Fremsat den 24. august 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Fremsat den 24. august 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Finanslov for finansåret 2016
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2014-15 (2. samling)
Finansmin., j.nr. 15/02219
AE002218
Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2014-15
Fremsat den 2 . august 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
4
Tekst og anmærkninger
Forslag til finanslov
for finansåret 2016
Oversigt over
udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner
3
Oversigt over udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Note: En beskrivelse af opgørelsen af de gældende udgiftslofter kan findes på Finansministeriets
hjemmeside fm.dk
Mia. kr. 2016 2017 2018 2019
Statsligt udgiftsloft ...................................... 450,2 454,8 456,0 454,0
- delloft for driftsudgifter ............................. 192,2 196,4 200,5 201,9
- delloft for indkomstoverførsler.................. 258,0 258,4 255,5 252,1
Kommunalt udgiftsloft................................. 237,4 237,4 237,4 237,4
Regionalt udgiftsloft.................................... 108,5 108,5 108,5 108,5
- delloft for sundhedsområdet .................... 105,5 105,5 105,5 105,5
- delloft for regionale udviklingsopgaver .... 3,0 3,0 3,0 3,0
Hovedoversigt
7
Hovedoversigt over statsbudgettet 2016
Udgifter Udgifter Udgifter
under under uden for
delloft for delloft for udgifts- Indtægter
drifts- indkomst- lofter
Mio. kr. udgifter overførsler
§ 1. Dronningen ........................................................ 79,5
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl. ............ 27,0
§ 3. Folketinget ......................................................... 1.026,2
§ 5. Statsministeriet .................................................. 109,3
§ 6. Udenrigsministeriet ........................................... 14.149,6 85,0
§ 7. Finansministeriet ............................................... 21.837,3 -535,8 1.038,5
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ......................... 1.333,0 -121,8 454,2
§ 9. Skatteministeriet ................................................ 5.756,4 -32,3 1.336,3
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .................... 911,3 195.239,0
§ 11. Justitsministeriet ................................................ 17.794,0 453,0 1.888,2
§ 12. Forsvarsministeriet ............................................ 19.202,4 1.838,2
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ..... 594,0 1.126,6
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold ............................................ 5.352,0 150.561,1 1.697,6
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ........ 2.536,0 5.573,8
§ 17. Beskæftigelsesministeriet .................................. 1.894,8 44.367,6 12.560,0 11.523,9
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ............ 29.114,1 21.419,2 6,5 25,1
§ 20. Undervisningsministeriet ................................... 30.896,7 537,7 7,4
§ 21. Kulturministeriet ............................................... 6.308,8 150,3
§ 22. Kirkeministeriet ................................................. 540,1 18,2
§ 23. Miljøministeriet ................................................. 2.307,7 426,0 43,9
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri ................................................................... 2.874,9 1,7
§ 28. Transportministeriet .......................................... 8.511,2 9.503,7 971,5
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .......... 1.155,8 1.322,9 627,5
§ 35. Generelle reserver ............................................. 12.328,3 3.960,2 713,2
§ 36. Pensionsvæsenet ................................................ 1,4 23.247,4
I alt .............................................................................. 185.509,1 240.586,0 233.874,9 18.707,3
§ 37. Renter ................................................................ 18.754,7 -4.875,6
§ 38. Skatter og afgifter ............................................. 14.426,0 35,0 624.396,5
I alt .............................................................................. 185.509,1 255.012,0 252.664,6 638.228,2
Udgifter Indtægter
Drifts-, anlægs- og udlånsbudget ................................ -54.957,5
§ 40. Genudlån mv. .................................................... 12.845,0
§ 41. Beholdningsbevægelser mv. ............................. 1.304,3
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) ........................... -66.498,2
Total ............................................................................. -53.653,2 -53.653,2
8
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 108,9 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.313,7 273,3 - 87,0
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.663,4 1.403,0 139,2 263,0
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.725,3 734,4 30,5 29,9
§ 9. Skatteministeriet ................................... 5.292,4 103,9 17,5 34,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.097,7 251,3 1,3 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 17.356,1 659,1 96,4 150,8
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 19.229,8 397,7 62,3 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 169,1 87,8 22,6 27,3
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.217,0 252,9 33,7 35,1
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.465,8 1.622,1 17,6 9,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.705,4 376,5 137,6 229,8
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.226,3 139,4 17,6 419,3
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1.088,0 155,2 1,7 2,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.522,0 900,2 10,9 16,5
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 31,8 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.571,3 1.051,3 451,6 338,6
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2.103,4 603,9 329,1 401,5
§ 28. Transportministeriet .............................. 4.789,4 2.420,4 38,0 2,3
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 2.452,3 3.589,0 8,7 38,0
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 73.129,6 15.025,4 1.416,3 2.085,2
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 73.129,6 15.025,4 1.416,3 2.085,2
9
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,3 - - - 109,3
12.267,1 114,1 99,1 - - 55,9 14.149,6
22.290,7 1.607,2 17,2 0,1 0,1 - 21.837,3
891,9 635,2 16,5 0,3 68,6 - 1.333,0
542,7 6,5 51,2 3,0 - 33,3 5.723,1
154,8 97,1 7,6 1,7 - 4,1 907,2
972,0 24,4 195,1 14,8 - - 17.770,5
289,0 - 22,0 3,0 - - 19.202,4
598,7 84,0 2,7 - - -14,9 608,9
4.540,0 150,7 - - - - 5.352,0
2.157,7 479,9 7,0 0,2 - - 2.536,0
766,7 117,0 8,6 0,2 19,1 19,1 1.894,8
28.507,7 76,0 7,2 - - 10,0 29.114,1
35.492,8 5.618,5 10,1 - - - 30.816,7
4.060,7 507,3 130,2 - 9,1 0,1 6.308,8
511,9 - - - - - 540,1
725,9 78,9 7,7 - - - 2.287,7
9.072,2 7.643,4 18,8 - 0,2 - 2.874,9
6.136,4 67,6 38,7 1,0 - - 8.511,2
1.004,7 169,7 1.487,0 0,2 - 81,8 1.074,0
12.328,3 - - - - - 12.328,3
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
143.313,4 17.477,6 2.127,1 24,6 97,1 189,4 185.281,3
- - - - - - -
143.313,4 17.477,6 2.127,1 24,6 97,1 189,4 185.281,3
10
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 12.750,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,1 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,5
I alt .................................................................. - 2,0 4,1 12.754,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 4,1 12.754,5
11
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
540,5 87,5 - - - - 453,0
163.290,1 31,0 - 8,0 332,0 270,0 150.561,1
45.084,6 721,1 - - - - 44.367,6
21.840,0 420,8 - - - - 21.419,2
1.648,2 1.110,4 - 0,1 - - 537,7
- - - - - - -
26.246,0 2.943,3 - 50,8 - - 23.247,4
258.649,4 5.314,1 - 58,9 332,0 270,0 240.586,0
14.426,0 - - - - - 14.426,0
273.075,4 5.314,1 - 58,9 332,0 270,0 255.012,0
12
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,5 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 27,0 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 684,0 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 74,7 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 35,0 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,0 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - 30,0
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 20,0 5,9 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 2,6 - - 1,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 121,0 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 15,5 15,0 0,4 16,5
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2,0 0,1 55,4 73,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 858,1 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,5 16,8 - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.790,3 182,5 174,7 121,6
§ 37. Renter .................................................... 26,9 - 1,3 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 35,0 -
Total ................................................................ 1.817,2 182,5 211,0 121,6
13
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,5
- - - - - - 27,0
343,8 6,4 0,2 - 11,9 - 1.026,2
2.561,0 3.119,0 - - - 0,2 -535,8
- 106,8 - 20,0 40,0 - -121,8
41,3 - - 10,3 3,7 69,0 -32,3
195.526,2 257,2 - - - - 195.239,0
- - - - - - -
- - - - 1.846,3 8,1 1.838,2
1.576,4 375,2 - - 538,1 598,6 1.126,6
1.693,0 - 1,9 - 2,7 - 1.697,6
5.573,8 - - - - - 5.573,8
23.796,2 11.236,2 - - - - 12.560,0
100,0 8,6 91,3 680,0 7.298,2 6.808,4 6,5
3,8 - - 1,8 36,7 32,7 7,4
3,3 - - - 46,1 20,1 150,3
18,2 - - - - - 18,2
197,1 - - - 245,5 1,0 426,0
9,9 141,9 8,6 1,6 274,8 162,1 -28,9
797,9 69,7 - - 7.979,3 48,3 9.503,7
1.334,9 - - 12,5 16,8 - 1.322,9
3.960,2 - - - - - 3.960,2
237.537,0 15.321,0 102,0 726,2 18.340,1 7.748,5 233.844,3
- - 24.815,0 6.088,5 - - 18.754,7
- - - - - - 35,0
237.537,0 15.321,0 24.917,0 6.814,7 18.340,1 7.748,5 252.634,0
14
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 344,3 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 315,4 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - 42,6 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 19,2 8,5 6,7 11,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 627,1 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 19,2 1.295,3 49,5 11,5
§ 37. Renter .................................................... 78,6 - 13.291,9 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 97,8 1.295,3 13.341,4 11,5
15
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 75,0 - 10,0 - - 85,0
- 27,0 - 1.011,5 - - 1.038,5
- 0,9 - 109,0 - - 454,2
- 1.017,0 - 4,0 0,1 - 1.336,3
- - - - - - -
1.009,6 2.940,4 - - - - 1.888,2
15,0 11.539,4 1,1 6,5 - - 11.523,9
- - - 25,1 - - 25,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 43,9 - - - - 43,9
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 951,5 - - 971,5
- 0,6 - - - - 627,5
- 713,2 - - - - 713,2
1.026,5 16.379,3 1,5 2.118,0 0,1 - 18.707,3
15,7 1.005,0 3.239,4 10.745,0 - - -4.875,6
- 623.396,5 2.600,0 3.600,0 - - 624.396,5
1.042,2 640.780,8 5.840,9 16.463,0 0,1 - 638.228,2
Tekst
§ 1. Dronningen
3
§ 1. Dronningen
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 79,5 79,5 -
Statsydelse ................................................................................................. 79,5 -
1.11. Statsydelse ....................................................................................... 79,5 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 79,5 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 79,5 -
Bevilling i alt ............................................................................................. 79,5 -
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Statsydelse
1.11. Statsydelse
01. Statsydelse (Lovbunden) ......................................................... 79,5 -
Anmærkninger
§ 1. Dronningen
§ 1. 7
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Udgift ......................................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Specifikation af nettotal:
Statsydelse ................................................. 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
1.11. Statsydelse ..................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Aktivitet i alt .............................................. 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Udgift ..................................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
8 § 01.1.
Statsydelse
01.11. Statsydelse
01.11.01. Statsydelse (Lovbunden)
Kontoen er opført som fastsat i lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den
Andens civilliste som ændret ved lov nr. 491 af 7. juni 2001. I beløbet indgår en årlig ydelse på
8,0 mio. kr. til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, samt en årlig ydelse på 1,2 mio. kr. til
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.
Yderligere oplysninger kan findes på www.kongehuset.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 77,2 77,7 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Tekst
§ 2. Medlemmer af
det kongelige hus m.fl.
3
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl.
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 27,0 27,0 -
Årpenge mv. .............................................................................................. 27,0 -
2.11. Årpenge mv. .................................................................................... 27,0 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 27,0 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 27,0 -
Bevilling i alt ............................................................................................. 27,0 -
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Årpenge mv.
2.11. Årpenge mv.
01. Årpenge mv. (Lovbunden) ..................................................... 27,0 -
Anmærkninger
§ 2. Medlemmer af
det kongelige hus m.fl.
§ 2. 7
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Udgift ......................................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Specifikation af nettotal:
Årpenge mv. ............................................. 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
2.11. Årpenge mv. .................................. 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Aktivitet i alt .............................................. 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Udgift ..................................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
8 § 02.1.
Årpenge mv.
02.11. Årpenge mv.
02.11.01. Årpenge mv. (Lovbunden)
Årpengene mv. udbetales og reguleres med hjemmel i lov nr. 1119 af 20. december 1995 om
årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge
for kronprins Frederik, lov nr. 298 af 17. september 1953 om årpenge til medlemmer af det
kongelige hus som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963 om ændring i lov om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus, ved lov nr. 491 af 7. juni 2001 ændring af lov om dronning
Magrethe den Andens civilliste, ved lov nr. 322 af 5. maj 2004 om ændring af lov om årpenge
for kronprins Frederik, ved lov nr. 1128 af 24. november 2004 om årpenge for prinsesse Alex-
andra samt ved lov nr. 533 af 17. juni 2008 om ændring af lov om årpenge for Hans Kongelige
Højhed Prins Joachim. I beløbet indgår en årlig ydelse til Hans Kongelige Højhed Kronprins
Frederik på 19,6 mio. kr., til Hans Kongelige Højhed Prins Joachim på 3,5 mio. kr., til grevinde
Alexandra på 2,3 mio. kr. samt til grev Ingolf på 1,6 mio. kr. I beløbet til Hans Kongelige Højhed
Kronprins Frederik indgår en årlig ydelse til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary på
2,0 mio. kr.
Yderligere oplysninger om Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret kan findes på
www.hkhkronprinsen.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 26,2 26,4 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Tekst
§ 3. Folketinget
3
§ 3. Folketinget
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1.026,2 1.039,9 13,7
Heraf anlægsbudget ....................................................... - - -
Udgifter ved Folketinget .......................................................................... 674,5 2,4
3.11. Folketinget ....................................................................................... 674,5 2,4
Folketingets Ombudsmand ..................................................................... 69,0 0,9
3.21. Folketingets Ombudsmand ............................................................. 69,0 0,9
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen ........................................................ 212,7 4,0
3.31. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen ................................................ 212,7 4,0
Folketingets pensioner ............................................................................. 83,7 6,4
3.41. Folketingets pensioner .................................................................... 83,7 6,4
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 684,0 7,3
Øvrige overførsler ...................................................................................... 343,8 6,4
Finansielle poster ....................................................................................... 0,2 -
Kapitalposter ............................................................................................... 11,9 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 1.039,9 13,7
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -7,3 -7,3
Bevilling i alt ............................................................................................. 1.032,6 6,4
4 § 3.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Udgifter ved Folketinget
3.11. Folketinget
01. Folketinget (Driftsbev.) .......................................................... 404,4 -
03. Folketingets medlemmer (Lovbunden) .................................. 264,0 -
05. Erhvervelse af medlemsboliger (Anlægsbev.) ....................... - -
06. Medlemsboliger (Driftsbev.) .................................................. 3,7 -
Folketingets Ombudsmand
3.21. Folketingets Ombudsmand
01. Folketingets Ombudsmand (Driftsbev.) ................................. 68,1 -
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
3.31. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
01. Statsrevisorerne (Driftsbev.) ................................................... 5,2 -
11. Rigsrevisionen (Driftsbev.) ..................................................... 203,5 -
Folketingets pensioner
3.41. Folketingets pensioner
01. Folketingets pensioner ............................................................ 83,7 6,4
Anmærkninger
§ 3. Folketinget
§ 3. 7
I Folketingets budget indgår budgetter for Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne samt
Rigsrevisionen.
Folketingets Præsidium afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, der afslutter
behandlingen af budgettets størrelse og sammensætning. Det vedtagne budget tilstilles regeringen
med henblik på indarbejdelse i forslag til finanslov.
Af Folketingets budget afholdes udgifter til pension og eftervederlag til tidligere medlemmer
af Folketinget samt udgifter til pension til tidligere tjenestemænd i Folketingets Administration,
Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
Budgetterne på § 03.11.01. Folketinget, § 03.11.03. Folketingets medlemmer, § 03.11.06.
Medlemsboliger, § 03.21.01. Folketingets Ombudsmand, § 03.31.01. Statsrevisorerne og §
03.41.01. Folketingets pensioner er udgiftsbaserede.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 1.009,7 1.004,9 1.026,7 1.026,2 1.025,7 1.025,4 1.025,4
Udgift ......................................................... 1.026,1 1.018,3 1.040,5 1.039,9 1.039,4 1.039,1 1.039,1
Indtægt ....................................................... 16,4 13,4 13,8 13,7 13,7 13,7 13,7
Specifikation af nettotal:
Udgifter ved Folketinget ......................... 675,5 660,7 675,1 672,1 671,9 671,6 671,6
3.11. Folketinget ..................................... 675,5 660,7 675,1 672,1 671,9 671,6 671,6
Folketingets Ombudsmand ..................... 63,5 63,3 65,1 68,1 67,8 67,8 67,8
3.21. Folketingets Ombudsmand ........... 63,5 63,3 65,1 68,1 67,8 67,8 67,8
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen ........ 202,1 204,1 209,4 208,7 208,7 208,7 208,7
3.31. Statsrevisorerne og Rigsrevi-
sionen ............................................ 202,1 204,1 209,4 208,7 208,7 208,7 208,7
Folketingets pensioner ............................. 68,7 76,7 77,1 77,3 77,3 77,3 77,3
3.41. Folketingets pensioner .................. 68,7 76,7 77,1 77,3 77,3 77,3 77,3
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 1.004,7 1.008,3 1.026,7 1.026,2 1.025,7 1.025,4 1.025,4
Årets resultat .............................................. 5,0 -3,5 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 1.009,7 1.004,9 1.026,7 1.026,2 1.025,7 1.025,4 1.025,4
Udgift ..................................................... 1.026,1 1.018,3 1.040,5 1.039,9 1.039,4 1.039,1 1.039,1
Indtægt ................................................... 16,4 13,4 13,8 13,7 13,7 13,7 13,7
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 677,0 676,5 660,5 684,0 683,9 683,6 683,6
Indtægt ................................................... 6,1 6,6 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 349,0 341,7 345,3 343,8 343,4 343,4 343,4
Indtægt ................................................... 10,3 6,9 6,5 6,4 6,4 6,4 6,4
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... - - 34,5 11,9 11,9 11,9 11,9
8 § 3.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 670,9 670,0 653,2 676,7 676,6 676,3 676,3
11. Salg af varer ....................................... 6,1 6,6 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 38,2 38,1 40,6 40,5 40,5 40,5 40,5
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 412,2 407,1 406,4 416,2 419,1 419,1 419,1
20. Af- og nedskrivninger ........................ 1,3 1,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 225,3 230,3 211,4 225,2 222,2 221,9 221,9
Øvrige overførsler ...................................... 338,7 334,9 338,8 337,4 337,0 337,0 337,0
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 10,3 6,9 6,5 6,4 6,4 6,4 6,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 8,3 7,8 9,5 9,3 9,3 9,3 9,3
44. Tilskud til personer ............................. 220,8 212,4 213,3 212,4 212,0 212,0 212,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 119,9 121,5 122,5 122,1 122,1 122,1 122,1
Finansielle poster ....................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
26. Finansielle omkostninger .................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Kapitalposter .............................................. -5,0 3,5 34,5 11,9 11,9 11,9 11,9
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. - - 34,5 11,9 11,9 11,9 11,9
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 5,0 -3,5 - - - - -
I alt ............................................................. 1.004,7 1.008,3 1.026,7 1.026,2 1.025,7 1.025,4 1.025,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 90,7 - 4,4 -
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 03.1. 9
Udgifter ved Folketinget
03.11. Folketinget
Nærmere oplysninger om Folketinget kan findes på www.folketinget.dk. Merudgifter som
følge af kommende folketingsvalg indgår ikke i budgettet.
03.11.01. Folketinget (Driftsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 397,4 387,8 405,2 404,4 404,2 403,9 403,9
Udgift ........................................................... 399,1 389,7 407,6 406,8 406,6 406,3 406,3
Indtægt ......................................................... 1,6 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ 372,7 364,3 372,5 371,8 371,9 371,6 371,6
Udgift ................................................... 374,4 366,2 374,9 374,2 374,3 374,0 374,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 16,6 16,8 17,3 17,4 17,4 17,4 17,4
18. Lønninger / personaleomkostninger 198,4 198,3 193,7 202,4 205,3 205,3 205,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 159,1 150,2 130,2 143,9 141,5 141,2 141,2
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,2 0,6 0,6 0,4 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 33,1 10,1 10,1 10,1 10,1
Indtægt ................................................ 1,6 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
11. Salg af varer .................................. 1,6 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
30. Udvalgsarbejde
Nettoudgift ............................................ 11,0 11,2 16,9 16,3 16,3 16,3 16,3
Udgift ................................................... 11,0 11,2 16,9 16,3 16,3 16,3 16,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 11,0 11,2 16,9 16,3 16,3 16,3 16,3
40. Interparlamentariske forsamlin-
ger
Nettoudgift ............................................ 13,7 12,4 15,8 16,3 16,0 16,0 16,0
Udgift ................................................... 13,7 12,4 15,8 16,3 16,0 16,0 16,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,4 4,6 6,3 7,0 6,7 6,7 6,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 8,3 7,8 9,5 9,3 9,3 9,3 9,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 83,7
I alt .................................................................................................................................. 83,7
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... 384 382 383 392 392 398 403 403 403 403
I alt ................................................ 384 382 383 392 392 398 403 403 403 403
10 § 03.11.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter Folketingets Administrations udgifter til lønninger, kontorhold, lokaler,
edb, øvrig drift mv. Kontoen omfatter også udgifter, der angår folketingsmedlemmerne, folke-
tingsgrupperne og Presselogen.
Finanslovsbevillingen for Folketingets Administrations pensionsudgifter og overførselsind-
tægter findes på § 03.41.01. Folketingets pensioner.
30. Udvalgsarbejde
Kontoen omfatter udgifter til Folketingets udvalgsarbejde, herunder bl.a. studierejser, besøgs-
og repræsentationsudgifter mv.
Budgettet for udvalgenes udenlandske studierejser fastsættes for en 1-årig periode, men med
adgang for udvalgene til at videreføre ubrugte bevillinger til efterfølgende budgetår. Endvidere
er afsat et budgetbeløb, som efter Folketingets Præsidiums godkendelse kan overføres til udvalg
uden særskilt rejsebudget samt til udvalg med ekstra rejsebehov. I 2016 er i alt afsat 8,8 mio. kr.
til udenlandske studierejser.
40. Interparlamentariske forsamlinger
Kontoen omfatter udgifter til kontingenter samt møder og rejser for Folketingets delegationer
til interparlamentariske forsamlinger.
I 2016 er afsat 9,7 mio. kr. til Nordisk Råds danske delegation, 1,1 mio. kr. til Dansk Inter-
parlamentarisk Gruppe, 1,1 mio. kr. til delegationen til NATO Parliamentary Assembly, 1,4 mio.
kr. til delegationen til Europarådets forsamling, 1,3 mio. kr. til delegationen til OSCE-forsam-
lingen, 1,2 mio. kr. til dækning af udgifter til folketingsmedlemmernes deltagelse i FN's årlige
generalforsamling samt 0,5 mio. kr. til UfM-PA samt enkeltstående internationale konferencer
og møder mv.
03.11.03. Folketingets medlemmer (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 276,4 264,2 266,5 264,0 264,0 264,0 264,0
10. Folketingsvederlag og boliggodt-
gørelse
Udgift ................................................... 144,4 131,0 131,8 130,5 130,5 130,5 130,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,6 4,5 4,5 4,0 4,0 4,0 4,0
44. Tilskud til personer ....................... 139,8 126,4 127,3 126,5 126,5 126,5 126,5
20. Befordringsudgifter
Udgift ................................................... 12,2 12,1 12,2 11,4 11,4 11,4 11,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 12,2 12,1 12,2 11,4 11,4 11,4 11,4
30. Folketingsgruppestøtte
Udgift ................................................... 119,9 121,2 122,5 122,1 122,1 122,1 122,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 119,9 121,2 122,5 122,1 122,1 122,1 122,1
10. Folketingsvederlag og boliggodtgørelse
Kontoen omfatter vederlag til folketingsmedlemmer og midlertidige medlemmer samt efter-
vederlag og udgifter til efteruddannelse til tidligere medlemmer. Der udbetales vederlag og bo-
liggodtgørelse til medlemmer af Folketinget samt eftervederlag, midler til efteruddannelse og
pension til forhenværende medlemmer af Folketinget efter lov om valg til Folketinget (folke-
tingsvalgloven), jf. LB nr. 369 af 10. april 2014 med senere ændringer. Til Folketingets formand
udbetales vederlag efter samme regler, som gælder for vederlag til statsministeren.
§ 03.11.03.10. 11
Folketingsvederlaget består af et grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg. Grundve-
derlaget svarer til lønnen på skalatrin 51 i statstjenestemandslønsystemet, som pr. 1. april 2015
udgør 624.887 kr. årligt inkl. reguleringstillæg. Omkostningstillægget udgør pr. 1. april 2015 i
alt 60.103 kr. årligt, dog 80.137 kr. for medlemmer valgt på Grønland eller Færøerne.
Folketinget stiller en supplerende bolig til rådighed for ordinære medlemmer af Folketinget,
der har bopæl uden for det sjællandske område. Folketinget har i to ejendomme indrettet i alt 58
medlemslejligheder. Såfremt Folketinget ikke kan anvise en bolig, kan Folketinget i stedet dække
udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet.
Medlemmer, der allerede modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter tidligere gæl-
dende regler i lov om valg til Folketinget, kan dog fortsætte hermed i henhold til disse regler, selv
om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet. Godt-
gørelsen for en fast supplerende bolig efter disse regler udgør pr. 1. april 2015 op til 74.667 kr.
pr. år og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter.
I særlige tilfælde kan Folketingets formand endvidere efter forhandling med næstformændene
tillade, at ordinære folketingsmedlemmer i stedet modtager godtgørelse for en fast supplerende
bolig i Københavnsområdet.
Der udbetales uden dokumentation 29.868 kr. (1. april 2015- niveau) pr. år til dækning af
udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse til ordinære medlemmer, der får stillet en bolig til
rådighed, til ordinære medlemmer, der har bopæl uden for det sjællandske område, og som i
Københavnsområdet råder over en supplerende bolig, og til medlemmer af Folketingets Præsidi-
um, som ville være berettiget til en bolig, såfremt de ikke var medlem af Præsidiet.
Medlemmer af Folketinget, der bor på Sjælland, kan få dækket udgifter til op til 12 hotelo-
vernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbej-
det, hvis medlemmerne ikke får stillet en lejlighed til rådighed af Folketinget og ikke modtager
godtgørelse for boligudgifter eller dækning af udgifter til dobbelt husførelse.
Medlemmer af Folketinget kan derudover få dækket udgifter til op til 12 hotelovernatninger
pr. kalenderår ved møder i den storkreds, hvor medlemmerne er opstillet, hvis afstanden mellem
storkredsen og medlemmernes bopæl gør det rimeligt. Denne betingelse anses som opfyldt for
medlemmer med bopæl inden for det sjællandske område, hvis medlemmerne er opstillet på Fyn
eller i Jylland.
Et ordinært folketingsmedlem, hvis medlemskab ophører på grund af folketingsvalg eller
sygdom, oppebærer efter sin udtræden et eftervederlag svarende til grundvederlaget i 12-24 må-
neder afhængigt af varigheden af medlemskabet. I eftervederlaget modregnes fra første dag for
lønindtægter og pensioner mv. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 133.566 kr. (pr.
1. april 2015) i de første 12 måneder.
Et ordinært folketingsmedlem, hvis medlemskab ophører på grund af folketingsvalg eller
sygdom, kan få dækket udgifter til efteruddannelse i eftervederlagsperioden. Der optjenes 26.713
kr. pr. hele medlemsår, dog højest 133.566 kr. (1. april 2015-niveau).
Bemærkninger:
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. Kontoen omfatter boliggodtgørelse mv. til folke-
tingsmedlemmer samt udgifter til AUB-bidrag for medlemmerne.
ad 44. Tilskud til personer. Kontoen omfatter vederlag til folketingsmedlemmer og eftervederlag
til tidligere folketingsmedlemmer.
20. Befordringsudgifter
Kontoen omfatter udgifter til folketingsmedlemmernes indenlandske befordring som led i
varetagelsen af det politiske arbejde. Udgifterne afholdes i henhold til Rejseregler for Folketingets
Medlemmer m.fl. som vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 1995 og senest
ændret den 6. maj 2015. Medlemmerne har i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde
ret til fri indenlandsk personbefordring med offentligt transportmiddel, herunder lufthavnsbus el-
ler flytaxa. Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske færger samt
over broer, hvor der opkræves afgift.
12 § 03.11.03.20.
Folketinget dækker udgifter til medlemmernes taxakørsel mellem Christiansborg og Køben-
havns Lufthavn, Københavns Hovedbanegård, Østerport Station samt metroen på Kongens Ny-
torv. Ved tjenesterejser til udlandet dækkes taxaudgifter eller kørsel i egen bil fra bopæl i ho-
vedstadsområdet eller hotel/supplerende bopæl til Christiansborg og til disse trafikknudepunkter
inden for hoteldispositionsbeløbet. Ved tjenesterejser til udlandet dækkes endvidere udgifter til
kørsel i egen bil mellem bopæl uden for hovedstadsområdet og Københavns Lufthavn.
Folketinget dækker udgifter til taxakørsel eller kørsel i egen bil i provinsen mellem med-
lemmets bopæl og nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, såfremt der ikke findes hensigts-
mæssig offentlig transport, som medlemmet med rimelighed kan henvises til at benytte. Med-
lemmer kan disponere over sidstnævnte transportudgift til at dække taxa eller kørsel i egen bil
til et politisk møde på denne strækning, når det er omkostningsneutralt for Folketinget. I pro-
vinslufthavne uden flytaxa dækkes taxaudgiften til nærmeste banegård eller i en radius af 7 km
fra lufthavnen.
I forbindelse med medlemmernes politiske arbejde dækker Folketinget visse taxaudgifter og
yder i visse tilfælde skattefri kilometergodtgørelse for kørsel i egen bil. Folketinget dækker kørsel
i egen bil, når det erstatter en indenrigsflyrejse, på strækningen mellem Christiansborg og bopæl
samt mellem supplerende medlemsbopæl eller hotel og bopæl, Christiansborg og politisk møde,
bopæl og politisk møde samt bopæl og Københavns Lufthavn. På disse strækninger dækkes tax-
audgifter eller kørsel i egen bil i kombination med offentlig transport, når det erstatter en inden-
rigsflyrejse og dermed er omkostningsneutralt for Folketinget.
30. Folketingsgruppestøtte
Kontoen omfatter udgifter til tilskud til Folketingets folketingsgrupper og medlemmer til
disses varetagelse af deres opgaver i forbindelse med folketingsarbejdet. Tilskuddet ydes i hen-
hold til Regler om tilskud til folketingsgrupperne i Folketinget som vedtaget af Udvalget for
Forretningsordenen den 1. oktober 2012.
Tilskuddet ydes månedligt med et basisbeløb på 288.484 kr. til folketingsgruppen plus et
mandatbeløb på 45.234 kr. pr. mandat i gruppen (2015-satser). Folketingsgrupper med mindre
end 4 medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb pr. medlem. For medlemmer, som samtidig er
minister eller folketingsformand, er det månedlige mandatbeløb dog kun 15.078 kr. Desuden kan
der ydes løsgængere et beløb, som svarer til mandatbeløbet.
03.11.05. Erhvervelse af medlemsboliger (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 6,5 - - - - -
10. Erhvervelse og ombygning af
medlemsboliger
Udgift ................................................... - 6,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 6,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,4
I alt .................................................................................................................................. 4,4
§ 03.11.05.10. 13
10. Erhvervelse og ombygning af medlemsboliger
På kontoen er afsat bevillinger til erhvervelse af ejendomme og etablering af supplerende
medlemsboliger samt eventuelle ombygninger af disse. Mulighederne for at få godtgjort bolig-
udgifter mv., jf. § 03.11.03.10. Folketingsvederlag og boliggodtgørelse, vil blive indskrænket i
takt med, at Folketinget i løbet af de kommende valgperioder vil råde over et passende antal
supplerende medlemsboliger.
03.11.06. Medlemsboliger (Driftsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 1,7 2,2 3,4 3,7 3,7 3,7 3,7
Udgift ........................................................... 1,7 2,2 3,4 3,7 3,7 3,7 3,7
10. Drift af medlemsboliger
Nettoudgift ............................................ 1,7 2,2 3,4 3,7 3,7 3,7 3,7
Udgift ................................................... 1,7 2,2 3,4 3,7 3,7 3,7 3,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,9 1,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 1,2 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 1,4 1,8 1,8 1,8 1,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
10. Drift af medlemsboliger
Folketinget kan efter nærmere fastsatte regler stille en supplerende bolig i Københavnsom-
rådet til rådighed for medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område. I særlige tilfælde
kan medlemmer med bopæl i det sjællandske område også få stillet en supplerende bolig til rå-
dighed.
Medlemmer, som får stillet en supplerende bolig til rådighed, kan hverken få godtgjort bo-
ligudgifter mv. eller udgifter til hotelovernatning i forbindelse med møder i Folketinget, jf. §
03.11.03.10. Folketingsvederlag og boliggodtgørelse.
Bemærkninger:
ad 16. Husleje, lejearealer, leasing. Kontoen omfatter udgifter i supplerende medlemsboliger til
varme, el, vand samt diverse skatter og afgifter.
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. Kontoen omfatter løbende indvendigt og udvendigt
vedligehold i medlemsboliger samt diverse omkostninger i forbindelse med bygningsdrift.
14 § 03.2.
Folketingets Ombudsmand
03.21. Folketingets Ombudsmand
03.21.01. Folketingets Ombudsmand (Driftsbev.)
I henhold til lov om Folketingets Ombudsmand, jf. LB nr. 349 af 22. marts 2013 med senere
ændringer, vælger Folketinget en ombudsmand, som på Folketingets vegne har indseende med
statens civile og militære forvaltning samt kommunernes forvaltning. Folketinget fastsætter al-
mindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed, men i øvrigt er han i udøvelsen af sit
hverv uafhængig af Folketinget.
Ombudsmanden antager og afskediger selv sine medarbejdere. Disses antal, aflønning og
pension fastsættes i overensstemmelse med de i Forretningsorden for Folketinget indeholdte reg-
ler, og de med ombudsmandshvervet forbundne udgifter afholdes på Folketingets budget.
Ombudsmanden afgiver årligt en beretning til Folketinget om sin virksomhed. Beretningen
trykkes og offentliggøres.
Nærmere oplysninger om Folketingets Ombudsmand kan findes på www.ombudsmanden.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 63,5 63,3 65,1 68,1 67,8 67,8 67,8
Udgift ........................................................... 64,3 64,1 66,0 69,0 68,7 68,7 68,7
Indtægt ......................................................... 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ 63,5 63,3 65,1 68,1 67,8 67,8 67,8
Udgift ................................................... 64,3 64,1 66,0 69,0 68,7 68,7 68,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 5,2 5,2 5,4 5,6 5,6 5,6 5,6
18. Lønninger / personaleomkostninger 51,3 51,0 52,2 53,8 53,8 53,8 53,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,8 7,9 8,4 9,6 9,3 9,3 9,3
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
11. Salg af varer .................................. 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,7
I alt .................................................................................................................................. 3,7
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... 75 77 79 84 83 83 85 85 85 85
I alt ................................................ 75 77 79 84 83 83 85 85 85 85
§ 03.3. 15
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
03.31. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
03.31.01. Statsrevisorerne (Driftsbev.)
I henhold til lov om Statsrevisorerne, jf. LB nr. 4 af 7. januar 1997 med senere ændringer,
vælger Folketinget mindst fire og højst seks lønnede statsrevisorer og en stedfortræder for hver
statsrevisor.
Statsrevisorerne kontrollerer, at det årlige statsregnskab er rigtigt, og at de dispositioner, der
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter. De vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af
de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Statsregnskabet forelægges Folketinget til beslutning med statsrevisorernes endelige betænk-
ning.
Nærmere oplysninger om statsrevisorerne kan findes på www.folketinget.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,9 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Udgift ........................................................... 4,9 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Indtægt ......................................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ 4,9 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Udgift ................................................... 4,9 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
18. Lønninger / personaleomkostninger 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,0 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3
I alt ................................................ 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3
16 § 03.31.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Der ydes vederlag til statsrevisorerne svarende til halvdelen af aflønningen af en statstjene-
stemand på skalatrin 51. Vederlaget udgør pr. 1. april 2015 312.444 kr. årligt.
Bemærkninger:
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. I beløbet er afsat midler til statsrevisorernes eventu-
elle årlige besigtigelsesrejse.
03.31.11. Rigsrevisionen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 192,2 202,5 204,2 203,5 203,5 203,5 203,5
Indtægt ......................................................... 3,7 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Udgift ........................................................... 200,8 202,9 208,2 207,5 207,5 207,5 207,5
Årets resultat ............................................... -5,0 3,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 200,8 202,9 204,2 203,5 203,5 203,5 203,5
Indtægt .................................................. 3,7 3,9 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægt .................................................. - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, der reviderer statens regnska-
ber. Rigsrevisionen undersøger, om de statslige virksomheders regnskaber er rigtige, dvs. uden
væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger
pengene til. Rigsrevisionen vurderer endvidere, om de penge, statens virksomheder modtager, er
anvendt på den bedst mulige måde. Rigsrevisionen afgiver beretninger og notater om resultaterne
af sin revision til Statsrevisorerne, der videregiver resultaterne til Folketinget. Rigsrevisionen er
således en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Statsrevisorerne kan som de eneste
anmode Rigsrevisionen om at foretage undersøgelser. Rigsrevisionen er uafhængig og fastlægger
selv, hvilke mål der skal opfyldes for at løse sine lovpligtige opgaver.
Rigsrevisionens arbejdsområde er revision af statens regnskaber mm. i henhold til lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. LB nr. 101 af 19. januar 2012 med
senere ændringer. Der redegøres udførligt for Rigsrevisionens virksomhed i den årlige virksom-
hedsberetning.
Rigsrevisor foretager i henhold til rigsrevisorlovens § 8, stk. 1, undersøgelser og afgiver be-
retning vedrørende forhold, som statsrevisorerne ønsker belyst. Herudover afgiver rigsrevisor
beretning til statsrevisorerne ved afslutningen af sådanne revisionssager, som rigsrevisor under
hensyn til deres økonomiske eller principielle betydning finder anledning til at fremdrage, jf.
rigsrevisorlovens § 17, stk. 2.
Ifølge rigsrevisorlovens § 1, stk. 8, afgiver rigsrevisor sin indstilling om budget til statsrevi-
sorerne, som efter behandling videresender budgetforslaget med deres bemærkninger til Folke-
tingets formand.
Rigsrevisionen er omkostningsbudgetteret.
Finanslovsbevillingen for Rigsrevisionens pensionsudgifter og overførselsindtægter findes på
§ 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner.
Nærmere oplysninger om Rigsrevisionen kan findes på www.rigsrevisionen.dk.
§ 03.31.11. 17
Virksomhedsstruktur
03.31.11. Rigsrevisionen, CVR-nr. 77806113.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,7 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
6. Øvrige indtægter .................................... 3,7 3,9 - - - - -
Bemærkninger: Indtægtsdækket virksomhed omfatter indtægter ved revision, jf. rigsrevisor-
lovens § 18 d (LB nr. 101 af 19. januar 2012 med senere ændringer).
Opgaver Mål
Årsrevision At undersøge, om regnskaberne er rigtige og giver et retvi-
sende billede af omkostninger og indtægter samt aktiver og
passiver.
At undersøge, om de dispositioner, der er omfattet af regn-
skabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love
og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
At vurdere, om der for udvalgte områder er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen.
At skabe værdi i forvaltningen gennem en erklæring om
regnskabets rigtighed for hvert ministerområde.
Større undersøgelser At undersøge, om statens penge bliver anvendt, som Folke-
tinget har besluttet.
At undersøge, om virksomhederne har opnået et tilfredsstil-
lende resultat ved anvendelsen af pengene.
At bidrage til at fremme en effektiv og redelig forvaltning
gennem undersøgelser, der bl.a. handler om effektivitet, pro-
duktivitet og sparsommelighed.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgifter i alt (2016-pl)............................. 205,8 204,9 210,2 207,5 207,5 207,5 207,5
0. Hjælpefunktioner og generel ledelse,
herunder internationale opgaver ......... 52,0 59,9 60,9 60,6 60,6 60,6 60,6
1. Revision (Rigsrevisorlovens § 2)
- årsrevision......................................... 94,1 77,0 84,0 77,9 77,9 77,9 77,9
- større undersøgelser.......................... 41,1 48,7 40,0 49,3 49,3 49,3 49,3
2. Regnskabsgennemgang (Rigsrevisor-
lovens §§ 4-5)
- årsrevision......................................... 3,4 3,5 3,3 3,6 3,6 3,6 3,6
- større undersøgelser.......................... 14,0 14,8 20,2 15,0 15,0 15,0 15,0
3. Rådgivning og bistand ........................ 1,2 1,0 1,8 1,1 1,1 1,1 1,1
18 § 03.31.11.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 261 253 260 258 258 258 258
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 159,9 155,3 158,1 157,6 157,6 157,6 157,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 159,9 155,3 155,1 154,6 154,6 154,6 154,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 25,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 28,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,3 1,7 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
+ anskaffelser .............................................. 0,6 0,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
- afskrivninger ............................................. 1,3 1,0 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,7 0,5 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
Låneramme .................................................. - - 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 54,7 54,7 54,7 54,7 54,7
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter omkostninger til Rigsrevisionens opgaver i forhold til rigsrevisorloven, jf.
hovedformål og lovgrundlag. Omkostninger til revision i henhold til rigsrevisorlovens § 18 d er
dog udskilt til underkontoen vedrørende indtægtsdækket revision.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen omfatter omkostninger til og indtægter fra revision i henhold til rigsrevisorlovens
§ 18 d. Klienternes betaling for Rigsrevisionens revision skal alene dække Rigsrevisionens om-
kostninger til revisionen. Timeprisen for revisionen fastsættes én gang årligt med dette udgangs-
punkt. Et eventuelt overskud på kontoen bortfalder. Det forudsættes, at eventuelle underskud på
kontoen udlignes via indtægter i løbet af de 3 efterfølgende år.
§ 03.4. 19
Folketingets pensioner
03.41. Folketingets pensioner
03.41.01. Folketingets pensioner
På hovedkontoen afholdes udgifter til medlemspensioner og tjenestemandspensioner samt
oppebæres indtægter fra de pensionsbidrag, som Folketinget, Folketingets Ombudsmand, Stats-
revisorerne og Rigsrevisionen indbetaler for tjenestemænd.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 79,0 83,6 83,6 83,7 83,7 83,7 83,7
Indtægtsbevilling ......................................... 10,3 6,9 6,5 6,4 6,4 6,4 6,4
10. Folketingets medlemspensioner
Udgift ................................................... 50,5 53,8 53,7 53,5 53,5 53,5 53,5
44. Tilskud til personer ....................... 50,5 53,8 53,7 53,5 53,5 53,5 53,5
30. Folketingets Administrations
pensioner
Udgift ................................................... 17,6 18,2 18,3 18,2 18,2 18,2 18,2
44. Tilskud til personer ....................... 17,6 18,2 18,3 18,2 18,2 18,2 18,2
Indtægt ................................................ 2,8 3,0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,8 3,0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
40. Folketingets Ombudsmands pen-
sioner
Udgift ................................................... 1,2 1,3 1,5 1,9 1,9 1,9 1,9
44. Tilskud til personer ....................... 1,2 1,3 1,5 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægt ................................................ 5,1 1,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 5,1 1,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
50. Statsrevisorernes pensioner
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
44. Tilskud til personer ....................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
60. Rigsrevisionens pensioner
Udgift ................................................... 8,5 9,1 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 8,5 9,1 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
Indtægt ................................................ 2,4 2,2 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,4 2,2 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2
10. Folketingets medlemspensioner
På underkontoen afholdes udgifter til pensioner til tidligere medlemmer af Folketinget. Fol-
ketingspensionen svarer til pensionen for en statstjenestemand på skalatrin 51, idet fuld pen-
sionsalder, som for statstjenestemænd opnås efter 37 års ansættelse, dog for folketingsmedlemmer
opnås allerede efter 20 års medlemskab af Folketinget.
30. Folketingets Administrations pensioner
På underkontoen afholdes udgifter til tjenestemandspensioner og oppebæres indtægter fra de
pensionsbidrag, som Folketingets Administration beregner for sine tjenestemænd.
20 § 03.41.01.40.
40. Folketingets Ombudsmands pensioner
På underkontoen afholdes udgifter til tjenestemandspensioner og oppebæres indtægter fra de
pensionsbidrag, som Folketingets Ombudsmand beregner for sine tjenestemænd.
50. Statsrevisorernes pensioner
På underkontoen afholdes udgifter til tjenestemandspensioner og til pensioner for tidligere
statsrevisorer og oppebæres indtægter fra de pensionsbidrag, som Statsrevisorerne beregner for
sine tjenestemænd.
60. Rigsrevisionens pensioner
På underkontoen afholdes udgifter til tjenestemandspensioner samt oppebæres indtægter fra
de pensionsbidrag, som Rigsrevisionen indbetaler for sine tjenestemænd.
Tekst
§ 5. Statsministeriet
3
§ 5. Statsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 109,3 109,7 0,4
Fællesudgifter ........................................................................................... 109,7 0,4
5.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 89,2 0,1
5.12. Grønland og Færøerne .................................................................... 20,5 0,3
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 108,9 0,4
Interne statslige overførsler ....................................................................... - -
Øvrige overførsler ...................................................................................... 0,5 -
Finansielle poster ....................................................................................... 0,3 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 109,7 0,4
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -0,4 -0,4
Bevilling i alt ............................................................................................. 109,3 -
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
5.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 88,6 -
05. Tilskud ..................................................................................... 0,5 -
5.12. Grønland og Færøerne
03. Rigsombudsmanden i Grønland (Driftsbev.) ......................... 10,0 -
51. Rigsombudsmanden på Færøerne (Driftsbev.) ...................... 10,2 -
Anmærkninger
§ 5. Statsministeriet
§ 5. 7
Statsministeriet er statsministerens sekretariat og bistår ministeren med ledelsen af rege-
ringsarbejdet. Statsministeriet varetager således opgaver, der følger af det løbende regeringsar-
bejde i f.eks. regeringsgrundlag, regeringens lovprogram, regeringsinitiativer mv.
Under Statsministeriet henhører, foruden varetagelse af statsministerens sekretariatsforret-
ninger, sager vedrørende statsforfatnings- og forvaltningsretlige spørgsmål, Dronningen og kon-
gehuset, ministrenes udnævnelse, afskedigelse mv., sager vedrørende regeringen som helhed, de
almindelige anliggender som vedrører Folketinget, forholdet til Færøernes Hjemmestyre, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, forholdet til Grønlands Selvstyre, Rigsombudsmanden i Grønland
samt statens forhold til dagspressen.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 108,6 108,6 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
Udgift ......................................................... 110,1 110,6 110,3 109,7 108,8 107,0 104,9
Indtægt ....................................................... 1,5 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 108,6 108,6 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
5.11. Centralstyrelsen ............................. 88,4 88,8 89,5 89,1 88,4 86,8 84,9
5.12. Grønland og Færøerne .................. 20,2 19,8 20,4 20,2 20,0 19,8 19,6
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 5.11.01. Departementet (Driftsbev.)
5.11.05. Tilskud
5.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland
(Driftsbev.)
5.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne
(Driftsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem følgende konti
inden for Statsministeriets område: § 05.11.01. Departementet, §
05.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland og § 05.12.51. Rigsombuds-
manden på Færøerne.
8 § 5.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 109,6 110,1 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
Årets resultat .............................................. -1,0 -1,5 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 108,6 108,6 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
Udgift ..................................................... 110,1 110,6 110,3 109,7 108,8 107,0 104,9
Indtægt ................................................... 1,5 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 108,7 109,0 109,4 108,9 108,0 106,2 104,2
Indtægt ................................................... 1,5 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 0,5 0,5 - - - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 0,4 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,2
Indtægt ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 107,2 107,0 109,0 108,5 107,6 105,8 103,8
11. Salg af varer ....................................... 1,5 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 10,6 10,3 10,5 10,9 10,9 10,9 10,9
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 62,5 63,0 68,7 68,2 67,9 66,6 65,3
20. Af- og nedskrivninger ........................ 2,1 2,6 3,1 3,3 3,1 2,9 2,7
21. Andre driftsindtægter .......................... 0,0 1,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 33,4 33,0 27,1 26,5 26,1 25,8 25,3
Interne statslige overførsler ....................... 0,5 0,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 0,5 0,5 - - - - -
Øvrige overførsler ...................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Finansielle poster ....................................... 0,4 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,2
25. Finansielle indtægter ........................... 0,0 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .................... 0,4 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,2
Kapitalposter .............................................. 1,0 1,5 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -1,0 -1,5 - - - - -
I alt ............................................................. 109,6 110,1 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
§ 05.1. 9
Fællesudgifter
05.11. Centralstyrelsen
05.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 89,7 88,8 89,0 88,6 87,9 86,3 84,4
Indtægt ......................................................... 0,2 1,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 88,1 90,0 89,1 88,7 88,0 86,4 84,5
Årets resultat ............................................... 1,8 0,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 88,1 90,0 89,1 88,7 88,0 86,4 84,5
Indtægt .................................................. 0,2 1,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets hovedformål er at bistå statsministeren med ledelsen af regeringsarbejdet.
Departementet varetager således opgaver, der følger af det løbende regeringsarbejde vedrørende
regeringsgrundlag, regeringens lovprogram, regeringsinitiativer mv. Departementet varetager
endvidere opgaver i sager vedrørende statsforfatnings- og forvaltningsretlige spørgsmål, Dron-
ningen og kongehuset, ministrenes udnævnelse, afskedigelse mv., sager vedrørende regeringen
som helhed, de almindelige anliggender som vedrører Folketinget, forholdet til Færøernes
Hjemmestyre, forholdet til Grønlands Selvstyre samt statens forhold til pressen.
Herudover varetager departementet styring, koordination og tilsyn af det arbejde, der udføres
af Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.
Yderligere oplysninger om Statsministeriets departement findes på www.stm.dk.
Virksomhedsstruktur
05.11.01. Departementet, CVR-nr. 10103940.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Sekretariatsopgaver (ministerbetjening) At varetage funktionen som statsministerens
sekretariat og bistå ministeren i ledelsen af re-
geringsarbejdet vedrørende regeringsgrundlag,
lovprogram, regeringsinitiativer mv.
10 § 05.11.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 1,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 1,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Statsforfatnings- og forvaltningsretlige opga-
ver, herunder forholdet til kongehuset og til
Folketinget generelt
At varetage og løse statsforfatningsretlige op-
gaver vedrørende regeringsdannelse, ministres
forhold, herunder udnævnelse, afskedigelse og
forretningernes fordeling mellem dem.
At varetage forholdet mellem regeringen og
Dronningen og kongehuset gennem admini-
stration af bl.a. lov om dronning Margrethe den
Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins
Frederik, lov om årpenge for prins Joachim
samt lov om årpenge til medlemmer af det
kongelige hus, herunder budgettering og admi-
nistration af finanslovens §§ 1-2.
At varetage opgaver vedrørende de almindelige
anliggender, som vedrører Folketinget.
Forholdet til Grønland og Færøerne At varetage generelle spørgsmål vedrørende
hjemmestyreordningen for Færøerne og selv-
styreordningen for Grønland, jf. også under §
05.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland og §
05.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne.
Forholdet til pressen At varetage overordnede og principielle
spørgsmål af betydning for pressens vilkår i
samarbejde med de relevante ressortministerier.
Mio. kr.
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 89,9 91,4 90,0 88,7 88,0 86,4 84,5
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration................... 34,4 35,0 34,4 32,7 32,4 31,0 29,5
1. Sekretariatsopgaver (ministerbetje-
ning) ................................................ 46,6 47,4 46,7 47,0 46,7 46,5 46,2
2. Statsforfatnings- og forvaltningsret-
lige opgaver, herunder forholdet til
kongehuset og til Folketinget gene-
relt ................................................... 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
3. Forholdet til Grønland og Færøerne 7,5 7,6 7,5 7,6 7,5 7,5 7,4
4. Forholdet til pressen....................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 05.11.01. 11
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 75 74 83 78 78 78 78
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 49,6 50,8 54,6 55,0 54,7 53,4 52,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 49,6 50,8 54,6 55,0 54,7 53,4 52,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 17,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 18,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 8,2 11,7 9,9 6,6 6,1 5,6 5,1
+ anskaffelser .............................................. 5,5 0,6 0,2 2,5 2,3 2,1 1,9
- afhændelse af aktiver ............................... 0,4 0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,5 2,4 2,8 3,0 2,8 2,6 2,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 11,7 9,8 7,3 6,1 5,6 5,1 4,6
Låneramme .................................................. - - 17,7 16,2 16,2 16,2 16,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 41,2 37,7 34,6 31,5 28,4
10. Almindelig virksomhed
Udover almindelige driftsudgifter vedrørende departementets drift afholdes rejseudgifter
vedrørende statsministerens rejser til udlandet. Statsministeren kan af hensyn til bl.a. effektiv og
fortrolig mødeforberedelse, ønske om fleksibilitet, hensyn til sikkerhed samt repræsentative hen-
syn som udgangspunkt altid chartre fly ved arrangementer af officiel karakter inden for Europa.
Udgangspunktet er, at forsvaret forestår flyvningerne, og at dette sker mod betaling af de direkte
omkostninger, jf. også under § 12.23. Forsvarskommandoen med tilhørende myndigheder og om-
råder.
Indtægter består af salg af tjenesteydelser til Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsom-
budsmanden på Færøerne.
05.11.05. Tilskud
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
20. Nordatlantens Brygge
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
12 § 05.11.05.20.
20. Nordatlantens Brygge
Der kan ydes støtte til kulturelle aktiviteter i Nordatlantens Brygge. Det er en forudsætning
for ydelse af støtten, at der ligeledes ydes støtte fra henholdsvis Island, Færøerne og Grønland.
Nordatlantens Brygge er en selvstændig kulturformidlende institution, hvis bestyrelse har repræ-
sentation fra Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Yderligere oplysninger om Nordatlantens
Brygge kan findes på www.nordatlantens.dk.
§ 05.12. 13
05.12. Grønland og Færøerne
05.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 9,1 10,1 10,1 10,0 9,9 9,8 9,7
Indtægt ......................................................... 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 10,5 9,4 10,2 10,1 10,0 9,9 9,8
Årets resultat ............................................... -0,3 0,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 10,5 9,4 10,2 10,1 10,0 9,9 9,8
Indtægt .................................................. 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Rigsombudsmanden i Grønland er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland og
bindeleddet mellem selvstyret og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden administrerer endvi-
dere som overøvrighed bl.a. familieretlige anliggender.
Yderligere oplysninger om Rigsombudsmanden i Grønland kan findes på www.rigsombuds-
manden.gl.
Virksomhedsstruktur
05.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland, CVR-nr. 11861563.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
14 § 05.12.03.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Funktionen som rigsmyndighedernes øverste
repræsentant i Grønland
At yde bistand og rådgivning ved høringer
mv. mellem rigsmyndigheder og grønlandske
myndigheder samt bistand og rådgivning til
officielle repræsentanter fra Danmark ved rej-
ser og besøg i Grønland.
At tilsikre et bredt og aktuelt indseende med
alle væsentlige samfundsforhold i Grønland.
At forestå afvikling af valg til Folketinget
samt folkeafstemninger, dækkende borgere i
hele rigsfællesskabet samt behandle ansøg-
ninger om tilladelse for i Grønland fastboende
til transitophold på Thule Air Base.
At varetage lokale overenskomst- og aftale-
forhandlinger for statens ansatte i Grønland
på vegne af Finansministeriet.
At forestå oversættelse af al relevant rigslov-
givning til grønlandsk.
Overøvrighedsfunktioner og lignende myndig-
hedsfunktioner
At behandle henvendelser fra borgere inden
for det familieretlige område samt sager om
adoption og fri proces. At føre tilsyn med
umyndiges midler, sekretariatsbetjene adop-
tionssamråd, vejlede decentrale myndigheder
i behandling af overøvrighedssager, være re-
kursmyndighed i klagesager vedrørende kom-
munale afgørelser om folkeregistrering. Alle
skal kunne betjenes på det sprog - dansk eller
grønlandsk - som vedkommende ønsker at
blive betjent på.
§ 05.12.03. 15
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 11 11 14 11 11 11 11
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5,5 5,3 6,5 5,8 5,8 5,8 5,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5,5 5,3 6,5 5,8 5,8 5,8 5,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,2 0,1 0,5 0,5 0,4 0,3 0,2
+ anskaffelser .............................................. - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,1 - 0,4 0,4 0,3 0,2 0,1
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,5 1,5 1,5 1,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 40,0 26,7 20,0 13,3 6,7
10. Almindelig virksomhed
Indtægterne hidrører fra boligbidrag fra personale i embedsboliger.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio.kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ................................................ 10,7 9,5 10,2 10,1 10,0 9,9 9,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 3,1 2,8 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9
1. Funktionen som rigsmyndighedernes
øverste repræsentant i Grønland....... 3,2 2,8 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
2. Overøvrighedsfunktioner og lignende
myndighedsfunktioner ..................... 4,4 3,9 4,2 4,2 4,1 4,0 4,0
16 § 05.12.51.
05.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 10,3 10,7 10,3 10,2 10,1 10,0 9,9
Indtægt ......................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Udgift ........................................................... 11,0 10,7 10,5 10,4 10,3 10,2 10,1
Årets resultat ............................................... -0,5 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 11,0 10,7 10,5 10,4 10,3 10,2 10,1
Indtægt .................................................. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Rigsombudsmanden på Færøerne er i medfør af lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes
Hjemmestyret, rigets øverste repræsentant på Færøerne og leder af rigets administration på øerne.
Rigsombudsmanden er bindeleddet mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne og administrerer
endvidere som overøvrighed bl.a. sager på det familieretlige område.
Yderligere oplysninger om Rigsombudsmanden på Færøerne kan findes på www.rigsom-
budsmanden.fo.
Virksomhedsstruktur
05.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne, CVR-nr. 11861628.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
§ 05.12.51. 17
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Opgaver Mål
Funktionen som rigsmyndighedernes
øverste repræsentant på Færøerne
At sikre kommunikation mellem færøske og danske
myndigheder samt bistå med rådgivning og infor-
mation.
At behandle sager vedrørende lovgivningsanliggen-
der, herunder yde bistand og rådgivning til rigs-
myndigheder og færøske myndigheder samt sikre
overholdelse af høringsprocedurer mv.
At udgive Rigsombudsmandens beretning og Lovre-
gister for Færøerne en gang årligt.
At servicere officielle repræsentanter fra regeringen,
Folketinget, kongehuset m.fl. ved rejser og besøg på
Færøerne, herunder yde bistand og rådgivning under
forberedelse af besøg på Færøerne.
At varetage valg til Folketinget, folkeafstemninger
samt brevstemmeafgivning i forbindelse med valg i
Danmark, Færøerne og Grønland, samt at ekspedere
ansøgninger om tilladelser til overflyvning af færøsk
luftrum, havneanløb på Færøerne og forskningssej-
lads ved Færøerne.
Overøvrighedsfunktioner At behandle henvendelser fra borgere inden for det
familieretlige område, herunder separation, skils-
misse, børnebidrag og samvær, samt sager om ind-
fødsret, adoption, værgemål og fri proces.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ................................................ 11,2 10,9 10,5 10,4 10,3 10,2 10,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 2,8 2,6 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9
1. Rigsmyndighedernes øverste repræ-
sentant på Færøerne .......................... 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
2. Overøvrighedsfunktioner ................. 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
18 § 05.12.51.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 14 13 14 11 11 11 11
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 7,3 6,8 7,6 7,4 7,4 7,4 7,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 7,3 6,8 7,6 7,4 7,4 7,4 7,4
Bemærkning: Af lønbevillingen afholdes udgifter til særskilt vederlag til medlemmerne af Færøernes Adoptionsråd.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,1 0,1 0,8 0,9 0,7 0,5 0,3
+ anskaffelser .............................................. - - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,1 0,1 0,6 0,7 0,5 0,3 0,1
Låneramme .................................................. - - 1,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 60,0 35,0 25,0 15,0 5,0
10. Almindelig virksomhed
Indtægterne hidrører fra bolig- og varmebidrag fra personale i embedsboliger samt salg af
rigsombuddets publikationer.
Tekst
§ 6. Udenrigsministeriet
3
§ 6. Udenrigsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 14.149,6 14.679,9 530,3
Indtægtsbudget ....................................................................... 85,0 - 85,0
Udenrigstjenesten mv. .............................................................................. 2.223,9 535,5
6.11. Udenrigstjenesten mv. .................................................................... 2.223,9 535,5
Internationale organisationer ................................................................. 751,7 0,6
6.21. Nordiske formål .............................................................................. 93,9 -
6.22. Øvrige internationale organisationer .............................................. 657,8 0,6
Bistand til udviklingslandene .................................................................. 11.601,9 55,9
6.31. Reserver ........................................................................................... -2.281,0 -
6.32. Bilateral bistand .............................................................................. 6.150,6 52,4
6.33. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer ................................ 1.103,0 -
6.34. Naturressourcer, energi og klimaforandringer ............................... 331,0 -
6.35. Forsknings- og oplysningsvirksomhed ........................................... 504,8 -
6.36. Multilateral bistand gennem FN mv. ............................................. 1.869,0 -
6.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU ................................................... 2.149,5 3,5
6.38. Multilateral bistand til øvrige indsatser ......................................... - -
6.39. Humanitær bistand .......................................................................... 1.775,0 -
Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats ........... 102,4 23,3
6.41. Fællesudgifter .................................................................................. 102,4 23,3
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.313,7 273,3
Interne statslige overførsler ....................................................................... - 87,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 12.267,1 189,1
Finansielle poster ....................................................................................... 99,1 10,0
Kapitalposter ............................................................................................... - 55,9
Aktivitet i alt .............................................................................................. 14.679,9 615,3
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -450,5 -450,5
Bevilling i alt ............................................................................................. 14.229,4 164,8
4 § 6.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Udenrigstjenesten mv.
6.11. Udenrigstjenesten mv.
01. Udenrigstjenesten (tekstanm. 1, 13, 100 og 102) (Driftsbev.) 1.751,4 -
02. Regeringens fællesudgifter vedrørende EU-formandskabet
(Driftsbev.) .............................................................................. - -
05. Indtægter fra borgerserviceydelser (Driftsbev.) ..................... -85,0 -
06. Renteindtægt af diverse tilgodehavender ............................... - 10,0
11. Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Men-
neskerettighedsinstitution (Driftsbev.) .................................... 39,0 -
12. Dansk Institut for Internationale Studier (Driftsbev.) ........... 24,8 -
15. Ikke-lovbundne tilskud til internationale formål og institutio-
ner (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................................. 43,2 -
19. Bilateralt naboskabsprogram (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
21. Udlodninger fra IØ og IFU (tekstanm. 10) ........................... - 75,0
Internationale organisationer
6.21. Nordiske formål
01. Nordisk Ministerråd (tekstanm. 3) (Lovbunden) ................... 93,9 -
6.22. Øvrige internationale organisationer
01. Fredsbevarende operationer mv. under de Forenede Nationer
(Lovbunden) ............................................................................ 382,3 -
03. Øvrige organisationer (Lovbunden) ....................................... 275,0 -
05. Den Europæiske Investeringsbank ......................................... 0,5 0,6
Bistand til udviklingslandene
6.31. Reserver
79. Reserver og budgetreguleringer (Reservationsbev.) .............. -2.281,0 -
6.32. Bilateral bistand
01. Udviklingslande i Afrika (Reservationsbev.) ......................... 2.502,0 -
02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika (Reservationsbev.) 1.908,0 -
04. Personelbistand og myndighedssamarbejde (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 391,2 -
05. Danidas erhvervsplatform (Reservationsbev.) ....................... 575,0 -
06. Blandede kreditter (Reservationsbev.) ................................... - -
07. Lånebistand (Reservationsbev.) .............................................. 0,5 52,4
08. Øvrig bistand (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................ 525,9 -
09. Det Arabiske Initiativ (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ... 48,0 -
11. Naboskabsprogram (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ....... 200,0 -
6.33. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
01. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 1.103,0 -
§ 6. 5
6.34. Naturressourcer, energi og klimaforandringer
01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 331,0 -
6.35. Forsknings- og oplysningsvirksomhed
01. Forskning og oplysning i Danmark mv. (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 383,8 -
02. International udviklingsforskning (Reservationsbev.) ........... 121,0 -
6.36. Multilateral bistand gennem FN mv.
01. De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 579,1 -
02. De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 190,0 -
03. HIV/AIDS, Befolknings- og sundhedsprogrammer (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 672,0 -
04. FN-programmer for landbrugsudvikling (Reservationsbev.) . - -
05. Globale Miljøprogrammer (Reservationsbev.) ....................... - -
06. FN's øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale
bidrag (Reservationsbev.) ....................................................... 427,9 -
6.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU
01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.) ............................... 1.085,0 1,2
02. Regionale udviklingsbanker (Reservationsbev.) .................... - -
03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvri-
ge fonde (Reservationsbev.) ................................................... 519,5 -
04. Bistand gennem Den Europæiske Union (EU) ...................... 545,0 2,3
6.38. Multilateral bistand til øvrige indsatser
01. Multilateral regional- og genopbygningsbistand (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
02. Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed (Reservationsbev.) .... - -
03. Diverse multilaterale bidrag (Reservationsbev.) .................... - -
6.39. Humanitær bistand
01. Generelle bidrag til internationale humanitære organisationer
(Reservationsbev.) ................................................................... 610,0 -
02. Humanitære bidrag til akutte og langvarige kriser (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ 1.165,0 -
Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats
6.41. Fællesudgifter
02. Eksportstipendiater og handelskontorer (Reservationsbev.) .. 70,6 23,3
03. Særlige eksportfremmetilskud (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 31,8 -
6 § 6.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 06.11.01.
Udenrigsministeren bemyndiges til at yde garanti for lån ydet af banker og sparekasser til
udenrigstjenstlige medarbejdere m.fl. til dækning af de ved en udsendelse til tjeneste i udlandet
opståede finansieringsbehov.
Stk. 2. Garantien begrænses til lån, som afdrages over en periode på højst 3 år, og som i det
enkelte tilfælde ikke overstiger 120.000 kr. med eventuelt tillægslån på indtil 100.000 kr. til an-
skaffelse af motorkøretøj.
Nr. 3. ad 06.21.01.
Nordisk Innovations styrelse er af Nordisk Ministerråd bemyndiget til at påtage sig flerårige
forpligtelser. Tilsagnene kan komme til udbetaling med maksimalt 40 mio. norske kroner i 2017,
20 mio. norske kroner i 2018, og 10 mio. norske kroner i 2019.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at give Nordisk Innovations styrelse
tilsagn om afholdelse af de nævnte beløb, som vil blive udredt af de bevillinger, der ydes Nordisk
Innovation for de nævnte år.
Nr. 10. ad 06.11.21.
Udviklingsministeren bemyndiges til at påtage sig en garantiforpligtigelse på i alt 300 mio.
kr. for en kassekredit for Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for Øst-
landene hos et kommercielt pengeinstitut.
Nr. 13. ad 06.11.01.
Udenrigsministeren bemyndiges til overfor internationale organisationer, som Grønland og
Færøerne søger optagelse i, at garantere for Grønlands og Færøernes betaling af medlemskon-
tingent indenfor en samlet garantiramme på 1 mio. kr.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 06.11.01.
Udenrigsministeriet kan indgå i et samarbejde med private virksomheder/organisationer mv.,
herunder danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, om at udsende eller indplacere medar-
bejdere på de danske repræsentationer i udlandet mod at få dækket Udenrigsministeriets lang-
sigtede, gennemsnitlige meromkostninger. Samarbejdet skal ligge inden for Udenrigsministeriets
formål og må ikke påføre private danske virksomheder ubillig konkurrence.
Nr. 101. ad 06.11.15., 06.11.19., 06.32.08., 06.32.09., 06.32.11., 06.33.01., 06.35.01., 06.39.02.,
06.39.03. og 06.41.03.
I forbindelse med ydelse af tilskud til private danske organisationer (NGO'er og andre orga-
nisationer) bemyndiges udenrigs- eller udviklingsministeren til at udstede regnskabs- og revi-
sionsinstrukser for de tilskudsmodtagende organisationer.
Nr. 102. ad 06.11.01.
Udenrigsministeren bemyndiges til at afholde pensionslignende udgifter til understøttelser til
tidligere lokalt ansatte m.fl. ved Udenrigstjenesten, jf. tekstanmærkning nr. 124 til § 36.33.01.
Anmærkninger
§ 6. Udenrigsministeriet
§ 6. 9
Udenrigsministeriets opgave er at føre regeringens udenrigspolitik ud i livet. Det indebærer,
at
- Udenrigsministeriet forestår og koordinerer Danmarks officielle forbindelser til udlandet, en
række internationale organisationer, herunder EU, FN, NATO og det nordiske samarbejde.
- Udenrigsministeriet forvalter den danske udviklingsbistand.
- Udenrigsministeriet hjælper danskere, der er havnet i vanskelige situationer i udlandet.
- Udenrigsministeriet støtter dansk erhvervslivs eksportarbejde, internationalisering og øvrige
kommercielle aktiviteter i udlandet, hvor der er en klar dansk kommerciel interesse til stede,
samt trækker udenlandske investeringer til Danmark.
- Udenrigsministeriet forestår og koordinerer udenrigsøkonomiske forbindelser til udlandet,
herunder på handelspolitiske områder.
- Udenrigsministeriet bidrager til at give udlandet kvalificeret viden om Danmark, dansk kultur
og Danmarks særlige kompetencer.
Udenrigsministeriet består af ministeriet i København og et globalt netværk af ambassader,
generalkonsulater, repræsentationer og handelskontorer i knap 100 byer og godt 80 lande, samt
6 repræsentationer ved de væsentligste internationale organisationer. Hertil kommer over 400
honorære konsulater, som ofte er placeret i vigtige havnebyer eller i turistområder. Adresser, e-
mail-adresser og telefonnumre på de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer findes
på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, under Find os i verden .
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 er Center for Kultur og Udvikling overført fra §
21. Kulturministeriet.
Ved kongelig resolution af 3. februar 2014 er Eksport Kredit Fonden overført til § 8. Erhvervs-
og Vækstministeriet.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 15.406,9 15.597,8 14.897,6 14.149,6 16.705,9 16.651,6 16.619,1
Udgift ......................................................... 16.239,9 16.137,5 15.445,5 14.679,9 17.235,4 17.151,3 17.116,8
Indtægt ....................................................... 832,9 539,7 547,9 530,3 529,5 499,7 497,7
Specifikation af nettotal:
Udenrigstjenesten mv. ............................. 1.723,2 1.772,9 1.767,5 1.773,4 1.739,8 1.685,2 1.652,5
6.11. Udenrigstjenesten mv. ................... 1.723,2 1.772,9 1.767,5 1.773,4 1.739,8 1.685,2 1.652,5
Internationale organisationer ................. 765,0 607,6 765,7 751,1 751,1 751,1 751,1
6.21. Nordiske formål ............................ 136,6 107,0 101,6 93,9 93,9 93,9 93,9
6.22. Øvrige internationale organisa-
tioner .............................................. 628,5 500,6 664,1 657,2 657,2 657,2 657,2
Bistand til udviklingslandene ................. 12.825,9 13.124,2 12.261,2 11.546,0 14.135,9 14.136,2 14.136,4
6.31. Reserver ......................................... - - -396,4 -2.281,0 308,9 309,2 309,4
6.32. Bilateral bistand ............................ 5.300,6 4.864,7 5.385,9 6.098,2 6.793,8 6.206,5 6.206,5
6.33. Bistand gennem civilsamfunds-
organisationer ................................ 986,3 1.011,8 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0
6.34. Naturressourcer, energi og kli-
maforandringer .............................. 739,7 1.203,6 652,0 331,0 202,0 685,0 685,0
6.35. Forsknings- og oplysningsvirk-
somhed .......................................... 491,9 248,7 371,0 504,8 373,8 229,7 229,7
6.36. Multilateral bistand gennem
FN mv. .......................................... 1.431,5 2.005,0 1.429,1 1.869,0 1.680,0 1.961,0 1.961,0
6.37. Udviklingsbanker, -fonde og
EU .................................................. 1.805,9 1.557,8 1.941,6 2.146,0 1.899,4 1.866,8 1.866,8
10 § 6.
6.38. Multilateral bistand til øvrige
indsatser ......................................... -11,6 - - - - - -
6.39. Humanitær bistand ........................ 2.081,7 2.232,7 1.775,0 1.775,0 1.775,0 1.775,0 1.775,0
Eksport- internationaliserings- og in-
vesteringsfremmeindsats ......................... 92,7 93,0 103,2 79,1 79,1 79,1 79,1
6.41. Fællesudgifter ................................ 92,7 93,0 103,2 79,1 79,1 79,1 79,1
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 285,5 141,4 160,0 85,0 160,0 85,0 20,0
Indtægt ....................................................... 285,5 141,4 160,0 85,0 160,0 85,0 20,0
Specifikation af nettotal:
Udenrigstjenesten mv. ............................. 285,5 141,4 160,0 85,0 160,0 85,0 20,0
6.11. Udenrigstjenesten mv. ................... 285,5 141,4 160,0 85,0 160,0 85,0 20,0
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
6.11.01. Udenrigstjenesten (tekstanm. 1, 13, 100
og 102) (Driftsbev.)
6.11.02. Regeringens fællesudgifter vedrørende
EU-formandskabet (Driftsbev.)
6.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser
(Driftsbev.)
6.11.11. Institut for Menneskerettigheder - Dan-
marks Nationale Menneskerettighedsin-
stitution (Driftsbev.)
6.11.12. Dansk Institut for Internationale Studier
(Driftsbev.)
6.11.15. Ikke-lovbundne tilskud til internationale
formål og institutioner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.11.19. Bilateralt naboskabsprogram (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
6.21.01. Nordisk Ministerråd (tekstanm. 3)
(Lovbunden)
6.22.01. Fredsbevarende operationer mv. under de
Forenede Nationer (Lovbunden)
6.22.03. Øvrige organisationer (Lovbunden)
6.22.05. Den Europæiske Investeringsbank
6.31.79. Reserver og budgetreguleringer
(Reservationsbev.)
6.32.01. Udviklingslande i Afrika
(Reservationsbev.)
6.32.02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika
(Reservationsbev.)
6.32.04. Personelbistand og myndighedssamarbej-
de (Reservationsbev.)
6.32.05. Danidas erhvervsplatform
(Reservationsbev.)
6.32.06. Blandede kreditter (Reservationsbev.)
6.32.07. Lånebistand (Reservationsbev.)
§ 6. 11
6.32.08. Øvrig bistand (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.32.09. Det Arabiske Initiativ (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.32.11. Naboskabsprogram (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.33.01. Bistand gennem civilsamfundsorganisa-
tioner (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
6.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforan-
dringer (Reservationsbev.)
6.35.01. Forskning og oplysning i Danmark mv.
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
6.35.02. International udviklingsforskning
(Reservationsbev.)
6.36.01. De Forenede Nationers Udviklingspro-
gram (UNDP) (Reservationsbev.)
6.36.02. De Forenede Nationers Børnefond (UNI-
CEF) (Reservationsbev.)
6.36.03. HIV/AIDS, Befolknings- og sundheds-
programmer (Reservationsbev.)
6.36.04. FN-programmer for landbrugsudvikling
(Reservationsbev.)
6.36.05. Globale Miljøprogrammer
(Reservationsbev.)
6.36.06. FN's øvrige udviklingsprogrammer og
diverse multilaterale bidrag
(Reservationsbev.)
6.37.01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.)
6.37.02. Regionale udviklingsbanker
(Reservationsbev.)
6.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettel-
sesinitiativer og øvrige fonde
(Reservationsbev.)
6.37.04. Bistand gennem Den Europæiske Union
(EU)
6.38.01. Multilateral regional- og genopbygnings-
bistand (Reservationsbev.)
6.38.02. Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed
(Reservationsbev.)
6.38.03. Diverse multilaterale bidrag
(Reservationsbev.)
6.39.01. Generelle bidrag til internationale huma-
nitære organisationer (Reservationsbev.)
6.39.02. Humanitære bidrag til akutte og langva-
rige kriser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte
og langvarige kriser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
6.41.02. Eksportstipendiater og handelskontorer
(Reservationsbev.)
6.41.03. Særlige eksportfremmetilskud (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
12 § 6.
Indtægtsbudget: 6.11.06. Renteindtægt af diverse tilgodehavender
6.11.21. Udlodninger fra IØ og IFU (tekstanm.
10)
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 15.238,6 15.475,4 14.737,6 14.064,6 16.545,9 16.566,6 16.599,1
Årets resultat .............................................. -125,9 -18,2 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 8,7 -0,8 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 15.121,4 15.456,4 14.737,6 14.064,6 16.545,9 16.566,6 16.599,1
Udgift ..................................................... 16.239,9 16.137,5 15.445,5 14.679,9 17.235,4 17.151,3 17.116,8
Indtægt ................................................... 1.118,5 681,1 707,9 615,3 689,5 584,7 517,7
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.225,4 2.297,0 2.332,3 2.313,7 2.249,1 2.153,7 2.119,2
Indtægt ................................................... 249,6 254,8 289,2 273,3 244,2 215,1 215,0
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 49,4 42,0 - - - - -
Indtægt ................................................... 128,7 125,1 87,6 87,0 85,9 85,9 85,9
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 13.873,0 12.886,1 13.014,1 12.267,1 14.887,2 14.898,5 14.898,5
Indtægt ................................................... 372,9 233,8 269,5 189,1 263,2 187,3 120,4
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 92,7 89,2 99,1 99,1 99,1 99,1 99,1
Indtægt ................................................... 11,8 17,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... -0,5 823,2 - - - - -
Indtægt ................................................... 355,5 49,5 51,6 55,9 86,2 86,4 86,4
Bemærkninger: Beløbene under finansielle poster udgør udviklingslandenes træk på tidligere ydede statslån, bidrag til
regionale udviklingsbanker og -fonde, bidrag til Verdensbankgruppen og bidrag til øvrige internationale bistandsorgani-
sationer.
§ 6. 13
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.975,8 2.042,2 2.043,1 2.040,4 2.004,9 1.938,6 1.904,2
11. Salg af varer ....................................... 146,1 140,0 203,8 178,4 149,3 120,2 120,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 94,6 100,2 75,0 85,0 85,0 85,0 85,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 248,7 238,2 295,7 297,4 297,2 297,2 297,1
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 708,4 713,9 705,3 715,9 702,9 689,5 675,9
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -1,4 - - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 87,5 134,3 100,2 101,0 100,9 100,7 100,7
21. Andre driftsindtægter .......................... 7,5 14,6 10,4 9,9 9,9 9,9 9,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.181,9 1.210,7 1.231,1 1.199,4 1.148,1 1.066,3 1.045,5
28. Ekstraordinære indtægter .................... 1,4 - - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,3 0,0 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -79,3 -83,1 -87,6 -87,0 -85,9 -85,9 -85,9
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 128,7 125,1 87,6 87,0 85,9 85,9 85,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 49,4 42,0 - - - - -
Øvrige overførsler ...................................... 13.500,1 12.652,3 12.744,6 12.078,0 14.624,0 14.711,2 14.778,1
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 372,9 233,8 269,5 189,1 263,2 187,3 120,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 13.767,4 12.788,0 13.152,6 14.337,0 14.576,1 14.609,4 14.609,4
44. Tilskud til personer ............................. 21,2 25,3 14,3 14,4 14,4 14,4 14,4
45. Tilskud til erhverv .............................. 49,1 42,5 95,6 72,6 72,6 72,6 72,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 35,2 30,3 248,0 224,1 224,1 202,1 202,1
49. Reserver og budgetregulering ............ - - -496,4 -2.381,0 - - -
Finansielle poster ....................................... 80,9 71,3 89,1 89,1 89,1 89,1 89,1
25. Finansielle indtægter ........................... 11,8 17,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
26. Finansielle omkostninger .................... 92,7 89,2 99,1 99,1 99,1 99,1 99,1
Kapitalposter .............................................. -238,9 792,7 -51,6 -55,9 -86,2 -86,4 -86,4
54. Statslige udlån, tilgang ....................... -0,5 0,5 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang ....................... 355,5 49,5 51,6 55,9 86,2 86,4 86,4
58. Værdipapirer, tilgang .......................... - 822,6 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -125,9 -18,2 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 8,7 -0,8 - - - - -
I alt ............................................................. 15.238,6 15.475,4 14.737,6 14.064,6 16.545,9 16.566,6 16.599,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 6,0 - - 104,8
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
14 § 06.1.
Udenrigstjenesten mv.
06.11. Udenrigstjenesten mv.
Under aktivitetsområdet "Udenrigstjenesten mv." henhører Udenrigsministeriets departement,
drift af repræsentationerne i udlandet, betalinger for borgerserviceydelser (bl.a. visa og pas),
driftsbevilling til Institut for Menneskerettigheder, driftsbevilling til Dansk Institut for Interna-
tionale Studier, ikke-lovbundne tilskud til internationale formål og institutioner samt udlodninger
fra Investeringsfonden for Østlandene (IØ) og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
06.11.01. Udenrigstjenesten (tekstanm. 1, 13, 100 og 102) (Driftsbev.)
Udenrigstjenestens drifts- og personalebevillinger bevilges over hovedkonto § 06.11.01.
Udenrigstjenesten, som er opdelt på fire formål: 1. Generel udenrigspolitik (§ 06.11.01.10), 2.
Administration af udviklingsbistand (§ 06.11.01.20), 3. Eksport- og investeringsfremme mv. (§
06.11.01.30) og 4. Borgerservice (§ 06.11.01.40). Hovedkontoen indeholder ligeledes en under-
konto for den indtægtsdækkede virksomhed for Udenrigsministeriets Kompetencecenter, §
06.11.01.90. Udenrigsministeriets Kompetencecenter samt § 06.11.01.97. Andre tilskudsfinansi-
erede aktiviteter.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 1.786,5 1.761,0 1.735,7 1.751,4 1.719,0 1.687,5 1.655,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... 8,1 -0,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 191,4 198,5 240,8 218,9 188,8 159,8 159,8
Udgift ........................................................... 1.898,8 1.959,8 1.976,5 1.970,3 1.907,8 1.847,3 1.815,7
Årets resultat ............................................... 87,2 -1,0 - - - - -
10. Generel udenrigspolitik
Udgift .................................................... 560,7 594,9 567,1 559,3 542,6 526,9 511,0
Indtægt .................................................. 91,5 94,5 72,8 61,5 61,5 61,5 61,5
20. Administration af udviklingsbi-
stand
Udgift .................................................... 703,4 729,4 771,2 800,5 800,5 800,5 800,5
30. Eksport- og investeringsfremme
mv.
Udgift .................................................... 368,4 348,7 340,5 323,9 315,0 306,8 298,6
Indtægt .................................................. 86,1 76,5 87,6 87,6 87,6 87,6 87,6
40. Borgerservice
Udgift .................................................... 254,3 262,4 219,1 218,6 210,7 203,1 195,6
Indtægt .................................................. 2,9 3,0 1,8 1,8 0,7 0,7 0,7
90. Indtægtsdækket virksomhed.
Udenrigsministeriets Kompeten-
cecenter
Udgift .................................................... 11,9 9,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Indtægt .................................................. 10,9 10,1 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillinger inden for aktivi-
tetsområdet, samt mellem § 06.11.01. Udenrigstjenesten og § 06.41.02.
Eksportstipendiater og handelskontorer.
§ 06.11.01. 15
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - 14,5 68,6 58,0 29,0 - -
Indtægt .................................................. - 14,5 68,6 58,0 29,0 - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 5,8
Bemærkning: Den reserverede bevilling anvendes til vækstmarkedsstrategier , styrket eksport- og investeringsfremme-
indsats på velfærds- og sundhedsområdet, fremme af eksport af dansk energiteknologi mv. og tiltrækning af udenlandske
journalister.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Udenrigsministeriets virksomhed er fastlagt i lov nr. 150 af 13. april 1983 om Udenrigstje-
nesten med senere ændringer, i lov nr. 555 af 18. juni 2012 om internationalt udviklingssamar-
bejde samt akt. 121 af 12. januar 2000 om etableringen af ny enstrenget eksport- og investe-
ringsfremmende organisation, Danmarks Eksportråd.
Udenrigstjenesten er organiseret som en enhedstjeneste. Medarbejderne indgår i én organi-
sation med én ledelse. Dette indebærer, at opgaver tilknyttet Udenrigsministeriets fire hovedfor-
mål kan udføres af den samme medarbejder. I forhold til ministeriets budgetstyring medfører
dette, at omkostninger som husleje, kommunikation o.l. som oftest er fællesomkostninger mellem
flere af hovedformålene. Dette gælder ikke mindst for udetjenestens vedkommende. Fordelingen
af Udenrigstjenestens udgifter på hovedformål er blevet foretaget på grundlag af bidrag og akti-
vitetsoplysninger fra Udenrigsministeriets mål- og resultatstyringssystem, skønnede andele af
visse fællesomkostninger, personaleoplysninger samt samlede regnskabsoplysninger fra ministe-
riets enheder.
Virksomhedsstruktur
06.11.01. Udenrigstjenesten, CVR-nr. 43271911, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk-
somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
06.11.02. Regeringens fællesudgifter vedrørende EU-formandskabet
06.11.04. Regeringens fællesudgifter vedrørende FN's Klimakonference (COP15)
06.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser
I opfølgning på en sikkerhedsmæssig vurdering af de danske repræsentationer, gennemført
af en tværministeriel arbejdsgruppe, er bevillingen tilført 85,5 mio. kr. årligt fra og med 2011 til
øget terrorsikring af ambassader og repræsentationskontorer. De samlede midler til terrorsikring
anvendes bl.a. til sikkerhedsvagter, styrkelse af planlægnings- og implementeringskapacitet og
inspektionsindsatser, anskaffelse og installering af særlige sikkerhedskomponenter, anskaffelse
og drift af sikrede køretøjer og merudgifter i forbindelse med sikkerhedsbetingede flytninger.
Udgifterne finansieres delvist ved omprioriteringer inden for Udenrigsministeriets samlede be-
villingsrammer.
Af udetjenestens samlede udgifter afholdes en væsentlig andel i udenlandsk valuta. Disse
udgifter er således påvirket af den udenlandske kurs- og prisudvikling. For at undgå utilsigtede
virkninger af den udenlandske kurs- og prisudvikling, er der gennem en årrække etableret en
praksis for, at der gennemføres en særskilt kurs-, pris- og lønopregningskorrektion (KPL-regule-
ring) af Udenrigstjenestens bevillinger. Denne korrektion foretages på bevillingslovene, herunder
på tillægsbevillingsloven, og beregnes bl.a. med udgangspunkt i de enkelte repræsentationers
regnskaber og officielle inflationstal opdelt på henholdsvis generel inflation og den gennemsnit-
lige udvikling i reallønsniveauet.
16 § 06.11.01.
Der er etableret en pensionsordning for medfølgende ægtefæller/samlevere til udsendte
medarbejdere, der er varigt ansat i Udenrigsministeriet, således at der af nærværende bevilling
kan afholdes udgifter til pensionsordningen. Det er en forudsætning, at de pågældende ægtefæl-
ler/samlevere ikke ved selvstændig arbejdsindkomst har mulighed for at etablere en pensions-
ordning, og ikke som led i et aktuelt ansættelsesforløb deltager i en arbejdsmarkedspension.
Baggrunden for pensionsordningen er, at ægtefællerne/samleverne under opholdet i udlandet ikke
ved selvstændig arbejdsindkomst har mulighed for at etablere en pensionsordning. Pensionsord-
ningen etableres som en løbende alderspension, som er godkendt af Finansministeriet. Der for-
ventes ved fuld indfasning en udgift på i størrelsesordenen 10 mio. kr. på årsbasis. Se også de
særlige bevillingsbestemmelser nedenfor. Udgifterne til ovennævnte pensionsordning afholdes
under nærværende konto.
Repræsentationer, der af juridiske, sikkerhedsmæssige eller andre åbenlyst hensigtsmæssige
årsager skønner det nødvendigt at indgå aftaler for praktikanter i udetjenesten, f.eks. om lejemål,
får hermed mulighed for at gøre dette. I disse tilfælde vil repræsentationen evt. også kunne af-
holde udgifter inden for den beløbsgrænse (mellem 2.500 og 4.000 kr.), der på stedet er fastsat
udbetalt til en praktikant for afholdelse af udgifter, hvormed repræsentationens udlæg træder i
stedet for ordningen med at refundere en praktikant for konkrete udlæg.
Der kan under kontoen optages indtægter i form af sponsorater vedrørende Global Green
Growth (3GF).
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.14 Af bevillingen kan der foretages mindre udlæg på op til samlet 100.000 kr.
pr. debitor i form af udgifter til leje af bus, hotelværelser og køb af
flybilletter og lignende i forbindelse med eksportfremme, ministerdelega-
tioner mv. med henblik på efterfølgende viderefakturering.
BV 2.3.2 Efter den gældende bekendtgørelse om betaling af tjenestehandlinger i
udenrigstjenesten opkræves der betaling i forbindelse med kommercielle
individuelt løste eksportfremmeopgaver mv. for rekvirenter (virksomheder,
selvejende institutioner, ministerier og andre offentlige institutioner) og
publikationer o.l., som kan fravige princippet om at være fuldt omkost-
ningsdækkende.
BV 2.5.1 Udenrigsministeren bemyndiges til, som en del af betalingsordningen for
eksportfremme, at indgå individuelle aftaler med lokalt ansatte medarbejdere
med opgaver inden for eksportfremmeområdet, der indebærer, at op til 25
pct. af den enkelte repræsentations indtjeningsmål kan anvendes direkte som
resultatløn. Der kan endvidere indgås individuelle aftaler om resultatløn med
lokalt ansatte investeringsfremmemedarbejdere mv.
BV 2.5.1 Af bevillingen kan der udbetales honorarer til forfattere, undervisere og
translatører, selv om disse skulle blive valgt blandt ministeriets ansatte.
BV 2.5.1 Af bevillingen kan der afholdes udgifter vedrørende pensionsordningen for
medfølgende ægtefæller/samlevere til udsendte medarbejdere, der er varigt
ansat i Udenrigsministeriet.
BV 2.6.1 Der vil være adgang til i finansåret inden for det udenrigspolitiske område
at yde mindre og uforudsete tilskud til internationale organisationer,
konferencer, foreninger o.l. på op til 5 mio. kr.
§ 06.11.01. 17
5. Opgaver og mål:
Yderligere information om Udenrigstjenestens virksomhed kan findes på www.um.dk. For
generel information om udviklingsbistand henvises til § 06.3. Bistand til udviklingslandene samt
www.danida.dk. For yderligere information om Danmarks Eksportråd og organisationens mål og
resultater henvises til Eksportrådets hjemmeside: www.eksportraadet.dk.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
BV 2.6.1 Udenrigsministeriet kan, i situationer hvor det er nødvendigt at gennemføre
evakuering af danskere, iværksætte evakueringen inden for en udgiftsramme
på op til 15 mio. kr., således at de pågældende personer efterfølgende
opkræves de forholdsmæssige udgifter forbundet hermed. Udenrigsministe-
riet kan endvidere i tilfælde af omfattende og akutte katastrofesituationer -
efter Finansministeriets bemyndigelse - iværksætte de fornødne hjælpefor-
anstaltninger over for danskere, der er berørt af katastrofen. Finansudvalget
vil snarest derefter blive orienteret og eventuelle bevillingsmæssige konse-
kvenser vil blive forelagt Finansudvalget ved et aktstykke.
BV 2.6.2 På forslag til lov om tillægsbevilling kan optages en mer- eller
mindrebevilling svarende til det faktiske beløb for kurs-, pris- og lønregu-
lering, dog maksimalt 25,0 mio. kr., vedrørende udenrigstjenestens udgifter
afholdt i udenlandsk valuta.
Opgaver Mål
Generel udenrigspolitik At fremme Danmarks udenrigspolitiske interes-
ser i bred forstand gennem sikring af størst
mulig indflydelse i det internationale samarbej-
de.
Administration af udviklingssamarbejde At styrke Danmarks deltagelse i det internatio-
nale udviklingssamarbejde og skabe en effekt-
fuld administration af dansk udviklingsbistand
for bekæmpelse af fattigdom og fremme af
menneskerettigheder.
Eksport- og investeringsfremme mv. At skabe en effektiv indsats for eksportfremme,
investeringstiltrækning, innovation og handels-
politik for øget vækst og beskæftigelse i Dan-
mark.
Borgerservice At sikre en hurtig og professionel varetagelse
af borgerserviceopgaver samt fremme en åben
kommunikation med den danske og internatio-
nale offentlighed.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ................................................... 1.943,9 1.966,5 1.916,9 1.902,3 1.868,8 1.837,3 1.805,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................ 705,8 736,6 715,5 710,1 697,6 685,8 674,0
1. Generel udenrigspolitik ................. 335,6 340,4 338,0 335,4 329,5 324,0 318,4
2. Administration af udviklingspolitik 308,5 282,7 256,3 254,4 249,9 245,7 241,4
3. Eksport- og investeringsfremme mv. 354,6 353,5 353,5 350,7 344,5 338,7 332,9
4. Borgerservice................................. 239,4 253,3 253,7 251,7 247,3 243,1 239,0
18 § 06.11.01.
Bemærkninger: Tallene er ekskl. underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed. Udenrigsministeriets Kompetencecenter og
underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 191,4 198,5 240,8 218,9 188,8 159,8 159,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 10,9 10,1 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - 14,5 68,6 58,0 29,0 - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,0 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 180,5 173,9 162,2 150,9 149,8 149,8 149,8
Bemærkninger: Indtægter på i alt 10,0 mio. kr. vedrører salg af ydelser fra den indtægtsdækkede del af Udenrigsmini-
steriets kompetencecenter.
Øvrige indtægter udgør i alt 150,9 mio. kr. i 2016 . Heraf vedrører i alt 87, 8 mio. kr. salg af varer og tjenesteydelser
samt øvrige driftsindtægter. Indtægterne vedrører bl.a. salg af rådgivningsydelser, ad ministration af andre donorers bi-
stands sprogrammer, publikationer og anden kommerciel bistand inden for erhvervslivets internationale rammebetingelser
samt på eksport-, internationaliserings- og investeringsfremmeområdet til virksomheder, selvejende institutioner, ministe-
rier og andre offentlige institutioner mv. Hertil kommer indtægter vedrørende centraladministrationens anvendelse af
Eigtveds Pakhus , salg af visse mindre ydelser til medarbejdere, den indtægtsdækkede del af Udenrigsministeriets
Sprogcenters benyttelse af Eigtveds Pakhus, refusion for udsendte specialattachéer, der ikke kommer fra ministerier samt
andre refusionsprægede indtægter mv.
I alt 63,1 mio. kr. vedrører overførselsindtægter. Heraf vedrører i alt 59,7 mio. kr. overførsler, der dækker udgifter
forbundet med udsendte specialattachéer fra andre ministerier til udenrigsrepræsentationerne (ekskl. Lønninger og udetil-
læg), jf. tabel nedenfor. Der er udover nedenstående oversigt en række specialattachéer m.fl. udsendt til udenrigstjenesten.
1,6 mio. kr. vedrører overførsel fra Forsvarsministeriet til dækning af udgifter vedrørende NATO-repræsentationen i
Bruxelles. 1,8 mio. kr. vedrører overførsel fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vedrø-
rende biometri på opholdskort og langtidsvisum.
Specifikation af interne statslige overførselsindtægter vedrørende andre ministeriers specialattacheer:
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2.473 2.445 2.342 2.303 2.283 2.262 2.241
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 596,1 594,6 595,6 612,9 601,2 589,3 577,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 8,5 7,8 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 587,6 586,8 589,4 606,7 595,0 583,1 571,2
Bevillingsoverførsel 2016
i mio. kr.
Antal forventede udsendte
specialattacheer 2016
Finansministeriet .................................................................. 2,1 2
Erhvervs- og Vækstministeriet ............................................ 5,3 5
Skatteministeriet................................................................... 1,1 1
Økonomi- og Indenrigsministeriet 1,3 1
Justitsministeriet................................................................... 7,3 7
Forsvarsministeriet ............................................................... 24,2 19
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold .................................................................................
1,1 1
Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse 1,1 1
Beskæftigelsesministeriet..................................................... 1,1 1
Uddannelse- og Forskningsministeriet ................................ 1,1 1
Kulturministeriet .................................................................. 1,1 1
Miljøministeriet.................................................................... 2,1 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ................. 4,2 4
Transportministeriet ............................................................. 2,2 2
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ............................. 4,4 4
I alt ....................................................................................... 59,7 52
§ 06.11.01. 19
Bemærkninger: Personale i alt er inkl. Udenrigsministeriets lokalt ansatte medarbejdere på repræsentationerne, der udgør
ca. 1.25 0 årsværk samt årsværk indenfor indtægtsdækket virksomhed. Lønninger og lønsumsloft er ekskl. løn til lokalt
ansatte. Lønsum uden for lønsumsloft vedrører lønsum under Udenrigsministeriets indtægtsdækkede virksomhed, jf. §
06.11.01.90.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 32,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 314,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 347,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1.838,2 1.796,9 1.778,8 1.755,5 1.742,5 1.729,5 1.716,5
+ anskaffelser .............................................. 59,8 79,8 80,0 80,0 80,0 80,0 80,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -10,3 -17,2 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
- afhændelse af aktiver ............................... 480,5 39,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
- afskrivninger ............................................. -389,7 98,8 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 1.796,9 1.720,7 1.765,8 1.742,5 1.729,5 1.716,5 1.703,5
Låneramme .................................................. - - 2.527,9 2.527,5 2.527,9 2.527,9 2.527,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 69,9 68,9 68,4 67,9 67,4
10. Generel udenrigspolitik
På området for generel udenrigspolitik skal Udenrigsministeriet sikre størst mulig indflydelse
på det internationale samarbejde både bilateralt og multilateralt og medvirke til at ruste regeringen
til håndtering af de globale strømninger, som både påvirker og åbner muligheder for det danske
samfund, borgere og virksomheder. Udgangspunktet for Danmarks udenrigspolitiske interesseva-
retagelse er, at Danmark får størst indflydelse, når alle instrumenter i vores udenrigspolitik spiller
sammen.
Udenrigsministeriet varetager:
Danmarks generelle kontakt til udlandet, konsultationer om udenrigspolitiske emner mv. med
samarbejdspartnere i Udenrigsministeriets nationale og internationale netværk.
Arbejdet med løbende at følge og vurdere den internationale politiske, økonomiske, han-
delspolitiske og sikkerhedspolitiske udvikling med henblik på at tilvejebringe et beslutnings-
grundlag for udarbejdelse og koordination af dansk udenrigspolitik.
Opgaven som hele regeringens udenrigstjeneste i tæt samarbejde med øvrige berørte mini-
sterier. Særligt kan fremhæves, at Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med andre ministerier
udvikler og styrker det sektorfaglige samarbejde mellem myndigheder i Danmark og i udvalgte
lande. Der er tale om et centralt redskab i vores bilaterale udenrigspolitik, og indsatsen, der pri-
mært er finansieret over udviklingsbistanden, styrker Danmarks mulighed for at påvirke sam-
fundsindretningen og rammevilkårene i de pågældende lande.
Danmarks generelle europapolitik, horisontale aspekter af forholdet til EU og EU's institu-
tioner, koordinationen og rådgivningen vedrørende Danmarks deltagelse i forhandlinger om EU's
sektorpolitikker og Det Europæiske Råd samt rådgivning om EU-retlige forhold og forhandlinger
ved EU-domstolen. Udgangspunktet for indsatsen er, at Danmark skal være så tæt på kernen i
EU som muligt.
Koordinationen af dansk sikkerhedspolitik, herunder det sikkerheds- og forsvarspolitiske
samarbejde i EU, NATO, FN og OSCE samt det internationale samarbejde om bekæmpelse af
terror og voldelig ekstremisme, ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol. På det sikkerheds-
politiske område er der tale om en bredspektret indsats bestående af samtænkning af diplomatiske,
humanitære og militære elementer. Stabilisering og stats- og fredsopbygning i skrøbelige stater
samt deltagelse i FN's fredsbevarende operationer tillægges stor vægt.
Koordinationen af dansk udenrigshandelspolitik, herunder i WTO og EU.
20 § 06.11.01.10.
Koordinationen af Danmarks deltagelse i og holdninger til spørgsmål, der drøftes i øvrige
internationale organisationer og samarbejdsfora, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk
Ministerråd, Arktisk Råd, Østersørådet, OECD og Europarådet.
Danmarks indsats for at styrke den internationale retsorden og den globale beskyttelse af
menneskerettighederne samt deltagelse i internationale sager vedrørende folkeret og havret.
En aktiv public diplomacy indsats med henblik på at styrke kendskabet til danske styrkepo-
sitioner og værdier, herunder påvirke meningsdannere og beslutningstagere med direkte eller in-
direkte indflydelse på danske interesser.
Kontoen er blevet forhøjet med 25,0 mio. kr. årligt i 2016-2019 til kurs-, pris-, og lønregu-
lering (KPL) af udenrigstjenestens udgifter i fremmed valuta i henhold til den gældende ordning
herom. Forhøjelsen skyldes bl.a. en forventning om, at kurser og inflation ændrer sig mere end
tidligere forventet i en række af de lande, hvor udenrigstjenesten er repræsenteret. KPL-regulering
vedrører alene udgifter afholdt i udenlandsk valuta.
20. Administration af udviklingsbistand
Udenrigsministeriet skal styrke Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbej-
de og varetage administrationen af Danmarks statslige udviklingssamarbejde. Udenrigsministeriet
arbejder med en rettighedsbaseret udviklingsstrategi og har jf. Lov om Internationalt Udvik-
lingssamarbejde som mål at bekæmpe fattigdom og fremmemenneskerettigheder. Indsatserne er
jf. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv fokuserede omkring fire
strategiske prioritetsområder: Menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt
og stabilitet og beskyttelse. I 2015 blev post-2015 dagsordenen vedtaget med nye globale mål,
der sætter retningen for at afskaffe ekstrem fattigdom og fremme bæredygtig udvikling i verden
frem mod 2030. Disse mål udgør også en ramme for Udenrigsministeriets administration af ud-
viklingssamarbejdet.
Udviklingssamarbejdet er en integreret del af dansk udenrigspolitik. Udenrigsministeriet har
udviklingssamarbejde med prioritetslande, en række udviklingsorganisationer samt med partnere
inden for tematiske områder. I det danske udviklingssamarbejde er der fokus på flg. prioritets-
lande: Tanzania, Kenya, Uganda, Mozambique, Ghana, Burkina Faso, Mali, Etiopien, Somalia,
Sydsudan, Zimbabwe, Niger, Bangladesh, Nepal, Afghanistan, Myanmar, Palæstina, Indonesien,
Pakistan og Bolivia. Derudover er der gennem Naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ
samarbejde med partnere i hhv. EU's nabolande mod øst og i Mellemøsten og Nordafrika.
Ift. støtte til internationale organisationer samarbejdes især med forskellige FN-organisatio-
ner, Verdensbanken og EU. Herudover ydes støtte til danske civilsamfundsorganisationers ind-
satser i udviklingslandene. Ud over at den menneskerettighedsbaserede tilgang anvendes på tværs
af al dansk udviklingssamarbejde gives bidrag til danske og internationale organisationer, der har
som hovedformål at fremme menneskerettigheder. Udenrigsministeriet forvalter forskningssam-
arbejde inden for udviklingsbistanden, herunder bidrag til internationale initiativer og til forsk-
ningssamarbejde mellem nord og syd med inddragelse af danske partnere.
Med erhvervsinstrumenter og myndighedssamarbejde fremmes bæredygtig udvikling gennem
danske løsninger på de udfordringer, som udviklingslandene står over for. For at bistå udvik-
lingslandene med fremme af grøn og bæredygtig vækst og miljømæssig bæredygtighed og be-
grænse CO2-udledninger, støtte klimatilpasning og energisikkerhed, ydes bidrag til både interna-
tionale organisationer, partnere i prioritetslandene og initiativer, der fremmer disse mål.
Udenrigsministeriet administrerer Danmarks deltagelse i det internationale humanitære ar-
bejde, hvilket omfatter både generelle bidrag til internationale organisationer og bidrag til af-
hjælpning af humanitære behov. Udenrigsministeriet yder bidrag til en række skrøbelige stater
og til organisationer og fonde, der arbejder med stabilisering, fred og konfliktløsning i udvik-
lingslandene, ligesom Udenrigsministeriet bidrager til Freds- og Stabiliseringsfondens arbejde
med indsatser, der understøtter indsatser i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling.
Midlerne anvendt under udviklingssamarbejdet indgår i de udgifter, som kan rapporteres som
udviklingsbistand i henhold til de internationale standardiserede OECD/DAC-regler.
§ 06.11.01.30. 21
30. Eksport- og investeringsfremme mv.
Udenrigsministeriet varetager den statslige eksport-, internationaliserings- og investerings-
fremmeindsats. Eksportrådet er en del af Udenrigsministeriet på lige fod med ministeriets øvrige
hovedområder. Det sikrer synergi og omkostningseffektivitet i varetagelsen af danske opgaver i
udlandet. Der er oprettet et Udenrigsøkonomisk Forum med det formål at sikre tæt samspil med
dansk erhvervsliv og andre centrale aktører. Det Udenrigsøkonomiske Forum er rådgivende for
handels- og udviklingsministeren og udenrigsministeren i alle spørgsmål vedrørende eksport-,
internationaliserings- og investeringsfremme.
Eksportrådets overordnede mål er at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark ved at
understøtte danske virksomheder i at opnå mereksport og øget internationalisering, samt ved at
bidrage til at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Det sker bl.a. gennem rådgivning
af danske virksomheder om eksportforhold samt ved kontakter til internationalt erhvervsliv og
andre landes politiske og økonomiske beslutningstagere. Med regeringens strategi for eksport og
økonomisk diplomati fra 2014 er der på tværs af ministeriet sket en opprioritering af 'økonomisk
diplomati' og eksport-, innovations- og investeringsfremme bl.a. ved indsatser, der afspejler for-
skydningen i den globale økonomi og vækstmarkederne, ministeriets særlige kompetencer i rela-
tion til at løse politisk-kommercielle virksomhedsopgaver, udenlandske investeringers bidrag til
dansk samfundsøkonomi, samt målsætninger om øget professionalisme, længere opgaveforløb og
højere værdi for virksomhederne i rådgivningen. Eksportrådets arbejdsområde dækker bredt fra
virksomhedsrelaterede opgaver over handelspolitik til myndighedsvaretagelse. Eksportrådet er
underlagt lov nr. 150 af 13. april 1983 om Udenrigstjenesten med senere ændringer, akt. 121 af
12. januar 2000 om etableringen af Danmarks Eksportråd, samt lov nr. 53 af 31. januar 2001 om
visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke med senere ændringer. Som et led i Eksportrådets
virksomhedsrelaterede opgaver administrerer Eksportrådet en række tilskudsprogrammer, der
støtter danske virksomheder i deres internationalisering, herunder eksportstart, markedsekspansion
og videnhjemtagning. Eksportrådet udfører individuelle betalingsopgaver i overensstemmelse med
ministeriets betalingsbekendtgørelse, som alt andet lige er omkostningsdækket, og leverer en
række generelle gratisydelser. Opgaverne løses alene, hvis der er en klar dansk kommerciel in-
teresse til stede. Invest in Denmark er Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation og står
for den overordnede nationale koordinering og for markedsføring og salg af danske spidskom-
petencer overfor potentielle udenlandske investorer. Med regeringens strategi for eksport og
økonomisk diplomati blev fastlagt nye mål for Eksportrådets virksomhed, herunder i relation til
aktivitetsstigning inden for politisk-kommerciel rådgivning samt større fokus på længerevarende
rådgivningsforløb især for små- og mellemstore virksomheder. Endvidere videreudvikles effekt-
målingen med sigte på at måle nettoeffekten af Eksportrådets indsatser.
Bevillingen er forhøjet med 1,6 mio. kr. i 2015 til at fremme eksporten af dansk energitek-
nologi og energirådgivning med henblik på at påvirke energipolitik og energiregulering i en række
lande i retning af den danske energimodel samt øget sektorfaglig rådgivning af danske virksom-
heder på de danske ambassader, jf. Aftale om træk på vækstpuljen (vækstplanerne for fødevarer,
energi og klima, samt kreative erhverv) mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Midlerne er overført fra § 08.31.78.30. Reserver
til styrket indsats for vækst på erhvervsområder med international konkurrencekraft.
På finansloven for 2014 blev der afsat 35 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 som følge af Aftale
om en vækstplan mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om en yderligere styrkelse af eksport- og investeringsfremmeindsatsen på de nye
vækstmarkeder. Heraf blev 12 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 afsat på § 06.11.01. Udenrigstjene-
sten og 23 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 på § 06.41.03. Særlige eksportfremmetilskud. Som led
i det igangsatte strategiske arbejde for eksport- og investeringsfremme i BRIK-landene samt øv-
rige højvækstlande vil aktiviteterne for så vidt angår § 06.11.01. Udenrigstjenesten blive anvendt
til indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark samt lokal markedsrådgivning
af danske virksomheder om eksport og finansiering, og for så vidt angår § 06.41.03. Særlige
eksportfremmetilskud blive anvendt til fælles eksportfremstød samt særlig indsats for at under-
22 § 06.11.01.30.
støtte små og mellemstore virksomheders eksport, jf. aftale om udmøntning mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
På finansloven for 2014 blev kontoen tilført 3,4 mio. kr. i 2014 og 2,4 mio. kr. i 2015 til en
styrket eksport- og investeringsfremmeindsats for virksomheder indenfor velfærds- og sundheds-
området, jf. Aftale om foreløbig udmøntning af midler afsat til opfølgning på arbejdet i vækstte-
ams af 23. september 2013 mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance. Som følge af ovennævnte aftale afsættes derudover 1,6 mio. kr. i 2014 og 1,1
mio. kr. i 2015 under § 06.41.02. Eksportstipendiater og handelskontorer, således at der i alt af-
sættes 5,0 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. i 2015 til en styrket eksport- og investeringsfremme-
indsats for virksomheder indenfor velfærds- og sundhedsområdet.
40. Borgerservice
Udenrigsministeriets borgerserviceopgaver omfatter 1) bistand til nødstedte danskere i ud-
landet, f.eks. i tilfælde af sygdom, fængsling og tyveri/røveri, og bistand til danskere i udlandet
berørt af kriser og katastrofer, 2) udstedelse og forlængelse af pas og anden rejsedokumentation,
jf. familiesammenføringssager samt sager om dobbelt statsborgerskab. Den generelt stigende in-
ternationalisering har betydet en udbygning af såvel det nordiske som EU-samarbejdet på det
konsulære område. Det betyder bl.a., at Udenrigsministeriet kan varetage borgerserviceopgaver
for nordiske statsborgere og EU-borgere i lande, hvor de pågældende personers oprindelseslande
ikke er repræsenteret. Og det betyder, at danske statsborgere kan modtage borgerservice fra andre
nordiske lande eller EU-lande i lande, hvor Danmark ikke er repræsenteret.
Udenrigsministeriet varetager endvidere sagsbehandling og administration af udlændinges
ansøgninger om visum og opholds/arbejdstilladelser, der indgives via danske repræsentationer.
Der blev i 2014 indgivet ca. 110.000 ansøgninger om visum og 21.000 ansøgninger om opholds-
og arbejdstilladelse. Visumarbejdet er navnlig reguleret gennem Danmarks deltagelse i Schen-
gensamarbejdet. Med særligt øje på internationalisering af danske erhvervsinteresser og turisme-
erhvervene er der etableret den såkaldte Red Carpet ordning for udstedelse af fast-track visa til
forretningsfolk, ligesom der er foretaget en udvidelse af særordningerne på visumområdet for
udenlandske rejsebureauer. Samtidig arbejder Udenrigsministeriet løbende for at mindske afstan-
dene for indlevering af ansøgninger om visa og opholds/arbejdstilladelser dels via outsourcing
aftaler med private firmaer, dels ved at indgå aftaler med andre Schengenlandes repræsentationer
om visumsagsbehandling på vegne af Danmark.
Udenrigsministeriet er repræsenteret i Flygtningenævnet.
90. Indtægtsdækket virksomhed. Udenrigsministeriets Kompetencecenter
Udenrigsministeriets Kompetencecenter leverer sprogundervisning, oversættelser, andre
sproglige ydelser samt i mindre omfang kursusvirksomhed mv. på det udenrigspolitiske område.
Indtægterne til Udenrigsministeriets Sprogskole er budgetteret til 10,0 mio. kr., hvoraf ca. 6,5
mio. kr. vedrører forventet salg indenfor ministerområdet.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Inden for bevillingen varetager Udenrigsministeriet på vegne af en række EU-lande det
overordnede ansvar for et multi-donor finansieret nærområdeprogram for syriske flygtninge i Li-
banon, Jordan og Irak, jf. akt. 80 af 3. april 2014.
§ 06.11.02. 23
06.11.02. Regeringens fællesudgifter vedrørende EU-formandskabet (Driftsbev.)
Hovedkontoen vedrører regeringens fællesudgifter til afholdelse af EU-formandskabet i første
halvår 2012.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,1 - - - - - -
Udgift ........................................................... 0,1 - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Fællesudgifter
Udgift .................................................... 0,1 - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Danmark varetog i første halvår af 2012 (1. januar 2012 - 30. juni 2012) formandskabet for
EU. Der blev i denne periode dels i København, dels i Horsens afholdt i alt 8 uformelle mini-
stermøder, møde mellem regeringen og EU-kommissionen, Europa-Parlamentets formandskonfe-
rence samt op til ca. 90 embedsmandsmøder og -konferencer.
Udenrigsministeriet varetog i forbindelse med formandskabet en række opgaver på vegne af
regeringen vedrørende planlægning, koordination, logistik, transport, lokaleleje, IT-installationer,
tolkning, pressebetjening, AV- og tolkeudstyr, akkrediteringssystem mv., som afholdes over
nærværende hovedkonto.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 06.11.01. Udenrigstjenesten, CVR-nr. 43271911.
5. Opgaver og mål
10. Fællesudgifter
Af kontoen afholdtes bl.a. Udenrigsministeriets udgifter til planlægning, koordination, logistik,
transport, lokaleleje, IT-installationer, tolkning, pressebetjening, AV- og tolkeudstyr, akkredite-
ringssystem mv. i forbindelse med afholdelse af EU-formandskabet.
Yderligere information om EU-formandskabet kan findes på www.eu2012.dk.
Opgaver Mål
Planlægning, koordination, logi-
stik, kommunikation mv. i for-
bindelse med EU-formandskabet
i første halvår af 2012
Udenrigsministeriet skal sikre en smidig afvikling af EU-
formandskabet i første halvår af 2012 med hensyn til plan-
lægning, koordination, logistik, kommunikation, IT mv.
24 § 06.11.05.
06.11.05. Indtægter fra borgerserviceydelser (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -55,0 -75,0 -75,0 -85,0 -85,0 -85,0 -85,0
Indtægt ......................................................... 94,6 100,2 75,0 85,0 85,0 85,0 85,0
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... 39,6 25,2 - - - - -
10. Indtægter fra borgerservicesager
Udgift .................................................... - - - - - - -
Indtægt .................................................. 94,6 100,2 75,0 85,0 85,0 85,0 85,0
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 06.11.01. Udenrigstjenesten, CVR-nr. 43271911.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 94,6 100,2 75,0 85,0 85,0 85,0 85,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 94,6 100,2 75,0 85,0 85,0 85,0 85,0
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 0,0 - - - - -
Bemærkninger: Indtægter på 85,0 mio. kr. vedrører salg af borgerserviceydelser, bl.a. udstedelse af pas og visa.
10. Indtægter fra borgerservicesager
Under kontoen oppebæres de indtægter, der med hjemmel i lov nr. 150 af 13. april 1983 §
14 om Udenrigstjenesten med efterfølgende ændringer opkræves, som gebyr i forbindelse med
udstedelse af pas og visa samt andre borgerservicerelaterede tjenesteydelser.
Honorære konsulater har adgang til at genanvende et særligt ekspeditionsgebyr, som er for-
bundet med modtagelse og behandling af visumansøgninger mv.
06.11.06. Renteindtægt af diverse tilgodehavender
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 10,5 16,4 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Renteindtægt af diverse tilgode-
havender
Indtægt ................................................ 10,5 16,4 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
25. Finansielle indtægter .................... 10,5 16,4 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
§ 06.11.06.10. 25
10. Renteindtægt af diverse tilgodehavender
Hovedkontoen er oprettet i forbindelse med en omlægning af § 37. Renter. De af Udenrigs-
ministeriet hidtil budgetterede renteudgifter og renteindtægter under § 37. Renter budgetteres fra
og med 1999 under nærværende hovedkonto.
Renteindtægterne - der fortsat henhører under statens indtægtsbudget - hidrører fra diverse
mellemfinansieringsordninger under ulandsrammen samt forrentning af øvrige likvide behold-
ninger. Renteindtægterne er faldende, bl.a. som følge af at en større del af bistanden gives som
fælles donorstøtte, hvoraf der ikke opnås renteindtægter.
06.11.11. Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettig-
hedsinstitution (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 38,4 38,8 39,4 39,0 38,2 37,5 36,8
Indtægt ......................................................... 112,8 112,7 104,2 100,2 99,2 98,2 96,2
Udgift ........................................................... 150,4 155,7 143,6 139,2 137,4 135,7 133,0
Årets resultat ............................................... 0,8 -4,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 65,3 56,9 39,4 39,0 38,2 37,5 36,8
Indtægt .................................................. 24,4 13,7 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 11,6 4,7 11,4 9,2 9,1 9,0 8,9
Indtægt .................................................. 14,8 4,9 11,4 9,2 9,1 9,0 8,9
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... 1,3 2,5 4,6 4,0 3,7 3,5 3,2
Indtægt .................................................. 1,3 2,5 4,6 4,0 3,7 3,5 3,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 72,2 91,6 88,2 87,0 86,4 85,7 84,1
Indtægt .................................................. 72,2 91,6 88,2 87,0 86,4 85,7 84,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (IMR)
er oprettet ved lov nr. 553 af 18. juni 2012. Instituttet er en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning. IMR indgik tidligere under Dansk Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder, der nu er nedlagt.
IMR har som formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med
de internationale principper, der gælder for nationale menneskerettighedsinstitutioner.
IMR skal som national menneskerettighedsinstitution fremme og beskytte menneskerettighe-
derne i fredstid og under væbnede konflikter, navnlig ved at varetage overvågning af og rappor-
tering om menneskerettighedssituationen i Danmark, at udføre analyse af og forskning i menne-
skerettighedsområdet, at rådgive Folketinget og regeringen samt andre offentlige myndigheder
og private aktører om menneskerettighederne, at fremme koordination mellem og bistand til de
frivillige organisationers arbejde med menneskerettighederne, at gennemføre og fremme under-
visning i menneskerettighederne, at forestå information om menneskerettighederne, at sikre bib-
lioteksfaciliteter vedrørende menneskerettighederne, og at bidrage til gennemførelsen af menne-
skerettighederne i ind- og udland.
IMR skal desuden som nationalt ligebehandlingsorgan fremme ligebehandling af alle uden
forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for
26 § 06.11.11.
forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen
til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, at indlede
uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling samt at offentliggøre rapporter og fremsætte
henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. IMR kan af egen drift tage sager op
på ligebehandlingsområdet. Institut for Menneskerettigheder kan indbringe sager for Ligebe-
handlingsnævnet af principiel karakter eller af almen offentlig interesse. Arbejdet som nationalt
ligebehandlingsorgan sker inden for rammerne af menneskerettighedsprincipperne.
IMR bidrager som national menneskerettighedsinstitution til gennemførelsen af menneske-
rettighederne i udlandet blandt andet ved at gennemføre undervisnings-, forsknings- og projekt-
aktiviteter på grundlag af en samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der ydes tilsagn
under § 06.32.08.70. Demokrati og Menneskerettigheder.
IMR kan udføre indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og
andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette
er foreneligt med varetagelsen af IMRs øvrige opgaver. Denne adgang anvendes navnlig til at
bidrage til at gennemføre menneskerettighederne i udlandet.
For yderligere oplysninger henvises til www.menneskeret.dk.
Virksomhedsstruktur
06.11.11. Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution,
CVR-nr. 34481490.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
National menneskerettigheds-
institution
At varetage overvågning af og rapportering om menneske-
rettighedssituationen i Danmark, at udføre analyse af og
forskning i menneskerettighedsområdet, at rådgive Folke-
tinget og regeringen samt andre offentlige myndigheder og
private aktører om menneskerettighederne, at fremme ko-
ordination mellem og bistand til de frivillige organisationers
arbejde med menneskerettighederne, at gennemføre og
fremme undervisning i menneskerettighederne, at forestå
information om menneskerettighederne, at sikre biblioteks-
faciliteter vedrørende menneskerettighederne, og at bidrage
til gennemførelsen af menneskerettighederne i ind- og ud-
land.
Ligebehandlingsorgan At fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling
på grund af køn, etnisk oprindelse og handicap, herunder
ved at bistå ofre for forskelsbehandling, at indlede uaf-
hængige undersøgelser af forskelsbehandling og at offent-
liggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål
vedrørende forskelsbehandling.
§ 06.11.11. 27
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkning: Tallene vedrører alene underkonto 10.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 112,8 112,7 104,2 100,2 99,2 98,2 96,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 14,8 4,9 11,4 9,2 9,1 9,0 8,9
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 1,3 2,5 4,6 4,0 3,7 3,5 3,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 72,2 91,6 88,2 87,0 86,4 85,7 84,1
6. Øvrige indtægter .................................... 24,4 13,7 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 124 134 126 126 124 123 122
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 67,0 72,9 60,3 59,9 59,0 57,9 56,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 26,7 35,8 34,4 34,6 34,2 33,6 32,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 40,3 37,1 25,9 25,3 24,8 24,3 23,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - -1,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,6 1,2 1,8 2,3 1,7 1,2 1,0
+ anskaffelser .............................................. 0,9 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,6
- afskrivninger ............................................. 0,3 0,6 0,7 0,9 0,8 0,6 0,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,2 0,9 1,4 1,7 1,2 1,0 1,0
Låneramme .................................................. - - 1,5 1,9 1,5 1,5 1,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 93,3 89,5 80,0 66,7 66,7
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ........................................... 66,6 57,8 39,8 39,0 38,2 37,5 36,8
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ........... 42,4 31,2 13,4 13,1 12,9 12,7 12,6
1. National menneskerettighedsinsti-
tution........................................... 13,2 15,1 14,8 14,5 14,2 14,0 13,6
2. Ligebehandlingsorgan................. 11,0 11,5 11,6 11,4 11,1 10,8 10,6
28 § 06.11.11.10.
10. Almindelig virksomhed
På finansloven for 2011 blev kontoen forhøjet med 6,0 mio. kr. årligt fra 2011 med henblik
på at IMR som ligebehandlingsorgan fremmer ligebehandling af alle uanset køn.
På finansloven for 2011 blev kontoen desuden forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2011 og 0,8 mio.
kr. årligt fra 2012 som led i udmøntningen af Aftale om satspuljen for 2011 mellem den davæ-
rende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Midlerne blev afsat til at styrke IMR's opgave
med at indsamle og formidle viden om handicapområdet, herunder at gennemgå eksisterende og
foreslået lovgivning og regulering samt beslutningsforslag og andre forslag med henblik på at
vurdere, om de lever op til forpligtelserne i FN's handicapkonvention.
På finansloven for 2011 blev kontoen endelig forhøjet med 3,6 mio. kr. årligt fra 2011.
Midlerne blev overført fra § 15.64.04. Center for Ligebehandling af Handicappede, der er nedlagt
pr. 31. december 2010, idet overvågningsopgaven vedrørende FN's handicapkonvention placeres
i IMR.
På finansloven for 2012 blev kontoen forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt fra 2012 som følge
af Aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten. Midlerne blev
afsat med henblik på at fremme det generelle arbejde med menneskerettighederne.
Kontoen er i 2015 forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt med henblik på at IMR kan tage sager op
på ligebehandlingsområdet af egen drift.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed vedrører salg af konsulentydelser samt egne og andres
udgivelser af bøger, rapporter og lignende.
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Instituttets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter både nationale og internatio-
nale emner.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner.
Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter f.eks. udførelse af konsulentopgaver,
gennemførelse af seminarer, afholdelse af efteruddannelseskurser for brugergrupperne mv.
Instituttet har endvidere mulighed for at indgå aftale med f.eks. Udenrigsministeriet om
flerårige udredningsprogrammer og andre konkrete opgaver inden for centrets faglige virkefelt.
06.11.12. Dansk Institut for Internationale Studier (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 27,0 27,0 26,6 24,8 24,4 24,0 23,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,5 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 59,2 45,4 52,4 46,4 46,4 46,4 46,4
Udgift ........................................................... 88,3 74,1 79,0 71,2 70,8 70,4 70,0
Årets resultat ............................................... -1,6 -1,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 61,4 52,7 50,5 48,7 48,3 47,9 47,5
Indtægt .................................................. 32,3 24,0 23,9 23,9 23,9 23,9 23,9
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 3,0 3,0 2,8 3,1 3,1 3,1 3,1
Indtægt .................................................. 3,0 3,0 2,8 3,1 3,1 3,1 3,1
§ 06.11.12. 29
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... 22,1 17,4 23,2 18,4 18,4 18,4 18,4
Indtægt .................................................. 22,1 17,4 23,2 18,4 18,4 18,4 18,4
97. Anden tilskudsfinansieret virk-
somhed
Udgift .................................................... 1,8 1,1 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 1,8 1,1 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er oprettet ved lov nr. 554 af 18. juni 2012.
Instituttet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. DIIS indgik tidligere
under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, der blev nedlagt ved ud-
gangen af 2012.
DIIS har som sit primære formål at udføre uafhængig forskning og analysevirksomhed på
internationalt niveau af betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik inden for
et bredt felt af internationale emner, herunder den globale verdensorden, regionale udfordringer,
europæisk politik, internationale juridiske, politiske og økonomiske relationer, forsvar, fred og
konflikt, ulighed og udvikling, årsager til og bekæmpelse af fattigdom, voldelige konflikter, for-
brydelser mod menneskeheden, folkedrab og Holocaust samt arktiske forhold og demokratiud-
vikling.
DIIS følger den internationale udvikling med henblik på at vurdere og fremkomme med
uafhængig analyse af og anbefalinger om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i
en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til
udviklingspolitiske problemstillinger.
Der er i 2014 indgået en ny 5-årig resultatkontrakt mellem DIIS og Udenrigsministeriet.
Kontrakten, der gælder for perioden 2015-2019, dækker alle instituttets faglige aktiviteter.
Dokumentationsopgaver for DIIS løses bl.a. gennem opretholdelse af tidssvarende offentlige
biblioteks- og dokumentationsfaciliteter.
DIIS kan udføre indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og
andre tilskudsfinansierede aktiviteter.
For yderligere oplysninger henvises til www.diis.dk.
Virksomhedsstruktur
06.11.12. Dansk Institut for Internationale Studier, CVR-nr. 34462674.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Forskning og analyse At udføre forskning af international kvalitet og forskningsba-
seret redegørelses- og udredningsvirksomhed inden for insti-
tuttets faglige virkefelt.
Dokumentation og information At formidle forskningsresultater, analyser og viden og udøve
dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder bib-
lioteksvirksomhed, om internationale forhold.
30 § 06.11.12.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkninger: Tallene vedrører alene underkonto 10.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 59,2 45,4 52,4 46,4 46,4 46,4 46,4
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 3,0 3,0 2,8 3,1 3,1 3,1 3,1
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 22,1 17,4 23,2 18,4 18,4 18,4 18,4
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,8 1,1 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
6. Øvrige indtægter .................................... 32,3 24,0 23,9 23,9 23,9 23,9 23,9
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører intern statslig overførsel fra Forsvarsministeriet (§ 12.11. 01. Departementet)
på i alt 23,9 mio. kr., herunder til drift (15,6 mio. kr.) og gennemførelse af konkrete projekter (8,3 mio. kr.), jf. Aftale
på forsvarsområdet 2013-2017 af 30. november 2012.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 100 100 104 99 98 97 96
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 45,2 46,2 49,4 43,1 42,7 42,3 41,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 11,4 9,2 15,3 10,5 10,5 10,5 10,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 33,8 37,0 34,1 32,6 32,2 31,8 31,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 3,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - 2,5 2,6 1,6 1,7 0,7 0,1
+ anskaffelser .............................................. 2,4 1,1 0,4 1,5 - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,3 -0,3 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,9 1,2 1,4 1,0 0,6 -
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,5 2,4 1,8 1,7 0,7 0,1 0,1
Låneramme .................................................. - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 90,0 85,0 35,0 5,0 5,0
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................. 63,3 53,5 51,0 48,7 48,3 47,9 47,5
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration................
21,5 16,6 16,0 15,1 15,0 14,8 14,7
1. Forskning og analyse ................. 33,9 30,0 28,5 27,3 27,0 26,8 26,6
2. Dokumentation og information. . 7,9 6,9 6,5 6,3 6,3 6,2 6,2
§ 06.11.12.10. 31
10. Almindelig virksomhed
Der indgår under kontoen ca. 23,0 mio. kr. årligt, som vedrører ulandsforskning under DIIS'
almindelige virksomhed. Disse udgifter indrapporteres som udviklingsbistand i henhold til de
internationale OECD/DAC-regler. Endvidere indgår intern statslig overførsel fra Forsvarsmini-
steriet på i alt 23,9 mio. kr. årligt, jf. Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af 30. november 2012.
Bevillingen er teknisk videreført i 2018 og 2019.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed vedrører salg af konsulentydelser samt egne og andres
udgivelser af bøger, rapporter og lignende.
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Instituttets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter både nationale og internatio-
nale emner.
97. Anden tilskudsfinansieret virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner.
Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter f.eks. udførelse af konsulentopgaver,
gennemførelse af seminarer, afholdelse af efteruddannelseskurser for brugergrupperne mv.
Instituttet har endvidere mulighed for at indgå aftale med f.eks. Udenrigsministeriet om
flerårige udredningsprogrammer og andre konkrete opgaver inden for instituttets faglige virkefelt.
06.11.15. Ikke-lovbundne tilskud til internationale formål og institutioner (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
Under kontoen afholdes udgifter til tilskud til en række organisationer mv. samt udgifter til
freds- og stabiliseringsindsatser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 43,7 40,4 40,8 43,2 43,2 21,2 21,2
10. Tilskud til oplysningsarbejde
mv.
Udgift ................................................... 4,3 4,3 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 4,3 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7
20. Tilskud til internationale institu-
tioner
Udgift ................................................... 6,9 10,2 12,2 14,5 14,5 14,5 14,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 6,9 10,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - 11,1 13,4 13,4 13,4 13,3
30. Internationale presseindsatser og
markedsføring af Danmark
Udgift ................................................... 3,3 2,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 2,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1
40. Freds- og Stabiliseringsfonden
(ikke udviklingsbistand)
Udgift ................................................... 29,1 23,7 21,8 22,0 22,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 29,1 23,7 21,8 22,0 22,0 - -
32 § 06.11.15.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,7
I alt .................................................................................................................................. 11,7
10. Tilskud til oplysningsarbejde mv.
For ventet udmøntning
Tilskuddet til Den Danske Europabevægelse forudsættes at dække udgifter til oplysning om
europæiske forhold, herunder Europarådets arbejde.
Der ydes et årligt tilskud til Den Danske Helsingfors-Komité. Foreningen arbejder for efter-
levelsen af principper vedrørende demokrati, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse og andre
humanitære forhold, som indeholdt i Helsingfors Slutakten fra 1975 samt efterfølgende vedta-
gelser i Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, CSCE (siden 1994 Organisationen
for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE).
Der ydes et årligt tilskud til Atlantsammenslutningen, som er en landsdækkende og interna-
tionalt orienteret organisation, der informerer om sikkerhedspolitik, herunder NATO, EU, OSCE
og FN, med henblik på at udbrede kendskabet til sikkerhedspolitik og dens betydning for den
brede befolkning.
Der ydes et årligt tilskud til Det Udenrigspolitiske Selskab, der har til formål at fremme
kendskabet til og interessen for udenrigspolitiske spørgsmål i Danmark.
Foreningen Norden, som er en dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle
områder at styrke og udvikle de nordiske folks samvirke indadtil og udadtil. Dette søger for-
eningen fremmet gennem bl.a. skole- og uddannelsessamarbejde, venskabssamarbejde og kultur-
samarbejde.
Folketingets Ombudsmand har udtrykt ønske om at kunne gøre brug af lægefaglig bistand
fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur i udøvelsen af funktionen som National Forebyggende
Mekanisme under OPCAT (Optional Protocol to the Convention Against Torture) i et omfang,
som fremadrettet skønnes at indebære merudgifter i størrelsesorden 0,8 mio. kr. årligt. Instituttet
er en selvejende institution, som hovedsageligt finansieres af tilskud fra Udenrigsministeriet.
1000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Den Danske Europabevægelse 540 540 540 540 540 540 540
Den Danske Helsingfors-komité 360 360 360 360 360 360 360
Atlantsammenslutningen 790 790 790 790 790 790 790
Udenrigspolitisk Selskab 630 630 630 630 630 630 630
Foreningen Norden 1.620 1.620 2.120 1.620 1.620 1.620 1.620
DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur 400 400 400 800 800 800 800
I alt 4.340 4.340 4.840 4.740 4.740 4.740 4.740
§ 06.11.15.20. 33
20. Tilskud til internationale institutioner
Forventet udmøntning
Der ydes stipendier samt et årligt tilskud til Europakollegiet i Brügge, som arbejder for at
videreuddanne yngre universitetskandidater i samfundsforhold, økonomi og forvaltning i et eu-
ropæisk perspektiv.
Der ydes et årligt tilskud til Det Internationale Institut for Menneskerettigheder i Strasbourg,
som er en uafhængig organisation, der arbejder med undervisning og forskning i menneskeret-
tigheder og humanitær folkeret under væbnede konflikter.
Danmark har i en lang årrække ydet et årligt bidrag til Folkeretsakademiet i Haag (oprettet
i 1923) i overensstemmelse med den vægt, Danmark som et lille land lægger på udbredelse af
kendskabet til folkerettens principper og udvikling af folkeretten. Akademiet er anerkendt af FN
og udtrykkeligt nævnt i generalforsamlingsresolution fra 48. generalforsamling (1993).
Tilskuddet til Undersøgelseskommissionen til Beskyttelse af Krigsofre (IHFFC) udgør Dan-
marks årlige bidrag til den under Tillægsprotokol 1 i Geneve-konventionerne, artikel 90, oprettede
undersøgelseskommission.
Tilskuddet vedrørende FN's konvention om særligt skadevoldende konventionelle våben
(CCW) ydes i medfør af, at Danmark d. 23. april 1997 tiltrådte ændrede protokol II (artikel 13,5)
til konventionen om særligt skadevoldende konventionelle våben (CCW).
Der ydes et årligt tilskud til dækning af udgifter for Danmarks medlemskab af International
Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), som arbejder for at fremme undervisning, mindet om
og forskning i Holocaust. Tilskuddet dækker det årlige nationale medlemsbidrag til IHRA på
30.000 euro samt de rejse- og opholdsudgifter, som DIIS afholder i forbindelse med deltagelse i
møder.
Der ydes fra 2006 et årligt tilskud til Det Europæiske Miljøagentur til dækning af den del
af agenturets huslejeudgifter, som kan henføres til ejendomsbeskatningen af agenturets lejemål.
Endvidere ydes fra 2011 et årligt tilskud til Nordisk Ministerråds sekretariat, Nordisk Råds se-
kretariat og Nordisk Kulturfond samt til Den Russiske Ambassade til dækning af den del af
huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af lejemålene. I tilfælde af ændrede
ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til Det Europæiske Miljø-
agentur, til Nordisk Ministerråds sekretariat, Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond samt
til Den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen på de årlige bevillingslove.
Konventionen om Klyngeammunition (CCM) indeholder bestemmelser om forbud mod at
bruge, udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, oplagre, opbevare eller overføre visse vå-
1000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Europakollegiet i Brügge 154 357 400 400 400 400 400
Det Internationale Institut for Menneskeret-
tigheder i Strasbourg 30 30 30 30 30 30 30
Folkeretsakademiet i Haag 14 14 14 14 14 14 14
Undersøgelseskommission til Beskyttelse af
Krigsofre (IHFFC) 14 12 21 14 14 14 14
FN's konvention om særligt skadevoldene
konventionelle våben (CCW) 17 45 71 71 71 71 71
International Holocaust Remembrance Allian-
ce 274 280 300 300 300 300 300
Det Europæiske Miljøagentur (ejendomsskat-
ter) 2.543 2.451 2.600 2.600 2.600 2.600 2.600
Nordisk Råd m.fl. (ejendomsskatter) 1.389 1.855 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500
Den Russiske Ambassade (ejendomsskatter) 727 727 900 900 900 900 900
Konventionen om Klyngeammunition (CCM) 16 25 100 100 100 100 100
Indigenous Peoples Secretariat 1.150 1.966 2.300 2.300 2.300 2.300 2.300
Arktisk Råd 336 527 550 735 778 808 828
FN-forbundet i Danmark 0 0 0 2.000 2.000 2.000 2.000
Øvrige bidrag 216 1.862 3.379 3.501 3.458 3.428 3.308
I alt 6.881 10.152 12.165 14.465 14.465 14.465 14.365
34 § 06.11.15.20.
bentyper, der i konventionen defineres som klyngeammunition. Danmark godkendte konventionen
d. 12. februar 2010 og yder bidrag til afholdelse af møder, jf. dennes artikel 14.
Tilskuddet til Indigenous Peoples Secretariat (IPS) dækker Danmarks bidrag til sekretariats-
bistanden til de oprindelige folks organisationers arbejde i Arktisk Råd samt projekter til gavn
for de oprindelige folk i Arktis. Tilskuddet til Arktisk Råds sekretariat (ACS) dækker Danmarks
pålignede bidrag til sekretariatets drift. Sekretariatet blev oprettet i 2013 i henhold til Nuuk-er-
klæringen fra 2011 og finansieres af medlemsstaterne i Arktisk Råd.
Der ydes et årligt tilskud til FN-forbundet i Danmark til at styrke interessen for og kendskabet
til FN. Aktiviteterne omfatter bl.a. afholdelse af konferencer, debatmøder og seminarer, udsen-
delse af foredragsholdere og produktion af tidsskrifter og publikationer. FN-forbundet arbejder
med en række centrale temaer som fred og konfliktløsning, menneskerettigheder, 2015-målene
og bæredygtig udvikling, civilsamfundets rolle og FN-reformer.
Bevillingen til FN-forbundet er fra 2016 overført fra 06.36.06.19. FN-forbundet i Danmark.
Øvrige bidrag dækker bl.a. over tilskud til aktiviteter, der fremmer international retsorden.
Der kan herudover under øvrige bidrag ydes tilskud til mindre organisationer, konferencer mv.,
herunder til Baltic Development Forum, Konventionen om forbud mod biologiske våben
(BWC/BWTC), Ottawa-Konventionen om landminer (APLC), Wassenaar Arrangementet samt
konferencen om lette våben og håndvåben (SALW).
30. Internationale presseindsatser og markedsføring af Danmark
Forventet udmøntning
Der ydes et årligt tilskud til Internationalt Presse Center (IPC), som arbejder på at bidrage
til en velinformeret nyhedsformidling fra Danmark. Dette søger centret fremmet ved bl.a. at holde
jævnlige pressemøder for korrespondenter fra udenlandske medier, udarbejde programmer for
tilrejsende journalister samt tilbyde lokaler og tekniske faciliteter til medarbejdere fra udenlandske
medier. I en række tilfælde forestår IPC akkreditering af medierepræsentanter ved officielle ar-
rangementer i Danmark.
40. Freds- og Stabiliseringsfonden (ikke udviklingsbistand)
Kontoen indgår i Freds- og Stabiliseringsfonden, som indeholder multilaterale og bilaterale
indsatser, der understøtter bredere stabiliseringsinitiativer, genopbygning og kapacitetsopbyg-
ningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. Bevillingen vedrører ikke udvik-
lingsbistand.
Freds- og Stabiliseringsfonden er en del af regeringens Pulje til Ny Sikkerhedspolitik, der
oprettedes i november 2011. Puljen til Ny Sikkerhedspolitik udgør en strategisk ramme, der
sammenkæder eksisterende og fremtidige indsatser og aktiviteter indenfor fred, konfliktforebyg-
gelse og stabilisering. Der er særligt fokus på Afghanistan-Pakistan-regionen, Østafrika/Afrikas
Horn, Sahel-regionen samt Syrien/Irak-regionen. Endvidere støttes tematiske prioriteter, så som
imødegåelse af truslen fra terrorisme, antiradikalisering, nedrustning og maritim sikkerhed.
I perioden 2010-2014 blev bevillingen forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt, som blev overført
fra § 12.23.01. Forsvarskommandoen i henhold til Forsvarsforliget 2010-2014. Ligeledes er be-
villingen i perioden 2015-2017 forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt (2010-pl), som er overført fra §
12.23.01. Forsvarskommandoen i henhold til Forsvarsforliget 2013-2017.
Den samlede bevilling på 20 mio. kr. (2010-pl) årligt i perioden 2010-2017 indgår i Freds-
og Stabiliseringsfonden (ikke-udviklingsbistand). Herudover indgår årligt midler fra §
06.32.08.80. Freds- og Stabiliseringsfonden (udviklingsbistand) samt midler fra § 12.23.01.50.
Freds- og Stabiliseringsfonden. Med henblik på at sikre en koordineret anvendelse af bevillingen
1000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Internationalt Presse Center i København 2.656 2.243 2.040 2.040 2.040 2.040 2.140
Internationale presseindsatser 688 0 0 0 0 0 0
I alt 3.344 2.243 2.040 2.040 2.040 2.040 2.140
§ 06.11.15.40. 35
er der etableret en tværministeriel samtænkningsstruktur med deltagelse af Statsministeriet,
Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, hvor den konkrete anvendelse af
midlerne besluttes.
06.11.19. Bilateralt naboskabsprogram (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen er nedlagt fra og med 2009. Aktiviteterne er overført til § 06.32.11. Nabo-
skabsprogram.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 -0,3 - - - - -
15. Freds og stabilitetsfremmende
indsatser på Balkan
Udgift ................................................... -0,1 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,1 0,0 - - - - -
30. Naboskabsindsatser i lande, der
er omfattet af OECD's DAC-li-
ste over modtagere af udvik-
lingsbistand
Udgift ................................................... 0,0 -0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,0 -0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 33,7
I alt .................................................................................................................................. 33,7
06.11.21. Udlodninger fra IØ og IFU (tekstanm. 10)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 275,0 125,0 150,0 75,0 150,0 75,0 10,0
10. Udlodninger fra IØ og IFU
Indtægt ................................................ 275,0 125,0 150,0 75,0 150,0 75,0 10,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 275,0 125,0 150,0 75,0 150,0 75,0 10,0
10. Udlodninger fra IØ og IFU
VK-regeringen besluttede i opfølgning på budgetanalyse i 2005, at Investeringsfonden for
Østlandenes (IØ) aktiviteter fremover skulle finde sted i Rusland, Ukraine og Belarus, og at IØ
skulle udfases, således at fondens nyinvesteringer skulle ophøre med udgangen af 2012.
Med hensyn til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) besluttede VK-regeringen i
2011 at udvide IFU's mandat til også at omfatte investeringer i landekategorien øvre mellemind-
komstlande samtidig med, at der fastholdes et fattigdomsfokus i fondens virksomhed ved at op-
dele IFU i to separate investeringsvinduer. Indtægterne fra nærværende konto medgår til finan-
siering af Højteknologifonden, jf. § 35.11.52. Omlægning af statslige aktiver.
36 § 06.11.21.10.
Den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 Aftale om genopretning
af dansk økonomi. Som følge af aftalen blev afviklingen af IØ fremrykket, således at fondens
nyinvesteringer (i alt 75 mio. kr. i 2010) ophørte med udgangen af 2010. Med fremrykningen
forventes IØ at kunne udlodde i alt 1.510 mio. kr. i perioden 2011-2019.
§ 06.2. 37
Internationale organisationer
Under dette hovedområde henhører Danmarks bidrag til internationale organisationer og an-
det fast etableret internationalt samarbejde, undtagen Den Europæiske Union (EU).
06.21. Nordiske formål
Under aktivitetsområdet afholdes Danmarks bidrag til Nordisk Ministerråds budget.
06.21.01. Nordisk Ministerråd (tekstanm. 3) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 136,6 107,0 101,6 93,9 93,9 93,9 93,9
10. Nordisk Ministerråd
Udgift ................................................... 136,6 107,0 101,6 93,9 93,9 93,9 93,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 136,6 107,0 101,6 93,9 93,9 93,9 93,9
10. Nordisk Ministerråd
Udgiften på 93,9 mio. kr. omfatter Danmarks forventede nettobidrag til Nordisk Ministerråds
budget, når der tages hensyn til provenuet fra de nordiske lande vedrørende betalingsordning for
studerende på højere uddannelser. Af bevillingen afholdes tillige udgifter til Nordisk Innovation.
Det bemærkes, at der over nærværende konto kan afholdes evt. udgifter, der måtte følge af de
over for Nordisk Innovation (tidl. Nordisk Innovations Center) afgivne garantier (jf. tekstan-
mærkning nr. 3).
For information om Nordisk Ministerråd kan henvises til www.norden.org.
06.22. Øvrige internationale organisationer
Under aktivitetsområdet afholdes Danmarks generelle bidrag til De Forenede Nationer (FN),
udgifterne til Danmarks pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer, pålignede udgifter
til internationale straffedomstole samt pålignede bidrag til en lang række andre internationale
organisationer.
06.22.01. Fredsbevarende operationer mv. under de Forenede Nationer (Lovbun-
den)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 397,6 273,3 410,5 382,3 382,3 382,3 382,3
10. De Forenede Nationer
Udgift ................................................... 379,3 250,3 387,3 362,4 362,4 362,4 362,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 379,3 250,3 387,3 362,4 362,4 362,4 362,4
20. Internationale straffedomstole
Udgift ................................................... 18,3 23,0 23,2 19,9 19,9 19,9 19,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 18,3 23,0 23,2 19,9 19,9 19,9 19,9
38 § 06.22.01.10.
10. De Forenede Nationer
Bevillingen under nærværende konto omfatter de pålignede danske bidrag til FN's udgifter
til de fredsbevarende operationer og konventioner under FN. En andel på 7 pct. af bidraget til
nogle missioner medregnes som udviklingsbistand i henhold til OECD/DAC's regler.
Danmarks bidrag til FN's fredsbevarende operationer fordeler sig som følger:
Udgifter afholdt under § 06.22.01.10. De Forenede Nationer
Bemærkninger: En del af udgifterne til FN's fredsbevarende operationer medregnes i Danmarks samlede udviklingsbi-
stand som indrapporteret til OECD/DAC. Det er endnu ikke muligt endeligt at budgettere bidragene til de enkelte
operationer i 2015 og 2016.
20. Internationale straffedomstole
Det pålignede bidrag til Den Internationale Straffedomstol (ICC) ydes i henhold til den af
Danmark d. 21. juni 2001 ratificerede Statut for den Internationale Straffedomstol, hvorefter ud-
gifter, der påhviler Domstolen og forsamlingen af deltagerstater, finansieres ved pålignede bidrag
fra deltagerlandene i overensstemmelse med de gældende FN-principper.
Straffetribunalerne for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og for Rwanda (ICTR), der er pla-
ceret i henholdsvis Haag (Nederlandene) og Arusha (Tanzania) finansieres af pålignede bidrag
på grundlag af fordelingsnøglen for FN-fredsbevarende operationer.
For at afslutte det tilbageværende arbejde under straffetribunalerne for ICTY og ICTR efter
udløbet af deres mandater, er der etableret en International Residual Mechanism for Criminal
Tribunals (IRMCT), der vil fungere fra medio 2012 for ICTR og fra medio 2013 for ICTY. Bi-
dragene til ICTY og ICTR forventes i de kommende 3-4 år at falde i takt med, at de verserende
sager ved ICTY og ICTR færdiggøres samtidig med, at IRMCT gradvist overtager sagsområder-
ne.
Mio. kr. 2012 2013 2014
UNDOF (Golan) 2,1 2,1 2,7
UNIFIL (Libanon) 10,3 29,2 20,7
UNFICYP (Cypern) 1,3 1,3 1,2
MINURSO (Vestsahara) 1,3 3,0 2,0
UNMIK (Kosovo) 0,9 2,6 1,5
MONUC/MONUSCO (DR Congo) 31,8 63,4 54,8
UNMIT (Østtimor) 5,3 1,2 0,0
UNMIL (Liberia) 10,0 27,2 9,0
UNOCI (Elfenbenskysten) 22,1 33,4 10,2
MINUSTAH (Haiti) 11,2 31,9 19,4
UNMIS (Sudan) 37,4 52,7 20,7
UNAMID (Sudan) 17,7 74,1 22,3
UNSOA (Somalia) 10,8 25,8 19,4
UNISFA (Abyei) 10,4 15,5 11,0
UNSMIS (Syrien) 0,0 0,8 0,3
MINUSMA (Mali) 0,0 15,1 43,5
MINUSCA (Den Centralafrikanske Republik) 0,0 0,0 11,6
Dansk bidrag til FN's fredsbevarende operationer i alt 165,2 379,3 250,3
- Heraf indrapporteret som udviklingsbistand 9,5 20,7 12,0
§ 06.22.01.20. 39
Udgifter afholdt under § 06.22.01 .20. Internationale straffedomstole
06.22.03. Øvrige organisationer (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 230,7 234,4 253,7 275,0 275,0 275,0 275,0
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 230,7 234,4 253,7 275,0 275,0 275,0 275,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 230,7 234,4 253,7 275,0 275,0 275,0 275,0
10. Almindelig virksomhed
Centrale aktivitetsoplysninger
Tilskuddet vedrørende FN's konvention om forbud mod kemiske våben (OPCW) ydes i
medfør af Danmarks ratifikation af FN's konvention om forbud mod kemiske våben d. 13. juli
1995 og lov af 1. juni 1995 om inspektion, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af FN's
konvention om forbud mod kemiske våben.
Tilskuddet til OECD dækker Udenrigsministeriets andel af udgifter forbundet med OECD's
sekretariat og programmer mv., herunder pensionsudgifter. På baggrund af en finansieringsreform
i OECD, vedtaget af OECD's ministermøde i 2008 stiger det danske bidrag til OECD over en
10-års periode fra og med 2009. Grundlaget for de danske finansieringsforpligtelser til OECD
beror på OECD's konvention af 14. december 1960 samt årlige beslutninger i OECD's Råd og
IEA's Styrelsesråd.
Mio. kr. 2013 2014 2015
Den internationale straffedomstol (ICC) 8,8 9,5 9,8
Straffetribunalet for Rwanda (ICTR) 3,5 1,6 1,6
Straffetribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY) 5,0 3,3 3,3
Residual mekanisme for straffetribunaler (IRMCT) 1,0 2,2 2,2
Øvrige bidrag/tilbageførsler vedrørende straffedomstole 0,0 6,4 6,3
Samlet dansk bidrag til internationale straffedomstole 18,3 23,0 23,2
1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
FN's konvention om forbud mod kemiske våben
(OPCW)
6.665 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900
OECD 22.250 26.000 26.000 26.000 26.000 26.000
WTO 10.531 12.000 12.000 12.000 12.000 12.000
NATO 18.656 23.000 24.000 24.000 24.000 24.000
Organisationen for Atomprøvestop 4.858 4.900 4.900 4.900 4.900 4.900
Europarådet 27.570 32.000 32.600 32.600 32.600 32.600
Hvalfangstkommissionen (IWC) 117 510 555 555 555 555
Voldgiftsbureauet i Haag 80 70 80 80 80 80
International voldgiftsdomstol mv. 12 13 13 13 13 13
OSCE 22.883 23.000 23.000 23.000 23.000 23.000
IAEA 20.364 21.000 21.000 21.000 21.000 21.000
FN, generelt bidrag 94.593 102.400 122.000 122.000 122.000 122.000
EU Satellitcenter 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600
EUISS 878 650 650 650 650 650
Østersørådet 1.746 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500
Havretskonventionen af 1982 1.553 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200
I alt 234.356 253.743 274.998 274.998 274.998 274.998
40 § 06.22.03.10.
Tilskuddet til Verdenshandelsorganisationen WTO afhænger af WTO's budget og Danmarks
andel af verdenshandlen. Tilskuddet ydes i henhold til Folketingsbeslutning om Danmarks ratifi-
kation af overenskomsten om Verdenshandelsorganisationen WTO af 16. december 1994.
Tilskuddet til NATO ydes i henhold til dansk tilslutning til Den Nordatlantiske Traktat ind-
gået d. 4. april 1949 og omfatter også Danmarks bidrag til NATO's forskningsprogram.
Tilskuddet til Organisationen for fuldstændigt atomprøvestop CTBTO udbetales i medfør af
FN's konvention om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, som Danmark under-
skrev d. 24. september 1996.
Tilskuddet til Europarådet ydes i henhold til artikel 38b i Europarådets Statut samt Resolution
(93) 28, der erstatter Resolution 62 om partielle overenskomster. Tilskuddet omfatter bidrag til
Europarådets ordinære budget, pensionsbidrag og ekstraordinære budget samt bidrag til drifts-
omkostningerne for direktoratet for den partielle overenskomst om Europarådets Udviklingsbank.
Tilskuddet til Den Internationale Hvalfangstkommission ydes i henhold til kgl. resolution af
28. april 1950 om ratifikation af den i Washington d. 2. december 1946 afsluttede internationale
konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende slutprotokol.
Tilskuddet til Det Internationale Voldgiftsbureau i Haag ydes i medfør af Konventionen om
fredelig bilæggelse af internationale stridigheder af 1907, som Danmark ratificerede d. 19. no-
vember 1909.
Tilskuddet til den internationale domstol for mægling og voldgift i Genève ydes i henhold
til den af Danmark d. 26. marts 1993 undertegnede OSCE-konvention om mægling og voldgift.
Tilskuddet til OSCE (tidligere betegnet CSCE) følger af Danmarks tiltrædelse til Helsinki
Slutakten fra 1975, Helsinki topmødeerklæringen fra 1992 samt efterfølgende bidragsfordelings-
skala, hvoraf seneste er vedtaget ved PC.DEC/850 i 2008. Tilskuddet dækker Danmarks andel
af udgifter forbundet med OSCE's sekretariat i Wien og OSCE's øvrige institutioner samt Dan-
marks andel af OSCE's fredsbevarende missioner. Endelig kan bevillingen anvendes til udgifter
i forbindelse med dansk deltagelse i OSCE arbejde og OSCE-missioner.
Tilskuddet til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) afholdes i medfør af ressort-
ændring fra 1996 i forhold til det daværende Miljø- og Energiministerium over nærværende ho-
vedkonto. Tilskuddet omfatter bidrag til IAEA's ordinære budget samt bidrag til Technical Co-
operation Fund.
Danmarks generelle bidrag til FN omfatter bidrag til FN's ordinære budget.
Tilskuddet til EU-Satellitcenter dækker Danmarks andel af centrets aktiviteter, der ikke har
indvirkning på forsvarsområdet. Bidraget ydes i henhold til Rådets Fælles Aktion af 20. juli 2001
om oprettelse af et EU-satellitcenter.
Tilskuddet til EU's Institut for Sikkerhedspolitiske Studier (EUISS) beregnes efter EU's
BNI-fordelingsnøgle i medfør af FUSP Fælles Aktion 2006/1002/CFSP af 21. december 2006
og dækker Danmarks andel af udgifter forbundet med instituttets virke.
Tilskuddet til Østersørådet dækker Danmarks pålignede bidrag til rådets sekretariat, til den
nordisk-baltiske arbejdsgruppe mod menneskehandel (TF-THB) samt til Østersørådets projekt-
støttefond. Forpligtelsen til at yde bidraget opstod med den aftale, hvormed medlemslandenes
regeringer i januar 1998 besluttede at oprette et permanent internationalt sekretariat.
Tilskuddet til Havretskonventionen af 1982 ydes til Den Internationale Havbundsmyndighed
henholdsvis Den Internationale Havretsdomstol i overensstemmelse med FN's Havretskonvention
af 10. december 1982, der trådte i kraft for Danmark d. 16. december 2004.
§ 06.22.05. 41
06.22.05. Den Europæiske Investeringsbank
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægtsbevilling ......................................... - 7,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Den Europæiske Investerings-
bank
Udgift ................................................... 0,1 - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,1 - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt ................................................ - 7,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 7,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Den Europæiske Investeringsbank
Fra kontoen afholdes udgifter til betaling til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) af ga-
rantier for manglende betalinger fra låntageres side på EIB lån til aktiviteter i AVS-landene (ud-
viklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og indtægter i forbindelse med tilbagebetaling
fra EIB af ydede garantier, som låntager har tilbagebetalt til EIB.
42 § 06.3.
Bistand til udviklingslandene
Indledende bemærkninger
Prioriteringerne på § 06.3. på finansloven for 2015 afspejlede den fortsatte udmøntning af
Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde (2012). Det overordnede formål med Danmarks
udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom samt fremme menneskerettigheder, demokrati og
bæredygtig udvikling, fred og stabilitet. Der er anlagt en rettighedsbaseret tilgang til udvikling.
Menneskerettighederne er værdigrundlaget i Danmarks partnerskaber, og Danmark vil arbejde for
at fremme det brede sæt af menneskerettigheder, såvel de økonomiske, sociale og kulturelle som
de borgerlige og politiske, med særlig fokus på pigers og kvinders rettigheder samt lige adgang
til ressourcer og muligheder.
For at skabe større gennemsigtighed for bistandsmidlernes anvendelse samt fastholde fokus
på den fattigdomsorienterede udviklingsbistand opdeles bistanden i en fattigdomsorienteret og en
global ramme. Indsatserne indenfor begge rammer har til formål at arbejde for de overordnede
målsætninger med Danmarks udviklingssamarbejde; at bekæmpe fattigdom og fremme menne-
skerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling samt fred og stabilitet. Rammen til fattig-
domsorienteret udviklingsbistand fokuserer på de fattigste lande og omfatter langt størstedelen
af udviklingsbistanden. I 2015 blev der afsat 11.355 mio. kr. til den fattigdomsorienterede ramme.
Den globale ramme omfatter bl.a. 1) støtte til stabilisering, genopbygning og kapacitetsindsatser
i konfliktområder, 2) klima- og miljøbistand uden direkte fokus på de fattigste lande samt 3) støtte
til demokratiske forandringer og økonomiske reformer særligt i Mellemøsten og Nordafrika. Den
globale ramme inkluderer såvel aktiviteter, der opgøres som udviklingsbistand som aktiviteter,
der ikke opgøres som udviklingsbistand. Af udviklingsbistanden udgjorde den globale ramme
5.566 mio. kr. i 2015. Opdelingen på de to rammer har alene til formål at skabe overblik over
anvendelsen af udviklingsbistanden. Der er altså tale om en vejledende opdeling og ikke en op-
deling, der følger finanslovens opbygning på hoved- og underkonti. Nedenstående oversigt viser
opdelingen på de to rammer, som den fremgik i 2015.
Oversigt over den fattigdomsorienterede ramme og den globale ramme
Udviklingsbistand Ikke udviklingsbistand
Finanslov 2015 mio. kr. mio. kr.
Den fattigdomsorienterede ramme
1. Elementer inden for § 6.3
Indsatser i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika 3.298
Personelbistand 319
Erhvervsindsatser undtaget Danida Business Finance 220
Lånebistand undtaget gældslettelse -48
Bistand gennem NGO'er 1.103
Fattigdomsorienterede miljø- og klimaindsatser 392
National og international udviklingsforskning og -oplysning 371
Støtte til FN-organisationers indsatser 1.429
Verdensbanken og regionale udviklingsbanker og -fonde 1.291
Bistand gennem den europæiske udviklingsfond 543
Humanitære indsatser 1.775
Reserven -396
2. Elementer uden for § 6.3, der opgøres som udviklings-
bistand
Bistand over EU-budgettet 1.044
Uddeling af tipsmidler 16
Den fattigdomsorienterede ramme i alt 11.355
Den globale ramme
1. Stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygnings-
projekter i konfliktområder
Pulje til Ny Sikkerhedspolitik
§ 06.3. 43
Danmark vil fortsat rapportere de udgifter til OECD/DAC, der i henhold til de internationalt
standardiserede OECD/DAC-regler kan rapporteres som udviklingsbistand.
I nedenstående tabel med skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand er der foretaget en
opskrivning af elementerne på bistandsrammen efter de seneste tekniske skøn.
Skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand (ulandsrammen) i 2016 i henhold til OECD/DAC's regler
Freds- og Stabiliseringsfonden 295 93
FN's fredsbevarende operationer 22 288
Internationale straffedomstole 23
Bidrag til NATO, OSCE, Org. for Atomprøvestop, IAEA og
OPCW
76
Stabilisering og konfliktforebyggelse 178
Dele af forsvarets og politiets internationale indsats, der opgø-
res som udviklingsbistand
39
2. Klima- og miljøbistand
Miljø- og klimindsatser uden direkte fokus på de fattigste lande 261
3. Demokratiske forandringer og økonomiske reformer
særligt i Mellemøsten og Nordafrika
Det Arabiske Initiativ 275
Demokrati og menneskerettigheder 171
4. Andre elementer under den globale ramme
Gældslettelse 109
Danida Business Finance 254
Investeringsfonde 89
Myndighedssamarbejde og erhvervsinstrumenter 105
Naboskabsprogrammet 230
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.) 41
Udenrigsministeriets bidrag til internationale organisationer 175
Dansk Institut for Int. Studier og Inst. for Menneskerettigheder 22 40
Flygtningemodtagelse 3.477
Den globale ramme i alt 5.566 695
De to rammer i alt 16.922 695
De to rammer i alt udviklingsbistand og ikke-udviklingsbi-
stand
17.614
Administration af udviklingsbistanden 771
Total udviklingsbistand 17.693
Mio. kr. 2016
Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3 .............................................................. 11.546,0
Administration af udviklingsbistanden..................................................................................... 800,5
Dansk Institut for Internationale Studier.................................................................................. 23,0
Fællesskabsfinansieret EU-bistand ........................................................................................... 1.067,2
Dele af forsvarets og politiets internationale indsats............................................................... 29,8
Andel af FN's fredsbevarende operationer............................................................................... 18,5
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark .................................................................... 3.529,5
Uddeling af tipsmidler til almennyttige organisationer........................................................... 13,1
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.) ................................................................................ 74,1
Ulandsrammen i alt................................................................................................................... 17.101,7
44 § 06.3.
I tabellen er medtaget de skønnede udgifter, der kan rapporteres som udviklingsbistand i
henhold til de internationalt standardiserede OECD/DAC-regler. Det bemærkes, at budgetteringen
på finansloven gives som tilsagn (undtaget få udbetalingsstyrede konti jf. nedenfor). Den endelige
rapportering til OECD/DAC vil derimod for alle elementer være baseret på de faktisk gennem-
førte udbetalinger for 2016. Der kan derfor være afvigelser mellem den budgetterede udvik-
lingsbistand på finansloven, jf. tabellen ovenfor, og den endelige rapportering.
Udenrigsministeriet varetager administrationen af Danmarks statslige bistand til udviklings-
landene i medfør af lov nr. 153 af 29. maj 2012.
Med finansloven 2004 blev der foretaget en bevillingsteknisk omlægning af udviklingsbi-
standen, der indebærer:
En række bevillinger overgik til direkte hjemmel på finansloven, mens en række andre konti
blev fastholdt som rammebevillinger. Det er for hver underkonto anført, hvorvidt kontoen er en
rammebevilling. Bevillingsgrænsen for udmøntning af rammebevillinger blev pris- og lønregule-
ret i 2011, jf. akt. 187 af 25. juni 2003. Udmøntning af bevillinger over 37 mio. kr. fra ramme-
bevillinger skal i 2016 forelægges Finansudvalget.
Samtlige konti er fra 2004 opført som reservationsbevillinger. Reservationsbevillinger inde-
bærer, at der er adgang til at videreføre ikke-forbrugte bevillinger til efterfølgende finansår. Ik-
ke-forbrugte bevillinger videreføres under samme hovedkonto til næste finansår. Evt. ikke-for-
brugte bevillinger på hovedkontoniveau opgøres som forskellen mellem (I) evt. videreførelser fra
tidligere finansår plus endelig bevilling i finansåret som opført på tillægsbevillingsloven og (II)
regnskabstallet for hovedkontoen som opgjort på statsregnskabet. Der er endvidere for §
06.37.04.10. Den Europæiske Udviklingsfond mulighed for at videreføre mer- eller mindreforbrug
til de efterfølgende finansår.
Fra 2006 er udviklingsbistanden omlagt til tilsagnsbudgettering, således at bevillingerne ind-
budgetteres på tilsagnstidspunktet. Tilsagnsbudgetteringen medfører årlige udsving for en række
konti, hvor tilsagnet afgives med henblik på udbetaling over en længere årrække. For §
06.32.04.14. IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og kommunikationsudgifter, §
06.32.04.15. Rådgivende enheder, § 06.32.04.16. Vækstrådgivere, § 06.32.04.17. Strategiske
sektorsamarbejder, § 06.32.05.18. Danida Business Finance, § 06.32.07. Lånebistand, §
06.37.03.13. Den Nordiske Udviklingsfond (NDF) og § 06.37.04. Bistand gennem Den Europæ-
iske Union (EU) indbudgetteres bevillingerne dog fortsat på udbetalingstidspunktet.
De i aktivitetsoversigterne anførte beløb er alene af vejledende karakter, idet udviklingsmi-
nisteren er bemyndiget til løbende at tilpasse tilskuddene til den faktiske udvikling inden for de
respektive tilskudsområder. I aktivitetsoversigterne for prioritetslandene er der udover de plan-
lagte tilsagn i finansåret angivet, hvilke tilsagn der forventes i budgetoverslagsårene. Tilsagn, der
ikke som planlagt kan afgives i budgetåret, vil i stedet kunne afgives i budgetoverslagsår 1. Evt.
fremrykning og udskydelse af tilsagn i prioritetslandene kan foretages inden for de angivne
grænser for at foretage overførsler mellem hovedkonti og aktivitetsområder uden forelæggelse for
Finansudvalget.
§ 06.3. 45
Fordelingen af bistanden opført under nærværende hovedområde fremgår af nedenstående
oversigt.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.4 og 2.2.11 Såfremt en enkeltbevilling overstiger 300 mio. kr., er udviklingsmini-
steren bemyndiget til at afgive tilsagn med udgiftsmæssig virkning i
de efterfølgende finansår, dvs. at tilsagnet regnskabsføres i takt med
udbetalingerne, for § 06.36.03.16. Den Globale Fond for Bekæmpelse
af Aids, Tuberkulose og Malaria, § 06.36.04.11. FN's Landbrugsud-
viklingsfond (IFAD), § 06.37.01.11. Den Internationale Udviklings-
sammenslutning (IDA), § 06.37.03. Regionale udviklingsfonde,
gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde (dog ikke § 06.37.03.13. Den
Nordiske Udviklingsfond (NDF)).
BV 2.2.7 Bevillinger over 37 mio. kr. fra rammebevillinger skal forelægges Fi-
nansudvalget, jf. de af Finansudvalget tiltrådte forelæggelsesregler i
akt. 187 af 25. juni 2003.
BV 2.2.9 Udviklingsministeren er bemyndiget til i hele finansåret at foretage
enkeltoverførsler på op til 100 mio. kr. mellem hovedkonti inden for
samme aktivitetsområde. Enkeltoverførsler over 100 mio. kr. skal fo-
relægges Finansudvalget. Udviklingsministeren er endvidere bemyn-
diget til at foretage samlet overførsel mellem to aktivitetsområder
svarende til 5 pct. (ekskl. overførsler fra reserven på § 06.31.79. Re-
server) af den samlede bevilling for det mindste af de to berørte akti-
vitetsområder på finansloven, dog mindst 37 mio. kr. Når en overførsel
bevirker, at de samlede overførsler mellem to aktivitetsområder over-
stiger 5 pct. af den samlede bevilling for det mindste af de berørte
aktivitetsområder på finansloven, dog mindst 37 mio. kr., forelægges
den konkrete overførsel for Finansudvalget. Fra § 06.31.79. Reserver
kan der ubegrænset flyttes midler til andre hovedkonti og aktivitets-
områder.
BV 2.2.11. Tilskud under § 6.3. Bistand til udviklingslandene gives som tilsagn,
medmindre andet er specificeret. § 06.32.04.14. IT-, ejendoms-, rej-
se-, kompetenceudviklings- og kommunikationsudgifter, §
06.32.04.15. Rådgivende enheder, § 06.32.05.18. Danida Business
Finance, § 06.32.07. Lånebistand, § 06.37.03.13. Den nordiske Ud-
viklingsfond (NDF) og § 06.37.04. Bistand gennem Den europæiske
Union (EU) er ikke tilsagnsbudgetteret. Tilskud under disse konti
regnskabsføres i takt med udbetalingerne.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
46 § 06.3.
Flerårsbudget for bistanden til udviklingslande på § 06.3.
Bemærkninger: Opgørelsen af, hvad der er bilateral hhv. multilateral bistand er ikke entydigt retvisende, idet enkelte
multilaterale bidrag afholdes over konti, der klassificeres som bilaterale og omvendt. Rapporteringen til OECD/DAC
efter årets udgang vil være den endelige opgørelse. Pga. af afrunding kan der være forskelle i totalen.
Mio. kr. B F BO1 BO2 BO3
(2015: 2015-pl, 2016-2019: 2016-pl) 2015 2016 2017 2018 2019
Bilateral.....................................................
32.01. Udviklingslande i Afrika................ 2.570 2.502 3.699 2.780 2.780
32.02. Udviklingslande i Asien og Latin-
amerika....................................................... 728 1.908 583 1.320 1.320
32.04. Personelbistand og myndigheds-
samarbejde ................................................. 391 391 393 319 319
32.05. Danidas Erhvervsindsatser ............. 596 575 568 542 542
32.07. Lånebistand..................................... -47 -52 -85 -85 -85
32.08. Øvrig bistand .................................. 643 526 885 1.130 1.130
32.09. Det Arabiske Initiativ..................... 275 48 550 0 0
32.11. Naboskabsprogram ......................... 230 200 200 200 200
33.01. Bistand gennem private organisa-
tioner (NGO'er) ......................................... 1.103 1.103 1.103 1.103 1.103
34.01. Miljø- og klimabistand i udvik-
lingslande ................................................... 652 241 202 235 235
35.01. Forskning og oplysning i Danmark 361 384 365 229 229
35.02. International udviklingsforskning .. 10 16 9 1 1
36.01. FNs Udviklingsprogram (UNDP) .. 214 189 189 189 189
36.02. FNs Børnefond (UNICEF) ........... 10 10 10 10 10
36.03. HIV Aids, Befolknings- og sund-
hedsprogrammer......................................... 12 12 12 12 12
36.06. FNs øvrige udviklingsprogrammer
og diverse multilaterale bidrag ................ 118 369 300 353 353
37.01. Verdensbankgruppen ...................... 409 419 409 419 419
37.03. Regionale udviklingsfonde, gælds-
lettelsesinitiativer og øvrige fonde............ 108 117 124 130 130
39.03. Humanitære bidrag til partnere i
akutte og langvarige kriser........................ 1.135 1.165 1.135 1.165 1.165
Bilateral Total .......................................... 9.519 10.122 10.651 10.052 10.052
Multilateral...............................................
34.01. Miljø- og klimabistand i udvik-
lingslande mv. .......................................... 0 90 0 450 450
35.02. International udviklingsforskning .. 0 105 0 0 0
36.01. De Forenede Nationers Udvik-
lingsprogram (UNDP) .............................. 390 390 390 390 390
36.02. De Forenede Nationers Børnefond
(UNICEF) ................................................. 80 180 180 180 180
36.03. HIV Aids, Befolknings- og sund-
hedsprogrammer......................................... 485 660 585 675 675
36.04. FN programmer for landbrugsud-
vikling ........................................................ 100 0 0 100 100
36.06. FNs øvrige udviklingsprogrammer
og dvs. multilaterale bidrag....................... 19 61 16 54 54
37.01. Verdensbankgruppen ...................... 665 665 622 573 573
37.02 Regionale udviklingsbanker............ 0 0 0 0 0
37.03. Regionale udviklingsfonde, gælds-
lettelsesinitiativer og øvrige fonde............ 217 403 200 200 200
37.04. Bistand gennem EU ....................... 543 543 545 545 545
39.01. Generelle bidrag til internationale
humanitære organisationer ....................... 640 610 640 610 610
Multilateral Total..................................... 3.139 3.705 3.176 3.775 3.775
Reserver ..................................................... -396 -2281 309 309 309
Total bistand 06.3. ................................... 12.261 11.546 14.136 14.136 14.136
§ 06.3. 47
Via Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) kan der indhentes yderligere information
om Danmarks udviklingsbistand.
06.31. Reserver
06.31.79. Reserver og budgetreguleringer (Reservationsbev.)
Udviklingsministeren er bemyndiget til at foretage overførsler fra hovedkontoen til andre
aktivitetsområder under § 06.3. Overførsler fra hovedkontoen medregnes ikke i opgørelsen af
grænsen på 5 pct. for overførsler mellem aktivitetsområder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -396,4 -2.281,0 308,9 309,2 309,4
10. Reserve
Udgift ................................................... - - 100,0 100,0 308,9 309,2 309,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 100,0 100,0 308,9 309,2 309,4
20. Budgetregulering
Udgift ................................................... - - -496,4 -2.381,0 - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -496,4 -2.381,0 - - -
10. Reserve
Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet til i løbet af finansåret at reagere på plud-
seligt opståede uforudsete hændelser afsættes i 2016 en udisponeret reserve på 100 mio. kr. Så-
fremt der ikke opstår uforudsete behov for at anvende midlerne, vil de kunne benyttes til andre
formål under udviklingsbistanden i løbet af finansåret eller videreføres til udviklingsinitiativer i
efterfølgende finansår.
20. Budgetregulering
Der indbudgetteres i 2016 en negativ budgetregulering på 2.381,0 mio. kr. primært som følge
af øgede udgifter til asylmodtagelse.
06.32. Bilateral bistand
Danmarks bilaterale bistand udmøntes i tråd med Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
(2012). Hovedvægten i Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde ligger på Danmarks priori-
tetslande, som er de lande, hvor Danmark er til stede med et langsigtet perspektiv og med politisk
og finansiel tyngde. Vietnam blev udfaset som prioritetsland i 2015.
Indsatsen i de enkelte lande bygger på landenes egne udviklings- og fattigdomsstrategier og
i forlængelse heraf de danske politikpapirer, der angiver retningen for det danske samarbejde med
landene. Så vidt muligt anvendes fælles landestrategier udarbejdet sammen med prioritetslandet
og andre donorer. De danske politikpapirer tager udgangspunkt i disse fælles strategier, hvor det
er relevant.
De nuværende prioritetslande i dansk udviklingssamarbejde er:
48 § 06.32.
Aktivitetsområdet omfatter endvidere:
- Personelbistand og myndighedssamarbejde (§ 06.32.04.)
- Danidas Erhvervsindsatser (§ 06.32.05.)
- Lånebistand (§ 06.32.07.)
- Øvrig bistand (§ 06.32.08.)
- Det Arabiske Initiativ (§ 06.32.09.)
- Naboskabsprogram (§ 06.32.11.)
I programmer og programkomponenter og -interventioner kan indgå uallokerede midler, som
ikke er formålsbestemt på finansloven, men som vil blive udmøntet i takt med programmets
gennemførelse.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende enheder
finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
De i aktivitetsoversigterne anførte beløb er alene af vejledende karakter, idet udviklingsmini-
steren er bemyndiget til løbende at tilpasse tilskuddene til den faktiske udvikling inden for de
respektive tilskudsområder. I aktivitetsoversigterne for prioritetslandene er der ud over de plan-
lagte tilsagn angivet hvilke tilsagn, der planlægges for budgetoverslagsårene. Tilsagn, der ikke
kan afgives i budgetåret som planlagt, vil i stedet kunne afgives i budgetoverslagsår 1. Evt.
fremrykning og udskydelse af tilsagn i prioritetslandene kan foretages inden for de angivne
grænser for at foretage overførsler mellem hovedkonti og aktivitetsområder uden forelæggelse for
Finansudvalget (jf. BV 2.2.9).
Aktivitetsoversigt § 06.32.01. og § 06.32.02. Bilateral program- og projektbistand, tilsagn
Burkina Faso Afghanistan
Etiopien Bangladesh
Ghana Myanmar
Kenya Palæstina
Mali Indonesien
Mozambique Nepal
Niger Pakistan
Somalia Bolivia
Sydsudan
Tanzania
Uganda
Zimbabwe
Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019
AFRIKA:
Etiopien........................................................ 5 5 155 5 5
Niger............................................................ 0 0 360 0 0
Zimbabwe.................................................... 100 400 600 0 0
Somalia........................................................ 450 0 0 500 500
Sydsudan...................................................... 5 300 0 0 0
Tanzania ...................................................... 255 5 5 5 5
Kenya ......................................................... 1210 5 5 5 5
Uganda......................................................... 5 105 5 900 900
Mozambique................................................ 95 395 1.150 0 0
Ghana........................................................... 225 305 205 5 5
Burkina Faso ............................................... 5 970 5 5 5
Mali.............................................................. 215 5 445 430 430
Øvrige indsatser i Afrika ............................ 0 7 764 925 925
AFRIKA i alt § 06.32.01. ......................... 2.570 2.502 3.699 2.780 2.780
ASIEN:
Pakistan........................................................ 50 0 230 162 162
Myanmar...................................................... 5 615 5 5 5
§ 06.32. 49
Bemærkninger: Som følge af flerårige tilsagn er tallene ikke direkte sammenlignelige fra år til år.
06.32.01. Udviklingslande i Afrika (Reservationsbev.)
Hovedparten af Danmarks udviklingssamarbejde er fortsat med lande i Afrika, hvor udvik-
lingsbehovet er størst. Projekt- og programindsatsen i Afrika omfatter primært prioritetslandene
i Afrika samt regionale indsatser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.211,9 2.329,0 2.570,0 2.502,0 3.699,0 2.780,0 2.780,0
05. Etiopien
Udgift ................................................... 4,9 160,0 5,0 5,0 155,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,9 160,0 5,0 5,0 155,0 5,0 5,0
06. Niger
Udgift ................................................... 1,0 245,0 - - 360,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,0 245,0 - - 360,0 - -
07. Zimbabwe
Udgift ................................................... 249,5 176,5 100,0 400,0 600,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 249,5 176,5 100,0 400,0 600,0 - -
08. Somalia
Udgift ................................................... 19,8 - 450,0 - - 500,0 500,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 19,8 - 450,0 - - 500,0 500,0
09. Sydsudan
Udgift ................................................... 5,0 5,0 5,0 300,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,0 5,0 5,0 300,0 - - -
10. Tanzania
Udgift ................................................... 582,3 1.092,7 255,0 5,0 5,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 582,3 1.092,7 255,0 5,0 5,0 5,0 5,0
11. Kenya
Udgift ................................................... 3,5 5,0 1.210,0 5,0 5,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3,5 5,0 1.210,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Indonesien.................................................... 0 0 0 0 0
Palæstina...................................................... 171 450 0 0 0
Afghanistan.................................................. 456 315 5 0 0
Bangladesh .................................................. 5 395 135 5 5
Nepal............................................................ 5 5 5 505 505
Vietnam ....................................................... 0 0 0 0 0
Øvrige indsatser i Asien ............................. 33 0 200 640 640
ASIEN i alt................................................. 725 1.780 580 1.317 1.317
LATINAMERIKA:
Bolivia ......................................................... 3 3 3 3 3
Øvrige lande i Latinamerika....................... 0 125 0 0 0
LATINAMERIKA i alt ............................ 3 128 3 3 3
ASIEN og LATINAMERIKA i alt § 06.32.02. 728 1.908 583 1.320 1.320
TOTAL....................................................... 3.298 4.410 4.282 4.100 4.100
50 § 06.32.01.
12. Uganda
Udgift ................................................... 455,4 380,7 5,0 105,0 5,0 900,0 900,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 455,4 380,7 5,0 105,0 5,0 900,0 900,0
13. Mozambique
Udgift ................................................... 5,5 123,9 95,0 395,0 1.150,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,5 123,9 95,0 395,0 1.150,0 - -
15. Ghana
Udgift ................................................... 254,6 229,3 225,0 305,0 205,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 254,6 229,3 225,0 305,0 205,0 5,0 5,0
16. Benin
Udgift ................................................... -69,5 -87,2 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -69,5 -87,2 - - - - -
17. Burkina Faso
Udgift ................................................... 4,3 16,0 5,0 970,0 5,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,3 16,0 5,0 970,0 5,0 5,0 5,0
18. Zambia
Udgift ................................................... -9,9 -13,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -9,9 -13,1 - - - - -
19. Egypten
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
20. Mali
Udgift ................................................... 401,6 0,0 215,0 5,0 445,0 430,0 430,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 401,6 0,0 215,0 5,0 445,0 430,0 430,0
23. Øvrige indsatser i Afrika
Udgift ................................................... 204,2 -4,6 - 7,0 764,0 925,0 925,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 204,2 -4,6 - 7,0 764,0 925,0 925,0
24. Særlige bilaterale hiv/aids-ind-
satser i Afrika
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
25. Særlige bilaterale kvinde-indsat-
ser i Afrika
Udgift ................................................... -0,5 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,5 - - - - - -
26. Opfølgning på Afrikakommis-
sionens anbefalinger
Udgift ................................................... 100,2 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 100,2 - - - - - -
§ 06.32.01. 51
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
05. Etiopien
Formålet med Danmarks udviklingssamarbejde med Etiopien er at fremme fattigdomsbe-
kæmpelse, grøn vækst, fred og stabilitet. Samarbejdet med Etiopien er målrettet en gensidig
strategisk interesse i at løfte den etiopiske befolkning ud af fattigdom og give den enkelte mu-
lighed for at fastholde sin ret til et liv i fred i en uroplaget region med lige adgang til fødevare-
forsyningssikkerhed, inklusiv grøn vækst og deltagelse. Det danske engagement bidrager til gen-
nemførelsen af Etiopiens grønne vækststrategi og dermed den nationale udviklingsplan. Inden for
rammerne af det nationale sikkerhedsnetsprogram med fokus på modstandsdygtighed, produk-
tions- og fødevareforsyningssikkerhed bidrager Danmark til at bringe millioner af etiopiere ud
af kronisk fødevareforsyningsusikkerhed og mindsker behovet for fødevarenødhjælp.
Grøn vækst: Der blev i slutningen af 2014 afgivet tilsagn på 150 mio. kr. til støtte for gen-
nemførelsen af Etiopiens strategi for klimamodstandskraft og grøn vækst med fokus på innovative
grønne løsninger i landbruget, jobskabelse gennem styrkede værdikæder og bæredygtig forvalt-
ning og udnyttelse af naturressourcer i perioden 2014-2017. Med afsæt i resultater fra dette pro-
gram forventes indsatsen fortsat at fokusere på jobskabelse, grøn innovation og bedre rammebe-
tingelser for erhvervsliv og handelssamarbejdet. Herigennem søges synergidagsordenen mellem
handel og udvikling fremmet i en af Afrikas største og hastigst voksende økonomier, som sam-
tidig fortsat er et af verdens allerfattigste lande. Et nyt tilsagn med sigte herpå forventes indgået
i 2017 som led i et samlet landeprogram.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Etiopien. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 55 mio. kr. til Etiopien. Hertil kan
komme udbetalinger til Etiopien fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorgani-
sationer, erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Grøn vækst ............................................... 150
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt 5 5 155 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 55 55 105 105 105
52 § 06.32.01.06.
06. Niger
Det danske udviklingssamarbejde med Niger bidrager til gennemførelse af landets fattig-
domsstrategi med fokus på bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og stabilitet. Der bliver i 2015
udarbejdet et nyt landepolitikpapir, som sætter rammen for Danmarks samlede engagement i Ni-
ger for perioden 2016-2020. De igangværende programmer er koncentreret omkring styrkelse af
en inklusiv økonomisk vækst baseret på landbrugsproduktionen samt sikring af rent drikkevand
og sanitet. Endvidere ydes der støtte inden for god regeringsførelse med fokus på stabilisering
og fremme af demokrati, ligestilling og menneskerettigheder.
I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv
udmøntning af udviklingssamarbejdet planlægges det at omlægge udviklingssamarbejdet med
Niger fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landeprogram fra 2017.
Vækst i landbrug: Med en samlet bevilling på 195 mio. kr. for perioden 2014-2019 bidrager
programmet til at fremme vækst og beskæftigelse gennem udvikling af den private sektor, såvel
i primærproduktionen som i forarbejdningsindustrien, i udvalgte værdikæder. Værdikæderne er
udvalgt på grundlag af deres økonomiske potentiale baseret på landbrugsproduktionen i de meget
fattige regioner Zinder og Diffa i det østlige Niger, hvor Danmark gennem årene har opnået et
godt kendskab til produktionsforholdene. Programmet søger endvidere at fremme en grøn pro-
duktion på alle niveauer, f.eks. ved delvis subvention af alternativ energi og vandspareforan-
staltninger. Styrkelse af de offentlige og private institutioner gennem rådgivning og træning samt
styrkelse af kvinders deltagelse i landbrugsproduktion, forarbejdning og landbrugsorganisationer
er andre stærke elementer i programmet. Endelig sigter programmet på at fremme rammevilkårene
for den private sektor generelt i Niger og specielt for de valgte værdikæder med særligt fokus
på at styrke dialogen mellem regering og privatsektor-aktører. Gennemførelsen af programmet
er for så vidt angår landbrugsudvikling delegeret til den schweiziske udviklingsorganisation mens
udvikling af den private sektor og dens rammevilkår er delegeret til Verdensbanken.
Vand og sanitet: I 2012 blev der tilsagn på 200 mio. kr. til anden fase af vand- og sani-
tetsprogrammet for perioden 2012-2017. Programmet fokuserer på forbedring af levevilkår og
folkesundhed i Zinder- og Diffa-regionerne gennem gennem øget adgang til rent drikkevand og
sanitet samt oplysning om bedre hygiejne. Adgangen til rent drikkevand fremmes ved etablering
af dybe, højtydende vandindvindingsboringer og distributionssystemer, der i reglen forsyner flere
landsbyer. Derudover etableres brønde, som også muliggør vanding af husdyr. Endelig foretages
der renovering og udvidelse af allerede eksisterende vandforsyningsinfrastruktur. Programmet
søger at sikre en bæredygtig vedligeholdelse af installationerne gennem inddragelse af den private
sektor. Programmet bidrager endvidere til at udvikle Nigers handlingsplan for integreret van-
dressourceforvaltning i de to regioner. Programmet har med støtte kanaliseret direkte via vand-
ministeriet fået stor anerkendelse fra såvel Nigers regering som andre donorer .Forvaltningen af
programmet er delegeret til Luxemburg, der medfinansierer programmet.
God regeringsførelse: I 2014 blev der indgået et tilsagn på 50 mio. kr. for perioden 2014-
2017. Programmet, der supplerer det i 2013 iværksatte regionale program for stabilisering i Sa-
helregionen (finansieret over § 06.32.08.80. Freds og stabiliseringsfonden), har til formål at sta-
bilisere og fastholde den demokratiske udvikling i Niger gennem støtte til følgende centrale om-
råder: i) styrkelse af parlamentets kontrol af regeringen, bedre lovforberedelse samt øget synlig-
hed og folkelig tillid med særligt fokus på menneskerettigheder og statens indtægter fra udvin-
dingsindustrien i samfinansiering med USAID; ii) støtte til udviklingen af frie medier, forebyg-
gelse af medieskabte konflikter samt udbygning af netværket af lokalradioer, der kan sikre in-
formation og public service. Engagementet gennemføres af organisationen International Media
Support; iii) ikke-øremærket bidrag til FN's Befolkningsfonds landeprogram for Niger med særligt
fokus på pigers og kvinders rettigheder.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 100 mio. kr. til Niger. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
§ 06.32.01.06. 53
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
07. Zimbabwe
Det overordnede formål med det danske udviklingssamarbejde med Zimbabwe er at fremme
opbygningen af et demokratisk Zimbabwe med respekt for menneskerettigheder og inklusiv
økonomisk vækst, som kommer hele befolkningen til gode.
Siden det omstridte, men relativt fredelige, valg i 2013, der atter medførte en ren ZANU-PF
regering, har den politiske situation i Zimbabwe været forholdsvis rolig med undtagelse af parti-
interne stridigheder. Menneskerettighedssituationen er overordnet set væsentligt forbedret om end
fortsat skrøbelig. Den økonomiske situation er derimod væsentligt forværret med stigende kon-
sekvenser for befolkningen. Med sigte på øget normalisering til fordel for landets befolkning,
ophævede EU per 1. november 2014 sanktionerne på udviklingssamarbejdet med Zimbabwe.
Dette åbner op for en struktureret politisk dialog med landet, men forventes heller ikke de kom-
mende år at indebære støtte direkte til regeringen. Danmark har siden 2009 styrket engagementet
i Zimbabwe for at bidrage til gennemførelsen af demokratiske reformer og udvikling med fokus
på den zimbabwiske befolkning. Den nuværende støtte gennemføres uden at kanalisere midler
direkte til de zimbabwiske regeringsstrukturer, men vil gradvist kunne tilpasses demokratiske
nationale politikker, såfremt der ses en positiv udvikling.
Landeprogrammet for 2013-2015 koncentrerede sig omkring god regeringsførelse, demokra-
tisk udvikling, infrastruktur og vækst i landbruget. Danmark arbejder aktivt for at gennemføre
aktiviteter i tæt samarbejde med andre donorer.
God regeringsførelse og menneskerettigheder: Baseret på hidtidige positive resultater fort-
sætter Danmark med at bidrage til et mere uafhængigt og effektivt retsvæsen i Zimbabwe. Den
danske støtte til domstolsstyrelsen forventes bl.a. at fokusere på øget adgang til retssektoren på
lokalt niveau, forbedret service med udgangspunkt i brugernes rettigheder og på at understøtte
efterlevelse af principper om adskillelse af statsmagt samt retsvæsenets uafhængighed.
Tematisk program for inklusiv vækst i landbrugssektoren: Indsatsen støtter privatsektordrevet
genopretning af landbrugsproduktionen med henblik på at styrke indtægtsgrundlaget for den fat-
tige del af befolkningen. Landbruget lider under lav produktivitet, manglende adgang til lån, bl.a.
pga. uklarhed om ejerskab til jord, samt nedbrudt eller uproduktiv infrastruktur. For at imødegå
disse problemer har Danmark medvirket til at etablere en fond, som har positive erfaringer med
at give småbrugere og andre aktører i landbrugets værdikæde adgang til kapital.
På tværs af de tematiske programmer forventes Danmark at understøtte en bredere reform-
dagsorden i Zimbabwe, herunder gennem analytisk arbejde og teknisk assistance.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 200 mio. kr. til Zimbabwe. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst i landbrug ....................................... 135
Vand og sanitet.......................................... 155
God regeringsførelse.................................. 70
I alt ............................................................ 360
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 100 100 100 100 100
54 § 06.32.01.07.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
08. Somalia
Formålet med det danske udviklingssamarbejde med Somalia er at bidrage til en fredelig
udvikling i landet med det overordnede mål at fremme den økonomiske og sociale udvikling.
Der forventes gennemført indsatser i både det sydlige-centrale Somalia, Puntland og Somaliland
afhængig af den politiske, humanitære og sikkerhedsmæssige udvikling samt indsatser for soma-
liske flygtninge og berørte lokalsamfund i tilgrænsende lande. Som følge af den positive udvikling
i Somaliland vil en væsentlig del af den langsigtede danske indsats være koncentreret i denne
nordlige region af Somalia. Udviklingssamarbejdet fokuserer på god regeringsførelse og økono-
misk vækst i overensstemmelse med et politikpapir for Somalia (2014-2017). Heri tilstræbes en
høj grad af samtænkning mellem de danske indsatser indenfor udvikling, stabilisering samt hu-
manitære aktiviteter. I 2015 forventes afgivet tilsagn på 450 mio. kr. til et treårigt landeprogram
(2015-2018).
Den ustabile politiske og sikkerhedsmæssige situation indebærer, at der fortsat er betydelig
risiko forbundet med udviklingssamarbejdet med Somalia. Derfor vil der være behov for fleksi-
bilitet og løbende justeringer under gennemførelsen af udviklingssamarbejdet.
God regeringsførelse: Indsatsen har til formål at styrke udviklingen af legitime og demokra-
tiske strukturer og institutioner baseret på ejerskab, rettigheder, gennemsigtighed og ansvarlighed
for at muliggøre levering af serviceydelser til befolkningen i Somalia. Indsatsen inkluderer støtte
til opbygning af de demokratiske processer i alle regioner af Somalia, opbygning af lokale myn-
digheder via gennemførelse af konkrete udviklingsaktiviteter (veje, skoler, vandforsyning mm.),
støtte til en fælles donorfond, der skal styrke den føderale somaliske regeringens evne til at levere
serviceydelser, samt støtte til Somaliland Udviklingsfond (SDF), der på basis af den lokale re-
gerings prioriteter leverer serviceydelser til befolkningen i Somaliland. Dertil forventes indsatsen
at støtte kvinders rettigheder i Somalia samt genopbygning af uddannelsessektoren i Somalia.
Økonomisk vækst: Indsatsen har til formål at reducere fattigdom, skabe beskæftigelse og øge
modstandskraften gennem støtte til den private sektor. Indsatsen inkluderer støtte til forbedret
adgang til økonomiske markeder, udvikling af små og mellemstore virksomheder, udvikling af
de primære produktive områder, såsom fiskeri og husdyrhold, samt uddannelse af dyrlæger.
Støtten bliver primært kanaliseret gennem multilaterale partnere via Verdensbanken og FN's
multipartnerfonde samt internationale organisationer.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 150 mio. kr. til Somalia. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Demokrati, menneskerettigheder og inklusiv
økonomisk vækst .......................................
Vækst og landbrug..................................... 45 400
Infrastruktur ............................................... 320
God regeringsførelse.................................. 55 280
I alt ............................................................ 100 400 600
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 180 200 200 200 200
§ 06.32.01.08. 55
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
09. Sydsudan
Sydsudan har siden sin uafhængighed den 9. juli 2011 stået over for store og vanskelige ud-
fordringer som Afrikas nyeste land. Landets befolkning skal forsøge at skabe et nyt og forenet
Sydsudan, samtidig med man kæmper mod genopblussen af vold og væbnet konflikt over adgang
til magt og ressourcer, en dyb humanitær krise og en yderst sårbar økonomi, der er afhængig af
naturressourcer. Danmarks engagement i Sydsudan er baseret på ønsket om at fremme et fredeligt
og forenet Sydsudan ved at bidrage til øget sikkerhed og beskyttelse, inklusiv regeringsførelse
og forbedrede levevilkår. Udviklingssamarbejdet indgår i et sammenhængende og flerstrenget
dansk engagement, der omfatter både civile og fredsbevarende militære bidrag samt en væsentlig
indsats for at forbedre den humanitære situation, herunder for flygtninge, internt fordrevne og
tilbagevendte sydsudanesere. Den skrøbelige situation i Sydsudan, hvor såvel yderligere tilbage-
fald som fremdrift er mulige scenarier, understreger behovet for et fleksibelt dansk engagement.
Konfliktforebyggelse, bæredygtig fred og levevilkår: Med udgangspunkt i en fleksibelt anlagt
landepolitik for Sydsudan, planlægges i 2016 et tilsagn på 300 mio. kr. for en treårig program-
periode. Programmet vil fortsat have fokus på de helt grundlæggende udfordringer, som befolk-
ningen i Sydsudan står overfor. Omfang og karakter af programstøtte til indsatsområderne vil
afhænge af situationens udvikling. Fokus vil være på beskyttelse af civile, konfliktforebyggelse
samt om muligt reformer i sikkerhedssektoren. Hertil kommer støtte til en inklusiv fredsproces,
forsoning og når muligt styrket national og lokal regeringsførelse. Konkrete indsatser til forbed-
ring af befolkningens levevilkår vil ske i samspil med den humanitære indsats og kunne omfatte
støtte til serviceydelser som bl.a. vand, sundhed, undervisning og infrastruktur. Indsatserne vil
ske i tæt samarbejde med andre bilaterale og multilaterale donorer og lokale organisationer. Den
menneskerettighedsbaserede tilgang er indarbejdet på tværs i udviklingssamarbejdet. Centralt i
den danske indsats er kvinder og ligestilling, herunder gennemførelsen af FN's sikkerhedsrådsre-
solution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, kan
der støttes mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamar-
bejdet med Sydsudan.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 100 mio. kr. til Sydsudan. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
God regeringsførelse og økonomisk vækst 450 500 500
I alt ............................................................ 450 500 500
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 150 150 150 150 150
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Konfliktforebyggelse, bæredygtig fred og le-
vevilkår....................................................... 300
Andet.......................................................... 5
I alt ............................................................ 5 300
56 § 06.32.01.09.
Forventede udbetalinger:
10. Tanzania
Landepolitikpapiret for 2014-2018 har som overordnet vision at gøre det muligt for alle tan-
zaniere at tage aktiv del i landets udvikling og at sikre en fortsættelse af landets lange tradition
for fredelig sameksistens, demokrati og udvikling. Med dette overordnede mål er de tre strategiske
hovedmålsætninger i Danmarks samarbejde med Tanzania at bistå og fremme den tanzaniske re-
gerings bestræbelser på at: i) reducere fattigdom og ulighed og sikre lige adgang til kvalitets-
prægede sociale ydelser, ii) fremme inkluderende grøn vækst og beskæftigelse og iii) styrke de-
mokrati, retssikkerhed og respekt for alle menneskerettigheder. I overensstemmelse med Dan-
marks bestræbelser på at skabe en mere strategisk udmøntning af udviklingssamarbejdet består
det nye samlede landeprogram af indsatser inden for i) vækst i landbrug og erhverv, ii) sundhed,
iii) god regeringsførelse og iv) en udviklingskontrakt. Et landeprogram for Tanzania blev under-
skrevet i november 2014 og tilsagn afgivet på samlet 1,35 mia. kroner i 2014 og 2015. Lande-
programmet udgøres af en udviklingskontrakt (generel budgetstøtte), et sundhedsprogram, et er-
hvervssektorprogram samt et god regeringsførelse- og rettighedsprogram. Vejprogrammet blev
udfaset i 2014, og miljøsektorprogrammet blev udfaset i 2015 med undtagelse af én aktivitet, som
lukkes i 2016. I udviklingssamarbejdet med Tanzania indgår endvidere tilbageværende aktiviteter
fra et eksisterende program for generel budgetstøtte til Tanzanias statsbudget og fra et eksiste-
rende program til fremme af god regeringsførelse.
Vækst i landbrug og erhverv: Det nuværende tilsagn på 600 mio. kr. for perioden 2013-2019
bidrager til at fremme økonomisk udvikling gennem forbedrede rammebetingelser for erhvervs-
livet samt støtte til små og mellemstore virksomheder med fokus på landbrugssektoren, herunder
adgang til kredit. Programmet støtter jobskabelse gennem grøn inklusiv vækst, herunder støtte til
økonomiske og miljømæssige bæredygtige værdikæder med relevans for landbruget. Derudover
støtter programmet kapacitetsopbygning af interesseorganisationer.
Sundhed og hiv/aids: Et tidligere tilsagn på 910 mio. kr., som dækkede perioden 2009-2014,
er under udfasning. Støtten til Zanzibars sundhedssektor er forlænget til 2017. Et tilsagn på i alt
550 mio. kr. til et program for sundhed blev indgået i 2014 for perioden 2015-2019. Dette pro-
gram fokuserer på øget adgang til og forbedret kvalitet af basale sundhedsydelser. Gennem en
menneskerettighedsbaseret tilgang bistås regeringen med at styrke sundhedssystemerne og at
forbedre serviceniveauet i Tanzanias primære sundhedstjeneste. Derudover styrkes offentlige
private samarbejde indenfor sundhedssektoren gennem støtte til paraplyorganisationer og civil-
samfundsorganisationer. Her bliver der lagt vægt på fortalervirksomhed, transparens, sundheds-
ydelser til udsatte grupper og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
God regeringsførelse: Det eksisterende tilsagn på 250 mio. kr. udfases i løbet af 2016. Pro-
grammet har fokus på demokratisering og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, herunder
støtte til retssektoren, medier og civilsamfundet. Et nyt tilsagn på 250 mio. kr. planlægges afgivet
i 2015 som del af det overordnede landeprogram. Programmet komplementerer landeprogrammets
udviklingskontrakt ved at støtte efterspørgselssiden og civilsamfundsorganisationer, der arbejder
for større ansvarlighed, gennemsigtighed og inklusion i den offentlige forvaltning, herunder
kontrol med anvendelse af offentlige midler. Programmet har derudover fokus på kvinders ret-
tigheder og vilkår og bygger på erfaringer fra ligestillingsprogrammet fra 2012-15.
Udviklingskontrakt (generel budgetstøtte): Formålet med udviklingskontrakten og den dertil-
hørende fælles dialog vedrørende mål- og resultatstyring er at give Tanzania bedre mulighed for
at gennemføre sin strategi for vækst, bekæmpelse af fattigdom og fastholdelse af den makro-
økonomiske stabilitet. Et nyt tilsagn på i alt 550 mio. kr. til en udviklingskontrakt blev indgået i
2014 med et større fokus på opnåede resultater som grundlag for fremtidige betalinger til rege-
ringen. I tilknytning til udviklingskontrakten blev der endvidere indgået en ny aftale om støtte til
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 105 100 100 100 100
§ 06.32.01.10. 57
modernisering af skatteadministrationen samt reformer til forbedring af den offentlige finansfor-
valtning. Policy dialogen omkring budgetstøtten fokuserer på makroøkonomisk stabilitet, offentlig
økonomistyring, sociale serviceydelser af god kvalitet til alle borgere, fordelingspolitik og bære-
dygtig vækst.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Tanzania. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 400 mio. kr. til Tanzania. Hertil
kan komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer,
erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
11. Kenya
Målet med udviklingssamarbejdet med Kenya er fattigdomsbekæmpelse samt styrkelse af
demokrati og respekten for menneskerettigheder. Udviklingssamarbejdet fokuserer på tre sektorer:
Sundhed, vækst og beskæftigelse samt naturressourceforvaltning, suppleret med en tværgående
indsats for god regeringsførelse. I overensstemmelse med landepolitikpapiret for Kenya og Dan-
marks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamar-
bejdet planlægges det at omlægge udviklingssamarbejdet med Kenya fra enkelte sektorprogram-
mer til et samlet landeprogram omfattende grøn vækst og beskæftigelse, sundhed og god rege-
ringsførelse med tilsagn i 2015. Den omfattende decentralisering besluttet med den kenyanske
grundlov vil få indflydelse på, hvordan udviklingssamarbejdet fremover bedst kan gennemføres.
Udviklingssamarbejdet med Kenya indeholder følgende områder:
Sundhed: Der blev i 2011 afgivet tilsagn på 430 mio. kr. til fase tre af sundhedssektorpro-
grammet (2011-2016). Programmet har til formål at styrke leveringen af generelle sundheds-
ydelser landet over samt seksuelle og reproduktive rettigheder og forbedring af mødres adgang
til reproduktive sundhedsydelser. Programmets centrale komponent omfatter medicinindkøb og
driftstilskud til mindre sundhedsklinikker. Der arbejdes aktivt på at styrke koordineringen blandt
donorerne i sektoren samt at forbedre integrationen og samarbejdet med den kenyanske regering
og støtte op om decentraliseringen, som har givet de 47 nye lokalregeringer ansvaret for at levere
sundhedsydelser. Sundhedsprogrammet omfatter også en særlig indsats for seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder samt indsatser mod kønsbaseret vold. Som en del af landeprogrammet
planlægges afgivet et nyt tilsagn til sundhedsindsatser i 2015 på 375 mio. kr.
Grøn vækst og beskæftigelse: Der blev i 2010 afgivet tilsagn på 320 mio. kr. til erhvervs-
sektoren (2010-2014). Indsatsen har fokus på at skabe arbejdspladser for unge kvinder og mænd.
Programmet støtter forbedring af erhvervsklimaet; små og mellemstore virksomheders konkur-
renceevne gennem finansiering og rådgivning; innovation og udvikling inden for grøn vækst samt
Kenyas deltagelse i det regionale samarbejde inden for det Østafrikanske Fællesskab. I 2009 blev
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst i landbrug og erhverv.....................
Sundhed og hiv/aids ..................................
Udviklingskontrakt.....................................
God regeringsførelse.................................. 250
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt ............................................................ 255 5 5 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 400 400 400 400 400
58 § 06.32.01.11.
der givet et tilsagn på 375 mio. kr. til naturressourceforvaltning. Programmet, som vil løbe frem
til og med 2014, vil medvirke til at løfte over 2,5 mio. mennesker over fattigdomsgrænsen i
Kenyas tørre og halvtørre områder. Som en del af landeprogrammet planlægges afgivet et tilsagn
i 2015 på 630 mio. kr. til et samlet program for grøn vækst og beskæftigelse, som viderefører
en del af indsatserne fra de to tidligere sektorprogrammer for vækst og beskæftigelse samt na-
turressourceforvaltning og tilføjer nye aktiviteter, der kan fremme grøn vækst og beskæftigelse.
God regeringsførelse: I 2010 blev der givet et tilsagn på 175 mio. kr., der dækker perioden
2010-2015. Programmet har til formål at fremme god regeringsførelse og respekt for menneske-
rettigheder samt udvide det demokratiske rum med henblik på at give borgerne større medind-
flydelse på landets politiske og økonomiske liv. Indsatserne omfatter støtte til halvstatslige og
civilsamfundsorganisationer med henblik på at fremme god regeringsførelse. Støtte til et mere
troværdigt valgsystem indgår som et centralt element. Derudover indeholder programmet støtte
til offentlig finansiel styring og korruptionsbekæmpelse. En særlig indsats til styrkelse af køns-
aspekter i god regeringsførelse vil blive gennemført i samarbejde med UN Women. Endelig
støtter programmet antiradikalisering samt fred og stabilitet i kystområdet via en række civil-
samfundsorganisationer. Programmet vil have en betydelig fleksibilitet, der gør det muligt at
iværksætte relevante aktiviteter på baggrund af den politiske udvikling. Som en del af landepro-
grammet planlægges et nyt tilsagn i 2015 på 200 mio. kr.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Kenya. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 250 mio. kr. til Kenya. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
12. Uganda
Det danske udviklingssamarbejde med Uganda er tilpasset de nationale udviklingsplaner.
Udviklingssamarbejdet omfatter tre hovedområder: Vækst og beskæftigelse, god regeringsførelse
og vand. På tværs af programaktiviteter prioriteres navnlig det fattige Norduganda. Valget af
indsatsområder er sket under ledelse af den ugandiske regering og i tæt koordination med de
øvrige udviklingspartnere. I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere
strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet forventes udviklingssamarbejdet med
Uganda omlagt fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landeprogram i 2018 med tilsagn i 2018
og 2019.
Vækst og beskæftigelse: En ny fase af vækstprogrammet startede i 2014 med et tilsagn på 500
mio. kr. Programmet har til formål at støtte en eksportdrevet økonomi, hvor væksten kommer alle
ugandere til gode. Den nye fase integrerer grøn vækst gennem støtte til landbrugsproduktion,
bearbejdning og markedsføring (værdikædetilgang) via videreudvikling af den fond, Agricultural
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Sundhed...................................................... 375
Grøn vækst og beskæftigelse .................... 630
God regeringsførelse.................................. 200
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt ............................................................ 1.210 5 5 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 250 250 250 250 250
§ 06.32.01.12. 59
Business Initiative Trust, som blev etableret under den foregående fase. Programmet støtter end-
videre genopbygning af det nordlige Uganda med henblik på at reducere uligheden mellem nord
og resten af landet. Programmet støtter samtidig udviklingen af rammebetingelserne for er-
hvervsudvikling både nationalt og inden for Det Østafrikanske Fællesskab.
Vand: En femårig fase, tilpasset tidsperioden for det nationale vand- og miljøprogram, løber
i perioden 2013-2018, med et tilsagn på 450 mio. kr. afgivet i 2013. Gennem sektorbudgetstøtte
vil programmet bl.a. sikre, at man kan øge leveringen af rent drikkevand til 800.000 flere ugan-
dere årligt i landdistrikterne. Støtte til forbedret vandressourceforvaltning, kapacitetsopbygning
af især landdistrikterne samt indsatser inden for klimaforandringer er centrale elementer i den
danske støtte. Programmet gennemføres i samarbejde med den ugandiske regering og andre ud-
viklingspartnere.
God regeringsførelse: Det igangværende femårige program for perioden 2011-2016 med til-
sagn på 320 mio. kr. Programmet støtter både de institutioner, der har en forpligtelse til at be-
skytte borgernes rettigheder og friheder i bred forstand, og de aktører, der arbejder for at fremme
befolkningens forståelse af deres rettigheder, deres evne til at kræve disse rettigheder samt holde
regeringen og staten ansvarlig. Programmet har tre komponenter: i) støtte til fremme af demo-
kratisk regeringsførelse gennem et fælles program med otte andre udviklingspartnere (primært
civilsamfundsaktører, men også statsinstitutioner) med fokus på menneskerettigheder, demokra-
tisering, fred og forsoning samt anti-korruption, ii) støtte til lov- og ordenssektoren gennem støtte
til retsvæsenet samt iii) støtte til institutioner, der har mandat til at bekæmpe korruption og levere
serviceydelser til befolkningen, herunder Ministeriet for Kommunerne, Ombudsmanden og Sam-
menslutningen af Kommuner. I 2016 planlægges et tilsagn på 100 mio. kr.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Uganda. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 315 mio. kr. til Uganda. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
13. Mozambique
Formålet med det danske udviklingssamarbejde med Mozambique er at støtte bestræbelserne
på at bygge en nation baseret på fortsat stabilitet, hensynsfuld forvaltning af miljøet og forbedring
af de fattiges muligheder for at øge deres indtægter, få dækket deres grundlæggende behov for
sundhed og uddannelse samt forfølge deres politiske og civile rettigheder. Det eksisterende sam-
arbejde er fokuseret på følgende områder: i) Vækst og beskæftigelse, ii) sundhed, iii) miljø og
klima samt iv) justitssektoren. Hertil kommer generel budgetstøtte og støtte til reform af den of-
fentlige økonomiforvaltning og skat, forskning samt fortalervirksomhed. I overensstemmelse med
Danmarks ambition om en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst og beskæftigelse.............................
Vand........................................................... 500 500
God regeringsførelse.................................. 100 400 400
Andet.......................................................... 5 5 5
I alt ............................................................ 5 5 5 900 900
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 295 315 325 320 320
60 § 06.32.01.13.
omlægges samarbejdet med Mozambique fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landeprogram
i 2016 med forventede tilsagn i 2016 og 2017. Udbetalingerne på det ny landeprogram fases ind
i takt med at udbetalingerne på det gamle program ophører.
Udviklingskontrakt (generel budgetstøtte): Danmark forsætter med at bidrage til den centrale
politiske dialog om udviklingsprioriteter og regeringsførelse. Budgetstøtten gives som årlige bi-
drag på baggrund af en samlet vurdering af Mozambiques fremskridt mht. at bekæmpe fattigdom
og styrke økonomiforvaltningen i den offentlige sektor. Fortsættelsen af denne form for bistand
forudsætter ligeledes, at Mozambique lever op til sine forpligtelser om gennemsigtighed og an-
svarlighed i statsforvaltningen.
Inklusiv og grøn vækst: Der ydes støtte til skabelse af vækst i familielandbrug og blandt små
og mellemstore virksomheder, hvor potentialet for at generere job og forretningsmuligheder for
de fattige er størst. Desuden støttes anvendelse af bæredygtige produktionsformer og tiltag, der
beskytter udsatte befolkningsgruppers livsgrundlag mod effekten af klimaforandringer. Program-
met, der bygger på en stærk analytisk indsats og en værdikædetilgang, omfatter: i) støtte til for-
bedring af forretningsmiljøet og eliminering af begrænsninger for vækst i familielandbruget og
blandt små og mellemstore virksomheder, herunder byggeri og vedligehold af veje i landområ-
derne samt adgang til finansielle ydelser, landbrugsrådgivning, såsæd og gødning, ii) styrkelse
af navnlig de små og mellemstore virksomheders muligheder for at udnytte hjemlige og uden-
landske markedsmuligheder gennem adgang til information og støtte til at overvinde tekniske
handelsbarrierer, iii) støtte til anvendelse af bæredygtige produktionsformer, samt iv) styrkelse
af kapaciteten til at fremme miljømæssig forsvarlig udnyttelse af naturgrundlaget og indsatser
møntet på at minimere klimaforandringernes skadelige virkninger på navnlig de fattiges livs-
grundlag. Både den regulære udviklingsbistand og erhvervsinstrumenterne vil blive bragt i spil i
dette øjemed.
Sundhed og ernæring: Programmet omfatter støtte til forbedring af befolkningens adgang til
kvalitetsydelser på sundhedsområdet og forbedring af ernæringstilstanden. Støtten til sundheds-
sektoren gives på den ene side centralt til udmøntning af den nye nationale sundhedsstrategi, med
fokus på fremme af befolkningens, og især de mest udsatte gruppers, seksuelle og reproduktive
sundhed og rettigheder. Derudover gives støtten direkte til Tete provinsen gennem statsbudgettet
med fokus på sårbare grupper samt for at sikre lige adgang til sundhedsydelser for alle. Ligeledes
støttes decentralisering af sundhedssektoren. Inden for ernæring støttes retten til mad og god er-
næring gennem etablering af bæredygtige tværfaglige planlægnings- og finansieringsmekanismer.
Programmet skal desuden sikre, at brugerne inddrages for at forbedre resultaterne. Dette gøres
f.eks. ved at inkludere børn og unge bl.a. i forebyggelse af hiv/aids. Civilsamfundet støttes med
henblik på at opbygge social ansvarlighed, god regeringsførelse og respekt for menneskerettig-
heder.
Regeringsførelse, rettigheder og forsoning: Programmet indeholder støtte til reform af den
offentlige økonomiforvaltning og beskatning, decentralisering, borgernes adgang til at få deres
sager prøvet ved domstolene, forsoning og fortalervirksomhed. Med støtte til kommuner og
eventuelt også provinser flyttes beslutningsprocesser og forvaltning tættere på borgerne, og der
åbnes op for reel politisk konkurrence om magten decentralt. Gennem støtte til reform af den
offentlige økonomiforvaltning øges reformernes rækkevidde, og der sikres en retfærdig og ligelig
fordeling af skattebyrden herunder lukning af skattehuller og effektiv beskatning af udvindings-
industrien. Styrkelse af institutionerne i såvel det formelle som det traditionelle retssystem er af-
gørende for, at borgerne kan forfølge deres rettigheder. Indsatsen indenfor dette tematiske område
omfatter inddragelse af private organisationer som fortalere og katalysatorer for organisering af
borgerne omkring deres behov.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, bi-
standen som ydes som sektorprogrambistand (eller større projekter) støttes mindre projekter og
programmer, der ligger inden for formålet med det danske udviklingssamarbejde med Mozambi-
que.
§ 06.32.01.13. 61
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 337 mio. kr. til Mozambique. Hertil
kan komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer,
erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
15. Ghana
Ghana har igennem de senere år gennemgået en positiv økonomisk udvikling, er rykket op i
gruppen af lavere mellemindkomstlande og befinder sig i en overgangsperiode frem mod en si-
tuation, hvor landet ikke længere vil have behov for udviklingsbistand. Danmarks relationer til
Ghana vil blive tilpasset i lyset heraf. I 2014 indgik Ghana og Danmark et nyt strategisk part-
nerskab, som skal øge det politiske samarbejde og gavne vækst og beskæftigelse i begge lande.
I overgangsperioden vil udviklingssamarbejdet med Ghana blive reduceret gradvist, og resulta-
terne i udviklingssamarbejdet vil blive konsolideret. Den ghanesiske vækst- og udviklingsstrategi
og den nye fælles bistandsstrategi, som udviklingspartnere, herunder Danmark, aftalte med Ghana
i 2012, udgør rammerne for udviklingssamarbejdet i overgangsperioden. Målet er at fremme
bæredygtig, inklusiv grøn vækst i Ghana med fokus på jobskabelse og med særligt geografisk
fokus på det nordlige Ghana og andre områder med stor ulighed. Landeprogrammet omfatter
følgende prioritetsområder: i) sundhed, ii) vækst i landbrug og øvrige privatsektorerhverv, iii)
retten til sociale serviceydelser og god regeringsførelse samt iv) en udviklingskontrakt med fokus
på styrkelse af skat og udvikling samt offentlig økonomiforvaltning. Synergi mellem udvikling
og handel hvor relevant og muligt er en rød tråd i Danmarks engagement i Ghana.
Vækst i landbrug og erhverv: I anden fase af programmet på 400 mio. kr. (2010-2014) blev
der ydet støtte til i) forbedring af rammebetingelserne for erhvervsudvikling i overensstemmelse
med Ghanas strategi for udvikling af den private sektor, ii) erhvervsorganisationers fortalervirk-
somhed, iii) udvikling af udvalgte værdikæder inden for landbrug, iv) en erhvervsfaglig uddan-
nelsesfond samt v) forbedring af små og mellemstore virksomheders adgang til kredit. Program-
met forventes at indeholde tre engagementer og partnere: i) fortsat støtte af styrkelsen af er-
hvervsorganisationer (fortalervirksomhed) med et bredere og mere strategisk mandat til at støtte
en offentlig-privat dialogplatform, ii) fortsat støtte af den erhvervsfaglige uddannelsesfond med
fokus på fremadrettet bæredygtighed og iii) støtte til bæredygtig energi og energiteknologi til
SMV segmentet, som et nyt engagement og komplementær til klimainnovationscentret, der blev
etableret i 2015 og blev støttet under programmets anden fase.
Udviklingskontrakt (skat og udvikling samt offentlig økonomiforvaltning): Der er indgået et
samarbejde med Ghanas skattemyndigheder i 2014 på i alt 230 mio. kr., dækkende perioden
2014-2017, med det formål at støtte skattereformer, som skal medvirke til at give Ghana et øget
skattegrundlag og gøre landet i stand til selv at finansiere de offentlige udgifter. Programmet er
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst og beskæftigelse............................. 390
Miljø og klima........................................... 225
Udviklingskontrakt..................................... 90 475
Retssektor...................................................
Inklusiv og grøn vækst..............................
Sundhed og ernæring................................. 450
Regeringsførelse.........................................
Andet.......................................................... 5 5
I alt ............................................................ 95 395 1.150
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 351 337 339 338 338
62 § 06.32.01.15.
yderligere rettet mod relevante civilsamfundsorganisationer med henblik på at fremme transparens
og ansvarlighed samt styrke kampen mod korruption. Der planlægges i 2015 indgået et tilsagn
på i alt 220 mio. kr. til generel budgetstøtte. Støtten forventes at blive mere fokuseret og resul-
tatorienteret og møntet på strategiske makroøkonomiske reformer, som kan understøtte Ghanas
udvikling henimod status som et reelt mellemindkomstland.
Retten til sociale serviceydelser og god regeringsførelse: Programmet, som løber fra 2014-
2018 med et samlet budget på 250 mio. kr., har til formål at fremme en rettighedsbaseret, de-
mokratisk og efterspørgselsdrevet social udvikling. Programmet bygger videre på resultater og
erfaringer fra den hidtidige støtte til decentralisering og god regeringsførelse og er sidste og af-
sluttende fase i tråd med ambassadens transition fra udviklingssamarbejde til politik og handel.
Formålet er at bekæmpe fattigdom og beskytte menneskerettighederne ved at sikre større lighed
i adgang til retspleje og sociale ydelser, bl.a. gennem støtten til Menneskerettighedskommissionen
og retsvæsnet. Der vil fortsat blive ydet støtte til Distriktsudviklingsfonden med henblik på bedre
offentlige ydelser for de fattige i forbindelse med Ghanas decentraliseringsproces og til civil-
samfundsorganisationer for at fremme befolkningens ret til deltagelse i det lokale demokrati.
Programmet er tilrettelagt i overensstemmelse med den rettighedsbaserede tilgang til udvikling.
Sundhed: Sundhedsprogrammets femte fase løber fra 2012 til 2016 med en samlet bevilling
på 400 mio. kr. I de første fire år var støtten fokuseret på den brede gennemførelse af sund-
hedsministeriets strategiske udviklingsplan, der bl.a. fokuserer på at nå FN's 2015-mål inden for
sundhed, at modvirke ulighed og medvirke til at realisere retten til adgang for alle til sundheds-
ydelser af en høj kvalitet i et omkostningseffektivt sundhedssystem. Da fase fem er en exit-fase
blev den brede sektorbudgetstøtte afsluttet i 2014, og støtten er nu fokuseret på bedre at konso-
lidere opnåede resultater og skabe bæredygtighed i sektoren. Fokus er på danske prioritetsområder
som f.eks. god offentlig økonomiforvaltning med specielt fokus på risikohåndtering, monitorering
og evaluering mht. resultatmålinger samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (mere
specifikt gennem Ghanas indsats for at mindske mødredødeligheden). Endvidere støttes Christian
Health Association of Ghana, der er et netværk af private serviceudbydere, som står for en stor
del af leveringen af sundhedsydelser, specielt i landområder, hvor størstedelen af befolkningen
er fattig eller marginaliseret. I 2016 fortsættes arbejdet med at implementere en bæredygtig ud-
fasning af støtten til sundhedssektoren i tråd med ovennævnte tiltag.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Ghana. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 338 mio. kr. til Ghana. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst i landbrug og erhverv ............................................. 300
Udviklingskontrakt ............................................................. 220
Transitionsprogram............................................................. 200
Retten til sociale serviceydelser og god regeringsførelse.
Andet................................................................................... 5 5 5 5 5
I alt...................................................................................... 225 305 205 5 5
§ 06.32.01.15. 63
Forventede udbetalinger:
16. Benin
Det danske udviklingssamarbejde med Benin blev udfaset i 2013. Den danske ambassade i
Cotonou lukkede ligeledes i 2013.
17. Burkina Faso
Det danske udviklingssamarbejde med Burkina Faso vil bidrage til gennemførelsen af landets
fattigdomsstrategi gennem støtte til fattigdomsreduktion, økonomisk vækst og beskæftigelse samt
etablering af rettighedsbaserede og inklusive rammer for god regeringsførelse. Den danske indsats
er koncentreret om vækst i landbrugssektoren samt vand, sanitet og vandressourceforvaltning.
Desuden ydes generel budgetstøtte samt støtte til fremme af god regeringsførelse. I overens-
stemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning
af udviklingssamarbejdet blev et nyt politikpapir for samarbejdet med Burkina Faso 2013-2018
godkendt i 2013. Med udgangspunkt i denne politik planlægges i 2016 igangsat et samlet lande-
program for perioden 2016-2020.
Vand- og sanitetsforsyning samt vandressourceforvaltning: En ny fase i programmet blev
tiltrådt i 2009 med et samlet tilsagn på 450 mio. kr. Hovedvægten i programmet er lagt på
vandforsyning og sanitet til landområder og mindre byer samt støtte til bedre forvaltning af lan-
dets knappe vandressourcer. Programmet er tilpasset den nationale strategi og de nationale pro-
cedurer for vand- og sanitetsforsyning. Vand og sanitet er forudsætningen for sociale fremskridt
i det burkinske samfund og en forudsætning for at undgå konflikter i landets nordlige tørre om-
råder. Vandressourceforvaltning er grundlaget for bl.a. en bæredygtig økonomisk vækst og ar-
bejder ud fra en menneskeretsbaseret tilgang. Støtte til vandsektoren med særlig vægt på van-
dressourceforvaltning, sanitet og hygiejne med udvidelse af partnerne til også at omfatte civil-
samfundet er en del af det kommende landeprogram 2016-2020 med et forventet tilsagn på 370
mio. kr. i 2016.
Vækst i landbrugssektoren: Der blev i 2012 afgivet et tilsagn på 380 mio. kr. Hovedformålet
er at fremme økonomisk vækst i landbruget. Programmet bidrager til værditilvækst og øget be-
skæftigelse via et stærkt fokus på erhvervsstøtte til operatører og iværksættere inden for produk-
tion, forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter i udvalgte værdikæder. En del af
støtten til landbruget går til at styrke tiltag, der fremmer grøn vækst. Programmet støtter desuden
den offentlige sektor med henblik på at forbedre rammevilkårene for landbruget. Aktiviteterne i
landbrugssektoren vil blive integreret i det kommende landeprogram, og et nyt tilsagn forventes
afgivet i 2016 med henblik på forlængelse af aktiviteterne frem til 2020.
Udviklingskontrakt (generel budgetstøtte): Den nuværende fase af budgetstøtten (2012-2015)
blev igangsat i 2012 med en samlet bevilling på 230 mio. kr. Denne fase omfatter generel bud-
getstøtte til gennemførelse af Burkina Fasos fattigdomsstrategi samt støtte til studier og kapaci-
tetsopbygning, der kan komplementere budgetstøtten og medvirke til større gennemsigtighed i
fordelingen og administrationen af de offentlige ressourcer. Som en del af landeprogrammet for-
ventes et tilsagn i 2016 på 330 mio. kr. til en ny udviklingskontrakt samt forsat støtte til den fi-
nansielle styring.
God regeringsførelse: Et program for perioden 2008-2013 med en bevilling på 130 mio. kr.
støttede ministerierne for decentralisering, ligestilling og sociale anliggender samt menneskeret-
tigheder og en række civilsamfundsorganisationer, der arbejder for fremme af menneskerettighe-
der og øget demokrati. Dele af programmet (decentralisering og ligestilling) er blevet forlænget
til udgangen af 2015. En overgangsbevilling for 2014-2015 på 33,5 mio. kr. yder støtte til et rets-
og sikkerhedsprogram med henblik på at sikre menneskerettigheder og følge op på anbefalingerne
fra FN's Universal Periodic Review. Endvidere støttes et tæt samarbejde med sikkerhedsministe-
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ..................................................................................... 470 338 357 193 193
64 § 06.32.01.17.
riet indenfor bekæmpelse af voldelig ekstremisme, som er et alvorligt problem i regionen. Som
en del af landeprogrammet forventes en ny fase baseret på fremme af menneskerettigheder med
udgangspunkt i reformer af rets- og sikkerhedssektorerne, samt støtte til civilsamfundet igangsat
i 2016 med et tilsagn på 165 mio. kr.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet, som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Burkina Faso. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 251 mio. kr. til Burkina Faso.
Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a., den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisa-
tioner, erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
18. Zambia
Det danske udviklingssamarbejde med Zambia blev udfaset ved udgangen af 2013. Den
danske ambassade i Lusaka lukkede ligeledes i 2013.
19. Egypten
Udfasningen af det danske udviklingssamarbejde med Egypten afsluttedes i 2009.
For at støtte de demokratiske reformer i Egypten fastholdes støtte til fremme af frihed, de-
mokrati, respekten for menneskerettigheder og god regeringsførelse via indsatser under §
06.32.09. Det Arabiske Initiativ.
Også bistand til erhvervsindsatser fortsættes og finansieres over § 06.32.05. Danidas er-
hvervsplatform ligesom investeringer til fremme af vækst og beskæftigelse kan tilvejebringes
under § 06.32.05.19. Investeringsfonde.
20. Mali
Sigtet med det danske udviklingssamarbejde med Mali er at bidrage til en varig fred, fremme
af menneskerettigheder og en bredt baseret økonomisk vækst. Efter den sikkerhedsmæssige, po-
litiske og humanitære krise i 2012 er Mali gradvist stabiliseret med præsident- og parlamentsvalg
i 2013 samt den fransk-ledede og dansk-støttede militære operation Serval i det nordlige Mali,
som siden blev fulgt af FN's fredsbevarende styrke MINUSMA, som også støttes fra dansk side.
Den politiske, sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Mali er dog fortsat skrøbelig, og der
har kun været begrænset fremgang i håndteringen af de grundlæggende årsager til krisen. Dan-
marks indsats i Mali tager udgangspunkt i denne realitet. Det igangværende toårige transitions-
program for 2015 og 2016 sigter på at konsolidere den danskstøttede indsats gennem transi-
tionsperioden ved at støtte forsoningsprocessen, fremme demokrati og god regeringsførelse og
forbedre adgangen til de mest grundlæggende sociale serviceydelser. I 2015 blev der udarbejdet
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vand- og sanitetsforsyning ...................... 370
Vækst i landbrugssektoren ........................ 100
Udviklingskontrakt..................................... 330
God regeringsførelse.................................. 165
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt ............................................................ 5 970 5 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 287 251 225 238 238
§ 06.32.01.20. 65
et landepolitikpapir, der udstikker retningen for det fremtidige landeprogram for perioden 2017-
2021.
God regeringsførelse: I 2015 blev der afgivet tilsagn på 55 mio. kr. til et tematisk program
for fremme af demokrati, fred og forsoning for perioden 2015 og 2016. Programmet sigter på at
øge stabiliteten i Mali og forbedre den sociale sammenhængskraft. Det omfatter bl.a. indsatser
til fremme af bred folkelig dialog, mægling og forsoning, styrket parlamentarisk kontrol samt
adgang til juridisk rådgivning for de mest sårbare.
Vækst i landbrug og erhverv: I 2013 blev der afgivet et tilsagn på 300 mio. kr. til et nyt
femårigt program, der samler de tidligere indsatser for landbrug og erhverv og tilpasser dem til
de erfaringer, der hidtil er opnået. Programmet vil fremme privatsektordrevet økonomisk vækst
med fokus på værdikæder i landbrugssektoren. Programmet sigter på at styrke alle led i udvalgte
værdikæder, herunder også målrettet teknisk uddannelse og infrastruktur, for at øge konkurren-
ceevne, beskæftigelse og produktivitet. Der gennemføres tillige en særlig indsats mhp. rehabili-
tering af den private sektor i Timbuktu og Gao regionerne, ligesom der er fastsat en særlig kvote
for grønne indsatser.
Vand og naturressourceforvaltning: Vandsektorprogrammet er med et tilsagn på 340 mio.
kr. for perioden 2009-2015 er blevet forlænget yderligere til 2016 med henblik på at konsolidere
resultaterne inden for vand i land- og byområder. I 2015 blev der afgivet et ekstra tilsagn på 75
mio. kr. til forbedring af adgangen til vand i hastigt voksende byer i Mali for perioden 2015-2016.
Aktiviteterne omfatter ekspansionen af drikkevandssystemet i fire byer med særlig fokus på at
forbedre adgangen for fattige samt gennemførelse af træning og informationskampagner.
Budgetstøtte og statsopbygningskontrakt: På linje med de andre budgetstøttedonorer, såsom
EU, Frankrig, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, og Den Afrikanske Udviklings-
bank, genoptog Danmark i 2015 budgetstøtten til Mali. Desuden blev der i 2015 baseret på EU's
statsopbygningskontrakt afgivet tilsagn på 80 mio. kr. Sigtet med budgetstøtten er at stabilisere
den maliske stat, så den bliver i stand til at gennemføre centrale reformer samt at sikre, at andelen
af statsbudgettet, der går til de mere fattigdomsorienterede sociale serviceydelser, ikke reduceres.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet, som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Mali. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 133 mio. kr. til Mali. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst i landbrug og erhverv..................... 180 180
God regeringsførelse.................................. 66 125
Vand og naturressourceforvaltning ........... 45 250
Budgetstøtte og statsopbygningskontrakt.. 104 70 180 180
Andet.......................................................... 5 70 70
I alt ............................................................ 215 5 445 430 430
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 157 133 140 140 140
66 § 06.32.01.23.
23. Øvrige indsatser i Afrika
Sideløbende med koncentrationen om prioritetslandene i Afrika kan der ydes bidrag til en-
kelte andre afrikanske lande, ligesom der finansieres regionale og enkelte andre indsatser over
kontoen. Det kan både omfatte regional integration på det sikkerhedspolitiske område, støtte til
regional økonomisk integration og støtte til demokratisering, ligestilling, fremme af menneske-
rettigheder, regionalt forskningssamarbejde og fremme af økonomisk udvikling.
Regionalbistand: I 2013 blev der bevilliget en ny fase af Afrikafredsprogrammet på 210 mio.
kr. Programmets formål er at fremme fred og sikkerhed, som et væsentligt grundlag for fremme
af social og økonomisk bæredygtig udvikling i Afrika, gennem styrkelse af udvalgte kontinentale
og regionale afrikanske organisationers evne til at lede konfliktforebyggende arbejde og mæg-
lingsbestræbelser i Afrika og støtte til en generel styrkelse af organisationernes institutionelle
kapacitet.
Der har under kontoen tidligere været bevilliget midler til regional økonomisk integration,
hvor formålet var at bidrage til landenes øgede internationale konkurrenceevne, handelsfremme,
regionale rammebetingelser og herigennem til vækst og beskæftigelse.
Kontoen er en rammebevilling.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
24. Særlige bilaterale hiv/aids-indsatser i Afrika
Som led i planen om at fordoble den danske indsats mod hiv/aids senest i 2010 blev en
ramme til bilaterale hiv/aids-indsatser i Afrika afsat. Der er siden 2008 ydet mere end 1 mia. kr.
årligt til hiv/aids-indsatser. Kontoen er nedlagt fra og med 2011. Med henblik på at sikre en mere
effektiv udviklingsbistand er indsatserne fra 2011 budgetteret som en del af de respektive lande-
rammer for prioritetslandene og/eller som integrerede dele af programindsatser.
25. Særlige bilaterale kvinde-indsatser i Afrika
Kontoen blev nedlagt i 2011. Med henblik på at sikre en mere effektiv udviklingsbistand
budgetteres indsatserne fra 2011 som en del af de respektive landerammer for prioritetslandene
og/eller som integrerede dele af programindsatser og gennem støtte til multilaterale organisatio-
ner. Det høje niveau for bistanden til kvinder og ligestilling vil blive fastholdt.
26. Opfølgning på Afrikakommissionens anbefalinger
Afrikakommissionen, der blev nedsat i 2008, anbefalede en refokusering af det internationale
udviklingssamarbejde med Afrika med øget vægt på privatsektordrevet økonomisk vækst og
jobskabelse for unge. Med henblik på at skabe en større sammenhæng i de samlede danske ind-
satser flyttes aktiviteter, der hidtil har været finansieret over nærværende konto, fra 2014 til de
respektive landerammer under § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika og andre relevante konti på
finansloven.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Regionalbistand/Afrikafredsprogrammet... 210
Regional økonomisk integration ............... 250 250 250
Uallokeret................................................... 7 304 675 675
I alt ............................................................ 7 764 925 925
§ 06.32.02. 67
06.32.02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika (Reservationsbev.)
Den danske indsats i Asien og Latinamerika omfatter hovedsageligt udviklingssamarbejdet
med
prioritetslandene i Asien og Latinamerika.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.302,0 1.050,7 727,5 1.908,0 583,0 1.320,0 1.320,0
04. Pakistan
Udgift ................................................... 100,0 94,5 50,0 - 230,0 162,0 162,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 100,0 94,5 50,0 - 230,0 162,0 162,0
05. Myanmar
Udgift ................................................... 103,8 118,6 5,0 615,0 5,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 103,8 118,6 5,0 615,0 5,0 5,0 5,0
06. Cambodja
Udgift ................................................... -0,5 -0,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,5 -0,1 - - - - -
07. Indonesien
Udgift ................................................... 0,3 60,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,3 60,0 - - - - -
08. Palæstina
Udgift ................................................... 242,9 87,0 171,0 450,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 242,9 87,0 171,0 450,0 - - -
09. Afghanistan
Udgift ................................................... 515,4 265,0 456,0 315,0 5,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 515,4 265,0 456,0 315,0 5,0 - -
11. Bangladesh
Udgift ................................................... 5,0 5,4 5,0 395,0 135,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,0 5,4 5,0 395,0 135,0 5,0 5,0
12. Nepal
Udgift ................................................... 398,1 204,4 5,0 5,0 5,0 505,0 505,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 398,1 204,4 5,0 5,0 5,0 505,0 505,0
13. Bhutan
Udgift ................................................... - -0,6 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - -0,6 - - - - -
14. Vietnam
Udgift ................................................... -18,7 -80,4 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -18,7 -80,4 - - - - -
15. Øvrige indsatser i Asien
Udgift ................................................... -11,3 -43,4 32,5 - 200,0 640,0 640,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -11,3 -43,4 32,5 - 200,0 640,0 640,0
16. Nicaragua
Udgift ................................................... -243,8 -53,4 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -243,8 -53,4 - - - - -
68 § 06.32.02.
17. Bolivia
Udgift ................................................... 190,7 393,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 190,7 393,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
18. Øvrige indsatser i Latinamerika
Udgift ................................................... 20,0 - - 125,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 20,0 - - 125,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
04. Pakistan
Formålet med det danske udviklingssamarbejde med Pakistan er at bidrage til fattigdomsbe-
kæmpelse gennem en rettighedsbaseret tilgang til uddannelse, demokrati, civilsamfund og stabi-
lisering med særlig vægt på grænseområderne til Afghanistan. I 2013 blev anden fase af udvik-
lingssamarbejdet med Pakistan godkendt. I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at
skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet forventes udviklings-
samarbejdet omlagt i 2017 til et samlet femårigt landeprogram.
Uddannelse: Danmark støtter de dele af et fælles rettighedsbaseret FN-landeprogram mellem
UNICEF, UNDP og UNFPA, som har til formål at forbedre de mest sårbare børns ret til uddan-
nelse. I 2014 blev der afgivet tilsagn på 60 mio. kr. til programmet, som gennemføres af UNICEF
med fokus på grænseområderne til Afghanistan.
Stabilisering og genopbygning: Formålet med den danske støtte er at genopbygge infrastruk-
tur og skabe betingelser for bedre levevilkår for den fattige befolkning i grænseområderne. Mid-
lerne gives gennem en donorfond, som har udviklet sig til at være en af de væsentligste meka-
nismer for donorkoordination og bidrag til stabilisering, genopbygning og fattigdomsbekæmpelse.
Der er afgivet tilsagn på 34 mio. kr. til fonden i 2013, og et bidrag på 16 mio. kr. planlægges
afgivet i 2015.
Civilsamfund og demokrati: Formålet med den danske støtte er at fremme demokrati og re-
spekt for menneskerettigheder, og støtten udmøntes gennem bidrag til civilsamfundsorganisatio-
ner, der arbejder inden for demokrati og menneskerettigheder. I 2015 forventes der afgivet et
tilsagn på 34 mio. kr., hvor civilsamfundsdelen udvides med nye aktiviteter, herunder kulturelle
aktiviteter.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 92 mio. kr. til Pakistan. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Uddannelse................................................. 120
Stabilisering og genopbygning.................. 16 75 100 100
Civilsamfund og demokrati....................... 34 35 62 62
I alt ............................................................ 50 230 162 162
§ 06.32.02.04. 69
Forventede udbetalinger:
05. Myanmar
Formålet med det danske udviklingssamarbejde med Myanmar er at støtte regeringens de-
mokrati- og fredsbestræbelser og samtidig fremme regeringens ansvarlighed overfor dens borgere
og bidrage til, at alle befolkningsgrupper - herunder også de etniske minoriteter - får mulighed
for at leve i fred med forbedrede levevilkår i kraft af bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk
vækst. Udviklingssamarbejdet er baseret på et landepolitikpapir for 2013-2015, hvor der er anlagt
en rettighedsbaseret tilgang i samarbejdet med Myanmar med henblik på at bidrage til inklusiv
økonomisk vækst, bekæmpe fattigdom og fremme til civilbefolkningens evne til selv at skabe
forandringer med særligt fokus på de mest udsatte befolkningsgrupper i de etniske områder. Ho-
vedindsatsområderne for udviklingssamarbejdet i 2015 har været i) demokrati, god regeringsfø-
relse og menneskerettigheder ii) bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst iii) uddan-
nelse og iv) sundhed. Indsatserne indeholder specifikke og generelle indsatser for ligestilling samt
kvinders og børns rettigheder med særligt fokus på etniske og marginaliserede grupper. I over-
ensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning
af udviklingssamarbejdet planlægges at omlægge udviklingssamarbejdet med Myanmar til et
samlet landeprogram i 2016.
Demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder: Der ydes støtte til fremme af de-
mokrati, god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder, primært inde i Myanmar, og i
mindre omfang også til organisationer uden for Myanmar. Danmark vil udnytte de forbedrede
muligheder for at støtte indsatser, der kan bidrage til at fremme en demokratisk udvikling samt
fred og forsoning i landet. Der blev i 2014 givet bidrag på 30 mio. kr. til Verdensbankens program
vedr. reform af den offentlige sektor og yderligere 24 mio. kr. til fremme af demokrati, fredsop-
bygning og respekt for menneskerettigheder i samarbejde med internationale og lokale civilsam-
fundsorganisationer. Der planlægges afgivet tilsagn i 2016 til området.
Bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst: Som led i Danmarks engagement inden
for bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst blev der i 2013 givet et tilsagn på 50 mio.
kr. til forbedring af basale levevilkår og fødevaresikkerhed for den mest udsatte del af befolk-
ningen. Bidraget blev dels kanaliseret gennem en fond for bedre levevilkår og fødevaresikkerhed
(Livelihood and Food Security Trust Fund - LIFT) administreret af FN's Projektgennemførelses-
organisation (UNOPS) dels gennem lokale og internationale civilsamfundsorganisationer med
fokus på de fattigste befolkningsgrupper i etniske og marginaliserede områder. Der planlægges
et bidrag til området i 2016.
Uddannelse: Danmark har siden 2006 bidraget til Multi Donor Education Fund, der også
støttes af Australien, EU-Kommissionen, Storbritannien og Norge. Fonden administreres af
UNICEF og fokuserer på at give børn grundlæggende uddannelse og færdigheder samt forbedre
kvaliteten af undervisningen. Danmark afgav i 2012 et tilsagn på 25 mio. kr. til anden fase af
fonden (2012-2015), og i 2014 blev der givet et yderligere tilsagn på 25 mio. kr. Som led i lan-
deprogrammet forventes et tilsagn til uddannelse i 2016.
Sundhed: Danmark har siden 2009 bidraget til den såkaldte 3D-fond, der støtter projekter til
bekæmpelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids i Myanmar. Den Globale Fond for Bekæmpelse
af Aids, Tuberkulose og Malaria har gradvist siden 2011 videreført 3D-fondens arbejde. Donorene
oprettede derfor i 2012 en ny multidonorfond inden for sundhedsområdet: 3MDG-fonden. Den
nye fond vil gennem en rettighedsbaseret tilgang tage sigte på at forbedre adgangen til basale
sundhedsydelser for mødre og spædbørn. Endvidere vil 3MDG-fonden fortsat beskæftige sig med
bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria i de geografiske områder, som Den Globale Fond
ikke dækker. Endelig vil 3MDG-fonden også bidrage til kapacitetsopbygning af sundhedsmyn-
digheder med henblik på at sikre bæredygtigheden af indsatserne. Udover Danmark bidrager en
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 79,5 92 120 130 130
70 § 06.32.02.05.
række andre donorer til fonden, der bestyres af FN's Projektgennemførelsesorganisation
(UNOPS). Herudover blev der i 2014 anvendt 10 mio. kr. til at tilbyde grundlæggende sund-
hedsydelser til de fattigste befolkningsgrupper i etniske og marginaliserede områder.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Myanmar. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 125 mio. kr. til Myanmar. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
06. Cambodja
Den danske bistand til Cambodja blev udfaset i 2012. Det danske repræsentationskontor i
landet blev lukket i 2013. Det danske samarbejde med Cambodja vil fremover fokusere på styr-
kelse af samhandel og danske virksomheders engagement i landet.
07. Indonesien
Det overordnede formål med det danske udviklingssamarbejde med Indonesien er at bidrage
til udviklingen af landets evne til at håndtere miljø- og klimamæssige udfordringer samt at bidrage
til landets videre demokratiske udvikling. Udviklingssamarbejdet med Indonesien fokuserer på
to hovedområder: et miljø-, energi- og klimaprogram og et program for demokrati og god rege-
ringsførelse.
Miljø, energi og klima: Miljø-, energi- og klimaprogrammet i Indonesien har som overordnet
formål at støtte den indonesiske regerings egne ambitioner om at fremme en inkluderende, bæ-
redygtig og grøn økonomi. Programmet er tredje fase af miljø-, energi- og klimasamarbejdet
mellem Danmark og Indonesien, og der arbejdes videre på at skabe resultater på politikniveau
samt at omsættes disse til konkrete miljø- og energiforbedringer. Programmet består af tre kom-
ponenter; i) effektiv implementering og konsolidering af miljøforvaltnings- og klimaforandrings-
politikker, herunder støtte til strategiske miljøvurderinger (SEA) samt til nationale og lokale
myndigheders udvikling og gennemførsel af miljøplanlægning og konkrete pilotaktiviteter, der
demonstrerer resultatet af god miljøplanlægning, ii) implementering af politikker for energief-
fektivisering, energibevarelse og vedvarende energi, herunder støtte til Energiministeriets råd-
givning af kerneinteressenter samt støtte til nationale og lokale myndigheders udvikling af lokale
politikker og planer vedrørende energieffektivitet, energibevarelse og vedvarende energi - bl.a.
gennem pilotaktiviteter, der skal demonstrere anvendelsen af nye teknologier og innovative til-
gange og iii) klimatilpasning og udledningsreduktion - bl.a. med fokus på Indonesiens skovsektor
(REDD+) samt decentraliseret naturressourceforvaltning. Der blev i 2012 afgivet et tilsagn på 270
mio. kr. for perioden 2013-2017. Heraf er 220 mio. kr. finansieret over § 06.32.02.07. Indonesien
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Uddannelse................................................. 160
Fred og demokrati, god regeringsførelse og
menneskerettigheder ..................................
210
Bæredygtig økonomisk vækst ................... 240
Sundhed......................................................
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt ............................................................ 5 615 5 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 50 125 115 80 80
§ 06.32.02.07. 71
og 50 mio. kr. over § 06.34.01.70. Klimapuljen. For at sikre bæredygtigheden af programmet,
vil denne fase sigte mod at blive en transition, der gradvist baner vejen for nye samarbejds- og
støttemuligheder i fremtiden - f.eks. i form af samarbejder mellem danske og indonesiske virk-
somheder og institutioner.
Demokrati og god regeringsførelse: Der blev i 2014 givet tilsagn til en ny fase af programmet
for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse på samlet 60 mio. kr. for perioden
2014-2018. Det overordnede formål er at støtte indonesiske nøgleaktører i yderligere at fremme
og konsolidere det indonesiske demokrati og god regeringsførelse. Programmet fokuserer på føl-
gende hovedområder; i) transparens og accountability gennem støtte til korruptionsbekæmpelse
med særlig vægt på kollektiv handling mellem civilsamfund, myndigheder og virksomheder og
ii) tolerance, ikke-diskrimination og demokratiske værdier gennem støtte til opretholdelse af re-
ligiøs tolerance, kapacitetsudvikling af myndighedernes evne til at håndtere konflikter og græn-
seoverskridende kriminalitet samt udveksling af demokratiske erfaringer med andre lande i regi-
onen. Programmet tager udgangspunkt i den menneskerettighedsbaserede tilgang bl.a. gennem
fremme af tolerance og respekt for menneskerettigheder og gennem samarbejde med indonesiske
aktører, ikke mindst civilsamfundet. Hvor relevant og efterspurgt vil programmet søge at under-
støtte samarbejde mellem indonesiske og danske institutioner med henblik på deling af erfaringer
og opbygning af relationer.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, kan
der støttes mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamar-
bejdet med Indonesien.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 77 mio. kr. til Indonesien. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
08. Palæstina
Det danske udviklingssamarbejde med Palæstina (Gaza og Vestbredden, herunder Øst-Jeru-
salem) har som overordnet mål at understøtte realiseringen af en fredelig løsning på den is-
raelsk-palæstinensiske konflikt. Udgangspunktet for opnåelsen af en bæredygtig fred mellem is-
raelerne og palæstinenserne er fortsat en forhandlet to-statsløsning. Det danske udviklingssamar-
bejde med Palæstina er tilrettelagt i henhold til Den Dansk-Palæstinensiske Partnerskabsstrategi
2014-15, som omfatter to strategiske målsætninger: i) statsopbygning og borgerrettigheder og ii)
lige økonomiske muligheder. I forhold til den tidligere strategi er der foretaget en forenkling af
udviklingssamarbejdet med Palæstina, således at fredsopbygning nu indgår som et overordnet
mål for de to strategiske målsætninger. Desuden sker der en omlægning af udviklingsbistanden
til et samlet program for perioden 2014-15, som vil have karakter af et overgangsprogram med
henblik på igangsættelse af et langsigtet samlet program fra 2016.
Statsopbygning og borgerrettigheder: Det primære fokus for den danske bistand til den pa-
læstinensiske statsopbygning vil i overgangsfasen fortsat være understøttelse af god regeringsfø-
relse, demokrati og civile rettigheder. Danmark støtter opbyggelsen af levedygtige, transparente
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Miljø, energi og klima...............................
Demokrati og god regeringsførelse...........
I alt ............................................................
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 60 77 40
72 § 06.32.02.08.
og effektive statsinstitutioner på centralt, kommunalt og lokalt niveau. Danmark koordinerer
sammen med kommuneministeriet udviklingspartnernes indsats inden for kommuneforvaltning.
Udover teknisk kapacitetsopbygning og forbedring af kommunale serviceydelser, spiller særligt
borgerinddragelse, lokalt demokrati og borgerrettigheder vis-á-vis de lokale myndigheder en
central rolle. På centralt niveau støtter Danmark Det Palæstinensiske Selvstyres løbende udgifter
i form af lønninger og pensioner til offentligt ansatte samt forbedrede serviceydelser. Støtten til
det centrale niveau sker gennem EU's finansieringsmekaniske PEGASE, som er øremærket di-
rekte finansiel støtte og som støttes af en række medlemslande. Danmark har i de sidste 15 år
støttet Den palæstinensiske Befrielsesorganisations (PLO) forhandlingssekretariat. Sekretariatet
er det eneste organ, som har mandat til at rådgive PLO's lederskab om forhandlingspositioner på
de centrale "final status" emner i forhandlingerne med Israel med henblik på opnåelse af en bæ-
redygtig fredsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Lige økonomiske muligheder: Via Oxfam støtter Danmark et økonomisk genoprejsningspro-
gram i Gaza. Programmet tager udgangspunkt i den komplekse levevilkårskrise, som Gaza fortsat
befinder sig i som resultat af den langvarige israelske blokade, lukning af de illegale tunneller til
Egypten i 2013 samt Hamas' kontrol med det økonomiske og sociale liv i Gaza. Arbejdsløsheden
er på knap 40 pct., og 70 pct. af befolkningen er registreret som flygtninge. Programmet har en
bred tilgang til økonomisk genopbygning med fokus på potentielle økonomiske vækstsektorer
som landbrug og IT. Formålet er at skabe bæredygtige levevilkår for et antal virksomheder og
familier. Programmet tager særligt sigte på forbedring af kvinders og unges adgang til arbejds-
markedet. Oxfam har allerede demonstreret gode resultater og vist, at de er i stand til at operere
under meget vanskelige forhold samt opnå accept fra lokalbefolkningen i Gaza. Seneste tilsagn
til støtte for forbedrede levevilkår på 19,2 mio. kr. fandt sted i 2011 og i 2014 blev der afgivet
yderligere tilsagn for 20 mio. kr. til programmet. I Område C planlægges sammen med EU og
en række medlemsstater tiltag til forbedring af lokalbefolkningens levevilkår. Det er en udmønt-
ning af de europæiske udenrigsministres beslutning fra maj 2012 om øget europæisk engagement
i Område C. Programmet tager udgangspunkt i de såkaldte masterplaner som basis for forbed-
ringer af infrastruktur og levevilkår.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 187 mio. kr. til Palæstina. Hertil kan
komme udbetalinger fra den humanitære ramme, klimapuljen, danske civilsamfundsorganisatio-
ner, regionale programmer mv.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Fredsopbygning..........................................
Statsopbygning og borgerrettigheder ........ 156 300
Lige økonomiske muligheder.................... 15 150
Andet..........................................................
I alt ............................................................ 171 450
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 140 187 212 222 222
§ 06.32.02.08. 73
09. Afghanistan
Det danske udviklingssamarbejde med Afghanistan skal bidrage til at sikre stabilitet og bæ-
redygtig udvikling i Afghanistan. Den danske bistand vil understøtte prioriteterne i Afghanistan-
strategien (2015-2017). Indsatsen vil i perioden 2015-2017 bistå de afghanske myndigheder med
at implementere nationale udviklingsprioriteter, jf. regeringens Realizing Self-reliance papir fra
Londonkonferencen ultimo 2014, hvor den afghanske regering genbekræftede internationale for-
pligtelser ift. at levere fremskridt og reformer på en række områder, herunder menneskerettighe-
der, god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. I 2015-2017 vil den danske bistand primært
være rettet mod: i) god regeringsførelse, ii) uddannelse og iii) vækst og beskæftigelse. Kvinders
rettigheder indgår som en tværgående prioritet. Desuden vil der i tilrettelæggelsen og gennemfø-
relsen af aktiviteterne være fokus på at opbygge strukturer, der reducerer risikoen for korruption.
God regeringsførelse: Det tematiske program vil fortsætte støtten til god regeringsførelse,
herunder demokrati, menneskerettigheder og anti-korruption. Danmark vil støtte reformtiltag samt
kapacitetsopbygning af den offentlige sektor, så den mere effektivt kan levere basale service-
ydelser. Danmark vil fortsætte støtten til demokratiudvikling i Afghanistan, herunder afvikling
af valg. Herudover vil der være fokus på menneskerettigheder med særlig vægt på kvinders ret-
tigheder. Styrkelse af civilsamfundet er et centralt element i den danske indsats. Der planlæges
afgivet tilsagn på 170 mio. kr. i 2015.
Uddannelse: Den danske støtte til uddannelsesområdet i Afghanistan blive kanaliseret gen-
nem Verdensbankens Education Quality Improvement Program (EQIP). Indsatsen har til formål
at støtte det afghanske Undervisningsministerium i at opnå målet om adgang til kvalitetsuddan-
nelse for alle i overensstemmelse med den nationale uddannelsesstrategi. Som led i den rettig-
hedsbaserede tilgang vil der blive lagt vægt på at sikre et inklusivt uddannelsessystem gennem
fokus på piger og andre udsatte grupper. Indsatsen bygger videre på de hidtidige resultater inden
for uddannelsesinfrastruktur og udvikling af uddannelsesfaglig og administrativ kapacitet i det
afghanske Undervisningsministerium.
Økonomisk vækst og beskæftigelse: I 2016 fortsættes implementeringen af det fireårige pro-
gram som igangsattes i 2014 med henblik på at fortsætte støtten til øget økonomisk vækst og
beskæftigelse i Afghanistan. Danmark vil i særdeleshed støtte økonomiske aktiviteter inden for
landbrugssektoren, som er hovedindtægtskilden for de fleste afghanere. Støtten planlægges pri-
mært at gå til nationale programmer under de relevante afghanske ministerier og institutioner,
herunder Ministeriet for Udvikling i Landområder (MRRD), Landbrugsministeriet (MAIL) og
Anti-narkotikaministeriet (MCN).
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Afghanistan. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 333 mio. kr. til Afghanistan.
Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisa-
tioner, Freds- og Stabiliseringsfonden samt regionale og tematiske initiativer. Der forventes
samlet afsat et gennemsnitligt udbetalingsniveau på ca. 530 mio. kr. årligt til Afghanistan.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
God regeringsførelse.................................. 170 200
Uddannelse................................................. 281
Økonomisk vækst og beskæftigelse.......... 110
Andet.......................................................... 5 5 5
I alt ............................................................ 456 315 5
74 § 06.32.02.09.
Forventede udbetalinger:
11. Bangladesh
Udviklingssamarbejdet med Bangladesh støtter landets bestræbelser på at fremme en bære-
dygtig udvikling, der tilgodeser de fattigste befolkningsgrupper samt på at bidrage til fremme af
menneskerettigheder, demokratisering og bekæmpelse af korruption. Samarbejdet fokuserer på
følgende tre områder; i) vand og sanitet, ii) vækst og beskæftigelse i landbruget og iii) god re-
geringsførelse, forbedring af menneskerettighedssituationen og videre demokratisering i Bangla-
desh. Hertil er der klart fokus på erhvervsindsatsen via Danidas erhvervsinstrumenter. Det danske
engagement, der understøttes af landepolitikpapiret for Bangladesh (2013-2017), bestræber sig
fortsat på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet. Det sker
bl.a. ved omlægning af udviklingssamarbejdet med Bangladesh fra enkelte sektorprogrammer til
et samlet landeprogram med tilsagn i 2016 og 2017.
Vand og sanitet: Der blev afgivet tilsagn på 200 mio. kr. i 2010 til støtte af en tredje og af-
sluttende fase, som løber frem til udgangen af 2016. Den overordnede målsætning for programmet
er at reducere fattigdommen gennem forbedring af sundhedstilstanden og et mere bæredygtigt
miljø ved at give i) støtte til sektorpolitik og strategiudvikling og ii) støtte til lokale myndigheders
gennemførelse af drikkevands- og sanitetsaktiviteter.
Vækst og beskæftigelse i landbrug: I 2012 blev der afgivet tilsagn på 330 mio. kr. til indsatser
inden for privatsektorudvikling, vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren. Programmet er fo-
kuseret på landbrugsproduktion, forarbejdning, forretnings- og organisationsudvikling samt på
kapacitetsudvikling for småbønder og andre interessenter. Programmet er landsdækkende med
fortsat særlig opmærksomhed på de sårbare sydlige distrikter. Der er i programmet særlig fokus
på sikring af lige adgang for kvinder og mænd til træning og teknologi. Aktiviteterne fortsætter
under landeprogrammet med nyt tilsagn forventet i 2017.
Menneskerettigheder og god regeringsførelse: Der blev afgivet tilsagn på 190 mio. kr. i 2010
til støtte af en tredje fase af programmet som løber frem til 2016. Programmet har som overordnet
formål at fremme menneskerettigheder og god regeringsførelse med afsæt i regeringens egne vi-
sioner i den nationale fattigdomsstrategi. Støtten til god regeringsførelse omfatter: i) styrkelse af
den offentlige forvaltning, ii) et decentraliseringsprogram med fokus på kapacitetsopbygning af
lokale regeringsinstitutioner og iii) korruptionsbekæmpelse, herunder støtte til den lokale afdeling
af Transparency International. På menneskerettighedsområdet omfatter støtten: i) aktiviteter, der
fremmer respekten for sårbare gruppers rettigheder, herunder forbedring af de fattiges adgang til
retsvæsenet, inklusiv udbredelse af alternative konfliktløsningsmekanismer og juridisk bistand til
underprivilegerede befolkningsgrupper, ii) styrkelse af den nationale menneskerettighedskom-
mission og iii) hjælp til voldsramte kvinder.
Klimasikring: Der planlægges i 2016 afgivet tilsagn til et nyt klimasikringsprogram.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Bangladesh. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 167 mio. kr. til Bangladesh. Hertil
kommer udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 333 333 354 300 300
§ 06.32.02.11. 75
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
12. Nepal
Udviklingssamarbejdet med Nepal fokuserer på fattigdomsbekæmpelse med en rettighedsba-
seret tilgang, der fremmer fred og demokratisering og tilgodeser den fattigste del af befolkningen.
Udviklingssamarbejdet foregår inden for rammerne af den nationale udviklingsstrategi. Det dan-
ske udviklingssamarbejde med Nepal og er baseret på et landepolitikpapir for Danmarks enga-
gement i Nepal fra 2013. Det overordnede formål er at bidrage til varig fred, respekt for men-
neskerettigheder og demokratisk regeringsførelse samt at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse
og adgang til vedvarende energi. Som led i en fokusering af landeprogrammet er uddannelses-
programmet blevet udfaset i 2013. I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe
en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet planlægges det at omlægge
udviklingssamarbejdet med Nepal fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landeprogram i 2018
med tilsagn i 2018 og 2019.
Vækst og beskæftigelse: Der blev i 2013 givet et samlet tilsagn på 400 mio. kr., som dækker
perioden 2013-2018. Programmet har til formål at styrke inklusiv økonomisk vækst med fokus
på forbedrede levevilkår og fattigdomsbekæmpelse. Støtten går til udvikling af værdikæder, in-
frastruktur og bedre rammebetingelser for vækst. Omdrejningspunktet for at styrke økonomisk
vækst er udvalgte værdikæder i landbruget, som beskæftiger langt hovedparten af befolkningen
og har et stort potentiale for kommercialisering og værditilvækst. Derudover støttes den lokale
infrastruktur, da manglen på særligt veje, der er farbare i regnsæsonen, er en stor barriere for
udvikling af markeder og videre forarbejdning af landbrugsprodukter. Der vil være gode syner-
gimuligheder mellem programmerne for vækst og energi. Programmet vil også bidrage til bedre
rammebetingelser for privatsektor udvikling, herunder en bedre og tættere dialog mellem offent-
lige myndigheder og den private sektor. Der er i første fase af programmet fokus på det østlige
Nepal.
Vedvarende energi: Der blev i 2012 afgivet et tilsagn på 205 mio. kr. for perioden 2012-2017.
Programmet har til formål at levere vedvarende energi i landområderne, der befinder sig uden for
det centrale energinet. Programmet baserer sig på erfaringer og resultater fra tidligere dansk støtte
til sektoren for vedvarende energi og fokuserer på teknisk assistance og finansiel støtte til eta-
blering af vedvarende energiløsninger, bl.a. solpaneler, mindre vandkraftanlæg og forbedrede
brændekomfurer i landområder. Det nye program samler støtten fra en række bilaterale og mul-
tilaterale udviklingspartnere med Danmark som ledende donor. Fokus er udvidet til at fremme
energi til indkomstgenererende formål ud over energiforbrug i husholdninger og tiltrække pri-
vatsektor-finansiering.
Fred, menneskerettigheder og god regeringsførelse: Der blev i 2014 givet tilsagn på 200 mio.
kr. til programmet for perioden 2014-2018.Tilsagnet samler Danmarks tidligere støtte til freds-
processen, menneskerettigheder og god regeringsførelse i et samlet langsigtet program. Indsatsen
er koncentreret på to områder; i) fremme af varig fred gennem implementering af fredsaftalen fra
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vand og sanitet..........................................
Vækst og beskæftigelse i landbrug........... 130
Menneskerettigheder og regeringsførelse . 190
Grøn vækst................................................. 200
Andet.......................................................... 5 5 5 5
I alt ............................................................ 5 395 135 5 5
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 128 167 155 154 154
76 § 06.32.02.12.
2006 og udbredelse af lokale serviceydelser til befolkningen samt styrkelse af demokratiske pro-
cesser med deltagelse af alle samfundsgrupper og ii) støtte til fremme af menneskerettighederne
og borgernes retssikkerhed, med fokus på marginaliserede gruppers retssikkerhed baseret på for-
melle og uformelle retssystemer, konfliktmægling samt efterlevelse af Nepals forpligtelser inden
for menneskerettighederne. Programmet indeholder også et multi-donor samarbejde med støtte til
Governance Facility.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Nepal. I 2016 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 175 mio. kr. til Nepal. Hertil kan
komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, er-
hvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
13. Bhutan
Det danske udviklingssamarbejde med Bhutan som prioritetsland blev udfaset med udgangen
af 2014. Det danske repræsentationskontor i Thimphu blev samtidig lukket med udgangen af
2014.
14. Vietnam
Det danske udviklingssamarbejde med Vietnam som prioritetsland blev udfaset i 2015. Der
fortsættes med et strategisk samarbejde, der særligt har fokus på bæredygtig vækst. Vietnam kan
fortsat modtage dansk udviklingsbistand gennem eksempelvis visse erhvervsinstrumenter, myn-
dighedssamarbejde og den globale del af klimapuljen.
15. Øvrige indsatser i Asien
Sideløbende med udviklingssamarbejdet med prioritetslandene i Asien har Danmark udvik-
lingssamarbejde med andre lande i regionen, ligesom der finansieres regionale indsatser over
kontoen.
Støtte til fremme af demokrati og retsstat i Irak: I 2015 planlægges der iværksat opfølgende
indsatser til styrkelse af medie og civilsamfund i Irak med et tilsagn på 32,5 mio. kr. De mest
succesfulde indsatser under Irak-programmet 2011-13, der samtidig adresserer centrale udfor-
dringer i det konfliktramte Irak, herunder styrkelse af medier og civilsamfund, tilpasses den ak-
tuelle situation og videreføres 2015-17. Kontoen er en rammebevilling
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst og beskæftigelse.............................
Vedvarende energi..................................... 300 300
Fred, menneskerettigheder og god regeringsfø-
relse ............................................................ 200 200
Andet.......................................................... 5 5 5 5 5
I alt ............................................................ 5 5 5 505 505
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 167 175 175 175 175
§ 06.32.02.15. 77
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
16. Nicaragua
Det danske udviklingssamarbejde med Nicaragua blev udfaset i 2012. Den danske ambassade
i Managua blev ligeledes lukket i 2012. Over § 06.32.02.18. Øvrige indsatser i Latinamerika fi-
nansieres regionale programmer i bl.a. Mellemamerika, som også omfatter aktiviteter i Nicaragua.
17. Bolivia
Der blev i 2013 iværksat et nyt rettighedsbaseret landeprogram frem til 2018. Den overord-
nede vision for Danmarks samarbejde med Bolivia er at bidrage til en demokratisk og inklude-
rende bæredygtig udvikling, der mindsker fattigdommen og fremmer menneskerettighederne. Det
vil ske gennem støtte til økonomiske rettigheder i forbindelse med vækst og jobskabelse samt
civile og politiske rettigheder. Dertil kommer fremme af bæredygtig forvaltning af naturressour-
cer, såsom skove og landbrugsjord, samt fremme af grøn teknologi og energieffektivitet. Hoved-
målgrupper er oprindelige folk og kvinder, som er særligt udsatte. I overensstemmelse med
Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklings-
samarbejdet er indsatserne i Bolivia omlagt fra enkelte sektorprogrammer til et samlet landepro-
gram i 2013 med tilsagn i 2013 og 2014.
Udviklingssamarbejdet fokuserer på tre områder: i) inkluderende og bæredygtig økonomisk
vækst, ii) politiske og civile rettigheder samt iii) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.
Programmerne er baseret på principperne om en rettighedsbaseret udvikling. Vækst i landbrug
og erhverv: Der blev afgivet et tilsagn på 250 mio. kr. i 2014 til udvikling af landbruget og den
private sektor for perioden 2014 til 2018. Programmet vil fremme vækst, jobskabelse og føde-
varesikkerhed gennem støtte til mindre landbrug i de fattigste områder af Bolivia samt til små
produktionsvirksomheder i byområder. Programmets konkrete aktiviteter vil bl.a. omfatte for-
bedring af den offentlige sektors service til landbruget og den private sektor, produktivitet og
markedsadgang for mindre landbrug og virksomheder samt forbedret adgang til finansierings-
muligheder. Der planlægges også støtte til fremme af bedre rammebetingelserne for den private
sektor og etableringen af en innovationsfond.
Naturressourceforvaltning: Der blev afgivet tilsagn på 188 mio. kr. i 2013 for perioden
2014-2018. De konkrete aktiviteter omfatter styrkelse af den statslige miljøforvaltning, bæredyg-
tig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne i nationalparker og biodiverse skovområder
med fokus på Amazonas. Der vil være tæt inddragelse af oprindelige folks organisationer og
territorier, statslige og kommunale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor. Program-
met fremmer ren teknologi, energieffektivitet og ikke mindst vedvarende energikilder, såsom sol,
vind og biomasse. Endelig planlægges fortsat støtte til civilsamfundets arbejde med at fremme
de miljømæssige rettigheder og de rettigheder, der inden for rammerne af den særlige bolivianske
lov Moder Jord tillægges naturen og de oprindelige folk. Politiske og civile rettigheder for
alle: Der blev afgivet tilsagn på 125 mio. kr. i 2014 for perioden 2014-2018. Den danske indsats
fokuserer på adgang til retsvæsenet. Hovedparten af støtten går til kapacitetsopbygning af de
centrale institutioner inden for retsvæsenet, inkl. anklagemyndigheden og domstolene, med hen-
blik på at forbedre effektiviteten af retsvæsnet. Programmet omfatter også støtte til kvinders ret-
tigheder via en nyoprettet politistyrke der skal bekæmpe vold mod kvinder. Programmet vil også
støtte lokale NGO'ers indsats for at fremme kvinders rettigheder. Endelig vil udvalgte områder i
den offentlige sektor blive moderniseret med henblik på forebyggelse af korruption og udbredelse
af centrale offentlige serviceydelser til hele befolkningen, såsom personregistrering og migration.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Demokrati og retstat i Irak........................ 32,5
Uallokeret................................................... 200 640 640
I alt ............................................................ 32,5 200 640 640
78 § 06.32.02.17.
Andet: Udover den del af udviklingssamarbejdet som foregår gennem større indsatser, støttes
mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med
Bolivia. I 2015 planlægges aktiviteter for 3 mio. kr.
I 2016 planlægges over nærværende konto udbetalt i alt ca. 120 mio. kr. til Bolivia Hertil
kan komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer,
erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Forventede udbetalinger:
18. Øvrige indsatser i Latinamerika
Sideløbende med bistanden til Bolivia yder Danmark bistand til regionale indsatser i Cen-
tralamerika. Der blev i 2012 indgået tilsagn på 50 mio. kr. til et rettighedsbaseret program, der
løber fra 2012-2016. Under dette program ydes støtte til fremme af rettigheder for de fattigste
og mest sårbare grupper, herunder oprindelige folk og kvinder. Programmet fokuserer på men-
neskerettigheder, herunder faglige rettigheder og retten til at organisere sig og deltage i beslut-
ninger af social, økonomisk eller miljømæssig karakter. Programmet er koncentreret om Guate-
mala, Honduras og Nicaragua, der er blandt de fattigste lande i Centralamerika. Derudover be-
røres andre lande i regionen gennem støtte til regionale organisationer. Under det regionale ret-
tighedsbaserede program blev der i 2013 afsat et yderligere tilsagn på 20 mio. kr. med fokus på
miljø, jordrettigheder og kapacitetsopbygning af organisationers arbejde med bæredygtig udnyt-
telse af jordressourcer. Dette program bygger på erfaringer, der er blevet opsamlet i perioden
2005-2012 - bl.a. med henblik på udvælgelsen af partnere og aktivitetsområder. Det forventede
resultat er en styrkelse af de oprindelige folks kapacitet til at forhandle og implementere fælles
styring af beskyttede områder i samarbejde med eksterne interesser. Med henblik på at samle den
danske bistandsindsats i Centralamerika planlægges et tilsagn på 125 mio. kr. i 2016 til en treårig
fase, hvor de danske menneskerettigheds- og miljøindsatser i regionen vil blive konsolideret.
Kontoen er en rammebevilling.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Vækst i landbrug og erhverv.....................
Naturressourceforvaltning..........................
Politiske og civile rettigheder for alle ......
Andet.......................................................... 3 3 3 3 3
I alt ............................................................ 3 3 3 3 3
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
I alt ............................................................ 120 120 120 120 120
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Regionalprogram for Mellemamerika....... 125
I alt ............................................................ 125
§ 06.32.04. 79
06.32.04. Personelbistand og myndighedssamarbejde (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes udgifter til forskellige former for personelbistand mv.,
herunder udsendelse af rådgivere, myndighedssamarbejde, rådgivende enheder i ude- og hjem-
metjenesten, kompetenceudvikling, modtagelse af stipendiater, anvendelse af firmarådgivere og
eksterne konsulenter til en række bistandsopgaver inden for udviklingsbistanden samt visse sær-
lige driftsudgifter, der relaterer sig direkte til administrationen af udviklingsbistanden.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 302,0 284,5 391,2 391,2 393,2 319,3 319,3
10. Rådgiverbistand
Udgift ................................................... 21,8 5,5 8,0 8,0 10,0 8,0 8,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 21,7 5,5 8,0 8,0 10,0 8,0 8,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
11. Stipendiatbistand
Udgift ................................................... 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
12. Firmarådgivere
Udgift ................................................... 32,2 29,9 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 32,2 29,9 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0
13. Bistandsfaglig kompetenceud-
vikling mv.
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
14. IT, ejendoms-, rejse-, kompeten-
ceudviklings- og kommunika-
tionsudgifter
Udgift ................................................... 91,8 92,3 93,2 93,2 93,2 93,3 93,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 91,8 92,3 93,2 93,2 93,2 93,3 93,3
15. Rådgivende enheder
Udgift ................................................... 116,2 116,8 118,0 118,0 118,0 118,0 118,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 116,2 116,8 118,0 118,0 118,0 118,0 118,0
16. Vækstrådgivere
Udgift ................................................... - - 33,0 33,0 33,0 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 33,0 33,0 33,0 - -
17. Strategisk sektorsamarbejde
Udgift ................................................... - - 39,0 39,0 39,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 39,0 39,0 39,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,3
I alt .................................................................................................................................. 2,3
80 § 06.32.04.10.
10. Rådgiverbistand
Over kontoen finansieres udgifter til fællesomkostninger i tilknytning til rådgiverbistanden
såsom udgifter til rekruttering, administration af selvforsikring og udbetalte forsikringsbeløb,
gruppelivsforsikring, sundhedsrådgivning, rådgiverseminarer og løn mv. til korttidsrådgivere, som
ikke relaterer sig til gennemførelsen af programmer og projekter, samt korte besøg i Danmark.
Rådgiverbistanden stiller viden, ekspertise og specialiseret administrativ støtte til rådighed i
forbindelse med gennemførelsen af udviklingssamarbejdet. Rådgivere er som hovedregel placeret
hos partnere i modtagerlandet med henblik på kapacitetsopbygning af samarbejdspartnerne i ud-
viklingslandene. Udenrigsministeriet bistås af et eksternt konsulentfirma i rekrutteringen af lang-
tidsrådgivere.
Udgifter til løn mv. for såvel udsendte som lokale lang- og korttidsrådgivere og bilaterale
juniorrådgivere i relation til gennemførelsen af interventioner, programmer og projekter afholdes
over de enkelte indsatser.
11. Stipendiatbistand
Stipendiatbistanden har til formål at bidrage til kapacitetsudviklingen i udviklingslandene og
sikre efteruddannelse og træning i overensstemmelse med de udviklingspolitiske prioriteter. Sti-
pendievirksomheden, der foregår såvel i Danmark som i udviklingslandene, søger først og frem-
mest at dække uddannelsesbehovet i dansk finansierede programmer og projekter i prioritetslan-
dene, hovedsageligt hos lokale partnere, og bliver i stigende grad integreret i program- og pro-
jektbevillingerne. Kurserne afholdes i stigende omfang i udviklingslandene, hvilket bidrager til
den lokale kapacitetsopbygning samt beskæftigelse. Der vil blive givet stipendier til deltagelse i
korte målrettede kurser og træningsprogrammer samt i mindre omfang til gennemførsel af en
masteruddannelse.
Danida Fellowshipcentre (DFC) har eneret til at udføre arbejdet med administration af sti-
pendieprogrammet Danida Capacity Development Support Programme (DCDSP), og opgaven er
dermed ikke omfattet af udbudspligt, jf. udbudsdirektivets art. 18. For så vidt angår kurser og
træningsprogrammer for de lokale partnere vil DFC, efter Udenrigsministeriets bevilling af sti-
pendierne, varetage administration af stipendiaterne samt planlægning, tildeling af plads til kur-
susansøgere og kvalitetssikring af uddannelserne og træningskurserne. DFC har bemyndigelse til
om nødvendigt at prioritere kursuspladser blandt de indstillede stipendiater. Tilskud til centerets
driftsbudget finansieres fra denne konto. Ud over bevillingen under nærværende konto admini-
strerer DFC også stipendiater på studieophold i Danmark, som finansieres under de bilaterale
programmer og projekter, og en række forskningsbevillinger under § 06.35.01.10. Projekter i
Danmark, § 06.35.01.11. Forskningsvirksomhed, § 06.35.02.10. International landbrugsforskning
(CGIAR) og § 06.35.02.11. Anden international udviklingsforskning.
12. Firmarådgivere
Firmarådgivere anvendes til en række opgaver i tilknytning til udviklingsaktiviteternes til-
rettelæggelse og administration, herunder til sektorstudier, identifikation, detailstudier, udbud,
monitorering af tværgående opgaver mv. Over kontoen afholdes også udgifter til opgaver udført
i fællesskab med andre organisationer. Firmarådgivere i tilknytning til udviklingsaktiviteternes
gennemførelse (faglig bistand, uddannelse, træning mv.) finansieres som hovedregel over de re-
spektive program- og projektbevillinger.
13. Bistandsfaglig kompetenceudvikling mv.
Kontoen er nedlagt fra og med 2013. Som led i omstrukturering af Udenrigsministeriets
kompetenceudvikling budgetteres aktiviteterne fremover under § 06.32.04.14. It-, ejendoms-,
rejse-, kompetenceudviklings- og kommunikationsudgifter.
§ 06.32.04.14. 81
14. IT, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og kommunikationsudgifter
Under kontoen afholdes en række udgifter, der relaterer sig direkte til administrationen af
udviklingsbistand såsom it-, ejendoms-, rejse- og kommunikationsudgifter for ambassaderne i
udviklingslandene. Udgifter til bistandsfaglig kompetenceudvikling af såvel rådgivere som Dani-
das egne medarbejdere i Udenrigsministeriet og på ambassaderne i udviklingslandene, som tidli-
gere er blevet afholdt under § 06.32.04.13. Bistandsfaglig kompetenceudvikling mv., afholdes fra
2013 over nærværende konto.
De pågældende udgifter afholdes over § 06.11.01. Udenrigstjenesten mv. og overføres på
regnskabet til nærværende konto.
15. Rådgivende enheder
Rådgivende enheder understøtter forberedelsen og implementeringen af sektorprogrammer,
miljøprogrammer, Danidas erhvervsplatform eller andre indsatsområder, hvor programmernes
karakter nødvendiggør specialviden i forbindelse med udviklingsbistanden. Rådgivende enheder
er som hovedregel etableret på en dansk ambassade i modtagerlandet. I andre tilfælde kan råd-
givende enheder være etableret i lande/områder, hvortil Danmark yder bistand uden at have en
ambassade (repræsentationskontorer mv.) samt i tilknytning til udmøntningen af særlig projekt-
bistand, multilateral bistand, økonomistyring og faglig ekspertise i hjemmetjenesten. For rådgi-
vende enheder placeret på ambassader i prioritetslande mv. takstafregnes de rådgivende enheders
andel af fællesomkostningerne på baggrund af faktiske udgifter.
Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt (2014-pl) i perioden 2016-2019 med henblik på håndtering
af politisk prioriterede indsatser vedrørende Global Green Growth Forum (3GF-initiativet), her-
under 3GF-sekretariatet.
De pågældende udgifter afholdes over § 06.11.01. Udenrigstjenesten mv. og overføres på
regnskabet til nærværende konto.
16. Vækstrådgivere
Som en del af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 finansieres over kontoen udgifter til
udsendte vækstrådgiveres løn og andre omkostninger i forbindelse med rådgivernes udstationering
og ophold i udlandet. Herudover finansieres fællesomkostninger, der følger direkte af vækstråd-
giverne, såsom udgifter til rekruttering, administration af selvforsikring, sundhedsrådgivning,
rådgiverseminarer m.v.
Vækstrådgiverne stiller viden og ekspertise til rådighed i forbindelse med gennemførelsen
af det strategiske sektorsamarbejde (jf. § 06.32.04.17 Strategisk sektorsamarbejde). Vækstrådgi-
vernes fokus vil især være at formidle, at danske myndigheder og den danske ambassade i et
samarbejdsland imødekommer konkret efterspørgsel fra sektormyndigheder i landet om støtte til
at styrke rammebetingelser, regulering og politikker for sektoren, som adresserer lokale udvik-
lingsbehov og er af betydning for, at der kan tiltrækkes investeringer og skabes vækst og ar-
bejdspladser i landet. Vækstrådgiverne har fokus på sektorer, hvor Danmark kan bidrage med
særlige kompetencer, viden og teknologi, som kan bane vejen for dansk erhvervslivs eksport- og
internationaliseringsaktiviteter.
Vækstrådgiverne er placeret på de danske ambassader, men arbejder i det daglige tæt sammen
med myndighederne i de udvalgte sektorer. Over kontoen afholdes endvidere udgifter op til 1
mio. kr. til en rådgivende enhed med faglig ekspertise i hjemmetjenesten og til varetagelse af
økonomistyring. Der afsættes 33 mio. kr. årligt i en treårig periode til vækstrådgivere. Udgifterne
ifm. vækstrådgiverne afholdes på udbetalingstidspunktet. Koordinationsgruppen for eksportfrem-
me og økonomisk diplomati træffer beslutning om valg af samarbejdslande og inddrages i
Udenrigsministeriets rekruttering af vækstrådgivere og vil herefter kunne følge vækstrådgivernes
arbejde.
De pågældende udgifter afholdes over § 06.11.01. Udenrigstjenesten mv. og overføres på
regnskabet til nærværende konto.
82 § 06.32.04.17.
17. Strategisk sektorsamarbejde
Det strategiske sektorsamarbejde skal styrke udvalgte sektorers bidrag til bæredygtig økono-
misk vækst og udvikling i udviklingslandene. Støtten ydes som en del af Aftale om en vækst-
pakke af juni 2014 med henblik på at forbedre rammebetingelser, regulering, politikker m.v. i
sektorer i samarbejdslandene, hvor Danmark har særlige styrkepositioner i form af ekspertise og
teknologi.
Der afsættes 39 mio. kr. årligt i en treårig periode (2015-2017) både til langsigtet sektor-
samarbejde og til kortsigtede, målrettede indsatser. Det langsigtede samarbejde gennemføres med
deltagelse af danske ministerier og andre myndigheder, som har særlig ekspertise og kan yde
rådgivning vedrørende politikformulering og forvaltning på områder, som efterspørges af myn-
digheder i samarbejdslandene. Samarbejdet skal bidrage til at opbygge kapacitet hos myndigheder
i landene inden for de udvalgte sektorer, med henblik på at forbedre rammebetingelser mv. og
dermed bane vejen for levering af dansk teknologi og viden på kommerciel basis. Tilskudsmid-
lerne vil kunne anvendes til at finansiere danske myndigheders deltagelse, herunder i samarbejdet
med myndigheder i udviklingslandene, i tæt koordination med Udenrigsministeriet og de danske
ambassader i landene. Tilskudsmidlerne vil endvidere kunne anvendes til at finansiere kortsigtede,
målrettede indsatser, som kan bane vejen for myndighedssamarbejdet og for øvrig inddragelse
af dansk ekspertise og teknologi, f.eks. til at arrangere og gennemføre sektorfaglig besøgsud-
veksling, workshops, tekniske analyser, mindre demonstrationsprojekter samt afprøvning af me-
toder og teknologi.
Koordinationsgruppen for eksportfremme og økonomisk diplomati træffer beslutning om valg
af samarbejdslande og inddrages i Udenrigsministeriets rekruttering af vækstrådgivere og vil
herefter kunne følge vækstrådgivernes arbejde.
Udgifterne i forbindelse med de strategiske sektorsamarbejder afholdes på udbetalingstids-
punktet.
06.32.05. Danidas erhvervsplatform (Reservationsbev.)
Under denne konto afholdes udgifter til gennemførelsen af Danidas erhvervsindsatser. Der-
udover afholdes udgifter til FN's Global Compact, CSR-træningsfonden (Corporate Social Re-
sponsibility) vedrørende IFU-investeringer (Investeringsfonden for Udviklingslandene) samt Den
Arabiske Investeringsfond og Landbrugsinvesteringsfonden. Formålet med Danidas erhvervs-
indsatser er at bidrage til fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling gennem fremme af øko-
nomisk vækst og beskæftigelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 498,8 360,9 596,0 575,0 568,0 542,0 542,0
12. Erhvervsindsatser og samfunds-
ansvar
Udgift ................................................... 164,3 153,7 228,0 250,0 243,0 237,0 237,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 164,3 153,7 228,0 250,0 243,0 237,0 237,0
13. CSR træningsfonden vedr. IFU-
investeringer
Udgift ................................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
15. Innovative Partnerskaber
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,1 - - - - - -
§ 06.32.05. 83
16. FN's Global Compact
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
17. Gennemførsel af aktiviteter i er-
hvervshandlingsplanen
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
18. Danida Business Finance
Udgift ................................................... 329,6 202,2 254,0 300,0 300,0 300,0 300,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 329,6 202,2 254,0 300,0 300,0 300,0 300,0
19. Investeringsfonde
Udgift ................................................... - - 89,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 89,0 - - - -
20. Danida Business Delegations
Udgift ................................................... - - 20,0 20,0 20,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 20,0 20,0 20,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,5
I alt .................................................................................................................................. 16,5
12. Erhvervsindsatser og samfundsansvar
Kontoen for erhvervsindsatser og samfundsansvar indeholder bidrag til aktiviteter og orga-
nisationer, der bidrager til bæredygtig, markedsdrevet vækst og anstændig beskæftigelse ved at
bringe dansk viden og kompetencer i spil i udviklingslandene. Der planlægges både en fortsæt-
telse af eksisterende initiativer og lancering af nye instrumenter med finansiering fra nærværende
konto. Et nyt erhvervsprogram er under udvikling.
I 2015 blev partnerskaberne vurderet bl.a. ud fra følgende udviklingskriterier: Øget beskæf-
tigelse, fremme af virksomheders samfundsansvar og øget konkurrenceevne samt forbedret miljø
og arbejdsmiljø. Fordelingen af bevillingen på lande og sektorer afhænger af efterspørgslen. I
Danmark er afholdt udgifter til konsulentbistand og markedsføring. Endvidere er afholdt udgifter
til matchmaking-arrangementer, hvor virksomheder fra udviklingslande inviteres til at deltage i
erhvervsmesser i Danmark for at identificere danske partnere ligesom der har været afsat midler
til øvrige tiltag, som kan styrke innovation og brede CSR-partnerskaber som katalysator for bæ-
redygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Udlicitering af opgaver har været iværksat i
det omfang, det har vurderet at bidrage til øget kvalitet og optimering af DB Partnerships. Der
har været lagt vægt på at skabe synergi i forhold til programindsatser mellem Danida, Ekspor-
trådet, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Eksport Kredit Fonden (EKF).
Under kontoen forvaltes endvidere Danida Business (DB) Explorer, som har til formål at
fremme grøn vækst og virksomheders samfundsansvar gennem kortlægning af forretningsmulig-
heder i udviklingslande. DB Explorer giver støtte til udarbejdelse af markedsundersøgelser, pro-
jektudvikling, forretningsplan og lignende, som i visse tilfælde kan føre til indgåelse af et part-
nerskab, handelssamarbejde, projektleverance eller investering. Initiativet er en del af Aftale om
en vækstpakke af juni 2014.
Der forvaltes et 2-årigt pilotprogram for højpotentialeprojekter med henblik på at identifi-
cere og fremme danske løsninger i store internationale projekter, som med fokus på bæredygtig-
84 § 06.32.05.12.
hed og ansvarlighed kan bidrage til udviklingslandes økonomiske udvikling. Der er tillige afsat
1 mio. kr. årligt til en fælles online platform. Initiativerne er en del af Aftale om en vækstpakke
af juni 2014.
Der er afsat midler til en særlig indsats for at styrke social dialog i udviklingslande med
henblik på at fremme arbejdstagerrettigheder og forbedre rammebetingelser for økonomisk vækst.
Under kontoen forvaltes endvidere projekter bevilget i 2013 under Støtteordningen til fremme af
virksomheders samfundsansvar og fair trade, CSR-puljen. Projekterne har til formål at styrke
ansvarlig og grøn vækst i udviklingslande gennem inddragelse af danske organisationer, der ar-
bejder med virksomheders sociale ansvar og fair trade. Der planlægges tilsagn på 25 mio. kr. i
2015 til CSR-puljen. Endelig forventes der under kontoen at blive ydet tilskud til initiativer, der
støtter indsatser, der inden for centrale globale værdikæder, fremmer øget produktivitet og ind-
komst, social udvikling, menneskerettigheder og klima- og miljømæssig bæredygtig udvikling.
I 2016 forventes bevillingsrammen at være på 250 mio. kr.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
13. CSR træningsfonden vedr. IFU-investeringer
Over kontoen finansieres udgifter til træning og kapacitetsopbygning til fremme af virksom-
heders samfundsansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)) i projekter, som Investerings-
fonden for Udviklingslande, IFU, investerer i.
Kontoen er en rammebevilling.
15. Innovative Partnerskaber
Kontoen er nedlagt fra og med 2012. Aktiviteterne finansieres under § 06.32.05.12. Er-
hvervsindsatser og samfundsansvar.
16. FN's Global Compact
FN's Global Compact er verdens største initiativ inden for virksomheders samfundsansvar
(Corporate Social Responsibility (CSR)). Kernen i Global Compact er ti grundlæggende princip-
per, som er baseret på internationalt vedtagne konventioner om menneskerettigheder, arbejdsta-
gerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Ved at efterleve de ti Global Compact
principper kan private virksomheder inddrages i løsningen af sociale og miljømæssige udfor-
dringer samt bidrage til opnåelsen af FN's målsætninger på området. Bevillingen på 2 mio. kr.
årligt indgår i en fælles trustfund, som finansierer driftsomkostninger for Global Compact Se-
kretariatet.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Danida Business Partnerships/nye og eksiste-
rende initiativer..........................................
75 237 237 237 237
Danida Business Explorer ......................... 5 5 5
Højpotentialeprojekter ............................... 7 7
Ansvarlige globale værdikæder - IDH .... 40
Fælles online platform............................... 1 1 1
CSR-pulje................................................... 25
Social dialog ............................................. 75
I alt ............................................................ 228 250 243 237 237
§ 06.32.05.17. 85
17. Gennemførsel af aktiviteter i erhvervshandlingsplanen
Kontoen er nedlagt fra og med 2012. Aktiviteterne videreføres under § 06.32.05.12. Er-
hvervsindsatser og samfundsansvar § 06.37.01.13. Den internationale finansieringsinstitution
(IFC) samt § 06.32.08.70. Demokrati og Menneskerettigheder.
18. Danida Business Finance
Det overordnede formål med Danida Business (DB) Finance er at reducere fattigdom ved at
skabe rammevilkår for bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Det
umiddelbare formål er at sikre finansiering af større, primært offentlige, infrastrukturprojekter,
som ikke kan finansieres på markedsvilkår i udviklingslande. DB Finance kan anvendes i for-
bindelse med projekter, der medvirker til grøn og bæredygtig omstilling i modtagerlandetEndvi-
dere søges at opnå synergi med sektorprogramindsatser og andre udviklingsprioriteter samt eks-
portfremmeindsatser. Med henblik på at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore
virksomheder kan ordningen ligeledes støtte små industriprojekter i samarbejde med IFU. Ord-
ningen har en bunden og en ubunden del. Under den bundne ordning kan alene danske leverancer
finansieres, mens den ubundne ordning kan finansiere leverancer fra OECD-lande. Der er i ord-
ningen mulighed for at støtte udvikling af projekter indenfor prioritetsområderne.
Bevillingerne anvendes til betaling af rentestøtte, kontantbidrag, hensættelse af risikopræmier,
teknisk assistance, forundersøgelsesstudier mv. Udgifterne i forbindelse med DB Finance afholdes
på udbetalingstidspunktet.
19. Investeringsfonde
Med henblik på at understøtte reformbestræbelserne i Mellemøsten og Nordafrika blev Den
arabiske Investeringsfond (AIF) etableret i 2011 (tidligere Frihedsinvesteringsfonden). Fonden
er administreret af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som via investeringer skal
fremme vækst og beskæftigelse i de lande i regionen, som gennemlever en demokratiseringspro-
ces. Der er i alt indbetalt 100 mio. kr. til fonden i 2011 og 2012.
Der blev i 2015 oprettet en Landbrugsinvesteringsfond (Danish Agribusiness Fund - DAF),
som skal bidrage til at skabe lønsomme og bæredygtige projekter inden for landbrug og fødeva-
reforarbejdning i udviklingslande. Samtidig skal fonden skabe gode investerings- og leverance-
muligheder for danske virksomheder inden for landbrug og fødevarerelateret industri og service-
erhverv. Fonden administreres af IFU på baggrund af erfaringerne fra Klimainvesteringsfonden.
Der blev indbetalt 89 mio. kr. til fonden i 2015. Fonden er en del af Aftale om en vækstpakke
af juni 2014.
IFU gives herved eneret til at udføre arbejdet med administration af AIF og DAF, og opgaven
er ikke omfattet af udbudspligt, jf. udbudsdirektivets art. 18.
20. Danida Business Delegations
Danida Business Delegations har til formål at adressere udviklingsbehov og fremme bære-
dygtig økonomisk vækst i udviklingslande gennem delegationsrejser og fælles erhvervsfremstød
for danske virksomheder til udviklingslande. Delegationsrejser og fælles erhvervsfremstød gen-
nemføres i offentlige-private partnerskaber i samarbejde med Eksportrådet. Omkostninger til de-
legationsrejser for danske virksomheder til udviklingslande har tidligere været afholdt under §
06.32.05.12. Erhvervsindsatser og samfundsansvar. Der forventes i 2016 at blive afsat 20 mio.
kr. til dette initiativ.
86 § 06.32.06.
06.32.06. Blandede kreditter (Reservationsbev.)
Kontoen er nedlagt fra og med 2012 som et led i moderniseringen af Danidas erhvervsinds-
atser, og aktiviteterne budgetteres fremover under § 06.32.05.18. Danida Business Finance med
henblik på at skabe en samlet struktur for Danidas erhvervsindsatser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,2 - - - - - -
10. Blandede kreditter
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Blandede kreditter
Kontoen er nedlagt fra og med 2012. Aktiviteterne budgetteres under § 06.32.05.18. Danida
Business Finance.
06.32.07. Lånebistand (Reservationsbev.)
Folketinget besluttede i 1988 at afskaffe bilaterale lån til udviklingslandene som bistands-
form. På grundlag af de retningslinjer, som Finansudvalget tiltrådte ved akt. 218 af 31. maj 1995,
ydes der eftergivelse eller reduktion af en række udviklingslandes statslånsgæld til Danmark.
Udviklingslandenes samlede statslånsgæld til Danmark udgjorde 3,8 mia. kr., da ordningen blev
omlagt pr. 31. december 1998.
Efter 1998 indtægtsførtes afdrag på tidligere ydede statslån til udviklingslandene på konto §
07.13.35.10. Afdrag og indfrielser, under Finansministeriets bevillingsområde. Fra og med 2012
indtægtsføres afdragene under § 06.32.07.15. Afdrag på statslån til udviklingslande.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Eventuelle merindtægter under § 06.32.07.13. Nedskrivning af lån vil
kunne genanvendes til at forhøje udgiftsbevillingen. Tilsvarende vil
mindre indtægter betyde en nedsættelse af udgiftsbevillingen.
§ 06.32.07. 87
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 298,2 1,3 1,1 0,5 0,1 - -
Indtægtsbevilling ......................................... 349,4 46,8 48,2 52,4 84,6 85,2 85,2
12. Afskrivning af lån
Udgift ................................................... 295,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 295,0 - - - - - -
13. Nedskrivning af lån
Indtægt ................................................ 295,0 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 295,0 - - - - - -
14. Gældslettelse til udviklingslan-
dene
Udgift ................................................... 3,2 1,3 1,1 0,5 0,1 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3,2 1,3 1,1 0,5 0,1 - -
15. Afdrag på statslån til udviklings-
lande
Indtægt ................................................ 54,4 46,8 48,2 52,4 84,6 85,2 85,2
55. Statslige udlån, afgang .................. 54,4 46,8 48,2 52,4 84,6 85,2 85,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -3,4
I alt .................................................................................................................................. -3,4
14. Gældslettelse til udviklingslandene
Gældslettelsen gives til fattige, højtforgældede lande på deres gæld til den danske stat (Eks-
port Kredit Fonden) som følge af garanterede eksportkreditter. Gældslettelsen kan ydes ved re-
duktion af gældens hovedstol eller som løbende rentetilskud. Gældslettelse forudsætter normalt,
at der foreligger en multilateral aftale herom imellem debitorlandet og kreditorlandenes koordi-
nationsorgan, den såkaldte Paris-klub. For lande, hvis gæld skal behandles i henhold til det ud-
videde initiativ for højtforgældede fattige lande (The Enhanced Heavily Indebted Poor Countries
(HIPC) Initiative), er forudsat, at hele eksportkreditgælden til Danmark eftergives. Som følge af
renteudviklingen samt forventet afvikling af lån til hhv. Egypten og Vietnam i 2016 og 2017,
hvortil der ydes rentesubsidier, er betalingerne justeret.
Kontoen er en rammebevilling.
15. Afdrag på statslån til udviklingslande
Indtægter på nærværende konto vedrører afdrag på tidligere ydede statslån til udviklingslan-
dene. Kontoen optrådte første gang på finansloven for 2012. Indtægten har til og med finansloven
for 2011 været opført under § 07.13.35.10. Afdrag og indfrielser. Indtægten er behæftet med stor
usikkerhed, da det beror på et skøn af, hvilke lande der i perioden vil komme i restance med af-
drag, hvilke lande der vil betale tidligere restancer, hvilke lande der som led i internationale
gældsdrøftelser forventes at få omlagt deres betalinger, samt hvilke lande der i forhold til ret-
ningslinjerne i akt. 218 af 31. maj 1995 vil få eftergivet statslånsgæld. Eventuelle mer- eller
mindreudgifter optages direkte på regnskabet.
88 § 06.32.08.
06.32.08. Øvrig bistand (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Under nærværende hovedkonto afholdes udgifter til DIGNITY - det danske institut mod tortur,
den tværministerielle Freds- og Stabiliseringsfond og øvrige indsatser vedrørende stabilisering
og konfliktforebyggelse samt til støtte for demokrati og menneskerettigheder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 830,7 416,9 643,3 525,9 885,1 1.130,4 1.130,4
10. Styrkelse af indsatser i nærom-
råder
Udgift ................................................... -4,9 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -4,9 - - - - - -
20. Bilateral regionalbistand
Udgift ................................................... -5,3 -6,9 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -5,3 -6,9 - - - - -
30. Projekter til støtte for demokrati
og menneskerettigheder
Udgift ................................................... -5,3 -2,3 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -5,3 -2,3 - - - - -
40. Dignity - Dansk Institut mod
Tortur
Udgift ................................................... 48,0 49,5 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 48,0 49,5 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0
50. Det Arabiske Initiativ
Udgift ................................................... 270,7 -10,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 270,7 -10,6 - - - - -
60. Stabilisering og konfliktforebyg-
gelse
Udgift ................................................... 110,0 47,2 177,6 86,9 285,0 397,0 397,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 110,0 47,2 177,6 86,9 285,0 397,0 397,0
70. Demokrati og menneskerettighe-
der
Udgift ................................................... 206,8 175,6 93,5 156,8 297,9 511,2 511,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 206,8 175,6 93,5 156,8 297,9 511,2 511,2
80. Freds- og Stabiliseringsfonden
Udgift ................................................... 210,7 164,4 295,0 205,0 225,0 145,0 145,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 210,7 164,4 295,0 205,0 225,0 145,0 145,0
90. Institut for Menneskerettigheder
(IMR)
Udgift ................................................... - - 29,2 29,2 29,2 29,2 29,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 29,2 29,2 29,2 29,2 29,2
§ 06.32.08. 89
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,0
I alt .................................................................................................................................. 3,0
40. Dignity - Dansk Institut mod Tortur
Der ydes et generelt bidrag til DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur. Bidraget vil især blive
anvendt til to hovedformål: i) udviklingsprojekter i udviklingslande, herunder forebyggelse, pro-
jekt- og programrelateret oplysning og fortalervirksomhed og ii) forskning i tortur og organiseret
vold med relevans for forholdene i udviklingslandene, herunder internationalt oplysningsarbejde.
DIGNITY er hjemmehørende i Danmark, men arbejdet for en verden uden tortur er globalt.
Målet er at lindre den menneskelige lidelse efter tortur, at forebygge tortur og at være en global
drivkraft i udviklingen af ny viden om tortur og dens følger.
Arbejdet er organiseret indenfor tre temaer: i) Rehabilitering, ii) forebyggelse af tortur i
fængsler og iii) forebyggelse af tortur og organiseret vold i større byområder. Meget af arbejdet
foregår i projektgrupper på tværs af temaerne for at sikre størst mulig synergi. Der lægges stor
vægt på at styrke koblingen mellem DIGNITY's forskningsindsats og aktiviteterne i udviklings-
landene. Der ydes et årligt bidrag på 48 mio. kr.
50. Det Arabiske Initiativ
Over kontoen blev der tidligere afholdt udgifter til Det Arabiske Initiativ. Som led i om-
strukturering af Det Arabiske Initiativ blev kontoen nedlagt fra 2014 og udgifterne afholdes under
§ 06.32.09. Det Arabiske Initiativ.
60. Stabilisering og konfliktforebyggelse
På rammen for stabilisering og konfliktforebyggelse afsættes midler til multilaterale, regio-
nale og bilaterale indsatser, der fremmer stabilisering og konflikthåndtering. Der sættes fokus på
konfliktforebyggelse og skræddersyede, fleksible og effektive indsatser for fred, sikkerhed og
udvikling. Der sigtes med bidragene på at støtte politiske og udviklingsorienterede indsatser,
herunder til implementering af den globale aftale om bedre og mere effektive indsatser i skrøbe-
lige stater (New Deal) samt til relevante multilaterale fonde bl.a. bidrag til FN's Fredsopbyg-
ningsfond, UNDP's tematiske trustfond for konfliktforebyggelse og genopbygning, Verdensban-
kens Stats- og fredsopbygningstrustfond (SPF) samt Freds- og stabiliseringsberedskabet. Hertil
kommer indsatser i lande og regioner i bl.a. Afrika og Asien. Endvidere kan der over kontoen,
med henblik på at fremme styrkede indsatser i skrøbelige og konfliktramte lande og sikre kom-
plementaritet ift. andre danske bidrag, afholdes udgifter til sekundering af eksperter og rådgivere
og udgifter relateret hertil i regi af bl.a. internationale organisationer og ligesindede partneres
stabiliseringsenheder.
Kontoen er en rammebevilling.
90 § 06.32.08.60.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
70. Demokrati og menneskerettigheder
Over kontoen støttes konkrete landeindsatser samt regionale og globale tværgående indsatser,
der kan bidrage til opbygningen af stadig flere frie og effektive demokratiske stater, forbedring
af retstilstanden og fremme af respekten for menneskerettigheder i udviklingslandene, herunder
også støtte til forskning, metodeudvikling og udredningsarbejde vedrørende menneskerettigheder
samt til visse internationale aktiviteter til støtte for oprindelige folk. Bidrag ydes på ad hoc basis
til statslige partnere og i form af flerårige aftaler med organisationer.
Man har fra dansk side bl.a. etableret et samarbejde med International Work Group for In-
digenous Affairs (IWGIA), International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT), In-
ternational Media Support, den danske ombudsmandsinstitution samt Institut for Flerpartisamar-
bejde, der blev oprettet ved lov i 2010 med henblik på at fremme engagementet for at styrke
demokratiske retssamfund i udviklingslandene. Desuden støttes internationale organisationer, der
arbejder med fremme af transparens og bekæmpelse af korruption mv. Støtten til FN's Højkom-
missær for Menneskerettigheder (OHCHR) afholdes endvidere over nærværende konto. Ud af det
generelle bidrag på 30 mio. kr. ydes 3 mio. kr. specifikt til FN's Fond for Torturofre (United
Nations Fund for Victims of Torture), der henhører under OHCHR.
Kontoen er en rammebevilling.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
80. Freds- og Stabiliseringsfonden
Over Freds- og Stabiliseringsfonden støttes multilaterale og bilaterale indsatser, der under-
støtter
bredere stabiliseringsinitiativer, genopbygning og kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet
mellem sikkerhed og udvikling. Der er særligt fokus på Afghanistan-Pakistan-regionen, Østafri-
ka/Afrikas Horn, Sahel-regionen samt Syrien. Der vil desuden kunne ydes bidrag til projekter af
strategisk vigtighed i andre regioner, herunder f.eks. i Mellemøsten, Nordafrika og Europa. Bidrag
afholdt over nærværende konto rapporteres som udviklingsbistand i henhold til OECD/DAC-
reglerne.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
FN's Fredsopbygningsfond........................ 50 50 50
UNDP Thematic Trust Fund for Crisis Pre-
vention and Recovery (TTF CPR)............
42 42
Department for Political Affairs ............... 18
Verdensbanken trustfond (SPF) ................ 30
International Crisis Group......................... 10,5
Freds- og Stabiliseringsberedskabet ......... 30 35,4 30 30 30
Ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter .. 12
Andre indsatser .......................................... 25,6 11 213 317 317
I alt ............................................................ 177,6 86,9 285 397 397
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Ombudsmanden............................... 2,7 2,7 2,7
IRCT................................................ 27
IWGIA............................................. 60
International Media Support........... 21 21 21
Institut for flerpartisamarbejde ....... 75
OHCHR........................................... 30 30 30 30 30
Skat og udvikling............................ 10
Andre indsatser ............................... 29,8 99,8 132,9 457,5 457,5
I alt .................................................. 93,5 156,8 297,9 511,2 511,2
§ 06.32.08.80. 91
Rets- og sikkerhedsindsatser i Afghanistan: Der planlægges afgivet tilsagn for 120 mio. kr. i
2015 samt 35 mio. kr. i 2016 til rets- og sikkerhedsindsatser i Afghanistan, herunder Danmarks
bidrag til den FN-administrerede Law and Order Trust Fund for Afghanistan (LOTFA). Opbyg-
ningen af det afghanske nationale politi er en prioritet i den danske Afghanistan-indsats, da det
skal bidrage til at styrke den civile afghanske kapacitet til at varetage landets stabilitet og fremme
befolkningens retssikkerhed. Rets- og sikkerhedsindsatserne finansieret over Freds- og Stabilise-
ringsfonden skal ses i sammenhæng med det samlede danske engagement i Afghanistan.
Sahel: Under det regionale stabiliseringsprogram for Sahel planlægges afgivet tilsagn for 40
mio. kr. i 2015 samt 10 mio. kr. i 2016. Programmet har til formål at fremme mægling og kon-
fliktløsning, understøtte sikkerhedssektorarbejde, herunder demokratisk kontrol med sikkerheds-
styrkerne, samt støtte imødegåelse af voldelig ekstremisme og bekæmpelse af organiseret krimi-
nalitet i Sahel-regionen. Stabiliseringsprogrammet dækker hovedsageligt prioritetslandene Burki-
na Faso, Mali samt Niger og skal ses som en samtænkt del af den samlede danske indsats i re-
gionen, herunder det bilaterale udviklingssamarbejde. Programmet beløber sig samlet set til 125
mio. kr. for perioden 2013-2017.
Syrien: Der planlægges afgivet tilsagn for 80 mio. kr. til stabiliseringsindsatser, statsopbygning
og projekter til fremme af en politisk løsning i Syrien. Bidraget vil være en del af et samlet over-
gangsprogram for Syrien i 2015 på 100 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. finansieres over § 06.32.09.
Det Arabiske Initiativ. Programmet indgår som en del af den strategiske ramme for den danske
indsats i Syrien 2014-2015 og har til formål at bidrage til en politisk løsning og konfliktfore-
byggelse, understøtte levering af serviceydelser og stabilisering, herunder politi- og retssekto-
rindsatser, samt fremme menneskerettigheder og civilsamfund.
Vestafrika pirateribekæmpelse: Der planlægges afgivet tilsagn for 15 mio. kr. i 2015 til en
styrket dansk indsats mod pirateri og maritim kriminalitet i Guineabugten omkring Vestafrika.
Indsatsen vil bl.a. kunne understøtte opbygning af kapacitet i de vestafrikanske lande samt rele-
vante regionale og internationale organisationer. Det styrkede danske bidrag til indsatsen mod
pirateri og maritim kriminalitet i krydsfeltet mellem sikkerheds-, udviklings- og handelspolitik
skal ses som et led i regeringens aktive økonomiske diplomati. Hertil kommer afgivelse af tilsagn
til nye flerårige, samtænkte, regionale stabiliseringsprogrammer i forbindelse med de eksisterende
regionale stabiliseringsprogrammers afslutning i 2014 samt støtte til projekter af strategisk vig-
tighed og indsatser med henblik på stabilisering af akutte kriser.
Nærværende konto indgår i Freds- og Stabiliseringsfonden som en del af forsvarsforliget 2013-
2017. Udover midler finansieret over udviklingsbistanden indgår årligt 21,8 mio. kr. (2016-pl) fra
§ 06.11.15.40. Freds- og Stabiliseringsfonden (ikke-udviklingsbistand) i perioden dækket af for-
svarsforliget, samt årligt 70,8 mio. kr. (2016-pl) fra § 12.23.01.50. Freds- og Stabiliseringsfonden.
Med henblik på at sikre en koordineret anvendelse af bevillingen er der etableret en tværmini-
steriel samtænkningsstruktur med deltagelse af Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsmi-
nisteriet og Justitsministeriet, hvor den konkrete anvendelse af midlerne fastlægges.
92 § 06.32.08.80.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
90. Institut for Menneskerettigheder (IMR)
Der ydes et generelt bidrag til Institut for Menneskerettigheder i form af en rammeinstitu-
tionsaftale til at gennemføre instituttets internationale strategi i overensstemmelse med de danske
udviklingspolitiske målsætninger og strategier. Som led i Udenrigsministeriets tilsyn er der i
2013-14 foretaget en vurdering af instituttets aktiviteter.
Med udgangspunkt i instituttets status som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution
har Institut for Menneskerettigheders internationale arbejde til formål at bidrage til udviklingen
af effektive menneskerettighedssystemer, dvs. de institutioner, som er centrale for den samlede
forbedring og beskyttelse af menneskerettighederne i den nationale kontekst.
Institut for Menneskerettigheder har revideret sin internationale strategi i 2014. Grundlaget
for strategien er, at Institut for Menneskerettigheder bidrager til at forbedre og beskytte menne-
skerettighederne på udvalgte områder, hvor instituttet tilfører merværdi som den danske nationale
menneskerettighedsinstitution og på områder, hvor instituttet har udviklet særlig institutionel
ekspertise.
Rammeaftalen vil bidrage til at finansiere Institut for Menneskerettigheders internationale
strategi, der har to gensidigt forbundne indsatsområder: i) samarbejde med nationale statslige
menneskerettighedsinstitutioner med henblik på at udvikle kapacitet og ekspertise til at fremme
forbedringer af og respekten for menneskerettighederne og ii) samarbejde med internationale og
regionale menneskerettighedsaktører med henblik på at styrke normer og strukturer for det inter-
nationale menneskerettighedssystem samt kapacitetsopbygning af netværket for nationale men-
neskerettighedsinstitutioner og individuelle nationale menneskerettighedsinstitutioner. For yderli-
gere oplysninger om instituttet henvises til instituttets hjemmeside: menneskeret.dk.
Der planlægges i 2016 afgivet tilsagn på 29,2 mio. kr. til instituttet.
06.32.09. Det Arabiske Initiativ (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Det Arabiske Initiativ dækker Mellemøsten og Nordafrika og er en integreret del af dansk
udenrigs- og udviklingspolitik. Formålet er at støtte reform- og demokratiseringsprocesser i
Mellemøsten og Nordafrika (MENA) samt fremme dialog, forståelse og samarbejde mellem
Danmark og MENA-regionen.
Det Arabiske Initiativ er en langsigtet indsats med følgende tematiske prioriteringer: i) men-
neskerettigheder, frihed og god regeringsførelse, ii) styrkelse af kvinders muligheder og deltagelse
i samfundslivet og ligestilling mellem kønnene, iii) etablering af videnssamfund og iv) økonomisk
vækst og jobskabelse. Indsatserne kan som udgangspunkt inkludere partnere fra hele Mellemøsten
og Nordafrika, mens landespecifikke indsatser fokuseres på Egypten, Jordan, Libyen, Marokko,
Syrien, Tunesien og Yemen.
Det Arabiske Initiativ udmøntes gennem rammelignende partnerskabsaftaler, bilaterale ind-
satser og gennem multilaterale bidrag. Partnerskabsaftalerne består hovedsageligt af regionale
indsatser indenfor de nævnte fire tematiske prioriteringer. De bilaterale og multilaterale indsatser
omfatter direkte demokratistøtte, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse samt styrket sam-
arbejde med EU og andre multilaterale institutioner.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Rets- og sikkerhedsindsatser i Afghanistan 120 35 55 80 80
Sahel........................................................... 40 10 5
Syrien/Irak/regionalt .................................. 80 80 80
Andet.......................................................... 40 80 85 65 65
Afrikas Horn/Østafrika ..............................
Afghanistan-Pakistan regionen..................
Vestafrika pirateribekæmpelse .................. 15
I alt ............................................................ 295 205 225 145 145
§ 06.32.09. 93
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 274,8 275,0 48,0 550,0 - -
10. Dansk-arabiske partnerskabsafta-
ler
Udgift ................................................... - 103,0 104,0 - 278,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 103,0 104,0 - 278,0 - -
20. Øvrige indsatser
Udgift ................................................... - 171,8 171,0 48,0 272,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 171,8 171,0 48,0 272,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Dansk-arabiske partnerskabsaftaler
I overensstemmelse med Strategisk ramme for Det Arabiske Initiativ 2013-2016 har Uden-
rigsministeriet indgået 11 flerårige partnerskabsaftaler med danske organisationer. Formålet med
aftalerne er at styrke initiativets strategiske fokus ved at give partnerne et længere planlæg-
ningsperspektiv til gengæld for, at partnerne leverer og dokumenterer resultater i forhold til pri-
oriteterne og landefokus. Aftalerne er genstand for dialog og løbende kvalitetssikring, hvor der
særligt fokuseres på organisationernes evne til at dokumentere resultater.
Rammerne for den enkelte organisations anvendelse af midler under partnerskabsaftalerne
er beskrevet i organisationernes arbejdsplaner, der er genstand for årlige forhandlinger, ligesom
der afholdes årlige konsultationer på baggrund af organisationens resultatberetning.
Der er indgået partnerskabsaftaler med Danmission, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk In-
dustri, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, Euro-Mediterranean Human Rights Network og
Euro-Mediterranean Foundation of Support to Human Rights' Defenders, Institut for Menneske-
rettigheder, International Media Support, Kvinderådet i samarbejde med Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre (LOKK) og Dannerhuset, KVINFO, Mellemfolkeligt Samvirke - ActionAid
Denmark og Ulandssekretariatet LO/FTF.
Danmissions indsats har som mål, i tæt samarbejde med Danske Kirkers Råd og Dansk-
Muslimsk Fællesråd, at fremme interkulturel og interreligiøs dialog og forståelse i MENA-regi-
onen samt mellem Danmark og den arabiske verden. Der inddrages en bred vifte af samarbejds-
partnere med forskellige værdigrundlag. Indsatserne omfatter et tæt samarbejde med anerkendte
lokale dialogorienterede religiøse ledere og organisationer i Mellemøsten og Nordafrika.
Dansk Ungdoms Fællesråds indsats har som mål at bidrage til, at ungdomsorganisationerne
bliver til potentielle platforme for en demokratisk udvikling i MENA-regionen samt øge unges
indflydelse på reformprocesser gennem styrket kapacitet på fortalerområdet. Dansk Ungdoms
Fællesråd har en minipulje til rådighed, hvorfra dets medlemmer kan søge projektmidler.
Dansk Industris indsats har som mål at fremme social dialog på arbejdsmarkedet og under-
støtte udviklingen af vidensbaserede økonomier og et stabilt forretningsmiljø i MENA regionen
gennem øget regionalt samarbejde mellem erhvervsorganisationer. Den sociale dialog på ar-
bejdsmarkedet omfatter et tæt samarbejde med Dansk Industri - Organisationen for Erhvervslivet
og lokale arbejdsmarkedsinstitutioner.
DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur har med deres indsats som mål at bekæmpe tortur, re-
habilitere torturofre samt monitorere og dokumentere torturtilfælde i MENA-regionen. Derudover
94 § 06.32.09.10.
fokuserer DIGNITY på reformer af retssystemet, herunder mulighed for at klage over tortur og
umenneskelig behandling, sikring af ordentlige forhold i fængsler og detentioner samt retfærdig
og gennemsigtig rettergang.
Euro-Mediterranean Human Rights Network og Euro-Mediterranean Foundation of Support
to Human Rights' Defenders har med deres indsats som mål at fremme menneskerettigheder og
demokratiske reformer i den mellemøstlige region herunder fremme af menneskerettigheds- og
civilsamfundsdimensionen af EU's naboskabspolitik i forhold til Sydmiddelhavspartnerne. Lige-
ledes er målet at støtte kapacitetsopbygning af civilsamfundet og styrke samarbejde og udveksling
mellem de enkelte civilsamfundsorganisationer inden for menneskerettighedsområdet samt at
støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde i MENA-regionen.
Institut for Menneskerettigheder har med deres indsats som mål at fremme samarbejde om
menneskerettigheder og retsstatsprincipper blandt civilsamfundsorganisationer og nationale men-
neskerettighedsinstitutioner i MENA-regionen og Danmark med henblik på at etablere et funda-
ment for en bæredygtig og stabil samfundsudvikling.
International Media Supports indsats har som mål at fremme samarbejde om medieudvikling
og mediereform i Mellemøsten og Nordafrika med henblik på at styrke frie medier, undersøgende
journalistik, dokumentarfilm og mediemonitorering samt professionelt samarbejde mellem me-
dieaktører i MENA-regionen og Danmark.
Kvinderådets indsats har som mål, i tæt partnerskab med Landsorganisationen af Kvindekri-
secentre (LOKK) og Danner, at bidrage til at styrke bekæmpelsen af vold mod kvinder i ME-
NA-regionen. Gennem et tæt samarbejde med lokale partnere vil Kvinderådet, LOKK og Danner
både styrke forebyggende indsatser og bidrage til at styrke lokale kvindekrisecentres modtagelse
af voldsramte kvinder.
KVINFO's indsats har som mål at fremme kvinders rettigheder, øge kvinders deltagelse i
samfundet, fremme lige rettigheder mellem mænd og kvinder samt vidensdeling, forskning og
dokumentation af kvinders rettigheder i MENA-regionen. Ligeledes bidrager KVINFO med at
styrke den dansk-arabiske debat og dialog om fælles udfordringer i forhold til kønsspørgsmål og
kvinders rettigheder. KVINFO har en minipulje til rådighed, hvorfra alle organisationer kan søge
projektmidler til partnerskabsprojekter.
Mellemfolkeligt Samvirke - ActionAid Denmark har med deres indsats som mål at styrke ka-
paciteten hos uorganiserede unge og uformelle ungdomsgrupper i civilsamfundet i MENA-regi-
onen ved at udvikle kapacitet og kompetencer blandt unge til at engagere sig i og blive fortalere
for en udvikling med fokus på demokrati og lige rettigheder for alle og på den måde at få ind-
flydelse på sociale og politiske processer. Mellemfolkeligt Samvirkes indsats omfatter en mini-
pulje, hvorfra alle organisationer kan søge til partnerskabsprojekter.
Ulandssekretariatet LO/FTF har med deres indsats som mål at fremme social dialog på ar-
bejdsmarkedet og udviklingen af demokratiske fagforeninger i MENA-regionen. Den sociale
dialog på arbejdsmarkedet omfatter et tæt samarbejde med DI - Organisationen for Erhvervslivet
og lokale arbejdsmarkedsinstitutioner.
§ 06.32.09.10. 95
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
20. Øvrige indsatser
I overensstemmelse med Strategisk ramme for Det Arabiske Initiativ 2013-2016 omfatter
øvrige indsatser direkte demokratistøtte, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse samt styr-
kelse af samarbejdet med EU og andre multilaterale institutioner, bl.a. gennem sekundering af
nationale eksperter. Hertil kommer støtte til Dansk-Egyptisk Dialog Institut (DEDI) i Kairo med
henblik på at fremme dansk-arabisk og europæisk-arabisk dialog og samarbejde, samt støtte til
etablering af en minipulje hvorfra danske akademiske institutioner kan søge om midler til sam-
arbejde med akademiske institutioner i Mellemøsten og Nordafrika. Endelig omfatter kontoen
støtte til faglige rådgiverkontorer i Jordan, Tunesien og Yemen. Rådgiverkontorerne yder faglig
rådgivning til partnerorganisationer og myndigheder, herunder dialog og identifikation af re-
formåbninger og støtte af programgennemførelse.
Kontoen er en rammebevilling.
06.32.11. Naboskabsprogram (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Det danske Naboskabsprogram omfatter EU's naboer mod øst og sydøst. En ny strategi for
Naboskabsprogrammet 2013-2017 blev lanceret primo 2013. Strategien omfatter en koncentration
i landekredsen samt en tematisk fokusering i overensstemmelse med nationale behov, danske
udviklingspolitiske prioriteter og ressourcer til gennemførelse af programmet. Der fokuseres på
to hovedmålsætninger; i) menneskerettigheder og demokrati, herunder god regeringsførelse,
konfliktløsning og fredsskabelse, ligestilling mellem kønnene, mindretalsrettigheder, oprindelige
folks rettigheder samt styrkelse af civilsamfundet og uafhængige medier og ii) bæredygtig og
inklusiv økonomisk udvikling, herunder udvikling af den private sektor med henblik på at fremme
bæredygtig vækst, kompetenceudvikling, jobskabelse, energieffektivitet og grøn teknologi.
Større programmer identificeres løbende i tæt samarbejde med modtagerne og med ud-
gangspunkt i landenes egne strategier og udviklingspolitiske målsætninger. Naboskabsprogram-
met gennemføres i overvejende grad gennem længerevarende og større programmer, der suppleres
med mere fleksible indsatser (projekter), hvilket giver mulighed for hurtig respons, når den ak-
tuelle politiske udvikling i modtagerlandene tilsiger dette.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Danmission................................................. 4 8
Dansk Ungdoms Fællesråd........................ 34
Dansk Industri............................................ 12
Dignity Dansk Institut mod Tortur ........... 18 26
Euro-Mediterranean Human Rights Network
og Euro-Mediterranean Foundation of Support
to Human Rights' Defenders ....................
18
Institut for Menneskerettigheder ............... 10 20
International Media Support...................... 29 58
Kvinderådet................................................ 4 8
KVINFO..................................................... 23 46
Mellemfolkeligt Samvirke - ActionAID DK 16 32
Ulandssekretariatet LO/FTF ...................... 16
I alt ............................................................ 104 278
96 § 06.32.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 206,5 193,3 230,0 200,0 200,0 200,0 200,0
10. Programindsatser
Udgift ................................................... 139,4 129,1 190,0 160,0 160,0 160,0 160,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 139,4 129,1 190,0 160,0 160,0 160,0 160,0
20. Øvrige indsatser
Udgift ................................................... 67,2 64,2 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 67,2 64,2 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Programindsatser
Menneskerettigheder, retssektor og støtte til anti-korruption Ukraine: Der planlægges indgået
et tilsagn på 60 mio. kr. i 2015. I samarbejde med Europarådet undersøges muligheden for at
støtte gennemførelse af reformer og kapacitetsudvikling inden for bl.a. retsvæsenet. Mulighederne
for at styrke bl.a. ombudsmandsinstitutionens evne til at monitorere grundlæggende menneske-
rettigheder, fremme god forvaltning og styrke samarbejde med civilsamfundet vil desuden blive
undersøgt. Støtte til fremme af antikorruption vil ligeledes have prioritet.
Investeringsfacilitet for Ukraine: I samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU) planlægges en særlig investeringsfacilitet for Ukraine, der skal bidrage til fremme af vækst
og beskæftigelse og involvering af især små og mellemstore virksomheder i Ukraine. Facilitetens
investeringer vil skulle understøtte danske virksomheders investeringer og eksportinteresser.
Ukraine faciliteten vil blive administreret af IFU. Der planlægges et tilsagn i 2015 på 30 mio.
kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.12 Tilsagn inkluderer tilbageførsler af tilsagn fra de nedlagte konti §
06.11.19.10. Almindelig virksomhed, § 06.11.19.15. Freds- og stabi-
litetsfremmende indsatser på Balkan, § 06.11.19.20. Demokratifonden,
§ 06.11.19.25. Støtteindsatser i det udvidede EU's nabolande, herunder
Østersøregionen, § 06.11.19.30. Naboskabsindsatser i lande, der er
omfattet af OECD's DAC-liste over modtagere af udviklingsbistand
og § 06.11.19.40. Naboskabsindsatser i lande, der ikke er omfattet af
OECD's DAC-liste over modtagere af udviklingsbistand.
BV 2.10.5 Af kontoen kan der, med henblik på bistandsrelevante indsatser i for-
hold til EU's naboer mod øst og sydøst, afholdes udgifter til sekunde-
ring af eksperter og rådgivere i bl.a. internationale organisationer og
centrale offentlige institutioner.
§ 06.32.11.10. 97
Demokratiprogrammer i Kosovo, Georgien og/eller Hviderusland: Der planlægges i 2015 et
samlet tilsagn på 50 mio. kr. til fortsat styrkelse af demokrati og god regeringsførelse. Baseret
på erfaringerne fra hidtidig støtte og henset til et fortsat stort behov iværksættes en indsats, som
samtidigt understøtter landenes generelle bestræbelser på at opfylde EU's standarder indenfor god
regeringsførelse og demokrati. Der vil især blive lagt vægt på at underbygge offentlige institu-
tioners kapacitet til at levere en bedre og mere transparent service til borgere og virksomheder,
ikke mindst på kommunalt niveau. Det vurderes hvorledes programmerne kan fremme offentlige
- private partnerskaber inden for udvalgte områder (f.eks. miljø og energi) samt understøtte er-
faringsudveksling mellem offentlige/private institutioner og EU/danske institutioner. Støtte til
Ombudsmandens institutioner og valgkommissioner undersøges som mulige supplerende indsat-
ser.
Fremme af energieffektivitet, alternativ energi og grøn vækst i naboskabsregionen og særligt
i Ukraine, Moldova og Georgien: Der planlægges et tilsagn på 50 mio. kr. i 2015 til fremme af
investeringer inden for energieffektivitet og alternative energiløsninger i naboskabsregionen og
særligt i Ukraine, Moldova og Georgien. Med henblik på at understøtte en bæredygtig og inklusiv
økonomisk vækst i regionen, mindske og diversificere afhængigheden og reducere udledning af
drivhusgasser undersøges og igangsættes blandt andet nationale initiativer i form af teknisk råd-
givning, erfaringsudveksling og kapacitetsudvikling.
For 2016 planlægges en bevillingsramme på 160 mio. kr. til indsatser inden for eksempelvis
demokrati og menneskerettigheder, energi og privatsektorudviklingslande i EU's nabolande mos
øst og sydøst.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
20. Øvrige indsatser
Udover de større programindsatser ydes der støtte til sekundering og deltagelse i EU's twin-
ning program. Sekundering følger Naboskabsprogrammets generelle prioriteter og omfatter EU's
nabolande i øst og sydøst samt i Centralasien. Hertil kommer støtte til tværgående og fleksible
aktiviteter og initiativer i forbindelse med pludseligt opståede konflikter, eller hvor der opstår nye
politiske muligheder eller eksisterer særlige behov, som kræver fleksibel og umiddelbar støtte.
Kontoen er en rammebevilling
06.33. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
Dette aktivitetsområde omfatter den del af den bilaterale bistand, der ydes fortrinsvis gennem
danske civilsamfundsorganisationer.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Menneskerettigheder mv. Ukraine ............ 60
Investeringsfacilitet Ukraine...................... 30
Demokrati i Kosovo, Georgien, Hviderusland 50
Energi mv. Ukraine, Moldova, Georgien . 50
Demokratiprogram.....................................
Privatsektorudvikling.................................
Energieffektivisering..................................
Uallokeret................................................... 160 160 160 160
I alt ............................................................ 190 160 160 160 160
98 § 06.33.01.
06.33.01. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Under denne konto afholdes udgifter til at understøtte gennemførelsen af politikken for dansk
støtte til civilsamfundet i udviklingslandene. Politikken har som overordnet mål at bidrage til
udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene og forhol-
der sig bl.a. til rammebetingelserne for civilsamfundets arbejde, fattigdomsbekæmpelse gennem
en rettighedsbaseret tilgang samt civilsamfundets rolle i forhold til de globale udviklingsmål og
de internationale erklæringer om bistandseffektivitet. Hertil kommer de særlige vilkår, der gælder
i skrøbelige situationer og stater med særligt svage civilsamfund, samt behovet for at dokumentere
resultaterne af bistanden. De danske folkelige organisationer spiller en central rolle i gennemfø-
relsen af strategien. Med henblik på at opnå strategiske og effektive partnerskaber med danske
folkelige organisationer har Udenrigsministeriet indgået rammeaftaler med relevante organisatio-
ner, herunder med organisationer, som tidligere har haft flerårige programmer med Danida fi-
nansiering. For civilsamfundsorganisationer, der ikke har en rammeaftale med Udenrigsministe-
riet, kan ansøgninger om enkeltprojekter og programmer stiles til Civilsamfund i Udvikling (CI-
SU) og andre puljer. Puljeordninger administreres af Udenrigsministeriet over § 06.33.01.12.
Puljeordninger og netværk. Udenrigsministeriet vil endvidere fremadrettet arbejde for mere di-
rekte støtte til folkelige organisationer i Syd. Forudsætningerne for anvendelsen af civilsam-
fundsbevillingen er nærmere beskrevet nedenfor. Bistanden omfatter støtte til civilsamfundsor-
ganisationer, der består af eller repræsenterer fattige og udsatte i udviklingslandene. Over kontoen
ydes der endvidere støtte til organisationernes oplysningsaktiviteter i Danmark. Denne støtte kan
ikke overstige 3 pct. af de bevilgede program- og projektudgifter. Som led i støtten yder Uden-
rigsministeriet et administrationsvederlag til den udførende organisation til aktiviteternes gen-
nemførelse. Vederlaget kan ikke overstige 7 pct. af støtten (ekskl. vederlaget), og den konkrete
anvendelse skal ikke særskilt afregnes af organisationen, da beløbet antages at indgå i organisa-
tionens administrationsudgifter i øvrigt.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 986,3 1.011,8 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0
10. Rammeaftaler
Udgift ................................................... 717,0 782,0 808,0 808,0 808,0 808,0 808,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 717,0 782,0 808,0 808,0 808,0 808,0 808,0
11. Strategiske Initiativer
Udgift ................................................... 30,7 -13,4 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 31,0 -13,4 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 - - - - - -
12. Puljeordninger og netværk
Udgift ................................................... 238,6 243,2 242,0 242,0 242,0 242,0 242,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 238,6 243,2 242,0 242,0 242,0 242,0 242,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -0,1
I alt .................................................................................................................................. -0,1
§ 06.33.01.10. 99
10. Rammeaftaler
Danske folkelige organisationer, der har indgået rammeaftaler med Udenrigsministeriet, kan
ud fra egne visioner og målsætninger udvikle langsigtede, strategisk tilrettelagte programmer i
samarbejde med deres partnere i udviklingslandene i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende danske udviklingspolitiske målsætninger og strategier. Rammeorganisationerne identi-
ficerer og gennemfører aktiviteter med partnere (herunder valg af samarbejdslande, projekttyper
og målgrupper) inden for nærmere angivne retningslinjer for budgettering, rapportering og regn-
skabsaflæggelse. Som led i Udenrigsministeriets tilsyn foretages der løbende vurderinger og
analyser af de pågældende organisationer og deres aktiviteter på landeniveau, bl.a. med henblik
på at vurdere organisationernes evne til at dokumentere resultater. Der er tidligere indgået ram-
meaftaler med MS ActionAid Denmark, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Røde Kors i Danmark,
Red Barnet, CARE Danmark, ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F - Fagligt
Fælles Forbund, Ulandssekretariatet, Verdens Skove, Caritas Danmark, Danmission, Sex og
Samfund, Vedvarende Energi, WWF Verdensnaturfonden Danmark og Ghana Venskabsgrup-
perne.
Udenrigsministeriet har udviklet en incitamentsbaseret ressourceallokeringsmodel (RAM) for
danske folkelige organisationer med rammeaftaler. RAM er en resultatbaseret model til vurdering
af rammeorganisationerne og efterfølgende justering af bevillingerne til samme. Modellen inde-
holder 24 standarder med elementer, der skal vurdere organisationernes overordnede kapacitet,
tillige med elementer til vurdering af organisationernes resultater i forhold til deres særlige spe-
ciale/tematiske område og i forhold til civilsamfundspolitikkens hovedelementer. Det udvik-
lingsstrategiske sigte med modellen er at gøre vurderingerne af rammeorganisationerne mere re-
sultatorienterede, at øge transparensen omkring allokeringen af de årlige tilsagnsrammer og at
belønne de rammeorganisationer, der leverer de bedste resultater. RAM er baseret på en for-
holdstalsfordeling, så stigende bevillinger til nogle organisationer afstedkommer faldende bevil-
linger til andre. RAM vurderingerne foretages hvert 4. år og indeholder en stabiliseringsmeka-
nisme i form af et loft over, hvor meget bevillingerne som et resultat af RAM vurderingen kan
op- eller nedjusteres fra år til år. Den første vurdering efter RAM modellen blev foretaget i 2014
for de 11 organisationer, der havde rammeaftaler i 2013. Næste vurdering forventes at finde sted
i 2018.
Egenfinansieringskravet er fra og med 2013, med mulighed for en treårs indfasning, øget fra
10 pct. til 20 pct., men er sammensat mere fleksibelt. Minimum 5 pct. af tilskuddet til program-
og projektaktiviteter skal fortsat udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15
pct. af egenfinansieringskravet på 20 pct. kan udgøres af midler fra andre donorer eller fra orga-
nisationernes internationale alliancepartnere. Rammeorganisationerne vil kunne anvende dele af
de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering.
MS ActionAid Denmark (MS/AA DK) er en del af alliancen ActionAid International, og har
som mål at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet med henblik på bæredygtig global
udvikling. MS/AA DK's udviklingsarbejde tager udgangspunkt i partnerskaber med organisationer
i udviklingslande og baseres på landestrategier, der fokuserer på fremme af demokratisk udvik-
ling.
Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrup-
per samt at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres
marginalisering. Dette gøres gennem langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp. FKN
arbejder både gennem Action by Churches Together og bilateralt i samarbejde med lokale kirker,
kirkeråd og civilsamfundsorganisationer.
IBIS har som mål gennem udviklingsarbejde og fortalervirksomhed at styrke civilsamfundene
i udviklingslandene. Udviklingsarbejdet har fokus på at fremme mænd og kvinders lige adgang
til uddannelse, indflydelse og ressourcer. IBIS er tilknyttet Alliance 2015, der er et netværk af
fremtrædende organisationer på udviklingsområdet med base i Europa.
Dansk Røde Kors (RK) har som mål at støtte nationale Røde Kors og Halvmåne selskabers
kapacitet til at forbedre sårbare menneskers liv og udvikle lokalsamfunds evne til at modstå ka-
tastrofer og andre omvæltninger. Dette sker ved at arbejde i længerevarende partnerskaber pri-
100 § 06.33.01.10.
mært inden for sundhed og katastrofeforebyggelse. RK's partnerskaber fokuseres særligt i fattige
lande med højt sårbarhedsniveau.
Red Barnet har som mål at bidrage til at forbedre børns levevilkår, rettigheder og muligheder
for at få en opvækst i overensstemmelse med intentionerne i FN's Konvention om Barnets Ret-
tigheder. Dette gøres gennem humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand. Red Barnet
er medlem af den internationale sammenslutning, Save the Children, der er en af verdens største
børnerettighedsorganisationer.
CARE Danmark har som mål at støtte den fattige og marginaliserede landbefolknings kapa-
citet til at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling. Dette sker gennem bæredygtige
landbrugs- og naturressourceforvaltningstiltag og tilpasning til klimaforandringerne med særlig
vægt på kvinder og etniske minoriteter. CARE Danmark arbejder på landeniveau bl.a. gennem
CARE International.
Ulandssekretariatet har som mål at fremme arbejdstagerrettigheder, anstændigt arbejde, social
dialog, sociale sikringsordninger og jobskabelse. Arbejdet tager afsæt i den danske fagbevægelses
værdigrundlag og dets nationale og globale netværk. Organisationen yder rådgivning og træning
inden for social dialog, forhandling, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder samt udvikling af
læseplaner for erhvervsuddannelser.
ADRA Danmark har udvikling af et stærkt civilsamfund som overordnet mål for alle indsatser.
Dette sker gennem mobilisering samt kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik
på rettighedsbaseret fortalervirksomhed primært med afsæt i problemstillinger i relation til sund-
hed, uddannelse og landbrug og med særligt fokus på kvinder, unge og marginaliserede grupper.
ADRA Danmark arbejder på landeniveau primært gennem nationale ADRA-organisationer.
3F - Fagligt Fælles Forbund har som mål at bidrage til en mere retfærdig, social og bære-
dygtig udvikling. Herunder skal fred og sikkerhed, demokrati og sundhed fremmes med respekt
for grundlæggende rettigheder. 3F's udviklingsarbejde fokuserer på organisationsudvikling af
fagforeninger, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder.
Caritas Danmark har som mål for udviklingsarbejdet at sætte fattige og marginaliserede
mennesker i stand til at forbedre deres levevilkår og få indflydelse på egen fremtid. Dette sker
gennem støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundet og til udvikling af smålandbrug. Caritas
Danmark arbejder på landeniveau med lokale partnere - både kirkelige og folkelige organisatio-
ner.
Verdens Skove har som mål at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og
fremme verdens skove. Organisationens udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af indi-
viduelle og kollektive rettigheder, reduktion af fattigdom samt forebyggelse af og tilpasning til
klimaforandringer. Målgruppen er lokalbefolkningen i og omkring tropiske regnskove.
Danmission (DM) har som mål at styrke civilsamfundet i udviklingslandene. DM's udvik-
lingsarbejde tager udgangspunkt i at skabe dialog og fredelig sameksistens mellem mennesker
af forskellig tro og at bekæmpe fattigdom med fokus på sundhedsarbejde, udvikling af lokal-
samfund samt uddannelse af børn og unge.
Sex og Samfund kæmper for seksuelle og reproduktive rettigheder og arbejder for at styrke
den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg om seksualitet, seksuel sundhed,
prævention og abort. Foreningen er fortaler for alles ret til oplysninger og sundhedsydelser i re-
lation til seksualitet, graviditet og fødsel.
Vedvarende Energi (VE) har som mål at bidrage til en verden med bæredygtig energiforsyning
baseret på vedvarende energi og lokale CO2-neutrale ressourcer med et folkeligt ejerskab. VE
fokuserer særligt på de underprivilegeredes adgang til rene, billige og bæredygtige energires-
sourcer, samt at de får medbestemmelse i miljø- og klimaforhold, der har indflydelse på deres
levevilkår.
Danske Handicaporganisationer har som mål at arbejde for et inkluderende samfund, hvor
personer med handicap i udviklingslandene kan leve et værdigt liv og udnytte deres rettigheder
i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention. Dette sker blandt andet gennem bedre og
mere effektiv repræsentation i nationale handicapparaplyorganisationer.
§ 06.33.01.10. 101
WWF Verdensnaturfonden Danmark har som mål at bidrage til udviklingen af inkluderende
grønne økonomier, som vil reducere miljødegradering, fattigdom og ulighed. Organisationen fo-
kuserer særligt på bæredygtig produktion indenfor skov, fiskeri/akvakultur og energi og på at
styrke civilsamfundet til at påvirke og samarbejde med myndigheder og den private sektor i
gennemførelsen af konkrete grønne udviklingstiltag. WWF Danmark arbejder på landeniveau
primært gennem WWF International.
Ghana Venskabsgrupperne (GV) har som mål at bidrage til et demokratisk og retfærdigt
Ghana, hvor alle borgere har indflydelse på politiske processer og mere ligelig fordeling af res-
sourcerne. GV har særligt fokus på at støtte civilsamfundsorganisationer i at sikre adgang til
kvalitetsgrunduddannelse, styrke unges rettigheder og muligheder samt at sikre fødevaresikkerhed
og bedre indkomstgrundlag for marginaliserede grupper.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
11. Strategiske Initiativer
Under denne konto afholdes udgifter til særlige strategiske initiativer inden for civilsam-
fundsområdet, herunder til f.eks. pilotaktiviteter, der iværksættes med henblik på at afprøve nye
samarbejdsformer med partnere. Der kan endvidere ydes støtte til, at de danske folkelige organi-
sationer udsender frivillige i perioder med henblik på. at disse kan indgå i oplysningsaktiviteter
i Danmark. Udsendelse af frivillige skal knyttes til organisationernes udviklingsarbejde. Der vil
være tale om en del egenfinansiering fra de frivillige, mens der fra de afsatte midler kan afholdes
udgifter til træning samt tilskud til kost og logi.
Kontoen er en rammebevilling.
12. Puljeordninger og netværk
Over kontoen finansieres puljeordninger gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU) og para-
plyorganisationerne Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
(DMRU) og Danske Handicaporganisationer (DH), Renoverings- og forsendelsesordningen, som
administreres af DMRU, samt fagligt netværksarbejde, som administreres af Globalt Fokus. De
nævnte organisationer har beføjelse til at bevilge midler videre efter ansøgning som beskrevet
nedenfor. Ordningerne er baseret på aftaler med Udenrigsministeriet, der nøje stipulerer organi-
sationernes forpligtigelse til at følge dansk forvaltningsret og de til enhver tid gældende ret-
ningslinjer, som fastsættes af ministeriet.
Civilsamfund i Udvikling (CISU) er en sammenslutning af ca. 280 organisationer i Danmark.
Der ydes tilskud til den rådgivning, CISU giver bl.a. mindre og uerfarne danske organisationer,
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
MS ActionAid Denmark ........................... 149 147,5 148,2 148,2 148,2
Folkekirkens Nødhjælp.............................. 123 126,2 126,9 126,9 126,9
IBIS ............................................................ 121 118,8 119,4 119,4 119,4
Dansk Røde Kors....................................... 78 80,2 80,6 80,6 80,6
Red Barnet ................................................. 56 55 55,2 55,3 55,3
CARE Danmark......................................... 48 52,1 52,4 52,4 52,4
Ulandssekretariatet..................................... 45 41,9 42,1 42,2 42,2
ADRA Danmark ........................................ 37 33,3 30 29,6 29,6
3F - Fagligt Fælles Forbund ..................... 35 35,9 36 36,1 36,1
Caritas Danmark ........................................ 29 29 29 29 29
Verdens Skove........................................... 15 16 16,1 16,1 16,1
Danmission................................................. 14 14 14 14 14
Sex og Samfund......................................... 12 12 12 12 12
Vedvarende Energi .................................... 10 10 10 10 10
Danske Handicaporganisationer ................ 10 10,1 10,1 10,2 10,2
WWF Verdensnaturfonden Danmark........ 15 15 15 15 15
Ghana Venskabsgrupperne ........................ 11 11 11 11 11
I alt ............................................................ 808 808 808 808 808
102 § 06.33.01.12.
med henblik på at forbedre deres kapacitet til at forberede og gennemføre konkrete udviklings-
aktiviteter. Herudover får CISU stillet et rammebeløb til rådighed til en projektpulje til fordeling
til et bredt udsnit af danske folkelige organisationer. Udenrigsministeriet har fra 2013 nedlagt sin
ansøgningsrunde for enkeltprojekter, hvorefter ansøgninger om enkeltprojekter og programmer
skal stiles til CISU. CISU har bevillingskompetence op til 5 mio. kr. Bevillinger over 5 mio. kr.
vil skulle følge ministeriets generelle bevillingsprocedurer. Organisationer, der kan søge støtte
gennem puljeordninger med DUF og DMRU, kan alene søge støtte hos CISU til aktiviteter over
1 mio. kr.
Puljeordninger med paraplyorganisationer er aftaler mellem Udenrigsministeriet og hen-
holdsvis DH, DUF og DMRU om støtte til udviklingsprojekter og udsendelse af personel og fri-
villige. Som led i omlægningen af udviklingsbistanden til de danske folkelige organisationer har
DH fra 2013 fået udvidet sin pulje til at dække enkeltprojekter og programmer udført af DH's
medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne kan således ikke længere ansøge om projekter
gennem CISU. DH har bevillingskompetence op til 5 mio. kr. Bevillinger over 5 mio. kr. vil
skulle følge ministeriets generelle bevillingsprocedurer. Under aftalerne med DUF og DMRU kan
der ydes støtte til medlemsorganisationernes aktiviteter med op til 1 mio. kr. inden for nærmere
angivne retningslinjer uden yderligere anmodning til Udenrigsministeriet. Projekterne anvendes
bl.a. til afprøvning af samarbejdsformer og pilotprojekter med partnere i udviklingslande. En del
af puljeordningen med DMRU bliver anvendt til dækning af skolegang for børn af udsendte fra
private organisationer i Danmark, som udfører opgaver i udviklingslande, der er af udviklings-
mæssig eller humanitær karakter og som ikke på anden vis er finansieret af udviklingsmidler.
Kompensationen ydes efter ansøgning i henhold til særlige retningslinjer.
Renoverings- og forsendelsesordningen, der fra 2013 administreres af DMRU, yder støtte til
private danske organisationer og institutioner til renovering og forsendelse af brugbart udstyr
indsamlet i Danmark til brug for partnere i udviklingslandene.
Globalt Fokus er en samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer
engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter. Platformen administrerer
en netværkspulje til fremme af kapacitetsudvikling på strategisk vigtige områder i det danske ci-
vilsamfundsmiljø. Der kræves ikke medlemskab for at kunne søge puljen. Endvidere arbejder
platformen med at fremme en retfærdig og effektiv udviklingspolitik i EU og sikre en mere aktiv
deltagelse fra civilsamfundet i EU's udviklingsarbejde.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
06.34. Naturressourcer, energi og klimaforandringer
Dette aktivitetsområde omfatter indsatser inden for naturressourcer, energi og klimaforan-
dringer. I tråd med prioriteterne i Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde (2012) og Stra-
tegisk Ramme for naturressourcer, energi og klimaforandringer (2013) vil Danmark bistå udvik-
lingslandene med at fremme inklusiv grøn vækst som et middel til bæredygtig vækst og fattig-
domsreduktion. Dansk udviklingssamarbejde vil støtte overgangen til en grønnere og mere social
inklusiv vækst med fokus på at afkoble vækst fra miljøforringelse og tilskynde til mere bære-
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Civilsamfund i Udvikling.......................... 150 150 150 150 150
Danske Handicaporganisationer ................ 42 42 42 42 42
Dansk Missionsråds udviklingsafd............ 18 18 18 18 18
Dansk Ungdoms Fællesråd........................ 11 11 11 11 11
Renovering og forsendelse ........................ 12 12 12 12 12
Globalt Fokus............................................. 9 9 9 9 9
I alt ............................................................ 242 242 242 242 242
§ 06.34. 103
dygtige, miljømæssigt forsvarlige og CO2-neutraleinfrastrukturløsninger. Aktivitetsområdet består
af såvel multilaterale som bilaterale indsatser.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer (Reservationsbev.)
Under kontoen afholdes udgifter til indsatser, der bredt beskæftiger sig med miljø- og natur-
grundlaget for bæredygtig udvikling. Indsatserne under nærværende hovedkonto supplerer således
en bredere integreret klimaindsats i udviklingssamarbejdet generelt medfokus på bl.a. bæredygtig
energi, vandressourceforvaltning og fødevareforsyning. Under hovedkontoen afholdes udgifter til
regionale indsatser, Danmarks bidrag til globale, multilaterale miljøaktiviteter, herunder opfølg-
ning på FN's bæredygtighedsmål, FN Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling, Den Globale
Miljøfacilitet (GEF) og FN's Miljøprogram (UNEP), ozonfonden samt bidrag til andre interna-
tionale organisationer inden for klima, miljø, energi, vand og fødevareforsyning , herunder til
aktiviteter på området udført i udviklingslande af civilsamfundsorganisationer. Bidrag til Klima-
investeringsfonden, som blev oprettet i 2012, afholdes ligeledes under denne hovedkonto. Endelig
videreføres den i 2008 oprettede klimapulje, der udmøntes som en integreret del af den øvrige
danske miljø- og klimaindsats. Indsatserne under nærværende hovedkonto supplerer således en
bredere, integreret klimaindsats i udviklingssamarbejdet generelt. Aktiviteterne under nærværende
område skal ses i sammenhæng med bilaterale programmer, der beskæftiger sig med naturres-
sourceforvaltning i prioritetslandene og af indsatserne under erhvervsfremmeinstrumenterne, her-
under Klimainvesteringsfonden. De samlede multilaterale og bilaterale aktiviteter koordineres tæt
med henblik på at levere synlige resultater og effektivitet i den samlede danske indsats.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 739,7 1.203,6 652,0 331,0 202,0 685,0 685,0
20. Bilaterale miljøindsatser
Udgift ................................................... -75,2 -20,4 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -75,2 -20,4 - - - - -
30. Klimainvesteringsfonden
Udgift ................................................... 50,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 50,0 - - - - - -
40. Den Internationale Naturbeva-
ringssammenslutning (IUCN)
Udgift ................................................... - - - 50,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - 50,0 - - -
50. FN's Miljøprogram (UNEP)
Udgift ................................................... 84,8 0,0 - 90,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 84,8 0,0 - 90,0 - - -
60. Den Globale Miljøfacilitet (GEF)
Udgift ................................................... - 435,0 - - - 450,0 450,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 435,0 - - - 450,0 450,0
70. Klimapulje
Udgift ................................................... 481,2 474,9 475,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 481,2 474,9 475,0 - - - -
104 § 06.34.01.
80. Øvrige bidrag
Udgift ................................................... 199,0 314,0 154,0 191,0 202,0 212,0 212,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 199,0 314,0 154,0 191,0 202,0 212,0 212,0
90. Ozonfonden
Udgift ................................................... - - 23,0 - - 23,0 23,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 23,0 - - 23,0 23,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
20. Bilaterale miljøindsatser
Tilsagn til bilateral og regional miljøbistand budgetteres fremover over § 06.32.01. Udvik-
lingslande i Afrika, § 06.32.02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika eller over § 06.34.01.80.
Øvrige miljøbidrag.
30. Klimainvesteringsfonden
Med henblik på at mobilisere offentlige og private midler til gennemførelse af nødvendige
klimainvesteringer i udviklingslande blev der i 2012 oprettet en klimainvesteringsfond, der ad-
ministreres af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Klimainvesteringsfonden skal via
investeringer og rådgivning bistå virksomheder med klimainvesteringer i udviklingslande. Staten
har i 2012-2013 bidraget med i alt 275 mio. kr. til fonden. Herudover har IFU bidraget med 250
mio. kr. og institutionelle investorer med 775 mio. kr., hvorefter Klimainvesteringsfonden samlet
råder over ca. 1,3 mia. kr. IFU gives herved eneret til at udføre arbejdet med administration af
KIF, og opgaven er ikke omfattet af udbudspligt, jf. udbudsdirektivets art. 18.
40. Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN)
Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN) er verdens ældste og største fri-
villige organisation for naturbevarelse med en bred medlemskreds bestående af statslige og pri-
vate organisationer fra i alt 170 lande. Miljøministeriet varetager det danske statsmedlemsskab.
Herudover er en række danske civilsamfundsorganisationer og forskere tilknyttet organisationen.
IUCN's hovedfokus er bæredygtig naturressourceanvendelse funderet på viden og forskning.
Danmark samarbejder i særlig grad med IUCN omkring skov- og vandforvaltning samt privat-
sektordeltagelse i naturforvaltning. IUCN er en værdifuld partner i bestræbelserne på at fremme
videnbaseret naturforvaltning og bæredygtig, grøn vækst. Danmark støtter IUCN's arbejde i ud-
viklingslande med kernebidrag. IUCN modtog i 2014 et toårigt tilsagn på 50 mio. kr. på §
06.34.01.80. Øvrige Miljøbidrag. I 2016 forventes afgivet et toårigt tilsagn på 50 mio. kr.
50. FN's Miljøprogram (UNEP)
UNEP er FN's miljøprogram, som arbejder for at fremme og koordinere internationalt mil-
jøsamarbejde, skabe opmærksomhed om globale miljøspørgsmål samt vurdere og undersøge det
globale miljø. UNEP's aktiviteter finansieres fortrinsvis gennem frivillige bidrag til den globale
miljøfond og i mindre omfang over FN's pålignede budget. Den danske støtte ydes med henblik
på at fremme den danske udviklingspolitik på miljø- og klimaområdet. Danmark har hidtil været
blandt de 10-12 største bidragsydere. I 2013 blev der afgivet et treårigt tilsagn for perioden
2013-2015 på 85 mio. kr. Der planlægges afgivet et nyt tilsagn i 2016 på 90 mio. kr. for perioden
2016-2018. Danmark ønsker med tilsagnet at bidrage til UNEP's arbejde som FN's ledende au-
§ 06.34.01.50. 105
toritet på miljøområdet samt organisationens aktiviteter med at sikre implementering af de nye
globale bæredygtighedsmål under post-2015 dagsordenen, der forventes vedtaget i september
2015.
60. Den Globale Miljøfacilitet (GEF)
Den Globale Miljøfacilitet (GEF) er den centrale finansieringsmekanisme for en række glo-
bale miljø- og klimakonventioner og -aftaler. GEF finansierer de ekstraomkostninger, der er
nødvendige for, at udviklingsprojekter kan medfinansiere indsatser til fremme af det globale miljø
på områder som klima, biodiversitet, internationale farvande, forvaltning af jordressourcer og
kemikalier. Hovedparten af GEF's finansiering gives som gavebistand, mens en mindre del ydes
som lån, aktiekapital og garantiinstrumenter. Der vil under den 6. genopfyldning blive lagt øget
vægt på at inddrage privatsektoren i GEF-projekter, ligesom GEF's nye handlingsplan for lige-
stilling vil blive gennemført. Støtten ydes inden for rammerne af den danske udviklingsbistand
på miljø- og klimaområdet. GEF finansieres fortrinsvis af OECD-donorlande. 6. genopfyldning
blev forhandlet i 2014, hvor Danmark bidrog med 435 mio. kr.
70. Klimapulje
Over Klimapuljen finansieres bidrag til aktiviteter, der bistår udviklingslande med at gen-
nemføre udledningsreduktioner og tilpasse sig klimaforandringer, så de kan forberede sig på
indgåelse og iværksættelse af en ny global klimaaftale. For perioden 2010-2012 udgjorde Kli-
mapuljen det danske bidrag til opstartsfinansiering, jf. Københavnsaftalen fra COP15 i 2009, som
indeholdt tilsagn fra de industrialiserede lande om inden 2020 at mobilisere klimafinansiering i
en størrelsesorden på 100 mia. USD om året (offentlige og private midler). I 2015 var der afsat
samlet 500 mio. kr. inkl. administrationsbidrag og som udgangspunkt henførtes 250 mio. kr. under
den fattigdomsorienterede ramme til klimaindsatser i fattige og sårbare lande og 250 mio. kr.
under den globale ramme til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de hastigt voksende
økonomier blandt udviklingslandene. Fordelingen af midlerne mellem de to rammer er dog alene
retningsgivende.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet havde i 2015 initiativret over halvdelen af midlerne,
mens Udenrigsministeriet havde initiativret over den anden halvdel. Indsatser finansieret under
Klimapuljen komplementerer indsatserne under de øvrige konti for miljø- og klimabistand samt
klimaindsatsen i udviklingsbistanden generelt. Klimapuljen forvaltes som en integreret del af det
danske udviklingssamarbejde. Der er ikke taget stilling til størrelsen af klimapuljen i 2016 lige-
som størrelsen af Klimapuljen i 2017-19 fastsættes i forbindelse med de kommende års finans-
love. Rammerne for udmøntning af puljen i 2016 aftales mellem Statsministeriet, Udenrigsmini-
steriet, Finansministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Kontoen er en rammebevilling.
80. Øvrige bidrag
Over kontoen ydes bidrag til internationale naturressource-, energi- og klimaaktiviteter i
henhold til Danmarks strategiske ramme for naturressourcer, energi og klimaforandringer (2013).
Bevillingens overordnede mål er, at fremme bæredygtig udvikling til fordel for det globale miljø
og klima. Verden står i de kommende årtier overfor en række helt centrale udviklings- og sik-
kerhedsmæssigt forbundne udfordringer, der er forårsaget af den globale befolkningstilvækst, ur-
baniseringen og ikke-bæredygtig produktion og forbrug. Indsatser under bevillingen komple-
menterer indsatser under de øvrige konti for miljø- og klimabistand og administreres som en in-
tegreret del af det danske udviklingssamarbejde. Bidrag over kontoen udgør tilsagn til interna-
tionale organisationer og institutioner, som arbejder med politikudvikling såvel som iværksættelse
af konkrete indsatser i udviklingslande. Der planlægges tilsagn i 2016 på 191 mio. kr. til op-
følgning på FN's nye bæredygtighedsmål med fokus fremme af energieffektivitet og vedvarende
energi, bæredygtig vandressourceforvaltning og fødevaresikkerhed i udviklingslande gennem of-
fentlige-private partnerskaber. Her indgår pålignede bidrag til UNFCCC (Kyoto Protokollen) og
UNCCD (Ørkenkonventionen) samt 10 mio. kr. i 2016 til aktiviteter i forbindelse med Global
106 § 06.34.01.80.
Green Growth Forum (3GF). 3GF's målsætning er at understøtte og demonstrere, hvordan bedre
samarbejde mellem virksomheder, investorer og offentlige institutioner kan bidrage til at realisere
det langsigtede potentiale for global grøn vækst, herunder i udviklingslandene. Løn, tjenesterejser
og øvrige driftsudgifter for 3GF-sekretariatet finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
Kontoen er en rammebevilling.
90. Ozonfonden
Over kontoen afholdes udgifter til finansiering af det danske bidrag til Ozonfonde, en multi-
lateral fond som støtter udviklingslandenes udfasning af ozonnedbrydende stoffer i overensstem-
melse med Montreal-Protokollens bestemmelser. Denne protokol forpligter parterne til at udfase
produktion og forbrug af de ozonnedbrydende stoffer. Fondens midler administreres af FN's
miljøprogram (UNEP). Gennemførelsen af de konkrete projekter foretages af Verdensbanken,
FN's Udviklingsprogram (UNDP), UNEP og FN's program for industriel udvikling (UNIDO).
Størrelsen af fondens midler fastsættes løbende for perioder af tre år. Fonden finansieres af de
industrialiserede lande med en byrdefordeling beregnet på grundlag af FN's bidragsskala. Der blev
i 2015 givet et treårigt bidrag på ca. 23 mio. kr.
§ 06.34.01.90. 107
06.35. Forsknings- og oplysningsvirksomhed
Dette aktivitetsområde omfatter den del af udviklingsbistanden, der anvendes til forsknings-
og oplysningsvirksomhed.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
06.35.01. Forskning og oplysning i Danmark mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes udgifter til forskningssamarbejde med inddragelse af
danske partnere, evaluering af udviklingssamarbejdet, afholdelse af seminarer, kurser og konfe-
rencer inden for udviklingssamarbejdet, oplysningsvirksomhed og kulturelt samarbejde.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 381,9 236,7 361,0 383,8 364,8 228,7 228,7
10. Projekter i Danmark
Udgift ................................................... 107,5 -0,1 20,0 155,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 107,5 -0,1 20,0 155,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
11. Forskningsvirksomhed
Udgift ................................................... 93,7 147,3 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 95,1 147,3 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,4 - - - - - -
13. Oplysningsvirksomhed
Udgift ................................................... 40,1 48,0 70,0 60,0 60,0 60,0 60,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 40,1 48,0 70,0 60,0 60,0 60,0 60,0
14. Kulturelt samarbejde (CKU)
Udgift ................................................... 110,0 - 85,0 - 130,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 110,0 - 85,0 - 130,0 - -
15. Udredningsvirksomhed
Udgift ................................................... 7,2 6,5 - 2,8 8,8 2,7 2,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 7,2 6,5 - 2,8 8,8 2,7 2,7
17. Seminarer, kurser, konferencer
mv.
Udgift ................................................... 5,9 15,0 30,0 10,0 10,0 10,0 10,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,9 15,0 30,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5. Over § 06.35.01.13. Oplysningsvirksomhed er der adgang til at
anvende op til 3 pct. af den del af bevillingen der vedrører Danidas
Oplysningsbevilling til afholdelse af honorarer til oplysningsud-
valgets medlemmer.
108 § 06.35.01.
18. Evaluering
Udgift ................................................... 17,5 20,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 17,5 20,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,9
I alt .................................................................................................................................. 1,9
10. Projekter i Danmark
Formålet med kontoen er at fremme forudsætningerne for, at universiteter i udvalgte priori-
tetslande kan gennemføre forskning på højt niveau. Gennem langvarige partnerskaber med danske
institutioner ydes støtte til universiteternes forskningsmiljø og forskningsprocesser bl.a. gennem
etablering af ph.d.-skoler, støtte til biblioteker, laboratorier, IT-systemer og forskningsforvaltning.
Det første toårige tilsagn til initiativet 'Building Stronger Universities' (BSU) blev givet i
2011. I 2013 blev der afgivet et nyt tilsagn til programmets anden fase på 100 mio. kr. Det
planlægges i 2016 at afgive et treårigt tilsagn til en tredje fase på i alt 135 mio. kr. I 2012 blev
der igangsat et initiativ til at finansiere masterstudier gennem universitetsophold i Danmark for
30 studerende fra de samme lande, som indgår i BSU. Tilsagnet var på 20 mio. kr., og et nyt
toårigt tilsagn på 20 mio. kr. planlægges afgivet i 2016.
Udenrigsministeriet har indgået aftaler med de involverede universiteter i prioritetslandene,
og hvert af disse universiteter har indgået en samarbejdsaftale med et konsortium af danske uni-
versiteter og andre institutioner. Den daglige administration af såvel BSU som andre forsknings-
bevillinger er udlagt til Danida Fellowship Centre (DFC), mens det overordnede politiske og
strategiske ansvar for bevillingerne varetages af Udenrigsministeriet.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
11. Forskningsvirksomhed
Formålet med kontoen er at støtte forskningssamarbejdsprojekter mellem institutioner i prio-
ritetslandene og i Danmark med det formål at skabe ny viden, som kan afhjælpe udviklingspro-
blemer. Tilskud ydes til projekter, der kombinerer forskning med kapacitetsopbygning i priori-
tetslandene. Midlerne søges i konkurrence efter opslag af temaer af særlig relevans for udvik-
lingsproblemstillinger og det danske udviklingssamarbejde.
En del af midlerne gives til syddrevne projekter, hvor institutioner i udvalgte prioritetslande
tager initiativ til ansøgningen og vælger de danske samarbejdspartnere, mens en anden del af
midlerne gives til norddrevne projekter, hvor danske institutioner tager initiativ og inviterer
samarbejdspartnere fra syd. Der planlægges indgået tilsagn på 135 mio. kr. i 2015 med henblik
på bevillinger på ca. 10 mio. kr. til hvert af i alt 13-14 forskningsprojekter.
Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (FFU) er udpeget af
handels- og udviklingsministeren til at bistå med rådgivning om uddeling af midlerne til syd- og
norddrevne projekter. FFU's sammensætning er godkendt af bestyrelsen for Danmarks Innova-
tionsfond, der også godkender opslag og indstillinger fra FFU. Bevillinger til de indstillede pro-
jekter tiltrædes af handels- og udviklingsministeren i henhold til gældende bevillingsregler for
udviklingssamarbejdet. Af bevillingen dækkes udgifter til FFU og til sagkyndige i prioritetslan-
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Danske Forskningsinstitutter ..................... 20 155
I alt ............................................................ 20 155
§ 06.35.01.11. 109
dene, der bidrager til vurdering af de syddrevne projekter, honorarer til internationalt sagkyndiges
vurderinger af projekterne (peer reviewers), udgifter til annoncering, dialogmøder med forsk-
ningsinstitutioner i Danmark og i prioritetslandene, tværgående analyser og reviews af forsk-
ningsprogrammer samt udgifter til formidlingsaktiviteter.
Den daglige administration af bevillingen er udlagt til Danida Fellowship Centre (DFC).
Tilskud til Danida Fellowship Centerets driftsbudget finansieres over denne konto. Det overord-
nede politiske og strategiske ansvar for forskningsbevillingerne varetages af Udenrigsministeriet.
13. Oplysningsvirksomhed
Over kontoen ydes tilskud til aktiviteter under Danidas Oplysningsbevilling, Danidas Rejse-
stipendieordning og Danidas egen oplysningsvirksomhed. Endvidere afholdes udgifter til redak-
tion af Danidas magasin, Udvikling. Bevillingen har til formål at fremme kendskabet til udvik-
lingslandenes udfordringer og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklings-
samarbejde. Rejsestipendieordningen støtter rejser til eller fra et udviklingsland, der efterfølgende
resulterer i en eller flere oplysningsaktiviteter. Over kontoen finansieres desuden en særlig indsats
over for undervisningssektoren både i forhold til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Desuden
vil oplysning i relation til FN's nye globale bæredygtighedsmål fremover være et særligt fokus-
område.
Danidas Oplysningsudvalg, der er nedsat i henhold til § 6 i lov nr. 555 af 18. juni 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde, forestår sammen med Udenrigsministeriet fordeling af mid-
lerne under Danidas Oplysningsbevilling. Udvalgets medlemmer udpeges af handels- og udvik-
lingsministeren.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
14. Kulturelt samarbejde (CKU)
Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution, som bistår Udenrigsmi-
nisteriet og relevante danske ambassader med systematisk at inddrage kultur i det danske udvik-
lingssamarbejde, herunder at gennemføre udviklingsaktiviteter.
I 2013 blev kulturmidlerne omlagt og samlet under en kulturpulje, som yder tilskud til kul-
turelle aktiviteter i udviklingslandene og kulturelle aktiviteter i Danmark med relation til udvik-
lingslandene, herunder bl.a. images festivalerne, ungdomsprogrammet og kunstpuljen. Midlerne
til aktiviteter i udviklingslandene gennemføres i henhold til 'Danmarks strategi for kultur og ud-
vikling', der blev vedtaget i 2013. Den konkrete udmøntning af aktiviteterne sker på grundlag af
ansøgninger fra ambassaderne og tilrettelægges i et samarbejde med relevante danske ambassader
og civilsamfund i prioritetslande og gennemføres af CKU i samarbejde med kunstnere, foreninger
samt institutioner m.fl. Der ydes støtte til aktiviteter, som har til formål at sikre et frit, levende
og inkluderende kulturliv i udviklingslandene ved at skabe og udbygge platforme for kunstneriske
aktiviteter og udtryk samt at opbygge kapacitet gennem træning i udviklingslandene. Endvidere
afholdes udgifter til centerets drift.
Der indgås treårige resultatkontrakter mellem CKU og Udenrigsministeriet med det formål
at specificere mål og ydelser finansieret af tilskuddene. Nuværende resultatkontrakt udløber i
2015. Den kommende resultatkontrakt vil dække perioden 2016-2018.
I 2015 planlægges afgivet tilsagn til CKU på i alt 85 mio. kr. fordelt med 70 mio. kr. til
kulturpuljen samt 15 mio. kr. til drift, administration og faglig støtte. For yderligere oplysninger
om CKU henvises til www.dccd.dk
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Rejsestipendiater ........................................ 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Danidas egen oplysning............................. 20 20 20 20 20
Danidas Oplysningsbevilling..................... 48,7 38,7 38,7 38,7 38,7
I alt ............................................................ 70 60 60 60 60
110 § 06.35.01.14.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
15. Udredningsvirksomhed
Over kontoen blev ydet tilskud til forskningsvirksomhed af udredningsmæssig karakter, der
gennemførtes med henblik på at styrke kvaliteten af det danske udviklingssamarbejde.
Kontoen er nedlagt i 2015.
17. Seminarer, kurser, konferencer mv.
Over kontoen ydes tilskud til afholdelse af seminarer, kurser, konferencer mv. inden for ud-
viklingssamarbejdsområdet. Ud over tilskud til arrangementernes gennemførelse inklusive trans-
port og overnatning i relation til aktiviteten omfatter bevillingen tillige støtte til rejseudgifter for
NGO'er m.fl. samt udgifter til oversættelse og publicering af dokumenter i relation til udvik-
lingssamarbejdet. Endvidere afholdes over kontoen udgifter i forbindelse med rejser og møder for
Udviklingspolitisk Råd og Bevillingskomiteen samt honorar til eksterne medlemmer af Det Ud-
viklingspolitiske Råd og Bevillingskomiteen. I 2015 planlægges finansieret afholdelse af Women
Delivers konference i Danmark 2016 om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, der
forventes at blive den første store internationale konference efter vedtagelsen af den nye post-
2015 dagsorden.
18. Evaluering
Over kontoen afholdes udgifter til evalueringer af indsatser i udviklingslande med det formål
dels at bidrage til systematisk læring og erfaringsopsamling dels at vurdere, om bistanden har haft
den ønskede effekt. Evalueringerne, der er uafhængige, udføres af danske og udenlandske kon-
sulenter og rådgivende firmaer. Over evalueringsbevillingen afholdes udgifter til forberedelse,
gennemførelse og formidling af evalueringer, herunder nye tiltag ifm. følgeevalueringer af lan-
deprogrammer. Desuden afholdes over bevillingen danske bidrag til evalueringer udført i fælles-
skab med andre organisationer samt tilskud til internationale aktiviteter ifm. erfaringsudveksling
og metodeudvikling vedrørende evaluering.
06.35.02. International udviklingsforskning (Reservationsbev.)
De internationale organisationer støttes med kernebidrag og tilvejebringer forskningsresulta-
ter, udfører rådgivning og gennemfører uddannelse til gavn for udviklingslandene. Forskningsre-
sultaterne er frit tilgængelige og vedrører især landbrug, sundhed, økonomiske og sociale
spørgsmål. Den daglige administration af forskningsbevillingerne er udlagt til Danida Fellowship
Centre (DFC).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 110,0 12,0 10,0 121,0 9,0 1,0 1,0
10. International landbrugsforskning
(CGIAR)
Udgift ................................................... 105,0 - - 105,0 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 105,0 - - 105,0 - - -
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
Kulturpulje ................................................. 70 70
Drift, administration og faglig støtte ........ 15 30
I alt ............................................................ 85 100
§ 06.35.02. 111
11. Anden international udviklings-
forskning
Udgift ................................................... 5,0 12,0 10,0 16,0 9,0 1,0 1,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,0 12,0 10,0 16,0 9,0 1,0 1,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. International landbrugsforskning (CGIAR)
Den Rådgivende Gruppe for International Landbrugsforskning (CGIAR) udfører, gennem de
tilknyttede internationale centre i CGIAR-konsortiet, forskning med fokus på at bekæmpe fattig-
dom og sult, styrke fødevaresikkerheden, forbedre ernærings- og sundhedstilstanden samt øge
landbrugsproduktionen gennem klimatilpasset og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i
udviklingslandene. Den danske støtte gives som treårige tilsagn i form af kernebidrag til den
fælles donorfond i Verdensbanken, CGIAR-fonden, som administrerer midlerne til forsknings-
programmer på tværs af de tilknyttede internationale centre i CGIAR-konsortiet. Det seneste til-
sagn var på 105 mio. kr. for årene 2013-2016. Et nyt treårigt tilsagn på 105 mio. kr. planlægges
afgivet i 2016.
11. Anden international udviklingsforskning
Bidragene under denne konto omfatter en række institutioner, der forsker i samfundsfaglige
emner til gavn for udviklingslandene.
Bevillingerne gives som flerårige aftaler fortrinsvis til regionale institutioner placeret i Afrika
eller til institutioner med omfattende samarbejde med institutioner i Afrika. Kontoen er en ram-
mebevilling. Et samlet tilsagn på 16 mio. kr. planlægges afgivet i 2016.
Kontoen er en rammebevilling
06.36. Multilateral bistand gennem FN mv.
Dette aktivitetsområde omfatter den del af udviklingssamarbejdet, der ydes som Danmarks
bidrag til en række organisationer og programmer primært under FN: UNDP, UN Women,
UNICEF, programmer og organisationer inden for hiv/aids, befolknings-, sundheds-, landbrugs-
og ernæringsområdet samt en række øvrige multilaterale organisationer, hovedsageligt under FN.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
06.36.01. De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) (Reservationsbev.)
UNDP, FN's Udviklingsprogram, er det centrale udviklingsorgan inden for FN-systemet.
Under UNDP henhører FN's ligestillingsenhed (UN Women) samt udgifter til FN-byen i Køben-
havn herunder et højteknologisk lager til UNICEF.
112 § 06.36.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 524,1 615,8 605,4 579,1 579,1 579,1 579,1
10. FN's Udviklingsprogram
(UNDP)
Udgift ................................................... 330,0 345,0 345,0 345,0 345,0 345,0 345,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 330,0 345,0 345,0 345,0 345,0 345,0 345,0
12. FN's ligestillingsenhed (UN Wo-
men)
Udgift ................................................... 65,9 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 65,9 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0
14. FN-byen
Udgift ................................................... 128,2 207,8 197,4 171,1 171,1 171,1 171,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 128,2 207,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 197,4 171,1 171,1 171,1 171,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. FN's Udviklingsprogram (UNDP)
UNDP, FN's Udviklingsprogram, er med sine væsentlige politik- og koordineringsopgaver
en helt central udviklingsaktør, hvis indsats udgør fundamentet for mange andre udviklingsinds-
atser. UNDP's strategiske plan for 2014-2017 fokuserer for det første på inklusiv og effektiv de-
mokratisk regeringsførelse og implementering af retsstatsprincipper; for det andet på støtte til
bæredygtige udviklingsprocesser gennem inddragelse af 2015-målene i nationale strategier og
politikker; og for det tredje på opbygning af modstandskraft i nationale institutioner og strukturer
samt konfliktforebyggelse og genopbygning i kriseramte lande. Den danske organisationsstrategi
fra 2014 for samarbejdet med UNDP understøtter dette strategiske fokus og lægger vægt på an-
tikorruption og risikohåndtering, samt på styrket effektivitet og resultatorientering.
Konfliktforebyggelse og genopbygning udgør en stadig voksende opgave for UNDP, som her
har en komparativ fordel, fordi organisationen ofte er blandt de få eksterne aktører med permanent
tilstedeværelse i de berørte lande og tæt kontakt til centrale myndigheder. Derved kan UNDP
agere hurtigt i den tidlige fase umiddelbart efter en konflikt og bidrage til koblingen mellem den
fredsbevarende og humanitære indsats og den længerevarende indsats for at skabe bæredygtig
udvikling. UNDP spiller endvidere en nøglerolle i udviklingen af post-2015 udviklingsdagsorde-
nen. Derudover varetager UNDP koordineringen af FN-systemets samlede bistand på landeniveau,
hvor UNDP med sin strategiske plan fik styrket sit mandat for en mere effektiv udførelse af ko-
ordinationsopgaverne med henblik på at sikre sammenhængen i FN-indsatsen. Der planlægges
tilsagn til UNDP i 2015 på 330 mio. kr. i kernebidrag og 15 mio. kr. til en innovationsfacilitet
mhp. at understøtte UNDP's evne til at udvikle nye strategiske og innovative indsatser. I 2016
forventes afsat 330 mio. kr. i kernebidrag samt 15 mio. kr. til innovationsfaciliteten. Beløbene
vil blive udbetalt samlet. Med et forventet bidrag på 345 mio. kr. i 2016 er Danmark blandt de
største donorer, hvilket giver mulighed for en fortsat stor dansk indflydelse på UNDP's arbejde
og signalerer høj grad af overensstemmelse mellem organisationens arbejde og danske udvik-
lingspolitiske prioriteter.
§ 06.36.01.12. 113
12. FN's ligestillingsenhed (UN Women)
Som led i reformeringen af FN's operationelle aktiviteter oprettedes FN's nye ligestillingsen-
hed UN Women i juni 2010 med henblik på at samle og styrke den hidtil relativt fragmenterede
håndtering af kvinde- og kønsspørgsmål i FN-systemet. UN Women er resultatet af en sammen-
lægning af de hidtidige fire FN-organer, som arbejdede med køns- og ligestillingsspørgsmål
(UNIFEM, OSAGI, DAW og INSTRAW).
Danmark arbejdede målrettet for etableringen af UN Women, som er en vigtig platform for
styrkelse af det internationale ligestillingsarbejde og indsatser for at fremme kvinders rettigheder.
UN Women har et tre-strenget mandat: i) Normativt dvs. fortalervirksomhed og videreud-
vikling af det internationale normative rammeværk, ii) operationelt gennem policy rådgivning af
regeringer og andre centrale aktører samt iii) mainstreaming og koordination på tværs af FN-sy-
stemet, således at hvert enkelt FN-organ konsekvent og aktivt inddrager og fremmer ligestil-
lingsaspekter overalt, hvor det er relevant. UN Women har allerede sat betydelige fingeraftryk
på håndteringen af ligestillingsdagsordenen på tværs af FN-systemet inklusiv på det normative
område. Organisationen står fortsat over for en betydelig udfordring i forhold til at rejse de
nødvendige midler til at gennemføre organisationens strategiske plan.
I henhold til UN Womens strategiske plan for 2014-2017 fokuserer organisationen på seks
strategiske områder, som er fundamentale for kvinders ligestilling: i) lederskab og deltagelse i
beslutningsprocesser ii) økonomisk empowerment, iii) vold mod kvinder, iv) lederskab og delta-
gelse i indsatser for fred og sikkerhed samt humanitære indsatser, v) regeringsførelse og national
planlægning samt vi) globale ligestillingsnormer.
Med henblik på at styrke UN Womens evne til at udvikle nye strategiske og innovative ind-
satser etableredes i 2014 en innovationsfacilitet, hvortil der i 2016 afsættes 3 mio. kr. Beløbet
vil blive udbetalt sammen med det årlige kernebidrag på 60 mio. kr. Det samlede danske bidrag
i 2016 vil dermed udgøre 63 mio. kr. Placeringen af Danmark blandt de største donorer og aktiv
deltagelse i bestyrelsen giver mulighed for en fortsat stor dansk indflydelse på UN Womens ar-
bejde.
14. FN-byen
FN-organisationerne i København blev i 2013 samlet i en ny FN-by, der er opført med en
kontorbygning på Marmormolen og et højteknologisk lager for UNICEF i Københavns Nordhavn,
som begge lejes af staten og stilles til rådighed for FN-organisationerne som led i Danmarks
samlede bidrag til FN's virke. I 2012 flyttede UNICEF's indkøbsafdeling ind i det nybyggede
lager, hvori også varer fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og fra Sammenslutningen
af Internationale Røde Kors Foreninger (IFRC) indgår. Anden og sidste fase af kontorbygningen
på Marmormolen blev færdiggjort i 2014. Bevillingen dækker primært husleje, drifts-, vedlige-
holdelses- og kommunikationsudgifter og udgifter, der følger af de danske værtskabsforpligtelser
over for organisationerne. Herudover dækker bevillingen forventede udgifter til dækning af flytte-
og etableringsomkostninger for nye internationale organisationer, der måtte vælge at etablere sig
i København. Når lageret er etableret og fuldt indkørt, skal UNICEF bidrage til den årlige drift
af lageret. Bidraget skønnes at være 4 mio. kr. årligt (2010-prisniveau) svarende til den forventede
effektiviseringsgevinst.
I bevillingen indgår de overførte midler på hhv. 10,4 mio. kr. i 2014, de planlagte midler på
henholdsvis 10,1 mio. kr. i 2015, 9,9 mio. kr. i 2016 og 9,7 mio. kr. i 2017 fra § 16. Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse dækkende lejemålet for WHO under § 16.11.51. Medlemskab af
Verdenssundhedsorganisationen, idet Sundhedsministeriet ikke længere er bundet af lejekontrak-
ten vedrørende Scherfigsvej 7, jf. akt. 93 af 25. februar 2010. Bevillingen under § 16. Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse er nedjusteret med tilsvarende beløb.
114 § 06.36.02.
06.36.02. De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF) (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes Danmarks generelle bidrag til UNICEF.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 175,0 290,0 90,0 190,0 190,0 190,0 190,0
10. Generelt bidrag til UNICEF
Udgift ................................................... 175,0 290,0 90,0 190,0 190,0 190,0 190,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 175,0 290,0 90,0 190,0 190,0 190,0 190,0
11. UNICEF's lagerfaciliteter i Kø-
benhavn
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Generelt bidrag til UNICEF
UNICEF, FN's Børnefond, er fortaler for børns rettigheder og bistår udviklingslandene med
at forbedre levevilkårene for børn, unge og kvinder. UNICEF's strategi (2014-2017) har syv pri-
oritetsområder, henholdsvis sundhed; hiv/aids; vand, sanitet og hygiejne; ernæring; uddannelse;
beskyttelse af børn og social inklusion. Derudover er ligestilling og humanitære indsatser tvær-
gående indsatsområder. Organisationen arbejder i alle prioritetsområder ud fra en rettighedsbase-
ret tilgang til udvikling. UNICEF's humanitære arbejde og nødhjælpsarbejde udgør over en tred-
jedel af organisationens samlede aktiviteter. UNICEF er dermed en helt central partner i både det
internationale udviklings- og nødhjælpsarbejde, ikke mindst inden for vigtige områder som vand
og sanitet, ernæring, uddannelse og beskyttelse af børn. Dertil er UNICEF en vigtig spiller i
forhold til dataindsamling. Omkring indsatsen i skrøbelige eller konfliktramte lande har UNICEF
en komparativ fordel, fordi organisationen sammen med UNDP ofte er blandt de få eksterne ak-
tører med permanent tilstedeværelse før, under og efter en eventuel krise. UNICEF kan dermed
agere hurtigt og via sit dobbelte mandat bidrage effektivt til koblingen mellem den humanitære
indsats og den længerevarende indsats for at skabe stabilitet, modstandsdygtighed og bæredygtig
udvikling.
Rammerne for UNICEF's indsatser udstikkes af FN's børnekonvention fra 1989, som stort
set alle verdens lande har tiltrådt, 2015-målene og handlingsplanen fra FN's børnetopmøde i 2002
samt af konventionen om udryddelse af vold mod kvinder.
UNICEF har generelt vist sig at være effektiv i gennemførelsen af sine prioriteter, og orga-
nisationens rettighedsbaserede arbejde og fokus på at nå de mest marginaliserede grupper er i god
overensstemmelse med danske udviklingspolitiske målsætninger og strategier.
Med henblik på at styrke UNICEF's evne til at udvikle nye strategiske og innovative indsatser
etableredes en innovationsfacilitet, hvortil der i 2014 og for 2015 planlægges afsat 10 mio. kr.
Beløbet forventes udbetalt sammen med det årlige kernebidrag på 180 mio. kr. Kernebidraget
planlægges ligeledes i 2016 at udgøre 180 mio. kr., ligesom der planlægges afsat 10 mio. kr. til
innovationsfaciliteten. Det samlede danske bidrag forventes således at udgøre 190 mio. kr. i 2015.
Placeringen af Danmark blandt de største donorer giver mulighed for en fortsat stor dansk ind-
flydelse på UNICEF's arbejde.
§ 06.36.02.11. 115
11. UNICEF's lagerfaciliteter i København
Kontoen er nedlagt fra og med 2013 og udgifter til UNICEF's lagerfaciliteter, der tidligere
fremgik under nærværende konto, er flyttet til § 06.36.01.14. FN-byen.
06.36.03. HIV/AIDS, Befolknings- og sundhedsprogrammer (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes udgifter til Danmarks bidrag til en række internationale
organisationer og civilsamfundsorganisationer inden for hiv/aids samt befolknings- og sundheds-
området. Det drejer sig om FN's Befolkningsfond (UNFPA), Den Internationale Sammenslutning
for Familieplanlægning (IPPF), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN's aids-bekæmpel-
sesprogram (UNAIDS), Den Globale Fond for Bekæmpelse af aids, Tuberkulose og Malaria
(GFATM) m.fl. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde (2012) sætter fokus på seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 565,0 802,0 497,0 672,0 597,0 687,0 687,0
10. FN's Befolkningsfond (UNFPA)
Udgift ................................................... 230,0 342,0 152,0 252,0 252,0 252,0 252,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 230,0 342,0 152,0 252,0 252,0 252,0 252,0
11. Den internationale Sammenslut-
ning for Familieplanlægning
(IPPF) m.fl.
Udgift ................................................... 165,0 110,0 165,0 85,0 165,0 85,0 85,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 165,0 110,0 165,0 85,0 165,0 85,0 85,0
12. Verdenssundhedsorganisationen
WHO's udviklingsaktiviteter
Udgift ................................................... - 60,0 - 60,0 - 60,0 60,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 60,0 - 60,0 - 60,0 60,0
14. FN's Aids-bekæmpelsesprogram
(UNAIDS) m.fl.
Udgift ................................................... - 125,0 15,0 110,0 15,0 125,0 125,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 125,0 15,0 110,0 15,0 125,0 125,0
15. Hiv/aids og øvrige befolknings-
programmer
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,0 - - - - - -
16. Den Globale Fond for Bekæm-
pelse af Aids, Tuberkulose og
Malaria
Udgift ................................................... 145,0 165,0 165,0 165,0 165,0 165,0 165,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 145,0 165,0 165,0 165,0 165,0 165,0 165,0
17. Det globale vaccinationsinitiativ
(GAVI)
Udgift ................................................... 25,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 25,0 - - - - - -
116 § 06.36.03.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. FN's Befolkningsfond (UNFPA)
UNFPA, FN's Befolkningsfond, er FN's centrale organisation for fremme af kvinders seksu-
elle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) og spiller en væsentlig rolle i opbygning af
forståelse for, hvordan kvinders adgang til SRSR har indvirkning på sociale, økonomiske, miljø-
mæssige samt menneskeretlige aspekter af befolkningsudvikling. UNFPA er ansvarlig for op-
følgningen på FN-konferencen om befolkning og udvikling i Kairo i 1994 (ICPD). samt ICPD
Beyond 2014 processen. UNFPA's strategi for 2014-2017 har fokus på unge samt sårbare grup-
pers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Desuden spiller UNFPA en stor og aktiv
rolle på landeniveau i forberedelsen af relevante sektorprogrammer inden for sundhed og uddan-
nelse og bidrager herigennem til en styrket koordinering af udviklingsindsatsen. Organisationens
rettighedsbaserede arbejde er i overensstemmelse med danske udviklingspolitiske målsætninger.
UNFPA forventes i 2016 at modtage240 mio. kr. i kernebidrag. Herudover forventes også
et tilsagn til UNFPA i 2016 på 12 mio. kr. til en innovationsfacilitet med henblik på at styrke
UNFPA's evne til at udvikle nye strategiske og innovative indsatser. Det samlede danske bidrag
i 2016 forventes dermed at udgøre 252 mio. kr. Danmark fastholder derved, som en af de største
donorer til UNFPA, muligheden for stor dansk indflydelse på organisationens arbejde.
11. Den internationale Sammenslutning for Familieplanlægning (IPPF) m.fl.
Over kontoen ydes bl.a. det årlige kernebidrag til IPPF, Den Internationale Sammenslutning
af Foreninger for Familieplanlægning. IPPF er den største internationale NGO inden for fremme
af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). IPPF er paraplyorganisation for mere
end 150 nationale familieplanlægningsorganisationer og har en ledende rolle som global fortaler.
Organisationens aktiviteter koncentrerer sig omkring IPPF's strategiske plan for 2016-2022, der
fokuserer på fremme af unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, bekæmpelse af
hiv/aids, fremme af fri og sikker abort, styrket adgang til prævention og reproduktive sundheds-
ydelser samt fortalervirksomhed både globalt og lokalt. IPPF arbejder ud fra en rettighedstilgang,
hvor respekt for menneskerettigheder, herunder respekt for kvinders ret til ligebehandling, ret til
uddannelse og ret til at være fri for vold, herunder seksuel vold, udgør nøglen til fremskridt inden
for seksuel og reproduktiv sundhed. Organisationen fokuserer på at nå ud til de mest udsatte
grupper, oftest i de fattigste landområder. Danmark lægger sammen med andre ligesindede do-
norer vægt på kapacitetsopbygning af IPPF's medlemsorganisationer på regional- og landeniveau
særligt i forhold til fortalervirksomhed og en vedvarende styrkelse af resultatbaseret ledelse og
rapportering. Danmark har støttet IPPF siden 1991. Bidraget til IPPF har siden 2003 ligget på
40 mio. kr. om året. Der planlægges i 2015 et tilsagn på 80 mio. kr. for perioden 2015-2016.
Udover bidrag til IPPF udmøntes yderligere 85 mio. kr. årligt under denne konto til andre
formål vedr. seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Heraf vil størstedelen årligt blive
allokeret til AmplifyChange, en fælles donor finansieret SRSR fond, der har til formål at støtte
civilsamfundsorganisationers arbejde for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og især ret-
tigheder i udviklingslande gennem fortalervirksomhed og konkrete serviceydelser. I 2016 plan-
lægges afgivet tilsagn på 70 mio. kr. til AmplifyChange. Herudover vil der af de 85 mio. kr. i
2016 blive allokeret støtte til andre strategiske indsatser og aktører inden for seksuel og repro-
duktive sundhed og rettigheder i udviklingslande. Fordelingen vil ske på baggrund af prioriteterne
i strategien for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt Strategi for Dan-
marks udviklingssamarbejde (2012).
§ 06.36.03.12. 117
12. Verdenssundhedsorganisationen WHO's udviklingsaktiviteter
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har til formål at fremme sundhedstilstanden i verden,
herunder i udviklingslandene. Organisationen har haft en central rolle i forhold til opnåelsen af
de sundhedsrelaterede 2015-mål, og vil også have det i forhold til opnåelsen af de nye udviklings-
og bæredygtighedsmål. WHO's funktioner omfatter fastsættelse og fremme af normer og stan-
darder på sundhedsområdet, teknisk rådgivning og kapacitetsopbygning på landeniveau, stimule-
ring af forskning, monitorering af situationen på sundhedsområdet samt i stigende omfang hu-
manitære indsatser. WHO har igangsat en omfattende reformproces med henblik på effektivise-
ring og tilpasning af organisationen til aktuelle globale sundhedsudfordringer. Reformen skal bl.a.
skabe større sammenhæng mellem frivillige bidrag og vedtagne prioriteter. Danmark støtter aktivt
reformbestræbelserne i WHO bl.a. gennem EU-samarbejdet og den bilaterale dialog.
I overensstemmelse med rytmen i WHO's programbudget afgives bidraget til WHO i form
af toårige tilsagn. For perioden 2016-2017 planlægges et tilsagn på 60 mio. kr., som udbetales
med 30 mio. kr. årligt. Det danske bidrag er ikke øremærket.
14. FN's Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.
UNAIDS, FN's aidsbekæmpelsesprogram, er et fælles program for UNDP, UNICEF,
UNDCP, UNFPA, WHO, UNESCO, ILO, UNHCR, WFP, Verdensbanken og UN Women. Pro-
grammets opgave er at lede og koordinere den globale indsats mod hiv/aids og bistå nationale
regeringer i bekæmpelse af epidemien. Den koordinerende rolle skal sikre en bedre samordning
af FN-organisationernes arbejde og de nationale indsatser til bekæmpelse af hiv/aids. UNAIDS
er en dynamisk ledet organisation og har i høj grad medvirket til en bred politisk mobilisering
af indsatsen mod hiv/aids og en mere effektiv anvendelse af midlerne på landeniveau. UNAIDS
har været førende i arbejdet med at drive og videreudvikle den rettighedsbaserede tilgang, og er
dermed i god overensstemmelse med dansk politik og prioriteter. Bestyrelsen vedtager i 2015
en opdateret strategi for perioden 2016-2021, som vil bygge videre på Getting to Zero -strate-
giens tre elementer: forebyggelse, behandling samt bekæmpelse af diskrimination. Det toårige
tilsagn til UNAIDS blev i 2014 forhøjet med 10 mio. kr. til 90 mio. kr. for perioden 2014-2015
med henblik på styrkelse af den rettighedsbaserede tilgang og yderligere promovering af strate-
giske investeringer. For perioden 2016-2017 forventes det toårige tilsagn at udgøre 90 mio. kr.
Tilsagnet udbetales med 45 mio. kr. årligt.
I 2016 planlægges afgivet et toårigt tilsagn på 20 mio. kr. til den centrale civilsamfundsor-
ganisation International Hiv/Aids Alliance (IHAA). IHAA har et tæt samarbejde med UNAIDS
og er ledende i indsatsen for at sikre de mest sårbare gruppers adgang til information og servi-
ceydelser.
Endvidere er bevillingen til forskning i innovative hiv/aids-forebyggelsesmetoder, som tidli-
gere blev budgetteret under § 06.35.02.11. Anden international udviklingsforskning, fra 2014
flyttet til nærværende konto.
16. Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria
Den Globale Fond er et offentligt-privat partnerskab og finansierer indsatser for forebyggelse
og behandling af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Fonden finansierer indkøb af medicin, myg-
genet m.v. og indsatser til styrkelse af nationale sundhedssystemer i udviklingslandene. Fonden
er en finansieringsmekanisme og er ikke direkte til stede på landeniveau. Derimod opererer fon-
den gennem landekoordinationsmekanismer, modtagerorganisationer samt lokale finansierings-
agenter, der fører finansiel kontrol og overvågning af midlernes anvendelse. I fondens første ti
år har der været kanaliseret betydelige midler til bekæmpelsen af de tre sygdomme. I kølvandet
på offentliggørelsen af omfattende korruptionsproblemer i 2011 iværksatte fonden et omfattende
reformprogram, som bl.a. adresserer risikostyring, allokering af ressourcer, investeringer og eva-
lueringer, sekretariatets organisering og ledelse, governance og ressourcemobilisering. Fra dansk
side har der været lagt vægt på, at denne proces også adresserer nogle af de mere generelle ud-
fordringer i fonden i forhold til tættere tilpasning til nationale planer og strategier, samt fokus
på de fattigste lande med den højeste sygdomsbyrde. Fonden vedtog og igangsatte i 2014 en ny
118 § 06.36.03.16.
finansieringsmodel, der tilgodeser disse elementer. Fondens seneste strategi for 2012-2016 har
styrket fokus på at integrere menneskerettighedsaspekter i indsatser og processer.
Fondens fjerde genopfyldningskonference ultimo 2013 viste fornyet opbakning til Fonden fra
donorerne, som samlet gav tilsagn om godt 12 mia. USD for perioden 2014-2016, svarende til
en stigning i forhold til den seneste genopfyldning på 30 pct. I 2014 blev det årlige danske bidrag
til fonden øget med 20 mio. kr. til i alt 165 mio. kr. med henblik på fortsat styrkelse af målrettede
og strategiske investeringer til bekæmpelse af de tre sygdomme. Dette niveau forventes fastholdt
i 2016 med et planlagt tilsagn på 165 mio. kr.
17. Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)
Som led i fokusering og effektivisering af udviklingsbistanden blev det i 2012 besluttet at
udfase støtten til GAVI. Dermed var bidraget på 25 mio. kr. i 2013 det sidste danske bidrag.
06.36.04. FN-programmer for landbrugsudvikling (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes Danmarks bidrag til det internationale udviklingssamar-
bejde på landbrugs-, fødevare- og ernæringsområdet. Det drejer sig om bidrag til den Internatio-
nale Landbrugsudviklingsfond (IFAD).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - 100,0 - - 100,0 100,0
10. FN's Verdensfødevareprogram
(WFP)
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,0 - - - - - -
11. FN's Landbrugsudviklingsfond
(IFAD)
Udgift ................................................... - - 100,0 - - 100,0 100,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 100,0 - - 100,0 100,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. FN's Verdensfødevareprogram (WFP)
Kernebidraget til organisationen for de kommende år er omlagt, således at hele bidraget tilgår
organisationens nødhjælpsindsatser, og er dermed opført under § 06.39.01.13. Humanitær føde-
varebistand (WFP).
11. FN's Landbrugsudviklingsfond (IFAD)
Formålet med Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) er at bekæmpe fø-
devareusikkerhed og fattigdom på landet, især gennem forbedring af småbønders produktions-
vilkår og organisering. IFAD har status af en FN-særorganisation, og yder lån på gunstige vilkår
samt i begrænset omfang gavebistand til programmer og projekter i udviklingslandene. IFAD har
gennem sit fokus på småbønder spillet en vigtig en rolle i forhold til opnåelse af 2015-målet om
halvering af sult og ekstrem fattigdom, og vil tilsvarende spille en vigtig rolle i et fremtidigt mål
om afskaffelse af sult og ekstrem fattigdom. IFAD's virke er i god tråd med Strategi for Danmarks
§ 06.36.04.11. 119
udviklingssamarbejde (2012), særligt prioritetsområdet grøn vækst, grundet IFAD's fokus på
landbrugsudvikling, fødevaresikkerhed, værdikædeudvikling og jobskabelse.
IFAD støtter et bredt spektrum af aktiviteter inden for landbrugssektoren i udviklingslandene.
Et overordnet mål er at afprøve og udrulle innovative investeringsmuligheder for smålandbrug i
større skala. Et andet hovedmål er at bidrage til udvikling af værdikæder for at fjerne hindringer
for vækst og beskæftigelse i fattige landområder. IFAD er også i stigende grad en aktør i forhold
til klimatilpasning af smålandbrug. IFAD's primære indsatsområde er Afrika syd for Sahara, og
omkring 40 pct. af fondens portefølje tilfalder skrøbelige stater. Inddragelse af kvinder, unge og
oprindelige folk har en fremtrædende plads i IFAD's aktiviteter. Lederudvikling af unge og
kvinder på landet, kapacitetsudvikling af småbønders organisationer og træning af kvindelige
barfodsjurister i jordretsspørgsmål udgør eksempler på IFAD's rettighedsbaserede tilgang. IFAD
har endvidere gjort fremskridt i forhold til effektivitetsmål og ligestillingsbudgettering. En række
eksterne evalueringer bekræfter billedet af en organisation i fremdrift, hvilket ligeledes er doku-
menteret i den danske multilaterale analyse 2013.
Som følge af IFAD's relevans, effektivitet og resultatopnåelse i felten planlægges der i 2015
afgivet tilsagn til IFAD's 10. genopfyldning om 100 mio. kr. for perioden 2016-2018.
06.36.05. Globale Miljøprogrammer (Reservationsbev.)
Af denne hovedkonto blev tidligere afholdt Danmarks bidrag til globale miljøfaciliteter, her-
under Den Globale Miljøfacilitet (GEF) og FN's Miljøprogram (UNEP) samt bidrag til andre in-
ternationale organisationer inden for området miljø og bæredygtighed og klimaforbedrende initi-
ativer. Aktiviteterne under hovedkontoen er fra og med 2008 flyttet til § 06.34.01. Miljø- og
klimabistand med henblik på at skabe større overblik over den danske miljø- og klimaindsats.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,3 - - - - -
12. Øvrige miljøbidrag
Udgift ................................................... - -0,3 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - -0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
06.36.06. FN's øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag (Re-
servationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes Danmarks bidrag til FN's øvrige udviklingsprogrammer
bl.a. FN's organisation for Industriel Udvikling (UNIDO), FN's arbejdsorganisation ILO og FN's
kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC). Herudover afholdes bl.a. udgifter til multilaterale
rådgivere, OECD-DAC udviklingsrelaterede bidrag samt Danmarks tilskud til multilaterale akti-
viteter vedrørende handel og udvikling.
120 § 06.36.06.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 167,4 297,5 136,7 427,9 313,9 404,9 404,9
10. FN's organisation for industriel
udvikling (UNIDO)
Udgift ................................................... 6,4 5,3 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 6,4 5,3 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
13. FN's arbejdsorganisation (ILO)
Udgift ................................................... -3,4 65,0 - 50,0 - 40,0 40,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -3,4 65,0 - 50,0 - 40,0 40,0
14. FN's organisation for uddannel-
se, forskning, kultur og kommu-
nikation (UNESCO)
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
16. Multilaterale rådgivere
Udgift ................................................... 83,4 95,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 83,4 95,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
19. FN-forbundet i Danmark
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,8 1,8 1,8 - - - -
20. Støtte til aktiviteter inden for
handel og udvikling
Udgift ................................................... 18,0 47,0 - 53,0 35,0 38,0 38,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 18,0 47,0 - 53,0 35,0 38,0 38,0
21. FN's Fredsbevarende operationer
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
23. OECD-DAC udviklingsrelateret
bidrag
Udgift ................................................... 5,0 1,7 8,0 - 5,0 3,0 3,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,0 1,7 8,0 - 5,0 3,0 3,0
24. Diverse multilaterale bidrag
Udgift ................................................... 41,2 76,5 16,0 214,0 163,0 213,0 213,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 41,2 76,5 16,0 214,0 163,0 213,0 213,0
25. FN's kontor for Narkotika og
Kriminalitet (UNODC)
Udgift ................................................... 15,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 15,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
§ 06.36.06.10. 121
10. FN's organisation for industriel udvikling (UNIDO)
FN's organisation for industriel udvikling (UNIDO), har til formål at fremme industriudvik-
lingen i udviklingslandene, i første række gennem overordnet rådgivning og institutionel kapaci-
tetsopbygning. Omfattet af organisationens mandat er privatsektordrevet vækst samt udvikling i
landområder gennem frigørelse af kvinders økonomiske potentiale og ligestilling. UNIDO har
som den eneste FN-organisation mandat til at fremme bæredygtig industriel udvikling i udvik-
lingslandene. Der planlægges afgivet tilsagn på 5,9 mio. kr. i 2016 til UNIDO.
13. FN's arbejdsorganisation (ILO)
ILO, FN's arbejdsorganisation, har til formål at fremme beskæftigelse, at udvikle og forbedre
foranstaltninger til social beskyttelse, at fremme social dialog og trepartssamarbejde samt at
fremme og realisere de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Sidstnævnte sker gennem vedta-
gelse af internationale konventioner og anbefalinger, der bl.a. fastsætter minimumskrav vedrø-
rende løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår og social sikkerhed. ILO's konkrete bistandsaktiviteter er
koncentreret om støtte til disse områder. ILO har med sin strategi for Decent Work (anstændigt
arbejde) øget fokus på at fremme fundamentale principper og rettigheder på arbejdet, herunder
de såkaldte kernekonventioner om forbud mod tvangsarbejde, foreningsfrihed, retten til at orga-
nisere sig og føre kollektive forhandlinger, forbud mod diskrimination og de værste former for
børnearbejde.
Det danske bidrag ydes til ILO's særlige fond for udviklingssamarbejde. Dette arbejde er bl.a.
baseret på en rettighedsbaseret tilgang, som reflekteres i ILO's konventioner og standarder på
området. Der planlægges et toårigt tilsagn til ILO på 50 mio. kr. for perioden 2016-17. Tilsagnet
udbetales med 25 mio. kr. årligt.
14. FN's organisation for uddannelse, forskning, kultur og kommunikation (UNESCO)
Der blev i 2012 givet et toårigt bidrag til UNESCO på 20 mio. kr., jf. akt. 74 af 27. april
2012. Som led i ønsket om effektivisering og fokusering af udviklingsbistanden forventes der ikke
afgivet yderligere dansk bidrag til UNESCO.
16. Multilaterale rådgivere
Det multilaterale rådgiverprogram gennemføres fortrinsvis med FN-systemet, EU og Ver-
densbanken og omfatter et større juniorrådgiverprogram, seniorrådgivere samt Special Assistants.
De pågældende ansættes som altovervejende hovedregel af de internationale organisationer.
Juniorrådgiverprogrammet giver de udsendte international arbejdserfaring, herunder fra ar-
bejde i udviklingslande, med henblik på evt. senere ansættelse i både internationale og nationale
udviklingsorganisationer og virksomheder. Seniorrådgiverne placeres i stillinger, som det ud fra
danske udviklingspolitiske prioriteter skønnes væsentligt at varetage. Special Assistants udsendes
gennem UNDP til Office of the UN Resident Coordinator med henblik på at styrke koordine-
ringsindsatsen lokalt.
19. FN-forbundet i Danmark
Bidraget til FN-forbundet er fra og med 2016 overflyttet til § 06.11.15. Ikke lovbundne til-
skud til internationale formål og institutioner.
20. Støtte til aktiviteter inden for handel og udvikling
Over kontoen afholdes udgifterne til det danske Aid for Trade initiativ. Initiativet er en
konsolidering af de danske bidrag til multilaterale aktiviteter vedr. handel og udvikling. Formålet
er, gennem bl.a. tilpasning til handelslettelse og handelsliberalisering samt fremme af grøn handel
, at styrke udviklingslandes evne og kapacitet til at udnytte eksisterende og nye markedsadgange
med henblik på gennem handel at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og derved bidrage
til at reducere fattigdom. Under hensyntagen til danske udviklingspolitiske prioriteter ydes der
flerårige tilskud til udvalgte organisationer og programmer, samt til enkeltstående aktiviteter inden
for området. På baggrund af en overgangsstrategi for 2014-15 udarbejdes i 2015 en ny flerårig
122 § 06.36.06.20.
strategi på området, som forventes at ville fokusere indsatsen på tre samarbejdspartnere, fremfor
tidligere på fem. Dermed forventes i 2016 afgivet støtte til International Trade Center (ITC), In-
ternational Centre for Trade and Sustainable Development (ICTSD) og Enhanced Integrated
Framework (EIF) på samlet 53 mio. kr.
Kontoen er en rammebevilling.
21. FN's Fredsbevarende operationer
Over kontoen blev til og med 2008 afholdt den del af de pålignede danske bidrag til FN's
fredsbevarende operationer, der medregnes som udviklingsbistand til OECD/DAC. Udgifterne til
de pålignede danske bidrag til FN's fredsbevarende operationer afholdes over § 06.22.01. Freds-
bevarende operationer mv. under de Forenede Nationer. Den andel, som medregnes under ud-
viklingsbistanden, rapporteres fra 2009 som anført i oversigten over den samlede ulandsramme
først i § 06.3. Bistand til udviklingslandene.
23. OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag
OECD's udviklingskomité, DAC, er af central betydning for det internationale udviklings-
samarbejde. DAC spiller en vigtig rolle i forhold til bl.a. udviklingsstatistik og dataindsamling,
definitionen af udviklingsbistand, udviklingsfinansiering og Peer Reviews af DAC-landenes ud-
viklingssamarbejde. Derudover udarbejder DAC større udviklingspolitiske analyser, fælles ret-
ningslinjer, best practices osv. inden for en række udviklingspolitiske områder. Danmark har
gennem de seneste år støttet DAC med frivillige toårige bidrag på 5 mio. kr.
Over kontoen ydes der også bidrag til Danmarks medlemskab af OECD's Udviklingscenter,
hvis formål er at stimulere forskning, kontakt og udveksling af information og ideer mellem in-
dustrialiserede lande og udviklingslande med henblik på at bidrage til økonomisk vækst i udvik-
lingslandene.
MOPAN - Multilateral Organisation Performance Assessment Network. MOPAN etableredes
i 2002, bl.a. på dansk initiativ, som et uformelt netværk mellem donorlande med henblik på at
foretage fælles effektivitetsvurderinger af de vigtigste multilaterale organisationer. MOPAN's ef-
fektivitetsvurderinger medvirker til at fremme de multilaterale organisationers fokus på at opnå
resultater og anvendes af MOPAN-medlemslandene som grundlag for at indgå i et effektivt
multialteralt samarbejde. MOPAN's arbejde blev styrket i 2013 gennem etablering af et fast
MOPAN-sekretariat i OECD-regi. I 2015 planlægges et treårigt dansk bidrag til MOPAN på 3
mio. kr.
24. Diverse multilaterale bidrag
Af kontoen afholdes en række multilaterale bidrag, der ligger inden for de danske udvik-
lingspolitiske prioriteter, og som ikke naturligt henhører under de øvrige multilaterale kontoafsnit.
Kontoen er en rammebevilling.
25. FN's kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC)
UNODC, FN's kontor for narkotikaforebyggelse, har til formål at styrke de internationale
bestræbelser på at bekæmpe narkotikamisbrug og kriminalitet. Indsatsens sigte er at begrænse
udbud af og efterspørgsel efter narkotika, kriminalitetsbekæmpelse, støtte til retssystemer og
lovreformer samt bekæmpelse af det økonomiske grundlag for international terrorisme. Fra dansk
side lægges vægt på at give narkotika- og kriminalitetsbekæmpelse et tværgående sigte ved bl.a.
partnerskab med andre FN-organisationers programmer, f.eks. på sundheds- og uddannelsesom-
rådet.
I 2015 forventes afgivet tilsagn på 5 mio. kr. til UNODC. I 2016 planlægges afgivet tilsagn
på 5 mio. kr.
§ 06.37. 123
06.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU
Dette aktivitetsområde omfatter den multilaterale bistand, der ydes gennem Verdensbank-
gruppen, de regionale banker og fonde for henholdsvis Afrika, Asien og Latinamerika, Danmarks
bidrag til de multilaterale gældslettelsesinitiativer og til EU's Udviklingsfond (EUF) via den Eu-
ropæiske Udviklingsbistand.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
06.37.01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.)
Bistanden gennem Verdensbankgruppen omfatter Danmarks bidrag til Verdensbanken
(IBRD) og en række hertil knyttede institutioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 786,6 898,7 1.075,0 1.085,0 1.032,0 993,0 993,0
Indtægtsbevilling ......................................... 2,7 1,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
10. Verdensbanken (IBRD)
Udgift ................................................... - - 25,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 25,0 - - - -
11. Den internationale Udviklings-
sammenslutning (IDA)
Udgift ................................................... 411,3 411,3 615,0 665,0 622,0 573,0 573,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 411,3 -411,3 615,0 665,0 622,0 573,0 573,0
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 822,6 - - - - -
12. Den Internationale Valutafond
(IMF)
Udgift ................................................... 50,0 121,8 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 50,0 121,8 - - - - -
13. Den internationale finansierings-
institution (IFC)
Udgift ................................................... 25,0 25,0 25,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 25,0 25,0 25,0 - - - -
14. Bistand til Mellemøsten gennem
IBRD
Udgift ................................................... -0,7 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,7 - - - - - -
15. Special Action Account
Udgift ................................................... 1,0 0,5 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,5 - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. -0,5 0,5 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Eventuelle merindtægter under § 06.37.01.15. Special Action Account
vil kunne genanvendes til at forhøje udgiftsbevillingen. Tilsvarende vil
mindre indtægter betyde en nedsættelse af udgiftsbevillingen.
124 § 06.37.01.
Indtægt ................................................ 2,7 1,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
55. Statslige udlån, afgang .................. 2,7 1,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
17. Verdensbankens globale facilitet
for katastrofeforebyggelse
Udgift ................................................... 10,0 20,0 10,0 20,0 10,0 20,0 20,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 10,0 20,0 10,0 20,0 10,0 20,0 20,0
18. Global Partnership for Education
(GPE)
Udgift ................................................... 290,0 320,0 400,0 400,0 400,0 400,0 400,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 290,0 320,0 400,0 400,0 400,0 400,0 400,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Verdensbanken (IBRD)
IBRD, Verdensbanken, blev oprettet i 1945 og har 188 medlemslande. IBRD har en aktie-
kapital på 190 mia. USD hvoraf Danmarks andel udgør 0,76 pct. Verdensbankens formål er at
bidrage til økonomisk og social fremgang i låntagerlandene med fattigdomsbekæmpelse og in-
klusiv vækst på bæredygtigt grundlag som overordnede mål. Verdensbanken betragtes som en
central organisation i bestræbelserne på at nå 2015-målene.
Kontoen er en rammebevilling.
11. Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)
Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA) blev oprettet i 1960 som en fond under
Verdensbanken. IDA yder gavebistand og lån uden eller med meget lav rente til de fattigste ud-
viklingslande med en løbetid på 25-40 år og en afdragsfri periode på 10 år. Gavebistand ydes til
lande, som befinder sig i en svag politisk og økonomisk situation, der ikke tillader ny låneopta-
gelse. Gavebistanden udgør for indeværende ca. 15 pct. af IDA's støtte. Lånebistand ydes til
lande, hvis økonomiske situation er tilstrækkelig robust til at kunne håndtere ny låneoptagelse.
Midlerne stilles til rådighed for IDA af donorlandene ved periodiske genopfyldninger af fonden.
Danmark har, siden IDA's etablering i 1960, bidraget med 1,4 pct. af de samlede indbetalte do-
normidler. Det overordnede tema for den seneste genopfyldning, IDA17, er maksimering af ud-
viklingsresultater . Der er hertil valgt fire særlige temaer: 1) ligestilling, 2) klima og 3) skrøbelige
stater, der alle videreføres fra IDA16, mens 4) inklusiv vækst er blevet tilføjet som et nyt tema,
bl.a. efter dansk ønske og forarbejde. De udviklingspolitiske prioriteter for IDA17 flugter således
særdeles godt med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger. Der vil samlet være 282,5 mia.
kr. til rådighed under IDA17. I 2014 blev der indgået et forpligtigende tilsagn om dansk deltagelse
med en samlet bevilling på op til 2.165,6 mio. kr., som skal udbetales over en seksårig periode
(2015-2020). Danmarks bidrag til IDA17 udgør 1,09 pct. af de samlede forventede indbetalinger
til IDA17, hvilket svarer til Danmarks bidragsandel under IDA16. Omkostninger forbundet med
IDA's deltagelse i HIPC-initiativet og afvikling af restancer, som tidligere blev finansieret over
§ 06.37.03.14. Multilaterale gældslettelsesinitiativer, finansieres fra 2012 over nærværende konto.
Kontoen er en rammebevilling.
§ 06.37.01.12. 125
12. Den Internationale Valutafond (IMF)
Over kontoen finansieres bidrag til den Internationale Valutafonds (IMF's) Fond for Fattig-
domsreduktion og Vækst (PRGT), der afløste den eksisterende PRGF i forbindelse med en om-
fattende reform i 2009 af IMF's instrumenter for lavtforrentede udlån til lavindkomstlandene. Som
led i 2009-reformen besluttedes det at lade provenu fra salg af en del af guldreserverne i Valu-
tafonden tilflyde PRGT. Det seneste guldsalg indbragte 6,85 mia. SDR (Særlige Trækningsret-
tigheder - SDR), ca. 59 mia. kr. IMF's bestyrelse vedtog den 24. februar 2012, at 0,7 mia. SDR,
ca. 6,1 mia. kr., heraf tilflyder PRGT. Danmark bidrog i 2013 med et beløb på 47 mio. kr. (5,6
mio. SDR), hvilket svarer til Danmarks kvoteandel. Pga. øget efterspørgsel fra særligt små og
skrøbelige økonomier som følge af den økonomiske og finansielle krise vedtog IMF's bestyrelse
i september 2012 at anvende yderligere 1,75 mia. SDR, ca. 15 mia. kr., af overskuddet fra guld-
salget til subsidiebidrag til PRGT. Danmark bidrog hertil med 50,0 mio. kr. i 2013 og 121,8 mio.
kr. i 2014 svarende til Danmarks kvoteandel af de 1,75 mia. SDR.
Kontoen er en rammebevilling.
13. Den internationale finansieringsinstitution (IFC)
Den Internationale Finansieringsinstitution, IFC, er den førende multilaterale organisation
inden for privatsektorudvikling og den vigtigste internationale aktør, når det handler om at placere
Afrika i den globale økonomi. Der blev i 2010 indgået et strategisk partnerskab med IFC med
særlig fokus på skrøbelige stater i Afrika, grøn vækst og ligestilling. Dette partnerskab under-
støtter de fire strategiske prioritetsområder i Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde (2012).
Derfor planlægges der i 2015 et tilsagn på 25 mio. kr. til IFC.
15. Special Action Account
Danmark bidrog via EU i 1978 til et særligt bistandsprogram til fordel for de fattigste ud-
viklingslande, der, ramt af energikrisen og svigtende ressourcer, havde et særligt behov for hjælp
og bistand på fordelagtige vilkår. Midlerne blev anvendt til udlån, og bevillingen udgør tilbage-
betalinger på Danmarks andel af de ydede lån. Lån ydet til højt forgældede lande under HIPC-
initiativet vil blive eftergivet, efterhånden som de pågældende lande opfylder kravene hertil.
17. Verdensbankens globale facilitet for katastrofeforebyggelse
Verdensbankens Globale Facilitet for Katastrofeforebyggelse og Genopbygning (GFDRR)
har til formål at styrke integration af aktiviteter for katastrofeforebyggelse i udviklingsbistanden
med fokus på de fattigste højrisikolande samt hurtig genopbygning efter katastrofer. Faciliteten
støtter indarbejdelsen af katastrofeforebyggelse og klimatilpasning i nationale planlægningsin-
strumenter, særligt hvad angår fattigdomsbekæmpelse. I 2015 forventes afgivet et toårigt tilsagn
på 10 mio. kr. til GFDRR's indsats til støtte for hurtig genopbygning. I 2016 planlægges et toårigt
tilsagn på 20 mio. kr. til GFDRR's indsats til fordel for integration af katastrofeforebyggelse i
den generelle bistand.
18. Global Partnership for Education (GPE)
Global Partnership for Education (GPE) er et globalt partnerskab etableret i 2002 med det
formål at bidrage til at sikre retten til kvalitetsuddannelse for alle børn, herunder i partnerskab
og via koordinerede indsatser at fjerne kønsbetingede forskelle i uddannelsen, sikre uddannelse
for de mest marginaliserede samt øge indsatsen for uddannelse specielt i skrøbelige stater.
Støtten under denne konto vedrører GPE's støtte til udvikling og gennemførelse af omfattende
og effektive nationale uddannelsessektorplaner i udviklingslandene, herunder at sikre kapacitets-
opbygning lokalt i uddannelsessektoren. Bidraget til GPE forventes i 2015 at udgøre 400 mio.
kr. Med henblik på at sikre et fortsat fokus på global uddannelses afgørende betydning for bæ-
redygtig udvikling planlægges i 2016 et bidrag på 400 mio. kr. til støtte af kvalitetsuddannelse
gennem GPE.
126 § 06.37.02.
06.37.02. Regionale udviklingsbanker (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes udgifter til aktieindskud i de regionale udviklingsbanker
for Afrika, Asien og Latinamerika.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,8 -0,1 - - - - -
10. Den afrikanske Udviklingsbank
(AfDB)
Udgift ................................................... - -0,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - -0,1 - - - - -
11. Den asiatiske Udviklingsbank
(AsDB)
Udgift ................................................... -0,8 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,8 - - - - - -
12. Den interamerikanske Udvik-
lingsbank (IDB)
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)
Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB) blev etableret i 1963 og har 80 medlemslande.
AfDB's formål er at bidrage til økonomisk og social fremgang i afrikanske lande med fattig-
domsbekæmpelse som overordnet mål.
Danmarks andel af bankens aktiekapital udgør 1,13 pct. Efter en krise i midten af 1990'erne
har AfDB gennemført finansielle og organisatoriske reformer samt i 2013 vedtaget en ny 10-
årsstrategi, der har styrket bankens relevans og effektivitet samt skabt forbedringer af resultaterne
på landeniveau. Banken fremstår i dag i højere grad som en moderne udviklingsinstitution, der
yder et vigtigt bidrag til Afrikas udvikling. Danmark deltog i 2010 i en generel kapitaludvidelse
af Den afrikanske Udviklingsbank med 261,4 mio. kr. fordelt over tre år og planlægger at deltage
i en mindre kapitaludvidelse i 2015 i forbindelse med Sydsudans medlemskab af banken med et
dansk bidrag på 6 mio. kr.
Kontoen er en rammebevilling.
11. Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB)
Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB) blev oprettet i 1966 og har 67 medlemslande. AsDB's
formål er at bidrage til økonomisk og social fremgang i udviklingslandene gennem fattigdoms-
bekæmpelse herunder fremme af bæredygtig vækst, social udvikling og god regeringsførelse.
Danmarks andel af AsDB's aktiekapital udgør 0,34 pct. I lyset af den økonomiske krise blev der
i 2010 foretaget en kapitaludvidelse af AsDB på 200 pct., den femte kapitaludvidelse siden ud-
viklingsbankens oprettelse. Danmark deltog i kapitaludvidelsen med et bidrag på ca. 70 mio. kr.
i 2010.
Kontoen er en rammebevilling
§ 06.37.02.12. 127
12. Den interamerikanske Udviklingsbank (IDB)
Den Inter-Amerikanske Udviklingsbank (IDB) blev oprettet i 1959 og har 48 medlemslande.
Danmark har været medlem siden 1976. IDB's formål er at bidrage til økonomisk og social
fremgang i Latinamerika og Caribien gennem fattigdomsbekæmpelse og fremme af bæredygtig
vækst, social udvikling samt god regeringsførelse. Danmarks andel af IDB's aktiekapital udgør
0,17 pct. Danmark deltog i 2011 i IDB's 9. og seneste kapitaludvidelse med et engangsbidrag på
ca. 16 mio. kr., som blev udmøntet i 2012. En tiende kapitaludvidelse er betinget af afslutningen
på den niende, og de indledende faser af en tiende kapitaludvidelse kan således tidligst påbe-
gyndes i 2015.
Kontoen er en rammebevilling.
06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde (Re-
servationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes Danmarks bidrag til de særlige udviklingsfonde, der er
knyttet til de under § 06.37.02. Regionale Udviklingsbanker nævnte udviklingsbanker. Under
hovedkontoen afholdes endvidere Danmarks bidrag til Den Nordiske Udviklingsfond (NDF) og
til dele af de multilaterale gældslettelsesinitiativer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 546,4 176,2 325,0 519,5 324,0 330,0 330,0
10. Den afrikanske Udviklingsfond
(AfDF)
Udgift ................................................... 280,0 47,0 180,0 403,0 200,0 200,0 200,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 280,0 47,0 180,0 403,0 200,0 200,0 200,0
11. Den asiatiske Udviklingsfond
(AsDF)
Udgift ................................................... 133,2 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 133,2 - - - - - -
13. Den nordiske Udviklingsfond
(NDF)
Udgift ................................................... 36,3 36,4 37,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 36,3 36,4 37,0 - - - -
14. Multilaterale gældslettelsesinitia-
tiver
Udgift ................................................... 96,8 92,9 108,0 116,5 124,0 130,0 130,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 96,8 92,9 108,0 116,5 124,0 130,0 130,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
128 § 06.37.03.10.
10. Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)
Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF) er oprettet under Den afrikanske Udviklingsbank
(AfDB) og har til formål at yde lån på lempelige vilkår samt gavebistand til fondens afrikanske
medlemslande. Der blev i 2014 afgivet tilsagn på 630 mio. kr. (fordelt over tre år 2014-2016) som
led i den 13. genopfyldning, hvilket svarer til en dansk bidragsandel på 1,9 pct.
Kontoen er en rammebevilling
11. Den asiatiske Udviklingsfond (AsDF)
Den asiatiske Udviklingsfond (AsDF) blev oprettet i 1974 under Den asiatiske Udviklings-
bank og har til formål at yde gavebistand og lån på lempelige vilkår til de fattigste lande i Asien.
Fonden baserer sin bistand på kontante bidrag fra medlemslandene ved genopfyldninger hvert
fjerde år samt tilbagebetalinger. Der blev i 2013 afgivet et dansk tilsagn på ca. 133 mio. kr. som
led i genopfyldningen for 2013-2016, hvilket svarer til ca. 0,43 pct. af den samlede genopfyld-
ning. Den asiatiske Udviklingsbank er i en række internationale undersøgelser blevet vurderet som
værende en af de mest effektive udviklingsorganisationer, der i høj grad baserer sig på modta-
gerlandenes egne prioriteringer og administrative systemer. Fonden er bankens bløde vindue, der
er særlig målrettet de fattigste lande i regionen. Der gives stor prioritet til at hjælpe lande ramt
af konflikt, herunder et fortsat stort engagement i Afghanistan. I marts 2015 blev det besluttet at
sammenlægge Den Asiatiske Udviklingsfonds kapital med Den Asiatiske Udviklingsbanks ordi-
nære kapital, for herved at øge de samlede låneressourcer og sikre fortsatte midler til AsDF.
Sammenlægningen træder i kraft januar 2017.
Kontoen er en rammebevilling.
13. Den nordiske Udviklingsfond (NDF)
Den nordiske Udviklingsfond (NDF) blev oprettet i 1988 af de fem nordiske lande som led
i det nordiske bistandssamarbejde. Fonden havde igennem lånebistand på koncessionelle vilkår
oprindeligt til formål at fremme den økonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene. Dan-
mark besluttede i 2005 ikke at deltage i den femte genopfyldning af NDF. I 2009 besluttede
Nordisk Ministerråd at videreføre fonden som en klimafond under et nyt mandat, hvor tilbage-
betalinger fra tidligere lånefinansiering anvendes til gavefinansiering til klimaprojekter fortrinsvis
med multilaterale udviklingsbanker som implementerende organisationer. Den sidste indbetaling
til NDF forventes foretaget i 2015 på 4,9 mio. euro (ca. 37 mio. kr.) og vedrørte de danske for-
pligtelser i forbindelse med fjerde genopfyldning af NDF (NDF IV). Der er ikke planlagt yder-
ligere indbetalinger til NDF.
Kontoen er en rammebevilling.
14. Multilaterale gældslettelsesinitiativer
Formålet med eftergivelse af udviklingslandes gæld til de internationale finansielle institu-
tioner er at skabe en bæredygtig gældssituation i de mest forgældede og fattige udviklingslande.
Bevillingen anvendes til at støtte det multilaterale gældsinitiativ MDRI (Multilateral Debt Relief
Initiative) og de multilaterale aftaler om afskaffelse af de fattige udviklingslandes eventuelle re-
stancer til de internationale finansielle institutioner. Gældslettelse under HIPC (Heavily Indebted
Poor Countries), der blev vedtaget i 1996 og senere udvidet i 1999, har ikke været tilstrækkelig
til at sikre en bæredygtig gældssituation i de mest forgældede udviklingslande. Derfor lanceredes
i 2006 det multilaterale gældsinitiativ MDRI, hvilket betyder, at de udviklingslande, der afslutter
gældslettelsesprocessen under HIPC, får eftergivet hele deres gæld til Verdensbanken, Den afri-
kanske Udviklingsbank og IMF. For at kompensere udviklingsbankerne for gældseftergivelsen
skal der indbetales donorbidrag til Verdensbanken frem til 2044 og til Den afrikanske Udvik-
lingsbank frem til 2054. Omkostninger forbundet med IDA's (den internationale Udviklingssam-
menslutnings) deltagelse i HIPC-initiativet og afvikling af restancer finansieres fra og med 2012
over § 06.37.01.11. Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA).
Kontoen er en rammebevilling.
§ 06.37.04. 129
06.37.04. Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)
Af denne hovedkonto afholdes Danmarks bidrag til EU's udviklingsbistand via Den Euro-
pæiske Udviklingsfond (EUF). Herudover bærer Danmark sin traktatmæssige andel af den EU-
bistand, der finansieres af EU's almindelige budget. Den samlede bistand gennem EU indgår i
opgørelsen af Danmarks samlede udviklingsbistand.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 479,7 485,7 545,0 545,0 545,0 545,0 545,0
Indtægtsbevilling ......................................... 3,4 1,0 2,2 2,3 0,4 - -
10. Den Europæiske Udviklingsfond
(EUF)
Udgift ................................................... 479,7 485,7 545,0 545,0 545,0 545,0 545,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 479,7 485,7 545,0 545,0 545,0 545,0 545,0
11. EU-lån til Tyrkiet
Indtægt ................................................ 3,4 1,0 2,2 2,3 0,4 - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 3,4 1,0 2,2 2,3 0,4 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) finansierer EU's udviklingssamarbejde med de ud-
viklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der er omfattet af Cotonou-aftalen og med de
oversøiske lande og territorier, der er associeret med EU. EUF finansieres ved direkte bidrag fra
medlemslandene og ikke over EU's almindelige budget. Udgifterne til EUF indbudgetteres på
udbetalingstidspunktet.
11. EU-lån til Tyrkiet
Kontoen vedrører tilbagebetalinger af tidligere ydede EU-lån til Tyrkiet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.7.2 Der vil for § 06.37.04.10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) være
mulighed for at videreføre mer- eller mindreforbrug til de efterfølgende
finansår.
BV 2.10.2 Eventuelle merindtægter under § 06.37.04.11. EU-lån til Tyrkiet vil
kunne genanvendes til at forhøje udgiftsbevillingen. Tilsvarende vil
mindre indtægter betyde en nedsættelse af udgiftsbevillingen.
130 § 06.38.
06.38. Multilateral bistand til øvrige indsatser
Dette aktivitetsområde omfattede til og med 2007 den del af den multilaterale udviklingsbi-
stand, der ikke naturligt hørte under de øvrige multilaterale aktivitetsområder. Med henblik på
fokusering og øget sammenhæng i den danske multilaterale bistand blev de hidtidige indsatser
under aktivitetsområdet fra 2008 lagt ind under eller sammen med andre konti på andre aktivi-
tetsområder. Aktivitetsområdet er således nedlagt fra og med 2008.
06.38.01. Multilateral regional- og genopbygningsbistand (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto blev tidligere afholdt Danmarks bidrag til genopbygningsbistand
via internationale organisationer. Underkontiene er nedlagt og aktiviteterne lagt sammen med
andre konti.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,8 - - - - - -
10. Multilateral regionalbistand
Udgift ................................................... -2,8 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -2,8 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
06.38.02. Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto blev tidligere afholdt udgifter til konfliktforebyggende initiativer.
Underkontiene er nedlagt og aktiviteterne er overført til andet aktivitetsområde enten som selv-
stændige underkonti eller lagt sammen med andre konti.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -8,9 - - - - - -
11. Bidrag til konfliktforebyggelse
gennem multilaterale organisa-
tioner
Udgift ................................................... -8,9 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -8,9 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
§ 06.38.03. 131
06.38.03. Diverse multilaterale bidrag (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdtes tidligere diverse multilaterale bidrag, der ikke henhører
naturligt under de øvrige multilaterale konti. Underkontiene er nedlagt og aktiviteterne er overført
til andet aktivitetsområde enten som selvstændige underkonti eller lagt sammen med andre konti.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Diverse multilaterale bidrag
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
06.39. Humanitær bistand
Dette aktivitetsområde omfatter Danmarks deltagelse i det internationale humanitære arbejde
og omfatter både generelle bidrag til en række internationale organisationer og bidrag til af-
hjælpning af humanitære behov, herunder bistand til flygtninge, internt fordrevne og berørte lo-
kalsamfund, som følge af naturkatastrofer, konflikter og langvarige kriser. Anvendelsen af mid-
lerne følger principperne i Strategien for Danmarks Humanitære Indsats 2010-2015.
Målgruppen er de mest sårbare og udsatte befolkningsgrupper, herunder flygtninge og internt
fordrevne. I strategien lægges der vægt på, at Danmark skal leve op til de internationalt godkendte
principper for at være en god humanitær donor, bl.a. ved at fastholde og aktivt understøtte de
humanitære principper vedrørende medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed,
ved at styrke partnerskaber og ved at prioritere hurtighed, effektivitet og koordination i den hu-
manitære bistand højt. Nærområdeindsatser indgår som et væsentligt element i den samlede hu-
manitære bistand.
Løn, tjenesterejser og øvrige driftsudgifter til udsendte og lokalt ansatte på rådgivende en-
heder finansieres over § 06.32.04.15. Rådgivende enheder.
06.39.01. Generelle bidrag til internationale humanitære organisationer (Reserva-
tionsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes Danmarks generelle bidrag til internationale organisatio-
ner, der udfører humanitære indsatser i udviklingslandene til fordel for lokalbefolkningen, internt
fordrevne og flygtninge samt til FN's Centrale Humanitære Fond (CERF).
132 § 06.39.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 615,0 610,0 640,0 610,0 640,0 610,0 610,0
10. FN's Flygtningehøjkommissariat
(UNHCR)
Udgift ................................................... 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0 160,0
11. FN's organisation for Palæstinaf-
lygtninge (UNRWA)
Udgift ................................................... 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0
12. FN's Humanitære Koordinations-
kontor (OCHA)
Udgift ................................................... 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0
13. Humanitær fødevarebistand
(WFP)
Udgift ................................................... 185,0 210,0 210,0 210,0 210,0 210,0 210,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 185,0 210,0 210,0 210,0 210,0 210,0 210,0
14. Den internationale Røde Kors
Komite (ICRC)
Udgift ................................................... 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
15. FN's Højkommissariat for Men-
neskerettigheder (OHCHR)
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
16. FN's Humanitære Fond (CERF)
Udgift ................................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
17. FN's organisation for mineryd-
ning (UNMAS)
Udgift ................................................... 30,0 - 30,0 - 30,0 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 30,0 - 30,0 - 30,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
§ 06.39.01.10. 133
10. FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)
UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat, har til opgave at yde international beskyttelse til
verdens flygtninge og bistand til fremme af varige løsninger for flygtningene gennem repatriering
til oprindelseslandet, integration i opholdslandet eller genbosættelse i et tredjeland. UNHCR har
en nøglerolle i forbindelse med koordinationen af den internationale humanitære indsats i en
række store kriser med mange flygtninge og internt fordrevne. UNHCR er en vigtig aktør i de
igangværende reformer af det internationale humanitære system og har i den sammenhæng styrket
sin indsats for internt fordrevne. UNHCR er endvidere ved at styrke samarbejdet med vigtige
udviklingsaktører som UNDP og Verdensbanken med henblik på at fremme indsatsen for skabelse
af varige løsninger for flygtninge. Bidraget til UNHCR vil bl.a. anvendes til organisationens be-
skyttelsesindsatser i kriser, hvor der ikke modtages tilstrækkelig støtte fra det internationale
samfund. Det årlige danske kernebidrag til UNHCR forventes at udgøre 160 mio. kr.
11. FN's organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
UNRWA, FN's Organisation for Palæstinaflygtninge, har siden 1950 ydet bistand til palæ-
stinensiske flygtninge i Jordan, Syrien og Libanon samt i Gaza og på Vestbredden. Der er i dag
godt 5 mio. registrerede flygtninge i regionen. Danmarks bidrag går til UNRWA's generelle fond,
der finansierer organisationens kerneydelser på undervisnings-, sundheds-, social- og beskæfti-
gelsesområdet. Udover at støtte UNRWA's kerneydelser har Danmark introduceret et perfor-
mancebaseret monitoreringssystem med henblik på at fremme en mere fokuseret og forpligtende
dialog mellem UNRWA og donorerne om de organisatoriske reformer, som skal styrke organi-
sationens effektivitet, særligt på det finansielle område. Der planlægges i 2016 afgivet tilsagn på
90 mio. kr. i kernebidrag til UNRWA.
12. FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA)
OCHA, FN's Humanitære Koordinationskontor, har til formål at sikre koordinationen af hu-
manitær bistand i forbindelse med natur- og menneskeskabte nødsituationer samt at fremme ka-
tastrofeforebyggelse. OCHA administrerer endvidere FN's Centrale Humanitære Fond (CERF)
og er ansvarlig for udarbejdelse og udsendelse af FN-appeller. OCHA forestår desuden politi-
kudvikling på det humanitære område for FN's generalsekretær og varetager rollen som fortaler
i humanitære spørgsmål, især i forhold til FN's sikkerhedsråd. OCHA's aktiviteter finansieres kun
i begrænset omfang over FN's generelle budget. OCHA har de seneste år fået en stadig vigtigere
rolle i at styrke det humanitære system og får i takt med gennemførelsen af reformer pålagt stadig
flere opgaver med henblik på at sikre øget effektivitet i de humanitære indsatser. Danmark er
med et årligt bidrag på 30 mio. kr. blandt OCHA's 10 største donorer, og det er dermed muligt
at fastholde og udbygge den danske indflydelse på OCHA's arbejde.
13. Humanitær fødevarebistand (WFP)
FN's Fødevareprograms (WFP) primære formål er at yde fødevarebistand i katastrofesituatio-
ner til sårbare befolkningsgrupper, herunder flygtninge og internt fordrevne. Organisationens an-
det mål er at bekæmpe fattigdom og sult. Hovedparten af modtagerne er kvinder og børn. WFP
er en af verdens største humanitære organisationer. Over 80 pct. af WFP's ressourcer går til
nødhjælp, hvilket har bidraget til 2015-målet om halvering af sult, som er afgørende for at opnå
fremskridt inden for uddannelse, ligestilling og børne- og mødredødelighed. WFP anvender i
stigende grad kontanter og fødevarekuponer samt opkøb af lokalt og regionalt producerede fø-
devarer, hvilket fremmer modtagerlandenes fødevareproduktion og mindsker skævvridning af
lokale fødevaremarkeder. WFP fungerer som FN's medkoordinator for fødevaresikkerhed i hu-
manitære katastrofer og som koordinator for logistik og telekommunikation på vegne af det hu-
manitære samfund i verdens kriseramte brændpunkter. Her bidrager WFP til hurtig og effektiv
udbringning af nødhjælp. WFP er endvidere hovedaktør i reformarbejdet inden for det globale
humanitære system, som har til formål at forbedre samarbejdet i større kriser og katastrofer.
Bidraget til WFP's nødhjælpsindsatser er et kernebidrag, der ydes dels til akut nødhjælp i
katastrofesituationer, dels til længerevarende nødhjælpsindsatser fokuseret på opbygning af
134 § 06.39.01.13.
modstandskraft i overgangen fra nødhjælp til genopbygning. Den danske organisationsstrategi for
samarbejdet med WFP skærper fokusset på organisationens humanitære mandat, og vil i 2016
støtte nyskabelser inden for fødevarebistanden.
Der er en høj grad af overensstemmelse mellem WFP's arbejde og Strategi for Danmarks
udviklingssamarbejde (2012), især indenfor prioritetsområdet stabilitet og beskyttelse samt den
danske humanitære strategi. WFP er en central partner i gennemførelsen af den danske humani-
tære strategi og anvender en rettighedsbaseret tilgang særligt i forhold til ligestilling og beskyt-
telse af sårbare grupper. WFP har været meget aktiv i implementeringen af de humanitære re-
former. Organisationen, og hele det humanitære system, udfordres af et stigende antal alvorlige
og sammenfaldende kriser. Det danske bidrag i 2016 til WFP forventes bibeholdt på i alt 210
mio. kr. Dermed fastholder Danmark sin plads blandt de fire største donorer af ikke-øremærkede
bidrag med mulighed for fortsat stor dansk indflydelse på WFP.
14. Den internationale Røde Kors Komite (ICRC)
Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) yder beskyttelse og humanitær bistand til ofre
for væbnede konflikter. ICRC's indsatser retter sig mod sårede, krigsfanger, civile internerede,
politiske fanger, flygtninge og internt fordrevne samt indbyggere i besatte og krigsramte områder.
Nødhjælp, herunder medicinsk og kirurgisk behandling, indgår i væsentligt omfang i ICRC's ak-
tiviteter. Det årlige danske kernebidrag til ICRC forventes at udgøre 20 mio. kr.
15. FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR)
Bidrag til OHCHR er fra 2010 finansieret over § 06.32.08.70. Demokrati og Menneskeret-
tigheder.
16. FN's Humanitære Fond (CERF)
FN's Humanitære Fond (CERF) blev oprettet i 2006 med henblik på at gøre FN-systemet i
stand til at reagere hurtigere i akutte humanitære kriser, samt til at yde bistand til kriser, som er
kronisk underfinansierede. Hidtidige evalueringer af CERF bekræfter, at fonden er velfungerende
og har bidraget til at sikre flere ressourcer samt bedre koordination og prioritering i de humani-
tære indsatser. FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA) administrerer fonden, som ude-
lukkende finansieres af frivillige bidrag. Det danske bidrag støtter i overensstemmelse med den
humanitære strategi aktivt op om FN's centrale og koordinerende rolle mht. at skabe en sam-
menhængende international indsats i humanitære kriser. Danmark planlægger med et årligt bidrag
på 100 mio. kr. at være af de største bidragsydere til fonden.
17. FN's organisation for minerydning (UNMAS)
FN's organisation for minerydning (UNMAS) er FN's hovedaktør og koordinator på mine-
rydningsområdet. Bidraget til UNMAS ydes som et generelt bidrag til Voluntary Trust Fund for
Assistance in Mine Action (VTF). Midlerne herfra kanaliseres videre til konkrete minerelaterede
projekter, som FN-organisationer, kommercielle aktører samt lokale og internationale civilsam-
fundsorganisationer er ansvarlige for at implementere. Der planlægges i 2015 et toårigt tilsagn
på 30 mio. kr.
06.39.02. Humanitære bidrag til akutte og langvarige kriser (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Over hovedkontoen blev der tidligere afholdt bidrag til akutte og langvarige kriser gennem
internationale og nationale organisationer, fælles humanitære fonde, særlige indsatser til fordel
for flygtninge i nærområder samt til Danmarks internationale humanitære beredskab (IHB) og til
styrkelse af civilt beredskab vedrørende freds- og stabiliseringsindsatser.
Som led i omstrukturering af den humanitære bistand blev kontoen nedlagt i 2013 og udgif-
terne afholdes under § 06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser.
§ 06.39.02. 135
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -11,2 -8,3 - - - - -
10. Humanitære bidrag
Udgift ................................................... -10,0 -3,7 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -10,0 -3,7 - - - - -
11. Civile beredskaber og akutte
hum. indsatser
Udgift ................................................... - -0,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - -0,1 - - - - -
12. Bistand til flygtninge og internt
fordrevne i nærområder
Udgift ................................................... -0,7 -4,6 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,7 -4,6 - - - - -
13. Nødhjælpspuljer
Udgift ................................................... -0,5 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -0,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Humanitære bidrag
Over kontoen blev der tidligere ydet humanitære bidrag i forbindelse med akutte og langva-
rige humanitære kriser. Som led i omstrukturering af den humanitære bistand blev kontoen ned-
lagt i 2013 og udgifterne afholdes under § 06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og
langvarige kriser.
11. Civile beredskaber og akutte hum. indsatser
Over kontoen blev der tidligere afholdt udgifter til civile beredskaber og nødhjælpspuljer.
Som led i omstrukturering af den humanitære bistand blev kontoen nedlagt i 2013 og udgifterne
afholdes under § 06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser.
12. Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder
Over kontoen blev der tidligere afholdt udgifter til indsatser i flygtninge i nærområder og
internt fordrevne. Som led i omstrukturering af den humanitære bistand blev kontoen nedlagt i
2013 og udgifterne afholdes under § 06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og lang-
varige kriser.
136 § 06.39.02.13.
13. Nødhjælpspuljer
Over kontoen blev der tidligere afholdt udgifter til finansiering af humanitære nødhjælps-
puljer. Som led i omstrukturering af den humanitære bistand blev kontoen nedlagt i 2013 og
udgifterne afholdes under § 06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser.
06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Under denne hovedkonto afholdes, i overensstemmelse med Strategi for Danmarks Humani-
tære Indsats 2010-2015, bidrag til akutte og langvarige kriser gennem nationale og internationale
organisationer og institutioner samt fælles humanitære fonde. Det drejer sig om såvel menne-
skeskabte som naturskabte kriser, herunder klimarelaterede katastrofer, hvor en international
indsats er påkrævet til fordel for sårbare grupper i berørte områder.
Danmark vil inden for rammerne af den samlede humanitære indsats give særlig prioritet til
indsatser for flygtninge og internt fordrevne i nærområder samt til at hjælpe lande, der har mod-
taget store flygtningestrømme. Indsatserne rettes mod to gensidigt supplerende mål: i) øget ad-
gang til beskyttelse og forbedrede levebetingelser for flygtninge, internt fordrevne og lokalbe-
folkninger i områderne omkring kriser samt støtte til varige løsninger for flygtninge og fordrevne
og ii) aktiviteter, som støtter modtagerlande med en styrket flygtninge- og migrationshåndtering.
Endvidere indgår i begrænset omfang elementer, som fremmer udviklingsmæssige aspekter af
migration. Der er fokus på en række kriser i Afrika, ligesom der er betydelig støtte til flygtnin-
gekriserne i og omkring Syrien, Irak og Afghanistan.
Bidragene udmøntes gennem strategiske partnerskabsaftaler med udvalgte danske og inter-
nationale humanitære organisationer samt gennem enkeltprojekter i forbindelse med akutte og
langvarige humanitære kriser og til generel styrkelse af den humanitære bistandseffektivitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.477,8 1.631,0 1.135,0 1.165,0 1.135,0 1.165,0 1.165,0
10. Strategiske Partnerskaber og
Nødhjælpspuljer
Udgift ................................................... 629,0 644,0 644,0 644,0 644,0 644,0 644,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 629,0 644,0 644,0 644,0 644,0 644,0 644,0
11. Øvrige bidrag til akutte og lang-
varige kriser
Udgift ................................................... 848,8 987,0 491,0 521,0 491,0 521,0 521,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 848,8 987,0 491,0 521,0 491,0 521,0 521,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
§ 06.39.03.10. 137
10. Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer
I overensstemmelse med Strategi for Danmarks Humanitære Indsats 2010-2015 har Uden-
rigsministeriet siden 2010 gradvist indgået flerårige partnerskabsaftaler med humanitære partnere,
herunder FN-organisationer og private hjælpeorganisationer. Formålet med aftalerne er at give
partnerne bedre finansieringsmæssig forudsigelighed og større fleksibilitet i planlægningen til
gengæld for, at de leverer og dokumenterer resultater i forhold til prioriteterne i Danmarks hu-
manitære strategi. Aftalerne er genstand for regelmæssig dialog og løbende kvalitetssikring, hvor
der særligt fokuseres på organisationernes generelle kapacitet mht. såvel administration som
planlægning og gennemførelse af humanitære indsatser.
Under partnerskabsaftalerne afsættes midler til indsatser i et mindre antal prioriterede, lang-
varige humanitære kriser samt i begrænset omfang til organisationernes bidrag til videreudvikling
af strategier, metoder og kapaciteter på det humanitære område. Målet er generelt at bidrage til
styrket beskyttelse og forbedrede levevilkår for sårbare grupper, genopbygning af konflikt- eller
katastroferamte samfund samt varige løsninger for flygtninge, internt fordrevne og berørte lokal-
samfund.
Derudover omfatter partnerskabsaftalerne med de danske humanitære organisationer og FN's
Flygtningehøjkommissariat fleksible midler til akutte indsatser, som sætter dem i stand til at
reagere hurtigt og effektivt i forbindelse med naturkatastrofer, konflikter og andre akutte huma-
nitære kriser. Det skal som hovedregel være en respons på en konkret international eller national
appel om hjælp, og midlerne kan bl.a. anvendes til udsendelse af eksperter, indkøb og forsendelse
af varer og udstyr, indsatser baseret på kuponer eller kontanter, finansielle eller mandskabsmæs-
sige bidrag til appeller og hjælp til tidlig genopbygning efter katastrofer eller kriser. Udsendelse
af eksperter kan også ske med henblik på en generel styrkelse af responskapaciteten hos centrale
internationale partnere (herunder FN, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og det In-
ternationale Røde Kors Forbunds (IFRC) internationale netværk) samt til deltagelse i koordination
af humanitær bistand. De fleksible midler kan i begrænset omfang anvendes til forberedelse af
fremtidige katastrofeindsatser, eksempelvis gennem opbygning af beredskabslagre.
Rammerne for den enkelte organisations anvendelse af midler under partnerskabsaftalen
fastlægges gennem årlige forhandlinger på baggrund af organisationens resultatberetning, samt
strategi og plan for det kommende år.
Der er indgået partnerskabsaftaler med Adventist Development and Relief Agency, Danmark
(ADRA), Caritas Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Græn-
ser, Mission Øst, Red Barnet, Røde Kors i Danmark samt FN's Flygtningehøjkommissariat
(UNHCR), FN's Børnefond (UNICEF) og FN's Befolkningsfond (UNFPA).
Adventist Development and Relief Agency, Danmark (ADRA) har som mål at bekæmpe fat-
tigdom og social uretfærdighed ved at uddanne mennesker i sundhed og hygiejne samt ved at
forbedre adgangen til uddannelse og fødevarer. Organisationen er en del af og arbejder gennem
det internationale ADRA-netværk.
Caritas Danmark har som mål at bidrage til at mindske lidelse og sikre en værdig tilværelse
for kriseramte befolkninger gennem støtte, der er baseret på lokale kræfter, inddrager målgruppen
som medbestemmende og leveres så hurtigt som muligt. Derudover understøttes lokale initiativer,
der kan styrke udsatte befolkningers modstandsdygtighed over for eksisterende og fremtidige
kriser, såvel natur- som menneskeskabte. Inden for rammerne af partnerskabsaftalen fokuseres
bl.a. på bistand til flygtninge og berørte lokalsamfund.
Dansk Flygtningehjælp arbejder med alle aspekter af flygtningesagen med det overordnede
mål at hjælpe med at skabe varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne. Arbejdet omfatter
hele spektret, fra nødhjælp i akutte flygtningekriser over bistand til at flygtninge og internt for-
drevne kan vende hjem, til bæredygtig reintegration og genopbygning. Indsatsen omfatter endvi-
dere rydning af miner og ueksploderet ammunition samt reduktion af væbnet vold. Organisationen
er til stede i mere end tredive lande og udsender derudover eksperter til flere FN-organisationer
såsom FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA), FN's Børnefond (UNICEF), FN's Flygt-
ningehøjkommissariat (UNHCR) og FN's Fødevareprogram (WFP).
138 § 06.39.03.10.
Folkekirkens Nødhjælp er en kirkelig og folkelig hjælpeorganisation med baggrund i den
danske Folkekirke. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med akut nødhjælp, langsigtet udviklingsar-
bejde og information om fattigdommens og nødens årsager i Afrika, Asien, Latinamerika, Mel-
lemøsten og Centralasien. Folkekirkens Nødhjælp arbejder multilateralt gennem alliancen Action
by Churches Together og i partnerskab med lokale kirkelige foreninger og folkelige organisatio-
ner, der ofte står for selve indsatsen i humanitære kriser med faglig og finansiel støtte fra Fol-
kekirkens Nødhjælp.
Læger Uden Grænser har som mål at yde medicinsk nødhjælp til de befolkningsgrupper, som
er mest udsatte i forbindelse med naturkatastrofer, krige, konflikter, epidemier, sygdomme, hun-
gersnød og fattigdom. Organisationen arbejder endvidere i udstrakt grad med fortalervirksomhed
med afsæt i de humanitære principper. Partnerskabsaftalen omfatter bl.a. konkrete langsigtede
indsatser samt udsendelse af medicinsk personel mv. i forbindelse med akutte og langvarige hu-
manitære kriser.
Mission Øst har som mål at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til
at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet
udviklingshjælp. Indsatserne fokuserer særligt på at afhjælpe behov i lokalsamfund, primært inden
for udvikling af landområder og inden for handicapområdet. Bidraget til Mission Øst vil først og
fremmest omfatte organisationens aktiviteter i Afghanistan, hvor den gennem mange år har været
en partner under Danmarks samlede indsats. Organisationen opererer i øvrigt også i en række
andre kriser, specielt i Asien.
Red Barnet har som mål at bidrage til at forbedre børns levevilkår, rettigheder og muligheder
for at få en opvækst i overensstemmelse med intentionerne i FN's Konvention om Barnets Ret-
tigheder. Dette gøres gennem humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand. Red Barnet
er medlem af den internationale sammenslutning Save the Children, der er en af verdens største
børnerettighedsorganisationer. Partnerskabsaftalen omfatter bl.a. en række konkrete indsatser til
fordel for børn og unge i langvarige humanitære kriser, udsendelse af rådgivere, fortalervirk-
somhed om de humanitære principper samt deltagelse i det humanitære koordinationsarbejde på
uddannelsesområdet.
Dansk Røde Kors har som mål at støtte nationale Røde Kors-selskabers kapacitet til at for-
bedre sårbare menneskers liv og udvikle lokalsamfunds evne til at modstå katastrofer og andre
omvæltninger. Dette sker ved at arbejde i længerevarende partnerskaber primært inden for kata-
strofeforebyggelse og sundhed samt i nogen udstrækning psyko-social bistand til flygtninge og
internt fordrevne. Røde Kors spiller også en væsentlig rolle i akutte kriser gennem udsendelse
af eksperter og særlige udrykningsenheder. Derudover kanaliserer Røde Kors i Danmark midler
til den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) nødhjælpsindsats i akutte og langvarige huma-
nitære kriser.
FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har til formål at sikre flygtninge, internt fordrevne
og statsløse beskyttelse samt at finde varige løsninger på deres problemer. Organisationen har
gennem mange år været blandt Danmarks vigtigste humanitære partnere. Denne status er blevet
yderligere underbygget gennem indgåelse af en strategisk partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen
supplerer det danske kernebidrag til UNHCR og er i særlig grad fokuseret på indsatser til fremme
af varige løsninger i langvarige flygtningekriser men indeholder også en fleksibel nødhjælpspulje.
FN's Børnefond (UNICEF) har som mål at bistå udviklingslandene med at forbedre levevil-
kårene for børn, unge og kvinder. Det humanitære arbejde udgør over en tredjedel af organisa-
tionens samlede aktiviteter, og UNICEF er dermed en helt central aktør i det internationale nød-
hjælpsarbejde. Partnerskabsaftalen supplerer det danske kernebidrag til UNICEF med støtte til
indsatsen i et antal langvarige humanitære kriser samt til yderligere styrkelse af organisationens
generelle kapacitet på nødhjælpsområdet.
FN's Befolkningsfond (UNFPA) har på det humanitære område som mål at styrke bidraget til
at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som en integreret del af det internatio-
nale samfunds nødhjælpsrespons. Indsatsen er forankret i en humanitær strategi, som blev ved-
taget i 2012, og som danner afsæt for den strategiske partnerskabsaftale med Danmark. Inden for
§ 06.39.03.10. 139
rammerne af denne ydes støtte til indsatsen i et antal langvarige humanitære kriser samt til
yderligere styrkelse af organisationens generelle kapacitet på området.
I forbindelse med aftalerne om partnerskaber og nødhjælpspuljer med danske private hjæl-
peorganisationer yder Udenrigsministeriet et vederlag til administration i forbindelse med aktivi-
teternes gennemførelse. Vederlaget kan ikke uden forudgående aftale baseret på særlig doku-
mentation for ekstraordinære omkostninger overstige 5 pct. af det samlede bevillingsforbrug. Den
konkrete anvendelse af administrationsbidraget skal ikke særskilt afregnes af organisationen, da
beløbet indgår i organisationens administrationsudgifter i øvrigt.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
11. Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser
Over kontoen ydes humanitære bidrag i forbindelse med akutte og langvarige humanitære
kriser. Det drejer sig om såvel menneskeskabte som naturskabte situationer, herunder klimarela-
terede katastrofer, hvor en international indsats er påkrævet. Sådanne indsatser gennemføres som
regel af velrenommerede private hjælpeorganisationer og internationale organisationer med den
fornødne kapacitet og ekspertise.
Danmark bidrager endvidere til en række fælles landefonde, der er etableret af FN som led
i den humanitære reform. Fondene har til hensigt at øge evnen til en effektiv og prioriteret respons
og er dermed også centrale instrumenter til at forbedre planlægning, koordination og monitorering
af den internationale humanitære bistand.
I begrænset omfang kan kontoen anvendes til aktiviteter, som har til formål at styrke effek-
tiviteten og virkningen af den danske og internationale humanitære indsats samt til forebyggelse
af humanitære katastrofer, herunder gennem opbygning af beredskabskapacitet.
I forbindelse med enkeltprojekter gennemført af danske private hjælpeorganisationer yder
Udenrigsministeriet et vederlag til administration i forbindelse med aktiviteternes gennemførelse.
Vederlaget kan ikke uden forudgående aftale baseret på særlig dokumentation for ekstraordinære
omkostninger overstige 5 pct. af det samlede bevillingsforbrug. Den konkrete anvendelse af ad-
ministrationsbidraget skal ikke særskilt afregnes af organisationen, da beløbet indgår i organisa-
tionens administrationsudgifter i øvrigt
Kontoen er en rammebevilling.
Mio. kr.
2015 2016 2017 2018 2019
ADRA ........................................................ 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5
Caritas Danmark ........................................ 18 18 18 18 18
Dansk Flygtningehjælp.............................. 140 140 140 140 140
Folkekirkens Nødhjælp.............................. 63 63 63 63 63
Læger Uden Grænser................................. 24 24 24 24 24
Mission Øst................................................ 15 15 15 15 15
Red Barnet ................................................ 36 36 36 36 36
Dansk Røde Kors....................................... 115 115 115 115 115
FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) 160,5 160,5 160,5 160,5 160,5
FN's Børnefond (UNICEF) ....................... 40 40 40 40 40
FN's Befolkningsfond (UNFPA)............... 15 15 15 15 15
I alt ............................................................ 644 644 644 644 644
140 § 06.4.
Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats
06.41. Fællesudgifter
Udenrigsministeriet varetager den statslige eksport-, internationaliserings- og investerings-
fremmeindsats, under de overordnede rammevilkår beskrevet i § 06.11.01.30. Eksport- og inve-
steringsfremme mv.
06.41.02. Eksportstipendiater og handelskontorer (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter tilskudsbevillinger afsat med henblik på at forbedre danske virksomheders
mulighed for afsætning på eksportmarkedet samt for adgang til globalt førende innovationsmil-
jøer. Der kan under kontoen afholdes udgifter til eksportstipendiater, handelskontorer, handels-
kontorer med status som generalkonsulater og innovationscentre, analyser og aktiviteter vedrø-
rende internationalisering og globalisering samt andre infrastrukturelle initiativer, herunder eta-
blering af inkubatorfacilitet samt planlægning og gennemførelse af eksportfremmearrangementer.
Over bevillingen kan tillige afholdes udgifter til konsulært arbejde på handelskontorer og lig-
nende.
Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem udenrigstjenestens driftsbevilling og be-
villingen til eksportstipendiater, jf. særlig bevillingsbestemmelse under § 06.11. Udenrigstjenesten
mv.
Over bevillingen afholdes udgifter i Danmark til koordinering af eksportstipendiatfunktionen
og til understøttelse af samarbejdet med de regionale væksthuse. Endvidere kan der afholdes
udgifter til honorarer til Bevillingsudvalget under Danmarks Eksportråd samt til Kong Frederik
den IX Hæderspris.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.14 Af bevillingen kan der foretages mindre udlæg på op til samlet 100.000
kr. pr. debitor i form af udgifter til bl.a. leje af bus, hotelværelser og
køb af flybilletter og lignende ved delegationsbesøg i forbindelse med
erhvervsfremstød, ministerbesøg mv., med henblik på efterfølgende vi-
derefakturering.
BV 2.10.2 Indtægter udover de i finansloven budgetterede, kan anvendes til for-
øgelse af udgiftsbevillingen.
BV 2.3.2 Efter den gældende bekendtgørelse om betaling af tjenestehandlinger i
udenrigstjenesten opkræves der betaling i forbindelse med kommercielle
individuelt løste eksportfremmeopgaver mv. for rekvirenter (virksom-
heder, selvejende institutioner, ministerier og andre offentlige institu-
tioner) og publikationer og lignende, som kan fravige princippet om at
være fuldt omkostningsdækkende.
BV 2.5.1 Udenrigsministeren bemyndiges til som en del af betalingsordningen for
eksportfremme at indgå individuelle aftaler med lokalt ansatte med op-
gaver inden for eksportfremmeområdet, der indebærer, at op til 25 pct.
af den enkelte repræsentations indtjeningsmål kan anvendes direkte som
resultatløn. Der kan endvidere indgås individuelle aftaler om resultatløn
med lokalansatte investeringsfremmemedarbejdere mv.
BV 2.5.2 Af kontoen afholdes udgifter til dækning af stipendiater.
§ 06.41.02. 141
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 60,1 72,9 71,7 70,6 70,6 70,6 70,6
Indtægtsbevilling ......................................... 19,4 26,3 23,3 23,3 23,3 23,3 23,3
10. Eksportstipendiater og handels-
kontorer
Udgift ................................................... 60,1 72,9 71,7 70,6 70,6 70,6 70,6
18. Lønninger / personaleomkostninger - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 47,0 57,9 18,9 17,8 17,8 17,8 17,8
44. Tilskud til personer ....................... 13,1 15,1 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 45,1 45,1 45,1 45,1 45,1
Indtægt ................................................ 19,4 26,3 23,3 23,3 23,3 23,3 23,3
11. Salg af varer .................................. 19,4 26,3 23,3 23,3 23,3 23,3 23,3
Bemærkninger:
ad. 22. Andre ordinære driftsomkostninger: Vedrører udgifter til skattefri tillæg.
ad 44. Tilskud til personer: Vedrører udgifter til skattepligtige grundbeløb.
ad 45. Tilskud til erhverv: Vedrører udgifter til drift af eksportstipendiatkontorerne.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 26,4
I alt .................................................................................................................................. 26,4
10. Eksportstipendiater og handelskontorer
Eksportstipendiatordningen omfatter ca. 20 handelskontorer, inkl. kontorer med status som
generalkonsulat i kommercielle centre over hele verden. Eksportstipendiaterne har primært til
formål at fremme danske virksomheders internationalisering i form af bistand til tilvejebringelse
af markeds- og konkurrenceoplysninger, afsætning, partnersøgning, etablering, sourcing og out-
sourcing samt bidrage til organisationens fortsatte udvikling. De pågældende opgaver bliver
udelukkende løst af handelskontorerne, hvis de kan henføres til Eksportrådets formål, herunder
at opgaveløsningen tilgodeser en klar dansk kommerciel interesse. Eksportstipendiaterne skal
have solid erfaring fra arbejde i det private erhvervsliv og rekrutteres for en tidsbegrænset peri-
ode, der blandt andet afhænger af opnåede resultater. Stipendiaterne modtager under udsendelsen
et stipendium bestående af et skattepligtigt grundbeløb og et skattefrit tillæg, der reguleres for
det lokale omkostningsniveau. Herudover tilbydes eksportstipendiaterne outplacement assistance
ved udløbet af eksportstipendiet.
Ved Eksportrådets etablering besluttedes, at eksportstipendiaternes profil og grundlæggende
operationsbetingelser ikke skulle ændres. Ordningen fastholdes derfor som en egen tilskudsbe-
villing, hvilket sikrer den fleksibilitet og smidighed i ressourceanvendelsen, der gør, at der med
kort varsel kan oprettes og nedlægges handelskontorer på grundlag af markedspotentiale, efter-
spørgslen i dansk erhvervsliv og omkostningseffektivitet.
Som led i Aftale om en vækstpakke af juni 2014 kan der under kontoen forvaltes et 2-årigt
pilotprogram for højpotentialeprojekter med henblik på at identificere og fremme danske løs-
ninger i store internationale projekter. Under kontoen kan endvidere forvaltes et 3-årigt projekt
med strategiske sektorsamarbejder inden for prioriterede sektorer i udvalgte lande, bl.a. hvor
Danmark har særlige styrkepositioner i form af ekspertise og teknologi. Indsatsen skal via op-
bygning og vedligeholdelse af relationer til beslutningstagere synliggøre dansk viden og danske
kompetencer til fordel for danske virksomheder inden for de udvalgte sektorer. Der etableres
endeligt en on-lineplatform, der skal sikre én indgang til den offentlige eksportfremme. Platfor-
men kan delvist finansieres over kontoen i 2015-2016.
142 § 06.41.02.20.
20. Innovationscentre
Der er under § 19. Uddannelse- og Forskningsministeriet afsat 24,6 mio. kr. årligt i 2013-
2017 til finansiering af innovationscentrene, der p.t. er placeret i Brasilien, Korea, Indien, Kina,
USA og Tyskland.
Udenrigsministeriet afholder udgifterne forbundet med driften af innovationscentrene med
henblik på efterfølgende dækning af det faktiske forbrug af Uddannelse- og Forskningsministeriet,
hvor bevillingen er afsat.
06.41.03. Særlige eksportfremmetilskud (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,1 46,3 54,8 31,8 31,8 31,8 31,8
10. Indsats for små og mellemstore
virksomheder og innovative
vækstvirksomheder og iværksæt-
tere
Udgift ................................................... 24,2 22,2 22,2 11,2 11,2 11,2 11,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,8 3,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
45. Tilskud til erhverv ........................ 21,4 18,7 20,8 9,8 9,8 9,8 9,8
20. Fælles erhvervsfremstød
Udgift ................................................... 27,9 24,2 32,6 20,6 20,6 20,6 20,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 27,7 23,8 29,5 17,5 17,5 17,5 17,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,2
I alt .................................................................................................................................. 9,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.1 Særlige driftsudgifter vedrørende køb af fremmede tjenesteydelser til
fremme af de formål, som er anført i anmærkningerne til hovedkontoen,
kan afholdes mod tilsvarende nedsættelse af vedkommende tilskudsbe-
villing.
BV 2.10.2 Indtægter i forbindelse med offentlig eksportfremmeservice og i for-
bindelse med konferencer og lignende kan genanvendes.
BV 2.2.10 Tilskud ydes som tilsagn
§ 06.41.03.10. 143
10. Indsats for små og mellemstore virksomheder og innovative vækstvirksomheder og
iværksættere
Som led i regeringens målsætning om at øge beskæftigelsen og skabe økonomisk vækst har
Eksportrådet til opgave at fremme internationalisering af små og mellemstore virksomheder, in-
novative vækstvirksomheder og iværksættere.
Indsatsen skal skabe grundlag for at realisere iværksætternes og de små, mellemstore og in-
novative vækstvirksomheders uudnyttede eksportpotentiale, samt styrke deres muligheder for in-
novation og internationalisering. Indsatsen til internationalisering har særlig fokus på virksom-
heder med et globalt vækstpotentiale og omfatter bl.a. rådgivning af og sparring med virksom-
hederne i forbindelse med fastlæggelse af internationaliseringsstrategi samt konkret bistand ude
på markederne bl.a. til markedsundersøgelser, afsætning, etablering og identifikation af samar-
bejdspartnere mv.
Eksportrådets initiativer omfatter endvidere særlige indsatser, der skal fremme små og mel-
lemstore virksomheders adgang til markeder med høj vækst fjernt fra Danmark.
På finansloven for 2014 blev der afsat 35 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti om Vækstplan
DK af april 2013. Heraf blev 12 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 afsat på § 06.11.01. Udenrigstje-
nesten og 23 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 på § 06.41.03. Særlige eksportfremmetilskud. Der
blev heraf afsat 11 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 på underkonto 10 under § 06.41.03. Særlige
eksportfremmetilskud. Aktiviteterne vil blive anvendt til målrettet SMV-indsats på vækstmarke-
derne (særligt indsatserne Vitus, Eksportstart og Strategiske virksomhedsalliancer).
Centrale aktivitetsoplysninger
Anm. hovedaktivitet under bevillingen
20. Fælles erhvervsfremstød
Erhvervsfremstød omfatter en række initiativer til at fremme dansk eksport. Dette gennem-
føres i offentlige-private partnerskaber ved at yde medfinansiering til fælles erhvervsfremstød for
grupper af virksomheder for derigennem at give de deltagende virksomheder større viden om
markeds- og forretningsvilkår, samt skabe kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere på
eksportmarkedet. Fremstødene skal omfatte en fælles indsats på markeder af særlig interesse for
dansk erhvervsliv. Indsatsen skal have nyhedsværdi og være rettet mod en veldefineret gruppe
af virksomheder på det udenlandske marked.
Ansøgning om tilskud til en gruppe af virksomheders deltagelse i et fælles erhvervsfremstød
vil på vegne af de deltagende virksomheder inden for det gældende regelsæt kunne foretages af
en dansk virksomhed eller en dansk erhvervs- og/eller brancheorganisation. Endvidere kan re-
præsentationer i den danske udenrigstjeneste, i tilfælde hvor repræsentationen fungerer som ko-
ordinator for et officielt eksportfremstød, ansøge om et sådan tilskud på vegne af de deltagende
virksomheder med henblik på at repræsentationerne kan afholde udlæg herfor. Repræsentatio-
nerne får ikke selv andel i tilskudsmidlerne.
Der er nedsat et bevillingsudvalg, der, jf. forretningsordenen, træffer afgørelse om større an-
søgninger om medfinansiering under eksportfremmebevillingen og for alle ansøgninger fra re-
præsentationer i udenrigstjenesten. Bevillingsudvalget tager desuden stilling til spørgsmål i andre
konkrete sager om tilskud af principiel karakter vedrørende bevillingen.
På finansloven for 2014 blev der afsat 35 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 som følge af Aftale
mellem regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti om en vækstpakke af
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal eksportsparringsforløb 45 140 100 75 75 75 75
Antal eksportstartforløb 438 154 280 250 250 250 250
Antal innovationspakker 50 23 50 40 40 40 40
Antal Vitusforløb 41 25 25 0 0 0 0
-Heraf Grøn Vitus 21 0 0 0 0 0 0
Strategiske virksomhedsalliancer 8 14 10 0 0 0 0
Regional Key Accounts 0 35 35 5 5 5 5
144 § 06.41.03.20.
april 2013. Heraf blev 12 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 afsat på § 06.11.01. Udenrigstjenesten
og 23 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 på § 06.41.03. Særlige eksportfremmetilskud. Der blev heraf
afsat 12 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 på underkonto 20 under § 06.41.03. Særlige eksport-
fremmetilskud. Aktiviteterne vil blive anvendt til fælles erhvervsfremstød.
Centrale aktivitetsoplysninger
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal virksomhedsdeltagere i fremstød 1.150 1380 1300 720 720 720 720
Medfinansieringsprocent 50 50 50 50 50 50 50
Officielle fremstød (mio. kr.) 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Øvrige fælles fremstød (mio. kr.) 28,6 16,6 16,6 16,6 16,6
§ 6. 145
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningens indhold er uændret i forhold til tekstanmærkning nr. 1. ad § 06.11.01.
Udenrigstjenesten i finansloven for 1993 bortset fra, at oplysningen om udestående garantifor-
pligtigelser er udgået og beløbsstørrelserne er inflationsregulerede. Udgifter forbundet med de
indgåede garantiforpligtelser forventes - som hidtil - at blive yderst begrænsede.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 1969/70 og gentages uændret
i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Tekstanmærkningen vedrører hjemmel til, over bevillingen til Nordisk Ministerråd, at afholde
evt. udgifter, der måtte følge af de af Nordisk Innovation indgåede flerårige garantiforpligtelser.
Sådanne evt. udgifter dækkes i givet fald i henhold til faste fordelingsnøgler af medlemslandene
under Nordisk Ministerråd.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 1979 og gentages uændret i
forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 10.
Likviditetspolitikken for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Investeringsfonden
for Østlandene (IØ) ændres således, at der fremover opereres med målsætning om, at fondene
altid har positiv likviditet. Den ændrede likviditetspolitik bakkes op af etableringen af en stats-
garanti for IØ's og IFU's evt. træk på en kassekredit i et kommercielt pengeinstitut på op til i alt
300 mio. kr. Det besluttedes i 2010 at afvikle IØ, hvorfor fonden alene foretager opfølgningsud-
betalinger på allerede indgåede projekter. Kassekreditten tilsigter således primært, at IFU ikke
nødsages til at afslå forretninger alene på grund af manglende likviditet. Statsgarantien muliggør
en meget lav rente på fondenes kassekredit.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2004 og gentages uændret i forhold til fi-
nansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 13.
I forbindelse med Færøernes ansøgning til FAO om optagelse som associeret medlem har
det vist sig, at der fra FAO's side stilles krav om, at Udenrigsministeriet garanterer for Fær-
øernes kontingentbetaling på 15.000 kr. årligt. Det må forventes, at andre internationale orga-
nisationer, vil stille tilsvarende formelle garantikrav over for Grønland og Færøerne. Udenrigs-
ministeren bemyndiges på den baggrund til at afgive en garantierklæring for Grønlands og
Færøernes betaling af medlemskontingent inden for en samlet garantiramme på 1,0 mio. kr.
overfor internationale organisationer.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2008 og gentages uændret i
forhold til finansloven for 2015.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen giver adgang til at indgå i et samarbejde med private virksomheder/or-
ganisationer, herunder danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, om udsendelse eller ind-
146 § 6.
placering af medarbejdere, ph.d.-studerende mv. på de danske repræsentationer i udlandet. Sam-
arbejdet har til formål at øge Udenrigsministeriets muligheder for at indgå i et privat-offentlig
samarbejde om fremme af danske produkter mv. Aftale om betaling fastsættes efter
forhandling og under hensyntagen til Udenrigsministeriets udbytte af aftalen.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2008 og gentages uændret i
forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen er optaget for at skabe hjemmel for udenrigsministeren og udviklings-
ministeren til at udstede revisions- og regnskabsinstrukser til private danske organisationer
(NGO'er og andre organisationer), der modtager tilskud af Udenrigsministeriet, herunder af ud-
viklingsbistanden.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2002 og gentages uændret i
forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til overflytning af den eksisterende understøttelses-
ordning for tidligere lokalt ansatte m.fl. ved Udenrigstjenesten fra § 36.33.01.14. Understøttelser,
lokalt ansatte ved Udenrigstjenesten til § 06.11.01. Udenrigstjenesten.
Understøttelsesordningen er hjemlet på tekstanmærkning nr. 124, stk. 4, ad 36.33.01. Un-
derstøttelser til ikke-tjenestemænd og akt. nr. 236 af 27. marts 1984. Ordningen giver hjemmel
til at yde tidligere lokalt ansatte m.fl. ved Udenrigstjenesten en årlig understøttelse efter de regler,
der følger af akt. nr. 236 af 27. marts 1984. Understøttelsen er en pensionslignende, årlig ydelse,
der ydes til tidligere lokalt ansatte og disse efterladte. Understøttelsen fastsættes på baggrund af
det antal år efter det fyldte 30. år, som den lokalt ansatte har været ansat ved den lokale repræ-
sentation samt efter den stilling og løn, den pågældende har modtaget.
Udenrigsministeriet har hidtil afholdt udgifter til løn mv. til lokalt ansatte, men fået refusion
fra § 36.33.01.14. Understøttelser til lokalt ansatte ved Udenrigstjenesten til understøttelser til
tidligere lokalt ansatte ved Udenrigstjenesten. Med bevillingsoverførslen samles udgifterne på
området, således at Udenrigsministeriet fremadrettet afholder såvel lønudgifter som udgifter til
understøttelser til lokalt ansatte ved Udenrigstjenesten. Overflytningen har ikke konsekvenser ift.
modtagere af allerede anlagte understøttelser.
Udgifterne afholdes på nærværende konto i overensstemmelse med reglerne hjemlet i tekst-
anmærkning nr. 124 til § 36.33.01. Understøttelser til ikke-tjenestemænd og akt. nr. 236 af 27.
marts 1984. Udgiften til understøttelse til tidligere lokalt ansatte m.fl. ved Udenrigstjenesten af-
holdes inden for Udenrigsministeriets driftsbevilling.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2014 og gentages uændret i
forhold til finansloven for 2015.
Tekst
§ 7. Finansministeriet
3
§ 7. Finansministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 21.837,3 25.110,6 3.273,3
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. -535,8 2.658,1 3.193,9
Indtægtsbudget ....................................................................... 1.038,5 - 1.038,5
Offentlig økonomi ..................................................................................... 5.149,4 4.386,7
7.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 281,9 13,5
7.12. Digitalisering ................................................................................... 340,9 31,7
7.13. Administration ................................................................................. 1.739,4 932,9
7.14. Modernisering af den offentlige sektor .......................................... 600,5 289,6
7.15. Statslige selskaber ........................................................................... 97,0 1.038,5
7.17. Statens It ......................................................................................... 387,0 377,8
7.18. Udlodningsloven ............................................................................. 1.702,7 1.702,7
Grønland og Færøerne ............................................................................ 4.373,0 -
7.31. Grønland .......................................................................................... 3.722,3 -
7.32. Færøerne .......................................................................................... 650,7 -
Danmarks bidrag til EU's egne indtægter ............................................ 18.246,3 3.119,0
7.51. Danmarks bidrag til EU's egne indtægter ...................................... 18.246,3 3.119,0
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.663,5 1.477,7
Interne statslige overførsler ....................................................................... 236,2 263,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 24.851,7 4.753,2
Finansielle poster ....................................................................................... 17,2 1.011,6
Kapitalposter ............................................................................................... 0,1 0,2
Aktivitet i alt .............................................................................................. 27.768,7 7.505,7
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -988,7 -988,7
Bevilling i alt ............................................................................................. 26.780,0 6.517,0
4 § 7.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Offentlig økonomi
7.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 185,8 -
02. Effektivisering af offentlige institutioner (Driftsbev.) ........... 74,3 -
08. DREAM-gruppen (Driftsbev.) ................................................ 1,6 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. 6,7 -
7.12. Digitalisering
01. Digitaliseringsstyrelsen (tekstanm. 113 og 117) (Driftsbev.) 141,0 -
02. Fællesoffentlige initiativer (tekstanm. 116, 118, 120 og 121)
(Driftsbev.) .............................................................................. 159,7 -
03. Fonden for Velfærdsteknologi (tekstanm. 112) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 8,5 -
05. Netværkssamfundet (Reservationsbev.) ................................. - -
06. Borger.dk (Reservationsbev.) ................................................. - -
07. Digital signatur (Reservationsbev.) ........................................ - -
7.13. Administration
01. Statens Administration (tekstanm. 3, 102, 103, 105 og 106)
(Statsvirksomhed) ................................................................... 27,3 -
05. Fleksjobordning i staten mv. (tekstanm. 105) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 581,8 581,8
06. Barselsfonden (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ................ 405,6 -
12. Afdrag på lån under bestyrelse af Statens Administration ... - 0,1
13. Afskrivninger af uerholdelige beløb (tekstanm. 102) ............ 0,1 0,1
15. Diverse indtægter mv. ............................................................ 0,1 74,7
40. Regulering vedr. Udlodningsloven (Lovbunden) .................. 448,4 -
41. Renteindtægter mv. ................................................................. - 0,1
7.14. Modernisering af den offentlige sektor
01. Moderniseringsstyrelsen (tekstanm. 107 og 108) (Driftsbev.) 176,3 -
03. Personalepolitiske initiativer (Reservationsbev.) ................... - -
04. Ledelsespolitiske initiativer (Reservationsbev.) ..................... - -
05. Implementerings- og systemudviklingspuljen (Driftsbev.) .... 27,2 -
07. Vederlag mv. til ministre og eftervederlag til tidligere mini-
stre (Lovbunden) ..................................................................... 31,2 -
11. Kompetencesekretariatet (Driftsbev.) ..................................... 18,4 -
15. Kompetencefonden (Reservationsbev.) .................................. 33,0 -
16. Initiativer vedr. kompetenceudvikling (Driftsbev.) ............... - -
18. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 24,7 -
31. Europa-Parlamentet (Lovbunden) ........................................... - -
35. Lønforskud .............................................................................. 0,1 -
37. Udlånte statstjenestemænd (Driftsbev.) .................................. - -
§ 7. 5
7.15. Statslige selskaber
01. Udbytte fra statslige selskaber ............................................... 97,0 1.011,5
02. Salgsindtægter ......................................................................... - -
05. Indtægter fra Danske Spil A/S' overskud vedrørende spil i
Grønland .................................................................................. - 27,0
06. Statens Ejendomssalg A/S (tekstanm. 5) ............................... - -
07. Indskud i fonde mv. ................................................................ - -
08. Aktiedispositioner ................................................................... - -
7.17. Statens It
01. Statens It (Statsvirksomhed) ................................................... 9,2 -
7.18. Udlodningsloven
03. Undervisningsministeriets fond til undervisning og folkeop-
lysning, oplysningsforbund m.fl. samt ungdomsformål ........ 27,4 27,4
09. Kulturministeriets fond til humanitære og almennyttige for-
mål ........................................................................................... 56,7 56,7
13. Administration af udlodning ................................................... 1,1 1,1
14. Kulturministeriets fond til idrætsorganisationer mv. ............. 882,4 882,4
15. Kulturministeriets fond til kulturelle formål mv. .................. 443,3 443,3
16. Uddannelses- og Forskningsministeriets fond til forsknings-
formål ...................................................................................... 6,6 6,6
17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse .............................. 50,2 50,2
18. Miljøministeriets fond til friluftsliv ....................................... 57,7 57,7
19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold .................................................................................... 177,3 177,3
Grønland og Færøerne
7.31. Grønland
01. Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre (tekstanm. 115)
(Lovbunden) ............................................................................ 3.682,3 -
04. Tilskud til Grønlands Selvstyre i forbindelse med liberalise-
ring af spilleområdet (Lovbunden) ......................................... 40,0 -
7.32. Færøerne
11. Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre (Lovbunden) .... 642,4 -
12. Tilskud til Færøernes hjemmestyre i forbindelse med ned-
læggelse af bonuspuljen (Reservationsbev.) .......................... 8,3 -
Danmarks bidrag til EU's egne indtægter
7.51. Danmarks bidrag til EU's egne indtægter
01. Told ......................................................................................... - 3.082,6
03. Sukkerafgifter .......................................................................... - 36,4
05. Bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter ................. 2.560,9 -
11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI ............................... 15.685,4 -
6 § 7.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 3. ad 07.13.01.
Finansministeren kan afgive garanti som fastsat i LB nr. 883 af 9. august 2011 for erstat-
ningskrav i anledning af fejlregistreringer i Værdipapircentralen og for statskassens bidrag til
Værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.
Nr. 5. ad 07.15.06.
Finansministeren bemyndiges til i forbindelse med indskud i Statens Ejendomssalg A/S af
fast ejendom, hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., at erhverve aktier i Statens
Ejendomssalg A/S.
Nr. 7.
Vedkommende minister kan fastsætte, at tilskudsmodtagende institutioner mv., med henblik
på overholdelse af centralt fastsatte regler, har pligt til at opretholde bestemte normeringer, som
ikke må ændres til andre kategorier af personale eller friholdes, herunder lære-, elev- og prakti-
kantstillinger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 101.
Finansministeren bemyndiges til at bestemme, at der som indtægt for statskassen skal fore-
tages indbetaling til de enkelte ministerier i tilfælde, hvor ikke-statslige myndigheder yder beta-
ling (honorarer, vederlag og lignende) for statsansattes varetagelse af hverv, hvor de repræsenterer
staten.
Nr. 102. ad 07.13.01. og 07.13.13.
Vedrørende de statslige udlån og garantier mv., som Statens Administration administrerer,
bemyndiges finansministeren til at afholde udgifter på de enkelte ministeriers vegne efter reglerne
i denne tekstanmærkning.
Stk. 2. Finansministeren kan, når et pantsat aktiv er afhændet ved tvangsauktion, uden at
statskassens tilgodehavende er blevet dækket, afskrive restgælden, såfremt det godtgøres, at
skyldneren hverken er eller vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist.
Stk. 3. Kan der ved tvangsrealisation af et pant ikke forventes dækning for statskassens til-
godehavende, kan finansministeren, når omstændighederne i øvrigt taler for det, træffe en aftale
om gældsforholdets afgørelse uden tvangsauktion.
Stk. 4. Er der som led i en betalingsordning truffet aftale om hel eller delvis indefrysning af
statskassens tilgodehavende, kan finansministeren ud fra en vurdering af skyldnerens nuværende
og kommende økonomiske forhold tillade, at det indefrosne beløb afgøres ved betaling af et
mindre beløb, der svarer til en kurs, der afspejler fordringens aktuelle værdi.
Stk. 5. Usikrede fordringer kan, selv om forældelse ikke er indtrådt, udgå af regnskabet som
uerholdelige efter en periode på 20 år, hvis det godtgøres, at skyldneren ikke er eller vil blive i
stand til at betale nogen del af det skyldige beløb. Finansministeren kan ligeledes inden udløbet
af den nævnte 20-års periode træffe aftale med skyldneren om afgørelse af sådanne fordringer
mod betaling af et mindre beløb.
Stk. 6. Som led i inddrivelsen af skyldige beløb hos skyldnere, der er bosat i udlandet, kan
finansministeren bemyndige et inkassobureau til på statskassens vegne at indgå de betalingsaftaler
med skyldnerne, som er nævnt under stk. 2-5.
§ 7. 7
Nr. 103. ad 07.13.01.
Finansministeren fastsætter bestemmelser om betaling fra debitorer m.fl. for administration
af opgaver, som udføres af Statens Administration.
Nr. 105. ad 07.13.01. og 07.13.05.
Tilskudsmodtagere (selvejende institutioner, foreninger, selskaber mv.), der ikke er opført på
finansloven som driftsbevilling eller statsvirksomhed, der ikke er opført på finansloven på lige
fod med statsinstitutioner, og som ikke er omfattet af universitetsloven, omfattes af den statslige
refusionsordning vedrørende fleksjob, jf. § 07.13.05. Fleksjobordning i staten mv., når de mod-
tager:
1) driftstilskud fra staten i henhold til særskilt lovgivning, herunder tilskud efter LB nr. 728 af
7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver
på kulturområdet, kapitel 7 i LB nr. 30 af 14. januar 2014 om scenekunst, samt LB nr. 115 af
31. januar 2015 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, dog ikke
efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, § 3a, stk. 1, nr. 1-5, eller § 5, eller
2) tilskud fra staten, der dækker mindst 50 pct. af de ordinære driftsudgifter.
Stk. 2. Til finansiering af ordningens refusionsudgifter opkræves i 2016 et bidrag på 252 kr.
pr. årsværk pr. måned. Bidrag beregnes og opkræves efter hvert kvartal på baggrund af det års-
værksforbrug, der for den omfattede tilskudsmodtager er registreret i Statens Lønsystem (SLS).
Stk. 3. Bidragssatsen vil blive sat ned i et eller flere kvartaler, hvis udviklingen i refusions-
udgiften til fleksjob er lavere end forventet.
Stk. 4. De af stk. 1 omfattede tilskudsmodtagere, som ikke anvender Statens Lønsystem
(SLS), skal indberette årsværksforbruget for foregående finansår til Statens Administration. Hvis
tilskudsmodtageren ikke indberetter årsværksforbruget for foregående finansår, kan Statens Ad-
ministration opkræve bidrag til ordningen på grundlag af et skønnet antal årsværk.
Stk. 5. Tilskudsyderen træffer samtidig med, at der træffes afgørelse om ydelse af driftstil-
skud, afgørelse om, hvorvidt tilskudsmodtageren er omfattet af refusionsordningen. De regler, der
gælder for tilskudsmodtagerens adgang til at påklage afgørelsen om ydelse af driftstilskud, gælder
tilsvarende for tilskudsmodtagerens adgang til at påklage afgørelsen om, hvorvidt tilskudsmod-
tageren er omfattet af refusionsordningen. Tilskudsyderen skal samtidig med, at der træffes af-
gørelse om, at tilskudsmodtageren er omfattet af refusionsordningen, give Statens Administration
meddelelse herom.
Stk. 6. Tilskudsmodtageren er omfattet af refusionsordningen i en periode af samme længde,
som driftstilskuddet vedrører. Statens Administration giver snarest efter modtagelse af meddelelse
i henhold til stk. 5, tilskudsmodtageren meddelelse om, at tilskudsmodtageren er refusionsberet-
tiget og bidragspligtig i henhold til refusionsordningen, med virkning fra begyndelsen af det
kvartal, hvori meddelelsen fra Statens Administration modtages. Perioden, hvori tilskudsmodta-
geren er omfattet, kan maksimalt forskydes med et kvartal i forhold til tidspunktet for bevilling
af driftstilskuddet. Bidragspligten ophører med udgangen af det sidste kvartal, hvori tilskuds-
modtageren er omfattet af ordningen. Tilskudsmodtageren er refusionsberettiget i det efterføl-
gende kvartal.
Stk. 7. Statens Administration kan træffe afgørelse om afskrivning af uerholdelige beløb.
Stk. 8. Til brug for administration af refusionsudbetalinger i den statslige fleksjobordning for
statsinstitutioner og for tilskudsmodtagere kan finansministeren uden samtykke fra den registre-
rede indhente oplysninger om økonomiske forhold fra indkomstregistret, jf. § 7 i LB nr. 49 af
12. januar 2015 om et indkomstregister.
Stk. 9. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fleksjobordningen i staten mv.,
herunder for de i stk. 1 nævnte tilskudsmodtagere. Finansministeren kan herunder fastsætte regler
om fleksjobordningens anvendelsesområde, betaling af bidrag, udbetaling af refusion, elektronisk
udveksling af oplysninger og revision mv. Endvidere kan finansministeren fastsætte regler om
adgangen til at påklage Statens Administrations afgørelser vedrørende fleksjobordningen, herun-
8 § 7.
der regler om, at Statens Administrations afgørelser vedrørende fleksjobordningen ikke kan ind-
bringes for ministeren.
Nr. 106. ad 07.13.01. og 07.13.06.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af Barselsfonden, her-
under regler om refusionsordningens anvendelsesområde, de betingelser, der skal opfyldes for at
opnå refusion, udbetaling af refusion, elektronisk udveksling af oplysninger og revision mv.
Stk. 2. Finansministeren kan henlægge administrationen af Barselsfonden til Statens Admi-
nistration. Finansministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at påklage
Statens Administrations afgørelser vedrørende Barselsfonden, herunder regler om at Statens Ad-
ministrations afgørelser vedrørende Barselsfonden ikke kan indbringes for ministeren.
Nr. 107. ad 07.14.01.
For statsansatte mv., der i embeds medfør opholder sig i udlandet i krigszoner, andre højri-
sikoområder eller i områder, hvor der foregår konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsska-
bende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller kommer til skade i for-
bindelse med opholdet, kan der udbetales erstatning i overensstemmelse med tekstanmærkning
nr. 100 på § 12.
Stk. 2. For statsansatte mv., der i embeds medfør opholder sig i udlandet uden for de nævnte
områder, og som i forbindelse med opholdet omkommer eller kommer til skade som følge af
terrorhandlinger, udløsning af atomenergi, krig eller krigslignende tilstande, oprør, borgerlige
uroligheder, gidseltagning, kidnapning og hijacking, kan der ligeledes udbetales erstatning i
overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet
Nr. 108. ad 07.14.01.
For statsansatte mv., der i medfør af tjenesten omkommer eller kommer til skade i forbindelse
med ulykker eller katastrofer i fredstid som følge af uheld med radioaktive stoffer, kemiske stoffer
eller farlige stoffer i øvrigt eller under indsats i forbindelse med redning af personer eller ejen-
dom, kan der udbetales erstatning i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 114 på § 12.
Forsvarsministeriet
Nr. 110.
Finansministeren bemyndiges til at indføre følgende selvejende institutioner mv. som parter
i centralt koordinerede aftaler om indkøb i staten. De selvejende institutioner mv. kan som følge
heraf vælge at gøre
brug af aftalerne. Partsstatussen medfører alene en ret, men ikke en pligt til at anvende de centralt
koordinerede indkøbsaftaler.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter følgende selvejende institutioner mv.:
Under Kulturministeriets ressort:
- Landsdelsscener, som modtager tilskud fra § 21.23.11. Tilskud til teatre mv.
- Folkehøjskoler, som modtager tilskud fra § 21.57.01. Folkehøjskoler.
Under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort:
- VisitDenmark, som modtager tilskud fra § 08.34.02.10. VisitDenmark.
Under Undervisningsministeriets ressort:
- Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som modtager tilskud fra § 20.31.01. Erhvervsud-
dannelser, § 20.31.02. EUX, § 20.31.12. Skolepraktik, § 20.32.01. Fodterapeutuddannelsen, §
20.34.01. Adgangsgivende kurser mv., § 20.35.01. Lokomotivføreruddannelsen, § 20.36.01. Fi-
skeriuddannelsen, § 20.38.21. Tilskud til kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, § 20.41.01. Erhvervsgymnasiale uddannelser, § 20.53.01. Kombineret Ungdomsuddan-
nelse, § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser, § 20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddan-
§ 7. 9
nelser under EVE, § 20.72.41. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, § 20.75.01. Hhx-
og htx-enkeltfag, § 20.76.11. Pædagogikum ved gymnasiale uddannelser og § 20.83.01. Intro-
duktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser.
- Frie kostskoler, som modtager tilskud fra § 20.22.11. Efterskoler og § 20.71.11. Frie fagskoler
- Offentlige almene gymnasier og HF-kurser, som modtager tilskud fra § 20.42.02. Almengym-
nasiale uddannelser, § 20.42.11. Gymnasial supplering, § 20.76.11. Pædagogikum ved gymnasiale
uddannelser og § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser.
- VUC, som modtager tilskud fra § 20.42.02. Almengymnasiale uddannelser, § 20.42.11. Gym-
nasial supplering, § 20.74.02. Almene voksenuddannelser, § 20.76.11. Pædagogikum ved gym-
nasiale uddannelser og § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser.
Under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort:
- Universiteter, som modtager tilskud fra § 19.22.01. Københavns Universitet, § 19.22.05. Aarhus
Universitet, § 19.22.11. Syddansk Universitet, § 19.22.15. Roskilde Universitet, § 19.22.17.
Aalborg Universitet, § 19.22.21. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, § 19.22.37.
Danmarks Tekniske Universitet og § 19.22.45. IT-Universitetet i København.
- Erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner og øvrige institu-
tioner, som modtager tilskud fra § 19.25.01. Erhvervsakademiuddannelser mv. , § 19.25.02.
Professionsbacheloruddannelser mv. og § 19.25.03. Maritime uddannelser.
- Designskolen Kolding, som modtager tilskud fra § 19.28.25. Designskolen Kolding.
Stk. 3. Finansministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bestemme, at
bestemmelsen i stk. 1 ved offentliggørelse af nye udbud af centralt koordinerede aftaler om ind-
køb i staten finder anvendelse på andre selvejende institutioner mv.
Nr. 111.
Finansministeren bemyndiges til at indføre alle kommuner og regioner som parter i centralt
koordinerede aftaler om indkøb i staten. Kommunerne og regionerne, vil, hvis de indføres som
parter, have ret, men ikke pligt til at gøre brug af aftalerne.
Nr. 112. ad 07.12.03.
Finansministeren bemyndiges til at fastsætte regler om administration af Fonden for Vel-
færdsteknologi, herunder regler om modtagerkreds, kriterier for udvælgelse af projekter, udbeta-
ling, tilbagebetaling, regnskab og revision mv.
Nr. 113. ad 07.12.01.
Finansministeren kan i visse særlige tilfælde indgå forpligtende aftaler om levering af udstyr,
konsulentydelser og lignende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Finansministeren kan
desuden i visse særlige situationer foretage forskuds- og ratebetalinger, når dette er en forudsæt-
ning for indgåelse af kontrakter.
Nr. 114.
I sager vedrørende erstatningskrav i anledning af forsinkelser opstået i forbindelse med
idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem vil Domstolsstyrelsen ikke påberåbe sig, at for-
ældelse er indtrådt forud for den 1. juni 2016. Endvidere vil Domstolsstyrelsen ikke påberåbe sig,
at et erstatningskrav, som rejses inden den 1. juni 2016, skulle have været fremsat tidligere.
Nr. 115. ad 07.31.01.
Finansministeren nedjusterer det fastsatte beløb for statens tilskud til Grønlands Selvstyre
med 9,0 mio. kr. (2013-pl), jf. § 5, stk. 1 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre.
10 § 7.
Nr. 116. ad 07.12.02.
Finansministeren kan i en forsøgsperiode overdrage kontaktcenteropgaven for Borger.dk og
tilhørende medarbejdere fra Digitaliseringsstyrelsen til Københavns Kommune. Digitaliserings-
styrelsen kan herefter eventuelt forlænge overdragelsen yderligere på uændrede økonomiske vil-
kår.
Nr. 117. ad 07.12.01.
Statstidende lader omkostningerne forbundet med opgaveområdet overstige de opkrævede
indtægter i perioden fra 2015-2022 med henblik på at afvikle det akkumulerede overførte over-
skud på ordningen.
Nr. 118. ad 07.12.02.
Midler, der af Finansministeren er overført til KL fra § 07.12.02.20. Kommunal medfinansi-
ering af digitaliseringsløsninger, skal fortsat anvendes til fælleskommunale digitaliseringsprojek-
ter under hensyntagen til fællesoffentlige standarder, krav til business cases, tværgående priori-
tering mv.
Stk. 2. KL skal årligt aflægge et revideret regnskab til Finansministeriet for anvendelse af
midlerne.
Stk. 3. Finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for administrationen af
midlerne til KL efter stk. 1 og 2, herunder udbetaling, evt. tilbagebetaling, renter, regnskab, re-
vision og rapportering, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 119.
Satspuljen udgør i finansåret 2016 581,9 mio. kr. med tillæg af puljebeløbet for finansåret
2016, jf. § 5 i lov om en satsreguleringsprocent.
Nr. 120. ad 07.12.02.
Finansministeren kan indgå aftale med en eller flere private parter, hvorved der etableres et
partnerskab om anskaffelse af en national digital identitets- og signaturløsning.
Nr. 121. ad 07.12.02.
Finansministeren bemyndiges til at indføre de myndigheder mv., der fremgår af bilag 1 a, 1
b og bilag 1 c i bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014 om offentlige afsendere i Offentlig
Digital Post og desuden domstolene, KL og Danske Regioner som parter i partnerskabet og
partnerskabets aftale med den kommende leverandør af den nationale digitale identitets- og sig-
naturløsning.
Stk. 2. De offentlige myndigheder, selvejende institutioner mv. kan vælge at gøre brug af
aftalen. Partsstatussen medfører alene en ret, og ikke en pligt, til at anvende partnerskabets
kommende nationale digitale identitets- og signaturløsning.
Anmærkninger
§ 7. Finansministeriet
§ 7. 13
Ministeriet koordinerer den økonomiske politik og udarbejder forslag til finans- og tillægs-
bevillingslove; udvikler, vedligeholder og varetager driften af statens økonomisystemer og it-sy-
stemer; udformer statens lånepolitik og dertilhørende lovgivning og varetager andre finansielle
forvaltningsopgaver.
Herudover udarbejder ministeriet vurderinger af den samfundsøkonomiske udvikling, udfor-
mer den generelle administrations- og personalepolitik og varetager opgaver vedrørende løn- og
ansættelsesvilkår for ansatte i staten.
Finansministeriet har desuden opgaver vedrørende it-politik, herunder digital kommunikation
med borgere og virksomheder, ligesom § 38.51. Danmarks bidrag til EU's egne indtægter siden
2013 har hørt under § 7. Finansministeriet.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 25.294,3 21.692,3 24.499,9 21.837,3 23.868,7 24.195,1 24.270,5
Udgift ......................................................... 28.668,1 25.093,6 27.848,0 25.110,6 27.092,5 27.401,5 27.455,5
Indtægt ....................................................... 3.373,9 3.401,3 3.348,1 3.273,3 3.223,8 3.206,4 3.185,0
Specifikation af nettotal:
Offentlig økonomi .................................... 1.558,7 1.641,6 1.825,4 1.778,9 1.783,9 1.777,5 1.768,4
7.11. Centralstyrelsen ............................. 234,6 229,3 273,3 268,4 264,4 258,9 253,8
7.12. Digitalisering ................................. 318,5 425,3 389,9 309,2 296,4 286,0 272,0
7.13. Administration ............................... 661,0 690,2 831,7 881,2 903,8 917,5 931,5
7.14. Modernisering af den offentli-
ge sektor ........................................ 255,9 256,7 320,3 310,9 310,8 306,8 302,9
7.17. Statens It ........................................ 88,6 40,2 10,2 9,2 8,5 8,3 8,2
7.18. Udlodningsloven ........................... - - - - - - -
Grønland og Færøerne ............................ 4.302,5 4.324,8 4.368,7 4.373,0 4.373,0 4.373,0 4.373,0
7.31. Grønland ........................................ 3.662,1 3.681,2 3.718,6 3.722,3 3.722,3 3.722,3 3.722,3
7.32. Færøerne ........................................ 640,4 643,6 650,1 650,7 650,7 650,7 650,7
Danmarks bidrag til EU's egne ind-
tægter ......................................................... 19.433,1 15.725,8 18.305,8 15.685,4 17.711,8 18.044,6 18.129,1
7.51. Danmarks bidrag til EU's egne
indtægter ........................................ 19.433,1 15.725,8 18.305,8 15.685,4 17.711,8 18.044,6 18.129,1
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 195,2 1.180,5 2.270,5 -535,8 -610,2 -656,6 -623,6
Udgift ......................................................... 3.452,0 4.438,7 5.396,3 2.658,1 2.648,1 2.673,0 2.702,0
Indtægt ....................................................... 3.256,8 3.258,2 3.125,8 3.193,9 3.258,3 3.329,6 3.325,6
Specifikation af nettotal:
Offentlig økonomi .................................... 682,7 1.878,1 3.031,8 22,3 22,3 22,3 22,3
7.13. Administration ............................... -389,0 -111,8 -65,2 -74,7 -74,7 -74,7 -74,7
7.15. Statslige selskaber ......................... 1.071,7 1.989,9 3.097,0 97,0 97,0 97,0 97,0
Danmarks bidrag til EU's egne ind-
tægter ......................................................... -487,5 -697,6 -761,3 -558,1 -632,5 -678,9 -645,9
7.51. Danmarks bidrag til EU's egne
indtægter ........................................ -487,5 -697,6 -761,3 -558,1 -632,5 -678,9 -645,9
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 795,1 759,7 759,2 1.038,5 1.038,5 1.038,5 1.038,5
Indtægt ....................................................... 795,1 759,7 759,2 1.038,5 1.038,5 1.038,5 1.038,5
Specifikation af nettotal:
Offentlig økonomi .................................... 795,1 759,7 759,2 1.038,5 1.038,5 1.038,5 1.038,5
7.15. Statslige selskaber ......................... 795,1 759,7 759,2 1.038,5 1.038,5 1.038,5 1.038,5
14 § 7.
Ministeriet består af departementet, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Statens
It, Statens Administration samt Kompetencesekretariatet.
Departementets virksomhed omfatter koordinering af den økonomiske politik, koordinering
af statens budgetlægning, herunder udarbejdelsen af forslag til finanslov og tillægsbevillingslov,
forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner, vurderinger af den inter-
nationale økonomiske udvikling, herunder koordinering vedrørende EU's budget, og opgaver med
henblik på at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Departementet varetager desuden statens
politik i forhold til statslige selskaber og forsyningssektorerne, ligesom departementet understøtter
regeringens samlede vækstdagsorden. Endvidere forestår departementet gennemførelse af ud-
giftsanalyser samt udformning af statens lånepolitik og statsgældsforvaltning.
Digitaliseringsstyrelsens opgave er at udforme og implementere digitaliserings- og it-politik
på tværs af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen understøtter effektiviteten i den offent-
lige sektor via leverancer til kunder og brugere i relation til tværoffentlig digitalisering. Digitali-
seringsstyrelsen sikrer implementeringen af digitaliseringsstrategien 2011-2015 og forvalter Fon-
den for Velfærdsteknologi. Endvidere er Digitaliseringsstyrelsen sekretariat for Statens It-Pro-
jektråd og udvikler og vedligeholder den statslige it-projektmodel. Digitaliseringsstyrelsen im-
plementerer endvidere en række tværstatslige projekter, herunder initiativer under den fællesof-
fentlige digitaliseringsstrategi.
Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for udarbejdelse af statsregnskabet, herunder regler på
regnskabsområdet, udvikling, vedligeholdelse og varetagelse af driften af statens økonomi- og
lønsystemer samt udvikling og rådgivning vedrørende økonomistyring, effektivisering, offentligt
indkøb mv. Endvidere varetager Moderniseringsstyrelsen opgaven som statslig arbejdsgiver, her-
under opgaver vedrørende løn-, pensions-, og ansættelsesvilkår, udformning af statens generelle
løn- og personalepolitik samt ledelsespolitik. Dertil har Moderniseringsstyrelsen det overordnede
ansvar for tjenestemandspensionsområdet. Endelig er de koncernfælles funktioner i Finansmini-
steriet, dvs. HR, økonomi, service og kommunikation, samlet i Moderniseringsstyrelsen.
Statens It er det statslige administrative servicecenter for it-drift og har til formål at varetage
administrativ it-drift og support, herunder driften af statslige servere for de organisationer, der
er overgået til Statens It.
Statens Administration varetager finansielle forvaltningsopgaver vedrørende statens lån, ga-
rantier og tilskud, herunder statslige tilskudsordninger, studielån, studiegæld samt beregning og
anvisning af pension til tjenestemænd. Økonomiservicecenteret (ØSC) under Statens Admini-
stration varetager opgaverne vedrørende drift af løn, bogholderi og regnskabsopgaver for hoved-
parten af ministerierne.
Kompetencesekretariatet rådgiver og vejleder statens institutioner om kompetenceudvikling
og understøtter aftalen om kompetenceudvikling i staten.
Yderligere oplysninger om ministeriet kan findes på www.fm.dk.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 7.11.01. Departementet (Driftsbev.)
7.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner
(Driftsbev.)
7.11.08. DREAM-gruppen (Driftsbev.)
7.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
7.12.01. Digitaliseringsstyrelsen (tekstanm. 113
og 117) (Driftsbev.)
7.12.02. Fællesoffentlige initiativer (tekstanm.
116, 118, 120 og 121) (Driftsbev.)
§ 7. 15
7.12.03. Fonden for Velfærdsteknologi (tekstanm.
112) (Reservationsbev.)
7.12.05. Netværkssamfundet (Reservationsbev.)
7.12.06. Borger.dk (Reservationsbev.)
7.12.07. Digital signatur (Reservationsbev.)
7.13.01. Statens Administration (tekstanm. 3, 102,
103, 105 og 106) (Statsvirksomhed)
7.13.05. Fleksjobordning i staten mv. (tekstanm.
105) (Reservationsbev.)
7.13.06. Barselsfonden (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
7.13.40. Regulering vedr. Udlodningsloven
(Lovbunden)
7.13.41. Renteindtægter mv.
7.14.01. Moderniseringsstyrelsen (tekstanm. 107
og 108) (Driftsbev.)
7.14.03. Personalepolitiske initiativer
(Reservationsbev.)
7.14.04. Ledelsespolitiske initiativer
(Reservationsbev.)
7.14.05. Implementerings- og systemudviklings-
puljen (Driftsbev.)
7.14.07. Vederlag mv. til ministre og efterveder-
lag til tidligere ministre (Lovbunden)
7.14.11. Kompetencesekretariatet (Driftsbev.)
7.14.15. Kompetencefonden (Reservationsbev.)
7.14.16. Initiativer vedr. kompetenceudvikling
(Driftsbev.)
7.14.18. Fonden til udvikling af statens arbejds-
pladser (Reservationsbev.)
7.14.31. Europa-Parlamentet (Lovbunden)
7.14.35. Lønforskud
7.14.37. Udlånte statstjenestemænd (Driftsbev.)
7.17.01. Statens It (Statsvirksomhed)
7.18.03. Undervisningsministeriets fond til under-
visning og folkeoplysning, oplysnings-
forbund m.fl. samt ungdomsformål
7.18.09. Kulturministeriets fond til humanitære og
almennyttige formål
7.18.13. Administration af udlodning
7.18.14. Kulturministeriets fond til idrætsorgani-
sationer mv.
7.18.15. Kulturministeriets fond til kulturelle for-
mål mv.
7.18.16. Uddannelses- og Forskningsministeriets
fond til forskningsformål
7.18.17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
7.18.18. Miljøministeriets fond til friluftsliv
7.18.19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold
7.31.01. Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre
(tekstanm. 115) (Lovbunden)
16 § 7.
7.31.04. Tilskud til Grønlands Selvstyre i forbin-
delse med liberalisering af spilleområdet
(Lovbunden)
7.32.11. Generelt tilskud til Færøernes hjemme-
styre (Lovbunden)
7.32.12. Tilskud til Færøernes hjemmestyre i for-
bindelse med nedlæggelse af bonuspuljen
(Reservationsbev.)
7.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI
Udgifter uden for udgiftsloft:
7.13.12. Afdrag på lån under bestyrelse af Statens
Administration
7.13.13. Afskrivninger af uerholdelige beløb
(tekstanm. 102)
7.13.15. Diverse indtægter mv.
7.15.01. Udbytte fra statslige selskaber
7.15.02. Salgsindtægter
7.15.06. Statens Ejendomssalg A/S (tekstanm. 5)
7.15.07. Indskud i fonde mv.
7.15.08. Aktiedispositioner
7.51.01. Told
7.51.03. Sukkerafgifter
7.51.05. Bidrag til EU vedrørende told- og suk-
kerafgifter
Indtægtsbudget: 7.15.01. Udbytte fra statslige selskaber
7.15.05. Indtægter fra Danske Spil A/S' overskud
vedrørende spil i Grønland
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 24.740,7 22.166,2 26.011,2 20.263,0 22.200,8 22.480,8 22.589,2
Årets resultat .............................................. -58,4 -99,1 - - 19,2 19,2 19,2
Forbrug af videreførsel .............................. 12,1 46,0 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 24.694,3 22.113,1 26.011,2 20.263,0 22.220,0 22.500,0 22.608,4
Udgift ..................................................... 32.120,2 29.532,3 33.244,3 27.768,7 29.740,6 30.074,5 30.157,5
Indtægt ................................................... 7.425,8 7.419,2 7.233,1 7.505,7 7.520,6 7.574,5 7.549,1
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.507,3 2.599,2 2.708,1 2.663,5 2.614,4 2.585,9 2.559,3
Indtægt ................................................... 1.149,3 1.276,6 1.474,7 1.477,7 1.447,4 1.430,0 1.417,1
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 423,6 337,1 301,1 236,2 236,2 236,2 227,7
Indtægt ................................................... 655,2 559,4 316,5 263,0 243,8 243,8 235,3
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 27.991,8 24.462,0 30.221,4 24.851,7 26.867,7 27.225,2 27.338,6
Indtægt ................................................... 4.275,9 4.624,5 4.711,6 4.753,2 4.817,6 4.888,9 4.884,9
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 17,5 16,7 13,6 17,2 22,2 27,1 31,8
Indtægt ................................................... 687,4 730,5 730,1 1.011,6 1.011,6 1.011,6 1.011,6
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 1.179,9 2.117,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................... 657,9 228,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
§ 7. 17
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.358,0 1.322,7 1.233,4 1.185,8 1.167,0 1.155,9 1.142,2
11. Salg af varer ....................................... 473,3 546,6 771,8 801,2 783,7 772,2 758,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 20,3 21,1 21,0 17,3 17,3 17,3 17,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 60,1 59,7 61,3 61,2 62,8 64,4 66,0
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.008,7 1.031,5 1.098,1 1.134,5 1.130,7 1.131,9 1.134,8
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -0,4 - - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 139,5 124,4 144,7 106,0 104,8 103,0 100,7
21. Andre driftsindtægter .......................... 655,7 705,4 681,9 659,2 646,4 640,5 640,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.299,4 1.383,6 1.404,0 1.361,8 1.316,1 1.286,6 1.257,8
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,1 3,5 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -231,7 -222,3 -15,4 -26,8 -7,6 -7,6 -7,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 655,2 559,4 316,5 263,0 243,8 243,8 235,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 423,6 337,1 301,1 236,2 236,2 236,2 227,7
Øvrige overførsler ...................................... 23.715,9 19.837,5 25.509,8 20.098,5 22.050,1 22.336,3 22.453,7
30. Skatter og afgifter ............................... 2.655,3 2.918,1 3.060,4 3.119,0 3.183,4 3.254,7 3.250,7
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 0,6 0,8 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 1.620,0 1.705,5 1.649,7 1.632,7 1.632,7 1.632,7 1.632,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 25.903,3 22.271,2 24.973,6 22.619,3 24.635,7 24.993,4 25.106,9
44. Tilskud til personer ............................. 15,9 14,2 16,1 31,2 31,2 31,2 31,2
45. Tilskud til erhverv .............................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 2.072,7 2.176,5 5.224,9 2.194,4 2.194,1 2.194,1 2.194,1
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 6,7 6,7 6,6 6,4 6,3
Finansielle poster ....................................... -669,9 -713,8 -716,5 -994,4 -989,4 -984,5 -979,8
25. Finansielle indtægter ........................... 687,4 730,5 730,1 1.011,6 1.011,6 1.011,6 1.011,6
26. Finansielle omkostninger .................... 17,5 16,7 13,6 17,2 22,2 27,1 31,8
Kapitalposter .............................................. 568,3 1.942,2 -0,1 -0,1 -19,3 -19,3 -19,3
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 442,2 563,7 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 212,7 227,5 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ....................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
55. Statslige udlån, afgang ....................... 331,1 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
58. Værdipapirer, tilgang .......................... 737,7 1.553,7 - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .......................... 114,2 0,7 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -58,4 -99,1 - - 19,2 19,2 19,2
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 12,1 46,0 - - - - -
I alt ............................................................. 24.740,7 22.166,2 26.011,2 20.263,0 22.200,8 22.480,8 22.589,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 41,1 - - 480,4
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
18 § 07.1.
Offentlig økonomi
Under hovedområdet hører departementet, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen,
Statens Administration, Statens It samt Kompetencesekretariatet.
07.11. Centralstyrelsen
07.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 189,6 188,5 188,0 185,8 183,8 181,8 179,8
Indtægt ......................................................... 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
Udgift ........................................................... 188,7 187,2 193,7 191,5 189,5 187,5 185,5
Årets resultat ............................................... 6,6 7,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 188,7 187,2 193,7 191,5 189,5 187,5 185,5
Indtægt .................................................. 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets formål er at give finansministeren og regeringen det bedst mulige beslut-
ningsgrundlag for at kunne føre en sund økonomisk politik, sikre effektive offentlige institutioner
og bidrage til internationalt økonomisk samarbejde.
Departementet koordinerer den økonomiske politik og udarbejder forslag til bevillingslovene.
I analysearbejdet anvendes blandt andet de økonomiske modeller DREAM, ADAM og REFORM,
der anvendes til beregning af strukturelle effekter på BNP. Endvidere forestår departementet
forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner.
En anden central arbejdsopgave vedrører indsatsen for at skabe en mere effektiv offentlig
sektor, herunder varetage statens ejerskab af selskaber mv. samt udarbejde strukturpolitik til gavn
for vækst og konkurrence.
Derudover varetager departementet en række opgaver i forbindelse med internationalt sam-
arbejde inden for Finansministeriets ressort, herunder særligt vedrørende EU's budget.
Endelig varetager departementet styring, koordination og tilsyn af det arbejde, der udføres
af Finansministeriets styrelser. Dette arbejde understøttes gennem den revision, som Finansmini-
steriets Koncernrevision udfører.
Yderligere oplysninger om Finansministeriets departement findes på www.fm.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillinger og statsvirksom-
heder inden for hovedområde § 7.1. Offentlig økonomi.
§ 07.11.01. 19
Virksomhedsstruktur
07.11.01. Departementet, CVR-nr. 10108330, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
07.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner
07.11.08. DREAM-gruppen
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
4. Afgifter og gebyrer ................................ - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
Der budgetteres med 0,1 mio. kr. fra salg af varer og tjenesteydelser. Herudover er der ind-
tægter på 5,6 mio. kr. i bidrag fra institutionerne i Finansministeriet til finansiering af Finansmi-
nisteriets Koncernrevision.
Formål Hovedopgaver
Udgiftspolitik At koordinere den økonomiske politik og forestå udarbejdel-
sen af bevillingslove samt budget- og udgiftsanalyser.
Økonomisk politik At udarbejde analyser og nationaløkonomiske prognoser af
den samfundsøkonomiske udvikling og forestå forhandlinger
om de økonomiske rammer for kommuner og regioner.
Effektiv offentlig sektor At skabe en mere effektiv offentlig sektor, herunder at vare-
tage statens ejerskab i en række selskaber samt privatise-
ringspolitik.
Internationalt samarbejde At varetage opgaver i forbindelse med Danmarks deltagelse
i internationalt samarbejde inden for Finansministeriets res-
sort, herunder særligt vedrørende EU's budget.
Finansministeriets Koncernrevi-
sion
At foretage intern revision i forhold til Finansministeriets
koncern med henblik på at sikre en korrekt og hensigtsmæs-
sig anvendelse af de givne bevillinger.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................ 192,5 190,2 195,6 191,5 189,5 187,5 185,5
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration........ 77,2 63,6 53,9 64,2 64,6 64,9 65,5
1. Udgiftspolitik.......................... 52,4 57,8 49,5 58,1 57,0 55,8 54,6
2. Økonomisk politik.................. 30,4 33,4 28,5 33,6 32,9 32,3 31,6
3. Effektiv offentlig sektor......... 21,5 25,6 47,0 25,8 25,3 24,8 24,2
4. Internationalt samarbejde ....... 3,1 3,9 11,1 4,0 3,9 3,9 3,8
5. Koncernrevision...................... 7,9 5,9 5,7 5,8 5,8 5,8 5,8
20 § 07.11.01.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 166 176 172 179 176 172 169
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 116,9 117,8 129,6 126,9 124,4 121,9 119,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 116,9 117,8 129,6 126,9 124,4 121,9 119,5
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 176,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 176,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 5,0 3,8 4,3 2,6 4,3 3,1 2,3
+ anskaffelser .............................................. 0,5 0,5 1,0 3,0 - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - -0,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,6 0,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,0 1,1 1,1 1,3 1,2 0,8 0,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 3,8 2,3 4,2 4,3 3,1 2,3 1,5
Låneramme .................................................. - - 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 31,1 31,9 23,0 17,0 11,1
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til departementets almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.
De koncernfælles funktioner i Finansministeriet, dvs. HR, økonomi, service og kommunika-
tion, er samlet i Moderniseringsstyrelsen.
07.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 74,0 77,4 77,0 74,3 72,4 69,1 66,1
Forbrug af reserveret bevilling ................... -4,5 5,8 - - - - -
Udgift ........................................................... 49,1 45,5 77,0 74,3 72,4 69,1 66,1
Årets resultat ............................................... 20,5 37,7 - - - - -
10. Effektivisering af offentlige in-
stitutioner
Udgift .................................................... 32,5 28,2 62,5 61,2 59,5 56,5 53,7
20. Lønrefusion mv. for nationale
eksperter
Udgift .................................................... 10,1 10,2 9,1 8,8 8,6 8,4 8,2
40. Bedre statistikdækning af den
offentlige sektor
Udgift .................................................... 2,8 1,2 4,4 4,3 4,3 4,2 4,2
§ 07.11.02. 21
50. Kommunalt-statsligt samarbejds-
projekt
Udgift .................................................... 3,8 5,9 1,0 - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,3
Bemærkninger: Der er foretaget reservation på i alt 0,3 mio. kr. af bevillingen fra 2014. Reservationen omfatter et kom-
munalt-statsligt samarbejdsprojekt.
3. Hovedformål og lovgrundlag
På kontoen afholdes udgifter til projekter og analyser, der har til formål at fremme effektivitet
og kvalitet i offentlige institutioner. Endvidere afholdes udgifter til lønrefusion for udsendte na-
tionale eksperter i EU-institutionerne, herunder EU-Kommissionen, EU's Ministerråd og Europa-
Parlamentet.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.11.01. Departementet, CVR-nr. 10108330.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,5 9,1 9,1 8,8 8,6 8,4 8,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 4,5 9,1 9,1 8,8 8,6 8,4 8,2
Bemærkninger: Lønbevillingen anvendes til refusioner for lønudgifter på andre konti, da der ikke aflønnes personale di-
rekte af § 07.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner.
10. Effektivisering af offentlige institutioner
Midlerne på kontoen kan anvendes til analyser og projekter vedrørende effektivisering af
offentlige institutioner, vækst og konkurrence mv., herunder køb af konsulentbistand, bl.a. inden
for:
- analyser vedrørende udviklingen af velfærdssamfundet og den offentlige sektor.
- økonomiske analyser, herunder budgetanalyser, samt software og datakørsler til brug ved
disse.
- analyser og projekter vedrørende effektivisering, digitalisering, kvalitet og omprioritering i
den offentlige sektor.
- pilotprojekter, der kan tjene til at opnå erfaringer med nye effektiviseringsinitiativer, hvis
iværksættelse i øvrigt har hjemmel på kontoen, herunder interne projekter i Finansministeriet.
- systematiske sammenligninger af offentlige institutioners produktivitet, effektivitet og kvali-
tet.
- privatiseringer af statslige virksomheder og institutioner, omdannelser af statslige virksom-
heder og institutioner til statslige aktieselskaber, deregulering og liberalisering af infrastruktur
samt udøvelse af statens ejerskab i aktieselskaber.
- dokumentation af effekt og output mv. ved offentlig opgaveløsning.
- reformer af vækst og konkurrence i den private sektor.
22 § 07.11.02.20.
20. Lønrefusion mv. for nationale eksperter
Refusionsordningen har til formål at fremme den danske repræsentation ved EU-Kommis-
sionen, EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet. Der ydes refusion af lønudgifter mv. til mini-
sterier, Folketinget samt Nationalbanken, der udsender nationale eksperter til EU-Kommissionen,
EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet. Ministerierne kan én gang om året søge om at få re-
funderet op til 50 pct. af lønudgiften mv. til udsendte medarbejdere, dog således at refusions-
procenten kan fastsættes lavere, såfremt de bevillingsmæssige rammer nødvendiggør dette. På
ordningen kan også afholdes udgifter til aktiviteter og initiativer, der har til formål at fremme
antallet af danske ansatte i EU-institutioner, særligt EU-Kommissionen.
Refusionsordningen giver adgang til, at lønudgifter til udsendte nationale eksperter ikke
medregnes inden for lønsumsloftet.
40. Bedre statistikdækning af den offentlige sektor
Formålet med bevillingen er at sikre en bedre statistikdækning af offentlige udgifter, offentlig
beskæftigelse og offentlig produktion. Midlerne skal anvendes til at tilvejebringe et konsistent
og detaljeret overblik over de offentlige udgifter, de producerede offentlige ydelser og den of-
fentlige sektors effektivitet, med henblik på at sikre et bedre grundlag for den overordnede ud-
giftsstyring.
50. Kommunalt-statsligt samarbejdsprojekt
Midlerne på kontoen anvendes i et fælles kommunalt-statsligt samarbejdsprojekt for den de-
centrale offentlige sektor til følgende formål:
- Fælles initiativer til bedre ressourceudnyttelse
- Dokumentation af effekt, output og brugertilfredshed ved den kommunale opgaveløsning
- Den statslige regulering af kommunernes opgaveløsning
Finansieringen af samarbejdsprojeket deles mellem staten, kommunerne og regionerne. I
forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2008 er det besluttet,
at samarbejdsprojektet videreføres frem til og med 2010 inden for en uændret økonomisk ramme.
Det fremgår af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2011, at samarbejdspro-
jektet forlænges til og med 2011 inden for en uændret økonomisk ramme. Med aftalerne om
kommunernes og regionernes økonomi for 2012 aftaltes at forlænge samarbejdsprojektet frem til
og med 2014. Det blev med samme aftaler aftalt, at samarbejdsprojektet tilføres 10 mio. kr. i
perioden. Der er udmøntet 10,0 mio. kr. fra kontoen på lov om tillægsbevilling for 2012.
Finansiering af initiativer inden for samarbejdsprojektet forudsætter enighed mellem rege-
ringen, Danske Regioner og KL.
07.11.08. DREAM-gruppen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Indtægt ......................................................... 5,2 5,3 7,9 7,8 7,7 7,5 7,3
Udgift ........................................................... 7,7 8,3 9,5 9,4 9,3 9,1 8,9
Årets resultat ............................................... -1,0 -1,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 7,7 8,3 9,5 9,4 9,3 9,1 8,9
Indtægt .................................................. 5,2 5,3 7,9 7,8 7,7 7,5 7,3
§ 07.11.08. 23
3. Hovedformål og lovgrundlag
DREAM-gruppens opgave er at udvikle og vedligeholde Danish Rational Economic Agents
Model. DREAM-gruppen er placeret i Finansministeriet som en uafhængig institution, der fi-
nansieres af Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. De to ministerier har lige
adgang til at trække på gruppens ressourcer i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete analy-
seopgaver.
DREAM-gruppens arbejde prioriteres af en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra de
økonomiske institutter på universiteterne i København og Aarhus, Finansministeriet, Økonomi-
og Indenrigsministeriet og Danmarks Nationalbank. Arbejdet dokumenteres gennem publicering
i arbejdspapirer og internationale tidsskrifter mv.
Yderligere oplysninger om DREAM-gruppen kan findes på www.dreammodel.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.11.01. Departementet, CVR-nr. 10108330.
5. Opgaver og mål
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,2 5,3 7,9 7,8 7,7 7,5 7,3
6. Øvrige indtægter .................................... 5,2 5,3 7,9 7,8 7,7 7,5 7,3
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 12 13 11 11 11 11 10
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 6,3 6,9 8,0 7,9 7,8 7,6 7,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 6,3 6,9 8,0 7,9 7,8 7,6 7,4
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til DREAM-gruppens aktiviteter, jf. beskrivelsen af hovedfor-
mål og lovgrundlag.
Opgaver Mål
DREAM-modellen DREAM-gruppen vedligeholder og udvikler DREAM-mo-
dellen.
24 § 07.11.79.
07.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 6,7 6,7 6,6 6,4 6,3
45. Reserver
Udgift ................................................... - - 6,7 6,7 6,6 6,4 6,3
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 6,7 6,7 6,6 6,4 6,3
45. Reserver
Bevillingen anvendes inden for Finansministeriets hovedformål og er ministeriets koncern-
reserve. Der er på kontoen blandt andet afsat midler til nye udgifter som følge af ændrede ud-
giftsskøn og uforudsete og uafviselige udgiftsbehov.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler fra § 07.11.79. Re-
server og budgetregulering til § 07.11.01. Departementet, § 07.12.01.
Digitaliseringsstyrelsen, § 07.12.02. Fællesoffentlige initiativer, §
07.13.01. Statens Administration, § 07.14.01. Moderniseringsstyrelsen,
§ 07.14.11. Kompetencesekretariatet og § 07.17.01. Statens It.
§ 07.11.79.45. 25
07.12. Digitalisering
07.12.01. Digitaliseringsstyrelsen (tekstanm. 113 og 117) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 106,9 100,4 149,6 141,0 141,8 141,0 138,2
Indtægt ......................................................... 77,9 74,4 46,7 31,7 32,3 32,9 25,0
Udgift ........................................................... 189,9 182,5 196,3 172,7 174,1 173,9 163,2
Årets resultat ............................................... -5,1 -7,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 166,4 162,6 159,6 149,5 150,3 149,5 138,2
Indtægt .................................................. 56,5 55,2 24,2 8,5 8,5 8,5 -
30. NemKonto til private udbetalere
Udgift .................................................... 3,8 4,5 4,8 5,3 5,9 6,5 7,1
Indtægt .................................................. 4,8 5,6 4,7 5,3 5,9 6,5 7,1
52. It-sikkerhed
Udgift .................................................... - - 14,1 - - - -
60. Statstidende
Udgift .................................................... 19,6 14,6 16,3 16,4 16,4 16,4 16,4
Indtægt .................................................. 16,6 12,9 16,3 16,4 16,4 16,4 16,4
97. Tilskudsfinansieret aktivitet
Udgift .................................................... - 0,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Indtægt .................................................. - 0,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 9,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Digitaliseringsstyrelsens opgave er at udforme og implementere digitaliseringsinitiativer og
it-politik på tværs af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen understøtter effektiviteten i
den offentlige sektor via leverancer til borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder
i relation til fællesoffentlig digitalisering og it-løsninger.
Derudover sikrer Digitaliseringsstyrelsen implementeringen af den fællesoffentlige digitali-
seringsstrategi 2011-2015, Strategi for digital velfærd 2013-2020, Grunddataprogrammet 2012-
2016, samt forvalter Fonden for Velfærdsteknologi. Digitaliseringsstyrelsen implementerer i den
forbindelse en række fællesoffentlige projekter og er blandt andet ansvarlig for driften af Digital
Post og NemSMS, NemKonto, NemLog-in, NemHandel, Borger.dk og Digital Signatur/NemID.
Hertil kommer opgaver vedrørende it-politik, it-sikkerhed samt Statstidende, ligesom Digita-
liseringsstyrelsen er sekretariat for Statens It-Projektråd og udvikler og vedligeholder den statslige
it-projektmodel.
Statstidende udgives i henhold til lov nr. 419 af 31. maj 2000 om Statstidende. Priserne for
indrykning af meddelelser i Statstidende skal svare til de omkostninger, der er forbundet med at
levere de respektive ydelser. Statstidende skal over en årrække økonomisk hvile i sig selv.
Digitaliseringsstyrelsen kan modtage indtægter fra internationale myndigheder samt myndig-
heder i andre lande, herunder for eksempel i forbindelse med opgaver vedrørende international
26 § 07.12.01.
e-handel. Digitaliseringsstyrelsen kan i forbindelse med opgaveløsningen indgå aftaler om part-
nerskab og lignende med offentlige og private leverandører.
Yderligere oplysninger om Digitaliseringsstyrelsen findes på www.digst.dk.
Virksomhedsstruktur
07.12.01. Digitaliseringsstyrelsen, CVR-nr. 34051178, er virksomhedsbærende hovedkonto. I
virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
07.12.02. Fællesoffentlige initiativer
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Fællesoffentlig digitalisering og
infrastruktur
Fællesoffentlig digitalisering er samlebetegnelsen for de di-
gitaliseringsopgaver, som stat, regioner og kommuner udfø-
rer i samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regio-
ner. Den fællesoffentlige digitalisering skal bidrage til at
flytte Danmark under ét og i særdeleshed den offentlige
sektor mod en bedre udnyttelse af de teknologiske mulighe-
der, herunder større smidighed i håndteringen af borgernes
og virksomhedernes behov, højere service og kvalitet for
færre ressourcer. Samtidig skal den fællesoffentlige digitale
infrastruktur og genbrug af data understøtte den effektive
digitalisering af den offentlige sektor, herunder digitalise-
ringen af det offentliges servicering af og interaktion med
borgere og virksomheder.
Digital Velfærd En central del af Strategi for digital velfærd 2013-2020 er,
at de store velfærdsområder (pleje, skole, sundhed, m.fl.)
skal effektiviseres og udvikles ved digitalisering. Digitalise-
rings-styrelsen skal som følge heraf sikre udbredelse af vel-
færds-teknologiske løsninger for at skabe bedre velfærd ved
at forny og effektivisere den offentlige sektor gennem
smartere opgaveløsning og med udgangspunkt i borgerens
behov.
It-politik Digitaliseringsstyrelsen udmønter regeringens it-politik og
er ansvarlig for at tilvejebringe sammenhængende svar på
borgernes behov i forhold til it-sikkerhed og it-tilgængelig-
hed mv. Det er i den forbindelse centralt for brugen af of-
fentlige it-løsninger, at der tilvejebringes et sikkerhedsni-
veau, som imødekommer hensynet til borgerens tryghed
uden at underminere brugervenligheden og muligheden for
en effektiv opgavevaretagelse. Digitaliseringsstyrelsen er
endvidere sekretariat for Statens It-projektråd og udvikler og
vedligeholder den statslige it-projektmodel. Begge skal bi-
drage til at sikre en højere professionalisering af statens ar-
bejde med it-projekter, og derved at de statslige it-projekter
kommer i mål til tiden og overholder budgettet.
§ 07.12.01. 27
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Regnskabstallene er søgt fordelt efter den nye finanslovsstruktur med ikrafttrædelse 2015. En umiddelbar
sammenligning af fordelingen på opgaveområder før 2015 og fra 2015 og frem er dog ikke mulig grundet den omkalfat-
rende ændring.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 77,9 74,4 46,7 31,7 32,3 32,9 25,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - 0,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
6. Øvrige indtægter .................................... 77,9 73,7 45,2 30,2 30,8 31,4 23,5
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 116 145 113 101 101 101 101
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 70,4 70,6 67,9 64,1 63,2 63,1 61,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,5 1,2 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 69,9 69,4 66,5 62,7 61,8 61,7 60,5
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 4,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 55,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 59,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 24,6 7,3 56,9 32,4 18,2 5,1 1,2
+ anskaffelser .............................................. -5,3 11,0 4,5 13,0 7,0 5,0 5,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -5,7 -9,4 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 17,1 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -10,7 2,0 27,2 27,2 20,1 8,9 5,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 7,3 6,8 34,2 18,2 5,1 1,2 1,2
Låneramme .................................................. - - 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 97,7 52,0 14,6 3,4 3,4
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 189,9 182,5 196,3 172,7 174,1 173,9 163,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 32,0 30,8 33,1 34,3 36,2 36,2 36,0
1. Fællesoffentlig digitalisering og infra-
struktur............................................... 70,2 67,5 72,6 66,5 67,1 67,7 66,7
2 Digital Velfærd.................................. 23,4 22,5 24,2 8,5 8,5 8,5 0,0
3. It-politik............................................. 64,2 61,7 66,4 63,4 62,3 61,5 60,6
28 § 07.12.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Digitaliseringsstyrelsens almindelige virksomhed, jf. be-
skrivelsen af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag. Opgaverne omfatter overvejende ud-
møntningen af regeringens it-politik, digital forvaltning, styring af it-projekter, Ministeriernes
Projektkontor mv.
Digitaliseringsstyrelsens interne støttefunktioner vedrørende HR, økonomi samt intern servi-
ce og kommunikation varetages af Finansministeriets koncerncenter i Moderniseringsstyrelsen.
Udgifter hertil afholdes på kontoen.
Kontoens lønsumsloft er forhøjet med 1,9 mio. kr. i 2015, 3,2 mio. kr. i 2016, 2,2 mio. kr.
i 2017 og 2,1 mio. kr. i 2018 som følge af overførsel af lønsum fra § 07.12.02. Fællesoffentlige
initiativer.
I 2015 blev opgave og bevilling til etablering og drift af den fællesoffentlige Datafordeler
flyttet fra § 07.12.02. Fællesoffentlige initiativer til § 23.91.01. Geodatastyrelsen. På baggrund
heraf reduceres kontoens låneramme med 40,0 mio. kr. i årene 2015 og frem. Lånerammen er
overført til § 23.91.01. Geodatastyrelsen.
30. NemKonto til private udbetalere
Underkontoen anvendes til selvstændig håndtering af økonomien vedrørende udvikling, eta-
blering og drift af en løsning oven på NemKonto-registeret, så private udbetalere kan benytte
registeret til at udbetale ydelser til borgerne. Hjemlen hertil er givet i lov nr. 449 af 22. maj 2006
om ændring af lov om offentlige betalinger mv. vedrørende private udbetaleres anvendelse af
NemKonto-registeret. Systemet forudsættes at hvile i sig selv økonomisk.
52. It-sikkerhed
Der er afsat 14,0 mio. kr. årligt i 2014-2015 til it-sikkerhed mv., jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervs-
rettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering. Indsatsen omfatter initiativer vedrørende
identitetstyveri, overvågning og styrkelse af NemID-løsningen samt hjælp til og øget tilgænge-
lighed i forbindelse med borgernes brug af offentlige digitale løsninger.
60. Statstidende
Statstidende udgives med henblik på at offentliggøre lovpligtig information med retsvirkning
for borgere, virksomheder og myndigheder, samt frivillige offentliggørelser. Statstidende udgives
kun i elektronisk form.
Statstidende forudsættes at hvile i sig selv økonomisk. Da ordningen igennem en årrække
har oparbejdet et betydeligt akkumuleret overført overskud, vil omkostningerne forbundet med
opgaveområdet overstige de opkrævede indtægter i perioden fra 2015-2022 med henblik på at
afvikle det akkumulerede overførte overskud.
97. Tilskudsfinansieret aktivitet
Digitaliseringsstyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter består af e-SENS-projektet. e-SENS
er en fortsættelse af det europæiske samarbejde omkring videreudvikling og udbredelse af elek-
troniske data og infrastrukturer på tværs af Europa, og skal videreudvikle og konsolidere visse
softwarekomponenter. Digitaliseringsstyrelsens opgaver vedrørende e-SENS er delvist finansieret
ved tilskud fra EU, mens de resterende omkostninger afholdes på § 07.12.01.10. Almindelig
virksomhed.
§ 07.12.02. 29
07.12.02. Fællesoffentlige initiativer (tekstanm. 116, 118, 120 og 121) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 108,0 123,3 174,6 159,7 146,1 136,5 133,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... -6,0 40,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... - 1,4 - - - - -
Udgift ........................................................... 102,2 159,0 174,6 159,7 146,1 136,5 133,8
Årets resultat ............................................... -0,2 5,9 - - - - -
10. Drift af fællesoffentlig digitali-
sering
Udgift .................................................... 57,6 65,8 142,2 135,5 135,5 135,5 132,8
Indtægt .................................................. - 1,4 - - - - -
20. Kommunal medfinansiering af
digitaliseringsløsninger
Udgift .................................................... 30,0 75,5 - - - - -
30. Grunddataprogrammmet
Udgift .................................................... 14,6 17,7 11,1 11,1 1,0 1,0 1,0
40. Udvikling af fællesoffentlig di-
gitalisering
Udgift .................................................... - - 21,3 13,1 9,6 - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 31,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
En central del af Digitaliseringsstyrelsens opgavevaretagelse og overordnede målsætninger
er baseret på realiseringen af de tre fællesoffentlige strategier - den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi, Strategi for digital velfærd og Grunddataprogrammet. Hertil indgår der løbende i
regi af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi aftaler om den videre drift og ud-
vikling af den fællesoffentlige infrastruktur. Midler til realisering af den fællesoffentlige digita-
liseringsstrategi og Grunddataprogrammet udmøntes fra denne hovedkonto, mens Strategi for di-
gital velfærd udmøntes fra § 07.12.03 Fonden for Velfærdsteknologi.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.12.01. Digitaliseringsstyrelsen, CVR-nr. 34051178.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud mv. kan udbetales forskudsvis.
30 § 07.12.02.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Regnskabstallene er fordelt efter den nye finanslovsstruktur med ikrafttrædelse 2015. En umiddelbar
sammenligning af fordelingen på opgaveområder før 2015 og fra 2015 og frem er dog ikke mulig grundet den omkalfat-
rende ændring.
Opgaver Mål
Fællesoffentlig digitalisering og
infrastruktur
Fællesoffentlig digitalisering er samlebetegnelsen for de di-
gitaliseringsopgaver, som stat, regioner og kommuner udfø-
rer i samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regio-
ner. Den fællesoffentlige digitalisering skal bidrage til at
flytte Danmark under ét og i særdeleshed den offentlige
sektor mod en bedre udnyttelse af de teknologiske mulighe-
der, herunder større smidighed i håndteringen af borgernes
og virksomhedernes behov, højere service og kvalitet for
færre ressourcer. Samtidig skal den fællesoffentlige digitale
infrastruktur og genbrug af data understøtte den effektive
digitalisering af den offentlige sektor, herunder digitalise-
ringen af det offentliges servicering af og interaktion med
borgere og virksomheder.
Digital Velfærd En central del af Strategi for digital velfærd 2013-2020 er,
at de store velfærdsområder (pleje, skole, sundhed, m.fl.)
skal effektiviseres og udvikles ved digitalisering. Digitalise-
rings-styrelsen skal som følge heraf sikre udbredelse af vel-
færds-teknologiske løsninger for at skabe bedre velfærd ved
at forny og effektivisere den offentlige sektor gennem
smartere opgaveløsning og med udgangspunkt i borgerens
behov.
It-politik Digitaliseringsstyrelsen udmønter regeringens it-politik og
er ansvarlig for at tilvejebringe sammenhængende svar på
borgernes behov i forhold til it-sikkerhed og it-tilgængelig-
hed mv. Det er i den forbindelse centralt for brugen af of-
fentlige it-løsninger, at der tilvejebringes et sikkerhedsni-
veau, som imødekommer hensynet til borgerens tryghed
uden at underminere brugervenligheden og muligheden for
en effektiv opgavevaretagelse. Digitaliseringsstyrelsen er
endvidere sekretariat for Statens It-projektråd og udvikler og
vedligeholder den statslige it-projektmodel. Begge skal bi-
drage til at sikre en højere professionalisering af statens ar-
bejde med it-projekter, og derved at de statslige it-projekter
kommer i mål til tiden og overholder budgettet.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 102,2 159,0 174,6 159,7 146,1 136,5 133,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... - - - - - - -
1. Fællesoffentlig digitalisering og infra-
struktur............................................... 102,2 159,0 174,6 159,7 146,1 136,5 133,8
2 Digital Velfærd.................................. - - - - - - -
3. It-politik............................................. - - - - - - -
§ 07.12.02. 31
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. - 1,4 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... - 1,4 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 23 44 58 62 55 46 46
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 14,2 18,1 35,5 34,5 30,9 25,5 25,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 14,2 18,1 35,5 34,5 30,9 25,5 25,0
10. Drift af fællesoffentlig digitalisering
På kontoen afholdes omkostninger til drift og vedligehold af den fællesoffentlige infrastruktur
(NemID, Borger.dk, Digital Post og NemLog-in). Den hidtidige finansiering af løsningerne har
været aftalt i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som udløber ved udgangen af
2015. For at sikre videreførelse af den fællesoffentlige infrastruktur har regeringen, KL og Danske
Regioner ved aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2015 aftalt at afsætte en ba-
sisfinansiering til stabil drift og vedligehold, hvoraf stat og kommuner hver bidrager med 40 pct.
og regionerne bidrager med 20 pct. Midlerne disponeres efter aftalt samarbejdsmodel for drift og
vedligehold for fællesoffentlig digital infrastruktur. Der kan i mindre omfang anvendes midler til
projekter og analyser, der har til formål at udvikle og forbedre den fællesoffentlige infrastruktur
og forberede beslutningsoplæg vedr. fællesoffentlige digitalisering og infrastruktur. Der kan i
mindre omfang anvendes midler til projekter og analyser, der har til formål at udvikle og forbedre
den fællesoffentlige infrastruktur og forberede beslutningsoplæg vedr. fællesoffentlige digitalise-
ring og infrastruktur. Der kan af kontoen ske genanvendelse af bodsindtægter vedrørende den
fællesoffentlige infrastruktur (NemID, Borger.dk, Digital Post og NemLog-in), som modtages i
forbindelse med driftsnedbrud mv.
20. Kommunal medfinansiering af digitaliseringsløsninger
På kontoen afholdes udgifter til kommunal finansiering af fællesoffentlige eller fælleskom-
munale digitale løsninger. Der er ikke afsat ny bevilling fra 2015 og frem.
30. Grunddataprogrammmet
På kontoen afholdes udgifter til aktiviteter i regi af Grunddataprogrammet. Herunder er der
afsat 10 mio. kr. i 2015 og 2016 til sekretariatsbetjening af Grunddataprogrammet. Herefter for-
udsættes det, at en eventuel mulighed for forlængelse drøftes med henblik på ny aftale om vide-
reførelse af Grunddataprogrammet.
40. Udvikling af fællesoffentlig digitalisering
På kontoen afholdes afsatte midler til forberedelse af næste generation af NemID og den vi-
dere udvikling af Digital Post, samt SMS-adviseringer. Der er i regi af aftaler om kommunernes
og regionernes økonomi for 2015 aftalt at afsætte 21,3 mio. kr. i 2015, 13,0 mio. kr. i 2016, og
9,6 mio. kr. i 2017. Stat og kommuner bidrager hver med 40 pct. og regionerne med 20 pct. af
omkostningerne.
På baggrund af det udbudsforberedende arbejde skal finansiering af indkøb af ny infrastruktur
drøftes med kommuner og regioner.
32 § 07.12.03.
07.12.03. Fonden for Velfærdsteknologi (tekstanm. 112) (Reservationsbev.)
Regeringen ønsker en klar og forpligtende kurs for digitalisering af velfærdsområderne i de
kommende år. Den 30. september 2013 indgik regeringen (SRSF) en aftale om Strategi for digital
velfærd med KL og Danske Regioner, som indeholder klare målsætninger, der sætter retningen
for arbejdet med digitalisering og velfærdsteknologi på social-, sundheds- og undervisningsom-
rådet frem mod 2020 og konkrete initiativer, som skal sikre, at målene nås. Parterne er enige om,
at strategien skal medvirke til nytænkning af den offentlige sektor, og at der løbende skal følges
op på gevinstrealiseringen som følge af strategien.
Midler på § 35.11.10. Fonden for Velfærdsteknologi udmøntes i takt med, at nye initiativer
i strategien identificeres og aftales med parterne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -3,8 34,5 65,7 8,5 8,5 8,5 -
10. FVT - Administration
Udgift ................................................... 8,0 7,2 8,5 8,5 8,5 8,5 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 8,0 7,2 8,5 8,5 8,5 8,5 -
20. FVT - Tilskud til projekter
Udgift ................................................... -13,2 7,5 32,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -13,2 7,5 32,5 - - - -
30. FVT - Initiativer
Udgift ................................................... 1,4 19,9 24,7 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 19,9 24,7 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 319,7
I alt .................................................................................................................................. 319,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler fra § 07.12.03. Fonden for Vel-
færdsteknologi til institutioner, der varetager administrationen af im-
plementeringsprojekter, som har modtaget støtte fra fonden.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler fra § 07.12.03. Fonden for Vel-
færdsteknologi til statslige, regionale og kommunale institutioner, som
har modtaget støtte fra fonden.
BV 2.2.9 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.9 Tilskud kan i særlige tilfælde udbetales som forskud.
§ 07.12.03.10. 33
10. FVT - Administration
Der er afsat 8,5 mio. kr. årligt i 2015-2018, i alt 34,0 mio. kr., til udarbejdelse og imple-
mentering af Strategi for digital velfærd samt administration og drift af Fonden for Velfærdstek-
nologi, herunder til styring og koordination af arbejdet med Strategi for digital velfærd, udarbej-
delse af analyser og implementering på social-, sundheds- og undervisningsområdet samt på tværs
af områderne, porteføljestyring af projekter under Fonden for Velfærdsteknologi samt øvrig drift.
Fonden for Velfærdsteknologi samt koordinering af arbejdet med Strategi for digital velfærd er
placeret i Digitaliseringsstyrelsen.
20. FVT - Tilskud til projekter
Der er afsat 32,5 mio. kr. i 2015 til udgifter til analyser, modnings- og storskalainitiativer
mv. i regi af Strategi for digital velfærd, der gives som tilskud i henhold til reglerne i den til
enhver tid gældende bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi. Dette sker som følge af
Aftale mellem regeringen (SRSF), KL og Danske Regioner om Strategi for digital velfærd af 30.
september 2013 samt aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2015.
Heraf er afsat 25,0 mio. kr. til initiativer vedrørende telemedicin. Den nationale koordina-
tionsgruppe for telemedicin udmønter disse midler administrativt efter en ansøgningsrunde, idet
den nationale koordinationsgruppe for telemedicin fastlægger kriterierne for ansøgningsrunden
og udvælger de projekter, som kan modtage tilskud.
30. FVT - Initiativer
Der er afsat 24,7 mio. kr. i 2015 til analyser og business cases, modnings- og storskalapro-
jekter samt infrastrukturinitiativer, som gennemføres i regi af Strategi for digital velfærd. Dette
sker som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), KL og Danske Regioner om Strategi for
digital velfærd af 30. september 2013 samt aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for
2015. Udgifterne afholdes som interne statslige overførsler til statslige institutioner, der står for
gennemførelsen af initiativerne.
07.12.05. Netværkssamfundet (Reservationsbev.)
Hovedkontoen er nedlagt, og opgaveområdet er overflyttet til § 07.12.01 Digitaliseringssty-
relsen. Hovedkontoen optræder derfor alene med regnskabstal for historiske år.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,9 12,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 0,0 - - - - -
51. IT-færdigheder
Udgift ................................................... 0,0 0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,4 - - - - -
52. It-sikkerhed
Udgift ................................................... 9,8 11,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,1 7,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,7 4,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,1 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,1 0,0 - - - - -
60. NemHandel
Udgift ................................................... 4,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,1 - - - - - -
34 § 07.12.05.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 34,9
I alt .................................................................................................................................. 34,9
51. IT-færdigheder
Bevillingen blev givet til at opprioritere danskernes digitale dannelse, jf. Aftale om fordeling
af UMTS-midlerne til forskning, IKT og innovation 2010-2012.
52. It-sikkerhed
Indsatsen omfatter initiativer vedrørende identitetstyveri, overvågning og styrkelse af Ne-
mID-løsningen samt hjælp til og øget tilgængelighed i forbindelse med borgernes brug af of-
fentlige digitale løsninger. Området er flyttet til § 07.12.01.52.
60. NemHandel
Bevillingen anvendes til udvikling og drift af NemHandel infrastrukturen, som
gør det muligt for virksomheder at sende elektroniske fakturaer direkte til myndighedernes og
offentlige institutioners økonomisystemer gratis - enten ved integration i virksomhedernes øko-
nomisystemer, anvendelse af en gratis softwareklient eller anvendelse af en fakturablanket. Om-
rådet er flyttet til § 07.12.02.10. Drift af fællesoffentlig digitalisering.
07.12.06. Borger.dk (Reservationsbev.)
Hovedkontoen er nedlagt, og opgaveområdet er overflyttet til § 07.12.02.10 Drift af fælles-
offentlig digitalisering. Hovedkontoen optræder derfor alene med regnskabstal for historiske år.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 48,4 47,6 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,0 - - - - -
10. Borger.dk
Udgift ................................................... 48,4 47,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,0 20,5 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 38,1 22,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,3 4,8 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 - - - - -
10. Borger.dk
Den fællesoffentlige borgerportal, Borger.dk, skal medvirke til at effektivisere og skabe en
sammenhængende offentlig borgerservice og samtidig bidrage til, at borgerne oplever en bedre
digital service.
Den fællesoffentlige borgerportal skal give borgerne adgang til information og selvbetje-
ningsløsninger fra det offentlige samt adgang til egne data fra alle offentlige myndigheder. Des-
uden skal myndighedernes borgerrettede selvbetjeningsløsninger kunne tilgås via borgerportalen.
Området er flyttet til § 07.12.02.10. Drift af fællesoffentlig digitalisering.
§ 07.12.07. 35
07.12.07. Digital signatur (Reservationsbev.)
Hovedkontoen er nedlagt, og opgaveområdet er overflyttet til § 07.12.02 Fællesoffentlige
initiativer. Hovedkontoen optræder derfor alene med regnskabstal for historiske år.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 46,0 70,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 4,9 - - - - -
10. Digital signatur
Udgift ................................................... 46,0 70,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 46,0 70,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 4,9 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 4,9 - - - - -
10. Digital signatur
I forbindelse med aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 er det aftalt at
videreudvikle og fremtidssikre NemID, så løsningen fortsat kan anvendes på gængse PC-platfor-
me og mobile platforme. Der afsættes i alt 64,4 mio. kr. i 2014-2017, herunder 40,2 mio. kr. i
2014, 8,6 mio. kr. i 2015 samt 7,8 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Den offentlige andel af udvik-
lingen af en mobil NemID-løsning til borgerne udgør 50,0 mio. kr. over perioden, mens bankerne
tilsvarende betaler 50,0 mio. kr. Tilpasningen af mobil NemID til håndtering af medarbejdersig-
natur, som kun anvendes af den offentlige sektor, udgør 14,4 mio. kr. Herudover er der afsat
6,6 mio. kr. i 2014 til øget kapacitet til udstedelse af medarbejdersignaturer i forbindelse med
overgangen til Digital Post. Midlerne finansieres af stat (40 pct.), kommuner (40 pct.) og regioner
(20 pct.).
07.13. Administration
07.13.01. Statens Administration (tekstanm. 3, 102, 103, 105 og 106) (Statsvirk-
somhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 40,0 26,2 28,0 27,3 26,7 26,2 25,7
Indtægt ......................................................... 281,0 279,8 280,5 276,1 256,2 255,1 252,1
Udgift ........................................................... 299,0 292,3 308,5 303,4 296,0 294,4 290,9
Årets resultat ............................................... 22,0 13,8 - - -13,1 -13,1 -13,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 299,0 292,3 308,5 303,4 296,0 294,4 290,9
Indtægt .................................................. 281,0 279,8 280,5 276,1 256,2 255,1 252,1
Bemærkninger: I budgetoverslagsårene er der ikke budgetteret indtægter på 13,1 mio. kr. årligt fra administration af stu-
dielån og finansadministration mv. som følge af 1-årig budgettering af indtægter fra § 37. Renter.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Statens Administration blev oprettet januar 2011 med henblik på at udvikle best practice i
det offentliges driftsopgaver og sikre faglig og professionel varetagelse heraf. Styrelsens formål
er at bidrage til udvikling af en effektiv administration på tværs af staten, herunder sikre den
fortsatte udvikling og effektivisering af Økonomiservicecentret, der løser løn- og økonomiopgaver
for ca. 150 statslige institutioner. Herudover afdækker Statens Administration mulighederne for
36 § 07.13.01.
at indhøste yderligere effektiviseringsgevinster ved eventuelt på længere sigt at centralisere flere
administrative opgaver på tværs af staten. Styrelsen er således på den baggrund med til at un-
derstøtte optimering af de administrative driftsopgaver på tværs i staten.
Statens Administration varetager administration af lån, garantier og tilskudsordninger for en
række ministerier, herunder tilbagebetaling af SU-lån. Endvidere varetages administration af tje-
nestemandspension, forsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende samt barselsfond og
den statslige fleksjobordning.
Shared service-ydelser i form af økonomi- og lønadministrationen vedrører bogholderi- og
regnskabsopgaver, der omfatter opgaverne kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse af
perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig
registrering af tilskud i Navision Stat, bogføring af rejseafregninger mv. Desuden løses opgaver
forbundet med institutionernes lønudbetalinger og korrektioner, ferie og fravær, administration
af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport.
Økonomi- og lønydelserne tilbydes endvidere til institutioner, der enten ikke er omfattet af
Økonomiservicecentret eller institutioner, der har valgt at købe supplerende ydelser relateret til
opgaveporteføljen. Herunder indgår udbud af ydelser af økonomistyringsmæssig og administrativ
karakter. Sidstnævnte ydelser tilbydes som led i den løbende vurdering af et effektivt opgavesnit
mellem Økonomiservicecentret og institutionerne. Ydelserne prisfastsættes i henhold til Budget-
vejledningens regler om prisfastsættelse.
Statens Administrations opgaver finansieres dels ved betaling fra de brugere, som opgaverne
udføres for (offentlige institutioner, borgere og virksomheder) dels ved bevilling.
Statens Administrations støttefunktioner vedrørende HR, økonomi samt intern service og
kommunikation varetages af Finansministeriets koncerncenter i Moderniseringsstyrelsen.
Virksomhedsstruktur
07.13.01. Statens Administration, CVR-nr. 33391005.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2. På nogle låne-, tilskuds- og garantiordninger dækkes Statens Admini-
strations omkostninger dels ved opkrævning af gebyrer hos statskassens
debitorer og dels ved betaling fra de institutioner m.fl., som styrelsen
udfører opgaver for. De gebyrer, som opkræves hos debitorer, kan der-
for fastsættes således, at indtægter ikke fuldt ud modsvarer de hermed
forbundne omkostninger.
Opgaver Mål
Studielånsadministration Statens Administration skal effektivt sikre rettidig og korrekt
håndtering af låntageres tilbagebetaling af studiegæld.
Øvrig finansadministration Statens Administration skal på vegne af en række ministerier
sikre effektiv administrationen af mindre og som udgangs-
punkt komplekse finansielle opgaver relateret til lån-, garanti-
og tilskudsordninger samt medlemshåndtering. Endvidere
skal Statens Administration effektivt og korrekt beregne og
administrere Fleksjobordningen i staten og Barselsfonden.
§ 07.13.01. 37
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 281,0 279,8 280,5 276,1 256,2 255,1 252,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 20,3 21,1 21,0 17,3 17,3 17,3 17,3
6. Øvrige indtægter .................................... 260,8 258,7 259,5 258,8 238,9 237,8 234,8
Budgetteringsforudsætninger
Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i de på budgetteringstidspunktet gældende love,
aftaler og overenskomster. Alle takster og gebyrer fastsættes med udgangspunkt i ressourcefor-
bruget i forbindelse med de pågældende ydelser.
Administration af tjenestemands-
pension
Statens Administration skal effektivt sikre rettidig og korrekt
administration af tjenestemandspensioner i form af bereg-
ning, anvisning og udbetaling af tjenestemandspensioner.
Shared service-ydelser, løn Statens Administration skal på baggrund af institutionernes
indberetninger effektivt sikre rettidig og korrekt lønudbeta-
ling, herunder håndtering af alle refusionsberettigede lønud-
gifter.
Shared service-ydelser, økonomi Statens Administration skal på baggrund af institutionernes
indberetninger effektivt sikre korrekt bogføring, rettidig be-
taling og opkrævning samt udarbejde regnskabserklæringer
af høj kvalitet.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ...................................................................... 299,0 292,3 308,5 303,4 296,0 294,4 290,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og admini-
stration ....................................................................
75,9 71,1 64,8 69,2 69,5 69,8 70,1
1. Studielånsadministration ........................................ 23,9 23,6 25,0 25,1 25,1 25,1 25,1
2. Øvrig finansadministration..................................... 24,0 23,8 28,5 25,4 25,4 25,4 25,4
3. Administration af tjenestemandspension............... 16,8 16,7 17,6 17,7 17,7 17,7 17,6
4. Shared service-ydelser, løn.................................... 56,7 56,2 61,8 59,4 56,6 55,9 54,6
5. Shared service-ydelser, økonomi........................... 101,7 100,9 110,8 106,6 101,7 100,5 98,1
a. Bevillingsfinansieret del
1. Pensionsadministrationsopgaverne - Tjenestemandspensioner og Indekskontrakter, der
varetages i Finansservicecentret, er bevillingsfinansierede.
b. Indtægtsfinansieret del
1. Finansservicecentrets administration af ordninger på jordbrugs- og fiskeriområdet, er-
hvervs- og boligområdet, studiegældsområdet, finansområdet, statens forsikringsord-
ninger samt betalingsformidling og administration af ordninger vedrørende selvstændig
likviditet finansieres af indtægter fra ministerier og fra § 37. Renter. Budgettet herfor
baseres på de medgåede ressourcer forbundet med opgavevaretagelsen. Studiegælds-
og finansområdet finansieres desuden ved gebyrer og takster, der fastsættes med ud-
gangspunkt i ressourceforbruget ved de pågældende ydelser, således at der opnås fuld
omkostningsdækning, og der tilstræbes balance over en 4-årig periode.
38 § 07.13.01.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 315 304 326 315 314 310 306
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 138,9 135,4 151,9 145,8 143,7 142,0 140,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 19,0 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 76,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 95,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,9 3,5 4,0 5,0 4,6 4,6 4,6
+ anskaffelser .............................................. 1,6 3,5 - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,2 -0,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
- afhændelse af aktiver ............................... 19,8 1,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -18,5 0,8 2,4 2,4 2,0 2,0 2,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 3,5 4,3 3,6 4,6 4,6 4,6 4,2
Låneramme .................................................. - - 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 7,2 9,2 9,2 9,2 8,4
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Statens Administrations almindelige virksomhed, jf. beskri-
velse af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.
07.13.05. Fleksjobordning i staten mv. (tekstanm. 105) (Reservationsbev.)
På kontoen ydes refusion af lønudgifter for personer ansat i fleksjob i staten og i tilskuds-
modtagende selvejende institutioner, selskaber, foreninger mv.
Fleksjobordningen indebærer, at institutionerne får refunderet 50 pct. (ansat efter 1. april
2002) eller 100 pct. (ansat før 1. april 2002) af lønudgifterne til personer ansat i fleksjob, som
ikke dækkes af tilskuddet eller anden refusion fra kommunerne.
Det er en forudsætning for ordningen, at indtægter og udgifter balancerer over en flerårig
periode. Der kan dog i de enkelte år forekomme afvigelser mellem indtægter og udgifter, som
udlignes i efterfølgende år. Ordningen blev indført i 1999. Refusionen var på dette tidspunkt
fastsat til 100 pct. Ordningen blev ændret med virkning fra 1. april 2002, hvorefter institutioner,
2. Fastsættelse af takster vedrørende basisydelser leveret af Økonomiservicecentret sker
ligeledes med henblik på at opnå fuld omkostningsdækning, således at der tilstræbes
balance over en 4-årig periode. Basisydelserne er desuden reguleret inden for prisstig-
ningsloftet for 2016. Prisstigningsloftet er beregnet med udgangspunkt i prisniveauet i
budgettet for 2016 reguleret med det generelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion
og fratrukket en produktivitetsfaktor. I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks inkl.
niveaukorrektion 1,0 pct., jf. statens pris- og lønforudsætninger. Produktivitetsfaktoren
udgør i 2016 2,0 pct.
3. Øvrige løn- og økonomiydelser mv. leveret af Økonomi- og Finansservicecentret ind-
tægtsfinansieres ved betaling fra de institutioner, der har valgt at tilkøbe ydelser, eller
har valgt at købe yderligere services. Prisfastsættelse sker i henhold til ressourceforbrug
og med udgangspunkt i, at der opnås dækning af omkostninger forbundet med leve-
rancen af de pågældende ydelser. Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde.
§ 07.13.05. 39
der ansætter personer i fleksjob efter dette tidspunkt, får refunderet halvdelen af den del af løn-
udgiften, der ikke dækkes af tilskuddet eller anden refusion fra kommunen. Med virkning fra 5.
juli 2006 er der fastsat et maksimum for den lønudgift, som refusionen kan beregnes af.
Ordningens udgifter og indtægter budgetteres samlet for statsinstitutioner mv. og tilskuds-
modtagere. Som følge af usikkerhed om udgifterne til ordningen budgetteres konservativt. Re-
fusionsordningen administreres af Statens Administration.
Til finansiering af refusionsordningen opkræves statsinstitutionerne og tilskudsmodtagerne
hvert kvartal et bidrag pr. årsværk pr. måned.
Af bevillingen afholdes Statens Administrations omkostninger ved administration af refu-
sionsordningen og opkrævning af bidrag.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 593,4 567,6 605,7 581,8 569,0 563,1 563,5
Indtægtsbevilling ......................................... 592,6 581,9 608,4 581,8 569,0 563,1 563,5
10. Fleksjobordning i staten mv.
Udgift ................................................... 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
Indtægt ................................................ 592,6 581,9 608,4 581,8 569,0 563,1 563,5
21. Andre driftsindtægter .................... 592,6 581,9 608,4 581,8 569,0 563,1 563,5
20. Fleksjob i staten mv. vedr. an-
satte efter 1. januar 2013
Udgift ................................................... 17,0 28,8 68,9 106,2 140,6 177,0 215,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 17,0 28,8 68,9 106,2 140,6 177,0 215,5
30. Fleksjob i staten mv. vedr. an-
satte før 1. januar 2013
Udgift ................................................... 574,1 536,5 534,5 473,3 426,1 383,8 345,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 574,1 536,5 534,5 473,3 426,1 383,8 345,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 14,1
I alt .................................................................................................................................. 14,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1 Budgettering af kontoen er forbundet med en vis usikkerhed. Et even-
tuelt merforbrug, der ikke dækkes af videreførte midler, vil blive opta-
get på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016.
BV 2.10.2 Ordningens udgifter finansieres af indtægter fra de omfattede institu-
tioner. Evt. mer- eller mindreindtægter kan anvendes til henholdsvis en
forøgelse og reduktion af udgiftsbevillingen.
40 § 07.13.05.10.
10. Fleksjobordning i staten mv.
Ordningen gælder for statsinstitutioner, der er opført på finansloven som driftsbevilling eller
statsvirksomhed, samt institutioner under universitetslovgivningen. Ordningen gælder tillige for
selvejende institutioner, selskaber, foreninger mv., der er opført på finansloven på lige fod med
egentlige statsinstitutioner.
Finansieringsbidraget for statsinstitutioner mv. fastsættes af Finansministeriet ud fra den
budgetterede udgift til ordningen. Bidragssatsen for 2016 er fastsat til 252 kr. pr. årsværk pr.
måned. Bidraget opkræves af Statens Administration og reguleres kvartalsvist under hensyn til
udgiftsudviklingen.
Ordningen gælder endvidere for tilskudsmodtagere (selvejende institutioner, selskaber, for-
eninger mv.), når de modtager:
1) driftstilskud fra staten i henhold til særskilt lovgivning, herunder tilskud efter lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet
og kapitel 7 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014 med senere ændringer, samt
lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB nr. 115 af 31.
januar 2015 med senere ændringer, dog ikke efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, § 3 a, stk. 1, nr.
1-5, eller § 5, eller
2) tilskud fra staten, der dækker mindst 50 pct. af de ordinære driftsudgifter.
Bidraget for ikke-statslige tilskudsmodtagere fastsættes ved tekstanmærkning 105 ud fra den
budgetterede refusionsudgift til ordningen, og er i 2016 fastsat til 252 kr. pr. årsværk pr. måned.
Bidragssatsen for ikke-statslige tilskudsmodtagere kan sættes ned i et eller flere kvartaler,
såfremt udgiftsudviklingen i ordningen er lavere end forventet.
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. I forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob
afholdes udgifter til lønrefusioner i den statslige fleksjobordning fra og med 2013 på stan-
dardkonto § 07.13.05.20.22. og § 07.13.05.30.22.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 2,3 mio. kr. til § 07.13.01.10. Almin-
delig virksomhed i Statens Administration til dækning af udgifter ved administration af ord-
ningen.
20. Fleksjob i staten mv. vedr. ansatte efter 1. januar 2013
Af kontoen afholdes udgifter til lønrefusioner til arbejdsgivere omfattet af den statslige
fleksjobordning vedrørende personer ansat i fleksjob efter 1. januar 2013, og som dermed er
omfattet af de nye regler som følge af reformen af førtidspension og fleksjob.
30. Fleksjob i staten mv. vedr. ansatte før 1. januar 2013
Af kontoen afholdes udgifter til lønrefusioner til arbejdsgivere omfattet af den statslige
fleksjobordning vedrørende personer ansat i fleksjob før 1. januar 2013, og som dermed er om-
fattet af gældende regler før reformen af førtidspension og fleksjob.
07.13.06. Barselsfonden (tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til refusion i forbindelse med statsligt ansattes barsels- og
adoptionsorlov i henhold til BEK nr. 974 af 11. august 2010 om Barselsfonden udstedt af fi-
nansministeren, jf. tekstanmærkning 106. Som følge af usikkerhed om udgifterne til ordningen
budgetteres konservativt.
§ 07.13.06. 41
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 333,6 345,8 386,0 405,6 415,7 429,9 444,4
10. Barselsfonden
Udgift ................................................... 333,6 345,8 386,0 405,6 415,7 429,9 444,4
18. Lønninger / personaleomkostninger 332,8 345,0 385,2 404,8 414,9 429,1 443,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 97,1
I alt .................................................................................................................................. 97,1
10. Barselsfonden
Via en reduktion af deres rammer beregnet som et bidrag pr. årsværk, finansierer ministeri-
erne en refusionsordning i forbindelse med de ansattes barsels- og adoptionsorlov. På baggrund
af udgiftsudviklingen er der gennemført rammekorrektioner i 1996, 1998, 1999, 2006, 2009 og
2010.
Institutioner, der er omfattet af Barselsfonden, kan få udbetalt refusion med en fastsat time-
takst pr. lønnet orlovstime som følge af barsel eller adoption. Timetaksten er afhængig af løn-
rammen. Finansministeren har fastsat nærmere regler for Barselsfonden i BEK nr. 974 af 11.
august 2010 om Barselsfonden.
Statens Administrations omkostninger ved administration af ordningen afholdes af bevillin-
gen.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 0,8 mio. kr. til § 07.13.01.10. Almin-
delig virksomhed i Statens Administration til dækning af administration af området.
07.13.12. Afdrag på lån under bestyrelse af Statens Administration
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån inden for områderne boliglån,
erhvervslån, jordbrugslån, fiskerilån samt ekstraordinære indfrielser og afdrag.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1 Budgetteringen af kontoen er forbundet med en vis usikkerhed. Et
eventuelt merforbrug, som ikke kan dækkes af videreførte midler, vil
blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016.
42 § 07.13.12.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 331,1 3,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afdrag og indfrielser
Indtægt ................................................ 331,1 3,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. 0,1 3,5 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 331,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afdrag og indfrielser
Størstedelen af afdrag på udlån er overført til de respektive ministerier, som Statens Admi-
nistration forvalter udlån for. Enkelte mindre lån afdrages fortsat på denne hovedkonto. Endvidere
registreres diverse ekstraordinære indtægter og udgifter, bagateldifferencer, regulering vedrørende
tidligere perioder mv.
07.13.13. Afskrivninger af uerholdelige beløb (tekstanm. 102)
På kontoen budgetteres udgifter som følge af tab på udlån mv. (afskrivninger af uerholdelige
beløb) inden for områderne boliglån, erhvervslån, fiskerilån samt jordbrugslån mv. Endvidere
omfatter kontoen også tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afskrivning af uerholdelige be-
løb
Udgift ................................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
55. Statslige udlån, afgang .................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afskrivning af uerholdelige beløb
Afskrivninger af uerholdelige beløb er overført til de respektive ministerier, som Statens
Administration forvalter udlån for. Eventuelle afskrivninger på enkelte mindre lån afskrives
fortsat på denne hovedkonto.
07.13.15. Diverse indtægter mv.
På kontoen budgetteres diverse indtægter hovedsageligt fra arvingsløse kapitaler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægtsbevilling ......................................... 57,9 108,3 65,2 74,7 74,7 74,7 74,7
10. Overtagne aktiver vedr. arvings-
løse kapitaler
Indtægt ................................................ 57,9 108,2 65,0 74,5 74,5 74,5 74,5
21. Andre driftsindtægter .................... 57,9 108,2 65,0 74,5 74,5 74,5 74,5
30. Frigørelsesafgift vedr. arbejder-
boliger
Indtægt ................................................ 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 07.13.15. 43
50. Ventekonto for NemKonto
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Overtagne aktiver vedr. arvingsløse kapitaler
Ad 21. Andre driftsindtægter: Kontoen omfatter indtægter fra arvingsløse kapitaler. Oven-
nævnte skøn er foretaget på grundlag af tidligere års indgåede beløb.
30. Frigørelsesafgift vedr. arbejderboliger
Ad 21. Andre driftsindtægter: Kontoen omfatter indtægter fra frigørelsesafgift vedrørende
arbejderboliger i henhold til lov om arbejderboliger på landet, jf. LB nr. 344 af 16. maj 1997
med senere ændringer. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af tidligere års indgående beløb.
50. Ventekonto for NemKonto
På ventekontoen indsættes de beløb, som en offentlig institution har forsøgt at udbetale til
en borger eller virksomhed, men hvor denne ikke har en NemKonto. Herefter bliver der sendt et
brev til modtageren om, at der ligger en ventende betaling, og at den vil blive udbetalt, når der
registreres en NemKonto.
ad 21. Andre driftsindtægter: Her indtægtsføres udeståender på NemKonto, som efter udløb af
bindingsperioden ikke er kommet til udbetaling.
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger: På kontoen registreres udgifter til gebyrer mv. vedrø-
rende ventekontoen.
07.13.40. Regulering vedr. Udlodningsloven (Lovbunden)
På kontoen optages statens udligningsbeløb på § 07.18. Udlodningsloven eller statens eks-
traordinære indtægter som følge af overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske
Klasselotteri A/S.
Ifølge lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB nr.
115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, gælder, at hvis overskuddet fra Danske Spil A/S
og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S er mindre end udlodningsloftet, da udbetaler staten
halvdelen af forskellen mellem overskuddet fra Danske Spil A/S og udbyttet fra Det Danske
Klasselotteri A/S og udlodningsloftet til udlodningsmodtagerne. Hvis overskuddet fra Danske Spil
A/S og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S derimod tilsammen er større end udlodnings-
loftet, fordeles den del af overskuddet og udbyttet, der overstiger udlodningsloftet med halvdelen
til udlodningsmodtagerne og halvdelen til staten.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 308,5 346,4 420,5 448,4 448,4 448,4 448,4
30. Regulering vedr. Udlodningslo-
ven
Udgift ................................................... 308,5 346,4 420,5 448,4 448,4 448,4 448,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 308,5 346,4 420,5 448,4 448,4 448,4 448,4
44 § 07.13.40.30.
30. Regulering vedr. Udlodningsloven
Danske Spil A/S budgetterer i 2015 med et overskud til udlodning på 1.157,3 mio. kr. ekskl.
spil udbudt i Grønland, og der udbetales i 2015 et udbytte på 97,0 mio. kr. fra Det Danske
Klasselotteri A/S. Sammenholdt med udlodningsloftet på 2.151,0 mio. kr. for 2016 udgør udlig-
ningsbeløbet for 2016 derfor 448,4 mio. kr.
07.13.41. Renteindtægter mv.
Hovedkontoen er oprettet i forbindelse med en omlægning af § 37. Renter. De af Finansmi-
nisteriet hidtil budgetterede renteindtægter under § 37. Renter, der ikke er omfattet af ordningen
vedrørende selvstændig likviditet, budgetteres fra og med 1999 under nærværende hovedkonto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Renteindtægter, Statens Admini-
stration
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Renteindtægter, Statens Administration
Renteindtægter vedrørende indestående i pengeinstitutter, som ikke er omfattet af ordningen
om selvstændig likviditet. Rentebærende konti uden for ordningen om selvstændig likviditet er
ved at blive afviklet.
07.14. Modernisering af den offentlige sektor
07.14.01. Moderniseringsstyrelsen (tekstanm. 107 og 108) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 168,4 175,8 174,3 176,3 172,9 169,8 166,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 16,8 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 337,7 332,1 318,1 285,5 275,9 272,6 269,2
Udgift ........................................................... 490,8 485,5 492,4 461,8 454,9 448,5 441,7
Årets resultat ............................................... 32,0 22,4 - - -6,1 -6,1 -6,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 320,1 316,2 319,6 453,4 446,6 440,2 433,5
Indtægt .................................................. 155,9 156,7 148,0 280,5 271,0 267,7 264,4
20. Sekretariat for statens samar-
bejdsudvalg
Udgift .................................................... 2,6 4,1 2,6 3,2 3,2 3,2 3,2
Indtægt .................................................. 1,1 1,0 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2
30. Statens tjenesterejseforsikring
Udgift .................................................... 1,3 1,3 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5
40. Bod
Indtægt .................................................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 07.14.01. 45
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 166,9 163,9 168,9 3,7 3,6 3,6 3,5
Indtægt .................................................. 180,6 174,3 168,9 3,7 3,6 3,6 3,5
Bemærkninger: I budgetoverslagsårene er der ikke budgetteret indtægter på -6,1 mio. kr. årligt til selvstændig likviditet
og SKB/OBS mv. som følge af 1-årig budgettering af indtægter fra § 37 . Renter.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Moderniseringsstyrelsen er en styrelse under Finansministeriet. Det er Moderniseringsstyrel-
sens opgave at varetage statens arbejdsgiverfunktioner, at modernisere styringen af den offentlige
sektor, herunder i forhold til økonomistyring, regnskab, løn, ledelse og personale, samt at varetage
driften i Finansministeriets koncernfælles funktioner.
Herudover varetager Moderniseringsstyrelsen det samlede overordnede ansvar for Pensions-
væsnet, herunder ansvar for budget- og regnskabsforvaltningen.
Moderniseringsstyrelsens arbejde er operationaliseret i fire strategiske pejlemærker.
Moderniseringsstyrelsen skal skabe gennemsigtighed og prioritering i styringen i den offent-
lige sektor ved at ændre styringskulturen. Styringen i den offentlige sektor skal være præget af
ledelsesmæssigt fokus på styringsrelevante, valide og aktuelle data samt gennemsigtighed i prio-
riteringen.
Moderniseringsstyrelsen skal gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og inte-
greret del af udgiftspolitikken gennem arbejdet med overenskomsterne, understøttelse af god ar-
bejdsgiveradfærd samt ved at skabe det analytiske grundlag for modernisering af løn og arbejds-
vilkår i den offentlige sektor.
Moderniseringsstyrelsen skal levere effektiv, sikker og målrettet rådgivning og systemunder-
støttelse ved et konstant fokus på omkostningsreduktion samt gennem meget høj faglighed at være
kompetencecenter for rådgivning og vejledning. Systemområdet skal udvikles til at give en samlet
systemunderstøttelse af styringen i staten.
Moderniseringsstyrelsen skal - som Finansministeriets koncernfælles funktioner - sætte ny
standard for koncernstyring i staten ved at levere mere for mindre og udnytte stordriftsfordelene
til at levere høj kvalitet på styring, service og kompetenceudvikling. Medarbejderne skal udfor-
dres og udvikles til at blive de bedste i staten.
Moderniseringsstyrelsens opgaver finansieres dels ved bevilling og dels ved betaling fra de
brugere, som opgaverne udføres for herunder virksomheder og offentlige institutioner. Moderni-
seringsstyrelsen kan i forbindelse med opgaveløsningen indgå aftaler om partnerskab og lignende
med offentlige og private leverandører.
For yderligere oplysninger henvises til www.modst.dk.
Virksomhedsstruktur
07.14.01. Moderniseringsstyrelsen, CVR-nr. 10213231, er virksomhedsbærende hovedkonto. I
virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
07.14.05. Implementerings- og systemudviklingspuljen
07.14.37. Udlånte statstjenestemænd
46 § 07.14.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Skabe gennemsigtighed og priori-
tering i styringen i den offentlige
sektor
Kvaliteten i økonomistyringen i den offentlige sektor skal
øges. Gennem rettidige processer, retvisende og gennem-
skuelige budgetter, samt regnskaber og opfølgninger, der le-
ver op til gældende krav, er det målet at øge gennemsigtig-
heden i anvendelsen af de offentlige midler, samt synliggøre
prioriteringsrummet i de offentlige institutioner. Modernise-
ringsstyrelsen vil arbejde for en styrket kobling mellem den
faglige og økonomiske styring, så der skabes indblik i, hvad
de offentlige institutioners aktiviteter, mål og effekter koster.
Hertil kommer implementering og udvikling af statens ind-
købsaftaler.
Gøre løn og arbejdstid i det of-
fentlige til en væsentlig og inte-
greret del af udgiftspolitikken
Der skal skabes grundlag for en øget effektiv arbejdstid og
en stærkere kobling mellem løn og produktivitet i den of-
fentlige sektor. Dette skal blandt andet ske gennem vareta-
gelse af statens arbejdsgiverrolle i overenskomstforhandlinger
samt ved fremme af god arbejdsgiveradfærd. Hertil kommer
et fokus på professionel og gennemsigtig rekruttering af top-
ledere i staten samt på identifikation og udvikling af fremti-
dens topledertalenter.
Levere effektiv, sikker og målret-
tet rådgivning og systemunder-
støttelse
Moderniseringsstyrelsens rådgivning skal være præget af en
høj grad af professionalisme og faglighed. Derudover skal
rådgivningen stemme overens med Moderniseringsstyrelsens
målbilleder for eksempelvis god økonomistyring og god ar-
bejdsgiveradfærd. Eksempelvis rådgivning inden for stats-
regnskabet, systemområdet, overenskomster og tjeneste-
mandsforhold samt kontraktstyring.
Moderniseringsstyrelsen skal sikre en sammenhængende sy-
stemportefølje i staten frem mod 2020, der effektivt under-
støtter budgettering, personaleadministration, benchmarking
og koncernstyring.
Sætte en ny standard for kon-
cernstyring i staten
De koncernfælles funktioner i Moderniseringsstyrelsen skal
levere høj kvalitet og kundetilfredshed på økonomi, HR og
service og kommunikation. Lave omkostninger skal opnås
gennem intelligente løsninger, herunder standardiseringer,
systemunderstøttelse og klare prioriteringer.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt....................................... 490,8 485,5 492,4 461,8 455,1 448,5 441,7
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration.......... 65,4 64,7 65,7 61,1 60,7 60,3 59,8
1. Skabe gennemsigtighed og pri-
oritering i styringen i den of-
fentlige sektor............................ 50,7 50,1 50,8 59,9 59,6 59,0 58,5
2. Gøre løn og arbejdstid i det of-
fentlige til en væsentlig og in-
tegreret del af udgiftspolitikken 41,3 40,9 41,5 36,9 36,6 36,3 36,1
§ 07.14.01. 47
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 337,7 332,1 318,1 285,5 275,9 272,6 269,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 180,6 174,3 168,9 3,7 3,6 3,6 3,5
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,1 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 157,0 157,8 149,2 281,8 272,3 269,0 265,7
Budgetteringsforudsætninger
Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i de på budgetteringstidspunktet gældende love,
aftaler og overenskomster. Moderniseringsstyrelsen er omfattet af det fastlagte prisstigningsloft.
Prisstigningsloftet omfatter Moderniseringsstyrelsens indtægter under standardkonto §
07.14.01.10.11., § 07.14.01.10.13., § 07.14.01.10.33., § 07.14.01.90.11., § 07.14.01.90.13. og §
07.14.01.90.33. med undtagelse af de salgsindtægter, der vedrører opgaver, som udføres på mar-
kedsvilkår.
Prisstigningsloftet fastsættes som et gennemsnit af priserne i budgetåret, hvor hver ydelse er
vægtet med det forventede provenu i budgetåret. Dette gennemsnit reguleres med det generelle
pris- og lønindeks og fratrækkes en produktivitetsfaktor.
I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks 1,0 pct., jf. statens pris- og lønforudsætninger,
og produktivitetsfaktoren udgør 2,0 pct. Samlet udgør prisstigningsloftet -1,0 pct. i 2016.
Alle gebyrer og takster fastsættes med udgangspunkt i ressourceforbruget i forbindelse med
de pågældende ydelser.
For Moderniseringsstyrelsens systemområde fastsættes prisen for en ydelse således at om-
kostningerne ved det forventede aktivitetsniveau dækkes. Priserne må maksimalt fastsættes såle-
des, at indtægterne og omkostningerne for den enkelte ydelse balancerer over en fastsat årrække.
Prisstrukturen for den enkelte ydelse kan opdeles i enkeltdele på henholdsvis faste og variable
ydelser, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til omkostningsstrukturen for ydelsen.
Systemområdet er på finansloven for 2016 omlagt fra indtægtsdækket virksomhed til ordinær
virksomhed. Et eventuelt resterende overskud på den tidligere indtægtsdækkede virksomhed, der
ikke har kunnet udmøntes i 2015, vil bortfalde i forbindelse med bevillingsafregningen for 2015.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 320 344 331 371 367 366 361
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 177,0 190,5 183,3 203,5 201,6 201,1 198,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 37,6 44,5 39,5 1,8 1,8 1,8 1,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 139,4 146,0 143,8 201,7 199,8 199,3 196,5
3. Levere effektiv, sikker og mål-
rettet rådgivning og systemun-
derstøttelse................................. 225,1 222,6 225,7 181,7 176,9 172,4 167,7
4. Sætte en ny standard for kon-
cernstyring i staten.................... 108,3 107,2 108,7 122,2 121,3 120,5 119,6
48 § 07.14.01.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... 145,3 118,4 127,1 118,9 120,9 126,0 133,8
+ anskaffelser .............................................. 9,8 23,0 34,3 35,8 40,7 45,6 50,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 3,4 2,8 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,1 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 39,0 38,8 42,5 33,8 35,6 37,8 39,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 118,4 105,1 118,9 120,9 126,0 133,8 144,6
Låneramme .................................................. - - 180,2 180,2 180,2 180,2 180,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 66,0 67,1 69,9 74,3 80,2
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Moderniseringsstyrelsens almindelige virksomhed, som be-
skrevet i virksomhedens hovedformål og lovgrundlag, herunder varetagelse af Finansministeriets
interne støttefunktioner vedrørende økonomi, HR og service og kommunikation.
Endvidere afholdes der udgifter på kontoen til drift og udvikling af Moderniseringsstyrelens
basissystemer. Moderniseringsstyrelsens basissystemer består af følgende: Navision Stat inkl.
LDV, SLS inkl. HR-løn, Job-i-Staten og LDV, IndFak og RejsUd. Ydelserne sælges både til de
institutioner, der er forpligtet hertil som følge af regnskabsbekendtgørelsen og til ikke-aftage-
pligtige institutioner. For begge typer af aftagere fastsættes den samme pris for brug af den
samme ydelse. Betalingen for institutionernes brug af ydelserne skal dække udgifterne til drift,
vedligeholdelse og udvikling samt support og rådgivning. Vedrørende SLS bidrager den selv-
stændige lønstyrelse Forsvarsministeriet til finansiering af udgifter i forbindelse med løbende
vedligeholdelse og udvikling af lønsystemet. Fordelingsgrundlaget baseres på den relative an-
vendelse af løn- og pensionssystemerne opgjort ved antallet af løn- og pensionsspecifikationer.
Institutionernes betaling for Moderniseringsstyrelsens systemydelser fastsættes og reguleres i
Moderniseringsstyrelsens prisfolder.
Ligeledes afholdes der udgifter til administration af ordninger vedrørende betalingsformidling
og selvstændig likviditet, som finansieres af interne statslige overførsler fra § 37. Renter.
20. Sekretariat for statens samarbejdsudvalg
Samarbejdssekretariatet blev aftalt oprettet ved de statslige overenskomstforhandlinger i 2005
med det formål at yde rådgivning og vejledning til statslige samarbejdsudvalg samt at gennemføre
kurser for samarbejdsudvalgene. Rådgivning, vejledning og kursusvirksomhed er rettet mod både
ledelses- og medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg.
Sekretariatet er aftalt videreført indtil 31. marts 2018 og er derfor teknisk videreført i 2019.
30. Statens tjenesterejseforsikring
Af kontoen afholdes udgifter til administration af rejseforsikring under statens selvforsik-
ringsordning for statslige tjenesterejser mv. i udlandet. Forsikringen administreres af et forsik-
ringsselskab, som står for skadebehandling, herunder udmåling af erstatning mv., som efterføl-
gende opkræves hos den statslige myndighed.
En ny kontrakt om administration af tjenesterejseforsikringen træder i kraft 1. januar 2016
efter gennemførelse af udbud og genforhandling af kontrakten. Betalingen for administrationen
er reguleret i kontrakten med forsikringsselskabet. Der er foretaget en teknisk videreførsel af be-
villingen på underkontoen i 2017, 2018 og 2019.
§ 07.14.01.40. 49
40. Bod
Arbejdsretten kan idømme den eller dem, der har deltaget i et overenskomststridigt forhold,
en bod, som tilfalder klageren, og hvis størrelse fastsættes under hensyn til sagens omstændig-
heder. På akademikerområdet kan fastsættes bod ved faglig voldgift.
Boden inddrives af ansættelsesmyndigheden og tilfalder Moderniseringsstyrelsen. Boden
regnskabsføres på denne underkonto og bortfalder ved bevillingsafregningen.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Moderniseringsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed, der
omfatter kursus- og konsulentydelser i relation til henholdsvis systemydelserne og øvrige ydelser
under Moderniseringsstyrelsens ressort. Prissætningen sker på markedsvilkår under hensyn til
Budgetvejledningens regler på området. Institutionernes betaling for Moderniseringsstyrelsens
konsulent- og kursusydelser under systemområdet fastsættes og reguleres i Moderniseringssty-
relsens prisfolder.
07.14.03. Personalepolitiske initiativer (Reservationsbev.)
Fra kontoen blev der indtil 2011 afholdt udgifter til en række personalepolitiske initiativer
vedrørende blandt andet sygefravær, rekruttering og integration, jævnfør blandt andet trepartsaf-
talerne fra 2007. Der forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,1 - - - - - -
20. Årlige medarbejderudviklings-
samtaler - bedre planlægning af
medarbejdernes kompentenceud-
vikling
Indtægt ................................................ 1,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,1 - - - - - -
20. Årlige medarbejderudviklingssamtaler - bedre planlægning af medarbejdernes kom-
pentenceudvikling
Ved trepartsaftalerne blev der i 2008 afsat 5 mio. kr. til projekter, der skal afprøve arbejds-
pladsbaserede samarbejder med jobnytte, f.eks. som led i arbejdet med talent- og karriereudvik-
ling. Der forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af den årlige bevilling til af-
holdelse af udgifter i forbindelse med administration af puljen, heraf
højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til §
07.14.01. Moderniseringsstyrelsen.
50 § 07.14.04.
07.14.04. Ledelsespolitiske initiativer (Reservationsbev.)
Som led i trepartsaftalerne blev der i 2007 aftalt en række ledelsespolitiske initiativer, her-
iblandt blev der afsat puljer til en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse samt en le-
deruddannelse på diplomniveau.
I forlængelse af kvalitetsreformen af den offentlige sektor blev der i 2009 afsat midler til
iværksættelsen af et tværoffentligt videncenter for velfærdsledelse. Der forventes ikke fremad-
rettet aktivitet på kontoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,4 0,3 - - - - -
20. Ny fleksibel masteruddannelse i
offentlig ledelse
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
40. Videncenter for velfærdsledelse
Udgift ................................................... 5,4 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,8 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,6
I alt .................................................................................................................................. 0,6
20. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse
Som led i trepartsaftalerne i 2007 blev der etableret en ny fleksibel masteruddannelse i of-
fentlig ledelse. Masteruddannelsen var forskningsbaseret og skulle som en nyskabelse kunne
gennemføres over en længere periode og have fokus på udvikling af ledernes praksis og ikke
alene på deres teoretiske ballast. Der forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
40. Videncenter for velfærdsledelse
Der blev i forlængelse af kvalitetsreformen i 2009 etableret et tværoffentligt, netværksbaseret
videncenter for velfærdsledelse, der skulle styrke den praksisnære offentlige ledelse inden for
velfærdsområderne. Det blev gjort via indsamling og formidling af viden, konkrete projekter og
dokumentation af effekterne af god offentlig ledelsespraksis inden for velfærdsområderne. Der
forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud på § 07.14.04.40. Videncenter for velfærdsledelse gives som
tilsagn.
§ 07.14.05. 51
07.14.05. Implementerings- og systemudviklingspuljen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 32,1 27,8 27,2 24,8 23,9 23,4
Udgift ........................................................... - - 27,8 27,2 24,8 23,9 23,4
Årets resultat ............................................... - 32,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - 27,8 27,2 24,8 23,9 23,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
På kontoen afholdes udgifter forbundet med implementeringen af de administrative fælles-
skaber Statens Administration og Statens It.
Midlerne udmøntes i forbindelse med overdragelse af opgaver til fællesskaberne, i forbindelse
med tilgang af nye kunder i fællesskaberne samt til væsentlige udviklingsaktiviteter i Økonomi-
servicecentret (ØSC) hhv. Statens It i øvrigt.
Endvidere kan der på kontoen afholdes udgifter til implementering og udvikling af de syste-
mer, der stilles til rådighed af Moderniseringsstyrelsen jf. §11 i regnskabsbekendtgørelsen.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.14.01. Moderniseringsstyrelsen, CVR-nr. 10213231.
10. Almindelig virksomhed
Midlerne på kontoen kan anvendes til ekstraordinære udgifter i Statens It og Statens Admi-
nistration i forbindelse med overdragelse af opgaver til Statens It eller ØSC i Statens Admini-
stration samt til udgifter i de to institutioner i forbindelse med nye kunder eller udvikling.
Endvidere kan midlerne på kontoen anvendes til omkostninger til implementering og udvik-
ling af de basissystemer, der stilles til rådighed af Moderniseringsstyrelsen jf. §11 i Regnskabs-
bekendtgørelsen.
Udgifterne kan omfatte udgifter til analyser, udbud, konsulenter, it-investeringer, afskrivnin-
ger, straksafskrivninger, uddannelse, standardisering af processer mv.
07.14.07. Vederlag mv. til ministre og eftervederlag til tidligere ministre (Lovbun-
den)
Kontoen er oprettet som følge af kongelig resolution af 29. september 2014. Bevilling og
opgaver er overflyttet fra § 5. Statsministeriet til § 7. Finansministeriet.
Vederlag, omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter mv. til ministre samt efterve-
derlag til tidligere ministre udbetales i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre,
jf. LB nr. 273 af 20. april 2004 med senere ændringer. Ministrenes grundvederlag er midlertidigt
nedsat med 5 pct. i perioden 2011 til og med 2015, jf. lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring
af lov om vederlag og pension mv. for ministre. Nedsættelsen foreslås forlænget til udgangen af
2018 ved lovforslag, der fremsættes i foråret 2015.
52 § 07.14.07.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,3 23,0 31,3 31,2 31,2 31,2 31,2
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 0,0 0,1 0,1 - - - 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,1 0,1 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - - - - - - 0,1
20. Vederlag mv. til ministre
Udgift ................................................... 14,2 13,6 15,3 15,6 15,6 15,6 15,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 14,2 13,6 15,3 - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - - - 15,6 15,6 15,6 15,5
30. Eftervederlag til tidligere mini-
stre
Udgift ................................................... 9,1 9,3 15,9 15,6 15,6 15,6 15,6
44. Tilskud til personer ....................... 9,1 9,3 15,9 15,6 15,6 15,6 15,6
10. Almindelig virksomhed
Der afholdes driftsudgifter vedrørende vederlag til ministrene og eftervederlag til tidligere
ministre.
20. Vederlag mv. til ministre
Der udbetales vederlag, omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter mv. til ministre.
30. Eftervederlag til tidligere ministre
Der udbetales eftervederlag til tidligere ministre i en periode, der udgør halvdelen af det antal
hele måneder, hvori vedkommende senest har været minister, dog mindst 18 måneder og højest
36 måneder.
07.14.11. Kompetencesekretariatet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 19,5 16,5 18,2 18,4 18,3 18,3 18,3
Indtægt ......................................................... 4,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
Udgift ........................................................... 21,9 19,7 20,3 20,5 20,4 20,4 20,4
Årets resultat ............................................... 1,8 -1,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 21,9 19,7 20,3 20,5 20,4 20,4 20,4
Indtægt .................................................. 4,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Kompetencesekretariatet bidrager til at igangsætte og styrke effekten af kompetenceudvikling
på statslige arbejdspladser gennem rådgivning, økonomisk støtte og formidling af erfaringer.
Kompetencesekretariatet har fire strategiske pejlemærker for overenskomstperioden.
Første pejlemærke er at skærpe statslige arbejdspladsers fokus på at igangsætte kompeten-
ceudvikling, der sikrer effekt lokalt i forhold til kerneopgaven og sikrer den enkelte medarbejders
employability.
Andet pejlemærke er at aktivt understøtte kompetenceløft på arbejdspladser, der har særlige
udfordringer, eller som ikke arbejder systematisk og strategisk med kompetenceudvikling.
§ 07.14.11. 53
Tredje pejlemærke er at skabe forudsætninger for at statslige arbejdspladser kan lære af hin-
andens erfaringer med kompetenceudvikling.
Fjerde pejlemærke er at sikre mest mulig kompetenceudvikling for overenskomstmidlerne
og medvirke til, at midlerne er et supplement til arbejdspladsernes indsatser, samtidig med at
kvaliteten af kompetenceudviklingen fastholdes.
Kompetencesekretariatet er aftalt som en del af overenskomstresultatet i 2015 (OK15) mellem
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Sekretariatets aktiviteter fi-
nansieres af overenskomstmidler.
Sekretariatets virksomhed udøves efter aftale om organisering af parternes fælles arbejde med
kompetenceudvikling. Sekretariatets overordnede ledelse varetages af en styregruppe bestående
af seks medlemmer, hvor Finansministeriet og CFU hver udpeger tre.
Sekretariatet kan søge § 07.14.18 Fonden til udvikling af statens arbejdspladser om tilskud
til tværgående og gruppevise projekter om kompetenceudvikling samt udvikling af statslige ar-
bejdspladser.
Som led i OK15 er det aftalt at videreføre ordningen om tilknytning af medarbejdere fra CFU
og Moderniseringsstyrelsen til Kompetencesekretariatets opgaver i overenskomstperioden 2015-
2018. Der er desuden aftalt en prisregulering af årsværksprisen for tilknyttede medarbejdere, så-
ledes at årsværksprisen stiger til 640.000 kr. pr. tilknyttet medarbejder, mod de i OK13 aftalte
600.000 kr. Da der er mulighed for tilknytning af seks medarbejdere, kan dette medføre en øget
udgift for sekretariatet på 240.000 kr. pr. år. Parterne har aftalt, at Kompetencesekretariatets be-
villing skal øges med et tilsvarende beløb. Grundet det skæve beløb indarbejdes en generel be-
villingsstigning på 200.000 kr. I forbindelse med udarbejdelse af finansloven for 2017 indarbejdes
yderligere 100.000 kr. for 2017, som følge af ordningen.
Kompetencesekretariatet er aftalt for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, men af bud-
gettekniske årsager videreføres bevillingen fuldt ud i 2018 og 2019.
Yderligere oplysninger om Kompetencesekretariatet findes på www.kompetenceudvikling.dk.
Virksomhedsstruktur
07.14.11. Kompetencesekretariatet, CVR-nr. 11835228, er virksomhedsbærende hovedkonto. I
virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
07.14.16. Initiativer vedr. kompetenceudvikling
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Kompetencesekretariatet er ikke omfattet af lønsumsloft.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling til § 07.14.18. Fonden til udvik-
ling af statens arbejdspladser.
BV 2.2.9 Der kan overføres 1,9 mio. kr. årligt til § 07.14.01. Moderniseringssty-
relsen til finansiering af tilknytning af medarbejdere fra Modernise-
ringsstyrelsen til Kompetencesekretariatet.
54 § 07.14.11.
5. Opgaver og mål
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
6. Øvrige indtægter .................................... 4,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 21 16 16 17 17 17 17
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 12,0 10,5 11,1 11,4 11,4 11,4 11,4
Opgaver Mål
Rådgivning om strategisk og sy-
stematisk kompetenceudvikling
og om muligheder for at opnå
støtte
Målet er at skærpe statslige arbejdspladsers fokus på at
igangsætte kompetenceudvikling, der med lokal effekt un-
derstøtter kerneopgaven og sikrer den enkelte medarbejders
employability. Det skal eksempelvis ske ved at levere faglig
kompetent og målrettet rådgivning til de statslige arbejds-
pladser. Desuden er målet aktivt at understøtte et kompeten-
celøft på arbejdspladser, der har særlige udfordringer eller
ikke arbejder systematisk og strategisk med kompetenceud-
vikling.
Sekretariatsbetjening samt admini-
stration og udmøntning af midler
Målet er at sikre mest mulig kompetenceudvikling for over-
enskomstmidlerne og medvirke til, at midlerne er et supple-
ment til arbejdspladsernes indsatser. Endvidere er målet, at
midlerne udmøntes fokuseret og effektivt.
Opsamling og formidling af erfa-
ringer med kompetenceudvikling
på statens arbejdspladser
Målet er at skabe forudsætninger for, at statslige arbejds-
pladser kan lære af hinandens erfaringer med kompeten-
ceudvikling. Det kan blandt andet ske ved anvendelse af er-
faringerne i rådgivningen, understøttelse af lokal videnud-
veksling og opsamling og videreformidling af erfaringer via
prioriterede kanaler til andre arbejdspladser og parterne.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ................................................ 21,7 19,7 20,3 20,5 20,4 20,4 20,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................ 3,3 3,3 3,1 3,4 3,4 3,4 3,4
1. Rådgivning om strategisk og systema-
tisk kompetenceudvikling ................... 10,2 7,3 8,7 7,5 7,5 7,5 7,5
2. Sekretariatsbetjening samt administra-
tion og udmøntning af midler ............. 5,8 6,9 6,4 7,1 7,1 7,1 7,1
3. Opsamling og formidling af erfaringer
med kompetenceudvikling på statens
arbejdspladser....................................... - 2,2 2,1 2,5 2,4 2,4 2,4
4. Videnscenter om kompetenceudvikling 2,4 - - - - - -
§ 07.14.11. 55
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 6,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 7,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,6 0,3 0,5 0,8 0,9 0,9 0,9
+ anskaffelser .............................................. - - 0,3 0,4 0,2 0,2 0,4
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,3 0,1 0,5 0,9 0,9 0,9 1,1
Låneramme .................................................. - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 12,5 22,5 22,5 22,5 27,5
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Kompetencesekretariatets aktiviteter jf. beskrivelsen af ho-
vedformål og lovgrundlag.
07.14.15. Kompetencefonden (Reservationsbev.)
Kompetencefondens formål er at understøtte de statslige arbejdspladsers kompetenceudvik-
ling af medarbejdere og ledere. Fondens midler kan anvendes til individuelle længerevarende
kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere. Det er en forudsætning, at samarbejds-
udvalget på den enkelte arbejdsplads har fastlagt en kompetencestrategi, og at aktiviteten er aftalt
som led i en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Midlerne fordeles til mini-
sterområderne forholdsmæssigt efter lønsum. Den konkrete udmøntning af fondens midler sker i
ministerierne. Fonden sekretariatsbetjenes af Kompetencesekretariatet.
Kompetencefondens aktiviteter finansieres af overenskomstmidler. Overenskomstparterne har
aftalt at videreføre Kompetencefonden i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 med 32,8 mio.
kr. årligt. I første år tilføres yderligere 0,6 mio. kr. Anvendelsen af fondens midler besluttes af
overenskomstparterne.
Bogføringen på kontoen sker svarende til de faktiske udbetalinger i det enkelte finansår
(udbetalingsordning). Midlerne udbetales til ministerierne samtidig med afsendelse af bevillings-
brev. Udbetalingen følger bevillingen i de enkelte finansår.
Bevillingen til Kompetencefonden er aftalt frem til 31. marts 2018, men af budgettekniske
årsager videreføres bevillingen fuldt ud i 2018 og 2019.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der kan overføres 2,1 mio. kr. til § 07.14.11. Kompetencesekretariatet
til dækning af administrationsomkostninger, der er forbundet med se-
kretariatsbetjening af Kompetencefonden, herunder omkostninger i for-
bindelse med rådgivning og formidling inden for kompetenceudvikling.
56 § 07.14.15.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 36,1 34,3 34,4 33,0 32,8 32,8 32,8
10. Kompetencefonden
Udgift ................................................... 36,1 34,3 34,4 33,0 32,8 32,8 32,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 34,0 32,2 32,3 30,9 30,7 30,7 30,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Kompetencefonden
Af kontoen afholdes udgifter til Kompetencefondens aktiviteter jf. beskrivelsen af hoved-
formål og lovgrundlag.
07.14.16. Initiativer vedr. kompetenceudvikling (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Udgift ........................................................... 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
95. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Udgift .................................................... 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Indtægt .................................................. 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
På kontoen afholdes udgifter til projekter vedrørende kompetenceudvikling, hvor tilsagn er
givet til Kompetencesekretariatet. Aktiviteterne besluttes af parterne bag overenskomstaftalen
samt Kompetenceudvalget.
Projekter vedrørende kompetenceudvikling har til formål at udvikle statslige arbejdspladser
og medarbejdere, herunder i form af partsprojekter og særlige tværgående indsatsområder, som
parterne bag overenskomstaftalen beslutter.
Der kan afholdes udgifter til drift og løn, såfremt det er en del af bevillingsforudsætningen
i projekterne. Lønudgifter afholdes over § 07.14.11. Kompetencesekretariatet. Kompetencesekre-
tariatet er aftalt frem til 31. marts 2018, men af budgettekniske årsager videreføres aktiviteterne
fuldt ud i 2018 og 2019.
§ 07.14.16. 57
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.14.11. Kompetencesekretariatet, CVR-nr. 11835228.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
95. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Af kontoen afholdes udgifter til projekter vedrørende kompetenceudvikling, hvor tilsagn er
givet til Kompetencesekretariatet jf. beskrivelsen af hovedformål og lovgrundlag.
07.14.18. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (Reservationsbev.)
Fondens formål er at finansiere initiativer, der medvirker til at udvikle statens arbejdspladser
og personalegrupper, herunder i form af tværgående og gruppevise initiativer samt partsprojekter,
som parterne bag overenskomstaftalen beslutter.
Fokus- og indsatsområderne er:
Omstilling, herunder:
- Understøttelse af arbejdet med større organisatoriske omstillingsprocesser.
- I arbejdspladsprojekter kan der i ganske særlige tilfælde gives støtte til kompetenceafkla-
ring af overtallige medarbejdere.
Organisatorisk udvikling, herunder:
- Understøttelse af større projekter med fokus på den organisatoriske tilstand og udvikling.
Tilskud i forbindelse med ansættelse i integrations- og oplæringsstillinger i henhold til par-
ternes aftale af 27. juni 2005.
Særlige indsatser besluttet af overenskomstparterne, herunder partsprojekter.
Overenskomstparterne kan foretage en yderligere konkretisering af de tværgående fokus- og
indsatsområder.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 er det aftalt at videreføre Fonden til udvikling af
statens arbejdspladser (FUSA) i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 med 24,6 mio. kr. årligt.
Første år tilføres der yderligere 0,5 mio. kr. Bevillingen er fordelt over overenskomstperioden
svarende til det forventede forbrug inden for den aftalte ramme.
Anvendelsen af fondens midler besluttes af overenskomstparterne samt Kompetenceudvalget.
Bevilling af midler i udvalget eller ved bilateral behandling forudsætter enighed mellem parterne.
Overenskomstparterne kan fastsætte nærmere retningslinjer for udmøntning af fondens midler.
Støtte gives fortrinsvis på baggrund af ansøgninger fra statens arbejdspladser, men andre kan
også tildeles midler. Overenskomstparterne kan fastsætte retningslinjer for ansøgninger og krite-
rier, herunder enkle principper for udmøntning af og opfølgning på bevillinger.
Ikke anvendte midler kan omprioriteres af parterne bag overenskomstaftalen. Midlerne i
fonden kan ud over tilskud til eksterne leverandører eller institutioner mv. anvendes til projekter
i Kompetencesekretariatet i regi af parterne bag overenskomstaftalen, herunder til lønudgifter.
Fonden til udvikling af statens arbejdspladser er aftalt frem til 31. marts 2018, men af bud-
gettekniske årsager videreføres bevillingen fuldt ud i 2018 og 2019.
58 § 07.14.18.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,7 28,1 34,2 24,7 24,6 24,6 24,6
10. Fonden til udvikling af statens
arbejdspladser
Udgift ................................................... 23,2 30,9 34,2 24,7 24,6 24,6 24,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,8 30,9 34,2 24,7 24,6 24,6 24,6
20. Fælles Kompetenceudvikling
som led i trepartsaftalerne
Udgift ................................................... -1,1 -1,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,1 -1,9 - - - - -
30. Decentral kompetenceudvikling
som led i trepartsaftalerne
Udgift ................................................... -1,3 -0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,3 -0,9 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,9
I alt .................................................................................................................................. 13,9
10. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
På kontoen afholdes udgifter til udvikling af statens arbejdspladser i form af tilsagn til pro-
jekter. Af bevillingen reserveres 14,8 mio. kr. årligt i overenskomstperioden 2015-2018 til tvær-
gående fokus- og indsatsområder.
Af bevillingen reserveres 9,8 mio. kr. årligt i overenskomstperioden 2015-2018 til særlige
gruppevise fokus- og indsatsområder. Heraf afsættes 4,6 mio. kr. til Akademikerområdet, 2,9 mio.
kr. til LC/CO10-området og 2,3 mio. kr. til OAO-området. Overenskomstparterne kan fastsætte
nærmere retningslinjer for midlernes anvendelse.
Opfølgningsopgaver og beslutninger i relation til igangværende projekter, som har fået be-
vilget støtte af OAO og Moderniseringsstyrelsens udvalg (OPU), CO10/LC og Moderniserings-
styrelsens udvalg (CLOPU) samt AC og Moderniseringsstyrelsens udvalg (APU) inden disse
udvalgs nedlæggelse pr. 31. marts 2013, varetages bilateralt af repræsentanter fra Finansministe-
riet og den respektive centralorganisation samt Kompetenceudvalget.
Som led i ordningen om integrations- og oplæringsstillinger ydes tilskud på op til 50.400 kr.
til institutioner i staten til oplæring og opkvalificering af en ansat i en særlig tidsbegrænset stil-
ling. Kompetencesekretariatet træffer afgørelser vedr. tilsagn og administrerer de bevilgede mid-
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.11 Annullerede tilskud kan genanvendes til nye tilskud.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 07.14.18.10. 59
ler. Tilskuddet udgiftsføres, når arbejdspladsen ved ansættelsens begyndelse indhenter et forelø-
bigt tilsagn, og tilskuddet anvises til udbetaling, når regnskabet er godkendt af sekretariatet. Til-
skuddet bidrager til finansiering af konkrete oplæringsaktiviteter for ansatte i integrations- og
oplæringsstillinger. Kompetencesekretariatet administrerer ordningen.
Som led i ordningen om ansættelse af akademikere i introduktionsstillinger ydes tilskud på
op til 20.000 kr. til institutioner i staten til oplæring og uddannelse af en ansat i en særlig tids-
begrænset stilling. Kompetencesekretariatet træffer afgørelser vedr. tilsagn og administrerer de
bevilgede midler. Tilskuddet udgiftsføres, når arbejdspladsen ved ansættelsens begyndelse ind-
henter et foreløbigt tilsagn, og tilskuddet anvises til udbetaling, når regnskabet er godkendt af
sekretariatet.
20. Fælles Kompetenceudvikling som led i trepartsaftalerne
Der kan ikke afholdes udgifter på kontoen. § 07.14.21. Fælles kompetenceudvikling som led
i trepartsmidlerne er nedlagt pr. 1. april 2011 for så vidt angår nye udgifter. Midlerne på kontoen
blev frem til 1. april 2011 anvendt til at finansiere initiativer, der medvirkede til at understøtte
kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse for statens arbejdspladser og medarbejdere,
herunder i form af partsprojekter og særlige tværgående indsatsområder, som parterne bag over-
enskomstaftalen besluttede. Eventuelle ikke anvendte midler, der skyldes tilbageførsel af tilsagn,
tilbageføres til denne underkonto og kan anvendes på underkonto § 07.14.18.10. Fonden til ud-
vikling af statens arbejdspladser.
30. Decentral kompetenceudvikling som led i trepartsaftalerne
Der kan ikke afholdes udgifter på kontoen. § 07.14.22. Decentral kompetenceudvikling som
led i trepartsaftalerne er nedlagt pr. 1. april 2011 for så vidt angår nye udgifter. Midlerne på
kontoen blev frem til 1. april 2011 anvendt til individuel kompetenceudvikling samt efter- og
videreuddannelse af statens medarbejdere. Midlerne var som udgangspunkt øremærket til speci-
fikke målgrupper (OAO, CO10/LC samt AC). Udmøntningen til ministerområderne skete ved en
årlig fordeling til samtlige ministerier, hvor midlerne blev fordelt efter lønsum til ministerier og
målgrupper. Eventuelle ikke anvendte midler, der skyldes tilbageførsel af tilskud, tilbageføres til
denne underkonto og kan anvendes på underkonto § 07.14.18.10. Fonden til udvikling af statens
arbejdspladser.
07.14.31. Europa-Parlamentet (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til vederlag og eftervederlag til de danske Europa-Parlaments-
medlemmer i henhold til LB nr. 255 af 19. marts 2004 af lov om vederlag og pension mv. for
de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Loven er ved BEK nr. 276 af 30. marts 2009 æn-
dret i forbindelse med, at en ny statut for Europa-Parlamentets medlemmer trådte i kraft. Efter
statutten afholder Europa-Parlamentet udgifter til medlemmernes vederlag og eftervederlag mv.,
medmindre genvalgte medlemmer har valgt som personlig ordning at bevare ret til vederlag og
eftervederlag mv. efter de hidtidige regler. Der forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,1 - - - - -
10. Vederlag til Europa-Parlaments-
medlemmer
Udgift ................................................... 0,6 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,6 0,1 - - - - -
60 § 07.14.31.10.
10. Vederlag til Europa-Parlamentsmedlemmer
Der blev afholdt nyvalg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009. Efter valget afholdt den
danske stat udgiften til eftervederlag til syv medlemmer, der ikke blev genvalgt, og eftervederlag
til et medlem der blev genvalgt, og som har valgt at bevare ret til vederlag og eftervederlag mv.
efter de hidtidige danske regler. Eftervederlag ydes i 1-2 år.
Kontoen er reduceret i perioden 2011-2014 som følge af nye vederlagsregler for medlemmer
af Europa-Parlamentet. Der forventes ikke fremadrettet aktivitet på kontoen.
07.14.35. Lønforskud
På kontoen budgetteres udgifter til udlån i form af lønforskud til tjenestemænd. Der har de
seneste år ikke været realiseret omkostninger på kontoen. Muligheden for at få lønforskud er
imidlertid hjemlet i § 56 i lov om tjenestemænd, jf. LB nr. 488 af 6. maj 2010 med senere æn-
dringer, hvorfor rammen for lønforskud på finansloven for 2016 viderebudgetteres efter samme
ramme som hidtil.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Lønforskud til tjenestemænd
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Lønforskud til tjenestemænd
Bevillingen anvendes til udlån i forbindelse med lønforskud til tjenestemænd i overensstem-
melse med Finansministeriets BEK nr. 316 af 1. juni 1977 om lønforskud til tjenestemænd.
07.14.37. Udlånte statstjenestemænd (Driftsbev.)
Kontoen vedrører løn mv. samt refusion heraf for udlånte statstjenestemænd.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - 0,0 - - - - -
Årets resultat ............................................... - 0,0 - - - - -
10. Danica Liv A/S
Udgift .................................................... - 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 07.14.01. Moderniseringsstyrelsen, CVR-nr. 10213231.
§ 07.14.37. 61
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 1 1 1 - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... - - - - - - -
10. Danica Liv A/S
Der afholdes udgifter til løn og rådighedsløn samt refusion heraf for de statstjenestemænd,
der i henhold til § 6 i lov nr. 251 af 25. april 1990 om privatisering af Statsanstalten for Livs-
forsikring har opretholdt deres ansættelsesforhold til staten.
Pr. 1. april 2015 er der 1 statstjenestemand.
07.15. Statslige selskaber
07.15.01. Udbytte fra statslige selskaber
På kontoen optages udbytte (aktieudbytte mv.) fra selskaber under Finansministeriet. Kontoen
er opført på statens indtægtsbudget. Udbyttet er som hovedregel teknisk budgetteret svarende til
det udbetalte udbytte i en periode på 12 måneder forud for finanslovsforslagets udarbejdelse. Det
faktiske udbytte vil blive besluttet af selskabernes generalforsamlinger i 2016. Det bemærkes, at
der i det enkelte selskab kan være formuleret retningslinjer for en udbyttepolitik.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 100,0 95,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0
Indtægtsbevilling ......................................... 801,6 730,4 730,0 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5
10. Udbytte mv.
Indtægt ................................................ 801,6 730,4 730,0 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5
25. Finansielle indtægter .................... 801,6 730,4 730,0 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5
20. Overførsel til udlodning
Udgift ................................................... 100,0 95,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 100,0 95,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2. Der vil kunne optages mer- eller mindreindtægter i forhold til det bud-
getterede udbytte direkte på statsregnskabet.
62 § 07.15.01.10.
10. Udbytte mv.
Centrale aktivitetsoplysninger
Bemærkninger. Udbytterne i budgetspecifikationen i 2015 er skønnet over udbyttet , som det fremgik af FL15 , mens
udbytterne i 2015 i nærværende tabel er baseret på de udbetalte udbytter i en periode på 12 måneder forud for udarbej-
delsen af finanslovsforslaget for 2016.
Danske Spil A/S har formuleret en udbyttepolitik, som fastsætter det årlige udbytte til et beløb
svarende til 6 pct. af aktiekapitalen på 500.000 kr. Heraf tilfalder 80 pct. staten i henhold til
størrelsen af statens aktiepost.
Danske Licens Spil A/S, datterselskab under Danske Spil A/S, har fastlagt en politik for ud-
lodning, der indebærer, at der fra 2016 skal udbetales 80 pct. af overskuddet efter skat til staten
DONG Energy A/S praktiserer en udbyttepolitik, der indebærer, at den samlede udbyttebe-
taling ikke kan være lavere end 40 pct. eller højere end 60 pct. af den del af resultatet efter skat,
der tilkommer aktionærerne. Det er aftalt mellem aktionærerne, at det tilstræbes, at udbyttebeta-
lingen pr. aktie forhøjes årligt. Af den samlede udbyttebetaling modtager staten en andel svarende
til statens aktiepost i selskabet. Den 21. april 2015 svarer statens aktiepost til en ejerandel på ca.
59 pct. Det er dog aftalt, at der ikke udloddes udbytte i 2014 og 2015.
20. Overførsel til udlodning
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115. af 31. januar 2015 med senere ændringer går udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S
til udlodning til modtagerne af spilleindtægter på linje med overskud fra Danske Spil A/S. Ud-
bytte udloddet til staten i et kalenderår udbetales til overskudsmodtagerne i det efterfølgende
kalenderår. Lovbekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. januar 2015. Dermed indgår udbyttet fra 2015
og frem i udlodningen det efterfølgende år på § 07.18. Udlodningsloven.
07.15.02. Salgsindtægter
På kontoen optages indtægter og udgifter i forbindelse med salg af statslige aktieposter samt
aktiver mv. Kontoen er opført på statens indtægtsbudget.
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Air Greenland ..................................................... 0,0 0,0 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
CEGO ApS ......................................................... 0,0 0,0 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6
Danske Licens Spil A/S ...................................... 0,0 158,1 217,4 217,4 217,4 217,4 217,4
Danske Spil A/S .................................................. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Det Danske Klasselotteri A/S ............................. 95,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0
DONG Energy A/S.............................................. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Københavns Lufthavne A/S ................................ 656,6 375,3 376,0 376,0 376,0 376,0 376,0
Statens Ejendomssalg A/S................................... 50,0 100,0 300,0 300,0 300,0 300,0 300,0
I alt....................................................................... 801,6 730,4 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1 På kontoen kan afholdes udgifter til rådgivning og bistand mv. i for-
bindelse med forberedelse og salg af statslige aktieposter samt aktiver
mv. Der kan være en tidsmæssig forskydning mellem afholdelse af så-
danne rådgivningsudgifter og indtægter fra salg. Rådgivningsudgifter
kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 07.15.02. 63
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,5 5,8 - - - - -
50. Rådgivning i forbindelse med
salg af statens aktiver
Udgift ................................................... 4,5 5,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,5 5,8 - - - - -
50. Rådgivning i forbindelse med salg af statens aktiver
I 2013 afholdt Finansministeriet udgifter til rådgivning i forbindelse med Vestjysk Bank A/S
og undersøgelsen af mulige strukturelle tiltag, der vil kunne bidrage til en varig løsning på ban-
kens kapitalmæssige udfordringer. Herudover blev der afholdt udgifter til rådgivning i forbindelse
med forberedelse af salg af Statens Serum Instituts produktion af vacciner og diagnostika.
I 2014 afholdt Finansministeriet udgifter til rågivning i forbindelse med forberedelse af salg
af statslige aktieposter og aktiver på kontoen.
07.15.05. Indtægter fra Danske Spil A/S' overskud vedrørende spil i Grønland
På kontoen optages overskud fra Danske Spil A/S' spil i Grønland. Kontoen er opført på
statens indtægtsbudget. Overskuddet er som hovedregel budgetteret på basis af Danske Spil A/S'
budgetterede overskud vedrørende spil i Grønland. Overskuddet tilfalder den danske stat i henhold
til lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil, der trådte i kraft pr. 1. januar 2012.
Til gengæld overføres årligt et beløb fra den danske stat til Grønlands Selvstyre for spil udbudt
i Grønland. Denne overførsel udgiftsføres på § 07.31.04. Tilskud til Grønlands Selvstyre i for-
bindelse med liberalisering af spilleområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... -6,5 29,2 29,2 27,0 27,0 27,0 27,0
10. Indtægter fra Danske Spil A/S'
overskud vedr. spil i Grønland
Indtægt ................................................ -6,5 29,2 29,2 27,0 27,0 27,0 27,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... -6,5 29,2 29,2 27,0 27,0 27,0 27,0
10. Indtægter fra Danske Spil A/S' overskud vedr. spil i Grønland
Der budgetteres med en indtægt på basis af Danske Spil A/S' budgetterede overskud for spil
i Grønland.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2. Der vil kunne optages mer- eller mindreindtægter i forhold til det bud-
getterede overskud direkte på statsregnskabet.
64 § 07.15.06.
07.15.06. Statens Ejendomssalg A/S (tekstanm. 5)
På kontoen optages indtægter og udgifter i forbindelse med indskud af statens faste ejen-
domme i Statens Ejendomssalg A/S. Statens Ejendomssalg A/S blev stiftet ved akt. 96 af 12.
december 1997. Selskabet har bl.a. til formål ved apportindskud at erhverve fast ejendom, der
ikke længere finder anvendelse i staten, med henblik på videresalg til tredjepart.
Indtægter og udgifter afhænger af antallet og værdien af de ejendomme, som måtte blive
indskudt i selskabet. Antallet og værdien af ejendomme kan variere meget fra år til år, hvorfor
der ikke budgetteres på denne konto. Indtægter og udgifter ved indskud af ejendomme i 2016
optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 465,2 587,2 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 212,7 227,5 - - - - -
10. Statens Ejendomssalg A/S
Udgift ................................................... 465,2 587,2 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 442,2 563,7 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 23,0 23,5 - - - - -
Indtægt ................................................ 212,7 227,5 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 212,7 227,5 - - - - -
10. Statens Ejendomssalg A/S
På kontoen optages indtægter og udgifter i forbindelse med indskud af statens faste ejen-
domme i Statens Ejendomssalg A/S.
07.15.07. Indskud i fonde mv.
På kontoen indbudgetteres statens indskud i Danmarks Innovationsfond og Danmarks
Grundforskningsfond.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 3.000,0 - - - -
40. Kapitalindskud i Danmarks
Grundforskningsfond
Udgift ................................................... - - 3.000,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3.000,0 - - - -
40. Kapitalindskud i Danmarks Grundforskningsfond
På kontoen indbudgetteredes, som følge af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, et indskud
på 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond i 2015.
§ 07.15.08. 65
07.15.08. Aktiedispositioner
På kontoen optages indtægter og udgifter i forbindelse med aktiedispositioner, der ikke er et
salg, eksempelvis kapitaludvidelser mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 714,7 1.530,2 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,7 - - - - -
20. Køb af aktier i DONG Energy
A/S
Udgift ................................................... 352,3 942,4 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 352,3 942,4 - - - - -
30. Fusion mellem Max Bank A/S
og Skælskør Bank A/S
Indtægt ................................................ - - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -114,2 - - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 114,2 - - - - - -
40. Konvertering af hybrid kerneka-
pital til aktier, Kreditpakken
Udgift ................................................... 362,4 587,8 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 362,4 587,8 - - - - -
50. Kapitaludvidelse i Vestjysk
Bank A/S
Indtægt ................................................ - 0,7 - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... - 0,7 - - - - -
20. Køb af aktier i DONG Energy A/S
I forbindelse med fusionen af DONG Energy i foråret 2006 blev der indgået en aktionæro-
verenskomst mellem ejerne, ifølge hvilken mindretalsaktionærerne kan sælge deres aktier helt
eller delvist til staten (put option), jf. akt. 121 af 30. marts 2006. Denne aftale er i 2014 blevet
afløst af en ny aftale, jf. akt 37 af 30. januar 2014.
I 2013 udnyttede en mindretalsaktionær, Østjysk Energi S/I, put optionen. Således solgte
Østjysk Energi alle sine aktier til staten i juni 2013 til en værdi af 352,3 mio. kr. Dette blev op-
taget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2013.
I 2014 udnyttede endnu en mindretalsaktionær, Insero Horsens, put optionen. Såldes solgte
Insero Horsens aktier til staten i juni 2014 til en værdi af 942,4 mio. kr. Dette blev optaget på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.
30. Fusion mellem Max Bank A/S og Skælskør Bank A/S
På kontoen er der afholdt udgifter til statens engagement i Skælskør Bank A/S og Max Bank
A/S, som i 2010 fusionerede til Max Bank A/S, jf. akt 142 af 3. juni 2010. I 2011 blev Max Bank
A/S erklæret konkurs, og statens aktiepost er som følge heraf nedskrevet med 114,2 mio. kr. i
2013.
40. Konvertering af hybrid kernekapital til aktier, Kreditpakken
Der kan på kontoen afholdes udgifter knyttet til konvertering af hybrid kernekapital til aktier
i medfør af Kreditpakken, jf. LB nr. 876 af 15. september 2009 og akt. 130 af 10. juni 2011. I
2013 blev der afholdt udgifter til konvertering af statslig kernekapital i Vestjysk Bank A/S og
Basisbank A/S. I 2014 er der afholdt udgifter til konvertering af statslig kernekapital i Vestjysk
Bank A/S.
Konvertering af hybrid kernekapital til aktier har udgiftsmæssig, men ikke likviditetsmæssig
virkning for staten. Staten modtager på finanslovens § 40.21.08. Kapitalindskud i medfør af
66 § 07.15.08.40.
Kreditpakken og vedhængende renter modregnes på § 37.63.04. Renter af særlige mellemværen-
de, kreditpakke, mens udgiften til køb af aktier optages direkte på § 07.15.08. Aktiedispositioner.
50. Kapitaludvidelse i Vestjysk Bank A/S
På kontoen er der afholdt udgifter og indtægter til statens engagement i Aarhus Lokalbank
A/S og Vestjysk Bank A/S. Udgifterne er afholdt i forbindelse med dels fusionen af Aarhus Lo-
kalbank A/S og Vestjysk Bank A/S i foråret 2012, dels den efterfølgende kapitaludvidelse i den
fusionerede Vestjysk Bank A/S, jf. akt. 60 af 22. marts 2012.
I 2014 har staten i forbindelse med konverteringen af statslig hybrid kernekapital i Vestjysk
Bank A/S modtaget 0,7 mio. kr. i indtægt.
07.17. Statens It
07.17.01. Statens It (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 64,6 29,8 10,2 9,2 8,5 8,3 8,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 5,8 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 339,6 341,2 359,1 377,8 370,1 362,6 355,3
Udgift ........................................................... 428,2 381,4 369,3 387,0 378,6 370,9 363,5
Årets resultat ............................................... -18,3 -10,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 428,2 381,4 369,3 387,0 378,6 370,9 363,5
Indtægt .................................................. 339,6 341,2 359,1 377,8 370,1 362,6 355,3
Bemærkninger: Der er for 2016-19 indbudgetteret overførsel fra § 07.14.05. Implementerings- og systemudviklingspuljen.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Statens It skal sikre en effektiv it-understøttelse af de omfattede ministerier, ligesom Statens
It skal være en professionel it-organisation, der kan sikre en høj og ensartet it-service på tværs
af de omfattede ministerier. Statens It skal endvidere være en central aktør i udbredelsen og
driften af fælles løsninger og best practice på it-området inden for staten, samt bidrage til effek-
tiviseringer af outsourcede driftskontrakter gennem standardrammeudbud.
Statens It varetager hovedparten af opgaverne vedrørende administrativ it, it-infrastruktur og
kommunikationstjenester samt en række opgaver vedrørende drift, vedligehold og brugeradmini-
stration af fag-it for ni ministerområder (Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministe-
riet, Finansministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministe-
riet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og
Forskningsministeriet).
Derudover varetager Statens It en række opgaver for enkelte institutioner. Det drejer sig om
institutioner under Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Statens It er primært finansieret af salg af tjenesteydelser. På baggrund af en betalingsmodel
fakturerer Statens It således kunderne efter deres forbrug af ydelser.
Statens It leverer, som en del af den samlede opgaveportefølje, rådgivning og projektleder-
bistand efter betaling, til Statens It's kunder. Prissætningen følger budgetvejledningens regler på
området.
Yderligere oplysninger om Statens It findes på Statens It's hjemmeside www.statens-it.dk.
§ 07.17.01. 67
Virksomhedsstruktur
07.17.01. Statens It, CVR-nr. 31786401.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Bemærkninger: Der er fra 2015 ændret opgavefordeling. For at sikre sammenlignelighed mellem årene er regnskabs-
kolonnerne ændret til den nye fordeling.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 339,6 341,2 359,1 377,8 370,1 362,6 355,3
6. Øvrige indtægter .................................... 339,6 341,2 359,1 377,8 370,1 362,6 355,3
Budgetteringsforudsætninger
Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i de på budgetteringstidspunktet gældende love,
aftaler og overenskomster.
Statens It's betalingsmodel medfører, at Statens It primært er finansieret via indtægter fra salg
af tjenesteydelser.
De ordinære aktiviteter er omfattet af prisstigningsloftet. Loftet er beregnet med udgangs-
punkt i prisniveauet for salg af tjenesteydelser i budgettet for 2015 ekskl. viderefakturerbare
ydelser og rådgivningsvirksomhed reguleret med det generelle pris- og lønindeks inkl. niveau-
korrektion og fratrukket en produktivitetsfaktor. I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks
inkl. niveaukorrektion 1,0 pct., jf. statens pris- og lønforudsætninger. Produktivitetsfaktoren udgør
i 2016 2,0 pct.
Formål Hovedopgaver
Arbejdspladser og support At levere og drifte den basale it-arbejdsplads samt at levere
effektive, ensartede samt kundeorienterede it-services og
-supportydelser af høj kvalitet og med udgangspunkt i et
standardiseret procesrammeværk.
Central drift At varetage sikker og stabil drift af den af Statens It om-
fattede it-infrastruktur og it-systemportefølje samt at sikre
kontinuerlige forbedringer af effektiviteten i driften af de
ministerielle it-ydelser.
Øvrige services At levere og drifte de tilvalgsydelser der ligger ud over
basisydelserne, herunder kommunikationstjenester, print
samt it-relateret projektbistand og rådgivning.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr.
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................... 428,2 381,4 369,3 387,0 378,6 370,9 363,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration .............................. 20,5 18,2 17,6 18,5 18,1 17,7 17,4
1. Arbejdspladser og support................ 199,8 178,0 172,3 180,6 176,6 173,1 169,6
2. Central drift....................................... 167,2 148,9 144,2 151,1 147,8 144,8 141,9
3. Øvrige services ................................. 40,8 36,3 35,2 36,8 36,1 35,3 34,6
68 § 07.17.01.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 251 235 226 235 230 225 221
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 135,1 127,2 116,5 126,8 124,2 121,8 119,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 17,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 12,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 30,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 152,8 154,2 150,0 129,7 124,7 118,7 111,7
+ anskaffelser .............................................. 93,3 38,5 45,0 50,0 48,0 46,0 44,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -10,6 -6,9 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 42,8 23,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 38,5 44,2 71,3 55,0 54,0 53,0 51,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 154,2 118,1 123,7 124,7 118,7 111,7 104,7
Låneramme .................................................. - - 170,0 170,0 170,0 170,0 170,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 72,8 73,4 69,8 65,7 61,6
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Statens It's almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.
07.18. Udlodningsloven
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, fordeles en del af Danske Spil A/S' overskud
samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S over finansloven. Danske Spil A/S indbetaler sit
overskud a conto til Statens Administration hver den 30. juni og 31. december. Regulering fore-
tages, når regnskabet er endeligt godkendt.
Budgetteringsforudsætninger
Overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra det Danske Klasselotteri A/S, finansierer delvist
udlodningen på finansloven. Derudover bidrager staten med et udligningsbeløb, jf. § 07.13.40.
Regulering vedr. Udlodningsloven. Danske Spil A/S budgetterer med et overskud til udlodning
på 1.157,3 mio. kr. i 2015 og det Danske Klasselotteri A/S har udbetalt et udbytte på 97,0 mio.
kr. i 2015. Hvis indtægterne regnskabsmæssigt bliver større eller mindre end budgetteret, vil ud-
gifterne forøges eller nedsættes på § 07.13.40. Regulering vedr. Udlodningsloven. Udligningsbe-
løbet for 2016 er budgetteret til 448,4 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn undtagen på § 7.18.13. Administration af
tipsfonde.
§ 07.18. 69
Betaling for ministeriernes administration af fondene kan ske ved overførsel fra fondene til
de pågældende ministerier, i henhold til § 10 i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt
heste- og hundevæddemål, jf. LB nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer.
Ifølge akt. 137 af 1. juni 2005 sker registrering af indtægter og udgifter i henhold til reglerne
for projektindtægter mv. Dermed registreres indtægter i takt med, at udgifter/tilskud bliver af-
holdt.
Efterfølgende tabel viser en samlet oversigt over indtægter og udgifter i forbindelse med
anvendelsen af det budgetterede overskud fra Danske Spil A/S i 2015 og udbyttet fra det Danske
Klasselotteri A/S fra regnskabsåret 1. april 2014 til 31. marts 2015.
Indtægter
Udgifter
07.18.03. Undervisningsministeriets fond til undervisning og folkeoplysning, oplys-
ningsforbund m.fl. samt ungdomsformål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 1,61 pct. af udlodningsbeløbet til
fremme af aktiviteter inden for undervisning. Puljen fordeles af Undervisningsministeriet med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Overskud fra Danske Spil A/S........................................................... 1.157,3 mio. kr.
Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S......................................... 97,0 mio. kr.
Udligningsbeløb fra staten - overført fra § 07.13.40 ........................ 448,4 mio. kr.
Indtægter i alt........................................................................................ 1.702,7 mio. kr.
Tilskud iht. Udlodningslovens angivne formål...... 1.690,4 mio. kr.
Heraf:
Undervisningsformål .................................... 25,2 mio. kr.
Humanitære og almennyttige formål........... 55,1 mio. kr.
Idrætsformål.................................................. 882,4 mio. kr.
Kulturelle formål .......................................... 439,7 mio. kr.
Forskningsformål.......................................... 6,3 mio. kr.
Sygdomsbekæmpende formål ...................... 49,5 mio. kr.
Friluftsliv ...................................................... 57,7 mio. kr.
Sociale formål............................................... 174,5 mio. kr.
Administration......................................................... 11,2 mio. kr.
Database, annoncering mv...................................... 1,1 mio. kr.
Udgifter i alt............................................................ 1.702,7 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
70 § 07.18.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,2 30,5 27,6 27,4 27,4 27,4 27,4
Indtægtsbevilling ......................................... 30,2 30,5 27,6 27,4 27,4 27,4 27,4
30. Undervisningsministeriets fond
til undervisning og folkeoplys-
ning
Udgift ................................................... 28,5 28,5 25,6 25,2 25,2 25,2 25,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 28,5 28,5 25,6 25,2 25,2 25,2 25,2
Indtægt ................................................ 28,5 28,5 25,6 25,2 25,2 25,2 25,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,6 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 26,9 27,1 24,1 23,7 23,7 23,7 23,7
75. Administration
Udgift ................................................... 1,7 2,0 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,7 2,0 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2
Indtægt ................................................ 1,7 2,0 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,7 2,0 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2
30. Undervisningsministeriets fond til undervisning og folkeoplysning
Undervisningsministeriet fordeler 1,61 pct. af udlodningsbeløbet til fremme af aktiviteter in-
den for undervisning. Puljen fordeles med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 20.11.01. Departementet.
07.18.09. Kulturministeriets fond til humanitære og almennyttige formål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 4,1 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til humanitære og almennyttige formål.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 53,4 88,6 64,2 56,7 56,7 56,7 56,7
Indtægtsbevilling ......................................... 53,4 88,6 64,2 56,7 56,7 56,7 56,7
50. De landsdækkende almennyttige
organisationer
Udgift ................................................... 50,4 49,8 48,1 47,7 47,7 47,7 47,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 50,4 49,8 48,1 47,7 47,7 47,7 47,7
Indtægt ................................................ 50,4 49,8 48,1 47,7 47,7 47,7 47,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 2,0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 07.18.09. 71
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 48,4 47,1 45,4 45,0 45,0 45,0 45,0
60. Støtte til andre almennyttige for-
mål mv.
Udgift ................................................... 1,4 37,1 14,5 7,4 7,4 7,4 7,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 37,1 14,5 7,4 7,4 7,4 7,4
Indtægt ................................................ 1,4 37,1 14,5 7,4 7,4 7,4 7,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,4 -0,8 0,8 0,4 0,4 0,4 0,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 37,9 13,7 7,0 7,0 7,0 7,0
75. Administration
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Indtægt ................................................ 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
50. De landsdækkende almennyttige organisationer
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 3,51 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til landsdækkende almennyttige organisationer. Kulturministeren fordeler
midlerne.
60. Støtte til andre almennyttige formål mv.
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 0,59 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til andre almennyttige formål.
Kulturministeren træffer med godkendelse af Folketingets Finansudvalg efter sædvanlig pro-
cedure afgørelse om størrelsen og fordeling af de resterende midler.
De bevilgede beløb skal anvendes i bevillingsåret. Hvis der på grund af særlige omstændig-
heder opstår forsinkelse og lignende vedrørende et konkret projekt, således at beløbet ikke kan
anvendes i bevillingsåret, kan Kulturministeriet tillade, at beløbet først anvendes i perioden 1.
januar til 31. maj i det følgende år.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 21.11.11.10. Almindelig virk-
somhed i Kulturstyrelsen.
07.18.13. Administration af udlodning
På kontoen budgetteres ministeriernes fællesudgifter og udgifter til driften af udlodningsda-
tabasen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægtsbevilling ......................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
70. Drift af den fælles udlodnings-
database og administration af
udlodningen
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægt ................................................ 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
72 § 07.18.13.70.
70. Drift af den fælles udlodningsdatabase og administration af udlodningen
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. 1,0 mio. kr. overføres til § 21.11.11.10. Almindelig
virksomhed i Kulturstyrelsen, og 0,1 mio. kr. overføres til § 07.13.01.10. Almindelig virk-
somhed i Statens Administration
07.18.14. Kulturministeriets fond til idrætsorganisationer mv.
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 63,83 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til idrætsorganisationer mv. på Kulturministeriets område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 893,8 872,0 849,4 882,4 882,4 882,4 882,4
Indtægtsbevilling ......................................... 893,8 872,0 849,4 882,4 882,4 882,4 882,4
20. Team Danmark
Udgift ................................................... 93,4 86,8 86,6 87,7 87,7 87,7 87,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 93,4 86,8 86,6 87,7 87,7 87,7 87,7
Indtægt ................................................ 93,4 86,8 86,6 87,7 87,7 87,7 87,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 4,7 4,8 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 88,6 82,0 81,7 82,7 82,7 82,7 82,7
30. Danmarks Idrætsforbund
Udgift ................................................... 299,2 295,8 286,4 272,9 272,9 272,9 272,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 299,2 295,8 286,4 272,9 272,9 272,9 272,9
Indtægt ................................................ 299,2 295,8 286,4 272,9 272,9 272,9 272,9
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 16,7 15,9 16,3 15,7 15,7 15,7 15,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 282,5 279,9 270,1 257,2 257,2 257,2 257,2
40. Danske Gymnastik- og idræts-
foreninger
Udgift ................................................... 272,7 269,6 260,9 253,4 253,4 253,4 253,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 272,7 269,6 260,9 253,4 253,4 253,4 253,4
Indtægt ................................................ 272,7 269,6 260,9 253,4 253,4 253,4 253,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 15,2 14,5 14,8 14,5 14,5 14,5 14,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 257,5 255,1 246,1 238,9 238,9 238,9 238,9
50. Dansk Firmaidrætsforbund
Udgift ................................................... 40,7 40,2 38,9 37,6 37,6 37,6 37,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,7 40,2 38,9 37,6 37,6 37,6 37,6
Indtægt ................................................ 40,7 40,2 38,9 37,6 37,6 37,6 37,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 07.18.14. 73
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 38,5 38,0 36,7 35,4 35,4 35,4 35,4
60. Lokale- og anlægsfonden
Udgift ................................................... 87,0 86,0 83,2 81,4 81,4 81,4 81,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 87,0 86,0 83,2 81,4 81,4 81,4 81,4
Indtægt ................................................ 87,0 86,0 83,2 81,4 81,4 81,4 81,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 4,9 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 82,1 81,4 78,5 76,7 76,7 76,7 76,7
70. Hestevæddeløbssportens Finansi-
eringsfond
Udgift ................................................... 100,8 93,6 93,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 100,8 93,6 93,4 - - - -
Indtægt ................................................ 100,8 93,6 93,4 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 5,5 5,2 5,3 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 95,3 88,4 88,1 - - - -
71. Anti Doping Danmark
Udgift ................................................... - - - 18,2 18,2 18,2 18,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 18,2 18,2 18,2 18,2
Indtægt ................................................ - - - 18,2 18,2 18,2 18,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 17,2 17,2 17,2 17,2
72. Sport Event Denmark
Udgift ................................................... - - - 22,6 22,6 22,6 22,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 22,6 22,6 22,6 22,6
Indtægt ................................................ - - - 22,6 22,6 22,6 22,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 1,3 1,3 1,3 1,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 21,3 21,3 21,3 21,3
73. Idrættens Analyseinstitut
Udgift ................................................... - - - 8,6 8,6 8,6 8,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 8,6 8,6 8,6 8,6
Indtægt ................................................ - - - 8,6 8,6 8,6 8,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 0,5 0,5 0,5 0,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 8,1 8,1 8,1 8,1
74. Andre idrætsformål
Udgift ................................................... - - - 100,0 100,0 100,0 100,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 100,0 100,0 100,0 100,0
Indtægt ................................................ - - - 100,0 100,0 100,0 100,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 5,7 5,7 5,7 5,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 94,3 94,3 94,3 94,3
20. Team Danmark
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 9,94 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Team Danmark. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 10,05 til Team
Danmark.
74 § 07.18.14.30.
30. Danmarks Idrætsforbund
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 30,93 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Danmarks Idrætsforbund, herunder Danmarks Olympiske komite.
40. Danske Gymnastik- og idrætsforeninger
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 28,72 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til DGI.
50. Dansk Firmaidrætsforbund
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 4,26 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Dansk Firmaidrætsforbund.
60. Lokale- og anlægsfonden
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 9,23 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Lokale og Anlægsfonden.
70. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
Underkontoen anvendes ikke fra 2016 og frem, og midlerne er overflyttet til § 07.18.14.71.
Anti Doping Danmark, § 07.18.14.72. Sport Event Denmark, § 07.18.14.73. Idrættens Analyse-
institut og § 07.18.14.74. Andre idrætsformål som følge af lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer.
71. Anti Doping Danmark
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 2,06 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Anti Doping Danmark. I 2017 udgør procenten 2,38 til Anti Doping Danmark.
I 2018 og efterfølgende år udgør procenten 2,71 til Anti Doping Danmark.
72. Sport Event Denmark
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 2,56 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Sport Event Denmark. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 2,67 til
Sport Event Denmark.
73. Idrættens Analyseinstitut
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 0,97 pct. af Kulturministeriets midler
til idrætsformål til Idrættens Analyseinstitut. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 1,07 til
Idrættens Analyseinstitut.
74. Andre idrætsformål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 11,33 pct. af Kulturministeriets midler
til andre idrætsformål. I 2017 udgør procenten 10,69 til andre idrætsformål. I 2018 og efterføl-
gende år udgør procenten 10,36 til andre idrætsformål.
Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 07.18.15. 75
07.18.15. Kulturministeriets fond til kulturelle formål mv.
Kulturministeriets udlodningsmidler til kulturelle formål mv. fordeles til tre formål: kulturelle
formål, landsdækkende oplysningsforbund og ungdomsformål.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 443,1 475,9 480,8 443,3 443,3 443,3 443,3
Indtægtsbevilling ......................................... 443,1 475,9 480,8 443,3 443,3 443,3 443,3
20. Kulturministeriets fond til kultu-
relle formål
Udgift ................................................... 248,9 279,3 288,8 253,0 253,0 253,0 253,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 248,9 279,3 288,8 253,0 253,0 253,0 253,0
Indtægt ................................................ 248,9 279,3 288,8 253,0 253,0 253,0 253,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 17,1 16,2 16,4 14,5 14,5 14,5 14,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 231,8 263,1 272,4 238,5 238,5 238,5 238,5
30. Støtte til landsdækkende oplys-
ningsforbund m.fl.
Udgift ................................................... 56,0 52,0 51,9 51,4 51,4 51,4 51,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 56,0 52,0 51,9 51,4 51,4 51,4 51,4
Indtægt ................................................ 56,0 52,0 51,9 51,4 51,4 51,4 51,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,0 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 53,0 49,1 48,9 48,4 48,4 48,4 48,4
40. Ungdomsformål
Udgift ................................................... 134,6 141,1 136,5 135,3 135,3 135,3 135,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 134,6 141,1 136,5 135,3 135,3 135,3 135,3
Indtægt ................................................ 134,6 141,1 136,5 135,3 135,3 135,3 135,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 7,9 7,6 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 126,7 133,5 128,7 127,5 127,5 127,5 127,5
75. Administration
Udgift ................................................... 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Indtægt ................................................ 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
76 § 07.18.15.20.
20. Kulturministeriets fond til kulturelle formål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 18,56 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til kulturelle formål mv.
Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
30. Støtte til landsdækkende oplysningsforbund m.fl.
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 3,72 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. Puljen fordeles af Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd efter retningslinjer godkendt af kulturministeren.
40. Ungdomsformål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 9,79 pct. af Kulturministeriets andel
af udlodningsbeløbet til støtte af ungdomsformål. Puljen fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd
efter retningslinjer fastsat af et Tips-ungdomsnævn nedsat af kulturministeren.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 21.11.11.10. Almindelig virk-
somhed i Kulturstyrelsen.
07.18.16. Uddannelses- og Forskningsministeriets fond til forskningsformål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 0,39 pct. af udlodningsbeløbet til
formål på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,3 6,4 6,7 6,6 6,6 6,6 6,6
Indtægtsbevilling ......................................... 8,3 6,4 6,7 6,6 6,6 6,6 6,6
30. Støtte til forskningsformål
Udgift ................................................... 8,0 6,1 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,0 6,1 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3
Indtægt ................................................ 8,0 6,1 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 7,6 5,7 6,0 5,9 5,9 5,9 5,9
75. Administration
Udgift ................................................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt ................................................ 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 07.18.16.30. 77
30. Støtte til forskningsformål
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 0,39 pct. af udlodningsbeløbet til
støtte til forskningsformål. Midlerne anvendes til støtte af konkrete initiativer inden for forskning
og forskningsformidling, herunder initiativer der fremmer forståelsen af forskningens betydning
for samfundet og it-relaterede forskningsaktiviteter. Der skal være tale om initiativer, der normalt
ikke vil kunne opnå støtte fra forskningsrådene. Midlerne fordeles af Uddannelses- og Forsk-
ningsministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 19.11.03.10. Almindelig virk-
somhed i Styrelsen for Forskning og Innovation.
07.18.17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 2,95 pct. af udlodningsbeløbet til
formål på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,4 51,8 50,6 50,2 50,2 50,2 50,2
Indtægtsbevilling ......................................... 52,4 51,8 50,6 50,2 50,2 50,2 50,2
20. Sygdomsbekæmpende organisa-
tioner
Udgift ................................................... 51,7 51,1 49,9 49,5 49,5 49,5 49,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 51,7 51,1 49,9 49,5 49,5 49,5 49,5
Indtægt ................................................ 51,7 51,1 49,9 49,5 49,5 49,5 49,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,0 2,8 2,9 2,8 2,8 2,8 2,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 48,7 48,3 47,0 46,7 46,7 46,7 46,7
75. Administration
Udgift ................................................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt ................................................ 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
78 § 07.18.17.20.
20. Sygdomsbekæmpende organisationer
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 2,95 pct. af udlodningsbeløbet til
støtte til sygdomsbekæmpende organisationer. Midlerne anvendes til organisationer, der gennem
støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til forebyggelse samt behandling af og/eller
afhjælpning af sygdom. Midlerne fordeles af ministeren for sundhed og forebyggelse efter, at
Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i
det pågældende finansår, samt regler for puljernes anvendelse.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter: Beløbet overføres til § 16.11.01.10. Almindelig virk-
somhed.
07.18.18. Miljøministeriets fond til friluftsliv
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 3,39 pct. af udlodningsbeløbet til
fremme af friluftslivet på Miljøministeriets område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 60,8 60,1 58,2 57,7 57,7 57,7 57,7
Indtægtsbevilling ......................................... 60,8 60,1 58,2 57,7 57,7 57,7 57,7
20. Friluftsliv m.v.
Udgift ................................................... 60,8 60,1 58,2 57,7 57,7 57,7 57,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 60,8 60,1 58,2 57,7 57,7 57,7 57,7
Indtægt ................................................ 60,8 60,1 58,2 57,7 57,7 57,7 57,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,4 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 57,4 56,9 54,9 54,4 54,4 54,4 54,4
20. Friluftsliv m.v.
Miljøministeriets puljer anvendes til fremme af friluftslivet. Midlerne fordeles som hidtil af
Friluftsrådet uden Miljøministeriets forelæggelse for Finansudvalget.
Naturstyrelsen varetager udbetalingen til Friluftsrådet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 07.18.19. 79
07.18.19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB
nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer, anvendes 10,42 pct. af udlodningsbeløbet til
formål på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 182,7 183,3 178,9 177,3 177,3 177,3 177,3
Indtægtsbevilling ......................................... 182,7 183,3 178,9 177,3 177,3 177,3 177,3
20. Pulje til handicaporganisationer
og handicapforeninger på det so-
ciale område
Udgift ................................................... 86,5 84,8 82,7 82,0 82,0 82,0 82,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 86,5 84,8 82,7 82,0 82,0 82,0 82,0
Indtægt ................................................ 86,5 84,8 82,7 82,0 82,0 82,0 82,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 4,9 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 81,6 80,2 78,0 77,3 77,3 77,3 77,3
30. Ældreorganisationer
Udgift ................................................... 28,0 27,2 26,4 26,1 26,1 26,1 26,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 28,0 27,2 26,4 26,1 26,1 26,1 26,1
Indtægt ................................................ 28,0 27,2 26,4 26,1 26,1 26,1 26,1
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 26,5 25,7 24,9 24,6 24,6 24,6 24,6
40. Landsdækkende frivillige orga-
nisationer
Udgift ................................................... 52,5 55,2 52,9 52,4 52,4 52,4 52,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 52,5 55,2 52,9 52,4 52,4 52,4 52,4
Indtægt ................................................ 52,5 55,2 52,9 52,4 52,4 52,4 52,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,1 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 49,4 52,3 49,9 49,4 49,4 49,4 49,4
50. Særlige sociale formål
Udgift ................................................... 13,0 13,3 14,1 14,0 14,0 14,0 14,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,0 13,3 14,1 14,0 14,0 14,0 14,0
Indtægt ................................................ 13,0 13,3 14,1 14,0 14,0 14,0 14,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 12,2 12,5 13,3 13,2 13,2 13,2 13,2
75. Administration
Udgift ................................................... 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Indtægt ................................................ 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
80 § 07.18.19.20.
20. Pulje til handicaporganisationer og handicapforeninger på det sociale område
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udbetaler tilskud til Handi-
caporganisationer og -foreninger. Puljen udgør 46,97 pct. af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold.
30. Ældreorganisationer
Fra 2000 udbetaler Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 14,98
pct. af puljen i tilskud til organisationer, der har ældre som medlemmer, og som arbejder for at
varetage de ældres interesser og gør en social indsats for de ældre.
40. Landsdækkende frivillige organisationer
Formålet med delpuljen er at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt
formål. Delpuljen udgør 30,04 pct. af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forholds samlede pulje.
50. Særlige sociale formål
Delpuljen udgør 8,01 pct. af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
holds samlede pulje. Formålet med delpuljen er at yde tilskud til særlige sociale formål. Ansøgere
skal være en frivillig organisation, forening eller lignende med et socialt formål. Kun i særlige
tilfælde vil der kunne ydes støtte til organisationer, der modtager støtte fra de tre ovennævnte
delpuljer.
75. Administration
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 15.11.01.10. Almindelig virk-
somhed.
§ 07.3. 81
Grønland og Færøerne
07.31. Grønland
07.31.01. Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre (tekstanm. 115) (Lovbunden)
På kontoen budgetteres generelt tilskud til Grønlands Selvstyre i henhold til lov nr. 473 af
12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.624,1 3.642,2 3.678,6 3.682,3 3.682,3 3.682,3 3.682,3
10. Generelt tilskud til Grønlands
Selvstyre
Udgift ................................................... 3.624,1 3.642,2 3.678,6 3.682,3 3.682,3 3.682,3 3.682,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3.624,1 3.642,2 3.678,6 3.682,3 3.682,3 3.682,3 3.682,3
10. Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre
I henhold til lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre er statens tilskud i 2016
fastlagt til 3.682,3 mio. kr. Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter §§ 2-4 i lov
nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, finansieres fra tidspunktet for overtagelsen af
selvstyret. Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver, der direkte er forbundet med sagsom-
råder, der overtages.
Tilfalder der Grønlands Selvstyre indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, jf. §§ 7-8 i lov
nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, reduceres statens tilskud til selvstyret med et
beløb, der svarer til halvdelen af de indtægter, som i det pågældende år ligger over 81 mio. kr.
(2016-pl). Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., indledes der forhandlinger
mellem selvstyret og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands
Selvstyre og staten.
07.31.04. Tilskud til Grønlands Selvstyre i forbindelse med liberalisering af spille-
området (Lovbunden)
På kontoen budgetteres et tilskud til Grønlands Selvstyre i henhold til lov nr. 223 af 22. marts
2011 for Grønland om visse spil.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 38,0 39,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
10. Tilskud til Grønlands Selvstyre i
forbindelse med liberalisering af
spilleområdet
Udgift ................................................... 38,0 39,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 38,0 39,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
82 § 07.31.04.10.
10. Tilskud til Grønlands Selvstyre i forbindelse med liberalisering af spilleområdet
I henhold til lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil overføres årligt et beløb
fra den danske stat til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland. Beløbet svarer til det beløb,
der af Danske Spil A/S i 2011 overførtes til Grønlands Selvstyre på baggrund af regnskabsåret
2010. Beløbet reguleres årligt med forbrugerprisindekset og oprundes til nærmeste million. I 2016
forventes udbetalt 40,0 mio. kr. Tilskuddet udbetales i to rater 15. januar og 1. juni. Inden 1. ja-
nuar 2016 afgiver Finansministeren og Skatteministeren en redegørelse med henblik på eventuel
revision af beløbets størrelse. Statens indtægter fra Danske Spil A/S' spil på Grønland er opført
på § 7.15.05. Indtægter fra Danske Spil A/S' overskud vedrørende spil i Grønland.
07.32. Færøerne
07.32.11. Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre (Lovbunden)
På kontoen budgetteres generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre i henhold til lov om til-
skud til Færøernes hjemmestyre.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 632,2 635,4 641,8 642,4 642,4 642,4 642,4
10. Generelt tilskud til Færøernes
hjemmestyre
Udgift ................................................... 632,2 635,4 641,8 642,4 642,4 642,4 642,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 632,2 635,4 641,8 642,4 642,4 642,4 642,4
10. Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre
Staten yder i medfør af hjemmestyreloven og efter Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre
for 2014-2016 tilskud til Færøernes hjemmestyre i 2016 på 642,4 mio. kr. Heraf vedrører 122,1
mio. kr. særforsorgen, 222,6 mio. kr. folkeforsikringen, 296,0 mio. kr. sundhedsvæsnet og 1,7
mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium. Tilskuddet til Færøernes hjemmestyre reguleres med det
af Finansministeriet fastsatte generelle pris- og lønindeks (inkl. niveaukorrektion). Det generelle
tilskud er af budgettekniske grunde videreført uændret i 2017-2018.
07.32.12. Tilskud til Færøernes hjemmestyre i forbindelse med nedlæggelse af bo-
nuspuljen (Reservationsbev.)
Som led i finansieringsreformen er bonuspuljen nedlagt og overført til regionernes bloktilskud
med fradrag af Færøernes og Grønlands andel. Færøernes andel beløber sig til 8,3 mio. kr. årligt
(2016-pl), som overføres til Færøernes hjemmestyre.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,2 8,2 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3
10. Tilskud til Færøernes hjemme-
styre
Udgift ................................................... 8,2 8,2 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 8,2 8,2 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3
§ 07.5. 83
Danmarks bidrag til EU's egne indtægter
07.51. Danmarks bidrag til EU's egne indtægter
EU's udgifter finansieres hovedsageligt af EU's egne indtægter, som primært udgøres af bi-
drag fra medlemsstaterne opgjort på baggrund af det harmoniserede BNI-grundlag og det fælles
momsgrundlag. Herudover finansieres EU's udgifter af indtægter fra told- og sukkerafgifter og
en række andre mindre egne indtægter.
EU's indtægtssystem reguleres af den gældende ordning for EU's egne indtægter
(2007/436/EF, Euratom) indtil den nye ordning for EU's egne indtægter (2014/335/EU, Euratom)
træder i kraft. Dette sker, når indtægtsordningen er blevet ratificeret i alle 28 EU-medlemslande.
Den nye indtægtsordning blev ratificeret i Danmark i december 2014 ved folketingsbeslutning B
24.
Den nye indtægtsordning ventes at træde i kraft med tilbagevirkende effekt i løbet af 2016.
Dette vil føre til en reduktion i det danske EU-bidrag, som er indregnet i budgetteringen. Re-
duktionen skyldes, at Danmark skal kompenseres for perioden siden 2014, hvor den danske rabat
endnu ikke var integreret, og hvor Danmark derfor har betalt for meget i EU-bidrag. Der er
budgetteret med, at EU's budget for 2016 vil udnytte forpligtigelses- og betalingslofterne i EU's
flerårige finansielle ramme. Det betyder, at der er budgetteret med, at EU's 2016-budget vil in-
deholde forpligtigelsesbevillinger for ca. 154.738 mio. euro svarende til ca. 1.154,3 mia. kr. og
betalingsbevillinger for ca. 144.685 mio. euro svarende til ca. 1.079,4 mia. kr. ved en kurs på 7,46
kr./euro. Det er niveauet for betalingsbevillingerne, der afgør medlemsstaternes EU-bidrag i fi-
nansåret 2016.
Skøn over EU's indtægter i 2016:
Danmarks bidrag til finansieringen af EU's udgifter i 2016 er beregnet til ca. 18,2 mia. kr.
Det endelige danske EU-bidrag i 2016 afhænger dog af en række faktorer, herunder særligt
det vedtagne budget for 2016, ændringer i BNI-skøn, ændringer i Danmarks toldindtægter mv.
Der kan også ske efterreguleringer i form af et eller flere ændringsbudgetter til EU-budgettet.
Skøn over Danmarks bidrag til EU i 2016:
1 euro = 7,46 kr. Mia. kr.
BNI-bidrag 803,4
Moms-bidrag 123,5
Told- og sukkerafgifter 140,4
Andre indtægter 12,1
I alt EU indtægter i 2016 1.079,4
1 euro = 7,46 kr. Mia. kr.
Told og sukkerafgifter, jf. kt. 7.51.05. nf 2,6
Bidrag på momsgrundlag, jf. kt. 7.51.10. nf 2,3
Bidrag på BNI-grundlag, jf. kt. 7.51.11.20. nf 13,4
Samlet betaling 18,2
84 § 07.51.01.
07.51.01. Told
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 2.599,5 2.962,5 3.024,7 3.082,6 3.147,0 3.218,3 3.214,3
10. Told
Indtægt ................................................ 2.637,4 2.994,8 3.029,8 3.087,8 3.152,1 3.223,4 3.219,5
30. Skatter og afgifter .......................... 2.637,4 2.994,8 3.029,8 3.087,8 3.152,1 3.223,4 3.219,5
11. Afskrivning, told
Indtægt ................................................ -37,9 -32,3 -5,1 -5,2 -5,1 -5,1 -5,2
30. Skatter og afgifter .......................... -37,9 -32,3 -5,1 -5,2 -5,1 -5,1 -5,2
10. Told
Grundlaget for budgetteringen af Danmarks toldindtægter følger af de gældende bestemmel-
ser i lov om told LB nr. 867 af 13/2005 med senere ændringer samt toldkodeksen.
De danske toldindtægter er budgetteret til at stige i takt med udviklingen i Danmarks BNP.
Udgangspunktet for fremskrivningen er Kommissionens skøn over Danmarks toldindtægter i 2015
i forbindelse med Kommissionens forslag til EU's budget for 2015.
11. Afskrivning, told
Der skønnes i 2016 afskrevet restancer på 5,1 mio. kr.
07.51.03. Sukkerafgifter
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 55,7 -44,3 35,7 36,4 36,4 36,4 36,4
10. Sukkerafgifter
Indtægt ................................................ 55,7 -44,3 35,7 36,4 36,4 36,4 36,4
30. Skatter og afgifter .......................... 55,7 -44,3 35,7 36,4 36,4 36,4 36,4
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1. Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Danmarks
bidrag til EU's egne indtægter på forslag til lov om tillægsbevilling.
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1. Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Danmarks
bidrag til EU's egne indtægter på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 07.51.03.10. 85
10. Sukkerafgifter
Sukkerafgifter omfatter afgifter på sukker, der er pålagt som led i EU's landbrugsordninger.
Indtægterne på denne konto skønnes til 35,7 mio. kr. i 2016.
07.51.05. Bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.167,7 2.220,5 2.299,1 2.560,9 2.550,9 2.575,8 2.604,8
10. Afregning til EU's andel af told
og sukkerafgifter
Udgift ................................................... 2.897,0 2.967,7 3.065,4 3.201,0 3.188,5 3.219,7 3.256,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 2.897,0 2.967,7 3.065,4 3.201,0 3.188,5 3.219,7 3.256,0
20. Bogført refusion af opkræv-
ningsomkostninger for told og
sukkerafgifter
Udgift ................................................... -729,3 -747,1 -766,3 -640,1 -637,6 -643,9 -651,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -729,3 -747,1 -766,3 -640,1 -637,6 -643,9 -651,2
10. Afregning til EU's andel af told og sukkerafgifter
Det danske bidrag til EU vedrørende told og sukkerafgifter er budgetteret til at stige i takt
med udviklingen i Danmarks BNP. Udgangspunktet for fremskrivningen er Kommissionens skøn
over Danmarks told- og sukkerbidrag i 2015 i forbindelse med Kommissionens forslag til EU's
budget for 2015.
Afregningen af EU's egne indtægter sker for told- og sukkerafgifter ved løbende at overføre
de bogførte indtægter. Efter Rådets forordning 1150/2000 om EU's egne indtægter kan med-
lemsstaterne opføre de told- og landbrugsafgifter, der er usikkerhed om, i et særligt regnskab
(B-regnskab). Beløb, der er opført i B-regnskaber, bliver først overført til EU, når beløbet er
indbetalt af debitor. Det indebærer, at der ikke altid vil være overensstemmelse mellem de bog-
førte told- og sukkerafgifter, og det beløb der faktisk afregnes til EU. Med forordning 2028/2004
blev der indført en fælles afskrivningsprocedure, således at beløb, der er erklæret eller anses for
uindrivelige (senest 5 år efter fastlæggelsen), afskrives i B-regnskabet. Hvis Kommissionen ikke
godkender afskrivninger på over 50.000 euro, kan medlemsstaten blive gjort finansielt ansvarlig
for det afskrevne beløb.
20. Bogført refusion af opkrævningsomkostninger for told og sukkerafgifter
I den gældende ordning for EU's egne indtægter (2007/436/EF, Euratom) udgør refusionen
25 pct. af de opkrævede told- og sukkerafgifter. Medlemsstaterne kan beholde denne andel til
dækning af administrationsomkostninger. Når den nye ordning for EU's egne indtægter
(2014/335/EU, Euratom) forventeligt træder i kraft i løbet af 2016 med tilbagevirkende effekt,
kan medlemsstaterne imidlertid kun beholde 20 pct. af de opkrævede told- og sukkerafgifter til
dækning af administrationsomkostningerne. Medlemsstaterne har derfor betalt 5 pct. for lidt i
told- og sukkerbidrag siden 2014. Det beløb skal medlemsstaterne overføre til EU, når den nye
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1. Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Danmarks
bidrag til EU's egne indtægter på forslag til lov om tillægsbevilling.
86 § 07.51.05.20.
ordning for EU's egne indtægter træder i kraft i løbet af 2016. Dette forhold er der taget højde
for i budgetteringen af det danske EU-bidrag.
07.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19.433,1 15.725,8 18.305,8 15.685,4 17.711,8 18.044,6 18.129,1
10. Bidrag til EU efter det fælles
beregningsgrundlag for moms
Udgift ................................................... 3.281,2 3.539,9 2.350,8 2.326,7 2.445,2 2.468,9 2.496,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3.281,2 3.539,9 2.350,8 2.326,7 2.445,2 2.468,9 2.496,9
20. Bidrag til EU efter det fælles
beregningsgrundlag for BNI
Udgift ................................................... 16.151,9 12.185,9 15.955,0 13.358,7 15.266,6 15.575,7 15.632,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 16.151,9 12.185,9 15.955,0 13.358,7 15.266,6 15.575,7 15.632,2
10. Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for moms
Jf. anmærkningerne nedenfor til underkonto 20.
20. Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for BNI
EU's budget finansieres hovedsageligt af EU's egne indtægter, som primært udgøres af bidrag
fra medlemsstaterne opgjort på baggrund af det harmoniserede BNI-grundlag og det fælles
momsgrundlag.
Det harmoniserede momsgrundlag er omfanget af den momspligtige omsætning, der går til
endeligt forbrug. Momsgrundlaget må højest udgøre 50 pct. af BNI.
Det enkelte medlemslands momsbidrag fastsættes som en andel (0,3 pct.) af det fælles
momsgrundlag. For perioden 2014-2020 er Sveriges, Nederlandenes og Tysklands andel dog
fastsat til 0,1 pct. Det svarer til, at de tre medlemslande får en rabat på 2/3 af deres momsbidrag.
For Storbritannien gælder en særlig kompensationsordning, der nedsætter størrelsen på Stor-
britanniens momsbidrag. Kompensationsordningen finansieres af de øvrige medlemsstater bereg-
net ud fra deres andel af EU's samlede BNI. Østrigs, Nederlandenes, Tysklands og Sveriges andel
i finansieringen af kompensationen til Storbritannien er nedsat til en fjerdedel af den normale
andel.
BNI-bidraget udgør en ensartet andel af et BNI-grundlag - dvs. den samlede indkomst efter
en harmoniseret metode, ENS95. Når den nye ordning for EU's egne indtægter forventeligt træder
i kraft i løbet af 2016, overgår opgørelsen af medlemsstaternes BNI til den nye regnskabsstandard
ENS2010. Der er taget højde for konsekvensen af dette i budgetteringen af EU-bidraget.
Det fremgår af EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020, at Danmark, Sverige, Ne-
derlandene og Østrig får en årlig korrektion af deres BNI-bidrag. Idet den nye ordning om EU's
Regler der fravi-
ges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1. Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Dan-
marks bidrag til EU's egne indtægter på forslag til lov om tillægsbevil-
ling.
§ 07.51.11.20. 87
egne indtægter, der bl.a. regulerer disse korrektioner, ventes at træde i kraft fra 2016, er der
budgetteret med, at det reducerede BNI-bidrag for de angivne medlemsstater træder i kraft i 2016
med tilbagevirkende effekt. For Danmarks vedkommende betyder det, at Danmark skal kompen-
seres for de år (2014-2015), hvor Danmark har betalt for meget i EU-bidrag, samtidig med at
Danmark modtager den fulde korrektion af EU-bidraget på 1 mia. kr. om året.
Danmark modtager årligt en refusion af EU-bidraget som følge af, at Danmark på grund af
de danske forbehold ikke deltager i visse EU-aktiviteter. Refusionen for 2016 vil blive modregnet
1. december 2017. Refusionens størrelse kan påvirkes af beslutninger om dansk tilslutning på et
mellemstatsligt grundlag til retsakter på forbeholdsområderne. Sager med en sådan mellemstatslig
tilslutning med økonomiske konsekvenser forelægges i hvert enkelt tilfælde Folketingets Euro-
paudvalg med en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser i forhold til den danske refusion
og dermed det danske EU-bidrag.
88 § 7.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Tekstanmærkningen har været optaget på finansloven i en længere årrække og er indholds-
mæssigt videreført uændret fra finansloven for 2010.
Statens Administration administrerer på statskassens vegne forskellige ordninger mv., som
indebærer handel med og indskrivning af obligationer. Statens Administration varetager således
indskrivning af statsobligationer for private opsparere, jf. akt. 9 af 1990, samt omlægning af re-
alkreditlån mv. som led dels i jordbrugets refinansiering, jf. lov nr. 372 af 6.juli 1988, og dels
overtagelsen af inkonvertible realkreditlån, jf. lov nr. 354 af 6. juni 1995.
Statens Administration er for disse ordninger aftalehaver med Værdipapircentralen og skal i
henhold til LB nr. 883 af 2011 om værdipapirhandel mv. ligesom øvrige kontoførende institutter
afgive garanti for en gensidig erstatningsforpligtelse i tilfælde af fejlregistreringer samt garanti
for et forholdsmæssigt bidrag til Værdipapircentralens samlede beredskab. Garantistørrelsen
fastsættes en gang årligt på baggrund af Statens Administrations forholdsmæssige benyttelse af
Værdipapircentralen, og der søges hermed om hjemmel for finansministeren til at afgive garanti
svarende hertil.
For perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016 forventes den den samlede garantihæftelse at
udgøre 1,1 mio. kr., mens andelen af Statens Administrations forpligtelse som kontoførende in-
stitut i henhold til Aftale om fordeling af erstatning, jf. § 81 i lov om Værdipapirhandel mv. (LB
nr. 883 af 9. august 2011) udgør i alt 520.686 kr. Der har ikke hidtil været stillet krav i henhold
til garantierne.
Tekstanmærkningen omfatter ordninger baseret på forskellige lovgrundlag, hvorfor det ikke
er muligt at indsætte tekstanmærkningen i en specifik lovgivning.
Ad tekstanmærkning nr. 5.
Tekstanmærkningen er gentaget uændret fra tidligere finansår. Tekstanmærkningen er første
gang optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2002.
Ved akt. 159 af 29. maj 2002 om indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S blev
det muligt at indskyde ejendomme, hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., uden
forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg
modtager staten et kontant vederlag og/eller aktier i Statens Ejendomssalg A/S. Forholdet mellem
det kontante vederlag og betalingen i form af aktier fastlægges ved hvert enkelt indskud under
hensyntagen til selskabets samlede kapitalstruktur, således at selskabets mulighed for at honorere
krav fra tredjepart ikke forringes. Med tekstanmærkningen bemyndiges finansministeren til at
erhverve aktier i Statens Ejendomssalg A/S som hel eller delvis betaling for indskud af ejen-
domme, hvis apportindskudsværdien ikke overstiger 5 mio. kr. uden forelæggelse for Folketingets
Finansudvalg.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen er gentaget uændret fra tidligere finansår. Tekstanmærkningen er første
gang opført på finansloven for 2007.
Finansministeriet kan i medfør af budgetvejledningens punkt 2.5.4. - for at sikre opfyldelsen
af særlige formål, hvortil en bevilling er givet - bestemme, at der inden for givne bevillinger er
pligt til at opretholde bestemte normeringer, som ikke må friholdes eller ændres til andre kate-
gorier af personale, herunder lære-, elev- og praktikantstillinger.
§ 7. 89
Tekstanmærkningen giver de enkelte ministerier adgang til i forbindelse med fordelingen af
fastsatte kvoter på ministerområdet at fastsætte kvoter for tilskudsmodtagende institutioner mv.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen er gentaget uændret fra tidligere finansår. Tekstanmærkningen har været
optaget på finansloven i en årrække.
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, at honorarer, vederlag mv.
skal indbetales til statskassen i tilfælde, hvor ikke-statslige myndigheder yder betaling for stats-
ansattes udførelse af opgaver, hvor de repræsenterer staten.
I medfør af tekstanmærkningen er det i Finansministeriets cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013
om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten fastsat, at hvis ikke-statslige organer yder
betaling for varetagelse af et hverv til en ansat, der varetager hvervet som led i et ansættelses-
forhold i staten, skal beløbet indbetales til ansættelsesmyndigheden. Det gælder betaling for hverv
i såvel kollegiale som andre organer.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen har været optaget på finansloven i en længere årrække og senest ændret
på finansloven for 2013 vedrørende de statslige udlån og garantier mv., som Statens Admini-
stration administrerer, hvor finansministeren er bemyndiget til at afholde udgifter på de enkelte
ministeriers vegne efter reglerne i tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen vedrører § 07.13.01
Statens Administration og § 07.13.13. Afskrivninger på uerholdelige beløb.
Fra 2013 er registrering af afdrag og afskrivninger på udlån overført til de respektive mini-
sterier, som Statens Administration forvalter udlån for. Idet udlånene fortsat forvaltes af Statens
Administration er tekstanmærkningen opretholdt på § 7. Finansministeriet. På de respektive mi-
nisteriers hovedkonti til afskrivning af udlån er der optaget en henvisning til tekstanmærkning
102 på § 7. Finansministeriet. Det er dermed forsat finansministeren, som har bemyndigelsen til
at afskrive uerholdelig gæld.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at finansministeren i situationer, hvor det godtgøres,
at en insolvent skyldner hverken er eller vil blive i stand til at betale sin gæld til statskassen, kan
eftergive det skyldige beløb helt eller delvist. Det gælder også i situationer, hvor provenuet af salg
af et pantsat aktiv ikke kan forventes at kunne dække gælden. Tekstanmærkningen giver således
mulighed for at bringe inddrivelsen af skyldige beløb, som reelt må anses for uerholdelige, til
ophør. Herved kan ressourcerne koncentreres om beløb, hvor inddrivelsesmulighederne ikke er
udtømte. Endvidere er der en adgang for finansministeren til at bemyndige et inkassobureau til
at indgå de omhandlede betalingsaftaler med skyldnere, der er bosat i udlandet, da inkassobu-
reauet i mange tilfælde vil være den instans, der er bedst bekendt med skyldnernes økonomi, og
i en forhandlingssituation om afgørelse af en skyldners gæld vil det være af værdi for bureauet
at kunne træffe afgørelser på stedet mod til gengæld at inkassere et beløb, som ellers ikke ville
blive betalt. Tekstanmærkningen omfatter en lang række skyldforhold med vidt forskellige lov-
grundlag. Det er derfor ikke muligt at indsætte tekstanmærkningen i en specifik lovgivning.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen var første gang optaget på finansloven for 1988. Tekstanmærkningen har
været optaget på finansloven i en længere årrække uden indholdsmæssige ændringer. På finans-
loven for 2000 blev tekstanmærkningen dog redaktionelt moderniseret, og i den forbindelse blev
det præciseret, at tekstanmærkningens hjemmel til opkrævning af betaling for administrationsud-
gifter retter sig mod statskassens debitorer og ikke mod andre statsinstitutioner m.fl.
Der kan opkræves gebyrer af en sådan størrelsesorden, at betalingen kan dække de omkost-
ninger, der er forbundet med administrationen. Sådanne omkostninger omfatter også et kalkuleret
provenuetab, opgjort på baggrund af forventningerne til debitorernes betalingsevne.
90 § 7.
Statens Administrations finansforvaltningsopgaver blev tidligere finansieret ved driftsud-
giftsbevilling på de årlige bevillingslove.
Samfundsudviklingen har senere gjort det naturligt at etablere hjemmel til finansiering af
administrationsudgifterne gennem anvendelse af gebyrer mv.
Gebyrer kan eksempelvis opkræves for følgende ekspeditioner: Oprettelse, moderation, re-
laksation, gældsovertagelse, ændring af lånevilkår og henstand samt omberegning af offentlig
støtte og andre opgaver i forbindelse med salg af almene familieboliger, jf. LB nr. 227 af 1. januar
2012. Der kan derudover opkræves gebyrer for udsendelse af påkrav, rykker ved for sen betaling,
indfrielsesopgørelser, kontoudtog, saldoopgørelser, giroindbetalingskort mv. samt træk via beta-
lingsservice. Der kan endvidere opkræves gebyrer for fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan,
årsopgørelse og kopi af lånedokument. Finansministeren har bemyndiget Statens Administrations
direktør til at fastsætte gebyrerne. Muligheden for opkrævning af gebyrer omfatter opgaver, der
hviler på vidt forskelligt lovgrundlag. Det er derfor ikke muligt at indsætte tekstanmærkningen i
en specifik lovgivning.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2000 og er ændret på finansloven for 2016,
da bidragssatsen er ændret.
I forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob omlægges det offentlige tilskud til
personer, der ansættes i fleksjob fra og med 1. januar 2013. Reformen indebærer, at arbejdsgi-
veren skal betale løn inklusive pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder, mens
kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbe-
tales direkte til den fleksjobansattes Nem-konto på baggrund af oplysninger indhentet fra ind-
komstregistret. Adgang til oplysninger fra indkomstregistret kræver særskilt hjemmel, jf. § 7 i
LB nr. 49 af 12. januar 2015 om et indkomstregister. Kommunerne har i forvejen hjemmel til at
indhente oplysninger i indkomstregistret uden samtykke fra den fleksjobansatte, jf. § 11a, stk. 2
og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Med henblik på at mulig-
gøre en tilsvarende statslig adgang til brug for administrationen af den lønrefusion, som under
den statslige fleksjobordning udbetales til arbejdsgiverne, gives der med tekstanmærkningen
hjemmel til, at finansministeren på samme måde som kommunerne uden samtykke fra den regi-
strerede kan indhente oplysninger om økonomiske forhold fra indkomstregistret. Adgangen til at
indhente oplysninger vil holde sig inden for rammerne af persondataloven. De oplysninger, som
adgangen skal omfatte, vil fastsættes i en aftale mellem Finansministeriet og told- og skattefor-
valtningen om adgang til og levering af oplysninger fra indkomstregistret, jf. bestemmelserne i
§§ 15-17 i bekendtgørelse om et indkomstregister.
Bestemmelser om, at den statslige refusionsordning vedrørende fleksjob omfatter ikke-stats-
lige tilskudsmodtagere (selvejende institutioner, foreninger, selskaber mv.) var første gang optaget
på finansloven for 2000 på de enkelte paragraffer.
Tekstanmærkningen indebærer, at den statslige refusionsordning vedrørende fleksjob også
omfatter modtagere af driftstilskud fra staten (selvejende institutioner, foreninger, selskaber mv.),
herunder gymnasier, VUC og SOSU-skoler, der i forbindelse med kommunalreformen er overgået
til staten.
Tilskudsmodtagere og statsinstitutioner, der er omfattet af ordningen, skal betale et bidrag til
finansiering af ordningens refusionsudgifter. Bidragssatsen er fastsat til at udgøre 252 kr. pr.
årsværk pr. måned.
Bidragssatsen kan for de omfattede tilskudsmodtagere ikke overstige 252 kr. pr. årsværk. pr.
måned i 2016.
Der sker ikke regulering af bidragsbetalingen ved afvigelser mellem det gennemsnitlige års-
værksforbrug i året forud for finansåret og det faktiske årsværksforbrug i det pågældende kvartal.
Det forudsættes, at tilskudsyder i forbindelse med bevillingen af driftstilskuddet meddeler til-
skudsmodtager, at denne vil blive omfattet af den statslige refusionsordning. Klage over afgørel-
ser om, hvorvidt en institution er omfattet af refusionsordningen behandles efter samme regler,
som gælder klager over selve afgørelsen om driftstilskud.
§ 7. 91
Der blev med virkning fra 1. januar 2004 indført frister for ansøgning om refusion, hvorfor
tidspunktet for påbegyndelse af tilskudsmodtagerens refusionsret og bidragspligt knyttes til tids-
punktet, hvor tilskudsmodtager modtager meddelelsen fra Statens Administration om, at til-
skudsmodtageren er refusionsberettiget og bidragspligtig og har mulighed for at indgive anmod-
ning om refusion for kvartalet inden for fristen.
Hvis Statens Administration konkret vurderer, at inddrivelsesomkostningerne står i åbenbart
misforhold til bidragsrestancens størrelse og udsigten til, at beløbet betales, f.eks. i forbindelse
med konkurs eller en institutions ophør, kan Statens Administration afskrive restancen ud fra et
tabsbegrænsningshensyn.
Statens Administration varetager administrationen af ordningen. Finansministeren bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder krav om revision og fastsættelse af
frister for fremsendelse af ansøgninger om refusion, digital indberetning mv. Bemyndigelsen er
udnyttet til udstedelse af en bekendtgørelse (BEK nr. 1375 af 2. december 2013), der vedbliver
med at være i kraft indtil den måtte blive afløst af en ny bekendtgørelse udstedt i medfør af
tekstanmærkningen. Den statslige refusionsordning vedrørende fleksjob sker i henhold til Fi-
nansministeriets cirkulære nr. 9762 af 2. december 2013.
Bidragssatsen for tilskudsmodtagere følger imidlertid ikke de samme retningslinjer som for
institutioner, der er opført på finansloven med driftsbevilling eller som statsvirksomhed, selv-
ejende institutioner, der er opført på finansloven på lige fod med statsinstitutioner, og institutio-
ner, der er omfattet af universitetsloven, hvilket har nødvendiggjort en særskilt lovhjemmel i form
af tekstanmærkning.
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Tekstanmærkningen er første gang opført på finansloven for 2009 og er senest ændret på fi-
nansloven for 2011.
Tekstanmærkningen er optaget for at give finansministeren hjemmel til i en bekendtgørelse
at fastsætte nærmere regler om administrationen af Barselsfonden. Den gennemførte ændring af
refusionsordningen fra 2009, der vedrører inddragelsen af personale ved ikke-statslige institutio-
ner på skoleområdet, nødvendiggør, at reglerne fastsættes i en bekendtgørelse. Barselsfonden
omfatter fremover:
Refusionsordningen omfatter dog ikke hverv, for hvilke der ydes særskilt vederlag, jf. Fi-
nansministeriets cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling af medlemmer af kollegiale or-
ganer i staten.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen var første gang optaget på finansloven for 2005.
Tekstanmærkningen er senest ændret på finansloven for 2009.
Ved vurderingen af, om der er tale om en krigszone eller et risikoområde, vil der blive taget
udgangspunkt i større danske forsikringsselskabers oversigter over krigszoner .
- ansatte uanset ansættelsesform ved institutioner, som aflønnes af en lønbevilling opført på
en underkonto i finanslovsanmærkningerne, hvor der tillige er opført et personaleoplys-
ningsskema eller personaleoversigt. Personale, der aflønnes over underkonto 90-94: Ind-
tægtsdækket virksomhed, underkonto 95-96: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed eller
underkonto 97-98: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er også omfattet.
- de selvejende AMU-centres personale samt de personalegrupper på de taxameterstyrede
områder under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet elller Undervisningsministeriet, for hvem Finansministeriet
forhandler lønnen eller er lønfastsættende.
- ansatte ved en institution under Universitetslovgivningen, hvor Finansministeriet forhandler
lønnen eller er lønfastsættende for de ansatte.
- ansatte der har sin primære beskæftigelse ved nogen af følgende: frie grundskoler, eftersko-
ler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, folkehøjskoler eller private
gymnasier.
92 § 7.
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2006.
Erstatningen kan udbetales i overensstemmelse med den erstatning, som ansatte i det statslige
redningsberedskab modtager, jf. tekstanmærkning nr. 114 på § 12. Forsvarsministeriet. Dermed
ligestilles alle statslige ansatte, som omkommer eller påføres varigt mén i forbindelse med de i
tekstanmærkningen nævnte hændelser.
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2008.
Tekstanmærkningen er senest ændret på finansloven for 2016. Der er alene tale om redak-
tionelle ændringer i kontohenvisningerne. Ændringerne har ikke materiel betydning.
Tekstanmærkningen bemyndiger, at de i bestemmelsens stk. 2 nævnte tilskudsmodtagende
selvejende institutioner mv. kan indskrives som parter i centralt koordinerede statslige indkøbs-
aftaler, der sikrer, at varer mv. kan indkøbes til betydeligt lavere priser end hidtil.
Der er for hvert ministerområde foretaget en konkret vurdering af, hvilke selvejende institu-
tioner mv. der bør være omfattet af tekstanmærkningen. Ved afgrænsningen af, hvilke selvejende
institutioner mv., der bør være omfattet af tekstanmærkningen, er der navnlig lagt vægt på, om
institutionen er overvejende statsligt finansieret, ligesom der er lagt vægt på graden af statslig
regulering. Endvidere er der lagt vægt på omfanget af institutionens indkøb på de fælles statslige
indkøbsområder. De af tekstanmærkningen omfattede institutioner opfylder alle ét eller flere af
de nævnte kriterier.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan finansministeren efter forhandling med vedkommende mini-
ster bestemme, at bestemmelsen i stk. 1 ved udbud af centralt koordinerede aftaler om indkøb i
staten finder anvendelse på andre selvejende institutioner mv. end de i stk. 2 nævnte.
Tekstanmærkningen indebærer, at de omfattede selvejende institutioner mv. kan omfattes af
de til enhver tid gældende centralt koordinerede statslige indkøbsaftaler, uden at der indhentes
konkret samtykke fra hver enkelt selvejende institution mv. De selvejende institutioner mv., der
indføres som part, vil alene have ret, men ikke pligt til at anvende de aftaler, de er part i..
Reglerne om centralt koordinerede statslige indkøbsaftaler findes i Finansministeriets cirku-
lære om indkøb i staten.
Da bestemmelsen indeholder henvisninger til konti på finansloven, og da der ofte sker æn-
dringer i kontonumre- og betegnelser, er det fundet hensigtsmæssigt at regulere forholdet ved
tekstanmærkning i stedet for i materiel lovgivning. Det bemærkes, at bestemmelserne alene ved-
rører proceduren for angivelse af selvejende institutioner mv. som parter i centralt koordinerede
indkøbsaftaler og ikke berører institutionernes ret til selv at vurdere, hvorvidt de vil anvende de
pågældende aftaler.
Ad tekstanmærkning nr. 111.
Tekstanmærkningen er for kommunernes vedkommende første gang optaget på finansloven
for 2009 som opfølgning på Aftale om kommunernes økonomi for 2009 og for regionernes ved-
kommende på finansloven for 2010 i forbindelse med Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Tekstanmærkningen er senest ændret på finansloven for 2016. Der er alene tale om redak-
tionelle ændringer, der ikke har materiel betydning..
Tekstanmærkningen indebærer, at kommuner og regioner kan indskrives som part i centralt
koordinerede statslige indkøbsaftaler, der sikrer, at varer mv. kan indkøbes til betydeligt lavere
priser end hidtil. Der vil således ikke skulle indhentes konkret samtykke fra de enkelte kommuner
og regioner. Indføres kommuner og regioner som part, vil dette alene medføre ret, men ikke pligt,
til at anvende de aftaler, der er part i.
Indskrivning af kommuner og regioner som part vil ske på baggrund af Finansministeriets
samlede vurdering af, hvorvidt dette er hensigtsmæssigt, herunder i relation til konkurrencen på
markedet.
Reglerne om centralt koordinerede statslige indkøbsaftaler findes i Finansministeriets cirku-
lære om indkøb i staten.
§ 7. 93
Da tekstanmærkningen har nær sammenhæng med tekstanmærkning nr. 110 og alene ved-
rører proceduren for angivelse af kommuner og regioner som parter i centralt koordinerede ind-
købsaftaler og ikke berører kommunernes og regionernes ret til selv at vurdere, hvorvidt de vil
anvende de pågældende aftaler, er det fundet hensigtsmæssigt at regulere forholdet ved tekstan-
mærkning i stedet for i materiel lovgivning.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2009. Tekstanmærkningen er
ændret på finansloven for 2012, hvor den tidligere ABT-fond omlægges og skifter navn til Fonden
for Velfærdsteknologi.
Fonden finansierer de statslige investeringer i initiativer i den fællesoffentlige Strategi for
digital velfærd 2013-2020, som blev tiltrådt af regeringen, KL og Danske Regioner i september
2013.
Tekstanmærkningen giver Finansministeren bemyndigelse til at fastsætte rammer for udnyttelse
af midlerne i regi af Fonden for Velfærdsteknologi.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2003. Tekstanmærkningen er derefter
overført fra § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor den havde nr. 7, og dækkede en
række finanslovskonti, herunder § 19.65.01, der er overført til § 7. Finansministeriet som følge
kongelig resolution af 3. oktober 2011.
Tekstanmærkningen giver institutionerne mv. mulighed for at indgå aftaler om anskaffelse
af udstyr, konsulentydelser, konferencefaciliteter og lignende med udgiftsvirkning i et senere fi-
nansår.
Behovet herfor opstår f.eks. ved køb af specialapparatur, som indebærer, at leverandøren
anvender tid til projektering og konstruktion.
Samtidig er der behov for, at leverancen i visse særlige tilfælde kan forudbetales, primært
ved leverandørens anskaffelser af materialer mv. fra underleverandører.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2013.
I forhold til afklaringen af myndighedernes mulige erstatningsretlige ansvar i forbindelse med
den længere sagsbehandlingstid i Tinglysningsretten, der opstod i forhold til visse tinglysnings-
sager efter idriftsættelse af den digitale tingbog, er det blevet tilkendegivet, at der kan bevilges
fri proces til et antal principielle retssager, der er egnede til at belyse spørgsmålet om myndig-
hedernes erstatningsansvar.
Der er den 12. august 2011 anlagt et gruppesøgsmål omfattende privatpersoner, som har købt
og solgt fast ejendom eller foretaget omprioriteringer i perioden efter idriftsættelsen af den digi-
tale tingbog. Endvidere er der den 6. marts 2013 indgivet stævning i ni erhvervssager, hvoraf der
er bevilget fri proces i seks af sagerne, der er vurderet egnet til at belyse spørgsmålet om myn-
dighedernes erstatningsansvar.
For en række borgere og virksomheder vil afgørelsen i disse prøvesager være afgørende for
vurderingen af, hvorvidt de har krav på erstatning.
For de omhandlede erstatningskrav gælder de almindelige forældelsesregler i forældelseslo-
ven, herunder den treårige forældelsesfrist. I forhold til spørgsmålet om forældelse forventes den
endelige domstolsafgørelse af prøvesagerne ikke at foreligge, inden der efter de almindelige regler
vil indtræde forældelse.
Tekstanmærkningen har til formål at spare borgerne og virksomhederne samt myndighederne
for det arbejde, der vil være forbundet med, at forældelsen søges afbrudt i hver eneste af disse
potentielle sager.
Tekstanmærkningen indebærer, at det ikke vil være nødvendigt som mulig erstatningssøgende
at rejse erstatningskravet over for myndighederne og/eller tage retslige skridt for at afbryde for-
ældelsen, idet Domstolsstyrelsen, som varetager statens interesser i retssager om erstatning for
forsinkelse som følge af overgangen til digital tinglysning, ikke vil påberåbe sig, at forældelse
94 § 7.
er indtrådt forud for den 1. juni 2016. Herudover vil Domstolsstyrelsen ikke påberåbe sig, at de
erstatningssøgende har udvist retsfortabende passivitet. Domstolsstyrelsen vil således ikke gøre
gældende, at et erstatningskrav, som rejses inden den 1. juni 2016, skulle have været fremsat
tidligere.
Når datoen for forældelsesfristens indtræden nærmer sig, vil der være bedre mulighed for at
vurdere, hvornår prøvesagerne vil være endeligt afgjort ved domstolene, og i den forbindelse om
der vil være behov for at udskyde forældelsestidspunktet yderligere. Tekstanmærkningen er æn-
dret i forbindelse med finansloven for 2015 for at sikre, at forældelse heller ikke påberåbes i
perioden fra den 1. juni 2014 og frem til vedtagelsen af finansloven for 2015. Ændringen var
nødvendiggjort af, at der ikke blev foretaget en justering af datoangivelserne i tekstanmærkningen
i forbindelse med finansloven for 2014.
Tekstanmærkningen har ikke betydning for vurderingen af den enkelte sag i øvrigt.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2013. Grønlands landsstyre og
regeringen har i tilknytning til aftale af 30. marts 2001 om fastsættelse af bloktilskuddet til
Grønlands hjemmestyre i perioden 2002-2003 indgået en aftale om finansiering af helikoptere til
eftersøgnings- og redningsberedskabet (SAR) i Grønland, der hører under danske myndigheder.
Grønlands Selvstyre har i brev af 2. oktober 2012 opsagt aftalen med regeringen med virkning
fra 1. januar 2013. Staten har som en del af statens tilskud til Grønlands Selvstyre ydet selvstyret
et årligt økonomisk tilskud hertil. Da aftalen nu er opsagt, reducerer finansministeren således
statens tilskud til Grønlands Selvstyre med et beløb svarende til den del af det samlede tilskud,
der vedrører SAR-helikopterberedskab. Beløbet udgjorde 9,0 mio. kr. i 2013 og pl-reguleres lø-
bende. Ændringen vil under en revision af lov om Grønlands Selvstyre i øvrigt blive indarbejdet
i loven.
Ad tekstanmærkning nr. 116.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2014.
Finansministeren kan overdrage kontaktcenteropgaven for Borger.dk og tilhørende medar-
bejdere fra Digitaliseringsstyrelsen til Københavns Kommune. Udgifter til personale, overhead
samt øvrig drift afholdes af § 07.12.06. Overdragelsen gjaldt en et-årig forsøgsperiode i henhold
til akt. 57 af 21. februar 2012. Med akt. 82 af 16. april 2013 er det fastlagt, at Finansministeren
kan forlænge overdragelsen af kontaktcenteropgaven for Borger.dk og tilhørende medarbejdere
fra Digitaliseringsstyrelsen til Københavns Kommune i yderligere 10 måneder. Det fremgår
endvidere af akt. 82 af 16. april 2013, at Digitaliseringsstyrelsen herefter eventuelt kan forlænge
overdragelsen yderligere. En eventuel forlængelse skal ske på uændrede økonomiske vilkår.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015.
Statstidende blev ved nedlæggelsen af It- og Telestyrelsen ultimo 2011 overflyttet til § 7.
Finansministeriet Statstidende udviste ved overflytningen et akkumuleret overført overskud på
24,1 mio. kr. Det akkumulerede overførte overskud er således opbygget over en længere periode
inden overflytning af Statstidende til § 7. Finansministeriet
Ifølge BV 2.3.1.2 skal der tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger forbundet
med opgaveområdet over en 4-årig periode. Det er dog problematisk at afvikle det akkumulerede
overførte overskud over en kort periode for at opfylde balancekravet, da dette vil kræve uhen-
sigtsmæssigt store prisnedsættelser netop i denne periode eller ikke rationelt begrundede stignin-
ger i driftsomkostningerne til ordningen.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at det akkumulerede overførte overskud på Statsti-
dende på 17,4 mio. kr. ultimo 2013 afvikles over otte år fra 2015-2022. Efter afviklingen, senest
i 2023, nulstilles overskuddet, og Statstidende bliver igen omfattet kravet om balance over en
4-årig periode, jf. BV 2.3.1.2.
Balancebudgetteringen på finansloven opretholdes uændret.
§ 7. 95
Ad tekstanmærkning nr. 118.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015.
Der var på Finanslovens § 07.12.02.20 Kommunal medfinansiering af digitaliseringsløsninger
afsat 30 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 til medfinansiering af fælleskommunale digitalise-
ringsprojekter. Midlerne udmøntedes til fælleskommunale it-projekter i regi af KL. Grundet af-
løbsproblemer og forsinkelser i KL's projektstyring indestod primo 2014 en akkumuleret opspa-
ring på 44,5 mio. kr. Samtidig var der ny bevilling i 2014 på 31 mio. kr. I alt 75,5 mio. kr. Ved
aftalerne om kommunernes økonomi for 2015 blev det aftalt, at disse midler skulle udmøntes til
KL i 2014, og forbruges senest ultimo 2017. Dette skete via en tekstanmærkning på forslag til
lov om tillægsbevilling for 2014.
Tekstanmærkningen fastlægger retningslinjerne for anvendelse og regnskab, herunder revi-
sion, af midlerne, der fortsat skal anvendes til fælleskommunale digitaliseringsprojekter under
hensyntagen til fællesoffentlige standarder, krav til business cases, tværgående prioritering mv.
Derudover giver tekstanmærkningen mulighed for, at finansministeren kan fastsætte nærmere
regler for administrationen af midlerne.
Tekstanmærkningen kan fjernes fra finansloven, når KL har aflagt revideret regnskab for
ovenstående midler, som skal være forbrugt ultimo 2017.
Ad tekstanmærkning nr. 119.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015.
Af forarbejderne til § 5, stk. 2 i LB nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent
fremgår det, at de samlede disponible midler til udmøntning for et givent år benævnes satspuljen.
Satspuljen opgøres som puljebeløbet tillagt frigivne midler som følge af udløb af satspuljebevil-
linger og tillagt tilbageførte uforbrugte satspuljemidler. De frigjorte midler samt de tilbageførte
uforbrugte satspuljemidler opreguleres ved genudmøntning til nutidsværdien af de oprindeligt
udmøntede beløb i overensstemmelse med nuværende praksis.
Der er i foråret 2014 foretaget en gennemgang af en række satspuljeordninger. Der er i for-
længelse heraf foretaget en korrektion af satspuljen på ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2015 og frem og
1,6 mia. kr. i et engangsbeløb. Korrektionen vedrører ordninger, som er ophørt, hvor der er truffet
beslutning om at ændre en del af ordningen, eller som ved udmøntningen viste sig at være billi-
gere end aftalt.
Det er endvidere foretaget en korrektion af satspuljen på 53 mio. kr. årligt i 2016 og frem
og 0,6 mia. kr. i et engangsbeløb. Korrektionen vedrører en revurdering af opgørelsen af bereg-
ningsgrundlaget for puljebeløbet vedrørende udgifter til overførselsindkomster til folke- og før-
tidspension til pensionister bosiddende i udlandet.
I forlængelse heraf er det fundet hensigtsmæssigt at opgøre og fastlægge satspuljens størrelse
i finansåret. Satspuljens størrelse i finansåret er opgjort som summen af frigivne og uforbrugte
midler fra tidligere år med tillæg af et nyt puljebeløb. Hertil kommer i 2016 en andel af de op-
gjorte engangskorrektioner af satspuljen, jf. ovenfor.
Midler tilbageføres til satspuljen, når tidsbegrænsede ordninger udløber, når ordninger ændres
eller bringes til ophør, og når der opspares midler fra tidligere afsatte bevillinger (uforbrugte
midler). Hertil kan forligskredsen bag satspuljen aftale omprioriteringer.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen er ny. Tekstanmærkningen er første gang optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2015.
Tekstanmærkningen giver Finansministeren hjemmel til at etablere partnerskaber med en eller
flere private parter om hele eller dele af en national digital identitets- og signaturløsning. Udgifter
til etablering og implementering af sådanne partnerskaber afholdes under § 07.12.02.40. Udvik-
ling af fællesoffentlig digitalisering.
Formålet med etablering af et partnerskab med eller flere private partnere sker bl.a. for at
minimere den offentlige sktors omkostninger ved anskaffelse og drift af en national digital iden-
96 § 7.
titets- og signaturløsning og samtidig sikre en stor udbredelse af løsningen på tværs af den of-
fentlige og private sektor.
Det er hensigten at der udarbejdes forslag til lov om etablering af partnerskabet. Lovforslaget
forventes vedtaget i foråret 2016, hvorefter tekstanmærkningen kan slettes.
Ad tekstanmærkning nr. 121.
Tekstanmærkningen er ny. Tekstanmærkningen er første gang optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2015.
Tekstanmærkningen indebærer, at de myndigheder mv., der fremgår af bilag 1 a, 1 b og bilag
1 c i bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014 om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post
og desuden domstolene, KL og Danske Regioner kan indskrives som parter i partnerskabets aftale
med den eller de kommende leverandør af den nationale digitale identitets- og signaturløsning,
og dermed få ret, men ikke pligt, til at gøre brug af den nationale digitale identitets- og signa-
turløsning
Det er hensigten at der udarbejdes forslag til lov om etablering af partnerskabet. Lovforslaget
forventes vedtaget i foråret 2016, hvorefter tekstanmærkningen kan slettes.
Tekst
§ 8. Erhvervs- og
Vækstministeriet
3
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 1.333,0 2.732,8 1.399,8
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. -121,8 40,0 161,8
Indtægtsbudget ....................................................................... 454,2 - 454,2
Fællesudgifter ........................................................................................... 182,1 14,1
8.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 182,1 14,1
Erhvervsregulering ................................................................................... 1.278,6 1.274,0
8.21. Erhvervsregulering og -registrering, konkurrence og forbrugerbe-
skyttelse og -oplysning ................................................................... 875,4 767,4
8.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold ..................................................... 94,8 72,5
8.23. Finansielt tilsyn ............................................................................... 308,4 325,1
8.25. Nordsøfonden mv. .......................................................................... - 109,0
Erhvervsfremme ....................................................................................... 978,1 669,0
8.31. Fællesudgifter .................................................................................. 56,7 -
8.32. Erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation ............................. 72,8 -
8.33. Vækstfinansiering ........................................................................... 109,7 70,1
8.34. Markedsføring af Danmark ............................................................ 122,4 -
8.35. Regionaludvikling ........................................................................... 616,5 598,9
Søfart ......................................................................................................... 334,0 58,7
8.71. Søfart ............................................................................................... 334,0 58,7
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.725,3 1.113,7
Interne statslige overførsler ....................................................................... 30,5 29,9
Øvrige overførsler ...................................................................................... 891,9 742,9
Finansielle poster ....................................................................................... 16,5 129,3
Kapitalposter ............................................................................................... 108,6 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 2.772,8 2.015,8
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -724,5 -724,5
Bevilling i alt ............................................................................................. 2.048,3 1.291,3
4 § 8.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
8.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 166,1 -
02. Renter, Erhvervs- og Vækstministeriet .................................. - -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. 1,9 -
Erhvervsregulering
8.21. Erhvervsregulering og -registrering, konkurrence og forbrugerbe-
skyttelse og -oplysning
01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (tekstanm. 2) (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 172,2 -
02. Forskellige indtægter under Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen (tekstanm. 2) ................................................................ 0,8 13,9
03. Tilskud til Dansk Varefakta Nævn (Reservationsbev.) ......... 0,7 -
04. Forbrugerrådet Tænk (tekstanm. 101) .................................... 23,3 -
05. Stormflod og stormfald (Lovbunden) .................................... - 90,1
20. Erhvervsstyrelsen (tekstanm. 113) (Driftsbev.) ..................... 368,4 -
24. Teleklagenævnet (Driftsbev.) ................................................. 4,0 -
25. Forskellige indtægter under Erhvervsstyrelsen ...................... 10,1 27,8
26. Frekvensauktioner ................................................................... - 174,2
27. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm. 113) ...................... - 170,0
28. Bredbåndsdækning og digital infrastruktur mv. .................... - -
31. Vejnings- og målingsfonden ................................................... - -
41. Patent- og Varemærkestyrelsen (tekstanm. 11) (Statsvirksom-
hed) .......................................................................................... - -
79. Finansielle sager hos Forbrugerombudsmanden (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 4,5 -
8.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold
41. Sikkerhedsstyrelsen (tekstanm. 102 og 103) (Driftsbev.) ..... 14,5 -
42. Tilskud til Ædelmetalkontrollen mv. ..................................... 3,0 -
43. Akkreditering .......................................................................... 4,8 -
45. Fyrværkerisikkerhed (Reservationsbev.) ................................ - -
8.23. Finansielt tilsyn
01. Finanstilsynet (Driftsbev.) ...................................................... - -
02. Forskellige indtægter under Finanstilsynet ............................ - -
03. Indtægter vedr. risikopræmie for terrorforsikring .................. - 16,7
04. Krisehåndteringsopgaver i Finansiel Stabilitet (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 19,6 19,6
05. Tab på Kreditpakken samt tabsgaranti vedr. Roskilde Bank
A/S ........................................................................................... - -
06. Indtægter fra Bankpakken og Kreditpakken .......................... - -
§ 8. 5
8.25. Nordsøfonden mv.
01. Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i kul-
brintelicenser (Driftsbev.) ....................................................... - -
02. Nedlukning af anlæg til olie- og gasproduktion (statsgaranti-
er) (tekstanm. 121) .................................................................. - -
03. Udbytte fra Nordsøfonden (tekstanm. 124) ........................... - 109,0
04. Omdannelse af Nordsøenheden til selvstændig offentlig
virksomhed .............................................................................. - -
Erhvervsfremme
8.31. Fællesudgifter
05. Tilskud til standardisering mv. ............................................... 25,5 -
06. Radiobaseret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland
(Reservationsbev.) ................................................................... 31,2 -
78. Reserver og budgetregulering på budgetteringsrammen ....... - -
8.32. Erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation
04. Markedsmodningsfonden (Reservationsbev.) ........................ - -
05. Grøn vækst-initiativ (Reservationsbev.) ................................. - -
07. Program for brugerdreven innovation (Reservationsbev.) .... - -
08. Iværksætteri- og innovationsinitiativer ................................... 7,0 -
09. Væksthusene og grønt iværksætterhus (Reservationsbev.) ... 4,8 -
10. Design ..................................................................................... 21,6 -
11. Kultur- og oplevelsesøkonomi (Reservationsbev.) ................ - -
12. Byggeri (Reservationsbev.) .................................................... - -
14. Hjemmeservice (Lovbunden) ................................................. - -
15. Reserve til grøn omstillingsfond (tekstanm. 122) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 39,4 -
16. Pulje til teknologiudvikling og investeringsstøtte til shred-
dervirksomheder (Reservationsbev.) ...................................... - -
8.33. Vækstfinansiering
15. Vækstfonden (tekstanm. 3, 110, 118, 119 og 123) ............... 68,6 -
16. Eksport Kredit Fonden (tekstanm. 4 og 8) ............................ - 35,0
17. Ordninger under Eksport Kredit Fonden ............................... 1,1 15,1
18. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og
Den Europæiske Investeringsbank ......................................... - -
19. Afvikling af ophørte tilskuds-, garanti- og støtteordninger .. - -
20. Værftsstøtte (Reservationsbev.) .............................................. - -
22. Afvikling af diverse lån mv. (administreret af Statens Admi-
nistration) ................................................................................ - -
24. Den Nordiske Investeringsbank ............................................. - 20,0
25. Danmarks Grønne Investeringsfond ....................................... 40,0 -
8.34. Markedsføring af Danmark
01. Markedsføring af Danmark (Reservationsbev.) ..................... - -
02. Turismeinitiativer (tekstanm. 101) ......................................... 122,4 -
03. Danmarks deltagelse i verdensudstillinger (Reservationsbev.) - -
6 § 8.
8.35. Regionaludvikling
01. Regionaludvikling mv. (tekstanm. 107) (Reservationsbev.) . 616,5 598,9
05. Europæiske Socialfond - programperiode 2000-2006 (tekst-
anm. 107) (Reservationsbev.) ................................................. - -
06. Regional erhvervsudvikling .................................................... - -
Søfart
8.71. Søfart
01. Søfartsstyrelsen (tekstanm. 6, 7 og 10) (Driftsbev.) ............. 264,5 -
02. Den Maritime Havarikommission (Driftsbev.) ...................... 4,3 -
03. Registreringsafgift for skibe ................................................... - 1,0
04. DanPilot (Driftsbev.) .............................................................. - -
06. Omdannelse af Det Statslige Lodsvæsen til selvstændig of-
fentlig virksomhed .................................................................. - -
11. Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv. (Lovbunden) ......... 2,3 -
15. Forskellige tilskud ................................................................... 5,2 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 2. ad 08.21.01. og 08.21.02.
Forbrugerombudsmanden bemyndiges til årligt inden for en samlet overgrænse på 3 mio. kr.
at afholde omkostninger, heraf højst 2/3 som lønsum, i forbindelse med betalingstjenesteloven til
advokatbistand, til egne lønomkostninger og til sagkyndig bistand vedrørende tilsynet med lovens
overholdelse. De nævnte omkostninger afholdes mod tilsvarende indtægter i henhold til beta-
lingstjenesteloven.
Nr. 3. ad 08.33.15.
Til finansiering af initiativet Syndikeringslån (tidligere benævnt Vækstlån) bemyndiges
Vækstfonden til, med erhvervs- og vækstministerens tilslutning, inden for en ramme af 125,0
mio. kr. at optage lån i anerkendte danske og/eller udenlandske finansieringsinstitutter.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at udstede statsgaranti for de af Vækst-
fonden optagne lån.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere vilkår for Vækst-
fondens lånoptagelse.
Nr. 4. ad 08.33.16.
Eksport Kredit Fonden (EKF) bemyndiges til at stille garantikapital til rådighed for Eksport
Kredit Finansiering A/S (EKF A/S), således at den ansvarlige kapital i EKF A/S løbende kan
holdes på et passende niveau i forhold til selskabets balance. Garantikapitalen holdes inden for
et loft på 2,0 mia. kr. Samtidig bemyndiges EKF til alternativt at yde lån til EKF A/S eller indestå
herfor, i det omfang dette er nødvendigt for at finansiere selskabets kortfristede likviditetsbehov.
Eventuel lånefinansiering begrænses til maksimalt 5,0 mio. kr. inden for ovennævnte rammebe-
løb.
Nr. 6. ad 08.71.01.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at stille garanti for og i givet fald betale
driftsudgifter i forbindelse med eftersøgning af skibe og redning af disses besætning og passagerer
i alle farvande, bortset fra danske og grønlandske, samt til at erstatte eventuelle økonomiske tab
§ 8. 7
for ejeren eller brugeren som følge af beskadigelse eller tab af de til sådan eftersøgning og red-
ning rekvirerede luftfartøjer, skibe mv.
Nr. 7. ad 08.71.01.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at stille garanti for og i givet fald afholde
driftsudgifter i forbindelse med iværksættelse af foranstaltninger, som måtte blive besluttet, hvor
sejladssikkerheden kun kan sikres i de danske farvande ved fjernelse af genstande, der skønnes
at være til umiddelbar fare for sejladsen.
Nr. 8. ad 08.33.16.
Eksport Kredit Fonden (EKF) bemyndiges til at forlænge den eksisterende eksportlåneordning
fra 1. januar 2016 indtil 31. december 2020, herunder at tilbyde lån til eksportforretninger med
under to års kredittid samt til drift og oparbejdning i forbindelse med internationalisering. End-
videre kan EKF fra 1. januar 2016 optage genudlån til eksisterende lån i porteføljen, herunder
også efter 2020, hvilket bl.a. indebærer, at EKF kan tilbyde låntagere bedre mulighed for før-
tidsindfrielse af lån.
Stk. 2. Eksportlåneordningen finansieres via den statslige genudlånsordning inden for en lå-
neramme på 35 mia. kr.
Stk. 3. Eksportlåneordningen hører fra 1. januar 2016 under EKF.
Nr. 10. ad 08.71.01.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at indgå flerårige aftaler, der indebærer indgå-
else af forpligtelse eller skabelse af fordring med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere fi-
nansår samt til at yde forskudsbetalinger i forbindelse hermed mod umiddelbar optagelse af for-
skudsbetalingen i bevillingsregnskabet.
Nr. 11. ad 08.21.41.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at lade Patent- og Varemærkestyrelsen kautio-
nere for en kassekredit på op til 10 mio. kr. til Nordic Patent Institute i medfør af art. 8 i Aftalen
om oprettelsen af Nordic Patent Institute af 5. juli 2006.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 08.0.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fordele halvdelen af overskuddet ved udste-
delse af følgende erindringsmønter til sociale, kulturelle og velgørende formål: Erindringsmønt i
anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70 års fødselsdag den 16. april 2010 samt erin-
dringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag den 16. april 2015.
Nr. 101. ad 08.21.04. og 08.34.02.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse,
herunder for ydelse af tilskud, for regnskab og revision samt tilbagebetaling, endelighed og af-
visning af ansøgninger.
Nr. 102. ad 08.22.41.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til i 2016 i henhold til § 32 i elsikkerhedsloven,
jf. Lov nr. 525 af 29. april 2015, at opkræve en afgift fra den systemansvarlige virksomhed på
57,1 mio. kr. til dækning af Sikkerhedsstyrelsens udgifter på elområdet, i det omfang disse ikke
dækkes på anden måde.
Stk. 2. Endvidere bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til i 2016 i henhold til § 24 i lov
om gasinstallationer og gasmateriel, jf. LB nr. 556 af 2. juni 2014, at opkræve en afgift fra gas-
leverandørerne på 7,9 mio. kr. til dækning af Sikkerhedsstyrelsens udgifter på gasområdet, i det
omfang disse ikke dækkes på anden måde.
8 § 8.
Nr. 103. ad 08.22.41.
Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om og betingelser for tildeling af tilskud
til konsulentbistand til fyrværkerivirksomheder, som på grund af skærpelser i afstandskravene for
fyrværkerivirksomheders opbevaring af fyrværkeri har måttet flytte til en anden adresse, foretage
væsentlige ombygninger eller eventuelt opføre nye bygninger.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i den forbindelse udstede nærmere regler om ansøgningspro-
ceduren herunder ansøgningsfrister, brug af ansøgningsskemaer, at der skal indhentes tilbud og
referencer fra flere konsulenter, dokumentationskrav og om tilbagebetaling af uberettiget modta-
get tilskud.
Nr. 105. ad 08.0.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for en rentestøtte-
ordning (CIRR-ordning) for skibe kontraheret på danske værfter i perioden 1. januar 2003 til 31.
december 2012, herunder at ordningen kan overdrages til Danmarks Skibskreditfond. Der kan
herunder, og inden for en maksimal ramme på op til 18,0 mia. kr., i perioden 1. januar 2003 til
31. december 2015, udbetales statslån til Danmarks Skibskreditfond til videreudlån som led i
CIRR-ordningen. Det maksimale årlige udlån kan ikke overstige 8,0 mia. kr.
Nr. 107. ad 08.35.01. og 08.35.05.
Erhvervs- og vækstministeren kan til EU-Kommissionen foretage tilbagebetalinger af tilskud,
som ministeren har opkrævet fra tilskudsmodtagere i situationer, hvor udgifter ikke er støttebe-
rettigede fra EU's regional- eller socialfonde samt Globaliseringsfonden. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren kan endvidere til EU-Kommissionen foretage tilbagebetalinger af tilskud, som EU-
Kommissionen med hjemmel i forordningernes bestemmelser kræver tilbagebetalt fra Danmark.
Udgifter til tilbagebetalinger af tilskud finansieres i udgangspunktet inden for § 8. Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunne kræve garanti for tilbagebeta-
ling af udbetalinger af EU- og statstilskud.
Nr. 110. ad 08.33.15.
Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn
fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at stifte Dansk Vækstkapital, udpege
bestyrelsen for Dansk Vækstkapital samt fastsætte nærmere regler vedrørende det tilsyn, der skal
føres med selskabet, jf. de almindelige bemærkninger til lov nr. 617 af 14. juni 2011 om ændring
af lov om Vækstfonden.
Nr. 113. ad 08.21.20. og 08.21.27.
Erhvervs- og Vækstministeriet opkræver nummerafgifter hos erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller forsyningspligtydelser, jf. § 25 i lovom elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. LB nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret ved lov
nr. 741 af 1. juni 2015:
1) For et 12-cifret nummer 0,02 kr.
2) For et 8-cifret nummer 2,00 kr.
3) For et 6-cifret nummer 200 kr.
4) For et 5-cifret nummer 2.000 kr.
5) For et 4-cifret nummer 20.000 kr.
6) For et 3-cifret nummer 200.000 kr.
7) For DNIC-kode 20.000 kr.
8) For 1/10 DNIC-kode 2.000 kr.
9) For MNC-kode og IIN-nummer 20.000 kr.
10) For ADMD-adresse 2.000 kr.
§ 8. 9
11) For ISPC-kode 150.000 kr.
12) For NSPC-kode 200 kr.
13) For MNC-kode til forsøgsdrift 2.000 kr.
14) For ISPC-kode til forsøgsdrift 20.000 kr.
15) For NSPC-kode til forsøgsdrift 20 kr.
Stk. 2. Afgifterne opkræves første gang ved tildeling og i øvrigt hvert år pr. 1. januar eller
snarest muligt efter vedtagelsen af de årlige bevillingslove. Afgifterne betales pr. påbegyndt
kvartal.
Stk. 3. Erhvervs- og Vækstministeriet opkræver i henhold til § 50 i lov nr. 475 af 12. juni
2009 om radiofrekvenser afgifter for anvendelse af frekvenser. Erhvervs- og Vækstministeriet
opkræver en frekvensafgift hos indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser. Frekven-
safgifterne udgøres dels af en fast brugsafgift på 600 kr. og dels af en variabel afgift. Frekven-
safgifter opkræves årligt for samtlige tilladelser samt for nyudstedelser, og afgifterne opkræves
forud i det kalenderår, hvori tilladelsen gælder. Den variable afgift er afhængig af, hvilken af-
giftsgruppe tilladelsen tilhører, hvilke frekvenser der er udstedt tilladelse til, samt hvilken bånd-
bredde der er udstedt tilladelse til. Tilladelserne inddeles i ni afgiftsgrupper, jf. nr. 1-9.
1) Afgiftsgruppe 1 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er udstedt landsdæk-
kende eller til geografisk afgrænsede områder (fladeanvendelse) til brug for mobilsystemer eller
faste tjenester. Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 1 tager udgangspunkt i en landsdækkende til-
ladelse. Hvis tilladelsen ikke er landsdækkende, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften for-
holdsmæssigt til arealet på det geografiske område, hvortil der er udstedt tilladelse. Størrelsen
på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 1 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. MHz pr. landsdækkende net
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 56.405
>470-1.000 112.811
>1.000-3.000 56.405
>3.000-9.500 5.640
>9.500-33.000 564
>33.000 282
2) Afgiftsgruppe 2 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser til brug fra en konkret sen-
deposition. Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 2 tager udgangspunkt i en enkelt sendeposition.
Hvis tilladelsen er udstedt til flere sendepositioner, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften til
antallet af sendepositioner. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 2 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. MHz pr. sendeposition
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 5.531
>470-1.000 5.531
>1.000-3.000 2.766
>3.000-9.500 277
>9.500-21.000 11
>21.000-33.000 6
>33.000 3
3) Afgiftsgruppe 3 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er kanalinddelt med en
kanalafstand på 25 kHz til brug fra en konkret sendeposition eller inden for et geografisk af-
grænset område (fladeanvendelse), og hvortil der er knyttet et antal mobile enheder til frekven-
10 § 8.
sanvendelsen. Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 3 tager udgangspunkt i en kanal á 25 kHz på
en konkret sendeposition. Hvis tilladelsen er udstedt til flere sendepositioner i kanaler á 25 kHz
eller flere 25 kHz-kanaler på én sendeposition, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften til antallet
af sendepositioner og antallet af 25 kHz-kanaler. Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 3 tager end-
videre udgangspunkt i, hvorvidt der til tilladelsen er knyttet færre eller flere end 30 mobile en-
heder. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 3 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. 25 kHz pr. sendeposition
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner (mindre end Afgift i kroner (>
eller lig med 30 mobile enheder) 30 mobile enheder)
0-470 52 208
>470-1.000 52 208
>1.000-3.000 26 104
>3.000-9.500 3 12
>9.500-33.000 3 12
>33.000 3 12
4) Afgiftsgruppe 4 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er udstedt til en radio-
frekvens eller et frekvensbånd, hvor anvendelsen ikke er særligt koordineret i forhold til andre
brugere af den samme radiofrekvens eller i det samme frekvensbånd. Afgiftsstørrelsen for af-
giftsgruppe 4 tager udgangspunkt i hver enkelt udstedt tilladelse. Størrelsen på frekvensafgiften
i afgiftsgruppe 4 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. tilladelse
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 1.593
>470-1.000 3.186
>1.000-3.000 1.593
>3.000-9.500 159
>9.500-33.000 16
>33.000 8
5) Afgiftsgruppe 5 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er udstedt til brug af
landsdækkende digitalt tv, DTT-sendenet (Digital Terrestrial Television). Afgiftsgruppe 5 omfat-
ter tillige tilladelser, som er udstedt til konkrete kanaler til brug for digitalt tv. Afgiftsstørrelsen
for afgiftsgruppe 5 tager udgangspunkt i et landsdækkende sendenet bestående af 17 hovedsen-
dere tilknyttet et antal hjælpesendere, som anvender samme radiofrekvens som hovedsenderne.
Hvis tilladelsen ikke er landsdækkende, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften til antallet af ka-
naler i forhold til 17 kanaler. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 5 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. landsdækkende DTT-sendenet
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 1.579.782
>470-1.000 3.159.565
6) Afgiftsgruppe 6 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er udstedt landsdæk-
kende eller til geografisk afgrænsede områder til brug af DAB-sendenet (Digital Audio Broad-
cast). Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 6 tager udgangspunkt i et sendenet bestående af et antal
hovedsendere tilknyttet et antal hjælpesendere, som anvender samme radiofrekvens som hoved-
senderne. Hvis tilladelsen ikke er landsdækkende, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften for-
§ 8. 11
holdsmæssigt til arealet på det geografiske område, hvortil der er udstedt tilladelse. Størrelsen
på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 6 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. landsdækkende DAB-sendenet
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 43.035
7) Afgiftsgruppe 7 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er udstedt landsdæk-
kende eller til regionalt afgrænsede områder til brug af FM-sendenet. Afgiftsstørrelsen for af-
giftsgruppe 7 tager udgangspunkt i et sendenet bestående af et antal hovedsendere tilknyttet et
antal hjælpesendere. Hvis tilladelsen ikke er landsdækkende, tilpasses størrelsen på frekvensaf-
giften forholdsmæssigt til arealet på det regionalt afgrænsede område, hvortil der er udstedt til-
ladelse. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 7 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. landsdækkende FM-sendenet
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 72.064
8) Afgiftsgruppe 8 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er udstedt til lokale
FM-sendere. Afgiftsstørrelsen tager udgangspunkt i én FM-frekvens udstedt til en enkelt sende-
position. Hvis tilladelsen er udstedt til flere FM-frekvenser pr. sendeposition eller samme FM-
frekvens på flere sendepositioner, tilpasses størrelsen på frekvensafgiften til antallet af FM-fre-
kvenser og sendepositioner. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 8 udgør følgende:
Afgift i kroner pr. FM-frekvens pr. sendeposition
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-470 146
9) Afgiftsgruppe 9 omfatter tilladelser til at anvende radiofrekvenser til forsøgsformål udstedt i
henhold til frekvenslovens regler om forsøgstilladelser. Afgiftsstørrelsen for afgiftsgruppe 9 tager
udgangspunkt i hver enkelt udstedt tilladelse. Størrelsen på frekvensafgiften i afgiftsgruppe 9
udgør følgende:
Afgift i kroner pr. tilladelse til forsøgsformål
Frekvensbånd, MHz Afgift i kroner
0-100.000 600
Stk. 4. Hvis en indehaver af en tilladelse til at anvende radiofrekvenser opsiger sin tilladelse
inden tilladelsens udløb, sker der en forholdsmæssig tilbagebetaling af den indbetalte frekven-
safgift til tilladelsesindehaveren. Beløbet, som tilbagebetales til tilladelsesindehaveren, svarer til
den variable frekvensafgift, som er betalt for perioden fra den dato, hvor Erhvervsstyrelsen
modtager opsigelse af tilladelsen, til udgangen af det indeværende kalenderår. Brugsafgiften for
tilladelsen tilbagebetales ikke.
Nr. 118. ad 08.33.15.
Den i § 5, stk. 3 i Lov om Vækstfonden, jf. LB nr. 549 af 1. juli 2002, fastsatte ramme for
Vækstfondens adgang til optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter forhøjes fra 500 mio.
kr. eksklusive renter til 6 mia. kr. eksklusive renter. Fondens adgang til at optage lån inden for
den forhøjede låneramme gælder frem til udgangen af 2020. Vækstfonden kan dog refinansiere
de lån, der optages til finansiering af efterstillede lån, i hele lånets løbetid, dvs. også efter 2020.
12 § 8.
Stk. 2. Staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme på samme måde, som
staten hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af § 5, stk. 2, i lov om
Vækstfonden, jf. LB nr. 549 af 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtelserne ikke
kan dækkes af fondens egenkapital.
Stk. 3. Den således forhøjede låneramme kan frem til udgangen af 2020 af Vækstfonden
anvendes til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt til dækning af tab på garantier over
2 mio. kr. (Vækstgarantier).
Stk. 4. Den i stk. 1 forhøjede låneramme for Vækstfondens adgang til optagelse af lån til fi-
nansiering af sine aktiviteter kan frem til udgangen af 2020 anvendes til at udstede Ansvarlige
lån og Vækstlån til virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland.
Nr. 119. ad 08.33.15.
Den i § 5, stk. 3 i Lov om Vækstfonden, jf. LB nr. 549 af 1. juli 2002 med senere ændringer,
fastsatte ramme for Vækstfondens adgang til optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter,
således som den nævnte ramme er forhøjet med 5,5 mia. kr. ved tekstanmærkning nr. 118 under
§ 08. Erhvervs- og Vækstministeriet, forhøjes med yderligere 350 mio. kr. eksklusive renter.
Fondens adgang til at optage lån inden for den forhøjede låneramme gælder frem til udgangen
af 2015.
Stk. 2. Staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme på samme måde, som
staten hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af § 5, stk. 2, i lov om
Vækstfonden, jf. LB nr. 549 af 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtelserne ikke
kan dækkes af fondens egenkapital.
Stk. 3. Forhøjelsen af lånerammen kan frem til udgangen af 2015 af Vækstfonden anvendes
til udstedelse af grønne vækstlån (tidligere benævnt grønne omstillingslån). Vækstfonden kan dog
refinansiere de lån, der optages til finansiering af grønne vækstlån, i hele lånets løbetid, dvs. også
efter 2015.
Nr. 120. ad 08.0.
I forbindelse med Erhvervs- og Vækstministeriets ydelse af tilskud til selvejende institutioner,
herunder foreninger og fonde mv., bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at udstede revi-
sionsinstrukser for revisor ved de pågældende institutioner.
Nr. 121. ad 08.25.02.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til i forbindelse med statens indtræden i Dansk
Undergrunds Consortium (DUC) og statens deltagelse i øvrige kulbrintelicenser at stille en
statsgaranti vedrørende Nordsøfondens afholdelse af sin andel af de samlede udgifter til afvikling
og bortfjernelse af anlæg, herunder platforme og andre indretninger, der anvendes til produktion
af olie og gas.
Nr. 122. ad 08.32.15.
Regioner, regionskommuner og kommuner kan, inden for rammerne af EU's statsstøtteregler,
medfinansiere de projekter, hvortil Grøn Omstillingsfond har tildelt midler.
Nr. 123. ad 08.33.15.
Den i lov om Vækstfonden § 5, stk. 3, fastsatte ramme for Vækstfondens adgang til optagelse
af lån til finansiering af sine aktiviteter, således som denne ramme er forhøjet med i alt 5,85 mia.
kr. ved tekstanmærkning nr. 118 og tekstanmærkning nr. 119 under § 08. Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, forhøjes med yderligere 1,05 mia. kr. eksklusive renter. Fondens adgang til at optage
lån inden for den ved nærværende tekstanmærkning hjemlede forhøjelse af lånerammen gælder
frem til udgangen af 2017.
Stk. 2. Staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme, herunder den i stk. 4
nævnte låneramme, på samme måde, som staten hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan
§ 8. 13
udstede i medfør af § 5, stk. 2 i lov om Vækstfonden, dvs. hvis forpligtelserne ikke kan dækkes
af fondens egenkapital.
Stk. 3. Den ved nærværende tekstanmærkning hjemlede forhøjelse af lånerammen kan frem
til udgangen af 2017 af Vækstfonden anvendes til udstedelse af vækstlån for iværksættere.
Vækstfonden kan dog refinansiere de lån, der optages til finansiering af vækstlån for iværksættere,
i hele lånets løbetid, dvs. også efter 2017.
Stk. 4. Der etableres en statsgaranteret låneramme på 500,0 mio. kr. frem til 2030 til etable-
ring af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale. Accelerationspuljen
administreres af Vækstfonden.
Nr. 124. ad 08.25.03.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til i 2016 at overføre 31,1 mio. kr. af Nordsøfon-
dens
indtægter til den selvstændige offentlige virksomhed Nordsøenheden til dækning af Nordsøenhe-
dens udgifter til administration af Nordsøfonden. Overførslen til Nordsøenheden sker, før Nord-
søfondens udbytte overføres til staten.
Anmærkninger
§ 8. Erhvervs- og
Vækstministeriet
§ 8. 17
Erhvervs- og Vækstministeriet analyserer de langsigtede erhvervspolitiske forhold og arbejder
for at etablere optimale vækstbetingelser og strukturer til gavn for virksomheder. Erhvervs- og
Vækstministeriet fastlægger og administrerer en række grundlæggende rammebetingelser for er-
hvervsudviklingen og overvåger, analyserer og bidrager til politikudvikling inden for områder,
der er centrale for væksten i dansk økonomi og dermed grundlaget for den fremtidige velfærd.
Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager endvidere til udformning af erhvervspolitikken, her-
under bl.a. på det finansielle område.
Erhvervs- og Vækstministeriet deltager i det internationale økonomisk-politiske samarbejde,
ikke mindst i EU.
Yderligere oplysninger om ministeriet kan findes på www.evm.dk.
Ministeriet består af departementet og seks styrelser: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Sø-
fartsstyrelsen, samt en række særlige institutioner, herunder Vækstfonden, Eksport Kredit Fonden,
Finansiel Stabilitet, Nordsøfonden og VisitDenmark.
Der er fastlagt en arbejdsdeling mellem departementet og styrelserne, hvorefter departementet
skal yde bistand til ministeriets ledelse med hovedvægten på rådgivnings-, planlægnings-, ud-
viklings-, koordinerings- og styringsopgaver, mens styrelserne, ud over at varetage sagsbehand-
ling i medfør af deres regelgrundlag, bl.a. skal medvirke til det lovforberedende arbejde på
grundlag af deres fagkundskab på de enkelte sagsområder.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 1.737,5 1.633,1 1.775,2 1.333,0 1.258,3 1.187,2 1.141,7
Udgift ......................................................... 2.963,9 2.560,6 3.411,1 2.732,8 2.502,7 2.506,3 2.360,4
Indtægt ....................................................... 1.226,4 927,4 1.635,9 1.399,8 1.244,4 1.319,1 1.218,7
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 166,2 163,9 182,2 168,0 164,2 161,1 157,6
8.11. Centralstyrelsen ............................. 166,2 163,9 182,2 168,0 164,2 161,1 157,6
Erhvervsregulering .................................. 646,1 687,1 723,7 564,6 526,4 509,3 491,7
8.21. Erhvervsregulering og -regi-
strering, konkurrence og for-
brugerbeskyttelse og -oplys-
ning ................................................ 619,7 656,8 699,2 542,3 504,3 487,6 470,2
8.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold .... 23,4 22,2 24,5 22,3 22,1 21,7 21,5
8.23. Finansielt tilsyn ............................. -19,7 -2,6 - - - - -
8.25. Nordsøfonden mv. ......................... 22,7 10,7 - - - - -
Erhvervsfremme ....................................... 502,0 511,0 581,4 324,1 297,1 252,1 232,6
8.31. Fællesudgifter ................................ 82,0 90,5 83,4 56,7 56,7 56,7 56,7
8.32. Erhvervsudvikling, iværksætte-
ri og innovation ............................. 268,3 244,5 237,7 72,8 45,8 45,8 26,3
8.33. Vækstfinansiering .......................... -11,3 3,0 109,7 54,6 54,6 19,6 19,6
8.34. Markedsføring af Danmark .......... 126,9 155,0 133,0 122,4 122,4 112,4 112,4
8.35. Regionaludvikling ......................... 36,1 18,0 17,6 17,6 17,6 17,6 17,6
Søfart ......................................................... 423,1 271,0 287,9 276,3 270,6 264,7 259,8
8.71. Søfart ............................................. 423,1 271,0 287,9 276,3 270,6 264,7 259,8
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 1.778,0 340,5 -85,2 -121,8 -152,8 -143,8 -123,3
Udgift ......................................................... 1.892,9 448,6 25,0 40,0 - - -
Indtægt ....................................................... 115,0 108,1 110,2 161,8 152,8 143,8 123,3
18 § 8.
Specifikation af nettotal:
Erhvervsregulering .................................. 200,0 383,5 -57,2 -106,8 -106,8 -116,8 -96,3
8.21. Erhvervsregulering og -regi-
strering, konkurrence og for-
brugerbeskyttelse og -oplys-
ning ................................................ - 400,0 -40,5 -90,1 -90,1 -100,1 -79,6
8.23. Finansielt tilsyn ............................. 200,0 -16,5 -16,7 -16,7 -16,7 -16,7 -16,7
Erhvervsfremme ....................................... 1.578,0 -43,0 -28,0 -15,0 -46,0 -27,0 -27,0
8.33. Vækstfinansiering .......................... 1.578,0 -43,0 -28,0 -15,0 -46,0 -27,0 -27,0
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 3.947,4 2.055,3 817,4 454,2 566,6 1.877,6 1.012,5
Udgift ......................................................... 0,1 0,1 - - - - -
Indtægt ....................................................... 3.947,5 2.055,4 817,4 454,2 566,6 1.877,6 1.012,5
Specifikation af nettotal:
Erhvervsregulering .................................. 3.944,3 2.054,5 814,9 453,2 565,6 1.876,6 1.011,5
8.21. Erhvervsregulering og -regi-
strering, konkurrence og for-
brugerbeskyttelse og -oplys-
ning ................................................ 379,9 382,3 383,6 344,2 344,2 344,2 344,2
8.23. Finansielt tilsyn ............................. 264,3 72,2 50,0 - - - -
8.25. Nordsøfonden mv. ......................... 3.300,0 1.600,0 381,3 109,0 221,4 1.532,4 667,3
Søfart ......................................................... 3,1 0,8 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
8.71. Søfart ............................................. 3,1 0,8 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 8.11.01. Departementet (Driftsbev.)
8.11.02. Renter, Erhvervs- og Vækstministeriet
8.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
8.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
(tekstanm. 2) (Driftsbev.)
8.21.02. Forskellige indtægter under Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen (tekstanm. 2)
8.21.03. Tilskud til Dansk Varefakta Nævn
(Reservationsbev.)
8.21.04. Forbrugerrådet Tænk (tekstanm. 101)
8.21.20. Erhvervsstyrelsen (tekstanm. 113)
(Driftsbev.)
8.21.24. Teleklagenævnet (Driftsbev.)
8.21.25. Forskellige indtægter under Erhvervssty-
relsen
8.21.28. Bredbåndsdækning og digital infrastruk-
tur mv.
8.21.31. Vejnings- og målingsfonden
8.21.41. Patent- og Varemærkestyrelsen (tekst-
anm. 11) (Statsvirksomhed)
8.21.79. Finansielle sager hos Forbrugerombuds-
manden (Reservationsbev.)
8.22.41. Sikkerhedsstyrelsen (tekstanm. 102 og
103) (Driftsbev.)
8.22.42. Tilskud til Ædelmetalkontrollen mv.
§ 8. 19
8.22.43. Akkreditering
8.22.45. Fyrværkerisikkerhed (Reservationsbev.)
8.23.01. Finanstilsynet (Driftsbev.)
8.23.02. Forskellige indtægter under Finanstilsy-
net
8.23.04. Krisehåndteringsopgaver i Finansiel Sta-
bilitet (Reservationsbev.)
8.25.01. Enhed til administration af fonden for
statsdeltagelse i kulbrintelicenser
(Driftsbev.)
8.25.02. Nedlukning af anlæg til olie- og gaspro-
duktion (statsgarantier) (tekstanm. 121)
8.25.04. Omdannelse af Nordsøenheden til selv-
stændig offentlig virksomhed
8.31.05. Tilskud til standardisering mv.
8.31.06. Radiobaseret maritim nød- og sikker-
hedstjeneste i Grønland
(Reservationsbev.)
8.31.78. Reserver og budgetregulering på budget-
teringsrammen
8.32.04. Markedsmodningsfonden
(Reservationsbev.)
8.32.05. Grøn vækst-initiativ (Reservationsbev.)
8.32.07. Program for brugerdreven innovation
(Reservationsbev.)
8.32.08. Iværksætteri- og innovationsinitiativer
8.32.09. Væksthusene og grønt iværksætterhus
(Reservationsbev.)
8.32.10. Design
8.32.11. Kultur- og oplevelsesøkonomi
(Reservationsbev.)
8.32.12. Byggeri (Reservationsbev.)
8.32.14. Hjemmeservice (Lovbunden)
8.32.15. Reserve til grøn omstillingsfond (tekst-
anm. 122) (Reservationsbev.)
8.32.16. Pulje til teknologiudvikling og investe-
ringsstøtte til shreddervirksomheder
(Reservationsbev.)
8.33.15. Vækstfonden (tekstanm. 3, 110, 118, 119
og 123)
8.33.17. Ordninger under Eksport Kredit Fonden
8.33.19. Afvikling af ophørte tilskuds-, garanti-
og støtteordninger
8.33.20. Værftsstøtte (Reservationsbev.)
8.33.22. Afvikling af diverse lån mv. (administre-
ret af Statens Administration)
8.34.01. Markedsføring af Danmark
(Reservationsbev.)
8.34.02. Turismeinitiativer (tekstanm. 101)
8.34.03. Danmarks deltagelse i verdensudstillin-
ger (Reservationsbev.)
8.35.01. Regionaludvikling mv. (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
20 § 8.
8.35.05. Europæiske Socialfond - programperiode
2000-2006 (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
8.35.06. Regional erhvervsudvikling
8.71.01. Søfartsstyrelsen (tekstanm. 6, 7 og 10)
(Driftsbev.)
8.71.02. Den Maritime Havarikommission
(Driftsbev.)
8.71.04. DanPilot (Driftsbev.)
8.71.06. Omdannelse af Det Statslige Lodsvæsen
til selvstændig offentlig virksomhed
8.71.11. Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv.
(Lovbunden)
8.71.15. Forskellige tilskud
Udgifter uden for udgiftsloft: 8.21.05. Stormflod og stormfald (Lovbunden)
8.23.03. Indtægter vedr. risikopræmie for terror-
forsikring
8.23.05. Tab på Kreditpakken samt tabsgaranti
vedr. Roskilde Bank A/S
8.33.16. Eksport Kredit Fonden (tekstanm. 4 og
8)
8.33.18. Den Europæiske Bank for Genopbygning
og Udvikling og Den Europæiske Inve-
steringsbank
8.33.24. Den Nordiske Investeringsbank
8.33.25. Danmarks Grønne Investeringsfond
Indtægtsbudget: 8.21.26. Frekvensauktioner
8.21.27. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm.
113)
8.23.06. Indtægter fra Bankpakken og Kreditpak-
ken
8.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden (tekstanm.
124)
8.71.03. Registreringsafgift for skibe
§ 8. 21
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. -470,7 -105,1 853,3 757,0 538,9 -834,2 5,9
Årets resultat .............................................. 14,7 7,3 19,3 - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 24,1 16,2 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. -432,0 -81,6 872,6 757,0 538,9 -834,2 5,9
Udgift ..................................................... 4.856,9 3.009,3 3.436,1 2.772,8 2.502,7 2.506,3 2.360,4
Indtægt ................................................... 5.288,9 3.090,9 2.563,5 2.015,8 1.963,8 3.340,5 2.354,5
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.894,4 1.902,6 1.892,9 1.725,3 1.683,6 1.657,3 1.629,2
Indtægt ................................................... 887,1 1.122,4 1.140,9 1.113,7 1.100,2 1.070,3 1.068,0
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 50,5 30,1 32,9 30,5 30,5 30,5 30,5
Indtægt ................................................... 36,1 12,2 37,6 29,9 30,0 30,0 30,0
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 847,5 597,9 1.329,6 891,9 703,7 778,9 661,2
Indtægt ................................................... 482,2 192,4 900,4 742,9 591,9 687,5 568,9
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 218,1 19,2 16,2 16,5 16,3 16,0 15,9
Indtægt ................................................... 3.663,4 1.759,5 451,6 129,3 241,7 1.552,7 687,6
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 1.846,5 459,5 164,5 108,6 68,6 23,6 23,6
Indtægt ................................................... 220,0 4,3 33,0 - - - -
Erhvervs- og Vækstministeriet har ansvaret for administration af Den Europæiske Fond for
Regional Udvikling og Den Europæiske Socialfond i Danmark.
Nedenstående oversigt viser EU-tilskudsmidlernes forventede udbetalinger fra Social- og
Regionalfonden i 2012-2017 på baggrund af programperioden 2007-2013.
Nedenstående oversigt viser EU-tilskudsmidlernes forventede udbetalinger fra Social- og
Regionalfonden i 2012-2017 på baggrund af programperioden 2014-2020.
Forventede udbetalinger fra EU
Mio. kr.R 2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO 2
2018
BO 3
2019
Programperiode 2007-
2013 Regional kon-
kurrenceevne og be-
skæftigelse Innova-
tion og viden ............. 0,0 270,3 0,0 94.6 0,0 0,0
Flere og bedre job ... 432,9 249,8 18,6 94,6 0,0 0,0
I alt.............................. 432,9 520,2 18,6 189,2 0,0 0,0
Forventede udbetalinger fra EU
Mio. kr.R 2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO 2
2018 BO 3
2019
Programperiode 2014-
2020
Regionalfonden ........ 14,5 31,8 124,8 211,6 248,1 243,9
Socialfonden ............ 14,5 36,1 118,1 186,4 230,3 250,2
I alt.............................. 29,0 67,9 242,9 398,0 478,4 494,1
22 § 8.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.007,3 780,1 752,0 611,6 583,4 587,0 561,2
11. Salg af varer ....................................... 309,4 304,7 292,3 252,9 254,4 254,8 255,2
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 712,8 752,7 807,3 798,1 794,6 794,6 791,9
15. Vareforbrug af lagre ........................... 0,8 0,1 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 86,7 80,3 94,1 87,8 87,9 88,1 88,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.018,1 1.038,1 1.078,8 1.016,2 993,1 976,3 959,1
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -6,0 -1,6 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 60,4 74,1 63,1 70,1 73,0 69,4 67,2
21. Andre driftsindtægter .......................... -100,1 34,1 11,3 12,7 10,2 8,9 8,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 734,2 709,5 656,9 551,2 529,6 523,5 514,6
28. Ekstraordinære indtægter .................... -34,9 31,0 30,0 50,0 41,0 12,0 12,0
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,3 2,1 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 14,4 17,9 -4,7 0,6 0,5 0,5 0,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 36,1 12,2 37,6 29,9 30,0 30,0 30,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 50,5 30,1 32,9 30,5 30,5 30,5 30,5
Øvrige overførsler ...................................... 365,2 405,5 429,2 149,0 111,8 91,4 92,3
30. Skatter og afgifter ............................... 45,5 39,8 35,8 37,1 37,6 38,0 38,0
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 380,9 127,7 806,8 593,9 442,4 527,6 429,5
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 50,0 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 5,9 24,8 57,8 111,9 111,9 121,9 101,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 2,4 3,1 2,9 8,3 8,3 8,3 8,3
44. Tilskud til personer ............................. 6,3 12,8 4,6 3,7 3,7 3,7 3,7
45. Tilskud til erhverv .............................. 383,1 381,1 283,0 67,5 56,5 56,5 55,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 455,6 201,0 980,2 773,3 616,5 691,7 593,5
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 58,9 39,1 18,7 18,7 -
Finansielle poster ....................................... -3.445,3 -1.740,3 -435,4 -112,8 -225,4 -1.536,7 -671,7
25. Finansielle indtægter ........................... 3.663,4 1.759,5 451,6 129,3 241,7 1.552,7 687,6
26. Finansielle omkostninger .................... 218,1 19,2 16,2 16,5 16,3 16,0 15,9
Kapitalposter .............................................. 1.587,7 431,6 112,2 108,6 68,6 23,6 23,6
54. Statslige udlån, tilgang ....................... - 400,1 1,0 - - - -
55. Statslige udlån, afgang ....................... 14,9 - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .......................... 1.846,5 59,3 163,5 108,6 68,6 23,6 23,6
59. Værdipapirer, afgang .......................... 205,1 4,3 33,0 - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 14,7 7,3 19,3 - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 24,1 16,2 - - - - -
I alt ............................................................. -470,7 -105,1 853,3 757,0 538,9 -834,2 5,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 35,5 - - 31,8
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 08.1. 23
Fællesudgifter
08.11. Centralstyrelsen
Herunder hører Departementet, Renter og fælleskontoen Reserver og budgetregulering.
08.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 165,7 163,1 170,9 166,1 163,4 160,2 156,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... 5,2 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 4,6 11,1 9,8 14,1 11,6 10,3 10,3
Udgift ........................................................... 170,9 175,2 190,0 180,2 175,0 170,5 167,1
Årets resultat ............................................... 4,7 -1,0 -9,3 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 168,0 172,0 187,0 177,5 172,3 167,8 164,4
Indtægt .................................................. 8,9 9,3 9,3 9,8 9,8 9,8 9,8
20. Udlånte tjenestemænd
Udgift .................................................... 0,0 - - - - - -
30. Danske eksperter ved EU-Kom-
missionen
Udgift .................................................... 2,1 1,6 2,5 2,2 2,2 2,2 2,2
50. Midlertidig task force
Udgift .................................................... 0,1 0,0 - - - - -
Indtægt .................................................. -5,1 0,0 - 3,8 1,3 - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,6 1,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt .................................................. 0,8 1,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.11.01. Departementet, CVR-nr. 10092485, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
08.21.24. Teleklagenævnet
08.71.02. Den Maritime Havarikommission
Departementet varetager den overordnede ledelse og styring af ministeriet. Departementet har
det overordnede ansvar for ministeriets policyudvikling, ministerbetjening og koncernstyring.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler inden for aktivitets-
området.
24 § 08.11.01.
Departementet bistår ministeren med at udforme erhvervs- og vækstpolitikken, erhvervs- og
forbrugerreguleringen samt politikken på det finansielle område og i forhold til reguleringen af
vækstkapital.
Det sker i tæt dialog med andre offentlige myndigheder, virksomheder og interesseorganisa-
tioner. På den måde bidrager departementet til at udvikle erhvervslivets vækstvilkår og samordne
regeringens vækstpolitik.
Det er også departementets opgave at hjælpe regeringen og Folketinget med at opnå det
nødvendige videngrundlag for lovgivning og politiske beslutninger. Det sker f.eks ved at udar-
bejde vækst- og erhvervsøkonomiske analyser og redegørelser og ved at overvåge og analysere
erhvervslivets konkurrenceevne og vækstvilkår.
Departementet sikrer - i samarbejde med styrelserne - en effektiv og korrekt opgaveløsning
i overensstemmelse med ministerens og regeringens ønsker om en effektiv administration og
forvaltning af ministeriets ressourcer.
Departementet overvåger de finansielle markeder og varetager opgaver i relation til, at er-
hvervs- og vækstministeren som Kgl. Bankkommissær varetager forbindelsen til Danmarks Na-
tionalbank.
Erhvervs- og vækstministeren er Danmarks repræsentant i Den Europæiske Investeringsbank
og Den Europæiske Bank for Udvikling og Genopbygning, og det løbende bestyrelsesarbejde
forestås af repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet.
Departementet varetager herudover opgaver i OECD, og departementet har ansvaret for
Danmarks bidrag til Den Nordiske Investeringsbank.
Departementet kan udføre indtægtsdækket virksomhed og er registreret i henhold til mer-
værdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om departementet kan findes på www.evm.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er i forbindelse med opgaveomlægning adgang til at overføre
løn- og driftsmidler mellem § 08.11.01. Departementet, §
08.23.01. Finanstilsynet og § 08.71.01. Søfartsstyrelsen.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler inden for og
mellem aktivitetsområde § 08.21. Erhvervsregulering og - regi-
strering, konkurrence og forbrugerbeskyttelse og -oplysning, ak-
tivitetsområde § 08.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold og §
08.11.01. Departementet. Undtaget er dog § 08.21.01.90. Ind-
tægtsdækket virksomhed, § 08.21.02. Forskellige indtægter under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, § 08.21.20.97. Andre til-
skudsfinansierede aktiviteter, § 08.21.25. Forskellige indtægter
under Erhvervsstyrelsen og § 08.22.41.90. Indtægtsdækket virk-
somhed.
§ 08.11.01. 25
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Opgaver Mål
Produktivitet og konkur-
renceevne
En ansvarlig økonomisk politik skal give grundlag for stabile og
konkurrencedygtige rammevilkår, så det er attraktivt at arbejde,
investere og drive virksomhed i Danmark.
Fra 2015 skal produktivitetsvæksten op på mindst 1,5 pct. årligt.
De danske vækstvilkår skal være konkurrencedygtige, ikke mindst
på områder hvor dansk erhvervsliv har styrker og potentialer.
Gennem en grøn omstilling skal dansk økonomi blive blandt de
mest ressourceefficiente med innovation, som giver afsæt for nye
erhvervsmuligheder.
Danske virksomheder skal være blandt de førende til at skabe
vækst via innovation, iværksætteri og design.
Erhverv og regulering Danske virksomheder skal have klare og enkle regler, der under-
støtter virksomhedernes konkurrenceevne og samfundsansvar.
Intelligent offentlig efterspørgsel skal skabe vækst og job gennem
øget innovation og konkurrence.
Konkurrencen skal styrkes, særligt i de hjemmemarkedsorientere-
de erhverv, og de danske forbrugerforhold skal være på niveau
med de bedste, sammenlignelige lande.
Danske virksomheder skal have en øget eksportandel på vækst-
markederne, og det indre marked skal være velfungerende, her-
under det digitale indre marked.
Danmark skal være kendt som et attraktivt land for
investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft.
Danmark skal have en vækstorienteret digital økonomi.
Finansielle forhold og
vækstkapital
Danmark skal have en sund finansiel sektor og en effektiv kredit-
og kapitalformidling til gavn for virksomheder og forbrugere.
Reglerne omkring den finansielle rådgivning skal være blandt de
bedste i Europa med hensyn til at sikre gennemsigtighed og an-
svarlig adfærd.
Det danske forsikrings- og pensionssystem skal være blandt de
mest effektive og robuste i Europa.
Adgangen til vækstkapital, -finansiering og kompetencer for
iværksættere og mindre virksomheder skal være lige så god som
i de bedste, sammenlignelige lande i Europa.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................ 191,8 175,2 190,0 180,2 175,0 170,5 167,1
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................ 85,2 73,8 79,9 75,6 72,9 71,1 71,1
1. Produktivitet og konkurrenceevne 33,8 37,8 40,0 36,2 35,3 34,2 33,5
2. Erhverv og regulering ................... 23,4 39,2 47,2 46,0 45,0 44,0 41,3
3. Finansielle forhold og vækstkapital 49,4 24,4 22,9 22,4 21,8 21,2 21,2
26 § 08.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,6 11,1 9,8 14,1 11,6 10,3 10,3
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,8 1,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
6. Øvrige indtægter .................................... 3,9 9,3 9,3 13,6 11,1 9,8 9,8
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 211 209 211 218 212 208 204
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 107,1 110,4 122,7 116,7 112,8 109,9 107,5
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 2,5 2,9 2,8 2,5 2,5 2,5 2,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 104,6 107,5 119,9 114,2 110,3 107,4 105,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 29,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 33,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,8 2,0 3,4 1,5 1,1 1,1 1,1
+ anskaffelser .............................................. -5,4 1,1 - 0,8 0,8 0,8 0,8
- afhændelse af aktiver ............................... -4,5 1,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,1 -0,2 1,9 1,2 0,8 0,8 0,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,0 1,8 1,5 1,1 1,1 1,1 1,1
Låneramme .................................................. - - 11,8 11,8 11,8 11,8 11,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 12,7 9,3 9,3 9,3 9,3
10. Almindelig virksomhed
Under kontoen afholdes udgifter og indtægter, der relaterer sig til departementets almindelige
virksomhed. Departementets organisatoriske opbygning afspejles af fordelingen af udgifter på
opgaver i tabel 6.
Bevillingen er forhøjet med 1,8 mio. kr. årligt fra 2013, heraf 1,3 mio. kr. årligt i lønsum,
til varetagelse af initiativer vedrørende styrket konkurrence og styrket offentlig-privat samarbejde.
Bevillingen er forhøjet med 5,5 mio. kr. årligt fra 2013, heraf 3,9 mio. kr. årligt i lønsum,
til videreførelse af markedsføringstaskforcen i departementet samt 2,0 mio. kr. årligt fra 2013 til
politisk prioriterede indsatser, herunder markedsføringsindsatser som f.eks. deltagelse i fremstød
eller støtte til arrangementer.
Bevillingen er forhøjet med 1,5 mio. kr. årigt i 2013-2014 og 1,3 mio. kr. årligt i 2015-2016
i lønsum ved overførsel fra § 08.11.79. Reserver og budgetregulering.
Bevillingen er forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2013, heraf 0,7 mio. kr. i lønsum, 1,3 mio. kr. i
2014, heraf 0,8 mio. kr. i lønsum og 1,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, heraf 0,8 mio. kr. i løn-
sum, til gennemførelse af initiativer til modvirkning af social dumping, jf. Aftale mellem rege-
ringen (SRSF) og Enhedslisten om initiativer mod social dumping.
Bevillingen er forhøjet med 0,7 mio. kr. årligt i 2014-2016, heraf 0,5 mio. kr. årligt i lønsum,
til administration af grønne erhvervsrettede initiativer som følge af Aftale om udmøntning af
§ 08.11.01.10. 27
grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område mellem
regeringen (SRSF) og Enhedslisten af juni 2013. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver
og budgetreguleringer på budgetteringsrammen.
Bevillingen er forhøjet med 6,6 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af tilbageført bevil-
ling i forbindelse med overgang til aktivitetsbaseret betaling for Statens It. Bevillingen er overført
fra § 08.11.79. Reserver og budgetregulering.
Bevillingen er forhøjet med 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017, heraf 0,2 mio. kr. årligt i lønsum
til task-force for øget ressourceeffektivitet, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækst-
pakke af juni 2014.
Bevillingen er forhøjet med 0,3 mio. kr. i 2015, heraf 0,2 mio. kr. i lønsum, og 0,5 mio. kr.
årligt i 2016-2018, heraf 0,3 mio. kr. i lønsum, og 0,4 mio. kr. i 2019, heraf 0,2 mio. kr. i lønsum,
til udvikling af register over reelle ejere.
Bevillingen er forhøjet med 0,2 mio. kr. i 2015, heraf 0,1 mio. kr. i lønsum, og 0,3 mio. kr.
årligt i 2016-2018, heraf 0,2 mio. kr. i lønsum, til styrket tilsyn med hvidvask.
Bevillingen er forhøjet med 0,1 mio. kr. årligt i 2015-2018, heraf 0,1 mio. kr. i lønsum, til
administration af Den Grønne Omstillingsfond, herunder projekter vedrørende deleøkonomi og
cirkulær økonomi.
Bevillingen er forhøjet med 1,3 mio. kr. i 2016 i lønsum ved overførsel fra § 08.11.79. Re-
server og budgetregulering.
Bevillingen er forhøjet med 0,7 mio. kr. i 2016, heraf 0,5 mio. kr. i lønsum, til administration
af grønne erhvervsrettede initiativer som følge af Aftale om udmøntning af grønne erhvervsrettede
initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område mellem regeringen (SRSF) og
Enhedslisten af juni 2013. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver og budgetreguleringer
på budgetteringsrammen.
20. Udlånte tjenestemænd
På kontoen har der været afholdt udgifter til udlånte tjenestemænd.
30. Danske eksperter ved EU-Kommissionen
Ved akt. 168 af 22. april 1992 blev der skabt grundlag for at finansiere udsendelse af natio-
nale eksperter til EU-Kommissionen ved konvertering af øvrig drift til lønsum. Som følge heraf
er kontoen undtaget fra lønsumsloftet.
50. Midlertidig task force
Under denne konto afholdes indtægter og udgifter til behandling af ansøgninger om indskud
af hybrid kernekapital til kreditinstitutioner i Danmark samt til opfølgning herpå, jf. LB nr. 876
af 15. september 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutioner og akt. 2 af 14. oktober
2010.
Omkostningerne forbundet med ansøgningsprocessen samt opfølgning herpå er dækket af de
kreditinstitutioner, der modtager kapitalindskud.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Under denne konto afholdes indtægter og udgifter vedrørende indtægtsdækket virksomhed i
departementet. Under den indtægtsdækkede virksomhed udføres aktiviteter af den tværoffentlige
udviklingsenhed MindLab, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der
giver værdi for samfundet. MindLabs parter er p.t. Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigel-
sesministeriet, Undervisningsministeriet og Odense Kommune.
28 § 08.11.02.
08.11.02. Renter, Erhvervs- og Vækstministeriet
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,2 - - - - -
10. Renter
Udgift ................................................... - -0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - -0,2 - - - - -
10. Renter
På kontoen er der i 2014 optaget -0,2 mio. kr. i driftsomkostninger vedrørende renter under
Erhvervs- og Vækstministeriet.
08.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,0 1,9 0,8 0,9 0,8
10. Lønninger mv.
Udgift ................................................... - - 2,2 3,1 3,8 5,7 5,6
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 2,2 3,1 3,8 5,7 5,6
40. Reserver
Udgift ................................................... - - -0,2 -1,2 -3,0 -4,8 -4,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - -0,2 -1,2 -3,0 -4,8 -4,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
10. Lønninger mv.
Reserven er oprettet til finansiering af lønudgifter som følge af klassificeringer og stillings-
oprettelser samt til finansiering af omprioriteringer inden for ministerområdet. For finansieringen
af omprioriteringer henvises til bemærkninger ved konto § 08.11.79.40. Reserver, herunder til
den anførte dispositionsadgang.
Der er overført 0,5 mio. kr. årligt til § 11. Justitsministeriet vedrørende merudgifter forbundet
med ændringer i konkurrenceloven.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 08.11.79.
Reserver og budgetregulering og § 08.11.01. Departementet, § 08.21.01.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen, §
08.21.41. Patent- og Varemærkestyrelsen, § 08.22.41. Sikkerhedssty-
relsen, § 08.23.01. Finanstilsynet og § 08.71.01. Søfartsstyrelsen.
§ 08.11.79.10. 29
Der er i 2016 overført 1,5 mio. kr. i 2016, 2,3 mio. kr. i 2017 og 3,3 mio. kr. årligt i 2018
og 2019 i lønsum til § 08.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til finansiering af moder-
niseringen af det offentlige forbrugerklagesystem
40. Reserver
Reserven vil fortrinsvis blive anvendt til at fremme initiativer og projekter inden for Er-
hvervs- og Vækstministeriets område, som ønskes iværksat i finansårets løb, og som ikke kan
rummes inden for de øvrige bevillinger, eller som har et særligt akut, kortvarigt finansieringsbe-
hov. Projekter mv. over 5,0 mio. kr. vil blive forelagt særskilt for Finansudvalget. Alle øvrige
dispositioner over reserven optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
Bevillingen er på finansloven for 2015 nedjusteret med 3,0 mio. kr. årligt fra 2015, som er
overført til § 12. Forsvarsministeriet til finansiering af eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR)
i Grønland. Der er i 2016 overført 0,6 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 1,4 mio. kr. årligt
i 2018 og 2019 i øvrig drift til § 08.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til finansiering
af moderniseringen af det offentlige forbrugerklagesystem.
30 § 08.2.
Erhvervsregulering
08.21. Erhvervsregulering og -registrering, konkurrence og forbrugerbe-
skyttelse og -oplysning
08.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (tekstanm. 2) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 166,0 171,6 171,9 172,2 171,5 170,3 167,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 10,0 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 34,2 40,7 31,6 30,8 30,8 30,8 30,8
Udgift ........................................................... 206,0 204,7 213,5 203,0 202,3 201,1 198,0
Årets resultat ............................................... 4,2 7,6 -10,0 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 150,2 145,0 157,6 152,6 151,9 150,7 147,6
Indtægt .................................................. 4,4 10,0 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
11. Forsyningssekretariatet
Udgift .................................................... 12,8 13,4 14,5 9,9 9,9 9,9 9,9
Indtægt .................................................. 9,6 9,9 9,8 9,9 9,9 9,9 9,9
12. Forbrugerombudsmandens sekre-
tariat
Udgift .................................................... 22,2 25,0 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
13. Sekretariatsbetjening af Stormrå-
det
Udgift .................................................... 5,0 7,9 6,6 6,2 6,2 6,2 6,2
Indtægt .................................................. 5,8 6,8 6,6 6,2 6,2 6,2 6,2
14. Administration for Energitilsynet
Udgift .................................................... 8,5 7,4 7,7 8,0 8,0 8,0 8,0
Indtægt .................................................. 7,9 7,6 7,7 8,0 8,0 8,0 8,0
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 7,3 6,0 5,7 4,9 4,9 4,9 4,9
Indtægt .................................................. 6,5 6,3 5,7 4,9 4,9 4,9 4,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler inden for og mellem
aktivitetsområde § 08.21. Erhvervsregulering og -registrering, konkur-
rence og forbrugerbeskyttelse og -oplysning § 08.22. Erhvervs- og
sikkerhedsforhold og § 08.11.01. Departementet. Undtaget er dog §
08.11.01.90. Indtægtsdækket virksomhed, § 08.21.01.90. Indtægts-
dækket virksomhed, § 08.21.02. Forskellige indtægter under Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, § 08.21.20.97. Andre tilskudsfinansiere-
de aktiviteter, § 08.21.25. Forskellige indtægter under Erhvervsstyrel-
sen og § 08.22.41.90. Indtægtsdækket virksomhed.
§ 08.21.01. 31
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 15,2
Bemærkninger: Beholdningen primo 2015 af reservationer på 15,2 mio. kr.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, CVR-nr. 10294819.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder. Velfungerende
markeder understøtter vækst og velfærd.
På konkurrenceområdet godkender styrelsen større fusioner, opsporer og griber ind overfor
overtrædelser af konkurrenceloven, og vejleder virksomheder om reglerne. På forbrugerområdet
behandler styrelsen klager over køb af varer og tjenesteydelser, og er sekretariat for Forbruger-
ombudsmanden, som håndhæver markedsføringsloven. Styrelsen er også ansvarlig for www.for-
brug.dk, som er portal for offentlig forbrugerinformation.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mission
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vision
Visionen er at skabe vækst og høj forbrugervelfærd.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indgået en resultatkontrakt for 2016 med Erhvervs-
og Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten genforhandles årligt og indeholder konkrete
resultatmål for 2016. Resultatkontrakten indeholder oplysninger om strategiske målsætninger og
resultatmål for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Yderligere oplysninger om Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan findes på www.kfst.dk.
Styrelsens arbejdsområde omfatter bl.a. hel eller delvis administration af:
- Lov om EU's udbudsregler, jf. LB nr. 600 af 30. juni 1992 med senere ændringer
- Lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser
- Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
elektronisk handel
- Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, jf. LB nr. 1410 af 7. december 2007
med senere ændringer
- Lov om forbud mod tobaksreklamer (§ 6 om tilsyn), jf. LB nr. 1021 af 21. oktober 2008
- Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere
ændringer
- Lov nr. 1192 af 8. december 2009 om rejsegarantifond med senere ændringer
- Lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsregler m.v.
- Lov nr. 524 af 25. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven) - Lov nr. 621 af 14. juni 2011 om Forbrugerforum med senere ændring
- Lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. LB nr. 613 af 24. april 2015.
- Lov om konkurrenceloven, jf. LB nr. 700 af 18. juni 2013
- Lov om markedsføring, LB nr. 1216 af 25. september 2013
- Lov nr. 408 af 31. maj 2000 om kontrol angående statsstøtte (Europa-Kommissionens kontrol-
besøg i Danmark)
32 § 08.21.01.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, Forbrugerombuds-
manden, Forsyningssekretariatet, Forbrugerklagenævnet, Stormrådet, Ankenævnet på Energiom-
rådet, og Ankenævnet for Bedemandsbranchen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager de danske opgaver vedr. Forbruger Europa, som
delvist finansieres af tilskud fra EU.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkninger: Tallene før og efter 2014 er ikke sammenlignelige, da grupperingen af opgaverne er ændret fra 2014
og fremover.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 34,2 40,7 31,6 30,8 30,8 30,8 30,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 6,5 6,3 5,7 4,9 4,9 4,9 4,9
4. Afgifter og gebyrer ................................ 12,3 12,1 9,8 9,9 9,9 9,9 9,9
6. Øvrige indtægter .................................... 15,4 22,4 16,1 16,0 16,0 16,0 16,0
Bemærkninger: Afgifter og gebyrer består af indtægter fra tilsyn med vand forsyningsvirksomheder samt indtægter fra
tilsyn efter lov om betalingstjenester. De øvrige i ndtægter på kontoen vedrører administration for Sekretariatet for
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.2 Underkonto 11., 13., 14. og 90. er undtaget lønsumsloftet.
Opgaver Mål
Velfungerende markeder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager den faglige opgave
med velfungerende markeder på tre hovedområder:
- Forbedret konkurrence skal styrke væksten i dansk erhvervsliv
og øge forbrugervelfærden.
- Forbedret forbrugerinformation, klare rammer og et moderne
klagesystem skal fremme forbrugernes muligheder for at agere let
og trygt på markedet.
- Styrkede vilkår for konkurrence om offentlige opgaver skal bi-
drage til effektiv ressourceanvendelse i det offentlige.
Forsyningssekretariatet Forsyningssekretariatet arbejder for en effektiv vand- og spilde-
vandsforsyning.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.................................................... 206,0 204,7 213,5 203,0 202,3 201,1 198,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration..........................................
61,8 48,9 60,2 55,4 55,2 54,8 53,8
1. Velfungerende markeder......................... 112,5 121,2 128,9 118,6 118,1 117,3 115,2
2. Forsyningssekretariatet............................ 10,9 13,4 10,2 9,9 9,9 9,9 9,9
3. Administration for eksterne.................... 20,8 21,2 14,2 19,1 19,1 19,1 19,1
§ 08.21.01. 33
Energitilsynet, administration for Stormrådet, driftsfællesskab med Bygningsstyrelsen og overførsel fra EU vedrørende
Forbruger Europa og renter.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 184 189 223 243 241 238 234
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 125,3 130,9 133,0 136,5 135,2 133,6 131,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 18,7 20,4 17,1 17,8 17,7 17,7 17,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 106,6 110,5 115,9 118,7 117,5 115,9 113,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 41,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 45,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 15,7 13,8 12,2 13,5 13,5 12,8 16,0
+ anskaffelser .............................................. 8,4 1,6 4,0 2,7 2,4 5,0 5,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -6,5 0,0 1,5 0,4 0,4 3,2 2,5
- afhændelse af aktiver ............................... 0,4 0,3 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,4 3,4 4,2 3,1 3,5 5,0 5,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 13,8 11,7 13,5 13,5 12,8 16,0 18,0
Låneramme .................................................. - - 23,4 23,4 - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 57,7 57,7 - - -
10. Almindelig virksomhed
Under kontoen afholdes omkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens almindelige
virksomhed.
Bevillingen er forhøjet med 2,1 mio. kr. i 2016, heraf 1,5 mio. kr. i lønsum, 3,3 mio. kr. i
2017, heraf 2,3 mio. kr. i lønsum, og 4,7 mio. kr. årligt i 2018 og 2019, heraf 3,3 mio. kr. i
lønsum, idet midlerne er overført fra § 08.11.79. Reserver og budgetregulering til finansiering
af moderniseringen af det offentlige forbrugerklagesystem.
11. Forsyningssekretariatet
Forsyningssekretariatet er en uafhængig myndighed oprettet i henhold til lov nr. 469 af 12.
juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Forsyningssekretariatet gen-
nemfører benchmarking, fastsætter prisloft, orienterer offentligheden om benchmarkingens resul-
tater og varetager kontrolfunktioner mv. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsord-
ning. Desuden varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov
om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Forsyningssekretariatet. Omkostningerne
forbundet med Forsyningssekretariatet er fuldt ud dækket af formålsbestemte afgifter opkrævet
fra vand- og spildevandsforsyninger.
Lønudgifter til Forsyningssekretariatet er ikke omfattet af lønsumsloftet.
34 § 08.21.01.12.
12. Forbrugerombudsmandens sekretariat
Forbrugerombudsmanden er en uafhængig tilsynsmyndighed udnævnt af erhvervs- og vækst-
ministeren, der har til opgave at føre tilsyn med, at erhvervslivet overholder reglerne i markeds-
føringsloven, betalingstjenesteloven, tobaksreklameloven, lov om juridisk rådgivning og lov om
tjenesteydelser i det indre marked.
Herudover har Forbrugerombudsmanden en særlig søgsmålskompetence efter lov om finansiel
virksomhed til at anlægge sager mod finansielle virksomheder.
Forbrugerombudsmanden søger på eget initiativ eller på baggrund af klager og henvendelser
gennem forhandling at påvirke virksomhederne til at virke i overensstemmelse med loven og de
af økonomi- og erhvervsministeren fastsatte bestemmelser.
Forbrugerombudsmanden bliver betjent af et sekretariat, som Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen stiller til rådighed.
Under kontoen afholdes omkostninger til Forbrugerombudsmanden og sekretariatet. Der kan
afholdes omkostninger til advokatbistand til førelse af retssager samt anden sagkyndig bistand i
henhold til betalingstjenesteloven.
13. Sekretariatsbetjening af Stormrådet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbetjener Stormrådet med administration, her-
under bl.a. tilsyn og behandling af klager. Endvidere bistår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Stormrådet i forbindelse med behandlingen af sager om erstatning for skader forårsaget af over-
svømmelse fra søer og vandløb.
Omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjeningen afholdes af stormflods- og over-
svømmelsespuljen og af stormfaldspuljen. Lønudgifter til sekretariatsbetjening af Stormrådet er
ikke omfattet af lønsumsloftet.
14. Administration for Energitilsynet
Den faglige sekretariatsbetjening af Energitilsynet er i forbindelse med implementeringen af
EU-kommissionens el- og gasdirektiver blevet udskilt i en juridisk selvstændig organisation.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen servicerer det selvstændige Sekretariatet for Energitilsynet i
form af husfællesskab og basal administration. Kontoen omfatter omkostninger ved den leverede
service. Lønudgifter til administration for det selvstændige sekretariatet for Energitilsynet er ikke
omfattet af lønsumsloftet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Under den indtægtsdækkede virksomhed udføres opgaver, der er en udløber af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens ordinære aktiviteter. Den indtægtsdækkede virksomhed består af udarbej-
delse og salg af informationsmateriale, analyse-, rådgivnings-, undervisnings- og kursusvirksom-
hed mv. inden for områder, hvor styrelsen har faglig ekspertise. Der udføres sekretariatsbetjening
af Ankenævnet for Bedemandsbranchen og Ankenævnet på Energiområdet. Endvidere dækkes
omkostningerne ved driftsfællesskab med Bygningsstyrelsen. Der er ved budgetteringen forudsat
et personaleforbrug på 4 årsværk. Den indtægtsdækkede virksomhed er registreret i henhold til
merværdiafgiftsloven.
§ 08.21.02. 35
08.21.02. Forskellige indtægter under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (tekst-
anm. 2)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,3 1,1 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægtsbevilling ......................................... 10,0 16,2 13,6 13,9 14,3 14,7 14,7
10. Klagenævnsgebyrer og gebyrer i
henhold til betalingsmiddelloven
Udgift ................................................... 1,3 1,1 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,3 1,1 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægt ................................................ 5,1 4,2 2,5 2,9 3,3 3,7 3,7
21. Andre driftsindtægter .................... 0,3 0,5 2,5 0,4 0,4 0,4 0,4
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 4,7 3,6 - 2,5 2,9 3,3 3,3
11. Økonomiske sanktioner i hen-
hold til lov om håndhævelse af
udbudsreglerne
Indtægt ................................................ 4,2 0,8 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 4,2 0,8 - - - - -
12. Gebyrindtægter vedr. fusions-
kontrol
Indtægt ................................................ 0,7 11,2 11,1 11,0 11,0 11,0 11,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,7 11,2 11,1 11,0 11,0 11,0 11,0
10. Klagenævnsgebyrer og gebyrer i henhold til betalingsmiddelloven
Indtægterne er vedrørende Forbrugerombudsmandens tilsyn efter betalingstjenesteloven, ind-
tægter fra erhvervsdrivende der taber eller forliger en sag ved Forbrugerklagenævnet, og ind-
tægtsførte forbrugerklagegebyrer, hvor forbrugeren har tabt sagen.
11. Økonomiske sanktioner i henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne
Indtægterne vedrører sanktioner pålagt en ordregiver af Klagenævnet for Udbud i henhold til
§ 19 i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne mv. En økonomisk sanktion
vil som minimum beløbe sig på 25.000 kr. og maksimalt til 10,0 mio. kr. Endvidere er på kontoen
budgetteret med indtægter fra administrative bødeforlæg udstedt i henhold til § 23 b i LB nr. 700
af 18. juni 2013.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2 Gebyrerne for behandling af klager, som indbringes for Forbrugerkla-
genævnet, kan fastsættes således, at indtægterne ikke modsvarer de
omkostninger, der er forbundet med nævnets virksomhed.
BV 2.3.1.2 Gebyrerne for behandling af fusionssager kan fastsættes således, at
indtægterne er mindre end de omkostninger, der er forbundet med
sagsbehandlingen.
36 § 08.21.02.12.
12. Gebyrindtægter vedr. fusionskontrol
Indtægterne vedrøre gebyr for anmeldelse af fusion.
08.21.03. Tilskud til Dansk Varefakta Nævn (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Dansk Varefakta Nævn
Udgift ................................................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Dansk Varefakta Nævn
Tilskud ydes til Dansk Varefakta Nævn med det formål at virke for frivillig anvendelse af
oplysende mærkning af brugsegnede varer eller tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen skal
bestå i deklaration af indhold og/eller egenskaber eller lignende.
Forskrifter for VAREFAKTA udarbejdes i et samarbejde mellem industri, handel og forbru-
gere.
Tilskuddet administreres af § 08.21.01. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
08.21.04. Forbrugerrådet Tænk (tekstanm. 101)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18,0 22,4 24,6 23,3 18,0 18,0 17,9
10. Forbrugerrådet Tænk
Udgift ................................................... 18,0 18,1 18,3 18,0 18,0 18,0 17,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 18,0 18,1 18,3 18,0 18,0 18,0 17,9
20. Forbrugerrådet Tænk Kemi
Udgift ................................................... - 4,3 6,3 5,3 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,3 6,3 5,3 - - -
10. Forbrugerrådet Tænk
Tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk ydes med det formål at muliggøre opretholdelsen af en
forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv
og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske
interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for
offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.
Tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk administreres af § 08.11.01. Departementet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 08.21.04.20. 37
20. Forbrugerrådet Tænk Kemi
Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslagene for 2015. På kontoen er der afsat
bevilling på 6,3 mio. kr. i 2015 og 5,3 mio. kr. i 2016 til initiativet Forbrugerrådet Tænk Kemi
(tidligere benævnt KemiWatch), som er etableret i Forbrugerrådet Tænk. Initiativet skal sikre
oplysning om kemikalier i produkter samt fokus på EU-regulering af kemiske stoffer, så beskyt-
telse af mennesker og miljø tilgodeses. Bevillingen er overført fra § 23. Miljøministeriet.
08.21.05. Stormflod og stormfald (Lovbunden)
Kontoen er oprettet med henblik på træk på og tilbagebetaling vedrørende den afsatte stats-
garanti, jf. LB 1129 af 20. oktober 2014
Kontoen disponeres af § 08.11.01. Departementet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 400,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 40,5 90,1 90,1 100,1 79,6
10. Træk på statsgaranti
Udgift ................................................... - 400,0 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 400,0 - - - - -
20. Tilbagebetaling af statsgaranti
Indtægt ................................................ - - 40,5 90,1 90,1 100,1 79,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 40,5 90,1 90,1 100,1 79,6
10. Træk på statsgaranti
Kontoen omfatter træk på den afsatte statsgaranti.
20. Tilbagebetaling af statsgaranti
Kontoen omfatter tilbagebetaling vedrørende den afsatte statsgaranti. Tilbagebetalingen fast-
sættes af Stormrådet på baggrund af årets resultat. I perioden 2016-2019 forventes tilbagebetalt
henholdsvis 90 mio. kr., 90 mio. kr., 100 mio. kr. og 79,5 mio. kr. af trækket på stormflodsord-
ningens statsgaranti på 400,0 mio. kr. i 2014.
08.21.20. Erhvervsstyrelsen (tekstanm. 113) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 425,2 448,4 483,6 368,4 341,4 326,4 312,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 10,1 15,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 112,3 113,5 110,2 100,0 100,0 99,7 99,7
Udgift ........................................................... 566,6 600,1 593,8 468,4 441,4 426,1 412,0
Årets resultat ............................................... -19,0 -23,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 502,0 556,2 483,1 358,9 331,9 316,7 302,6
Indtægt .................................................. 35,2 56,7 31,4 24,0 24,0 23,8 23,8
12. Gebyrer på teleområdet
Udgift .................................................... 0,2 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. 0,1 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
38 § 08.21.20.
13. Gebyrer på revisorområdet
Udgift .................................................... 21,0 2,5 21,0 20,9 20,9 20,9 20,9
Indtægt .................................................. 8,8 0,0 21,0 20,9 20,9 20,9 20,9
14. Erhvervsdrivende fonde
Udgift .................................................... 5,9 0,5 10,1 9,9 9,9 9,9 9,9
Indtægt .................................................. 3,3 5,8 10,1 9,9 9,9 9,9 9,9
15. Børspoliti
Udgift .................................................... 3,9 0,3 5,5 5,5 5,5 5,4 5,4
Indtægt .................................................. 4,6 - 5,5 5,5 5,5 5,4 5,4
16. Næringsbasen
Udgift .................................................... 8,4 19,2 - - - - -
Indtægt .................................................. 12,8 0,1 - - - - -
17. Selskabsregistrering
Udgift .................................................... 0,3 -0,8 50,4 50,4 50,4 50,4 50,4
Indtægt .................................................. 25,9 31,5 25,2 25,2 25,2 25,2 25,2
18. Kollektive investeringsforenin-
ger (UCITS)
Udgift .................................................... 0,7 0,1 1,4 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 1,4 0,2 0,2 0,2 0,2
20. Medlemsbidrag til internationale
organisationer
Udgift .................................................... 3,3 3,0 2,9 8,3 8,3 8,3 8,3
21. Kvalitet i erhvervsreguleringen
Udgift .................................................... - - 0,6 - - - -
22. Digitale forvaltningsløsninger
Udgift .................................................... - - 2,5 - - - -
23. Administrative lettelser for
iværksættere
Udgift .................................................... - - 0,7 - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 1,3 3,9 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægt .................................................. 1,5 3,9 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 19,5 15,0 14,9 13,6 13,6 13,6 13,6
Indtægt .................................................. 19,9 15,4 14,9 13,6 13,6 13,6 13,6
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 18,5
Bemærkninger: Der er primo 201 5 reserveret i alt 18,5 mio. kr. til følgende: Erhvervsstyrelsens Moderniseringspro-
grammet ( 11,1 mio.kr.), Hjælp til mindre IT-parate virksomheder (0,3 mio. kr.),,Grunddataprogrammet (2,2 mio. kr.).
Obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet (1,9 mio. kr.), Taskforce for ressourceeffektivitet (0,6 mio. kr.) . Digitalt regnskab
(2,0 mio. kr.) samt Udbud af business case for Rønne havn (0,4 mio. kr.).
§ 08.21.20. 39
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.21.20. Erhvervsstyrelsen, CVR-nr. 10150817.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Hjælpefunktioner og generel ledelse
- Målet er at sikre en effektiv og attraktiv styrelse.
Erhvervsvilkår og regulering
- Målet er at sikre forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem enkel og effektiv regulering
samt at sikre en lettere hverdag for virksomhederne gennem digitalisering, kommunikation og
regelforenkling.
Analyse og teleregulering
- Målet er at sikre vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og en IKT-infra-
struktur i verdensklasse samt at sikre en lettere hverdag for virksomhederne gennem integrerede
digitale løsninger og erhvervsfremme.
Vækst og erhvervsudvikling
- Målet er at styrke vækstmuligheder i hele landet gennem en IKT-infrastruktur i verdensklasse
og tilskyndelse til fornyelse samt at sikre forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem en
enkel og effektiv regulering.
Digitalisering, kommunikation og erhvervsservice
- Målet er at sikre en lettere hverdag for virksomhederne gennem digitalisering, kommunikation
og regelforenkling samt at styrke effektiviteten og innovationen gennem let, hurtig og billig ad-
gang til erhvervsdata.
Internationale forhold
- Målet er at styrke vækstmuligheder gennem internationalt samarbejde og at sikre åbne markeder.
40 § 08.21.20.
Erhvervsstyrelsens arbejdsområde omfatter hel og delvis administration af:
Erhvervsudvikling
- Lov om markedsmodningsfonden, jf. lov nr. 113 af 1. februar 2010, som ændret ved lov nr.
1231 af 18. december 2012 og lov nr. 156 af 20. februar 2013.
- Lov om erhvervsfremme, jf. LBK nr. 1715 af 16. december 2010 som ændret ved lov nr. 1231
af 18. december 2012 og lov nr. 80 af 28. januar 2014, lov nr. 313 af 29. marts 2014, og lov nr.
1359 af 16. december 2014 og lov nr. 525 af 29. april 2015.
- Lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt sam-
arbejde (EGTS), jf. LB nr. 309, af 30. april 2008 som ændret ved lov nr. 127 af 11. februar 2014.
- Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske So-
cialfond, jf. LB nr. 1599 af 20. december 2006, som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december
2009, lov nr. 718 af 25. juni 2010, lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 126 af 11. februar
2014.
Virksomhed og erhverv
- Lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. lov nr. 281 af 26. april 2004.
- Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, jf. lov nr. 241 af 27. marts 2006.
- Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordning om indførelse
af europæiske økonomiske firmagrupper, jf. LB nr. 281 af 17. april 1997 som ændret ved lov nr.
718 af 25. juni 2010.
- Lov om C02-kvoter, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 som ændret ved LB nr. 1070 af 9.
september 2014, LB nr. 1370 af 24. november 2014 og lov nr. 1497 af 23. december 2014.
- Bogføringsloven, jf. LB nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 468 af 17. juni 2008
og lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 55 af 27. januar 2015.
- Lov om mæglings- og klage institutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. lov nr. 546 af
18. juni 2012 som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 og LB nr. 1253 af 1. november
2013.
- Lov om næring (næringsloven), jf. lov nr. 595 af 14. juni 2011 som ændret ved lov nr. 1231
af 18. december 2012.
- Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og
regioners deltagelse i selskaber, jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006 som ændret ved lov nr. 620 af 14.
juni 2011, lov nr. 1231 af 18. december 2012,lov nr. 1234 af 18. december 2012,lov nr. 81 af
28. januar 2014 og lov nr. 740 af 1. juni 2015.
- Lov om det centrale virksomhedsregister, jf. LB nr. 653 af 15. juni 2006 som ændret ved lov
nr. 516 af 12. juni 2009,lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 616 af 12. juni 2013.
- Lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lov nr. 606 af 24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 391
af 25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj 2010, lov nr. 595 af 14. juni 2011, lov nr. 321 af 3. april
2012, lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 740 af 1. juni 2015.
- Lov om dispachører, jf. LB nr. 184 af 25. marts 1988 som ændret ved lov nr. 936 af 27. de-
cember 1991, lov nr. 377 af 22. maj 1996, lov nr. 386 af 22. maj 1996, lov nr. 227 af 21. april
1999, lov nr. 1463 af 22. december 2004, lov nr. 123 af 13. februar 2007, lov nr. 718 af 25. juni
2010, lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 740 af 1. juni 2015.
- Lov om formidling af fast ejendom, jf. lov nr. 526 af 28. maj 2014 som ændret ved LB nr. 1075
af 30. september 2014 og LB nr. 447 af 21. marts 2015.
- Lov om translatører og tolke, jf. LB nr. 181 af 25. marts 1988 som ændret ved lov nr. 936 af
27. december 1991, lov nr. 377 af 22. maj 1996, lov nr. 386 af 22. maj 1996, lov nr. 227 af 21.
april 1999, lov nr. 1463 af 22. december 2004, lov nr. 123 af 13. februar 2007, lov nr. 718 af
25. juni 2010,lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 740 af 1. juni 2015.
- Lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven), jf. lov nr. 454 af 22. maj 2006 som ændret
ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 og lov nr. 634 af 12. juni 2013.
- Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468 af 17. juni
2008, som ændret ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, lov nr. 516 af 12. juni 2009, lov nr. 718
§ 08.21.20. 41
af 25. juni 2010, lov nr. 1231 af 18. december 2012, lov nr. 1232 af 18. december 2012, lov nr.
617 af 12. juni 2013 og lov nr. 634 af 12. juni 2013, lov nr. 403 af 28. april 2014 og lov nr. 1490
af 23. december 2014.
- Lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. LB nr. 654 af 15. juni 2006 som ændret ved lov
nr. 516 af 12. juni 2009 og lov nr. 634 af 12. juni 2013.
- Lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014 som ændret ved lov nr. 738
af 1. juni 2015.- Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering
af terrorisme (hvidvaskningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 som ændret
ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, lov nr. 403 af 28. april 2014 og lov nr. 739 af 1. juni 2015.
- Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse mv. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen, jf. LB nr. 1204 af 14. oktober 2013.
-
- Lov om Erhvervsankenævnet, jf. LB nr. 1374 af 10. december 2013 som ændret ved lov nr.
712 af 25. juni 2014.
- Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven), jf. LB nr. 135
af 18. januar 2010 som ændret ved lov nr. 718 af 25. juni 2010, lov nr. 249 af 30. marts 2011,
lov nr. 1231 af 18. december 2012, lov nr. 633 af 12. juni 2013, lov nr. 736 af 25.juni 2014 og
1370 af 16. december 2014.
- Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. LB nr. 1295 af 15. november 2013 som ændret
ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, lov nr. 738 af 1. juni 2015 og lov nr. 739 af 1. juni 2015.
- Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. LB nr. 610 af 28. april 2015 som ændret
ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 og lov nr. 739 af 1. juni 2015.
- Årsregnskabsloven, jf. LB nr. 1253 af 1. november 2013 som ændret ved lov nr. 516 af 12. juni
2009, lov nr. 616 af 12. juni 2013, lov nr. 1367 af 10. december 2013., lov nr. 268 af 25. marts
2014, lov nr. 712 af 25. juni 2014, lov nr. 1284 af 9. december 2014 og lov nr. 738 af 1. juni
2015.
Internationale forhold/EU
- Lov om Rådets forordning (EF) om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et
tredjeland (fsva. § 3), jf. lov nr. 312 af 3. juni 1998.
- Lov om tjenesteydelser i det indre marked, jf. lov nr. 384 af 25. maj 2009.
- Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (fsva. § 7a), jf. LB nr. 189 af 12. februar
2010.
- Lov om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers kon-
vention om forbud mod kemiske våben, jf. lov nr. 443 af 14. juni 1995 som ændret ved lov nr.
470 af 10. juni 1997, lov nr. 228 af 23. april 2002 og lov nr. 487 af 25. maj 2011.
- Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser
til tredjelande m.v., jf. LB nr. 635 af 9. juni 2011 som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december
2012.
- Forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via infor-
mationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen)
Tele, internet og frekvens
- Lov om standarder for transmission af tv-signaler mv., jf. LB nr. 664 af 10. juli 2003 som
ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012.
- Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf. LB nr. 662 af
10. juli 2003 som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 741 af 1. juni 2015.
- Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. LB nr. 823 af 3. juli 2007
som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012.
- Lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 475 af 12. juni 2009 som ændret ved lov nr. 1231 af 18.
december 2012.
42 § 08.21.20.
- Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv., jf. LB
nr. 681 af 23. juni 2004, som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 484 af 11. maj 2010
og lov nr. 1231 af 18. december 2012.
- Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. LB nr. 128 af 7. februar 2014 som
ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
- Lov om internetdomæner, jf. lov nr. 164 af 26. februar 2014.
Erhvervsstyrelsen administrerer endvidere bestemmelserne vedrørende registrering i:
- Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, jf. lov nr. 551 af 6. juni 2007
- Lov om Naviair, jf. lov nr. 529 af 16. maj 2010 som ændret ved LB nr. 1260 af 3. november
2010, LB nr. 1376 af 7. december 2010, LB nr. 1365 af 29. november 2010 og LB nr. 1104 af
22. august 2013.
- Lov om Energinet.dk, jf. LB 1097 af 8. november 2011 som ændret ved lov nr. 575 af 18. juni
2012, lov nr. 576 af 18. juni 2012 og lov nr. 633 af 16. juni 2014.
- Lov om investeringsforeninger mv., jf. LB nr. 597 af 12. juni 2013 som ændret ved lov nr. 268
af 23. marts 2014, lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december og lov nr. 532 af
29. april. 2015.
- Lov om DSB, jf. LB nr. 1184 af 12. oktober 2010 som ændret ved lov nr. 1402 af 23. december
2012 og lov nr. 686 af 27. maj 2015.
- Lov om finansiel virksomhed, jf. LB nr. 182 af 18. februar 2015 som ændret ved lov nr. 308
af 28. marts 2015, lov nr. 334 af 31. marts 2015 og lov nr. 532 af 29. april 2015.
Erhvervsstyrelsen opkræver afgifter og gebyrer til hel eller delvis dækning af styrelsens om-
kostninger ved opgavevaretagelsen i medfør af visse af de af styrelsens helt eller delvist admini-
strerede love. Afgifts- og gebyrsatserne fastsættes i overensstemmelse med gældende regler her-
om.
Erhvervsstyrelsen opkræver endvidere gebyrer for afholdelse af prøver, udstedelse af certifi-
kater, kaldesignaler og identifikationsnumre, for udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende
betaling af gebyrer og frekvensafgifter og for kvartalsopdeling af betaling af frekvensafgifter, jf.
lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 475 af 12. juni 2009 som ændret ved lov nr. 1231 af 18. de-
cember 2012.
Erhvervsstyrelsen opkræver nummerafgifter hos erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester eller forsyningspligtydelser, jf. LB nr. 128 af 7. februar 2014
som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt
afgifter for anvendelse af frekvenser i henhold til Lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 475 af 12.
juni 2009 som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012. Provenuet fra frekvens- og num-
merafgifter budgetteres på § 08.21.27. Frekvens- og nummerafgifter.
Styrelsen er sekretariat for de overvågningsudvalg for strukturfondsstøttede programmer, hvor
Erhvervs- og Vækstministeriet er koordinator.
Som følge af overførsel fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet administrerer Erhvervs-
styrelsens CO2-kvoteregister og godkendelsen af kvotebelagte virksomheders brug af CO2-kre-
ditter fra tredjelande.
Styrelsen vil i lighed med tidligere år indgå en resultatkontrakt for årene 2016-2018 med
Erhvervs- og Vækstministeriets departement med årlig genforhandling.
Yderligere oplysninger om Erhvervsstyrelsen kan findes på www.erst.dk.
§ 08.21.20. 43
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Indkomne indtægter fra bankgarantier, der er gjort gældende i forbin-
delse med Industrisamarbejdsaftaler, kan - efter fradrag for Erhvervs-
styrelsens udgifter til administration af Industrisamarbejdsaftaler - om-
disponeres fra § 08.21.20.10. Almindelig virksomhed til § 08.32.08.
Iværksætteri- og innovationsinitiativer, hvor midlerne anvendes til
forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har til formål at fremme op-
fyldelsen af fremtidige forsvarsmaterielbehov for forsvaret.
BV 2.3.1 Iran-forordningens omkostninger og gebyrindtægter balancerer over
perioden 2012-2016. Herefter gælder en 4-årig balanceperiode.
BV 2.6.5 Såfremt der er indtægter fra bankgarantier, der er gjort gældende i for-
bindelse med Industrisamarbejdsaftaler, kan lønsumsrammen forøges
med de til administrationen af Industrisamarbejdsaftaler medgåede løn-
udgifter, jf. bemærkningerne til lov nr. 1464 af 22. december 2004 om
ændring af lov om erhvervsfremme.
BV 2.6.5 Der er adgang til at overføre midler fra øvrig drift til lønsum i forbin-
delse med en intern statslig overførsel fra § 08.35.01.50. Medfinansi-
ering af teknisk assistance mv.
BV 2.3.1.2 Styrelsens opgaveområde digital indberetning og fokuseret vejledning
omfatter registreringsopgaver vedrørende aktie- og anpartsselskaber og
lignende selskabsformer med begrænset ansvar. De enkelte gebyrer
vedrørende disse registreringsopgaver kan fastsættes således, at ind-
tægterne ikke modsvarer de omkostninger, der er forbundet med sty-
relsens registreringsvirksomhed.
BV 2.3.1.2 Gebyrer vedrørende registrering af kollektive investeringsforeninger
(UCITS) kan fastsættes således, at der ved underdækning kan tilstræbes
balance over en 8-årig periode.
BV 2.3.1.2 Gebyrer vedrørende administration og drift mv. af CO2-kvoteregistret
kan fastsættes således, at der ved underdækning kan tilstræbes balance
over en 8-årig periode.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.14 Der er adgang til at foretage udlæg vedrørende Revisortilsynets kvali-
tetskontrol.
BV 2.3.1.2 Gebyrer for behandling af klager, der indbringes for Erhvervsanke-
nævnet, Konkurrenceankenævnet og Klagenævnet for Udbud, kan
fastsættes således, at indtægterne ikke fuldt modsvarer de omkostnin-
ger, der er forbundet med nævnenes virksomhed.
BV 2.4.8 Der er adgang til at udbetale og modtage tilskud til/fra regioner, kom-
muner, private og offentlige organisationer, virksomheder og fonde.
BV 2.6.1 Der kan afholdes udgifter til kontingenter til foreninger, organisationer
mv., som Erhvervsstyrelsen er medlem af ud fra erhvervsmæssige in-
teresser, herunder til nationale og internationale organisationer.
44 § 08.21.20.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
BV 2.3.1 Satserne for gebyrer vedrørende kontrol og tilsyn samt it- og teleregu-
lering er reguleret inden for prisstigningsloftet for 2016. Prisstignings-
loftet er et loft over gebyret på ydelserne, der er budgetteret på §
08.21.20.12. Gebyrer på teleområdet, § 08.21.20.13. Gebyrer på revi-
sorområdet, § 08.21.20.14. Erhvervsdrivende fonde, § 08.21.20.15.
Børspoliti, , § 08.21.20.17. Selskabsregistrering og § 08.21.20.18. Kol-
lektive investeringsforeninger. Loftet er beregnet med udgangspunkt i
prisniveauet for gebyrerne i budgettet for 2014 reguleret med det ge-
nerelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion og fratrukket en pro-
duktivitetsfaktor. I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks inkl.
niveaukorrektion 0,1 pct., jf. statens pris- og lønforudsætninger. Pro-
duktivitetsfaktoren udgør -2,0 pct. i 2016. Samlet udgør prisstignings-
loftet -1,9 pct. i 2016.
BV 2.6.1 Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med internationalt samarbejde,
konferencer, møder mv. afholde de fornødne udgifter til rejse- og op-
holdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige udgifter,
som måtte være forbundet hermed.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Hjælpefunktioner og
generel ledelse
Målet er at sikre en effektiv og attraktiv styrelse.
Erhvervsvilkår og re-
gulering
Målet er at sikre forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem
enkel og effektiv regulering samt at sikre en lettere hverdag for virk-
somhederne gennem digitalisering, kommunikation og regelforenkling.
Analyse og teleregule-
ring
Målet er at sikre vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsud-
vikling og en IKT-infrastruktur i verdensklasse samt at sikre en lettere
hverdag for virksomhederne gennem integrerede digitale løsninger og
erhvervsfremme.
Vækst og Erhvervs-
fremme
Målet er at styrke vækstmuligheder i hele landet gennem en IKT-in-
frastruktur i verdensklasse og tilskyndelse til fornyelse samt at sikre
forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem en enkel og effektiv
regulering.
Digitalisering og Er-
hvervsservice
Målet er at sikre en lettere hverdag for virksomhederne gennem digita-
lisering, kommunikation og regelforenkling samt at styrke effektiviteten
og innovationen gennem let, hurtig og billig adgang til erhvervsdata.
Internationale forhold Målet er at styrke vækstmuligheder gennem internationalt samarbejde
og at sikre åbne markeder.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt...................................................... 580,8 609,0 593,8 468,4 441,4 426,1 412,0
0.Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration...........................................
243,9 201,6 200,5 148,5 136,4 126,8 125,9
1.Erhvervsvilkår og regulering................... 66,1 56,0 65,4 68,2 67,9 68,7 65,7
2.Analyse og teleregulering........................ 61,8 60,0 61,2 48,6 45,6 44,8 42,8
3.Vækst og erhvervsudvikling.................... 53,6 57,1 77,3 53,6 51,0 48,4 46,3
§ 08.21.20. 45
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 112,3 113,5 110,2 100,0 100,0 99,7 99,7
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 1,5 3,9 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 19,9 15,4 14,9 13,6 13,6 13,6 13,6
4. Afgifter og gebyrer ................................ 64,9 68,4 80,0 73,4 73,4 73,3 73,3
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 26,0 25,8 14,8 12,5 12,5 12,3 12,3
Bemærkninger: Angående Indtægtsdækket virksomhed . Den indtægtsdækkede virksomhed udføres på områder, hvor sty-
relsen i forvejen har faglig ekspertise. Der udføres bl.a. drifts-, rådgivnings-, analyse- og evalueringsopgaver. Den ind-
tægtsdækkede virksomhed er registreret iht. lov om almindelig omsætningsafgift, jf. SKR nr. 157 af 12. maj 1967.
Angående Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter . Indtægten vedrører forsknings- og analyseopgaver, der finansieres
af tilskud og gaver fra f.eks. private, offentlige fonds- og programmidler samt midler fra EU-forskningsprogrammer.
Angående Andre tilskudsfinansierede aktiviteter . Under den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed udføres forsk-
nings- og analyseopgaver, der finansieres af tilskud og gaver fra f.eks. private, offentlige fonds- og programmidler samt
midler fra EU-forskningsprogrammer. Kontoen rummer desuden midler til betaling af administrationsudgifter vedrørende
EU-fonde. Der overføres således 5,4 mio. kr. fra § 08.35.01.50. Medfinansiering af teknisk assistance mv. og 8,0 mio.
kr. fra 08.35.01.60. Medfinansiering af teknisk assistance mv. ved intern statslig overførsel.
Angående Afgifter og gebyrer. Indtægterne omfatter gebyr for drift af disciplinærnævnet for ejendomsmæglere, jf. i øvrigt
anmærkningerne til underkonto 10. Almindelig virksomhed . Indtægterne omfatter anmeldelse m.m. i forbindelse med
registreringspligtige virksomheder, drift af Revisortilsynet og Revisornævnet, udførelse af lovpligtig kvalitetskontrol i
revisionsvirksomheder der reviderer selskaber af offentlig interesse, drift af CO2 - kvoteregisteret samt administration af
love og regler på de pågældende områder. Endelig omfatter indtægterne gebyrer for prøver i amatørradio og amatørra-
diosatellittjenesten samt engangsgebyr for udstedelse af kaldesignaler til brugere af radiofrekvenser inden for amatørra-
diotjenester og genparter af certifikater. Styrelsens gebyrer er reguleret inden for prisstigningsloftet for 2016. Prisstig-
ningsloftet er beregnet med udgangspunkt i prisniveauet for gebyrerne i budgettet for 2016. reguleret med det generelle
pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion og fratrukket en produktivitetsfakt or. Prisstigningsloftet udgør i 2015 -1, 9 pct.
Angående Øvrige indtægter . Omfatter hovedsageligt salg ej frikøbte selskabsdata samt renteindtægter.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 549 568 587 487 463 444 426
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 301,1 307,5 307,5 254,4 242,1 232,1 222,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 16,8 15,3 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 284,3 292,2 298,5 245,4 233,1 223,1 213,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 9,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 24,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 33,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 106,8 133,3 126,8 134,9 175,7 174,7 176,7
+ anskaffelser .............................................. 29,2 134,6 67,2 78,8 40,0 40,0 40,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 27,8 9,4 -10,1 - - - -
4.Digitalisering og Kommunikation og er-
hvervsservice............................................
120,5 189,0 146,6 115,3 108,4 106,0 101,3
5.Internationale forhold............................... 34,9 45,3 42,8 34,2 32,1 31,4 30,0
46 § 08.21.20.
- afhændelse af aktiver ............................... 0,0 43,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 30,5 47,1 49,0 38,0 41,0 38,0 36,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 133,3 186,7 134,9 175,7 174,7 176,7 180,7
Låneramme .................................................. - - 208,8 208,8 208,8 208,8 208,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 64,6 84,1 83,7 84,6 86,5
10. Almindelig virksomhed
Under kontoen afholdes udgifter til Erhvervsstyrelsens almindelige virksomhed.
Erhvervsstyrelsen IT-moderniseringsprogram indebærer en omfattende modernisering af styrel-
sens registreringsvirksomhed for at kunne imødegå de kommende års udfordringer med lovmo-
derniseringer samt øget digital service til borgere og virksomheder, dels for at afhjælpe potentielt
kritiske problemer ved styrelsens gamle it-systemer. Moderniseringen vil over tid tjene sig selv
ind, idet Erhvervsstyrelsens merbevillingsbehov i perioden 2009-2013 opvejes af, at styrelsens
bevillingsbehov efterfølgende reduceres.
Bevillingen er forhøjet med 43,8 mio. kr. i 2014, 42,8 mio. kr. i 2015, 36,2 mio. kr. i 2016 og
36,2 mio. kr. i 2017 som følge af implementering af grunddataprogrammet.
Budgetteringen er ændret som følge af justering af gebyrerne vedrørende regnskabskontrol
med børsnoterede selskaber, tilsyn med erhvervsdrivende fonde, drift mv. af Revisortilsynet og
Revisornævnet samt indførelse af gebyr for udførelse af kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder,
der reviderer selskaber af offentlig interesse. Erhvervsstyrelsen tilføres herved 6,6 mio. kr. i løn-
sum i 2014, og 6,2 mio. kr. årligt i lønsum fra 2015.
Bevillingen er forhøjet med 24,0 mio. kr. årligt fra 2014 til delvis finansiering af styrelsens
opgaver vedrørende selskabsregistrering.
Bevillingen er forhøjet med 4,5 mio. kr. i 2014, heraf 2,3 mio. kr. i lønsum og 4,6 mio. kr.
årligt i 2015 og 2016, heraf 2,4 mio. kr. i lønsum til administration og varetagelse af grønne er-
hvervsrettede initiativer som følge af Aftale om udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer
i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område mellem regeringen (SRSF) og Enhedsli-
sten af juni 2013. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver og budgetreguleringer på bud-
getteringsrammen.
Bevillingen er forhøjet med 6,1 mio. kr. årligt fra 2014 som følge af udmøntning af tilbageført
bevilling som følge af overgang til aktivitetsbaseret betaling for Statens It. Bevillingen er overført
fra § 08.11.79. Reserver og budgetregulering.
Bevillingen er justeret med -1,1 mio. kr. i 2014, heraf 0,4 mio. kr. i lønsum, -0,9 mio. kr. i
2015, heraf 0,1 mio. kr. i lønsum, -1,0 mio. kr. i 2016, heraf 0,1 mio. kr. i lønsum og -1,4 mio.
kr. i 2017, heraf 0,1 mio. kr. i lønsum, som følge af gebyrjusteringer vedr. CO2-kvoteregisteret.
Bevillingen er forhøjet med 3,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, heraf 2,0 mio. kr. i lønsum,
og 2,0 mio. kr. årligt i 2016-17, heraf 1,3 mio. kr. i lønsum til styrket indsats mod social dumping,
herunder videreudvikling af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), jf. Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Konservative om finansloven for 2014.
Bevillingen er forhøjet med 2,9 mio. kr. i 2015, heraf 1,4 mio. kr. i lønsum, 1,2 mio. kr. i
2016, heraf 0,3 mio. kr. i lønsum og 1,1 mio. kr. årligt i 2017-18, heraf 0,2 mio. kr. i lønsum til
etablering og drift af et statsstøtteregister jf. EU-kommissionens krav herom.
Lønsumsbevillingen er forhøjet med 2,5 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016 til opgaver i
forbindelse med afholdelse af 1800 MHz-frekvensauktion.
Bevillingen er forhøjet med 0,8 mio. kr. årligt i 2015-17, heraf 0,5 mio. kr. årligt i lønsum,
samt 0,6 mio. kr. i 2018, heraf 0,5 mio. kr. i lønsum, til varetagelse af registrerings- og tilsyns-
opgaver med socialøkonomiske virksomheder.
Bevillingen er forhøjet med 12,8 mio. kr. i 2015, heraf 5,5 mio. kr. i lønsum, 9,7 mio. kr. i
2016, heraf 4,0 mio. kr. i lønsum, 8,5 mio. kr. i 2017, heraf 3,2 mio. kr. i lønsum og 7,8 mio.
kr. årligt fra 2018, heraf 2,8 mio. kr. årligt i lønsum til etablering af et obligatorisk sikkerhedskort.
Driftsbevillingen er reduceret med 0,4 mio. kr. i 2015 samt 0,8 mio. kr. årligt fra 2016 som følge
af nedlæggelse af næringsbrevsordningen og næringsbasen, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
§ 08.21.20.10. 47
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om en vækstpakke af juni 2014. Samtidig er lønsumsbevillingen nedjusteret med 2,2 mio. kr. i
2015 samt 2,5 mio. kr. årligt fra 2016.
Bevillingen er forhøjet med 0,7 mio. kr. i 2015, heraf 0,4 mio. kr. i lønsum, samt 0,1 mio.
kr. årligt i 2016-17 til styrket international rekruttering, jf. Aftale mellem regeringen (SR) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om en reform af international rekruttering - Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft
af juni 2014.
Bevillingen er forhøjet med 4,1 mio. kr. i 2015, heraf 3,2 mio. kr. i lønsum, og 4,0 mio. kr.
årligt fra 2016, heraf 2,9 mio. kr. årligt i lønsum, til bedre sagsbehandling i staten, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014.
Bevillingen er forhøjet med 12,6 mio. kr. i 2015, heraf 1,8 mio. kr. i lønsum, og med 10,5
mio. kr. årligt i 2016-18 til gratis adgang til regnskaber, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om en vækstpakke af juni 2014.
Bevillingen er forhøjet med 4,8 mio. kr. årligt i 2015-17, heraf 3,4 mio. kr. årligt i lønsum,
til task-force for øget ressourceeffektivitet, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækst-
pakke af juni 2014. Idet initiativet udmøntes i tæt samarbejde med relevante ministerier, herunder
særligt Miljøministeriet, vil midlerne blive udmøntet til at dække udgifter i Erhvervsstyrelsen og
Miljøministeriet efter nærmere aftale. Der er adgang til at overføre bevilling fra § 08.21.20. Er-
hvervsstyrelsen til Miljøstyrelsens driftsramme under § 23. Miljøministeriet med henblik på
håndtering af udgifter i forbindelse med task-force for øget ressourceeffektivitet.
Med aftalen for finansloven for 2015 er indtægter og udgifter forhøjet med 0,7 mio. kr. årligt
i 2015-2017, heraf 0,3 mio. kr. i lønsum, og 0,5 mio. kr. i 2018, heraf 0,3 mio. kr. i lønsum, til
finansiering af ny tilladelsesordning vedrørende produkter og ydelser, der kan anvendes i olie-
sektoren i Rusland.
Med aftalen for finansloven for 2015 er bevillingen forhøjet med 3,8 mio. kr. i 2015, heraf
2,5 mio. kr. i lønsum, 7,5 mio. kr. i 2016, heraf 4,4 mio. kr. i lønsum, 7,2 mio. kr. i 2017, heraf
4,1 mio. kr. i lønsum, 7,3 mio. kr. i 2018, heraf 4,1 mio. kr. i lønsum, og 5,6 mio. kr. i 2019,
heraf 2,9 mio. kr. i lønsum, til udvikling af register over reelle ejere.
Med aftalen for finansloven for 2015 er bevillingen forhøjet med 2,7 mio. kr. i 2015, heraf
1,9 mio. kr. i lønsum, 3,2 mio. kr. i 2016, heraf 2,2 mio. kr. i lønsum, og 3,3 mio. kr. årligt i 2017
og 2018, heraf 2,3 mio. kr. årligt i lønsum, til styrket tilsyn med hvidvask.
Med aftalen for finansloven for 2015 er bevillingen forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt 2015 og
2016, heraf 0,8 mio. kr. i lønsum, og 1,4 kr. årligt i 2017 og 2018, heraf 1,2 mio. kr. i lønsum,
til afholdelse af workshops vedrørende grønne forretningsmodeller samt til administration af Den
Grønne Omstillingsfond, herunder projekter vedrørende deleøkonomi og cirkulær økonomi.
12. Gebyrer på teleområdet
Der opkræves gebyrer for prøver i amatør-radio og amatør-radiosatellittjenesten.
13. Gebyrer på revisorområdet
Der opkræves årsgebyrer for drift mv. af Revisortilsynet, Revisornævnet og Public Oversigt
samt gebyr for udførelse af lovpligtig kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder, der reviderer sel-
skaber af offentligt interesse, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 med senere ændringer om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Gebyrerne for drift mv. opkræves årligt hos
alle godkendte revisorer, der pr. 1. januar i det pågældende år er beskikket og tilknyttet en revi-
sionsvirksomhed. Gebyret for kvalitetskontrol opkræves pr. time anvendt på kvalitetskontrol
vedrørende den enkelte revisionsvirksomhed.
48 § 08.21.20.14.
14. Erhvervsdrivende fonde
Der opkræves årsgebyr for tilsyn med erhvervsdrivende fonde, jf. LB nr. 560 af 19. maj 2010
med senere ændringer om erhvervsdrivende fonde. Gebyret opkræves hos alle erhvervsdrivende
fonde.
Indtægter og udgifter er forhøjet med 4,3 mio. kr. i 2015, heraf 3,0 mio. kr. i lønsum, 4,2
mio. kr. i 2016, heraf 2,9 mio. kr. i lønsum, og 4,1 mio. kr. årligt i 2017-18, heraf 2,9 mio. kr.
årligt i lønsum, som følge af gebyrjusteringer i medfør af ændring af lov om erhvervsdrivende
fonde.
15. Børspoliti
Der opkræves årsafgift for regnskabskontrollen med børsnoterede selskaber, jf. LB nr. 1253
af 1. november 2013 med senere ændringer om årsregnskabsloven. Afgiften opkræves hos virk-
somheder omfattet af årsregnskabsloven, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land og ikke-finansielle
virksomheder fra lande uden for EU/EØS, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i Danmark, og som er underlagt dansk regnskabskontrol.
16. Næringsbasen
Indtægts- og udgiftsbevillingen vedrørende næringsbasen er på finansloven for 2015 nedlagt
som følge af nedlæggelse af næringsbrevsordningen, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en
vækstpakke af juni 2014.
17. Selskabsregistrering
Der opkræves gebyrer for stiftelse, ændring og genoptagelser af aktie- og anpartsselskaber
samt øvrige selskabsformer med samme grad af begrænset ansvar i det omfang, der er hjemmel
til opkrævning af gebyrer hos disse selskabsformer. Gebyrerne opkræves til delvis dækning af
de direkte omkostninger knyttet til selskabsregistreringen. Gebyrerne opkræves hos følgende
selskabsformer:
- Aktie- og anpartsselskaber, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie-
og anpartsselskaber (selskabsloven) § 12 stk. 2 nr. 6.
- Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere æn-
dringer om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) § 358, jf. § 12 stk. 2 nr. 6.
- Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder dog undtaget
interessentskaber (I/S) samt kommanditselskaber (K/S), jf. LB nr. 1295 af 15. november 2013
om visse erhvervsdrivende virksomheder § 13 stk. 3.
- Europæiske økonomiske firmagrupper, lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, jf. LB nr. 281
af 17. april 1997 § 1 stk. 2.
- SE-selskabet, lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. LB nr. 654 af 15. juni 2006 § 17
stk. 2.
- SCE-selskaber, lov nr. 454 af 22. maj 2006 om det europæiske andelsselskab (SCE-loven), jf.
§ 15 stk. 2.
- Energinet.dk, jf. LB nr. 1097 af 8. november 2011 senere ændringer om Energinet.dk med §
16, jf. LBK nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie- og anpartsselskaber (sel-
skabsloven) kapitel 2.
- Virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter
tilladelse af Finanstilsynet, og som ikke er aktieselskaber, men som skal registres efter reglerne
om aktieselskaber:
- Spare- og andelskasser samt sammenslutninger af andelskasser, jf. LB nr.948 af 2. juli 2013
om finansiel virksomhed § 15 stk. 4, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om
aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) § 12 stk. 2 nr. 6.
§ 08.21.20.17. 49
- Tværgående pensionskasser, jf. LB nr. 948 af 2. juli 2013 om finansiel virksomhed § 23 stk.
1, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie- og anpartsselskaber (sel-
skabsloven) kapitel 3.
- Gensidige forsikringsselskaber, bortset fra selskaber omfattet af § 301 i lov om finansiel virk-
somhed, jf. LB nr. 948 af 2. juli 2013 om finansiel virksomhed med senere ændringer § 23 stk.
1, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie- og anpartsselskaber (sel-
skabsloven) kapitel 3.
- Firmapensionskasser, jf. LB nr. 1561 af 19. december 2007 med senere ændringer om tilsyn
med firmapensionskasser § 68, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie-
og anpartsselskaber (selskabsloven) § 12 stk. 2 nr. 6.,
- Sparevirksomheder, jf. LB nr. 948 af 2. juli 2013 om finansiel virksomhed med senere æn-
dringer § 336 stk. 2, jf. LB nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer om aktie- og an-
partsselskaber (selskabsloven) § 12 stk. 2 nr. 6.
18. Kollektive investeringsforeninger (UCITS)
Der opkræves gebyr for stiftelse af kollektive investeringsforeninger (UCITS), jf. lov nr. 597
af 12. juni 2013 om investeringsforeninger mv. Gebyret opkræves til dækning af Erhvervsstyrel-
sens omkostninger knyttet til registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer
og SE-nummer. Endvidere opkræves hos kollektive investeringsforeninger (UCITS) en årlig af-
gift, jf. lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. Årsafgiften opkræves til
dækning af Erhvervsstyrelsens omkostninger knyttet til administration af lovgivningen mv.
20. Medlemsbidrag til internationale organisationer
Som et led i varetagelsen af Erhvervsstyrelsens hovedformål betaler styrelsen medlemsbidrag
til en række internationale organisationer.
I forbindelse med, at administrationen af ædelmetalkontrollen pr. 1. januar 2011 er overtaget
af Sikkerhedsstyrelsen, overføres årligt midler til § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen til dækning af
kontingentudgifter til Ædelmetalkonventionen.
21. Kvalitet i erhvervsreguleringen
Udgifterne afholdes fra 2016 på underkonto 10 Almindelig virksomhed.
22. Digitale forvaltningsløsninger
Udgifterne afholdes fra 2016 på underkonto 10 Almindelig virksomhed.
23. Administrative lettelser for iværksættere
Udgifterne afholdes fra 2016 på underkonto 10 Almindelig virksomhed.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen omfatter Erhvervsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed. Under den indtægtsdæk-
kede virksomhed udføres opgaver, der er en udløber af Erhvervsstyrelsens ordinære aktiviteter.
Den indtægtsdækkede virksomhed består i 2015 af en supportopgave i forbindelse med NemLo-
gin for Digitaliseringsstyrelsen svarende til ca. 3,5 årsværk.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Under den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed udføres forsknings- og analyseopgaver,
der finansieres af tilskud fra private eller offentlige fonds- og programmidler samt midler fra
EU-forskningsprogrammer.
50 § 08.21.20.97.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Der afholdes af kontoen indtægter og udgifter i forbindelse med ekstern finansiering af pro-
jekter vedrørende udvikling af virksomheders sociale ansvar og partnerskaber i Danmark. Ind-
tægterne kan variere betydeligt, hvorfor budgetteringen er usikker. Tilskudsfinansierede aktiviteter
omfatter desuden aktiviteter, der finansieres med støtte fra statslige fonde, program- og pulje-
ordninger, EU med flere.
08.21.24. Teleklagenævnet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 4,5 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8
Indtægt ......................................................... 4,5 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 3,9 3,6 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8
Årets resultat ............................................... 0,6 0,9 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 3,9 3,6 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8
Indtægt .................................................. 4,5 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 08.11.01. Departementet, CVR-nr. 10092485.
Teleklagenævnet er nedsat med hjemmel i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar
2014. Teleklagenævnet behandler primært klager over afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på
tele- og radiokommunikationsområdet, men er også udpeget som administrativ klageinstans på
enkelte andre områder. Oplysninger om Teleklagenævnet kan findes på www.teleklage.dk.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2 Gebyrer for behandling af klager, som indbringes for Teleklagenævnet,
kan fastsættes således, at indtægterne er mindre end de omkostninger,
der er forbundet med nævnets virksomhed.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Klagebehandling Teleklagenævnets mål som klageinstans er at træffe korrekte endelige
administrative afgørelser på tele- og radiokommunikationsområdet og
derved medvirke til fastlæggelsen af praksis på disse lovområder. Te-
leklagenævnets afgørelser af almen interesse offentliggøres løbende på
nævnets hjemmeside.
§ 08.21.24. 51
6. Specifikation af udgifter på opgaver
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,5 0,0 - - - - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 4,5 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 4 4 4 4 4 4 4
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 2,8 2,6 3,2 3,2 3,1 3,0 2,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 2,8 2,6 3,2 3,2 3,1 3,0 2,9
10. Almindelig virksomhed
Under kontoen afholdes udgifter og indtægter, der relaterer sig til Teleklagenævnets almin-
delige virksomhed.
08.21.25. Forskellige indtægter under Erhvervsstyrelsen
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,1 8,5 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1
Indtægtsbevilling ......................................... 27,8 29,4 28,0 27,8 27,9 27,9 27,9
10. Adfærdsregulerende afgifter i
henhold til årsregnskabsloven
Udgift ................................................... 7,3 5,6 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1
20. Af- og nedskrivninger ................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,3 5,6 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
Indtægt ................................................ 24,3 25,8 24,5 24,3 24,4 24,4 24,4
21. Andre driftsindtægter .................... 3,2 3,8 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
30. Skatter og afgifter .......................... 21,1 22,0 21,5 21,3 21,4 21,4 21,4
20. Bøder i forbindelse med ulovli-
ge auktionærlån
Udgift ................................................... 2,8 2,6 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,8 2,6 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Indtægt ................................................ 3,0 2,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
30. Skatter og afgifter .......................... 3,0 2,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
25. Bøder udstedt af Revisornævnet
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Adfærdsregulerende afgifter i
henhold til Lov om omsætning
af fast ejendom
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt........................................... 3,8 3,7 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ............. 3,8 3,7 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8
52 § 08.21.25.
Udgift ................................................... 0,0 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,4 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
21. Andre driftsindtægter .................... 0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Skatter og afgifter .......................... 0,4 0,9 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Bemærkninger: ad 20. Af- og nedskrivninger : Kontoen omfatter restancer, der er oversendt til Moderniseringsstyrelsen
og SKAT til inddrivelse. ad 21. Andre driftsindtægter : Indtægterne vedrører restancer, som Moderniseringsstyrelsen og
SKAT har inddrevet. ad 30. Skatter og afgifter : Kontoen omfatter budgetteret provenu af afgifter og bøder.
10. Adfærdsregulerende afgifter i henhold til årsregnskabsloven
Der oppebæres indtægter og afholdes udgifter vedrørende adfærdsregulerende afgifter i hen-
hold til årsregnskabslovens § 162, jf. LB nr. 395 af 25. maj 2009 i forbindelse med for sen ind-
sendelse af årsregnskaber. Fra 2015 er skønnet for indtægter opjusteret med 4,0 mio. kr. årligt.
Indtægterne tilfalder statskassen.
20. Bøder i forbindelse med ulovlige auktionærlån
Der forvaltes indtægter og afholdes udgifter ved konstatering af ulovlige aktionærlån, jf.
selskabslovens § 210 stk. 1., jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009. Indtægterne tilfalder statskassen.
25. Bøder udstedt af Revisornævnet
Der forvaltes indtægter og udgifter vedrørende bøder udstedt af Revisornævnet, jf. revisor-
lovens § 44, stk.1., jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008. Indtægterne overføres til Rigspolitiet.
30. Adfærdsregulerende afgifter i henhold til Lov om omsætning af fast ejendom
Der oppebæres indtægter vedrørende bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendoms-
mæglere i medfør af § 29 b, stk. 1 og 4, i lov om omsætning af fast ejendom, jf. LB nr. 1073
af 2. november 2006. Bøderne tilfalder statskassen.
08.21.26. Frekvensauktioner
Kontoen vedrører statens provenu i forbindelse med frekvensauktioner.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 214,2 214,2 214,2 174,2 174,2 174,2 174,2
10. 3G-auktion
Indtægt ................................................ 40,0 40,0 40,0 - - - -
11. Salg af varer .................................. 40,0 40,0 40,0 - - - -
20. 2,5 GHz-auktion
Indtægt ................................................ 111,4 174,2 100,3 100,3 100,3 100,3 100,3
11. Salg af varer .................................. 111,4 174,2 100,3 100,3 100,3 100,3 100,3
30. Auktionsprovenu
Indtægt ................................................ - - - 73,9 73,9 73,9 73,9
11. Salg af varer .................................. - - - 73,9 73,9 73,9 73,9
40. 800 MHz-auktion
Indtægt ................................................ 62,8 - 73,9 - - - -
11. Salg af varer .................................. 62,8 - 73,9 - - - -
§ 08.21.26.10. 53
10. 3G-auktion
På kontoen optages indtægter fra auktionen over tilladelse til 3.-generations mobilnet udstedt
i 2005. Indtægterne er nedjusteret med 40 mio. kr. årligt i 2016 og 2017, idet det sidste afdrag
på auktionsprovenuet betales i december 2015.
20. 2,5 GHz-auktion
På kontoen optages der indtægter fra auktionen over tilladelser i 2,5 GHz-frekvensbåndet,
som blev afholdt i 2010. Auktionsprovenuet betales ved en udbetaling på 20 pct. forud for ud-
stedelsen af tilladelserne. De 20 pct. af provenuet er optaget på lov om tillægsbevilling for 2010.
Resten af provenuet afdrages over de næstfølgende 8 år med 10 pct. årligt.
30. Auktionsprovenu
På kontoen er optaget provenu fra auktioner, jf. lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofre-
kvenser.
40. 800 MHz-auktion
Kontoen er oprettet med henblik på at optage indtægter fra 800 MHz-auktionen. Indtægterne
kan optages direkte på lov om tillægsbevilling.
Indtægtsbevillingen er forhøjet med 73,9 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af afholdelse af
auktioner over 800 MHz-frekvenser til og med 2020.s
08.21.27. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm. 113)
Kontoen vedrører statens provenu i forbindelse med frekvens- og nummerafgifter opkrævet
af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 0,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 165,9 168,2 169,4 170,0 170,0 170,0 170,0
10. Frekvens- og nummerafgifter
Udgift ................................................... 0,1 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 165,9 168,2 169,4 170,0 170,0 170,0 170,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 165,9 168,2 169,4 170,0 170,0 170,0 170,0
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2 Ved fastsættelsen af frekvens- og nummerafgifter tages højde for ud-
gifter på 3,5 mio. kr. til dækning af refusioner til kommuner m.fl., jf.
LB nr. 681 af 23. juni 2004 om etablering og fælles udnyttelse af master
til radiokommunikationsformål mv.
54 § 08.21.27.10.
10. Frekvens- og nummerafgifter
Indtægterne er forhøjet med 5,2 mio. kr. årligt som følge af, at der er blevet udstedt fre-
kvenstilladelse til yderligere et digitalt tv-MUX.
08.21.28. Bredbåndsdækning og digital infrastruktur mv.
Kontoen omfatter initiativer vedrørende bredbåndsdækning og digital infrastruktur mv.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 30,0 30,3 - - - -
10. Pulje til bedre bredbåndsdæk-
ning på Bornholm
Udgift ................................................... - 30,0 30,3 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 30,0 - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 30,3 - - - -
10. Pulje til bedre bredbåndsdækning på Bornholm
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til
øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK af april 2013 afsættes i alt 60 mio.
kr. fordelt i 2014 og 2015 til, at bredbåndsudrulning på Bornholm forbedres. Det bidrager til, at
virksomheder og forbrugere kan få bedre adgang til bedre båndhastigheder. Puljen kan udmøntes
direkte på de årlige tillægsbevillingslove.
08.21.31. Vejnings- og målingsfonden
Af fondens midler (renteindtægt og kapital) kan der efter forhandling mellem erhvervs- og
vækstministeren og repræsentanter for de statsautoriserede vejere og målere samt det Danske
Handelskammer ydes økonomisk støtte til afgåede statsautoriserede vejere og målere, som har
modtaget beskikkelse før den 1. januar 1967, samt enker efter sådanne.
Fondens kapital, som pr. 1. januar 2015 udgjorde 172.853,05 kr., er indbetalt gennem afgifter
fra de statsautoriserede vejere og målere i henhold til § 88 i næringsloven, jf. Lov nr. 138 af 28.
april 1931.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 0,2 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 0,1 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,1 0,2 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 08.21.31. 55
Indtægt ................................................ - - - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Ordningen er ophørt med udgangen af 2015.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
08.21.41. Patent- og Varemærkestyrelsen (tekstanm. 11) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 150,7 158,6 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
Udgift ........................................................... 147,9 143,9 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
Årets resultat ............................................... 2,8 14,7 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 132,7 121,4 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
Indtægt .................................................. 135,1 137,8 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 10,9 14,1 - - - - -
Indtægt .................................................. 11,2 12,5 - - - - -
97. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Udgift .................................................... 4,3 8,4 - - - - -
Indtægt .................................................. 4,3 8,4 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.21.41. Patent- og Varemærkestyrelsen, CVR-nr. 17039415.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Patent- og Varemærkestyrelsen har til formål at fremme kreativitet og innovation og dermed
styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft på det nationale og internationale marked. Patent- og
Varemærkestyrelsens primære opgave er at udstede patent- og designrettigheder samt at registrere
brugsmodeller og varemærker.
Styrelsens mission
Patent- og Varemærkestyrelsens mission er at være center for strategisk information og be-
skyttelse af teknik og forretningskendetegn.
56 § 08.21.41.
Styrelsens vision
Patent- og Varemærkestyrelsens vision er at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til akti-
ver.
Patent- og Varemærkestyrelsens fire forretningsområder (hovedformål):
- Teknik omfatter styrelsens aktiviteter i relation til patenter og brugsmodeller med opgaver
som rettighedsudstedelse og registrering, underleverancer til udenlandske myndigheder samt er-
hvervsservice inden for teknik.
- Forretningskendetegn omfatter styrelsens aktiviteter i relation til varemærker og design med
opgaver som rettighedsudstedelse og registrering, underleverancer til udenlandske myndigheder
samt erhvervsservice inden for kendetegn.
- IP-Politik omfatter opgaver med løbende forbedring af den nationale og internationale re-
gulering af intellektuel ejendomsret samt bidrag til regeringens vækstpolitik.
- Internationale projekter omfatter styrelsens indsats for at udbygge kendskabet til og har-
monisering af praksis i andre landes IP-myndigheder til gavn for danske virksomheders interna-
tionale intellektuelle ejendomsret.
Yderligere oplysninger om Patent- og Varemærkestyrelsen kan findes på www.dkpto.dk.
Styrelsens opgaver omfatter administration af:
- Lov om arbejdstagers opfindelser, jf. LB nr. 104 af 24. januar 2012.
- Lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), jf. LB nr. 105 af 24.
januar 2012.
- Lov om hemmelige patenter, jf. LB nr. 107 af 24. januar 2012.
- Lov om fællesmærker, jf. LB nr. 103 af 24. januar 2012.
- Lov om brugsmodeller, jf. LB nr. 106 af 24. januar 2012, samt senere ændringer.
- Lov om patenter, jf. LB nr. 108 af 24. januar 2012, samt senere ændringer.
- Lov om varemærker, jf. LB nr. 109 af 24. januar 2012, samt senere ændringer.
- Lov om design, jf. LB nr. 102 af 24. januar 2012, samt senere ændringer.
- Bekendtgørelse om registrering af rederiers skorstensmærker og kontorflag, jf. BEK nr.
485 af 10. juni 2003.
- Bekendtgørelse om registrering af kommunevåbener og -segl, jf. BEK nr. 600 af 12. juni
2007.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.1 BV 2.3.1.1 omfatter samtlige af styrelsens gebyrer, som alle er fastsat
ved lov. Styrelsens rettighedsområder er inddelt i fire gebyrområder:
Patenter, Brugsmodeller, Varemærker og Design. Det tilstræbes, at
gebyrområderne balancerer over en 6-årig periode.
§ 08.21.41. 57
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkninger: Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er fordelt på de fire forret-
ningsområder efter kriterierne i styrelsens ABC-model, hvorfor udgifterne under punkt 1-4 summerer til Udgift i alt.
I budgettet vedrørende IP-Politik indgår 2,5 mio. kr. som medlemsbidrag til World Intellectual Property Organization
(WIPO).
Regeringerne i Danmark, Norge og Island har i 2008 oprettet Nordic Patent Institute (NPI)
som en interstatslig organisation til samarbejde inden for patentområdet med henblik på samar-
bejde mellem patentmyndighederne i de pågældende lande.
I henhold til regelsættet for NPI skal patentmyndighederne, herunder Patent- og Varemær-
kestyrelsen, hvor det er nødvendigt yde særlige økonomiske bidrag.
Patent- og Varemærkestyrelsen er, sammen med den norske og islandske patentmyndighed,
forpligtet til at dække et eventuelt underskud i NPI.
Patent- og Varemærkestyrelsen har kautioneret for en kassekredit til NPI på 10,0 mio. kr.
Opgaver Mål
Teknik Det er et mål for styrelsen at operere med korte sagsbehandlingstider
set i internationalt perspektiv. Styrelsen vil endvidere arbejde for, at
patentaktiviteten i Danmark stiger og sigter derfor på, at antallet af
ansøgninger og serviceydelser øges. Underleverancer for udenlandske
patentmyndigheder bidrager til effektiv udnyttelse og udbygning af
styrelsens kompetencer. Endvidere dækker området styrelsens er-
hvervsservicearbejde inden for teknik.
Forretningskendetegn Styrelsen sigter på at fastholde de korte sagsbehandlingstider set i in-
ternationalt perspektiv og vil samtidig arbejde for at øge kvaliteten i
sagsbehandlingen. Det er endvidere et mål at yde en bedre og mere
målrettet service over for virksomhederne og dermed øge virksomhe-
dernes brug af styrelsens kompetencer og serviceydelser. Endvidere
dækker området styrelsens erhvervsservicearbejde inden for kendetegn.
IP-Politik Det er en vigtig opgave for styrelsen at skabe gode vilkår for innova-
tion og vækst i Danmark. Styrelsen vil derfor løbende arbejde for et
effektivt og billigt system for beskyttelse af intellektuel ejendomsret.
Endvidere sigter styrelsen på at skabe bedre udnyttelse af intellektuel
ejendomsret bl.a. gennem etablering af bedre rammer for handel med
viden.
Internationale projek-
ter
Styrelsen arbejder for fortsat deltagelse i internationale projekter, hvor
bl.a. andre landes myndigheder drager nytte af styrelsens kompetencer.
Dette sker for at skabe en bedre IP-infrastruktur i de pågældende lande
til gavn for danske virksomheder. Hertil kommer, at styrelsen også
bruger de internationale projekter i sit politiske arbejde på europæisk
såvel som på globalt plan.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 147,9 143,9 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 69,3 59,9 75,8 66,9 67,7 68,5 69,3
1. Teknik................................................ 80,4 85,1 87,9 95,0 96,1 97,2 98,3
2. Forretningskendetegn ........................ 28,0 19,3 30,6 21,6 21,9 22,2 22,5
3. IP-Politik ........................................... 30,0 26,0 32,9 29,0 29,4 29,8 30,2
4. Internationale projekter..................... 9,5 13,5 10,4 15,0 15,2 15,4 15,6
58 § 08.21.41.
Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer er fastsat ved lov, og gebyrområderne er fuldt om-
kostningsdækkede, men der indregnes ikke en kalkulatorisk momsandel i styrelsens gebyrer.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 150,7 158,6 161,8 160,6 162,6 164,6 166,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 11,2 12,5 - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 4,3 8,4 - - - - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 121,6 122,4 136,3 136,1 136,7 138,1 139,6
6. Øvrige indtægter .................................... 13,5 15,3 25,5 24,5 25,9 26,5 27,0
Bemærkninger: Styrelsen budgetterer med stigende indtægter i F-året i forhold til regnskabet for 2014 . Punkt 1. Ind-
tægtsdækket virksomhed omhandler erhvervsservice og internationale projekter . Indtægtsniveauet for styrelsens gebyrer
- under punkt 4 - er fastsat på baggrund af styrelsens forventninger til antal ansøgninger og fornyelse mv. inden for de
enkelte gebyrområder. Det budgetterede indtægtsniveau afspejler det forventede aktivitetsniveau hos styrelsens kunder .
Budgetteringsforudsætninger:
Patentområdet: Forventningerne til indtægter fra europæiske patenter med gyldighed i Dan-
mark (årsgebyrer) er baseret på en række skøn bl.a. oplysninger fra Den Europæiske Patentorga-
nisation (EPO). Det er et af styrelsens strategiske mål fortsat at indgå internationale leveranceaf-
taler med andre nationale myndigheder. Opgaver af denne type skal være med til at opretholde
og udvikle den sammensætning af patenttekniske kompetencer, som dansk erhvervsliv efterspør-
ger. Styrelsen har indgået aftale med de nationale myndigheder i flere lande.
Brugsmodelområdet: Brugsmodeller har de seneste år ligget på et stabilt niveau. Det forventes,
at indtægterne for 2016 vil være på samme niveau som 2015.
Varemærkeområdet: På varemærkeområdet er der budgetteret med indtægter lidt under ni-
veauet for 2015. Der er budgetteret med et stabilt antal danske varemærkeansøgninger og forny-
elser samt ansøgninger indleveret via Madrid-Protokollen.
Designområdet: På designområdet forventes indtægter i niveauet for 2015.
Erhvervsservice (Indtægtsdækket virksomhed): Der budgetteres med en forøgelse af tekniske
serviceopgaver.
Internationale projekter (delvist tilskudsfinansierede aktiviteter): Det forventes, at indtægter
på internationale projekter vil falde en anelse i forhold til 2015.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 182 187 193 194 195 197 199
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 94,3 97,6 101,7 101,6 102,0 103,0 104,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 8,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 20,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 29,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 11,4 8,1 20,3 5,5 8,4 9,3 9,0
+ anskaffelser .............................................. 0,2 1,0 5,0 5,5 4,0 3,0 3,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,1 0,0 3,0 1,5 1,2 1,0 1,0
- afhændelse af aktiver ............................... 33,7 0,2 - - - - -
§ 08.21.41. 59
- afskrivninger ............................................. -30,1 3,4 3,6 4,1 4,3 4,3 4,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 8,1 5,5 24,7 8,4 9,3 9,0 8,8
Låneramme .................................................. - - 28,9 28,9 28,9 28,9 28,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 85,5 29,1 32,2 31,1 30,4
Bemærkninger: Der er adgang til at indregne internt afholdte omkostninger til udviklingsprojekter.
10. Driftsbudget
Under kontoen afholdes udgifter til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrområder og til
indtægtsdækket virksomhed, herunder også tilskudsfinansierede aktiviteter. Også indtægter tilgår
denne konto.
Under indtægtsdækket virksomhed udfører styrelsen erhvervsserviceopgaver, som er en udlø-
ber af Patent- og Varemærkestyrelsens ordinære aktiviteter. Indtægtsvirksomhed indeholder op-
gaver omhandlende dialogsøgninger, kopiservice, nyhedsundersøgelser, gyldighedsundersøgelser,
internationale projekter, virksomhedstilpassede kurser mm. Udgifter og indtægter indgår under §
08.21.41.10. Almindelig virksomhed.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen har omfattet Patent- og Varemærkestyrelsens indtægtsdækkede virksomhed. Ind-
tægter og udgifter indgår fra 2014 under § 08.21.41.10 Almindelig virksomhed.
97. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen har omfattet Patent- og Varemærkestyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter. Ind-
tægter og udgifter indgår fra 2014 under § 08.21.41.10 Almindelig virksomhed.
08.21.79. Finansielle sager hos Forbrugerombudsmanden (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,7 - 4,5 4,5 - - -
10. Reserve til finansielle sager
Udgift ................................................... 4,7 - 4,5 4,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,7 - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 4,5 4,5 - - -
10. Reserve til finansielle sager
Kontoen er oprettet som følge af akt. 2 af 14. oktober 2010. Reserven er oprettet til udgifter
til større verserende sager ved Forbrugerombudsmanden, som allerede er påbegyndt, og hvor der
kan forventes prøvning i flere retsinstanser og en deraf følgende varighed og kompleksitet af sa-
gerne, som kræver bl.a. Kammeradvokatens bistand. Dertil kommer sager fra de finansielle an-
kenævn, herunder Pengeinstitutankenævnet, hvor de pågældende banker ikke vil følge de ken-
delser, der er truffet i nævnene.
Bevillingen er forhøjet med 4,5 mio. kr. i 2015 og 2016. Med bevillingen kan Forbruger-
ombudsmanden på vegne af forbrugerne forfølge større retssager mod pengeinstitutter mv., der
udspringer af den finansielle krise.
60 § 08.22.
08.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold
08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen (tekstanm. 102 og 103) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 14,9 14,6 16,7 14,5 14,3 13,9 13,7
Indtægt ......................................................... 79,9 75,9 75,7 72,5 71,3 70,0 68,7
Udgift ........................................................... 95,6 90,3 92,4 87,0 85,6 83,9 82,4
Årets resultat ............................................... -0,7 0,2 - - - - -
10. Alm. virksomhed
Udgift .................................................... 84,5 16,6 16,7 14,8 14,6 14,2 14,0
Indtægt .................................................. 68,7 1,0 - 0,3 0,3 0,3 0,3
20. Elsikkerhed
Udgift .................................................... - 58,2 59,2 57,5 56,4 55,3 54,1
Indtægt .................................................. - 59,5 59,2 57,5 56,4 55,3 54,1
30. Gassikkerhed
Udgift .................................................... - 8,8 8,1 7,9 7,7 7,5 7,4
Indtægt .................................................. - 8,5 8,1 7,9 7,7 7,5 7,4
50. Stærkstrømsbekendtgørelsen
Udgift .................................................... 0,6 - - - - - -
Indtægt .................................................. 0,6 - - - - - -
60. 10 pct.-tilsyn
Udgift .................................................... 6,5 - - - - - -
Indtægt .................................................. 6,5 - - - - - -
70. Eleftersynsordningen
Udgift .................................................... - 3,0 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4
Indtægt .................................................. - 4,3 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4
80. Autorisationsordningen
Udgift .................................................... - 3,4 2,7 2,0 2,1 2,1 2,1
Indtægt .................................................. - 2,3 2,7 2,0 2,1 2,1 2,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 3,9 0,4 1,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægt .................................................. 4,1 0,3 1,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler inden for og mellem
aktivitetsområde § 08.21. Tilsyns- og registreringsvirksomhed samt
forbrugerbeskyttelse og -oplysning, aktivitetsområde § 08.22. Erhvervs-
og sikkerhedsforhold og § 08.11.01. Departementet. Undtaget er dog §
08.11.01.90. Indtægtsdækket virksomhed, § 08.21.01.90. Indtægtsdæk-
ket virksomhed, § 08.21.02. Forskellige indtægter under Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, § 08.21.20.97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter, § 08.21.25. Forskellige indtægter under Erhvervsstyrelsen og §
08.22.41.90. Indtægtsdækket virksomhed.
§ 08.22.41. 61
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen, CVR-nr. 27403123.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for sikkerhed i forbindelse med el- og ga-
sinstallationer samt fyrværkeri og er koordinerende myndighed i forhold til produktsikkerhedslo-
ven.
Sikkerhedsstyrelsen administrerer en række autorisationsordninger for kloak-, gas-, vand- og
sanitetsmestre samt elinstallatører og varetager en række generelle lovforberedende og admini-
strative opgaver vedrørende teknisk sikkerhed ved anlæg, installationer og produkter.
Sikkerhedsstyrelsen varetager herudover opgaver på metrologiområdet samt myndighedsop-
gaver i relation til akkreditering og Ædelmetalkontrollen.
Sikkerhedsstyrelsen varetager endvidere administrationen af huseftersynsordningen for så vidt
angår elinstallationsrapporter, herunder varetagelse af kontroltilsyn.
Yderligere oplysninger om Sikkerhedsstyrelsen kan findes på www.sik.dk.
Sikkerhedsstyrelsens virksomhed omfatter hel eller delvis administration af:
- Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. LB nr. 363 af 9. april 2014
- Lov nr. 308 af 17. maj 1995 om kontrol med arbejder af ædle metaller mv. med senere æn-
dringer.
- Lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel (elsikkerhedsloven).
- Lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstalla-
tionsområdet med senere ændringer.
- Lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf. LB nr. 556 af 2. juni 2014 med senere ændringer
- Lov om erhvervsfremme (for akkreditering og metrologi), jf. LB nr. 1715 af 16. december
2010 med senere ændringer.
- Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. (for elinstallationsrappor-
ter), jf. LB nr. 148 af 15. februar 2013.
- Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed med senere ændringer.
- Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (for godkendelsesordninger for virksomhe-
der, der installerer eller monterer små VE-anlæg), jf. LB nr. 636 af 19. juni 2012 med senere
ændringer.
Med udgangspunkt i ovenstående lovgrundlag er det Sikkerhedsstyrelsens opgave:
- At foretage lovforberedende arbejde, udforme bekendtgørelser og tekniske forskrifter vedrø-
rende stærkstrømsbekendtgørelsen, gasreglementet, fyrværkeriområdet, generelle produkter
og legetøj samt akkreditering og metrologi. Derudover deltager styrelsen i EU- og andet in-
ternationalt standardiseringsarbejde på de berørte områder.
- At foretage markedsovervågning og kontrol med elektrisk materiel, gasudstyr, fyrværkeriar-
tikler, generelle forbrugerprodukter, herunder legetøj, samt foretage ulykkesefterforskning og
-registrering.
- At foretage tilsyn med el- og gasinstallationer og fyrværkerioplag samt yde teknisk service
til interessenterne i de pågældende brancher og andre myndigheder.
- At varetage opgaven som koordinerende produktsikkerhedsmyndighed i Danmark for for-
brugerprodukter, herunder at foretage notifikation af farlige produkter.
- At administrere autorisationsordningerne for virksomheder på el-, vvs- og kloakområdet.
- At varetage godkendelse og efterprøvelse af kontrolinstanser for elinstallatører, vvs-installa-
tører, kloakmestre, kompetente virksomheder på gas-, vand- og sanitetsområdet samt VE-
montør- og -installationsvirksomheder.
62 § 08.22.41.
- At varetage de nationale og internationale opgaver på metrologiområdet.
- At samarbejde med Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) om varetagelse
af myndighedsopgaverne på akkrediteringsområdet.
- At varetage nationale og internationale myndighedsopgaver vedrørende ædelmetalkontrollen,
herunder sekretariatsopgaven for Ædelmetalnævnet.
I relation til de opgaver Sikkerhedsstyrelsen varetager, i medfør af lovgivningen, er der nedsat
et Teknisk Sikkerhedsråd, der repræsenterer forskellige erhvervs- og forbrugerinteresser inden for
styrelsens arbejdsområde. Det Tekniske Sikkerhedsråd behandler på et rådgivende niveau princi-
pielle og fremadrettede emner. Rådet virker desuden som et rådgivende organ i relation til de
overordnede retningslinjer for Sikkerhedsstyrelsens mere fagspecifikke virksomhed.
Styrelsen er registreret i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 79,9 75,9 75,7 72,5 71,3 70,0 68,7
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 4,1 0,3 1,4 0,4 0,4 0,4 0,4
4. Afgifter og gebyrer ................................ 74,3 73,6 73,3 71,4 70,1 68,8 67,6
6. Øvrige indtægter .................................... 1,5 2,0 1,0 0,7 0,8 0,8 0,7
Bemærkninger: Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter kursus- og rådgivningsvirksomhed vedrørende el- og gassik-
kerhed, fyrværkeri samt sikkerhed vedrørende legetøj og generelle forbrugerprodukter i ind- og udland samt opgaver
vundet ved kontrolbud på udbudte ydelser.
Gebyrsatserne på autorisations- og eleftersynsområdet er fastsat, så det tilstræbes, at indtægter og omkostninger kan ba-
lancere set over en fireårig periode. Gebyrer for tilsyn med kontrolinstanserne på VE-området fastsættes, så de dækker
de faktiske omkostning er forbundet med tilsynet. Udgifter til test af produkter kan kræves dækket af producent eller
importør efter regler nærmere fastsat i materiel lovgivning.
Opgaver Mål
Markedsovervågning Sikre at elektriske anlæg, elektriske installationer og gasinstallatio-
ner udføres og drives, så de ikke frembyder fare for personer, hus-
dyr eller ejendom. Sikre at elektrisk materiel, gasmateriel og gene-
relle forbrugerprodukter, herunder legetøj samt fyrværkeriartikler
ved korrekt installation og ved anvendelse i overensstemmelse med
sit formål under forudseelige forhold, ikke frembyder fare for per-
soner, husdyr eller ejendom.
Akkreditering og metrologi Sikre at kravene til måleinstrumenter følger europæiske regler og
at de danske regler for akkreditering af laboratorier, certificerings-
og inspektionsorganer er baseret på internationale aftaler.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 95,6 90,3 92,4 87,0 85,6 83,9 82,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 14,2 12,3 13,4 11,7 11,5 11,3 11,1
1. Markedsovervågning......................... 77,0 72,4 74,8 71,2 70,1 68,7 67,5
2. Akkreditering og metrologi .............. 4,4 5,6 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8
§ 08.22.41. 63
Satserne for de øvrige gebyrer er reguleret inden for prisstigningsloftet for 2016. Prisstigningsloftet vedrører elværksaf-
giften samt det beløb, gasleverandørerne skal betale i relation til den gastekniske virksomhed. Loftet er beregnet med
udgangspunkt i prisniveauet for gebyrerne i 2015 reguleret med det generelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion
og fratrukket en produktivitetsfaktor. I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion 0,1 pct., jf.
statens pris og lønforudsætninger. Produktivitetsfaktoren udgør i 2016 - 2,0 pct. , hvorfor gebyrerne under prisstignings-
loftet netto er justeret med - 1,9 pct. De samlede gebyrindtægter forventes herefter at udgøre 71,4 mio. kr., hvoraf 65,0
mio. kr. vedrører gebyrer inden for prisstigningsloftet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 107 103 109 101 99 97 95
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 56,2 54,8 56,7 53,8 52,8 51,7 50,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 2,3 0,2 1,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 53,9 54,6 55,5 53,6 52,6 51,5 50,5
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 3,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 5,0 4,0 3,1 4,4 4,2 3,5 2,8
+ anskaffelser .............................................. 0,4 2,5 0,5 1,5 0,5 0,5 0,5
- afhændelse af aktiver ............................... 2,2 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,8 1,6 1,5 1,7 1,2 1,2 1,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 4,0 4,8 2,1 4,2 3,5 2,8 2,1
Låneramme .................................................. - - 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 13,0 26,1 21,7 17,4 13,0
Bemærkning : Sikkerhedsstyrelsen har fået oprettet en låneramme på 16,1 mio. kr. svarende til tidligere års låneramme.
10. Alm. virksomhed
På kontoen fremgår indtægter og udgifter til Sikkerhedsstyrelsens bevillingsfinansierede
virksomhed, som omfatter generel produktsikkerhed, herunder legetøj og fyrværkeri, samt ak-
kreditering, metrologi og ædelmetalkontrol.
Bevillingen er forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2015, heraf 1,1 mio. kr. i lønsum, og 0,5 mio. kr.
årligt fra 2016, heraf 0,3 mio. kr. i lønsum, til bedre sagsbehandling i staten, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014.
20. Elsikkerhed
På kontoen fremgår indtægter og udgifter til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikker-
hedsområdet.
30. Gassikkerhed
På kontoen fremgår indtægter og udgifter til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gassikker-
hedsområdet.
64 § 08.22.41.50.
50. Stærkstrømsbekendtgørelsen
På kontoen er afholdt udgifter til salg, produktion, indsamling af materiale samt administra-
tion af Stærkstrømsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen revideres løbende. Fra 2014 indgår opgaven
i Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet.
60. 10 pct.-tilsyn
Sikkerhedsstyrelsen har i henhold til lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) hjemmel til at bemyndige
andre myndigheder og private virksomheder til at udføre kontrolopgaver, bistå med gennemfø-
relse af kontrol samt udstede påbud eller forbud. På kontoen er der afholdt udgifter i forbindelse
hermed, herunder udgifter til administration af ordningen. Fra 2014 indgår opgaven i Sikker-
hedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet.
70. Eleftersynsordningen
På kontoen fremgår indtægter og udgifter til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elefter-
synsområdet, som sker i forbindelse med, at Huseftersynsordningen (tilstandsrapporter) pr. 1. maj
2012 udvidedes med en elinstallationsrapport. Udgifterne finansieres via et gebyr på hver ud-
færdiget elinstallationsrapport, og ordningen tilstræbes at hvile i sig selv over en fireårig periode.
80. Autorisationsordningen
På kontoen fremgår indtægter og udgifter til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på autorisa-
tionsområdet. Udgifterne finansieres via et gebyr på hver ansøgning om autorisation, og ordnin-
gen tilstræbes at hvile i sig selv over en fireårig periode.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter kursus- og rådgivningsvirksomhed vedrørende
el- og gassikkerhed, sikkerhed vedrørende legetøj, fyrværkeri og generelle forbrugerprodukter i
ind- og udland samt opgaver vundet ved kontrolbud på ydelser, der i øvrigt søges udliciteret.
08.22.42. Tilskud til Ædelmetalkontrollen mv.
På kontoen afholdes udgifter til tilskud til Ædelmetalkontrollen som følge af omlægning af
finansiering af Ædelmetalkontrollen, jf. akt. 130 af 18. december 1996.
Kontoen administreres af § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
10. Tilskud til Ædelmetalkontrollen
Udgift ................................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
10. Tilskud til Ædelmetalkontrollen
Kontoen er oprettet som følge af, at Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2011 overtog admini-
strationen af Ædelmetalkontrollen fra Erhvervsstyrelsen. Bevillingen er overført fra § 08.31.02.
Forskellige tilskud.
§ 08.22.43. 65
08.22.43. Akkreditering
Kontoen omfatter Danmarks internationale forpligtelser i forhold til akkreditering.
Kontoen administreres af § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
10. Akkreditering
Udgift ................................................... 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,8 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Akkreditering
Af kontoen afholdes udgifter til varetagelse af internationale og nationale opgaver inden for
akkrediteringsområdet. Opgaverne varetages af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond) under kontrakt med Sikkerhedsstyrelsen. Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er
Lov om erhvervsfremme (for akkreditering og metrologi), jf. LB nr. 1715 af 16. december 2010.
08.22.45. Fyrværkerisikkerhed (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet i forbindelse med lov om tillægsbevilling 2004 til dækning af visse ud-
gifter i forbindelse med fragt af fyrværkeri, der udgør et sikkerhedsmæssigt problem i boligom-
råder samt til at sikre lokaliteter.
Kontoen administreres af § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
20. Konsulentrådgivning af fyrvær-
kerivirksomheder
Udgift ................................................... - - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - -
20. Konsulentrådgivning af fyrværkerivirksomheder
På kontoen er afholdt udgifter til konsulentrådgivning af fyrværkerivirksomheder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.4 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af aktiviteterne mv., heraf
højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til §
08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen.
66 § 08.23.
08.23. Finansielt tilsyn
Aktivitetsområdet omhandler tilsynet med den finansielle sektor.
08.23.01. Finanstilsynet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 256,7 279,8 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
Udgift ........................................................... 253,6 277,5 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
Årets resultat ............................................... 3,1 2,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 253,6 277,5 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
Indtægt .................................................. 256,7 279,8 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.23.01. Finanstilsynet, CVR-nr. 10598184.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Finanstilsynets opgave er at medvirke til finansiel stabilitet og tillid til den finansielle sektor hos
borgere og virksomheder i ind- og udland. Opgaven løses ved at Finanstilsynet fører tilsyn med
de finansielle virksomheder og markeder, dels ved inspektioner og dels på grundlag af de løbende
indberetninger fra virksomhederne, udarbejder regler på det finansielle område og belyser ud-
viklingen i den finansielle sektor i Danmark gennem statistik og løbende information.
Finanstilsynets bestyrelse godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse og fastlægger de stra-
tegiske mål for tilsynsvirksomheden samt træffer tilsynsmæssige afgørelser i sager af principiel
karakter eller som har videregående betydelige følger. Bestyrelsen godkender endvidere regler
og vejledninger på de områder, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at udstede disse. Bestyrelsen
giver herudover blandt andet faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets
direktion samt godkender Finanstilsynets årsrapport.
Finanstilsynet har tre faglige hovedformål:
Tilsynsvirksomhed: Finanstilsynets hovedopgave er tilsynet med finansielle virksomheder, penge-
og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger, investeringssel-
skaber og fondsmæglere m.fl. Den centrale tilsynsaktivitet er at overvåge, at virksomhederne har
tilstrækkelig kapital i forhold til risici, de har påtaget sig (solvenstilsyn). Herudover føres der
tilsyn med, at virksomhederne overholder den øvrige finansielle lovgivning. Finanstilsynet fører
tillige tilsyn med regnskabs- og revisionsmæssige bestemmelser i alle tilsynsbelagte virksomhe-
der. Tilsynsvirksomheden baserer sig på udstedelse af tilladelser mv., løbende indberetninger og
inspektioner på stedet. Fortolkning af lovgivningen er også en del af tilsynsvirksomheden.
Reguleringsvirksomhed: Finanstilsynet bidrager til udformningen af den finansielle lovgivning
og udsteder administrative forskrifter. I relation hertil deltager Finanstilsynet i betydeligt omfang
i den internationale regelskabelse, bl.a. på EU-niveau. Reguleringsvirksomheden omfatter endvi-
dere ministerbetjening.
§ 08.23.01. 67
Informationsvirksomhed: Finanstilsynet bidrager til indsamling og formidling af viden om den
finansielle sektor. Finanstilsynets virksomhed er i 2007 blevet udvidet ved lov nr. 576 af 6. juni
2007 om finansiel virksomhed og forskellige andre love med senere ændringer, hvor der indførtes
regler om et nyt Penge- og Pensionspanel. Panelet har til formål på en objektiv måde at fremme
forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser.
Resultatkontrakt
Finanstilsynet vil i 2016 indgå en resultatkontrakt for perioden 2016-2018 med Erhvervs- og
Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten genforhandles årligt, og den vil således kun
indeholde konkrete resultatmål for 2016.
Finanstilsynets arbejdsområde omfattes af nedenstående lovgrundlag:
- Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsord-
ninger, jf. LB nr. 775 af 29. august 2001 med senere ændringer.
- Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. LB nr. 419 af 1. maj 2007.
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. LB nr. 1561 af 19. december 2007 med senere
ændringer.
- Lov om finansiel stabilitet, jf. LB nr. 875 af 15. september 2009 med senere ændringer.
- Lov om pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. juni 2010 med senere ændringer.
- Lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. LB nr. 613 af 24. april 2015.
- Lov om investeringsforeninger mv., jf. lov nr. 597 af 12. juni 2013 med senere ændringer.
- Lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer.
- Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013
med senere ændringer.
- Lov om finansielle rådgivere, jf. lov nr. 599 af 12. juni 2013 med senere ændringer.
- Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-
risme, jf. LB nr. 1022 af 13. august 2013 med senere ændringer.
- Lov om forsikringsformidling, jf. LB nr. 1065 af 22. august 2013 med senere ændringer.
- Lov om garantifond for indskydere og investorer, jf. LB nr. 1271 af 04. november 2013
med senere ændringer.
- Lov om værdipapirhandel mv., jf. LB nr. 831 af 12. juni 2014 med senere ændringer.
- Lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv., jf. LB nr. 850 af 25. juni 2014 med
senere ændringer.
- Lov om skibsfinansieringsinstitut, jf. LB nr. 851 af 25. juni 2014 med senere ændringer.
- Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. LB nr. 1109 af 9. oktober 2014 med senere æn-
dringer.
- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. LB nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere
ændringer.
- Lov om finansiel virksomhed, jf. LB nr. 182 af 18. februar 2015 med senere ændringer.
Finanstilsynet er fuldt ud finansieret af afgifter fra virksomheder underlagt Finanstilsynets
tilsyn. Yderligere information om Finanstilsynet kan findes på www.finanstilsynet.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.7. Finanstilsynets bevilling er inklusiv ikke-fradragsberettiget købsmoms.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 08.23.01.
Finanstilsynet og § 08.11.01. Departementet.
68 § 08.23.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 256,7 279,8 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 256,6 279,7 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,1 - - - - -
Bemærkninger: Virksomheder, som er under finansielt tilsyn, omfatter bl.a. banker og sparekasser, realkreditinstitutter,
forsikringsselskaber, pensionskasser, investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsmæglerselskaber, filialer af udenlandske kreditinstitutter samt hedgeforenin-
ger. Derudover er der en række specifikke virksomheder, som ligeledes er under finansielt tilsyn, jf. kapitel 22 i lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet fastsætter årligt afgifterne i henhold til bestemmelserne herom i lov om finansiel
virksomhed.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 249 282 300 292 289 289 289
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 158,1 173,7 182,1 179,8 177,8 177,8 177,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 158,1 173,7 182,1 179,8 177,8 177,8 177,8
BV 2.2.9 Der er i forbindelse med opgaveomlægning adgang til at overføre løn-
og driftsmidler mellem § 08.11.01. Departementet, § 08.23.01. Finan-
stilsynet og § 08.71.01. Søfartsstyrelsen.
Opgaver Mål
Tilsyn Det er Finanstilsynets målsætning løbende at føre et stærkt og effektivt
tilsyn i overensstemmelse med principperne for risikobaseret tilsyn.
Regulering Det er Finanstilsynets målsætning at bidrage konstruktivt til udarbej-
delsen af den nationale og internationale regulering, der øger den fi-
nansielle sektors robusthed og beskytter forbrugerne.
Information Det er Finanstilsynets målsætning at skabe klar kommunikation til
væsentlige interessentgrupper om tilsynsregler og tilsynspraksis
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ..................................................... 253,5 277,4 291,6 288,8 286,0 286,0 283,0
0.Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration ..........................................
66,7 106,2 97,1 51,4 50,8 50,8 50,4
1.Tilsyn ...................................................... 143,5 136,8 161,5 196,2 194,3 194,3 192,2
2.Regulering ............................................... 34,7 28,0 31,0 36,6 36,3 36,3 35,9
3.Information .............................................. 8,6 6,4 2,0 4,6 4,6 4,6 4,5
§ 08.23.01. 69
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 10,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 13,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 10,2 10,1 15,8 16,7 14,6 12,8 15,3
+ anskaffelser .............................................. 3,8 2,7 3,6 3,0 3,0 3,0 3,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - - 2,5 - - 4,0 -
- afskrivninger ............................................. 3,9 4,0 5,2 5,1 4,8 4,5 4,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 10,1 8,8 16,7 14,6 12,8 15,3 14,1
Låneramme .................................................. - - 18,5 18,5 18,5 18,5 18,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 90,3 78,9 69,2 82,7 76,2
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter Finanstilsynets almindelige driftsaktiviteter.
Finanstilsynet skal fra 2013 varetage en række opgaver som følge af ny lovgivning. Det
gælder tilsyn med blandt andet referencerenter (herunder CIBOR-renten), OTC-derivater, centrale
modparter og centrale handelsregistre (EMIR-forordningen), forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (FAIF) samt sekretariatsbetjening af et risikoråd. Underkontoen er i 2013 forhøjet med
12,4 mio. kr. årligt i indtægter og udgifter, heraf 6,8 mio. kr. i lønsum, som følge af ovenstående
opgaver.
Indtægter og udgifter er forhøjet med 13,3 mio. kr. i 2014, heraf 9,5 mio. kr. i lønsum, 12,0
mio. kr. i 2015, heraf 8,6 mio. kr. i lønsum, 10,3 mio. kr. i 2016, heraf 7,4 mio. kr. i lønsum og
9,2 mio. kr. i 2017, heraf 6,6 mio. kr. lønsum som følge af gebyrjusteringer med henblik på va-
retagelse af nye opgaver som følge af CRD4/CRR-direktivernes implementering i dansk lovgiv-
ning.
Indtægter og udgifter er forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2014, heraf 2,1 mio. kr. i lønsum, 1,9
mio. kr. i 2015, heraf 1,3 mio. kr. i lønsum, 1,6 mio. kr. i 2016, heraf 1,0 mio. kr. i lønsum og
1,6 mio. kr. i 2017, heraf 1,0 mio. kr. lønsum som følge af gebyrjusteringer med henblik på va-
retagelse af nye opgaver vedrørende sekuritisering (erhvervsobligationer).
Indtægter og udgifter er forhøjet med 4,0 mio. kr. i 2014, heraf 2,9 mio. kr. i lønsum, og 7,3
mio. kr. årligt fra 2015, heraf 5,2 mio. kr. i lønsum, til nye opgaver vedrørende systemisk vigtige
finansielle institutter.
Indtægter og udgifter er på finansloven for 2015 forhøjet med 0,7 mio. kr. årligt fra 2015,
heraf 0,5 mio. kr. i lønsum, til finansiering af nye opgaver vedrørende systemisk vigtige finansi-
elle institutter i Grønland og Færøerne.
På finansloven for 2015 er indtægter og udgifter forhøjet med 2,8 mio. kr. årligt fra 2015,
heraf 1,9 mio. kr. i lønsum, som følge af opregning til pl-2015.
På finansloven for 2015 er indtægter og udgifter forhøjet med 5,0 mio. kr. årligt i 2015 og
2016, heraf 3,6 mio. kr. i lønsum, og 3,3 mio. kr. årligt fra 2017, heraf 2,4 mio. kr. i lønsum, til
finansiering af opgaver vedrørende genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investerings-
selskaber mv.
På finansloven for 2015 er indtægter og udgifter forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt i 2015, heraf
1,4 mio. kr. i lønsum, og 3,0 mio. kr. årligt fra 2016, heraf 2,2 mio. kr. i lønsum, til finansiering
af fastsættelse af indholdet af grundkurser for bestyrelsesmedlemmer samt tilsyn med gennem-
førelse af grundkurserne, tilsyn med værdipapirhandel, tilsyn vedrørende betalingstjenester og
elektroniske penge samt forhåndsgodkendelse og løbende tilsynsvirksomhed med forsikringssel-
skabers anvendelse af volatilitetsjustering, matchtilpasning og overgangsforanstaltninger.
70 § 08.23.01.10.
Indtægter og udgifter er i 2016 reduceret med 3,0 mio. kr. årligt fra 2018, idet afskrivninger
vedrørende Solvens II ophører.
08.23.02. Forskellige indtægter under Finanstilsynet
Hovedkontoen omfatter Finanstilsynets indtægter vedrørende bøder udstedt af Finanstilsynet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 16,6 0,3 - - - - -
10. Bøder i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed og lov om
værdipapirhandel
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,1 0,3 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,1 0,3 - - - - -
20. Indtægter vedr. risikopræmie for
terrorforsikring
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 16,5 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 16,5 - - - - - -
10. Bøder i henhold til lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel
Der kan oppebæres indtægter vedrørende bøder udstedt af Finanstilsynet i medfør af be-
kendtgørelse udstedt som følge af § 373a i lov om finansiel virksomhed, jf. LB nr. 948 af 2. juli
2013, og § 93a i lov om værdipapirhandel, jf. LB nr. 227 af 11. marts 2014. Bøderne tilfalder
statskassen.
20. Indtægter vedr. risikopræmie for terrorforsikring
Indtægter vedrørende risikopræmie for terrorforsikring er fra 2014 opført under § 08.23.03.
Indtægter vedrørende risikopræmie for terrorforsikring.
08.23.03. Indtægter vedr. risikopræmie for terrorforsikring
Hovedkontoen omhandler indtægter vedrørende terrorforsikringsordningen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - 16,5 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7
20. Indtægter vedr. risikopræmie for
terrorforsikring
Indtægt ................................................ - 16,5 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 16,5 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7
§ 08.23.03.20. 71
20. Indtægter vedr. risikopræmie for terrorforsikring
Der kan oppebæres indtægter i form af risikopræmier fra forsikringsselskaber, der benytter
sig af terrorforsikringsordningen, jf. lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet. Terrorforsikringsordningen omfatter forsikringer, der dækker nu-
kleare, biologiske, kemiske og radioaktive terrorrisici mv. Præmien vil variere afhængigt af for-
sikringsselskabernes selvrisiko, der er variabel fra år til år.
08.23.04. Krisehåndteringsopgaver i Finansiel Stabilitet (Reservationsbev.)
I forbindelse med ændringsforslagene er der oprettet en hovedkonto, der omhandler indtægter
og udgifter til Finansiel Stabilitets opgaver vedrørende krisehåndtering og afviklingsforberedelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
Indtægtsbevilling ......................................... - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
10. Tilskud til Finansiel Stabilitet til
finansiering af opgaver vedrø-
rende restrukturering og afvik-
ling af kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber mv.
Udgift ................................................... - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
Indtægt ................................................ - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - - 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6
20. Tilskud til Finansiel Stabilitet til
finansiering af egentlige afvik-
lingsforberedelser
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - - - - - - -
10. Tilskud til Finansiel Stabilitet til finansiering af opgaver vedrørende restrukturering og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber mv.
På kontoen er der optaget indtægter og udgifter på 19,6 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 15,4
mio. kr. årligt fra 2017 til finansiering af opgaver vedrørende genopretning og afvikling af kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber mv. Indtægterne overføres fra Finanstilsynet, der opkræver
en afgift til formålet. Indtægterne må alene anvendes til Finansiel Stabilitets opgaver vedrørende
udarbejdelse og løbende ajourføring af afviklingsplaner, kriseforberedelse samt etablering af et
kriseberedskab. Det tilstræbes, at der med tilskuddet opnås balance mellem indtægter og udgifter
over en fire-årig periode.
Kontoen administreres af Finanstilsynet.
20. Tilskud til Finansiel Stabilitet til finansiering af egentlige afviklingsforberedelser
På kontoen optages der indtægter og udgifter til egentlige afviklingsforberedelser efter fore-
læggelse for regeringens økonomiudvalg. Udgifter til egentlige afviklingsforberedelser er bl.a.
kendetegnet ved, at de afholdes i en situation, hvor et institut er nødlidende eller potentielt nød-
lidende, og forberedelsen af en overtagelse er påbegyndt, men hvor Finansiel Stabilitet ender med
ikke at overtage instituttet. I sådanne situationer kan Finansiel Stabilitet ikke viderefakturere de
afholdte udgifter til det nødlidende institut. Udgifterne til egentlige afviklingsforberedelser kan
derfor finansieres ved et gebyrfinansieret tilskud fra Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet skal udvise
skyldige økonomiske hensyn, når der iværksættes afviklingsforberedelser.
Kontoen administreres af Finanstilsynet.
72 § 08.23.05.
08.23.05. Tab på Kreditpakken samt tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S
På hovedkontoen optages tab i forbindelse med Kreditpakken (Bankpakke II). Tabene kom-
mer fra de afgivne individuelle garantier for eksisterende og ny ikke-efterstillet usikret gæld og
for et særligt dækkede obligations- eller særligt dækkede realkreditobligationsudstedende instituts
samt Danmarks Skibskredit A/S' supplerende sikkerhedsstillelse (junior covered bonds) med en
løbetid på op til 3 år, jf. lov 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
I relation til Kreditpakken optages endvidere tab på kapitalindskud (hybrid kernekapital) i kredi-
tinstitutter, jf. lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Herud-
over optages tab på hovedkontoen fra statens garanti vedrørende Roskilde Bank A/S, jf. akt. 25
af 27. november 2008.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 200,0 - - - - - -
10. Afviklingsselskabet
Udgift ................................................... - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - - - - - -
25. Tab på kapitalindskud
Udgift ................................................... - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - - - - - -
30. Afregning af statens tabsgaranti
vedr. Roskilde Bank A/S
Udgift ................................................... - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - - - - - -
35. Tab på kapitalindskud i medfør
af Kreditpakken
Udgift ................................................... 200,0 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 200,0 - - - - - -
10. Afviklingsselskabet
På kontoen optages tab på de individuelle garantier. Udgifter optages direkte på de årlige
tillægsbevillingslove.
25. Tab på kapitalindskud
På kontoen optages tab på kapitalindskud. Udgifter optages direkte på de årlige tillægsbevil-
lingslove.
30. Afregning af statens tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S
På kontoen optages tab på statens tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S. Udgifter optages di-
rekte på de årlige tillægsbevillingslove.
35. Tab på kapitalindskud i medfør af Kreditpakken
På kontoen optages tab på kapitalindskud i medfør af Kreditpakken. Udgifter optages direkte
på de årlige tillægsbevillingslove.
§ 08.23.06. 73
08.23.06. Indtægter fra Bankpakken og Kreditpakken
På hovedkontoen optages indtægter (udbytte, provision mv.) i forbindelse med Bankpakken
(Bankpakke I) og Kreditpakken (Bankpakke II). Indtægterne kommer dels fra udlodninger af
udbytte fra Finansiel Stabilitet til staten. Finansiel Stabilitets indtægter hidrører primært fra pen-
geinstitutternes betaling af provision til staten for statens generelle garanti for simple kreditorers
tilgodehavende i pengeinstitutterne. Endvidere kommer indtægterne fra garantiprovision betalt af
pengeinstitutterne til staten for afgivne individuelle garantier for eksisterende og ny ikke-efter-
stillet, usikret gæld og for et særligt dækkede obligations- eller særligt dækkede realkreditobli-
gationsudstedende institut samt Danmarks Skibskredit A/S' supplerende sikkerhedsstillelse (junior
covered bonds) med en løbetid på op til 3 år, jf. lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapi-
talindskud i kreditinstitutter. Kontoen er opført på statens indtægtsside. Renteindtægter for statens
kapitalindskud i kreditinstitutterne optages på § 37.63.04. Renter af særlige mellemværende,
Kreditpakken.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 264,3 72,2 50,0 - - - -
10. Udbytte fra Finansiel Stabilitet
Indtægt ................................................ - - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - - - - - -
15. Provision af individuelle garanti-
er
Indtægt ................................................ 264,3 72,2 50,0 - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 264,3 72,2 50,0 - - - -
10. Udbytte fra Finansiel Stabilitet
På kontoen optages udbytte fra Finansiel Stabilitet. Indtægter optages direkte på de årlige
tillægsbevillingslove.
15. Provision af individuelle garantier
På kontoen optages provision for individuelle garantier. Indtægter optages direkte på de årlige
tillægsbevillingslove.
Indtægterne er nedjusteret som følge af nye skøn.
74 § 08.25.
08.25. Nordsøfonden mv.
08.25.01. Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i kulbrintelicenser
(Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 17,9 -10,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,0 - - - - - -
Udgift ........................................................... 22,7 - - - - - -
Årets resultat ............................................... -4,8 -10,7 - - - - -
10. Enhed til administration af fon-
den for statsdeltagelse i kulbrint-
elicenser
Udgift .................................................... 22,7 - - - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,0 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 13 - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 10,6 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 10,6 - - - - - -
10. Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i kulbrintelicenser
Som følge af omdannelsen af den tidligere statslige enhed til administration af fonden til
varetagelse af statens deltagelse i kulbrintelicenser, Nordsøenheden, til selvstændig offentlig
virksomhed med regnskabsmæssig virkning pr. 1.1.2014, er driftsbevillingen nedlagt på finans-
loven for 2015. Nordsøenhedens udgifter til administration afholdes nu af indtægterne fra Nord-
søfonden under § 08.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden, jf. tekstanmærkning nr. 124. Ændringen
følger af lov nr. 527 af 28. maj 2014 om Nordsøenheden og Nordsøfonden.
§ 08.25.02. 75
08.25.02. Nedlukning af anlæg til olie- og gasproduktion (statsgarantier) (tekstanm.
121)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Nedlukning af anlæg til olie- og
gasproduktion
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
20. Øvrige forpligtelser i forbindelse
med olie- og gasproduktion
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
10. Nedlukning af anlæg til olie- og gasproduktion
I overensstemmelse med bemærkninger til lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond
til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintelicenser og en statslig enhed til administration af
fonden deltager Nordsøfonden i en række kulbrintelicenser og indtræder pr. 9. juli 2012 som
partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med en ejerandel på 20 pct.
Nordsøfonden skal i forbindelse med deltagelsen i DUC og andre licenser kunne dokumen-
tere, at den er i stand til at opfylde sine forpligtelser, herunder pligt til at afholde sin andel af de
samlede udgifter til nedlukning af aktiviteter (afvikle og bortfjerne faste anlæg, herunder plat-
forme og andre indretninger, der anvendes til produktion af olie og gas).
Dokumentationen tilvejebringes ved, at staten stiller en garanti for, at der er midler til af-
holdelse af Nordsøfondens fjernelsesomkostninger. Statsgarantien gives som et tilsagn, da der er
tale om forpligtelser, som med sikkerhed vil opstå. Udgiften til statens nedlukningsforpligtelser
i forbindelse med deltagelse i kulbrintelicenser blev i 2008 skønnet til 3 mia. kr. På grundlag af
oplysninger fra DUC om fjernelsesomkostningerne på eksisterende DUC-felter er skønnet opju-
steret til i alt 8 mia. kr. Der er derfor afsat yderligere 5 mia. kr. på finansloven i 2012. Udgifterne
vil falde på et senere tidspunkt.
Den budgetterede udgift modsvarer en forøgelse af hensættelser optaget på § 41.21.01. Sta-
tens almindelige beholdningsbevægelser.
20. Øvrige forpligtelser i forbindelse med olie- og gasproduktion
I overensstemmelse med bemærkninger til lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond
til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintelicenser og en statslig enhed til administration af
fonden indtræder Nordsøfonden pr. 9. juli 2012 som partner i Dansk Undergrunds Consortium
(DUC) med en ejerandel på 20 pct.
Nordsøfonden skal i lighed med øvrige licensdeltagere kunne dokumentere over for bevil-
lingshaverne (A.P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S), at Nordsøfonden er i stand
til at opfylde sine forpligtelser i medfør af DUC-samarbejdsaftalen. Dokumentationen tilveje-
bringes ved, at staten stiller en garanti for Nordsøfondens forpligtelser. Garantien kan blandt andet
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
76 § 08.25.02.20.
dække Nordsøfondens andel af de samlede udgifter til besluttede investeringer i feltudbygninger
og ikke-forsikringsdækkede skader.
Nordsøfonden forventes at kunne finansiere udgifterne af de løbende indtægter, som fonden
oppebærer gennem deltagelse i DUC. Den statslige udgift forbundet med statsgarantien indgår
dermed som et nul.
08.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden (tekstanm. 124)
Under kontoen optages forventet udbytte for Nordsøfonden. Indtægten er opført på ind-
tægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 3.300,0 1.600,0 381,3 109,0 221,4 1.532,4 667,3
10. Udbytte
Udgift ................................................... - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - - - - - -
Indtægt ................................................ 3.300,0 1.600,0 381,3 109,0 221,4 1.532,4 667,3
25. Finansielle indtægter .................... 3.300,0 1.600,0 381,3 109,0 221,4 1.532,4 667,3
10. Udbytte
I henhold til § 2 i lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til varetagelse af statens
deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden får staten eje-
randele igennem statsdeltagelsen i alle nyere tilladelser efter undergrundsloven. Fra 9. juli 2012
får staten også en ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium (DUC).
Ifølge § 2 i loven skal fondens indtægter først anvendes til at dække fondens finansierings-
behov, herunder udgifter forbundet med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser og betaling af renter
og ordinære afdrag på gæld. Nordsøfonden er kulbrinteskattepligtig efter kulbrinteskatteloven og
skal derfor betale selskabsskat og kulbrinteskat af fondens overskud. Overskud herudover an-
vendes til ekstraordinære afdrag på gæld, og yderligere overskud overføres til statskassen. Vær-
dien af statsdeltagelsen bliver dermed fordelt på: selskabsskat, kulbrinteskat samt udbytte fra
Nordsøfonden. Den betalte selskabsskat og kulbrinteskat indgår i indtægterne på § 38.13.11.10.
Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
Fra 9. juli 2012 erstattes overskudsdelingen ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter (§
29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter) af Nordsøfondens statsdelta-
gelse i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Indtægter fra overskudsdelingen erstattes således
af indtægter fra Nordsøfondens udbyttebetalinger. Da overskudsdelingen bortfalder pr. 9. juli
2012 budgetteres udbyttet med halvårsvirkning i 2012.
Nordsøfonden betaler et acontobeløb senest ved udgangen af december måned i finansåret. Det
endelige udbytte fastsættes på baggrund af det reviderede regnskab for Nordsøfonden, som først
foreligger i det efterfølgende år. Eventuelle differencer mellem det tidligere indbetalte acontobe-
løb og det faktisk opgjorte reguleres i det efterfølgende år.
Indtægterne er på finansloven for 2016 nedjusteret med 31,1 mio. kr. årligt, idet den selv-
stændige offentlige virksomhed Nordsøenhedens udgifter til administration mv. pr. 1.1.2014 skal
finansieres af indtægterne fra udbyttet fra Nordsøfonden, inden disse optages på kontoen, jf. lov
nr. 527 af 28. maj 2014 om Nordsøenheden og Nordsøfonden. Der henvises i øvrigt til tekstan-
mærkning 124.
§ 08.25.04. 77
08.25.04. Omdannelse af Nordsøenheden til selvstændig offentlig virksomhed
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 10,7 - - - - -
10. Omdannelse af Nordsøenheden
til selvstændig offentlig virk-
somhed
Udgift ................................................... - 10,7 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 10,7 - - - - -
10. Omdannelse af Nordsøenheden til selvstændig offentlig virksomhed
På kontoen er der i 2014 optaget 10,7 mio. kr. i forbindelse med omdannelsen af Nordsøen-
heden til selvstændig offentlig virksomhed. Midlerne er overført fra § 08.25.01. Enhed til admi-
nistration af statens deltagelse i kulbrintelicenser.
78 § 08.3.
Erhvervsfremme
08.31. Fællesudgifter
Aktivitetsområdet omfatter § 08.31.05. Tilskud til standardisering mv., § 08.31.06. Radioba-
seret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland og § 08.31.78. Reserver og budgetregulering
på overførselsrammen.
08.31.05. Tilskud til standardisering mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 25,3 28,1 28,4 25,5 25,5 25,5 25,5
10. Tilskud til standardisering mv.
Udgift ................................................... 25,3 28,1 28,4 25,5 25,5 25,5 25,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 24,9 28,1 2,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 26,4 25,5 25,5 25,5 25,5
10. Tilskud til standardisering mv.
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov om erhvervsfremme, jf. LB nr. 1715 af 16.
december 2010.
Fonden Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark. Der kan
afholdes udgifter til Fonden Dansk Standards varetagelse af opgaver i forhold til national og eu-
ropæisk/international standardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, udviklingsopgaver,
formidling af information om standarder mv. Af kontoen kan endvidere afholdes udgifter til im-
plementering af initiativer samt til udviklingsopgaver, analyser, faglige aktiviteter mv., der
iværksættes i forbindelse med opfølgning af initiativerne i regeringens strategi for den danske
standardiseringsindsats. Fonden Dansk Standards ydelser præciseres i forbindelse med indgåelse
af årlige resultatkontrakter med staten.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter fra andre statslige virksom-
heder i forbindelse med tilsagn, hvor Erhvervsstyrelsen og anden stats-
lig virksomhed er fælles om udgifterne. Bevillingsbestemmelsen har
alene til formål at sikre en administrativ enkel forvaltning af projekter
med flere offentlige finansieringskilder, herunder strukturfondsmidler.
BV 2.2.11 Tilskud afgives som tilsagn.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
§ 08.31.06. 79
08.31.06. Radiobaseret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland (Reserva-
tionsbev.)
Hovedkontoen er oprettet som følge af statens overtagelse af ansvaret for organisering og
finansiering af de radiobaserede maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark og i Grøn-
land. På finansloven for 2015 er titlen på kontoen ændret, da den nu kun omfatter udgifter til
radiobaseret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland. Kontoen administreres af § 08.21.20.
Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 56,7 62,4 30,9 31,2 31,2 31,2 31,2
10. Udgifter til radiobaserede mariti-
me nød- og sikkerhedstjenester i
Grønland
Udgift ................................................... 56,7 62,4 30,9 31,2 31,2 31,2 31,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 56,7 59,9 30,9 31,2 31,2 31,2 31,2
10. Udgifter til radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Grønland
På underkontoen er oprindeligt optaget udgifter til radiobaserede maritime nød-, il- og sik-
kerhedstjenester i Danmark og i Grønland. Der er fra 2015 overført 8,3 mio. kr. årligt til §
08.71.01. Søfartsstyrelsen, da Søfartsstyrelsen overtager opgaver vedrørende maritimt nødradionet
i Danmark.
08.31.78. Reserver og budgetregulering på budgetteringsrammen
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 24,1 - - - -
30. Reserve til styrket indsats for
vækst på erhvervsområder med
international konkurrencekraft
Udgift ................................................... - - 24,1 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 24,1 - - - -
30. Reserve til styrket indsats for vækst på erhvervsområder med international konkur-
rencekraft
Fra kontoen er der udmøntet i alt 150,0 mio. kr. i perioden 2014-2015 til en styrket indsats
for vækst på erhvervsområder med internationale konkurrencekraft.
08.32. Erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation
Aktivitetsområdet omfatter en række ordninger, hvis overordnede formål er erhvervsudvik-
ling, iværksætteri og innovation. Aktivitetsområdet omfatter endvidere bevillinger til design, ar-
kitektur, kultur- og oplevelsesøkonomi: § 08.32.04. Markedsmodningsfonden, § 08.32.05. Grøn
vækst-initiativ, § 08.32.07. Program for brugerdreven innovation, § 08.32.08. Iværksætteri- og
innovationsinitiativer, § 08.32.09. Væksthusene og grønt iværksætterhus, § 08.32.10. Design, §
08.32.11. Kultur- og oplevelsesøkonomi, § 08.32.12. Byggeri, § 08.32.14. Hjemmeservice, §
08.32.15. Reserve til grøn omstillingsfond og § 08.32.16. Pulje til teknologiudvikling og inve-
steringsstøtte til shreddervirksomheder.
80 § 08.32.04.
08.32.04. Markedsmodningsfonden (Reservationsbev.)
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Konservative om udmøntning af
UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering omlægges
Fornyelsesfonden til en Markedsmodningsfond af oktober 2012, som bygger videre på Fornyel-
sesfondens hidtidige markedsmodningsindsats.
Lovgrundlaget for kontoen er lov om Markedsmodningsfonden, jf. Lov nr. 156 af 20. februar
2013
Formålet med fonden er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små og
mellemstore virksomheder inden for områder med særlige styrker og potentialer. Det kan ek-
sempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andre kreative
erhverv.
Fondens midler skal anvendes til at fremme virksomhedernes vækst, beskæftigelse og eksport
gennem tre former for markedsmodning:
Markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser. Fondens midler kan
anvendes til at færdigudvikle kommercielle produkter og serviceydelser tæt på markedet. Ved
innovative produkter og serviceydelser forstås produkter og serviceydelser, som har en høj ny-
hedsværdi i forhold til eksisterende produkter samt serviceydelser på det globale marked.
Markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig efterspørgsel. Fondens midler kan
anvendes til markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig efterspørgsel. Ved in-
novativ offentlig efterspørgsel forstås offentlige institutioners anvendelse af innovationsfrem-
mende udbuds- og samarbejdsformer. Innovative udbuds- og samarbejdsformer kan bl.a. omfatte
udbud med funktionskrav og prækommercielle indkøb.
Markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger mv. Fondens
midler kan anvendes til, at fonden i tæt samarbejde med relevante parter kan arbejde for at un-
derstøtte aktiviteter, der fremmer fondens formål.
Fonden kan anvende en række instrumenter som eksempelvis tilskud til test og tilpasning,
tilskud til udbud med funktionskrav, garanti, støtte til prækommercielle indkøb og indskydelse
af midler i partnerskaber, foreninger, erhvervsdrivende fonde mv. samt deltagelse i eller etablering
af partnerskaber, foreninger mv.
I forbindelse med fondens etablering af eller deltagelse i partnerskaber, alliancer mv. har
fonden mulighed for at hensætte, indskyde og administrere midler til disse partnerskaber, andre
offentlige myndigheder, organisationer mv.
I forbindelse med partnerskaber mv. har fonden mulighed for at modtage medfinansierings-
bidrag fra bl.a. regioner og kommuner, andre offentlige institutioner, virksomheder, fonde og
private og forestå videreudbetaling heraf.
Fonden kan løbende tilpasse sin brug af instrumenter mv. til de behov, som udviklingen i
markedet foranlediger.
Derudover vil fonden kunne henlægge varetagelsen af konkrete opgaver til andre statslige
institutioner og aktører i det offentligt støttede erhvervsfremmesystem.
Fonden ledes af en selvstændig, professionel bestyrelse bestående af en formand og syv
medlemmer, der er udpeget i deres personlige egenskab af erhvervs- og vækstministeren.
Igangsatte initiativer, projekter mv. under Fornyelsesfonden videreføres og administreres af
Markedsmodningsfonden.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
§ 08.32.04. 81
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 178,4 129,9 130,1 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 50,0 - - - - - -
10. Markedsmodningsfonden
Udgift ................................................... 178,4 129,9 130,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,8 3,7 0,5 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 174,6 126,2 128,6 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 1,0 - - - -
Indtægt ................................................ 50,0 - - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 50,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
10. Markedsmodningsfonden
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Konservative om udmøntning
af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering af oktober
2012er Fornyelsesfonden omlagt til en Markedsmodningsfond, som bygger videre på Fornyel-
sesfondens hidtidige markedsmodningsindsats.
Fondens midler kan anvendes til initiativer, aktiviteter, projekter mv., der inden for fondens
tre forskellige former for markedsmodning har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport,
herunder særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder med særlige styrker og
potentialer.
Der kan gives tilsagn om støtte til offentlige, halvoffentlige og private aktører og institutioner
og lignende, herunder private virksomheder, statsinstitutioner, regioner, kommuner, fonde, selv-
ejende institutioner mv.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er på § 08.32.04.10. Markedsmodningsfonden adgang til at anvende
op til 1,5 mio. kr. af de årlige bevillinger til afholdelse af udgifter til
bestyrelsen og faglige ekspertgrupper nedsat af bestyrelsen, heraf højst
1,0 mio. kr. i lønsum til dækning af honorarer og diæter, dog maksimalt
svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til
overførsel af bevillinger til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter fra andre statslige virksom-
heder og regioner i forbindelse med tilsagn, hvor Erhvervsstyrelsen og
anden statslig virksomhed eller region er fælles om udgifterne. Bevil-
lingsbestemmelsen har alene til formål at sikre en administrativ enkel
forvaltning af projekter med flere offentlige finansieringskilder, her-
under strukturfondsmidler.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
82 § 08.32.04.10.
Tilskud gives primært som tilsagn, men i forbindelse med fondens etablering af eller delta-
gelse i partnerskaber, alliancer mv. har fonden mulighed for at hensætte, indskyde og administrere
midler til disse partnerskaber, andre offentlige myndigheder, organisationer mv.
I forbindelse med partnerskaber mv. har fonden mulighed for at modtage medfinansierings-
bidrag fra bl.a. regioner og kommuner, andre offentlige institutioner, virksomheder, fonde og
private og forestå videreudbetaling heraf.
Der kan ligeledes gives en form for garantier, hvor der foretages en 100 pct. risikoafdækning
på tidspunktet for afgivelsen af garantitilsagnet. Risikoafdækningen sker ved, at der af bevillingen
hensættes et beløb svarende til det fulde garantiansvar, og hensættelserne nedskrives (annulleres)
i takt med garantiansvarets bortfald.
Af kontoen kan endvidere afholdes udgifter til markedsførings-, formidlings- og evalu-
eringsaktiviteter, analyser mv. i relation til anvendelse af fondsmidlerne.
Igangsatte initiativer, projekter mv. under Fornyelsesfonden videreføres og administreres af
Markedsmodningsfonden. Eventuelle tilbageløb fra igangsatte initiativer, projekter mv. under
Fornyelsesfonden i perioden 2010-2012 tilføres Markedsmodningsfonden og anvendes inden for
rammerne af Markedsmodningsfondens formål.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
08.32.05. Grøn vækst-initiativ (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet i forlængelse af akt. 115 af 5. maj 2011.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Grøn vækst-initiativ
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,4 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,4 - - - - - -
10. Grøn vækst-initiativ
Af bevillingen har været afholdt udgifter i forbindelse med et globalt grøn vækst-initiativ,
som skal bidrage til at fastholde og udbygge Danmarks position på det grønne område.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
08.32.07. Program for brugerdreven innovation (Reservationsbev.)
Kontoen har omhandlet initiativer vedrørende brugerdreven innovation. Kontoen har indtil
2010 også omfattet initiativer vedrørende pulje til forsøg mv. vedrørende medarbejderdreven in-
novation.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
§ 08.32.07. 83
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -3,0 -1,0 - - - - -
10. Program for brugerdreven inno-
vation
Udgift ................................................... -1,7 -0,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,7 -0,3 - - - - -
20. Pulje til forsøg mv. vedrørende
medarbejderdreven innovation
Udgift ................................................... -1,4 -0,7 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,4 -0,7 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Program for brugerdreven innovation
Lovgrundlaget for kontoen er lov om erhvervsfremme, jf. LB nr. 1715 af 16. december 2010,
LB nr. 241 af 20. marts 2007.
Af kontoen er afholdt udgifter til projekter, der havde til formål at udvikle nye produkter,
serviceydelser, koncepter mv. bl.a. gennem en bedre inddragelse af viden om kunders og brugeres
behov i innovationsarbejdet.
20. Pulje til forsøg mv. vedrørende medarbejderdreven innovation
Af kontoen er afholdt udgifter til udvalgte forsøg og demonstrationsprojekter vedrørende
medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter fra andre statslige virksom-
heder i forbindelse med tilsagn, hvor Erhvervsstyrelsen og anden stats-
lig virksomhed er fælles om udgifterne. Bevillingsbestemmelsen har
alene til formål at sikre en administrativ enkel forvaltning af projekter
med flere offentlige finansieringskilder.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er på § 08.32.07.10. Program for brugerdreven innovation adgang
til at anvende op til 0,5 mio. kr. af den årlige bevilling til afholdelse
af udgifter til bestyrelsen for Program for Brugerdreven innovation,
heraf højst 0,4 mio. kr. lønsum til dækning af honorarer og diæter, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed
adgang til overførsel af bevillinger til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
84 § 08.32.08.
08.32.08. Iværksætteri- og innovationsinitiativer
Kontoen omfatter tilskud til iværksætteri- og innovationsaktiviteter mv. Kontoen administre-
res af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 35,3 24,3 17,7 7,0 6,9 6,9 5,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,3 0,1 - - - - -
10. Fonden til entreprenørskab
Udgift ................................................... 9,9 9,9 9,9 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 9,9 9,9 9,9 - - - -
20. Iværksætteri- og innovationsini-
tiativer
Udgift ................................................... 10,4 9,5 7,8 7,0 6,9 6,9 5,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,8 6,1 4,6 3,7 3,6 3,6 3,6
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,6 3,5 5,0 5,1 5,1 5,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8
Indtægt ................................................ 0,3 0,1 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,3 0,1 - - - - -
30. Industriel Symbiose
Udgift ................................................... 6,0 -0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 6,0 -0,5 - - - - -
35. Forundersøgelse vedr. alternative
iværksættere
Udgift ................................................... 1,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter fra andre statslige virksom-
heder i forbindelse med tilsagn, hvor Erhvervsstyrelsen og anden stats-
lig virksomhed er fælles om udgifterne. Bevillingsbestemmelsen har
alene til formål at sikre en administrativ enkel forvaltning af projekter
med flere offentlige finansieringskilder.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
BV 2.12.4 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
10 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af aktivi-
teter, projekter mv., heraf højest 2/3 som lønsum, dog maksimalt sva-
rende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til
overførsel af bevillinger til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
§ 08.32.08. 85
40. Industrial Energy-Partnerskab
Udgift ................................................... 8,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 8,0 - - - - - -
45. Tilskud til Gourmet Bornholm
Udgift ................................................... - 5,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 5,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
Bemærkninger: Videreførelsesbeholdningen på i alt 1,6 mio. kr. vedrører underkonto 20.
10. Fonden til entreprenørskab
Lovgrundlaget for kontoen er lov nr. 602 af 24. juni 2005, jf. LB nr. 1715 af 16. december
2010. Bevillingen har været afsat med henblik på, at Fonden for Entreprenørskab kan igangsætte
og medfinansiere konkrete projekter og kurser på uddannelsesinstitutioner for at fremme uddan-
nelse i entreprenørskab i hele Danmark. Fonden har skullet igangsætte og fremme en række ak-
tiviteter i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser f.eks. i form
af temadage, udvikling af undervisningsmaterialer, iværksætterspil, konkurrencer, opkvalificering
af lærere og undervisere mv. med det mål for øje at øge elever og studerendes deltagelse i en-
treprenørskab i uddannelserne. Endvidere har midlerne kunnet anvendes til at udvikle et nationalt
videncenter i regi af Fonden med fokus på kortlægning og effektmåling af uddannelse i entre-
prenørskab i hele uddannelsessystemet.
20. Iværksætteri- og innovationsinitiativer
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 602 af 24. juni 2005, jf. LB nr. 1715 af 16.
december 2010.
Af kontoen afholdes udgifter til særlige indsatser på områder af aktuel betydning for er-
hvervsudviklingen samt til gennemførelse af udredningsprojekter. Der afholdes blandt andet ud-
gifter til udredninger og analyser mv. vedrørende erhvervslivets vækstvilkår herunder iværksæt-
terstatistik samt evalueringer af den konkrete indsats. Kontoen omfatter endvidere tilskud til
aktiviteter vedrørende nye og mindre virksomheder samt tilskud til foreninger mv., der fremmer
iværksætterkulturen.
Bevillingen er reduceret med 5,0 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af omprioritering til Er-
hvervs- og Vækstministeriets markedsføringsindsats.
Bevillingsprofilen er justeret som følge af ny regnskabsmæssig håndtering af kontrakter om
driftslignende udgifter (SKS-kontrakter). Bevillingen er forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2014 og 0,1
mio. kr. i 2015 og er nedjusteret med 1,0 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. i 2017 som følge heraf.
Bevillingen er på finansloven for 2015 forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt i 2015-2018 med
henblik på, at der kan ydes tilskud på op til 1 mio. kr. årligt i perioden til investeringsstøtte til
Danish Crown på Bornholm. Midlerne er finansieret af Erhvervs- og Vækstministeriets drifts-
ramme.
86 § 08.32.08.30.
30. Industriel Symbiose
På kontoen er der i 2013 ydet tilskud på 6,0 mio. kr. til industriel symbiose, jf. aftale mellem
regeringen (SRSF) og Enhedslisten om videreudvikling af grønne, erhvervsrettede initiativer af
december 2012.
35. Forundersøgelse vedr. alternative iværksættere
På kontoen er der i 2013 ydet tilskud på 1,0 mio. kr. til en forundersøgelse vedrørende al-
ternative iværksættere, jf. aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om videreudvikling
af grønne, erhvervsrettede initiativer af december 2012.
40. Industrial Energy-Partnerskab
På kontoen er der i 2013 ydet tilskud på 8,0 mio. kr. til et partnerskab for Industrial Energy.
Industrial Energy-Partnerskabets formål er at undersøge muligheder og begrænsninger for, hvor-
dan elforbruget hos de større elforbrugende virksomheder i Danmark kan flyttes over tid, og
hvordan det kan gøres nemt for virksomhederne at deltage på elmarkedet i perioden 2014-2016.
Partnerskabets formål opnås gennem iværksættelse af virksomhedsforsøg med simulering af
øgede udsving i elprisen via finansielle kontrakter med forsøgsdeltagerne. Partnerskabets resul-
tater udbredes herefter til det generelle erhvervsliv med henblik på at sikre og styrke den danske
konkurrenceevne. Partnerskabet er etableret i samarbejde med den nationale cleantech-klynge
Lean Energy Cluster, jf. akt. 32 af 12. december 2013.
45. Tilskud til Gourmet Bornholm
På kontoen er der i 2014 ydet tilskud på 5,0 mio. kr. til Gourmet Bornholm.
08.32.09. Væksthusene og grønt iværksætterhus (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter tilskud til aktiviteter i regi af de regionale væksthuse.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter fra andre statslige virksom-
heder i forbindelse med tilsagn, hvor Erhvervsstyrelsen og anden stats-
lig virksomhed er fælles om udgifterne. Bevillingsbestemmelsen har
alene til formål at sikre en administrativ enkel forvaltning af projekter
med flere offentlige finansieringskilder.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
§ 08.32.09. 87
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27,4 18,9 11,8 4,8 - - -
30. Nye iværksættere/væksthuse,
kurser i udvikling og vækst samt
early warning for nye og mindre
virksomheder
Udgift ................................................... 20,9 13,2 4,8 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 21,9 8,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,0 5,1 4,8 - - - -
40. Grønt iværksætterhus
Udgift ................................................... 6,5 5,8 7,0 4,8 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,5 5,8 2,2 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 4,8 4,8 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
Bemærkninger: Videreførelsesbeholdningen på i alt 2,0 vedrører underkonto 30. Nye iværksættere/væksthuse, kurser i
udvikling og vækst med 1,9 mio. kr. og underkonto 40. Grønt iværksætterhus med 0,1 mio. kr.
30. Nye iværksættere/væksthuse, kurser i udvikling og vækst samt early warning for nye
og mindre virksomheder
Kontoen har omfattet initiativer vedrørende indsatsen for kvalitets- og kompetenceløft i råd-
givningsindsatsen med henblik på at give virksomhederne bedre muligheder for at skabe vækst.
Lovgrundlaget for kontoen er lov nr. 602 af 24. juni 2005, jf. LB nr. 1715 af 16. december
2010 om erhvervsfremme.
40. Grønt iværksætterhus
Med Aftale om finansloven for 2013 mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten er der afsat
15,0 mio. kr. til at yde tilskud til et grønt iværksætterhus, der skal medvirke til, at iværksættere
kan overkomme udfordringer, der er forbundet med at starte virksomheder inden for bæredygtig
produktion. På kontoen er der afsat 14,4 mio. kr., og der er afsat 0,5 mio. kr. i administration på
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen og 0,1 mio. kr. på § 08.11.01. Departementet.
Bevillingen er forhøjet med 4,8 mio. kr. årligt i 2015-2016 som følge af udmøntningen af
midler til grønne erhvervsrettede initiativer, jf. Aftale om udmøntning af grønne erhvervsrettede
initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område mellem regeringen (SRSF) og
Enhedslisten af juni 2013. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver og budgetreguleringer
på budgetteringsrammen.
08.32.10. Design
Kontoen omfatter tilskud til design- og arkitekturinitiativer, herunder tilskud til Design So-
ciety og Dansk Arkitektur Center.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
88 § 08.32.10.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18,2 28,5 19,2 21,6 20,2 20,2 20,4
10. Tilskud til Design Society
Udgift ................................................... 14,8 19,9 15,1 20,5 19,1 19,1 19,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 14,8 19,9 15,1 20,5 19,1 19,1 19,3
15. Designprisen INDEX: Award
Udgift ................................................... 1,0 4,5 3,0 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,0 4,5 3,0 - - - -
20. Reserve til fremme af dansk de-
sign
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
25. International Design Week Den-
mark
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - - - - - -
30. Tilskud til Dansk Arkitektur
Center - Gl. Dok
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
35. Tilskud til Copenhagen Fashion
Week
Udgift ................................................... - 3,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 3,0 - - - - -
40. Fremme af erhvervsmæssige po-
tentialer i arbejdskraftbesparende
teknologi
Udgift ................................................... 1,3 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på underkonto 10. Tilskud til Design
Society.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
§ 08.32.10.10. 89
10. Tilskud til Design Society
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 602 af 24. juni 2005, jf. LB nr. 1715 af 16.
december 2010 om erhvervsfremme. Der ydes tilskud til Design Society som er en paraplyorga-
nisation indeholdende Dansk Design Center, Index: Award og Danish Fashion Institute. Af kon-
toen kan der endvidere afholdes udgifter til drift, analyser, udvikling, promovering og evaluering
mv.
15. Designprisen INDEX: Award
Fra 2016 indgår Index:Award i Design Society, hvor der udbetales tilskud fra § 08.32.10.10.
Tilskud til Design Society.
20. Reserve til fremme af dansk design
Bevillingen er ophørt.
25. International Design Week Denmark
Bevillingen er ophørt.
30. Tilskud til Dansk Arkitektur Center - Gl. Dok
Kontoen vedrører tilskud til driften af Dansk Arkitektur Center inden for rammerne af den
resultatkontrakt, som er indgået mellem Erhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen, Realdania og Kultur-
ministeriet. Centrets hovedformål er at være et formidlings- og udviklingscenter for arkitektur
og bygningskultur med henblik på at skabe kontakt og bygge bro mellem arkitekturen og byg-
geriet for at bringe disse på forkant med andre innovative erhverv i ind- og udland. Centret skal
endvidere øge interessen og forståelsen for kvaliteten i de fysiske omgivelser. Aktiviteterne rettes
derfor mod såvel fagfolk som den brede befolkning. Centrets formål realiseres ved udstillinger,
møde- og konferenceaktiviteter, studieture, seminarer, skoletjeneste og anden informationsvirk-
somhed, herunder markedsføring af nye tiltag af politisk og strategisk karakter, rådgivning i for-
bindelse med policymaking og strategisk udvikling af nye initiativer inden for arkitektur, byggeri
og byudvikling.
35. Tilskud til Copenhagen Fashion Week
På kontoen er der i 2014 ydet tilskud på 3,0 mio. kr. til Copenhagen Fashion Week.
40. Fremme af erhvervsmæssige potentialer i arbejdskraftbesparende teknologi
Bevillingen er ophørt.
08.32.11. Kultur- og oplevelsesøkonomi (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
90 § 08.32.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,6 2,4 2,4 - - - -
10. Styrket erhvervsmæssigt potenti-
ale i kultur- og oplevelsesøkono-
mien
Udgift ................................................... 0,2 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,1 - - - - - -
20. Center for kultur- og oplevelses-
økonomi
Udgift ................................................... 2,4 2,4 2,4 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,4 2,4 2,4 - - - -
10. Styrket erhvervsmæssigt potentiale i kultur- og oplevelsesøkonomien
Kontoen blev oprettet på finansloven for 2007, jf. Aftale om udmøntning af globaliserings-
puljen. Lovgrundlaget for kontoen er lov nr. 602 af 24. juni 2005, jf. LB nr. 1715 af 16. december
2010 om erhvervsfremme.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
20. Center for kultur- og oplevelsesøkonomi
På kontoen er der ydet tilskud til drift af det Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, som
Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet i fællesskab har etableret, og for hvilket
Kulturministeriet er ressortministerium, jf. akt. 130 af 29. maj 2008.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
08.32.12. Byggeri (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter udgifter til renoveringspuljen og byggepolitiske initiativer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - - - - - -
10. Renoveringspuljen
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilskud kan gives som tilsagn på underkonto 10.
§ 08.32.12.10. 91
10. Renoveringspuljen
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 275 af 7. april 2009 om statstilskud til re-
noverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.
08.32.14. Hjemmeservice (Lovbunden)
Kontoen har omfattet bevilling til afløb på hjemmeserviceordningen.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,7 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - -0,2 - - - - -
10. Hjemmeservice
Udgift ................................................... 9,7 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 9,5 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - -0,2 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - -0,2 - - - - -
10. Hjemmeservice
Under kontoen er afholdt udgifter til hjemmeserviceordningen.
08.32.15. Reserve til grøn omstillingsfond (tekstanm. 122) (Reservationsbev.)
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.05 Der er adgang til at anvende op til 4 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af bevilling heraf højest
2/3 som lønsum, dog højest svarende til den faktiske udgift. Der er
i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 08.11.01
Departementet og § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
BV 2.10.2 Der er adgang til at anvende indtægter fra andre statslige virksomhe-
der og regioner i forbindelse med tilskud og kontrakter, hvor Er-
hvervsstyrelsen og anden statslig virksomhed eller region er fælles
om udgifterne.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kon-
trakter om driftslignende udgifter.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på § 08.32.15.10. Grøn Omstillings-
fond.
92 § 08.32.15.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 50,1 29,3 38,3 39,4 18,7 18,7 -
10. Grøn omstillingsfond
Udgift ................................................... 50,1 24,5 33,5 34,6 18,7 18,7 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 2,7 1,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,6 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 47,9 21,8 32,3 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 34,6 18,7 18,7 -
30. Økologiske iværksættere
Udgift ................................................... - 4,8 4,8 4,8 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 4,8 4,8 4,8 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
10. Grøn omstillingsfond
Med Aftale om finansloven for 2013 afsattes 40,0 mio. kr. i 2013 til en grøn omstillingsfond,
der kan understøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter.
Reserven er udmøntet på tillægsbevillingsloven for 2013.
Bevillingen er forhøjet med 25,0 mio. kr. i 2014, 23,1 mio. kr. i 2015 og 25,1 mio. kr. i 2016
til den grønne omstillingsfond, jf. Aftale om udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i
2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten
af juni 2013. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver og budgetreguleringer på budgette-
ringsrammen.
I forbindelse med finansloven for 2015 er bevillingen forhøjet med 8,9 mio. kr. årligt i 2015
og 2016 samt 18,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til Den Grønne Omstillingsfond, hvoraf 8,9
mio. kr. årligt målrettes initiativer vedrørende cirkulær økonomi og deleøkonomi, jf. Aftale mel-
lem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2015 af no-
vember 2014.
30. Økologiske iværksættere
Kontoen er oprettet som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om ud-
møntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets
område af juni 2013.
Der er afsat 4,8 mio. kr. årligt i 2014-2016 med henblik på at videreføre Økologisk Fødeva-
rerådgivning under Økologisk Landsforening. Der er afsat 0,2 mio. kr. årligt til administration
på § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen. Midlerne er udmøntet fra § 08.31.78. Reserver og budgetregu-
leringer på budgetteringsrammen.
§ 08.32.16. 93
08.32.16. Pulje til teknologiudvikling og investeringsstøtte til shreddervirksomheder
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 12,0 18,2 - - - -
10. Pulje til teknologiudvikling og
investeringsstøtte til shredder-
virksomheder
Udgift ................................................... - 12,0 18,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 11,7 18,2 - - - -
10. Pulje til teknologiudvikling og investeringsstøtte til shredder-virksomheder
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om en vækstplan af april 2013 afsattes der 15,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en pulje
til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomheder. Med shreddervirk-
somheder forstås virksomheder, der neddeler større elektronikaffald, kommunejern og komplekst
skrot som udtjente køretøjer, vaskemaskiner og andre metalholdige varer i Danmark. Puljen skal
bidrage til at fremme konkurrenceevne og miljøforbedringer i shreddervirksomhederne.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
08.33. Vækstfinansiering
Aktivitetsområde § 08.33. Vækstfinansiering omfatter § 08.33.15. Vækstfonden, § 08.33.16.
Eksport Kredit Fonden, § 08.33.17. Ordninger under Eksport Kredit Fonden, § 08.33.18. Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank, §
08.33.19. Afvikling af ophørte tilskuds-, garanti- og støtteordninger, § 08.33.20. Værftsstøtte, §
08.33.21. Afvikling af Investeringsfonden for Vækstmarkeder, § 08.33.22. Afvikling af diverse
lån mv. (administreret af Statens Administration), § 08.22.24. Den Nordiske Investeringsbank og
§ 08.33.25. Danmarks Grønne Investeringsfond.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.12.4 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
10 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af aktivi-
teter, projekter mv., heraf højest 2/3 som lønsum, dog maksimalt sva-
rende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til
overførsel af bevillinger til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
94 § 08.33.15.
08.33.15. Vækstfonden (tekstanm. 3, 110, 118, 119 og 123)
Kontoen omfatter ordninger i regi af Vækstfonden, herunder kapitalindskud, vækstlån,
vækstkaution og tidlig idéfinansiering.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 33,5 33,6 138,6 68,6 68,6 23,6 23,6
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,9 - - - - -
20. Syndikeringslån
Udgift ................................................... - - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
25. Små vækstkautioner
Udgift ................................................... 23,6 23,6 83,6 23,6 23,6 23,6 23,6
58. Værdipapirer, tilgang .................... 23,6 23,6 83,6 23,6 23,6 23,6 23,6
30. Tidlig idéfinansiering - proof of
business
Udgift ................................................... 9,9 10,0 10,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 9,9 10,0 9,9 - - - -
40. Kom-i-gang-lån
Udgift ................................................... - - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... - - - - - - -
50. Midlertidig statsgaranti for udlån
til visse rejseudbydere og rejse-
formidlere
Indtægt ................................................ - 0,9 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 0,9 - - - - -
60. Grønne vækstlån
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
70. Vækstlåneordning for iværksæt-
tere
Udgift ................................................... - - 45,0 45,0 45,0 - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - 45,0 45,0 45,0 - -
20. Syndikeringslån
Kontoen er oprettet i 2011, jf. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-
keparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011 af november 2010.
Syndikeringslån, tidligere kaldet Vækstlån, på op til 7,5 mio. kr. ydes til vidensintensive og ka-
pitaltunge vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidligere udviklingsstadier. Syndikeringslån
gives på betingelse af tilsvarende egenkapital, typisk i form af kapital fra venturefonde, og for-
rentes med en fast rente. Den afsatte bevilling på 125,0 mio. kr. i 2011 kan bruges til dækning
af eventuelle tab på ordningen, der administreres af Vækstfonden. Den samlede fælles låneramme
er 250,0 mio. kr. og udløber ved udgangen af 2015.
§ 08.33.15.25. 95
25. Små vækstkautioner
Kontoen omfatter kapitalindskud i Vækstfonden til en lånegarantiordning for udlån op til 2,0
mio. kr. målrettet udviklingsaktiviteter for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.
Vækstfonden tilføres årlige kapitalindskud til dækning af de budgetterede fremtidige underskud
på årets garantiudstedelser. Vækstfondens administrationsomkostninger dækkes via præmieind-
betalinger. Hvis tabene midlertidigt overstiger det årlige kapitalindskud, vil underskuddet blive
dækket af Vækstfondens egenkapital.
Små vækstkautioner supplerer virksomhedens sikkerheder og gør det muligt for virksomhe-
den at låne til nye eller øgede aktiviteter. De bevilgede midler kan anvendes til dækning af tab
på ordningen, der vil blive administreret ved selvforvaltning, hvor de samarbejdende pengeinsti-
tutter forvalter selvgarantistillelsen inden for visse økonomiske rammer. Pengeinstitutterne kan
under de små vækstkautioner opnå 75 pct. tabsdækning på enkeltlån, så længe de er i stand til
at holde de samlede tab på låneporteføljen under 20 pct.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om en vækstplan af april 2013 udvides ordningen med 50 mio. kr. i 2015.
Med Aftale om vækstpakke 2014 af juni 2014 udvides ordningen med yderligere 10,0 mio.
kr. i 2015, hvoraf 5,0 mio. kr. er målrettet virksomheder i Grønland og 5,0 mio. kr. er målrettet
virksomheder på Færøerne. Der er tale om en afgrænset udvidelse af ordningen, som ikke sker
på bekostning af danske virksomheders adgang.
30. Tidlig idéfinansiering - proof of business
Proof of Business ordningen blev etableret med Aftale mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om for-
deling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. 2010-2012 af november 2009.
For at understøtte videreførelsen af ordningen, der skal give virksomheder adgang til risikovillig
kapital samt sparring fra erfarne erhvervsfolk, er der med Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre og Konservative om udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstska-
bende initiativer samt digitalisering afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2013-2015.
40. Kom-i-gang-lån
Ordningen er ophørt ultimo 2012 og de resterende midler allokeret til de Små vækstkautioner,
jf. akt. 54 af 13. december 2012.
50. Midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere
Kontoen er oprettet som følge af lov nr. 593 af 4. juni 2010 om midlertidig statsgaranti for
udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere. Der blev etableret en midlertidig ordning, hvor
staten kunne stille garantier med en løbetid på højst tre år for pengeinstitutters udlån til kredit-
værdige rejseudbydere eller rejseformidlere til dækning af tab lidt i 2010 som følge af lukning
af luftrummet over Danmark forårsaget af vulkanudbrud i Island, jf. lov nr. 593 af 4. juni 2010
om midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere. Ordningen ad-
ministreres af Vækstfonden.
På kontoen er optaget omkostninger til etablering og drift af garantiordningen, herunder
rapportering, udbetalinger i forbindelse med tab, revision, udfærdigelse af årsregnskab mv. På
kontoen er endvidere optaget indtægter fra stiftelsesprovisionen til dækning af omkostningerne
til etablering og drift af garantiordningen. Der er ikke flere aktive garantier på ordningen.
96 § 08.33.15.60.
60. Grønne vækstlån
De grønne vækstlån (tidligere kaldet grønne kautioner) har til formål at understøtte små og
mellemstore virksomheders mulighed for at finansiere nye grønne investeringer. For at sikre størst
mulig anden medfinansiering i projekterne forudsættes det, at der opnås minimum 25 pct. med-
finansiering på den samlede portefølje af grønne omstillingslån og minimum 10 pct. på hvert
enkelt projekt.
Ordningen er oprettet i forbindelse med finansloven for 2013 og endeligt bevilliget jf. akt.
55 af 13. december 2012, hvormed der afsættes 50 mio. kr. til etablering af en særlig grøn låne-
ordning i regi af Vækstfonden.
70. Vækstlåneordning for iværksættere
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om en vækstplan af april 2013 blev der skabt mulighed for vækstlån for iværksættere.
Der blev afsat en ramme på 45 mio. kr. årligt fra 2015-2017 til at dække eventuelle tab. Med akt.
23 af 28. november 2013 blev det besluttet at påbegynde udstedelsen af vækstlån for iværksættere
ultimo 2013. Ordningen styrker adgangen til finansiering for primært en gruppe iværksættere, der
har et relativt stort finansieringsbehov (over 2 mio. kr.), og ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed.
For at sikre størst mulig anden medfinansiering forudsættes det, at der opnås mindst 25 pct. privat
medfinansiering per vækstlån.
08.33.16. Eksport Kredit Fonden (tekstanm. 4 og 8)
Som følge af kgl. resolution af 3. februar 2014 er Eksport Kredit Fonden ressortoverført til
Erhvervs- og Vækstministeriet fra Udenrigsministeriet. Eksport Kredit Fonden har siden vedta-
gelsen af akt. 87 i februar 2009 haft hjemmel til at yde eksportlån for at understøtte danske
virksomheders eksport. Lånerammen, der oprindeligt var på 20 mia. kr., blev med akt. 18 af 8.
november 2012 forhøjet til 35 mia. kr. Eksportlåneordningen lægges fra 1. januar 2016 ind under
Eksport Kredit Fonden, således at over-/underskud på Eksportlåneordningen indgår i Eksport
Kredit Fondens regnskab.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 32,4 4,3 33,0 35,0 26,0 7,0 7,0
20. Kapitalindskud i Eksport Kredit
Fonden
Udgift ................................................... - - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
30. Tilbageførsel fra Danmarks Er-
hvervsfond
Indtægt ................................................ 32,4 4,3 33,0 35,0 26,0 7,0 7,0
21. Andre driftsindtægter .................... -107,7 - - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. -65,0 - - 35,0 26,0 7,0 7,0
59. Værdipapirer, afgang .................... 205,1 4,3 33,0 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5. Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
§ 08.33.16.20. 97
20. Kapitalindskud i Eksport Kredit Fonden
Kontoen omfatter kapitalindskud i Eksport Kredit Fonden. Eksport Kredit Fonden er en
selvstændig, statslig forvaltningsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet. Fonden hjælper
danske virksomheder ved at garantere for finansiering og investeringer på vækstmarkeder, der er
kendetegnet ved politisk og kommerciel usikkerhed, jf. lov om Dansk Eksportkreditfond, jf. LB
nr. 913 af 9. december 1999 med senere ændringer.
30. Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond
Kontoen omfatter tilbageførsel af kapital fra Danmarks Erhvervsfond. Denne er i medfør af
lov nr. 344 af 2. juni 1999 om ændring af lov om Dansk Eksportkreditfond mv. omlagt til en
selvstændig forvaltningsenhed uden for statsregnskabet. Kapitalindskud/tilbageførsel opgøres på
baggrund af egenkapitalkrav, der beregnes på grundlag af fondens samlede engagementer bestå-
ende af summen af garantiansvaret og udestående fordringer. Der er betydelig usikkerhed vedrø-
rende den budgetterede tilbageførsel.
08.33.17. Ordninger under Eksport Kredit Fonden
Som følge af kgl. resolution af 3. februar 2014 er Eksport Kredit Fonden ressortoverført til
Erhvervs- og Vækstministeriet fra Udenrigsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægtsbevilling ......................................... 30,9 30,9 30,1 15,1 15,1 5,1 5,1
70. Renteudligningsordning
Udgift ................................................... 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 30,0 30,9 30,0 15,0 15,0 5,0 5,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - 0,9 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. 30,0 30,0 30,0 15,0 15,0 5,0 5,0
80. Garantiordning for investeringer
i østlande
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
85. Garantiordning for investeringer
i udviklingslande
Udgift ................................................... 0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,9 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,9 - 0,1 - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Kautionsordning administreret af Eksport Kredit Fonden
Kontoen har omfattet en kautionsordning med en ramme på 2,0 mia. kr. frem til udgangen
af 2010 til danske eksportvirksomheders drifts- og oparbejdningskredit, jf. Aftale mellem den
daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en erhvervspakke for små og
mellemstore virksomheder af september 2009. Der blev i 2009 afsat 300,0 mio. kr. til dækning
af tabene på ordningen efter indregning af præmieindtægter og Eksport Kredit Fondens udgifter
til administration af ordningen, jf. akt. 1 af 30. oktober 2009.
Ved akt. 152 af 23. juni 2011 blev den midlertidige eksportkautionsordning for drifts- og
oparbejdningskredit bragt til ophør som en statslig eksportfinansieringsordning, idet ordningen
samtidig indgik i Eksport Kredit Fondens produktportefølje, regnskab og egenkapitalstyring. Dette
betød, at 280,0 mio. kr. fra den i 2009 oprindeligt fastsatte ramme på 300,0 mio. kr. blev overført
98 § 08.33.17.25.
til Eksport Kredit Fondens egenkapital, og at ordningen dermed blev permanent, således at den
aktivitetsmæssigt styres inden for rammerne af Eksport Kredit Fondens egenkapital.
Ved at overføre eksportkautionsordningen til Eksport Kredit Fonden ophævedes den hidtil
gældende beløbsramme på 2,0 mia. kr. med den konsekvens, at der vil kunne bruges flere kau-
tionsmidler til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), idet kautionsproduktet løbende vil
kunne tilpasses behovene. Eksport Kredit Fondens mulighed for løbende at tilpasse produktet til
specielt SMV'er betyder, at kautionsproduktet bringes i samspil med fondens øvrige produkter
og det aktuelle private marked. Der vil fortsat være reserveret mindst 1,0 mia. kr. til kautioner
vedrørende små og mellemstore virksomheders engagementer.
70. Renteudligningsordning
Med virkning fra 1. januar 1997 etableredes en renteudligningsordning for eksportkreditter
med hjemmel i lov om Dansk Eksportkreditfond mv., jf. LB nr. 913 af 9. december 1999. Ren-
teudligningsordningen er under afvikling fra og med den 6. februar 2008. Der bliver således ikke
optaget nye forpligtelser på ordningen. Ordningen blev også anvendt til Udenrigsministeriets
blandede kreditter.
Renteudligningsordningen sikrer, at pengeinstitutterne på basis af låntagning til variabel rente
på pengemarkedet kan yde eksportkreditter med lang kredittid til fast rente i overensstemmelse
med de minimumsrentesatser (CIRR-renter), som fastsættes i OECD-regi. Tilsagnene om rente-
udligning kan have en løbetid på op til 15 år.
Der er pr. 31. december 2010 formidlet eksportkreditter for 7,5 mia. kr. med støtte fra ren-
teudligningsordningen. Det sidste afdrag i porteføljen forfalder i 2022.
De faktiske udgifter i de enkelte år er forbundet med betydelig usikkerhed som følge af
renteudviklingen og kursen på USD.
Administrationen af ordningen er henlagt til Eksport Kredit Fonden, jf. LB nr. 913 af 9. de-
cember 1999 om Dansk Eksportkreditfond mv. Andre ordinære driftsomkostninger dækker beta-
ling til Eksport Kredit Fonden for administration af ordningen.
80. Garantiordning for investeringer i østlande
Garantiordningen for investeringer i østlandene blev oprettet i henhold til lov nr. 828 af 19.
december 1989 om støtte til danske investeringer i østlandene.
Garantiordningen for investeringer i østlande blev lukket for nytilgang med udgangen af
2006. Der er ikke længere aktive policer under ordningen. Kontoen omfatter indtægter fra præ-
mieindbetalinger fratrukket udbetalinger som følge af erstatninger.
Administrationen af ordningen er henlagt til Eksport Kredit Fonden.
85. Garantiordning for investeringer i udviklingslande
Garantiordningen for investeringer i udviklingslandene blev indført i 1966 med hjemmel i §
8 i lov om Internationalt Udviklingsarbejde, jf. LB nr. 541 af 10. juli 1998.
Garantiordningen for investeringer i udviklingslandene blev lukket for nytilgang med ud-
gangen af 2006. Kontoen omfatter indtægter fra præmieindbetalinger fratrukket udbetalinger som
følge af erstatninger.
Endvidere er der givet en bevilling til administration af ordningen på 0,1 mio. kr. Ordningen
administreres af Eksport Kredit Fonden.
§ 08.33.18. 99
08.33.18. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæ-
iske Investeringsbank
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet. Oplysninger om den Europæiske Bank
for Genopbygning og Udvikling (EBRD) kan findes på www.ebrd.com.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.692,9 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Den Europæiske Bank for Gen-
opbygning og Udvikling (EBRD)
Indtægt ................................................ - - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... - - - - - - -
20. Den Europæiske Investerings-
bank (EIB)
Udgift ................................................... 1.692,9 - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 1.692,9 - - - - - -
10. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)
På kontoen optages indtægter fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
(EBRD).
20. Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
På kontoen blev i 2013 optaget bevilling til at foretage et kapitalindskud i Den Europæiske
Investeringsbank jf. beslutning i Det Europæiske Råd d. 28.-29. juni 2012.
08.33.19. Afvikling af ophørte tilskuds-, garanti- og støtteordninger
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 1.1.4 Der er adgang til at regulere bevilling for eventuelle kursændringer på
forslag til lov om tillægsbevilling.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 35. Inflationsgaranti.
100 § 08.33.19.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,3 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 0,2 - - - -
30. Videreudlån af globallån i Den
Europæiske Investeringsbank
Udgift ................................................... - - 0,1 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - - 0,1 - - - -
31. Videreudlån af globallån i Den
Europæiske Investeringsbank,
Statens Administration
Indtægt ................................................ - - 0,1 - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - 0,1 - - - -
35. Inflationsgaranti
Udgift ................................................... - - 0,2 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,2 - - - -
45. Garantiordning for igangsættere
mv., Statens Administration
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 0,0 0,1 - - - -
30. Videreudlån af globallån i Den Europæiske Investeringsbank
Der henvises til anmærkningerne til underkonto 31. Videreudlån af globallån i Den Europæ-
iske Investeringsbank, Statens Administration.
31. Videreudlån af globallån i Den Europæiske Investeringsbank, Statens Administration
Videreudlån af globallån til industri- og servicevirksomheders anlægsudgifter som led i pro-
gramsatte regionalpolitiske tiltag, herunder private anlægsprojekter og kommunale infrastruktur-
projekter, jf. § 08.35.01.10. Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond. Lånene ydes
med samme løbetid som globallånet. Genudlån og tilbagebetalinger sker i danske kroner. Lånene
genudlånes til en rentesats, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med
finansministeren.
Fra og med 2001 påregnes ikke optaget globallån.
Bemyndigelsen til at fastsætte en subsidieret rente for genudlån af globallån er overført fra
Finansministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet med virkning fra 1. januar 1992. Med virk-
ning fra samme tidspunkt er bemyndigelsen til at afholde udgifter til betaling af overkurs til Den
Europæiske Investeringsbank ved førtidige indfrielser af globallånene til pari ligeledes overført
fra Finansministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Disse udgifter samt posteringer vedrø-
rende tab og renter opføres herefter på Erhvervs- og Vækstministeriets budget.
35. Inflationsgaranti
Af kontoen afholdes udgifter i forbindelse med den i 1993 ophørte inflationsgarantiordning
for skibsfinansiering. De forventede udbetalinger er budgetteret på grundlag af udestående in-
dekslån samt den forventede inflationsudvikling. Eventuelle førtidsindfrielser medfører en frem-
rykning af de statslige udgifter, således at det statslige forbrug de følgende år bliver reduceret.
45. Garantiordning for igangsættere mv., Statens Administration
Garantiordningen er etableret ved lov om garantiordning for udlån til nyetablerede virksom-
heder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder, jf. LB nr. 345 af 3. juni 1993
om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder. Ordningen er ophørt
ved udgangen af 1994. Afviklingen af garantiordningen administreres af Statens Administration.
§ 08.33.20. 101
08.33.20. Værftsstøtte (Reservationsbev.)
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
20. Risikopræmier og indfrielse af
garantier, Statens Administration
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,0 - - - - - -
20. Risikopræmier og indfrielse af garantier, Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er LB nr. 91 af 28. februar 1986 om garantier for lån
til bygning af mindre fragtskibe, som ændret senest ved lov nr. 385 af 10. juni 1997 om garantier
for lån til erhvervelse eller ombygninger af mindre fragtskibe. Ordningen er ophævet ved lov nr.
234 af 29. april 2002 om ophævelse af lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning
af mindre fragtskibe. Præmieindtægterne anvendes til dækning af eventuelle garantiudbetalinger
samt Statens Administrations administration af ordningen. En eventuel indfrielse af garantier
optages på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret.
08.33.22. Afvikling af diverse lån mv. (administreret af Statens Administration)
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere budgetteres udgifter
som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af uerholdelige beløb). Vedrørende Statens Admini-
strations dispositionsramme mv. for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning
nr. 102 på § 7. Finansministeriet.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 14,9 - - - - - -
10. Kapitalindskud i Dansk Er-
hvervsudviklingsfond
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
20. Lån til egnsudvikling
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 0,1 - - - - - -
30. Lån til Teknologiske Institutter
Indtægt ................................................ 14,8 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 14,8 - - - - - -
40. Lån til Dansk Designcenter
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
50. Øvrige lån på Erhvervs- og
Vækstministeriets område
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
60. Skibsgarantier
Udgift ................................................... - 0,1 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 0,1 - - - - -
102 § 08.33.22.
70. Garanti for Bornholms Er-
hvervsfond
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
10. Kapitalindskud i Dansk Erhvervsudviklingsfond
Underkontoen omhandler statens kapitalindskud på 2 mia. kr. i Vækstfonden.
20. Lån til egnsudvikling
Underkontoen omhandler lån givet ifm. egnsudvikling.
30. Lån til Teknologiske Institutter
Underkontoen omhandler lån givet til danske teknologiske institutter.
40. Lån til Dansk Designcenter
Underkontoen omhandler et lån afgivet til Dansk Designcenter.
50. Øvrige lån på Erhvervs- og Vækstministeriets område
Underkontoen omhandler øvrige mindre lån på Erhvervs- og Vækstministeriets område.
60. Skibsgarantier
Underkontoen omhandler skibsgarantier.
70. Garanti for Bornholms Erhvervsfond
Underkontoen omhandler garanti afgivet til Bornholms Erhvervsfond.
08.33.24. Den Nordiske Investeringsbank
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 33,6 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 82,5 87,3 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
30. Den Nordiske Investeringsbank
Indtægt ................................................ 82,5 87,3 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
25. Finansielle indtægter .................... 82,5 87,3 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
40. Delvis indfrielse af MIL-garanti-
en
Udgift ................................................... - 33,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 33,6 - - - - -
30. Den Nordiske Investeringsbank
Kontoen vedrører udbetaling af dividende samt forøgelse af bankens kapitalgrundlag. Yder-
ligere oplysninger om Den Nordiske Investeringsbank kan findes på www.nib.int.
§ 08.33.24.40. 103
40. Delvis indfrielse af MIL-garantien
På kontoen er der i 2014 optaget 33,6 mio. kr. til en delvis indfrielse af MIL-garantien.
08.33.25. Danmarks Grønne Investeringsfond
Kontoen omfatter Danmarks Grønne Investeringsfond, der kan yde lån til investeringer, som
fremmer den grønne omstilling af samfundet, herunder eksempelvis investeringer i energibespa-
relser i virksomheders produktionsapparat og bygningsmasse samt investeringer i vedvarende
energianlæg såsom vindmøller og varmepumper, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om Et grønnere Danmark af juni 2014. Lånene kan som udgangspunkt
maksimalt udgøre 50 pct. af virksomhedernes omkostninger til det konkrete investeringsprojekt.
Danmarks Grønne Investeringsfond finansierer sine udlån ved optagelse af lån med sikkerhed i
en statsgaranti på i første omgang 2 mia. kr. Fonden ledes af en uafhængig bestyrelse udpeget
af erhvervs- og vækstministeren, og den sekretariatsbetjenes af Vækstfonden. Den administreres
i overensstemmelse med EU's regler om statsstøtte.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 15,0 25,0 40,0 - - -
10. Danmarks Grønne Investerings-
fond
Udgift ................................................... - 15,0 25,0 40,0 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 15,0 25,0 40,0 - - -
10. Danmarks Grønne Investeringsfond
Kontoen omfatter et statsligt kapitalindskud på i alt 65,0 mio. kr. i perioden 2015-2016.
Yderligere 15,0 mio. kr. indarbejdes på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Et grønnere Danmark af juni
2014. Kapitalindskuddet skal dække de underskud, der kan opstå i fondens opbygningsfase.
Danmarks Grønne Investeringsfond skal på sigt hvile i sig selv økonomisk, således at renteind-
tægterne på de ydede lån dækker fondens fundingomkostninger, tab og administrationsomkost-
ninger samt opbygning af egenkapital. Fondens egenkapital (formue) tilhører staten.
08.34. Markedsføring af Danmark
Aktivitetsområdet omfatter § 08.34.01. Fonden til Markedsføring af Danmark, § 08.34.02.
Turismeinitiativer og § 08.34.03. Danmarks deltagelse i verdensudstillinger.
08.34.01. Markedsføring af Danmark (Reservationsbev.)
Hovedkontoen er oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 som følge af udmøntningen
af handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
104 § 08.34.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,0 14,9 9,4 - - - -
10. Markedsføring af Danmark
Udgift ................................................... - 0,7 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 0,7 - - - - -
20. Tilskud til markedsføringskon-
sortier
Udgift ................................................... 8,0 14,2 9,4 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 8,0 14,2 9,4 - - - -
10. Markedsføring af Danmark
Lovgrundlaget for kontoen er lov nr. 476 af 30. maj 2007 om Fonden til Markedsføring af
Danmark.
Fonden til Markedsføring af Danmark er oprettet for at øge omverdenens kendskab til Dan-
marks styrker og kompetencer. Fonden skal særligt deltage i og fremme større, perspektivrige
begivenheder, konferencer, kampagner mv.
Fonden ledes af en selvstændig bestyrelse, der træffer beslutning om tildeling af støtte fra
Fonden til Markedsføring af Danmark.
20. Tilskud til markedsføringskonsortier
Af bevillingen ydes tilskud til initiativer i markedsføringskonsortier oprettet i forbindelse
med handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Konsortierne er oprettet i
samarbejde med private aktører for at øge omverdenens kendskab til Danmarks styrkepositioner
og gennemføre markedsføringskampagner, besøgsture for udenlandske interessenter, deltagelse
ved eksportfremstød, konferencer mv.
08.34.02. Turismeinitiativer (tekstanm. 101)
Bevillingen ydes til fremme og udvikling af ferie- og erhvervsturismen i og til Danmark. Det
overordnede mål med turismefremmebevillingen er at skabe gode vækstbetingelser for dansk tu-
risme.
Særlige driftsudgifter til fremme af de formål, som er anført i anmærkningerne til hoved-
kontoen, kan afholdes mod tilsvarende nedsættelse af vedkommende tilskudsbevilling.
Kontoen administreres af § 08.11.01. Departementet.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.3 Der er på hovedkontoen adgang til at videreføre uudnyttet bevilling i
ét år svarende til modtagne ansøgninger, som ikke er blevet afgjort i
det finansår, hvor bevillingen er givet.
§ 08.34.02. 105
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 118,9 140,1 123,6 122,4 122,4 112,4 112,4
10. VisitDenmark
Udgift ................................................... 114,7 114,3 113,1 122,4 122,4 112,4 112,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 114,7 114,3 113,1 122,4 122,4 112,4 112,4
30. Øresundsregionen
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - - - - - -
40. Videncenter for kystturisme
Udgift ................................................... 4,2 4,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,2 4,0 - - - - -
50. Turismepolitisk vækstplan
Udgift ................................................... - 21,8 10,5 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 21,8 10,5 - - - -
10. VisitDenmark
VisitDenmark har til formål at fremme Danmark som turistmål og derigennem bidrage til at
skabe økonomisk vækst inden for det danske turismeerhverv. Grundlaget for VisitDenmark er
fastsat ved lov nr. 648 af 15. juni 2010 om VisitDenmark. Den nærmere fastlæggelse af det
langsigtede planlægnings- og driftsmæssige grundlag for VisitDenmark fremgår af den resultat-
kontrakt, som Erhvervs- og Vækstministeriet årligt indgår med VisitDenmark. Det tilstræbes, at
VisitDenmark i gennemsnit på sine markedsføringskampagner har en medfinansieringsprocent
på mindst 50 pct. fra eksterne partnere.
Inden for bevillingen er der i perioden 2015-2017 prioriteret 6,0 mio. kr. til VisitDenmarks
aktiviteter i forbindelse med, at Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Inden for
bevillingen er der desuden prioriteret 4 mio. kr. i 2016 til markedsføring af Danmark i forbindelse
med OL i Rio de Janeiro 2016, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om træk på vækstpuljen
(vækstplan for turisme) af 2. juli 2014.
Bevillingen er på finansloven for 2015 forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt i 2016-2017 til Vi-
sitDenmark med henblik på at styrke markedsføringen af danske kyst- og naturområder i udlandet,
herunder særligt i Tyskland, jf. Aftale mellem Regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014.
BV 1.3 Den del af bevillingen under § 08.34.02.10. VisitDenmark, der anven-
des til udenlandske markedsførings- og udviklingsaktiviteter, kan regu-
leres på forslag til lov om tillægsbevilling i det følgende finansår for
udsving i kursen svarende til den hidtidige ordning på området.
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
106 § 08.34.02.30.
30. Øresundsregionen
Under kontoen er der afholdt udgifter til det danske statslige bidrag til informationsindsatsen
over for virksomheder og borgere i Øresundsregionen samt til tiltag, der har til formål at styrke
samspillet og den økonomiske vækst i Øresundsregionen.
40. Videncenter for kystturisme
Videncenter for kystturisme, der er lukket med udgangen af 2014, har haft til formål at
fremme udvikling og innovation i kystturisme bl.a. gennem formidling af viden, som kystturis-
mens virksomheder og øvrige aktører kan anvende i deres strategiske beslutningsprocesser.
50. Turismepolitisk vækstplan
På kontoen har der været afsat midler til at forbedre rammerne for offentlig-privat samspil
om vækstprojekter, herunder produktudvikling, innovation og synliggørelse inden for turismeer-
hvervet. Midlerne har endvidere kunnet anvendes til at understøtte en effektiv erhvervsservice for
virksomheder og turismeerhvervets øvrige interessenter og til at skabe et mere entydigt billede
af Danmark i udlandet, herunder tiltrækning, udvikling og synliggørelse af internationale kultur-
og sportsbegivenheder. Som led i udmøntningen af kommunalreformen på turismeområdet, og for
at bidrage til en optimal udnyttelse af de offentlige turismefremmemidler, har midlerne herunder
kunnet anvendes til at styrke sammenhængskraften og samarbejdet mellem turismeerhvervet og
offentlige turismefremmeinitiativer.
Bevillingen blev forhøjet med 6,5 mio. kr. i 2015 til udvikling af kyst- og naturturismen, jf.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for dansk turisme af juni 2014.
Bevillingen blev forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2015 til styrkelse af Dansk Erhvervs- og Mø-
deturisme, jf. Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for dansk turisme af juni
2014.
Bevillingen blev forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2015 til markedsføring af Danmark i udlandet,
jf. Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for dansk turisme af juni 2014.
08.34.03. Danmarks deltagelse i verdensudstillinger (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter Danmarks deltagelse i verdensudstillinger.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer og lignende, der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på alle underkonti.
§ 08.34.03. 107
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
15. Danmarks deltagelse i verdens-
udstillinger
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
15. Danmarks deltagelse i verdensudstillinger
Af kontoen er afholdt udgifter til Danmarks deltagelse i verdensudstillinger.
08.35. Regionaludvikling
Aktivitetsområdet § 08.35. omfatter § 08.35.01. Regionaludvikling mv., § 08.35.05. Euro-
pæiske Socialfond - programperiode 2000-2006 og § 08.35.06. Regional erhvervsudvikling.
08.35.01. Regionaludvikling mv. (tekstanm. 107) (Reservationsbev.)
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administra-
tion af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, med senere
ændringer samt Rådets Forordning nr. 1927 af 20. december 2006 (med senere ændringer) samt
1309 af 17. december 2013 (2014-2020) om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning
til Globaliseringen.
Kontoen omfatter bevilling til udgifter i tilknytning til EU's programmer og fællesskabsiniti-
ativer, nyskabende aktioner og teknisk bistand samt videreudbetaling af tilskud fra Den Europæ-
iske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Socialfond og videreudbetaling fra Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Særlige driftsudgifter til fremme af de formål, som er anført i anmærkningerne til de re-
spektive underkonti, kan afholdes mod tilsvarende nedsættelse af vedkommende tilskudsbevilling.
Derudover afholdes der af kontoen særlige driftsudgifter til gennemførelse af kontrol og tilsyn
med strukturfondsfinansierede foranstaltninger i medfør af lov nr. 1599 af 20. december 2006 om
administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med
senere ændringer og kontrol og tilsyn med tilskud fra Globaliseringsfonden. Kontrol- og tilsyns-
opgaven omfatter revision af projekter, tilsynsbesøg på de konkrete projekter, revisionsmæssig
kontrol, juridisk bistand ved eventuel retsforfølgelse og eventuel ekstern bistand i forbindelse
med kontrollen og opfølgning herpå. Den løbende kontrolopgave gennemføres blandt andet ved
anvendelse af et internationalt anerkendt statsautoriseret revisionsfirma. Desuden kan der afholdes
udgifter til særligt nødvendige administrative støttesystemer. De nævnte særlige driftsudgifter
afholdes mod en tilsvarende nedsættelse af tilskudsbevillingen til statslig medfinansiering.
BV 2.2.5 Der er adgang til at oppebære indtægter og afholde udgifter svarende
til årets faktiske indtægter ved underkonto 15. Danmarks deltagelse i
verdensudstillinger., ifm. private medfinansieringsbidrag til verdensud-
stillingsdeltagelse. Indtægter kan afvige fra det på finansloven anførte.
108 § 08.35.01.
I programmerne er der på § 08.35.01.40 og 08.35.01.60 Medfinansiering af teknisk assistance
mv. afsat EU-midler til forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, informationsaktiviteter,
netværksmøder og erfaringsudveksling med vækstfora og deres sekretariater, evaluering, kontrol
og revision samt drift og udvikling af administrative systemer (herunder it-systemer). Disse midler
er EU's bidrag til medlemsstaternes varetagelse af detaljerede forordningsbestemte opgaver og
de opgaver, der er afledt af forordningernes mere generelle krav til en forsvarlig forvaltning af
social- og regionalfondsmidlerne. Midler fra Globaliseringsfonden kan også anvendes til medfi-
nansiering af teknisk assistance. For forvaltningen af social- og regionalfondsmidlerne er det
herunder bl.a. tilknytningen til den nationale strategi og Danmarks strategiske dokument, part-
nerskabsaftaler, koordineringen med en regionaliseret administration og kvalitetssikringen af
indsatsen. Programmidlerne fra Social- og Regionalfonden skal medfinansieres af et nationalt
beløb af mindst samme størrelse.
Der kan ydes tilskud til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i områder ramt af masseaf-
skedigelser. Globaliseringsfonden administreres på grundlag af Rådets forordning nr. 1927 af 20.
december 2006 med senere ændringer samt 1309 af 17. december 2013, bekendtgørelse nr. 133
af 7. februar 2013 og lov om erhvervsfremme, jf. LB nr. 1715 af 16. december 2010 med senere
ændringer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at genanvende indtægter i forbindelse med konferen-
cer o.lign., der afholdes til fremme af de i anmærkningerne anførte
formål.
BV 2.2.5 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.5 Der kan afholdes udgifter svarende til årets faktiske opnåede indtægter
fra EU. Årets indtægter fra EU kan afvige fra det på finansloven an-
førte.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55
og 60.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan, jf. anmærkningerne, overføres midler til honorering af udgifter
i forbindelse med administration, herunder lønsum til § 08.21.20.97.
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. via intern statslig overførsel.
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
BV 2.10.2 Der er adgang til at anvende indtægter fra regioner og andre statslige
virksomheder i forbindelse med tilsagn og kontrakter, hvor Erhvervs-
styrelsen og region eller anden statslig virksomhed er fælles om udgif-
terne.
§ 08.35.01. 109
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 395,7 133,5 830,4 616,5 465,0 550,2 452,1
Indtægtsbevilling ......................................... 360,4 116,0 812,8 598,9 447,4 532,6 434,5
10. Medfinansiering af EU's Regio-
nalfond og Socialfond
Udgift ................................................... 16,2 0,6 6,8 6,7 6,7 6,7 6,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,6 6,8 6,7 6,7 6,7 6,7
45. Tilskud til erhverv ........................ - 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,7 -0,6 - - - - -
25. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Fond for Regi-
onaludvikling, programmer for
perioden før 2000 samt 2000-
2006
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 0,0 - - - - -
30. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Fond for Regi-
onaludvikling, programmer for
perioden 2007-2013
Udgift ................................................... 124,8 27,4 6,8 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,6 1,3 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 2,7 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 3,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 122,2 23,1 4,1 - - - -
Indtægt ................................................ 122,2 25,0 6,9 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 122,2 25,0 6,9 - - - -
35. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Socialfond,
programmer for perioden 2007-
2013
Udgift ................................................... 167,5 26,6 6,9 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,1 1,8 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 2,7 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 3,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 164,5 21,7 4,2 - - - -
Indtægt ................................................ 164,4 23,4 6,9 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 164,4 23,4 6,9 - - - -
40. Medfinansiering af teknisk assi-
stance mv., afsluttede program-
perioder
Udgift ................................................... 21,6 18,3 10,7 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,6 18,3 3,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 15,0 - 7,2 - - - -
Indtægt ................................................ 8,2 8,9 5,4 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 8,2 8,9 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - 5,4 - - - -
110 § 08.35.01.
45. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Fond for Til-
pasning til Globaliseringen
Udgift ................................................... 65,6 47,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 65,6 47,5 - - - - -
Indtægt ................................................ 65,5 47,5 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 65,5 47,5 - - - - -
50. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Fond for Regi-
onaludvikling, programmer for
perioden 2014-2020
Udgift ................................................... - - 394,9 324,7 258,5 198,5 184,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 2,7 5,4 5,4 5,4 5,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 392,2 319,3 253,1 193,1 179,0
Indtægt ................................................ - - 394,8 324,7 258,5 198,5 184,4
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 394,8 324,7 258,5 198,5 184,4
55. Videreudbetaling af tilskud fra
Den Europæiske Socialfond,
programmer for perioden 2014-
2020
Udgift ................................................... - 9,3 393,5 263,4 178,1 323,3 239,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 2,7 5,4 5,4 5,4 5,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 9,3 390,8 258,0 172,7 317,9 233,9
Indtægt ................................................ - 9,3 393,4 263,4 178,1 323,3 239,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 9,3 393,4 263,4 178,1 323,3 239,3
60. Medfinansiering af teknisk assi-
stance mv.
Udgift ................................................... - 3,9 10,8 21,7 21,7 21,7 21,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 3,9 3,1 8,1 8,1 8,1 8,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 7,7 13,6 13,6 13,6 13,6
Indtægt ................................................ - 1,9 5,4 10,8 10,8 10,8 10,8
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 1,9 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - 5,4 10,8 10,8 10,8 10,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,1
I alt .................................................................................................................................. 24,1
Bemærkninger: Af videreførelsesbeholdningen på 22,3 mio. kr. vedrører 15,9 mio. kr. underkonto 10 . Medfinansiering
af EU's Regionalfond og Socialfond, hvor den anvendes som særlige udgifter og statslig medfinansiering af projekter
under regionalfondsprogrammer og socialfondsprogrammer i 2015. Endvidere vedrører 2,2 mio. kr. underkonto 25. Vi-
dereudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmer for perioden før 2000 samt 2000-
2006 . Videreudbetaling af tilskud fra den Europæiske Socialfond, programmer for perioden 2007-2013 og 2,7 mio. kr.
vedrører underkonto 40. Medfinansiering af teknisk assistance mv. og -0,1 mio. kr. på videreudbetaling af tilskud fra Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
§ 08.35.01. 111
Centrale aktivitetsoplysninger
Bemærkninger: Omfatter underkonto 10. Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond . Beløbene for de
gennemsnitlige tilsagn er baseret på forskellige ordninger. Der kan for de enkelte ordninger under hovedkontoen være
tale om betydelige afvigelser i forhold til det angivne gennemsnit.
10. Medfinansiering af EU's Regionalfond og Socialfond
Der kan af bevillingen på kontoen afholdes udgifter til forberedende arbejde, forvaltning,
overvågning, evalueringer, foranalyser, informationsaktiviteter, seminarer, netværkssamarbejder
og kontrol, herunder flerårige kontrakter med bl.a. internationalt anerkendt statsautoriseret revi-
sionsfirma, juridisk bistand, og udgifter til drift og udvikling af de nødvendige administrative
systemer i forbindelse med udformning, ansøgning og gennemførelse af EU's regional og social-
fondsprogrammer samt udformning, ansøgning og gennemførelse af projekter under Globalise-
ringsfonden. Derudover kan der af kontoen afholdes særlige udgifter til gennemførelse af
andre regionalpolitiske tiltag, herunder evalueringer, analyser, statistik og information.
25. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, program-
mer for perioden før 2000 samt 2000-2006
Under kontoen videreudbetales tilskud fra Regionalfonden til virksomheder og til statslige
myndigheder, regioner, kommuner og selvejende institutioner til delvis dækning af udgifter ved-
rørende erhvervsrettede projekter og infrastrukturelle foranstaltninger.
Der foretages desuden slutafregning i forhold til Kommissionen i forbindelse med program-
perioden 1994-1999 og 2000-2006 på kontoen, men der gives ikke længere tilsagn eller foretages
udbetalinger for programperioden 1994-1999 og 2000-2006.
30. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, program-
mer for perioden 2007-2013
Under kontoen er videreudbetalt tilskud fra Regionalfonden til virksomheder og statslige
myndigheder, regioner, kommuner og selvejende institutioner til delvis dækning af udgifter til
regionalfondsfinansierede programmer for Danmark fra 2007. Der foretages desuden slutafreg-
ning i forhold til Kommissionen i forbindelse med programperioden 2007-2013 på kontoen, men
der gives ikke længere tilsagn for programperioden 2007-2013.
35. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Socialfond, programmer for perioden
2007-2013
Under kontoen er videreudbetalt tilskud fra Socialfonden til virksomheder og statslige myn-
digheder, regioner, kommuner og selvejende institutioner til delvis dækning af udgifter til so-
cialfondsfinansierede programmer for Danmark fra 2007. Der foretages desuden slutafregning i
forhold til Kommissionen i forbindelse med programperioden 2007-2013 på kontoen, men der
gives ikke længere tilsagn for programperioden 2007-2013.
40. Medfinansiering af teknisk assistance mv., afsluttede programperioder
Under kontoen afholdes udgifter til forberedende arbejder, forvaltning, foranalyser, seminarer,
netværkssamarbejde, overvågning, informationsaktiviteter, evaluering og kontrol, herunder fler-
årige kontrakter med bl.a. internationalt anerkendt statsautoriseret revisionsfirma, juridisk bistand,
udgifter til drift og udvikling af de nødvendige administrative systemer. Den danske andel udgør
50 pct. EU bidrager ligeledes med 50 pct. for strukturfondsmidlerne.
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal tilsagnsmodtagere .................................... 2 2 0 0 0 0 0
Gennemsnitligt tilsagn pr. modtager (mio. kr.) . 3,9 0 0 0 0 0 0
Tilsagn i alt (mio. kr.) ........................................ 7,8 0 0 0 0 0 0
112 § 08.35.01.45.
45. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
Under kontoen videreudbetales tilskud fra Globaliseringsfonden til personer, virksomheder,
statslige myndigheder, regioner, kommuner, organisationer, institutter og selvejende institutioner
til delvis dækning af udgifter under ansøgninger til Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen. Under kontoen afholdes udgifter til Teknisk Assistance fra Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen til afholdelse af udgifter til forberedende arbejder, for-
valtning, foranalyser, seminarer, netværkssamarbejde, overvågning, informationsaktiviteter, eva-
luering og kontrol, herunder flerårige kontrakter med bl.a. internationalt anerkendt statsautoriseret
revisionsfirma, juridisk bistand, udgifter til drift og udvikling af de nødvendige administrative
systemer. For Globaliseringsfonden udgør den danske andel for tilsagn efter 2011 50 pct., og EU
bidrager med 50 pct.
50. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, program-
mer for perioden 2014-2020
Under kontoen videreudbetales tilskud fra Regionalfonden til virksomheder og statslige
myndigheder, regioner, kommuner og selvejende institutioner til delvis dækning af udgifter til
regionalfondsfinansierede programmer for Danmark fra 2014. Bevillingen for Regionalfonden er
flerårig, og periodisering for programperioden er baseret på den forventede udvikling i tilsagns-
bevillinger.
55. Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Socialfond, programmer for perioden
2014-2020
Under kontoen videreudbetales tilskud fra Socialfonden til virksomheder og statslige myn-
digheder, regioner, kommuner og selvejende institutioner til delvis dækning af udgifter til so-
cialfondsfinansierede programmer for Danmark fra 2014. Bevillingen for Socialfonden er flerårig,
og periodisering for programperioden er baseret på den forventede udvikling i tilsagnsbevillinger.
60. Medfinansiering af teknisk assistance mv.
Under kontoen afholdes udgifter til forberedende arbejder, forvaltning, foranalyser, seminarer,
netværkssamarbejde, overvågning, informationsaktiviteter, evaluering og kontrol, herunder fler-
årige kontrakter med bl.a. internationalt anerkendt statsautoriseret revisionsfirma, juridisk bistand,
udgifter til drift og udvikling af de nødvendige administrative systemer. Den danske andel udgør
50 pct. EU bidrager ligeledes med 50 pct. for strukturfondsmidlerne.
08.35.05. Europæiske Socialfond - programperiode 2000-2006 (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
Programperioden for Den Europæiske Socialfond 2000-2006 er udløbet. Der er regnskabsaf-
lagt over for Europa-Kommissionen for programperiodens tre programmer (Mål 2, Mål 3 og
Equal) pr. 31. marts 2010. Mål 2 og Equal er afregnet med sidste rate udbetalt fra Kommissionen.
Mål 3 er afregnet d. 3. oktober 2013 med sidste rate fra Kommissionen. Programperiodens pro-
jekter er slutafregnede. Kun tilbagebetalinger fra enkeltprojekter i forbindelse med Kommissio-
nens og den nationale efterkontrol eller videreanvisninger til enkeltprojekter i samme forbindelse
kan sammen med endelig afklaring af verserende enkeltsager finde sted.
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen
§ 08.35.05. 113
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 - - - - - -
10. Videreanvisning af tilskud fra
Den Europæiske Socialfond -
programperiode 2000-2006
Udgift ................................................... 0,6 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ....... 0,3 - - - - - -
10. Videreanvisning af tilskud fra Den Europæiske Socialfond - programperiode 2000-2006
Kontoen har omfattet videreanvisning af tilskud fra Den Europæiske Socialfond.
08.35.06. Regional erhvervsudvikling
Kontoen administreres af § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,2 0,5 - - - - -
10. Regional erhvervsudvikling
Udgift ................................................... 0,2 0,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,5 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10.
BV 2.10.2 Der adgang til at forhøje udgiftsbevillingen ud over det budgetterede
med et beløb, der svarer til forventede merindtægter vedrørende
EU-finansiering.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Der er adgang til at foretage flerårige dispositioner angående kontrakter
om driftslignende udgifter.
114 § 08.35.06.10.
10. Regional erhvervsudvikling
Bevillingen er ophørt i forbindelse med finansloven for 2011.
§ 08.7. 115
Søfart
08.71. Søfart
Konti på dette aktivitetsområde, bortset fra § 08.71.02. Den Maritime Havarikommission og
§ 08.71.04. Det Statslige Lodsvæsen, § 08.71.06. Omdannelse af Det Statslige Lodsvæsen til
selvstændig offentlig virksomhed, henhører under § 08.71.01. Søfartsstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
08.71.01. Søfartsstyrelsen (tekstanm. 6, 7 og 10) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 261,1 261,1 276,2 264,5 258,8 253,0 248,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... -1,2 1,2 - - - - -
Indtægt ......................................................... 70,6 54,3 50,8 57,5 57,6 57,6 57,6
Udgift ........................................................... 336,6 314,9 327,0 322,0 316,4 310,6 305,8
Årets resultat ............................................... -6,0 1,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 302,3 296,1 308,0 299,2 293,6 287,8 283,0
Indtægt .................................................. 37,5 41,2 34,2 37,2 37,3 37,3 37,3
11. Lodstilsynet
Udgift .................................................... 2,9 2,8 2,9 2,6 2,6 2,6 2,6
Indtægt .................................................. 3,1 2,8 2,9 2,6 2,6 2,6 2,6
15. Vedligehold af fyr mv.
Udgift .................................................... 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,5 2,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 13,5 10,0 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2
Indtægt .................................................. 14,3 8,5 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 15,5 3,5 4,5 8,5 8,5 8,5 8,5
Indtægt .................................................. 15,7 1,8 4,5 8,5 8,5 8,5 8,5
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre driftsbevilling og anden bevilling mellem
§ 08.71.01. Søfartsstyrelsen (eksklusiv § 08.71.01.11 Lodstilsynet, §
08.71.01.15 Vedligehold af fyr mv.,§ 08.71.01.90. Indtægtsdækket
virksomhed og § 08.71.01.97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter) og
§ 08.71.15. Forskellige tilskud.
116 § 08.71.01.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
08.71.01. Søfartsstyrelsen, CVR-nr. 29831610.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Søfartsstyrelsens mission:
At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav samt effektivt at styrke søfartserhvervenes
konkurrenceevne og beskæftigelse.
Søfartsstyrelsens vision:
Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitets-
skibsfart.
Søfartsstyrelsen har følgende hovedformål (kerneopgaver):
Rammebetingelser, konkurrence og vækst
Sikre skibe, sundhed og miljø
Sikre farvande, afmærkning og navigation
Sociale forhold, søfarende og fiskere
Yderligere oplysninger om Søfartsstyrelsen kan findes på www.sofartsstyrelsen.dk.
Styrelsens arbejdsområde omfatter hel eller delvis administration af:
- Lov om Handelsflådens Velfærdsråd, jf. LB nr. 70 af 17. januar 2014
- Lov om skibsmåling, jf. LB nr. 71 af 17. januar 2014
- Lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. LB nr. 68 af 17. januar 2014
- Lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe med senere ændringer
- Lov om søfarendes ansættelsesforhold mv., jf. LB nr. 73 af 17. januar 2014 med senere ændring
- Lov om sikkerhed mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter,
jf. LB nr. 520 af 13. maj 2013 med senere ændringer
- Lov nr. 1432 af 21. december 2005 om overtagelse af brugsretten til danske skibe
- Lodsloven, lov nr. 567 af 9. juni 2006 med senere ændringer
- Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og pantrettigheder mv., jf. LB nr. 462 af
14. maj 2007 med senere ændringer
- Lov om røgfri miljøer, jf. LB nr. 512 af 6. juni 2007 med senere ændringer
- Lov om tillæg til Strandingsloven af 10. april 1895, jf. LB nr. 838 af 10. august 2009 med senere
ændringer
- Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LB nr. 963 af 3. juli 2013 med senere ændringer
- Lov om sikkerhed til søs, jf. LB nr. 72 af 17. januar 2014 med senere ændringer
- Søloven, jf. LB nr. 75 af 17. januar 2014 med senere ændringer
- Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel mv., jf. LB nr. 69 af 17. januar 2014
- Lov om skibes besætning, jf. LB nr. 74 af 17. januar 2014
Rammebetingelser, konkurrence og vækst
Kerneopgaven omfatter politikudvikling og -formulering, herunder forslag til nye økonomiske
rammebetingelser, som skal sikre globale rammebetingelser og dermed vækst. I forlængelse heraf
omfatter opgaven markedsføring, sikring af globale netværk og samarbejdsaftaler med andre lande
samt indsats mod illoyal konkurrence og sikring af markedsadgang. Endvidere omfatter kerne-
opgaven regelfastsættelse og skibsregistrering.
§ 08.71.01. 117
Sikre skibe, sundhed og miljø
Kerneopgaven omfatter politikudvikling, regelfastsættelse og håndhævelse for danske skibes
bygning, udstyr og drift (omfattende sikkerhed, terrorforebyggelse, bemanding, de søfarende og
fiskernes kompetencer, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse) samt havnestatskontrol af udenlandske
skibe i dansk havn.
Sikre farvande, afmærkning og navigation
Kerneopgaven omfatter politikudvikling, regelfastsættelse, håndhævelse og drift af afmærk-
ning og navigation til skibe. Det indebærer bl.a. drift af fyr, bøjer og radionavigationssystemer
samt udvikling af afmærkning, nautisk sikkerhedsinformation, navigationssystemer og -udstyr
samt lodsning.
Sociale forhold, søfarende og fiskere
Kerneopgaven omfatter politikudvikling, regelfastsættelse og håndhævelse af en række for-
hold, som har betydning for de søfarende og fiskeres arbejdsforhold og ophold om bord på danske
og udenlandske skibe i dansk havn. Det omfatter alt fra ansættelseskontrakter, opsigelse, hjem-
rejse og lægebehandling til hviletid og socialsikring.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 I forbindelse med opgaveomlægning og udviklingsopgaver er der ad-
gang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 08.11.01. Departe-
mentet, § 08.71.01. Søfartsstyrelsen og § 08.71.02. Den Maritime Ha-
varikommission.
BV 2.2.9 Der er i forbindelse med opgaveomlægning adgang til at overføre løn-
og driftsmidler mellem § 08.11.01. Departementet, § 08.23.01. Finan-
stilsynet og § 08.71.01. Søfartsstyrelsen.
BV 2.2.13 Der er adgang til at forudbetale medlemsbidrag til International Mari-
time Organization (IMO) og til International Association of Marine
Aids to Navigation and Lighthouse Authorities (IALA).
BV 2.3.5 Der er adgang til at oppebære gaver fra private, organisationer, myn-
digheder og virksomheder samt anvende disse gaver ved Center for det
Maritime Sundhedsvæsen på Fanø.
BV 2.3.5 Der er adgang til at oppebære bidrag fra eksterne parter til medfinan-
siering af Søsportens Sikkerhedsråds arbejde med sikkerhed til søs for
fritidssejlere.
BV 2.4.1 Der er adgang til at oppebære tilskud fra EU, Nordisk Råd m.fl. til fi-
nansiering af aktiviteter og projekter, der vedrører Søfartsstyrelsens
opgaver.
BV 2.6.9.1 Der er adgang til at oppebære tilskud (fondsmidler) fra bl.a. Den Dan-
ske Maritime Fond til finansiering af aktiviteter og projekter, der ved-
rører Søfartsstyrelsens opgaver.
118 § 08.71.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Rammebetingelser, konkurrence
og vækst
Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra
Danmark skal ligge i top sammenlignet med andre førende
søfartsnationer. Søfartsstyrelsens arbejde på området skal
sikre konkurrencedygtige vilkår på åbne og udbyggede mar-
keder for en dansk registreret handelsflåde med et højt sik-
kerheds-, sundheds og miljømæssigt niveau samt et højt ni-
veau for beskyttelsen af danske søfarende.
Sikre skibe, sundhed og miljø Reglerne vedrørende danske skibes bygning, udstyr og drift
skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det
nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund. Gen-
nem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal
sikkerhedsniveauet på danske skibe være i top sammenlignet
med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med
rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart. De søfarendes
kvalifikationer skal være tidssvarende og leve op til interna-
tionale standarder, men også have et sådant niveau, at danske
søfarende er attraktive.
Sikre farvande, afmærkning og
navigation
Reglerne vedrørende sikre farvande, afmærkning og naviga-
tion skal være internationale og let tilgængelige, begrænset
til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund.
Gennem klog udnyttelse af teknologi, regulering og tilsyn
med bl.a. lodser og lodserier skal sikkerheden i danske,
grønlandske og færøske farvande være i top og bidrage til et
højt sikkerhedsniveau.
Sociale forhold, søfarende og fi-
skere
Den sociale beskyttelse af fiskere og søfarende, der arbejder
på danske skibe, skal være i top sammenlignet med andre
førende søfartsnationer. Det er også et afgørende element i
at være en kvalitetsskibsfartsnation.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 336,5 314,9 328,5 322,0 316,4 310,6 305,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ........................ 102,7 88,5 86,0 75,9 74,7 73,5 72,3
1. Rammebetingelser, konkurrence og
vækst ........................................... 35,0 22,4 24,7 21,8 21,4 21,1 20,9
2. Sikre skibe, sundhed og miljø .... 73,5 69,5 66,1 73,1 72,9 71,9 70,9
3. Sikre farvande, afmærkning og navi-
gation ........................................... 116,3 125,7 141,5 141,0 137,5 134,4 132,1
4. Sociale forhold, søfarende og fiskere 9,0 8,8 10,2 10,2 9,9 9,7 9,6
§ 08.71.01. 119
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 70,6 54,3 50,8 57,5 57,6 57,6 57,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 14,3 8,5 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 15,7 1,8 4,5 8,5 8,5 8,5 8,5
4. Afgifter og gebyrer ................................ 15,3 15,6 16,0 17,8 17,8 17,8 17,8
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 8,9 9,6 8,5 9,0 9,0 9,0 9,0
6. Øvrige indtægter .................................... 16,4 18,8 12,6 13,0 13,1 13,1 13,1
Bemærkninger:
1. Indtægtsdækket virksomhed: Som indtægtsdækket virksomhed udføres bl.a. konsulentsyn på skibe og havanlæg, service
til dansk opererede skibe under fremmed flag mv., farvandsafmærkning i danske farvande samt salg af AIS-data og andre
data efter Søfartsstyrelsens datapolitik. Endvidere udføres uddannelses- og efteruddannelsesvirksomhed på Center for det
Maritime Sundhedsvæsen, videneksport samt konsulentydelser i øvrigt inden for offshore industri og på det maritime
område. Endelig omfatter den indtægtsdækkede virksomhed opgaver på områder, der er grønlandsk eller færøsk særan-
liggende.
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter: Området omfatter deltagelse i EU-projekter , Søsportens Sikkerhedsråds a ktivi-
teter og lignende, hvor Søfartsstyrelsen bidrage r med en del af projektudgiften . Søfartsstyrelsen kan oppebære indtægter,
der relaterer sig til anvendelsen af styrelsens inspektionsfartøjer, via samarbejdsaftaler med andre statslige institutioner.
4. Afgifter og gebyrer: Omfatter betaling for yachtskippereksaminer, anerkendelsesbeviser, sønærings- og kvalifikations-
beviser, søfartsbøger, duelighedsbeviser og speedbådsprøver, certifikater for betjening i den maritime radiotjeneste, kal-
designalbeviser, certifikater vedrørende passageransvarsforsikring, vragfjernelsescertifikat, bunkercertifikater og CLC-
certifikater, klager i medfør af passagerrettighedsforordningen samt lovpligtige syn på skibe, der er budgetteret på §
08.71.01. Søfartsstyrelsen.
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske bidrag, bøder mv.: Fra 2013 opkræves en fiskal afgift for registrering af skibe i
de danske skibsregistre. Afgiften er afhængig af skibets størrelse , jf. lov nr. 1384 af 23. december 2012 .
6. Øvrige indtægter : Fra § 23.21.01.10. Miljøstyrelsen kan der overføres op til 0, 8 mio. kr. til dækning af Søfartssty-
relsens bistand til Miljøstyrelsens ansvarsområder: Modtagefaciliteter for affald fra skibe, T BT-forordningen m m. Fra
§ 17.38.01.10. Dagpenge ved sygdom kan der overføres op til 6,2 mio. kr. til dækning af Søfartsstyrelsens bistand til
Beskæftigelsesministeriets ansvarsområde vedrørende udbetaling og administration af dagpenge til søfarende, jf. B EK
nr. 728 af 29. j uni 2012 om sygedagpenge til søfarende. Fra § 08.71.02.10. Den Maritime Havarikommission kan der
overføres op til 0,6 mio. kr. til dækning af Søfartsstyrelsens administrative bistand til Havarikommissionen.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 314 306 316 300 294 288 282
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 159,5 157,3 166,6 163,7 160,1 156,2 153,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 7,7 5,2 5,6 7,0 7,0 7,0 7,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 151,8 152,1 161,0 156,7 153,1 149,2 146,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 6,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 10,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 16,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 161,7 151,1 177,4 177,3 205,6 204,1 202,5
+ anskaffelser .............................................. 8,9 12,3 11,5 44,5 15,0 15,0 15,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -3,8 -3,1 3,0 3,0 2,8 2,5 2,5
- afhændelse af aktiver ............................... 6,2 40,5 0,6 0,6 0,9 0,9 0,9
- afskrivninger ............................................. 9,5 -26,2 14,0 18,6 18,4 18,2 18,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 151,1 146,0 177,3 205,6 204,1 202,5 201,1
120 § 08.71.01.
Låneramme .................................................. - - 248,2 248,2 248,2 248,2 248,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 71,4 82,8 82,2 81,6 81,0
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen er fra 2014 forhøjet med 8,6 mio. kr. årligt som følge af overgang til aktivitets-
baseret betaling for Statens IT's ydelser.
Bevillingen er nedjusteret med 1,6 mio. kr. i 2014, 2,3 mio. kr. i 2015 og 3,4 mio. kr. i de
efterfølgende år i forbindelse med udmøntning af grunddataprogrammet, som er en del af den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Med det formål at give skibsejere et incitament til at sikre, at der sker afmelding og opdate-
ring i de danske skibsregistre, blev der i 2013 indført en ny årlig afgift for registrering af skibe.
Afgiften er afhængig af skibets størrelse. Formålet med afgiften er også, at brugerne af registrene
er med til at betale for den administration, der er forbundet med at have skibe under dansk flag.
Registreringsafgiften medfører en indtægt på 6,0 mio. kr. om året til Søfartsstyrelsen.
Bevillingen er tilført 8,3 mio. kr. årligt fra 2015 til varetagelse af maritimt nødradionet i
Danmark. Midlerne er overført fra § 08.31.06. Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjene-
ster i Danmark og Grønland, som på finanslovforslaget for 2015 har ændret navn til § 08.31.06.
Radiobaseret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland.
Bevillingen er på finansloven for 2015 nedjusteret med 1,7 mio. kr. årligt fra 2015, som er
overført til § 12. Forsvarsministeriet til finansiering af eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR)
i Grønland.
11. Lodstilsynet
Søfartsstyrelsen er ansvarlig for reglerne om lodsvirksomhed i Danmark og fører tilsyn med
lodsning, lodser og lodserier, såvel statslige som private, med det formål at skabe størst mulig
sikkerhed til søs samt at sikre miljøet. Lodstilsynets arbejdsområde omfatter administration af
Lodsloven, jf. LB nr. 567 af 9. juni 2006 med senere ændringer.
15. Vedligehold af fyr mv.
Kontoen omfatter bevilling til vedligehold og renovering af fyr mv., herunder afskrivninger
og renteudgifter. Budgetteringen på underkontoen er bindende, og midlerne kan dermed alene
anvendes til projektering, vedligehold og renovering af fyr mv.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen omfatter Søfartsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed, jf. beskrivelsen i tabel 7.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen omfatter Søfartsstyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter, jf. beskrivelsen i tabel 7.
§ 08.71.02. 121
08.71.02. Den Maritime Havarikommission (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,1 4,2 4,2 4,3 4,3 4,2 4,1
Indtægt ......................................................... 0,0 - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
Udgift ........................................................... 3,7 4,1 4,3 4,5 4,5 4,4 4,3
Årets resultat ............................................... 0,4 0,1 - - - - -
10. Den Maritime Havarikommis-
sion
Udgift .................................................... 3,7 4,1 4,2 4,3 4,3 4,2 4,1
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
97. Tilskudsfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 08.11.01. Departementet, CVR-nr. 10092485.
Den Maritime Havarikommission har følgende mission/vision:
- At foretage undersøgelse af ulykker og hændelser til søs med henblik på at mindske risikoen
for fremtidige ulykker til søs.
Den Maritime Havarikommission har følgende hovedformål:
- Undersøgelse af ulykker og hændelser til søs.
Havarikommissionens arbejdsområde omfatter administration af:
- Lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkninger: Der er adgang til at overføre op til 0,6 mio. kr. årligt (heraf 0,1 mio. kr. i lønsum) til § 08.71.01. Sø-
fartsstyrelsen til dækning af de administrative ydelser, som Den Maritime Havarikommission i henhold til indgåede
aftaler aftager fra Søfartsstyrelsen.
Opgaver Mål
Undersøgelse af ulykker og
hændelser til søs.
At mindske risikoen for fremtidige ulykker til søs.
Mio. kr. R R B F BO1 BO3 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt..................................................... 4,1 4,2 4,3 4,5 4,5 4,4 4,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration ....................................... 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9
1. Undersøgelse af ulykker til søs............. 3,5 3,2 3,3 3,5 3,5 3,4 3,4
122 § 08.71.02.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,0 - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 4 5 5 4 4 4 4
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 2,7 2,8 3,1 3,4 3,4 3,3 3,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 2,7 2,8 3,1 3,2 3,2 3,1 3,0
10. Den Maritime Havarikommission
Kontoen er oprettet i medfør af lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af
ulykker til søs.
Den Maritime Havarikommission blev etableret 15. juni 2011 og afløste Søfartsstyrelsens
Opklaringsenhed. Havarikommissionen har til formål at undersøge ulykker til søs, udarbejde an-
befalinger til forbedring af sikkerheden til søs og indgå i et samarbejde med tilsvarende under-
søgelsesinstanser i de andre EU-lande. Med lov nr. 724 af 25. juni 2014 fik Havarikommissionen
desuden beføjelse til at beslutte at undersøge ulykker vedrørende dykkerarbejde, som er omfattet
af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel mv.
Havarikommissionen er en uvildig og uafhængig instans, idet den i sin organisation, retlige
struktur og beslutningstagen er uafhængig af andre parter, hvis interesser kan komme i konflikt
med undersøgelsesarbejdet.
Havarikommissionens undersøgelser vil foregå adskilt fra den strafferetlige efterforskning,
idet formålet ikke er at fastlægge skyld eller erstatningsansvar, men derimod at klarlægge årsa-
gerne til ulykker, så risikoen for lignende fremtidige ulykker kan mindskes.
97. Tilskudsfinansieret virksomhed
Kontoen omfatter Den Maritime Havarikommissions tilskudsfinansierede virksomhed. Under
tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres bistand til undersøgelse af ulykker til søs for andre.
08.71.03. Registreringsafgift for skibe
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3,1 0,8 2,5 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Registreringsafgift for fritidsfar-
tøjer
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
20. Gebyr ifm. udskrifter fra Skibs-
registeret
Indtægt ................................................ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 08.71.03. 123
30. Registreringsafgift for skibe
Indtægt ................................................ 3,0 0,7 2,4 0,9 0,9 0,9 0,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - 0,5 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 3,0 0,1 2,4 0,9 0,9 0,9 0,9
10. Registreringsafgift for fritidsfartøjer
Bevillingen ophørte med virkning fra d. 15. februar 2013.
20. Gebyr ifm. udskrifter fra Skibsregisteret
Søfartsstyrelsen opkræver med hjemmel i lov om retsafgifter, jf. LB nr. 1252 og 27. no-
vember 2014 med senere ændringer, § 48, betaling på 175 kr. for udskrifter fra Skibsregistret.
30. Registreringsafgift for skibe
Der opkræves en årlig afgift for registrering i de danske skibsregistre. Afgiften afhænger af
skibets størrelse, jf. lov nr. 1384 af 23. december 2012.
08.71.04. DanPilot (Driftsbev.)
Kontoen vedrører dels regnskabstal for det statslige lodsvæsen og bevillinger vedrørende den
selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.
Det statslige lodsvæsen blev d. 4. december 2013 omdannet til en selvstændig offentlig
virksomhed ved navn DanPilot, jf. lov nr. 600 af 12. juni 2013.
Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot har til formål at foretage lodsninger som
bestemt i lodsloven samt andre maritime tjenesteydelser. Herved bidrager virksomheden til at
sikre sejlads- og miljøsikkerheden i danske farvande. Virksomheden ejes af Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -1,8 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 1,8 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ -1,8 - - - - - -
Indtægt ................................................ 1,8 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,8 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
På kontoen findes regnskabstal for det statslige lodsvæsen
08.71.06. Omdannelse af Det Statslige Lodsvæsen til selvstændig offentlig virksom-
hed
Kontoen er oprettet til at håndtere de bevillingsmæssige konsekvenser af omdannelsen af det
statslige lodsvæsen til selvstændig offentlig virksomhed i overensstemmelse med lov om DanPi-
lot, jf. lov nr. 600 af 12. juni 2013.
124 § 08.71.06.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 120,0 - - - - - -
10. Kapitalindskud i DanPilot
Udgift ................................................... 120,0 - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 120,0 - - - - - -
10. Kapitalindskud i DanPilot
På kontoen er optaget kapitalindskud i den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot jf.
akt. 106 af 30. maj 2013.
08.71.11. Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 1,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
20. Hjemsendelse af søfarende, LB
73 2014
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Underhold og hjemrejse for ef-
terladte søfarende, LB 73 af
2014
Udgift ................................................... 0,0 0,4 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 0,4 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
50. Lægeundersøgelse af elever på
maritime uddannelsesinstitutio-
ner m.v.
Udgift ................................................... 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
20. Hjemsendelse af søfarende, LB 73 2014
En søfarende, der har bopæl i Danmark, og som i de sidste tre måneder ikke har haft adgang
til at fratræde i dansk havn, har ret til fri rejse til sin bopæl, hvis han uden afbrydelse har været
i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder i 6 måneder. Staten og rederen
betaler hver halvdelen af udgifterne ved rejsen med underhold, jf. lov om søfarendes ansættel-
sesforhold mv., LB nr. 73 af 17. januar 2014. Staten betaler endvidere fri hjemrejse med under-
hold for gravide søfarende og 1/4 af udgifterne til søfarendes hjemrejse ved krigsfare.
Af kontoen afholdes endvidere udgifter til kur og pleje, sygehyre samt hyre, jf. lov om sø-
farendes ansættelsesforhold, LB nr. 73 af 17. januar 2014.
22. Underhold og hjemrejse for efterladte søfarende, LB 73 af 2014
Med henblik på at øge beskyttelsen af personer, der som følge af rederens væsentlige mis-
ligholdelse af deres ansættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib eller på et udenlandsk skib
i dansk havn, kan Søfartsstyrelsen yde tilskud til dækning af udgifter til 1) underhold om bord,
herunder forplejning, sikring af varme, elektricitet, kommunikation, hygiejne mv., indtil hjemrejse
finder sted, og 2) hjemrejse med underhold, i det omfang dette ikke følger af andre loves be-
stemmelser.
§ 08.71.11.50. 125
50. Lægeundersøgelse af elever på maritime uddannelsesinstitutioner m.v.
Der ydes tilskud til lægeundersøgelser til elever på de maritime uddannelsesinstitutioner, der
står uden uddannelsesaftale (hvor der ikke er en arbejdsgiver).
Der kan endvidere i enkeltstående tilfælde ydes tilskud til personer. Dette sker, hvor en sø-
fartslæge har afgjort, at en søfarende ikke opfylder de helbredsmæssige krav og derfor ikke kan
gøre tjeneste om bord på et skib. Den søfarende kan indbringe denne afgørelse for Ankenævnet
for Søfartsforhold. En sådan anke-/rekurssag medfører ofte en speciallægeundersøgelse, til hvil-
ken der kan ydes tilskud.
Herudover ydes der tilskud, hvor Søfartsstyrelsen har krævet, at en søfarende, der har et
gyldigt sundhedsbevis, skal gennemgå en ny lægeundersøgelse grundet mistanke om, at den sø-
farende ikke er egnet til at være på arbejdet.
08.71.15. Forskellige tilskud
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,3 5,1 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
50. Tilskud til arbejdsmiljøråd og
arbejdsmiljøtjenester
Udgift ................................................... 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
55. Grønne maritime løsninger
Udgift ................................................... 20,7 -0,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 20,7 -0,1 - - - - -
60. Center for Maritim Forskning i
Sundhed og Samfund
Udgift ................................................... 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
75. Danish Maritime Days
Udgift ................................................... 8,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,5 - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 0,1 - - - - - -
50. Tilskud til arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester
Bevillingen vedrører et fast årligt tilskud til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.3 Der er på hovedkontoen adgang til at videreføre uudnyttet
bevilling i ét år svarende til modtagne ansøgninger, som ikke
er blevet afgjort i det finansår, hvor bevillingen er givet.
126 § 08.71.15.55.
55. Grønne maritime løsninger
Af bevillingen er afholdt tilskud til projekter, der fremmer ressourceeffektive grønne maritime
løsninger inden for områder, hvor der vurderes at være et betydeligt beskæftigelsespotentiale.
Der er ydet tilskud til nye maritime løsninger inden for følgende områder: Skibsbygning i let-
vægtsmaterialer, miljø- og klimamodernisering af eksisterende skibe og anvendelse af alternative
drivmidler i skibe.
60. Center for Maritim Forskning i Sundhed og Samfund
Som følge af Aftale om finansloven for 2011 samledes aktiviteterne fra Center for Maritim
Forskning og Innovation med aktiviteterne fra Center for Maritim Forskning i Sundhed og Sik-
kerhed. Alle aktiviteterne er placeret i Esbjerg under Syddansk Universitet. Den nye enhed har
fået navnet Center for Maritim Forskning i Sundhed og Samfund. Ved at samle den maritime
forskning og udvikling under ét, vil der kunne opnås en synergieffekt og øget effektivitet til gavn
for bl.a. sundheden og sikkerheden for søfarende, fiskere og ansatte på havanlæggene. Der vil
blive givet én samlet bevilling i form af et fast årligt tilskud. Der indgås hvert år en resultat-
kontrakt mellem Søfartsstyrelsen og Syddansk Universitet om den samlede faglige videnproduk-
tion. Kontrakten skal fokusere på de væsentligste strategiske indsatsområder med tilhørende re-
sultatmål. Det årlige tilskud kan gøres afhængigt af opnåede resultater i henhold til resultatkon-
trakten.
75. Danish Maritime Days
Bevillingen vedrører indskud i samt tilskud til foreningen Danish Maritime Days, der er
etableret i et offentligt-privat samarbejde med det formål at markedsføre Det Blå Danmark. Det
skal bl.a. ske ved en årligt tilbagevendende international maritim konference for topledere fra den
maritime verden i årene 2014-2016, jf. akt 33 af 3. december 2013.
§ 8. 127
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 2 på finansloven for 2015.
Forbrugerombudsmandens påbud skal efter betalingstjenesteloven forelægges Sø- og Han-
delsretten, hvis der gøres indsigelse mod påbuddene. Disse retssager har ofte en sådan karakter,
at det er nødvendigt at anvende ekstern advokatbistand til sagernes førelse.
I henhold til betalingstjenesteloven påhviler det Forbrugerombudsmanden at påse, at beta-
lingstjenester er betryggende indrettet. Omkostningerne ved tilsyn efter betalingstjenesteloven,
herunder også omkostninger forbundet med retssager og sagkyndig bistand i øvrigt vedrørende
tilsynet med betalingstjenester, dækkes fuldt ud af kortudstederne. Ved tekstanmærkningen fast-
sættes en øvre grænse for omkostninger til særlig sagkyndig bistand mv., som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan afholde mod tilsvarende indtægter.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2005 og ændret på finansloven
for 2014, hvor der blev givet adgang til, at Forbrugerombudsmanden kan afholde lønsumsudgifter
- dog højest 2,0 mio.kr. - til at anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb for virksomheder, der overtræder betalingslovens bestemmelser
mv. Således vil Forbrugerombudsmanden selv kunne føre sagerne frem for at anvende Kammer-
advokaten.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 3 på finansloven for 2015.
Initiativet Syndikeringslån er en del af det samlede initiativ om tilvejebringelse af yderligere
risikovillig kapital. Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for at få skabt
vækst og nye arbejdspladser i den private sektor. Det er derfor vigtigt at forbedre iværksætteres
og små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. Syndikeringslån på op til
7,5 mio. kr. ydes til iværksættervirksomheder, der typisk har et relativt stort kapitalbehov og lang
vej til omsætning. Syndikeringslån gives på betingelse af tilsvarende egenkapital, typisk i form
af kapital fra venturefonde, og forrentes med en fast rente. De private venturefonde kan i for-
bindelse med, at de selv tilfører egenkapital (på et tilsvarende beløb) til en vækstvirksomhed,
trække på en tildelt ramme og derved sikre, at vækstvirksomheden får et lån fra Vækstfonden.
Da tab på initiativet Syndikeringslån dækkes af Vækstfondens egenkapital, er der behov for,
at der - ud over et kapitalindskud i Vækstfonden på 125,0 mio. kr. - tilvejebringes en lånemu-
lighed for Vækstfonden, således at den nødvendige likviditet til dækning af tabene kan være til
stede. Der gives derfor med tekstanmærkningen bemyndigelse til, at Vækstfonden med erhvervs-
og vækstministerens tilslutning kan have en statsgaranteret låneadgang på op til 125,0 mio. kr.
på det private lånemarked. Rammen for Vækstfondens ydelse af Syndikeringslån er fastsat i an-
mærkningerne til finanslovens § 08.33.15. Vækstfonden. Tabene på de ydede Syndikeringslån
skønnes at ville udgøre ca. 50 pct. af denne ramme. Af statsgaranterede lån optaget af Vækst-
fonden betales en årlig garantiprovision på 0,15 pct. af de pågældende låns restgæld ultimo året
til statskassen, jf. lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med
statsgaranti.
Tekstanmærkningen indeholder i stk. 3 en bemyndigelse for erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte nærmere vilkår for låneoptagelsen.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2011.
128 § 8.
Ad tekstanmærkning nr. 4.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 4 på finansloven for 2015.
Som det fremgår af akt. 30 af 27. oktober 1999 er adgangen til at stille garantikapital til rå-
dighed for EKF A/S nødvendig for at sikre, at EKF A/S' ansvarlige kapital har en passende
størrelse i forhold til selskabets samlede udlån, således at EKF A/S kan fremstå som en troværdig
og kreditværdig samarbejdspartner. Ved at stille garantikapital til rådighed for EKF A/S forpligter
EKF sig til at tilføre EKF A/S kapital, såfremt selskabets økonomiske situation tilsiger det. En
sådan situation forventes ikke at opstå, da udlånsporteføljen i EKF A/S vil have en uændret risi-
koprofil. Loftet for garantikapitalen er fra 2011 forhøjet til 2,0 mia. kr. Formålet med forhøjelsen
af loftet for garantikapitalen er alene at skabe en beløbsmæssigt tidssvarende ramme i forhold til
størrelsen af de forretninger, EKF A/S i dag deltager i og dermed en øget fleksibilitet til at indgå
forretninger via EKF A/S indenfor EKF's samlede ramme. Det bemærkes, at forhøjelsen af ga-
rantirammen ikke indebærer en tilsvarende forøgelse af EKF's - og dermed i sidste ende statens
- risiko, da EKF under alle omstændigheder vil have påtaget sig garantiforpligtelser inden for sin
samlede ramme. Med den i 2011 gennemførte forhøjelse af rammen for EKF A/S kan en større
andel heraf indgås via EKF A/S.
Tekstanmærkningen blev optaget første gang på bevillingslov i henhold til akt. 30 af 27. ok-
tober 1999 og er ændret senest på finansloven for 2007.
Ad tekstanmærkning nr. 6.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 6 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen er på finansloven for 2015 ændret, idet de i stk. 2 indeholdte bemyn-
digelser vedrørende Grønland er udgået som følge af overdragelse af ressortansvaret herfor til
Forsvarsministeriet, jf. Kgl. resolution af 15. november 2013.
Tekstanmærkningen muliggør øjeblikkelig iværksættelse af eftersøgning i de situationer, som
er beskrevet i tekstanmærkningen.
Tekstanmærkningen er optaget på bevillingslovene tidligere end finansloven for 1985 og har
været opdelt i flere tekstanmærkninger.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 7 på finansloven for 2015.
Søfartsstyrelsen har ansvaret for sejladssikkerheden i de danske farvande, og det har i enkelte
tilfælde vist sig nødvendigt at kunne iværksætte foranstaltninger til sikring heraf med meget kort
varsel. Styrelsen har derfor behov for hurtigt at kunne stille garanti for eller selv afholde de
driftsudgifter, der vil være forbundet med iværksættelsen af foranstaltninger til fjernelse af gen-
stande, f.eks. drivende vrag, last, der er faldet over bord, eller lignende, hvis genstandene skønnes
at være til umiddelbar fare for sejladsen.
Såfremt det er muligt, vil sådanne udgifter blive søgt dækket ved opkrævning fra den, der
har forvoldt faren.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 1998.
Ad tekstanmærkning nr. 8.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 8 på finansloven for 2015.
Som opfølgning på Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke fra juni 2014 kan
EKF fortsætte med at yde eksportlån inden for lånerammen på 35 mia. kr. fra og med 2016 og
frem til udgangen af 2020. Endvidere får EKF fra og med 2016 mulighed for at optage genudlån
til eksisterende lån i porteføljen også efter 2020. Det indebærer bl.a., at EKF får bedre mulighed
for at tilbyde låntagere førtidsindfrielse af lån. Endelig integreres Eksportlåneordningen i EKF
fra og med 2016, således at over-/underskud på eksportlåneordningen indgår i EKF's egenkapital,
og der udarbejdes ét samlet regnskab for Eksportlåneordningen og EKF.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2012 og senest ændret på fi-
nansloven for 2015.
§ 8. 129
Ad tekstanmærkning nr. 10.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 10 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at kunne indgå flerårige aftaler om tjeneste- og servi-
ceydelser samt materielanskaffelser mv. i tilfælde, hvor dette kan indebære mere økonomisk
fordelagtige pris-, leverings- og betalingsvilkår, jf. Budgetvejledning 2014 pkt. 2.2.10. Flerårige
dispositioner. Adgangen til at yde forskud er nødvendig for at kunne foretage betalinger på nær-
mere aftalte tidspunkter, som kan ligge forud for det finansår, hvori ydelsen præsteres.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 1991 på § 12. Forsvarsmini-
steriet og senest ændret på finansloven for 1992.
Ad tekstanmærkning nr. 11.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 11 på finansloven for 2015.
Patent- og Varemærkestyrelsen er sammen med den norske og islandske patentmyndighed
forpligtet til at dække et eventuelt underskud i Nordic Patent Institute (NPI) og kautionerer i den
forbindelse for en kassekredit til NPI på op til 10 mio. kr. Garantien til NPI er udstedt for, at
NPI skal kunne imødegå udsving i institutionens drift som følge af, at der i løbet af året kan fo-
rekomme udsving i resultatet for de enkelte måneder, mens de økonomiske krav til NPI er, at
NPI's nettoresultat skal balancere pr. år. Kassekreditten anvendes til at dække udsvingene i løbet
af året.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på finansloven for 2013.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 100 på finansloven for 2015, med en justering som følge
af, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fordele halvdelen af overskuddet ved Dan-
marks Nationalbanks udstedelse af erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens
75 års fødselsdag den 16. april 2015.
Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til § 2 i lov nr. 817 af 21. december 1988 om
penge og betalingsmidler efter forhandling med Danmarks Nationalbank lade præge og udstede
mønter, herunder mønter til særlige lejligheder. Disse "erindringsmønter" udstedes fortrinsvis i
forbindelse med nationale begivenheder, særligt inden for kongehuset. Halvdelen af overskuddet
ved prægningen af nye mønter fordeles til Hendes Majestæt Dronningen. Tekstanmærkningen
vedrører fordelingen af Erhvervs- og Vækstministeriets halvdel af overskuddet i forbindelse med
udstedelse af følgende erindringsmønter: Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dron-
ningens 70 års fødselsdag den 16. april 2010 samt erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt
Dronningens 75 års fødselsdag den 16. april 2015.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1986 og ændret på finansloven
for 2016.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 101 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at udstede nærmere regler
for anvendelsen af bevillingen, herunder for ydelse af tilskud, for regnskab og revision samt for
tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. Tekstanmærkningen er indføjet som op-
følgning på anbefaling fra Rigsrevisionen i beretning nr. 3/02 "Beretning om satsreguleringspul-
jen".
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2005.
130 § 8.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen svarer med redaktionelle ændringer til nr. 102 på finansloven for 2015.
Elsikkerhedslovens § 32, stk.1, bestemmer, at udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed
på el-området dækkes af afgifter, som opkræves hos den systemansvarlige virksomhed, i det
omfang gebyrer og øvrige indtægter ikke dækker udgifterne. Det bestemmes endvidere i Elsik-
kerhedslovens § 32, stk. 1, at afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.
§ 24, stk. 1, i lov om gasinstallationer og gasmateriel bestemmer, at udgifterne til Sikker-
hedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos gasleverandø-
rerne, i det omfang gebyrer og indtægter ikke dækker udgifterne. Det bestemmes endvidere i
nævnte lovs § 24, stk. 1, at afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.
Afgiftsbeløbene er som følge af prisstigningsloftet nedjusteret med 1,1 mio. kr. på el-området
og 0,2 mio. kr. på gasområdet.
Tekstanmærkningen er opført første gang på FL 1994 og ændret senest på finansloven for
2009.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 103 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen tilvejebringer hjemmelsgrundlaget for Sikkerhedsstyrelsens regelfast-
sættelse i forbindelse med administrationen af den tilskudsordning vedrørende konsulentrådgiv-
ning af fyrværkerivirksomheder, som er etableret ved akt. 191 af 22. juni 2005.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på bevillingslov i henhold til akt. 191 af 22. juni
2005.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 105 på finansloven for 2015.
I 2002 blev det i EU besluttet at åbne for indførelse af en CIRR-ordning for skibe.
Der henvises til akt. 184 af 25. juni 2003.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2004.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 107 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen hjemler, at erhvervs- og vækstministeren kan foretage tilbagebetalinger
til EU-Kommissionen af tilskud fra EU's regional- og socialfonde og Globaliseringsfonden. Til-
bagebetaling af tilskud kan være aktuelt i følgende to situationer:
1) EU-Kommissionen kan i henhold til artikel 20-24 i strukturfondens generelle bestemmelser
og artikel 3 og 6 i regionalfondsforordningen (med senere ændringer) iværksætte fællesskabsini-
tiativer og nyskabende aktioner og teknisk bistand. Som led heri kan tilskud udbetales direkte fra
EU-Kommissionen til myndigheder og kompetente institutioner, herunder private institutioner.
Da den danske stat kan være økonomisk ansvarlig over for EU-Kommissionen, bemyndiges mi-
nisteren til at kunne foretage eventuelle tilbagebetalinger.
2) Den danske stat er ligeledes økonomisk ansvarlig over for EU-Kommissionen for øvrige
tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der videreudbetales til de berørte personer,
kommuner, regioner, statslige myndigheder, organisationer, institutter, selvejende institutioner
(herunder private institutioner) og virksomheder. Ministeren bemyndiges til at kunne foretage
eventuelle tilbagebetalinger.
For at sikre et ubetinget krav om tilbagebetaling overfor den projektansvarlige skal erhvervs-
og vækstministeren have hjemmel til at kræve en anfordringsgaranti fra den projektansvarlige.
For andre EU-tilskud vil der ved eventuelle udbetalinger af tilskud ved starten af projekter være
behov for tilsvarende garantier.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1997 og ændret senest på fi-
nansloven for 2014.
§ 8. 131
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 110 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen bemyndiger Vækstfonden til at optage lån på baggrund af en samlet fi-
nansieringsramme, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed. Finansieringsrammen tilveje-
bringes efter en model, hvor 25 pct. af de midler, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed,
indskydes som egenkapital (tilsagn) i Dansk Vækstkapital, mens maksimalt 75 pct. vil være til-
sagn om lån til Vækstfonden, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud
af egenkapital i Dansk Vækstkapital.
På FL 2012 blev der foretaget en præcisering af den bemyndigelse, som i stk. 2 er tillagt
erhvervs- og vækstministeren. Præciseringen har til formål at beskrive ministerens opgaver i
forbindelse med Dansk Vækstkapital.
Tekstanmærkningen er opført første gang på bevillingslov i henhold til akt. 76 af 10. februar
2011.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 113 på finansloven for 2015. Lovhenvisninger er dog op-
dateret.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2013 som følge af en forhøjelse af fre-
kvens- og nummerafgifterne. Forhøjelserne af afgifterne sker for at styrke muligheden for effektiv
inddrivelse af skyldige frekvensafgifter samt for at styrke det adfærdsregulerende element i
nummerafgiften.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2012 som konsekvens af vedtagelsen af lov
nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Endvidere er der under
nummerafgifterne anført afgiften for 12-cifrede numre, som kun udbydes i blokke á 10.000 med
henblik på anvendelse til M2M (machine-to-machine kommunikation).
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2011, da der er tilføjet takstrater vedrørende
forsøgstilladelser.
Tekstanmærkningen er ændret i forbindelse med finansloven for 2010, idet der som følge af
vedtagelsen af ny lov om radiofrekvenser er opstået et behov for at kunne tilpasse frekvensaf-
gifterne til den mere fleksible frekvensanvendelse, som lov om radiofrekvenser giver mulighed
for. Der forventes ikke et mer- eller mindreprovenu som konsekvens af indførelsen af den nye
afgiftsmodel.
Afgifterne opkræves med hjemmel i henholdsvis lov om radiofrekvenser (lov nr. 475 af 12.
juni 2009) og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (LB nr. 128 af 7. februar
2014, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015). Efter § 50, stk. 2, i lov om radiofrekvenser
og § 25 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal afgifternes størrelse fastsættes
årligt i finansloven. Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at Erhvervs- og Vækstministeriet op-
kræver de i tekstanmærkningen anførte frekvensafgifter og nummerafgifter. Frekvensafgifterne
og nummerafgifterne vil blive bekendtgjort på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Efter ændringen af telelovens § 32 (nu § 25) af 28. juni 2007 er der tillige hjemmel til at
opkræve nummerafgift hos forsyningspligtudbydere, hvor der tidligere kun kunne opkræves
nummerafgift hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Ændringen af § 32
(nu § 25) er en konsekvensændring, idet der med de nye regler om forsyningspligt er åbnet op
for, at andre end udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan udpeges til
forsyningspligtudbydere.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1998 på § 19. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
Ad tekstanmærkning nr. 118.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 118 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen indebærer, at Vækstfondens lånemuligheder udvides med yderligere 5,5
mia. kr. i nye statsgarantier. Vækstfonden kan anvende den øgede statsgaranti til at udvide låne-
rammen via lån gennem private pengeinstitutter. Dermed vil Vækstfonden have en samlet låne-
132 § 8.
ramme på op til 6 mia. kr. over en treårig periode. Den likviditet som fremkommer ved Vækst-
fondens låneoptagelse, og som hidtil alene har kunnet anvendes til finansiering af Ansvarlige lån,
er samtidig ved tekstanmærkningen blevet udvidet til at omfatte efterstillede lån, der henvender
sig til sunde små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligt ved at finde finansiering
gennem f.eks. en bank, fordi de ikke har mulighed for at stille tilstrækkelig sikkerhed for almin-
deligt engagement med et pengeinstitut eller andre finansielle aktører. Endelig er der med tekst-
anmærkningen skabt mulighed for, at den ved låneoptagelsen fremkomne likviditet kan anvendes
til dækning af tab på garantier over 2 mio. kr. (Vækstgarantier). Vækstgarantierne imødekommer
et behov hos en mindre gruppe virksomheder, der ikke har behov for et lån men en garanti på
over 2 mio. kr. Ved udstedelse af disse garantier skal Vækstfonden modregne det samlede ga-
rantibeløb fra lånerammen på 6 mia. kr., som ikke må overskrides. Endvidere sikres ved tekst-
anmærkningen hjemmelsgrundlaget for statens hæftelse for lån optaget under den samlede låne-
ramme i tilfælde af, at forpligtelserne ikke kan dækkes af Vækstfondens egenkapital.
Tekstanmærkningen er opført for første gang på lov om tillægsbevilling for 2012. Den er
præciseret på finansloven for 2014 for så vidt angår statens hæftelse for lån under den samlede
låneramme. Den er endvidere justeret på finansloven for 2015, idet Vækstfondens statsgaranterede
låneramme til Ansvarlige lån og Vækstlån på op til 6,0 mia. kr. er forlænget i en fem-årig periode
efter 2015 indtil 2020, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014. Samti-
dig er lånerammen udvidet til også at kunne finansiere udstedelsen af Ansvarlige lån og Vækstlån
til virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om en vækstpakke af juni 2014. Der henvises til akt. 54 af 13. december 2012.
Ad tekstanmærkning nr. 119.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 119 på finansloven for 2015.
Ved tekstanmærkningen forhøjes den ved tekstanmærkning nr. 118 forhøjede ramme for
Vækstfondens adgang til at optage lån med yderligere 350 mio. kr., idet forhøjelsen af låneram-
men frem til udgangen af 2015 kan anvendes til udstedelse af grønne vækstlån. Endvidere sikres
ved tekstanmærkningen hjemmelsgrundlaget for statens hæftelse for lån optaget under den sam-
lede låneramme i tilfælde af, at forpligtelserne ikke kan dækkes af Vækstfondens egenkapital.
Tekstanmærkningen er opført første gang på lov om tillægsbevilling for 2012. Der henvises
til akt. 55 af 13. december 2012.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 120 på finansloven for 2015.
Ved tekstanmærkningen etableres det nødvendige hjemmelsgrundlag for, at det gennem ud-
stedelse af revisionsinstrukser sikres, at revisionen af regnskabsaflæggelsen i selvejende institu-
tioner, herunder foreninger og fonde mv., hvortil Erhvervs- og Vækstministeriet yder tilskud,
finder sted i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik (GOR).
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 121.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 121 på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2009 under § 29. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og er overført til § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet som følge af ressorto-
verførsel af Nordsøfonden og Nordsøenheden. Tekstanmærkningen er optaget med henblik på at
tilvejebringe hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan stille statsgaranti for, at Nordsø-
fonden kan afholde sin andel af de samlede udgifter til oprydning i forbindelse med nedlukning
af anlæg til olie- og gasproduktion (afvikle og bortfjerne faste anlæg, herunder platforme og andre
indretninger, der anvendes til produktion af olie og gas).
Staten deltog i forvejen med 20 pct. i en række kulbrintelicencer og indtrådte d. 9. juli 2012
som partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Staten skal kunne dokumentere, at Nord-
§ 8. 133
søfonden er i stand til at afholde sin andel af de samlede udgifter forbundet med nedlukning af
olie- og gasindvindingsaktiviteterne i nuværende og kommende kulbrintelicenser.
Lovgrundlaget for varetagelse af statens deltagelse i kulbrintelicenser er lov nr. 587 af 24.
juni 2005 om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en
statslig enhed til administration af fonden.
Udgiften på § 08.25.02. Nedlukning af anlæg til olie- og gasproduktion modsvares af en
forøgelse af hensættelserne optaget på § 41.21.01. Statens almindelige beholdningsbevægelser.
Ad tekstanmærkning nr. 122.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 122 på finansloven for 2015.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Grøn Omstillingsfond har hjemmel i lov nr. 602
af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Det fremgår af § 9, stk. 6, at: De i stk. 1 omhandlede er-
hvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private er-
hvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.
Med tekstanmærkningen undtages erhvervsudviklingsaktiviteter, som Grøn Omstillingsfond har
tildelt midler, fra denne bestemmelse, så regioner, regionskommuner og kommuner kan medfi-
nansiere aktiviteter under Grøn Omstillingsfond.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 123.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 123 på finansloven for 2015.
Der er på finansloven for 2015 etableret adgang til at etablere en statsgaranteret låneramme
på 500,0 mio. kr. frem til 2030 til etablering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt
vækstpotentiale, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014. Accelera-
tionspuljen administreres af Vækstfonden og giver Vækstfonden mulighed for at fastholde og
gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder, som allerede er en del af fondens eksiste-
rende portefølje, og som vurderes at have særligt vækstpotentiale.
Tekstanmærkningen svarer i øvrigt med redaktionelle ændringer til nr. 123 på finansloven for
2014.
Aftale om foreløbig udmøntning af midler til opfølgning på arbejdet i vækstteams mellem
regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance af september 2013
danner basis for en ny låneordning, vækstlån for iværksættere, i regi af Vækstfonden. Ordningen
finansieres gennem en udvidelse af Vækstfondens mulighed for låneoptagelse til finansiering af
sine aktiviteter. Ved tekstanmærkningen forhøjes den ved tekstanmærkning nr. 118 og nr. 119
forhøjede ramme for Vækstfondens adgang til at optage lån med yderligere 1,05 mia. kr., idet
forhøjelsen af lånerammen frem til udgangen af 2017 af Vækstfonden kan anvendes til udstedelse
af vækstlån for iværksættere. Endvidere sikres ved tekstanmærkningen hjemmelsgrundlaget for
statens hæftelse for lån optaget under den samlede låneramme i tilfælde af, at forpligtelserne ikke
kan dækkes af Vækstfondens egenkapital.
Tekstanmærkningen er opført første gang på lov om tillægsbevilling for 2013. Der henvises
til akt. 23 af 28. november 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 124.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 124 på finansloven for 2015, idet beløbet til finansiering
af Nordsøenhedens udgifter til administration mv. dog er justeret.
Tekstanmærkningen etablerer en adgang til, at der af indtægterne fra udbytte fra Nordsøfonden
fradrages et beløb til finansiering af Nordsøenhedens udgifter til administration mv. af Nordsø-
fonden. Beløbet fastsættes i tekstanmærkningen på de årlige finanslove. Ændringen skyldes
Nordsøenhedens omdannelse fra statslig styrelse til selvejende offentlig virksomhed, som følger
af lov nr. 527 af 28. maj. 2014 om Nordsøenheden og Nordsøfonden.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2015.
Tekst
§ 9. Skatteministeriet
3
§ 9. Skatteministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 5.756,4 5.903,8 147,4
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. -32,3 47,0 79,3
Indtægtsbudget ....................................................................... 1.336,3 0,1 1.336,4
Fællesudgifter ........................................................................................... 548,1 29,1
9.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 548,1 29,1
Forvaltning ................................................................................................ 5.402,8 1.534,0
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning ........................................................... 5.355,7 1.149,7
9.22. Finansforvaltning ............................................................................ 47,1 384,3
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 5.292,4 419,3
Interne statslige overførsler ....................................................................... 19,5 34,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 584,0 1.023,5
Finansielle poster ....................................................................................... 51,2 17,3
Kapitalposter ............................................................................................... 3,8 69,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 5.950,9 1.563,1
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. -33,3 -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -124,7 -124,7
Bevilling i alt ............................................................................................. 5.792,9 1.438,4
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
9.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 1 og 101) (Driftsbev.) .................. 213,7 -
02. Skatteankestyrelsen (Driftsbev.) ............................................. 237,2 -
21. Klagegebyr .............................................................................. - 2,4
51. Retssager mv. .......................................................................... 97,2 22,7
4 § 9.
61. Renter ...................................................................................... - 4,0
Forvaltning
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning
01. SKAT (tekstanm. 1, 101, 105 og 106) (Driftsbev.) .............. 4.721,0 -
02. Spillemyndigheden (tekstanm. 1) (Driftsbev.) ....................... 6,3 -
03. Gebyrer, retsafgifter mv. (tekstanm. 105) .............................. - 1.025,0
05. Godtgørelser mv. (Lovbunden) .............................................. 188,4 -
10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige for-
eninger (tekstanm. 107) (Reservationsbev.) ........................... 160,9 -
20. Fordeling af midler i stedet for udlodning fra spillehaller
(tekstanm. 108) (Reservationsbev.) ........................................ 80,5 -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 40,6 -
9.22. Finansforvaltning
15. Personlige fordringer .............................................................. 0,1 305,0
21. Overtagne studielånsfordringer (tekstanm. 2) (Lovbunden) .. 47,0 79,3
25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 09.11.01., 09.21.01. og 09.21.02.
Skatteministeren bemyndiges til at indgå flerårige aftaler vedrørende levering af it-ydelser.
Nr. 2. ad 09.22.21.
Skatteministeren kan afgive garanti for tidligere statsgaranterede studielån, der er overtaget
som direkte udlån af statskassen efter lov om statsgaranterede studielån, men som af låntager
ønskes tilbageført til et privat pengeinstitut. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
vilkårene i forbindelse med en sådan tilbageførsel.
Materielle bestemmelser.
Nr. 101. ad 09.11.01. og 09.21.01.
Skatteministeren bemyndiges til at afholde udgifter til projekter, der understøtter opbygningen
og udviklingen af effektive skatte-, told- og afgiftsadministrationer i udlandet.
Nr. 105. ad 09.21.01. og 09.21.03.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser om betaling fra debitorer m.fl. for administration
af opgaver, som udføres af SKAT.
Nr. 106. ad 09.21.01.
SKATs omkostninger i forbindelse med administration af finansforvaltningsopgaver og mis-
ligholdt studiegæld kan dækkes af renteindtægter og ved betaling fra ministerier mfl., som SKAT
udfører opgaver for.
Stk. 2. Betalingen fastsættes enten efter aftale med den pågældende institution eller efter
takster, som fastsættes af skatteministeren.
§ 9. 5
Nr. 107. ad 09.21.10.
Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A og § 12, stk.
3, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for udgiften til købsmoms med en andel
svarende til deres egenfinansieringsgrad. I det omfang det samlede beløb, der ansøges om, over-
stiger den på kontoen afsatte bevilling, fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte
beløb. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskuddet.
Nr. 108. ad 09.21.20.
Velgørende og almennyttige foreninger mv., der er omfattet af ligningslovens § 8 A, eller
har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, eller er ar-
rangører af kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater
med pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store forlystelsesparker, og
som modtog udlodningsbeløb fra spillehaller i 2014, kan efter ansøgning få et tilskud. Der kan
ansøges om midler beregnet som den enkelte ansøgers samlede modtagne udlodningsbeløb fra
spillehaller i årene 2012-2014 divideret med det antal år, der i perioden er modtaget udlodninger
i.
Stk. 2. I det omfang det samlede ansøgte beløb overstiger den på kontoen afsatte bevilling,
reduceres alle de ansøgte beløb med den samme procentsats. Eventuelt overskydende midler
fordeles ligeligt med samme beløb mellem de ansøgere, der i årene 2012-2014 har modtaget større
beløb end det gennemsnitsbeløb, som de har ansøgt om.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan føre kontrol med midlernes anvendelse
hos modtagerne af midler samt offentliggøre en liste over modtagerne. Skatteministeren fastsætter
de nærmere regler for kontrol og fordeling af midler.
Anmærkninger
§ 9. Skatteministeriet
§ 9. 9
Skatteministeriet varetager opgaver vedrørende skat, told, forbrugs- og miljøafgifter, ar-
bejdsmarkedsbidrag, restanceinddrivelse samt visse opgaver vedrørende finansforvaltning.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 5.725,1 5.454,2 5.751,1 5.756,4 5.500,3 5.197,2 5.008,9
Udgift ......................................................... 5.890,0 5.607,7 5.906,4 5.903,8 5.645,7 5.336,7 5.147,9
Indtægt ....................................................... 164,9 153,5 155,3 147,4 145,4 139,5 139,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 403,2 427,7 503,0 525,4 513,5 421,0 366,4
9.11. Centralstyrelsen ............................. 403,2 427,7 503,0 525,4 513,5 421,0 366,4
Forvaltning ............................................... 5.321,9 5.026,5 5.248,1 5.231,0 4.986,8 4.776,2 4.642,5
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning ......... 5.321,7 5.026,5 5.248,1 5.231,0 4.986,8 4.776,2 4.642,5
9.22. Finansforvaltning .......................... 0,1 - - - - - -
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... -25,2 -32,1 -33,9 -32,3 -31,3 -31,3 -31,3
Udgift ......................................................... 9,5 12,5 46,4 47,0 47,0 47,0 47,0
Indtægt ....................................................... 34,8 44,6 80,3 79,3 78,3 78,3 78,3
Specifikation af nettotal:
Forvaltning ............................................... -25,2 -32,1 -33,9 -32,3 -31,3 -31,3 -31,3
9.22. Finansforvaltning .......................... -25,2 -32,1 -33,9 -32,3 -31,3 -31,3 -31,3
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 1.249,8 1.329,4 1.434,4 1.336,3 1.376,3 1.381,3 1.386,3
Udgift ......................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ....................................................... 1.249,9 1.329,4 1.434,5 1.336,4 1.376,4 1.381,4 1.386,4
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 12,5 7,2 11,5 6,4 6,4 6,4 6,4
9.11. Centralstyrelsen ............................. 12,5 7,2 11,5 6,4 6,4 6,4 6,4
Forvaltning ............................................... 1.237,4 1.322,3 1.422,9 1.329,9 1.369,9 1.374,9 1.379,9
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning ......... 911,5 996,1 1.073,0 1.025,0 1.060,0 1.060,0 1.060,0
9.22. Finansforvaltning .......................... 325,9 326,2 349,9 304,9 309,9 314,9 319,9
Skatteministeriet består af Departementet, Skatteankestyrelsen, SKAT og Spillemyndigheden.
Budgettet er opdelt i to hovedområder: Centralstyrelsen, der omfatter Departementet og Skatte-
ankestyrelsen, samt Forvaltning, der primært omfatter SKATs virksomhed, Spillemyndigheden
og visse opgaver vedrørende finansforvaltning.
Departementets virksomhed omfatter ministerbetjening og lovforberedende arbejde mv. ved-
rørende skat, told, forbrugs- og miljøafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsvurderinger samt
overordnede udviklings-, planlægnings-, styrings- og budgetfunktioner på ministerområdet.
Skatteankestyrelsen er etableret pr. 1. januar 2014 i forbindelse med en omlægning af kla-
gestrukturen på skatteområdet. Omlægningen indebærer, at klagestrukturen forenkles med kun
én klageinstans. Skatteankestyrelsen varetager funktionen som fælles klagesekretariat, der forbe-
reder sagerne for både ankenævnene og Landsskatteretten.
Spillemyndigheden varetager opgaver vedrørende administration, kontrol og overvågning af
spilmarkedet, herunder bevilling og tilsyn med offentligt hasardspil i turneringsform.
SKATs opgaver omfatter opkrævningen af skat, herunder arbejdsmarkedsbidrag, told, for-
brugs- og miljøafgifter samt forvaltning af lovgivningen i forhold til borgere og virksomheder.
Endvidere varetager SKAT opgaverne vedrørende restanceinddrivelse, herunder for andre mini-
10 § 9.
sterier og offentlige myndigheder. Endelig varetages en række opgaver vedrørende udarbejdelse
af cirkulærer og vejledninger mv. inden for rammelovgivning, koordinering, it-udvikling og -drift
samt intern administration mv.
Skatteministeriet har samlet opgavevaretagelsen vedrørende løn, HR, administrative it-funk-
tioner og driftsregnskab under SKAT, der varetager disse opgaver for hele Skatteministeriets
koncern.
Skatteministeriets lønopgaver varetages af Statens Administration.
Der afholdes lovbundne udgifter på § 09.21.05. Godtgørelser mv. og § 09.22.21. Overtagne
studielånsfordringer (tekstanm. 2).
For yderligere oplysninger henvises til www.skm.dk, www.skatteankestyrelsen.dk,
www.skat.dk og www.spillemyndigheden.dk.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
9.11.01. Departementet (tekstanm. 1 og 101)
(Driftsbev.)
9.11.02. Skatteankestyrelsen (Driftsbev.)
9.11.21. Klagegebyr
9.11.51. Retssager mv.
9.21.01. SKAT (tekstanm. 1, 101, 105 og 106)
(Driftsbev.)
9.21.02. Spillemyndigheden (tekstanm. 1)
(Driftsbev.)
9.21.05. Godtgørelser mv. (Lovbunden)
9.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for
almennyttige foreninger (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
9.21.20. Fordeling af midler i stedet for udlod-
ning fra spillehaller (tekstanm. 108)
(Reservationsbev.)
9.21.79. Reserver og budgetregulering
9.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grup-
per (Reservationsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
9.22.21. Overtagne studielånsfordringer (tekstanm.
2) (Lovbunden)
Indtægtsbudget: 9.11.21. Klagegebyr
9.11.61. Renter
9.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv. (tekstanm. 105)
9.22.15. Personlige fordringer
§ 9. 11
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 4.576,3 4.073,7 4.247,0 4.354,5 4.092,7 3.784,6 3.591,3
Årets resultat .............................................. -156,0 -1,1 35,8 33,3 - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 29,7 20,0 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 4.450,0 4.092,7 4.282,8 4.387,8 4.092,7 3.784,6 3.591,3
Udgift ..................................................... 5.899,6 5.620,2 5.952,9 5.950,9 5.692,8 5.383,8 5.195,0
Indtægt ................................................... 1.449,6 1.527,5 1.670,1 1.563,1 1.600,1 1.599,2 1.603,7
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 5.431,6 5.219,1 5.466,9 5.292,4 5.127,0 4.919,3 4.775,4
Indtægt ................................................... 458,9 449,7 474,3 419,3 422,5 425,7 430,2
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 32,2 23,5 18,6 19,5 19,5 15,5 15,5
Indtægt ................................................... 36,6 43,3 33,6 34,0 34,0 30,0 30,0
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 381,6 329,3 409,3 584,0 496,4 404,8 364,5
Indtægt ................................................... 909,0 985,7 1.068,7 1.023,5 1.058,4 1.058,4 1.058,4
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 52,4 47,9 54,3 51,2 46,1 40,4 35,8
Indtægt ................................................... 10,2 13,9 23,5 17,3 17,2 17,1 17,1
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 1,9 0,3 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
Indtægt ................................................... 34,9 35,0 70,0 69,0 68,0 68,0 68,0
12 § 9.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 4.972,7 4.769,4 4.992,6 4.873,1 4.704,5 4.493,6 4.345,2
11. Salg af varer ....................................... 11,4 8,6 12,2 9,7 9,1 8,5 7,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 64,9 71,7 68,7 72,6 72,6 72,6 72,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 213,0 210,6 244,8 235,0 232,0 226,1 218,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 3.401,4 3.224,0 3.356,8 3.296,4 3.196,6 3.038,9 2.937,5
19. Fradrag for anlægsløn ......................... - -17,7 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 229,3 256,7 302,3 309,8 304,5 275,2 279,2
21. Andre driftsindtægter .......................... 349,5 354,8 391,2 334,9 338,8 342,7 347,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.587,9 1.545,4 1.563,0 1.451,2 1.393,9 1.379,1 1.340,4
28. Ekstraordinære indtægter .................... 33,1 14,6 2,2 2,1 2,0 1,9 2,0
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,0 - - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -4,4 -19,8 -15,0 -14,5 -14,5 -14,5 -14,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 36,6 43,3 33,6 34,0 34,0 30,0 30,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 32,2 23,5 18,6 19,5 19,5 15,5 15,5
Øvrige overførsler ...................................... -527,4 -656,3 -659,4 -439,5 -562,0 -653,6 -693,9
30. Skatter og afgifter ............................... 904,8 988,9 1.065,0 1.017,0 1.052,0 1.052,0 1.052,0
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 4,2 2,6 3,7 3,5 3,4 3,4 3,4
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 0,1 -5,9 - 3,0 3,0 3,0 3,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... - - 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
44. Tilskud til personer ............................. 42,5 80,9 59,1 123,6 72,8 57,7 57,7
45. Tilskud til erhverv .............................. 3,8 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 335,3 248,5 297,5 417,9 421,7 345,2 304,9
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 50,8 40,6 - - -
Finansielle poster ....................................... 42,2 34,0 30,8 33,9 28,9 23,3 18,7
25. Finansielle indtægter ........................... 10,2 13,9 23,5 17,3 17,2 17,1 17,1
26. Finansielle omkostninger .................... 52,4 47,9 54,3 51,2 46,1 40,4 35,8
Kapitalposter .............................................. 93,3 -53,6 -102,0 -98,5 -64,2 -64,2 -64,2
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 1,9 0,3 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
55. Statslige udlån, afgang ....................... 34,9 35,0 70,0 69,0 68,0 68,0 68,0
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -156,0 -1,1 35,8 33,3 - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 29,7 20,0 - - - - -
I alt ............................................................. 4.576,3 4.073,7 4.247,0 4.354,5 4.092,7 3.784,6 3.591,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ - - - 107,4
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 09.1. 13
Fællesudgifter
09.11. Centralstyrelsen
09.11.01. Departementet (tekstanm. 1 og 101) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 154,7 154,3 205,9 213,7 211,5 211,5 161,5
Indtægt ......................................................... 0,0 0,1 - - - - -
Udgift ........................................................... 145,4 163,6 205,9 213,7 211,5 211,5 161,5
Årets resultat ............................................... 9,3 -9,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 145,4 163,6 155,9 163,7 161,5 161,5 161,5
Indtægt .................................................. 0,0 0,1 - - - - -
20. Implementeringscenter for Ejen-
domsvurderinger
Udgift .................................................... - - 50,0 50,0 50,0 50,0 -
Bemærkninger: Interne statslige overførselsudgifter: 1,0 mio. kr. overføres til § 06.11.01.10. Generel udenrigspolitik, som
refusion af udgifter til en specialattaché. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland: Af kontoen afholdes tilskud til
Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd på 0,3 mio. kr. Andre ordinære driftsomkostninger: Af kontoen afholdes
desuden udgifter på ca. 0,3 mio. kr. til EPRN (Economic Politics Research Network).
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets virksomhed omfatter ministerbetjening, lovforberedende arbejde mv. vedrø-
rende skat, told, forbrugs- og miljøafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsvurderinger, interna-
tionale opgaver samt overordnede planlægnings-, tilsyns- og budgetfunktioner for ministerområ-
det.
Departementet forestår den overordnede administration af lovgivningen på Skatteministeriets
område og påser, at administrationen er tilrettelagt med tilstrækkelig hensyntagen til borgernes
retsbeskyttelse.
Departementet varetager opgaver i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og cir-
kulærer, behandler lovfortolkningsspørgsmål samt følger lovenes virkninger med henblik på
eventuelle justeringer.
Departementet er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet, jf. cirkulære nr. 15 af 16.
marts 2010, § 2.
Yderligere oplysninger om Skatteministeriets departement findes på hjemmesiden
www.skm.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Inden for nærværende aktivitetsområde kan der foretages overførsel
mellem § 09.11.01. Departementet og § 09.11.02. Skatteankestyrelsen.
Endvidere kan der ske overførsel mellem disse hovedkonti og §
09.21.01. SKAT, § 09.21.02. Spillemyndigheden og § 09.21.79. Reser-
ver og budgetregulering.
14 § 09.11.01.
Virksomhedsstruktur
09.11.01. Departementet, CVR-nr. 34730466.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Bemærkninger: Udgifterne er skønsmæssigt fordelt. Tabellen er opgjort i finansårets prisniveau. Difference mellem sum
af posteringer og total skyldes afrundinger.
Opgaver Mål
Lovgivning og økonomi At give skatteministeren og regeringen det bedst mulige
beslutningsgrundlag for at kunne gennemføre en sund øko-
nomisk politik. At bistå med forberedelse og gennemføre
lovgivning på Skatteministeriets område. At udarbejde be-
kendtgørelser og juridiske vejledninger samt vurdere gene-
relle lovfortolkningsspørgsmål. At følge lovenes virkninger
med henblik på eventuelle justeringer. På overordnet niveau
at sikre det internationale samarbejde inden for minister-
området.
Koncernstyring At varetage de overordnede koncernstyrings- og controlle-
ropgaver, herunder at koordinere de overordnede planlæg-
nings- og budgetfunktioner på ministerområdet. At anvende
ministeriets ressourcer bedst muligt, herunder at sikre en
målrettet ledelses-, organisations- og kompetenceudvikling.
At varetage tværministerielle digitaliseringsopgaver.
Intern revision At gennemføre revision af regnskaber og forvaltning på
Skatteministeriets område på baggrund af en revisionsaftale
indgået mellem skatteministeren og Rigsrevisionen (rigsre-
visor) i henhold til rigsrevisorlovens § 9 samt en aftale
indgået med EU-Kommissionen vedrørende revision af
toldindtægter.
Ejendomsvurderinger At udvikle et nyt administrationsgrundlag for udarbejdelsen
af ejendomsvurderinger for ejerboliger, erhvervsejendomme
og skovbrug/landbrug.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 151,3 156,6 205,9 213,7 211,5 211,8 161,5
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ........................................
13,7 14,2 14,4 14,4 14,4 14,4 14,3
1 Lovgivning og økonomi.......................... 67,6 73,5 72,5 72,5 72,5 72,5 72,5
2 Koncernstyring......................................... 38,5 39,7 49,3 57,3 55,3 55,2 55,2
3 Intern revision.......................................... 31,5 29,2 19,7 19,7 19,7 19,7 19,7
4 Ejendomsvurderinger............................... - - 50,0 50,0 50,0 50,0 -
§ 09.11.01. 15
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 179 172 254 265 262 262 198
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 119,7 115,6 166,5 172,0 170,3 170,3 135,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 119,7 115,6 166,5 172,0 170,3 170,3 135,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 4,0 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 4,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - 20,0 20,0 20,0 -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til departementets almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
departementets hovedformål og lovgrundlag.
20. Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger
På kontoen afholdes udgifter til implementeringsforberedende arbejde forud for udsendelse
af ejendomsvurderinger.
Underkontoen er oprettet på finansloven for 2015 og budgetteret i perioden 2015-2018.
09.11.02. Skatteankestyrelsen (Driftsbev.)
Skatteankestyrelsen virker i henhold til skatteforvaltningsloven, jf. LB nr. 175 af 23. februar
2011 med tilhørende ændringslove, herunder lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændret klagestruktur.
Skatteankestyrelsen er oprettet som en ny styrelse under Skatteministeriet pr. 1. januar 2014.
Skatteankestyrelsen er en fusion af Landsskatterettens sekretariat og ankenævnenes sekretariater.
Skatteankestyrelsen varetager funktionen som fælles klagesekretariat for de regionale skattean-
kenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn og fællesankenævn samt Landsskatteretten. Skat-
teankestyrelsen træffer endvidere afgørelse i sager, som ikke skal nævnsbehandles, jf. BEK nr.
1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen har
herudover en formidlende rolle, idet styrelsen har til opgave at offentliggøre retningsgivende af-
gørelser.
16 § 09.11.02.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 173,0 161,2 219,8 237,2 227,5 135,0 130,4
Indtægt ......................................................... 0,0 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 177,6 163,8 219,8 237,2 227,5 135,0 130,4
Årets resultat ............................................... -4,6 -2,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 177,6 163,8 219,8 237,2 227,5 135,0 130,4
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Skatteankestyrelsen virker i henhold til skatteforvaltningsloven, jf. LB nr. 175 af 23. februar
2011 med tilhørende ændringslove, herunder lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændret klagestruktur.
Skatteankestyrelsens bevilling omfatter udgifter vedrørende de selvstændige ankenævn og
Landsskatteretten.
Yderligere oplysninger om Skatteankestyrelsen findes på hjemmesiden www.skatteankesty-
relsen.dk.
Virksomhedsstruktur
09.11.02. Skatteankestyrelsen, CVR-nr. 10242894.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Skatteankestyrelsens resultatkrav for 2016 fastsættes efter nærmere aftale med Skattemini-
steriet.
Bemærkninger: Udgifterne er skønsmæssigt fordelt. Tabellen er opgjort i finansårets prisniveau. Difference mellem sum
af posteringer og total skyldes afrundinger.
Opgaver Mål
Administrative afgørelser At træffe korrekte afgørelser, som formidles på en sådan
måde, at skatteydere, professionelle repræsentanter samt
statslige og kommunale myndigheder har forståelse for af-
gørelsen.
At optræde effektivt og sagligt og yde en god service til
brugerne.
At brugerne oplever, at de får en god behandling - også i de
tilfælde, hvor afgørelsen går dem imod.
Informationsvirksomhed At formidle administrativ praksis gennem offentliggørelse af
afgørelser på effektiv og dækkende vis.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 176,5 163,8 219,8 237,2 227,5 135,0 130,4
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ........................................
32,6 30,5 34,0 36,0 36,0 18,0 17,0
1 Administrative afgørelser ........................ 142,2 131,5 183,7 199,2 189,7 115,7 112,1
2 Informationsvirksomhed.......................... 1,6 1,6 2,1 2,1 2,1 1,4 1,4
§ 09.11.02. 17
I henhold til skatteforvaltningslovens § 12, stk. 1, består Landsskatteretten af en ledende
retsformand, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer samt 4 særligt motorsagkyndige med-
lemmer. Af de 30 andre medlemmer vælger Folketinget 11 medlemmer, og skatteministeren be-
skikker 19 medlemmer. Til disse 30 andre medlemmer af Landsskatteretten ydes særskilt veder-
læggelse med et grundbeløb på 62.700 kr. (afrundet grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Skattemi-
nisteren beskikker herudover til afgørelse af klager efter lov om registreringsafgift af motorkø-
retøjer mv. de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer, hvoraf de 2 skal repræsentere bilbranchen
og de 2 andre være indstillet af Trafikstyrelsen. Disse 4 medlemmer vederlægges med kr. 200
pr. sag (niveau 1. oktober 1997). Vederlaget til et motorsagkyndigt medlem kan ikke overstige
grundbeløbet på 62.700 kr. (niveau 1. oktober 1997).
Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 8 har ministeren udnævnt 132 medlemmer
til landets 19 skatteankenævn, 67 medlemmer til landets 10 vurderingsankenævn, 67 medlemmer
til landets 10 fælles skatte- og vurderingsankenævn samt 12 medlemmer til landets 4 motoran-
kenævn samt suppleanter for disse medlemmer. Fordeling af antal pladser i de enkelte ankenævn
fremgår af bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævn-
skredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse, BEK nr. 1227 af
24/10/2013. Medlemmer af ankenævn ydes et fast årligt vederlag, som beregnes månedsvis. Ve-
derlaget fremgår af bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn,
skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn, BEK nr. 1515 af 13/12/2013. Suppleanter
modtager 550 kr. pr. møde, de deltager i. Vederlaget er opgjort pr. 31. marts 2012.
I henhold til Akt. 196 af 10. august 2006 kan der ydes vederlag til medlemmerne af besty-
relsen for Foreningen af Danske Skatteankenævn. Formanden vederlægges med 110.000 kr. årligt,
næstformanden med 55.000 kr. årligt, 3. medlem af formandskabet med 20.000 kr. årligt og øv-
rige medlemmer med hver 8.000 kr. årligt. Alle beløb er i 2006-pl.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 220 208 295 319 303 166 159
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 146,2 137,4 181,9 195,7 186,9 111,3 107,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 146,2 137,4 181,9 195,7 186,9 111,3 107,5
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 4,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 7,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,3 0,8 1,4 2,1 1,9 1,9 1,9
+ anskaffelser .............................................. - - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
- afskrivninger ............................................. 0,5 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,8 0,5 1,1 1,9 1,9 1,9 1,9
18 § 09.11.02.
Låneramme .................................................. - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 27,5 47,5 47,5 47,5 47,5
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes de samlede udgifter til sagsbehandling, sekretariatsbetjening mv. af an-
kenævnene og Landsskatteretten på § 09.11.02. Skatteankestyrelsen.
Skatteankestyrelsen fik på finansloven for 2015 tildelt en merbevilling på 68,6 mio. kr. i
2015 og 89,8 mio. kr. årligt i 2016-2017 (2015-pl) på grund af en forventet ekstraordinær stor
sagsindgang i 2015-2017.
09.11.21. Klagegebyr
Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. På kontoen indtægtsføres det klagegebyr,
der opkræves i henhold til skatteforvaltningsloven, jf. LB nr. 175 af 23. februar 2011 med tilhø-
rende ændringslove.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2,2 2,9 1,5 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Klagegebyr
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Indtægt ................................................ 2,2 2,9 1,5 2,4 2,4 2,4 2,4
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 2,2 2,9 1,5 2,4 2,4 2,4 2,4
09.11.51. Retssager mv.
Under 09.11.51. Retssager mv. afholdes udgifter til retssager mv., Kammeradvokaturen og
andre advokater samt indtægter fra tilkendte sagsomkostninger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 98,5 123,1 99,8 97,2 97,2 97,2 97,2
Indtægtsbevilling ......................................... 18,2 22,7 22,5 22,7 22,7 22,7 22,7
10. Retssager m.v.
Udgift ................................................... 98,5 123,1 99,8 97,2 97,2 97,2 97,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 98,5 123,1 99,8 97,2 97,2 97,2 97,2
Indtægt ................................................ 18,2 22,7 22,5 22,7 22,7 22,7 22,7
21. Andre driftsindtægter .................... 18,2 22,7 22,5 22,7 22,7 22,7 22,7
09.11.61. Renter
Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. Hovedkontoen er oprettet som følge af om-
lægning af § 37. Renter. Skatteministeriets renter, der ikke hidrører fra konti omfattet af selv-
stændig likviditet, budgetteres under § 09.11.61. Renter.
§ 09.11.61. 19
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 10,2 4,2 10,0 4,0 4,0 4,0 4,0
10. Renter
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,2 0,5 - 0,2 0,2 0,2 0,2
25. Finansielle indtægter .................... 0,2 0,5 - 0,2 0,2 0,2 0,2
30. Renteindtægter og udbytter
Indtægt ................................................ 10,0 3,7 10,0 3,8 3,8 3,8 3,8
25. Finansielle indtægter .................... 10,0 3,7 10,0 3,8 3,8 3,8 3,8
10. Renter
Indtægterne vedrører bl.a. renter, der påløber i forbindelse med retssager. Skøn over indtægter
på kontoen er foretaget på grundlag af regnskabsførte beløb i tidligere år.
30. Renteindtægter og udbytter
Renteindtægter vedrører renter af tidligere afskrevne fordringer. Skønnet er foretaget på
grundlag af tidligere års indgåede beløb.
20 § 09.2.
Forvaltning
09.21. Skatte- og afgiftsforvaltning
Særlige bevillingsbestemmelser:
09.21.01. SKAT (tekstanm. 1, 101, 105 og 106) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 5.089,6 4.759,7 4.852,5 4.721,0 4.549,4 4.419,4 4.326,1
Forbrug af reserveret bevilling ................... 29,7 20,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 90,8 68,9 73,6 62,5 60,5 54,6 54,1
Udgift ........................................................... 5.058,0 4.836,9 4.961,9 4.816,8 4.609,9 4.474,0 4.380,2
Årets resultat ............................................... 152,1 11,7 -35,8 -33,3 - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 5.054,3 4.821,0 4.946,1 4.801,3 4.594,7 4.459,0 4.365,2
Indtægt .................................................. 87,1 64,9 69,7 58,8 56,9 51,0 50,5
20. Overførsel til Udbetaling Dan-
mark
Udgift .................................................... - 12,0 11,9 11,8 11,6 11,4 11,4
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 1,8 2,7 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4
Indtægt .................................................. 1,8 2,7 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4
97. Ferie i eIndkomst
Udgift .................................................... 1,9 1,3 2,4 2,2 2,2 2,2 2,2
Indtægt .................................................. 1,9 1,3 2,4 2,2 2,2 2,2 2,2
Bemærkning: Overførselsudgifter til EU og øvrige udland: Der afholdes tilskud til internationale organisationer, herunder
blandt andet WCO (World Customs Organization), FTA (OECD's Forum on Tax Administration) og IOTA ( Intra- Eu-
ropean Organisation of Tax Administrations ). De samlede tilskud skønnes til ca. 1,6 mio. kr.
3. Hovedformål og lovgrundlag
SKATs virksomhed omfatter administrationen i forhold til virksomheder og borgere primært
af lovgivningen om skat, herunder arbejdsmarkedsbidrag, told, forbrugs- og miljøafgifter samt
diverse EU-ordninger. Hovedopgaverne omfatter informations-, opkrævnings-, inddrivelses- og
kontrolvirksomhed over for borgere og virksomheder. Endvidere påser SKAT, at administrationen
af lovgivningen er tilrettelagt med tilstrækkelig hensyntagen til borgernes retsbeskyttelse, og
SKAT udbreder kendskabet til retssikkerheden som værdi i SKAT gennem borger- og retssik-
kerhedschefen, som er en særlig enhed.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Inden for nærværende aktivitetsområde kan der foretages overførsel
mellem § 09.21.01. SKAT, § 09.21.02. Spillemyndigheden og §
09.21.79. Reserver og budgetregulering. Endvidere kan der ske over-
førsel mellem disse hovedkonti og § 09.11.01. Departementet og §
09.11.02. Skatteankestyrelsen.
§ 09.21.01. 21
SKATs virksomhed omfatter endvidere restanceinddrivelse for andre ministerier og offentlige
myndigheder. Endvidere varetager SKAT sager vedrørende regulering af registrering af motor-
køretøjer mv.
SKAT varetager de administrative opgaver på tværs af ministerområdet vedrørende løn, HR,
administrative it-funktioner og driftsregnskab.
SKAT deltager i det tværministerielle arbejde på nationalt plan vedrørende bekæmpelse af
socialt bedrageri, sort arbejde og anden virksomhedssnyd.
SKAT deltager i det internationale skatte-, afgifts- og toldsamarbejde, herunder i den inter-
nationale indsats mod grænseoverskridende skatteunddragelse og bekæmpelse af brugen af skat-
tely-konstruktioner.
SKAT varetager en række opgaver for andre ministerier og styrelser, bl.a. betalingsforret-
ninger og indsamling af oplysninger til diverse kontrol- og statistikformål.
SKAT deltager i undersøgelser af virkningerne af den gældende skatte-, afgifts- og toldlov-
givning og i den administrative udformning af love og bekendtgørelser på området.
SKAT kan afholde udgifter som følge af Danmarks tiltrædelse af EF's voldgiftskonvention,
jf. LB nr. 111 af 21. februar 2006.
I tilknytning til informationsvirksomheden opretholdes et told- og skattehistorisk museum,
og der kan desuden opretholdes tilsvarende udstillings- og formidlingsvirksomhed.
SKAT administrerer den delvise kompensation for de almennyttige foreningers købsmoms,
jf. § 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger.
SKAT administrerer en midlertidig ordning til fordeling af midler i stedet for udlodning fra
spillehaller, jf. § 09.21.20. Midlertidig ordning til fordeling af midler i stedet for udlodning fra
spillehaller.
SKAT administrerer endvidere en forsøgsordning for socialt udsatte grupper, jf. § 09.22.25.
Forsøgsordning for socialt udsatte grupper.
Yderligere oplysninger om SKAT kan findes på www.skat.dk.
Virksomhedsstruktur
09.21.01. SKAT, CVR-nr. 19552101.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der kan overføres midler, heraf 2/3 løn, til administration fra konto
09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige for-
eninger (Reservationsbev.).
BV 2.10.5 Der kan overføres midler, heraf 2/3 løn, til administration fra konto
09.21.20. Midlertidig ordning til fordeling af midler i stedet for ud-
lodning fra spillehaller (Reservationsbev.).
BV 2.10.5 Der kan overføres midler, heraf 2/3 løn, til administration fra konto
09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservationsbev.).
22 § 09.21.01.
5. Opgaver og mål
SKAT arbejder fortsat på at skabe en sikker og effektiv drift, hvor der er fokus på retssik-
kerheden, så borgerne og virksomhederne kan have tillid til, at SKATs opgaveløsning er enkel,
effektiv og korrekt.
SKAT har 4 overordnede mål:
Fastholde skattegabet
Nedbringe restancerne
Øge kundetilfredsheden
Mindske ressourceanvendelsen
Opgaverne er sammenfattet i nedenstående overordnede inddeling, som indgår i SKATs for-
retningsmodel. Det bemærkes, at der i denne opdeling ud over opkrævning af skatter og afgifter
også indgår visse reguleringsopgaver vedrørende EU og energiområdet.
Opgaver SKATs mål
Vejledning At give borgere og virksomheder generel information og vejled-
ning om SKATs produkter og ydelser gennem selvbetjeningsløs-
ninger, telefon, e-mail, brev, personlige henvendelser eller gennem
kampagner og pjecer. Målet er at sikre, at borgere og virksomhe-
der gennem vejledning kan opgøre og betale den korrekte skat til
tiden.
Afregning At sikre borgere og virksomheder adgang til brugervenlige løs-
ninger til opgørelse og betaling af skatter og afgifter samtidig
med, at løsningerne er omkostningseffektive for SKAT. Opgaven
omfatter også administrative afgørelser med henblik på at sikre
ensartede afgørelser og korrekt afregningsgrundlag.
Indsats At sikre at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hverken
mere eller mindre. Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, så-
ledes at den giver størst mulig effekt.
Inddrivelse At sikre at borgere og virksomheder betaler de krav, som ikke er
afregnet retmæssigt. Opgaven omfatter også inddrivelse af andre
restancer end skatterelaterede, dvs. krav modtaget fra andre myn-
digheder.
Udviklingsopgaver At sikre SKATs udvikling og fremdrift gennem større projekter,
der analyserer mulighederne for nye, mere hensigtsmæssige og
omkostningseffektive måder at drive SKATs forretning på.
§ 09.21.01. 23
1) Skattegabet i pct. af skattepotentialet erstatter fra og med 2012 den tidligere skattegabsmåling opgjort på bag-
grund af underdeklarationen af personlig indkomst. I den nye skattegabsmåling opgøres provenutabet på baggrund af
Skatteministeriets complianceundersøgelser og differencen mellem til- og afgang (nettotilgang) af skatte- og afgifts-
restancer. Skattegabet beregnes således som skattevirkningen af complianceresultaterne, der er fremskrevet efter ud-
viklingen i indkomstgrundlaget, samt kalenderårets nettotilgang af skatte- og afgiftsrestancer. Som i complianceun-
dersøgelserne er der set bort fra store virksomheder (mere end 250 ansatte), ligesom punktafgifter og told o.l. ikke
indgår. Den nye skattegabsmåling opgøres således fra betalingssiden og viser skattegabet i pct. som en andel af skat-
tepotentialet. For årene før 2012 blev måltallet fastsat, som det er beskrevet i bemærkning 1 under den tilsvarende tabel
i Finansloven for 2014 .
2) Fra og med 2012 er effektmålet erstattet af indeksberegningen beskrevet nedenfor. I efteråret 2010 gennemførte
Danmarks Statistik en ny revideret undersøgelse af danskernes forhold til SKAT og skattebetaling. Undersøgelsen
danner baggrund for et nyt nulpunkt for borgerindekset . Revisionen skyldes bl.a. sproglige opdateringer af spørgs-
målene, og ny viden om, hvilke spørgsmål, der er relevante i forhold til at belyse, om skatteadministrationen bliver
opfattet som effektiv. Undersøgelsen gennemføres hvert år i november og december. Det samlede indeks belyser re-
levante aspekter i danskernes holdning til SKAT og skattebetaling. Derved er emnerne tillid til SKAT, tilfredsheden
med SKATs administration, vurderede muligheder for at være regelefterlevende (implicit en inddragelse af de oplevede
regelefterlevelsesomkostninger), holdning til at være regelefterlevende og oplevet opdagelsesrisiko samt oplevet op-
dagelseskonsekvens belyst. Indekset beregnes som et simpelt gennemsnit på en skala fra 1 til 5, hvor 5 enten angiver
den største tilfredshed med SKAT eller holdninger, der tyder på størst regelefterlevelse. Indekset er i 2010 beregnet
til 3,8 og udgør dermed effektmålet for borgerindekset. For årene før 2012 blev måltallet fastsat, sådan som det er
beskrevet i bemærkning 2 under den tilsvarende tabel i Finansloven for 2014.
3) I efteråret 2010 gennemførte SFI-SURVEY en ny revideret undersøgelse af virksomhedernes forhold til SKAT
og skattebetaling. Undersøgelsen danner baggrund for et nyt nulpunkt for virksomhedsindekset . Revisionen skyldes
bl.a. sproglige opdateringer af spørgsmålene, og ny viden om, hvilke spørgsmål, der er relevante i forhold til at belyse,
om skatteadministrationen bliver opfattet som effektiv. Undersøgelsen gennemføres hvert år i november og december.
Det samlede indeks belyser relevante aspekter i virksomhedernes forhold til SKAT og skattebetaling. Derved er em-
nerne tillid til SKAT, tilfredsheden med SKATs administration, vurderede muligheder for at være regelefterlevende
(implicit en inddragelse af de oplevede regelefterlevelsesomkostninger), holdning til at være regelefterlevende, oplevet
opdagelsesrisiko og -konsekvens, indberetningsbyrde samt restancehåndtering belyst.
Indekset beregnes som et simpelt gennemsnit på en skala fra 1 til 5, hvor 5 enten angiver den største tilfredshed
med SKAT eller holdninger, der tyder på størst regelefterlevelse. Indekset er i 2010 beregnet til 3,8 og udgør dermed
effektmålet for virksomhedsindekset. For årene før 2012 blev måltallet fastsat, sådan som det er beskrevet i bemærk-
ning 3 under den tilsvarende tabel i Finansloven for 2014.
4) Fra 2012 og frem blev måltallet for restancer afskaffet , da det indgik i beregningen af skattegabet. Måltallet
blev beregnet som beskrevet i bemærkning 4 under den tilsvarende tabel i Finansloven for 2014.
5) Skatteministeriet s it-system EFI har en række alvorlige tekniske og styringsmæssige udfordringer. Samtidig står
inddrivelsen i SKAT over for betydelige udfordringer med løbende at rydde op i og få kvalitetssikret data samt afbryde
Måltal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Underdeklaration af person-
lig indkomst efter datarevi-
sion i 2009 i pct. af BNP
1)
2,7 2,1
Skattegabet i pct. af skatte-
potentialet1) 1,6 1,2 1,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Indeks på borgernes hold-
ning til SKAT2) 0,5
Indeks på borgernes forhold
til SKAT og
skattebetaling
2)
3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
Indeks på virksomhedernes
holdning til SKAT
3) 0,5
Indeks på virksomhedernes
forhold til SKAT og skatte-
betaling
3)
3,7 3,6 3,6 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
Restancer - skatter og af-
gifter (mia. kr.)
4) 17,1 17,1
Restancer - øvrige (mia.
kr.)
5) 18,5 18,8
Inddrivelsesprocent for øv-
rige restancer
5) 84,9 79,7 52,9 110 110 110 110 110
24 § 09.21.01.
forældelse af fordringer. Samlet set har det den konsekvens, at inddrivelsesprovenuet falder og restanceudviklingen
er stigende. Det opstillede finanslovsmål om en inddrivelsesprocent på 110 for øvrige restancer forventes derfor ikke
opnået i 2015 og 2016. Skatteministeriet vil løbende overveje om effektmålene på finansloven kan blive mere dæk-
kende for SKATs inddrivelse af restancer.
Bemærkning: Udgifter på opgaver er fordelt efter faktiske regnskabskonteringer. For budget- og overslagsårene er an-
vendt fordelingen i 2013. Fordelingsnøglen er baseret på regnskabstal for timeforbruget (i timer) samt øvrige driftsud-
gifter (i kr.), der kan henføres til de enkelte opgaver. Tabellen er opgjort i 2016 -pl. Differencer skyldes afrunding.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 90,8 68,9 73,6 62,5 60,5 54,6 54,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 1,8 2,7 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,9 1,3 2,4 2,2 2,2 2,2 2,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ - - - - - - -
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 87,1 64,9 69,7 58,8 56,9 51,0 50,5
Bemærkninger:
ad 1. Indtægtsdækket virksomhed: Kontoen vedrører betaling for systemudvikling og drift vedrørende it-systemet
Hent Selv for finansielle institutioner.
ad 3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter: Kontoen vedrører FerieKontos betaling for systemtilretninger og drift
af den del af eIndkomstsystemet, der vedrører arbejdsgivernes indberetning af ferieoplysninger.
ad 6. Øvrige indtægter: Kontoen vedrører bl.a. betaling for terminaladgang til de statslige skatteregistre (4,0 mio.
kr.), renter (3,0 mio. kr.), overførselsindtægter fra EU (3,5 mio. kr.) og andre driftsindtægter (5,0 mio. kr.). Dertil kommer
øvrige overførselsindtægter 3,0 mio.kr. samt interne statslige overførselsindtægter: Der overføres 14,0 mio. kr. fra §
19.81.12.15. Renter af studielån (adm. af Statens Administration) samt 2,0 mio. kr. fra § 09.22.21.10. Overtagne fordringer
ved indfrielse af statsgaranterede studielån i banker og sparekasser. Beløbet skal dække administration vedrørende mis-
ligholdt studie- og FM-gæld. Der overføres 7,9 mio. kr. fra § 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almen-
nyttige foreninger til dækning af administration. Der overføres 4,0 mio. kr. fra § 09.21.20. Midlertidig ordning til fordeling
af midler i stedet for udlodning fra spillehaller. Der overføres 4,5 mio. kr. fra § 09.21.02. Spillemyndigheden vedrørende
udførelse af opgaver vedrørende løn, HR, administrative it-funktioner og driftsregnskab mv. Der overføres 1,2 mio. kr.
fra § 23.23.04.10. Indsamlingsordning vedrørende dæk. Der overføres 0,4 mio. kr. fra § 23.23.06.10. Indsamlingsordning
vedrørende bærbare batterier. De to sidstnævnte overførsler dækker administration vedrørende dækgebyr og miljøbi-
dragsordningen samt betaling for bærbare batterier og akkumulatorer.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 6.703 6.195 6.139 5.996 5.810 5.642 5.513
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3.093,2 2.927,7 2.961,7 2.881,5 2.792,2 2.711,1 2.649,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,8 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3.092,4 2.926,4 2.961,2 2.881,0 2.791,7 2.710,6 2.648,9
Bemærkning: Personale i alt er en beregnet opgørelse over årsværk ud fra gennemsnitlige årsværkspriser.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 5.159,5 5.041,6 4.961,9 4.946,7 4.609,9 4.474,0 4.380,2
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ........................................
997,5 970,8 952,2 799,5 762,4 740,1 723,8
1 Vejledning................................................ 306,7 293,9 287,4 273,2 264,2 256,5 250,7
2 Afregning................................................. 886,4 856,8 839,3 839,8 795,1 771,8 755,0
3 Indsats ...................................................... 774,0 741,3 738,5 722,9 698,7 678,4 663,1
4 Inddrivelse ............................................... 334,7 322,9 316,3 363,7 347,7 337,5 330,1
5 Udviklingsopgaver................................... 338,2 332,9 327,1 221,1 202,6 196,6 192,6
6 It-drift og øvrig støtte.............................. 1.522,1 1.523,1 1.501,2 1.726,4 1.539,2 1.493,1 1.465,0
§ 09.21.01. 25
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 104,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 306,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 411,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 958,3 962,9 1.172,3 1.040,7 953,3 838,8 725,1
+ anskaffelser .............................................. 483,9 172,5 44,2 79,7 58,7 45,6 90,6
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -267,7 97,8 200,6 138,8 127,5 112,5 112,5
- afskrivninger ............................................. 211,6 247,3 296,1 305,9 300,7 271,8 275,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 962,9 986,0 1.121,0 953,3 838,8 725,1 652,4
Låneramme .................................................. - - 1.175,0 1.165,0 1.165,0 1.185,0 1.185,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 95,4 81,8 72,0 61,2 55,1
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til SKATs almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af SKATs
hovedformål og lovgrundlag.
SKAT skal behandle en sagspukkel vedrørende fradrag for grundforbedringer. Der er derfor
budgetteret med en midlertidig merbevilling på 35,4 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til håndtering
af dette.
20. Overførsel til Udbetaling Danmark
Af kontoen afholdes udgifter til SKATs administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for
varetagelse af statslige opgaver vedrørende børne- og ungeydelsen, som er overført til Udbetaling
Danmark. Med virkning fra 1. oktober 2012 blev den samlede administration af børne- og unge-
ydelsen overført til Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Dan-
mark, som senest ændret ved lov nr. 494 af 21. maj 2013. Udbetaling Danmark har derfor over-
taget drift, vedligeholdelse og udvikling af it-systemet, der varetager udbetalingen af børne- og
ungeydelsen. I henhold til § 25, stk. 1 i Udbetaling Danmark-loven skal staten dække udgifterne
til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten gennem indbetaling
af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, og bidragene skal kunne afholdes inden for
bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Af kontoen oppebæres indtægter samt afholdes udgifter til systemudvikling og drift vedrø-
rende it-systemet Hent Selv for finansielle institutioner. Systemet giver mulighed for, at de fi-
nansielle institutioner, der agerer på det danske marked med låntager m.fl.'s samtykke, kan hente
låntager m.fl.'s skatteoplysninger i forbindelse med långivning mv. Behovet for Hent Selv-løs-
ningen er opstået i forbindelse med den finansielle sektors implementering af Forbrugerkreditdi-
rektivet (2008/48/EF).
Af kontoen oppebæres tillige indtægter samt afholdes udgifter vedrørende SKATs øvrige
indtægtsdækkede virksomhed.
26 § 09.21.01.97.
97. Ferie i eIndkomst
Af kontoen afholdes udgifter til systemtilretninger og drift af den del af eIndkomst-systemet,
der vedrører arbejdsgivernes indrapportering af ferieoplysninger. Udgifterne dækkes af Ferie-
Konto.
09.21.02. Spillemyndigheden (tekstanm. 1) (Driftsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 3,8 3,7 3,6 6,3 3,8 3,7 3,6
Indtægt ......................................................... 55,9 61,8 59,2 62,2 62,2 62,2 62,2
Udgift ........................................................... 60,6 64,3 62,8 68,5 66,0 65,9 65,8
Årets resultat ............................................... -0,8 1,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 60,6 64,3 62,8 68,5 66,0 65,9 65,8
Indtægt .................................................. 55,9 61,8 59,2 62,2 62,2 62,2 62,2
Bemærkninger: Interne statslige overførselsudgifter: Der overføres 4, 5 mio. kr. til § 09.21.01. SKAT vedr. overhead samt
udførelse af opgaver vedr. løn, HR, administrative it-funktioner og driftsregnskab mv.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Spillemyndighedens virksomhed omfatter administrationen af lovgivningen om spil, herunder
lotterier, væddemål og onlinekasino, gevinstgivende spilleautomater, landbaserede kasinoer mv.
Spillemyndighedens vigtigste opgaver er udstedelse af tilladelser til udbud af spil, tilsyn med
spiludbyderne og overvågning af spilmarkedet mv.
Virksomhedsstruktur
09.21.02. Spillemyndigheden, CVR-nr. 34730415.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Lønsumsloftet kan i finansåret forhøjes med op til ¾ af de af finansårets
indtægter fra gebyrer, der overstiger det budgetterede niveau på §
09.21.02. Spillemyndigheden.
Opgaver Mål
Sagsbehandling Spillemyndigheden udsteder tilladelser til udbud af spil, her-
under tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino, op-
stilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, landbase-
rede kasinoer, Danske Spil A/S, Det Danske Klasselotteri
A/S, almennyttige lotterier, offentlige pokerturneringer og
lokale puljevæddemål.
§ 09.21.02. 27
Bemærkninger: Udgifterne er skønsmæssigt fordelt. Tabellen er opgjort i finansårets prisniveau. Difference mellem sum
af posteringer og total skyldes afrundinger . Forskel for B-året i tabel 1 kan henføres til Akt stykke 94 af 11 . februar
2015.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 55,9 61,8 59,2 62,2 62,2 62,2 62,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ 55,9 61,7 59,2 62,2 62,2 62,2 62,2
6. Øvrige indtægter .................................... - 0,1 - - - - -
Bemærkninger: Kontoen vedrører indtægt på 24 mio. kr. vedrørende tilladelser til udbud af væddemål og online kasino
mv. i henhold til Lov om Spil, indtægt på 0,1 mio. kr. vedrører gebyr for ansøgning om tilladelse til at afvikle offentligt
hasardspil i turneringsform, indtægt på 13 mio. kr. vedrørende tilsyn med landbaserede kasinoer, indtægt på 6,0 mio. kr.
vedrørende tilsyn med visse spilleselskabers virksomhed og markedsovervågning samt indtægt på 19, 0 mio. kr. vedrø-
rende udstedelse af tilladelser til og tilsyn med gevinstgivende spilleautomater.
Informationsvirksomhed og inter-
nationalt samarbejde
Spillemyndigheden skal som ekspertmyndighed arbejde med
oplysning, kommunikation og rådgivning på flere planer samt
sikre en effektiv beskyttelse af det lovlige spilmarked gen-
nem løbende overvågning og initiativer. Myndigheden skal
holde sig orienteret om udviklingen på spilmarkedet. Samti-
dig skal Spillemyndigheden løbende oplyse om det danske
spilmarked. Spillemyndigheden skal endvidere være oriente-
ret om den internationale udvikling på spilmarkedet således,
at Spillemyndigheden bl.a. er på forkant med udviklingen på
området for spilafhængighed, nye spilformer mv. Spillemyn-
digheden deltager i det arbejde, der foregår i EU-Kommis-
sionens regi på spilleområdet, samt i det europæiske og glo-
bale myndighedsarbejde på spilområdet.
Tilsyn og kontrol Spillemyndighedens vigtigste opgave er at sikre, at spil bliver
udbudt på en måde, der er i overensstemmelse med de over-
ordnede formål i lov om spil. Der skal føres tilsyn med ud-
bydernes spil, så spillerne kan garanteres en høj sikkerhed
ved alle former for spil. I den forbindelse skal Spillemyn-
digheden blandt andet sikre, at de tekniske løsninger, der
bliver anvendt til spiludbuddet, lever op til gældende lov-
givning og er godkendt til formålet.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 61,8 66,6 67,9 68,5 66,0 65,9 65,8
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ........................................
16,4 22,7 16,0 16,5 16,5 16,5 16,5
1 Vejledning................................................ 11,1 9,5 11,8 12,2 12,2 12,2 12,1
2 Inforrmationsvirksomhed og internatio-
nalt samarbejde .......................................
2,9 2,3 8,8 7,4 5,0 4,9 4,9
3.Tilsyn og kontrol 31,4 32,1 31,4 32,4 32,4 32,3 32,3
28 § 09.21.02.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 80 82 82 76 72 68 68
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 42,1 43,1 46,7 47,2 47,2 46,2 45,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 42,1 43,1 46,7 47,2 47,2 46,2 45,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 5,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 6,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - 16,8 18,6 15,3 11,9 8,5 5,1
+ anskaffelser .............................................. 16,8 8,5 - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 3,8 -3,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,8 2,8 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 16,8 18,7 15,3 11,9 8,5 5,1 1,7
Låneramme .................................................. - - 25,0 15,0 15,0 15,0 15,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 61,2 79,3 56,7 34,0 11,3
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter vedrørende Spillemyndighedens almindelige virksomhed, jf.
beskrivelse af Spillemyndighedens hovedformål og lovgrundlag. Endvidere afholdes udgifter og
oppebæres indtægter vedrørende tilsyn med Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet A/S, væddemål
og onlinekasino, gevinstgivende spilleautomater, landbaseret kasino, offentligt hasardspil i tur-
neringsform, almennyttigt lotteri og lokale puljevæddemål, samt tværgående arbejde vedrørende
matchfixing.
Der er afsat en merbevilling på 2,4 mio. kr. i 2016 til at dække Spillemyndighedens om-
kostninger i forbindelse med udarbejdelse af en undersøgelse af spilafhængighed.
09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv. (tekstanm. 105)
Hovedkontoen er henregnet til statens indtægtsbudget.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 911,5 996,1 1.073,0 1.025,0 1.060,0 1.060,0 1.060,0
10. Bøder, konfiskation, gebyrer
Indtægt ................................................ -3,8 104,8 25,0 82,0 82,0 82,0 82,0
30. Skatter og afgifter .......................... -3,8 104,8 25,0 82,0 82,0 82,0 82,0
20. Gebyrer og formålsbestemte af-
gifter
Indtægt ................................................ 6,7 7,1 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 6,7 7,1 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
40. Gebyrer på motorområdet
Indtægt ................................................ 787,3 810,8 830,0 760,0 760,0 760,0 760,0
30. Skatter og afgifter .......................... 787,3 810,8 830,0 760,0 760,0 760,0 760,0
§ 09.21.03. 29
50. Gebyrer på inddrivelsesområdet
Indtægt ................................................ 121,3 73,3 210,0 175,0 210,0 210,0 210,0
30. Skatter og afgifter .......................... 121,3 73,3 210,0 175,0 210,0 210,0 210,0
10. Bøder, konfiskation, gebyrer
Bevilling til opkrævning af retsafgifter, rykkergebyrer, kontrollovsbøder, gebyrindtægter for
afregning til toldsystemet mv.
20. Gebyrer og formålsbestemte afgifter
Bevilling til bl.a. opkrævning af gebyr for toldforretninger uden for ekspeditionstiden, jf.
BEK nr. 403 af 3. maj 2012 og salg af banderoler, jf. BEK nr. 184 af 26. februar 2013.
40. Gebyrer på motorområdet
Bevilling til opkrævning af gebyr for nummerplader og gebyrer vedrørende registrering af
ejerskifte af motorkøretøjer mv.
50. Gebyrer på inddrivelsesområdet
Bevilling til opkrævning af gebyrer i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer (re-
stancer), jf. BEK nr. 1669 af 21. december 2010 med efterfølgende ændringer.
09.21.05. Godtgørelser mv. (Lovbunden)
Der kan ydes omkostningsgodtgørelse, dog ikke for skattepligtige selskaber og fonde, af ud-
gifter til sagkyndig bistand mv. i skattesager ved domstolene, Skatteankestyrelsen, Landsskatte-
retten, skatteankenævn m.fl. med hjemmel i lov om skattemyndighedernes organisation og op-
gaver mv. (Skatteforvaltningsloven), jf. LB nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer.
Der ydes 100 pct. omkostningsgodtgørelse i skattesager mv., som skatteyder vinder fuldt ud
eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne, til dækning af udgifter til
sagkyndig bistand mv. ved klage til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn og Landsskatteretten
samt ved domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatte-
retten. I skattesager, hvor skatteyder får medhold i mindre grad, eller hvor skatteyder ikke får
medhold, ydes der 50 pct. omkostningsgodtgørelse.
Derudover ydes der omkostningsgodtgørelse i sager om syn og skøn ved Skatteankestyrelsen,
skatteankenævnene, Skatterådet og Landsskatteretten.
Ifølge lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag
har en skatteyder under en skatte- og afgiftsstraffesag adgang til at få beskikket en forsvarer under
nogle nærmere angivne betingelser, jf. LB nr. 489 af 19. september 1984 med senere ændrings-
love.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 135,7 105,9 145,6 188,4 192,3 192,3 152,0
10. Udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager
Udgift ................................................... 131,5 105,6 144,8 187,6 191,5 191,5 151,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 131,5 105,6 144,8 187,6 191,5 191,5 151,2
20. Udgifter til forsvarerbistand un-
der en administrativ skatte- og
afgiftsstraffesag
Udgift ................................................... 0,4 0,3 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,3 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
30 § 09.21.05.
40. Betaling til autoriserede num-
merpladeoperatører
Udgift ................................................... 3,8 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 3,8 - - - - - -
10. Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager
Af kontoen afholdes udgifter til sagkyndig bistand i skattesager og omkostningsgodtgørelse
til sager om syn og skøn ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Skatterådet og Lands-
skatteretten, jf. bemærkningerne ovenfor. Der forventes en stigning i antallet af sager, men
skønnet herfor er behæftet med en vis usikkerhed. Der er derfor teknisk budgetteret med en årlig
merbevilling på 40,3 mio. kr. i 2016-2018.
Aktivitetsoversigt:
Bemærkning: Samtlige afsluttede sager (inklusiv sager, hvor der ikke sker udbetaling).
20. Udgifter til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag
Af kontoen afholdes udgifter til beskikket forsvarer under en administrativ skatte- og af-
giftsstraffesag, jf. bemærkningerne ovenfor.
40. Betaling til autoriserede nummerpladeoperatører
Af kontoen afholdes udgifter til autoriserede virksomheder, der udfører opgaver vedrørende
administration af nummerplader for ikke-autoriserede forhandlere og for private. Ordningen blev
nedlagt i forbindelse med finansloven for 2013.
09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger (tekst-
anm. 107) (Reservationsbev.)
På kontoen ydes delvis kompensation til almennyttige og velgørende foreninger omfattet af
Ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.
Velgørende foreninger omfattet af Ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3 kompenseres for deres
udgift til købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansierings-
graden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter. Foreningernes indtægter
består desuden af offentlige tilskud. Købsmomsen vedrører foreningernes momsfri virksomhed
og undtages moms, som allerede er godtgjort, jf. Momsloven § 45. I det omfang det samlede
beløb, der ansøges om, overstiger den på kontoen afsatte bevilling, fordeles kompensationen
proportionalt med de ansøgte beløb.
Foreningerne skal indberette revisorpåtegnet opgørelse af momsudgifter ekskl. refusion og
foreningens egenfinansieringsgrad.
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
I. Udgiftsbehov
1. Antal sager vedr.
sagkyndig bistand i
skattesager................. 2.362 1.677 1.761 1.498 1.729 5.500 6.000 6.000 5.000 4.000
IV. Ressourceforbrug
1. Statens udgifter, mio.
kr............................... 171,9 133,9 136,1 136,1 105,4 145,6 190 190 190 150
§ 09.21.10. 31
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 214,2 150,0 159,8 160,9 160,8 160,8 160,8
10. Delvis kompensation for købs-
moms for almennyttige forenin-
ger
Udgift ................................................... 214,2 150,0 159,8 160,9 160,8 160,8 160,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 10,9 7,5 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 203,3 142,5 151,9 153,0 152,9 152,9 152,9
Bemærkninger: ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 09.21.01. SKAT.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 8,9
I alt .................................................................................................................................. 8,9
10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger
Udgifterne til ordningen har været stærkt stigende i forhold til det oprindeligt forudsatte. Med
finansloven for 2014 er ordningen omdannet til en puljeordning med et uændret bevillingsniveau
(niveau 2013), hvormed beregningen af stigningen i udgiften til købsmoms i forhold til basisåret
2004 ophæves. De støtteberettigede foreninger, der ansøger om midler fra ordningen, modtager
en delvis kompensation for købsmoms baseret på den enkelte forenings relative momsudgifter i
forhold til summen af momsudgifterne fra alle de støtteberettigede foreninger, der ansøger om
delvis kompensation.
09.21.20. Fordeling af midler i stedet for udlodning fra spillehaller (tekstanm. 108)
(Reservationsbev.)
På kontoen fordeles midler til de almennyttige og velgørende foreninger m.v., der er omfattet
af ligningslovens § 8 A, eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens §
13, stk. 1, nr. 17, eller er arrangører af kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale
med musik og sang, teater med pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i
store forlystelsesparker, og som i 2014 modtog udlodningsbeløb fra spillehaller. Der skal ansøges
om midler, der er beregnet som den enkelte ansøgers samlede modtagne udlodningsbeløb fra
spillehaller i årene 2012-2014 divideret med det det antal år, som der er i perioden er modtaget
udlodninger i. Hvis det samlede ansøgte beløb overstiger den på kontoen afsatte bevilling, redu-
ceres alle de ansøgte beløb med den samme procentsats. Eventuelt overskydende midler fordeles
ligeligt med samme beløb mellem de ansøgere, der har modtaget større beløb end det gennem-
snitsbeløb, som de har ansøgt om.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Af bevillingen kan der anvendes 5 pct. til administration, heraf 2/3 til
lønsum. Beløbet overføres til konto § 09.21.01. SKAT.
32 § 09.21.20.
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 80,5 80,5 - -
10. Tilskud til almennyttige og vel-
gørende foreninger m.v. som er-
statning for udlodninger fra spil-
lehaller
Udgift ................................................... - - - 80,5 80,5 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 4,0 4,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 76,5 76,5 - -
Bemærkninger: ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 09.21.01. SKAT.
10. Tilskud til almennyttige og velgørende foreninger m.v. som erstatning for udlodninger
fra spillehaller
Indehavere af tilladelse til at drive spillehaller har hidtil fået et nedslag på 95 pct. i afgiften
for midler udloddet til almennyttige og velgørende foreninger mv. På baggrund af problemer med
uretmæssige nedslag i afgiften, aftaler om returkommission og ulovlige modydelser, er ordningen
ophævet med virkning fra den 1. januar 2016. Ordningen erstattes af en midlertidig puljeordning
for 2016-2017, hvor de foreninger mv., der modtog midler udloddet fra spillehaller i 2014, kan
ansøge om et beløb svarende til de modtagne udlodninger i årene 2012-2014 divideret med antal
år i perioden, hvor der blev modtaget udlodninger.
09.21.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 50,8 40,6 - - -
20. Reserve vedr. administrative
omkostninger i 2015 som følge
af skattereformen
Udgift ................................................... - - 50,8 40,6 - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 50,8 40,6 - - -
20. Reserve vedr. administrative omkostninger i 2015 som følge af skattereformen
Der er afsat en bevilling på 40,6 mio. kr. i 2016 vedr. administrative konsekvenser, herunder
udviklingsomkostninger og driftsudgifter som følge af skattereformen, jf. Aftale mellem regerin-
gen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012. Bevillin-
gen udmøntes på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Af bevillingen kan der anvendes 5 pct. til administration, heraf 2/3 til
lønsum. Beløbet overføres til konto § 09.21.01. SKAT.
§ 09.22. 33
09.22. Finansforvaltning
Området omfatter inddrivelse af statslige restancer, administration af statsgaranterede studie-
lån og forsøgsordning for socialt udsatte grupper.
09.22.15. Personlige fordringer
Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget.
På kontoen budgetteres primært indtægter i forbindelse med inddrivelse af statslige restancer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægtsbevilling ......................................... 325,9 326,2 350,0 305,0 310,0 315,0 320,0
30. Personlige fordringer
Indtægt ................................................ 325,8 326,2 350,0 305,0 310,0 315,0 320,0
21. Andre driftsindtægter .................... 325,8 326,2 350,0 305,0 310,0 315,0 320,0
50. Bo- og gaveafgift, hvor opkræv-
ningen er overgivet til Statens
Administration
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 0,1 - - - - - -
30. Personlige fordringer
ad 21. Andre driftsindtægter. Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. Kontoen omfatter
indtægter fra personlige fordringer, herunder indtægter fra tidligere afskrevne parkeringsaf-
gifter og bøder. Dette skøn er foretaget på grundlag af tidligere års indgåede beløb. Skønnet
er behæftet med stor usikkerhed, da det ikke er muligt at vurdere, hvor meget der i alt vil
indgå på disse tidligere afskrevne fordringer.
50. Bo- og gaveafgift, hvor opkrævningen er overgivet til Statens Administration
På kontoen budgetteres evt. indtægter og udgifter som følge af tilgang og afdrag på lån.
Endvidere budgetteres evt. udgifter som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af uerholdelige
beløb). Kontoen administreres af Statens Administration. Der henvises til tekstanmærkning
på § 7. Finansministeriet nr. 102.
ad 54. Statslige udlån, tilgang. Opkrævning af bo- og gaveafgift, hvor der er bevilget en af-
dragsordning eller henstand i henhold til LB nr. 752 af 23. august 2001 § 36 (med tilhørende
ændringslove) om afgift af dødsboer og gaver, er overgivet til Statens Administration.
09.22.21. Overtagne studielånsfordringer (tekstanm. 2) (Lovbunden)
På kontoen er opført overtagne studielånsfordringer, indtægter og udgifter som følge af af-
drag, renter og tab i forbindelse med administrationen.
Indtægter og udgifter af misligholdt studiegæld, tidligere opført under § 09.22.23. Afdrag og
tab på misligholdt studiegæld, er flyttet dels til § 19.81.11. Lånevirksomhed, og dels til §
09.22.21. Overtagne studielånsfordringer. Formålet er at præsentere fordringer hensigtsmæssigt
og konsistent i finansloven.
34 § 09.22.21.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,5 12,5 46,4 47,0 47,0 47,0 47,0
Indtægtsbevilling ......................................... 34,8 44,6 80,3 79,3 78,3 78,3 78,3
10. Overtagne fordringer ved indfri-
else af statsgaranterede studielån
i banker og sparekasser
Udgift ................................................... 7,9 12,5 46,4 47,0 47,0 47,0 47,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,5 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0
44. Tilskud til personer ....................... 7,7 10,7 40,6 41,3 41,3 41,3 41,3
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,2 0,3 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
Indtægt ................................................ 34,8 44,6 80,3 79,3 78,3 78,3 78,3
25. Finansielle indtægter .................... - 9,6 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3
55. Statslige udlån, afgang .................. 34,8 35,0 70,0 69,0 68,0 68,0 68,0
20. Overtagne fordringer ved mislig-
holdelse af genudlån af statsga-
ranterede studielån
Udgift ................................................... 1,7 - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 1,7 - - - - - -
10. Overtagne fordringer ved indfrielse af statsgaranterede studielån i banker og spare-
kasser
I henhold til LB 1240 af 22. oktober 2007 om statsgaranterede studielån indfrier Skattemi-
nisteriet statsgaranterede studielån på statskassens vegne - enten i forbindelse med misligholdelse
eller efter anmodning fra låntager.
ad 43. Interne statslige overførsler. Kontoen indeholder refusion af provision vedrørende studie-
lån. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til § 09.21.01.10. Almindelig virksomhed
i alt 2,0 mio. kr.
ad 44. Tilskud til personer. Kontoen indeholder tab på studielån og modsvarer kapitalindtægt på
konto 55.
ad 54. Statslige udlån, tilgang. Kontoen indeholder indfrielser af statsgaranterede studielån i
pengeinstitutter dels som følge af misligholdelse og dels som følge af anmodning fra låntager.
Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da det ikke er muligt at forudsige, hvor mange
studielån, der vil blive indfriet.
ad 25. Finansielle indtægter. Kontoen indeholder renteindtægter af studielån. Ovennævnte skøn
for renter er foretaget på baggrund af tidligere års indgåede beløb. Skønnet er behæftet med
stor usikkerhed, da det ikke er muligt at vurdere, hvor meget, der i alt vil indgå på disse
fordringer.
ad 55. Statslige udlån, afgang. Kontoen indeholder afdrag samt tab på studielån. Skøn for afdrag
er foretaget på baggrund af tidligere års indgåede beløb. Skønnet er behæftet med stor usik-
kerhed, da det ikke er muligt at vurdere, hvor meget, der i alt vil indgå på disse fordringer.
Skøn for tab er behæftet med stor usikkerhed, da det ikke er muligt at forudsige, hvor meget,
der i alt vil blive tabsafskrevet som følge af gældssanering, konkurs, akkord, død og eftergi-
velse i henhold til den nye inddrivelseslov.
§ 09.22.21.10. 35
I nedenstående tabel er angivet visse hovedtal for udviklingen i antallet af statsgaranterede stu-
dielån i pengeinstitutterne i perioden 2009-2013.
09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservationsbev.)
Skyldnere, som i tre ud af fire år uafbrudt har modtaget kontanthjælp, starthjælp, tilbud ef-
ter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller introduktionsydelse, kan få eftergivet gæld hos det
offent- lige med hjemmel i lov nr. 510 af 7. juni 2006 om eftergivelse for socialt udsatte grupper
samt der- tilhørende ændringslove.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - - - - - -
10. Gældssanering
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 98,5
I alt .................................................................................................................................. 98,5
Pr. 31. december 2009 2010 2011 2012 2013
--------------------- antal låntagere -------------------
Lån............................................................................ 62 44 24 19 10
- Heraf uden afviklingsaftale ......................... 6 4 1 1 1
- Heraf med afviklingsaftale..................... 56 40 23 18 9
------------------------- mio. kr. ------------------------
Statsgaranteret lånesaldo ................................. 4 4 2 2 2
------------------------ antal lån ------------------------
Indfriede studielån.............................................. 69 18 20 5 9
------------------------- mio. kr. ------------------------
Overtagne fordringer......................................... 0,6 0,0 0,9 0,0 0,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne og aktivite-
terne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den
faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af
bevillinger til § 09.21.01. SKAT.
36 § 09.22.25.10.
10. Gældssanering
Kontoen er oprettet med 25,0 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008, idet der som led i Aftale
mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005 af november
2004 blev afsat midler til en ordning, der giver mulighed for eftergivelse af gæld for socialt ud-
satte grupper. Årsagen er, at for socialt udsatte grupper er gæld ofte en barriere for at kunne
komme afgørende videre i tilværelsen og få gavn af de tilbud, som samfundet tilbyder. Beløbet
er overført som følge af ressortændring fra § 15.75.28. Social aktivering af socialt udsatte grupper.
På trods af flere lempelser har der kun været et meget begrænset brug af ordningen.
§ 9. 37
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1991 og er senest ændret på fi-
nansloven for 2011.
Tekstanmærkningen er opført af hensyn til den langsigtede planlægning af Skatteministeriets
it-anvendelse. De flerårige aftaler kan være aftaler vedrørende drift og systemforvaltning, udvik-
ling eller andre it-serviceydelser, herunder en outsourcet serviceydelse med levering og drift af
såvel hardware som software. Der kan fx være tale om rammeaftaler omfattende minimumsram-
mer for levering af it-ydelser, som udmøntes i konkrete aftaler.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2003.
Ved lov nr. 1087 af 29. december 1997 om ændring af blandt andet lov om statsgaranterede
studielån blev der indført adgang for låntagere med statsgaranterede studielån i pengeinstitutter
til at få deres lån overført til Hypotekbankens bankvirksomhed med fortsat garanti fra statskassen.
Som en konsekvens af vedtagelsen af lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning blev lov om statsgaranterede studielån ændret, således at disse studielån
konverteres til direkte udlån af statskassen, hvorved statsgarantien bortfalder.
Det er dog hensigten at videreføre den hidtidige ordning, hvorefter en låntager, som måtte
ønske det, kan få sit studielån tilbageført til et privat pengeinstitut. Tekstanmærkningen giver
hjemmel til, at skatteministeren i så fald kan genoprette den tidligere statsgaranti over for det
pågældende pengeinstitut. Garantien vil kun blive givet mod fuld indfrielse af lånet i statskassen.
Det forventes, at muligheden for tilbageførsel af et studielån til et privat pengeinstitut kun
vil blive benyttet i et yderst begrænset omfang, jf. kongelig resolution af 27. november 2001.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1992 og er senest ændret på fi-
nansloven for 2008.
SKATs merudgifter til projekterne finansieres fortrinsvis af eksterne kilder, fx gennem fi-
nansiering fra EU, Danida, internationale organisationer og fonde mv.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2003. På baggrund af overførslen
af opgaver fra Finansministeriet til Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. november
2001 er tilsvarende tekstanmærkning optaget på § 7.
Der kan opkræves gebyrer af en sådan størrelsesorden, at betalingen kan dække de omkost-
ninger, der er forbundet med administrationen. Sådanne omkostninger omfatter også et kalkuleret
provenutab, opgjort på baggrund af forventningerne til debitorernes betalingsevne. Restanceom-
rådet opfattes i denne sammenhæng som ét gebyrområde.
Gebyrer kan eksempelvis opkræves for følgende ekspeditioner: Oprettelse, moderation, re-
laksation, gældsovertagelse, ændring af lånevilkår, henstand og lønindeholdelse. Der kan derud-
over opkræves gebyrer for udsendelse af påkrav, rykker ved for sen betaling, indfrielsesopgørel-
ser, kontoudtog, saldoopgørelser, giroindbetalingskort mv. samt træk via betalingsservice. Der
38 § 9.
kan endvidere opkræves gebyrer for fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan, årsopgørelse og
kopi af lånedokument.
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2003. På baggrund af overførslen
af opgaver fra Finansministeriet til Skatteministeriet er tilsvarende tekstanmærkning optaget på
§ 7.
Da bl.a. SKAT fungerer som servicevirksomhed for andre statsinstitutioner mv., vil der
fremover i videre omfang ske en betaling fra opdragsgiverne, i det omfang SKATs udgifter ikke
dækkes af gebyrer mv.
I en række tilfælde varetager SKAT opgaver for andre statsinstitutioner ifølge en aftale, der
er indgået efter § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
eller tidligere efter § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Betaling for SKATs ydelser fastsættes i disse tilfælde i aftalen. For opgaver af mindre omfang,
der på ensartet måde løses for en større kreds af statsinstitutioner, kan skatteministeren fastsætte
betalingstakster for de enkelte ydelser. Der henvises i øvrigt til kongelig resolution af 27. no-
vember 2001, jf. BEK nr. 1107 af 20. december 2001 om ændring af ministeriernes forretninger.
På finansloven for 2005 er teksten justeret, bl.a. så hjemlen også dækker misligholdt studie-
gæld.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2007 og er senest ændret på fi-
nansloven for 2014.
Tekstanmærkningen giver skatteministeren hjemmel til udbetaling af tilskud til delvis kom-
pensation af købsmoms til foreninger omfattet af ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.
Alle foreninger omfattet af ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3 kan søge om tilskud til
kompensation for udgiften til deres købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansi-
eringsgrad. Egenfinansieringsgraden er den andel af foreningernes samlede indtægter i det lø-
bende år, der udgøres af private bidrag. Ansøgningerne skal indeholde dokumentation i form af
revisorpåtegnede oplysninger om købsmoms og egenfinansieringsgraden.
I det omfang det samlede beløb, der ansøges om, overstiger den på kontoen afsatte bevilling,
fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb.
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2016.
Tekstanmærkningen giver skatteministeren hjemmel til fordeling af midler til de almennyttige
og velgørende foreninger m.v., som i 2014 modtog udlodninger fra spillehaller.
Der kan ansøges om et beløb svarende til de modtagne udlodningsbeløb i perioden 2012-2014
divideret med antal år i perioden, hvor der blev modtaget udlodningsbeløb. Har en forening f.eks.
modtaget udlodningsbeløb i 2012 på 40.000 kr. og 20.000 kr. i 2014, kan foreningen ansøge om
tilskud på 30.000 kr. (40.000 + 20.000 /2). Ansøgningen skal bl.a indeholde dokumentation for
de modtagne udlodningsbeløb i 2012-2014, oplysning om, hvilke spillehaller udlodningerne er
modtaget fra, samt en tro og love erklæring om, at midlerne er modtaget retmæssigt, og ansøgeren
er omfattet af ordningen. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for fordeling af midlerne.
Tekst
§ 10. Økonomi- og
Indenrigsministeriet
3
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 911,3 1.261,4 350,1
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 195.239,0 195.526,2 287,2
Indtægtsbudget ....................................................................... - - -
Fællesudgifter ........................................................................................... 833,2 193,9
10.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 448,0 135,0
10.13. Statsforvaltningen ........................................................................... 385,2 58,9
Tilskud til kommuner mv. ...................................................................... 195.541,1 287,2
10.21. Tilskud til kommuner ..................................................................... 170.841,6 287,2
10.25. Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til merværdi-
afgift ................................................................................................ 24.699,5 -
Statistik ...................................................................................................... 413,3 156,2
10.51. Statistik ............................................................................................ 413,3 156,2
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.097,7 251,3
Interne statslige overførsler ....................................................................... 1,3 30,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 195.681,0 354,3
Finansielle poster ....................................................................................... 7,6 1,7
Kapitalposter ............................................................................................... - -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 196.787,6 637,3
Forbrug af videreførsel .............................................................................. -4,1 -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -350,1 -350,1
Bevilling i alt ............................................................................................. 196.433,4 287,2
4 § 10.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
10.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 2) (Driftsbev.) .............................. 137,5 -
21. De Økonomiske Råd (Driftsbev.) .......................................... 26,1 -
31. CPR-administrationen (Statsvirksomhed) .............................. - -
42. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners
Analyse og Forskning (Driftsbev.) ......................................... 35,1 -
51. Partistøtte (Lovbunden) .......................................................... 110,2 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. - -
10.13. Statsforvaltningen
01. Statsforvaltningen (Driftsbev.) ............................................... 296,8 -
03. Børnesagkyndige undersøgelser (Lovbunden) ....................... 14,2 -
04. Børneloven m.v. (Lovbunden) ............................................... 7,1 -
05. Gebyrordninger for Statsforvaltningen (Lovbunden) ............ - -
06. Værgevederlag (Lovbunden) .................................................. 8,2 -
Tilskud til kommuner mv.
10.21. Tilskud til kommuner
03. Statstilskud til regionerne (tekstanm. 108, 109, 111 og 113)
(Lovbunden) ............................................................................ 90.482,0 30,0
11. Kommunerne (tekstanm. 114, 115, 117, 118 og 123) (Lov-
bunden) .................................................................................... 64.626,9 -
12. Særtilskud til kommunerne (tekstanm. 123) (Lovbunden) .... 3.841,3 -
13. Beskæftigelsestilskud til kommunerne (Lovbunden) ............. 11.876,5 -
14. Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
17. Statslån til Furesø Kommune (tekstanm. 120) (Lovbunden) - 81,1
19. Fordeling af skattenedslag som følge af personskattelovens
skatteloft (Lovbunden) ............................................................ - 176,1
21. Kompensation for begrænsning af grundskyldpromillen på
produktionsjord (Lovbunden) ................................................. - -
22. Kompensation for tilbagebetaling af grundskyld (tekstanm.
122) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
24. Tilskud til færgedrift (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .... 2,1 -
25. Pulje til medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
30. Forsøgsprogram vedr. udbud (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
42. Midler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdning . - -
50. Løft af fysiske rammer i kommunerne (Reservationsbev.) ... - -
76. Kommunale og regionale lønningsnævn og Det Kommunale
og Regionale Løndatakontor (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 12,8 -
79. Reserver og budgetgaranti ...................................................... - -
§ 10. 5
10.25. Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til merværdi-
afgift
01. Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til mer-
værdiafgift (Lovbunden) ......................................................... 24.699,5 -
Statistik
10.51. Statistik
01. Danmarks Statistik (tekstanm. 107) (Driftsbev.) ................... 257,1 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 2. ad 10.11.01.25.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at indgå en samarbejdsaftale med KL vedr.
implementeringsaktiviteter i forbindelse med den nationale udrulning af konceptet for sammen-
lignelige brugertilfredshedsundersøgelser, således at der overføres op til 0,8 mio. kr. årligt i pe-
rioden 2015-2017. Midlerne finansieres via § 10.11.01.25. Sammenlignelige brugertilfredsheds-
undersøgelser.
Materielle bestemmelser.
Nr. 101. ad 10.21.15., 10.21.24., 10.21.30. og 10.21.76.
Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres
eller kun gennemføres delvist.
Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for til-
skudsadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for
tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte
tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapporte-
ring, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 107. ad 10.51.01.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling af renter og
rykkergebyrer ved for sen betaling af ydelser leveret af Danmarks Statistik som led i almindelig
virksomhed, indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter.
Nr. 108. ad 10.21.03.
Til finansiering af regionernes bidrag til basisfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur be-
myndiges finansministeren til at overføre 13,5 mio. kr. i 2016 og 24,8 mio. kr. i 2017 og frem
fra regionernes bloktilskud til § 07.12.02.10 Drift af fællesoffentlig digitalisering.
Nr. 109. ad 10.21.03.
Til finansiering af regionernes bidrag til udbud på NemID og Digital Post bemyndiges fi-
nansministeren til at overføre 3,4 mio. kr. i 2015, 2,6 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i 2017 fra
regionernes bloktilskud til § 07.12.02.40 Udvikling af fællesoffentlig digitalisering.
Nr. 111. ad 10.21.03.
Til finansiering af regionernes bidrag til Strategi for digital velfærd bemyndiges finansmini-
steren til at overføre 3,5 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 fra regionernes bloktilskud til §
35.11.10.20 Kommunal og regional medfinansiering.
6 § 10.
Nr. 113. ad 10.21.03.
Til finansiering af regionernes bidrag til mikrobiologisk database og overvågning af sygehu-
serhvervede infektioner bemyndiges finansministeren til at overføre 1,6 mio. kr. fra 2015 og frem
fra regionernes bloktilskud til § 16.35.02 Statens Seruminstitut - Sundhedsdata og IT.
Nr. 114. ad 10.21.11.
Til finansiering af kommunernes bidrag til basisfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur
bemyndiges finansministeren til at overføre 26,8 mio. kr. i 2016, 49,8 mio. kr. i 2017 og frem
fra kommunernes bloktilskud til § 07.12.02.10 Drift af fællesoffentlig digitalisering.
Nr. 115. ad 10.21.11.
Til finansiering af kommunernes bidrag til udbud på NemID og Digital Post bemyndiges fi-
nansministeren til at overføre 6,8 mio. kr. i 2015, 5,2 mio. kr. i 2016 og 3,8 mio. kr. i 2017 fra
kommunernes bloktilskud til § 07.12.02.40 Udvikling af fællesoffentlig digitalisering.
Nr. 117. ad 10.21.11.
Til finansiering af kommunernes bidrag til en ny forretningsmodel for FOT-samarbejdet om
det fælles geografiske administrationsgrundlag bemyndiges finansministeren til at overføre 4,7
mio. i 2015 og frem fra kommunernes bloktilskud til § 23.91.01 Geodatastyrelsen.
Nr. 118. ad 10.21.11.
Til finansiering af kommunernes bidrag til Strategi for digital velfærd bemyndiges finans-
ministeren til at overføre 7,2 mio. kr. i 2015 og 0,6 mio. kr. i 2016 fra kommunernes bloktilskud
til § 35.11.10.20 Kommunal og regional medfinansiering.
Nr. 120. ad 10.21.17.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at modregne et beløb svarende til ydelsen
på statslånet i Furesø Kommunes generelle tilskud fra staten i henhold til § 14 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, såfremt Furesø Kommune ikke lever op til sine
forpligtelser ved tilbagebetaling af lånet.
Nr. 122. ad 10.21.22.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at yde et tilskud til kommunerne i forbin-
delse med tilbagebetaling af grundskyld. Tilskuddet kan ikke overstige kommunernes faktiske
afholdte udgifter til tilbagebetaling af grundskyld.
Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling, regu-
lering og tilbagebetaling af tilskuddet.
Stk. 3. Der kan til borgerne udbetales en særlig kompensation, der svarer til de krav på til-
bagebetaling af grundskyld, der ville kunne støttes på § 1, stk. 4, i lov om kommunal ejendoms-
skat, som denne bestemmelse var affattet før ikrafttræden af lov nr. 581 af 18. juni 2012, og på
§ 1, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat, men som på tidspunktet for ikrafttræden af lov nr.
1377 af 28. december 2011 var forældede.
Stk. 4. Der kan til borgerne udbetales en særlig kompensation, der svarer til de krav på til-
bagebetaling af grundskyld, der ville kunne støttes på § 1, stk. 5, i lov om kommunal ejendoms-
skat, som denne bestemmelse var affattet før ikrafttræden af lov nr. 1605 af 22. december 2010,
men som på tidspunktet for ikrafttræden af lov nr. 1605 af 22. december 2010 var forældede.
Nr. 123. ad 10.21.11. og 10.21.12.10.
Stk. 2. Finansministeren bemyndiges til at reducere det kommunale bloktilskud med 50 mio.
kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem som følge af strukturtilpasninger og effektivisering på
beredskabsområdet.
§ 10. 7
Nr. 125. ad 10.21.12.40.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til i 2016 at fordele et tilskud på 524,9 mio.
kr. til kommunerne med henblik på bedre kvalitet i dagtilbud. Tilskuddet fordeles efter den en-
kelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar 2015, der anvendes i
forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning til kommunerne for 2016.
Nr. 126. ad 10.21.12.60.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til i tilskudsårene 2015-18 at yde et tilskud til
de kommuner, der for 2015 gennemfører en skattenedsættelse. Skattenedsættelsen opgøres som
den samlede nettoprovenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocen-
ten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Stk. 2. Tilskudsrammen udgør 112,5 mio. kr. for 2015, 75 mio. kr. for hvert af årene 2016
og 2017 og 37,5 mio. kr. for 2018.
Stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelsen for 2015 kan
højst
udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i 2018.
Stk. 4. Hvis en kommune i perioden 2016-18 forhøjer skatten, bortfalder tilskuddet til kom-
munen efter stk. 1.
Stk. 5. Hvis en kommune modtager tilskud efter stk. 1 som følge af en skattenedsættelse for
2015, medgår denne skattenedsættelse ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter
§§8 og 9 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning i årene 2016-19.
Nr. 127. ad 10.21.12.80.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fordele et statsligt tilskud på 937,1 mio.
kr. i 2016 til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreom-
rådet.
Nr. 128. ad 10.21.12.90.
Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til i 2016 at fordele et tilskud på 600,0 mio.
kr. til kommunerne på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfor-
dringer ved omstilling af folkeskolen.
Anmærkninger
§ 10. Økonomi- og
Indenrigsministeriet
§ 10. 11
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 1.059,6 921,6 928,5 911,3 886,8 863,7 837,5
Udgift ......................................................... 1.368,0 1.241,2 1.282,8 1.261,4 1.235,8 1.212,7 1.186,5
Indtægt ....................................................... 308,4 319,6 354,3 350,1 349,0 349,0 349,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 777,6 654,0 650,7 639,3 619,7 606,1 584,8
10.11. Centralstyrelsen ............................. 355,7 316,9 309,4 313,0 299,0 291,2 287,6
10.13. Statsforvaltningen .......................... 421,9 337,1 341,3 326,3 320,7 314,9 297,2
Tilskud til kommuner mv. ...................... 14,5 13,1 14,8 14,9 14,9 14,9 14,9
10.21. Tilskud til kommuner ................... 14,5 13,1 14,8 14,9 14,9 14,9 14,9
Statistik ..................................................... 267,5 254,5 263,0 257,1 252,2 242,7 237,8
10.51. Statistik .......................................... 267,5 254,5 263,0 257,1 252,2 242,7 237,8
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 194.562,7 196.923,8 196.776,4 195.239,0 201.756,1 200.711,7 199.205,3
Udgift ......................................................... 195.735,9 198.270,2 197.081,7 195.526,2 202.015,0 200.972,5 199.467,9
Indtægt ....................................................... 1.173,2 1.346,4 305,3 287,2 258,9 260,8 262,6
Specifikation af nettotal:
Tilskud til kommuner mv. ...................... 194.562,7 196.923,8 196.776,4 195.239,0 201.756,1 200.711,7 199.205,3
10.21. Tilskud til kommuner ................... 170.282,2 172.032,3 172.441,4 170.539,5 177.056,6 176.012,2 174.505,8
10.25. Refusion af kommunernes og
regionernes udgifter til mer-
værdiafgift ..................................... 24.280,5 24.891,6 24.335,0 24.699,5 24.699,5 24.699,5 24.699,5
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
Indtægt ....................................................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
10.13. Statsforvaltningen .......................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
Økonomi- og Indenrigsministeriet varetager overordnede opgaver vedrørende Danmarks del-
tagelse i det internationale økonomisk-politiske samarbejde. Det gælder særligt EU, hvor økono-
mi- og indenrigsministeren er Danmarks repræsentant i EU's råd af økonomi- og finansministre
(ECOFIN).
Ministeriet varetager endvidere opgaver vedrørende overvågning og analyse af dansk øko-
nomi, herunder bl.a. konjunkturvurderinger, strukturanalyser, analyser af aktuelle økonomisk-po-
litiske emner, overvågning af konkurrenceevnen og udarbejdelse af konjunkturvurderinger samt
drift og vedligeholdelse af Lovmodellerne.
Endvidere udvikles og drives forvaltnings- og velfærdspolitik med henblik på en effektiv og
smidig opgaveløsning i den offentlige sektor.
Ministeriet varetager endvidere opgaver vedr. kommunernes styrelse, tilsynet med kommu-
nerne, valg til Folketinget, kommunale råd mv., kommunernes og regionernes økonomi, de regi-
onale statsforvaltninger samt personregistrering.
Ministeriets bevillingsområde består af fire aktivitetsområder: Centralstyrelsen, Statsforvalt-
ningen, Statistik og Tilskud til kommuner.
12 § 10.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 10.11.01. Departementet (tekstanm. 2) (Driftsbev.)
10.11.21. De Økonomiske Råd (Driftsbev.)
10.11.31. CPR-administrationen (Statsvirksomhed)
10.11.42. KORA, Det Nationale Institut for Kom-
muners og Regioners Analyse og Forsk-
ning (Driftsbev.)
10.11.51. Partistøtte (Lovbunden)
10.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
10.13.01. Statsforvaltningen (Driftsbev.)
10.13.03. Børnesagkyndige undersøgelser
(Lovbunden)
10.13.04. Børneloven m.v. (Lovbunden)
10.13.05. Gebyrordninger for Statsforvaltningen
(Lovbunden)
10.13.06. Værgevederlag (Lovbunden)
10.21.24. Tilskud til færgedrift (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
10.21.25. Pulje til medfinansiering af færgeinveste-
ringer i kommuner (Reservationsbev.)
10.21.30. Forsøgsprogram vedr. udbud (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
10.21.76. Kommunale og regionale lønningsnævn
og Det Kommunale og Regionale Lønda-
takontor (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
10.51.01. Danmarks Statistik (tekstanm. 107)
(Driftsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
10.21.03. Statstilskud til regionerne (tekstanm. 108,
109, 111 og 113) (Lovbunden)
10.21.11. Kommunerne (tekstanm. 114, 115, 117,
118 og 123) (Lovbunden)
10.21.12. Særtilskud til kommunerne (tekstanm.
123) (Lovbunden)
10.21.13. Beskæftigelsestilskud til kommunerne
(Lovbunden)
10.21.14. Tilskud til kommunal medfinansiering af
EU-projekter (Reservationsbev.)
10.21.17. Statslån til Furesø Kommune (tekstanm.
120) (Lovbunden)
10.21.19. Fordeling af skattenedslag som følge af
personskattelovens skatteloft
(Lovbunden)
10.21.21. Kompensation for begrænsning af grund-
skyldpromillen på produktionsjord
(Lovbunden)
§ 10. 13
10.21.22. Kompensation for tilbagebetaling af
grundskyld (tekstanm. 122)
(Reservationsbev.)
10.21.42. Midler fra Det Kommunale Momsfonds
kapitalbeholdning
10.21.50. Løft af fysiske rammer i kommunerne
(Reservationsbev.)
10.21.79. Reserver og budgetgaranti
10.25.01. Refusion af kommunernes og regioner-
nes udgifter til merværdiafgift
(Lovbunden)
Indtægtsbudget:
10.13.05. Gebyrordninger for Statsforvaltningen
(Lovbunden)
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 195.554,5 197.825,8 197.687,9 196.146,2 202.638,8 201.575,4 200.042,8
Årets resultat .............................................. 53,1 12,8 4,9 - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 5,6 -3,4 4,0 4,1 4,1 - -
Aktivitet i alt .............................................. 195.613,2 197.835,2 197.696,8 196.150,3 202.642,9 201.575,4 200.042,8
Udgift ..................................................... 197.103,9 199.511,5 198.364,5 196.787,6 203.250,8 202.185,2 200.654,4
Indtægt ................................................... 1.490,6 1.676,3 667,7 637,3 607,9 609,8 611,6
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.208,2 1.069,9 1.119,9 1.097,7 1.072,1 1.049,5 1.023,3
Indtægt ................................................... 214,2 207,9 255,5 251,3 250,2 250,2 250,2
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 8,4 10,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Indtægt ................................................... - 145,3 32,0 30,0 - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 195.881,9 198.424,3 197.237,2 195.681,0 202.169,8 201.127,3 199.622,7
Indtægt ................................................... 1.200,4 1.245,5 378,9 354,3 356,0 357,9 359,7
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 5,3 7,1 6,1 7,6 7,6 7,1 7,1
Indtægt ................................................... 0,1 0,0 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7
Kapitalposter:
Indtægt ................................................... 75,9 77,6 - - - - -
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 993,9 862,0 864,4 846,4 821,9 799,3 773,1
11. Salg af varer ....................................... 192,2 201,9 223,1 223,8 223,3 223,3 223,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 2,4 1,9 20,0 20,7 20,7 20,7 20,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 73,1 68,0 64,8 59,1 55,6 53,6 53,7
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 790,2 691,7 755,1 741,3 723,6 709,8 691,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... - -2,2 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 27,7 28,2 32,0 35,6 36,0 35,3 35,3
21. Andre driftsindtægter .......................... 19,6 4,0 12,4 6,8 6,2 6,2 6,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 317,1 284,3 268,0 261,7 256,9 250,8 243,0
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,0 0,1 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,1 - - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 8,4 -135,2 -30,7 -28,7 1,3 1,3 1,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. - 145,3 32,0 30,0 - - -
14 § 10.
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 8,4 10,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Øvrige overførsler ...................................... 194.681,5 197.178,8 196.858,3 195.326,7 201.813,8 200.769,4 199.263,0
30. Skatter og afgifter ............................... 15,7 27,7 8,1 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 26,2 27,8 27,2 26,8 26,8 26,8 26,8
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 1.097,2 1.123,5 275,3 257,2 258,9 260,8 262,6
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 61,2 66,5 68,3 70,3 70,3 70,3 70,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 195.738,3 198.277,1 197.084,7 195.493,1 201.981,9 200.939,4 199.434,8
44. Tilskud til personer ............................. 7,1 18,3 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 136,6 128,9 144,2 179,5 179,5 179,5 179,5
49. Reserver og budgetregulering ............ - - - - - - -
Finansielle poster ....................................... 5,3 7,1 4,8 5,9 5,9 5,4 5,4
25. Finansielle indtægter ........................... 0,1 0,0 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7
26. Finansielle omkostninger .................... 5,3 7,1 6,1 7,6 7,6 7,1 7,1
Kapitalposter .............................................. -134,7 -87,0 -8,9 -4,1 -4,1 - -
55. Statslige udlån, afgang ....................... 75,9 77,6 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 53,1 12,8 4,9 - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 5,6 -3,4 4,0 4,1 4,1 - -
I alt ............................................................. 195.554,5 197.825,8 197.687,9 196.146,2 202.638,8 201.575,4 200.042,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 21,5 - - 0,9
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 10.1. 15
Fællesudgifter
10.11. Centralstyrelsen
Aktivitetsområdet omfatter departementet, De Økonomiske Råd, CPR-administrationen, KO-
RA, partistøtte samt hovedkontoen for budgetregulering og reserver.
10.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 149,3 149,1 133,9 137,5 124,6 121,9 119,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 -4,3 4,0 4,1 4,1 - -
Indtægt ......................................................... 7,2 7,1 13,5 7,3 6,2 6,2 6,2
Udgift ........................................................... 163,0 154,3 151,4 148,9 134,9 128,1 125,8
Årets resultat ............................................... -5,7 -2,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 145,6 144,3 137,6 134,7 130,8 128,1 125,8
Indtægt .................................................. 7,2 7,6 8,1 7,3 6,2 6,2 6,2
20. Modernisering og afbureaukrati-
sering
Udgift .................................................... 1,0 - - - - - -
25. Sammenlignelige brugertilfreds-
hedsundersøgelser (tekstanm. 2)
Udgift .................................................... 3,8 3,8 4,0 4,1 4,1 - -
30. Produktivitetskommissionen
Udgift .................................................... 12,6 0,8 - - - - -
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
40. Center for Offentlig Innovation
Udgift .................................................... 0,1 5,4 9,8 10,1 - - -
Indtægt .................................................. - -0,6 5,4 - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 17,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillinger inden for aktivi-
tetsområdet og aktivitetsområderne § 10.13. Statsforvaltning og § 10.51.
Statistik.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 10.11.79. Reserver
og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under § 10. Økono-
mi- og Indenrigsministeriet. Undtaget herfor er lovbundne konti.
16 § 10.11.01.
Bemærkninger: Den akkumulerede reserverede bevilling på 17,1 mio. kr. primo 2015 forventes anvendt i løbet af årene
2015-2017. Heraf vedrører 1,9 mio. kr. digitale vælgererklæringer , 12,3 mio. kr. vedrører Sammenlignelige brugertil-
fredshedsundersøgelser og 2,9 mio. kr. vedrører Center for Offentlig Innovation .
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
10.11.01. Departementet, CVR-nr. 33962452.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Økonomi- og Indenrigsministeriets mål er at sikre en effektiv gennemførelse og udvikling
af regeringens politik på ministeriets ressortområde samt at sikre myndighedsudførelse på et højt
fagligt plan.
Departementet analyserer internationale økonomiske forhold, herunder spørgsmål i forhold
til ØMU, euroen, penge- og valutakurspolitik samt internationale økonomisk-politiske initiativer
i EU, IMF, OECD og det økonomiske samarbejde i Nordisk Ministerråd. Blandt andet på
grundlag heraf repræsenterer departementet Danmark i en række internationale økonomiske fora
i de nævnte organisationer.
Departementet er ansvarlig for både den interne og eksterne forberedelse af internationale
ministermøder, særligt i EU i Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN). Departementet
overvåger og analyserer dansk og international økonomi og vurderer, hvordan dansk økonomi
og danskerne påvirkes af ændringer i den økonomiske politik, den internationale udvikling, ar-
bejdsmarkeds- og skattereformer og andre strukturelle forhold. Departementet har ansvaret for at
udarbejde regeringens regelmæssige konjunkturvurderinger.
Departementet har via Danmarks Statistik adgang til omfattende registre på individniveau,
der danner grundlag for Lovmodellerne. Lovmodellerne anvendes blandt andet til at vurdere
konsekvenserne af nye lovforslag for indkomstfordeling og incitamenter.
Departementet analyserer og vurderer aktuelle og fremtidige udfordringer på det kommunale
område. På grundlag heraf udarbejdes forslag til kommunalpolitiske løsninger og opfølgning på
de politisk trufne beslutninger.
Departementet følger og støtter udviklingen i kommunernes og regionernes styre, struktur og
økonomi for at sikre gode og afbalancerede vilkår for den bedst mulige opgavevaretagelse. De
kommunalretlige opgaver omfatter styrelseslovgivning og tilsyn, afgrænsninger i forhold til
kommunalfuldmagten samt kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.
De kommunaløkonomiske opgaver omfatter generelle tilskud og udligning, kommunale skatter,
reglerne for låntagning, momsrefusionsordningen, administrationspolitiske opgaver samt budget-
og regnskabssystemet for kommuner og regioner.
Departementet varetager opgaver vedrørende folketingsvalg, folkeafstemninger, valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd samt valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Departementet varetager visse opgaver inden for fornyelse af den offentlige sektor, herunder
ansvar for visse opgaver indenfor it-modernisering og digitaliseringsmæssige forhold. Opgaverne
omfatter analyse og udvikling af rammerne for forvaltnings- og velfærdspolitikken i forhold til
den offentlige sektor med henblik på en effektiv og smidig opgaveløsning, særligt i regioner og
kommuner.
§ 10.11.01. 17
5. Opgaver og formål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Internationalt
økonomisk sam-
arbejde
At udarbejde analyser af den internationale økonomi og varetage danske
interesser i forbindelse med Danmarks deltagelse i det internationale øko-
nomisk-politiske samarbejde. Det gælder særligt EU, hvor økonomi- og in-
denrigsministeren er Danmarks repræsentant i EU's råd af økonomi- og fi-
nansministre (ECOFIN), og Økonomi- og Indenrigsministeriet er ansvarlig
for forberedelsen af møderne i Rådet samt samarbejdet i IMF, OECD og i
Nordisk Ministerråd.
Dansk økonomi At overvåge og analysere dansk økonomi. Det omfatter konjunkturvurde-
ringer, strukturanalyser, analyser af aktuelle økonomisk-politiske emner og
overvågning af konkurrenceevnen, herunder udarbejdelsen af konjunktur-
vurderinger samt drift og vedligeholdelse af Lovmodellerne.
Kommuner og
regioner
At sikre gode og velafbalancerede vilkår for den bedst mulige opgavevare-
tagelse i kommuner og regioner ved at støtte udviklingen i kommunernes
og regionernes styre, struktur og økonomi. Opgaverne består af kommu-
nalretlige opgaver (styrelseslov, tilsyn, kommunalfuldmagt mv.), kommu-
naløkonomiske opgaver (tilskud og udligning, kommunale skatter, låntag-
ning, kommunale og regionale budget- og regnskabssystem, administra-
tionspolitik), opgaver på valgområdet (valglovgivning, afholdelse og opgø-
relse af valg) samt sager om folkeregistrering.
Offentlig forny-
else - og vel-
færdspolitik
At gennemføre analyser og fastlægge de overordnede politikker for moder-
nisering af den offentlige sektor. Arbejdet omfatter opgaver inden for kva-
litet og styring, god ledelse, regelforenkling, afbureaukratisering og digita-
lisering. Desuden koordination af regeringens arbejde med modernisering,
herunder pejlemærker og principper, der indgår i rammen for styringen og
samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner.
Center for Of-
fentlig Innova-
tion
At understøtte at innovation spredes og forankres på tværs af den offentlige
sektor, og at styrke medarbejder- og brugerdreven innovation i det offent-
lige. Arbejdet omfatter at formidle erfaringerne fra styringslaboratorier, der
gennemføres i samarbejde med MindLab, og bruge erfaringerne til at un-
derstøtte og følge op på andre lokale laboratorier.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 166,3 152,3 151,4 148,9 134,9 128,1 125,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 51,0 62,5 58,2 57,1 55,5 52,7 51,8
1. Internationalt samarbejde ................. 11,0 7,0 7,4 7,3 7,1 6,7 6,6
2. Dansk økonomi ................................. 24,6 23,6 24,7 24,2 23,6 22,4 22,0
3. Kommuner og regioner..................... 51,0 38,8 36,9 36,2 35,1 33,3 32,7
4. Fornyelse og velfærdspolitik ............ 15,8 16,8 14,3 14,0 13,6 13,0 12,7
5. Produktivitetskommissionen ............. 12,9 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
6. Center for Offentlig Innovation........ 0,0 3,7 9,9 10,1 0,0 0,0 0,0
18 § 10.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 7,2 7,1 13,5 7,3 6,2 6,2 6,2
6. Øvrige indtægter .................................... 7,2 7,1 13,5 7,3 6,2 6,2 6,2
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 159 158 159 154 143 138 133
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 102,0 98,6 107,0 109,5 100,1 98,1 96,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 102,0 98,6 107,0 109,5 100,1 98,1 96,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,0 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 15,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 18,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,8 0,7 1,7 4,4 3,5 2,6 1,7
+ anskaffelser .............................................. - 2,5 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 1,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,1 -0,8 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,7 2,5 1,2 3,5 2,6 1,7 0,8
Låneramme .................................................. - - 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 7,8 22,9 17,0 11,1 5,2
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til departementets almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.
20. Modernisering og afbureaukratisering
Midlerne kan anvendes til analyser og udvikling af rammerne for forvaltnings- og velfærds-
politikken i forhold til fornyelse af den offentlige sektor med henblik på en effektiv og smidig
opgaveløsning, særligt i regioner og kommuner. Fokus er bl.a. på styring, afbureaukratisering,
innovation, ledelse, digital forvaltning og digitalisering af velfærdsydelser.
25. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (tekstanm. 2)
I aftale om kommunernes økonomi for 2015 indgår det, at regeringen (SR) og KL ønsker at
inddrage brugernes vurdering i tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen. En række kommuner an-
vender www.tilfredshedsportalen.dk til at synliggøre og sammenligne den brugeroplevede kvalitet
på social- og undervisningsområderne via sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser.
Der er afsat 4,0 mio. kr. årligt til konceptet i 2015-2017. Midlerne bruges til videreudvikling
og drift af IT-understøttelse, udbredelse af konceptet til flere kommuner samt udvikling af in-
spirationsmateriale mv.
§ 10.11.01.30. 19
30. Produktivitetskommissionen
Produktivitetskommissionen blev nedsat i 2012 på baggrund af, at Danmark siden midten af
1990'erne havde haft en lavere vækst end sammenlignelige vestlige lande. Formålet med kom-
missionens arbejde var at finde løsninger til, hvordan Danmark kan nå et produktivitetsniveau,
som ligger i toppen i OECD. Produktivitetskommissionen afsluttede sit arbejde i starten af 2014.
40. Center for Offentlig Innovation
På kontoen afholdes udgifter til Center for Offentlig Innovation. Center for Offentlig Inno-
vation skal understøtte, at innovation spredes og forankres på tværs af den offentlige sektor.
Centeret skal også styrke medarbejder- og brugerdreven innovation i det offentlige.
Centeret skal endvidere formidle erfaringerne fra de første styringslaboratorier, der gennem-
føres i samarbejde med MindLab. Styringslaboratorierne har til formål at udvikle ideer til nye
styringsformer med fokus på tillid og samarbejde i den offentlige sektor. Centeret skal bruge er-
faringerne fra de første styringslaboratorier til at understøtte og følge op på andre lokale labora-
torier.
10.11.21. De Økonomiske Råd (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 27,3 27,0 26,8 26,1 25,5 25,0 24,3
Indtægt ......................................................... 0,1 0,1 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Udgift ........................................................... 28,2 26,8 27,2 26,5 25,9 25,4 24,7
Årets resultat ............................................... -0,8 0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 28,2 26,8 26,9 26,2 25,6 25,1 24,4
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
10.11.21. De Økonomiske Råd, CVR-nr. 90196359.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Det Økonomiske Råd er oprettet i henhold til lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk
samordning. Ved lovændringen i 1994 fik Det Økonomiske Råd også til opgave at belyse miljø-
området, jf. lov nr. 301 af 27. april 1994 om ændring af lov om økonomisk samordning. I for-
bindelse med lovændringen i 2007 blev Det Miljøøkonomiske Råd oprettet, jf. lov nr. 574 af 6.
juni 2007 om ændring af lov om økonomisk samordning. Det Økonomiske Råd har til opgave
at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at
bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Det Miljøøkonomiske Råd har til
opgave at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen. Ved
den seneste lovændring, jf. lov nr. 583 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Det Økonomiske
Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, fik Det Økonomiske Råd også til opgave årligt at vurdere
holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den mellemfristede udvikling i den offentlige
20 § 10.11.21.
saldo, herunder udviklingen i den strukturelle saldo, samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter
er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser.
Til gennemførelse af de undersøgelser, som rådenes fælles formandskab finder nødvendige,
er der et samlet sekretariat for de to råd med navnet De Økonomiske Råds Sekretariat.
Yderligere oplysninger om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd kan findes
på www.dors.dk.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,1 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 33 32 32 31 30 29 28
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 20,4 19,2 19,3 18,8 18,4 18,0 17,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 20,4 19,2 19,0 18,5 18,1 17,7 17,3
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Økonomiske og miljø-
økonomiske analyser
De Økonomiske Råds Sekretariat skal følge landets økonomiske ud-
vikling - herunder vurdering af finans- og udgiftspolitikken - og be-
lyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt bidrage til at sam-
ordne de forskellige økonomiske interesser. Endvidere skal samspillet
mellem økonomi og miljø belyses, og effektiviteten af miljøindsatsen
skal vurderes. Endelig skal der årligt foretages en vurdering af hold-
barheden i de langsigtede offentlige finanser, den mellemfristede ud-
vikling i den offentlige saldo, herunder udviklingen i den strukturelle
saldo, samt en vurdering af, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt
med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 28,7 27,2 27,2 26,5 25,9 25,4 24,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 6,2 6,2 5,7 6,0 6,0 6,0 6,0
1. Økonomiske og miljøøkonomiske
analyser.............................................. 22,5 21,0 21,5 20,5 19,9 19,4 18,7
§ 10.11.21. 21
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 7,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 8,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,0 0,0 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,0 0,0 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,0 - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til den almindelige virksomhed. De Økonomiske Råds Sekre-
tariat bistår formandskabet ved udarbejdelsen af vismandsrapporterne. Sekretariatet udarbejder
baggrundsmateriale og foretager udrednings- og beregningsarbejde i relation til vismandsrappor-
terne. For at løse disse opgaver har sekretariatet udarbejdet økonomiske modeller, hvoraf SMEC
er den mest kendte.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Kontoen dækker De Økonomiske Råds Sekretariats tilskudsfinansierede forskning, der udfø-
res som ikke-kommercielle forskningsaktiviteter i tilknytning til den ordinære aktivitet.
10.11.31. CPR-administrationen (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 74,9 73,6 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
Udgift ........................................................... 88,8 73,5 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
Årets resultat ............................................... -14,0 0,1 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 88,8 73,5 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
Indtægt .................................................. 74,9 73,6 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
10.11.31. CPR-administrationen, CVR-nr. 29136815.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
CPR-administrationen leverer data til offentlige myndigheder og private med berettiget inte-
resse heri. CPR-administrationen har endvidere ansvaret for CPR's drift, vedligeholdelse og ud-
vikling og er ankeinstans for kommunernes afgørelser vedrørende folkeregistrering. CPR-admi-
nistrationens mission er gennem CPR-systemet og en tidssvarende lovgivning at være den centrale
22 § 10.11.31.
leverandør af almindelige personoplysninger til den offentlige og private sektor med henblik på
at skabe den størst mulige samfundsmæssige nytte af CPR.
Drift og vedligeholdelse mv. af CPR-systemet varetages af CSC Danmark A/S med hvem
der efter afholdt EU-udbud er indgået kontrakt vedrørende drift, vedligeholdelse og teknologisk
fremtidssikring af CPR-systemet mv.
CPR-administrationens virksomhed er reguleret af lov om Det Centrale Personregister, jf.
LB nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer.
Yderligere oplysninger om CPR-administrationen findes på www.cpr.dk
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Specifikationen af opgaver og mål angiver de forventede aktiviteter og ressourceforbrug i CPR-admini-
strationen.
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
B.V. 2.2.10 CPR-systemets drift, vedligeholdelse og videreudvikling gennemføres
med bistand fra eksterne it-leverandører baseret på flerårigt kontrakt-
grundlag.
B.V. 2.3.2 Fastsættelsen af enhedspriserne for data fra CPR er baseret på de prin-
cipper, der fremgår af bemærkningerne til efterfølgende tabel 7.
Opgaver Mål
Salg af data Det er CPR-administrationens mål at borgere, virksomheder og andre
offentlige myndigheder på kompetent vis får opfyldt deres behov for
persondata, og at CPR's produkter og ydelser er tilpasset kundernes
ønsker og behov.
Drift og vedligehold Det er CPR-administrationens mål at tilrettelægge opgaverne med størst
mulig effektivitet og kvalitet i opgavevaretagelsen, samt at CPR har et
korrekt og aktuelt dataindhold.
Udvikling Det er CPR-administrationens mål, at personnummersystemet til hver
en tid har tilstrækkelig kapacitet, og at systemet teknologisk og ydel-
sesmæssigt er tilpasset omverdenens krav, samt at administrationen er
rustet til at indfri fremtidige krav og målsætninger i øvrigt.
Juridisk sagsbehand-
ling
Det er CPR-administrationens mål at sikre en god og hurtig sagsbe-
handling samt optimal ministerbetjening.
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 94,0 74,6 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration .............................
6,7 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1
1. Salg af data ....................................... 24,4 5,1 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
2. Drift og vedligehold ........................ 28,4 30,1 28,9 29,1 29,1 29,1 29,1
3. Udvikling........................................... 32,6 32,1 33,0 33,1 33,1 33,1 33,1
4. Juridisk sagsbehandling .................... 1,9 4,1 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8
§ 10.11.31. 23
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 74,9 73,6 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
6. Øvrige indtægter .................................... 74,9 73,6 73,1 73,1 73,1 73,1 73,1
Bemærkninger: Øvrige indtægter: De budgetterede indtægter omfatter indtægter ved kundernes benyttelse af CPR ' s
produkter i forbindelse med adgangen til CPR ' s oplysninger. Betalingen er baseret på i forvejen fastlagte enhedspriser,
der offentliggøres på hjemmesiden www.cpr.dk . Enhedspriserne er fastsat på baggrund af de langsigtede gennemsnits-
omkostninger i forbindelse med driften, vedligeholdelsen og den forsatte udvikling af CPR-systemet samt i forbindelse
med den juridiske sagsbehandling knyttet til administrationen af CPR. Årene 2015 til 2019 er tilpasset kontrakten med
CSC Danmark A/S, der trådte i kraft den 1. oktober 2015 og løber til og med september 2019.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 18 19 19 19 19 19 19
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 10,0 10,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 4,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 19,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 24,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 91,2 105,7 100,2 107,8 103,8 99,8 95,8
+ anskaffelser .............................................. 29,9 40,4 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 14,7 -13,7 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 65,3 - 24,0 - - - -
- afskrivninger ............................................. -35,2 21,8 - 24,0 24,0 24,0 24,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 105,7 110,5 96,2 103,8 99,8 95,8 91,8
Låneramme .................................................. - - 137,0 137,0 137,0 137,0 137,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 70,2 75,8 72,8 69,9 67,0
Bemærkninger: Årene 2015 til 2019 er tilpasset kontrakten med CSC Danmark A/S, som trådte i kraft den 1. oktober 2015
og løber til og med september 2019.
24 § 10.11.42.
10.11.42. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 35,2 35,5 35,4 35,1 34,6 34,1 33,5
Indtægt ......................................................... 42,6 47,0 47,0 54,2 54,2 54,2 54,2
Udgift ........................................................... 94,7 82,5 82,4 89,3 88,8 88,3 87,7
Årets resultat ............................................... -16,9 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 39,6 34,6 31,1 31,5 31,1 30,7 30,2
Indtægt .................................................. 0,1 0,4 1,0 1,7 1,7 1,7 1,7
20. Særskilte opgaver
Udgift .................................................... 2,2 5,0 5,3 5,3 5,2 5,1 5,0
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 40,0 27,6 30,0 35,5 35,5 35,5 35,5
Indtægt .................................................. 29,5 31,5 30,0 35,5 35,5 35,5 35,5
95. Tilskudsfinansierede forsknings-
aktiviteter
Udgift .................................................... 4,9 3,4 7,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægt .................................................. 4,9 3,4 7,0 4,0 4,0 4,0 4,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 8,0 11,7 9,0 13,0 13,0 13,0 13,0
Indtægt .................................................. 8,0 11,7 9,0 13,0 13,0 13,0 13,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
10.11.42. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,
CVR-nr. 29136807.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning er oprettet
som en uafhængig statslig institution, jf. lov nr. 549 af 18. juni 2012 om et analyse- og forsk-
ningsinstitut for kommuner og regioner, og har til formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre
ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Instituttet er oprettet ved en sammen-
lægning af Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kom-
munale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). Frem til d. 1. juli 2012 blev AKF og DSI fi-
nansieret via § 10.11.45. Analyse- og forskningsarbejde vedr. det kommunale og regionale om-
råde, mens KREVI blev finansieret via § 10.11.41. Det Kommunale og Regionale Evaluerings-
institut.
KORA skal rådgive offentlige myndigheder inden for instituttets virke samt formidle resul-
taterne af instituttets arbejde og øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter
og offentligheden i øvrigt. KORA offentliggør sine analyser og forskningsrapporter mv.
§ 10.11.42. 25
5. Opgaver og formål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 42,6 47,0 47,0 54,2 54,2 54,2 54,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 29,5 31,5 30,0 35,5 35,5 35,5 35,5
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 4,9 3,4 7,0 4,0 4,0 4,0 4,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 8,0 11,7 9,0 13,0 13,0 13,0 13,0
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,4 1,0 1,7 1,7 1,7 1,7
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 87 87 100 105 105 105 105
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 61,3 56,8 62,2 63,6 63,6 63,6 63,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 28,2 24,2 35,5 37,0 37,6 38,0 38,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 33,1 32,6 26,7 26,6 26,0 25,6 25,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,8 - - - -
Reserveret egenkapital ................................ - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 4,6 - - - -
Opgaver Mål
Analyse- og forsk-
ningsvirksomhed
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning udfører analyser og gennemfører forskningsprojekter og
forestår udredninger, der har til formål at fremme kvalitetsudvikling,
bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA
rådgiver endvidere offentlige myndigheder inden for instituttets virke.
Kommunikation og
formidling
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning formidler resultaterne af instituttets arbejde og øvrige ak-
tiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden
i øvrigt. KORA offentliggør sine analyser og forskningsrapporter mv.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 96,6 83,7 82,4 89,3 88,8 88,3 87,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 28,0 27,3 11,4 21,9 21,9 21,9 21,9
1. Analyse- og forskningsvirksomhed . 66,6 53,4 65,2 63,5 63,0 62,5 61,9
2. Kommunikation og formidling......... 2,0 3,0 5,8 3,9 3,9 3,9 3,9
26 § 10.11.42.
Langfristet gæld primo ............................... - 4,8 - 6,1 5,1 4,1 3,1
+ anskaffelser .............................................. 5,2 - - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 2,7 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,3 0,5 - 1,0 1,0 1,0 1,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 4,8 7,0 - 5,1 4,1 3,1 2,1
Låneramme .................................................. - - 7,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Under almindelig virksomhed udføres analyser og gennemføres forskningsprojekter og ud-
redninger, der har til formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring
i den offentlige sektor. KORA rådgiver endvidere offentlige myndigheder inden for instituttets
virke.
20. Særskilte opgaver
Under særskilte opgaver afholdes udgifter til særskilte analyse- og forskningsopgaver fore-
taget af KORA. Dette kan bl.a. omfatte rekvirerede analyse- og forskningsopgaver fra økonomi-
og indenrigsministeren.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed vedrører analyse- og forskningsopgaver, hvortil der opnås
finansiering fra bl.a. kommuner, regioner, ministerier og styrelser samt private.
95. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter
Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter
i forlængelse af KORA's almindelige virksomhed. Indtægterne hjemtages fra de offentlige forsk-
ningsråd, EU m.fl.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Den tilskudsfinansierede aktivitet vedrører analyse- og forskningsprojekter, hvortil der opnås
tilskud fra bl.a. fonde, programmer og puljer, andre myndigheder, EU m.fl.
10.11.51. Partistøtte (Lovbunden)
Partistøtte ydes efter lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske
partier, jf. LB nr. 1291 af 8. december 2006. Staten yder et årligt tilskud til politisk arbejde til
de partier og kandidater uden for partierne, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg,
og som fik mindst 1.000 stemmer ved valget. Det årlige tilskud udgør 22,30 kr. pr. stemme.
Støttebeløbet pr. stemme reguleres med 2,0 pct. årligt tillagt tilpasningsprocenten for finansåret,
jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en statsreguleringsprocent.
Tilskuddet ydes efter ansøgning.
§ 10.11.51. 27
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 105,7 107,5 109,3 110,2 110,2 110,2 110,2
10. Partistøtte
Udgift ................................................... 105,7 107,5 109,3 110,2 110,2 110,2 110,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 105,7 107,5 109,3 110,2 110,2 110,2 110,2
10. Partistøtte
Aktivitetsoversigt
10.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
25. Reserver
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
25. Reserver
Kontoen kan anvendes til reserver og budgetregulering.
10.13. Statsforvaltningen
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Partistøtteberettigede 3.506 3.506 3.585 3.585 3.585 3.585 3.585 3.585 3.585 3.585
Stemmetal (1.000)
III. Partistøtteberettigede stemmetal
Støttebeløb pr. stemme (løbende pl) 27,5 28,0 29,0 29,5 30,0 30,5 31,3 31,3 31,3 31,3
IV. Ressourceforbrug
Samlede udgift (mio. kr. i løbende
pl)
96,5 98,1 104 105,7 106,6 109,3 112,3 112,3 112,3 112,3
Samlede udgift (mio. kr. i 2015-pl) 101,8 102,2 106,6 107,8 108,2 109,3 112,3 112,3 112,3 112,3
V. Bemærkninger
Udgiften til partistøtten er udregnet ud fra stemmeantal fra det seneste afholdte folketingsvalg i 2011.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af driftsbevillinger mellem aktivitetsområ-
det og aktivitetsområderne § 10.11. Centralstyrelsen og § 10.51. Stati-
stik.
28 § 10.13.01.
10.13.01. Statsforvaltningen (Driftsbev.)
Regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance vedtog i 2013 en ny struktur for ud-
førelse af Statsforvaltningens opgaver, jf. lov nr. 647 af 12. juni 2013 om ændring af lov om re-
gional statsforvaltning mv. Ændringen indebar, at statsforvaltningerne nedlagdes, og at en ny
landsdækkende Statsforvaltning blev oprettet pr. 1. juli 2013. Statsforvaltningen har fortsat en
regional organisering med ni centre fordelt i landet.
I forbindelse med den nye struktur modtager Statsforvaltningen gebyrindtægter ved behand-
lingen af sager om skilsmisse og separation, vilkårsforhandlinger i sager om separation og skils-
misse, ændring af fastsat børnebidrag samt ved sager om indfødsret
Kontoen er i 2013 forhøjet med 14,8 mio. kr. i 2013, 15,0 mio. kr. i 2014-2015, 14,8 mio.
kr. i 2016 og 15,0 mio. kr. i 2017 og fremefter til styrkelse af børns situationer i konflikter mellem
forældre, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 374,3 298,6 306,2 296,8 291,2 285,4 267,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,5 2,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 55,3 52,7 58,0 58,9 58,9 58,9 58,9
Udgift ........................................................... 451,5 367,8 369,1 355,7 350,1 344,3 326,6
Årets resultat ............................................... -19,4 -13,9 -4,9 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 414,1 334,0 329,1 315,7 310,1 304,3 286,6
Indtægt .................................................. 17,9 18,9 18,0 18,9 18,9 18,9 18,9
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
Indtægt .................................................. - - - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 37,4 33,8 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
Indtægt .................................................. 37,4 33,8 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
10.13.01. Statsforvaltningen, CVR-nr. 29445710.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Statsforvaltningen blev i 2013 oprettet som en enhedsforvaltning jf. lov nr. 157 af 16. maj
2013 om regional statsforvaltning mv. Hovedkontoret og administrationen er placeret i Aabenraa
og statsforvaltningen har ligeledes afdeling i København, Nykøbing F., Ringsted, Odense, Rønne,
Ringkøbing, Aarhus og Aalborg. Den nye struktur indebærer bl.a., at der sker en samling og
specialisering af sagsområder på de ni afdelinger. Herudover har Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013
overtaget ansvaret for de sagsområder, der hidtil har hørt under de regionale beskæftigelsesan-
kenævn og de regionale sociale nævn, idet disse nævn nedlægges.
Statsforvaltningen hører bevillingsmæssigt og organisatorisk under Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet, men udfører sagsbehandling og træffer myndighedsafgørelser for en række ministe-
rier, herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hovedområderne omfatter familieret og per-
sonret samt det kommunale tilsyn.
Statsforvaltningens opgaver inden for familieretten udføres for Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold og omfatter sager om opløsning af ægteskab, under-
§ 10.13.01. 29
holdsbidrag og børnebidrag samt sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær med
børn, når forældrene ikke lever sammen, jf. lov nr. 484 af 21. maj 2014 om indgåelse og opløs-
ning af ægteskab, jf. LB nr. 1044 af 29. oktober 2009 og LB nr. 1073 af 20. november 2012.
Udgifter til børnesagkyndige undersøgelser o.l. i sager om forældremyndighed og samvær med
børn afholdes over den lovbundne tilskudsbevilling på § 10.13.03. Børnesagkyndige undersøgel-
ser. Statsforvaltningen behandler ligeledes sager om faderskab, jf. børneloven, jf. LB nr. 18 af
10. januar 2014. Udgifter til retsgenetiske undersøgelser mv., som foretages til fastlæggelse af
faderskab, afholdes over den lovbundne tilskudsbevilling på§ 10.13.04. Børneloven. Inden for
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område behandler Statsfor-
valtningen desuden sager om adoption, jf. lov nr. 524 af 24. juni 2005 om navne, jf. LBK nr. 392
af 1. maj 2012.
På Justitsministeriets område varetager Statsforvaltningen sager om værgemål, jf. lov nr. 1015
af 20. august 2007, og enkelte andre mindre sagsområder. Udgifter til værgevederlag afholdes
over den lovbundne tilskudsbevilling på § 10.13.06. Værgevederlag. Statsforvaltningens opgaver
for Justitsministeriet omfatter desuden udstedelse af opholdsbeviser for EU/EØS-borgere, jf. BEK
nr. 322 af 21. april 2009, og opholdstilladelse for udenlandske adoptivbørn, jf. BEK nr. 947 af
24. august 2008.
Statsforvaltningen udpeger pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de kommunale børne-
og ungeudvalg, jf. BEK nr. 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på
det sociale område, og er sekretariat for byfornyelsesnævnene, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. LB nr. 983
af 8. august 2013.
Statsforvaltningen foretager desuden i medfør af lov nr. 1546 af 21. december 2010 om æn-
dring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
mv. samt sundhedslovens vurdering af forældreegnethed i forbindelse med behandling med kun-
stig befrugtning. Statsforvaltningen sekretariatsbetjener endvidere de psykiatriske patientklagen-
ævn.
Statsforvaltningens opgaver for Økonomi- og Indenrigsministeriet omfatter tilsynet med
kommuner og regioner som følge af kommunestyrelsesloven, jf. LB nr. 186 af 19. februar 2014.
Herudover behandler Statsforvaltningen klager over kommunernes afgørelser truffet efter bygge-
loven, jf. LB nr. 1185 af 14. oktober 2010, som hører under Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriet.
Der indgås resultatkontrakter mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Statsforvaltnin-
gen. Kontrakterne rummer mål for Statsforvaltningens opgavevaretagelse, f.eks. sagsbehand-
lingstider og service over for borgerne.
Yderligere oplysninger om Statsforvaltningen findes på www.statsforvaltningen.dk
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Familieret Statsforvaltningen behandler sager om separation og skils-
misse, bidrag til ægtefælle og børn samt sager om samvær
og forældremyndighed, transport og bopæl. Rådgivning, vej-
ledning og mægling indgår som en del af opgavevaretagelsen.
Opgaverne løses indenfor resultatmål, som fastlægges i re-
sultatkontrakten.
Personret Statsforvaltningen behandler sager vedrørende adoption,
værgemål og navneændringer. Endvidere udsteder Statsfor-
valtningen registreringsbeviser til personer i EØS/EU landene
samt opholdstilladelser til udenlandske adoptivbørn. Opga-
verne løses indenfor resultatmål, som fastlægges i resultat-
kontrakten.
30 § 10.13.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Specifikationen af udgifter på opgaver angiver de foreløbige overvejelser om aktiviteter og ressourcefor-
brug i Statsforvaltningen. Specifikationen er vejledende. Som fordelingsnøgle til specifikation af udgifter på opgaver er
anvendt Statsforvaltningens tidsregistrering.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 55,3 52,7 58,0 58,9 58,9 58,9 58,9
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 37,4 33,8 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ - - 18,0 18,9 18,9 18,9 18,9
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 6,7 17,4 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 11,2 1,6 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 539 525 511 500 490 480 452
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 318,6 230,9 255,4 252,4 248,0 243,2 230,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 5,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 313,2 229,4 253,9 250,9 246,5 241,7 228,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 32,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 32,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,8 1,5 17,3 18,0 14,6 10,6 6,1
+ anskaffelser .............................................. 1,5 0,2 1,0 2,0 2,0 1,5 1,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 11,9 - - - - -
Øvrige lovområder Statsforvaltningen behandler klager indgivet til de psykiatri-
ske patientklagenævn, sager vedrørende tilsynet med kom-
munerne samt byggesager.
Andre opgaver Endvidere varetages opgaver i forbindelse med valg, besøg
af kongehus mv.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 460,7 373,4 369,1 355,7 350,1 344,3 326,6
0 Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration .........................
125,0 95,4 93,5 89,9 86,9 84,9 77,1
1 Familieret........................................... 213,2 173,4 168,9 166,5 165,5 163,4 158,5
2 Personret............................................ 68,8 58,8 55,1 53,0 52,0 51,0 46,0
3 Øvrige lovområder ............................ 14,2 11,8 11,6 11,3 10,7 10,0 10,0
4 Andre opgaver................................... 39,5 34,0 40,0 35,0 35,0 35,0 35,0
§ 10.13.01. 31
- afhændelse af aktiver ............................... 63,2 0,4 1,4 - - - -
- afskrivninger ............................................. -60,4 0,7 - 5,4 6,0 6,0 6,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,5 12,5 16,9 14,6 10,6 6,1 1,1
Låneramme .................................................. - - 39,7 39,7 39,7 39,7 39,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 42,6 36,8 26,7 15,4 2,8
10. Almindelig virksomhed
Den almindelige virksomhed omfatter driftsomkostninger og indtægter ved varetagelsen af
Statsforvaltningens opgaver for Økonomi- og Indenrigsministeriet og andre faglige opdragsgivere.
Fra 2016 vil den fulde gebyrindtægt ved behandling af skilsmissesager indtægtsføres på §
10.13.01. Statsforvaltningen (driftsbevilling). Statsforvaltningens bevilling er som følge heraf
nedskrevet med 7,5 mio. kr. årligt, og samtidig er indtægten opskrevet tilsvarende. Som følge
heraf vil der fra 2016 ikke længere være aktivitet på § 10.13.05. Gebyrordninger for Statsfor-
valtningen (lovbunden).
Vedtagelsen af lov nr. 270 af 25. marts 2015, ved ændring af forældreansvarsloven og rets-
plejeloven medfører merudgifter for Statsforvaltningen på 0,2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem-
adrettet. Merudgiften finansieres af § 15.11.01.
90. Indtægtsdækket virksomhed
En eventuel indtægtsdækket virksomhed vil bl.a. omfatte undervisning, kursusvirksomhed,
bistand og rådgivning, udarbejdelse af analyser mv.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Statsforvaltningens tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter hovedsageligt aktiviteter i forbin-
delse med Den Nationale Tolkemyndighed, der visiterer tolke til personer med hørehandicap. Den
Nationale Tolkemyndighed er en selvstændig myndighed, der indgår i Statsforvaltningens regn-
skab. Derudover udføres aktiviteter, der finansieres med støtte fra fonde, program- og puljeord-
ninger, andre myndigheder, EU m.fl.
10.13.03. Børnesagkyndige undersøgelser (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,9 9,2 15,0 14,2 14,2 14,2 14,2
10. Børnesagkyndige undersøgelser
Udgift ................................................... 13,9 9,2 15,0 14,2 14,2 14,2 14,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,9 9,2 15,0 14,2 14,2 14,2 14,2
10. Børnesagkyndige undersøgelser
På kontoen afholdes Statsforvaltningens udgifter til børnesagkyndige undersøgelser, som
iværksættes i henhold til lov nr. 499 af 6. juni 2007 om forældreansvar. I henhold til denne lov
kan Statsforvaltningen iværksætte børnesagkyndige undersøgelser i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær mv.
32 § 10.13.04.
10.13.04. Børneloven m.v. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 5,9 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1
10. Undersøgelser mv. der følger af
børneloven
Udgift ................................................... 4,8 5,9 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,8 5,9 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1
10. Undersøgelser mv. der følger af børneloven
På kontoen afholdes udgifter til behandling af faderskabssager, som Statsforvaltningen be-
handler i henhold til børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001. I disse sager kan Statsforvalt-
ningen indhente erklæringer i retsgenetiske undersøgelser. Desuden kan udgifter til blodprøver
foretaget af læger, oversættelse af dokumenter mv. afholdes på kontoen.
10.13.05. Gebyrordninger for Statsforvaltningen (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
10. Gebyr for skilsmissebevillinger
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Indtægt ................................................ 9,1 10,3 8,1 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 9,1 10,3 8,1 - - - -
10. Gebyr for skilsmissebevillinger
Kontoen omfattede indtægter for gebyrer for skilsmissebevillinger. Fra 2016 tilfalder geby-
rindtægterne § 10.13.01. Statsforvaltningen, og indtægter på § 10.13.05. Gebyrordninger for
Statsforvaltningen ophører.
10.13.06. Værgevederlag (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,9 7,1 8,1 8,2 8,2 8,2 8,2
10. Værgevederlag
Udgift ................................................... 6,9 7,1 8,1 8,2 8,2 8,2 8,2
44. Tilskud til personer ....................... 6,9 7,1 8,1 8,2 8,2 8,2 8,2
§ 10.13.06.10. 33
10. Værgevederlag
På kontoen afholdes Statsforvaltningens udgifter til værgevederlag. I henhold til værgemåls-
loven, jf. LB nr. 1015 af 20. august 2007, § 32, kan en værge få nødvendige udlæg dækket og i
den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene fastsættes af Stats-
forvaltningen og betales af den, der er under værgemål. Hvis personen under værgemål ikke har
midler, betales beløbene af Statsforvaltningen.
34 § 10.2.
Tilskud til kommuner mv.
10.21. Tilskud til kommuner
10.21.03. Statstilskud til regionerne (tekstanm. 108, 109, 111 og 113) (Lovbunden)
I henhold til § 3 i lov om regionernes finansiering, jf. LB nr. 797 af 27. juni 2011, yder staten
et årligt tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet og et årligt tilskud til finansi-
ering af de regionale udviklingsopgaver.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 85.199,3 86.721,9 89.298,1 90.482,0 90.467,7 90.467,7 90.467,7
Indtægtsbevilling ......................................... - 145,3 30,0 30,0 - - -
10. Statstilskud til sundhedsområdet
Udgift ................................................... 82.957,2 84.477,7 86.999,7 88.153,7 88.139,4 88.139,4 88.139,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 82.957,2 84.477,7 86.999,7 88.153,7 88.139,4 88.139,4 88.139,4
Indtægt ................................................ - 145,3 30,0 30,0 - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 145,3 30,0 30,0 - - -
20. Statstilskud til udviklingsområ-
der
Udgift ................................................... 2.242,1 2.244,2 2.298,4 2.328,3 2.328,3 2.328,3 2.328,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.242,1 2.244,2 2.298,4 2.328,3 2.328,3 2.328,3 2.328,3
10. Statstilskud til sundhedsområdet
Statens tilskud til finansiering af regionernes sundhedsopgaver er for 2016 ved beregnings-
teknisk fremskrivning fastsat til 88.153,7 mio. kr., jf. akt. 125 af 19. juni 2014. Tilskuddet for
2016 fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Den generelle regel om fastsættelsen af størrelsen af tilskuddet fremgår af § 3 i lov om re-
gionernes finansiering, jf. LB nr. 797 af 27. juni 2011. Denne bestemmelse indebærer, at til-
skuddet fastsættes som det foregående års tilskud reguleret for engangsreguleringer, pris- og
lønudviklingen, ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, regionerne og kom-
munerne samt ændringer i den bindende regulering af regionernes virksomhed. Herudover kan
finansministeren med Folketingets Finansudvalgs tilslutning forhøje eller reducere tilskuddet, hvis
en balanceret udvikling i den regionale økonomi taler herfor.
Tilskuddet fordeles til de enkelte regioner i forhold til den enkelte regions udgiftsbehov på
sundhedsområdet.
ad 33. Interne statslige overførselsudgifter. Der er budgetteret med en statslig intern overførsel
på 30 mio. kr. i 2016 og de følgende år fra § 38.81.05.20. Overførsel til Økonomi- og In-
denrigsministeriet til finansiering af visse sundhedsfremmende initiativer. Midlerne medfi-
nansierer initiativet vedrørende landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et
tilbud til personer i alderen 50-74 år hvert andet år.
§ 10.21.03.20. 35
20. Statstilskud til udviklingsområder
Statens tilskud til finansiering af regionernes udviklingsopgaver er for 2016 ved beregnings-
teknisk fremskrivning fastsat til 2.328,3 mio. kr., jf. akt. 125 af 19. juni 2014. Tilskuddet for 2016
fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Tilskuddet til finansiering af regionernes udviklingsopgaver fastsættes efter de samme regler,
som gælder for tilskuddet til sundhedsområdet, jf. bemærkningerne til § 10.21.03.10. Statstilskud
til sundhedsområdet ovenfor. Tilskuddet fordeles til de enkelte regioner i forhold til den enkelte
regions udgiftsbehov på udviklingsområdet.
10.21.11. Kommunerne (tekstanm. 114, 115, 117, 118 og 123) (Lovbunden)
Fra og med 2007 yder staten et årligt tilskud til kommunerne i henhold til § 14 i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 69.033,6 71.081,1 64.662,7 64.626,9 64.626,9 64.626,9 64.626,9
Indtægtsbevilling ......................................... 913,5 968,2 27,1 - - - -
20. Statstilskud til kommuner
Udgift ................................................... 69.453,3 71.081,1 64.583,0 64.626,9 64.626,9 64.626,9 64.626,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 69.453,3 71.081,1 64.583,0 64.626,9 64.626,9 64.626,9 64.626,9
60. Selvbudgettering
Udgift ................................................... -419,7 - 79,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -419,7 - 79,7 - - - -
Indtægt ................................................ - 811,2 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - 811,2 - - - - -
81. Modregning i statstilskud ved
kommuners afståelse af energi-
virksomheder
Indtægt ................................................ 913,5 156,9 27,1 - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 913,5 156,9 27,1 - - - -
20. Statstilskud til kommuner
Efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798
af 24. juni 2013, ydes et årligt (blok)tilskud til kommuner.
Tilskuddet er for 2016 ved beregningsteknisk fremskrivning fastsat til 64.626,9 mio. kr., jf.
akt 125 af 19. juni 2014. Tilskuddet for 2016 fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg.
Tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i det foregående års tilskud med pl-regulering.
Herudover reguleres tilskuddet som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem
staten og kommunerne samt ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes
virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip).
Endvidere reguleres tilskuddet som følge af budgetgarantien.
Af det godkendte tilskud finansieres tilskudspuljen til kommuner med en høj andel af borgere
med sociale problemer på 419,9 mio. kr., som er overført til § 10.21.12.50. Tilskud til kommuner
med en høj andel af borgere med sociale problemer.
Det fastsatte bloktilskud for 2016 er videreført i BO-årene 2017-2019. Det budgetterede
bloktilskud for BO-årene 2017-2019 er dog reduceret med overførslen på 419,9 mio. kr. til til-
36 § 10.21.11.20.
skudspuljen til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer, som registreres
på § 10.21.12.50. Tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer., og
med 4.226,3 mio. kr., som er den del af budgetgarantien, der bestod af engangsreguleringen for
budgetåret 2016, idet der på § 10.21.79. Reserver og budgetgaranti er budgetteret med reserver
vedrørende budgetgarantien for overslagsårene. Beløbet i denne periode er ikke bindende. Beløbet
vil blive fastsat årligt i henhold til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013.
Kommunerne har valgfrihed mellem:
a) at budgetlægge på grundlag af et "selvbudgetteret" skattegrundlag og "selvbudgettere" til-
skuds- og udligningsbeløb, eller
b) at budgetlægge på grundlag af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede
statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.
Såfremt en kommune vælger "selvbudgetteringssystemet", vil kommunen således selv i for-
bindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned skulle foretage en beregning af kommunens
andel af statstilskuddet mv. Beregningen foretages i henhold til det af staten fastsatte skøn over
det samlede beskatningsgrundlag mv. i hele landet. I overensstemmelse med loven vil selvbud-
gettering dermed kunne indebære, at kommunernes samlede budgetterede statstilskud ikke svarer
til fastsættelsen af statstilskuddet.
60. Selvbudgettering
Kommunerne foretager i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned et valg mellem
et "selvbudgetteret" udskrivningsgrundlag og "selvbudgetteret" tilskuds- og udligningsbeløb og
et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttet statsgaranteret tilskuds- og udlignings-
beløb.
Ved selvbudgettering foretager kommunen selv en beregning af kommunens udlignings- og
tilskudsbeløb. Beregningen foretages i henhold til det af staten fastsatte skøn over beskatnings-
grundlaget mv.
I overensstemmelse med lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf.
LB nr. 798 af 24. juni 2013, vil selvbudgettering dermed kunne indebære, at det samlede bud-
getterede statstilskud ikke svarer til fastsættelsen af statstilskuddet inklusive det statsfinansierede
udligningstilskud.
Kontoen omfatter den samlede afvigelse i tilskuds- og udligningsbeløb.
Virkningen af kommunernes selvbudgettering for 2016 vil blive budgetteret i forbindelse med
de afsluttende ændringsforslag på baggrund af kommunernes budgetlægning for 2016.
81. Modregning i statstilskud ved kommuners afståelse af energivirksomheder
I henhold til lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud
til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner reduceres en kommunes statstilskud i henhold til lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013, i tilfælde af udde-
linger fra og vederlag ved afståelse af energiforsyningsvirksomheder. Loven indebærer, at den
pågældende kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende til enten 40 pct. af det af
Energitilsynet godkendte rådighedsbeløb, hvis kommunen vælger at deponere restbeløbet eller
med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering. Modregning i statstilskuddet i 2016 vedrører
godkendte rådighedsbeløb for 2014. Tilsvarende bestemmelser gælder for rådighedsbeløb i for-
bindelse med en kommunes afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger i henhold til
lov om kommunernes afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, jf. LB nr. 634 af
7. juni 2010.
§ 10.21.12. 37
10.21.12. Særtilskud til kommunerne (Lovbunden)
Al udligning kan ikke opsamles i de generelle ordninger. Derfor eksisterer der særtilskud,
der tilgodeser bestemte formål. Der ydes særtilskud til kommuner, der er særlig vanskeligt stil-
lede, til kommuner med mindre øer og til kommuner på større øer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.070,3 3.610,1 6.912,0 3.841,3 3.478,8 3.078,8 3.041,3
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
10. Særlig vanskeligt stillede kom-
muner (tekstanm. 123)
Udgift ................................................... 399,9 399,9 300,0 187,2 187,2 187,2 187,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 399,9 399,9 300,0 187,2 187,2 187,2 187,2
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,0 - - - - - -
20. Kommuner på større øer m.v.
Udgift ................................................... 122,0 123,6 126,1 128,1 128,1 128,1 128,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 122,0 123,6 126,1 128,1 128,1 128,1 128,1
30. Tilskud til kommuner med min-
dre øer
Udgift ................................................... 89,7 105,9 108,0 109,7 109,7 109,7 109,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 89,7 105,9 108,0 109,7 109,7 109,7 109,7
35. Nedsættelse af færgetakster for
godstranport til og fra øer
Udgift ................................................... - - - 35,2 35,2 35,2 35,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 35,2 35,2 35,2 35,2
40. Tilskud til bedre dagtilbud
(tekstanm. 125)
Udgift ................................................... 500,0 507,0 516,6 524,9 524,9 524,9 524,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 500,0 507,0 516,6 524,9 524,9 524,9 524,9
50. Tilskud til kommuner med en
høj andel af borgere med sociale
problemer
Udgift ................................................... 400,0 405,6 413,3 419,9 419,9 419,9 419,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 400,0 405,6 413,3 419,9 419,9 419,9 419,9
60. Tilskud til kommuner, der ned-
sætter skatten (tekstanm. 126)
Udgift ................................................... - 187,5 237,5 200,0 137,5 37,5 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 187,5 237,5 200,0 137,5 37,5 -
70. Tilskud til generelt løft af ældre-
plejen
Udgift ................................................... 666,1 675,4 688,2 699,2 699,2 699,2 699,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 666,1 675,4 688,2 699,2 699,2 699,2 699,2
80. Tilskud til styrket kvalitet i æl-
dreplejen (tekstanm. 127)
Udgift ................................................... 892,6 905,1 922,3 937,1 937,1 937,1 937,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 892,6 905,1 922,3 937,1 937,1 937,1 937,1
38 § 10.21.12.
90. Tilskud til omstilling af folke-
skolen (tekstanm. 128)
Udgift ................................................... - 300,0 600,0 600,0 300,0 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 300,0 600,0 600,0 300,0 - -
91. Tilskud til styrkelse af kommu-
nernes likviditet
Udgift ................................................... - - 3.000,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 3.000,0 - - - -
10. Særlig vanskeligt stillede kommuner (tekstanm. 123)
I henhold til § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB
nr. 798 af 24. juni 2013, kan økonomi- og indenrigsministeren inden for en samlet tilskudsramme
yde et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner.
Tilskudspuljen er for 2016 ved teknisk fremskrivning fastsat til 187,2 mio. kr., jf. akt. 125 af 19.
juni 2014. Tilskuddet for 2016 fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Fi-
nansudvalg.
En del af tilskuddet kan anvendes til kommuner, som indgår en flerårig aftale om udviklings-
partnerskab med Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Den resterende del af puljen fordeles af økonomi- og indenrigsministeren. Denne del af puljen
fordeles ikke efter faste kriterier, men efter en mere individuel vurdering af den enkelte kom-
munes økonomiske situation. Der vil således indgå et vist element af skøn i denne vurdering.
20. Kommuner på større øer m.v.
Økonomi- og Indenrigsministeriet yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast for-
bindelse, der består af en kommune i henhold til§ 21 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kom-
mune.
Fra og med 2007 ydes der et tilskud til kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø. For 2016 er
tilskuddet til disse kommuner ved teknisk fremskrivning fastsat til 128,1 mio. kr., jf. akt. 125 af
19. juni 2014. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for fordelingen af
tilskuddet.
Tilskuddet til Bornholms Kommune er for 2016 fastsat til 46,6 mio. kr., jf. § 21, stk. 3, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
30. Tilskud til kommuner med mindre øer
Tilskuddet til kommuner med mindre øer er i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013, ved teknisk fremskrivning
fastsat til 109,7 mio. kr, jf. akt. 125 af 19. juni 2014.
Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for
kommuner med mindre øer.
35. Nedsættelse af færgetakster for godstranport til og fra øer
Tilskuddet til kommuner med mindre øer og ø-kommuner er i henhold til § 21 a i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013 som senest
ændret lov nr. 582 af 4. maj 2015, ved teknisk fremskrivning fastsat til 35,2 mio. kr.
Ø-kommunerne omfatter øer uden fast forbindelse, der består af en kommune. Gruppen
af kommuner med mindre øer består af de samme kommuner, som modtager tilskud i henhold
til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, med undtagelse af Es-
bjerg Kommune.
Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for tilskudsbehovet for
kommuner med mindre øer og ø-kommuner.
§ 10.21.12.40. 39
40. Tilskud til bedre dagtilbud (tekstanm. 125)
I forlængelse af finanslovsaftalen for 2013 fordeles der fra og med 2013 et statsligt tilskud
til kommunerne med henblik på at understøtte en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud. For
2016 er tilskuddet ved teknisk fremskrivning fastsat til 524,9 mio. kr., jf. akt. 125 af 19. juni
2014.
Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af antallet af 0-5 årige børn i kommunerne.
50. Tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer
I henhold til § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB
nr. 798 af 24. juni 2013, kan økonomi- og indenrigsministeren inden for en samlet tilskudsramme
yde et tilskud til kommuner, der i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale
problemer.
Tilskudsrammen for 2016 er ved teknisk fremskrivning fastsat til 419,9 mio. kr., jf. akt. 125.
af 19. juni 2014. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud, jf. § 10.21.11.20. Stats-
tilskud til kommuner, dels som en generel nedsættelse af bloktilskuddet for alle kommuner og
dels gennem en tilskudsnedsættelse for kommunerne i hovedstadsområdet svarende til 0,03 pct.
af disse kommuners beskatningsgrundlag..
Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter ansøgning.
60. Tilskud til kommuner, der nedsætter skatten (tekstanm. 126)
Det indgår i Aftale mellem regeringen (SR) og KL om kommunernes økonomi for 2015 af
juni 2014, at der etableres en fireårig tilskudsordning for de kommuner, som for 2015 nedsætter
skatten. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50
pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i 2018. For 2016 kan tilskuddet efter denne ordning højst udgøre
75 mio. kr.
For 2014 var der en tilsvarende ordning for kommuner. Der nedsatte skatten for 2014. I 2016
udgør tilskuddet efter denne ordning 125 mio. kr.
Det samlede tilskud i 2016 efter disse ordninger er således ved teknisk fremskrivning fastsat til
200 mio. kr., jf. akt. 125 af 19. juni 2014.
70. Tilskud til generelt løft af ældreplejen
I henhold til § 18 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. LB
nr. 798 af 24. juni 2013, yder staten et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af æl-
dreplejen. Tilskuddet for 2016 er ved teknisk fremskrivning fastsat til 699,2 mio. kr., jf. akt. 125
af 19. juni 2014. og fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
80. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen (tekstanm. 127)
I forlængelse af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om fi-
nansloven for 2007 af november 2006 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne
efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. For 2016 er tilskuddet
ved teknisk fremskrivning fastsat til 937,1 mio. kr., jf. akt. 125 af 19. juni 2014.
Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en demografisk nøgle for udgiftsbehovet
på ældreområdet.
90. Tilskud til omstilling af folkeskolen (tekstanm. 128)
I forlængelse af aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2014 fordeles et tilskud til
kommunerne på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer ved
omstilling af folkeskolen. For 2016 er tilskuddet ved teknisk fremskrivning fastsat til 600 mio.
kr., jf. akt. 125 af 19. juni 2014.
40 § 10.21.12.91.
91. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet
For 2015 blev der ydet et ekstraordinært tilskud på 3.000 mio. kr. til styrkelse af kommu-
nernes likviditet. 2.000 mio. kr. blev fordelt som et grundbeløb til alle kommuner efter indbyg-
gertal. De resterende 1.000 mio. kr. blev fordelt efter indbyggertal til de kommuner, der opfyldte
kriterier om højt strukturelt underskud og lavt beskatningsgrundlag.
10.21.13. Beskæftigelsestilskud til kommunerne (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11.794,8 11.820,5 11.873,9 11.876,5 10.930,4 10.362,2 9.694,3
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Beskæftigelsestilskud til kom-
muner
Udgift ................................................... 11.794,8 12.634,9 11.873,9 11.876,5 10.930,4 10.362,2 9.694,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 11.794,8 12.634,9 11.873,9 11.876,5 10.930,4 10.362,2 9.694,3
20. Midtvejsregulering af året be-
skæftigelsestilskud til kommuner
Udgift ................................................... - -319,7 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -319,7 - - - - -
30. Efterregulering af foregående års
beskæftigelsestilskud
Udgift ................................................... - -494,7 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -494,7 - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
10. Beskæftigelsestilskud til kommuner
Fra 2010 overtog kommunerne udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne efter reglerne i § 23 a og
b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, jf. LB nr. 798 af 24. juni 2013.
Beskæftigelsestilskuddet udgør for den enkelte kommune et grundtilskud og en regulering for
merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Det foreløbige grundtilskud for 2016 svarer til beskæfti-
gelsestilskuddet for 2014 korrigeret for virkningen af ændret lovgivning på området, jf. § 23 a.
stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Merudgiftsbehovet op-
gøres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale udgifter for 2016, jf.
§ 23 a. stk. 2. Merudgiftsbehovet skønnes på baggrund af den forventede udvikling i ledigheden.
Udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i 2016 skønnes på grundlag af Økonomisk
Redegørelse fra maj 2015. De kommunale udgifter til beskæftigelsesområdet er fra og med 2011
forøget som følge af refusionsomlægningerne, jf. lov nr. 1602 af 22. december 2010.
I 2016 foretages en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016, og i 2017 fore-
tages en efterregulering baseret på de faktiske kommunale udgifter til ordningen for kommunerne
under ét.
Beskæftigelsestilskuddet til kommunerne for 2016 er beregningsteknisk fastsat.
§ 10.21.14. 41
10.21.14. Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,1 -4,9 - - - - -
10. Tilskud til kommunal medfinan-
siering af EU-projekter
Udgift ................................................... -1,1 -4,9 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,4 -4,9 - - - - -
10. Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter
Den tidligere ordning efter § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. LB 798 af 24. juni 2013, om tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som
medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale EU-støtteordninger, er ophævet
med virkning fra 2013, jf. lov nr. 582 af 18. juni 2012 om ændringer af lov om kommunal ud-
ligning og generelle tilskud til kommunerne.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,9
I alt .................................................................................................................................. 0,9
10.21.17. Statslån til Furesø Kommune (tekstanm. 120) (Lovbunden)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
42 § 10.21.17.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 75,9 77,6 79,3 81,1 82,8 84,7 86,5
20. Løbende afdrag fra Furesø
Kommune
Indtægt ................................................ 75,9 77,6 79,3 81,1 82,8 84,7 86,5
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - - 79,3 81,1 82,8 84,7 86,5
55. Statslige udlån, afgang .................. 75,9 77,6 - - - - -
10. Statslån til Furesø Kommune
Finansudvalget tiltrådte ved akt. 95 af 31. marts 2011, at den daværende indenrigs- og
sundhedsminister blev bemyndiget til at yde et 30-årigt annuitetslån med en fast rente på 2,2 pct.
p.a. til Furesø Kommune på baggrund af Aftale af 8. marts 2011 til afløsning af Aftale om
sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner af maj 2005 som led i en omlægning af Furesø
Kommunes gæld.
20. Løbende afdrag fra Furesø Kommune
Statens indtægter fra afdrag på lånet til Furesø Kommune budgetteres på denne konto, mens
statens indtægter fra renter på lånet budgetteres under § 37. For 2016 budgetteres med indtægter
fra afdrag på 81,2 mio. kr.
10.21.19. Fordeling af skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft
(Lovbunden)
I henhold til lov nr. 498 af 7. juni 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og
kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft afregner kommuner et beløb til staten,
der opgøres som en del af skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 169,7 155,3 168,9 176,1 176,1 176,1 176,1
10. Fordeling af skattenedslag som
følge af personskattelovens skat-
teloft
Indtægt ................................................ 169,7 155,3 168,9 176,1 176,1 176,1 176,1
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 169,7 155,3 168,9 176,1 176,1 176,1 176,1
10. Fordeling af skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft
Ordningen er nulstillet for 2007. Ordningen omfatter kommuner, der forhøjer skatten i
forhold til 2007.
På baggrund af de kommunale budgetter for 2016 vil der i forbindelse med de afsluttende æn-
dringsforslag blive fremsat ændringsforslag til denne konto.
§ 10.21.21. 43
10.21.21. Kompensation for begrænsning af grundskyldpromillen på produktions-
jord (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,4 - - - - - -
10. Kompensation for begrænsning
af grundskyldpromillen på pro-
duktionsjord
Udgift ................................................... -0,4 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,4 - - - - - -
10. Kompensation for begrænsning af grundskyldpromillen på produktionsjord
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om grøn vækst
2.0. af april 2010 nedsættes skatten på produktionsjord med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem.
Således skal der i henhold til lov om kommunal ejendomsskat, jf. LB nr. 1006 af 26. oktober
2009, som ændret ved lov nr. 705 af 25. juni 2010 om ændring af lov om kommunal ejendoms-
skat, af ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
fra og med 2011 opkræves grundskyld med en promille på 14,8 promillepoint lavere end den
fastsatte grundskyldspromille. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22,
skal grundskylden fra og med 2011 opkræves med 7,2 promille af ejendomme, der anvendes til
landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
I forbindelse med justeringerne af udligningssystemet med virkning fra 2013, jf. lov nr. 582
af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne,
bliver kommunerne fra 2013 kompenseret for virkningen af provenutabet over bloktilskuddet.
10.21.22. Kompensation for tilbagebetaling af grundskyld (tekstanm. 122) (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 350,0 150,0 - - - - -
10. Kompensation for tilbagebeta-
ling af grundskyld
Udgift ................................................... 350,0 150,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 350,0 150,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
44 § 10.21.22.10.
10. Kompensation for tilbagebetaling af grundskyld
Med akt. 44 af 13. december 2012 tiltrådte Finansudvalget, at kommunerne ydes et samlet
tilskud på 650 mio. kr. for perioden 2012-2014 som kompensation for udgifter til tilbagebetaling
af grundskyld. Tilskuddet fordeles med 150 mio. kr. i 2012, 350 mio. kr. i 2013 og 150 mio. kr.
i 2014. Der foretages en årsregulering af tilskuddene, der udbetales i hvert af årene 2012, 2013
og 2014, således at tilskud i det enkelte år ikke kan overstige kommunernes faktiske udgifter til
tilbagebetaling af grundskyld. Ligeledes kan det samlede tilskud for perioden 2012-2014 ikke
overstige kommunernes faktisk afholdte udgifter til tilbagebetaling af grundskyld i samme peri-
ode.
10.21.24. Tilskud til færgedrift (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om strukturreform
af juni 2004 er det fastsat, at andre mindre ikke lovbestemte opgaver, der hidtil er varetaget af
amterne, som udgangspunkt vil blive overdraget til kommunerne efter en overgangsperiode på 4
år (2007-2010), hvori staten står for finansieringen mod kompensation fra amterne, svarende til
disses tidligere udgifter til de pågældende opgaver. Tilskuddet er besluttet videreført fra 2011.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1
10. Tilskud til færgedrift
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1
10. Tilskud til færgedrift
Der er som følge af etableringen af ordninger for de tidligere amtslige tilskud videreført 2,0
mio. kr. i statslig regi til tilskud til færgedrift.
10.21.25. Pulje til medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner (Reserva-
tionsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 10.21.25. 45
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Pulje til medfinansiering af fær-
geinvesteringer i kommuner
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
10. Pulje til medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner
Kontoen er oprettet jf. akt. 116 af 10. marts 2009. Eventuelle uforbrugte midler videreføres
til næste år.
Baggrunden for bevillingen er, at der som led i Aftale om en grøn transportpolitik er afsat
en pulje på 200 mio. kr. på tillægsbevilling i 2009 til medfinansiering af kommunernes færgein-
vesteringer. Puljen skal ses i sammenhæng med de 60 mio. kr., der allerede er afsat til formålet
i perioden 2008-2010 på § 10.21.24.20.
10.21.30. Forsøgsprogram vedr. udbud (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 1,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 1,0 - - - -
10. Forsøgsprogram om udbud
Udgift ................................................... - - 1,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1,0 - - - -
Indtægt ................................................ - - 1,0 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - 1,0 - - - -
10. Forsøgsprogram om udbud
I Aftale mellem regeringen (SR) og KL om kommunernes økonomi for 2015 af juni 2014
indgår, at regeringen og KL vil etablere et forsøgsprogram i samarbejde med en række kommuner
med fokus på fælles udveksling af erfaringer, viden og læring om potentialer for både kommuner
og virksomheder ved konkurrence om udbudsegnede opgaver.
Der afsættes 1 mio. kr. i 2015, der ydes som tilskud til KL, der sekretariatsbetjener forsøgs-
programmet i regi af den fællesoffentlige udbudsportal.
BV 2.10.5 Af bevillingen kan anvendes op til 1,5 pct. til administration, heraf 2/3
til løn.
46 § 10.21.42.
10.21.42. Midler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdning
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,9 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 14,1 0,0 - - - - -
10. Midler fra Det Kommunale
Momsfonds kapitalbeholdning
Udgift ................................................... 8,9 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 8,9 - - - - - -
Indtægt ................................................ 14,1 0,0 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 14,1 0,0 - - - - -
10. Midler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdning
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopret-
ning af dansk økonomi af maj 2010 er Det Kommunale Momsfond blevet nedlagt. Der er ind-
budgetteret en indtægt på 180,0 mio. kr. i 2011 fra fondets kapitalbeholdning.
10.21.50. Løft af fysiske rammer i kommunerne (Reservationsbev.)
Der er afsat 22 mia. kr. i kvalitetsfonden med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn
og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet
i perioden 2009-2018.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.000,0 - - - - - -
10. Tilskud til investeringer
Udgift ................................................... 2.000,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.000,0 - - - - - -
10. Tilskud til investeringer
Det indgår i Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 af juni
2014, at der for 2015 udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne.
Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet og indgår derfor som
led i fastsættelsen af det samlede bloktilskud til kommunerne, jf. § 10.21.11. Kommunerne.
10.21.76. Kommunale og regionale lønningsnævn og Det Kommunale og Regionale
Løndatakontor (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 10.21.76. 47
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,5 11,1 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8
10. Kommunale og regionale løn-
ningsnævn
Udgift ................................................... 6,3 4,8 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 4,8 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
20. Det Kommunale og Regionale
Løndatakontor (KRL)
Udgift ................................................... 6,2 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,2 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
10. Kommunale og regionale lønningsnævn
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopret-
ning af dansk økonomi af maj 2010 afsættes 6,1 mio. kr. årligt fra 2011 og frem til finansiering
af henholdsvis Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunernes Lønningsnævn i forlæn-
gelse af den aftalte nedlæggelse af Momsfondet. Midlerne overføres fra § 10.21.41. Momsfond-
tilskud og svarer til Momsfondets hidtidige finansiering af hhv. Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Kommunernes Lønningsnævn.
20. Det Kommunale og Regionale Løndatakontor (KRL)
Som erstatning for Det Fælles Kommunale Løndatakontor (FLD) etableres en selvejende in-
stitution "Det Kommunale og Regionale Løndatakontor (KRL)". Det Kommunale og Regionale
Løndatakontor har overordnet til formål at udvikle og vedligeholde en særlig statistik til brug for
overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område. Datagrundlaget, som KRL
tilvejebringer, står med en række formål for øje til rådighed for bl.a. kommuner, regioner, Dan-
marks Statistik og andre statsmyndigheder, der har hjemmel til at få løn- og personalestatistiske
data fra kommuner og regioner, samt KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det Kom-
munale og Regionale Løndatakontor modtager et tilskud på 6,2 mio. kr. i 2013 og frem fra
Økonomi- og Indenrigsministeriets departement. Det Kommunale og Regionale Løndatakontor
overtager det eksisterende personale i Det Fælles Kommunale Løndatakontor samt de aktiver,
herunder likvid formue, som Det Fælles Kommunale Løndatakontor har ved udgangen af 2012.
Det Kommunale og Regionale Løndatakontor ledes af en bestyrelse, der som udgangspunkt er
sammensat af 5 medlemmer fra KL, 3 medlemmer fra Danske Regioner, 2 medlemmer fra Fi-
nansministeriet, 1 medlem fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt 1 medlem fra Danmarks
Statistik. Vedtægterne for Det Kommunale og Regionale Løndatakontor udarbejdes af bestyrelsen
og skal godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Organisationen evalueres i 2016.
10.21.79. Reserver og budgetgaranti
Fra og med 2007 afsættes på denne konto en budgetgarantireserve. Reserven er afsat til
imødegåelse af udgiftsstigninger på områder omfattet af den kommunale budgetgaranti, og svarer
til den forventede regulering af det kommunale bloktilskud for de enkelte år.
Reserverne er opgjort i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse og
vejledning om opgørelse af den kommunale budgetgaranti. For hvert år er reserven således be-
regnet som summen af følgende tre reguleringer af bloktilskuddet: 1. Foreløbig budgetgaranti,
opgjort som forskellen mellem de skønnede budgetgaranterede udgifter i tilskudsåret og året to
år forud for tilskudsåret, 2. Efterregulering, opgjort som forskellen mellem de budgetgaranterede
udgifter i året to år forud for tilskudsåret og året fire år forud for tilskudsåret fratrukket den fo-
reløbige budgetgaranti for året to år forud samt eventuelle øvrige reguleringer for tilskudsåret og
48 § 10.21.79.
3. Permanent opregulering, opgjort som forskellen mellem de budgetgaranterede udgifter i året
to år forud for tilskudsåret og året tre år forud for tilskudsåret.
Ifølge bekendtgørelse og vejledning om opgørelse af den kommunale budgetgaranti anvendes
statens skøn for de budgetgaranterede udgifter i tilskudsåret og kommunale regnskaber for de år,
der ligger to eller flere år forud for tilskudsåret. Ved opgørelsen af budgetgarantireserverne i
BO-årene anvendes statslige skøn for de budgetgaranterede udgifter i det omfang der ikke findes
regnskabsoplysninger. Statens skøn for de kommunale udgifter til de budgetgaranterede områder
baseres på de statslige forudsætninger, som lægges til grund for udarbejdelsen af finanslovsfor-
slaget for finansåret.
I de skønnede reserver for 2018 er for alle de under § 10.21.79. Reserver og budgetgaranti-
anførte ministerier indregnet den permanente ændring af bloktilskuddet, der forventes i forbin-
delse med udmøntningen af budgetgarantien i 2017. I de skønnede reserver for 2019 er ligeledes
indregnet den permanente ændring af bloktilskuddet, der forventes i forbindelse med udmønt-
ningen af budgetgarantien for henholdsvis 2017 og 2018. Den permanente ændring af bloktil-
skuddet i forbindelse med udmøntningen af budgetgarantien for 2016 og tidligere år er indregnet
på budgetteringen af bloktilskuddet til kommunerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - 7.811,7 7.737,4 6.938,2
20. Budgetgaranti, Beskæftigelses-
ministeriet
Udgift ................................................... - - - - 7.792,9 6.625,6 4.836,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - 7.792,9 6.625,6 4.836,6
30. Budgetgaranti, Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
Udgift ................................................... - - - - 111,5 1.202,7 2.192,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - 111,5 1.202,7 2.192,5
40. Budgetgaranti, Undervisningsmi-
nisteriet
Udgift ................................................... - - - - -92,7 -90,9 -90,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - -92,7 -90,9 -90,9
20. Budgetgaranti, Beskæftigelsesministeriet
Der afsættes en reserve til at imødegå ændringer i de kommunale udgifter til kontanthjælp
m.v., kontantydelse, ressourceforløb m.v., revalidering, ledighedsydelse, aktivering samt løntil-
skud m.v. (udgiftsændringer omfattet af budgetgarantien) i årene 2017-2019. Den foreløbige re-
serve er fastsat til 7.792,9 mio. kr. i 2017, 6.625,6 mio. kr. i 2018 og 4.836,6 mio. kr. i 2019.
De til budgetgarantien relaterede statslige udgifter er opført under følgende konti, hvad kon-
tanthjælp m.v. kontantydelse og ressourceforløb m.v. angår §§: 17.35.02., 17.35.11., 17.35.12.,
17.35.21., 17.35.22., 17.39.11., 17.54.30. samt 17.54.31. Hvad angår revalidering, er de statslige
udgifter opført under følgende §§: 17.35.23. samt 17.35.24. Hvad angår ledighedsydelse, er de
statslige udgifter opført under følgende §: 17.35.25. Hvad angår aktivering og løntilskud m.v.,
er de statslige udgifter opført under §§: 17.39.03., 17.39.04., 17.39.05., 17.46.03., 17.46.04.,
17.46.06., 17.46.07., 17.46.18.20., 17.46.21.50., 17.47.02., 17.47.03., 17.47.11. samt 17.46.74.
§ 10.21.79.30. 49
30. Budgetgaranti, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Der afsættes en reserve til at imødegå ændringer i de kommunale udgifter til førtidspension
i årene 2017-2019. Den foreløbige reserve er fastsat til 111,5 mio. kr. i 2017, 1.202,7 mio. kr. i
2018 samt 2.192,5 mio. kr. i 2019.
Forudsætninger for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds del af
budgetgarantireserven vedrørende førtidspension fremgår af § 15.89. Førtidspension.
40. Budgetgaranti, Undervisningsministeriet
Der afsættes en reserve til at imødegå ændringer i de kommunale udgifter til erhvervsgrun-
duddannelser (udgiftsændringer omfattet af budgetgarantien) i årene 2017-2019. Den foreløbige
reserve er fastsat til -92,7 mio. kr. i 2017, -90,9 mio. kr. i 2018 samt -90,9 mio. kr. i 2019.
Forudsætninger for Undervisningsministeriets del af budgetgarantireserven vedrørende er-
hvervsgrunduddannelser fremgår af konto 20.52.
10.25. Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift
10.25.01. Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift
(Lovbunden)
Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre lige konkurrencevilkår mellem det private
erhvervsliv og kommunernes og regionernes fremstilling af ydelser til eget brug. Kommunal
produktion og produktion i regionerne til eget brug er - bortset fra ydelser frembragt inden for
rammerne af kommunal momsregistreret virksomhed, herunder forsyningsvirksomhed - ikke på-
lagt moms mv.
Ordningen indebærer, at kommuner og regioner får refunderet deres udgifter til moms mv.,
når kommunen og regionen erhverver momsbelagte ydelser, hvorved sådanne køb ligestilles med
egen produktion. Refusionsordningen har hjemmel i lov nr. 497 af 7. juni 2006.
Momsrefusionsordningen indebærer, at staten månedligt udbetaler et beløb til kommuner og
regioner, der svarer til de enkelte kommuners og regioners udgifter til købsmoms mv. i forbin-
delse med køb af varer og tjenesteydelser. Herudover udbetales der månedligt et beløb til Udbe-
taling Danmark vedr. ikke fradragsberettiget købsmoms for sagsområder overført fra kommuner-
ne, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 § 28, stk. 2.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 24.280,5 24.891,6 24.335,0 24.699,5 24.699,5 24.699,5 24.699,5
20. Refusion af kommunernes udgif-
ter til merværdiafgift m.v.
Udgift ................................................... 16.004,9 16.240,3 16.076,2 16.333,4 16.333,4 16.333,4 16.333,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 16.004,9 16.240,3 16.076,2 16.333,4 16.333,4 16.333,4 16.333,4
30. Refusioner til regioners udgifter
til merværdiafgift m.v.
Udgift ................................................... 8.275,6 8.651,3 8.258,8 8.366,1 8.366,1 8.366,1 8.366,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 8.275,6 8.651,3 8.258,8 8.366,1 8.366,1 8.366,1 8.366,1
50 § 10.25.01.20.
20. Refusion af kommunernes udgifter til merværdiafgift m.v.
Statens samlede refusion til kommuner samt Udbetaling Danmark for 2016 anslås til 16.333,4
mio. kr.
30. Refusioner til regioners udgifter til merværdiafgift m.v.
Statens samlede refusion til regioner for 2016 anslås til 8.366,1 mio. kr.
§ 10.5. 51
Statistik
10.51. Statistik
10.51.01. Danmarks Statistik (tekstanm. 107) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 268,9 259,3 263,0 257,1 252,2 242,7 237,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,3 -1,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 128,4 139,0 161,3 156,2 156,2 156,2 156,2
Udgift ........................................................... 395,9 393,6 424,3 413,3 408,4 398,9 394,0
Årets resultat ............................................... 3,7 3,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 278,0 260,8 266,6 260,6 255,7 246,2 241,3
Indtægt .................................................. 4,1 3,2 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 64,6 73,7 102,2 95,6 95,6 95,6 95,6
Indtægt .................................................. 71,0 76,8 102,2 95,6 95,6 95,6 95,6
97. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Udgift .................................................... 53,3 59,0 55,5 57,1 57,1 57,1 57,1
Indtægt .................................................. 53,3 59,0 55,5 57,1 57,1 57,1 57,1
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 4,4
3. Hovedformål og lovgrundlag.
Virksomhedsstruktur
10.51.01. Danmarks Statistik, CVR-nr. 17150413.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Danmarks Statistik er oprettet ved lov nr. 196 af 8. juni 1966 om Danmarks Statistik, jf. LB
nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer, som central myndighed for den danske statistik.
Loven tilsigter en statistisk belysning, der er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser,
og som sikrer institutionen en udstrakt grad af faglig selvstændighed. I budget- og personale-
spørgsmål er institutionen underlagt økonomi- og indenrigsministeren.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af driftsbevillinger mellem aktivitetsområ-
det og aktivitetsområderne § 10.11. Centralstyrelsen og § 10.13. Stats-
forvaltning.
52 § 10.51.01.
Danmarks Statistik ledes af en styrelse bestående af rigsstatistikeren som formand og 6
medlemmer, der beskikkes af økonomi- og indenrigsministeren. I den årlige arbejdsplan fastlæg-
ger Styrelsen de behov for statistik, der skal tilgodeses inden for den givne bevilling. Den daglige
ledelse varetages af rigsstatistikeren.
Institutionen indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet som
grundlag for demokratiet og samfundsøkonomien.
Hovedformålet med denne virksomhed er at bidrage til viden, debat, analyser, forskning,
planlægning og beslutninger samt regulering af ydelser og tilskud.
Ifølge loven har Danmarks Statistik endvidere en koordinerende funktion ved indsamling og
bearbejdelse af statistiske oplysninger hos andre offentlige myndigheder.
Med virkning fra d. 1. januar 2015 blev SFI Survey overført til Danmarks Statistik fra §
15.13.01. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI Survey indsamler og bearbejder
data for eksterne kunder herunder ved brug af et landsdækkende korps af besøgsinterviewere.
Ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige
andre love indførtes digital kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder
vedrørende indberetninger af oplysninger til Danmarks Statistik fra 2011. Danmarks Statistik bi-
drager til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, bl.a. gennem portalen virk.dk. Arbejdet med
udbredelse af digital indberetning fortsætter i de kommende år bl.a. ved produktudvikling af
brugervenlige indberetningsløsninger.
Som medlem af EU indgår Danmark i et forpligtende samarbejde om indsamling og bear-
bejdning af statistik. Samarbejdet er i overvejende grad baseret på EU-retsakter, hvoraf Danmarks
Statistik varetager hovedparten. EU-retsakterne fastlægger derved rammerne for langt størstedelen
af den løbende statistikproduktion i Danmarks Statistik. Udviklingen i antallet af EU-retsakter,
som varetages af Danmarks Statistik, fremgår af følgende oversigt:
EU-retsakter, der varetages af Danmarks Statistik:
Bemærkninger: Fra 2010 betragtes ændring af en retsakt ikke længere som en retsakt , hvorfor tallet ikke umiddelbart
kan sammenlignes med tidligere tal.
Danmarks Statistik forestår endvidere vedligeholdelse og videreudvikling af den økonomiske
model ADAM og de hertil knyttede databanker. Arbejdet ledes af en bestyrelse bestående af
rigsstatistikeren (formand) og 4 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis Finansministeriet,
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Nationalbank samt makroøkonomisk og økonome-
trisk fagkundskab.
Internetadgangen til Danmarks Statistikbank og Nyt fra Danmarks Statistik er gratis.
Yderligere oplysninger om Danmarks Statistik kan findes på www.dst.dk.
Resultatkontrakt
Danmarks Statistik har indgået en resultatplan for 2015 med Økonomi- og Indenrigsministe-
riets departement. Resultatkontrakten indeholder konkrete resultatmål for 2015 samt oplysninger
om udviklingsmål og strategiske målsætninger for Danmarks Statistik. Målsætningerne er baseret
på strategiplanen Strategi 2015, som angiver mål og hovedprioriteringer frem mod 2015. Det er
Danmarks Statistiks vision at være en af Europas mest brugervenlige og dataleverandørvenlige
statistikleverandører. Brugernes behov for statistik og serviceydelser og dataleverandørernes be-
hov for lettere indberetning er derfor et gennemgående tema i Strategi 2015.
I 2015 afsluttes en generel strategiproces med henblik på udarbejdelse af en ny strategi,
Strategi 2020.
1. januar
2010
1. januar
2011
1. januar
2012
1. januar
2013
1. januar
2014
1. januar
2015
EU-rets-
akter
208 219 227 235 246 255
§ 10.51.01. 53
Danmarks Statistik har i 2014 gennemført en reformproces, gennemgået en budgetanalyse
og et peer review afsluttes i 2015. Anbefalingerne herfra vil bl.a. blive implementeret i 2016.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.14 Der er adgang til at foretage udlæg vedrørende internationale projekter.
BV 2.3.1 Ved overskridelse af fristen for afgivelse af oplysninger, der kræves
efter EU-reglerne om samhandelsstatistik (INTRASTAT), pålægges der
efter rykning en ekspeditionsafgift på 550 kr., jf. lov om Danmarks
statistik, jf. LB nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer.
BV 2.6.8 Der er adgang til at udføre indtægtsdækket virksomhed under §
10.51.11. Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks statistik, jf. LB nr.
599 af 22. juni 2000 med senere ændringer.
Opgaver Mål
Statistikproduktion og for-
midling
Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statisti-
ske oplysninger om samfundsforhold. I den forbindelse har Dan-
marks Statistik særlig fokus på kvalitet og udvikling af statistik-
ken. Endvidere lægges der vægt på brugervenlig formidling af
de statistiske oplysninger. Formidlingen sker primært elektronisk.
Danmarks Statistiks dataleverandørpolitik skal bl.a. sikre, at
virksomhedernes administrative byrder til indberetninger be-
grænses.
Indtægtsdækket virksomhed Danmarks Statistik har en målsætning om at øge indtægterne fra
salget af opgaver i de kommende år. Samtidig skal kunderne ud-
trykke stor tilfredshed med de udførte opgaver.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .............................................. 403,8 399,4 424,3 413,3 408,4 398,9 394,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................
63,4 58,8 61,8 59,8 58,9 57,2 56,3
1. Statistikproduktion og formidling ...... 284,7 276,0 282,0 273,0 269,0 261,2 257,2
2. Indtægtsdækket virksomhed................ 55,7 64,6 80,5 80,5 80,5 80,5 80,5
54 § 10.51.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 128,4 139,0 161,3 156,2 156,2 156,2 156,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 71,0 76,8 102,2 95,6 95,6 95,6 95,6
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 53,3 59,0 55,5 57,1 57,1 57,1 57,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 2,4 1,9 2,0 1,8 1,8 1,8 1,8
6. Øvrige indtægter .................................... 1,7 1,3 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7
Bemærkninger: ad. 1. Indtægtsdækket virksomhed: Danmarks Statistik udfører statistiske opgaver for private og offentlige
kunder mod betaling. Opgaverne omfatter udtræk fra de etablerede statistiksystemer, bistand ved undersøgelser samt andre
opgaver med tilknytning til statistikproduktionen og det økonomiske modelarbejde. Efter anmodning fra andre lande er
der etableret en international rådgivningsvirksomhed, der yder bistand til udvikling af landenes statistikproduktion.
ad. 3. Tilskudsfinansierede aktiviteter: Udførelsen af statistikopgaver, som har særlig interesse for enkelte ministerier, EU
mv., og hvis resultater indgår som elementer i den bredere belysning af samfundet, som er Danmarks Statistiks hoved-
opgave, udføres efter aftale om tilskud til hel eller delvis ekstern finansiering af opgaven. De tilskudsfinansierede aktivi-
teter er en integreret del af statistikproduktion og formidling.
ad. 6. Øvrige indtægter: Omfatter især salg af Danmarks Statistiks publikationer, finansielle indtægter og andre drifts-
indtægter.
Budgetteringsforudsætninger for væsentlige indtægter: Budgetteringen af indtægterne under Indtægtsdækket virk-
somhed og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter bygger på allerede indgåede aftaler samt erfaringer fra tidligere år og
forventninger til indsatsen for at øge indtægterne.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 538 529 570 565 558 545 538
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 277,6 275,8 300,2 286,0 282,5 275,9 272,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 78,8 87,2 110,5 100,7 100,7 100,7 100,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 198,8 188,6 189,7 185,3 181,8 175,2 171,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 6,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 8,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 14,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 10,7 11,2 9,1 8,0 6,2 5,2 4,9
+ anskaffelser .............................................. 4,3 4,0 2,5 2,5 3,0 3,0 3,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,5 -1,5 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 18,0 2,9 4,5 - - - -
- afskrivninger ............................................. -12,6 1,5 - 4,3 4,0 3,3 3,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 11,2 9,3 7,1 6,2 5,2 4,9 4,6
Låneramme .................................................. - - 30,8 30,8 30,8 30,8 30,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 23,1 20,1 16,9 15,9 14,9
§ 10.51.01.10. 55
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter i forbindelse med Danmarks Statistiks almindelige virksomhed.
De anførte indtægter vedrører publikationssalg, rykkergebyrer vedrørende INTRASTAT samt
øvrige indtægter.
Danmarks Statistik er i 2018 vært for 35th General Conference i International Association for
Research in Income and Wealth (IARIW). Danmarks Statistik forestår den logistiske afvikling
af konferencen. Der kan på underkonto § 10.51.01.10. Almindelig virksomhed afholdes udgifter
til forberedelse og afvikling af konferencen, herunder udgifter til konferencefaciliteter og repræ-
sentation mv.
Der udføres regnskabsstatistik vedrørende landbrug og fiskeri for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Opgaven fastsættes nærmere i aftale mellem Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Danmarks Statistik.Kontoen er forhøjet med 4,5 mio. kr. årligt i perioden
2015-2017 til etablering af fulde grønne nationalregnskaber, jf. Finanslov for finansåret 2015.
Der vil blive offentliggjort oplysninger om blandt andet energi, grønne varer og tjenester, spil-
devand, affald, olie og naturgas.
90. Indtægtsdækket virksomhed
På kontoen afholdes udgifter i forbindelse med Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virk-
somhed.
97. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Dele af den generelle statistikproduktion finansieres via tilskud ydet af bl.a. EU samt inden-
landske organisationer og ministerier.
56 § 10.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL 2015. Som led i udmøntningen af økono-
miaftalen for 2015 giver tekstanmærkningen økonomi- og indenrigsministeren hjemmel til, inden
for en beløbsramme på op til 2,4 mio. kr. i perioden 2015-2017, at indgå en samarbejdsaftale
med KL vedrørende implementeringsaktiviteter i forbindelse med fortsættelse af den nationale
udrulning af sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen gentages fra sidste finansår med uændret kontohenvisning.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen svarer til nr. 108 på FL 2011.
Med tekstanmærkningen skabes hjemmel til opkrævning af renter og gebyrer ved for sen betaling
for ydelser leveret af Danmarks Statistik som led i almindelig virksomhed, indtægtsdækket virk-
somhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Hensigten er at sikre Danmarks Statistiks likviditet i
tilfælde af debitorers overskridelse af betalingsfristen og at begrænse tab på debitorer. Tekstan-
mærkningen omfatter ikke renter og rykkergebyr ved for sen betaling af ekspeditionsafgift for
overskridelse af frister for indsendelse af oplysninger, der kræves efter forordning vedtaget af
De Europæiske Fællesskaber om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne,
jf. LB nr. 599 af 22. juni 2000. Hjemlen hertil fremgår af tekstanmærkning under § 9. Skatte-
ministeriet.
Hjemlen vil blive søgt indarbejdet i lov om Danmarks Statistik i forbindelse med næste æn-
dring af loven. Herefter udgår tekstanmærkningen af finansloven.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL 2010.
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen giver finansministeren bemyndigelse til at reducere det regionale bloktilskud
med 13,5 mio. kr. i 2016 og 24,8 mio. kr. i 2017 og frem med henblik på at tilvejebringe regio-
nernes andel af finansieringen af drift og vedligehold af fællesoffentlig it-infrastruktur.
Midlerne skal sikre en professionel drift og vedligehold af Borger.dk, NemID, NemLog-in
og Digital Post. Midlerne finansieres ved at kommuner og stat hver afholder 40 pct. af omkost-
ningerne og regionerne afholder 20 pct.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 109.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven i 2015.
Tekstanmærkningen giver finansministeren bemyndigelse til at reducere det regionale bloktilskud
med 3,4 mio. kr. i 2015, 2,6 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i 2017 med henblik på at tilvejebringe
regionernes andel af finansieringen af midler til at igangsætte det udbudsforberedende arbejde for
§ 10. 57
næste generation af NemID og den videre udvikling af Digital Post. Midlerne finansieres ved at
kommuner og stat hver afholder 40 pct. af omkostningerne og regionerne afholder 20 pct.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 111.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen gi-
ver finansministeren bemyndigelse til at reducere det regionale bloktilskud med 3,5 mio. kr. i
2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 med henblik på at tilvejebringe regionernes andel af finansieringen
af initiativer under Strategi for digital velfærd. Strategi for digital velfærd er fællesoffentligt fi-
nansieret, og i forbindelse med indgåelse af aftale om strategien er der aftalt en række finansi-
eringsprincipper, som bestemmer de statslige, kommunale og regionale bidrag til initiativerne i
strategien.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
Tekstanmærkningen giver finansministeren bemyndigelse til at reducere det regionale blok-
tilskud med 1,6 mio. kr. årligt fra 2015 med henblik på at tilvejebringe regionernes medfinansi-
ering af mikrobiologisk database og overvågning af sygehuserhvervede infektioner.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen gi-
ver finansministeren bemyndigelse til at reducere det kommunale bloktilskud med 26,8 mio. kr.
i 2015 og 49,8 mio. kr. i 2016 og frem med henblik på at tilvejebringe kommunernes andel af
finansieringen af drift og vedligehold af fællesoffentlig it-infrastruktur. Midlerne skal sikre en
professionel drift og vedligehold af Borger.dk, NemID, NemLog-in og Digital Post. Midlerne fi-
nansieres ved at kommuner og stat hver afholder 40 pct. af omkostningerne og regionerne af-
holder 20 pct.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015.Tekstanmærkningen giver
finansministeren bemyndigelse til at reducere det kommunale bloktilskud med 6,8 mio. kr. i 2015,
5,2 mio. kr. i 2016 og 3,8 mio. kr. i 2017 med henblik på at tilvejebringe kommunernes andel
af finansieringen af midler til at igangsætte det udbudsforberedende arbejde for næste generation
af NemID og den videre udvikling af Digital Post. Midlerne finansieres ved at kommuner og stat
hver afholder 40 pct. af omkostningerne og regionerne afholder 20 pct.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen giver finansministeren bemyndigelse til at reducere det kommunale
bloktilskud med 4,7 mio. kr. i 2015 og frem med henblik på at tilvejebringe kommunernes andel
af finansieringen til en ny forretningsmodel for FOT-samarbejdet om det fælles geografiske ad-
ministrationsgrundlag (FOT-samarbejdet) med henblik på mere effektiv og ensartet kortlægning.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 118.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen gi-
ver finansministeren bemyndigelse til at reducere det kommunale bloktilskud med 7,2 mio. kr. i
2015 og 0,6 mio. kr. i 2016 med henblik på at tilvejebringe kommunernes andel af finansieringen
af initiativer under Strategi for digital velfærd. Strategi for digital velfærd er fællesoffentligt fi-
nansieret, og i forbindelse med indgåelse af aftale om strategien er der aftalt en række finansi-
58 § 10.
eringsprincipper, som bestemmer de statslige, kommunale og regionale bidrag til initiativerne i
strategien.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen giver økonomi- og indenrigsministeren en bemyndigelse til at modregne
et beløb svarende til ydelsen på statslånet i Furesø Kommunes generelle tilskud fra staten i hen-
hold til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, såfremt Furesø
Kommune ikke lever op til sine forpligtelser ved tilbagebetaling af lånet. Formålet hermed er at
sikre staten mod den direkte kreditrisiko på lånet til Furesø Kommune.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL 2012
Ad tekstanmærkning nr. 122.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen be-
myndiger økonomi- og indenrigsministeren til at refundere kommunernes tilbagebetalinger af
uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om udformningen af refusionsordningen. Endvidere kan der til borgerne udbetales en særlig
kompensation, der svarer til de krav på tilbagebetaling af grundskyld, der ville kunne støttes på
§ 1, stk. 4 eller 6, i lov om kommunal ejendomsskat, hvis kravene ikke var forældede. Endelig
kan der til borgerne udbetales en særlig kompensation, der svarer til de krav på tilbagebetaling
af grundskyld, der ville kunne støttes på § 1, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat, som denne
bestemmelse var affattet før ikrafttræden af lov nr. 1605 af 22. december 2010, men som på
tidspunktet for ikrafttræden af lov nr. 1605 af 22. december 2010 var forældede.
Ad tekstanmærkning nr. 123.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen gi-
ver finansministeren bemyndigelse til at reducere det kommunale bloktilskud med 50 mio. kr. i
2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem som følge af strukturtilpasninger og effektivisering på be-
redskabsområdet, herunder bl.a. etablering af nye, tværkommunale samarbejder senest 1. januar
2016 i form af op mod 20 beredskabsenheder.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 125.
Tekstanmærkningen bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fordele et tilskud til
kommunerne med henblik på bedre kvalitet i dagtilbud. Tilskuddet ydes i forlængelse af finans-
lovsaftalen for 2012. Tilskuddet fordeles på kommunerne i forhold til antallet af 0-5-årige i
kommunerne.
Ad tekstanmærkning nr. 126.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen be-
myndiger økonomi- og indenrigsministeren til i årene 2015-18 at yde et tilskud til de kommuner,
der nedsætter skatten for 2015. Tilskuddet er et led i udmøntningen af aftalen af 3. juni 2014
mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015.
Tilskudsrammen for 2015 udgør 112,5 mio. kr. Tilskuddet til den enkelte kommune i 2015
kan højst udgøre 75 pct. af kommunens provenutab ved skattenedsættelsen.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt 125 af 19. juni 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 127.
Tekstanmærkningen bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fordele et statsligt
tilskud til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Tilskuddet ydes i forlængelse af finanslovaftalen for 2007.
§ 10. 59
Ad tekstanmærkning nr. 128.
Tekstanmærkningen bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til i 2016 at fordele et
tilskud på 600 mio. kr. til kommunerne på baggrund af objektive kriterier for kommuner med
økonomiske udfordringer ved omstilling af folkeskolen.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 125 af 19. juni 2014.
Tekst
§ 11. Justitsministeriet
3
§ 11. Justitsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 17.794,0 18.619,6 825,6
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 453,0 540,5 87,5
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. - - -
Heraf anlægsbudget ....................................................... - - -
Indtægtsbudget ....................................................................... 1.888,2 1.052,2 2.940,4
Fællesudgifter ........................................................................................... 790,3 53,8
11.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 790,3 53,8
Politiet og anklagemyndigheden mv. ..................................................... 11.384,2 3.163,3
11.21. Fællesudgifter .................................................................................. 971,1 455,7
11.23. Politiet og anklagemyndigheden .................................................... 10.413,1 2.707,6
Kriminalforsorg ........................................................................................ 3.308,6 192,4
11.31. Kriminalforsorg ............................................................................... 3.308,6 192,4
Retsvæsenet ............................................................................................... 2.419,9 435,4
11.41. Fællesudgifter .................................................................................. 1.814,9 6,9
11.42. Sagsudgifter ..................................................................................... 605,0 -
11.43. Sagsindtægter .................................................................................. - 428,5
Udlændinge ............................................................................................... 2.309,3 8,6
11.51. Udgifter vedrørende udlændinge .................................................... 2.309,3 8,6
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 17.356,1 659,1
Interne statslige overførsler ....................................................................... 139,0 150,8
Øvrige overførsler ...................................................................................... 2.522,1 3.028,8
Finansielle poster ....................................................................................... 195,1 14,8
Aktivitet i alt .............................................................................................. 20.212,3 3.853,5
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -326,6 -326,6
Bevilling i alt ............................................................................................. 19.862,2 3.526,9
4 § 11.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
11.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 264,6 -
05. Retshjælpsinstitutioner mv. .................................................... 21,9 0,7
11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100) (Driftsbev.) ............................ 104,2 -
12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.) ............................... 2,6 -
31. Retslægerådet (Driftsbev.) ...................................................... 9,1 -
51. Politiklagemyndigheden (Driftsbev.) ...................................... 20,5 -
52. Flygtningenævnet (Driftsbev.) ................................................ 38,0 -
53. Udlændingenævnet (Driftsbev.) .............................................. 10,0 -
61. Datatilsynet (Driftsbev.) ......................................................... 21,0 -
62. Tilsyn med efterretningstjenesterne (Driftsbev.) ................... 8,2 -
63. Offerfonden (Reservationsbev.) .............................................. 42,6 42,6
71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger
(Reservationsbev.) ................................................................... 0,6 -
72. Forbedring af den fysiske sikkerhed (Anlægsbev.) ............... - -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 236,5 -
Politiet og anklagemyndigheden mv.
11.21. Fællesudgifter
21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1) .......................................... 971,1 455,7
11.23. Politiet og anklagemyndigheden
01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm.
105, 107, 108, 109 og 110) (Driftsbev.) ................................ 7.906,4 -
02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og køre-
kort mv. ................................................................................... 1.052,2 2.407,2
03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.
(Driftsbev.) .............................................................................. 116,8 -
04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108,
109 og 110) (Driftsbev.) ......................................................... 304,5 -
06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning (Lovbun-
den) .......................................................................................... 33,9 -
07. Kommunal parkeringskontrol (Lovbunden) ........................... - 104,7
11. Erstatning til ofre for forbrydelser (Lovbunden) ................... 259,8 87,5
13. Det Kriminalpræventive Råd .................................................. 6,8 -
14. Rådet for Sikker Trafik .......................................................... 16,7 -
15. Udlændingesager (Reservationsbev.) ..................................... 35,6 -
16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 108, 109
og 110) (Driftsbev.) ................................................................ 548,7 -
§ 11. 5
Kriminalforsorg
11.31. Kriminalforsorg
01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 113 og 114)
(Driftsbev.) .............................................................................. 145,7 -
03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm. 112, 113
og 114) (Driftsbev.) ................................................................ 2.962,1 -
04. Det fælles europæiske visuminformationssystem (Driftsbev.) 8,4 -
Retsvæsenet
11.41. Fællesudgifter
01. Domstolsstyrelsen (Driftsbev.) ............................................... 75,2 -
02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103 og 104) (Driftsbev.) ....... 1.623,9 -
04. Procesbevillingsnævnet (Driftsbev.) ....................................... 19,1 -
05. Tinglysning (Driftsbev.) ......................................................... 89,8 -
11.42. Sagsudgifter
01. Sagsgodtgørelser mv. .............................................................. 91,2 -
02. Fri proces og udgifter til advokathjælp (Lovbunden) ........... 510,5 -
03. Erstatninger ............................................................................. 3,3 -
11.43. Sagsindtægter
01. Retsafgifter mv. ...................................................................... - 428,5
02. Indtægter ved EDB i tinglysningen ....................................... - -
Udlændinge
11.51. Udgifter vedrørende udlændinge
01. Udlændingestyrelsen (Driftsbev.) ........................................... 240,3 -
20. Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet (Driftsbev.) .... 617,8 -
21. Kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl. (tekstanm. 116)
(Lovbunden) ............................................................................ 280,7 -
22. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. (tekstanm.
4) ............................................................................................. 925,8 -
23. Tilskud og samarbejdspartnere (tekstanm. 2, 6 og 115) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 21,8 -
24. Medlemsbidrag til internationale organisationer samt trans-
porter til Danmark (Reservationsbev.) ................................... 16,9 -
26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene
mv. (Reservationsbev.) ........................................................... 174,0 -
27. Støtteordning for asylansøgere (Reservationsbev.) ................ - -
79. Omstillingsreserve vedrørende flygtninge og indvandrere .... 23,4 -
6 § 11.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 11.21.21.
Merudgifter i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser, under-
søgelseskommissioner samt retssager af principiel betydning for regeringen kan optages direkte
på forslag til lov om tillægsbevilling.
Nr. 2. ad 11.51.23.
Justitsministeren bemyndiges til at genanvende tilbagebetalte tilskud.
Nr. 4. ad 11.51.22.
Udlændingestyrelsen har adgang til at bestille kaution for en eventuel kassekredit, som Røde
Kors måtte have behov for at oprette til sikring af løbende likviditet. Endvidere har Udlændin-
gestyrelsen adgang til at påtage sig at hæfte for et eventuelt underskud, der måtte opstå hos Røde
Kors.
Nr. 6. ad 11.51.23.
Justitsministeren bemyndiges til at indgå flerårige forpligtelser, hvor dette skønnes hensigts-
mæssigt.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 11.11.11.
Justitsministeriet bemyndiges til at bestemme, at kapitaler på indtil 5.000 kr. indbetales i
statskassen i tilfælde, hvor kapitalen i henhold til § 24 i LBK nr. 766 af 4. august 2005 om bor-
teblevne, har været bestyret for en bortebleven i mindst 20 år, og om hvilken der ikke er anlagt
sag til dødsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres, at nogen var berettiget til kapitalen, kan
Justitsministeriet udbetale denne.
Nr. 101. ad 11.41.02.
I forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Farumkommis-
sionen kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer i den pågældende landsret. Tilsvarende kan
der udnævnes 1 yderligere landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af
hvervet som formand for Blekingegadekommissionen. Tilsvarende kan der udnævnes 1 yderligere
landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Un-
dersøgelseskommissionen i sagen om indfødsret til statsløse personer. Tilsvarende kan der ud-
nævnes 1 yderligere landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som
formand for Skattesagskommissionen. Tilsvarende kan der udnævnes 1 yderligere vicepræsident
ved Sø- og Handelsretten i forbindelse med en vicepræsidents varetagelse af hvervet som formand
for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Tilsva-
rende kan der udnævnes 1 yderligere dommer ved Retten i Næstved i forbindelse med en dom-
mers varetagelse af hvervet som sekretær for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål
vedrørende dansk militær indsats. Stillingerne bortfalder ved første ledighed i en fast stilling efter,
at de pågældende landsdommere, vicepræsident og dommer ved Retten i Næstved er vendt til-
bage.
Stk. 2. I forbindelse med varetagelse af opgaver i Flygtningenævnet samt kommunale børn-
og ungeudvalg kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer ved Vestre Landsret, 1 landsdommer
ved Østre Landsret og 1 dommer ved Københavns Byret, således at disse stillinger i givet fald
bortfalder ved første ledighed i en fast stilling.
§ 11. 7
Stk. 3. I forbindelse med en højesteretsdommers varetagelse af hvervet som dommer ved
EF-Domstolen kan der udnævnes yderligere 1 højesteretsdommer. Stillingen bortfalder ved første
ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er vendt tilbage.
Stk. 4. I forbindelse med varigheden af tjenestefrihed meddelt til en dommer i medfør af §
1 i BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere
afgrænsede formål samlet overstiger 4 år, kan der udnævnes yderligere en dommer ved den ret,
hvor dommeren, der er meddelt tjenestefrihed, er udnævnt. Stillingen bortfalder ved første le-
dighed i en fast stilling ved retten efter, at den pågældende dommer er vendt tilbage efter endt
tjenestefrihed.
Nr. 102. ad 11.41.02.
Justitsministeren kan efter reglerne i retsplejelovens § 44 b og § 44 c efter indstilling fra
Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, meddele midlertidig beskikkelse af yderli-
gere indtil 6 advokater, byretsdommere mv. som landsdommer.
Nr. 103. ad 11.41.02.
Ved retterne kan der for indtil 1 år ad gangen beskikkes indtil 12 dommere. Beskikkelse kan
ske til løsning af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe
retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes administrative funktioner.
Stk. 2. Sker beskikkelse som nævnt i stk. 1 ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første
ledighed i en fast stilling som højesteretsdommer.
Stk. 3. Udover de i stk 1 nævnte stillinger kan der ved landsretterne beskikkes yderligere 4
dommere, således at disse bortfalder ved første ledighed i en fast stilling som landsdommer.
Nr. 104. ad 11.41.02.
Konstituerede dommere, jf. retsplejelovens § 44 b og 44 c, der ikke forud for konstitutions-
perioden er ansat ved domstolene, kan under konstitutionsperioden ydes godtgørelse efter de
gældende regler i Aftale om tjenesterejser.
Nr. 105. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.
Der kan indtil videre af statskassen afholdes udgifter, der indtil den 1. oktober 1963 er afholdt
af de ved lov nr. 242 af 1963 ophævede politikasser, til udbetaling af gratialer til polititjeneste-
mænd som anerkendelse for særlig god tjeneste.
Nr. 107. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.
Der kan ydes tjenestemænd, der er lærere ved politiskolen eller anvendes ved politiskolens
eksaminer, særlig betaling for dette arbejde. Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde,
der kan pålægges udført som led i tjenesten.
Nr. 108. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.
Tjenestemænd m.fl., der af Rigspolitichefen udsendes til tjeneste i udlandet, vil i forbindelse
med nævnte tjeneste kunne oppebære et passende tillæg til deres løn efter nærmere forhandling
med det i klassificeringslovens (lov nr. 5 af 1958) § 9 omhandlede nævn.
Nr. 109. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.
Rigspolitichefen bemyndiges til at yde godtgørelse til polititjenestemænd under tjeneste i
udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge af tilstedeværelsen i krigs- og
krigslignende områder.
Nr. 110. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.
Hvis en ansat i politiet invalideres eller omkommer under behandlingen af sager vedrørende
fund mv. af ammunition, sprængstoffer og lignende eller under udførelse af sikkerhedstjeneste til
personlig beskyttelse af særlige, højtstående personer (VIP) eller under indsats for at befri per-
8 § 11.
soner, der er taget til fange eller på lignende måde holdes tilbage som gidsler, ydes der den på-
gældende, respektive dennes enke og/eller uforsørgede børn en erstatning i overensstemmelse
med tekstanmærkning nr. 100 § 12 Forsvarsministeriet. Ved delvis invaliditet fastsættes erstat-
ningen i forhold til méngraden.
Stk. 2. Endvidere kan der til ansatte i politiet, der i embeds medfør opholder sig i udlandet
i krigszoner, andre højrisikoområder eller i områder, hvor der foregår konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller
kommer til skade i forbindelse med opholdet, udbetales erstatning i overensstemmelse med
tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet.
Stk. 3. Endvidere kan der til ansatte i politiet, der i embeds medfør opholder sig i udlandet
uden for de i stk. 2 nævnte områder, og som i forbindelse med opholdet omkommer eller kommer
til skade som følge af terrorhandlinger, udløsning af atomenergi, krig eller krigslignende tilstande,
oprør, borgerlige uroligheder, gidseltagning, kidnapning og hijacking, udbetales erstatning i
overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet.
Nr. 112. ad 11.31.03.
Der kan ydes tjenestemænd mv., der deltager i undervisning af indsatte eller virker som læ-
rere eller censorer ved kriminalforsorgens uddannelsescenter, særlig betaling for dette arbejde.
Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført som led i tjenesten.
Stk. 2. Der kan til fængselstjenestemænd udbetales gratialer som anerkendelse for særlig god
tjeneste.
Nr. 113. ad 11.31.01. og 11.31.03.
Af kriminalforsorgens driftsbevilling kan der foretages udlæg for klientel til nødvendige ud-
gifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen ikke er forpligtede til at afholde, men
hvor særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foran-
staltningens iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af bril-
ler.
Nr. 114. ad 11.31.01. og 11.31.03.
Kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår
om samfundstjeneste. Til sådanne personer kan endvidere ydes erstatning i overensstemmelse
med de regler, der i medfør af § 6 i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.
fastsættes for indsatte.
Nr. 115. ad 11.51.23.
Justitsministeren kan træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud,
meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn,
udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering samt
tilsyn og kontrol.
Nr. 116. ad 11.51.21.
Til udlændinge, der er omfattet af underholdsforpligtigelsen efter udlændingelovens § 42 a,
stk. 1 og 2, jf. stk. 3, udleveres naturalieydelser enten i stedet for eller som supplement til ud-
betalingen af kontante ydelser såfremt bestemte kriterier er opfyldt.
Stk. 2. For udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted,
jf. udlændingelovens § 42, stk. 5, med vederlagsfri bespisningsordning, modtager operatøren af
indkvarteringsstedet 56,71 kr. pr. person pr. dag til kostindkøb.
Anmærkninger
§ 11. Justitsministeriet
§ 11. 11
Ministeriet varetager navnlig opgaverne vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi-
og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg. Under ministeriet hører endvidere blandt
andet lovgivningen på det personretlige område, strafferets- og retsplejeområdet, formueretsom-
rådet og det stats- og forvaltningsretlige område, fondslovgivningen, persondatalovgivningen,
færdselssikkerhed, udlændingelovgivning, herunder behandling af ansøgninger om opholdstilla-
delser samt indfødsretslovgivning.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 17.124,4 17.595,5 19.733,6 17.794,0 16.699,0 16.374,0 16.023,8
Udgift ......................................................... 17.940,5 18.438,0 20.539,4 18.619,6 17.532,6 17.207,6 16.857,3
Indtægt ....................................................... 816,2 842,4 805,8 825,6 833,6 833,6 833,5
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 503,7 548,1 587,0 736,5 1.170,9 1.151,2 1.133,9
11.11. Centralstyrelsen ............................. 503,7 548,1 587,0 736,5 1.170,9 1.151,2 1.133,9
Politiet og anklagemyndigheden mv. ..... 9.905,7 9.984,7 9.956,9 9.508,3 9.314,7 9.084,1 8.884,8
11.21. Fællesudgifter ................................ 494,8 529,2 482,1 515,4 515,4 515,4 515,4
11.23. Politiet og anklagemyndighe-
den ................................................. 9.410,8 9.455,5 9.474,8 8.992,9 8.799,3 8.568,7 8.369,4
Kriminalforsorg ....................................... 3.031,0 3.022,4 3.144,1 3.116,2 2.544,9 2.493,8 2.442,1
11.31. Kriminalforsorg ............................. 3.031,0 3.022,4 3.144,1 3.116,2 2.544,9 2.493,8 2.442,1
Retsvæsenet ............................................... 2.372,7 2.388,1 2.387,8 2.413,0 2.385,8 2.371,0 2.333,6
11.41. Fællesudgifter ................................ 1.801,9 1.826,8 1.819,9 1.808,0 1.815,9 1.801,1 1.764,1
11.42. Sagsudgifter ................................... 570,8 561,3 567,9 605,0 569,9 569,9 569,5
Udlændinge ............................................... 1.311,2 1.652,2 3.657,8 2.020,0 1.282,7 1.273,9 1.229,4
11.51. Udgifter vedrørende udlændin-
ge ................................................... 1.311,2 1.652,2 3.657,8 2.020,0 1.282,7 1.273,9 1.229,4
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 344,3 360,8 732,7 453,0 296,0 296,0 296,0
Udgift ......................................................... 445,3 433,3 852,9 540,5 383,5 383,5 383,5
Indtægt ....................................................... 101,0 72,5 120,2 87,5 87,5 87,5 87,5
Specifikation af nettotal:
Politiet og anklagemyndigheden mv. ..... 183,3 158,6 192,6 172,3 172,3 172,3 172,3
11.23. Politiet og anklagemyndighe-
den ................................................. 183,3 158,6 192,6 172,3 172,3 172,3 172,3
Udlændinge ............................................... 161,0 202,2 540,1 280,7 123,7 123,7 123,7
11.51. Udgifter vedrørende udlændin-
ge ................................................... 161,0 202,2 540,1 280,7 123,7 123,7 123,7
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... - - - - - - -
Udgift ......................................................... - - - - - - -
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... - - - - - - -
11.11. Centralstyrelsen ............................. - - - - - - -
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 2.075,7 1.665,0 2.435,2 1.888,2 1.886,7 1.888,6 1.888,6
Udgift ......................................................... 714,9 1.043,8 795,2 1.052,2 1.052,2 1.052,2 1.052,2
Indtægt ....................................................... 2.790,7 2.708,9 3.230,4 2.940,4 2.938,9 2.940,8 2.940,8
12 § 11.
Specifikation af nettotal:
Politiet og anklagemyndigheden mv. ..... 1.495,7 1.235,1 1.950,2 1.459,7 1.459,7 1.461,6 1.461,6
11.23. Politiet og anklagemyndighe-
den ................................................. 1.495,7 1.235,1 1.950,2 1.459,7 1.459,7 1.461,6 1.461,6
Retsvæsenet ............................................... 580,0 430,0 485,0 428,5 427,0 427,0 427,0
11.43. Sagsindtægter ................................ 580,0 430,0 485,0 428,5 427,0 427,0 427,0
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 11.11.01. Departementet (Driftsbev.)
11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.
11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100) (Driftsbev.)
11.11.12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.)
11.11.31. Retslægerådet (Driftsbev.)
11.11.51. Politiklagemyndigheden (Driftsbev.)
11.11.52. Flygtningenævnet (Driftsbev.)
11.11.53. Udlændingenævnet (Driftsbev.)
11.11.61. Datatilsynet (Driftsbev.)
11.11.62. Tilsyn med efterretningstjenesterne
(Driftsbev.)
11.11.63. Offerfonden (Reservationsbev.)
11.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter
for bistandsværger (Reservationsbev.)
11.11.79. Reserver og budgetregulering
11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)
11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed
mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og
110) (Driftsbev.)
11.23.03. Radiokommunikationssystem til det sam-
lede beredskab mv. (Driftsbev.)
11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekst-
anm. 105, 107, 108, 109 og 110)
(Driftsbev.)
11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig for-
følgning (Lovbunden)
11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd
11.23.14. Rådet for Sikker Trafik
11.23.15. Udlændingesager (Reservationsbev.)
11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm.
105, 107, 108, 109 og 110) (Driftsbev.)
11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekst-
anm. 113 og 114) (Driftsbev.)
11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed
(tekstanm. 112, 113 og 114) (Driftsbev.)
11.31.04. Det fælles europæiske visuminforma-
tionssystem (Driftsbev.)
11.41.01. Domstolsstyrelsen (Driftsbev.)
11.41.02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103 og
104) (Driftsbev.)
11.41.04. Procesbevillingsnævnet (Driftsbev.)
11.41.05. Tinglysning (Driftsbev.)
§ 11. 13
11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.
11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp
(Lovbunden)
11.42.03. Erstatninger
11.51.01. Udlændingestyrelsen (Driftsbev.)
11.51.20. Drift og tilpasning af indkvarteringssy-
stemet (Driftsbev.)
11.51.22. Indkvartering og underhold af asylansø-
gere m.fl. (tekstanm. 4)
11.51.23. Tilskud og samarbejdspartnere (tekstanm.
2, 6 og 115) (Reservationsbev.)
11.51.24. Medlemsbidrag til internationale organi-
sationer samt transporter til Danmark
(Reservationsbev.)
11.51.26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflyt-
ning fra asylcentrene mv.
(Reservationsbev.)
11.51.27. Støtteordning for asylansøgere
(Reservationsbev.)
11.51.79. Omstillingsreserve vedrørende flygtninge
og indvandrere
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
11.23.11. Erstatning til ofre for forbrydelser
(Lovbunden)
11.51.21. Kontante ydelser mv. til asylansøgere
m.fl. (tekstanm. 116) (Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft:
11.11.72. Forbedring af den fysiske sikkerhed
(Anlægsbev.)
Indtægtsbudget:
11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas,
køreprøver og kørekort mv.
11.23.07. Kommunal parkeringskontrol
(Lovbunden)
11.43.01. Retsafgifter mv.
11.43.02. Indtægter ved EDB i tinglysningen
14 § 11.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 15.453,6 16.374,7 18.024,1 16.335,3 15.108,3 14.781,4 14.431,2
Årets resultat .............................................. -68,0 -91,3 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 7,3 7,9 7,0 23,5 - - -
Aktivitet i alt .............................................. 15.392,9 16.291,3 18.031,1 16.358,8 15.108,3 14.781,4 14.431,2
Udgift ..................................................... 19.100,7 19.915,1 22.187,5 20.212,3 18.968,3 18.643,3 18.293,0
Indtægt ................................................... 3.707,8 3.623,8 4.156,4 3.853,5 3.860,0 3.861,9 3.861,8
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 16.962,6 17.382,7 19.529,3 17.356,1 15.876,5 15.567,1 15.232,5
Indtægt ................................................... 652,4 668,3 677,3 659,1 659,1 659,1 659,0
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 133,8 133,1 99,8 139,0 145,4 145,4 145,4
Indtægt ................................................... 134,2 126,7 112,7 150,8 158,8 158,8 158,8
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 1.817,5 2.182,3 2.364,5 2.522,1 2.755,1 2.742,3 2.728,4
Indtægt ................................................... 2.911,3 2.818,5 3.351,5 3.028,8 3.027,3 3.029,2 3.029,2
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 186,8 217,0 193,9 195,1 191,3 188,5 186,7
Indtægt ................................................... 10,0 10,3 14,9 14,8 14,8 14,8 14,8
§ 11. 15
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 16.310,2 16.714,4 18.852,0 16.697,0 15.217,4 14.908,0 14.573,5
11. Salg af varer ....................................... 115,4 131,2 153,1 153,8 153,8 153,8 153,8
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 26,0 28,4 25,1 24,2 24,2 24,2 24,2
15. Vareforbrug af lagre ........................... 35,1 30,4 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 860,1 919,2 990,5 962,7 896,4 938,3 932,5
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 10.132,0 10.027,1 10.743,7 10.190,1 9.610,6 9.389,3 9.173,4
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -6,2 -8,2 -0,3 -0,5 - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 406,9 455,0 401,6 411,6 409,1 389,4 383,6
21. Andre driftsindtægter .......................... 510,0 508,6 499,1 481,1 481,1 481,1 481,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 5.534,7 5.959,2 7.393,8 5.792,2 4.960,4 4.850,1 4.743,0
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,9 - - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -0,4 6,4 -12,9 -11,8 -13,4 -13,4 -13,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 134,2 126,7 112,7 150,8 158,8 158,8 158,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 133,8 133,1 99,8 139,0 145,4 145,4 145,4
Øvrige overførsler ...................................... -1.093,7 -636,2 -994,0 -530,2 -272,2 -286,9 -300,8
30. Skatter og afgifter ............................... 2.679,9 2.604,9 3.118,9 2.835,7 2.834,2 2.836,1 2.836,1
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 3,9 17,8 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 111,2 104,7 111,5 104,7 104,7 104,7 104,7
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 116,2 91,1 120,9 88,2 88,2 88,2 88,2
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 7,0 23,5 - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 6,6 4,0 4,7 4,3 4,3 4,3 4,3
44. Tilskud til personer ............................. 953,2 1.349,4 1.416,6 1.365,2 1.208,2 1.208,2 1.208,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 857,6 829,0 906,4 898,0 859,2 858,2 857,5
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 36,8 254,6 683,4 671,6 658,4
Finansielle poster ....................................... 176,9 206,8 179,0 180,3 176,5 173,7 171,9
25. Finansielle indtægter ........................... 10,0 10,3 14,9 14,8 14,8 14,8 14,8
26. Finansielle omkostninger .................... 186,8 217,0 193,9 195,1 191,3 188,5 186,7
Kapitalposter .............................................. 60,7 83,4 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -68,0 -91,3 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 7,3 7,9 - - - - -
I alt ............................................................. 15.453,6 16.374,7 18.024,1 16.335,3 15.108,3 14.781,4 14.431,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 287,4 - - 73,2
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
16 § 11.1.
Fællesudgifter
11.11. Centralstyrelsen
Herunder hører Departementet, Civilstyrelsen, Retslægerådet, Politiklagemyndigheden,
Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, Datatilsynet, Tilsynet med efterretningstjenesterne, samt
hovedkontiene Retshjælpsinstitutioner mv., Opsøgende retshjælp, Offerfonden, Informations- og
uddannelsesaktiviteter for bistandsværger og Reserver og budgetregulering.
11.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 293,2 281,7 261,3 264,6 268,2 264,0 263,9
Indtægt ......................................................... 9,0 24,4 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
Udgift ........................................................... 288,2 304,3 265,2 268,5 272,1 267,9 267,8
Årets resultat ............................................... 14,0 1,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 266,7 267,7 246,0 249,2 253,8 249,6 249,5
Indtægt .................................................. 8,3 6,3 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
20. Internationale organisationer
Udgift .................................................... 1,2 1,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
30. Midlertidige kommissioner og
udvalg
Udgift .................................................... 1,3 0,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
40. Støtte til foreninger mv.
Udgift .................................................... 8,6 6,9 6,9 6,9 5,9 5,9 5,9
70. Behandling af seksualforbrydere
Udgift .................................................... 9,8 9,9 10,0 10,1 10,1 10,1 10,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,7 18,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,7 18,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem alle driftsbevillinger inden for ak-
tivitetsområdet.
BV 2.2.9 Overførsel af driftsbevillinger kan ske mellem § 11.11.01. Departe-
mentet og øvrige aktivitetsområder under § 11. Justitsministeriet, dog
ikke fra hovedområde 11.4. Retsvæsenet til § 11.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 11.11.79. Reserver
og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under § 11. Justits-
ministeriet. Undtaget herfor er lovbundne konti samt § 11.21.21. Straf-
feretspleje mv. og § 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.
§ 11.11.01. 17
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementet varetager den overordnede planlægning og styring inden for ministerområdet
samt administration af lovgivningen vedrørende følgende områder: politi- og anklagemyndighed,
retsvæsen og kriminalforsorg. Under ministerområdet hører endvidere fondslovgivning, register-
lovgivning og udlændingeområdet. Endvidere henhører almindelige lovgivningsspørgsmål under
Departementet.
Yderligere oplysninger om Departementet kan findes på www.jm.dk.
Virksomhedsstruktur
11.11.01. Departementet, CVR-nr. 22507915.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Justitsministeriet forestår vurde-
ring af væsentlige eller principi-
elle retsspørgsmål og varetager
retssektorens anliggender.
Justitsministeriet skal stå til rådighed for den demokratiske
proces i alle dens faser. Det bør sikres, at der skabes et præ-
cist og overskueligt beslutningsgrundlag for ministeren, re-
gering og Folketing, og at der så vidt muligt gives et overblik
over den politiske handlefrihed i forhold til de retlige grænser
samt over konsekvenserne af forskellige beslutninger. Der
skal være høj grad af troværdighed og saglig kvalitet i alle
ministeriets aktiviteter, og ministeriet skal herunder, ved at
yde bistand og rådgivning til andre ministerier, arbejde for
generelt at styrke kvaliteten af lovgivningen. Justitsministe-
riet skal endvidere gennem rettidig igangsættelse af
udvalgs-, udrednings- og lovforberedende arbejde skabe
grundlaget for, at ministeriet på sine lovområder til stadighed
er med til at præge udviklingen såvel nationalt som interna-
tionalt.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .......................................... 293,0 309,0 267,6 268,5 272,1 267,9 267,8
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................ 112,2 106,1 94,7 97,1 102,7 103,5 103,4
1. Juridisk bistand.............................. 75,3 79,7 75,3 74,6 73,6 68,6 68,6
2. Gennemgang af andre ministeriers
lovforslag ....................................... 5,7 6,5 6,0 5,9 5,9 5,9 5,9
3. Udlændinge.................................... 56,8 59,2 60,9 60,4 60,4 60,4 60,4
4. Råd, udvalg mv.............................. 20,2 39,2 11,1 11,0 11,0 11,0 11,0
5. Tilskud til organisationer mv........ 22,8 18,3 19,6 19,5 18,5 18,5 18,5
18 § 11.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 9,0 24,4 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,7 18,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 4,0 4,3 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
6. Øvrige indtægter .................................... 4,3 2,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Bemærkning: Afgifter og gebyrer omfatter afgifter vedrørende Statens Våbenkontrol samt refusion af udgifter vedrø-
rende Pressenævnet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 304 333 311 310 310 310 305
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 183,9 191,7 182,6 185,1 186,0 183,0 182,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,5 0,4 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 183,4 191,3 182,6 185,1 186,0 183,0 182,7
Bemærkninger: Lønudgifterne omfatter blandt andet særskilt vederlæggelse til formand og medlemmer af en række udvalg
og nævn henhørende under Justitsministeriets område. Efter tekstanmærkning nr. 101 til § 7. Finansministeriet skal ho-
norarer for bestyrelser indbetales til statskassen. Arbejdet med bestyrelser må derfor vederlægges efter reglerne om mer-
arbejde. Tilsvarende gælder for arbejdet for varelotteriet og landbrugslotteriet.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 28,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 34,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,1 1,0 1,1 1,1 0,8 0,5 0,2
+ anskaffelser .............................................. 1,1 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,1 0,1 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,9 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,0 1,1 0,8 0,8 0,5 0,2 0,2
Låneramme .................................................. - - 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 22,9 22,9 14,3 5,7 5,7
10. Almindelig virksomhed
Kontoen er forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til evaluering af initiativerne
netværkssamråd og Aftale om god opførsel, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014 af november 2013.
§ 11.11.01.20. 19
20. Internationale organisationer
På kontoen afholdes udgifter til diverse internationale organisationer.
30. Midlertidige kommissioner og udvalg
På kontoen afholdes udgifter til midlertidige nedsatte kommissioner og udvalg mv.
40. Støtte til foreninger mv.
Kontoen omfatter blandt andet Danmarks medlemsbidrag til Nordisk Samarbejdsråd for Kri-
minologi, et ubundet tilskud på 2,1 mio. kr. årligt til Det Jødiske Samfund samt et ubundet tilskud
på 0,3 mio. kr. til Rådet for Større Badesikkerhed. Endvidere afholdes tilskud til Dansk Krimi-
nalistforening, et ubundet tilskud på 1,8 mio. kr. årligt til Den Nordsjællandske Kystlivrednings-
tjeneste samt et ubundet tilskud på 1,0 mio. kr. årligt til landsforeningen Hjælp Voldsofre.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er kontoen forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt i 2013-2016 som følge af forhøjelse
af tilskuddet til Landsforeningen Hjælp Voldsofre.
70. Behandling af seksualforbrydere
På kontoen afholdes udgifter til betaling af behandlingsnetværket i forbindelse med psyki-
atrisk - sexologisk behandling af seksualforbrydere, jf. lov nr. 274 af 1997 om ændring af straf-
feloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg
mv.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen anvendes i forbindelse med projekter på udlændingeområdet, der gennemføres med
støtte fra EU m.fl.
11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,9 21,6 21,8 21,9 21,9 21,9 21,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Justitsministeriets andel i land-
brugslotteriets overskud anvendt
som tilskud til retshjælpsinstitu-
tioner mv.
Udgift ................................................... 0,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt ................................................ 0,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
30. Retshjælpsinstitutioner mv.
Udgift ................................................... 20,7 20,9 21,1 21,2 21,2 21,2 21,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 20,7 20,9 21,1 21,2 21,2 21,2 21,2
20 § 11.11.05.10.
10. Justitsministeriets andel i landbrugslotteriets overskud anvendt som tilskud til rets-
hjælpsinstitutioner mv.
Udgiften vedrører tilskud til en række humanitære institutioner og Københavns Retshjælp, jf.
akt. 162 af 16. marts 1994.
30. Retshjælpsinstitutioner mv.
I medfør af retsplejelovens § 323, stk. 1, 1. pkt. og § 324, 1. pkt. kan der ydes tilskud til
retshjælpskontorer.
11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 96,5 107,9 112,4 104,2 102,1 100,2 98,2
Indtægt ......................................................... 1,6 4,2 2,2 6,4 6,4 6,4 6,4
Udgift ........................................................... 95,6 106,3 114,6 110,6 108,5 106,6 104,6
Årets resultat ............................................... 2,5 5,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 95,6 106,3 114,6 110,6 108,5 106,6 104,6
Indtægt .................................................. 1,6 4,2 2,2 6,4 6,4 6,4 6,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Civilstyrelsen er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde og varetager endvidere
Justitsministeriets opgaver efter fondslovene og efter almindelige fondsretlige grundsætninger
som overordnet permutationsmyndighed for fonde.
Civilstyrelsen varetager generelle og konkrete opgaver vedrørende fri proces og retshjælp.
Styrelsen behandler sager om fri proces i 1. instans med rekurs til Procesbevillingsnævnet. Sty-
relsen behandler ansøgninger om tilskud fra retshjælpskontorer og advokatvagter og tager her-
under stilling til, hvorvidt en institution kan godkendes som tilskudsberettiget.
Desuden varetager Civilstyrelsen generelle og konkrete sager vedrørende værgemål og
båndlagt arv og er i den forbindelse rekursmyndighed for afgørelser truffet af statsforvaltningerne.
Civilstyrelsen forestår udgivelsen af Lovtidende og Ministerialtidende samt statens juridiske
informationssystem Retsinformation, herunder drift og udvikling af regelproduktionssystemet Lex
Dania produktion samt netstederne lovtidende.dk, ministerialtidende.dk og retsinformation.dk.
De statslige myndigheder, hvis regelsæt og principielle afgørelser skal optages i Retsinformation,
forestår selv den juridiske redaktion og har ligeledes ansvaret for den faktiske indlæggelse.
I hovedparten af opgaverne står direktøren for Civilstyrelsen umiddelbart under justitsmini-
steren.
Civilstyrelsen yder sekretariatsbistand til Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, Erstatnings-
nævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Erstatningsnævnet be-
handler sager om udbetaling af erstatning fra staten til ofre for forbrydelser med henvisning til
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. LB nr. 688 af 28. juni 2004.
Sekretariaterne hører i forhold, der er undergivet nævnenes/rådenes faglige kompetence, un-
der de respektive nævn/råd. I andre forhold hører sekretariaterne under Civilstyrelsen.
Yderligere oplysninger om Civilstyrelsen kan findes på www.civilstyrelsen.dk.
§ 11.11.11. 21
Virksomhedsstruktur
11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
11.11.31. Retslægerådet
11.11.52. Flygtningenævnet
11.11.53. Udlændingenævnet
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Fonde Civilstyrelsen skal som fondsmyndighed føre tilsyn med
overholdelse af de gældende regler på fondsområdet. Styrel-
sen skal endvidere fastsætte generelle regler for ikke-er-
hvervsdrivende fonde.
Personret Civilstyrelsen er klageinstans for statsforvaltningernes afgø-
relser i sager om værgemål og båndlagte midler. Styrelsen
fastsætter endvidere generelle regler vedrørende værgemål
og båndlagte midler.
Fri proces og retshjælp Civilstyrelsen behandler sager om fri proces i 1. instans.
Styrelsen skal endvidere fastsætte generelle regler om fri
proces og retshjælp.
Fælles statslig retskildeformid-
ling
Civilstyrelsen skal forestå udgivelsen af Lovtidende og Mi-
nisterialtidende samt koordinering, drift og udvikling af sta-
tens juridiske informationssystem Retsinformation.
Flygtningenævnets sekretariat Flygtningenævnets sekretariat er organisatorisk placeret som
et kontor i Civilstyrelsen. Hovedopgaven for sekretariatet er
at sørge for, at de sager, som Flygtningenævnet behandler,
bliver ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne
bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt.
Udlændingenævnets sekretariat Udlændingenævnets sekretariat er organisatorisk placeret som
et kontor i Civilstyrelsen. Hovedopgaven for sekretariatet er
at sørge for, at de sager, som Udlændingenævnet behandler,
bliver ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne
bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt.
Erstatningsnævnet og sekretariat Erstatningsnævnet behandler sager om udbetaling af erstat-
ning fra staten til ofre for forbrydelser.
Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Er-
statningsnævnet. Erstatningsnævnets sekretariat er organisa-
torisk placeret som et kontor i Civilstyrelsen. Hovedopgaven
for sekretariatet er at sørge for, at de sager, som Erstat-
ningsnævnet behandler, bliver ekspederet korrekt og hurtigt,
og at nævnsmøderne bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt og
effektivt.
Retslægerådets sekretariat Retslægerådets sekretariat er organisatorisk placeret som et
kontor i Civilstyrelsen. Hovedopgaven for sekretariatet er at
sørge for, at de sager, som Retslægerådet behandler, bliver
ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne bliver
tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt.
22 § 11.11.11.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkning: Differencer skyldes afrunding .
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,6 4,2 2,2 6,4 6,4 6,4 6,4
4. Afgifter og gebyrer ................................ 1,3 4,0 2,1 - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,3 0,2 0,1 6,4 6,4 6,4 6,4
Bemærkninger: Civilstyrelsen modtager gebyrindtægter fra klagegebyrer for klagesagsbehandling på studie- og erhvervs-
området, jf. udlændingelovens § 9 h stk. 2 , samt anmeldelsesgebyrer i relation til Indsamlingsnævnet. Der overføres årligt
administrationsbidrag på op til 0,1 mio. kr. fra § 11.11.12. Opsøgende retshjælp. Endelig sker der en overførsel på 4,1
mio. kr. fra § 11.11.63. Offerfonden til finansiering af sekretariatsbetjeningen til rådighed for Rådet for Offerfonden.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 137 152 153 146 143 140 137
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 63,1 70,9 76,3 74,9 73,6 72,3 70,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 63,1 70,9 76,3 74,9 73,6 72,3 70,9
Bemærkninger: Af lønbevillingen afholdes blandt andet særskilt vederlag til medlemmerne af Erstatningsnævnet samt
medlemmerne af det uafhængige råd, der administrerer midlerne i Offerfonden og medlemmerne af Indsamlingsnævnet.
Efter tekstanmærkning nr. 101 til § 7. Finansministeriet skal honorarer for bestyrelse og revision af legater indbetales til
statskassen. Arbejdet med bestyrelse og revision af de under Justitsministeriet hørende legater må derfor vederlægges efter
reglerne om merarbejde.
Offerfonden og sekretariat Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for
Rådet for Offerfonden. Rådet har til formål at yde tilskud til
projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om el-
ler indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre
og grupper heraf.
Indsamlingsnævnet og sekretariat Indsamlingsnævnets sekretariat er organisatorisk placeret i
Civilstyrelsen. Formålet med nævnet er at sikre større gen-
nemsigtighed og åbenhed med indsamlingerne til velgørende
formål, samt at regulere indsamlingsområdet på en mere
tidssvarende og smidig måde.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 98,4 107,9 114,6 110,6 108,5 106,6 104,6
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................... 17,2 18,1 20,1 20,2 20,0 19,6 19,2
1. Fonde ................................................ 6,7 8,1 6,3 7,6 7,6 7,4 7,3
2. Personret ........................................... 0,7 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
3. Fri proces og retshjælp..................... 9,3 9,2 9,6 9,7 9,6 9,5 9,3
4. Fælles statslig retskildeformidling... 15,5 14,5 16,4 9,7 9,5 9,4 9,3
5. Flygtningenævnets sekretariat.......... 19,1 19,7 26,9 22,9 21,7 21,3 20,8
6. Udlændingenævnets sekretariat........ 20,3 16,3 17,6 17,2 17,1 16,7 16,4
7. Erstatningsnævnet og Erstatnings-
nævnets sekretariat ........................... 9,7 11,9 9,4 11,4 11,3 11,1 10,9
8. Retslægerådets sekretariat ................ - 5,9 4,8 5,2 5,2 5,1 5,0
9. Offerfondens sekretariat................... - 2,1 2,5 4,1 4,1 4,1 4,1
10. Indsamlingsnævnets sekretariat........ - 1,1 1,5 1,8 1,8 1,8 1,8
§ 11.11.11. 23
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 52,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 55,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 12,3 15,2 18,3 15,0 12,0 9,0 6,0
+ anskaffelser .............................................. 0,4 5,5 - 1,0 1,0 1,0 1,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 6,4 -0,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 7,6 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -3,8 6,2 7,6 4,0 4,0 4,0 4,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 15,2 14,3 10,7 12,0 9,0 6,0 3,0
Låneramme .................................................. - - 25,5 25,5 25,5 25,5 25,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 42,0 47,1 35,3 23,5 11,8
11.11.12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6
10. Opsøgende retshjælp på gade-
plan
Udgift ................................................... 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,5 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Af bevillingen kan anvendes 3 pct. til administration, heraf 2/3 til løn.
24 § 11.11.12.10.
10. Opsøgende retshjælp på gadeplan
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 er kontoen forhøjet med
2,0 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. årligt fra og med 2013 til fortsættelse af Gadejuristens arbejde
med opsøgende retshjælp på gadeplan.
11.11.31. Retslægerådet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 11,4 10,5 9,8 9,1 9,1 9,1 8,9
Indtægt ......................................................... 0,1 - - - - - -
Udgift ........................................................... 12,9 9,2 9,8 9,1 9,1 9,1 8,9
Årets resultat ............................................... -1,4 1,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 12,9 9,2 9,8 9,1 9,1 9,1 8,9
Indtægt .................................................. 0,1 - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder
i sager om enkeltpersoners retsforhold, jf. lov nr. 60 af 25. marts 1961 om retslægerådet. Rådet
består af op til 12 læger og kan tilkalde sagkyndige til deltagelse i en sags behandling.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Lægevidenskabelige og farma-
ceutiske skøn mv.
Retslægerådet er den eneste institution af sin art og ser det
som sit overordnede mål at afgive korrekte skøn inden for
sit faglige område, baseret på så højt kvalificeret lægeviden-
skabelig og farmaceutisk kundskab som muligt. Udtalelserne
afgives i konkrete sager til offentlige myndigheder. De to
største sagsgrupper er dels psykiatriske udtalelser til ankla-
gemyndigheden i straffesager, dels somatiske udtalelser til
domstolene i civile sager.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 13,2 9,3 9,9 9,1 9,1 9,1 8,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ....................... 1,5 0,9 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
1. Lægevidenskabelige og farmaceuti-
ske skøn mv..................................... 11,7 8,4 9,3 8,5 8,5 8,5 8,5
§ 11.11.31. 25
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 10 1 - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 10,9 8,2 9,2 8,6 8,6 8,6 8,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 10,9 8,2 9,2 8,6 8,6 8,6 8,4
Bemærkninger: Lønudgifterne omfatter særskilt vederlæggelse til formand og næstformænd samt medlemmer af Retslæ-
gerådet. Endvidere afholdes udgifter til vederlag til sagkyndige, der deltager i de enkelte sagers behandling. Denne løn-
udgift varierer med antallet af modtagne og behandlede sager i det pågældende finansår. Retslægerådets sekretariat er fra
2014 budgetteret på § 11.11.11. Civilstyrelsen.
11.11.51. Politiklagemyndigheden (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 20,7 19,8 20,0 20,5 21,1 20,8 20,5
Indtægt ......................................................... - 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 18,3 20,9 20,0 20,5 21,1 20,8 20,5
Årets resultat ............................................... 2,4 -1,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 18,3 20,9 20,0 20,5 21,1 20,8 20,5
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Poli-
tiklagemyndigheden), der undersøger og træffer afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i
tjenesten (adfærdsklager). Politiklagemyndighedens opgave er endvidere at efterforske strafbare
forhold begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved døden eller
er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i
politiets varetægt. Et politiklageråd bestående af en landsdommer som formand, en advokat, en
universitetslærer i retsvidenskab og to offentlighedsrepræsentanter har det overordnede ansvar for
Politiklagemyndighedens virksomhed.
Virksomhedsstruktur
11.11.51. Politiklagemyndigheden, CVR-nr. 34050759.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
26 § 11.11.51.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... - 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 23 26 25 25 25 25 24
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 14,5 15,3 17,6 17,6 18,3 18,0 17,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 14,5 15,3 17,6 17,6 18,3 18,0 17,7
Opgaver Mål
Behandling af politiklagesager
efter retsplejelovens kap. 93 b og
kap. 93 c.
Den uafhængige Politiklagemyndigheds hovedopgaver er, i
fuld uafhængighed af politi og anklagemyndighed,
- at behandle og træffe afgørelse i sager, hvor der er klaget
over politipersonalets adfærd,
- at efterforske strafbare forhold begået af politipersonale i
tjeneste,
- at efterforske sager om personer, der er afgået ved døden
eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets
indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
Det er Politiklagemyndighedens vision at sikre en korrekt og
hurtig gennemførelse af behandlingen af politiklagerne samt
at medvirke til at sikre retssikkerheden for alle implicerede
parter i politiklagesagerne.
Politiklagemyndigheden skal som udgangspunkt
- behandle og træffe afgørelse i adfærdssager inden for 180
dage fra klagen modtages ved myndigheden,
- afslutte efterforskningen af sager om strafbare forhold be-
gået af politipersonale og sager om personer, som er afgået
ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af
politiets indgriben eller mens den pågældende var i politiets
varetægt, inden 360 dage fra sagernes modtagelse ved myn-
digheden.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 18,7 21,1 20,1 20,5 21,1 20,8 20,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 2,4 2,6 2,5 2,5 2,6 2,6 2,5
1. Håndtering af politiklager ................ 16,3 18,5 17,6 18,0 18,2 18,2 18,0
§ 11.11.51. 27
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 4,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 4,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,2 0,5 0,3 0,3 0,2 0,1 -
+ anskaffelser .............................................. 0,4 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,2 0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 -
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 20,0 20,0 10,0 - -
11.11.52. Flygtningenævnet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 48,3 50,0 79,7 38,0 37,2 36,4 35,6
Indtægt ......................................................... 0,0 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 47,6 50,1 79,7 38,0 37,2 36,4 35,6
Årets resultat ............................................... 0,7 -0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 47,6 50,1 79,7 38,0 37,2 36,4 35,6
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119.
3. Hovedformål og lovgrundlag:
Flygtningenævnet behandler klager over de afgørelser vedrørende asyl, der i første instans
er truffet af Udlændingestyrelsen, herunder afslag på ansøgning om opholdstilladelse samt statu-
sændringssager. Nævnet har siden 1. januar 2014 også behandlet klager over Udlændingestyrelsen
afgørelser vedrørende Dublin konventionen.
Flygtningenævnet består af en formand, 19 næstformænd og 107 øvrige medlemmer. Flygt-
ningenævnet bistås af et sekretariat. Udgifterne til sekretariatet afholdes over § 11.11.11. Civil-
styrelsen. Nævnets møder ledes af formanden eller en af næstformændene, som alle er dommere.
Derudover medvirker et medlem beskikket efter indstilling fra Advokatrådet og et medlem be-
skikket efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, et medlem beskikket efter indstilling fra ju-
stitsministeren og et medlem beskikket efter indstilling af udenrigsministeren. Nævnet er uaf-
hængigt, og nævnets medlemmer kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende
eller indstillende myndighed.
Nævnets opgaver varetages i henhold til udlændingeloven, jf. LBK nr. 1021 af 19. september
2014, som senest ændret ved lov nr. 685 af 27. maj 2015 om ændring af udlændingeloven.
Yderligere oplysninger om Flygtningenævnet findes på www.fln.dk.
28 § 11.11.52.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 17,0 18,8 29,0 14,2 13,9 13,6 13,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 17,0 18,8 29,0 14,2 13,9 13,6 13,3
Bemærkning: Der er ikke knyttet årsværk til hovedkontoen. Lønudgifter vedrører vederlag til Flygtningenævnets med-
lemmer.
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne til Flygtningenævnet omfatter blandt andet vederlag, befordring og repræsentation
til formænd og øvrige nævnsmedlemmer. Nævnet skal også afholde udgifter til advokater og
tolke, herunder salær, befordring og repræsentation, samt udgifter til kopiering og porto.
Hertil kommer udgifter til husleje mv., der ikke er forbrugsafhængige. Flygtningenævnet har
endvidere mulighed for at afholde visse udgifter som tilskud til internationale sammenslutninger,
organisationer eller lignende, hvis formål ligger inden for nævnets kompetenceområde.
Udgifterne i 2016 er en teknisk videreførelse af bevillingsniveauet for 2016 fra finansloven
for 2015. Niveauet for indkvarteringsomfanget i asylsystemet er ikke afspejlet i den opførte
driftsbevilling til Flygtningenævnet og nævnets sekretariat opført under § 11.11.11. Civilstyrelsen.
Opgaver Mål
Afgørelse af konkrete udlændin-
gesager
Flygtningenævnets kerneområde er at træffe afgørelse i 2.
instans i konkrete udlændingesager. Det er Flygtningenæv-
nets hovedmålsætning at træffe juridisk korrekte afgørelser
og fastholde den kortest mulige sagsbehandlingstid.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .......................................... 49,2 51,5 80,7 38,0 37,2 36,4 35,6
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................ 1,6 2,3 3,1 1,9 1,9 1,9 1,9
1. Afgørelse af konkrete udlændinge-
sager ............................................... 47,6 49,2 77,5 36,1 35,3 34,5 33,7
§ 11.11.53. 29
11.11.53. Udlændingenævnet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 15,0 12,4 11,2 10,0 9,8 9,6 9,4
Udgift ........................................................... 5,9 5,7 11,2 10,0 9,8 9,6 9,4
Årets resultat ............................................... 9,1 6,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 5,9 5,7 11,2 10,0 9,8 9,6 9,4
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119.
3. Hovedformål og lovgrundlag:
Udlændingenævnet behandler klager over de afgørelser, der i første instans er truffet af hen-
holdsvis Udlændingestyrelsen i sager om familiesammenføring og tidsubegrænsede opholdstilla-
delser mv. samt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om opholdstilladelse på
studie- og erhvervsområdet.
Udlændingenævnet er organisatorisk placeret under Justitsministeriet og sekretariatsbetjenes
af Civilstyrelsen. I forbindelse med behandlingen af konkrete sager består Udlændingenævnet af
3 medlemmer, der er henholdsvis dommer (formand), advokat og ansat i enten Justitsministeriets
eller Beskæftigelsesministeriets departement. Nævnet er uafhængigt, og nævnets medlemmer kan
ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Afgørelse af konkrete udlændin-
gesager
Udlændingenævnets kerneområde er at træffe afgørelse i 2.
instans i konkrete sager vedrørende henholdsvis familiesam-
menføring, tidsubegrænsede opholdstilladelser og opholdstil-
ladelser på studie- og erhvervsområdet. Det er Udlændin-
genævnets hovedmålsætning at træffe juridisk korrekte afgø-
relser og fastholde den kortest mulige sagsbehandlingstid.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .......................................... 6,0 5,8 11,3 10,0 9,8 9,6 9,4
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................ 1,8 2,0 2,3 1,9 1,9 1,9 1,9
1. Afgørelse af konkrete klagesager.. 4,2 3,8 9,0 8,1 7,9 7,7 7,5
30 § 11.11.53.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,7 3,6 10,7 9,5 9,3 9,1 8,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,7 3,6 10,7 9,5 9,3 9,1 8,9
Bemærkninger: Der er ikke knyttet årsværk til hovedkontoen. Lønudgifter vedrører vederlag til Udlændingenævnets
medlemmer.
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne til behandling af klagesager i Udlændingenævnet varierer alt efter måden, hvorpå
sagerne skal behandles. Langt hovedparten forventes afgjort ved skriftlig nævnsbehandling. Ud-
gifterne ved afholdelse af skriftlig nævnsbehandling omfatter vederlag til nævnsmedlemmerne
samt befordring og repræsentation. Udlændingenævnet skønnes årligt at skulle behandle ca. 2.373
sager fra 2016 ved skriftlig og mundtlig nævnsbehandling. Der berammes 15 skriftlige sager per
nævn.
Udgifterne til sager, der kan afgøres direkte på formandskompetencen, indeholder vederlag
til formanden for sagsbehandling. Udlændingenævnet skønnes på finanslovforslaget for 2016 at
skulle behandle ca. 900 sager i 2016 på formandskompetencen. Endelig forventes ca. 720 sager
i 2016 behandlet på sekretariatskompetencen.
Nævnet afholder desuden udgifter til kopiering og porto samt tolke efter behov. Hertil kom-
mer faste udgifter til husleje mv.
11.11.61. Datatilsynet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 22,4 22,2 21,4 21,0 20,6 20,2 19,8
Indtægt ......................................................... 0,5 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Udgift ........................................................... 22,4 22,9 21,6 21,2 20,8 20,4 20,0
Årets resultat ............................................... 0,5 0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 22,4 22,9 21,6 21,2 20,8 20,4 20,0
Indtægt .................................................. 0,5 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Datatilsynet er oprettet og fungerer i henhold til kapitel 16 i lov nr. 429 af 2000 om be-
handling af personoplysninger (persondataloven). Datatilsynet er organiseret som et kollegialt
sammensat organ, Datarådet, med et selvstændigt sekretariat, der udelukkende er ansvarlig over
for rådet. Datatilsynet fører af egen drift - eller efter klage fra en registreret - tilsyn med enhver
behandling, der omfattes af loven og regler udstedt i medfør af loven.
Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, og tilsynets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Datatilsynet er endvidere tillagt en række andre
funktioner i henhold til persondataloven, herunder afgivelse af udtalelser over forslag til love,
bekendtgørelser, cirkulærer og andre generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse
af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger, samt behandling af an-
meldelser, vurdering af ansøgninger om tilladelse til visse behandlinger af personoplysninger,
gennemførelse af inspektioner hos de dataansvarlige samt rådgivning af såvel offentlige myn-
digheder som private virksomheder og privatpersoner. Ved en lovændring i 2007 blev enhver
form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning omfattet af person-
§ 11.11.61. 31
dataloven, og Datatilsynets tilsynsbeføjelser blev udvidet på tv-overvågningsområdet. Senest er
Datatilsynets tilsynsopgave blevet udvidet ved ændring af lov om tv-overvågning (udvidelse af
adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer mv. og idrætsanlæg) og ved lov nr. 485 af
11. maj 2010 om ændring af lov om taxikørsel mv. (obligatorisk tv-overvågning i taxier). Ved
lov nr. 503 af 12. juni 2009 om ændring af forvaltningsloven og persondataloven er Datatilsynet
blevet tilsynsmyndighed i forhold til manuel videregivelse af personoplysninger mellem forvalt-
ningsmyndigheder.
Herudover er Datatilsynet tillagt beføjelser i henhold til enkelte særlove. Det drejer sig om
lov om massemediers informationsdatabaser, lov om værdipapirhandel mv., lov om offentlige
arkiver mv., lov om visse betalingsmidler, udlændingeloven, lov om gennemførelse af Europol-
konventionen og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen. Datatilsynet deltager
også i den fælles tilsynsmyndighed Eurojust og er desuden national tilsynsmyndighed efter reg-
lerne i Eurodac-Forordningen. Datatilsynet er endvidere national tilsynsmyndighed for behandling
af personoplysninger ved visuminformationssystemet VIS. Tilsynet er desuden den centrale god-
kendelsesinstans for sikkerhedsløsninger til fremme af elektronisk borgerservice i den offentlige
forvaltning.
De hidtil gældende registerlove, lov om offentlige myndigheders registre og lov om private
registre mv., er fortsat gældende for Grønland og i et vist omfang for Færøerne. Datatilsynet
varetager de opgaver, der er tillagt Registertilsynet i henhold til registerlovene.
Datatilsynet udgiver en årlig beretning til Folketinget.
Yderligere oplysninger om Datatilsynet kan findes på www.datatilsynet.dk.
Virksomhedsstruktur
11.11.61. Datatilsynet, CVR-nr. 11883729.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Tilsynsfunktioner Datatilsynet skal som tilsynsmyndighed på databeskyttelses-
området efter persondataloven føre tilsyn med overholdelsen
af reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker
enten på foranledning af klage fra en registreret person eller
på tilsynets eget initiativ, herunder i form af inspektioner hos
udvalgte dataansvarlige, herunder inspektioner hos private
erhvervsdrivende, der foretager behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med tv-overvågning. Datatilsynet er
endvidere tilsynsmyndighed i forhold til en række interna-
tionale konventioner mv., som nævnt under pkt. 3. Herudover
afgiver Datatilsynet udtalelser i forbindelse med udarbejdelse
af forslag til love og bekendtgørelser mv., der har betydning
for beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
32 § 11.11.61.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Anmeldelses- og tilladelsesord-
ningen
Som udgangspunkt skal enhver behandling af personoplys-
ninger, der foretages for en offentlig myndighed, anmeldes
til Datatilsynet. Behandlinger, der ikke indeholder følsom-
me/fortrolige oplysninger, er dog som hovedregel fritaget.
Offentlige myndigheder skal ofte have en udtalelse fra Data-
tilsynet, inden databehandlingen påbegyndes. Ligeledes skal
også private virksomheder mv. i en række tilfælde foretage
anmeldelse til og have tilladelse fra tilsynet. Det gælder visse
behandlinger, der omfatter oplysninger om rent private for-
hold, eksempelvis forsknings- og statistikprojekter, rekrutte-
ringsbureauer (headhuntere), eller hvis man vil føre et ad-
varselsregister eller en spærreliste over betalingskort. En an-
meldelsespligtig behandling må først iværksættes, når Data-
tilsynet har givet sin tilladelse, eventuelt på konkrete vilkår.
Formålet med anmeldelsesordningen er at give Datatilsynet
en mulighed for at kunne kontrollere nogle af de mere føl-
somme behandlinger. Datatilsynet fører en offentliggjort
elektronisk fortegnelse over de behandlinger, der er anmeldt
i henhold til persondataloven. Der er medio april 2015 ca.
16.160 anmeldelser i fortegnelsen.
Rådgivnings- og vejlednings-
funktioner
I overensstemmelse med tilkendegivelserne i de almindelige
bemærkninger til persondataloven bestræber Datatilsynet sig
på at udøve sin virksomhed gennem generelle retningslinier
og ved en serviceorienteret rådgivning og vejledning. Dette
sikres blandt andet gennem både mundtlig og skriftlig be-
svarelse af forespørgsler fra såvel ministerier og andre of-
fentlige myndigheder som private virksomheder og borgere.
Endvidere udgiver Datatilsynet vejledninger til persondatalo-
ven, ligesom tilsynet udsender nyhedsbreve om databeskyt-
telsesretlige og it-sikkerhedsrelaterede emner og offentliggør
relevante tekster og relevant praksis på sin hjemmeside. Da-
tatilsynet deltager også i en række internationale fora, som
blandt andet har rådgivende funktioner.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 23,1 23,1 21,8 21,2 20,8 20,4 20,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ....................... 8,0 6,4 7,4 7,1 7,0 6,8 6,7
1. Tilsynsfunktioner ........................... 8,2 10,5 7,7 7,5 7,3 7,2 7,1
2. Anmeldelses- og
tilladelsesordningen ........................ 2,7 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3
3. Rådgivnings- og vejledningsfunktio-
ner.................................................... 4,2 3,6 4,2 4,1 4,1 4,0 3,9
§ 11.11.61. 33
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,5 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,4 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,0 - - - - -
Bemærkning: I henhold til persondataloven betales 2 .000 kr. i gebyr for anmeldelse af og tilladelse til visse behandlinger
af personoplysninger, som foretages for private dataansvarlige.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 33 33 32 31 30 29 28
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 17,1 17,2 17,2 16,9 16,6 16,3 16,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 17,1 17,2 17,2 16,9 16,6 16,3 16,0
Bemærkning: Af lønbevillingen afholdes blandt andet særskilt vederlag til formand og medlemmer af Datarådet.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,3 0,3 0,6 - 0,2 0,3 0,3
+ anskaffelser .............................................. 0,2 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
- afhændelse af aktiver ............................... 0,0 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,3 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,3 0,5 0,8 0,2 0,3 0,3 0,3
Låneramme .................................................. - - 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 33,3 8,3 12,5 12,5 12,5
11.11.62. Tilsyn med efterretningstjenesterne (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 7,0 5,7 8,2 8,1 8,0 7,9
Udgift ........................................................... - 6,4 5,7 8,2 8,1 8,0 7,9
Årets resultat ............................................... - 0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - 6,4 5,7 8,2 8,1 8,0 7,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Under denne konto hører udgifter vedrørende Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har
til opgave at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) behandling af oplysninger
34 § 11.11.62.
om fysiske og juridiske personer, jf. lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) behandling af oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende fysiske og juridiske personer, jf. lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE). Tilsynet fører tillige kontrol med Center for Cybersikkerheds (CFCS) be-
handling af oplysninger om fysiske personer, jf. lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cy-
bersikkerhed. Tilsynet består af en formand, som er landsdommer, samt fire medlemmer. Tilsynet
udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. På kontoen afholdes udgifter til vedlæggelse af til-
synets medlemmer samt til drift af tilsynets sekretariat.
Virksomhedsstruktur
11.11.62. Tilsyn med efterretningstjenesterne, CVR-nr. 35476431.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - 3 6 8 8 8 8
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... - 2,4 4,7 6,8 6,7 6,6 6,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... - 2,4 4,7 6,8 6,7 6,6 6,5
Opgaver Mål
Tilsynet med Efterretningstjene-
sterne
Tilsynet med Efterretningstjenesterne er oprettet i henhold til
lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste
(PET). Tilsynet indledte sit virke den 1. januar 2014 og ud-
øver sine funktioner i fuld uafhængighed. Tilsynet består af
en formand, der er landsdommer, samt fire medlemmer. Til-
synet har til opgave at føre tilsyn med Politiets Efterret-
ningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juri-
diske personer og Forsvarets Efterretningstjenestes behand-
ling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske
og juridiske personer. Endvidere fører tilsynet kontrol med
Center for Cybersikkerheds behandling af oplysninger om
fysiske personer Tilsynet har sit eget sekretariat og kan kræve
adgang til enhver oplysning og alt materiale, der er af be-
tydning for tilsynets virksomhed.
En fysisk eller juridisk person kan desuden anmode tilsynet
om at undersøge, om PET eller FE uberettiget behandler op-
lysninger om den pågældende.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. - 6,5 5,7 8,2 8,1 8,0 7,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ....................... - 2,9 0,7 0,9 0,9 0,9 0,9
1. Tilsyn med efterretningstjenesterne - 3,6 5,0 7,3 7,2 7,1 7,0
§ 11.11.62. 35
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,7 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
11.11.63. Offerfonden (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 27,9 28,3 42,6 42,6 42,6 42,6
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 42,6 42,6 42,6 42,6
10. Offerfond
Udgift ................................................... - 27,9 28,3 42,6 42,6 42,6 42,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 27,9 28,3 38,5 38,5 38,5 38,5
Indtægt ................................................ - - - 42,6 42,6 42,6 42,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 42,6 42,6 42,6 42,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn og tilbagebetalte tilskud kan genanven-
des.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en
forhøjelse af udgiftsbevillingen vedr. tilskud. Tilsvarende vil udgifts-
bevillingen blive reduceret ved mindreindtægter.
36 § 11.11.63.10.
10. Offerfond
På denne konto afholdes tilskud fra Offerfonden, der er oprettet ved lov om Offerfonden. I
henhold til lovens § 1, stk. 1, har Offerfonden til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter,
der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre
eller grupper heraf.
Fondens midler anvendes i henhold til lovens § 1, stk. 2, til at yde tilskud til offerrådgiv-
ninger, forskning, uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udvik-
lingsaktiviteter, og lignende projekter og aktiviteter. Midlerne administreres af et uafhængigt råd.
Indtægterne er overført fra § 11.23.02. Bøder mv. Der er indarbejdet en intern statslig over-
førsel til § 11.11.11. Civilstyrelsen på 4,1 mio. kr. årligt til finansiering af sekretariatsbetjening
til rådighed for Rådet for Offerfonden.
11.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger (Reserva-
tionsbev.)
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 blev det besluttet varigt at afsætte 0,6 mio.
kr. årligt til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger.
Midlerne skal anvendes til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger, dvs.
primært til afholdelse af kurser for bistandsværgerne, men også til antagelse af eventuel nød-
vendig juridisk bistand i en central støttefunktion med henblik på vejledning af bistandsværgerne
og dækning af udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyhedsbreve mv.,
som udsendes til bistandsværgerne.
Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger samt Det Grønlandske Hus. Ordningen administreres af Justitsministeriet, som
meddeler støtte efter konkret ansøgning. Ordningen med støtte til informationsaktiviteter for bi-
standsværger har eksisteret siden 1996.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,9 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Information- og uddannelsesakti-
vitet for bistandsværger
Udgift ................................................... 0,9 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,2 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter til honorarer mv. i forbin-
delse med informations- og uddannelsesaktiviteter ved overførsel til
Departementet.
§ 11.11.71. 37
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
11.11.72. Forbedring af den fysiske sikkerhed (Anlægsbev.)
Kontoen vedrører forbedring af den fysiske sikkerhed ved bygninger mv., som primært be-
nyttes af det jødiske mindretal, jf. akt 108 af 21. april 2015. Bygningsstyrelsen varetager byg-
herrerollen på Justitsministeriets vegne, og gennemførelsen af projektet vil ske i tæt samarbejde
med blandt andet Politiets Efterretningstjeneste og Det Jødiske Samfund. Bevillingen vil løbende
blive overført til Bygningsstyrelsen i takt med projektets fremgang. Efter gennemførelsen af an-
befalingerne om forbedring af den fysiske sikkerhed ved de pågældende bygninger vil ejerskabet
og de fremadrettede forpligtelser overgå til de private ejere af bygningerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Forbedring af den fysiske sik-
kerhed
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
11.11.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 12,9 236,5 670,3 658,5 645,3
30. Reserver
Udgift ................................................... - - 3,4 4,0 4,0 4,7 3,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 3,4 4,0 4,0 4,7 3,9
40. Lønsumsreserve
Udgift ................................................... - - 6,8 3,2 3,3 3,3 4,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 6,8 3,2 3,3 3,3 4,0
51. Reserve vedr. politiet (løn)
Udgift ................................................... - - - 185,1 180,9 177,3 173,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 185,1 180,9 177,3 173,7
52. Reserve vedr. politiet (øvrig
drift)
Udgift ................................................... - - - 44,2 43,3 42,4 41,6
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 44,2 43,3 42,4 41,6
55. Reserve vedr. kriminalforsorgen
(løn)
Udgift ................................................... - - - - 336,4 329,7 323,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 336,4 329,7 323,0
56. Reserve vedr. kriminalforsorgen
(øvrig drift)
Udgift ................................................... - - - - 102,4 100,4 98,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 102,4 100,4 98,4
38 § 11.11.79.
60. Det kommunale lov- og cirkulæ-
reprogram
Udgift ................................................... - - 2,7 - - 0,7 0,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2,7 - - 0,7 0,7
30. Reserver
På kontoen er afsat beløb til finansiering af udgifter blandt andet i forbindelse med ny lov-
givning og andre initiativer mv. Den endelige fordeling mellem institutioner mv. af de ressourcer,
der nødvendiggøres af sådanne initiativer, vil ske efter en samlet vurdering af konsekvenserne
af de enkelte initiativer.
40. Lønsumsreserve
På kontoen er afsat beløb til finansiering af udgifter blandt andet i forbindelse med ny lov-
givning og andre initiativer mv. Den endelige fordeling mellem institutioner mv. af de ressourcer,
der nødvendiggøres af sådanne initiativer, vil ske efter en samlet vurdering af konsekvenserne
af de enkelte initiativer.
51. Reserve vedr. politiet (løn)
I forbindelse med finansloven for 2013 er der fra og med 2016 afsat en reserve vedrørende
udløb af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for perioden 2012-2015.
52. Reserve vedr. politiet (øvrig drift)
I forbindelse med finansloven for 2013 er der fra og med 2016 afsat en reserve vedrørende
udløb af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for perioden 2012-2015.
55. Reserve vedr. kriminalforsorgen (løn)
I forbindelse med finansloven for 2014 er der fra og med 2017 afsat en reserve vedrørende
udløb af flerårsaftalen for kriminalforsorgen for perioden 2013-2016.
56. Reserve vedr. kriminalforsorgen (øvrig drift)
I forbindelse med finansloven for 2014 er der fra og med 2017 afsat en reserve vedrørende
udløb af flerårsaftalen for kriminalforsorgen for perioden 2013-2016.
60. Det kommunale lov- og cirkulæreprogram
Der er afsat midler til det kommunale lov- og cirkulæreprogram.
§ 11.2. 39
Politiet og anklagemyndigheden mv.
Herunder hører drifts- og indtægtsbevillinger vedrørende politi og anklagemyndighed, her-
under Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstjeneste. Endvidere afholdes
udgifter til strafferetsplejen, radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv., Det
Kriminalpræventive Råd, Rådet for Sikker Trafik, erstatning til ofre for forbrydelser, erstatning
i anledning af strafferetlig forfølgning samt politiets udlændingesager.
11.21. Fællesudgifter
11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)
Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med behandling af sager, der henhører under straf-
feretsplejen, herunder navnlig vederlag til advokater, der beskikkes som forsvarere eller anklagere
og vederlag til bistandsværger. Kontoen omfatter endvidere indtægter fra pålagte omkostninger
samt udgifter i forbindelse med pålagte sagsomkostninger, der ikke kan inddrives og overføres
til restanceinddrivelse hos SKAT. Ligeledes afholdes udgifter - herunder lønudgifter - i forbin-
delse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser mv. Endelig afholdes udgifter til
advokatbeskikkelse i forbindelse med behandling af klager over politipersonalet mv. i Danmark
og Grønland.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 946,1 982,6 957,5 971,1 971,1 971,1 971,1
Indtægtsbevilling ......................................... 451,3 453,4 475,4 455,7 455,7 455,7 455,7
10. Strafferetsplejen mv.
Udgift ................................................... 946,1 982,6 957,5 971,1 971,1 971,1 971,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 1,2 1,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 944,9 981,4 957,5 971,1 971,1 971,1 971,1
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 451,3 453,4 475,4 455,7 455,7 455,7 455,7
21. Andre driftsindtægter .................... 451,3 453,4 475,4 455,7 455,7 455,7 455,7
10. Strafferetsplejen mv.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Sagsomkostninger indtægtsføres typisk, når den strafferetlige
afgørelse er endelig. Betaling og afskrivning kan ske i de følgende finansår.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2. Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-
dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
BV 2.12.4 Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter ved overførsel til Departe-
mentet i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerun-
dersøgelser mv.
40 § 11.23.
11.23. Politiet og anklagemyndigheden
Herunder hører driftsudgifter og driftsindtægter i forbindelse med politiets og anklagemyndighe-
dens virksomhed, herunder Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstjeneste.
11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109
og 110) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 8.276,4 8.361,8 8.387,8 7.906,4 7.750,4 7.538,1 7.357,9
Indtægt ......................................................... 63,6 59,1 62,6 61,9 61,5 61,5 61,5
Udgift ........................................................... 8.378,9 8.423,5 8.450,4 7.968,3 7.811,9 7.599,6 7.419,4
Årets resultat ............................................... -38,9 -2,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 8.328,2 8.378,9 8.420,2 7.937,9 7.781,5 7.569,2 7.389,0
Indtægt .................................................. 62,2 57,1 62,5 61,8 61,4 61,4 61,4
20. Erstatninger
Udgift .................................................... 23,8 22,0 24,2 24,4 24,4 24,4 24,4
30. Diverse tilskud
Udgift .................................................... 4,8 4,8 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
60. Politiets internationale beredskab
Udgift .................................................... 22,0 17,5 - - - - -
Indtægt .................................................. 1,4 1,7 - - - - -
97. Øvrige tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Under denne konto hører udgifter vedrørende politiet og den lokale anklagemyndighed.
Rigspolitichefen og rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for politiets og anklage-
myndighedens bevillinger.
Den nærmere organisering af politiet og anklagemyndigheden er fastlagt ved lov om ændring
af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreform). De overordnede ret-
ningslinjer for politiets virksomhed er nærmere fastlagt i retsplejeloven samt i politiloven.
Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine beføjelser gennem rigspoliti-
chefen og politidirektørerne.
Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet og fører tilsyn med politi-
direktørerne.
Rigspolitiet har en rådgivnings- og støttefunktion i forhold til politikredsene. Eksempelvis
yder Rigspolitiet ekspertstøtte i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om organiseret
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til overførsel mellem alle driftsbevillinger inden for ak-
tivitetsområdet.
§ 11.23.01. 41
kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller IT-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også
politiets arbejde på landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere, herunder samar-
bejdet med Europol, Interpol, Schengen mv. På færdselsområdet varetager Rigspolitiet den
overordnede og tværgående koordinering af politiets indsats.
Rigspolitiet varetager herudover en række overordnede fællesfunktioner for politiet og an-
klagemyndigheden inden for strategi, HR, økonomi, indkøb, IT mv.
Danmark er inddelt i 12 politikredse, der hver ledes af en politidirektør, som har ansvar for
politiets virksomhed i politikredsen. Herudover udgør Grønland og Færøerne særskilte politi-
kredse, som begge ledes af en politimester.
I de enkelte politikredse er politiarbejdet typisk organiseret med udgangspunkt i følgende tre
hovedopgaver for politiet: beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning samt nær- og lokalpoliti-
opgaver mv. Beredskabet varetager løsningen af politikredsenes hastende udrykningskrævende
opgaver. Efterforskningsafdelingen varetager efterforskningen af mere alvorlige og komplicerede
sager, herunder drab, grov vold mv. samt efterforskning af organiseret kriminalitet. Lokalpolitiet
varetager de øvrige politiopgaver i lokalområderne, som ikke dækkes af beredskabet eller efter-
forskningsafdelingen.
Rigsadvokaten har det faglige og administrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed
i hele landet, herunder i den lokale anklagemyndighed i landets 12 politikredse. Politidirektørerne
har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har som udgangspunkt den
almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne. Den nærmere organise-
ring af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for anklagemyndighedens faglige
virksomhed er fastlagt i retsplejeloven og er nærmere beskrevet under § 11.23.04. Den Centrale
Anklagemyndighed.
Kontoen er teknisk budgetteret fra og med 2016, da den nuværende flerårsaftale for politiet
og anklagemyndigheden løber til og med 2015.
Yderligere oplysninger om politiet og anklagemyndigheden kan findes på henholdsvis
www.politi.dk og www.anklagemyndigheden.dk.
Virksomhedsstruktur
11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv., CVR-nr. 17143611, er virksomhedsbæ-
rende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende
hovedkonti:
11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed
11.23.05. Politiklagenævn
11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.2 Lønsumsloftet kan forhøjes på forslag til lov om tillægsbevilling i det
omfang, at lønudgifterne vedrørende politiets internationale beredskab
overstiger de budgetterede lønudgifter på 30,2 mio. kr. årligt.
BV 2.2.6 Politiets likviditetsordning administreres via en særskilt aftale, der in-
debærer, at der udelukkende er tilknyttet én bogføringskreds til hver
politikreds.
42 § 11.23.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Under opgaven Anklagevirksomhed er den lokale anklagemyndigheds lønbevilling angivet . Differencer
skyldes afrunding .
Opgaver Mål
Forebyggende og målrettede ind-
satser
Politiet skal gennem en synlig, trygheds- og sikkerhedsska-
bende indsats forhindre, at konflikter, uro og kriminalitet
opstår. Dette skal ske gennem målrettet politiarbejde og ved
gennemførelse af forebyggende tiltag, der løses i et samar-
bejde med lokalsamfundet.
Beredskabsopgaver Politiet skal skabe tryghed ved at opretholde et effektivt be-
redskab, der værner om den offentlige fred og orden samt
afværger fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikker-
hed. Beredskabsopgaver omfatter også politiets kontrol med
udlændinges adgang til landet, herunder opgaver i forbindelse
med hjemsendelse af afviste asylansøgere samt international
bistand.
Sagsbehandling - Politi Politiet skal effektivt efterforske og forfølge begået krimina-
litet.
Anklagervirksomhed Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet
at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal fremme
enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed til-
lader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til
ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Politiadministrative opgaver Politiet løser de politiadministrative opgaver, herunder tilla-
delser, attester og hittegods, effektivt.
Uddannelse Politistyrkens grunduddannelse varetages af politiets eget
uddannelsescenter. Politieleverne er ansat i politiet under hele
grunduddannelsen og oppebærer løn på praktikdelen under
uddannelsen. Området omfatter derudover dels obligatorisk
videreuddannelse, der har til formål at sikre et ensartet ud-
dannelsesniveau over hele landet, samt specialkurser for
medarbejdere med særlige uddannelsesbehov og lederuddan-
nelse.
Mio. kr. (2016-priser)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO3
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 8.523,9 8.540,4 8.526,5 7.968,3 7.811,9 7.599,6 7.419,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 1.160,2 1.353,3 1.305,4 1.216,0 1.190,9 1.157,0 1.128,1
1. Forebyggende og målrettede resultater 701,1 819,7 802,6 747,6 732,2 711,3 693,6
2. Beredskabsopgaver........................... 1.656,2 1.650,2 1.587,7 1.479,0 1.448,4 1.407,2 1.372,1
3. Sagsbehandling - Politi .................... 2.961,9 2.976,3 2.996,1 2.791,0 2.733,3 2.655,5 2.589,3
4. Anklagervirksomhed......................... 377,7 375,3 378,1 377,8 378,4 377,6 377,6
5. Politiadministrative opgaver............. 912,2 921,2 930,5 866,8 848,9 824,7 804,2
6. Uddannelse ....................................... 754,5 444,4 526,0 490,0 479,9 466,2 454,6
§ 11.23.01. 43
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 63,6 59,1 62,6 61,9 61,5 61,5 61,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 11,2 9,2 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 52,4 49,6 50,0 49,3 48,9 48,9 48,9
Bemærkninger: Afgifter og gebyrer vedrører primært salg af takografkort. Øvrige indtægter vedrører primært andre
driftsindtægter, herunder indtægter fra SCK og FRONTEX, interne statslige overførselsindtægter, herunder refusion af
politiets udgifter til drift af SINE-sekretariatet, finansielle indtægter og salg af varer, herunder indtægter fra tjenesteboliger
og øvrige lejemål.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 13.216 13.299 13.280 13.200 13.200 13.200 13.200
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5.934,5 5.864,7 6.083,3 5.686,8 5.569,4 5.414,4 5.276,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5.934,5 5.864,7 6.083,3 5.686,8 5.569,4 5.414,4 5.276,8
Bemærkninger: I lønninger indgår blandt andet vederlag til visse strandfogeder på 300 kr. årligt. Vederlaget reguleres som
honorarer, jf. tekstanmærkning nr. 108 på § 11. Justitsministeriet. I lønninger indgår endvidere lønudgifter i forbindelse
med driften af Politimuseet. Lønsumsloftet er opgjort ekskl. akkumulerede mindreforbrug af lønsum, der udgjorde 638,0
mio. kr. ultimo 2014.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 142,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 145,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 288,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 820,0 900,4 1.065,2 1.065,2 1.015,2 1.015,2 1.015,2
+ anskaffelser .............................................. 263,3 319,8 500,0 350,0 400,0 400,0 400,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 20,3 -32,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 68,1 344,3 80,0 150,0 150,0 150,0 150,0
- afskrivninger ............................................. 135,1 -105,2 420,0 250,0 250,0 250,0 250,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 900,4 948,9 1.065,2 1.015,2 1.015,2 1.015,2 1.015,2
Låneramme .................................................. - - 1.317,4 1.317,4 1.317,4 1.317,4 1.317,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 80,9 77,1 77,1 77,1 77,1
10. Almindelig virksomhed
Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.
Af kontoen afholdes endvidere udgifter i forbindelse med behandling af sager, der hører un-
der strafferetsplejen, herunder retsmedicinske ydelser, teleoplysninger, lægeerklæringer, lægeud-
gifter til detentioner og udgifter vedrørende lig. Udgifterne omfatter endvidere blandt andet per-
son- og mentalundersøgelser samt revisionshonorarer.
Af kontoen afholdes desuden udgifter til den kriminalpræventive pris på 50.000 kr., som ju-
stitsministeren årligt uddeler efter indstilling fra rigspolitichefen. Prisen uddeles til en person eller
en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende) som påskønnelse for en særlig
44 § 11.23.01.10.
indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil også
kunne uddeles til offentligt ansatte og samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller
udbygning af det projekt, der danner grundlag for prisen.
Politiet yder sekretariatsbistand til Det Kriminalpræventive Råd. Endvidere varetager politiet
driften af Politimuseet.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Danske Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 af 15. november
2011 blev politiet og anklagemyndigheden tilført en merbevilling på 517,4 mio. kr. i 2012, 641,0
mio. kr. i 2013, 748,7 mio. kr. i 2014 og 863,7 mio. kr. i 2015. Med den tilførte bevilling fast-
holdes det politifaglige aktivitetsniveau i perioden, herunder blandt andet videreførelse af politiets
servicecentre, opretholdelsen af bandeindsatsen og opretholdelse af styrkelsen af Politiets Efter-
retningstjeneste. Der er inden for bevillingen afsat midler til en ny bandeindsats og styrket poli-
tiindsats i særligt udsatte områder samt mobil overvågning. Derudover er der afsat midler til
etablering af en tværgående indbrudsenhed, anlæg af ny hovedpolitistation i Holstebro, renovering
af hovedpolitistationen i Esbjerg og etablering af elektronisk udveksling med EU-lande af op-
lysninger om DNA, fingeraftryk og køretøjer.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance om bedre
balance i rets- og udlændingepolitikken af 15. november 2011 blev kontoen reduceret med 9,7
mio. kr. årligt fra og med 2012 som følge af annulleringen af nedsættelsen af den kriminelle
lavalder fra 15 år til 14 år. Som følge af aftalen er kontoen endvidere reduceret med 6,1 mio. kr.
årligt fra og med 2012 som følge af ophævelsen af aftalen om permanent toldkontrol i Danmark.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 blev kontoen hævet med 6,0 mio. kr. årligt fra og med 2012 til en styrket indsats
mod økonomisk kriminalitet på det finansielle område.
I forbindelse med finansloven for 2013 blev kontoen forhøjet med 110,0 mio. kr. i 2013 som
følge af udvidet brug af Automatisk Trafikkontrol (ATK).
Som følge af styrkelsen af den forebyggende trafiksikkerhedsindsats, jf. regeringens (SRSF)
Trafiksikkerhedspakke, blev kontoen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. årligt fra
2014.
I forbindelse med finansloven for 2014 blev kontoen forhøjet med 219,6 mio. kr. i 2014 som
følge af udvidet brug af Automatisk Trafikkontrol (ATK).
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 11,8 mio. kr. i 2014 og
9,6 mio. kr. årligt i 2015-2017 som led i videreførelsen af den styrkede myndighedsindsats mod
social dumping, jf. Aftale om finansloven for 2014.
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 15,0 mio. kr. årligt i
2014-2017 som led i videreførelsen af den styrkede indsats mod ulovlig cabotagekørsel, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014 af
november 2013.
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 0,1 mio. kr. årligt i peri-
oden 2014-2016 til understøttelse af Aftale om god opførsel, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014 af november 2013.
Kontoen er forhøjet med 121,2 mio. kr. i 2015, 121,2 mio. kr. i 2016, 116,2 mio. kr. i 2017
og 111,7 mio. kr. i 2018 som følge af udmøntning af reserve vedrørende udvidet brug af Auto-
matisk Trafikkontrol (ATK).
Som følge af kompensation vedrørende manglende realisering af besparelse ved politieleveres
overgang til SU i skoleperioden er kontoen endvidere forhøjet med 76,9 mio. kr. i 2015, 52,8
mio. kr. i 2016, 51,9 mio. kr. i 2017 og 27,1 mio. kr. i 2018.
Kontoen er endvidere forhøjet med 18,0 mio. kr. årligt fra 2015 som følge af initiativerne i
rocker- og bandepakken, jf. lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af
straf mv.
§ 11.23.01.10. 45
Kontoen er forhøjet med 5,0 mio. kr. i 2015, 4,2 mio. kr. i 2016, 2,4 mio. kr. i 2017 og 2,4
mio. kr. i 2018 som led i en styrkelse af myndighedsindsatsen mod social dumping, jf. Aftale om
finansloven for 2015.
Kontoen er endvidere forhøjet med 10,0 mio. kr. i 2015 som følge af en styrkelse af politiets
indsats på cabotageområdet, jf. Aftale om finansloven for 2015.
20. Erstatninger
Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med politiets ansvarspådragende adfærd, ar-
bejdsskader mv.
30. Diverse tilskud
Af kontoen afholdes tilskud til Interpol, International Association of Prosecutors (IAP), po-
litiets idrætsforeninger, Dansk Politihundeforening og bidrag til COSPAS/SARSAT-systemet.
Politiet yder tillige bidrag til Schengen-administrationen. Endvidere omfatter kontoen udgifter til
sprogundervisning.
60. Politiets internationale beredskab
Det blev som en del af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om
finansloven for 2004 af november 2003 besluttet, at udgifter vedrørende politiets internationale
beredskab fremover skal finansieres af de internationale reserver. Der er på den baggrund afsat
en reserve på 50 mio. kr. årligt til politiets internationale operationer (2005-pl).
Reserven udgør i 2016 28,8 mio. kr., som er opført under § 35.11.26.20. Merudgifter for-
bundet med politiets internationale operationer, idet der dog forlods er overført en basisbevilling
på 30,4 mio. kr. (lønsum) årligt til § 11.23.01.10. Almindelig virksomhed.
97. Øvrige tilskudsfinansierede aktiviteter
På kontoen udføres tilskudsfinansierede aktiviteter med tilskud fra bl.a. andre offentlige
myndigheder, EU samt private organisationer og fonde.
11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort mv.
Kontoen omfatter blandt andet indtægter fra bøder, konfiskationer og parkeringsafgifter samt
salg af pas, køreprøver, kørekort og våbentilladelser.
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2013 som følge af udvidet brug af Automa-
tisk Trafik Kontrol (ATK) forhøjet med 340 mio. kr. 2013 og 680,0 mio. kr. årligt fra 2014.
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 som følge af forsinkelsen med udvidet
brug af Automatisk Trafik Kontrol (ATK) nedjusteret med 480 mio. kr. i 2014.
Nettoindtægtsskønnet er i 2016 nedjusteret med 483,7 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, hvilket
primært kan henføres til færre indtægter fra ATK end hidtil budgetteret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 714,9 1.043,8 795,2 1.052,2 1.052,2 1.052,2 1.052,2
Indtægtsbevilling ......................................... 2.099,1 2.174,2 2.633,9 2.407,2 2.407,2 2.409,1 2.409,1
10. Bøder, konfiskationer og gebyrer
Udgift ................................................... 714,9 1.036,3 790,2 1.000,4 1.000,4 1.000,4 1.000,4
44. Tilskud til personer ....................... 714,9 1.036,3 790,2 1.000,4 1.000,4 1.000,4 1.000,4
Indtægt ................................................ 2.099,1 2.125,9 2.600,9 2.355,4 2.355,4 2.357,3 2.357,3
30. Skatter og afgifter .......................... 2.099,1 2.125,9 2.600,9 2.355,4 2.355,4 2.357,3 2.357,3
20. Offerfonden
Udgift ................................................... - 7,5 5,0 51,8 51,8 51,8 51,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 42,6 42,6 42,6 42,6
44. Tilskud til personer ....................... - 7,5 5,0 9,2 9,2 9,2 9,2
46 § 11.23.02.
Indtægt ................................................ - 48,3 33,0 51,8 51,8 51,8 51,8
30. Skatter og afgifter .......................... - 48,3 33,0 51,8 51,8 51,8 51,8
10. Bøder, konfiskationer og gebyrer
Bemærkninger: Samtlige betalingsordninger henføres til aktiviteter under § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyn-
dighed mv. Oversigten omfatter alene større betalingsordninger med et provenu på over 5 mio. kr. eller flere beslægtede
ordninger med et samlet provenu på over 5 mio. kr. Alle de opregnede betalingsordninger er fastsat direkte ved lov.
Kontoen omfatter udover gebyrer og afgifter tillige indtægter fra bøder og konfiskationer,
som indtægtsføres, når de kan opgøres endeligt. Betaling og afskrivning kan ske i efterfølgende
finansår.
20. Offerfonden
Underkontoen blev oprettet på finansloven for 2014 og omfatter indbetalinger af offerbidrag
på 500 kr. fra lovovertrædere i visse nærmere angivne sager i henhold til § 4 i lov om Offer-
fonden.
Af de samlede årlige indtægter på 51,8 mio. kr. fra 2016 overføres 9,2 mio. kr. vedr. for-
dringer til SKAT. De resterende 42,6 mio. kr. overføres til § 11.11.63. Offerfonden, hvorfra
midlerne udbetales.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2 Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en
forhøjelse af udgiftsbevillingen vedr. Offerfonden.
Gebyr- eller
Afgiftsordning
Sats
(kr.)
Stigning
(pct.)
Provenu
(1.000 kr.)
Aktiviteten er registreret
i flg. virksomhedsoversigt
Pasgebyr ............................. 218.900 (se note)
- alm. gebyr ....................... 626 0
- 0-11 år ............................. 115 0
- 12-17 år ........................... 141 0
- over 67 år ........................ 376 0
Køreprøver/kørekort .......... 154.500
- alm. køreprøve ................ 600 0
- andre ................................ 280 0
- kontrollerende ................. 890 0
- ombytning ....................... 280 0
- kørelæreprøver ................ 340 0
Våbentilladelse .................. 840 0 24.400
Parkeringsafgift ................... 510 0 11.900
§ 11.23.03. 47
11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. (Driftsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 147,5 142,2 125,5 116,8 122,9 122,9 122,9
Udgift ........................................................... 187,7 195,2 185,0 185,7 177,1 177,1 177,1
Indtægt ......................................................... 40,3 53,0 59,5 68,9 54,2 54,2 54,2
20. Drift af radionettet
Nettoudgift ............................................ 90,6 64,8 67,4 59,4 70,5 70,5 70,5
Udgift ................................................... 130,8 117,8 126,9 128,3 124,7 124,7 124,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 114,7 103,4 110,6 112,8 109,5 109,5 109,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 16,2 14,4 16,3 15,5 15,2 15,2 15,2
Indtægt ................................................ 40,3 53,0 59,5 68,9 54,2 54,2 54,2
21. Andre driftsindtægter .................... 0,4 0,4 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 39,9 52,6 52,5 45,4 54,2 54,2 54,2
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 7,0 23,5 - - -
30. Adgang til radionetværk
Nettoudgift ............................................ 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4
Udgift ................................................... 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4 52,4
40. Implementeringsreserve
Nettoudgift ............................................ 4,5 25,1 5,7 5,0 - - -
Udgift ................................................... 4,5 25,1 5,7 5,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,5 25,1 - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 5,7 5,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 31,4
I alt .................................................................................................................................. 31,4
Kontoen omfatter udgifter til adgang og drift af et landsdækkende radiokommunikationsnet
(SINE) for det samlede beredskab i Danmark. Nettet ejes og drives af en privat leverandør, jf.
akt. 168 af 1. juni 2006. Kontoen omfatter endvidere udgifter til en radiodispatch installeret hos
politiet samt udgifter til den centrale implementerings- og driftsorganisation, der henhører under
Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation. Kontoen omfatter endelig udgifter til for-
analyse og udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. etablering af en operativ overbliksløsning
til brug for alle beredskaber. Det samlede radiokommunikationssystem inkl. support, løbende drift
og vedligeholdelse heraf stilles til rådighed for de danske beredskaber uden brugsafhængige af-
gifter.
Bevillingen er baseret på den indgåede kontrakt om adgang til et landsdækkende radiokom-
munikationsnet til beredskaberne og den indgåede, men efterfølgende forligsmæssigt ændrede
kontrakt om kontrolrumssoftware. Eventuelle ændringer i bevillingen vil blive indarbejdet på de
årlige bevillingslove.
Kontoen er udgiftsbaseret og er således ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede
bevillinger. Der afgives regnskabsmæssige forklaringer, men der udarbejdes ikke en egentlig
årsrapport mv. Der er videreførselsadgang på kontoen.
48 § 11.23.03.
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til beredskabsloven er kommunerne og regionerne, herunder private leverandører,
der løser beredskabsmæssige opgaver for kommuner og regioner, forpligtet til at anvende radio-
kommunikationssystemet, hvor det er funktionsdygtigt.
Der blev ultimo juni 2007 efter forudgående udbud indgået kontrakt med Dansk Bered-
skabskommunikation A/S om indkøb af adgang til et nyt landsdækkende radiokommunikations-
net, jf. akt. 196 af 16. maj 2007. Endvidere blev der primo februar 2008 efter forudgående udbud
indgået kontrakt med Terma A/S om indkøb af software til kontrolrum, jf. akt. 97 af 21. februar
2008.
Radiokommunikationsnettet blev endeligt godkendt i 2010 og anvendes i dag af alle landets
beredskaber.
Softwaren til kontrolrum kunne ikke leveres rettidigt, hvorfor staten og Terma A/S i 2010
indgik forlig, hvorefter Terma A/S ud over at overdrage dele af kontrolrumsløsningens centrale
serverfarm kun skulle levere og i 3 år vedligeholde en radiodispatch installeret hos politiet.
20. Drift af radionettet
Af kontoen afholdes udgifter til driften af radiokommunikationsnettet SINE. Endvidere af-
holdes udgifter til en radiodispatch installeret hos politiet. Yderligere afholdes udgifter til den
centrale implementerings- og driftsorganisation. Endelig afholdes udgifter til en foranalyse og
udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. etablering af en operativ overbliksløsning til brug for
alle beredskaber.
Udgifterne til drift af radionettet fordeles på de statslige redningsberedskaber efter en forde-
lingsnøgle, der er baseret på det oprindelige skøn over redningsberedskabernes forbrug af radio-
nettet. Efter denne fordelingsnøgle afholdes 37 pct. af udgifterne af politiet, 7 pct. af udgifterne
af redningsberedskabet og 1 pct. af udgifterne af forsvaret. De resterende 55 pct. af udgifterne,
svarende til det oprindelige skøn over de kommunale og regionale redningsberedskabers forbrug
af radionettet, afholdes efter aftale med kommunerne og regionerne af staten. Nettoudgifterne til
driften af radionettet på § 11.23.03.20. Drift af radionettet svarer derfor til de kommunale og re-
gionale beredskabers udgifter hertil. Fordelingsnøglen omfatter ikke uforudsete udgifter i forbin-
delse med radiokommunikationssystemet, der afholdes af § 11.23.03.40. Implementeringsreserve
og overført herfra til § 11.23.03.20. Drift af radionettet.
De statslige redningsberedskabers andel af udgifterne til drift af radionettet (medfinansierin-
gen) overføres herfra til § 11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler.
Medfinansieringen opkræves kvartalsvist på grundlag af de budgetterede udgifter til drift af ra-
dionettet i finansåret. Differencen mellem de budgetterede udgifter og de faktiske udgifter til drift
af radionettet i finansåret indregnes i medfinansieringen i de følgende finansår. Politiets udgifter
til drift af den centrale implementerings- og driftsorganisation, Center for Beredskabskommuni-
kation (CFB), refunderes af § 11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler.
Refusionen opkræves kvartalsvist på grundlag af de faktiske udgifter til drift af CFB i finansåret.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Kontoen er ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede bevil-
linger.
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ikke omfattet af den statslige likviditetsordning.
BV 2.2.9 Der kan ved direkte optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling ske
overførsel mellem § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det
samlede beredskab mv. og § 11.23.01. Politiet og den lokale anklage-
myndighed mv.
§ 11.23.03.30. 49
30. Adgang til radionetværk
Af kontoen afholdes udgifter til adgang til det landsdækkende radiokommunikationsnet til
beredskaberne. Den største del af de likvide udbetalinger til leverandøren er faldet i perioden 2008
til 2010, mens omkostningerne er fordelt jævnt over hele nettets levetid frem til 2020. Der af-
sættes således bevillinger på de årlige bevillingslove i 2008 til 2020. Omkostningerne til at eta-
blere adgang til radionetværket blev finansieret ved øgede udlodninger fra IØ-fonden i 2008 og
2009 og salg af statslige aktiver.
Merindtægter fra eventuelle nye brugere, der overstiger eventuelle modsvarende merudgifter,
kan blandt andet anvendes til justering af de enkelte brugeres betalingsandel. Anvendelsen af
sådanne merindtægter fastlægges i den konkrete situation efter aftale mellem Justitsministeriet
og Finansministeriet.
40. Implementeringsreserve
Der er afsat en reserve til finansiering af eventuelle uforudsete udgifter i forbindelse med
radiokommunikationssystemet. I 2016 udgør reserven i alt 20,0 mio. kr. Heraf er 5,0 mio. kr. afsat
på § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. Den resterende reserve
på 15,0 mio. kr. er afsat på § 35.11.28. Reserve til det landsdækkende radiokommunikationsnet
til det samlede beredskab mv. Reserven rebudgetteres på de årlige finanslove, og den uforbrugte
del af reserven på § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. bort-
falder derfor på de årlige bevillingsafregninger.
11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)
(Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 301,9 302,5 306,2 304,5 298,6 292,7 286,9
Indtægt ......................................................... 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Udgift ........................................................... 302,0 302,7 307,0 305,3 299,4 293,5 287,7
Årets resultat ............................................... 0,2 0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 302,0 302,7 307,0 305,3 299,4 293,5 287,7
Indtægt .................................................. 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Centrale Anklagemyndighed.
Rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for Den Centrale Anklagemyndigheds be-
villinger. Den nærmere organisering af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for
anklagemyndighedens faglige virksomhed er fastlagt i retsplejeloven.
Den offentlige anklagemyndighed varetages af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidi-
rektørerne. Den Centrale Anklagemyndighed udgøres af rigsadvokaten og statsadvokaterne, mens
den lokale anklagemyndighed er placeret i landets 12 politikredse, hvis bevilling fremgår af §
11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. Rigsadvokaten har det faglige og admi-
nistrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed i hele landet og fører tilsyn med statsad-
vokaterne og politidirektørerne. Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret
og møder i Den Særlige Klageret.
Der er to regionale statsadvokater, der dækker henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt en
statsadvokat, der varetager området særlig økonomisk og international kriminalitet samt be-
handling af visse sager vedrørende forbrydelser begået af udlændinge uden for Danmark. Stats-
advokaterne varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne. Statsadvokaten kan i særlige
50 § 11.23.04.
tilfælde bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved byretten under medvirken
af nævninge eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning, skal varetages
af statsadvokaten. Derudover kan rigsadvokaten bestemme, at statsadvokaterne inden for et nær-
mere afgrænset sagsområde indtil videre tillige varetager udførelsen af straffesager ved byretterne.
Statsadvokaterne er overordnede i forhold til politidirektørerne og fører tilsyn med politi-
kredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektø-
rerne vedrørende strafforfølgning.
Politidirektørerne har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har
som udgangspunkt den almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne.
Kontoen er teknisk budgetteret fra og med 2016, da den nuværende flerårsaftale for politiet
og anklagemyndigheden løber til og med 2015.
Yderligere oplysninger om anklagemyndigheden kan findes på www.anklagemyndighe-
den.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,
CVR-nr. 17143611.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Behandling af straffesager Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med poli-
tiet at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal
fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens be-
skaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyl-
dige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyl-
dige ikke finder sted.
Kvalitets- og legalitetssikring Den Centrale Anklagemyndighed ved de regionale stats-
advokater skal føre tilsyn med politikredsenes efterforsk-
ningsmæssige og juridiske behandling af straffesager.
Øvrige juridiske afgørelser Den Centrale Anklagemyndighed skal bl.a. behandle kla-
ger over politikredsenes behandling af straffesager.
Mentalundersøgelser Retspsykiatrisk Klinik gennemfører mentalundersøgelser
for politikredsene øst for Storebælt.
Efterforskning og juridisk sagsbe-
handling af særlige sager om økono-
misk og international kriminalitet
Den Centrale Anklagemyndighed skal efterforske og juri-
disk straffesagsbehandle sager om særlig økonomisk og
international kriminalitet samt visse sager vedrørende
forbrydelser begået af udlændinge uden for Danmark.
Mio. kr. (2016-priser)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO3
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 308,1 307,6 309,8 305,3 299,4 293,5 287,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 80,1 83,3 83,9 85,2 83,6 81,9 80,3
1. Behandling af straffesager ............... 114,0 112,3 123,1 67,2 65,9 64,6 63,3
2. Kvalitets- og legalitetssikring .......... 3,1 2,2 2,3 16,5 16,2 15,8 15,5
3. Øvrige juridiske afgørelser............... 18,5 22,3 22,4 32,8 32,2 31,6 30,9
4. Mentalundersøgelser......................... - - - 17,8 17,4 17,1 16,8
§ 11.23.04. 51
Bemærkninger: Fra og med 2016 er der foretaget en ny opgavedefinition . Differencer skyldes afrundinger .
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
6. Øvrige indtægter .................................... 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 362 369 380 377 370 370 362
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 186,2 192,2 209,4 205,0 201,2 197,4 193,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 186,2 192,2 209,4 205,0 201,2 197,4 193,4
10. Almindelig virksomhed
Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.
Bevillingen til Den Centrale Anklagemyndighed er omfattet Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Danske Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Politiets og anklage-
myndighedens økonomi i 2012-2015 af 15. november 2011.
11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning (Lovbunden)
Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med erstatning for uberettiget varetægtsfængsling
mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,3 36,0 31,6 33,9 33,9 33,9 33,9
10. Erstatninger
Udgift ................................................... 31,3 36,0 31,6 33,9 33,9 33,9 33,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 31,3 36,0 31,6 33,9 33,9 33,9 33,9
11.23.07. Kommunal parkeringskontrol (Lovbunden)
Kontoen omfatter statens refusion i forbindelse med kommunernes varetagelse af parke-
ringskontrollen i henhold til færdselsloven.
5. Efterforskning og juridisk sagsbehand-
ling af særlige sager......................... 92,4 77,5 78,0 85,8 84,1 82,5 80,8
52 § 11.23.07.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 111,5 104,7 111,5 104,7 104,7 104,7 104,7
10. Parkeringskontrol
Indtægt ................................................ 111,5 104,7 111,5 104,7 104,7 104,7 104,7
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 111,5 104,7 111,5 104,7 104,7 104,7 104,7
11.23.11. Erstatning til ofre for forbrydelser (Lovbunden)
Kontoen vedrører erstatning til ofre for forbrydelser samt godtgørelse til efterladte i henhold
til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 284,3 231,1 312,8 259,8 259,8 259,8 259,8
Indtægtsbevilling ......................................... 101,0 72,5 120,2 87,5 87,5 87,5 87,5
10. Erstatning til ofre for forbrydel-
ser, LBK nr. 688 af 2004
Udgift ................................................... 284,3 231,1 312,8 259,8 259,8 259,8 259,8
44. Tilskud til personer ....................... 62,9 68,1 72,6 66,0 66,0 66,0 66,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 221,3 162,9 240,2 193,8 193,8 193,8 193,8
Indtægt ................................................ 101,0 72,5 120,2 87,5 87,5 87,5 87,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 101,0 72,5 120,2 87,5 87,5 87,5 87,5
11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd
Rådets formål er at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund inden for rammerne
af den gældende lovgivning. Tilskuddet anvendes blandt andet i forbindelse med kriminalpræ-
ventive udviklingsprojekter og til fremstilling af informationsmateriale. Tilskuddet anvendes til
initiativer, der forestås af Det Kriminalpræventive Råd, og til initiativer der gennemføres i sam-
arbejde med andre myndigheder, organisationer, grupper og enkeltpersoner eller lign. Tilskuddet
anvendes herudover til initiativer, der med økonomisk støtte fra rådet gennemføres af lokale
myndigheder, foreninger, sammenslutninger mv.
Yderligere oplysninger om Det Kriminalpræventive Råd kan findes på www.dkr.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,2 9,2 11,2 6,8 4,5 3,8 3,7
10. Det Kriminalpræventive Råd
Udgift ................................................... 8,2 9,2 11,2 6,8 4,5 3,8 3,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,2 9,2 11,2 6,8 4,5 3,8 3,7
§ 11.23.13.10. 53
10. Det Kriminalpræventive Råd
Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2014, 3,0
mio. kr. i 2015, 2,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 til udvikling af Det Kriminalpræventive
Kort, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
11.23.14. Rådet for Sikker Trafik
Udgiften omfatter tilskud til rådets virksomhed.
Rådets formål er at forbedre trafiksikkerheden ved at udbrede kendskabet til færdselsreglerne
og virke for gennemførelse af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Rådet består af re-
præsentanter udpeget af Justitsministeriet og Transportministeriet samt af myndigheder og orga-
nisationer, der har tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet. Den overvejende del af tilskuddet an-
vendes til dækning af lønudgifter.
Justitsministeriet kan ved tildeling af tilskuddet stille vilkår, som fremmer formålet i lov om
aktiv socialpolitik og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler).
Yderligere oplysninger om Rådet for Sikker Trafik kan findes på www.sikkertrafik.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,3 16,4 16,6 16,7 16,7 16,7 16,7
10. Rådet for Sikker Trafik
Udgift ................................................... 16,3 16,4 16,6 16,7 16,7 16,7 16,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,3 16,4 16,6 16,7 16,7 16,7 16,7
11.23.15. Udlændingesager (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 39,9 29,7 28,8 35,6 34,6 33,9 33,2
10. Udlændingesager
Udgift ................................................... 39,9 29,7 28,8 35,6 34,6 33,9 33,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 39,9 29,6 28,8 35,6 34,6 33,9 33,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 0,2 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 27,4
I alt .................................................................................................................................. 27,4
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 11.23.15. Udlændin-
gesager og hovedområdet § 11.5. Udlændinge, bortset fra lovbundne
konti.
54 § 11.23.15.10.
10. Udlændingesager
Politiet varetager en række opgaver med registrering i forbindelse med asylansøgeres ankomst
til Danmark, ligesom politiet har ansvaret for udsendelse af asylansøgere, der ikke har ret til at
opholde sig i Danmark.
På kontoen afholdes politiets udgifter i forbindelse med sagsbehandlingsfasen og udsendel-
sesfasen, herunder til tolke, transport, hjælpemidler mv. samt honorering af lokale konsulenter,
der yder bistand i forbindelse med udsendelse mv. Herudover udbetales udgifter til udsendelses-
støtte til asylansøgere, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og som udrejser frivilligt.
Bevillingen omfatter desuden udgifter til transport og ophold i Danmark, som modtagerlande
måtte have som følge af særlige procedurer aftalt i forbindelse med bilaterale aftaler indgået på
ministerniveau om udsendelse af asylansøgere.
På kontoen afholdes endvidere rejseudgifter i forbindelse med udsendelser, ophold mv. for
personlige repræsentanter m.fl., der deltager i udsendelser, tilsyn mv., jf. lov nr. 1543 af 21. de-
cember 2010.
11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)
(Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 555,4 556,7 560,1 548,7 537,7 526,7 514,2
Indtægt ......................................................... 3,0 2,1 0,1 0,1 0,1 0,1 -
Udgift ........................................................... 553,6 557,7 560,2 548,8 537,8 526,8 514,2
Årets resultat ............................................... 4,8 1,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 552,1 556,8 560,2 548,8 537,8 526,8 514,2
Indtægt .................................................. 1,3 1,2 0,1 0,1 0,1 0,1 -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,5 0,9 - - - - -
Indtægt .................................................. 1,7 0,9 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en afdeling under Rigspolitiet.
Organiseringen af politiet er fastlagt ved lov om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (politi- og domstolsreform). PET's opgaver og organisering er fastlagt i lov om Poli-
tiets Efterretningstjeneste.
Politiets Efterretningstjeneste udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, men chefen for
Politiets Efterretningstjeneste refererer i forhold til løsningen af sine opgaver i medfør af lov om
Politiets Efterretningstjeneste direkte til Justitsministeriet. Rigspolitichefen har dog det overord-
nede bevillingsmæssige ansvar for PET, idet § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed
mv. er den virksomhedsbærende hovedkonto for § 11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste.
Politiets Efterretningstjenestes opgave er at forebygge, efterforske og modvirke foretagender
og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, de-
mokratisk og sikkert samfund.
Ansvarsområdet for Politiets Efterretningstjeneste er i første række forbrydelserne omhandlet
i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13
(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Politiets Efterretningstjeneste løser sine opgaver såvel via efterretningsindhentning, overvåg-
ning og efterforskning som via forebyggende foranstaltninger.
§ 11.23.16. 55
I den forbindelse skal efterretningstjenesten gennem anvendelse af sine virkemidler sikre, at
der til stadighed er et fyldestgørende billede af de aktuelle sikkerhedsmæssige trusler mod landets
indre sikkerhed, sådan at tjenesten på relevant og afpasset måde kan gribe ind over for de på-
gældende trusler. Politiets Efterretningstjenestes ansvarsområde omfatter også den alvorligste or-
ganiserede kriminalitet, hvor efterretningstjenesten navnlig har til opgave at udarbejde efter-
forskningsoplæg og videregive disse oplæg til politikredsene. For nærmere beskrivelse af opga-
verne henvises til lov om Politiets Efterretningstjeneste.
Kontoen er teknisk budgetteret fra og med 2016, da den nuværende flerårsaftale for politiet
og anklagemyndigheden løber til og med 2015.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det på visse områder ikke muligt at give detaljerede oplys-
ninger om PET's bevillingsmæssige forhold.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,
CVR-nr. 17143611.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fra og med 2015 er der foretaget en ny opgavedefinition. Årene før 2015 er omregnet til den nye opga-
vedefinition .
Opgaver Mål
Indhentning PET har til formål gennem indhentning af oplysninger at ef-
terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.
Efterretming PET har til formål, på baggrund af efterretninger, at udar-
bejde sikkerhedsanalyser og trusselsvurderinger samt at ef-
terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.
Forebyggelse PET skal foretage sikkerhedsrådgivning og -godkendelser
samt øvrigt forebyggende arbejde.
Sikkerhed og beskyttelse PET skal yde operativ støtte til det øvrige politi samt varetage
en række personbeskyttelsesopgaver.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 564,7 566,6 565,2 548,8 537,8 526,8 514,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 110,1 110,5 110,2 107,0 104,9 102,7 100,3
1. Indhentning ...................................... 143,5 144,0 143,7 139,5 136,7 133,9 130,7
2. Efterretning....................................... 83,9 84,2 84,0 81,6 79,9 78,3 76,4
3. Forebyggelse..................................... 28,6 28,7 28,7 27,8 27,3 26,7 26,1
3. Sikkerhed og beskyttelse ................ 198,5 199,2 198,7 192,9 189,0 185,2 180,7
56 § 11.23.16.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,0 2,1 0,1 0,1 0,1 0,1 -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,7 0,9 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 1,3 1,2 0,1 0,1 0,1 0,1 -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 733 717 762 753 737 722 719
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 391,7 375,5 401,0 394,8 386,7 378,9 370,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... -0,2 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 391,9 375,5 401,0 394,8 386,7 378,9 370,1
10. Almindelig virksomhed
Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti om Politiets og anklagemyndighedens økonomi 2012-2015 fastholdes styrkelsen
af PET (84 mio. kr. årligt).
Udgifter til særlig honorering af kilder og andre sikkerhedsbelagte udgifter afholdt på foran-
ledning af PET regnskabsføres på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Under denne underkonto udføres tilskudsfinansierede aktiviteter på det forebyggende område.
Der kan være tale om tilskud fra andre myndigheder i Danmark, EU eller private organisationer
og fonde. F.eks. har TrygFonden ydet tilskud til et samarbejde omkring tryghed og terror i det
offentlige rum og Udenrigsministeriet har ydet tilskud til kapacitetsopbygning i forhold til fore-
byggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i Kenya.
§ 11.3. 57
Kriminalforsorg
11.31. Kriminalforsorg
Herunder hører drifts- og indtægtsbevillinger vedrørende Kriminalforsorgen. Endvidere af-
holdes udgifter og oppebæres indtægter i forbindelse med beskæftigelse og erhvervsmæssig ud-
dannelse af indsatte.
Samtlige bevillingsforslag på dette aktivitetsområde hører under Direktoratet for Kriminal-
forsorgen.
I forbindelse med aftalen om finansloven for 2013 er der indgået en flerårsaftale om Krimi-
nalforsorgens forhold i 2013-2016. De bevillingsmæssige konsekvenser af flerårsaftalen er ind-
budgetteret på Kriminalforsorgens hovedkonti.
Hovedkontiene § 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen og § 11.31.03. Kriminalfor-
sorgen i anstalter og frihed er teknisk budgetteret fra og med 2017, da den nuværende flerårsaftale
for kriminalforsorgen udløber i 2016.
11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 113 og 114) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 137,4 139,2 145,8 145,7 114,2 112,0 109,8
Indtægt ......................................................... 1,2 1,5 - - - - -
Udgift ........................................................... 135,6 136,7 145,8 145,7 114,2 112,0 109,8
Årets resultat ............................................... 3,0 4,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 135,0 136,1 144,1 144,0 112,5 110,3 108,1
Indtægt .................................................. 1,2 1,5 - - - - -
20. Idrætsforeninger mv.
Udgift .................................................... 0,6 0,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
40. Erstatninger
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at be-
grænse kriminalitet ved at fuldbyrde straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf
samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder sam-
fundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at
fuldbyrde straffen og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden krimina-
litet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksom-
heden.
Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.
58 § 11.31.01.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed, CVR-nr.
53383211.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Administration af straffuldbyr-
delse
Kriminalforsorgen fuldbyrder frihedsstraffe samt fører til-
synsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betin-
gede domme, herunder samfundstjeneste. Kriminalforsorgen
varetager herudover administration af varetægtsfængsling,
frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse
af personundersøgelser af sigtede samt tilsyn med psykisk
syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens § 68
og § 69. Klientsagsbehandlingen omfatter blandt andet råd-
givning før straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelser og
benådning, beregning af straffetiden, anbringelser og over-
førsler samt planer for strafudståelsen og tiden efter løsla-
delsen. Dertil kommer sagsbehandlingen under afsonin-
gen/tilsynet, herunder også behandling af reaktioner om
overtrædelse af vilkår. Derudover varetager direktoratet den
juridiske sagsbehandling, herunder regeludstedelse og for-
tolkning.
Administration af fængsler og
arresthuse mv. samt kriminalfor-
sorgen i frihed
Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale le-
delse og administration af den samlede kriminalforsorg, der
omfatter kriminalforsorgens fængsler og arresthuse samt
Kriminalforsorgen i frihed.
Administration af produktions-
virksomheden
Efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. har de dømte arbejds-
pligt, der blandt andet søges opfyldt ved beskæftigelse i den
egentlige produktionsvirksomhed i anstalter og arresthuse.
Produktionen afsættes til private og statslige aftagere til
markedspris. Det er Kriminalforsorgens mål til stadighed at
kunne tilbyde relevant beskæftigelse og at fremstille produk-
ter som både indsatte og medarbejdere kan være stolte af.
Byggeadministration Kriminalforsorgens mål er at tilbyde funktionelle og tidssva-
rende fysiske rammer, der kan tilpasses såvel interne som
eksterne behov og krav, hvorved det sikres, at der vil være
det fornødne antal pladser til rådighed. Dette sker dels ved
at renovere de nuværende bygninger dels ved at bygge nyt.
Mio. kr. (2016-priser)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 138,0 138,8 147,1 145,7 114,2 112,0 109,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 68,7 69,1 73,3 72,6 56,9 55,8 54,7
1. Administration af straffuldbyrdelse 39,3 39,5 41,9 41,5 32,5 31,9 31,3
2. Administration af fængsler og arrest-
huse mv. og Kriminalforsorgen i
Frihed............................................. 25,5 25,7 27,2 27,0 21,1 20,7 20,3
§ 11.31.01. 59
Bemærkninger: Fordelingen af udgifter pr. opgave er dannet på baggrund af kriminalforsorgens ABC- model (Activity
Based Costing) . Differencer skyldes afrundinger .
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,2 1,5 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 1,2 1,5 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 213 213 219 218 174 171 167
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 107,8 107,6 110,5 110,2 88,0 86,3 84,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 107,8 107,6 110,5 110,2 88,0 86,3 84,6
10. Almindelig virksomhed
Kontoen følger forudsætningerne på Kriminalforsorgens flerårsaftale for perioden 2013-
2016, som sikrer en langtidsholdbar økonomisk ramme, der giver et solidt grundlag for en endnu
bedre og mere effektiv kriminalforsorg, der kan håndtere de forventede kapacitetsudfordringer.
20. Idrætsforeninger mv.
Af kontoen afholdes tilskud til idrætsforeninger, fængselshistorisk selskab mv. samt museet
Ret og straf.
40. Erstatninger
Af kontoen kan afholdes erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår
om samfundstjeneste (jf. tekstanm. 114).
11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm. 112, 113 og 114)
(Driftsbev.)
3. Administration af produktionsvirk-
somheden ....................................... 1,5 1,5 1,6 1,6 1,3 1,2 1,2
4. Byggeadministration...................... 2,9 2,9 3,1 3,1 2,4 2,4 2,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 11.31.03. Kriminal-
forsorgen i anstalter og frihed og relevante hovedkonti under § 17. Be-
skæftigelsesministeriet. Der er fra relevante hovedkonti under § 17.
Beskæftigelsesministeriet adgang til at overføre gebyrfinansierede ind-
tægter til dækning af udgifter og øvrig drift vedr. § 11.31.03.30. IT til
Udlændingesagskæden.
60 § 11.31.03.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 2.909,6 2.935,2 2.989,8 2.962,1 2.422,4 2.373,7 2.324,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,6 0,2 - - - - -
Indtægt ......................................................... 208,2 206,0 193,1 192,4 192,0 192,0 192,0
Udgift ........................................................... 3.097,1 3.085,2 3.182,9 3.154,5 2.614,4 2.565,7 2.516,4
Årets resultat ............................................... 21,3 56,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 2.895,3 2.895,4 3.020,0 2.996,1 2.457,2 2.408,5 2.359,2
Indtægt .................................................. 97,7 98,5 80,9 80,5 80,2 80,2 80,2
20. Produktionsvirksomhed
Udgift .................................................... 121,9 111,5 92,4 92,4 92,4 92,4 92,4
Indtægt .................................................. 91,7 86,7 92,4 92,4 92,4 92,4 92,4
30. It til udlændingesagskæden
Udgift .................................................... 79,9 78,4 70,5 66,0 64,8 64,8 64,8
Indtægt .................................................. 18,8 20,8 19,8 19,5 19,4 19,4 19,4
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 180,1
Bemærkninger: Ovenstående akkumulerede reserverede bevilling vedrører hovedsageligt tidsforskydning af en række
satspuljefinansierede behandlingsprojekter. Dertil kommer reserveret bevilling i forbindelse med it til udlændingesags-
kæden, der fremadrettet primært går til at finansiere renter og afskrivninger på de færdiggjorte systemer.
3. Hovedformål og lovgrundlag
I Kriminalforsorgens anstaltssystem anbringes varetægtsarrestanter, personer, der er idømt
strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter, herunder frihedsberøvende foranstaltninger
efter kriminalloven for Grønland, samt personer, der er frihedsberøvet efter udlændingelovgiv-
ningen.
I forbindelse med reorganiseringen af Kriminalforsorgen er der blevet etableret 4 område-
kontorer i henholdsvis Hobro, Kolding, Ringsted og København, der varetager Kriminalforsor-
gens opgaver i forhold til drift og styring af Kriminalforsorgens institutioner i de pågældende
områder, herunder fængsler, arresthuse, afdelinger af Kriminalforsorgen i frihed samt pensioner.
Kriminalforsorgens anstaltssystem omfatter 13 større afsoningsanstalter, Københavns
Fængsler samt Institutionen Ellebæk. Hertil kommer 36 arresthuse samt 1 arresthus på Færøerne.
I Grønland råder man over 6 anstalter for domfældte.
Efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. har de dømte arbejdspligt, der blandt andet søges op-
fyldt ved beskæftigelse i den egentlige produktionsvirksomhed i anstalter og arresthuse. Produk-
tionen afsættes til private og statslige aftagere til markedspris. Driftsudgifterne er budgetteret
blandt andet under forudsætning af, at salgsindtægterne dækker størstedelen af de direkte om-
kostninger ved den egentlige produktionsvirksomhed.
Kriminalforsorgen i frihed varetager tilsynsarbejde med betinget dømte, prøveløsladte mv.,
udførelse af personundersøgelser mv., ordningen med samfundstjeneste og ordningen med elek-
tronisk overvågede afsoningspladser. Kriminalforsorgen i frihed omfatter 11 afdelinger samt 6
pensioner. Hertil kommer en tilsynsafdeling på Færøerne samt en koordinerende tilsynsafdeling
i Grønland.
Herudover varetager Kriminalforsorgen driften af Udrejsecenter Sjælsmark for asylansøgere
m.fl. på vegne af Udlændingestyrelsen samt uddannelse af især det uniformerede personale på
Kriminalforsorgens uddannelsescenter i Birkerød.
§ 11.31.03. 61
Kriminalforsorgen varetager endelig driften- og udviklingen af Justitsministeriets IT fælles-
skab. I relation hertil blev Koncern-IT etableret 1. januar 2013 med det formål at skabe stor-
driftsfordele i forbindelse med drift, support og udvikling af it-arbejdspladser og -fagsystemer for
Kriminalforsorgen og for de øvrige områder under Justitsministeriet, som betjenes af Koncern-IT
efter sammenlægning af et antal IT-funktioner. Ud over Kriminalforsorgen leverer Koncern-IT
IT-ydelser til Justitsministeriets departement, Civilstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Den Centrale
Anklagemyndighed og en række myndigheder, råd og nævn, ligesom der samarbejdes med
myndigheder på andre ministerområder og administrative niveauer om inddatering og brug af data
og systemer.
Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.
Virksomhedsstruktur
11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed, CVR-nr. 53383211, er virksomhedsbærende
hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende ho-
vedkonti:
11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen
11.31.04. Det fælles europæiske visuminformationssystem
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Administration af straffuldbyr-
delse
I Kriminalforsorgens anstaltssystem anbringes varetægtsar-
restanter, personer, der er idømt strafferetlige retsfølger af
frihedsberøvende karakter, herunder frihedsberøvende foran-
staltninger efter kriminalloven for Grønland samt personer,
der er frihedsberøvet efter udlændingeloven. Kriminalforsor-
gen i frihed varetager tilsynsarbejdet med betinget dømte,
prøveløsladte mv. udførelse af personundersøgelser mv.,
ordningen om samfundstjeneste og ordningen med elektroni-
ske overvågende afsoningspladser.
Kontrol og sikkerhed Kontrol og sikkerhedsmæssige opgaver relaterer sig både til
den fysiske sikkerhed, herunder opførelse af perimetersikring,
hegn, kameraovervågning mv. såvel som den dynamiske
sikkerhed gennem en tæt kontakt mellem personale og ind-
satte/klienter, herunder også transportopgaver. Kriminalfor-
sorgen er kendetegnet ved, at tjenestestederne har et højt ni-
veau for dynamisk og fysisk sikkerhed ved til stadighed at
videreudvikle og anvende en kombination af tekniske, disci-
plinære, beskæftigelses- og behandlingsmæssige/resocialise-
rende foranstaltninger.
Støtte og motivation Gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter
skal Kriminalforsorgen medvirke til at begrænse kriminalitet.
Dette sker tillige gennem støtte og motivation af den dømte
med henblik på at leve en tilværelse uden kriminalitet. De
indsatte skal i så vidt omfang som muligt tilbydes en kom-
bination af arbejde, undervisning og evt. behandling og til-
bydes meningsfyldte aktiviteter med henblik på bedst mulig
resocialisering. Kriminalforsorgen vil fremme dette ved for-
sat at udvikle, tilpasse og målrette indsatsen af det forsorgs-
mæssige arbejde ved opstilling af mål for effekten og gennem
kvalitetssikring af igangværende og fremadrettede tiltag.
62 § 11.31.03.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen af udgifter pr. opgave er dannet på baggrund af kriminalforsorgens ABC-model (Activity
Based Costing) . Differencer skyldes afrundinger .
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 208,2 206,0 193,1 192,4 192,0 192,0 192,0
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,8 0,8 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 207,4 205,3 193,1 192,4 192,0 192,0 192,0
Bemærkninger: Indtægterne vedrører navnlig salgsindtægter fra kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Indtægterne
dækker størstedelen af de direkte omkostninger, der er forbundet med driften af den egentlige produktionsvirksomhed ,
se anmærkningerne til underkonto §11.31.03.20. Produktionsvirksomhed.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 4.702 4.581 5.384 5.377 4.330 4.243 4.156
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1.851,7 1.818,4 2.158,1 2.134,5 1.718,8 1.684,2 1.649,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1.851,7 1.818,4 2.158,1 2.134,5 1.718,8 1.684,2 1.649,8
Fritid, sundhed mv. Det er kriminalforsorgens mål at fremme en helhedstænkning
vedrørende beskæftigelse og fritid. De indsatte skal tilbydes
aktiviteter, der sikrer en meningsfyldt fritid. Målet er, at dette
tilrettelægges, så de kriminelle får mulighed for at udvikle
ansvarlighed, selvtillid og kompetencer, så de støttes og mo-
tiveres til et liv uden kriminalitet. Det er kriminalforsorgens
ønske at opbygge et godt, sundt og trygt miljø til gavn for
såvel medarbejdere som indsatte. Dette sker blandt andet ved
til stadighed at have fokus på området. Indsatte i kriminal-
forsorgens institutioner har ret til lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand, idet hovedsynspunktet er, at ind-
satte i sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal side-
stilles med andre borgere i samfundet. Sundhed omfatter så-
vel lægelig behandling som tandlæge.
Mio. kr. (2016-priser)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 3.155,9 3.128,4 3.211,5 3.154,5 2.614,2 2.565,7 2.516,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 893,1 885,3 908,9 890,9 739,7 725,9 712,0
1. Administration af straffuldbyrdelse 53,7 53,2 54,6 53,7 44,4 43,6 42,8
2. Kontrol og sikkerhed..................... 981,5 972,9 998,8 981,8 813,1 798,0 782,7
3. Støtte og motivation ...................... 994,1 985,4 1.011,6 994,5 823,6 808,3 792,7
4. Fritid, sundhed mv. ....................... 233,5 231,5 237,7 233,6 193,5 189,9 186,2
§ 11.31.03. 63
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 50,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 98,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 148,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2.362,5 2.446,6 2.890,5 3.332,9 3.799,8 3.861,2 3.756,2
+ anskaffelser .............................................. 305,4 159,6 78,0 78,0 78,0 78,0 78,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -66,3 347,5 618,3 562,6 184,3 29,0 29,0
- afhændelse af aktiver ............................... 49,2 15,9 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 105,9 150,0 200,1 173,7 200,9 212,0 212,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 2.446,6 2.787,7 3.386,7 3.799,8 3.861,2 3.756,2 3.651,2
Låneramme .................................................. - - 4.523,3 4.523,3 4.523,3 4.523,3 4.523,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 74,9 84,0 85,4 83,0 80,7
Bemærkninger: Lånerammen er reguleret med forbrugerprisindekset for så vidt angår den del af lånerammen, der vedrører
opførelsen af nyt fængsel på Falster samt opførelse af ny anstalt i Nuuk.
10. Almindelig virksomhed
Der henvises til bemærkninger under hovedafsnit 11.31. Kriminalforsorg.
Kontoen er forhøjet med 5,6 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 6,6 mio. kr. årligt i 2017 og
2018 til initiativer rettet mod børn af fængslede og deres familier, jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af oktober 2014.
20. Produktionsvirksomhed
Som følge af klientellets ændrede sammensætning over tid har arbejdsopgaverne i produk-
tionen ændret sig væsentligt, således at værkmestrene overvejende varetager ordens- og sikker-
hedsmæssige opgaver. Værkmestrenes løn konteres derfor fremover fuldt ud på konto
11.31.03.10. Udgifter og indtægter i forbindelse med driften af de i betænkning nr. 1058/1986
vedrørende beskæftigelsen af de indsatte i kriminalforsorgen anførte produktionsskoler afholdes
ligeledes af kontoen.
30. It til udlændingesagskæden
Af kontoen afholdes efter aftale mellem Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet ud-
gifter til udvikling, vedligehold, support og drift af it-understøttelsen af udlændingeområdet samt
understøttelsen af Europaparlamentets og Rådets forordning om et fællesskabskodeks for visa
(visumkodeks).
11.31.04. Det fælles europæiske visuminformationssystem (Driftsbev.)
På hovedkontoen afholdes udgifter i forbindelse med det fælles europæiske Visum Informa-
tions System (VIS), som ansvarsmæssigt er placeret under Justitsministeriet.
Justitsministeriet forestår koordinationen af en sammenhængende national VIS-løsning i for-
hold til de øvrige involverede danske myndigheder.
Til drift og vedligehold af systemet er der afsat bevilling, som kan udmøntes til konkrete
drifts- og vedligeholdelsesopgaver i tilknytning til de dele af VIS, som Justitsministeriet har an-
svaret for.
64 § 11.31.04.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 7,8 9,1 8,5 8,4 8,3 8,1 7,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,0 -1,1 - - - - -
Udgift ........................................................... 7,8 8,0 8,5 8,4 8,3 8,1 7,9
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Udvikling og drift af visumin-
formationssystem
Udgift .................................................... 7,8 8,0 8,5 8,4 8,3 8,1 7,9
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 19,9
Bemærkning: Den reserverede bevilling vedrører udskudte vedligeholdelsesopgaver samt forventede systemtilpasninger
af visuminformationssystemet på baggrund af eksempelvis ny lovgivning.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Folketingets Finansudvalg har med akt. 72 af 29. november 2005, akt. 156 af 1. juni 2006
og akt. 127 af 16. maj 2007 godkendt iværksættelsen af fase 1, 2 og 3 af den danske del af eta-
bleringen af det fælles europæiske Visum Informations System (VIS).
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed, CVR-nr.
53383211.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Udvikling og drift af visumin-
formationssystem
De danske visummyndigheder skal i forbindelse med
sagsbehandling af visumsager kunne indlæse, ændre og slette
data samt søge i og konsultere oplysningerne i VIS via den
nationale grænseflade. Sikre stabil drift og et acceptabelt
vedligeholdelsesniveau for de omhandlede delelementer af
VIS.
Mio. kr. (2016-priser)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 8,0 8,2 8,6 8,4 8,3 8,1 7,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1. Udvikling og drift af visuminforma-
tionssystem ................................... 8,0 8,2 8,6 8,4 8,3 8,1 7,9
§ 11.31.04.10. 65
10. Udvikling og drift af visuminformationssystem
Af kontoen afholdes udgifter til videreudvikling, vedligehold, support og drift af de dele af
det fælleseuropæiske visuminformationssystem, som ansvarsmæssigt er placeret under Justitsmi-
nisteriet.
66 § 11.4.
Retsvæsenet
Under dette hovedområde, der administreres af Domstolsstyrelsen, hører udgifter vedrørende
Domstolsstyrelsen samt udgifter vedrørende Dommerudnævnelsesrådene og domstolenes virk-
somhed i Danmark, Grønland og på Færøerne. Endvidere afholdes udgifter i forbindelse med
Procesbevillingsnævnet, sagsgodtgørelse og fri proces. Endelig opnås indtægter fra retsafgifter.
11.41. Fællesudgifter
11.41.01. Domstolsstyrelsen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 72,1 70,9 72,1 75,2 77,7 76,8 74,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,9 -2,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 1,6 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Udgift ........................................................... 70,6 73,1 73,7 76,8 79,3 78,4 76,2
Årets resultat ............................................... 4,1 -3,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 68,4 70,9 71,4 74,5 77,0 76,1 73,9
Indtægt .................................................. 1,6 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
20. Domstolsstyrelsens bestyrelse
Udgift .................................................... 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
30. Dommerudnævnelsesrådene for
Danmark, Færøerne og Grønland
Udgift .................................................... 0,8 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 4,0
Bemærkninger: Den reserverede bevilling på 4,0 mio. kr. vedrører primært implementering af landsdækkende videokon-
ferenceudstyr på Justitsministeriets område .
3. Hovedformål og lovgrundlag
Med virkning fra den 1. juli 1999 overgik administrationen af domstolene og Procesbevil-
lingsnævnet fra Justitsministeriet til Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26. juni 1998 om
Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse
og en direktør. Endvidere blev der ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven
mv. etableret Dommerudnævnelsesråd for Danmark, Færøerne og Grønland, som afgiver indstil-
ling til justitsministeren ved besættelse af dommerstillinger.
Domstolsstyrelsen varetager sekretariatsopgaven for Dommerudnævnelsesrådene, jf. retsple-
jelovens § 43 d, stk. 2.
Domstolsstyrelsen har til opgave at varetage domstolenes og Procesbevillingsnævnets bevil-
lingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finanslov, økonomisty-
ring, personaleadministration og indkøb samt drift og udvikling af it ved retterne.
1. januar 2007 er den nye domstolsreform trådt i kraft, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.
§ 11.41.01. 67
Yderligere oplysninger om Domstolsstyrelsen kan findes på www.domstol.dk.
Virksomhedsstruktur
11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk-
somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
11.41.02. Retterne
11.41.04. Procesbevillingsnævnet
11.41.05. Tinglysning
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Sagsområderne indeholder kun lønudgifter. Samtlige driftsudgifter er medtaget under hjælpefunktioner
samt generel ledelse og administration.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,6 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
6. Øvrige indtægter .................................... 1,6 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 88 89 88 89 94 94 93
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 49,1 51,2 49,0 52,1 54,8 54,8 53,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 49,1 51,2 49,0 52,1 54,8 54,8 53,9
Opgaver Mål
Domstolsadministration Domstolsstyrelsen varetager de overordnede bevillingsmæs-
sige og administrative opgaver for retterne, herunder perso-
nale- og lønadministration og vedligeholdelse af domstolenes
bygninger. Desuden varetages de budget- og regnskabsmæs-
sige funktioner samt statistik vedrørende domstolsområdet.
Endvidere varetager styrelsen it-understøttelsen af hele dom-
stolsområdet, herunder udvikling af nye it-sagsbehandlings-
systemer.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 71,7 74,0 74,2 76,8 79,3 78,4 76,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 36,3 35,7 34,8 37,0 38,2 37,8 36,7
1. Domstolsadministration................. 35,5 38,3 39,4 39,8 41,1 40,6 39,5
68 § 11.41.01.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 29,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 53,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 83,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 178,0 172,3 237,5 202,5 193,2 145,9 110,0
+ anskaffelser .............................................. 13,3 12,9 25,5 22,7 3,6 3,6 3,6
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 9,0 17,5 - 15,4 4,4 4,4 4,4
- afhændelse af aktiver ............................... - 1,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 28,1 29,2 33,7 47,4 55,3 43,9 39,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 172,3 172,4 229,3 193,2 145,9 110,0 78,9
Låneramme .................................................. - - 247,5 247,5 247,5 247,5 247,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 92,6 78,1 58,9 44,4 31,9
20. Domstolsstyrelsens bestyrelse
Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Domstolsstyrelsens be-
styrelse.
30. Dommerudnævnelsesrådene for Danmark, Færøerne og Grønland
Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Dommerudnævnelsesrå-
dene.
11.41.02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103 og 104) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 1.593,3 1.586,4 1.614,8 1.623,9 1.630,4 1.624,8 1.592,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,9 6,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 14,9 19,0 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3
Udgift ........................................................... 1.624,3 1.657,3 1.620,1 1.629,2 1.635,7 1.630,1 1.597,7
Årets resultat ............................................... -15,1 -45,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 1.624,3 1.657,3 1.620,1 1.629,2 1.635,7 1.630,1 1.597,7
Indtægt .................................................. 14,9 19,0 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 30,9
Bemærkninger: Den reserverede bevilling på 30,9 mio. kr. vedrører dels den fortsatte implementering af bygningsmæssige
løsninger i Grønland i forbindelse med reformen af det grønlandske retsvæsen , dels implementering af landsdækkende
videokonferenceudstyr på Justitsministeriet område .
§ 11.41.02. 69
3. Hovedformål og lovgrundlag
Den 1. januar 2007 er antallet af retskredse i Danmark ændret fra 82 til 24 retskredse, jf. lov
nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. De 24 byretter
ledes af en retspræsident.
Byretterne behandler civile sager og straffesager i 1. instans og varetager behandlingen af
fogedsager og skiftesager. Endvidere er notarialforretninger henlagt under byretterne. Tinglys-
ningen har tidligere været en del af byretternes sagsområde. Fra finansloven for 2006 er udgifter
til tinglysningen udskilt på en særskilt hovedkonto, jf. § 11.41.05. Tinglysning.
Der er i Danmark 2 landsretter, som efter domstolsreformens gennemførelse primært fungerer
som appelinstans for byretternes afgørelser i såvel civile sager som straffesager.
Højesteret er øverste domstol for hele landet.
Sø- og Handelsretten behandler særlige civile sager, der navnlig omfatter internationale er-
hvervssager, en række immaterialretlige sager og konkurrenceretlige sager. Sø- og Handelsretten
behandler fortsat en række skiftesager, herunder blandt andet konkursbegæringer for det storkø-
benhavnske område.
Udover de almindelige domstole er der i Danmark visse særlige domstole, herunder Den
særlige Klageret.
Kontoen omfatter driftsudgifter til domstolenes virksomhed i Danmark, Grønland og på
Færøerne. Domstolsstyrelsen har det overordnede bevillingsmæssige ansvar for domstolene, og
som udgangspunkt disponeres bevillingerne af Domstolsstyrelsen. Den overvejende del af de lø-
bende udgifter til øvrig drift afholdes dog ved de enkelte retter. Retternes dispositionsadgang re-
guleres i en særlig kontoplan for domstolene. Fra 2008 er lønsummen uddelegeret til alle retter.
§ 11.41.02. Retterne indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen, jf. § 11.41.01.
Domstolsstyrelsen.
Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Danmarks Domstole udøver
dømmende myndighed og løser
hertil knyttede opgaver, herunder
civile sager, straffesager, foged-
sager og skiftesager.
Domstolene har som vision at være en højt respekteret og
tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med hø-
jeste kvalitet, service og effektivitet. Domstolenes sagsbe-
handling skal være effektiv og afgørelser samt andre ydelser
skal være af højeste faglige kvalitet. Denne målsætning dan-
ner grundlag for opstilling af årlige konkrete mål for de en-
kelte retter.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 1.656,8 1.682,1 1.636,4 1.629,2 1.635,7 1.630,1 1.597,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 760,4 819,3 751,0 793,5 796,7 793,9 778,2
1. Civile sager.................................... 306,8 301,6 303,0 292,2 293,3 292,3 286,4
2. Straffesager .................................... 291,6 272,0 288,0 263,4 264,5 263,6 258,3
3. Fogedsager..................................... 156,0 149,4 154,0 144,7 145,2 144,8 141,9
4. Skiftesager ..................................... 134,0 130,7 132,4 126,6 127,1 126,7 124,2
5. Notarialforretninger ....................... 8,0 9,1 7,9 8,8 8,9 8,8 8,7
70 § 11.41.02.
Bemærkninger: Sagsområderne indeholder kun lønudgifter. Samtlige driftsudgifter er medtaget under hjælpefunktioner
samt generel ledelse og administration.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 14,9 19,0 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 14,9 19,0 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2.099 2.028 2.089 2.047 2.026 2.008 1.967
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1.086,9 1.046,6 1.086,4 1.070,4 1.059,1 1.049,8 1.028,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1.086,9 1.046,6 1.086,4 1.070,4 1.059,1 1.049,8 1.028,4
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes blandt andet vederlag til tilforordnede medlemmer af Den særlige Kla-
geret samt kredsdommere ved retterne i Grønland.
11.41.04. Procesbevillingsnævnet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 17,4 17,3 19,3 19,1 18,9 18,8 18,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 1,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... - 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 18,2 18,6 19,3 19,1 18,9 18,8 18,4
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 18,2 18,6 19,3 19,1 18,9 18,8 18,4
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3. instansbevillinger i straffesager og civile sager, jf.
retsplejelovens kapitel 1 a. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev
overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af
et procesbevillingsnævn mv.). Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen
1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen.
§ 11.41.04. 71
Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del
af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets
virksomhed.
Nævnet består af 5 medlemmer.
Fra 1. januar 2007 kan Civilstyrelsens afgørelser om fri proces indbringes for Procesbevil-
lingsnævnet som uafhængig klageinstans, jf. lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsple-
jeloven og forskellige andre love. I den forbindelse oprettes et selvstændigt nævn under Proces-
bevillingsnævnet bestående af 3 medlemmer. Procesbevillingsnævnets sekretariat varetager se-
kretariatsopgaver for det nye nævn.
§ 11.41.04. Procesbevillingsnævnet indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen,
jf. § 11.41.01. Domstolsstyrelsen.
Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Sagsområderne indeholder kun lønudgifter. Samtlige driftsudgifter er medtaget under hjælpefunktioner
samt generel ledelse og administration.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... - 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 23 22 25 23 22 22 21
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 13,4 14,4 14,9 14,7 14,6 14,4 14,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 13,4 14,4 14,9 14,7 14,6 14,4 14,1
Opgaver Mål
Procesbevilling Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3. instans bevillinger
i civile sager og straffesager. Endvidere behandler et selv-
stændigt nævn under Procesbevillingsnævnet klager over Ci-
vilstyrelsens afgørelser om fri proces.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 18,6 18,9 19,5 19,1 18,9 18,8 18,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 8,5 7,3 8,9 7,4 7,3 7,2 7,1
1. Procesbevilling mv. ....................... 10,1 11,6 10,6 11,7 11,6 11,6 11,3
72 § 11.41.04.10.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes særskilt vederlæggelse til medlemmer af Procesbevillingsnævnet. Ve-
derlæggelse af formanden for nævnet afholdes af § 11.41.02. Retterne.
11.41.05. Tinglysning (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 114,9 113,7 113,7 89,8 88,9 80,7 78,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,3 3,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 5,9 - - - - - -
Udgift ........................................................... 111,3 98,6 113,7 89,8 88,9 80,7 78,7
Årets resultat ............................................... 12,8 18,3 - - - - -
10. Tinglysning
Udgift .................................................... 89,7 79,8 99,6 75,7 74,8 77,5 78,0
Indtægt .................................................. 5,9 - - - - - -
20. Udvikling af digitalt tinglys-
ningssystem
Udgift .................................................... 21,7 18,8 14,1 14,1 14,1 3,2 0,7
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 20,8
Bemærkninger: Reservationen på 20,8 mio. kr. vedrører midler til udvikling af det digitale tinglysningssystem.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Kontoen, der er oprettet på forslag til finanslov for 2006, omfatter domstolenes udgifter til
tinglysningen, herunder udgifter til bil- og personbogen samt andelsboligbogen. Kontoen har
tidligere været en del af retternes samlede bevillinger på § 11.41.02. Retterne.
I 2007 etableredes inden for domstolsvæsenet en selvstændig Tinglysningsret, som varetager
alle opgaver i forbindelse med tinglysning. I september måned 2009 blev tinglysningen for så
vidt angår fast ejendom digitaliseret og centraliseret med sæde i Hobro, jf. lov nr. 538 af 8. juni
2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Efterfølgende er bil- og personbogen
samt andelsboligbogen ligeledes blevet digitaliseret.
Fra 2016 og frem falder udgifterne som følge af en tilpasning til det forventede udgiftsniveau.
Udgiftstilpasningen skyldes bl.a., at der medio 2015 er indgået en ny kontrakt for drift og vedli-
geholdelse af det digitale tinglysningssystem.
§ 11.41.05. Tinglysning indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen, jf. § 11.41.01.
Domstolsstyrelsen.
Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.
§ 11.41.05. 73
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,9 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 5,9 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 126 119 126 119 118 116 114
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 44,7 43,5 44,7 43,9 43,5 42,9 42,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 44,7 43,5 44,7 43,9 43,5 42,9 42,0
20. Udvikling af digitalt tinglysningssystem
Af kontoen afholdes udgifter vedrørende udvikling af et nyt digitalt tinglysningssystem, her-
under digitalisering af eksisterende tinglysningsdokumenter.
11.42. Sagsudgifter
Herunder hører retternes sagsrelaterede udgifter.
Opgaver Mål
Tinglysning Tinglysningsretten foretager blandt andet tinglysning af ejer-
rettigheder og panterettigheder mv. i fast ejendom, tinglys-
ning af panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre og
andelsboliger mv. samt tinglysning af byrder.
Digitalisering af tinglysningen Tinglysningsreformen indebærer, at tinglysningen er blevet
digitaliseret og centraliseret. Et digitalt tinglysningssystem
gør det muligt for borgere og virksomheder at anmelde ret-
tigheder blandt andet over fast ejendom til tinglysning via
digital kommunikation.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 113,9 100,5 115,1 89,8 88,9 80,7 78,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ..................... 50,7 42,0 59,5 37,5 37,1 33,7 32,9
1. Tinglysning ................................... 41,0 39,4 41,3 35,2 34,8 31,6 30,8
2. Digitalisering af tinglysningen ..... 22,2 19,2 14,3 17,1 17,0 15,4 15,0
74 § 11.42.01.
11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.
Kontoen omfatter udgifter til domsmænd, almindelig vidnegodtgørelse og særlig vidnegodt-
gørelse samt udgifter til tolke.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 89,3 91,9 90,1 91,2 91,2 91,2 91,0
10. Sagsgodtgørelser mv.
Udgift ................................................... 89,3 91,9 90,1 91,2 91,2 91,2 91,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 89,3 91,9 90,1 91,2 91,2 91,2 91,0
10. Sagsgodtgørelser mv.
Kontoen er i 2016 forhøjet med 2,9 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som følge af tilpasning
til tidligere års realiserede forbrug.
11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp (Lovbunden)
Fri proces meddeles med hjemmel i retsplejelovens kapitel 31. Visse udgifter i faderskabs-
sager, herunder til retsmedicinske ydelser, afholdes af statskassen efter reglerne i retsplejelovens
kap. 42a. Endvidere ydes der i visse tilfælde med hjemmel i retsplejeloven advokathjælp mv.,
således at udgiften afholdes efter reglerne for fri proces. Advokatsalærer fastsættes af retten.
Retshjælp for ubemidlede ydes med hjemmel i retsplejelovens § 323-324. Regler om vederlag til
advokater for ydelse af retshjælp er fastsat i BEK nr. 1296 af 8. december 2006 om tilskud til
retshjælpskontorer og advokatvagter. Endvidere omfatter kontoen statskassens omkostninger i
medfør af forskellige bestemmelser i konkursloven (herunder betalingsstandsning og gældssane-
ring mv.) samt lov om skifte af dødsboer. Kontoen omfatter tillige statskassens omkostninger i
forbindelse med tvangsopløsning af selskaber i henhold til aktieselskabslovens § 117, stk. 4, og
anpartsselskabslovens § 60, stk. 4.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 475,0 469,3 475,0 510,5 475,4 475,4 475,2
10. Fri proces og udgifter til advo-
kathjælp
Udgift ................................................... 475,0 469,3 475,0 510,5 475,4 475,4 475,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 475,0 469,3 475,0 510,5 475,4 475,4 475,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2. Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-
dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 11.42.02.10. 75
10. Fri proces og udgifter til advokathjælp
Kontoen er i 2016 forhøjet med 32,2 mio. kr. i 2016 som følge af et skøn over de forventede
udgifter. Kontoen reduceres herudover med 2,9 mio. kr. årligt fra 2017 som følge af tilpasning
til tidligere års realiserede udgifter.
11.42.03. Erstatninger
Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med tinglysningsfejl mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,4 0,1 2,8 3,3 3,3 3,3 3,3
10. Erstatninger
Udgift ................................................... 6,4 0,1 2,8 3,3 3,3 3,3 3,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,4 0,1 2,8 3,3 3,3 3,3 3,3
11.43. Sagsindtægter
Herunder hører blandt andet indtægter fra retsafgifter.
11.43.01. Retsafgifter mv.
Kontoen omfatter indtægter fra retsafgifter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 452,6 430,0 485,0 428,5 427,0 427,0 427,0
10. Retsafgifter mv.
Indtægt ................................................ 452,6 430,0 485,0 428,5 427,0 427,0 427,0
30. Skatter og afgifter .......................... 452,6 430,0 485,0 428,5 427,0 427,0 427,0
10. Retsafgifter mv.
Kontoen er i 2016 reduceret med 55,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som følge af tilpasning
til de seneste års realiserede indtægter.
11.43.02. Indtægter ved EDB i tinglysningen
På kontoen er optaget indtægterne i forbindelse med forespørgsler til tinglysningsregistrene.
Kontoen er på finansloven for 2014 nedlagt som følge af lov om tinglysning mv. Indtægten bliver
i stedet opkrævet af Skatteministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 127,5 - - - - - -
50. EDB i tinglysningen
Indtægt ................................................ 127,5 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 127,5 - - - - - -
76 § 11.5.
Udlændinge
11.51. Udgifter vedrørende udlændinge
Aktivitetsområdet § 11.51. Udgifter vedrørende asylansøgere omfatter dels udgifter til ind-
kvartering og underhold af asylansøgere og visse andre udlændinge, dels visse udgifter i forbin-
delse med sagsbehandling af asylansøgninger.
Der er i forbindelse med finanslovforslaget for 2016 foretaget en justering af aktivitetsskønnet
og skønnet for sammensætningen af asylansøgere i 2016. I 2016 forventes et samlet indkvarte-
ringsomfang på 8.833 årspersoner. Dette niveau forudsætter en sagsbehandlingsaktivitet på asyl-
området, som ikke er afspejlet i de på finanslovforslaget opførte driftsbevillinger for de relevante
myndigheder.
For 2017 - 2019 er bevillingen en teknisk videreførelse af bevillingsniveauet for 2017-2018
fra finansloven for 2015.
A. Udgifter i forbindelse med indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl.
Efter udlændingeloven har Udlændingestyrelsen det overordnede ansvar for indkvartering og
underhold af asylansøgere m.fl., mens deres ansøgninger om asyl er under behandling af myn-
dighederne. I praksis foregår det ved, at Udlændingestyrelsen tilvejebringer bygninger til brug for
indkvartering, mens driften af indkvarteringsstederne, herunder tilvejebringelse af sociale- og
sundhedsmæssige ydelser, undervisning og aktivering mv., efter aftale med Udlændingestyrelsen
varetages af eksterne indkvarteringsoperatører.
I 2016 forventer Udlændingestyrelsen, at henholdsvis Røde Kors, Kriminalforsorgen, Jam-
merbugt Kommune, Thisted Kommune, Langeland Kommune, Vesthimmerlands Kommune,
Bornholms Regionskommune og Tønder Kommune vil fungere som indkvarteringsoperatører.
Indkvarteringsomfang fordelt på indkvarteringsoperatørerne samt samlet indrejseomfang.
For at sikre de indkvarterede en meningsfuld hverdag, tilstræbes det i indretningen af ind-
kvarteringsstederne, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, at de indkvarterede selv har mulighed
for at forestå madlavning, hvorfor en del af underholdsforpligtelsen udmøntes gennem udbetaling
af kontante ydelser. Udgifterne til kontante ydelser afholdes af Udlændingestyrelsen, mens den
praktiske udbetaling af ydelserne forestås af operatørerne, som varetager driften af indkvarte-
ringsstederne.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 11.11.52. Flygtnin-
genævnet og bevillingerne inden for aktivitetsområdet § 11.5. Der er
endvidere adgang til at overføre bevillinger inden for aktivitetsområdet
§ 11.5. Undtaget herfor er § 11.51.21. Kontante ydelser mv. til asylan-
søgere m.fl. og § 11.51.22. Indkvartering og underhold af asylansøgere
m.fl.
2016
Indkvarterede i alt (helårspersoner) 8.833
Heraf Dansk Røde Kors Asylafdeling 3.280
Heraf Kriminalforsorgen 400
Heraf Kommunale operatører 5.153
Tilgang til indkvarteringssystemet 15.000
§ 11.51. 77
Udgifterne i forbindelse med indkvartering og underhold af asylansøgere afholdes over føl-
gende hovedkonti: § 11.51.20. Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet, § 11.51.21. Kontante
ydelser mv. til asylansøgere m.fl., § 11.51.22. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl.
samt § 11.51.26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene mv.
Hjemmelsgrundlaget
Aktiviteterne i forbindelse med indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. tager ud-
gangspunkt i udlændingelovens § 42 a-l.
Organiseringen af indkvarterings- og underholdsopgaven er reguleret af udlændingelovens §
42 a, stk. 5. Af denne bestemmelse følger det, at Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver
indkvarteringssteder for udlændinge, og at dette kan ske i samarbejde med Røde Kors, kommuner
m.fl.
Ifølge § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig i Danmark og indgiver an-
søgning om asyl, udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser
eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt.,
får asylansøgere, der meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, ud-
gifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen
til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af
udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4. Af udlændingelovens § 42
a, stk. 2, fremgår endvidere, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, ligeledes
får dækket udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder tilbydes
indkvartering af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af ud-
lændingen. Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse gælder ifølge udlændingelovens § 42 a,
stk. 3, dog ikke, 1) hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens
§ 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter § 6 eller i
medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, 2) hvis udlændingen har indgået
ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger, 3) hvis udlændingens
opholdssted ikke kendes, eller 4) hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden
lovgivning. Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse gælder dog, uanset om udlændingen har
ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. En udlænding som nævnt i § 42 a, stk.
1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset
§ 42 a, stk. 3, nr. 1., 1. pkt., udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser
dækket af Udlændingestyrelsen i den periode, som er nævnt i § 42 a, stk. 1, 2. pkt.
I henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 4, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en ud-
lænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have
dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens
eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i
tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, såfremt udlændingen har tilstræk-
kelige midler hertil.
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen i visse tilfælde kan
bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante
ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted,
jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt
grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørger-
tillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning. Udlændingestyrelsen kan bestemme dette, 1) hvis
udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet,
hvortil den pågældende er indkaldt, 2) hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller
over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, 3) hvis udlændingen ikke
efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Ud-
78 § 11.51.
lændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt., eller stk. 9, 1. pkt., 4) hvis udlæn-
dingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning, 5) hvis ud-
lændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af
indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller 6) hvis udlændingen er efterlyst af politiet
med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 12, skal Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde
taler imod, bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt
kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvar-
teringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene
får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat
forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt 1) udlændingen indgiver
ansøgning om asyl og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller 2)
politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40,
stk. 4, 1. pkt.
Af udlændingelovens § 42 b, stk. 14, følger, at hvis en udlænding, som har indgivet ansøg-
ning om asyl, oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af § 14 a eller
§ 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter reglerne i § 42 b, stk. 1-13.
Det fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 15, at bestemmelserne i § 42 b, stk. 1-13, ikke
finder anvendelse for en udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. § 42 k, eller dennes husstand.
Indkvarteringssystemet
De fleste asylansøgere m.fl. indkvarteres på indkvarteringscentre, der drives af de eksterne
indkvarteringsoperatører.
Asylansøgere har efter udlændingelovens § 42 k og § 42 l mulighed for at flytte i en selv-
stændig bolig i tilknytning til indkvarteringscentret, i egenfinansieret bolig eller blive privat ind-
kvarteret. Antallet af selvstændige boliger i tilknytning til et indkvarteringssted fastsættes inden
for den afsatte økonomiske ramme, og der er således tale om en udbudsstyret ordning.
I tilknytning til indkvarteringscentrene er der endvidere tilknyttet et antal annekser, som pri-
mært er lejede enfamiliehuse/lejligheder, der ligeledes anvendes til indkvarteringsformål.
Endelig indkvarteres et mindre antal asylansøgere i særlige boliger, jf. udlændingelovens §
42 a, stk. 8.
I forbindelse med modtagelsen indkvarteres asylansøgere i et modtagecenter.
Efter et kortere ophold på et modtagecenter placeres de fleste asylansøgere på et opholds-
center eller i annekser i tilknytning hertil. Personer med særlige behov kan placeres på et om-
sorgscenter, der har flere personalemæssige ressourcer end et opholdscenter. Endelig er der mu-
ligheden for indkvartering i selvstændig bolig i tilknytning til indkvarteringscentret, i egenfinan-
sieret bolig eller at blive privat indkvarteret. En af betingelserne herfor er, at der er gået mindst
6 måneder fra indgivelse af ansøgningen om asyl. Afviste asylansøgere m.fl., som ikke har ret
til at opholde sig i Danmark og skal udrejse af landet, kan placeres på et særligt udrejsecenter
Uledsagede mindreårige indkvarteres direkte på de særlige børnecentre, som har en særlig
høj personalenormering.
I tilknytning til indkvarteringsstederne kan operatørerne drive skoler og aktivitetshuse, hvor
asylansøgerne bliver undervist og aktiveret mv. Endvidere kan operatørerne indgå aftaler med de
stedlige kommuner med hensyn til, at asylbørnene kan gå i folkeskole. Operatørerne kan inden
for rammerne af operatøraftalerne med Udlændingestyrelsen indgå aftaler med kommuner og
undervisningssteder mv. om tilvejebringelse af undervisningstilbud, f.eks. på AMU-kurser. End-
videre blev der i slutningen af 2013 etableret en forsøgsordning af 2 års varighed, som er vide-
reført i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven
for 2015, hvor eksterne aktører leverer undervisning og aktivering af asylansøgere som supple-
ment til de øvrige tilbud om undervisning og aktivering, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 8.
Røde Kors driver modtage-, omsorgs-, børne- og opholdscentre, Kriminalforsorgen driver
udrejsecenteret, Thisted Kommune, Jammerbugt Kommune, Vesthimmerlands Kommune og
§ 11.51. 79
Langeland Kommune driver opholds- og børnecentre, mens Tønder Kommune driver opholds-
centre. Endvidere driver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Røde Kors opholds-
centre.
Indkvarteringsomfanget fordelt på indkvarteringssteder
Overordnede budgetteringsforudsætninger
En årsperson er defineret som én persons tilknytning til indkvarteringssystemet i ét år, jf.
ovenstående tabel, hvor det ikke er en betingelse, at det er den samme person, der modtager
indkvartering og underhold hele året.
Der knytter sig en betydelig usikkerhed til budgetteringen af indkvarteringsomfanget. Ind-
kvarteringsomfanget afhænger blandt andet af antallet af nyindrejste asylansøgere, antallet af
forsvindinger, antallet af overgivelser til integrationskommuner og antallet af udsendte mv. Her-
udover bemærkes, at fordelingen af indkvarterede på centertyper, der blandt andet er afhængig
af, hvor asylansøgeren befinder sig i asylprocessen samt fordelingen mellem enlige og familier,
er vanskelig at forudsige.
Enhedsudgifterne i forbindelse med indkvartering og underhold omfatter de gennemsnitlige
driftsudgifter, der er forbundet med indkvartering og underhold af én årsperson. I beregningen
af enhedsudgifterne indgår udgifter, der er variable på kort sigt (f.eks. kontante ydelser), udgifter
der er variable på lidt længere sigt (f.eks. personale, der varetager opgaver i forbindelse med
underhold og indkvartering, samt udgifter til bygninger), og udgifter der er variable på lang sigt
(f.eks. generel administration af underholds- og indkvarteringsområdet). I beregningen af en-
hedsudgifterne indgår driftsudgifterne på § 11.51.20. Drift og tilpasning af indkvarteringssyste-
met, § 11.51.21. Kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl., § 11.51.22. Indkvartering og un-
derhold af asylansøgere m.fl. og § 11.51.26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asyl-
centrene mv.
De gennemsnitlige enhedsudgifter pr. årsperson omfatter en stor spredning i udgiften pr.
person, idet behovene for underhold mv. er forskellige, jf. de forskellige centertyper, ligesom de
gennemsnitlige enhedsudgifter varierer afhængig af, om der er tale om en stabil driftssituation
eller en situation med tilpasninger af indkvarteringssystemet, antallet af nyindrejste asylansøgere
osv.
Nedenfor er de gennemsnitlige enhedsudgifter pr. årsperson anført fordelt på hovedkonti i
perioden 2010-2016.
2016
Indkvarterede i alt (helårspersoner) 8.833
Indkvarteret i asylcentersystemet 8.032
Heraf opholdscentre 6.148
Heraf opholdscentre hovedsagligt indkvarterede
afviste asylansøgere mv. 719
Heraf modtagecentre 605
Heraf børnecentre 337
Heraf omsorgscentre 103
Heraf annekser 30
Heraf privat indkvarterede 50
Heraf særlige boliger 40
Udflyttede fra asylcentersystemet i medfør af
asylaftalen af 19. september 2012 801
Heraf udrejsecenter 400
Heraf selvstændige boliger mv. 401
80 § 11.51.
Samlede enhedsudgifter
Bemærkning: I forbindelse med finanslovforslaget for 2016 er alle enhedsudgifterne beregnet ud fra et forudsat indkvar-
teringsomfang i 201 6 på 8.833 årspersoner.
B. Udgifter i relation til behandling af sager vedrørende udlændinges ophold i Danmark
mv.
Administrationen af den danske udlændingelovgivning varetages i første instans af Udlæn-
dingestyrelsen, der i medfør af udlændingeloven træffer afgørelse om udlændinges adgang til
ophold i Danmark på en lang række områder, herunder i sager om asyl, familiesammenføring,
permanent opholdstilladelse og visum. Flygtningenævnet behandler klager over afgørelser i
asylsager truffet af Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet behandler klager over Udlændinge-
styrelsens afgørelser i sager om bl.a. familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. I
særlige tilfælde behandler Justitsministeriet også opholdssager vedrørende asylansøgere. Herud-
over varetager politiet og Dansk Flygtningehjælp en række opgaver afledt af Udlændingestyrel-
sens og Flygtningenævnets afgørelser i asylsager.
Behandlingen af opholdssager efter EU-reglerne, herunder sager om familiesammenføring til
danske statsborgere efter EU-retten, varetages af Statsforvaltningen i 1. instans og med Udlæn-
dingestyrelsen som klageinstans.
11.51.01. Udlændingestyrelsen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 251,7 256,4 400,8 240,3 236,1 231,4 226,8
Indtægt ......................................................... 13,8 14,1 6,9 8,1 8,1 8,1 8,1
Udgift ........................................................... 243,7 301,1 407,7 248,4 244,2 239,5 234,9
Årets resultat ............................................... 21,8 -30,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 198,7 241,6 342,2 208,1 192,7 188,0 183,4
Indtægt .................................................. 8,9 9,6 2,8 4,0 4,0 4,0 4,0
20. Sagsunderstøttende aktiviteter på
asylområdet
Udgift .................................................... 33,2 49,3 56,9 22,7 34,0 34,0 34,0
Indtægt .................................................. 0,3 0,0 - - - - -
30. Drift af danskprøven
Udgift .................................................... 4,0 3,9 5,4 4,4 4,3 4,3 4,3
Indtægt .................................................. 4,6 4,5 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
50. Asylansøgeres udflytning og ad-
gang til arbejdsmarkedet
Udgift .................................................... 7,7 6,2 9,0 19,0 19,0 19,0 19,0
2016-pl R R R R R B F
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
(1.000 kr.)
11.51.20. Drift og tilpasning
af indkvarteringssystemet 83,7 66,2 74,7 61,7 71,6 72,3 69,9
11.51.21. Kontante ydelser 28,8 28,1 27,5 27,4 29,3 31,3 31,8
11.51.22. Indkvartering og un-
derhold af asylansøgere mfl. 151,6 141,9 124,5 107,0 104,3 99,5 104,8
11.51.26. Adgang til arbejds-
markedet og udflytning fra
asylcentrene mv. - - 0,1 5,2 14,9 11,5 19,7
Samlede enhedsudgifter 264,1 236,2 226,8 201,3 220,1 214,6 226,2
§ 11.51.01. 81
70. Budgetregulering
Udgift .................................................... - - -5,9 -5,9 -5,9 -5,9 -5,9
76. Indtægter fra Udenrigsministeri-
et
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Udlændingestyrelsen varetager administrationen af udlændingeloven på en lang række om-
råder. Udlændingestyrelsens opgaver omfatter bl.a.:
1. Behandlingen af sager om udlændinges adgang til og ophold i Danmark, herunder sager
om bl.a. asyl, familiesammenføring og visum. Udlændingestyrelsen behandler endvidere
sager om ophold på Færøerne og i Grønland.
2. Tilvejebringelse af underhold og indkvartering af asylansøgere m.fl.
3. Visiteringen af flygtninge med henblik på boligplacering i kommunerne.
4. Behandlingen af klager vedrørende EU/EØS-sager og klager i sager om opholdstilladelse
i forbindelse med adoption af udenlandske børn.
Herudover varetager Udlændingestyrelsen en række generelle vejledende opgaver vedrørende
asyl- og opholdsområdet samt informationsvirksomhed og internationale opgaver.
I medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015, der trådte i kraft den
1. maj 2015, om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (kortere besøg), har
Udenrigsministeriets repræsentationer i udlandet fået tilført kompetence til i udgangspunktet -
udover at kunne udstede tilladelser - også at kunne give afslag på visum. Udlændingestyrelsen
behandler herefter klager over repræsentationernes afgørelser i disse sager. I visse sager vil Ud-
lændingestyrelsen dog fortsat skulle træffe afgørelse i 1. instans med klageadgang til Justitsmi-
nisteriet.
Lovgrundlaget for Udlændingestyrelsens udlændingeadministration er udlændingeloven (jf.
LBK nr. 1021 af 19. september 2014 med de ændringer, der følger af lov nr. 572 af 31. maj 2010,
lov nr. 1616 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, § 6 i lov nr. 1500
af 23. december 2014, § 8 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, lov nr. 153 af 18. februar 2015,
§ 2 i lov nr. 176 af 24. februar 2015, lov nr. 271 af 25. marts 2015, lov nr. 394 af 14. april 2015
og § 1 i lov nr. 685 af 27. maj 2015). Udlændingestyrelsen træffer endvidere afgørelse om visi-
tering af flygtninge til kommunerne i henhold til integrationsloven (jf. LBK nr. 1094 af 7. oktober
2014 med de ændringer, der følger af § 66 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr.
1488 af 23. december 2014). Yderligere oplysninger om Udlændingestyrelsen findes på
www.nyidanmark.dk.
Virksomhedsstruktur
11.51.01. Udlændingestyrelsen, CVR-nr. 77940413, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk-
somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
11.51.20. Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet
82 § 11.51.01.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Udlændingestyrelsen bemyndiges til at optage gebyrindtægter, for ud-
stedelse af visum, jf. udlændingelovens § 44 stk. 1. og for udstedelse
af erstatningsopholdskort, jf. udlændingelovens § 44 stk. 3. I den for-
bindelse kan 2/3 anvendes til løn.
BV 2.2.13 Der kan i særlige tilfælde forudbetales advokathonorar, husleje mv. ved
sagsbehandling af asylansøgninger.
Opgaver Mål
Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration
Ministerbetjening og informationsvirksomhed mv., herunder
lovforberedende arbejde, besvarelse af folketingsspørgsmål,
ministerbetjening, betjening af borgere, internationalt samar-
bejde mv. Herudover direkte understøttelse og udvikling af
sagsbehandling, herunder servicecenter, telefonbetjening, op-
rettelse og journalisering af konkrete sager, initiativer i for-
hold til regelefterlevelse og kvalitet, LEAN, serviceudvikling
mv.
Asylsager Effektiv, korrekt og serviceorienteret behandling af sager
vedr. asyl (herunder deltagelse i behandling af sager i Flygt-
ningenævnet), asylforlængelse, kvoteflygtninge, visitering af
flygtninge til kommunerne mv. samt indsamling af informa-
tioner til brug for sagsbehandlingen.
Familiesammenføringssager og
forlængelse af opholdstilladelse
mv.
Effektiv, korrekt og serviceorienteret behandling af sager
vedr. familiesammenføring, forlængelse af opholdstilladelse
mv. samt permanent ophold.
Visumsager Effektiv, korrekt og serviceorienteret behandling af ansøg-
ninger om og klager over afslag på turist- eller forretnings-
visa mv.
Indkvartering Administration af indkvartering og underhold af asylansøgere
i overensstemmelse med reglerne herfor, kontrol med eks-
terne operatørers drift af asylcentre, behandling af sager ifm.
indkvartering af asylansøgere mv.
Asylansøgeres adgang til udflyt-
ning og arbejdsmarkedet
Effektiv, korrekt og serviceorienteret behandling af ansøg-
ninger om udflytning i udeboliger samt adgang til arbejds-
markedet.
§ 11.51.01. 83
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkning: Differencer skyldes afrunding.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 13,8 14,1 6,9 8,1 8,1 8,1 8,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 9,0 9,9 6,8 8,0 8,0 8,0 8,0
6. Øvrige indtægter .................................... 4,8 4,1 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 332 398 510 307 301 296 290
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 155,0 183,7 239,1 144,1 141,5 138,7 135,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 155,0 183,7 239,0 144,0 141,4 138,6 135,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 8,0 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 117,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 125,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 4,2 2,9 234,1 257,5 270,7 263,0 255,1
+ anskaffelser .............................................. 0,4 0,5 30,9 30,0 10,0 10,0 10,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 0,0 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,6 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 1,4 13,3 16,8 17,7 17,9 18,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,9 2,0 251,7 270,7 263,0 255,1 247,1
Låneramme .................................................. - - 290,0 315,0 315,0 315,0 315,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 86,8 85,9 83,5 81,0 78,4
Langfristede gældsforpligtelser dækker Udlændingestyrelsens materielle anlægsaktiver, hvilket hovedsageligt udgøres af
hhv. grunde og bygninger til indkvartering af asylansøgere.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 247,6 283,4 411,8 248,4 244,2 239,5 234,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration .......................... 65,7 66,3 68,9 56,4 54,7 53,4 52,4
1. Asylsager....................................... 66,3 103,6 206,6 98,8 96,6 94,8 93,0
2. Familiesammenføringssager ........ 71,0 73,0 94,0 52,4 52,6 51,4 50,4
3. Visumsager .................................. 15,3 11,3 10,9 10,9 10,7 10,5 10,3
4. Indkvartering ................................ 8,4 14,8 22,2 10,9 10,6 10,4 10,2
5. Asyl, udflytning og adgang til arbejds-
markedet........................................ 20,9 14,3 9,1 19,0 19,0 19,0 18,6
84 § 11.51.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter udgifter til Udlændingestyrelsens primære drift, herunder lønudgifter og
udgifter til husleje og vedligeholdelse af de administrative bygninger. Desuden afholdes udgifter
til tilvejebringelse af dokumentation til brug for styrelsens sagsbehandling, herunder udgifter i
forbindelse med gennemførelse af undersøgelsesdelegationer.
20. Sagsunderstøttende aktiviteter på asylområdet
Kontoen omfatter udgifter til sagsrelaterede omkostninger på asylområdet, herunder udgifter
til bl.a. tolke, aldersundersøgelser, ægthedsvurderinger, sprogtests, opholdskort mv. Herudover
afholdes udgifter til advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere.
Desuden afholdes udgifter til fremmed- og konventionspas mv.
Endvidere afholdes udgifter til transport, herunder med henblik på refusion til flygtninge, som
indkaldes til samtale i forbindelse med en stillingtagen til en eventuel inddragelse af deres op-
holdstilladelse, og til herboende referencer, der indkaldes til interview i Udlændingestyrelsen.
Endelig afholdes på kontoen udgifter til styrkelse af integrationsindsatsen for kvoteflygtninge,
herunder særlige udgifter ifm. kvoterejser, afholdelse af før-afrejse-kurser mv.
30. Drift af danskprøven
På underkontoen afholdes de løbende driftsomkostninger i forbindelse med gennemførelse
af danskprøven. Det er forudsat, at driftsomkostningerne i forbindelse med danskprøven gebyrfi-
nansieres.
Gebyret vil blive fastsat i prøvebekendtgørelsen.
50. Asylansøgeres udflytning og adgang til arbejdsmarkedet
Underkontoen er oprettet i medfør af Aftale om øget fokus på udrejse og nye muligheder for
asylansøgerne mellem regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance af 19. september
2012.
På underkontoen afholdes udgifter til sagsbehandling af ansøgninger om udflytning samt
sagsbehandling af ansøgninger, forlængelser og inddragelser af arbejdstilladelser samt udarbej-
delse af informationsmateriale og tolke.
70. Budgetregulering
Budgetreguleringen vedrører et forventet fald i antallet af sager i Udlændingestyrelsen. Ud-
møntning af budgetreguleringen kan efter aftale mellem Finansministeriet og Justitsministeriet
begrænses, hvis udviklingen i aktivitet og sagsbehandlingstider for hovedsagstyperne asyl, fami-
liesammenføring og visum samt øvrige sagstyper afviger væsentligt fra det forudsatte niveau.
76. Indtægter fra Udenrigsministeriet
Underkontoen vedrører indtægter fra gebyrer fra ansøgninger på familiesammenføringsom-
rådet, der indgives på danske repræsentationer i udlandet.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen anvendes i forbindelse med projekter på udlændingeområdet, der gennemføres med
støtte fra EU m.fl.
§ 11.51.20. 85
11.51.20. Drift og tilpasning af indkvarteringssystemet (Driftsbev.)
Kontoen er i forbindelse med finanslovforslaget for 2016 opjusteret med 300,8 mio. kr. i 2016
som følge af en opjustering af det forventede indkvarteringsomfang i asylcentersystemet.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 394,5 574,9 1.253,4 617,8 317,0 317,0 310,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,5 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Udgift ........................................................... 369,7 499,1 1.253,9 618,3 317,5 317,5 311,2
Årets resultat ............................................... 26,1 77,1 - - - - -
10. Husleje og ejendomsudgifter
Udgift .................................................... 93,1 119,8 206,5 158,5 65,3 65,3 63,7
Indtægt .................................................. 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
20. Bygningsmæssig drift og vedli-
geholdelse mv.
Udgift .................................................... 160,3 140,8 437,6 221,7 138,3 138,3 135,1
30. Øvrige driftsudgifter relateret til
drift af indkvarteringssystemet
Udgift .................................................... 45,7 64,8 123,9 134,0 39,1 39,1 37,6
40. Tilpasninger af indkvarteringssy-
stemet
Udgift .................................................... 53,5 141,2 415,4 79,7 46,5 46,5 46,5
50. Opretholdelse af fysisk bered-
skab
Udgift .................................................... - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
60. Diverse indtægter og udgifter
Udgift .................................................... 17,1 32,6 80,2 34,2 38,1 38,1 38,1
Indtægt .................................................. 0,3 1,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
70. Besparelser i centersystemet
Udgift .................................................... - - -10,2 -10,3 -10,3 -10,3 -10,3
3. Hovedformål og lovgrundlag
På hovedkontoen afholdes udgifter i forbindelse med bygningsvedligeholdelse af indkvarte-
ringsstederne mv., lejeudgifter og andre ejendomsudgifter i tilknytning til indkvarteringsstederne
samt udgifter i forbindelse med tilpasning af indkvarteringskapaciteten, herunder udgifter for-
bundet med åbning og lukning af indkvarteringsstederne mv.
Lovgrundlaget for Udlændingestyrelsens udlændingeadministration er udlændingeloven, jf.
LBK nr. 1021 af 19. september 2014 med senere ændringer. Udlændingestyrelsen træffer endvi-
dere afgørelse om visitering af flygtninge til kommunerne i henhold til integrationsloven, jf. LBK
nr. 1094 af 7. oktober 2014 med senere ændringer.
Yderligere oplysninger om Udlændingestyrelsen findes på www.nyidanmark.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.51.01. Udlændingestyrelsen, CVR-nr. 77940413.
86 § 11.51.20.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,5 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
6. Øvrige indtægter .................................... 0,5 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Bemærkning: Indtægterne vedrører primært betaling fra integrationskommuner til dækning af Udlændingestyrelsens om-
kostninger i forbindelse med midlertidig indkvartering af asylansøgere.
10. Husleje og ejendomsudgifter
På underkontoen afholdes udgifter til husleje samt arealleje mv., som relaterer sig til driften
af indkvarteringssystemet. På kontoen afholdes ligeledes udgifter til renovation og ejendomsskat
for de af Udlændingestyrelsen lejede og ejede arealer og bygninger samt udgifter til indkvartering
i særlige boliger.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Der er adgang til at forudbetale et acontobeløb til operatørerne på ind-
kvarteringsområdet (i starten af hvert finansår).
Opgaver Mål
Tilvejebringelse af indkvarte-
ringssteder
Udlændingestyrelsen stiller bygninger til rådighed for ind-
kvarteringsoperatørerne til indkvartering af asylansøgere m.fl.
Drift og vedligehold af ejen-
domsportefølje
Løbende drift og vedligeholdelse af ejendomsporteføljen i
samarbejde med indkvarteringsoperatørerne, herunder gen-
nemførelse af ind- og udvendig vedligeholdelse samt afhol-
delse af udgifter til energi mv.
Tilpasning af indkvarteringssyste-
met og opretholdelse af fysisk
beredskab
Løbende tilpasninger af indkvarteringskapaciteten i takt med
ændringer i aktivitetsomfanget samt opretholdelse af et fysisk
beredskab til at imødekomme ekstraordinær tilgang til ind-
kvarteringssystemet.
Mio. kr. (2016-pl) R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................. 378,2 510,7 1.262,7 618,3 317,5 317,5 311,2
1. Tilvejebringelse af indkvarteringsste-
der .................................................... 95,2 122,6 204,9 155,4 62,2 62,2 60,6
2. Drift og vedligehold af ejendomspor-
tefølje ............................................... 228,2 243,7 639,0 382,7 208,3 208,3 203,6
3. Tilpasning af indkvarteringssystemet
og opretholdelse af fysisk beredskab 54,8 144,4 418,8 80,2 47,0 47,0 47,0
§ 11.51.20.20. 87
20. Bygningsmæssig drift og vedligeholdelse mv.
På underkontoen afholdes udgifter i forbindelse med ind- og udvendig bygningsvedligehol-
delse af indkvarteringsstederne samt aktivitetscentre mv. i tilknytning hertil. Det er primært ind-
kvarteringsoperatørerne, som forestår planlægningen og udførelsen af de konkrete vedligeholdel-
sesarbejder efter aftale med Udlændingestyrelsen.
30. Øvrige driftsudgifter relateret til drift af indkvarteringssystemet
På underkontoen afholdes udgifter til energi mv. forbundet med driften af indkvarteringssy-
stemet. Endvidere afholdes der over kontoen udgifter til transport af asylansøgere i forbindelse
med deltagelse i aktiviteter, sundhedsbetjening, deltagelse i møder med myndighederne mv. samt
udgifter til vagtbemanding på visse af indkvarteringscentrene.
40. Tilpasninger af indkvarteringssystemet
På kontoen afholdes udgifter i forbindelse med tilpasninger af indkvarteringssystemet. I for-
bindelse med åbning af indkvarteringscentre afholdes udgifter til udrustning af disse samt visse
ombygningsmæssige udgifter mv. i relation til åbningerne. Ydermere afholdes udgifter i forbin-
delse med afvikling af centre, herunder blandt andet udgifter til erstatninger, udgifter ved even-
tuelt frikøb fra lejekontrakter, udgifter vedrørende indkvarteringsoperatørernes afvikling, herunder
ekstraordinære personaleudgifter, samt udgifter til reetablering af bygninger og arealer ved fra-
flytning af centre. Endvidere afholdes over kontoen generelle udgifter i forbindelse med lav ka-
pacitetsudnyttelse i indkvarteringssystemet. Endelig afholdes på kontoen udgifter til renter og
afskrivninger i forbindelse med større byggeprojekter samt Udlændingestyrelsens bygningsmasse.
50. Opretholdelse af fysisk beredskab
På kontoen afholdes udgifter til opretholdelse af et fysisk beredskab, der sikrer, at der med
kort varsel kan indkvarteres et større antal asylansøgere.
60. Diverse indtægter og udgifter
På kontoen afholdes diverse udgifter til asylansøgerne, herunder eksempelvis til udlevering
af voksentøjpakker mv.
På underkontoen oppebæres indtægter fra kommuner for indkvartering af flygtninge, som
kommunerne har overtaget ansvaret for.
Udlændingestyrelsen kan således efter anmodning fra integrationskommunen beslutte at lade
asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse, bo på et indkvarteringssted indtil integrations-
kommunen har tilvejebragt en egnet bolig eller anden indkvartering. I perioden indtil den faktiske
overgivelse finder sted, forbliver den pågældende indkvarteret på indkvarteringscentret mod be-
taling. Taksten for fortsat indkvartering fastsættes på grundlag af de omkostninger, der er for-
bundet med den pågældende indkvarteringstype.
Endvidere afholdes øvrige udgifter i relation til indkvarteringssystemet, herunder honorarer
til advokater, revisorer, arkitekter, ingeniører, konsulenter, personlige repræsentanter for uledsa-
gede mindreårige asylansøgere mv.
Endelig afholdes udgifter til den særlige udredningsenhed i regi af Røde Kors. Kontoen er
fra 2015 forhøjet med 10 mio. kr. årligt til en puljeordning vedrørende styrkede pædagogiske
tilbud til børn og unge i asylsystemet, 6,5 mio. kr. årligt til bemandede børnerum til pasning af
børn under asylsamtalen samt 2,0 mio. kr. årligt til en opsøgende indsats med henblik på sund-
hedsscreening af asylansøgere.
88 § 11.51.20.70.
70. Besparelser i centersystemet
Underkontoen er oprettet i medfør af Aftale om øget fokus på udrejse og nye muligheder for
asylansøgerne mellem regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance af 19. september
2012. Budgetreguleringen vedrører forventede besparelser i centersystemet som følge af asylaf-
talen.
11.51.21. Kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl. (tekstanm. 116) (Lovbunden)
På denne hovedkonto afholdes udgifter til kontante ydelser til asylansøgere m.fl., der udbe-
tales som led i udmøntningen af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse (i medfør af ud-
lændingelovens § 42 a stk. 1 og 2, jf. stk. 3), dvs. udgifter til grundydelser, forsørgertillæg og
tillægsydelser. Af hovedkontoen afholdes endvidere udgifter til kost mv. til personer, der bor på
et modtage- eller udrejsecenter, hvor der er cafeteriedrift, og som derfor ikke får udbetalt grund-
ydelse. Endelig afholdes udgifter til diverse naturalieydelser primært i modtagesystemet, som er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1358 af 15. december 2005 om udlevering af naturalieydelser til
asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 13.
Hovedkontoen er opdelt på fem underkonti svarende til de forskellige kategorier af ydelser.
Grundydelsen og forsørgertillæg udbetales forud hver 14. dag og kan udbetales for kortere
perioder ad gangen, hvis særlige grunde taler derfor. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag
og kan bagudbetales for kortere perioder ad gangen, hvis særlige grunde taler derfor. Tillægs-
ydelsen udbetales endvidere alene, hvis asylansøgeren har overholdt den med indkvarteringsope-
ratøren indgåede kontrakt. Der udbetales således ikke tillægsydelser for det antal dage i den for-
udgående periode, hvor udlændingen ikke har overholdt kontrakten. Har asylansøgeren overholdt
kontrakten i mindre end halvdelen af perioden, udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særlige
grunde taler herfor.
Udgiftsskønnet er i forbindelse med finanslovforslaget for 2016 opjusteret med 157,0 mio.
kr. i 2016 som følge af en opjustering af aktivitetsskønnet i indkvarteringssystemet.
Budgetteringsforudsætninger
Bevillingen til kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl. afhænger dels af antallet af ind-
rejste og antallet af personer omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, dels af
fordelingen af de pågældende på sagsbehandlingsfase og centertype, og dels af fordelingen på
civilstatus og antallet af børn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 161,0 202,2 540,1 280,7 123,7 123,7 123,7
10. Grundydelser til asylansøgere
Udgift ................................................... 75,2 85,5 242,2 117,0 48,9 48,9 48,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 75,2 85,5 242,2 117,0 48,9 48,9 48,9
20. Forsørgertillæg til asylansøgere
Udgift ................................................... 31,7 31,9 86,7 41,1 16,2 16,2 16,2
44. Tilskud til personer ....................... 31,7 31,9 86,7 41,1 16,2 16,2 16,2
30. Tillægsydelser til asylansøgere
Udgift ................................................... 27,8 34,4 136,6 63,5 22,4 22,4 22,4
44. Tilskud til personer ....................... 27,8 34,4 136,6 63,5 22,4 22,4 22,4
40. Naturalieydelser til asylansøgere
Udgift ................................................... 1,1 0,7 1,4 1,0 1,2 1,2 1,2
44. Tilskud til personer ....................... 1,1 0,7 1,4 1,0 1,2 1,2 1,2
50. Naturalieydelser i modtagesyste-
met
Udgift ................................................... 25,2 49,7 73,2 58,1 35,0 35,0 35,0
§ 11.51.21. 89
44. Tilskud til personer ....................... 25,2 49,7 73,2 58,1 35,0 35,0 35,0
10. Grundydelser til asylansøgere
På denne konto afholdes udgifter til grundydelser til voksne asylansøgere omfattet af Ud-
lændingestyrelsens underholdsforpligtelse. Taksten for grundydelse er for gifte og samlevende
43,39 kr. pr. dag, mens taksten for enlige er 54,80 kr. pr. dag. Asylansøgere, der er omfattet af
cafeterieordning på et modtage- eller udrejsecenter, modtager ikke grundydelse.
20. Forsørgertillæg til asylansøgere
På denne konto afholdes udgifter til forsørgertillæg til asylansøgere med børn, som er om-
fattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse. Ved indlogering på et modtage- eller ud-
rejsecenter med cafeteriedrift ydes der forsørgertillæg til maks. 2 børn pr. familie, mens der ved
indkvartering på et opholdscenter samt for asylansøgere, der er indkvarteret på et modtage- eller
udrejsecenter med selvhushold, ydes forsørgertillæg til maks. 2 børn pr. familie samt nedsat for-
sørgertillæg til barn 3 og 4.
Forsørgertaksten udgør:
For asylansøgere i indledende fase udgør forsørgertaksten 63,94 kr. pr. barn pr. dag for de
første to børn og 45,68 kr. pr. barn pr. dag for de næste to børn.
For asylansøgere, hvis asylsag som følge af udlændingens nationalitet mv. er udtaget til be-
handling efter åbenbart grundløs haste-procedure (ÅGH-proceduren), jf. udlændingelovens § 53
b, stk. 1, udgør forsørgertaksten 54,80 kr. pr. barn pr. dag for de første to børn og 45,68 kr. pr.
barn pr. dag for de næste to børn.
For asylansøgere i sagsbehandlingsfasen og udsendelsesfasen udgør forsørgertaksten 86,77
kr. pr. barn pr. dag for de to første børn og 45,68 kr. pr. barn pr. dag for de to næste børn.
For asylansøgere, som er omfattet af kostpengeordningen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.
11 og 12, udgør forsørgertaksten 54,80 kr. pr. barn pr. dag for de første to børn og 45,68 kr. pr.
barn pr. dag for de næste to børn.
For asylansøgere, der er omfattet af cafeterieordningen på et modtage- eller udrejsecenter, udgør
forsørgertaksten:
For asylansøgere i den indledende fase udgør taksten for forsørgertillæg 9,15 kr. pr. barn pr.
dag for de to første børn.
For asylansøgere i sagsbehandlingsfasen og udsendelsesfasen udgør forsørgertaksten 31,98
kr. pr. barn pr. dag for de to første børn.
Asylansøgere, hvis asylsag som følge af udlændingens nationalitet mv. er udtaget til be-
handling efter åbenbart grundløs haste-procedure (ÅGH-proceduren), er ikke berettiget til for-
sørgertillæg, hvis de er indkvarteret på et modtage- eller udrejsecenter, hvor der er cafeteriedrift.
Asylansøgere, som er omfattet af kostpengeordningen, er ikke berettiget til forsørgertillæg,
hvis de er indkvarteret på et modtage- eller udrejsecenter, hvor der er cafeteriedrift.
30. Tillægsydelser til asylansøgere
På denne konto afholdes udgifter til tillægsydelser til asylansøgere omfattet af Udlændinge-
styrelsens underholdsforpligtelse. Retten til at modtage tillægsydelser er betinget af, at asylansø-
geren har opfyldt den med indkvarteringsoperatøren indgåede kontrakt. Taksten for tillægsydelse
til asylansøgere i den indledende fase er 9,15 kr. pr. dag. Taksten for tillægsydelse til asylansøgere
i sagsbehandlingsfasen og udsendelsesfasen er 31,98 kr. pr. dag.
Asylansøgere, hvis asylsag som følge af udlændingens nationalitet mv. er udtaget til be-
handling efter åbenbart grundløs haste-procedure (ÅGH-proceduren), er ikke berettiget til til-
lægsydelse.
Asylansøgere, som er omfattet af kostpengeordningen, er ikke berettiget til tillægsydelse.
90 § 11.51.21.40.
40. Naturalieydelser til asylansøgere
På denne konto afholdes udgifter til naturalieydelser til asylansøgere og afviste asylansøgere
omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse. Naturalieydelsen udleveres til de børn
under 18 år, hvis forsørger er omfattet af kostpengeordningen. Naturalieydelsen udmøntes i form
af en børnekasse indeholdende frugt, legetøj mv., og taksten for denne kasse er 10,72 kr. pr.
person pr. dag.
50. Naturalieydelser i modtagesystemet
På denne konto afholdes primært udgifter til naturalieydelser i modtagesystemet til asylan-
søgere omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse. Herunder afholdes udgifter til
tilvejebringelse af kost mv. til asylansøgere, der er indkvarteret på et modtage- eller udrejsecenter,
hvor der er cafeteriedrift. Taksten for kostindkøb er 56,71 kr. pr. person pr. dag. Desuden afholdes
udgifter til hygiejnepakker, der udleveres til de asylansøgere, som er indkvarteret på et modtage-
eller udrejsecenter, hvor der er cafeteriedrift. Taksten for denne hygiejnepakke er 134,61 kr. pr.
person.
Som led i modtagefunktionen afholdes yderligere udgifter til en tøjpakke eller en babytøj-
spakke samt en hygiejnepakke pr. indrejst asylansøger. Taksten for tøjpakken er 1.669,94 kr. pr.
person, taksten for babytøjspakken er 3.339,88 kr. pr. indrejst barn i aldersgruppen 0-6 måneder,
mens taksten for hygiejnepakken er 134,61 kr. pr. person. Herudover afholdes udgifter til baby-
tøjspakker, som udleveres til børn født i indkvarteringssystemet. Taksten for en babytøjspakke
er 3.339,88 kr. pr. barn. Endelig afholdes der udgifter til børnetøjspakke, der udleveres til visse
børn op til 18 år. Taksten for børnetøjspakken er 784,95 kr. pr. barn pr. 6 måneder.
11.51.22. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. (tekstanm. 4)
På denne konto afholdes udgifter til indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl., der er
omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse.
Kontoen omfatter udgifter forbundet med de ydelser, der stilles til rådighed på eller i til-
knytning til indkvarteringsstederne, herunder blandt andet udgifter på de social- og sundheds-
mæssige områder, undervisning og aktivering mv.
Taksterne er fastsat ud fra de forventede gennemsnitlige omkostninger for ydelserne, således
at der samlet opnås en balance mellem takster og omkostningsniveau.
Kontoen er forhøjet med 20 mio. kr. årligt i perioden 2015 til 2018 til adgang til deltagelse
i 10. klasses tilbud for 17-årige uledsagede mindreårige asylansøgere samt til øgede fritidstilbud
til børn og unge (6-16 år) på børnecentre, omsorgscentre, udrejsecenter samt opholdscentre med
hovedsageligt indkvarterede afviste asylansøgere, jf. Aftale om finansloven for 2015.
Kontoen er i forbindelse med finanslovforslaget for 2016 forhøjet med 451,2 mio. kr. i 2016,
som følge af en opjustering af aktivitetsskønnet og ændring af sammensætningen af asylansøgere
i indkvarteringssystemet.
Bevillings- og budgetteringsprincipper
Budgetteringen af bevillingen til indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. er baseret
på dels det forventede indkvarteringsomfang og den forventede aldersfordeling af de indkvarte-
rede, dels taksterne til indkvarteringsoperatørerne for de ydelser, asylansøgere m.fl. tilbydes på
indkvarteringsstederne.
§ 11.51.22. 91
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 640,1 724,8 1.724,2 925,8 474,6 474,6 445,2
10. Opholdscentre
Udgift ................................................... 222,9 263,2 620,4 339,5 144,8 144,8 141,9
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 222,9 263,2 620,4 339,5 144,8 144,8 141,9
15. Opholdscentre - hovedsageligt
indkvarterede afviste asylansø-
gere mv.
Udgift ................................................... - - 24,1 45,5 24,9 24,9 23,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 24,1 45,5 24,9 24,9 23,2
20. Omsorgscentre
Udgift ................................................... 28,9 33,3 83,4 19,8 29,1 29,1 28,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 28,9 33,3 83,4 19,8 29,1 29,1 28,0
30. Modtagecentre
Udgift ................................................... 213,8 202,7 445,8 120,1 75,9 75,9 74,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 213,8 202,7 445,8 120,1 75,9 75,9 74,4
35. Udrejsecentre
Udgift ................................................... - - 26,4 26,9 30,3 30,3 28,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 26,4 26,9 30,3 30,3 28,5
40. Børnecentre
Udgift ................................................... 60,9 90,5 180,6 148,3 66,3 66,3 58,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 60,9 90,5 180,6 148,3 66,3 66,3 58,8
50. Fremrykket danskundervisning
Udgift ................................................... 15,9 43,9 50,3 71,3 20,7 20,7 20,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 15,9 43,9 50,3 71,3 20,7 20,7 20,3
60. Særlige social- og sundhedsydel-
ser
Udgift ................................................... 95,6 87,0 289,7 142,9 69,6 69,6 68,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 95,6 87,0 289,7 142,9 69,6 69,6 68,2
70. Ledsagede uledsagede mindre-
årige
Udgift ................................................... 2,1 4,2 3,5 8,3 1,9 1,9 1,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,1 4,2 3,5 8,3 1,9 1,9 1,9
80. Reserve vedrørende styrkede fri-
tids- og undervisningstilbud
Udgift ................................................... - - - 3,2 11,1 11,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 3,2 11,1 11,1 -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Der er adgang til at forudbetale et acontobeløb til operatørerne på ind-
kvarteringsområdet (i starten af hvert finansår).
92 § 11.51.22.
Virksomhedsoversigt:
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
A. Hovedformål (mio.
kr.)
1. Opholdscentre 113,5 115,8 139,1 230,1 269,3 624,9 339,5
1.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 21,3 22,5 27,8 45,2 50,1 112,9 66,9
1,2 Tilkøbskoordination - - - - - 56,1 33,2
1.3 Almen sundhedsbe-
tjening 19,0 20,1 24,8 40,4 49,2 108,7 64,4
1.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 3,7 3,2 4,3 7,8 8,4 22,0 9,4
1.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 48,2 47,1 54,8 92,0 101,0 183,5 78,5
1.6 Legestuetilbud 3,0 2,8 3,3 7,2 8,7 27,3 11,6
1.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 18,3 20,1 24,1 37,5 51,9 114,4 75,3
2. Opholdscentre - ho-
vedsageligt indkvarteret
afviste asylansøgere mv. 55,0 56,8 65,4 57,0 42,2 24,2 45,5
2.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 22,9 26,9 30,8 26,9 20,1 7,4 12,9
2,2 Tilkøbskoordination - - - - - 2,0 3,6
2.3 Almen sundhedsbe-
tjening 6,6 7,7 8,8 7,4 4,9 3,9 6,9
2.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 1,3 0,9 1,1 1,3 0,7 0,5 1,2
2.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 16,8 12,4 14,3 12,5 9,0 5,1 11,7
2.6 Legestuetilbud 1,0 0,7 1,0 0,9 1,1 0,6 1,4
2.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 6,4 8,2 9,4 8,0 6,4 4,7 7,8
3. Omsorgscentre 23,5 31,5 31,7 29,8 34,0 84,0 19,8
3.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 11,5 16,8 16,4 16,0 16,3 41,0 9,7
3,2 Tilkøbskoordination - - - - - 2,2 0,5
3.3 Almen sundhedsbe-
tjening 7,5 10,9 10,5 10,3 12,8 26,2 6,2
3.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 0,2 0,2 0,3 0,2 0,5 0,6 0,2
3.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 3,0 2,4 3,4 2,1 2,8 7,5 1,8
3.6 Legestuetilbud 0,2 0,3 0,2 0,2 0,3 1,7 0,3
§ 11.51.22. 93
3.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 1,1 0,9 0,9 1,0 1,3 4,8 1,1
4. Modtagecentre 95,0 97,6 113,2 106,7 122,9 449,0 120,1
4.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 28,2 33,0 37,8 33,0 24,7 154,6 19,0
4,2 Tilkøbskoordination - - - - - 24,6 3,0
4.3 Almen sundhedsbe-
tjening 8,1 9,4 10,8 9,1 6,1 47,6 5,8
4.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 1,6 1,1 1,4 1,6 0,8 6,1 0,6
4.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 20,6 15,2 17,5 15,3 11,0 49,7 5,4
4.6 Legestuetilbud 1,3 0,9 1,2 1,1 1,3 7,3 0,5
4.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 7,8 10,0 11,5 9,8 7,9 57,3 7,4
4.8 Modtagefunktion og
medicinsk screening 24,3 25,1 29,5 32,3 68,8 93,8 68,9
4.9 Asylansøgerkursus 3,1 2,9 3,5 4,5 2,3 8,0 9,4
5. Udrejsecentre 55,0 56,8 65,4 57,0 42,2 26,5 26,9
5.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 22,9 26,9 30,8 26,9 20,1 11,5 12,5
5,2 Tilkøbskoordination - - - - - 1,8 2,0
5.3 Almen sundhedsbe-
tjening 6,6 7,7 8,8 7,4 4,9 3,5 3,9
5.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 1,3 0,9 1,1 1,3 0,7 0,4 0,5
5.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 16,8 12,4 14,3 12,5 9,0 4,6 2,6
5.6 Legestuetilbud 1,0 0,7 1,0 0,9 1,1 0,5 0,3
5.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 6,4 8,2 9,4 8,0 6,4 4,2 5,1
6. Børnecentre 184,3 145,1 87,7 62,9 92,5 181,7 148,3
6.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 156,4 102,8 63,9 45,7 64,8 121,8 99,0
6,2 Tilkøbskoordination - - - - - 2,1 1,7
6.3 Almen sundhedsbe-
tjening 5,9 4,0 2,5 1,8 2,4 4,4 3,6
6.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn
og unge 4,7 4,9 3,3 2,3 3,3 6,2 4,4
6.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og un-
ge 12,0 31,8 16,6 12,1 20,1 30,3 26,4
6.6 Legestuetilbud 0,7 - - - - 0,2 0,1
6.7 Undervisning og ak-
tivering af voksne 4,6 1,6 1,4 1,0 1,9 16,7 13,1
94 § 11.51.22.
7. Fremrykket dansk-
undervisning 9,5 8,4 11,6 16,4 44,9 50,7 71,3
8. Særlige social og
sundhedsydelser 48,0 99,0 112,8 98,7 89,0 291,7 142,9
9. Ledsagede uledsagede
mindreårige 0,4 5,9 1,4 2,2 4,3 3,5 8,3
10. Opkvalificeringsfor-
løb - - - - - - -
11. Reserve vedrørende
styrkede fritids- og un-
dervisningstilbud - - - - - - 3,2
12. Effektiviseringer i
indkvarteringssystemet - - - - - - -
Udgifter i alt 584,2 616,9 628,3 660,8 741,3 1736,2 925,8
B. Aktiviteter
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
1. Opholdscentre
1.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 1.587 1.730 2.195 3.675 4.937 11.030 6.670
1,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 11.030 6.670
1.3 Almen sundhedsbetje-
ning 1.587 1.730 2.195 3.675 4.937 11.030 6.670
1.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 454 409 549 1,028 1.139 3.005 1.314
1.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 223 234 277 478 538 1.482 647
1.6 Legestuetilbud 84 80 97 214 248 642 279
1.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 1.205 1.355 1.672 2.671 3.833 8.035 5.399
2. Opholdscentre - ho-
vedsageligt indkvartere-
de afviste asylansøgere
mv.
2.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 552 664 780 696 566 400 719
2,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 400 719
2.3 Almen sundhedsbetje-
ning 552 664 780 696 566 400 719
2.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 158 114 146 128 102 69 163
2.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 78 61 72 65 50 33 76
2.6 Legestuetilbud 29 21 30 26 20 14 33
2.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 419 555 655 579 469 333 562
3. Omsorgscentre
§ 11.51.22. 95
3.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 100 150 150 150 131 427 103
3,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 427 103
3.3 Almen sundhedsbetje-
ning 100 150 150 150 131 427 103
3.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 29 33 35 25 28 88 21
3.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 14 12 17 11 15 48 12
3.6 Legestuetilbud
5 10 6 7 7 21 4
3.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 76 66 66 76 103 342 82
4. Modtagecentre
4.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 676 814 956 853 694 4.831 605
4,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 4.831 605
4.3 Almen sundhedsbetje-
ning 676 814 956 853 694 4.831 605
4.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 194 139 179 156 125 835 82
4.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 95 75 89 79 62 402 45
4.6 Legestuetilbud 36 26 37 32 25 172 13
4.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 514 680 803 710 574 4.022 531
Indrejseafhængige ydel-
ser
4.8 Modtagefunktion og
medicinsk screening 4.602 5.004 6.001 6.608 14.091 20.000 15.000
4.9 Asylansøgerkursus 4.602 3.534 4.240 5.539 3.025 10.000 12.052
5. Udrejsecentre
- - - - - - -
5.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 552 664 780 696 566 358 400
5,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 358 400
5.3 Almen sundhedsbetje-
ning 552 664 780 696 566 358 400
5.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 158 114 146 128 102 62 69
5.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 78 61 72 65 50 30 17
5.6 Legestuetilbud 29 21 30 26 20 13 8
5.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 419 555 655 579 469 298 366
96 § 11.51.22.
6. Børnecentre
- - - - - - -
6.1 Indkvartering og so-
cialt netværksarbejde 392 296 204 148 216 406 337
6,2 Tilkøbskoordination
- - - - - 406 337
6.3 Almen sundhedsbetje-
ning 392 296 204 144 216 406 337
6.4 Forebyggende sund-
hedsordninger for børn og
unge 112 284 204 143 182 406 296
6.5 Undervisning og fri-
tidstilbud til børn og unge 55 153 84 62 103 195 170
6.6 Legestuetilbud
21 - - - 1 4 2
6.7 Undervisning og akti-
vering af voksne 297 107 101 72 107 200 157
7. Fremrykket dansk-
undervisning 540 842 1.088 1.587 4.477 9.077 13.040
8. Særlige social og
sundhedsydelser 3.858 4.318 5.064 6.218 7.111 17.452 8.833
9. Ledsagede uledsagede
mindreårige 12 38 10 13 30 25 60
10. Opkvalificeringsfor-
løb - - - - - - -
11. Reserve vedrørende
styrkede fritids- og un-
dervisningstilbud - - - - - - 8.833
12. Effektiviseringer i
indkvarteringssystemet 3.858 4.318 5.064 6.218 7.111 17.452 8.833
C. Enhedsudgifter (1.000
kr.)
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
1. Opholdscentre 71,5 66,9 63,4 62,6 54,5 56,7 50,9
2. Opholdscentre - ho-
vedsageligt
indkvarterede afviste
asylansøgere mv. 99,6 85,5 83,8 81,9 74,5 60,5 63,3
3. Omsorgscentre 235,0 210,0 211,3 198,7 260,3 196,7 192,3
4. Modtagecentre
4.1 Indkvarteringsafhængi-
ge enhedsudgifter (4.1-4.7) 100,0 85,5 83,9 81,9 74,6 71,9 69,1
4.2 Indrejseafhængige en-
hedsudgifter (4.8-4.9) 6,0 5,6 5,5 5,6 5,0 5,1 5,2
5. Udrejsecentre 99,6 85,5 83,8 81,9 74,5 74,0 67,4
6. Børnecentre 470,2 490,2 429,9 425,0 427,5 447,5 440,1
7. Fremrykket dansk-
undervisning 17,6 10,0 10,7 10,3 10,0 5,6 5,5
8. Særlige social og
sundhedsydelser 12,4 22,9 22,3 15,9 12,5 16,7 16,2
§ 11.51.22. 97
10. Opholdscentre
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et opholdscenter. Ydelserne omfatter indkvartering og socialt netværksarbejde,
tilkøbskoordination, almen sundhedsbetjening, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,
undervisning og fritidstilbud til børn og unge, legestuetilbud samt undervisning og aktivering af
voksne.
Takster for ydelser på opholdscentre i 2016
15. Opholdscentre - hovedsageligt indkvarterede afviste asylansøgere mv.
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et opholdscenter, hvor der hovedsageligt er indkvarteret afviste asylansøgere mv.
Ydelserne omfatter den udvidede indkvartering og det sociale netværksarbejde, der tilbydes på
et opholdscenter, hvor der hovedsageligt er indkvarteret afviste asylansøgere mv. Endvidere om-
fatter ydelserne tilkøbskoordination, almen sundhedsbetjening, forebyggende sundhedsordninger
for børn og unge, undervisning og fritidstilbud til børn og unge, legestuetilbud samt undervisning
og aktivering af voksne.
Taksten til undervisning og fritidstilbud til børn og unge (6-16 år) er forhøjet i perioden 2015
til 2018, jf. Aftale om finansloven for 2015.
Takster for ydelser på opholdscentre - hovedsageligt indkvarteret afviste asylansøgere i 2016
9. Ledsagede uledsagede
mindreårige 33,3 155,3 140,0 169,2 141,7 140,0 137,9
10. Opkvalificeringsfor-
løb - - - - - - -
11. Reserve vedrørende
styrkede fritids- og un-
dervisningstilbud - - - - - - 0,4
12. Effektiviseringer i
indkvarteringssystemet - - - - - - -
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 10.029
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 9.654
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 7.164
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 121.302
Legestuetilbud (3-5 årige) 41.685
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige)
13.954
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 17.927
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 9.654
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 7.164
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 155.279
Legestuetilbud (3-5 årige) 41.685
98 § 11.51.22.15.
20. Omsorgscentre
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et omsorgscenter. Ydelserne omfatter den udvidede indkvartering og det sociale
netværksarbejde, legestuetilbud samt den almene sundhedsbetjening, der tilbydes på et omsorgs-
center. Endvidere omfatter ydelserne tilkøbskoordination, forebyggende sundhedsordninger for
børn og unge, undervisning og fritidstilbud til børn og unge samt undervisning og aktivering af
voksne.
Taksten til undervisning og fritidstilbud til børn og unge (6-16 år) er forhøjet i perioden 2015
til 2018, jf. Aftale om finansloven for 2015.
Takster for ydelser på omsorgscentre i 2016
30. Modtagecentre
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et modtagecenter. Ydelserne omfatter den udvidede indkvartering og det sociale
netværksarbejde, der tilbydes på et modtagecenter. Endvidere omfatter ydelserne tilkøbskoordi-
nation, almen sundhedsbetjening, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, undervis-
ning og fritidstilbud til børn og unge, legestuetilbud samt undervisning og aktivering af voksne.
På kontoen afholdes derudover udgifter forbundet med modtagelse af asylansøgere m.fl.,
herunder medicinsk screening, afholdelse af introduktionskursus (asylansøgerkursus) mv.
Takster for ydelser på modtagecentre i 2016
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige) 13.954
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 93.906
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 60.108
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 7.164
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 155.279
Legestuetilbud (3-5 årige) 79.738
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige) 13.954
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 31.356
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 9.654
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 7.164
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 121.302
Legestuetilbud (3-5 årige) 41.685
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige) 13.954
Kr. pr. tilgang
Modtagefunktion og medicinsk screening
(0- årige) 4.595
Asylansøgerkursus (17- årige) 781
§ 11.51.22.35. 99
35. Udrejsecentre
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et udrejsecenter. Ydelserne omfatter den udvidede indkvartering og det sociale
netværksarbejde, der tilbydes på et udrejsecenter. Endvidere omfatter ydelserne tilkøbskoordina-
tion, almen sundhedsbetjening, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, undervisning
og fritidstilbud til børn og unge, legestuetilbud samt undervisning og aktivering af voksne.
Taksten til undervisning og fritidstilbud til børn og unge (6-16 år) er forhøjet i perioden 2015
til 2018, jf. Aftale om finansloven for 2015.
Takster for ydelser på udrejsecentre i 2016
40. Børnecentre
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af ydelser til asylansøgere m.fl.
indkvarteret på et børnecenter. Ydelserne omfatter den udvidede indkvartering og det sociale
netværksarbejde, den almene sundhedsbetjening, forebyggende sundhedsordninger for børn og
unge, samt undervisning og aktivering af voksne, der tilbydes på et center for uledsagede min-
dreårige. Endvidere omfatter ydelserne tilkøbskoordination, undervisning og fritidstilbud til børn
og unge samt legestuetilbud.
Taksten til undervisning og fritidstilbud til børn og unge (6-16 år) er forhøjet i perioden 2015
til 2018, jf. Aftale om finansloven for 2015. Grundet mulighed for adgang til deltagelse i 10.
klasses tilbud for 17-årige uledsagede mindreårige asylansøgere, er taksten til undervisning og
aktivering af voksne (17-årige) forhøjet i perioden 2015 til 2018, jf. aftale om finansloven for
2015.
Takster for ydelser på børnecentre i 2016
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 31.356
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 9.654
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 7.164
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 155.279
Legestuetilbud (3-5 årige) 41.685
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige) 13.954
Kr. pr. helårsperson
Indkvartering og socialt netværksarbejde
(0- årige) 294.035
Tilkøbskoordination (0- årige) 4.984
Almen sundhedsbetjening (0- årige) 10.766
Forebyggende sundhedsordninger for børn
og unge (0-17 årige) 15.006
Undervisning og fritidstilbud til børn og
unge (6-16 årige) 155.279
Legestuetilbud (3-5 årige) 41.685
Undervisning og aktivering af voksne (17-
årige) 83.581
100 § 11.51.22.50.
50. Fremrykket danskundervisning
På kontoen afholdes udgifter forbundet med tilvejebringelse af den obligatoriske, fremryk-
kede og styrkede danskundervisning til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, men som
stadig opholder sig på et asylcenter. Ydelsen omfatter den udvidede danskundervisning, ekstra
børnepasning på asylcentrene i den udvidede undervisningstid samt transport til den kommende
opholdskommune i tilknytning til den fremrykkede visitationsprocedure.
Takst for ydelser forbundet med fremrykket danskundervisning i 2016
60. Særlige social- og sundhedsydelser
På kontoen afholdes udgifter til særlige social- og sundhedsmæssige ydelser til asylansøgere
m.fl., hvortil der kræves forudgående godkendelse fra Udlændingestyrelsen, inden behandling
eller lignende kan iværksættes, f.eks. ikke-akut hospitalsbehandling, længerevarende behand-
lingsforløb hos speciallæger og anbringelser af børn og unge i familiepleje eller på institutioner
mv.
Budgetteret omkostning for særlige sociale og sundhedsmæssige ydelser i 2016
70. Ledsagede uledsagede mindreårige
På kontoen afholdes udgifter forbundet med det udvidede sociale netværksarbejde, der tilby-
des til ledsagede uledsagede mindreårige.
Takst for ledsagede uledsagede mindreårige i 2016
80. Reserve vedrørende styrkede fritids- og undervisningstilbud
På kontoen er afsat en reserve på 3,2 mio. kr. i 2016 og 11,1 mio. kr. årligt i 2017-2018 til
delvis finansiering af adgang til deltagelse i 10. klasses tilbud for 17-årige uledsagede mindreårige
asylansøgere samt af øgede fritidstilbud til børn og unge (6-16 år) på børnecentre, omsorgscentre,
udrejsecenter samt opholdscentre med hovedsageligt indkvarterede afviste asylansøgere, jf. Aftale
om finansloven for 2015.
Kr. pr. gennemført undervisningsforløb
Fremrykket danskundervisning 5.465
Kr. pr. helårsperson
Opholdscentre (0- årige) 15.764
Opholdscentre - hovedsageligt indkvarterede
afviste asylansøgere (0- årige) 17.438
Omsorgscentre (0- årige) 17.438
Modtagecentre (0- årige) 17.438
Udrejsecentre (0- årige) 17.438
Børnecentre (0- årige) 17.438
Kr. pr. helårsperson
Socialt netværksarbejde (0-17 årige) 137.869
§ 11.51.23. 101
11.51.23. Tilskud og samarbejdspartnere (tekstanm. 2, 6 og 115) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til tilskud til Røde Kors' sekretariatsvirksomhed samt sekreta-
riatsbidrag til Dansk Flygtningehjælp. Endvidere afholdes udgifter til Dansk Flygtningehjælps
opgave varetagelse på grundlag af en kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtnin-
gehjælp om en række opgaver.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,1 23,2 28,4 21,8 21,4 21,1 20,7
10. Tilskud til Dansk Røde Kors se-
kretariatsvirksomhed
Udgift ................................................... 5,8 5,6 5,5 5,5 5,3 5,2 5,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,8 5,6 5,5 5,5 5,3 5,2 5,2
40. Tilskud til Dansk Flygtninge-
hjælps sekretariatsvirksomhed
Udgift ................................................... 4,2 4,1 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,2 4,1 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7
50. Dansk Flygtningehjælp - Doku-
mentation og rådgivning
Udgift ................................................... 6,0 9,6 13,7 8,7 8,7 8,7 8,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 9,6 13,7 8,7 8,7 8,7 8,5
60. Dansk Flygtningehjælp - Delta-
gelse i sagsbehandlingen af
åbentbart grundløse sager
Udgift ................................................... 4,1 3,9 5,1 3,6 3,5 3,4 3,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,1 3,9 5,1 3,6 3,5 3,4 3,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
10. Tilskud til Dansk Røde Kors sekretariatsvirksomhed
For at Røde Kors kan opretholde en grundstruktur og et beredskab, der er nødvendigt for at
kunne påtage sig en indkvarteringsopgave af ofte stærkt varierende omfang, yder staten tilskud
til Landsforeningen Røde Kors' sekretariatsvirksomhed. Tilskuddet dækker andele af generalse-
kretærens og sekretariatschefens løn, dele af udgifterne til nationale organisationskonsulenter, der
koordinerer lokalafdelingernes arbejde i Danmark, og til fagkoordinatorer på landskontoret.
Endvidere dækkes dele af basisudgifterne vedrørende organisationsomkostninger og ejendoms-
udgifter. Løn til lederne af kampagne- og informationsafdelingerne er ikke omfattet af tilskuddet.
102 § 11.51.23.40.
40. Tilskud til Dansk Flygtningehjælps sekretariatsvirksomhed
Der er afsat en sekretariatsbevilling til Dansk Flygtningehjælp som et statsligt tilskud til, at
organisationen kan opretholde en grundstruktur og et beredskab til løsning af flygtningerelaterede
opgaver, herunder grundfunktioner i forbindelse med varetagelsen af offentlige opgaver af vari-
erende art og omfang. Grundstrukturen og beredskabet er samtidig en forudsætning for at kunne
medvirke til at skabe sammenhæng mellem danske og internationale løsninger af flygtningepro-
blemer, herunder indsatser for beskyttelse af flygtninge.
50. Dansk Flygtningehjælp - Dokumentation og rådgivning
Bevillingen omfatter tilskud til Dansk Flygtningehjælps arbejde med dokumentation samt
rådgivning af asylansøgere, jf. kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtninge-
hjælp. Dokumentationsaktiviteterne består i tilvejebringelse af information om forholdene i asy-
lansøgernes hjemlande, herunder især om menneskerettighedsforholdene i de pågældende lande
til brug for den danske asyl- og flygtningesagsbehandling. I tilknytning hertil afholdes udgifter
til Dansk Flygtningehjælps deltagelse i factfinding-missioner.
Rådgivningsaktiviteterne består blandt andet i rådgivning af asylansøgere på asylcentrene og
individuel rådgivning af asylansøgere, herunder efter personlig henvendelse samt rådgivning af
frihedsberøvede og asylansøgere samt den styrkede rådgivningsindsats. I tillæg hertil yder Dansk
Flygtningehjælp retshjælp til asylansøgere, som vil indgive klage over Udlændingestyrelsens af-
gørelse om overflyttelse til et andet land i medfør af udlændingelovens kapitel 5 a vedr. Dublin-
forordningen og retshjælp til personer, der har fået deres asylansøgning afvist i medfør af ud-
lændingelovens § 29 b, og som i forbindelse med Flygtningenævnets klagesagsbehandling ønsker
retshjælp. Endvidere ydes tilskud til Dansk Flygtningehjælp for sekretariatsbistand til de af Dansk
Flygtningehjælp indstillede nævnsmedlemmer.
60. Dansk Flygtningehjælp - Deltagelse i sagsbehandlingen af åbentbart grundløse sager
Bevillingen omfatter tilskud til Dansk Flygtningehjælps deltagelse i sagsbehandlingen af
åbenbart grundløse sager efter udlændingelovens § 53 b samt deltagelse i kvoteudvælgelsesrejser
og før-afrejse-kurser. Endvidere afholdes udgifter i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps til-
rettelæggelse af rejser for personer, der har fået opholdstilladelse i henhold til familiesammenfø-
ringsreglerne. En særlig del af dette arbejde består i modtagelse/transit i lufthavnen og kontakt
til kommunerne.
11.51.24. Medlemsbidrag til internationale organisationer samt transporter til
Danmark (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til medlemsbidrag til forskellige internationale organisationer
inden for udlændingeområdet. Herudover afholdes udgifter til transport til opholdskommunen i
Danmark i forbindelse med kvoterejser og familiesammenføringer til flygtninge.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,8 8,5 21,7 16,9 16,9 16,9 16,9
10. Medlemsbidrag til Den interna-
tionale Organisation for Migra-
tion (IOM)
Udgift ................................................... 1,9 1,9 1,9 1,6 1,6 1,6 1,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,9 1,9 1,9 1,6 1,6 1,6 1,6
20. Medlemsbidrag til Intergovern-
mental Consultations on Asy-
lum, Refugee and Migration po-
licies (IGC)
§ 11.51.24. 103
Udgift ................................................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
30. Den Internationale Organisation
for Migration (IOM)
Udgift ................................................... 7,3 6,0 16,8 12,3 12,3 12,3 12,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,6 6,9 16,8 12,3 12,3 12,3 12,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,7 -0,9 - - - - -
50. Medlemsbidrag til General Di-
rectors Immigration Services
Conference (GDISC)
Udgift ................................................... 0,1 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,1 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
60. Modtage- og omsorgsfaciliteter
for uledsagede mindreårige
Udgift ................................................... - - 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,4
I alt .................................................................................................................................. 7,4
10. Medlemsbidrag til Den internationale Organisation for Migration (IOM)
På kontoen afholdes Danmarks medlemsbidrag til Den Internationale Organisation for Mi-
gration (IOM). Tilskuddet udbetales af Udlændingestyrelsen.
20. Medlemsbidrag til Intergovernmental Consultations on Asylum, Refugee and Migration
policies (IGC)
Danmarks bidrag til organisationen Inter-Governmental Consultations on Asylum, Refugee
and Migration policies (IGC) betales af denne konto.
IGC fungerer som tænketank for deltagerlandene vedrørende spørgsmål om asyl, migration
og grænsekontrol.
30. Den Internationale Organisation for Migration (IOM)
Kontoen omfatter betaling til dækning af udgiften ved transport mv. af flygtninge m.fl. til
opholdskommunen i Danmark.
Flygtninge, der modtages efter aftale med FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR), og æg-
tefæller, herunder også personer med et ægteskabslignende samlivsforhold af længere varighed
samt biologiske børn, der familiesammenføres med herboende flygtninge, får rejsen hertil betalt
af den danske stat, jf. akt. 67 af 25. november 1987.
Ved transport af ægtefæller eller personer med et ægteskabslignende samlivsforhold af læn-
gere varighed er det en betingelse, at samlivsforholdet skal have bestået inden flygtningens an-
komst til Danmark. Det forudsættes, at rejsen er arrangeret af IOM og Dansk Flygtningehjælp
eller undtagelsesvis alene af Dansk Flygtningehjælp, hvis dette er klart billigere end via IOM,
eller IOM ikke har kunnet arrangere rejsen. IOM har indgået særlige rabataftaler med flyselska-
berne.
Inden for den bevillingsmæssige ramme i 2016 skønnes der at kunne afholdes transporter af
1.300 familiesammenførte og 500 såkaldte kvotetransporter af flygtninge, der modtages efter af-
tale med FN's flygtningehøjkommissær, jf. udlændingelovens § 8.
104 § 11.51.24.30.
Herudover afholdes udgifter til eftersøgningsordningen og forberedt hjemsendelse af uledsa-
gede mindreårige samt den udvidede repræsentantordning vedrørende de omhandlede uledsagede
mindreårige, jf. udlændingelovens § 56.
50. Medlemsbidrag til General Directors Immigration Services Conference (GDISC)
På kontoen afholdes udgifter til Schengen-bidraget og medlemsbidrag til organisationen Ge-
neral Director's Immigration and Services Conference (GDISC).
60. Modtage- og omsorgsfaciliteter for uledsagede mindreårige
På kontoen afholdes udgifter til dækning af etablering og drift af modtage- og omsorgsfaci-
liteter i Afghanistan i forbindelse med lov nr. 1543 af 21. december 2010 om ændring af ud-
lændingeloven og integrationsloven.
11.51.26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene mv. (Reser-
vationsbev.)
Hovedkontoen er oprettet i medfør af Aftale om øget fokus på udrejse og nye muligheder for
asylansøgerne mellem regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance af 19. september
2012. Udlændingestyrelsens udgifter i forbindelse med sagsbehandling mv. som følge af asylaf-
talen er indbudgetteret på § 11.51.01.50. Asylansøgeres udflytning og adgang til arbejdsmarkedet.
Kontoen er i forbindelse med finanslovforslaget for 2016 nedjusteret med 21,9 mio. kr. i 2016
primært som følge af, at færre asylansøgere forventes at være omfattet af ordningen om udebo-
liger, som følge af en forventet kortere opholdstid i asylsystemet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,2 104,4 200,9 174,0 193,3 189,5 185,7
10. Udflytning fra asylcentre
Udgift ................................................... 9,2 31,7 64,4 38,5 86,5 85,5 81,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 9,0 31,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,4 64,4 38,5 86,5 85,5 81,7
20. Styrkede undervisnings- og akti-
veringstilbud
Udgift ................................................... 6,8 34,1 26,4 31,7 31,0 30,5 30,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,6 29,1 26,4 31,7 31,0 30,5 30,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,1 4,9 - - - - -
30. Styrkede tilbud til børne- og un-
gegruppen
Udgift ................................................... 7,2 24,3 31,9 27,1 26,6 26,1 26,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,2 24,3 31,9 27,1 26,6 26,1 26,1
40. Styrket rådgivning
Udgift ................................................... 7,0 11,7 18,7 18,9 18,4 17,6 17,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,0 11,7 18,7 18,9 18,4 17,6 17,6
50. Mere målrettet indkvartering af
asylansøgere
Udgift ................................................... 1,1 2,6 59,5 57,8 30,8 29,8 29,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,1 2,6 59,5 53,3 26,7 26,1 26,0
26. Finansielle omkostninger .............. - - - 4,5 4,1 3,7 3,8
§ 11.51.26. 105
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 14,4
I alt .................................................................................................................................. 14,4
10. Udflytning fra asylcentre
På underkontoen afholdes udgifter i forbindelse med selvstændige boliger, herunder husleje,
ejendomsdrift, etablering samt administration af ordningen. Tilsvarende afholdes udgifter til
særlige boliger til afviste asylansøgerfamilier med børn.
På kontoen afholdes endvidere udgifter til dækning af de udgifter, som kommunerne afholder
i relation til de personer, som er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtigelse, men
som bor i egenfinansieret bolig - eksempelvis udgifter forbundet med tilsyn med børn, admini-
stration i forbindelse med dækning af sundhedsbehandling mv.
Ydermere afholdes udgifter forbundet med privat indkvarterede, herunder transportudgifter,
koordinering af udbetaling af kontante ydelser mv.
20. Styrkede undervisnings- og aktiveringstilbud
På underkontoen afholdes udgifter til styrkelse af danskundervisningstilbuddet for primært
voksne asylansøgere i sagsbehandlingsfasen samt udgifter til asylansøgerkurset vedr. de særlige
muligheder for uddannelse, beskæftigelse og udebolig, der gør sig gældende for asylansøgere,
som opfylder visse betingelser i medfør af asylaftalen. Ydermere afholdes udgifter til den
sprogundervisning, der gives i den afsluttende fase efter endeligt afslag på asyl, for at styrke den
enkeltes muligheder for at begå sig sprogligt i hjemlandet efter tilbagevenden dertil.
Der afholdes endvidere udgifter forbundet med styrkelse af voksne asylansøgeres muligheder
for at deltage i eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud, f.eks. tilbud om undervisning på
produktionsskoler eller deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser). Som led i styr-
kelsen af aktiverings- og undervisningstilbuddene indgår en puljeordning, hvor eksterne aktører
inddrages i forbindelse med gennemførelse af tilbud til asylansøgere. Det kan være projekter, som
omfatter aktiviteter såsom sportsaktiviteter, orientering om indslusning på arbejdsmarkedet og
forholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt, socialt netværk eller mere generelle tværkulturelle akti-
viteter, ligesom der kan sættes fokus på projekter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på
projektets konkrete udformning.
30. Styrkede tilbud til børne- og ungegruppen
På underkontoen afholdes udgifter i forbindelse med en udvidelse af børnehavetilbud til børn
i alderen 3-5 år, udgifter til styrkelse af kommunale udeskoletilbud (kommunal folkeskole) samt
udgifter til styrkelse af fritidstilbud til børn og unge i alderen 6-16 år. Såfremt en familie med
et barn i aldersgruppen bor i egen bolig, hvor det f.eks. af geografiske årsager ikke er muligt at
tilbyde børnehave/skole/fritidstilbud i regi af en indkvarteringsoperatør, vil der skulle gives et
eksternt børnehave-/skole-/fritidstilbud i regi af den relevante kommune.
Herudover afholdes udgifter til operatørerne for varetagelse af ordningerne omkring vejled-
ning af asylansøgerne i forhold til de styrkede tilbud samt koordinering af udeskoletilbud mv.
40. Styrket rådgivning
På underkontoen afholdes udgifter i forbindelse med rådgivning af afviste asylansøgere om
mulighederne for hjemrejse og genetablering i hjemlandet. Rådgivningen forudsættes varetaget
eksternt af eksempelvis en eller flere humanitære organisationer.
106 § 11.51.26.50.
50. Mere målrettet indkvartering af asylansøgere
På underkontoen afholdes udgifter til etablering og drift af en tilpasset centerstruktur med
henblik på at sikre en mere målrettet indkvartering af asylansøgergruppen. Formålet er, at nyan-
komne asylansøgere så vidt muligt indkvarteres i modtagecentre, der er målrettet denne gruppe
af asylansøgere, mens afviste asylansøgere i videst muligt omfang indkvarteres i asylcentre, hvor
deres fokus på hjemrejse og genetablering i hjemlandet bedst muligt kan håndteres og støttes.
11.51.27. Støtteordning for asylansøgere (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til asylansøgeres frivillige tilbagevenden til hjemlandet, jf. akt
109 af 19. marts 2015. Udgifterne omfatter kontant repatrieringsstøtte, erhvervsstøtte og trans-
portudgifter. Hertil kommer udgifter til administration mv. hos Den Internationale Organisation
for Migration (IOM), som arrangerer hjemrejserne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,9 6,4 - - - - -
10. Støtteordning for asylansøgere
Udgift ................................................... 10,9 6,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 10,4 6,4 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 21,7
I alt .................................................................................................................................. 21,7
11.51.79. Omstillingsreserve vedrørende flygtninge og indvandrere
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Bevilling kan udmøntes på hovedkonti under hovedområderne § 11.1.
Fællesudgifter, § 11.2. Politi og anklagemyndigheden mv. og § 11.5.
Udlændinge.
§ 11.51.79. 107
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 28,4 23,4 23,4 23,4 23,4
10. Reserve
Udgift ................................................... - - 3,2 8,2 8,2 8,2 8,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 3,2 8,2 8,2 8,2 8,2
11. Udsvingsreserve
Udgift ................................................... - - 10,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 10,0 - - - -
30. Reserve til nedbringelse af sags-
behandlingstider
Udgift ................................................... - - 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2
10. Reserve
Kontoen er ministeriets reserve til uforudsete udgifter på udlændingeområdet.
11. Udsvingsreserve
Kontoen skal udmøntes til finansiering af aktivitetsudsving på asylsagsområdet.
30. Reserve til nedbringelse af sagsbehandlingstider
Kontoen er oprettet i medfør af Aftale om øget fokus på udrejse og nye muligheder for asy-
lansøgerne mellem regeringen (SRSF), Enhedslisten og Liberal Alliance af 19. september 2012.
Reserven udmøntes til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i asylsystemet.
108 § 11.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 65 på FL98 og er senest ændret på FL99.
Tekstanmærkningen indebærer, at merudgifter til undersøgelseskommissioner nedsat ved særlig
lov, som f.eks. undersøgelseskommissionerne vedrørende den færøske banksag og Nørrebrosagen,
udgifter til undersøgelseskommissioner nedsat i henhold til lov nr. 357 af 2. juni 1999 om un-
dersøgelseskommissioner samt udgifter til retssager af principiel betydning for regeringen kan
optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
Tekstanmærkningen omfatter ikke alene udgifter i retssager, hvor Justitsministeriet er part,
men også udgifter i sager, hvor andre ministerier er parter. De øvrige ministeriers udgifter i sager
af sådan principiel betydning for regeringen videresendes efter godkendelse af det pågældende
ministerium til Justitsministeriet, som registrerer og anviser beløbet og optager udgiften på sit
forslag til lov om tillægsbevilling med bemærkning om, i hvilket ministerium og til hvilket formål
udgiften er godkendt. Det er forudsat, at det pågældende ministerium inden udgiftens afholdelse
har forelagt Finansministeriet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en sag af principiel be-
tydning.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at tilbagebetalte tilskud i henhold til gældende tilba-
gebetalingsbestemmelser kan genanvendes under ordningerne.
Tekstanmærkningen er overført fra § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion ved kongelig resolution af 3. oktober 2011.
Ad tekstanmærkning nr. 4.
Tekstanmærkningen giver Udlændingestyrelsen adgang til at stille kaution for en eventuel
kassekredit, som Dansk Røde Kors, Asylafdelingen måtte have behov for at oprette til sikring af
løbende likviditet. Endvidere giver tekstanmærkningen mulighed for, at Udlændingestyrelsen kan
påtage sig at hæfte for et eventuelt underskud, der måtte opstå hos Dansk Røde Kors, Asylafde-
lingen.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Dansk Røde Kors, Asylafdelingen er en selvstændig
og isoleret økonomisk enhed under Dansk Røde Kors, der alene modtager indtægter og afholder
udgifter knyttet til opgaven med indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl.
Tekstanmærkningen er overført fra § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion ved kongelig resolution af 3. oktober 2011.
Ad tekstanmærkning nr. 6.
Tekstanmærkningen giver Justitsministeriet mulighed for at indgå flerårige forpligtelser, hvor
dette skønnes hensigtsmæssigt. Indgåelse af flerårige forpligtelser i f.eks. kontrakter, er ofte en
fordel i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af mere omfattede og langsigtede opgaver.
Tekstanmærkningen er overført fra § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion ved kongelig resolution af 3. oktober 2011.
§ 11. 109
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen, der svarer til tekstanmærkning nr. 50 på FL98, indførtes på FL1971-72,
i hvilken forbindelse der anførtes følgende: "Overformynderiet bemyndiges til i statskassen at
indbetale kapitaler på indtil 1.000 kr., som i henhold til § 24 i lov nr. 397 af 12. juli 1946 om
borteblevne eller tidligere tilsvarende lovgivning har været bestyret for en bortebleven i mindst
20 år, og om hvilke der ikke er anlagt sag til dødsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres,
at nogen var berettiget til kapitalen, kan Justitsministeriet udbetale denne."
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningens stk. 1 har siden FL2000 haft følgende ordlyd: "Uanset bestemmelserne
i retsplejelovens § 4, stk. 2, kan der udnævnes yderligere 6 landsdommere ved Østre Landsret."
Da antallet af dommerstillinger i Østre Landsret i retsplejelovens § 4, stk. 2, nu er forhøjet med
de 6 stillinger, kan denne bestemmelse ophæves.
Justitsministeriet har i 2003 anmodet præsidenterne for Østre og Vestre Landsret om at ind-
stille en person, der kan udpeges som formand for den undersøgelseskommission, der skal fore-
tage en undersøgelse af "Farum-sagen". Landsretspræsidenterne har fundet det rettest, at der
indstilles en landsdommer fra Østre Landsret. Præsidenten for Østre Landsret har samtidigt anført,
at det på grund af det forventede omfang af kommissionens arbejde og antallet af konstituerede
dommere i Østre Landsret er nødvendigt, at der oprettes en yderligere stilling som landsdommer
i Østre Landsret, således at denne stilling nedlægges ved førstkommende embedsledighed efter
afslutningen af undersøgelseskommissionens arbejde. Ved den foreslåede bestemmelse til en
ændret affattelse af stk. 1 indsættes hjemmel til at udnævne yderligere 1 landsdommer på de an-
førte vilkår.
Bestemmelsens stk. 3, der tidligere var stk. 4, er tilføjet i forbindelse med ÆF06.
Tekstanmærkningen er ændret på FL10. BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om tjenestefrihed giver
retskrav på tjenestefrihed uden øvre tidsmæssig grænse - samtidig sikrer den krav på, at den på-
gældende kan genindtræde i den samme stilling eller en tilsvarende passende stilling. Idet det
følger af retsplejelovens § 44 a, at en dommerstilling kun kan holdes midlertidigt besat i 4 år,
er der modstridende hensyn mellem retsplejelovens § 44 a og BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om
tjenestefrihed. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at en dommerstilling kan stå ledig til den
pågældende dommer under tjenestefrihed og samtidig sikre, at antallet af udnævnte dommere
opretholdes.
Tekstanmærkningen er ændret på FL11, således at der kan udnævnes 1 yderligere lands-
dommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Blekinge-
gadekommissionen.
Tekstanmærkningen er ændret på FL12, således der kan udnævnes 1 yderligere landsdommer
i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Undersøgelseskom-
missionen i sagen om indfødsret til statsløse personer.
Tekstanmærkningen er ændret på ÆF 2013, således at der kan udnævnes 1 yderligere lands-
dommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Skattesags-
kommissionen. Tilsvarende kan der udnævnes 1 yderligere vicepræsident ved Sø- og Handels-
retten i forbindelse med en vicepræsidents varetagelse af hvervet som formand for en undersø-
gelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Stillingerne bortfalder
ved første ledighed i en fast stilling efter, at de pågældende landsdommere og vicepræsident er
vendt tilbage.
Tekstanmærkningen er ændret på ÆF 2014, således at der kan udnævnes 1 yderligere dom-
mer ved Retten i Næstved i forbindelse med en dommers varetagelse af hvervet som sekretær for
en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Stillingen
bortfalder ved første ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende dommer ved Retten i
Næstved er vendt tilbage.
110 § 11.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Ved FL2000 blev tekstanmærkning nr 102 optaget. Der anførtes i den forbindelse følgende på
finansloven: "Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 blev der som led i domstolsreformen indsat en
ny bestemmelse i retsplejelovens § 44 b om midlertidig beskikkelse som landsdommer. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 42, stk. 4, hvorefter udnævnelse til dommer i by- eller
landsret i reglen kræver, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten, og forud-
sættes desuden blandt andet anvendt til at fremme vekselvirkningen mellem domstolene på den
ene side og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side. Der blev på bag-
grund af bemærkningerne til lovforslaget oprettet yderligere 7 konstitutionsstillinger, således at
der herefter i alt var 18 konstitutionsstillinger fordelt med 7 i Vestre Landsret og 11 i Østre
Landsret. Der blev samtidig i retsplejelovens § 44 c skabt mulighed for konstitution af advokater
som blandt andet landsdommer for en periode af 3 måneder. Der blev ikke i forbindelse med
loven oprettet konstitutionsstillinger med henblik på korttidskonstitutioner af advokater efter be-
stemmelsen i retsplejelovens § 44 c. For at åbne mulighed herfor, og i lyset af, at der har vist sig
behov for oprettelse af et antal yderligere konstitutionsstillinger for at opnå en bredere rekruttering
af dommere, og med henblik på erfaringsudveksling mellem by- og landsretter, kan der nu op-
rettes yderligere 6 stillinger som konstitueret dommer i Østre eller Vestre Landsret dels til kort-
tidskonstitutioner af advokater, og dels til konstitutioner af blandt andet byretsdommere i lands-
retterne, eventuelt for at opnå landsrettens bedømmelse af egnethed som landsdommer. Såfremt
der i en periode ikke er behov for, at disse konstitutionsstillinger anvendes med dette sigte, for-
udsættes det, at stillingerne kan nyttiggøres til andre former for midlertidige konstitutioner.
Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, afgiver indstilling til justitsministeren om
besættelse af konstitutionsstillingerne."
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen er optaget som tekstanmærkning nr. 53 på FL98 og er ændret på FL2002
og på FL2004, hvor det anførtes: "Efter tekstanmærkning nr. 53 på FFL94 kan Justitsministeriet
til løsning af særlige opgaver ved de kollegiale retter beskikke indtil 6 dommere. Sker sådan
beskikkelse ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første ledighed i en fast stilling som høje-
steretsdommer. Med henblik på at sikre, at den nuværende berammelsesmæssige situation ved
Højesteret forringes mindst muligt i forbindelse med gennemførelsen af rigsretssagen mod fhv.
justitsminister Erik Ninn-Hansen, tilstræbes det, at der sideløbende med rigsretssagen i en fast
afdeling ved Højesteret kan behandles civile sager og straffesager. På denne baggrund foreslås
antallet af dommere, der kan beskikkes ved de kollegiale retter, forhøjet fra 6 til 7 med henblik
på beskikkelse af yderligere en højesteretsdommer. De hermed forbundne udgifter afholdes af
hovedkonto 11.21.21. Strafferetspleje mv., jf. herved tekstanmærkning nr. 65 ad 11.21.21. Straf-
feretspleje mv."
Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og for-
skellige andre love blev der i retsplejelovens § 44 b indsat en bestemmelse, der muliggør ud-
dannelseskonstitutioner i landsretterne, således at tekstanmærkningens stk. 1 blev overflødiggjort.
Samtidig fremgår det af loven, at det ikke længere er Justitsministeriet men et uafhængigt Dom-
merudnævnelsesråd, der indstiller ved besættelse af dommerstillinger. Ved FL2000 ophævedes
stk. 1 derfor, og ordlyden i stk. 2, der herefter blev stk. 1, blev ændret, således at ordene "kan
Justitsministeriet ved de kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikke" blev ændret til
"kan der ved de kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes". Stk. 3 blev herefter
stk. 2.
I forbindelse med FFL2002 anmodede Domstolsstyrelsen om, at der ved de kollegiale retter
fortsat kan beskikkes indtil 7 dommere til løsning af særlige opgaver, samt at beskikkelse i sær-
lige tilfælde også kan ske for at nedbringe retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes ad-
ministrative funktioner. På den baggrund blev det på FL2002 foreslået at fastholde muligheden
for at beskikke 7 dommere, og det blev præciseret, at stillingerne kan anvendes til de nævnte
formål. Ordlyden i stk. 1 ændredes således fra "Til løsning af særlige opgaver kan der ved de
kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere" til "Ved de kollegiale
§ 11. 111
retter kan der for 1 år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan ske til løsning af
særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe retternes sagsbe-
handlingstider og styrke retternes administrative funktioner."
Tekstanmærkningen er senest ændret på FL10, således at det blev præciseret, at tekstan-
mærkningen også omfatter byretterne i forbindelse med adgangen til for et år af gangen at be-
skikke indtil 7 dommere til løsning af særlige opgaver. Tekstanmærkningens stk. 1 blev derfor
ændret til Ved retterne kan der for et år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan
ske til løsning af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe
retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes administrative funktioner .
Endvidere blev tekstanmærkningen ændret på FL10, således at antallet af dommere, der kan
beskikkes ved retterne for 1 år ad gangen blev ændret fra 7 til 10. Dette sker for at øge antallet
af dommere, der kan løse særlige opgaver, herunder med henblik på at nedbringe retternes sags-
behandlingstider og styrke retternes administrative funktioner. I forbindelse med FL12 er tekst-
anmærkningen ændret, således det fremgår, at der kan beskikkes dommere for kortere perioder
end 1 år.
I forbindelse med FL15 er tekstanmærkningen ændret, således at der kan beskikkes 2 yder-
ligere dommere. Herudover kan der udnævnes yderligere 4 dommere ved landsretterne, således
at disse bortfalder, når der opstår en fast stilling som landsdommer. Tekstanmærkningen er ændret
med henblik på at understøtte muligheden for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved landsret-
terne.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkning nr. 104 er optaget på ændringsforslagene til FFL2003. Beskikkelse som
landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den pågæl-
dendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten, jf. retsplejelovens § 42, stk. 4.
Denne bedømmelse sker under en midlertidig konstitutionsperiode i landsretten på sædvanligvis
9 måneder. Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af justitsministeren efter ind-
stilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 44 b og § 44 c, jf. § 43 a. Disse stil-
linger kan både besættes med jurister, der er ansat ved domstolene, og jurister, der er rekrutteret
uden for domstolene.
Domstolsstyrelsen yder i dag udstationeringsgodtgørelse eller kørselsgodtgørelse efter aftale
om tjenesterejser (jf. senest Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen)
til dommerfuldmægtige, retsassessorer og byretsdommere, der konstitueres i en af landsretterne,
hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Tjenesterejseaftalen hjemler derimod ikke adgang
til at yde ansøgere, der ikke i forvejen er ansat ved domstolene, tilsvarende godtgørelse.
Domstolsreformen fra 1998 indebar blandt andet, at der fremover skal ske en bredere re-
kruttering til dommerstillinger, jf. herved retsplejelovens § 43, sidste pkt. Det fremgår af Dom-
stolsudvalgets betænkning nr. 1319, at der efter udvalgets opfattelse bør skabes så gode rammer
som muligt for en bredere rekruttering.
Dommerudnævnelsesrådet har på denne baggrund anmodet om, at der for alle i en konstitu-
tionsstilling bør søges tilvejebragt samme økonomiske vilkår, herunder i form af udstatione-
ringsgodtgørelse, således at det ikke er manglende ligestilling på dette område, der begrunder,
at kvalificerede jurister undlader at søge en konstitutionsstilling.
På denne baggrund er det indføjet, at konstituerede landsdommere, der er rekrutteret uden for
domstolene, under konstitutionsperioden kan ydes godtgørelse efter de til en hver tid gældende
regler i aftale om tjenesterejser i form af udstationeringsgodtgørelse eller godtgørelse for daglige
transportudgifter (merudgifter i forbindelse med konstitution) efter de samme regler, som gælder
for konstituerede, der kommer fra domstolene.
Tekstanmærkningen er ændret på FL10, således at den kommer til at omfatte byretskonsti-
tutioner. Derved skabes der ligestilling mellem landsrets- og byretskonstitutioner og mellem in-
terne og eksterne ansøgere til en byretskonstitution.
112 § 11.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkning nr. 105, der svarer til tekstanmærkning nr. 3 på FL98, indførtes på TB63/64
under § 18 nr. 10. Baggrunden for tekstanmærkningen er de merudgifter og merindtægter ved-
rørende politivæsenet, der var en følge af lov nr. 242 af 7. juni 1963 om ophævelse af politikas-
serne, jf. Finansudvalgets skrivelser af 30. september 1963 og 26. februar 1964 (aktstykke nr. 568
og nr. 284).
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkning nr. 107 svarer stort set til tekstanmærkning nr. 6 på FL98, idet det dog på
FL2003 blev præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført
i tjenesten. Hovedindholdet i tekstanmærkningen indførtes på § 19 FL31 som tekstanmærkning
nr. 6. ad II. K. 7. Der anførtes i den forbindelse følgende: "Der kan ydes Tjenestemænd, der
Lærere er ved Politiskolen eller anvendes ved Politiskolen eksaminer, særlig Betaling for dette
arbejde."
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkning nr. 108 svarer til tekstanmærkning nr. 7 på FL98 og indførtes på FL83 som
tekstanmærkning nr. 54. ad 2.31.
Ad tekstanmærkning nr. 109.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 8 på FL98 og blev optaget på FL97. Der
anførtes i den forbindelse følgende: "Med henblik på præcisering af den bevillingsretlige hjemmel
foreslås der indsat en tekstanmærkning, hvorefter Rigspolitichefen kan yde godtgørelse til politi-
tjenestemænd under tjeneste i udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge
af tilstedeværelsen i krigs- og krigslignende områder."
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Tekstanmærkningen indførtes som § 18 nr. 55 ad 2.31 på FL83. Tekstanmærkningens stk. 2
indførtes første gang på FL93, efter akt. 147 af 25. marts 1992 om udsendelse af FN-styrke til
Kroatien/Jugoslavien.
Tekstanmærkningen svarer stort set til tekstanmærkning nr. 59 på FL98 og er ændret på
FL2001, hvor tekstanmærkningen blev bragt i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100
under § 12 Forsvarsministeriet. På FL08 er erstatningsbeløbene forhøjet, således at tekstan-
mærkningen fortsat er i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 under § 12 Forsvars-
ministeriet.
Tekstanmærkningen er ændret på FL2009, således at den er i overensstemmelse med tekst-
anmærkning nr. 107 på § 7 Finansministeriet.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 62 på FL98. Hovedindholdet til tekstan-
mærkningen indførtes på FL62, hvor følgende anførtes: "Der kan ydes tjenestemænd, der virker
som lærere i fangeskolen, særlig betaling for dette arbejde." og "Der kan ydes tjenestemænd, der
er lærere ved fængselsvæsenets centralskole eller anvendes ved centralskolens eksaminer mv.,
særlig betaling for dette arbejde."
På FL03 blev det præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan på-
lægges udført i tjenesten.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 62a på FL98 og blev indført på FL94,
hvor følgende anførtes: "Med henblik på præcisering af den bevillingsretlige hjemmel foreslås
der indsat en tekstanmærkning, hvorefter kriminalforsorgen kan foretage udlæg for klientel til
nødvendige udgifter, som man ikke er forpligtet til at afholde, men hvor særlige behandlings-
§ 11. 113
mæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foranstaltningens iværksættelse,
herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af briller."
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 63 på FL98. Indholdet til tekstanmærk-
ningen indførtes på FL86, hvor følgende anførtes: "Udgifter til velfærdsfremmende foranstalt-
ninger for de indsatte kan optages på forslag til tillægsbevillingslov under §18.03.02. Kriminal-
forsorgen i anstalter og frihed sammen med de tilsvarende merindtægter fra overskud af salg til
de indsatte, herunder merindtægter fra tidligere finansår. Kriminalforsorgen kan yde erstatning
for skade forvoldt af personer, der er idømt betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. Til
sådanne personer kan ydes erstatning i overensstemmelse med de regler, der i medfør af § 45 i
borgerlig straffelov fastsættes for indsatte." Tekstanmærkningen blev på FL05 præciseret således,
at kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår
om samfundstjeneste.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for admini-
strationen af de mindre tilskudsordninger. Formålet er at sikre en klar hjemmel for Justitsmini-
steriet til at fastsætte sådanne regler.
Tekstanmærkningen er overført fra § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion ved kongelig resolution af 3. oktober 2011.
Ad tekstanmærkning nr. 116.
Tekstanmærkningen indebærer en præcisering af udmøntningen af underholdsforpligtigelsen
i forhold til asylansøgere m.fl. i de tilfælde, hvor udmøntningen sker i form af udlevering af na-
turalieydelser i stedet for eller som supplement til udbetaling af kontante ydelser.
Tekstanmærkningen er overført fra § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion ved kongelig resolution af 3. oktober 2011.
Tekst
§ 12. Forsvarsministeriet
3
§ 12. Forsvarsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 19.202,4 19.603,1 400,7
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1.838,2 1.846,3 8,1
Heraf anlægsbudget ....................................................... 1.838,2 1.846,3 8,1
Fællesudgifter ........................................................................................... 11.994,3 153,9
12.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 995,8 9,0
12.12. Personale ......................................................................................... 2.005,7 3,6
12.13. Materiel og IT ................................................................................. 6.828,3 17,6
12.14. Ejendomme ..................................................................................... 2.086,7 123,7
12.15. Regnskab ......................................................................................... 77,8 -
Militært forsvar ........................................................................................ 8.973,3 206,4
12.21. Forsvarskommandoen og materielinvesteringer (tidligere hoved-
konti til udløb) ................................................................................ - -
12.23. Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder
og områder ...................................................................................... 7.275,5 197,8
12.24. Hjemmeværnet ................................................................................ 490,3 0,5
12.25. Forsvarets Efterretningstjeneste ...................................................... 827,7 -
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO ......................................................... 379,8 8,1
Redningsberedskab .................................................................................. 481,8 48,5
12.41. Redningsberedskab ......................................................................... 481,8 48,5
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 19.229,8 397,7
Interne statslige overførsler ....................................................................... 62,3 -
Øvrige overførsler ...................................................................................... 289,0 -
Finansielle poster ....................................................................................... 22,0 3,0
Kapitalposter ............................................................................................... 1.846,3 8,1
Aktivitet i alt .............................................................................................. 21.449,4 408,8
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -400,7 -400,7
Bevilling i alt ............................................................................................. 21.048,7 8,1
4 § 12.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
12.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10, 100, 102, 103, 104,
105, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.) ....... 355,1 -
02. Centralt styrede initiativer (tekstanm. 2, 3 og 109) (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 734,9 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. -103,2 -
12.12. Personale
01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen virksomhed
(tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110, 112
og 116) (Driftsbev.) ................................................................ 468,6 -
02. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Funktionel Virksom-
hed (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110,
112 og 116) (Driftsbev.) ......................................................... 1.219,5 -
03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralt Styrede En-
heder (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110,
112 og 116) (Driftsbev.) ......................................................... 314,0 -
12.13. Materiel og IT
01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (tekstanm.
1, 2, 3, 4, 10, 100, 102, 103, 104, 105, 108, 109 og 116)
(Driftsbev.) .............................................................................. 918,1 -
02. Materieldrift (tekstanm. 2, 3, 6 og 112) (Driftsbev.) ............ 3.821,7 -
03. Informatik Plan (tekstanm. 2 og 3) (Driftsbev.) .................... 498,6 -
04. Materielanskaffelser (tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.) ......... 1.572,3 -
12.14. Ejendomme
01. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3,
100, 103, 109 og 116) (Driftsbev.) ........................................ 320,0 -
02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse (tekstanm. 1,
2, 3, 100 og 103) (Driftsbev.) ................................................ 1.385,1 -
03. Bygge- og anlægsarbejder (tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.) 257,9 -
04. Provenu ved afhændelse af ejendomme (tekstanm. 2 og 3)
(Anlægsbev.) ........................................................................... - -
12.15. Regnskab
01. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3,
100, 103 og 116) (Driftsbev.) ................................................ 77,8 -
Militært forsvar
12.21. Forsvarskommandoen og materielinvesteringer (tidligere hoved-
konti til udløb)
01. Forsvarskommandoen (tidligere hovedkonto til udløb)
(Driftsbev.) .............................................................................. - -
02. Materielinvesteringer (tidligere hovedkonto til udløb) (An-
lægsbev.) ................................................................................. - -
§ 12. 5
12.23. Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder
og områder
01. Værnsfælles Forsvarskommando (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 6, 10,
100, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og
116) (Driftsbev.) ..................................................................... 484,9 -
02. Hæren (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 108, 109 og 116)
(Driftsbev.) .............................................................................. 2.807,8 -
03. Søværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 6, 100, 102, 103, 104, 106,
108, 109, 112 og 116) (Driftsbev.) ........................................ 1.216,5 -
04. Flyvevåbnet (tekstanm. 1, 2, 3, 6, 10, 100, 102, 103, 106,
108, 109, 112 og 116) (Driftsbev.) ........................................ 1.531,7 -
06. Specialoperationer (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 108, 109 og
116) (Driftsbev.) ..................................................................... 232,8 -
07. Forsvarets Værksteder (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10, 100, 103,
104, 105, 108, 109 og 116) (Driftsbev.) ................................ 312,6 -
20. Forsvarsakademiet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 109, 110 og
116) (Driftsbev.) ..................................................................... 362,2 -
21. Forsvarets Sundhedstjeneste (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103,
109 og 116) (Driftsbev.) ......................................................... 129,2 -
50. Administrative bøder .............................................................. - -
12.24. Hjemmeværnet
01. Hjemmeværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 115 og 116)
(Driftsbev.) .............................................................................. 489,8 -
12.25. Forsvarets Efterretningstjeneste
01. Forsvarets Efterretningstjeneste (tekstanm. 1, 3, 100, 103,
105, 108, 109 og 116) (Driftsbev.) ........................................ 827,7 -
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO
01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (tekstanm. 2,
3, 4 og 10) (Reservationsbev.) ............................................... 267,7 -
11. Bidrag til internationalt finansieret NATO-investeringspro-
gram (tekstanm. 2, 3 og 4) (Reservationsbev.) ..................... 96,0 -
13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram (tekst-
anm. 2, 3 og 4) (Anlægsbev.) ................................................ 8,1 8,1
15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram (tekstanm.
2, 3 og 4) (Anlægsbev.) ......................................................... 8,0 -
Redningsberedskab
12.41. Redningsberedskab
01. Redningsberedskabet (tekstanm. 1, 2, 3, 7, 8, 10, 100, 111,
114, 115, 116 og 117) (Driftsbev.) ........................................ 494,1 -
03. Beredskabsforbundet (tekstanm. 2, 3 og 11) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 14,3 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. -75,1 -
6 § 12.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.14.01., 12.14.02., 12.15.01.,
12.23.01., 12.23.02., 12.23.03., 12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01.,
12.25.01. og 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til i forbindelse med uansøgt forflyttelse at yde personel un-
der Forsvarsministeriet lån på maksimalt 30.000 kr. til boligindskud eller forudbetalt leje ved
overtagelse af lejlighed på det ny tjenestested.
Stk. 2. Såfremt den uansøgte forflyttelse sker i forbindelse med udflytning mv. af hidtidigt
tjenestested, kan der endvidere ydes en særlig forstrækning i form af lån.
Stk. 3. De ovennævnte lån og forstrækninger ydes efter de for tjenestemænd gældende regler
for lønforskud.
Stk. 4. Forsvarsministeren bemyndiges til at yde garanti for lån ydet af banker og sparekasser
til tjenestemænd m.fl., der af Forsvarsministeriet udsendes til tjeneste ved internationale stabe
mv., til dækning af de ved en udsendelse til tjeneste i udlandet opståede finansieringsbehov.
Garantien begrænses til lån, som afdrages over en periode på højst 3 år, og som i det enkelte
tilfælde ikke overstiger 120.000 kr.
Nr. 2. ad 12.11.01., 12.11.02., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.13.02., 12.13.03.,
12.13.04., 12.14.01., 12.14.02., 12.14.03., 12.14.04., 12.15.01., 12.23.01., 12.23.02., 12.23.03.,
12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01., 12.29.01., 12.29.11., 12.29.13.,
12.29.15., 12.41.01. og 12.41.03.
Inden for Forsvarsministeriets område er der for de udgiftsbaserede bevillinger adgang til at
overføre et akkumuleret underskud på op til 2 pct. af bevillingsrammen til efterfølgende finansår
under forudsætning af, at budgetlovens bestemmelser om den forudgående udgiftskontrol over-
holdes.
Nr. 3. ad 12.11.01., 12.11.02., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.13.02., 12.13.03.,
12.13.04., 12.14.01., 12.14.02., 12.14.03., 12.14.04., 12.15.01., 12.23.01., 12.23.02., 12.23.03.,
12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01., 12.25.01., 12.29.01., 12.29.11.,
12.29.13., 12.29.15., 12.41.01. og 12.41.03.
Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå flerårige aftaler, der indebærer indgåelse af for-
pligtelse eller skabelse af fordring med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår samt
til at yde forskudsbetalinger i forbindelse hermed mod umiddelbar optagelse af forskudsbetalingen
i bevillingsregnskabet.
Nr. 4. ad 12.11.01., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.03., 12.23.07., 12.29.01., 12.29.11., 12.29.13. og
12.29.15.
Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå en NATO-krigsforsikringsaftale for skibe, der
indebærer en forpligtelse til at bidrage til dækning af skadesudgifter, der er opstået på civile skibe,
som er chartret eller ejes af medlemslandene, i forbindelse med deltagelse i en NATO-ledet
fredsbevarende eller fredsskabende operation.
Stk. 2. Forsvarsministeren bemyndiges til at afholde alle udgifter i forbindelse med NATO-
krigsforsikringsaftalen for skibe.
Nr. 6. ad 12.13.02., 12.23.01., 12.23.03. og 12.23.04.
Forsvarsministeren bemyndiges til i tilfælde af eller ved truende fare for omfattende forure-
ning af danske og tilstødende farvande samt farvande ved Grønland med olie og kemikalier at
afholde alle fornødne udgifter, ud over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige ram-
mer, til bekæmpelse eller forhindring heraf på havet og de tilgrænsende strande og kyster.
§ 12. 7
Stk. 2. Forsvarsministeren bemyndiges til at afholde alle fornødne udgifter ud over de på
bevillingslovene fastsatte rammer ved ydelse af bistand til olie- og kemikaliebekæmpelse på havet
efter anmodning fra andre lande, med hvilke der måtte være indgået aftale om gensidig bistand.
Nr. 7. ad 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til i alle tilfælde af ulykker, herunder terrorhandlinger, i for-
bindelse med radioaktive stoffer mv. at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelse heraf, her-
under også alle udgifter ved ydelse af bistand til andre lande, jf. konventionen om bistand i til-
fælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Stk. 2. Merudgifter i forbindelse med ovenstående indsatser kan optages direkte på forslag
til lov om tillægsbevilling.
Nr. 8. ad 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til at lade Beredskabsstyrelsen udlåne personel og bered-
skabsmateriel i internationale katastrofetilfælde på betingelse af, at de hermed forbundne udgifter
refunderes af hjælpeorganisationer, FN, EU og Udenrigsministeriet, mv.
Stk. 2. Merudgifter, herunder lønudgifter, og merindtægter i forbindelse med udlån kan op-
tages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
Nr. 10. ad 12.11.01., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.04., 12.23.07., 12.29.01. og 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå en NATO-skadesløsholdelsesaftale for civile
luftfartøjer, der indebærer en forpligtelse til at bidrage til dækning af skadesudgifter, der er opstået
på civile fly, som af NATO anvendes i forbindelse med kriser eller fredsbevarende operationer.
Forsvarsministeren bemyndiges til at afholde alle udgifter i forbindelse med NATO-skadesløs-
holdelsesaftalen.
Nr. 11. ad 12.41.03.
Beredskabsforbundet kan få udgifter til købsmoms optaget som refusionsberettiget købsmoms
på regnskabet.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.14.01., 12.14.02., 12.15.01.,
12.23.01., 12.23.02., 12.23.03., 12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01.,
12.25.01. og 12.41.01.
I henhold til lov om forsvarets personel § 11a, stk. 4, og lov om hjemmeværnet § 16, stk.
3, fastsættes størrelsen af erstatninger og godtgørelse for varigt mén til
a. Ved tab af:
Forsørger..................................................................................................................2.727.000 kr.
Ikke-forsørger, erstatning til boet.............................................................................1.361.500 kr.
b. Godtgørelse for varigt mén på 100%
eller mere.................................................................................................................4.089.500 kr.
Stk. 2. Beløbene reguleres årligt.
Nr. 102. ad 12.11.01., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.03. og 12.23.04.
Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå aftale med koncessionshavere m.fl. om gensidig
fraskrivelse af eventuelle erstatningskrav, som måtte opstå i forbindelse med forsvarets deltagelse
i redningsøvelser ved offshore installationer i Nordsøen, således at ingen af parterne kan rette
noget erstatningskrav mod den anden part i anledning af tab eller skade af enhver art og omfang
(herunder skade eller tab af ejendom, materiel og produktionstab), som en af parterne eller dennes
8 § 12.
medarbejdere måtte forvolde den anden part eller i øvrigt måtte være ansvarlig for under udførelse
af redningsøvelserne.
Nr. 103. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.14.01., 12.14.02., 12.15.01.,
12.23.01., 12.23.02., 12.23.03., 12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01. og
12.25.01.
Personel, såvel civilt som militært, der indtil 1. januar 1999 blev ansat på tjenestemandslig-
nende vilkår med henblik på tjenestemandsansættelse, er, medmindre andet er aftalt, omfattet af
lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret med senere æn-
dringer.
Nr. 104. ad 12.11.01., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.03. og 12.23.07.
Forsvarsministeren bemyndiges til at udbetale kulancemæssig godtgørelse til danske, færøske
og grønlandske fiskere for opfiskning af gasholdig ammunition samt ikke-gasholdige, men
sprængfarlige militære krigsefterladenskaber i danske farvande.
Nr. 105. ad 12.11.01., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.07. og 12.25.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til at fraskrive sig erstatningskrav og afholde udgifter til er-
statning, hvor dette følger af forpligtelser i forbindelse med det internationale forsvarsmateriel-
samarbejde.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte bemyndigelse omfatter dog ikke erstatningskrav, der ifaldes på
baggrund af skadevoldende handlinger eller undladelser, der forsætligt eller groft uagtsomt kan
tilregnes en medunderskrivende stats myndigheder eller repræsentanter herfor.
Nr. 106. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.23.01., 12.23.02., 12.23.03. og
12.23.04.
Uddannelsessøgende på forsvarets grundlæggende sergentuddannelse er ved tilskadekomst
omfattet af lov om arbejdsskadesikring også for den teoretiske del af deres uddannelse på ud-
dannelsesinstitution. Der kan derved udbetales ydelser efter LB nr. 278 af 14. marts 2013 om
arbejdsskadesikring. Forsvarsministeriet afholder udgifterne hertil.
Nr. 107. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03. og 12.23.01.
Forsvarsministeren kan yde støtte til tolke og andre lokalt ansatte, der har ydet bistand til den
danske militære indsats i Afghanistan.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte støtte kan ydes i form af
1. op til 18 måneders løn
2. op til fem års uddannelse med løn
3. transport i forbindelse med indrejsetilladelse med henblik på at kunne søge asyl, og
4. lokale/regionale løsninger med beskyttende tiltag
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af støtteordningen
mv.
Nr. 108. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.23.01., 12.23.02., 12.23.03.,
12.23.04., 12.23.06., 12.23.07. og 12.25.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til i forbindelse med indgåelse af bi- og multilaterale aftaler
at indgå aftaler om gensidig fraskrivelse af erstatningskrav vedrørende skade på eller tab af
ejendom og materiel og aftale om gensidig erstatningsfriholdelse og undladelse af at kræve er-
statning i forbindelse med personskade eller død, som en af parterne eller dennes personel måtte
forvolde en anden part eller dennes personel. Erstatningsfraskrivelsen og erstatningsfriholdelsen
forudsættes indeholdt i aftaler, som Danmark indgår med andre lande i forbindelse med danske
styrkers deltagelse i internationale operationer. Tredjemands (herunder den enkelte soldats) ret til
at kræve erstatning indskrænkes ikke af disse aftaler.
§ 12. 9
Nr. 109. ad 12.11.01., 12.11.02., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.14.01., 12.23.01.,
12.23.02., 12.23.03., 12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21. og 12.25.01.
Forsvaret kan samarbejde med dansk erhvervsliv om udvikling, salg og markedsføring mv.
af dansk forsvarsmateriel og andre forhold mod som minimum at få dækket forsvarets merom-
kostninger. Erhvervslivets betaling fastsættes efter forhandling og under hensyntagen til Forsva-
rets udbytte af aktiviteten samt til markedsvilkårene, så der ikke herved påføres private danske
virksomheder ubillig konkurrence.
Nr. 110. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.23.01. og 12.23.20.
Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres
eller kun gennemføres delvist. Forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
tilskudsadministration, herunder træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for
tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte
tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapporte-
ring, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 111. ad 12.41.01.
Hvis en person i det statslige redningsberedskab, der ikke er omfattet af tjenestemandspen-
sionsloven, under udsendelse til udlandet i forbindelse med ydelse af humanitært hjælpearbejde
eller katastrofebistand under eller som følge af tjenesten i øvrigt invalideres eller omkommer, kan
der udbetales den pågældende, respektive den efterladte ægtefælle, samlever og/eller børn under
21 år en supplerende skattepligtig løbende ydelse ved varigt mén eller ved tab af forsørger.
Stk. 2. Udbetaling af ydelsen forudsætter Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af skaden som
arbejdsskade.
Stk. 3. Ydelsen udbetales uden sammenhæng med ydelser efter tekstanmærkning nr. 114 og
eventuelle sociale ydelser.
Stk. 4. Udbetaling af ydelsen sker i øvrigt i overensstemmelse med forsvarets regler for ud-
betaling af tilsvarende ydelse til forsvarets personel, fastsat i medfør af LB nr. 667 af 20. juni
2006 om forsvarets personel, § 11 b.
Nr. 112. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.02., 12.23.01., 12.23.03. og
12.23.04.
Forsvarsministeren bemyndiges til at betale driftsudgifter i forbindelse med udførelse af ef-
tersøgning af luftfartøjer og skibe og redning af disses passagerer og besætning i og ved Grønland
samt til at erstatte eventuelle økonomiske tab for ejeren og brugeren som følge af beskadigelse
eller tab af de til sådan eftersøgning og redning rekvirerede luftfartøjer, skibe mv.
Nr. 114. ad 12.41.01.
Tilsvarende erstatning eller godtgørelse som efter tekstanmærkning nr. 100 på § 12. For-
svarsministeriet kan ydes til en person i det statslige redningsberedskab, respektive den efterladte
ægtefælle, samlever og/eller børn under 21 år, såfremt den pågældende person i det statslige
redningsberedskab under udsendelse til udlandet invalideres eller omkommer under indsats i
forbindelse med ydelse af humanitært hjælpearbejde eller katastrofebistand, ulykker eller kata-
strofer i øvrigt, i forbindelse med arbejde med radioaktive stoffer, kemiske stoffer eller farlige
stoffer i øvrigt, eller indsats i forbindelse med redning af personer eller ejendom.
Stk. 2. Erstatning eller godtgørelse efter tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet
bortfalder helt eller delvist, i det omfang der kan opnås tilsvarende erstatning eller godtgørelse
efter en af Beredskabsstyrelsen tegnet særlig forsikring.
10 § 12.
Nr. 115. ad 12.24.01. og 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til frivillige i
hjemmeværnet og i det statslige og kommunale redningsberedskab, som kommer til skade eller
pådrager sig en sygdom som følge af den frivillige indsats, herunder transport til og fra indsats-
området, og som af den grund lider tab af arbejdsfortjeneste. Som arbejdsfortjeneste regnes også
overskud af selvstændig virksomhed. Erstatningen udmåles efter principperne i § 2 i LB nr. 266
af 21. marts 2014 om erstatningsansvar og tilkendes, selvom der ikke foreligger et ansvarspå-
dragende forhold efter dansk rets almindelige ansvarsregler, og uanset om tilfældet er omfattet
af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelsesområde
og administration, herunder om en frist for anmeldelse af krav om erstatning.
Nr. 116. ad 12.11.01., 12.12.01., 12.12.02., 12.12.03., 12.13.01., 12.14.01., 12.15.01., 12.23.01.,
12.23.02., 12.23.03., 12.23.04., 12.23.06., 12.23.07., 12.23.20., 12.23.21., 12.24.01., 12.25.01. og
12.41.01.
Under de anførte konti kan der etableres en pensionsordning for medfølgende ægtefæl-
ler/samlevere til udsendte medarbejdere, der er varigt ansat i Forsvarsministeriet. Pensionsbidra-
gets størrelse godkendes af Finansministeriet.
Nr. 117. ad 12.41.01.
Forsvarsministeren bemyndiges til i tilfælde af indsættelse af et assistanceberedskab til be-
kæmpelse af brand i skibe til søs at afholde udgifter til betaling af erstatning, når krav herom
hidrører fra assistanceberedskabets handlinger og undladelser, som efter en retlig pådømmelse
eller Beredskabsstyrelsens anerkendelse af krav medfører pligt til at betale erstatning.
Anmærkninger
§ 12. Forsvarsministeriet
§ 12. 13
Forsvarsministeriet løser både nationalt og internationalt opgaver, som bidrager til fred og
sikkerhed.
Ministerområdets opgaver omfatter bidrag til internationale operationer, overvågning, hæv-
delse af suverænitet, deltagelse i internationalt sikkerhedssamarbejde, støtte til samfundet, bl.a. i
form af overvågning af skibstrafik og havmiljø, redningstjeneste, hjælp til politiet og rednings-
beredskab samt cybersikkerhed.
Forsvarsministeriets område består af departementet samt en række styrelser. Departementet
betjener ministeren og arbejder primært med opgaver af politisk karakter og styring af minister-
området, herunder den overordnede ressourcestyring, planlægning og personalestrategi.
Derudover består Forsvarsministeriet af Den Værnsfælles Forsvarskommando, Hjemme-
værnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Beredskabsstyrelsen og Forsvarets Auditørkorps.
Forsvarsministeriets område omfatter to politiske aftaler:
1) Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012, der er indgået mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og tillæg
til aftale om forsvarsområdet 2013-2017 af marts 2013 (etablissementer) samt Aftale om organi-
seringen af ledelsen af Forsvaret og tillæg til Aftale på forsvarsområdet af april 2014.
Hertil kommer Aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte (2013)
samt tillæg hertil.
2) En teknisk forlængelse i 2016 baseret på en teknisk forlængelse af Aftale om Redningsbered-
skabet 2013-2014 mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Implementeringen af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 mv. gennemføres som forudsat.
Konsekvenserne af Aftale om organiseringen af ledelsen af Forsvaret af april 2014 blev
indarbejdet på finansloven for 2015.
I den resterende del af aftaleperioden vil der bl.a. være fokus på en fysisk samplacering i
København af Forsvarsministeriets departement og den Københavnsbaserede del af Den Værns-
fælles Forsvarskommando samt den afsluttende opbygning og etablering af Den Værnsfælles
Forsvarskommando i Karup samt Specialoperationskommando i Aalborg.
Som en del af reorganiseringen af ledelsen af Forsvaret er der i 2016 oprettet en ny hoved-
konto på § 12.23.07. Forsvarets Værksteder. Bevillinger til den ny hovedkonto er primært overført
fra § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansiering af styrkelse af For-
svarets Efterretningstjenestes indsats mod terror af april 2015 er der fra 2016 og frem overført
2,5 mio. kr. (årligt) fra Forsvarsministeriets driftsramme til en styrkelse af Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne under § 11. Justitsministeriet.
Herudover er Forsvarsministeriets ramme reduceret fra 2016 og frem med i alt 6,9 mio. kr.
(årligt) som følge af effektiviseringer fra 9. fase af Statens Indkøbsprogram.
Endelig er der indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 2 pct. i de yderste budgetoverslagsår
(2018-2019) på den ikke aftalebelagte del af drifts- og lønsumsrammer. Omprioriteringsbidragene
(eksl. Redningsberedskabet) i 2018 på 359,9 mio. kr. og akkumuleret i 2019 på 712,8 mio. kr.
er udmøntet på hovedkonti.
Ifm. sergentelevers overgang til Statens Uddannelsesstøtte (SU) er der årligt fra 2016 og frem
overført 6,5 mio. kr. til Uddannelses- og Forskningsministeriet (§ 19.81.01. Stipendier).
Som følge af fremrykning af betalinger for materielanskaffelser fra 2016 til 2015 (primært
for anskaffelse af skibsbaserede helikoptere) er bevillingen i 2016 nedsat med 400 mio. kr. mod
tilsvarende forhøjelser med 150 mio. kr. i 2017, med 150 mio. kr. i 2018 og 100 mio. kr. i 2019.
Som et led i reorganiseringen af Forsvarets ledelse samt for bedre at synliggøre bevillingernes
anvendelse er der i 2016 oprettet følgende nye hovedkonti:
14 § 12.
§ 12.12.02. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Funktionel Virksomhed
§ 12.12.03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralt Styrede Enheder
§ 12.23.07. Forsvaret Værksteder
Endvidere indgår Forsvarsministeriets Interne Revision fra 2016 på § 12.11.01. Departe-
mentet.
Generelle oplysninger
Indtægter.
Indtægterne på Forsvarsministeriets område består hovedsageligt af indtægter ved salg af
brugte materielkapaciteter og materielgenstande, salg fra Forsvarets cafeterier, husleje og bolig-
bidrag, salg af øvrige varer og tjenesteydelser, herunder indtægter ved salg af kommercielle tje-
nesteydelser i forbindelse med drift af radiorum, erstatninger samt renteindtægter fra konti i ud-
landet og renteindtægter vedrørende selvstændig likviditet. Ved anvendelse af Forsvarets facili-
teter foretages udlån/udlejning til foreninger og organisationer mv. med relationer til Forsvaret
på vilkår, som fastsættes ved konkret vurdering.
Herudover tilvejebringes indtægter i Redningsberedskabet fra opkrævning af opholds- og
kursuspriser ved Beredskabsstyrelsens uddannelsesenheder, salg af cafeteriaydelser samt salg af
øvrige tjenesteydelser. Hertil kommer indtægter ved opkrævning af gebyrer vedrørende udstedelse
af uddannelsesbeviser til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.
Produktansvar.
I forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel stiller leverandøren undertiden krav om frihol-
delse for leverandørens erstatningsansvar efter almindelige regler om produktansvar. I det omfang
anskaffelse af tilsvarende materiel, der opfylder Forsvarets krav og behov, ikke kan ske hos andre
leverandører, må Forsvaret acceptere sådanne klausuler.
Flyvninger for stats- og udenrigsministeren m.fl.
Stats- og udenrigsministeren kan som udgangspunkt altid chartre fly ved arrangementer af
officiel karakter. Udgangspunktet er, at Forsvaret forestår flyvningerne for især statsministeren,
og at dette sker mod betaling af de direkte omkostninger.
Hvor regeringsmedlemmer af sikkerhedsmæssige årsager anvender militær flytransport ved
besøg i missionsområder, afholder Forsvaret de hermed forbundne udgifter.
Udgifter vedrørende kongehuset.
Udgifterne omfatter løn mv. til Dronningens Adjudantstab (1 oberst, 6 adjudanter (major/or-
logskaptajn) og 2 hjælpere (meniggruppen)), løn mv. til Dronningens Jagtkaptajn (1 kommandør
og 1 hjælper (meniggruppen)) samt drift mv. af Kongeskibet Dannebrog. Endvidere afholdes
udgifter til flytransport ved Forsvarets foranstaltning i forbindelse med arrangementer af officiel
karakter. Derudover afholdes udgifter vedrørende Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, Mu-
sikkorps, Tamburkorps samt Gardehusarregimentets Hesteskadron støtte til kongehuset.
Center for Militære Studier.
Ordningen fortsætter uændret, jf. Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012.
Som en del af forligsimplementeringen 2010-2014 blev Dansk Institut for Militære Studier
(DIMS) pr. 1. april 2010 overdraget til Københavns Universitet under navnet Center for Militære
Studier (CMS). Til driften er afsat ca. 9,0 mio. kr. pr. år i (2010-pl) reguleret med de generelle
pris- og lønreguleringer.
Valutakurssikring.
I henhold til aftale mellem Finansministeriet og Forsvarsministeriet skal der foretages valu-
takurssikring af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses køb af materiel og reservedele
§ 12. 15
samt planlagte større brændstofindkøb i amerikanske dollar. Som statens bank forestår Danmarks
Nationalbank kurssikringen af disse betalinger for Forsvarsministeriet.
Eventuel anskaffelse af kampfly.
Fra 2005 betaler Forsvarsministeriet for deltagelsen i JSF-udviklingsfasen. Forsvarsministe-
riet har ansvaret for deltagelsen i projektet. Endvidere betales fra 2007 for deltagelsen i JSF-
projektets produktions-, vedligeholdelses- og videreudviklingsfase, jf. akt. 79 af 8. februar 2007.
Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning for F-16, følges nøje.
I henhold til Aftale om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 er der afsat ca. 25 mio.
kr. årligt i 2014, 2015 og 2016 til typevalgs- og anskaffelsesprocessen.
Merværdiafgift
Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og områder er registreret i henhold til lov
om merværdiafgift, jf. LB nr. 106 af 23. januar 2013, for visse aktiviteters vedkommende.
Yderligere oplysninger om Forsvarsministeriet kan findes på hjemmesiden fmn.dk
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 21.115,6 19.042,8 18.857,2 19.202,4 18.783,1 18.398,5 18.038,0
Udgift ......................................................... 21.985,9 19.887,3 19.292,2 19.603,1 19.183,8 18.796,2 18.435,7
Indtægt ....................................................... 870,3 844,4 435,0 400,7 400,7 397,7 397,7
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 173,3 10.040,7 10.136,5 10.010,2 9.641,5 9.394,7 9.222,1
12.11. Centralstyrelsen ............................. 173,3 284,4 1.309,4 986,8 1.181,2 1.145,6 1.154,8
12.12. Personale ....................................... - 1.994,9 1.886,6 2.002,1 1.851,3 1.714,4 1.679,6
12.13. Materiel og IT ............................... - 5.645,7 5.236,2 5.238,4 5.024,6 4.949,1 4.836,8
12.14. Ejendomme .................................... - 2.044,2 1.625,7 1.705,1 1.507,2 1.509,9 1.476,6
12.15. Regnskab ....................................... - 71,5 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
Militært forsvar ....................................... 20.436,6 8.496,2 8.237,9 8.758,9 8.768,2 8.640,1 8.459,2
12.21. Forsvarskommandoen og mate-
rielinvesteringer (tidligere ho-
vedkonti til udløb) ........................ 19.043,0 - - - - - -
12.23. Værnsfælles Forsvarskomman-
do med tilhørende myndighe-
der og områder .............................. - 7.065,7 6.681,0 7.077,7 7.070,2 6.940,5 6.799,4
12.24. Hjemmeværnet .............................. 467,6 474,6 510,1 489,8 489,8 480,0 470,2
12.25. Forsvarets Efterretningstjeneste .... 618,6 642,7 675,5 827,7 874,7 886,1 856,1
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO ....... 307,4 313,3 371,3 363,7 333,5 333,5 333,5
Redningsberedskab .................................. 505,8 505,9 482,8 433,3 373,4 363,7 356,7
12.41. Redningsberedskab ........................ 505,8 505,9 482,8 433,3 373,4 363,7 356,7
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 160,6 964,1 2.035,4 1.838,2 2.593,6 2.392,2 2.341,8
Udgift ......................................................... 279,6 1.198,6 2.048,4 1.846,3 2.593,6 2.392,2 2.341,8
Indtægt ....................................................... 119,0 234,5 13,0 8,1 - - -
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 79,1 962,7 2.023,8 1.830,2 2.586,6 2.392,2 2.341,8
12.13. Materiel og IT ............................... - 1.002,7 1.769,5 1.572,3 2.328,7 2.134,3 2.083,9
12.14. Ejendomme .................................... 79,1 -39,9 254,3 257,9 257,9 257,9 257,9
Militært forsvar ....................................... 81,5 1,3 11,6 8,0 7,0 - -
16 § 12.
12.21. Forsvarskommandoen og mate-
rielinvesteringer (tidligere ho-
vedkonti til udløb) ........................ 69,6 - - - - - -
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO ....... 11,9 1,3 11,6 8,0 7,0 - -
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
12.11.01. Departementet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10,
100, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108,
109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
12.11.02. Centralt styrede initiativer (tekstanm. 2,
3 og 109) (Driftsbev.)
12.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse,
Egen virksomhed (tekstanm. 1, 2, 3, 100,
103, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og
116) (Driftsbev.)
12.12.02. Forsvarsministeriets Personalestyrelse,
Funktionel Virksomhed (tekstanm. 1, 2,
3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110,
112 og 116) (Driftsbev.)
12.12.03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse,
Centralt Styrede Enheder (tekstanm. 1, 2,
3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110,
112 og 116) (Driftsbev.)
12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10,
100, 102, 103, 104, 105, 108, 109 og
116) (Driftsbev.)
12.13.02. Materieldrift (tekstanm. 2, 3, 6 og 112)
(Driftsbev.)
12.13.03. Informatik Plan (tekstanm. 2 og 3)
(Driftsbev.)
12.14.01. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
(tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 109 og 116)
(Driftsbev.)
12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedlige-
holdelse (tekstanm. 1, 2, 3, 100 og 103)
(Driftsbev.)
12.15.01. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
(tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103 og 116)
(Driftsbev.)
12.21.01. Forsvarskommandoen (tidligere hoved-
konto til udløb) (Driftsbev.)
12.23.01. Værnsfælles Forsvarskommando (tekst-
anm. 1, 2, 3, 4, 6, 10, 100, 102, 103,
104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 112
og 116) (Driftsbev.)
12.23.02. Hæren (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106,
108, 109 og 116) (Driftsbev.)
§ 12. 17
12.23.03. Søværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 6, 100,
102, 103, 104, 106, 108, 109, 112 og
116) (Driftsbev.)
12.23.04. Flyvevåbnet (tekstanm. 1, 2, 3, 6, 10,
100, 102, 103, 106, 108, 109, 112 og
116) (Driftsbev.)
12.23.06. Specialoperationer (tekstanm. 1, 2, 3,
100, 103, 108, 109 og 116) (Driftsbev.)
12.23.07. Forsvarets Værksteder (tekstanm. 1, 2, 3,
4, 10, 100, 103, 104, 105, 108, 109 og
116) (Driftsbev.)
12.23.20. Forsvarsakademiet (tekstanm. 1, 2, 3,
100, 103, 109, 110 og 116) (Driftsbev.)
12.23.21. Forsvarets Sundhedstjeneste (tekstanm. 1,
2, 3, 100, 103, 109 og 116) (Driftsbev.)
12.23.50. Administrative bøder
12.24.01. Hjemmeværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 100,
103, 115 og 116) (Driftsbev.)
12.25.01. Forsvarets Efterretningstjeneste (tekst-
anm. 1, 3, 100, 103, 105, 108, 109 og
116) (Driftsbev.)
12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudget-
ter mv. (tekstanm. 2, 3, 4 og 10)
(Reservationsbev.)
12.29.11. Bidrag til internationalt finansieret NA-
TO-investeringsprogram (tekstanm. 2, 3
og 4) (Reservationsbev.)
12.41.01. Redningsberedskabet (tekstanm. 1, 2, 3,
7, 8, 10, 100, 111, 114, 115, 116 og 117)
(Driftsbev.)
12.41.03. Beredskabsforbundet (tekstanm. 2, 3 og
11) (Reservationsbev.)
12.41.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
12.13.04. Materielanskaffelser (tekstanm. 2 og 3)
(Anlægsbev.)
12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder (tekstanm. 2
og 3) (Anlægsbev.)
12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme
(tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.)
12.21.02. Materielinvesteringer (tidligere hoved-
konto til udløb) (Anlægsbev.)
12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investe-
ringsprogram (tekstanm. 2, 3 og 4)
(Anlægsbev.)
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investerings-
program (tekstanm. 2, 3 og 4)
(Anlægsbev.)
18 § 12.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 21.277,8 20.040,0 20.892,6 21.040,6 21.376,7 20.790,7 20.379,8
Årets resultat .............................................. -7,2 -38,7 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 5,6 5,6 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 21.276,2 20.006,9 20.892,6 21.040,6 21.376,7 20.790,7 20.379,8
Udgift ..................................................... 22.265,6 21.085,9 21.340,6 21.449,4 21.777,4 21.188,4 20.777,5
Indtægt ................................................... 989,3 1.079,0 448,0 408,8 400,7 397,7 397,7
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 16.285,7 16.748,4 18.757,7 19.229,8 18.924,4 18.578,0 18.217,5
Indtægt ................................................... 760,6 666,5 429,0 397,7 397,7 394,7 394,7
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 61,4 66,2 62,8 62,3 63,8 63,8 63,8
Indtægt ................................................... 0,8 17,6 - - - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 400,6 471,9 436,1 289,0 173,6 132,4 132,4
Indtægt ................................................... 0,2 4,3 - - - - -
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 25,0 25,7 35,6 22,0 22,0 22,0 22,0
Indtægt ................................................... 75,3 2,9 6,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 5.492,9 3.773,6 2.048,4 1.846,3 2.593,6 2.392,2 2.341,8
Indtægt ................................................... 152,5 387,7 13,0 8,1 - - -
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 15.525,1 16.081,9 18.328,7 18.832,1 18.526,7 18.183,3 17.822,8
11. Salg af varer ....................................... 499,9 646,3 424,6 391,3 391,3 391,3 391,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 1,1 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
15. Vareforbrug af lagre ........................... 6,5 5,3 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 213,7 208,4 24,3 12,9 12,9 12,9 12,9
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 10.336,0 9.688,0 9.771,4 9.687,6 9.651,7 9.457,3 9.268,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -56,4 -49,3 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 117,7 108,3 51,7 36,0 35,0 35,0 35,0
21. Andre driftsindtægter .......................... 259,6 18,9 3,0 5,0 5,0 2,0 2,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 5.668,1 6.787,7 8.910,3 9.493,3 9.224,8 9.072,8 8.901,3
Interne statslige overførsler ....................... 60,6 48,6 62,8 62,3 63,8 63,8 63,8
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 0,8 17,6 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 61,4 66,2 62,8 62,3 63,8 63,8 63,8
Øvrige overførsler ...................................... 400,4 467,5 436,1 289,0 173,6 132,4 132,4
30. Skatter og afgifter ............................... 0,0 4,3 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 0,2 0,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 263,7 282,7 266,0 267,7 237,5 237,5 237,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 10,0 10,1 10,1 10,0 10,0 10,0 10,0
44. Tilskud til personer ............................. 24,2 51,9 43,7 58,6 53,6 18,4 18,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 102,7 127,2 141,3 131,0 131,0 125,0 125,0
49. Reserver og budgetregulering ............ - - -25,0 -178,3 -258,5 -258,5 -258,5
Finansielle poster ....................................... -50,3 22,9 29,6 19,0 19,0 19,0 19,0
25. Finansielle indtægter ........................... 75,3 2,9 6,0 3,0 3,0 3,0 3,0
26. Finansielle omkostninger .................... 25,0 25,7 35,6 22,0 22,0 22,0 22,0
§ 12. 19
Kapitalposter .............................................. 5.342,0 3.419,0 2.035,4 1.838,2 2.593,6 2.392,2 2.341,8
50. Immaterielle anlægsaktiver ................. 21,2 49,4 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 1.673,9 988,8 2.048,4 1.846,3 2.593,6 2.392,2 2.341,8
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 132,5 213,8 13,0 8,1 - - -
60. Varebeholdninger ................................ 3.797,8 2.735,5 - - - - -
61. Tilgodehavender ................................. - 171,9 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -7,2 -38,7 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 5,6 5,6 - - - - -
87. Donationer ........................................... 20,0 2,0 - - - - -
I alt ............................................................. 21.277,8 20.040,0 20.892,6 21.040,6 21.376,7 20.790,7 20.379,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 1.062,8 - 2.535,1 207,6
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
20 § 12.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Budgettering og tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel vedrø-
rende kontiene § 12.11.02. Centralt styrede initiativer, § 12.11.79. Re-
server og Budgetregulering, 12.12.01. Forsvarsministeriets Personale-
styrelse, Egen virksomhed, § 12.12.02. Forsvarsministeriets Personale-
styrelse, Funktionel Virksomhed, § 12.12.03. Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse, Centralt Styrede Enheder, § 12.13.01. Forsvarsministe-
riets Materiel- og indkøbsstyrelse, § 12.13.02. Materieldrift, § 12.13.03.
Informatik Plan, § 12.13.04. Materielanskaffelser, § 12.14.01. For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, § 12.14.02. Etablissementsdrift og
bygningsvedligeholdelse, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, §
12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme, § 12.15.01. For-
svarsministeriets Regnskabsstyrelse, § 12.23.01. Værnsfælles Forsvars-
kommando, § 12.23.02. Hæren, § 12.23.03. Søværnet, § 12.23.04. Fly-
vevåbnet, § 12.23.06. Specialoperationer, § 12.23.07. Forsvarets Værk-
steder, § 12.23.20. Forsvarsakademiet, § 12.23.21. Forsvarets Sund-
hedstjeneste, § 12.23.50. Administrative bøder, § 12.24.01. Hjemme-
værnet, § 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv., §
12.29.11. Bidrag til internationalt finansieret NATO-investeringspro-
gram, § 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram
og § 12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram er ud-
giftsbaseret, jf. akt. 163 af 24. juni 2004. For disse konti sker periodi-
seringen i henhold til BV 2.2.4.2. Regnskabsaflæggelse vedrørende §
12.11.02. Centralt styrede initiativer, § 12.11.79. Reserver og Budge-
tregulering, § 12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen
virksomhed, § 12.12.02. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Funk-
tionel Virksomhed, § 12.12.03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse,
Centralt Styrede Enheder, § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og
indkøbsstyrelse, § 12.13.02. Materieldrift, § 12.13.03. Informatik Plan,
§ 12.13.04. Materielanskaffelser, § 12.14.01. Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, § 12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedlige-
holdelse, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu
ved afhændelse af ejendomme, § 12.15.01. Forsvarsministeriets Regn-
skabsstyrelse, § 12.23.01. Værnsfælles Forsvarskommando, § 12.23.02.
Hæren, § 12.23.03. Søværnet, § 12.23.04. Flyvevåbnet, § 12.23.06.
Specialoperationer, § 12.23.07. Forsvarets Værksteder, § 12.23.20.
Forsvarsakademiet, § 12.23.21. Forsvarets Sundhedstjeneste, §
12.23.50. Administrative bøder, § 12.24.01. Hjemmeværnet, § 12.29.01.
Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv., § 12.29.11. Bidrag til
internationalt finansieret NATO-investeringsprogram, § 12.29.13. In-
ternationalt finansieret NATO-investeringsprogram og § 12.29.15. Na-
tionalt finansieret NATO-investeringsprogram sker endvidere efter de
omkostningsbaserede principper, dog med en række undtagelser, jf. akt.
163 af 24. juni 2004 og akt. 140 af 25. februar 1998.
§ 12.1. 21
Fællesudgifter
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.2 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at afholde udgifter til byggerier for Forsvarsministeriets
myndigheder m.fl. mod en efterfølgende refusion fra den bevillingsha-
vende myndighed.
BV 2.2.2 I forbindelse med ressourcefordelingen inden for Forsvarsministeriets
departement med tilhørende myndigheder er det forudsat, at hovedpar-
ten af alle opgaver projekteres ved anvendelse af rådgivende firmaer.
Udgiften til denne projektering afholdes på det enkelte projekt samt på
standardkonto 22. Andre ordinære driftsomkostninger for så vidt angår
initiativ-, organiserings- og programmeringsfasen samt projekteringen
af visse driftsfinansierede arbejder.
BV 2.2.2 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder kan af-
holde udgifter til præmier og priser til påskønnelse af en særlig indsats
på arkitektur-, ingeniør-, klima-, energi- og miljøområdet inden for en
ramme på 50.000 kr.
BV 2.2.2 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at indgå kontrakter og afholde udgifter i forbindelse med
indkøb af el for Forsvarsministeriet og andre statslige myndigheder mod
en efterfølgende refusion.
BV 2.2.2 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder kan af-
holde udgifter til tandbehandlinger og øjenoperationer, som ikke i for-
vejen er dækket af den offentlige sygesikring. Ordningen vil være be-
grænset til at omfatte civilt og militært personel, som direkte er udpeget
til en konkret udsendelse i egentlige krigszoner, men som ikke er eg-
nede grundet sundhedsmæssige forhold. Udgifterne hertil er ikke skat-
tepligtige for de af Forsvarets ansatte, som måtte modtage ydelsen.
Behandlingen vil udelukkende være netop tilstrækkelig i forhold til
kriterierne for udsendelse til egentlige krigszoner og skal godkendes af
Forsvarets Sundhedstjeneste. Den samlede årlige udgift skønnes til ca.
1,0 mio. kr.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde
1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar. Dog er der ikke
adgang til overførsel mellem hovedkontiene § 12.13.04. Materielan-
skaffelser, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu
ved afhændelse af ejendomme, § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram og § 12.29.15. Nationalt finansieret NA-
TO-investeringsprogram og hovedkonti på driftsrammen eller overfør-
selsrammen.
Der er endvidere ikke overførselsadgang mellem § 12.13.04. Materie-
lanskaffelser og de øvrige anlægskonti, herunder § 12.14.03. Bygge-
og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme,
§ 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og §
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram.
22 § 12.1.
12.11. Centralstyrelsen
Herunder hører departementet, centralt styrede initiativer og reserver og budgetregulering.
12.11.01. Departementet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10, 100, 102, 103, 104, 105, 106, 107,
108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af Forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 medtaget en reorganisering af For-
svarsministeriets departement, hvorved den overordnede ressourcestyring, planlægning og perso-
nalestrategi af forsvarets område indgår i Forsvarsministeriets departement.
Som følge af ændringerne ifm. reorganiseringen af Forsvarets ledelse er rammer og lønsum
forhøjet fra 2015 og frem.
BV 2.2.14 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder har ad-
gang til at afholde udlæg i forbindelse med ekstraordinære omkostnin-
ger, der rækker udover den budgetterede ramme for isbrydningsordnin-
gen, indtil der kan ske refusion fra erhvervet i forbindelse med fast-
sættelsen og opkrævningen af næstkommende års beredskabsbidrag.
BV 2.2.16 Forsvarets provenu fra afhændelse af ejendomme kan udelukkende an-
vendes efter det såkaldte én-til-én princip, dvs. at der af provenuet kan
afholdes udgifter relateret til afhændelsen, herunder bl.a. erhvervelse
af ejendomme til relokalisering, flytteomkostninger, ombygninger og
miljøoprydning. I denne sammenhæng ses afhændelser som konsekvens
af den gennemførte etablissementsanalyse som et engangstilfælde og
helt ekstraordinært under ét.
BV 2.3.2 Forsvarsministeriet departement med tilhørende myndigheder varetager
løsningen af visse anlægs-, miljø- samt drifts- og vedligeholdelses-
mæssige opgaver for ministerier, myndigheder m.fl. og oppebærer ind-
tægter herfor. Endvidere oppebæres indtægter i forbindelse med gen-
nemførelse af Forsvarets faglige kursusvirksomhed og skovdrift mv.
BV 2.3.2 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at indgå aftaler om salg af transportkapacitet under ARK-
konceptet til under kostpris, i det omfang de internationale forpligtelser
og fragtraterne på søtransportmarkedet i øvrigt nødvendiggør dette.
BV 2.3.4 Forsvarsministeren er bemyndiget til vederlagsfrit at donere udfaset
materiel til alment humanitære formål. Den enkelte materieldonation
kan maksimalt andrage en værdi på 50.000 kr. pr. ansøgende almen
humanitære organisation i hele finansåret. Det samlede donationsbeløb
kan ikke overstige 0,35 mio. kr. for § 12. Forsvarsministeriet i hele fi-
nansåret.
BV 2.4.4 På forslag til lov om tillægsbevilling kan der optages udgifter, der af-
holdes i medfør af reglerne om statens selvforsikring, idet der dog for
de enkelte forsikringshændelser er knyttet en selvrisiko på 20 mio. kr.
BV 2.6.8 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder har
hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed.
BV 2.6.10 Forsvarsministeriets departement med tilhørende myndigheder har
hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
§ 12.11.01. 23
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 174,6 200,5 382,3 355,1 320,4 315,5 311,2
Indtægt ......................................................... 4,7 8,3 12,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Udgift ........................................................... 177,9 205,4 394,3 361,1 326,4 321,5 317,2
Årets resultat ............................................... 1,3 3,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 163,7 151,7 344,5 309,9 310,4 305,5 301,2
Indtægt .................................................. 0,9 3,9 8,0 2,0 2,0 2,0 2,0
20. Christiansø
Udgift .................................................... 14,3 14,6 14,6 16,0 16,0 16,0 16,0
Indtægt .................................................. 3,8 4,4 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
40. Nyt kampflyprogram
Udgift .................................................... - 39,1 35,2 35,2 - - -
Bemærkninger: Der er i 2016 afsat et beløb til interne statslige overførselsudgifter til Udenrigsministeriet på 15,6 mio.
kr. til drift af § 06.11.12. Dansk Center for Internationale Studier (DIIS). Der er endvidere i 2016 afsat en ramme på 8,3
mio. kr. til gennemførelse af konkrete projekter, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,5
10. Almindelig virksomhed
Departementet forestår den overordnede ressourcestyring, planlægning, personalestrategi og
revision for Forsvarsministeriets område.
Departementets opgaver består i strategisk udvikling og overordnet styring, kontrol og tilsyn
af ministerområdet, der omfatter det samlede danske forsvar, civile funktioner i tilknytning hertil
og beredskabsområdet. Under ministerområdet løses opgaver i forbindelse med internationale
aktiviteter, samarbejdsaktiviteter til støtte for bevarelse eller etablering af fred, civilbeskyttelse,
sikring af forsvarlig besejling og overvågning af farvandene omkring Danmark, Grønland og
Færøerne, hævdelse af suveræniteten på søterritoriet, tilsvarende opgaver for luftrummet samt
opgaver knyttet til det statslige og kommunale redningsberedskab.
I 2016 indgår Forsvarsministeriets Interne Revision i Forsvarsministeriets departement. For-
svarsministeriets Interne Revision reviderer Forsvarsministeriets styrelser og øvrige myndigheder
med baggrund i en § 9 aftale med Rigsrevisionen.
Der overføres et årligt beløb på 0,9 mio. kr. til Christiansø i perioden 2015-2019 til Christi-
ansøfarten samt lønsum på 0,5 mio. kr. fra 2016 i forbindelse med ansættelse af en læge.
Endvidere overføres fra 2016 og frem i alt 5 årsværk og en årlig lønsum på 2,4 mio. kr. fra
Departementet til § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud. Til Hovedorganisation for Personel
af Reserven i Danmark (HPRD) ydes et tilskud på i alt ca. 1,2 mio. kr. Tilskuddet til HPRD
skal understøtte Forsvarets opgaveløsning og omfatter blandt andet HPRD deltagelse i rele-
vante dele af Forsvarets samarbejdsfora samt deltagelse i nødvendige kurser og møder mv.
i internationale sammenslutninger af foreninger af reservepersonel.
Der ydes et tilskud til Folk & Sikkerhed på op til 0,5 mio. kr. til gennemførelse af konkrete
projekter.
Der ydes herudover et tilskud på i alt ca. 0,2 mio. kr. til foreninger mv.
24 § 12.11.01.10.
Yderligere oplysninger om Forsvarsministeriets departement kan findes på fmn.dk
Virksomhedsstruktur
12.11.01. Departementet, CVR-nr. 25775635.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Generel ledelse Departementet skal på baggrund af fastlagte strategier og
policy løbende vurdere og tilpasse koncernens drift og ud-
vikling.
Sikkerhedspolitik og operationer Departementet skal bidrage til oplæg til brug for regeringen
og Folketingets beslutninger om nationale og internationale
indsatser, der gennemføres af Forsvaret og Redningsbered-
skabet. Ligeledes skal departementet sikre, at regeringen og
Folketinget løbende informeres om udviklingen i disse ind-
satser.
Planlægning og ressourcestyring Departementet skal sikre optimal og effektiv ressourceud-
nyttelse i forbindelse med planlægning og driftsstyring inden
for koncernen.
Personale og administration Departementet er ansvarlig for koncernens overordnede per-
sonalestruktur og udarbejder strategier og politikker på per-
sonaleområdet.
Nyt kampFly Program Departementet skal i henhold til Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkepart om forsvarsområdet 2013-2017 af november
2012 sikre gennemførelse af typevalg- og anskaffelsespro-
cessen af nyt kamfly.
Bygningsdrift og vedligeholdelse
på Christiansø
Christiansø skal bevares som kulturhistorisk forsvarsbastion.
Øens sårbare naturhistoriske værdier og seværdigheder, her-
under den sjældne plantevækst og det rige fugleliv, skal be-
vares.
Den igangsatte udvikling i retning af en bæredygtig Christi-
ansø skal fortsættes. Heri indgår fortsat omstilling til vedva-
rende energiforsyning samt modernisering af spildevandsled-
ning. Samtidig skal offentlighedens mulighed for tilgang til
Christiansø, som en del af Danmarks kulturarv i samarbejde
med lokalsamfundet og med respekt for bygninger og natur,
udvikles.
Forsvarsministeriets Interne Re-
vision
Forsvarsministeriets Interne Revision varetager den interne
revision i forhold til Forsvarsministeriets styrelser mv. med
henblik på at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse
af de givne bevillinger.
§ 12.11.01.10. 25
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,7 8,3 12,0 6,0 6,0 6,0 6,0
6. Øvrige indtægter .................................... 4,7 8,3 12,0 6,0 6,0 6,0 6,0
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 160 178 363 328 304 304 304
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 101,1 113,1 249,7 241,7 223,6 219,3 217,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 101,1 113,1 249,7 241,7 223,6 219,3 217,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 13,2 13,2 25,0 19,5 22,0 24,5 27,0
+ anskaffelser .............................................. 4,5 1,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -2,9 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
- afhændelse af aktiver ............................... 1,6 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,1 1,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 13,2 13,4 27,5 22,0 24,5 27,0 29,5
Låneramme .................................................. - - 38,6 38,6 38,6 38,6 38,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 71,2 57,0 63,5 69,9 76,4
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 181,7 205,6 394,7 361,1 326,4 321,5 317,2
0. Generel ledelse ................................. 71,1 30,0 30,0 50,0 50,0 50,0 50,0
1. Sikkerhedspolitik.............................. 28,9 28,9 70,0 40,0 40,0 40,0 40,0
2. Planlægning og ressourcestyring ..... 21,3 50,6 167,1 152,1 152,0 148,5 150,2
3. Personale og administration............. 44,5 44,5 75,0 67,0 67,6 66,4 60,6
4. Bygningsdrift og vedligeholdelse på
Christiansø........................................ 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9
5. Nyt kampFly Program...................... 35,8 35,8 35,2 0,0 0,0 0,0
6. Intern Revision ................................. 9,0 8,9 9,9 9,9 9,9 9,7 9,5
26 § 12.11.01.20.
20. Christiansø
Christiansø og Frederiksø (Ertholmene) med alle bygninger ejes af Forsvarsministeriet. Øerne
har ca. 100 beboere, og der findes fyr, kirke, skole, bibliotek, købmandsforretning, gæstgiveri,
historiske/naturhistoriske samlinger samt elektricitets-, fjernvarme- og vandværk. 2 boliger er
stillet til rådighed uden betaling af leje for øens administrator og læge. Bygningerne udlejes i
øvrigt som lejeboliger til ansatte på grundlag af en venteliste som almindelige udlejningsboliger,
idet lejemålet ophører ved ophør af ansættelsesforholdet.
Lilletårn er stillet til rådighed for øens museum uden betaling af leje. Havnen stilles til rå-
dighed for passagerbåde og fritidssejlere mod betaling af passager- og havneafgift.
Herudover gives der tilskud til opretholdelse af Christiansøfartens sejlads udover turistsej-
ladsen.
Der er på § 15.19.71. Christiansø afsat bevillinger til dækning af de sociale og sundheds-
mæssige udgifter på øen.
Der er endvidere på § 22.11.04. afsat tilskud til præstelig betjening af Christiansø.
Fra 2016 er lønsum for Christiansø forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt i forbindelse med an-
sættelse af læge.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.
Der ydes et årligt tilskud på 0,9 mio. kr. i perioden 2015-2019 til Christiansøfarten.
Yderligere oplysninger om Christiansø kan findes på christiansoe.dk
40. Nyt kampflyprogram
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 blev der afsat
25 mio. kr. (årligt) i 2013-2014 til gennemførelse af typevalgsprocessen vedrørende nyt kamp-
flyprogram samt afsat 25 mio. kr. (årligt) i 2015-2016 til typevalgs- og anskaffelsesprocessen.
I 2014 blev der tilført yderligere beløb på i alt 9,8 mio. kr. til kampflyprogrammet vedr.
indstationerede medarbejdere samt tilførsel af lønsum og årsværk fra Departementets almindelige
virksomhed.
12.11.02. Centralt styrede initiativer (tekstanm. 2, 3 og 109) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
Centralt styrede initiativer .
Udgifterne omfatter centralt styrede initiativer, Freds- og Stabiliseringsfonden, Internationalt
Sikkerhedssamarbejde samt reserve til internationale operationer, hvilke områder er centralt styret
af Departementet. Underkonto 60. Internationalt sikkerhedssamarbejde er oprettet i 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 87,2 927,1 734,9 994,2 963,5 977,0
Udgift ........................................................... - 99,8 927,1 737,9 997,2 966,5 980,0
Indtægt ......................................................... - 12,6 - 3,0 3,0 3,0 3,0
10. Centralt styrede initiativer
Nettoudgift ............................................ - 7,1 356,3 152,1 411,4 390,0 413,3
Udgift ................................................... - 19,7 356,3 155,1 414,4 393,0 416,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - -0,2 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - -0,2 194,1 83,6 129,1 131,1 123,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 18,9 162,2 70,5 284,3 260,9 292,1
26. Finansielle omkostninger .............. - 1,3 - 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ - 12,6 - 3,0 3,0 3,0 3,0
§ 12.11.02. 27
11. Salg af varer .................................. - 7,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 2,5 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 2,8 - 3,0 3,0 3,0 3,0
50. Freds- og Stabiliseringsfonden
Nettoudgift ............................................ - 80,1 70,8 71,3 71,3 82,0 82,0
Udgift ................................................... - 80,1 70,8 71,3 71,3 82,0 82,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 4,6 5,6 5,6 5,6 5,6 5,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 22,5 65,2 65,7 65,7 76,4 76,4
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 52,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,0 - - - - -
60. Internationalt Sikkerhedssamar-
bejde
Nettoudgift ............................................ - - - 10,0 10,0 - -
Udgift ................................................... - - - 10,0 10,0 - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 2,5 2,5 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 7,5 7,5 - -
70. Reserve vedr. internationale ope-
rationer
Nettoudgift ............................................ - - 500,0 501,5 501,5 491,5 481,7
Udgift ................................................... - - 500,0 501,5 501,5 491,5 481,7
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 200,0 199,4 199,4 195,4 191,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 300,0 302,1 302,1 296,1 290,2
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
50. Freds- og Stabiliseringsfon-
den .......................................... - - - - 3 3 3 3 3 3
I alt ................................................ - - - - 3 3 3 3 3 3
10. Centralt styrede initiativer
De centralt styrede initiativer består primært af uudmøntede forligsinitiativer, centrale poste-
ringer samt centralt styrede initiativer i øvrigt.
50. Freds- og Stabiliseringsfonden
I Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 er i forligsperioden
afsat i alt ca. 82 mio. kr. årligt til Freds- og Stabiliseringsfonden. Freds- og Stabiliseringsfonden
er en del af regeringens Pulje til Ny Sikkerhedspolitik, der oprettedes i november 2011. Puljen
til Ny Sikkerhedspolitik udgør en strategisk ramme, der sammenkæder eksisterende og fremtidige
indsatser og aktiviteter inden for fred, konfliktforebyggelse og stabilisering.
På nærværende konto medgår i 2016 et beløb på 71,3 mio. kr. til understøttelse af bredere
stabiliseringsindsatser, sikkerhedssamarbejde mv. Udenrigsministeriet målretter årligt et tilsva-
rende beløb inden for rammerne af udviklingsbistanden til understøttelse af bredere stabilise-
ringsindsatser mv. Derudover medgår årligt 10,9 mio. kr. af bevillingen til at finansiere en samlet
bevilling på i alt 21,8 mio. kr., der afsættes på § 6. Udenrigsministeriet. Der er i forligsperioden
2013-2017 overført 10,9 mio. kr. til § 06.11.15. Ikke-lovbundne tilskud til internationale formål.
De resterende 10,9 mio. kr. finansieres af Udenrigsministeriet.
28 § 12.11.02.50.
Over kontoen støttes multilaterale og bilaterale indsatser, der understøtter bredere stabilise-
ringsinitiativer, genopbygning og kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed
og udvikling. Der vil være særligt fokus på Afghanistan-Pakistan-regionen, herunder støtte til de
afghanske sikkerhedsstyrker, samt Østafrika/Afrikas Horn. Der vil desuden kunne ydes bidrag til
projekter af strategisk vigtighed i andre regioner, herunder f.eks. i Mellemøsten, Sahel, Nordafrika
og Asien. Forsvaret vil fortsat også i et vist omfang deltage i mere traditionelt sikkerhedssamar-
bejde.
Med henblik på at sikre en koordineret anvendelse af bevillingen er der etableret en tvær-
ministeriel samtænkningsstruktur med deltagelse af Statsministeriet, Udenrigsministeriet, For-
svarsministeriet og Justitsministeriet, hvor den konkrete anvendelse af midlerne besluttes.
Oversigt over udgifter til Freds- og Stabiliseringsfonden i 2016-2019
Bemærkninger: Fra 2018 er et årligt beløb på 10,9 mio. kr. tilbageført til Forsvarsministeriet fra § 6. Udenrigsministeriet.
60. Internationalt Sikkerhedssamarbejde
Ved akt nr. 81 af 22. januar 2015 er der afsat i alt 30 mio. kr. til Internationalt Sikkerheds-
samarbejde med henblik på at kunne gennemføre bilateralt og multilateralt sikkerhedssamarbejde
med stater, der ikke er medlemmer af NATO og EU, og som fra 2015 ikke længere vil blive fi-
nansieret af Freds- og Stabiliseringsfondens midler. Indsatsen under Internationalt Sikkerheds-
samarbejde omfatter således stater, der ikke er omfattet af Freds- og Stabiliseringsfondens sam-
tænkte indsatser i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. I 2016 forventes anvendt 10 mio.
kr.
70. Reserve vedr. internationale operationer
Kontoen omfatter udgifter til dækning af meromkostninger i forbindelse med internationale
operationer, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012. Ikke-forbrugte
midler af denne reserve vil efter en årlig konkret vurdering - herunder i lyset af indførslen af
udgiftslofter - enten kunne videreføres eller bortfalde ifm. de årlige bevillingsafregninger.
12.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - -103,2 -133,4 -133,4 -133,4
50. Budgetregulering vedr. effektivi-
seringer af det statslige og kom-
munale beredskab
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
70. Negativ budgetregulering vedr.
styrkelse af FE's indsats mod
terror
Udgift ................................................... - - - -103,2 -133,4 -133,4 -133,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - -103,2 -133,4 -133,4 -133,4
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
Bredere stabiliseringsindsat-
ser og sikkerhedssamarbejde 71,3 71,3 82,0 82,0
Overført til Udenrigsmini-
steriet 10,9 10,9 0 0
I alt 82,2 82,2 82,0 82,0
§ 12.11.79.50. 29
50. Budgetregulering vedr. effektiviseringer af det statslige og kommunale beredskab
Underkontoen er oprettet som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Redningsberedskabet i 2013-2014
af november 2012, hvor der gennemførtes effektiviseringer i det statslige og kommunale bered-
skab.
Den afsluttende budgetregulering omfatter ændring af BEK nr. 1675 af 20. december 2013
om gebyr for Redningsberedskabets udrykninger til blinde alarmer. Indførelsen af et forhøjet
gebyr vil nedbringe antallet af udrykninger til blinde alarmer, hvorved der vil være tale om en
samlet nettobesparelse for kommunerne fra 2014 og følgende år på 5,5 mio. kr. (årligt). Kontoen
er med denne regulering nulstillet fra 2015 og frem.
70. Negativ budgetregulering vedr. styrkelse af FE's indsats mod terror
Der er afsat en negativ budgetregulering vedr. den mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgåede
Aftale om finansiering af styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) indsats mod terror
af april 2015.
12.12. Personale
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
en nyoprettet styrelse Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse udøver på baggrund af direktiver fra Forsvarsministe-
riet forvaltning af Forsvarets personale og udfører i regi heraf planlægning og udvikling af det
funktionelle område.
I 2016 er hovedkontoen for Forsvarsministeriets Personalestyrelse opdelt i 3 nye hovedkonti:
§ 12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen Virksomhed, § 12.12.02. Forsvarsmini-
steriets Personalestyrelse, Funktionel Virksomhed og § 12.12.03. Forsvarsministeriets Personale-
styrelse, Centralt Styrede Enheder for i højere grad at synliggøre bevillingens anvendelse og for
at skabe overensstemmelse til den interne styring i Forsvaret. Bevillinger og årsværk for For-
svarsministeriets Personalestyrelse er fordelt på de 3 nye hovedkonti
12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen virksomhed (tekstanm. 1, 2,
3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
30 § 12.12.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1.662,2 1.683,0 468,6 440,8 408,4 424,8
Udgift ........................................................... - 1.672,4 1.685,8 471,2 443,4 411,0 427,4
Indtægt ......................................................... - 10,1 2,8 2,6 2,6 2,6 2,6
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 1.502,5 1.536,0 323,0 296,6 288,4 307,0
Udgift ................................................... - 1.504,3 1.538,8 325,6 299,2 291,0 309,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 1,8 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 919,8 906,7 248,2 225,0 218,8 226,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 519,6 573,5 77,4 74,2 72,2 83,2
26. Finansielle omkostninger .............. - 2,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 22,5 25,1 - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 38,1 33,5 - - - -
Indtægt ................................................ - 1,8 2,8 2,6 2,6 2,6 2,6
11. Salg af varer .................................. - 6,6 2,8 2,6 2,6 2,6 2,6
21. Andre driftsindtægter .................... - -4,9 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
20. Veterancenter
Nettoudgift ............................................ - 159,8 147,0 145,6 144,2 120,0 117,8
Udgift ................................................... - 168,1 147,0 145,6 144,2 120,0 117,8
18. Lønninger / personaleomkostninger - 93,7 101,1 100,2 100,0 89,3 87,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 29,7 28,2 27,8 26,6 19,1 18,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 44,7 17,7 17,6 17,6 11,6 11,6
Indtægt ................................................ - 8,3 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,7 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 7,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 17,4
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,1
I alt .................................................................................................................................. 23,4
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 1.539 1.269 550 550 550 550
20. Veterancenter ......................... - - - - 231 258 300 300 300 300
I alt ................................................ - - - - 1.770 1.527 850 850 850 850
§ 12.12.01.10. 31
10. Almindelig virksomhed
Forsvarsministeriets Personalestyrelse varetager alle opgaver inden for personaleområdet i
Forsvaret, herunder rekruttering til Forsvarets uddannelser, ansættelser og fastholdelse af perso-
nale.
Styrelsen er for størstedelen placeret i Ballerup, dog med Veterancentret placeret i Ringsted.
På kontoen indgår tillige udgifter til Forsvarets Center for Arbejdsmiljø, der yder arbejds-
miljørådgivning til alle ansatte i Forsvaret, og er godkendt af Arbejdstilsynet som autoriseret ar-
bejdsmiljørådgiver. Centret tilbyder undersøgelser, rådgivning og vejledning i arbejdsmiljø-
spørgsmål og er autoriseret til at varetage forebyggelse af fysiske, kemiske, biologiske, ergono-
miske og psykiske arbejdsmiljøforhold.
Centret har to afdelinger: en på Aalborg Kaserne og en på Høvelte Kaserne.
20. Veterancenter
Veterancentret yder støtte til soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter ud-
sendelse. Veterancentret består af et Videncenter, en rehabiliterings- og rådgivningsafdeling, en
militærpsykologisk afdeling og et veteransekretariat.
Veteranpolitik.
Veteranpolitikken indeholder en række initiativer, der skal øge støtten til soldater og deres
pårørende før, under og efter udsendelsen samt øge anerkendelsen af deres indsats.
De med veteranpolitikken besluttede initiativer implementeres i rammen af de berørte mini-
sterområder.
Der er afsat 25 mio. kr. årligt i 2014-2017 til styrkelse af veteranindsatsen, jf. Aftale om
organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af april
2014. På denne konto er der afsat 24,2 mio. kr. årligt i 2015-2017. Det resterende beløb på 0,8
mio. kr. årligt i 2015-2017 er afsat på § 12.23.21. Forsvarets Sundhedstjeneste.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud. Der afsættes iht. Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 en pulje (tilskud) på i alt 10 mio.
kr. i forligsperioden til at understøtte initiativer på veteranområdet. Puljen administreres og
fordeles af Veterancentret.
Der ydes et årligt tilskud på i alt 1,5 mio. kr. til drift af 3 veteranhjem via Fonden Danske
Veteranhjem.
Der ydes et årligt tilskud på ca. 4,9 mio. kr. til soldaterhjem (Samrådet for de frivillige sol-
daterarbejder i Danmark). Der kan desuden i forbindelse med soldaterhjemmenes arbejde
relateret til Forsvarets internationale operationer ydes et tilskud på op til ca. 0,6 mio. kr. til
aflønning og uddannelse af KFUM personel, der udsendes til missionsområderne.
Der ydes et årligt tilskud på ca. 2,5 mio. kr. til det arbejde, foreningen De Blå Baretter udfører
til støtte for personel, som har været udsendt i international tjeneste i form af Kammerat-
støtteordningen (KSO).
Der ydes et årligt tilskud på ca. 0,4 mio. kr. til det arbejde Familienetværket udfører i forhold
til at støtte pårørende og børn til veteraner som en del af de 25 mio. kr. afsat til en styrket
veteranindsats.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan findes på forsvaret.dk/FPS.
32 § 12.12.02.
12.12.02. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Funktionel Virksomhed (tekstanm.
1, 2, 3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 307,1 173,1 1.219,5 1.096,2 997,8 957,6
Udgift ........................................................... - 307,1 173,1 1.219,5 1.096,2 997,8 957,6
Indtægt ......................................................... - 0,0 - - - - -
10. Funktionel Virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 4,4 4,7 590,2 585,6 533,8 502,8
Udgift ................................................... - 4,4 4,7 590,2 585,6 533,8 502,8
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 338,4 332,8 319,5 303,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 199,8 205,8 202,5 187,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 4,4 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
44. Tilskud til personer ....................... - - - 47,5 42,5 7,3 7,3
20. Værnepligtige
Nettoudgift ............................................ - - - 305,3 305,3 305,3 299,3
Udgift ................................................... - - - 305,3 305,3 305,3 299,3
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 153,7 153,7 153,7 150,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 151,6 151,6 151,6 148,6
30. Arbejdsskadeerstatninger vedr.
veteraner
Nettoudgift ............................................ - 302,7 168,4 324,0 205,3 158,7 155,5
Udgift ................................................... - 302,7 168,4 324,0 205,3 158,7 155,5
18. Lønninger / personaleomkostninger - 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 302,4 168,4 324,0 205,3 158,7 155,5
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,0 - - - - -
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Funktionel Virksomhed ......... - - - - - - 750 750 750 750
I alt ................................................ - - - - - - 750 750 750 750
10. Funktionel Virksomhed
Forsvarsministeriets Personalestyrelse udøver på baggrund af direktiver fra Forsvarsministe-
riet forvaltning af Forsvarets personale og udfører i regi heraf planlægning og udvikling af det
funktionelle område. Området omfatter bl.a. udgifter til langtids civiluddannelse, bidrag til
fleksjobordningen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsfor-
sikring, Forsvarets udgifter til civile EUD elever og ansatte på socialt kapitel.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Vedrørende statens understøttelsesordning til red-
ningsmænd henvises til § 36.33.01.13. Statens understøttelsesordning, redningsmænd og til
tekstanmærkning nr. 126 på § 36.33.01. Understøttelser til ikke-tjenestemænd.
§ 12.12.02.10. 33
ad 44. Tilskud til personer. På kontoen, der blandt andet omfatter udgifter til rådighedsløn og
efterindtægter mv., er der i 2016 afsat ca. 47,5 mio. kr.
20. Værnepligtige
Løn mv. til værnepligtige indgår i Forsvarsministeriets Personalestyrelses bevilling.
Forsvarets Dag er en pligtig informationsdag for alle mænd i det år, de fylder 18 år. Kvinder
kan ansættes på værnepligtslignende vilkår, og bortset fra ansættelsesformen sker det på lige
vilkår med mænd.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 er det samlede
antal værnepligtige reduceret til ca. 4.200.
ad 18. Lønninger/personaleomkostninger. For værnepligtige er lønnen fastsat til kr. 7.485 (ni-
veau april 2015) pr. måned. Hertil kommer kr. 210,00 (niveau april 2015) pr. dag i form af
skattefri kostpenge. Herudover ydes de værnepligtige feriegodtgørelse med 12,5 pct. samt
visse naturalydelser, herunder fri befordring (frirejsekort).
Lønnen til værnepligtige reguleres efter tilsvarende principper, som gældende for tjeneste-
mandsområdet. De skattefri kostpenge reguleres i takt med prisen for fuldkostforplejning i
Forsvarets Cafeterier.
30. Arbejdsskadeerstatninger vedr. veteraner
Erstatningsydelserne omfatter udgifter i erstatningssager relateret til internationale operationer,
herunder alle tingsskader og personskader opgjort efter erstatningsansvarsloven og lov om for-
svarets personel, udgifter til læge, tandlæge, kontaktlinser, briller og andre sundhedsydelser, ud-
betalinger, jf. lov om arbejdsskadesikring, lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post traumatisk belastningsreaktion (PTSD)
og forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan findes på forsvaret.dk/FPS.
12.12.03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralt Styrede Enheder (tekst-
anm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 25,6 30,5 314,0 314,3 308,2 297,2
Udgift ........................................................... - 25,6 30,5 315,0 315,3 309,2 298,2
Indtægt ......................................................... - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Centralt Styrede Enheder
Nettoudgift ............................................ - - - 281,9 281,4 275,3 264,2
Udgift ................................................... - - - 282,9 282,4 276,3 265,2
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 134,3 134,1 131,0 125,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 124,4 124,1 121,1 115,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 24,2 24,2 24,2 24,2
Indtægt ................................................ - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
11. Salg af varer .................................. - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
34 § 12.12.03.
20. Forsvarets Auditørkorps
Nettoudgift ............................................ - 15,2 19,0 19,8 20,6 20,6 20,7
Udgift ................................................... - 15,2 19,0 19,8 20,6 20,6 20,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - - - 0,8 0,8 0,8 0,8
18. Lønninger / personaleomkostninger - 14,1 16,4 16,3 17,1 17,1 17,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,1 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
30. Den danske repræsentation ved
NATO
Nettoudgift ............................................ - 10,4 11,5 12,3 12,3 12,3 12,3
Udgift ................................................... - 10,4 11,5 12,3 12,3 12,3 12,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - - 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
18. Lønninger / personaleomkostninger - 4,9 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 4,4 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,1 0,9 1,6 1,6 1,6 1,6
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Centralt Styrede Enheder ....... - - - - - - 194 147 54 54
20. Forsvarets Auditørkorps ........ - - - - 24 30 30 30 30 30
30. Den danske repræsentation
ved NATO .............................. - - - - 7 7 7 7 7 7
I alt ................................................ - - - - 31 37 231 184 91 91
10. Centralt Styrede Enheder
Centralt Styrede Enheder består af en række mindre myndigheder og funktioner, som For-
svarsministeriets Personalestyrelse varetager administrationen for. Primært er det myndigheder,
som varetager specielle opgaver for Forsvarsministeriet, såsom udenlandske aktiviteter i forbin-
delse med internationale stabe, forsvarsattacheer på udenlandske ambassader, Værnepligtsrådet,
udlån af personel og betaling for forskning til Center for militære Studier ved Københavns Uni-
versitet samt Hendes Majestæts Adjudantstab og Hendes Majestæts Jagtkaptajn.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der forudsættes udsendt forsvarsattacheer til Wash-
ington, Berlin, London, Paris, Warszawa, Moskva, Beijing, Vilnius, Kabul, Islamabad, Abu
Dhabi og Addis Ababa. Der forudsættes udsendt assisterende forsvarsattacheer til Washing-
ton. Endvidere forudsættes udsendt 1 militærrådgiver til nedrustningsforhandlingerne i Wien
og 2 militærrådgivere til FN-missionen i New York. I den forbindelse overføres ca. 24,2 mio.
kr. til Udenrigsministeriet på § 06.11.01.10. Generel udenrigspolitik som refusion af udgif-
terne ved udsendelserne.
20. Forsvarets Auditørkorps
Forsvarets Auditørkorps, der er en myndighed under Forsvarsministeriet, efterforsker og be-
handler militære straffesager i ind- og udland. Auditørkorpset er den militære anklagemyndighed
og har påtalekompetencen i militære straffesager. Den militære anklagemyndighed er uafhængig
af Forsvaret og det militære kommandosystem. Grundlaget for den militære anklagemyndigheds
virke findes i den militære straffe- og retsplejeordning.
Forsvarets Auditørkorps indgår i Forsvarsministeriets Personalestyrelses bevilling, men med
selvstændigt budget.
§ 12.12.03.30. 35
30. Den danske repræsentation ved NATO
Som Danmarks Faste Repræsentation ved NATO varetager DANATO Danmarks repræsen-
tation i Det Nordatlantiske Råd. DANATO har endvidere et tæt samarbejde med Danmarks Faste
Militære Repræsentation i Bruxelles, DAMIREP.
DANATO består af udsendte fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet samt en række
lokalt ansatte medarbejdere.
DANATO indgår i Forsvarsministeriets Personalestyrelses bevilling, men med selvstændigt
budget.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 1,6 mio. kr. til Udenrigsministeriet på
§ 06.11.01.10. Generel udenrigspolitik til dækning af visse udgifter i forbindelse med bistand
til Forsvarsministeriets udsendte medarbejdere ved den danske repræsentation ved NATO.
Baggrunden er, at der er indgået en aftale mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet,
hvorefter Forsvarsministeriet yder et bidrag til dækning af visse dele af udgifterne til repræ-
sentationen.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan findes på forsvaret.dk/FPS.
12.13. Materiel og IT
12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10,
100, 102, 103, 104, 105, 108, 109 og 116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
en nyoprettet styrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse .
I 2016 er, som en del af reorganiseringen af Forsvarets ledelse, oprettet en ny hovedkonto §
12.23.07. Forsvarets Værksteder. Bevillinger og årsværk er overført fra Forsvarsministeriets Ma-
teriel- og Indkøbsstyrelse til den ny konto § 12.23.07. Forsvarets Værksteder.
Fra 2016 og frem er årligt overført i alt 5 årsværk og lønsum på 2,4 mio. kr. fra § 12.11.01.
Departementet til § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse varetager som Forsvarets materielfaglige
myndighed det samlede materielområde. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er
placeret i Ballerup.
Under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indgår en depotstruktur (Forsvarets
Forsyning, Depot og Distribution) med et hoveddepot i Skrydstrup og et antal udleverende de-
poter ved Forsvarets enheder. Ledelsen af Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution er placeret
i Århus.
Endvidere indgår drift, styring og forvaltning af Forsvarets Informatik Plan.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse administrerer bevillingerne under §
12.13.02 Materieldrift, § 12.13.03 Informatik Plan, § 12.13.04 Materielanskaffelser (anlæg), §
12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram (anlæg) og § 12.29.15. Nationalt
finansieret NATO-investeringsprogram (anlæg), hvortil der henvises.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
36 § 12.13.01.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse kan findes på forsva-
ret.dk/FMI.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1.199,6 1.234,8 918,1 905,3 887,3 874,9
Udgift ........................................................... - 1.201,6 1.234,8 918,1 905,3 887,3 874,9
Indtægt ......................................................... - 2,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 1.199,6 1.234,8 918,1 905,3 887,3 874,9
Udgift ................................................... - 1.201,6 1.234,8 918,1 905,3 887,3 874,9
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,1 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 1.123,9 1.136,3 834,6 822,2 805,8 794,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger - -14,0 98,5 83,5 83,1 81,5 80,0
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,3 - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... - 91,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 2,0 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 1,9 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 5,5
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 5,9
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 2.488 2.424 1.765 1.765 1.765 1.765
I alt ................................................ - - - - 2.488 2.424 1.765 1.765 1.765 1.765
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
12.13.02. Materieldrift (tekstanm. 2, 3, 6 og 112) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
materieldrift.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Kontoen omfatter indkøb af materiel, der lagerføres, herunder reservedele, ammunition,
håndvåben og uniformer. Endvidere indkøb af tjenesteydelser, herunder reparation, vedligehol-
§ 12.13.02. 37
delse eller forskningsprojekter (studier). På kontoen afholdes tillige udgifter til udviklingspro-
jekter.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 3.845,0 3.473,9 3.821,7 3.660,1 3.586,9 3.513,0
Udgift ........................................................... - 4.012,6 3.474,6 3.822,4 3.660,8 3.587,6 3.513,7
Indtægt ......................................................... - 167,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Materieldrift
Nettoudgift ............................................ - 3.845,0 3.473,9 3.821,7 3.660,1 3.586,9 3.513,0
Udgift ................................................... - 4.012,6 3.474,6 3.822,4 3.660,8 3.587,6 3.513,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 2,7 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... - -3,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1.517,4 3.474,6 3.822,4 3.660,8 3.587,6 3.513,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - -198,1 - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... - 2.694,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 167,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
11. Salg af varer .................................. - 119,5 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
21. Andre driftsindtægter .................... - 3,0 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - 21,5 - - - - -
61. Tilgodehavender ............................ - 23,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ -
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -73,9
I alt .................................................................................................................................. -73,9
10. Materieldrift
Udgifterne til materieldrift forventes at udgøre ca. 3.821,7 mio. kr. i 2016 og omfatter bl.a.
følgende forretningsområder:
Forretningsområde Soldaten har ansvaret for driften af uniformer og enkeltmandsudrustning,
håndvåben og ammunition.
Forretningsområde Køretøjer har ansvaret for driften af pansrede bæltekøretøjer, pansrede
hjulkøretøjer og hjulkøretøjer.
Forretningsområde Kampstøtte har ansvaret for driften af ingeniørmateriel, ildstøttesystemer
og sensorer samt sanitets- og lejrmateriel.
Forretningsområde Føringsstøtte har ansvaret for driften af kommunikationsmateriel, geo-
spatial materiel samt Counter Improvised Explosive Device (C-IED) systemer og elektronisk
krigsførelsesmateriel.
Forretningsområde Platforme har ansvaret for driften af fregatter og støtteskibe, inspektions-
og hjælpeskibe, patruljefartøjer, kystredningsfartøjer og marinehjemmeværnsfartøjer samt øvrige
fartøjer.
Forretningsområde Våben- og elektroniksystemer har ansvaret for driften af skibsbårne mis-
siler, artilleri, mindre våben, overfladesensorer, navigationssystemer, mine- og undervandssyste-
mer, kommando- og kontrolsystemer og simulationssystemer samt kommunikations- og linksy-
stemer.
38 § 12.13.02.10.
Forretningsområde Fly har ansvaret for driften af F-16 kampfly, transport- og inspektionsfly
C-130J, CL-604 og T-17 og flystøtteudstyr.
Forretningsområde Helikopter har ansvaret for driften af transport- og søredningshelikopter
EH101, skibsbaserede helikoptere LYNX og SEAHAWK samt rekognoscerings- og overvåg-
ningshelikopter FENNEC.
Værnsfælles Forretningsområde har ansvaret for driften af flyvevåbnets og søværnets land-
baserede kommando- og kontrolsystemer, Søge- og varslingsradarsystemer, Air Traffic Control
(ATC) og meteorologiske systemer, taktiske kommunikationssystemer, værnsfælles Link-16 sy-
stemer, SATCOM installationer, Vessel Traffic Service (VTS) udstyr og krypto-tempest udstyr
samt operativt it-udstyr.
Forsvaret gennemfører salg af materielkapaciteter og materielgenstande, der ikke længere skal
anvendes. Dette omfatter alt fra større våbensystemer, køretøjer og entreprenørmaskiner til mun-
dering og værktøj.
12.13.03. Informatik Plan (tekstanm. 2 og 3) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
informatik plan.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Informatik Plan omfatter udgifter til udvikling af nye kapaciteter, videreudvikling af eksiste-
rende kapaciteter samt opretholdelse af eksisterende kapaciteter.
I forbindelse med udviklingen af informatikområdet benyttes portefølje- og programstyring
med henblik på at realisere de strategiske mål, der er beskrevet i Forsvarsministeriets it-strategi
samt sikre, at udviklingen af informatikområdet understøtter realiseringen af de strategiske mål-
sætninger for virksomheden.
Drift og vedligeholdelse af eksisterende kapaciteter, herunder løbende udskiftning af hard-
ware og software, gennemføres, så det til stadighed sikres, at Forsvarets it-systemer kan under-
støtte den operative virksomhed og støttevirksomheden, herunder at kapaciteterne opdateres, gøres
robust og effektiviseres løbende og i takt med den teknologiske udvikling. Dette sker med ud-
gangspunkt i forretningens efterspørgsel efter it-serviceydelser.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 601,1 527,5 498,6 459,2 474,9 448,9
Udgift ........................................................... - 615,1 544,4 515,5 476,1 491,8 465,8
Indtægt ......................................................... - 14,0 16,9 16,9 16,9 16,9 16,9
10. Informatik Plan
Nettoudgift ............................................ - 601,1 527,5 498,6 459,2 474,9 448,9
Udgift ................................................... - 615,1 544,4 515,5 476,1 491,8 465,8
18. Lønninger / personaleomkostninger - 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... - -3,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 547,2 544,4 515,5 476,1 491,8 465,8
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,1 - - - - -
50. Immaterielle anlægsaktiver ........... - 49,4 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 20,1 - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... - 2,1 - - - - -
§ 12.13.03. 39
Indtægt ................................................ - 14,0 16,9 16,9 16,9 16,9 16,9
11. Salg af varer .................................. - 14,0 16,9 16,9 16,9 16,9 16,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 0,0
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -22,5
I alt .................................................................................................................................. -22,5
10. Informatik Plan
Udgifterne i 2016 til Informatik Plan udgør i alt 498,6 mio. kr.
12.13.04. Materielanskaffelser (tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.)
Som en konsekvens af den mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgåede Aftale om organiseringen
af ledelsen af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto
omfattende materielanskaffelser.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Kontoen omfatter den del af indkøb af større og mindre materielanskaffelser, der skal an-
lægsføres. På kontoen er i 2016 afsat 1.572,3 mio. kr. som projektbevilling. Øvrige materielind-
køb er opført som driftsbevillinger under § 12.13.02. Materieldrift.
Bevillingen vedrørende materielanskaffelser anvendes til betaling af tidligere bevilgede og
iværksatte projekter samt til iværksættelse af eventuelle nye projekter i 2016 og senere.
Som følge af fremrykning af betalinger for materielanskaffelser fra 2016 til 2015 (primært
for anskaffelse af skibsbaserede helikoptere) er bevillingen i 2016 nedsat med 400 mio. kr. mod
tilsvarende forhøjelser med 150 mio. kr. i 2017, med 150 mio. kr. i 2018 og 100 mio. kr. i 2019.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen og af § 12.21.02. Ma-
terielanskaffelser (skibe).
Oversigt over forventet betalingsafløb for hovedområder af
Informatik Plan
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
IKT-projekter 101,0 80,0 101,0 101,0
IKT serviceydelser 414,5 396,1 390,8 364,8
Indtægter 16,9 16,9 16,9 16,9
I alt 498,6 459,2 474,9 448,9
40 § 12.13.04.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1.041,1 1.769,5 1.572,3 2.328,7 2.134,3 2.083,9
Indtægtsbevilling ......................................... - 38,4 - - - - -
10. Anlæg og materielinvesteringer
Udgift ................................................... - 1.041,1 1.769,5 1.572,3 2.328,7 2.134,3 2.083,9
19. Fradrag for anlægsløn ................... - -41,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 69,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 1.065,5 1.769,5 1.572,3 2.328,7 2.134,3 2.083,9
60. Varebeholdninger .......................... - -51,9 - - - - -
Indtægt ................................................ - 38,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,2 - - - - -
61. Tilgodehavender ............................ - 38,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1.929,6
I alt .................................................................................................................................. 1.929,6
10. Anlæg og materielinvesteringer
De forventede udgifter i 2016 til materielanskaffelser (anlæg) udgør ca. 1.572,3 mio. kr. og
omfatter bl.a. følgende:
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
BV 2.8.3 Alle større materielanskaffelser på 60 mio. kr. eller derover forelægges
Finansudvalget. Ændringer forelægges Finansudvalget, hvis forøgelsen
af totaludgiften udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift. Der skal
ikke ske forelæggelse for Finansudvalget, hvis ændringen vedrører et
projekt, hvor totaludgiften udgør under 60 mio. kr. Hvis et projekt er
iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og totaludgiften på et
senere tidspunkt viser sig at overstige 60 mio. kr., skal Finansudvalget
orienteres.
BV 2.8.2 Provenuet ved afhændelse af materiel i form af kasseret materiel tilfal-
der Forsvaret.
§ 12.13.04.10. 41
Bemærkninger: Øvrige materielanskaffelser inkluderer iværksatte projekter, hvor der fortsat er fortrolighed omkring akt-
stykket af hensyn til kommende kontraktforhandlinger, anskaffelser på køretøjsområdet, containerområdet og løftemate-
rielområdet samt mindre materielanskaffelser. Derudover inkluderer det samtlige forventede materielanlægsanskaffelser,
der af hensyn til kommende kontraktforhandlinger holdes fortroligt.
*) De anførte totaludgifter er i godkendelsesårets pris- og løn - og kurs niveau. Der gøres opmærksom på, at de bevilligede
aktstykker ikke er opdelt efter ny finanslovsstruktur, og at totaludgiften derfor indeholder udgifter både fra § 12.13.04.
Materielanskaffelser (anlæg) og § 12.13.02. Materieldrift.
Oversigt over større materielanlægsanskaffelser
Forelæggelse Slutår Total-
Udgift*)
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Materielprojekter
Fregatter Akt 186 2004
Akt 175 2006
Akt 58 2009
Akt 64 2012 2016 5.123,0 16,8 - - -
3. Inspektionsfartøj af KNUD klassen Akt 34 2013 2018 513,0 215,1 12,8 0,1 -
Udskiftning af luftvarslingsradarer Akt 56 2004 2016 463,0 0,1 - - -
Selvbeskyttelse til luftfartøjer Akt 174 2005 2016 296,0 0,1 - - -
Skibsbaserede helikoptere Akt 102 2015 2019 3.981,0 394,7 368,4 64,0 0,1
tidligere Akt D 2012
Ni pansrede køretøjer af typen MA-
STIFF III Akt 123 2014 2017 284,0 39,9 0,4 - -
Rådighedspulje
Øvrige materielanlægsanskaffelser 905,6 1.947,1 2.070,2 2.083,8
Anlægsbevilling i alt 1.572,3 2.328,7 2.134,3 2.083,9
42 § 12.14.
12.14. Ejendomme
12.14.01. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 109 og
116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
en nyoprettet styrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse .
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012 samt på Tillæg til aftale om forsvarsområdet 2013-2017 af
marts 2013 (etablissementer).
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse varetager opgaver inden for etablissementsområdet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses centralledelse er placeret i Hjørring. Som kapacitetsan-
svarlig myndighed på etablissementsområdet opstiller, implementerer, udvikler og udfaser For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse etablissementskapacitet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse generelle opgave er således at tilvejebringe etablisse-
mentskapacitet til ministerområdets myndigheder omfattende bygninger, øvelsesterræner, skyde-
baner mv. samt relaterede facility management ydelser i form af rengøring, kantinedrift, arealpleje
mv. Facility management ydelser er udliciteret og leveres af eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er desuden miljø- og energimyndighed og støtter mi-
nisterområdets øvrige myndigheder i løsning af miljø- og energiopgaver.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse administrerer bevillingerne under § 12.14.02. Etablis-
sementsdrift og bygningsvedligeholdelse, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder (anlæg) og §
12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme (anlæg), hvortil der henvises.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan findes på forsvaret.dk/FES.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 409,0 328,1 320,0 315,8 309,5 303,2
Udgift ........................................................... - 409,0 328,1 320,0 315,8 309,5 303,2
Indtægt ......................................................... - 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 409,0 328,1 320,0 315,8 309,5 303,2
Udgift ................................................... - 409,0 328,1 320,0 315,8 309,5 303,2
18. Lønninger / personaleomkostninger - 398,5 315,0 306,9 302,8 296,7 290,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 10,4 13,1 13,1 13,0 12,8 12,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,1 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - -0,4 - - - - -
§ 12.14.01. 43
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ -0,8
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,0
I alt .................................................................................................................................. 2,2
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 943 838 838 838 838 838
I alt ................................................ - - - - 943 838 838 838 838 838
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse (tekstanm. 1, 2, 3, 100 og
103) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012 samt på Tillæg til aftale om forsvarsområdet 2013-2017 af
marts 2013 (etablissementer).
Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse omfatter ejendomme og arealer mv, byg-
ningsdrift, ejendomsforvaltning, etablissementsdrift, service og tilsyn med bygninger og anlægs
tilstand. Herunder administreres Forsvarets miljøforpligtelser og miljøprojekter samt energivur-
dering og effektivisering. De udliciterede dele af driften varetages og administreres ligeledes un-
der etablissementsdrift.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1.635,2 1.297,6 1.385,1 1.191,4 1.200,4 1.173,4
Udgift ........................................................... - 1.763,4 1.420,5 1.508,8 1.315,1 1.324,1 1.297,1
Indtægt ......................................................... - 128,2 122,9 123,7 123,7 123,7 123,7
10. Etablissementsdrift og bygnings-
vedligeholdelse
Nettoudgift ............................................ - 1.638,4 1.297,6 1.385,1 1.191,4 1.200,4 1.173,4
Udgift ................................................... - 1.762,9 1.417,0 1.505,3 1.311,6 1.320,6 1.293,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 63,9 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 7,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1.691,2 1.417,0 1.505,3 1.311,6 1.320,6 1.293,6
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,2 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
44 § 12.14.02.
Indtægt ................................................ - 124,5 119,4 120,2 120,2 120,2 120,2
11. Salg af varer .................................. - 109,6 119,4 120,2 120,2 120,2 120,2
21. Andre driftsindtægter .................... - 15,0 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Nettoudgift ............................................ - -3,2 - - - - -
Udgift ................................................... - 0,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 0,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
Indtægt ................................................ - 3,7 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
11. Salg af varer .................................. - 3,7 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ -7,5
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -4,7
I alt .................................................................................................................................. -12,2
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
90. Indtægtsdækket virksomhed .. 17 16 5 3 3 3 3 3 3 3
I alt ................................................ 17 16 5 3 3 3 3 3 3 3
10. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse
Udgifterne i 2016-2019 omfatter bl.a. følgende:
90. Indtægtsdækket virksomhed
Indtægtsdækket virksomhed i 2016
Oversigt over forventet betalingsafløb for
Etablissements- og bygningsvedligeholdelse
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
Etablissementsdrift 852,4 844,4 826,4 805,4
Bygningsvedligehold og
Etablissements-
driftsprojekter 532,7 347,0 374,0 368,0
I alt 1.385,1 1.191,4 1.200,4 1.173,4
Mio. kr. Total
Indtægter 3,5
Direkte omkostninger kr. 3,2
Dækningsbidrag kr. 0,3
Dækningsbidrag pct. 8,6
§ 12.14.02.90. 45
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter i 2016 Køreteknisk anlæg, Nordjylland.
Der er for 2016 i alt budgetteret med udgifter på 3,2 mio. kr. Ud af den samlede omsætning
på 3,5 mio. kr. udgør de direkte omkostninger 3,2 mio. kr. Dækningsbidraget andrager herved
0,3 mio. kr. svarende til 8,6 pct. af den samlede omsætning.
12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder (tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
bygge- og anlægsarbejder (anlæg).
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Kontoen omfatter de ordinære bygge- og anlægsprojekter på underkonto 10. Bygge- og an-
lægsarbejder. På kontoen er i 2016 opført i alt 257,9 mio. kr.
Bevillingen anvendes til betaling vedrørende tidligere bevilligede og iværksatte projekter.
Den resterende del af bevillingen anvendes til betaling af planlagte nye arbejder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
BV 2.2.14 I forbindelse med godkendelse af projekter på NATO-investeringspro-
gram kan Danmark give tilsagn om foreløbig national finansiering af
visse projekter (præfinansiering), som påregnes efterfølgende NATO-
finansieret. En præfinansiering kan eventuelt i et efterfølgende finansår
modsvares af en refusion fra NATO. En refusion (konteres som negativ
udgift) fra NATO vil indebære, at forsvarsudgifterne kan forøges med
et beløb svarende til refusionens størrelse.
BV 2.8.2 Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede som følge af diffe-
rencer mellem det opgjorte skøn for ejendomsprovenu på forslag til lov
om tillægsbevilling og det realiserede salgsprovenu samt donationer kan
anvendes til en forhøjelse af udgiftsbevillingen. Tilsvarende vil ud-
giftsbevillingen blive reduceret ved merindtægter.
BV 2.8.3 Eventuelle mindreforbrug vedrørende bygge- og anlægsprojekter i de
enkelte finansår kan overføres til øvrige underkontis rådighedspuljer.
46 § 12.14.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 195,5 154,7 254,3 257,9 257,9 257,9 257,9
Indtægtsbevilling ......................................... 31,5 2,0 - - - - -
10. Bygge- og anlægsarbejder
Udgift ................................................... 194,2 154,7 254,3 257,9 257,9 257,9 257,9
18. Lønninger / personaleomkostninger 0,1 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... -0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 20,3 8,8 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 173,9 145,9 254,3 257,9 257,9 257,9 257,9
Indtægt ................................................ 20,0 2,0 - - - - -
87. Donationer ..................................... 20,0 2,0 - - - - -
14. Strukturtilpasninger 2005-2009
Udgift ................................................... 1,3 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 0,8 - - - - - -
Indtægt ................................................ 11,5 - - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 11,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 549,7
I alt .................................................................................................................................. 549,7
10. Bygge- og anlægsarbejder
Kontoen omfatter igangsættelse, videreførelse og færdiggørelse af nationalt finansierede
bygge- og anlægsinvesteringer samt erhvervelse af ejendomme.
Oversigt over bygge- og anlægsarbejder
Seneste
forelæggelse
Slut
år
Total-
Udgift
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Underkonto 10. Bygge- og anlægsarbej-
der
Udvikling/forsøgsvirksomhed .................... 2,0 2,0 2,0 2,0
1 og 5 års eftersyn....................................... 2,0 2,0 2,0 2,0
Kunstnerisk udsmykning ............................. 2,0 2,0 2,0 2,0
Grønne etablissementer på Almegårds og
Aalborg Kaserner FFL14 2017 205,0 138,0 52,0 0,0 0,0
Flådestation Frederikshavn, renovering mv. FFL15 2017 293,0 165,0 122,0 0,0 0,0
Istandsættelse Kommandantgård Kastellet . FFL15 2016 28,3 15,0 0,0 0,0 0,0
Forebyggende foranstaltninger Kastellet FFL15 2018 67,3 26,0 37,0 0,0 0,0
Rådighedspulje
Mindre byggearbejder.................................. 251,6 390,6 251,9 251,9
I alt 12.23.41.10.51..................................... 601,6 607,6 257,9 257,9
I alt............................................................... 601,6 607,6 257,9 257,9
Forventet forbrug af beholdning ................. 343,7 349,7
Anlægsbevilling ........................................... 257,9 257,9 257,9 257,9
§ 12.14.03.14. 47
14. Strukturtilpasninger 2005-2009
Strukturtilpasninger 2005-2009, jf. Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 af juni 2004.
Kontoen er nulstillet fra 2014 og fremefter.
12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme (tekstanm. 2 og 3) (Anlægsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
provenu ved afhændelse af ejendomme (anlæg).
Hovedformål og lovgrundlag:
Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af
november 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 84,9 192,6 - - - - -
10. Provenu ved afhændelse af ejen-
domme
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 84,9 192,6 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,9 0,3 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 84,0 192,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,0
I alt .................................................................................................................................. 10,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
BV 2.8.2 Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede som følge af diffe-
rencer mellem det opgjorte skøn for ejendomsprovenu på forslag til lov
om tillægsbevilling og det realiserede salgsprovenu kan anvendes til en
forhøjelse af udgiftsbevillingen. Tilsvarende vil udgiftsbevillingen blive
reduceret ved mindreindtægter.
48 § 12.14.04.10.
10. Provenu ved afhændelse af ejendomme
Kontoen omfatter provenu ved salg af ejendomme.
Af kontoen kan der afholdes én-til-én-relaterede udgifter vedrørende afhændelse af ejen-
domme, jf. særlig bevillingsbestemmelse vedrørende BV 2.2.16 under hovedområderne 1. Fæl-
lesudgifter og 2. Militært forsvar.
I forligsperioden 2013-2017 optages provenu fra afhændelse af ejendomme samt udgiftsbe-
villing til dækning af én-til-én relaterede udgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 12.15. 49
12.15. Regnskab
12.15.01. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103 og 116)
(Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto omfattende
en nyoprettet styrelse Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse .
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager følgende opgaver:
Udarbejdelse af regnskaber for hovedparten af koncernens styrelser og enheder.
Gennemførelse af betalinger, likviditetsstyring samt registrering og overvågning af regn-
skabsmæssige transaktioner inden for indkøb og salg.
Registrering og overvågning af de regnskabsmæssige transaktioner inden for rejsevirksomhed
samt vedligeholdelse af centrale registre, der anvendes i regnskabsvirksomheden.
Støtte til hovedparten af ministerområdets øvrige styrelser og enheder vedrørende regn-
skabsmæssige opgaver.
Udvikling af uddannelsesområdet samt afvikling af kurser inden for økonomi- og regn-
skabsområdet.
Understøttelse af internationale operationer ved udsendelse af regnskabsmedarbejdere til
danske lejre i udlandet for primært at varetage pengeforsyning og kassefunktion.
Finansiel controlling for hovedparten af koncernens styrelser.
Styrelsen er placeret i Hjørring.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Oplysninger om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse kan findes på Regnskabsstyrelsen.dk
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 71,5 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
Udgift ........................................................... - 71,7 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
Indtægt ......................................................... - 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 71,5 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
Udgift ................................................... - 71,7 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
18. Lønninger / personaleomkostninger - 69,4 74,9 74,2 73,6 72,1 70,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,2 3,7 3,6 3,6 3,6 3,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,2 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,2 - - - - -
50 § 12.15.01.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 0,7
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,8
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 162 178 177 175 175 175
I alt ................................................ - - - - 162 178 177 175 175 175
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
§ 12.2. 51
Militært forsvar
12.21. Forsvarskommandoen og materielinvesteringer (tidligere hovedkonti
til udløb)
12.21.01. Forsvarskommandoen (tidligere hovedkonto til udløb) (Driftsbev.)
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 blev der på
FL14 foretaget en opsplitning af Forsvarets bevillingsstruktur på 16 nye hovedkonti af hensyn til
bl.a. gennemsigtigheden i Forsvarets økonomi. Opdelingen tager udgangspunkt i Forsvarets or-
ganisering, herunder operative kommandoer og funktionelle tjenester mv. samt på materielan-
skaffelser, materieldrift og etablissementsdrift mv.
Kontoen er nulstillet fra 2014 og fremefter. Kontoen vil udgå efter udløb af regnskabstal for
2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 19.043,0 - - - - - -
Udgift ........................................................... 19.855,1 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 812,1 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ 18.967,5 - - - - - -
Udgift ................................................... 19.757,8 - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 186,5 - - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger 9.578,1 - - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... -56,4 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4.721,9 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 3,1 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 21,3 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 11,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,3 - - - - - -
50. Immaterielle anlægsaktiver ........... 21,2 - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 1.463,8 - - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... 3.795,6 - - - - - -
Indtægt ................................................ 790,3 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 441,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 236,4 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 75,3 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,5 - - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 37,0 - - - - - -
20. Understøttelsesordning, red-
ningsmænd
Nettoudgift ............................................ 4,1 - - - - - -
Udgift ................................................... 4,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,1 - - - - - -
50. Freds- og Stabiliseringsfonden
Nettoudgift ............................................ 72,7 - - - - - -
Udgift ................................................... 90,9 - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 1,6 - - - - - -
52 § 12.21.01.
18. Lønninger / personaleomkostninger 9,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 29,6 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 50,8 - - - - - -
Indtægt ................................................ 18,2 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,2 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 18,0 - - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Nettoudgift ............................................ -1,2 - - - - - -
Udgift ................................................... 2,3 - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger 0,9 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,4 - - - - - -
Indtægt ................................................ 3,5 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 3,5 - - - - - -
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... 23.442 22.339 22.101 22.001 174 - - - - -
I alt ................................................ 23.442 22.339 22.101 22.001 174 - - - - -
12.21.02. Materielinvesteringer (tidligere hovedkonto til udløb) (Anlægsbev.)
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 blev der på
FL14 foretaget en opsplitning af Forsvarets bevillingsstruktur på 16 nye hovedkonti. Opdelingen
tager udgangspunkt i Forsvarets organisering, herunder operative kommandoer og funktionelle
tjenester mv. samt på materielanskaffelser, materieldrift og etablissementsdrift mv.
Kontoen er nulstillet fra 2014 og fremefter. Kontoen vil udgå efter udløb af regnskabstal for
2013.
Bevillingen til materielanskaffelser fremgår af § 12.13.04. Materielanskaffelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 69,6 - - - - - -
10. Anlæg og materielinvesteringer
Udgift ................................................... 69,6 - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 31,9 - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 35,5 - - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... 2,2 - - - - - -
12.23. Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder og
områder
Herunder hører Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder og områder.
§ 12.23. 53
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at afholde udgifter til byggerier for Forsvarsministeriets
myndigheder m.fl. mod en efterfølgende refusion fra den bevillingsha-
vende myndighed.
BV 2.2.2 I forbindelse med ressourcefordelingen inden for Værnsfælles For-
svarskommando med tilhørende myndigheder er det forudsat, at ho-
vedparten af alle opgaver projekteres ved anvendelse af rådgivende
firmaer. Udgiften til denne projektering afholdes på det enkelte projekt
samt på standardkonto 22. Andre ordinære driftsomkostninger for så
vidt angår initiativ-, organiserings- og programmeringsfasen samt pro-
jekteringen af visse driftsfinansierede arbejder.
BV 2.2.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder kan af-
holde udgifter til præmier og priser til påskønnelse af en særlig indsats
på arkitektur-, ingeniør-, klima-, energi- og miljøområdet inden for en
ramme på 50.000 kr.
BV 2.2.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at indgå kontrakter og afholde udgifter i forbindelse med
indkøb af el for Forsvarsministeriet og andre statslige myndigheder mod
en efterfølgende refusion.
BV 2.2.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder kan af-
holde udgifter til tandbehandlinger og øjenoperationer, som ikke i for-
vejen er dækket af den offentlige sygesikring. Ordningen vil være be-
grænset til at omfatte civilt og militært personel, som direkte er udpeget
til en konkret udsendelse i egentlige krigszoner, men som ikke er eg-
nede grundet sundhedsmæssige forhold. Udgifterne hertil er ikke skat-
tepligtige for de af Forsvarets ansatte, som måtte modtage ydelsen.
Behandlingen vil udelukkende være netop tilstrækkelig i forhold til
kriterierne for udsendelse til egentlige krigszoner og skal godkendes af
Forsvarets Sundhedstjeneste. Den samlede årlige udgift skønnes til ca.
1,0 mio. kr.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde
1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar. Dog er der ikke
adgang til overførsel mellem hovedkontiene § 12.13.04. Materielan-
skaffelser, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu
ved afhændelse af ejendomme, § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram og § 12.29.15. Nationalt finansieret NA-
TO-investeringsprogram og hovedkonti på driftsrammen eller overfør-
selsrammen.
Der er endvidere ikke overførselsadgang mellem § 12.13.04. Materie-
lanskaffelser og de øvrige anlægskonti, herunder § 12.14.03. Bygge-
og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme,
§ 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og §
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram.
54 § 12.23.
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 medtaget et nyt hovedafsnit 12.23.
Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder og områder.
Som følge af Aftale om organiseringen af ledelsen af forsvaret af april 2014 er der foretaget
en sammenlægning af de operative dele af Forsvarskommandoen med de tre operative komman-
doer til en ny værnsfælles kommando med navnet Værnsfælles Forsvarskommando under for-
svarschefens ledelse.
Forsvarschefen samplaceres med dele af sin stab i Forsvarsministeriets departement. Øvrige
dele af staben placeres i Karup med undtagelse af Arktisk Kommando, der forbliver i Nuuk og
Specialoperationskommandoen, der etableres i Aalborg.
Forsvarets opgaver
Forsvarets seks overordnede opgaver er beskrevet i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om For-
svarets formål, opgaver og organisation mv. (lov om forsvaret) og lov nr. 568 af 9. juni 2006 om
BV 2.2.14 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder har ad-
gang til at afholde udlæg i forbindelse med ekstraordinære omkostnin-
ger, der rækker udover den budgetterede ramme for isbrydningsordnin-
gen, indtil der kan ske refusion fra erhvervet i forbindelse med fast-
sættelsen og opkrævningen af næstkommende års beredskabsbidrag.
BV 2.2.16 Forsvarets provenu fra afhændelse af ejendomme kan udelukkende an-
vendes efter det såkaldte én-til-én princip, dvs. at der af provenuet kan
afholdes udgifter relateret til afhændelsen, herunder bl.a. erhvervelse
af ejendomme til relokalisering, flytteomkostninger, ombygninger og
miljøoprydning. I denne sammenhæng ses afhændelser som konsekvens
af den gennemførte etablissementsanalyse som et engangstilfælde og
helt ekstraordinært under ét.
BV 2.3.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder varetager
løsningen af visse anlægs-, miljø- samt drifts- og vedligeholdelses-
mæssige opgaver for ministerier, myndigheder m.fl. og oppebærer ind-
tægter herfor. Endvidere oppebæres indtægter i forbindelse med gen-
nemførelse af Forsvarets faglige kursusvirksomhed og skovdrift mv.
BV 2.3.2 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder er be-
myndiget til at indgå aftaler om salg af transportkapacitet under ARK-
konceptet til under kostpris, i det omfang de internationale forpligtelser
og fragtraterne på søtransportmarkedet i øvrigt nødvendiggør dette.
BV 2.3.4 Forsvaret er bemyndiget til vederlagsfrit at donere udfaset materiel til
alment humanitære formål. Den enkelte materieldonation kan maksimalt
andrage en værdi på 50.000 kr. pr. ansøgende almen humanitære orga-
nisation i hele finansåret. Det samlede donationsbeløb kan ikke over-
stige 0,35 mio. kr. for § 12. Forsvarsministeriet i hele finansåret.
BV 2.4.4 På forslag til lov om tillægsbevilling kan der optages udgifter, der af-
holdes i medfør af reglerne om statens selvforsikring, idet der dog for
de enkelte forsikringshændelser er knyttet en selvrisiko på 20 mio. kr.
BV 2.6.8 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder har
hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed.
BV 2.6.10 Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder har
hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
§ 12.23. 55
ændring af lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. samt ændringer der følger af
lov nr. 200 A af 3. juni 2013 (ændringer vedrørende forsvarets uddannelser) og lov nr. 200 B af
3. juni 2013 (ændringer af organiseringen af ledelsen af Forsvaret) og omfatter:
Opgave 1: Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar.
Opgave 2: Suverænitets- og myndighedsopgaver.
Opgave 3: Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver.
Opgave 4: Fredsstøttende opgaver.
Opgave 5: Andre opgaver.
Opgave 6: Opretholdelse af indsættelsesevne.
Løsning af overordnet opgave 1 foregår i rammen af Danmarks medlemskab af NATO.
Vigtige elementer heri udgøres af en række planlægningsaktiviteter i regi af alliancen samt af
bidrag til alliancens kollektive forsvar, herunder udsendelse af styrker til krisestyring og kollektivt
forsvar samt deltagelse i NATOs stående styrker og i NATO-øvelsesvirksomhed.
Som led i løsningen af overordnet opgave 2 gennemfører Forsvaret overvågning i sø- og
luftrummet i og ved Grønland, Færøerne og Danmark samt suverænitetshævdelse af rigsfælles-
skabets territorium.
Ved Kongelig Resolution af 15. november 2013 er det bestemt, at Forsvarsministeriet fra 1.
januar 2014 overtager ansvaret for søredning i Grønland fra Erhvervs- og Vækstministeriet og
ansvaret for flyredning fra Transportministeriet. Som følge heraf overtog Arktisk Kommando
formelt det koordinerende ansvar for sø- og flyveredningstjenesten (SAR) i Grønland.
Forsvarets opgaver i relation til overordnet opgave 3 består blandt andet af passiv våben-
kontrol samt tillids- og sikkerhedsskabende aktiviteter, og Forsvaret opretholder et beredskab for
at kunne varetage disse forpligtelser. Endvidere gennemfører Forsvaret en række samarbejdsak-
tiviteter med prioriterede lande, ligesom der ydes støtte til militær kapacitetsopbygning.
Aktiviteterne i opgave 3 prioriteres og evnen til løsning af opgave 3 søges udbygget, dog
uden oprettelse af separate stabe i værnene.
Opgave 4 omfatter deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, huma-
nitære og andre lignende opgaver, hvilket er beskrevet nærmere nedenfor.
Under overordnet opgave 5 løser Forsvaret et antal permanente og lejlighedsvise opgaver,
herunder også opgaver til støtte for den civile sektor. De permanente opgaver omfatter blandt
andet eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion, miljøovervågning, maritim forure-
ningsbekæmpelse og ammunitionsrydning. De lejlighedsvise opgaver omfatter blandt andet hjælp
til politiet og SKAT samt assistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehus-
væsenet m.fl.
Opgave 6 indebærer, at Forsvaret til stadighed råder over styrker af Hæren, Søværnet og
Flyvevåbnet til indsættelse i de ovenfor angivne opgaver i forhold til et af Forsvaret fastsat be-
redskab.
Internationale operationer
Fokus for Forsvarets internationale kapaciteter vil fremadrettet være evnen til at reagere
hurtigt i forbindelse med internationale indsættelser i FN, NATO eller anden relevant ramme,
med henblik på at bidrage til opretholdelse af international fred og sikkerhed. Samtidig skal
Forsvaret fastholde evnen til at opstille større bidrag til længerevarende internationale operationer.
Forsvarets kapaciteter skal - for at varetage danske interesser - kunne deltage i hele spektret
af internationale indsatser fra bidrag til deltagelse i højintensive kampoperationer, stabiliserings-
operationer og international ordenshåndhævelse, over forebyggende indsatser samt kapacitetsop-
bygning, til evakuering af danske statsborgere fra udlandet samt international rednings- og kata-
strofehjælp.
I 2016 forventer Forsvaret fortsat at skulle deltage i løsningen af et bredt spektrum af opgaver
til støtte for bevarelse eller etablering af fred i forskellige multilaterale sammenhænge, herunder
FN, NATO, eller anden relevant ramme.
56 § 12.23.
I rammen af en fortsat rådgivnings- og træningsmission i Afghanistan i 2016 vil Forsvaret
deltage med militære styrkebidrag i den udstrækning, det måtte ønskes. I praksis kan det betyde
en fortsat udsendelse af f.eks. et instruktør-, trænings- og støttebidrag med henblik på støtte til
udvikling af højere hovedkvarterer, uddannelsesinstitutioner og ministerier for de afghanske sik-
kerhedsstyrker.
Forsvaret planlægger ved deltagelse i maritime sikkerhedsoperationer med periodevis et
skibsbidrag og et flybidrag i overvågningsrollen til Operation Ocean Shield med henblik på at
sikre den internationale skibstrafik ved Afrikas Horn. I tillæg hertil planlægges de udsendte bidrag
at deltage i sikkerhedssamarbejde og kapacitetsopbygning i såvel en regional som i en bilateral
ramme. Forsvaret bidrager fortsat til missionen i Kosovo med stabspersonel og en bevogtnings-
deling til sikring af en NATO installation samt med en række enkeltpersoner til FN's fredsstøt-
tende missioner.
I den udstrækning Forsvaret leverer personale til eller støtter andre ministeriers deltagelse i
international opgaveløsning, refunderer det pågældende ministerium fuldt ud Forsvarets omkost-
ninger herved. Under hensyntagen til de primære militære opgaver yder Forsvaret bistand på
anmodning fra det pågældende ressortministerium til afhjælpning af humanitære og miljømæssige
katastrofer i udlandet, i den udstrækning Forsvarets bistand er mere effektiv, hurtigere eller mere
økonomisk, end hvis bistanden blev ydet i andet offentligt eller privat regi. Forsvaret har i den
forbindelse tilmeldt en række aktiver til FN. Forsvarets omkostninger i forbindelse med ydelse
af bistanden refunderes fuldt ud af det pågældende ressortministerium.
I henhold til Aftale om forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 er der på en særskilt
underkonto (§ 12.11.02.70. Reserve vedr. internationale operationer) årligt i 2015-2017 (samt
teknisk videreført i 2018-2019) afsat en reserve på 500 mio. kr. til dækning af meromkostninger
i forbindelse med internationale operationer og indsatser. Ikke-forbrugte midler på reserven vil
efter en årlig konkret vurdering - herunder i lyset af indførslen af udgiftslofter - enten kunne vi-
dereføres eller bortfalde i forbindelse med de årlige bevillingsafregninger.
12.23.01. Værnsfælles Forsvarskommando (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 6, 10, 100, 102, 103,
104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 112 og 116) (Driftsbev.)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen af for-
svaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 foretaget en sammenlægning af de operative
dele af Forsvarskommandoen med de tre operative kommandoer til en ny værnsfælles kommando
med navnet Værnsfælles Forsvarskommando under forsvarschefens ledelse.
Forsvarschefen samplaceres med dele af sin stab i Forsvarsministeriets departement. Øvrige
dele af staben placeres i Karup med undtagelse af Arktisk Kommando, der forbliver i Nuuk samt
Specialoperationskommandoen, der er etableret i Aalborg.
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
§ 12.23.01. Værnsfælles Forsvarskommando er den virksomhedsstyrende hovedkonto, idet
denne indeholder den samlede balance for de øvrige hovedkonti samt for de fire støttende sty-
relser (personale, materiel, ejendomme og regnskab) og hovedkonto 12.11.02. Centralt styrede
initiativer. De øvrige hovedkonti indgår således også i det samlede budget og regnskab for
Værnsfælles Forsvarskommando med tilhørende myndigheder og områder.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Oplysninger om Værnsfælles Forsvarskommando kan findes på www.forsvaret.dk.
§ 12.23.01. 57
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 92,4 529,6 484,9 476,6 467,1 457,6
Udgift ........................................................... - 209,2 532,5 484,9 476,6 467,1 457,6
Indtægt ......................................................... - 116,8 2,9 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 92,4 529,6 484,9 476,6 467,1 457,6
Udgift ................................................... - 209,2 532,5 484,9 476,6 467,1 457,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 5,6 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 235,6 413,6 356,7 347,2 340,2 333,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 12,1 118,9 127,2 128,2 125,7 122,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 1,0 1,2 1,2 1,2
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,4 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - -44,6 - - - - -
Indtægt ................................................ - 116,8 2,9 - - - -
11. Salg af varer .................................. - 6,7 2,9 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 - - - - -
61. Tilgodehavender ............................ - 110,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 830,3
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 229,0
I alt .................................................................................................................................. 1.059,3
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 1.043 620 620 620 620 620
I alt ................................................ - - - - 1.043 620 620 620 620 620
10. Almindelig virksomhed
Værnsfælles Forsvarskommando har ansvaret for den overordnede koordination og styring af
Forsvaret.
Forsvarschefen og dermed chef for Værnsfælles Forsvarskommando, har ansvaret for at ud-
vikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder samt for at yde rådgivning ved-
rørende militærfaglige forhold til Forsvarsministeren og det politiske niveau i øvrigt.
Ud over den øverste ledelse vil Værnsfælles Forsvarskommando bestå af sideordnede kom-
mandoer og stabe, der er placeret i henholdsvis København (Udviklings- og Koordinationsstabe
samt Operationsstaben), Karup (Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben, Operationsstabens Ind-
sættelsesafdeling samt elementer fra Udviklings- og Koordinationsstaben) og Nuuk (Arktisk
Kommando) samt Aalborg (Specialoperationskommandoen).
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. 1,0 mio. kr. vedrører en overførsel i 2016 til Ju-
stitsministeriet på § 11.23.03.20. Radiokommunikation til det samlede beredskab mv. i for-
bindelse med medfinansiering af driftsopgaver vedrørende et radiokommunikationssystem.
58 § 12.23.02.
12.23.02. Hæren (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 106, 108, 109 og 116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 medtaget ny hovedkonto 12.23.02.
Hæren.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 3.244,9 2.827,5 2.807,8 2.798,9 2.742,8 2.687,0
Udgift ........................................................... - 3.253,4 2.830,6 2.814,0 2.805,1 2.749,0 2.693,2
Indtægt ......................................................... - 8,5 3,1 6,2 6,2 6,2 6,2
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 3.244,9 2.827,5 2.807,8 2.798,9 2.742,8 2.687,0
Udgift ................................................... - 3.253,4 2.830,6 2.814,0 2.805,1 2.749,0 2.693,2
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 9,4 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 2.876,3 2.625,0 2.614,7 2.605,7 2.553,5 2.501,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 367,2 205,6 199,3 199,4 195,5 191,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,3 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - 8,5 3,1 6,2 6,2 6,2 6,2
11. Salg af varer .................................. - 8,2 3,1 6,2 6,2 6,2 6,2
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ -31,8
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -2,1
I alt .................................................................................................................................. -33,9
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 6.803 6.953 6.938 6.925 6.925 6.925
I alt ................................................ - - - - 6.803 6.953 6.938 6.925 6.925 6.925
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Hæren med underliggende myndigheder. Den almindelige virksomhed
omfatter endvidere udgifter til Hærens deltagelse i internationale operationer. De forventede ud-
gifter hertil fremgår af nedenstående.
For Hæren er der for 2016 aftalt følgende aktiviteter vedrørende internationale operationer:
Resolute Support Mission i Afghanistan (RSM) (76,2 mio. kr.), Operation Inherent Resolve
i Irak (161,0 mio. kr.), FN-missioner (35,8 mio. kr.), Kosovo Force (KFOR) (30,8 mio. kr.), Mali
(MINUSMA) (15,7 mio. kr.) samt øvrige opgaver (4,4 mio. kr.) udgør i alt 323,9 mio. kr.
§ 12.23.03. 59
12.23.03. Søværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 6, 100, 102, 103, 104, 106, 108, 109, 112 og
116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 medtaget en hovedkonto 12.23.03.
Søværnet.
Isbrydningsordning
Isbrydningsordningen er baseret på et samarbejde mellem Forsvaret og det maritime erhverv.
Selve isbrydningen er udliciteret gennem en række beredskabskontrakter, og udgifterne hertil af-
holdes ved brugerbetaling fra erhvervet. Ansvaret for isbrydning i og omkring havnene påhviler
således havnene. Forsvaret opretholder ismeldetjenesten. Udliciteringen gennem beredskabskon-
trakter indebærer, at en eller flere private operatører forpligter sig til at stille med et passende
beredskab til isbrydning i udvalgte farvande (beredskabsområdet). Derudover vil Forsvaret have
mulighed for i løbet af issæsonen at etablere et forebyggende beredskab i alle øvrige farvande,
såfremt isforholdene tilsiger dette. Øvrig assistance kan rekvireres via en database. Ordningen
finansieres gennem en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmæng-
derne, der går gennem de enkelte havne. Afgiften betales af havneadministrationen, som betaler
det årlige beredskabsbidrag til Forsvaret i forhold til den for året budgetterede ramme for ord-
ningen. Forsvaret vil ifm. ekstraordinære omkostninger, der rækker udover den budgetterede
ramme for ordningen, kunne afholde denne udgift, indtil der kan ske refusion fra erhvervet i
forbindelse med fastsættelsen og opkrævningen af næstkommende års beredskabsbidrag. Der
henvises i den forbindelse til særlig bevillingsbestemmelse angående Budgetvejledningens pkt.
2.2.14.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1.493,8 1.181,1 1.216,5 1.219,2 1.194,7 1.170,4
Udgift ........................................................... - 1.526,7 1.212,8 1.237,5 1.240,2 1.215,7 1.191,4
Indtægt ......................................................... - 32,9 31,7 21,0 21,0 21,0 21,0
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 1.493,8 1.181,1 1.216,5 1.219,2 1.194,7 1.170,4
Udgift ................................................... - 1.526,7 1.212,8 1.237,5 1.240,2 1.215,7 1.191,4
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 3,0 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 1.324,4 1.042,3 1.067,9 1.070,7 1.049,2 1.027,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 199,0 170,5 169,6 169,5 166,5 163,6
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,2 - - - - -
Indtægt ................................................ - 32,9 31,7 21,0 21,0 21,0 21,0
11. Salg af varer .................................. - 28,3 31,7 21,0 21,0 21,0 21,0
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,3 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 4,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 14,4
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,9
I alt .................................................................................................................................. 20,4
60 § 12.23.03.
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 2.604 2.087 2.200 2.200 2.200 2.200
I alt ................................................ - - - - 2.604 2.087 2.200 2.200 2.200 2.200
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Søværnet med underliggende myndigheder. Den almindelige virksomhed
omfatter endvidere udgifter til Søværnets deltagelse i internationale operationer. De forventede
udgifter hertil fremgår af nedenstående.
For Søværnet er der for 2016 aftalt følgende aktiviteter vedrørende internationale operationer:
Operation Ocean Shield (OOS) (115,2 mio. kr.) og øvrige opgaver (3,9 mio. kr.) udgør i alt
119,1 mio. kr.
12.23.04. Flyvevåbnet (tekstanm. 1, 2, 3, 6, 10, 100, 102, 103, 106, 108, 109, 112 og
116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 medtaget en hovedkonto 12.23.04.
Flyvevåbnet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1.752,3 1.465,3 1.531,7 1.533,4 1.517,6 1.486,5
Udgift ........................................................... - 2.001,6 1.653,6 1.697,6 1.699,3 1.683,5 1.652,4
Indtægt ......................................................... - 249,3 188,3 165,9 165,9 165,9 165,9
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 1.752,3 1.465,3 1.531,7 1.533,4 1.517,6 1.486,5
Udgift ................................................... - 2.001,6 1.653,6 1.697,6 1.699,3 1.683,5 1.652,4
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 92,1 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 1.438,0 1.251,2 1.321,4 1.323,5 1.308,8 1.282,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 471,0 402,4 376,2 375,8 374,7 370,4
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,4 - - - - -
Indtægt ................................................ - 249,3 188,3 165,9 165,9 165,9 165,9
11. Salg af varer .................................. - 239,1 188,3 165,9 165,9 165,9 165,9
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,2 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 10,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 4,9
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,8
I alt .................................................................................................................................. 12,7
§ 12.23.04. 61
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 3.002 2.777 2.848 2.853 2.841 2.841
I alt ................................................ - - - - 3.002 2.777 2.848 2.853 2.841 2.841
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Flyvevåbnet med underliggende myndigheder. Den almindelige virk-
somhed omfatter endvidere udgifter til Flyvevåbnets deltagelse i internationale operationer. De
forventede udgifter hertil fremgår af nedenstående.
For Flyvevåbnet er der for 2016 aftalt følgende aktiviteter vedrørende internationale operationer:
Operation Ocean Shield (OOS) (6,6 mio. kr.).
12.23.06. Specialoperationer (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 108, 109 og 116) (Drifts-
bev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 blev der på finansloven for 2015 oprettet en hovedkonto 12.23.06.
Specialoperationer.
Specialoperationer omfatter stab og enheder for Specialoperationskommando. Staben indgår
som en integreret del af Værnsfælles Forsvarskommando.
Oplysninger om Specialoperationer kan findes på forsvaret.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - 186,3 232,8 242,9 238,0 233,1
Udgift ........................................................... - - 186,3 232,8 242,9 238,0 233,1
10. Specialoperationer
Nettoudgift ............................................ - - 186,3 232,8 242,9 238,0 233,1
Udgift ................................................... - - 186,3 232,8 242,9 238,0 233,1
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 161,3 203,3 210,9 206,7 202,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 25,0 29,5 32,0 31,3 30,6
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Specialoperationer .................. - - - - - 360 320 320 320 320
I alt ................................................ - - - - - 360 320 320 320 320
10. Specialoperationer
Udgifterne omfatter stab og enheder for Specialoperationskommando.
62 § 12.23.07.
12.23.07. Forsvarets Værksteder (tekstanm. 1, 2, 3, 4, 10, 100, 103, 104, 105, 108,
109 og 116) (Driftsbev.)
Som en konsekvens af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om organiseringen af ledelsen
af forsvaret af april 2014 er der i 2016 oprettet en ny hovedkonto 12.23.07. Forsvarets Værkste-
der.
Bevillinger og årsværk er overført fra § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse.
Forsvarets Værksteder udgør forvaltnings- og driftsmyndigheden inden for Forsvarets vedli-
geholdelse og varetager alt fra større renoveringsprojekter til daglig driftsvedligeholdelse.
Forsvarets Værksteder er opdelt iht. Forsvarets land, luft og maritime samt special materiel-
kapaciteter. Forsvarets Værksteders ledelse er placeret i Århus, mens værkstederne er placeret
på Forsvarets Etablissementer.
Oplysninger om Forsvarets Værksteder kan findes på forsvaret.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - 312,6 312,3 306,0 299,7
Udgift ........................................................... - - - 312,6 312,3 306,0 299,7
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - - - 312,6 312,3 306,0 299,7
Udgift ................................................... - - - 312,6 312,3 306,0 299,7
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 299,5 299,2 293,2 287,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 13,1 13,1 12,8 12,5
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - - - 744 734 733 733
I alt ................................................ - - - - - - 744 734 733 733
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarets Værksteder.
12.23.20. Forsvarsakademiet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 109, 110 og 116) (Drifts-
bev.)
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Forsvarsakademiet er Forsvarets værnsfælles center for militære studier. Aktiviteterne består
af uddannelse, forskning, rådgivning og formidling inden for militære kerneområder. Ydelserne
er overvejende for Forsvarets egne myndigheder og ansatte, men der udbydes også kurser til civile
uden for Forsvaret, ligesom uddannelse og forskning sker i samarbejde med civile institutioner.
Fra 1. januar 2014 har Forsvarsakademiet overtaget ansvaret for driften af Hærens Officers-
skole, Søværnets Officersskole og Flyvevåbnets Officersskole, herunder ansvaret for den nye of-
ficersuddannelse i Forsvaret.
Godkendelse af uddannelser ved Forsvarsakademiet indhentes hos Danmarks Akkredite-
ringsinstitution.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Oplysninger om Forsvarsakademiet kan findes på forsvaret.dk/FAK.
§ 12.23.20. 63
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 348,8 360,0 362,2 358,9 348,9 342,3
Udgift ........................................................... - 350,7 364,7 366,9 363,6 350,6 344,0
Indtægt ......................................................... - 1,9 4,7 4,7 4,7 1,7 1,7
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 348,8 360,0 362,2 358,9 348,9 342,3
Udgift ................................................... - 350,7 361,7 363,9 360,6 350,6 344,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,9 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 306,4 301,6 310,6 304,9 298,8 293,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 43,4 58,1 53,3 55,7 51,8 50,9
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 - - - -
Indtægt ................................................ - 1,9 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
11. Salg af varer .................................. - 1,9 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Nettoudgift ............................................ - - - - - - -
Udgift ................................................... - - 3,0 3,0 3,0 - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 1,5 1,5 1,5 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,5 1,5 1,5 - -
Indtægt ................................................ - - 3,0 3,0 3,0 - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 3,0 3,0 3,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 1,9
I alt .................................................................................................................................. 1,9
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 750 638 650 650 650 650
I alt ................................................ - - - - 750 638 650 650 650 650
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarsakademiet.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Forsvarets uddannelser stiller krav om et højt kvalificeret forskningsmiljø hos Forsvarsaka-
demiet, hvorfor der er behov for at give mulighed for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed,
hvilket skønsmæssigt er fastsat til 3,0 mio. kr. årligt i 2015-2017.
64 § 12.23.21.
12.23.21. Forsvarets Sundhedstjeneste (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 109 og 116)
(Driftsbev.)
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Forsvarets Sundhedstjeneste varetager det sundheds- og idrætsfaglige område samt faglige
ansvar for sanitetsområdet i Forsvaret, såvel nationalt som internationalt.
Under Forsvarets Sundhedstjeneste indgår en række regionale, sundhedsfaglige infirmerier
samt et flyve- og navalmedicinsk center, som leverer tjenstlige sundhedsydelser, primært til
operative enheder i den pågældende region. Centralledelsen af Forsvarets Sundhedstjeneste pla-
ceres i Århus. Forsvarets Center for Idræt, der er underlagt sundhedstjenesten, vil fortsat være
placeret på Svanemøllens Kaserne.
Regnskabstal for 2013 fremgår af § 12.21.01. Forsvarskommandoen.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 0,8 mio. kr. årligt i 2015-2017, jf. Aftale
om styrket indsats for danske veteraner af september 2014, til idrætsprojekt for tilskadekomne
veteraner.
Oplysninger om Forsvarets Sundhedstjeneste kan findes på forsvaret.dk/FSU.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 133,5 131,2 129,2 128,0 125,4 122,8
Udgift ........................................................... - 133,7 131,2 129,2 128,0 125,4 122,8
Indtægt ......................................................... - 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ - 133,5 131,2 129,2 128,0 125,4 122,8
Udgift ................................................... - 133,7 131,2 129,2 128,0 125,4 122,8
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,7 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - 116,2 113,1 112,4 112,1 109,9 107,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 16,8 18,1 16,8 15,9 15,5 15,1
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,2 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 4,6
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,4
I alt .................................................................................................................................. 8,0
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... - - - - 195 201 201 201 200 200
I alt ................................................ - - - - 195 201 201 201 200 200
§ 12.23.21.10. 65
10. Almindelig virksomhed
Udgifterne omfatter Forsvarets Sundhedstjeneste.
12.23.50. Administrative bøder
Hovedformål og lovgrundlag:
Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsområdet 2013-2017 af
november 2012.
Administrative bøder inddrives med hjemmel i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LB nr.
963 af 3. juli 2013.
Kontoen omfatter indtægter fra bøder inddrevet med hjemmel i § 63a i lov om beskyttelse
af havmiljøet i forbindelse med ulovlig olieforurening af havmiljøet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Administrative bøder
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
66 § 12.24.
12.24. Hjemmeværnet
Herunder hører Hjemmeværnet.
12.24.01. Hjemmeværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 103, 115 og 116) (Driftsbev.)
Formåls- og organisationsbeskrivelse:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises.
Lovgrundlag, flerårsaftaler mv.:
Hjemmeværnets virksomhed er baseret på lov om Hjemmeværnet, jf. LB nr. 198 af 9. februar
2007 samt på Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 med tillæg til aftale om
forsvarsområdet af marts 2013 (etablissementer) mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti samt på Aftale om organiseringen
af ledelsen af Forsvaret og tillæg til Aftale på forsvarsområdet af april 2014.
Hjemmeværnet er en folkelig, frivillig og lokal forankret militær organisation, hvis hoved-
formål, identitet og relevans er beredskab, herunder støtten til forsvarets opgaveløsning og sam-
fundets samlede beredskab.
Som frivilligt element i samfundets samlede beredskab har Hjemmeværnet egen hovedkonto
på finansloven samt egen ledelse af den statslige styrelse Hjemmeværnskommandoen under For-
svarsministeriet. Hjemmeværnsledelsen, der består af Chefen for Hjemmeværnet og Den Kom-
mitterede for Hjemmeværnet, er over for Forsvarsministeren ansvarlig for Hjemmeværnets sam-
lede virke.
Hjemmeværnets virksomhed fokuseres mod bidrag til Forsvarets nationale opgaveløsning,
primært bevogtning samt mod civile opgaver, herunder eftersøgnings- og redningsopgaver samt
havmiljø.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde
1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar. Dog er der ikke
adgang til overførsel mellem hovedkontiene § 12.13.04. Materielan-
skaffelser, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu
ved afhændelse af ejendomme, § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram og § 12.29.15. Nationalt finansieret NA-
TO-investeringsprogram og hovedkonti på driftsrammen eller overfør-
selsrammen.
Der er endvidere ikke overførselsadgang mellem § 12.13.04. Materie-
lanskaffelser og de øvrige anlægskonti, herunder § 12.14.03. Bygge-
og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme,
§ 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og §
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram.
BV 2.2.16 Forsvarets provenu fra afhændelse af ejendomme kan udelukkende an-
vendes efter det såkaldte én-til-én princip, dvs. at der af provenuet kan
afholdes udgifter relateret til afhændelsen, herunder bl.a. erhvervelse
af ejendomme til relokalisering, flytteomkostninger, ombygninger og
miljøoprydning. I denne sammenhæng ses afhændelser som konsekvens
af den gennemførte etablissementsanalyse som et engangstilfælde og
helt ekstraordinært under ét.
§ 12.24.01. 67
I forligsperioden 2013-2017 skal Hjemmeværnets evne til at kunne støtte og bistå Forsvaret
i såvel nationale som internationale opgaver styrkes, ikke mindst ved indsats i forbindelse med
militær kapacitetsopbygning, civil genopbygning samt øvrige internationale bidrag. Hjemmevær-
net kan støtte Forsvarets internationale engagement ved i perioder at afløse enheder fra Forsvaret,
der er udsendt i internationale operationer, f.eks. inden for bevogtning, kørselstjeneste, ammuni-
tionstjeneste, kommunikationstjeneste, stabsfunktioner mv. Mulighederne herfor forbedres ved at
etablere en tættere tilknytning mellem enheder fra Hjemmeværnet og enheder fra Forsvaret.
Hjemmeværnet skal støtte det samlede eftersøgnings- og redningsberedskab. Havmiljøind-
satsen i kystzonen skal styrkes ved at opstille en førings- og kommunikationsstruktur til støtte for
beredskabets øvrige aktører samt støtte indsatsen i øvrigt. I samarbejde med Beredskabsstyrelsen
skal Hjemmeværnet ligeledes bemande og operere lægtvandsfartøjer kystnært, hvor miljøskibene
ikke kan operere. Flyverhjemmeværnets kapaciteter anvendes tillige i den samlede havmiljøind-
sats i bl.a. kystzonen.
Hjemmeværnets frivillige soldater er opdelt i en aktiv styrke og en reserve. Den aktive styrke
består af soldater med minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt. Mængden af funk-
tionsrelateret tjeneste kontrolleres årligt. De aktive soldater i Hjemmeværnet er opstillet i opera-
tive kapaciteter i underafdelinger fordelt på tre værnsgrene. Med undtagelse af brand-, rednings-
og miljøuddannelse modtager de frivillige soldater i Hjemmeværnet en tilsvarende totalforsvar-
suddannelse, som værnepligtige i det øvrige Forsvar modtager.
Hjemmeværnet opstiller ud over de førnævnte enheder en føringsstruktur i hver totalfor-
svarsregion samt i flyverhjemmeværnsdistriktet med henblik på føring af totalforsvarsstyrken, der
består af hjemsendte værnepligtige.
Hjemmeværnets frivillige soldater uddannes lokalt, og med baggrund i den militære uddan-
nelse støtter de frivillige soldater i sammenhænge, hvor større hændelser, ulykker, terrorhandlin-
ger eller katastrofer truer eller er indtruffet.
Hjemmeværnets frivillige soldater tilbydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de
yder længerevarende tjeneste til støtte for Forsvaret og samfundet i øvrigt.
Hjemmeværnet løser endvidere opgaver vedrørende traditionspleje og ceremoniel, der på-
hviler Forsvaret.
I 2014 gennemførtes en budgetanalyse af Hjemmeværnet. De politiske beslutninger i for-
længelse af resultaterne af denne analyse kan afstedkomme yderligere effektivisering og udvikling
af Hjemmeværnet.
De i Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012 med Tillægsaftale af marts 2013
samt Aftale om organiseringen af ledelsen af Forsvaret af april 2014 nævnte tiltag finansieres
inden for Hjemmeværnets nuværende økonomiske ramme.
Hjemmeværnet understøttes af Forsvarsministeriets funktionelle styrelser ved materielan-
skaffelser, indkøb og etablissementsvirksomhed mv., idet der tidligere er blevet overført midler
hertil fra Hjemmeværnets hovedkonto.
Yderligere oplysninger om Hjemmeværnet kan findes på hjv.dk
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 467,6 474,6 510,1 489,8 489,8 480,0 470,2
Udgift ........................................................... 468,5 475,0 510,6 490,3 490,3 480,5 470,7
Indtægt ......................................................... 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift ............................................ 467,6 474,6 510,1 489,8 489,8 480,0 470,2
Udgift ................................................... 468,5 475,0 510,6 490,3 490,3 480,5 470,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 3,2 3,4 3,1 3,0 3,0 3,0 3,0
18. Lønninger / personaleomkostninger 355,4 348,5 367,6 366,5 366,5 359,1 351,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 98,9 112,0 129,7 109,4 109,4 107,0 104,5
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 10,9 11,1 10,2 11,1 11,1 11,1 11,1
68 § 12.24.01.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt ................................................ 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
11. Salg af varer .................................. 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Lønsumsbeholdning ........................................................................................................ 14,0
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 44,3
I alt .................................................................................................................................. 58,3
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
10. Almindelig virksomhed ......... 659 617 605 617 602 600 607 607 607 607
I alt ................................................ 659 617 605 617 602 600 607 607 607 607
10. Almindelig virksomhed
Virksomhedsoversigt for Hjemmeværnet
Virksomhedsoversigten viser den overordnede ressourcefordeling fordelt på formål. Med
henblik på en udbygning af sammenhængen mellem faglig og økonomisk styring er oversigten
og den bagvedliggende kontoplan justeret fra og med finansåret 2015. Ved justeringen er der
sikret en bro mellem tidligere og ny virksomhedsoversigt for Hjemmeværnet.
Hovedformål 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration, omfatter indirekte
fællesudgifter, som ikke kan henføres direkte til beredskabet.
Hovedformål 1. Beredskab, omfatter direkte udgifter til opstilling, uddannelse og indsættelse
af frivillige militære enheder, inkl. føringsstrukturen. Hovedformålet omfatter desuden direkte
udgifter til informationsvirksomhed vedrørende tilgang til Hjemmeværnet og et godt forhold
mellem Hjemmeværnet og befolkningen.
Hjemmeværnets virksomhed gennemføres under anvendelse af mål- og rammestyringsprin-
cippet samt resultatstyring.
Hjemmeværnet støttes herudover af Forsvarsministeriets funktionelle styrelser.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud. Hjemmeværnet kan yde et finansielt
og administrativt tilskud i forbindelse med samfundets markering af væsentlige begivenheder
af militærhistorisk karakter, f.eks. markering af 2. verdenskrig og lignende markeringer.
Virksomhedsoversigt:
Mio. kr. (2016-pl) R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Hovedformål
0. Hjælpefunktioner samt gene-
rel ledelse og administration . 44,5 64,1 65,0 64,8 64,5 63,0 62,0 61,0 61,0 61,0
1. Beredskab............................... 445,1 439,8 428,4 412,7 410,6 447,6 427,8 428,8 419,0 409,2
Nettoudgiftsbevilling ............. 489,6 503,9 493,4 477,5 475,1 510,6 489,8 489,8 480,0 470,2
§ 12.24.01.10. 69
Resultatkrav
Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen indgår hvert år en resultatkontrakt. Kon-
traktens overordnede sigte er, at Hjemmeværnet til stadighed vil kunne imødekomme de ønsker
og behov, som Forsvaret og det øvrige samfund stiller til Hjemmeværnets indsats.
12.25. Forsvarets Efterretningstjeneste
Herunder hører Forsvarets Efterretningstjeneste.
12.25.01. Forsvarets Efterretningstjeneste (tekstanm. 1, 3, 100, 103, 105, 108, 109
og 116) (Driftsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 620,5 673,9 675,5 827,7 874,7 886,1 856,1
Forbrug af reserveret bevilling ................... 4,0 4,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,1 0,4 - - - - -
Udgift ........................................................... 618,6 643,2 675,5 827,7 874,7 886,1 856,1
Årets resultat ............................................... 5,9 35,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 618,6 643,2 675,5 827,7 874,7 886,1 856,1
Indtægt .................................................. 0,1 0,4 - - - - -
Forsvarets Efterretningstjeneste har en videreført akkumuleret opsparing på 34,7 mio. kr.
primo 2015.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde
1. Fællesudgifter og hovedområde 2. Militært forsvar. Dog er der ikke
adgang til overførsel mellem hovedkontiene § 12.13.04. Materielan-
skaffelser, § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu
ved afhændelse af ejendomme, § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram og § 12.29.15. Nationalt finansieret NA-
TO-investeringsprogram og hovedkonti på driftsrammen eller overfør-
selsrammen.
Der er endvidere ikke overførselsadgang mellem § 12.13.04. Materie-
lanskaffelser og de øvrige anlægskonti, herunder § 12.14.03. Bygge-
og anlægsarbejder, § 12.14.04. Provenu ved afhændelse af ejendomme,
§ 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og §
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram.
BV 2.2.16 Forsvarets provenu fra afhændelse af ejendomme kan udelukkende an-
vendes efter det såkaldte én-til-én-princip, dvs. at der af provenuet kan
afholdes udgifter relateret til afhændelsen, herunder bl.a. erhvervelse
af ejendomme til relokalisering, flytteomkostninger, ombygninger og
miljøoprydning.
70 § 12.25.01.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver er fastlagt i lov nr. 602 af 12. juni 2013.
Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efter-
retningstjeneste. Denne efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, og
tjenesten har til opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik, medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og
danske interesser og i den forbindelse indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle op-
lysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser, herunder for
danske enheder mv. i udlandet.
Forsvarets Efterretningstjeneste er ansvarlig for at lede og kontrollere den militære sikker-
hedstjeneste og varetage funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsmini-
steriets område.
Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed er endvidere national it-sikker-
hedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i
telesektoren. Centrets virksomhed er reguleret i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cy-
bersikkerhed. Ansvaret for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren er reguleret i lov
om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, jf. LBK nr. 169 af 3. marts 2011.
I medfør af § 3 i lov om Center for Cybersikkerhed kan kommuner og regioner samt private
virksomheder, som er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner, anmode om at blive tilsluttet
Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste. Dækning af omkostninger forbundet hermed
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1381 af 15. december 2014 om tilslutning til Center for Cybersik-
kerheds netsikkerhedstjeneste. Der forventes opkrævet et årligt gebyr på 1,0 mio. kr.
Der er overført midler fra 2016 og frem til etablering og drift af Computer Network Opera-
tions (CNO) med henblik på at tilvejebringe en kapacitet, der kan gennemføre defensive og of-
fensive militære operationer i cyberspace.
Der er endvidere overført midler fra 2016 og frem iht. den mellem regeringen (SR) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
indgåede Aftale om finansiering af styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) indsats mod
terror af april 2015.
Oplysninger om Forsvarets Efterretningstjeneste kan findes på fe-ddis.dk og cfs.dk.
Virksomhedsstruktur
12.25.01. Forsvarets Efterretningstjeneste, CVR-nr. 27186823.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
§ 12.29. 71
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO
12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (tekstanm. 2, 3, 4 og 10)
(Reservationsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Der er til Danmarks bidrag til en række forskellige NATO-relaterede aktiviteter for finansåret
2016 afsat i alt 267,7 mio. kr.
Bevillingen påregnes blandt andet anvendt som dansk bidrag til NATOs militære budget (ca. 50,5
mio. kr.), bidrag til NATOs operationer og missioner (ca. 18,9 mio. kr.), bidrag til drift af luft-
båret varslings- og kontrolsystem (ca. 39,8 mio. kr.) samt til modernisering af samme for ca. 20,9
mio. kr. Hertil kommer bidrag til Alliance Ground Surveillance (AGS) på ca. 2,3 mio. kr.
Der indgår ligeledes bidrag til NATOs pensioner og refusion af skat på NATO-pensioner
mv.
(ca. 18,4 mio. kr.).
Som følge af forhøjelse af beredskabet ved Multinational Corps Northeast i Stettin i Polen
forventes der i 2016 et bidrag på ca. 39,4 mio. kr. til rammenationsbudgettet, hvor de samlede
udgifter deles med Polen og Tyskland. Beløbet indeholder bl.a. udgifter på ca. 6,2 mio. kr. til
nybygning samt vedligeholdelse af bygninger, kaserneveje og arealer.
Af kontoen betales endvidere bidrag til etablering af det nye NATO-hovedkvarter i Bruxelles.
Bidraget forventes i 2016 at andrage ca. 27,1 mio. kr.
Tillige betales en række bidrag til øvrige bi- og multilateralt finansierede hovedkvarterer.
De danske bidrag til disse hovedkvarterer og diverse sekretariatsudgifter samt et bidrag til reno-
vering af SHAPE School i Mons, Belgien, forventes i 2016 at andrage i alt ca. 3,7 mio. kr., idet
der dog som følge af efterfølgende justeringer af hovedkvarterernes budgetter kan ske ændringer
af de danske bidrag. I beløbet indgår en forventet refusion på ca. 0,3 mio. kr. i forlængelse af
nedlæggelse af luftrumsoperationscenter i Finderup.
Desuden budgetteres med udgifter til forsvarets deltagelse i internationale studier, forskning
og udviklingsarbejder, herunder samarbejdsprojekter med danske medfinansierende virksomheder.
Udgifterne andrager i 2016 ca. 20,0 mio. kr.
Finansieringen af nogle NATO initiativer finder sted ved en kombination af NATOs
fællesfinansierede budgetter og multinational finansiering i form af internationale fonde - såkaldte
trust funds . Fondene vil tillade såvel medlemmer af NATO som andre lande eller organisationer
mv. at donere midler øremærket til specifikke formål, der ikke falder ind under reglerne for fæl-
lesfinansiering, eksempelvis udgifter til udvikling af foranstaltninger mod vejsidebomber.
Endvidere forudses kontoen anvendt til finansiering af multinationale militære kapacitets- og
kapabilitetsinitiativer, eksempelvis til tilvejebringelse af mangler i igangværende operationer.
Anvendelsen omfatter i den relation såvel bidrag til multinationale fonde som finansiering af
nationale delinitiativer. Hertil kommer bidrag på ca. 5 mio. kr. til planlagte kvalitetskontrollerende
arbejder og justering af sensorer mv. for Søværnets større skibe (NATO FORACS).
Ved budgetteringen af kontoen er anvendt de på budgetteringstidspunktet foreliggende ud-
giftsrammer til de forskellige budgetområder inden for NATO-samarbejdet og de hertil knyttede
danske bidragsandele og bidragsprocenter. Desuden er anvendt de danske bidragsandele i henhold
til foreliggende bi- og multilaterale aftaler. Endvidere er anvendt de senest tilgængelige valuta-
kurser. Størst usikkerhed knytter sig til bidragene under de økonomiske lofter for NATOs drifts-
budget (operationer, varsling og hovedkvarterer mv.). Hertil kommer usikkerhed vedrørende
mulige bidrag til genforsikringstiltag (reassurance measures)til fordel for østeuropæiske NATO-
lande. Desuden er der usikkerhed i forbindelse med valutakurser, NATOs omstrukturering og
72 § 12.29.01.
udgifter til fonde mv. Henset til den store usikkerhed, der knytter sig til kontoen, afsættes der
inden for kontoens ramme en pulje på ca. 21,7 mio. kr.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 229,6 245,3 266,0 267,7 237,5 237,5 237,5
10. Formål i udlandet
Udgift ................................................... 229,6 245,3 266,0 267,7 237,5 237,5 237,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 16,6 14,6 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 212,9 230,7 266,0 267,7 237,5 237,5 237,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 117,9
I alt .................................................................................................................................. 117,9
10. Formål i udlandet
Der henvises til hovedkontoens hovedformål og lovgrundlag.
12.29.11. Bidrag til internationalt finansieret NATO-investeringsprogram (tekst-
anm. 2, 3 og 4) (Reservationsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Landenes bidrag til NATOs internationalt finansierede investeringsprogram fastsættes på
grundlag af en procentuel fordeling af totaludgifterne. Der er til Danmarks bidrag til disse pro-
grammer for finansåret 2016 foreløbigt afsat 96,0 mio. kr.
Ved budgetteringen af kontoen er anvendt den på budgetteringstidspunktet foreliggende ud-
giftsramme for NATOs internationalt finansierede investeringsprogram.
Vedrørende de konkrete bidrag knytter der sig den største usikkerhed til mulige yderligere
bidrag til genforsikringstiltag til fordel for østeuropæiske NATO-lande. Desuden er der usikker-
hed i forbindelse med valutakurser, idet betalingerne foregår i forskellige valutakurser. Bidragene
vil desuden afhænge af, hvornår NATO-landene anmelder refusionsberettigede udgifter for
igangværende projekter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
§ 12.29.11. 73
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 77,8 68,0 105,3 96,0 96,0 96,0 96,0
10. Dansk bidrag til internationalt
finansieret NATO-investerings-
program
Udgift ................................................... 77,8 68,0 105,3 96,0 96,0 96,0 96,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 77,8 68,0 105,3 96,0 96,0 96,0 96,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 89,8
I alt .................................................................................................................................. 89,8
10. Dansk bidrag til internationalt finansieret NATO-investeringsprogram
Der henvises til hovedkontoens hovedformål og lovgrundlag.
12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram (tekstanm. 2, 3 og
4) (Anlægsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
Beløbet på 8,1 mio. kr., der i 2016 påregnes anvendt til gennemførelse af anlægsarbejder
under standardkonto 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) her i landet, modsvares af en tilsvarende
indtægtspost.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
74 § 12.29.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,6 1,5 13,0 8,1 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2,6 1,5 13,0 8,1 - - -
10. Internationalt finansieret NATO-
investeringsprogram
Udgift ................................................... 2,6 1,5 13,0 8,1 - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,6 1,5 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 13,0 8,1 - - -
60. Varebeholdninger .......................... 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 2,6 1,5 13,0 8,1 - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 2,6 1,5 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - - 13,0 8,1 - - -
10. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram
Der henvises til hovedkontoens hovedformål og lovgrundlag.
12.29.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram (tekstanm. 2, 3 og 4)
(Anlægsbev.)
Hovedformål og lovgrundlag:
Bevillingens formål fremgår af den indledende beskrivelse til § 12. Forsvarsministeriet,
hvortil der henvises. Anvendelsen af bevillingen er baseret på Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forsvarsom-
rådet 2013-2017 af november 2012.
På kontoen for nationalt finansieret NATO-investeringsprogram er i 2016 opført 8,0 mio. kr.
Beløbet er et udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af
de til internationalt finansieret NATO-investeringsprogram forbundne nationale programmer og
følgeudgifter. Gennemførelse af disse programmer strækker sig over flere år, og en forskydning
i programmernes afvikling kan medføre behov for at afvige fra det anførte beløb.
Det bemærkes, at tilsvarende forhold gør sig gældende ifm. gennemførelse og bevilling som
anført under § 12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram, idet projekter, der
opføres under nærværende konto, er afhængige af bevilling og gennemførelse af projekter på §
12.29.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
BV 2.2.14 Danmark kan give tilsagn om foreløbig national finansiering af visse
projekter (præfinansiering), som påregnes efterfølgende NATO-finansi-
eret. En præfinansiering kan eventuelt i et efterfølgende finansår mod-
svares af en refusion fra NATO på § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram. En refusion fra NATO vil i sådanne til-
fælde indebære, at forsvarsudgifterne kan forøges med et beløb sva-
rende til refusionens størrelse.
§ 12.29.15. 75
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,9 1,3 11,6 8,0 7,0 - -
10. Nationalt finansieret NATO-in-
vesteringsprogram
Udgift ................................................... 11,9 1,3 11,6 8,0 7,0 - -
18. Lønninger / personaleomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 11,8 1,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 11,6 8,0 7,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 45,8
I alt .................................................................................................................................. 45,8
10. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram
Der henvises til hovedkontoens hovedformål og lovgrundlag.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.6 Hovedkontoen er ved dispensation omfattet af ordningen om selvstæn-
dig likviditet.
BV 2.2.14 Danmark kan give tilsagn om foreløbig national finansiering af visse
projekter (præfinansiering), som påregnes efterfølgende NATO-finansi-
eret. En præfinansiering kan eventuelt i et efterfølgende finansår mod-
svares af en refusion fra NATO på § 12.29.13. Internationalt finansieret
NATO-investeringsprogram. En refusion fra NATO vil i sådanne til-
fælde indebære, at forsvarsudgifterne kan forøges med et beløb sva-
rende til refusionens størrelse.
76 § 12.4.
Redningsberedskab
12.41. Redningsberedskab
12.41.01. Redningsberedskabet (tekstanm. 1, 2, 3, 7, 8, 10, 100, 111, 114, 115, 116
og 117) (Driftsbev.)
Kontoen er i 2016 baseret på en teknisk forlængelse af Aftale om Redningsberedskabet
2013-2014 mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Bevillingsreduktion på 25 mio. kr. i 2015 samt 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017 og
frem, som følge af Aftale om Redningsberedskabet i 2015 samt Aftale om vækstpakken af juni
2014, er indbudgetteret på § 12.41.79. Reserver og budgetregulering.
I 2015 vil der blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til en ny flerårig aftale om Rednings-
beredskabet for 2016 og frem.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 490,6 490,4 493,6 494,1 484,2 474,5 467,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,6 1,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 52,6 90,9 48,5 48,5 48,5 48,5 48,5
Udgift ........................................................... 544,9 582,7 542,1 542,6 532,7 523,0 516,0
Årets resultat ............................................... -0,1 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 530,2 551,5 528,0 528,5 518,6 508,9 501,9
Indtægt .................................................. 33,6 54,7 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0
60. Sikkerhedssamarbejde, Red-
ningsberedskabet
Udgift .................................................... 2,2 0,3 - - - - -
Indtægt .................................................. 2,5 - - - - - -
70. Afgifter og gebyrer
Indtægt .................................................. 1,1 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 12.41.01. Redningsberedskabet
(Driftsbev.) og § 12.41.03. Beredskabsforbundet (Reservationsbev.).
BV 2.3.4 Forsvarsministeren er bemyndiget til vederlagsfrit at donere udfaset
materiel til alment humanitære formål. Den enkelte materieldonation
kan maksimalt andrage en værdi på 50.000 kr. pr. ansøgende almen
humanitære organisation i hele finansåret. Det samlede donationsbeløb
kan ikke overstige 0,35 mio. kr. for § 12. Forsvarsministeriet i hele fi-
nansåret.
BV 2.4.4 På forslag til lov om tillægsbevilling kan optages udgifter, der afholdes
i medfør af reglerne om statens selvforsikring, idet der dog for de en-
kelte forsikringshændelser er knyttet en selvrisiko på 20,0 mio. kr.
§ 12.41.01. 77
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 12,5 30,8 14,1 14,1 14,1 14,1 14,1
Indtægt .................................................. 15,4 34,9 14,1 14,1 14,1 14,1 14,1
Bemærkninger: 7,1 mio. kr. vedrører en intern statslig overførselsudgift i 2016 til Justitsministeriet på § 11.23.03.20.
Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. i forbindelse med medfinansiering af driftsopgaver vedrø-
rende et radiokommunikationssystem. Der overføres 5,2 mio. kr. til § 07.13.01.10. Statens Administration. Økonomiser-
vicecentret (ØSC). Beløbet skal dække udgifter til regnskabs opgaver mv., der varetages af Økonomiservicecentret (ØSC).
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,2
Reservationsbeløbet på 1,2 mio. kr. vedrører refusion af de kommunale indsatslederes løn-,
rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i den obligatoriske overgangsuddannelse
for indsatsledere i perioden 2015-2016.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Beredskabsstyrelsen arbejder for et robust samfund ved at udvikle og styrke beredskabet, så
ulykker og katastrofer forebygges og afhjælpes. Redningsberedskabets virksomhed er fastlagt i
beredskabsloven, jf. LB nr. 660 af 10. juni 2009 som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014.
Hovedkontoen vedrører desuden opgaver i henhold til beskyttelsesrumsloven, jf. LB nr. 732 af
20. august 2003, lov nr. 170 16. maj 1962 om nukleare anlæg med senere ændringer samt lov
nr. 244 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg mv.
Operativt beredskab
Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab, som er døgnbemandet og placeret
på Beredskabsstyrelsens seks beredskabscentre. Redningsberedskabet bygger på princippet om
et enstrenget, fleksibelt beredskab, som i tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan
udbygges og indsættes efter behov. Redningsberedskabet i Danmark er opdelt i et statsligt og et
kommunalt redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen yder assistance til det kommunale rednings-
beredskab og andre myndigheder ved mandskabskrævende eller langvarige brand-, miljø- og
redningsindsatser samt ved indsatser, der kræver specialudstyr eller specialuddannet mandskab.
Beredskabsstyrelsen yder assistance i akutfasen for at forebygge, begrænse eller afhjælpe skader
på personer, ejendom eller miljøet. Sådanne assistancer udføres som almindelig virksomhed inden
for beredskabsloven, dvs. pligtmæssigt og vederlagsfrit. Akutfasen defineres som det tidsrum,
hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er risiko for, at skaden kan udvikle sig. Ved
pligtmæssig forstås, at assistancen skal ydes, hvis ressourcerne er til stede. Assistancer efter
akutfasens ophør, hvor netop Beredskabsstyrelsens bistand er nødvendig for at forebygge, be-
grænse eller afhjælpe skader på personer, ejendom eller miljøet, udføres som almindelig virk-
somhed, det vil sige pligtmæssig og vederlagsfrit. I 2014 havde Beredskabsstyrelsen 555 assi-
stancer og deltog i 21 internationale indsatser. Forsvarsministeren kan i henhold til beredskabs-
lovens § 3 bestemme, at Redningsberedskabet skal indsættes i udlandet. Beredskabsstyrelsens
udgifter refunderes i overensstemmelse med indgåede aftaler og kontrakter med de nationale og
internationale myndigheder og hjælpeorganisationer, jf. tekstanmærkning nr. 8.
Beredskabsstyrelsen har ligeledes som opgave at uddanne 420 værnepligtige til redningsbe-
redskabet. De værnepligtige uddannes på fem af Beredskabsstyrelsens centre. Uddannelsens va-
righed er fastsat til 9 måneder som følge af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 af
november 2012. I Beredskabsstyrelsen Hedehusene og på de øvrige beredskabscentrene uddannes
endvidere frivillige til Redningsberedskabet. Der er ca. 500 frivillige, som til dagligt indgår i det
statslige redningsberedskabs operative opgaveløsning.
Beredskabsstyrelsen leder på vegne af forsvarsministeren det nationale nukleare beredskab
og varetager herudover et kemisk beredskab, som yder rådgivning samt analyse- og indsatska-
78 § 12.41.01.
pacitet i forbindelse med uheld med farlige stoffer. Der er etableret et stående beredskab i for-
bindelse med brand i skibe til søs. Der er endvidere afsat ressourcer til at koordinere og fremme
øvelsesvirksomhed på beredskabsområdet.
Uddannelsesvirksomhed
Beredskabsstyrelsen gennemfører en bredt sammensat vifte af beredskabsfaglige uddannelser
for personel i det kommunale og statslige beredskab, politiet, sundhedsberedskabet, frivillige i
beredskabet m.fl. Uddannelsesaktiviteterne gennemføres i regi af Beredskabsstyrelsens centrale
kursusenhed og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Nogle kursus- og uddannelses-
tilbud afholdes på eksterne kursusejendomme. I henhold til § 48 i beredskabsloven fastsætter
forsvarsministeren regler om uddannelsen af redningsberedskabets personel, herunder om ud-
giftsfordelingen mellem stat og kommunerne. Udgiftsfordelingen fremgår af § 29 i BEK nr. 41
af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet med senere ændringer. I medfør heraf af-
holder staten udgifter forbundet med selve kurset og kommunerne afholder udgifter til ophold,
forplejning og løn i forbindelse med kursusdeltagelse for personel fra det kommunale beredskab.
Der gennemføres årligt ca. 110.000 kursisttimer.
Som led i implementeringen af en ny indsatslederuddannelse gældende fra 2010 og frem er
der etableret en obligatorisk overgangsuddannelse for de indsatsledere, der har gennemført den
tidligere indsatslederuddannelse før 1. januar 2009, og som stadig fungerer som indsatsledere i
de kommunale redningsberedskaber. Overgangsuddannelsen er gennemført senest i 2016. Afledt
heraf kan Beredskabsstyrelsen refundere de kommunale indsatslederes løn-, rejse- og opholdsud-
gifter i forbindelse med deltagelse i den obligatoriske overgangsuddannelse. I forhold til specifi-
kationen af udgifter per opgave (tabel 6) er det kun den del af uddannelsesvirksomheden, der
vedrører den kommunale del, der indregnes, som udgifter til hovedopgaven: Uddannelsesvirk-
somhed. Uddannelse af personer fra den statslige del af beredskabet indregnes under hovedop-
gaven: Operativt beredskab.
Myndighedsopgaver
Beredskabsstyrelsen varetager forebyggende aktiviteter og generel udvikling på det bered-
skabsfaglige område tillige med tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale red-
ningsberedskaber. Myndighedsopgaverne vedrører bl.a. behandling af sager om brandfarlige
virksomheder. Desuden forestår og koordinerer Beredskabsstyrelsen en række brandforebyggende
kampagner. Beredskabsstyrelsen rådgiver endvidere myndighederne i spørgsmål om redningsbe-
redskabet, herunder om uddannelsesspørgsmål og brandforebyggende regler samt koordinerer
beredskabsplanlægning i forhold til mere omfattende ulykker og katastrofer, for såvel de statslige
myndigheder som regioner og kommuner. Endelig gennemføres tilsyns- og rådgivningsbesøg ved
de kommunale redningsberedskaber med henblik på blandt andet at understøtte arbejdet med ri-
sikobaseret dimensionering samt evalueringer af konkrete hændelser i Danmark.
Myndighedsopgaver omfatter endvidere udvikling af samfundets krisestyringskapacitet, red-
ningsberedskabet og forebyggelsesområdet, herunder gennem videnopbygning og forskning.
Herudover varetages koordination af planlægningen af det danske CBRN-beredskab mod
terror (CBRN står for kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart) af Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen forestår også drift, vedligeholdelse og udvikling af det landsdækkende
sirenevarslingssystem, der omfatter 1.078 sirener. Endelig administrerer Beredskabsstyrelsen på
vegne af Justitsministeriet bestemmelserne om international og national transport af farligt gods
på vej. Beredskabsstyrelsen udsteder uddannelsesbeviser til førere af køretøjer til vejtransport af
farligt gods i henhold til ADR-konventionen (European Agreement concerning the international
Carriage of Dangerous Goods by Road). Gebyrer for udstedelse af uddannelsesbeviser, herunder
brug af et digtalt eksamenssystem, fremgår af underkonto 70. Afgifter og Gebyrer.
Der er etableret en fælles indkøbsfunktion mellem det statslige og det kommunale beredskab.
Indkøbsfunktionen forhandler og indgår rammeaftaler for anskaffelse af beredskabsmateriel til
kommunerne.
§ 12.41.01. 79
Redningsberedskabet er delvist registreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven),
jf. LB nr. 106 af 23. januar 2013.
Yderligere oplysninger om Redningsberedskabet kan findes på beredskabsstyrelsen.dk
Virksomhedsstruktur
12.41.01. Redningsberedskabet, CVR-nr. 52990319.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.8 Der er hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed.
Opgaver Mål
Operativt beredskab Det statslige redningsberedskab skal fremstå som en rettidig,
kompetent deltager i samfundets beredskab ved større ulyk-
ker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Det statslige
redningsberedskab vil være førende i udvikling af indsat-
skoncepter over for større ulykker, katastrofer og terror-
handlinger, såvel nationalt som internationalt.
Uddannelsesvirksomhed Styrelsen skal øge samfundets robusthed gennem udvikling
og gennemførelse af uddannelser, temadage mv., der under-
støtter den beredskabsmæssige udvikling. Aktiviteterne skal
bygge på formidling af ajourført viden fra ind- og udland.
Formidlingen skal ske efter pædagogiske principper, der gi-
ver en effektiv læring og ressourceanvendelse.
Myndighedsopgaver På myndighedsområdet skal styrelsen udvikle og målrette
rådgivnings- og forebyggelsesindsatsen samt koordineringen
af beredskabsplanlægningen inden for den civile sektor på
alle niveauer, bl.a. gennem metodeudvikling og systematisk
indsamling, bearbejdning og formidling af viden.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ................................................ 553,7 583,3 542,6 542,6 532,7 523,0 516,0
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration................... 58,9 57,9 55,1 55,1 54,1 53,1 53,1
1. Operativt beredskab........................ 378,6 413,6 380,0 380,0 373,0 366,3 359,3
2. Uddannelsesvirksomhed ................ 51,3 51,7 48,6 48,6 47,7 46,8 46,8
3. Myndighedsopgaver........................ 64,9 60,1 58,9 58,9 57,9 56,8 56,8
80 § 12.41.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 52,6 90,9 48,5 48,5 48,5 48,5 48,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 15,4 34,9 14,1 14,1 14,1 14,1 14,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ 1,1 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
6. Øvrige indtægter .................................... 36,1 54,7 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0
Bemærkninger: De budgetterede indtægter under almindelig virksomhed vedrører opkrævning af opholds- og kursuspriser
ved Beredskabsstyrelsens uddannelsesenh eder ( 12,2 mio. kr.) og indtægter og salg fra cafeterier og salg af øvrige tje-
nesteydelser (19,4 mio. kr.). Hertil kommer indtægter ved opkrævning af gebyrer vedrørende udstedelse af uddannelses-
beviser til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods på 1,4 mio. kr. årligt.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 581 595 565 565 554 527 527
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 291,2 292,7 287,9 287,0 281,5 276,0 270,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 6,7 10,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 284,5 282,7 280,9 280,0 274,5 269,0 263,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 429,5 414,7 424,4 392,8 382,8 372,8 362,8
+ anskaffelser .............................................. 26,7 51,2 45,0 25,0 25,0 25,0 25,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 9,2 -17,6 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 11,5 16,0 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 39,3 28,5 45,0 35,0 35,0 35,0 35,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 414,7 403,8 424,4 382,8 372,8 362,8 352,8
Låneramme .................................................. - - 542,8 542,8 542,8 542,8 542,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 78,2 70,5 68,7 66,8 65,0
10. Almindelig virksomhed
På kontoen indgår 1,2 mio. kr. årligt til udgifter i forbindelse med udarbejdelse af uddan-
nelsesbeviser til førere af køretøjer til international og national transport af farligt gods på vej,
herunder brug af et digitalt eksamenssystem.
Gebyrer for udstedelse af uddannelsesbeviser fremgår af underkonto 70. Afgifter og Gebyrer.
60. Sikkerhedssamarbejde, Redningsberedskabet
Beredskabsstyrelsen er i færd med at afslutte en række projekter, der vedrører sikkerheds-
samarbejde på Balkan.
Projekterne vedrører særligt landene Bosnien Hercegovina, Kosovo, Makedonien og Serbien.
Der er ikke afsat bevilling på underkontoen, idet projektomkostningerne finansieres ved ind-
tægter fra Udenrigsministeriet § 06.11.15. Ikke-lovbundne tilskud til internationale formål.
§ 12.41.01.70. 81
70. Afgifter og gebyrer
Af ændring til færdselsloven fremgår, at Beredskabsstyrelsen kan opkræve gebyrer på 260
kr. pr. bevis i forbindelse med udstedelse af uddannelsesbeviser til førere af køretøjer til transport
af farligt gods på vej. De forventede indtægter ved opkrævning af gebyrer er i 2016 budgetteret
til 1,4 mio. kr.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Beredskabsstyrelsen kan ved indtægtsdækket virksomhed påtage sig opgaver over for virk-
somheder, kommuner, private, institutioner mv., når sådanne opgaver kan betragtes som naturlige
udløbere af Redningsberedskabets almindelige virksomhed. Hertil kommer assistancer, der ikke
er omfattet af den almindelige virksomhed. Det vil sige assistancer efter akutfasens ophør, hvor
netop Beredskabsstyrelsens bistand ikke er nødvendig for at forebygge, begrænse eller afhjælpe
skader på personer, ejendom eller miljøet, jf. operativt beredskab under punkt 3. Hovedformål
og lovgrundlag. Som eksempler kan nævnes: Oprydning efter brand mv., etablering af midlertidig
strømforsyning og belysning samt visse former for lænsning. Beredskabsstyrelsens indtægtsdæk-
kede virksomhed foregår primært inden for følgende områder: Kursusvirksomhed, udlejning af
faciliteter, herunder materiel og mundering, internationale opgaver samt øvrige opgaver. Som
indtægtsdækket virksomhed kan styrelsen endvidere udføre visse af de internationale opgaver i
det omfang de udføres for andre myndigheder, og opgaverne ikke er omfattet af styrelsens al-
mindelige virksomhed. Beredskabsstyrelsen budgetterer med en omsætning på 14,1 mio. kr. Der
er budgetteret med et dækningsbidrag på 2,3 mio. kr.
Indtægtsdækket virksomhed 2016
12.41.03. Beredskabsforbundet (tekstanm. 2, 3 og 11) (Reservationsbev.)
Kontoen er i 2016 baseret på en teknisk forlængelse af Aftale af om Redningsberedskabet
2013-2014 mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Bevillingsreduktion på 25 mio. kr. i 2015 samt 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017 og
frem, som følge af Aftale om Redningsberedskabet i 2015 samt Aftale om vækstpakken af juni
2014, er indbudgetteret på § 12.41.79. Reserver og budgetregulering.
I 2015 vil der blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til en ny flerårig aftale om Rednings-
beredskabet for 2016 og frem.
Formåls- og organisationsbeskrivelse:
Beredskabsforbundet er en landsdækkende organisation, hvis vision er at skabe øget tryghed
i samfundet. Dette sker ved at understøtte det frivillige bidrag til det statslige og kommunale
redningsberedskab og ved at fremme frivilligtanken i samfundet via oplysning og uddannelse.
Beredskabsforbundet har i overensstemmelse hermed tre mål:
Mio. kr. Total
Indtægter 14,1
Direkte omkostninger kr. 11,7
Heraf løn 7,0
Dækningsbidrag kr. 2,3
Dækningsbidrag pct. 16,4
82 § 12.41.03.
Foreningsmæssigt ståsted for frivillige
Det er forbundets mål at fastholde og udvide interessen for at være frivillig. Forbundet vil,
som et foreningsmæssigt ståsted for frivillige, arbejde for, at der sker en øget nyttiggørelse af de
frivillige i Redningsberedskabet.
Information og hvervning
Beredskabsforbundet vil medvirke til at udbrede befolkningens kendskab til beredskab og
forebyggelse og medvirke til at orientere om, hvad der foregår på beredskabsområdet i Danmark.
Forbundet vil endvidere medvirke til at understøtte og fremme anvendelsen af frivillige i bered-
skabet.
Beredskabsforbundet bidrager til rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd
samt frivillige brandmænd i Sønderjylland.
Uddannelse
Beredskabsforbundet vil motivere befolkningen til uddannelse i forebyggelse og i øvrigt re-
laterede emner af beredskabsfaglig karakter samt medvirke til at gennemføre sådanne uddannel-
ser. Forbundet har endvidere som mål at kunne forestå uddannelse af frivillige i det kommunale
redningsberedskab i samarbejde med de kommuner, der måtte ønske dette.
Rammerne for de opgaver, som Beredskabsforbundet løser, er fastlagt i en aftale mellem
Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet. Rammeaftalen er udmøntet i en resultatkontrakt
mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet med konkrete resultatkrav for de ovenstå-
ende målsætninger. Beredskabsforbundets kursusfunktion og øvrige egenindtjeningsfunktioner er
udskilt fra Beredskabsforbundets statsligt finansierede opgaver via etableringen af to private sel-
skaber - Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS stiftet 26. oktober 2009 og Beredskabsforbundet
Uddannelsescenter P/S stiftet 1. januar 2011. Begge selskaber ejes 100 pct. af Beredskabsfor-
bundet.
Beredskabsforbundet er et landsforbund med et landssekretariat, 5 regioner og ca. 75 kredse
over hele landet.
Oplysninger om Beredskabsforbundet kan findes på beredskab.dk
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,5 14,1 14,2 14,3 14,3 14,3 14,3
10. Beredskabsforbundet, løn
Udgift ................................................... 10,2 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,2 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9
20. Beredskabsforbundet, øvrige
driftsudgifter
Udgift ................................................... 3,3 6,3 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 6,3 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4
10. Beredskabsforbundet, løn
Af bevillingen kan anvendes op til 7,9 mio. kr. til aflønning af personale.
§ 12.41.03.20. 83
20. Beredskabsforbundet, øvrige driftsudgifter
Bevillingen anvendes primært til varetagelse af de frivilliges interesser, organisationsarbejde
mv., gennemførelse af forebyggende uddannelser, rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte
brandmænd og frivillige brandmænd i Sønderjylland, informationskampagner i lokalområder, in-
formation af befolkningen, frivillige og relevante myndigheder samt drift af Beredskabsforbundets
landssekretariat.
Indtægter fra Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS og Beredskabsforbundet Uddannelses-
center P/S kan, i det omfang indtægterne benyttes til opgaver af almennyttig karakter, indgå i
finansieringen af de opgaver i Beredskabsforbundet, der ligger inden for rammeaftalen mellem
Beredskabsforbundet og Forsvarsministeriet.
12.41.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -25,0 -75,1 -125,1 -125,1 -125,1
60. Omprioritering i Redningsbered-
skabet
Udgift ................................................... - - -25,0 -75,1 -125,1 -125,1 -125,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -25,0 -75,1 -125,1 -125,1 -125,1
60. Omprioritering i Redningsberedskabet
Iht. Aftale om Redningsberedskabet for 2015 af december 2014 er der foretaget en bevil-
lingsreduktion på Redningsberedskabets budget i 2015 på 25 mio. kr. Af Aftale om vækstpakken
af juni 2014 fremgår, at der i forbindelse med gennemførelse af en strukturreform af Rednings-
beredskabet skal udmøntes bevillingsreduktioner på Redningsberedskabets budget med 75 mio.
kr. i 2016 og med 125 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.
84 § 12.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen bemyndiger forsvarsministeren til at yde forskellige former for lån ved
uansøgte forflyttelser, herunder i forbindelse med omstruktureringer inden for forsvaret. Endvi-
dere bemyndiges forsvarsministeren til at yde garanti for visse lån til tjenestemænd m.fl., der
udsendes til tjeneste ved internationale stabe mv.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL70/71 og senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen er opført som en konsekvens af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017,
hvorefter forsvarets adgang til at videreføre mer- og mindreforbrug ensrettes med resten af staten.
Dette indebærer en begrænsning på 2 pct. for videreførsel af merforbrug, mens den hidtidige
begrænsning på videreførsel af mindreforbrug afskaffes.
Der er således inden for Forsvarsministeriets område for de udgiftsbaserede bevillinger ad-
gang til at overføre et akkumuleret underskud på op til 2 pct. af bevillingsrammen til efterføl-
gende finansår under forudsætning af, at budgetlovens bestemmelser om den forudgående ud-
giftskontrol overholdes, herunder bl.a. vedrørende gennemførsel af imødegående foranstaltninger
ved forventede overskridelser af finansårets bevillinger.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL90 og senest ændret på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at kunne indgå flerårige aftaler om tjeneste- og servi-
ceydelser samt materielanskaffelser mv. i tilfælde, hvor dette kan indebære mere økonomisk
fordelagtige pris-, leverings- og betalingsvilkår, jf. Budgetvejledning 2011 pkt. 2.2.10. Flerårige
dispositioner. Adgangen til at yde forskud er nødvendig for at kunne foretage betalinger på nær-
mere aftalte tidspunkter, som kan ligge forud for det finansår, hvori ydelsen præsteres.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL91 og senest ændret på FL92.
Ad tekstanmærkning nr. 4.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at kunne indgå NATO-krigsforsikringsaftale for skibe.
Der er tale om en præmiefri genforsikringsaftale mellem NATO-medlemmernes regeringer, der
kan sættes i kraft af NATO-Rådet i forbindelse med en NATO-ledet fredsbevarende eller freds-
skabende operation.
Forsikringsaftalen indebærer, at charterregeringen modtager kompensation fra de øvrige
medlemslande for sine udgifter til en reder for eventuelle skader eller tab i forbindelse med
operationen. Tilsvarende forpligter hvert enkelt medlemsland sig til at bidrage til dækning af
lignende udgifter hos andre charterregeringer. Udgifterne deles af medlemslandene efter forde-
lingsnøglen for NATOs civile budget.
Forsikringsaftalen omfatter civile privat- og statsejede skibe og dækker skader på skib, be-
sætning og tredjemand. Der ydes ikke erstatning for lasten. Forsikringen gælder kun for den pe-
riode, hvor skibet befinder sig i kriseområdet, og hvor kommercielle forsikringer ikke dækker
længere. Der ydes maksimalt en erstatning på 150 millioner USD pr. fartøj pr. skade.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL01.
§ 12. 85
Ad tekstanmærkning nr. 6.
Tekstanmærkningen giver forsvarsministeren beføjelse til at afholde nødvendige udgifter til
forebyggelse og forhindring af truende fare for forurening samt til bekæmpelse af forurening ud
over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsrammer. Tekstanmærkningen begrundes med hen-
synet til at kunne yde hurtig hjælp ved visse miljøuheld eller truende fare herfor.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL00.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen sikrer Beredskabsstyrelsen mulighed for at afholde ekstraordinært store
udgifter ud over de tildelte rammer i forbindelse med ulykker, herunder terrorhandlinger, i for-
bindelse med radioaktive stoffer mv. og giver dermed en bemyndigelse til at optage de med
ulykken forbundne udgifter på forslag til lov om tillægsbevilling.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL89 og senest ændret på FL11.
Ad tekstanmærkning nr. 8.
Tekstanmærkningen giver en bemyndigelse til, at de med udlånet forbundne udgifter refun-
deres af hjælpeorganisationer, FN, EU og Udenrigsministeriet mv.
Tekstanmærkningen sikrer hjemmel til at øge udgifterne ud over bevillingen svarende til de
ekstraudgifter og ekstraindtægter, der er forbundet med indsatsen.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL77/78 og senest ændret på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 10.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at kunne indgå en NATO-skadesløsholdelsesaftale for
civile luftfartøjer. Der er tale om en præmiefri genforsikringsaftale mellem NATO-medlemslandes
regeringer, der kan sættes i kraft af NATO-Rådet, efter at 100 pct. af de til NATO”s fællesfi-
nansierede budgetter bidragydende medlemslande har tiltrådt aftalen.
Forsikringsdækningen efter aftalen indtræder, når det ikke er muligt at opretholde en kom-
merciel forsikringsdækning, enten som følge af, at forsikringsgiverne opsiger dækningen på grund
af øget risiko, eller der fordres uacceptabelt høje præmier som konsekvens af den forøgede risiko.
Forsikringsaftalen indebærer, at den erstatningspligtige regering modtager kompensation fra
de øvrige medlemslande for sine udgifter til ejerne af luftfartøjer for eventuelle skader eller tab
i forbindelse med operationen. Udgifterne deles af medlemslandene efter fordelingsnøglen for
NATOs civile budget (pt. 1,37 pct. for Danmark).
Forsikringsaftalen omfatter privatejede fly og dækker skader på fly, besætning og tredjemand
og registreret gods. Forsikringen gælder kun i den periode, hvor flyet befinder sig i kriseområdet,
og hvor kommercielle forsikringer ikke dækker længere. Der ydes maksimalt en erstatning på 1,7
mia. SDR (Special Drawing Right in the International Monetary Fund) svarende pt. til ca. 12,8
mia. kr. pr. luftfartøj pr. uheld. Det danske bidrag i forbindelse med en eventuel skade eller tab
vil således pt. maksimalt kunne andrage ca. 175 mio. kr. pr. uheld.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL08.
Ad tekstanmærkning nr. 11.
Tekstanmærkningen giver Beredskabsforbundet hjemmel til at få refunderet udgifter til ik-
ke-fradragsberettiget købsmoms.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FFL15.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at yde erstatning til personel, som omkommer eller
påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten ved udsendelse til udlandet, hvor udsen-
delsen sker med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende,
humanitære og andre lignende opgaver. Der gives endvidere hjemmel til at yde erstatning til
86 § 12.
personel, som omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten ved rydning,
bortsprængning, fjernelse eller destruktion af ammunition, sprængstoffer og lignende, for hvis
fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt. Der henvises til LB nr. 667 af
20. juni 2006 om forsvarets personel, § 11a, og LB nr. 198 af 9. februar 2007 om hjemmeværnet,
§ 16. Beløbene reguleres efter reguleringsordningen i lov om erstatningsansvar § 15, jf. LB nr.
595 af 8. september 1986 med senere ændringer.
Der henvises endvidere til tekstanmærkning nr. 107 på § 7. Finansministeriet, hvoraf det følger,
at der kan ydes erstatning til statsansatte mv., der i embeds medfør opholder sig i udlandet i
krigszoner, andre højrisikoområder eller i områder, hvor der foregår konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller
kommer til skade i forbindelse med opholdet.
I FL09 er tilføjet § 12.41.01. Redningsberedskabet, idet ansatte i Beredskabsstyrelsen samt
værnepligtige og frivillige i det statslige redningsberedskab blandt andet er omfattet af lov om
forsvarets personel § 11 a, der gælder for alt personel under Forsvarsministeriets område.
Der henvises til akt. 159 af 21. juni 2007.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL63/64 og er senest ændret på FFL16.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at forsvaret kan indgå aftaler om gensidig fraskrivelse
af eventuelle erstatningskrav i forbindelse med forsvarets deltagelse i redningsøvelser ved offs-
hore-installationer i Nordsøen.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL88 og senest ændret på FL92.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Der henvises til akt. 270 af 22. juni 1988.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL89 og er senest ændret på FL00 som følge
af lov nr. 821 af 25. november 1998 om ændring af lov om pensionering af civilt personel mv.
i forsvaret.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at udbetale kulancemæssig godtgørelse til fiskere efter
opfiskning af gasholdig ammunition samt ikke-gasholdige, men sprængfarlige militære krigsef-
terladenskaber i danske farvande.
En forudsætning for udbetaling af ovennævnte godtgørelse er dog, at opfiskning af krigsef-
terladenskaber ikke finder sted i områder, der på søkort er udlagt som forbudsområder, eller hvor
omkring fiskeri frarådes på grund af krigsgas mv. Hertil kommer, at beslutning om kassation af
fangsten skal være truffet i samråd mellem Fiskerikontrollen og forsvaret.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL91 og er uændret i forhold hertil.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Henset til den udvikling, der pågår inden for det internationale materielsamarbejde, både i
og uden for NATO-samarbejdet, er det skønnet nødvendigt at tilpasse bestemmelsen i forhold til
den karakter, internationalt materielsamarbejde har i dag og forventes at have fremover.
Principperne for ydelse af erstatning i overenskomsten mellem deltagerne i Den Nordatlan-
tiske Traktat vedrørende status for deres styrker vil ikke i alle tilfælde fuldt ud kunne dække
behovet for regulering af erstatningsforholdene i aftaler om materielsamarbejde, hvorfor henvis-
ningen hertil udgår.
Tekstanmærkningen giver således mulighed for, at forsvarsministeren kan afholde udgifter
til erstatning mv. i henhold til konkrete forsvarsmaterielaftaler indeholdende bestemmelser om
gensidig erstatning, gensidig erstatningsfriholdelse eller undladelse af at kræve erstatning.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL92 og senest ændret på FL01.
§ 12. 87
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Der henvises til akt. 100 af 30. maj 2013. Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at uddan-
nelsessøgende på forsvarets grundlæggende sergentuddannelse efter overgangen til Statens Ud-
dannelsesstøtte (SU) fortsat vil kunne modtage ydelser efter lov om arbejdsskadesikring - også
under den teoretiske del af uddannelsen på uddannelsesinstitution.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen bemyndiger forsvarsministeren til at kunne yde støtte til tolke og andre
lokalt ansatte, der har ydet bistand til den militære indsats i Afghanistan.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Der henvises til akt. 90 af 9. januar 2002. Tekstanmærkningen giver forsvarsministeren be-
myndigelse til at indgå aftaler om gensidig fraskrivelse af erstatningskrav og gensidig erstat-
ningsfriholdelse i forbindelse med danske styrkers deltagelse i internationale operationer.
Fra FL07 omfatter anvendelsesområdet tillige konto § 12.21.20. Forsvarets Efterretningstje-
neste.
Ad tekstanmærkning nr. 109.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at Forsvaret kan samarbejde med dansk erhvervsliv
om udvikling, salg og markedsføring mv. af dansk forsvarsmateriel og andre forhold mod som
minimum at få dækket Forsvarets meromkostninger. Samarbejde om andre forhold kan f.eks.
omfatte rådgivning om den sikkerhedspolitiske situation i bestemte områder.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL96 og er med henblik på et bredere samar-
bejde mellem Forsvaret og dansk erhvervsliv ændret på FFL16.
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Bemyndigelsen ønskes for at give forsvarsministeren hjemmel til at kræve uforbrugte støtte-
midler tilbagebetalt samt adgang til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration, her-
under udbetaling og regnskabsaflæggelse og revision.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL96 og senest ændret på FFL15.
Ad tekstanmærkning nr. 111.
Tekstanmærkningen sikrer personel, som er udsendt til udlandet, samme pensionsmæssige
forhold.
Pensionssikringen dækker for udstationeret personel, der ikke er omfattet af tjenestemands-
pensionsloven, som supplerende løbende ydelse, hvis den udstationerede omkommer eller påføres
varigt mén som følge af tjenesten. Tekstanmærkningen er en følge af forhandlinger mellem Fi-
nansministeriet og Centralorganisationens Fællesudvalg.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL99 og senest ændret på FL09.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen bemyndiger forsvarsministeren til at betale driftsudgifter i forbindelse
med udførelse af eftersøgning af luftfartøjer og skibe og redning af disses passagerer og besætning
i og ved Grønland samt til at erstatte eventuelle økonomiske tab for ejeren og brugeren som følge
af beskadigelse eller tab af de til sådan eftersøgning og redning rekvirerede luftfartøjer, skibe
mv.
Ved Kongelig Resolution af 15. november 2013 er det bestemt, at Forsvarsministeriet pr. 1.
januar 2014 overtager ansvaret for søredning i Grønland.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FFL15.
88 § 12.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen er en følge af, at statens redningsberedskab i stigende omfang medvirker
i internationale humanitære hjælpeaktioner, enten ved direkte udsendelse af enheder eller ved
udlån af personel til internationale organisationer. Hertil kommer, at statens redningsberedskab
tillige medvirker under særlig farlig indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. Tekstan-
mærkningen sikrer hjemmel til at udbetale erstatning til personel udsendt til udlandet. Der hen-
vises endvidere til tekstanmærkning nr. 107 på § 7. Finansministeriet, hvoraf følger, at der kan
ydes erstatning til statsansatte mv., der i embeds-medfør opholder sig i udlandet i krigszoner,
andre højrisikoområder eller i områder, hvor der foregår konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller kommer til skade
i forbindelse med opholdet.
I FL09 er erstatningsbeløb i tekstanmærkning nr. 114 udtaget, idet disse fremgår af tekstan-
mærkning nr. 100, der nu også omfatter § 12.41.01. Redningsberedskabet.
Der henvises til akt. 159 af 21. juni 2007.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL94.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at de frivillige, som yder en nødvendig indsats i sta-
tens tjeneste i ofte farlige situationer ved f.eks. ulykker og katastrofer og som derved udsætter
sig for relativ stor personlig risiko, kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de kommer
til skade eller pådrager sig en sygdom som følge af den frivillige indsats. De frivillige er omfattet
af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., som imidlertid ikke dækker tabt arbejds-
fortjeneste i forbindelse med uarbejdsdygtighed på grund af tilskadekomst i tjenesten. De frivillige
har i dag ikke mulighed for at tegne en privat forsikring. Statens interesse i at opnå og vedlige-
holde en fast tilknytning til de frivillige begrunder, at staten sørger for kompensation, hvis de
kommer til skade.
Udgiften forbundet hermed vurderes at medføre en årlig skønnet merudgift på mellem 0,7
og 1,0 mio. kr. Tekstanmærkningen er en følge af hjemmeværnets og det statslige og kommunale
redningsberedskabs større rolle i medfør af forsvarsaftalen 2005-2009, der indebærer en styrkelse
af samfundets evne til at håndtere større kriser og katastrofer i totalforsvarsregi. Forsvarsmini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelsesområde og admini-
stration.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL07.
Ad tekstanmærkning nr. 116.
Tekstanmærkningen bemyndiger forsvarsministeren til at etablere en pensionsordning for
medfølgende ægtefæller/samlevere til varigt ansatte inden for Forsvarsministeriets område, der
udsendes til tjeneste i udlandet. Der henvises til akt. 184 af 20. august 2009.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL10 og senest ændret på FL11.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen bemyndiger forsvarsministeren til at betale erstatning, når krav herom
hidrører fra indsættelse af et assistanceberedskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs, når
forpligtelse til at betale erstatning er fastslået ved en retlig pådømmelse eller anerkendt af Be-
redskabsstyrelsen. Der henvises til akt. 59 af 10. december 2009.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på FL11.
Tekst
§ 14. Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter
3
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 594,0 793,1 199,1
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1.126,6 2.120,4 993,8
Fællesudgifter ........................................................................................... 169,4 84,2
14.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 169,4 84,2
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder .......................... 2.557,9 1.022,1
14.51. Alment boligbyggeri ....................................................................... 2.164,1 999,2
14.52. Privat boligbyggeri ......................................................................... 70,6 1,9
14.53. Byfornyelse ..................................................................................... 323,2 21,0
14.54. Hensættelser vedrørende alment boligbyggeri ............................... - -
14.55. Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri .................................. - -
14.56. Hensættelser vedrørende byfornyelse ............................................. - -
Indsatser vedrørende byer ...................................................................... - -
14.61. Indsatser vedrørende byer ............................................................... - -
Indsatser vedrørende landdistrikter ...................................................... 186,2 86,6
14.71. Indsats vedrørende landdistrikter ................................................... 186,2 86,6
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 169,1 107,8
Interne statslige overførsler ....................................................................... 28,5 27,3
Øvrige overførsler ...................................................................................... 2.175,1 459,2
Finansielle poster ....................................................................................... 2,7 -
Kapitalposter ............................................................................................... 538,1 598,6
Aktivitet i alt .............................................................................................. 2.913,5 1.192,9
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. 14,9 -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -84,1 -84,1
Bevilling i alt ............................................................................................. 2.844,3 1.108,8
4 § 14.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
14.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 1, 100 og 101) (Driftsbev.) ......... 64,7 -
02. Ejendomsoplysninger mv. (Driftsbev.) .................................. 36,2 -
03. Indtægter i relation til Huseftersynsordningen ...................... - 0,1
04. Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel (DIA-
DEM) (Driftsbev.) .................................................................. -1,3 -
05. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) 0,6 -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. - -
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder
14.51. Alment boligbyggeri
01. Ydelsesstøtte til almene boliger ............................................. 1.256,3 8,8
02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger ................................. 246,0 65,1
03. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til æl-
dreboliger (Lovbunden) .......................................................... 80,0 -
04. Administrationsgebyr vedrørende almene boliger ................. - 20,2
05. Finansiering af alment nybyggeri ........................................... - 321,3
06. Genudlån til Landsbyggefonden ............................................. - -
07. Statslån til Landsbyggefonden ............................................... 482,5 482,5
08. Administrationsudgifter til støttet byggeri og byfornyelse ... 7,2 7,2
11. Tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte
grupper (skæve boliger) (Reservationsbev.) .......................... 14,0 -
13. Tilskud til opførelse af boliger til demente (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
16. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment
byggeri (Lovbunden) .............................................................. 2,0 -
17. Støtte til beboerindskud (Lovbunden) .................................... 22,9 14,1
36. Grundkapital ............................................................................ - -
50. Boligsocialt Udviklingscenter (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 5,8 -
51. Støtte til boligsocial indsats (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
52. Støtte til startboliger til unge (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
53. Lige muligheder (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............ - -
54. Støtte til boliger til unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) 10,2 -
55. Indsats i ghettoområder (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
56. Indsats i udsatte boligområder (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 10,2 -
61. Forsøg i det almene boligbyggeri (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
62. Energibesparelser i den almene boligsektor (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 3,0 -
77. Lån og garantier til almene boliger mv. ................................ 12,0 80,0
78. Afskrivninger på lån til almene boliger mv. ......................... 12,0 -
§ 14. 5
14.52. Privat boligbyggeri
01. Støtte til andelsboliger ............................................................ - -
02. Støtte til private ungdomsboliger (Reservationsbev.) ............ - -
04. Administrationsgebyr vedrørende friplejeboliger .................. - 0,9
05. Støtte til friplejeboliger ........................................................... 59,9 -
06. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til fri-
plejeboliger (Lovbunden) ....................................................... 9,0 -
07. Støtte til beboerindskud i friplejeboliger (Lovbunden) ......... 0,7 -
21. Refusion vedrørende kommunal anvisningsret (tekstanm. 3)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
62. Energibesparelser i den private boligsektor (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
77. Lån og garantier til private boliger mv. ................................ - 1,0
78. Afskrivninger på lån til private boliger mv. .......................... 1,0 -
14.53. Byfornyelse
01. Byfornyelse (tekstanm. 2) (Reservationsbev.) ....................... 282,5 -
05. Saneringslån og saneringstilskud ........................................... - 1,0
11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger
(tekstanm. 2) (Reservationsbev.) ............................................ 5,0 -
12. Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse (tekstanm. 2)
(Reservationsbev.) ................................................................... 5,7 -
77. Lån og garantier vedrørende byfornyelse mv. ....................... 20,0 20,0
78. Afskrivninger på lån vedrørende byfornyelse mv. ................ 10,0 -
14.54. Hensættelser vedrørende alment boligbyggeri
01. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger ...... - -
02. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbidrag til almene boli-
ger ............................................................................................ - -
03. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearea-
ler i tilknytning til ældreboliger ............................................. - -
05. Hensættelse vedrørende finansiering af alment nybyggeri ... - -
11. Hensættelse vedrørende tilskud til etablering af almene boli-
ger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) ...................... - -
12. Hensættelse vedrørende boliger til yngre fysisk handicappe-
de ............................................................................................. - -
18. Hensættelse vedrørende forbedring og udbygning af boliger
til personer med handicap ...................................................... - -
31. Hensættelse vedrørende rentesikring til almene boliger ....... - -
32. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til almene
boliger ..................................................................................... - -
33. Hensættelse vedrørende ydelsessikring til visse almene bo-
ligafdelinger ............................................................................ - -
34. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger med
tilsagn før 1. januar 1994 ....................................................... - -
35. Hensættelse vedrørende driftsstøtte mv. til almene boliger
mv. ........................................................................................... - -
41. Hensættelse vedrørende rentesikring til ungdomsboliger ...... - -
42. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til ung-
domsboliger ............................................................................. - -
43. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til ungdomsboliger .... - -
44. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til kollektive bofælles-
skaber ...................................................................................... - -
6 § 14.
45. Hensættelse vedrørende støtte til kollegier mv. .................... - -
52. Hensættelse vedrørende støtte til startboliger til unge .......... - -
54. Hensættelse vedrørende støtte til boliger til unge ................. - -
61. Hensættelse vedrørende forsøg i det almene boligbyggeri ... - -
62. Hensættelse vedrørende energibesparelser i den almene bo-
ligsektor ................................................................................... - -
14.55. Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri
01. Hensættelse vedrørende støtte til andelsboliger ..................... - -
05. Hensættelse vedrørende støtte til friplejeboliger ................... - -
06. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearea-
ler i tilknytning til friplejeboliger .......................................... - -
11. Hensættelse vedrørende rentesikring til andelsboliger .......... - -
12. Hensættelse vedrørende rentebidrag til andelsboliger ........... - -
21. Hensættelse vedrørende refusion vedrørende kommunal an-
visningsret ............................................................................... - -
22. Hensættelse vedrørende boligsparekontrakter ........................ - -
62. Hensættelse vedrørende energibesparelser i den private bo-
ligsektor ................................................................................... - -
14.56. Hensættelser vedrørende byfornyelse
01. Hensættelse vedrørende byfornyelse ...................................... - -
02. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til forbedringsarbejder - -
03. Hensættelse vedrørende tilskud til aftalt boligforbedring og
privat byfornyelse ................................................................... - -
04. Hensættelse vedrørende rentesikring til sanering .................. - -
06. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til forbed-
ringsarbejder ............................................................................ - -
08. Hensættelse vedrørende bygningsfornyelse i særlig kvarter-
løftsindsats (FL 2000) ............................................................. - -
09. Hensættelse vedrørende målrettet byfornyelsesindsats i sær-
ligt belastede byområder ......................................................... - -
10. Hensættelse vedrørende støtte til styrket indsats i udkants-
områderne ................................................................................ - -
11. Hensættelse vedrørende oplysning og vejledning vedrørende
byfornyelse og boliger ............................................................ - -
12. Hensættelse vedrørende udredning og forsøg vedrørende by-
fornyelse .................................................................................. - -
21. Hensættelse vedrørende byfornyelsestilskud ......................... - -
Indsatser vedrørende byer
14.61. Indsatser vedrørende byer
01. Forebyggelse af kriminalitet mv. i socialt udsatte boligområ-
der (tekstanm. 1 og 101) (Reservationsbev.) ......................... - -
02. Etablering og styrkelse af særlig lokal beskæftigelsesindsats
i kvarterløftområder mv. rettet mod flygtninge og indvan-
drere (tekstanm. 1 og 101) (Reservationsbev.) ...................... - -
03. Indsats vedrørende socialt belastede områder (tekstanm. 1 og
101) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
04. Bypolitiske initiativer (tekstanm. 1 og 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
§ 14. 7
05. Etablering af lokale integrationspartnerskaber (tekstanm. 1
og 101) (Reservationsbev.) ..................................................... - -
Indsatser vedrørende landdistrikter
14.71. Indsats vedrørende landdistrikter
01. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistrikts-
programmet (Reservationsbev.) .............................................. 90,3 77,6
02. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudvik-
lingsprogrammet (Reservationsbev.) ...................................... 16,0 8,0
03. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 23,2 -
04. Støtte til styrket indsats i udkantsområderne (tekstanm. 2)
(Reservationsbev.) ................................................................... 55,7 -
77. Lån og garantier vedrørende landdistrikter mv. .................... - 1,0
78. Afskrivninger på lån vedrørende landdistrikter mv. .............. 1,0 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 14.11.01., 14.61.01., 14.61.02., 14.61.03., 14.61.04. og 14.61.05.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til at genanvende tilbagebetalte tilskud.
Nr. 2. ad 14.53.01., 14.53.11., 14.53.12. og 14.71.04.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til i 2016 at meddele tilsagn om støtte
til gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger mv. i henhold til byfornyelsesloven inden for en
statslig udgiftsramme på 293,2 mio. kr.
Stk. 2. Af årets udgiftsramme kan ministeren for by, bolig og landdistrikter inden for et beløb
på 80,0 mio. kr. meddele tilsagn til områdefornyelse.
Stk. 3. Inden for den samlede udgiftsramme kan ministeren for by, bolig og landdistrikter
afholde indtil 10,0 mio. kr. til udredning og forsøg.
Stk. 4. Inden for den samlede udgiftsramme kan ministeren for by, bolig og landdistrikter
afholde indtil 5,0 mio. kr. til oplysning og vejledning.
Stk. 5. Uudnyttet udgiftsramme ved udgangen af 2016 overføres til 2017.
Stk. 6. Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til i 2016 at meddele tilsagn
om støtte til gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger mv. vedrørende nedrivning og istand-
sættelse af boliger og bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere og for er-
hvervsejendomme uden erhverv i byer med færre end 10.000 indbyggere inden for en samlet
statslig udgiftsramme på 55,7 mio. kr.
Nr. 3. ad 14.52.21.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til at yde tilsagn om refusion af kom-
munernes udgifter til erhvervelse af anvisningsret i private udlejningsejendomme inden for en
ramme på 7,0 mio. kr. Der kan højst udbetales refusion til kommunerne i en 6-årig periode for
hver aftale med en ejer, kommunen har indgået.
8 § 14.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 14.11.01.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til i begrænset omfang, og hvor det
findes formålstjenligt, at udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse af rejseud-
gifter mv. til medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde kan få dækket de
omhandlede omkostninger.
Nr. 101. ad 14.11.01., 14.11.05., 14.51.50., 14.51.51., 14.51.52., 14.51.53., 14.51.54., 14.51.55.,
14.51.56., 14.51.61., 14.51.62., 14.52.62., 14.61.01., 14.61.02., 14.61.03., 14.61.04., 14.61.05. og
14.71.03.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til at fastsætte regler for bevillingens
anvendelse, herunder ydelse af tilskud, for tilskudsadministration, herunder at træffe bestemmel-
ser om vilkår for tilskud, tilbagebetaling, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kon-
trol mv.
Anmærkninger
§ 14. Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter
§ 14. 11
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for boligpolitikken, herunder opgaver
vedrørende lov om leje, boligbyggeri og byfornyelse mv. samt udvikling og drift af diverse
elektroniske registre vedrørende ejendomsdata. Ministeriet har endvidere ansvaret for bypolitik-
ken, herunder administration af puljer til støtte for kvarterløft mv. i socialt udsatte boligområder.
Endelig varetager ministeriet ansvaret for politikken på landdistriktsområdet.
Ministerområdet består af Centralstyrelsen, og departementet er sekretariat for ministeren og
varetager de overordnede planlæggende og styrende funktioner.
Yderligere oplysninger om ministeriet kan findes på www.mbbl.dk.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 768,0 686,2 828,3 594,0 557,5 548,0 570,0
Udgift ......................................................... 1.288,6 869,4 1.038,1 793,1 753,3 741,2 738,3
Indtægt ....................................................... 520,5 183,3 209,8 199,1 195,8 193,2 168,3
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 95,0 78,4 104,9 85,2 81,2 79,4 72,1
14.11. Centralstyrelsen ............................. 95,0 78,4 104,9 85,2 81,2 79,4 72,1
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og
boligområder ............................................ 555,4 400,4 474,5 408,2 375,7 368,0 369,5
14.51. Alment boligbyggeri ..................... 203,2 119,3 60,7 37,0 20,3 12,6 13,9
14.52. Privat boligbyggeri ........................ 49,9 24,9 125,5 69,0 53,2 53,2 53,2
14.53. Byfornyelse ................................... 310,7 298,5 288,3 302,2 302,2 302,2 302,4
14.54. Hensættelser vedrørende al-
ment boligbyggeri ......................... -2,6 0,0 - - - - -
14.55. Hensættelse vedrørende privat
boligbyggeri .................................. -5,9 -42,2 - - - - -
14.56. Hensættelser vedrørende byfor-
nyelse ............................................. - - - - - - -
Indsatser vedrørende byer ...................... -10,3 1,0 - - - - -
14.61. Indsatser vedrørende byer ............. -10,3 1,0 - - - - -
Indsatser vedrørende landdistrikter ...... 128,0 206,3 248,9 100,6 100,6 100,6 128,4
14.71. Indsats vedrørende landdistrik-
ter ................................................... 128,0 206,3 248,9 100,6 100,6 100,6 128,4
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 944,4 -77,2 1.216,6 1.126,6 627,0 627,0 706,9
Udgift ......................................................... 1.846,3 155,4 2.449,7 2.120,4 1.787,1 1.710,4 1.691,8
Indtægt ....................................................... 901,9 232,6 1.233,1 993,8 1.160,1 1.083,4 984,9
Specifikation af nettotal:
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og
boligområder ............................................ 946,2 -75,4 1.218,1 1.127,6 628,0 628,0 707,9
14.51. Alment boligbyggeri ..................... 946,4 641,0 1.218,8 1.127,9 628,3 628,3 708,2
14.52. Privat boligbyggeri ........................ -9,0 -2,8 -0,6 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
14.53. Byfornyelse ................................... 9,1 3,8 -0,1 - - - -
14.54. Hensættelser vedrørende al-
ment boligbyggeri ......................... -38,9 -660,4 - - - - -
14.55. Hensættelse vedrørende privat
boligbyggeri .................................. 38,6 -57,0 - - - - -
14.56. Hensættelser vedrørende byfor-
nyelse ............................................. - - - - - - -
Indsatser vedrørende landdistrikter ...... -1,8 -1,8 -1,5 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
14.71. Indsats vedrørende landdistrik-
ter ................................................... -1,8 -1,8 -1,5 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
12 § 14.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
14.11.01. Departementet (tekstanm. 1, 100 og 101)
(Driftsbev.)
14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (Driftsbev.)
14.11.03. Indtægter i relation til Huseftersynsord-
ningen
14.11.04. Digital adgang til oplysninger ifm. ejen-
domshandel (DIADEM) (Driftsbev.)
14.11.05. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
14.11.79. Reserver og budgetregulering
14.51.04. Administrationsgebyr vedrørende almene
boliger
14.51.08. Administrationsudgifter til støttet byggeri
og byfornyelse
14.51.11. Tilskud til etablering af almene boliger
til særligt udsatte grupper (skæve boliger)
(Reservationsbev.)
14.51.13. Tilskud til opførelse af boliger til de-
mente (Reservationsbev.)
14.51.16. Tab på garantier for flygtninges fraflyt-
ningsudgifter i alment byggeri
(Lovbunden)
14.51.36. Grundkapital
14.51.50. Boligsocialt Udviklingscenter (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
14.51.51. Støtte til boligsocial indsats (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
14.51.52. Støtte til startboliger til unge (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
14.51.53. Lige muligheder (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
14.51.54. Støtte til boliger til unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
14.51.55. Indsats i ghettoområder (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
14.51.56. Indsats i udsatte boligområder (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
14.51.62. Energibesparelser i den almene boligsek-
tor (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
14.51.78. Afskrivninger på lån til almene boliger
mv.
14.52.01. Støtte til andelsboliger
14.52.02. Støtte til private ungdomsboliger
(Reservationsbev.)
14.52.04. Administrationsgebyr vedrørende friple-
jeboliger
14.52.05. Støtte til friplejeboliger
§ 14. 13
14.52.06. Tilskud til indretning af servicearealer i
tilknytning til friplejeboliger (Lovbunden)
14.52.21. Refusion vedrørende kommunal anvis-
ningsret (tekstanm. 3) (Reservationsbev.)
14.52.62. Energibesparelser i den private boligsek-
tor (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
14.52.78. Afskrivninger på lån til private boliger
mv.
14.53.01. Byfornyelse (tekstanm. 2)
(Reservationsbev.)
14.53.05. Saneringslån og saneringstilskud
14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende by-
fornyelse og boliger (tekstanm. 2)
(Reservationsbev.)
14.53.12. Udredning og forsøg vedrørende byfor-
nyelse (tekstanm. 2) (Reservationsbev.)
14.53.78. Afskrivninger på lån vedrørende byfor-
nyelse mv.
14.54.11. Hensættelse vedrørende tilskud til etable-
ring af almene boliger til særligt udsatte
grupper (skæve boliger)
14.54.12. Hensættelse vedrørende boliger til yngre
fysisk handicappede
14.54.18. Hensættelse vedrørende forbedring og
udbygning af boliger til personer med
handicap
14.54.52. Hensættelse vedrørende støtte til startbo-
liger til unge
14.54.54. Hensættelse vedrørende støtte til boliger
til unge
14.54.61. Hensættelse vedrørende forsøg i det al-
mene boligbyggeri
14.54.62. Hensættelse vedrørende energibesparelser
i den almene boligsektor
14.55.05. Hensættelse vedrørende støtte til fripleje-
boliger
14.55.06. Hensættelse vedrørende tilskud til indret-
ning af servicearealer i tilknytning til fri-
plejeboliger
14.55.21. Hensættelse vedrørende refusion vedrø-
rende kommunal anvisningsret
14.55.62. Hensættelse vedrørende energibesparelser
i den private boligsektor
14.56.04. Hensættelse vedrørende rentesikring til
sanering
14.56.06. Hensættelse vedrørende rente- og af-
dragsbidrag til forbedringsarbejder
14.56.08. Hensættelse vedrørende bygningsfornyel-
se i særlig kvarterløftsindsats (FL 2000)
14.56.09. Hensættelse vedrørende målrettet byfor-
nyelsesindsats i særligt belastede byom-
råder
14 § 14.
14.56.10. Hensættelse vedrørende støtte til styrket
indsats i udkantsområderne
14.56.11. Hensættelse vedrørende oplysning og
vejledning vedrørende byfornyelse og
boliger
14.56.12. Hensættelse vedrørende udredning og
forsøg vedrørende byfornyelse
14.56.21. Hensættelse vedrørende byfornyelsestil-
skud
14.61.01. Forebyggelse af kriminalitet mv. i socialt
udsatte boligområder (tekstanm. 1 og
101) (Reservationsbev.)
14.61.02. Etablering og styrkelse af særlig lokal
beskæftigelsesindsats i kvarterløftområ-
der mv. rettet mod flygtninge og indvan-
drere (tekstanm. 1 og 101)
(Reservationsbev.)
14.61.03. Indsats vedrørende socialt belastede om-
råder (tekstanm. 1 og 101)
(Reservationsbev.)
14.61.04. Bypolitiske initiativer (tekstanm. 1 og
101) (Reservationsbev.)
14.61.05. Etablering af lokale integrationspartner-
skaber (tekstanm. 1 og 101)
(Reservationsbev.)
14.71.01. Støtte til udvikling af landdistrikterne
under Landdistriktsprogrammet
(Reservationsbev.)
14.71.02. Støtte til udvikling af landdistrikterne
under Fiskeriudviklingsprogrammet
(Reservationsbev.)
14.71.03. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrik-
terne (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
14.71.04. Støtte til styrket indsats i udkantsområ-
derne (tekstanm. 2) (Reservationsbev.)
14.71.78. Afskrivninger på lån vedrørende landdi-
strikter mv.
Udgifter uden for udgiftsloft: 14.51.01. Ydelsesstøtte til almene boliger
14.51.02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger
14.51.03. Tilskud til indretning af servicearealer i
tilknytning til ældreboliger (Lovbunden)
14.51.05. Finansiering af alment nybyggeri
14.51.06. Genudlån til Landsbyggefonden
14.51.07. Statslån til Landsbyggefonden
14.51.17. Støtte til beboerindskud (Lovbunden)
14.51.77. Lån og garantier til almene boliger mv.
14.52.07. Støtte til beboerindskud i friplejeboliger
(Lovbunden)
14.52.77. Lån og garantier til private boliger mv.
14.53.77. Lån og garantier vedrørende byfornyelse
mv.
§ 14. 15
14.54.01. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til
almene boliger
14.54.02. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbi-
drag til almene boliger
14.54.03. Hensættelse vedrørende tilskud til indret-
ning af servicearealer i tilknytning til æl-
dreboliger
14.54.05. Hensættelse vedrørende finansiering af
alment nybyggeri
14.54.31. Hensættelse vedrørende rentesikring til
almene boliger
14.54.32. Hensættelse vedrørende rente- og af-
dragsbidrag til almene boliger
14.54.33. Hensættelse vedrørende ydelsessikring til
visse almene boligafdelinger
14.54.34. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til
almene boliger med tilsagn før 1. januar
1994
14.54.35. Hensættelse vedrørende driftsstøtte mv.
til almene boliger mv.
14.54.41. Hensættelse vedrørende rentesikring til
ungdomsboliger
14.54.42. Hensættelse vedrørende rente- og af-
dragsbidrag til ungdomsboliger
14.54.43. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til
ungdomsboliger
14.54.44. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til
kollektive bofællesskaber
14.54.45. Hensættelse vedrørende støtte til kollegi-
er mv.
14.55.01. Hensættelse vedrørende støtte til andels-
boliger
14.55.11. Hensættelse vedrørende rentesikring til
andelsboliger
14.55.12. Hensættelse vedrørende rentebidrag til
andelsboliger
14.55.22. Hensættelse vedrørende boligsparekon-
trakter
14.56.01. Hensættelse vedrørende byfornyelse
14.56.02. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til
forbedringsarbejder
14.56.03. Hensættelse vedrørende tilskud til aftalt
boligforbedring og privat byfornyelse
14.71.77. Lån og garantier vedrørende landdistrik-
ter mv.
16 § 14.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 1.702,8 634,3 2.052,5 1.735,5 1.200,7 1.191,6 1.294,0
Årets resultat .............................................. 7,8 -14,2 -7,6 -14,9 -16,2 -16,6 -17,1
Forbrug af videreførsel .............................. 1,8 -11,1 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 1.712,4 609,0 2.044,9 1.720,6 1.184,5 1.175,0 1.276,9
Udgift ..................................................... 3.134,9 1.024,9 3.487,8 2.913,5 2.540,4 2.451,6 2.430,1
Indtægt ................................................... 1.422,5 415,9 1.442,9 1.192,9 1.355,9 1.276,6 1.153,2
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 170,2 -723,6 183,2 169,1 164,5 162,7 156,1
Indtægt ................................................... 68,8 -42,0 106,6 107,8 105,3 103,0 102,4
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 344,9 94,4 39,3 28,5 27,7 27,4 27,4
Indtægt ................................................... 298,9 100,3 38,1 27,3 26,5 26,2 26,2
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 2.011,9 1.536,3 2.428,2 2.175,1 1.478,1 1.468,2 1.575,1
Indtægt ................................................... 412,0 180,0 463,2 459,2 295,7 295,7 294,7
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... -8,6 7,6 2,3 2,7 213,9 233,8 250,1
Indtægt ................................................... -13,3 3,4 - - 211,7 231,7 248,0
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 616,5 110,2 834,8 538,1 656,2 559,5 421,4
Indtægt ................................................... 656,1 174,3 835,0 598,6 716,7 620,0 481,9
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 101,4 -681,6 76,6 61,3 59,2 59,7 53,7
11. Salg af varer ....................................... 2,1 3,0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 66,2 86,1 84,6 84,1 81,6 79,3 78,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 5,8 7,4 7,7 8,4 8,4 8,4 8,4
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 86,6 88,5 77,9 77,4 75,5 74,4 69,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -0,9 - - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 7,8 8,8 8,5 10,2 9,0 8,7 8,7
21. Andre driftsindtægter .......................... 0,5 -131,1 19,3 21,0 21,0 21,0 21,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 70,9 -828,3 89,1 73,1 71,6 71,2 69,7
Interne statslige overførsler ....................... 46,0 -5,9 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 298,9 100,3 38,1 27,3 26,5 26,2 26,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 344,9 94,4 39,3 28,5 27,7 27,4 27,4
Øvrige overførsler ...................................... 1.599,8 1.356,4 1.965,0 1.715,9 1.182,4 1.172,5 1.280,4
30. Skatter og afgifter ............................... 0,3 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 148,8 -14,4 83,3 83,9 83,9 83,9 59,6
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 69,0 71,3 93,4 53,9 39,3 39,3 39,3
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 193,9 122,5 286,4 321,3 172,4 172,4 195,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 269,5 228,8 471,0 326,4 327,1 327,1 327,1
44. Tilskud til personer ............................. - 4,1 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
45. Tilskud til erhverv .............................. 1.636,6 966,0 1.896,1 1.794,9 1.103,0 1.103,0 1.209,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 105,7 337,4 48,6 50,5 44,7 34,8 35,0
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 9,2 - - - -
Finansielle poster ....................................... 4,7 4,2 2,3 2,7 2,2 2,1 2,1
25. Finansielle indtægter ........................... -13,3 3,4 - - 211,7 231,7 248,0
26. Finansielle omkostninger .................... -8,6 7,6 2,3 2,7 213,9 233,8 250,1
§ 14. 17
Kapitalposter .............................................. -49,2 -38,8 7,4 -45,6 -44,3 -43,9 -43,4
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 564,6 63,8 834,8 538,1 656,2 559,5 421,4
55. Statslige udlån, afgang ....................... 141,3 169,4 23,8 116,1 116,1 116,1 116,1
59. Værdipapirer, afgang .......................... 1,2 0,5 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 7,8 -14,2 -7,6 -14,9 -16,2 -16,6 -17,1
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 1,8 -11,1 - - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ............................. 513,6 4,4 811,2 482,5 600,6 503,9 365,8
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ............................. 51,9 46,3 - - - - -
I alt ............................................................. 1.702,8 634,3 2.052,5 1.735,5 1.200,7 1.191,6 1.294,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 11,1 - - 184,8
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
18 § 14.1.
Fællesudgifter
14.11. Centralstyrelsen
Aktivitetsområdet omfatter departementet, ejendomsoplysninger mv., digital adgang til op-
lysninger i forbindelse med ejendomshandel, omstillingsinitiativer, forskellige indtægter samt re-
server og budgetregulering.
14.11.01. Departementet (tekstanm. 1, 100 og 101) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 67,9 68,7 61,8 64,7 62,9 61,7 55,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,1 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 37,8 39,8 29,2 18,4 17,6 17,3 17,3
Udgift ........................................................... 106,0 110,2 91,0 83,1 80,5 79,0 73,0
Årets resultat ............................................... -0,2 -1,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 108,7 110,2 91,0 83,1 80,5 79,0 73,0
Indtægt .................................................. 37,8 39,8 29,2 18,4 17,6 17,3 17,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... -2,7 - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementet varetager den overordnede ledelse og styring af ministeriet og fungerer som
ministeriets politiske og administrative sekretariat. Dette indebærer, at departementet bistår mi-
nisteren med at formulere regeringens politik på området for by, bolig og landdistrikter og forestår
udførelsen af denne politik gennem fastsættelse af overordnede rammer for ministeriets opgave-
varetagelse. Endvidere varetager departementet den overordnede styring og koordination af mi-
nisterområdet, så ministeriets økonomiske og faglige ressourcer anvendes optimalt. I tilknytning
hertil koordinerer departementet således lovarbejdet, ministeriets personale- og ledelsespolitik,
kommunikationsvirksomhed og it-politik.
Departementet varetager herudover en række fagspecifikke opgaver knyttet til ministerområ-
det, herunder bl.a. politikudvikling vedrørende henholdsvis bolig-, by- og landdistriktsområdet.
På boligområdet arbejder departementet for at skabe større gennemsigtighed og et mere vel-
fungerende marked for ejendomme gennem blandt andet digitalisering af ejendomsdata. Depar-
tementet varetager desuden opgaver i forbindelse med administrationen af støtte til alment byg-
geri, støtte til etablering af friplejeboliger, refusion vedrørende kommunal anvisningsret, støtte til
byfornyelse og udvikling af byer samt lejelovgivning og lovgivning vedrørende andelsboliger.
Endvidere administrerer departementet en række puljer rettet mod social- og beskæftigelsesom-
rådet mv. i boligområder.
På byområdet bidrager ministeriet til at skabe vækst i og udvikling af byerne i Danmark på
en bæredygtig måde. Ministeriet har en overordnet koordinerende rolle i forhold til bypolitikken.
Endvidere administrerer departementet en række puljer rettet mod social- og beskæftigelsesinds-
atser mv. i byområder.
På området for landdistrikter koordinerer ministeriet det målrettede arbejde i regeringen for
at få iværksat relevante tiltag, der kan understøtte en udvikling af landdistrikter og yderområder,
som vil gøre det muligt på fornuftig vis at bo, leve og arbejde i alle egne af landet. Hertil kommer,
at departementet administrerer politikken vedrørende en række puljer, der har til formål at fremme
§ 14.11.01. 19
udviklingen i ø-samfund og udkantsområder samt udarbejder redegørelser og forestår sekretari-
atsbetjening.
Virksomhedsstruktur
14.11.01. Departementet, CVR-nr. 33959524, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
14.11.02. Ejendomsoplysninger mv.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem driftsbevilling på følgende konti:
§ 14.11.01. Departementet
§ 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv.
§ 14.11.79. Reserver og budgetregulering
Der er adgang til overførsel mellem § 14.11.01. Departementet og
§ 14.11.05. Omstillingsinitiativer mv.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 3 pct. af bevillingerne fra nedenstå-
ende konti til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af
projekterne, aktiviteterne mv., heraf højest 2/3 som lønsum, dog maksi-
malt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang
til overførsel af bevillinger til § 14.11.01. Departementet.
§ 14.51.11. Støtte til nye boligtyper til særligt udsatte grupper,
§ 14.51.13. Tilskud til opførelse af boliger til demente,
§ 14.51.51. Støtte til boligsocial indsats,
§ 14.51.52. Støtte til startboliger til unge,
§ 14.51.53. Lige muligheder,
§ 14.51.54. Støtte til boliger til unge,
§ 14.51.55. Indsats i ghettoområder,
§ 14.51.56. Indsats i udsatte boligområder,
§ 14.52.62. Energibesparelser i den private boligsektor,
§14.61.01. Forebyggelse af kriminalitet mv. i socialt udsatte boligområ-
der,
§ 14.61.03. Indsats vedrørende socialt belastede områder,
§ 14.61.04. Bypolitiske initiativer,
§ 14.61.05. Etablering af lokale integrationspartnerskaber,
BV 2.10.5 Der er adgang til via standardkontiene 33 og 43 at overføre midler fra
og til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til § 14.11.01. Departementet
som teknisk bistand til iværksættelse, administration og drift af landdi-
strikts- og fiskeriudviklingsprogrammet, herunder bl.a. til oprettelse og
drift af netværk.
20 § 14.11.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 37,8 39,8 29,2 18,4 17,6 17,3 17,3
4. Afgifter og gebyrer ................................ -0,1 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 37,9 39,8 29,2 18,4 17,6 17,3 17,3
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oppebærer administrationsbidrag i forbindelse
med en række projekter og aktiviteter mv.
Der budgetteres med, at der overføres 14,1 mio. kr. i 2016 fra diverse puljer på boligområdet,
herunder administrationsbidrag i forbindelse med satspuljer.
Herudover overføres fra § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen 4,3 mio. kr. i 2016 omfattende
den andel af ressourcerne, der medfinansieres i form af teknisk bistand i forbindelse med admi-
nistration mv. af landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 138 145 152 152 150 148 144
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 64,2 64,4 46,8 49,5 48,3 47,6 42,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... -2,8 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 67,0 64,4 46,8 49,5 48,3 47,6 42,7
Bemærkninger: Oversigten omfatter desuden personalet for § 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv.
Opgaver Mål
Boligområdet At sikre borgerne en velfungerende, effektiv og tidssvarende
administration af området for almene boliger og byfornyelse
samt at lette adgangen til ejendomsdata og at sænke trans-
aktionsomkostninger på ejendomsmarkedet vedrørende ind-
hentning og udveksling af nødvendig information.
Indsatser vedrørende byer At bidrage til en positiv udvikling i socialt belastede byom-
råder gennem bl.a. sociale og beskæftigelsesrettede initiati-
ver.
Indsatser vedrørende landdistrik-
ter
At fremme udviklingen i landdistrikter og ø-samfund samt
bidrage til at skabe viden om landdistrikter gennem en ef-
fektiv og gennemskuelig forvaltning af landdistriktspolitik-
ken.
Mio. kr. 2016 pl.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 108,5 101,6 91,1 83,1 80,5 79,0 73,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ...............................
30,0 30,1 35,0
24,2 23,8 23,3 23,0
1. Boligområdet...................................... 53,3 51,1 43,2 47,5 45,2 44,3 38,9
2. Indsatser vedrørende byer.................. 1,4 2,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
3. Indsatser vedrørende landdistrikter... 23,8 17,6 12,8 11,4 11,5 11,4 11,1
§ 14.11.01. 21
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 14,7 14,3 20,1 22,3 17,5 13,4 9,6
+ anskaffelser .............................................. 0,4 5,1 5,2 0,5 - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 2,8 -0,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,6 4,1 5,2 5,3 4,1 3,8 3,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 14,3 14,7 20,1 17,5 13,4 9,6 6,1
Låneramme .................................................. - - 20,5 20,1 20,1 20,1 20,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 98,0 87,1 66,7 47,8 30,3
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til departementets drift.
Der kan afholdes udgifter til nødvendig udvikling og tilretning af det administrative sty-
ringssystem vedrørende støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF inden for en samlet ramme
på 9,7 mio. kr. Overstiger udgifterne 9,7 mio. kr., skal der indgås en aftale med Finansministeriet.
Ved akt. 104 af den 19. marts blev der for 2015 afsat 5,0 mio. kr. til etablering og drift af
en effektiviseringsenhed på det almene boligområde, der skal virke i perioden 2015-2018. Enhe-
den skal benchmarke den almene sektors driftsudgifter og blandt andet formidle resultaterne til
sektorens aktører med henblik på at medvirke til en løbende effektivisering af den almene sektors
drift. I fortsættelse af bevillingen i 2015, jf. aktstykket, er der på finanslovsforslaget indarbejdet
en bevilling på 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen anvendes i forbindelse med projekter, der gennemføres med støtte fra EU m.fl.
14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (Driftsbev.)
På hovedkontoen afholdes udgifter til opgaver vedrørende registrering og videregivelse af
oplysninger om bygninger, boliger og disses adresser og ejendomsretlige tilhørsforhold samt
forenkling og samordning af registreringen af oplysninger om fast ejendom og andre stedbestemte
oplysninger.
Herudover optages gebyrindtægter til finansiering af Disciplinær- og klagenævnet for be-
skikkede bygningssagkyndige og Ledningsejerregistret med tilhørende sekretariatsfunktion.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 17,5 33,7 37,8 36,2 34,0 33,8 33,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,7 -8,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 37,7 44,3 31,8 31,7 31,7 31,9 32,5
Udgift ........................................................... 57,7 63,0 72,7 70,5 68,3 68,1 67,6
Årets resultat ............................................... -0,8 6,7 -3,1 -2,6 -2,6 -2,4 -2,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 10,7 7,8 7,7 7,8 7,8 7,7 7,5
Indtægt .................................................. - 0,1 - - - - -
22 § 14.11.02.
20. Administration af Ledningsejer-
registret
Udgift .................................................... 6,8 7,5 7,7 7,8 7,8 7,8 7,8
Indtægt .................................................. 9,6 12,2 7,1 7,5 7,5 7,5 7,5
30. Administration af den Offentlige
Informationsserver
Udgift .................................................... 6,0 6,1 5,5 5,5 2,8 2,8 2,8
Indtægt .................................................. 2,7 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
40. Administration af Huseftersyns-
ordningen
Udgift .................................................... 23,9 23,2 24,5 23,8 23,8 23,8 23,8
Indtægt .................................................. 24,7 27,4 22,0 21,5 21,5 21,7 22,3
50. Ejendomsdataprogrammet
Udgift .................................................... 3,6 5,9 9,1 13,4 13,7 13,6 13,4
Indtægt .................................................. 1,2 0,0 - - - - -
60. Adresseprogrammet
Udgift .................................................... 6,8 12,5 17,5 11,5 11,7 11,7 11,6
Indtægt .................................................. 0,2 2,1 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt .................................................. -0,7 - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Bemærkninger: Positiv egenkapital på § 14.11.02.20. Ledningsejerregistret og § 14.11.02.40. Huseftersynsordningen for-
ventes afviklet inden for en 4-årig periode.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 8,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ministeriet varetager administrationen af Ledningsejerregistret, jf. LBK nr. 578 af 6. juni
2011.
Departementet varetager regelarbejde, udviklingsopgaver mv., mens den løbende drift af re-
gistret mv. kan udbydes til en ekstern operatør.
Ministeriet har det overordnede myndighedsansvar for den løbende registrering af grund-
læggende statistiske, vurderingsmæssige og energirelaterede oplysninger om bygninger, boliger
og disses ejendomsretlige tilhørsforhold samt videregivelse og samordning heraf, jf. lov om
bygnings- og boligregistrering (BBR), jf. LBK nr. 1080 af 5. september 2013 med senere lo-
vændringer. Med til denne opgave hører den løbende indsamling af energiforbruget i den eksi-
sterende bygningsmasse samt opretholdelsen af et entydigt adressesystem.
I forbindelse med samordningen varetager ministeriet opgaver inden for grunddataprogram-
met, hvor ministeriet har ansvar for to underprogrammer (Ejendomsdataprogrammet/GD1 og
Adresseprogrammet/GD2).
Departementet varetager endvidere i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR)
administrationen af den Offentlige Informationsserver (OIS), jf. LBK nr. 1080 af 5. september
februar 2013 med senere lovændringer. Arbejdet omfatter driftsadministration, regelarbejde, ud-
viklingsopgaver mv.
Departementet administrerer endvidere den fællesoffentlige portal boligejer.dk, som er en
bred brugervenlig bygnings-, bolig- og ejendomsportal med digital service og information om
bolighandel, ejendomsdata, indeklima, byggeri og energieffektivitet mm. Portalen udvikles i et
tværoffentligt samarbejde og præsenterer services på Borger.dk.
Herudover varetager Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement administratio-
nen af Huseftersynsordningen (tilstandsrapporter), jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse
§ 14.11.02. 23
af fast ejendom mv., jf. LBK nr. 148 af 15. februar 2013 med senere lovændringer, og lov nr.
1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige mv.
Departementet varetager sekretariatsfunktionen for Disciplinær- og klagenævnet for beskik-
kede bygningssagkyndige, jf. lov nr. 1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssag-
kyndige mv.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 14.11.01. Departementet, CVR-nr. 33959524.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 14.11.02. Ejendomsoplys-
ninger mv. til § 14.11.01. Departementet.
BV 2.3.1.2 Omkostninger og gebyrindtægter vedrørende Ledningsejerregisteret ba-
lancerer over en 4-årig balanceperiode.
BV 2.3.2 Der er i forbindelse med administrationen af den offentlige informations-
server adgang til at videresælge ejendomsdata. Prisfastsættelsen af geby-
rets størrelse afviger fra de generelle priskalkulationsregler, idet prisfast-
sættelsen ikke sikrer fuld omkostningsdækning.
Opgaver Mål
Bygnings- og boligregisteret mv. At registrere, videregive og samordne oplysninger vedrøren-
de de fysiske forhold for bygninger, boliger og disses
adresser og ejendomsretlige tilhørsforhold, herunder ind-
samling af energiforbrugsoplysninger og opretholdelse af et
entydigt adressesystem.
Ledningsejerregistret At bidrage til drift og udvikling af et informativt, pålideligt
og tilgængeligt register over ledningsejeres interesseområder
og formidle oplysninger herom til graveaktører.
Den Offentlige Informationsser-
ver
At bidrage til drift og udvikling af en informativ, pålidelig
og tilgængelig database med adgang for borgere og virk-
somheder til oplysninger om bygninger, boliger og ejen-
domme.
Huseftersynsordningen At sikre en velfungerende og effektiv administration af hu-
seftersynsordningen.
Ejendomsdataprogrammet (GD1) At sikre at oplysninger om ejendomme og bygninger samt
disses ejerforhold registreres i de autoritative registre på
ejendomsområdet (matrikel, tingbog, BBR og ejerfortegnel-
sen) på en ensartet og sikker måde. Samtidig forbedres og
harmoniseres grunddata om ejendomme med den fælles
ejendomsidentifikation: Bestemt Fast Ejendom (BFE-nr.).
24 § 14.11.02.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 37,7 44,3 31,8 31,7 31,7 31,9 32,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. -0,7 - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
4. Afgifter og gebyrer ................................ 34,3 39,7 29,1 29,0 29,0 29,2 29,8
6. Øvrige indtægter .................................... 4,1 4,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oppebærer et mængdevariabelt gebyr på brugen
af Ledningsejerregistret (forespørgsler i registret), som skal hvile i sig selv.
På den Offentlige Informationsserver opkræver ministeriet en betaling mod at give adgang
for professionelle brugere til data på serveren.
Til afholdelse af udgifter til administration af huseftersynsordningen (tilstandsrapporter),
herunder udgifter i forbindelse med driften af Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byg-
ningssagkyndige med tilhørende sekretariatsfunktion, opkræver ministeriet et gebyr for hver ud-
færdiget tilstandsrapport.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 18,3 20,5 27,1 23,9 23,2 23,0 22,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 18,3 20,5 26,9 23,7 23,0 22,8 22,7
Bemærkninger: Personalet er opført under § 14.11.01. Departementet.
Adresseprogrammet (GD2) At etablere et grundlag for effektivt og konsekvent genbrug
af grunddata om adresser, stednavne og administrative en-
heder som et fælles grundlag for en effektiv, sammenhæn-
gende digital forvaltning.
Mio. kr. 2016 pl. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt......................................... 58,7 63,1 72,8 70,4 68,3 68,1 67,6
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration....... 5,7 1,7 2,3 2,4 2,4 2,3 2,1
1. BBR mv................................. 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
2. Ledningsejerregistret ............. 6,1 7,5 7,6 7,8 7,8 7,8 7,8
3. Den offentlige informations-
server 6,1 6,1 5,5 5,5 2,8 2,8 2,8
4. Huseftersynsordningen .......... 24,1 23,3 24,7 23,8 23,8 23,8 23,8
5. Ejendomsdataprogrammet ..... 3,6 5,9 9,1 13,3 13,7 13,6 13,4
6. Adresseprogrammet............... 6,9 12,5 17,5 11,5 11,7 11,7 11,6
§ 14.11.02.10. 25
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter forbundet med varetagelse af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters myndighedsopgave vedrørende BBR-registeret, herunder udgifter til koordination
og samordning.
På kontoen afholdes endvidere udgifter forbundet med boligejer.dk, som er en bred bruger-
venlig boligportal, der samler informationer om bolighandel, ejendomsdata, tilbygning og om-
bygning mv.
20. Administration af Ledningsejerregistret
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter varetager administrationen af Ledningsejerregi-
stret, jf. LBK nr. 578 af 6. juni 2011.
Ministeriet varetager regelarbejde, udviklingsopgaver mv., mens den løbende administration
af registret og tilhørende sekretariatsfunktioner mv. kan udbydes til en ekstern operatør.
Ordningen, der finansieres via et mængdevariabelt gebyr på brugen af registeret (fore-
spørgsler i registeret), skal på sigt hvile i sig selv, så staten ikke påføres udgifter som følge af
ordningens drift. Gebyret opkræves i henhold til jf. LBK nr. 578 af 6. juni 2011 om registrering
af ledningsejere med senere ændring. Udgifterne omfatter honorering af ekstern operatør og mi-
nisteriets administrations- og udviklingsaktiviteter mv. Der er adgang til at oppebære underskud
på ordningen i enkelte år, f.eks. som følge af engangsinvesteringer, udbud, periodiseringer, ud-
viklingsarbejder mv.
30. Administration af den Offentlige Informationsserver
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter varetager i medfør af lov om bygnings- og bo-
ligregistrering (BBR) administrationen af den Offentlige Informationsserver (OIS), jf. LBK nr.
1080 af 5. september 2013 med senere lovændringer. Arbejdet omfatter driftsadministration, re-
gelarbejde, udviklingsopgaver mv.
På den Offentlige Informationsserver har borgerne og virksomheder gratis adgang til at søge
oplysninger om egne ejendomme ved enkeltopslag. Professionelle brugere (regioner, kommuner,
realkreditinstitutioner m.fl.) har mod betaling adgang til data via en distributionsordning. Ind-
tægterne fra salg af data kan anvendes til løbende drift mv. af den Offentlige Informationsserver.
Der budgetteres med årlige indtægter herfra på 2,0 mio. kr. Der er adgang til at fravige de al-
mindelige kalkulationsregler i forbindelse med prisfastsættelsen, idet prisfastsættelsen ikke sikrer
fuld omkostningsdækning.
Driften af OIS forventes at blive flyttet til grunddataprogrammets Datafordeler, som Digita-
liseringsstyrelsen med Geodatastyrelsen som operatør har ansvar for. Det er endnu ikke besluttet,
hvornår det kan ske. Bevillingen er reduceret med 2,7 mio. kr. (2016-pl) årligt fra 2017 og frem,
som følge af flytning af udgifter til Datafordeleren.
40. Administration af Huseftersynsordningen
Gebyret vedrørende huseftersynsordningen er nedsat fra 1. januar 2015.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement varetager administrationen af hu-
seftersynsordningen (tilstandsrapporter), jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom mv., jf. LBK nr. 148 af 15. februar 2013 med senere lovændringer, og lov nr. 1532 af
21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige mv. Departementet varetager minister-
betjening, udarbejdelse af regler, behandling af sager om beskikkelse og genbeskikkelse, udvik-
ling og vedligeholdelse af støttesystemer mv. Departementet varetager sekretariatsfunktionen for
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, jf. lov nr. 1532 af 21. december
2010 om beskikkede bygningssagkyndige mv. Nævnet behandler sager om, hvorvidt en beskikket
bygningssagkyndig har tilsidesat de pligter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved er-
hvervelse af fast ejendom mv., jf. LBK nr. 148 af 15. februar 2013 med senere lovændringer og
regler fastsat i medfør heraf. Nævnet kan opkræve gebyr for klagebehandling, jf. § 6, stk. 3, i lov
nr. 1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige mv. Indtægter fra bøder tildelt
af nævnet indtægtsføres på § 14.11.03. Indtægter i relation til huseftersynsordningen.
26 § 14.11.02.40.
Ordningen, der finansieres via et gebyr for hver udfærdiget tilstandsrapport mv., skal på sigt
hvile i sig selv, så staten ikke påføres udgifter som følge af ordningens drift. Gebyrerne opkræves
i henhold til lov nr. 1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige. Udgifterne
omfatter administrationen af beskikkelsesordningen, udgifter til IT-systemer, finansiering af Dis-
ciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige og departementets drifts- og ud-
viklingsomkostninger mv. Der er adgang til at oppebære underskud på ordningen i enkelte år,
f.eks. som følge af engangsinvesteringer i forbindelse med udbud, operatørskift, udviklingsarbej-
der mv.
50. Ejendomsdataprogrammet
På kontoen afholdes udgifter til Ejendomsdataprogrammet, som indgår i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi (Grunddataprogrammet). Ministeriet forestår programledelsen og de tilpas-
ninger, der skal ske i Bygnings- og Boligregistret mv. Ejendomsdataprogrammet skal styrke in-
frastrukturen på ejendomsdataområdet. Ejendomsdataprogrammet varetages af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Tinglys-
ningsretten, SKAT samt KL.
60. Adresseprogrammet
På kontoen afholdes udgifter til Adresseprogrammet, som indgår i den fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi (Grunddataprogrammet). Ministeriet forestår programledelsen, registreringer af
nye adresser samt de tilpasninger, der skal ske i Bygnings- og Boligregistret mv. Adressepro-
grammet styrker infrastrukturen på adresseområdet ved at sikre, at de danske adressedata er let-
tilgængelige og hyppigt opdaterede, så de kan genbruges mere systematisk. Adresseprogrammet
varetages af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med KL, CPR, CVR, SKAT,
Geodatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.
90. Indtægtsdækket virksomhed
På kontoen kan afholdes udgifter og indtægter vedrørende adresser og andre ejendomsdata,
hvor ministeriets særlige kompetencer og tekniske services kan bringes i anvendelse i nye sam-
menhænge. Det vil typisk ske inden for andre sektorer, der kan drage nytte at den digitale infra-
struktur, som ministeriet har ansvar for at opbygge og vedligeholde.
14.11.03. Indtægter i relation til Huseftersynsordningen
På kontoen oppebæres indtægter vedrørende bøder i medfør af § 3, stk. 2 i lov nr. 1532 af
21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Bøder vedr. lov om beskikkede
bygningssagkyndige mv.
Indtægt ................................................ 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Bøder vedr. lov om beskikkede bygningssagkyndige mv.
Der oppebæres indtægter vedrørende bøder udstedt af Disciplinær- og klagenævnet for be-
skikkede bygningssagkyndige i medfør af § 3, stk. 2 i lov om beskikkede bygningssagkyndige
mv. Bøderne tilfalder statskassen.
§ 14.11.04. 27
14.11.04. Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel (DIADEM) (Drifts-
bev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 1,3 - -1,3 - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... - -2,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 23,3 32,6 34,0 34,0 33,8 33,8 33,9
Udgift ........................................................... 30,1 21,9 23,3 15,2 15,0 14,8 14,7
Årets resultat ............................................... -6,8 9,3 10,7 17,5 18,8 19,0 19,2
10. Digital adgang til oplysninger
ifm. ejendomshandel (DIADEM)
Udgift .................................................... 30,1 21,9 23,3 15,2 15,0 14,8 14,7
Indtægt .................................................. 23,3 32,6 34,0 34,0 33,8 33,8 33,9
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 2,7
Virksomhedsstruktur
14.11.04. Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel (DIADEM), CVR-nr. 33959524.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ministeriet varetager administrationen af DIADEM (Digital adgang til oplysninger i forbin-
delse med ejendomshandel) som vedtaget med akt. 163 af 25. juni 2009 med senere ændring i
2012, jf. akt. 67 af 29. marts 2012.
DIADEM giver via Ejendomsdatarapporten borgere og virksomheder digital adgang til de
offentlige oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med ejendomshandel. DIADEM trækker
ca. 50 oplysninger fra en lang række myndigheder, f.eks. Danmarks Miljøportal, Naturstyrelsen,
Vejdirektoratet, SKAT m.fl. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forestår driften samt
vedligeholder og udvikler Ejendomsdatarapporten. Rapporten kan mod betaling af gebyr hentes
via webportalen Boligejer.dk, hvor løsningen er åben for alle brugere. Herudover er der mulighed
for en såkaldt system-til-system adgang for professionelle brugere (ejendomsmæglere, boligad-
vokater og den finansielle sektor).
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2 Projektets omkostninger og gebyrindtægter balancerer over perioden
september 2009 til september 2019. Herefter gælder en 4-årig balance-
periode.
BV 2.6.7.2 Der er ikke opført en reguleret egenkapital.
28 § 14.11.04.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 23,3 32,6 34,0 34,0 33,8 33,8 33,9
4. Afgifter og gebyrer ................................ 23,3 32,6 34,0 34,0 33,8 33,8 33,9
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 8 8 8 8 8 8 8
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,0 3,4 4,0 4,0 4,0 3,8 3,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 4,0 3,4 4,0 4,0 4,0 3,8 3,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - -76,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 10,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - -66,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 30,9 27,6 25,0 22,8 18,5 14,2 9,9
+ anskaffelser .............................................. 29,5 2,4 1,7 - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -29,1 -1,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,7 3,9 4,1 4,3 4,3 4,3 4,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 27,6 24,2 22,6 18,5 14,2 9,9 5,6
Låneramme .................................................. - - 23,0 20,0 20,0 20,0 20,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 98,3 92,5 71,0 49,5 28,0
Opgaver Mål
Ejendomme og digitalisering af
ejendomsdata
At sikre driften af en digital adgang, hvor relevante oplys-
ninger for ejendomshandler kan trækkes på én gang i én
samlet rapport.
Mio. kr. 2016 pl.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt............................................ 30,7 22,3 23,3 15,2 15,0 14,8 14,7
1. Ejendomme og digitalisering af ejen-
domsdata......................................... 30,7 22,3 23,3 15,2 15,0 14,8 14,7
§ 14.11.04.10. 29
10. Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel (DIADEM)
Kontoen er oprettet i forbindelse med akt. 163 af 25. juni 2009 og omfatter udvikling og drift
af en digital selvbetjeningsløsning, DIADEM, hvor brugere kan hente alle nødvendige offentlige
ejendomsoplysninger til en ejendomshandel på ét sted og i én og samme arbejdsgang.
Naturstyrelsen samt Danmarks Miljøportal kan efter aftale med Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter afholde udgifter vedrørende udvikling og drift af DIADEM.
DIADEM finansieres af et ikke-fiskalt gebyr, der over balanceperioden fra 2009 til 2019
dækker alle omkostninger vedrørende systemets udvikling, implementering og drift, herunder den
indledende digitalisering af data, jf. akt. 66 af 30. januar 2014. Efter 2019 følger gebyret den
sædvanlige balanceperiode, jf. Budgetvejledningen.
Hjemlen til at opkræve dette gebyr er ved § 1 i LBK nr. 1080 af 5. september 2013 om
bygnings- og boligregistrering.
Kontoen administreres af § 14.11.01. Departementet.
14.11.05. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,0 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Omstillingsinitiativer mv.
Udgift ................................................... - - 2,0 0,6 0,6 0,6 0,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Omstillingsinitiativer mv.
Bevillingen kan bl.a. anvendes til formål af administrativ og driftsmæssig karakter, således
at der bl.a. kan allokeres ressourcer til udarbejdelse af udredninger, analyser mv. inden for om-
råder af særlig interesse samt til igangsættelse af nye initiativer med henblik på bl.a. afdækning
af effektiviserings- og besparelsespotentialer. Midlerne kan endvidere anvendes til finansiering
af ekstraordinære eller uforudsete udgifter. Der kan af bevillingen ikke afholdes lønudgifter.
14.11.79. Reserver og budgetregulering
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 14.11.05 Omstillingsinitia-
tiver mv. til § 14.11.01. Departementet.
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 14.11.79. Reserver og
budgetregulering til § 14.11.01. Departementet.
30 § 14.11.79.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 11,0 - - - -
40. Reserve vedrørende udspil om
almene boliger
Udgift ................................................... - - 11,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 11,0 - - - -
40. Reserve vedrørende udspil om almene boliger
Der er på finansloven for 2015 afsat en reserve på 11,0 mio. kr. i 2015. Reserven er reserveret
med henblik på effektiv drift af almene boliger. Kontoen vil blive endeligt udmøntet på lov om
tillægsbevilling for 2015. Udmøntningen er på § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri.
§ 14.5. 31
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder
14.51. Alment boligbyggeri
Aktivitetsområdet omfatter løbende støtte mv. til alment lejeboligbyggeri - dvs. almene fa-
milieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger - samt servicearealer i tilknytning
til ældreboliger (plejeboliger), støtte til boliger til særlige grupper samt støtte til boligsociale ak-
tiviteter og forsøg i det almene boligbyggeri.
Almene boliger
Finansieringen af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal grundkapital og be-
boerindskud, jf. nedenstående oversigt over finansierings- og støttereglerne siden 1. januar 1994.
Forskellen mellem den fastsatte beboerandel og den samlede ydelse på realkreditlånet dækkes af
offentlig ydelsesstøtte. Der ydes kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger udover
60 pct. af ejendomsværdien.
Med virkning fra 1. januar 1999 er der gennemført en mere fleksibel finansiering af det al-
mene byggeri. Den hidtidige obligatoriske finansiering med indekslån er således erstattet af en
løbende statslig fastsættelse af den samlet set mest fordelagtige realkreditlånetype. Beboerbeta-
lingen er samtidig løsrevet fra den underliggende finansiering og opgøres herefter i forhold til
anskaffelsessummen.
I perioden 2000 til 2012 skete finansieringen med realkreditlån med årlig rentetilpasning og
en løbetid på 30 år. I 2013 skete finansieringen med 30-årige fastforrentede realkreditlån. I 2014
skete finansieringen med 30-årige realkreditlån med rentetilpasning hvert 5. år. Fra og med 2015
sker finansieringen igen med 30-årige fastforrentede lån.
Fra 1. januar 2004 er der indført et bindende maksimumbeløb for anskaffelsessummen for
alment byggeri, jf. lov nr. 1233 af 27. december 2003 om ændring af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger mv.
Med virkning fra 7. april 2008 blev der indført adgang til at finansiere almene boliger og
friplejeboliger med lån baseret på særligt dækkede obligationer (SDO/SDRO-lån), jf. lov nr. 219
af 5. april 2008 om ændring af lov om almene boliger mv., lov nr. 897 af 17. august 2011 om
friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditsobligationer mv., jf. LBK nr. 1261 af 15. no-
vember 2010 og lov om finansiel virksomhed, jf. LBK nr. 705 af 25. juni 2012. Som led heri
ændredes garantibestemmelsen, således at der fremover for nybyggede boliger skal stilles kom-
munal garanti for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens markedsværdi mod før
65 pct. af anskaffelsessummen. Lovændringen indebærer, at pengeinstitutter nu også kan yde lån
til finansiering af nybyggeri.
Med virkning fra 1. juli 2009 blev den initiale beboerbetaling vedrørende lånet reduceret fra
3,4 til 2,8 pct. på årsbasis, jf. lov nr. 490 af 12. juni 2009 om ændring af lov om almene boliger
mv., lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder, jf. LBK nr. 1713 af 16. december 2010 og
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv., jf. LBK nr. 1082 af 14. november 2012.
Samtidig blev den løbende regulering af beboerbetalingen ændret fra 75 pct. til 100 pct. af in-
flationen de første 20 år, mens regulering sker med 75 pct. de næste 25 år. Den maksimale løbetid
på lånet blev forlænget fra 35 til 40 år, og beboerbetaling, der ikke modsvares af ydelser på lån,
indbetales til statskassen i stedet for til nybyggerifonden. Derudover blev den kommunale
grundkapital nedsat fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen for tilsagn, der blev givet inden ud-
gangen af 2010. Endelig blev maksimumsbeløbet for familie- og ungdomsboliger forhøjet i store
dele af landet og for ældreboliger i seks større kommuner med 6 pct. Samtidig blev der indført
et energitillæg som del af maksimumsbeløbet som følge af skærpede energikrav.
Med virkning for tilsagn afgivet efter 1. juli 2012 og frem til udgangen af 2016 udgør den
kommunale grundkapital 10 pct. af anskaffelsessummen mod før 14 pct., jf. lov nr. 1097 af 28.
november 2012. Af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fremgår, at grundkapitalen på
10 pct. som udgangspunkt gælder frem til udgangen af 2016.
32 § 14.51.
Med virkning fra 1. juli 2010 blev der indført adgang til at opføre universitetsnære ung-
domsboliger (såkaldte campusboliger) som almene boliger. Finansieringen sker vedrørende lånet
ved 78 pct. realkreditlån, 20 pct. boligfondsindskud og 2 pct. beboerindskud. Beboernes betaling
udgør 2,8 pct. som ved øvrige nye almene boliger, jf. lov nr. 730 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger
mv., jf. LBK nr. 884 af 10. august 2011.
Som led i udmøntning af satspuljen for 2012 er der fra 1. juli 2012 skabt adgang til, at der
kan ydes støtte til etablering af startboliger, jf. lov nr. 518 af 5. juni 2012 om startboliger mv.
Startboliger er ungdomsboliger, der er målrettet 18-24 årige, som har særligt behov for en bolig
med tilhørende voksenstøtte. Startboliger modtager offentlig støtte til brug for aflønning af støt-
tepersonale (sociale viceværter) i form af startboligbidrag i højest 15 år. Derudover kan der ydes
et mindre ombygningstilskud.
Oplysninger om finansieringsregler mv. for alment byggeri med tilsagn før 1999 findes på
www.mbbl.dk.
I nedenstående skema er givet en samlet oversigt over finansierings- og støtteregler siden 1.
januar 1994 for de forskellige hovedboligformer:
1) For tilsagn 1994-1998 beregnes betalingen halvårligt af realkreditlånets hovedstol. For tilsagn fra 1999 beregnes den
helårligt af anskaffelsessummen.
Udbetalingen af støtte varetages af Statens Administration, der som hovedregel udbetaler den
samlede offentlige støtte direkte til realkreditinstitutterne og opkræver en eventuel kommunal
andel hos kommunerne.
Finansiering (i pct. af anskaffelsessum) Ydelse
Real-
Kreditlån
Kommunal
grundkapital
Bygherre-
indskud
Beboer-
indskud
Beboer-
betalings-
procent
1
)
Kommunal
andel af ydel-
sesstøtte
(pct.)
Tilsagn 1994 - 1996:
Almennyttige og ældreboliger ....... 91 7 0 2 1,978 20
Ungdomsboliger ............................. 93 7 0 0 1,290 20
Tilsagn 1997:
Almene boliger............................... 91 7 0 2 1,978 20
Tilsagn 1998:
Almene boliger............................... 84 14 0 2 2,143 0
Tilsagn 1999:
Almene boliger............................... 84 14 0 2 3,6 0
Tilsagn 2000 - 14.6.2001:
Almene boliger............................... 84 14 0 2 3,4 0
Tilsagn 15.6.2001 - 2006:
Almene boliger............................... 91 7 0 2 3,4 0
Ældreboliger (særlige vilkår)......... 91 0-7 0-7 2 3,4 0
Tilsagn 2007:
Almene boliger............................... 84 14 0 2 3,4 0
Tilsagn 2008-30.6.2009:
Almene boliger, ekskl. plejeboliger
84 14 0 2 3,4 0
Plejeboliger..................................... 91 7 0 2 3,4 0
Tilsagn 1.7.2009-2010:
Almene boliger............................... 91 7 0 2 2,8 0
Tilsagn 2011-30.6.2012:
Almene boliger............................... 84 14 0 2 2,8 0
Tilsagn 1.7.2012-2016:
Almene boliger............................... 88 10 0 2 2,8 0
Tilsagn 1.1.2017 -
Almene boliger............................... 84 14 0 2 2,8 0
Tilsagn fra 1.7.2010:
Universitetsnære ungdomsboliger 78 0 20 2 2,8 0
§ 14.51. 33
Siden 1. januar 1994 har det i forlængelse af decentraliseringen fuldt ud været overladt til
den enkelte kommunalbestyrelse (og det enkelte amtsråd/regionsråd fra 1. januar 1996) at med-
dele tilsagn om støtte - også på statens vegne - til alment lejeboligbyggeri.
Boliger til særlige grupper
Udover støtte til almene familie-, ungdoms- og ældreboliger yder staten støtte til etablering
af almene boliger til særligt udsatte grupper samt startboliger til unge. Støtten gives som etable-
ringsstøtte til boligerne og tilskud til sociale viceværter.
Øvrige støttede aktiviteter
Der ydes statslig støtte til den boligsociale indsats. Det sker blandt andet gennem Boligsocialt
Udviklingscenter, der er etableret og finansieret i fællesskab med Landsbyggefonden. Derudover
sker det gennem en række aktiviteter til en styrket social og forebyggende indsats i problemramte
boligområder og til indsats i ghettoområder.
Budgetteringspraksis
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anvender tilsagnsbudgettering, hvor der udgifts-
føres, når staten påtager sig forpligtelsen. Det betyder, at samtlige fremtidige udgifter forbundet
med et givet tilsagn indbudgetteres i tilsagnsåret. For de konti, hvor der foretages en løbende
støtteudbetaling, eksempelvis i forbindelse med ydelsesbetalingen på et realkreditlån, er bevillin-
gen fastsat på baggrund af et nutidsværdiprincip. Princippet indebærer, at der - for det enkelte
tilsagnsår - foretages en tilbagediskontering af de skønnede løbende støtteudgifter til tilsagns-
tidspunktet, hvor støtten alternativt kunne være udbetalt som et engangstilskud.
Ved tilbagediskonteringen er anvendt en diskonteringsrente på 4,5 pct. p.a.
Opskrivning af ydelsesstøtten i det enkelte støtteudbetalingsår sker med samme diskonte-
ringsrente, som er brugt ved tilbagediskonteringen i tilsagnsåret. De løbende diskonteringsudgifter
konteres på § 37.71.01. Diskontering af tilsagnsordninger.
14.51.01. Ydelsesstøtte til almene boliger
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 (almenboliglo-
ven) med senere lovændringer, ydes tilskud til byggeri af almene familie-, ungdoms- og ældre-
boliger. Derudover ydes tilskud til opførelse af universitetsnære ungdomsboliger, jf. LBK nr. 730
af 25. juni 2010 om ændring af lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitu-
tioner og love om almene boliger mv.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt et nutids-
værdiprincip. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.54.01. Hensættelse vedrørende
ydelsesstøtte til almene boliger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.12.2 Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-
dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
34 § 14.51.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 939,1 674,3 1.123,1 1.256,3 676,4 676,4 769,6
Indtægtsbevilling ......................................... 15,0 31,1 7,7 8,8 8,8 8,8 8,8
45. Ydelsesstøtte til almene boliger,
tilsagn efter 1. juli 2009, Statens
Administration
Udgift ................................................... 863,9 518,7 1.095,8 1.227,2 647,3 647,3 740,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,6 5,7 5,8 5,9 5,9 5,9 5,9
45. Tilskud til erhverv ........................ 858,3 513,0 1.090,0 1.221,3 641,4 641,4 734,6
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
50. Ydelsesstøtte til renovering af
ungdomsboliger mv., Statens
Administration
Udgift ................................................... 75,2 155,6 23,2 23,6 23,6 23,6 23,6
45. Tilskud til erhverv ........................ 75,2 155,6 23,2 23,6 23,6 23,6 23,6
Indtægt ................................................ 15,0 31,1 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 15,0 31,1 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7
55. Ydelsesstøtte til universitetsnære
ungdomsboliger, Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... - - 4,1 5,5 5,5 5,5 5,5
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 4,1 5,5 5,5 5,5 5,5
Indtægt ................................................ - - 3,1 4,1 4,1 4,1 4,1
21. Andre driftsindtægter .................... - - 3,1 4,1 4,1 4,1 4,1
45. Ydelsesstøtte til almene boliger, tilsagn efter 1. juli 2009, Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere lo-
vændringer. De ændringer af finansieringsregler mv. for alment byggeri, der gennemføres hermed,
er omtalt i de indledende anmærkninger til område § 14.51. Alment boligbyggeri.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Beløb i perioden 2010-2014 vedrører de tilsagn, der blev givet i disse år. Eventuelle ændringer i effek-
tuerede udgifter vil blive reguleret på den tilhørende hensættelseskonto § 14.54.01.45. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til almene boliger, tilsagn efter 1. juli 2009. Beløb fra og med 2015 vedrører de tilsagn, der forventes givet i disse
år.
Staten betaler ydelsesstøtte til etablering af almene familieboliger, ungdomsboliger og æl-
dreboliger med tilsagn om støtte fra 1. juli 2009 og frem.
Boligerne finansieres med realkreditlån af den type, som ministeren for by, bolig og landdi-
strikter har fastsat.
Byggerier med tilsagn fra og med 2016 forudsættes belånt med 30-årige fastforrentede real-
kreditlån.
Det samlede årlige byggeomfang er resultatet af de enkelte kommuners beslutninger om det
lokale aktivitetsniveau.
Med virkning for tilsagn afgivet efter 1. juli 2012 og frem til udgangen af 2016 udgør den
kommunale grundkapital 10 pct. af anskaffelsessummen mod før 14 pct., jf. lov nr. 1097 af 28.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anskaffelsessum pr. tilsagnsårgang
(2016-pl, mio. kr.) .............................. 29,8 4,6 3,1 7,1 4,6 9,6 9,3 6,8 6,8 7,8
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. 7.827 68 610 887 526 1.107 1.213 641 641 735
§ 14.51.01.45. 35
november 2012 om nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i friplejeboli-
ger. Fra og med 2017 udgør det kommunale grundkapitalindskud 14 pct.
Forudsat tilsagnsomfang
Bemærkninger: For 2010-2014 er der tale om afgivne tilsagn, mens antallet af tilsagn fra og med 2015 er forventede til-
sagn.
Bemærkninger:
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres årligt 2,8 mio. kr. til § 14.11.01.10.
Departementet, almindelig virksomhed og 3,1 mio. kr. til § 14.51.08.20. Administrationsud-
gifter.
50. Ydelsesstøtte til renovering af ungdomsboliger mv., Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere lo-
vændringer.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Beløb i 2010-2014 vedrører de tilsagn, der blev givet i disse år. Eventuelle ændringer i effektuerede ud-
gifter vil blive reguleret på den tilhørende hensættelseskonto § 14.54.01.50. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til re-
novering af ungdomsboliger mv. Beløb fra og med 2015 vedrører de tilsagn, der forventes givet i disse år.
Staten betaler ydelsesstøtte til renovering af ungdomsboliger med tilsagn om støtte fra 1. ja-
nuar 1999 og frem. Ved renovering af ungdomsboliger betaler kommunerne 20 pct. af ydelses-
støtten.
Renovering af boligerne finansieres med realkreditlån af den type, som ministeren for by,
bolig og landdistrikter har fastsat. Byggerier med tilsagn i 2016 forudsættes belånt med fastfor-
rentede lån, hvor løbetiden er 30 år.
Det samlede årlige byggeomfang er resultatet af de enkelte kommuners beslutninger om det
lokale aktivitetsniveau.
Bemærkninger:
ad 32. Overførselsindtægter fra kommuner og regioner. Kommunen godtgør staten 20 pct. af
ydelsesstøtte ved renovering af ungdomsboliger efter § 100 i almenboligloven, jf. LBK nr.
1023 af 21. august 2013.
55. Ydelsesstøtte til universitetsnære ungdomsboliger, Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 730 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger pr. tilsagnsårgang
Familieboliger ..................................... 7.167 155 778 1.183 977 2.200 2.000 1.250 1.250 1.500
Ungdomsboliger.................................. 3.758 14 571 1.523 1.219 2.400 1.200 800 800 800
Ældreboliger........................................ 5.512 43 639 788 610 1.200 2.000 1.750 1.750 2.000
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anskaffelsessum pr. tilsagnsårgang
(2016-pl, mio. kr.) .............................. - 135,9 145,0 150,3 343,7 50,8 50,0 50,0 50,0 50,0
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. - 70,1 75,0 77,7 159,6 23,6 25,3 25,3 25,3 25,3
36 § 14.51.01.55.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Beløb fra og med 2015-2019 vedrører de tilsagn, der forventes givet i disse år. Der er ikke givet tilsagn
på denne konto før 2015.
Staten betaler ydelsesstøtte til etablering af almene universitetsnære ungdomsboliger med
tilsagn fra d. 1. juli 2010. Der forventes opført i alt 725 boliger i perioden 2015-2019.
Boligerne finansieres med realkreditlån af den type, som ministeren for by, bolig og landdi-
strikter har fastsat.
Byggerier med tilsagn fra og med 2015 forudsættes belånt med 30-årige fastforrentede real-
kreditlån.
Det samlede årlige byggeomfang er resultatet af de enkelte kommuners beslutninger om det
lokale aktivitetsniveau.
Indtægterne vil blive overført fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som led i finansi-
eringen af de universitetsnære ungdomsboliger og reguleres i henhold til det faktiske byggeo-
mfang.
Forudsat tilsagnsomfang
Bemærkninger: Antallet af boliger vedrører de forudsatte tilsagn for årene 2015-2019. Der er ikke givet tilsagn på denne
konto før 2015.
14.51.02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013, med senere
lovændringer, ydes tilskud i form af ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger. Derudover
ydes tilskud til ungdomsboligbidrag til universitetsnære ungdomsboliger, jf. lov nr. 730 af 25. juni
2010 om ændring af lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov
om almene boliger mv.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt et nutids-
værdiprincip. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.54.02. Hensættelse vedrørende
ungdomsboligbidrag til almene boliger.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anskaffelsessum pr. tilsagnsårgang
(2016-pl, mio. kr.) .............................. - - - - - 144,3 144,3 144,3 144,3 144,3
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. - - - - - 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger pr. tilsagnsårgang
Universitetsnære ungdomsboliger - - - - - 145 145 145 145 145
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.12.2 Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-
dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 14.51.02. 37
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 275,9 201,0 443,8 246,0 172,8 172,8 172,8
Indtægtsbevilling ......................................... 55,2 40,2 104,0 65,1 50,5 50,5 50,5
10. Ungdomsboligbidrag til almene
boliger, Statens Administration
Udgift ................................................... 275,9 201,0 418,5 219,5 146,3 146,3 146,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 275,9 201,0 418,5 219,5 146,3 146,3 146,3
Indtægt ................................................ 55,2 40,2 83,7 43,9 29,3 29,3 29,3
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 55,2 40,2 83,7 43,9 29,3 29,3 29,3
15. Ungdomsboligbidrag til univer-
sitetsnære ungdomsboliger, Sta-
tens Administration
Udgift ................................................... - - 25,3 26,5 26,5 26,5 26,5
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 25,3 26,5 26,5 26,5 26,5
Indtægt ................................................ - - 20,3 21,2 21,2 21,2 21,2
21. Andre driftsindtægter .................... - - 15,2 15,9 15,9 15,9 15,9
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - - 5,1 5,3 5,3 5,3 5,3
10. Ungdomsboligbidrag til almene boliger, Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere lo-
vændringer.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Beløb i 2010-2015 vedrører de tilsagn, der blev givet i disse år. Eventuelle ændringer i effektuerede ud-
gifter vil blive reguleret på den tilhørende hensættelseskonto § 14.54.02.10. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbidrag
til almene boliger. Beløb fra og med 2015 vedrører de tilsagn, der forventes givet i disse år.
Med virkning fra 1. januar 1997 kan kommunalbestyrelserne give tilsagn om ungdomsbolig-
bidrag til almene boliger, der mærkes som ungdomsboliger, og bebos af unge under uddannelse
eller andre unge med socialt betingede behov.
Ungdomsboligbidraget kompenserer for forhøjelsen af beboerbetalingen i nye almene ung-
domsboliger, som følger af den harmonisering af finansierings- og støttereglerne, der blev fore-
taget som led i indførelsen af den almene bolig.
Ungdomsboligbidraget for boliger med tilsagn i 2016 forudsættes at udgøre 182 kr. pr. m
2
.
Staten betaler ungdomsboligbidrag svarende til 80 pct. af det samlede ungdomsboligbidrag,
og kommunerne betaler 20 pct.
Ungdomsboligbidraget ydes med virkning fra tre måneder efter optagelsen af realkreditlån.
Det reguleres en gang årligt med stigningen i nettoprisindekset i de første 20 år efter låneopta-
gelsen og herefter med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. 603,2 2,5 97,7 285,0 206,2 425,2 219,5 146,3 146,3 146,3
38 § 14.51.02.10.
Forudsat tilsagnsomfang
Bemærkninger: Antal boliger fra og med 2015 angiver de tilsagn, der forventes givet i disse år.
Bemærkninger:
ad 32. Overførselsindtægter fra kommuner og regioner. Kommunen godtgør staten 20 pct. af
ungdomsboligbidraget.
15. Ungdomsboligbidrag til universitetsnære ungdomsboliger, Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov nr. 730 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Beløb fra og med 2015 vedrører de tilsagn, der forventes givet i disse år. Der er ikke givet tilsagn på denne
konto før 2015.
Med virkning fra 1. juli 2010 kan kommunalbestyrelserne give tilsagn om ungdomsboligbi-
drag til almene boliger, der mærkes som universitetsnære ungdomsboliger og bebos af unge under
uddannelse.
Ungdomsboligbidraget kompenserer for forhøjelsen af beboerbetalingen i nye almene ung-
domsboliger, som følger af den harmonisering af finansierings- og støttereglerne, der blev fore-
taget som led i indførelsen af den almene bolig.
Ungdomsboligbidraget for boliger med tilsagn i 2016 forudsættes at udgøre 182 kr. pr. m
2
.
Staten betaler ungdomsboligbidrag svarende til 80 pct. af det samlede ungdomsboligbidrag,
og kommunerne betaler 20 pct.
Ungdomsboligbidraget ydes med virkning fra tre måneder efter optagelsen af realkreditlån.
Det reguleres en gang årligt med stigningen i nettoprisindekset i de første 20 år efter låneopta-
gelsen og herefter med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset.
Indtægterne vil blive overført fra Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet som led i finansi-
eringen af de universitetsnære ungdomsboliger og reguleres i henhold til det faktiske byggeo-
mfang.
Forudsat tilsagnsomfang
Bemærkninger: Antallet af boliger vedrører de forudsatte tilsagn for årene 2015-2019. Der er ikke givet tilsagn på denne
konto før 2015.
Bemærkninger:
ad 32. Overførselsindtægter fra kommuner og regioner. Kommunen godtgør staten 20 pct. af
ungdomsboligbidraget.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger pr. tilsagnsårgang
Ungdomsboliger.................................. 3.758 14 571 1.523 1.219 2.400 1.200 800 800 800
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. - - - - - 26,9 26,5 26,5 26,5 26,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger pr. tilsagnsårgang
Universitetsnære ungdomsboliger - - - - - 145 145 145 145 145
§ 14.51.03. 39
14.51.03. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger
(Lovbunden)
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, ydes tilskud til servicearealer, der indrettes i umiddelbar tilknytning til ældreboli-
ger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.54.03.
Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,0 20,4 48,0 80,0 70,0 70,0 80,0
10. Tilskud til indretning af service-
arealer i tilknytning til ældrebo-
liger, Statens Administration
Udgift ................................................... 34,0 20,4 48,0 80,0 70,0 70,0 80,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 34,0 20,4 48,0 80,0 70,0 70,0 80,0
10. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger, Statens Admini-
stration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere lo-
vændringer.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For 2010 - 2014 vedrører beløb og antal de afgivne tilsagn. Fra og med 2015 vedrører beløb og antal
forventet aktivitetsniveau.
Med virkning fra 1. januar 1996 kan der gives tilsagn om tilskud til servicearealer, der ved
nybyggeri eller ombygning indrettes i umiddelbar tilknytning til såvel nyetablerede som eksiste-
rende ældreboliger.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 1996 blev der afsat en permanent bevilling på 13,9
mio. kr. (1996-pl) årligt til finansiering af servicearealtilskuddet. Som led i udmøntningen af
satspuljen for 1997 blev der afsat en yderligere permanent bevilling på 26,2 mio. kr. (1997-pl)
årligt.
Med virkning for tilsagn om tilskud fra 1. januar 2001 udgør tilskuddet 40.000 kr. pr. boli-
genhed, som det pågældende serviceareal er tilknyttet. Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 60
pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Tilskuddet udbetales, når anskaffelsessummen er
endeligt godkendt. Det årlige tilskudsberettigede aktivitetsomfang er resultatet af kommunernes
beslutninger om det lokale aktivitetsniveau.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal tilknyttede boliger pr. tilsagnsår-
gang..................................................... 6.259 276 596 851 565 1.200 2.000 1.750 1.750 2.000
Udgifter (mio. kr.) .............................. 255,2 6,2 23,9 34,0 20,4 48,0 80,0 70,0 70,0 80,0
40 § 14.51.04.
14.51.04. Administrationsgebyr vedrørende almene boliger
På kontoen budgetteres indtægter som følge af administrationsgebyr ved byggeri af almene
boliger og servicearealer. Administrationsgebyr ved byggeri af friplejeboliger konteres på §
14.52.04. Administrationsgebyr vedrørende friplejeboliger.
Lovgrundlaget for opkrævning af administrationsgebyret er almenboligloven, jf. LBK nr.
1023 af 21. august 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 8,7 12,8 20,6 20,2 17,9 15,4 14,1
10. Administrationsgebyr, Statens
Administration
Indtægt ................................................ 8,7 12,8 20,6 20,2 17,9 15,4 14,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 8,7 12,8 20,6 20,2 17,9 15,4 14,1
10. Administrationsgebyr, Statens Administration
Administrationsgebyret for almene boliger og servicearealer i tilknytning til ældreboliger
udgør 2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum ekskl. gebyr. Gebyret
dækker statens administrationsudgifter ved den løbende udbetaling af støtte.
Gebyroversigt:
14.51.05. Finansiering af alment nybyggeri
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, og lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovæn-
dringer, medfinansierer Landsbyggefonden en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene
boliger og friplejeboliger med tilsagn i perioden 2002 til 2018.
Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt et nutidsværdiprincip. Reguleringer af hensættelsen
foretages på § 14.54.05. Hensættelse vedrørende finansiering af alment nybyggeri.
I henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om en styrket indsats over for ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsek-
tors midler af november 2010 indgår provenuet ved salg af almene boliger i ikke-udsatte bolig-
afdelinger til finansiering af alment nybyggeri.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Gebyr- eller
Afgiftsordning
Sats (promille af an-
skaffelsen)
Provenu
(1.000 kr.)
Administrationsgebyr, almene boliger........ 2 20.200
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2 Der kan oppebæres merindtægter udover det budgetterede. Mer- og
mindreindtægter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbe-
villing.
§ 14.51.05. 41
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 193,9 133,0 286,4 321,3 172,4 172,4 195,7
10. Indtægter fra Landsbyggefonden,
Statens Administration
Indtægt ................................................ 193,9 133,0 284,4 319,3 170,4 170,4 193,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 193,9 133,0 284,4 319,3 170,4 170,4 193,7
20. Provenu fra salg af almene boli-
ger, Statens Administration
Indtægt ................................................ - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Indtægter fra Landsbyggefonden, Statens Administration
På kontoen oppebæres indtægter i form af Landsbyggefondens medfinansiering af alment
byggeri.
For perioden 2015-2018 sker Landsbyggefondens medfinansiering af det almene byggeri i
henhold til Aftale mellem den daværende regering (SR) og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, So-
cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens
midler og effektivisering af den almene sektor af 28. november 2014. Medfinansieringen er tek-
nisk videreført til 2019.
For nybyggeri, hvortil der meddeles tilsagn i perioden 2007-2019, udgør bidraget 25 pct. af
den samlede ydelsesstøtte, jf. § 14.51.01.40. Ydelsesstøtte til almene boliger finansieret efter 1.
januar 1999 (nominallån), Statens Administration, § 14.51.01.45. Ydelsesstøtte til almene boliger,
tilsagn efter 1. juli 2009, Statens Administration, § 14.52.05.10. Ydelsesstøtte til friplejeboliger,
Statens Administration og § 14.52.05.15. Ydelsesstøtte til friplejeboliger, tilsagn efter 1. juli 2009,
Statens Administration.
Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt et nutidsværdiprincip. Reguleringer af hensættelsen
foretages på § 14.54.05. Hensættelse vedrørende finansiering af alment nybyggeri.
20. Provenu fra salg af almene boliger, Statens Administration
På kontoen oppebæres en indtægt på 2,0 mio. kr. årligt i henhold til Aftale mellem den da-
værende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en styrket indsats over for
ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler af november 2010. I forbin-
delse med salg af almene boliger i ikke-udsatte boligafdelinger medgår provenuet ved salget til
finansiering af alment nybyggeri.
14.51.06. Genudlån til Landsbyggefonden
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, kan Landsbyggefonden yde støtte i form af lån til nedbringelse af ydelsen på re-
alkreditlån optaget i almene boligafdelinger til frikøb af ejendomme med tilbagekøbsklausuler
(hjemfaldsklausuler). Landsbyggefondens udlån i perioden 2002-2009 blev dækket af statslån til
fonden. Statslånet blev ydet som genudlån. Tilbagebetaling blev påbegyndt i 2010. Statslånet blev
afviklet i 2014.
42 § 14.51.06.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 53,6 45,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 53,6 45,3 - - - - -
10. Genudlån, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... 51,9 46,3 - - - - -
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 51,9 46,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 51,9 46,3 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 51,9 46,3 - - - - -
20. Renter af genudlån, Statens Ad-
ministration
Udgift ................................................... 1,7 -1,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,7 -1,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,7 -1,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,7 -1,0 - - - - -
14.51.07. Statslån til Landsbyggefonden
I henhold til lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 om almenbo-
ligloven og lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011, kan der ydes statslån til
Landsbyggefonden til dækning af fondens likviditetsbehov som følge af, at Landsbyggefondens
udgifter i en årrække vil overstige fondens indtægter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 498,5 8,8 811,2 482,5 812,3 735,6 613,8
Indtægtsbevilling ......................................... 498,5 8,8 811,2 482,5 812,3 735,6 613,8
10. Statslån, Statens Administration
Udgift ................................................... 528,6 - 811,2 482,5 388,9 272,2 117,8
54. Statslige udlån, tilgang ................. 528,6 - 811,2 482,5 388,9 272,2 117,8
Indtægt ................................................ 528,6 - 811,2 482,5 388,9 272,2 117,8
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... 528,6 - 811,2 482,5 388,9 272,2 117,8
15. Finansiering af forrentning af
statslån, Statens Administration
Udgift ................................................... -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
Indtægt ................................................ -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
20. Renter af statslån, Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
26. Finansielle omkostninger .............. -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
Indtægt ................................................ -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
25. Finansielle indtægter .................... -15,0 4,4 - - 211,7 231,7 248,0
§ 14.51.07.10. 43
10. Statslån, Statens Administration
Bevillingen omfatter udlån til Landsbyggefonden, da fondens indtægter i en årrække ikke vil
kunne dække fondens udgifter til renoveringsstøtte, social og forebyggende indsats, driftsstøtte
og medfinansiering af alment nybyggeri. Der er derfor i almenboliglovens § 78, stk. 4 mulighed
for, at Landsbyggefonden kan optage lån til dækning af forskellen. Lån kan gives som statslån.
Det forventes, at fonden med de nuværende indtægter og udgifter i perioden 2016-2019 vil
have et lånebehov på ca. 1,3 mia. kr. og 0,6 mia. kr. til finansiering af renter, jf. § 14.51.07.15.
Det samlede lån, herunder lån til finansiering af renter på statslånet, jf. § 14.51.07.20., forventes
på den baggrund at udgøre 7,4 mia. kr. med udgangen af 2019.
Udlån foretages kvartalsvis på grundlag af opgørelse fra Landsbyggefonden. Til finansiering
af låneudbetalingerne optages lån på et tilsvarende beløb under § 40. Genudlån på § 40.21.26.
Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Tilbagebetaling af
såvel udlån til Landsbyggefonden som det afledte genudlån til Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter forventes at ske fra og med 2021. Statslån og genudlån forventes afviklet ca. 2031.
15. Finansiering af forrentning af statslån, Statens Administration
Kontoen vedrører supplerende udlån til Landsbyggefonden til dækning af renteudgifter på lån
til Landsbyggefonden. Til finansiering af de supplerende låneudbetalinger optages lån på et til-
svarende beløb under § 40. Genudlån på § 40.21.26. Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter. Tilbagebetaling af såvel udlån til Landsbyggefonden som det
afledte genudlån til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter sker fra og med 2021. Statslån
og genudlån forventes afviklet ca. 2031.
20. Renter af statslån, Statens Administration
På kontoen oppebæres renteindtægter fra udlån til Landsbyggefonden og afholdes renteud-
gifter i forbindelse med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters optagelse af lån på §
40.21.26. Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Beløbet
overføres til § 37.61.01.36. Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter.
14.51.08. Administrationsudgifter til støttet byggeri og byfornyelse
På kontoen budgetteres Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udgifter til administration
af tilskudsordninger vedrørende støttet byggeri og byfornyelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
Indtægtsbevilling ......................................... 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
20. Administrationsudgifter, Statens
Administration
Udgift ................................................... 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
Indtægt ................................................ 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
44 § 14.51.08.20.
20. Administrationsudgifter, Statens Administration
Statens Administration forestår administrationen af en række af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters tilskudsordninger vedrørende støttet byggeri og byfornyelse. Dette sker i medfør
af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 og lov om byfornyelse, jf.
LBK nr. 260 af 7. april 2003. Bevillingen dækker udgifterne til denne administration.
Bemærkninger:
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der kan overføres 7,2 mio. kr. årligt til §
07.13.01.10. som betaling for Statens Administrations administration af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikters tilskudsordninger vedrørende støttet byggeri og byfornyelse. Hvis
de årlige udgifter overstiger 7,2 mio. kr., afholdes merudgifter på Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters driftsramme.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Der overføres 3,1 mio. kr. årligt fra § 14.51.01.45.
Ydelsesstøtte til almene boliger, tilsagn efter 1. juli 2009, Statens Administration samt 4,1
mio. kr. årligt fra § 14.53.01.44. Støtte til vedligeholdelsesudgifter, Statens Administration.
14.51.11. Tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve
boliger) (Reservationsbev.)
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, ydes tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.54.11.
Hensættelse vedrørende tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve
boliger).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,6 9,6 13,9 14,0 14,0 14,0 14,0
10. Støtte til etablering af skæve bo-
liger, Statens Administration
Udgift ................................................... 22,6 9,6 13,9 14,0 14,0 14,0 14,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 0,7 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
44. Tilskud til personer ....................... - - 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 21,9 8,9 10,2 10,3 10,3 10,3 10,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
§ 14.51.11. 45
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,9
I alt .................................................................................................................................. 12,9
10. Støtte til etablering af skæve boliger, Statens Administration
Etableringen af nye almene boliger til særligt udsatte grupper sker i henhold til BEK nr. 138
af 17. februar 2009 og BEK nr. 8 af 6. januar 2011.
Af satspuljemidlerne afsættes årligt 14,0 mio. kr. Heraf anvendes 10,3 mio. kr. til etablering
af boliger og 3,3 mio. kr. til støtte til beboerne i forbindelse med indflytning i boligerne. Finan-
sieringen sker via permanent træk på satspuljen.
Af bevillingen kan en mindre del benyttes til evalueringer, erfaringsopsamling og -formidling,
netværksopbygning mv.
Bemærkninger:
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres årligt 0,4 mio. kr. i perioden 2016 -
2019 til § 14.11.01.10. Departementet, almindelig virksomhed.
14.51.13. Tilskud til opførelse af boliger til demente (Reservationsbev.)
På kontoen ydes tilskud til opførelse af boliger til demente.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Tilskud til opførelse af boliger
til demente, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... - - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,2
I alt .................................................................................................................................. 2,2
Bemærkninger: Videreførselsbeholdningen bortfalder i forbindelse med bevillingsafregningen for 2015.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
46 § 14.51.13.10.
10. Tilskud til opførelse af boliger til demente, Statens Administration
Som led i den samlede udmøntning af aftalen om ældrechecken blev der på lov om tillægs-
bevilling for 2003 afsat 15 mio. kr. til tilskud til opførelse af boliger til demente, jf. akt. 194 af
2. september 2003. I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013,
ydes tilskud til dækning af kommunal og regional (tidligere amtskommunal) grundkapital og
statsligt servicearealtilskud, ligesom der kan afholdes udgifter til statslig ydelsesstøtte i forbin-
delse med etablering af boliger til demente.
På lov om tillægsbevilling for 2004 blev der yderligere afsat 17,0 mio. kr. til tilskud til op-
førelse af midlertidige aflastningsboliger. Lovgrundlaget herfor er almenboliglovens § 134, jf.
LBK nr. 1023 af 21. august 2013. Det afsatte beløb dækker kommunal grundkapital, statslig
ydelsesstøtte samt evt. tilskud til servicearealer.
14.51.16. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment byggeri
(Lovbunden)
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, ydes støtte til refusion af den kommunale garanti vedrørende flygtninges udgifter
ved fraflytning i alment byggeri.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 4,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Tab på garantier for flygtninges
fraflytningsudgifter i alment
byggeri
Udgift ................................................... 0,6 4,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,6 4,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment byggeri
Flygtninge, der har opnået opholdstilladelse inden for de sidste 3 år, kan ved indflytningen i
alment byggeri opnå kommunal garanti for opfyldelse af kontraktmæssig forpligtelse over for
boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning, jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013
med senere lovændringer.
Kommunernes tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter refunderes fuldt ud af
staten.
14.51.17. Støtte til beboerindskud (Lovbunden)
I medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 med senere
lovændringer, ydes støtte til betaling af beboerindskud i almene ældreboliger.
§ 14.51.17. 47
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 28,8 29,8 22,7 22,9 22,9 22,9 22,9
Indtægtsbevilling ......................................... 13,8 17,5 14,0 14,1 14,1 14,1 14,1
10. Støtte til betaling af beboerind-
skud
Udgift ................................................... 28,8 29,8 22,7 22,9 22,9 22,9 22,9
44. Tilskud til personer ....................... - 4,1 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 28,8 25,6 22,7 22,9 22,9 22,9 22,9
Indtægt ................................................ 13,8 17,5 14,0 14,1 14,1 14,1 14,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - -10,5 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 13,8 28,0 14,0 14,1 14,1 14,1 14,1
10. Støtte til betaling af beboerindskud
På kontoen ydes der støtte til kommunal dækning af beboerindskud i almene ældreboliger.
Den kommunale støtte ydes til lejere, der bor i en udlejningsejendom, der ombygges til almen
ældrebolig, samt til lejere, der bor på plejehjem, og til lejere i beskyttet bolig, der ombygges til
almen ældrebolig, når beboerne genhuses i almene ældreboliger. Der ydes ligeledes støtte til le-
jere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.
På kontoen ydes desuden støtte til kommunal og regional (tidligere amtskommunal) dækning
af beboerindskud til beboere i en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112, der
nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger for personer med betydeligt og varigt nedsat
fysisk og psykisk funktionsevne, når beboerne genhuses i almene ældreboliger samt til beboere,
der visiteres fra en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112 til almene ældreboliger.
Beboerindskuddet udgør det engangsbeløb, som den enkelte boligtager betaler ved indflytning
i en almen ældrebolig, dvs. 2 pct. af anskaffelsessummen. 2/3 af de samlede kommunale udgifter
til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger stilles til rådighed af staten. Støtten gives som
lån, der tilbagebetales, når boligen fraflyttes eller beboeren afgår ved døden.
14.51.36. Grundkapital
Kontoen vedrører tilbagebetalinger til staten af grundkapital i almene boliger under Hoved-
stadsrådet som følge af nedlæggelsen af de tidligere amter. Tilbagebetalingen vedrører tilsagn,
der er afgivet før 1990.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,0 - - - - -
20. Tilbagebetaling af grundkapital
fra de tidligere amtskommuner,
Statens Administration
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 0,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
48 § 14.51.36.20.
20. Tilbagebetaling af grundkapital fra de tidligere amtskommuner, Statens Administration
Som led i opførelse af almene boliger under det daværende Hovedstadsrådet indbetalte rådet
i en periode halvdelen af det kommunale grundkapitalindskud som andel af finansieringen af
byggeriet af almene boliger. Tilbagebetalingen vedrører tilsagn, der er afgivet før 1990, og sker
typisk efter 50 år. Som led i nedlæggelsen af Hovedstadsrådet og fordelingen af aktiver og pas-
siver for Københavns og Frederiksborg amtskommuner i forbindelse med kommunalreformen
tilgår 6,4 pct. af det tilbagebetalte grundkapitalindskud staten.
14.51.50. Boligsocialt Udviklingscenter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Boligsocialt Udviklingscenter er oprettet i medfør af lov om almene boliger mv., jf. LBK nr.
1023 af 21. august 2013 med senere lovændringer. Tilskud på kontoen afgives som tilsagn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,7 5,7 5,8 5,8 - - -
10. Tilskud til Center for Boligso-
cial Udvikling
Udgift ................................................... 2,7 5,7 5,8 5,8 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,7 5,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,8 5,8 - - -
10. Tilskud til Center for Boligsocial Udvikling
Som led i Aftale mellem den daværende regering (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012
blev der afsat i alt 19,5 mio. kr. (2013-pl), der fordeles med 2,7 mio. kr. i 2013 og 5,6 mio. kr.
årligt i perioden 2014-2016 som den statslige andel af finansieringen af den fortsatte drift af
Center for Boligsocial Udvikling. Landsbyggefonden bidrager tilsvarende med 19,5 mio. kr. i
samme periode.
Udviklingscentret drives under navnet Center for Boligsocial Udvikling og er en selvejende
institution med det formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.
Centret indsamler og opbygger viden om, hvad der skaber positive forandringer i problem-
ramte boligområder, og skaber et samlet overblik over erfaringer fra hidtidige indsatser i pro-
blemramte boligområder, således at disse erfaringer kan drages til nytte i fremadrettede indsatser
og projekter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 14.51.51. 49
14.51.51. Støtte til boligsocial indsats (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen ydes tilskud til en styrket boligsocial indsats i problemramte boligområder. End-
videre ydes tilskud til en virkningsfuld indsats for at forebygge ungdomskriminalitet.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 65,6 21,2 15,7 - - - -
10. Tilskud til styrket social og fo-
rebyggende indsats i problem-
ramte boligområder
Udgift ................................................... 2,3 -0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 -0,5 - - - - -
20. Tilskud til helhedsorienteret ga-
deplansindsats
Udgift ................................................... 43,5 -0,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 42,8 -0,4 - - - - -
30. Tilskud til forebyggelse af hjem-
løshed og udsættelser
Udgift ................................................... 4,6 2,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 2,8 - - - - -
40. Forebyggelse af udsættelse af le-
jere
Udgift ................................................... 10,2 10,3 10,4 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,9 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,3 0,3 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 9,9 -9,9 9,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 19,9 - - - - -
50. Støtte til lige muligheder for
børn
Udgift ................................................... 5,0 8,8 5,3 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 0,2 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
50 § 14.51.51.
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,9 3,7 4,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,9 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
10. Tilskud til styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder
Som led i udmøntning af satspuljen for 2009 blev der afsat 44,9 mio. kr. (2009-pl) over 4
år til en styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder. Formålet med
puljen er at optimere den forebyggende og boligsociale indsats i problemramte boligområder.
Satspuljemidlerne skal anvendes til at styrke den sociale og forebyggende indsats i pro-
blemramte boligområder i et samarbejde mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og
et mindre antal kommuner ved bl.a. at:
1. Udvikle, afprøve og vurdere metoder og indsatser til at bekæmpe problemerne i udsatte bo-
ligområder.
2. Udvikle et tættere samarbejde mellem de lokale boligorganisationer, kommuner og frivillige
mv.
3. Udvikle et tværkommunalt samarbejde.
Kommunerne skal teste og udvikle vidensbaserede metoder. Der afsættes desuden midler til er-
faringsopsamling, formidling og netværksopbygning. Endelig afsættes der midler til evaluering.
En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
20. Tilskud til helhedsorienteret gadeplansindsats
Som led i udmøntning af satspuljen for 2010 er der afsat i alt 137,5 mio. kr. (2010-pl), der
er fordelt med 19,0 mio. kr. i 2010, 33,9 mio. kr. i 2011, 42,8 mio. kr. i 2012 og 41,8 mio. kr. i
2013 til en virkningsfuld indsats for at forebygge ungdomskriminalitet i problemramte boligom-
råder.
Den helhedsorienterede gadeplansindsats vil fokusere på den kriminalpræventive indsats.
Effektive kriminalpræventive og kriminalitetsbegrænsende aktiviteter vil blive udformet efter de
lokale forhold. Det kan være indsatser over for risiko- og lillebrorgrupper, brug af mentorer til
kriminelle og kriminalitetstruede, helhedsskoler for unge, fritidsjobs, kontingentnedsættelser i
forbindelse med idrætstilbud mv. Indsatsen kan endvidere være rettet mod forældrene, ved fx at
have til formål at oplyse og vejlede forældre om institutions- og fritidsmuligheder, jobaktivering
og familierådgivning for dermed at udvikle og forbedre familiernes vilkår. Der vil bl.a. være
særlig fokus på unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet.
Der vil blive givet tilskud til i alt 10-15 kommuner med kriminalitetsprægede by- og bolig-
områder. Der er allerede igangsat en række aktiviteter i udsatte almene boligområder med kri-
minalpræventivt sigte. Disse aktiviteter er koordineret inden for rammerne af de almene boligor-
ganisationers helhedsplaner. Det forudsættes derfor, at en helhedsorienteret gadeplansindsats ko-
ordineres med de eksisterende aktiviteter og helhedsplaner, så indsatsen styrkes og suppleres, hvor
det er relevant og nødvendigt. Støtten fra satspuljen skal supplere den eksisterende kommunale
indsats.
Der afsættes midler til erfaringsopsamling, formidling og kommunal netværksopbygning samt
til evaluering. En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
§ 14.51.51.30. 51
30. Tilskud til forebyggelse af hjemløshed og udsættelser
Som led i udmøntning af satspuljen for 2011 er der afsat i alt 12,0 mio. kr. (2011-pl), der
er fordelt med 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til en fremskudt indsats i lokalområdet.
Formålet er at give råd og vejledning til de mange udsættelsestruede lejere, der i udgangspunktet
har en rimelig økonomi, men alligevel er kommet i vanskeligheder, fordi de ikke kan styre deres
udgifter.
Rådgivningen skal være fremrykket i forhold til den rådgivning, som kommunen kan tilbyde,
og skal bl.a. omfatte rådgivning om, hvordan huslejerestancer kan undgås, herunder rådgivning
om gæld, familiemæssige og andre problemer.
Den fremskudte indsats indebærer, at der som forsøg i en periode i udvalgte almene bolig-
afdelinger ansættes personer med betydelige pædagogiske kompetencer, som kan rådgive lejere
i huslejerestance. Rådgiverne skal tage en tidlig personlig kontakt til de udsættelsestruede lejere,
og kontakten skal følges op.
40. Forebyggelse af udsættelse af lejere
Som led i udmøntning af satspuljen for 2012 er der afsat i alt 40 mio. kr. (2012-pl), der er
fordelt med 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til en styrket og forebyggende rådgiv-
ningsindsats i almene boligområder med henblik på at afværge udsættelse af lejere, som ikke har
betalt deres husleje. Indsatsen er et led i en bredere indsats for at forebygge og afhjælpe konse-
kvenserne af fattigdom og social eksklusion og derved sikre gode levevilkår for samfundets mest
udsatte. Rådgivning af udsættelsestruede lejere har til formål at fastholde denne gruppe af enlige
og familier i deres nuværende boliger.
En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
50. Støtte til lige muligheder for børn
Som led i udmøntning af satspuljen for 2012 er der afsat i alt 25 mio. kr. (2012-pl), der er
fordelt med 10,0 mio. kr. i 2012 og herefter 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til styrket
indsats i udsatte boligområder, der skal skabe lige muligheder for børn i udsatte familier med
økonomiske vanskeligheder. Indsatsen er et led i en bredere indsats for at forebygge og afhjælpe
konsekvenserne af fattigdom og social eksklusion og derved sikre gode levevilkår for samfundets
mest udsatte.
Den styrkede indsats i særligt udsatte boligområder skal give børn, der lever i familier med
økonomiske vanskeligheder, mere lige adgang til at forbedre deres livsmuligheder og bryde iso-
lationen fra det omkringliggende samfund. Børnene skal tilbydes attraktive kommunale tilbud.
De kommunale institutioner i de udsatte boligområder for eksempel daginstitutioner, skoler, bib-
lioteker, musikskoler eller kommunalt støttede idrætstilbud skal udbyde service og tilbyde akti-
viteter, der typisk er utilgængelige for disse børn, og som målrettet kan udvikle deres kompe-
tencer.
Af de afsatte beløb afsættes 1,0 mio. kr. til evaluering, opsamling og formidling af de støttede
projekter i den særlige indsats for børn i udsatte boligområder. Formålet er at indsamle kommu-
nernes konkrete erfaringer med de forskellige tilbud samt at udbrede erfaringerne til andre kom-
muner.
En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
52 § 14.51.52.
14.51.52. Støtte til startboliger til unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
I medfør af lov nr. 518 af 5. juni 2012 om ændring af lov om almene boliger mv. og lov om
leje af almene boliger (startboliger mv.) ydes tilskud til etablering og drift af startboliger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt nutids-
værdiprincip. Reguleringen af hensættelsen foretages på § 14.54.52. Hensættelse vedrørende støtte
til startboliger til unge.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,6 44,0 4,2 - - - -
10. Støtte til etablering af startboli-
ger til unge
Udgift ................................................... 40,1 40,6 4,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,1 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,1 1,2 0,1 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 39,0 39,2 3,1 - - - -
20. Tilskud til etablering af startbo-
liger til unge, Statens Admini-
stration
Udgift ................................................... 12,5 3,5 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 12,5 3,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
10. Støtte til etablering af startboliger til unge
Som led i udmøntning af satspuljen for 2012 blev der afsat i alt 131,2 mio. kr. (2012-pl), der
er fordelt med 49,2 mio. kr. i 2012, 39,0 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 samt 4,0 mio.
kr. i 2015 til etablering og drift af startboliger til unge.
Overgangen til voksenlivet kan være præget af særlige udfordringer for unge, der slås med
psykiske eller sociale problemer. Formålet med etablering og drift af startboliger er at sikre unge
med forskellige grader af vanskeligheder en god start på et liv i egen bolig, herunder at de unge
kommer i gang med arbejde eller uddannelse. Ved at give de unge den fornødne voksenstøtte i
tilknytning til boligen i denne periode forebygges desuden, at problemerne eskalerer til skade for
den unge selv såvel som for samfundet som helhed.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af ordningen, heraf højst 2/3
som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i
forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til § 14.11.01. De-
partementet.
§ 14.51.52.10. 53
Startboliger er et tilbud til unge i alderen 18-24 år. Som en del af driften er der ansat sociale
viceværter til startboligerne. De sociale viceværter skal skabe et godt og trygt bomiljø og fungere
som en form for netværks- og støttepersoner for de unge.
Af de afsatte beløb afsættes 0,5 mio. kr. til evaluering med henblik på en vurdering af,
hvorvidt ordningen skal forlænges.
En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
20. Tilskud til etablering af startboliger til unge, Statens Administration
Ved akt. 51 af den 12. december 2013 blev der i 2013 overført 12,5 mio. kr. (2013-pl) fra
§ 14.51.62. Energibesparelser i den almene boligsektor. Beløbet anvendes til etablering og drift
af startboliger til unge.
Ved akt. 72 af den 18. december 2014 blev der i 2014 overført 5,0 mio. kr. fra § 14.51.54
Støtte til boliger til unge. Beløbet anvendes til etablering og drift af startboliger til unge.
Overgangen til voksenlivet kan være præget af særlige udfordringer for unge, der slås med
psykiske eller sociale problemer. Formålet med etablering og drift af startboliger er at sikre unge
med forskellige grader af vanskeligheder en god start på et liv i egen bolig, herunder at de unge
kommer i gang med arbejde eller uddannelse. Ved at give de unge den fornødne voksenstøtte i
tilknytning til boligen i denne periode forebygges desuden, at problemerne eskalerer til skade for
den unge selv såvel som for samfundet som helhed.
Startboliger er et tilbud til unge i alderen 18-24 år. Som en del af driften er der ansat sociale
viceværter til startboligerne. De sociale viceværter skal skabe et godt og trygt bomiljø og fungere
som en form for netværks- og støttepersoner for de unge.
14.51.53. Lige muligheder (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Pr. 1. januar 2014 ændres regnskabsprincip for § 14.51.53.10. Sociale viceværter. Bevillingen
vil herefter blive håndteret efter principperne for tilsagnsordningerne på tilskudsområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,4 - - - - -
10. Sociale viceværter
Udgift ................................................... - -0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,4 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum og maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til
§ 14.11.01. Departementet.
54 § 14.51.53.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Sociale viceværter
Som led i udmøntning af satspuljen 2008 er der afsat i alt 20,0 mio. kr. til Sociale viceværter
der er fordelt med 5,0 mio. kr. i 2008, 5,0 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i
2011. Der gives tilskud til, at ungdomsboliginstitutioner og boligorganisationer med lokal med-
finansiering kan ansætte sociale viceværter i tilknytning til ungdomsboliger med udsatte unge.
Viceværterne skal stå til rådighed for de unge, opfange evt. problemer tidligt og støtte samværet
mellem de unge og de øvrige beboere.
14.51.54. Støtte til boliger til unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
I medfør af lov om almene boliger mv. og lov om leje af almene boliger med ændringer, jf.
lov nr. 263 af 24. marts 2014, ydes tilskud til lejenedsættelse gennem et særligt ungdomsbolig-
bidrag benævnt ommærkningsbidrag.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Ved opgørelsen af bevillingen er anvendt et nutids-
værdiprincip. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.54.54. Hensættelse vedrørende støtte
til boliger til unge.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,3 10,1 10,2 - - -
10. Særligt ungdomsboligbidrag til
ommærkede almene boliger (om-
mærkningsbidrag), Statens Ad-
ministration
Udgift ................................................... - 0,3 10,1 10,2 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,3 0,3 0,3 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 9,8 9,9 - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af ordningen, heraf højst 2/3
som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i
forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til § 14.11.01. De-
partementet.
§ 14.51.54. 55
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,7
I alt .................................................................................................................................. 4,7
10. Særligt ungdomsboligbidrag til ommærkede almene boliger (ommærkningsbidrag),
Statens Administration
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov om almene boliger mv., jf. lov nr. 263 af 24.
marts 2014.
Som led i Aftale om finansloven for 2014 blev der afsat i alt 30,0 mio. kr. (2014-pl), der er
fordelt med 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016 til dækning af udgifterne til et ungdoms-
boligbidrag i ommærkede almene boliger benævnt ommærkningsbidrag.
Aktivitetsoversigt
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan give tilsagn om et ommærkningsbidrag i
ommærkede almene boliger, der mærkes som ungdomsboliger, og bebos af unge under uddan-
nelse eller unge med socialt betingede behov.
Ommærkningsbidraget for boliger med tilsagn i 2016 forudsættes at udgøre 181 kr. pr. m
2
.
Staten betaler udgifterne til ommærkningsbidraget, der kan ydes i op til 10 år. Bidraget reguleres
en gang årligt med stigningen i nettoprisindekset.
Forudsat tilsagnsomfang
14.51.55. Indsats i ghettoområder (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen ydes tilskud til styrket social og boligrelateret indsats i ghettoområder.
Tilskud på kontoen gives som tilsagn.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilbagediskonterede udgifter
(2015-pl, mio. kr.) .............................. - - - - 9,8 9,8 9,8 - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger pr. tilsagnsårgang
Ungdomsboliger - - - - 100 100 100 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
56 § 14.51.55.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,4 10,8 1,5 - - - -
10. Tilskud til fraflytning i ghetto-
områder
Udgift ................................................... 0,2 -6,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -6,2 - - - - -
20. Tilskud til strategiske samarbej-
der i ghettoområder
Udgift ................................................... 23,2 16,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 20,5 -0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 16,4 - - - - -
30. Tilskud til tv-overvågning
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
40. Tilskud til flyttehjælp
Udgift ................................................... - 0,0 1,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 19,5
I alt .................................................................................................................................. 19,5
10. Tilskud til fraflytning i ghettoområder
Som led i udmøntning af satspuljen for 2011 blev der afsat i alt 20,0 mio. kr. (2011-pl), der
blev fordelt med 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014. Støtteberettiget er udsatte boligområder,
der opfylder kriterierne i lov om almene boliger § 61a, jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013.
Ghettoindsatsen har til formål at styrke beboersammensætningen i ghettoområder ved at tilbyde
flyttehjælp. Af satspuljen afsættes hertil 5,0 mio. kr. årligt som forsøg.
Kommunerne kan ansøge puljen om refusion af udgifter til flyttehjælp og tilskud til ny start
et nyt sted. Flyttehjælp og tilskud til en ny start et nyt sted skal få flere af de beboere, som bi-
drager negativt til beboersammensætningen i ghettoområderne, til at fraflytte disse. Samtidig får
familierne en ny mulighed for at starte forfra et andet sted.
Puljen vil kunne refundere en del af kommunens udgifter til:
- Den fraflyttende lejers flytning og indskud i ny bolig,
- Et individuelt tilskud til en ny start til lejeren samt
- Kommunens og boligorganisationens udgifter til husleje for tomme boliger i den tid, det tager
at finde en ny lejer, der kan bidrage til de ønskede ændringer i beboersammensætningen.
§ 14.51.55.10. 57
Midlerne skal understøtte kommunernes incitament til at tilbyde flyttehjælp og økonomisk
tilskud til en ny start.
20. Tilskud til strategiske samarbejder i ghettoområder
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemo-
kraterne om finanslov for 2011 af november 2010 samt en målrettet indsats mod ghettoer er det
formålet at indgå strategiske samarbejder med de enkelte kommuner, hvor ghettoområderne er
beliggende, om at modarbejde parallelsamfund og at bringe disse områder tilbage til samfundet.
I de strategiske samarbejder kan kommunerne forpligtes til at fremme anvendelsen af både eksi-
sterende og nye redskaber i ghettoområderne. Kommunerne forudsættes desuden at indgå i en
dialog om bl.a.:
- Udfordringsretten, herunder om der er regler og ordninger, som skaber uheldige barrierer for
kommunernes indsats i ghettoområderne, og om behovet for at afprøve nye værktøjer.
- Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge mv. i ghettoområderne.
- Den generelle opfølgning på skærpelsen om obligatorisk dagtilbud i ghettoområderne for to-
sprogede børn uden for dagtilbud og kommunernes brug af forældrepålæg.
- Den generelle opfølgning på kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ung-
domskriminalitet i ghettoområderne.
For at understøtte de strategiske samarbejder mellem stat og kommuner blev der afsat i alt 80,0
mio. kr. (2011-pl), der i perioden 2011-2014 blev fordelt med 20,0 mio. kr. årligt til aktiviteter i
ghettoområder, der er omfattet af strategiske samarbejder. Puljen kan støtte aktiviteter, der indgår
i godkendte helhedsplaner. Hertil kommer lokal medfinansiering fra kommuner og boligorgani-
sationer. Der kan fra puljen eksempelvis ydes støtte til:
- Styrkelse af kultur- og fritidstilbud.
- Styrkelse af beboernes deltagelse i foreningsliv og beboerdemokrati.
- Støtte til forældreindsatsen via forældreprogrammer.
- Partnerskaber med det private erhvervsliv.
- Erhvervsfremme.
30. Tilskud til tv-overvågning
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemo-
kraterne om finanslov for 2011 af november 2010 blev der afsat 10,0 mio. kr. i 2011. Puljen
anvendes til udbredelse af videoovervågning i kommunerne med udsatte boligområder, herunder
kommuner, som der indgås strategiske samarbejder med. Udmøntningen af midler fra puljen
forudsætter 50 pct. kommunal medfinansiering.
40. Tilskud til flyttehjælp
Som led i Aftale mellem den daværende regering (SRSF), Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om nye kriterier for udsatte boligområder af juni 2013, der blev afsat en til-
skudspulje på årligt 1,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Puljen anvendes til refusion af kommunale ud-
gifter til flyttehjælp i udsatte almene boligområder. Tilskuddet til flyttehjælp tilbydes tillige pro-
blemramte familier i udsatte boligområder, der ikke opfylder tre af de fem nye kriterier for særligt
udsatte boligområder.
14.51.56. Indsats i udsatte boligområder (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen ydes tilskud til en styrket boligsocial indsats i udsatte boligområder.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn.
58 § 14.51.56.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,4 22,9 10,1 10,2 10,2 - -
10. Tilskud til helhedsorienteret bo-
ligsocial indsats
Udgift ................................................... 14,4 22,9 10,1 10,2 10,2 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,7 0,3 0,3 0,3 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,8 22,2 9,8 9,9 9,9 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
10. Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats
Som led i Aftale mellem den daværende regering (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012
blev der afsat i alt 30,0 mio. kr. (2013-pl), der blev fordelt med 15,0 mio. kr. i 2013 og 2014 til
indsats for at styrke det boligsociale arbejde gennem tæt samarbejde mellem stat, kommuner og
boligorganisationerne, så antallet af særligt udsatte boligområder kan reduceres.
Den styrkede indsats i udsatte boligområder skal anvendes til særligt prioriterede områder
som bekæmpelse af kriminalitet, hot-spot-indsatser, partnerskaber om socialt ansvarlig renovering
af almene boliger samt ændret beboersammensætning. Det forudsættes, at den helhedsorienterede
boligsociale indsats koordineres med de eksisterende aktiviteter og helhedsplaner.
Der afsættes midler til evaluering, herunder erfaringsopsamling, formidling og kommunal
netværksopbygning. En del af aktiviteterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
Som led i Aftale mellem den daværende regering (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013
blev der afsat i alt 38,0 mio. kr. (2014-pl), der blev fordelt med 8,0 mio. kr. i 2014 og 10,0 mio.
kr. årligt i perioden 2015-2017 til fortsættelse af den helhedsorienterede boligsociale indsats.
Satspuljebevillingen skal i første række anvendes til at indgå partnerskaber mellem de involverede
boligorganisationer, staten og kommuner, som pr. oktober 2013 har fået nye boligområder på li-
sten over udsatte boligområder, eller som har boligområder, som er i risiko for at opfylde krite-
rierne for særligt udsatte boligområder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
§ 14.51.56.10. 59
I det omfang at projekterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, vil udgifterne hertil blive afholdt direkte på kontoen.
14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til forsøg i det almene boligbyggeri, jf. lov om almene boliger
mv., jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013, lov om leje af almene boliger, jf. LBK nr. 961 af 11.
august 2010 og lov nr. 897 af 17. august 2011 om friplejeboliger.
Tilskud afgives som tilsagn. Til kontoen knyttes en hensættelseskonto § 14.54.61. Hensæt-
telse vedrørende forsøg i det almene boligbyggeri, hvor evt. reguleringer finder sted.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,5 11,0 - - - - -
10. Forsøg, oplysning og indsamling
af data mv. i det almene bolig-
byggeri
Udgift ................................................... 10,5 11,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 10,5 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 10,8 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
10. Forsøg, oplysning og indsamling af data mv. i det almene boligbyggeri
Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan afholde indtil 10,0 mio. kr. årligt i perioden
2010-2013 (2010-pl) til igangsættelse, formidling, udredning, indsamling af data og evaluering
af forsøg eller projekter iværksat i medfør af denne bevilling i det almene nybyggeri og i det
eksisterende byggeri.
Baggrunden er et stigende behov for generelt at udvikle det almene byggeri, herunder i bo-
ligindretningen og -anvendelsen, således at der opnås større fleksibilitet og tilpasningsmuligheder
til det fremtidige boligbehov. Dette har bl.a. baggrund i de fremtidige ændringer i befolknings-
sammensætningen, i udviklingen af materialer samt behovet for reduktion af energiforbruget og
for klimatilpasning i boligsektoren. Der skal sættes målrettet ind over for byggeriet, således at
dette - med respekt for bl.a. arkitektoniske og indeklimatiske forhold - løbende udvikles kon-
struktionsmæssigt, med hensyn til krav til komponenter og anvendelse af ny teknologi mv.
Det er væsentligt gennem etablering af forsøg, at mulighederne for at understøtte kvalitet og
effektivitet, herunder energieffektivitet, i den almene sektor og i dansk byggeri generelt forstær-
kes. Derudover er der behov for forbedringer af byggeriets og boligernes standard, reduktion af
driftsudgifter, hensigtsmæssige renoveringsløsninger, forbedringer af bomiljøet mv. På kontoen
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
60 § 14.51.61.10.
kan afholdes udgifter til eksterne konsulenter til rådgivning, understøttelse og udvikling af pro-
jekter iværksat i medfør af denne bevilling samt styring af forsøgsprojekter. En del af projekterne
vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Udgifterne hertil vil
blive afholdt direkte på kontoen.
Som led i Aftale mellem den daværende regering (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013 blev der afsat 11,0 mio. kr. i 2014 til
forsøg i det almene boligbyggeri. Bevillingen anvendes til forsøgsprojekter bredt i den almene
sektor, der har fokus på bl.a. billiggørelse af nybyggeri og drift, energireduktion og klimasikring,
og vil blive anvendt til bl.a. at fokusere på forsøg, der medvirker til at reducere driftsudgifterne
med henblik på billigere leje og bedre kvalitet, herunder i ungdoms- og studieboliger.
Ved akt. 100 af 11. marts 2015 blev der afsat 11,0 mio. kr. i 2015 til fortsættelse af aktiviteter
vedrørende forsøg og udvikling i den almene boligsektor.
14.51.62. Energibesparelser i den almene boligsektor (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til en særlig energisparepulje målrettet den almene boligsektor.
Med puljen kan boligorganisationer og -afdelinger søge støtte til udarbejdelse af energihand-
lingsplaner og til forsøgsprojekter vedrørende nye måder til at opnå energiforbedringer.
Tilskud afgives som tilsagn. Kontoen tilknyttes hensættelseskonto § 14.54.62. Hensættelse
vedrørende energibesparelser i den almene boligsektor.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,5 1,0 3,0 3,0 - - -
10. Energihandlingsplaner, energi-
forsøg og vejledning i den alme-
ne boligsektor
Udgift ................................................... 7,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 7,3 - - - - - -
20. Energisparepulje i den almene
sektor
Udgift ................................................... - 1,0 3,0 3,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 1,0 2,9 2,9 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 14.11.01. Departementet.
§ 14.51.62. 61
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
20. Energisparepulje i den almene sektor
Som led i udmøntningen af Grøn pakke, jf. Aftale mellem den daværende regering (SRSF)
og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 blev der afsat 3,0 mio. kr. årligt i
perioden 2014-2016 til en energisparepulje i den almene boligsektor.
Puljen har til formål at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag og dermed understøtte gen-
nemførelse af rentable energirenoveringer i den almene boligsektor. Boligorganisationer eller
-afdelinger kan søge om støtte til at få udarbejdet en energihandlingsplan. Endvidere kan der kan
søges om støtte til forsøgsprojekter i den almene sektor, hvor der afprøves nye måder til at opnå
energiforbedringer, herunder f.eks. forsøg med ESCO-ordninger i den almene sektor, og projekter,
der sammentænker energiarbejder med renoveringsprojekter eller den almindelige drift af ejen-
dommen.
I det omfang projekterne bliver gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter, vil udgifterne hertil blive afholdt direkte på kontoen.
14.51.77. Lån og garantier til almene boliger mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier til almene boliger mv. På kontoen
indbudgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere indbudgetteres udgifter og ind-
tægter vedrørende indfriede garantier. Lån og garantier administreres af Statens Administration.
Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen
henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013 er lån og ga-
rantier overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,8 0,2 12,0 12,0 12,0 12,0
Indtægtsbevilling ......................................... 53,5 63,4 6,9 80,0 80,0 80,0 80,0
10. Afdrag og indfrielser vedrørende
lån til almene boliger mv., Sta-
tens Administration
Udgift ................................................... - 0,8 0,2 12,0 12,0 12,0 12,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 0,8 0,2 12,0 12,0 12,0 12,0
Indtægt ................................................ 53,5 63,4 6,9 80,0 80,0 80,0 80,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 52,3 62,9 6,9 80,0 80,0 80,0 80,0
59. Værdipapirer, afgang .................... 1,2 0,5 - - - - -
10. Afdrag og indfrielser vedrørende lån til almene boliger mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører udlån til almene boliger mv. På kontoen registreres afdrag samt ekstra-
ordinære indtægter og udgifter i forbindelse med de afgivne lån.
ad 28. og 29. Ekstraordinære indtægter og omkostninger. På kontiene registreres diverse ekstra-
ordinære indtægter og udgifter, bagateldifferencer, reguleringer vedr. tidligere år mv.
ad 55. Statslige udlån, afgang. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af prognose over udlån
til almene boliger mv. for ekstraordinære indfrielser og afdrag er skønnet foretaget på grundlag
af tidligere års indgåede beløb.
62 § 14.51.78.
14.51.78. Afskrivninger på lån til almene boliger mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier til almene boliger mv. På kontoen
indbudgetteres tab på udlån og garantier (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder tab på
overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Lån og garantier administreres af Statens Admini-
stration. Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af ho-
vedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013 er
lån og garantier overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,0 1,8 15,0 12,0 12,0 12,0 12,0
30. Afskrivning af uerholdelige be-
løb, almene boliger mv., Statens
Administration
Udgift ................................................... 12,0 1,8 15,0 12,0 12,0 12,0 12,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 12,0 1,8 15,0 12,0 12,0 12,0 12,0
30. Afskrivning af uerholdelige beløb, almene boliger mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører tab på udlån og garantier til almene boliger mv. På kontoen registreres
udgifter som følge af tab på udlån og garantier (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder
tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag
af de hidtidige erfaringer samt aktuelle konjunkturer. Da det er svært at forudse i hvilket omfang,
der vil opstå tab i løbet af finansåret, er ovennævnte skøn behæftet med stor usikkerhed.
14.52. Privat boligbyggeri
Aktivitetsområdet omfatter støtte til etablering af friplejeboliger samt refusion vedrørende
kommunal anvisningsret.
Støtte til friplejeboliger
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011, lov nr. 326 af 11.
april 2012, lov nr. 1097 af 28. november 2012, lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af 25.
juni 2014 samt lov nr. 527 af 29. april 2015, ydes der støtte til etablering af friplejeboliger, til
administration af tilskudsordningen vedrørende friplejeboliger samt til afledte lovbundne udgifter
til beboere i friplejeboliger.
Refusion vedrørende kommunal anvisningsret
I henhold til lov om kommunal anvisningsret, jf. LBK nr. 1045 af 6. november 2009 om
kommunal anvisningsret ydes refusion til kommuner, der har indgået aftaler om anvisningsret til
lejligheder i private udlejningsejendomme.
Budgetteringspraksis
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anvender tilsagnsbudgettering, hvor der udgifts-
føres, når staten påtager sig forpligtelsen. Det betyder, at samtlige fremtidige udgifter forbundet
med et afgivet tilsagn indbudgetteres i tilsagnsåret. For friplejeboliger gælder, at der foretages
en løbende støttebetaling i forbindelse med ydelsesbetalingen på lån. Tilsvarende for almene bo-
liger er bevillingen fastsat på baggrund af et nutidsværdiprincip. Princippet indebærer, at der -
for det enkelte tilsagnsår - foretages en tilbagediskontering af de skønnede løbende støtteudgifter
til det tidspunkt, hvor støtten alternativt kunne være udbetalt som et engangstilskud.
Ved tilbagediskonteringen er anvendt en diskonteringsrente på 4,5 pct. p.a.
§ 14.52. 63
Opskrivning af ydelsesstøtten i den enkelte støtteudbetalingsår sker med samme diskonte-
ringsrente, som er brugt ved tilbagediskonteringen i tilsagnsåret. De løbende diskonteringsudgifter
konteres på § 37.71.01. Diskontering af tilsagnsordninger.
14.52.01. Støtte til andelsboliger
I medfør af lov om almene boliger og støttede private andelsboliger mv., jf. LBK nr. 626 af
30. juni 2003, ydes støtte til andelsboliger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.55.01.
Hensættelse vedrørende støtte til andelsboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,1 -0,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -1,2 - - - - - -
10. Ydelsesstøtte til andelsboliger
med indekslån, Statens Admini-
stration
Udgift ................................................... -2,1 -0,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -2,1 -0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ -1,2 - - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... -1,2 - - - - - -
14.52.02. Støtte til private ungdomsboliger (Reservationsbev.)
I medfør af lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private ungdomsboliger ydes til-
skud til etablering af private ungdomsboliger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.55.02.
Hensættelse vedrørende støtte til private ungdomsboliger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
64 § 14.52.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Ungdomsboligtilskud
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Konsulentbistand
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 27,7
I alt .................................................................................................................................. 27,7
Bemærkninger: Videreførselsbeholdningen bortfalder i forbindelse med bevillingsafregningen for 2015.
10. Ungdomsboligtilskud
I perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2008 har staten givet tilsagn om støtte til eta-
blering af private ungdomsboliger, der skal udlejes til unge uddannelsessøgende. Støtten er ydet
som et statsligt engangstilskud.
Aktivitetsoversigt
20. Konsulentbistand
I forbindelse med vurdering af ansøgninger og evaluering af ordningen anvendes sagkyndig
bistand, navnlig med henblik på vurdering af den forudsatte kvalitet i projekterne. Udgifterne
hertil vil blive afholdt inden for den samlede bevillingsramme.
14.52.04. Administrationsgebyr vedrørende friplejeboliger
På kontoen budgetteres indtægter som følge af administrationsgebyr ved byggeri af fripleje-
boliger og servicearealer.
Lovgrundlaget for opkrævning af administrationsgebyret er almenboligloven, jf. LBK nr.
1023 af 21. august 2013 med senere lovændringer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
20. Administrationsgebyr, Statens
Administration
Indtægt ................................................ 0,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal boliger ....................................... - - - - - - - - - -
Udgifter (mio. kr.) .............................. -20,2 - - - - - - - - -
§ 14.52.04.20. 65
20. Administrationsgebyr, Statens Administration
Grundlaget for opkrævningen af gebyret er lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17.
august 2011 med senere lovændringer.
På kontoen budgetteres statslige indtægter som følge af administrationsgebyr ved etablering
af friplejeboliger. Administrationsgebyret, som modtagere af støtte til friplejeboliger skal indbe-
tale, udgør 2 promille af de inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessummer for boliger og
servicearealer eksklusive gebyrer. Gebyret dækker statens administrationsudgifter ved den lø-
bende udbetaling af støtte.
Gebyroversigt.
14.52.05. Støtte til friplejeboliger
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011, lov nr. 326 af 11.
april 2012, lov nr. 1097 af 28. november 2012, lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af 25.
juni 2014 samt lov nr. 527 af 29. april 2015, ydes tilskud til etablering af friplejeboliger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Ved opgørelsen af bevillingen på § 14.52.05.15.
Ydelsesstøtte til friplejeboliger, tilsagn efter 1. juli 2009, Statens Administration er anvendt nu-
tidsværdiprincip. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.55.05. Hensættelse vedrørende
støtte til friplejeboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,1 21,5 92,0 59,9 44,1 44,1 44,1
10. Støtte til friplejeboliger
Udgift ................................................... - 4,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 4,0 - - - - -
15. Ydelsesstøtte til friplejeboliger,
tilsagn efter 1. juli 2009, Statens
Administration
Udgift ................................................... 44,1 17,5 92,0 59,9 44,1 44,1 44,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,9 - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 40,2 17,5 88,0 55,9 40,1 40,1 40,1
Gebyr- eller
afgiftsordning
Sats (promille af an-
skaffelsen)
Provenu
(1.000 kr.)
Administrationsgebyr, friplejeboliger ......... 2 900
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
66 § 14.52.05.15.
15. Ydelsesstøtte til friplejeboliger, tilsagn efter 1. juli 2009, Statens Administration
Grundlaget for kontoens aktivitet er lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011
med senere lovændringer.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For 2010-2014 vedrører beløb og antal de afgivne tilsagn. Fra og med 201 5 vedrører beløb og an tal
forventet aktivitetsniveau.
Byggerier med tilsagn fra og med 2015 belånes med 30-årige fastforrentede realkreditlån.
Med virkning for tilsagn afgivet efter 1. juli 2012 og frem til udgangen af 2016 udgør kapi-
talindskuddet i friplejeboliger 10 pct. af anskaffelsessummen mod før 14 pct., jf. lov nr. 1097 af
28. november 2012 om nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i fripleje-
boliger. Fra og med 2017 udgør kapitalindskuddet i friplejeboliger 14 pct.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres årligt 4,0 mio. kr., heraf lønsum 1,3
mio. kr. til § 14.11.01.10. Departementet, Almindelig virksomhed.
Med virkning fra 1. februar 2007 kan staten inden for en årlig kvote give tilsagn om statslig
ydelsesstøtte til etablering af friplejeboliger ved nybyggeri eller ved gennemgribende ombygning.
Det årlige forbrug af kvote forudsættes at udgøre 225 boliger om året. Boligerne finansieres med
lån af den type, som ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter. Byggerier med tilsagn
i 2016 forudsættes belånt med 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Ydelsesstøtten beregnes i for-
hold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
14.52.06. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger
(Lovbunden)
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011, lov nr. 326 af 11.
april 2012, lov nr. 1097 af 28. november 2012, lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af 25.
juni 2014 samt lov nr. 527 af 29. april 2015, ydes tilskud til servicearealer i forbindelse med
etablering af friplejeboliger.
Tilskud på kontoen afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.55.06.
Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal tilknyttede boliger pr. tilsagnsår-
gang..................................................... 98 120 224 170 94 225 225 225 225 225
Tilbagediskonterede udgifter
(2016-pl, mio. kr.) .............................. 52,5 33,8 76,1 41,5 18,0 89,4 55,9 40,1 40,1 40,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 14.52.06. 67
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,8 3,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
10. Tilskud til indretning af service-
arealer i tilknytning til fripleje-
boliger, Statens Administration
Udgift ................................................... 6,8 3,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 6,8 3,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
10. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger, Statens Admini-
stration
Grundlaget for kontoens aktivitet er lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011
med senere lovændringer.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For 20 10 -201 4 vedrører antal og beløb de afgivne tilsagn. Fra og med 201 5 vedrører beløb og antal
forventet aktivitetsniveau. Eventuelle ændringer i effektuerede antal boliger og udgifter vil blive reguleret på den tilhø-
rende hensættelseskonto § 14.55.06.10. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til
friplejeboliger.
Med virkning fra 1. februar 2007 kan staten give tilsagn om tilskud til servicearealer, som
er tilknyttet friplejeboliger, der etableres med støtte i henhold til lov om friplejeboliger. Støtten
ydes som et statsligt engangstilskud, der udgør 40.000 kr. pr. boligenhed, som det pågældende
serviceareal er tilknyttet. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 60 pct. af anskaffelsessummen for
servicearealet. Tilskuddet udbetales, når anskaffelsessummen for servicearealet og for de boliger,
som servicearealet etableres i tilknytning til, er endeligt godkendt.
14.52.07. Støtte til beboerindskud i friplejeboliger (Lovbunden)
I medfør af lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovæn-
dringer, ydes støtte til betaling af beboerindskud i friplejeboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Støtte til betaling af beboerind-
skud i friplejeboliger
Udgift ................................................... - - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Støtte til betaling af beboerindskud i friplejeboliger
På kontoen ydes støtte til kommunal dækning af beboerindskud i friplejeboliger, jf. LBK nr.
897 af 17. august 2011 med senere lovændringer.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal tilknyttede boliger pr. tilsagnsår-
gang..................................................... 98 120 224 170 94 225 225 225 225 225
Udgifter (mio. kr.) .............................. 3,9 4,8 9,0 6,8 3,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
68 § 14.52.21.
14.52.21. Refusion vedrørende kommunal anvisningsret (tekstanm. 3) (Reserva-
tionsbev.)
I medfør af lov om kommunal anvisningsret, jf. LBK nr. 1045 af 6. november 2009, ydes
refusion til kommuner, der har indgået aftaler om anvisningsret til lejligheder i private udlej-
ningsejendomme. Eventuelle reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.55.21. Hensættelse
vedrørende refusion vedrørende kommunal anvisningsret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Refusion vedrørende kommunal
anvisningsret til private udlej-
ningsejendomme, Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... - - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,8
I alt .................................................................................................................................. 6,8
14.52.62. Energibesparelser i den private boligsektor (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til en tilskudspulje til energirenoveringer i den private boligs-
ektor.
Tilskud afgives som tilsagn. Til kontoen knyttes en hensættelseskonto § 14.55.62. Hensæt-
telse vedrørende energibesparelser i den private boligsektor.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevilling til § 14.11.01. Departementet
til afholdelse af administrationsudgifter, herunder udgifter til lønsum.
§ 14.52.62. 69
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,8 25,3 - - - -
10. Støtte til energirenoveringer
Udgift ................................................... - 0,8 25,3 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,8 0,8 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 23,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,2
I alt .................................................................................................................................. 24,2
10. Støtte til energirenoveringer
Som led i udmøntning af Grøn pakke, jf. Aftale mellem den daværende regering (SRSF) og
Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 blev der afsat 25 mio. kr. årligt (2014-pl)
i perioden 2014 og 2015 til energirenoveringer.
Af bevillingen blev der afsat 1 mio. kr. årligt til rådgivning og information.
I det omfang projekterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter, vil udgifterne hertil blive afholdt direkte på kontoen.
14.52.77. Lån og garantier til private boliger mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier til private boliger mv. På kontoen
indbudgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere indbudgetteres udgifter og ind-
tægter vedrørende indfriede garantier. Lån og garantier administreres af Statens Administration.
Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen
henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013 er lån og ga-
rantier overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 9,0 2,8 1,3 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Afdrag og indfrielser på lån til
private boliger mv., Statens Ad-
ministration
Indtægt ................................................ 9,0 2,8 1,3 1,0 1,0 1,0 1,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 9,0 2,8 1,3 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Afdrag og indfrielser på lån til private boliger mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører udlån til private boliger mv. På kontoen registreres afdrag samt ekstra-
ordinære indtægter og udgifter i forbindelse med de afgivne lån.
ad 28. og 29. Ekstraordinære indtægter og omkostninger. På kontiene registreres diverse ekstra-
ordinære indtægter og udgifter, bagateldifferencer, reguleringer vedr. tidligere år mv.
70 § 14.52.77.10.
ad 55. Statslige udlån, afgang. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af en prognose over
udlån til private boliger mv. For ekstraordinære indfrielser og afdrag er skønnet foretaget på
grundlag af tidligere års indgåede beløb.
14.52.78. Afskrivninger på lån til private boliger mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier til private boliger mv. På kontoen
indbudgetteres tab på udlån og garantier (afskrivninger og uerholdelige beløb), herunder tab på
overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Lån og garantier administreres af Statens Admini-
stration. Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af ho-
vedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013 er
lån og garantier overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Afskrivning på uerholdelige be-
løb, private boliger mv., Statens
Administration
Udgift ................................................... 0,0 - 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Afskrivning på uerholdelige beløb, private boliger mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører tab på udlån og garantier til private boliger mv. På kontoen registreres
udgifter som følge af tab på udlån og garantier (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder
tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag
af de hidtidige erfaringer samt aktuelle konjunkturer. Da det er svært at forudse i hvilket omfang,
der vil opstå tab i løbet af finansåret, er ovennævnte skøn behæftet med stor usikkerhed.
14.53. Byfornyelse
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. LBK nr. 863 af 3. juli 2014, lov nr. 1366 af
12. december 2014, lov nr. 1520 af 27. december 2014 og lov nr. 310 af 30. marts 2015, inde-
holder beslutningstyperne bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealforbedring, kondemnering
og aftalt grøn byfornyelse.
Den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål, som fastsættes på finansloven, angiver den
statslige støttemulighed, som kommunerne har til rådighed i tilsagnsåret. Den statslige del af
udgifterne til bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealforbedring, kondemnering og aftalt
grøn byfornyelse afholdes inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål. Dette
gælder tillige statslige udgifter til mertilsagn til uafsluttede beslutninger efter lov om byfornyelse
og lov om byfornyelse og boligforbedring.
Som udgangspunkt refunderes 50 pct. af kommunens udgifter vedrørende bygningsfornyelse,
friarealforbedring, kondemnering og aftalt grøn byfornyelse af staten. Dog refunderes kommunale
udgifter til istandsættelse af beboelse, nedrivning af beboelse, opkøb af ejendomme samt fjernelse
af skrot og affald i byer med færre end 3.000 indbyggere samt i det åbne land med 60 pct. Li-
geledes refunderes kommunale udgifter til nedrivning af erhvervsbygninger i byer med under
3.000 indbyggere med 60 pct. Endelig kan der for forsøgsbeslutninger anvendes en højere refu-
sionssats end de normale 50 pct. For områdefornyelse afholder kommunen de umiddelbare støt-
teudgifter, hvorefter en del heraf refunderes af staten. Kommunen skal som minimum afholde 2/3
af den samlede offentlige støtteudgift, mens den resterende del afholdes af staten.
Den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål for 2016 disponeres til tilsagn på
§ 14.53.01. Byfornyelse, § 14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger
§ 14.53. 71
og § 14.53.12. Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse. Den årlige statslige byfornyelses-
ramme udgør 293,2 mio. kr.
Bygningsfornyelse
Bygningsfornyelse omfatter arbejde udført på den enkelte ejendom samt arbejder i umiddel-
bartilknytning hertil. Kommunen har mulighed for at opkøbe nedslidte ejendomme beliggende i
byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land med henblik på istandsættelse eller
nedrivning.
Ejere af private udlejningsejendomme kan ansøge kommunen om støtte til vedligeholdelses-
og forbedringsarbejder, nedrivning, energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en
energimærkningsrapport, opførelse af mindre tilbygninger samt fjernelse af skrot og affald på
ejendomme beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Kommunen
kan herefter træffe beslutning om tilsagn om støtte til ejeren. Til vedligeholdelsesudgifter og
udgifter vedrørende nedrivning samt fjernelse af skrot og affald kan kommunen yde støtte i form
af et kontant tilskud. Til forbedringsudgifter ydes indfasningsstøtte til nedsættelse af den lejefor-
højelse, der følger af forbedringerne. Til lejere, som genhuses permanent, ydes indfasningsstøtte
til nedsættelse af lejen i den anviste erstatningsbolig. Indfasningsstøtten til en husstand trappes
ned til nul over en periode på 10 år.
Kommunen kan træffe beslutning om tilsagn om støtte til ejer- og andelsboliger samt for-
samlingshuse. Støtten ydes i form af et kontant tilskud til istandsættelse af bygningens klima-
skærm, afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået
i en energimærkningsrapport, etablering af bad, nedrivning, når denne er begrundet i bygningens
fysiske tilstand, samt endelig fjernelse af skrot og affald på ejendomme beliggende i byer med
færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Til forsamlingshuse kan endvidere ydes støtte
til etablering af tilgængelighedsforanstaltninger, dog ikke til nedrivning. Tilskuddet til ejer- og
andelsboliger kan udgøre op til halvdelen af de støtteberettigede udgifter. Dog kan nedrivning
støttes op til 100 pct. af nedrivningsudgifterne. Tilskud til forsamlingshuse kan udgøre op til 100
pct. af de støtteberettigede udgifter. For ejer- og andelsboliger i fredede og bevaringsværdige
bygninger kan tilskuddet udgøre op til tre fjerdedele af de støtteberettigede udgifter.
Kommunen kan træffe beslutning om at yde støtte til nedrivning af private erhvervsbygnin-
ger, såfremt erhvervet er ophørt og bygningerne er beliggende i byer med færre end 3.000 ind-
byggere eller i byer med 3.000 eller flere indbyggere, men færre end 10.000 indbyggere. Ned-
rivning kan støttes med op til 100 pct. af nedrivningsudgifterne.
Områdefornyelse
Kommunen kan træffe beslutning om områdefornyelse i nedslidte byområder, i nyere bolig-
områder med store sociale problemer samt i ældre erhvervs- og havneområder. Staten kan med-
dele kommunerne reservation og tilsagn inden for en samlet statslig udgiftsramme på 80 mio. kr.
Kommunen kan herefter med statslig refusion afholde udgifter til en række foranstaltninger i
området. Den kommunale del af udgifterne skal som udgangspunkt udgøre mindst det dobbelte
af den statslige del.
Friarealforbedring
For flere ejendomme kan kommunen træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer
og fælleslokaler i et friareal. Kommunen kan med statslig refusion afholde udgifter til rydnings-
arbejder, beskedne bygningsarbejder, anlæg og møblering af det fælles friareal samt etablering
af affaldssorteringssystem.
Kondemnering
Efter reglerne om kondemnering kan kommunen nedlægge forbud mod beboelse og ophold
i sundheds- eller brandfarlige bygninger. Kommunen kan endvidere give ejeren påbud om at
gennemføre foranstaltninger til afhjælpning af sundheds- eller brandfare. Kommunen har adgang
til at foretage nødvendige indgreb i en bygnings konstruktion mhp. at afgøre, om der foreligger
72 § 14.53.
kondemnable forhold. Endelig kan kommunen give en ejer påbud om at nedrive en bygning, hvor
der er nedlagt forbud mod beboelse og ophold. Kommunen kan med statslig refusion afholde
udgifter til tilskud, erstatning samt dækning af retableringsudgifter på naboejendomme.
Aftalt grøn byfornyelse
I private udlejningsejendomme kan udlejer og lejere indgå aftale om gennemførelse af ener-
gibesparende foranstaltninger i ejendommen. Kommunen kan beslutte at yde indfasningsstøtte til
nedsættelse af lejeforhøjelsen. Kommunen kan endvidere beslutte at stille erstatningsboliger til
rådighed. Kommunens udgifter refunderes med 50 pct. af staten.
Budgetteringspraksis
Princippet er, at udgiftsførelsen sker, når staten påtager sig forpligtelsen. Det betyder, at
samtlige fremtidige udgifter forbundet med et givent tilsagn indbudgetteres i tilsagnsåret.
For de konti, hvor der foretages en løbende støtteudbetaling, er bevillingen fastsat på bag-
grund af et nutidsværdiprincip. Princippet indebærer, at der - for det enkelte tilsagnsår - foretages
en tilbagediskontering af de skønnede løbende støtteudgifter til tilsagnsåret, hvor støtten alterna-
tivt kunne være udbetalt som et engangstilskud.
Ved tilbagediskonteringen er anvendt en diskonteringsrente på 4,5 pct. p.a. Opskrivning af
hensættelsen i det enkelte støtteudbetalingsår sker med samme diskonteringsrente, som er brugt
ved tilbagediskonteringen i tilsagnsåret. De løbende diskonteringsudgifter konteres på § 37.71.01.
Diskontering af tilsagnsordninger.
14.53.01. Byfornyelse (tekstanm. 2) (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter byfornyelsesrammen bortset fra udgifter til oplysning og forsøg mv., jf. §
14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger og § 14.53.12. Udredning
og forsøg vedrørende byfornyelse. Reguleringer af hensættelsen på kontoen foretages på §
14.56.01. Hensættelse vedrørende byfornyelse.
I medfør af lov om byfornyelse, jf. LBK nr. 260 af 7. april 2003, ydes forbedringstilskud og
engangstilskud til værdiforøgende udgifter. Tilskud afgives som tilsagn på § 14.53.01.11. For-
bedringstilskud til udlejningsboliger, Statens Administration og § 14.53.01.15. Forbedringstilskud
til andelsboliger, Statens Administration. Der kan alene gives mertilsagn til hovedtilsagn før 2004.
Tilsagnet skal afholdes inden for den samlede udgiftsramme til byfornyelse i 2016.
I medfør af lov om byfornyelse, jf. LBK nr. 260 af 7. april 2003 og LBK nr. 897 af 25.
september 2000, ydes tilskud i form af refusion af byfornyelsesudgifter, herunder generelle refu-
sionsudgifter og refusionsudgifter til bygningsforbedringsudvalg. Tilskud afgives som tilsagn på
§ 14.53.01.21. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration.
I medfør af lov om byfornyelse, jf. LBK nr. 260 af 7. april 2003, ydes tilskud til kontant
betaling af byfornyelsestab. Tilskud afgives som tilsagn på § 14.53.01.31. Kontant betaling af
byfornyelsestab, Statens Administration.
I medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. LBK nr. 863 af 3. juli 2014, lov nr.
1366 af 12. december 2014, lov nr. 1520 af 27. december 2014 og lov nr. 310 af 30. marts 2015,
ydes refusion af byfornyelsesudgifter, refusion af udgifter til områdefornyelse, indfasningsstøtte
til forbedringsarbejder, støtte til vedligeholdelsesudgifter, kontant tilskud til ejer- og andelsboli-
ger, støtte til nedrivning af tomme erhvervsbygninger i småbyer og kontant tilskud til forsam-
lingshuse. Tilsagn afgives på § 14.53.01.41. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Admini-
stration, § 14.53.01.42. Refusion af udgifter til områdefornyelse, Statens Administration, §
14.53.01.43. Indfasningsstøtte til forbedringsarbejder, Statens Administration, § 14.53.01.44.
Støtte til vedligeholdelsesudgifter, Statens Administration, § 14.53.01.45. Kontant tilskud til ejer-
og andelsboliger, Statens Administration og § 14.53.01.46. Erstatninger vedrørende påbud ved-
rørende sundheds- og brandfare, Statens Administration. Ved opgørelsen af bevillingen vedrø-
rende 14.53.01.43. Indfasningsstøtte til forbedringsarbejder, Statens Administration er anvendt et
nutidsværdiprincip.
§ 14.53.01. 73
I medfør af lov om byfornyelse, jf. LBK nr. 897 af 25. september 2000, ydes tilskud til fi-
nansiering af værdiforøgende bygningsarbejder. Tilskud på kontoen afgives som tilsagn på §
14.53.01.71. Ydelsesbidrag til forbedringsarbejder, Statens Administration.
Reguleringen af hensættelsen foretages på § 14.56.01 Hensættelse vedrørende byfornyelse for
§ 14.53.01.11., § 14.53.01.21., § 14.53.01.31. og § 14.53.01.71. Reguleringen af hensættelsen
foretages på § 14.56.21. Hensættelse vedrørende byfornyelsestilskud for § 14.53.01.41, §
14.53.01.42., § 14.53.01.43., § 14.53.01.44., § 14.53.01.45. og § 14.53.01.46.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 292,5 275,3 278,2 282,5 282,5 282,5 282,5
11. Forbedringstilskud til udlej-
ningsboliger, Statens Admini-
stration
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,1 0,1 - - -
21. Refusion af byfornyelsesudgif-
ter, Statens Administration
Udgift ................................................... 0,4 0,9 0,2 0,2 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,4 0,9 0,2 0,2 - - -
31. Kontant betaling af byfornyel-
sestab, Statens Administration
Udgift ................................................... - - 0,2 0,1 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,2 0,1 - - -
41. Refusion af byfornyelsesudgif-
ter, Statens Administration
Udgift ................................................... 79,7 42,9 88,3 62,9 63,2 63,2 63,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 79,7 42,9 88,3 62,9 63,2 63,2 63,2
42. Refusion af udgifter til område-
fornyelse, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... 56,1 78,0 60,0 80,0 80,0 80,0 80,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 56,1 78,0 60,0 80,0 80,0 80,0 80,0
43. Indfasningsstøtte til forbedrings-
arbejder, Statens Administration
Udgift ................................................... 8,8 12,9 9,7 14,5 14,5 14,5 14,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.11 På § 14.53.01.11. Forbedringstilskud til udlejningsboliger, Statens Ad-
ministration, § 14.53.01.15. Forbedringstilskud til andelsboliger, Statens
Administration, § 14.53.01.21. Refusion af byfornyelsesudgifter, Sta-
tens Administration, § 14.53.01.31. Kontant betaling af byfornyelsestab,
Statens Administration og § 14.53.01.71. Ydelsesbidrag til forbed-
ringsarbejder, Statens Administration gives alene mertilsagn. Mertil-
sagnet skal afholdes inden for den samlede udgiftsramme til byfornyelse
i 2016.
74 § 14.53.01.
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 8,8 12,9 9,7 14,5 14,5 14,5 14,5
44. Støtte til vedligeholdelsesudgif-
ter, Statens Administration
Udgift ................................................... 112,7 75,2 80,1 47,7 47,3 47,3 47,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,1 - 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 62,2 18,4 68,8 36,1 36,2 36,2 36,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 9,4 9,7 9,8 10,4 9,9 9,9 9,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,0 47,1 - - - - -
45. Kontant tilskud til ejer- og an-
delsboliger, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... 34,8 62,0 38,5 75,0 75,5 75,5 75,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 34,8 62,0 38,5 75,0 75,5 75,5 75,5
46. Erstatninger vedrørende påbud
vedrørende sundheds- og brand-
fare, Statens Administration
Udgift ................................................... - 3,3 1,0 2,0 2,0 2,0 2,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 3,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 2,0 2,0 2,0 2,0
71. Ydelsesbidrag til forbedringsar-
bejder, Statens Administration
Udgift ................................................... - - 0,1 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,1
I alt .................................................................................................................................. 1,1
11. Forbedringstilskud til udlejningsboliger, Statens Administration
Kommunalbestyrelsen kan i 2016 give tilsagn om forbedringstilskud til værdiforøgende for-
bedringsarbejder. Tilsagn efter 2003 gives alene som mertilsagn.
21. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration
Kommunalbestyrelsen kan i 2016 give tilsagn til refusion af byfornyelsesudgifter. Tilsagn
efter 2003 gives alene som mertilsagn.
Aktivitetsoversigt
På kontoen gives alene mertilsagn til hovedtilsagn før 2004.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 4,1 0,5 0,2 0,2 0,9 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0
§ 14.53.01.31. 75
31. Kontant betaling af byfornyelsestab, Statens Administration
Kommunalbestyrelsen kan i 2016 give tilsagn om kontant betaling til tabsgivende udgifter.
Tilsagn efter 2003 gives alene som mertilsagn.
Aktivitetsoversigt
41. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration
Kommunen kan yde tilsagn til refusionsberettigede udgifter. Refusionsudgifterne omfatter
udgifter til erstatning og godtgørelse til ejere og lejere samt til udgifter ved ekspropriation og
andre foranstaltninger, herunder genhusning og fælles friarealer mv.
Staten refunderer som udgangspunkt 50 pct. af kommunens afholdte refusionsberettigede
udgifter. Dog refunderes 60 pct. af kommunens udgifter til opkøb af ejendomme i byer under
3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Aktivitetsoversigt
42. Refusion af udgifter til områdefornyelse, Statens Administration
Kommunale tilsagn til områdefornyelse kan gives til konkrete aktiviteter i relevante indsats-
områder, som kan være nedslidte byområder i mindre byer, nedslidte byområder i større byer,
nyere boligområder med store sociale problemer samt ældre erhvervs- og havneområder. På grund
af de forskellige udfordringer, som findes i de forskellige bytyper, udgør områdefornyelsen et
fleksibelt instrument, der kan anvendes i flere typer områder, men med forskelligt støtteomfang.
Der forudsættes den størst mulige private medfinansiering under hensyntagen til de proble-
mer, som det kan være relevant at prioritere i det enkelte område.
Aktivitetsoversigt
43. Indfasningsstøtte til forbedringsarbejder, Statens Administration
Forbedringsarbejder i udlejningsboliger, herunder den beregnede lejestigning, gennemføres
efter lejelovgivningens almindelige regler. Kommunen skal yde indfasningsstøtte til den del af
lejeforhøjelsen, som overstiger 191 kr. pr. m2
(2015-pl), mens kommunen på baggrund af en
konkret vurdering kan yde indfasningsstøtte til den del af lejeforhøjelsen, som ligger under 191
kr. pr. m
2
.
Indfasningsstøtte indebærer, at hele lejestigningen ikke falder på en gang, som det sker efter
lejelovgivningens almindelige regler. Beboerne skal i det første år efter gennemførelse af for-
bedringsarbejderne som minimum betale, hvad der svarer til 1/3 af den endelige huslejestigning
som følge af de gennemførte forbedringsarbejder. Den endelige stigning er den samme som efter
lejelovgivningens almindelige regler, dvs. som udgangspunkt svarende til ydelsen på et 20-årigt
lån, der finansierer forbedringsarbejderne. Støtten aftrappes over 10 år.
Indfasningsstøtten kan udelukkende ydes til nuværende lejere. Støtten vedrørende en nuvæ-
rende lejer falder bort, hvis lejeren fraflytter før udløbet af aftrapningsperioden. Den nye lejer
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 0,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 49,8 84,8 77,8 79,7 42,9 88,3 62,9 63,2 63,2 63,2
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 50,0 50,0 50,0 56,1 78,0 60,0 80,0 80,0 80,0 80,0
76 § 14.53.01.43.
vil ikke være berettiget til støtte. Den offentlige støtte udbetales kontant af kommunen i støtte-
perioden.
Aktivitetsoversigt
44. Støtte til vedligeholdelsesudgifter, Statens Administration
Ejeren af en udlejningsejendom skal som udgangspunkt selv fuldt ud afholde udgifterne til
genopretning af vedligeholdelsesefterslæb, nedrivning samt fjernelse af skrot og affald. Kommu-
nen kan dog give tilsagn om støtte i det omfang, hvor ejeren ikke selv har mulighed for at
egenfinansiere udgifter til genopretning af et vedligeholdelsesefterslæb og nedrivning. Endvidere
kan kommunen give tilsagn om støtte til fjernelse af skrot og affald på ejendomme i byer under
3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Der kan ikke ydes støtte til udgifter vedrørende den løbende vedligeholdelse.
Offentlig støtte til genopretning af vedligeholdelsesefterslæbet betales kontant til ejeren.
Staten refunderer efterfølgende halvdelen af den kommunale støtteudgift. Dog refunderer staten
60 pct. af den kommunale støtteudgift vedrørende vedligeholdelsesefterslæb mv. på ejendomme
beliggende i byer under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
På kontoen afholdes 1,5 mio. kr. til indberetnings- og administrationssystemer vedrørende
byfornyelse.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger:
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres årligt 4,1 mio. kr. til 14.51.08.20.
Administrationsudgifter, Statens Administration og 5,8 mio. kr. til § 14.11.01.10. Departe-
mentet, almindelig virksomhed. Der overføres i 2016 yderligere 0,5 mio. kr. i lønsum ved-
rørende særlig vejledningsindsats på byfornyelsesområdet til § 14.11.01.10. Departementet,
almindelig virksomhed.
45. Kontant tilskud til ejer- og andelsboliger, Statens Administration
Der kan ydes byfornyelsesstøtte til ombygnings- og nedrivningsudgifter i ejerboliger og an-
delsboliger samt støtte til nedrivning af tomme erhvervsbygninger i form af et kontant tilskud.
Til forsamlingshuse kan ydes støtte til ombygningsarbejder. Det kontante tilskud til ejer- og an-
delsboliger kan maksimalt udgøre halvdelen af de støtteberettigede udgifter. Til fredede og be-
varingsværdige ejer- og andelsboliger kan det kontante tilskud dog maksimalt udgøre op til 3/4
af de støtteberettigede udgifter. Støtte til forsamlingshuse kan udgøre op til 100 pct. af de støt-
teberettigede udgifter. Støtte til ejer- og andelsboliger kan ydes til arbejde på klimaskærmen, til
energiforbedringer foreslået i en energimærkningsrapport, nedrivning, etablering af bad, afhjælp-
ning af kondemnable forhold, samt endelig fjernelse af skrot og affald på ejendomme beliggende
i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Til forsamlingshuse kan ydes støtte
til istandsættelse af klimaskærm, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger samt til afhjælp-
ning af kondemnable forhold. Fastsættelsen af det konkrete tilskud inden for de angivne maksi-
male rammer sker på grundlag af en forhandling mellem kommunen og ejerne.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 3,5 4,6 5,0 8,8 12,9 9,7 14,5 14,5 14,5 14,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 73,1 73,7 54,8 102,2 65,5 68,8 36,1 36,2 36,2 36,2
§ 14.53.01.45. 77
Staten refunderer som udgangspunkt 50 pct. af den kommunale støtteudgift. Dog refunderer
staten 60 pct. af støtteudgiften vedrørende ejer- og andelsboliger samt forsamlingshuse beliggende
i byer under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Endvidere refunderes 60 pct. af kommunens udgifter til støtte til nedrivning af tomme er-
hvervsbygninger i byer under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Aktivitetsoversigt
46. Erstatninger vedrørende påbud vedrørende sundheds- og brandfare, Statens Admini-
stration
Hvis benyttelsen af en bygning er forbundet med sundheds- eller brandfare, kan kommunen
give ejeren påbud om at gennemføre foranstaltninger, som afhjælper faren. Hvis ejerens god-
kendte udgifter til foranstaltningerne overstiger forøgelsen af ejendommens værdi, ydes der ejeren
erstatning for tabet. For udlejningsejendomme udgør erstatningen til ejeren den del af de god-
kendte udgifter til påbudte foranstaltninger, der ikke kan danne grundlag for en forbedringsfor-
højelse af huslejen efter § 58 i lov om leje, jf. LBK nr. 963 af 11. august 2010. For øvrige
ejendomme udgør ejerens erstatning den del af de godkendte udgifter til påbudte foranstaltninger,
der ikke forøger ejendommens værdi. Erstatningen udbetales af kommunen, hvorefter halvdelen
refunderes af staten.
Aktivitetsoversigt
71. Ydelsesbidrag til forbedringsarbejder, Statens Administration
Kommunalbestyrelsen kan i 2016 give tilsagn til ydelsesbidrag til forbedringsarbejde. Tilsagn
efter 2000 gives alene som mertilsagn.
Aktivitetsoversigt
14.53.05. Saneringslån og saneringstilskud
Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.56.05. Hensættelse vedrørende saneringslån
og saneringstilskud.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. 30,2 25,6 34,5 34,8 62,0 38,5 75,0 75,5 75,5 75,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. - - - - 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagnsbudgetteret beløb
Udgifter (mio. kr.) .............................. - - - - 0,1 0,1 - - - -
78 § 14.53.05.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
40. Refusion fra Københavns Kom-
mune vedrørende tilbagekøbsret,
Statens Administration
Indtægt ................................................ 0,2 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
21. Andre driftsindtægter .................... 0,2 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
40. Refusion fra Københavns Kommune vedrørende tilbagekøbsret, Statens Administration
Ved saneringen af Adelgade-Borgergade-kvarteret i 1950'erne er en række grunde solgt med
tilbagekøbsret for Københavns Kommune efter 80 års forløb. Da staten bar halvdelen af tabet ved
saneringens gennemførelse, blev det aftalt, at værdien af tilbagekøbsretten til sin tid skulle deles
ligeligt mellem stat og kommune, herunder indtægter ved frikøb henholdsvis udskydelse af til-
bagekøbsretten. De budgetterede beløb er behæftet med betydelig usikkerhed.
14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger (tekstanm. 2)
(Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse samt for-
bedring af byer og boliger.
Tilskud afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.56.11. Hensæt-
telse vedrørende oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,6 5,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,1 - - - - -
10. Oplysning og vejledning
Udgift ................................................... 4,6 5,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,5 0,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 5,2 5,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 0,4 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
Indtægt ................................................ - 0,1 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 14.53.11.10. 79
10. Oplysning og vejledning
Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan afholde indtil 5,0 mio. kr. til oplysning og
vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger, jf. tekstan-
mærkning nr. 2. Tilskuddet ydes inden for den samlede udgiftsramme for byfornyelse.
En del af projekterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
14.53.12. Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse (tekstanm. 2) (Reserva-
tionsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til udredning og forsøg vedrørende byfornyelse.
Tilskud afgives som tilsagn. Reguleringer af hensættelsen foretages på § 14.56.12. Hensæt-
telse vedrørende udredning og forsøg vedrørende byfornyelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,1 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,9
10. Udredning og forsøg
Udgift ................................................... 9,1 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,2 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 9,2 5,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 5,6 5,7 5,7 5,7 5,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,1
I alt .................................................................................................................................. 1,1
10. Udredning og forsøg
Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan afholde indtil 10,0 mio. kr. til udredning og
forsøg vedrørende byfornyelse, jf. tekstanmærkning nr. 2. Tilskuddet ydes inden for den samlede
udgiftsramme for byfornyelse.
På kontoen kan afholdes udgifter til eksterne konsulenter til rådgivning samt styring af for-
søgsprojekter. En del af projekterne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter. Udgifterne hertil vil blive afholdt direkte på kontoen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
80 § 14.53.77.
14.53.77. Lån og garantier vedrørende byfornyelse mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier vedrørende byfornyelse mv. På
kontoen indbudgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere indbudgetteres indtægter
vedrørende indfriede garantier. Lån og garantier administreres af Statens Administration. Vedrø-
rende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen hen-
vises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013 er lån og garantier
overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet. Derudover er fra og med 2013 garantier vedrø-
rende tabslån overflyttet fra § 14.53.02.20., garantier vedrørende værdiforøgende lån (sanering)
overflyttet fra § 14.53.04.20. og garantier vedrørende værdiforøgende lån (bygningsforbedrings-
arbejder) overflyttet fra § 14.53.06.30.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 21,6 31,4 - 20,0 20,0 20,0 20,0
Indtægtsbevilling ......................................... 12,5 27,6 0,1 20,0 20,0 20,0 20,0
10. Afdrag og indfrielser på lån til
byfornyelse mv., Statens Admi-
nistration
Indtægt ................................................ 10,4 27,6 0,1 10,0 10,0 10,0 10,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 10,4 27,6 0,1 10,0 10,0 10,0 10,0
20. Indfrielse af statsgaranti vedrø-
rende byfornyelse mv., Statens
Administration
Udgift ................................................... - - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
22. Indfrielse af garanti vedrørende
tabslån (sanering), Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... 21,2 31,4 - 20,0 20,0 20,0 20,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 21,2 31,4 - 20,0 20,0 20,0 20,0
Indtægt ................................................ 2,1 - - 10,0 10,0 10,0 10,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 2,1 - - 10,0 10,0 10,0 10,0
24. Indfrielse af garanti vedrørende
værdiforøgende lån, Statens Ad-
ministration
Udgift ................................................... - - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - - -
26. Indfrielse af garanti vedrørende
tabslån (bygningsforbedringsar-
bejder), Statens Administration
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,4 - - - - - -
10. Afdrag og indfrielser på lån til byfornyelse mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører udlån vedrørende byfornyelse mv. På kontoen registreres afdrag samt
ekstraordinære indtægter og udgifter i forbindelse med de afgivne lån.
ad 28. og 29. Ekstraordinære indtægter og omkostninger. På kontiene registreres diverse ekstra-
ordinære indtægter og udgifter, bagateldifferencer, reguleringer vedr. tidligere år mv.
§ 14.53.77.10. 81
ad 55. Statslige udlån, afgang. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af prognose over udlån
til byfornyelse mv. For ekstraordinære indfrielser og afdrag er skønnet foretaget på grundlag
af tidligere års indgåede beløb.
20. Indfrielse af statsgaranti vedrørende byfornyelse mv., Statens Administration
Kontoen vedrører statens indtægter vedrørende indfrielse af offentlige garantier vedrørende
byfornyelser mv. bortset fra garantier vedrørende tabslån (sanering), der registreres på §
14.53.77.22., garantier vedrørende værdiforøgende lån, der registreres på § 14.53.77.24. og ga-
rantier vedrørende tabslån (bygningsforbedringsarbejder), der registreres på § 14.53.77.22.
Tab på lånet registreres på § 14.53.78.30. Afskrivning af uerholdelige beløb, almene boliger
mv., Statens Administration.
22. Indfrielse af garanti vedrørende tabslån (sanering), Statens Administration
Bevillingen var tidligere opført på § 14.53.02.20.
Kontoen vedrører statens udgifter til indfrielse af offentlig garanti for de lån, som finansierer
de tabsgivende udgifter, jf. § 58a i LBK nr. 820 af 15. september 1994 og § 66 LBK nr. 897 af
25. september 2000.
Ved indfrielse af garantier udstedes et lån på garantibeløbet. Afdrag på lån registreres på §
14.53.77.10., medens tab på lånet registreres på § 14.53.78.30.
24. Indfrielse af garanti vedrørende værdiforøgende lån, Statens Administration
Bevillingen var tidligere opført på § 14.53.04.20.
Kontoen vedrører statens indtægter vedrørende indfrielse af offentlig garanti på realkreditlån
med støtte, jf. lov om sanering, LBK nr. 385 af 4. august 1983.
Tab på lånet registreres på § 14.53.78.30. Afskrivning af uerholdelige beløb, almene boliger
mv., Statens Administration.
26. Indfrielse af garanti vedrørende tabslån (bygningsforbedringsarbejder), Statens Admi-
nistration
Bevillingen var tidligere opført på § 14.53.06.30.
Staten kan oppebære indtægter vedrørende indfrielse af offentlig garanti på de lån, som fi-
nansierer de værdiforøgende udgifter, jf. § 58 stk. 1 i lov om byfornyelse og boligforbedring
(LBK nr. 820 af 15. september 1994), § 65 stk. 1 og 2 i lov om byfornyelse (LBK nr. 260 af 7.
april 2003) og til de af kommunalbestyrelsen godkendte ombygningsudgifter, jf. § 16 stk. 1 og
2 i lov om byfornyelse og udvikling af byer (LBK nr. 132 af 5. februar 2010).
Tab på lånet registreres på § 14.53.78.30. Afskrivning af uerholdelige beløb, almene boliger
mv., Statens Administration.
14.53.78. Afskrivninger på lån vedrørende byfornyelse mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier vedrørende byfornyelse mv. På
kontoen indbudgetteres tab på udlån og garantier (afskrivninger og uerholdelige beløb), herunder
tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Lån og garantier administreres af Statens
Administration. Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration
af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. Fra og med 2013
er lån og garantier overflyttet til kontoen fra § 7. Finansministeriet.
82 § 14.53.78.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,7 13,8 0,5 10,0 10,0 10,0 10,0
30. Afskrivning af uerholdelige be-
løb, almene boliger mv., Statens
Administration
Udgift ................................................... 4,7 13,8 0,5 10,0 10,0 10,0 10,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,7 13,8 0,5 10,0 10,0 10,0 10,0
30. Afskrivning af uerholdelige beløb, almene boliger mv., Statens Administration
Bevillingen vedrører udlån og garantier vedrørende byfornyelse mv. På kontoen registreres
udgifter som følge af tab på udlån og garantier (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder
tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag
af de hidtidige erfaringer samt aktuelle konjunkturer. De budgetterede beløb er behæftet med
betydelig usikkerhed.
§ 14.54. 83
14.54. Hensættelser vedrørende alment boligbyggeri
På dette aktivitetsområde konteres hensættelser til støttekonti vedrørende alment boligbyggeri,
§ 14.51. Alment boligbyggeri.
I henhold til Finansministeriets vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagns-
ordninger på tilskudsområdet foretages der reguleringer af hensættelserne.
Hensættelserne udgør de forpligtelser, som staten har påtaget sig ved afgivelse af tilsagn om
tilskud. Reguleringerne af hensættelseskonti vil derfor blive behandlet som lovbundne bevillinger.
En række af hensættelseskontiene er opgjort i nutidsværdi. Disse konti opskrives årligt med
den anvendte diskonteringsrente. Bevilling og regnskab for diskontering foretages på § 37.71.01.
Diskontering af tilsagnsordninger.
14.54.01. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.01. Ydelsesstøtte til almene boliger. Reguleringer af hensættelsen er en følge
af, at finansieringen af byggeriet typisk først sker op til fire år efter tilsagnet. Endvidere kan det
være en følge af rente- og inflationsændringer i lånets løbetid, idet der er anvendt rentetilpas-
ningslån på § 14.54.01.40. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger finansieret
efter 1. januar 1999 (nominallån) og § 14.54.01.45. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til al-
mene boliger, tilsagn efter 1. juli 2009, samt at den løbende beboerbetaling vedrørende lånet in-
flationsreguleres.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -657,2 -948,6 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -3,8 -2,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til almene boliger med in-
dekslån
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
40. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til almene boliger finansi-
eret efter 1. januar 1999 (nomi-
nallån)
Udgift ................................................... -634,4 24,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -634,4 24,1 - - - - -
45. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til almene boliger, tilsagn
efter 1. juli 2009
Udgift ................................................... -4,1 -962,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -4,1 -962,9 - - - - -
50. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til renovering af ungdoms-
boliger mv.
Udgift ................................................... -18,7 -9,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -18,7 -9,8 - - - - -
Indtægt ................................................ -3,8 -2,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... -3,8 -2,0 - - - - -
55. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til universitetsnære ung-
domsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
84 § 14.54.01.10.
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger med indekslån
Staten betaler ydelsesstøtte til almene boliger, ungdomsboliger og ældreboliger med tilsagn
om støtte fra 1994 til 1998. Der henvises til de indledende bemærkninger under aktivitetsområde
§ 14.51. Alment boligbyggeri.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
40. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger finansieret efter 1. januar 1999
(nominallån)
Staten betaler ydelsesstøtte til etablering af almene familieboliger, ungdomsboliger og æl-
dreboliger med tilsagn om støtte fra 1999 og frem. Kontoen omfatter tilsagn i perioden 1. januar
1999 - 30. juni 2009.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ydelsesstøtte finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen af
byggeriet. Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2043.
45. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger, tilsagn efter 1. juli 2009
Staten betaler ydelsesstøtte til etablering af almene familieboliger, ungdomsboliger og æl-
dreboliger med tilsagn om støtte fra 1999 og frem. Kontoen omfatter tilsagn efter 1. juli 2009.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ydelsesstøtte finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen af
byggeriet.
50. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til renovering af ungdomsboliger mv.
Staten betaler ydelsesstøtte til renovering af ungdomsboliger med tilsagn om støtte fra 1999
og frem.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ydelsesstøtte finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen af
byggeriet.
55. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til universitetsnære ungdomsboliger
Staten betaler ydelsesstøtte til etablering af almene universitetsnære ungdomsboliger. Kontoen
omfatter tilsagn efter 1. juli 2010. Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet
kunne være udbetalt som et engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den an-
vendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ydelsesstøtte finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen af
byggeriet.
14.54.02. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbidrag til almene boliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger.
§ 14.54.02. 85
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -3,0 -260,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -0,6 -52,6 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ung-
domsboligbidrag til almene boli-
ger
Udgift ................................................... -3,0 -260,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -3,0 -260,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ -0,6 -52,6 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... -0,6 -52,6 - - - - -
15. Hensættelse vedrørende ung-
domsboligbidrag til universitets-
nære boliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbidrag til almene boliger
Med virkning fra 1997 kan kommunalbestyrelserne give tilsagn om ungdomsboligbidrag til
almene boliger, der mærkes som ungdomsboliger og bebos af unge under uddannelse eller andre
unge med socialt betinget behov.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ungdomsboligbidrag finder sted over en periode på 30 år efter finansi-
eringen af byggeriet.
15. Hensættelse vedrørende ungdomsboligbidrag til universitetsnære boliger
Med virkning fra 1. juli 2010 kan kommunalbestyrelserne give tilsagn om ungdomsboligbi-
drag til almene boliger, der mærkes som universitetsnære ungdomsboliger og bebos af unge under
uddannelse.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne af ungdomsboligbidrag finder sted over en periode på 30 år efter finansi-
eringen af byggeriet.
14.54.03. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknyt-
ning til ældreboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.03. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger.
86 § 14.54.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,7 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud
til indretning af servicearealer i
tilknytning til ældreboliger
Udgift ................................................... - 0,7 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,7 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældre-
boliger
Med virkning fra 1996 kan der gives tilsagn om tilskud til servicearealer, der ved nybyggeri
eller ombygning indrettes i umiddelbar tilknytning til såvel nyetablerede som eksisterende æl-
dreboliger.
Hensættelsen er for tilsagn givet i perioden 1996-2000, hvor tilskuddet blev ydet som et lø-
bende tilskud med en løbetid på 14 år, opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være
udbetalt som et engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbage-
diskonteringsrente. Tilskud fra og med 2001 gives som et fast engangstilskud.
Udbetalingerne af tilskud givet før 2001 forventes at ophøre i 2015, mens tilskud fra 2001
og efterfølgende år forventes udbetalt op til fire år efter tilsagnsåret.
14.54.05. Hensættelse vedrørende finansiering af alment nybyggeri
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.05. Finansiering af alment nybyggeri. Regulering af hensættelsen sker i for-
bindelse med den endelige opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af statens udgifter
til ydelsesstøtte til almene boliger og friplejeboliger, hvilket sker to år efter tilsagnsåret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -2,2 -54,3 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende indtæg-
ter fra Landsbyggefonden
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Indtægt ................................................ -2,2 -54,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... -2,2 -54,3 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende indtægter fra Landsbyggefonden
I henhold til lov om almene boliger, jf. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 og lov om friple-
jeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovændringer medfinansierer Lands-
byggefonden statens udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger og friplejeboliger med tilsagn i
perioden 2002-2014.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at indtægten kunne være modtaget som
en engangsindtægt. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonterings-
rente.
Indbetalingerne på kontoen for et tilsagnsår ophører 31 år efter tilsagnsåret.
§ 14.54.05.20. 87
20. Hensættelse vedrørende provenu fra salg af almene boliger
I henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om en styrket indsats over for ghettoområderne af november 2010 og anvendelsen af den
almene boligsektors midler medgår provenuet ved salg af almene boliger i ikke-udsatte boligaf-
delinger til finansiering af nybyggeri.
14.54.11. Hensættelse vedrørende tilskud til etablering af almene boliger til særligt
udsatte grupper (skæve boliger)
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.11. Tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve
boliger).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende støtte til
etablering af skæve boliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende støtte til etablering af skæve boliger
I perioden 1999-2008 blev der gennemført forsøg med udvikling af nye boligtyper til særligt
udsatte befolkningsgrupper. Fra og med 2009 er forsøgsordningen afløst af en permanent støtte-
ordning. Der gives tilskud til etablering af skæve boliger og til viceværtstøtte til beboerne i op
til tre år efter etableringen af boligerne.
Støtten ydes som et statsligt engangstilskud.
Tilskud forventes udbetalt i op til fire år efter tilsagnsåret.
14.54.12. Hensættelse vedrørende boliger til yngre fysisk handicappede
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.51.12. Boliger til yngre fysisk handicappede, jf. finanslov for 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende boliger
til yngre fysisk handicappede
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende boliger til yngre fysisk handicappede
Siden 2001 er der ydet støtte til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede.
Støtten er ydet som et statsligt engangstilskud til dækning af kommunal og regional (tidligere
amtskommunal) grundkapital.
Tilskud forventes udbetalt i op til fire år efter tilsagnsåret.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2015.
88 § 14.54.18.
14.54.18. Hensættelse vedrørende forbedring og udbygning af boliger til personer
med handicap
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.51.18. Forbedring og udbygning af boliger til personer med handicap,
jf. finanslov for 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende erstat-
ningsboliger for nedlagte botil-
bud
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende boliger
til nedbringelse af amtskommu-
nale ventelister
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende erstatningsboliger for nedlagte botilbud
Kontoen er et led i udmøntning af satspuljen for 2004 og vedrører opførelse af boliger til
personer med betydeligt og varigt, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ord-
ningen er at tilvejebringe erstatningsboliger for kommunale og regionale (tidligere amtskommu-
nale) botilbud efter § 92 i lov om social service, jf. LBK nr. 254 af 20. marts 2014, der nedlægges
i forbindelse med renovering.
Der ydes tilskud til dækning af kommunal og regional (tidligere amtskommunal) grundkapital
og statsligt servicearealtilskud, ligesom der kan afholdes udgifter til statslig ydelsesstøtte i for-
bindelse med etablering af boliger til demente.
Hensættelsen vedrører kommunal grundkapital, idet hensættelse vedrørende den statslige
ydelsesstøtte sker på § 14.54.01. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger og
vedrørende servicearealer på § 14.54.03. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servi-
cearealer i tilknytning til ældreboliger.
Tilskud forventes udbetalt i op til fire år efter tilsagnsåret.
Udbetalingen på kontoen forventes at ophøre i 2015.
20. Hensættelse vedrørende boliger til nedbringelse af amtskommunale ventelister
Kontoen er et led i udmøntning af satspuljen for 2004 og vedrører opførelse af boliger til
personer med betydeligt og varigt, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ord-
ningen er at nedbringe amternes ventelister til boliger til personer med handicap, der er visiteret
til et kommunalt og regionalt (tidligere amtskommunalt) botilbud og at skaffe boliger til personer
med handicap, der visiteres til et amtskommunalt botilbud.
Der ydes tilskud til dækning af kommunal og regional (tidligere amtskommunal) grundkapital
og statsligt servicearealtilskud, ligesom der kan afholdes udgifter til statslig ydelsesstøtte i for-
bindelse med etablering af boliger til demente.
Hensættelsen vedrører kommunal grundkapital, idet hensættelse vedrørende den statslige
ydelsesstøtte sker på § 14.54.01. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger og
vedrørende servicearealer på § 14.54.03. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servi-
cearealer i tilknytning til ældreboliger.
Tilskud forventes udbetalt i op til fire år efter tilsagnsåret.
Udbetalingen på kontoen forventes at ophøre i 2015.
§ 14.54.31. 89
14.54.31. Hensættelse vedrørende rentesikring til almene boliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 15.51.31. Rentesikring til almene boliger, jf. finanslov for 2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesik-
ring til almene boliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesikring til almene boliger
Rentesikringen ydes til nedbringelse af renteudgifterne i almene boligafdelinger og lette
kollektivboliger opført med tilsagn før 1. april 1982. Den årlige rentesikring aftrappes gradvist
ved, at afdelingens egenbetaling årligt forhøjes med 75 pct. af den mindste af stigningerne i pri-
serne og lønningerne.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.54.32. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til almene boliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 15.51.32. Rente- og afdragsbidrag til almene boliger, jf. finanslov for 2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 508,6 225,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 1,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebi-
drag til alment boligbyggeri
Udgift ................................................... 193,0 185,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 193,0 185,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 1,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 1,0 - - - - -
20. Hensættelse vedrørende rente-
og afdragsbidrag til alment bo-
ligbyggeri
Udgift ................................................... 315,6 40,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 315,6 40,0 - - - - -
30. Hensættelse vedrørende rentebi-
drag til ældreboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
90 § 14.54.32.10.
10. Hensættelse vedrørende rentebidrag til alment boligbyggeri
Rentebidrag ydes til alment boligbyggeri med tilsagn før 1990 og lette kollektivboliger fi-
nansieret med indekslån (IS20-lån) efter lov om boligbyggeri. Rentebidraget dækker udgiften til
forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2022.
20. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til alment boligbyggeri
Afdragsbidraget ydes til alment boligbyggeri med tilsagn før 1990. Afdragsbidraget ydes med
et beløb svarende til afdragene på den del af indekslånet, der ligger ud over 75 pct. af boligernes
anskaffelsessum. Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være
udbetalt som et engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbage-
diskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2017.
30. Hensættelse vedrørende rentebidrag til ældreboliger
Rentebidrag ydes til ældreboliger, som er opført med tilsagn om støtte i perioden 1. juli 1987
- 31. december 1989, og som er finansieret med indekslån (IS20-lån).
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2017.
14.54.33. Hensættelse vedrørende ydelsessikring til visse almene boligafdelinger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 15.51.33. Ydelsessikring til visse almene boligafdelinger, jf. finanslov for
2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
sikring til visse almene boligaf-
delinger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelsessikring til visse almene boligafdelinger
Ydelsessikring ydes efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering mv., jf.
LBK nr. 342 af 5. maj 1994, til nedbringelse af låneydelser i almene boligafdelinger. Ydelses-
sikringen dækker den del af afdelingernes låneydelser på nye eller gamle realkreditlån, der over-
stiger en fastsat beboerbetaling på 1,915 pct. pr. halvår af hovedstolen.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2025.
§ 14.54.34. 91
14.54.34. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn før 1.
januar 1994
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.41.34. Ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn før 1994, jf. fi-
nanslov for 2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til almene boliger med til-
sagn før 1. januar 1994
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn før 1. januar 1994
Til alment boligbyggeri med tilsagn om støtte fra 1990 til 1993 betales ydelsesstøtte, der
udgør et beløb svarende til den del af indekslånets samlede ydelse inkl. bidrag, som ikke betales
af den enkelte afdeling via huslejen.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.54.35. Hensættelse vedrørende driftsstøtte mv. til almene boliger mv.
På kontoen oppebæres indtægter og udgifter som følge af reguleringer af hensættelse vedrø-
rende tidligere § 14.51.35. Driftsstøtte mv. til almene boliger mv., jf. finanslov for 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 192,0 - - - - -
20. Hensættelse vedrørende drifts-
sikring til visse almene byggeri-
er
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
30. Hensættelse vedrørende husleje-
sikring til visse almene boligaf-
delinger
Udgift ................................................... - 192,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 192,0 - - - - -
20. Hensættelse vedrørende driftssikring til visse almene byggerier
Driftssikring er ydet fra 1. januar 1980 som et årligt tilskud til nedbringelse af ejendommens
kapitaludgifter i visse almennyttige byggerier.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2016.
92 § 14.54.35.30.
30. Hensættelse vedrørende huslejesikring til visse almene boligafdelinger
Huslejesikring vedrører tilsagn givet før 2001 og er ydet til almennyttige boligafdelinger, som
har behov for en større lettelse end den, som er tilvejebragt gennem omprioritering.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2019.
14.54.41. Hensættelse vedrørende rentesikring til ungdomsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.41.41. Rentesikring til ungdomsboliger, jf. finanslov for 2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesik-
ring til undgomsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesikring til undgomsboliger
Rentesikringen ydes til nedbringelse af renteudgifterne i ungdomsboliger opført med tilsagn
før 1. april 1982. Den årlige rentesikring aftrappes gradvist ved, at afdelingens egenbetaling årligt
forhøjes med 75 pct. af den mindste stigning af stigningerne i priserne og lønningerne.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.54.42. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til ungdomsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.41.42. Rente- og afdragsbidrag til ungdomsboliger, jf. finanslov for
2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 106,2 25,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 2,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebi-
drag til undgomsboliger
Udgift ................................................... 12,0 10,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 12,0 10,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 2,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 2,0 - - - - -
20. Hensættelse vedrørende afdrags-
bidrag til ungdomsboliger
Udgift ................................................... 94,2 15,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 94,2 15,0 - - - - -
§ 14.54.42.10. 93
10. Hensættelse vedrørende rentebidrag til undgomsboliger
Rentebidrag ydes til ungdomsboliger, som er opført med tilsagn om støtte efter kapitel 11 i
lov om boligbyggeri, jf. LBK nr. 903 af 18. august 2011, indtil 31. december 1989. Rentebidraget
dækker udgiften til forrentning af indekslån samt administrations- og reservefondsbidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2022.
20. Hensættelse vedrørende afdragsbidrag til ungdomsboliger
Til ungdomsboliger med tilsagn om statsstøtte i perioden 1. juli 1984 til 31. december 1989
ydes der afdragsbidrag med et beløb svarende til afdragene på den del af indekslånet, der ligger
ud over 50 pct. af boligernes anskaffelsessum.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2022.
14.54.43. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til ungdomsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.41.43. Ydelsesstøtte til ungdomsboliger, jf. finanslov for 2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til ungdomsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til ungdomsboliger
Til ungdomsboliger opført med tilsagn om støtte fra 1990 til 1993 betales ydelsesstøtte.
Ydelsesstøtten svarer til den del af indekslånets samlede ydelse inkl. bidrag, som ikke betales af
beboerne eller den kommunale støtte på 8,33 pct. af lånets samlede renter og bidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.54.44. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til kollektive bofællesskaber
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.41.44. Ydelsesstøtte til kollektive bofællesskaber, jf. finanslov for 2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til kollektive bofællesska-
ber
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
94 § 14.54.44.10.
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til kollektive bofællesskaber
Staten betaler den fulde ydelsesstøtte til kollektive bofællesskaber, der med tilsagn om støtte
i perioden 1994 til 1996 er etableret som led i en treårig forsøgsordning.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.54.45. Hensættelse vedrørende støtte til kollegier mv.
På kontoen oppebæres indtægter og udgifter som følge af reguleringer af hensættelse vedrø-
rende tidligere § 14.51.45. Støtte til kollegier mv., jf. finanslov for 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende drifts-
sikring til visse kollegier og en-
kelteværelser i alment byggeri
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende driftssikring til visse kollegier og enkelteværelser i alment
byggeri
Der ydes driftssikring til visse statsstøttede kollegier og til enkeltværelser i alment bolig-
byggeri, som er forbeholdt unge under uddannelse og andre unge med særligt behov herfor.
Driftssikringen skal sikre et rimeligt forhold mellem de samlede driftsudgifter og en rimelig
husleje. Driftssikringen aftrappes hvert år.
Der forventes udbetalinger fra kontoen frem til mindst 2031.
14.54.52. Hensættelse vedrørende støtte til startboliger til unge
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensæt-
telser vedrørende § 14.51.52. Støtte til startboliger til unge.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende støtte til
etablering af startboliger til unge
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende tilskud
til etablering af startboliger til
unge
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
§ 14.54.52.10. 95
10. Hensættelse vedrørende støtte til etablering af startboliger til unge
Med virkning fra 1. juli 2012 kan der ydes støtte til etablering og drift af startboliger til unge
med psykiske eller sociale problemer.
Støtte til sociale viceværter forventes udbetalt i op til 15 år efter, at boligerne er etableret.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2032.
20. Hensættelse vedrørende tilskud til etablering af startboliger til unge
Med virkning fra 1. juli 2012 kan der ydes støtte til etablering og drift af startboliger til unge
med psykiske eller sociale problemer.
Støtte til sociale viceværter forventes udbetalt i op til 15 år efter, at boligerne er etableret.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2030.
14.54.54. Hensættelse vedrørende støtte til boliger til unge
Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslagene. På kontoen oppebæres indtægter
og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse vedrørende § 14.51.54. Støtte til
boliger til unge.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende særligt
ungdomsboligbidrag til ommær-
kede almene boliger (ommærk-
ningsbidrag)
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende særligt ungdomsboligbidrag til ommærkede almene boliger
(ommærkningsbidrag)
Der kan ydes støtte til et ungdomsboligbidrag i ommærkede almene boliger benævnt om-
mærkningsbidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsfaktor.
14.54.61. Hensættelse vedrørende forsøg i det almene boligbyggeri
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri
96 § 14.54.61.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,6 0,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende forsøg
mv. i det almene boligbyggeri
Udgift ................................................... -2,6 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -2,6 0,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende forsøg mv. i det almene boligbyggeri
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte til igangsættelse, formidling og
evaluering af forsøg i det almene nybyggeri og i det eksisterende byggeri.
14.54.62. Hensættelse vedrørende energibesparelser i den almene boligsektor
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.51.62. Energibesparelser i den almene boligsektor.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende energi-
handlingsplaner, energiforsøg og
vejledning i den almene boligs-
ektor
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende energi-
sparepulje i den almene sektor
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende energihandlingsplaner, energiforsøg og vejledning i den almene
boligsektor
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte til energihandlingsplaner, energi-
forsøg og vejledning i den almene boligsektor.
20. Hensættelse vedrørende energisparepulje i den almene sektor
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte til energihandlingsplaner, energi-
forsøg og vejledning i den almene boligsektor.
14.55. Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri
På dette aktivitetsområde konteres hensættelser til støttekonti vedrørende privat boligbyggeri,
§ 14.52. Privat boligbyggeri.
I henhold til Finansministeriets vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagns-
ordninger på tilskudsområdet foretages der reguleringer af hensættelserne.
Hensættelserne udgør de forpligtelser, som staten har påtaget sig ved afgivelse af tilsagn om
tilskud. Reguleringerne af hensættelseskonti vil derfor blive behandlet som lovbundne bevillinger.
En række af hensættelseskontiene er opgjort i nutidsværdi. Disse konti opskrives årligt med
den anvendte diskonteringsrente. Bevilling og regnskab for diskontering foretages på § 37.71.01.
Diskontering af tilsagnsordninger.
§ 14.55.01. 97
14.55.01. Hensættelse vedrørende støtte til andelsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.52.01. Støtte til andelsboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -115,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - -38,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til andelsboliger med in-
dekslån
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til andelsboliger finansi-
eret efter 1.1.1999
Udgift ................................................... - -115,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - -115,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - -38,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - -38,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til andelsboliger med indekslån
Ydelsesstøtte betales til andelsboliger opført med tilsagn om støtte fra 1990 til 1998 og fi-
nansieret med indekslån (IS 35). Støtten udgør et beløb svarende til den del af indekslånets
samlede ydelse inkl. bidrag, som ikke betales af beboerne eller den kommunale støtte på 10 pct.
af lånets samlede renter og bidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
20. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til andelsboliger finansieret efter 1.1.1999
Staten betaler ydelsesstøtte svarende til 67 pct. af den samlede ydelsesstøtte til andelsboliger
med tilsagn 1999 til 2001 finansieret med nominallån.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2036.
14.55.05. Hensættelse vedrørende støtte til friplejeboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.52.05. Støtte til friplejeboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -4,7 -38,9 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til friplejeboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
15. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til friplejeboliger, tilsagn
efter 1. juli 2009
Udgift ................................................... -4,7 -38,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -4,7 -38,9 - - - - -
98 § 14.55.05.10.
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til friplejeboliger
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovæn-
dringer, kan der med virkning fra 1. februar 2007 gives tilsagn om ydelsesstøtte til etablering af
friplejeboliger. Kontoen omfatter tilsagn i perioden 1. februar 2007 - 30. juni 2009.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetaling af ydelsesstøtte til et lån finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2041.
15. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til friplejeboliger, tilsagn efter 1. juli 2009
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovæn-
dringer, kan der med virkning fra 1. februar 2007 gives tilsagn om ydelsesstøtte til etablering af
friplejeboliger. Kontoen omfatter tilsagn efter 1. juli 2009.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetaling af ydelsesstøtte til et lån finder sted over en periode på 30 år efter finansieringen.
14.55.06. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknyt-
ning til friplejeboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.52.06. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,1 -3,4 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud
til indretning af servicearealer i
tilknytning til friplejeboliger
Udgift ................................................... -1,1 -3,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -1,1 -3,4 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til fripleje-
boliger
I henhold til lov om friplejeboliger, jf. LBK nr. 897 af 17. august 2011 med senere lovæn-
dringer, kan der med virkning fra 1. februar 2007 gives tilsagn om tilskud til indretning af ser-
vicearealer, der ved nybyggeri eller ombygning indrettes i umiddelbar tilknytning til såvel ny-
etablerede som eksisterende friplejeboliger.
Udbetaling af tilskud til servicearealer finder som oftest sted inden fire år efter, at der er givet
tilsagn om støtte.
14.55.11. Hensættelse vedrørende rentesikring til andelsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.42.11. Rentesikring til andelsboliger, jf. finanslov for 2002.
§ 14.55.11. 99
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesik-
ring til andelsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesikring til andelsboliger
Rentesikringen ydes til nedbringelse af renteudgifterne i andelsboliger opført med tilsagn før
1. april 1982. Den årlige rentesikring aftrappes gradvist ved at afdelingens egenbetaling årligt
forhøjes med 75 pct. af den mindste stigning af stigningerne i priserne og lønningerne.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2015.
14.55.12. Hensættelse vedrørende rentebidrag til andelsboliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.52.12. Rentebidrag til andelsboliger, jf. finanslov for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,2 25,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,6 5,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebi-
drag til andelsboliger
Udgift ................................................... 40,2 25,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 40,2 25,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,6 5,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,6 5,0 - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebidrag til andelsboliger
Rentebidrag ydes til andelsboliger, som er opført med tilsagn om støtte efter kapitel 10 i lov
om boligbyggeri, jf. LBK nr. 903 af 18. august 2011, indtil 31. december 1989. Rentebidrag
dækker udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2016.
14.55.21. Hensættelse vedrørende refusion vedrørende kommunal anvisningsret
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.52.21. Refusion vedrørende kommunal anvisningsret.
100 § 14.55.21.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende refusion
vedrørende kommunal anvis-
ningsret til private udlejnings-
ejendomme
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende refusion vedrørende kommunal anvisningsret til private udlej-
ningsejendomme
I kommuner, hvor der er truffet beslutning om kombineret udlejning, kan kommunen indgå
aftaler med ejere om erhvervelse af anvisningsret i private udlejningsejendomme med en godt-
gørelse.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ske i tilsagnsåret eller året efter.
14.55.22. Hensættelse vedrørende boligsparekontrakter
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringen af hensættelse
vedrørende tidligere § 08.37.23. Boligsparekontrakter, jf. finanslov for 2002.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende præmi-
ering af boligsparekontrakter
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende præmiering af boligsparekontrakter
I perioden frem til 31. december 1993 kunne der tegnes boligsparekontrakter, hvortil der til-
skrives en statspræmie på 4 pct. p.a., hvis boligopsparingen bliver anvendt til boligformål. Hen-
sættelsen vedrører denne statspræmie.
Udbetalingerne på kontoen forventes at finde sted til mindst 2020.
14.55.62. Hensættelse vedrørende energibesparelser i den private boligsektor
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.52.62. Energibesparelser i den private boligsektor.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende støtte til
energirenoveringer
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
§ 14.55.62.10. 101
10. Hensættelse vedrørende støtte til energirenoveringer
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte til energirenoveringer.
14.56. Hensættelser vedrørende byfornyelse
På dette aktivitetsområde konteres hensættelser til støttekonti vedrørende byfornyelse, § 14
.53. Byfornyelse.
I henhold til Finansministeriets vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagns-
ordninger på tilskudsområdet foretages der reguleringer af hensættelserne.
Hensættelserne udgør de forpligtelser, som staten har påtaget sig ved afgivelse af tilsagn om
tilskud. Reguleringerne af hensættelseskonti vil derfor blive behandlet som lovbundne bevillinger.
En række af hensættelseskontiene er opgjort i nutidsværdi. Disse konti opskrives årligt med
den anvendte diskonteringsrente. Bevilling og regnskab for diskontering foretages på § 37.71.01.
Diskontering af tilsagnsordninger.
14.56.01. Hensættelse vedrørende byfornyelse
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.53.01.11. Forbedringstilskud til udlejningsboliger, Statens Administration, tidli-
gere § 08.43.01.20. Forbedringstilskud - tilsagn før 2001, Statens Administration, jf. finanslov for
2004, § 15.53.01.13. Engangstilskud til udlejningsboliger, Statens Administration, jf. finanslov
for 2008, § 15.53.01.15. Forbedringstilskud til andelsboliger, Statens Administration, jf. finanslov
for 2011, § 14.53.01.21. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration, § 14.53.01.31.
Kontant betaling af byfornyelsestab, Statens Administration. 08.43.03.20. Kontant betaling af
byfornyelsestab - tilsagn før 2001, Statens Administration, jf. finanslov for 2002 § 14.53.01.41.
Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration, § 14.53.01.42. Refusion af udgifter til
områdefornyelse, Statens Administration og § 14.53.01.71. Ydelsesbidrag til forbedringsarbejder,
Statens Administration.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
11. Hensættelse vedrørende forbed-
ringstilskud til udlejningsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
12. Hensættelse vedrørende forbed-
ringstilskud - tilsagn før 2001
(overgangsordning)
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
13. Hensættelse vedrørende en-
gangstilskud til udlejningsboli-
ger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
15. Hensættelse vedrørende forbed-
ringstilskud til andelsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
21. Hensættelse vedrørende refusion
af byfornyelsesudgifter
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
102 § 14.56.01.
31. Hensættelse vedrørende kontant
betaling af byfonyelsestab
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
32. Hensættelse vedrørende kontant
betaling af byfornyelsestab - til-
sagn før 2001 (overgangsord-
ning)
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
71. Hensættelse vedrørende ydelses-
bidrag til forbedringsarbejder
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
11. Hensættelse vedrørende forbedringstilskud til udlejningsboliger
Forbedringstilskud til udlejningsboliger ydes til udlejningsboliger med tilsagn fra og med 1.
januar 2001. Forbedringstilskud svarer til forskellen på beboerbetalingen og 97-100 pct. af ydel-
sen på et 30-årigt fastforrentet skyggelån.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2030.
12. Hensættelse vedrørende forbedringstilskud - tilsagn før 2001 (overgangsordning)
Forbedringstilskud - tilsagn før 2001 ydes til udlejningsejendomme med tilsagn før 1. januar
2001, der finansieres efter bestemmelserne om forbedringstilskud.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2025.
13. Hensættelse vedrørende engangstilskud til udlejningsboliger
Engangstilskud til udlejningsboliger ydes til udlejningsboliger med tilsagn fra og med 1. ja-
nuar 2001.
Engangstilskud beregnes som nutidsværdien af et løbende forbedringstilskud.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre senest i 2013.
15. Hensættelse vedrørende forbedringstilskud til andelsboliger
Forbedringstilskud til andelsboliger ydes til andelsboliger med tilsagn fra og med 1. januar
2001.
Forbedringstilskud svarer til forskellen på beboerbetalingen og 97-100 pct. af ydelsen på et
30-årigt fastforrentet skyggelån.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
21. Hensættelse vedrørende refusion af byfornyelsesudgifter
Refusion af byfornyelsesudgifter ydes til generelle refusionsudgifter. Udbetalingerne vedrører
tidligere afgivne tilsagn, der betales kontant.
Udbetalingerne af refusionen finder typisk sted i op til fem år efter tilsagnsåret. For tilsagn,
der gives i 2016, vil der således være udbetalinger til og med 2021.
§ 14.56.01.31. 103
31. Hensættelse vedrørende kontant betaling af byfonyelsestab
Kontant betaling af byfornyelsestab ydes til tabsgivende udgifter med tilsagn fra og med 1.
januar 2001. Udbetalingerne vedrører tidligere afgivne tilsagn, der betales kontant.
Udbetalingerne af refusionen finder typisk sted i op til fem år efter tilsagnsåret. For tilsagn,
der gives i 2016, vil der således være udbetalinger til og med 2021.
32. Hensættelse vedrørende kontant betaling af byfornyelsestab - tilsagn før 2001 (over-
gangsordning)
Kontant betaling af byfornyelsestab - tilsagn før 2001 ydes til tabsgivende udgifter med til-
sagn før 1. januar 2001, som finansieres i 2001 eller et følgende år.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2016.
71. Hensættelse vedrørende ydelsesbidrag til forbedringsarbejder
Ydelsesbidrag til forbedringsudgifter ydes til værdiforøgende udgifter med tilsagn før 1. ja-
nuar 2001, der finansieres som 30-årige nominallån.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2026.
14.56.02. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til forbedringsarbejder
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.53.02. Ydelsesstøtte til forbedringsarbejder, jf. finanslov for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelses-
støtte til forbedringsarbejder og
tab samt ydelsesbidrag til tab
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende ydelsesstøtte til forbedringsarbejder og tab samt ydelsesbidrag
til tab
Ydelsesstøtte ydes til ombygningsarbejder med tilsagn i perioden 1. januar 1990 til 30. juni
1999. Staten giver ydelsesstøtte til ombygningsarbejder, der er finansieret med indekslån (IS 35
lån).
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.56.03. Hensættelse vedrørende tilskud til aftalt boligforbedring og privat byfor-
nyelse
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.53.03. Tilskud til aftalt boligforbedring og privat byfornyelse, jf. fi-
nanslov for 2012.
104 § 14.56.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud
til privat byfornyelse
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
30. Hensættelse vedrørende tilskud
til aftalt boligforbedring
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende tilskud til privat byfornyelse
Staten yder tilskud til nedsættelse af de aftalte lejeforhøjelser, hvortil der er givet tilsagn til
ombygningen efter reglerne for privat byfornyelse.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Da tilsagn efter lov om privat byfornyelse er uden udløbsdato, kan der ikke med sikkerhed
angives et årstal, hvor udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre. Der vil være udbetalinger
mindst frem til 2031, idet der er udbetaling på et tilsagn i 15 år efter, at støtteudbetalingen på-
begyndes.
30. Hensættelse vedrørende tilskud til aftalt boligforbedring
Staten yder støtte til den forhøjelse af huslejen/boligudgiften, som følger af investeringen.
Tilskuddet kan højest udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2031, idet der er udbetaling på et tilsagn i
15 år efter, at støtteudbetalingen påbegyndes.
14.56.04. Hensættelse vedrørende rentesikring til sanering
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 14.53.04. Rentesikring til sanering, jf. finanslov for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesik-
ring til sanering
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentesikring til sanering
Rentesikringen ydes til ombygning, forbedring eller istandsættelse af ejendomme omfattet af
en saneringsplan godkendt før 1. juli 1983. Rentesikring ydes efter samme retningslinjer som for
almene boligafdelinger.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagekonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
§ 14.56.06. 105
14.56.06. Hensættelse vedrørende rente- og afdragsbidrag til forbedringsarbejder
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensæt-
telser vedrørende tidligere § 14.53.06. Rente- og afdragsbidrag til forbedringsarbejder, jf. fi-
nanslov for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebi-
drag til forbedringsarbejder
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende afdrags-
bidrag til forbedringsarbejder
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende rentebidrag til forbedringsarbejder
Rentebidrag ydes til ombygninger med hovedtilsagn før 1. januar 1990 efter lov om byfor-
nyelse og boligforbedring. Rentebidraget dækker rentebetalinger på de indekslån (henholdsvis IS
20 og IS 35 lån), som finansierer den værdiforøgende ombygningsudgift og ombygningstabet.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
20. Hensættelse vedrørende afdragsbidrag til forbedringsarbejder
Afdragsbidrag ydes til ombygninger med hovedtilsagn før 1. januar 1990 efter lov om by-
fornyelse og boligforbedring. Kommunen og staten betaler hver halvdelen af afdraget på de in-
dekslån (henholdsvis IS 20 og IS 35 lån), som finansierer ombygningstabet.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2038.
14.56.08. Hensættelse vedrørende bygningsfornyelse i særlig kvarterløftsindsats (FL
2000)
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende tidligere § 15.53.16. Byfornyelse i særlig kvarterløftsindsats (FL 2000), jf. finanslov
for 2005.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende byg-
ningsfornyelse i særlig kvarter-
løftsindsats
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
106 § 14.56.08.10.
10. Hensættelse vedrørende bygningsfornyelse i særlig kvarterløftsindsats
Hensættelsen omfatter støtte til bygningsfornyelse i særlig kvarterløftsindsats. Støtten stam-
mer fra en særlig pulje, der blev givet i 2000.
Udbetalingerne forventes at ophøre i 2024.
14.56.09. Hensættelse vedrørende målrettet byfornyelsesindsats i særligt belastede
byområder
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringen af hensættelse
vedrørende tidligere § 15.53.05. Målrettet byfornyelsesindsats i særligt belastede byområder, jf.
finanslov for 2007.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende målret-
tet byfornyelsesindsats i særligt
belastede byområder
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende målrettet byfornyelsesindsats i særligt belastede byområder
Hensættelsen vedrører støtte til en særlig byfornyelsesindsats i belastede byområder. Støtten
stammer fra en særlig pulje, der blev givet i 2004.
Udbetalingerne på kontoen forventes at ophøre i 2014.
14.56.10. Hensættelse vedrørende støtte til styrket indsats i udkantsområderne
Kontoen er nyoprettet.
På kontoen oppebæres indtægter og udgifter som følge af reguleringer af hensættelser ved-
rørende § 14.71.04. Støtte til styrket indsats i udkantsområderne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende tilskud
til nedrivning og istandsættelse
af boliger og bygninger i landdi-
strikterne
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
20. Hensættelse vedrørende tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger
i landdistrikterne
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om tilskud til nedrivning og istandsættelse
af boliger og bygninger i landdistrikter.
§ 14.56.11. 107
14.56.11. Hensættelse vedrørende oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse
og boliger
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende oplys-
ning og vejledning
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende oplysning og vejledning
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte vedrørende oplysning og vejledning
henholdsvis indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger.
14.56.12. Hensættelse vedrørende udredning og forsøg vedrørende byfornyelse
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.53.12. Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende udred-
ning og forsøg
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
10. Hensættelse vedrørende udredning og forsøg
På kontoen afholdes udgifter til afgivne tilsagn om støtte til udredning og forsøg vedrørende
byfornyelse.
14.56.21. Hensættelse vedrørende byfornyelsestilskud
På kontoen oppebæres indtægter og afholdes udgifter som følge af reguleringer af hensættelse
vedrørende § 14.53.01.41. Refusion af byfornyelsesudgifter, Statens Administration, §
14.53.01.42. Refusion af udgifter til områdefornyelse, Statens Administration, § 14.53.01.43.
Indfasningsstøtte til forbedringsarbejder, Statens Administration, § 14.53.01.44. Støtte til vedli-
geholdelsesudgifter, Statens Administration, § 14.53.01.45. Kontant tilskud til ejer- og andelsbo-
liger, Statens Administration og § 14.53.01.46. Erstatninger vedrørende påbud vedrørende sund-
heds- og brandfare, Statens Administration.
108 § 14.56.21.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
41. Hensættelse vedrørende refusion
af byfornyelsesudgifter
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
42. Hensættelse vedrørende refusion
af udgifter til områdefornyelse
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
43. Hensættelse vedrørende indfas-
ningsstøtte til forbedringsarbej-
der
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
44. Hensættelse vedrørende støtte til
vedligeholdelsesudgifter
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
45. Hensættelse vedrørende kontant
tilskud til ejer- og andelsboliger
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
46. Hensættelse vedrørende erstats-
ninger vedrørende påbud vedrø-
rende sundheds- og brandfare
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
41. Hensættelse vedrørende refusion af byfornyelsesudgifter
Refusion af byfornyelsesudgifter ydes som kontante tilskud til private udlejningsejendomme
med tilsagn fra og med 1. januar 2004.
42. Hensættelse vedrørende refusion af udgifter til områdefornyelse
Refusion af udgifter til områdefornyelse ydes som kontante tilskud med tilsagn fra og med
1. januar 2004 til aktiviteter i relevante indsatsområder.
43. Hensættelse vedrørende indfasningsstøtte til forbedringsarbejder
Indfasningsstøtte ydes til private udlejningsboliger med tilsagn fra og med 1. januar 2004.
Hensættelsen er opgjort i nutidsværdi svarende til, at tilskuddet kunne være udbetalt som et
engangstilskud. Hensættelsen opskrives derfor årligt med den anvendte tilbagediskonteringsrente.
44. Hensættelse vedrørende støtte til vedligeholdelsesudgifter
Støtte til vedligeholdelsesudgifter ydes som kontant tilskud til private udlejningsboliger med
tilsagn fra og med 1. januar 2004.
§ 14.56.21.45. 109
45. Hensættelse vedrørende kontant tilskud til ejer- og andelsboliger
Kontoen omfatter kontante tilskud til ejer- og andelsboliger med tilsagn fra og med 1. januar
2004.
46. Hensættelse vedrørende erstatsninger vedrørende påbud vedrørende sundheds- og
brandfare
Kontoen omfatter refusion af udgifter til erstatning vedrørende påbudte foranstaltninger med
tilsagn fra og med 1. juli 2008. For tilsagn givet i 2016 forventes udbetalingerne at finde sted
senest i 2021.
110 § 14.6.
Indsatser vedrørende byer
14.61. Indsatser vedrørende byer
Fra aktivitetsområdet afholdes udgifter til støtte for initiativer, der skal fremme beskæftigel-
sen og forebygge kriminalitet for blandt andet flygtninge, indvandrere og efterkommere i socialt
belastede boligområder.
14.61.01. Forebyggelse af kriminalitet mv. i socialt udsatte boligområder (tekstanm.
1 og 101) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til forebyggelse af kriminalitet i de socialt udsatte boligområder.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2010 er der afsat 8,0 mio. kr. i hvert af årene
2010-2013 til en integrationsindsats for nydanske børn og unge i udsatte boligområder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -9,1 4,3 - - - - -
10. Forebyggelse af kriminalitet i
socialt udsatte boligområder
Udgift ................................................... -9,1 4,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -9,3 4,3 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse kan der overføres midler
til § 14.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
14.61.01., § 14.61.02., § 14.61.03. og § 14.61.04.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer ad-
ministrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne mv.,
heraf højst 2/3 som lønsum og maksimalt svarende til den faktiske udgift.
Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til §
14.11.01. Departementet.
§ 14.61.01. 111
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder
På kontoen afholdes udgifter til en integrationsindsats for nydanske børn og unge i udsatte
boligområder. Formålet er at modvirke social marginalisering af disse unge og forøge deres mu-
lighed for at blive velintegrerede borgere. Som led i indsatsen kan der bl.a. iværksættes en styrket
helhedsorienteret gadeplansindsats og en styrket indsats over for traumatiserede børn og unge.
Der reserveres desuden midler fra puljen til en særlig hotspot indsats og en indsats til akut op-
ståede problemer i særligt udsatte boligområder.
14.61.02. Etablering og styrkelse af særlig lokal beskæftigelsesindsats i kvarterløft-
områder mv. rettet mod flygtninge og indvandrere (tekstanm. 1 og 101) (Reserva-
tionsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til etablering og styrkelse af en særlig, lokalbaseret beskæfti-
gelsesindsats i de eksisterende kvarterløftområder og andre byområder med tilsvarende sociale
og beskæftigelsesmæssige problemer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,8 -0,1 - - - - -
10. Etablering og styrkelse af særlig
lokal beskæftigelsesindsats i
kvarterløftområder mv. rettet
mod flygtninge og indvandrere
Udgift ................................................... -0,8 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,8 -0,1 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
14.61.01., § 14.61.02., § 14.61.03. og § 14.61.04.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
112 § 14.61.02.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
14.61.03. Indsats vedrørende socialt belastede områder (tekstanm. 1 og 101) (Re-
servationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til indsats rettet mod beskæftigelsesfremmende initiativer og
integration af tosprogede børn og unge i de mest socialt belastede by- og boligområder samt
styrkelse af frivillighedsarbejdet i disse områder. Endvidere er indsatsen rettet mod kriminalitet,
og der gennemføres forsøg med belastede skoler i udsatte by- og boligområder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,4 -1,9 - - - - -
10. Beskæftigelsesfremmende initia-
tiver og integration af tosproge-
de børn og unge.
Udgift ................................................... - -0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,4 - - - - -
20. Styrkelse af frivillighedsarbejdet
i de mest socialt belastede områ-
der
Udgift ................................................... -0,2 -1,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -1,6 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse kan der overføres midler
til § 14.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
14.61.01., § 14.61.02., § 14.61.03. og § 14.61.04.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum og maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til
§ 14.11.01. Departementet.
§ 14.61.03. 113
30. Indsats mod kriminalitet og for-
søg med belastede skoler
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,9
I alt .................................................................................................................................. 1,9
20. Styrkelse af frivillighedsarbejdet i de mest socialt belastede områder
På kontoen afholdes udgifter til styrkelse af frivilligt socialt arbejde i socialt belastede om-
råder gennem information og rådgivning om frivilligt socialt arbejde.
Der kan ydes støtte til projekter, hvis formål er at inddrage borgere i og omkring de socialt
belastede områder i det frivillige arbejde. Projekterne skal bidrage til opbygning af det lokale
samfund, således at områderne og borgere, der bor dér, bliver en del af det omgivende samfund.
30. Indsats mod kriminalitet og forsøg med belastede skoler
På kontoen afholdes udgifter til initiativer, hvis formål er at skabe øget tryghed for beboere
i udsatte boligområder.
På kontoen afholdes udgifter til non-profit organisationen GAM3 med det formål at skabe
øget tryghed for beboere i udsatte boligområder.
14.61.04. Bypolitiske initiativer (tekstanm. 1 og 101) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til videreførelse af boligsociale aktiviteter.
På kontoen afholdes udgifter til støtte for lokale partnerskaber og samarbejdskontrakter om
helhedsplaner for belastede by- og boligområder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse kan der overføres midler
til § 14.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
14.61.01., § 14.61.02., § 14.61.03. og § 14.61.04.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum og maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til
§ 14.11.01. Departementet.
114 § 14.61.04.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,2 - - - - -
30. Byer for alle - lokale integra-
tionshandlingsplaner mv.
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
40. Byudviklingspuljen
Udgift ................................................... - -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
40. Byudviklingspuljen
På kontoen afholdes udgifter til Byudviklingspulje til fremme af lokale bæredygtige samar-
bejdsprojekter om social integration og byudvikling. Formålet er at styrke en helhedsorienteret
indsats i by- og boligområder, der har særligt behov for øget social integration og for at sikre en
positiv udvikling i områderne. Puljen anvendes til projekter, der inddrager lokale aktører, dvs.
beboere, erhvervsliv, kulturliv, organisationer mv. samt til projekter, der styrker vidensgrundlaget
eller formidler viden vedrørende social integration og byudvikling.
14.61.05. Etablering af lokale integrationspartnerskaber (tekstanm. 1 og 101) (Re-
servationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til styrkelsen af kommunernes integrationsindsats, hvor der in-
den for beskæftigelsesområdet etableres forsøgsordning med lokale integrationspartnerskaber. Det
overordnede sigte er at udvikle og afprøve nye redskaber, der kan effektivisere den lokale inte-
grationsindsats.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse kan der overføres midler
til § 14.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
§ 14.61.05. 115
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -1,1 - - - - -
10. Etablering af lokale integrations-
partnerskaber
Udgift ................................................... - -1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -1,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,1
I alt .................................................................................................................................. 1,1
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum og maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til
§ 14.11.01. Departementet.
116 § 14.7.
Indsatser vedrørende landdistrikter
14.71. Indsats vedrørende landdistrikter
Aktivitetsområdet vedrører tilrettelæggelse og administration af dele af politikken for EU-
medfinansierede støtteordninger til udvikling af landdistrikterne, for så vidt angår de lokale ak-
tionsgrupper, jf. lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden og dele af politikken
for EU-medfinansierede støtteordninger inden for fiskeri- og akvakultursektoren, for så vidt angår
de lokale aktionsgrupper, jf. lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden.
Herudover ydes der fra aktivitetsområdet støtte til fremme af udviklingen i landdistrikter og små
øsamfund. Endelig ydes der gennem puljer støtte til virksomhedsforsøg og opprioritering af det
fysiske miljø i landdistrikter.
Nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikter
Kommunerne kan træffe beslutning om nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte bo-
liger på landet. Kommunerne kan med statslig refusion afholde udgifter vedrørende istandsættelse
af beboelse, nedrivning af beboelse, opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse
eller nedrivning samt fjernelse af skrot og affald på ejendomme i byer med færre end 3.000
indbyggere eller i det åbne land. Der ydes endvidere statslig refusion til kommunale udgifter
vedrørende støtte til nedrivning af tomme erhvervsbygninger beliggende i byer med færre end
10.000 indbyggere.
14.71.01. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet
(Reservationsbev.)
Der blev som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011 overført en række opgaver
vedrørende lokale aktionsgrupper fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministe-
riet for By Bolig og Landdistrikter. Det blev i forbindelse med ressortændringen besluttet, at
NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i henhold til Servi-
ceaftale, fortsat skulle administrere både projekttilskud og tilskud til drift af de lokale aktions-
grupper gennem afholdelse af udgifter til tilskud samt oppebæring af den tilhørende EU-refusion.
Pr. 1. januar 2015 hjemtog Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter administrationen af
tilskuddet til lokale aktionsgrupper. Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen fra den 1. januar
2015 ikke længere yder tilsagn om tilskud til projekter og om tilskud til driften af de lokale ak-
tionsgrupper eller udbetaler tilskud. Administrationen, tilskudsmidler samt EU-medfinansiering
er overført fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter.
Hovedkontoen omfatter EU-medfinansierede støtteordninger til udvikling af landdistrikterne,
jf. lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden. Støtteordningerne og den ind-
budgetterede EU-medfinansiering er baseret på det danske landdistriktsprogram for perioden 1.
januar 2014 til 31. december 2020, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr.
1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle be-
stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Sam-
hørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1083/2006.
EU-medfinansieringen af landdistriktsudviklingen under Landdistriktsprogrammet fra 2014
vil ske for perioden 2014-2020 ud fra dels et nyt EU-forordningsgrundlag, herunder EU-medfi-
nansieringssatser, dels et nyt EU-budget til landdistriktsprogrammet.
§ 14.71.01. 117
Der er indgået en aftale mellem den daværende regering (SR), Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om det danske Landdistriktsprogram for perioden 2016-2018.
Af aftalen fremgår det, at der afsættes 90,3 mio. kr. til indsatsen via de lokale aktionsgrupper
hvert år i perioden 2016-2018.
Landdistriktsprogrammet 2014-2020 er godkendt af EU-Kommissionen i december 2014.
Andre offentlige myndigheder, enheder og fonde kan deltage i gennemførelsen af foranstaltnin-
gerne i landdistriktsprogrammet ved at bidrage med national medfinansiering til foranstaltnin-
gerne i programmet. Der er ikke på forhånd budgetteret med udgifter og tilsvarende EU-indtægter
vedrørende disse projekter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 414,7 31,3 92,4 90,3 90,3 90,3 93,8
Indtægtsbevilling ......................................... 330,3 48,0 77,0 77,6 77,6 77,6 53,3
10. Støtte til udvikling af landdi-
strikterne under Landdistrikts-
programmet
Udgift ................................................... 414,7 31,3 92,4 90,3 90,3 90,3 93,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 262,2 52,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 152,5 -21,2 94,2 90,3 90,3 90,3 93,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -1,8 - - - -
Indtægt ................................................ 330,3 48,0 77,0 77,6 77,6 77,6 53,3
30. Skatter og afgifter .......................... 0,3 0,5 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 110,5 -12,3 75,3 75,9 75,9 75,9 51,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 219,5 59,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Der er adgang til at igangsætte støtteordninger under landdistriktspro-
grammet, der indgår i programansøgning fremsendt til EU-Kommis-
sionen, uden at afvente EU-Kommissionens godkendelse af program-
met, men efter aftale med Finansministeriet.
BV 2.2.8 Der er adgang til at videreføre bevillinger, der hidhører fra annullerede
tilsagn og tilbagebetalte tilskud fra underkonto 10 til anvendelse i se-
nere finansår.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10.
BV 2.2.13 Tilskud på underkonto 10 kan anvises a conto, dog højst til 3 måneders
forbrug.
BV 2.10.2
Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende EU-medfinansiering ud over det budget-
terede. Der er endvidere adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med
beløb, der svarer til den EU-medfinansierede andel af et tilsagn om
tilskud, og hvor den nationale medfinansiering tilvejebringes via andre
offentlige midler.
118 § 14.71.01.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 57,2
I alt .................................................................................................................................. 57,2
10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet
På kontoen kan der i henhold til landdistriktsloven og landdistriktsprogrammet for perioden
2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til projekter, der gennemføres i regi af lokale aktionsgrupper
(LAG) via LEADER-metoden. Projekterne vedrører erhvervsudvikling og forbedring af ramme-
vilkårene i landdistrikter.
Tilsagn om tilskud til projekter vedrørende erhvervsudvikling og forbedring af rammevilkå-
rene i landdistrikter kan bl.a. ydes inden for følgende områder:
- Etablering og udvikling af små og mikrovirksomheder
- Erhvervssamarbejde
- Basale servicefaciliteter og byfornyelse
- Innovation
Desuden kan der ydes tilskud til foranstaltninger vedrørende lokale aktionsgrupper, gennem-
førelse af lokale strategier, drift af lokale aktionsgrupper, ansættelse af koordinatorer og samar-
bejde mellem aktionsgrupper.
Der er budgetteret 90,3 mio. kr. i tilsagnsgivning i 2016 samt i de efterfølgende to år. Af de
90,3 mio. kr. er 18,1 mio. kr. (20 pct.) givet i tilskud til drift af lokale aktionsgrupper. Disse til-
skud er politisk bestemt til at være 100 pct. EU-finansieret. De resterende 72,2 mio. kr. bliver
givet i tilsagn til lokale projekter, hvor medfinansiering fra EU til projekttilskud udgør 80 pct.,
hvilket svarer til 57,8 mio. kr. i 2016. De resterende 14,4 mio. kr. (20 pct.) er finansieret via
nationale midler. Endvidere forøges kontoen med 1,7 mio. kr. vedrørende den budgetterede
overførsel for § 24.21.02.10. Landbrugslotteriet, der anvendes til finansiering af uddeling af
Landlegat, og som indgår som en andel af tilsagnsbevillingen. I 2019 er budgetteringen teknisk
videreført fra den gamle programperiode.
Herudover forventes meddelt tilsagn om EU-medfinansiering af projekter, hvor den nationale
offentlige medfinansiering tilvejebringes af andre offentlige midler. Dette forhold er ikke ind-
budgetteret i bevillingerne på underkontoen.
Tilsagnsrammen udgør 90,3 mio. kr. i 2016, hvoraf den statslige andel af tilsagnet udgør 14,4
mio. kr., jf. aftale mellem den daværende regering (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
om det danske Landdistriktsprogram for perioden 2016-2018. Ordningen er medfinansieret af EU,
jf. standardkonto 31. I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og med-
finansieringen fra EU.
Ajourført oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 14,0 2,8 11,2
2015 ...................................... 94,2 18,9 75,3
2016 ...................................... 90,3 14,4 75,9
2017 ...................................... 90,3 14,4 75,9
2018 ...................................... 90,3 14,4 75,9
2019 ...................................... 93,8 42,2 51,6
§ 14.71.01.10. 119
Ajourførte centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærk ninger: Regnskabstallet for 2010 -201 4 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 14.71.01.10. Støtte til udvikling af land-
distrikterne under landdistriktsprogrammet på 57,2 mio. kr. , som vil kunne anvendes i 201 5 eller følgende år til øget
tilsagnsgivning ud over årets bevilling.
I forbindelse med etableringen af de lokale aktionsgrupper, blev der i 2014 givet 9,8 mio. kr. i tilsagn.
14.71.02. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudviklingsprogram-
met (Reservationsbev.)
Der blev som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011 overført en række opgaver vedrø-
rende lokale aktionsgrupper fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter. Det blev i forbindelse med ressortændringen besluttet, at NaturEr-
hvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i henhold til Serviceaftale,
fortsat skulle administrere både projekttilskud og tilskud til drift af de lokale aktionsgrupper
gennem afholdelse af udgifter til tilskud samt oppebæring af den tilhørende EU-refusion.
Pr. 1. januar 2015 hjemtog Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter administrationen af
tilskuddet til lokale aktionsgrupper.
Dette indebærer, at NaturErhvervstyrelsen ikke længere yder tilsagn og udbetaler tilskud til
drift og projekter hos de lokale aktionsgrupper. Administrationen og tilskudsmidler samt EU-
medfinansiering overføres fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter.
Hovedkontoen omfatter EU-medfinansierede erhvervsfremmeordninger inden for fiskeri- og
akvakultursektoren. For perioden 2014-2020 medfinansieres foranstaltningerne af den ny EU
fond, den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), jf. underkonto 10. Støtte til udvikling af fi-
skeriområderne under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet.
Programmet skal bidrage til vækst og beskæftigelse og herunder støtte udviklingsprojekter
og innovation, der kan begrænse miljøpåvirkning fra fiskeri og akvakultur. Programmet kan un-
derstøtte fiskerimæssige forpligtelser i medfør af EU's havstrategidirektiv. Den samlede ramme
for EU-bidraget til det danske program fastlægges af EU-Kommissionen i en beslutning.
Indsatsen i fiskeriområderne skal bidrage til vækst og beskæftigelse gennem diversificering
af økonomien og investeringer i små mikrovirksomheder, samt samarbejde. Desuden skal ind-
satsen bidrage til foranstaltninger vedrørende lokale aktionsgrupper, gennemførelse af lokale
strategier, herunder drift af lokale aktionsgrupper, ansættelse af koordinatorer og samarbejde
mellem aktionsgrupper.
I Aftale mellem den daværende regering (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet
2014-2020 af november 2014 er der afsat en ramme for Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet
for årene 2014-2017.
Det fremgår desuden af den politiske aftale mellem parterne om de konkrete indsatser i pro-
grammet for 2014-2017, at der afsættes 16,0 mio. kr. årligt til indsatsen om lokalstyret udvikling
via lokale aktionsgrupper, jf. Aftale om Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet mellem den da-
værende regering (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og
Socialistisk Folkeparti af 6. november 2014.
Bevillingen er foreløbigt teknisk videreført i 2018-2019 på baggrund af de hidtil afsatte be-
villinger for 2016 og frem til finansloven for 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... 100,3 122,4 161,0 194,8 9,8 94,2 90,3 90,3 90,3 93,8
Antal tilsagnsmodtagere............................ 595 700 742 1075 28 370 356 356 356 369
Tilsagn pr. modtager (1.000 kr.) .............. 169 175 217 181 350 255 254 254 254 254
Indeks......................................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 70,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) .................................... 169 175 217 181 350 255 254 254 254 254
120 § 14.71.02.
Den hidtidige lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursek-
toren er afløst af en ny lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden.
Der er mulighed for at andre offentlige myndigheder, enheder og fonde kan bidrage med
national medfinansiering. Dette forhold er ikke indbudgetteret på underkontoen.
En del af bevillingen vil endvidere kunne anvendes til teknisk bistand i forbindelse med
gennemførelse af programmet, og der vil i den sammenhæng kunne overføres midler til §
14.11.01. Departementet til dækning af særlige driftsudgifter, jf. de særlige bevillingsbestem-
melser til § 14.71.02. Støtte til udvikling af fiskeriområderne under Hav- og Fiskeriudviklings-
programmet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 105,7 -5,2 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0
Indtægtsbevilling ......................................... 76,7 -4,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
10. Støtte til udvikling af landdi-
strikterne under Fiskeriudvik-
lingsprogrammet
Udgift ................................................... 105,7 -5,2 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 52,8 -2,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 52,8 -2,6 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0
Indtægt ................................................ 76,7 -4,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 38,4 -2,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 38,4 -2,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Der er adgang til at igangsætte støtteordninger under Fiskeriudvik-
lingsprogrammet, der indgår i en programansøgning fremsendt til
EU-Kommissionen, uden at afvente EU-Kommissionens godkendelse
af programmet, men efter aftale med Finansministeriet.
BV 2.2.8 Der er adgang til at videreføre bevillinger, der hidhører fra annulle-
rede tilsagn og tilbagebetalte tilskud fra underkonto 10 til anvendelse
i senere finansår.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10.
BV 2.2.13 Tilskud på underkonto 10 kan anvises a conto, dog højst til 3 måne-
ders forbrug.
BV 2.10.2
Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende EU-medfinansiering ud over det budget-
terede. Der er endvidere adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med
beløb, der svarer til den EU-medfinansierede andel af et tilsagn om
tilskud, og hvor den nationale medfinansiering tilvejebringes via andre
offentlige midler.
§ 14.71.02. 121
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,3
I alt .................................................................................................................................. 9,3
10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudviklingsprogrammet
På kontoen kan der ydes tilsagn om tilskud til projekter og aktiviteter i regi af lokale ak-
tionsgrupper i fiskeriområder, herunder til driften af de lokale aktionsgrupper. Der er i 2016
budgetteret med tilsagnsgivning for 16,0 mio. kr., hvor den tilhørende medfinansiering fra EU
udgør 8,0 mio. kr. (50 pct.).
Herudover er der mulighed for at meddele tilsagn om EU-medfinansiering af projekter, hvor
den nationale medfinansiering tilvejebringes af andre offentlige midler. Dette forhold er ikke
indbudgetteret på underkontoen.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. I nedenstående oversigt vises for-
holdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Ajourført oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Ajourførte centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkn inger: Regnskabstallene for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 14.71.02.10. på 9,3 mio. kr. primo 2015.
Dette nettobeløb vil kunne anvendes i 2015 eller følgende år til øget tilsagnsgivning ud over årets bevilling. I forbindelse
med etableringen af den nye programperiode, blev der i 2014 kun givet et tilsagn.
14.71.03. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til tilskud til forsøgsprojekter, der skal fremme erhvervsudvik-
ling, service, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små
øsamfund.
Støtte til forsøgsprojekter i de små øsamfund ydes i henhold til LBK nr. 787 af 21. juni 2007
om ø-støtte, § 4. Støtte til forsøgsprojekter i de små øsamfund kan ydes som tilskud eller som lån.
Puljen kan medfinansiere projekter under akse 3 i EU's landdistriktsprogram, såfremt projek-
terne falder ind under puljens formål.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national andel heraf EU-andel
2013 ...................................... 58,0 16,1 41,9
2014 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2015 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2016 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2017 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2018 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2019 ...................................... 16,0 8,0 8,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.) 27,5 23,7 30,8 58,0 5,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0
Antal tilsagnsmodtagere 105 103 115 207 1 60 60 60 60 60
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) 0,3 0,2 0,3 0,3 5,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indeks 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (mio. kr.) 0,3 0,2 0,3 0,3 5,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
122 § 14.71.03.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,4 24,1 22,5 23,2 23,2 23,2 23,2
10. Pulje til forsøgsvirksomhed i
landdistrikterne og de små
øsamfund
Udgift ................................................... 11,6 22,9 21,3 22,0 22,0 22,0 22,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,9 18,4 21,3 22,0 22,0 22,0 22,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,6 1,7 - - - - -
30. Støtte til ø-sekretariatet
Udgift ................................................... 2,8 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,8 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,4
I alt .................................................................................................................................. 5,4
10. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund
Der ydes tilskud til forsøgsprojekter, som skal fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, ser-
vice, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små
øsamfund. Der kan af puljen ydes støtte til Landdistrikternes Fællesråd samt, i henhold til årlig
resultatkontrakt mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Syddansk Universitet, til
Center for Landdistriktsforskning, der er oprettet pr. 1. juli 2006. Herudover ydes der fra puljen
tilskud til forsknings- og informationsprojekter, som belyser landdistrikternes udviklingsvilkår
og informerer om udviklingsmulighederne i landdistrikterne, samt til publikationer mv. på land-
distriktsområdet.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
BV 2.10.2 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af
udgiftsbevillingen med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks.
bidrag fra private eller fonde.
BV 2.10.2 Bevillingen kan på forslag til lov om tillægsbevilling forhøjes svarende
til ydelser på udlån mv. administreret af Statens Administration.
§ 14.71.03.20. 123
20. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund, erhvervsstøtte
Der ydes tilskud til forsøgsprojekter, der skal fremme erhvervsudvikling i landdistrikterne
samt de små øsamfund.
Kontoen er på finansloven for 2015 og fremefter lagt sammen med konto § 14.71.03.10. Pulje
til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund.
30. Støtte til ø-sekretariatet
Der ydes tilskud til drift af ø-sekretariatet under Sammenslutningen af Danske Småøer, jf.
LBK nr. 787 af 21. juni 2007 om ø-støtte, § 4.
14.71.04. Støtte til styrket indsats i udkantsområderne (tekstanm. 2) (Reserva-
tionsbev.)
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er lov om byfornyelse og udvikling af byen, jf. LBK
nr. 863 af 3. juli 2014 med senere lovændringer.
Tilskud gives ved tilsagn. Til kontoen tilknyttes en hensættelseskonto 14.56.10. Hensættelse
vedrørende støtte til styrket indsats i udkantsområderne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 199,9 202,0 55,7 55,7 55,7 55,7
10. Pulje til opprioritering af det fy-
siske miljø i udkantsområderne
Udgift ................................................... - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,1 - - - - -
20. Tilskud til nedrivning og istand-
sættelse af boliger og bygninger
i landdistrikterne, Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... - 200,0 202,0 55,7 55,7 55,7 55,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 202,0 55,7 55,7 55,7 55,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 200,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
124 § 14.71.04.20.
20. Tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikterne, Sta-
tens Administration
Kontoen er oprettet som led i udmøntning af Aftale mellem den daværende regering (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om mindsket græn-
sehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse af delaftale om
Vækstplan DK af april 2013.
I medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. LBK nr. 863 af 3. juli 2014 med
senere lovændringer ydes tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger i land-
distrikter.
Der er afsat en årlig pulje i 2014 og 2015 på 200 mio. kr. (2014-pl) til kommunerne med
henblik på en styrket indsats i de danske udkantsområder.
Som led i udmøntningen af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 er der afsat en årlig pulje
i perioden 2016-2020 på 55,0 mio. kr. (2014-pl) til kommunerne med henblik på en styrket ind-
sats i de danske yderområder.
Den afsatte pulje anvendes til at styrke indsatsen for nedrivning og istandsættelse af dårligt
vedligeholdte boliger på landet. Det vil sikre bedre muligheder for at løse problemer med falde-
færdige huse og bidrage til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats.
De statslige midler fordeles til kommunerne af ministeren for by, bolig og landdistrikter efter
ansøgning. Der ydes statslig refusion på op til 100 pct. til kommunale udgifter vedrørende
istandsættelse af beboelse, nedrivning af beboelse, opkøb af nedslidte ejendomme med henblik
på istandsættelse eller nedrivning samt fjernelse af skrot og affald på ejendomme i byer med færre
end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Endvidere ydes statslig refusion på op til 100 pct. til
kommunale udgifter vedrørende støtte til nedrivning af private erhvervsbygninger, såfremt er-
hvervet er ophørt, og bygningerne er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i
byer med 3.000 eller flere indbyggere, men færre end 10.000 indbyggere.
14.71.77. Lån og garantier vedrørende landdistrikter mv.
Staten har ydet en række lån i landdistrikter og på de små øsamfund. På kontoen indbudget-
teres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere indbudgetteres tab på udlån (afskrivninger
på uerholdelige beløb), herunder tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Lån admi-
nistreres af Statens Administration. Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv.
for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministe-
riet. I forbindelse med, at lån og garantier fra og med 2013 overflyttes fra § 7. Finansministeriet
til de enkelte ressortministerier, indeholder kontoen bevillinger overført fra § 7. Finansministeriet.
Lån i landdistrikter og på de små øsamfund registreres på § 14.71.01.10. Støtte til udvikling af
landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,8 1,8 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Afdrag og indfrielser på lån i
landdistrikter og på de små
øsamfund, Statens Administra-
tion
Indtægt ................................................ 1,8 1,8 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 1,8 1,8 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0
§ 14.71.77.10. 125
10. Afdrag og indfrielser på lån i landdistrikter og på de små øsamfund, Statens Admini-
stration
Bevillingen vedrører udlån i landdistrikter og de små øsamfund. På kontoen registreres afdrag
samt ekstraordinære indtægter og udgifter i forbindelse med de afgivne lån.
ad 28. og 29. Ekstraordinære indtægter og omkostninger.
På kontiene registreres diverse ekstraordinære indtægter og udgifter, bagateldifferencer, re-
guleringer vedr. tidligere år mv.
ad 55. Statslige udlån, afgang.
Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af prognose over udlån til landdistrikter mv. for
ekstraordinære indfrielser og afdrag er skønnet foretaget på grundlag af tidligere års indgåede
beløb.
14.71.78. Afskrivninger på lån vedrørende landdistrikter mv.
Staten har ydet en række lån og udstedt en række garantier til landdistrikter og de små
øsamfund. På kontoen indbudgetteres tab på udlån (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder
tab på overtagne panter efter afholdt tvangsauktion. Lån og garantier administreres af Statens
Administration. Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration
af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet. I forbindelse
med, at lån og garantier fra og med 2013 overflyttes fra § 7. Finansministeriet til de enkelte
ressortministerier, indeholder kontoen bevillinger overført fra § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,2 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Afskrivning af uerholdelige be-
løb, lån i landdistrikter og små
øsamfund, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... 0,2 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,2 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Afskrivning af uerholdelige beløb, lån i landdistrikter og små øsamfund, Statens Admi-
nistration
Bevillingen vedrører udlån i landdistrikter og de små øsamfund. På kontoen registreres ud-
gifter som følge af tab på udlån (afskrivninger på uerholdelige beløb), herunder tab på overtagne
panter efter afholdt tvangsauktion. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af de hidtidige er-
faringer samt aktuelle konjunkturer. Da det er svært at forudse i hvilket omfang, der vil opstå tab
i løbet af finansåret, er ovennævnte skøn behæftet med stor usikkerhed.
126 § 14.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at tilbagebetalte tilskud i henhold til gældende tilba-
gebetalingsbestemmelser kan genanvendes under ordningerne.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finanslov for 2001. Bortset fra justeringer i
kontohenvisninger er tekstanmærkningen uændret.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til i 2016 at meddele tilsagn om støtte
til gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger mv. i henhold til byfornyelsesloven inden for en
samlet statslig udgiftsramme på netto 293,2 mio. kr. Inden for den samlede udgiftsramme be-
myndiges ministeren for by, bolig og landdistrikter til at afholde indtil 5,0 mio. kr. til oplysning
og vejledning efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 96, stk. 1-5, herunder indsamling
af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger. Udgiften afholdes inden for den samlede
statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende by-
fornyelse og boliger. Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til inden for den
samlede udgiftsramme at afholde udgifter på indtil 10,0 mio. kr. til udredning og forsøg i over-
ensstemmelse med lov om byfornyelse og udvikling af byer § 96, stk. 1-5, jf. § 14.53.12. Ud-
redning og forsøg vedrørende byfornyelse. Ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges
desuden til i 2016 at give tilsagn om refusion af kommunale udgifter til områdefornyelse inden
for et beløb på 80,0 mio. kr. Uudnyttet udgiftsramme ved udgangen af 2016 overføres til 2017.
Derudover bemyndiges ministeren for by, bolig og landdistrikter til i 2016 at meddele tilsagn
om støtte til gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger mv. i henhold til byfornyelsesloven ved-
rørende nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger beliggende i byer med færre end
3.000 indbyggere og for erhvervsejendomme uden erhverv i byer med færre end 10.000 indbyg-
gere indenfor en statslig udgiftsramme på 55,7 mio. kr., jf. § 14.71.04.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finanslov for 1994, men ændres årligt.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Som led i udmøntning af Byudvalgets arbejde er etableret en ordning, der giver kommunerne
mulighed for at erhverve anvisningsret i private udlejningsejendomme mod en godtgørelse.
Ordningen er frivillig, idet kommunerne inden for en ramme på 7,0 mio. kr. kan indgå aftaler
med private udlejere om anvisningsret til et antal lejligheder (maksimalt 1/4 af lejlighederne i en
ejendom) mod en godtgørelse, der udbetales dels som et engangsbeløb, der maksimalt kan udgøre
20 pct. af godtgørelsen, dels som den resterende godtgørelse, der udbetales, når anvisningsretten
udnyttes.
Staten refunderer kommunernes udgifter efter regler fastsat i lov om kommunal anvisningsret.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finanslov for 1994 og ændret senest på finanslov
for 2011.
§ 14. 127
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til i begrænset omfang, og hvor det findes formålstjenligt,
at kunne udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse af rejseudgifter mv. til
medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde kan få dækket de pågældende om-
kostninger.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har
behov for at kunne udbetale de pågældende ydelser til f.eks. medlemmer af ad hoc udvalg mv. i
ministeriet.
Tekstanmærkningen er uændret.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen giver ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndigelse til at fast-
sætte regler for administrationen af ministeriets tilskudsordninger, herunder for ydelse af tilskud,
for regnskab og revision samt for tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. For-
målet er at sikre en klar hjemmel for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at fastsætte
sådanne regler. Tekstanmærkningen er indføjet som opfølgning på anbefaling fra Rigsrevisionen
i beretning nr. 3/02 "Beretning om satsreguleringspuljen".
Tekstanmærkningen er opført første gang på finanslov for 2001 og er ændret på finanslov for
2014 og 2015 ved samling af flere tekstanmærkninger samt tilføjelse af yderligere en konto.
Tekst
§ 15. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
3
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 5.352,0 5.790,7 438,7
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 150.561,1 163.622,1 13.061,0
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1.697,6 1.697,6 -
Fællesudgifter ........................................................................................... 3.451,1 418,3
15.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 1.339,9 314,7
15.13. Forsknings- og forsøgsvirksomhed mv. ......................................... 369,6 92,9
15.14. Uddannelse ...................................................................................... 13,4 -
15.15. Den centrale refusionsordning ........................................................ 1.693,0 10,7
15.16. Reservation til anbringelsesreformen ............................................. 28,9 -
15.19. Christiansø ....................................................................................... 6,3 -
Børn ........................................................................................................... 3.444,6 -
15.21. Børnetilskud .................................................................................... 2.472,5 -
15.23. Andre ydelser til børn ..................................................................... 566,0 -
15.25. Udvikling af dagtilbud .................................................................... 295,5 -
15.26. Forebyggelsesinitiativer .................................................................. 110,6 -
Individuel boligstøtte ............................................................................... 10.254,7 311,0
15.31. Boligydelse til pensionister ............................................................ 10.254,7 311,0
Social .......................................................................................................... 1.894,4 -
15.41. Anden kontanthjælp ........................................................................ 195,8 -
15.43. Hjælp til flygtninge (tekstanm. 114) .............................................. 757,7 -
15.44. Udgifter i forbindelse med børns pleje (tekstanm. 114) ............... 825,3 -
15.45. Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne (tekstanm. 114) .......................... 113,4 -
15.47. Efterlevelseshjælp ........................................................................... 2,2 -
Bistand og pleje for handicappede ......................................................... 39,2 -
15.64. Bistand og pleje for handicappede ................................................. 39,2 -
Integration og øvrige bistandsordninger ............................................... 3.716,1 20,4
15.72. Forsorgshjem ................................................................................... 611,2 20,4
15.73. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i
Grønland .......................................................................................... 0,6 -
4 § 15.
15.74. Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter ............................. 94,5 -
15.75. Særligt udsatte grupper ................................................................... 1.548,1 -
15.76. Indsats vedr. integration på arbejdsmarkedet ................................ - -
15.77. Øvrige integrationsinitiativer mv. .................................................. 35,6 -
15.78. Integrationsindsats og repatriering ................................................. 1.426,1 -
Sociale pensioner ...................................................................................... 148.310,3 12.750,0
15.81. Folkepension (tekstanm. 114) ........................................................ 127.485,4 -
15.85. Personlige tillæg til pensionister (tekstanm. 114) ......................... 863,5 -
15.88. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond ...................................... - 12.750,0
15.89. Førtidspension ................................................................................. 19.961,4 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.217,0 254,9
Interne statslige overførsler ....................................................................... 33,7 12.785,1
Øvrige overførsler ...................................................................................... 169.523,1 181,7
Finansielle poster ....................................................................................... 1,9 8,0
Kapitalposter ............................................................................................... 334,7 270,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 171.110,4 13.499,7
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -419,1 -419,1
Bevilling i alt ............................................................................................. 170.691,3 13.080,6
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
15.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 100 og 111) (Driftsbev.) .............. 229,8 -
02. Støtte til foreninger mv. (Reservationsbev.) .......................... 0,1 -
07. Evaluerings-, analyse-, forsknings- og oplysningsvirksomhed
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ - -
08. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere
og flygtninge (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................. - -
20. Rådet for Socialt Udsatte (Driftsbev.) ................................... 6,2 -
21. Ankestyrelsen (Driftsbev.) ...................................................... 248,0 -
23. Børnerådet (Driftsbev.) ........................................................... 8,6 -
24. Det Centrale Handicapråd (Driftsbev.) .................................. 5,4 -
28. Pensionsstyrelsen (Driftsbev.) ................................................ - -
30. Socialstyrelsen (Driftsbev.) .................................................... 204,6 -
31. Rådgivning og udredning (Reservationsbev.) ........................ 246,8 -
33. Gebyr ved ansøgning om navneændringer ............................ - 8,9
34. Parrådgivning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................ 0,7 -
43. Berigtigelser vedrørende det sociale refusionssystem (Lov-
bunden) .................................................................................... - -
50. Udvikling af pensionsberegner (Reservationsbev.) ............... - -
§ 15. 5
52. Udbetaling Danmark (Reservationsbev.) ............................... 67,5 -
62. Foreninger mv. (Reservationsbev.) ........................................ 2,1 -
63. Udlånte tjenestemænd (tekstanm. 101) (Driftsbev.) .............. - -
77. Budgetregulering vedrørende indkomstoverførsler ................ - -
78. Reserver og budgetreguleringer vedrørende indkomstover-
førsler ...................................................................................... - -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 14,3 -
15.13. Forsknings- og forsøgsvirksomhed mv.
01. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 37,5 -
02. Center for selvmordsforskning (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 3,9 -
04. Center for frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 7,1 -
07. Frivilligrådet (Driftsbev.) ........................................................ 3,6 -
08. Strategisk forskningsprogram for velfærdsforskning (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. - -
11. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) 17,9 -
15. Frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) 51,8 -
20. Indsats for og forebyggelse af børn og unges sociale proble-
mer (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................................ 8,9 -
21. Hjerneskadeklubber for arbejdsrehabilitering (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
22. Mere viden om mennesker med handicap (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
23. Rammebeløb til handicappede mv. (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 23,7 -
24. Udviklingsarbejde på handicapområdet - Nye og nemmere
veje (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................................ - -
25. Den Fælles Tolkeløsning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) 44,1 -
26. Helhed og sammenhæng på handicapområdet (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... 22,5 -
28. Frivilligt arbejde inden for det sociale felt (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... 47,9 -
30. Tilskud til Livslinien (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .... 6,0 -
31. Tilbud om frivilligt arbejde som led i ungdomsuddannelser
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ 1,8 -
32. Behandling af overgreb (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) - -
36. Initiativer til forebyggelse af magtanvendelse (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
37. Dag- og aktiveringstilbud til yngre demente (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
40. Udvikling af socialt arbejde og brugerinddragelse (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
43. Genoptræning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................ - -
15.14. Uddannelse
11. Efteruddannelse (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............. 0,8 -
12. Udvikling af efteruddannelse (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
14. Handlekraftig indsats (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .... 2,0 -
6 § 15.
15. Udvikling og etablering af børnehuse (tekstanm. 111) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
16. Forebyggelsesstrategi og inklusion (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 10,6 -
15.15. Den centrale refusionsordning
03. Den centrale refusionsordning (Lovbunden) ......................... 1.693,0 -
04. Unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (tekstanm.
118) ......................................................................................... - 10,7
15.16. Reservation til anbringelsesreformen
01. Reservation til anbringelsesreformen (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 28,9 -
15.19. Christiansø
71. Christiansø, Kgl. resolution af 12. december 1845 (Lovbun-
den) .......................................................................................... 6,3 -
Børn
15.21. Børnetilskud
11. Ordinært børnetilskud (Lovbunden) ....................................... 1.080,6 -
12. Ekstra børnetilskud (Lovbunden) ........................................... 725,2 -
13. Særligt børnetilskud (Lovbunden) .......................................... 499,1 -
14. Tilskud til særlige grupper af børn (Lovbunden) .................. 167,6 -
15.23. Andre ydelser til børn
05. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv. (tekstanm. 115)
(Lovbunden) ............................................................................ 557,8 -
07. Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... 1,9 -
09. Forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik (Lovbunden) .... 6,3 -
15.25. Udvikling af dagtilbud
01. Bedre kvalitet i dagtilbud (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) - -
02. Mere pædagogisk personale i dagtilbud (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... 251,8 -
03. Udviklingsarbejde om kvalitet i dagtilbud (KID) (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
07. Reserve vedrørende dagtilbudsloven (Reservationsbev.) ...... - -
09. Centrale initiativer i forbindelse med Barnets Reform (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 24,4 -
11. Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb mv.
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ 13,2 -
13. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... 2,7 -
14. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 3,4 -
15.26. Forebyggelsesinitiativer
01. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... 41,9 -
§ 15. 7
03. Behandling af børn og unge (tekstanm. 9 og 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 68,7 -
Individuel boligstøtte
15.31. Boligydelse til pensionister
01. Boligydelser til pensionister (Lovbunden) ............................. 7.635,4 31,0
02. Boligsikring (Lovbunden) ....................................................... 2.353,1 -
03. Støtte til betaling af beboerindskud (Lovbunden) ................. 208,0 -
04. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter mv.
(Lovbunden) ............................................................................ 20,0 -
05. Afdrag, afskrivninger og genvundne afskrivninger for bolig-
ydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån mv. ........ 38,2 272,0
06. Renteindtægter af boligydelseslån, boligsikringslån og bebo-
erindskudslån (Lovbunden) .................................................... - 8,0
Social
15.41. Anden kontanthjælp
03. Sygebehandling, medicin mv. (Lovbunden) .......................... 111,1 -
08. Flytning og hjælp i enkelttilfælde (Lovbunden) .................... 84,7 -
15.43. Hjælp til flygtninge (tekstanm. 114)
01. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde (Lovbunden) ......... 757,7 -
15.44. Udgifter i forbindelse med børns pleje (tekstanm. 114)
05. Merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne (Lovbunden) ...................... 804,5 -
10. Udgifter til advokatbistand (Lovbunden) ............................... 20,8 -
15.45. Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne (tekstanm. 114)
01. Merudgifter for personer med betydeligt og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne (Lovbunden) ...................... 113,4 -
15.47. Efterlevelseshjælp
01. Efterlevelseshjælp (Lovbunden) ............................................. 2,2 -
Bistand og pleje for handicappede
15.64. Bistand og pleje for handicappede
05. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 10,4 -
07. Handicappulje. Koloniophold m.v. for handicappede børn,
unge og deres forældre (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) . 12,1 -
08. Styrket indsats på botilbud mv. (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
10. Undervisning af døvblinde (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 1,2 -
11. Døvefilm (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ....................... 7,3 -
12. Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættel-
ser (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .................................. - -
8 § 15.
13. Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ - -
15. Fribefordring af handicappede mv. (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 3,7 -
18. Forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod han-
dicappede (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ...................... - -
42. Tilbud til demente og andre svage ældre (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
50. Tilskud til organisationer, foreninger og institutioner på han-
dicapområdet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................. 4,5 -
Integration og øvrige bistandsordninger
15.72. Forsorgshjem
01. Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv. (Lovbun-
den) .......................................................................................... 540,0 -
02. Kofoeds Skole (tekstanm. 102 og 111) (Driftsbev.) ............. 36,8 -
03. Møltrup Optagelseshjem (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) 9,4 -
05. Kofoeds Skole, afdrag og renter på bygningslån .................. 4,6 -
15.73. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i
Grønland
01. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra
og i Grønland (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................ 0,6 -
15.74. Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter
01. Styrket indsats over for personer udsat for seksuelle over-
greb (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............................... - -
09. Psykologbehandling til seksuelt misbrugte (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
10. Sociale tilbud til personer med sindslidelser (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... 94,5 -
11. Akutte tilbud til sindslidende (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
12. Styrkelse af socialpsykiatrien (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
13. Sundhed til socialt udsatte (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
14. Styrket indsats for sindslidende (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
15. Psykiatriaftale 2011-2014 (Reservationsbev.) ........................ - -
15.75. Særligt udsatte grupper
01. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere
(tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) ............................... 151,1 -
02. Pulje til oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. - -
03. Styrket indsats over for voldsramte (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 1,1 -
04. Særlig indsats for de svagest stillede børn og unge mv.
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ - -
05. Løft af ældreområdet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .... 1.011,0 -
07. Midlertidig genhusning af Danner (Reservationsbev.) .......... - -
§ 15. 9
08. Særtilskud til Københavns Kommune (Reservationsbev.) .... 57,9 -
09. National civilsamfundsstrategi (Reservationsbev.) ................ - -
10. Rammebeløb til projekter på det børne- og familiepolitiske
område (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................... - -
11. Lige Muligheder (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........... - -
12. Støtte til kvinder på vej ud af prostitution (Reservationsbev.) - -
14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 0,6 -
15. Styrkelse af plejefamiliemrådet (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 6,2 -
16. Center for Rusmiddelforskning (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 11,4 -
17. Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og Konsekvens
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ 1,9 -
18. Forstærket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede
unge (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............................... 12,6 -
19. Bedre tværfaglig indsats - børn af udsatte (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
20. Centrale initiativer i forbindelse med styrket indsats mod
ungdomskriminalitet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ..... 1,7 -
21. Hjemløsestrategi (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........... 20,3 -
22. Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
23. Aktivitetstilbud på væresteder mv. (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 5,3 -
25. Indsats mod selvmord og selvmordsforsøg (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
26. Pulje til socialt udsatte grupper (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 33,8 -
27. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og mænd (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 13,3 -
28. Social aktivering af socialt udsatte grupper mv. (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
30. Pulje til ældre- og pensionsområdet (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 0,5 -
32. Med familien i centrum (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) - -
34. Forældreprogrammer m.v. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) - -
35. Initiativer for socialt udsatte grønlændere i Danmark (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. 4,8 -
39. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetsikringsprojekter på
hjemmehjælpsområdet (Driftsbev.) ........................................ - -
40. Udvikling af bedre ældrepleje (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
43. Svage ældre og demens (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) 35,5 -
44. Bedre overgang til voksenlivet - en styrkelse af efterværn-
sindsatsen (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ...................... 2,8 -
45. Én indgang for alle børn (Reservationsbev.) ......................... 5,0 -
48. Nyt adoptionssystem (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ..... 2,0 -
50. Tilskud til organisationer og foreninger mv. på børneområ-
det (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .................................. 11,6 -
51. Udviklingsarbejde vedrørende mål og dokumentation (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................................. - -
10 § 15.
52. Faglige kvalitetsoplysninger (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
70. Tilskud til organisationer og foreninger mv. på området for
socialt udsatte (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............... 3,9 -
72. Det Fælles Ansvar II (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) .... - -
73. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. (tekstanm. 111) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 105,3 -
74. Overgangsordning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ......... 3,6 -
75. Udviklingsinitiativer (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ..... 44,9 -
77. National handlingsplan om demens (Reservationsbev.) ........ - -
78. Tilskud til frivillige organisationers uddeling af julehjælp
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ - -
15.76. Indsats vedr. integration på arbejdsmarkedet
26. Særlig indsats for børn og unge (tekstanm. 9 og 111) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
15.77. Øvrige integrationsinitiativer mv.
01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge (tekstanm. 9
og 111) (Reservationsbev.) ..................................................... 3,1 -
02. Styrkelse af integrations- og repatrieringsindsatsen (tekst-
anm. 9 og 111) (Reservationsbev.) ........................................ 12,9 -
03. Styrket indsats over for kvinder og familier med etnisk mi-
noritetsbaggrund (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) ... - -
04. Formidling af viden (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) - -
05. Opkvalificering af kommuner mv. (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 2,3 -
06. Styrkelse af sammenhængskraften og forebyggelse af radi-
kalisering (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) .............. - -
07. Tilskud til det frivillige integrationsarbejde (tekstanm. 9 og
111) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
08. Styrket informationsindsats i forhold til repatrieringsordnin-
gen (Reservationsbev.) ............................................................ - -
09. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber el-
ler andre alvorlige æresrelaterede konflikter (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ................................................................... 7,3 -
10. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstre-
misme (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............................ 8,0 -
11. Støtte til private organisationer mv. på integrationsområdet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ 2,0 -
14. Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................................ - -
20. Venskabsfamilier og lektiehjælp (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
21. Den frivillige integrationsindsats (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
15.78. Integrationsindsats og repatriering
01. Grundtilskud (Lovbunden) ..................................................... 1.207,5 -
02. Repatriering af udlændinge (Lovbunden) .............................. 58,0 -
03. Hjælp i særlige tilfælde mv. (Lovbunden) ............................ 125,5 -
04. Reintegrationsbistand (Lovbunden) ........................................ 35,1 -
§ 15. 11
Sociale pensioner
15.81. Folkepension (tekstanm. 114)
01. Folkepension (Lovbunden) ..................................................... 127.485,4 -
15.85. Personlige tillæg til pensionister (tekstanm. 114)
01. Personlige tillæg til pensionister (Lovbunden) ...................... 471,4 -
11. Varmetillæg (Lovbunden) ....................................................... 392,1 -
15.88. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond
01. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond (Lovbunden) ........ - 12.750,0
15.89. Førtidspension
01. Førtidspension (tekstanm. 114) (Lovbunden) ........................ 9.229,4 -
02. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension (tekstanm.
114) (Lovbunden) ................................................................... 9.915,4 -
03. ATP-bidrag af førtidspensioner (Lovbunden) ........................ 367,6 -
04. Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
(Lovbunden) ............................................................................ 449,0 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 9. ad 15.25.02., 15.26.03., 15.75.01., 15.76.26., 15.77.01., 15.77.02., 15.77.03., 15.77.04.,
15.77.06. og 15.77.07.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at indgå fler-
årige forpligtelser, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 15.11.01.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til i begrænset
omfang, og hvor det findes formålstjenligt, at udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste,
godtgørelse af rejseudgifter mv. til medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde
kan få dækket de omhandlede omkostninger.
Nr. 101. ad 15.11.63.
Efter udlægningen af særforsorgen på Færøerne pr. 1. januar 1988, jf. lov nr. 719 1987, op-
retholder de statstjenestemænd, der pr. 1. august 1976 gjorde tjeneste ved Færøernes Specialskole,
og som opretholdt deres hidtidige ansættelsesforhold til staten ved skolens overgang til selvejende
institution, jf. akt 551 af 30. juni 1976, fortsat dette ansættelsesforhold.
Stk. 2. Statens udgifter til løn mv. refunderes af Færøernes hjemmestyre.
Nr. 102. ad 15.72.02.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at afholde ud-
gifter til betaling af Kofoeds Skoles elevers deltagerbetaling mv. til den i henhold til lov om støtte
til folkeoplysning af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund eller anden tilsvarende folkeoplysnings-
kreds drevne undervisning på skolen.
12 § 15.
Nr. 111. ad 15.11.01., 15.11.07., 15.11.08., 15.11.34., 15.11.41., 15.13.02., 15.13.04., 15.13.08.,
15.13.11., 15.13.15., 15.13.20., 15.13.21., 15.13.22., 15.13.23., 15.13.24., 15.13.25., 15.13.26.,
15.13.28., 15.13.29., 15.13.30., 15.13.31., 15.13.32., 15.13.35., 15.13.36., 15.13.37., 15.13.42.,
15.13.43., 15.14.11., 15.14.12., 15.14.14., 15.14.15., 15.14.16., 15.16.01., 15.23.07., 15.25.01.,
15.25.02., 15.25.03., 15.25.09., 15.25.11., 15.25.13., 15.25.14., 15.26.01., 15.26.03., 15.64.05.,
15.64.07., 15.64.08., 15.64.10., 15.64.11., 15.64.12., 15.64.13., 15.64.15., 15.64.18., 15.64.42.,
15.64.50., 15.72.02., 15.72.03., 15.73.01., 15.74.01., 15.74.09., 15.74.10., 15.74.11., 15.74.12.,
15.74.13., 15.74.14., 15.75.01., 15.75.02., 15.75.03., 15.75.04., 15.75.05., 15.75.10., 15.75.11.,
15.75.13., 15.75.14., 15.75.15., 15.75.16., 15.75.17., 15.75.18., 15.75.19., 15.75.20., 15.75.21.,
15.75.22., 15.75.23., 15.75.25., 15.75.26., 15.75.27., 15.75.28., 15.75.30., 15.75.31., 15.75.32.,
15.75.34., 15.75.35., 15.75.36., 15.75.37., 15.75.40., 15.75.41., 15.75.43., 15.75.44., 15.75.48.,
15.75.50., 15.75.51., 15.75.52., 15.75.60., 15.75.70., 15.75.72., 15.75.73., 15.75.74., 15.75.75.,
15.75.78., 15.76.24., 15.76.26., 15.77.01., 15.77.02., 15.77.03., 15.77.04., 15.77.05., 15.77.06.,
15.77.07., 15.77.09., 15.77.10., 15.77.11., 15.77.14., 15.77.17., 15.77.19., 15.77.20. og 15.77.21.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte
regler om anvendelse af bevilling, herunder ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbe-
taling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud
samt tilsyn og kontrol. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges
til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, endelighed, afslag på an-
søgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud.
Nr. 114. ad 15.43., 15.44., 15.45., 15.81., 15.85., 15.89.01. og 15.89.02.
Den kulancemæssige godtgørelse på 50.000 kr. til civile arbejdere og grønlændere m.fl., som
opholdt sig på eller i umiddelbar nærhed af Thulebasen inden for perioden fra og med den 21.
januar 1968 til og med den 17. september 1968, eller til deres efterlevende ægtefælle, registrerede
partner, samlever eller børn, medfører ikke nedsættelse af ydelser, som måtte tilkomme de på-
gældende efter lovgivningen inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forholds område, jf. lov om social pension, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik.
Nr. 115. ad 15.23.05.
Via kontoen foretages mellemkommunal afregning for ikke-forskudsvis udlagte børnebidrag
der indbetales til en anden kommune end den, der foretager udbetalingen.
Nr. 118. ad 15.15.04.
Udgifter vedrørende unge uden lovligt ophold i landet, der opholder sig på en sikret afdeling
som led i varetægtssurrogat eller afsoning af dom, fordeles mellem alle landets kommuner efter
antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret.
Anmærkninger
§ 15. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
§ 15. 15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold varetager opgaverne i for-
bindelse med den centrale forvaltning af de sociale serviceområder efter Serviceloven, herunder
driften af en række institutioner og virksomheder. Endvidere hører opgaver inden for generel
børne-, ligestillings-, ungdoms- og familiepolitik under ministeriets opgaver.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold varetager de internationale
opgaver på det sociale område, herunder i forhold til EU-regler.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 2.739,1 4.135,5 5.059,3 5.352,0 5.447,6 5.103,0 4.583,2
Udgift ......................................................... 3.195,6 4.663,3 5.494,6 5.790,7 5.847,7 5.483,4 4.958,3
Indtægt ....................................................... 456,5 527,8 435,3 438,7 400,1 380,4 375,1
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 978,0 1.206,6 1.345,3 1.333,5 1.271,7 1.185,6 1.077,2
15.11. Centralstyrelsen ............................. 678,1 954,9 1.055,5 1.025,2 992,2 963,2 857,7
15.13. Forsknings- og forsøgsvirk-
somhed mv. ................................... 257,7 221,6 259,6 276,7 247,9 190,8 187,9
15.14. Uddannelse .................................... 28,8 16,9 13,3 13,4 13,4 13,4 13,4
15.15. Den centrale refusionsordning ...... -10,3 -11,2 -11,8 -10,7 -10,7 -10,7 -10,7
15.16. Reservation til anbringelsesre-
formen ........................................... 23,9 24,3 28,7 28,9 28,9 28,9 28,9
Børn ........................................................... 92,6 103,7 361,5 408,0 398,5 380,3 376,4
15.23. Andre ydelser til børn ................... 0,8 1,3 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
15.25. Udvikling af dagtilbud .................. 91,7 56,9 307,4 295,5 288,9 289,3 285,4
15.26. Forebyggelsesinitiativer ................ - 45,5 52,2 110,6 107,7 89,1 89,1
Individuel boligstøtte ............................... 7,4 14,9 10,0 20,0 25,0 20,0 18,0
15.31. Boligydelse til pensionister .......... 7,4 14,9 10,0 20,0 25,0 20,0 18,0
Social ......................................................... 17,0 18,9 17,5 20,8 20,8 20,8 20,8
15.44. Udgifter i forbindelse med
børns pleje (tekstanm. 114) .......... 17,0 18,9 17,5 20,8 20,8 20,8 20,8
Bistand og pleje for handicappede ........ 56,9 41,2 46,0 39,2 38,9 38,6 38,3
15.64. Bistand og pleje for handicap-
pede ............................................... 56,9 41,2 46,0 39,2 38,9 38,6 38,3
Integration og øvrige bistandsordnin-
ger .............................................................. 1.587,1 2.750,1 3.279,0 3.530,5 3.692,7 3.457,7 3.052,5
15.72. Forsorgshjem ................................. 490,3 598,2 570,0 586,2 600,1 612,5 622,4
15.73. Tilskud til hel eller delvis
dækning af rejseudgifter til, fra
og i Grønland ................................ 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds de-
partement forvalter en række tilskud til forsknings- og forsøgsvirksom-
hed samt udvikling og omstilling mv. inden for det sociale område.
Tilskuddene hertil er fortrinsvis opført på hovedkonti under aktivitets-
område § 15.13. Forsknings- og forsøgsvirksomhed mv., og § 15.75.
Særligt udsatte grupper. Disse tilskud betragtes først som omfattet af
Budgetvejledningens pkt. 2.4.9, når de er givet ud over en 3-årig peri-
ode.
16 § 15.
15.74. Bistand til ikke-indlagte psyki-
atriske patienter ............................. 127,6 131,8 110,6 94,5 89,7 52,8 52,8
15.75. Særligt udsatte grupper ................. 499,0 1.487,6 1.726,1 1.548,1 1.493,5 1.451,8 1.407,4
15.76. Indsats vedr. integration på ar-
bejdsmarkedet ................................ 0,9 - - - - - -
15.77. Øvrige integrationsinitiativer
mv. ................................................. 49,0 29,9 64,6 35,6 32,0 22,7 16,5
15.78. Integrationsindsats og repatri-
ering ............................................... 419,6 502,1 807,2 1.265,5 1.476,8 1.317,3 952,8
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 131.917,3 141.373,3 147.000,9 150.561,1 151.890,8 153.210,0 151.117,9
Udgift ......................................................... 144.722,0 154.204,5 159.601,9 163.622,1 165.351,8 166.701,0 164.568,9
Indtægt ....................................................... 12.804,7 12.831,2 12.601,0 13.061,0 13.461,0 13.491,0 13.451,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 5,8 6,1 6,2 6,3 -119,8 -352,0 -587,2
15.11. Centralstyrelsen ............................. - - - - -126,1 -358,3 -593,5
15.19. Christiansø ..................................... 5,8 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
Børn ........................................................... 2.735,2 2.866,9 2.993,2 3.036,6 3.040,1 3.045,6 3.042,4
15.21. Børnetilskud .................................. 2.216,6 2.282,0 2.432,5 2.472,5 2.479,5 2.487,8 2.486,9
15.23. Andre ydelser til børn ................... 518,5 585,0 560,7 564,1 560,6 557,8 555,5
Individuel boligstøtte ............................... 10.051,7 9.630,3 9.594,7 9.923,7 9.976,1 9.950,6 9.923,3
15.31. Boligydelse til pensionister .......... 10.051,7 9.630,3 9.594,7 9.923,7 9.976,1 9.950,6 9.923,3
Social ......................................................... 1.469,7 1.489,7 1.700,9 1.873,6 2.012,1 1.850,7 1.554,9
15.41. Anden kontanthjælp ...................... 143,6 159,2 195,9 195,8 195,4 195,4 195,4
15.43. Hjælp til flygtninge (tekstanm.
114) ................................................ 330,6 378,4 503,8 757,7 899,0 737,9 444,4
15.44. Udgifter i forbindelse med
børns pleje (tekstanm. 114) .......... 893,3 846,0 885,5 804,5 801,4 798,9 796,6
15.45. Udgifter til pleje af personer
med betydeligt og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne (tekstanm. 114) ............. 101,0 103,4 113,6 113,4 114,1 116,3 116,3
15.47. Efterlevelseshjælp ......................... 1,2 2,6 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
Integration og øvrige bistandsordnin-
ger .............................................................. 53,6 65,3 104,6 160,6 188,2 170,0 127,0
15.78. Integrationsindsats og repatri-
ering ............................................... 53,6 65,3 104,6 160,6 188,2 170,0 127,0
Sociale pensioner ...................................... 117.601,3 127.315,0 132.601,3 135.560,3 136.794,1 138.545,1 137.057,5
15.81. Folkepension (tekstanm. 114) ....... 108.105,6 117.950,5 123.041,6 127.485,4 130.044,7 132.591,1 131.249,6
15.85. Personlige tillæg til pensioni-
ster (tekstanm. 114) ...................... 841,1 850,3 873,0 863,5 868,2 873,2 868,0
15.88. Overførsel fra Den Sociale
Pensionsfond ................................. -12.410,0 -12.510,0 -12.290,0 -12.750,0 -13.150,0 -13.180,0 -13.140,0
15.89. Førtidspension ............................... 21.064,7 21.024,2 20.976,7 19.961,4 19.031,2 18.260,8 18.079,9
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 1.562,9 1.571,5 1.651,5 1.697,6 1.697,6 1.697,6 1.709,0
Udgift ......................................................... 1.562,9 1.571,5 1.651,5 1.697,6 1.697,6 1.697,6 1.709,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 1.558,4 1.567,3 1.646,9 1.693,0 1.693,0 1.693,0 1.704,4
15.11. Centralstyrelsen ............................. - - -23,1 - - - 11,4
15.15. Den centrale refusionsordning ...... 1.558,4 1.567,3 1.670,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0
Integration og øvrige bistandsordnin-
ger .............................................................. 4,5 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
15.72. Forsorgshjem ................................. 4,5 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
§ 15. 17
Ministeriet består af departementet, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Under ministeriet hører
sektorforskningsinstitutionen, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Endvidere hører
Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte, Frivilligrådet, Psykolognævnet, en række videns- og for-
midlingscentre og selvejende institutioner under ministeriet.
Departementet har indgået resultatkontrakter med Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, SFI - Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd og Kofoeds Skole.
Endvidere er der indgået kontrakter med en række videns- og formidlingscentre samt Døve-
film Video.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er ansvarlig for EU-koor-
dinationen vedrørende vandrende arbejdstageres sociale sikring for så vidt angår de ydelser, som
er fastsat i lov om social service.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
15.11.01. Departementet (tekstanm. 100 og 111)
(Driftsbev.)
15.11.02. Støtte til foreninger mv.
(Reservationsbev.)
15.11.07. Evaluerings-, analyse-, forsknings- og
oplysningsvirksomhed (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.11.08. Nedbrydning af barrierer for beskæftigel-
se af indvandrere og flygtninge (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.11.20. Rådet for Socialt Udsatte (Driftsbev.)
15.11.21. Ankestyrelsen (Driftsbev.)
15.11.23. Børnerådet (Driftsbev.)
15.11.24. Det Centrale Handicapråd (Driftsbev.)
15.11.28. Pensionsstyrelsen (Driftsbev.)
15.11.30. Socialstyrelsen (Driftsbev.)
15.11.31. Rådgivning og udredning
(Reservationsbev.)
15.11.33. Gebyr ved ansøgning om navneændrin-
ger
15.11.34. Parrådgivning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.11.43. Berigtigelser vedrørende det sociale refu-
sionssystem (Lovbunden)
15.11.50. Udvikling af pensionsberegner
(Reservationsbev.)
15.11.52. Udbetaling Danmark (Reservationsbev.)
15.11.62. Foreninger mv. (Reservationsbev.)
15.11.63. Udlånte tjenestemænd (tekstanm. 101)
(Driftsbev.)
15.11.79. Reserver og budgetregulering
15.13.01. SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd (Driftsbev.)
15.13.02. Center for selvmordsforskning (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.13.04. Center for frivilligt socialt arbejde (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
18 § 15.
15.13.07. Frivilligrådet (Driftsbev.)
15.13.08. Strategisk forskningsprogram for vel-
færdsforskning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.11. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.15. Frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.20. Indsats for og forebyggelse af børn og
unges sociale problemer (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.21. Hjerneskadeklubber for arbejdsrehabilite-
ring (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.22. Mere viden om mennesker med handicap
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.23. Rammebeløb til handicappede mv. (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.24. Udviklingsarbejde på handicapområdet -
Nye og nemmere veje (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.25. Den Fælles Tolkeløsning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.26. Helhed og sammenhæng på handicapom-
rådet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.28. Frivilligt arbejde inden for det sociale
felt (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.30. Tilskud til Livslinien (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.31. Tilbud om frivilligt arbejde som led i
ungdomsuddannelser (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.32. Behandling af overgreb (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.13.36. Initiativer til forebyggelse af magtanven-
delse (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.37. Dag- og aktiveringstilbud til yngre de-
mente (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.13.40. Udvikling af socialt arbejde og bruger-
inddragelse (Reservationsbev.)
15.13.43. Genoptræning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.14.11. Efteruddannelse (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.14.12. Udvikling af efteruddannelse (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.14.14. Handlekraftig indsats (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.14.15. Udvikling og etablering af børnehuse
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.14.16. Forebyggelsesstrategi og inklusion (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
§ 15. 19
15.15.04. Unges ophold i Kriminalforsorgens insti-
tutioner (tekstanm. 118)
15.16.01. Reservation til anbringelsesreformen
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.23.07. Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lan-
de (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.25.01. Bedre kvalitet i dagtilbud (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.25.02. Mere pædagogisk personale i dagtilbud
(tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
15.25.03. Udviklingsarbejde om kvalitet i dagtil-
bud (KID) (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.25.07. Reserve vedrørende dagtilbudsloven
(Reservationsbev.)
15.25.09. Centrale initiativer i forbindelse med
Barnets Reform (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.25.11. Samlet indsats til beskyttelse af børn
mod overgreb mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.25.13. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dag-
tilbud (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.25.14. Styrket overgang til skole for udsatte
børn i dagtilbud (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.26.01. Forebyggende indsats for udsatte børn og
unge (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.26.03. Behandling af børn og unge (tekstanm. 9
og 111) (Reservationsbev.)
15.31.04. Tab på garantier for flygtninges fraflyt-
ningsudgifter mv. (Lovbunden)
15.44.10. Udgifter til advokatbistand (Lovbunden)
15.64.05. Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.64.07. Handicappulje. Koloniophold m.v. for
handicappede børn, unge og deres foræl-
dre (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.64.08. Styrket indsats på botilbud mv. (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.64.10. Undervisning af døvblinde (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.64.11. Døvefilm (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.64.12. Sociale teknologier for mennesker med
funktionsnedsættelser (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.64.13. Deltagelse og medbestemmelse for men-
nesker med handicap (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.64.15. Fribefordring af handicappede mv. (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
20 § 15.
15.64.18. Forebyggelse og behandling af seksuelle
overgreb mod handicappede (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.64.42. Tilbud til demente og andre svage ældre
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.64.50. Tilskud til organisationer, foreninger og
institutioner på handicapområdet (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.72.01. Generelle udgifter vedrørende forsorgs-
hjem mv. (Lovbunden)
15.72.02. Kofoeds Skole (tekstanm. 102 og 111)
(Driftsbev.)
15.72.03. Møltrup Optagelseshjem (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.73.01. Tilskud til hel eller delvis dækning af
rejseudgifter til, fra og i Grønland (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.74.01. Styrket indsats over for personer udsat
for seksuelle overgreb (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.74.09. Psykologbehandling til seksuelt misbrug-
te (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.74.10. Sociale tilbud til personer med sindsli-
delser (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.74.11. Akutte tilbud til sindslidende (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.74.12. Styrkelse af socialpsykiatrien (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.74.13. Sundhed til socialt udsatte (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.74.14. Styrket indsats for sindslidende (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.74.15. Psykiatriaftale 2011-2014
(Reservationsbev.)
15.75.01. Styrket livskvalitet for de svageste hjem-
mehjælpsmodtagere (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
15.75.02. Pulje til oprettelse af lokale/kommunale
udsatteråd (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.03. Styrket indsats over for voldsramte
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.04. Særlig indsats for de svagest stillede
børn og unge mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.05. Løft af ældreområdet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.07. Midlertidig genhusning af Danner
(Reservationsbev.)
15.75.08. Særtilskud til Københavns Kommune
(Reservationsbev.)
15.75.09. National civilsamfundsstrategi
(Reservationsbev.)
§ 15. 21
15.75.10. Rammebeløb til projekter på det børne-
og familiepolitiske område (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.75.11. Lige Muligheder (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.12. Støtte til kvinder på vej ud af prostitu-
tion (Reservationsbev.)
15.75.14. Styrket indsats til forebyggelse af vold
på botilbud (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.15. Styrkelse af plejefamiliemrådet (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.16. Center for Rusmiddelforskning (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.17. Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar
og Konsekvens (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.18. Forstærket indsats over for kriminelle og
kriminalitetstruede unge (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.19. Bedre tværfaglig indsats - børn af udsat-
te (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.20. Centrale initiativer i forbindelse med
styrket indsats mod ungdomskriminalitet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.21. Hjemløsestrategi (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.22. Rygeadgang og røgfrit miljø på væreste-
der (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.23. Aktivitetstilbud på væresteder mv. (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.25. Indsats mod selvmord og selvmordsfor-
søg (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.27. Fremme af kønsligestilling blandt kvin-
der og mænd (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.28. Social aktivering af socialt udsatte grup-
per mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.30. Pulje til ældre- og pensionsområdet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.32. Med familien i centrum (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.34. Forældreprogrammer m.v. (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.75.35. Initiativer for socialt udsatte grønlændere
i Danmark (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.39. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetsik-
ringsprojekter på hjemmehjælpsområdet
(Driftsbev.)
22 § 15.
15.75.40. Udvikling af bedre ældrepleje (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.75.43. Svage ældre og demens (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.44. Bedre overgang til voksenlivet - en styr-
kelse af efterværnsindsatsen (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.75.45. Én indgang for alle børn
(Reservationsbev.)
15.75.48. Nyt adoptionssystem (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.50. Tilskud til organisationer og foreninger
mv. på børneområdet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.51. Udviklingsarbejde vedrørende mål og
dokumentation (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.52. Faglige kvalitetsoplysninger (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
15.75.70. Tilskud til organisationer og foreninger
mv. på området for socialt udsatte (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.72. Det Fælles Ansvar II (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.73. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
15.75.74. Overgangsordning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.75. Udviklingsinitiativer (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.75.77. National handlingsplan om demens
(Reservationsbev.)
15.75.78. Tilskud til frivillige organisationers ud-
deling af julehjælp (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.76.26. Særlig indsats for børn og unge (tekst-
anm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
15.77.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygt-
ninge (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
15.77.02. Styrkelse af integrations- og repatri-
eringsindsatsen (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
15.77.03. Styrket indsats over for kvinder og fami-
lier med etnisk minoritetsbaggrund
(tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
15.77.04. Formidling af viden (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
15.77.05. Opkvalificering af kommuner mv. (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.77.06. Styrkelse af sammenhængskraften og fo-
rebyggelse af radikalisering (tekstanm. 9
og 111) (Reservationsbev.)
§ 15. 23
15.77.07. Tilskud til det frivillige integrationsarbej-
de (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
15.77.08. Styrket informationsindsats i forhold til
repatrieringsordningen (Reservationsbev.)
15.77.09. Styrket indsats til unge, der flygter fra
tvangsægteskaber eller andre alvorlige
æresrelaterede konflikter (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.77.10. Styrket indsats til forebyggelse af radika-
lisering og ekstremisme (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.77.11. Støtte til private organisationer mv. på
integrationsområdet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.77.14. Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og
foreningslivet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
15.77.20. Venskabsfamilier og lektiehjælp (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.77.21. Den frivillige integrationsindsats (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
15.78.01. Grundtilskud (Lovbunden)
15.78.02. Repatriering af udlændinge (Lovbunden)
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
15.11.77. Budgetregulering vedrørende indkomsto-
verførsler
15.19.71. Christiansø, Kgl. resolution af 12. de-
cember 1845 (Lovbunden)
15.21.11. Ordinært børnetilskud (Lovbunden)
15.21.12. Ekstra børnetilskud (Lovbunden)
15.21.13. Særligt børnetilskud (Lovbunden)
15.21.14. Tilskud til særlige grupper af børn
(Lovbunden)
15.23.05. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag
mv. (tekstanm. 115) (Lovbunden)
15.23.09. Forsørgelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik (Lovbunden)
15.31.01. Boligydelser til pensionister (Lovbunden)
15.31.02. Boligsikring (Lovbunden)
15.31.03. Støtte til betaling af beboerindskud
(Lovbunden)
15.31.05. Afdrag, afskrivninger og genvundne af-
skrivninger for boligydelseslån, boligsik-
ringslån og beboerindskudslån mv.
15.31.06. Renteindtægter af boligydelseslån, bolig-
sikringslån og beboerindskudslån
(Lovbunden)
15.41.03. Sygebehandling, medicin mv.
(Lovbunden)
24 § 15.
15.41.08. Flytning og hjælp i enkelttilfælde
(Lovbunden)
15.43.01. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
(Lovbunden)
15.44.05. Merudgifter til forsørgelse i hjemmet af
børn med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne (Lovbunden)
15.45.01. Merudgifter for personer med betydeligt
og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne (Lovbunden)
15.47.01. Efterlevelseshjælp (Lovbunden)
15.78.03. Hjælp i særlige tilfælde mv. (Lovbunden)
15.78.04. Reintegrationsbistand (Lovbunden)
15.81.01. Folkepension (Lovbunden)
15.85.01. Personlige tillæg til pensionister
(Lovbunden)
15.85.11. Varmetillæg (Lovbunden)
15.88.01. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond
(Lovbunden)
15.89.01. Førtidspension (tekstanm. 114)
(Lovbunden)
15.89.02. Højeste, mellemste og almindelig førtids-
pension (tekstanm. 114) (Lovbunden)
15.89.03. ATP-bidrag af førtidspensioner
(Lovbunden)
15.89.04. Supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister (Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft:
15.11.78. Reserver og budgetreguleringer vedrø-
rende indkomstoverførsler
15.15.03. Den centrale refusionsordning
(Lovbunden)
15.72.05. Kofoeds Skole, afdrag og renter på byg-
ningslån
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 136.263,0 147.083,3 153.706,7 157.610,7 159.036,0 160.010,6 157.410,1
Årets resultat .............................................. -47,0 -6,8 0,4 - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 3,3 3,8 4,6 - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 136.219,3 147.080,3 153.711,7 157.610,7 159.036,0 160.010,6 157.410,1
Udgift ..................................................... 149.480,5 160.439,2 166.748,0 171.110,4 172.897,1 173.882,0 171.236,2
Indtægt ................................................... 13.261,2 13.359,0 13.036,3 13.499,7 13.861,1 13.871,4 13.826,1
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.069,7 1.245,8 1.245,9 1.217,0 1.137,8 1.083,1 1.021,7
Indtægt ................................................... 246,9 277,9 198,7 254,9 224,3 221,7 220,2
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 48,7 37,0 35,1 33,7 35,8 22,0 20,5
Indtægt ................................................... 12.447,6 12.541,3 12.326,8 12.785,1 13.187,2 13.203,4 13.161,9
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 147.924,7 158.811,8 165.121,9 169.523,1 171.386,9 172.440,3 169.857,4
Indtægt ................................................... 222,7 255,2 232,8 181,7 171,6 168,3 166,0
§ 15. 25
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 6,4 5,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægt ................................................... 16,8 8,3 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 431,0 339,1 343,2 334,7 334,7 334,7 334,7
Indtægt ................................................... 327,2 276,3 270,0 270,0 270,0 270,0 270,0
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 822,8 967,8 1.047,2 962,1 913,5 861,4 801,5
11. Salg af varer ....................................... 202,3 226,6 189,8 58,2 53,3 53,1 52,7
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 17,2 9,5 9,4 164,5 142,0 141,9 142,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 51,5 47,3 - - - - -
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 679,8 782,1 756,5 754,7 704,4 682,7 657,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -3,6 -0,8 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 28,8 26,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .......................... 26,9 37,3 -2,5 30,2 27,0 24,7 23,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 313,1 390,8 489,4 462,3 433,4 400,4 364,4
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,5 4,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Interne statslige overførsler ....................... -12.398,9 -12.504,3 -12.291,7 -12.751,4 -13.151,4 -13.181,4 -13.141,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 12.447,6 12.541,3 12.326,8 12.785,1 13.187,2 13.203,4 13.161,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 48,7 37,0 35,1 33,7 35,8 22,0 20,5
Øvrige overførsler ...................................... 147.702,0 158.556,6 164.889,1 169.341,4 171.215,3 172.272,0 169.691,4
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 3,2 0,4 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 60,6 43,3 42,8 41,7 41,7 41,7 41,7
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 158,9 211,4 190,0 140,0 129,9 126,6 124,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 144.167,5 153.986,2 160.500,8 164.987,1 166.992,0 168.346,6 166.012,3
44. Tilskud til personer ............................. 2.515,0 2.579,1 2.816,6 2.871,5 2.953,0 3.028,9 3.110,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 1.242,2 2.246,6 1.810,7 1.650,1 1.553,6 1.408,7 1.366,2
49. Reserver og budgetregulering ............ - - -6,3 14,3 -111,8 -344,0 -631,3
Finansielle poster ....................................... -10,5 -2,7 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1
25. Finansielle indtægter ........................... 16,8 8,3 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
26. Finansielle omkostninger .................... 6,4 5,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Kapitalposter .............................................. 147,6 65,8 68,2 64,7 64,7 64,7 64,7
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 431,0 339,1 343,2 334,7 334,7 334,7 334,7
55. Statslige udlån, afgang ....................... 327,2 276,3 270,0 270,0 270,0 270,0 270,0
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -47,0 -6,8 0,4 - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 3,3 3,8 4,6 - - - -
I alt ............................................................. 136.263,0 147.083,3 153.706,7 157.610,7 159.036,0 160.010,6 157.410,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 47,6 - - 481,5
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
26 § 15.1.
Fællesudgifter
15.11. Centralstyrelsen
Herunder hører departementet, Rådet for Socialt Udsatte, Ankestyrelsen, Børnerådet, Det
Centrale Handicapråd, Socialstyrelsen, forskellige tilskud mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillingerne på følgende
konti:
§ 15.11.01. Departementet,
§ 15.11.21. Ankestyrelsen,
§ 15.11.24. Det Centrale Handicapråd,
§ 15.11.30. Socialstyrelsen,
§ 15.11.55. Reserve til arbejdsskadeerstatning,
§ 15.13.07. Frivilligrådet og
§ 15.75.39. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetsprojekter på
hjemmehjælpsområdet
BV 2.2.9 En del af projekterne på følgende konti vil evt. blive gennemført di-
rekte af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold. I den forbindelse kan der overføres midler til § 15.11.01. Depar-
tementet:
§ 15.11.08. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere
og flygtninge,
§ 15.76.26. Særlig indsats for børn og unge,
§ 15.77.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge,
§ 15.77.02. Styrkelse af integrations- og repatrieringsindsatsen,
§ 15.77.03. Styrket indsats over for kvinder og familier med etnisk
minoritetsbaggrund,
§ 15.77.06. Styrkelse af sammenhængskraften og forebyggelse af
radikalisering og
§ 15.77.20. Venskabsfamilier og lektiehjælp
§ 15.11. 27
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 3 pct. af bevillingerne fra neden-
stående konti til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration
af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift.
§ 15.11.34. Parrådgivning,
§ 15.13.11. Omstillingsinitiativer mv.,
§ 15.13.15. Frivilligt socialt arbejde,
§ 15.13.20. Indsats for og forebyggelse af børn og unges sociale pro-
blemer,
§ 15.13.23. Rammebeløb til handicappede,
§ 15.13.26. Helhed og sammenhæng på handicapområdet,
§ 15.13.28. Frivilligt arbejde inden for det sociale felt,
§ 15.13.31. Tilbud om frivilligt arbejde som led i ungdomsuddannel-
ser,
§ 15.14.14. Handlekraftig indsats,
§ 15.14.16. Forebyggelsesstrategi og inklusion,
§ 15.16.01. Reservation til anbringelsesreformen,
§ 15.23.07. Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande,
28 § 15.11.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 § 15.25.09. Centrale initiativer i forbindelse med Barnets Reform,
§ 15.25.11. Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb mv.,
§ 15.25.13. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud,
§ 15.25.14. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
§ 15.26.01. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge,
§ 15.64.12. Sociale teknologier for mennesker med
Funktionsnedsættelser,
§ 15.64.50. Tilskud til organisationer, foreninger og institutioner på
handicapområdet,
§ 15.74.01. Styrket indsats over for personer udsat for seksuelle
overgreb,
§ 15.74.09. Psykologbehandling til seksuelt misbrugte,
§ 15.74.10. Sociale tilbud til personer med sindslidelser,
§ 15.75.03. Styrket indsats over for voldsramte,
§ 15.75.10. Rammebeløb til projekter på det børne- og familiepolitiske
område,
§ 15.75.12. Støtte til kvinder på vej ud af prostitution,
§ 15.75.14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud,
§ 15.11. 29
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 § 15.75.15. Styrkelse af plejefamilieområdet
§ 15.75.17. Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og Konsekvens,
§ 15.75.18.70. Forebyggelse af problemskabende ungdomsgrupper
og/eller bandekriminalitet,
§ 15.75.20. Centrale initiativer i forbindelse med styrket indsats mod
ungdomskriminalitet,
§ 15.75.21. Hjemløsestrategi,
§ 15.75.23. Aktivitetstilbud på væresteder mv.,
§ 15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper,
§ 15.75.27. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og mænd,
§ 15.75.30. Pulje til ældre- og pensionsområdet,
§ 15.75.35. Initiativer for socialt udsatte grønlændere i Danmark,
§ 15.75.43. Svage ældre og demens,
§ 15.75.44. Bedre overgang til voksenlivet - en styrkelse af efter-
værnsindsatsen
§ 15.75.73. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.,
§ 15.75.74. Overgangsordning,
§ 15.75.75. Udviklingsinitiativer,
§ 15.75.78. Tilskud til frivillige organisationers uddeling af julehjælp,
30 § 15.11.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 § 15.77.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge,
§ 15.77.06. Styrkelse af sammenhængskraften og forebyggelse af
radikalisering,
§ 15.77.09. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber
eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter,
§ 15.77.10. Styrket indsats forebyggelse af radikalisering og ekstre-
misme,
§ 07.18.19.75. Socialministeriets Fond til sociale formål
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 2,0 pct. af bevillingen fra §
15.26.03. Behandling af børn og unge til afholdelse af udgifter i for-
bindelse med administration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf
højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 0,3 pct. af bevillingerne fra ne-
denstående konti til afholdelse af udgifter i forbindelse med admini-
stration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum,
dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
§ 15.25.02. Mere pædagogisk personale i dagtilbud
§ 15.75.01. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtag-
ere
§ 15.11. 31
15.11.01. Departementet (tekstanm. 100 og 111) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 230,5 243,9 241,4 229,8 224,9 220,0 213,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... -2,7 -7,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 38,8 29,7 33,7 31,8 33,9 20,0 18,6
Udgift ........................................................... 256,3 262,7 260,2 261,6 258,8 240,0 232,4
Årets resultat ............................................... 10,3 3,4 14,9 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 236,6 246,0 241,5 245,5 243,4 224,9 217,3
Indtægt .................................................. 35,6 28,4 33,2 31,3 33,4 19,5 18,1
20. Ligestillingsafdelingen
Udgift .................................................... 16,6 14,5 16,8 13,7 13,0 12,7 12,7
Indtægt .................................................. 1,0 0,0 - - - - -
30. Psykolognævnet
Udgift .................................................... 1,4 1,4 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4
Indtægt .................................................. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,7 0,8 - - - - -
Indtægt .................................................. 1,7 0,8 - - - - -
Bemærkninger: Interne statslige overførselsudgifter: Til § 15.11.30.10.33. Socialstyrelsen forventes overført årligt 5,0
mio. kr. Der overføres 1,1 mio. kr. til § 06.11.01.10. Udenrigstjenesten til dækning af udgifter vedrørende socialattaché.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 21,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 1,5 pct. af bevillingen fra §
15.75.18.60. Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner til af-
holdelse af udgifter i forbindelse med administration af projekterne,
aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende
til den faktiske udgift.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre op til 0,2 pct. af bevillingen fra §
15.75.05. Løft af ældreområdet til afholdelse af udgifter i forbindelse
med administration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3
som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
32 § 15.11.01.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.11.01. Departementet, CVR-nr. 10089093, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
15.11.04. Psykolognævnet
15.11.05. Koncernfælles funktioner
15.11.63. Udlånte tjenestemænd
15.75.39. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetsikringsprojekter på hjemmehjælpsområdet
Departementet arbejder i fællesskab med styrelserne for at give ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold og Folketinget det bedste grundlag for en virkningsfuld børne-,
ligestillings-, integrations- og socialpolitik, som realiseres og skaber reelle fremskridt for den
enkelte borger.
Departementet bistår således ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
i at udforme regeringens politik på det socialpolitiske område, politiske område, det børne- og
familiepolitiske område, det ligestillingspolitiske område samt det integrationspolitiske område.
Departementet bistår ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold ved Folke-
tingets behandling af forslag på disse områder samt i gennemførelsen af den vedtagne politik.
Det er departementets opgave at følge udviklingen inden for hele det sociale område samt følge
og støtte udviklingen i kommuner. Departementet varetager opgaver i forbindelse med Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds forskningsmidler og Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer og institutioner.
Departementet varetager de internationale opgaver på det sociale område, herunder i forhold
til EU-regler.
Departementet refunderer udgifter til administrationen i Bornholms Regionskommune af de
sociale ordninger på Christiansø.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder løbende med kon-
solidering og udvidelse af administrative fællesskaber på tværs af Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds koncern. IT-området, HR-området og kommunikationsom-
rådet er samlet i de koncernfælles funktioner, der er underlagt departementets virksomhed.
Yderligere oplysninger kan findes på www.sm.dk og www.retsinfo.dk.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der kan på kontoen afholdes lønudgifter til projektmedarbejdere finan-
sieret af § 15.13.11. Omstillingsinitiativer mv. efter forudgående fore-
læggelse for Finansministeriet. Overførslen sker ved en intern statslig
overførsel.
Opgaver Mål
Generel minister- og folketings-
betjening
Departementet betjener minister, regering og Folketing
blandt andet ved at forberede materiale til ministeren samt
besvare spørgsmål fra Folketinget. Departementet skal sikre
en rettidig betjening, som giver minister, regering og Folke-
ting det bedst mulige beslutningsgrundlag.
§ 15.11.01. 33
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Lovgivningsarbejde Departementet varetager forberedelse og gennemførelse af
lovgivning på det børne-, ligestillings-, integrations- og so-
cialpolitiske område, herunder udarbejdes bekendtgørelser
og juridiske vejledninger. Departementet skal sikre en høj
juridisk kvalitet i lovgivningsarbejdet.
Policyudvikling og -forhandling Departementet udarbejder beslutningsoplæg, reformoplæg og
øvrigt materiale til politisk forhandling i forbindelse med
udviklingen af ny politik, metoder eller indsatser. Departe-
mentet skal understøtte, at policyudviklingen bygger på den
aktuelt bedste viden om, hvilke metoder der virker.
Styring Departementet varetager styrings- og controlleropgaver på
områder, hvor departementet er overordnet instans. Departe-
mentet skal fremme en effektiv ressourceudnyttelse og
driftsstyring, blandt andet via målrettet udvikling af mini-
steriets økonomi- og virksomhedsstyring.
Ekstern kontakt Departementet samarbejder med eksterne aktører med hen-
blik på at sikre, at regler og indsatser på børne-, ligestil-
lings-, integrations- og det socialpolitiske område imple-
menteres. Derudover besvarer departementet henvendelser
fra kommuner, organisationer, borgere, journalister mv. samt
repræsenterer Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold i internationale råd og komitéer.
Koncernfælles funktioner De koncernfælles funktioner: Koncern-IT, Koncern-HR og
Koncernkommunikation varetager henholdsvis IT-drift og
-udvikling, HR-opgaver samt kommunikationsaktiviteter. De
koncernfælles funktioner skal levere en effektiv service af
høj faglig kvalitet.
Psykolognævnet Psykolognævnet meddeler autorisationer til psykologer samt
fører tilsyn med autoriserede psykologer. Psykolognævnet
skal sikre, dels at sagsbehandlingen af tildeling af autorisa-
tioner foregår så hurtigt og effektivt som muligt, dels at au-
toriserede psykologer udøver deres faglige virksomhed inden
for Psykologlovens bestemmelser.
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 215,3 266,5 262,9 261,6 258,8 240,0 232,4
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration.......... 46,6 39,5 37,1 38,1 38,3 35,6 34,6
1. Generel minister- og folketings-
betjening.................................... 27,4 25,0 25,5 23,7 23,9 22,2 21,6
2. Lovgivningsarbejde................... 26,0 22,8 21,4 20,4 20,5 19 18,5
3. Policyudvikling og -forhandling 44,0 36,0 38,0 48,2 47,9 44,4 43,1
4. Styring....................................... 35,4 44,0 47,8 37,7 37,8 35,1 34
5. Ekstern kontakt......................... 35,9 38,0 35,8 34,2 32,1 29,6 28,6
6. Koncernfælles funktioner ......... 0,0 59,1 52,5 56,9 55,9 51,9 49,9
7. Psykolognævnet........................ 0,0 2,1 4,8 2,4 2,4 2,2 2,1
34 § 15.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 38,8 29,7 33,7 31,8 33,9 20,0 18,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,1 0,0 - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,7 0,8 - - - - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
6. Øvrige indtægter .................................... 36,6 28,5 33,2 31,3 33,4 19,5 18,1
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oppebærer et administra-
tionsbidrag i forbindelse med visse projekter og aktiviteter mv. I forbindelse med opgørelsen af
det faktiske administrationsbidrag, kan der på bevillingsafregningen overføres yderligere midler
til lønsum, idet op til 2/3 af det samlede administrationsbidrag kan anvendes som lønsum.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 256 284 298 293 286 280 276
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 161,0 165,4 156,3 150,9 146,9 144,0 141,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 161,0 165,4 156,3 150,9 146,9 144,0 141,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 19,2 20,4 21,2 - - - -
+ anskaffelser .............................................. 9,1 21,2 2,4 - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 8,8 -1,3 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,5 6,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 10,7 10,2 5,4 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 25,9 23,9 18,2 - - - -
Låneramme .................................................. - - 33,4 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 54,5 - - - -
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter og indtægter, der relaterer sig til departementets virksomhed
samt koncernfælles funktioner.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er departementets udgiftsbevilling forhøjet med 0,7 mio. kr. årligt i 2014-2016
som led i opkvalificeringen af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet.
De koncernfælles funktioner varetager IT-, HR- og kommunikationsopgaver for hele Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds koncern. Koncern-IT skal sikre
kunderne en effektiv IT-service og bidrage til at konsolidere og forbedre den administrative IT-
drift. Koncern-HR skal løse personaleadministrative opgaver og udforme koncepter, strategier og
arrangementer, der sikrer den faglige udvikling af koncernens medarbejdere. Koncernkommuni-
§ 15.11.01.10. 35
kation skal administrere og udvikle koncernens kommunikation i interne såvel som eksterne an-
liggender.
Som følge af kongelig resolution af 9. august 2013 overføres 24,7 mio. kr. i 2014, 9,6 mio.
kr. i 2015, 9,5 mio. kr. i 2016 og 9,3 mio. kr. i 2017 og frem til departementet, heraf 15 mio.
kr. i 2014 til fremme af socialøkonomiske virksomheder.
Der er på finansloven for 2014 afsat 3,1 mio. kr. i 2014 og 2,9 mio. kr. årligt fra 2015 og
frem til etablering af en central koordinationsenhed i sager om international børnebortførelse.
Dette medfører blandt andet en øget støtte til den efterladte forælder samt en opkvalificering af
den generelle opgavevaretagelse, både internationalt og nationalt, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2014 af 25. oktober 2013.
Der afsættes 2,9 mio. kr. i 2015, 2,2 mio. kr. i 2016, 2,9 mio. kr. i 2017 og 2,2 mio. kr. i
2018 til dokumentationsprojekter på ældreområdet. Projekterne gennemføres i samarbejde med
Danmarks Statistik.
I forbindelse med ændringsforslagene til finansloven for 2015 er der afsat 0,6 mio. kr. i 2015
og 0,7 mio. kr. i 2016 til forskning omhandlende betydningen af åbenhed i forhold til adopteredes
trivsel og livskvalitet, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et nyt adoptionssystem af oktober
2014.
20. Ligestillingsafdelingen
Kontoen er oprettet i forbindelse med, at Ligestillingsafdelingen ved kongelig resolution af
3. februar 2014 blev ressortomlagt fra § 22. Kirkeministeriet til § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold.
På kontoen afholdes omkostninger vedrørende løn og øvrig drift i Ligestillingsafdelingen.
Der ydes over kontoen tilskud til lønnet medhjælp hos Kvinderådet på 1,2 mio. kr. Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan over kontoen yde tilskud til initiativer
vedrørende ligestilling. Der er som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om
finansloven for 2013 af november 2012 afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 og 1 mio. kr. årligt
i 2015 og 2016 (2013-pl) til styrkelse af ligestillingsindsatsen, herunder gennem støtte, tilskud
mv. til konkrete projekter på ligestillingsområdet, herunder f.eks. en mulig nordisk event "Nordisk
Forum 2014" i regi af Kvinderådet, konkrete debatskabende aktiviteter om mænd og ligestilling
mv.
Der er som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti
om finansloven for 2014, og som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014 af november 2013 afsat bevillinger til bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer
og bekæmpelse af menneskehandel på § 15.75.27. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og
kvinder. Der overføres i forbindelse hermed administrationsbidrag til § 15.11.01. Departementet.
30. Psykolognævnet
Psykolognævnet blev oprettet ved lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer mv. I medfør
af § 17 i lov om psykologer mv., jf. LB nr. 132 af 27. februar 2004, meddeler Psykolognævnet
autorisationer til psykologer. Psykolognævnets opgaver er endvidere at føre tilsyn med autorise-
rede psykologer uden for sundhedsområdet, at afgøre om uddannelser og erhvervskompetencer
erhvervet i andre lande kan ligestilles med psykologuddannelsen i Danmark og at føre tilsyn med
psykologers markedsføring inden for sundhedsområdet.
Kontoen omfatter udgifter til aflønning af nævnets sekretariat og honorering af Psykolog-
nævnets medlemmer. Gebyret for en autorisation har siden 1. januar 2001 været fastsat til 1.500
kr., jf. BEK nr. 978 af 31. oktober 2000 om betaling af gebyr for autorisation som psykolog.
Yderligere oplysninger om Psykolognævnet kan findes på www.psykolognaevnet.dk.
36 § 15.11.01.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Departementets indtægtsdækkede virksomhed omfatter afholdelse af konferencer, seminarer,
kurser og lignende og udarbejdelse af materialer hertil samt konsulentbistand, udgivelse af pub-
likationer og andet informationsmateriale primært fra departementet.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Departementets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter aktiviteter, der finansieres med støtte
fra statslige fonde, program- og puljeordninger, EU m.fl.
15.11.02. Støtte til foreninger mv. (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Den Europæiske fond for social
udvikling under FN
Udgift ................................................... -0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
30. Den Europæiske fond for social udvikling under FN
Det årlige bidrag anslås til ca. 65.000 kr.
15.11.07. Evaluerings-, analyse-, forsknings- og oplysningsvirksomhed (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Der kan afholdes driftsudgifter direkte af kontoen, herunder til oplysningsaktiviteter, semi-
narer, workshops mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 15.11.07. Evalu-
erings-, analyse-, forsknings- og oplysningsvirksomhed og § 15.11.01.
Departementet.
§ 15.11.07. 37
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,4 - - - - - -
10. Evaluering, analyse, forskning
og oplysning
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,7
I alt .................................................................................................................................. 2,7
10. Evaluering, analyse, forskning og oplysning
Kontoen omfatter fortrinsvis udgifter til evaluerings-, analyse-, forsknings- og oplysnings-
initiativer mv. inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opga-
veområde, herunder evaluering af indsatsen i forbindelse med integration af flygtninge og ind-
vandrere.
Tilskud kan blandt andet ydes som støtte til konkrete projekter og aktiviteter, der udføres som
tilskudsfinansierede aktiviteter. Der kan ydes støtte til forskningsvirksomhed hos offentlige og
private institutioner mv.
Kontoens bevilling er fra 2013 og frem overført til § 15.11.01. Departementet.
15.11.08. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og flygtninge
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,1 - - - - -
44. Initiativer for flygtninge- og ind-
vandrerkvinder
Udgift ................................................... 0,6 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,1 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
38 § 15.11.08.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
44. Initiativer for flygtninge- og indvandrerkvinder
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af februar 2008, er der afsat 10,1 mio. kr. i 2008, 12,0 mio. kr. i 2009, 7,0 mio. kr. i 2010
og 5,0 mio. kr. i 2011 til gennemførelse af en række initiativer, der har til formål at styrke
flygtninge- og indvandrerkvinders netværk, beskæftigelse, iværksætteri og muligheder for at
fremme deres børns udvikling og integration.
Der kan ydes tilskud til etablering af værtsprogrammer for flygtninge- og indvandrerkvinder
og deres familier, initiativer med henblik på at få flere flygtninge- og indvandrerkvinder til at
deltage i foreningslivet, beskæftigelsesrettede opkvalificeringsforløb, grundforløbspakker i er-
hvervsuddannelserne og opkvalificeringsforløb inden for iværksætteri for flygtninge- og indvan-
drerkvinder, etablering af lokale integrationscentre, særlige frivilligordninger for mødre, forsøg
med Projekt Bydelsmødre, forældreinformation til flygtninge- og indvandrerfamilier med små
børn, netværk mellem mødre på tværs af etnisk baggrund mv.
Kvindeinitiativerne vil ud over disse konkrete initiativer indeholde en tværgående indsats
vedrørende evaluering, formidling samt oplysning om udsatte kvinders rettigheder og ligestilling
mellem kønnene.
15.11.20. Rådet for Socialt Udsatte (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 6,3 7,4 6,3 6,2 4,1 4,0 3,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... - 0,3 0,4 - - - -
Indtægt ......................................................... 0,3 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 6,4 7,6 6,7 6,2 4,1 4,0 3,9
Årets resultat ............................................... 0,2 0,1 - - - - -
10. Rådet for socialt udsatte
Udgift .................................................... 6,4 7,6 6,7 6,2 4,1 4,0 3,9
Indtægt .................................................. 0,3 0,0 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,5
§ 15.11.20. 39
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.11.20. Rådet for Socialt Udsatte, CVR-nr. 34734577.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Rådet blev oprettet ved FL02 som et uafhængigt råd ud fra et ønske om at styrke indsatsen
over for socialt udsatte, navnlig hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alko-
holmisbrugere.
Rådet skal være talerør for en gruppe mennesker, som ellers har vanskeligt ved at blive hørt.
Opgaverne er:
- at følge den sociale indsats for socialt udsatte,
- at stille forslag til en forbedret indsats over for socialt udsatte,
- at stille forslag om, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde,
- at udarbejde en årlig rapport om situationen for socialt udsatte.
Rådet behandler ikke enkeltsager.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger formanden og med-
lemmerne, 8-12 personer i alt. De udpeges i kraft af deres særlige indsigt og erfaringer med so-
cialt udsatte grupper. Der er nedsat et sekretariat under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold. Kontoen omfatter udgifterne hertil, honorar til formanden samt
godtgørelse til medlemmerne af udgifter til befordring, tabt arbejdsfortjeneste mv. i forbindelse
med rådets møder.
Flere oplysninger om rådet kan findes på www.udsatte.dk.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
At følge udviklingen i de sva-
geste gruppers situation, udar-
bejde en årlig rapport herom og
komme med forslag til en for-
bedret indsats.
At de udsatte grupper kommer til orde i den offentlige debat,
og at politikernes vidensgrundlag forbedres.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ........................................... 6,5 8,0 6,8 6,2 4,1 4,0 3,9
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .............. 1,7 1,5 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3
1. Følge udviklingen og fremkomme
med forslag ift. socialt udsatte... 4,8 6,5 5,2 4,7 2,6 2,6 2,6
40 § 15.11.20.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,3 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,3 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 6 6 5 5 5 4 4
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 2,7 3,0 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 2,7 3,0 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 0,1 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Rådet for socialt udsatte
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011, er der afsat 2,0 mio. kr. i 2012 til at igangsætte undersøgelser, analyser og lignende
på områder, hvor rådet vurderer, at der mangler viden om socialt udsatte menneskers liv og
livsvilkår.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 er der
afsat 2,0 mio. kr. i 2013 til igangsættelse af undersøgelser, analyser og lignende på områder, hvor
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at der mangler viden om socialt udsatte menneskers liv og
livsvilkår samt til formidling af viden om socialt udsatte og aktiviteter til styrkelse af Rådets rolle
som talerør for socialt udsatte.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om Finanslov for 2013 af no-
vember 2012 er der afsat 1,0 mio. kr. årligt til styrkelse af rådets funktion som talerør for udsatte
grupper.
Der er på finansloven for 2014 afsat 2,0 mio. kr. i 2014 til aktiviteter såsom forskning, ana-
lyser, arrangementer for brugere og interessenter, dialogmøder, høringer, konferencer mv. og
styrkelse og udvikling af bruger- og interessentinddragelsen på området, jf. Aftale mellem rege-
ringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2014.
Kontoen er ved akstykke 60 tiltrådt af Finansudvalget 16. januar 2014 forhøjet med 1,0 mio.
kr. i 2014 som led i udmøntningen af restmidler fra Aftale om Finanslov for 2013.
I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2015 og 2,0
mio. kr. i 2016 til Rådets arbejde som talerør for de socialt udsatte, jf. Aftale mellem regeringen
§ 15.11.20.10. 41
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
15.11.21. Ankestyrelsen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 194,9 245,9 253,2 248,0 234,1 230,4 224,8
Indtægt ......................................................... 140,3 166,0 139,4 166,9 139,9 138,8 138,9
Udgift ........................................................... 309,0 417,7 407,6 414,9 374,0 369,2 363,7
Årets resultat ............................................... 26,1 -5,8 -15,0 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 182,1 272,7 270,8 252,0 237,3 233,7 228,0
Indtægt .................................................. 13,3 21,0 2,6 4,0 3,2 3,3 3,2
20. Gebyrfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... - - - 155,1 132,6 132,5 132,7
Indtægt .................................................. - - - 155,1 132,6 132,5 132,7
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 126,9 145,0 129,1 - - - -
Indtægt .................................................. 126,9 145,0 129,1 - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - - 7,7 7,8 4,1 3,0 3,0
Indtægt .................................................. - - 7,7 7,8 4,1 3,0 3,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.11.21. Ankestyrelsen, CVR-nr. 10074002.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Ankestyrelsen blev oprettet i 1973 som den øverste administrative klageinstans vedrørende
enkeltpersoners rettigheder og pligter efter den sociale, familieretlige og beskæftigelsesmæssige
lovgivning samt en række tilgrænsende lovområder. Reglerne for denne virksomhed findes i ka-
pitel 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen hører til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds ressort og har indgået resul-
tatkontrakt med departementet. Styrelsens opgaver fordeler sig på et bredt felt af lovområder, der
hører til flere ministerområder.
Ankestyrelsen er, som klageinstans og praksiskoordinerende myndighed på velfærdsområdet,
en administrativ myndighed, der træffer afgørelser på det sociale, det familieretslige og det be-
skæftigelsesretlige område. Ankestyrelsens væsentligste funktion er at garantere borgernes rets-
sikkerhed og fastlægge praksis på landsplan ved blandt andet at træffe principielle afgørelser og
føre tilsyn på enkelte områder.
Yderligere oplysninger kan findes på www.ast.dk.
Nyere lovændringer med konsekvenser for Ankestyrelsens virksomhed
I forbindelse med Aftalen mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et nyt adoptionssystem af oktober
2014, er der afsat 7,8 mio. kr. i 2015, 7,5 mio. kr. i 2016, 7,5 mio. kr. i 2017 og 6,5 mio. kr. i
42 § 15.11.21.
2018 og frem. Midlerne anvendes til tiltag rettet mod adoptivfamilien samt skærpet tilsyn og
kontrol mv.
Der er indarbejdet effektiviseringsgevinster på løn og øvrig drift som følge af gennemførsel
af grunddataprogrammet. Hertil indgår også omlægning af betalingen til CVR-frikøbsaftale og
KMS statsaftale. Der er indarbejdet en budgetregulering på -0,4 mio. kr. i 2014, -0,6 mio. kr. i
2015, -0,8 mio. kr. i 2016 og -0,8 mio. kr. i 2017 og frem.
I forbindelse med udmøntning af Forebyggelsespakken på børne- og ungeområde skal An-
kestyrelsen i samarbejde med partnerskabskommuner udvikle og implementere et nøgletalskatalog
med nøgletal og ledelsesinformation for resultaterne af omlægningen til forebyggelse. Der er til
dette formål afsat 0,3 mio. kr. (heraf 0,2 mio. kr. til løn) i 2015, 0,1 mio. kr. (til løn) i 2016 samt
0,1 mio. kr. (til løn) i 2017.
Som følge af lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-
indsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigel-
sesmæssige område) blev de fem regionale statsforvaltninger sammenlagt til én samlet enhed.
Klagestrukturen blev forenklet på social-, børne- og beskæftigelsesområdet ved at samle klage-
strukturen under Ankestyrelsen og nedlægge de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.
Formålet er at styrke borgernes retssikkerhed og samtidig øge effektiviteten i opgavevaretagelsen.
Klager over kommunale afgørelser, som tidligere kunne påklages til enten de sociale nævn eller
beskæftigelsesankenævnene, bliver behandlet og afgjort i Ankestyrelsen. I forbindelse med op-
gaveoverførslen har Ankestyrelsen placeret en del af sin virksomhed i Aalborg. Loven trådte i
kraft den 1. juli 2013, og Ankestyrelsen har fået tilført en merbevilling på 104,5 mio. kr. i 2014
(heraf lønsum 79,8 mio. kr.), 97,6 mio. kr. i 2015 (heraf lønsum 74,6 mio. kr.), 97,4 mio. kr. i
2016 (heraf lønsum 74,4 mio. kr.) samt 95,5 mio. kr. i 2017 og frem (heraf lønsum 73 mio. kr.).
Etableringen af Udbetaling Danmark har betydet, at Ankestyrelsen er klageinstans for Ud-
betaling Danmarks opgaveområder: Barselsdagpenge, børnetilskud og -bidrag, underholdsbidrag,
børnefamilieydelse, boligstøtte (bortset fra beboerindskudslån og depositumlån) samt visse afgø-
relser om folkepension og førtidspension. Ankestyrelsen får overført bevilling fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet i perioden 2013-2016 til denne opgave. Overførslen beløber sig til 7,7 mio.
kr. (heraf 5,3 mio. kr. i løn) i 2013, 7,5 mio. kr. (heraf 5,2 mio. kr. i løn) i 2014, 7,4 mio. kr.
(heraf 5,1 mio. kr. i løn) i 2015 samt 7,4 mio. kr. (heraf 5,1 mio. kr. i løn) i 2016 og frem.
Som følge af lov nr. 152 af 4. juni 2012 om ændring af lov om folkeskolen er sekretariats-
betjeningen af Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning (Klagenævnet for Specialunder-
visning) overført til Ankestyrelsen pr. 1. juli 2012 fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervis-
ningsministeriet. Der er blevet overført 6,3 mio. kr. i 2013, 6,2 mio. kr. i 2014, 6,1 mio. kr. i 2015
og 6,0 mio. kr. i 2016. Herefter er bevillingen permanent.
Som følge af lov nr. 157 af 8. juni 2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven
og lov om Det Centrale Personregister af 8. juni 2012 overføres 0,7 mio. kr. årligt fra 2013 og
frem til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
På finanslov for 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.14.14.10. Handlekraftig indsats til An-
kestyrelsens arbejde med task force vedrørende udsatte børn og unge. Der overføres 1,0 mio. kr.
årligt fra 2015 (heraf 0,7 mio. kr. til løn). Midlerne er afsat som led i udmøntningen af satspul-
jeaftalen for 2012.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2015, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014, er der afsat 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016 og
frem til administrative opgaver som følge af lovforslag vedrørende plejefamilieområdet,
Ankestyrelsen har endvidere fået tilført en merbevilling på 6,0 mio. kr. årligt i 2014 og frem
til tidlig rådgivning til adoptivforældre efter hjemtagelse af barnet - PAS rådgivning (Post
Adoption Services). Initiativet er en udvidelse og en permanentgørelse af det tidligere PAS-pro-
jekt, som var en del af satspuljeaftalen for 2012, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
§ 15.11.21. 43
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen
for 2014.
Som led i udmøntningen af aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 er der
afsat 1,5 mio. kr. i 2013 og 0,5 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til oprettelse og drift af en un-
derretningsstatistik.
Med satspuljeaftalen for 2012 blev der som led i initiativet Handlekraftig indsats afsat 2,5
mio. kr. årligt i varige midler til en permanent Task Force på børneområdet, hvoraf Ankestyrel-
sens andel er 1,0 mio. kr. Ved satspuljeforhandlingerne for 2013 blev der afsat yderligere 2,0
mio. kr. årligt til den permanente Task Force fra 2014 og frem. Ankestyrelsens andel af den
yderligere merbevilling er 0,9 mio. kr. årligt (heraf 0,6 mio. kr. i lønsum).
Som led i udmøntningen af aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 er der
afsat 0,6 mio. kr. i 2014, 2,8 mio. kr. i 2015, 2,8 mio. kr. i 2016 og 2,8 mio. kr. i 2017 til en
taskforce på handicapområdet. Taskforcen skal tilbyde landets kommuner hjælp til håndtering af
deres indsats over for mennesker med handicap.
Som led i Aftale om Barnets Reform og Aftale mellem den daværende VK-regering, So-
cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alli-
ance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat
13,7 mio. kr. i 2013 og frem som følge af lovændringer vedrørende inddragelsen af børnesag-
kyndig ekspertise i sagsbehandlingen, indførelse af tidsfrist for Ankestyrelsens behandling af
underretningssager, udvidelse af Ankestyrelsens egen-drift beføjelse, ændrede regler vedrørende
underretning, nedsættelse af klageadgang fra 15 til 12 år samt til gennemførelse af praksisun-
dersøgelser og ressourcer til at håndtere et stigende antal underretninger.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2015 er Ankestyrelsen tilført bevilling med 2,0
mio. kr. i 2015 og 4,0 mio. kr. i 2016 til en analyse af og praksisnær forskning på socialområdet
med det formål at forbedre vidensgrundlaget for benchmarking samt 1,4 mio. kr. i 2018 til eva-
luering af lovændring af servicelovens bestemmelser på voksenområdet via en praksisundersø-
gelse, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Som led i udmøntning af satspuljen for 2014 er der afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015,
samt 1,0 mio. kr. i 2016. Midlerne er afsat til Ankestyrelsens gennemgang af sager, hvor politiet
har underrettet kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet,
anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2013 er der afsat 0,2 mio. kr. i 2013 og 2016 i
forbindelse med en styrkelse af børns situation i konflikter mellem forældre, jf. Aftale mellem
regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntningen af satspuljen for 2013.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Juridisk sagsbehandling, bevil-
lingsstyrede område
Ankestyrelsen skal med høj juridisk faglighed og inden for
kortest mulig tid træffe korrekte afgørelser i klagesager, som
øverste klageinstans på sagsområder vedr. den sociale, fa-
milieretlige og beskæftigelsesmæssige lovgivning.
Juridisk sagsbehandling, indtægts-
dækkede område
Ankestyrelsen skal med høj juridisk faglighed og inden for
kortest mulig tid træffe korrekte afgørelser i klagesager, der
er afgjort i 1. instans af Arbejdsskadestyrelsen.
44 § 15.11.21.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger:
Ad 1. Bevillingsstyrede område: Der ydes særskilt vederlæggelse i henhold til cirk. 9418 af 4. juli 2013 ved sags-
behandling i ankemøder. Der ydes desuden godtgørelse for transport mv. i forbindelse med nævnsmøderne. I hvert
møde deltager to beskikkede medlemmer, der vederlægges med hver 2.313,31 kr. pr. møde inkl. forberedelse
(2012-pl). Forventet antal møder udgør 250. Af kontoen afholdes desuden godtgørelse til beskikkede medlemmer,
som har særlige udgifter i forbindelse med medlemshvervet som følge af deres handicap, jf. akt. 239 af 1984.
Ad 2. Indtægtsdækkede område: Der ydes særskilt vederlæggelse i henhold til cirk. 9418 af 4. juli 2013 ved sags-
behandling i møde. Der ydes desuden godtgørelse for transport mv. i forbindelse med møderne. I hvert møde deltager
to beskikkede medlemmer der vederlægges pr. møde inkl. forberedelse med hver 2.313,31 kr. (2012-pl). Forventet
antal møder udgør 410.
Ad 5. Sekretariatsbetjening af nævn og udvalg: Der ydes særskilt vederlæggelse i henhold til cirk. 9418 af 4. juli 2013
ved sagsbehandling i møde. Der ydes desuden godtgørelse for transport mv. i forbindelse med møderne. I hvert af
Beskæftigelsesudvalgets møder deltager to til fire medlemmer, der vederlægges med hver 2.313,31 kr. pr. møde inkl.
forberedelse (2012-pl). Tilsvarende beløb vedlægges pr. møde i Arbejdsmiljøklagenævnet til hvert af de 10 med-
lemmer udpeget af organisationerne. På hvert møde i Ligebehandlingsnævnet deltager som hovedregel en formand
eller næstformand samt to øvrige nævnsmedlemmer. Formanden og næstformændene vederlægges fast for hvert
møde inkl. forberedelse med 5.242,64 kr. (2012-pl) samt 655,33 kr. pr. time (2012-pl) for et eventuelt timeforbrug
ud over otte timer. Herudover vederlægges formanden med 5.242,64 kr. pr. måned (2012-pl) for øvrige aktiviteter
Vejledning, praksiskoordinering og
tilsyn
Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed ved at ud-
arbejde og koordinere udarbejdelsen af vejledninger samt
vejlede kommuner, organisationer og borgere om fortolkning
af love og vejledninger.
Ankestyrelsen skal sikre en højere kvalitet i sagsbehandlin-
gen og afgørelserne i kommunerne (underinstanserne) ved
bl.a. at gennemføre praksisundersøgelser.
Ankestyrelsen skal med henblik på at understøtte og kon-
trollere praksis føre tilsyn med de adoptionsformidlende or-
ganisationers virksomhed.
Undersøgelser, analyser og statistik Ankestyrelsen skal bidrage til at gøre nøgleindsatser målbare
ved systematisk at udarbejde statistik og velfærdsundersø-
gelser om udviklingen på det sociale-, beskæftigelses-, fa-
milie- og integrationspolitiske område til brug for ministeri-
er, politikere, kommuner og offentligheden.
Sekretariatsbetjening af nævn og
udvalg
Ankestyrelsen skal med høj juridisk faglighed sikre en ef-
fektiv sekretariatsbetjening af fire selvstændige nævn og et
udvalg: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsmiljø-
klagenævnet, Adoptionsnævnet, Ligebehandlingsnævnet
samt Klagenævnet for Specialundervisning, således at der
træffes korrekte afgørelser inden for kortest mulig tid.
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 318,4 428,2 411,7 414,9 374,0 369,2 361,0
1. Juridisk sagsbehandling, bevil-
lingsstyrede område.................. 105,0 170,5 150,6 218,1 193,3 190,9 186,9
2. Juridisk sagsbehandling, gebyr-
finansieret område .................... 105,0 148,7 97,7 80,9 76,4 75,8 74,2
3. Vejledning, praksiskoordinering
og tilsyn .................................... 9,5 11,3 16,6 19,5 17,2 17,0 16,4
4. Undersøgelser, analyser og stati-
stik............................................. 9,5 16,0 13,6 19,8 15,6 14,7 14,4
5. Sekretariatsbetjening af nævn og
udvalg........................................ 22,3 10,2 69,7 10,4 9,4 9,3 9,0
6. Generel ledelse og hjælpefunk-
tioner ......................................... 67,0 71,6 63,5 66,2 62,1 61,5 60,1
§ 15.11.21. 45
og næstformændene vederlægges med 2.621,32 kr. pr. måned (2012-pl) for øvrige aktiviteter. De øvrige nævn-
smedlemmer vederlægges fast for hvert møde inkl. forberedelse med 4.718,38 kr. (2012-pl). Forventet antal møder
udgør 30.
På hvert møde i Klagenævnet for Specialundervisning deltager en formand eller dennes stedfortræder, to medlemmer
eller deres stedfortrædere udpeget af KL, to medlemmer eller deres stedfortrædere udpeget af Danske Handicapor-
ganisationer og en særligt sagkyndig (ikke honorarbærende) udpeget af KL. Der afholdes ca. 13 møder hvert år.
Der foreligger honorarinstruks for formand/stedfortræder: Der aflønnes for den reelle mødetid i et nævnsmøde og
2 timer pr. realitetsbehandlet sag. Herudover vederlægges formanden eller dennes stedfortræder for afgjorte sager
efter bemyndigelse fra nævnet med hhv. en eller to timer afhængig af sagernes karakter. Formanden vederlægges
desuden med 75 timer pr. år for øvrige aktiviteter. Øvrige medlemmer honoreres med den reelle mødetid af et
nævnsmøde og en time i forberedelse pr. realitetsbehandlet sag. Alle honorarer udbetales pr. kvartal med 393,20
kr. pr. time (2012-pl).
Adoptionsnævnet består af en formand, ni medlemmer og syv stedfortrædere. Ved et alm. møde (kl. 12.15 til kl.
18.00) honoreres medlemmerne med 23 timer inkl. forberedelse. Et heldagsmøde (kl. 9.00 - kl. 18.00) honoreres
med 26 timer inkl. forberedelse. Stedfortrædere honoreres kun, når de møder. Herudover stiller Ankestyrelsen to
medarbejdere til rådighed som sekretariatsbistand. Formanden er en landsdommer, som honoreres med 500 kr. pr.
time ( 2012-pl). Medlemmer honoreres med 338,54 kr. pr. time ( 2012-pl ). Voteringsgruppen i Adoptionsnævnet
består af tre medlemmer af nævnet og et lægeligt medlem (pædiater der er medlem af nævnet, men ikke en del af
voteringsgruppen), der honoreres pr. sag. Det ene medlem honoreres med 5 timer pr. sag, de andre med 2 timer pr.
sag med 338,54 kr. (2012-pl). Herudover honoreres voteringsgruppen desuden for gennemlæsning af godkendte sager
for de adoptanter, der står på den nationale venteliste med ½ time pr. sag med timetaksten 338,54 kr. (2012-pl).
Særlige opgaver der kræver særlig ekspertise (f.eks. speciallæger) honoreres med 594,11 kr. (2012-pl) i henhold til
cirkulære om overenskomst for speciallæger mv. i staten.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 140,3 166,0 139,4 166,9 139,9 138,8 138,9
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 126,9 145,0 129,1 - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 7,7 7,8 4,1 3,0 3,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ - - - 155,1 132,6 132,5 132,7
6. Øvrige indtægter .................................... 13,3 21,0 2,6 4,0 3,2 3,3 3,2
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 459 529 576 546 516 499 499
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 201,7 288,6 273,1 293,9 265,9 262,1 258,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 91,8 98,3 102,7 3,2 1,0 - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 109,9 190,3 170,4 290,7 264,9 262,1 258,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 4,2 5,7 11,2 - - - -
+ anskaffelser .............................................. 1,3 12,7 2,8 - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 2,4 -2,4 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,5 2,9 4,9 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 5,7 13,1 9,1 - - - -
46 § 15.11.21.
Låneramme .................................................. - - 24,7 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 36,8 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Ankestyrelsen sikrer retssikkerheden for den enkelte borger ved konkret klagesagsbehandling.
Herudover har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen koordinerer un-
derinstansernes praksis på disse områder ved at vejlede om praksis, ved at offentliggøre princi-
pafgørelser, der er bindende for underinstanserne, og ved at tilbyde undervisning til sagsbehand-
lere mv. i kommuner.
Som led i sin praksiskoordinering gennemfører Ankestyrelsen bl.a. praksisundersøgelser, hvor
styrelsen kvalitetsmåler afgørelser, der er truffet af kommuner. I forbindelse med afrapporteringen
af praksisundersøgelserne giver Ankestyrelsen nødvendige anbefalinger til kommunalbestyrelser
til, hvordan en højere kvalitet i sagsbehandlingen sikres.
Herudover har styrelsen afdelingen, Data og Analyse, der udarbejder statistik på Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds og Beskæftigelsesministeriets områder og
gennemfører undersøgelser og analyser med henblik på betjening af Folketing og regering. Der-
udover opgør afdelingen aktiviteten og progressionen på danskundervisningen for voksne og ud-
lændinge. Ankestyrelsen fik per 1. oktober 2013 overdraget en ny opgave fra departementet, hvor
Ankestyrelsen varetager behandlingen af kommunernes revisionsberetninger. Opgaven indebærer,
at der skal tages stilling til eventuelle bemærkninger og kommentarer i revisionsberetningerne
vedrørende kommunernes administration af det sociale område. Endvidere skal der træffes afgø-
relse i spørgsmål af betydning for statsrefusion, tilskud og andre væsentlige forhold. Samtidig
har Ankestyrelsen overtaget vejledningsforpligtelsen vedrørende Regnskabsbekendtgørelsen. Der
er afsat et årsværk til at varetage opgaven.
Ankestyrelsen varetager endvidere opgaver på det familieretlige område. I den forbindelse
behandles generelle og konkrete sager om samvær, ægtefælle- og børnebidrag, adoption, ægte-
skabets indgåelse og godkendelse og anerkendelse af trossamfund samt separation og skilsmisse,
faderskab, navne mv. Desuden er der opgaver vedrørende rådgivning og kurser for adoptivfami-
lier og inddrivelse.
Ankestyrelsen er sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK) og stiller endvidere sekre-
tariat til rådighed for Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009 i medfør af lov
nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet. Derudover er Ankestyrelsen sekretariat for
Klagenævnet for Specialundervisning samt for Adoptionsnævnet.
20. Gebyrfinansieret virksomhed
Styrelsen behandler derudover klagesager over afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen som
1. instans har truffet i sager om arbejdsskadesikring mv. Efter lov om arbejdsskadesikring, § 59,
betales der for Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører de pågældende. Betalingspligtige er forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesfor-
sikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring,
og statsinstitutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring. Kontoens overskud og
underskud opgøres på grundlag af de regnskabsførte indtægter og udgifter. Prisen pr. sag fast-
sættes for 2016 til 9.181 kr.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen er ændret fra indtægtsdækket virksomhed til gebyrfinansieret virksomhed med
virkning fra finansåret 2016. Bevillingen på nærværende konto er herefter opført på § 15.11.21.20
fra 2016 og frem.
§ 15.11.21.97. 47
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Underkonto § 15.11.21.97 anvendes til tilskudsfinansieret virksomhed. Ankestyrelsen udar-
bejder undersøgelser, analyser og visse praksisundersøgelser mv., der bliver finansieret af op-
dragsgivere (bl.a. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæfti-
gelsesministeriet).
15.11.23. Børnerådet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 8,0 8,3 8,7 8,6 8,5 8,4 8,3
Indtægt ......................................................... 1,6 4,1 3,1 3,3 1,4 - -
Udgift ........................................................... 9,6 12,4 11,8 11,9 9,9 8,4 8,3
Årets resultat ............................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 8,5 8,7 8,7 8,6 8,5 8,4 8,3
Indtægt .................................................. 0,5 0,4 - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,0 3,7 3,1 3,3 1,4 - -
Indtægt .................................................. 1,0 3,7 3,1 3,3 1,4 - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ifølge § 88 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. LB nr. 930
af 17. september 2012, nedsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
et Børneråd, som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat.
Som led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive regering og Folketing om børns
forhold i samfundet samt arbejde for at sikre børns rettigheder. Rådet har til opgave at vurdere
og informere om børns vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde og
kan som led i sin fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at aflægge
dem besøg.
Børnerådet har alle sider af børns liv som sit arbejdsfelt. Rådet kan selv tage initiativ og
fremsætte forslag til ændringer på de sagsområder, der ligger inden for Børnerådets funktions-
område. Rådet kan inddrage særlig sagkundskab i arbejdet.
Børnerådet bliver hørt i forbindelse med lovinitiativer og andre initiativer af betydning for
børns opvækstvilkår. Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan rådføre sig med Bør-
nerådet i spørgsmål af generel karakter. Børnerådet kan ikke behandle konkrete klagesager, men
skal henvise konkrete henvendelser fra børn og unge til relevante myndigheder. De nærmere
retningslinjer for Børnerådets virke er fastlagt i BEK nr. 1367 af 20. december 2012.
Børnerådet er en statsinstitution. Kontoen omfatter udgifter til rådets aktiviteter, dets sekre-
tariat, honorering af rådets formand, særskilt vederlæggelse til de medlemmer af rådet, der op-
fylder kriterierne for honorarudbetaling, samt godtgørelse af medlemmers udgifter til befordring
mv. i forbindelse med rådets møder.
Yderligere oplysninger om Børnerådet kan findes på www.brd.dk.
48 § 15.11.23.
Virksomhedsstruktur
15.11.23. Børnerådet, CVR-nr. 25966376.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Vidensindsamling om børn og
unges forhold
Indsamling af viden om børns forhold og vilkår ved hjælp
af praksis og forskning. F.eks. kan Børnerådet anmode of-
fentlige myndigheder om at beskrive deres politiske beslut-
ninger og administrativ praksis, ligesom Børnerådet følger
forskning, lovgivningsprocesser og politikudvikling på bør-
neområdet med henblik på at påpege forhold i samfundsud-
viklingen, som kan have en indvirkning på børns rettigheder
og udviklingsmuligheder set i lyset af særligt FN's konven-
tion om Barnets Rettigheder.
Børne- og ungeinddragelse Indsamling af viden om børn og unges oplevelser og syns-
punkter via kvantitative og kvalitative inddragelsesmetoder,
herunder internetbaserede spørgeskemaer i Børne- og Unge-
panelet. Formålet er at give børn og unge en stemme i de-
batten og mulighed for at være med til at påvirke samfunds-
udviklingen.
Rådgivning og formidling Rådgivning af Folketing, regering og myndigheder i alle
spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns
vilkår i samfundet. Børnerådet gør børns stemme tydelig i
offentligheden og sætter aktuelle spørgsmål om børns rettig-
heder og udviklingsmuligheder til debat. Børnerådet kan selv
tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de sags-
områder, der ligger inden for Børnerådets funktionsområde.
Børnerådet arbejder også på at udbrede kendskabet til børns
rettigheder og muligheder for at søge rådgivning og viden,
f.eks. via Børneportalen.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 9,8 12,2 11,8 11,9 9,9 8,4 8,3
0. Ledelse og administration 1,3 1,5 1,5 1,5 1,3 1,3 1,3
1. Rådgivning og formidling 3,4 4,3 4,2 4,3 3,6 3,0 2,9
2. Børne- og ungeinddragelse 3,2 4,0 3,8 3,8 3,2 2,6 2,6
3. Vidensindsamling 1,9 2,4 2,3 2,3 1,8 1,5 1,5
§ 15.11.23. 49
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,6 4,1 3,1 3,3 1,4 - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,0 3,7 3,1 3,3 1,4 - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,5 0,4 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 10 12 15 16 13 10 10
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 6,3 8,4 8,8 8,9 7,4 6,2 6,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,3 2,7 2,4 2,5 1,1 - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 6,0 5,7 6,4 6,4 6,3 6,2 6,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,8 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -1,8 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,0 mio. kr. årligt fra 2010 til Bør-
nerådets almindelige virksomhed.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 2,0 mio. kr. årligt til styrkelse af børns rettigheder og samfundets generelle opmærksom-
hedsniveau på børns vilkår.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Børnerådet udfører andre tilskudsfinansierede aktiviteter efter de gældende regler herom. In-
stitutionen kan modtage midler fra forskellige fonde til finansiering af aktiviteter i forlængelse
af den almindelige virksomhed.
50 § 15.11.24.
15.11.24. Det Centrale Handicapråd (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 5,1 5,3 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
Indtægt ......................................................... 0,5 0,6 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Udgift ........................................................... 5,2 5,8 6,9 5,9 5,9 5,9 5,9
Årets resultat ............................................... 0,4 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 5,2 5,4 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
Indtægt .................................................. 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - 0,4 1,0 - - - -
Indtægt .................................................. - 0,4 1,0 - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Oprettelsen af § 15.11.24. Det Centrale Handicapråd følger 2010/1 BF 15 Forslag til folke-
tingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN's konvention
om rettigheder for personer med handicap, fremsat af socialministeren d. 4. november 2010. Af
beslutningsforslaget følger nedlæggelsen af § 15.64.04. Center for Ligebehandling af Handicap-
pede samt oprettelsen af et nyt sekretariat for Det Centrale Handicapråd.
Det Centrale Handicapråd er uafhængigt og drives med midler bevilget af satspuljen.
Det Centrale Handicapråd skal rådgive regering og Folketing i spørgsmål af mere generel
karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap. Handicaprådet
kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for Rådets rammer.
Det Centrale Handicapråds forslag gives til vedkommende centrale offentlige myndighed.
Det påhviler bl.a. Det Centrale Handicapråd:
1) At drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FN's
Konvention om rettigheder for personer med handicap.
2) At arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker
med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed
til selv at bestemme og tage ansvar.
3) At formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig
praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og
bidrag fra personer med handicap.
Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd
i dets arbejde.
Det Centrale Handicapråd kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling.
Det Centrale Handicapråd bistås af et selvstændigt sekretariat.
De nærmere regler for Rådets virke er fastlagt i BEK nr. 1121 af 27. september 2010 om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det Centrale Handicapråd er en statsinstitution. Kontoen omfatter udgifter til rådet, sekreta-
riatet og aktiviteter.
Yderligere oplysninger om Det Centrale Handicapråd kan findes på hjemmesiden
www.dch.dk.
§ 15.11.24. 51
Virksomhedsstruktur
15.11.24. Det Centrale Handicapråd, CVR-nr. 33257961.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,5 0,6 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - 0,4 1,0 - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 7 6 7 6 6 6 6
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,8 3,8 4,4 3,9 3,9 3,9 3,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - 0,2 0,5 - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,8 3,6 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Opgaver Mål
Rådsarbejde, herunder projekter - Drøfte og vurdere udviklingen i samfundet
- Arbejde for inklusion i samfundet
- Informationsarbejde om handicap
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 5,2 5,9 7,0 5,9 5,9 5,9 5,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration .................................
1,0 1,2 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2
1. Rådsarbejde, herunder projekter ......... 4,2 4,7 5,7 4,7 4,7 4,7 4,7
52 § 15.11.24.10.
10. Almindelig virksomhed
Det Centrale Handicapråd og dets sekretariat finansieres af satspuljen. Kontoen tilførtes i
2011 3,8 mio. kr. fra § 15.64.04. Center for Ligebehandling af Handicappede og 1,2 mio. kr. årligt
i 2012 og frem som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokra-
terne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Det Centrale Handicapråd udfører andre tilskudsfinansierede aktiviteter efter de gældende
regler herom. Handicaprådet kan modtage midler fra fonde til finansiering af aktiviteter i for-
længelse af den almindelige virksomhed.
15.11.28. Pensionsstyrelsen (Driftsbev.)
Pensionsstyrelsen er nedlagt pr. 1. juni 2013, og styrelsens myndighedsopgaver vedrørende
ydelseslovgivningen er overdraget til Udbetaling Danmark, jf. § 15.11.52. Udbetaling Danmark.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 29,1 - - - - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,5 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 1,0 - - - - - -
Udgift ........................................................... 35,1 - - - - - -
Årets resultat ............................................... -1,5 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 35,1 - - - - - -
Indtægt .................................................. 1,0 - - - - - -
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,0 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 1,0 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 43 - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 21,3 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 21,3 - - - - - -
§ 15.11.28. 53
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... 14,6 - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. - - - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -10,8 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 22,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -19,0 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
15.11.30. Socialstyrelsen (Driftsbev.)
Den 1. januar 2007 blev Socialstyrelsen oprettet. Dette skete ved en fusion mellem den hid-
tidige Styrelse for Social Service og Videns/udviklings- og Formidlingscentrene på udsatteområ-
det, handicapområdet og børne- og ungeområdet, samt ved at den nyetablerede VISO-funktion
blev placeret i styrelsen. I tilknytning til Socialstyrelsen er der et VISO-netværk, jf. i øvrigt §
15.11.31. Rådgivning og udredning.
Socialstyrelsen har aktiviteter på to større og et antal mindre lokaliteter. Styrelsen har, jf. lov om
socialtilsyn pr. 1. januar 2014 fået ansvaret for at følge den løbende praksis i socialtilsynene og
foretager herunder stikprøver og understøtter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med
relevant vejledning og materiale mv. Socialstyrelsen udarbejder en årlig rapport om socialtilsy-
nenes virksomhed.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 157,3 175,6 206,3 204,6 194,8 175,2 149,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... -2,0 1,7 2,7 - - - -
Indtægt ......................................................... 123,8 176,8 159,7 103,3 101,8 98,9 95,6
Udgift ........................................................... 267,8 350,5 368,7 307,9 296,6 274,1 244,8
Årets resultat ............................................... 11,3 3,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 93,5 129,4 142,3 175,1 170,9 154,5 152,1
Indtægt .................................................. 9,5 10,5 11,9 12,7 11,8 10,9 9,6
12. Rådgivning til kommuner vedr.
indsats over for kriminelle unge
Udgift .................................................... 4,3 3,5 2,1 1,1 - - -
13. Tilbudsportalen
Udgift .................................................... 12,6 10,5 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
32. Videns- og formidlingsarbejde
om handicap
Udgift .................................................... 0,7 - - - - - -
50. Satspuljeinitiativer
Udgift .................................................... - - 26,7 35,1 29,6 25,5 0,6
60. Videnscenter for Handicap og
Socialpsykiatri
Udgift .................................................... 40,5 43,8 44,3 - - - -
Indtægt .................................................. 0,6 - - - - - -
54 § 15.11.30.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 10,6 13,4 5,9 10,2 10,0 10,0 10,0
Indtægt .................................................. 12,8 16,3 6,5 10,2 10,0 10,0 10,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 105,6 150,0 141,3 80,3 80,0 78,0 76,0
Indtægt .................................................. 101,0 150,0 141,3 80,4 80,0 78,0 76,0
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 13,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.11.30. Socialstyrelsen, CVR-nr. 26144698.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det
sociale serviceområde og med særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden
for følgende socialpolitiske områder:
1. Børn og unge (herunder dagtilbudsområdet)
2. Udsatte grupper
3. Handicap
4. Ældre
Socialstyrelsens hovedopgaver er:
1. Tilvejebringelse af ny socialfaglig viden
2. Formidling og udbredelse af virkningsfulde socialfaglige metoder og praksisser
3. Socialfaglig rådgivning af kommuner, regioner og borgere
4. Understøtte udvikling og implementering af socialpolitik
5. National audit-funktion i forhold til socialtilsyn
Yderligere oplysninger kan findes på styrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Tilvejebringelse af ny social-
faglig viden
Socialstyrelsen skal på områderne børn, unge, voksne, handi-
cap og socialpsykiatri skabe adgang til viden på det højeste
faglige niveau ved systematisk at indsamle, udvikle og bear-
bejde socialfaglig viden (såvel almen som specialiseret viden)
om målgrupper, virksomme metoder, organisering og social
praksis. Socialstyrelsen forestår sekretariatsbetjeningen af Æl-
dreForum.
§ 15.11.30. 55
Formidling og udbredelse af
virkningsfulde socialfaglige
metoder og praksisser
Socialstyrelsen skal indenfor styrelsens fagområder formidle
socialfaglig viden på højeste faglige niveau til borgere, for-
valtninger og institutioner/tilbud i kommuner og regioner.
Derudover skal styrelsen understøtte en effektiv udbredelse og
implementering af virkningsfulde metoder og praksisser på det
sociale område, der bygger på aktuelt bedste viden.
Socialfaglig rådgivning af
kommuner, regioner og borgere
Socialstyrelsen skal bistå kommunerne med generel rådgivning
på det sociale område samt specialrådgivning på såvel det so-
ciale som det specialundervisningsmæssige område. Endvidere
bidrage med udredning i de mest komplicerede og specialise-
rede enkeltsager, herunder rådgivning mv. i den permanente
task-force på børneområdet. Desuden skal der ydes rådgivning
til borgerne i de mest komplicerede og specialiserede sager.
Understøtte udvikling og im-
plementering af socialpolitik
Socialstyrelsen skal understøtte departementet med rådgivning
om den aktuelt bedste viden på det socialfaglige område i
forbindelse med det lovforberedende (policy-udvikling) og lo-
vimplementerende arbejde (udmøntning), således at politiske
tiltag bygger på den bedste viden om, hvad der virker.
National audit-funktion i for-
hold til socialtilsyn
Socialstyrelsen skal varetage en 'audit-funktion' af kommuner-
nes nye uafhængige socialtilsyn, der skal bidrage til en effektiv
implementering af tilsynsreformen. Audit-funktionen skal fo-
retage stikprøver, udarbejde redskaber, tilsynskoncepter mv.
og sikre at nye viden kontinuerligt anvendes i socialtilsynets
arbejde.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt......................................... 275,9 359,5 372,4 307,9 296,6 274,1 244,8
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ...... 28,4 28,4 55,0 55,9 53,8 50,5 46,0
1. Tilvejebringelse af ny social-
faglig viden............................ 129,7 162,4 180,0 107,0 102,6 93,3 81,4
2. Formidling og udbredelse af
virkningsfulde socialfaglige
metoder og praksisser ........... 59,7 81,0 53,9 56,7 54,6 50,3 44,8
3. Socialfaglig rådgivning af
kommuner, regioner og borgere 32,4 40,3 38,6 43,6 42,0 38,8 34,5
4. Understøtte udvikling og im-
plementering af socialpolitik. 21,6 27,5 28,1 31,4 30,3 28,1 25,1
5. National audit-funktion i for-
hold til socialtilsyn................ 4,1 19,9 16,8 13,3 13,3 13,1 13,0
56 § 15.11.30.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 123,8 176,8 159,7 103,3 101,8 98,9 95,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 12,8 16,3 6,5 10,2 10,0 10,0 10,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 101,0 150,0 141,3 80,4 80,0 78,0 76,0
6. Øvrige indtægter .................................... 10,1 10,5 11,9 12,7 11,8 10,9 9,6
Bemærkninger: Øvrige indtægter: De interne statslige overførselsindtægter overføres fra § 15.11.01. Departementet. På
bevillingsafregningen kan der overføres op til 2/3 af administrationsbidraget til løn.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 282 326 386 297 286 265 260
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 158,3 179,6 209,0 189,1 182,1 169,3 151,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 45,9 54,4 51,0 32,6 32,5 32,5 32,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 112,4 125,2 158,0 156,5 149,6 136,8 119,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 47,3 45,4 39,4 - - - -
+ anskaffelser .............................................. 24,4 14,4 11,0 - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -13,7 -9,9 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 11,9 13,3 13,2 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 45,4 36,6 37,2 - - - -
Låneramme .................................................. - - 48,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 77,5 - - - -
10. Almindelig virksomhed
På § 15.11.30.10. Almindelig virksomhed er der samlet en række permanente satspuljebe-
villinger inden for Socialstyrelsens hovedkonto med henblik på at sikre en bedre anvendelse af
midlerne på tværs af socialområdet. Midlerne anvendes til videns- og formidlingsarbejde, meto-
deudvikling, rådgivning, implementering, forebyggelse og analyse på det sociale område.
Endvidere skal styrelsen oppebære og udvikle almen, grundlæggende og specialiseret viden, samt
viden om indsatser og effekten heraf - også internationalt, herunder at koordinere samt deltage i
prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.
Styrelsen skal herudover udvikle ny viden på området, hvor der er afdækket et vidensbehov,
som ikke nødvendigvis er afgrænset til bestemte handicapgrupper.
Styrelsen skal indgå samarbejde med særlig sagkundskab. Det gælder ikke kun på social-,
børne- og undervisningsområdet, men også på andre sektorområder, f.eks. sundhedsområdet og
beskæftigelsesområdet.
Der er som led i Aftalen mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012,
§ 15.11.30.10. 57
overført 1,0 mio. kr. årligt fra § 15.14.15.10. Udvikling og etablering af børnehuse til at varetage
opgaven med dokumentation af børnehusene, samt overført 0,7 mio. kr. årligt fra § 15.14.14.10.
Handlekraftig indsats til opkvalificering af VISO i sager om adoption uden samtykke, og endelig
er der overført 1,1 mio. kr. årligt fra § 15.25.11.40. Kommunernes sagsbehandling og ledelse
vedrørende udsatte børn og unge til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet.
Som følge af kongelig resolution af 9. august 2013 overføres 1,0 mio. kr. årligt i 2014-2017
til Socialstyrelsens opgaver vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger indtil skolestart.
Der er på finansloven for 2014 afsat 10,0 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til etableringen af
en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning på social- og specialundervisningsom-
rådet, som forankres i Socialstyrelsen, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014.
Der er afsat 16,0 mio.kr. i 2015, 15,5 mio.kr. i 2016 og 14,6 mio.kr. i 2017 til formidling
af lovændring (§ 11) samt udbredelse og afprøvning af forebyggende indsatser i kommunerne til
udsatte børn og unge herunder partnerskabsforløb med kommuner om at omlægge og styrke
kommunernes forebyggende arbejde.
På forslag til finanslov for 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.14.14.10. Handlekraftig ind-
sats til Socialstyrelsens arbejde med en task force vedrørende udsatte børn og unge. Der overføres
1,0 mio. kr. årligt fra 2015 (heraf 0,7 mio. kr. i løn). Midlerne er afsat som led i udmøntningen
af satspuljeaftalen for 2012.
På forslag til finanslov for 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.25.09.13. Strategisk forsk-
ningsprogram og vidensportal til Socialstyrelsen vedrørende drift og vedligeholdelse af en vi-
densportal om området for udsatte børn og unge. Der overføres 5,0 mio. kr. årligt fra 2015 (heraf
3,0 mio. kr. i løn). Midlerne er afsat som led i udmøntningen af satspuljen for 2010.
På forslag til finanslov for 2016 er kontoen forhøjet med 44,3 mio. kr. årligt i 2016 - 2019
som følge af overflytning af bevilling fra § 15.11.30.60. Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler
og Socialpsykiatri. Forhøjelsen indeholder 9,5 mio. kr. i permanente satspuljebevillinger. Social-
styrelsen skal oppebære og udvikle almen, grundlæggende og specialiseret viden, samt viden om
indsatser og effekten heraf - også internationalt, herunder koordinere samt deltage i udviklings-,
forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet. Socialstyrelsen skal herudover
udvikle ny viden på området, hvor der er afdækket et vidensbehov, som ikke nødvendigvis er
afgrænset til bestemte handicapgrupper. Socialstyrelsen skal indgå samarbejde med særlig sag-
kundskab. Det gælder ikke kun på social-, børne- og undervisningsområdet, men også på andre
sektorområder, f.eks. sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet.
12. Rådgivning til kommuner vedr. indsats over for kriminelle unge
På finansloven for 2014 er der afsat 2,1 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, samt 1,1 mio. kr. i
2016. Midlerne er afsat til en videreførelse af VISOs rådgivning af kommunerne i sager om fo-
rebyggelse af ungdomskriminalitet. Dette er med henblik på at kvalificere kommunernes indsats
over for kriminelle unge, således at den det faglige arbejde på området styrkes, og den bedst
mulige effekt over for de unge i alderen 12-17 år sikres, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014.
13. Tilbudsportalen
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og KL om kommunernes økonomi for
2011 af juni 2012, afsættes 6,0 mio. kr. årligt fra 2010 til styrkelse af kommunernes udgiftsstyring
på det specialiserede socialområde. Bevillingen er afsat for at styrke Tilbudsportalen, herunder
så der kan sikres et øget informationsniveau om indhold og priser for ydelser og iværksættes tiltag
for at forbedre kvaliteten af de indberettede oplysninger. En andel af midlerne afsat til Tilbud-
sportalen kan anvendes som medfinansiering af et fælles it-system for de fem socialtilsyn.
58 § 15.11.30.32.
32. Videns- og formidlingsarbejde om handicap
Kontoen vedrører udgifter til videns- og formidlingsarbejdet om handicap. Bevillingen er
satspuljefinansieret, men blev fra og med 1998 permanentgjort.
Bevillingen er på finansloven for 2011 og frem overført til 15.11.30.10. Almindelig virk-
somhed med henblik på at sikre en bedre anvendelse af midlerne på tværs af fagområder.
50. Satspuljeinitiativer
Der er afsat i alt 26,7 mio. kr. i 2015, 35,1 mio. kr. i 2016, 29,6 mio. kr. i 2017, 25,5 mio.
kr. i 2018 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2019 og frem, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Forhøjelsen består af følgende: 5,0 mio. kr. i 2015, 3,6
mio. kr. i 2016, 2,0 mio. kr. 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 til initiativer med henblik på en styrkelse
af plejefamilieområdet, herunder et ledernetværk på plejefamilieområdet, udbredelse af en model
for vederlag til plejefamilier, udarbejdelse af forløbsbeskrivelser samt understøttelse af familie-
rådslagning og arbejde med netværksplejefamilier; 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,1 mio. kr. i 2017 til
et initiativ om efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge;
0,6 mio. kr. årligt i årene 2015-2018 til et initiativ om styrket fagligt niveau blandt udsatte børn
i folkeskolen; 0,5 mio. kr. i 2015, 0,4 mio. kr. i 2016, 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,7 mio. kr. i 2018
til et initiativ om styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud; 0,7 mio. kr. i 2015, 0,2
mio. kr. i 2016, 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i 2018 til et initiativ om midlertidige over-
gangsboliger til unge hjemløse; 2,0 mio. kr. i 2015, 1,7 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og
1,5 mio. kr. i 2018 til et initiativ om et liv uden vold - styrket indsats over for voldsramte; 1,4
mio. kr. i 2015, 0,6 mio. kr. i 2016, 0,3 mio. kr. i 2017 og 0,9 mio. kr. i 2018 til et initiativ om
styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud; 3,9 mio. kr. i 2015, 13,6 mio. kr. årligt i årene
2016-2018 til Center Mod Menneskehandel til et initiativ om handlingsplan til bekæmpelse af
menneskehandel; 2,2 mio. kr. i 2015, 4,8 mio. kr. i 2016, 3,6 mio. kr. i 2017 og 3,7 mio. kr. i
2018 til et initiativ om uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold; 0,1 mio. kr.
i 2017 til et initiativ om aflastning af pårørende til demente i egen bolig; 3,0 mio. kr. i 2015, 3,0
mio. kr. i 2016, 2,0 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i 2018 til et initiativ om redskab til målrettet
pleje af demente; 3,1 mio. kr. i 2015, 2,1 mio. kr. i 2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i
2018 til et initiativ om implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens
voksenbestemmelser; 1,7 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr.
i 2018 til et initiativ om bedre hjælp til unge og voksne med ADHD; 0,1 mio. kr. i 2015, 0,3
mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i 2017 til et initiativ om nye veje til aktiviteter og ledsagelse for
personer med handicap; 1,0 mio. kr. i 2016 og 1,8 mio. kr. i 2017 til et initiativ om forældre-
programmer; 0,7 mio. kr. i 2016, 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 til et initiativ om
deltagelse og frivillighed for alle; 1,0 mio. kr. i 2015, 0,8 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. årligt
fra 2017 og frem til et initiativ om behandling af børn og unge (B98); 1,5 mio. kr. i 2015 til
implementering af lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling.
60. Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri
Kontoen vedrører Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri - ViHS. ViHS
har 9,5 mio. kr. i permanente satspuljebevillinger.
Bevillingen er på forslag til finansloven for 2016 overført til 15.11.30.10. Almindelig virk-
somhed.
§ 15.11.30.90. 59
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen vedrører indtægter og udgifter i forbindelse med, at Socialstyrelsen udfører ind-
tægtsdækket virksomhed gennem formidling af styrelsens særlige ekspertise inden for styrelsens
opgavesæt, jf. tabel 5. Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter opgaver for regioner, kom-
muner og brugergrupper mv., der fremmer og formidler socialpolitiske målsætninger, viden eller
udviklingstendenser.
Socialstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter endvidere afholdelse af konferencer,
seminarer, kurser og lignende og udarbejdelse af materialer hertil samt konsulentbistand, udgi-
velse af publikationer og andet informationsmateriale primært fra Socialstyrelsen. Endvidere
sælges der i et vist omfang databaseydelser bl.a. til Norge vedrørende hjælpemidler.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kontoen vedrører udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter inden for servicelovens område,
som ligger i forlængelse af styrelsens øvrige arbejde, herunder gennemførelse af projekter ved-
taget i satspuljekredsen. Aktiviteterne finansieres af midler fra offentlige puljer, fonde, EU m.fl.
15.11.31. Rådgivning og udredning (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 113,3 170,8 245,1 246,8 246,8 246,8 246,8
10. Rådgivning og udredning
Udgift ................................................... 113,3 121,6 143,4 144,4 144,4 144,4 144,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 113,3 121,6 143,4 144,4 144,4 144,4 144,4
20. Koordination af specialrådgiv-
ning og vidensudvikling
Udgift ................................................... - 49,2 101,7 102,4 102,4 102,4 102,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 49,2 101,7 102,4 102,4 102,4 102,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 19,8
I alt .................................................................................................................................. 19,8
Bemærkninger: Primo 2015 var der en videreførsel fra 2014 på 19,8 mio. kr. Uforbrugte midler tilbagebetales til kom-
munerne i 2016 via bloktilskuddet.
10. Rådgivning og udredning
VISO blev etableret d. 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen. Kontoen vedrører
specialrådgivning og udredning i de mest specialiserede og komplicerede sager inden for følgende
områder: børn, unge og voksne med handicap, børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige
problemer, udsatte grupper, socialpsykiatrien og specialundervisning og specialpædagogisk bi-
stand til børn, unge og voksne.
Formålet med kontoen er at etablere, understøtte og videreudvikle et landsdækkende netværk
af kommunale, regionale og private tilbud, der skal:
1. yde vejledende specialrådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og pri-
vate tilbud på det sociale område og specialundervisningsområdet,
2. yde vejledende udredning til kommuner og kommunale, regionale og private tilbud på det
sociale område,
60 § 15.11.31.10.
3. yde bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædago-
gisk bistand.
Bevillingen anvendes til rådgivning og udvikling i forhold til de mest specialiserede og
komplicerede sager og udmøntes på hhv. rammekontrakter og forbrugskontrakter. Formålet med
rammekontrakterne er at sikre det nødvendige rådgivningsberedskab ved at udbetale et fast ram-
mebeløb, hvor der kan rekvireres et nærmere fastsat antal ydelser. I forbrugskontrakterne afregnes
per rekvireret ydelse op til et nærmere fastsat beløb.
Midlerne kan endvidere anvendes til at understøtte en sammenhængende og helhedsorienteret
vidensindsamling, -udvikling og -formidling på VISO's områder med henblik på at understøtte
varetagelsen af specialrådgivnings- og udredningsopgaven i kommunerne.
Der er på finansloven for 2015 overført 0,8 mio. kr. årligt fra 2015 fra § 15.13.23.22. Lov-
forslag om kriminalpræventive sociale indsatser til § 15.11.31. Rådgivning og udredning vedrø-
rende implementering af et lovforslag om kriminalpræventive indsatser.
Der er på finansloven for 2015 overført 0,5 mio. kr. årligt fra 2015 fra § 15.14.14. Handle-
kraftig indsats til § 15.11.31. Rådgivning og udredning til VISO's arbejde i regi af en task force
vedrørende udsatte børn og unge.
20. Koordination af specialrådgivning og vidensudvikling
VISO overtog d. 1. juli 2014 ansvaret for at tilvejebringe og sikre en samlet koordination af
de mest specialiserede rådgivningsydelser og relevant materialeproduktion i forhold til special-
undervisning og specialpædagogisk bistand mv. Det skete efter ændring af serviceloven som op-
følgning på evaluering af kommunalreformen på det mest specialiserede social- og specialunder-
visningsområde.
Målgrupperne for specialrådgivningsydelserne er førskolebørn med svære kommunikative
vanskeligheder mv., børn, unge og voksne med synshandicap, hørehandicap, døvblindhed og
epilepsi samt pårørende og fagprofessionelle. Ydelserne omfatter blandt andet specialrådgivning
og vejledning, udredning, kursusvirksomhed og vidensudvikling og -formidling. Målgrupperne
for materialeproduktionen er blinde, svagsynede, døve, hørehæmmede, døvblinde og fagprofes-
sionelle. Produktionen omfatter blandt andet undervisnings-, oplysnings- og vejledningsmateri-
aler.
VISO har for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2015 indgået kontrakt med seks lands-
og landsdelsdækkende tilbud om levering af ovenstående ydelser, der finansieres af bevillingen
på denne konto.
Midlerne blev overført til VISO fra det kommunale bloktilskud. Det vil medio 2016 blive
vurderet, om der er behov for en eventuel efterregulering i form af tilbageførsel af midler til
kommunerne. Det vil i givet fald ske med virkning fra finansåret 2017.
15.11.33. Gebyr ved ansøgning om navneændringer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 16,7 9,0 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9
10. Gebyr ved navneændringer
Indtægt ................................................ 16,7 9,0 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 16,7 9,0 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9
§ 15.11.33.10. 61
10. Gebyr ved navneændringer
Med lov nr. 435 af 14. maj 2007 om ændring af navneloven opkræves et gebyr ved ansøgning
om navneændring. Gebyret fastsættes på baggrund af udgifterne ved at behandle ansøgninger om
navneændring, herunder udgifter til behandling af klager. Udgifterne er baseret på et skønsmæs-
sigt tidsforbrug, it-udgifter, etablering og drift af et betalingssystem samt udgifter til klagesags-
behandling.
Navneændringer, der sker i forbindelse med vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3
måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring, er ge-
byrfri.
Gebyret reguleres årligt med løn- og prisudviklingen. Til brug for en vurdering af ændringer
i øvrigt i det omkostningsbaserede gebyr udarbejder Ministeriet for Ligestilling og Kirke én gang
årligt en opgørelse over de realiserede og de forventede udgifter til administration, der indgår ved
fastsættelsen af gebyret. Ændringer ud over de ændringer, der følger af pris- og lønudviklingen
fra det omkostningsbaserede gebyr, reguleres ved lov.
Gebyret er pr. 1. januar 2015 fastsat til 510 kr. Der forventes et indtægtsniveau på årsbasis
på ca. 8,9 mio. kr. forudsat ca. 48.300 navneændringer, hvoraf ca. de 17.400 er gebyrbelagt.
Provenuet fra gebyrindtægten er fordelt mellem en nedsættelse af landskirkeskatten og en
nedsættelse af skatter i øvrigt svarende til fordelingen af navneændringer mellem de fire myn-
digheder, der foretager navneændringer. De fire myndigheder er: Folkekirkens personregisterfø-
rere, de sønderjyske personregisterførere, Statsforvaltningen og de anerkendte trossamfunds mi-
nisterialbogførere, som træffer afgørelse om betaling af gebyrer i medfør af navneloven. Den
konkrete fordeling baseres på de faktisk gennemførte navneændringer, der kan udlæses af
DNK/CPR-systemet.
Den modgående skattenedsættelse er for så vidt angår landskirkeskatten indarbejdet på Mi-
nisteriet for Ligestilling og Kirke § 22.21.08. Kompensation til folkekirken for anden lovgivnings
provenuvirkning for kirkeskatten.
Gebyroversigt
15.11.34. Parrådgivning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Gebyr- eller afgiftsordning
Sats
(kr.)
Stigning
(pct.)
Provenu
(1.000 kr.)
Gebyr ved ansøgning om navneændring 510 - 8.900
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2 Der vil som følge af den tekniske budgettering kunne optages merind-
tægter i forhold til det budgetterede på statsregnskabet.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales på § 15.11.34.20.
62 § 15.11.34.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,8 2,5 6,5 0,7 0,7 2,1 -
10. Parrådgivning
Udgift ................................................... 2,8 2,5 2,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,8 2,5 2,4 - - - -
20. Faglig tilrettelæggelse, evalu-
ering mv. af initiativet Konflikt-
håndtering som forebyggelse
Udgift ................................................... - - 4,0 0,7 0,7 2,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,9 0,7 0,7 2,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - 0,1 -
Der er afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2010-2013 til parrådgivning til børnefamilier, jf. Aftale
mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2010
af oktober 2009. Tilbuddet retter sig som udgangspunkt til familier, som ikke selv har økonomiske
ressourcer til fuldt ud at finansiere parrådgivning, og målgruppen er yderligere afgrænset ved, at
der skal være tale om et åbent og anonymt tilbud. Der er fastsat nærmere retningslinjer for en
indtægtsgradueret egenbetaling.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af 31.
oktober 2012 er kontoen forhøjet med 2,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til forlængelse af initi-
ativet om parrådgivning til børnefamilier, som varetages af Center for Familierådgivning.
20. Faglig tilrettelæggelse, evaluering mv. af initiativet Konflikthåndtering som forebyggelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 4,0 mio. kr. i 2015, 0,7 mio. kr. i 2016,
0,7 mio. kr. i. 2017 og 2,1 mio. kr. i 2018 til faglig tilrettelæggelse, løbende vedligeholdelse,
herunder uddannelse og supervision, vidensopsamling samt evaluering af initiativet Konflikt-
håndtering som forebyggelse - når forældre skilles, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. For at sikre forankring og fokus på en til stadig kvalificeret
indsats er bevillingen afsat til, at en privat aktør varetager faglig tilrettelæggelse og udvikling
samt løbende vedligeholdelse (uddannelse, supervision og evaluering) af den samlede indsats,
med afsæt i forskning og evidens. Denne aktør skal også stå for den faglige implementering af
indsatsen. Af den samlede bevilling afsættes 5,0 mio. kr. til at dække udvikling og tilpasning af
kursusforløb og koncept for samtaler, uddannelse, rådgivning og supervision af Statsforvaltnin-
gens personale, og 2,5 mio. kr. afsættes til løbende monitorering og endelig evaluering af den
samlede indsats. Initiativet udmøntes via udbud.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
20 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af projek-
terne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt
svarende til den faktiske udgift.
§ 15.11.43. 63
15.11.43. Berigtigelser vedrørende det sociale refusionssystem (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -63,0 37,5 - - - - -
10. Efterbetaling til kommunerne
Udgift ................................................... -63,0 37,5 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -63,0 37,5 - - - - -
10. Efterbetaling til kommunerne
Kontoen omfatter berigtigelser til det af departementet administrerede refusionssystem for
udgifter til sociale ydelser. Betalingerne kan vedrøre samtlige sociale ydelser, der er omfattet af
refusionssystemet samt ordninger, som tidligere var omfattet af refusionssystemet, men som nu
administreres af Udbetaling Danmark. Eventuelle berigtigelser optages på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
15.11.50. Udvikling af pensionsberegner (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,0 - - - - - -
10. Udvikling af pensionsberegner
Udgift ................................................... 6,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 - - - - - -
10. Udvikling af pensionsberegner
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform afsættes 6,0 mio. kr. i 2013 til udvikling af en pensionsberegner i regi af Udbe-
taling Danmark.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
64 § 15.11.52.
15.11.52. Udbetaling Danmark (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 49,9 71,9 69,3 67,5 65,3 63,3 61,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,4 - - - - - -
10. Udbetaling Danmark
Udgift ................................................... 49,9 71,9 69,3 67,5 65,3 63,3 61,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 49,9 71,9 69,3 67,5 65,3 63,3 61,4
Indtægt ................................................ 0,4 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,4 - - - - - -
10. Udbetaling Danmark
I medfør af lov nr. 494 af 21. maj 2013 er ansvaret for statslige myndighedsopgaver efter
en række forskellige ydelseslove pr. 1. juni 2013 overført fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling
Danmark. Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold har en tilsynsforpligtigelse med Udbetaling Danmark.
Bevillingen på kontoen vedrører administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for vareta-
gelsen af de overførte opgaver. Der forudsættes en effektivisering af opgavevaretagelsen på 3 pct.
årligt.
15.11.62. Foreninger mv. (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,1 1,8 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
10. Foreninger mv.
Udgift ................................................... 0,3 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
40. Egmont Højskolen
Udgift ................................................... 1,8 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.11.62.10. 65
10. Foreninger mv.
Landsforeningen Ungdomsringen modtager årligt 160.000 kr. i tilskud til foreningens råd-
givnings- og vejledningsarbejde, jf. akt. 832 af 12. september 1961. Socialpolitisk Forening
modtager årligt 75.000 kr. til driftsformål og Børnesagens Fællesråd modtager årligt op til 80.000
kr. i støtte i forbindelse med de nordiske børneforsorgskongresser.
40. Egmont Højskolen
Der ydes tilskud til Egmont Højskolen svarende til 1,8 mio. kr. årligt til dækning af højsko-
lens udgifter til pleje af handicappede elever.
15.11.63. Udlånte tjenestemænd (tekstanm. 101) (Driftsbev.)
På kontoen optages lønudgifter mv. til tjenestemænd udlånt fra Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold til anden part. Den anden part refunderer ministeriets ud-
gifter til løn og eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge samt betaler et
af finansministeren fastsat pensionsbidrag for den pensionsalder, som optjenes for de pågældende
tjenestemænd.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Tjenestemænd udlånt til Færøer-
nes Specialskoler
Udgift .................................................... - - - - - - -
20. Tjenestemænd udlånt til Udbeta-
ling Danmark
Udgift .................................................... - - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 15.11.01. Departementet, CVR-nr. 10089093.
Overslag over årsværk, der udlånes:
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 5 - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... -0,1 -1,5 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... -0,1 -1,5 - - - - -
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
10. Tjenestemænd udlånt til Færøernes Specialskoler 2 1 1 1 1 1 1
20. Tjenestemænd udlånt til Udbetaling Danmark 0 7 128 135 135 130 130
66 § 15.11.63.10.
10. Tjenestemænd udlånt til Færøernes Specialskoler
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udbetaler løn til stats tje-
nestemænd, der ved Færøernes Specialskoles overgang til selvejende institution i 1976 opretholdt
deres ansættelsesforhold til staten. Udgiften refunderes fuldt ud af Færøernes Hjemmestyre.
20. Tjenestemænd udlånt til Udbetaling Danmark
I forbindelse med Udbetaling Danmarks overtagelse af myndighedsopgaver fra kommunerne,
overgår en række tjenestemandsansatte medarbejdere, der har været beskæftiget med opgaverne
i kommunerne, til at være ansat i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold. I forbindelse med Udbetaling Danmarks overtagelse af myndighedsopgaver fra Pensions-
styrelsen, overgår endvidere en række tjenestemandsansatte medarbejdere, der har været beskæf-
tiget med opgaverne i Pensionsstyrelsen, til at være ansat i Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udbetaler løn til tjeneste-
mændene, og udgiften refunderes fuldt ud af Udbetaling Danmark. Endvidere refunderer Udbe-
taling Danmark eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsbeløb/ventepenge samt betaler
et af finansministeren fastsat pensionsbidrag for den pensionsalder, som optjenes under udlånet
til Udbetaling Danmark.
15.11.77. Budgetregulering vedrørende indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - -126,1 -358,3 -593,5
10. Afdæmpet regulering af indkom-
stoverførsler
Udgift ................................................... - - - - -126,1 -358,3 -593,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - -126,1 -358,3 -593,5
10. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler
Indkomstoverførsler, der er skattepligtige og reguleres efter satsreguleringsloven, reguleres
med satsreguleringsprocenten fratrukket et fradrag i perioden 2016-2023, jf. Aftale mellem rege-
ringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af 25. juni 2012. Der
afsættes -126,1 mio. kr. i 2017, -358,3 mio. kr. i 2018 og --593,5 mio. kr. i 2019.
15.11.78. Reserver og budgetreguleringer vedrørende indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -23,1 - - - 11,4
10. Budgetgarantireserve
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
20. Øvrige kommunale indkomsto-
verførsler
Udgift ................................................... - - -23,1 - - - 11,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -23,1 - - - 11,4
§ 15.11.78.10. 67
10. Budgetgarantireserve
Kontoen vedrører dispositioner med kommunaløkonomiske konsekvenser på det budgetga-
ranterede område i forbindelse med ny lovgivning mv. på ministerområdet.
20. Øvrige kommunale indkomstoverførsler
Der afsættes 11,4 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomsto-
verførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg
til folkepensionister).
15.11.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 16,8 14,3 14,3 14,3 -49,2
20. Det kommunale lov- og cirkulæ-
reprogram
Udgift ................................................... - - 16,8 - - - -52,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 16,8 - - - -52,2
30. Reserve til initiativer på ældre-
området
Udgift ................................................... - - - 11,3 11,3 11,3 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 11,3 11,3 11,3 -
45. Reserve vedr. lovforslag om fo-
rebyggelse af radikalisering og
ekstremisme
Udgift ................................................... - - - 3,0 3,0 3,0 3,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 3,0 3,0 3,0 3,0
20. Det kommunale lov- og cirkulæreprogram
Der afsættes -52,2 mio. kr. i 2019 til det kommunale lov- og cirkulæreprogram. Bevillingen
er sammensat af følgende:
Der afsættes -4,3 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 446 af 9. april 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv. og lov om social service (Højere supplerende pen-
sionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for
ophold i botilbud mv.).
Der afsættes 5,1 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen af børn
og unge uden for hjemmet og psykologhjælp til børn på krisecentre), jf. Aftale mellem den da-
værende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009
af oktober 2008.
Der afsættes -5,1 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 1613 af 22. december 2010 om lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen
for tabt arbejdsfortjeneste).
Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område (Barnets Reform), jf. Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009.
68 § 15.11.79.20.
Der afsættes -26,5 mio. kr. i 2019 til regulering af det kommunale bloktilskud vedrørende lov
nr. 285 af 25. juni 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsre-
form).
Der afsættes -26,7 mio. kr. i 2019 til regulering af kommunernes bloktilskud vedrørende lov
nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms
indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet
beskæftigelseskrav ved opsat pension).
Der afsættes 3,4 mio. kr. i 2019 til regulering af kommunernes bloktilskud vedrørende lov
nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for
tabt arbejdsfortjeneste), jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Det Konservative Fol-
keparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november
2011.
Der afsættes -2,6 mio. kr. i 2019 til regulering af kommunernes bloktilskud vedrørende lov
nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (anvendelse af indkomstregistreret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v.).
Der afsættes 2,2 mio. kr. i 2019 til regulering af kommunernes bloktilskud vedrørende lov
nr. 529 af 29. april 2015 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af af-
gørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for sam-
tykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.), jf. Aftale mellem regeringen (SR) og
Socialistisk Folkeparti, Venstre, det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
om udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 af november 2014.
Der afsættes -0,1 mio. kr. i 2019 til regulering af kommunernes bloktilskud vedrørende æn-
dring af bekendtgørelse nr. 1145 af 20. oktober 2014 om social pension samt højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedr. husholdningsfradraget ved beregning
af varmetillæg.
30. Reserve til initiativer på ældreområdet
Kontoen indeholder midler til senere udmøntning af initiativer på ældreområdet, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp af juni 2014.
45. Reserve vedr. lovforslag om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Kontoen indeholder midler afsat vedrørende lovforslag om forebyggelse af radikalisering og
ekstremisme, jf. Aftale mellem regeringen (SR) og Socialistisk Folkeparti, Venstre, det konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntningen af satspuljeaftalen for
2015 af november 2014.
§ 15.13. 69
15.13. Forsknings- og forsøgsvirksomhed mv.
15.13.01. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 37,2 37,6 39,7 37,5 31,6 31,0 30,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 4,4 9,4 1,5 - - - -
Indtægt ......................................................... 104,0 106,2 65,0 92,7 82,0 81,8 81,2
Udgift ........................................................... 145,1 148,1 106,2 130,2 113,6 112,8 111,7
Årets resultat ............................................... 0,5 5,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 34,2 36,5 31,8 31,0 26,7 26,0 25,5
Indtægt .................................................. 2,8 3,0 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
20. SFI Campbell
Udgift .................................................... 6,6 6,1 6,2 6,2 6,1 6,2 6,2
30. Opdatering af ældredatabasen
Udgift .................................................... 0,9 0,1 - - - - -
40. Børneforløbsundersøgelsen
Udgift .................................................... 1,4 8,1 3,2 1,5 - - -
50. Konkurrenceudsat bevilling
Udgift .................................................... 0,9 1,8 1,5 - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 48,4 44,9 23,7 39,7 35,0 35,0 34,7
Indtægt .................................................. 48,4 52,6 23,8 39,7 35,0 35,0 34,7
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 52,8 50,6 39,8 51,8 45,8 45,6 45,3
Indtægt .................................................. 52,8 50,6 40,0 51,8 45,8 45,6 45,3
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.13.01. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, CVR-nr. 23155117.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
SFI er oprettet ved lov nr. 101 af 1958, som er erstattet af lov nr. 326 af 5. maj 2004 om
sektorforskningsinstitutioner. SFI's forhold reguleres i vedtægt godkendt af ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold den 1. maj 2007. SFI's formål er at belyse sociale for-
hold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske og familiemæssige forhold, samt andre nationale og
internationale samfundsforhold og udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår. SFI
er det nationale forskningscenter for velfærd og er omfattet af sektorforskningsloven. Ifølge lo-
vens §§ 4 og 5 ledes SFI af en bestyrelse og en direktør.
70 § 15.13.01.
SFI's forskning foregår inden for rammen af et flerårigt forskningsprogram godkendt af be-
styrelsen. Rammerne for SFI's indsats er endvidere fastlagt i en mål- og resultatplan, aftalt mellem
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og SFI.
SFI's virksomhed omfatter:
1. Anvendt velfærdsforskning
2. Forskningsbaserede undersøgelser af konkrete politikker og problemstillinger
3. Systematiske forskningsoversigter
4. Generel formidling og rådgivning
SFI udfører samfundsrelevant forskning med et anvendelsesorienteret sigte, der samtidig
sikrer det faglige grundlag for SFI's udrednings- og evalueringsopgaver og rådgivning samt vi-
densformidling på grundlag af SFI's forskning, udredning og evalueringer.
SFI udfører endvidere tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed efter de generelle regler
herom.
SFI Campbell (underkonto 20) udfører tværnationale systematiske forskningsoversigter (re-
views) over studier om virkningen af sociale programmer og vedligeholder review inden for SFI's
område.
SFI er registreret i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift.
Yderligere oplysninger kan findes på www.sfi.dk.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Anvendt velfærdsforskning SFI leverer samfundsvidenskabelig forskning af inter-
national kvalitet og af stor relevans for udviklingen af
dansk velfærdspolitik.
SFI er Danmarks førende leverandør af effektmålinger
på velfærdsområdet.
Forskningsbaserede undersøgelser af
konkrete politikker og problemstillinger
SFI leverer forskningsbaserede udredninger af interna-
tional kvalitet og af stor relevans for udviklingen af
dansk velfærdspolitik.
SFI er Danmarks førende leverandør af effektmålinger
på velfærdsområdet.
SFI er Danmarks mest konkurrencedygtige organisation
på sit felt.
Systematiske forskningsoversigter SFI udfører systematiske forskningsoversigter over ef-
fekter af indsatser på centrale socialpolitiske områder.
SFI har løbende dialog med centrale og decentrale ak-
tører på området for at sikre, at forskningsoversigterne
er relevante og anvendelige som grundlag for udvikling
af policy og praksis.
Generel formidling og rådgivning SFI's viden bliver brugt af centrale beslutningstagere
og praktikere, og SFI arbejder aktivt på at omsætte vi-
den til praksis gennem løbende dialoger med interes-
senter, faglige seminarer, symposier mv.
§ 15.13.01. 71
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 104,0 106,2 65,0 92,7 82,0 81,8 81,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 48,4 52,6 23,8 39,7 35,0 35,0 34,7
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 52,8 50,6 40,0 51,8 45,8 45,6 45,3
6. Øvrige indtægter .................................... 2,8 3,0 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 183 191 129 139 119 118 117
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 90,5 96,6 73,1 76,6 67,2 66,6 66,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 57,6 57,8 42,9 48,0 42,5 42,4 42,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 32,9 38,8 30,2 28,6 24,7 24,2 23,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 3,1 2,5 1,9 - - - -
+ anskaffelser .............................................. 1,5 2,7 0,5 - - - -
- afskrivninger ............................................. 2,0 1,9 0,6 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,5 3,4 1,8 - - - -
Låneramme .................................................. - - 7,4 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 24,3 - - - -
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt............................................ 149,5 151,8 107,3 130,2 113,6 112,8 111,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................. 47,2 44,2 37,5 42,9 37,7 37,4 37,1
1. Anvendt velfærdsforskning (under-
konto 10, 30, 40, 50 og 95)............ 61,3 62,4 45,3 52,0 44,1 43,9 43,4
2. Forskningsbaserede undersøgelser af
konkrete politikker og problemstillin-
ger (underkonto 90) ........................ 18,4 25,4 13,2 24,5 21,6 21,4 21,2
3. Systematiske forskningsoversigter
(underkonto 20)............................... 6,8 5,2 5,5 5,2 5,3 5,2 5,2
4. Generel formidling og rådgivning.. 4,0 5,8 5,8 5,6 4,9 4,9 4,8
72 § 15.13.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Under SFI's almindelige virksomhed udføres samfundsrelevant forskning med et anvendel-
sesorienteret sigte, der samtidig sikrer det faglige grundlag for SFI's udrednings- og evaluerings-
opgaver og rådgivning samt vidensformidling på grundlag af SFI's forskning, udredning og eva-
lueringer.
På forslaget til finansloven for 2013 er afsat 3,4 mio. kr. i 2013, 3,4 mio. kr. i 2014 og 3,4
mio. kr. i 2015 til forskning på velfærdsområdet. På forslag til finanslov for 2014 er til samme
formål afsat yderligere 3,3 mio. kr. i 2016.
Der er indarbejdet effektiviseringsgevinster på løn og øvrig drift som følge af gennemførsel
af grunddataprogrammet. Hertil indgår også omlægning af betalingen for CVR-frikøbsaftale og
KMS statsaftale. Der er indarbejdet en budgetregulering på -0,1 mio. kr. i 2014, -0,1 mio. kr. i
2015, -0,2 mio. kr. i 2016 og -0,2 mio. kr. i 2017 og frem.
Der er på finansloven for 2014 afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,3 mio. kr. i 2016 til gennem-
førelse af en undersøgelse af udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesniveauet for mennesker
med handicap, som SFI udarbejder på vegne af Undervisningsministeriet, jf. Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2014.
20. SFI Campbell
I satspuljeaftalen for 2009 er finansieringen fra satspuljen til SFI Campbell gjort permanent.
Fra 2010 og fremadrettet er der aftalt en årlig bevilling på 6,0 mio. kr. (PL-2009).
SFI Campbell indgår i et internationalt samarbejde og skal udarbejde systematiske forsk-
ningsoversigter, der samler og formidler danske og udenlandske forskningsresultater om effekter
af indsatser inden for SFI's arbejdsområder. SFI Campbell skal arbejde aktivt for at formidle re-
sultaterne til beslutningstagere og praktikere på alle niveauer - og således yde et bidrag til, at den
forskningsmæssige viden kan omsættes til praktisk handling.
SFI's bestyrelse har det overordnede ansvar for SFI Campbell.
30. Opdatering af ældredatabasen
Ældredatabasen blev oprettet i 1997, og den blev første gang opdateret i 2002. Med opda-
teringen vil der blive etableret et paneldatasæt, som gør det muligt at følge ældres forhold over
tid, og dermed give et godt billede af den hidtidige udvikling i deres velbefindende, levevilkår
mv. På dette grundlag vil det også være muligt at give kvalificerede vurderinger af, hvordan æl-
dres forhold vil ændre sig fremover.
40. Børneforløbsundersøgelsen
Der er på kontoen afsat 3,2 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til analyser af det tidligere
indsamlede datamateriale fra børneforløbsundersøgelsen, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014.
50. Konkurrenceudsat bevilling
Som et led i den daværende VK-regerings beslutning om et nyt danmarkskort på universitets-
og forskningsområdet skal en del af SFI's forskningsrelaterede basisbevilling udsættes for kon-
kurrence. Den konkurrenceudsatte bevilling udgør 10 pct. på årsbasis af bevillingen på under-
konto 10 almindelig virksomhed fratrukket den ikke forskningsrelaterede del af bevillingen og
en forøgelse af driftsrammen på 4,7 mio. kr. i 2010 og 4,6 mio. kr. 2011 og 2012.
Ordningen er ophørt med virkning fra 2012.
§ 15.13.01.90. 73
90. Indtægtsdækket virksomhed
Under indtægtsdækket virksomhed udfører SFI forskningsbaserede undersøgelser, som er re-
kvireret af statslige eller kommunale institutioner, hvor SFI har ansvaret for rapportering og
konklusioner, og hvor alle udgifter, inkl. dækningsbidrag, ligeledes betales af rekvirenten.
Endvidere udfører SFI dataindsamlingsopgaver, der består i teknisk og videnskabelig bistand
til undersøgelser, som foretages af statslige eller kommunale institutioner, organisationer eller
enkeltpersoner, og hvor opdragsgiverne selv har ansvaret for rapportering og konklusioner. SFI's
udgifter til dataindsamlingsopgaver, inkl. dækningsbidrag, dækkes fuldt ud af opdragsgiverne.
De forventede indtægter ved de rekvirerede forskningsbaserede undersøgelser og dataind-
samlingsopgaverne samt de forventede udgifter i forbindelse med disse, herunder udgifter der er
finansieret af dækningsbidraget, er opført på kontoen.
I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen nedskrevet på indtægts- og udgiftssiden
med 26,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 23,1 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 som følge af, at
den indtægtsdækkede virksomhed SFI Survey pr. 1. januar 2015 overdrages til § 10.51.01. Dan-
marks Statistisk.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Der udføres tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed efter de generelle regler herom. Den
tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed finansieres, udover SFI's andel, af tilskud fra statslige
forskningsråd o.l. (Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og Helsefonden m.fl.).
15.13.02. Center for selvmordsforskning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
30. Center for Selvmordsforskning
Udgift ................................................... 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
30. Center for Selvmordsforskning
Centret forsker i årsager til selvmord og selvmordsforsøg, registrerer selvmordsforsøg og
selvmord og samler, koordinerer og formidler viden om selvmordsadfærd med henblik på fore-
byggelse. Centret fører to offentlige registre: Register for Selvmordsforsøg og Register for Selv-
mord. Centrets forskning retter sig især mod grupper med høj selvmordsrisiko, og det forsk-
ningsbaserede videns- og uddannelsesarbejde retter sig især mod personalegrupper, som arbejder
med mennesker, hvor risikoen for selvmordsadfærd er høj.
Centret finansieres af satspuljen og drives som en selvejende institution.
Yderligere oplysninger om centret kan findes på www.selvmordsforskning.dk
74 § 15.13.04.
15.13.04. Center for frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,5 10,1 7,1 7,1 7,1 7,2 7,2
10. Center for frivilligt socialt arbej-
de
Udgift ................................................... 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 7,2 7,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 7,2 7,2
30. Udmøntning af delinitiativer i
National civilsamfundsstrategi
Udgift ................................................... 2,4 3,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,4 3,0 - - - - -
Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende støtte- og udviklingscenter, der drives
som en selvejende institution. Centrets formål er at fremme og støtte frivilligt socialt arbejde i
Danmark. Centret skal arbejde for en selvstændig og mangfoldig frivillig sektor, som bidrager til
udviklingen af velfærdssamfundet i samspil med andre sektorer i civilsamfundet, offentlige
myndigheder og private virksomheder. CFSA udfører disse opgaver gennem udvikling af meto-
der, organisations- og samarbejdsformer, som formidles via rådgivning, konsulentbistand, kurser
og temadage, publikationer og konferencer.
Finansieringen fra satspuljen er permanentgjort fra og med 1995. Yderligere oplysninger om
Center for Frivilligt Socialt Arbejde kan findes på hjemmesiden www.frivillighed.dk.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,2
I alt .................................................................................................................................. 2,2
10. Center for frivilligt socialt arbejde
Der er fra § 15.13.31. Tilbud om forløb med frivilligt arbejde som led i ungdomsuddannelser
overført 4,2 mio. kr. i 2009 og 3,0 mio. kr. i hvert af de følgende år til kontoen til brug for eta-
blering og drift af et landssekretariat. Landssekretariatet skal varetage den overordnede koordi-
nering af et landsdækkende initiativ, hvor alle på ungdomsuddannelserne skal have et tilbud om
forløb med frivilligt arbejde, herunder 0,5 mio. kr. til en jobportal for frivilligforløbene.
30. Udmøntning af delinitiativer i National civilsamfundsstrategi
Der er fra § 15.75.09. National civilsamfundsstrategi overført 2,4 mio. kr. i hvert af årene
2012 til 2014 som led i udmøntningen af tre delinitiativer under den nationale civilsamfunds-
strategi. Delinitiativerne er: 1. Målrettet kompetenceudvikling i frivillige organisationer, 2. Ud-
vikling af foreningsdatabase over frivillige foreninger og 3. Styrket netværk for kommunale fri-
villighedskonsulenter.
§ 15.13.07. 75
15.13.07. Frivilligrådet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 2,9 3,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,1
Indtægt ......................................................... 3,2 2,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Udgift ........................................................... 6,4 5,0 4,1 3,8 3,8 3,8 3,3
Årets resultat ............................................... -0,4 0,2 -0,3 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 3,5 3,3 4,1 3,8 3,8 3,8 3,3
Indtægt .................................................. 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 3,0 1,7 - - - - -
Indtægt .................................................. 3,0 1,7 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.13.07. Frivilligrådet, CVR-nr. 27989063.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Frivilligrådet er nedsat d. 1. juli 2008. Frivilligrådet er en videreførelse af Rådet for Frivilligt
Socialt Arbejde, der blev etableret d. 1. juli 2004 som en omdannelse af Kontaktudvalget til det
frivillige sociale arbejde. Rådet rådgiver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer.
Rådet skal endvidere bidrage til den offentlige debat om den frivillige sektors rolle i udviklingen
af velfærdssamfundet, herunder sektorens samspil med den offentlige sektor og erhvervslivet.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger Rådets medlemmer,
heriblandt Rådets formand. Rådsmedlemmerne udpeges på baggrund af den indsigt og interesse
de har i, hvordan den frivillige sektor kan udvikles og integreres i den velfærdspolitiske opga-
veløsning. Rådet består af 8-10 medlemmer inkl. formanden. Rådet betjenes af et selvstændigt
sekretariat.
Kontoen finansierer Rådets aktiviteter, sekretariat, honorering af formanden, vederlag for
deltagelse i Rådets møder samt godtgørelse af medlemmernes udgifter til befordring mv. i for-
bindelse med Rådets møder.
Yderligere oplysninger om Frivilligrådet kan findes på hjemmesiden www.frivilligraadet.dk.
Rådet er uafhængigt og har ingen resultatkontrakt med Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold. Rådets formål fremgår af vedtægterne.
Til finansiering af Rådet er der fra 2005 overført 2,3 mio. kr. fra § 15.13.15. Frivilligt Socialt
Arbejde. Herudover er der overført 0,7 mio. kr. (pl-2005) fra § 15.13.04. Center for Frivilligt
Socialt Arbejde, som er satspuljefinansieret.
76 § 15.13.07.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,2 2,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 3,0 1,7 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 7 6 4 4 4 4 4
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,1 3,0 2,6 2,6 2,6 2,6 2,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,9 1,3 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 2,2 1,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Opgaver Mål
Rådgivningsfunktion Rådet rådgiver ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold og Folketinget om den frivillige sektors
rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Rådet skal
endvidere bidrage til den offentlige debat om den frivillige
sektors rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, herunder
sektorens samspil med den offentlige sektor og erhvervslivet.
Støtte- og udviklingsfunktion Rådet skal sætte fokus på udviklingen af frivillighed i for-
hold til de velfærdspolitiske områder, herunder på vilkårene
for den frivillige sociale sektor.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 6,5 3,3 4,1 3,8 3,8 3,8 3,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration................................ 1,0 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7
1. Rådgivningsfunktion........................... 2,9 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,3
2. Støtte- og udviklingsfunktion............. 2,7 1,1 1,7 1,5 1,5 1,5 1,3
§ 15.13.07.10. 77
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen dækker udgifter til Rådets almindelige virksomhed, herunder sekretariatets
drift, afholdelse af årsmøde og konferencer samt tryk og distribution af Rådets publikationer.
I forbindelse med ændringsforslagene er der afsat 0,5 mio. kr. årligt i årene 2015-2018 til
Frivilligrådets afholdelse af den årlige nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag , jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Frivilligrådet udfører andre tilskudsfinansierede aktiviteter efter de gældende regler herom.
Institutionen kan modtage midler fra puljer, fonde mv. til finansiering af aktiviteter i forlængelse
af den almindelige virksomhed.
15.13.08. Strategisk forskningsprogram for velfærdsforskning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,3 - - - - - -
10. Strategisk forskningsprogram for
velfærdsforskning
Udgift ................................................... 4,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
10. Strategisk forskningsprogram for velfærdsforskning
Kontoen blev oprettet på finansloven for 2004, idet det i forlængelse af Aftale om finansloven
for 2004 blev besluttet at afsætte 25,0 mio. kr. årligt i 2004 til 2007 til iværksættelse og gen-
nemførelse af anvendelses- og effektorienteret velfærdsforskning på socialområdet, beskæftigel-
sesområdet, undervisningsområdet og integrationsområdet, herunder til finansiering af forsk-
ningsinitiativer i forlængelse af kommuneaftalerne for 2004.
For de udisponerede midler igangsættes et projekt om resultatdokumentation i DUBU (Digitali-
sering - udsatte børn og unge) og et projekt om forebyggelseskommuner.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
78 § 15.13.11.
15.13.11. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,1 9,4 17,5 17,9 17,9 17,8 17,8
10. Omstillingsinitiativer mv.
Udgift ................................................... 14,1 7,4 15,5 15,9 15,9 15,8 15,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,4 6,9 15,0 15,4 15,4 15,3 15,3
20. Socialtilsyn
Udgift ................................................... 5,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 - - - - - -
30. Forsøg og udviklingsaktiviteter
mv. på dagtilbudsområdet
Udgift ................................................... - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,4
I alt .................................................................................................................................. 11,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan af kontoen afholdes udgifter i forbindelse med ansættelse af
projektmedarbejdere efter forudgående forelæggelse for Finansministeri-
et.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift.
§ 15.13.11.10. 79
10. Omstillingsinitiativer mv.
Bevillingen anvendes til omstillingsformål, herunder til forskning, således at der kan gås
dybere ind på områder af særlig interesse. Midlerne kan desuden anvendes til informations- og
analyseaktiviteter, konsulenter, konferencer mv. Endvidere kan kontoen anvendes til at støtte
forsøgs- og udviklingsinitiativer centralt og i kommuner, i regioner, i frivilligt arbejde og i part-
nerskaber for dermed at skabe grundlag for den bedst mulige effekt af indsatsen.
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 0,1 mio. kr. årligt fra 2014 og frem, idet
en del af § 20,89.01.19. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med dagtilbud med tilsagnsordning
overføres fra Undervisningsministeriet til Social, Børne- og Integrationsministeriet som følge af
kongelig resolution af 9. august 2013.
Der overføres på finansloven for 2015 1,0 mio. kr. årligt til § 15.11.01. Departementet til
diverse statistikopgaver.
20. Socialtilsyn
Som følge af akt. 125 af 28. juni 2013 blev kontoen oprettet på lov om tillægsbevilling for
finansåret 2013 med 5,0 mio. kr., som overførtes fra § 15.11.79. Reserver og budgetreguleringer
til det forberedende arbejde i forbindelse med oprettelsen af et nyt socialtilsyn.
30. Forsøg og udviklingsaktiviteter mv. på dagtilbudsområdet
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 2,0 mio. kr. årligt fra 2014 og frem, idet
en del af § 20.89.01.11. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med tværgående og internationale
aktiviteter med tilsagnsordning overføres fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold som følge af kongelig resolution af 9. august 2013.
Ydermere overføres 2,2 mio. kr. i 2014 i udgiftsloft fra § 20.89.01.19. Forsøg og udvikling mv.
i forbindelse med dagtilbud med tilsagnsordning til kontoen.
Bevillingen anvendes bl.a. til finansiering af tilskud til tværgående og internationale forsøgs-
og udviklingsprojekter mv. på dagtilbudsområdet.
15.13.15. Frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
80 § 15.13.15.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 54,3 49,9 51,4 51,8 51,8 51,8 51,8
10. Frivilligt socialt arbejde
Udgift ................................................... 54,3 49,9 51,4 51,8 51,8 51,8 51,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,6 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 52,8 48,4 49,8 50,2 50,2 50,2 50,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Frivilligt socialt arbejde
Ordningen anvendes til at yde støtte til frivillige sociale indsatser og projekter, som udføres
med henblik på dels at styrke den frivillige ulønnede indsats og dels at forebygge og afhjælpe
problemer for socialt truede mennesker. Midlerne i ordningen udmøntes årligt via en ansøg-
ningspulje, som frivillige organisationer, foreninger og andre initiativer herunder frivilligcentre,
kan ansøge om støtte fra. Der kan ansøges om støtte inden for områderne 1) selvhjælpsgrupper,
2) samværsaktiviteter/væresteder, 3) rådgivning, 4) frivilligcentre, 5) sociale aktiviteter med et-
niske mindretal og/eller &) sociale aktiviteter målrettet truede unge. I fordeling af tilskud mellem
ansøgninger lægges der vægt på, at der indgår frivilligt ulønnet arbejde i indsatserne og projek-
terne og at indsatserne og projekterne er målrettet mennesker i en svær livssituation. Der er ind-
gået partnerskabsaftaler med henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM's Sociale Arbejde om, at
Kirkens Korshær har mulighed for at prioritere indsatser og projekter svarende til 6,5 mio. kr.
årligt af den samlede pulje og KFUMs Sociale Arbejde har mulighed for at prioritere indsatser
og projekter svarende til 3,5 mio. kr. årligt af den samlede pulje.
15.13.20. Indsats for og forebyggelse af børn og unges sociale problemer (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.13.20. 81
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - 1,0 8,9 1,4 0,8 -
10. Udvikling af metoder til tidlig
indsats for udsatte børn og unge
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
30. Puljer til afprøvning af metoder-
ne Makkerlæsning og Klub Pe-
nalhus
Udgift ................................................... - - - 6,7 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 6,5 - - -
31. Afprøvning af metoderne Mak-
kerlæsning og Klub Penalhus
Udgift ................................................... - - 1,0 2,2 1,4 0,8 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 2,1 1,4 0,8 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 - - -
10. Udvikling af metoder til tidlig indsats for udsatte børn og unge
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2005 blev afsat 1,0 mio. kr. i 2005, 2,0 mio. kr. i
2006, 2,0 mio. kr. i 2007 og 1,0 mio. kr. i 2008 til at gennemføre et udviklingsprojekt i fire faser:
1. Dyberegående analyse af udviklingen i børn og børnefamiliers sociale problemer med afsæt i
børneforløbsundersøgelsen med henblik på at fastlægge indsatsområderne.
2. Udarbejdelse af redskaber og handleprogrammer, der kan anvendes i praksis.
3. Afprøvning af redskaber og handleprogrammer i samarbejde med udvalgte kommuner samt
evaluering af metoder og programmer.
4. Formidling af resultater til kommuner, institutioner mv.
30. Puljer til afprøvning af metoderne Makkerlæsning og Klub Penalhus
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 6,6 mio. kr. i 2016. Midlerne er afsat til
to ansøgningspuljer med 3,3 mio. kr. i hver til henholdsvis afprøvning og udbredelse af metoden
Makkerlæsning og til afprøvning og udbredelse af Klub Penalhus, jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Målgruppen for aktiviteterne i puljerne er
anbragte og udsatte børn i 1. til 7. klasse, der modtager en forebyggende foranstaltning efter
serviceloven. Ansøgerkredsen for de to puljer er alle kommuner. Fra ansøgningspuljen om mak-
kerlæsning kan der gives støtte til uddannelse og træning af personer, der enten skal undervise i
eller praktisere læsetræning, så læsetræningen kan gennemføres kvalificeret, være målbar og un-
derstøtte årgangens læseplan i dansk. Fra ansøgningspuljen om etablering af Klub Penalhus kan
der gives støtte til etablering af kommunale satellitter, som er ansvarlige for at udsende materiale
til de børn, der er tilmeldt Klub Penalhus.
31. Afprøvning af metoderne Makkerlæsning og Klub Penalhus
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,0 mio. kr. i 2015, 2,2 mio. kr. i 2016,
1,4 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018. Midlerne er afsat til forberedelse og pilotafprøvning
af metoderne Makkerlæsning og Klub Penalhus, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Initiativet omfatter kortlægning af model for afprøvning,
82 § 15.13.20.31.
igangsættelse af pilotforsøg samt bidrag til udbredelse i kommuner. Initiativet udmøntes via ud-
bud.
15.13.21. Hjerneskadeklubber for arbejdsrehabilitering (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,5 - - - - - -
10. Hjerneskadeklubber for arbejds-
rehabilitering
Udgift ................................................... 11,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,0 - - - - - -
10. Hjerneskadeklubber for arbejdsrehabilitering
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2010 er der afsat 15,0 mio. kr. årligt fra 2010 til
2013 til en styrket indsats for at forbedre mennesker med hjerneskades muligheder for at bevare
tilknytningen til arbejdsmarkedet. Formålet er at udvikle arbejdsrehabiliteringsklubber med fokus
på sociale mestringsevne, hverdagsliv og arbejdsmarkedet via individuelle aktiviteter, gruppetil-
bud, træningsindsatser mv. for personer med erhvervet hjerneskade.
15.13.22. Mere viden om mennesker med handicap (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.13.22. 83
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,2 4,3 - - - - -
10. Mere viden om mennesker med
handicap
Udgift ................................................... 2,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 - - - - - -
20. Levevilkårsundersøgelse
Udgift ................................................... 0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 - - - - - -
30. Ny forskning om ADHD
Udgift ................................................... 0,5 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,1 - - - - -
40. Socialhistorisk projekt
Udgift ................................................... 2,8 2,7 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,8 2,6 - - - - -
50. Viden om etniske minoriteter og
handicap
Udgift ................................................... - 1,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
10. Mere viden om mennesker med handicap
Kontoen er oprettet som et led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010, med 6,0 mio. kr.
til at udvikle viden specifikt inden for handicapområdet og med henblik på gennem en forsk-
ningsoversigt at identificere videnshuller og prioritere forskningsområder til brug for et antal
Ph.d-stillinger inden for handicapområdet. Initiativet skal bidrag til at øge inddragelse af handi-
capaspektet i relevant forskning
20. Levevilkårsundersøgelse
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 4,0 mio. kr. i 2012 til gennemførelse af en levevilkårsun-
dersøgelse, som skal tilvejebringe viden om levevilkårene bredt for mennesker med handicap.
84 § 15.13.22.30.
30. Ny forskning om ADHD
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. i 2013 til forskning,
der skal skabe ny viden om ADHD-problematikker, f.eks. om årsager til ADHD, betydningen af
særlige forhold som opvækstbetingelser eller kost, eller viden om effekten af konkrete indsat-
ser/behandlingstilbud. Forslaget har sammenhæng med ADHD-satsningen. § 15.13.23.60. Styrket
indsats for børn, unge og voksne med ADHD.
40. Socialhistorisk projekt
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2012, 2,0 mio. kr. i 2013 og 3,7 mio. kr. i
2014 til gennemførelse af et socialhistorisk projekt, der skal sikre, at viden og erfaringer om
indsatsen over for målgruppen fra efterkrigstiden og frem til bistandsloven fra 1976 og særfor-
sorgens udlægning i 1980 bevares, dokumenteres og formidles.
50. Viden om etniske minoriteter og handicap
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der afsat 1,8 mio. kr. i 2012 til at tilvejebringe viden om etniske minoriteter og
handicap.
15.13.23. Rammebeløb til handicappede mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,5 4,4 11,2 23,7 25,0 0,8 -
10. Rammebeløb til handicappede
mv.
Udgift ................................................... - 4,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,4 - - - - -
11. Anbragte børn med funktions-
nedsættelse
Udgift ................................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.13.23. 85
15. Ansøgningspulje om bedre hjælp
til unge og voksne med ADHD
Udgift ................................................... - - - 4,5 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 4,4 - - -
16. Evaluering af initiativ om bedre
hjælp til unge og voksne med
ADHD
Udgift ................................................... - - 1,7 0,3 0,3 0,8 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,6 0,3 0,3 0,8 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
21. Formidling og evaluering vedr
ledsagelse til 12-15-årige med
nedsat funktionsevne
Udgift ................................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 - - - - - -
22. Lovforslag om kriminalpræven-
tive sociale indsatser
Udgift ................................................... 2,0 -0,1 0,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,9 -0,1 0,5 - - - -
25. Nye veje til aktiviteter og ledsa-
gelse for personer med handicap
Udgift ................................................... - - 8,5 15,4 14,9 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,3 0,5 0,4 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 8,2 14,9 14,5 - -
30. Familierelaterede indsatser til
børn og unge med udadreage-
rende adfærd
Udgift ................................................... - - - 3,5 9,8 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - 0,1 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 3,4 9,4 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 0,1 0,3 - -
40. Kvalificering af indsatsen for fa-
milier med handicappede børn
Udgift ................................................... 2,4 0,8 0,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,4 0,8 0,5 - - - -
50. Kvalitets- og vidensudvikling på
handicapområdet
Udgift ................................................... 0,8 -0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 -0,8 - - - - -
60. Styrket indsats for børn, unge og
voksne med ADHD mv.
Udgift ................................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - - - - - -
86 § 15.13.23.
70. Effektmåling af lovforslaget om
frit valg af hjælpemidler og bo-
ligindretning
Udgift ................................................... 1,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 - - - - - -
80. Forsøgsordning med delebiler
for borgere med handicap
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,6
I alt .................................................................................................................................. 7,6
10. Rammebeløb til handicappede mv.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 1996 og ved efterfølgende udmøntninger af sat-
spuljen for 1997-2009 er der blevet afsat rammebeløb til forsøgs- og udviklingsprojekter for
handicappede mv.
Midlerne kan endvidere bruges til at igangsætte særlige initiativer over for handicappede, til
afholdelse af konferencer, udarbejdelse af oplysningsmaterialer, formidling mv. De kan desuden
anvendes til centralt initierede undersøgelser, evalueringer, udredninger, metodeudvikling og
kvalitetssikring mv.
Der blev afsat 13,0 mio. kr. som permanent bevilling fra 2004 bl.a. til videreførelse af Projekt
Socialtolkning.
Der er fra § 15.11.79.10. Budgetgaranti og § 15.11.79.20. Det kommunale lov- og cirkulære
program flyttet i alt 38,1 mio. kr. i 2010 og frem. Midlerne afsættes til den fælles tolkeløsning.
Herunder er flyttet 0,2 mio. kr. i 2010 og 2011 fra § 15.11.25. De Sociale Nævn. Midlerne var
afsat i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2008 i forbindelse med lovforslag om
tolkning ved sociale aktiviteter for mennesker med hørehandicap.
Der flyttes 40,3 mio. kr. i 2010 og frem til § 15.13.25. Den Fælles Tolkeløsning.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af ok-
tober 2012 er kontoen nedsat med 4,8 mio. kr. årligt fra 2013 og frem, idet midlerne omprioriteres
til udmøntning i satspuljeaftalen for 2013.
Kontoen er på finansloven for 2014 reduceret med 8,7 mio. kr. årligt fra 2014 og frem, idet
disse midler tidligere er flyttet permanent til § 15.13.25. Den Fælles Tolkeløsning.
11. Anbragte børn med funktionsnedsættelse
Kontoen er oprettet som et led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010, med 2,0 mio. kr. i
2012, 1,0 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i 2014 til afdækning af eksisterende metoder og red-
skaber og metodeudvikling i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser.
§ 15.13.23.15. 87
15. Ansøgningspulje om bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 4,4 mio. kr. i 2016 til etablering af en
ansøgningspulje til bedre hjælp til unge og voksne med ADHD, jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål er at styrke den sociale
indsats overfor unge og voksne med ADHD gennem udbredelse og afprøvning af Cognitiv-Be-
havioural Therapy (CBT-metoden), der har vist veldokumenteret effekt i udlandet. Ansøgerkred-
sen udgøres af kommuner. Kommunerne kan bl.a. søge støtte til deltagelse i en opkvalifice-
ringsindsats samt efterfølgende tilrettelæggelse af afprøvnings- og implementeringsindsatser i
kommunen. Kommunerne skal udvise kendskab til CBT-metoden for at komme i betragtning til
støtte.
16. Evaluering af initiativ om bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,7 mio. kr. i 2015, 0,3 mio. kr. i 2016,
0,3 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 til en implementerings- og effektevaluering og til køb
af instruktører i CBT-metoden, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015
af november 2014. Midlerne er afsat i forbindelse med § 15.13.23.15. Bedre hjælp til unge og
voksne med ADHD. Evalueringen udmøntes via udbud.
21. Formidling og evaluering vedr ledsagelse til 12-15-årige med nedsat funktionsevne
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 1,4 mio. kr. i 2012 til formidling af og opfølgning på
ledsageordningen for unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættelse.
22. Lovforslag om kriminalpræventive sociale indsatser
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af ok-
tober 2012 er kontoen forhøjet med 3,5 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til særlige sociale ind-
satser i forbindelse med foranstaltninger efter straffeloven over for personer med nedsat psykisk
funktionsevne. Formålet er at skabe klare regler i det sociale system om indgrebsmuligheder over
for beboere, der er anbragt på en boform på grund af en dom eller kendelse. Desuden præciseres
kommunernes kriminalpræventive tilsyn, ligesom der sikres en styrket rådgivning og vejledning
mhp. at sikre en hensigtsmæssigt udmøntning af dommen eller kendelsen.
På finansloven for 2015 overføres 0,8 mio. kr. årligt fra 2015 fra § 15.13.23.22. Lovforslag
om kriminalpræventive sociale indsatser til § 15.11.31. Rådgivning og udredning vedrørende
implementering af et lovforslag om kriminalpræventive indsatser.
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,1 mio. kr. i 2015, 2,6 mio. kr. i 2016 og
2,7 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Midlerne er omprioriteret til den samlede udmøntning af
satspuljen for 2015, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014.
25. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med8,5 mio. kr. i 2015, 15,3 mio. kr. i 2016 og
14,8 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje til nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer
med handicap, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Puljen udmøntes hvert år som en ansøgningspulje. Puljens formål er at styrke kommunernes
mulighed for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktiviteter for men-
nesker med handicap. Ansøgerkredsen udgøres af kommuner. Kommunerne kan søge om midler
til gennemførelse af udflugter, ferier og deltagelse i kulturelle arrangementer mv. for mennesker
88 § 15.13.23.25.
med handicap. Målgruppen for initiativet er borgere med betydelig og varig fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse, men som ikke opfylder betingelserne for at blive visiteret til ledsagelse efter
§ 97 i Serviceloven.
30. Familierelaterede indsatser til børn og unge med udadreagerende adfærd
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 3,5 mio. kr. i 2016 og 9,7 mio. kr. i 2017
til gennemførelse af initiativet Styrket viden om og udbredelse af familierelaterede indsatser til
børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Formålet med initiativet er
at mindske børn og unge med udadreagerende adfærds behov for indgribende og langvarige ind-
satser. Initiativet udmøntes via udbud.
40. Kvalificering af indsatsen for familier med handicappede børn
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2014 og 0,5 mio. kr. i 2015
med henblik på at udarbejde inspirationsmateriale til kommunerne, der præsenterer gode eksem-
pler på tværfaglige, helhedsfokuserede og individuelt tilpassede træningstilbud til børn og unge
med betydelige funktionsnedsættelser, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014 af november 2013.
50. Kvalitets- og vidensudvikling på handicapområdet
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006, er afsat 5,0 mio. kr. i 2007, 10,8 mio. kr. i 2008, 15,3 mio. kr. i 2009 og 17,0 mio.
kr. i 2010 til kvalitets- og vidensudvikling på handicapområdet med henblik på at øge mulighe-
derne for ligestilling for personer med handicap.
60. Styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD mv.
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der er afsat 2,0
mio. kr. i 2009, 8,0 mio. kr. i 2010, 8,0 mio. kr. i 2011 og 8,0 mio. kr. i 2012 til en forbedring
af kommunernes indsats over for børn, unge og voksne med ADHD mv.
70. Effektmåling af lovforslaget om frit valg af hjælpemidler og boligindretning
Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2013 til effektmåling af lovforslaget om frit valg af hjælpemidler
og boligindretning. Borgeren sikres ret til frit valg med hensyn til leverandør af alle typer af
hjælpemidler, samt mulighed for mod en eventuel merbetaling at vælge en anden håndværker end
den, som kommunen har valgt til at udføre den bevilgede boligindretning.
80. Forsøgsordning med delebiler for borgere med handicap
Der er afsat 5,0 mio. kr. årligt i årene 2010, 2011 og 2012 som led i Aftale mellem den da-
værende VK-regering og Dansk Folkeparti om finanslov for 2010 af november 2009 til en for-
søgsordning med delebiler for borgere med handicap.
§ 15.13.24. 89
15.13.24. Udviklingsarbejde på handicapområdet - Nye og nemmere veje (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1,0 - - - - -
10. Nye og nemmere veje
Udgift ................................................... - 1,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Nye og nemmere veje
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005, er afsat 21,0 mio. kr. i 2006, 6,0 mio. kr. i 2007 og 2008 og 1,3 mio. kr. i 2009
til at skabe nye og nemmere veje for handicappede i forhold til mødet med det offentlige.
15.13.25. Den Fælles Tolkeløsning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 37,6 43,8 43,8 44,1 44,1 44,1 44,1
10. Udgifter til afholdelse af tolk-
ning
Udgift ................................................... 38,3 40,2 39,7 40,0 40,0 40,0 40,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 38,3 40,2 39,7 40,0 40,0 40,0 40,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
90 § 15.13.25.
20. Tilskud til driften af Den Natio-
nale Tolkemyndighed
Udgift ................................................... 1,4 3,6 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 3,6 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
30. Forsøgsprojekter på tolkeområ-
det
Udgift ................................................... -2,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,8
I alt .................................................................................................................................. 5,8
10. Udgifter til afholdelse af tolkning
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, er det besluttet, at midlerne skal bruges til
etablering af en fælles tolkeløsning, som skal dække områder, der til og med 2009 dækkes af
Det Sociale Tolkeprojekt. Der er flyttet 40,3 mio. kr. i 2010 og frem fra § 15.13.23.10. Ramme-
beløb til handicappede.
Midlerne er afsat som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristende-
mokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008. Her er der afsat 25,0 mio.
kr. (2009-pl) årligt til den fælles tolkeløsning. Dertil kommer 13,0 mio. kr. (2004-pl) årligt til
Det Sociale Tolkeprojekt, som er afsat ved udmøntning af satspuljen for 2004.
Kontoen er på finansloven for 2011 nedsat med 0,6 mio. kr. i 2011 og 0,2 mio. kr. i 2012
og frem, idet midlerne er overført til § 15.11.21. Ankestyrelsen. Der er på finansloven for 2011
flyttet 3,8 mio. kr. fra 2011 og frem til § 15.13.25.20. Tilskud til driften af Den Nationale Tol-
kemyndighed til at dække Statsforvaltningen Syddanmarks udgifter i forbindelse hermed.
Bevillingen tildeles Den Nationale Tolkemyndighed til afholdelse af tolkning. Den Nationale
Tolkemyndigheds afholdelse af tolkning er reguleret i Lov om tolkning til personer med høre-
handicap jf. LBK nr. 927 af 03/07/2013. Målgruppen for loven er døve, døvblevne, døvblinde
og svært hørehæmmede. Det er Den Nationale Tolkemyndighed der træffer afgørelse om, hvem
der er omfattet af tolkningen. Der kan gives tolkning til aktiviteter, der ikke er reguleret i anden
lovgivning, og tolkningen har til formål at understøtte sociale aktiviteter og aktiviteter, der er
nødvendige for at deltage i samfundslivet. I henhold til loven fastsætter ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold, hvilke former for tolkning, der er omfattet af loven,
herunder aktiviteter og beløbsgrænser.
20. Tilskud til driften af Den Nationale Tolkemyndighed
På finansloven for 2011 er flyttet 3,8 mio. kr. fra 2011 og frem fra § 15.13.25.10. Udgifter
til afholdelse af tolkning til at dække Statsforvaltningen Syddanmarks udgifter i forbindelse her-
med.
§ 15.13.25.30. 91
30. Forsøgsprojekter på tolkeområdet
I forbindelse med finansloven for 2011 er der fra § 15.13.23.10. Rammebeløb til handicap-
pede mv. overført 3,8 mio. kr. (2008-pl) i 2011 til udvikling, etablering og drift af en tolkeportal
og 4,0 mio. kr. (2008-pl) til forsøg med udvikling og afprøvning af fjerntolkning til mennesker
med hørehandicap. Midlerne er satspuljefinansierede.
15.13.26. Helhed og sammenhæng på handicapområdet (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Kontoen er oprettet som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af sat-
spuljen for 2014. Der er i forbindelse med udmøntningsaftalen afsat 14,8 mio. kr. i 2014, 23,5
mio. kr. i 2015, 25,9 mio. kr. i 2016 og 26,8 mio. kr. i 2017 til en række initiativer, som skal sikre
en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på handicapområdet og fremme inklusionen
af mennesker med handicap. Af bevillingen afsættes 75,0 mio.kr. i 2014-2107 på nærværende
konto til initiativer på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 6,3 20,2 22,5 23,7 - -
10. Flyt holdninger og gør op med
fordomme
Udgift ................................................... - 0,5 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,5 1,0 - - - -
20. Frivillig faglighed
Udgift ................................................... - 0,8 1,4 1,3 2,6 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 - - 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,7 1,4 1,3 2,5 - -
30. Mestringskurser til mennesker
med udviklingshæmning
Udgift ................................................... - 0,9 0,8 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,8 0,8 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
92 § 15.13.26.
40. Task Force på handicapområdet
Udgift ................................................... - 0,6 2,8 2,8 2,8 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,6 2,7 2,7 2,7 - -
50. Måling af inklusion
Udgift ................................................... - - 0,8 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,8 - - - -
60. Mestringsstøtte til familier med
handicappede børn
Udgift ................................................... - 1,9 10,6 13,7 13,7 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,3 0,4 0,4 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,8 10,3 13,3 13,3 - -
70. Pilotprojekt om indsatser i botil-
bud for udviklingshæmmede
Udgift ................................................... - 1,7 2,8 4,7 4,6 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,6 2,7 4,6 4,5 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,3
I alt .................................................................................................................................. 3,3
10. Flyt holdninger og gør op med fordomme
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,5 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015
til en langsigtet strategi for holdningsændringer på handicapområdet. Der nedsættes en arbejds-
gruppe, som skal udarbejde et oplæg til en flerårig strategi for holdningsændringer i forhold til
mennesker med handicap. Arbejdet skal ske under ledelse af Det Centrale Handicapråd, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
20. Frivillig faglighed
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,8 mio. kr. i 2014, 1,4 mio. kr. i 2015,
1,3 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. i 2017 til at styrke den frivillige indsats på handicapområdet.
Som led i indsatsen oprettes en ansøgningspulje til projekter, som skal styrke og kvalificere den
frivillige indsats på handicapområdet ved at understøtte frivillige organisationer og kommunernes
brug af frivillige og sikre bedre udnyttelse af de frivilliges særlige kompetencer. Der afsættes op
til 1,0 mio. kr. til evaluering af initiativet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014 af november 2013.
§ 15.13.26.30. 93
30. Mestringskurser til mennesker med udviklingshæmning
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,9 mio. kr. i 2014 og 0,8 mio. kr. i 2015
til mestringskurser til mennesker med udviklingshæmning, som deltager i aktivitets- og samvær-
stilbud eller beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §§ 103 og 104. Kurserne skal understøtte
den enkeltes samfundsdeltagelse og større bevidsthed om egne rettigheder og pligter. Kursusma-
terialet udarbejdes på baggrund af et velafprøvet koncept udviklet til unge på den særligt tilret-
telagte ungdomsuddannelse. De tilpassede kurser vil blive afprøvet i et antal kommuner. Der
gennemføres en erfaringsopsamling efter afprøvningen af mestringskurserne med henblik på en
eventuel justering af undervisningsforløbene, inden de formidles nationalt, jf. Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
40. Task Force på handicapområdet
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,6 mio. kr. i 2014 og 2,8 mio. kr. årligt
fra 2015 til 2017 til en taskforce, som skal tilbyde landets kommuner hjælp til håndtering af deres
indsats over for mennesker med handicap. Ydelserne tilpasses den enkelte kommunes behov og
kan variere fra hjælp til håndtering af konkrete sager til mere omfattende udviklingsforløb. Re-
levante generelle erfaringer fra taskforcens arbejde indsamles med henblik på en formidling heraf
til alle landets kommuner, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af no-
vember 2013.
50. Måling af inklusion
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,8 mio. kr. i 2015 til at måle udviklingen
på tre centrale områder inden for handicapområdet: Uddannelsesgrad, beskæftigelsesgrad og
medborgerskab. Målingerne vil blive foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter For Vel-
færd, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
60. Mestringsstøtte til familier med handicappede børn
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 3,0 mio. kr. i 2014, 10,5 mio. kr. i 2015
og 13,5 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til udvikling og udbredelse af familiestøttende indsatser.
I samarbejde med interesseorganisationer og kommuner igangsættes fem delinitiativer:
1. Kortlægning af aktuel bedste viden om evidensbaserede familie- og forældreprogrammer,
2. Afprøvning af udvalgte evidensbaserede familie- og forældreprogrammer,
3. Styrket tidlig og forebyggende indsats målrettet familier med børn med handicap,
4. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk og
5. Pilotprojekt med særligt tilrettelagte forløb.
Der afsættes i alt 3,4 mio. kr. til evaluering og analyse af initiativernes resultater og effekter,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
70. Pilotprojekt om indsatser i botilbud for udviklingshæmmede
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 2,8 mio. kr. i 2014, 2,7 mio. kr. i 2015,
4,5 mio. kr. i 2016 og 4,4 mio. kr. i 2017 til afprøvning af udvalgte evidensbarede metoder og
indsatser, som understøtter voksne med udviklingshæmning, der bor på varige botilbud eller til-
svarende boform, i deres rehabiliteringsproces. De udvalgte metoder afprøves og evalueres i et
antal kommuner. Der afsættes 4,0 mio. kr. til en implementerings- og effektevaluering, som skal
sikre, at indsatser og metoder implementeres som foreskrevet, og at deres effekt dokumenteres
på borger- og medarbejderniveau, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af no-
vember 2013.
94 § 15.13.28.
15.13.28. Frivilligt arbejde inden for det sociale felt (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 47,4 36,1 50,6 47,9 30,0 22,0 21,7
30. Uddannelse, kurser mv. for fri-
villige inden for det sociale felt
Udgift ................................................... 12,6 7,6 8,1 8,2 8,2 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,3 7,4 7,9 8,0 8,0 - -
40. Udviklingsprojekter på det fri-
villige sociale område
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
50. Udvikling af lokale frivilligcen-
tre
Udgift ................................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 - - - - - -
61. Ansøgningspulje til partnerska-
ber med fokus på udsatte grup-
pers inklusion og deltagelse
Udgift ................................................... - - 6,4 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,2 - - - -
62. Evaluering af Partnerskaber med
fokus på udsatte gruppers inklu-
sion og deltagelse
Udgift ................................................... - - - 0,3 0,2 0,3 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,3 0,2 0,3 -
63. Ansøgningspulje om deltagelse i
peer-to-peer fællesskaber for ud-
satte borgere
Udgift ................................................... - - - 14,5 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,4 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 14,1 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.13.28. 95
70. Etablering af en frivillig gælds-
rådgiver
Udgift ................................................... 11,5 8,5 10,4 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,2 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,2 8,3 10,1 - - - -
90. Pulje til etablering og grundfi-
nansiering af frivilligcentre
Udgift ................................................... 23,0 19,9 24,8 24,9 21,6 21,7 21,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 22,4 19,3 24,1 24,2 21,0 21,1 21,1
91. Undersøgelse af frivilligcentre
Udgift ................................................... - - 0,9 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,9 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,1
I alt .................................................................................................................................. 5,1
30. Uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale felt
Ordningen har til formål at støtte opkvalificering og uddannelse af frivillige på det sociale
område, som udfører brugerrettet frivilligt arbejde og/eller støttefunktioner i forhold til dette. Af
midlerne i ordningen afsættes årligt 2,9 mio. kr. i en ansøgningspulje til støtte af uddannelses-
aktiviteter internt i frivillige sociale organisationer. Frivillige sociale organisationer kan ansøge
om støtte til aktiviteter, som opkvalificerer organisationens egne frivillige og som understøtter
organisationskultur mv. Puljen administreres af Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter ret-
ningslinjer udstukket af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Endvidere afsættes der 4,9 mio. kr. til Center for Frivilligt Socialt Arbejde til administration
af ansøgningspuljen samt til gennemførelse af åbne kursus- og netværksaktiviteter for frivillige
sociale organisationer og drift af konsulentbistand i forhold til organisationernes kompetenceud-
vikling, generel rådgivning samt kurser, publikationer og netværk til fremme af det pædagogiske
arbejde i frivillige sociale organisationer.
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 8,0 mio. kr. årligt fra 2014 til 2017 til vi-
dereførelse af uddannelsespuljen, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014
af november 2013.
40. Udviklingsprojekter på det frivillige sociale område
Kontoen er oprettet med 10,0 mio. kr. i 2002 og 15,0 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004
samt 10,0 mio. kr. i 2005, som led i udmøntningen af satspuljen for 2002.
Kontoen skal tilgodese støtte til bl.a. følgende formål:
1. opdyrkning af nye sociale indsatser, herunder også projekter, der ud over at have et socialt sigte
samtidig går på tværs af det sociale område og idræts-, kultur-, folkeoplysnings-, sundheds- eller
miljøområdet,
2. målrettet arbejde for at styrke tilgangen af frivillige særligt blandt unge og blandt etniske mi-
noriteter,
3. udvikling af nye organisationsformer,
4. udvikling af kvaliteten af den frivillige sociale indsats,
96 § 15.13.28.40.
5. styrkelse af informations- og vejledningsindsats over for de frivillige sociale organisationer,
6. etableringsomkostninger vedrørende en fælles forsikringsordning for frivillige sociale organi-
sationer i forhold til arbejdsskadesikring og ulykkesforsikring af frivillige.
50. Udvikling af lokale frivilligcentre
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004, blev der afsat 15,0 mio. kr. i 2005, 10,0 mio. kr. i 2006-2007
og 14,0 mio. kr. i 2008 til etablering af en ansøgningsrunde til støtte for etablering og udvikling
af lokale frivilligcentre. For at sikre, at der er kommunal opbakning til det lokale projekt, er
kommunal medfinansiering en forudsætning for projektstøtte. Formålet med puljen er at bidrage
til udvikling af det frivillige engagement og til samspillet mellem kommuner og frivillige gennem
styrkelse af eksisterende og oprettelse af nye frivilligcentre.
61. Ansøgningspulje til partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og delta-
gelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 6,4 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og deltagelse i lokalsamfund, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål er at støtte
partnerskaber mellem fx en frivillig forening og en kommune om aktiviteter med henblik på at
øge inklusion og deltagelse for udsatte grupper lokalt. Ansøgerkredsen udgøres af alle forenin-
ger/organisationer, grupper, enkeltpersoner og private aktører, der ønsker at yde en frivillig social
indsats og kommuner og deltagende projekter skal indgå forpligtende samarbejder.
62. Evaluering af Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og deltagelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,3 mio. kr. i 2016, 0,2 mio. kr. i 2017
og 0,3 mio. kr. i 2018 til gennemførelse af en evaluering af de projekter, som igangsættes under
§ 15.13.28.61. Ansøgningspulje til partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og
deltagelse., jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Evalueringen udmøntes via udbud.
63. Ansøgningspulje om deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte borgere
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 14,4 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje
til peer to peer-projekter (bruger til bruger), jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Puljen har til formål at støtte projekter, som etablerer peer-to-peer-
fællesskaber, hvor socialt udsatte borgere modtager støtte og vejledning fra ligesindende, perso-
ner, som enten er eller har været en del af gruppen af socialt udsatte borgere. Ansøgerkredsen
er frivillige foreninger/organisationer og kommuner og de deltagende projekter skal indgå i
samarbejder på tværs af frivillige og kommuner.
70. Etablering af en frivillig gældsrådgiver
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt i 2012-2015 med det formål at vide-
reføre og udvide den eksisterende ordning med frivillig gældsrådgivning.
På baggrund af erfaringerne med den eksisterende ordning udvides og udbredes frivillig
gældsrådgivning ved bl.a. at sætte øget fokus på en forebyggende, helhedsorienteret indsats, ved
at sætte særligt fokus på socialt sårbare unge mennesker med gæld med henblik på at forebygge,
at de havner i en uoverskuelig økonomisk situation og endelig ved at se på en geografisk spred-
ning af rådgivningerne.
§ 15.13.28.70. 97
Midlerne udmøntes i ansøgningspuljer.
90. Pulje til etablering og grundfinansiering af frivilligcentre
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 20,0 mio. kr. årligt fra 2010 og frem til medfinansiering
af driften af eksisterende frivilligcentre, støtte til etablering af nye centre og støtte til konsulent-
bistand til frivilligcentrene, der varetages af frivilligcentrenes landsorganisation Frivilligcentre
og Selvhjælp Danmark. Frivilligcentrene har bl.a. til formål at gøre det lettere for den enkelte
borger at engagere sig i frivilligt socialt arbejde og styrke samspillet mellem kommuner og fri-
villige foreninger på det sociale område.
Kontoen er forhøjet på finansloven for 2015 med 3,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til op-
retholdelse af det hidtidige niveau for statslig medfinansiering af frivilligcentre, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
91. Undersøgelse af frivilligcentre
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,9 mio. kr. i 2015 til en undersøgelse af
frivilligcentrene, herunder en samling af gode eksempler på, hvordan centrene kan arbejde ud-
viklingsorienteret, med henblik på at revidere og målrette centrenes tildelingskriterier og udvikle
en ny bæredygtig finansieringsmodel, så centrene i højere grad end i dag kan understøtte udvik-
lingen af den lokale frivillighed, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015
af november 2014. De nye tildelingskriterier og finansieringsmodellen skal sammen med ek-
sempelsamlingen bidrage til, at frivilligcentrenes muligheder og kapacitet for at arbejde udvik-
lingsorienteret styrkes.
15.13.30. Tilskud til Livslinien (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
10. Tilskud til Livslinien
Udgift ................................................... 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
10. Tilskud til Livslinien
Livslinien er en social humanitær organisation, hvor frivillighed er det bærende princip.
Livslinien fremmer trivsel og forebygger selvmord ved at styrke og udvikle det enkelte menneskes
livsmod og kompetencer til at håndtere eget liv.
Gennem sin landsdækkende telefonlinie yder Livslinien direkte støtte til mennesker i akut
selvmordskrise, pårørende og efterladte. Dette sker bl.a. gennem synliggørelse af offentlige be-
handlingstilbud. Telefonrådgivningen, som blev etableret i april 1995, modtager et stort antal
opkald fra hele landet fra selvmordstruede og ensomme mennesker. Livslinien deltager i under-
visnings- og foredragsaktiviteter, vidensindsamling og netværksskabende aktiviteter mellem de
frivillige og den offentlige sektor.
Livslinien har siden 1997 modtaget tilskud som led i udmøntningen af satspuljen til drift af
Livsliniens telefon- og netrådgivning. Tilskuddet blev permanentgjort som led i udmøntningen
af satspuljen for 2005.
Yderligere oplysninger om Livslinien kan findes på www.livslinien.dk.
98 § 15.13.31.
15.13.31. Tilbud om frivilligt arbejde som led i ungdomsuddannelser (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
10. Tilbud om frivilligt arbejde som
led i ungdomsuddannelser
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
10. Tilbud om frivilligt arbejde som led i ungdomsuddannelser
Der er afsat 8,7 mio. kr. årligt til tilbud om forløb i frivilligt arbejde til alle, der tager en
ungdomsuddannelse. Initiativet retter sig mod at give unge et større indblik i og kendskab til
frivilligt arbejde. Dette skal på længere sigt føre til, at flere yder en frivillig indsats.
Forløbet skal minimum være på 20 timer i løbet af uddannelsen og skal ligge uden for sko-
letid. Der etableres et landssekretariat, der skal varetage den overordnede koordinering af det
landsdækkende initiativ, herunder en jobportal for frivilligforløbene samt regionale centre, der
skal varetage den lokale forankring. Der tildeles årligt 1,8 mio. kr. til følgende regionale centre:
Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdal, Frivilligcenter Kolding, De Frivilliges Hus i Ålborg,
Frivilligcenter Lolland, Frivilligcenter Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby samt Frivilligcenter
Århus. Midlerne fordeles ligeligt mellem centrene.
15.13.32. Behandling af overgreb (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.13.32. 99
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,7 - - - - - -
10. Behandling af overgreb
Udgift ................................................... 1,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 - - - - - -
10. Behandling af overgreb
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt fra 2010 til 2012
til at sikre, at personer med kognitive funktionsnedsættelser, der har været udsat for seksuelle
krænkelser eller udnyttelse, får relevant og virksom social- og sundhedsfaglig opfølgning og be-
handling.
15.13.36. Initiativer til forebyggelse af magtanvendelse (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - - - - - -
20. Evaluering af magtanvendelses-
reglerne i servicelovens kapitel
21
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
20. Evaluering af magtanvendelsesreglerne i servicelovens kapitel 21
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004, blev der oprettet en central pulje, hvor der er tilført 1,0 mio.
kr. årligt 2005-2008 til evaluering af magtanvendelsesreglerne i servicelovens kapitel 24, herunder
foranstalte uddannelsesaktiviteter mv., der kan bidrage til at forhindre magtanvendelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
100 § 15.13.37.
15.13.37. Dag- og aktiveringstilbud til yngre demente (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
10. Tilskud til dag- og aktiverings-
tilbud til yngre demente
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
10. Tilskud til dag- og aktiveringstilbud til yngre demente
Kontoen er oprettet med 13,0 mio. kr. på lov om tillægsbevilling for finansåret 2003, jf. akt.
194 af 2. december 2003.
Beløbet blev afsat til en ansøgningspulje, der kan søges af kommuner til udvikling og eta-
blering af dags- og aktivitetstilbud målrettet gruppen af yngre demente (fra 45 til 65 år).
15.13.40. Udvikling af socialt arbejde og brugerinddragelse (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
20. Social lighed og sundhed
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
20. Social lighed og sundhed
På finansloven for 2003 er 15.13.46. Social lighed og sundhed overført uændret til denne
konto.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2000 blev der afsat 5,0 mio. kr. i 2000 og 5,0 mio.
kr. i hvert af årene 2001-2003. Midlerne skal anvendes til lokale metodeudviklingsprojekter, der
tager sigte på at udvikle og afprøve nye tilbud, arbejdsmetoder, samarbejds- og organisations-
former m.v., der kan sikre en mere sammenhængende/samtidig social- og sundhedsmæssig indsats
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.13.40.20. 101
til forbedring af velfærd og trivsel for udsatte og svage grupper, videreformidling af de indhøstede
erfaringer, opkvalificering af medarbejdere i social- og sundhedssektoren og regionale konferen-
cer m.v.
15.13.43. Genoptræning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,6 - - - - - -
10. Genoptræning
Udgift ................................................... 1,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 - - - - - -
10. Genoptræning
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005, blev der afsat 5,0 mio. kr. i 2006, 3,3 mio. kr. i 2007 og 6,3 mio. kr. i 2008 til
genoptræningsområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
102 § 15.14.
15.14. Uddannelse
15.14.11. Efteruddannelse (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
40. Mobilityinstruktører
Udgift ................................................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
50. Projekter i nordisk regi mv.
Udgift ................................................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
40. Mobilityinstruktører
Der er afsat 0,4 mio. kr. permanent til Københavns Kommunes undervisningsudgifter i for-
bindelse med uddannelse af mobilityinstruktører, der skal understøtte blinde- og svagtseendes
livsførelse. Uddannelsen er fuldtids med ca. 1.250 lærertimer over 6 måneder og finder sted i
København. Af midlerne kan der gennemføres evaluering af initiativet.
50. Projekter i nordisk regi mv.
Midlerne anvendes til efter- og videreuddannelse inden for det sociale område i nordisk regi
for ledere og andre nøglepersoner med sigte på at udvikle kundskaber inden for området, som
er centrale for udviklingen og organiseringen af den sociale sektor, bl.a. i form af erfaringsud-
veksling og formidling af viden. Midlerne er afsat til Nordisk Velfærdscenter.
15.14.12. Udvikling af efteruddannelse (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.14.12. 103
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,4 - - - - - -
10. Udvikling af efteruddannelse
Udgift ................................................... -0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,4 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Udvikling af efteruddannelse
Kontoen er oprettet i forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 til Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds støtte til efteruddannelsesaktiviteter på områ-
der med særlige behov.
15.14.14. Handlekraftig indsats (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 2,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Handlekraftig indsats
Udgift ................................................... 4,8 2,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 2,1 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til de faktiske ud-
gifter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
104 § 15.14.14.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,8
I alt .................................................................................................................................. 3,8
10. Handlekraftig indsats
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 15,9 mio. kr. i 2012, 12,3 mio. kr. i 2013, 12,9 mio. kr. i
2014 og 11,9 mio. kr. i 2015 og årene frem. Midlerne er afsat til initiativer til styrkelsen af ind-
satsen over for udsatte børn, unge og deres familier, herunder initiativer til styrkelsen af Folke-
tingets Ombudsmand, efteruddannelse, implementering mv.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2012 overføres 5,0 mio. kr. årligt i 2013 og
frem til Folketingets Ombudsmand samt 2,0 mio. kr. årligt i 2013 og frem til Børnerådet.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2012 overføres 0,7 mio. kr. årligt i 2014 og
frem til § 15.11.30.10. Socialstyrelsen til opkvalificering af VISO i sager om adoption uden
samtykke.
På finansloven for finansåret 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.14.14.10. Handlekraftig
indsats til Ankestyrelsen og Socialstyrelsens arbejde med task force vedrørende udsatte og unge.
Der overføres samlet 2,0 mio. kr. årligt fra 2015, fordelt på henholdsvis 1,0 mio. kr. til § 15.11.21.
Ankestyrelsen og 1,0 mio. kr. til § 15.11.30. Socialstyrelsen.
På finansloven for finansåret 2015 overføres 0,5 mio. kr. årligt fra 2015 og frem fra §
15.14.14. Handlekraftig indsats til § 15.11.31. Rådgivning og udredning til VISO's arbejde i regi
af en task force vedrørende udsatte børn og unge.
15.14.15. Udvikling og etablering af børnehuse (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,9 0,0 - - - - -
10. Udvikling og etablering af bør-
nehuse
Udgift ................................................... 14,9 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,6 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 15.14.15.10. 105
10. Udvikling og etablering af børnehuse
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 5,0 mio. kr. i 2012, 10,0 mio. kr. i 2013 og 10,0 mio. kr.
årligt i årene frem. Midlerne afsættes til etablering af en landsdækkende ordning med såkaldte
børnehuse, der skal styrke indsatsen over for børn, der har været udsat for overgreb, herunder bl.a.
ved at skabe bedre rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem de myn-
digheder, der er involverede i indsatsen over for barnet.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2012 overføres 1,0 mio. kr. årligt i 2014 og
frem til § 15.11.30.10. Socialstyrelsen til at varetage opgaven med samarbejdet med børnehusene,
herunder dataindsamling, rådgivning og vejledning mm.
Som led i satspuljeaftalen for 2012 overføres 9,3 mio. kr. årligt til § 10.21.11.20. Statstilskud
til kommunerne til kompensation til kommunerne for udgifterne til børnehusene.
15.14.16. Forebyggelsesstrategi og inklusion (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,7 13,9 10,5 10,6 10,6 10,6 10,6
10. Forebyggelsesstrategi og inklu-
sion
Udgift ................................................... 8,7 13,9 10,5 10,6 10,6 10,6 10,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,4 13,6 10,2 10,3 10,3 10,3 10,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,6
I alt .................................................................................................................................. 3,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling på forslag til lov om tillægsbe-
villing fra § 15.14.16.10. Forebyggelsesstrategi og inklusion til §
15.11.01. Departementet til udgifter til løn og øvrig drift i forbindelse
med en national Forebyggelsesstrategi, dog maksimalt svarende til de
faktiske udgifter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne under §
15.14.16.10. Forebyggelsesstrategi og inklusion til afholdelse af udgif-
ter i forbindelse med administration af projekterne mv., heraf højest 2/3
lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
106 § 15.14.16.10.
10. Forebyggelsesstrategi og inklusion
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 30,0 mio. kr. i 2012, 20,0 mio. kr. i 2013, 25,0 mio. kr. i
2014, 25,0 mio. kr. i 2015 og 10,0 mio. kr. årligt herefter til den familierettede indsats, jf. ne-
denfor. Midlerne søges dels afsat til initiativer, der bl.a. omhandler styrket forebyggelse og in-
klusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud mv., dels til udbredelse af målrettede fore-
byggende indsatser i familien, så som forældreprogrammer mv.
§ 15.15. 107
15.15. Den centrale refusionsordning
15.15.03. Den centrale refusionsordning (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.558,4 1.567,3 1.670,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0
10. Den centrale refusionsordning
Udgift ................................................... 1.558,4 1.567,3 1.670,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1.558,4 1.567,3 1.670,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0 1.693,0
10. Den centrale refusionsordning
Den centrale refusionsordning trådte i kraft 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalre-
formen. Efter § 176 i lov om social service, jf. LB nr. 150 af 16. februar 2015 med senere æn-
dringer, refunderer staten en del af kommunernes udgifter i konkrete sager om hjælp og støtte til
personer under 67 år. Alt efter størrelsen af den kommunale udgift til en sag yder staten enten
25 eller 50 pct. refusion.
Med lov nr. 140 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service indførtes § 176 a i
lov om social service, hvorefter der gælder en særlig beløbsgrænse i sager om hjælp og støtte til
personer, som er under 18 år eller modtager støtte efter servicelovens § 76.
I 2016 refunderes efter § 176 i lov om social service 25 pct. af udgifterne fra 1.010.000 kr.
og derover. For den del af udgifterne, der overstiger 1.890.000 kr. pr. sag, udgør statsrefusionen
50 pct. Efter § 176 a i lov om social service refunderes 25 pct. af udgifterne fra 750.000 kr. og
derover. For den del af udgifterne, der overstiger 1.510.000 kr. pr. sag, udgør statsrefusionen 50
pct.
De statslige udgifter i 2016 og de efterfølgende år er beregningsteknisk fastsat til 1.693,0
mio. kr. i henhold til skønnet på finansloven for 2015. Skønnet opdateres i forlængelse af fast-
sættelsen af kommunernes bloktilskud mv. for 2016.
15.15.04. Unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (tekstanm. 118)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 10,3 11,2 11,8 10,7 10,7 10,7 10,7
10. Unges ophold i Kriminalforsor-
gens institutioner
Indtægt ................................................ 10,3 11,2 11,8 10,7 10,7 10,7 10,7
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 10,3 11,2 11,8 10,7 10,7 10,7 10,7
10. Unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven
for 2010 af november 2009 er det aftalt, at den enkelte kommune skal betale en fast takst, når
unge under 18 år fra kommunen opholder sig i Kriminalforsorgens institutioner for at sikre, at
kommunerne griber ind så tidligt som muligt, hvis en ung udvikler sig i kriminel retning. Aftalen
er udmøntet ved lov nr. 627 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, der trådte i
kraft 1. juli 2010. Taksten fastsættes uafhængigt af de faktiske udgifter til den unges ophold i
Kriminalforsorgens institutioner. I 2010 blev taksten fastsat til 1,25 mio. kr. årligt (2010-pl).
Taksten reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. I 2016 skønnes taksten at blive 1,4 mio.
kr. årligt (2016-pl). Opkrævningen sker halvårligt. De statslige indtægter forventes i 2016 og ef-
terfølgende år at udgøre 10,7 mio. kr.
108 § 15.16.
15.16. Reservation til anbringelsesreformen
15.16.01. Reservation til anbringelsesreformen (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,9 24,3 28,7 28,9 28,9 28,9 28,9
20. Efteruddannelse
Udgift ................................................... 20,7 24,8 28,7 28,9 28,9 28,9 28,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 19,8 23,9 27,9 28,1 28,1 28,1 28,1
40. Styrkelse af kvaliteten i anbrin-
gelsesreformen
Udgift ................................................... 3,2 -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,2 -0,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,6
I alt .................................................................................................................................. 9,6
20. Efteruddannelse
I forbindelse med anbringelsesreformen blev der afsat midler til en række efteruddannelses-
aktiviteter.
Formålet med indsatserne er at tilbyde længerevarende uddannelser i form af diplom- og
masteruddannelser på børne- og ungeområdet. Uddannelsesaktiviteterne er målrettet kommunale
sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. I 2016 og fremover, er der afsat 10,6 mio. kr. årligt
til master- og diplomuddannelserne. Midlerne udmøntes via udbud. Endvidere er der afsat 3,5
mio. kr. årligt til forskning og udvikling. Midlerne udmøntes årligt som en ansøgningspulje.
Formålet med puljen er at bidrage til, at undervisningen på diplom- og masteruddannelserne er
baseret på et indgående kendskab til såvel forskningen som udviklingen i kommunernes praksis
på børne- og ungeområdet. Puljen kan søges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder diplom-
eller masteruddannelsen på børne- og ungeområdet, således at der kan ske en koordinering af de
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.16.01.20. 109
forsknings- og udviklingsaktiviteter, som de enkelte uddannelsesinstitutioner indgår i. Det er et
kriterium for støtte, at aktiviteterne bidrager med ny viden til master- og diplomuddannelserne.
Endelig er der afsat 0,5 mio. kr. årligt til styring og opfølgning på initiativerne. Denne opgave
varetages af Socialstyrelsen.
På kontoen kan afholdes udgifter, som er afløb fra tidligere ansøgningspuljer samt udbud
vedr. diplom- og masteruddannelserne.
40. Styrkelse af kvaliteten i anbringelsesreformen
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 17,2 mio. kr. i 2008, 17,3 mio.
kr. i 2009, 22,3 mio. kr. i 2010 og 27,3 mio. kr. i 2011 til følgende initiativer:
- styrkelse af kvaliteten i indsatsen under anbringelsen,
- etablering af en dialoggruppe med kommuner, så der skabes større indblik i udviklingen
af kommunernes indsats og effekten af denne, samt
- bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser og bedre vejledning
om underretningsmulighederne mv.
110 § 15.19.
15.19. Christiansø
15.19.71. Christiansø, Kgl. resolution af 12. december 1845 (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,8 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
10. Christiansø, Kgl. resolution af
12. december 1845
Udgift ................................................... 5,8 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,1 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 5,7 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
10. Christiansø, Kgl. resolution af 12. december 1845
Da Christiansø er uden for den kommunale inddeling, afholder statskassen i henhold til Kgl.
resolution af 12. december 1845 de sociale og sundhedsmæssige udgifter på øen. De største ud-
giftsposter vedrører pensioner, ophold på plejehjem, sygehusbehandling og sygesikring.
§ 15.2. 111
Børn
15.21. Børnetilskud
15.21.11. Ordinært børnetilskud (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.009,0 1.053,5 1.065,5 1.080,6 1.080,6 1.080,6 1.080,6
10. Ordinært børnetilskud
Udgift ................................................... 1.009,0 1.053,5 1.065,5 1.080,6 1.080,6 1.080,6 1.080,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1.009,0 1.053,5 1.065,5 1.080,6 1.080,6 1.080,6 1.080,6
10. Ordinært børnetilskud
Ordinært børnetilskud ydes i medfør af § 2 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, jf. LB nr. 1095 af 7. oktober 2014 med senere ændringer, til børn af reelt enlige
forsørgere efter ansøgning samt til børn af forældre, der begge modtager social pension. Ordinært
børnetilskud administreres fra 1. oktober 2012 af Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april
2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer. Fra 1. oktober 2012 udbetales tilskuddet
af Udbetaling Danmark med træk på statens konto.
Der er som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for
2013 af november 2012 indbudgetteret virkning af tilpasning af optjeningsprincippet for familie-
ydelser med 1,0 mio. kr. i 2014 og hvert af de følgende år (2013-pl). Ordinært børnetilskud ud-
betales kvartalsvis forud og udgør pr. 1. januar 2016 5.432 kr. årligt. Antallet af børn, der vil være
berettiget til ordinært børnetilskud, anslås til ca. 199.000 i 2016. Udgiften til ordinært børnetil-
skud afholdes af staten.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal tilskud................................... 204 202 207 196 200 199 199 199 199 199
III. Produktion (kr. p.a.)
Ydelsens størrelse.......................... 4.868 4.960 5.104 5.184 5.276 5.356 5.432 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ............... 1.110 1.099 1.123 1.062 1.084 1.080 1.081 1.081 1.081 1.081
112 § 15.21.12.
15.21.12. Ekstra børnetilskud (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 679,2 708,3 715,2 725,2 725,2 725,2 725,2
10. Ekstra børnetilskud
Udgift ................................................... 679,2 708,3 715,2 725,2 725,2 725,2 725,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 679,2 708,3 715,2 725,2 725,2 725,2 725,2
10. Ekstra børnetilskud
Ekstra børnetilskud ydes sammen med ordinært børnetilskud i medfør af § 3 i lov om bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095 af 7. oktober 2014 med senere
ændringer, efter ansøgning til reelt enlige forsørgere med ét eller flere børn hos sig. Tilskuddet
udbetales kvartalsvis forud.
Der er som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for
2013 af november 2012 indbudgetteret virkning af tilpasning af optjeningsprincippet for familie-
ydelser med 0,7 mio. kr. i 2014 og hvert af de følgende år (2013-pl).
Ekstra børnetilskud administreres fra 1. oktober 2012 af Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324
af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer. Fra 1. oktober 2012 udbetales
tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på statens konto. Tilskuddet udgør pr. 1. januar 2016
5.536 kr. årligt. Antallet af tilskudsmodtagere anslås til ca. 131.000 i 2016. Udgiften til ekstra
børnetilskud afholdes af staten.
Aktivitetsoversigt
15.21.13. Særligt børnetilskud (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 438,7 430,4 485,1 499,1 507,1 515,5 514,9
10. Særligt børnetilskud til børn af
enker og enkemænd m.fl.
Udgift ................................................... 278,2 291,6 340,3 353,6 362,6 371,8 371,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 278,2 291,6 340,3 353,6 362,6 371,8 371,8
20. Særligt børnetilskud til børn af
folke- og førtidspensionister
Udgift ................................................... 160,5 138,8 144,8 145,5 144,5 143,7 143,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 160,5 138,8 144,8 145,5 144,5 143,7 143,1
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Beregnet antal tilskud.................... 130 130 129 129 132 131 131 131 131 131
III. Produktion ( kr. p.a. )
Ydelsens størrelse.......................... 4.956 5.052 5.200 5.284 5.380 5.460 5.536 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ............... 721 721 714 713 729 725 725 725 725 725
§ 15.21.13.10. 113
10. Særligt børnetilskud til børn af enker og enkemænd m.fl.
I medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. LB nr. 1095 af 7. oktober 2014 med senere ændringer, ydes der et særligt bør-
netilskud til børn, der kun har én retlig forælder m.fl., der pr. 1. januar 2016 udgør 13.884 kr.
årligt. I medfør af § 4, stk. 5, ydes der et tillæg til det særlige børnetilskud, der pr. 1. januar 2016
udgør 1.800 kr. årligt. Når ingen af barnets forældre lever, ydes der i medfør af § 4, stk. 2, et
særligt børnetilskud, der pr. 1. januar 2015 udgør 27.768 kr. årligt, samt et tillæg i medfør af §
4, stk. 4, der pr. 1. januar 2015 udgør 3.600 kr. årligt.
Pr. 1. januar 2014 er også børn af personer, der selv har valgt eneforsørgerrollen, omfattet,
dvs. børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, og børn af en eneadoptant,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Ændringen er indbudgetteret med 64,0 mio. kr. i 2014, 75,0 mio. kr. i 2015 og 86,0 mio. kr. i
de følgende år (2013-pl).
Særligt børnetilskud til børn, der kun har én retlig forælder m.fl., administreres fra 1. oktober
2012 af Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med se-
nere ændringer. Fra 1. oktober 2012 udbetales tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på
statens konto. Udgiften til særligt børnetilskud til børn, der kun har én retlig forælder m.fl., af-
holdes af staten.
Aktivitetsoversigt
20. Særligt børnetilskud til børn af folke- og førtidspensionister
I medfør af § 4, stk. 3, nr. 4 og 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, jf. LB nr. 856 af 23. august 2012 med senere ændringer, ydes der til børn af folke-
pensionister et særligt børnetilskud, der pr. 1. januar 2016 udgør 13.884 kr. årligt.
I forbindelse med førtidspensionsreformen (lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov
om social pension og andre love) er børn af forældre, der er tilkendt førtidspension efter de
gældende regler herom fra 1. januar 2003, ikke på baggrund af forældrenes pensionsstatus be-
rettiget til ydelser efter børnetilskudsloven. Tilskuddet ydes dog fortsat til børn af førtidspensio-
nister, hvis pensionen er tilkendt eller sagsbehandlingen påbegyndt før den 1. januar 2003.
Til børn af pensionister, der er gift med hinanden, ydes der tillige i medfør af § 4, stk. 5, et
tillæg, der pr. 1. januar 2016 udgør 1.800 kr. årligt. Det samlede beløb, der ydes til en familie
som særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes dog med 3 pct. af indtægts-
grundlaget, når indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social pension, jf. LB nr. 10 af
12. januar 2015, overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. I tilfælde, hvor en
familie ydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på
de enkelte børnetilskud.
Der er som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folke-
parti om en skattereform af juni 2012 indbudgetteret virkningerne af, at førtidspensionister får
mulighed for frivilligt at overgå fra førtidspension efter de gamle regler til førtidspension efter
de nye regler med -10,0 mio. kr. i 2014, -10,0 mio. kr. i 2015 og -9,0 mio. kr. i 2016 (2013-pl).
Særligt børnetilskud til børn af folke- og førtidspensionister administreres fra 1. oktober 2012
af Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere
ændringer. Fra 1. oktober 2012 udbetales tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på statens
konto. Udgiften til særligt børnetilskud til børn af pensionister afholdes af staten.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Beregnet antal tilskud .................... 21 20 19 18 19 21 23 23 24 24
III. Produktion (kr. p.a.)
Grundbeløb..................................... 12.432 12.672 13.044 13.248 13.488 13.692 13.884 - - -
Tillæg.............................................. 1.608 1.644 1.692 1.716 1.752 1.776 1.800 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl................ 321 312 300 289 300 333 354 363 372 372
114 § 15.21.13.20.
Aktivitetsoversigt
15.21.14. Tilskud til særlige grupper af børn (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 89,6 89,8 166,7 167,6 166,6 166,5 166,2
10. Tilskud til familier med fler-
børnsfødsler
Udgift ................................................... 81,4 77,4 79,3 79,2 78,2 78,1 77,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 81,4 77,4 79,3 79,2 78,2 78,1 77,8
20. Tilskud til adoptivforældre
Udgift ................................................... 8,6 5,9 10,2 10,3 10,3 10,3 10,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 8,6 5,9 10,2 10,3 10,3 10,3 10,3
30. Særligt børnetilskud til uddan-
nelsessøgende forældre
Udgift ................................................... -0,4 4,4 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,4 4,4 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1
40. Supplerende børnetilskud i visse
praktik- og skoleperioder
Udgift ................................................... - 2,0 74,0 75,0 75,0 75,0 75,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,0 74,0 75,0 75,0 75,0 75,0
10. Tilskud til familier med flerbørnsfødsler
Efter § 10 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095
af 7. oktober 2014 med senere ændringer, udbetales der et tilskud ved flerbørnsfødsler, dvs. f.eks.
tvillinger eller trillinger, for hvert barn udover det første. Børn i alderen 0-6 år (herunder også
adopterede tvillinger m.fl.) kan modtage flerbørnstilskud. Tilskuddet udgør pr. 1. januar 2016
8.956 kr. årligt pr. barn. Udgifterne til flerbørnstilskuddet afholdes af staten.
Tilskud til familier med flerbørnsfødsler administreres fra 1. oktober 2012 af Udbetaling
Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer. Fra
1. oktober 2012 udbetales tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på statens konto.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Beregnet antal tilskud .................... 17 15 12 12 10 11 11 10 10 10
III. Produktion (kr. p.a.)
Grundbeløb..................................... 12.432 12.672 13.044 13.248 13.488 13.692 13.884 - - -
Tillæg.............................................. 1.608 1.644 1.692 1.716 1.752 1.776 1.800 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl................ 237 206 164 169 143 147 146 145 144 143
§ 15.21.14.10. 115
Aktivitetsoversigt
20. Tilskud til adoptivforældre
Efter § 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095
af 7. oktober 2014 med senere ændringer, udbetales der efter ansøgning et engangstilskud på
51.583 kr. pr. 1. januar 2016 til forældre, der adopterer et udenlandsk barn.
Beløbet udbetales, når det af de adoptionsgodkendende myndigheder kan attesteres, at barnet
er ankommet til Danmark. Der skal ikke foreligge dokumentation for de afholdte udgifter i for-
bindelse med adoptionen. Udgiften til adoptionstilskuddet afholdes af staten.
Tilskud til adoptivforældre administreres fra 1. oktober 2012 af Udbetaling Danmark, jf. lov
nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer. Fra 1. oktober 2012
udbetales tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på statens konto.
Aktivitetsoversigt
30. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre
Efter § 10 c i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095
af 7. oktober 2014 med senere ændringer, udbetales efter ansøgning et særligt børnetilskud til
uddannelsessøgende, som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år.
Tilskuddet udbetales til samboende forsørgere, der begge modtager SU, hvis de har mere end
ét barn. Tilskuddet kan også udbetales, hvis kun den ene af de samboende er forsørger og beret-
tiget til SU tillægsstipendiet. Tilsvarende er en uddannelsessøgende forsørger, der i en periode
ikke er studieaktiv f.eks. pga. barsel, berettiget til tilskuddet. Tilskuddet kan ligeledes udbetales
til en uddannelsessøgende forsørger, der har opbrugt sin SU eller ikke modtager slutlån, selvom
vedkommende er berettiget hertil. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre kan også
udbetales til forældre, der deltager i erhvervsrettede uddannelser, som berettiger til optagelse i
en arbejdsløshedskasse.
Der kan højst udbetales et tilskud pr. forælder og højst et tilskud pr. barn. Tilskuddet udgør
i 2016 7.132 kr. årligt. Tilskuddet er afhængigt af indkomsten og reguleres efter § 10 c, stk. 6-14,
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095 af 7. oktober 2014
med senere ændringer.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er udgifterne på kontoen reduceret med 1,6 mio. kr. fra 2014 og frem. Udgiften til
særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre afholdes af staten.
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre administreres fra 1. oktober 2012 af
Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere æn-
dringer. Fra 1. oktober 2012 udbetales tilskuddet af Udbetaling Danmark med træk på statens
konto.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Beregnet antal tilskud.................... 9,4 9,3 9,0 9,1 8,9 9,1 8,8 8,7 8,7 8,7
III. Produktion (kr. p.a.)
Ydelsens størrelse.......................... 8.024 8.176 8.412 8.548 8.700 8.832 8.956 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ............... 84,6 83,1 81,0 81,6 79,7 80,4 79 78 78 78
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Beregnet antal tilskud.................... 398 361 237 162 118 177 200 200 200 200
III. Produktion (kr. p.a.)
Ydelsens størrelse.......................... 46.214 47.092 48.458 49.233 50.119 50.871 51.583 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ............... 20,5 18,6 12,2 8,4 6,1 9,1 10,3 10,3 10,3 10,3
116 § 15.21.14.30.
Aktivitetsoversigt
40. Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder
Efter § 10 d i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095
af 7. oktober 2014 med senere ændringer, udbetales der fra 2014 efter ansøgning et supplerende
børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder, hvor der udbetales løn eller skolepraktikydelse til
forældre, som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, og som deltager i en uddannelse, der
er godkendt som støtteberettigende efter SU-loven.
Det supplerende børnetilskud kan udbetales til enlige forsørgere, der modtager ekstra børne-
tilskud, samt forsørgere, der er samlevende med en person, der deltager i en SU-berettigende
uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr.
1193 af 13. november 2014. Der kan kun udbetales ét supplerende børnetilskud pr. forælder
uanset antallet af børn.
Der er ikke ret til udbetaling af supplerende børnetilskud for måneder, hvor ansøgeren modtager
særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c eller SU. Lever forældrene ikke sammen,
har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, ret til supplerende børnetilskud. Op-
holder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse
barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til supplerende børnetilskud.
Supplerende børnetilskud for en enlig forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem
summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven), jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014, og ansøgerens aktuelle indtægt. Supplerende bør-
netilskud for en samlevende forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af
stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 2, i SU-loven, og ansøgerens aktuelle indtægt.
Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder indgår som led i udmøntningen
af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013.
Udgifterne forbundet med det supplerende børnetilskud skønnes i 2016 at udgøre 75,0 mio. kr.
Udgiften til supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder afholdes af staten. Sup-
plerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder administreres af Udbetaling Danmark.
Tilskuddet udbetales af Udbetaling Danmark med træk på statens konto.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Beregnet antal tilskud.................... 625 722 702 573 635 455 435 435 435 435
III. Produktion (kr. p.a.)
Ydelsens størrelse.......................... 6.396 6.508 6.696 6.804 6.928 7.032 7.132 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ............... 4,5 5,1 5,0 4,1 4,5 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1
VI. Bemærkninger
Tilskuddet til uddannelsessøgende er ændret pr. 1. januar 2005, jf. lov nr. 481 af 9. juni 2004 om ændring af lov
om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, således at tilskuddet
med visse undtagelser bortfalder for modtagere af SU tillægsstipendiet til forsørgere.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Antal modtagere i året.................... - - - - 295 8.242 10.844 10.844 10.844 10.844
III. Produktion (kr. p.a.)
Statslige gennemsnitsudgifter pr.
modtager ........................................
- - - - 6.916 6.916 6.916 6.916 6.916 6.916
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl ................ - - - - 2 57 75 75 75 75
§ 15.23. 117
15.23. Andre ydelser til børn
15.23.05. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv. (tekstanm. 115) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 513,6 579,0 554,5 557,8 554,3 551,5 549,2
10. Forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag mv.
Udgift ................................................... 513,6 579,0 554,5 557,8 554,3 551,5 549,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 513,6 579,0 554,5 557,8 554,3 551,5 549,2
10. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv.
Efter kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LB nr. 1095
af 7. oktober 2014 med senere ændringer, kan forskudsvis udbetaling af børnebidrag fastsat efter
lov om børns forsørgelse, når det ikke betales på forfaldsdagen, fordres udbetalt af det offentlige
af den person, der er berettiget til at indkræve bidraget. Det offentlige skal herefter søge bidraget
inddrevet hos den bidragsskyldige. Det beløb, der kan kræves forskudsvis udbetalt af det offent-
lige, kan maksimalt udgøre normalbidraget. Normalbidraget udgør 15.684 kr. årligt i 2016.
Forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv. administreres fra 1. oktober 2012 af Udbetaling
Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer. Fra
1. oktober 2012 udbetales forskudsvise børnebidrag af Udbetaling Danmark med træk på statens
konto. Med en statslig refusion på 100 pct. skønnes udgifterne til forskudsvis udlagte børnebidrag
at udgøre 557,8 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
15.23.07. Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
III. Produktion (kr. p.a.)
Bidragets størrelse .......................... 14.040 14.316 14.736 14.964 15.240 15.468 15.684 - - -
IV. Ressourceforbrug (mio. kr., 2016-pl)
Samlet offentlig udgift.................... 571,0 517,5 670,7 557,3 595,9 582,5 557,8 554,3 551,5 549,2
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktivite-
terne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den
faktiske udgift.
118 § 15.23.07.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,8 1,3 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
10. Børnefamilieydelse til udsendte i
3. lande
Udgift ................................................... 0,8 1,3 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - - 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 1,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
10. Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande
Bevillingen anvendes til udbetaling af børnefamilieydelse til børn af udsendte missionærer
fra religiøse samfund, der er godkendt efter ligningsloven, jf. LB nr. 405 af 22. april 2013, § 12,
stk. 3., som ikke kan få udbetalt børnefamilieydelse efter lov om en børnefamilieydelse på grund
af udsendelsen i 3. lande eller lande i Central- og Østeuropa samt Grønland. Børnefamilieydelsen
følger satsen i lov om en børnefamilieydelse og udbetales kvartalsvis bagud for ét kvartal ad
gangen. Kontoen blev oprettet i 1993 som led i udmøntningen af satspuljen for 1993, hvor til-
skuddet anvendes til udbetaling af en børnefamilieydelse til børn af udsendte missionærer i 3.
lande. Med aftalen om udmøntningen af satspuljen for 1994 udvides ordningen til også at omfatte
børn af missionærer fra religiøse samfund udsendt i lande i Central- og Østeuropa og Grønland.
Ordningen forlænges for 3-årige perioder med satspuljeaftalerne for 1995 og for 1999. Ved ud-
møntningen af satspuljen for 2001 er kontoen permanentgjort.
15.23.09. Forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,9 5,9 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
10. Forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik
Udgift ................................................... 4,9 5,9 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,9 5,9 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
10. Forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik
Efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere
ændringer, kan der ydes hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under
18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mu-
lighed for at betale udgifterne. Efter stk. 2 i samme paragraf kan der under særlige betingelser
tillige ydes hjælp til afholdelse af rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til
udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
§ 15.23.09.10. 119
Efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere
ændringer, kan der ydes hjælp til dækning af udgifter til et barns forsørgelse, når forældremyn-
digheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt personer, der ikke har forsørgel-
sespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter ikke er tilstrækkelige til at
dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Som følge af vedtagelsen af forældreansvarsloven blev reglerne om transport ved samvær
ændret, hvilket indebærer, at der kan ydes hjælp til transportudgifter ved samvær til ansøger, som
barnet bor hos. På denne baggrund overføres der fra og med 2007 0,6 mio. kr. årligt til kontoen
fra satspuljen. Med 50 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 6,3 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Antal modtagere i året (i 1.000) .... 1,6 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
IV. Ressourcer (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige udgifter .......................... 18,3 12,1 12,2 10,7 12,1 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6
Statens udgifter............................... 9,2 6,0 6,1 5,4 6,1 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3
V. Gennemsnitsudgifter (1.000 kr.)
Offentlige udgifter pr. modtager,
2016-pl ............................................ 11,8 10,2 11,5 10,2 11,0 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5
120 § 15.25.
15.25. Udvikling af dagtilbud
15.25.01. Bedre kvalitet i dagtilbud (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,7 9,9 - - - - -
10. Ansøgningspulje og forskning
Udgift ................................................... 6,9 9,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,7 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 9,6 - - - - -
20. Enkeltstående initiativer vedrø-
rende bedre kvalitet i dagtilbud
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 - - - - - -
50. Udvikling af ledelsesformer i
selvejende daginstitutioner
Udgift ................................................... 2,3 0,3 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,4
I alt .................................................................................................................................. 24,4
10. Ansøgningspulje og forskning
Kontoen blev oprettet i 2006 med bevilling i 2006-2009. Puljen skal anvendes til forbedring
af kvaliteten i dagtilbud, herunder en forstærket indsats i forhold til udsatte børn i dagtilbud, jf.
Aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti af 16. januar 2006 om at forbedre kvaliteten
i dagtilbuddene. Puljen kan efter ansøgning fra kommuner, organisationer og dagtilbud anvendes
inden for temaerne udsatte børn, styrkelse af ledelseskompetencen, god praksis i forhold til bedre
kost og bevægelse og fremme af natur- og idrætsbørnehaver. Der blev i første omgang givet til-
sagn til udvalgte projekter på baggrund af 2 udbudsrunder i 2006. Herudover er der afsat midler
til forskning i støtteindsatsen i dagtilbuddene og udvikling af modelprojekter. De resterende
midler anvendes inden for et eller flere af de fire ovenstående temaer og fordeles på baggrund
af ansøgningsrunder.
§ 15.25.01.20. 121
20. Enkeltstående initiativer vedrørende bedre kvalitet i dagtilbud
Kontoen blev oprettet i 2006 med bevilling i 2006-2009. Puljen anvendes inden for formålet
Bedre kvalitet i dagtilbud til enkeltstående initiativer, jf. Aftale mellem VK-regeringen og Dansk
Folkeparti af 16. januar 2006 om at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene. Puljen kan bl.a. anvendes
til inspirationsmaterialer, konferencer eller nye initiativer. Af puljen finansieres screening af ek-
sisterende viden om udsatte børn i dagpleje og daginstitutioner og hvilke metoder der virker samt
udvikling og evaluering mv. af Børneboxen i Fødevarestyrelsen. Af puljen finansieres en under-
søgelse af de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser.
Kontoen blev i 2007 forhøjet med 2,0 mio. kr. som følge af Aftale mellem VK-regeringen
og Dansk Folkeparti af 31. oktober 2006 om udmøntning af 600,0 mio. kr. til bedre kvalitet i
dagtilbud, herunder en forstærket indsats i forhold til udsatte børn. Midlerne anvendes til at ud-
arbejde vejledende materialer til kommuner og dagtilbud i forhold til evaluering og måling i
forbindelse med læreplanernes seks temaer. Hovedparten af puljemidlerne er afsat til forventede
projekter.
50. Udvikling af ledelsesformer i selvejende daginstitutioner
Kontoen er oprettet på finansloven for 2011 med 5,0 mio. kr. i 2011 som følge af Aftale
mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven
for 2011 af november 2010. Der igangsættes et samarbejde med Menighedernes Daginstitutioner
om et projekt om bedre kvalitet i selvejende dagtilbud gennem udvikling af ledelsesformer, her-
under netværksledelse.
15.25.02. Mere pædagogisk personale i dagtilbud (tekstanm. 9 og 111) (Reserva-
tionsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 250,0 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til
et løft af dagtilbudsområdet, jf. Aftale om finansloven for 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 250,0 251,8 251,8 251,8 251,8
10. Mere pædagogisk personale i
dagtilbud
Udgift ................................................... - - 250,0 251,8 251,8 251,8 251,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,8 0,8 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 249,2 251,0 251,8 251,8 251,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 0,3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
122 § 15.25.02.10.
10. Mere pædagogisk personale i dagtilbud
Der afsættes 250,0 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til et løft af dagtilbudsområdet, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2015 af no-
vember 2014. Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Puljen
udmøntes i to-årige bevillinger til kommunerne på baggrund af én ansøgning. I løbet af de to
første bevillingsår foretages én opfølgning. Der aflægges årlige regnskaber for bevillingerne.
Midlerne reserveres på forhånd mellem kommunerne på baggrund af antallet af 0-5 årige.
Hvis en kommune vælger ikke at ansøge om midler fra puljen, vil midlerne blive fordelt mellem
ansøgerkommunerne, idet det reserverede beløb til de øvrige ansøgerkommuner forhøjes. Kom-
munerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlerne til at ansætte mere pædago-
gisk personale på dagtilbudsområdet. Midlerne kan anvendes til mere pædagogisk personale i
både daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner) og dagplejen. I
dagplejen kan midlerne bl.a. målrettes bedre vikardækning og øget pædagogisk sparring. I an-
søgningen skal kommunerne samtidig forpligte sig på, at midlerne kommer oveni det vedtagne
budget 2015. Endelig skal kommunerne angive, hvor mange ekstra ansatte bevillingen vil blive
omsat i.
Midlerne vil fra 2017 og frem overgå til kommunernes bloktilskud.
15.25.03. Udviklingsarbejde om kvalitet i dagtilbud (KID) (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.)
Kontoen omfatter projektet vedrørende udviklingsarbejde om kvalitet i dagtilbud (KID).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - - - - - -
10. Bedre kvalitet i den sociale ind-
sats gennem målrettet metodeud-
vikling og formidling
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
10. Bedre kvalitet i den sociale indsats gennem målrettet metodeudvikling og formidling
Som led i aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Socialistisk Folke-
parti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2002 er afsat
17,9 mio. kr. i 2002, 12,7 mio. kr. i 2003, 2,7 mio. kr. i 2004 og 1,6 mio. kr. i 2005.
Der er afsat yderligere 10,0 mio. kr. i 2003 og 10,0 mio. kr. til gennemførelse af anden fase
af udviklingsprojektet om kvalitet i dagtilbud (KID). I anden fase af projektet er afsat 25,0 mio.
kr. til en ansøgningspulje til udvikling af det pædagogiske arbejde, de resterende midler anvendes
til bl.a. evaluering og erfaringsopsamlinger.
§ 15.25.07. 123
15.25.07. Reserve vedrørende dagtilbudsloven (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,5 3,3 - - - - -
10. Reserve vedrørende dagtilbuds-
loven
Udgift ................................................... 3,5 3,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 73,2
I alt .................................................................................................................................. 73,2
10. Reserve vedrørende dagtilbudsloven
Kontoen er oprettet på finansloven for 2007 til finansiering af udgifter i tilknytning til en
dagtilbudslov, jf. Aftale af 31. oktober 2006 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti om
udmøntning af 600,0 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, herunder en forstærket indsats i forhold
til udsatte børn. Af midlerne finansieres såvel kommunale merudgifter som følge af lovændringen
som løn- og driftsudgifter ved centrale merudgifter ved lovændringen. Herudover er der i 2010
indgået aftale om at anvende 42,5 mio. kr. til initiativer til at understøtte dagtilbudslovens krav
vedrørende sprog. Udmøntningen optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
15.25.09. Centrale initiativer i forbindelse med Barnets Reform (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
I efteråret 2009 indgik den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne et forlig
ifm. satspuljen om en reform af området udsatte børn og unge, Barnets Reform. Kontoen er op-
rettet med 222,7 mio. kr. i 2010, 82,4 mio. kr. i 2011, 31,0 mio. kr. i 2012 og 19,2 mio. kr. i 2013
til finansiering af merudgifterne ved Barnets Reform, herunder udgifter til en styrkelse af fami-
lieplejeområdet, tidlig indsats, øget støtte til forældre til udsatte børn, udarbejdelse og formidling
af viden samt efteruddannelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
124 § 15.25.09.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 63,3 14,4 23,3 24,4 24,4 24,4 24,4
10. Udvikling af plejefamilieområ-
det
Udgift ................................................... 10,8 -0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,8 -0,9 - - - - -
11. Styrkelse af det tværfaglige
samarbejde (SSP-puljen)
Udgift ................................................... 3,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 - - - - - -
12. Målrettet indsats overfor sårbare,
unge mødre
Udgift ................................................... 16,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,5 - - - - - -
13. Strategisk forskningsprogram og
vidensportal
Udgift ................................................... 6,2 4,2 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 4,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
14. Implementering og undersøgel-
ser
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 - - - - - -
15. Støtte til forældre til anbragte
børn
Udgift ................................................... 5,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,7 - - - - - -
16. Bisidder til udsatte børn og unge
Udgift ................................................... 6,0 -3,5 4,5 5,5 5,5 5,5 5,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 -3,5 4,4 5,3 5,3 5,3 5,3
17. Efteruddannelse af sagsbehand-
lere
Udgift ................................................... 14,7 14,6 16,4 16,5 16,5 16,5 16,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,2 14,2 15,9 16,0 16,0 16,0 16,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,8
I alt .................................................................................................................................. 15,8
§ 15.25.09.10. 125
10. Udvikling af plejefamilieområdet
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 30,0 mio. kr. i 2010 og 13,0 mio.
kr. i 2011 til en udvikling af plejefamilieområdet. Midlerne er afsat til en undersøgelse af pleje-
familiernes forhold, en national rekrutteringskampagne og et centralt udviklingsprojekt om ple-
jefamilieområdet. Herudover skal der ske en opdatering af det indledende plejefamiliekursus
(RUGO) samt en evaluering af lovændringerne.
11. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde (SSP-puljen)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 19,7 mio. kr. i 2010, 3,2 mio. kr.
i 2011 og 0,2 mio. kr. i 2012 til et centralt udviklingsprojekt om en styrkelse af det tværfaglige
samarbejde (SSD-puljen). Initiativet har til formål at øge opmærksomheden på muligheden for
at udveksle oplysninger og for at finde gode modeller til at styrke det tværfaglige samarbejde.
12. Målrettet indsats overfor sårbare, unge mødre
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 52,3 mio. kr. i 2010 og 25,7 mio.
kr. i 2011 til et centralt initiativ, hvor et antal kommuner, evt. i samarbejde med private eller
frivillige foreninger, udvikler metoder og indsatser, der understøtter gruppen af unge udsatte
mødre i deres videre muligheder, herunder udvikling af familiehuse. Formålet er, at de unge,
udsatte mødre gennemfører en uddannelse, bliver selvforsørgende samt øger deres forældrekom-
petencer og skaber ressourcestærke netværk. Socialstyrelsen varetager administration af initiativet.
13. Strategisk forskningsprogram og vidensportal
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 41,0 mio. kr. i 2010, 15,0 mio.
kr. i 2011, 10,3 mio. kr. i 2012, 3,7 mio. kr. i 2013 og 7,0 mio. kr. i årene herefter til etablering
af et strategisk forskningsprogram vedrørende udsatte børn og unge samt til oprettelsen og driften
af en vidensportal, hvor fagfolk i kommunerne på en let tilgængelig måde kan få den nyeste op-
daterede viden på området udsatte børn og unge. Der er på kontoen permanent afsat 2,0 mio. kr.
årligt til en trivselsundersøgelse blandt anbragte børn. Opgaven har været i udbud og varetages
af SFI.
Kontoen er på finansloven for 2013 nedsat med 0,8 mio. kr. i 2013. Bevillingen overføres
til § 15.11.79.20. Det kommunale lov- og cirkulæreprogram til dokumentationsprojektet for ud-
satte børn og unge.
På finansloven for 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.25.09.13. Strategisk forskningspro-
gram og vidensportal til § 15.11.30. Socialstyrelsen vedrørende drift og vedligeholdelse af en
vidensportal om området for udsatte børn og unge. Der overføres 5,0 mio. kr. årligt fra 2015.
14. Implementering og undersøgelser
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 44,7 mio. kr. i 2010 samt 0,5 mio.
kr. fra 2011 til 2013 til implementeringsaktiviteter i forhold til Barnets Reform samt til en un-
dersøgelse af egne værelser, en evaluering af igangværende forsøg med efterværn for tidligere
anbragte og informationsmateriale om de ændrede regler vedrørende underretningspligten.
126 § 15.25.09.15.
15. Støtte til forældre til anbragte børn
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 10,0 mio. kr. i 2010, 5,0 mio.
kr. i 2011 og 5,0 mio. kr. i 2012 til at forbedre støtten til forældre til anbragte børn og unge -
herunder udarbejdelse af materiale til forældre og børn om deres rettigheder samt støtte til FBU
ForældreLANDSforeningen, som rådgiver forældre til anbragte børn.
16. Bisidder til udsatte børn og unge
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 15,0 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio.
kr. i 2011 til at udbrede brugen af bisiddere til udsatte børn og unge.
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 4,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 og 5,5
mio. kr. årligt fra 2016 og frem til finansiering af Børns Vilkårs bisidderordning, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
17. Efteruddannelse af sagsbehandlere
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om barnets reform og ud-
møntningen af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 15,0 mio. kr. årligt fra 2010 og
fremover til øget efteruddannelse af sagsbehandlere og øvrigt frontpersonale på området udsatte
børn og unge.
15.25.11. Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012, er
midler afsat til en samlet indsats til forebyggelse af overgreb mod børn, herunder bl.a. oplys-
ningskampagner og uddannelsesinitiativer, initiativer om styrket ledelse i kommunerne, støtte ved
erstatningssager samt initiativer til indsats over for krænkende børn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling på forslag til lov om tillægsbe-
villing fra § 15.25.11.10. Oplysningskampagner og opkvalificering af
arbejdet vedr. udsatte børn og unge til § 20.11.01. Departementet i
forbindelse med initiativer til understøttelse af oplysningskampagner
og lignende, samt opkvalificering af arbejdet vedr. udsatte børn og unge
mv.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling på forslag til lov om tillægsbe-
villing fra § 15.25.11.40. Kommunernes sagsbehandling og ledelse
vedr. udsatte børn og unge til § 19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde
i forbindelse med videregående uddannelser til udgifter til løn og drift
i forbindelse med initiativer til understøttelse af kommunernes sagsbe-
handling og ledelse på området udsatte børn og unge mv.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10, 30 og 40.
§ 15.25.11. 127
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,2 29,2 28,1 13,2 9,2 9,2 9,2
10. Oplysningskampagner og opkva-
lificering af arbejdet vedr. udsat-
te børn og unge
Udgift ................................................... 6,4 5,8 5,2 1,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,2 5,7 5,0 1,0 - - -
30. Styrkelse af indsatsen over for
krænkende børn mv.
Udgift ................................................... 1,6 8,2 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 8,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
40. Kommunernes sagsbehandling
og ledelse vedr. udsatte børn og
unge
Udgift ................................................... 5,3 13,2 13,7 3,0 2,0 2,0 2,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 12,9 13,3 2,9 1,9 1,9 1,9
50. Midler til Børns Vilkår vedr. er-
statningssager mv.
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 1,9 1,9 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 20.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
128 § 15.25.11.10.
10. Oplysningskampagner og opkvalificering af arbejdet vedr. udsatte børn og unge
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012, er
kontoen oprettet med 7,5 mio. kr. i 2013, 5,2 mio. kr. i 2014, 5,0 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr.
i 2016. Midlerne er afsat til udarbejdelse og formidling af vejledningsmateriale, oplysningskam-
pagner og undervisningsmateriale mv. til både børn og unge og fagpersoner om rettigheder,
samarbejdsformer, og praksis på området udsatte børn og unge, samt tværfaglige initiativer.
Midlerne kan udmøntes som ansøgningspuljer, enkeltinitiativer mv.
30. Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012, er
kontoen oprettet med 3,5 mio. kr. i 2013, 7,0 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Midlerne er afsat til
en styrkelse af indsatsen overfor børn, der krænker andre børn, bl.a. med henblik på at udvikle
en landsdækkende indsats. Midlerne er udmøntet via en ansøgningspulje i perioden 2013 til og
med 2016. Den videre udmøntning af bevillingen vil afhænge af evaluering af indsatsen.
40. Kommunernes sagsbehandling og ledelse vedr. udsatte børn og unge
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012, er
kontoen oprettet med 7,0 mio. kr. i 2013, 17,0 mio. kr. i 2014, 16,0 mio. kr. i 2015, 5,0 mio. kr.
i 2016 og 4,0 mio. kr. årligt herefter. Midlerne er afsat til en styrkelse af rammerne for sagsbe-
handlingen på børneområdet. Dette sker bl.a. via styrkelse af task forcen på børneområdet og
permanentgørelse af det kommunale ledernetværk. Indsatsen understøttes blandt andet gennem
bedre redskaber til sagsbehandlingen, som eksempelvis DUBU, samt styrket fokus fra kommu-
nalbestyrelserne på indsatsen på området mv. I 2016 er der afsat 1,0 mio. kr. til målretning af
efteruddannelsen på området for udsatte børn og unge. Opgaven varetages af Socialstyrelsen. Til
permanentgørelse af det kommunale ledernetværk på børneområdet er der afsat 2,0 mio. kr. om
året. Midlerne udmøntes via udbud.
50. Midler til Børns Vilkår vedr. erstatningssager mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er
kontoen oprettet med 2,0 mio. kr. årligt i 2013-2016. Midlerne er afsat til Børns Vilkår, så Børns
Vilkår kan yde vejledning og støtte til børn og unge, der har eller har haft en børnesag i kom-
munen, både i forhold til erstatningssager, men også i øvrigt i forhold til domstolsbehandlinger,
klagesager, ombudsmandssager mv.
15.25.13. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.25.13. 129
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,8 2,7 2,8 2,7 -
10. Styrket sprogindsats for 0-2 åri-
ge i dagtilbud
Udgift ................................................... - - 2,8 2,7 2,8 2,7 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,7 2,6 2,7 2,6 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 -
10. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,8 mio. kr. i 2015, 2,7 mio. kr. i 2016,
2,8 mio. kr. i 2017 og 2,7 mio. kr. i 2018. Midlerne er afsat til, at et antal kommuner og dagtilbud
kan afprøve en eller flere sprogstimuleringsindsatser eller metoder målrettet 0-2-årige børn, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Formålet med
initiativet er at afprøve en eller flere indsatser/metoder til at understøtte og udvikle de yngste
børns dansksproglige kompetencer i vuggestuer og dagplejer. Der tilknyttes følgeforskning til
projekterne, så der efter endt projektperiode er opnået viden om, hvorvidt sprogstimulerings-
indsatserne har haft en effekt på børnenes sproglige udvikling. De afsatte midler skal bl.a. an-
vendes til udvikling af intervention, målrettet kompetenceudvikling af det involverede personale,
løbende processtøtte med henblik på at sikre, at metoderne implementeres korrekt, facilitering af
netværk for pædagogisk personale, som arbejder med børns sprog mv., formidlingsaktiviteter i
form af bl.a. midtvejs- og afslutningskonferencer samt følgeforskning. Initiativet udmøntes via
udbud.
15.25.14. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på § 15.25.14.10. Ansøgningspulje om
styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
130 § 15.25.14.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 3,2 3,4 0,7 1,2 -
10. Ansøgningspulje om styrket
overgang til skole for udsatte
børn i dagtilbud
Udgift ................................................... - - - 2,7 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 2,6 - - -
11. Udvikling af indsats til at styrke
overgangen til skole for udsatte
børn i dagtilbud og evaluering
Udgift ................................................... - - 3,2 0,7 0,7 1,2 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,1 0,7 0,7 1,2 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
10. Ansøgningspulje om styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,7 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje
over tre år til styrket overgang mellem dagtilbud og skole for udsatte børn, jf. Aftale mellem re-
geringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Formålet med puljen er at afprøve
en læringsindsats i forsøgskommunernes dagtilbud. Ansøgerkredsen er kommuner og målgruppen
er udsatte børn i 4-6 års alderen i dagtilbud.
11. Udvikling af indsats til at styrke overgangen til skole for udsatte børn i dagtilbud og
evaluering
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 3,2 mio. kr. i 2015, 0,7 mio. kr. i 2016,
0,7 mio. kr. i 2017 og 1,2 mio. kr. i 2018 til udvikling og resultatevaluering af § 15.25.14.10.
Ansøgningspulje om styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Ud af den samlede bevilling
afsættes 3,9 mio. kr. over fire år til udvikling af den specifikke indsats over for udsatte børn i
dagtilbud, herunder udarbejdelse af vejledningsmateriale og processtøtte til de deltagende kom-
muner. Endvidere afsættes 1,8 mio. kr. over fire år til resultatevaluering. Resultatevalueringen
påbegyndes i forbindelse med projektstart i kommunerne. Begge initiativer udmøntes via udbud.
§ 15.26. 131
15.26. Forebyggelsesinitiativer
15.26.01. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 70,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017
til en forebyggelsesindsats, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge,
der vokser op i udsatte familier, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konser-
vative Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013. Herudover er det forudsat, at der
afsættes 20,0 mio. kr. årligt i perioden 2018-2030. Som følge heraf er der indarbejdet en bevilling
på 20 mio. kr. i 2018 til en styrkelse af den familierettede indsats, jf. underkonto 15.26.01.11.
Forældrekompetencer. Som følge af lovgivningsinitiativer på området er kontoen nedskrevet med
0,3 mio. kr. i 2014 og 1,1 mio. kr. årligt i perioden 2015-2030 som følge af, at bevillingen til
kommunerne på bloktilskuddet er hævet med de nævnte beløb. Der er på finansloven for 2015
overført 16,0 mio. kr. i 2015, 15,5 mio. kr. i 2016 og 14,6 mio. kr. i 2017 (2015-pl) til § 15.11.30.
Socialstyrelsen til finansiering af styrelsens arbejde med de faglige aktiviteter under initiativet,
ligesom der er overført 0,3 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til (2015-pl) §
15.11.21. Ankestyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 45,5 52,2 41,9 37,8 19,2 19,2
10. Forebyggende indsats for udsatte
børn og unge
Udgift ................................................... - 45,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 43,9 - - - - -
11. Forældrekompetencer
Udgift ................................................... - - 16,0 14,5 19,0 19,2 19,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,5 0,4 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,5 14,1 18,4 18,6 18,6
20. Forebyggende indsatser i dagtil-
bud
Udgift ................................................... - - 15,0 8,6 9,4 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,5 0,3 0,3 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 14,5 8,3 9,1 - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
132 § 15.26.01.
40. Udbredelse af kommunernes an-
vendelse af fritidsaktiviteter
Udgift ................................................... - - 4,0 1,6 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,9 1,6 - - -
50. Dokumentation og forskning
Udgift ................................................... - - 4,7 4,7 4,8 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,6 4,6 4,7 - -
60. Partnerskabskommuner
Udgift ................................................... - - 12,1 12,2 4,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,4 0,4 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 11,7 11,8 3,9 - -
70. Udvikling og understøttelse af
forebyggelsesprogram
Udgift ................................................... - - 0,4 0,3 0,6 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,4 0,3 0,6 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,2
I alt .................................................................................................................................. 24,2
10. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge
Det samlede initiativ blev på finansloven for 2014 indbudgetteret på nærværende underkonto,
mens bevillingen for perioden 2015-2030 på finansloven for 2015 er blevet fordelt ud på udspe-
cificerede underkonti, jf. § 15.26.01.11. Forældrekompetencer, § 15.26.01.20. Forebyggende
indsatser i dagtilbud, § 15.26.01.30. Strategisk samarbejde mellem organisationer og kommuner,
§ 15.26.01.40. Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter, § 15.26.01.50. Do-
kumentation og forskning, § 15.26.01.60. Partnerskabskommuner og § 15.26.01.70. Udvikling
og understøttelse af forebyggelsesprogram. Eventuelle uforbrugte midler på underkontoen ultimo
2014, er på bevillingsafregningen for 2014 blevet flyttet til de relevante ovennævnte underkonti.
11. Forældrekompetencer
Der er på kontoen afsat 16,0 mio. kr. i 2015, 14,4 mio. kr. i 2016, 18,9 mio. kr. i 2017 og
19,1 mio. kr. årligt i 2018-2030 (2015-pl). Midlerne er forudsat anvendt til en styrkelse af den
familierettede, forebyggende indsats gennem igangsættelse, udvikling, implementering og doku-
mentation af generelle forebyggende forældrekurser til førstegangsforældre og intensive foræl-
dreforløb målrettet udsatte familier mv.
I 2016 udmeldes en ansøgningspulje på 0,4 mio. kr., mens de resterende midler anvendes til
uddannelse af socialarbejdere med henblik på at implementere forældrekurser, intensive foræl-
dreforløb mv. Ansøgningspuljen kan søges af kommuner og/eller kommunale-, regionale- og
private leverandører. De nærmere kriterier for ansøgningspuljen bliver fastlagt og kundgjort i
forbindelse med udmøntning og udmeldelse af puljen. I tilknytning til initiativerne varetager So-
cialstyrelsen projektledelse, yder implementerings- og processtøtte, udbyder opgaver og indgår
§ 15.26.01.11. 133
kontrakter med eksterne leverandører samt indgår samarbejdsaftaler med kommunale, regionale
og private leverandører mv.
20. Forebyggende indsatser i dagtilbud
Der er på kontoen afsat 15,0 mio. kr. i 2015, 8,5 mio. kr. i 2016 og 9,3 mio. kr. i 2017
(2015-pl). Midlerne er forudsat anvendt til igangsættelse, udvikling, implementering og doku-
mentation af virksomme metoder i dagtilbud, som skal styrke den tidlige indsats over for udsatte
børn i dagtilbud mv.
Dele af midlerne udmeldes som ansøgningspulje, mens andre dele anvendes til uddannelse
af medarbejdere med henblik på til at implementere virksomme metoder i dagtilbud mv. Ansøg-
ningspuljen kan søges af kommuner. De nærmere kriterier for ansøgningspuljen bliver fastlagt
og kundgjort i forbindelse med udmøntning og udmeldelse af puljen. I tilknytning til initiativerne
varetager Socialstyrelsen projektledelse, yder implementerings- og processtøtte, udbyder og ind-
går kontrakter med eksterne leverandører samt indgår samarbejdsaftaler med kommunale, regio-
nale og private leverandører mv.
40. Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter
Der er på kontoen afsat 4,0 mio. kr. i 2015 og 1,6 mio. kr. i 2016 (2015-pl). Midlerne er
forudsat anvendt til oplysningsaktiviteter og implementering mv., der skal bidrage til at udbrede
kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn
og unge. Hovedparten af midlerne udmeldes som ansøgningspuljer, der kan søges af kommuner.
De nærmere kriterier for ansøgningspuljerne bliver fastlagt og kundgjort i forbindelse med ud-
møntning og udmeldelse af puljerne. I tilknytning til initiativerne varetager Socialstyrelsen pro-
jektledelse og processtøtte mv.
50. Dokumentation og forskning
Der er på kontoen afsat 4,7 mio. kr. årligt i 2015-2017 (2015-pl). Midlerne er forudsat an-
vendt til dokumentation, forskning og evaluering af de indsatser og metoder, der igangsættes i
regi af det samlede initiativ. Dokumentation, forskning og evalueringen udbydes til eksterne le-
verandører. I tilknytning til initiativerne varetager Ankestyrelsen og Socialstyrelsen udviklingen
af et indikatorkatalog med nøgletal. Ydermere udarbejder Socialstyrelsen kravsspecifikation for
IT-platform, udbyder dokumentation, forskning og evaluering samt indgår kontrakter med eks-
terne leverandører mv.
60. Partnerskabskommuner
Der er på kontoen afsat 12,1 mio. kr. i 2015, 12,1 mio. kr. i 2016 og 4,0 mio. kr. i 2017
(2015-pl). Midlerne er forudsat anvendt til partnerskabskommuner. Partnerskabskommunerne vi-
dereudvikler indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på øget forebyggelse. Midlerne ud-
møntes som en ansøgningspulje, der kan søges af kommuner. De nærmere kriterier for ansøg-
ningspuljen bliver fastlagt og kundgjort i forbindelse med udmøntning og udmeldelse af puljen.
I tilknytning til initiativet forestår Socialstyrelsen forudgående analyser og udarbejder udvik-
lingsplaner i samarbejde med de enkelte partnerskabskommuner, projektledelse, proces- og im-
plementeringsstøtte, resultatdokumentation og udvikling af nye tilbud mv.
70. Udvikling og understøttelse af forebyggelsesprogram
Der er på kontoen afsat 0,4 mio. kr. i 2015, 0,3 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017
(2015-pl). Midlerne er forudsat anvendt til udvikling og understøttelse af den samlede forebyg-
gelsesindsats. I tilknytning hertil varetager Socialstyrelsen og Ankestyrelsen implementeringen
af lovændringerne. Ydermere varetager Socialstyrelsen udbud og kontraktindgåelse af evaluerin-
ger vedrørende fritidspas og samarbejde mellem organisationer og kommuner, projektledelse samt
koordinering af initiativerne i forebyggelsespakken mv.
134 § 15.26.03.
15.26.03. Behandling af børn og unge (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,0 mio. kr. i 2015, 69,0 mio. kr. i 2016
og 70,0 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en ansøgningspulje til behandlingstilbud til børn og
unge fra familier med stof- og alkoholmisbrug. Heraf er 1,0 mio. kr. i 2015, 26,0 mio. kr. i 2016,
27,0 mio. kr. i 2017 og 70,0 mio. kr. årligt fra 2018 og frem afsat fra satspuljen, jf. Aftale mellem
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. De resterende 43,0 mio. kr. i 2016
og 43,0 mio. kr. i 2017 er finansieret via omprioritering af 30,0 mio. kr. fra § 15.26.01. Fore-
byggende indsats for udsatte børn og unge og 56,0 mio. kr. fra § 16.21.09. Styrkelse af alkohol-
behandlingen.
Af den samlede ramme til initiativet er 1,0 mio. kr. i 2015, 0,8 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio.
kr. årligt fra 2017 og frem afsat på § 15.11.30. Socialstyrelsen, mens de resterende 68,2 mio. kr.
i 2016 og 69,4 mio. kr. årligt fra 2017 og frem er afsat på nærværende hovedkonto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 68,7 69,9 69,9 69,9
10. Ansøgningspulje om behand-
lingstilbud til børn og unge
Udgift ................................................... - - - 66,2 68,6 67,1 69,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 1,3 1,4 1,3 1,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 64,9 67,2 65,8 68,2
20. Evaluering af behandlingstilbud
til børn og unge
Udgift ................................................... - - - 2,5 1,3 2,8 0,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 2,4 1,3 2,7 0,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 - 0,1 -
10. Ansøgningspulje om behandlingstilbud til børn og unge
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 65,7 mio. kr. i 2016, 68,1 mio. kr. i 2017,
66,6 mio. kr. i 2018, 69,0 mio. kr. i 2019 og 69,4 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Midlerne er
afsat til en ansøgningspulje til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- og alko-
holmisbrug, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Puljen
udmeldes for en 4-årig periode ad gangen. Formålet med ansøgningspuljen er at sikre udbredelse
af landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som er belastet af en opvækst
i familier med stof- og alkoholafhængighed. Ansøgerkredsen omfatter kommuner, private og fri-
villige organisationer, gerne i samarbejder mellem flere parter. Puljen skal anvendes til gratis
rådgivnings- og samtaletilbud til børn og unge, der er belastet af en opvækst i en familie med stof-
eller alkoholproblemer. Der kan tilbydes individuelle forløb og gruppeforløb alt efter, hvad der
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 2 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.26.03.10. 135
fagligt vurderes at gavne barnet eller den unge bedst. Der kan også anvendes midler til den for-
samtale, der skal tilbydes barnet eller den unge inden 14 dage, men senest inden 30 dage, fra
henvendelse til afklaring af barnets eller den unges behov for støtte. Så vidt det er muligt inden
for tilbuddets kapacitet, påbegyndes behandlingen senest tre måneder efter forsamtalen, og det
skal være muligt for barnet eller den unge at modtage opfølgende samtaler efter endt behandling.
20. Evaluering af behandlingstilbud til børn og unge
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,5 mio. kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017,
2,8 mio. kr. i. 2018 og 0,4 mio. kr. i 2019 til evaluering af ansøgningspuljen til behandlingstilbud
til børn og unge fra familier med stof- og alkoholmisbrug, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen skal omfatte vidensindsamling og
effektvurdering med henblik på, at det faglige grundlag for fremadrettede udmøntninger af an-
søgningspuljen styrkes. Evalueringen udmøntes via udbud.
136 § 15.3.
Individuel boligstøtte
15.31. Boligydelse til pensionister
Individuel boligstøtte til betaling af boligudgifter kan ydes som boligydelse eller som bolig-
sikring. Til ansøgere, som bor i en husstand, hvor der er personer, der modtager folkepension,
kan der ydes boligydelse, jf. § 15.31.01. Boligydelser til pensionister. Til ansøgere, hvor der ikke
er en folkepensionist i husstanden, kan der ydes boligsikring, jf. § 15.31.02. Boligsikring.
Derudover kan der til husstande, hvor der bor en førtidspensionist med pension efter reglerne
fra før 2003, udbetales boligydelse. Hvis førtidspensionen er tilkendt efter de nye regler fra 2003
og frem, kan der ikke udbetales boligydelse, men boligsikring.
Til lejere ydes boligstøtte som skattefrit tilskud. Til ejere og andelshavere ydes boligstøtten
som lån. Der kan dog ydes boligstøtte til andelshavere med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som
lån, når der i den aktuelle bolig er ansøgt om boligstøtte før 1. juli 2008.
Boligstøtte udmåles på husstandsniveau ud fra boligudgifterne, indkomst og formue, antal
voksne, antal børn samt boligarealet. Området administreres fra 1. marts 2013 af Udbetaling
Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark med senere ændringer.
15.31.01. Boligydelser til pensionister (Lovbunden)
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, ydes boligydelse til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt pension efter de
frem til 1. januar 2003 gældende regler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7.876,5 7.496,6 7.371,8 7.635,4 7.687,8 7.662,3 7.635,0
Indtægtsbevilling ......................................... 50,3 32,2 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0
10. Boligydelse til pensionister
Udgift ................................................... 7.668,3 7.368,0 7.247,8 7.511,4 7.563,8 7.538,3 7.511,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7.668,3 7.368,0 7.247,8 7.511,4 7.563,8 7.538,3 7.511,0
20. Boligydelseslån til pensionister
Udgift ................................................... 208,2 128,6 124,0 124,0 124,0 124,0 124,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 208,2 128,6 124,0 124,0 124,0 124,0 124,0
Indtægt ................................................ 50,3 32,2 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 50,3 32,2 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0
10. Boligydelse til pensionister
Kontoen omfatter boligydelse ydet som tilskud. Tilskuddet udbetales af Udbetaling Danmark,
der finansierer udgiften ved træk på statens konto med 75 pct. og resten på kommunernes konti.
Da boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler fra før 1.
januar 2003, vil udgifterne på kontoen være påvirket af den demografiske udvikling med flere
over 65 år, samt af at der over tid vil være færre førtidspensionister, som er berettiget til bolig-
ydelse.
Boligydelse til borgere, som er anvist af kommunen til en ældre-/handicapbolig, ydes på
særligt favorable vilkår, hvor boligstøttelovens sædvanlige lofter over huslejens og boligydelsens
størrelse ophæves.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 er kontoen nedsat med virkningerne af, at pensionstillægget til fol-
kepensionister forhøjes i 2015 og 2016, hvilket reducerer de statslige udgifter til boligydelse med
10,5 mio. kr. i 2015 og med 21,0 mio. kr. i 2016 og frem (2013-pl).
§ 15.31.01.10. 137
Som følge af genindførelse af ret til fuld folkepension for flygtninge, jf. Aftale om finanslo-
ven for 2015, er kontoen forhøjet med 6,0 mio. kr. i 2015, 7,7 mio. kr. i 2016, 9,4 mio. kr. i 2017
og 11,1 mio. kr. i 2017
Med en finansieringsandel på 75 pct. forventes udgiften i 2016 at blive 7.511,4 mio. kr.
Aktivitetsoversigt
20. Boligydelseslån til pensionister
Pensionister, der er andelshavere eller bor i ejerbolig, kan få boligydelse som lån efter nær-
mere regler, jf. de indledende bemærkninger til aktivitetsområdet. Boligydelseslån tilskrives renter
svarende til diskontoen 1. oktober det forudgående år, og lånet inkl. tilskrevne renter tilbagebe-
tales ved død, fraflytning eller lignende. Samtlige afdrag og tilskrevne renter på boligydelseslån
tilfalder staten. Kontoen er opgjort brutto med 100 pct. af udlånet plus samtlige tilskrevne renter
på udestående boligstøttelån på standardkonto § 15.31.01.20.54. Kommunernes andel af udlånet
på 25 pct. er konteret på standardkonto § 15.31.01.20.32. De tilskrevne renter posteres også som
en indtægt på § 15.31.06. Renteindtægter af boligydelseslån, boligsikringslån og beboerind-
skudslån, således at udlånskontoen plus renteindtægterne samlet går i nul. Tilbagebetalinger af
lån (afdrag) indtægtsføres på § 15.31.05. Afdrag, afskrivning og genvunden afskrivning bolig-
ydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån mv. sammen med tab og genvundne tab. Fra
1. marts 2013 afregnes lån, renter og afdrag månedligt via Udbetaling Danmark.
Med en finansieringsandel på 75 pct. forventes udgiften i 2016 at blive 93,0 mio. kr.
15.31.02. Boligsikring (Lovbunden)
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, ydes boligsikring til personer, der ikke modtager sociale pensioner bortset fra før-
tidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne pr. 1. januar 2003.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.323,4 2.204,2 2.280,7 2.353,1 2.353,1 2.353,1 2.353,1
10. Boligsikring
Udgift ................................................... 2.320,8 2.204,0 2.279,2 2.351,6 2.351,6 2.351,6 2.351,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.320,8 2.204,0 2.279,2 2.351,6 2.351,6 2.351,6 2.351,6
20. Boligsikringslån til førtidspen-
sionister m.fl.
Udgift ................................................... 2,6 0,2 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,5 1,5 1,5 1,5
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2,6 0,2 1,5 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal husstande.............................. 299 295 292 287 283 281 279 277 276 275
IV. Ressourcer (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige kalenderårsudgifter....... 9.712 10.005 9.941 10.712 10.111 10.068 10.015 10.085 10.051 10.015
Statens andel.................................. 7.284 7.504 7.456 8.034 7.583 7.551 7.511 7.564 7.538 7.511
V. Gennemsnitsudgifter (i 1.000 kr.)
Pr. modtager, 2016-pl.................... 32 34 34 37 36 36 36 36 36 36
138 § 15.31.02.10.
10. Boligsikring
Kontoen omfatter boligsikring, der ydes som tilskud. Tilskuddet udbetales af Udbetaling
Danmark, der finansierer udgiften ved træk på statens konto med 50 pct. og resten på kommu-
nernes konti. Boligsikring ydes til alle, der efter nærmere regler om indkomst, husleje osv. er
berettigede til støtte uanset socioøkonomisk gruppe. Modtagergruppen omfatter således er-
hvervsaktive, uanset om de er i beskæftigelse eller ej, og førtidspensionister tilkendt pension efter
reglerne efter 1. januar 2003. Øvrige pensionistgrupper er berettigede til boligydelse, jf. §
15.31.01. Boligydelser til pensionister. Antallet af boligsikringsmodtagere stiger fremover i takt
med, at der opbygges en bestand af førtidspensionister efter de regler, der gælder efter 2002, men
vil herudover også afhænge af andre tendenser i samfundsøkonomien som f.eks. boligudbuddet
mv.
Som følge af ændringer i reglerne på kontanthjælpsområdet og som følge af dæmpet ind-
tægtsregulering af boligstøtten for par under 30 år med børn, jf. Aftale om finansloven for 2015,
er kontoen forhøjet med 0,8 mio. kr. i 2015 og nedsat med 4,0 mio. kr. i 2016-2018 (2015-pl).
Som følge af genindførelse af ret til fuld folkepension for flygtninge, jf. Aftale om finanslo-
ven for 2015, er kontoen reduceret med 2,5 mio. kr. i 2015, 3,2 mio. kr. i 2016, 7,8 mio. kr. i
2017 og 9,2 mio. kr. i 2018 (2015-pl).
De statslige udgifter til boligsikring forventes med en finansieringsandel på 50 pct. at blive
2.351,6 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
20. Boligsikringslån til førtidspensionister m.fl.
Boligsikring ydes som lån til førtidspensionister i ejer- og andelsboliger, jf. dog de indledende
bemærkninger til aktivitetsområdet. Halvdelen af udlånet stilles til rådighed af staten, mens resten
dækkes af kommunerne. Det offentliges krav mod borgerne i form af renter og afdrag på gæld
tilfalder staten og kommunerne med 50 pct. til hver. Tilskrevne renter og udlånet udgiftsføres på
standardkonto § 15.31.02.10.54. Lånene forrentes med en årlig rente, der er lig med National-
bankens diskonto 1. oktober året før. Tilskrevne renter på boligsikringslån modposteres som
indtægt på § 15.31.06. Renteindtægter af boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån,
da udlånskontoen belastes med rentetilskrivningerne, jf. ovenfor. Tilbagebetalinger af lån netto-
indtægtsføres sammen med tab og genvundne tab på § 15.31.05. Afdrag, afskrivning og gen-
vunden afskrivning boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån. Der er 50 pct. kom-
munalt og 50 pct. statsligt finansieringsbidrag på området, dvs. udlån, renter og afdrag mv. deles
ligeligt mellem staten og den enkelte kommune.
De statslige udgifter til boligsikringslån forventes med en finansieringsandel på 50 pct. at
blive 1,5 mio. kr. i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal husstande ............................ 225 239 250 260 267 278 278 278 278 278
IV. Ressourcer (mio. kr., 2016- pl)
Offentlige kalenderårsudgifter....... 3.340 3.627 3.795 4.777 4.510 4.432 4.559 4.556 4.610 4.619
Statens andel.................................. 1.670 1.813 1.897 2.389 2.255 2.361 2.352 2.352 2.352 2.352
V. Gennemsnitsudgifter (2016-pl)
Udgift pr. modtager (1.000 kr.) .... 15 15 15 18 17 16 16 16 17 17
§ 15.31.02.20. 139
Aktivitetsoversigt
15.31.03. Støtte til betaling af beboerindskud (Lovbunden)
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, ydes støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger ibrugtaget efter 1. april 1964
samt til kommunalt anviste boliger i andet udlejningsbyggeri. Lånet er indkomstafhængigt, idet
der ikke er krav på lån, hvis indkomsterne overstiger en i loven nærmere fastsat grænse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 217,5 207,7 215,0 208,0 208,0 208,0 208,0
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
10. Støtte til betaling af beboerind-
skud
Udgift ................................................... 217,5 207,7 215,0 208,0 208,0 208,0 208,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 217,5 207,7 215,0 208,0 208,0 208,0 208,0
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 - - - - - -
10. Støtte til betaling af beboerindskud
Beboerindskudslån ydes efter ansøgning til indflyttere i almene boliger og lignende ibrugtaget
efter d. 1. april 1964, når husstandsindkomsten ikke overstiger fuld folkepension tillagt 5 pct.
Ligeledes kan der med udgangspunkt i de samme regler, som er gældende for almindelige be-
boerindskudslån, ydes lån til betaling af indskud mv. i kommunalt anviste boliger i privat udlej-
ningsbyggeri. 2/3 af de samlede udlånsmidler stilles til rådighed af staten. Til flygtninge mv. kan
endvidere ydes lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum mv. til ældre almene boliger mv.
og til private udlejningsboliger. For flygtninge mv. stilles 100 pct. af udlånsmidlerne til rådighed
af staten. Beboerindskuddet udgør 3 pct. af anskaffelsessummen for alment byggeri finansieret
før indekslånereformen i 1982, 2 pct. for alment byggeri, der er finansieret med indekslån, 10
pct. for lette kollektivboliger og 2 pct. for ældreboliger. I kommunalt anviste boliger er lånebe-
løbet begrænset til ikke at kunne overstige seks måneders leje. Lånene er normalt rente- og af-
dragsfrie i fem år, hvorefter lånet tilbagebetales over højst 10 år. Lånet forrentes efter 5. år med
4,5 pct. p.a., idet der dog kan bevilges rente- og afdragsfrihed udover 5. år.
Med en statsrefusion på godt 68 pct. i gennemsnit for ordningerne forventes udgiften til be-
boerindskudslån at udgøre 208,0 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
IV. Ressourceforbrug (mio.kr., løbende pl)
Offentlige udgifter............................. 1,4 2,0 2,2 2,4 2,6 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Statens udgifter ................................ 0,7 1,0 1,1 1,2 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourceforbrug (mio.kr., løbende pl)
Offentlige udgifter............................. 254 258 291 318 305 316 305 305 305 305
Statens udgifter ................................ 172 175 198 217 208 215 208 208 208 208
140 § 15.31.04.
15.31.04. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter mv. (Lovbunden)
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, ydes garanti for fraflytningsudgifter i visse boliger, når disse stilles til rådighed for
flygtninge.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,4 14,9 10,0 20,0 25,0 20,0 18,0
10. Tab på garantier for flygtninges
fraflytningsudgifter mv.
Udgift ................................................... 7,4 14,9 10,0 20,0 25,0 20,0 18,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7,4 14,9 10,0 20,0 25,0 20,0 18,0
10. Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter mv.
Flygtninge, der inden for de første 3 år efter, at de har opnået opholdstilladelse, kan ved
indflytning i lejeboliger få en kommunal garanti for opfyldelsen af kontraktmæssige forpligtelser
ved fraflytning, jf. lov om individuel boligstøtte LB nr. 1231 af 29. oktober 2013 med senere
ændringer. Der ydes ligeledes dækning for eventuelt lejetab i boliger, kommunerne har erhvervet
for at kunne stille disse til rådighed for flygtninge. Kontoen omfatter private og kommunale le-
jeboliger, mens udgifter i forbindelse med indflytning i almene boliger afholdes på § 14. Mini-
steriet for By, Bolig og Landdistrikter.
De statslige udgifter til dækning af garantierne forventes i 2016 at udgøre 20,0 mio. kr.
15.31.05. Afdrag, afskrivninger og genvundne afskrivninger for boligydelseslån,
boligsikringslån og beboerindskudslån mv.
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, foretages afdrag, tabsafskrivninger og genvundne tabsafskrivninger for boligydelses-
lån, boligsikringslån og beboerindskudslån mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 29,1 43,0 38,2 38,2 38,2 38,2 38,2
Indtægtsbevilling ......................................... 327,6 280,8 272,0 272,0 272,0 272,0 272,0
10. Afdrag, afskrivninger og gen-
vundne afskrivninger for bolig-
ydelseslån, boligsikringslån og
beboerindskudslån mv.
Udgift ................................................... 29,1 43,0 38,2 38,2 38,2 38,2 38,2
44. Tilskud til personer ....................... 29,1 43,0 38,2 38,2 38,2 38,2 38,2
Indtægt ................................................ 327,6 280,8 272,0 272,0 272,0 272,0 272,0
28. Ekstraordinære indtægter ............. 0,5 4,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 327,2 276,3 270,0 270,0 270,0 270,0 270,0
10. Afdrag, afskrivninger og genvundne afskrivninger for boligydelseslån, boligsikringslån
og beboerindskudslån mv.
Kontoen omfatter afdrag, afskrivninger af uerholdelige beløb samt genvundne afskrivninger
af tidligere uerholdelige beløb for boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån mv.
Boligydelses- og boligsikringslån forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller
såfremt låntageren udtræder af husstanden. Ved lån ydet til ejerboliger søger staten og kommu-
nerne at sikre værdien af panteretten i det omfang, der fra låntager eller på dennes vegne er an-
modet om at frafalde denne. Tilbagebetaling af boligydelseslån inkl. tilskrevne renter er en 100
§ 15.31.05.10. 141
pct. statslig indtægt. For andre lån fordeles tilbagebetalinger svarende til refusionen på området.
Lån kan afskrives, hvis långiver skønner, at der inden for en rimelig årrække ikke er økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet. Ovennævnte skøn er foretaget på baggrund af senest afslut-
tede regnskabsår og refusioner i indeværende budgetår. Skønnet over afskrivninger og genvundne
afskrivninger af uerholdelige beløb er behæftet med usikkerhed, da det ikke på forhånd er muligt
at forudsige i hvilket omfang, der vil opstå tab, eller hvor stor en del af tabene, der genindvindes.
Fra 1. marts 2013 afregnes afdrag, genvundne tab og tabsafskrivninger vedrørende boligydelses-
lån og boligsikringslån via Udbetaling Danmark. De statslige nettoindtægter vedrørende afdrag
på lån mv. forventes i 2016 at blive 233,8 mio. kr.
15.31.06. Renteindtægter af boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån
(Lovbunden)
I medfør af lov om individuel boligstøtte, jf. LB nr. 158 af 18. februar 2015 med senere
ændringer, tilskrives årligt renter af udestående boligydelseslån og boligsikringslån. Endvidere
har staten og kommunerne renteindtægter i forbindelse med løbende tilbagebetalinger af bebo-
erindskudslån. Kontoen omfatter således tekniske renteopskrivninger og faktisk indbetalte renter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 16,8 8,3 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
10. Renteindtægter af boligydelses-
lån, boligsikringslån og bebo-
erindskudslån
Indtægt ................................................ 16,8 8,3 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
25. Finansielle indtægter .................... 16,8 8,3 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
10. Renteindtægter af boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån
Kontoen omfatter tekniske rentetilskrivninger på udestående boligydelseslån og boligsik-
ringslån, der administreres af Udbetaling Danmark samt renteindtægter på beboerindskudslån mv.,
der administreres i kommunerne. Boligydelseslån og boligsikringslån forrentes med en årlig rente
svarende til Nationalbankens diskonto 1. oktober året før. Af gæld optaget før 2004 tilskrives dog
kun renter svarende til den halve diskonto. Beboerindskudslån er rentefrie i op til 5 år eller læn-
gere og udgør ellers 4,5 pct. p.a. Den statslige andel af rentetilskrivninger udgør 100 pct. for
boligydelseslån og for øvrige lånetyper lægges refusionsprocenten for det pågældende aktivitets-
område til grund. Ved udarbejdelse af forslaget er Nationalbankens diskonto 0 pct., og der for-
ventes derfor ikke rentetilskrivninger på boligydelseslån og boligsikringslån i 2016 medmindre
diskontoen hæves inden 1. oktober. De statslige nettoindtægter vedrørende renter på lån forventes
i 2016 at blive 8,0 mio. kr.
142 § 15.4.
Social
15.41. Anden kontanthjælp
15.41.03. Sygebehandling, medicin mv. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 60,2 80,0 112,1 111,1 110,7 110,7 110,7
10. Sygebehandling, medicin mv.
Udgift ................................................... 37,3 35,6 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 37,3 35,6 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1
20. Tilskud til tandpleje til økono-
misk vanskeligt stillede
Udgift ................................................... 22,9 44,4 71,0 70,0 69,6 69,6 69,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 22,9 44,4 71,0 70,0 69,6 69,6 69,6
10. Sygebehandling, medicin mv.
Efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 190 af 24. februar 2012 med senere æn-
dringer, kan der ydes hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke
dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale ud-
gifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig af helbredsmæssige grunde.
Antallet af personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikken modtog hjælp efter ovennævnte be-
stemmelse i perioden 2009-2013 fremgår af nedenstående oversigt. For 2014-2019 er anført de
anvendte forudsætninger for budgetteringen. Desuden er anført ressourcer og de beregnede gen-
nemsnitsudgifter.
Med en statsrefusion på 50 pct. forventes en statslig udgift på 41,1 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Antal modtagere efter 2013 er skøn nede tal.
20. Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede
Efter § 82 a i lov om social aktivpolitik ydes et tilskud til tandpleje for økonomisk vanskeligt
stillede, herunder personer på kontanthjælp mv., jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og En-
hedslisten om finansloven for 2013 af november 2012. For 18-24 årige og for 25-29 årige, som
modtager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg, ydes et tilskud på 100 pct. af den del af
udgiften til tandpleje, der overstiger 600 kr. For personer, der er fyldt 25 år, og som modtager
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på kon-
tanthjælpsniveau, ydes et tilskud på 65 pct. af den del af udgiften, der overstiger en egenbetaling
på 800 kr.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal personer i løbet af året........ 18,3 18,4 14,6 13,8 13,8 13,8 13,8 13,8 13,8 13,8
IV. Ressourcer (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige kalenderårsudgifter....... 115,0 104,4 99,7 76,1 72,3 79,1 82,2 82,2 82,2 82,2
Statens andel.................................. 57,5 52,2 49,8 38,1 36,2 39,5 41,1 41,1 41,1 41,1
V. Gennemsnitsudgifter (i 1.000 kr.)
Pr. modtager, 2016-pl.................... 6,3 5,7 6,8 5,5 5,2 5,7 6,0 6,0 6,0 6,0
§ 15.41.03.20. 143
Kontoen er som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om reform af kontanthjælpssystemet - flere i
uddannelse og job af april 2013 forhøjet med 2,7 mio. kr. i 2016 og 3,1 mio. kr. i 2017 (2014-pl).
Med en statsrefusion på 50 pct. forventes en statslig udgift på 70,0 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
15.41.08. Flytning og hjælp i enkelttilfælde (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 83,4 79,2 83,8 84,7 84,7 84,7 84,7
10. Flytning og hjælp i enkelttilfæl-
de
Udgift ................................................... 83,4 79,2 83,8 84,7 84,7 84,7 84,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 83,4 79,2 83,8 84,7 84,7 84,7 84,7
10. Flytning og hjælp i enkelttilfælde
Efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere
ændringer, kan kommunerne yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som
har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne
i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv
i fremtiden.
Efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere
ændringer, kan kommunerne yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens
bolig- eller erhvervsforhold. Antallet af personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikken modtog
hjælp til ovennævnte bestemmelser i perioden 2010-2013, fremgår af nedenstående oversigt, hvor
skøn for 2014-2019 også er anført. Desuden er anført ressourcer og gennemsnitsudgifter.
Med 50 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 84,7 mio. kr. i 2016 og frem.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourceforbrug (mio. kr., 2015-pl)
Offentlige udgifter............................ - - - 47 89 142 140 140 140 140
Statens udgifter ................................ - - - 23 44 71 70 70 70 70
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Antal modtagere i løbet af året
(i 1.000) ............................................. 27,5 24,9 23,7 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1
IV. Ressourceforbrug (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige udgifter............................ 294 192 182 170 161 159 169 169 169 169
Statens udgifter ................................ 147 96 91 85 81 80 85 85 85 85
V. Gennemsnitsudgifter
Det offentliges udgifter
pr. modtager i løbet af året
(i 1.000 kr., 2016-pl)......................... 10,7 7,7 7,7 7,1 6,7 6,6 7,0 7,0 7,0 7,0
144 § 15.43.
15.43. Hjælp til flygtninge (tekstanm. 114)
15.43.01. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 330,6 378,4 503,8 757,7 899,0 737,9 444,4
10. Hjælp til flygtninge mv. i en-
kelttilfælde
Udgift ................................................... 330,6 378,4 503,8 757,7 899,0 737,9 444,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 330,6 378,4 503,8 757,7 899,0 737,9 444,4
10. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
På kontoen er optaget udgifter til refusion af hjælp til flygtninge mv. efter § 181 i lov om
social service, jf. LB nr. 150 af 18. februar 2015 med senere ændringer, § 107 i lov om aktiv
socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 14. november 2014 med senere ændringer og § 99 i lov om dag-
fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, jf. LB nr. 167 af 24. februar 2015 med senere æn-
dringer. Efter bestemmelserne refunderer staten fuldt ud kommunernes udgifter efter de nævnte
love til uledsagede flygtningebørn, indtil barnet bliver 18 år eller barnets forældre får lovligt
ophold i landet, samt til flygtninge mv., der inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold,
dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Til
samme persongruppe refunderer staten kommunernes udgifter efter lov om aktiv beskæftigelses-
indsats, til løntilskud efter kapitel 12, udgifter efter kapitel 14, og efter § 74 og § 45, stk. 3, jf.
§ 124 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover ydes der fuld statslig refusion af kommu-
nernes udgifter efter §§ 41, 42, 52, stk. 3. nr. 1-6, 8 og 9, 52 a, 54, 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2,
96, 98 og 100 i lov om social service til flygtninge mv. i de første tre år efter datoen for op-
holdstilladelsen. Udgifterne på kontoen skønnes til 757,7 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourcer (mio. kr., 2016-pl)
Forebyggende foranstaltninger efter
servicelovens §§ 52 og 52a .............. 78 88 93 184 185 252 405 480 394 237
Hjælp efter servicelovens §§ 41, 42,
54, 76, 96, 98 og 100 i de første tre
år.. 36 69 91 140 72 192 308 366 300 181
Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
og lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats ................................................ 11 12 21 20 116 28 45 53 44 26
Udgifter i øvrigt ................................ 87 121 141
I alt.................................................... 213 290 346 345 373 471 758 899 738 444
§ 15.44. 145
15.44. Udgifter i forbindelse med børns pleje (tekstanm. 114)
15.44.05. Merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 893,3 846,0 885,5 804,5 801,4 798,9 796,6
10. Merudgifter til forsørgelse i
hjemmet af børn under 18 år
med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne
Udgift ................................................... 383,7 347,6 369,2 321,4 321,4 321,4 321,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 383,7 347,6 369,2 321,4 321,4 321,4 321,4
20. Tabt arbejdsfortjeneste
Udgift ................................................... 509,6 498,4 516,3 483,1 480,0 477,5 475,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 509,6 498,4 516,3 483,1 480,0 477,5 475,2
10. Merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne
Kontoen omfatter tilskud efter § 41 i lov om social service (merudgiftsydelse), jf. LB nr. 150
af 16. februar 2015 med senere ændringer. Efter § 41 i lov om social service har personer, der i
hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, ret til at få dækket de nødvendige
merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af den nedsatte funktionsevne. Hjælpen ydes uaf-
hængigt af familiens økonomiske forhold. Hjælpen er begrænset til merudgifter ved forsørgelsen,
således at udgifter til behandling, hjælpemidler mv. normalt falder uden for bestemmelsen. Det
er en betingelse for ydelsen af hjælp, at merudgiften overstiger 4.601 kr. om året (2016-pl). Staten
refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter. De statslige udgifter skønnes til 321,4 mio. kr. årligt
fra 2016 og frem.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Antal helårspersoner er beregnet af Danmarks Statistik på grundlag af antallet af konteringsmåneder pr.
modtager. Tallene kan være misvisende, bl.a. hvis kommunerne konterer hjælp, der dækker flere måneder, i den samme
måned. Danmarks Statistik er kilde til statistik for antal modtagere frem til 2013. Antal modtagere for 2014 og frem er
skønnet.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
III. Aktivitet (1.000)
Antal personer, der i løbet af året
modtager hjælp............................... 32,5 30,2 27,7 25,7 25,7 25,7 25,7 25,7 25,7 25,7
Antal helårspersoner, der modtager
hjælp ............................................... 19,9 18,6 17,4 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1
VI. Ressourcer
Offentlige udgifter
i alt (mio. kr., 2016-pl). ................ 1159 1020 882 801 772 642 642 642 642 642
Statens andel.................................. 580 511 441 400 387 321 321 321 321 321
V. Gennemsnitsudgifter
Udgift pr. person i løbet af året
(1.000 kr., 2016-pl) ....................... 36 34 32 29 28 23 23 23 23 23
Udgift pr. helårsperson (1.000 kr.,
2016-pl).......................................... 58 55 51 46 44 37 37 37 37 37
146 § 15.44.05.20.
20. Tabt arbejdsfortjeneste
Kontoen omfatter tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social
service, jf. LB nr. 150 af 16. februar 2015 med senere ændringer. I forbindelse med at forældre
passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i eget hjem, kan der efter § 42 i lov
om social service ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inklusive feriepenge. Efter 1. januar
2003 er der merudgifter på kontoen som følge af lovændringer vedrørende tabt arbejdsfortjeneste
(pensionsordninger, ATP mv.). Der er fra satspuljen i 2002 (lov nr. 1066 af 17. december 2002
om ændring af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, pensionsbeskatningsloven, lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om en arbejdsmarkedsfond) overført 23,7 mio. kr.
i 2003 og 36,1 mio. kr. i de følgende år (2002-pl), og fra satspuljen i 2003 er der overført 3,1
mio. kr. i 2003 og 6,7 mio. kr. (2003-pl) i de følgende år til finansiering af lovændringen.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2008 er kontoen forhøjet med 4,0 mio. kr. i 2008,
18,1 mio. kr. i 2009 og 20,5 mio. kr. i 2010 og frem til finansiering af merudgifter til tabt ar-
bejdsfortjeneste som følge af lov nr. 549 af 17. juni 2008 om træningstilbud til børn og unge
med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Den daværende VK-Regering og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 Aftale om genopretning
af dansk økonomi. Som følge af aftalen indførtes der pr. 1. januar 2011 et loft for kompensationen
for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2012 er kontoen forhøjet til finansiering af me-
rudgifter som følge af en forhøjelse af loftet over tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social
service, jf. lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service. Kontoen er i den
forbindelse hævet med 145,4 mio. kr. i 2016, 153,5 mio. kr. i 2017, 160,2 mio. kr. i 2018 og 166,9
mio. kr. i 2019 (2016-pl).
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2012 er kontoen forhøjet med 2,2 mio. kr. årligt
til regulering og kompensation vedrørende forbedring af regelsættet for anbragte børn med
funktionsnedsættelse. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter. De statslige udgifter
skønnes til 483,1 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Antal helårspersoner er beregnet af Danmarks Statistik på grundlag af antallet af konteringsmåneder pr.
modtager. Tallene kan være misvisende, bl.a. hvis kommunerne konterer hjælp, der dækker flere måneder, i den samme
måned. Danmarks Statistik er kilde til statistik for antal modtagere frem til 2012. Antal modtagere for 2013 og frem er
skønnet.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
III. Aktivitet (1.000)
Antal personer, der i løbet af året
modtager hjælp............................... 18,6 17,3 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1
Antal helårspersoner, der modtager
hjælp ............................................... 8,5 8,1 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
VI. Ressourcer
Offentlige udgifter
i alt (mio. kr., 2016-pl). ................ 1375 1211 1059 1054 1041 974 966 960 955 950
Statens andel.................................. 688 606 530 528 521 486 483 480 478 475
V. Gennemsnitsudgifter
Udgift pr. person i løbet af året
(1.000 kr., 2016-pl) ....................... 74 70 70 70 69 65 64 64 63 63
Udgift pr. helårsperson (1.000 kr.,
2016-pl).......................................... 162 150 151 151 149 139 138 137 136 136
§ 15.44.10. 147
15.44.10. Udgifter til advokatbistand (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 17,0 18,9 17,5 20,8 20,8 20,8 20,8
10. Udgifter til advokatbistand
Udgift ................................................... 17,0 18,9 17,5 20,8 20,8 20,8 20,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 17,0 18,9 17,5 20,8 20,8 20,8 20,8
10. Udgifter til advokatbistand
Efter § 72 i om social service, jf. LB nr. 254 af 20. marts 2014 med senere ændringer, skal
forældremyndighedens indehaver i sager, hvor der kan blive tale om at træffe beslutning om et
barns anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra denne, have tilbud om at få stillet ve-
derlagsfri advokatbistand til rådighed. Der er herudover ret til advokatbistand ved (a) beslutninger
om brev- og telefonkontrol og beslutninger om afbrydelse af samvær mv., (b) i sager om forbud
mod flytning eller hjemtagelse, (c) i sager om afbrydelse af samvær, får forældre som ikke har
del i forældremyndigheden, ret til advokatbistand; (d) Ved tvangsforanstaltninger får unge, der
er fyldt 15 år, ret til advokatbistand; (e) Opretholdelse fra børne- og ungeudvalgets side af an-
bringelse i op til 3 måneder efter tilbagekaldelse af samtykke fra forældremyndighedsindehave-
rens side. Endvidere har unge under 18 år ret til advokatbistand i de tilfælde, hvor den unge er
enig i beslutningen, men hvor forældrenes manglende samtykke blokerer for sagen.
Som følge af lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform),
er der fra 1. januar 2011 ret til advokatbistand for 12-årige i sager, jf. § 72 stk. 1 og 2 i lov om
social service.
Med 50 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 20,7 mio. kr. årligt.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourcer
Offentlige udgifter (mio. kr., 2016-pl) 20,2 29,1 31,2 35,0 38,7 35,3 41,4 41,4 41,4 41,4
Statslige udgifter................................. 10,1 14,5 15,6 17,5 19,4 17,7 20,7 20,7 20,7 20,7
148 § 15.45.
15.45. Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne (tekstanm. 114)
15.45.01. Merudgifter for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 101,0 103,4 113,6 113,4 114,1 116,3 116,3
10. Merudgifter for personer med
betydeligt og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne
Udgift ................................................... 101,0 103,4 113,6 113,4 114,1 116,3 116,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 101,0 103,4 113,6 113,4 114,1 116,3 116,3
10. Merudgifter for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne
Efter § 100 i lov om social service, jf. LB nr. 150 af 16. februar 2015 med senere ændringer,
kan der ydes hjælp til dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelse til personer med
betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor merudgiften er en følge af
den nedsatte funktionsevne.
Som led i udmøntning af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 med
virkning fra 1. januar 2013 (Lov nr. 1380 af 23. december 2013 om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love)
er kontoen nedsat med 31,3 mio. kr. i 2014, 33,0 mio. kr. i 2015 og 34,6 mio. kr. i 2016 (2013-pl)
som følge af, at udmålingen af merudgiftsydelsen ændres, så der ydes tilskud til handicapbetin-
gede merudgifter, når ansøgeren kan sandsynliggøre merudgifter på mindst 6.247 kr. pr. år, sva-
rende til 521 kr. pr. måned (2016-pl). Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr.
måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Staten refunderer 50 pct.
af kommunernes udgifter til handicapbetingede merudgifter. De statslige udgifter anslås til 113,4
mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Danmarks Statistik er kilde til statistik for antal modtagere af ydelsen frem til 2012. Antal modtagere for
2013 og frem er et skøn.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
III. Aktivitet
Antal personer, der i løbet af året
modtager hjælp............................... 12.207 11.976 12.052 12.442 12.700 13.100 13.600 13.800 14.300 14.500
Antal helårspersoner, der modtager
hjælp ............................................... 9.639 9.917 9.951 10.300 10.500 10.800 11.200 11.400 11.800 11.900
VI. Ressourcer
Offentlige udgifter
i alt (mio. kr., 2016-pl). ................ 281 267 260 221 212 229 226 228 233 233
Statens andel.................................. 141 133 130 111 106 115 113 114 116 117
V. Gennemsnitsudgifter
Udgift pr. person i løbet af året
(1.000 kr., 2016-pl) ....................... 23 22 22 18 17 17 17 17 16 16
Udgift pr. helårsperson (1.000 kr.,
2016-pl).......................................... 29 27 26 21 20 21 20 20 20 20
§ 15.47. 149
15.47. Efterlevelseshjælp
15.47.01. Efterlevelseshjælp (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 2,6 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
10. Efterlevelseshjælp
Udgift ................................................... 1,2 2,6 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,2 2,6 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
10. Efterlevelseshjælp
Kontoen omfatter udgifter til efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever
afgår ved døden. Hjælpen ydes efter § 85a i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 190 af 24. fe-
bruar 2012 med senere ændringer, og er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde
på fælles bopæl her i landet i de sidste tre år forud for dødsfaldet, samt at efterlevende ikke er
berettiget til efterlevelsespension. Hjælpen, der udbetales af kommunen efter ansøgning, er ind-
komst- og formueafhængig og kan maksimalt udgøre 14.311 kr. i 2016. I særlige tilfælde vil der
kunne ydes efterlevelseshjælp som lån. Kontoen omfatter desuden eventuel efterlevelseshjælp
ydet til borgere bosiddende i udlandet, hvor staten afholder hele udgiften. Med 50 pct. statsrefu-
sion forventes en statslig udgift på 2,2 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourceforbrug
1. Udgifter i alt i mio.kr. (2016-pl) 3,1 3,4 3,0 2,3 2,6 2,2 4,4 4,4 4,4 4,4
2. Statens udgifter (2016-pl) ......... 1,6 1,7 1,5 1,1 1,3 1,1 2,2 2,2 2,2 2,2
150 § 15.6.
Bistand og pleje for handicappede
15.64. Bistand og pleje for handicappede
Herunder hører bevillinger til Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Døvefilm
Video samt en række tilskudskonti til centervirksomhed, ferieophold mv. til forskellige handi-
capgrupper.
15.64.05. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) er etableret som en selvejende
institution i medfør af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service (grund-
takstfinansiering), hvor der med virkning fra d. 1. januar 2002 er indføjet en bestemmelse i ser-
vicelovens § 15, hvorefter der etableres en uvildig handicapkonsulentordning i forbindelse med
finansieringsreformen. Konsulentordningens overordnede mål er at bidrage til at styrke retssik-
kerheden for handicappede ved at yde rådgivning og vejledning i enkeltsager og generelt bidrage
med oplysninger om udviklingen på handicapområdet. Konsulentordningen samarbejder med ek-
sisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet og opsamler og formidler erfa-
ringer fra rådgivningsarbejdet. Ordningen kan frit søges af handicappede og deres pårørende, li-
gesom kommuner og regioner kan rette henvendelse og søge råd i de tilfælde, hvor der er pro-
blemer med samarbejde eller retssikkerhed i en sag. Konsulentordningen er landsdækkende med
hovedkontor i Kolding. Konsulentordningen er etableret med egen bestyrelse. Yderligere oplys-
ninger om Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet kan findes på www.dukh.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,8 10,6 10,5 10,4 10,2 10,0 9,8
10. Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet
Udgift ................................................... 10,8 10,6 10,5 10,4 10,2 10,0 9,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,8 10,6 10,5 10,4 10,2 10,0 9,8
10. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Som led i udmøntningen af reserve som følge af statens overtagelse af amtslige opgaver er
der fra 2007 afsat 10,3 mio. kr. årligt til den fortsatte drift af konsulentordningen.
15.64.07. Handicappulje. Koloniophold m.v. for handicappede børn, unge og deres
forældre (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.64.07. 151
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,4 11,3 11,9 12,1 12,1 12,1 12,1
10. Handicappulje. Koloniophold
m.v. for handicappede børn, un-
ge og deres forældre
Udgift ................................................... 11,4 11,3 11,9 12,1 12,1 12,1 12,1
44. Tilskud til personer ....................... - - 11,9 12,1 12,1 12,1 12,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,4 11,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Handicappulje. Koloniophold m.v. for handicappede børn, unge og deres forældre
Midlerne anvendes til støtte til koloniophold, familieferier i ind- og udland og kursusvirk-
somhed for handicappede børn og unge samt deres forældre. Puljen uddeles til landsdækkende
handicaporganisationer og administreres af disse inden for de af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds udstukne rammer. Af bevillingen kan afholdes udgifter til infor-
mation om og evaluering af puljens anvendelse.
152 § 15.64.07.10.
15.64.08. Styrket indsats på botilbud mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,4 -1,2 - - - - -
10. Styrket indsats på botilbud mv.
Udgift ................................................... -1,4 -1,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,4 -1,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,5
I alt .................................................................................................................................. 3,5
10. Styrket indsats på botilbud mv.
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008. Der er afsat 12,5 mio. kr. i hvert af årene 2008,
2009, 2010 og 2011 til at styrke indsatsen over for beboerne på botilbud efter servicelovens §§
107-108 og tilsvarende almene boliger (lov nr. 286 af 28. februar 2012 om social service). Mid-
lerne kan endvidere anvendes til at styrke udviklingshæmmedes og udsatte gruppers muligheder
for selvbestemmelse. Endelig kan midlerne anvendes til at styrke kommunalbestyrelsernes fokus
på en helhedsorienteret indsats over for personer med særlige behov i forbindelse med anvisning
af boliger. Puljen administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold.
15.64.10. Undervisning af døvblinde (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.64.10. 153
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
10. Undervisning af døvblinde
Udgift ................................................... 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
10. Undervisning af døvblinde
Tilskuddet bruges til undervisning af døvblinde i anvendelse af kommunikationsudstyr.
15.64.11. Døvefilm (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,3 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
10. Døvefilm
Udgift ................................................... 7,3 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,3 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Døvefilm
Tilskuddet ydes til fremstilling af professionelle Tv-programmer samt andre elektroniske
medieprodukter på tegnsprog. Programmerne skal henvende sig til gruppen af døve seere. Døve-
films programmer skal ud over at tilfredsstille kernemålgruppens behov også med udbytte kunne
opleves af interesserede hørende seere.
Programmerne udsendes over dansk TV og på Døvefilms hjemmeside. Døvefilm skal årligt
udfylde en samlet programtid på minimum ca. 25 timer. Døvefilm drives som selvejende insti-
tution, med hvilken staten har indgået overenskomst i henhold til lov nr. 257 af 8. juni 1978 om
udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorgen mv. Yderligere oplysninger kan
findes på www.deaftv.dk.
154 § 15.64.12.
15.64.12. Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,5 4,9 5,3 - - - -
10. Sociale teknologier for menne-
sker med funktionsnedsættelser
Udgift ................................................... 4,5 4,9 5,3 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 4,8 5,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 5,0 mio. kr. årligt i 2012-2015 til at sikre børn, unge,
voksne og ældre med funktionsnedsættelser adgang til sociale teknologier i samme omfang som
resten af samfundet. Det skal ske gennem tilpasning af eksisterende teknologier og evt. udvikling
og standardisering af nye sociale teknologier, så de også kan anvendes af mennesker med funk-
tionsnedsættelser. Initiativet bygger på de erfaringer, der er opnået i teknologiprojekter gennem-
ført af Socialt Udviklingscenter SUS. Initiativet skal sikre, at teknologierne implementeres, så
de reelt er tilgængelige for målgruppen. Der skal oprettes et formaliseret samarbejde i et forum,
der skaber optimale innovative rammer for afprøvning og implementering af sociale teknologier.
Forummet forankres under inddragelse af SUS i tilknytning til eksisterende miljøer inden for vi-
den om sociale teknologier mv. Der skal i 2015 udarbejdes en plan for forankring af arbejdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.64.13. 155
15.64.13. Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,7 -0,9 - - - - -
10. Styrkelse af samfundsdeltagelsen
blandt blinde og stærkt svagsy-
nede
Udgift ................................................... 1,6 -0,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 -0,9 - - - - -
20. Bevidstgørende kampagner om
rettigheder for personer med
handicap og styrkelse af handi-
caporganisationernes arbejde
med handicapkonventionen
Udgift ................................................... 3,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
10. Styrkelse af samfundsdeltagelsen blandt blinde og stærkt svagsynede
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i 2013 til igangsætning
af en række initiativer, som skal styrke samfundsdeltagelsen blandt blinde og stærkt svagsynede.
Initiativerne udmøntes i samarbejde med Dansk Blindesamfund, Undervisningsministeriet samt
Beskæftigelsesministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
156 § 15.64.13.20.
20. Bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handicap og styrkelse af
handicaporganisationernes arbejde med handicapkonventionen
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i 2013 til bevidstgørende
kampagner om rettigheder for personer med handicap og en styrkelse af handicaporganisationer-
nes arbejde med handicapkonventionen med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og
skadelig praksis overfor personer med handicap.
15.64.15. Fribefordring af handicappede mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,1 2,1 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
10. Fribefordring af handicappede
mv.
Udgift ................................................... 2,1 2,1 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
44. Tilskud til personer ....................... - - 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 2,1 - - - - -
10. Fribefordring af handicappede mv.
Tilskuddet ydes til følgende befordringsudgifter: til blindes og deres ledsageres delvise fri-
befordring med offentlige transportmidler (bortset fra DSB), til Dansk Handicap Forbund, til
Dansk Blindesamfund og til Danske Døves Landsforbund. Endvidere ydes fra kontoen tilskud til
forskellige foreningers rejseudgifter.
15.64.18. Forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod handicappede
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.64.18. 157
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
10. Forebyggelse og behandling af
seksuelle overgreb mod menne-
sker med handicap
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
Bemærkninger : Videreførselsbeholdningen forventes anvendt til udarbejdelse af en håndbog om håndtering af seksualitet
i forhold til personer med handicap. Håndbogen målrettes det udførende personale.
10. Forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004, er afsat 2,0 mio. kr. fra 2005-2007 med det formål at støtte
indsatsen i forhold til at forebygge og tilbyde behandling i forhold til seksuelle overgreb mod
mennesker med handicap.
Målet er fortsat vidensopsamling og -formidling med henblik på opkvalificering af det ud-
førende personale og personalet på myndighedsniveau.
15.64.42. Tilbud til demente og andre svage ældre (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Som led i udmøntningen af satspuljen for 1998 blev der afsat 10,0 mio. kr. i 1998, 10,0 mio.
kr. i 1999 og 20,0 mio. kr. årligt i 2000 og 2001.
I forlængelse af tidligere aktiviteter til gavn for demente og deres pårørende ønskes fortsat
udviklet metoder og redskaber til sikring af, at kvalitet og sammenhæng i serviceopgaverne lever
op til borgernes forventninger. Der sigtes således mod projekter mv., der har til formål at udvikle
bedre og mere gennemsigtige tilbud til ældre medborgere med behov for offentlig hjælp.
Midlerne kan anvendes til centralt initierede undersøgelser, evalueringer, udredninger, meto-
deudvikling og kvalitetssikring.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
158 § 15.64.42.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,9 0,0 - - - - -
10. Tilbud til demente og andre sva-
ge ældre
Udgift ................................................... 0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 - - - - - -
20. Styrket indsats i forhold til en-
somme og udsatte ældre mm.
Udgift ................................................... 9,4 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,4 0,0 - - - - -
10. Tilbud til demente og andre svage ældre
Kontoen er nedskrevet som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konserva-
tive Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af
november 2011, idet der er omdisponeret 0,7 mio. kr. til brug for den samlede udmøntning af
satspuljen for 2012.
20. Styrket indsats i forhold til ensomme og udsatte ældre mm.
Kontoen er oprettet med 24,0 mio. kr. på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2011, jf. akt.
175 af 1. september 2011. Der er, jf. akt. 175 af 1. september 2011, overført 24,0 mio. kr. fra §
35.11.19. Pulje til bl.a. social- og sundhedsinitiativer, til en styrket indsats for ensomme og ud-
satte ældre mv., bestående af følgende fire elementer:
1. En pulje på 10,0 mio. kr. der kan søges af frivillige organisationer til at igangsætte en
forebyggende og opsøgende indsats over for ensomme ældre.
2. 10,0 mio. kr. til en styrkelse af samarbejdet mellem de frivillige foreninger og kommunerne
i forhold til at forebygge social isolation og ensomhed blandt ældre.
3. 3,0 mio. kr. til et it-projekt som skal hjælpe ældre med at håndtere den digitaliserede
verden og de tekniske udfordringer, som de ældre står over for, bl.a. som et redskab til at bryde
social isolation.
4. 1,0 mio. kr. til en national kosthandleplan for ældre, der modtager hjemmehjælp eller bor
i plejebolig, for at få øget opmærksomhed på måltidets betydning for de ældres sundhed og
livskvalitet.
15.64.50. Tilskud til organisationer, foreninger og institutioner på handicapområdet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.64.50. 159
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,4 6,0 6,1 4,5 4,5 4,5 4,5
19. Dansk Blindesamfund
Udgift ................................................... 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
25. Synscenter Refsnæs
Udgift ................................................... 2,0 1,6 1,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 1,6 1,6 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
19. Dansk Blindesamfund
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005, er afsat 4,0 mio. kr. i 2006 og 2007 som tilskud til Dansk Blindesamfunds konsu-
lentordning.
Kontoen er forhøjet som led i udmøntningen af satspuljen for 2008, idet der er afsat 4,0 mio.
kr. i 2008 og frem som tilskud til Dansk Blindesamfunds konsulentordning.
25. Synscenter Refsnæs
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 1,6 mio. kr. i 2015 til forlængelse af den
midlertidige driftsstøtte til RoboBraille i regi af Synscenter Refsnæs, jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold vil i løbet af 2015 udarbejde en model for forankring af tjenesten RoboBrailles
aktiviteter. Synscenter Refnæs og andre interessenter inddrages i ministeriets udarbejdelse af
modellen.
160 § 15.7.
Integration og øvrige bistandsordninger
15.72. Forsorgshjem
15.72.01. Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 443,9 551,8 523,4 540,0 554,3 567,9 578,2
10. Generelle udgifter vedr. for-
sorgshjem mv.
Udgift ................................................... 443,9 551,8 523,4 540,0 554,3 567,9 578,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 443,9 551,8 523,4 540,0 554,3 567,9 578,2
10. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv.
Kontoen omfatter refusion af udgifter til de forsorgshjem, optagelseshjem, kontaktcentre,
beskyttede pensionater, herberger og kvindekrisecentre, som det ifølge §§ 109 og 110 i LB nr.
810 af 19. juli 2012 om social service er pålagt kommunalbestyrelsen at oprette og drive med
henblik på, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed til midlertidigt ophold for personer,
der ikke kan opholde sig i egen bolig, og som på grund af særlige sociale vanskeligheder har
behov for botilbud eller aktiverende støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler inden
for den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning.
De kommunale nettoudgifter til forsorgshjem mv. bliver refunderet af staten med 50 pct. efter
§ 177, stk. 5 i lov nr. 286 af 28. februar 2012 om social service. I særlige tilfælde kan udgifterne
afholdes fuldt ud af staten. Dette gælder § 15.72.02. Kofoeds Skole og § 15.72.03. Møltrup Op-
tagelseshjem.
Der er overført 4,7 mio. kr. i 2008 (2008-pl) og 9,4 mio. kr. hvert af de efterfølgende år
(2008-pl) fra satspuljen for 2008 som følge af lov nr. 549 af 17. juni 2008 om familierådgivning
til kvinder med børn på krisecentre. Som et led i Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Al-
liance om udmøntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, er kontoen forhøjet med 1,1 mio.
kr. i 2008 (2008-pl) og 2,1 mio. kr. hvert af de efterfølgende år (2008-pl) til finansiering af
psykologhjælp til børn på krisecentre. Der er overført yderligere 1,4 mio. kr. i 2009 (2009-pl)
og 2,8 mio. kr. hvert af de efterfølgende år (2009-pl) fra satspuljen for 2009 til finansiering af
psykologhjælp på krisecentre.
Der er overført 3,4 mio. kr. i 2015, 9,0 mio. kr. i 2016, 11,0 mio. kr. i 2017 og frem som følge
af lovforslag nr. L 138 som vedtaget af 12. maj 2015 om udvidet og styrket indsats for kvinder
på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv., jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014.
§ 15.72.01.10. 161
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Kilde: Ankestyrelsens årsstatistik over brugere af boformer efter SEL § 110 og LOKK's Årsstatistik over
kvinder og børn på krisecenter (antal brugere af krisecentre er opgjort eksklusiv børn).
15.72.02. Kofoeds Skole (tekstanm. 102 og 111) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 37,3 37,3 37,3 36,8 36,4 35,2 34,8
Indtægt ......................................................... 15,7 22,1 12,0 20,4 20,8 20,6 20,5
Udgift ........................................................... 52,9 59,3 49,3 57,2 57,2 55,8 55,3
Årets resultat ............................................... 0,1 0,1 - - - - -
10. Kofoeds Skole
Udgift .................................................... 36,2 38,7 34,8 42,8 43,7 42,4 41,9
Indtægt .................................................. 11,8 15,5 6,4 14,8 15,2 15,0 14,9
31. Tilskud til grønlænderarbejde
Udgift .................................................... 7,7 6,3 5,5 5,5 4,6 4,5 4,5
Indtægt .................................................. 1,7 2,3 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
50. Pulje til erhvervstræning af de
mest udsatte grupper
Udgift .................................................... 9,1 14,2 9,0 8,9 8,9 8,9 8,9
Indtægt .................................................. 2,2 4,2 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
15.72.02. Kofoeds Skole, CVR-nr. 30343948.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Kofoeds Skole er en selvejende institution, hvis overordnede mål er social integration gennem
hjælp til selvhjælp. Skolen yder en tværgående og helhedsorienteret indsats primært for den
middelsvært belastede og vanskeligst stillede gruppe af de ledige og socialt udsatte. Med ud-
gangspunkt i Socialkommissionens marginaliseringsdefinition er 4 pct. af skolens elever lettere
belastede, 9 pct. middelsvært belastede og 87 pct. af skolens elever marginaliserede i bred for-
stand, hvilket vil sige personer, der har været ledige i mere end to år. I forbindelse hermed udøver
Kofoeds Skole forsøgs- og udviklingsaktiviteter, herunder på landsplan.
Flere oplysninger om skolen kan findes på www.kofoedsskole.dk
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
I. Behovsdækning
Antal brugere..................................... 8.146 8.174 8.458 8.133 8.100 8.100 8.100 8.100 8.100 8.100
II. Ressourceforbrug
Antal institutioner.............................. 97 99 105 106 111 111 111 111 111 111
Antal pladser...................................... 2.805 2.822 2.867 2.849 2.902 2.902 2.902 2.902 2.902 2.902
Offentlige udgifter i mio. kr.
(2015-pl) ............................................ 959 958 892 1.142 906 1.043 1.047 1.079 1.107 1.135
Statslige udgifter i mio. kr.
(2015-pl) ............................................ 480 479 446 571 453 521 523 540 554 567
III. Produktivitet
Udgift pr. plads
(i 1.000 kr., 2015-pl)......................... 342 340 311 401 312 359 361 372 382 391
162 § 15.72.02.
Staten yder efter § 178, stk. 1 og 2, i lov om social service, jf. LB nr. 254 af 20. marts 2014
med senere ændringer, fuld dækning af nettoudgifterne ved driften af skolens aktiviteter, der er
omfattet af driftsoverenskomsten mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og bestyrelsen for Kofoeds Skole, herunder undervisning, værksteder, serviceydelser,
midlertidige botilbud, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Vilkårene for
statstilskud er senest fastlagt i driftsoverenskomst af 30. marts 2009 mellem Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og bestyrelsen for Kofoeds Skole. Skolen gør en
særlig indsats for grønlændere bosat i Danmark, jf. § 15.72.02.31. Tilskud til grønlænderarbejde.
Midler, som skolen modtager fra private, f.eks. gaver fra enkeltpersoner, firmaer eller insti-
tutioner, beløb fra legater og kirkekollekter, Tips og Lotto mv., arv og lignende, samt afkast heraf,
indgår ikke i tilskudsgrundlaget og er således ikke omfattet af driftsoverenskomsten.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.2 Kofoeds Skole kan afholde lønudgifter af oppebårne indtægter udover
statstilskuddet.
Opgaver Mål
Undervisning Hovedsigtet er folkeoplysning og undervisning af al-
mendannende karakter med henblik på integrering af
eleverne i samfundet. Undervisningen er en del af so-
ciale aktiveringsprogrammer og tjener udviklings- og
forandringsformål hos eleverne. To gange årligt udby-
des undervisning i bl.a. it, højskolefag, kreative fag,
motionsfag, musik og sprogfag, herunder dansk for
fremmedsprogede elever.
Værksteder for beskæftigelse, so-
cial optræning og erhvervstræning
Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at give elever,
som har behov herfor, en introduktion til skolens kurser
og optræningsforløb. De sociale optræningsforløb om-
handler faglig og social optræning for elever på kon-
tanthjælp og dagpenge. Forløbene sigter på afklaring
af erhvervsønsker, erhvervsevner og jobmuligheder.
Forløbet kan tilrettelægges som almindelig igangsæt-
ning, forrevalidering eller revalidering, individuel job-
træning, eller som særligt tilrettelagte forløb. Er-
hvervstræning giver særligt udsatte grupper af langva-
rigt ledige på kontanthjælp eller dagpenge, og med ri-
siko for permanent at blive lukket ude fra arbejdsmar-
kedet, en almen og specifik erhvervstræning, som kan
forbedre deltagernes muligheder for at finde beskæfti-
gelse.
§ 15.72.02. 163
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 15,7 22,1 12,0 20,4 20,8 20,6 20,5
6. Øvrige indtægter .................................... 15,7 22,1 12,0 20,4 20,8 20,6 20,5
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører indtægter fra beskæftigelse indenfor aktiveringsloven, egenbetaling og betaling
for ekstra pædagogiske indsatser i bofunktionen, egenproduktion fra værksteder og overhead vedrørende projekter .
Rådgivning Skolen tilbyder socialrådgivning, erhvervsvejledning,
bistand til jobsøgning, uddannelsesvejledning, juridisk
rådgivning, psykologisk konsultation og familieråd-
givning, samt misbrugsbehandling. Rådgivningen in-
tegreres i videst muligt omfang som en del af elevens
samlede forløb på skolen. Rådgivningens formål er at
styrke elevernes evne til selv at træffe beslutninger.
Akuthjælp og omsorg Formålet er at bistå elever med akutte behov gennem
opsøgende arbejde i indre København og drift af
værksteder. Skolen tilbyder serviceydelser såsom gra-
tis tøj, møbler, bad og tøjvask.
Bofunktioner Skolens boafdelinger har plads til 81 personer, hoved-
sagelig i aldersgruppen 18-30 år, med behov for bolig,
botræning og forrevalidering. Udover ophold er det
boafdelingens formål at styrke beboernes personlige
ressourcer og bistå dem med indøvelse af almindelige
sociale færdigheder og bistå med støtte til uddannelse
og arbejde.
Landsdækkende grønlænderarbejde For socialt udsatte grønlændere bosat i Danmark ud-
fører skolen et landsdækkende arbejde med aktiviteter
i København, Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Arbejdet
retter sig mod grønlændere, som er boligløse, og som
har vanskeligheder ved at benytte det offentlige sy-
stem, og som er vanskelige at aktivere.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO1
2018
BO3
2019
Udgift i alt ................................................ 38,4 50,2 49,8 57,2 57,2 55,8 55,3
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .................... 3,8 3,9 3,6 3,9 3,9 3,8 3,7
1. Undervisning..................................... 8,4 7,6 8,4 9,3 9,3 9,1 9,0
2. Værksteder for beskæftigelse, social
optræning og erhvervstræning.......... 11,7 15,6 15,4 18,2 18,2 17,2 17,1
3. Rådgivning........................................ 2,3 4,6 4,5 5,0 5,0 5,0 5,0
4. Akut hjælp og omsorg...................... 2,0 2,0 2,1 3,2 3,2 3,1 3,1
5. Bofunktioner ..................................... 6,6 9,3 9,4 10,3 10,3 10,3 10,1
6. Grønlænderarbejde............................ 3,5 7,2 6,4 7,3 7,3 7,3 7,3
164 § 15.72.02.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 109 102 81 88 88 88 88
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 29,7 34,9 26,2 25,9 25,6 25,3 25,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 29,7 34,9 26,2 25,9 25,6 25,3 25,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - - - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - - - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,0 0,7 0,6 - - - -
+ anskaffelser .............................................. -0,1 0,7 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... -2,5 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,8 0,3 0,1 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,7 1,0 0,5 - - - -
Låneramme .................................................. - - 4,8 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 10,4 - - - -
10. Kofoeds Skole
Statens tilskud dækker nettoudgifterne, bortset fra afdrag og fra 2008 også renter på priori-
tetsgæld, jf. § 15.72.05. Kofoeds Skole, afdrag og renter på bygningslån, ved driften af Kofoeds
Skoles virksomhed, som udføres i henhold til driftsoverenskomst med staten. Formålet er at re-
socialisere hjemløse. Kontoen blev forhøjet på finansloven for 2003 som led i aftale mellem den
daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2003 med 2,8 mio. kr. i 2003 og følgende
år til dækning af merudgifter til betaling for elevernes deltagelse i undervisningen efter folkeop-
lysningsloven, jf. LB nr. 854 af 11. juli 2011 samt LB nr. 380 af 19. april 2011 om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne mv. Kofoed Skole administrerer ele-
vernes deltagelse i undervisning. Lokaler mv. stilles vederlagsfrit til rådighed for undervisere.
Kontoen er forhøjet med 0,6 mio. kr. i 2013 som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Endvidere er Kofoeds Skole i 2014 bevilget 0,8 mio. kr. årligt i 2014-2017 via akt. nr. 59
af 2014.
31. Tilskud til grønlænderarbejde
Bevillingen anvendes til Kofoeds Skoles særskilte grønlænderarbejde i skolens grønlænder-
sektion. Skolen kan anvende midler fra bevillingen til køb af intensive behandlingspladser på
eksterne institutioner samt gøre en lignende indsats andre steder i landet, hvor der konstateres et
særligt behov for hjælp til grønlændere.
§ 15.72.02.50. 165
50. Pulje til erhvervstræning af de mest udsatte grupper
Puljens formål er at give langvarigt ledige med risiko for permanent at blive lukket ude af
arbejdsmarkedet en almen og specifik erhvervstræning. Det drejer sig bl.a. om ledige med mis-
brugsproblemer, psykiske lidelser, indvandrere og socialt udstødte. Siden 1999 er der ydet tilskud
fra satspuljen. Samlet blev der i 2001 afsat 4,2 mio. kr. årligt.
15.72.03. Møltrup Optagelseshjem (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Møltrup Optagelseshjem er en selvejende institution, der drives som forsorgshjem efter § 110
i lov nr. 286 af 28. marts 2012 om social service, serviceloven. Staten yder tilskud til institutionen
i medfør af servicelovens § 178, stk. 1, på vilkår, der er fastlagt i overenskomst marts 2004
mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og bestyrelsen for
Møltrup Optagelseshjem. Institutionen har 62 døgnpladser. Der er endvidere op til 47 pladser i
bygninger, der er stillet til rådighed af Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem, og som ved
længerevarende ophold bruges som sidste trin før udflytning til egen bolig eller, når tilpasning
til samfundet ikke er mulig, som permanent hjem. Flere oplysninger kan findes på www.mol-
trup.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,1 9,2 9,3 9,4 9,4 9,4 9,4
30. Møltrup Optagelseshjem
Udgift ................................................... 8,1 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
40. Efterværn/efterforsorg for tidli-
gere beboere på Møltrup Opta-
gelseshjem
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Møltrup Optagelseshjem
Som led i aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance af marts 2008 om udmøntningen
af satspuljen for 2008 er der på kontoen afsat 2,1 mio. kr. i 2008 (2008-pl) og i årene fremover.
Formålet er at styrke den socialfaglige indsats på Møltrup Optagelseshjem, herunder brugernes
mulighed for kompetenceudvikling under opholdet og i tiden efter opholdet på Møltrup Opta-
gelseshjem samt at bibeholde disse kompetencer/ressourcer.
40. Efterværn/efterforsorg for tidligere beboere på Møltrup Optagelseshjem
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2001 blev afsat 1,0 mio. kr. om året til intensivering
af efterværns- og efterforsorgsindsatsen for tidligere beboere, der for at kunne klare sig i egen
bolig stadig har behov for kontakt til hjemmet.
166 § 15.72.05.
15.72.05. Kofoeds Skole, afdrag og renter på bygningslån
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,5 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
10. Kofoeds Skole, afdrag og renter
på bygningslån
Udgift ................................................... 4,5 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
26. Finansielle omkostninger .............. 1,7 1,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2,8 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
10. Kofoeds Skole, afdrag og renter på bygningslån
Udgiften vedrører statens tilskud til dækning af Kofoeds Skoles afdrag og renter på priori-
tetsgæld til erhvervelse af bygninger som led i udflytningen fra hovedskolen. Kontoen er omlagt
på finansloven for 2008, så den også omfatter renter, der hidtil har været afholdt over § 15.72.02.
Kofoeds Skole. Tilskuddet til afdragene ydes som rente- og afdragsfrit lån, jf. § 178, stk. 1 i lov
nr. 286 af 28. marts 2012 om social service. Tilskuddet til renter og bidrag betales som finansielle
omkostninger.
§ 15.73. 167
15.73. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grøn-
land
15.73.01. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Tilskud til hel eller delvis dæk-
ning af rejseudgifter til, fra og i
Grønland
Udgift ................................................... 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6
44. Tilskud til personer ....................... 0,2 - 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland
Der kan af kontoen ydes tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i
Grønland ved rejser, der imødekommer sociale hensyn, eller som bidrager til at formidle kontakt
mellem Grønland og det øvrige rige. Der tildeles i første række tilskud til dækning af rejseom-
kostninger i forbindelse med børn eller forældres dødsfald og begravelse.
Rejsen skal ske med den billigst mulige rejseform, under hensyntagen til, at formålet med
rejsen kan opfyldes. Der kan maks. bevilliges 15.000 kr. i tilskud til dækning af rejseudgifter til,
fra og i Grønland. Andelen af de samlede rejseomkostninger som tilskuddet dækker, afhænger
af ministeriets vurdering af den enkeltes betalingsformåen.
Både juridiske og fysiske personer kan søge om tilskud fra puljen. Ansøgerkredsen er primært
målrettet personer, hvis økonomiske forhold gør det vanskeligt selv at finansiere rejseomkost-
ningerne.
I ministeriets behandling af ansøgninger om tilskud bliver der særligt lagt vægt på ansøgers
økonomiske forhold, blandt andet arbejdsindtægter, mulighed for selv at finansiere rejsen, hus-
standsindkomst mv. og tilknytningen til Grønland, herunder om ansøgeren har været i Grønland
i løbet af de seneste seks måneder.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
168 § 15.74.
15.74. Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter
15.74.01. Styrket indsats over for personer udsat for seksuelle overgreb (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,4 20,4 12,6 - - - -
20. Regionale behandlings- og råd-
givningscentre til mennesker
med senfølger af seksuelle over-
greb
Udgift ................................................... 15,4 20,4 12,6 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 0,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,4 20,0 12,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,6
I alt .................................................................................................................................. 0,6
20. Regionale behandlings- og rådgivningscentre til mennesker med senfølger af seksuelle
overgreb
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 21,0 mio. kr. i 2012, 17,9 mio. kr. i 2014 og 12,1 mio.
kr. i 2015 til etablering af tre regionale behandlings- og rådgivningscentre geografisk fordelt i
landet for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb.
Centrenes formål er at tilbyde voksne med senfølger efter seksuelle overgreb rådgivning og
behandling med henblik på at forbedre denne gruppes aktuelle livssituation fysisk, psykisk og
socialt. Initiativets målgruppe er voksne borgere over 18 år med senfølger af seksuelle overgreb
Centrene skal tilbyde målgruppen behandling og rådgivning gennem en bred vifte af tilbud
i en kombineret professionel og frivillig indsats. Hvert center er en organisatorisk enhed, som skal
bestå af en behandlingsdel, der varetages af autoriserede, kliniske psykologer, samt en frivilligdel,
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.74.01.20. 169
der kan yde rådgivning og støtte for eksempel i form af støttegrupper mv. Herudover etableres
der en professionel socialrådgivningsfunktion i hvert center.
På forsøgsbasis oprettes endvidere et overgrebscenter i tilknytning til ét af de tre regionale
centre, hvor voksne med senfølger efter andre overgreb i barndommen/ungdommen såsom fysisk
og psykisk vold, voldtægt og grov omsorgssvigt og lignende ligeledes kan henvende sig.
Der kan anvendes op til 2,0 mio. kr. til evaluering af indsatsen.
15.74.09. Psykologbehandling til seksuelt misbrugte (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,8 4,0 4,2 - - - -
10. Psykologbehandling til seksuelt
misbrugte
Udgift ................................................... 2,8 4,0 4,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,7 3,9 4,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
10. Psykologbehandling til seksuelt misbrugte
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntningen
af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 4,0 mio. kr. i hvert af årene 2008 til 2011,
herunder til at videreføre den gratis psykologordning til mennesker, der har været udsat for sek-
suelle overgreb, med det formål at støtte dem til bedre at kunne mestre senfølger af seksuelt
misbrug i barndommen og til at mobilisere egne ressourcer, så de bliver bedre i stand til at leve
et normalt liv. Der er afsat op til 0,5 mio. kr. til en evaluering af ordningen. Evalueringen af den
tidligere ordning, der sluttede i 2006, viste, at 60 pct. af klienterne i høj grad havde fået udbytte
af ordningen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
170 § 15.74.09.10.
Ordningen betyder, at der tilbydes i alt 11 timers psykologbistand til hver klient, herunder
en afklarende forsamtale af en times varighed. I forbindelse med videreførelsen af psykologord-
ningen udarbejdes der i samarbejde med Socialstyrelsen indikatorer, som indsatsen skal måles
på baggrund af. Det er Socialstyrelsen, der varetager opgaven med psykologordningen.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18. november 2011 er
kontoen forhøjet med 4,0 mio. kr. årligt i årene 2012-2015 til videreførelse af tilbud om gratis
psykologbehandling til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb. Den nuværende psyko-
logordning i regi af Socialstyrelsen søges på sigt forankret i tre kommende regionale behandlings-
og rådgivningscentre for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb. Midlerne udmøntes som
en central pulje.
15.74.10. Sociale tilbud til personer med sindslidelser (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,2 47,1 93,8 94,5 89,7 52,8 52,8
13. Psykiatriaftale 2007-2010
Udgift ................................................... -1,0 -0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,0 -0,4 - - - - -
20. Fremrykningspuljen
Udgift ................................................... 8,4 18,6 34,2 34,4 34,4 34,5 34,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,0 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,4 17,8 33,2 33,4 33,4 33,5 33,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 1,0 mio. kr. fra § 15.74.10.70. Pulje til
forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser, heraf højst 2/3
som lønsum, til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Social-
styrelsen til udvikling af det generiske forløbsprogram for psykiske li-
delser.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 1,0 mio. kr. fra § 15.74.10.90. Pulje til
plan for pårørendeinddragelse, heraf højst 2/3 som lønsum, til §
16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Socialstyrelsen til udvikling
af koncept for planer for pårørendeinddragelse.
§ 15.74.10. 171
30. Sociale tilbud til personer med
sindslidelser
Udgift ................................................... 0,8 2,3 18,2 18,3 18,3 18,3 18,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 1,8 17,7 17,8 17,8 17,8 17,8
40. Sociale akuttilbud til mennesker
med en psykisk lidelse i egen
bolig
Udgift ................................................... - 8,0 20,2 20,3 21,3 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 0,6 0,6 0,6 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 7,8 19,6 19,7 20,7 - -
50. Dokumenterede metoder i bo-
støtteindsatsen for mennesker
med en psykisk lidelse
Udgift ................................................... - 3,7 4,0 4,1 3,5 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,5 3,9 4,0 3,4 - -
60. Forebyggelse af magtanvendelse
på botilbud for mennesker med
en psykisk lidelse
Udgift ................................................... - 1,0 1,0 1,0 1,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,0 1,0 1,0 1,0 - -
70. Pulje til forløbsprogram for
mennesker med psykiske lidelser
Udgift ................................................... - 1,0 6,1 6,2 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 0,2 0,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,0 5,9 6,0 - - -
71. Pulje til plan for pårørendeind-
dragelse
Udgift ................................................... - 3,6 2,0 2,0 2,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,5 1,9 1,9 1,9 - -
80. Pulje til forsøg med ansættelse
af medarbejdere, frivillige og
mentorer med brugerbaggrund
Udgift ................................................... - 9,2 8,1 8,2 9,2 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 0,2 0,2 0,3 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 9,0 7,9 8,0 8,9 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 37,4
I alt .................................................................................................................................. 37,4
172 § 15.74.10.13.
13. Psykiatriaftale 2007-2010
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 afsættes 120,0 mio. kr. årligt i årene 2007-2008 og 130,0 mio. kr. årligt i årene
2009-2010 til forlængelse af psykiatriaftalen 2003-2006.
20. Fremrykningspuljen
Kontoen blev oprettet som led i udmøntningen af satspuljen for 1994 til gennemførelse af
Fremrykningsudvalgets forslag på det sociale område. Midlerne skal anvendes til etablering af
botilbud på beskyttede pensionater, pladser i bofællesskaber mv., væresteder med rådgivning og
opsøgende arbejde for sindslidende, etablering af beskæftigelsestilbud samt undervisningstilbud
til sindslidende. Af bevillingen anvendes 19,0 mio. kr. årligt til at støtte kommuner med særligt
store udgifter til initiativer i forbindelse med social indsats for sindslidende.
Herudover anvendes midlerne til evaluering, undersøgelser, formidling og information samt
til udvikling af sociale tilbud i forbindelse med bolig, uddannelse, beskæftigelse og fritid mv.
Bevillingen er permanent.
30. Sociale tilbud til personer med sindslidelser
Tilskuddet anvendes til udvikling af sociale tilbud til mennesker med sindslidelser, herunder
unge, i forbindelse med boligforhold, beskæftigelse og fritid mv. Den største del af midlerne
udmeldes som en ansøgningspulje, hvor der er fastlagt særlige temaer for projektansøgningernes
indhold.
En mindre del af midlerne kan også benyttes til centrale initiativer, herunder undersøgelser,
analyser, efteruddannelsesaktiviteter, formidling og uforudsigelige konkrete behov mv. Bevillin-
gen er permanent.
40. Sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 10,0 mio. kr. i 2014, 20,0 mio. kr. i 2015,
20,0 mio. kr. i 2016 og 21,0 mio. kr. i 2017 til udbredelse af sociale akuttilbud i en række
kommuner. De sociale akuttilbud er rettet mod mennesker med en psykisk lidelse, der bor i egen
bolig. Borgeren har mulighed for selv at henvende sig til akuttilbuddet. Der afsættes op til 2,0
mio. kr. til metodekvalificering, implementeringsstøtte mv. og 2,5 mio. kr. til evaluering af ini-
tiativet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
50. Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen for mennesker med en psykisk lidelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 6,0 mio. kr. årligt fra 2014 til 2016 og 7,0
mio. kr. i 2017 til afprøvning af dokumenterede metoder med et rehabiliterende sigte i den
kommunale bostøtteindsats for mennesker med en psykisk lidelse (jf. SEL § 85). Der afsættes
op til 2,4 mio. kr. til metodeudvikling og implementeringsstøtte mv. og 2,0 mio. kr. til evaluering
af initiativet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
Kontoen er på finansloven for 2015 nedskrevet med 2,1 mio. kr. i 2015, 2,0 mio. kr. i 2016
og 3,7 mio. kr. i 2017. Midlerne er omprioriteret til den samlede udmøntning af satspuljen for
2015, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
§ 15.74.10.60. 173
60. Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud for mennesker med en psykisk lidelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,0 mio. kr. årligt fra 2014 til 2017 til fo-
rebyggelse af magtanvendelse på botilbud for mennesker med en psykisk lidelse. Der afsættes
op til 1,0 mio. kr. til evaluering af initiativet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen
for 2014 af november 2013.
70. Pulje til forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser
Der er på finansloven for 2014 afsat1,0 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
til udvikling og implementering af forløbsprogram målrettet mennesker med psykiske lidelser,
fordelt med 1,0 mio. kr. i 2014 til udvikling af en model for forløbsprogrammer for mennesker
med psykiske lidelser og 6,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til støtte til kommuner og regioner
til udvikling og implementering af lokale forløbsprogrammer, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
Midlerne fordeles til regioner og kommuner på baggrund af fælles ansøgning om udvikling
og implementering af lokale forløbsprogrammer. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen vil i
samarbejde i 2014 udvikle det generiske forløbsprogram for psykiske lidelser med inddragelse
af relevante parter fra beskæftigelses- og undervisningsområdet.
71. Pulje til plan for pårørendeinddragelse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 3,6 mio. kr. i 2014 og 2,0 mio. kr. årligt i
perioden 2015-2017 til udvikling af koncept samt til understøttelse af kommuners og regioners
udarbejdelser af planer for pårørendeinddragelse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen
for 2014 af november 2013.
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regioner og kommuner og efter
faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Formålet er at sætte øget fokus på at
sikre goder rammer og strukturer for pårørendeinddragelse. Konceptet udarbejdes nationalt i et
samarbejde mellem KL, Danske Regioner og bruger- og pårørendeorganisationer på området m.fl.
80. Pulje til forsøg med ansættelse af medarbejdere, frivillige og mentorer med brugerbag-
grund
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 10,0 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. årligt
i 2015 og 2016 og 9,0 mio. kr. i 2017 til forsøg med inddragelse af personer med brugerbaggrund
i den regionale psykiatri og i de kommunale sociale tilbud enten som ansatte i ordinære stillinger
eller i fleksjob og som frivillige, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af
november 2013.
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regioner og kommuner og efter
faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Af de afsatte medgår 1,0 mio. kr. til
en evaluering af initiativets resultater med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag
i kommuner og regioner om en efterfølgende forankring og udbredelse lokalt.
Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Danske Regioner, KL, patientforeninger og andre rele-
vante parter vil til brug for udmøntning af puljen drøfte kriterier for ansøgningerne, herunder
rammer for en model for ansættelse af medarbejdere og mentorer med brugererfaring i dansk
kontekst.
174 § 15.74.11.
15.74.11. Akutte tilbud til sindslidende (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,0 -0,2 - - - - -
10. Akutte tilbud til sindslidende
Udgift ................................................... -1,0 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,0 -0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,1
I alt .................................................................................................................................. 6,1
10. Akutte tilbud til sindslidende
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 43,6 mio. kr. i 2008 og 30,0 mio.
kr. i hvert af årene 2009 til 2011 herunder til en styrkelse af kommunernes forebyggende og
akutte arbejde målrettet borgere med sindslidelser. Af den samlede bevilling afsættes op til 1,5
mio. kr. til evaluering. De akutte tilbud mv. skal indgå i et samspil mellem behandlingspsyki-
atrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien og være et lettilgængeligt tilbud om støtte, råd-
givning og omsorg uden for normal åbningstid. Målet er en generel forbedring af livskvaliteten
for borgere med sindslidelser, bedre mulighed for den enkelte til at fastholde egen bolig og en
nedbringelse af indlæggelser. Bevillingen udmøntes i en pulje til målrettede forsøg med akutte
tilbud til borgere med sindslidelser, bl.a. tværkommunalt samarbejde om fælles akutte tilbud,
selvstændige akutte rådgivninger understøttet af bag/tilkaldevagt, akutte sengepladser, private af-
lastningshjem mv. En del af midlerne kan også anvendes til andre initiativer, der kan bidrage til
at løfte indsatsen på området med akut støtte til borgere med sindslidelser. Den største del af
puljen udmøntes som en central pulje, mens en mindre del udmeldes som ansøgningspulje, hvor
kommuner, private og frivillige organisationer og foreninger m.fl. kan søge om støtte til projekter
og aktiviteter, der er omfattet af bevillingens formål. Den centrale del af puljen kan f.eks. ud-
møntes på baggrund af forhandlinger med en kreds af interessenter, dialogmøder, udbud mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.74.12. 175
15.74.12. Styrkelse af socialpsykiatrien (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,8 4,5 - - - - -
20. Isolerede sindslidende i egen bo-
lig
Udgift ................................................... 1,8 4,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 4,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
20. Isolerede sindslidende i egen bolig
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
på kontoen afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 samt 4,0 mio. kr. i 2014 til en styrket indsats
over for isolerede sindslidende, der bor i egen bolig.
Der etableres en central pulje, som skal videreudvikle og kvalificere de metoder til opsporing
og kontaktskabelse, som Socialstyrelsen har udviklet, sikre implementering i kommunernes op-
gavevaretagelse via efteruddannelse af medarbejdere og konsulentbistand til den enkelte kom-
mune samt udvikle netværksmodeller, som styrker civilsamfundets inddragelse i det opsøgende
arbejde med henblik på, at isolerede sindslidende identificeres på et tidligere tidspunkt.
Der kan afsættes op til 1,0 mio. kr. til ekstern evaluering af indsatsen.
15.74.13. Sundhed til socialt udsatte (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
176 § 15.74.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,9 -0,3 - - - - -
10. Sundhed til socialt udsatte
Udgift ................................................... 4,9 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,9 -0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
10. Sundhed til socialt udsatte
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der er afsat 12,0
mio. kr. i 2009 og 7,0 mio. kr. i hvert af årene 2010-12 til at fremme sundhedstilstanden hos
socialt udsatte voksne. Formålet er dels, at socialt udsatte får en bedre tandsundhed, dels at den
opsøgende indsats øges, samt at adgangen til sundhedsydelser i det eksisterende system lettes,
og dels at sikre gratis prævention til målgruppen, så antallet af provokerede aborter og antallet
af seksuelt overførte sygdomme mindskes. Midlerne udmøntes i tre centrale puljer, hvor der af-
sættes hhv. 5,0 mio. kr. til tandbehandling i 2009, 5,0 mio. kr. årligt til den opsøgende indsats
og 2,0 mio. kr. til gratis prævention årligt i perioden 2009-2012.
Med puljen til tandbehandling kan der ydes støtte til etablering af nye projekter på samme
vilkår som tandklinikken Bisserne i Mændenes Hjem i København. Det er alene kommuner, der
kan søge støtte fra puljen. Driften skal bero på frivillig arbejdskraft, og tilskuddet kan udeluk-
kende ydes til oprettelsen og igangsættelse af tandklinikker. Der oprettes en central pulje, hvor
kommuner kan søge støtte til etablering af opsøgende sundhedsteams i 3 større byer på samme
vilkår som SundhedsTeam i København. Med puljen til gratis prævention gives et tilbud til
stofmisbrugere og andre udsatte, og i tilknytning til den gratis prævention ydes der rådgivning
om forskellige præventionsmuligheder.
15.74.14. Styrket indsats for sindslidende (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.74.14. 177
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,1 -1,8 - - - - -
10. Den gode udskrivning
Udgift ................................................... 0,2 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 -0,3 - - - - -
20. Integrerede forløb
Udgift ................................................... 8,8 1,6 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,4 1,6 - - - - -
40. Medicinpædagogik og psyko-
edukation
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 - - - - - -
50. Uddannelse og job
Udgift ................................................... 7,3 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 - - - - - -
60. Fremskudt sagsbehandling
Udgift ................................................... 5,9 -3,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,7 -3,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,6
I alt .................................................................................................................................. 16,6
10. Den gode udskrivning
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 samt 3,0 mio. kr. i 2012
til styrkelse af arbejdet med den gode udskrivning. Det er især for de svage og mest syge sinds-
lidende nødvendigt med en koordineret indsats mellem sektorerne. Der skal sættes yderligere
fokus på, hvordan man sikrer et godt udskrivningsforløb, hvor man kommer hele vejen rundt om
den sindslidendes situation og får sikret kontakten til de relevante myndigheder. Udviklingspro-
jekt Den gode udskrivning skal udvikle metoder og samarbejdsmodeller, som kommuner og re-
gioner kan benytte for at sikre, at udskrivning af sindslidende fra psykiatrisk behandling forløber
hensigtsmæssigt. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er ansvarlig
for projektet. Der vil være en inddragelse af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
178 § 15.74.14.20.
20. Integrerede forløb
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 10,0 mio. kr. i 2010, 11,0 mio. kr. i 2011 og 2012 og 12,0
mio. kr. i 2013 til udvikling af integrerede forløb i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.
Der skal i højere grad arbejdes med integrerede forløb, hvor der etableres en fremskudt social
indsats på psykiatriske afdelinger, hvor den socialpsykiatriske indsats kan forberedes og opstartes,
mens den sindslidende stadig er indlagt samt integrerede forløb, hvor selve den psykiatriske be-
handling kan fortsættes eller afsluttes, som en del af en socialpsykiatrisk indsats. Den psykiatriske
behandling varetages af det sundhedsfaglige personale, mens den løbende kontakt varetages af
det socialfaglige personale, som den sindslidende kender i forvejen og er tryg ved. Der skal
sammen med kommuner og regioner tages initiativ til målrettede forsøg med en fremskudt social
indsats i behandlingspsykiatrien og mobile behandlingstilbud i socialpsykiatrien.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er ansvarlig for projektet.
Der vil være en inddragelse af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
40. Medicinpædagogik og psykoedukation
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 6,0 mio. kr. i 2010, 5,0 mio. kr. i 2011, 4,0 mio. kr. i 2012
og 6,0 mio. kr. i 2013 til styrkelse af den pædagogiske indsats i socialpsykiatrien med hensyn til
medicin samt styrket psykoedukation til sindslidende og deres pårørende. Et fokus på en medi-
cinpædagogisk indsats i socialpsykiatrien, som understøtter sindslidendes efterlevelse af lægers
ordination af medicin, understøtter formålet med mindste indgriben, og sikrer dermed sindsli-
dendes selvbestemmelse og indflydelse på eget liv samt bidrager til, at sindslidende i højere grad
bliver i stand til at bo i egen bolig. Der er således behov for at udvikle konkrete metoder, som
medarbejderne i socialpsykiatrien kan bruge i arbejdet med at støtte sindslidende til at få et mere
stabilt medicinforbrug og derigennem opnå større selvbestemmelse i hverdagen. Der er desuden
behov for et styrket fokus på psykoedukation til sindslidende og deres pårørende for at sikre, at
sindslidende bliver bedre til at mestre hverdagen. Undervisningen i psykiatriske lidelser, deres
kendetegn og konsekvenser, er med til at forebygge tilbagefald og nedbringe hospitalsindlæg-
gelser.
50. Uddannelse og job
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 10,0 mio. kr. i 2010 og 2011, 11,0 mio. kr. i 2012 og 12,0
mio. kr. i 2013 til udvikling af tilbud, som støtter sindslidendes muligheder for at fastholde eller
indgå i et uddannelses- eller jobforløb. Tilbuddene udvikles i samarbejde med en række kom-
muner. Resultaterne formidles til øvrige kommuner. For at styrke sindslidendes aktive deltagelse
i samfundet, skal der også iværksættes en målrettet informationskampagne, som skal bidrage til
at øge befolkningens viden om sindslidende og de problemstillinger og udfordringer, som de lever
med. Kampagnen skal bl.a. styrke det rummelige arbejdsmarked og helt konkret målrettes ar-
bejdspladser, videregående uddannelser samt kultur- og fritidstilbud for at skabe opmærksomhed
om sindslidendes vilkår og dermed styrke sindslidendes aktive deltagelse i samfundet.
§ 15.74.14.60. 179
60. Fremskudt sagsbehandling
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 5,0 mio. kr. i 2010 og 2011, 6,0 mio. kr. i 2012 og 5,0
mio. kr. i 2013 til styrkelse af kommunernes sagsbehandling over for sindslidende.
15.74.15. Psykiatriaftale 2011-2014 (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 110,0 mio. kr. i
2011 og 84,0 mio. kr. hvert af årene 2012-2014 til en forlængelse af psykiatriaftalen 2007-2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 73,4 58,1 - - - - -
10. Udfasning af driftstilskud til bo-
tilbud, bostøtte, væresteder mv.
Udgift ................................................... 40,8 21,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,3 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 39,4 20,7 - - - - -
20. Særforanstaltninger
Udgift ................................................... 2,6 1,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 1,0 - - - - -
30. Udvikling af bostøtte
Udgift ................................................... - 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 - - - - -
40. Sindslidende med misbrug
Udgift ................................................... 11,8 12,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,5 12,2 - - - - -
50. Tidlig og målrettet indsats over-
for børn og unge med psykiske
vanskeligheder og deres familier
Udgift ................................................... 14,5 20,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,1 19,7 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
180 § 15.74.15.
60. Overgangen fra barn til voksen
samt en styrket indsats for unge
med psyk. vanskeligheder, her-
under spiseforstyrrelser og selv-
skadende adfærd
Udgift ................................................... 3,7 2,7 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,6 2,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 17,0
I alt .................................................................................................................................. 17,0
10. Udfasning af driftstilskud til botilbud, bostøtte, væresteder mv.
Der er afsat midler til en udfasning af driftstilskuddene til de aktiviteter, der blev igangsat
ved psykiatriaftalen for 2000-2002. Der vil fortsat være et driftstilskud på 50 pct. i 2011, hvorefter
driftstilskuddet nedtrappes til 25 pct. i 2012 og 2013 og til 12,5 pct. i 2014. Finansieringen af
udfasningen har udgjort 84,0 mio. kr. i 2011, 42,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 og 21,0
mio. kr. i 2014.
20. Særforanstaltninger
Der er afsat en central pulje til initiativer, som styrker indsatsen i særforanstaltninger for børn,
unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap. Initiativet vil have fokus
på både udredning, den konkrete indsats og organiseringen af indsatsen. I sammenhæng med
projektet sikres, at resultaterne dokumenteres og formidles til kommunerne, samt kommunale,
regionale og private leverandører. Initiativet koordineres med VISO, som vil sætte fokus på om-
rådet. Der er afsat i alt 18,0 mio. kr. til dette initiativ fordelt med 3,0 mio. kr. i 2011, 4,0 mio.
kr. i hvert af årene 2012 og 2013 og 7,0 mio. kr. i 2014.
30. Udvikling af bostøtte
Der er afsat en central pulje til to initiativer, som udvikler og kvalificerer indsatsen i bostøt-
ten. Der er afsat i alt 31,0 mio. kr. til initiativerne fordelt med 9,0 mio. kr. i hvert af årene 2012
og 2013 og 13,0 mio. kr. i 2014. De to initiativer er: a) Udviklingsprojekt om Den gode bostøtte,
som sikrer, at sindslidende i højere grad lærer at mestre konsekvenserne af sindslidelsen, og b)
modelkommuneprojekt Den gode udflytning, hvor 2-3 kommuner med succesfulde erfaringer med
udflytning inviteres til at deltage.
40. Sindslidende med misbrug
Der er afsat i alt 36,0 mio. kr. til initiativet fordelt med 5,0 mio. kr. i 2011, 9,0 mio. kr. i
hvert af årene 2012 og 2013 og 13,0 mio. kr. i 2014. Indsatsen indeholder to dele:
1) Modelprojekt, som sigter på at integrere den sociale indsats, misbrugsbehandlingen og
indsatsen i behandlingspsykiatrien. Modelprojektet målrettes den del af målgruppen med de
sværeste problemstillinger
2) I tilknytning til screeningsprojektet i Kampen mod Narko II iværksættes et projekt til unge
sindslidende med et misbrug. Screeningsprojektet forventes at afdække misbrugere med psykiske
vanskeligheder, der ikke tidligere har været kendt i socialpsykiatrien.
§ 15.74.15.50. 181
50. Tidlig og målrettet indsats overfor børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres
familier
Der er afsat i alt 64 mio. kr. fordelt med 9,0 mio. kr. i 2011, 16,0 mio. kr. i hvert af årene
2012 og 2013 og 23,0 mio. kr. i 2014 til initiativer, der skal styrke indsatsen over for børn og
unge med psykiske vanskeligheder. Af midlerne kan der afsættes op til 3,0 mio. kr. til evaluering
og dokumentation. De prioriterede indsatsområder er: 1) Opsporing af og tidlig støtte til børn og
unge med begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder på uddannelsessteder med henblik
på at sikre inklusion i normalsystemerne, herunder bl.a. gennem en tidlig og koordineret indsats
at forebygge f.eks. udskillelse fra folkeskolen og frafald på ungdomsuddannelserne og 2) Støtte
til forældre til psykisk syge børn, herunder f.eks. netværksdannelse, erfaringsudveksling, opsam-
ling og udbredelse af viden, mv.
60. Overgangen fra barn til voksen samt en styrket indsats for unge med psyk. vanskelig-
heder, herunder spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd
Der er afsat midler til en central pulje til målrettede udviklingsprojekter, der skal styrke
indsatsen over for gruppen af unge sindslidende i overgangen fra barn til voksen, og som sikrer
den fornødne opmærksomhed og de nødvendige værktøjer og metoder i de sektorer, som møder
den unge. Eksisterende erfaringer med en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor
koordination på tværs af forvaltningsgrænser er det bærende princip skal indgå i initiativet. Der
er afsat i alt 20,0 mio. kr. til initiativet fordelt med 5,0 mio. kr. i 2011, 4,0 mio. kr. i hvert af årene
2012 og 2013 og 7,0 mio. kr. i 2014.
182 § 15.75.
15.75. Særligt udsatte grupper
15.75.01. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere (tekstanm. 9
og 111) (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 75,0 mio. kr. i 2015 og 150,0 mio. kr. årligt
fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere, jf. Aftale
om finansloven for 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 75,0 151,1 151,1 151,1 151,1
10. Styrket livskvalitet for de svage-
ste hjemmehjælpsmodtagere
Udgift ................................................... - - 75,0 151,1 151,1 151,1 151,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,2 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 74,8 150,6 151,1 151,1 151,1
10. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere
Der afsættes 75,0 mio. kr. i 2015 og 150,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke
livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2015 af no-
vember 2014.
I 2015 og 2016 udmøntes midlerne via en ansøgningspulje, som kommunerne skal søge for
at få del i. Puljen udmøntes i to-årige bevillinger til kommunerne på baggrund af én ansøgning.
I løbet af de to første bevillingsår foretages én faglig opfølgning på kommunernes aktiviteter.
Der aflægges årlige regnskaber for bevillingerne.
Midlerne vil blive reserveret mellem kommunerne på baggrund af en demografisk nøgle for
udgiftsbehovet på ældreområdet. Hvis en kommune vælger ikke at ansøge om midler fra puljen,
vil midlerne blive fordelt mellem ansøgerkommunerne, idet det reserverede beløb til de øvrige
ansøgerkommuner forhøjes.
Målgruppen for klippekortmodellen vil være de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er
afhængige af hjælp til at klare hverdagen. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at
afgrænse målgruppen. I modellen tildeles borgerne i målgruppen mindst en halv times ekstra tid
til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges
til. Tiden kan fx bruges til supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, indkøb eller ledsa-
gelse. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til ting, der tager
længere tid. Hjælpen aftales mellem den enkelte borger og hjemmehjælperen. I kommunens an-
søgning skal det fremgå, at kommunerne vil anvende midlerne efter klippekortmodellen. Desuden
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 0,3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.01.10. 183
skal det fremgå, hvordan målgruppen konkret vil blive afgrænset i den enkelte kommune, her-
under bl.a. hvilke konkrete aktiviteter borgerne vil blive tilbudt.
Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud.
15.75.02. Pulje til oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd (tekstanm. 111) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,0 - - - - -
10. Pulje til oprettelse af lokal-
e/kommunale udsatteråd
Udgift ................................................... 0,6 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Pulje til oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,0 mio. kr. i 2010 til en pulje til oprettelse/udvikling af
lokale udsatteråd. Formålene med udsatterådene er at rådgive kommunalbestyrelsen i politiske
spørgsmål vedrørende udsatteområdet og at være et lokalt talerør for målgruppen. Nogle kom-
muner har allerede af egen drift oprettet lokale udsatteråd. For at understøtte den frivillige proces
med oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd afsættes en pulje med formål: 1) Ansøgningspulje
til supplerende sekretariatsbistand til udsatterådene og 2) en central pulje til at skabe netværk
mellem udsatterådene og til konferenceaktivitet. Puljens ansøgerkreds vil være kommuner i
samarbejde med NGO'er og sociale organisationer på udsatteområdet. Puljen udmøntes af Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på baggrund af ansøgning om støtte
til oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd, evt. i samarbejde med frivillige og/eller frivillige
og private organisationer og foreninger mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
184 § 15.75.03.
15.75.03. Styrket indsats over for voldsramte (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 36,4 1,1 1,1 1,7 -
10. Ansøgningspulje til afprøvning
af CTI for kvinder på krisecen-
ter
Udgift ................................................... - - 15,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,0 - - - -
11. Evaluering af afprøvning af CTI
for kvinder på krisecenter
Udgift ................................................... - - 0,8 0,6 0,6 0,8 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,8 0,6 0,6 0,8 -
20. Ansøgningspulje til afprøvning
af ambulant rådgivning og so-
ciale indsatser
Udgift ................................................... - - 19,3 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 18,7 - - - -
21. Evaluering af afprøvning af am-
bulant rådgivning og sociale
indsatser
Udgift ................................................... - - 0,8 0,5 0,5 0,9 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,8 0,5 0,5 0,9 -
10. Ansøgningspulje til afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 15,5 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til en styrket indsats over for kvinder, der fraflytter kvindekrisecentre gennem afprøvning af
CTI-metoden (Critical Time Intervention), jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Kommuner kan ansøge om støtte fra puljen til at udvikle målrettet
og koordineret rådgivning til kvinder, der fraflytter kvindekrisecentre, og som vurderes at have
et rådgivningsbehov. Rådgivningen kan bl.a. vedrøre boligsituation, økonomi, sundhed, uddan-
nelse eller beskæftigelse, skole eller dagtilbud til børn mv. Kommuner kan indgå partnerskab eller
samarbejde med andre parter, eksempelvis NGO'er der har specialiseret viden om vold i nære
relationer. De deltagende kommuner skal have en målgruppe af en vis størrelse for at komme i
betragtning til støtte.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på §§ 15.75.03.10 og 15.75.03.20.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.03.11. 185
11. Evaluering af afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,8 mio. kr. i 2015, 0,6 mio. i 2016, 0,6
mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 til evaluering af afprøvning af CTI for kvinder på krise-
center (§ 15.75.24.10.), jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014. Evalueringen skal indeholde en effektmåling og en økonomisk analyse af CTI-rådgivnin-
gen. Initiativet udmøntes via udbud.
20. Ansøgningspulje til afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 19,3 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til etablering af specialiseret tilbud om ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte
og voldsudøvere, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014. Puljen har til formål at støtte etablering af et specialiseret tilbud om ambulant rådgivning
og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere, hvorigennem der afprøves og dokumenteres
metoder, der har til formål at forebygge gentagen vold samt mindske skadevirkningerne af vold
for både voldsudsatte og voldsudøvere. Ansøgerkredsen er kommuner, evt. i partnerskab med
NGO'er, frivillige, private eller offentlige leverandører, der i forvejen har specialiserede tilbud til
målgrupperne. Der stilles krav om kommunal medfinansiering på 25 pct.
21. Evaluering af afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,8 mio. kr. i 2015, 0,5 mio. i 2016, 0,5
mio. kr. i 2017 og 0,9 mio. kr. i 2018 til evaluering af afprøvning af ambulant rådgivning og
sociale indsatser for voldsudsatte og voldsudøvere, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Midlerne skal anvendes til etablering af et monitore-
ringssystem og til udarbejdelsen af en ekstern implementerings- og effektevaluering samt en
samfundsøkonomisk analyse. Initiativet udmøntes via udbud.
15.75.04. Særlig indsats for de svagest stillede børn og unge mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,0 - - - - -
10. Pulje til særlig indsats for de
svagest stillede børn og unge
(SIBU)
Udgift ................................................... 0,3 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
186 § 15.75.04.10.
10. Pulje til særlig indsats for de svagest stillede børn og unge (SIBU)
Bevillingen er i 1994 afsat til en pulje til særlig indsats for de svagest stillede børn og unge,
der har til formål at forebygge og afhjælpe udstødning af særlige grupper af børn og unge samt
deres familier. Endvidere kan puljen benyttes til øvrige tværsektorielle og tværfaglige udvik-
lingsprojekter o.l., som har til formål at forebygge og afhjælpe særlige problemer blandt børn og
unge. Puljen kan endvidere benyttes til efteruddannelsesprogrammer af medarbejderne og til ud-
redninger og undersøgelser på området.
15.75.05. Løft af ældreområdet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,0 mia. kr. årligt fra 2014 og frem til et
varigt løft af ældreområdet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1.000,0 1.010,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0
10. Løft af ældreområdet
Udgift ................................................... - 1.000,0 1.010,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1.010,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0 1.011,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1.000,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Løft af ældreområdet
Der afsættes 1,0 mia. kr. årligt fra 2014 og frem til et varigt løft af ældreområdet. Midlerne
skal løfte ældreplejen, hvor der er størst behov, herunder f.eks. bedre praktisk hjælp og personlig
pleje, bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, jf.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for
2014 af november 2013. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv
fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tildeling forudsætter en fyldestgørende an-
søgning. Såfremt en eller flere kommuner ikke har søgt deres andel, vil midlerne blive fordelt
mellem de øvrige kommuner. I det tilfælde, hvor en eller flere ansøgninger ikke lever op til
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 0,2 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
ling til § 15.11.01. Departementet.
§ 15.75.05.10. 187
kravene, vil de reserverede midler ikke blive tildelt kommunen. I stedet vil midlerne blive fordelt
blandt de øvrige ansøgerkommuner.
15.75.07. Midlertidig genhusning af Danner (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,4 - - - - - -
10. Midlertidig genhusning af Dan-
ner
Udgift ................................................... -0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,4 - - - - - -
10. Midlertidig genhusning af Danner
På kontoen gives et tilskud til midlertidig genhusning af Danner i forbindelse med renove-
ringen af Dannerhuset, jf. akt. 136 af 3. juni 2010.
15.75.08. Særtilskud til Københavns Kommune (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 57,5 57,9 57,9 57,9 57,9
10. Særtilskud til Københavns Kom-
mune
Udgift ................................................... - - 45,1 45,4 45,4 45,4 45,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 45,1 45,4 45,4 45,4 45,4
20. Københavns Kommunes sociale
indsats over for stofmisbrugere
Udgift ................................................... - - 12,4 12,5 12,5 12,5 12,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 12,0 12,1 12,1 12,1 12,1
10. Særtilskud til Københavns Kommune
Bevillingen er på finansloven for finansåret 2015 blevet overført til nærværende underkonto
fra § 15.75.26.12. Særtilskud til København Kommune.
På kontoen afholdes udgifterne til et særtilskud til Københavns Kommune, således at kom-
munen kan opretholde et samlet statstilskud, svarende til de fulde udgifter ved projekter i kom-
munen, der er iværksat i medfør af puljen på § 15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
188 § 15.75.08.20.
20. Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere
På kontoen afholdes udgifterne til et særtilskud til Københavns Kommune til en social indsats
over for stofmisbrugere. Bevillingen er afsat i forbindelse med udmøntningen af satspuljen 1995.
Bevillingen er på finansloven for 2015 blevet overført fra § 15.75.26.40. Social indsats over for
stofmisbrugere til nærværende underkonto.
15.75.09. National civilsamfundsstrategi (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om
udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 med 25,1 mio. kr. i 2011, 20,0 mio. kr. i 2012,
27,5 mio. kr. i 2013 og 27,4 mio. kr. i 2014 til en National civilsamfundsstrategi. Formålet med
indsatsen er at styrke inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i det sociale ar-
bejde med henblik på at forbedre vilkårene for vanskeligt stillede samt socialt udsatte enkeltper-
soner og familier.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,3 21,5 - - - - -
10. Innovation og udvikling i den
sociale indsats
Udgift ................................................... 17,1 17,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,5 17,1 - - - - -
20. Aktivt medborgerskab og frivil-
lighedskultur
Udgift ................................................... 1,9 1,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 1,5 - - - - -
30. Frivillige organisationers virke
Udgift ................................................... 2,3 2,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,3 2,4 - - - - -
40. Tværgående samarbejde
Udgift ................................................... 1,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.09. 189
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
10. Innovation og udvikling i den sociale indsats
Dette initiativ under National civilsamfundsstrategi skal styrke innovation og udvikling i den
sociale indsats, herunder identificere nye områder og metoder, hvor brug af frivillige og private
aktører styrker den sociale indsats. Der etableres en pulje til pilotprojekter, herunder understøt-
telse af aktivt ældreliv, som de frivillige organisationer kan søge midler fra. Der afsættes i alt 69,8
mio. kr. over en fire-årig periode fordelt med 13,3 mio. kr. i 2011, 13,9 mio. kr. i 2012, 21,6
mio. kr. i 2013 og 21,0 mio. kr. i 2014.
20. Aktivt medborgerskab og frivillighedskultur
Dette initiativ under National civilsamfundsstrategi skal fremme aktivt medborgerskab og
frivillighedskultur, herunder få flere danskere til at yde en frivillig indsats samt fremme og syn-
liggøre det frivillige sociale arbejde og indsats. Der iværksættes en række initiativer i regi af det
europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab i 2011. Der afsættes i alt
10,2 mio. kr. over en fire-årig periode fordelt med 4,0 mio. kr. i 2011, 2,2 mio. kr. i 2012 og 2,0
mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014.
30. Frivillige organisationers virke
Der etableres en pulje til styrkelse af de frivillige organisationers virke. Initiativet skal styrke
de frivillige organisationers virke, herunder bl.a. fremme udviklingen af organisationernes kapa-
citet og evner til at indgå i et samarbejde. Der afsættes i alt 18,1 mio. kr. over en fire-årig periode
fordelt med 6,5 mio. kr. i 2011, 3,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 og 4,2 mio. kr. i 2014.
Som led i udmøntningen af initiativet er der heraf overført i alt 6,6 mio. kr. til § 15.13.04.30.
Udmøntning af delinitiativer i National civilsamfundsstrategi fordelt med 2,2 mio. kr. årligt i 2012
til 2014. Midlerne er afsat til følgende delinitiativer: 1. Målrettet kompetenceudvikling i frivillige
organisationer, og 2. Udvikling af foreningsdatabase over frivillige foreninger.
40. Tværgående samarbejde
Dette initiativ under National civilsamfundsstrategi skal styrke det tværgående samarbejde,
herunder bl.a. styrke de organisatoriske rammer for et velfungerende samarbejde mellem organi-
sationer, det offentlige og det private erhvervsliv. Der afsættes i alt 1,9 mio. kr. over en fireårig
periode fordelt med 1,3 mio. kr. i 2011 og 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2012, 2013 og 2014.
15.75.10. Rammebeløb til projekter på det børne- og familiepolitiske område
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
190 § 15.75.10.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,9 4,9 5,0 - - - -
10. Rammebeløb til projekter på det
børne- og familiepolitiske områ-
de
Udgift ................................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - - - - - -
20. Tilskud til uddannelse og evalu-
ering
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
70. Forsøg med fritidspas til udsatte
børn og unge
Udgift ................................................... 17,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,9 - - - - - -
72. Pulje til sommerferiehjælp
Udgift ................................................... 4,1 4,9 5,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,9 4,7 4,8 - - - -
73. Evaluering af lovforslag om
kontinuitet i anbringelsen af
børn og unge uden for hjemmet
og psykologhjælp til børn på
krisecentre
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
72 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af projek-
terne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt
svarende til den faktiske udgift.
§ 15.75.10.10. 191
10. Rammebeløb til projekter på det børne- og familiepolitiske område
Der er fire hovedgrupperinger under dette rammebeløb:
1. Kvalitet i anbringelsesarbejdet med børn og unge (KABU),
2. Negativ social arv,
3. Overgreb mod børn
4. Diverse beløb til organisationer mv.
Endvidere er der oprettet en pulje til forstærket indsats for at bryde den negative sociale arv.
Puljen skal støtte en forstærket indsats for den mindre gruppe af børn og unge, der har det meget
dårligt under deres opvækst.
Der er oprettet Puljen Overgreb mod børn til en styrkelse af indsatsen mod overgreb mod
børn.
20. Tilskud til uddannelse og evaluering
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2000 blev der afsat 10,0 mio. kr. i 2000, 5,0 mio.
kr. i 2001 og 10,0 mio. kr. i år 2002 til uddannelse med henblik på opkvalificering og opfølgning
af arbejdet med de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter lov om social service, jf.
LB nr. 254 af 20. marts 2014 med senere ændringer.
70. Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen
for 2010 af oktober 2009 afsættes 20,0 mio. kr. årligt fra 2010 til 2013 til en ansøgningspulje.
Ansøgningspuljen har til formål at udbrede erfaringer med fritidspas og fritidsvejleder fra Forsøg
med fritidspas fra Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af november 2005.
Ansøgningspuljen giver kommuner mulighed for at iværksætte en særlig indsats for udsatte børn
og unge. Der skal foretages en erfaringsopsamling på baggrund af puljen.
72. Pulje til sommerferiehjælp
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der er afsat 2,5
mio. kr. i hvert af årene 2009, 2010 og 2011 og 2,6 mio. kr. i 2012 til sommerferieophold til
isolerede, ressourcesvage mødre eller fædre og deres børn samt opfølgende sociale aktiviteter
f.eks. sociale netværk, madlavningsaftner mv.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 5,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til sommerferiehjælp mv. for udsatte familier med hjemmeboende, jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Puljen anvendes til støtte til ferieophold samt
opfølgende sociale aktiviteter, der bidrager til at hjælpe familierne til at løse nogle af de sociale
problemer, der præger deres hverdag, Puljen kan søges af frivillige foreninger og almennyttige
boligforeninger. Aktiviteterne skal have et fremadrettet og løsningsorienteret perspektiv, dvs. at
de skal have til formål at hjælpe familierne ud af den udsatte situation, de befinder sig i.
73. Evaluering af lovforslag om kontinuitet i anbringelsen af børn og unge uden for hjem-
met og psykologhjælp til børn på krisecentre
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der afsættes 1 mio.
kr. i 2009, 0,5 mio. kr. i 2010, 0,5 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012 til en evaluering af loven
om kontinuitet i anbringelsen, jf. lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social ser-
vice.
192 § 15.75.11.
15.75.11. Lige Muligheder (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,5 -0,5 - - - - -
10. Opkvalificering af den tidlige
indsats
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
20. Etablering af kollegier for unge,
enlige og sårbare mødre og pul-
je til ambulante tilbud
Udgift ................................................... 0,4 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 -0,3 - - - - -
30. 24-timers kontaktgaranti med
henblik på hurtig indsats
Udgift ................................................... -2,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,0 - - - - - -
40. Forsøg med efterværn for tidli-
gere anbragte
Udgift ................................................... 0,4 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 -0,2 - - - - -
50. Misbrugsbehandling for udsatte
unge
Udgift ................................................... 13,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,1 - - - - - -
71. Netværk og samtalegrupper
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,8
I alt .................................................................................................................................. 3,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.11.10. 193
10. Opkvalificering af den tidlige indsats
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 20,0 mio. kr. til Opkvalificering af den tidlige indsats fordelt
med 5,0 mio. kr. i 2008, 5,0 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i 2011. Der ud-
vikles bedre redskaber til at opdage sociale problemer hos børn.
20. Etablering af kollegier for unge, enlige og sårbare mødre og pulje til ambulante tilbud
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 56,0 mio. kr. til Etablering af kollegier og ambulante tilbud
til unge, enlige og sårbare mødre fordelt med 12,0 mio. kr. i 2008, 13,5 mio. kr. i 2009, 13,5
mio. kr. i 2010 og 17,0 mio. kr. i 2011. Der etableres kollegier og ambulante tilbud for unge,
enlige og sårbare mødre, som har behov for støtte i hverdagen.
30. 24-timers kontaktgaranti med henblik på hurtig indsats
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 40,0 mio. kr. til 24-timers kontaktgaranti med henblik på
hurtig indsats fordelt med 10,0 mio. kr. i årene 2008-2011.
40. Forsøg med efterværn for tidligere anbragte
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 56,0 mio. kr. til Forsøg med efterværn for tidligere anbragte
fordelt med 12,0 mio. kr. i 2008, 13,5 mio. kr. i 2009, 13,5 mio. kr. i 2010 og 17,0 mio. kr. i
2011. I et antal kommuner etableres et forsøg, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter
anbringelsen.
50. Misbrugsbehandling for udsatte unge
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 60,0 mio. kr. til Misbrugsbehandling for udsatte unge fordelt
med 19,0 mio. kr. i 2008, 16,0 mio. kr. i 2009, 16,0 mio. kr. i 2010 og 9,0 mio. kr. i 2011. Der
oprettes en pulje med henblik på at udbrede de mest effektive behandlingsformer i kommunerne.
71. Netværk og samtalegrupper
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat i alt 32,0 mio. kr. til Netværk og samtalegrupper fordelt med 8,0
mio. kr. i hvert af årene 2008-2011. Der oprettes en pulje til etablering af netværksinitiativer og
samtalegrupper, så børnene får hjælp til at håndtere deres situation.
194 § 15.75.12.
15.75.12. Støtte til kvinder på vej ud af prostitution (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,4 7,0 10,7 - - - -
10. Støtte til kvinder på vej ud af
prostitution
Udgift ................................................... 1,6 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 - - - - - -
20. Indsats for socialt udsatte kvin-
der i prostitution, herunder kvin-
der som ønsker at forlade prosti-
tution
Udgift ................................................... 9,7 7,0 10,7 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,3 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,6 6,7 10,4 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,9
I alt .................................................................................................................................. 5,9
10. Støtte til kvinder på vej ud af prostitution
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 5,0 mio. kr. i hvert
af årene 2011-2014 til styrket indsats over for kvinder på vej ud af prostitution.
Af bevillingen afsættes 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til etablering af et botilbud
til stofmisbrugende gadeprostituerede med mulighed for social- og sundhedsmæssig støtte. Forsøg
med behandlingstilbud med mulighed for overnatning til stofmisbrugende kvinder i prostitution.
Bostedet samt behandlingstilbuddet til stofmisbrugende kvinder skal ses i sammenhæng og som
udgangspunkt under ét tag, så der bliver tale om en sammenhængende indsats, hvor brugeren kan
få et optimalt udbytte af indsatsen. Evaluering foretages af Socialstyrelsen, og endelig rapporte-
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.12.10. 195
ring sker ved udgangen af 2014. Der afsættes op til 0,5 mio. kr. til evalueringen, som foretages
i sammenhæng med evalueringen af akutbehandlingstilbuddet.
Af bevillingen afsættes 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til etablering af en central
pulje med henblik på at sætte særligt fokus på kvinder på vej ud af prostitution, og på de støtte-
behov de har. Mange kvinder, der har været i prostitution, har senfølger og derfor behov for støtte
og hjælp, når de stopper og i en periode herefter. Initiativet skal bidrage til at afdække støttebe-
hovet og indholdet af den indsats, som kan hjælpe kvinder til en tilværelse udenfor prostitution.
20. Indsats for socialt udsatte kvinder i prostitution, herunder kvinder som ønsker at for-
lade prostitution
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
på kontoen afsat 20,2 mio. kr. i 2012, 5,2 mio. kr. i 2013, 10,3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til
initiativer målrettet udsatte kvinder i prostitution og kvinder, der ønsker at forlade prostitution.
Formålet med initiativerne er at tilbyde kvinder i prostitution, der ønsker at forlade prostitu-
tion, hjælp og støtte til dette med henblik på at sikre et langvarigt løft i deres sociale situation.
Initiativerne skal tillige understøtte, at udsatte kvinder i prostitution i højere grad får sammen-
hængende og helhedsorienteret hjælp og støtte, mens de er i prostitution med henblik på at for-
bedre deres aktuelle livssituation.
Der indgås et samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og udvalgte kommuner, der har gjort sig væsentlige erfaringer med prostitutionsindsatsen,
samt relevante frivillige/private organisationer på området om udmøntning.
Indsatsen evalueres, og der er afsat midler til formidling af indsatsen. På baggrund af evalu-
eringens resultater vil erfaringerne fra projektet kunne udbredes på landsplan.
15.75.14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud (tekstanm. 111) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 10,6 0,6 0,3 0,8 -
10. Ansøgningspulje til styrket ind-
sats til forebyggelse af vold på
botilbud
Udgift ................................................... - - 10,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,9 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på § 15.75.14.10.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
196 § 15.75.14.
11. Evaluering af styrket indsats til
forebyggelse af vold på botilbud
Udgift ................................................... - - 0,4 0,6 0,3 0,8 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,4 0,6 0,3 0,8 -
10. Ansøgningspulje til styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 10,2 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og med-
arbejdere på botilbud bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd gennem afprøvning
brug af redskaberne Mestringsskema og Bröset Violence Checklist (BVC). Ansøgerkredsen om-
fatter kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale eller private/selvejende
botilbud samt forsorgshjem. Målgruppen er borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller
svære psykiske lidelser, som bor på kommunale, regionale eller selvejende botilbud, herunder
forsorgshjem.
11. Evaluering af styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,4 mio. kr. i 2015, 0,6 mio. kr. i 2016,
0,3 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 til evaluering af § 15.75.14.10. Ansøgningspulje til
styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Evalueringen skal indeholde en implementerings- og effektevaluering
samt en økonomisk evaluering. Evalueringen udmøntes via udbud.
15.75.15. Styrkelse af plejefamiliemrådet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 5,5 6,2 2,1 2,1 -
10. Ledernetværk på plejefamilie-
området
Udgift ................................................... - - 2,1 2,1 2,1 2,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 2,0 2,0 2,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 -
20. Udbredelse af model for veder-
lag
Udgift ................................................... - - 0,8 3,1 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,8 3,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.15. 197
30. Forløbsbeskrivelser
Udgift ................................................... - - 2,6 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
40. Ramme vedr. udgiftsdækning af
netværksplejefamilier
Udgift ................................................... - - - 1,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 1,0 - - -
10. Ledernetværk på plejefamilieområdet
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,1 mio. kr. årligt fra 2015 til 2018 til at
oprette et kommunalt netværk på plejefamilieområdet, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Netværket skal understøtte kommunernes indsats på ple-
jefamilieområdet gennem blandt andet erfaringsudveksling om effektive organiseringsformer,
implementering af lovgivning og aktuel bedste viden på området. Initiativet udmøntes via udbud.
20. Udbredelse af model for vederlag
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,8 mio. kr. i 2015 og 3,1 mio. kr. i 2016
til at afsøge og udbrede frivillige modeller for aftaler mellem plejefamilie og kommune om ve-
derlag eller anden aflønning af plejefamilier, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Initiativet omfatter en kortlægning og beskrivelse af erfaringer med
eksisterende modeller for vederlag til plejefamilier samt tiltag til udbredelse af modeller blandt
de kommuner, som ønsker at implementere modellerne. Initiativet udmøntes via udbud.
30. Forløbsbeskrivelser
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,6 mio. kr. i 2015 til at udarbejde inspi-
rationsmateriale i form af forløbsbeskrivelser til kommunernes arbejde med plejefamilieområdet,
jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Der udarbejdes in-
spirationsmateriale til kommunerne om den bedst mulige håndtering af forhold, hvor der typisk
kan opstå udfordringer i forbindelse med plejefamilieanbringelser. Initiativet udmøntes via. ud-
bud.
40. Ramme vedr. udgiftsdækning af netværksplejefamilier
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,0 mio. kr. i 2016 til arbejde med belys-
ning af modeller for udgiftsdækning til netværksplejefamilier, jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Initiativet skal belyse muligheden for en alter-
nativ model for udgiftsdækning til netværksplejefamilier.
15.75.16. Center for Rusmiddelforskning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har siden oprettelsen d. 1. januar 1994
gennemført en lang række undersøgelser, evalueringer og analyser på alkohol- og narkotikaom-
rådet for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og andre institutio-
ner/offentlige myndigheder. Yderligere oplysninger om centret kan findes på www.crf.au.dk.
198 § 15.75.16.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,9 11,0 11,3 11,4 11,4 11,4 11,4
10. Center for Rusmiddelforskning
Udgift ................................................... 10,9 11,0 11,3 11,4 11,4 11,4 11,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,9 11,0 11,3 11,4 11,4 11,4 11,4
10. Center for Rusmiddelforskning
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2001 af november 2000 blev kontoen tilført 0,8 mio. kr. årligt til etablering af et
rusmiddelprofessorat i Center for Rusmiddelforskning. Som led i Aftale mellem den daværende
VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2004 af november 2003 godkendte
satspuljepartierne, at midlerne i stedet anvendes til en opkvalificering af rusmiddeluddannelserne.
Fra § 15.75.26.50. Social indsats over for alkoholmisbrugere blev der til kontoen overført et
tilskud på 4,3 mio. kr. i 2002 og 5,9 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004. Tilskuddet er per-
manent og skal videreføres i 2005 og frem.
Kontoen er i forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne
om udmøntning af satspuljen for 2004 af november 2003 forhøjet med 1,8 mio. kr. som perma-
nent bevilling fra 2004 og frem. Midlerne skal benyttes til at videreføre og udbygge DANRIS
(Dansk Rehabiliterings- og InformationsSystem).
15.75.17. Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og Konsekvens (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014, idet der fra 2014 til 2017 afsættes i alt 30,9
mio. kr. på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds ressort til en række
initiativer bestående af både lovgivning og centrale udviklingsinitiativer, som skal understøtte en
hurtig og konsekvent indsats over for unge med asocial eller kriminel adfærd. Af den samlede
bevilling udgøres 7,2 mio. kr. af centrale initiativer, mens de resterende 23,4 mio. kr. vedrører
ny lovgivning og afsættes på § 15.11.79.20. Det kommunale lov- og cirkulæreprogram, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.17. 199
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 2,6 2,4 1,9 - - -
10. Aftale om god opførsel
Udgift ................................................... - 0,7 0,9 0,9 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,6 0,9 0,9 - - -
20. Implementering af netværkssam-
råd
Udgift ................................................... - 2,0 1,5 1,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,9 1,5 1,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
10. Aftale om god opførsel
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,9 mio. kr. årligt fra 2014 til 2016. Mid-
lerne er afsat til et forsøgsprojekt vedrørende Aftale om god opførsel. Initiativet skal bidrage til
at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som er i fare for at begå kriminalitet, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
20. Implementering af netværkssamråd
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 2,0 mio. kr. i 2014, 1,5 mio. kr. i 2015
og 1,0 mio. kr. i 2016. Midlerne er afsat til implementeringsinitiativer, som skal understøtte
kommunernes implementering af nye lovkrav i forhold til unge med kriminel adfærd. Imple-
menteringsinitiativerne varetages af Socialstyrelsen, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014 af november 2013.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
200 § 15.75.18.
15.75.18. Forstærket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede unge
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,0 12,0 12,5 12,6 12,6 5,4 5,4
10. Etablering af pladser
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 - - - - - -
50. Forsøg med MultifunC
Udgift ................................................... 4,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 - - - - - -
60. Styrket uddannelsesindsats på
sikrede institutioner
Udgift ................................................... 5,2 5,1 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,1 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
70. Forebyggelse af problemskaben-
de ungdomsgrupper og/eller
bandekriminalitet
Udgift ................................................... - 6,9 7,1 7,2 7,2 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,2 0,2 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 6,8 6,9 7,0 7,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,7
I alt .................................................................................................................................. 11,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
70 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af projek-
terne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt
svarende til den faktiske udgift.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 1,5 pct. af bevillingen på underkonto
60 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af projek-
terne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt
svarende til den faktiske udgift.
§ 15.75.18.10. 201
10. Etablering af pladser
Der er på kontoen afsat 65,0 mio. kr. på finansloven for 2004 til en forstærket indsats over
for kriminelle og kriminalitetstruede unge til tilskud til etablering af pladser i såvel åbne som
sikrede og såkaldt supersikrede institutioner.
50. Forsøg med MultifunC
Der afsættes midler til at understøtte kommunernes afprøvning af MultifunC med henblik på
at sætte konsekvent og effektivt ind over for unge, som begår kriminalitet eller viser anden stærkt
negativ adfærd, herunder centrale midler til f.eks. efteruddannelse, effektevaluering mv. Der eta-
bleres et forsøgsprojekt med deltagelse af et antal kommuner.
Dette initiativ er en del af den skærpede indsats mod uacceptabel adfærd blandt unge, , jf.
Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven
for 2009 af november 2008. Der er afsat 15,0 mio. kr. i 2009, 13,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011
og 15,0 mio. kr. i 2012.
60. Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 10,0 mio. kr. i
2011, 5,0 mio. kr. i 2013, 5,0 mio. kr. i 2014 og derefter permanent 5,0 mio. kr. om året. Midlerne
er afsat til at styrke undervisningen af unge over den undervisningspligtige alder på sikrede in-
stitutioner.
70. Forebyggelse af problemskabende ungdomsgrupper og/eller bandekriminalitet
Som led i regeringens særlige indsats til bekæmpelse og forebyggelse af rocker- og bande-
relateret kriminalitet er kontoen oprettet med 7,1 mio. kr. årligt i 2015, 2016 og 2017. Midlerne
er afsat til etablering af en videns- og rådgivningsenhed, eksterne konsulenter, evaluering og en
ansøgningspulje til udbredelse af metoder med dokumenteret effekt til indsatser over for børn og
unge, som er i særlig risiko for at indgå i rocker- og bandegrupperinger mv. De nærmere kriterier
for ansøgningspuljen bliver fastlagt og kundgjort i forbindelse med udmøntning og udmeldelse
af puljen.
15.75.19. Bedre tværfaglig indsats - børn af udsatte (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
202 § 15.75.19.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,2 -1,0 - - - - -
10. Bedre tværfaglig indsats - børn
af udsatte
Udgift ................................................... -0,2 -1,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -1,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,2
I alt .................................................................................................................................. 1,2
10. Bedre tværfaglig indsats - børn af udsatte
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntningen af sat-
spuljen for 2004 af oktober 2003 er afsat 20,0 mio. kr. årligt i perioden 2004-2007 til styrkelse
af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt til udvikling og udbredelse af metodepro-
jekter mv. i forhold til udsatte børn og forældre med misbrug eller psykisk sygdom. Midlerne kan
medgå til finansiering af evt. lovgivningsinitiativer.
15.75.20. Centrale initiativer i forbindelse med styrket indsats mod ungdomskri-
minalitet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Som opfølgning på anbefalingerne fra kommissionen om ungdomskriminalitet har satspulje-
partierne i forbindelse med Aftale mellem den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om udmøntningen
af satspuljen for 2010 af oktober 2009 afsat midler til forebyggelse og bekæmpelse af ungdom-
skriminalitet. Midlerne er afsat dels til lovgivningsinitiativer, dels andre typer af initiativer, her-
under udvikling af værktøjer, implementering af behandlingstilbud og efteruddannelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.20. 203
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,9 8,0 9,1 1,7 1,7 1,7 1,7
20. Styrkede kompetencer hos de in-
stanser, der møder de kriminelle
børn og unge
Udgift ................................................... 0,8 1,0 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 1,0 1,0 - - - -
30. Forbehandlingsprogram ang.
misbrug på sikrede afdelinger
Udgift ................................................... 3,7 3,6 4,0 0,5 0,5 0,5 0,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,6 3,6 3,9 0,5 0,5 0,5 0,5
40. Anvendelse af kognitive behand-
lingsprogrammer i de sikrede af-
delinger og tilknyttede åbne af-
delinger
Udgift ................................................... 2,3 3,1 3,1 0,2 0,2 0,2 0,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 3,0 3,0 0,2 0,2 0,2 0,2
50. Familierådslagning og netværks-
møder
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
70. Efteruddannelse på og evalu-
ering af ny institutionstype
Udgift ................................................... 0,1 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
20. Styrkede kompetencer hos de instanser, der møder de kriminelle børn og unge
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,0 mio. kr. årligt fra 2010 til eta-
blering af kompetencecentre på sikrede institutioner. Et kompetencecenter skal holde sig ajour
med den nyeste viden på området samt formidle denne viden til andre sikrede institutioner med
henblik på at bidrage til en generel opkvalificering af de sikrede institutioners beredskab og ind-
sats. Socialstyrelsen varetager administrationen af initiativet.
204 § 15.75.20.20.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af no-
vember 2012 er kontoen nedsat med 1,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, idet midlerne omprio-
riteres til udmøntning i satspuljeaftalen for 2013.
30. Forbehandlingsprogram ang. misbrug på sikrede afdelinger
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,3 mio. kr. årligt fra 2010 til im-
plementering og vedligeholdelse af forbehandlingsprogrammer for unge med misbrug på sikrede
afdelinger, herunder efteruddannelse og udarbejdelse af informationsmateriale mv. Midlerne til
efteruddannelse udmøntes som en ansøgningspulje. Socialstyrelsen varetager administrationen af
initiativet.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af ok-
tober 2012 er kontoen nedsat med 3,3 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, idet midlerne omprioriteres
til udmøntning i satspuljeaftalen for 2013.
40. Anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer i de sikrede afdelinger og tilknyttede
åbne afdelinger
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,0 mio. kr. årligt fra 2010 til im-
plementering af kognitive behandlingsprogrammer i sikrede afdelinger og tilknyttede åbne afde-
linger, herunder efteruddannelse og udarbejdelse af informationsmateriale mv. Midlerne til efter-
uddannelse udmøntes som en ansøgningspulje. Socialstyrelsen varetager administrationen af ini-
tiativet.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af no-
vember 2012 er kontoen nedsat med 2,9 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, idet midlerne omprio-
riteres til udmøntning i satspuljeaftalen for 2013.
50. Familierådslagning og netværksmøder
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 4,0 mio. kr. i 2010 til en øget in-
formationsindsats om fordelene ved brug af metoderne familierådslagning og netværksmøder i
børn og ungesager. Midlerne kan endvidere anvendes til rådgivning om øget anvendelse af me-
toderne. Socialstyrelsen varetager administrationen af initiativet.
70. Efteruddannelse på og evaluering af ny institutionstype
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,0 mio. kr. årligt fra 2011 til ef-
teruddannelse af personale på de nye delvist lukkede institutionstyper. Herudover er der afsat 1
mio. kr. i 2013 til evaluering af delvist lukkede anbringelsessteder. Socialstyrelsen varetager ad-
ministrationen af initiativet.
§ 15.75.21. 205
15.75.21. Hjemløsestrategi (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -65,3 29,7 41,5 20,3 15,3 1,5 0,7
10. Indsats for at fjerne hjemløshed
Udgift ................................................... -71,8 15,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -71,8 15,9 - - - - -
20. Tilskud til etablering af nød-
overnatningstilbud
Udgift ................................................... 6,5 3,8 6,7 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,4 3,6 6,5 - - - -
30. En styrket sammenhængende og
helhedsorienteret indsats til unge
med særligt fokus på forebyg-
gelse og tidlig indsats
Udgift ................................................... - 8,2 19,3 19,4 14,1 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 0,6 0,6 0,4 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 8,0 18,7 18,8 13,7 - -
40. Forankring og udbredelse af
Hjemløsestrategien
Udgift ................................................... - 1,8 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,7 - - - - -
45. Ansøgningspulje til midlertidige
overgangsboliger til unge hjem-
løse
Udgift ................................................... - - 13,9 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 13,5 - - - -
46. Evaluering af midlertidige over-
gangsboliger til unge hjemløse
Udgift ................................................... - - 1,0 0,2 0,5 0,8 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 0,2 0,5 0,8 -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
206 § 15.75.21.
50. National medfinansiering af EU-
fond om hjælp til de socialt dår-
ligst stillede, herunder hjemløse
Udgift ................................................... - 0,0 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,9
I alt .................................................................................................................................. 7,9
10. Indsats for at fjerne hjemløshed
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 131,1 mio. kr. i 2008, 125,5 mio.
kr. i 2009, 122,5 mio. kr. i 2010 og 120,5 mio. kr. i 2011Af den samlede bevilling er afsat op
til 10,0 mio. kr. til dokumentation og evaluering.
Midlerne skal anvendes til udmøntning af Hjemløsestrategien, hvis formål det er at styrke
indsatsen for at fjerne ufrivillig hjemløshed. Hjemløsestrategien har følgende delmålsætninger:
1) ingen borgere skal leve et liv på gaden,
2) ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er
parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte,
3) unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger
efter serviceloven eller almenboligloven og
4) løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at
der er en løsning på boligsituationen.
Der er forhandlet med de kommuner, der har de største hjemløseproblemer, om hvilke kon-
krete resultater, de vil nå for hvilke grupper af hjemløse - med afsæt i strategiens fire delmål-
sætninger. Under forhandlingerne er der sket en endelig udformning af de specifikke mål inden
for delmålsætningerne.
Der anvendes op til 1,0 mio. kr. til dokumentationsindsatsen i initiativet Forankring og ud-
bredelse af Hjemløsestrategien.
20. Tilskud til etablering af nødovernatningstilbud
Der er på finansloven for 2015 afsat 6,7 mio. kr. i 2015 til etablering og drift af midlertidige
nødovernatningstilbud, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014. Midlerne udmøntes via en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige og private organi-
sationer o. lign. Herudover kan tilbud oprettet efter servicelovens § 110 om botilbud og natvæ-
resteder ansøge om en ad hoc udvidelse af kapaciteten i form af en nødovernatningsfunktion.
Midlerne afsættes til etablering af nødovernatningspladser for februar og marts 2015 samt hele
vinteren 2015/2016 fra november til og med marts måned.
§ 15.75.21.30. 207
30. En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus
på forebyggelse og tidlig indsats
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 10,2 mio. kr. i 2014, 19,1 mio. kr. i 2015
og 2016 og 13,9 mio. kr. i 2017 til en styrket, sammenhængende og helhedsorienteret indsats
overfor unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning
af satspuljen for 2014 af november 2013.
Initiativet skal bidrage til at nedbringe antallet af unge hjemløse gennem en styrket og mål-
rettet indsats og indeholder fem konkrete fokusområder:
1) En indledende kortlægning af eksisterende viden om målgruppen af unge hjemløse og unge
i risiko for at blive hjemløse.
2) Etablering af en helhedsorienteret og tværgående kommunal organisering af ungeindsatsen
i de deltagende kommuner.
3) En forebyggende og tidlig indsats, hvor der etableres kontakt og relevant støtte til mål-
gruppen.
4) En konkretisering af metoder og erfaringer fra Hjemløsestrategien med særlig fokus på
de unge og de særlige behov, som unge har for støtte.
5) Erfaringsudveksling om lettere adgang til boliger for målgruppen af udsatte unge og eta-
blering af lokale initiativer.
Der kan anvendes op til 5,2 mio. kr. til evaluering, monitorering og analyser af initiativet.
Evalueringen mv. skal ligeledes dække indsatsen under § 15.75.21.40 Forankring og udbredelse
af hjemløsestrategien.
40. Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 3,8 mio. kr. i 2014 til yderligere forankring
og udbredelse af erfaringer og metoder fra Hjemløsestrategien i de kommuner, der har deltaget i
arbejdet med Hjemløsestrategien samt i nye kommuner, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014 af november 2013. Midlerne supplerer de afsatte midler til Forankring og
udbredelse af Hjemløsestrategien på § 15.75.21.10. Indsats for at fjerne hjemløshed. Evaluering,
monitorering og analyser af initiativet indgår i den samlede evalueringsindsats under §
15.75.21.30. En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus
på forebyggelse og tidlig indsats.
45. Ansøgningspulje til midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 13,9 mio. kr. i 2015 til etablering af en
ansøgningspulje til afprøvning af en model for midlertidige overgangsboliger med tilknyttet
struktureret og sammenhængende bostøtte (ICM-støtte), som et supplerende arbejdsredskab i
indsatsen til de mest udsatte unge hjemløse, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Ansøgerkredsen udgøres af kommuner, der har et betydeligt antal
unge hjemløse med komplekse problemstillinger og med udfordringer i forhold til adgangen til
relevante boliger til målgruppen, og kommunerne skal have kendskab til/erfaringer med ICM-
metoden. Målet er, at de unge får den rette støtte til at få etableret en permanent bolig- og livs-
situation efter opholdet. Kommunerne kan søge om støtte til gennemførelse af ICM-forløb overfor
unge i midlertidige overgangsboliger og uddannelsesaktiviteter over for personalet mv.
208 § 15.75.21.46.
46. Evaluering af midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,0 mio. kr. i 2015, 0,2 mio. kr. i 2016,
0,5 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 til gennemførelse af en evaluering af initiativet om
midlertidige overgangsboliger med tilknyttet struktureret og sammenhængende bostøtte til unge
hjemløse, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen
skal indeholde en effektmåling, en implementeringsevaluering og en økonomisk evaluering.
Evalueringen udmøntes via udbud.
50. National medfinansiering af EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede, herunder
hjemløse
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,6 mio. kr. årligt fra 2014 til 2020 til na-
tional medfinansiering af EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark, herunder
hjemløse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014.
15.75.22. Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (tekstanm. 111) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,3 0,0 - - - - -
10. Rygeadgang og røgfrit miljø på
væresteder
Udgift ................................................... -0,3 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 10,0 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio.
kr. i hvert af årene 2009, 2010 og 2011 til at sikre brugere af væresteder samt personalet og de
frivillige mest muligt mod røg, men uden at brugerne afskrækkes fra at benytte værestedet som
følge af et totalt forbud mod rygning. Formålet er tillige at reducere antallet af rygere blandt
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.22.10. 209
værestedsbrugere. Af den samlede bevilling er der afsat op til 0,5 mio. kr. til evaluering af pro-
jekterne.
15.75.23. Aktivitetstilbud på væresteder mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,2 3,8 5,2 5,3 - - -
10. Aktivitetstilbud på væresteder
mv.
Udgift ................................................... 12,1 -2,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,1 -2,1 - - - - -
20. Styrkelse af værestedernes rolle
i den sociale indsats
Udgift ................................................... 1,1 5,9 5,2 5,3 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 5,7 5,0 5,1 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,0
I alt .................................................................................................................................. 4,0
10. Aktivitetstilbud på væresteder mv.
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 32,6 mio. kr. i 2008, 24,3 mio.
kr. i 2009, 21,4 mio. kr. i 2010 og 28,8 mio. kr. i 2011 til en styrkelse af indsatsen over for socialt
udsatte borgere, bl.a. ved at borgeren via bl.a. væresteder og med udgangspunkt i egne ressourcer
opbygger personlige, sociale og faglige kompetencer, så der skabes et bedre fundament i hver-
dagen. Af den samlede bevilling afsættes op til 3 pct. til brug for støtte til monitorering og do-
kumentation samt til evaluering.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
210 § 15.75.23.20.
20. Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af no-
vember 2012 er kontoen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2013, 7,0 mio. kr. i 2014 og 5,0 mio. kr. årligt
i hvert af årene 2015 og 2016. Midlerne skal anvendes til modelprojekter i en række kommuner,
hvor kommuner og væresteder afprøver praksismodeller for, hvorledes værestedsfunktionen i
højere grad kan indtænkes i den samlede indsats over for socialt udsatte borgere.
15.75.25. Indsats mod selvmord og selvmordsforsøg (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - - - - - -
10. Indsats mod selvmord og selv-
mordsforsøg
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Indsats mod selvmord og selvmordsforsøg
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004 blev der afsat 10,0 mio. kr. årligt i hvert af årene 2005 til
og med 2008 til en fortsat social indsats mod selvmord og selvmordsforsøg. Midlerne blev an-
vendt på en målrettet indsats over for:
- sindslidende, i særdeleshed sindslidende, der lige er udskrevet fra indlæggelse (både selvmord
og selvmordsforsøg),
- unge piger (selvmordsforsøg),
- ældre mænd (selvmord).
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.26. 211
15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 118,6 111,3 51,0 33,8 33,8 33,8 33,8
10. Pulje til socialt udsatte grupper
Udgift ................................................... 0,8 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 -0,1 - - - - -
11. Permanent driftstilskud til kom-
munale og amtskommunale akti-
viteter støttet af Pulje til socialt
udsatte grupper
Udgift ................................................... 4,5 -2,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,5 -2,7 - - - - -
12. Særtilskud til Københavns Kom-
mune
Udgift ................................................... 51,1 44,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 51,1 44,7 - - - - -
32. Forstærket indsats for voldsram-
te kvinder og børn på kvindekri-
secentre
Udgift ................................................... -0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 - - - - - -
40. Social indsats over for stofmis-
brugere
Udgift ................................................... 46,4 45,9 33,6 33,8 33,8 33,8 33,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 45,0 44,8 32,6 32,8 32,8 32,8 32,8
43. Indsats over for gravide stofmis-
brugere
Udgift ................................................... - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,1 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på § 15.75.26.10., § 15.75.26.32., §
15.75.26.40., § 15.75.26.42., § 15.75.26.44., § 15.75.26.50., §
15.75.26.70., § 15.75.26.71., § 15.75.26.72., § 15.75.26.73., §
15.75.26.74., § 15.75.26.75. og § 15.75.26.76.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
11, 21, 22, 32, 40, 43, 44, 50, 70, 71, 72, 73, 74 og 76 til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
212 § 15.75.26.
44. Anonym ambulant behandling af
stofmisbrugere over 18 år
Udgift ................................................... 5,4 3,1 2,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,2 3,0 2,5 - - - -
50. Social indsats over for alkohol-
misbrugere
Udgift ................................................... -1,3 -0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,3 -0,6 - - - - -
70. Digitaliseringsinitiativ for socialt
udsatte
Udgift ................................................... 1,6 1,8 2,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,7 1,9 - - - -
71. Forsøg med interventionscenter
for voldsramte
Udgift ................................................... 1,5 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 0,0 - - - - -
72. Evaluering af kvindekrisecenter-
tilbuddene
Udgift ................................................... 1,3 0,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,2 0,9 - - - - -
73. Psykologtilbud til kvinder på
kvindekrisecenter
Udgift ................................................... 0,3 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
74. Målrettet stofmisbrugsbehand-
ling til stofmisbrugere med kao-
tisk blandingsmisbrug
Udgift ................................................... 6,5 12,1 6,3 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 11,8 6,1 - - - -
75. Undersøgelse af indsats på man-
dekrisecentre
Udgift ................................................... 0,8 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 - - - - - -
76. Midlertidig driftsbevilling til
Hanne Mariehjemmet
Udgift ................................................... - 6,4 6,6 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 6,3 6,4 - - - -
§ 15.75.26. 213
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,5
I alt .................................................................................................................................. 13,5
10. Pulje til socialt udsatte grupper
Kontoen er oprettet som led i udmøntningen af satspuljen for 2002 med en pulje på 74,4 mio.
kr. i 2002, 111,3 mio. kr. i 2003, 157,6 mio. kr. i 2004 og 163,6 mio. kr. i 2005 til en styrket
indsats over for udsatte grupper, herunder hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende,
prostituerede m.fl.
11. Permanent driftstilskud til kommunale og amtskommunale aktiviteter støttet af Pulje
til socialt udsatte grupper
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2002 og 2003 blev det besluttet, at der skal gives et
permanent driftstilskud til varige projekter og aktiviteter igangsat af kommuner og amtskommuner
med støtte fra Pulje til socialt udsatte grupper. Puljen er blevet udmøntet i foråret 2003 til kon-
krete projekter og aktiviteter. På baggrund af de budgetterede driftsudgifter for de (amts)kom-
munale projekter og aktiviteter i 2005 forventedes det, at der er behov for et varigt driftstilskud
på 147,0 mio. kr. årligt (2004-pl) til fortsættelse af projekterne og aktiviteterne fra 2006 og frem.
Efter aftale med satspuljepartierne blev der afsat 147,0 mio. kr. årligt fra 2006 og fremover
til den fortsatte drift af de igangsatte projekter.
Finansieringen af projekterne og aktiviteterne sker ved, at der gives op til 100 pct. statstilskud
til etablering og til driften i de første 2 år. Derefter aftrappes driftstilskuddet med 20 pct.-point
årligt. Det beløb, som aftrapningen udgør, lægges over i de generelle statstilskud til kommuner
og amtskommuner. Den fulde overførsel af tilskuddene til de generelle statstilskud forventes
gennemført i 2012.
Aftalen mellem satspuljepartierne forudsætter, at der anvendes en særlig finansieringsmodel
for Københavns Kommune, således at Københavns Kommune opretholder et samlet statstilskud,
svarende til de fulde udgifter ved projekter i kommunen, der er iværksat i medfør af puljen. Der
er fra 2006 og frem overført i alt 26,1 mio. kr. til bloktilskud.
Fra kontoen er endvidere overført 5,3 mio. kr. i 2007 og 6,0 mio. kr. fra 2008 og frem til §
15.75.26.12. Særtilskud til Københavns Kommune.
Fra 2008 og frem overføres det fulde beløb til bloktilskuddet til kommunerne. I 2008 over-
føres 10,5 mio. kr., i 2009 overføres 41,5 mio. kr., i 2010 overføres 55,9 mio. kr. og fra 2011
og frem overføres 58,9 mio. kr.
Til § 15.75.26.12 Særtilskud til Københavns Kommune overføres endvidere 11,1 mio. kr. i
2008, 18,4 mio. kr. i 2009, 24,8 mio. kr. i 2010, 28,2 mio. kr. i 2011, 29,2 mio. kr. i 2012 og
29,5 mio. kr. i 2013 og frem.
Kontoen er nedsat som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristende-
mokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010, idet der er omdisponeret 2,2
mio. kr. i 2011, 21,8 mio. kr. i 2012 og 21,3 mio. kr. permanent fra 2013 og frem til brug for
den samlede udmøntning af satspuljen for 2011.
214 § 15.75.26.12.
12. Særtilskud til Københavns Kommune
På kontoen afholdes udgifterne til et særtilskud til Københavns Kommune, således at kom-
munen kan opretholde et samlet statstilskud, svarende til de fulde udgifter ved projekter i kom-
munen, der er iværksat i medfør af puljen.
Bevilling er på finansloven for 2015 flyttet til § 15.75.08.10. Særtilskud til Københavns
Kommune.
32. Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på kvindekrisecentre
Som led i Aftale mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre om udmøntningen af satspuljen for 2007 af november 2006 er afsat 10,0
mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 til en forstærket indsats for børn og deres mødre, der op-
holder sig på eller har forladt et kvindekrisecenter. En del af midlerne skal anvendes til doku-
mentation og forskning på området.
40. Social indsats over for stofmisbrugere
Bevillingen er fremkommet i forbindelse med udmøntningen af satspuljen fra 1995. Bevil-
lingen blev ved udmøntningen af satspuljen for 1999 gjort permanent fra 2003.
Bevillingen anvendes til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere. Midlerne skal
sikre en bredere og forstærket indsats på området, herunder iværksættelse af forsøg for de sværest
belastede stofmisbrugere, forebyggelse og udvikling af behandlingstilbud o.l. til yngre misbrugere
af ecstasy og amfetamin mv. Den forstærkede indsats omfatter endvidere erfaringsopsamling,
undersøgelse af behandlingseffekten, kvalitetssikring, informationsvirksomhed og formidling samt
efteruddannelse.
Kontoen er nedsat med 5,0 mio. kr. i 2005 og 6,0 mio. kr. årligt i perioden 2006 og frem,
idet det som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntningen
af satspuljen for 2005 af november 2004 blev besluttet at omdisponere midler på kontoen til brug
for finansiering af indførelse af en alkoholbehandlingsgaranti for indsatte alkoholmisbrugere.
Midlerne overføres til Justitsministeriets konto § 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed.
Kontoen er nedsat som led i udmøntningen af satspuljen for 2009, idet der er omdisponeret
2,0 mio. kr. i 2009, 6,0 mio. kr. i 2010, 3,8 mio. kr. i 2011 og 3,0 mio. kr. årligt i 2012 og
fremover til brug for den samlede udmøntning af satspuljen for 2009.
Til og med 2014 udbetaltes der fra kontoen et årligt særtilskud til Københavns kommune.
Fra 2015 og frem afholdes denne udgift under § 15.75.08.20. Københavns Kommunes sociale
indsats over for stofmisbrugere.
43. Indsats over for gravide stofmisbrugere
Som led i Aftale mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre om udmøntningen af satspuljen for 2007 af november 2006 blev der afsat
4,0 mio. kr. i 2007, jf. akt. 24 af 16. oktober 2007, og 3,1 mio. kr. i hvert af årene 2008-2010
til etablering af forsøgsprojekter i et antal kommuner. Forsøgsprojekterne skal udvikle og afprøve
metoder dels til tidlig opsporing af gravide stofmisbrugere og dels til indrullering og fastholdelse
af gruppen i behandling.
44. Anonym ambulant behandling af stofmisbrugere over 18 år
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 afsættes 6,0 mio. kr. i 2010, 5,0 mio. kr. i 2011
og 2012 og 0,5 mio. kr. i 2013 til forsøg med etablering af et tilbud om anonym behandling af
stofmisbrugere over 18 år. Formålet med initiativet er, at behandlingskrævende borgere, der i dag
ikke henvender sig til behandlingssystemet, bliver stoffri eller reducerer deres misbrug ved at
gennemføre et behandlingsforløb. I forsøgsperioden afprøves det, om man ved tilbud om anonym
ambulant behandling for stofmisbrug får kontakt med borgere, der ellers ikke ville henvende sig
§ 15.75.26.44. 215
til behandlingssystemet. Der skal indhentes viden om, hvem og hvor mange det er muligt at
komme i kontakt med og få i behandling, hvis de kan henvende sig et sted og være anonyme.
Et sådant forsøg skal kun omfatte anonym social stofmisbrugsbehandling efter serviceloven og
ikke substitutionsbehandling (f.eks. behandling med metadon) efter sundhedsloven. Der skal være
tale om personer, der enten er i arbejde eller er under uddannelse. Som led i forsøget skal der
desuden oparbejdes et bedre vidensgrundlag på området, der kan danne grundlag for en eventuel
lovgivning om anonym ambulant stofmisbrugsbehandling. Der afsættes 0,5 mio. kr. til etablering
af en database, hvor køn, alder, uddannelse/arbejde, antal børn osv. samt forløbet af kontakten
beskrives. Der afsættes 0,5 mio. kr. af bevillingen til evaluering af forsøget. Initiativet forankres
i Socialstyrelsen.
Der er på finansloven for 2015 afsat 2,5 mio. kr. i 2015 til forlængelse af projektet om
anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere over 18 år i henholdsvis Københavns og Odense
kommuner med henblik på, at forsøgsprojekterne kan fortsætte i første halvdel af 2015, jf. Aftale
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
50. Social indsats over for alkoholmisbrugere
Kontoen blev i 2001 oprettet med 17,0 mio. kr., idet der som led i udmøntningen af satspuljen
for 2001-2004 herunder blev afsat 30,0 mio. kr. årligt til en styrkelse af den sociale og sund-
hedsfaglige behandlingsindsats på alkoholområdet.
70. Digitaliseringsinitiativ for socialt udsatte
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18.
november 2011 er der på kontoen afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2012-2015 til initiativer med det
formål, at styrke socialt udsatte gruppers adgang til internetbaserede medier og tjenester, at styrke
disse gruppers digitale færdigheder og at understøtte socialt udsatte gruppers motivation til at
benytte sig af internettets muligheder, blandt andet i forhold til kontakten til offentlige myndig-
heder, sociale netværk mv.
Med initiativerne skal der blandt andet oprettes bedre adgang til internet for brugere af væ-
resteder, varmestuer samt beboere på herberg og forsorgshjem mv. Der skal iværksættes aktivi-
teter på væresteder, varmestuer, biblioteker mv., som skal hjælpe og motivere målgruppen til i
højere grad at benytte internettet. Aktiviteterne kan både indeholde kurser/undervisning, men kan
også tage udgangspunkt i for eksempel socialt samvær omkring dét at bruge internettets mulig-
heder.
Midlerne udmøntes som ansøgningspuljer inden for det beskrevne formål.
Initiativerne kan evalueres i sammenhæng med andre digitaliseringsprojekter.
71. Forsøg med interventionscenter for voldsramte
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18.
november 2011 er der på kontoen afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til et forsøg med eta-
blering af et interventionscenter for voldsramte par, hvor voldsudøveren efter lov om bortvisning
og beføjelse til at meddele tilhold mv. er udelukket fra det fælles hjem. Interventionscentret har
til formål at mindske følgerne af vold ved at tilbyde den voldsramte rådgivning, anvise mulig-
heder for at modtage hjælp, behandling mv. og ved at tilbyde voldsudøveren rådgivning og anvise
behandlingsmuligheder mv. med henblik på at ændre den voldelige adfærd. Forsøget skal afdække
modellens anvendelighed i sammenhæng med bortvisningsloven. Evaluering af forsøget søges
integreret i evalueringen af kvindekrisecentrenes indsats.
216 § 15.75.26.72.
72. Evaluering af kvindekrisecentertilbuddene
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18.
november 2011 er der på kontoen afsat 1,0 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. årligt i 2013 og 2014
til evaluering af kvindekrisecentertilbuddene.
Evalueringen af kvindekrisecentrene skal blandt andet bibringe viden om kvindekrisecentre-
nes indsatser og effekterne af samme og kendskab til gode eksempler på indsatser. Evalueringen
vil endvidere kunne indgå som en del af grundlaget for en generel vurdering af tilrettelæggelsen
og organiseringen af indsatsen på voldsområdet.
73. Psykologtilbud til kvinder på kvindekrisecenter
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18.
november 2011 er der på kontoen afsat 8,0 mio. kr. i 2012 og 8,0 mio. kr. i 2013 til etablering
af et toårigt forsøg med tilbud om psykologsamtaler til kvinder, der opholder sig på kvindekri-
secentre efter lov om social service § 109. Tilbuddet om psykologsamtaler skal, i samspil med
den øvrige indsats på kvindekrisecentrene, medvirke til, at kvinderne får hjælp til at bearbejde
voldsoplevelsen og give de kvinder, der har børn, mere overskud til at drage omsorg for disse
under opholdet.
74. Målrettet stofmisbrugsbehandling til stofmisbrugere med kaotisk blandingsmisbrug
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 6,0 mio. kr. årligt i årene 2012-2015 til et modelprojekt om
etablering af et akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere. Formålet med projektet er at
give socialt udsatte stofmisbrugere et opholdssted, hvor der kan etableres ro om den enkeltes
kaotiske og kriseprægede situation og tid og rammer til, at den enkelte kan få overblik over sin
situation. Det er endvidere centrets opgave, at drage omsorg for den enkelte bruger og give mu-
lighed for afklaring af somatiske, psykiatriske og sociale forhold i øvrigt. Den enkelte vil kunne
opholde sig i tilbuddet i op til tre måneder af gangen.
Projektets målgruppe er kaotiske stofmisbrugere, der har en ringe kontakt til misbrugsbe-
handlingssystemet.
Projektet søges gennemført i samarbejde med private og frivillige organisationer på området.
Midlerne skal anvendes til en udvidelse af det eksisterende tilbuds kapacitet med henblik
på, at flere brugere kan få tilbuddet i en længere periode.
75. Undersøgelse af indsats på mandekrisecentre
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 0,5 mio. kr. i 2012 og 0,8 mio. kr. i 2013 til en toårig for-
løbsundersøgelse af mandecentrenes tilbud til mænd i krise. Forløbsundersøgelsen har til formål
at analysere, hvorvidt mandecentrenes tilbud har været med til at forebygge social deroute blandt
mænd i krise i forbindelse med samlivsproblemer eller samlivsophør. Undersøgelsen søges til-
rettelagt således, at der er muligt at følge brugernes udvikling fra start i det enkelte tilbud, un-
dervejs og efter afsluttet forløb.
Mandecentrene yder i dag støtte i form af bl.a. rådgivnings- og vejledningssamtaler, mande-
grupper og sociale og fysiske aktiviteter med henblik på, at brugeren bedre bliver i stand til at
komme igennem krisen og gennem fællesaktiviteter og kontakter at styrke mandens netværk,
selvstændighed og fysiske udfoldelsesmuligheder.
§ 15.75.26.76. 217
76. Midlertidig driftsbevilling til Hanne Mariehjemmet
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 6,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en
midlertidig driftsbevilling til Hanne Mariehjemmet med det formål at opretholde tilbuddet til so-
cialt marginaliserede kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
15.75.27. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og mænd (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 46,9 38,6 57,6 13,3 12,3 3,9 3,9
10. Indsats mod vold mod kvinder i
nære relationer
Udgift ................................................... 5,1 1,1 12,2 9,4 8,4 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,7 - 5,1 3,6 4,3 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 0,4 0,3 0,3 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,4 0,9 6,7 5,5 3,8 - -
15. Fremme af ligestilling
Udgift ................................................... 5,2 -0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 -0,4 - - - - -
20. Initiativer til bekæmpelse af
menneskehandel
Udgift ................................................... 25,9 25,3 34,1 3,1 3,1 3,1 3,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 - 0,1 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,8 0,9 1,0 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 24,5 24,5 33,0 3,0 3,0 3,0 3,0
25. Fremme af kønsligestilling
blandt mænd og kvinder med
anden etnisk baggrund end
dansk
Udgift ................................................... 2,2 5,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,9 0,5 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges eller
suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på underkonto 10, 15, 20, 25 og
32.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til af-
holdelse af udgifter i forbindelse med administration af projek-
terne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksi-
malt svarende til den faktiske udgift.
218 § 15.75.27.
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 5,1 - - - - -
31. Alternativ til Vold
Udgift ................................................... 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
32. Flere behandlingsmuligheder for
voldelige mænd
Udgift ................................................... 7,7 6,2 10,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,2 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,4 6,0 10,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,2
I alt .................................................................................................................................. 24,2
10. Indsats mod vold mod kvinder i nære relationer
Kontoen er oprettet i forbindelse med, at Ligestillingsafdelingen ved kongelig resolution af
3. februar 2014 blev ressortomlagt fra § 22. Kirkeministeriet til § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold.
Kontoen blev oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Kristeligt Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om udmøntningen
af satspuljen for 2002 af februar 2002, til en styrket indsats mod vold mod kvinder i hjemmet.
Som led i Aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om udmøntningen
af satspuljen for 2005 af november 2004, blev der afsat midler til fortsættelse af indsatsen til
bekæmpelse af vold mod kvinder med fokus på støtte til voldsramte kvinder og børn.
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 5,0 mio. kr. i 2014, 12,0 mio. kr. i 2015,
10,0 mio. kr. i 2016 og 9,0 mio. kr. i 2017 til en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i fa-
milier og i nære relationer, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013. Handlingsplanen skal have fokus på unge
og kærestevold, på voldsudsatte mænd, håndteringen af forskellige voldsformer i familien og i
nære relationer, samt viden og debat om følgerne af vold i nære relationer. Handlingsplanen kan
bl.a. støtte aktiviteter, der gennemføres af ministerier og andre offentlige myndigheder, frivillige
aktører og private organisationer mv.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til køb af tjenesteydelser.
15. Fremme af ligestilling
Kontoen er oprettet i forbindelse med, at Ligestillingsafdelingen ved kongelig resolution af
3. februar 2014 blev ressortomlagt fra § 22. Kirkeministeriet til § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2010
til 2013 til en ansøgningspulje til fremme af ligestilling, som kan støtte projekter, der medvirker
til at nedbryde kønsbestemte barrierer med henblik på at sikre lige muligheder for personer, der
§ 15.75.27.15. 219
er i risiko for at blive marginaliseret, for eksempel ved at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet eller
i uddannelsessystemet.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til køb af tjenesteydelser.
20. Initiativer til bekæmpelse af menneskehandel
Kontoen er oprettet i forbindelse med, at Ligestillingsafdelingen ved kongelig resolution af
3. februar 2014 blev ressortomlagt fra § 22. Kirkeministeriet til § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold.
Indsatsen er forankret i en 4-årig handlingsplan, som er en samlet plan over initiativer til
bekæmpelse af handel med kvinder, mænd og børn. Der sættes ind med styrket indsats i forhold
til forebyggelse, støtte af ofrene og forfølgelse af bagmændene. Initiativerne dækker både natio-
nale og internationale initiativer.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er afsat 1,0 mio. kr. i 2013 og 1,4 mio. kr. i 2014 og frem til en styrkelse af den
tillidsskabende indsats hos Center Mod Menneskehandel, 0,5 mio. kr. i 2013 og 2,2 mio. kr. i
2014 til en kampagne mod menneskehandel samt 1,7 mio. kr. fra 2013 og frem til bedre forbe-
redelse og reintegration i forbindelse med handlede udlændinges hjemrejse til oprindelseslandet,
herunder bl.a. forlængelse af reflektionsperioden fra 100 til 120 dage og reintegrationsperioden i
hjemlandet fra 3 til 6 måneder. Reflektionsperioden og reintegrationen omfatter alle, der er
identificerede som ofre for menneskehandel og kan indbefatte støtte i såvel Danmark som hjem-
landet til f.eks. behandling, rådgivning, ophold, hjemrejse, kortere uddannelsesforløb, underhold
og etablering.
Kontoen er på finansloven for 2014 forhøjet med 10,9 mio. kr. i 2015 til en overgangsbe-
villing til bekæmpelse af menneskehandel, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen
for 2014 af november 2013. Bevillingen skal sikre, at den hidtidige indsats kan fortsætte i hele
2014, og indtil der er taget stilling til en eventuel ny handlingsplan til bekæmpelse af menne-
skehandel fra 2015.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til køb af tjenesteydelser.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 20,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til at støtte og identificere ofre for menneskehandel i Danmark, som led i udmøntning af Hand-
lingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Puljen kan søges af NGO'er, frivillige organisationer mv. med erfa-
ring med gennemførelse af indsatser målrettet ofre for menneskehandel eller med erfaring fra
lignende indsatsområder. Puljen kan anvendes til at støtte drift af krisecentertilbud med tilhørende
aktiviteter specielt målrettet handlede kvinder i prostitution samt sundhedstilbud. Der vil endvi-
dere i mindre omfang kunne søges støtte til andet arbejde i relation til ofre for menneskehandel,
herunder opsøgende og støttende arbejde med henblik på identifikation. Ansøgningspuljen skal
dække aktiviteter på området fra 2015 til og med 2018. For at modtage støtte fra puljen skal or-
ganisationerne indgå i et samarbejde med Center mod Menneskehandel.
25. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk
Kontoen er oprettet i forbindelse med, at Ligestillingsafdelingen ved kongelig resolution af
3. februar 2014 blev ressortomlagt fra § 22. Kirkeministeriet til § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,0 mio. kr. (2010-pl) i hvert af årene
2010 til 2013 til at gennemføre ligestillingsinitiativer rettet mod personer med indvandrerbag-
grund. Bevillingen anvendes til at videreføre Rettighedskampagnen, der primært gennemføres på
sprogskoler, og som skal oplyse kvinder og mænd med indvandrerbaggrund om familierelaterede
220 § 15.75.27.25.
rettigheder og ligestilling i det danske samfund. Kampagnen gennemføres i samarbejde med en
koordinator og et undervisningskorps.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til køb af tjenesteydelser.
31. Alternativ til Vold
Som led i udmøntningen af reserve som følge af statens overtagelse af amtslige opgaver er
årligt afsat 0,7 mio. kr. til statens videreførelse af tilskud. På denne konto ydes tilskud til en
psykologisk rådgivning - Alternativ til Vold - i Roskilde.
Rådgivningen har til formål at yde et behandlingstilbud til mænd, som har volds- eller ag-
gressionsproblemer i forhold til deres samlivspartner. Flere oplysninger kan findes på www.atv-
roskilde.dk
32. Flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 er afsat 3,5 mio. kr. i 2007, 4,5 mio. kr. i 2008 og 3,5 mio. kr. årligt i årene 2009
og 2010 til en forøgelse og videreudvikling af behandlingsmuligheder for voldelige mænd.
Midlerne skal anvendes til at etablere en pulje til støtte til projekter rettet mod behandling
af voldelige mænd og deres familier. Mange voldelige mænd vil på et eller andet tidspunkt
komme til et punkt, hvor de er modtagelige for hjælp. Denne bevilling skal bidrage til at sikre,
at mændene støttes i at nå til at være behandlingsparate, og at der er et tilgængeligt behand-
lingstilbud overalt i landet. Behandlingstilbuddet skal lære mændene at undgå vold i fremtiden,
ligesom der skal være tilbud til de voldsramte partnere, så de kan møde mændene på et lige-
værdigt niveau. Der skal også indgå børnesamtaler i behandlingsforløbet.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt i årene 2012-2015. Midlerne skal for
det første anvendes til fortsættelse af de eksisterende behandlingstilbud til voldsudøvende mænd.
For det andet skal midlerne anvendes til udvikling/beskrivelse af følgende behandlingstilbud:
1) Integreret volds- og alkoholbehandlingstilbud.
2) Familietilbud, hvor den enkeltes partner inddrages i tilbuddet.
Midlerne udmøntes i ansøgningspuljer. Tilbuddene kan etableres i regi af allerede eksiste-
rende tilbud.
15.75.28. Social aktivering af socialt udsatte grupper mv. (tekstanm. 111) (Reser-
vationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.28. 221
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,4 - - - - - -
30. Styrkelse af den beskæftigelses-
mæssige indsats på væresteder
Udgift ................................................... -0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,4 - - - - - -
30. Styrkelse af den beskæftigelsesmæssige indsats på væresteder
Kontoen er oprettet med 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008, idet der som led i Aftale
mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005 af november
2004 blev afsat midler til en indsats, hvor der tilknyttes særlige støttepersoner - mentorer - til
brugerne, som bl.a. kan hjælpe brugerne med, hvordan man begår sig på en arbejdsplads og give
opbakning til at søge ny viden på kurser mv.
Midlerne blev udmøntet som en ansøgningspulje, der nu administreres af Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
15.75.30. Pulje til ældre- og pensionsområdet (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Bevillingen kan anvendes til at støtte initiativer, der forbedrer pensionisters og ældres vilkår
og livskvalitet samt initiativer, der hjælper potentielle førtidspensionister til at opnå større til-
knytning til arbejdsmarkedet.
Kontoens formål er bredt, og der vil blandt andet kunne ydes støtte til centralt initierede un-
dersøgelser, evalueringer, udredninger, metodeudvikling og kvalitetssikring. Tidligere friheds-
kæmpere m.fl., der er bosat i udlandet, skal have mulighed for at blive visiteret direkte fra ud-
landet til et dansk plejehjem. Flere af de tidligere frihedskæmpere, som er bosat i udlandet, ønsker
at komme på et dansk plejehjem, hvor der er personale, der er specielt uddannet til at pleje per-
soner med kz-syndrom. Midlerne skal anvendes til at sikre, at beliggenhedskommunerne for de
plejehjem, der måtte få ekstraudgifter som følge af ordningen, holdes skadesfri.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
222 § 15.75.30.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,3 26,0 21,0 0,5 5,0 - -
10. Tilskud vedrørende ældre
Udgift ................................................... 7,1 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,1 0,3 - - - - -
15. Lokal integration af førtidspen-
sionister
Udgift ................................................... 8,8 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,6 - - - - - -
20. Rammebeløb til udviklingsinitia-
tiver på pensionsområdet
Udgift ................................................... 5,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,6 - - - - - -
35. Udvikling af bedre rammer for
det gode måltid for ældre
Udgift ................................................... - - 6,0 - 5,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,2 - 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,8 - 4,8 - -
42. Hverdagsrehabilitering på ældre-
området
Udgift ................................................... 6,8 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,5 - - - - - -
43. Styrkelse af ældres digitale fær-
digheder
Udgift ................................................... 5,6 10,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,4 9,8 - - - - -
44. Kommission om livskvalitet og
selvbestemmelse i plejebolig og
plejehjem
Udgift ................................................... 7,6 11,0 10,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,2 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,3 10,8 10,2 - - - -
45. EU's år for aktiv aldring og soli-
daritet mellem generationer
Udgift ................................................... -0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,7 - - - - - -
46. Det gode hverdagsliv for ældre i
plejeboliger
Udgift ................................................... 2,7 3,1 3,5 0,5 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 0,1 - - - -
§ 15.75.30. 223
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,6 3,0 3,4 0,5 - - -
47. Forebyggelse af selvmord blandt
ældre
Udgift ................................................... 0,9 1,5 1,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 1,5 1,0 - - - -
50. Pulje til iværksættelse af forsøg
med oprettelse af kommunale
forebyggelses- og rådgivnings-
centre
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,3
I alt .................................................................................................................................. 12,3
10. Tilskud vedrørende ældre
Kontoen er som led i udmøntningen af satspuljen for 1999 oprettet med midler til aktiviteter
for ældre i 1999, herunder midler i årene 2000-2002 til centrale initiativer for svage ældre.
Kontoen blev som led i udmøntningen af satspuljen for 2000 tilført 15,5 mio. kr. i 2000 og 10,5
mio. kr. i 2001 og 2002.
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 er afsat 9,5 mio. kr. i 2007, 9,5 mio. kr. i
2008, 14,5 mio. kr. i 2009 og 17,2 mio. kr. i 2010. Midlerne afsættes til generel kvalitetsudvikling
på ældreområdet, herunder til en styrket indsats på forebyggelsesområdet samt madserviceområ-
det.
15. Lokal integration af førtidspensionister
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,0 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr.
i hvert af årene 2011 til 2013 til at oprette en ny pulje til Lokal integration af førtidspensionister.
Puljen kan anvendes til at støtte lokalt forankrede aktiviteter, der skal medvirke til øget livskva-
litet og social aktivitet hos førtidspensionister. Det er i den forbindelse aftalt, at der reserveres
midler til en indledende analyse af livsvilkår for førtidspensionister.
20. Rammebeløb til udviklingsinitiativer på pensionsområdet
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2001 blev der afsat 4,0 mio. kr. i hvert af årene
2001-2004 til initiativer, der kan bidrage til udvikling af pensionsområdet.
Det drejer sig f.eks. om initiativer med henblik på at give pensionister bedre indblik i deres
pensionsforhold; om initiativer med henblik på at støtte udvikling af metoder og viden, der kan
være med til bedre at udpege personer, der er i risiko for at ende på førtidspension og hvad der
i givet fald kan gøres; og om aktiviteter mv. der kan bidrage til at give førtidspensionister et bedre
liv.
Midlerne kan anvendes til centralt initierede undersøgelser, evalueringer, udredninger, meto-
deudvikling og kvalitetssikringer.
224 § 15.75.30.35.
35. Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 6,0 mio. kr. i 2015 og 5,0 mio. kr. i 2017
til etablering af en ansøgningspulje til udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre,
jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål er, via
støtte til kommunerne, at afprøve og gennemføre nye og innovative tilgange til at styrke de so-
ciale rammer om måltidet til hjemmeboende ældre, som modtager madservice samt beboere på
plejehjem. Kommunerne kan i ansøgningen og udmøntningen inddrage lokale aktører, herunder
fx frivillige foreninger, selvejende institutioner og private leverandører. Der kan endvidere opnås
støtte til sociale aktiviteter i forbindelse med indtagelsen af måltidet, fx spiseklubber eller spi-
se/besøgsvenner, som kan medvirke til at skabe en positiv og stimulerende oplevelse omkring
måltidet for ældre på plejehjem og i hjemmeplejen. Desuden støtter puljen initiativer, som gør
det muligt for den ældre at opnå større medbestemmelse i forhold til den mad, der leveres. Det
kan fx være en mere fleksibel levering af mad eller større indflydelse på menusammensætningen.
42. Hverdagsrehabilitering på ældreområdet
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til at kvalificere, doku-
mentere og udbrede en hverdagsrehabiliteringsmetode i kommunerne på baggrund af den aktuelt
bedste viden. Formålet med indsatsen er at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge,
genoptræne og hverdagsrehabilitere på ældreområdet for derigennem at bevirke, at ældre borgere
i højere grad bliver selvhjulpne og dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp, større
tilfredshed, selvstændighed og øget livskvalitet.
43. Styrkelse af ældres digitale færdigheder
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 5,0 mio. kr. i 2012, 5,0 mio. kr. i 2013 og 10,0 mio. kr. i
2014 til konkrete indsatser, som har til formål dels at gøre ældre borgere, som har begrænsede
eller ingen it-forudsætninger, fortrolige med og trygge ved brug af de nye digitale muligheder,
og dels konkret at styrke disse ældres digitale færdigheder og mestring af de forskellige medier.
44. Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 10,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015 til opfølgning på
Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem.
45. EU's år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 10 mio. kr. i 2012 til gennemførelse af EU's år for aktiv
aldring og solidaritet mellem generationerne. Det overordnede formål er at fremme skabelsen af
en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle aldersgrupper. Af beløbet er der afsat
8,0 mio. kr. til etablering af en ansøgningspulje til at understøtte aktiv aldring og solidaritet
mellem generationer, og de resterende 2,0 mio. kr. er afsat til centrale initiativer under ældreåret.
§ 15.75.30.46. 225
46. Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er der på kontoen afsat 5,0 mio. kr. i 2013, 3,0 mio. kr. i 2014, 3,5 mio. kr. i 2015 og 0,5
mio. kr. i 2016 til konkrete initiativer, der har til formål at skabe en mere indholdsrig, aktiv og
sundere hverdag for beboere i plejeboliger og plejehjem, herunder ældre med demens. Midlerne
skal f.eks. gå til ture i naturen, kunst og kultur, tiltag rettet mod demente, herunder erindringsrum
og sansehaver, og fokus på den frivillige indsats på plejehjem.
47. Forebyggelse af selvmord blandt ældre
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er der på kontoen afsat 1,0 mio. kr. i 2013, 2,0 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 til
forebyggelse af selvmord blandt ældre. Midlerne skal dels gå til faglig opkvalificering af pro-
fessionelle og frivillige i ældresektoren i forhold til at afdække og identificere tidlige tegn på
mistrivsel hos ældre samt i forhold til at håndtere selvmordstruede ældre. Desuden skal midlerne
anvendes til målrettede indsatser som opfølgning f.eks. på de forebyggende hjemmebesøg med
henblik på at forebygge selvmord blandt ældre, der mistrives.
50. Pulje til iværksættelse af forsøg med oprettelse af kommunale forebyggelses- og råd-
givningscentre
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004 blev afsat 35,0 mio. kr. i 2005, 5,0 mio. kr. i 2006, 10,0 mio.
kr. i 2007 og 20,0 mio. kr. i 2008 til en pulje til oprettelse af kommunale forebyggelses- og
rådgivningscentre, hvor såvel social- som sundhedsindsatsen i kommunen kan samles.
15.75.32. Med familien i centrum (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 - - - - - -
10. Med familien i centrum
Udgift ................................................... 1,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
226 § 15.75.32.10.
10. Med familien i centrum
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2004 af november 2003 blev der oprettet en pulje på 20,0 mio. kr. i 2004, 25,0 mio.
kr. i hvert af årene 2005-2006 og 20,0 mio. kr. i 2007 til en omlægning af indsatsen i forhold til
udsatte børn, så der udvikles nye tilgange til familierne med henblik på at se og finde familiernes
ressourcer. Det kan ske gennem kompetenceudvikling og afprøvning af nye former for organise-
ring af arbejdet med udsatte og sårbare familier, f.eks gennem kortvarige, målrettede og hel-
hedsorienterede indsatser. En del af puljen er udmeldt som ansøgningspulje og en del til centralt
initierede initiativer, hvor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sam-
arbejder med konkrete kommuner.
15.75.34. Forældreprogrammer m.v. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,3 -0,9 - - - - -
10. Forældreprogrammer mv.
Udgift ................................................... 0,4 -0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 -0,9 - - - - -
20. Forberedende forældrekurser
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
30. Øget anvendelse af forældrepro-
grammer
Udgift ................................................... 5,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,4 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,2
I alt .................................................................................................................................. 2,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.34.10. 227
10. Forældreprogrammer mv.
Kontoen er oprettet på finansloven for 2004 med 10,0 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 og 15,0
mio. kr. i 2006. Baggrunden er, at der i forlængelse af Aftale mellem den daværende VK-regering
og Dansk Folkeparti om finansloven for 2004 af november 2003 skal gennemføres initiativer, der
effektivt styrker forældreansvaret.
Formålet er at sikre, at forældrene tager ansvar for deres børns adfærd og velfærd. Foræl-
dreprogrammer kan bl.a. indebære, at forældre modtager rådgivning og undervisning, hvis bør-
nene begår kriminalitet eller ikke møder i skolen mv. I visse tilfælde kan tænkes udarbejdet for-
ældrekontrakter, hvori forældrenes indsats til støtte for den unges udvikling er præciseret.
20. Forberedende forældrekurser
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne
om udmøntning af satspuljen for 2005 af november 2004, hvor der blev afsat 5,8 mio. kr. i 2005,
4,0 mio. kr. i 2006 og 5,0 mio. kr. i 2007 til at udbrede, videreføre og videreudvikle de forbere-
dende forældrekurser.
30. Øget anvendelse af forældreprogrammer
Der blev tidligere afsat midler til at udbrede anvendelsen af forældreprogrammer i kommu-
nerne med henblik på at øge forældrenes kompetencer og gøre dem i stand til at påtage sig for-
ældreansvaret, herunder midler til central understøttelse af kommunernes arbejde med forældre-
programmer, f.eks. effektevaluering mv.
Dette initiativ er en del af den skærpede indsats mod uacceptabel adfærd blandt unge, som
den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre,
jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om finans-
loven for 2009 af november 2008. Der afsættes 10,0 mio. kr. årligt i 2009-2012.
15.75.35. Initiativer for socialt udsatte grønlændere i Danmark (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på § 15.75.35.30.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
14 og 30 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af
projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksi-
malt svarende til den faktiske udgift.
228 § 15.75.35.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,7 6,2 6,4 4,8 4,6 4,6 4,6
10. Opfølgning af Hvidbogen om
socialt udsatte grønlændere i
Danmark
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
11. Døgnværested for udsatte grøn-
lændere
Udgift ................................................... 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
20. Overførte amtslige tilskud til De
Grønlandske Huse
Udgift ................................................... 2,4 2,4 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,4 2,4 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4
30. Strategi for herboende udsatte
grønlændere og deres børn
Udgift ................................................... 3,2 1,6 1,6 0,2 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,9 1,5 1,6 0,2 - - -
40. De Grønlandske Huses indsats
for nytilkomne grønlændere
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,2
I alt .................................................................................................................................. 1,2
10. Opfølgning af Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark
Kontoen er i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2004 oprettet med 5,0 mio. kr.
i hvert af årene 2004-2007. Formålet med bevillingen er at følge op på forslagene i Hvidbogen
om socialt udsatte grønlændere i Danmark, der blev offentliggjort i januar 2003, og som kort-
lægger den sociale indsats for de socialt udsatte grønlændere og sætter fokus på, hvilke behov
de faktisk har.
Midlerne blev udmøntet i et samarbejde mellem det daværende Socialministeriet,
(amts)kommunerne, frivillige og private organisationer mv. Relevante ministerier blev også ind-
draget i opfølgningen af Hvidbogens forslag.
§ 15.75.35.11. 229
11. Døgnværested for udsatte grønlændere
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 blev afsat 2,0 mio. kr. i 2006 og frem. Formålet er at støtte et stoffrit værested, der
dækker de perioder, hvor andre tilbud har lukket samt kompensere for den enkeltes manglende
netværk og give et tilbud om socialt samvær. Midlerne tildeles Døgnværested for udsatte grøn-
lændere i København, som drives af Kofoed Skole.
20. Overførte amtslige tilskud til De Grønlandske Huse
Som led i udmøntningen af reserve i forbindelse med statens overtagelse af amtskommunale
opgaver er der afsat 2,1 mio. kr. (2007-pl) årligt til statens videreførelse af tilskud. På kontoen
ydes tilskud til De Grønlandske Huse i København, Odense og Århus. Det Grønlandske Hus i
København tildeles 1,4 mio. kr., Det Grønlandske Hus i Odense tildeles 0,4 mio. kr. og Det
Grønlandske Hus i Aarhus tildeles 0,6 mio. kr. Tilskuddene reguleres i overensstemmelse med
pris- og lønudviklingen.
30. Strategi for herboende udsatte grønlændere og deres børn
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af no-
vember 2012 er kontoen forhøjet med 10,0 mio. kr. i 2013, 1,6 mio. kr. i 2014, 1,6 mio. kr. i 2015
og 0,2 mio. kr. i 2016. Midlerne skal anvendes til at styrke indsatsen over for udsatte grønlændere
og deres børn med fokus på dels en tidlig og forebyggende indsats, dels brobygning mellem de
specialiserede tilbud til målgruppen og den sociale indsats i øvrigt samt dels netværk og viden-
deling mellem centrale aktører på området. Der afsættes op til 0,5 mio. kr. til evaluering af stra-
tegien.
40. De Grønlandske Huses indsats for nytilkomne grønlændere
Som led i udmøntningen af aktstykke nr. 134 er der afsat 4,0 mio. kr. i 2016 til De Grøn-
landske Huses indsats over for nytilkomne grønlændere. Formålet med initiativet er at styrke in-
klusionsindsatsen over for nytilkomne grønlændere og understøtte grønlændere i at etablere et liv
i Danmark, herunder i forhold til adgang til det danske velfærdssystem, inklusion på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet samt forebyggelse af hjemløshed.
Bevillingen udmøntes blandt de eksisterende Grønlandske Huse i hhv. Aalborg, Aarhus,
København og Odense på baggrund af projektbeskrivelser og budget for husenes respektive ind-
satser. Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som beslutter den
endelige fordeling af midlerne. Fordelingen vil tage udgangspunkt i en vurdering af projekternes
målgruppe, aktivitetsomfang, sammenhæng og kvalitet i indsatsen og budget.
15.75.39. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetsikringsprojekter på hjemmehjælps-
området (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Udviklings-, opfølgnings- og
kvalitetssikringsprojekter på
hjemmehjælpsområdet
Udgift .................................................... - - - - - - -
230 § 15.75.39.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 11,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 15.11.01. Departementet, CVR-nr. 10089093.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... - - - - - - -
10. Udviklings-, opfølgnings- og kvalitetssikringsprojekter på hjemmehjælpsområdet
På finansloven for 2006 blev der afsat 5,0 mio. kr. årligt til konkrete og generelle initiativer
på hjemmehjælpsområdet, der kan bidrage til at forbedre kvaliteten og fleksibiliteten i hjemme-
plejen i bred forstand. Heraf overføres 2,0 mio. kr. årligt til § 15.11.30. Socialstyrelsen.
Udmøntningen af midlerne kan ske på flere måder. Det kan bl.a. ske ved at støtte lokale
projekter i kommunerne eller generelle initiativer i form af udviklingsaktiviteter på hjemme-
hjælpsområdet, opsamling af erfaringer i kommunerne, evalueringer, forskningsprojekter o.lign.
Der kan desuden afholdes udgifter til administration og evaluering mv. af puljen til bedre og mere
fleksibel hjemmehjælp.
Bevillingen er blevet inddraget i forbindelse med Handlingsplanen om implementering af
effektiv administration, og kontoen forventes lukket, når den akkumulerede reserverede bevilling
er opbrugt. De årsværk der tidligere har optrådt under denne hovedkonto er blevet flyttet til §
15.11.01. Departementet.
15.75.40. Udvikling af bedre ældrepleje (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.40. 231
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,0 1,6 - - - - -
10. Udvikling af bedre ældrepleje
Udgift ................................................... -2,0 1,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,0 1,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,9
I alt .................................................................................................................................. 7,9
10. Udvikling af bedre ældrepleje
På finansloven for 2007 er afsat 100,0 mio. kr. i 2007 og 100,0 mio. kr. i 2008 til en pulje
til udvikling af bedre ældrepleje. Puljen skal anvendes til projekter med gode ideer fra bl.a.
medarbejderne, som kan give en bedre ældrepleje. Projekterne skal gennemføres i et tæt samar-
bejde mellem medarbejderne, institutionerne og kommunen/den private leverandør. Inden for den
afsatte ramme afsættes midler til evaluering og erfaringsopsamling, bl.a. med henblik på at
fremhæve gode eksempler på projekter.
I henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alli-
ance om finansloven for 2009 af november 2008 er parterne enige om yderligere initiativer som
led i den omfattende kvalitetsreform af den offentlige sektor. Kontoen forhøjes med i alt 75,0
mio. kr. til udvikling af bedre ældrepleje, heraf 25,0 mio. kroner i 2009 og 50,0 mio. kroner i
2010.
Puljen skal anvendes til projekter med idéer fra medarbejdere i ældreplejen, og de konkrete
projekter skal gennemføres i et tæt samarbejde mellem medarbejderne, institutionerne og den
kommunale eller private leverandør. Medarbejderne og institutionerne skal i høj grad selv med-
virke til at udvikle konkrete projekter, hvor de ældres og medarbejdernes ønsker er i fokus. Ini-
tiativet finansieres af kvalitetspuljen på § 35.11.07. Pulje til bedre kvalitet i den offentlige sektor.
15.75.43. Svage ældre og demens (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på §§ 15.75.43.10. Pulje til uddannelse
af demensnøglepersoner og 15.75.43.20. Pulje til aflastning af pårøren-
de til demente i egen bolig.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
232 § 15.75.43.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 20,9 35,5 21,9 1,4 -
10. Pulje til uddannelse af demens-
nøglepersoner
Udgift ................................................... - - 2,3 - 2,3 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,2 - 2,2 - -
11. Evaluering af uddannelse af de-
mensnøglepersoner
Udgift ................................................... - - - 0,3 0,3 0,5 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,3 0,3 0,5 -
20. Pulje til aflastning af pårørende
til demente i egen bolig
Udgift ................................................... - - - 17,5 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 17,0 - - -
21. Evaluering af aflastningsinitiati-
ver af pårørende til demente i
egen bolig
Udgift ................................................... - - - - 0,2 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - 0,2 - -
30. Redskab til målrettet pleje af de-
mente
Udgift ................................................... - - 0,6 1,6 3,0 0,9 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,6 1,6 2,9 0,9 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - 0,1 - -
40. Pulje til demensboliger
Udgift ................................................... - - 16,0 16,1 16,1 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,5 0,5 0,5 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,5 15,6 15,6 - -
41. Udarbejdelse af anvisning til
indretning af demensboliger
Udgift ................................................... - - 2,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 - - - -
10. Pulje til uddannelse af demensnøglepersoner
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,3 mio. kr. i 2015 og 2,3 mio. kr. i 2017
til en ansøgningspulje til uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold jf. Aftale
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål
er at kompensere kommunerne for udgifter i forbindelse med kommunernes deltagelse i samar-
bejdsprojektet vedrørende uddannelse af demensnøglepersoner. Ansøgerkredsen er alle kommu-
ner. I udvælgelsen af, hvilke kommuner der kan deltage i projektet, vil der blive lagt vægt på
kommunens organisatoriske parathed, herunder om plejecentrenes medarbejdere har en tilstræk-
kelig basisviden om demens. Kommuner, der deltager i projektet, forpligter sig til at sikre, at
nøglepersonerne løbende understøtter implementeringen af ny viden på demensområdet, og
kommunerne skal bidrage til monitorering og en effektevaluering af rejseholdets aktiviteter.
§ 15.75.43.11. 233
11. Evaluering af uddannelse af demensnøglepersoner
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,3 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 og 0,5
mio. kr. i 2018 til evaluering af initiativet om uddannelse af demensnøglepersoner, jf. Aftale
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen
udmøntes via udbud.
20. Pulje til aflastning af pårørende til demente i egen bolig
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 17,4 mio. kr. i 2016 til etablering af en
ansøgningspulje til aflastning af pårørende til demente i egen bolig jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål er, via støtte til
kommuner og frivillige organisationer, at aflaste pårørende til demente i egen bolig. Der kan
opnås støtte til aflastningstilbud i løbet af dag- og aftentimerne, i weekender eller i form af
døgnaflastning. Aktiviteterne kan fx være tilbud til den demente om at deltage i kulturelle eller
sociale aktiviteter, herunder ledsagelse til og fra aktiviteten og anden aflastning. Der vil blive
taget hensyn til en geografisk fordeling af projekterne. Der vil i vurderingen af ansøgning om
støtte blive lagt vægt på ansøgernes kendskab til borgere med demens, ligesom der vil blive taget
hensyn til en spredning i aflastningsformer.
21. Evaluering af aflastningsinitiativer af pårørende til demente i egen bolig
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,2 mio. kr. i 2017 til evaluering af §
15.75.43.20. Puljen til aflastning af pårørende til demente i egen bolig, jf. Aftale mellem rege-
ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen foretages via
en spørgeskemaundersøgelse, hvor det undersøges, om pårørende til demente, som har taget imod
aflastningstilbud fra kommunen eller den frivillige organisation, har oplevet, at de er blevet af-
lastet og derigennem har opnået bedre livskvalitet.
30. Redskab til målrettet pleje af demente
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,6 mio. kr. i 2015, 1,6 mio. kr. i 2016,
3,0 mio. kr. i 2017 og 0,9 mio. kr. i 2018 til løbende evaluering af BPSD-systemet og udbredelse
af systemet efter endt projektperiode, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af sat-
spuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen foretages af en ekstern evaluator, der udarbejder
en effektevaluering. Med afsæt i resultaterne af afprøvning af BPSD-systemet i dansk kontekst
undersøges mulighederne for, hvordan systemet kan udbredes til andre kommuner end projekt-
kommunerne. Evalueringen udmøntes via udbud.
40. Pulje til demensboliger
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 16,0 mio. kr. årligt fra 2015 til 2017 til
etablering af en ansøgningspulje til demensboliger, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmønt-
ning af satspuljen for 2015 af november 2014. Puljens formål er, via økonomisk støtte til kom-
muner, selvejende institutioner og andre, der ejer eller driver plejecentre, at ombygge og indrette
eksisterende plejecentres bolig- og fællesarealer mv., så de fysiske rammer i højere grad imøde-
kommer dementes behov, og der dermed skabes mere trygge og sikre rammer for en god hverdag
for beboere med demens.
234 § 15.75.43.41.
41. Udarbejdelse af anvisning til indretning af demensboliger
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,0 mio. kr. i 2015 til udarbejdelse af
materiale med konkrete anvisninger til hvordan plejecentre kan indrettes mere demensegnet, jf.
Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014. An-
visningen udarbejdes af Statens Byggeforskningsinstitut og skal være baseret på aktuel bedste
viden om boligindretningens betydning for beboere med demens.
15.75.44. Bedre overgang til voksenlivet - en styrkelse af efterværnsindsatsen
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,3 12,0 54,0 2,8 2,9 37,6 -
10. Styrkelse af efterværnsindsatsen
Udgift ................................................... 11,3 12,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,6 11,2 - - - - -
20. Pulje til efterværn og netværks-
grupper for nuværende og tidli-
gere anbragte unge
Udgift ................................................... - - 54,0 - - 37,6 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 1,6 - - 1,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 52,4 - - 36,5 -
21. Undersøgelse og erfaringsop-
samling
Udgift ................................................... - - - 2,8 2,9 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 2,7 2,8 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 0,1 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,0
I alt .................................................................................................................................. 15,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.44.10. 235
10. Styrkelse af efterværnsindsatsen
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 33,0 mio. kr. i
2011, 26,5 mio. kr. i 2013 og 30,5 mio. kr. i 2014. Midlerne afsættes til en styrkelse af efter-
værnsindsatsen over for udsatte unge, herunder bl.a. til systematiske tilbud om støtte fra frivillige
organisationer til tidligere anbragte, særtog til uddannelse og beskæftigelse, forsøg med
værtsfamilier og en styrket videns- og erfaringsopsamling om støtte til udsatte unge over 18 år.
20. Pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 54,0 mio. kr. i 2015 og 37,3 mio. kr. i
2018. Midlerne er afsat i to ansøgningspuljer til efterværnindsatser og netværksgrupper for nu-
værende og tidligere anbragte unge, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015
af november 2014. Formålet med puljerne er at understøtte udbredelsen af en helhedsorienteret
efterværnsindsats, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge får ud-
videt kontakt med jævnaldrende børn og unge og med ressourcestærke voksne. Målgruppen for
indsatserne er nuværende og tidligere anbragte børn og unge i alderen 11-30 år. Ansøgerkredsen
er kommuner, private- og frivillige organisationer. Der kan ydes støtte til netværks- og klubakti-
viteter, rådgivning, samtaleterapi, gruppeforløb, mentor og kontaktpersonordninger, væresteder,
venskabsfamilier mv. Aktiviteterne skal være supplement til tilbud om efterværn for unge efter
servicelovens § 76. Initiativet udmøntes som ansøgningspuljer i henholdsvis 2015 og 2018.
21. Undersøgelse og erfaringsopsamling
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,8 mio. kr. i 2016 og 2,9 mio. kr. i 2017
til gennemførelse af en undersøgelse af kommunernes praksis vedr. efterværn samt til en erfa-
ringsopsamling på de konkrete projekter, der igangsættes med udmøntningen i 2015 af §
15.75.44.20. Pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge, jf.
Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Undersøgelsen af ef-
terværnsindsatsen skal bl.a. omfatte en grundig forløbsundersøgelse af kommunernes praksis
omkring brug af efterværn, og hvilke typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger mv.
Initiativet udmøntes via udbud.
15.75.45. Én indgang for alle børn (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
236 § 15.75.45.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
10. Én indgang for alle børn
Udgift ................................................... 4,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
10. Én indgang for alle børn
På kontoen afholdes udgifter som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om Én indgang for alle børn af april 2011. Formålet er at styrke
børn og unges adgang til åben og anonym rådgivning i regi af Børns Vilkårs BørneTelefon.
Herudover etableres en hjemmeside, som skal oplyse børn og unge om deres rettigheder og kla-
gemuligheder mv. Der afsættes 5 mio. kr. årligt fra 2012 og frem til initiativerne.
På finansloven for 2015 er der flyttet bevilling fra § 15.75.45.10. Én indgang for alle børn
til § 15.11.23. Børnerådet vedrørende drifts- og vedligeholdelse af en hjemmeside, der oplyser
børn og unge om deres rettigheder og klagemuligheder mv. Der overføres 0,2 mio. kr. årligt fra
2015 og frem.
15.75.48. Nyt adoptionssystem (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 6,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Driftsstøtte
Udgift ................................................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
20. Støtte til sammenlægning
Udgift ................................................... - - 4,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,0 - - - -
10. Driftsstøtte
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,0 mio. kr. årligt fra 2015 til 2018, jf.
Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om et nyt adoptionssystem af oktober 2014. Midlerne anvendes
til driftsstøtte til de til enhver tid akkrediterede adoptionsformidlende organisationer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.48.20. 237
20. Støtte til sammenlægning
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 4,0 mio. kr. i 2015, jf. Aftale mellem
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om et nyt adoptionssystem af oktober 2014. Midlerne anvendes til at yde støtte
til den sammenlægning af de to eksisterende adoptionsformidlende organisationer, som er forudsat
i aftalen. Som led i udmøntning af akt. 82 af 14. januar 2015 er kontoens oprindelige bevilling
på 3,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i 2017 fremrykket til 2015, således at der i 2015 kan af-
holdes op til 9,0 mio. kr. til ekstraudgifter forbundet med sammenlægningen.
15.75.50. Tilskud til organisationer og foreninger mv. på børneområdet (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,0 11,4 11,5 11,6 11,6 11,6 11,6
11. Red Barnet
Udgift ................................................... - 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
14. Mødrehjælpen
Udgift ................................................... 5,9 5,9 6,0 6,1 6,1 6,1 6,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,9 5,9 6,0 6,1 6,1 6,1 6,1
25. Baglandet i Aalborg
Udgift ................................................... - 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
33. Landsforeningen til støtte ved
Spædbarnsdød
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
11. Red Barnet
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 2,1 mio. kr. i 2014 og frem til støtte
til Red Barnet. Bevillingen skal anvendes til at fortsætte arbejdet med bekæmpelsen af seksuelle
overgreb mod børn på internettet. Bevillingen vil hovedsageligt blive anvendt til at føre en hotline
videre, hvoraf en del af udgifterne vil gå til vedligeholdelse af software og hardware og til løn-
ninger af personale. Det langsigtede mål med indsatsen er at nedbringe antallet af seksuelle
overgreb og krænkelser mod børn, når de anvender online teknologier, samt nedbringe mængden
af producerede og distribuerede billedmaterialer af seksuelle overgreb på børn.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
238 § 15.75.50.14.
14. Mødrehjælpen
Siden 1989 har Mødrehjælpen modtaget et årligt tilskud til drift mv. Mødrehjælpen er en
selvejende institution, hvis formål er at yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannel-
sesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres
børn bedre opvækst og levevilkår, at arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for de van-
skelige vilkår, der bydes enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, og at virke for en lovgiv-
ning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til
disse grupper. Mødrehjælpen har afdelinger i København, Aarhus, Odense, Randers og Svend-
borg.
Kontoen er forhøjet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 6,1 mio. kr. i 2008, 9,0 mio. kr.
i 2009, 7,6 mio. kr. i 2010 og 7,7 mio. kr. i 2011 til et udviklingsprojekt, der skal fortsætte be-
handlingsarbejdet med mødre og børn. Mødrene skal have genetableret social inklusion, og bør-
nene skal have styrket deres udviklingsmuligheder. Både børn, som mødre, skal have reduceret
følgevirkningerne af volden. Derudover vil Mødrehjælpen udvikle en idealmodel for resultatba-
seret styring.
25. Baglandet i Aalborg
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 er afsat 1,6 mio. kr. i 2007 og 1,9 mio. kr. årligt i årene 2008-2010 til drift og ud-
vikling af tilbud til tidligere og nuværende børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Kontoen er forhøjet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010, idet der er afsat 2,3
mio. kr. i 2014 og frem. Fra 2011 til 2013 er bevillingen afholdt på § 15.75.73.30. Satspuljeaftalen
for 2011, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2010.
33. Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008, idet der er afsat 1,5 mio. kr. årligt i årene 2008-
2011. Bevillingen anvendes til videreførelse af Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød te-
lefoniske rådgivning og en udvidelse af kapaciteten, så flere fagpersoner kan informeres om
spædbarnsdød.
Kontoen er i forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om ud-
møntning af satspuljen for 2008 af marts 2008 forhøjet med 1,0 mio. kr. som permanent bevilling
fra 2008 og frem.
§ 15.75.51. 239
15.75.51. Udviklingsarbejde vedrørende mål og dokumentation (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,5 -0,3 - - - - -
10. Udviklingsarbejde vedrørende
mål og dokumentation
Udgift ................................................... 1,5 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 -0,3 - - - - -
10. Udviklingsarbejde vedrørende mål og dokumentation
Der afsættes midler til at styrke dokumentationsgrundlaget for kommunernes forebyggende
indsats over for kriminelle og andre utilpassede børn og unge og effekten af denne indsats, her-
under med særligt fokus på muligheden for at opstille klare mål for indsatsen.
Dette initiativ er en del af den skærpede indsats mod uacceptabel adfærd blandt børn og unge
i henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
om finansloven for 2009 af november 2008. Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010
og 5,0 mio. kr. i 2011.
De resterende midler på kontoen anvendes til forebyggelsesprojekt på området samt til Bør-
nepakken mv.
15.75.52. Faglige kvalitetsoplysninger (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,4 - - - - - -
10. Faglige kvalitetsoplysninger
Udgift ................................................... 4,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 - - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
240 § 15.75.52.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -
I alt .................................................................................................................................. -
10. Faglige kvalitetsoplysninger
Kontoen er oprettet på lov om tillægsbevilling for finansåret 2011, jf. akt 154 af 15. juni
2011. Midlerne er afsat til finansiering af etablerings- og driftsomkostninger forbundet med, at
redskaber til faglige kvalitetsoplysninger på ældrebolig- og dagtilbudsområdet stilles it-under-
støttet til rådighed for kommunerne. I forbindelse med projekt Faglige Kvalitetsoplysninger har
regeringen i samarbejde med KL afprøvet en række redskaber til måling af den faglige kvalitet i
dagtilbud og i plejebolig. Disse skal nu stilles til rådighed via en it-understøttelse, og midlerne
er afsat til etablering og drift heraf.
15.75.70. Tilskud til organisationer og foreninger mv. på området for socialt udsatte
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,7 3,7 3,7 3,9 2,0 2,0 2,0
19. Kirkens Korshær
Udgift ................................................... 3,7 3,7 3,7 3,9 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,7 3,7 3,7 3,9 2,0 2,0 2,0
19. Kirkens Korshær
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 er der afsat 3,5 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007 til fortsat driftsstøtte til
Natcafeen i Stengade, København.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 3,7 mio. kr. i 2015 og 1,9 mio. kr. i 2016
til videreførelse af driften af Kirkens Korshærs Natcafé i perioden fra 1. januar 2015 til 30. juni
2016, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Kontoen er desuden på finansloven for 2015 forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt fra 2016 og
frem til Kirkens Korshærs Natcafé, jf. Aftale om finansloven for 2015. Natcaféen tilbyder ly for
natten til nogle af samfundets mest udsatte borgere, som ikke har et sted at overnatte. Midlerne
skal sikre, at hjemløse, misbrugere, mennesker med psykiske lidelser mv. også fremover kan få
gavn af tilbuddet.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 15.75.72. 241
15.75.72. Det Fælles Ansvar II (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -3,8 -0,1 - - - - -
10. Det Fælles Ansvar II
Udgift ................................................... -3,8 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -3,8 -0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,6
I alt .................................................................................................................................. 0,6
10. Det Fælles Ansvar II
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 er afsat 151,2 mio. kr. i 2007, 137,5 mio. kr.
i 2008, 136,8 mio. kr. i 2009 og 139,8 mio. kr. i 2010. En del af beløbene hidrører fra omdis-
poneringer, idet der som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 blev omdisponeret i alt 57,3
mio. kr. (opreguleret i 2007-pl) fra eksisterende konti til nærværende konto. Omdisponeringsbe-
løbet blev fordelt med 18,5 mio. kr. i 2007, 18,4 mio. kr. i 2008, 10,2 mio. kr. i 2009 og 10,2
mio. kr. i 2010.
Bevillingen skal anvendes til finansiering af initiativerne i Det Fælles Ansvar II, august 2006.
Det vil sige, at midlerne skal anvendes til økonomisk at støtte projekter om aktivitetstilbud på
væresteder, idéudvikling og afprøvning af nye initiativer, oprettelse af nye partnerskaber, uddan-
nelsesaktiviteter til medarbejdere på virksomheder, der ansætter socialt udsatte mennesker, efter-
uddannelsesforløb for socialt udsatte grupper og for sagsbehandlere, oprettelse af udsatte-teams
i kommunerne og til etablering af satellit-kontorer i socialt belastede områder.
Bevillingen er udmøntet dels som ansøgningspuljer, dels som centrale puljer og udbud. Pul-
jerne administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Der er
udarbejdet vejledninger om udmøntningen af bevillingen. Midlerne kunne søges af bl.a. kom-
muner, frivillige og private organisationer og foreninger, private væresteder m.fl. og gerne i et
samarbejde mellem kommuner og frivillige og andre. Ved vurderingen af, hvilke projekter der
skulle have økonomisk støtte af bevillingen, indgik projekternes beskrivelser af bl.a. mål/succe-
skriterier for hvilke forbedringer, der sigtes på i forhold til målgruppen, hvordan målene skal nås,
og hvordan det dokumenteres, at de opstillede mål er nået.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
242 § 15.75.73.
15.75.73. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. (tekstanm. 111) (Reservations-
bev.)
Kontoen er oprettet med 11,0 mio. kr. i 2009-2012 som led i udmøntningen af satspuljen for
2009, idet der afsættes en samlet pulje til driftsstøtte til brugerorganisationer, rådgivninger og
særligt specialiserede servicetilbud, der ikke naturligt kan forankres i en eller flere kommuner,
eller som ligger uden for den kommunale forsyningspligt.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 77,8 101,1 104,5 105,3 105,3 105,3 105,3
10. Ventilen Danmark
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
11. Baglandet i Århus
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
12. Baglandet på Vesterbro
Udgift ................................................... 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
15. LOKK, Landsorganisationen af
kvindekrisecentre i Danmark
Udgift ................................................... - - 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5
16. Dansk Flygtningehjælp - Center
for Udsatte Flygtninge
Udgift ................................................... - - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
30. Satspuljeaftalen for 2011, drifts-
støtte til bevillinger der udløber
i 2010
Udgift ................................................... 4,1 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 15.75.73.30., § 15.75.73.50., §
15.75.73.51., § 15.75.73.52., § 15.75.73.53., § 15.75.73.54., §
15.75.74.30., § 15.75.74.50., § 15.75.74.60., § 15.75.74.70., §
15.75.74.71., § 15.75.74.72., § 15.75.74.73., § 15.75.74.74., §
15.75.74.75. og § 15.75.75.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.73. 243
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,1 - - - - - -
45. Døgnværestedet for udsatte
grønlændere
Udgift ................................................... - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Det Grønlandske Hus i Aalborg
Udgift ................................................... - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
47. Det Grønlandske Hus i Aarhus
Udgift ................................................... - 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
48. Det Grønlandske Hus i Odense
Udgift ................................................... - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
49. Det Grønlandske Hus i Køben-
havn
Udgift ................................................... - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
50. Satspuljeaftalen for 2012, drifts-
støtte til bevillinger, der udløber
i 2011
Udgift ................................................... - 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
51. Satspuljeaftalen for 2012, drifts-
støtte til bevillinger, der udløber
i 2012
Udgift ................................................... 0,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
52. Satspuljeaftalen for 2013, drifts-
støtte til bevillinger der udløber
i 2012
Udgift ................................................... 1,7 1,8 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 0,1 - - - -
53. Satspuljeaftalen for 2013, drifts-
støtte til bevillinger der udløber
i 2013
Udgift ................................................... - 21,1 14,6 14,5 14,5 14,5 14,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 20,8 14,0 13,9 13,9 13,9 13,9
244 § 15.75.73.
54. Satspuljeaftalen for 2014, drifts-
støtte til projekter, hvis bevilling
udløber i 2013
Udgift ................................................... - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,2 - - - - -
60. Linien - når sindet gør ondt
Udgift ................................................... 3,5 3,5 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 3,5 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2
61. Landsforeningen af nuværende
og tidligere psykiatribrugere
Udgift ................................................... 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
62. Landsforeningen bedre psykiatri
Udgift ................................................... 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
63. Reden i København
Udgift ................................................... 6,9 6,9 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 6,9 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1
64. Reden i Odense
Udgift ................................................... 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
65. Reden i Århus
Udgift ................................................... 4,8 4,9 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,8 4,9 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0
66. Projekt Udenfor
Udgift ................................................... 5,8 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,8 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0
67. TV-Glad
Udgift ................................................... 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
68. Børns Vilkår
Udgift ................................................... 0,1 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
69. Danske Døves Landsforbund
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
71. Sammenslutningen af Ældreråd i
Danmark
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
72. Landsforeningen Børns Voksen-
venner
Udgift ................................................... 4,3 5,1 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 5,1 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
§ 15.75.73. 245
73. SAVN
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
74. SAND De hjemløses landsor-
ganisation
Udgift ................................................... 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
75. Børn, Unge og Sorg
Udgift ................................................... 6,3 6,1 6,6 7,1 7,1 7,1 7,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 6,1 6,6 7,1 7,1 7,1 7,1
76. Foreningen Børn og Unge i
Voldsramte familier
Udgift ................................................... 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
77. Landsforeningen af Væresteder
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
78. Det Grønlandske Hus i Ålborg
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
79. Foreningen Grønlandske Børn
Udgift ................................................... 6,1 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 6,1 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
80. Fonden for Socialt Ansvar
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
81. Landsforeningen mod Spisefor-
styrrelser
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
82. PS Landsforening Pårørende til
spiseforstyrrede
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
83. Foreningen Danske Døvblinde
Udgift ................................................... - - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
85. Fonden FBU Forældrestøtte
Udgift ................................................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
246 § 15.75.73.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
10. Ventilen Danmark
Ventilens formål er at give stille, ensomme unge en mulighed for at tilegne sig sociale fær-
digheder, styrke selvtilliden og opbygge netværk, således at disse unge på længere sigt bliver i
stand til at takle deres fremtidige problemer.
11. Baglandet i Århus
Baglandet i Århus er et tilbud til tidligere og nuværende børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservativ Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 af november 2013 for-
højes kontoen årligt med 0,1 mio. kr. fra 2015 og frem.
12. Baglandet på Vesterbro
Baglandet på Vesterbro er et tilbud til tidligere og nuværende børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservativ Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 af november 2013 for-
højes kontoen årligt med 0,1 mio. kr. fra 2015 og frem.
15. LOKK, Landsorganisationen af kvindekrisecentre i Danmark
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservativ Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 af november 2013 er der
fra 2014 årligt afsat 6,3 mio. kr. i permanent driftsstøtte til LOKK Landsorganisationen af kvin-
dekrisecentre i Danmark - Styrkelse af indsatsen mod familierelateret vold, tvangsægteskab og
lignende undertrykkelse.
16. Dansk Flygtningehjælp - Center for Udsatte Flygtninge
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 1,1 mio. kr. om året fra 2015 og frem til
et permanent driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge i regi af Dansk Flygtningehjælp, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af november 2014.
Centeret er et landsdækkende videns- og rådgivningscenter, som medvirker til at sikre, at der er
den nødvendige kvalificerede viden hos kommunerne til at arbejde med udsatte flygtninge med
traumer og deres familier.
30. Satspuljeaftalen for 2011, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2010
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med en permanent be-
villing på 4,1 mio. kr. årligt fra 2011 og frem til driftsstøtte til projekter mv., hvis bevilling ud-
løber i 2010.
Bevillingen er udmøntet, jf. § 15.75.50.11. Red Barnet og 15.75.50.25. Baglandet i Aalborg.
§ 15.75.73.45. 247
45. Døgnværestedet for udsatte grønlændere
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,0 mio. kr. årligt fra 2014 og frem i varigt
driftstilskud til døgnværestedet for udsatte grønlændere til at permanentgøre den udvidede åb-
ningstid i tilbuddet, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november
2013.
46. Det Grønlandske Hus i Aalborg
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,7 mio. kr. årligt fra 2014 og frem i varigt
driftstilskud til Det Grønlandske Hus i Aalborgs tilbud til socialt udsatte grønlændere i Danmark,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
47. Det Grønlandske Hus i Aarhus
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,1 mio. kr. årligt fra 2014 og frem i varigt
driftstilskud til Det Grønlandske Hus i Aarhus' tilbud til socialt udsatte grønlændere i Danmark.
Derudover reserveres der op til 0,1 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til at dække mulige admini-
strative omkostninger i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. Af-
tale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
48. Det Grønlandske Hus i Odense
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,4 mio. kr. årligt fra 2014 og frem i varigt
driftstilskud til Det Grønlandske Hus i Odenses tilbud til socialt udsatte grønlændere i Danmark,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
49. Det Grønlandske Hus i København
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 1,1 mio. kr. årligt fra 2014 og frem i varigt
driftstilskud til Det Grønlandske Hus i Københavns tilbud til socialt udsatte grønlændere i Dan-
mark, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
50. Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2011
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen oprettet med en permanent bevilling på 4,7 mio. kr. i 2012 og 8,5 mio.
kr. i 2013 og frem til driftsstøtte til projekter mv., hvis bevilling udløber i 2011. Bevillingen er
udmøntet, jf. § 15.75.73.78. Det Grønlandske Hus i Ålborg og § 15.75.73.79. Foreningen Grøn-
landske Børn.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 flyttes 2,0 mio. kr. årligt fra 2012 og frem til Gadejuristen på Justitsministeriets
område.
De resterende midler på kontoen indgår i finansieringen af administrationsbidrag for §
15.75.73. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.
248 § 15.75.73.51.
51. Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2012
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen oprettet med en permanent bevilling på 4,7 mio. kr. årligt fra 2013 og
frem til reserve til driftsstøtte til projekter mv., hvis bevilling udløber i 2012. Satspuljeaftalen for
2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2012 er udmøntet, jf. udmøntningsaftalen af 11.
april 2012 (Satspuljen for 2012) og §§ 15.75.73.80-82.
De resterende midler på kontoen indgår i finansieringen af administrationsbidrag for 15.75.73.
Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.
52. Satspuljeaftalen for 2013, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2012
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konsevative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er kontoen forhøjet med 1,8 mio. kr. årligt i 2013-2015 og 1,7 mio. kr. årligt i 2016 og frem
til driftsstøtte til projekter mv., hvis bevilling udløber i 2012.
Bevillingen er udmøntet jf. § 15.75.73.83. Foreningen Danske Døvblinde.
De resterende midler på kontoen indgår i finansieringen af administrationsbidrag for 15.75.73.
Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.
53. Satspuljeaftalen for 2013, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2013
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er kontoen
forhøjet med 21,6 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, og 21,4 mio. kr. årligt i 2016 og frem til
driftsstøtte til projekter mv., hvis bevillingen udløber i 2013.
Bevillingen er delvist udmøntet jf. § 15.75.73.15. LOKK, landsorganisationen af kvindekri-
secentre i Danmark og § 15.75.73.85. Fonden FBU Forældrestøtte. Den resterende bevilling på
kontoen vil til og med 2016 blive anvendt til at udbetale årlige driftstilskud til Dansk Flygtnin-
gehjælps landsdækkende frivillige integrationsarbejde og Dansk Røde Kors' frivillige integra-
tionsarbejde på henholdsvis 10,4 og 3,0 mio. kr.
De resterende midler på kontoen indgår i finansieringen af administrationsbidrag for 15.75.73.
Driftsstøtte til brugerorganisationer mv.
54. Satspuljeaftalen for 2014, driftsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2013
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 0,2 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til
driftsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2013, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014 af november 2013.
Bevillingen er udmøntet, jf. § 15.75.73.11. Baglandet i Århus og § 15.75.73.12. Baglandet
på Vesterbro.
60. Linien - når sindet gør ondt
Linien er en landsdækkende, anonym telefonrådgivning, som står til rådighed for psykisk
syge mennesker, deres pårørende, behandlere og mennesker i krise.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 0,7 mio. kr. om året fra 2015 og frem til
en permanent forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling til Linien - når sindet gør ondts råd-
givningstilbud for at sikre fornuftig drift af tilbuddet, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014. Rådgivningstilbuddet har til formål at hjælpe og støtte
sindslidende, psykisk sårbare, pårørende mv. gennem at stille rådgivning til rådighed i hverdagen.
§ 15.75.73.61. 249
61. Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere har bl.a. til formål at medvirke
til en bevidstgørelse af den enkeltes ressourcer, så også mennesker med sindslidelser kan bidrage
positivt til samfundet.
62. Landsforeningen bedre psykiatri
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,7 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Landsforeningen Bedre Psykiatri.
63. Reden i København
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,4 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Reden i København.
64. Reden i Odense
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,7 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Reden i Odense.
65. Reden i Århus
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,9 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Reden i Århus.
66. Projekt Udenfor
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 5,3 mio. kr. årligt fra 2010 i varigt
driftstilskud til Projekt Udenfor.
67. TV-Glad
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,2 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til TV-Glad.
68. Børns Vilkår
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 0,2 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Børns Vilkår til drift af Børnetelefonen.
250 § 15.75.73.69.
69. Danske Døves Landsforbund
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,1 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Danske Døves Landsforbund.
71. Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,0 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark.
72. Landsforeningen Børns Voksenvenner
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 4,3 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til Landsforeningen Børns Voksenvenner.
73. SAVN
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,6 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til SAVN.
74. SAND De hjemløses landsorganisation
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 3,6 mio. kr. årligt fra 2011 i varigt
driftstilskud til SAND - De hjemløses landsorganisation.
75. Børn, Unge og Sorg
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 5,5 mio. kr. årligt fra 2012 i varigt
driftstilskud til Børn, Unge og Sorg.
Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. om året
fra 2016 og frem til en permanent forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling til Børn, Unge
& Sorg, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Be-
villingen skal medvirke til sikre kortest mulige ventetider til Børn, Unge & Sorgs tilbud.
76. Foreningen Børn og Unge i Voldsramte familier
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt fra 2012 i varigt
driftstilskud til foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier.
§ 15.75.73.77. 251
77. Landsforeningen af Væresteder
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,6 mio. kr. årligt fra 2012 i varigt
driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder.
78. Det Grønlandske Hus i Ålborg
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 0,5 mio. kr. årligt fra 2012 i varigt driftstilskud til Det Grønlandske Hus i Ålborg.
79. Foreningen Grønlandske Børn
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 2,2 mio. kr. i 2012 og 6,0 mio. kr. årligt fra 2013 i varigt driftstilskud til Foreningen
Grønlandske Børn.
80. Fonden for Socialt Ansvar
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 1,6 mio. kr. årligt fra 2013 i varigt driftstilskud til Fonden for Socialt Ansvar.
81. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 1,8 mio. kr. årligt fra 2013 i varigt driftstilskud til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser.
82. PS Landsforening Pårørende til spiseforstyrrede
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 1,0 mio. kr. årligt fra 2013 i varigt driftstilskud til PS Landsforeningen Pårørende til spise-
forstyrrede.
83. Foreningen Danske Døvblinde
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 er der fra 2013 årligt
afsat 1,6 mio. kr. i permanent driftsstøtte til Foreningen Danske Døvblinde.
85. Fonden FBU Forældrestøtte
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 er der fra 2014 årligt
afsat 1,0 mio. kr. i permanent driftsstøtte til Fonden FBU Forældrestøtte - FBU Forældrestøtte i
Herning.
252 § 15.75.74.
15.75.74. Overgangsordning (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der i forbindelse
med ny proces for private ansøgninger oprettes en overgangsordning, som skal sikre projekter
mv., som ikke passer ind i forhold til kriterierne for udviklings- eller driftsstøtte, og som har
behov for tid til at søge alternativ forankring.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 53,4 42,9 22,5 3,6 - - -
30. Reserve til overgangsordning for
bevillinger, der udløber i 2010
Udgift ................................................... 4,7 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 - - - - - -
33. Danske Handicaporganisationer
(DH)
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
34. Mødrehjælpen
Udgift ................................................... 7,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,0 - - - - - -
50. Satspuljeaftalen for 2011, over-
gangsstøtte til bevillinger der
udløber i 2010
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
60. Satspuljeaftalen for 2011, over-
gangsstøtte til bevillinger der
udløber i 2011
Udgift ................................................... 3,6 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 15.75.73.30., § 15.75.73.50., §
15.75.73.51., § 15.75.73.52., § 15.75.73.53., § 15.75.73.54., §
15.75.74.30., § 15.75.74.50., § 15.75.74.60., § 15.75.74.70., §
15.75.74.71., § 15.75.74.72., § 15.75.74.73., § 15.75.74.74., §
15.75.74.75. og § 15.75.75.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.74. 253
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 - - - - - -
70. Satspuljeaftalen for 2012, over-
gangsstøtte til bevillinger, der
udløber i 2011
Udgift ................................................... 13,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,7 - - - - - -
71. Satspuljeaftalen for 2012, over-
gangsstøtte til bevillinger, der
udløber i 2012
Udgift ................................................... 14,0 2,3 1,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,6 2,2 1,5 - - - -
72. Satspuljeaftalen for 2013, over-
gangsstøtte til bevillinger der
udløber i 2012
Udgift ................................................... 9,4 3,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,1 3,4 - - - - -
73. Satspuljeaftalen for 2013, over-
gangsstøtte til bevillinger der
udløber i 2013
Udgift ................................................... 0,4 18,4 9,3 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,2 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 18,2 9,0 - - - -
74. Satspuljeaftalen for 2014, over-
gangsstøtte til projekter, hvis be-
villing udløber i 2013
Udgift ................................................... - 18,7 4,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 18,3 4,1 - - - -
75. Satspuljeaftalen for 2014, over-
gangsstøtte til projekter, hvis be-
villing udløber i 2014
Udgift ................................................... - - 2,1 1,6 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 1,6 - - -
76. GAM3
Udgift ................................................... - - 2,0 2,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 - - -
77. Mødrehjælpen
Udgift ................................................... - - 3,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,2 - - - -
78. Sjældne Diagnoser
Udgift ................................................... - - 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,2 - - - -
254 § 15.75.74.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,7
I alt .................................................................................................................................. 13,7
30. Reserve til overgangsordning for bevillinger, der udløber i 2010
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009, idet der er afsat 30,4
mio. kr. i 2010 til reserve til overgangsordning for projekter mv., hvis bevilling udløber i 2010.
Bevillingen forudsættes anvendt i 2010-2013.
Reserve til overgangsstøtte for bevillinger, der udløber i 2010, er udmøntet, jf. udmønt-
ningsaftalen af 23. marts 2010 (Satspuljen for 2010). Følgende organisationer har fået over-
gangsstøtte i et eller flere år: Døgnværested for udsatte grønlændere, Landsforeningen Kris, Æl-
dremobiliseringen, AIDA Behandlingscenter for Spiseforstyrrede, Foreningen Grønlandske Børn,
TUBA, PTU, DACAPO og Askovgården - Dialog mod Vold.
33. Danske Handicaporganisationer (DH)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,5 mio. kr. i 2010 og 2,0 mio. kr.
i 2011 til Danske Handicaporganisationer (tidligere DSI).
34. Mødrehjælpen
Kontoen er forhøjet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009, idet der er afsat 17,3
mio. kr. i 2010, 13,3 mio. kr. i 2011 og 6,4 mio. kr. i 2012. Der er tale om en forlængelse af
bevillingen fra satspuljen for 2006 til Mødrehjælpens projekt for unge, sårbare enlige mødre.
50. Satspuljeaftalen for 2011, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2010
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 26,5 mio. kr. i 2011
og 21,4 mio. kr. i 2012 til overgangsstøtte til bevillinger, som udløber i 2010.
60. Satspuljeaftalen for 2011, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2011
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 1,2 mio. kr. i 2011,
24,2 mio. kr. i 2012 og 3,9 mio. kr. i 2013 til reserve til overgangsstøtte til bevillinger, som ud-
løber i 2011.
Reserve til overgangsstøtte for bevillinger, der udløber i 2011, er udmøntet. Følgende orga-
nisationer har fået overgangsstøtte i et eller flere år: Hjerneskadeforeningen (HovedHuset), Støt-
tecenter mod Incest, KFUK's sociale arbejde, Danske Døves Landsforbund, The Clean House,
Mandecenteret Fundamentet København, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, Dansk Arbej-
der Idræt, Kirkens Korshær, Hovedstadens Røde Kors, Landsorganisationen Kris, Albahus og
Christine Centret. Herudover er der en uudmøntet reserve på 1,5 mio. kr., som udmøntes i for-
bindelse med satspuljeforhandlingerne i efteråret 2011 om Satspuljen for 2012, jf. udmøntnings-
aftalen af 22. februar 2011.
§ 15.75.74.70. 255
70. Satspuljeaftalen for 2012, overgangsstøtte til bevillinger, der udløber i 2011
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen oprettet med 11,0 mio. kr. i 2012, 14,2 mio. kr. i 2013, 0,5 mio. kr. i
2014 og 0,5 mio. kr. i 2015 til overgangsstøtte til bevillinger, som udløber i 2011.
I forbindelse med udmøntning af satspuljen for 2012 flyttes 0,5 mio. kr. årligt i årene 2013-
2015 til Gadejuristen på Justitsministeriets område.
Reserven til overgangsstøtte for bevillinger, der udløber i 2011, er udmøntet, jf. udmønt-
ningsaftalen (Satspuljen for 2012). Følgende organisationer har fået overgangsstøtte i et eller flere
år: Frejacentret, Mødrehjælpen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre i Danmark, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Dansk Røde Kors, Fonden Socialøkonomi og Børn, Unge og Sorg.
71. Satspuljeaftalen for 2012, overgangsstøtte til bevillinger, der udløber i 2012
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen oprettet med 4,1 mio. kr. i 2012, 13,8 mio. kr. i 2013, 1,5 mio. kr. i 2014
og 1,5 mio. kr. i 2015 til overgangsstøtte til bevillinger, som udløber i 2012.
Reserven til overgangsstøtte for bevillinger, der udløber i 2012, er udmøntet, jf. udmønt-
ningsaftale af 11. april 2012 (Satspuljen for 2012). Følgende organisationer har fået overgangs-
støtte i et eller flere år: TUBA Danmark, Landsforeningen Spædbarnsdød, Fundamentet og Fø-
devarebanken.
72. Satspuljeaftalen for 2013, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2012
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er kontoen forhøjet med 9,5 mio. kr. i 2013 og 3,5 mio. kr. i 2014 til overgangsstøtte til
projekter mv., hvis bevilling udløber i 2012.
73. Satspuljeaftalen for 2013, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2013
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er kontoen forhøjet med 14,5 mio. kr. i 2013, 13,8 mio. kr. i 2014 og 9,2 mio. kr. i 2015
til overgangsstøtte til projekter mv., hvis bevilling udløber i 2013.
74. Satspuljeaftalen for 2014, overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2013
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 19,9 mio. kr. i 2014 og 4,1 mio. kr. i 2015
til overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2013, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
75. Satspuljeaftalen for 2014, overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2014
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 2,1 mio. kr. i 2015 og 1,6 mio. kr. i 2016
til overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber i 2014, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
256 § 15.75.74.76.
76. GAM3
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,0 mio. kr. om året i 2015 og 2016 til
midlertidig forankringsstøtte til GAM3's projekt 'Your Game', jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Det er en forudsætning for midlertidig forank-
ringsstøtte, at projektet forankres uden for satspuljen efter bevillingsudløb.
77. Mødrehjælpen
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 3,2 mio. kr. i 2015 til midlertidig forank-
ringsstøtte til Mødrehjælpens projekt "Ud af voldens skygge", jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014.
78. Sjældne Diagnoser
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,2 mio. kr. i 2015 til midlertidig forank-
ringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt "Sjældnenetværket", jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Det er en forudsætning for midlertidig forank-
ringsstøtte, at projektet forankres uden for satspuljen efter bevillingsudløb.
15.75.75. Udviklingsinitiativer (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet som led i udmøntningen af satspuljen for 2009, idet der i forbindelse
med ny proces for private ansøgninger oprettes en pulje til udviklingsinitiativer i forhold til socialt
arbejde udført af NGO'er, frivillige organisationer mv. uden alternative finansieringskilder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 15.75.73.30., § 15.75.73.50., §
15.75.73.51., § 15.75.73.52., § 15.75.73.53., § 15.75.73.54., §
15.75.74.30., § 15.75.74.50., § 15.75.74.60., § 15.75.74.70., §
15.75.74.71., § 15.75.74.72., § 15.75.74.73., § 15.75.74.74., §
15.75.74.75. og § 15.75.75.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.75. 257
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 59,5 25,0 65,3 44,9 22,6 - -
10. Afhjælpe sociale vanskeligheder
Udgift ................................................... 3,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,7 - - - - - -
11. Inklusionsprojekter for børn med
handicap
Udgift ................................................... - - 18,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 17,5 - - - -
12. Rådgivnings- og samværstilbud
til mænd i krise
Udgift ................................................... - - 10,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,7 - - - -
13. Projekter målrettet socialt udsat-
te grupper og fremme af integra-
tion
Udgift ................................................... - - - 20,1 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,6 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 19,5 - - -
20. Et aktivt ældreliv
Udgift ................................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - - - - - -
30. Afhjælpe eller forebygge van-
skeligheder for udsatte grupper
Udgift ................................................... 9,5 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,2 - - - - - -
40. Understøttelse af ældres livskva-
litet
Udgift ................................................... 4,2 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 - - - - - -
50. Afhjælpe eller forebygge van-
skeligheder for socialt udsatte
grupper
Udgift ................................................... 4,9 5,7 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,8 5,5 - - - - -
60. Udvikling af indsatsen mod spi-
seforstyrrelser
Udgift ................................................... 1,6 3,6 - - - - -
258 § 15.75.75.
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 3,6 - - - - -
70. Udvklingsstøtte til projekter,
som forebygger eller reducerer
social udsathed eller medvirker
til en forbedret integration
Udgift ................................................... 28,6 6,5 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 28,6 6,3 - - - - -
80. Udviklingsstøtte til projekter,
som forebygger eller reducerer
social udsathed eller medvirker
til en forbedret integration.
Udgift ................................................... 6,0 -0,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,1 -0,4 - - - - -
90. Udviklingsstøtte til projekter for
mennesker med handicap, sær-
ligt socialt udsatte samt til inte-
grationsprojekter
Udgift ................................................... - 2,7 28,9 20,6 22,6 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,9 0,6 0,7 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,6 28,0 20,0 21,9 - -
91. Udviklingsstøtte til styrket livs-
kvalitet for mennesker med de-
mens og deres pårørende
Udgift ................................................... - 4,7 5,3 4,2 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,2 0,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,6 5,1 4,1 - - -
92. Udviklingsstøtte til fremme af
mentorer til unge, som er på vej
ud i kriminalitet
Udgift ................................................... - 2,3 3,1 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,2 3,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
§ 15.75.75.10. 259
10. Afhjælpe sociale vanskeligheder
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der er afsat 25,0
mio. kr. i 2009 og 10,0 mio. kr. årligt i 2010-2012 til udviklingsinitiativer inden for temaet At
afhjælpe vanskeligheder som mennesker - såvel yngre som ældre - med sociale problemer og/eller
funktionsnedsættelser oplever i Danmark i dag .
11. Inklusionsprojekter for børn med handicap
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 18,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til inklusionsprojekter for børn med handicap, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Puljen har til formål at støtte projekter, som styrker børn med han-
dicaps inklusion i skole- og fritidsliv. Puljen kan ansøges af frivillige organisationer NGO'er mv.
og kan bl.a. støtte projekter, der gennem partnerskaber med aktører på forskellige områder, eta-
blerer konkrete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrager andre børn og familier i
indsatsen, med henblik på at skabe netværk og sikre inklusion af gruppen af børn. Der kan opnås
støtte til aktiviteter, som gennemføres i årene 2015 til og med 2018 via puljen.
12. Rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 10,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise, jf. Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014. Puljen har til formål at støtte projekter i frivillige organisationer,
NGO'er mv., som er målrettet mænd i krise, fx efter samlivsophør eller fyring. Projekter kan bl.a.
tilbyde mænd i krise rådgivning, netværksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og
samtale- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etablering og drift af midlertidige
bomuligheder. Der kan opnås støtte til aktiviteter, som gennemføres i årene 2015 til og med 2018
via puljen.
13. Projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 20,0 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje
til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration, jf. Aftale mellem rege-
ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Det er puljens formål, gennem støtte til
konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO'er og frivillige organisationer mv. har i
forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social
indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan være målrettet mennesker med handicap,
udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet inte-
grationsfremmende initiativer. Der kan opnås støtte til aktiviteter, som gennemføres i årene 2016
til og med 2018 via puljen.
20. Et aktivt ældreliv
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008, idet der er afsat 5,0
mio. kr. årligt i 2009-2012 til udviklingsinitiativer inden for temaet Et aktivt ældreliv .
260 § 15.75.75.30.
30. Afhjælpe eller forebygge vanskeligheder for udsatte grupper
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009, idet der er afsat 16,3
mio. kr. i 2010, 3,7 mio. kr. i 2011 og 10,0 mio. kr. årligt fra 2012 til 2013 til udviklingsinitiativer
inden for temaet At afhjælpe eller forebygge vanskeligheder for udsatte grupper .
Puljen er udmøntet, jf. udmøntningsaftalen af 23. marts 2010 (Satspuljen for 2010).
40. Understøttelse af ældres livskvalitet
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009, idet der er afsat 8,5
mio. kr. i 2010, 0,5 mio. kr. i 2011, 5,5 mio. kr. i 2012 og 7,5 mio. kr. i 2013 til udviklingsini-
tiativer inden for temaet Understøttelse af ældres livskvalitet .
Puljen er udmøntet, jf. udmøntningsaftalen af 23. marts 2010 (Satspuljen for 2010).
50. Afhjælpe eller forebygge vanskeligheder for socialt udsatte grupper
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 9,0 mio. kr. i 2011,
5,0 mio. kr. i 2013 og 5,7 mio. kr. i 2014 til udviklingsinitiativer inden for temaet Afhjælpe eller
forebygge vanskeligheder for socialt udsatte grupper .
Puljen er udmøntet, jf. udmøntningsaftalen af 8. marts 2011 (Satspuljen for 2011).
60. Udvikling af indsatsen mod spiseforstyrrelser
Kontoen er oprettet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 med 2,6 mio. kr. i 2011,
2,1 mio. kr. i 2012, 1,6 mio. kr. i 2013 og 3,7 mio. kr. i 2014 til udviklingsinitiativer inden for
temaet Udvikling af indsatsen mod spiseforstyrrelser .
Puljen er udmøntet, jf. udmøntningsaftalen af 18. januar 2011 (Satspuljeaftalen for 2011).
70. Udvklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reducerer social udsathed eller med-
virker til en forbedret integration
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 97,5 mio. kr. i 2012, 5,2 mio. kr. i 2014 og 0,1 mio. kr. i
2015 til udviklingsinitiativer inden for temaet "Forebygge eller reducere social udsathed eller
medvirke til en forbedret integration".
80. Udviklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reducerer social udsathed eller
medvirker til en forbedret integration.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 er der på kontoen afsat 31,7 mio. kr. i 2013 til udviklingsinitiativer, der har til formål at
forebygge eller reducere sociale problemer eller medvirke til en forbedret integration.
§ 15.75.75.90. 261
90. Udviklingsstøtte til projekter for mennesker med handicap, særligt socialt udsatte samt
til integrationsprojekter
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 3,5 mio. kr. i 2014, 28,6 mio. kr. i 2015,
20,3 mio. kr. i 2016 og 22,2 mio. kr. i 2017 til udviklingsprojekter, som medvirker til at forebygge
eller reducere social udsathed og/eller medvirke til at forbedre integrationen samt projekter mål-
rettet mennesker med handicap. Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje målrettet frivillige or-
ganisationer og lignende, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af no-
vember 2013.
91. Udviklingsstøtte til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 3,1 mio. kr. i 2014, 5,2 mio. kr. i 2015 og
4,1 mio. kr. i 2016 til projekter, som bl.a. medvirker til at skabe bedre forhold for demente og
deres pårørende. Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje målrettet frivillige organisationer og
lignende, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
92. Udviklingsstøtte til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet
Kontoen er oprettet på finansloven for 2014 med 2,1 mio. kr. i 2014 og 3,1 mio. kr. i 2015
til etablering af mentorordninger for unge på vej ud i kriminalitet. Mentorerne skal understøtte
de unge i at komme ud af det miljø eller de handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte for
den unge. Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje målrettet frivillige organisationer og lignende,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
15.75.77. National handlingsplan om demens (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,1 1,2 - - - - -
10. National handlingsplan om de-
mens
Udgift ................................................... 6,1 1,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,9 1,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,5
I alt .................................................................................................................................. 3,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
262 § 15.75.77.10.
10. National handlingsplan om demens
Kontoen er oprettet som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folke-
parti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011 af november 2010, hvor det blev besluttet
at iværksætte en national handlingsplan for demensindsatsen, der skal bidrage til at udvikle og
styrke demensindsatsen i kommuner og regioner.
15.75.78. Tilskud til frivillige organisationers uddeling af julehjælp (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,4 4,1 4,0 - - - -
10. Støtte til landsdækkende, frivilli-
ge organisationer
Udgift ................................................... 7,4 4,1 4,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,2 4,0 3,9 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Støtte til landsdækkende, frivillige organisationer
På kontoen afsættes 3,0 mio. kr. i 2010 til frivillige, landsdækkende organisationers arbejde
med direkte julehjælp som følge af akt. 36 af 9. december 2010. Landsdækkende organisationer
på området omfatter: ASF-Dansk Folkehjælp, Børnenes Kontor, Dansk Røde Kors, Frelsens Hær,
Kirkens Korshær, Mødrehjælpen og Samvirkende Meninghedsplejer.
Tilskuddet udmøntes på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på omfanget af den julehjælp,
som de pågældende organisationer ydede i forbindelsen med julen 2009.
Der er på finansloven for 2015 afsat 4,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje, hvor lands-
dækkende frivillige foreninger kan søge om økonomisk støtte til uddeling af julehjælp, jf. Aftale
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Ansøgningspuljen kan søges
af landsdækkende frivillige foreninger, der foretager uddeling af julehjælp til økonomisk klemte
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.75.78.10. 263
og socialt udsatte familier, først og fremmest med henblik på, at foreningerne kan imødekomme
et større antal ansøgere om julehjælp. Foreningernes julehjælp uddeles bl.a. i form af mad, gaver
og økonomisk støtte i forbindelse med de landsdækkende frivillige foreningers egne julearrange-
menter. Foreningerne har ansvaret for uddelingen, herunder fastlæggelse af tildelings- og udmå-
lingskriterier samt kontrol af, om ansøgere om julehjælp opfylder disse. Tilskuddet til de enkelte
foreninger tildeles på grundlag af en fordelingsnøgle.
264 § 15.76.
15.76. Indsats vedr. integration på arbejdsmarkedet
15.76.26. Særlig indsats for børn og unge (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,9 - - - - - -
10. Særlig indsats for børn og unge
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 - - - - - -
12. Styrkelse af forældreinddragel-
sen blandt nydanske forældre
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,7
I alt .................................................................................................................................. 3,7
10. Særlig indsats for børn og unge
Bevillingen er på finansloven for 2013 overført til § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold fra § 20.Undervisningsministeriet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 8,0 mio. kr. i hvert af årene 2010-
2013 til en udvidet tidlig indsats over for nydanske børn. Indsatsen har til formål at styrke for-
ældrerollen hos udsatte nydanske familier gennem en målrettet sundhedsplejeindsats og sikre to-
sprogede småbørns danskkundskaber ved øget forældreinddragelse i daginstitutionerne. I den
tidlige indsats kan bl.a. indgå udvikling af det tværfaglige samarbejde i kommunen om tilbuddene
til de nydanske småbørnsfamilier og af sundhedsplejerskernes rolle i forhold til visitation af ud-
satte nydanske familier. Som led i indsatsen iværksættes endvidere en styrket dagtilbudsindsats
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
§ 15.76.26.10. 265
over for nydanske småbørnsfamilier. Indsatsen kan bl.a. indeholde initiativer, der sikrer, at flere
tosprogede småbørn kommer i vuggestue og børnehave, samt udvikling af nye metoder, efterud-
dannelse og videndeling om inddragelse af nydanske forældre i barnets sproglige og sociale ud-
vikling.
Bevillingen kan udmøntes gennem ansøgningspuljer.
12. Styrkelse af forældreinddragelsen blandt nydanske forældre
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat 14,0 mio. kr. i hvert af årene 2008-2011 til gennemførelse af en
række initiativer, der skal styrke inddragelsen af nydanske forældre i grundskolen.
Undersøgelser dokumenterer, at forældrene spiller en helt central rolle for tosprogede elevers
udvikling og læringsproces. Erfaringer viser, at skolerne står over for store udfordringer i forhold
til at inddrage nydanske forældre i tilstrækkelig grad i deres børns skolegang.
Puljen kan blandt andet yde støtte til etablering af skole-hjemvejledere, der kan styrke det
opsøgende arbejde og øge fremmødet til diverse forældrearrangementer blandt nydanske forældre,
samt tilbyde aktiviteter, hvor der arbejdes med forældrenes aktive opbakning til børnenes skole-
gang og udvikling af barnets faglige kompetencer.
Puljen udmøntes i samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold og Undervisningsministeriet.
266 § 15.77.
15.77. Øvrige integrationsinitiativer mv.
15.77.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge (tekstanm. 9 og 111) (Re-
servationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,2 21,7 17,7 3,1 3,1 3,1 3,1
20. National strategi mod tvangsæg-
teskaber og lignende undertryk-
kelse
Udgift ................................................... 1,8 4,6 5,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 4,4 5,0 - - - -
31. Dialog, medborgerskab og etnisk
ligebehandling
Udgift ................................................... 0,1 5,2 5,3 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 0,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 5,0 5,1 - - - -
32. Indsats i forhold til traumatisere-
de flygtningefamilier
Udgift ................................................... 4,1 4,2 4,1 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 4,1 4,0 - - - -
35. Demokratisk medborgerskab og
ligebehandling
Udgift ................................................... 5,0 2,6 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift.
§ 15.77.01. 267
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,8 2,6 - - - - -
36. Aktivt medborgerskab
Udgift ................................................... 3,6 5,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,4 5,1 - - - - -
40. Øget oplysning om integration
på udlændingeområdet
Udgift ................................................... 1,2 0,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 - 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
70. Styrkelse af indsatsen mod fami-
lierelateret vold, tvangsægteska-
ber mv. blandt etniske minorite-
ter
Udgift ................................................... - -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,3 - - - - -
75. Indsats i forhold til personer der
har været udsat for tortur eller
krigsoplevelser
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
80. Tilskud til særlige integrations-
fremmende initiativer
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,9
I alt .................................................................................................................................. 16,9
20. National strategi mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 7,0 mio. kr. i 2012 og 2013 og 5,0 i 2014 og 2015 til en
samlet strategi mod æresrelaterede konflikter. Strategiens initiativer skal forebygge æresrelaterede
konflikter, hjælpe ofrene og opkvalificere de fagfolk, der har kontakten til de unge.
31. Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015 til initiativer, der
har til formål at fremme medborgerskab og etnisk ligebehandling og bekæmpe diskrimination.
268 § 15.77.01.32.
32. Indsats i forhold til traumatiserede flygtningefamilier
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 4,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015 til en indsats i for-
hold til traumatiserede flygtningefamilier, herunder til en kortlægning af den eksisterende indsats
og pilotprojekter i udvalgte kommuner.
35. Demokratisk medborgerskab og ligebehandling
På kontoen kan der afholdes udgifter til initiativer, der skal fremme demokratisk medbor-
gerskab og ligebehandling.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2010-
2013 vedrørende demokratisk medborgerskab og fremme af ligebehandling. Initiativerne vedrø-
rende demokratisk medborgerskab tager udgangspunkt i forslagene fra regeringens tværministe-
rielle arbejdsgruppe for bedre integration og kan f.eks. omfatte dannelse af lokale foreningsse-
kretariater, folkeoplysning og medborgerskab på arbejdspladsen samt øget lokal sammenhængs-
kraft gennem demokratiambassadører. Initiativerne til fremme af ligebehandling skal bl.a. omfatte
en oplysningskampagne om rettigheder og muligheder for ofre for diskrimination og en indsats
mod diskrimination i nattelivet, jf. regeringens handlingsplan om ligebehandling og respekt for
den enkelte uanset race eller etnisk oprindelse.
36. Aktivt medborgerskab
På kontoen kan der afholdes udgifter til initiativer, der skal fremme aktivt medborgerskab for
udsatte unge nydanskere.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 7,0 mio. kr. i hvert af årene 2011-
2013 og 9,0 mio. kr. i 2014 til en pulje, der skal fremme aktivt medborgerskab for udsatte unge
nydanskere.
Puljens formål er at afprøve nye metoder til organisering af idræts- og fritidsaktiviteter, der
kan styrke udsatte unge nydanskeres medborgerskab. Initiativer der igangsættes under puljen
gennemføres i størst muligt omfang i samarbejde med eksisterende foreninger og organisationer.
Som led i satspuljeforhandlingerne blev det aftalt, at bl.a. Your Gam3 skal ydes tilskud under
denne bevilling.
Bevillingen udmøntes gennem en ansøgningspulje.
40. Øget oplysning om integration på udlændingeområdet
På kontoen afholdes udgifter til støtte for arbejdet med oplysningsaktiviteter, sociale og kul-
turelle aktiviteter mv., som kan fremme integrationen af nye borgere og etniske minoriteter i det
danske samfund. Bevillingen forudsættes bl.a. anvendt til informations- og undervisningsinitiati-
ver, der kan styrke kendskabet til samfundets grundlæggende værdier, blandt andet demokrati,
personlig frihed, tros- og ytringsfrihed, forældreansvar, kønsligestilling og pligter og rettigheder
for alle uanset køn, hudfarve, etnisk baggrund og overbevisning i forbindelse med arbejde, sam-
fundsforhold og hverdagsnormer. Det overordnede formål er at styrke det aktive og ligeværdige
medborgerskab for nye borgere og etniske minoriteter i Danmark.
Bevillingen anvendes bl.a. til projekter, som gennemføres direkte af departementet.
§ 15.77.01.70. 269
70. Styrkelse af indsatsen mod familierelateret vold, tvangsægteskaber mv. blandt etniske
minoriteter
På kontoen afholdes udgifter til indsatsen mod familie- og æresrelateret vold, herunder
tvangsægteskaber og lignende blandt etniske minoriteter. Bevillingen på kontoen er finansieret
af satspuljemidler.
Formålet er dels at sikre den økonomiske støtte til allerede eksisterende rådgivnings- og op-
lysningsarbejde, dels at give støtte til oprettelsen af kriserådgivningsinstanser i de større pro-
vinsbyer samt til yderligere oplysningsarbejde og vidensindsamling mv. vedrørende familierela-
teret vold og tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter.
Rådgivningsarbejdet vil formentlig skulle organiseres inden for rammerne af selvejende in-
stitutioner, private organisationer o.lign. Rådgivningen skal fungere som et supplement til de
eksisterende krisecentre og andre tilbud, idet der i rådgivningsarbejdet skal være særlig ekspertise
vedrørende problemstillinger, som er karakteristiske blandt etniske minoriteter.
Efter aftale med satspuljepartierne anvendes de resterende frigjorte midler over årene bl.a. til
fortsættelse af et Dialogkorps af unge mænd og unge kvinder vedrørende tvangsægteskaber og
lignende undertrykkelse samt til gennemførelse af en kampagne mod tvangsægteskaber og lig-
nende undertrykkelse.
75. Indsats i forhold til personer der har været udsat for tortur eller krigsoplevelser
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 er der afsat 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 med det formål at tilbyde
traumatiserede flygtninge og deres familier en helhedsorienteret indsats med henblik på integra-
tion, herunder øget livskvalitet og et velfungerende familieliv. Formålet er at understøtte den
generelle indsats for at hjælpe personer, der har traumer mv. som følge af tortur og lignende,
herunder kunne yde relevante socialpædagogiske og integrationsmæssige tilbud, som er tilpasset
deres særlige forudsætninger og kan hjælpe dem i gang med et aktivt liv. Indsatsen skal bidrage
til, at der skabes sammenhæng mellem den sundhedsmæssige og den integrationsmæssige indsats.
Der er herudover behov for en særlig indsats over for traumatiserede uledsagede mindreårige
asylansøgere, som har fået opholdstilladelse i Danmark, og som i mange tilfælde har gennemgået
særdeles voldsomme begivenheder og deler de samme problemer som nævnt ovenfor, men som
også mangler deres familie til at sørge for helt basal tryghed og omsorg. Af bevillingen er der
afsat 0,3 mio. kr. i 2007 til evaluering af ordningen.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat 6,1 mio. kr. i hvert af årene 2009-
2012 til styrkelse af indsatsen for traumatiserede flygtninge og indvandrere. Formålet er at eta-
blere initiativer, som hjælper traumatiserede flygtninge i beskæftigelse og som i forhold til ny-
danske børn af traumatiserede forældre styrker trivsel, udvikling og integration mv. Af bevillingen
er der afsat 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2009-2012 til Dansk Flygtningehjælp - Center for udsatte
flygtninge (CUF) med henblik på en videreførelse af CUF som et videns- og rådgivningscenter
om traumatiserede og sekundært traumatiserede flygtninge og indvandrere. Af bevillingen er der
yderligere afsat 0,5 mio. kr. i 2009 til evaluering af initiativerne.
80. Tilskud til særlige integrationsfremmende initiativer
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 er der afsat 0,4 mio. kr. i 2006 og 0,9 mio. kr. i hvert af årene 2007-2009 til vide-
reførelse og udbyggelse af Kirkernes Integrationstjenestes (KIT) frikirkelige integrationsarbejde,
herunder en styrket indsats over for FN kvoteflygtninge gennem blandt andet lektiehjælp, hjælp
til bolig, uddannelse og arbejde, styrket indsats i forhold til forebyggelse af hiv/aids gennem ud-
dannelse af konsulenter og styrket hjælp til pårørende til hiv/aids-ramte. Der kan endvidere ydes
støtte til aktiviteter i forbindelse med etablering af kontakt til og bistand til immigrantkirker og
270 § 15.77.01.80.
til i samarbejde med DUF at iværksætte et landsdækkende ungdomsnetværk, som skal hjælpe
unge nydanskere til at organisere sig og blive en del af dansk foreningsliv.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 0,5 mio. kr. i hvert af årene 2010-
2013 til hjælp til marginaliserede udlændinge. Indsatsen gennemføres af Kirkens Integrations
Tjeneste og omfatter bl.a. rådgivning og individuelle handlingsplaner.
15.77.02. Styrkelse af integrations- og repatrieringsindsatsen (tekstanm. 9 og 111)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,7 7,7 12,7 12,9 12,9 11,4 11,4
30. Styrkelse af integrationsindsat-
sen
Udgift ................................................... -2,3 3,3 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,3 3,3 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4
40. Styrkelse af repatrieringsindsat-
sen
Udgift ................................................... 0,6 3,4 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 3,4 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8
60. Styrket informationsindsats om
repatrieringsordningen
Udgift ................................................... - 1,0 1,5 1,5 1,5 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,0 1,5 1,5 1,5 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,3
I alt .................................................................................................................................. 10,3
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
§ 15.77.02.30. 271
30. Styrkelse af integrationsindsatsen
Bevillingens formål er at styrke og understøtte gennemførelsen af en integrations- og lige-
stillingspolitik vedrørende nye medborgere og etniske minoriteter. Der kan afholdes udgifter og
ydes støtte til følgende formål:
A. Initiativer, der har til formål at udvikle nye metoder og samarbejdsformer i det praktiske
integrations- og ligestillingsarbejde.
B. Aktiviteter, der udføres af organisationer for de etniske minoriteter samt humanitære og
lignende organisationer, der yder en indsats af væsentlig betydning for integration,
medborgerskab og ligestilling.
C. Større opmærksomhedsskabende og oplysende indsatser, materialer og arrangementer
vedrørende integration, medborgerskab, ligestilling og respekten for mangfoldigheden i
samfundet.
Endvidere kan der i et vist omfang afholdes udgifter og ydes støtte til initiativer i forhold til
migrationsbevægelser samt asylansøgeres forhold.
Inden for bevillingen kan der afholdes udgifter til initiativer og projekter, der iværksættes af
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, eller ydes støtte til både of-
fentlige myndigheder og private organisationer, enkeltpersoner mv. til udgifter, der er nødvendige
for at sikre gennemførelsen af de pågældende aktiviteter. Støtte kan gives enten på grundlag af
en ansøgning eller inden for rammerne af en samarbejdsaftale med Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold.
40. Styrkelse af repatrieringsindsatsen
§ 4 i repatrieringsloven, jf. LB nr. 369 af 6. april 2010, indebærer, at Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for den individuelle rådgivning af her-
boende udlændinge, der ønsker at repatriere. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold har tillige ansvaret for den generelle informationsindsats vedrørende repatriering.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan efter loven overlade udfø-
relsen af disse opgaver til Dansk Flygtningehjælp eller en eller flere myndigheder, organisationer
eller foreninger mv.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til repatrieringsrettede projekter samt individuel råd-
givning af herboende udlændinge, som ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere
opholdsland. Der kan inden for bevillingen afholdes udgifter til repatrieringsrettede aktiviteter for
såvel personer med opholdstilladelse som asylansøgere, der udrejser frivilligt.
Den individuelle rådgivning i forbindelse med repatriering vil kunne bestå i informationer
om situationen i hjemlandet, konsekvenser for opholdsgrundlaget i Danmark, eventuelle igang-
værende projekter på repatrieringsområdet, eventuelle bistands- og genopbygningsprojekter i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, muligheden for at deltage på rekognosceringsrejser til
og praktikophold i hjemlandet, muligheden for at medbringe pensioner mv.
Rådgivningsarbejdet vil skulle ske i samarbejde med kommunerne og skal være egnet til at
understøtte kommunernes repatrieringsindsats. Rådgivningsarbejdet varetages af Dansk Flygtnin-
gehjælp, som tildeles 3,4 mio. kr. årligt til arbejdet.
Herudover kan der iværksættes og ydes støtte til projekter, der har til formål at fremme re-
patriering. Der kan i den forbindelse ydes støtte til projekter, der har til formål at fremme repa-
triering ved at yde hjælp til enkeltpersoner.
Inden for bevillingen kan der afholdes udgifter til initiativer og projekter, der iværksættes af
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, eller ydes til både offentlige
myndigheder og private organisationer, enkeltpersoner mv. til udgifter, der er nødvendige for at
sikre gennemførelsen af de pågældende aktiviteter. Støtten kan enten gives på grundlag af en
ansøgning eller inden for rammerne af en samarbejdsaftale med Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold.
272 § 15.77.02.60.
60. Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen
Som led i regeringens forslag om revision af repatrieringsloven afsættes 1,5 mio. kr. i hvert
af årene i 2014-2017 til styrkelse af informationsindsatsen. Bevillingens formål er gennemførelse
af konkrete projekter, der bl.a. understøtter en informationsindsats målrettet grupper af udlæn-
dinge, der er dårligt integreret i det danske samfund, samt udlændinge fra lande, som hidtil kun
har haft en begrænset brug af repatrieringsordningen.
15.77.03. Styrket indsats over for kvinder og familier med etnisk minoritetsbag-
grund (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,1 0,8 - - - - -
50. Ekstra indsats til forebyggelse af
æresrelaterede konflikter
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
60. Kurser om tvangsægteskaber ol.
Udgift ................................................... 1,1 0,8 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 0,7 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
§ 15.77.03.50. 273
50. Ekstra indsats til forebyggelse af æresrelaterede konflikter
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 er der afsat 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 med henblik på at yde en ekstra
indsats til bekæmpelse af æresrelaterede konflikter og for ofre for tvangsægteskaber. Der igang-
sættes via udbud initiativer med henblik på en ekstra indsats til forebyggelse af tvangsægteskaber,
herunder støtte til unge kvinder og mænd, der er flygtet fra trusler om tvangsægteskab, eller som
er flygtet fra et tvangsægteskab, samt støtte til, at unge kvinder og mænd får mulighed for at klare
sig selv. Der skal endvidere sikres botilbud til unge par, der er i risiko for tvangsægteskab.
60. Kurser om tvangsægteskaber ol.
På kontoen kan der afholdes udgifter til skræddersyede kurser om tvangsægteskaber og lig-
nende undertrykkelse.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2011-
2014 til skræddersyede kurser om tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Kurserne mål-
rettes kommunale medarbejdere, så der sikres en professionel håndtering af indsatsen i forhold
til æresrelaterede konflikter.
15.77.04. Formidling af viden (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter i forbindelse med formidling af viden på integrationsområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
10. Formidling af viden
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale ForholdSocial-, Børne- og Inte-
grationsministeriet. I den forbindelse kan der overføres midler til §
15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
274 § 15.77.04.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Formidling af viden
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat 2,0 mio. kr. i 2008, 3,0 mio. kr. i hvert af årene 2009-2010 og
5,0 mio. kr. i 2011 til en opsøgende formidling af viden på integrationsområdet, således at viden
bringes tættere på brugerne i en let tilgængelig form. Af bevillingen er der afsat 0,5 mio. kr. i
2009 til at gennemføre en evaluering af indsatsen.
Der etableres en vidensportal, der skal give brugerne et overblik over eksisterende viden på
integrationsområdet, herunder vedrørende udsatte boligområder. Endvidere iværksættes et for-
pligtende netværkssamarbejde mellem videnscentre og brugere, der skal sikre, at der løbende sker
en erfaringsudveksling om og praktisk brug af viden om integration, herunder vedrørende udsatte
boligområder.
15.77.05. Opkvalificering af kommuner mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 -0,3 2,3 2,3 - - -
10. Opkvalificering af kommuner
mv.
Udgift ................................................... 1,0 -0,3 2,3 2,3 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 -0,3 2,3 2,3 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 15.77.05.10. 275
10. Opkvalificering af kommuner mv.
Kontoen er oprettet på finansloven for 2013 med 1,0 mio. kr. i 2013 og 2,3 mio. kr. årligt
i 2014-2016 til opkvalificering af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet ved
efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medarbejdere og en styrket vidensformidling og
erfaringsudveksling. I 2013 skal der derudover udarbejdes en vejledning til sundhedsscreening
af nytilkomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesam-
menførte til flygtninge.
15.77.06. Styrkelse af sammenhængskraften og forebyggelse af radikalisering
(tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes bl.a. udgifter til udmøntning af initiativer under handlingsplanen En
fælles og tryg fremtid om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge
og en pulje for øget sammenhængskraft. Kontoen omfatter overførelser af midler til øvrige mi-
nisterier, som også har ansvar for udmøntning af initiativerne i handlingsplanen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,7 1,4 2,0 - - - -
20. Rollemodeller og forældrenet-
værk som metoder til at fore-
bygge ekstremisme og polarise-
ring
Udgift ................................................... 1,8 1,4 2,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 1,4 1,9 - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler fra § 15.77.06.10. Reserve til op-
følgning på handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger
og radikalisering blandt unge og § 15.77.06.20. Reserverede satspulje-
midler til udmøntning af handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske
holdninger og radikalisering blandt unge til hovedkonti på andre mini-
sterområder, jf. de politiske aftaler om udmøntning af handlingsplanen.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne mv.,
heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske ud-
gift.
276 § 15.77.06.
21. Kortlægning af ekstremisme
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
30. Øget sammenhængskraft
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
20. Rollemodeller og forældrenetværk som metoder til at forebygge ekstremisme og pola-
risering
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat 2,9 mio. kr. i hvert af årene 2009-
2011 og 3,9 mio. kr. i 2012 til en reserve til initiativer under handlingsplanen om forebyggelse
af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Udmøntningen sker efter særskilt af-
tale med satspuljeordførerne, som blev indgået i oktober 2009. Jf. aftale med satspuljeordførerne
er der overført 2,8 mio. kr. til Kulturministeriet til initiativ om samarbejde med idrætsforeninger
i udvalgte boligområder.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-15 til etablering af rol-
lemodelkorps til at modgå ekstremistisk og polariseret retorik samt videreførelse af et mentor-
korps og etablering af forældrenetværk.
21. Kortlægning af ekstremisme
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af no-
vember 2011 er der på kontoen afsat 6,0 mio. kr. i 2012 til kortlægning af ekstremisme.
30. Øget sammenhængskraft
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til en pulje til at styrke
sociale og sproglige kompetencer, forældreansvar mv. blandt de mest ressourcesvage grupper af
nydanskere og til at styrke udviklingen af organisations-kompetencer blandt nydanskere.
15.77.07. Tilskud til det frivillige integrationsarbejde (tekstanm. 9 og 111) (Reser-
vationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til foreninger, lokalgrupper og andre frivillige, der bidrager til
integration af nydanskere i lokalmiljøet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Ydermere omfatter hovedkontoen bevilling til Dansk Flygtningehjælps frivillige arbejde.
§ 15.77.07. 277
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 25,7 0,0 - - - - -
10. Tilskud til det frivillige integra-
tionsarbejde
Udgift ................................................... 25,7 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,8 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 24,9 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Tilskud til det frivillige integrationsarbejde
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 20,5 mio. kr. i 2010, 23,5 mio. kr.
i 2011 og 25,5 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til forpligtigende samarbejde om videreførelse af
det frivillige integrationsarbejde. Som led i satspuljeforhandlingerne blev det aftalt, at bl.a. Dansk
Flygtningehjælp, Kvinfo og Get2Sport skal ydes tilskud under denne bevilling.
15.77.08. Styrket informationsindsats i forhold til repatrieringsordningen (Reser-
vationsbev.)
I forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om fi-
nansloven for 2010 af november 2009 er der afsat en bevilling på 20,0 mio. kr. i 2010, hvorfra
kommuner m.fl. kan søge om støtte til konkrete projekter, der understøtter repatriering. Bevillin-
gen kan endvidere anvendes til generelle informationsaktiviteter, der iværksættes af Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af initiativerne vil blive gennemført direkte af Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan der
overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
278 § 15.77.08.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,8 -1,4 - - - - -
10. Styrket informationsindsats i
forhold til repatrieringsordnin-
gen
Udgift ................................................... -0,8 -1,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,8 -1,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,4
I alt .................................................................................................................................. 2,4
10. Styrket informationsindsats i forhold til repatrieringsordningen
Der blev på finansloven for 2010 afsat en bevilling på 20 mio. kr., hvorfra kommuner m.fl.
kan søge om støtte til konkrete projekter, der understøtter repatriering. Det kan f.eks. være en
mere offensiv indsats lokalt med information om repatrieringsmuligheder, tilbud om forberedelse
til repatriering, herunder f.eks. besøg i hjemlandet, eller modtagelsesaktiviteter i hjemlandet med
henblik på at sikre en holdbar repatriering.
Den lokale offensive indsats gennemføres med inddragelse af Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds udgående konsulentenhed Integrationsservice, der har erfa-
ringer med rådgivning af kommuner mv.
15.77.09. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre al-
vorlige æresrelaterede konflikter (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
§ 15.77.09. 279
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 9,7 7,3 7,1 - -
10. R.E.D.-Botilbud
Udgift ................................................... - - 0,3 7,1 7,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,2 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,3 6,9 6,8 - -
11. Etablering af nyt botilbud
Udgift ................................................... - - 9,2 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 8,9 - - - -
12. Evaluering af nyt botilbud
Udgift ................................................... - - 0,2 0,2 0,1 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,2 0,2 0,1 - -
10. R.E.D.-Botilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,3 mio. kr. i 2015 og 7,0 mio. kr. i hvert
af årene 2016 og 2017 til videreførelse samt en mindre kapacitetsudvidelse af det eksisterende
R.E.D.-botilbud til unge par i risiko for æresrelateret vold, herunder tvangsægteskab, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Botilbuddet giver bebo-
erne den fornødne sikkerhed, samt afklaring af de unges muligheder og ønsker i forhold til op-
nåelse af større frihed, selvbestemmelse, ansvar og selvstændighed, herunder i relation til ud-
dannelse, arbejde, egen bolig og økonomi, med henblik på, at den unge kan opnå en selvstændig
tilværelse.
11. Etablering af nyt botilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 9,2 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje
til etablering og drift af et sikkert botilbud i Jylland til unge, der flygter fra alvorlige æresrelate-
rede konflikter, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014. Formålet med puljen er at etablere og drive et nyt sikkert botilbud i perioden 2015 til og
med 2017 målrettet unge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter. Botilbuddet skal
kunne tilbyde de unge den nødvendige sikkerhed, når de er truet af familien. Desuden skal et
ophold på botilbuddet give den unge den fornødne støtte og rehabilitering til, at han eller hun
kan opnå afklaring af sin situation og etablere et selvstændigt liv med selvbestemmelse og del-
tagelse i uddannelse, job, sociale netværk mv. Ansøgerkredsen er organisationer, der kan varetage
driften af den beskrevne opgave, herunder selvejende, kommunale eller statslige institutioner.
Der vil kun være én tilskudsmodtager.
12. Evaluering af nyt botilbud
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 0,2 mio. kr. i 2015, 0,2 mio. kr. i 2016
og 0,1 mio. kr. i 2017 til en evaluering af det nye botilbud i Jylland til unge, der flygter fra
tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter, jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014. Evalueringen igangsættes i løbet af det
første år og skal følge projektet i hele perioden. Evalueringen udmøntes via udbud.
280 § 15.77.10.
15.77.10. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 18,2 8,0 6,9 6,2 -
10. Ramme til styrket indsats til fo-
rebyggelse af radikalisering og
ekstremisme
Udgift ................................................... - - 18,2 8,0 6,9 6,2 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 18,2 8,0 6,9 6,2 -
10. Ramme til styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 18,2 mio. kr. i 2015, 11,3 mio. kr. i 2016,
10,3 mio. kr. i 2017 og 9,1 mio. kr. i 2018 til at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for
både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering, jf. Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om satspuljen for 2015 af november 2014. Formålet med bevillingen er at forebygge, at
borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive
socialt marginaliserede, vende samfundet ryggen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikker-
hedstrussel. Der er samlet afsat en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til indsatsen over fire
år og 3,0 mio. kr. i permanent bevilling herefter. Af rammen i 2015-2018 afsættes 43,9 mio. kr.
til den sociale forebyggende indsats, og derudover afsættes 17 mio. kr. til udmøntning af initia-
tiver inden for exit-indsatser, indsatser over for personer, der har afsonet straf for ekstremistiske
handlinger samt PET's outreach-indsats. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspuljeparti-
erne, justitsministeren og socialministeren og ses i sammenhæng med regeringens lovforslag om
ændring af pasloven og udlændingeloven.
15.77.11. Støtte til private organisationer mv. på integrationsområdet (tekstanm.
111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales
§ 15.77.11. 281
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. KVINFO's Mentornetværk
Udgift ................................................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. KVINFO's Mentornetværk
Kontoen er oprettet på finansloven for 2015 med 2,0 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til
KVINFO's Mentornetværk med henblik på at understøtte nydanske kvinder i at realisere deres
muligheder for et aktivt arbejdsliv i Danmark, jf. Aftale om finansloven for 2015.
15.77.14. Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2004 af november 2003, er der afsat 2,0 mio. kr. i 2004 samt 1,0 mio. kr. i 2005 til
igangsættelse af initiativer i frivillige foreninger og organisationer. Efter aftale med satspulje-
partierne i 2009 er der overført 11,0 mio. kr. i 2009 og 2,5 mio. kr. i 2010 fra andre bevillinger
på området til projektet Mangfoldigt Foreningsdanmark.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - - - - - -
10. Unge nydanskeres deltagelse i
idræts- og foreningslivet
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
282 § 15.77.14.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet
I 2009 er der efter aftale med satspuljepartierne tilført bevillingen 5,5 mio. kr. fra §
18.33.21.10. Den frivillige integrationsindsats og 5,5 mio. kr. fra § 18.33.20.10. Venskabsfamilier
og lektiehjælp. I 2010 er der efter aftale med satspuljepartierne yderligere tilført bevillingen 2,5
mio. kr. fra § 18.33.21.10. Den frivillige integrationsindsats. Midlerne anvendes til Mangfoldigt
Foreningsdanmark , der søger at skabe integration gennem foreningslivet.
15.77.20. Venskabsfamilier og lektiehjælp (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 er der afsat 19,0 mio. kr. i 2006 og 30,0 mio. kr. i 2007-2008 og 25,0 mio. kr. i
2009 til venskabsfamilier og lektiehjælp. Af bevillingen er der afsat 15,0 mio. kr. i hvert af årene
2007-2009 til videreførelse af Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Herudover
er der af bevillingen afsat 1,0 mio. kr. for 2006 og 2,4 mio. kr. i hvert af årene 2007-2008 til
Dansk Røde Kors frivillighedsarbejde.
Indsatsen skal forbedre rammerne for, at familier, foreninger, lokalgrupper og andre frivillige
kan bidrage til en god integration af flygtninge og indvandrere i lokalmiljøet, uddannelsessystemet
og i samfundet som helhed.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat 3,0 mio. kr. i hvert af årene 2009-
2012 til videreførelse af Dansk Røde Kors's frivillige arbejde.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
§ 15.77.20. 283
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,9 - - - - - -
10. Venskabsfamilier og lektiehjælp
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
20. Dansk Røde Kors frivilligheds-
arbejde
Udgift ................................................... 5,9 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Venskabsfamilier og lektiehjælp
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 er der afsat 18,0 mio. kr. i 2006, 12,6 mio. kr. i hvert af årene 2007-2008 og 10,0
mio. kr. i 2009 til venskabsfamilier og lektiehjælp. Af bevillingen er der afsat 1,0 mio. kr. i 2007
til ekstern evaluering.
Puljen skal medvirke til at forbedre rammerne for, at familier, foreninger, lokalgrupper og
andre frivillige kan bidrage til en god integration af flygtninge og indvandrere i lokalmiljøet,
uddannelsessystemet og i samfundet som helhed. Der kan med støtte fra puljen etableres ven-
skabsfamilier og gennemføres lektiehjælpsordninger for børn og voksne.
Der kan eksempelvis ydes støtte til, at familier, foreninger, lokalgrupper og enkeltpersoner
gennem en frivillig indsats kan fungere som døråbnere og vejledere i forhold til det danske
samfund, herunder navnlig i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der kan end-
videre ydes støtte til understøttelse af lokale netværk for venskabsfamilier og andre kontaktper-
soner, som gennemfører aktiviteter for flygtninge og indvandrere, f.eks. temadage og sportsakti-
viteter, ligesom der kan ydes støtte til etablering og videreudvikling af lektiehjælpsordninger for
tosprogede børn og unge. Der kan ligeledes ydes støtte til at opsamle og udbrede erfaringer med
frivillige, venskabsfamilier og kontaktpersoner samt med lektiehjælp.
Der kan fra kontoen endvidere ydes støtte til bl.a. udbydere af danskuddannelse til etablering
og videreudvikling af lektiehjælpsaktiviteter for udlændinge, der modtager danskuddannelse i
henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., herunder særligt til udlændinge
med ingen eller alene en kortere skolemæssig baggrund med særligt behov for støtte til lektie-
læsning. Det vil ved tildeling af støtte indgå som et kriterium, at frivillige inddrages i lektie-
hjælpsaktiviteterne, men der kan også ydes støtte til aktiviteter, der etableres uden inddragelse
af frivillige.
284 § 15.77.20.20.
20. Dansk Røde Kors frivillighedsarbejde
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat 3,0 mio. kr. i hvert af årene 2009-
2012 til videreførelse af Dansk Røde Kors's frivillige arbejde. Midlerne skal styrke etniske mi-
noriteters aktive samfundsdeltagelse gennem foreningslivet.
15.77.21. Den frivillige integrationsindsats (tekstanm. 111) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
10. Den frivillige integrationsindsats
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Den frivillige integrationsindsats
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2006 af no-
vember 2005 er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2006-2009 til den frivillige integrations-
indsats.
Deltagelse i det frivillige idræts- og foreningsliv giver flygtninge og indvandrere en god
mulighed for at lære om det danske samfund generelt, herunder demokratiske spilleregler, danske
værdier og normer. Samtidig kan deltagelse i foreningslivet skabe netværk, der kan være afgø-
rende i forhold til senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Der kan blandt andet ydes støtte til, at etniske minoritetsforældre får viden om foreningslivet
og værdien af at være aktiv i foreninger samt bliver uddannet til at indgå i idrætsforeninger mv.
som frivillige ledere og trænere, og aktiv inddragelse af de etniske foreninger i forhold til det
frivillige idræts- og foreningsliv. Ligesom der efter konkret ansøgning kan ydes tilskud til udstyr,
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 En del af projekterne vil evt. blive gennemført direkte af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I den forbindelse kan
der overføres midler til § 15.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 15.11.01. Departementet over-
føres driftsmidler til lønsum.
§ 15.77.21.10. 285
lejre og stævner, kontingent og andre udgifter, der er forbundet med at være medlem af idræts-
foreninger mv.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 er der afsat 9,0 mio. kr. i hvert af årene 2007-2010 til en pulje til det frivillige in-
tegrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet. Formålet er en forstærket indsats for
at få flere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i det frivillige foreningsliv som
frivillige og ledere samt at støtte aktiviteter, der har til formål at øge integration af børn og unge
med anden etnisk baggrund end dansk gennem deltagelse i det lokale idræts- og foreningsliv.
286 § 15.78.
15.78. Integrationsindsats og repatriering
15.78.01. Grundtilskud (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte udlæn-
dinge, som får tilbudt et introduktionsprogram, til dækning af sociale merudgifter og generelle
udgifter til integration af nyankomne i kommunerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 354,9 445,6 748,8 1.207,5 1.418,8 1.259,3 894,8
10. Grundtilskud
Udgift ................................................... 354,9 445,6 748,8 1.207,5 1.418,8 1.259,3 894,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 354,9 445,6 748,8 1.207,5 1.418,8 1.259,3 894,8
10. Grundtilskud
I den 3-årige introduktionsperiode yder staten et grundtilskud for flygtninge og familiesam-
menførte, som får tilbudt et integrationsprogram. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale
merudgifter og generelle udgifter til integration af nyankomne i kommunerne.
I 2016 udgør grundtilskuddet 2.640 kr. pr. person pr. måned. Grundtilskuddet blev nedjusteret
som følge af afskaffelse af starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet og timereglen, jf.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011.
Tilskuddet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent.
Der forventes en statslig udgift på 1.207,4 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Der er for finanslovsåret og frem indregnet et skøn over , i hvilket omfang kommunerne hjemtager
grundtilskuddet .
15.78.02. Repatriering af udlændinge (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til refusion af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering
efter §§ 7 og 8 i repatrieringsloven, jf. LB nr. 1099 10. oktober 2014 med senere ændringer.
Loven gælder flygtninge mv., familiesammenførte udlændinge til flygtninge mv., andre familie-
sammenførte udlændinge og udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler,
som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.
Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere
i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Den Europæiske
Unions Samarbejde eller er omfattet af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevæge-
lighed mv.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Produktion
Antal integrationsmåneder (1.000
mdr.)................................................... 138,1 142,1 155,0 140,8 173,7 310,9 481,4 565,7 502,1 356,8
Grundtilskud pr. integrationsmåned
(pl-2016) ............................................ 4.259 4.260 2.640 2.640 2.640 2.640 2.640 2.640 2.640 2.640
IV. Ressourceforbrug
Statslige udgifter (mio. kr., pl-2016) 588,3 605,5 409,3 371,8 458,6 680,5 1.207,4 1.418,91.259,3 894,8
§ 15.78.02. 287
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 64,7 56,5 58,4 58,0 58,0 58,0 58,0
10. Hjælp til repatriering
Udgift ................................................... 58,0 56,5 58,4 58,0 58,0 58,0 58,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 58,0 56,5 58,4 58,0 58,0 58,0 58,0
30. Resultattilskud
Udgift ................................................... 6,8 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,8 - - - - - -
10. Hjælp til repatriering
Udlændinge, der vælger at repatriere, ydes efter ansøgning hjælp til tilbagevenden til hjem-
landet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Hjælpen ydes kun, hvis
udlændingen ikke selv har midler til repatriering. En udlænding kan kun modtage hjælp til repa-
triering én gang.
Hjælp til repatriering omfatter hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland
med 131.242 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med 40.026 kr. pr. person, der ikke er fyldt
18 år. Hjælp til repatriering omfatter desuden udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, herunder udgifter til transport af personlige ejendele på op til 2m
3
pr.
person og udgifter på højst 15.194 kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens
eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hjælp til repatriering
omfatter endvidere udgifter på højst 15.194 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til
at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, samt udgifter på højest 19.624 kr. til transport af sådant udstyr. Hjælp til
repatriering omfatter endvidere udgifter til sygeforsikring i et år i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, udgifter til medbragt
lægeordineret medicin til højst et års forbrug og udgifter til medbragte nødvendige personlige
hjælpemidler til højst et års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højest i alt 6.413 kr. samt
hjælp til nødvendig vaccination. Hjælp til repatriering omfatter desuden en ydelse på højst 6.541
kr. i tilfælde, hvor sygeforsikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet. Endelig
omfatter hjælp til repatriering udgifter til boligudgifter i op til et år, der i ganske særlige tilfælde
kan ydes til familier, hvor et familiemedlem repatrierer forud for resten af familien.
Det skønnes, at den gennemsnitlige udgift til repatriering vil udgøre 145.002 kr. pr. udlæn-
ding i 2016.
De beløb, der kan ydes til hjælp til repatriering, reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-
reguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det er antaget, at 400 personer re-
patrierer årligt.
Med 100 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 58,0 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Produktion
Antal repatrierede................................................ 320 400 400 400 400 400
Udgift pr. repatrieret (2016-pl)........................... 181.720 130.675 145.002 145.002 145.002 145.002
IV. Ressourceforbrug
Offentlig udgift til hjælp (mio. kr., 2016-pl)..... 58,2 52,3 58,0 58,0 58,0 58,0
Statslige udgifter til hjælp (mio. kr., 2016-pl)... 58,2 52,3 58,0 58,0 58,0 58,0
288 § 15.78.02.30.
30. Resultattilskud
Pr. 1. juli 2011 blev der indført et resultattilskud på 25.000 kr. (2011-pl) til kommunalbe-
styrelserne for hver udlændinge med bopæl i kommunen, der repatrierer, jf. Aftale mellem VK-
regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller om skærpede udvisningsregler og kom-
munalt fokus på repatriering af maj 2011. Loven trådte i kraft 1. juli 2011.
Med henblik på at understrege, at repatrieringsordningen helt og holdent er baseret på frivil-
lige beslutninger er resultattilskuddet til kommunalbestyrelserne afskaffet fra og med 1. juli 2012,
jf. lov nr. 437 af 21. maj 2012.
Aktivitetsoversigt
15.78.03. Hjælp i særlige tilfælde mv. (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til refusion af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde
mv. efter integrationsloven, jf. LB nr. 1094 af 10. oktober 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 33,0 39,8 71,3 125,5 150,5 129,8 84,7
10. Hjælp i særlige tilfælde mv.
Udgift ................................................... 33,0 39,8 71,3 125,5 150,5 129,8 84,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 33,0 39,8 71,3 125,5 150,5 129,8 84,7
10. Hjælp i særlige tilfælde mv.
Kommunerne kan efter §§ 35-39 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. LB nr.
1094 af 10. oktober 2014 med senere ændringer, yde hjælp til enkeltudgifter, sygebehandling
mv., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning til udlændinge, der er omfattet af den
treårige introduktionsperiode. Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ikke har
kunnet forudses.
Kommunerne kan desuden udbetale hjælp til udgifter forbundet med deltagelse i integra-
tionsprogrammet, jf. integrationslovens § 23 f. Dette kan f.eks. være hjælp til dækning af udgifter
til transport, værktøj eller arbejdsbeklædning mv. Hjælpen forudsætter, at ansøgeren eller ægte-
fællen ikke selv har midler til at afholde udgiften.
Endelig kan kommunerne yde hjælp til udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger efter integrationslovens § 24 a, stk. 2.
I henhold til integrationslovens § 45, stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
til hjælp i særlige tilfælde, udgifter til dækning af den enkelte udlændings udgifter i forbindelse
med deltagelse i integrationsprogrammet, og udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger.
Med 50 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 125,5 mio. kr. i 2016.
2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Produktion
Antal repatrierede................................................ - - - - - -
Resultattilskud ved repatriering.......................... - - - - - -
IV. Ressourceforbrug
Offentlige udgifter til hjælp (mio. kr., 2016-pl) - - - - - -
Statslige udgifter til hjælp (mio. kr., 2016-pl)... - - - - - -
§ 15.78.03.10. 289
Aktivitetsoversigt
15.78.04. Reintegrationsbistand (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til refusion af kommunernes udgifter til reintegrationsbistand
efter § 10 i repatrieringsloven, jf. LB nr. 1099 af 10. oktober 2014 med senere ændringer. Loven
gælder flygtninge mv., familiesammenførte udlændinge til flygtninge mv., andre familiesam-
menførte udlændinge og udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler,
som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.
Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere
i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er omfattet af aftalen om Den Europæiske
Unions Samarbejde eller er omfattet af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevæge-
lighed mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,6 25,5 33,3 35,1 37,7 40,2 42,3
10. Reintegrationsbistand
Udgift ................................................... 20,6 25,5 33,3 35,1 37,7 40,2 42,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 20,2 25,5 33,3 35,1 37,7 40,2 42,3
10. Reintegrationsbistand
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand i
fem år til udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven. Reintegrationsbistanden kan ydes,
hvis en udlænding, der ikke har midler til dækning af behovet for reintegrationsbistand, ønsker
at vende tilbage til sit hjemland eller sit tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det er ligeledes en betingelse, at den pågældende har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år
og på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, eller at den pågældende opfylder betingelserne
for at modtage førtidspension, eller at den pågældende er fyldt 50 år og på grund af sin hel-
bredstilstand eller lignende forhold ikke skønnes at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
I stedet for en løbende, månedlig reintegrationsbistand i en 5-årig periode kan udlændingen
anmode om en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand. Anmodningen er uigenkaldelig.
Den månedlige reintegrationsbistand i den livslange periode udgør 80 pct. af reintegrations-
bistanden i den 5-årige periode. Derudover kan udlændinge, der har fået ophold efter udlændin-
gereglerne gældende før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1.000 kr.
pr. måned i fem år eller 800 kr. pr. måned i livslang ydelse.
Størrelsen af reintegrationsbistanden fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold. Bistanden fastsættes i forhold til leveomkostningerne i de enkelte lande og
på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vellykket integration.
Udbetaling Danmark forestår udbetaling af reintegrationsbistand.
Med 100 pct. statsrefusion forventes en statslig udgift på 35,1 mio. kr. i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Produktion
Antal integrationsmåneder (1.000 mdr.) 138,1 142,1 155,0 140,8 173,7 310,9 481,4 565,7 502,1 356,8
Gennemsnitlig månedlig ydelse (pl-
2016) 330 355 304 476 463 475 521 532 517 475
IV. Ressourceforbrug
Offentlig udgift (mio. kr., pl-2016)..... 45,6 50,4 47,2 67,1 80,5 130,7 250,9 301,1 259,5 169,4
Statslige udgifter (mio. kr., pl-2016)... 22,8 25,2 23,6 33,5 40,2 65,3 125,5 150,5 129,8 84,7
290 § 15.78.04.10.
Aktivitetsoversigt
2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Produktion
Antal måneder for reintegrationsydelse....... 8.988 10.009 10.928 11.755 12.500 13.170
Antal sager ultimo året (alm. bistand)......... 749 834 911 980 1.042 1.097
Antal sager ultimo året (supplerende bistand) 630 699 761 817 867 912
Bistand pr. måned (2016-pl)........................ 2.837 3.215 3.213 3.212 3.211 3.210
IV. Ressourceforbrug
Samlede udgifter til hjælp (mio. kr., 2016-pl) 25,5 32,2 35,1 37,8 40,1 42,3
Udgifter til hjælp (mio. kr., 2016-pl) .......... 25,5 32,2 35,1 37,8 40,1 42,3
§ 15.8. 291
Sociale pensioner
15.81. Folkepension (tekstanm. 114)
15.81.01. Folkepension (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 108.105,6 117.950,5 123.041,6 127.485,4 130.044,7 132.591,1 131.249,6
10. Folkepension til pensionister
Udgift ................................................... 106.301,9 116.103,5 121.046,0 125.352,8 127.834,8 130.307,5 128.892,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 106.301,9 116.103,5 121.046,0 125.352,8 127.834,8 130.307,5 128.892,8
20. Pensionister i udlandet
Udgift ................................................... 1.803,6 1.847,0 1.995,6 2.132,6 2.209,9 2.283,6 2.356,8
44. Tilskud til personer ....................... 1.803,6 1.847,0 1.995,6 2.132,6 2.209,9 2.283,6 2.356,8
10. Folkepension til pensionister
Folkepension kan udbetales, hvis de almindelige betingelser om indfødsret og bopæl er op-
fyldt, til personer, der er født før den 1. januar 1954 og fyldt 65 år, der er født i perioden fra den
1. januar 1954 til den 30. juni 1954 og fyldt 65½ år, der er født i perioden fra den 1. juli 1954
til den 31. december 1954 og fyldt 66 år, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den
30. juni 1955 og fyldt 66½ år, samt personer der er født efter den 30. juni 1955 og fyldt 67 år.
Folkepensionen består i 2016 af et grundbeløb på 6.063 kr. pr. måned og et pensionstillæg
på 6.399 kr. pr. måned for enlige og 3.136 kr. pr. måned for andre. Såvel grundbeløb som pen-
sionstillæg indtægtsreguleres, hvilket sker i forlængelse af hinanden, så grundbeløbet og pen-
sionstillægget ikke reduceres samtidigt. Ved siden af folkepensionen er der - beroende på ind-
komst- og formueforholdene - mulighed for en række behovsafhængige tillæg og en supplerende
pensionsydelse på maksimalt 16.600 kr.
Fra 1. marts 2013 udbetales folkepension af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering
på 100 pct.
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om senere tilbagetrækning af 11. maj 2011 er bevillingen forøget med 125,5 mio. kr. i
2015, 96,5 mio. kr. i 2016, 103,4 mio. kr. i 2017 og 83,6 mio. kr. i 2018.
Som følge af forhøjelsen af pensionstillægget med henholdsvis 375 kr. i 2015 og 375 kr. i
2016 er bevillingen forøget med 333,2 mio. kr. i 2015 og 674,4 mio. kr. i 2016 og frem, mens
-343,0 mio. kr. i 2015 og -323,4 mio. kr. i 2016 vedrører afskaffelsen af fradragsretten for ind-
betalinger til kapitalpensioner, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om en skattereform af 25. juni 2012.
På baggrund af afledte mindreudgifter i forbindelse med den daværende SR-regerings revision
af repatrieringsloven er skønnet nedjusteret med 6,4 mio. kr. i 2015, 9,7 mio. kr. i 2016, 12,9
mio. kr. i 2017 og 16,2 mio. kr. i 2018.
Som følge af genindførelse af ret til fuld folkepension for flygtninge er bevillingen forøget
med 38,8 mio. kr. i 2015, 50,5 mio. kr. i 2016, 62,4 mio. kr. i 2017 og 74,8 mio. kr. i 2018, jf.
Aftale om finansloven for 2015.
De samlede statslige udgifter forventes at blive 125.352,9 mio. kr. i 2016.
292 § 15.81.01.10.
Aktivitetsoversigt
20. Pensionister i udlandet
Administrationen af udbetaling af social pension til pensionister bosat i udlandet varetages
af Udbetaling Danmark. Satserne for pensionister er de samme, som gælder for herboende pen-
sionister, jf. aktivitetsoversigten til § 15.81.01.10. Folkepension til pensionister.
Som følge af forhøjelsen af pensionstillægget med 375 kr. i 2015 og 375 kr. i 2016 er be-
villingen forøget med 4,0 mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr. i 2016 og frem, jf. Aftale mellem re-
geringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af 25. juni 2012.
De statslige udgifter til folkepension til personer med fast bopæl i udlandet skønnes i 2016
til 2.132,6 mio. kr.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Antal folkepensionister (1.000) 902 932 966 993 1.018 1.041 1.064 1.085 1.107 1.096
II. Produktion
Folkepensionens størrelse pr. 1. januar
(kr. pr. måned, løbende pl.)..............
Samgifte i alt..................................... 8.183 8.339 8.581 8.718 8.874 9.040 9.199
Heraf grundbeløb............................... 5.448 5.552 5.713 5.804 5.908 5.997 6.063
Enlige i alt......................................... 11.106 11.318 11.646 11.832 12.045 12.258 12.462
Heraf grundbeløb............................... 5.448 5.552 5.713 5.804 5.908 5.997 6.063
Den supplerende pensionsydelse ...... 10.700 10.900 11.200 15.900 16.200 16.400 16.600
IV. Ressourceforbrug (1.000 mio. kr.)
Udgifter i kalenderåret, løbende pl... 95,4 100,3 106,2 106,2 116,1 120,6 125,4 127,8 130,3 128,9
Udgifter i kalenderåret, 2016-pl. ...... 106,5 109,9 113,0 111,3 119,4 122,3 125,4 127,8 130,3 128,9
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning
Antal folkepensionister (1.000) 34,6 37,6 40,0 42,1 43,5 45,7 47,5 49,3 51,1 52,9
IV. Ressourceforbrug (1.000 mio. kr.)
Udgifter i kalenderåret, løbende pl 1,4 1,5 1,7 1,8 1,8 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4
Udgifter i kalenderåret, 2016-pl. 1,6 1,6 1,8 1,9 1,9 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4
§ 15.85. 293
15.85. Personlige tillæg til pensionister (tekstanm. 114)
15.85.01. Personlige tillæg til pensionister (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 447,5 477,3 465,5 471,4 471,4 471,4 471,4
10. Personlige tillæg til pensionister
Udgift ................................................... 447,5 477,3 465,5 471,4 471,4 471,4 471,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 446,7 476,7 465,5 471,4 471,4 471,4 471,4
44. Tilskud til personer ....................... 0,8 0,6 - - - - -
10. Personlige tillæg til pensionister
Kontoen omfatter udgifter til personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister og før-
tidspensionister efter gammel ordning. Der ydes personligt tillæg til økonomisk særligt vanskeligt
stillede pensionister og helbredstillæg efter henholdsvis § 14, stk. 1, og § 14 a i lov om social
pension, jf. LB nr. 1137 af 20. oktober 2014 og § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., jf. LB nr. 1145 af 20. oktober 2014.
Personligt tillæg ydes til økonomisk særligt vanskeligt stillede pensionister efter en konkret
individuel vurdering. Tillægget er ikke formålsbestemt.
Helbredstillæg, der blev indført ved lov nr. 1087 af 13. december 2000 om ændring af lov
om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, gives til dækning af
egenbetalingen til udgifter, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter sundhedsloven.
Det drejer sig om udgifter til medicin, behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fod-
terapeut og psykolog. Ved lov nr. 1072 af 17. december 2002 om ændring af lov om social
pension blev reglerne om helbredstillæg udvidet til også at omfatte udgifter til tandproteser, briller
og fodbehandling.
Helbredstillægget ydes på grundlag af pensionistens økonomiske forhold, udtrykt ved den
personlige tillægsprocent. Helbredstillægget dækker 85 pct. af pensionistens egenbetaling til
ydelsen ved en personlig tillægsprocent på 100 pct. og bortfalder ved en tillægsprocent på 0 pct.
Der kan ydes personligt tillæg efter en konkret og individuel vurdering af pensionistens økono-
miske forhold til den resterende del af egenbetalingen.
Tillæg til varmeudgifter efter § 14, stk. 2 og 3, i lov om social pension og § 17, stk. 1 og
3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. ydes efter
særlige regler og konteres på § 15.85.11. Varmetillæg.
Med en statsrefusion på 50 pct. skønnes statens udgifter at udgøre 471,4 mio. kr. i 2016.
Heraf skønnes de statslige udgifter til personlige tillæg til pensionister med fast bopæl i udlandet
til 1,1 mio. kr.
294 § 15.85.01.10.
Aktivitetsoversigt
15.85.11. Varmetillæg (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 393,6 373,0 407,5 392,1 396,8 401,8 396,6
10. Varmetillæg
Udgift ................................................... 393,6 373,0 407,5 392,1 396,8 401,8 396,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 393,4 372,9 407,5 392,1 396,8 401,8 396,6
44. Tilskud til personer ....................... 0,1 0,2 - - - - -
10. Varmetillæg
Efter § 14, stk. 2 og 3, i lov om social pension, jf. LB nr. 1137 af 20. oktober 2014, samt
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension § 17, stk. 1, jf. LB
nr. 1145 af 20. oktober 2014, kan der ydes personlige tillæg til dækning af pensionister og før-
tidspensionisters varmeudgifter. Med virkning fra 1. januar 2001 er reglerne om varmetillæg
ændret, jf. lov nr. 1087 af 13. december 2000 om ændring af lov om social pension, lov om aktiv
socialpolitik og forskellige andre love. Ændringen består i, at beløbsgrænserne for nedtrapning
af varmetillæg reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme mv. ifølge
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, og at pensionistens udgifter til varmt vand indgår i be-
regningsgrundlaget for varmetillæg.
Statens udgifter til varmetillæg er afhængige af antallet af tillægsmodtagere samt af den en-
kelte pensionists udgift til opvarmning. Fra 1. marts 2013 udbetales tilskuddet af Udbetaling
Danmark.
Med en statslig finansiering på 75 pct. skønnes statens udgifter at blive 392,1 mio. kr. i 2016.
Heraf skønnes de statslige udgifter til varmetillæg til pensionister med fast bopæl i udlandet til
0,1 mio. kr.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000 personer)
Antal pensionister med tillægsprocent
på 100 ................................................ 397 400 398 392 380 380 380 380 380 380
Antal pensionister med tillægsprocent
større end 0........................................ 609 619 626 629 628 628 628 628 628 628
IV. Ressourceforbrug (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige udgifter mio. kr................ 1.035 970 958 913 970 949 943 943 943 943
Statslige udgifter mio. kr. ................. 518 485 479 457 485 475 471 471 471 471
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
IV. Ressourceforbrug (mio. kr., 2016-pl)
Offentlige udgifter ......................... 478 522 530 535 505 499 523 529 536 529
Statslige udgifter............................ 359 392 398 401 379 374 392 397 402 397
§ 15.88. 295
15.88. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond
15.88.01. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 12.410,0 12.510,0 12.290,0 12.750,0 13.150,0 13.180,0 13.140,0
10. Overførsel fra Den Sociale Pen-
sionsfond
Indtægt ................................................ 12.410,0 12.510,0 12.290,0 12.750,0 13.150,0 13.180,0 13.140,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 12.410,0 12.510,0 12.290,0 12.750,0 13.150,0 13.180,0 13.140,0
Bemærkninger:
Beløbene er overført fra § 37.51.01.20. Overførsel til § 15.88 . Den Sociale Pensionsfond.
10. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond
Ved lov nr. 521 af 1981 om Den Sociale Pensionsfond bortfaldt det særlige folkepensions-
bidrag på 2 pct. og dermed indbetalingerne til fonden fra 1. januar 1982. Fonden videreføres med
de midler, der indtil 1. januar 1982 er tilført fonden. Efter § 1 i lov om Den Sociale Pensionsfond
skal renterne og grundkapitalen af fondens obligationsbeholdning anvendes i overensstemmelse
med den særlige lovgivning herom til ydelse af pensionsforbedringer til personer, der har ret til
social pension og delpension. Renter og grundkapital, der ikke anvendes til pensionsforbedringer,
henlægges til fonden.
Fra fonden er der til og med 1995 blevet overført et beløb til delvis finansiering af merud-
gifterne ved de gennemførte pensionsforbedringer mv. Det drejer sig om lov nr. 252 af 8. juni
1978 om ændring af lov om folkepension, lov nr. 253 af 8. juni 1978 om lov om ændring af lov
om invalidepension mv., lov nr. 254 af 8. juni 1978 om ændring af lov om pension til enker m.fl.,
lov nr. 251 af 8. juni 1978 om ændring af lov om boligydelse til pensionister, lov nr. 69 af 10.
marts 1982 om ændring af lov om folkepension, lov nr. 695 af 21. december 1982 om ændring
af lov om folkepension (varmehjælp til pensionister), lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af
lov om invalidepension mv. og ophævelse af lov om pension til enker m.fl. (førtidspensionsre-
form) og lov nr. 249 af 8. juni 1983 om ændring af lov om folkepension samt lov nr. 346 af 4.
juni 1986 om delpension.
Fra 1986 til 1995 er der blevet overført et beløb svarende til 1,5 pct. (den såkaldte restrente)
af fondens formue. Denne overførsel er ikke og har heller ikke tidligere været tilstrækkelig til at
dække udgifterne til de anførte pensionsforbedringslove.
Principperne for de årlige overførsler blev i forbindelse med finansloven for 1996 fastsat ved
tekstanmærkning, så der fra og med 1996 sikredes fuld dækning af pensionsforbedringslovenes
reelle udgifter. Ved lov nr. 1041 af 23. december 1998 om ændring af lov om Den Sociale Pen-
sionsfond (Anvendelse af den sociale pensionsfonds grundkapital) er lov om Den Sociale Pen-
sionsfond ændret, så princippet om fuld dækning nu følger direkte af loven.
Den samlede årlige merudgift til de gennemførte pensionsforbedringer mv. kan i 2016 op-
gøres til 12.753,3 mio. kr. inkl. en korrektion på -206,9 mio. kr. af det beløb, som blev overført
i 2014. Beløbet afrundes til 12.750 mio. kr. Uden korrektionen på -206,9 mio. kr. vedrørende
2014 kan de gennemførte pensionsforbedringer mv. i 2016 opgøres til 12.960,1 mio. kr.
Overførslen for 2014 skønnedes på finansloven for 2014 til 12.642,7 mio. kr. ekskl. korrek-
tion for 2012 og til 12.510 mio. kr. inkl. korrektion for 2012 og efter afrunding. Den endelige
opgørelse for 2014, som er baseret på regnskabstal vedrørende de faktisk afholdte udgifter til
gennemførte pensionsforbedringer mv., kan nu opgøres til 12.435,8 mio. kr. svarende til 206,9
mio. kr. mindre end det faktisk overførte.
296 § 15.88.01.10.
Det bemærkes i denne forbindelse, at overførslen af de 12.750 mio. kr. i 2016, 13.150 mio.
kr. i 2017, 13.180 mio. kr. i 2018 og 13.140 mio. kr. i 2019 samtidig vil betyde en overførsel
af midler fra fondens grundkapital.
§ 15.89. 297
15.89. Førtidspension
15.89.01. Førtidspension (tekstanm. 114) (Lovbunden)
Pr. 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring
af lov om social pension og andre love, i kraft, og førtidspensioner, der tilkendes efter de nye
regler, konteres på denne konto.
Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Det er en betingelse, at arbejdsevnen er
varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at personen ikke vil være i stand til at
blive helt eller delvist selvforsørgende.
Fra 1. marts 2013 og frem udbetales førtidspension af Udbetaling Danmark.
Udgifter til førtidspensionister med fast bopæl i Danmark, som før 1. juli 2014 er blevet til-
kendt førtidspension efter de nye regler, konteres på § 15.89.01.10. Førtidspension med 35 pct.
refusion, § 15.89.01.20. Førtidspension med 50 pct. refusion og § 15.89.01.30. Førtidspension
med 100 pct. refusion.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny konto §
15.89.01.50. Førtidspension med 20 pct. refusion, § 15.89.01.60. Førtidspension med 30 pct. re-
fusion, § 15.89.01.70. Førtidspension med 40 pct. refusion og § 15.89.01.80. Førtidspension med
80 pct. refusion.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
ændres medfinansieringsprocenten fra finansloven for 2016 til 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. i
uge 5-26, 70 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Ændringen omfatter alle førtidspensionister
med fast bopæl i Danmark, som ifølge lov om social pension er blevet tilkendt førtidspension 1.
juli 2014 eller senere.
Udgifter til førtidspensionister med fast bopæl i udlandet, som er blevet tilkendt førtidspen-
sion efter de nye regler, konteres på § 15.89.01.40. Førtidspension til pensionister i udlandet.
Kontoen er i årene 2016-2023 underlagt en afdæmpet regulering som følge af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8.125,9 8.772,7 9.409,3 9.229,4 9.146,3 9.151,4 9.331,4
10. Førtidspension med 35 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... 7.685,0 8.232,5 8.797,7 8.020,3 7.583,4 7.146,2 6.870,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7.685,0 8.232,5 8.797,7 8.020,3 7.583,4 7.146,2 6.870,5
20. Førtidspension med 50 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... 17,8 47,6 43,9 39,3 34,2 29,8 26,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 17,8 47,6 43,9 39,3 34,2 29,8 26,3
30. Førtidspension med 100 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... 16,9 47,3 51,5 54,7 58,2 57,7 58,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 16,9 47,3 51,5 54,7 58,2 57,7 58,4
40. Førtidspension til pensionister i
udlandet
Udgift ................................................... 406,3 445,3 516,2 471,9 491,2 510,6 529,9
44. Tilskud til personer ....................... 406,3 445,3 516,2 471,9 491,2 510,6 529,9
298 § 15.89.01.
50. Førtidspension med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 529,6 865,5 1.293,0 1.732,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 529,6 865,5 1.293,0 1.732,1
60. Førtidspension med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 54,4 54,5 54,6 54,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 54,4 54,5 54,6 54,7
70. Førtidspension med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 45,6 45,7 45,8 45,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 45,6 45,7 45,8 45,8
80. Førtidspension med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 13,6 13,6 13,7 13,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 13,6 13,6 13,7 13,7
Aktivitetsoversigt
10. Førtidspension med 35 pct. refusion
Udgifterne til førtidspensionister, som er blevet tilkendt førtidspension efter de nye regler i
perioden 1. januar 2003 til 30. juni 2014 konteres på kontoen. Den statslige finansieringsandel
for disse førtidspensionister udgør 35 pct.
Fra d. 1. juni til og med d. 31. december 2013 havde førtidspensionister mulighed for frivilligt
at overgå fra førtidspension efter de gamle regler til førtidspension efter de nye regler, jf. lov nr.
218 af 5. marts 2013 om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., og lov om social pension og lov om individuel boligstøtte. Udgifterne til de
førtidspensionister, der benyttede den frivillige overgang og tidligere modtog førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. med 35 pct.
statslig finansieringsandel, konteres også på denne konto.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 35 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 8.020,3 mio. kr. i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal førtidspensionister ................... 103,0 114,8 124,4 129,2 129,4 133,3 138,1 140,3 145,0 152,4
Antal tilkendelser .............................. 17,2 16,0 14,6 5,7 6,0 7,2 8,7 9,5 12,5 12,7
III. Produktion
Førtidspension pr. person pr. måned
Enlige................................................. 16.285 16.594 17.075 17.348 17.660 17.925 18.122 - - -
Gifte/samlevende................................ 13.842 14.105 14.514 14.746 15.011 15.236 15.404 - - -
IV. Ressourceforbrug (100 mio. kr.)
Offentlige udgifter, løbende pl ......... 174,3 198,1 216,8 220,1 236,6 250,7 260,1 264,3 273,1 287,2
Offentlige udgifter, 2016-pl.............. 194,0 216,4 230,1 229,9 242,8 253,5 260,1 264,3 273,1 287,2
Statens udgifter, 2016-pl................... 67,9 75,7 80,5 80,6 85,5 89,2 87,6 86,6 86,4 88,0
§ 15.89.01.20. 299
20. Førtidspension med 50 pct. refusion
Fra d. 1. juni til og med d. 31. december 2013 havde førtidspensionister mulighed for frivilligt
at overgå fra førtidspension efter de gamle regler til førtidspension efter de nye regler, jf. lov nr.
218 af 5. marts 2013 om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., lov om social pension og lov om individuel boligstøtte. Udgifterne til de
førtidspensionister, der benyttede den frivillige overgang og tidligere modtog førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. med 50 pct.
statslig finansieringsandel, konteres på denne konto.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 50 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 39,3 mio. kr. i 2016.
30. Førtidspension med 100 pct. refusion
Fra d. 1. juni til og med d. 31. december 2013 havde førtidspensionister mulighed for frivilligt
at overgå fra førtidspension efter de gamle regler til førtidspension efter de nye regler, jf. lov nr.
218 af 5. marts 2013 om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., lov om social pension og lov om individuel boligstøtte. Udgifterne til de
førtidspensionister, der benyttede den frivillige overgang og tidligere modtog førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. med 100 pct.
statslig finansieringsandel, konteres på denne konto.
De statslige udgifter til førtidspension med 100 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 54,7 mio. kr. i 2016.
40. Førtidspension til pensionister i udlandet
Efter § 52, stk. 3, i lov om social pension, jf. LB nr. 1116 af 23. september 2013 med senere
ændringer, afholder staten fuldt ud udgifterne til førtidspensionister med fast bopæl i udlandet.
Udgifterne på kontoen omfatter udgifter til førtidspension til pensionister i udlandet, der får til-
kendt førtidspension efter lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og
andre love (førtidspensionsreformen), som trådte i kraft pr. 1. januar 2003.
Som følge af de seneste oplysninger om udbetalinger af førtidspension og den forventede
tilgang af nye udenlandske førtidspensionister skønnes udgifterne at udgøre 471,9 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Førtidspensionens beløb for enlige og gifte/samlevende fremgår af aktivitetsoversigten vedrørende udgif-
terne til indenlandske pensionister, jf. § 15.89.01. Førtidspension.
50. Førtidspension med 20 pct. refusion
Kontoen er oprettet på Forslag til Finanslov for 2016 til kontering af udgifter til førtidspen-
sion med 20 pct. statslig finansieringsandel, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i ud-
ligningssystemet af februar 2015.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 20 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 529,6 mio. kr. i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal pensionister.............................. 1,9 2,2 2,4 2,8 3,1 3,4 3,2 3,4 3,5 3,6
- Heraf antal seniorførtidspensionister - - - - 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Offentlige udgifter i løbende pl. ........ 223,8 276,6 337,9 406,3 445,3 509,8 471,9 491,3 510,6 529,9
Offentlige udgifter i 2016-pl.............. 249,1 302,1 358,6 424,4 456,9 515,4 471,9 491,3 510,6 529,9
300 § 15.89.01.60.
60. Førtidspension med 30 pct. refusion
Kontoen er oprettet på Finansloven for 2016 til kontering af udgifter til førtidspension med
30 pct. statslig finansieringsandel, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssy-
stemet af februar 2015.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 30 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 54,4 mio. kr. i 2016.
70. Førtidspension med 40 pct. refusion
Kontoen er oprettet på Finansloven for 2016 til kontering af udgifter til førtidspension med
40 pct. statslig finansieringsandel, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssy-
stemet af februar 2015.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 40 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 45,6 mio. kr. i 2016.
80. Førtidspension med 80 pct. refusion
Kontoen er oprettet på Finansloven for 2016 til kontering af udgifter til førtidspension med
80 pct. finansieringsandel, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af
februar 2015.
Kommunernes udgifter til kontoen er omfattet af budgetgarantien.
De statslige udgifter til førtidspension med 80 pct. statslig finansieringsandel er budgetteret
til 13,6 mio. kr. i 2016.
15.89.02. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension (tekstanm. 114) (Lov-
bunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12.189,7 11.474,9 10.763,8 9.915,4 9.059,6 8.264,6 7.863,9
10. Højeste, mellemste og alminde-
lig førtidspension med 100 pct.
refusion inkl. tillægsydelse til al-
mindelig førtidspension
Udgift ................................................... 7.594,3 7.118,4 6.636,0 6.091,1 5.539,2 5.032,6 4.837,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7.594,3 7.118,4 6.636,0 6.091,1 5.539,2 5.032,6 4.837,0
20. Højeste, mellemste og alminde-
lig førtidspension med 50 pct.
refusion
Udgift ................................................... 2.326,3 2.142,5 2.015,6 1.859,2 1.697,2 1.549,5 1.428,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.326,3 2.142,5 2.015,6 1.859,2 1.697,2 1.549,5 1.428,6
30. Højeste, mellemste og alminde-
lig førtidspension med 35 pct.
refusion
Udgift ................................................... 2.038,4 2.020,4 1.920,1 1.803,9 1.679,9 1.559,0 1.488,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.038,4 2.020,4 1.920,1 1.803,9 1.679,9 1.559,0 1.488,4
§ 15.89.02. 301
40. Udenlandske førtidspensionister
med højeste, mellemste og al-
mindelig førtidspension inkl. til-
lægsydelse til almindelig førtids-
pension
Udgift ................................................... 230,8 193,6 192,1 161,2 143,3 123,5 109,9
44. Tilskud til personer ....................... 230,8 193,6 192,1 161,2 143,3 123,5 109,9
10. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension med 100 pct. refusion inkl. tillægsydelse
til almindelig førtidspension
Førtidspension kunne tilkendes personer, hvis erhvervsevne var varigt nedsat efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., jf. LB nr. 1232 af 29.
oktober 2013 med senere ændringer. Afhængig af graden af erhvervsevnenedsættelsen tilkendtes
højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension. Til pensionen kan tilken-
des og udbetales bistands- eller plejetillæg. Personer, som opfylder betingelsen for højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension, men som har en erhvervsindtægt, der
afskærer dem fra at opnå pension, har tidligere kunnet få tilkendt invaliditetsydelse. Pr. 1. juli
2008 tilkendes personer på højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension
automatisk invaliditetsydelse, hvis pensionen gøres hvilende.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven
for 2006 af november 2005 er der indført en ekstra tillægsydelse til forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension, der løfter den samlede pensionsydelse til niveauet for mellemste før-
tidspension. Kommunernes udgifter til tillægsydelsen refunderes fuldt ud af staten.
Staten afholder endvidere kommunernes udgifter til tillæg efter § 62 om tillæg som følge af
højt kommunalt skatteniveau. Efter § 67 om finansiering afholder staten kommunernes udgifter
til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis af-
gørelsen om ret til pension er truffet inden d. 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden 1. januar
1992 har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.
Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og
plejetillæg til personer, der er fyldt 60 år, når der er truffet afgørelse om pension forud for d. 12.
juni 1997.
Fra 1. marts 2013 og frem udbetales førtidspension af Udbetaling Danmark.
Kontoen er i årene 2016-2023 underlagt afdæmpet regulering som følge af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
De statslige udgifter til højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med
100 pct. statslig finansieringsandel skønnes til 6.091,1 mio. kr. i 2016. Udgiften på kontoen for-
ventes at falde i takt med et stadigt mindre antal modtagere af højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension.
20. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension med 50 pct. refusion
Efter § 67 om finansiering i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., LB nr. 1232 af 29. oktober 2013 med senere ændringer, afholder staten 50
pct. af udgifterne til højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, invali-
ditetsydelse samt bistands- og plejetillæg, til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pen-
sion er truffet efter d. 1. januar 1992, eller hvis kommunen har afgivet indstilling til revaliderings-
og pensionsnævnet efter denne dato. Refusionen anvises kommunerne forud for den første i hver
måned. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og
bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet d. 12. juni
1997 eller senere.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Fra 1. marts 2013 og frem udbetales førtidspension af Udbetaling Danmark.
Kontoen er i årene 2016-2023 underlagt afdæmpet regulering som følge af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
302 § 15.89.02.20.
Udgiften på kontoen forventes at falde i takt med et stadigt mindre antal modtagere af højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Den statslige udgift til højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med 50 pct. statslig finansieringsan-
del skønnes til 1.859,2 mio. kr. i 2016.
30. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension med 35 pct. refusion
Efter § 67 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.,
LB nr. 1232 af 29. oktober 2013 med senere ændringer, afholder staten 35 pct. af finansieringen
af udgifter til højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, invaliditets-
ydelse samt bistands- og plejetillæg, hvor sagen er afgjort efter 1. januar 1999. Udgiften på
kontoen forventes at falde i takt med et stadigt mindre antal modtagere af højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Fra 1. marts 2013 og frem udbetales førtidspension af Udbetaling Danmark.
Kontoen er i årene 2016-2023 underlagt afdæmpet regulering som følge af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Den statslige udgift til højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
med 35 pct. statslig finansieringsandel skønnes at blive 1.803,9 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
40. Udenlandske førtidspensionister med højeste, mellemste og almindelig førtidspension
inkl. tillægsydelse til almindelig førtidspension
Efter § 50 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.,
LB nr. 1232 af 29. oktober 2013 med senere ændringer, afholder staten fuldt ud udgifterne til
førtidspension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
Kontoen er i årene 2016-2023 underlagt afdæmpet regulering som følge af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Udgifterne til førtidspensionister under den gamle ordning skønnes at udgøre 161,2 mio. kr.
i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal førtidspensionister ................ 137,7 126,0 115,1 104,9 95,0 86,9 79,7 73,1 67,0 63,6
Antal modtagere af invaliditetsydelse 5,2 5,0 4,7 4,4 4,2 3,9 3,6 3,4 3,1 2,9
III. Produktion
Førtidspension pr. person pr. måned
a. Gifte/samlevende
Højeste førtidspension ................... 14.490 14.765 15.193 15.435 15.712 15.947 16.122 - - -
Øvrige førtidspensioner ................. 10.833 11.039 11.359 11.540 11.747 11.923 12.054 - - -
Invaliditetsydelse ........................... 2.666 2.717 2.796 2.841 2.892 2.916 2.948 - - -
b. Enlige
Højeste førtidspension ................... 17.413 17.744 18.258 18.549 18.883 19.166 19.377 - - -
Øvrige førtidspensioner ................. 13.756 14.018 14.424 14.654 14.918 15.142 15.309 - - -
Invaliditetsydelse ........................... 2.666 2.717 2.796 2.841 2.892 2.916 2.948 - - -
IV. Ressourceforbrug i kalenderåret
(100 mio. kr.)
Offentlige udgifter løbende pl ..... 222,1 210,4 196,8 180,7 171,8 161,3 149,6 137,3 125,9 119,5
Offentlige udgifter, 2016-pl ......... 247,2 229,8 208,8 188,8 176,3 163,1 149,6 137,3 125,9 119,5
Statslige udgifter, 2016-pl ............ 166,7 152,9 139,8 124,9 115,8 105,6 97,5 89,2 81,4 77,5
§ 15.89.02.40. 303
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Førtidspensionens beløb for enlige og gifte/samlevende fremgår af aktivitetsoversigten vedrørende udgif-
terne til indenlandske pensionister, jf. § 15.89.02. Højeste og mellemste og almindelig førtidspension.
15.89.03. ATP-bidrag af førtidspensioner (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 350,6 371,4 370,0 367,6 367,5 373,1 386,7
10. ATP-bidrag af førtidspensioner
Udgift ................................................... 343,5 364,0 361,0 359,7 359,5 364,9 378,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 343,5 364,0 361,0 359,7 359,5 364,9 378,3
20. ATP-bidrag af førtidspensioni-
ster i udlandet
Udgift ................................................... 7,1 7,4 9,0 7,9 8,0 8,2 8,4
44. Tilskud til personer ....................... 7,1 7,4 9,0 7,9 8,0 8,2 8,4
10. ATP-bidrag af førtidspensioner
Efter lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og forskellige andre love er der indført mulighed for, at førtidspensionister frivilligt kan
indbetale bidrag til ATP med virkning fra 1. januar 1997.
Som et led i førtidspensionsreformen fra 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring
af lov om social pension og andre love, blev det vedtaget, at alle personer, der er tilkendt før-
tidspension før 1. januar 2003, fortsat kan tilmelde sig frivilligt, mens de personer, der er tilkendt
førtidspension efter 1. januar 2003, obligatorisk bliver tilmeldt ATP-ordningen. I begge tilfælde
er den statslige finansieringsandel 2/3. Med virkning fra 1. januar 2009 udgør det årlige ATP-
bidrag 3.240 kr.
Den statslige udgift til ATP-bidrag af førtidspension skønnes at udgøre 359,7 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal førtidspensionister ................... 2,8 2,3 2,1 1,8 1,5 1,4 1,2 1,1 0,9 0,8
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statslige udgifter, løbende pl............ 271,7 257,2 242,8 230,8 193,6 186,5 161,1 143,3 123,6 109,9
Statslige udgifter, 2016-pl................. 302,3 208,8 257,7 241,1 198,6 188,5 161,1 143,3 123,6 109,9
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal personer på årsbasis ................ 150,1 154,7 161,8 162,3 168,5 166,5 166,5 166,4 168,9 175,1
III. Produktion
ATP pr. person, helårsbasis kr.......... 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter i kalenderåret ......... 324,3 334,1 349,4 350,6 364,0 359.7 359,7 359,5 364,8 378,3
304 § 15.89.03.20.
20. ATP-bidrag af førtidspensionister i udlandet
Den statslige udgift til ATP-bidrag til førtidspensionister bosat i udlandet skønnes at udgøre
7,9 mio. kr. i 2016.
15.89.04. Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 398,5 405,2 433,6 449,0 457,8 471,7 497,9
10. Supplerende arbejdsmarkedspen-
sion for førtidspensionister
Udgift ................................................... 393,0 399,4 425,5 440,3 448,6 462,2 488,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 393,0 399,4 425,5 440,3 448,6 462,2 488,0
20. Supplerende arbejdsmarkedspen-
sion for førtidspensionister i ud-
landet
Udgift ................................................... 5,5 5,8 8,1 8,7 9,2 9,5 9,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,6 9,0 9,4 9,8
44. Tilskud til personer ....................... 5,5 5,8 8,1 0,1 0,2 0,1 0,1
10. Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
Som led i førtidspensionsreformen fra 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af
lov om social pension og andre love, blev der etableret en frivillig supplerende opsparingsordning,
der trådte i kraft d. 1. januar 2003. Ordningen er frivillig, og alle førtidspensionister har mulighed
for at tilslutte sig ordningen uanset tilkendelsestidspunkt, og uanset om de har en arbejdsmar-
kedspension i forvejen. Det er frivilligt, hvor den supplerende opsparingsordning placeres, men
størsteparten af ordningen bliver administreret i ATP-regi.
Af beløbet betaler førtidspensionisterne selv 1/3, og Udbetaling Danmark betaler de reste-
rende 2/3. Udbetaling Danmarks udgifter bliver fuldt ud refunderet af staten. Det samlede bidrag
pr. person i ordningen udgør 6.023 kr. årligt i 2016.
De statslige udgifter til supplerende arbejdsmarkedspension skønnes til 440,3 mio. kr. i 2016.
Aktivitetsoversigt
20. Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i udlandet
Den statslige udgift til supplerende arbejdsmarkedspension til førtidspensionister bosat i ud-
landet skønnes at udgøre 8,7 mio. kr. i 2016.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Behovsdækning (1.000)
Antal personer på årsbasis ................ 85,4 95,0 100,8 102,3 102,1 108,0 109,7 111,7 115,1 121,5
III. Produktion
SUPP-bidrag på helårsbasis .............. 3.600 3.672 3.768 3.840 3.912 3.960 4.015 4.015 4.015 4.015
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.)
Statens udgifter, 2016-pl................... 343,3 382,1 404,3 411,7 399,4 421,5 440,3 448,6 462,3 488,1
§ 15. 305
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 9. (uændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2008 og er senest ændret på
finansloven for 2012
Tekstanmærkningen giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
mulighed for at indgå flerårige forpligtelser, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. Indgåelse af
flerårige forpligtelser i f.eks. kontrakter, er ofte en fordel i forhold til planlægning og tilrette-
læggelse af mere omfattende og langsigtede opgaver.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100. (uændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2008.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til i begrænset omfang, og hvor det findes formålstjenligt,
at kunne udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse af rejseudgifter mv. til
medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde kan få dækket de pågældende om-
kostninger.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold har behov for at kunne udbetale de pågældende ydelser til f.eks. medlemmer af
ad hoc-udvalg mv. i ministeriet.
Ad tekstanmærkning nr. 101. (uændret).
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 1977/1978 og videreført til
og med finansloven for 1987; blev genoptaget på finansloven for 1990 og frem, idet bestem-
melserne om de nævnte statstjenestemænds fortsatte status ikke var indarbejdet i udlægningsloven
(lov nr. 719 af 1987).
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at de pågældende statstjenestemænd under fortsat
tjeneste ved Færøernes Specialskole efter dennes overgang til selvejende institution i 1976 kan
opretholde deres ansættelsesforhold i staten, og at staten fortsat udbetaler løn med fuld færøsk
refusion, jf. akt 551 30. juni 1976. Ordningen medfører ingen nettoudgift for staten.
Ad tekstanmærkning nr. 102. (uændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 1991 og ændret på finansloven
for 1992.
Tekstanmærkningen skaber bevillingsmæssig mulighed for, at ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold inden for statstilskuddet til Kofoeds Skole kan afholde de i
anmærkningen omtalte deltagerbetalinger mv. for skolens elever.
Ad tekstanmærkning nr. 111. (ændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2005 og er senest ændret på
finansloven for 2016.
Tekstanmærkningen bemyndiger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold til at fastsætte regler om anvendelse af bevilling, herunder ansøgningsform, tidsfrister, vilkår
for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rap-
portering om tilskud samt tilsyn og kontrol. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, ende-
306 § 15.
lighed, afslag på ansøgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud. Tekstanmærk-
ningen er indføjet som opfølgning på anbefaling fra Rigsrevisionen i beretning nr. 3/02 Beretning
om satsreguleringspuljen.
Ad tekstanmærkning nr. 114. (uændret).
I forlængelse af akt. 58 af 8. november 1995 optages tekstanmærkningen for første gang
under § 15 på finansloven for 1998 som tekstanmærkning nr. 60.
Tekstanmærkningen skaber bevillingsmæssig hjemmel til, at personer, der opholdt sig ved
Thulebasen i 1968, ikke får nedsat ydelser som følge af, at de har modtaget en kulancemæssig
godtgørelse.
Ad tekstanmærkning nr. 115. (uændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2012.
Tekstanmærkningen skaber bevillingsmæssig adgang til, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold på kontoen for statsrefusion til forskudsvis udlagte børnebidrag
foretager mellemregning mellem kommunerne for ikke-forskudsvis udlagte børnepenge. De po-
sitive og negative nettobeløb fra de enkelte kommuner vil ved mellemregningerne sædvanligvis
ikke være lige store i det enkelte år.
Ad tekstanmærkning nr. 118. (uændret).
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2013.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at unge uden lovligt ophold ikke er omfattet af ser-
vicelovens regler, jf. § 2, og dermed heller ikke af de deraf følgende betalingsregler i § 53, stk.
2 i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010, om magtanvendelse over for børn og unge,
der er anbragt uden for hjemmet. Tekstanmærkningen hjemler, at udgifter vedrørende unge uden
lovligt ophold i landet, der opholder sig på en sikret afdeling som led i varetægtssurrogat eller
afsoning af dom, jf. § 29, stk. 1, nr. 4-6, i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010, fordeles
mellem alle landets kommuner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr.
1. januar i året forud for regnskabsåret. Finansieringsformen følger dermed reglerne for de ud-
gifter, der ligger ud over den takstfinansierede del for øvrige unge med ophold på sikrede afde-
linger, jf. § 53, stk. 2.
Tekst
§ 16. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
3
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 2.536,0 4.648,1 2.112,1
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 5.573,8 5.573,8 -
Fællesudgifter ........................................................................................... 1.079,2 532,5
16.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 1.079,2 532,5
Forebyggelse .............................................................................................. 336,6 5,0
16.21. Forebyggelse ................................................................................... 336,6 5,0
Uddannelse og forskning ......................................................................... 1.626,0 1.241,0
16.31. Uddannelse ...................................................................................... 76,5 -
16.33. Forskning, forsøg og analysevirksomhed ...................................... 34,7 -
16.35. Forskning og forebyggelse af smitsomme sygdomme mv. ........... 1.514,8 1.241,0
Den primære sundhedstjeneste ............................................................... 693,6 333,6
16.43. Sygesikring ...................................................................................... 408,3 48,3
16.45. Apotekervæsen ................................................................................ 285,3 285,3
Sygehuse mv. ............................................................................................. 2.667,5 -
16.51. Sygehuse ......................................................................................... 2.667,5 -
Tilskud til kommuner mv. ...................................................................... 3.819,0 -
16.91. Tilskud til kommuner ..................................................................... 3.819,0 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.465,8 1.622,1
Interne statslige overførsler ....................................................................... 17,6 9,9
Øvrige overførsler ...................................................................................... 7.731,5 479,9
Finansielle poster ....................................................................................... 7,0 0,2
Aktivitet i alt .............................................................................................. 10.221,9 2.112,1
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -1.773,5 -1.773,5
Bevilling i alt ............................................................................................. 8.448,4 338,6
4 § 16.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
16.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 1 og 100) (Driftsbev.) .................. 161,9 -
11. Sundhedsstyrelsen (tekstanm. 2, 101 og 102) (Driftsbev.) ... 213,0 -
15. National Sundheds-IT (tekstanm. 101) (Driftsbev.) .............. - -
16. Lægemiddelstyrelsen (Statsvirksomhed) ................................ - -
22. Patientombuddet (Driftsbev.) .................................................. 20,5 -
26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (Lovbunden) ..... 50,6 -
27. Lægemiddelskadeerstatningsordningen, drift af (Driftsbev.) 6,7 -
40. Fællessekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Vi-
denskabsetiske Komité (Driftsbev.) ....................................... 9,5 -
41. Det Etiske Råd (Driftsbev.) .................................................... - -
42. Den Nationale Videnskabsetiske Komite (Driftsbev.) .......... - -
51. Medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen (Driftsbev.) - -
52. Medlemsbidrag til Verdenssundhedsorganisationen (Lovbun-
den) .......................................................................................... 19,6 -
61. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig ................................. 28,9 -
71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 36,0 -
Forebyggelse
16.21. Forebyggelse
02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 43,1 -
03. Pulje til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårba-
re grupper (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ...................... - -
05. Forstærket forebyggelsesindsats for mindre ressourcestærke
grupper (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .......................... - -
06. Forebyggelse af ludomani (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
07. Styrket pårørendeindsats (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
08. Partnerskaber til realisering af de nationale mål (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 30,5 -
09. Styrkelse af alkoholbehandlingen (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
10. Pulje til bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. - -
11. Pulje til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
12. Pulje til børn og unge med kronisk sygdom (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
13. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. - -
14. Pulje til styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravi-
de (Reservationsbev.) .............................................................. - -
15. Hjælp til rygestop for storrygere (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 12,2 -
§ 16. 5
16. En styrket indsats for mænds sundhed (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 1,7 -
31. Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ift. ud-
satte grupper, etniske minoriteter og unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 5,3 -
33. Kvalificering af træningstilbud til svært handicappede børn
og unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ......................... - -
36. Pulje til sundhedsfremmende projekter, herunder alkohol-
kampagner og styrket behandlingsindsats mod alkoholmis-
brug (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............................... 5,0 5,0
38. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. fa-
milieorienteret alkoholbehandling (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
46. Forebyggelse af astma hos børn (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 5,7 -
49. Kommunal indsats målrettet overvægtige børn og unge med
særligt fokus på udsatte familier (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
50. Tilskud til udvidet vejledning af astmapatienter (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 3,7 -
51. Pulje til målrettet sundhedsfagligt tilbud til de hårdest bela-
stede stofmisbrugere (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..... - -
54. Tilskud til Julemærkehjem (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 3,5 -
55. Tilskud til Sex & Sundhed (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
56. Tilskud til sundhedsfremmende initiativer for unge uden for
uddannelsessystemet (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..... - -
57. Pulje til kommunale forsøgsprojekter og etablering af lands-
dækkende familieambulatoriefunktioner (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 0,9 -
58. Tilskud til vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært
overvægtige voksne (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ...... - -
59. Tilskud til sundhedsfremme og forebyggende modelprojek-
ter for gruppen af socialt udsatte stof- og alkoholmisbrugere
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
63. Behandling med lægeordineret heroin (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 67,1 -
64. Modelkommuneprojekt om unge og narko (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
65. Forsøg med sundhedsrum (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
66. Initiativer på narkotikaområdet, hvor "Københavner-model-
len" anvendes (Reservationsbev.) ........................................... 4,2 -
67. Pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse
med oprettelse og drift af stofindtagelsesrum (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
68. Styrket indsats og forebyggelse vedrørende hash (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
69. Styrket indsats mod overbelægning (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 75,1 -
71. Pulje til den borgerrettede forebyggelse (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 68,5 -
6 § 16.
72. Styrkelse af forskning i sammenhæng mellem hormonfor-
styrrende stoffer og reproduktion mv. (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 10,1 -
Uddannelse og forskning
16.31. Uddannelse
03. Videreuddannelse af medicinsk personale (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 76,5 -
04. Efteruddannelse af praktiserende læger (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
11. Nordiska høgskolan för folkhälsovetenskap (Lovbunden) .... - -
16.33. Forskning, forsøg og analysevirksomhed
01. Opgaver vedrørende Statens Institut for Folkesundhed (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 12,1 -
02. Videns- og forskningscenter for alternativ behandling
(Driftsbev.) .............................................................................. - -
04. Tilskud til styrkelse af den kliniske kræftforskning (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. - -
05. Analyse- og oplysningsvirksomhed (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 2,4 -
06. Studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede pro-
blemer, herunder compliance (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
07. Forskning i almen praksis (Lovbunden) ................................ 7,9 -
16. Nationalt Videnscenter for Demens (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 6,4 -
31. IARC (Lovbunden) ................................................................. 5,9 -
16.35. Forskning og forebyggelse af smitsomme sygdomme mv.
01. Statens Serum Institut (tekstanm. 7 og 8) (Statsvirksomhed) 87,4 -
02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT (tekstanm. 101)
(Driftsbev.) .............................................................................. 186,4 -
Den primære sundhedstjeneste
16.43. Sygesikring
01. Sygesikring af søfarende (Lovbunden) .................................. 10,0 10,0
03. Sygesikring i øvrigt (Lovbunden) .......................................... 398,2 38,3
04. International begravelseshjælp (Lovbunden) ......................... 0,1 -
16.45. Apotekervæsen
01. Apotekervæsenets udligningsordning, bidrag (Lovbunden) .. - 285,3
03. Apotekervæsenets udligningsordning, tilskud og erstatninger
(Lovbunden) ............................................................................ 285,3 -
§ 16. 7
Sygehuse mv.
16.51. Sygehuse
02. Tilskud til Region Hovedstaden (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 32,6 -
03. Tilskud til forskningsopgaver (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 67,8 -
05. Pulje til NSF-patienter (Reservationsbev.) ............................ - -
06. Forgiftningsrådgivning (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) . 9,5 -
08. En særlig indsats for børn og unge af forældre med psyki-
ske lidelser (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .................... - -
09. Tilskud fra ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
10. Styrket indsats for sindslidende - Handlingsplan for psyki-
atri (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................................. 2,0 -
11. Pulje til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
12. Udbredelse af IT-understøttelse til akuthjælperordninger
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
13. Pulje til bygningsmæssige forbedringer på foreningsejede
specialsygehuse (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............. - -
14. "Lær at leve med" - program for angst og depression (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. - -
15. Pulje til centrale initiativer i psykiatrien (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
16. Rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
17. Diverse tilskud (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .............. 22,2 -
18. Rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjer-
neskade (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .......................... - -
19. Pulje til styrket indsats for unge med hjerneskade (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
20. Etablering af Neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospi-
tal (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................................... - -
21. Transplantationsvirksomhed mv. (tekstanm. 103) (Lovbun-
den) .......................................................................................... 6,1 -
22. Pulje til facilitering af løsninger på det præhospitale område
mv. i udkantsområder med store afstande (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 15,5 -
23. Pilotprojekt vedrørende socialt udrykningskøretøj (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 2,3 -
24. Specialiseret behandlingstilbud målrettet fysisk sårede vete-
raner (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .............................. 4,9 -
25. Pulje til pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ 15,9 -
26. Pulje til fremme af unges mentale sundhed (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 7,1 -
27. Pulje til behandling til svært overvægtige børn (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 6,1 -
28. Tilskud til Danske Hospitalsklovne (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
29. Pulje til sygehusenes varmtvandsbassiner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
8 § 16.
30. Opprioritering af psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 50,8 -
32. Børn, Unge og Sorg - webuniverser til sundhedspersonale
og forældre (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .................... - -
33. National handlingsplan for den ældre medicinske patient
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
34. Forskning i uventede dødsfald i psykiatrien (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
35. Pulje til at fremme lighed i sundhed og sundhedsvæsenet
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ 5,2 -
36. Bedre barselsomsorg med fokus på sårbare familier (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. 10,1 -
37. Pulje til initiativer, der er målrettet strategien for styrket
inddragelse af patienter og pårørende (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 5,1 -
38. Patientsikker Kommune (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) 7,7 -
39. Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... 4,0 -
40. Opfølgning på psykiatriudvalg (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 62,5 -
41. Forskellige tilskud (tekstanm. 104) (Lovbunden) .................. 1,9 -
42. Pulje til forsøg med sundhedscentre (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
43. Pulje til produktivitetsfremmende omlægninger på kræftom-
rådet (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............................... - -
44. Tilskud til bedre kræftrehabilitering (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
45. Børnevaccinationsprogrammet (Lovbunden) ......................... 139,9 -
46. Forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
47. Opsamling og formidling af viden vedrørende HPV-vaccine
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
48. Patientundervisning og egenbehandling for patienter med
kronisk sygdom (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............. - -
49. Pulje til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
50. Ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysi-
ske rammer i psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
51. Tilskud til private sygehuse mv. ............................................ 7,8 -
52. Nationalt organdonationscenter (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 8,1 -
53. Tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................................. 30,4 -
54. Udbygning af kapaciteten til behandling af mennesker med
sindslidelser (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................... - -
55. Centre for voldtægts- og voldsofre (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 5,1 -
56. Videnscenter for seksuelt misbrugte børn (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... 2,0 -
57. Tilskud til satspuljeinitiativer (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
58. En moderne psykiatri - bedre fysiske faciliteter og rammer
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ 300,3 -
§ 16. 9
59. En værdig død - modelkommuneprojekt (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
61. Højt specialiseret behandling i udlandet (Lovbunden) .......... 62,1 -
62. Etablering af dansk center for partikelterapi til behandling af
kræftpatienter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................ 115,2 -
63. Styrkelse af influenzaberedskabet (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
64. Tilskud til influenzavaccination (Reservationsbev.) .............. 92,5 -
65. Tilskud til udbygning af registret for knoglemarvsdonorer
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ 6,7 -
67. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kva-
litet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Cen-
ter for Forebyggelse i Praksis (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 60,7 -
69. Pulje til oprettelse af hospicer (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 30,8 -
72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet
(tekstanm. 107) (Reservationsbev.) ........................................ 1.339,3 -
74. Bedre fysiske rammer for at understøtte nedbringelse af
tvang i psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........ - -
75. Udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
76. Forbedring af forholdene for mennesker med sindslidelser
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
77. Pulje til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer,
der har forsøgt selvmord (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) - -
78. Initiativer vedrørende ældre medicinske patienter (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
79. Styrkelse af indsatsen for mennesker med sindslidelser
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................................ - -
80. Tilskud til det færøske sundhedsministerium til projekt Far-
Gen (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................................ 2,0 -
83. Løft af kvaliteten på fødeafdelingerne (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 75,1 -
84. Styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sår-
bare forældre (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................. 50,2 -
Tilskud til kommuner mv.
16.91. Tilskud til kommuner
60. Fremtidens sygehusstruktur (tekstanm. 101 og 124) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 3.819,0 -
61. Regulering af kommunal medfinansiering (Reservationsbev.) - -
10 § 16.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 16.11.01.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at påtage sig det økonomiske ansvar
for patientskader ved behandling med lægemidlet Thalidomid over for producenten af lægemidlet
Thalidomid, såfremt anvendelsen i det konkrete tilfælde er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Det er en forudsætning for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses afgivelse af de enkelte ga-
rantierklæringer, at den region, hvori den behandlingskrævende patient er hjemmehørende, har
forpligtet sig til at dække Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses udgifter til garantiforplig-
telsen.
Nr. 2. ad 16.11.11.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i alle tilfælde af ulykker i forbindelse
med radioaktive stoffer at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelse heraf, herunder også alle
udgifter ved ydelse af bistand til andre lande, jf. konventionen om bistand i tilfælde af en atom-
ulykke eller radiologisk krisesituation. Ligeledes bemyndiges ministeren til ved forekomst af
ukontrollerede radioaktive kilder (jf. særligt EU direktiv 2013/59/Euratom) at afholde alle for-
nødne udgifter til sikring heraf.
Nr. 7. ad 16.35.01.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at godkende, at Statens Serum Institut
inden for en samlet ramme på 70 mio. kr. i perioden 2016-2019 erhverver og afhænder aktier i
danske selskaber, foretager kapitalindskud i indenlandske selskaber, stifter egne datterselskaber i
Danmark o.l.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at godkende, at Statens Serum
Institut uden særskilt forelæggelse for de bevilgende myndigheder kan erhverve og afhænde aktier
i andre selskaber, foretage kapitalindskud i selskaber, stifte egne datterselskaber, foretage kapi-
talinvesteringer sammen med inden- eller udenlandske samarbejdspartnere, foretage apportind-
skud o.l. for et beløb, der maksimalt udgør 15 mio. kr. i det enkelte tilfælde. Den samlede ramme
for udenlandske kapitalinvesteringer er i 2016-2019 fastsat til 100 mio. kr.
Nr. 8. ad 16.35.01.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til med finansministerens tilslutning, at
lade Statens Serum Institut optage lån i Danmarks Nationalbank i perioden 2016-2019 til finan-
siering af instituttets anlægsinvesteringer og kapitalinvesteringer.
Stk. 2. Lån i Danmarks Nationalbank må ikke ydes på bedre vilkår, end staten selv kan opnå
som låntager.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 16.11.01.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i begrænset omfang, og hvor det
findes formålstjenligt, at udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse af rejseud-
gifter mv. til medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde kan få dækket de
omhandlede omkostninger.
Nr. 101. ad 16.11.11., 16.11.15., 16.21.02., 16.21.03., 16.21.05., 16.21.06., 16.21.07., 16.21.08.,
16.21.09., 16.21.10., 16.21.11., 16.21.12., 16.21.13., 16.21.15., 16.21.16., 16.21.31., 16.21.33.,
16.21.36., 16.21.38., 16.21.45., 16.21.46., 16.21.47., 16.21.48., 16.21.49., 16.21.50., 16.21.51.,
16.21.54., 16.21.55., 16.21.56., 16.21.57., 16.21.58., 16.21.59., 16.21.63., 16.21.64., 16.21.65.,
§ 16. 11
16.21.67., 16.21.68., 16.21.69., 16.21.71., 16.21.72., 16.31.03., 16.31.04., 16.33.04., 16.33.05.,
16.33.06., 16.33.16., 16.35.02., 16.51.02., 16.51.03., 16.51.04., 16.51.06., 16.51.07., 16.51.08.,
16.51.09., 16.51.10., 16.51.11., 16.51.12., 16.51.13., 16.51.14., 16.51.15., 16.51.16., 16.51.17.,
16.51.18., 16.51.19., 16.51.20., 16.51.22., 16.51.23., 16.51.24., 16.51.25., 16.51.26., 16.51.27.,
16.51.28., 16.51.29., 16.51.30., 16.51.32., 16.51.33., 16.51.34., 16.51.35., 16.51.36., 16.51.37.,
16.51.38., 16.51.39., 16.51.40., 16.51.42., 16.51.43., 16.51.44., 16.51.46., 16.51.47., 16.51.48.,
16.51.49., 16.51.50., 16.51.52., 16.51.53., 16.51.54., 16.51.55., 16.51.56., 16.51.57., 16.51.58.,
16.51.59., 16.51.62., 16.51.63., 16.51.65., 16.51.67., 16.51.69., 16.51.70., 16.51.74., 16.51.76.,
16.51.77., 16.51.78., 16.51.79., 16.51.80., 16.51.83., 16.51.84. og 16.91.60.
Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres
eller kun gennemføres delvist.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
for tilskudsadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår
for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af med-
delte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og
rapportering, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 102. ad 16.11.11.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at lade Sundhedsstyrelsen opkræve
et gebyr på 1.046 kr. for udstedelse af importcertifikater og om destinationscertifikater i henhold
til BEK nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer.
Nr. 103. ad 16.51.21.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til af statskassen at yde nyre-, knogle-
marvs- og leverdonorer fuld godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter i forbindelse med
nyre-, knoglemarvs- og leverafgivelse eller forundersøgelse med henblik på afgørelse af den på-
gældendes egnethed som donor.
Nr. 104. ad 16.51.41.10.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til af statskassen at yde erstatning til
bloddonorer efter reglerne i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af
1978, for følger af ulykkestilfælde eller sygdom, der med rimelighed kan henføres til afgivelse
af blod til blodtransfusion mv. før 1. juli 1992 eller de forhold, hvorunder afgivelsen er foregået.
Medfører ulykkestilfældet eller sygdommen døden, er ministeren for sundhed og forebyggelse
på samme måde bemyndiget til at udrede erstatning til de efterladte efter nævnte loves bestem-
melser herom.
Nr. 105. ad 16.51.41.30.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til af statskassen at yde kulancemæssig
godtgørelse til de hæmofilipatienter (blødere), der efter behandling med blodprodukter ved danske
sygehuse er konstateret HIV-smittede, eller til HIV-positive personer, som med overvejende
sandsynlighed er blevet smittet gennem blodtransfusioner ved danske sygehuse, og ikke tidligere
har modtaget godtgørelse til HIV-smittede. Såfremt ovennævnte er afgået ved døden og ikke har
fået udbetalt godtgørelsen, ydes godtgørelsen til de efterladte, jf. BEK nr. 914 af 19. november
1992 om godtgørelse til HIV-positive blødere og transfusionssmittede m.fl.
Nr. 107. ad 16.51.72.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2016 at afsætte et statsligt, aktivi-
tetsafhængigt tilskud på 1.339,3 mio. kr. til aktivitet på sygehusområdet.
12 § 16.
Nr. 124. ad 16.91.60.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at foretage løbende støtteudbetaling
til sygehusbyggeri omfattet af tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden i henhold til fastsat finansi-
eringsprofil.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om tilskudsadministration, herunder om vilkår for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, æn-
dring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling
af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.
Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om deponering
af regionernes egenfinansiering, midler fra Kvalitetsfonden, provenu fra låneoptagelse samt
overførsel af uforbrugte statslige og regionale midler.
Anmærkninger
§ 16. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
§ 16. 15
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse varetager overordnede opgaver vedrørende plan-
lægning, samordning og udvikling af indsatsen i sundhedsvæsenet, sygehusvæsenet, den offent-
lige sygesikring, de kommunale sundhedsordninger, lægemidler, apoteksvæsenet, sundhedsfrem-
me og sygdomsforebyggelse, patientrettigheder og etik mv.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 2.534,9 2.597,1 2.905,4 2.536,0 2.444,5 2.308,1 1.987,1
Udgift ......................................................... 4.395,1 4.389,7 4.987,4 4.648,1 4.549,8 4.413,4 4.092,4
Indtægt ....................................................... 1.860,2 1.792,6 2.082,0 2.112,1 2.105,3 2.105,3 2.105,3
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 465,2 445,7 866,4 546,7 530,2 522,3 487,2
16.11. Centralstyrelsen ............................. 465,2 445,7 866,4 546,7 530,2 522,3 487,2
Forebyggelse ............................................. 194,1 288,1 310,2 331,6 356,0 306,7 127,7
16.21. Forebyggelse ................................. 194,1 288,1 310,2 331,6 356,0 306,7 127,7
Uddannelse og forskning ........................ 428,5 524,1 402,3 385,0 339,4 324,7 314,8
16.31. Uddannelse .................................... 71,6 74,6 86,2 76,5 76,5 76,5 76,5
16.33. Forskning, forsøg og analyse-
virksomhed .................................... 32,6 34,7 37,7 34,7 35,6 33,3 27,7
16.35. Forskning og forebyggelse af
smitsomme sygdomme mv. .......... 324,3 414,8 278,4 273,8 227,3 214,9 210,6
Den primære sundhedstjeneste .............. 292,4 359,4 355,8 360,0 360,3 360,3 360,3
16.43. Sygesikring .................................... 296,6 357,2 355,8 360,0 360,3 360,3 360,3
16.45. Apotekervæsen .............................. -4,2 2,2 - - - - -
Sygehuse mv. ............................................ 1.154,8 979,9 970,7 912,7 858,6 794,1 697,1
16.51. Sygehuse ........................................ 1.154,8 979,9 970,7 912,7 858,6 794,1 697,1
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 3.505,0 2.850,3 3.192,6 5.573,8 307,4 - -
Udgift ......................................................... 3.505,0 2.850,3 3.192,6 5.573,8 307,4 - -
Specifikation af nettotal:
Sygehuse mv. ............................................ 2.706,9 1.399,7 1.537,2 1.754,8 307,4 - -
16.51. Sygehuse ........................................ 2.706,9 1.399,7 1.537,2 1.754,8 307,4 - -
Tilskud til kommuner mv. ...................... 798,1 1.450,6 1.655,4 3.819,0 - - -
16.91. Tilskud til kommuner ................... 798,1 1.450,6 1.655,4 3.819,0 - - -
Ministeriets bevillingsområde består af et centralstyrelsesområde mv., et driftsvirksomheds-
område samt tilskudsordninger og lignende.
Centralstyrelsesområdet mv. omfatter departementet, Sundhedsstyrelsen, Fællessekretariatet
for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Patientombuddet, erstatninger
vedrørende lægemiddelskader og drift af lægemiddelskadeerstatningsordningen. I tilknytning
hertil er der afsat udgiftsbevillinger til aktiviteter vedrørende sundhedsfremme og sygdomsbe-
kæmpende foranstaltninger, udviklings- og analysevirksomhed samt forebyggelse og forskning i
smitsomme sygdomme.
Virksomhedsområdet omfatter Statens Serum Institut.
16 § 16.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
16.11.01. Departementet (tekstanm. 1 og 100)
(Driftsbev.)
16.11.11. Sundhedsstyrelsen (tekstanm. 2, 101 og
102) (Driftsbev.)
16.11.15. National Sundheds-IT (tekstanm. 101)
(Driftsbev.)
16.11.16. Lægemiddelstyrelsen (Statsvirksomhed)
16.11.22. Patientombuddet (Driftsbev.)
16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelska-
der (Lovbunden)
16.11.27. Lægemiddelskadeerstatningsordningen,
drift af (Driftsbev.)
16.11.40. Fællessekretariat for Det Etiske Råd og
Den Nationale Videnskabsetiske Komité
(Driftsbev.)
16.11.41. Det Etiske Råd (Driftsbev.)
16.11.42. Den Nationale Videnskabsetiske Komite
(Driftsbev.)
16.11.51. Medlemskab af Verdenssundhedsorgani-
sationen (Driftsbev.)
16.11.52. Medlemsbidrag til Verdenssundhedsorga-
nisationen (Lovbunden)
16.11.61. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
16.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter
for patientrådgivere (Reservationsbev.)
16.11.79. Reserver og budgetregulering
16.21.02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggel-
se (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.03. Pulje til styrket sundhedsindsats for so-
cialt udsatte og sårbare grupper (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.05. Forstærket forebyggelsesindsats for min-
dre ressourcestærke grupper (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.21.06. Forebyggelse af ludomani (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.21.07. Styrket pårørendeindsats (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling mellem følgende hovedkonti: §
16.11.01. Departementet, § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen, § 16.11.22.
Patientombuddet, §16.11.27. Drift af Lægemiddelskadeerstatningsord-
ningen, § 16.11.40. Fællessekretariatet for Det Etiske Råd og Den Na-
tionale Videnskabsetiske Komite, § 16.35.01. Statens Serum Institut og
§ 16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
§ 16. 17
16.21.08. Partnerskaber til realisering af de natio-
nale mål (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlingen (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.10. Pulje til bekæmpelse af rygning blandt
udsatte unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.11. Pulje til opsøgende tandpleje for særligt
socialt udsatte (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.12. Pulje til børn og unge med kronisk syg-
dom (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.13. Forebyggende indsats for overvægtige
børn og unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.14. Pulje til styrket indsats i svangreomsor-
gen for udsatte gravide
(Reservationsbev.)
16.21.15. Hjælp til rygestop for storrygere (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.16. En styrket indsats for mænds sundhed
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.31. Pulje til fremme af seksuel og reproduk-
tiv sundhed ift. udsatte grupper, etniske
minoriteter og unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.33. Kvalificering af træningstilbud til svært
handicappede børn og unge (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.21.36. Pulje til sundhedsfremmende projekter,
herunder alkoholkampagner og styrket
behandlingsindsats mod alkoholmisbrug
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.38. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehand-
lingen ved bl.a. familieorienteret alkohol-
behandling (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.46. Forebyggelse af astma hos børn (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.49. Kommunal indsats målrettet overvægtige
børn og unge med særligt fokus på ud-
satte familier (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.50. Tilskud til udvidet vejledning af astma-
patienter (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.51. Pulje til målrettet sundhedsfagligt tilbud
til de hårdest belastede stofmisbrugere
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.54. Tilskud til Julemærkehjem (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
18 § 16.
16.21.55. Tilskud til Sex & Sundhed (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.21.56. Tilskud til sundhedsfremmende initiati-
ver for unge uden for uddannelsessyste-
met (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.57. Pulje til kommunale forsøgsprojekter og
etablering af landsdækkende familieam-
bulatoriefunktioner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.58. Tilskud til vægttab og vægtvedligehol-
delse blandt svært overvægtige voksne
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.59. Tilskud til sundhedsfremme og forebyg-
gende modelprojekter for gruppen af so-
cialt udsatte stof- og alkoholmisbrugere
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.63. Behandling med lægeordineret heroin
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.64. Modelkommuneprojekt om unge og nar-
ko (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.65. Forsøg med sundhedsrum (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.21.66. Initiativer på narkotikaområdet, hvor
"Københavner-modellen" anvendes
(Reservationsbev.)
16.21.67. Pulje til understøttelse af kommunal ind-
sats i forbindelse med oprettelse og drift
af stofindtagelsesrum (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.68. Styrket indsats og forebyggelse vedrø-
rende hash (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.21.69. Styrket indsats mod overbelægning
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.71. Pulje til den borgerrettede forebyggelse
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.21.72. Styrkelse af forskning i sammenhæng
mellem hormonforstyrrende stoffer og
reproduktion mv. (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.31.03. Videreuddannelse af medicinsk personale
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.31.04. Efteruddannelse af praktiserende læger
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.31.11. Nordiska høgskolan för folkhälsoveten-
skap (Lovbunden)
16.33.01. Opgaver vedrørende Statens Institut for
Folkesundhed (Reservationsbev.)
16.33.02. Videns- og forskningscenter for alterna-
tiv behandling (Driftsbev.)
16.33.04. Tilskud til styrkelse af den kliniske
kræftforskning (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
§ 16. 19
16.33.05. Analyse- og oplysningsvirksomhed
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.33.06. Studier og initiativer vedrørende læge-
middelrelaterede problemer, herunder
compliance (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.33.07. Forskning i almen praksis (Lovbunden)
16.33.16. Nationalt Videnscenter for Demens
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.33.31. IARC (Lovbunden)
16.35.01. Statens Serum Institut (tekstanm. 7 og 8)
(Statsvirksomhed)
16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og
IT (tekstanm. 101) (Driftsbev.)
16.43.01. Sygesikring af søfarende (Lovbunden)
16.43.03. Sygesikring i øvrigt (Lovbunden)
16.43.04. International begravelseshjælp
(Lovbunden)
16.45.01. Apotekervæsenets udligningsordning, bi-
drag (Lovbunden)
16.45.03. Apotekervæsenets udligningsordning, til-
skud og erstatninger (Lovbunden)
16.51.02. Tilskud til Region Hovedstaden (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.03. Tilskud til forskningsopgaver (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.05. Pulje til NSF-patienter (Reservationsbev.)
16.51.06. Forgiftningsrådgivning (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.08. En særlig indsats for børn og unge af
forældre med psykiske lidelser (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.09. Tilskud fra ABT-fonden - Anvendt Bor-
gernær Teknologi (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.10. Styrket indsats for sindslidende - Hand-
lingsplan for psykiatri (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.11. Pulje til mindre vedligeholdelsesprojekter
på sygehusene (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.12. Udbredelse af IT-understøttelse til akut-
hjælperordninger (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.13. Pulje til bygningsmæssige forbedringer
på foreningsejede specialsygehuse (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.14. "Lær at leve med" - program for angst
og depression (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.15. Pulje til centrale initiativer i psykiatrien
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
20 § 16.
16.51.16. Rehabiliteringstilbud for Parkinson pati-
enter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.17. Diverse tilskud (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.18. Rehabilitering/genoptræning for udsatte
patienter med hjerneskade (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.19. Pulje til styrket indsats for unge med
hjerneskade (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.20. Etablering af Neurorehabiliteringscenter
på Glostrup Hospital (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.21. Transplantationsvirksomhed mv. (tekst-
anm. 103) (Lovbunden)
16.51.22. Pulje til facilitering af løsninger på det
præhospitale område mv. i udkantsområ-
der med store afstande (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.23. Pilotprojekt vedrørende socialt udryk-
ningskøretøj (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.24. Specialiseret behandlingstilbud målrettet
fysisk sårede veteraner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.25. Pulje til pilotprojekter om brugerstyrede
senge i psykiatrien (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.26. Pulje til fremme af unges mentale sund-
hed (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.27. Pulje til behandling til svært overvægtige
børn (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.28. Tilskud til Danske Hospitalsklovne
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.29. Pulje til sygehusenes varmtvandsbassiner
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.30. Opprioritering af psykiatrien (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.32. Børn, Unge og Sorg - webuniverser til
sundhedspersonale og forældre (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.33. National handlingsplan for den ældre
medicinske patient (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.34. Forskning i uventede dødsfald i psyki-
atrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.35. Pulje til at fremme lighed i sundhed og
sundhedsvæsenet (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.36. Bedre barselsomsorg med fokus på sår-
bare familier (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
§ 16. 21
16.51.37. Pulje til initiativer, der er målrettet stra-
tegien for styrket inddragelse af patienter
og pårørende (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.38. Patientsikker Kommune (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.39. Forebyggelse af sygehuserhvervede in-
fektioner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.40. Opfølgning på psykiatriudvalg (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.41. Forskellige tilskud (tekstanm. 104)
(Lovbunden)
16.51.42. Pulje til forsøg med sundhedscentre
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.43. Pulje til produktivitetsfremmende om-
lægninger på kræftområdet (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.44. Tilskud til bedre kræftrehabilitering
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.45. Børnevaccinationsprogrammet
(Lovbunden)
16.51.46. Forløbsprogrammer for patienter med
kronisk sygdom (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.47. Opsamling og formidling af viden vedrø-
rende HPV-vaccine (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.48. Patientundervisning og egenbehandling
for patienter med kronisk sygdom (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.49. Pulje til tilbud til familier med uhelbre-
deligt syge børn (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.51. Tilskud til private sygehuse mv.
16.51.52. Nationalt organdonationscenter (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.53. Tilskud til forebyggelse og behandling af
ludomani (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.54. Udbygning af kapaciteten til behandling
af mennesker med sindslidelser (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.55. Centre for voldtægts- og voldsofre (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.56. Videnscenter for seksuelt misbrugte børn
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.57. Tilskud til satspuljeinitiativer (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.59. En værdig død - modelkommuneprojekt
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.61. Højt specialiseret behandling i udlandet
(Lovbunden)
22 § 16.
16.51.63. Styrkelse af influenzaberedskabet (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.64. Tilskud til influenzavaccination
(Reservationsbev.)
16.51.65. Tilskud til udbygning af registret for
knoglemarvsdonorer (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.67. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen
og Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center
for Forebyggelse i Praksis (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.69. Pulje til oprettelse af hospicer (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
16.51.75. Udbygning af børne- og ungdomspsyki-
atrien (Reservationsbev.)
16.51.76. Forbedring af forholdene for mennesker
med sindslidelser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.77. Pulje til styrkelse af behandlingsindsat-
sen overfor personer, der har forsøgt
selvmord (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.78. Initiativer vedrørende ældre medicinske
patienter (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.79. Styrkelse af indsatsen for mennesker
med sindslidelser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.80. Tilskud til det færøske sundhedsministe-
rium til projekt FarGen (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.83. Løft af kvaliteten på fødeafdelingerne
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.84. Styrket sundhedsplejeindsats overfor
børn af udsatte og sårbare forældre
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
16.51.50. Ansøgningspulje til udbygning og mo-
dernisering af de fysiske rammer i psyki-
atrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.58. En moderne psykiatri - bedre fysiske fa-
ciliteter og rammer (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
16.51.62. Etablering af dansk center for partikelte-
rapi til behandling af kræftpatienter
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i
sundhedsvæsenet (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
§ 16. 23
16.51.74. Bedre fysiske rammer for at understøtte
nedbringelse af tvang i psykiatrien (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
16.91.60. Fremtidens sygehusstruktur (tekstanm.
101 og 124) (Reservationsbev.)
16.91.61. Regulering af kommunal medfinansiering
(Reservationsbev.)
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 5.999,9 5.363,8 6.098,0 8.109,8 2.751,9 2.308,1 1.987,1
Årets resultat .............................................. 34,6 88,1 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 5,3 -4,5 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 6.039,9 5.447,4 6.098,0 8.109,8 2.751,9 2.308,1 1.987,1
Udgift ..................................................... 7.900,0 7.240,0 8.180,0 10.221,9 4.857,2 4.413,4 4.092,4
Indtægt ................................................... 1.860,2 1.792,6 2.082,0 2.112,1 2.105,3 2.105,3 2.105,3
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.427,9 2.417,4 2.470,9 2.465,8 2.404,9 2.384,3 2.371,6
Indtægt ................................................... 1.606,2 1.501,2 1.594,9 1.622,1 1.622,1 1.622,1 1.622,1
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 48,2 53,9 17,6 17,6 17,6 17,6 17,6
Indtægt ................................................... 11,6 28,4 17,9 9,9 9,9 9,9 9,9
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 5.378,8 4.729,3 5.678,1 7.731,5 2.427,7 2.004,5 1.696,2
Indtægt ................................................... 236,9 255,4 469,1 479,9 473,1 473,1 473,1
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 45,2 39,3 13,4 7,0 7,0 7,0 7,0
Indtægt ................................................... 5,4 7,6 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 821,6 916,3 876,0 843,7 782,8 762,2 749,5
11. Salg af varer ....................................... 1.286,6 1.159,5 1.258,4 1.289,9 1.289,9 1.289,9 1.289,9
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 312,6 327,4 315,4 327,0 327,0 327,0 327,0
15. Vareforbrug af lagre ........................... 263,1 201,6 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 68,3 63,5 57,4 51,1 51,2 51,3 51,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.188,0 1.207,7 1.224,6 1.252,5 1.245,4 1.232,5 1.226,4
19. Fradrag for anlægsløn ......................... - -2,9 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 138,8 141,9 136,2 147,7 146,1 142,9 141,3
21. Andre driftsindtægter .......................... 7,1 14,2 21,1 5,2 5,2 5,2 5,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 769,7 805,7 1.052,7 1.014,5 962,2 957,6 952,6
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,0 - - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 36,6 25,4 -0,3 7,7 7,7 7,7 7,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 11,6 28,4 17,9 9,9 9,9 9,9 9,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 48,2 53,9 17,6 17,6 17,6 17,6 17,6
Øvrige overførsler ...................................... 5.141,9 4.474,0 5.209,0 7.251,6 1.954,6 1.531,4 1.223,1
30. Skatter og afgifter ............................... 48,3 60,2 289,6 295,3 295,3 295,3 295,3
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 3,4 2,8 40,4 40,8 40,8 40,8 40,8
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 185,2 192,4 139,1 143,8 137,0 137,0 137,0
40. Statslig momsrefusionsudgift ............. 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 347,6 416,0 416,8 414,4 414,7 414,7 414,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 4.280,8 3.692,6 3.821,5 6.179,1 907,4 557,0 327,7
24 § 16.
44. Tilskud til personer ............................. 63,3 56,1 61,5 58,5 58,5 58,5 58,5
45. Tilskud til erhverv .............................. 36,1 49,7 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 651,0 514,8 778,5 758,2 734,8 662,0 610,0
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 314,8 36,0 27,0 27,0 -
Finansielle poster ....................................... 39,7 31,7 13,3 6,8 6,8 6,8 6,8
25. Finansielle indtægter ........................... 5,4 7,6 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
26. Finansielle omkostninger .................... 45,2 39,3 13,4 7,0 7,0 7,0 7,0
Kapitalposter .............................................. -39,9 -83,6 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 34,6 88,1 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 5,3 -4,5 - - - - -
I alt ............................................................. 5.999,9 5.363,8 6.098,0 8.109,8 2.751,9 2.308,1 1.987,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 86,2 0,3 - 1.807,3
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 16.1. 25
Fællesudgifter
16.11. Centralstyrelsen
Aktivitetsområdet omfatter departementet, diverse tilskudsordninger, Sundhedsstyrelsen,
Fællessekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Patientombud-
det, lægemiddelskadeerstatningsordningen, udgifter ved medlemskabet af Verdenssundhedsorga-
nisationen og tilskud til Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig samt hovedkontoen for budge-
tregulering og reserver.
16.11.01. Departementet (tekstanm. 1 og 100) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 118,6 129,8 193,9 161,9 159,5 156,1 152,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... -13,3 -5,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 4,9 7,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Udgift ........................................................... 104,2 124,1 195,9 163,9 161,5 158,1 154,7
Årets resultat ............................................... 6,0 7,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 98,8 109,4 116,8 113,6 111,2 107,8 105,4
Indtægt .................................................. 4,9 5,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
15. Reserve til gennemførelse af
programmet om bedre brug af
sundhedsdata
Udgift .................................................... - - 50,0 50,3 50,3 50,3 49,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af en del af det tilskudsrelaterede admini-
strationsbidrag fra § 16.11.01. Departementet til § 16.11.11. Sundheds-
styrelsen, da visse tilskudsadministrative funktioner varetages i Sund-
hedsstyrelsen.
BV 2.2.9 Der er adgang til aktivitetsbegrundet overførsel fra § 16.11.11.20. Fo-
rebyggelse til § 16.21.02.10. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggel-
se.
BV 2.6.5 Der er adgang til at overføre indtil 2,0 mio. kr. fra § 16.11.11.10.22. til
§ 16.11.11.10.18. til aflønning af eksterne specialister, honorering af
formænd og medlemmer af arbejdsgrupper og udvalg samt ekstern se-
kretærbistand.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 16.11.79. Reserver
og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under § 16. Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse. Undtaget herfor er lovbundne
konti.
26 § 16.11.01.
20. Omprioriteringspulje
Udgift .................................................... 1,3 - - - - - -
45. Satspuljeinitiativer
Udgift .................................................... - - 0,5 - - - -
55. Bedre kvalitet i sygehusbehand-
lingen (kliniske retningslinjer)
Udgift .................................................... 4,1 13,3 20,6 - - - -
70. Udmøntning af vækstmidler til
bedre udnyttelse af de danske
sundhedsdata
Udgift .................................................... - - 8,0 - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
Indtægt .................................................. - - - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - 1,5 - - - - -
Indtægt .................................................. - 1,5 - - - - -
Interne statslige overførelsesudgifter i 2016
Der overføres 1,1 mio. kr. til Udenrigsministeriet § 06.11.01. Udenrigstjenesten. Overførelsen
omfatter en sundhedsattaché, der er udstationeret i Bruxelles.
Der overføres 0,5 mio. kr. fra § 16.11.01. Departementet til § 16.35.02. Statens Serum Institut
- Sundhedsdata og IT til varetagelse af sundheds-it opgaver.
Interne statslige overførelsesindtægter i 2016
Der overføres i alt 1,9 mio. kr. til § 16.11.01. Departementet. Heraf overføres 1,2 mio. kr.
fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen, hvoraf 0,8 mio. kr. kan anvendes til løn, og 0,7 mio. kr., hvoraf
0,4 mio. kr. kan anvendes til løn, overføres fra § 07.18.17. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 73,3
Bemærkninger: Den akkumulerede reserverede bevilling primo 2015 er på 73,3 mio. kr. og vedrører:
1) Nationale kliniske retningslinjer, 43,3 mio. kr.
2 ) Psykologordning vedrørende depression , 25,0 mio. kr.
3 ) Psykologordning vedrørende angst, 5,0 mio. kr.
§ 16.11.01. 27
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
16.11.01. Departementet, CVR-nr. 12188668, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
16.11.27. Lægemiddelskadeerstatningsordningen, drift af
16.11.51. Medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses mål er at sikre en effektiv gennemførelse og ud-
vikling af regeringens politik på sundhedsområdet samt at sikre myndighedsudførelse på et højt
fagligt plan.
Departementet analyserer og vurderer aktuelle og fremtidige udfordringer på sundhedsområ-
det. På grundlag heraf udarbejdes forslag til sundhedspolitiske løsninger og opfølgning på de
politisk trufne beslutninger.
Departementet bidrager til at skabe rammer for - og indhold i - et sundhedsvæsen kendetegnet
ved kvalitet i forebyggelsen og behandlingen, omsorg, respekt for den enkelte patients integritet,
høj grad af patienttilfredshed og effektiv ressourceudnyttelse.
Opgaverne på sundhedsområdet vedrører dels den behandlende sektor og dels sygdomsfore-
byggelse. Inden for det behandlende område følges og reguleres sygehusvæsenets økonomi, fi-
nansiering, organisering, funktion, kvaliteten i ydelserne samt prioritering af opgaverne. Depar-
tementet varetager tilsvarende opgaver i forhold til den primære sundhedstjeneste samt admini-
stration af lovgivning omkring sygesikring, tandpleje, hjemmesygepleje mm. Endvidere påses
administration og regulering af lægemiddelområdet samt patientrettigheder vedrørende aktindsigt,
klageadgang ved fejlbehandling mv.
Departement er organiseret i 4 faglige centre samt et minister- og ledelsessekretariat.
Departementet varetager administrative opgaver i relation til ministerområdets samlede sty-
ring.
Departementet kan modtage bidrag fra andre offentlige myndigheder, organisationer, fonde,
virksomheder m.fl. til at afholde merudgifter ved deltagelse i sundhedspolitisk samarbejde, her-
under internationalt sundhedspolitisk samarbejde og andet samarbejde inden for ministeriets op-
gaveområde.
Yderligere oplysninger om departementet kan findes på www.sum.dk.
5. Opgaver og formål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Sundhed Det er departementets mål at sikre rammer for - og indhold i - et sund-
hedsvæsen kendetegnet ved kvalitet i forebyggelsen og behandlingen, om-
sorg, respekt for den enkelte patients integritet, høj grad af patienttilfredshed
og effektiv ressourceudnyttelse. Opgaverne vedrører forebyggelse og syg-
domsbehandling (sundhedsvæsenets struktur, styring, finansiering og ydel-
ser).
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 107 126,7 198,0 163,9 161,5 158,1 154,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 26,7 34,8 35,8 40,9 40,3 39,1 38,5
2. Sundhed............................................. 80,3 91,9 162,2 123,0 121,2 119,0 116,2
28 § 16.11.01.
Bemærkninger: Beløbene er fra 2013 inklusiv overførsler til § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og § 14. Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter som følge af kgl. resolution af 3. oktober 2011.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,9 7,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - 1,5 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 4,9 5,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Bemærkninger: I øvrige indtægter er der inkluderet interne statslige overførselsindtægter på i alt 1,9 mio. kr., hvoraf 1,2
mio. kr. overføres fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og 0,7 mio. kr. § 07.18.17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 110 109 146 116 115 113 113
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 65,0 62,7 86,7 83,5 81,1 79,6 78,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 65,0 62,7 86,7 83,5 81,1 79,6 78,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 31,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 35,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 3,5 1,9 1,4 1,6 1,3 2,8 2,3
+ anskaffelser .............................................. - 3,1 - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - - - - 2,0 - -
- afhændelse af aktiver ............................... 12,9 0,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -11,3 2,9 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,9 1,6 0,9 1,3 2,8 2,3 1,8
Låneramme .................................................. - - 37,5 53,1 65,5 66,8 66,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 2,4 2,4 4,3 3,4 2,7
Lånerammen administreres af den virksomhedsbærende hovedkonto, Departementet.
10. Almindelig virksomhed
Udgifter på underkonto 10 udgøres bl.a. af følgende standardkonti:
ad 16. Husleje, lejearealer, leasing. Af kontoen afholdes bl.a. udgifter i forbindelse med depar-
tementets husleje og vedligeholdelse.
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. Under kontoen indgår udgifter ved deltagelse i det
internationale samarbejde inden for ministeriets opgaveområde, herunder repræsentative for-
pligtelser i tilknytning hertil. Over kontoen afholdes endvidere udgifter ved deltagelse i Eu-
roparådets Pompidou-gruppe, der er et europæisk samarbejde om problemer med stofmisbrug
og illegal handel med euforiserende stoffer.
§ 16.11.01.15. 29
15. Reserve til gennemførelse af programmet om bedre brug af sundhedsdata
Der er afsat 50 mio. kr. årligt, heraf 10,0 mio. kr. i lønsum, i perioden 2015-2018 til Reserve
til gennemførelse af programmet om bedre brug af sundhedsdata, jf. regeringens (SR) sundheds-
strategi "Jo før, jo bedre" fra august 2014.
Med regeringens (SR) sundhedsstrategi skal der investeres i bedre kvalitet gennem synlighed
og åbenhed om resultater. Visionen i strategien er, at sundhedsdata skal drive kvalitetsudvikling
og forbedringer af sundhedsvæsenet gennem klinikernes og ledelsens brug af sundhedsdata til at
måle resultater og effekter af sundhedsbehandling og dermed skabe ændringer i behandlings-
praksis, der højner kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet.
Til at realisere visionen er der udarbejdet en transformationsplan for Statens Serum Institut
og et væsentligt element i transformationsplanen er etablering af en tværgående styringsmodel,
som involverer væsentlige interessenter i prioritering og styring af initiativerne i transformationen.
For at understøtte transformationen er der etableret en programorganisation, efter Digitalise-
ringsstyrelsens programmodel, der skal gennemføre transformationen, herunder sikre involvering
af interessenter på relevante niveauer i styringsmodellen.
20. Omprioriteringspulje
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2014.
45. Satspuljeinitiativer
Der blev i 2015 afsat 0,5 mio. kr. til en evaluering af Livsliniens foreløbige erfaringer med
natåbning, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Livslinien har igangsat en udvidelse af åbningstiden, der inden for knap 2 år vil opbygge
deres kapacitet til at drive 24-timers selvmordsforebyggende døgnrådgivning. På denne baggrund
afsættes der midler til en ekstern evaluering af Livsliniens foreløbige erfaringer med natåbning.
Dette for at tilstræbe at natåbningen også kan fortsætte i 2016, hvis det viser sig at have en god
effekt. Evalueringen tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale forhold.
55. Bedre kvalitet i sygehusbehandlingen (kliniske retningslinjer)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 blev der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015.
Der skal være sikkerhed for samme gode behandling, uanset hvor i Danmark patienten bliver
behandlet. Og behandlingen skal svare til bedste praksis på et behandlingsområde. Derfor skal
der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer. Det betyder systematisk udarbejdede, faglige an-
befalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrup-
per - baseret på evidens for virkningen og bedste praksis. Retningslinjerne er også et element i
sikringen af en løbende prioritering på sundhedsområdet, med fokus på at sikre mest mulig
sundhed for pengene. Midlerne skal bruges til at frikøbe de nødvendige lægefaglige ressourcer.
Administrationen og sekretariat for ordningen varetages af Sundhedsstyrelsen.
70. Udmøntning af vækstmidler til bedre udnyttelse af de danske sundhedsdata
Der blev afsat 9,0 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i 2015 til at etablere én effektiv indgang
til nationale sundhedsdata for nationale og internationale aktører med henblik på at skabe bedre
muligheder for at udnytte forsknings-, udviklings- og erhvervspotentialet i de danske sundheds-
data, jf. Aftale om foreløbig udmøntning af midler til opfølgning på arbejdet i vækstteams mellem
regeringen (SR), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
30 § 16.11.01.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
En eventuel indtægtsdækket virksomhed vil bl.a. omfatte undervisning, kursusvirksomhed,
bistand, rådgivning og udarbejdelse af analyser.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Departementets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter aktiviteter, der finansi-
eres med støtte fra fonde, program- og puljeordninger, andre myndigheder, EU m.fl. Herudover
kan det f.eks. dreje sig om konsulentvirksomhed, rådgivning, undervisnings- og kursusvirksomhed
mv. Andre relevante behov i finansåret vil også kunne omfattes af virksomheden.
16.11.11. Sundhedsstyrelsen (tekstanm. 2, 101 og 102) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 222,2 222,4 214,0 213,0 208,4 204,5 200,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 8,3 2,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 381,7 403,2 393,2 388,1 388,1 388,1 388,1
Udgift ........................................................... 607,0 602,8 607,2 601,1 596,5 592,6 588,6
Årets resultat ............................................... 5,2 25,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 208,7 202,0 206,2 192,6 188,6 185,3 182,4
Indtægt .................................................. 34,8 50,5 47,2 34,6 34,6 34,6 34,6
15. Gebyrvirksomhed for lægemid-
ler mv.
Udgift .................................................... 297,9 299,4 290,3 298,0 298,0 298,0 298,0
Indtægt .................................................. 286,0 296,9 290,3 298,0 298,0 298,0 298,0
20. Forebyggelse
Udgift .................................................... 44,1 46,4 45,6 45,7 45,2 44,7 43,8
Indtægt .................................................. 0,2 - - - - - -
25. Institut for Rationel Farmakote-
rapi
Udgift .................................................... 5,5 7,2 10,2 9,4 9,3 9,2 9,0
Indtægt .................................................. 0,7 0,1 0,8 0,1 0,1 0,1 0,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 44,5 42,1 50,6 50,0 50,0 50,0 50,0
Indtægt .................................................. 53,7 50,0 50,6 50,0 50,0 50,0 50,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 0,9 0,3 - - - - -
Indtægt .................................................. 0,9 0,3 - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 5,4 5,5 4,3 5,4 5,4 5,4 5,4
Indtægt .................................................. 5,4 5,5 4,3 5,4 5,4 5,4 5,4
Bemærkninger: I perioden 2016-2019 vedrørende underkonto 15. Gebyrvirksomhed for lægemidler mv. er der budgetteret
med et nulresultat i perioden 2016-2019, der er et udtryk for en teknisk budgettering.
Interne statslige overførselsudgifter:
Der overføres 1,2 mio. kr. fra § 16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed til
§ 16.11.01.10. Departementet, Almindelig virksomhed vedrørende indtægter, som Statens Institut
for Strålebeskyttelse opkræver for departementet.
§ 16.11.11. 31
Der overføres 1,0 mio. kr. fra § 16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed til
§ 16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT til varetagelse af sundheds-it opgaver.
Der er afsat 14,1 mio. kr. til finansiering af en øget indsats vedrørende overvågning og kon-
trol af dyrlægers ordinationer af veterinære lægemidler og af landbrugets lægemiddelforbrug.
Heraf overføres 12,3 mio. kr. fra § 16.11.11.15. Sundhedsstyrelsen, Gebyrvirksomhed for læge-
midler mv. til § 24.32.01.10. Fødevarestyrelsen.
Interne statslige overførselsindtægter:
Der overføres 0,6 mio. kr. fra § 16.35.02.10. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT,
Almindelig virksomhed til § 16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed vedrørende
betaling af husleje for serverrum.
Der overføres 0,2 mio. kr. fra § 16.11.22.10. Patientombuddet, Almindelig virksomhed til
16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed og 0,2 mio. kr. fra § 16.11.40.10. Fæl-
lessekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Almindelig virk-
somhed til 16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed vedrørende driftsaftale kon-
cernregnskab. Af midlerne kan 2/3 bruges til løn.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 3,4
Bemærkninger : Den akkumulerede reserverede bevilling primo 2015 er på 3,4 mio. kr. og vedrører følgende:
1. Kræftplan III 2,4 mio. kr. som forventes anvendt i 2015 og 2016
2. Evaluering af kommunernes indsats på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet 1,0 m io. kr. som forventes an-
vendt i 2015.
32 § 16.11.11.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
16.11.11. Sundhedsstyrelsen, CVR-nr. 12070918.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Sundhedsstyrelsens hovedformål er navnlig:
- at rådgive ministeren for sundhed og forebyggelse samt andre myndigheder i sundhedsfaglige
spørgsmål,
- at vejlede om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver,
- at føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sund-
hedsvæsenet,
- at fastlægge regler for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale,
- at iværksætte evalueringer mv. med henblik på at fremme kvalitetsudviklingen og en mere
effektiv ressourceanvendelse i sundhedssektoren,
- at fastsætte krav til specialfunktioner med henblik på en rationel sundhedsplanlægning.
- at informere om folkesundhedsmæssige forhold,
- at arbejde for, at effektive og sikre sundhedsprodukter - lægemidler, medicinsk udstyr og nye
terapiformer - er til rådighed for samfundet og fremme, at produkterne bliver brugt rigtigt,
- at administrere opgaver vedrørende lægemidler, medicintilskud, apoteker, medicinsk udstyr,
væv og celler, blod samt euforiserende stoffer.
Sundhedsstyrelsen varetager sammen med en række nævn, som er nedsat i henhold til lægemid-
delloven mv., primært administrationen af opgaver efter:
- LB nr. 506 af 20. april 2013 om lægemidler.
- LB nr. 1040 af 3. september 2014 om apoteksvirksomhed.
- LB nr. 1202 af 14. november 2014, sundhedsloven.
- Lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr med senere ændringer.
- LB nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed med senere ændringer.
- LB nr. 1170 af 20. november 2011 om brugen af røntgenstråler mv.
- Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug mv. af radioaktive stoffer med senere ændringer.
- Lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (Atomanlægsloven) med senere ændringer.
Sundhedsstyrelsen udøver desuden aktiviteter, der udløber af styrelsens ordinære virksomhed, og
hvor styrelsens uafhængighed ikke skønnes at blive påvirket. Denne virksomhed forventes bl.a.
at omfatte rapporteuropgaver for EU's Lægemiddelagentur, laboratorieanalyser, rådgivning mv.
Endvidere varetager styrelsen den faglige del af administrationen af en række tilskudskonti
og lovbundne konti. Ministerområdets regnskabsadministrative fællesskab er desuden placeret i
Sundhedsstyrelsen.
Styrelsens centrale organisation består af enheder inden for fire faglige hovedområder (pati-
entsikkerhed og kvalitet; godkendelse og kontrol af lægemidler; forebyggelse og borgernære
sundhedstilbud; sygehusbehandling og uddannelse) samt fællesområdet, herunder økonomi, per-
sonale, jura, service, kommunikation og it. Decentralt er styrelsen repræsenteret ved embedslæ-
geinstitutioner i Kolding og Randers. Dertil kommer Landslægen på Færøerne. Endelig er Statens
Institut for Strålebeskyttelse en del af Sundhedsstyrelsen.
Yderligere oplysninger om Sundhedsstyrelsen findes på www.sundhedsstyrelsen.dk
§ 16.11.11. 33
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til aktivitetsbegrundet overførsel fra § 16.11.11.20.
Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse, til § 16.21.02.10. Sundhedsfremme
og sygdomsforebyggelse.
BV 2.2.10 Sundhedsstyrelsen kan indgå flerårige kontrakter.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.5 Der er adgang til at overføre indtil 2,0 mio. kr. fra § 16.11.11.10.22.
Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed til § 16.11.11.10.18. Sund-
hedsstyrelsen, Almindelig virksomhed til aflønning af eksterne specia-
lister, honorering af formænd og medlemmer af arbejdsgrupper og ud-
valg samt ekstern sekretærbistand.
BV 2.6.5 Underkonto 15. Gebyrvirksomhed vedrørende lægemidler mv. er und-
taget fra lønsumsloftet.
34 § 16.11.11.
5. Opgaver og formål
Opgaver Mål
Patientsikkerhed og
kvalitet
Det er Sundhedsstyrelsens mål:
- at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets
virksomhed,
- at deltage aktivt i det europæiske samarbejde ved at løse konkrete
opgaver på fællesskabets vegne, ved at deltage i videnskabelige ko-
miteer og arbejdsgrupper, der understøtter og er relevante i samar-
bejdet,
- at forbedre patientsikkerheden,
- at sikre, at arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt
dyr og miljø beskyttes mod skader fra ioniserende stråling,
- at ansøgninger om virksomhedstilladelse behandles inden for de
fastsatte eller aftalte tidsfrister,
- at lægemiddelkontrollen og overvågningen af bivirkninger og hæn-
delser med medicinsk udstyr er effektiv og relevant,
- at indsatsen foregår, så relevant udenlandsk viden nyttiggøres,
- at kendskab til formodede risici ved lægemidler, medicinsk udstyr
og nye terapiformer formidles relevant og hurtigt til sundhedsfagligt
personale, virksomheder og myndigheder nationalt og internationalt,
- at virksomheder, der fremstiller og distribuerer lægemidler, herunder
aktive stoffer, udfører GLP forsøg, udfører kliniske forsøg, blodban-
ker, vævscentre, fabrikanter af medicinsk udstyr inspiceres ud fra en
risikovurdering,
- at indsatsen med kontrol og overvågning afpasses ud fra en risiko-
vurdering.
Godkendelse af læge-
midler
Det er Sundhedsstyrelsens mål:
- at behandle og afslutte alle ansøgninger om udstedelse af markeds-
føringstilladelser og variationer mv. for lægemidler til mennesker og
dyr efter både nationale og EU-procedurer inden for de fastsatte eller
aftalte tidsfrister,
- at ansøgninger om kliniske forsøg behandles inden for tidsfristerne,
og at ansøgerne oplever et højt serviceniveau,
- at indsatsen foregår, så relevant udenlandsk viden nyttiggøres.
Forebyggelse og bor-
gernære sundhedstilbud
Det er Sundhedsstyrelsens mål:
- at medvirke til forbedring af den danske befolknings generelle
sundhedstilstand, livskvalitet og levekår af betydning for folkesund-
heden gennem dokumentation, vidensformidling og understøttelse af
lokale forebyggelsestiltag,
- at bidrage til udvikling og kvalitetssikring i borgernære sundheds-
tilbud, herunder opsporing, behandling og rehabilitering i praksissek-
toren og i kommuner,
- at bidrage til sammenhæng i sundhedsvæsenet gennem vejledning
og rådgivning om rammerne for samarbejde på tværs af sektorer og
niveauer,
- at gennemføre tiltag til sygdomsforebyggelse, herunder kampagner
og øvrige befolkningsrettede informationsindsatser,
- at administrere apotekervæsenets udligningsordning effektivt,
- at administrere medicintilskud.
§ 16.11.11. 35
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 381,7 403,2 393,2 388,1 388,1 388,1 388,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 53,7 50,0 50,6 50,0 50,0 50,0 50,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 0,9 0,3 - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 5,4 5,5 4,3 5,4 5,4 5,4 5,4
4. Afgifter og gebyrer ................................ 312,4 327,2 315,2 326,8 326,8 326,8 326,8
6. Øvrige indtægter .................................... 9,3 20,2 23,1 5,9 5,9 5,9 5,9
Bemærkninger:
Indtægtsdækket virksomhed omfatter, dosismåling af stråleudsat personale, tilsyn med boenheder, analyser, rådgivning
samt indtægter fra Det Europæiske Lægemiddelagentur mv.
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter forskellige aktiviteter inden for de fire faglige hovedområder.
Afgifter og gebyrer omfatter primært indtægter fra behandling af ansøgninger om registrering af lægemidler, overvågning
og kontrol af godkendte lægemidler og lægemiddelvirksomheder, opgaver relateret til medicinsk udstyr, anmeldelse af
lægemiddelpriser, godkendelse af klinisk afprøvning af lægemidler mv., der er budgetteret særskilt på underkonto 15.
Herudover omfatter afgifter og gebyrer udstedelse af autorisationer til sundhedspersoner, registreringsordning for alter-
native behandlere, registreringsordning for kosmetiske behandlere, registreringsordning for private klinikker, tilsyn og
kontrol på røntgenområdet, tilsyn og kontrol på radioaktivitetsområdet samt udstedelse af hygiejnecertifikater.
Øvrige indtægter vedrører renteindtægter, salg af publikationer og kursusaktiviteter ved IRF.
Sygehuse og uddannelse Det er Sundhedsstyrelsens mål:
- at medvirke til at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det
samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet
og effektivitet,
- at medvirke til en rationel og hensigtsmæssig anvendelse af læge-
midler til gavn for alle borgere,
- at lægemiddelforbruget følges, og at data stilles til rådighed for alle
interessenter,
- at rådgive sundhedsvæsenet,
- at modvirke udbredelsen af smitsomme sygdomme,
- at autorisere sundhedsfaglige personer og sikre kvaliteten af den
lægelige og øvrige sundhedsfaglige uddannelser og videreuddannelser.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 622,3 614,9 613,3 601,1 596,5 592,6 588,6
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 190,9 191,0
187,9 185,5 189,4 188,2 186,9
1. Patientsikkerhed og kvalitet ............ 205,2 194,4 190,9 198,4 202,6 201,4 200,1
2. Godkendelse af lægemidler ............. 103,3 105,3 108,7 115,9 118,5 117,7 116,9
3. Forebyggelse og borgernære sund-
hedstilbud ......................................... 70,5 70,0
71,3 53,3 54,5 54,1 53,8
4. Sygehuse og uddannelse .................. 52,3 54,3 54,5 48,0 31,5 31,2 30,9
36 § 16.11.11.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 621 599 600 602 597 592 588
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 363,0 347,7 349,0 354,5 351,4 348,7 345,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 197,1 188,7 196,6 201,4 201,4 201,4 201,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 165,9 159,0 152,4 153,1 150,0 147,3 144,4
Bemærkninger: Af det samlede lønsumsloft udgør gebyrområderne på underkonto 10. i 2016 samlet 22,7 mio. kr.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 12,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 32,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 44,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 144,6 127,7 120,6 104,4 86,0 70,5 60,5
+ anskaffelser .............................................. 6,7 11,1 6,7 5,0 5,0 5,0 5,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 7,5 2,7 10,5 15,0 15,0 15,0 15,0
- afhændelse af aktiver ............................... 34,4 1,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -3,3 28,2 33,4 38,4 35,5 30,0 20,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 127,7 112,1 104,4 86,0 70,5 60,5 60,5
Låneramme .................................................. - - 104,5 86,0 70,5 60,5 60,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0
Lånerammen omfatter den virksomhedsbærende hovedkonto, Sundhedsstyrelsen.
10. Almindelig virksomhed
ad 18. lønninger: Af kontoen afholdes bl.a. udgifter til vederlag til medlemmerne af Sundheds-
styrelsens sagkyndige rådgivere.
Der er overført 5,2 mio. kr. i 2016, 5,1 mio. kr. i 2017 og 5,2 mio. kr. årligt fra og med 2018
fra § 16.21.02.30. Forebyggelse og behandling af sindslidende til styrkelse af Sundhedssty-
relsens tilsyn, jf. aftale af 7. maj 2015 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om styrkelse af Sund-
hedsstyrelsens tilsyn.
15. Gebyrvirksomhed for lægemidler mv.
På underkontoen afholdes Sundhedsstyrelsens gebyrfinansierede opgaver, som vedrører be-
handling af ansøgninger om godkendelse af lægemidler, overvågning og kontrol af godkendte
lægemidler og lægemiddelvirksomheder, opgaver relateret til medicinsk udstyr, anmeldelse af
lægemiddelpriser, godkendelse af klinisk afprøvning af lægemidler mv.
20. Forebyggelse
Over kontoen afholdes Sundhedsstyrelsens udgifter til rådgivning af kommuner, regioner,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt andre statslige, regionale og lokale myndigheder
og sundhedsaktører samt informationsformidling og generel forebyggelse. Aktiviteterne om-
handler primært gravide, børn og unges sundhed, regional forebyggelse, social ulighed i sundhed,
smitsomme sygdomme og rådgivning, tobak, alkohol, narkotika, ernæring, fysisk aktivitet, over-
vægt, mental og seksuel sundhed, smitsomme sygdomme, vaccination og miljømedicin.
§ 16.11.11.25. 37
25. Institut for Rationel Farmakoterapi
Over kontoen afholdes udgifter til videreførelsen af opgaverne fra Institut for Rationel Far-
makoterapi. Den overordnede ramme for opgaveløsningen fastsættes af den adm. direktør for
Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra et rådgivende udvalg. Enhedschefen har det overordnede
ansvar for løsning af opgaverne med reference til den adm. direktør. Kerneopgaverne er udar-
bejdelsen af vejledningsmateriale til læger mv. om anvendelse af lægemidler og information om
lægemidler til læger og til offentligheden. En del aktiviteter udføres med ekstern bistand.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kontoen vedrører indtægtsdækket virksomhed, som kun vil blive udstrakt til de områder,
hvor Sundhedsstyrelsens faglige uafhængighed med sikkerhed ikke vil blive påvirket. Den ind-
tægtsdækkede virksomhed er en udløber af den ordinære virksomhed og omfatter bl.a. tilsyn med
boenheder samt Sundhedsstyrelsens arbejde for det europæiske lægemiddelagentur EMA.
Statens Institut for Strålebeskyttelse leverer dosismåling af stråleudsat personale.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter primært forsknings- og udviklings-
aktiviteter ved Sundhedsstyrelsens laboratoriefunktion.
Omfanget af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed kan ikke endeligt opgøres på
forhånd og er derfor budgetteret skønsmæssigt.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Sundhedsstyrelsens andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter aktiviteter, der er naturlige
udløbere af Sundhedsstyrelsens ordinære virksomhed på underkonto 10., 20. og 25. Andre til-
skudsfinansierede aktiviteter omfatter aktiviteter, der finansieres med støtte fra fonde, offentlige
program- og puljeordninger, organisationer, andre offentlige myndigheder mv. Kontoen omfatter
også narkotikaovervågning og internationale samarbejdsprojekter, der er medfinansieret af EU.
16.11.15. National Sundheds-IT (tekstanm. 101) (Driftsbev.)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2013. Bevillingen er overført til § 16.35.02. Statens
Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Sundheds-it
Udgift .................................................... - - - - - - -
38 § 16.11.15.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... -38,5 - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. 42,3 - - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 17,2 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -13,4 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
16.11.16. Lægemiddelstyrelsen (Statsvirksomhed)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2013 som følge af sammenlægningen af § 16.11.11.
Sundhedsstyrelsen og § 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen som led i omstruktureringen af minister-
området i forbindelse med udmøntningen af ministeriets handlingsplan om Effektiv Administra-
tion.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. 5,7 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 114,9 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -109,2 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
§ 16.11.22. 39
16.11.22. Patientombuddet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 19,8 19,7 21,1 20,5 20,2 19,8 19,4
Indtægt ......................................................... 101,6 121,1 111,2 142,2 142,2 142,2 142,2
Udgift ........................................................... 122,1 142,3 132,3 162,7 162,4 162,0 161,6
Årets resultat ............................................... -0,7 -1,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 20,3 23,5 23,2 21,2 20,9 20,5 20,1
Indtægt .................................................. 2,2 2,2 2,1 0,7 0,7 0,7 0,7
20. Takstfinansierede klage- og er-
statningsankesager
Udgift .................................................... 101,8 118,8 109,1 141,5 141,5 141,5 141,5
Indtægt .................................................. 99,4 118,8 109,1 141,5 141,5 141,5 141,5
Interne statslige overførselsudgifter:
Der overføres 0,5 mio. kr. til § 16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT til
varetagelse af sundheds-it opgaver. Der overføres 0,2 mio. kr. til § 16.11.11.10. Sundhedsstyrel-
sen, Almindelig virksomheden vedrørende driftsaftale koncernregnskab.
Virksomhedsstruktur
16.11.22. Patientombuddet, CVR-nr. 33043066.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Patientombuddet er oprettet med virkning fra 1. januar 2011 i medfør af lov nr. 706 af 25.
juni 2010 om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mv.
Patientombuddet forbereder klagesager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed
til afgørelse af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. lov nr. 706 af 25. juni 2010.
Patientombuddet forbereder klager over visse afgørelser truffet af de lokale psykiatriske pa-
tientklagenævn til afgørelse af Det Psykiatriske Ankenævn, der er ankeinstans i disse sager, jf.
lov nr. 706 af 25. juni 2010.
Desuden skal Patientombuddet behandle og træffe afgørelse i klagesager over sundhedsvæ-
senets faglige virksomhed ("forløbsklager") og over manglende efterlevelse af de patientrettig-
heder (eksempelvis efterlevelse af frit valg-rettighederne), som patienterne med vedtagelsen af lov
nr. 706 af 25. juni 2010 fik mulighed for at klage over. For så vidt angår Patientombuddets af-
gørelser af forløbsklager etableredes med lov nr. 706 af 25. juni 2010 Det Rådgivende Praksi-
sudvalg, der skal følge Patientombuddets praksis i disse sager og rådgive Patientombuddet om
den fremtidige afgørelse af sammenlignelige sager.
Patientombuddet sekretariatsbetjener Ankenævnet for Patienterstatningen, som er ankeinstans
for afgørelser om patient- og lægemiddelskader truffet af Patienterstatningen.
Herudover varetager Patientombuddet de statslige opgaver vedrørende international sygesik-
ring efter EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, nordisk konvention og bi-
laterale sikringsaftaler. Patientombuddet vejleder og rådgiver borgere, regioner, kommuner, Ud-
betaling Danmark med flere og indhenter refusion til borgerne i enkeltsager. Patientombuddet
fungerer som forbindelsesorgan for koordinering af sundhedsydelser under EU-retten mm., og
forestår derved den mellemstatslige afregning af udgifter til sundhedsydelser efter disse regler.
Patientombuddet fungerer som koordinerende nationalt kontaktpunkt for grænseoverskridende
sundhedsydelser, jf. sundhedslovens § 51 a og direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i for-
bindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.
40 § 16.11.22.
Endelig varetager Patientombuddet opgaverne med den centrale administration af rapporte-
ringssystemet for utilsigtede hændelser. Patientombuddet skal i den forbindelse sikre, at der na-
tionalt sker en opsamling og aktiv videreformidling af viden fra utilsigtede hændelser, klage-
og erstatningsankesager til sundhedsvæsenet med henblik på at bidrage til forbedringer i be-
handlingen til gavn for patienterne.
Udgifterne til driften af Patientombuddet, Disciplinærnævnet, Det Psykiatriske Ankenævn
samt Ankenævnet for Patienterstatningen finansieres af stat, regioner, kommuner og for så vidt
angår patientskader også af private behandlingsinstitutioner via en takstbetalingsordning. Udgiften
og dennes fordeling på stat, regioner, kommuner og private institutioner baseres på antallet af
afsluttede sager og fordelingen heraf på stat, regioner, kommuner og private institutioner - efter
hvem der har driftsansvaret for de institutioner sagerne vedrører - samt en standardtakst pr. sag,
idet det dog forudsættes, at statens takstbetaling sker via en statslig bevilling. Det er desuden
forudsat med lov nr. 706 af 25. juni 2010, at opgaverne i relation til utilsigtede hændelser og
læringsaktiviteter i øvrigt undtages fra takstbetalingsordningen og i stedet finansieres via en
statslig bevilling.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5. Underkonto 20. Takstfinansierede klage- og erstatningsankesager er
undtaget fra lønsumsloftet.
Opgaver Mål
Afslutte klagesager Det er Patientombuddets mål at sikre, at de modtagne patientklagesager
afsluttes inden for en for klageren rimelig tid og med en tilfredsstillende
kvalitet inden for de økonomiske rammer.
Afslutte erstat-
ningsankesager
Det er Patientombuddets mål at sikre, at de modtagne erstatningsankesa-
ger afsluttes inden for en for klageren rimelig tid og med en tilfredsstil-
lende kvalitet inden for de økonomiske rammer.
Læring i sundheds-
væsenet
Det er Patientombuddets mål, at der nationalt sker en opsamling og aktiv
videreformidling af viden fra rapporteringssystemet for utilsigtede hæn-
delser samt klage- og erstatningsankesagerne til sundhedsvæsenet med
henblik på at bidrage til læring og forbedringer i behandlingen til gavn
for patienterne.
International syge-
sikring
Det er Patientombuddets mål effektivt og med tilfredsstillende kvalitet at
varetage administrative funktioner, herunder mellemstatslig afregning af
sundhedsudgifter, knyttet til gennemførelsen af koordineringen af offent-
lige sundhedsordninger mellem EU/EØS-lande og funktioner som natio-
nalt kontaktpunkt for grænseoverskridende sundhedsydelser.
§ 16.11.22. 41
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 101,6 121,1 111,2 142,2 142,2 142,2 142,2
6. Øvrige indtægter .................................... 101,6 121,1 111,2 142,2 142,2 142,2 142,2
Bemærkninger: Øvrige indtægter omfatter takstbetalinger fra regioner og kommuner for klager og erstatningsankesager
over behandling, borgeren har modtaget af sundhedsinstitutioner, der drives af regioner og regioner samt i privat praksis
og på private sygehuse beliggende i regionerne. Herudover er der budgetteret med gebyrindtægter på 0,7 mio. kr. fra
kommuner og regioner i forbindelse med afregninger vedrørende international sygesikring.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 152 161 168 206 206 206 205
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 92,3 98,5 100,8 126,2 126,0 125,8 125,5
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 79,9 84,0 85,6 111,2 111,2 111,2 111,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 12,4 14,5 15,2 15,0 14,8 14,6 14,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 4,3 3,3 1,6 0,1 - - 3,3
+ anskaffelser .............................................. 4,9 0,0 - - - 5,0 -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -4,1 -0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,7 1,6 1,6 0,1 - 1,7 1,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 3,3 1,7 - - - 3,3 1,6
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 5,0 5,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - 66,0 32,0
Lånerammen omfatter den virksomhedsbærende hovedkonto, Patientombuddet.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 124,5 145,2 133,6 162,7 162,4 162,0 161,6
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 35,2 35,2 32,7 37,5 37,3 37,1 36,8
1. Afslutte klagesager .......................... 47,9 52,5 52,3 66,8 66,8 66,8 66,8
2. Afslutte erstatningssager .................. 33,0 48,9 34,6 45,9 45,9 45,9 45,9
3. Læring i sundhedsvæsenet................ 3,6 4,0 3,8 4,0 4,0 3,9 3,9
4. International sygesikring................... 5,5 4,3 10,1 8,5 8,4 8,3 8,2
42 § 16.11.22.10.
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes bevillingsfinansierede udgifter i relation til læring i sundhedsvæsenet,
international sygesikring og klage- og erstatningsankesager.
20. Takstfinansierede klage- og erstatningsankesager
På kontoen afholdes takstfinansierede udgifter i relation til klage- og erstatningsankesager.
16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (Lovbunden)
I henhold til LB nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstatningsadgang indenfor
sundhedsvæsenet ydes der erstatning til patienter, der påføres fysisk skade som følge af egen-
skaber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende.
Patienterstatningen, der er oprettet i medfør af lov om patientforsikring, er bemyndiget til at
træffe afgørelse i de enkelte erstatningssager. Patienterstatningens afgørelser kan indbringes An-
kenævnet for Patienterstatningen.
Udgifter til erstatninger samt andre udgifter til erstatningsordningen afholdes af staten.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 48,6 45,4 54,1 50,6 50,6 50,6 50,6
10. Erstatninger
Udgift ................................................... 48,6 45,4 54,1 50,6 50,6 50,6 50,6
26. Finansielle omkostninger .............. 1,6 1,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
44. Tilskud til personer ....................... 47,0 44,4 50,1 46,6 46,6 46,6 46,6
10. Erstatninger
Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar. Der ydes dog
kun erstatning mv., såfremt beløbet overstiger 3.000 kr., og der er endvidere fastsat en række
maksimeringer for erstatningsbeløbene.
På baggrund af bl.a. oplysninger fra Patienterstatningen, der administrerer erstatningsordnin-
gen for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, forventes i 2016 et erstatningsniveau på 54,1
mio. kr.
16.11.27. Lægemiddelskadeerstatningsordningen, drift af (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 5,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
Udgift ........................................................... 6,0 6,9 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
Årets resultat ............................................... -0,3 -0,2 - - - - -
10. Drift af erstatningsordning
Udgift .................................................... 5,9 6,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
30. Administration af regreskrav
mv.
Udgift .................................................... 0,0 - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Hovedkontoen omfatter hovedsageligt statens udgifter til Patienterstatningen, der efter kon-
trakt med ministeriet varetager den daglige drift af lægemiddelskadeerstatningsordningen. Der-
§ 16.11.27. 43
udover er der afsat en bevilling til advokatudgifter i forbindelse med retssager mod lægemiddel-
producenter.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 16.11.01. Departementet, CVR-nr. 12188668.
I henhold til LB nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet med senere ændringer sikres patienter, der påføres fysisk skade som følge af
egenskaber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende (læge-
middelskade), ret til erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
9. Finansieringsoversigt
Der henvises til § 16.11.01. Departementet, der er virksomhedsbærende hovedkonto for ho-
vedkontoen. Lægemiddelskadeerstatningsordningen er således en del af virksomheden Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse med virksomhedsnummeret 12188668.
10. Drift af erstatningsordning
Over kontoen refunderes Patienterstatningens udgifter til aflønning af sagsbehandlere og
faglige konsulenter, husleje, edb mv. Refusion af Patienterstatningens udgifter til daglig drift af
erstatningsordningen sker efter en aftalt beregningsmodel og udgør ca. 13.000 kr. pr. sag.
30. Administration af regreskrav mv.
I det omfang staten yder erstatning efter lægemiddelskadeerstatningsordningen, indtræder
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i patientens krav mod lægemiddelproducenter og mel-
lemhandlere i henhold til lov om produktansvar. Bevillingen giver mulighed for at antage en
advokat til på statens vegne at føre regressager mod lægemiddelproducenter mv.
Opgaver Mål
Drift af lægemid-
delskade-erstat-
ningsordningen
Det er målet at behandle de modtagne sager inden for den fastlagte
sagsbehandlingstid.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 6,1 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration ................................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Drift af lægemiddelskade-erstatningsordnin-
gen ..................................................... 6,1 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
44 § 16.11.40.
16.11.40. Fællessekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske
Komité (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 10,2 10,1 9,7 9,5 9,3 9,1 8,8
Indtægt ......................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Udgift ........................................................... 9,5 9,3 9,9 9,7 9,5 9,3 9,0
Årets resultat ............................................... 1,0 1,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 4,4 4,0 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
20. Det Etiske Råd
Udgift .................................................... 3,1 3,5 4,5 4,3 4,2 4,1 4,0
30. Den Nationale Videnskabsetiske
Komité
Udgift .................................................... 2,0 1,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,5
Indtægt .................................................. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Interne statslige overførselsudgifter:
Der overføres 0,2 mio. kr. fra § 16.11.40.10. Fællessekretariat for Det Etiske Råd og Den
Nationale Videnskabsetiske Komité, Almindelig virksomhed, til § 16.11.11.10. Sundhedsstyrel-
sen, Almindelig virksomhed vedrørende driftsaftale vedrørende Koncernregnskab.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
16.11.40. Fællessekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité,
CVR-nr. 11806619.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Det Etiske Råd er et uafhængigt råd nedsat af ministeren for sundhed og forebyggelse i
henhold til lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske Råd.
Det Etiske Råds virksomhedsområde omfatter de etiske spørgsmål, der knytter sig til forsk-
ning i og anvendelse af bioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Virk-
somhedsområdet omfatter tillige øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og
den biomedicinske forskning vedrørende mennesket.
Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, som beskikkes af ministeren for sundhed og fore-
byggelse:
- 9 medlemmer udpeges af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd,
- 4 medlemmer udpeges af ministeren for sundhed og forebyggelse,
- 1 medlem udpeges af miljøministeren,
- 1 medlem udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
- 1 medlem udpeges af ministeren for uddannelse og forskning og
- 1 medlem udpeges af erhvervs- og vækstministeren.
Såvel lægfolk som fagfolk skal være repræsenteret i Rådet. Rådet sammensættes med en
kønsfordeling, der sikrer kun én mere af det ene køn end af det andet. Der henvises i øvrigt til
www.etiskraad.dk
Det videnskabsetiske komitésystem er uafhængigt og har til formål at sikre, at sundhedsvi-
denskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Hensynet til forsøgs-
§ 16.11.40. 45
personers rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfunds-
mæssige interesser i at skabe mulighed for at tilvejebringe ny viden eller undersøge eksisterende
viden, som kan berettige forskningsprojektets gennemførelse, jf. lov nr. 593 af 14. juni 2011 om
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
Komiteen skal i henhold til loven:
- fungere som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer,
- førstebehandle anmeldelser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører
særligt komplekse områder,
- afgøre sager indbragt af et kvalificeret mindretal i en regional videnskabsetisk komité,
- udtale sig om principielle spørgsmål, som ikke er knyttet til godkendelsen af et konkret
forskningsprojekt,
- koordinere arbejdet i de regionale videnskabsetiske komitéer,
- fastsætte vejledende retningslinjer,
- sikre kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet, samt
- følge forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virke for forståelsen af de etiske pro-
blemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundheds-
videnskabelige forskningsmiljøer.
Den Nationale Videnskabsetiske Komité består af 13 medlemmer, der beskikkes af ministeren
for sundhed og forebyggelse:
- ministeren for sundhed og forebyggelse udpeger formanden,
- 2 medlemmer udpeges efter samlet indstilling fra bestyrelserne for Det Strategiske Forsk-
ningsråd og Det Frie Forskningsråd,
- 5 medlemmer udpeges i samråd med ministeren for uddannelse og forskning efter åbent op-
slag og
- 5 medlemmer udpeges efter indstilling fra de enkelte regioner.
Komiteen sammensættes så vidt muligt, så der kun er én mere af det ene køn end af det andet.
Der henvises i øvrigt til www.dnvk.dk.
46 § 16.11.40.
5. Opgaver og formål
Opgaver Mål
Det Etiske Råd rådgiver Folketinget,
ministre og offentlige myndigheder
Rådet følger udviklingen og afgiver udtalelser eller
redegørelser om almene og principielle etiske spørgs-
mål, som er knyttet til forskning i og anvendelse af
bioteknologier inden for ét eller flere af følgende om-
råder:
1) Sundhedsområdet, herunder forplantningsteknologi,
fosterdiagnostik, brug af befrugtede menneskelige æg,
fosteranlæg og fostre samt genom-undersøgelser og
aktiv dødshjælp.
2) Natur- og miljøområdet, herunder hensyn til beva-
relse af biologisk mangfoldighed og bæredygtig ud-
vikling.
3) Fødevareområdet, herunder spørgsmål om fødeva-
reproduktion.
Rådet varetager rådgivningsforpligtelsen ved at udar-
bejde rapporter, som f.eks. indeholder anbefalinger til
Folketinget og ministre om ændring af lovgivning
og/eller ny lovgivning, eller ved at udarbejde hørings-
svar til lovforslag. Rådet kan også afholde seminarer
for Folketinget og offentlige myndigheder.
Det Etiske Råd varetager informa-
tions- og debatskabende aktiviteter
over for offentligheden
Rådet varetager informations- og debatskabende akti-
viteter om de etiske problemstillinger og udfordringer,
som samfundet står over for. Rådet sørger for løbende
at holde offentligheden orienteret om udviklingen og
om sit arbejde og for, at de etiske spørgsmål gøres til
genstand for debat i offentligheden. Rådet kan gøre
brug af offentlige høringer, nedsætte arbejdsgrupper
mm. til at udrede særlige spørgsmål. Rådet varetager
de informations- og debatskabende forpligtelser ved
f.eks. at udarbejde undervisningsmateriale til unge som
Etisk Forum for Unge, internetbaseret undervisnings-
materiale, debatfora, afholde konferencer og debatdage
for offentligheden og så vidt muligt ved rådsmedlem-
mers foredragsvirksomhed.
Den Nationale Videnskabsetiske Ko-
mité skal som førsteinstans behandle
anmeldelser af sundhedsvidenskabeli-
ge forskningsprojekter vedrørende
særligt komplekse områder samt be-
handle klagesager og sager indbragt
af et kvalificeret mindretal i den regi-
onale videnskabsetiske komité.
Det er komiteens mål, at ansøgere om godkendelse af
et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt oplever
et højt serviceniveau, en kvalificeret sagsbehandling
og en kort sagsbehandlingstid.
§ 16.11.40. 47
Det bemærkes, at Det Etiske Råds opgaver i praksis ofte vil være løst i samme initiativ/ak-
tivitet, eksempelvis indeholder en skriftlig rapport ofte såvel en oplysende og udredende del som
en debatskabende del.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,0 - - - - -
Bemærkninger: Der opkræves gebyr i forbindelse med anmeldelse af forsøg til DNVK.
Den Nationale Videnskabsetiske Ko-
mité koordinerer arbejdet i de regio-
nale videnskabsetiske komitéer, fast-
sætter vejledende retningslinjer, sikrer
kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og
læring i komitésystemet og udtaler sig
om principielle spørgsmål, som ikke
er knyttet til godkendelsen af et kon-
kret forskningsprojekt.
Det er komitéens mål at koordinere arbejdet i komité-
systemet, således at der opleves en ensartethed inden-
for komitésystemet. Hertil kommer kvalitetsudvikling
ved hjælp af blandt andet testsager og audit.
Den Nationale Videnskabsetiske Ko-
mité følger forskningsudviklingen på
sundhedsområdet og virker for forstå-
elsen af de etiske problemstillinger,
som udviklingen kan medføre i for-
hold til sundhedsvæsenet og de sund-
hedsvidenskabelige forskningsmiljøer.
Det er komitéens mål at følge forskningsudviklingen
inden for sundhedsområdet, dels via de forskningsak-
tive medlemmers bidrag, dels ved eksterne eksperters
faglige bidrag og indlæg på komiteens møder.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 9,6 9,4 9,9 9,7 9,5 9,3 9,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 3,3 4,1 2,6 2,6 2,6 2,5 2,4
1. Rådgivning af Folketinget og andre. 2,1 1,7 2,3 2,2 2,1 2,1 2,0
2. Informations- og debatskabende akti-
viteter................................................. 1,9 1,8 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0
3. Koordination, kvalitet og læring i ko-
mitésystemet...................................... 0,6 0,6 1,2 1,2 1,1 1,1 1,0
4. Følge forskningsudviklingen på sund-
hedsområdet ..................................... 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
5. Sagsbehandling af konkrete anmel-
delser ................................................. 1,4 1,1 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
48 § 16.11.40.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 11 5 11 11 11 10 10
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 6,5 6,3 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 6,5 6,3 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 3,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,1 - - - 1,0 0,8 0,6
+ anskaffelser .............................................. 0,9 - - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - - - 1,0 - - -
- afskrivninger ............................................. 1,1 - - - 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - 1,0 0,8 0,6 0,4
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,9 1,7 1,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - 100,0 42,1 35,3 23,5
Lånerammen omfatter den virksomhedsbærende hovedkonto, § 16.11.40.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter udgifterne til husleje, drift og administration samt lønninger til den del af
personalet, der varetager opgaver på tværs af de to institutioner.
20. Det Etiske Råd
Kontoen omfatter udgifterne til Det Etiske Råds to hovedopgaver - rådgivning til Folketinget
samt informations- og debatskabende aktiviteter.
30. Den Nationale Videnskabsetiske Komité
Kontoen omfatter udgifterne til komitéens hovedopgaver - førsteinstansbehandling af anmel-
delser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og klagesager, samt koordinering af arbej-
det i de regionale videnskabsetiske komitéer, herunder løbende kvalitetsudvikling.
16.11.41. Det Etiske Råd (Driftsbev.)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2013 som følge af sammenlægningen af § 16.11.41. Det
Etiske Råd og § 16.11.42. Den Nationale Videnskabsetiske Komite.
Bevillingen er overført til § 16.11.40. Fællessekretariatet for Det Etiske Råd og Den Natio-
nale Videnskabsetiske Komite.
§ 16.11.41. 49
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... 0,2 - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. -0,9 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,8 -0,2 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
16.11.42. Den Nationale Videnskabsetiske Komite (Driftsbev.)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2013 som følge af sammenlægningen af § 16.11.41. Det
Etiske Råd og § 16.11.42. Den Nationale Videnskabsetiske Komite.
Bevillingen er overført til § 16.11.40. Fællessekretariatet for Det Etiske Råd og Den Natio-
nale Videnskabsetiske Komite.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Den Centrale Videnskabsetiske
Komite
Udgift .................................................... - - - - - - -
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. - -0,4 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
50 § 16.11.51.
16.11.51. Medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen (Driftsbev.)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2014 og fremefter, da midlerne er overført til §
06.36.01.14. FN byen. Det skyldes, at WHO's europæiske regionalkontor ikke længere er fysisk
placeret på Scherfigsvej 7 og 8, men er flyttet til FN byen.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 10,4 - - - - - -
Udgift ........................................................... 9,3 - - - - - -
Årets resultat ............................................... 1,1 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 9,3 - - - - - -
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .................................... 9,4 - - - - - -
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .......... 0,0 - - - - - -
1. Medlemskab af verdenssundheds-
organisationen .......................... 9,4 - - - - - -
§ 16.11.52. 51
16.11.52. Medlemsbidrag til Verdenssundhedsorganisationen (Lovbunden)
Over kontoen afholdes udgifter ved medlemskab af WHO.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,2 17,9 23,5 19,6 19,6 19,6 19,6
10. Medlemsbidrag
Udgift ................................................... 19,2 17,9 23,5 19,6 19,6 19,6 19,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 19,2 17,9 23,5 19,6 19,6 19,6 19,6
10. Medlemsbidrag
Medlemskab af WHO medfører i henhold til organisationens forfatning en forpligtelse for
medlemstaterne til at betale de af verdenssundhedsforsamlingen fastsatte medlemskontingenter
samt eventuelle bidrag til styrkelse af organisationens driftskapital. Medlemsbidraget for 2016
er fastsat af verdenssundhedsforsamlingen i Genève i maj 2015 på grundlag af en fordelingsnøgle
vedtaget af FNs generalforsamling i december 2012.
Bidraget fastsættes i US dollars, mens udbetalingen sker i US dollars henholdsvis Schweizi-
ske franc (50/50) og påvirkes dermed af valutakursændringer.
Over kontoen afholdes endvidere udgifter til støtte for et sekretariat for Tobakskonventionen
i WHO.
16.11.61. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Hovedkontoen omfatter udgifter til tilskud til sundhedsydelser o.l. for den danske befolk-
ningsgruppe i Sydslesvig.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27,5 28,4 28,6 28,9 28,9 28,9 28,9
10. Dansk Sundhedstjeneste for
Sydslesvig
Udgift ................................................... 27,5 28,4 28,6 28,9 28,9 28,9 28,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 27,5 28,4 28,6 28,9 28,9 28,9 28,9
10. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Der er siden 1945 ydet tilskud til sundhedsydelser o.l. for den danske befolkningsgruppe i
Sydslesvig. Sundhedsydelserne forestås af Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, der er oprettet
af forskellige sydslesvigske foreninger og ledes af et sundhedsråd på 25 medlemmer.
Sundhedstjenestens hovedvirksomhed omfatter hjemmesygepleje og sundhedspleje. Denne
virksomhed varetages i Sydslesvig af velfærdsforeninger med almennyttige formål. Virksomheden
omfatter også lægeligt tilsyn i skoler og børnehaver, indlæggelser på danske sygehuse, tilskud til
døgninstitutioner mv., herunder sydslesvigske børns rekreationsophold i Danmark.
52 § 16.11.71.
16.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere (Reserva-
tionsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgi-
vere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,1 - - - - -
10. Informations- og uddannelsesak-
tiviteter for patientrådgivere
Udgift ................................................... 0,3 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,1 - - - - -
10. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere
Kontoen omfatter udgifter til informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere.
Kontoen blev oprindeligt oprettet som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1996
med henblik på finansiering af informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere og
bistandsværger, samt etablering af en kørselsordning for disse persongrupper.
16.11.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 314,8 36,0 27,0 27,0 -
20. Aftale om Finansloven for 2015
for sundhedsområdet
Udgift ................................................... - - 50,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 50,0 - - - -
30. Aftale om satspuljen for 2015-
2018 til psykiatri
Udgift ................................................... - - 239,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 239,0 - - - -
40. Reserve vedrørende det kommu-
nale lov- og cirkulæreprogram
Udgift ................................................... - - 25,8 36,0 27,0 27,0 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 25,8 36,0 27,0 27,0 -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 16.11.79. Reserver
og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under § 16. Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse. Undtaget herfor er lovbundne
konti.
§ 16.11.79.20. 53
20. Aftale om Finansloven for 2015 for sundhedsområdet
Underkontoen er nulstillet fra 2016 i forbindelse med udarbejdelse af finanslovforslaget for
2016, idet de afsatte midler til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger samt
styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre er overført til henholdsvis
statstilskuddet til regionerne til sundhedsområdet og til den nyoprettede konto 16.51.84. styrket
sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre.
30. Aftale om satspuljen for 2015-2018 til psykiatri
Underkontoen er nulstillet fra 2016 i forbindelse med udarbejdelse af finanslovforslaget for
2016, idet de afsatte midler til udbygning af kapaciteten i psykiatrien og et generelt kompeten-
celøft af personalet i psykiatrien er overført til statstilskuddet til regionerne til sundhedsområdet,
hvilket vil fremgå af bloktilskudsaktstykket for regionerne.
40. Reserve vedrørende det kommunale lov- og cirkulæreprogram
Reserven vedrørende det kommunale lov- og cirkulæreprogram afspejler dels, at reserven er
nulstillet fra 2016 og fremefter og overført til statstilskuddet til regionerne til sundhedsområdet
og det kommunale bloktilskud, hvilket vil fremgå af bloktilskudsaktstykket for regionerne og
kommunerne og dels, at der i 2016, 2017 og 2018 er afsat henholdsvis 36,6 og 27,4 mio. kr. årligt
i 2017 og 2018 til indfasning af hurtig start af genoptræning i kommunerne. Midlerne overføres
til det kommunale bloktilskud. De afsatte midler skal prioriteres dels til midlertidig pukkelafvik-
ling og kapacitetsudbygning, dels til forbedrede kommunale arbejdsgange i forhold til modtagel-
sen af genoptræningsplaner fra sygehus i kommunerne. Der skal derfor i forbindelse med for-
handlingerne om kommunernes økonomi for 2016 søges indgået aftale med KL om indførelsen
af en målsætning om hurtigere genoptræning inden for 14 dage indenfor de afsatte økonomiske
rammer midler. Såfremt der ikke opnås enighed med KL herom, føres de afsatte midler tilbage
til satspuljen.
54 § 16.2.
Forebyggelse
16.21. Forebyggelse
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem tilskudskonti og øvrige driftsud-
giftskonti (ekskl. løn) indenfor aktivitetsområdets hovedkonti.
BV 2.2.9 Der er adgang til aktivitetsbegrundet overførsel til § 16.21.02.10.
Sundhedsfremme og forebyggelse fra § 16.11.11.20. Forebyggelse.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel til underkonto § 16.11.11.10. Almindelig
virksomhed fra hovedkonto § 16.21.50. Tilskud til udvidet vejledning
af astmapatienter.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.05. Forstærket fore-
byggelsesindsats for mindre ressourcestærke grupper.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.10. Pulje til bekæmpelse
af rygning blandt udsatte unge.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.11. Pulje til opsøgende
tandpleje for særligt socialt udsatte.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.12. Pulje til børn og
unge med kronisk sygdom.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.13.10. Pulje til fore-
byggende indsats for overvægtige børn og unge.
§ 16.21. 55
Aktivitetsområdet omfatter initiativer, der gennemføres som led i Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses indsats til forebyggelse af sygdomme og ulykker samt til fremme af sundhed.
Et fokuspunkt for aktivitetsområdet er regeringens forebyggelsesprogram, som sætter mål for
indsatsen i forhold til de væsentlige risikofaktorer for sygdom og ulykker (f.eks. rygning, alko-
holmisbrug, fysisk inaktivitet, svær overvægt).
Bevillingerne anvendes til oplysnings- og informationsvirksomhed, modelprojekter, samar-
bejdsaftaler, støtte til netværk, driftsstøtte til foreninger og udviklings- og analysevirksomhed
mv. Anvendelsen omfatter såvel initiativer, der forestås af Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse og ministeriets institutioner, som initiativer, der gennemføres i samarbejde med andre
myndigheder, organisationer, grupper, enkeltpersoner o.l. Herudover anvendes bevillingen til
initiativer, der med økonomisk støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemføres
af lokale myndigheder, foreninger, sammenslutninger mv.
Bevillingsformålene kan opfyldes såvel ved afholdelse af driftsudgifter som ved afholdelse
af udgifter til tilskudsformål. Tilskuddene kan bl.a. ydes som støtte til tilskudsfinansierede akti-
viteter i offentlige og private institutioner, herunder institutioner under Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse, organisationer mv. Aflønning af personale og overheadudgifter i forbindelse
med de forebyggende foranstaltninger henføres til de driftsinstitutioner, der forestår Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelses indsats inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.14. Pulje til styrket
indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.31. Pulje til fremme af
seksuel reproduktiv sundhed ift. udsatte grupper, etniske minoriteter og
unge.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.33. Kvalificering af
træningstilbud til svært handicappede børn og unge.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.57. Pulje til kommunale
forsøgsprojekter og etablering af landsdækkende familieambulatorie-
funktioner.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.21.65. Forsøg med sund-
hedsrum.
56 § 16.21.02.
16.21.02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Hovedkontoen omfatter initiativer til forebyggelse af sygdomme, og ulykker samt fremme
af befolkningens sundhed mv. Hovedkontoen finansierer herunder drifts-, analyse-, udviklings-
og kvalitetssikringsaktiviteter. Herudover kan der fra kontoen gives tilskud til sundhedsviden-
skabelig miljøforskning.
Hovedkontoen finansierer endvidere initiativer vedrørende forebyggelse og behandling af
sindslidelser, herunder forsøgs- og undersøgelsesvirksomhed, kvalitetssikrings- og udviklingsak-
tiviteter mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,7 42,2 48,0 43,1 43,0 43,0 42,9
10. Sundhedsfremme og sygdomsfo-
rebyggelse
Udgift ................................................... 35,2 34,8 31,7 31,9 31,8 31,8 31,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,3 - 0,3 0,2 0,2 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 35,0 31,9 31,7 31,6 31,6 31,6 31,6
20. Folkesundhed
Udgift ................................................... 4,0 7,6 11,1 11,2 11,2 11,2 11,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,5 0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,4 2,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 5,0 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1
30. Forebyggelse og behandling af
sindslidelser
Udgift ................................................... 5,6 -0,2 5,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,6 -0,2 5,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,5
I alt .................................................................................................................................. 6,5
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 2,2 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.02. 57
Den efterfølgende virksomhedsoversigt angiver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
foreløbige overvejelser om bevillingens fordeling på hovedformål.
10. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Disponeringen af de afsatte midler, herunder den konkrete udmøntning, forudsætter ministe-
ren for sundhed og forebyggelses godkendelse.
Bevillingen vil fortrinsvis blive anvendt til:
- Tilskud til drifts- og projektaktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse
- Finansiering af driften af STOP-linien. Det forventes, at STOP-linien støttes med 2,5 mio.
kr.
20. Folkesundhed
Bevillingen vil efter ministeren for sundhed og forebyggelses nærmere bestemmelse for-
trinsvis blive anvendt til:
- Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder projekter, analyse- og udviklingsaktiviteter,
konferencer mv., hjemmesider og andet oplysningsarbejde
- Tilskud til drifts- og projektaktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse.
- Initiativer med henblik på reduktion af social ulighed i sundhed.
Puljen anvendes desuden til initiativer på andre politisk prioriterede indsatsområder inden for
sundhedsfremme og forebyggelse.
30. Forebyggelse og behandling af sindslidelser
Der budgetteres ikke på underkontoen fra 2016 som følge af, at der er overført 5,2 mio. kr.
i 2016, 5,1 mio. kr. i 2017 og 5,2 mio. kr. årligt fra og med 2018 til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen
til styrkelse af Sundhedsstyrelsens tilsyn, jf. aftale af 7. maj 2015 mellem regeringen (SR), Ven-
stre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
styrkelse af Sundhedsstyrelsens tilsyn.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Hovedformål (mio. kr.)
1. Forebyggelse og sundheds-
fremme.................................
47,8 59,8 74,6 36,6 34,6 39,7 39,6 39,6 39,6 39,6
2 Forebyggelse af astma og al-
lergi......................................
2,5 3,9 2,7 2,4 2,1 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
3 Oplysning om svangerskabs-
forebyggende metoder mv. .
0,9 2,5 0,7 0,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
4 Forebyggelse af narkotika-
misbrug................................
0,1 2,8 8,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
5 Forstærket indsats mod
sindslidelser .........................
5,4 4,7 2,8 5,6 4,8 5,2 0,0 0,0 0,0 0,0
6 Indsats over for socialt og
sundhedsmæssigt svage
grupper.................................
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt . ............................................ 56,7 73,7 89 45,4 42,2 48,0 47,9 47,8 47,9 47,9
58 § 16.21.03.
16.21.03. Pulje til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Der blev afsat 41,1 mio. kr. i 2009, 10,5 mio. kr. i 2011 og 20,5 mio. kr. i 2012 (2009-pl)
til en ansøgningspulje til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper, jf. Aftale
mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2010 af oktober 2009. Der vil kunne ydes støtte til udviklingsprojekter og driftsstøtte.
Det forudsættes, at størstedelen af puljemidlerne vil blive ydet som udviklingsmidler.
Det overordnede formål med puljen er at understøtte forebyggelses- og sundhedsfremmende
tiltag og indsatser, der fremmer bedre kvalitet og sammenhæng i den social- og sundhedsfaglige
indsats over for socialt udsatte og sårbare grupper, og som medvirker til at mindske den sociale
ulighed i sundhed og bryde den negative sociale arv.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev kontoen forhøjet med 58,3 mio. kr. fordelt
med 30,5 mio. kr. i 2010, 9,3 mio. kr. i 2011, 9,3 mio. kr. i 2012 og 9,2 mio. kr. i 2013 (2010-pl).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,2 - - - - -
10. Styrket sundhedsindsats for so-
cialt udsatte og sårbare grupper
Udgift ................................................... 0,3 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 -0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,6 mio. kr.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.03. 59
16.21.05. Forstærket forebyggelsesindsats for mindre ressourcestærke grupper
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 35,9 5,0 - - - - -
10. Forebyggelsesindsatser i nærmil-
jøet
Udgift ................................................... 25,5 5,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,5 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 24,8 4,7 - - - - -
20. Børns trivsel i udsatte familier
med overvægt eller andre sund-
hedsrisici
Udgift ................................................... 10,4 -0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 9,9 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 -0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 5,0 mio. kr.
10. Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet
Der blev afsat i alt 95 mio. kr. (2011-pl) fordelt med 20 mio. kr. i 2010 og 25 mio. kr. årligt
i 2011-2013 til en opsøgende tværfaglig indsats i f.eks. områder med stor koncentration af mindre
ressourcestærke grupper med henblik på at nedbringe antallet af rygere og samtidig skabe en lokal
platform, der kan anvendes i en opsøgende funktion i forhold til de andre risikofaktorer - alkohol,
usund kost og fysisk inaktivitet, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
60 § 16.21.05.10.
Midlerne er udmøntet til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder
med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter. Forslaget ligger i
forlængelse af Forebyggelseskommissionens anbefaling om øget rekruttering og anvendelse af
rygestopkurser for mindre ressourcestærke grupper. Der blev afsat op til 1,5 mio. kr. til evaluering
af projekterne.
20. Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici
Der blev afsat i alt 46 mio. kr. (2010-pl) fordelt med 16 mio. kr. i 2010 og 10 mio. kr. årligt
i 2011-2013 til en tværfaglig sundhedsfremmeindsats over for børn i sårbare familier, jf. Aftale
mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2010 af oktober 2009.
Midlerne afsættes til at styrke den tidlige indsats for forebyggelse af overvægt for børn og
unge, særligt i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Omdrejningspunktet skal være
tidlig indsats med fokus på det tværfaglige samarbejde og samarbejde med forældre i dagtilbud
mv.
Sundhedsplejersker og kommunelæger i de kommuner, der deltager i projektet, skal i sam-
arbejde med det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer mv. gøre en særlig indsats
overfor børn i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici og støtte børnenes forældre
i at opnå en sundere livsstil. Inddragelse af forældrene og anerkendelse af deres rolle vil være
en hjørnesten i projektet.
Midlerne er udmøntet til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder
med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter. Projektets fokus på
forebyggelse af overvægt og på børn og unge flugter med Forebyggelseskommissionens fokus
på kost og motion for børn. Der blev afsat op til 0,5 mio. kr. til evaluering af projekterne.
16.21.06. Forebyggelse af ludomani (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,2 7,8 - - - - -
10. Forebyggelse af ludomani
Udgift ................................................... 8,2 7,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,2 7,8 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.06. 61
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,6 mio. kr.
10. Forebyggelse af ludomani
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2015 da midlerne til forebyggelse og behandling af lu-
domani og forskning i behandlingsmetoder indbudgetteres på hovedkonto 16.51.53.
16.21.07. Styrket pårørendeindsats (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Kontoen blev oprettet i forbindelse med ændringsforslagene for 2013, jf. Aftale mellem re-
geringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,8 - - - - - -
10. Tilskud til SIND
Udgift ................................................... 3,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 - - - - - -
20. Tilskud til PS Landsforening
Udgift ................................................... 2,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 - - - - - -
30. Tilskud til Bedre Psykiatri
Udgift ................................................... 3,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 - - - - - -
40. Tilskud til Landsforeningen til
støtte for børn og pårørende af
misbrugere (BoPaM)
Udgift ................................................... 0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 - - - - - -
50. Tilskud til Det Sociale Netværk
Udgift ................................................... 1,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
62 § 16.21.07.10.
10. Tilskud til SIND
Der blev afsat 3,0 mio. kr. i 2013 til tilskud til SIND's projekter med pårørendeindsatser efter
faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2016.
20. Tilskud til PS Landsforening
Der blev afsat 2,1 mio. kr. i 2013 til tilskud til PS Landsforenings projekter med pårøren-
deindsatser efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2016.
30. Tilskud til Bedre Psykiatri
Der blev afsat 3,0 mio. kr. i 2013 til tilskud til Bedre Psykiatris projekter med pårørende-
indsatser efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2016.
40. Tilskud til Landsforeningen til støtte for børn og pårørende af misbrugere (BoPaM)
Der blev afsat 0,6 mio. kr. i 2013 til tilskud til Landsforeningen til støtte for børn og pårø-
rende af misbrugere (BoPaM)'s projekter med pårørendeindsatser efter faglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2016.
50. Tilskud til Det Sociale Netværk
Der blev afsat 1,1 mio. kr. i 2013 til tilskud til Det Sociale Netværks projekter med pårø-
rendeindsatser efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2016.
16.21.08. Partnerskaber til realisering af de nationale mål (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 29,9 30,3 30,5 30,5 - -
10. Partnerskaber til realisering af
de nationale mål
Udgift ................................................... - 29,9 30,3 30,5 30,5 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,3 - 0,2 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 29,6 30,3 30,3 30,3 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.08.10. 63
10. Partnerskaber til realisering af de nationale mål
Der blev afsat 120,0 mio. kr. fordelt med 30,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til at indgå konkrete partnerskaber med frivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet mv.
for at understøtte opfyldelsen af de nationale mål, jf. det sundhedspolitiske udspil Mere borger,
mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Midlerne kan anvendes til partnerskaber efter ansøgning eller initieret af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med disse partnerskaber.
16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlingen (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
I forbindelse med det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles
sundhedsvæsen af 2. maj 2013 blev der afsat 112,0 mio. kr. i perioden 2014-2017 (2014-pl) til
at styrke alkoholbehandlingen og danskernes sundhed.
Regeringen (SR) vil hjælpe familier med alkoholproblemer. Regeringen (SR) vil derfor styrke
den familieorienterede alkoholbehandling for at reducere eller helt undgå de skader, som blandt
andet børn i familier med alkoholproblemer er i fare for at udvikle. På det tidspunkt er indsatsen
meget omkostningstung og omfatter ofte en indsats i flere sektorer.
Midlerne i 2016 og 2017 blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 overført til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på § 15.26.03. Behandling af
børn og unge. Midlerne skal bruges til delvis medfinansiering af behandlingsgaranti til børn og
unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed, jf. akt 152 af 18. september 2014.
Folketinget vedtog den 11. juni 2014 beslutningsforslag nr. 98 om behandlingsgaranti til børn
og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed. Lovforslaget indebærer en behandlings-
garanti til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller
alkoholafhængige. Som led i finansieringen af behandlingsgarantien har Finansudvalget jf. akt
152 af 18. september 2014. besluttet at omprioritere finanslovsmidlerne for 2016 og 2017 på §
16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlingen på i alt 56 mio. kr. (2014 pris- og lønniveau) til Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til finansieringen af behandlings-
garantien.
De resterende 56 mio. kr. (2014 pris- og lønniveau), der er afsat i perioden 2014-2015, vil
fortsat gå til familieorienteret alkoholbehandling i form af uddannelse og kompetenceudvikling
af såvel alkoholbehandlere som frontpersonale samt en organisatorisk omstilling i kommunerne,
hvor der skal etableres samarbejde på tværs af kommuner og samarbejde med den kommunale
alkoholbehandling, familiebehandling og frontpersonale for at opnå en tilstrækkelig kvalitet og
volumen i alkoholbehandlingsinstitutionerne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
64 § 16.21.09.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 28,0 28,3 - - - -
10. Øget uddannelseskapacitet for
alkoholbehandlere
Udgift ................................................... - - 12,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 12,1 - - - -
20. Tværkommunalt samarbejde om
den familieorienterede alkohol-
behandling
Udgift ................................................... - 20,4 10,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 20,4 10,1 - - - -
30. Kvalitet i alkoholbehandlingen i
kommunerne
Udgift ................................................... - 7,6 6,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,6 6,1 - - - -
10. Øget uddannelseskapacitet for alkoholbehandlere
Der blev afsat 48,0 mio. kr. fordelt med 12,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til at øge den eksisterende uddannelseskapacitet for alkoholbehandlere.
Midlerne skal anvendes til at styrke den familieorienterede alkoholbehandling ved at ud-
danne flere alkoholbehandlere samt øvrigt kommunalt personale og øge kompetencerne hos disse,
herunder navnlig frontpersonale.
Midlerne i 2016 og 2017 blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 overført til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på § 15.26.03. Behandling af
børn og unge til brug for delvis medfinansiering af behandlingsgaranti til børn og unge fra fa-
milier med stof- og alkoholafhængighed, jf. akt 152 af 18. september 2014.
20. Tværkommunalt samarbejde om den familieorienterede alkoholbehandling
Der blev afsat 40,0 mio. kr. fordelt med 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til den organisatoriske omstilling i kommunerne i forbindelse med det tværfaglige og tværkom-
munale samarbejde om den familieorienterede alkoholbehandling
Midlerne skal bl.a. anvendes til fastlæggelse af indholdet i alkoholbehandlingens tilbud,
samarbejdsstrukturer og udveksling af viden særligt om den familieorienterede alkoholbehandling.
Midlerne i 2016 og 2017 blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 overført til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på § 15.26.03. Behandling af
børn og unge til brug for delvis medfinansiering af behandlingsgaranti til børn og unge fra fa-
milier med stof- og alkoholafhængighed, jf. akt 152 af 18. september 2014.
30. Kvalitet i alkoholbehandlingen i kommunerne
Der blev afsat 24,0 mio. kr. fordelt med 6,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til, at understøtte kvalificeret alkoholbehandling i kommunerne.
Midlerne skal anvendes til at sikre en mere ensartet kvalitet i ydelsen baseret på veldoku-
menteret viden og metoder i den familieorienterede behandling og få disse udbredt til kommu-
nerne.
Midlerne i 2016 og 2017 blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 overført til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på § 15.26.03. Behandling af
børn og unge til brug for delvis medfinansiering af behandlingsgaranti til børn og unge fra fa-
milier med stof- og alkoholafhængighed, jf. akt 152 af 18. september 2014.
§ 16.21.10. 65
16.21.10. Pulje til bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,8 3,6 4,2 - - - -
10. Pulje til bekæmpelse af rygning
blandt udsatte unge
Udgift ................................................... 3,8 3,6 4,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,9 0,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,7 2,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,7 4,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,2
I alt .................................................................................................................................. 1,2
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,5 mio. kr.
10. Pulje til bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge
Der blev som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011
afsat 16,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 4,0 årligt i perioden 2012-2015 til bekæmpelse af ryg-
ning blandt unge, herunder til udarbejdelse af et fælles, nationalt forpligtende koncept.
De fleste voksne rygere er begyndt at ryge i teenageårene. Et mål er derfor at forhindre unge
i at begynde at ryge og hjælpe dem, der er begyndt med at ryge, til at holde varigt op igen. I 2010
røg hele 25,7 pct. i alderen 16 til 24 år enten dagligt eller lejlighedsvist, mens 35,2 pct. i alderen
16-20 år ønsker at holde op med at ryge.
Fokus skal målrettes områder og grupper, hvor der findes den højeste koncentration af udsatte
unge, der ryger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af op til 3 mio. kr. fra underkonto §
16.21.10.10. Pulje til bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge til §
16.11.11. Sundhedsstyrelsen til centrale aktiviteter.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
66 § 16.21.10.10.
Af de 16 mio. kr. blev i alt afsat 3 mio. kr. til centrale aktiviteter som f.eks. metodeudvikling,
materialer, kompetenceudviklingsforløb samt evaluering.
16.21.11. Pulje til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,6 4,7 4,0 - - - -
10. Pulje til opsøgende tandpleje for
særligt socialt udsatte
Udgift ................................................... 4,6 4,7 4,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,6 4,7 4,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,7 mio. kr.
10. Pulje til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte
Der blev som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011
afsat 16,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015, som kommu-
nerne kan søge med det formål, gennem en opsøgende indsats, at sikre særligt socialt udsatte
tandpleje.
Særligt socialt udsatte borgere har i visse tilfælde ikke overskuddet til at benytte de eksi-
sterende tandplejetilbud. Gennem en opsøgende indsats kan kommunen sikre, at målgruppen op-
når en forbedret tandsundhed og dermed bedre livskvalitet og forhindre yderligere marginalise-
ring.
Den generelle sociale indsats for målgrupperne varetages i forvejen af kommunerne. Det gi-
ver et godt grundlag for en opsøgende tandplejeindsats og for at tænke indsatsen ind i en bredere
sammenhæng og trække på den viden, som kommunerne besidder om målgruppen generelt såvel
som om den enkelte borger.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.21.12. 67
16.21.12. Pulje til børn og unge med kronisk sygdom (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 2,6 3,0 - - - -
10. Pulje til børn og unge med kro-
nisk sygdom
Udgift ................................................... 4,8 2,6 3,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,8 2,5 3,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,9
I alt .................................................................................................................................. 0,9
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,4 mio. kr.
10. Pulje til børn og unge med kronisk sygdom
Der blev som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011
afsat i alt 12,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 som blev
foreslået udmøntet til 3-4 projekter i regionalt og kommunalt samarbejde, som har fokus på
sammenhængen mellem forældres sociale ressourcer og de helbredsproblemer, deres børn kan få
som voksne.
Danske undersøgelser peger på et helt overordnet niveau på, at børn af arbejdsløse forældre,
forældre på kontanthjælp og forældre med under ti års skolegang i højere grad end andre rammes
af kronisk sygdom.
Disse undersøgelser er af så generel karakter, at der ikke kan udledes konkrete initiativer,
der kan forbedre indsatsen for børn i disse familier, hvorfor der er behov for at få en mere de-
taljeret viden om sociale forholds betydning for tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af
børn og unge med kronisk sygdom samt udvikle og afprøve metoder til opsporing, opfølgning,
kompetenceudvikling og tværfaglig og tværsektoriel behandlings- og rehabiliteringsindsats med
henblik på at forbedre indsatsen for børn og unge med kronisk sygdom.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
68 § 16.21.13.
16.21.13. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,8 6,9 7,4 - - - -
10. Pulje til forebyggende indsats
for overvægtige børn og unge
Udgift ................................................... 2,9 3,0 3,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,3 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,8 2,8 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,1 - - - -
20. Tilskud til Julemærkehjemmene
Udgift ................................................... 3,9 3,9 4,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,9 3,9 4,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,4 mio. kr.
10. Pulje til forebyggende indsats for overvægtige børn og unge
Der blev afsat 12,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015
til styrkelse af den forebyggende indsats for overvægtige børn og unge forankret i de eksisterende
forebyggende ordninger med fokus på opsporing og tidlig indsats, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2012 af 18. november 2011.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.21.13.20. 69
20. Tilskud til Julemærkehjemmene
Der blev afsat 16,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015
til styrkelse af den forebyggende indsats for overvægtige børn og unge forankret i de eksisterende
forebyggende ordninger med fokus på opsporing og tidlig indsats jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2012 af 18. november 2011.
Der vil ved udmøntningen af midlerne til Julemærkehjemmene blive lagt vægt på dokumen-
tation af effekten.
16.21.14. Pulje til styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,4 4,4 4,6 - - - -
10. Pulje til styrket indsats i svang-
reomsorgen for udsatte gravide
Udgift ................................................... 4,4 4,4 4,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,4 4,4 4,6 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,7
I alt .................................................................................................................................. 4,7
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,2 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
70 § 16.21.14.10.
10. Pulje til styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide
Der blev afsat i alt 18,0 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 4,5 mio. kr. i årligt i perioden 2012-
2015 til udvikling og afprøvning af metoder til at mindske uligheden i sundhed hos gravide og
deres børn, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af 18. november 2011.
Der er social ulighed i forekomsten af graviditets- og fødselskomplikationer, og det har be-
tydning for graviditetens udfald. Der er fundet øget dødelighed for både den udsatte mor og det
nyfødte barn. Børn født i socialt dårligt stillede familier har hyppigere forekomst af for tidlig
fødsel, dødfødsler, lav fødselsvægt og spædbarnsdød. Særligt blandt kvinder med indvandrer-
baggrund ses en højere forekomst af dødfødsler og spædbarnsdød, og i denne gruppe ses også
en højere forekomst af akutte obstetriske indgreb, men lavere forekomst af planlagte indgreb.
16.21.15. Hjælp til rygestop for storrygere (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 5,9 12,1 12,2 12,2 - -
10. Hjælp til rygestop for storrygere
Udgift ................................................... - 5,9 12,1 12,2 12,2 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - 0,1 0,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,9 12,1 12,1 12,1 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
10. Hjælp til rygestop for storrygere
Der blev afsat 42,0 mio. kr. (2014-pl) fordelt med 6,0 mio. kr. i 2014 og 12,0 mio. kr. årligt
i perioden 2015-2017 til initiativer til hjælp til rygestop for storrygere, jf. det sundhedspolitiske
udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Midlerne målrettes storrygere og skal bruges til at finansiere henholdsvis en styrket infor-
mationsindsats og to ansøgningspuljer, der er målrettet hhv. kommuner og patientforeninger mv.
Ansøgningspuljernes midler øremærkes konkrete initiativer, der skal understøtte rygestop blandt
storrygere. Det gælder blandt andet fokuserede rygestoptilbud til storrygere på tidspunkter, hvor
de kan være særligt motiverede for rygestop, f.eks. i forbindelse med sygdom og graviditet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.16. 71
16.21.16. En styrket indsats for mænds sundhed (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,9 1,7 1,7 1,7 - -
10. Tilskud til projektet "Er du klar
over det, mand?"
Udgift ................................................... - 0,9 1,7 1,7 1,7 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,9 1,7 1,7 1,7 - -
10. Tilskud til projektet "Er du klar over det, mand?"
Der blev afsat 0,9 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 (2014-pl) til
finansiering af projektet Er du klar over det, mand? , jf. Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af
satspuljen for 2014.
Projektet er udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed. I projektet udarbejdes en kvalitativ
undersøgelse af mændenes behov, ønsker og motiver for at styrke sundheden og herigennem af-
dække nogle af de særlige forhold, der endnu ikke er belyst.
16.21.31. Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ift. udsatte grupper,
etniske minoriteter og unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.10. Departementet.
72 § 16.21.31.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,6 9,9 8,9 5,3 2,9 - -
10. Seksuel Sundhed
Udgift ................................................... 9,6 5,9 5,3 5,3 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 5,8 5,3 5,3 - - -
20. Indsats over for personer berørt
af hepatitis
Udgift ................................................... - 3,5 0,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,5 0,5 - - - -
30. Tilskud til fertilitetsrådgivningen
- Region Øresund, Rigshospita-
let, København
Udgift ................................................... - 0,5 - - 2,9 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - 2,9 - -
40. Forebyggelse af HIV
Udgift ................................................... - - 3,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,7 mio. kr.
10. Seksuel Sundhed
Der blev i 2013 afsat 10,5 mio. kr., som kan henføres til såvel Aftale mellem den daværende
VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober
2009 såvel som Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011. Midlerne
skal finansiere en samlet forebyggelsesindsats med et bredt sigte, således at forebyggelse af
uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare infektioner ses som en samlet indsats, da
målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på disse områder er overlappende, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012.
Der vil med de afsatte midler blive lagt særlig vægt på etablering og drift af aktiviteter i re-
lation til Sexlinjens informations- og rådgivningsaktiviteter målrettet unge mennesker, Aids-fon-
dets/Cross-Overs tilbud om støtte til foreninger for etniske minoriteter til at etablere forebyggende
indsatser i samarbejde med kommuner, Faglig Netværk for Seksuel Sundheds aktiviteter med
henblik på at styrke og kvalificere den forebyggende indsats i kommunerne, gennemførelse af
lokale aktiviteter i forbindelse med "Kun Med Kondom"-kampagnen samt støtte til gennemførelse
af et mindre antal kommunale projekter, som med udgangspunkt i bl.a. Holstebro Kommunes
§ 16.21.31.10. 73
erfaringer med at styrke seksualundervisningen søger at udfolde denne model i andre kommuner
efter en nærmere angivet metode.
Af de afsatte midler prioriteres 0,3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til opretholdelse af abort-
støttesamtaler i regi af Mødrehjælpen, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014.
Formålet med en abortstøttesamtale er, at kvinden før en eventuel abort modtager den nød-
vendige støtte til selv at træffe sin beslutning vedrørende gennemførelse af svangerskabet, og efter
en eventuel abort kan samtalen støtte kvinden til at komme igennem eventuelle psykiske gener
som følge af aborten.
Der blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 afsat 5,3 mio. kr. i 2016 til videre-
førelse af eksisterende initiativer i regi af foreningen Sex og Samfund, jf. Aftale mellem rege-
ringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
Af de afsatte midler skal 2,0 mio. kr. anvendes til Sexlinjen, 1,2 mio. kr. skal anvendes til
kampagnen "Kun med kondom", 1,6 mio. kr. skal anvendes til kampagnen "Uge Sex", og 0,5
mio. kr. skal anvendes til Fagligt netværk for seksuel sundhed. Midlerne skal bidrage til at vi-
dereføre den brede forebyggelsesindsats i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed for unge og
at understøtte kommunernes indsatser herfor. Hermed sikres, at den hidtidige indsats og de op-
nåede resultater på området kan fastholdes og forankres på minimum samme niveau i 2016.
20. Indsats over for personer berørt af hepatitis
Der blev afsat 3,5 mio. kr. i 2014 og 0,5 mio. kr. i 2015 (2014-pl) til finansiering af støtte
til projektet Etablering af hepatitisindsats i AIDS-Fondets regi i perioden 2014-2017, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014.
Projektet er udarbejdet af AIDS-fondet. Som følge af sammenfald i målgrupper og håndte-
ringen af AIDS og Hepatitis etableres hepatitisindsatsen ved en udbygning af aktiviteterne i
AIDS-fondet.
30. Tilskud til fertilitetsrådgivningen - Region Øresund, Rigshospitalet, København
Der blev afsat 0,5 mio. kr. i 2014 (2014-pl) til at støtte fertilitetsrådgivningen - Region Øre-
sund, Rigshospitalet, København, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014.
Fertilitetsrådgivningen er en klinik, som tilbyder forebyggende samtaler til mænd og kvinder
og en vurdering af deres frugtbarhed, således, at de har mulighed for at få de børn, de ønsker,
inden det er for sent.
40. Forebyggelse af HIV
Der blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 afsat 3,1 mio. kr. i 2015 og 2,9 mio.
kr. i 2017 til ekstraordinær forebyggelse af HIV, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
satspuljen for 2015 af november 2014.
Midlerne går til flere test i Danmark i regi af AIDS-Fondet, støtte til anonyme hivtest og test
for øvrige relevante sexsygdomme samt opsøgende national test-forebyggelse i målgruppens
nærmiljøer og i storbysamfund, en anti-stigmakampagne målrettet den generelle befolkning samt
en dokumentation af metoden for at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling af forebyggelsesarbejdet.
74 § 16.21.33.
16.21.33. Kvalificering af træningstilbud til svært handicappede børn og unge
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 blev der afsat 3,0 mio. kr. (2008-pl) årligt i perioden 2008-2010 til:
- Vurdering og udvikling af den konventionelle fysio- og ergoterapeutiske træningsindsats mv.
I forhold til svært handicappede børn og unge iværksættes der et vurderingsarbejde om re-
habiliteringsindsatsen, herunder udarbejdelse af et vejlednings- og inspirationsmateriale.
- En ansøgningspulje for kommuner/regioner, der ønsker at afprøve samarbejdsmodeller, der
forbedrer træningstilbud til børn og unge med svære handicap.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 0,1 - - - - -
10. Kvalificering af træningstilbud
for svært handicappede børn og
unge
Udgift ................................................... 1,0 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,8 mio. kr.
16.21.36. Pulje til sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner og
styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner og styr-
ket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.21.36. 75
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,6 3,4 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægtsbevilling ......................................... - 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
10. Tilskud til sundhedsfremmende
projekter
Udgift ................................................... 2,5 3,4 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,7 3,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -0,1 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
20. Indbetalte tillægsafgifter på al-
koholsodavand
Udgift ................................................... -5,1 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... -5,1 - - - - - -
Indtægt ................................................ - 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 14,0
I alt .................................................................................................................................. 14,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 1,6 mio. kr.
10. Tilskud til sundhedsfremmende projekter
Der er i 2016 budgetteret med 5 mio. kr. til sundhedsfremmende projekter indenfor det al-
koholforebyggende område. Der gennemføres projekter inden for temaerne børn og unges alko-
holforbrug, fremme af kommunale kompetencer og kvalitet i alkoholbehandlingen. Projekterne
forudsættes finansieret ved tillægsafgiften på alkoholsodavand, jf. anmærkningerne til §
16.21.36.20. Indbetalte tillægsafgifter på alkoholsodavand.
20. Indbetalte tillægsafgifter på alkoholsodavand
Der er årligt budgetteret med en statslig intern overførsel på 5 mio. kr. vedrørende tillægs-
afgifter på alkoholsodavand, fra § 38.81.05.10. Overførsel til Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse til finansiering af visse sundhedsfremmende aktiviteter, jf. anmærkningerne til §
16.21.36.10. Tilskud til sundhedsfremmende projekter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
76 § 16.21.38.
16.21.38. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret
alkoholbehandling (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,0 0,7 - - - - -
10. Styrket kvalitet i alkoholbehand-
lingen
Udgift ................................................... 8,0 0,7 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 0,7 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,9
I alt .................................................................................................................................. 0,9
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,6 mio. kr.
10. Styrket kvalitet i alkoholbehandlingen
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat en ansøgningspulje på i alt 27
mio. kr. (2010-pl), fordelt med 10 mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 og 7 mio. kr.
i 2013 til at styrke kvaliteten i den kommunale alkoholbehandling bl.a. ved medinddragelse af
familien.
Midlerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen gennem en kommunal ansøgningspulje til projekter,
der afprøver modeller for en bedre alkoholbehandling. Puljen skal understøtte udvikling og af-
prøvning af behandlingsmetoder til familieorienteret alkoholbehandling. Der vil være tale om et
begrænset antal kommuner, der skal forpligte sig til at indgå i et samlet udviklingsprojekt, der
skal styrke den samlede viden om metoder og samarbejdsmodeller. Puljen skal også anvendes til
udvikling af metoder til at forbedre koordination og styrke fagligheden mellem de forskellige
relevante aktører. Det vil være en forudsætning for at opnå støtte, at deltagerne kan forpligte sig
til at videreføre aktiviteterne med de evt. tilpasninger, som evalueringen måtte give anledning til.
Der er afsat op til 0,5 mio. kr. til evaluering af projekterne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.46. 77
16.21.46. Forebyggelse af astma hos børn (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 blev der fra 2008 og fremefter afsat 5,0 mio. kr. årligt (2008-pl) til styrkelse
af indsatsen inden for forebyggelse og behandling af børn med astma og allergi. De afsatte midler
gives som tilskud til Dansk BørneAstma Center, således at centeret kan styrke indsatsen på sine
kerneområder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
10. Forebyggelse af astma hos børn
Udgift ................................................... 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
16.21.49. Kommunal indsats målrettet overvægtige børn og unge med særligt fokus
på udsatte familier (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter indsats målrettet overvægtige børn og unge med særligt fokus på
udsatte familier.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,6 - - - - - -
10. Tilskud til kommunal indsats
målrettet overvægtige børn og
unge med særligt fokus på ud-
satte familier
Udgift ................................................... -0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,6 - - - - - -
20. Pulje til centrale understøttende
aktiviteter
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
78 § 16.21.49.
16.21.50. Tilskud til udvidet vejledning af astmapatienter (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til, at apotekerne kan yde en udvidet vejledning til astma-
patienter i inhalation og brug af astmalægemidler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,3 3,5 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
10. Udvidet vejledning af astmapati-
enter
Udgift ................................................... 3,3 3,5 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 3,5 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
10. Udvidet vejledning af astmapatienter
Som led i Aftale mellem den tidligere VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti om forskning
og medicin år 2005 af oktober 2004 blev der afsat 2,3 mio. kr. i 2005 og 3 mio. kr. (2005-pl) i
2006 og årene frem til, at apotekerne kan yde en udvidet vejledning til astmapatienter i inhalation
og brug af astmalægemidler.
16.21.51. Pulje til målrettet sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmis-
brugere (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til indførelse af et målrettet sundhedsfagligt tilbud til de
hårdest belastede stofmisbrugere.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.51. 79
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,9 - - - - - -
10. Pulje til målrettet sundhedsfag-
ligt tilbud til de hårdest belaste-
de stofmisbrugere
Udgift ................................................... -2,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,9 - - - - - -
16.21.54. Tilskud til Julemærkehjem (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Der er i 2016 afsat 3,5 mio. kr. i tilskud til Julemærkehjemmene.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
10. Tilskud til Julemærkehjem
Udgift ................................................... 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
16.21.55. Tilskud til Sex & Sundhed (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2015, da bevillingen er overført til § 16.21.02.10.
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som følge af fusionen mellem Sex og Sundhed og
AIDS-fondet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,1 1,6 - - - - -
10. Tilskud til Sex & Sundhed
Udgift ................................................... 2,1 1,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 1,6 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
80 § 16.21.56.
16.21.56. Tilskud til sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannel-
sessystemet (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af satspuljen for 2007 af no-
vember 2006 blev der afsat 9,0 mio. kr. årligt (2007-pl) i perioden 2007-2010 til sundhedsfrem-
mende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,2 - - - - - -
10. Tilskud til sundhedsfremmende
initiativer for unge uden for ud-
dannelsessystemet
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
16.21.57. Pulje til kommunale forsøgsprojekter og etablering af landsdækkende fa-
milieambulatoriefunktioner (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.21.57. 81
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,5 33,9 34,3 0,9 0,9 0,9 0,6
10. Pulje til kommunale forsøgspro-
jekter
Udgift ................................................... -0,6 0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,4 - - - - - -
20. Pulje til etablering af landsdæk-
kende familieambulatoriefunk-
tioner
Udgift ................................................... 0,1 31,2 32,0 0,9 0,9 0,9 0,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 31,2 32,0 0,9 0,9 0,9 0,6
30. Videnscenter for Forebyggelse
af Rusmiddelskader hos Børn
Udgift ................................................... - 2,3 2,3 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,3 2,3 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 33,9
I alt .................................................................................................................................. 33,9
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,5 mio. kr.
20. Pulje til etablering af landsdækkende familieambulatoriefunktioner
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der afsat 28,5 mio. kr. årligt (2008-pl) til oprettelse af et familieambula-
torium i hver region efter samme model som på Hvidovre Hospital. Tilbuddet skal være en in-
tegreret del af sundhedsvæsenet og sikre løbende opfølgning på barnet og familien frem til sko-
lealderen. Familieambulatorierne skal ses som supplement til den kommunale indsats over for
de relevante familier.
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambula-
torier afsat midler (4,7 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2009-2011) med henblik
på at forpligte Region Hovedstaden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden for-
midling i regi af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning
hertil oprettet Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn.
Der blev afsat 0,5 mio. kr. i 2011 til telefonrådgivning og anden formidling til familieam-
bulatorierne, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om
udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010.
82 § 16.21.57.30.
30. Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn
Der blev afsat 4,5 mio. kr. i 2012 til videreførelse af aktiviteterne i Videnscenter for Fore-
byggelse af Rusmiddelskader hos Børn i 2012 og 2013, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2012 af 18. november 2011.
Der blev som led i satspuljeaftalen for 2014 afsat 2,3 mio. kr. i 2014 til videreførelse af ak-
tiviteterne i Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn i 2014, jf. Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2014.
Endvidere blev der i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 afsat 2,3 mio. kr. i 2015
til videreførelse af rådgivningsaktiviteterne i Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader
hos Børn i 2015, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014.
16.21.58. Tilskud til vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige
voksne (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - - - - - -
10. Tilskud til vægttab og vægtved-
ligeholdelse blandt svært over-
vægtige voksne
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,5 - - - - - -
16.21.59. Tilskud til sundhedsfremme og forebyggende modelprojekter for gruppen
af socialt udsatte stof- og alkoholmisbrugere (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.21.59. 83
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
10. Tilskud til sundhedsfremme og
forebyggende modelprojekter for
gruppen af socialt udsatte stof-
og alkoholmisbrugere
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
16.21.63. Behandling med lægeordineret heroin (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Der er i 2015 afsat 67,0 mio. kr. til behandlingen med lægeordineret heroin. Midlerne blev
afsat i satspuljeaftalerne for 2008 og 2009. Der blev i forbindelse med Aftale mellem den da-
værende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre og Ny Alliance om udmøntning af satspuljen for 2008 af marts 2008 afsat 10,0 mio.
kr. i 2008 og 60,0 mio. kr. i 2009 (2008 pl) til forberedelse og indførelse af ordningen med læ-
geordineret heroin i kombination med oral metadon til stofmisbrugere.
I forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokra-
terne om udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 blev der afsat 62,0 mio. kr. (2009
pl) til permanentgørelse af ordningen med lægeordineret heroin til stofmisbrugere.
Af midlerne er der udmøntet 0,4 mio. kr. i 2008 og 0,2 mio. kr. de efterfølgende år til
Sundhedsstyrelsens udvikling og drift af en koordineret monitorering af ordningen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
84 § 16.21.63.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,1 63,4 67,0 67,1 67,1 67,1 67,1
10. Tilskud til behandling med læ-
geordineret heroin
Udgift ................................................... 12,8 63,2 67,0 67,1 67,1 67,1 67,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 36,0 34,6 67,0 67,0 67,0 67,0 67,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -23,2 28,6 - - - - -
20. Etablering og Undervisning
Udgift ................................................... 1,3 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,3 0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,1
I alt .................................................................................................................................. 6,1
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 2,9 mio. kr.
10. Tilskud til behandling med lægeordineret heroin
Over kontoen udmøntes midler til kommunerne baseret på antal stofmisbrugere i behandling
med lægeordineret heroin i den enkelte kommune.
20. Etablering og Undervisning
Over kontoen afholdes udgifter til etablering af klinikker i de kommuner, der indfører ord-
ningen med lægeordineret heroin, og til uddannelse af sundhedsfagligt personale, da der er tale
om højt specialiseret sundhedsfaglig behandling. Læger og andet sundhedsfagligt personale skal
derfor gennemgå et uddannelsesprogram.
16.21.64. Modelkommuneprojekt om unge og narko (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.64. 85
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,5 - - - - -
10. Modelkommuneprojekt om unge
og narko
Udgift ................................................... 0,3 0,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,5 mio. kr.
10. Modelkommuneprojekt om unge og narko
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat 19,0 mio. kr. i 2011 til model-
kommune projekt om unge og narko. For at imødegå udbredelsen af narkotika blandt unge var
aftalepartierne enige om, at der med udgangspunkt i de gode erfaringer fra projektet Narkoen
ud af byen fra 2004-2007 blev afsat midler til modelkommuneprojekt om unge og narko, som
skal afprøve en ny form for tværgående målrettet indsats i form af et forpligtende samarbejde
mellem kommunen og de lokale uddannelses- og fritidstilbud til unge. Der skal sættes yderligere
fokus på udvikling af forebyggelsestiltag som f.eks. formulering af rusmiddelpolitikker og op-
kvalificering af nøglepersoner på ungdomsuddannelser. Samtidig skal blikket rettes mod opspo-
ring og tidlig indsats over for unge, som viser tegn på at være i farezonen.
16.21.65. Forsøg med sundhedsrum (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
86 § 16.21.65.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,0 9,0 - - - - -
10. Forsøg med sundhedsrum
Udgift ................................................... 9,0 9,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,2 0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,8 8,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,3 mio. kr.
10. Forsøg med sundhedsrum
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 25,5 mio. kr. (2011-pl) fordelt
med 1,5 mio. kr. i 2011, 6,0 mio. kr. i 2012 og 9,0 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til forsøg med
sundhedsrum.
Aftalepartierne var enige om at oprette en pulje, hvorfra der kan søges om støtte til medfi-
nansiering af udgifterne til forsøg med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere i overensstemmelse
med gældende lovgivning på et og samme sted kan få et tilbud om sundhedsfaglig hjælp og et
værested. Det overordnede formål er at nå bedre ud til de mest udsatte og belastede stofmisbru-
gere med eksisterende sociale og sundhedsfaglige tilbud og et værested samt at afhjælpe de pro-
blemer, som stofmisbruget påfører bestemte områder i de største byer.
16.21.66. Initiativer på narkotikaområdet, hvor "Københavner-modellen" anvendes
(Reservationsbev.)
Midlerne til de nedenfor anførte initiativer fordeles efter den såkaldte "Københavner-model",
hvorefter midlerne fordeles efter beskatningsgrundlag, idet dog Københavns Kommune forlods
tilgodeses af de samlede midler svarende til det faktiske udgiftsbehov fastsat på grundlag af an-
delen af stofmisbrugere indskrevet i substitutionsbehandling.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.21.66. 87
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2
10. Tilskud til metadoninjektion
som behandlingstilbud
Udgift ................................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
20. Øget indsats mod hepatitis C
blandt stofmisbrugere
Udgift ................................................... 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
30. Afhængighedsskabende læge-
midler og behandling af perso-
ner for stofmisbrug
Udgift ................................................... 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 1,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,9 - 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
40. Registrerings- og indberetnings-
ordning til kvalitetssikring af
den lægefaglige stofmisbrugsbe-
handling
Udgift ................................................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Tilskud til metadoninjektion som behandlingstilbud
Der er afsat 0,8 mio. kr. årligt til København Kommunes finansiering af udgifter ved indfø-
relse af metadoninjektion som behandlingsmulighed.
20. Øget indsats mod hepatitis C blandt stofmisbrugere
Der er afsat 0,9 mio. kr. årligt til Københavns Kommune til finansiering af udgifter i for-
bindelse med øget indsats mod hepatitis C blandt stofmisbrugere.
30. Afhængighedsskabende lægemidler og behandling af personer for stofmisbrug
Der er afsat 1,9 mio. kr. årligt til Københavns Kommune til finansiering af udgifter i for-
bindelse med Sundhedsstyrelsens ændrede sundhedsfaglige anbefalinger vedrørende substitu-
tionsbehandling ved opioidmisbrug i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende læge-
midler og behandling af personer for stofmisbrug .
88 § 16.21.66.40.
40. Registrerings- og indberetningsordning til kvalitetssikring af den lægefaglige stofmis-
brugsbehandling
Der er afsat 0,6 mio. kr. årligt til Københavns Kommunes finansiering af udgifter til regi-
strering og indberetning af de lægelige kerneydelser i den lægelige stofmisbrugsbehandling.
16.21.67. Pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse
og drift af stofindtagelsesrum (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,9 11,6 20,3 - - - -
10. Pulje til understøttelse af kom-
munal indsats i forbindelse med
oprettelse og drift af stofindta-
gelsesrum
Udgift ................................................... 16,9 11,6 20,3 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 16,9 11,8 20,3 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,3
I alt .................................................................................................................................. 4,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 4,2 mio. kr.
10. Pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse og drift af
stofindtagelsesrum
Med henblik på at understøtte den kommunale indsats har regeringen (SRSF) og Enhedslisten
aftalt, at der oprettes en pulje til stofindtagelsesrum. Til puljen afsættes 17 mio. kr., som fordeler
sig med 7 mio. kr. i 2012 til finansiering af etablering af stofindtagelsesrum og 10 mio. kr. i 2013
til medfinansiering af drift af stofindtagelsesrum, idet det forudsættes, at kommunerne selv til-
vejebringer mindst tilsvarende finansiering af driften.
Der blev endvidere afsat 15,9 mio. kr. i 2014 og 20,1 mio. kr. i 2015 (2014-pl) til kommunale
stofindtagelsesrum, jf. Aftale af 14. august 2013 mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om
medfinansiering af stofindtagelsesrum.
Med aftalen sikres, at kommunerne også i 2014 og 2015 kan få økonomisk støtte til at eta-
blere og drive stofindtagelsesrum, hvor stærkt afhængige stofmisbrugere kan tage deres stoffer
under ordnede forhold.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.21.67.10. 89
Kommunerne skal selv bidrage med mindst tilsvarende finansiering, så der samlet set vil være
mindst 31,8 mio. kr. i 2014 og 40,2 mio. kr. i 2015 til indsatsen.
16.21.68. Styrket indsats og forebyggelse vedrørende hash (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 4,0 - 2,0 - -
10. En styrket indsats for unge med
hashpsykoser
Udgift ................................................... - - 2,0 - 1,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 - 1,0 - -
20. Pulje til forebyggelse af hash-
rygning på erhvervs- og produk-
tionsskoler
Udgift ................................................... - - 2,0 - 1,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 - 1,0 - -
10. En styrket indsats for unge med hashpsykoser
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014, blev
der afsat 2,0 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje, hvor offentlige/private
tilbud, der hjælper unge, der har haft en hashpsykose, kan søge om støtte til videreudvikling og
udvidelse af eksisterende tilbud i perioden 2015-2017.
20. Pulje til forebyggelse af hashrygning på erhvervs- og produktionsskoler
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014, blev
der afsat 2,0 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje til forebyggelse af
hashrygning på erhvervs- og produktionsskolerne i perioden 2015-2017. Formålet med puljen er
at give støtte til et eller flere projekter, der kan udvikle et evidensbaseret undervisningsforløb,
der kan forebygge hashmisbrug på ungdomsuddannelserne i Danmark. Erfaringerne fra projek-
terne skal deles på tværs af erhvervs- og produktionsskolerne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
90 § 16.21.69.
16.21.69. Styrket indsats mod overbelægning (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 75,1 100,1 100,1 -
10. Pulje til styrkelse af den kom-
munale forebyggelsesindsats
med særligt fokus på ældre me-
dicinske patienter og udsatte
grupper
Udgift ................................................... - - - 75,1 100,1 100,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,1 0,1 0,1 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 75,0 100,0 100,0 -
10. Pulje til styrkelse af den kommunale forebyggelsesindsats med særligt fokus på ældre
medicinske patienter og udsatte grupper
Som led i Aftale om Finansloven for 2015 blev der afsat 75,0 mio. kr. i 2016 og 100,0 mio.
kr. årligt i 2017 og 2018 til en styrkelse af den kommunale forebyggelsesindsats med særligt
fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper.
Der gennemføres som grundlag for udmøntningen af puljen en analyse af evidens og effekt
i den kommunale forebyggelsesindsats i foråret 2015.
16.21.71. Pulje til den borgerrettede forebyggelse (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Hovedkontoen blev oprettet i forbindelse med ændringsforslagene for 2015
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.21.71. 91
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 5,0 68,5 63,4 63,4 -
10. Borgerrettet forebyggelse
Udgift ................................................... - - 5,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,0 - - - -
20. En sammenhængende forebyg-
gelsesindsats i sundhedsvæsnet
Udgift ................................................... - - - 10,1 10,1 10,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 10,1 10,1 10,1 -
25. Partnerskab vedrørende selv-
mordsforebyggelse
Udgift ................................................... - - - 3,0 3,0 3,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 3,0 3,0 3,0 -
30. Pulje til styrkelse af den kom-
munale indsats vedrørende selv-
mordsforebyggelse
Udgift ................................................... - - - 10,1 10,1 10,1 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 10,1 10,1 10,1 -
35. Natåbning af Livsliniens telefon-
rådgivning
Udgift ................................................... - - - 2,0 1,0 1,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 2,0 1,0 1,0 -
40. Pulje til stofindtageksesrum
Udgift ................................................... - - - 20,1 15,1 10,1 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 20,1 15,1 10,1 -
45. Seksuel sundhed i regi af for-
eningen Sex og Samfund
Udgift ................................................... - - - 6,0 12,1 12,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 6,0 12,1 12,1 -
50. Pulje til motorik og bevægelse i
dagtilbud
Udgift ................................................... - - - 8,1 4,0 8,0 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,1 4,0 8,0 -
55. Pulje til kompetencecenter og
-netværk for børn som pårøren-
de
Udgift ................................................... - - - 8,1 8,0 8,0 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,1 8,0 8,0 -
60. Dansk alkoholagenda. Styrkelse
af sunde alkoholvaner - analyse
og kortlægning af potentialer og
udfordringer for en samlet ind-
sats
Udgift ................................................... - - - 1,0 - 1,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 1,0 - 1,0 -
92 § 16.21.71.10.
10. Borgerrettet forebyggelse
Som led i Aftale om finansloven for 2015 blev der afsat 5,0 mio. kr. i 2015, 68,0 mio. kr.
i 2016 og 63,0 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 (2015-pl) til at prioritere den borgerrettede fore-
byggelse.
Puljen blev udmøntet som led i Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse mellem
regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i foråret 2015 - bl.a. på baggrund af et
fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Udmøntningen fremgår af nedenstående underkonti.
Fordelingen af midlerne fremgår af nedenstående underkonti. De afsatte midler i 2015 på
underkonto 16.21.71.10. er i henhold til aftale om finansloven for 2015 afsat til Sex og Sundhed.
20. En sammenhængende forebyggelsesindsats i sundhedsvæsnet
Der blev afsat en pulje på i alt 30,3 mio. kr. med 10,1 mio. kr. årligt (2016-pl) i perioden
2016-2018 til at sikre en sammenhængende borgerrettet forebyggelse i forhold til kost, motion,
tobak og alkohol, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om
puljen til den borgerrettede forebyggelse af april 2015.
Undersøgelser har vist, at sammenhængen fra sygehusene og almen praksis til de konkrete
forebyggelsestilbud i kommunerne er særlig vigtig i forhold til at støtte borgerne i at få adgang
til den rette indsats på det rette tidspunkt. I bestræbelserne på at reducere den sociale ulighed i
sundhed er der et stort potentiale for tidlig opsporing og henvisning fra sygehuse og almen praksis
til kommunale forebyggelsestilbud.
Regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er derfor enige om at oprette en
pulje, som skal sikre en sammenhængende forebyggelsesindsats i sundhedsvæsnet.
25. Partnerskab vedrørende selvmordsforebyggelse
Der blev afsat en pulje på i alt 9 mio. kr. med 3 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til et
nationalt partnerskab vedrørende forebyggelse af mistrivsel og selvmord til analysearbejde, kon-
ferencer, koordination og øvrige tiltag, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten om puljen til den borgerrettede forebyggelse af april 2015.
En forstærket indsats overfor forebyggelse af mistrivsel og selvmord kan ske ved indsatser
på nationalt, regionalt og kommunalt niveau samt blandt frivillige organisationer og forskere; li-
gesom sammenhæng mellem indsatser på de forskellige niveauer er helt central. Det er hensigten,
at det nationale partnerskab konkret skal medvirke til kvalitetssikring, støtte til implementering
af indsatser samt at understøtte de lokale aktiviteter.
30. Pulje til styrkelse af den kommunale indsats vedrørende selvmordsforebyggelse
Der blev afsat en pulje på i alt 30,3 mio. kr. med 10,1 mio. kr. årligt (2016-pl) i perioden
2016-2018 til styrkelse af den kommunale indsats vedrørende forebyggelse af mistrivsel og
selvmord jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen
til den borgerrettede forebyggelse af april 2015.
35. Natåbning af Livsliniens telefonrådgivning
Der blev afsat en pulje på i alt 4 mio. kr. med 2 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i henholdsvis
2017 og 2018 til finansiering af natåbning af Livsliniens telefonrådgivning, såfremt resultatet af
den igangværende evaluering er tilfredsstillende, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den borgerrettede forebyggelse af april 2015.
§ 16.21.71.40. 93
40. Pulje til stofindtageksesrum
Der blev afsat en pulje på i alt 45,3 mio. kr. fordelt med 20,1 mio. kr. i 2016, 15,1 mio. kr.
i 2017 og 10,1 mio. kr. i 2018 (2016-pl) til at understøtte de kommuner, som har stofindtagel-
sesrum, eller som ønsker at oprette et stofindtagelsesrum, med fortsat statslig medfinansiering,
jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den bor-
gerrettede forebyggelse af april 2015.
Det forudsættes, at kommunerne tilvejebringer mindst tilsvarende finansiering eller på anden
måde sikrer et aktivitetsniveau svarende til det, som vil kunne opnås med det dobbelte af den
statslige finansiering, og det forhold, at den statslige medfinansiering ikke falder til 10 mio. kr.
før i 2018, betyder, at kommunerne har tid til at finde anden supplerende finansiering eller på
anden vis at opretholde kapaciteten.
Personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af eu-
foriserende stoffer er ofte særlig hårdt ramt, når det gælder narkotikarelaterede dødsfald, sund-
hedsmæssige skader og sociale problemer. For denne gruppe er helbredelse i form af stoffrihed
ofte - i hvert fald på kort sigt - et urealistisk mål, men skadesreducerende foranstaltninger som
stofindtagelsesrum kan forbedre situationen både for disse stofmisbrugere selv og for det omgi-
vende samfund.
45. Seksuel sundhed i regi af foreningen Sex og Samfund
Der blev afsat en pulje på 30,2 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. i 2016, og 12,1 mio. kr. i
henholdsvis 2017 og 2018 (2016-pl) til foreningen Sex og Samfund, jf. Aftale mellem regeringen
(SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den borgerrettede forebyggelse af april
2015.
Støtten til foreningen Sex & Samfund skal bidrage til en sammenhængende indsats til fremme
af seksuel sundhed og samtidig sikre den fortsatte drift af kerneaktiviteter som Uge Sex, Sexlinien
og lokale kampagneaktiviteter. Herudover skal der fremover bl.a. arbejdes med rådgivning om
seksuel trivsel blandt ældre og borgere med kroniske lidelser, om småbørns naturlige seksuelle
udvikling og et øget fokus på trivselsaspekterne.
Med udgangspunkt i en rammeaftale om de overordnede mål indgår foreningen Sex &
Samfund årlige aftaler med Sundhedsstyrelsen om de konkrete hovedaktiviteter i den 3-årige pe-
riode.
50. Pulje til motorik og bevægelse i dagtilbud
Der blev afsat 1 mio. kr. til udvikling af koncept i 2016 og en pulje på 20,1 mio. kr. fordelt
med 8,1 mio. kr. i 2016, 4 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. i 2018 (2016-pl), jf. Aftale mellem re-
geringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den borgerrettede forebyg-
gelse af april 2015.
Puljen skal medvirke til at styrke og udvikle indsatsen vedrørende motorik og bevægelse som
sundhedsfremmende aktivitet i dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave).
I forbindelse med puljen udvikles et koncept for den styrkede indsats. Formålet med kon-
ceptet er, at indsatsen har en høj kvalitet og ensartethed på tværs af kommuner. Alle deltagende
kommuner forpligter sig til at følge konceptet. De overordnede rammer for, hvad konceptet skal
indeholde, fastlægges i samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold.
55. Pulje til kompetencecenter og -netværk for børn som pårørende
Der afsættes en pulje på i alt 24,1 mio. kr. fordelt med 8,1 mio. kr. 2016 (2016-pl) og 8 mio.
kr. årligt i perioden 2017-2018 til at oprette et kompetencecenter for børn som pårørende, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den bor-
gerrettede forebyggelse af april 2015.
Af de afsatte midler skal der årligt (i perioden 2016-2018) gå 6 mio. kr. til kompetencenet-
værk og 2 mio. kr. til kompetencecenteret. Midlerne skal bruges til at indsamle, systematisere
og formidle viden og erfaringer om inddragelse af børn som pårørende, udbrede kendskabet til
94 § 16.21.71.55.
gode metoder til inddragelse af børn som pårørende og yde råd og vejledning til de centrale
sundhedsmyndigheder og det regionale og kommunale sundhedsvæsen.
I tilknytning til kompetencecenteret oprettes en forsøgsordning i en treårig periode med
kompetencenetværk med ansættelse af børneansvarlige sygeplejersker i to regioner. Forsøgsord-
ningen vil bestå af i alt 4-5 sygeplejerskeårsværk i hver af de to regioner.
60. Dansk alkoholagenda. Styrkelse af sunde alkoholvaner - analyse og kortlægning af po-
tentialer og udfordringer for en samlet indsats
Der blev afsat en pulje på i alt 2 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2018
til kortlægning, formidling og konference i relation til styrkelse af sunde alkoholvaner, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om puljen til den borgerrettede
forebyggelse af april 2015.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med relevante interessenter fra både det kommunale,
det regionale og det nationale niveau samt fra forskning og NGO'er. Arbejdsgruppen skal kort-
lægge og sammenfatte eksisterende viden og praksiserfaringer på alkoholområdet. På baggrund
heraf skal arbejdsgruppen analysere de eksisterende muligheder for at optimere den forebyggende,
tidligt opsporende og behandlende indsats. Arbejdsgruppen skal slutteligt komme med anbefa-
linger til centrale indsatsområder for at styrke sunde alkoholvaner.
16.21.72. Styrkelse af forskning i sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer
og reproduktion mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 10,0 10,1 15,1 15,1 -
10. Forskning i sammenhæng mel-
lem hormonforstyrrende stoffer
og reproduktion
Udgift ................................................... - - 10,0 10,1 15,1 15,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,1 0,1 0,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 10,0 10,0 15,0 15,0 -
10. Forskning i sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion
Som led i Aftale om finansloven for 2015 blev der afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
og 15,0 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion
og Det Internationale Center for Forskning i Hormonforstyrrelser (EDMaRC).
Midlerne skal anvendes til at styrke forskningen i sammenhængen mellem hormonforstyr-
rende stoffer og reproduktion mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.3. 95
Uddannelse og forskning
16.31. Uddannelse
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde omfatter videreuddannelse af medicinsk
personale og tilskud til Nordiska högskolan för folkehälsovetenskap.
16.31.03. Videreuddannelse af medicinsk personale (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Kontoen omfatter udgifter ved den teoretiske del af speciallægeuddannelsen, kurser for læger
i den kommunale sundhedstjeneste samt kurser for tandlæger under specialuddannelse, jf. LB nr.
877 af 2011. Endvidere afholdes udgifter til færdighedskurser i de kirurgiske specialer. Udgifterne
afholdes som udgangspunkt som tilskud, idet uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i et
samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de lægevidenskabelige selskaber mv. Derudover af-
holdes udgifter til kvalitetssikring af speciallæge- og specialtandlægeuddannelsen.
Kontoen omfatter endvidere Sundhedsstyrelsens udgifter til køb af tjenesteydelser fra rele-
vante sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner til vurdering af eksamensbeviser for læger, tand-
læger og andet sundhedspersonel uddannet i udlandet samt til afholdelse af fagprøver for de
nævnte sundhedspersoner. Prøverne, der afholdes på dansk, skal teste om den viden og de fær-
digheder, som må kræves af den pågældende sundhedsperson, er til stede. Sundhedsstyrelsen
indgår aftaler med de respektive uddannelsesinstitutioner om ydelsernes indhold og betalingen
herfor.
Kontoen omfatter endvidere køb af uddannelsespladser på tandlægeskolerne med henblik på
uddannelse af specialtandlæger i ortodonti (tandregulering).
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til årligt at overføre indtil 0,7 mio. kr., heraf løn 0,5 mio.
kr. fra § 16.31.03.10. Videreuddannelse af læger og tandlæger til §
16.11.11.10. Sundhedsstyrelsen, Almindelig virksomhed, til faglig sty-
ring og administration af videreuddannelsen.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes
96 § 16.31.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 66,8 70,6 80,2 76,5 76,5 76,5 76,5
10. Videreuddannelse af læger og
tandlæger, LB nr. 1350 af 2008
og LB nr. 913 af 2010
Udgift ................................................... 35,1 38,5 47,8 43,9 43,9 43,9 43,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 35,1 38,5 47,8 43,9 43,9 43,9 43,9
20. Videreuddannelse til special-
tandlæge
Udgift ................................................... 31,6 32,1 32,4 32,6 32,6 32,6 32,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 31,6 32,1 32,4 32,6 32,6 32,6 32,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,3
I alt .................................................................................................................................. 15,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 13,1 mio. kr. Videreførelsesbeløbet er dis-
poneret til dels afholdel se af specialespecifikke kurser og dels køb af uddannelsespladser på tandlægeskolerne.
10. Videreuddannelse af læger og tandlæger, LB nr. 1350 af 2008 og LB nr. 913 af 2010
Nedenstående oversigt viser en foreløbig, vejledende fordeling af tilskudsmidlerne inden for
de enkelte aktivitetsområder:
Virksomhedsoversigt:
Bemærkninger: Som følge af Speciallægekommissionens betænkning er der fra år 2002 i virksomhedsoversigten ændret
i oversigtens hovedformål. De tidligere hovedformål 1, 2 og 4 er samlet i punkt 1: Speciallægeuddannelsen, der er indføjet
et nyt hovedformål, punkt 6: Generelle kurser. Fra 2007 og frem er indført hovedformål 7: Vurdering og fagprøver for
3. lands sundhedspersonel i virksomhedsoversigten, jf. anmærkningerne. Fra 2011 og frem er der indført hovedformål 8:
Kvalitetssikring af den lægelige og tandlægelige videreuddannelse.
ad Specialespecifikke kurser. Den teoretiske uddannelse af speciallæger finder sted i henhold til BEK nr. 1248 af
2007 og BEK nr. 1257 af 2007. I henhold til disse bekendtgørelser er der fastsat bestemmelser om det teoretiske uddan-
nelsesprogram, som læger skal gennemgå som en del af speciallægeuddannelsen. De relevante kurser er fastlagt i spe-
cialernes målbeskrivelse.
ad Specialespecifikke kurser i almen medicin. Den teoretiske uddannelse i specialet almen medicin gennemføres i
medfør af bekendtgørelserne BEK nr. 1248 af 2007 og BEK nr. 1257 af 2007. Herefter skal lægen som en del af ud-
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
2A. Hovedformål (mio. kr.)
1. Specialespecifikke kurser.... 19,1 18,0 19,2 18,3 18,6 23,9 23,9 23,9 23,9 23,9
2. Specialespecifikke kurser i
almen medicin ..................... 7,1 6,5 9,1 5,9 6,3 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1
3. Specialtandlæge kurser........ 0,2 0,3 0,6 0,4 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
4. Kurser for kommunale læger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
5. Kirurgiske færdighedskurser 5,0 6,7 4,9 4,3 5,2 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2
6. Generelle kurser .................. 4,9 4,2 5,5 4,8 6,9 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
7. Vurdering og fagprøver for
3. lands sundhedspersonel... 3,1 2,6 1,8 2,0 1,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
8. Kvalitetssikring af den læge-
lige og tandlægelige videre-
uddannelse ........................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
I alt . ............................................ 39,4 38,3 41,1 35,7 38,9 47,8 47,8 47,8 47,8 47,8
§ 16.31.03.10. 97
dannelsen gennemgå et teoretisk kursus i almen medicin. Kurserne er tilrettelagt, så de følger de etablerede uddannel-
sesblokke i almen medicin, der er et speciale på linie med de øvrige specialer. De relevante kurser er fastlagt i specialernes
målbeskrivelse.
ad Specialtandlæge kurser. Uddannelsen til specialtandlæge finder sted i henhold til BEK nr. 1246 af 2007 og BEK
nr. 1020 af 2010. Der afholdes teoretiske kurser inden for specialerne ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi. De re-
levante kurser er fastlagt i specialernes målbeskrivelse.
ad Kurser for kommunale læger. Ifølge BEK nr. 1344 af 2010 tilbyder Sundhedsstyrelsen læger ansat i den kom-
munale sundhedstjeneste et relevant kursus.
ad Kirurgiske færdighedskurser. For at sikre de nødvendige håndværksmæssige færdigheder i de kirurgiske specialer
gennemføres et antal kurser i operative teknikker. Der ydes støtte fra videreuddannelseskontoen til sikring af kursernes
indhold og gennemførelse. De relevante kurser er fastlagt i specialernes målbeskrivelse.
ad Generelle kurser. Kurser i sundhedsvæsnets organisation og ledelse (SOL 2).
ad Kvalitetssikring af den lægelige og tandlægelige videreuddannelse. For at sikre nødvendig kvalitet af videreud-
dannelsens indhold og gennemførelse. Ligeledes afholdes udgifter til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
og Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse.
20. Videreuddannelse til specialtandlæge
Videreuddannelse til specialtandlæge finder sted i henhold til BEK nr. 1246 af 2007 og BEK
nr. 1020 af 2010. Det faglige ansvar er placeret i Sundhedsstyrelsen.
Dimensioneringen i ortodonti er fastsat til 7 uddannelsesforløb pr. år. Formålet hermed er at
sikre, at behovet for specialtandlæger fortsat vil være dækket, da der på baggrund af aldersfor-
delingen blandt specialtandlæger må forventes en øget pensionering i de kommende år.
16.31.04. Efteruddannelse af praktiserende læger (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,5 - - - - -
20. Kurser til praktiserende læger
vedrørende håndtering af stress,
depression, angst og fastholdelse
på arbejdsmarkedet
Udgift ................................................... - -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,5 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
98 § 16.31.11.
16.31.11. Nordiska høgskolan för folkhälsovetenskap (Lovbunden)
Der budgetteres ikke på kontoen fra og med 2016 som følge af, at Nordisk Ministerråd har
besluttet at nedlægge Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 4,5 6,0 - - - -
10. Nordiska høgskolan för folkhäl-
sovetenskap
Udgift ................................................... 4,8 4,5 6,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,8 4,5 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,9 - - - -
16.33. Forskning, forsøg og analysevirksomhed
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde vedrører Statens Institut for Folkesundhed,
analyse- og oplysningsvirksomhed samt medlemsskab af Det Internationale Kræftforskningscenter
(IARC) mv.
16.33.01. Opgaver vedrørende Statens Institut for Folkesundhed (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,6 12,4 12,2 12,1 11,9 11,7 11,5
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 12,6 12,4 12,2 12,1 11,9 11,7 11,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,6 12,4 12,2 12,0 11,8 11,6 11,4
Der er i 2016 afsat 12,2 mio. kr. til betaling af de opgaver som Statens Institut for Folke-
sundhed udfører for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel fra underkonto § 16.33.05.10. Analyse-
og oplysningsvirksomhed om lægemidler til § 16.11.01. Departementet
og § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 16.35.01. Statens Serum Institut.
Overførsler kan foretages med henblik på dækning af driftsudgifter til
information og analyser om lægemidler mv.
§ 16.33.02. 99
16.33.02. Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (Driftsbev.)
Der budgetteres ikke på hovedkontoen fra 2013.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -1,7 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
16.33.04. Tilskud til styrkelse af den kliniske kræftforskning (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,2 -0,2 - - - - -
10. Tilskud til den sundhedsviden-
skabelige forskning
Udgift ................................................... -0,2 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -0,2 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
100 § 16.33.05.
16.33.05. Analyse- og oplysningsvirksomhed (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til kortlægning og analyser af befolkningens forbrug af læ-
gemidler, prisdannelse og økonomi for befolkningens lægemiddelforsyning mv. og til prioriterede
initiativer mv. i relation til institutioner under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,1 4,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Analyse- og oplysningsvirksom-
hed om lægemidler
Udgift ................................................... 3,1 4,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,1 4,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 1,9 mio. kr.
Virksomhedsoversigt:
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel fra underkonto § 16.33.05.10. Analyse- og
oplysningsvirksomhed om lægemidler til § 16.11.01. Departementet, §
16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 16.35.01. Statens Serum Institut.
Overførsler kan foretages med henblik på dækning af driftsudgifter til
information og analyser om lægemidler mv.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til, at bevillingen anvendes til driftsudgifter til faglig
styring, administration, evaluering mv. indenfor de driftsområder, der
er omfattet af adgangen til overførsel af driftsudgiftsbevillinger, jf. de
indledende bemærkninger til bevillingsparagraffen.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Hovedformål (mio. kr.)
1. Drifts-, udviklings- og analy-
seformål. .............................. 0,5 - -5,8 - - - - - - -
2. Driftsstøtte ........................... - - - - - - - - - -
3. Tilskud til aktiviteter........... - - - - - - - - - -
4. Information om lægemidler 6,0 5,0 4,7 3,1 4,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
I alt ...................................... 6,5 5,0 -1,1 3,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
§ 16.33.05.10. 101
10. Analyse- og oplysningsvirksomhed om lægemidler
Bevillingen anvendes til kortlægning og analyser af befolkningens forbrug af lægemidler,
prisdannelse og økonomi for befolkningens lægemiddelforsyning mv. Der kan af bevillingen ydes
tilskud til konkrete projekter og aktiviteter, der udføres som tilskudsfinansierede aktiviteter og
forskningsvirksomhed hos offentlige og private institutioner m.fl., herunder institutioner under
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Bevillingen kan ligeledes anvendes til information om lægemidler, lægemiddelpriser og me-
dicintilskudsregler såvel over for forbrugere som læger, apoteker og offentlige myndigheder.
16.33.06. Studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede problemer, her-
under compliance (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til iværksættelse af studier og initiativer vedrørende læge-
middelforbruget mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,8 -1,3 - - - - -
10. Studier og initiativer vedrørende
lægemiddelrelaterede problemer,
herunder compliance
Udgift ................................................... -0,8 -1,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,8 -1,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 1,2 mio. kr.
10. Studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede problemer, herunder compliance
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti om forskning
og medicin år 2005 af oktober 2004 blev der afsat 10 mio. kr. (2005-pl) årligt i perioden 2005-
2008 til iværksættelse af studier og initiativer vedrørende lægemiddelforbruget og lægemiddelre-
laterede problemer, herunder compliance-problemer, og løsningsmuligheder, der tegner sig for
forskellige patientgrupper. På grundlag af studierne iværksættes målrettede initiativer med henblik
på at forbedre lægemiddelanvendelsen. Initiativerne kan omfatte kvalitetsudvikling i regi af den
personlige elektroniske medicinprofil.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
102 § 16.33.07.
16.33.07. Forskning i almen praksis (Lovbunden)
Over kontoen afholdes udgifter til forskning i almen praksis.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,5 7,6 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9
10. Fond til finansiering af forsk-
ning i almen praksis
Udgift ................................................... 7,5 7,6 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,5 7,6 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9
10. Fond til finansiering af forskning i almen praksis
I henhold til Overenskomst om almen praksis af 3. juni1991, senest ændret ved aftale af 1.
marts 2014 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation
er etableret Fonden for almen praksis, som bl.a. har til formål at understøtte og finansiere forsk-
ning i almen praksis. Staten indbetaler i henhold til Holdepunkter i aftalen på almen lægeområdet
af 30. maj 1991 årligt 7.574.795 kr. (grundbeløb pr. marts 2014) til fonden. Grundbeløbet regu-
leres efter de regler, der er fastsat for reguleringen af honorarerne for overenskomstens ydelser.
16.33.16. Nationalt Videnscenter for Demens (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.33.16. 103
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,7 6,4 6,5 6,4 7,5 5,4 -
10. Nationalt Videnscenter for De-
mens
Udgift ................................................... 4,7 6,4 6,5 6,4 7,5 5,4 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 6,4 6,5 6,4 7,5 5,4 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: I for hold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet uændret.
10. Nationalt Videnscenter for Demens
Der blev afsat 6,2 mio. kr. i 2012, 4,7 mio. kr. i 2013, 6,3 mio. kr. i 2014 og 6,3 mio. kr. i
2015 (2011-pl) til videreførelse af Nationalt Videnscenter for Demens, herunder til at sikre et
fortsat højt fokus på forskning, udvikling og formidling af viden på demensområdet i Danmark,
jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af
satspuljen for 2011 af oktober 2010 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012
af november 2011.
Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt
i perioden 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Formålet med op-
rettelsen af Nationalt Videnscenter for Demens var dels at styrke og koordinere den sundheds-
faglige forskning i forhold til udviklingen af konkrete, sundhedsfaglige behandlings- og plejetil-
bud på demensområdet, dels at sikre en fast forankret vidensspredning og formidling til regioner
og kommuner til gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres på-
rørende.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 6,4 mio. kr. i 2016, 7,4 mio. kr. i 2017 og 5,4 mio. kr. i 2018 til en videreførelse af
Nationalt Videnscenter for Demens.
104 § 16.33.31.
16.33.31. IARC (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,6 5,5 8,8 5,9 5,9 5,9 5,9
10. Medlemskab af Det Internatio-
nale Kræftforskningscenter
(IARC)
Udgift ................................................... 5,6 5,5 8,8 5,9 5,9 5,9 5,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 5,6 5,5 8,8 5,9 5,9 5,9 5,9
10. Medlemskab af Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC)
Kontoen omfatter Danmarks medlemsbidrag til Det Internationale Kræftforskningscenter i
Lyon. Danmarks medlemskab af centret, der er tilsluttet WHO, er tiltrådt ved akt. 98 af 6. de-
cember 1989. Kræftforskningscentrets budgetter vedtages for 2-års perioder og finansieres via
medlemsstaternes bidrag, hvoraf 70 pct. fordeles ligeligt mellem medlemsstaterne, mens de re-
sterende 30 pct. betales efter en fordelingsnøgle, baseret på de enkelte staters nationale ressourcer.
Danmarks medlemsbidrag for 2016 anslås at udgøre 8,8 mio. kr. Medlemsbidraget betales i Euro.
16.35. Forskning og forebyggelse af smitsomme sygdomme mv.
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde omfatter Statens Serum Instituts forsk-
ningsbaserede forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, biologiske trusler, med-
fødte lidelser, samt opgaver vedrørende Sundhedsdata og IT. Bevillingsforslagene under dette
aktivitetsområde omfatter forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, biologiske
trusler og medfødte lidelser og vedrører Statens Serum Instituts drifts- og anlægsvirksomhed.
16.35.01. Statens Serum Institut (tekstanm. 7 og 8) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 98,0 95,9 93,5 87,4 82,6 81,0 79,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,2 -0,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 1.244,2 1.129,8 1.201,8 1.200,0 1.200,0 1.200,0 1.200,0
Udgift ........................................................... 1.392,3 1.349,9 1.295,3 1.287,4 1.282,6 1.281,0 1.279,4
Årets resultat ............................................... -47,9 -124,6 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 1.263,8 1.203,2 1.173,4 1.167,4 1.162,6 1.161,0 1.159,4
Indtægt .................................................. 1.115,8 983,0 1.079,9 1.080,0 1.080,0 1.080,0 1.080,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 128,4 146,7 121,9 120,0 120,0 120,0 120,0
Indtægt .................................................. 128,4 146,7 121,9 120,0 120,0 120,0 120,0
Bemærkninger: I perioden 2016-2019 er der budgetteret med et nul-resultat, som er udtryk for en teknisk budgettering,
da det dels skal ses i lyset af udgiftsloftet, dels usikkerhed om Statens Serum Instituts resultat i perioden 2016-2019.
§ 16.35.01. 105
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,3
Bemærkninger: Reservationen vedrører påmindelse om vaccination på 0,2 mio. kr.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Statens Serum Institut er ledelsesmæssigt som organisatorisk én virksomhed, men regn-
skabsmæssigt opdelt på to konti på finansloven; § 16.35.01. Statens Serum Institut og § 16.35.02.
Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler
og medfødte lidelser. Smitteberedskabet er forskningsbaseret. Statens Serum Institut - Sundheds-
data og IT:
- forestår indsamling og formidling af data om befolkningens sundhedstilstand og data om
aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet.
- koordinerer it-understøttelsen i sundhedsvæsenet og varetager drift og udvikling af it-syste-
mer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
§ 16.35.01. Statens Serum Institut har sin egen finansieringsoversigt, da denne del af virksom-
heden finansierer anlægs- og kapitalinvesteringer ved lånoptagelse i Danmarks Nationalbank.
Virksomhedsstruktur
16.35.01. Statens Serum Institut, CVR-nr. 46837428.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Statens Serum Institut:
Statens Serum Institut er center for forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme
og medfødte lidelser og varetager et forskningsbaseret smitteberedskab for Danmark. Instituttets
aktiviteter omfatter overvågning, rådgivning og andre smitteberedskabsfunktioner, herunder be-
redskab mod biologisk terrorisme, diagnostik for landets sygehuse og praktiserende læger samt
forsyningssikring af relevante vacciner mm. Forsyningen varetages ved egenproduktion eller
fremskaffelse. Se LB nr. 95 af 7. februar 2008, Sundhedsloven § 222, ændret ved lov nr. 534 af
26. maj 2010 § 157A.
Instituttet udfører forskning og udvikling på internationalt niveau inden for instituttets ar-
bejdsområder og deltager i relevante internationale netværk mm. En række specialiserede ud-
dannelsesområder varetages helt eller delvist på Statens Serum Institut. Desuden er en række in-
ternationale referencecentre under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) placeret på Statens
Serum Institut.
De centrale opgaver finansieres af staten via finansloven. Derudover udfører instituttet
forskning finansieret via tilskud og fonde. Øvrige opgaver løses mod fuld brugerbetaling, dvs.
efter forretningsmæssige principper. Priserne fremgår af instituttets produkt- og prisliste, der re-
videres mindst en gang årligt. Instituttet eksporterer en række produkter og ydelser.
Statens Serum Institut (16.35.01.) og Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT (16.35.02.)
daglige ledelse forestås af en direktion med den administrerende direktør som ansvarlig over for
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Der er nedsat et rådgivende Institutråd for Statens Serum Institut (16.35.01.), som forudsættes
inddraget og hørt i alle spørgsmål og forhold, som vurderes af væsentlig strategisk betydning.
Rådet er sammensat af medlemmer med et bredt kendskab til instituttets virksomhed med særlig
vægt på kommerciel erfaring og ekspertise, kendskab til farmaceutisk produktion mm. Instituttets
medarbejdere er repræsenteret med to medlemmer. Reglerne for Institutrådets arbejde er fastsat i
en vedtægt.
106 § 16.35.01.
Budgettet for 2015 er baseret på de frihedsgrader, som ligger til grund for instituttets resul-
tatkontrakt. Disse frihedsgrader giver mulighed for at agere kommercielt og dermed løbe større
risici end normalt for andre statsvirksomheder. Institutrådet er oprettet bl.a. med henblik på at
rådgive om disse risici.
Af hensyn til instituttets indpasning i den overordnede sundhedspolitik fastsættes endvidere
følgende krav til instituttet:
- Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal godkende principperne for og resultatet af in-
stituttets prisfastsættelse af ydelserne til sundhedsvæsenet, andre offentlige aftagere m.fl.
- Større samarbejdsaftaler, projektaftaler mv. forelægges Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse.
- Væsentlige afvigelser fra budgetterede udgifter, indtægter og personaleforbrug forelægges
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
- Nye aktiviteter af væsentligt omfang forelægges Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Instituttet er registreret i henhold til lov om merværdiafgift.
Vedrørende underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed afregnes ikke-refusionsbe-
rettiget købsmoms løbende.
Yderligere oplysninger om Statens Serum Institut kan fås på www.ssi.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
I forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger for 2005 opretholdtes in-
stituttets tidligere frihedsgrader, og disse opretholdes endvidere i finanslovforslaget for 2016.
Disse frihedsgrader giver bl.a. instituttet mulighed for at arbejde på forretningsmæssige vilkår,
ligesom instituttet får et udvidet råderum for gennemførelse af investeringer og adgang til at fi-
nansiere investeringerne ved låneoptagelse via Danmarks Nationalbank.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1 Statens Serum Institut er én virksomhed med én ledelse, der omfatter
to virksomhedsbærende hovedkonti: § 16.35.01. Statens Serum Institut
og § 16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
BV 2.2.10 Instituttet kan uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget indgå nye
samarbejdsaftaler og kontrakter, der rækker udover det enkelte finansår,
forudsat at instituttet i forhold til den enkelte aftale ikke påtager sig en
økonomisk hæftelse (netto), som overstiger 50 mio. kr. Det forudsættes,
at engagementet falder inden for instituttets virksomhedsområde og
idégrundlag samt i øvrigt er i overensstemmelse med de aftalemæssige
kutymer, der gælder inden for medicinalbranchen.
BV 2.6.7.3 Statens Serum Institut har ikke en reguleret egenkapital. En negativ
saldo for overført overskud under egenkapitalen må ikke overstige 10
pct. af den samlede udgift for finansåret, der fremgår af budgetover-
sigten. For finansåret 2015 kan overgrænsen for driftsunderskuddet fo-
reløbigt opgøres til 203,7 mio. kr. Den endelige opgørelse foretages på
baggrund af årets regnskabstal.
BV 2.2.17 Instituttet er ikke omfattet af den statslige selvforsikringsordning, og
instituttet tegner selv forsikringer vedrørende brand, ulykker, skade,
rejser mv.
BV 2.2.17 Produktansvar afdækkes via produktansvarsforsikring svarende til
praksis i den farmaceutiske industri.
§ 16.35.01. 107
Instituttet kan foretage valutakursreguleringer af aktiver og passiver, således at balancepo-
sterne ved årsskiftet bliver retvisende. Instituttet kan foretage låneomlægninger af eksisterende
låneaftaler, foretage afdækning af valuta- og renterisici mv., hvis dette er økonomisk fordelagtigt
og ikke forøger instituttets økonomiske risiko.
Instituttet følger som udgangspunkt Moderniseringsstyrelsens regler om regnskabspraksis. På
enkelte punkter anvender instituttet dog den praksis, som instituttet hidtil har anvendt i sin interne
økonomistyring.
5. Opgaver og mål
BV 2.6.4 Statens Serum Institut er ikke omfattet af reglerne i cirkulære om selv-
stædig likviditet for så vidt angår låneramme og langfristet gæld i SKB.
Opgaver Mål
Smitteberedskab Statens Serum Institut skal sikre et moderne og forskningsbaseret
smitteberedskab, der kan respondere på aktuelle og i dag ukendte og
uventede infektionssygdomme. Smitteberedskabet skal udnytte kom-
petencerne fra instituttets øvrige aktiviteter bedst muligt og omfatter
bl.a. varetagelse af Sundhedsstyrelsens meldesystemer, andre over-
vågningsopgaver, smitteudredning, rådgivning, informationsformid-
ling, deltagelse i internationale netværk og epidemiologisk forskning.
Endvidere indgår laboratoriebaserede aktiviteter, aktiviteter vedrøren-
de sygehushygiejne og antibiotikaresistens samt beredskab mod bio-
logiske trusler mv.
Diagnostik Statens Serum Institut er landets centrallaboratorium og udbyder re-
levante og konkurrencedygtige analyser samt foretager overvågning,
forskning, information og rådgivning om smitsomme sygdomme,
medfødte lidelser mm.
Diagnostika Statens Serum Institut skal have en rentabel udvikling og produktion
af diagnostika, der dækker instituttets behov for specialprodukter og
som kan sælges til inden- og udenlandske kunder. Diagnostika om-
fatter bl.a. produktion af substrater, diagnostiske reagenser og kit,
diagnostiske sera mv.
Vaccine Statens Serum Institut sikrer den danske forsyning af relevante vac-
ciner mm. ved egenproduktion eller ved fremskaffelse. Herunder be-
redskabsprodukter og viden til smitteberedskabet. Instituttet eksporte-
rer også vacciner.
Tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
Statens Serum Instituts forskning og udvikling skal være på niveau
med sammenlignelige virksomheder og institutioner inden for medi-
cinal-, laboratorie- og rådgivningsvirksomhed. Aktiviteterne omfatter
forskning rettet mod det nettotalsfinansierede smitteberedskab, forret-
ningsmæssige aktiviteter og anden fondsfinansieret forskning.
108 § 16.35.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Smitteberedskabet afspejler Statens Serum Instituts nettotal.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1.244,2 1.129,8 1.201,8 1.200,0 1.200,0 1.200,0 1.200,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 128,4 146,7 121,9 120,0 120,0 120,0 120,0
6. Øvrige indtægter .................................... 1.115,8 983,0 1.079,9 1.080,0 1.080,0 1.080,0 1.080,0
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører omsætningen af forretningsmæssige aktiviteter. I 2015 budgetteres omsætnin-
gen vedrørende diagnostik til 216,8 mio. kr., diagnostika til 128,4 mio. kr. og omsætningen vedrørende vaccineprodukter
til 686,9 mio. kr.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 1.262 1.218 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 583,6 608,0 599,0 600,0 600,0 600,0 600,0
Med undtagelse af opgaverne for de centrale sundhedsmyndigheder løses instituttets opgaver
mod fuld brugerbetaling fra aftagerne. Priser på præparater og undersøgelser mv. fastsættes i in-
stituttets prisliste, som revideres mindst en gang årligt.
9. Finansieringsoversigt
Instituttet finansierer anlægs- og kapitalinvesteringer ved låntagning via Danmarks National-
bank og ved indtjening på instituttets forretningsmæssige aktiviteter. Udgifter til renter og afdrag
på de optagne lån afholdes over § 16.35.01.10. Statens Serum Institut, Driftsbudget.
Instituttet kan foretage indenlandske og udenlandske kapitalinvesteringer inden for en samlet
ramme på 70 mio. kr. og 100 mio. kr. i perioden 2015-2018, som ligeledes finansieres ved lån-
tagning via Danmarks Nationalbank eller ved indtjening på instituttets forretningsmæssige akti-
viteter. Kapitalinvesteringerne omfatter køb og afhændelse af aktier, kapitalindskud i selskaber,
oprettelse af egne datterselskaber, kapitalinvesteringer sammen med inden- og udenlandske sam-
arbejdspartnere o.l., jf. tekstanmærkning nr. 7.
Det forudsættes, at instituttet i forbindelse med erhvervelse af finansielle anlægsaktiver i såvel
indland som udland ikke påtager sig økonomiske forpligtelser, som overstiger de respektive
rammer på henholdsvis 70 mio. kr. og 100 mio. kr., hverken i forbindelse med enkeltvise inve-
steringer eller akkumuleret i forhold til et antal gennemførte investeringer. Økonomiske forplig-
telser, der måtte række ud over kontraktperioden, vil skulle medregnes i de respektive rammer.
Hvis de respektive rammer overskrides ved enkeltvise erhvervelser af aktiver eller akkumuleret
over en flerårig periode, skal der ske særskilt forelæggelse for Finansudvalget.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 1.427,4 1.377,0 1.308,3 1.287,4 1.282,6 1.281,0 1.279,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 228,3 221,0 195,9 191,4 195,0 196,2 197,5
1. Diagnostik ......................................... 197,5 188,7 182,5 181,2 180,5 180,2 180,0
2. Diagonistika....................................... 96,2 106,8 102,6 101,9 101,5 101,3 101,2
3. Vaccine.............................................. 693,1 626,2 609,9 605,6 603,1 602,4 601,4
4. Smitteberedskab ................................ 84,3 85,0 94,3 87,3 82,5 80,9 79,3
5. Tilskudsfinansieret forskningsvirk-
somhed............................................... 128,0 149,3 123,1 120,0 120,0 120,0 120,0
§ 16.35.01. 109
Der fastsættes en samlet ramme for instituttets lån optaget hos Danmarks Nationalbank til
finansiering af instituttets materielle og immaterielle anlægsaktiver samt kapitalinvesteringer.
Lånerammen fastsættes til 303,8 mio. kr. svarende til overgrænsen for instituttets langfristede
gæld.
Bemærkninger: 1) Lånerammen er beregnet ud fra mindstekravet til soliditetsgraden. 2 ) Udnyttelsesgrad angiver forholdet
mellem låneoptagelse og låneramme.
10. Driftsbudget
Der blev afsat 3,0 mio. kr. fordelt med 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016 til forebyg-
gelse af sygehuserhvervede infektioner, jf. det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre
patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Midlerne skal anvendes til overvågning af ESBL-bakterier.
Der er endvidere overført 1,0 mio. kr. årligt fra 2015 og fremefter fra det regionale bloktil-
skud til påmindelsessystem i relation til børnevaccinationer.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Statens Serum Instituts tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed forventes at omfatte
statslige og ikke-statslige tilskudsmidler. Midlerne forventes anvendt til deltagelse i nationale og
internationale forskningsprojekter.
Budgetteringen er foretaget skønsmæssigt under hensyntagen til de forventede aktiviteter.
Der er budgetteret med en omsætning på 120,0 mio. kr. i 2016.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Reserveret egenkapital.................................... 415,3 415,3 415,3
Opskrivninger lager primo
Dagsværdireguleringer.................................... -24,8 -14,2 -7,0
Overført overskud........................................... 147,1 99,2 -25,3
Egenkapital i alt.............................................. 537,6 500,3 383,0
Langfristet gæld primo ................................... 648,7 648,4 648,1 402,6 399,1 395,6 392,1
+ anskaffelser.................................................. -
+ tilgang, jf. nedenfor..................................... 45,8 43,7 44,1 45,1 45,1 45,1 45,1
+ lån ................................................................ 0,0 150,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- afdrag............................................................ 0,0 0,0 -238,4 -3,5 -3,5 -3,5 -303,5
- selvfinansiering............................................. 45,8 -43,8 -105,9 -45,1 -45,1 -45,1 -45,1
- afskrivninger................................................. -91,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Langfristet gæld ultimo................................... 648,4 648,3 559,7 399,1 395,6 392,1 88,6
+ igangværende projekter
Udstyr Biobank 4,8
Øvrige.............................................................. 41,0 76,7 41,0 45,1 45,1 45,1 45,1
Igangværende projekter i alt...... 45,8 76,7 41,0 45,1 45,1 45,1 45,1
Kortfristet gæld ............................................... 396,1 397,1 392,0 646,3 649,8 653,3 941,8
Samlet gæld .................................................... 1.044,5 1.045,4 951,7 1.045,4 1.045,4 1.045,4 1.030,4
Låneramme (pct.) (1)...................................... 836,0 693,7 693,4 303,8 300,3 296,8 8,3
Udnyttelsesgrad (pct.) (2)............................... 77,6 92,9 80,7 131,4 131,7 132,1 1.069,3
110 § 16.35.02.
16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT (tekstanm. 101) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 169,0 200,4 184,9 186,4 144,7 133,9 131,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 8,1 -1,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 56,9 41,1 40,7 41,0 34,2 34,2 34,2
Udgift ........................................................... 233,2 235,7 225,6 227,4 178,9 168,1 165,4
Årets resultat ............................................... 0,8 4,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 193,8 207,7 191,4 193,3 151,6 140,8 138,1
Indtægt .................................................. 16,1 14,0 6,5 6,9 6,9 6,9 6,9
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 10,2 11,2 12,2 13,3 13,3 13,3 13,3
Indtægt .................................................. 11,6 10,3 12,2 13,3 13,3 13,3 13,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 29,2 16,8 22,0 20,8 14,0 14,0 14,0
Indtægt .................................................. 29,2 16,8 22,0 20,8 14,0 14,0 14,0
Interne statslige overførselsindtægter i 2015:
Der overføres i alt 2,0 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. kan anvendes til løn, 0,5 mio. kr. fra §
16.11.01. Departementet, 1,0 mio. kr. fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og 0,5 mio. kr. fra §
16.11.22. Patientombuddet.
Interne statslige overførselsudgifter i 2015:
Der overføres 0,6 mio. kr. til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen vedrørende betaling af husleje
for serverrum.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 9,5
Bemærkninger: Vedrørende Sundheds - IT er der reserveret: 7,5 mio. kr. til NPI , mens der vedrørende Sundhedsdata er
reserveret 0,9 mio. kr. til synlighedsreformen og 2,4 mio. kr. til vækstinitiativet .
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT, CVR-nr. 46837428.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Statens Serum Institut er såvel ledelsesmæssigt som organisatorisk én virksomhed, men
regnskabsmæssigt opdelt på to konti på finansloven; § 16.35.01. Statens Serum Institut og §
16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT varetager bl.a. drift, vedligeholdelse, konsoli-
dering og udvikling af datadokumentation inden for sundhed og tilgrænsende områder. Endvidere
forestår Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT gennemførelse af programmer og projekter
vedrørende tværgående sundheds-it og tværgående kommunikation, herunder inden for bl.a. it-
arkitektur, standardisering af eksterne snitflader til indberetning og sikring af stabil drift mv. Den
øvrige del af Statens Serum Institut, § 16.35.01. Statens Serum Institut, forebygger og bekæmper
smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser.
§ 16.35.02. 111
Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT:
- forestår indsamling og formidling af data om befolkningens sundhedstilstand og data om
aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet.
- koordinerer it-understøttelsen i sundhedsvæsenet og varetager drift og udvikling af it-syste-
mer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Der er endvidere etableret en national bestyrelse for sundheds-it under 16.35.02. med repræ-
sentanter fra staten (tre medlemmer), regionerne (tre medlemmer) og kommunerne (et medlem).
Staten er formand for bestyrelsen med overordnet reference til ministeren for sundhed og fore-
byggelse. Bestyrelsen betjenes af et sekretariat, som placeres i NSI med deltagelse af Finansmi-
nisteriet. Den nationale bestyrelse for sundheds-it:
- rådgiver ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende sundhedsvæsenets it-strategi,
overordnede it-arkitektur, standardisering mv. med henblik på ministeriets fastsættelse af
nationale krav og standarder for sundheds-it.
- drøfter udviklingen på området og forestår den løbende koordinering og årlige opfølgning til
regeringen og parterne på sundhedsområdet, herunder vedrørende fremdrift og gevinstreali-
sering i forhold til mål/milepæle aftalt i de årlige økonomiaftaler.
- foranlediger og kvalitetssikrer forslag til nye tværsektorielle investeringer, bl.a. som grundlag
for drøftelser i de årlige økonomiforhandlinger, herunder sikre et tilstrækkeligt beslutnings-
grundlag i form af positive business cases mv.
Vedrørende underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter afregnes ikke-refusionsbe-
rettiget købsmoms løbende.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.1 Statens Serum Institut er én virksomhed med én ledelse, der omfatter
to virksomhedsbærende hovedkonti: § 16.35.01. Statens Serum Institut
og § 16.35.02. Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT.
BV 2.2.10 Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT kan indgå flerårige kon-
trakter.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn
BV 2.2.17 Instituttet er ikke omfattet af den statslige selvforsikringsordning, og
instituttet tegner selv forsikringer vedrørende brand, ulykker, skade,
rejser mv.
BV 2.6.5 Der er adgang til at overføre indtil 2,0 mio. kr. fra § 16.35.02.10.22.
Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT til § 16.35.02.10.18. til
aflønning af eksterne specialister, honorering af formænd og medlem-
mer af arbejdsgrupper og udvalg samt ekstern sekretærbistand.
112 § 16.35.02.
5. Opgaver og formål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 56,9 41,1 40,7 41,0 34,2 34,2 34,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 11,6 10,3 12,2 13,3 13,3 13,3 13,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 29,2 16,8 22,0 20,8 14,0 14,0 14,0
6. Øvrige indtægter .................................... 16,1 14,0 6,5 6,9 6,9 6,9 6,9
Opgaver Mål
Sundhedsdata Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT forestår indsamling og for-
midling af data om befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende ak-
tivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. I forlængelse heraf stilles
relevante tidstro data til rådighed for økonomi- og kvalitetsstyring for cen-
trale brugere.
Aktiviteterne omfatter bl.a. lægemiddeldata, hvor instituttet bl.a. forestår
løbende overvågning af salget af lægemidler i Danmark og prisudviklingen
med det formål at styrke sundhedsmyndighedernes styring og planlægning
af lægemiddel- og apoteksområdet. Instituttets aktiviteter omfatter herud-
over desuden DRG, diverse registre mv., hvor instituttet opbygger et system
til belysning af befolkningens sundhedstilstand og samlede træk på sund-
hedsydelser mv. Endvidere bearbejdes data om aktivitet, økonomi og kva-
litet til brug for udformningen af sundhedspolitikken og til udvidet forsk-
ningsbrug.
Sundheds- IT Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT koordinerer og prioriterer it-
understøttelsen i sundhedsvæsenet og fremmer en sammenhængende data-
og it-arkitektur, bl.a. gennem fastsættelse af nationale standarder og ud-
møntning af tværgående initiativer besluttet af Folketinget eller i de årlige
økonomiaftaler med regioner og kommuner. Endvidere forestås understøt-
telse og konsolidering af drift og udvikling af nationale sundhedsregistre
og systemer samt it-systemer på ministerområdet. Endelig varetages, med
inddragelse af Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelses departement, sekretariatsbetjening af Den Nationale Bestyrelse for
Sundheds-it. Servicen over for sundhedsvæsenets parter styrkes, herunder
ved at standardisere eksterne snitflader til indberetning, sikre stabil drift
mv. og forestå udmøntning af konkrete tværgående sundheds-it initiativer
efter aftale herom i de årlige økonomiaftaler og med udgangspunkt i politisk
fastsatte mål og milepæle.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 239,6 240,9 228,3 227,4 178,9 168,1 165,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 30,9 27,7 27,5 27,1 26,9 26,7 26,5
1. Sundhedsdata ................................... 60,0 75,1 69,4 67,8 60,0 51,2 50,3
2. Sundheds-IT ...................................... 148,7 138,1 131,4 132,5 92,0 89,2 88,6
§ 16.35.02. 113
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 131 149 166 145 145 125 125
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 77,3 84,2 82,5 81,8 80,5 72,1 70,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 9,6 10,8 12,4 15,3 12,8 12,8 12,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 67,7 73,4 70,1 66,5 67,7 59,3 58,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 5,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 106,9 54,7 54,6 47,9 40,0 34,3 32,5
+ anskaffelser .............................................. 6,8 20,1 - 8,8 10,0 10,0 15,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -23,6 2,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 35,4 18,3 14,6 16,7 15,7 11,8 12,9
Samlet gæld ultimo ..................................... 54,7 59,3 40,0 40,0 34,3 32,5 34,6
Låneramme .................................................. - - 40,0 42,9 45,1 50,0 50,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 100,0 93,2 76,1 65,0 69,2
Statens Serum Institut - Sundhedsdata og ITs virksomhedsnummer er 46837428. Statens Se-
rum Institut - Sundhedsdata og IT aflægger årsregnskab for hovedkonto § 16.35.02. Statens Serum
Institut - Sundhedsdata og IT.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter konsolidering mv. og gennemførelse af programmer og projekter vedrø-
rende tværgående sundheds-it og tværgående kommunikation, herunder inden for bl.a. it-arkitek-
tur, standardisering af eksterne snitflader til indberetning og sikring af stabil drift mv. Herudover
omfatter kontoen sekretariatsbetjening af national bestyrelse, herunder bidrag til den løbende
koordinering og opfølgning vedrørende it-strategi, mål og milepæle aftalt i de årlige økonomiaf-
taler.
Der er afsat 32,0 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl) til
en synlighedsreform, der skal understøtte det faglige kliniske arbejde og bidrage til, at patienterne
modtager hurtig udredning, behandling og pleje af ensartet høj faglig kvalitet, jf. det sundheds-
politiske udspil "Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen" af 2. maj 2013.
Midlerne skal anvendes til at understøtte synlighedsreformens konkrete tiltag, herunder til
forbedrede data, bedre adgang til data for alle aktører, udvikling af nye indikatorer på det regio-
nale område, det kommunale område og praksisområdet og til udarbejdelse af resultatopgørelser
og sammenligninger af resultaterne på tværs af bl.a. sygehuse, regioner og kommuner.
Internationale erfaringer viser, at synlighed om resultater er en central drivkraft for forbed-
ringer af sundhedsvæsenet. Derfor gennemføres en synlighedsreform baseret på principper om
relevant dokumentation af hele sundhedsvæsenet, åbenhed om resultater og forbedring af indsat-
ser. Der er som led i reformen opstillet en række målsætninger og indikatorer for sundhedsvæ-
senets resultater. Status på og udviklingen i sundhedsvæsenets resultater offentliggøres én gang
årligt, herunder relevante sammenligninger mellem f.eks. regioner, kommuner og sygehuse.
Samtidig styrkes den nationale styringsdialog om sundhedsvæsenets resultater.
114 § 16.35.02.10.
Der er i alt overført 39,1 mio. kr. i 2016 fordelt med 23,5 mio. kr. fra § 10.21.03. Statstilskud
til regionerne og 15,6 mio. kr. fra § 10.21.11. Kommunerne til medfinansiering af it-infrastruk-
turløsningerne National Serviceplatform og Fælles Medicinkort.
Som led i aftale mellem regeringen (SR) og Danske Regioner er der overført 1,6 mio. kr.
årligt fra 2015 og fremefter fra det regionale bloktilskud til medfinansiering af mikrobiologisk
database og overvågning af sygehuserhvervede infektioner.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Statens Serum Institut udfører mod betaling opgaver vedrørende udtræk, bearbejdning og
analyse mv. af sundhedsfaglige data for private og offentlige kunder - typisk i forbindelse med
forsknings- og udviklingsprojekter.
Desuden udføres opgaver vedrørende lægemiddelovervågning og - anvendelse i forlængelse
af udstedelsen af markedsføringstilladelser til lægemiddelproducenter. Instituttets bidrager herved
til overvågning og regulering af markedet ud fra hensynet til forbrugernes sikkerhed.
Endelig omfatter opgaverne levering af kopier af dødsattester, og levering af oplysninger
vedrørende kritisk sygdom.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Over kontoen forestås udmøntning af konkrete tværgående sundheds-it initiativer efter aftale
herom i de årlige økonomiaftaler og med udgangspunkt i politisk fastsatte mål og milepæle. En
del af disse aktiviteter finansieres som tilskudsfinansierede aktiviteter.
Endvidere modtages tilskud til dækning af udgifter vedrørende driften af Den Nationale
Kliniske Kræftdatabase.
Der kan modtages tilskud fra offentlige og private kilder til aktiviteter, der ligger i naturlig
forlængelse af Instituttets virke, og som understøtter anvendelsen af nationale sundhedsdata.
Der er budgetteret med en omsætning på 20,8 mio. kr. i 2016.
§ 16.4. 115
Den primære sundhedstjeneste
16.43. Sygesikring
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde omfatter sygesikring af søfarende i uden-
rigsfart og sygehjælpsbetalinger mellem Danmark og andre EU-lande.
16.43.01. Sygesikring af søfarende (Lovbunden)
Hovedkontoen omfatter udgifter til sygesikringsordning af søfarende og indtægter fra rederier
til dækning.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,8 10,2 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
Indtægtsbevilling ......................................... 8,0 12,7 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Rederbidrag
Indtægt ................................................ 8,0 12,7 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
30. Skatter og afgifter .......................... 8,0 12,7 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
20. Sygesikring af søfarende
Udgift ................................................... 10,8 10,2 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
44. Tilskud til personer ....................... 10,8 10,2 4,6 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Rederbidrag
Rederierne indbetaler bidrag til dækning af statens udgifter til sygesikringsordningen for sø-
farende. Rederiets bidrag beregnes som et gennemsnitsbeløb pr. søfarende forhyret på dansk skib
i udenrigsfart på grundlag af statens samlede faktiske udgifter til ydelser i henhold til sundheds-
lovens § 161 i det foregående kalenderår og de faktiske hyredage. Samtidig med acontoindbeta-
lingen for andet halvår foretager rederierne en endelig opgørelse over de pligtige bidrag for det
foregående kalenderår og indbetaler et eventuelt restbeløb eller fratrækker et eventuelt tilgode-
havende.
20. Sygesikring af søfarende
Kontoen omfatter udgifterne til sygehjælp, hjemsendelse mv. af søfarende i udenrigsfart.
Udgifterne afholdes fuldt ud af staten, jf. LB nr. 913 af 13. juli 2010.
16.43.03. Sygesikring i øvrigt (Lovbunden)
Kontoen omfatter den mellemstatslige refusion af udgifter til sygehjælp mm., der foretages
efter reglerne i EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, EØS-
aftalen, Nordisk Konvention om Social Sikring, samt aftalen om fri bevægelighed mellem EU
og Schweiz, jf. § 264 i sundhedsloven, LB nr. 1202 af 14. november 2014.
EU-retten mm. omfatter hovedsageligt:
- Refusion af faktiske udgifter til sygdomsbehandling eller pleje, der ydes til sikrede fra ét
EU-land, der bor eller opholder sig i et andet EU-land
- Refusion af årlige gennemsnitsbeløb eller faktiske udgifter for syge-/pleje(for)sikring af per-
soner, der modtager pension fra ét EU-land, men har bopæl i og er offentlig syge-/ple-
je(for)sikret i et andet EU-land til udgift for det pensionsudbetalende land.
Danmark har indgået gensidige aftaler med Finland, Grækenland, Irland, Island, Norge, Portugal,
Storbritannien og Sverige om hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af udgifter til
sygebehandling mm. efter EU-forordningens regler.
Bevillingen på kontoen er fra 2015 forøget med 72,8 mio. kr. Det skyldes forventede merudgifter
til behandling af danske sikrede i andre EU-/EØS-lande eller Schweiz ved anvendelse af EU-
116 § 16.43.03.
rettens regler (det blå EU-sygesikringskort) efter ophævelse af den offentlige rejsesygesikring fra
1. august 2014, jf. lov nr. 171 af 26. februar 2014 om ændring af sundhedsloven.
Refusion af regionernes/kommunernes udgifter til sygehjælp, dvs. læge- og hospitalsbe-
handling, medicin, hjemmesygepleje mm., samt kommunernes udgifter til hjemmepleje, hjælpe-
midler og helbredstillæg, der ydes til sikrede fra andre EU-lande, der bor eller opholder sig i
Danmark, tilfalder den region/kommune, der har afholdt udgiften. I det omfang Danmark gen-
nemfører mellemstatslig refusion af sygehjælpsudgifter med andre EU-lande m.fl., skal regio-
nerne/kommunerne indrapportere udgifter til sygehjælp, der ydes her i landet til udenlandsk sik-
rede, til Patientombuddet. Patientombuddet indhenter herefter refusionen fra den sikredes uden-
landske forsikring og udbetaler refusionen til den region/kommune, der har afholdt udgiften, jf.
§ 264, stk. 2 i sundhedsloven, jf. LB nr. 1202 af 14. november 2014, § 180 a i serviceloven, jf.
LB nr. 150 af 16. februar 2015 og § 55 stk. 2 i lov om social pension, jf. LB nr. 10 af 12. januar
2015.
Der er overført 0,1 mio. kr. årligt fra 2016 til § 16.43.04. International begravelseshjælp, jf.
LOV nr. 324 af 11/04/2012 med senere ændringer om Lov om udbetaling Danmark til admini-
stration af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med international begravelseshjælp.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 316,0 384,4 394,1 398,2 398,5 398,5 398,5
Indtægtsbevilling ......................................... 22,2 24,8 38,3 38,3 38,3 38,3 38,3
10. Refusion til/fra EU-/EØS-lande
og Schweiz
Udgift ................................................... 311,4 380,2 389,4 393,5 393,8 393,8 393,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,2 0,0 - - - - -
40. Statslig momsrefusionsudgift ........ 0,0 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 285,8 355,5 351,1 355,2 355,5 355,5 355,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 24,4 24,8 38,3 38,3 38,3 38,3 38,3
Indtægt ................................................ 22,2 24,8 38,3 38,3 38,3 38,3 38,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 38,3 38,3 38,3 38,3 38,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 22,2 24,8 - - - - -
20. Sygehjælpsudgifter ved arbejds-
skade i udlandet
Udgift ................................................... 4,6 4,1 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,6 4,1 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
10. Refusion til/fra EU-/EØS-lande og Schweiz
ad 31. Overførselsindtægter fra EU og øvrige udland: Kontoen omfatter den refusion, som staten
på vegne af kommuner og regioner indhenter fra andre EU-lande af udgifter til sygehjælp
mm., der ydes her i landet til udenlandske sikrede, jf. reglerne i EF-forordning 883/2004 mm.
Kontoen omfatter hovedsagelig refusion fra Tyskland af udgifter til sygebehandling ydet i
Danmark til tyske turister, men vil også omfatte refusion fra andre lande.
ad 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland: På kontoen optages statens udgifter til refu-
sion til andre EU-lande, jf. reglerne i EF-forordning 883/2004 mm. De største udgifter ved-
rører betaling til Tyskland af udgifter til sygehjælp til danske sikrede, der bor i Tyskland,
hovedsageligt grænsearbejdere, der arbejder i Danmark, og danske pensionister, samt betaling
til Frankrig og Spanien for syge-/pleje(for)sikring af danske pensionister med familie bosat i
disse lande.
ad 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner: Kontoen omfatter statens udgifter til den
refusion, der indhentes fra andre EU-lande på vegne af kommuner og regioner, og udbetales
til kommuner/regioner.
§ 16.43.03.10. 117
Bemærkninger: Udgifterne i opgørelsen er foretaget af udbetalinger de pågældende år i modsætning til budgetspecifika-
tionen , som indeholder de udgiftsførte beløb.
20. Sygehjælpsudgifter ved arbejdsskade i udlandet
Kontoen omfatter udgifter til sygehjælp i andre EU-/EØS-lande og Schweiz i arbejdsskade-
tilfælde, da disse udgifter ikke kan dækkes af den arbejdsskadeforsikring, som i henhold til loven
skal tegnes af arbejdsgiveren. Det skyldes, at der i henhold til arbejdsskadelovgivningen alene
skal afholdes udgifter til sygehjælp i arbejdsskadetilfælde, som ikke dækkes af det offentlige
sundhedsvæsen. I henhold til EF-forordning 883/04 mm. og bilaterale sikringskonventioner skal
den danske myndighed, som dækker sygehjælpsudgifter i arbejdsskadetilfælde i Danmark, også
dække udgiften i udlandet.
R R R R R B F BO BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitetsoplysninger vedrø-
rende danske sygesikrede/ dan-
ske pensionister m. fl. behandlet
i visse andre EU-/EØS- lande
eller Schweiz, hvortil DK betaler
faktiske behandlingsudgifter.
(mio. kr.)
1. Antal regninger.................... 76902 73055 98721 101077 85790 151000 110000 110000 110000 110000
2. Udgifter i alt (mio. kr.)....... 131,9 143,5 198,5 173,4 206,6 276,3 279,8 279,9 279,9 279,9
3. Gennemsnitlig udgift pr. reg-
ning i 1.000 kr.....................
1,7 2,0 2,0 1,7 2,4 1,8 2,5 2,5 2,5 2,5
II. Aktivitetsoplysninger
vedrørende danske pensionister
m.fl. og familiemedlemmer bosat
i visse andre EU-/EØS- lande
eller Schweiz, hvormed DK af-
regner årlige gennemsnitsbeløb.
(mio. kr.)
1. Antal pensionister................ 4200 4560 13000 16090 6314 3000 3800 3800 3800 3800
Udgifter i alt (mio. kr.)....... 98,7 128,6 237 111,4 151,6 72,0 73,1 73,1 73,1 73,1
3. Gennemsnitlig udgift pr.
pensionist i 1.000 kr. ..........
23,5 28,2 18,2 6,9 24,0 24,0 19,2 19,2 19,2 19,2
III. Aktivitetsoplysninger
vedrørende udenlandsk refusion
af faktiske udgifter til sygebe-
handling i DK af sikrede fra
visse andre EU-/EØS- lande eller
Schweiz. (mio. kr.)
1. Antal behandlede/tilfælde ... 11500 11709 9080 9108 9673 11700 10000 10000 10000 10000
2. Udgifter i alt (mio. kr.)....... 18,5 22,3 31,7 26,8 24,9 39,4 30,0 30,0 30,0 30,0
3. Gennemsnitlig udgift pr. til-
fælde i 1000 kr....................
1,6 1,9 3,4 2,9 2,6 3,4 3,0 3,0 3,0 3,0
118 § 16.43.04.
16.43.04. International begravelseshjælp (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. International begravelseshjælp
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. International begravelseshjælp
Der er overført 0,1 mio. kr. årligt fra 2016 fra § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt, jf. LOV nr.
324 af 11. april 2012 med senere ændringer om Lov om udbetaling Danmark til administration
af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med international begravelseshjælp.
16.45. Apotekervæsen
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde omfatter indtægter og udgifter vedrørende
apotekervæsenets udligningsordning, jf. LB af 4. august 2008 om apoteksvirksomhed. Det er i lov
om apoteksvirksomhed fastsat, at udligningsordningen skal være statsfinansielt neutral.
16.45.01. Apotekervæsenets udligningsordning, bidrag (Lovbunden)
Kontoen omfatter indbetalinger vedrørende apotekervæsenets udligningsordning samt sekto-
rafgifter i medfør af LB af 4. august 2008 om lov om apoteksvirksomhed, med senere ændringer,
og i forlængelse heraf bekendtgørelse nr. 233 af 5. marts 2014 om beregning og betaling af afgift
og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 40,3 47,6 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
10. Apotekerafgift
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 40,3 47,6 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
30. Skatter og afgifter .......................... 40,3 47,6 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
10. Apotekerafgift
ad 30. Skatter og afgifter. Over kontoen oppebæres afgifter i henhold til § 3, § 6, stk. 2-6 og
stk. 9-14 og § 8 i bekendtgørelse nr. 233 af 5. marts 2014 om beregning og betaling af afgift
og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed.
Fra 2015 er der ændret opgørelsesmetode. Før 2015 var opgørelsesmetoden for kontoen
summen af indbetalinger fratrukket summen af udbetalinger for de apoteker, der netto skulle
indbetale afgift. Det anførte beløb før 2015 gav således udtryk for det beløb, som blev netto op-
krævet hos apotekerne.
Fra 2015 opgøres kontoen som summen af alle indbetalinger fra apoteker i medfør af § 3, §
6, stk. 2-6 og stk. 9-14 og § 8 i bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift og tilskud i
henhold til lov om apoteksvirksomhed.
§ 16.45.03. 119
16.45.03. Apotekervæsenets udligningsordning, tilskud og erstatninger (Lovbunden)
Kontoen omfatter udbetalinger vedrørende apotekervæsenets udligningsordning samt sektor-
godtgørelser i medfør af lov om apoteksvirksomhed, jf. LB nr. 855 af 4. august 2008 med senere
ændringer, og i forlængelse heraf BEK nr. 233 af 5. marts 2014 om beregning og betaling af afgift
og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed.
I medfør af apotekerlovens § 71 meddeles tilsagn for statsgarantier for lån til apotekere in-
denfor visse beløbsrammer, der fastsættes ved de årlige finanslove. Beløbsramme fastsættes til
125,0 mio. kr.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 36,1 49,7 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
10. Apotekstilskud
Udgift ................................................... 36,1 49,7 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 36,1 49,7 285,0 285,3 285,3 285,3 285,3
10. Apotekstilskud
ad 45. Tilskud til erhverv. Over kontoen oppebæres tilskud i henhold til § 3, og §§ 9-17 og §§
19-25 i bekendtgørelse nr. 223 af 5. marts 2014 om beregning og betaling af afgift og tilskud
i henhold til lov om apoteksvirksomhed.
Fra 2015 er der ændret opgørelsesmetode. Før 2015 var opgørelsesmetoden for kontoen
summen af udbetalinger fratrukket summen af indbetalinger for de apoteker, der netto skulle have
udbetalt tilskud. Det anførte beløb før 2015 gav således udtryk for det beløb, som blev netto
udbetalt til apotekerne.
Fra 2015 opgøres kontoen som summen af alle udbetalinger til apoteker mv. i medfør af §
3, og §§ 9-17 og §§ 19-25 i bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift og tilskud i hen-
hold til lov om apoteksvirksomhed.
120 § 16.5.
Sygehuse mv.
16.51. Sygehuse
Bevillingsforslagene under dette aktivitetsområde omfatter højt specialiseret behandling i
udlandet, puljer til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet og til at forbedre forholdene
for sindslidende samt forskellige tilskud.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.10. Styrket indsats for
sindslidende - Handlingsplan for psykiatri.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.14. "Lær at leve med"
- program for angst og depression.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.15. Pulje til centrale
initiativer i psykiatrien.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.25. Pulje til pilotpro-
jekter om brugerstyrede senge i psykiatrien.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre i alt 3,0 mio. kr., heraf højst 2/3 som
lønsum, til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen fra § 16.51.26. Pulje til
fremme af unges mentale sundhed til udvikling og evaluering af et
program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af
mental sundhed og forebyggelse af angst og depression.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.26. Pulje til fremme af
unges mentale sundhed.
§ 16.51. 121
16.51.02. Tilskud til Region Hovedstaden (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Der er i 2015 afsat i alt 32,5 mio. kr. til finansiering af de opgaver, som Region Hovedstaden
har overtaget med virkning fra 1. juli 2012 som led i overførslen af Kennedy Centret til Region
Hovedstaden.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,4 33,9 33,7 32,6 32,6 32,6 32,5
10. Tilskud til fragilt X-syndromet
og medfødte sygdomme i ener-
gistofskiftet
Udgift ................................................... 4,5 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,5 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3
15. Tilskud til center for Rett syn-
drom
Udgift ................................................... 6,0 6,0 6,0 5,9 5,9 5,9 5,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,0 6,0 6,0 5,9 5,9 5,9 5,9
20. Tilskud til landsdækkende inter-
netbaseret reg. af synshandicap
og behov for svagsynsoptik
Udgift ................................................... 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.27. Pulje til behandling
til svært overvægtige børn
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.30. Opprioritering af
psykiatrien.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet og 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40. Opfølgning på psykiatriudvalg.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 1,0 mio. kr., heraf højst 2/3 som lønsum,
til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40.20. En koordineret indsats for dobbeltbelastede til udarbejdelse
af vejledning om indholdet i indsatsplanen.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 2,0 mio. kr., heraf højst 2/3 som lønsum,
til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40.40. Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter
til kortlægning og udarbejdelse af strategi for forskning på psykiatri-
området.
122 § 16.51.02.
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
25. Tilskud til Øjenklinikken samt
Synsregistret/optiske hjælpemid-
ler
Udgift ................................................... 11,3 11,1 11,0 10,9 10,9 10,9 10,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 11,3 11,1 11,0 10,9 10,9 10,9 10,8
30. Tilskud til renter
Udgift ................................................... 5,4 5,4 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,4 5,4 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
35. Tilskud til forskningsopgaver
Udgift ................................................... 5,1 4,9 4,8 3,9 3,9 3,9 3,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,1 4,9 4,8 3,9 3,9 3,9 3,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,3
I alt .................................................................................................................................. 5,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet uændret .
10. Tilskud til fragilt X-syndromet og medfødte sygdomme i energistofskiftet
Der er i 2016 afsat 4,3 mio. kr. til finansiering af tilskud til fragilt X-syndromet og medfødte
sygdomme i energistofskiftet. Aktiviteten finansieres permanent af satspuljemidler, der er overført
fra § 16.33.09.30. Fragilt X-syndromet og medfødte sygdomme i energistofskiftet som led i
overførslen af Kennedy Centret til Region Hovedstaden med virkning fra 1. juli 2012.
15. Tilskud til center for Rett syndrom
Der er i 2016 afsat 5,9 mio. kr. til finansiering af Center for Rett syndromet.
20. Tilskud til landsdækkende internetbaseret reg. af synshandicap og behov for svagsyns-
optik
Der er i 2016 afsat 2,1 mio. kr. til finansiering af landsdækkende internetbaseret registrering
af af synshandicap og behov for svagsynsoptik.
25. Tilskud til Øjenklinikken samt Synsregistret/optiske hjælpemidler
Der er i 2016 afsat 10,8 mio. kr. til finansiering af øjenklinikken samt Synsregistret/optiske
hjælpemidler.
30. Tilskud til renter
Der er i 2016 afsat 5,5 mio. kr. til betaling af renter som følge af, at Region Hovedstaden
har overtaget Kennedy Centrets domicil som led i overførslen af Kennedy Centret til Region
Hovedstaden med virkning fra 1. juli 2012.
§ 16.51.02.35. 123
35. Tilskud til forskningsopgaver
Der er i 2016 afsat 3,9 mio. kr. til forskningsopgaver, som overtages af Region Hovedstaden
som led i overførslen af Kennedy Centret til Region Hovedstaden med virkning fra 1. juli 2012.
16.51.03. Tilskud til forskningsopgaver (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 66,1 66,6 67,3 67,8 67,8 67,8 67,8
10. Tilskud til bioteknologisk forsk-
ning
Udgift ................................................... 6,3 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 4,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 1,6 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
15. Tilskud til referencecenter for
Creutzfeld-Jacob
Udgift ................................................... 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,6 0,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6
20. Tilskud til Finsenslaboratoriet
Udgift ................................................... 16,3 16,3 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 12,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,3 4,1 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
25. Tilskud til Bartholin/Biocenter
Udgift ................................................... 6,8 6,9 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,8 1,7 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1
30. Tilskud til CMRC
Udgift ................................................... 5,4 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 4,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,4 1,4 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
35. Tilskud til Institut for Sygdoms-
forebyggelse
Udgift ................................................... 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 3,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,9 1,3 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
40. Tilskud til Arbejdsmedicinsk
Klinik
Udgift ................................................... 6,8 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,8 1,7 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
45. Tilskud til Cochrane mv.
Udgift ................................................... 17,0 17,0 17,2 17,5 17,5 17,5 17,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,5 - - - - -
124 § 16.51.03.
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 12,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,4 4,1 17,2 17,5 17,5 17,5 17,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
10. Tilskud til bioteknologisk forskning
Der er i 2016 afsat 6,5 mio. kr. til finansiering af tilskud til Rigshospitalets bioteknologiske
forskning.
I henhold til folketingsbeslutning fra 1987 om videreførsel af den bedste bioteknologiske
forskning efter udløbet af programbevillingerne til "BIOTEK I", "BIOTEK II" og "Opfølgning
på BIOTEK II" er der fra 2000 indarbejdet en permanent bevilling til bioteknologisk forskning
på Rigshospitalet.
15. Tilskud til referencecenter for Creutzfeld-Jacob
Der er i 2016 afsat 2,6 mio. kr. til finansiering af et nationalt diagnostisk referencecenter for
Creutzfeld-Jacob sygdom og andre prionsygdomme i Danmark på Rigshospitalet, jf. akt. 157 af
4. april 2001.
20. Tilskud til Finsenslaboratoriet
Der er i 2016 afsat 16,5 mio. kr. til finansiering af Finsenlaboratoriets aktiviteter. Finsenla-
boratoriet er et kræftforskningslaboratorium, hvis formål er at udføre basal, eksperimentel kræft-
forskning samt at søge de eksperimentelt opnåede resultater overført til klinisk anvendelse. La-
boratoriets forskning er centreret omkring vævsnedbrydende proteaser og kræftcellespredning,
ligesom man forsøger at udvikle nye behandlinger af kræftpatienter med anvendelse af protease-
hæmmere samt at udvikle nye diagnostiske metoder baseret på egne forskningsresultater.
25. Tilskud til Bartholin/Biocenter
Der er i 2016 afsat 7,0 mio. kr. til finansiering af de aktiviteter, som varetages af Bartholi-
ninstituttet. Bartholininstituttet er en eksperimentel kræftforskningsenhed under Rigshospitalet,
der tillige forsker i diabetes og anvendelse af immunologiske, biokemiske og molekylærbiologiske
metoder. Instituttet beskæftiger knapt 40 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er videnskabelige
medarbejdere.
30. Tilskud til CMRC
Der er i 2016 afsat 5,5 mio. kr. til finansiering af Copenhagen Muscle Research Center
(CMRC), som sammen med dets laboratorier og dets fokus på neuromuskulær grundforskning
udgør det infrastrukturelle grundlag for den meget betydende muskelforskning, der foregår i
København.
§ 16.51.03.35. 125
35. Tilskud til Institut for Sygdomsforebyggelse
Der er i 2016 afsat 5,0 mio. kr. til finansiering af de aktiviteter, der varetages af Institut for
Sygdomsforebyggelse.
Institut for Sygdomsforebyggelse blev grundlagt i 1992 som en forskningsinstitution under
Hovedstadens Sygehusfællesskab. Instituttets overordnede mål er at forske og undervise i psyki-
atrisk og somatisk sygdom og helbred og andre epidemiologiske problemer i Danmark og inter-
nationalt.
40. Tilskud til Arbejdsmedicinsk Klinik
Der er i 2016 afsat 7,0 mio. kr. til finansiering af de aktiviteter, der varetages af Arbejds-
medicinsk Klinik.
Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital varetager en række landsdækkende opgaver
og tager imod patienter til arbejds- og miljømedicinsk udredning og behandling.
Ca. 75 pct. af klinikkens kapacitet vedrører giftinformation for sundhedspersonale, diverse
statslige aktiviteter samt forskning og udvikling.
45. Tilskud til Cochrane mv.
Der er i 2016 afsat 17,2 mio. kr. til finansiering af Cochrane og Copenhagen Trail Unit
(CTU).
Aktiviteterne indenfor Cochrane området omfatter bl.a. udarbejdelse af systematiske over-
sigter over sundhedsvæsenets interventioner, forebyggelse af sygdomme, diagnostik, behandling
og pleje. CTU understøtter og udfører videnskabeligt relevante kliniske forsøg, bl.a. som led i
Cochrane-samarbejdet. I de afsatte midler fra 2009 og fremefter indgår 0,5 mio. kr. til finansiering
af gratis adgang for alle til Cochrane-biblioteket.
16.51.05. Pulje til NSF-patienter (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 1,4 - - - - -
10. Pulje til NSF-patienter
Udgift ................................................... 0,1 1,4 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 1,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 1,5 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
126 § 16.51.05.10.
10. Pulje til NSF-patienter
I henhold til akt. 164 af 14. juni 2011 blev der afsat 20 mio. kr. i 2011 til finansiering af tilskud
til nyrepatienter, der har fået sygdommen nefrogen systisk fibrose (NSF patienter).
16.51.06. Forgiftningsrådgivning (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til drift af forgiftningsrådgivning på Bispebjerg Hospital.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,2 9,3 9,4 9,5 9,5 9,5 9,5
10. Forgiftningsrådgivning
Udgift ................................................... 9,2 9,3 9,4 9,5 9,5 9,5 9,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,2 2,3 9,4 9,5 9,5 9,5 9,5
10. Forgiftningsrådgivning
Der er i 2016 afsat 9,4 mio. kr. til finansiering af merudgifterne ved drift af åben forgift-
ningsrådgivning på Bispebjerg Hospital.
Formålet med den åbne forgiftningsrådgivning er at forbedre servicen over for borgere, der
ønsker hurtig rådgivning herom. Rådgivningen vil bl.a. omfatte oplysninger om modgift i forhold
til livstruende forgiftning, f.eks. som følge af arbejdsulykker, børn der har indtaget giftige bær,
husholdningsprodukter eller lignende.
16.51.08. En særlig indsats for børn og unge af forældre med psykiske lidelser
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.08. 127
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 4,2 - 4,3 0,5 -
10. En særlig indsats for børn og
unge af forældre med psykiske
lidelser
Udgift ................................................... - - 4,2 - 4,3 0,5 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 4,2 - 4,3 0,5 -
10. En særlig indsats for børn og unge af forældre med psykiske lidelser
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 4,2 mio. kr. i 2015, 4,3 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 til tilbud om systematiske
familie- og børnesamtaler i forbindelse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien og un-
dervejs i behandlingsforløbet.
I dag findes der tilbud om børne- og familiesamtaler flere steder, som er knyttet til behand-
lingen i den regionale psykiatri. Med de afsatte midler lægges der op til at tilbyde børn og unge
af psykisk syge forældre systematiske børne- og familiesamtaler i forbindelse med forældres ind-
og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet. Formålet er at opspore eller helt
undgå mistrivsel hos barnet, som måtte opstå i forbindelse med forældres sygdomsforløb.
Der vil blive lagt vægt på, at de projekter, der opnår midler fra ansøgningspuljen, bygger
videre på allerede eksisterende initiativer og erfaringer fra lignende projekter som f.eks. brugen
af evidensbaseret pårørendeuddannelse for børn og unge, herunder psykoedukation.
16.51.09. Tilskud fra ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
128 § 16.51.09.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,1 - - - - - -
10. Teknologiprojekt i forbindelse
med investeringer i arbejdskraft-
besparende teknologi
Udgift ................................................... 7,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet uændret.
10. Teknologiprojekt i forbindelse med investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi
Over kontoen finansieres udgifter vedrørende projektet Bred anvendelse af teletolkning pr.
videokonference i hele sundhedsvæsenet .
Initiativet er blevet finansieret fra § 35.11.10. Investeringer i arbejdskraftbesparende tekno-
logi og nye arbejds- og organisationsformer.
16.51.10. Styrket indsats for sindslidende - Handlingsplan for psykiatri (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 74,4 0,6 2,0 2,0 - - -
10. Let tilgængelighed til akutte
psykiatriske tilbud
Udgift ................................................... 15,9 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 15,9 - - - - - -
20. Pulje til flere opsøgende og ud-
gående teams i psykiatrien
Udgift ................................................... 53,7 -0,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 53,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,4 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.51.10. 129
30. Afstigmatiseringskampagne
Udgift ................................................... 4,6 2,4 2,0 2,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,6 2,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 - - -
40. Pulje til forsøg med "Den gode
psykiatriske afdeling"
Udgift ................................................... 0,1 -1,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -1,3 - - - - -
50. Pulje til støtte og bistand til per-
soner med debuterende sindsli-
delser
Udgift ................................................... - -0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 24,3 mio. kr.
10. Let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat i alt 70 mio. kr. fordelt med 10
mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i 2011 og fremefter til en ansøgningspulje til ansættelse af perso-
nale til styrkelse af den akutte indsats i psykiatrien. Midlerne tilføres regionerne på baggrund af
ansøgninger. Fra 2014 er midlerne overført til bloktilskuddet.
Bedre tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud kan fremme henvendelse med psykisk
sygdom i tide og skabe en væsentlig tryghed for den enkelte patient, ligesom det kan medvirke
til sammenhæng i behandlingsindsatsen. Øget tilgængelighed vil medvirke til en tidligere indsats
og dermed virke forebyggende i forhold til uhensigtsmæssige (gen-) indlæggelser, men også fo-
rebyggende i forhold til for sen behandlingsindsats, der for den enkelte kan medføre forværret
helbred, kriminalitet og selvmord.
20. Pulje til flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat i alt 255 mio. kr. fordelt med 45
mio. kr. 2010, 65 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013 og fremefter til en
ansøgningspulje til oprettelse af flere opsøgende og udgående teams for psykiatriske patienter
inkl. finansiering af forsøgsordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning, herunder evalu-
ering af ordningen. Midlerne er fra 2014 overført til bloktilskuddet.
Regionerne peger i deres psykiatriplaner på, at der er behov for fortsat udbygning af udgå-
ende teamfunktioner målrettet forskellige patientgrupper.
130 § 16.51.10.30.
30. Afstigmatiseringskampagne
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat i alt 12,2 mio. kr. i 2010 til en
særlig indsats for oplysning om og afstigmatisering af psykisk sygdom. Puljen udmøntes med 5
mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. 2011 og 2,2 mio. kr. i 2012.
Oplysning og afstigmatisering har betydning for, at personer med psykiske problemer tidli-
gere henvender sig, tidligere diagnosticeres og tidligere kommer i behandling for psykisk sygdom.
Det er endvidere vist, at stigmatisering og diskriminering er hæmmende faktorer for at komme
sig - altså for patientens recovery. Afstigmatisering, bekæmpelse af myter, tabuer og fordomme
hos den enkelte patient, de pårørende og hos fagpersoner kan fremme en tidlig indsats og bedre
recovery.
Underkontoen blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2013 forhøjet med 7,1 mio. kr.
i perioden 2013-2016 fordelt med 1,1 mio. kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016
til fortsættelse af den nationale del af EN AF OS -kampagnen, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for 2013.
40. Pulje til forsøg med "Den gode psykiatriske afdeling"
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om
udmøntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat i alt 32 mio. kr. fordelt med
20 mio. kr. i 2010, 10 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012 til en ansøgningspulje til kvalitets-
projektet for Den gode psykiatriske afdeling . Midlerne tilføres regionerne på baggrund af an-
søgninger.
Kvalitetsprojektet for Den gode psykiatriske afdeling igangsættes, således at der kan skabes
højere kvalitet i form af gode behandlingsalliancer, gode og holdbare behandlingsresultater, høj
patient- og pårørendetilfredshed og mindre tvang. I projektet skal der fokuseres på kompeten-
ceudvikling og efteruddannelse af personalet.
Partierne bag aftalen er enige om, at erfaringer og resultater fra projektet skal dokumenteres
og evalueres med henblik på at kunne videreføre disse som inspiration og værktøjer for kvali-
tetsudvikling på andre psykiatriske afdelinger, hvorfor der særskilt afsættes midler hertil i 2012.
Forsøget med Den gode psykiatriske afdeling skal ses i sammenhæng med projekt Den
gode udskrivning på det sociale område.
Projektet udmøntes og gennemføres af Sundhedsstyrelsen, som koordinerer og sikrer sam-
menhæng til projekt Den gode udskrivning på det sociale område.
16.51.11. Pulje til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Pulje til mindre vedligeholdel-
sesprojekter på sygehusene
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -16,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,7 - - - - - -
§ 16.51.11. 131
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet uændret.
16.51.12. Udbredelse af IT-understøttelse til akuthjælperordninger (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 1,5 - - - -
10. Udbredelse af IT-understøttelse
til akuthjælperordninger
Udgift ................................................... - - 1,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1,5 - - - -
10. Udbredelse af IT-understøttelse til akuthjælperordninger
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 1,5 mio. kr. i 2015 til anvendelse i 2016 og 2017 til fremme af udbredelsen af IT-sy-
stemer, der kan understøtte regionernes akuthjælperordninger.
I alle regioner findes frivillige akuthjælperordninger, som kan give patienten den første, liv-
reddende indsats i tilfælde af f.eks. hjertestop, indtil ambulancen når frem. Region Syddanmark
er ved at etablere et IT-system, som understøtter, at akuthjælperne kan disponeres på linje med
ambulancer via en sikret applikation på akuthjælperens telefon.
Med afsæt i de erfaringer, som Region Syddanmark vil gøre sig de næste to år, er det ønsket
at fremme udbredelsen af IT-understøttede akuthjælperordninger til de øvrige regioner.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
132 § 16.51.13.
16.51.13. Pulje til bygningsmæssige forbedringer på foreningsejede specialsygehuse
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,7 - - - - - -
10. Pulje til bygningsmæssige for-
bedringer på foreningsejede spe-
cialsygehuse
Udgift ................................................... -1,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,7 - - - - - -
16.51.14. "Lær at leve med" - program for angst og depression (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,5 2,2 - - - - -
10. "Lær at leve med" - program for
angst og depression
Udgift ................................................... 1,5 2,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 1,7 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,9 mio. kr.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.51.14.10. 133
10. "Lær at leve med" - program for angst og depression
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 7,5 mio. kr. fordelt med 1,5
mio. kr. årligt i 2011-2013 og 3,0 mio. kr. i 2014 til et Lær at leve med - program målrettet
personer med angst og depression til styrkelse af kommunernes tilbud til borgere, der har behov
for værktøjer til at håndtere hverdagen og egen livssituation, og dermed forbedre mulighederne
for, at den enkelte borger kan blive på og vedblive med at være en bidragende del af arbejds-
markedet og det øvrige samfund, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010. Af de afsatte midler
gennemføres en videnskabelig evaluering af programmet.
For at sikre den sundhedsfaglige forankring og metodemæssig kvalitet i den konkrete ud-
vikling af et Lær at leve med - program for depressions- og angstsygdomme nedsættes en sty-
regruppe i Sundhedsstyrelsen.
16.51.15. Pulje til centrale initiativer i psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Med henblik på at fremme vidensindsamling og formidling, kvalitetsudvikling, metodeud-
vikling og kompetenceudvikling inden for psykiatrien blev der som i led i Aftale mellem den
daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011
af oktober 2010 afsat midler til landsdækkende initiativer i psykiatrien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,9 13,6 - - - - -
10. Gennembrudsprojekt om ned-
bringelse af tvang
Udgift ................................................... 5,8 6,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,7 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,0 5,7 - - - - -
20. Videnscenter for Oligofreni
Udgift ................................................... 3,0 3,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 3,0 - - - - -
30. PsykiatriFondens Ungdomspro-
jekt
Udgift ................................................... 1,1 1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
134 § 16.51.15.
40. Forebyggelse af uventede døds-
fald i psykiatrien
Udgift ................................................... 4,0 3,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,0 3,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,4
I alt .................................................................................................................................. 2,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,3 mio. kr.
10. Gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 18,6 mio. kr. (2011-pl) fordelt
med 1,4 mio. kr. i 2011, 5,6 mio. kr. i 2012, 5,3 mio. kr. i 2013 og 6,3 mio. kr. i 2014 til et projekt
om nedbringelse af brug af tvang i psykiatrien med afsæt i de gode erfaringer fra gennembruds-
metoden og med særligt fokus på aktiviteter herunder motion som redskab. Projektet er afsluttetog
omfattede almenpsykiatrien, retspsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.
20. Videnscenter for Oligofreni
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 12,0 mio. kr. (2011-pl) fordelt
med 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til videreførelse af Videnscenter for Psykiatri og
Udviklingshæmning.
Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning er det eneste landsdækkende videnscenter
vedrørende mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom. Videnscenteret løser en
vigtig opgave i forhold til en gruppe mennesker, som er meget udsatte ved at være udviklings-
hæmmede og samtidig lider af en psykisk sygdom. Der er tale om en forholdsvis lille gruppe
mennesker. Derfor er det vigtigt, at den viden og ekspertise, der findes om behandlingen af denne
gruppe, samles et sted i landet. Så kan man derfra forestå undersøgelse og behandling, forske
inden for området og videreformidle den nyeste viden og ekspertise.
30. PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 4,4 mio. kr. (2011-pl) fordelt
med 3,3 mio. kr. i 2011 og 1,1 mio. kr. i 2014 til videreførelse og udvidelse af PsykiatriFondens
Ungdomsprojekt. Midlerne udmøntes med 1,1 mio. kr. årligt i aftaleperioden.
PsykiatriFondens Ungdomsprojekt blev igangsat i 2007. Formålet med projektet er at tilbyde
unge på ungdomsuddannelser og produktionsskoler undervisning i psykisk sundhed, at tilbyde
sårbare og frafaldstruede elever psykologisk rådgivning samt tilbyde lærere og studievejledere
opkvalificerende kurser med fokus på støtte til sårbare unge for dermed at mindske frafald blandt
eleverne pga. personlige problemer.
Projektet har i perioden 2007-2010 været finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse, Socialministeriet samt Undervisningsministeriet.
§ 16.51.15.40. 135
40. Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat i alt 13,6 mio. kr. (2011-pl) fordelt
med 2,7 mio. kr. i 2011, 3,8 mio. kr. i 2012, 4,0 mio. kr. i 2013 og 3,1 mio. kr. i 2014 til fore-
byggelse af uventede dødsfald i psykiatrien.
Der arbejdes flere steder i psykiatrien med at reducere livsstilsbetingede risikofaktorer, og
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport om forsøg med fysisk aktivitet i psykiatrien samt
udsendt en vejledning om anvendelse af antipsykotiske lægemidler til voksne.
Af de afsatte midler i 2011 anvendes 0,5 mio. kr. til, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse
af relevante fagfolk fra f.eks. Psykiatrisk Center København udarbejder en plan for, hvad der kan
gøres for at forebygge dødsfald i psykiatrien. Efterfølgende afsættes en ansøgningspulje til at sikre
implementering af anbefalingerne.
16.51.16. Rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,0 3,3 6,8 - - - -
10. Rehabiliteringstilbud for Parkin-
son patienter
Udgift ................................................... 4,0 3,3 6,8 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 3,3 6,8 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
10. Rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter
Der blev afsat i alt 12,8 mio. kr. i perioden 2011-2014 fordelt med 3,2 mio. kr. årligt til
specialiserede rehabiliteringstilbud til patienter med Parkinson sygdom som led i Aftale mellem
den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011.
Der er mellem aftaleparterne enighed om i en forsøgsperiode på 4 år at muliggøre, at patienter
med Parkinsons sygdom får adgang til et specialiseret rehabiliteringstilbud inden for en fastsat
økonomisk ramme.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 6,8 mio. kr. i 2015 til perioden 2015-2016 til videreførelse af specialiseret rehabilite-
ringstilbud til parkinsonpatienter.
En forlængelse af det igangværende projekt med rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter,
som har været i gang siden 2011, med yderligere 2 år er afgørende for, at der for alle projektets
delelementer kan opnås mere viden om resultatet.
Medio 2015 foreligger en evaluering af projektet, som kan danne baggrund for drøftelser af
en evt. videreførelse af projektet i 2017 og frem.
136 § 16.51.17.
16.51.17. Diverse tilskud (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 26,6 21,6 22,0 22,2 22,2 22,2 22,1
10. Videncenter for Rehabilitering
og Palliation
Udgift ................................................... 19,6 19,6 20,0 20,2 20,2 20,2 20,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 19,6 19,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 20,0 20,2 20,2 20,2 20,1
20. Børn som pårørende
Udgift ................................................... 5,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,3 - - - - - -
30. Styrket monitorering og kvali-
tetsudvikling
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,2 mio. kr.
10. Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Der blev afsat 4,0 mio. kr. årligt fra 2012 (2011-pl) og fremefter til Palliativt Videncenter
og 15 mio. kr. årligt fra 2012 til RehabiliteringsCenter Dallund. Aktiviteterne på Rehabilite-
ringsCenter Dallund og Palliativt Videncenter blev fra 2012 sammentænkt i et nyt Videnscenter
for Rehabilitering og Palliation. Centret består af en forsknings- og udviklings funktion, der har
Region Syddanmark som driftsherre, samt en formidlings- og dokumentationsfunktion, som
driftsorganisatorisk tilknyttes Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, der
bl.a. består af det Nationale Forskningscenter for Kræftrehabilitering (NFK) og Forskningsenhe-
den for Almen Praksis.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.17.30. 137
30. Styrket monitorering og kvalitetsudvikling
Der blev afsat 2,0 mio. kr. årligt fra 2011 og fremefter til styrkelse af monitorering og kva-
litetsudvikling på kræftområdet i regi af de i alt 18 Danske Multidisciplinær Cancer Grupper
(DMCG'er), herunder til anvendelse af de kliniske kvalitetsdatabaser i den nationale monitorering
på kræftområdet.
DMCG'erne er ansvarlige for en række kræftspecifikke kvalitetsdatabaser, der udgør centrale
instrumenter i forskning og kvalitetsudvikling på kræftområdet.
16.51.18. Rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjerneskade
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,8 41,8 - - - - -
10. Rehabilitering/genoptræning for
udsatte patienter med hjerneska-
de
Udgift ................................................... 40,8 41,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 40,8 41,8 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,3
I alt .................................................................................................................................. 4,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 1,0 mio. kr.
10. Rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjerneskade
Der blev afsat 30,0 mio. kr. i 2011 og 40,0 mio. kr. (2011-pl) årligt i perioden 2012-2014 til
udsatte patienter med hjerneskader som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk
Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011 af november 2010.
Midlerne afsættes til løft af indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet for pati-
enter, som har været igennem lange og alvorlige sygdomsforløb. Et vigtigt led heri er, at patien-
terne tilbydes et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet.
I perioden 2011-2014 er der i alt overført 4,0 mio. kr. til 16.11.11. Sundhedsstyrelsen til
Sundhedsstyrelsens faglige vejledning og retningslinjer for en styrket indsats for hjerneskade-
ramte.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
138 § 16.51.19.
16.51.19. Pulje til styrket indsats for unge med hjerneskade (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,3 22,7 24,7 - - - -
10. Pulje til styrket indsats for unge
med hjerneskade
Udgift ................................................... 23,3 22,7 24,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 23,3 22,7 24,7 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 1,9 mio. kr.
10. Pulje til styrket indsats for unge med hjerneskade
Der blev afsat 25 mio. kr. (2012-pl) årligt i perioden 2012-2015 til styrket indsats for unge
med hjerneskade, jf. Aftale mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller
om sundhed af maj 2011.
Midlerne blev afsat til en målrettet indsats med henblik på, at unge med hjerneskade hurtigere
får genoptræning og rehabilitering. Formålet er, at unge patienter med hjerneskade bedst muligt
generhverver deres tabte funktioner, således at de på bedste måde kan klare dagligdagen, deltage
i det sociale liv og eventuelt vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Der er overført 1,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til kommunernes bloktilskud, jf. akt 125
af 28. juni 2013.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.20. 139
16.51.20. Etablering af Neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,5 12,7 12,9 - - - -
10. Etablering af Neurorehabilite-
ringscenter på Glostrup Hospital
Udgift ................................................... 12,5 12,7 12,9 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 12,5 12,7 12,9 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,8
I alt .................................................................................................................................. 12,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
10. Etablering af Neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital
Der blev afsat 12,5 mio. kr. (2012-pl) årligt i perioden 2012-2015 til støtte for etablering af
et nyt samlet specialiseret neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital, jf. Aftale mellem
VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller om sundhed af maj 2011.
Her samles de nuværende rehabiliteringsenheder Klinik for rygmarvsskade i Hornbæk og
afsnit for traumatisk hjerneskadede Hvidovre Hospital i en fælles neurorehabiliteringsenhed for
både rygmarvsskade og hjerneskaderehabilitering. Med den nye enhed etableres et samlet og
stærkt fagligt miljø for specialiseret neurorehabilitering til gavn for patienterne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
140 § 16.51.21.
16.51.21. Transplantationsvirksomhed mv. (tekstanm. 103) (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste mv. til nyre-, knogle-
marvs- og leverdonorer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,7 6,7 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
10. Transplantationsvirksomhed mv.
Udgift ................................................... 5,7 6,7 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,7 6,7 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
10. Transplantationsvirksomhed mv.
Finansudvalget har ved akt. 315 af 20. april 1977 tiltrådt, at der kan ydes nyre-, knoglemarvs-
og leverdonorer fuld godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter, der kan henføres til nyre-,
knoglemarvs- eller leverafgivelse, forundersøgelse af den pågældendes egnethed som donor eller
et begrænset antal efterkontroller. Der kan ligeledes ydes erstatning til nyre-, knoglemarvs- eller
leverafgiverne, eller deres efterladte i tilfælde, der ikke er omfattet af LB nr. 1113 af 7. november
2011 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med senere ændringer, hvis
nyre-, knoglemarvs- eller leverafgivelsen, den nødvendige forundersøgelse eller et begrænset antal
efterkontroller med rimelighed kan antages at have ført til midlertidig eller varig legemsbeska-
digelse eller død. Godtgørelsen eller erstatningen ydes af behandlende sygehus, som herefter
modtager refusion fra Sundhedsstyrelsen. Endvidere afholdes tilskud til Det Europæiske Dialyse-
og Transplantationsregister.
16.51.22. Pulje til facilitering af løsninger på det præhospitale område mv. i ud-
kantsområder med store afstande (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 110,8 95,4 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5
10. Pulje til facilitering af løsninger
på det præhospitale område mv.
Udgift ................................................... 0,0 -0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 -0,8 - - - - -
20. Etablering af en helikopterord-
ning
Udgift ................................................... 21,7 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 21,7 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.51.22. 141
25. National Helikopterordning
Udgift ................................................... 40,5 64,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 40,5 64,1 - - - - -
30. Pulje til styrket akutindsats
Udgift ................................................... 33,4 16,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 33,4 16,8 - - - - -
40. Fødeafdelingen på Holstebro Sy-
gehus
Udgift ................................................... 15,2 15,3 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 15,2 15,3 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,6
I alt .................................................................................................................................. 12,6
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 11,1 mio. kr.
10. Pulje til facilitering af løsninger på det præhospitale område mv.
Puljen blev etableret med Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance om finansloven for 2009 af november 2008 og Aftale mellem den daværende
VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010 af november 2009. I takt med eta-
bleringen af den nye sygehusstruktur med en samling af den specialiserede behandling på færre
sygehuse, skal der ske en styrkelse af den præhospitale og nære indsats. Strukturomlægningen
skal gennemføres på en måde, der sikrer, at befolkningens behov for behandling og tryghed er
tilgodeset.
20. Etablering af en helikopterordning
Der blev afsat 50,0 mio. kr. i 2012 og 22,0 mio. kr. i 2013 til en forsættelse af de igangvæ-
rende forsøgsordninger med akuthelikoptere med base i Karup og Ringsted frem til foråret 2013,
jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011.
25. National Helikopterordning
Som led i styrkelsen af den præhospitale indsats etableres inden for de afsatte midler en na-
tional lægehelikopterordning med 3 døgnbemandede lægehelikoptere, med placering i henholdsvis
Skive, Billund og Ringsted, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven
for 2013 af november 2012. Den nationale lægehelikopterordning forudsættes administreret af
regionerne, som en integreret del af regionernes samlede præhospitale indsats med ambulancer
og akutbiler mv. Etableringen af den nationale helikopterordning forudsætter en udbudsproces.
På den baggrund forventes en varig ordning at kunne gå i drift fra primo oktober 2014. De to
nuværende forsøgsordninger i Karup og Ringsted er forlænget, indtil den varige ordning går i
drift.
Kontoen blev i forbindelse med ændringsforslagene for 2013 nedskrevet med 39,7 mio. kr. i
2013 som følge af, at den varige ordning på grund af udbudsprocedure først idriftsættes primo
oktober 2014.
Der blev i 2014 overført 52,2 mio. kr. til regionernes bloktilskud, og fra 2015 og fremefter
er bevillingen overført til regionernes bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni 2013.
142 § 16.51.22.30.
30. Pulje til styrket akutindsats
For at styrke akutindsatsen yderligere prioriteres de afsatte midler som en ansøgningspulje
til en styrket akutindsats i de områder af landet, hvor der på grund af placeringen af de tre læ-
gehelikoptere i en ny, national lægehelikopterordning vil være relativt lang responstid med læ-
gehelikopter, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012. Midlerne kan bl.a. anvendes til støtte til akutbiler og akutlægebiler. Den endelige
udmøntning af midlerne til konkrete projekter drøftes mellem aftaleparterne. Midlerne blev ud-
møntet i 2013.
40. Fødeafdelingen på Holstebro Sygehus
Der blev afsat 15,0 mio. kr. årligt fra 2012 til at understøtte, at fødeafdelingen på Holstebro
Sygehus bibeholdes frem til den nye sygehusstruktur er på plads, jf. Aftale mellem VK-regerin-
gen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller om sundhed af maj 2011.
16.51.23. Pilotprojekt vedrørende socialt udrykningskøretøj (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,7 2,3 - - -
10. Pilotprojekt vedrørende socialt
udrykningskøretøj
Udgift ................................................... - - 2,7 2,3 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 2,7 2,3 - - -
10. Pilotprojekt vedrørende socialt udrykningskøretøj
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 2,7 mio. kr. i 2015 og 2,3 mio. kr. i 2016 til afprøvning af et pilotprojekt med et socialt
udrykningskøretøj i hovedstadsområdet. De afsatte midler skal derfor være med til at støtte af-
prøvningen af et socialt udrykningskøretøj i hovedstadsområdet, der er bemandet med en kom-
munal medarbejder med socialfaglige kompetencer og f.eks en paramediciner. Det sociale ud-
rykningskøretøj vil kunne aflaste det præhospitale beredskab, udgøre et kvalitetsløft i forhold til
målgruppen og yde en opsøgende og forebyggende indsats.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.51.23.10. 143
Det er vigtigt, at det sociale udrykningskøretøj er tæt integreret med regionens og kommunens
øvrige tiltag for målgruppen samt det øvrige præhospitale beredskab. Det forudsættes derfor, at
såvel region som kommune medfinansierer projektet.
16.51.24. Specialiseret behandlingstilbud målrettet fysisk sårede veteraner (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,8 5,0 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
10. Specialiseret behandlingstilbud
målrettet fysisk sårede veteraner
Udgift ................................................... 4,8 5,0 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,8 - 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 5,0 - - - - -
10. Specialiseret behandlingstilbud målrettet fysisk sårede veteraner
Der er i 2015 afsat 4,9 mio. kr. til finansiering af specialiseret behandlingstilbud målrettet
fysisk sårede veteraner. Fysisk sårede veteraner har ofte meget komplicerede og omfattende ska-
der, der medfører lange genoptræningsperioder. Der ansættes derfor yderligere personale på
Rigshospitalets afdelinger involveret i genoptræning af skadede soldater, og der anskaffes yder-
ligere genoptræningsudstyr. Danske behandleres kompetencer inden for genoptræning styrkes
gennem erfaringsudveksling med udenlandske behandlere.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
144 § 16.51.25.
16.51.25. Pulje til pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,3 12,7 15,9 15,9 - - -
10. Pilotprojekter om brugerstyrede
senge i psykiatrien
Udgift ................................................... 16,3 12,7 15,9 15,9 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 16,3 12,7 15,9 15,9 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,8
I alt .................................................................................................................................. 3,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 2,8 mio. kr.
10. Pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 blev der afsat i alt 64,4
mio. kr. fordelt med 17,6 mio. kr. i 2013 og 15,6 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. Midlerne
blev afsat som en ansøgningspulje til pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien med
inspiration fra erfaringerne fra Norge. Af midlerne kan regionerne søge om tilskud på 0,75 mio.
kr. pr. brugerstyret seng.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af pro-
jekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse
hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 16.11.01. De-
partementet fra § 16.51.25. Pulje til pilotprojekter om bruger-
styrede senge i psykiatrien.
§ 16.51.26. 145
16.51.26. Pulje til fremme af unges mentale sundhed (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 8,6 7,1 7,1 - - -
10. Fremme af unges mentale sund-
hed
Udgift ................................................... - 8,6 7,1 7,1 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,6 7,1 7,1 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,2
I alt .................................................................................................................................. 3,2
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 1,8 mio. kr.
10. Fremme af unges mentale sundhed
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 blev der afsat i alt 26,0 mio.
kr. i perioden 2013-2016. De afsatte midler er fordelt med 5,0 mio. kr. i 2013 og 7,0 mio. kr.
årligt i 2014-2016 til en ansøgningspulje til udvikling, afprøvning og evaluering af et program
til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af mental sundhed og forebyggelse af
angst og depression. Af midlerne er 3,0 mio. kr. afsat til udvikling og evaluering, der forestås
af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre i alt 3,0 mio. kr., heraf højst 2/3
som lønsum, til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen fra § 16.51.26.
Pulje til fremme af unges mentale sundhed til udvikling og
evaluering af et program til undervisning af sårbare unge med
henblik på fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst
og depression.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af pro-
jekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse
hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 16.11.01. De-
partementet fra § 16.51.26. Pulje til fremme af unges mentale
sundhed.
146 § 16.51.27.
16.51.27. Pulje til behandling til svært overvægtige børn (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,0 - 6,1 6,1 - - -
10. Pulje til behandling til svært
overvægtige børn
Udgift ................................................... 6,0 - 6,1 6,1 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,0 - 6,1 6,1 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,8
I alt .................................................................................................................................. 5,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 6,0 mio. kr.
10. Pulje til behandling til svært overvægtige børn
Der blev i 2013 afsat i alt 24,0 mio. kr. fordelt med 6,0 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016
til behandling af svært overvægtige børn, herunder til samarbejdsprojekter mellem regioner og
kommuner, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013.
Svær overvægt er steget markant inden for de seneste år, også blandt de yngste aldersgrupper.
Det anslås, at op imod 50 pct. af svært overvægtige børn, som er i sygehusbehandling, har for-
højet blodtryk, hvilket øger risikoen for alvorlige følgesygdomme og dødelighed, når de bliver
voksne. Hertil kommer, at børn i familier med overvægtige forældre hyppigere udvikler overvægt
end andre børn, og 70 pct. af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne.
Mange overvægtige børn og unge har det svært i deres daglige liv. De er mere udsatte for
mobning og drilleri end andre børn, og overvægt hos børn og unge kan skabe mistrivsel og en-
somhed med risiko for udvikling af angst og depression til følge.
Der er opnået gode resultater med sygehusbehandling af børn med svær overvægt. Det er
samtidig vigtigt at sikre samarbejde med kommunen, da behandlingstilbud i sygehusregi ikke kan
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af pro-
jekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse
hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 16.11.01. De-
partementet fra § 16.51.27. Pulje til behandling til svært over-
vægtige børn.
§ 16.51.27.10. 147
stå alene. Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at støtte børnene og deres familier før,
under og efter behandlingen på sygehuset, så det undgås, at børnene tager på igen.
Der vil ved udmøntning af midlerne blive lagt vægt på et tæt samarbejde mellem sygehus og
hjemkommune.
16.51.28. Tilskud til Danske Hospitalsklovne (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 2,0 2,0 - - - -
10. Tilskud til Danske Hospitalsk-
lovne
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 2,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 - - - - -
10. Tilskud til Danske Hospitalsklovne
Der er afsat i alt 6,0 mio. kr. fordelt med 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til Danske
Hospitalsklovne til at indlagte børn får mulighed for at møde hospitalsklovne, jf. Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om udmøntning af satspuljen for 2013.
Foreningen Danske Hospitalsklovne er en NGO, der betaler hospitalsklovnenes arbejde på
børneafdelinger på hospitaler i Danmark. En hospitalsklovn er en specialuddannet person, der har
gode forudsætninger for arbejdet med børn, og giver indlagte børn en oplevelse. Humor, nærhed
og fantasi har efter foreningens opfattelse en stor terapeutisk indvirkning på børnenes trivsel.
Forældre og personale påvirkes samtidig positivt. Klovnen har en rolle som hverken forældre,
anden familie eller hospitalspersonalet kan indtage.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
148 § 16.51.29.
16.51.29. Pulje til sygehusenes varmtvandsbassiner (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 2,0 - - - - -
10. Sygehusenes varmtvandsbassiner
Udgift ................................................... 2,0 2,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,0 2,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Sygehusenes varmtvandsbassiner
Der er afsat i alt 4,0 mio. kr. fordelt 2,0 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til at bevare mulig-
heden for behandling og træning i varmtvandsbassin på sygehus til relevante patientgrupper, jf.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013.
16.51.30. Opprioritering af psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
§ 16.51.30. 149
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 146,0 147,3 138,0 50,8 50,8 50,8 50,8
10. Pulje til hurtigere hjælp til børn
og unge med psykiske sygdom-
me
Udgift ................................................... 26,4 25,6 23,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 26,4 25,6 23,1 - - - -
20. Pulje til styrkelse af den nære
psykiatri
Udgift ................................................... 19,5 19,8 18,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 19,5 19,8 18,5 - - - -
30. Pulje til styrket samarbejde mel-
lem behandlingspsykiatrien og
almen praksis
Udgift ................................................... 28,3 26,6 23,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 28,3 26,6 23,1 - - - -
40. Pulje til styrket psykiatrisk ind-
sats for dobbeltdiagnosticerede
Udgift ................................................... 13,7 13,9 12,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 13,7 13,9 12,7 - - - -
50. Pulje til styrkelse af den kom-
munale alkoholbehandling af
dobbeltbelastede
Udgift ................................................... 14,3 14,1 13,9 13,8 13,8 13,8 13,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 14,3 - 13,9 13,8 13,8 13,8 13,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 14,1 - - - - -
60. Pulje til flere sengepladser i
psykiatrien
Udgift ................................................... 34,6 38,4 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 34,6 38,4 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0
70. Pulje til børn som pårørende til
psykisk syge og misbrugere
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
80. Behandling af personer med spi-
seforstyrrelser
Udgift ................................................... 9,1 8,9 9,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,5 9,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,1 1,4 0,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 19,6
I alt .................................................................................................................................. 19,6
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 12,7 mio. kr.
150 § 16.51.30.10.
10. Pulje til hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 102,5 mio. kr. fordelt med 20,0 mio. kr. i 2012, 32,5 mio. kr. i 2013, 25,0 mio. kr. fra
2014 og fremefter til en ansøgningspulje til at igangsætte initiativer, som nedbringer ventetiden
og styrker samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, praksissektoren og kommunerne om ud-
redning af, behandling af og støtte til børn og unge med psykiske sygdomme f.eks. ikke-psyko-
tiske lidelser. Der vil ved vurdering af ansøgningerne blive lagt vægt på initiativer, der har vist
sig velegnet til at øge aktiviteten og nedbringe ventetiden.
Der er fortsat børn, der venter længe på såvel undersøgelse som behandling i børne- og
ungdomspsykiatrien, og der er stadig forskel på ventetiderne regionerne i mellem.
Det er afgørende, at børn og unge med psykiske problemer får hurtig hjælp, så de ikke mister
kontakten til familie, skole og venner. Det er samtidig væsentligt, at børn og unge får den rette
støtte og vejledning, mens de venter på undersøgelse og behandling, fra f.eks. egen læge og/eller
kommunen.
Bevillingen er fra 2016 og fremefter overført til regionernes bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni
2013.
20. Pulje til styrkelse af den nære psykiatri
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 80,0 mio. kr. fordelt med 20,0 mio. kr. årligt fra 2012 og fremefter til en ansøgnings-
pulje til at udbygge de nære, regionale tilbud, så psykiatriske patienter kan få hurtig støtte og
hjælp i akutte situationer og dermed evt. undgå akut (gen)indlæggelse. Der vil ved vurdering af
ansøgningerne blive lagt vægt på, at indsatserne gennemføres i nært samspil med akuttilbud i
socialpsykiatrien og involverer de praktiserende læger. Der vil inden periodens udløb ske en
faglig erfaringsopsamling til brug for den fremadrettede indsats.
Som følge af den større og varierende afstand til de psykiatriske akutmodtagelser på syge-
husene anbefales det, at de subakutte, nære tilbud, f.eks. i form af distriktspsykiatri og anden
ambulant psykiatri, udbygges og styrkes.
Øget tilgængelighed i den nære psykiatri er med til at skabe tryghed for patient og pårørende
samt sikre sammenhæng og kvalitet i den samlede indsats, ikke mindst gennem styrket samar-
bejde med den kommunale, sociale indsats.
Bevillingen er fra 2016 og fremefter overført til regionernes bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni
2013.
30. Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 100,0 mio. kr. fordelt med 25,0 mio. kr. årligt fra 2012 og fremefter til en ansøg-
ningspulje til støtte af initiativer, som styrker samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og
praksissektoren om behandling af patienter med f.eks. ikke-psykotiske lidelser inden for ram-
merne af Shared care. Der lægges ved vurdering af ansøgningerne vægt på forløbskoordinering
og -beskrivelse samt forebyggende elementer ikke mindst overfor unge voksne mennesker. Shared
care er et af de mulige redskaber til at styrke samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer
med henblik på bedre kvalitet og bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på området. Shared
care er et vigtigt element i forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
Underkontoen blev i forbindelse med ændringsforlagene for 2013 nedskrevet med 1,1 mio.
kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. i 2014 som led i omprioritering af midlerne i forbindelse med sat-
spuljeaftalen, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013.
Bevillingen er fra 2016 og fremefter overført til regionernes bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni
2013.
§ 16.51.30.40. 151
40. Pulje til styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 54,0 mio. kr. fordelt med 13,5 mio. kr. årligt fra 2012 og fremefter til en ansøgnings-
pulje til at styrke den regionale behandlingsindsats over for personer med psykisk sygdom og
misbrug, således at tilbuddene i almenpsykiatrien eller retspsykiatrien til målgruppen kan ud-
bygges såvel kapacitetsmæssigt som kvalitativt. Der vil ved udmøntning af puljemidlerne blive
lagt særlig vægt på dokumentation af det konkrete samarbejde herunder forløbskoordinering
mellem behandlingspsykiatrien og kommuner.
Mange patienter med psykiske sygdomme har et misbrug. Disse patienter har sjældent gavn
af den psykiatriske behandling, hvis ikke behandlingen samtidig omfatter behandling af misbru-
get, hvorfor den regionale psykiatri skal kunne modtage patienter med psykisk sygdom og mis-
brug i sengeafsnit, der kan tilgodese deres særlige behandlingsmæssige og fysiske behov.
Bevillingen er fra 2016 og fremefter overført til regionernes bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni
2013.
50. Pulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 53,5 mio. kr. fordelt med 13,0 mio. kr. i 2012, og 13,5 mio. kr. årligt fra 2013 og
fremefter til en ansøgningspulje til at styrke den kommunale døgnbehandling af personer med
alkoholmisbrug og med psykiske problemstillinger. Kommunerne vil kunne søge midler til at
oprette eller udbygge egne kvalificerede tilbud eller til at købe kapacitet på kvalificerede private
behandlingssteder. Der vil ved udmøntning af puljemidlerne blive lagt særlig vægt på at opnå en
udvidelse af kapaciteten ud over den eksisterende samt på det konkrete samarbejde mellem
kommuner og behandlingspsykiatrien og evt. inddragelse af pårørende. Kommunal behandling
af personer med alkoholmisbrug sker ofte i ambulant regi. Imidlertid vil en gruppe med dob-
beltbelastning og massive sociale og fysiske problemer sjældent have tilstrækkelig gavn af et
ambulant eller dag-alkoholbehandlingstilbud, men vil have behov for døgnbehandling.
60. Pulje til flere sengepladser i psykiatrien
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 140,0 mio. kr. fordelt med 20,0 mio. kr. i 2012, og 40,0 mio. kr. årligt fra 2013 og
fremefter til en ansøgningspulje til etablering af nye sengepladser i almen psykiatri udover den
allerede eksisterende kapacitet. Midlerne skal bygge videre på den allerede igangsatte indsats med
henblik på at understøtte, at der også fremover er tilstrækkelig stationær kapacitet i psykiatrien.
Puljemidlerne fordeles til de regioner, som kan dokumentere, at midlerne medgår til finansi-
ering af en yderligere udbygning af sengekapaciteten. Midlerne tilføres efter projektfasen på 4
år regionerne som en permanent bevilling under forudsætning af fastholdelse af den udbyggede
kapacitet.
70. Pulje til børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat 20 mio. kr. i 2012 til en ansøgningspulje til støtte til børn som pårørende til psykisk syge
eller misbrugere.
152 § 16.51.30.80.
80. Behandling af personer med spiseforstyrrelser
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat:
- 20,0 mio. kr. fordelt med 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til udbygning af behand-
lingstilbud til patienter med spiseforstyrrelser, herunder bulimi.
- 20,0 mio. kr. fordelt med 5 mio.kr. årligt i perioden 2012-2015 til erfaringsindhentende pro-
jekter med afprøvning af behandlingsforløb for personer med Binge-Eating Disorder (BED). Der
er afsat midler til evaluering af behandlingsforløb med henblik på at indhente ny viden og erfa-
ring.
Antallet af henviste med en spiseforstyrrelse er let faldende, og hovedparten af de spisefor-
styrrede venter under 2 måneder på behandling. Der er imidlertid grupper af spiseforstyrrede som
f.eks. personer med bulimi og BED, hvor der efterspørges yderligere tilbud. Viden, erfaring og
evidens vedrørende behandling af BED og effekt heraf er aktuelt meget begrænset. Der er således
behov for erfaringsopsamling og evidens vedrørende effekt af tilbud til denne patientgruppe, før
eventuelle anbefalinger kan fremsættes.
Midlerne udmøntes efter ansøgning.
Der er i 2014 og 2015 årligt overført 0,8 mio. kr. til kommunernes bloktilskud, jf. akt 125
af 28. juni 2013.
16.51.32. Børn, Unge og Sorg - webuniverser til sundhedspersonale og forældre
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,5 - - - - -
10. Børn, Unge og Sorg - webuni-
verser til sundhedspersonale og
forældre
Udgift ................................................... - 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,5 - - - - -
10. Børn, Unge og Sorg - webuniverser til sundhedspersonale og forældre
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2014 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2014 til støtte til
et projekt i regi af Børn, unge og sorg , jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for
2014.
Projektet har til formål, at styrke forældre og sundhedspersonales grundlag for i højere grad
at kunne yde omsorg, herunder give rettidig og hensigtsmæssig information til børn, som er på-
rørende. Konkret udvikles bl.a. et web-univers.
§ 16.51.33. 153
16.51.33. National handlingsplan for den ældre medicinske patient (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,6 -0,3 - - - - -
10. National handlingsplan for den
ældre medicinske patient
Udgift ................................................... 5,6 -0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,6 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,4
I alt .................................................................................................................................. 5,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 3,2 mio. kr.
10. National handlingsplan for den ældre medicinske patient
Som led Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat i alt 200,4 mio. kr. (2012-pl) fordelt med 56,6 mio. kr. i 2012, 54,6 mio. kr. i 2013, 54,6
mio. kr. i 2014 og 34,6 mio. kr. i 2015 til en national handlingsplan for den ældre medicinske
patient.
Der er overført 53,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til kommunernes og regionernes bloktil-
skud, jf. akt 125 af 28. juni 2013.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet fra § 16.51.33. National hand-
lingsplan for den ældre medicinske patient.
154 § 16.51.34.
16.51.34. Forskning i uventede dødsfald i psykiatrien (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,0 - - - - - -
10. Forskning i uventede dødsfald i
psykiatrien
Udgift ................................................... 4,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 - - - - - -
10. Forskning i uventede dødsfald i psykiatrien
Der blev afsat 4,0 mio. kr. i 2013 til at undersøge pludselige og uventede dødsfald i psyki-
atrien, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af no-
vember 2012.
Midlerne udmøntes til det retsmedicinske forskningsprojekt SURVIVE, som tidligere har
modtaget en bevilling fra satspuljen.
16.51.35. Pulje til at fremme lighed i sundhed og sundhedsvæsenet (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 5,1 5,2 5,2 - -
10. Pulje til at fremme lighed i
sundhed og sundhedsvæsenet
Udgift ................................................... - - 5,1 5,2 5,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,1 5,2 5,2 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,0
I alt .................................................................................................................................. 5,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 5,0 mio. kr.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.35.10. 155
10. Pulje til at fremme lighed i sundhed og sundhedsvæsenet
Der blev afsat 20,0 mio. kr. fordelt med 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til en ansøgningspulje til projekter, der er målrettet arbejdet med lighed, jf. det sundhedspolitiske
udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Midlerne skal bl.a. bruges til at styrke indsatsen og arbejde for at sikre, at alle får gavn af
de tilbud og forbedringer, der løbende bliver skabt i det danske sundhedsvæsen - uanset sygdom,
indkomst eller uddannelse, herunder med indsatser, der fokuserer på livsstil, forebyggelse, bor-
gernes opmærksomhed på eget helbred og på, hvordan sundhedsvæsenet kan medvirke til at re-
ducere ulighed i sundhed. Midlerne kan ansøges af kommuner, regioner og patientforeninger mv.
16.51.36. Bedre barselsomsorg med fokus på sårbare familier (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 9,4 10,1 10,1 10,1 - -
10. Bedre barselsomsorg med fokus
på sårbare familier
Udgift ................................................... - 9,4 10,1 10,1 10,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 9,4 10,1 10,1 10,1 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,7 mio. kr.
10. Bedre barselsomsorg med fokus på sårbare familier
Der blev afsat 40,0 mio. kr. fordelt med 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til at styrke svangre- og barselsomsorgen med særligt fokus på sårbare familier, jf. det sund-
hedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj
2013.
Formålet er at reducere antallet af nyfødte, der genindlægges, ved at styrke den kommunale
sundhedsplejes indsats i de første dage, efter familierne er kommet hjem fra sygehuset. Midlerne
bliver udmøntet i samråd med relevante interessenter på området.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
156 § 16.51.37.
16.51.37. Pulje til initiativer, der er målrettet strategien for styrket inddragelse af
patienter og pårørende (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 5,1 5,1 5,1 - -
10. Pulje til initiativer, der er mål-
rettet strategien for styrket ind-
dragelse af patienter og pårøren-
de
Udgift ................................................... - - 5,1 5,1 5,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,1 5,1 5,1 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,0
I alt .................................................................................................................................. 5,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 5,0 mio. kr.
10. Pulje til initiativer, der er målrettet strategien for styrket inddragelse af patienter og
pårørende
Der blev afsat 20,0 mio. kr. fordelt med 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl)
til konkrete initiativer for eksempel i regioner, kommuner eller i patientforeningsregi, der er
målrettet strategien for styrket inddragelse af patienter og pårørende, jf. det sundhedspolitiske
udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Målet med en national strategi for inddragelse af patienter og pårørende er at styrke bruger-
inddragelsen i sundhedsvæsnet, f.eks. på det organisatoriske og individuelle niveau. De afsatte
midler anvendes til udmøntning af strategien.
16.51.38. Patientsikker Kommune (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.38. 157
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 7,7 7,8 7,7 5,1 - -
10. Patientsikker Kommune
Udgift ................................................... - 7,7 7,8 7,7 5,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 7,8 7,7 5,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 7,7 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Patientsikker Kommune
Der blev afsat 28,0 mio. kr. fordelt med 7,7 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, 7,6 mio. kr. i 2016
og 5,0 mio. kr. i 2017 (2014-pl) til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne gennem
projekt Patientsikker Kommune og udbrede bedste praksis på landsplan, jf. det sundhedspolitiske
udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013. Af de
samlede midler blev overført i alt 8 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud, jf. akt 125 af 28. juni
2013.
Projekt Patientsikker Kommune er et demonstrationsprojekt, der skal vise, hvordan det er
muligt at opnå markante kvalitetsforbedringer i de deltagende kommuner. Patientsikker Kommune
vil indebære væsentlig kompetenceudvikling for medarbejderne i metoder til at skabe og fastholde
varige forbedringer, herunder databehandling. Projektet skal vise, hvordan det er muligt at sikre
nedbringelse af antallet af tryksår, fald og fejlmedicineringer i kommunerne.
Der vil i projektet blive fastsat mål, hvis opfyldelse bl.a. kræver ændrede arbejdsgange som
forudsætning for, at de opnåede resultater kan fastholdes efter projektperioden, og efterfølgende
udbredes til landets øvrige kommunale sundhedsvæsen. Projektet udvikles i samarbejde med
Dansk Selskab for Patientsikkerhed og KL. Fem kommuner vil indgå i projektet og deltage i af-
prøvning og udvikling af metoder til forbedring af patientsikkerheden. Projektet afvikles i perio-
den 2013-2016 med efterfølgende udbredelse af opsamlede erfaringer til landets øvrige kommuner
i 2017.
16.51.39. Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner (tekstanm. 101) (Reser-
vationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
158 § 16.51.39.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 4,0 4,0 4,0 5,1 - -
10. Forebyggelse af sygehuserhver-
vede infektioner
Udgift ................................................... - 4,0 4,0 4,0 5,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 4,0 4,0 4,0 5,1 - -
10. Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner
Der blev afsat 17,0 mio. kr. fordelt med 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016 og 5,0 mio.
kr. i 2017 (2014-pl) til en ansøgningspulje til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner, jf.
det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af
2. maj 2013.
Midlerne kan ansøges af regionerne med henblik på at styrke indsatsen for at forebygge sy-
gehuserhvervede infektioner og dermed søge at nedbringe antallet af patienter, som smittes med
infektioner under indlæggelse på sygehusene.
Der udarbejdes en nærmere beskrivelse af, hvilke projekter der kan ydes støtte til, herunder
konkrete kriterier for projektstøtte. Projekter med tilknyttet regional medfinansiering vil som ud-
gangspunkt blive foretrukket, ligesom midlerne er tiltænkt større regionale projekter.
Antibiotikarådet yder faglig bistand til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse
med prioriteringen af projekterne.
16.51.40. Opfølgning på psykiatriudvalg (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet og 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40. Opfølgning på psykiatriudvalg.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 1,0 mio. kr., heraf højst 2/3 som lønsum,
til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40.20. En koordineret indsats for dobbeltbelastede til udarbejdelse
af vejledning om indholdet i indsatsplanen.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 2,0 mio. kr., heraf højst 2/3 som lønsum,
til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og § 15.11.30. Socialstyrelsen fra §
16.51.40.40. Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter
til kortlægning og udarbejdelse af strategi for forskning på psykiatri-
området
§ 16.51.40. 159
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 56,2 68,5 62,5 65,6 17,0 -
10. Pulje til forsøg med ambulante
akutteams i den regionale psyki-
atri
Udgift ................................................... - 7,8 8,1 8,1 8,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,8 8,1 8,1 8,1 - -
20. En koordineret indsats for dob-
beltbelastede
Udgift ................................................... - - 6,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - -6,1 -6,1 -6,1 -6,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
25. Pulje til udbredelse af tværfagli-
ge, udgående teams i børne- og
ungdomspsykiatrien
Udgift ................................................... - - 17,0 17,1 17,2 17,0 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 17,0 17,1 17,2 17,0 -
40. Forskningsstrategi og pulje til
konkrete forskningsprojekter
Udgift ................................................... - - 4,0 4,0 4,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,0 4,0 4,0 - -
45. Forsøg med bæltefri/tvangsfrie
afdelinger
Udgift ................................................... - 21,0 17,1 17,1 18,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 21,0 17,1 17,1 18,1 - -
50. Regionale tværfaglige teams
vedrørende medicinering
Udgift ................................................... - 9,0 10,1 10,1 10,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 9,0 10,1 10,1 10,1 - -
55. Sundhedsfremme målrettet men-
nesker med psykiske lidelser
Udgift ................................................... - 10,6 5,1 5,1 7,1 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 10,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,1 5,1 7,1 - -
60. Partnerskaber om mental sund-
hed på arbejdspladser
Udgift ................................................... - 0,0 1,0 1,0 1,0 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 1,0 1,0 1,0 - -
65. Uddannelsestilbud vedrørende
spiseforstyrrelser til kommunale
fagpersoner og praktiserende læ-
ger
Udgift ................................................... - 5,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 5,8 - - - - -
160 § 16.51.40.
70. Psykiatritopmøder 2014-2015 -
Det Sociale Netværk
Udgift ................................................... - 2,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 20,3
I alt .................................................................................................................................. 20,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 20,3 mio. kr.
10. Pulje til forsøg med ambulante akutteams i den regionale psykiatri
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 8,0 mio. kr.
årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl) til igangsættelse af forsøg med ambulante akutteams i re-
gionerne.
Formålet er at øge de danske erfaringer med akutteams og gennemføre en effektevaluering
af akutte og subakutte tilbud i form af udgående teams i den regionale indsats. Effektevalueringen
vil være et godt grundlag for regionernes overvejelser om at udbrede denne indsatstype generelt.
Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet om udbredelse af sociale akuttilbud i kommu-
nerne.
Midlerne er blevet fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstil-
ling fra Sundhedsstyrelsen. Der er i udmøntningen af puljen lagt vægt på en geografisk fordeling
af midlerne, og der er forudsat regional medfinansiering af projekterne. Af de afsatte midler
medgår 1,0 mio. kr. til en effektevaluering af projekterne.
20. En koordineret indsats for dobbeltbelastede
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 6,0 mio. kr.
(2014-pl) årligt fra 2014 og fremefter til, at regioner og kommuner i fællesskab udarbejder en
koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere.
Indsatsplanen udarbejdes, så den konkret tilpasses den enkelte patients/borgers behov og skal
dække den psykiatriske behandlingsindsats, misbrugsbehandlingen samt øvrige relevante indsatser
på social- og beskæftigelsesområdet mv. Initiativet implementeres som led i sundhedsaftalerne.
Af de afsatte midler forudsættes ca. 1,0 mio. kr. at medgå til finansiering af, at Sundheds-
styrelsen og Socialstyrelsen i 2014 udarbejder en vejledning om indholdet i indsatsplanen. De
resterende midler udmøntes til regioner og kommuner via bloktilskuddet.
25. Pulje til udbredelse af tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 5,0 mio. kr. i
2014 og 6,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 (2014-pl) til udbredelse af tværfaglige, udgående
teams for børn og unge med psykiske lidelser eller vanskeligheder, som er i risiko for at miste
tilknytning til skole og hverdagsliv i forbindelse medindlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien.
Herudover skal kommunerne bl.a. kunne få hjælp og rådgivning fra teamet i forbindelse med
afklaring af behandlingsbehov forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og rådgiv-
ning ift. støtte til børn og unge med psykiske lidelser eller vanskeligheder.
Midlerne er blevet fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstil-
ling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Af de afsatte medgår 1,0 mio. kr. til en effekteva-
luering af projekterne.
§ 16.51.40.25. 161
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015-2018 til psykiatrien blev
kontoen forhøjet med 11,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 og 17,0 mio. kr. i 2018 til flere
tværfaglige teams i børne- og ungdomspsykiatrien med målrettet fokus på brobygning og koor-
dination til den kommunale indsats samt skoletilbud i tilknytning til afdelingerne.
Der er behov for yderligere at sikre kvalitet og kontinuitet i indsatsen og tæt opfølgning, når
et barn udskrives fra sygehuset. F.eks. ved at barnet kan bevare tilknytning til skoletilbud mv. i
regi af børne- og ungdomspsykiatrien i den sårbare periode lige efter udskrivelse. Derfor skal
tilbuddene i børne- og ungdomspsykiatrien styrkes ved dels at øge puljen afsat med satspuljeaf-
talen for 2014-2017 til tværfaglige teams og dels ved at målrette puljens fokus på en bedre
"brobygning" til barnets eller den unges skole f.eks. via skoletilbud i tilknytning til afdelinger,
en "inklusions-agent" mv., der i en shared care-model kan sikre denne koordinering og sam-
menhæng.
40. Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 5,0 mio. kr. i
2014 og 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 (2014-pl).
Af de afsatte midler anvendes 2,0 mio. kr. i 2014 til kortlægning og udarbejdelse af strategi
for forskning på psykiatriområdet og 3,0 mio. kr. i 2014 og 4,0 mio. kr. årligt i 2015-2017
(2014-pl) til en pulje til forskningsprojekter på sundheds- og socialområdet.
Midler til forskningsprojekterne fordeles på baggrund af ansøgninger fra forskningsinstitu-
tioner mv. og udmøntes på baggrund af temaer udpeget i forskningsstrategien.
45. Forsøg med bæltefri/tvangsfrie afdelinger
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 21,6 mio. kr.
i 2014, 17,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017 (2014-pl) til afprøvning af
metoder til afskaffelse af den fysiske tvang på udvalgte psykiatriske afdelinger i en forsøgsperi-
ode.
Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil administrere og følge projektet tæt, herunder udviklin-
gen i anvendelsen af medicin og andre tvangsformer på de bæltefri afsnit. Af de afsatte midler
medgår 1,0 mio. kr. til en effektevaluering af projekterne.
Midlerne skal bl.a. anvendes til at etablere et behandlingsmiljø på afsnittene, der forebygger
situationer, hvor tvang ellers ville have været anvendt f.eks.: kognitiv miljøterapi, aktiviteter,
deeskalerings- og time-out muligheder, øget patient- og pårørendeinvolvering mv. Forsøget for-
udsættes at tage udgangspunkt i erfaringer fra gennembrudsprojekterne om nedbringelse af tvang
i psykiatrien. Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at reduktionen i den fysiske
tvang ikke resulterer i, at anvendelsen af andre former for tvang eller medicin stiger.
50. Regionale tværfaglige teams vedrørende medicinering
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 10,0 mio. kr.
årligt i perioden 2014-2017 (2014-pl) til forsøg med etablering af tværfaglige teams vedrørende
medicinering i alle regioner.
Midlerne er blevet fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstil-
ling fra Sundhedsstyrelsen. Der er forudsat regional medfinansiering af projekterne. Der er af-
sat1,0 mio. kr. til en effektevaluering af projekterne.
Formålet med satspuljen er at afprøve brugen af tværfaglige teams indenfor medicinrådgiv-
ning i hver af de 5 regioner. Temaet skal kunne tilbyde personalet på sygehusafdelinger, i prak-
sissektoren og i kommuner rådgivning om medicinering til mennesker med psykiske lidelser, som
162 § 16.51.40.50.
er vanskelige at behandle relevant og som følge heraf har en farmakologisk risikoprofil. Sat-
spuljen skal herved understøtte en bedre kvalitet i ordinering, justering og håndtering af medicin
til mennesker med psykiske lidelser og komplekse medicinprofiler. Det multidisciplinære råd-
givningsteams forventes sammensat af kompetent og relevant fagpersonale, herunder kliniske
farmakologer, kliniske farmaceuter, læger med speciale i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri
samt læger fra andre specialer, eksempelvis kardiologi og endrokrinologi.
55. Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 11,0 mio. kr.
i 2014, 5,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 7,0 mio. kr. i 2017 (2014-pl) til udviklingsprojekter
i kommunerne til fremme af sundhed og forebyggelse af somatisk sygdom hos mennesker med
psykiske lidelser herunder i samarbejde med frivillige og foreningslivet.
Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra kommuner og private ansøgere og efter
faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Af de afsatte medgår 1,0 mio. kr. til effektevaluering af
projekterne med henblik på udbredelse af erfaringerne.
60. Partnerskaber om mental sundhed på arbejdspladser
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 4,0 mio. kr. i
2014 og 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 (2014-pl) til etablering og drift af et partnerskab
om mental sundhed på arbejdspladser.
Det forudsættes, at deltagere i partnerskabet vil skulle medfinansiere partnerskabet, herunder
aktiviteter og drift efter 2017.
Formålet er at etablere et forpligtende samarbejde om mental sundhed med arbejdsgiverne,
der skal bidrage til afstigmatisering og inklusion. Som led i partnerskabet udarbejdes en national
standard, som arbejdspladser kan måles på f.eks. i forhold til støtte ved tilbagevenden efter sy-
gefravær og integration af medarbejdere, der har haft psykiske problemer eller lidelser gennem
en aktiv "tilbage-til-arbejdet" politik på arbejdspladsen.
65. Uddannelsestilbud vedrørende spiseforstyrrelser til kommunale fagpersoner og prakti-
serende læger
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 5,8 mio. kr. i
2014 til finansiering af projektet vedrørende et 3-årigt uddannelsesindsats om spiseforstyrrelser
til kommunale fagpersoner og praktiserende læger i perioden 2014-2016 med henblik på at un-
derstøtte en udvikling, hvor man i patientens nærmiljø bliver bedre til at behandle, forebygge,
støtte og rehabilitere.
Formålet er at sikre, at fagprofessionelle i kommunerne får øget viden og redskaber, der kan
gøre dem i bedre stand til at yde hjælp, rådgivning og støtte til mennesker med spiseforstyrrelser
og selvskade samt deres pårørende. Midlerne afsættes til foreningerne "Pårørende til personer
med Spiseforstyrrelse" og "LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade".
70. Psykiatritopmøder 2014-2015 - Det Sociale Netværk
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 blev der afsat 2,0 mio. kr. i
2014 til gennemførelse af psykiatritopmøder i 2014-2015 i regi af Foreningen Det Sociale Net-
værk.
Der ønskes med de afsatte midler at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske
funktion.
§ 16.51.41. 163
16.51.41. Forskellige tilskud (Lovbunden)
På kontoen ydes erstatning til bloddonorer eller efterladte efter bloddonorer og godtgørelse
til HIV-positive transfusionssmittede og HIV-smittede blødere mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 0,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
10. Erstatninger til bloddonorer
(tekstanm. 104)
Udgift ................................................... 0,1 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,1 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
30. Godtgørelse til HIV-positive
transfusionssmittede, HIV-positi-
ve blødere m.fl. (tekstanm. 105)
Udgift ................................................... - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
44. Tilskud til personer ....................... - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
10. Erstatninger til bloddonorer (tekstanm. 104)
Kontoen omfatter erstatning til bloddonorer eller efterladte efter bloddonorer for følgerne af
ulykkestilfælde eller sygdom, der med rimelighed kan henføres til afgivelse af blod til blod-
transfusion mv. før 1. juli 1992. Erstatning vedrørende blodafgivelse foretaget siden 1. juli 1992
er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. LB nr. 1113
af 7. november 2011 med senere ændringer. Der henvises til tekstanmærkning nr. 104.
30. Godtgørelse til HIV-positive transfusionssmittede, HIV-positive blødere m.fl. (tekstanm.
105)
Der ydes et fast beløb på 750.000 kr. til HIV-positive transfusionssmittede og HIV-smittede
blødere, eller, hvis disse er afgået ved døden, til de efterladte, dvs. ægtefælle/samlever og børn,
jf. akt. 39 af 12. november 1992. Der ydes endvidere godtgørelse til de ægtefæller/samlevere, der
er blevet smittet gennem en ægtefælle mv., som selv er blevet smittet ved blodtransfusion på
hospital eller gennem blødermedicin. Der forventes årligt, at skulle udbetales godtgørelse i 1-2
tilfælde. Der henvises til tekstanmærkning nr. 105.
16.51.42. Pulje til forsøg med sundhedscentre (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -1,1 - - - - - -
10. Tilskud til forsøg med sund-
hedscentre
Udgift ................................................... -1,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,1 - - - - - -
164 § 16.51.43.
16.51.43. Pulje til produktivitetsfremmende omlægninger på kræftområdet (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til produktivitetsfremmende omlægninger af arbejdsgange
mv. inden for kræftområdet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,3 -0,3 - - - - -
10. Tilskud til produktivitetsfrem-
mende omlægninger på kræft-
området
Udgift ................................................... -0,3 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 -0,3 - - - - -
16.51.44. Tilskud til bedre kræftrehabilitering (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - - - - - -
10. Tilskud til bedre kræftrehabilite-
ring
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
16.51.45. Børnevaccinationsprogrammet (Lovbunden)
På kontoen afholdes udgifter til finansiering af børnevaccinationsprogrammet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
§ 16.51.45. 165
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 247,6 140,7 160,4 139,9 139,4 139,4 139,4
10. Børnevaccinationsprogrammet
Udgift ................................................... 191,9 140,7 156,0 139,9 139,4 139,4 139,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 191,9 140,7 156,0 139,9 139,4 139,4 139,4
20. Opfølgningsprogrammer for liv-
moderhalskræft- og MFR-vacci-
nation
Udgift ................................................... 55,7 - 4,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 55,7 - 4,4 - - - -
10. Børnevaccinationsprogrammet
Ud fra det aktuelle børnetal udarbejder Serum Instituttet hvert år et skøn for årets samlede
udgifter til børnevaccinationsprogrammet, der udgør grundlaget for det efterfølgende års indbud-
gettering på finansloven.
Serum Instituttet indsender hver måned en afregning til Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse over antallet af udleverede vacciner til børnevaccinationsprogrammet. Vaccinerne pris-
sættes efter Serum Instituttets til en hver tid gældende prisliste. Eventuelle prisreguleringer følger
de almindelige retningslinjer for Statens Serum Instituts prissætning.
Der blev afsat 2,0 mio. årligt fra 2014 og fremefter til permanent at hæve aldersgrænsen for
gratis HPV-vaccination for piger fra 15 til 18 år, jf. det sundhedspolitiske udspil Mere borger,
mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
Kontoen blev nedsat med 4,4 mio. kr. årligt fra 2015 og fremefter som følge af et forventet
fald i udgifterne til HPV-vaccination. Baggrunden herfor er, at Sundhedsstyrelsen har lavet nye
retningslinjer vedrørende HPV-vaccinen. Fremover skal piger i alderen 9 til 14 år modtage to
frem for tre doser HPV-vaccine, da ny forskning har vist, at de herved opnår tilstrækkelig be-
skyttelse.
20. Opfølgningsprogrammer for livmoderhalskræft- og MFR-vaccination
Der blev afsat 6,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 (2014-pl) til et midlertidigt catch-up program
i 2014 og 2015 for HPV-vaccination til de piger, der er født i årene 1993-97, og som ikke tidligere
har modtaget fuld vaccination mod livmoderhalskræft (HPV), jf. det sundhedspolitiske udspil
Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen af 2. maj 2013.
16.51.46. Forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
166 § 16.51.46.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2,3 -6,4 - - - - -
10. Forløbsprogrammer for patienter
med kronisk sygdom
Udgift ................................................... -2,3 -6,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,3 -6,4 - - - - -
16.51.47. Opsamling og formidling af viden vedrørende HPV-vaccine (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Opsamling og formidling af vi-
den vedrørende HPV-vaccine
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 0,1 mio. kr.
10. Opsamling og formidling af viden vedrørende HPV-vaccine
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2014 blev der afsat 0,2 mio. kr. i 2014 til opsamling
og formidling af viden vedrørende bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccine til patienter, på-
rørende og sundhedspersoner.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at overføre 0,2 mio. kr., heraf højst 2/3 som lønsum,
til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen fra § 16.51.47. Opsamling og for-
midling af viden vedrørende HPV-vaccine.
§ 16.51.48. 167
16.51.48. Patientundervisning og egenbehandling for patienter med kronisk sygdom
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -1,1 - - - - -
10. Patientundervisning og egenbe-
handling for patienter med kro-
nisk sygdom
Udgift ................................................... - -1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -1,1 - - - - -
16.51.49. Pulje til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 12,0 - - - -
10. Pulje til tilbud til familier med
uhelbredeligt syge børn
Udgift ................................................... - - 12,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 12,0 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
168 § 16.51.49.10.
10. Pulje til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014, blev
der afsat mio. kr. i 2015 til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn.
Midlerne afsættes til en pulje til en forsøgsordning med aflastningspladser til familier med
uhelbredeligt syge børn. Puljen kan søges af institutioner, som ønsker at udbyde aflastningstilbud
med et sundhedsfagligt indhold. Henvisningskriterier, opholdslængde, krav til sundhedsfaglighed,
medfinansiering mv. vil blive fastlagt i forbindelse med puljeudbuddet.
Der sigtes som udgangspunkt på at fordele puljen til én institution med henblik på at sikre
et tilstrækkeligt robust fagligt indhold.
16.51.50. Ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i
psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,3 - - - - -
20. Pulje til nye retspsykiatriske
pladser i børne- og ungdomspsy-
kiatrien
Udgift ................................................... - -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,3 - - - - -
16.51.51. Tilskud til private sygehuse mv.
Hovedkontoen omfatter tilskud til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes
drift af foreningens fysiurgiske ambulatorium i København.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,5 7,6 7,7 7,8 7,8 7,8 7,8
10. Private sygehuse mv.
Udgift ................................................... 7,5 7,6 7,7 7,8 7,8 7,8 7,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,5 7,6 7,7 7,8 7,8 7,8 7,8
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.51.10. 169
10. Private sygehuse mv.
Staten yder Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede et tilskud til drift af for-
eningens fysiurgiske ambulatorium i København. Ambulatoriet foretager fysiurgisk efterbehand-
ling af patienter med svært motorisk handicap som følge af polio, sclerose, muskelsvind mv.
Tilskuddet ydes som et generelt tilskud til drift af ambulatoriet, herunder til dækning af lønud-
gifter for 2 lære- og praktikpladser.
16.51.52. Nationalt organdonationscenter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Der er i 2016 og fremefter afsat 8,0 mio. kr. årligt til finansiering af driften af det nationale
organdonationscenter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,5 7,9 8,0 8,1 8,1 8,1 8,1
10. Nationalt organdonationscenter
Udgift ................................................... 9,5 7,9 8,0 8,1 8,1 8,1 8,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7,9 7,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 - 8,0 8,1 8,1 8,1 8,1
16.51.53. Tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Hovedkontoen omfatter tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 21,5 21,8 - 30,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
10. Tilskud til forebyggelse og be-
handling af ludomani
Udgift ................................................... 21,5 21,8 - 30,4 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,5 21,8 - 30,4 - - -
20. Spilleafgifter
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
170 § 16.51.53.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,2
I alt .................................................................................................................................. 1,2
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet uændret .
10. Tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani
Der er i 2016 afsat 30,4 mio. kr. til forebyggelse og behandling af ludomani på § 16.51.53.10.
Tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani, jf. delaftale om ludomani til styrkelse af
indsatsen for bekæmpelse af ludomani mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 28. november 2014.
Som det fremgår af delaftalen forudsættes indsatsen for bekæmpelse af ludomani evalueret
på ny i 2016 på baggrund af resultaterne fra ludomaniundersøgelserne og forskningsprojektet med
henblik på udmøntning af midlerne i 2017 og fremadrettet.
I 2015 er der ved akt 94 af 19. februar 2015 tilført 28,5 mio. kr. til konto 16.51.53.10. Tilskud
til behandling af ludomani og 2 mio. kr. til konto 16.51.53.30 Forskning i behandlingsmetoder.
20. Spilleafgifter
Der budgetteres ikke på kontoen fra 2013.
16.51.54. Udbygning af kapaciteten til behandling af mennesker med sindslidelser
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
20. Pulje til retspsykiatriske senge-
pladser
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
16.51.55. Centre for voldtægts- og voldsofre (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til centre for voldtægts- og voldsofre finansieret af satspulje-
midler.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
§ 16.51.55. 171
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,2 5,2 5,2 5,1 5,0 4,9 4,8
10. Tilskud til centre for voldtægts-
og voldsofre
Udgift ................................................... 5,2 5,2 5,2 5,1 5,0 4,9 4,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,2 5,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,2 5,1 5,0 4,9 4,8
10. Tilskud til centre for voldtægts- og voldsofre
Der er i 2016 afsat 5,1 mio. kr. til deling mellem Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet
og Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus. Fordelingen af bevillingen foretages efter en
fordelingsnøgle baseret på de samlede henvendelser til de to centre.
Ud over at modtage og behandle voldtægts- og voldsofre udfører centrene en række opgaver
på centralt plan, herunder udarbejdelse af standardiserede materialer og procedurer for modta-
gelse, undersøgelse og behandling af voldtægtsofre.
16.51.56. Videnscenter for seksuelt misbrugte børn (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter til en videnscenterfunktion på Videnscenter for seksuelt
misbrugte børn finansieret af satspuljemidler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Tilskud til videnscenter for sek-
suelt misbrugte børn
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,0 2,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Tilskud til videnscenter for seksuelt misbrugte børn
Der er i 2016 og fremefter afsat 2,0 mio. kr. til finansiering af videnscenterfunktion på Vi-
denscenter for seksuelt misbrugte børn.
Centret har bl.a. til opgave at indsamle viden om, forske i behandling af samt rådgive myn-
digheder vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Formålet er at sikre den videre forskning, metode- og modeludvikling med hensyn til bl.a.
udredning og behandling af seksuelt misbrugte børn og for at sikre, at der i regi af videnscentret
fortsat landsdækkende sker formidling af viden og metoder og undervisning af fagpersonale i
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
172 § 16.51.56.10.
kommuner og regioner (sundhedspersonale, socialforvaltninger, skoler og institutioner mv.) samt
organisationer mv.
16.51.57. Tilskud til satspuljeinitiativer (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,8 - - - - - -
40. Psykiatrifondens Børne- og Un-
geprojekt (skolebussen)
Udgift ................................................... 1,8 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 - - - - - -
40. Psykiatrifondens Børne- og Ungeprojekt (skolebussen)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat i alt 6,8 mio. kr. fordelt med 1,6
mio. kr. i 2010, 1,7 mio. kr. i 2011, 1,7 mio. kr. i 2012 og 1,8 mio. kr. i 2013 til Psykiatrifondens
skolebus.
16.51.58. En moderne psykiatri - bedre fysiske faciliteter og rammer (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 100,0 300,3 300,3 - -
10. En moderne psykiatri - bedre fy-
siske faciliteter og rammer
Udgift ................................................... - - 100,0 300,3 300,3 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 100,0 300,3 300,3 - -
10. En moderne psykiatri - bedre fysiske faciliteter og rammer
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for perioden 2015-2018 til psy-
kiatrien, blev der afsat 100,0 mio. kr. i 2015 og 300,0 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til bedre
fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, f.eks. til flere enestuer, bedre fælles- og udearealer til
sociale og rekreative aktiviteter samt byggeprojekter i den ambulante psykiatri, som understøtter
sammenhæng mellem den regionale og kommunale indsats mv.
Udviklingen mod en mere moderne psykiatri forudsætter yderligere modernisering og tilpas-
ninger af de fysiske rammer og faciliteter i psykiatrien.
Midlerne afsættes i en pulje til regionerne, som fordeles med udgangspunkt i bloktilskuds-
nøglen. Udmøntning af puljen sker på baggrund af konkrete projektansøgninger fra regionerne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 16.51.58.10. 173
16.51.59. En værdig død - modelkommuneprojekt (tekstanm. 101) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 7,6 - 6,4 - -
10. Pulje til en værdig død - model-
kommuneprojekt
Udgift ................................................... - - 7,6 - 6,4 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 7,6 - 6,4 - -
10. Pulje til en værdig død - modelkommuneprojekt
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014 blev
der afsat 7,6 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i 2017 til anvendelse i perioden 2015-2018 til en pulje
til at styrke den palliative indsats i kommunerne.
Puljen kan søges af kommuner, som ønsker at udvikle indsatser eller kompetencer på områ-
det. Der forudsættes som udgangspunkt afsat midler til en kommune pr. region.
16.51.61. Højt specialiseret behandling i udlandet (Lovbunden)
Hovedkontoen omfatter udgifter til højt specialiseret behandling i udlandet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 54,6 57,4 61,7 62,1 62,1 62,1 62,1
10. Højt specialiseret behandling i
udlandet
Udgift ................................................... 54,6 57,4 61,7 62,1 62,1 62,1 62,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 23,8 28,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 30,8 29,1 61,7 62,1 62,1 62,1 62,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3,0 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevil-
linger til § 16.11.01. Departementet.
174 § 16.51.61.10.
10. Højt specialiseret behandling i udlandet
I henhold til BEK nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling mv. vil per-
soner, som har ret til vederlagsfri sygehusbehandling her i landet, kunne henvises til behandling
i udlandet efter særlige regler. Kontoen omfatter desuden udgifter til søgning i udenlandske re-
gistre vedrørende knoglemarv til brug for behandling her i landet.
Nedenstående vises aktivitetsoplysninger fordelt på antal behandlede patienter og antal søg-
ninger.
16.51.62. Etablering af dansk center for partikelterapi til behandling af kræftpati-
enter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 115,1 115,2 7,1 - -
10. Statslig tilskud til etablering af
partikelterapianlæg kræftbehand-
ling
Udgift ................................................... - - 115,1 115,2 7,1 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 115,1 115,2 7,1 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 40,0
I alt .................................................................................................................................. 40,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 40,0 mio. kr.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitesoplysninger vedrø-
rende behandling i udlandet.
1. Antal behandlede patienter . 454 481 591 702 737 650 650 650 650 650
2. Udgifter i alt (mio. kr.)....... 20,0 29,5 46,9 36,5 37,4 43,7 43,7 43,7 43,7 43,7
3. Gennemsnitlig udgift pr. pa-
tient i 1.000 kr.....................
44,0 61,9 79,4 52,0 50,8 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2
II. Aktivitetsoplysninger
vedrørende søgning i uden-
landske registre.
1. Antal behandlede patienter . 109 142 145 180 146 180 180 180 180 180
2. Udgifter i alt (mio. kr.)....... 14,3 27,4 18,6 18,9 20,5 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0
3. Gennemsnitlig udgift pr. pa-
tient i 1.000 kr..................... 131,6 192,8 128,0 104,9 140,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
§ 16.51.62.10. 175
10. Statslig tilskud til etablering af partikelterapianlæg kræftbehandling
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om fi-
nansloven for 2014 af november 2013 blev der afsat 275,0 mio. kr. i alt fordelt med 40,0 mio.
kr. i 2014, 114,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 7,0 mio. kr. i 2017 (2014-pl) til den statslige
medfinansiering af etablering af partikelterapianlæg til kræftbehandling.
Det statslige tilskud tillægges aftalte regionale anlægsniveauer/lofter.
Der kan fra kontoen afholdes udgifter i form af tilskud til Region Midtjyllands etablering af
et nyt nationalt center for partikelterapi på Det Nye Universitetshospital.
16.51.63. Styrkelse af influenzaberedskabet (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 17,9 0,1 - - - - -
10. Styrkelse af influenzaberedska-
bet
Udgift ................................................... 17,9 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,9 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 68,3
I alt .................................................................................................................................. 68,3
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,1 mio. kr.
10. Styrkelse af influenzaberedskabet
Der blev i 2012 afsat 60,0 mio. kr. til ny aftale om vaccinegaranti, således at Danmark fortsat
sikres adgang til køb af vaccine i tilfælde af en influenzapandemi, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011.
16.51.64. Tilskud til influenzavaccination (Reservationsbev.)
På kontoen finansieres gratis influenzavaccination for personer over 65 år samt førtidspen-
sionister og kronisk syge efter en lægelig vurdering.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsætter bestemmelse om administration af ord-
ningen efter sundhedslovens § 158, stk. 2.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 84,8 91,8 91,9 92,5 92,5 92,5 92,5
10. Tilskud til influenzavaccination
Udgift ................................................... 84,8 91,8 91,9 92,5 92,5 92,5 92,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 85,2 88,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,4 2,9 91,9 92,5 92,5 92,5 92,5
176 § 16.51.64.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 67,8
I alt .................................................................................................................................. 67,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,8 mio. kr.
16.51.65. Tilskud til udbygning af registret for knoglemarvsdonorer (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter udgifter i forbindelse med udvidelsen af knoglemarvsdonorregistret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,3 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
10. Tilskud til udbygning af regi-
stret for knoglemarvsdonorer
Udgift ................................................... 6,3 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 1,3 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 0,1 mio. kr.
10. Tilskud til udbygning af registret for knoglemarvsdonorer
Der er i 2016 afsat 6,7 mio. kr. til finansiering af udbygning af knoglemarvsdonorregisteret,
således at der hurtigere og mere sikkert kan fremskaffes knoglemarv i forbindelse med trans-
plantationer, hvilket er et væsentligt led i behandlingen af patienter med leukæmi mv.
16.51.67. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Ak-
kreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i Praksis
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes et årligt tilskud til MedCom, den fælles offentlige sundhedsportal, In-
stitut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i
Praksis.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
§ 16.51.67. 177
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,9 53,3 56,3 60,7 60,7 60,7 56,7
10. Tilskud til MedCoM og Sund-
hedsportalen
Udgift ................................................... 15,1 15,3 16,8 16,9 16,9 16,9 16,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,8 7,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,4 7,7 16,8 16,9 16,9 16,9 16,9
20. Institut for Kvalitet og Akkredi-
tering i Sundhedsvæsenet
(IKAS)
Udgift ................................................... 11,8 11,9 12,0 12,1 12,1 12,1 12,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,8 11,9 12,0 12,1 12,1 12,1 12,1
30. Kommunal medfinansiering af
fællesoffentlige projekter på
sundhedsområdet
Udgift ................................................... 15,0 15,1 15,5 15,6 15,6 15,6 15,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,7 5,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,2 9,9 15,5 15,6 15,6 15,6 15,6
35. Kommunal finansiering af Cen-
ter for Forbyggelse i Praksis
Udgift ................................................... - - - 4,0 4,0 4,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 4,0 4,0 4,0 -
40. Regional medfinansiering af
Sundhed.dk
Udgift ................................................... 11,0 11,0 12,0 12,1 12,1 12,1 12,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,0 11,0 12,0 12,1 12,1 12,1 12,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,4
I alt .................................................................................................................................. 7,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 2,5 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
178 § 16.51.67.10.
10. Tilskud til MedCoM og Sundhedsportalen
Der er i 2016 afsat 16,8 mio. kr. til finansiering af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
årlige tilskud til MedCom og den fælles offentlige sundhedsportal. På kontoen afholdes fra 2009
til 2018 årlige udgifter på 0,35 mio. kr. svarende til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
andel af renter og afdrag på lån på 25 mio. kr. givet af Danske Regioner til reetablering af
Sundhed.dk.
20. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS)
Staten, amterne og H:S har i november 2004 aftalt, at parterne i fællesskab skal etablere og
udvikle en dansk model for kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Parterne har i den anledning
etableret en selvstændig organisation - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
(IKAS) - ledet af en bestyrelse bestående af bl.a, regionerne, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse samt Sundhedsstyrelsen. Udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel er således baseret
på en interessentskabslignende aftale, og arbejdet gennemføres inden for en samlet årlig ramme
på 20 mio. kr. (2005-pl), hvor finansieringen tilvejebringes af regionerne, kommunerne samt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
30. Kommunal medfinansiering af fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet
I henhold til Aftale mellem den tidligere VK-regering og KL om kommunernes økonomi for
2008 af juni 2007 blev der fra statstilskuddet til kommunerne overført 13,5 mio. kr. (2008-pl) til
§ 16.51.67. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Akkreditering i
Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i Praksis svarende til kommunernes andel
af de forventede udgifter i forbindelse med fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet. Det
drejer sig om MedCom, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundheds-
væsenet (IKAS).
35. Kommunal finansiering af Center for Forbyggelse i Praksis
I henhold til aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016 er der fra
statstilskuddet til kommunerne overført 4 mio. kr. (2016-pl) til § 16.51.67. Tilskud til MedCom,
Sundhedsportalen, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center
for Forebyggelse i Praksis svarende til kommunernes finansiering af videreførsel af Center for
Forebyggelse i Praksis fra 2016 til og med 2018.
40. Regional medfinansiering af Sundhed.dk
Der er i 2016 afsat 12,0 mio. kr. til at øge den regionale andel af finansieringen af Sund-
hed.dk. Midlerne finansieres via nedsættelse af det regionale bloktilskud.
16.51.69. Pulje til oprettelse af hospicer (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.69. 179
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,6 6,9 30,9 30,8 30,8 30,8 30,8
10. Pulje til oprettelse af hospicer
Udgift ................................................... 19,6 6,9 30,9 30,8 30,8 30,8 30,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,1 6,9 30,9 30,8 30,8 30,8 30,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,5 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,5
I alt .................................................................................................................................. 5,5
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 4,3 mio. kr.
10. Pulje til oprettelse af hospicer
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemo-
kraterne om finansloven for 2011 af november 2010 blev der afsat 12,0 mio. kr. i 2011, 20,0
mio. kr. i 2012, 27 mio. kr. i 2013 og 34,0 mio. kr. i 2014 (2011-pl) til etablering og drift af
hospicer. Fra 2016 og frem er der afsat 30,8 mio. kr. årligt.
Midlerne forudsættes at finansiere udbygningen af hospicekapaciteten med 12 pladser i 2011
og yderligere 10 pladser årligt i perioden 2012-2014, så det samlede antal hospicepladser i Dan-
mark når op på i alt 250 i 2014.
16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
I henhold til lov om regionernes finansiering yder staten et aktivitetsafhængigt tilskud til re-
gionernes sygehusvæsen mv. Hovedkontoen omfatter udgifter til en generel aktivitetspulje på
sygehusområdet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.706,9 1.300,0 1.322,1 1.339,3 - - -
40. Merbehandlinger på sygehusom-
rådet
Udgift ................................................... 2.706,9 1.300,0 1.322,1 1.339,3 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.706,9 1.300,0 1.322,1 1.339,3 - - -
40. Merbehandlinger på sygehusområdet
Ifm. fremsættelse af lovforslaget for 2016 er der afsat 1.339,3 mio. kr. til regionerne til fi-
nansiering af generel meraktivitet på sygehusområdet mv. Beløbet konsolideres ifm. indgåelse
af aftale om regionernes økonomi for 2016. Fordelingen af puljen til de enkelte regioner sker efter
samme nøgle som bloktilskuddet til regionernes sundhedsudgifter. Der udbetales tilskud fra pul-
jen, såfremt den enkelte region præsterer en aktivitet, der, målt i produktionsværdi, ligger over
et på forhånd fastlagt forbrugsniveau (baseline).
180 § 16.51.72.40.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsætter i medfør af LB nr. 797 af 27. juni 2011
om regionernes finansiering de nærmere regler om vilkår for samt fordeling og udbetaling mv.
af puljen.
16.51.74. Bedre fysiske rammer for at understøtte nedbringelse af tvang i psyki-
atrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 100,0 - - - - -
10. Bedre fysiske rammer for at un-
derstøtte nedbringelse af tvang i
psykiatrien
Udgift ................................................... - 100,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 100,0 - - - - -
10. Bedre fysiske rammer for at understøtte nedbringelse af tvang i psykiatrien
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om fi-
nansloven for 2014 af november 2013 blev afsat 100,0 mio. kr. i 2014 til en ekstra anlægsindsats
i 2014 for at understøtte nedbringelsen af tvang i psykiatrien.
Det statslige tilskud er håndteret som et tillæg til det aftalte anlægsloft i 2014. Der kan fra
puljen ydes tilskud til regionale projekter, der understøtter nedbringelsen af tvang bl.a. ved
uhindret adgang til uderum og rekreative aktiviteter, samt udbygge inde- og/eller udearealer, der
inviterer til aktivitet. Fokus er på mindre moderniseringsprojekter med en kort planlægningsho-
risont samt fremrykning af allerede planlagte projekter, således at der er et afløb for midlerne i
2014. Der skal være tale om aktiviteter, som ikke allerede er finansieret i de regionale budgetter
for 2014.
16.51.75. Udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
30. Tilskud til udvidelse af kapacite-
ten i eksisterende funktioner
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.75. 181
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
16.51.76. Forbedring af forholdene for mennesker med sindslidelser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
40. Øvrige prioriterede områder
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
50. Central pulje til supplerende ini-
tiativer
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
16.51.77. Pulje til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har for-
søgt selvmord (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,9 -1,6 - - - - -
10. Styrkelse af behandlingsindsat-
sen for personer, der har forsøgt
selvmord
Udgift ................................................... 10,9 -1,6 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 10,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -1,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet forøget med 1,6 mio. kr.
182 § 16.51.77.
16.51.78. Initiativer vedrørende ældre medicinske patienter (tekstanm. 101) (Re-
servationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
10. Initiativer vedrørende ældre me-
dicinske patienter
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
16.51.79. Styrkelse af indsatsen for mennesker med sindslidelser (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 1,0 - - - - -
50. Pulje til landsdækkende udvik-
lings- og forskningsinitiativer
Udgift ................................................... 1,0 1,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 - - - - -
50. Pulje til landsdækkende udviklings- og forskningsinitiativer
Der er afsat i alt 4,0 mio. kr. fordelt med 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014 til vide-
reførelse af Landsindsatsen mod Angst, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Social-
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance
og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010.
Landsindsatsen mod Angst har til formål at oplyse om, nedbryde tabuer om og forebygge
angst. Landsindsatsen bygger videre på det landsdækkende holdningsændrende arbejde, som blev
påbegyndt med Landsindsatsen mod Depression i 2000.
16.51.80. Tilskud til det færøske sundhedsministerium til projekt FarGen (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.51.80. 183
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 2,0 - - -
10. Tilskud til det færøske sund-
hedsministerium til projekt Far-
Gen
Udgift ................................................... - - - 2,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 2,0 - - -
10. Tilskud til det færøske sundhedsministerium til projekt FarGen
Der er afsat 10,0 mio. kr. i alt fordelt med 8,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til at
igangsætte etablering af en infrastruktur for genomer på den Genetiske Biobank på Færørene.
Midlerne på 8,0 mio. kr. i 2015 er overført fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillings-
forslag på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015, jf. akt 117 af 30. april 2015.
Visionen med projektet er således at bygge en infrastruktur, hvor de færøske borgers gen-
omdata lægges i en offentlig infrastruktur, således at rammerne er til stede til senere genetisk
forskning og brug af genetisk data i forskningen, sundhedsvæsenet og samfundet.
16.51.83. Løft af kvaliteten på fødeafdelingerne (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 35,0 75,1 75,1 75,1 75,1
10. Løft af kvaliteten på fødeafde-
lingerne
Udgift ................................................... - - 35,0 75,1 75,1 75,1 75,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 35,0 75,1 75,1 75,1 75,1
10. Løft af kvaliteten på fødeafdelingerne
Som led i Aftale om finansloven for 2015 blev der afsat 35,0 mio. kr. i 2015 og 75 mio.
kr. årligt fra 2016 og fremefter til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne.
Midlerne kan anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som
indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg.
Midlerne fordeles i 2015-2016 til regionerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Som op-
følgning skal regionerne indsende et revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne, der
dokumenterer, at de er anvendt til svangreomsorgen. Fra 2017 overføres midlerne permanent via
bloktilskuddet til regionerne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
184 § 16.51.84.
16.51.84. Styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 50,2 50,2 75,2 -
10. Styrket sundhedsplejeindsats
overfor børn af udsatte og sårba-
re forældre
Udgift ................................................... - - - 50,2 50,2 75,2 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 50,2 50,2 75,2 -
10. Styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre
Underkontoen er oprettet i forbindelse med finanslovsforslaget for 2016 med 50 mio. kr.
årligt i 2016 og 2017 og 75 mio. kr. i 2018 til en styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af
udsatte og sårbare forældre for at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv, jf. Aftale om
finansloven for 2015. Midlerne er overført fra 16.11.79.20.
Midlerne kan bl.a. gå til at understøtte en opsøgende indsats fra sundhedsplejen til familier
med børn i 3-årsalderen og til at understøtte et bedre samarbejde mellem den kommunale sund-
hedspleje og den regionale svangre omsorg. Midlerne udmøntes på baggrund af en national
handlingsplan for en styrket indsats i sundhedsplejen overfor sårbare grupper. Handlingsplanen
udarbejdes i 2015 i samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, KL og Danske Regioner med inddragelse af
relevante faglige miljøer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 16.9. 185
Tilskud til kommuner mv.
16.91. Tilskud til kommuner
16.91.60. Fremtidens sygehusstruktur (tekstanm. 101 og 124) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 798,1 1.843,0 1.655,4 3.819,0 - - -
10. Fremtidens sygehusstruktur
Udgift ................................................... 798,1 1.843,0 1.655,4 3.819,0 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 798,1 1.843,0 1.655,4 3.819,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1.392,4
I alt .................................................................................................................................. 1.392,4
Bemærkninger: I forhold til primo 2014 er videreførelsesbeløbet reduceret med 954,6 mio. kr.
10. Fremtidens sygehusstruktur
Der blev afsat 25 mia. kr. i Kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i
perioden 2009-2018, hvoraf 250 mio. kr. er prioriteret til en udbygning af akutindsatsen i områder
med lange afstande til nærmeste akutsygehus. De afsatte midler blev udmøntet af VK-regeringen
på baggrund af indstilling fra ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer, i form af foreløbige
tilsagn til samlet 16 projekter i to runder, hvor første runde var i januar 2009 og anden runde i
november 2010. Der er pr. juni 2013 givet endelige tilsagn til 13 projekter.
Der afsættes 3.819,0 mio. kr. i 2016 til den videre finansiering af sygehusbyggerierne.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
186 § 16.91.61.
16.91.61. Regulering af kommunal medfinansiering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -392,4 - - - - -
10. Regulering af kommunal medfi-
nansiering
Udgift ................................................... - -392,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -392,4 - - - - -
10. Regulering af kommunal medfinansiering
Jf. § 14. stk. 2 og 3. i lov om regionernes finansiering, LB nr. 797 af 27. juni 2011, har
kontoen til formål at indsamle midler fra den kommunale medfinansiering af det regionale
sundhedsvæsen, som ligger ud over det regionale indtægtsloft. Fra kontoen udbetales endvidere
midler til kommunerne under henvisning til jf. §14. stk. 3. Der er ikke knyttet selvstændig be-
villing til kontoen, idet det forudsættes, at indposteringer svarer til udposteringer i løbet af et
aktivitetsår, hvor aktivitetsåret defineres, jf. cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfi-
nansiering på sundhedsområdet, CIR nr. 102 af 6. december 2011.
§ 16. 187
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Finansudvalget har ved akt. 307 af 20. juni 1989 tiltrådt, at Ministeriet for Sundhed og Fo-
rebyggelse kontraktligt påtager sig det økonomiske ansvar for eventuelle følger opstået ved di-
stribution, udlevering og anvendelse af lægemidlet Thalidomid i Danmark.
Thalidomid anvendes i behandlingen af en megen sjælden, men stærkt generende og invali-
derende hudsygdom. Selskabet Grünenthal, som leverer lægemidlet vederlagsfrit, betinger sig, at
regeringen over for selskabet forpligter sig til at holde producenten skadesløs for eventuelle
sagsomkostninger og erstatninger i forbindelse med brug af præparatet.
Garantiforpligtigelsen medfører ikke udgifter for staten, da Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse i forbindelse med hver enkelt udlevering stiller som betingelse for at påtage sig oven-
nævnte garantiforpligtelse, at den region, hvor patienten er hjemmehørende, forinden har erklæret
sig indforstået med at holde staten skadesløs, hvis garantiforpligtelsen bliver aktuel.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen sikrer Sundhedsstyrelsen mulighed for at afholde ekstraordinært store
udgifter udover de tildelte rammer i forbindelse med forekomst af ukontrollerede radioaktive
kilder samt ulykker i forbindelse med radioaktive stoffer mv.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen giver ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndigelse til at god-
kende en samlet ramme i kontraktperioden 2016-2019 til indenlandske kapitalinvesteringer samt
erhvervelse og realisering af materielle og immaterielle anlægsaktiver på 70 mio. kr.
Tekstanmærkningen bemyndiger endvidere ministeren for sundhed og forebyggelse til uden
særskilt forelæggelse for de bevilgende myndigheder at godkende, at Statens Serum Institut fo-
retager kapitalindskud på maksimalt 15 mio. kr. i det enkelte tilfælde. Kapitalinvesteringer ud
over grænsen på 15 mio. kr. vil blive forelagt Finansudvalget. Den samlede ramme for uden-
landske kapitalinvesteringer samt erhvervelse og realisering af materielle og immaterielle an-
lægsaktiver er fastsat til 100 mio. kr. i kontraktperioden 2016-2019.
Tekstanmærkningen blev i sin nuværende form optaget på finansloven for 2007.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 6 på finansloven for 2011 med den und-
tagelse, at årstallene er blevet opdateret.
Ad tekstanmærkning nr. 8.
Tekstanmærkningen bemyndiger ministeren for sundhed og forebyggelse til med finansmi-
nisterens tilslutning at lade Statens Serum Institut optage lån i Danmarks Nationalbank i perioden
2016-2019 til finansiering af instituttets anlægsinvesteringer og kapitalinvesteringer.
Tekstanmærkningen blev i sin nuværende form optaget på finansloven for 2009.
Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 7 på finansloven for 2012 med den und-
tagelse, at årstallene er blevet opdateret.
188 § 16.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til i begrænset omfang, og hvor det findes formålstjenligt
at kunne udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse af rejseudgifter mv. til
medlemmer af nævn, råd og udvalg, der ikke på anden måde kan få dækket de pågældende om-
kostninger.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har behov
for at kunne udbetale de pågældende ydelser til ad hoc udvalg mv. i ministeriet.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Bemyndigelsen giver ministeren for sundhed og forebyggelse hjemmel til at kræve uforbrugte
støttemidler tilbagebetalt samt adgang til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration,
herunder udbetaling og regnskabsaflæggelse og revision.
Tekstanmærkningen gentages fra sidste finansår med ændret kontohenvisning, idet den også
omfatter den i finanslovsforslaget oprettede konto 16.51.80.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Gebyrerne skal sikre, at Sundhedsstyrelsens omkostninger ved varetagelse af myndigheds-
opgaver efter BEK nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer som ændret senest ved BEK
nr. 538 af 27. maj 2014 dækkes gennem indbetaling fra rekvirenterne af certifikater vedrørende
import og omdestination af euforiserende stoffer.
Tekstanmærkningen er bortset fra pris- og lønregulering uændret i forhold til finansloven for
2015.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at udbetale godtgørelse til nyre-, knoglemarvs- og le-
verdonorer for tabt arbejdsfortjeneste og for udgifter i forbindelse med nyre-, knoglemarvs- eller
leverafgivelsen eller forundersøgelser hertil.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkningen skal give hjemmel til at yde erstatning til bloddonorer for ulykkestilfælde
eller sygdom i forbindelse med afgivelse af blod før 1. juli 1992. Erstatning vedrørende blodaf-
givelse efter 1. juli 1992 er omfattet af LB nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet med senere ændringer. Der er i en del tilfælde truffet
afgørelse om erstatning tildelt som en varig renteydelse. Endelig har skadelidte krav om genop-
tagelse af erstatningsspørgsmålet, hvis forholdene ændrer sig væsentligt inden for en frist på 5
år.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Finansudvalget har ved akt. 39 af 12. november 1992 tiltrådt, at der ydes en godtgørelse på
750.000 kr. til de personer eller disses efterladte, som ikke tidligere har modtaget godtgørelse for
HIV-smitte, og som er berettiget til godtgørelse efter de hidtidige regler, og yderligere 500.000
kr. i godtgørelse til de HIV-smittede eller disses efterladte, som tidligere har modtaget 250.000
kr. i godtgørelse.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til finansloven for 2015.
§ 16. 189
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2016 at afsætte en aktivitetsafhæn-
gig pulje på 1.339,3 mio. kr. til aktivitet på sygehusområdet. Ministeren for sundhed og fore-
byggelse har i henhold til lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering bemyndigelse
til at fastsætte regler for fordeling m.v. af tilskuddet.
Tekstanmærkningen er justeret ifm. fremsættelse af lovforslaget for 2016 og kan justeres som
følge af indgåelse af aftale om regionernes økonomi for 2016.
Ad tekstanmærkning nr. 124.
Tekstanmærkningen giver adgang til at opføre tilsagn som udgifter i de år, hvor udgifterne
afholdes. Dette indebærer, at der gives dispensation fra budgetvejledningens pkt. 2.2.11.
Bemyndigelsen giver ministeren for sundhed og forebyggelse hjemmel til at kræve uforbrugte
støttemidler tilbagebetalt samt adgang til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration,
herunder udbetaling og regnskabsaflæggelse og revision.
Der indgår 25 mia. kr. til investeringer i en moderne sygehusstruktur i kvalitetsfonden i pe-
rioden 2009-18. Der er nedsat et ekspertpanel med internationalt anerkendte eksperter, der skal
vurdere og indstille til regeringen, hvorvidt regionernes større strukturelle anlægsprojekter un-
derstøtter en sammenhængende sygehusstruktur og lever op til principperne for investeringer i
fremtidens sygehusstruktur, som regeringen og Danske Regioner er enige om.
Med henblik på at sikre, at regionernes egenfinansiering, de statslige kvalitetsfondsmidler og
provenu fra låneoptagelse alene kan anvendes til udgifter, der følger af de endelige statslige til-
sagn bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte regler for henholdsvis depo-
nering af regionernes egenfinansiering, midler fra kvalitetsfonden og provenu fra låneoptagelse
samt overførsel af uforbrugte statslige og regionale midler.
Tekstanmærkningen er justeret ifm. fremsættelse af lovforslaget for 2016 og kan justeres som
følge af indgåelse af aftale om regionernes økonomi for 2016.
Tekst
§ 17. Beskæftigelses-
ministeriet
3
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 1.894,8 2.637,4 742,6
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 44.367,6 45.088,7 721,1
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 12.560,0 23.796,2 11.236,2
Indtægtsbudget ....................................................................... 11.523,9 42,0 11.565,9
Fællesudgifter ........................................................................................... 148,6 8,8
17.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 216,5 8,8
17.19. Øvrige fællesudgifter ...................................................................... -67,9 -
Arbejdsmiljø ............................................................................................. 1.355,5 596,3
17.21. Arbejdsmiljø .................................................................................... 682,4 140,0
17.22. Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats ............................... 27,3 77,7
17.23. Arbejdsskader og erstatninger ........................................................ 645,8 378,6
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse ..................................................... 40.721,4 23.105,5
17.31. Fællesudgifter .................................................................................. 986,1 12.091,8
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge ................................................................. 17.287,5 10.883,0
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv. ...................................................... 5.558,3 26,3
17.37. Dagpenge ved barsel ....................................................................... 10.109,1 -
17.38. Dagpenge ved sygdom ................................................................... 4.156,6 95,7
17.39. Integrationsområdet ......................................................................... 2.623,8 8,7
Arbejdsmarkedsservice ............................................................................ 5.302,6 127,3
17.41. Fællesudgifter .................................................................................. 405,6 103,1
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats ............................................................ 4.484,5 24,2
17.47. Løntilskud ....................................................................................... 373,3 -
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger ......................................... 39,2 -
Fastholdelse og international rekruttering ........................................... 24.036,2 427,9
17.51. Fællesudgifter .................................................................................. 153,3 124,0
17.54. Revalidering og løntilskud mv. ...................................................... 1.077,8 150,0
17.55. Efterløn ............................................................................................ 14.799,4 -
17.56. Fleksjob ........................................................................................... 7.897,1 153,9
17.59. Særlige forebyggende indsatser ...................................................... 108,6 -
4 § 17.
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.724,6 385,0
Interne statslige overførsler ....................................................................... 148,4 241,3
Øvrige overførsler ...................................................................................... 69.662,5 23.613,7
Finansielle poster ....................................................................................... 9,7 6,7
Kapitalposter ............................................................................................... 19,1 19,1
Aktivitet i alt .............................................................................................. 71.564,3 24.265,8
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -518,3 -518,3
Bevilling i alt ............................................................................................. 71.046,0 23.747,5
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
17.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 165,5 -
02. Medlemsbidrag til Den Internationale Arbejdsorganisation
(Lovbunden) ............................................................................ 18,7 -
03. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed
mv. (tekstanm. 115) ................................................................ 12,5 -
04. Evaluering, analyse, forskning og oplysningsvirksomhed
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ 0,4 -
41. Reserver vedrørende integrationsområdet (Reservationsbev.) - -
79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.) ............................ 10,6 -
17.19. Øvrige fællesudgifter
11. Arbejdsretten (Driftsbev.) ....................................................... 6,2 -
21. Forligsinstitutionen (Driftsbev.) ............................................. 7,3 -
76. Reserver og budgetregulering ................................................. - -
77. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførs-
ler ............................................................................................. -100,0 -
78. Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførs-
ler ............................................................................................. - -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 18,6 -
Arbejdsmiljø
17.21. Arbejdsmiljø
01. Arbejdstilsynet (Driftsbev.) .................................................... 397,3 -
02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Statsvirk-
somhed) ................................................................................... 70,2 -
03. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø (Driftsbev.) . - -
04. Gebyrer for lovbundne virksomhedsbesøg samt administrati-
ve bøder ................................................................................... 0,7 7,8
05. Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ................................................................... 12,3 -
§ 17. 5
08. Arbejdsmiljøforskningsfond (tekstanm. 115) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 55,4 -
12. Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere (Reservationsbev.) .... - -
13. Tilskud vedrørende arbejdsmiljø (Lovbunden) ...................... 4,0 2,0
14. Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
22. Statens bidrag til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøind-
sats (Lovbunden) ..................................................................... 11,5 -
31. Arbejdsmiljø i Grønland ......................................................... 0,8 -
17.22. Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
01. Partsindsatsen, jf. § 68 i arbejdsmiljøloven (Lovbunden) ..... - 69,2
12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet (Driftsbev.) ....................... 1,9 -
13. Udvikling og forsøg i regi af Arbejdsmiljørådet (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 1,9 -
14. Videncenter (Driftsbev.) ......................................................... 1,9 -
20. Tilskud til branchearbejdsmiljøråd (Reservationsbev.) ......... 13,1 -
17.23. Arbejdsskader og erstatninger
01. Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed) .............................. 42,9 -
11. Erstatning mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl.
(tekstanm. 129) (Lovbunden) ................................................. 92,5 73,6
12. Forskellige erstatninger mv. (Lovbunden) ............................. 41,4 -
13. Skadelidte værnepligtige m.fl. (Lovbunden) ......................... 8,6 -
14. Refusion af erstatninger (Lovbunden) ................................... - 29,5
15. Administrative bøder ved manglende tegning af arbejdsska-
deforsikring mv. ...................................................................... - 1,0
22. Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåre-
avlere (Lovbunden) ................................................................. 6,4 0,3
31. Besættelsestidens ofre (Lovbunden) ....................................... 156,3 -
32. Hædersgaver (Lovbunden) ..................................................... 23,5 -
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse
17.31. Fællesudgifter
03. Gebyrer for inddrivelse af dagpengegodtgørelse hos arbejds-
givere ....................................................................................... 0,1 0,1
08. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 10,1 -
09. Administration af forsikringsordninger (Reservationsbev.) .. 9,6 6,0
24. ATP-bidrag for modtagere af dagpenge (Lovbunden) .......... 400,6 338,4
25. ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse (Lovbunden) ................................................................ 9,7 7,8
28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og uddannelses-
hjælp (Lovbunden) .................................................................. 122,5 -
29. ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge (Lovbunden) ... 148,1 146,5
32. ATP-bidrag for modtagere af barselsdagpenge (Lovbunden) 113,6 102,9
34. ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse (Lov-
bunden) .................................................................................... 41,7 -
35. ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb (Lovbunden) ............................................ 18,1 18,1
37. ATP-bidrag for modtagere af revaliderings- og ledigheds-
ydelse (Lovbunden) ................................................................ 43,0 -
6 § 17.
38. ATP-bidrag for modtagere af delpension (Lovbunden) ........ 0,1 -
39. ATP-bidrag for personer i fleksjob (Lovbunden) .................. 56,0 -
41. Berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter
(Lovbunden) ............................................................................ - -
51. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser ............................... - 10.956,7
55. Forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom ...... 12,9 515,3
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge
01. Dagpenge ved arbejdsløshed (Lovbunden) ............................ 16.161,8 10.625,3
02. Feriedagpenge (Lovbunden) ................................................... 805,3 -
03. Lån til uddannelsesløft (Lovbunden) ..................................... 19,1 19,1
04. Forrentning af lån til uddannelsesløft (Lovbunden) .............. 0,2 0,2
05. Tab på lån til uddannelsesløft (Lovbunden) .......................... 0,1 -
12. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Lovbunden) .................... 301,0 238,4
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv.
01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp (tekstanm. 126) (Lovbun-
den) .......................................................................................... - -
02. Tilbagebetalinger ..................................................................... - 26,3
05. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp (Lovbunden) ..... - -
06. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden) ..................................... - -
07. Særlig uddannelsesydelse (Lovbunden) ................................. - -
08. Kontantydelse (Lovbunden) ................................................... - -
11. Kontant- og uddannelseshjælp (tekstanm. 126) (Lovbunden) 4.062,7 -
12. Kontantydelse (Lovbunden) ................................................... 49,1 -
21. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. (Lovbun-
den) .......................................................................................... 87,5 -
22. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden) ..................................... 933,8 -
23. Revalideringsydelse mv. (tekstanm. 126) (Lovbunden) ........ 269,1 -
24. Forrevalidering på kontant- og udd.hjælp (tekstanm. 126)
(Lovbunden) ............................................................................ 26,9 -
25. Ledighedsydelse (tekstanm. 126) (Lovbunden) ..................... 129,2 -
17.37. Dagpenge ved barsel
01. Dagpenge ved barsel (Lovbunden) ........................................ 10.087,6 -
11. Orlov til pasning af syge børn (Lovbunden) ......................... 21,5 -
17.38. Dagpenge ved sygdom
01. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden) ..................................... - -
11. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden) ..................................... 4.156,6 95,7
17.39. Integrationsområdet
01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet (Lovbunden) ..... - -
02. Danskuddannelse (Lovbunden) .............................................. - -
03. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under in-
troduktionsforløbet (tekstanm. 150) (Lovbunden) ................. 326,1 -
04. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under inte-
grationsprogrammet (tekstanm. 156) (Lovbunden) ............... 871,0 -
05. Resultattilskud (Lovbunden) ................................................... 242,2 -
06. Finansieringsbidrag vedr. arbejdsmarkedsrettet dansk for au
pairs ......................................................................................... 0,7 8,7
11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram (Lovbunden) ........... 1.183,8 -
§ 17. 7
Arbejdsmarkedsservice
17.41. Fællesudgifter
01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Driftsbev.) ... 297,4 -
11. Det statslige beskæftigelsessystem (Driftsbev.) ..................... - -
12. Beskæftigelsesrettede aktiviteter (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 3,3 -
22. Virksomhedsrettet og tættere kontakt til langtidsledige
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ - -
31. Validering af atypisk sygefravær (Driftsbev.) ....................... 5,2 -
32. Anvendelse af oplysninger fra Indkomstregister og digitali-
sering af tilsynet (Reservationsbev.) ...................................... 2,0 -
41. Renter ...................................................................................... 1,1 6,5
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats
02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering (Lovbunden) ......... - -
03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kon-
tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (Lovbunden) ... 1.519,5 -
04. Refusion af driftsudgifter og mentorudgifter ved ressource-
forløb og jobafklaringsforløb (Lovbunden) ........................... 442,9 -
05. Driftsudgifter ved uddannelsesordning for ledige, hvis dag-
pengeperiode er udløbet (Lovbunden) ................................... - -
06. Driftsudgifter ved midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Lov-
bunden) .................................................................................... 3,0 -
07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og
modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse (Lovbunden) 470,2 -
14. Indsats ved større afskedigelser (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 21,8 -
16. Regionale puljer til en aktiv beskæftigelsesindsats (tekstanm.
115) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
17. Uddannelsespulje (Reservationsbev.) ..................................... - -
18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede
(tekstanm. 126) (Lovbunden) ................................................. 76,9 -
21. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af 15-17 årige
(tekstanm. 126) (Lovbunden) ................................................. 10,5 -
27. Særlig indsats for unge (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) . - -
28. Mentorordning (Lovbunden) .................................................. 360,4 -
30. Styrket indsats for ledige ordblinde og læse- og skrivesvage
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ - -
32. Befordringsgodtgørelse (Lovbunden) ..................................... 48,5 24,2
33. Jobpræmie for akutjob til ledige (Lovbunden) ...................... - -
41. Uddannelsesløft (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ............. 221,6 -
42. Kompetenceudvikling og effektevaluering af beskæftigelses-
indsatsen (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................ 26,6 -
43. Styrket indsats for ledige (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) 41,0 -
51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige (Lovbunden) - -
53. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftige-
de (Lovbunden) ....................................................................... 256,3 -
61. Refusion af løntilskud (Lovbunden) ...................................... - -
63. Jobpræmie (Lovbunden) ......................................................... - -
66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte (tekstanm. 115) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 15,1 -
8 § 17.
67. Flere i uddannelse og job - Indsats til kontanthjælpsmodta-
gere (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ................................ 8,0 -
68. Bedre vidensgrundlag for flere kontanthjælpsmodtagere i
uddannelse og job (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ......... 4,0 -
69. Virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer (tekstanm. 155)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
70. Tværgående aktiviteter mellem stat, kommuner og andre ak-
tører (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ............................... 10,2 -
71. Fagpiloter (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ...................... - -
73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen
(Driftsbev.) .............................................................................. 169,6 -
74. Jobrotation (Lovbunden) ......................................................... 644,0 -
75. Jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ 132,4 -
78. Implementering af rehabiliteringsteam (tekstanm. 115) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 2,0 -
17.47. Løntilskud
01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige (Lovbunden) 234,1 -
02. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælp-
modtagere m.fl. (Lovbunden) ................................................. 105,6 -
03. Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ord-
ninger (Lovbunden) ................................................................ 21,3 -
11. Løntilskud ved ansættelse af revalidender m.fl. (Lovbunden) 12,3 -
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger
17. Brug for alle - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ - -
19. Bekæmpelse af ungeledighed (tekstanm. 115) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
20. Særlige indsatser for udsatte grupper og personer med han-
dicap (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) .............................. 32,1 -
23. Det rummelige arbejdsmarked mv. (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
24. Jobcentre i ghettoer (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ...... 5,0 -
41. Nydanske kvinders vej til beskæftigelse (tekstanm. 115) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
42. Opsøgende indsats over for selvforsørgede (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ................................................................... 2,1 -
43. Et mangfoldigt arbejdsmarked (tekstanm. 20 og 115) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
44. Virksomhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviteter for
flygtninge, indvandrere og efterkommere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
45. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere
og flygtninge (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ................. - -
§ 17. 9
Fastholdelse og international rekruttering
17.51. Fællesudgifter
02. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (Driftsbev.) ........ - -
03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tekstanm. 20 og
115) (Reservationsbev.) .......................................................... 124,0 124,0
11. Cabi (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ............................... 17,1 -
12. Virksomhedskonsulenter vedrørende unge med særlige be-
hov (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ................................. - -
13. Forebyggende tværgående aktiviteter (tekstanm. 115) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 10,2 -
14. Flere fleksjob (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ................ - -
15. Projekter for udenlandsk arbejdskraft (tekstanm. 115) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 2,0 -
17.54. Revalidering og løntilskud mv.
01. Revalidering (tekstanm. 126) (Lovbunden) ........................... - -
02. Forrevalidering (tekstanm. 126) (Lovbunden) ....................... - -
06. Skånejob (Lovbunden) ............................................................ 77,9 -
11. Personlig assistance til personer med handicap (Lovbunden) 239,9 -
21. Seniorjob for personer over 55 år (tekstanm. 115) (Lovbun-
den) .......................................................................................... 686,8 -
22. Afløb på servicejob (tekstanm. 115 og 134) (Lovbunden) ... 13,6 -
30. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension (Lovbun-
den) .......................................................................................... 35,5 -
31. Hjælp til personer uden ret til social pension (Lovbunden) . 10,8 -
32. Forsørgelse af danske statsborgere i udlandet (Lovbunden) . 2,7 -
35. Delpension (Lovbunden) ........................................................ 10,6 -
41. Ikke hævet feriegodtgørelse (Lovbunden) ............................. - 150,0
42. Renteafkast af FerieKonto (Lovbunden) ................................ - -
17.55. Efterløn
01. Efterløn (Lovbunden) ............................................................. 14.799,4 -
17.56. Fleksjob
01. Fleksjob med fast refusion (Lovbunden) ............................... 6.133,1 -
02. Ledighedsydelse (tekstanm. 126) (Lovbunden) ..................... 433,3 -
04. Fleksjob med variabel refusion (Lovbunden) ........................ 326,6 -
05. Fleksbidrag til kommunen (Lovbunden) ................................ 24,4 -
11. Fleksydelse (Lovbunden) ........................................................ 979,7 153,9
12. ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse (Lovbunden) ........ - -
17.59. Særlige forebyggende indsatser
11. Arbejdsmarkedstiltag for personer med handicap (tekstanm.
115) (Reservationsbev.) .......................................................... 29,9 -
12. Socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................................ - -
14. Styrket indsats for personer med et handicap (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
15. Familiepakker - integrationstilbud til arbejdskraft-indvandre-
re og deres familier (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ...... - -
16. Støtte og rådgivning for au pairs (tekstanm. 20 og 115) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 2,0 -
10 § 17.
21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med
handicap (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................ 64,3 -
25. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancentret (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ................................................................... 6,0 -
31. Seniorer på arbejdsmarkedet (tekstanm. 115) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 6,4 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 20. ad 17.49.43., 17.51.03. og 17.59.16.
Beskæftigelsesministeren kan indgå forpligtende aftaler om levering af udstyr, konsulenty-
delser og lignende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Beskæftigelsesministeren kan foretage
forskuds- og ratebetalinger, når dette er en forudsætning for indgåelse af kontrakter.
Materielle bestemmelser.
Nr. 115. ad 17.11.03., 17.11.04., 17.21.05., 17.21.08., 17.41.12., 17.41.21., 17.41.22., 17.46.14.,
17.46.16., 17.46.27., 17.46.30., 17.46.40., 17.46.41., 17.46.42., 17.46.43., 17.46.66., 17.46.67.,
17.46.68., 17.46.70., 17.46.71., 17.46.75., 17.46.76., 17.46.78., 17.49.17., 17.49.19., 17.49.20.,
17.49.23., 17.49.24., 17.49.41., 17.49.42., 17.49.43., 17.49.44., 17.49.45., 17.51.03., 17.51.11.,
17.51.12., 17.51.13., 17.51.14., 17.51.15., 17.54.21., 17.54.22., 17.59.11., 17.59.12., 17.59.14.,
17.59.15., 17.59.16., 17.59.21., 17.59.25. og 17.59.31.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, her-
under for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning
af ansøgninger.
Nr. 126. ad 17.35.01., 17.35.11., 17.35.23., 17.35.24., 17.35.25., 17.46.18., 17.46.21., 17.54.01.,
17.54.02. og 17.56.02.
Den kulancemæssige godtgørelse på 50.000 kr. til civile arbejdere og grønlændere m.fl., som
opholdt sig på eller i umiddelbar nærhed af Thulebasen inden for perioden fra og med den 21.
januar 1968 til og med den 17. september 1968, eller til deres efterlevende ægtefælle, registrerede
partner, samlever eller børn, medfører ikke nedsættelse af ydelser, som måtte tilkomme de på-
gældende efter lovgivningen inden for Beskæftigelsesministeriets område, jf. lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Nr. 129. ad 17.23.11.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at yde en særlig kompensation til medarbejdere og
efterladte efter medarbejdere ansat i afdeling B2 på det tidligere Grindstedværk i årene 1962-1980
i Grindsted for følger af udsættelse for kviksølv.
Stk. 2. Den særlige kompensation ydes efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, jf. LB nr.
154 af 7. marts 2006 med senere ændringer.
Stk. 3. Ved behandlingen af sagerne ses der bort fra fristerne i § 36 i arbejdsskadesikrings-
loven.
Stk. 4. Den særlige kompensation til tilskadekomne for tab af erhvervsevne i form af løbende
ydelse tilkendes og udbetales efter reglerne i §§ 17 og 27 i arbejdsskadesikringsloven. En løbende
ydelse kan udbetales fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, uanset betin-
gelserne i § 17, stk. 7-8 om at en løbende erstatning tidligst kan starte på det tidspunkt, hvor
§ 17. 11
skaden er anmeldt. Den særlige kompensation til efterladte efter tilskadekomne kan ydes efter
reglerne i §§ 20-22, uanset om ophørstidspunktet for en løbende ydelse er indtrådt.
Stk. 5. Anmeldelse af krav efter stk. 1 skal foretages senest den 31. december 2009. Anmel-
delse sendes til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 6. Udgifter til administration mv. efter lovens § 35, stk. 3 og 4, og § 38 af anmeldelser
af krav efter stk. 1 finansieres af staten. Dette gælder også udgifter til en generel samlet kort-
lægning af kviksølvudsættelsen for de tidligere ansatte på Grindstedværket i Grindsted i B2 af-
delingen i perioden 1962-1980.
Nr. 134. ad 17.54.22.
Kommunerne varetager administrationen af servicejobordningen, jf. lov nr. 140 af 25. marts
2002 om ophævelse af lov om servicejob. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at yde 100
pct. refusion af kommunens udgifter til tilskud til servicejob fra Afløb på servicejob. Beskæfti-
gelsesministeren bemyndiges til at yde forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede
udgifter efter lov om ophævelse af lov om servicejob.
Nr. 150. ad 17.39.03.
Rådighedsloftet for udgifter til introduktionsforløb udvides til at omfatte udgifter til dan-
skuddannelse for personer, der tidligere har deltaget i et introduktionsforløb eller et integrations-
program, og som efter ophør af retten til danskuddannelse efter integrationsloven tilbydes dan-
skuddannelse efter danskuddannelsesloven, uanset refusionsbestemmelsen i danskuddannelseslo-
ven. Endvidere udvides rådighedsloftet for udgifter til introduktionsforløb til at omfatte udgifter
til danskuddannelse til øvrige udlændinge, der tilbydes danskuddannelse efter danskuddannelses-
loven.
Nr. 155. ad 17.46.69.
Bekendtgørelse nr. 364 af 5. april 2013 om midler til de lokale beskæftigelsesråd bortfalder
pr. 1. januar 2015 som følge af ophævelsen af lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme, at reglerne i §§ 4-8 i bekendtgørelse nr.
364 af 5. april 2013 om midler til de lokale beskæftigelsesråd fortsat finder anvendelse, indtil
regnskab og revision er afsluttet, eller uforbrugte midler er tilbageført til staten.
Nr. 156. ad 17.39.04.
Uanset bestemmelsen i integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten inden for det i be-
stemmelsen nævnte rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. lovens § 16, stk. 6, 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til en mentorfunktion, jf. lovens § 23 d.
Stk. 2. Staten kræver ikke tilbagebetaling af udbetalt refusion til kommunerne vedr. mentorud-
gifter for flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet for personer, der har
fået opholdstilladelse efter 1. august 2010.
Anmærkninger
§ 17. Beskæftigelses-
ministeriet
§ 17. 15
Ministeriet varetager opgaver vedrørende lovgivning om arbejdsmiljø, lovgivning om ar-
bejdsskader og erstatninger, lovgivning om arbejdsløshedsforsikring, lovgivning om kontanthjælp,
lovgivning om dagpenge ved sygdom, lovgivning om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov-
givning om aktiv beskæftigelsesindsats og lovgivning om integration af flygtninge og indvandrere
på arbejdsmarkedet og herunder integrationsprogrammet samt arbejdsretlige spørgsmål.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 2.191,6 1.878,3 2.077,3 1.894,8 1.771,5 1.682,2 1.637,7
Udgift ......................................................... 3.088,9 2.815,6 2.920,8 2.637,4 2.326,7 2.232,9 2.155,4
Indtægt ....................................................... 897,3 937,3 843,5 742,6 555,2 550,7 517,7
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 187,4 187,3 229,7 239,8 236,0 232,2 235,5
17.11. Centralstyrelsen ............................. 175,2 174,1 217,3 207,7 204,1 200,5 197,0
17.19. Øvrige fællesudgifter .................... 12,2 13,2 12,4 32,1 31,9 31,7 38,5
Arbejdsmiljø ............................................. 696,6 755,5 677,6 636,3 613,0 568,6 545,0
17.21. Arbejdsmiljø .................................. 575,7 537,8 585,6 542,4 525,3 486,1 467,2
17.23. Arbejdsskader og erstatninger ...... 120,9 217,8 92,0 93,9 87,7 82,5 77,8
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse .... 111,0 4,0 10,6 13,8 13,8 13,8 13,8
17.31. Fællesudgifter ................................ 3,9 4,0 10,6 13,7 13,7 13,7 13,7
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge ............... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
17.39. Integrationsområdet ....................... 107,1 - - - - - -
Arbejdsmarkedsservice ........................... 838,5 800,0 934,3 867,0 818,4 806,0 787,8
17.41. Fællesudgifter ................................ 342,1 335,2 315,2 307,9 300,7 294,1 288,5
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats .......... 330,0 399,6 582,8 519,9 478,5 472,7 465,1
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremme-
ordninger ....................................... 166,4 65,1 36,3 39,2 39,2 39,2 34,2
Fastholdelse og international rekrutte-
ring ............................................................. 358,0 131,5 225,1 137,9 90,3 61,6 55,6
17.51. Fællesudgifter ................................ 221,0 17,8 105,7 29,3 18,9 8,7 8,7
17.59. Særlige forebyggende indsatser .... 137,0 113,7 119,4 108,6 71,4 52,9 46,9
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 49.042,2 48.235,3 46.830,6 44.367,6 42.338,6 38.714,0 37.340,9
Udgift ......................................................... 49.743,0 49.139,5 47.418,2 45.088,7 43.025,7 39.410,8 38.046,0
Indtægt ....................................................... 700,7 904,2 587,6 721,1 687,1 696,8 705,1
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... - - -100,0 -100,0 -233,3 -630,8 -875,1
17.19. Øvrige fællesudgifter .................... - - -100,0 -100,0 -233,3 -630,8 -875,1
Arbejdsmiljø ............................................. 240,4 222,8 191,5 174,3 150,1 129,5 111,5
17.23. Arbejdsskader og erstatninger ...... 240,4 222,8 191,5 174,3 150,1 129,5 111,5
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse .... 15.730,9 16.128,9 17.357,0 18.392,7 19.306,7 19.665,0 19.690,2
17.31. Fællesudgifter ................................ 64,4 133,6 146,3 153,1 176,8 196,4 211,7
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv. .... 127,6 367,2 1.067,0 1.446,5 1.654,4 1.811,6 1.947,5
17.37. Dagpenge ved barsel ..................... 9.438,5 9.376,8 9.811,6 10.109,1 10.319,7 10.657,8 11.109,5
17.38. Dagpenge ved sygdom .................. 5.095,5 4.904,1 4.121,8 4.060,9 4.096,1 4.232,0 4.272,7
17.39. Integrationsområdet ....................... 1.004,9 1.347,3 2.210,3 2.623,1 3.059,7 2.767,2 2.148,8
Arbejdsmarkedsservice ........................... 4.302,4 3.779,1 2.861,9 2.430,2 2.292,8 2.299,6 2.389,2
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats .......... 4.302,4 3.779,1 2.861,9 2.417,9 2.279,1 2.284,9 2.373,8
17.47. Løntilskud ...................................... - - - 12,3 13,7 14,7 15,4
Fastholdelse og international rekrutte-
ring ............................................................. 28.768,6 28.104,5 26.520,2 23.470,4 20.822,3 17.250,7 16.025,1
16 § 17.
17.54. Revalidering og løntilskud mv. .... 1.664,7 1.441,8 1.730,2 927,8 930,7 841,2 756,2
17.55. Efterløn .......................................... 19.267,9 18.401,2 16.390,5 14.799,4 12.721,0 9.780,2 8.916,5
17.56. Fleksjob ......................................... 7.836,0 8.261,5 8.399,5 7.743,2 7.170,6 6.629,3 6.352,4
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 16.928,7 17.226,1 16.471,0 12.560,0 11.892,6 10.926,8 10.175,6
Udgift ......................................................... 29.244,8 28.728,5 27.883,6 23.796,2 22.212,6 20.693,9 19.212,3
Indtægt ....................................................... 12.316,1 11.502,4 11.412,6 11.236,2 10.320,0 9.767,1 9.036,7
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... - - 634,7 - 4,1 -403,7 -325,9
17.19. Øvrige fællesudgifter .................... - - 634,7 - 4,1 -403,7 -325,9
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse .... 15.355,7 14.634,7 13.580,4 10.676,5 10.053,5 9.581,6 8.871,0
17.31. Fællesudgifter ................................ 339,0 252,4 264,4 186,6 182,7 175,4 163,5
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge ............... 8.833,7 8.475,9 7.790,1 6.404,4 5.976,8 5.654,5 5.199,9
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv. .... 6.182,9 5.906,4 5.525,9 4.085,5 3.894,0 3.751,7 3.507,6
Arbejdsmarkedsservice ........................... 1.573,0 2.593,1 2.255,9 1.883,5 1.835,0 1.748,9 1.630,5
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats .......... 1.573,0 2.593,1 2.255,9 1.522,5 1.505,2 1.442,9 1.347,5
17.47. Løntilskud ...................................... - - - 361,0 329,8 306,0 283,0
Fastholdelse og international rekrutte-
ring ............................................................. 0,1 -1,6 - - - - -
17.51. Fællesudgifter ................................ 3,1 -1,6 - - - - -
17.54. Revalidering og løntilskud mv. .... -3,0 - - - - - -
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 11.317,9 11.326,7 11.689,0 11.523,9 11.472,2 11.399,1 11.405,3
Udgift ......................................................... 68,4 77,8 69,3 42,0 42,0 42,0 42,0
Indtægt ....................................................... 11.386,3 11.404,6 11.758,3 11.565,9 11.514,2 11.441,1 11.447,3
Specifikation af nettotal:
Arbejdsmiljø ............................................. 54,0 52,1 51,4 51,4 51,4 51,4 51,4
17.22. Arbejdsmarkedets parters ar-
bejdsmiljøindsats ........................... 53,4 51,5 50,4 50,4 50,4 50,4 50,4
17.23. Arbejdsskader og erstatninger ...... 0,6 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse .... 11.258,9 11.263,0 11.632,2 11.467,1 11.415,4 11.342,3 11.348,5
17.31. Fællesudgifter ................................ 11.258,9 11.263,0 11.632,2 11.459,1 11.407,4 11.334,3 11.340,5
17.39. Integrationsområdet ....................... - - - 8,0 8,0 8,0 8,0
Arbejdsmarkedsservice ........................... 5,0 11,7 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
17.41. Fællesudgifter ................................ 5,0 11,7 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
Ministeriet består af departementet, Arbejdsretten, Forligsinstitutionen, Arbejdstilsynet, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadesstyrelsen og Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Departementets virksomhed omfatter sekretariatsbetjening af ministeren og lovforberedende
arbejde mv. inden for Beskæftigelsesministeriets område samt overordnede planlægnings- og
styringsopgaver for ministerområdet.
Styrelserne mv. varetager den løbende administration inden for hver deres område, indsamler
og bearbejder oplysninger og forbereder udkast til lovforslag, bekendtgørelser mv., der skal fo-
relægges ministeren, samt varetager rådgivnings- og informationsvirksomhed over for ministeren,
øvrige myndigheder og offentligheden.
Organiseringen af ministerområdet er ændret pr. 1. januar 2014. Formålet med organisa-
tionsændringen er for det første at sikre en bedre og mere smidig ministerbetjening i forhold til
politikudvikling. Et andet formål er at sikre et øget fokus på implementeringen af de store re-
former, som er vedtaget de seneste år. Organisationsændringen har medført, at Arbejdsmarkeds-
§ 17. 17
styrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering er lagt sammen under navnet Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Yderligere oplysninger om ministeriet kan findes på www.bm.dk.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 17.11.01. Departementet (Driftsbev.)
17.11.02. Medlemsbidrag til Den Internationale
Arbejdsorganisation (Lovbunden)
17.11.03. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udred-
ningsvirksomhed mv. (tekstanm. 115)
17.11.04. Evaluering, analyse, forskning og oplys-
ningsvirksomhed (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.11.41. Reserver vedrørende integrationsområdet
(Reservationsbev.)
17.11.79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.)
17.19.11. Arbejdsretten (Driftsbev.)
17.19.21. Forligsinstitutionen (Driftsbev.)
17.19.79. Reserver og budgetregulering
17.21.01. Arbejdstilsynet (Driftsbev.)
17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø (Statsvirksomhed)
17.21.03. Styrket indsats i Videncenter for Ar-
bejdsmiljø (Driftsbev.)
17.21.04. Gebyrer for lovbundne virksomhedsbe-
søg samt administrative bøder
17.21.05. Forskning og forsøg på arbejdsmiljøom-
rådet (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
17.21.12. Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er overførselsadgang mellem følgende hovedkonti inden for om-
råderne Fællesudgifter, Arbejdsmiljø og Arbejdsmarkedsservice: §
17.11.01. Departementet, § 17.19.11. Arbejdsretten, § 17.19.21. For-
ligsinstitutionen, § 17.21.01. Arbejdstilsynet, § 17.21.02. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, § 17.23.01. Arbejdsskadesstyrelsen
og § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BV 2.2.9. Der er overførselsadgang fra § 17.11.79.10. Omdisponeringsreserve,
lønninger og § 17.11.79.20. Omdisponeringsreserve, øvrige udgifter til
§ 17 med henblik på at fremme initiativer, herunder teknologianskaf-
felser, som besluttes i finansårets løb, og som ikke kan rummes in-
denfor de givne bevillinger, eller som har et særligt akut finansi-
eringsbehov.
18 § 17.
17.21.13. Tilskud vedrørende arbejdsmiljø
(Lovbunden)
17.21.14. Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgiv-
ning (Reservationsbev.)
17.21.22. Statens bidrag til arbejdsmarkedets par-
ters arbejdsmiljøindsats (Lovbunden)
17.21.31. Arbejdsmiljø i Grønland
17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed)
17.23.11. Erstatning mv. til statens tjenestemænd
og arbejdere m.fl. (tekstanm. 129)
(Lovbunden)
17.23.13. Skadelidte værnepligtige m.fl.
(Lovbunden)
17.23.32. Hædersgaver (Lovbunden)
17.31.03. Gebyrer for inddrivelse af dagpengegodt-
gørelse hos arbejdsgivere
17.31.08. Styrket kontrol med sociale ydelser til
EU/EØS-borgere (Reservationsbev.)
17.31.09. Administration af forsikringsordninger
(Reservationsbev.)
17.32.03. Lån til uddannelsesløft (Lovbunden)
17.32.04. Forrentning af lån til uddannelsesløft
(Lovbunden)
17.32.05. Tab på lån til uddannelsesløft
(Lovbunden)
17.39.02. Danskuddannelse (Lovbunden)
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering (Driftsbev.)
17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem
(Driftsbev.)
17.41.12. Beskæftigelsesrettede aktiviteter (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
17.41.22. Virksomhedsrettet og tættere kontakt til
langtidsledige (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.41.31. Validering af atypisk sygefravær
(Driftsbev.)
17.41.32. Anvendelse af oplysninger fra Indkom-
stregister og digitalisering af tilsynet
(Reservationsbev.)
17.46.14. Indsats ved større afskedigelser (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
17.46.16. Regionale puljer til en aktiv beskæftigel-
sesindsats (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.17. Uddannelsespulje (Reservationsbev.)
17.46.27. Særlig indsats for unge (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.30. Styrket indsats for ledige ordblinde og
læse- og skrivesvage (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.41. Uddannelsesløft (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
§ 17. 19
17.46.42. Kompetenceudvikling og effektevalu-
ering af beskæftigelsesindsatsen (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
17.46.43. Styrket indsats for ledige (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.46.67. Flere i uddannelse og job - Indsats til
kontanthjælpsmodtagere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.68. Bedre vidensgrundlag for flere kontant-
hjælpsmodtagere i uddannelse og job
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.46.69. Virksomhedsrettede beskæftigelsesinitia-
tiver (tekstanm. 155) (Reservationsbev.)
17.46.70. Tværgående aktiviteter mellem stat,
kommuner og andre aktører (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
17.46.71. Fagpiloter (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæfti-
gelsesindsatsen (Driftsbev.)
17.46.78. Implementering af rehabiliteringsteam
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.49.17. Brug for alle - Indsats til udsatte kon-
tanthjælpsmodtagere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
17.49.20. Særlige indsatser for udsatte grupper og
personer med handicap (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.49.23. Det rummelige arbejdsmarked mv. (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
17.49.24. Jobcentre i ghettoer (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.49.41. Nydanske kvinders vej til beskæftigelse
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.49.42. Opsøgende indsats over for selvforsørge-
de (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.49.43. Et mangfoldigt arbejdsmarked (tekstanm.
20 og 115) (Reservationsbev.)
17.49.44. Virksomhedsrettede forsøgs- og udvik-
lingsaktiviteter for flygtninge, indvandre-
re og efterkommere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.49.45. Nedbrydning af barrierer for beskæftigel-
se af indvandrere og flygtninge (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
17.51.02. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-
ring (Driftsbev.)
17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
(tekstanm. 20 og 115) (Reservationsbev.)
20 § 17.
17.51.11. Cabi (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.51.13. Forebyggende tværgående aktiviteter
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.51.14. Flere fleksjob (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.51.15. Projekter for udenlandsk arbejdskraft
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.59.11. Arbejdsmarkedstiltag for personer med
handicap (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.59.12. Socialøkonomiske virksomheder i be-
skæftigelsesindsatsen (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.59.14. Styrket indsats for personer med et han-
dicap (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.59.15. Familiepakker - integrationstilbud til ar-
bejdskraft-indvandrere og deres familier
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.59.16. Støtte og rådgivning for au pairs (tekst-
anm. 20 og 115) (Reservationsbev.)
17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grup-
per og personer med handicap (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
17.59.25. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancen-
tret (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
17.59.31. Seniorer på arbejdsmarkedet (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
17.19.77. Budgetreguleringer vedrørende delloft
for indkomstoverførsler
17.23.12. Forskellige erstatninger mv. (Lovbunden)
17.23.14. Refusion af erstatninger (Lovbunden)
17.23.22. Tilskadekomne grønlandske søfolk, fi-
skere, fangere og fåreavlere (Lovbunden)
17.23.31. Besættelsestidens ofre (Lovbunden)
17.31.29. ATP-bidrag for modtagere af sygedag-
penge (Lovbunden)
17.31.32. ATP-bidrag for modtagere af barselsdag-
penge (Lovbunden)
17.31.34. ATP-bidrag for modtagere af ressource-
forløbsydelse (Lovbunden)
17.31.35. ATP-bidrag for modtagere af ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb
(Lovbunden)
17.31.37. ATP-bidrag for modtagere af revalide-
rings- og ledighedsydelse (Lovbunden)
17.31.38. ATP-bidrag for modtagere af delpension
(Lovbunden)
17.31.39. ATP-bidrag for personer i fleksjob
(Lovbunden)
17.31.41. Berigtigelser vedrørende refusion af
kommunale udgifter (Lovbunden)
§ 17. 21
17.35.05. Særlig støtte til modtagere af kontant-
hjælp (Lovbunden)
17.35.06. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden)
17.35.21. Særlig støtte til modtagere af kontant-
hjælp m.fl. (Lovbunden)
17.35.22. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden)
17.35.23. Revalideringsydelse mv. (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.35.24. Forrevalidering på kontant- og udd.hjælp
(tekstanm. 126) (Lovbunden)
17.35.25. Ledighedsydelse (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.37.01. Dagpenge ved barsel (Lovbunden)
17.37.11. Orlov til pasning af syge børn
(Lovbunden)
17.38.01. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden)
17.38.11. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden)
17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram-
met (Lovbunden)
17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse til ud-
lændinge under introduktionsforløbet
(tekstanm. 150) (Lovbunden)
17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse til ud-
lændinge under integrationsprogrammet
(tekstanm. 156) (Lovbunden)
17.39.05. Resultattilskud (Lovbunden)
17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram
(Lovbunden)
17.46.02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
(Lovbunden)
17.46.04. Refusion af driftsudgifter og mentorud-
gifter ved ressourceforløb og jobafkla-
ringsforløb (Lovbunden)
17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
af revalidender og modtagere af syge-
dagpenge og ledighedsydelse
(Lovbunden)
17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige
og beskæftigede (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.46.21. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
af 15-17 årige (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.46.28. Mentorordning (Lovbunden)
17.46.32. Befordringsgodtgørelse (Lovbunden)
17.46.53. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for le-
dige og beskæftigede (Lovbunden)
17.46.61. Refusion af løntilskud (Lovbunden)
17.46.63. Jobpræmie (Lovbunden)
17.46.74. Jobrotation (Lovbunden)
17.46.75. Jobrotation til særlige grupper med vide-
regående uddannelse (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
22 § 17.
17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af revalidender
m.fl. (Lovbunden)
17.54.01. Revalidering (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.54.02. Forrevalidering (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.54.06. Skånejob (Lovbunden)
17.54.11. Personlig assistance til personer med
handicap (Lovbunden)
17.54.21. Seniorjob for personer over 55 år (tekst-
anm. 115) (Lovbunden)
17.54.22. Afløb på servicejob (tekstanm. 115 og
134) (Lovbunden)
17.54.30. Hjælp til personer uden ret til fuld før-
tidspension (Lovbunden)
17.54.31. Hjælp til personer uden ret til social pen-
sion (Lovbunden)
17.54.32. Forsørgelse af danske statsborgere i ud-
landet (Lovbunden)
17.54.35. Delpension (Lovbunden)
17.54.41. Ikke hævet feriegodtgørelse (Lovbunden)
17.55.01. Efterløn (Lovbunden)
17.56.01. Fleksjob med fast refusion (Lovbunden)
17.56.02. Ledighedsydelse (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
17.56.04. Fleksjob med variabel refusion
(Lovbunden)
17.56.05. Fleksbidrag til kommunen (Lovbunden)
17.56.11. Fleksydelse (Lovbunden)
17.56.12. ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse
(Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft: 17.19.76. Reserver og budgetregulering
17.19.78. Reserver og budgetregulering vedrørende
indkomstoverførsler
17.31.24. ATP-bidrag for modtagere af dagpenge
(Lovbunden)
17.31.25. ATP-bidrag for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse (Lovbunden)
17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontant-
hjælp og uddannelseshjælp (Lovbunden)
17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed
(Lovbunden)
17.32.02. Feriedagpenge (Lovbunden)
17.32.12. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
(Lovbunden)
17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp
(tekstanm. 126) (Lovbunden)
17.35.02. Tilbagebetalinger
17.35.07. Særlig uddannelsesydelse (Lovbunden)
17.35.08. Kontantydelse (Lovbunden)
17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp (tekstanm.
126) (Lovbunden)
§ 17. 23
17.35.12. Kontantydelse (Lovbunden)
17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
af dagpenge-, kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere (Lovbunden)
17.46.05. Driftsudgifter ved uddannelsesordning
for ledige, hvis dagpengeperiode er udlø-
bet (Lovbunden)
17.46.06. Driftsudgifter ved midlertidig arbejds-
markedsydelse (Lovbunden)
17.46.33. Jobpræmie for akutjob til ledige
(Lovbunden)
17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af
ledige (Lovbunden)
17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede
ledige (Lovbunden)
17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og
uddannelseshjælpmodtagere m.fl.
(Lovbunden)
17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af personer på
midlertidige ordninger (Lovbunden)
17.51.12. Virksomhedskonsulenter vedrørende un-
ge med særlige behov (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
17.54.42. Renteafkast af FerieKonto (Lovbunden)
Indtægtsbudget:
17.22.01. Partsindsatsen, jf. § 68 i arbejdsmiljølo-
ven (Lovbunden)
17.22.12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet
(Driftsbev.)
17.22.13. Udvikling og forsøg i regi af Arbejds-
miljørådet (Reservationsbev.)
17.22.14. Videncenter (Driftsbev.)
17.22.20. Tilskud til branchearbejdsmiljøråd
(Reservationsbev.)
17.23.15. Administrative bøder ved manglende teg-
ning af arbejdsskadeforsikring mv.
17.31.51. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser
17.31.55. Forsikringsordninger vedrørende dagpen-
ge ved sygdom
17.39.06. Finansieringsbidrag vedr. arbejdsmar-
kedsrettet dansk for au pairs
17.41.41. Renter
24 § 17.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 56.869,7 56.003,4 53.668,1 47.298,5 44.530,5 39.923,9 37.748,9
Årets resultat .............................................. -69,2 -28,4 1,6 - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 44,1 38,0 20,2 - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 56.844,6 56.013,0 53.689,9 47.298,5 44.530,5 39.923,9 37.748,9
Udgift ..................................................... 82.145,1 80.761,4 78.291,9 71.564,3 67.607,0 62.379,6 59.455,7
Indtægt ................................................... 25.300,5 24.748,4 24.602,0 24.265,8 23.076,5 22.455,7 21.706,8
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.730,3 1.813,4 1.856,7 1.724,6 1.588,0 1.558,0 1.519,4
Indtægt ................................................... 383,9 395,7 395,7 385,0 377,3 385,3 381,7
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 286,3 308,1 157,5 148,4 66,2 66,2 66,2
Indtægt ................................................... 495,2 512,9 399,0 241,3 66,0 66,0 36,0
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 80.105,6 78.608,4 76.264,6 69.662,5 65.933,4 60.739,8 57.853,5
Indtægt ................................................... 24.410,8 23.827,6 23.797,5 23.613,7 22.616,8 21.991,8 21.275,5
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 22,9 31,5 9,9 9,7 9,8 9,9 10,1
Indtægt ................................................... 10,5 12,3 6,6 6,7 6,8 6,9 7,1
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... - - 3,2 19,1 9,6 5,7 6,5
Indtægt ................................................... - - 3,2 19,1 9,6 5,7 6,5
§ 17. 25
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.346,3 1.417,7 1.461,0 1.339,6 1.210,7 1.172,7 1.137,7
11. Salg af varer ....................................... 292,3 308,4 306,3 283,6 273,6 281,6 278,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 90,1 93,1 87,9 100,2 102,5 102,5 102,5
15. Vareforbrug af lagre ........................... 0,0 1,0 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 96,7 90,4 86,7 83,9 83,3 83,3 83,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.006,5 981,7 1.023,7 999,3 914,3 884,1 863,5
19. Fradrag for anlægsløn ......................... - -0,3 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 63,3 187,4 59,6 57,7 58,7 58,7 58,1
21. Andre driftsindtægter .......................... 1,1 -6,3 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 563,8 552,8 686,7 583,7 531,7 531,9 514,5
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,4 0,5 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. - 0,5 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -208,9 -204,8 -241,5 -92,9 0,2 0,2 30,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 495,2 512,9 399,0 241,3 66,0 66,0 36,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 286,3 308,1 157,5 148,4 66,2 66,2 66,2
Øvrige overførsler ...................................... 55.694,8 54.780,9 52.449,4 46.048,8 43.316,6 38.748,0 36.578,0
30. Skatter og afgifter ............................... 8.555,0 8.695,6 8.671,1 8.839,3 8.756,0 8.665,9 8.651,1
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 0,4 3,4 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 12.119,0 11.295,8 11.252,3 11.041,8 10.159,2 9.625,6 8.918,5
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 3.736,4 3.832,8 3.874,1 3.732,6 3.701,6 3.700,3 3.705,9
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 17,7 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 16,6 22,7 17,3 19,5 19,5 19,5 19,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 38.576,6 39.506,1 39.052,6 36.496,9 36.420,0 35.917,0 35.310,0
44. Tilskud til personer ............................. 40.942,4 38.794,0 36.040,0 32.857,4 29.409,4 25.556,1 23.478,5
45. Tilskud til erhverv .............................. 6,6 18,1 2,7 4,4 4,4 4,4 4,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 563,4 267,5 611,3 359,9 285,6 254,1 212,1
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 540,7 -75,6 -205,5 -1.011,3 -1.171,0
Finansielle poster ....................................... 12,4 19,2 3,3 3,0 3,0 3,0 3,0
25. Finansielle indtægter ........................... 10,5 12,3 6,6 6,7 6,8 6,9 7,1
26. Finansielle omkostninger .................... 22,9 31,5 9,9 9,7 9,8 9,9 10,1
Kapitalposter .............................................. 25,1 -9,6 -4,1 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ....................... - - 3,2 19,1 9,6 4,6 4,0
55. Statslige udlån, afgang ....................... - - - 8,4 4,0 3,0 4,0
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -69,2 -28,4 1,6 - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 44,1 38,0 2,5 - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ............................. - - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ............................. - - - - - 1,1 2,5
I alt ............................................................. 56.869,7 56.003,4 53.668,1 47.298,5 44.530,5 39.923,9 37.748,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 39,0 32,1 - 814,5
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
26 § 17.1.
Fællesudgifter
17.11. Centralstyrelsen
Samtlige bevillinger på dette aktivitetsområde henhører under Beskæftigelsesministeriets de-
partement.
17.11.01. Departementet (Driftsbev.)
Departementet er sekretariat for ministeren, der forestår den overordnede planlægning og
styring inden for ministeriets område.
Departementet er blevet styrket som led i en ændret organisering af ministerområdet pr. 1.
januar 2014. Formålet med organisationsændringen er for det første at sikre en bedre og mere
smidig ministerbetjening i forhold til politikudvikling. For det andet er formålet at sikre et øget
fokus på implementeringen af de store reformer, som er vedtaget de seneste år. Organisations-
ændringen har desuden medført, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering er lagt sammen under navnet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 175,6 101,1 175,2 165,5 162,6 159,6 156,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 6,1 1,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 10,9 10,8 9,3 8,8 8,8 8,8 8,8
Udgift ........................................................... 160,4 161,5 184,5 174,3 171,4 168,4 165,1
Årets resultat ............................................... 32,2 -48,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 122,4 128,4 146,4 136,4 134,1 131,7 128,9
Indtægt .................................................. 0,6 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
20. Ekstra tilskud til OECD
Udgift .................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
40. Beskæftigelsesministeriets HR
Udgift .................................................... 37,6 32,8 37,4 37,5 36,9 36,3 35,8
Indtægt .................................................. 10,1 10,2 8,4 8,1 8,1 8,1 8,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,3 - - - -
Indtægt .................................................. - - 0,3 - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Bemærkninger: På underkonto § 17.11.01.10. Almindelig virksomhed overføres der via interne statslige overførsler op til
1,1 mio. kr. til § 06.11.01.10. Generel udenrigspolitik til udgifter ved specialattacheer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er overførselsadgang mellem følgende hovedkonti inden for ho-
vedområde Fællesudgifter: § 17.11.01. Departementet, § 17.19.11. Ar-
bejdsretten og § 17.19.21. Forligsinstitutionen.
§ 17.11.01. 27
På underkonto § 17.11.01.40. Beskæftigelsesministeriets HR overføres der via interne statslige overførsler 8,1 mio. kr.
fra henholdsvis § 17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen (5,7 mio. kr.) og § 17.41.01.20. International rekruttering (2,4 mio. kr.).
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 7,9
Bemærkninger: Af den reserverede bevilling primo 2015 på i alt 7,9 mio. kr. vedrører 0,2 mio. kr. Ansøgningspulje til
tværgående strategiske initiativer på ministerområdet, 0,8 mio. kr. vedrører Overvågning og opfølgning på udviklingen
på arbejdsmarkedet, 6,6 mio. kr. vedrører Tværgående styringstiltag og opfølgning på etablering af Statens It og 0,3 mio.
kr. vedrører Overgang til nyt telefonsystem. De nævnte reservationer forventes anvendt i perioden 2015-2016.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets mission er at sikre ministeren det bedst mulige beslutningsgrundlag og at
bistå ministeren med at sætte den beskæftigelsespolitiske dagsorden.
Departementets vision er at fremme sammenhæng og kvalitet i initiativerne på ministerom-
rådet, skabe viden og idéer, som kan anvendes fremadrettet i politikudviklingen og den samlede
indsats i Beskæftigelsesministeriet, styrke kompetence- og telentudvikling samt sikre effektiv
anvendelse af de personalemæssige og økonomiske ressourcer på tværs af Beskæftigelsesmini-
steriet.
Departementets hovedformål er at give beskæftigelsesministeren og regeringen det bedst
mulige beslutningsgrundlag til at kunne føre en effektiv beskæftigelsespolitik.
Departementet koordinerer den overordnede beskæftigelsespolitiske indsats, herunder koor-
dinering i forhold til arbejde med EU, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Europarådet
og andre internationale såvel som nationale aktører. Sammen med Beskæftigelsesministeriets in-
stitutioner besvarer departementet spørgsmål rejst i Folketinget af beskæftigelsesudvalget m.fl.
samt spørgsmål fra borgerne.
Endelig varetager departementet styring, koordinering og tilsyn af det arbejde, der udføres
af Beskæftigelsesministeriets institutioner.
Departementet er registreret i henhold til lov om merværdiafgift, jf. LB nr. 106 af 23. januar
2013 for så vidt angår salg af publikationer mv. Departementet er momsfritaget for de interna-
tionale aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed.
Som led i udmøntningen af budgetreguleringsposten til betaling for økonomiservice i Øko-
nomiservicecenteret er der tilført 4,1 mio. kr. i 2011, 4,0 mio. kr. i 2012, 4,1 mio. kr. i 2013 og
4,2 mio. kr. i 2014. Bevillingerne anvendes til betaling til § 07.13.01.10. Statens Administration
for økonomiservice og systemydelser. På finanslov for 2014 er betalingen til Statens Admini-
stration reduceret til 1,4 mio. kr. årligt som følge af overgang til ny betalingsmodel.
Med virkning fra 2013 skal enheder, der betjenes af Statens It, afregne efter forbrug. I den
forbindelse tilbageføres en bevilling svarende til det skønnede forbrug. Bevillingen er på den
baggrund forhøjet med 13,6 mio. kr. i 2014, 13,2 mio. kr. i 2015, 12,9 mio. kr. i 2016 og 12,6
mio. kr. i 2017.
Det er besluttet, at Institut for Menneskerettigheder fra og med 2015 bemyndiges til at tage
sager op af egen drift på ligebehandlingsområdet, og at udgiften hertil finansieres af Beskæfti-
gelsesministeriet. På den baggrund er bevillingen på finansloven for 2015 reduceret med 0,5 mio.
kr. årligt.
Departementet er blevet styrket som led i en ændret organisering af ministerområdet pr. 1.
januar 2014. På den baggrund er departementets bevilling forhøjet med 21 mio. kr. årligt på fi-
nansloven for 2015, som er overført fra § 17.11.79. Reserver og Budgetregulering.
Yderligere oplysninger kan findes på www.bm.dk.
28 § 17.11.01.
Virksomhedsstruktur
17.11.01. Departementet, CVR-nr. 10172748, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
17.19.11. Arbejdsretten
17.19.21. Forligsinstitutionen
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Generel ledelse og administration
samt hjælpefunktioner
Det er departementets mål at sikre en rettidig, korrekt og ef-
fektiv styring i koncernen, der både afspejler departementets
tilsynsbehov og enhedernes styringsbehov. Departementet
sikrer dette ved at koordinere, udvikle og varetage driften af
Beskæftigelsesministeriets styring, herunder: Beskæftigelses-
ministeriets finansielle rammer og bevillinger, budgetter og
regnskaber, strategiske styring, innovation, digitalisering,
personale og HR.
Det er departementets mål at sikre en klar kommunikation
af Beskæftigelsesministeriets arbejde. Departementet sikrer
dette ved at koordinere Beskæftigelsesministeriets presse-
håndtering og kommunikation.
Det er departementets mål at sikre en effektiv sekretariats-
betjening af ministeren samt effektive servicefunktioner.
Beskæftigelses- og arbejdsmiljø-
politik
Det er departementets mål at sikre en beskæftigelses- og ar-
bejdsmiljøpolitik, der følger de politiske aftaler og realiseres
i positive effekter for samfundet og konkrete målgrupper.
Departementet sikrer dette ved at screene og koordinere en-
hedernes bidrag til udviklingen og udmøntningen af beskæf-
tigelses- og arbejdsmiljøpolitikken.
Departementet har som mål at sikre en effektiv bistand til
ministeren i forberedelsen af politiske aftaler og reformer
samt folketingsbetjening.
Juridiske og internationale opga-
ver
Det er departementets mål at sikre en rettidig og korrekt
sagsbehandling samt udvikling inden for den individuelle og
kollektive arbejdsret, ligestillings- og forskelsbehandlings-
lovgivningen, forvaltningsret, offentlighedslov og personda-
talov, statsstøttespørgsmål, lovteknik og klagesager.
Departementet sikrer en effektiv koordinering af internatio-
nale opgaver, herunder EU, ILO, Europarådet, FN og det
nordiske samarbejde.
§ 17.11.01. 29
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 10,9 10,8 9,3 8,8 8,8 8,8 8,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,3 - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 10,7 10,8 8,8 8,6 8,6 8,6 8,6
Bemærkninger: Indtægtsdækket virksomhed indeholder indtægter vedrørende salg af publikationer mm. Andre tilskudsfi-
nansierede aktiviteter omfatter primært tilskud fra Nordisk Ministerråd. Posten Øvrige indtægter indeholder 0,5 mio. kr.
på underkonto § 17.11.01.10. Almindelig virksomhed som er budgetterede indtægter fra ATP ved administration af lov
om barselsudligning samt i alt 8,1 mio. kr. interne statslige overførselsindtægter på underkonto § 17.11.01.40. Beskæfti-
gelsesministeriets HR. De 8,1 mio. kr. overføres fra henholdsvis § 17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen (5,7 mio. kr.) og §
17.51.02.20. International Rekruttering (2,4 mio. kr.).
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 156 177 170 174 171 168 164
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 98,1 109,0 107,0 108,6 106,3 104,3 102,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,2 - 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 97,9 109,0 106,8 108,5 106,2 104,2 102,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 65,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 70,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 3,9 3,0 2,8 3,0 3,0 3,0 3,0
+ anskaffelser .............................................. - 0,6 1,0 1,2 1,2 1,2 1,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,7 0,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,6 1,0 1,0 1,2 1,2 1,2 1,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 3,0 3,0 2,8 3,0 3,0 3,0 3,0
Låneramme .................................................. - - 18,6 18,6 18,6 18,6 18,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 15,1 16,1 16,1 16,1 16,1
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 156,9 167,3 184,5 174,3 171,4 168,4 165,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 108,2 119,8 112,7 112,7 110,8 108,9 106,8
1. Beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitik 18,9 18,4 58,9 41,4 40,7 40,0 39,2
2. Juridiske og internationale opgaver.. 29,8 29,1 12,9 20,2 19,9 19,5 19,1
30 § 17.11.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Der kan af kontoen afholdes udgifter på op til 1 mio. kr. til ligeløns- og ligestillingsprojekter
som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets løbende ligestillingsindsats. Der kan endvidere ydes
tilskud til Foreningen Nordjob på 0,2 mio. kr. vedrørende faglig udveksling af unge arbejdstagere
med henblik på deltagelse i praktik eller uddannelsesophold i udlandet. Der kan af kontoen af-
holdes udgifter for 0,5 mio. kr. til såvel regeringsdelegerede som rådgivere, udpeget af arbejds-
markedets parter til den årlige internationale arbejdskonference (ILO). Der kan af kontoen af-
holdes udgifter på op til 0,5 mio. kr. til medfinansiering af driftsomkostninger eksklusiv løn i
Mindlab (Erhvervs- og Vækstministeriets departement på § 08.11.01. Departementet). Der kan
af kontoen ydes vederlag til formanden for Arbejdsmiljørådet.
Det er indarbejdet, at der af kontoen kan afholdes udgifter på 1,0 mio. kr. i 2015 og 1,7 mio.
kr. i 2016 og frem til udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Udgiften finansieres ved en over-
førsel fra § 17.11.79. Reserver og budgetregulering.
Departementet kan oppebære indtægter fra ATP i forbindelse med administration af lov om
barselsudligning og anvende en del heraf som lønudgifter.
20. Ekstra tilskud til OECD
Tilskuddet vedrører Danmarks deltagelse i OECD's samarbejdsprogram om økonomisk ud-
vikling og beskæftigelsesfremmende initiativer på lokalt og regionalt plan. Programmet er et så-
kaldt part II-program, hvilket vil sige, at det ikke finansieres over OECD's budget.
40. Beskæftigelsesministeriets HR
Som led i udmøntningen af Effektiv Administration har Beskæftigelsesministeriet i 2012
etableret et fælles center for HR, hvor alle HR-ressourcer samles. Centret har til opgave at ser-
vicere og betjene hele ministeriet på HR-området. Beskæftigelsesministeriets HR løser således
alle personaleadministrative opgaver, løn- og styringsopgaver samt alle strategiske HR-udvik-
lingsopgaver for den samlede koncern.
Formålet med centraliseringen er at opnå betydelige besparelser på området ved at reducere
det samlede ressourceforbrug på HR-området samt at effektivisere løsningen af de personalead-
ministrative opgaver via øget standardisering og ensretning af sagsgange og procedurer.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af tjenesteydelser i forbindelse med inter-
nationale samarbejdsaktiviteter og deltagelse i bi- og multilaterale bistandsprogrammer. På kon-
toen optages også indtægter fra projektstøtteordninger, f.eks. Udenrigsministeriets FEU-program,
Danida og EU-programmerne Phare og Tacis m.fl.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
De tilskudsfinansierede aktiviteter vil blandt andet omfatte tilskud fra Nordisk Ministerråd,
hvor departementet er forvaltningsorgan.
§ 17.11.02. 31
17.11.02. Medlemsbidrag til Den Internationale Arbejdsorganisation (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,9 15,5 16,5 18,7 18,7 18,7 18,7
10. Medlemsbidrag til Den Interna-
tionale Arbejdsorganisation
Udgift ................................................... 15,9 15,5 16,5 18,7 18,7 18,7 18,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 15,9 15,5 16,5 18,7 18,7 18,7 18,7
10. Medlemsbidrag til Den Internationale Arbejdsorganisation
Danmarks bidrag, der fastsættes i schweizerfranc, er beregnet på grundlag af Danmarks andel
af det samlede budget for ILO.
17.11.03. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed mv. (tekstanm.
115)
Af kontoen ydes tilskud til udrednings-, forsøgs- og evalueringsprojekter vedrørende ar-
bejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 17.11.04. Evaluering,
analyse, forskning og oplysningsvirksomhed og § 17.11.03. Beskæfti-
gelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed mv.
BV 2.2.11. Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.12. Der er på kontoen adgang til, at en uforbrugt del af bevillingen kan
videreføres til det efterfølgende finansår, dog højest med et beløb sva-
rende til modtagne ansøgninger, som ikke er blevet behandlet i finans-
året.
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
32 § 17.11.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,6 7,8 13,3 12,5 12,5 12,4 12,4
10. Beskæftigelsespolitisk forsøgs-
og udredningsvirksomhed mv.
Udgift ................................................... 6,6 6,5 10,3 11,2 11,2 11,1 12,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,6 6,5 8,8 10,7 10,7 10,6 11,9
30. Forskningscenter for Arbejds-
markeds- og Organisationsstudi-
er (FAOS)
Udgift ................................................... 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 -
40. Forskningsinitiativer på beskæf-
tigelsesområdet
Udgift ................................................... 1,7 - 1,7 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,7 - 1,7 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,0
I alt .................................................................................................................................. 4,0
10. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed mv.
Tilskud ydes til udrednings- og evalueringsprojekter vedrørende arbejdsmarkedet og be-
skæftigelsespolitikken samt til beskæftigelsespolitisk forsøgsvirksomhed mv. Beskæftigelsesmi-
nisteren kan yde tilskud til projekter mv., der iværksættes af departementet, styrelserne eller under
ministerområdet i øvrigt. Endvidere kan beskæftigelsesministeren af denne konto yde tilskud til
forskningsinstitutioner, der udfører udviklings-, forsøgs- og evalueringsprojekter for Beskæfti-
gelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet har en samarbejdsaftale med Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier (FAOS) frem til udgangen af 2018. Aftalen indebærer, at centret støttes
med 1,3 mio. kr. årligt, som finansieres af bevillingen på underkonto § 17.11.03.10. Beskæfti-
gelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed mv.
På den baggrund er bevillingen reduceret med 1,3 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.
30. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
Forskningscentret er etableret i et samarbejde mellem Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser og Beskæftigelsesministeriet. Forskningscentret skal styrke forsk-
ning i de forandringsprocesser, som kendetegner det danske organisations- og aftalesystem.
Centret skal foretage teoretiske og empiriske analyser af arbejdsmarkedsrelationerne på både na-
tionalt, lokalt og internationalt niveau, herunder med særlig vægt på EU-integrationen.
Beskæftigelsesministeriet har en samarbejdsaftale med Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier (FAOS) frem til udgangen af 2018.
På den baggrund er bevillingen forhøjet med 1,3 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.
§ 17.11.03.40. 33
40. Forskningsinitiativer på beskæftigelsesområdet
Af kontoen kan der afholdes udgifter til forskningsinitiativer på beskæftigelsesområdet, her-
under initiativer, der gennemføres af forskningsinstitutioner.
17.11.04. Evaluering, analyse, forskning og oplysningsvirksomhed (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
10. Evaluering, analyse, forskning
og oplysningsvirksomhed
Udgift ................................................... 0,3 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
10. Evaluering, analyse, forskning og oplysningsvirksomhed
Kontoen omfatter udgifter til evaluerings-, analyse-, forsknings- og oplysningsinitiativer mv.,
herunder evaluering af indsatsen i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere på
arbejdsmarkedet.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 17.11.04. Evaluering,
analyse, forskning og oplysningsvirksomhed og § 17.11.03. Beskæfti-
gelsespolitisk forsøgs- og udredningsvirksomhed mv.
BV 2.2.11. Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling
af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller
hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
34 § 17.11.41.
17.11.41. Reserver vedrørende integrationsområdet (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Reserver vedrørende integra-
tionsområdet.
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
10. Reserver vedrørende integrationsområdet.
Kontoen er ministeriets reserve vedrørende udgifter på integrationsområdet. Kontoen kan
anvendes til finansiering af nye uforudsete udgifter, nye initiativer og ny lovgivning på mini-
sterområdet mv.
Bevillingen på kontoen er fra og med 2015 overført til § 17.11.79. Reserver og Budgetregu-
lering som led i den ændrede organisering af ministerområdet pr. d. 1. januar 2014.
17.11.79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.)
Reserven på underkonto § 17.11.79.10. Omdisponeringsreserve, lønninger og § 17.11.79.20.
Omdisponerinsreserve, øvrige udgifter er oprettet med henblik på omprioriteringer inden for mi-
nisterområdet samt med henblik på finansiering af særligt prioriterede tværgående opgaver, her-
under opgaver i koncernregi. Reserven vil blive anvendt til at fremme initiativer inden for Be-
skæftigelsesministeriets område, som besluttes i finansårets løb, og som ikke kan rummes inden
for de givne bevillinger, eller som har et særligt akut, kortvarigt finansieringsbehov.
Som led i den ændrede organisering af ministerområdet pr. 1. januar 2014 er der på finans-
loven for 2015 overført 21,0 mio. kr. årligt fra reserven til § 17.11.01. Departementet, mens re-
serven har fået tilført 3,1 mio. kr. årligt fra § 17.11.41. Reserver vedrørende integrationsområdet.
I forlængelse af den ændrede organisering på ministerområdet er der fra 2016 og frem fore-
taget en ændret fordeling mellem løn og drift, således at reserven alene indeholder øvrig drift.
§ 17.11.79. 35
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - 11,9 10,6 9,9 9,4 9,2
Udgift ........................................................... - - 11,9 10,6 9,9 9,4 9,2
10. Omdisponeringsreserve, lønnin-
ger
Nettoudgift ............................................ - - 4,6 - - - -
Udgift ................................................... - - 4,6 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 4,6 - - - -
20. Omdisponeringsreserve, øvrige
udgifter
Nettoudgift ............................................ - - 9,0 10,6 9,9 9,4 9,2
Udgift ................................................... - - 9,0 10,6 9,9 9,4 9,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 9,0 10,6 9,9 9,4 9,2
50. Budgetregulering vedrørende
Aftale om kommunernes økono-
mi for 2015
Nettoudgift ............................................ - - -1,7 - - - -
Udgift ................................................... - - -1,7 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -1,7 - - - -
10. Omdisponeringsreserve, lønninger
Der henvises til bemærkningerne under hovedkontoen § 17.11.79. Reserver og budgetregu-
lering.
20. Omdisponeringsreserve, øvrige udgifter
Der henvises til bemærkningerne under hovedkontoen § 17.11.79. Reserver og budgetregu-
lering.
Fra bevillingen er der overført 1,0 mio. kr. i 2015 og 1,7 mio. kr. årligt i 2016 og frem til
finansiering af kønsopdelte lønstatistikker under § 17.11.01. Departementet.
Reserven finansierer budgetreguleringen som følge af Aftalen om kommunernes økonomi for
2015 og frem. På den baggrund er bevilling reduceret med 1,7 mio. kr. årligt fra og med 2016.
50. Budgetregulering vedrørende Aftale om kommunernes økonomi for 2015
Som følge af Aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der indarbejdet en budgetre-
gulering på 1,7 mio. kr. årligt i 2015 og frem. På finansloven for 2016 er det indarbejdet, at
budgetreguleringen finansieres af § 17.11.79.20. Omdisponeringsreserve, øvrige udgifter.
36 § 17.19.
17.19. Øvrige fællesudgifter
Samtlige bevillinger på dette aktivitetsområde hører under Beskæftigelsesministeriets depar-
tement.
17.19.11. Arbejdsretten (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 6,1 6,1 6,2 6,2 6,1 6,0 5,9
Indtægt ......................................................... 0,1 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 5,8 6,1 6,2 6,2 6,1 6,0 5,9
Årets resultat ............................................... 0,4 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 5,8 6,1 6,2 6,2 6,1 6,0 5,9
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Arbejdsretten hører under Beskæftigelsesministeriets departement.
Retten har til huse i samme ejendom som Forligsinstitutionen. De to institutioner har fælles
kontorpersonale og betjentfunktion, som også betjener Tjenestemandsretten samt Den Kommu-
nale og Regionale Tjenestemandsret.
Reglerne om Arbejdsrettens sammensætning og virksomhed findes i lov nr. 106 af 26. februar
2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (herefter arbejdsretsloven).
Retten behandler bl.a. spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler samt over-
trædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold indgået mellem på den ene side
arbejdsgiverforeninger, offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner el-
ler enkeltarbejdsgivere og på den anden side lønmodtagerorganisationer.
Efter arbejdsretslovens § 19, stk. 2, skal det ved domme pålægges den tabende eller undta-
gelsesvis begge parter at betale et beløb til delvis dækning af rettens omkostninger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til overførsel mellem følgende hovedkonti inden for
hovedområde Fællesudgifter: § 17.11.01. Departementet, § 17.19.11.
Arbejdsretten og § 17.19.21. Forligsinstitutionen.
§ 17.19.11. 37
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 17.11.01. Departementet, CVR-nr. 10172748.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen af udgifter er baseret på anslået tidsforbrug til ovenstående opgaver.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,0 - - - - -
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 - - - - - -
Bemærkninger: Indtægterne vedrører obligatoriske bidrag, bøder mv.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen ydes der rettens formand, fem næstformænd og sekretariatsleder vederlag pr. sag,
der sluttes ved dom, afgørelse i henhold til arbejdsretslovens § 16, stk. 3, eller forlig indgået under
eller efter et retsmøde. Vederlaget hviler på aftaler, der med Finansministeriets tilslutning er
indgået mellem Domstolsstyrelsen og Den Danske Dommerforening. Endvidere udbetales veder-
lag pr. sag til de ikke statsansatte, partsudpegede faglige dommere. Vederlagene indrapporteres
uden årsværk.
17.19.21. Forligsinstitutionen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 7,1 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
Udgift ........................................................... 6,5 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
Årets resultat ............................................... 0,6 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 6,5 7,2 7,3 7,3 7,2 7,1 7,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Forligsinstitutionen hører under Beskæftigelsesministeriets departement.
Arbejdsretten og Forligsinstitutionen har til huse i samme ejendom (Arbejdsmarkedets Hus)
og har blandt andet fælles betjent- og kantinefunktion samt fælles kontorpersonale.
Statens Forligsinstitution medvirker til bilæggelse af stridigheder mellem arbejdsgivere og
arbejdstagere ved overenskomstfornyelse eller indgåelse af overenskomst, jf. LB nr. 709 af 20.
august 2002 med senere ændringer om mægling i arbejdsstridigheder. Ifølge § 15 heri udredes
Mio. kr.
R
2012
R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Udgift i alt ............................................... 7,4 6,3 6,1 6,2 6,2 6,1 6,0
0. Behandling af tvister om kollektiv
overenskomst .. ................................ 6,7 5,6 5,5 5,6 5,6 5,5 5,4
1. Opgaver ifm. udpegning af opmænd,
statistikbearbejdning, økonomi m.v. 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
38 § 17.19.21.
udgifterne til lønninger, kontorhold mv. af staten ved bevilling på de årlige finanslove eller ved
særlig lov.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 17.11.01. Departementet, CVR-nr. 10172748.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 5 5 4 - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 2,8 3,4 3,0 3,0 3,0 2,9 2,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 2,8 3,4 3,0 3,0 3,0 2,9 2,8
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen ydes der særskilt vederlæggelse til formanden for Forligsinstitutionen, forligs-
mænd, stedfortræder for forligsmændene, mæglingsmænd og Forligsinstitutionens sekretær. Be-
tjente og kontorpersonale, der betjener Arbejdsmarkedets Hus, er ligeledes optaget på kontoen.
17.19.76. Reserver og budgetregulering
Kontoen vedrører dispositioner med kommunaløkonomiske konsekvenser i forbindelse med
Aftale mellem regeringen (SR) Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative om en reform
af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 277,9 - - - -
10. Budgetregulering vedr. beskæfti-
gelsesreform
Udgift ................................................... - - 277,9 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 277,9 - - - -
10. Budgetregulering vedr. beskæftigelsesreform
Reformen er fra 2016 indbudgetteret på finansloven og udmøntet på det kommunale bloktil-
skudsaktstykke.
Mio. kr.
R
2012
R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Udgift i alt ............................................... 7,0 7,2 7,1 7,3 7,3 7,2 7,1
0. Bilæggelse af stridigheder mellem ar-
bejdsgivere og arbejdstagere............. 5,6 5,8 5,7 5,9 5,9 5,8 5,7
1. Øvrig sagsbehandling........................ 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
§ 17.19.77. 39
17.19.77. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -100,0 -100,0 -233,3 -630,8 -875,1
10. Budgetregulering vedrørende af-
dæmpet regulering af indkom-
stoverførsler
Udgift ................................................... - - - - -133,3 -350,8 -565,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - -133,3 -350,8 -565,1
20. Budgetregulering vedrørende re-
gres
Udgift ................................................... - - -100,0 -100,0 -100,0 -100,0 -100,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -100,0 -100,0 -100,0 -100,0 -100,0
30. Provenu af refusionsomlægning
Udgift ................................................... - - - - - -180,0 -210,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - -180,0 -210,0
10. Budgetregulering vedrørende afdæmpet regulering af indkomstoverførsler
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 foretages en afdæmpet regulering af forskellige indkomstoverførsler,
der er skattepligtige og reguleres efter lov nr. 373 af 28. maj 2003 om satsreguleringsprocent i
perioden 2016-2023. I 2017 reguleres de omfattede ydelser med satsreguleringsprocenten fra-
trukket et fradrag på 0,4 pct., og i 2018 og 2019 fratrækkes 0,75 pct. På den baggrund er der er
i 2016 indbudgetteret en negativ budgetregulering på 133,3 mio. kr. i 2017, 350,8 mio. kr. i 2018
og på 565,1 mio. kr. i 2019.
20. Budgetregulering vedrørende regres
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om fi-
nansloven for 2014 af november 2013 nedsættes et tværministerielt udvalg, som skal se på, om
kommunernes muligheder for at hjemtage offentlige ydelser fra erstatningsansvarlige kan øges,
herunder på andre ydelsesområder end sygedagpenge. På den baggrund er der indarbejdet en ne-
gativ budgetregulering på 100 mio. kr. årligt fra 2015, som skal indfries i forbindelse med op-
følgningen på udvalgsarbejdet.
30. Provenu af refusionsomlægning
Aftalen mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015 skønnes
at kunne løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer i 2020 og medføre et samlet
provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020. Det forventede provenu vedrørende delloft for
indkomstoverførsler indbudgetteres på finansloven for 2016 som en negativ budgetregulering på
180 mio. kr. i 2018 og 210 mio. kr. i 2019.
Provenuet skal genberegnes og konsolideres i 2017 på baggrund af erfaringerne med konse-
kvenserne af refusionsomlægningen, som får virkning fra 2016. Den genberegnede og konsoli-
derede budgetregulering vil blive udmøntet på de berørte ministeriers finanslovsparagraffer.
40 § 17.19.78.
17.19.78. Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 356,8 - 4,1 -403,7 -325,9
10. Reserve vedrørende øvrige ind-
komstoverførsler
Udgift ................................................... - - -19,6 - - - 124,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -19,6 - - - 124,0
20. Reserve vedrørende budgetga-
ranti
Udgift ................................................... - - 696,9 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 696,9 - - - -
30. Reserve vedrørende beskæftigel-
sestilskud
Udgift ................................................... - - -320,5 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -320,5 - - - -
40. Budgetregulering vedrørende af-
dæmpet regulering af ledigheds-
relaterede indkomstoverførsler
Udgift ................................................... - - - - 4,1 16,3 40,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 4,1 16,3 40,1
60. Provenu af refusionsomlægning
Udgift ................................................... - - - - - -420,0 -490,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - -420,0 -490,0
10. Reserve vedrørende øvrige indkomstoverførsler
Kontoen vedrører dispositioner i forbindelse med ny lovgivning mv. på ministerområdet, som
har kommunaløkonomiske konsekvenser vedrørende øvrige indkomstoverførsler, der ikke er
omfattet af budgetgarantien eller beskæftigelsestilskuddet.
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011 er der på finansloven for 2016 afsat 140,5 mio.
kr. i 2019.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 er bevillingen på forslag til
finanslov for 2016 reduceret med 16,9 mio. kr. i 2019.
20. Reserve vedrørende budgetgaranti
Kontoen vedrører dispositioner med kommunaløkonomiske konsekvenser på det budgetga-
ranterede område i forbindelse med ny lovgivning mv. på ministerområdet.
30. Reserve vedrørende beskæftigelsestilskud
Kontoen vedrører dispositioner med kommunaløkonomiske konsekvenser på området vedrø-
rende beskæftigelsestilskuddet i forbindelse med ny lovgivning mv. på ministerområdet.
40. Budgetregulering vedrørende afdæmpet regulering af ledighedsrelaterede indkomsto-
verførsler
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 foretages en afdæmpet regulering af forskellige indkomstoverførsler,
der er skattepligtige og reguleres efter lov nr. 373 af 28. maj 2003 om satsreguleringsprocent i
perioden 2016-2023. I 2017 reguleres de omfattede ydelser med satsreguleringsprocenten fra-
trukket et fradrag på 0,4 pct., og i 2018 og 2019 fratrækkes 0,75 pct. På den baggrund er der i
§ 17.19.78.40. 41
2016 indbudgetteret budgetregulering på 4,1 mio. kr. i 2017, 16,3 mio. kr. i 2018 og på 40,1 mio.
kr. i 2019.
60. Provenu af refusionsomlægning
Aftalen mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015 skønnes
at kunne løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer i 2020 og medføre et samlet
provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020. Det forventede provenu vedrørende ledighedsre-
laterede indkomstoverførsler indbudgetteres på finansloven for 2016 som en negativ budgetregu-
lering på 420 mio. kr. i 2018 og 490 mio. kr. i 2019.
Provenuet skal genberegnes og konsolideres i 2017 på baggrund af erfaringerne med konse-
kvenserne af refusionsomlægningen, som får virkning fra 2016. Den genberegnede og konsoli-
derede budgetregulering vil blive udmøntet på de berørte ministeriers finanslovsparagraffer.
17.19.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -1,1 18,6 18,6 18,6 25,6
30. Kommunalt lov- og cirkulære-
program
Udgift ................................................... - - -1,1 - - - 7,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -1,1 - - - 7,0
70. Budgetregulering vedrørende
initiativer rettet mod udsatte
grupper
Udgift ................................................... - - - 18,6 18,6 18,6 18,6
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 18,6 18,6 18,6 18,6
30. Kommunalt lov- og cirkulæreprogram
Kontoen vedrører dispositioner med kommunaløkonomiske konsekvenser i forbindelse med
ny lovgivning mv. på ministerområdet.
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011 er der i 2016 indbudgetteret 2,1 mio. kr. i 2019.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 er der i 2016 indbud-
getteret 4,9 mio. kr. i 2019.
70. Budgetregulering vedrørende initiativer rettet mod udsatte grupper
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 blev der afsat 18,6 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til initiativer rettet mod udsatte
grupper.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 blev bevillingen på finansloven for 2014 reduceret med 18,6 mio. kr.
årligt i 2014 og 2015.
På finansloven for 2015 udgør bevillingen herefter 18,6 mio. kr. årligt fra 2016 og frem.
42 § 17.2.
Arbejdsmiljø
17.21. Arbejdsmiljø
Lov om arbejdsmiljø, jf. LB nr. 1072 af 7. september 2010 (herefter arbejdsmiljøloven) med
senere ændringer, administreres af Arbejdstilsynet, der organisatorisk består af et arbejdsmiljø-
fagligt center og tre tilsynscentre i Danmark og et kontor i Grønland.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er et sektorforskningsinstitut under
Beskæftigelsesministeriet, der ud over forskning formidler viden om arbejdsmiljø til virksomhe-
der, organisationer og andre, der professionelt beskæftiger sig med arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljørådet er oprettet for at sikre, at arbejdsmarkedets parter får medindflydelse på
indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådets tværgående opgaver varetages
i praksis af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet og Videncenter.
Direktøren for Arbejdstilsynet administrerer tilskud til forskning og forsøg på arbejdsmiljø-
området, Arbejdsmiljøforskningsfonden, tilskud vedrørende arbejdsmiljø samt tilskud til rådgiv-
ning fra arbejdsmiljørådgivere.
Til arbejdsmiljø i Grønland ydes tilskud til uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter og til det
grønlandske arbejdsmiljøråd.
Arbejdsskadestyrelsen varetager opgaver i henhold til lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr.
278 af 14. marts 2013 (herefter arbejdsskadesikringsloven) samt tilsvarende tidligere love.
17.21.01. Arbejdstilsynet (Driftsbev.)
Arbejdstilsynet er en statsinstitution under Beskæftigelsesministeriet og har indgået aftale
med Beskæftigelsesministeriets departement om tilsynets strategi for 2015.
Som følge af kgl. resolution af 3. november 2014 er ressortansvaret for lov om sikkerhed
mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikker-
hedslov), jf. LB nr. 520 af 13. maj 2013, og opgaver i tilknytning hertil pr. 1. januar 2015 overført
fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren. Konkret indebærer det, at
opgaver vedrørende offshoresikkerhed pr. 1. januar 2015 er overført fra § 29.21.01. Energisty-
relsen til § 17.21.01. Arbejdstilsynet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem følgende hovedkonti inden for ho-
vedområde Arbejdsmiljø: Fra § 17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond
til § 17.21.01. Arbejdstilsynet samt mellem § 17.21.01. Arbejdstilsynet,
§ 17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og §
17.21.05. Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet.
Der er adgang til overførsel fra § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse til § 17.21.01. Arbejdstilsynet og til § 17.21.02. Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
§ 17.21.01. 43
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 398,8 382,5 399,9 397,3 385,9 350,8 333,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 7,5 3,3 2,5 - - - -
Indtægt ......................................................... 83,8 90,0 81,1 92,0 16,3 16,3 16,3
Udgift ........................................................... 481,9 460,6 483,5 489,3 402,2 367,1 349,3
Årets resultat ............................................... 8,2 15,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 481,3 459,7 482,4 474,2 386,8 351,7 333,9
Indtægt .................................................. 82,5 88,5 80,0 78,9 0,9 0,9 0,9
30. Administration af godkendelses-
ordning mv.
Udgift .................................................... 0,3 0,4 0,8 12,8 15,1 15,1 15,1
Indtægt .................................................. 1,0 1,1 0,8 12,8 15,1 15,1 15,1
40. Handlingsplan mod ulykker i
bygge- og anlægsbranchen
Udgift .................................................... - - - 2,0 - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,3 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 0,3 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Bemærkninger: Der overføres via interne statslige overførsler midler fra § 17.51.03.10. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse til Arbejdstilsynet. Heraf overføres i 2016 77,0 mio. kr. til videreførelse af særlige tilsynsindsatser, målrettet
tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø samt handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Der over-
føres 1,0 mio. kr. årligt i 2015-2016 til forebyggelse af vold via dialog.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 11,1
Bemærkninger: Af den reserverede bevilling vedrører 1,0 mio. kr. drift og udvikling af ESDH, 4,2 mio. kr. styrket indsats
mod social dumping og 5,9 mio. kr. styrket indsats mod ulykker indenfor bygge- og anlægsbranchen.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Arbejdstilsynets arbejdsområde er administration af lov om arbejdsmiljø, jf. LB nr. 1072 af
7. september 2010 med senere ændringer samt LB nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø
i Grønland. Arbejdstilsynet varetager desuden tilsynet med overholdelsen af lov nr. 512 af 6. juni
2007 om røgfri miljøer med senere ændringer. Arbejdstilsynet varetager ligeledes tilsynet med
overholdelse af reglerne i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning mv. af visse produkter.
Endelig varetager Arbejdstilsynet tilsynet med overholdelsen af LB nr. 520 af 13. maj 2013 om
sikkerhed mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offsho-
resikkerhedsloven) med senere ændringer.
Arbejdstilsynet foretager myndighedsbehandling af sager vedrørende en række energileve-
randører og bevillingshavere. Myndighedsbehandlingen sker i henhold til LB nr. 520 af 13. maj
2013 om sikkerhed mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedsloven) med senere ændringer. Udgifterne til myndighedsbehandlingen refun-
deres af rettighedshaverne.
Arbejdsmiljøloven omfatter principielt ethvert arbejde for en arbejdsgiver. Lovens formål er
at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tek-
niske og sociale udvikling i samfundet.
Arbejdstilsynets mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejds-
miljø samt forebygger nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.
44 § 17.21.01.
Arbejdstilsynets vision: Arbejdstilsynet vil være kendt som en effektiv offentlig virksomhed,
hvor viden omsættes til en målrettet forebyggende arbejdsmiljøindsats.
Det primære styringsdokument mellem Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriets depar-
tement er Arbejdstilsynets strategi. Strategiens indhold aftales mellem Beskæftigelsesministeriets
departement og Arbejdstilsynet og omfatter et antal resultatkrav for tilsynets aktiviteter og ef-
fekten heraf.
Arbejdstilsynets væsentligste opgaver kan opdeles i tre hovedformål: 1) Tilsyn, 2) Kommu-
nikation samt 3) Arbejdsmiljøudvikling.
Arbejdstilsynet varetager servicering af ministeren i forbindelse med politikformulering,
lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på sit område.
Med lov nr. 597 af 14. juni 2011 om ændring af lov om arbejdsmiljø gennemføres Aftale
mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 af marts 2011. Aftalen indebærer
bl.a., at Arbejdstilsynets indsats målrettes mod de virksomheder, som har størst problemer med
arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Der gennemføres et mere risikobaseret tilsyn,
hvor virksomheder med de største problemer får flere tilsynsbesøg. Aftalen udmøntes inden for
Arbejdstilsynets nuværende økonomiske ramme.
Med aftale indgået mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti af marts 2015 om En styrket arbejdsmiljøindsats - alle har ret til et sikkert og sundt
arbejdsmiljø målrettes det risikobaserede tilsyn yderligere mod de virksomheder, der vurderes
at have arbejdsmiljøproblemer. Når der gennemføres flere tilsyn på virksomheder med arbejds-
miljøproblemer, vil det betyde at Arbejdstilsynet frem til 2020 kommer flere gange på de virk-
somheder, der forventes at have arbejdsmiljøproblemer og i mindre grad eller slet ikke på de
virksomheder, der ikke forventes at have problemer. Aftalen udmøntes inden for Arbejdstilsynets
nuværende økonomiske ramme.
I samarbejde med Miljøministeriet er der under Arbejdstilsynet oprettet et register for an-
meldelse af stoffer og materialer (produktregister), jf. LB nr. 878 af 26. juni 2010 om kemiske
stoffer og produkter med senere ændringer og jf. LB nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejds-
miljø med senere ændringer (kap. 8 om stoffer og materialer).
Arbejdstilsynet driver indtægtsdækket virksomhed blandt andet ved salg af konsulentbistand.
I enkelte tilfælde udfører Arbejdstilsynet tilskudsfinansierede aktiviteter, f.eks. arbejdsmiljøfaglig
bistand.
Arbejdstilsynet er den virksomhedsbærende hovedkonto for § 17.22.12. Sekretariat for Ar-
bejdsmiljørådet.
Som led i Aftale om Forebyggelsesfonden mellem den daværende VK-regering, Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre af november 2009 er der afsat midler til
at videreføre de særlige tilsynsindsatser i perioden 2011-2014. Som følge heraf er Arbejdstilsynets
ramme i perioden 2011-2014 forhøjet med 50 mio. kr. årligt, hvilket finansieres via Forebyggel-
sesfonden. På den baggrund er der indarbejdet interne statslige overførsler på 50 mio. kr. årligt
i perioden 2011-2014 fra Forebyggelsesfonden.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der afsat midler til en styrket indsats over for social dumping. Indsatsen for
at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere overholder lovgivningen, styrkes gennem
øget kontrol og tilsyn og koordinering på tværs af relevante myndigheder. Den styrkede indsats
gennemføres i en toårig prøveperiode med en evaluering i 2013. Som følge heraf er Arbejdstil-
synets ramme i perioden 2012-2013 øget med 25 mio. kr. årligt.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 udmøntes i alt ca. 1 mia. kr. fra Fonden for Forebyggelse og Fast-
holdelse i perioden 2012-2015. Målretningen indebærer bevillingsmæssige ændringer for Ar-
bejdstilsynet på fire områder.
Der er afsat midler til udvikling af forebyggelsespakker til virksomheder i nedslidningstruede
brancher. Som følge heraf er Arbejdstilsynets ramme i perioden 2013-2015 øget med 1,5 mio.
kr. årligt.
§ 17.21.01. 45
Herudover gennemføres en målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Som
følge heraf er Arbejdstilsynets ramme i perioden 2013-2015 øget med 15 mio. kr. årligt.
Der er afsat 12,0 mio. kr. årligt i 2013-2015 til gennemførelse af Handleplan mod ulykker i
bygge- og anlægsbranchen. Heraf afsættes 2 mio. kr. årligt til udarbejdelse af en handlingsplan
mod ulykker med inddragelse af arbejdsmarkedets parter inden for området. Hovedparten af ak-
tiviteterne under handlingsplanen gennemføres af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg,
og bevillingen hertil håndteres som tilskud. Som følge heraf er denne bevilling placeret på den
selvstændige underkonto § 17.21.01.40. Handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.
Endvidere skal Arbejdstilsynet gennemføre en styrket indsats mod ulykker i bygge- og anlægs-
branchen i form af gennemførelse af flere landsdækkende kontrolaktioner på byggepladser og en
forstærket kontrol- og dialogindsats over for f.eks. bygherrer inden for en ramme på 10 mio. kr.
årligt.
Endelig forlænges de særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher, således at ind-
satserne videreføres til og med 2015 inden for en ramme på 50 mio. kr. årligt.
Finansieringen af de fire nævnte initiativer sker ved interne statslige overførsler fra Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse til Arbejdstilsynet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om initiativer mod social dum-
ping af november 2012 er der afsat 10 mio. kr. i 2013 til Arbejdstilsynets kontrol og tilsynsindsats
med, om udenlandske virksomheder i Danmark lever op til danske regler om arbejdsmiljø samt
reglerne om registrering i RUT. Det følger endvidere af aftalen, at den styrkede myndigheds-
indsats til modvirkning af social dumping, der fulgte af Aftalen mellem regeringen (SRSF) og
Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011, forlænges til og med andet kvartal 2014.
Der afsættes 12 mio. kr. i 2014 hertil.
Med virkning fra 2013 skal enheder, der betjenes af Statens It, afregne ydelser efter forbrug.
I den forbindelse tilbageføres en bevilling svarende til det skønnede forbrug. Bevillingen på §
17.21.01 er på den baggrund forhøjet med 16,7 mio. kr. i 2014, 16,1 mio. kr. i 2015, 15,8 mio.
kr. i 2016 og 15,5 mio. kr. i 2017.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om fi-
nansloven for 2014 af november 2013 videreføres initiativer til modvirkning af social dumping i
2014-2017. Midlerne er afsat til en styrket og forbedret myndighedsindsats mod social dumping.
Indsatsen gennemføres i samarbejde med SKAT og politiet. Arbejdstilsynets bevilling er på den
baggrund forhøjet med 20,5 mio. kr. i 2014, 27,1 mio. kr. i 2015 og 28,1 mio. kr. årligt i 2016
og 2017.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om obli-
gatorisk sikkerhedskort i byggeriet af juni 2014, er det besluttet at indføre obligatorisk sikker-
hedskort i byggeriet. Arbejdstilsynet skal i forbindelse med tilsyn på byggepladser kontrollere,
hvorvidt de personer, der opholder sig på byggepladsen, har et sikkerhedskort. På den baggrund
er Arbejdstilsynets ramme øget med 5,5 mio. kr. i 2015 og 7,0 mio. kr. årligt i 2016 og frem.
Som led i Aftale om finansloven for 2015 gennemføres en styrket indsats mod social dum-
ping. På den baggrund er bevillingen på ændringsforslag til finansloven for 2015 forøget med
12,5 mio. kr. i 2015, 10,4 mio. kr. i 2016 og 5,9 mio. kr. årligt i 2017-2018. Herudover er der
afsat 1,0 mio. kr. i 2015 til Arbejdstilsynet del i en informationsindsats med henblik på at højne
efterlevelsen af reglerne på arbejdsmarkedet. Endelig er der afsat 5,0 mio. kr. årligt i 2015-2018
til indsats mod social dumping på store infrastrukturprojekter og 0,5 mio. kr. i 2015 til undersø-
gelse af model for bedre indkvartering i camps.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om
udmøntning af ledige midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse af juni 2014 er der afsat
1,0 mio. kr. årligt i 2014-2016 til Arbejdstilsynet til rejsehold, som skal bidrage til forebyggelse
af vold på kommunale og regionale arbejdspladser.
Som led i Aftale om finansloven for 2015 udmøntes frie midler i Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse. På den baggrund er bevillingen på ændringsforslag til finansloven for 2015 for-
øget med 77,0 mio. kr. i 2016 til videreførelse af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser inden
46 § 17.21.01.
for nedslidningstruede brancher, målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø samt
gennemførelse af handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.
Yderligere oplysninger om Arbejdstilsynet kan findes på www.at.dk.
Virksomhedsstruktur
17.21.01. Arbejdstilsynet, CVR-nr. 21481815, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
17.22.12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2014 er hovedformålenes navne og indhold justeret,
ligesom der er foretaget en gennemgang af, hvilke omkostninger der skal konteres under hjælpefunktioner samt generel
Opgaver Mål
Tilsyn Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet på virksom-
hederne. For at opnå størst mulig effekt er tilsynsindsatsen
målrettet de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og de virk-
somheder, der forventes at have de største problemer. Ar-
bejdstilsynet træffer afgørelser og reagerer konsekvent over
for de virksomheder, der ikke lever op til lovgivningen. Til-
synet kombineres med en konstruktiv dialog, så virksomhe-
derne forstår sammenhængen mellem regler og risici samt
bliver motiveret til selv at forebygge og løse arbejdsmiljø-
problemer.
Kommunikation Arbejdstilsynet formidler arbejdsmiljøfaglig viden, så virk-
somhederne sættes i stand til på egen hånd at forebygge og
løse arbejdsmiljøproblemer. For at opnå størst mulig effekt
skal Arbejdstilsynets kommunikation være målrettet virk-
somhedernes behov, så den er enkel, let at forstå og let at
anvende for virksomhederne.
Arbejdsmiljøudvikling Arbejdstilsynet udformer og tilpasser løbende reguleringen
på arbejdsmiljøområdet, så den er målrettet og tidssvarende.
For at opnå størst mulig effekt skal reguleringen være tydelig
og forståelig for virksomheder og ansatte. Arbejdstilsynet
holder sig orienteret om forskningsresultater og ny viden i
øvrigt på arbejdsmiljøområdet samt iværksætter udredninger
mv. med henblik på at identificere relevante indsatsområder,
der kan forbedre arbejdsmiljøarbejdet og med henblik på at
kunne betjene beskæftigelsesministeren effektivt og med høj
kvalitet.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 500,3 467,4 487,9 489,3 402,2 367,1 349,3
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................. 168,0 93,6 77,6 109,4 89,9 82,1 78,1
1. Tilsyn................................................. 290,9 287,9 300,8 296,2 235,7 212,4 200,7
2. Kommunikation................................. 21,9 21,2 25,6 19,6 17,7 16,7 16,3
3. Arbejdsmiljøudvikling....................... 19,5 64,8 83,9 64,1 58,9 55,9 54,2
§ 17.21.01. 47
ledelse og administration . Som følge heraf er tallene fra 2014 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tallene for de
foregående år.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 83,8 90,0 81,1 92,0 16,3 16,3 16,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,3 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,6 1,1 0,8 12,8 15,1 15,1 15,1
6. Øvrige indtægter .................................... 82,9 88,4 80,0 78,9 0,9 0,9 0,9
Bemærkninger: Posten Ø vrige indtægter indeholder i 2016 en intern statslig overførsel på 77,0 mio. kr. til videreførelse
af særlige tilsynsindsatser, målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø samt handlingsplan mod ulykker i
bygge- og anlægsbranchen. Posten indeholder endvidere interne statslige overførsler på 1,0 mio. kr. årligt i 2015-2016 til
forebyggelse af vold via dialog . Endelig budgetteres der med indtægter på 0,9 mio. kr. årligt, som vedrører betaling fra
andre for anvendelse af Arbejdstilsynets lokaler.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 715 697 694 723 592 540 507
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 345,9 332,6 341,2 344,6 282,2 257,4 245,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,1 0,2 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 345,8 332,4 341,2 344,6 282,2 257,4 245,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 7,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 83,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 91,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 48,6 47,1 51,0 51,0 47,1 41,2 34,3
+ anskaffelser .............................................. 20,9 5,2 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -13,7 8,3 7,0 6,0 5,0 5,0 5,0
- afhændelse af aktiver ............................... 8,0 12,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,8 -2,1 8,5 11,4 12,4 13,4 14,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 47,1 50,2 51,0 47,1 41,2 34,3 26,8
Låneramme .................................................. - - 58,9 58,9 58,9 58,9 58,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 86,6 80,0 69,9 58,2 45,5
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til løn og øvrig drift i forbindelse med Arbejdstilsynets virk-
somhed vedrørende administration af lov om arbejdsmiljø, jf. LB nr. 1072 af 7. september 2010
med senere ændringer samt LB nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland. Ar-
bejdstilsynet varetager desuden tilsynet med overholdelsen af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri
miljøer med senere ændringer. Arbejdstilsynet varetager ligeledes tilsynet med overholdelse af
reglerne i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning mv. af visse produkter. Endelig varetager
Arbejdstilsynet tilsynet med overholdelsen af LB nr. 520 af 13. maj 2013 om sikkerhed mv. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven)
med senere ændringer.
48 § 17.21.01.10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under hovedkontoen.
30. Administration af godkendelsesordning mv.
Af kontoen afholdes udgifter og oppebæres indtægter i forbindelse med Arbejdstilsynets ad-
ministration af godkendelsesordning, behandling af ansøgning om autorisation, forhåndsbesked
samt arbejdsmiljøuddannelse for undervisere.
Som følge af kgl. resolution af 3. november 2014 har Arbejdstilsynet fra 1. januar 2015
overtaget gebyrfinansierede opgaver inden for offshoresikkerhedsområdet. Som følge heraf er
Arbejdstilsynets gebyrindtægter øget fra 2015. Grundlaget for opkrævning af gebyrerne er LB
nr. 520 af 13. maj 2013 om sikkerhed mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven) med senere ændringer. Den budgetterede afreg-
ningssats er baseret på den forventede gennemsnitlige lønudgift for de medarbejdere, der deltager
i udførelsen af tilsynet, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger
forbundet med tilsynsudøvelsen. Der er budgetteret med en foreløbig afregningssats på 919 kr.
pr. time.
40. Handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 og Aftale om finansloven for 2015 er der fra Fonden for Forebyg-
gelse og Fastholdelse afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2013-2016 til udarbejdelse af en handlingsplan
mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen med inddragelse af arbejdsmarkedets parter inden for
området. I praksis gennemføres hovedparten af aktiviteterne under handlingsplanen af Branche-
arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg på baggrund af aftale mellem Arbejdstilsynet og Bran-
chearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg om aktiviteter og økonomiske rammer herfor. Bevil-
lingen hertil håndteres derfor som et tilskud. Bevillingen har tidligere været opført på underkonto
10.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Arbejdstilsynets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter blandt andet international arbejds-
miljøfaglig bistand.
17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Statsvirksomhed)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en statsvirksomhed under Be-
skæftigelsesministeriet. Centret er oprettet i henhold til § 80a i lov om arbejdsmiljø, jf. LB nr.
1072 af 7. september 2010 og lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner.
Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse og den daglige ledelse af en direktør.
Gebyr- eller
Afgiftsordning
Sats
(Kr.) Stigning
(pct.)
Provenu
(1.000 kr.)
Aktiviteten er registreret
i følgende specifikation af
udgifter pr. opgave
Myndighedsbehandling på
olie- og gasområdet
919 kr. pr. time - 11.488 17.21.01. Hovedformål 1 Tilsyn
§ 17.21.02. 49
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 79,4 80,9 80,0 70,2 64,5 63,4 62,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,0 0,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 43,3 51,6 35,0 38,2 38,2 38,2 38,2
Udgift ........................................................... 125,6 132,8 115,0 108,4 102,7 101,6 100,5
Årets resultat ............................................... 0,0 0,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 87,9 84,1 72,3 68,8 63,1 62,0 60,9
Indtægt .................................................. 19,6 23,6 9,6 7,8 7,8 7,8 7,8
30. Reduktion af fravær fra arbejde
Udgift .................................................... 5,0 5,0 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
50. Forbedring af social- og sund-
hedshjælpernes arbejdsmiljø
Udgift .................................................... 4,0 5,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægt .................................................. 0,0 1,2 - - - - -
60. Nye veje til at øge arbejdsevnen
for udsatte grupper
Udgift .................................................... 5,0 10,0 8,1 - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 23,7 27,7 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0
Indtægt .................................................. 23,7 26,7 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Bemærkninger: Der overføres gennemsnitligt 20 pct. overhead til dækning af generelle omkostninger via interne statslige
overførsler 5,0 mio. kr. fra § 17.21.02.95 . Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed til § 17.21.02.10. Almindelig virk-
somhed fra § 17.21.02.95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Indtægterne dækker ikke alle overheadudgifterne ved
den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, og basisbevillingen bidrager derfor i udstrakt grad til de eksternt finansi-
erede projekter.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 15,7
Bemærkninger: Af den reserverede bevilling primo 2015 på i alt 15,7 mio. kr. er 4,1 mio. kr. reserveret til forskning i
Nano og MSB, 1,1 mio .kr. til et MSB projekt på SOSU- området og 4,7 mio.kr. til deltagelse i et EU-Nano projekt.
Desuden er der reserveret 1,0 mio. kr. til udarbejdelse af en hvidbog om psykisk arbejdsmiljø. Endelig er der reserveret
2,0 mio. til udvikling af et psykosocialt spørges kema og 2,8 mio. kr. til et MSB- spørgeskema.
3. Hovedformål og lovgrundlag
NFA (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) er oprettet i henhold til § 80a i lov om arbejdsmiljø,
jf. LB nr. 1072 af 7. september 2010 og lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitu-
tioner. Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse og den daglige ledelse af en direktør.
NFA's mission er at forske, formidle og uddanne for at bidrage til udviklingen af et sikkert
og sundt arbejdsmiljø i Danmark.
50 § 17.21.02.
NFA's vision er at frembringe og formidle forskning af høj kvalitet og relevans for såvel in-
teressenter og samarbejdspartnere som for udviklingen af det danske samfund.
NFA indgår årligt en strategi med resultatkrav med Beskæftigelsesministeriets departement.
NFA's væsentligste opgaver kan opdeles i fire hovedformål: 1) Forskning, 2) Forskningsfor-
midling, 3) Arbejdsmiljøovervågning og beredskab samt 4) Uddannelse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 udmøntes i alt ca. 1 mia. kr. fra Fonden for Forebyggelse og Fast-
holdelse (tidl. Forebyggelsesfonden) i perioden 2012-2015. Som led heri reduceres bevillingen
til udvikling af forebyggelsespakker med 0,5 mio. kr. årligt i 2013 og 2014. Der afsættes samtidig
1,5 mio. kr. i 2015 til udvikling af forebyggelsespakker. Finansieringen sker ved interne statslige
overførsler fra § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Beskæftigelsesministeriets positive budgetregulering til betaling af ydelser leveret af Økono-
miservicecenter udmøntes til enhederne på baggrund af antal ansatte, volumen (fx antal fakturaer)
samt hidtidige udgifter til Statens Lønsystem og Navision. På den baggrund er bevillingen på fi-
nansloven for 2011 forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2011 til 2014.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der afsat
4,0 mio. kr. i 2012, 5,0 mio. kr. i 2013, 10,0 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i 2015 til forskning
i at øge arbejdsevnen for udsatte grupper.
På finansloven for 2013 er afsat yderligere 4,5 mio. kr. årligt i 2013-2015 til forskning i Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I forbindelse med fordelingen af forskningsreserven på finansloven for 2014 er bevillingen
forhøjet med 4,5 mio. kr. i 2016.
Yderligere oplysninger om NFA kan findes på www.arbejdsmiljoforskning.dk.
Virksomhedsstruktur
17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, CVR-nr. 15413700, er virksomheds-
bærende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår føl-
gende hovedkonti:
17.21.03. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø
§ 17.21.02. 51
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Forskning NFA's forskningsfaglige kerneområder er psykosocialt ar-
bejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær, nanosikkerhed, ulykker,
forebyggelses- og sikkerhedskultur, arbejdsmiljøovervågning
samt arbejdsmiljøets samspil med arbejdsmarkedsforhold
bl.a. i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet, fravær,
udstødning og arbejdsevne.
Forskningsformidling NFA publicerer sin forskning i internationale, videnskabelige
tidsskrifter og offentliggør systematisk forskningsresultaterne
målrettet arbejdsmiljøsektorens aktører, dvs. arbejdspladser,
myndighederne, arbejdsmarkedets parter, rådgivere og øvrige
professionelle brugere af forskningsbaseret viden. NFA af-
holder desuden formidlings- og informationsmøder for inte-
ressenterne.
Arbejdsmiljøovervågning og be-
redskab
NFA overvåger udviklingen i arbejdsmiljøet og det arbejds-
miljørelaterede helbred. Arbejdsmiljøovervågningen indgår
sammen med den generelle forskningsaktivitet i centrets vi-
denberedskab, der er et vigtigt redskab i opfølgningen på den
nationale arbejdsmiljøstrategi, og som skal sikre, at Beskæf-
tigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde ba-
seres på den nyeste danske og internationale viden.
Uddannelse NFA deltager i uddannelse, inden for NFAs kerneområder,
af fremtidens forskere gennem vejledning af ph.d.-studerende
og deltagelse i forskerskoler. Dette sker i samarbejde med
universiteterne. Desuden stilles forelæsere til rådighed for
universiteterne ligesom der stilles laboratorier, data og vej-
ledere til rådighed for studerende.
52 § 17.21.02.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Udgifter i alt indeholder interne statslige overførsler svarende til gennemsnitlig 20 pct. overhead på til-
skudsfinansieret forskningsvirksomhed.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 43,3 51,6 35,0 38,2 38,2 38,2 38,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 23,7 26,7 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 19,6 24,8 9,6 7,8 7,8 7,8 7,8
Bemærkninger: Indtægterne under øvrige indtægter vedrører interne flytninger mellem underkonti. Der overføres således
overhead via interne statslige overførsler til konto § 17.21.02.10. Almindelig virksomhed fra konto § 17.21.02.95. Til-
skudsfinansieret forskningsvirksomhed , der bidrager med et overhead på i gennemsnit 20 procent til finansiering af de
generelle omkostninger vedrørende forskning, administration, ledelse mm. Indtægterne dækker ikke alle overheadudgif-
terne ved den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, og basisbevillingen bidrager derfor i udstrakt grad til de eksternt
finansierede projekter.
Budgetteringsforudsætninger
NFA kan udføre forskningsopgaver i henhold til budgetvejledningens regler om tilskudsfi-
nansieret forskningsvirksomhed samt udføre indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinan-
sierede aktiviteter. I budgetteringen er der taget udgangspunkt i kendte niveauer i tidligere og
indeværende år for hjemtagning af tilskud fra statslige fonds- og programmidler, EU og andre
internationale tilskudsgivere og øvrige tilskudsgivere. Budgetteringen bygger på forventninger
og ikke på konkrete tilsagn.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 139 141 143 125 115 115 115
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 70,6 73,9 73,0 63,0 56,0 58,0 58,0
Bemærkninger: Personaletal er anslået på baggrund af gennemsnitslønnen for 2014.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 128,9 132,3 118,5 108,4 102,7 101,6 100,5
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................. 31,8 30,6 27,9 28,5 27,1 26,8 26,2
1. Forskning ......................................... 82,7 81,6 56,6 61,1 59,8 57,2 58,1
2. Forskningsformidling ........................ 3,5 4,6 5,4 4,3 4,1 4,0 3,5
3. Arbejdsmiljøovervågning og bered-
skab.................................................... 5,3 10,7 12,2 10,0 9,5 9,4 9,1
4. Uddannelse ........................................ 5,5 4,8 6,4 4,5 4,2 4,2 3,6
§ 17.21.02. 53
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 47,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 52,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 8,7 9,7 9,1 9,0 9,0 9,0 9,0
+ anskaffelser .............................................. 4,5 2,4 3,1 2,6 3,0 2,8 2,8
- afhændelse af aktiver ............................... 1,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,8 3,6 3,1 2,6 3,0 2,8 2,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 9,7 8,4 9,1 9,0 9,0 9,0 9,0
Låneramme .................................................. - - 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 41,6 41,1 41,1 41,1 41,1
Bemærkninger: Oversigten viser udviklingen i investeringer og finansieringsbehov. Investeringerne vedrører anskaffelse
af laboratorieudstyr, tekniske anlæg, it-software og hardware, inventar samt genanskaffelser til transportmateriel.
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til løn og øvrig drift i forbindelse med NFA almindelige virk-
somhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under hovedkontoen.
30. Reduktion af fravær fra arbejde
Som led i Aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om udmøntning af sat-
spuljen for 2001 af november 2000 oprettes en permanent forskningssektion på NFA med en årlig
udgiftsbevilling med henblik på at indsamle, skabe og formidle relevant viden om årsager til og
forebyggelse af fravær fra arbejdet.
50. Forbedring af social- og sundhedshjælpernes arbejdsmiljø
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkepari,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Allicance om udmøntning af satspuljen for
2008 af marts 2008 er der fra 2009 permanent afsat midler til at videreføre indsatsen og styrke
initiativer til forbedring af social- og sundhedshjælperes og assistenters arbejdsmiljø.
60. Nye veje til at øge arbejdsevnen for udsatte grupper
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der afsat
4,0 mio. kr. i 2012, 5,0 mio. kr. i 2013, 10,0 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i 2015 til forskning
i at øge arbejdsevnen for udsatte grupper.
90. Indtægtsdækket virksomhed
I mindre omfang udføres mod betaling rekvirerede undersøgelser i enkelte brancher samt
målinger af f.eks. afgasning fra byggematerialer samt enkelte laboratorieundersøgelser.
Underkontoen er fast budgetteret ud fra følgende antagelser:
54 § 17.21.02.90.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Bemærkning: Indtægtsforventningerne til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter er fra 2016 justeret til en fast for-
ventning på 30,0 mio. pr. år .
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Der kan i mindre omfang udføres ikke-kommercielle aktiviteter, især på formidlingsområdet,
der finansieres af midler fra fonde, organisationer, statslige puljer mm.
17.21.03. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø (Driftsbev.)
Som led i trepartsaftalen af juni 2007 blev det besluttet at styrke Videncenter for Arbejdsmiljø
årligt med 25,0 mio. kr. (2008-pl) i perioden 2008-2015 med henblik på øget indsamling og
formidling af viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer målrettet den of-
fentlige sektor.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 27,8 28,0 28,3 - - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... -1,2 19,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,1 0,2 - - - - -
Udgift ........................................................... 26,6 22,3 28,3 - - - -
Årets resultat ............................................... 0,1 25,5 - - - - -
10. Drift af Videncenter for Ar-
bejdsmiljø
Udgift .................................................... 26,6 22,3 28,3 - - - -
Indtægt .................................................. 0,1 0,2 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Som led i kvalitetsreformen, jf. trepartsaftalen af juni 2007, blev det besluttet at styrke Vi-
dencenter for Arbejdsmiljø årligt med 25,0 mio. kr. (2008-pl) i perioden 2008-2015 med henblik
på øget indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af
arbejdsmiljøproblemer målrettet den offentlige sektor.
Indtægtsdækket virksomhed 2016
Total
Indtægter ................................................................................................................................ 200.000
Direkte omkostninger kr........................................................................................................ 150.000
Dækningsbidrag kr. ............................................................................................................... 50.000
Dækningsbidrag pct............................................................................................................... 25
Mio. kr.
R B F BO1 BO2 BO3
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Afsluttende/igangværende projekter 32,0 5,0 5,0 0,0 0,0 0,0
Statslige fonds- og programmidler mv. 26,7 3,5 3,5 0,0 - -
EU og andre internationale tilskudsgivere 5,3 0,5 0,5 - - -
Øvrige tilskudsgivere 0,0 1,0 1,0 - - -
Forventede nye projekter 0,0 20,0 25,0 30,0 30,0 30,0
Indtægter i alt 32,0 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0
§ 17.21.03. 55
Aktiviteterne blev gennemført i regi af Videncenter for Arbejdsmiljø. Der er overførselsad-
gang mellem § 17.21.03. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø og § 17.22.14. Viden-
center med henblik på finansiering af fælles projekter.
§ 17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er virksomhedsbærende hoved-
konto for § 17.21.03. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø, mens § 17.22.14. Viden-
center er en del af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, som er et lukket kredsløb.
Indsatsen under den styrkede indsats for Arbejdsmiljø blev evalueret i 2010.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 17.21.02. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
CVR-nr. 15413700.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,2 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,2 - - - - -
Budgetteringsforudsætninger
Under den styrkede indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø kan der afholdes ordinære drifts-
udgifter samt ydes tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud i forbindelse med gen-
nemførelse af indsatsen.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 12 12 15 - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 8,8 9,1 8,8 - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 8,8 9,1 8,8 - - - -
Opgaver Mål
Bred formidling af viden om ar-
bejdsmiljø
Den styrkede indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø ind-
samler og formidler forskningsbaseret viden. Der indsamles
og formidles også eksempler på god praksis fra virksomhe-
der, der har haft succes med for eksempel forebyggelse af
sygefravær og stress. Endvidere er et rejsehold til rådighed
for arbejdspladsbesøg og temakonferencer.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 27,1 22,7 28,7 0,0 0,0 0,0 0,0
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................. 2,7 3,3 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0
1. Bred formidling af viden om ar-
bejdsmiljø ....................................... 24,4 19,4 25,6 0,0 0,0 0,0 0,0
56 § 17.21.03.10.
10. Drift af Videncenter for Arbejdsmiljø
Der henvises til bemærkningerne under hovedkontoen.
17.21.04. Gebyrer for lovbundne virksomhedsbesøg samt administrative bøder
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægtsbevilling ......................................... 3,7 7,3 4,1 7,8 7,8 7,8 7,8
10. Godkendelse af naturgasanlæg
mv.
Indtægt ................................................ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Administrative bøder
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - 0,7 0,7 0,7 0,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt ................................................ 3,6 7,2 4,0 7,7 7,7 7,7 7,7
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 3,5 -0,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,1 0,2 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 7,3 4,0 7,7 7,7 7,7 7,7
10. Godkendelse af naturgasanlæg mv.
Arbejdstilsynet opkræver gebyrer i forbindelse med tilsynet med naturgasanlæg. For 2016
forventes indtægter på 0,1 mio. kr. Grundlaget for opkrævning af gebyrerne er Arbejdstilsynets
BEK nr. 1025 af 16. december 1999 om ændring af BEK nr. 414 af 8. juli 1988 om sikkerheds-
bestemmelser for naturgasanlæg efter Arbejdsmiljøloven. Indtægtsskønnet er fastsat ud fra de
faktiske indtægter i 2014.
20. Administrative bøder
Underkontoen er oprettet på finansloven for 2002 som følge af indførelsen af administrative
bøder, jf. lov om arbejdsmiljø, jf. LB nr. 1072 af 7. september 2010 med senere ændringer.
Formålet hermed er blandt andet at give Arbejdstilsynet bemyndigelse til at afgøre nærmere an-
givne sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med administrative bøder efter prin-
cipperne i retsplejeloven. Der er udstedt en BEK nr. 107 af 28. februar 2002 om anvendelse af
administrativt bødeforelæg ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Med lov nr. 597 af 14. juni 2011 om ændring af arbejdsmiljø er der indført differentiering
af bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har mulighed for at af-
gøre ukomplicerede sager uden skønsmæssige elementer med administrative bødeforelæg, når
bødeniveauet ligger fast. Den nødvendige klarhed for bødeniveauet ved differentiering af bøderne
blev fastsat ved to landsretsdomme i 2013 og 2014. Arbejdstilsynet har derfor siden 1. juli 2014
afgjort ukomplicerede straffesager med administrative bødeforelæg i sager, hvor bøden differen-
tieres efter virksomhedens størrelse. Straffesager, der ikke har den fornødne ukomplicerede ka-
rakter, bliver sendt til politiet som tiltaleindstillinger. Tilsvarende hvis virksomheden ikke ønsker
at lade sagen afgøre med et administrativt bødeforelæg.
Gebyr- eller
Afgiftsordning
Sats
(Kr.) Stigning
(pct.)
Provenu
(1.000 kr.)
Aktiviteten er registreret
i følgende specifikation af
udgifter pr. opgave
Konstruktionsgodkendelse for
naturgas
1.180 kr.+ 590 kr.
pr. time ud over to.
- 100 17.21.01. Hovedformål 1 Tilsyn
Tilladelse til egenkonstruktion 7.600 pr. tilladelse - 17.21.01. Hovedformål 1 Tilsyn
§ 17.21.04.20. 57
Arbejdstilsynet kan endvidere udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af udsta-
tioneringsloven, hvilket er nærmere reguleret i BEK nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af
administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldepligten til Registret for Uden-
landske Tjenesteydere (RUT). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om udstationering
af lønmodtagere mv., jf. LB nr. 342 af 3. april 2014 (herefter udstationeringsloven).
Hvis en virksomhed har vedtaget en administrativ bøde, men ikke betaler denne, sendes efter
normal procedure rykkere til virksomheden. Hvis bøden fortsat ikke betales, sendes denne til
inddrivelse hos SKAT. Bøder, der er vedtaget, men ikke betalt og derfor sendt til inddrivelse hos
SKAT, registreres som tab på debitorer og dermed en udgift på kontoen.
17.21.05. Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.)
Som led i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø af 2005 blev der oprettet en selvstændig
forsknings- og forsøgskonto på arbejdsmiljøområdet, ligesom der ved de årlige satspuljeaftaler
er afsat midler til diverse aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat midler til aktiviteter, der skal fore-
bygge vold og voldens skadevirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser i Danmark.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
midler til et projekt vedrørende forebyggelse og håndtering af voksenmobning og et projekt
vedrørende arbejdsmiljøuddannelse for udviklingshæmmede.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 af oktober 2013 er der afsat
3,0 mio. kr. årligt i 2014-2017 til at videreføre initiativer, der forebygger vold og voldens ska-
devirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser i Danmark.
Som led i Aftale om finansloven for 2015 gennemføres en styrket indsats mod social dum-
ping. I den forbindelse skal der gennemføres en informationsindsats, der har til formål at infor-
mere om den danske model og højne efterlevelsen af reglerne på arbejdsmarkedet. En del af denne
informationsindsats gennemføres i form af en pulje på 3,0 mio. kr. i 2015, hvorfra arbejdsmar-
kedets parter kan søge midler til informationsaktiviteter.
Kontoen administreres af Arbejdstilsynet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
58 § 17.21.05.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,3 7,6 16,5 12,3 12,3 9,3 9,3
10. Forsøgs- og udredningsvirksom-
hed på arbejdsmiljøområdet
Udgift ................................................... 1,1 3,2 9,1 9,3 9,3 9,3 9,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 - 9,1 9,3 9,3 9,3 9,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 2,6 - - - - -
60. Forebyggelse af vold i arbejds-
miljøet
Udgift ................................................... 4,3 3,0 3,0 3,0 3,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 3,0 3,0 3,0 3,0 - -
70. Forebyggelse og håndtering af
voksenmobning
Udgift ................................................... 1,4 1,4 1,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 1,4 1,4 - - - -
80. Arbejdsmiljøuddannelse for ud-
viklingshæmmede
Udgift ................................................... 3,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 - - - - - -
90. Styrket informationsindsats om
den danske model
Udgift ................................................... - - 3,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,0
I alt .................................................................................................................................. 11,0
Bemærkninger: Af beholdningen er 10,0 mio. kr. videreført på § 17.21.05.10. Forsøgs- og udredningsvirksomhed på ar-
bejdsmiljøområdet og 1,0 mio. kr. på § 17.21.05.60. Forebyggelse af vold i arbejdsmiljøet.
10. Forsøgs- og udredningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet
Bevillingen er afsat til særlige projekter og forsøg på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet
vil af kontoen kunne afholde udgifter til forsøgs-, udviklings-, udrednings- og evalueringspro-
jekter.
60. Forebyggelse af vold i arbejdsmiljøet
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 4,0 mio. kr. i 2011, 2,0 mio. kr. i
2012 og 4,0 mio. kr. i 2013 til at gennemføre aktiviteter, der skal forebygge vold og voldens
skadevirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser i Danmark. Aktiviteterne gennemfø-
res i regi af Socialt Udviklingscenter.
Aktiviteterne kan f.eks. være vidensdeling, formidling, erfaringsudveksling, udvikling, råd-
givning og støtte samt uddannelse.
§ 17.21.05.60. 59
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2014 af oktober 2013 er der afsat
3,0 mio. kr. årligt i 2014-2017 til at videreføre initiativer, der forebygger vold og voldens ska-
devirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser i Danmark.
70. Forebyggelse og håndtering af voksenmobning
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012, er der afsat
1,4 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til aktiviteter, der har til formål at udbrede kendskab til
voksenmobning. Aktiviteterne vil herudover omfatte støtte til mobberamte, så de kan forblive på
arbejdsmarkedet. Aktiviteterne gennemføres i regi af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!
80. Arbejdsmiljøuddannelse for udviklingshæmmede
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
3,5 mio. kr. til et projekt vedrørende arbejdsmiljøuddannelse for udviklingshæmmede i 2013.
Aktiviteterne har til formål at identificere hensigtsmæssige undervisningsmetoder og udarbejde
undervisningsmateriale, således at udviklingshæmmede kan opfylde kravet om at have gennem-
ført en arbejdsmiljøuddannelse. Aktiviteterne gennemføres i regi af Landsforeningen LEV.
90. Styrket informationsindsats om den danske model
Som led i Aftale om finansloven for 2015 er der afsat midler til en styrket informations-
indsats, der har til formål at informere om den danske model og højne efterlevelsen af reglerne
på arbejdsmarkedet. Af disse midler udmøntes 3,0 mio. kr. i 2015 til en pulje, hvorfra arbejds-
markedets parter kan søge midler til informationsaktiviteter. Puljen administreres af Arbejdstil-
synet.
17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftalen mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om
udmøntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat midler til at videreføre og per-
manentgøre Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Formålet med fonden er at afhjælpe personer, der udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af
nedslidning, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. En forøget viden om årsager og belast-
ninger samt disses afhjælpning vil have stor betydning for arbejdsmiljøforholdene. Etableringen
af Arbejdsmiljøforskningsfonden skal således styrke dansk arbejdsmiljøforskning.
Arbejdsmiljøforskningsfonden skal blandt andet udforme en strategi for forskning og udvik-
ling af arbejdsmiljøet, etablere en struktur, som sikrer en klar adskillelse af den strategiske prio-
riteringsproces fra den forskningsfaglige bedømmelse af projektansøgningers kvalitet, etablere en
forskningssekretariatsfunktion samt tilvejebringe en stabil økonomisk ramme til arbejdsmiljø-
forskning. Arbejdsmiljøforskningsfonden arbejder således med en rullende strategi, og på bag-
grund af forskningsstrategien besluttes de temaer, som fonden ønsker at støtte.
Midlerne i Arbejdsmiljøforskningsfonden skal bl.a. anvendes til flerårige bevillinger til store
og tværfaglige forskningstemaer, bevillinger til forskning i nye, oversete eller uafklarede emner,
eventuelt igennem forsøgs- og udviklingsprojekter, fastholdelse af oparbejdet kompetence, for-
skeruddannelse samt etablering og drift af en forskningssekretariatsfunktion. Der kan anvendes
midler fra fonden til mindre udredningsopgaver og lignende til brug for vurdering af behovet for
forskning og udvikling inden for et konkret tema.
Aktiviteterne forudsættes at komme overførselsmodtagere, herunder dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere, til gode i den forstand, at aktiviteterne skal sigte mod at begrænse udstødning
fra arbejdsmarkedet og dermed forbedre overførselsmodtagernes mulighed for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
60 § 17.21.08.
Midlerne vil kunne søges af institutioner, der udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter
samt f.eks. til interventionsforskning på virksomheder.
Arbejdsmiljøforskningsfonden er ikke omfattet af budgetvejledningens generelle bestemmel-
ser om fastlæggelse af overhead. Som hovedregel bevilger Arbejdsmiljøforskningsfonden op til
20 pct. af løn- og driftsudgifter i overhead til støttede projekter.
Der kan på forslag til lov om tillægsbevilling overføres op til 1,0 mio. kr. til Arbejdstilsynet
til frikøb af forskere, dækning af rejseudgifter i forbindelse med udvalgenes arbejde, vederlag
mv.
Kontoen administreres af Arbejdstilsynet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 55,2 57,6 55,0 55,4 55,4 55,4 55,4
10. Arbejdsmiljøforskningsfond
Udgift ................................................... 55,2 57,6 55,0 55,4 55,4 55,4 55,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 55,2 57,6 55,0 55,4 55,4 55,4 55,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,4
I alt .................................................................................................................................. 3,4
10. Arbejdsmiljøforskningsfond
Der henvises til bemærkningerne under hovedkonto 17.21.08.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.12. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.6.10. Arbejdsmiljøforskningsfonden er ikke omfattet af budgetvejledningens
generelle bestemmelser om fastlæggelse af overhead.
BV 2.10.5. Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 2,0 mio. kr., heraf
2/3 til lønsum, til § 17.21.01. Arbejdstilsynet til drift af forskningsse-
kretariatsfunktionen og administration af puljen, dog maksimalt sva-
rende til de faktiske udgifter.
§ 17.21.12. 61
17.21.12. Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere (Reservationsbev.)
Som led i Aftalen mellem den daværende VK-regering, KL, Danske regioner og FTF af juni
2007 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at udmønte en refusionsordning, hvorefter der kan
ydes 50 pct. refusion af udgifter til bistand fra autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af
arbejdsmiljøproblemer/APV-arbejdet, som offentlige virksomheder frivilligt og uden Arbejdstil-
synets mellemkomst har haft.
Der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til refusionsordningen. Refusionsord-
ningen varetages af Beskæftigelsesministeriet og administreres af Arbejdstilsynet.
Der afgives ikke tilsagn til nye projekter efter 2011. Igangværende projekter afsluttes, og
herefter lukkes ordningen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,8 -1,5 - - - - -
10. Tilskud til arbejdsmiljørådgiv-
ning
Udgift ................................................... -0,8 -1,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,8 -1,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,8
I alt .................................................................................................................................. 7,8
10. Tilskud til arbejdsmiljørådgivning
Formålet med refusionsordningen er, at offentlige institutioner og selvejende institutioner og
lignende, der udfører offentligt finansierede opgaver på linje med offentlige institutioner (f.eks.
privatskoler, daginstitutioner og plejehjem) kan ansøge Arbejdstilsynet om forhåndstilsagn om
at få 50 pct. refusion for dokumenterede udgifter til arbejdsmiljørådgivning bilagt en beskrivelse
af opgaven, som den autoriserede arbejdsmiljørådgiver skal løse.
17.21.13. Tilskud vedrørende arbejdsmiljø (Lovbunden)
Jf. BEK nr. 605 af 27. maj 2010 og BEK nr. 1624 af 21. december 2010 skal læger og
tandlæger anmelde formodede og konstaterede erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynet. Anmeldelserne udløser et honorar, og udgifterne hertil afholdes under § 17.21.13.
Tilskud vedrørende arbejdsmiljø.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) finansierer 50 pct. af udgifterne til honorar
til læger og tandlæger for anmeldelse af formodede og konstaterede erhvervssygdomme. Bidraget
fra AES budgetteres og regnskabsføres som indtægt på kontoen.
62 § 17.21.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 1,8 2,2 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægtsbevilling ......................................... 1,3 - - 2,0 2,0 2,0 2,0
20. Honorarer til læger
Udgift ................................................... 2,0 1,8 2,2 4,0 4,0 4,0 4,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,9 1,8 2,2 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægt ................................................ 1,3 - - 2,0 2,0 2,0 2,0
21. Andre driftsindtægter .................... 1,3 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 2,0 2,0 2,0 2,0
20. Honorarer til læger
Tilskuddet vedrører honorarer til læger for anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser.
17.21.14. Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretningen af Forebyg-
gelsesfonden af december 2012 er der truffet beslutning om målretning af samlet ca. 1 mia. kr.
fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidl. Forebyggelsesfonden) i perioden 2012-2015.
Som led heri bemyndiges beskæftigelsesministeren til at etablere en tilskudsordning, hvorefter
der kan ydes 50 pct. refusion af udgifter til dokumenterede udgifter til arbejdsmiljørådgivning for
offentlige og private virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher.
Der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til tilskudsordningen. Tilskudsordningen
administreres af Arbejdstilsynet. Finansieringen af ordningen sker ved interne statslige overførsler
fra § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Kontoen administreres af Arbejdstilsynet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,4 10,4 10,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 10,0 10,0 10,0 - - - -
10. Økonomisk støtte til arbejdsmil-
jørådgivning
Udgift ................................................... 9,4 10,4 10,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,4 10,4 10,0 - - - -
Indtægt ................................................ 10,0 10,0 10,0 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 10,0 10,0 10,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 17.21.14.10. 63
10. Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning
Formålet med tilskudsordningen er, at offentlige og private virksomheder i særligt nedslid-
ningstruede brancher kan ansøge Arbejdstilsynet om forhåndstilsagn om at få 50 pct. refusion for
dokumenterede udgifter til arbejdsmiljørådgivning bilagt en beskrivelse af opgaven, som den
autoriserede arbejdsmiljørådgiver skal løse. Virksomheder kan få økonomisk støtte, hvis de søger
rådgivning om, hvordan de kan mindske antallet af arbejdsulykker, forbedre det psykiske ar-
bejdsmiljø eller nedbringe antallet af medarbejdere, der overbelaster muskler og skelet.
De virksomheder, som ønsker at benytte ordningen, skal ansøge Arbejdstilsynet om for-
håndstilsagn om, at den opgave, der skal igangsættes, ligger inden for ordningens rammer. Re-
fusionen udbetales, når opgaven er udført, og der er indsendt dokumentation for udgiften.
Virksomheden vælger selv hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, den vil benytte. Dog kan
virksomheden (fx en kommune) ikke modtage refusion, hvis den benytter egen autoriseret ar-
bejdsmiljørådgiver.
Puljemidlerne bevilges efter først til mølle -princippet. Der ydes ikke økonomisk støtte til
rådgivning om, hvordan virksomhederne kan opfylde lovgivningens krav. Det betyder, at virk-
somheder f.eks. ikke kan få støtte til rådgivning om, hvordan de kan efterkomme afgørelser og
påbud fra Arbejdstilsynet.
Refusionsordningen etableres inden for EU's såkaldte de minimis -regel, hvilket indebærer,
at en virksomhed maksimalt kan få ca. 1,5 mio. kr. (200.000 euro) i refusion over en treårig pe-
riode (tre regnskabsår), samt at visse sektorer (f.eks. vejtransportsektoren) kun kan få det halve
beløb i støtte.
17.21.22. Statens bidrag til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats (Lov-
bunden)
Kontoen vedrører statens samlede udgifter til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats.
De samlede midler til parternes arbejdsmiljøindsats er opført under aktivitetsområde § 17.22.
Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,0 4,6 4,5 11,5 11,5 11,5 11,5
10. Statens andel af bidraget til ar-
bejdsmarkedets parters arbejds-
miljøindsats
Udgift ................................................... 5,6 3,2 3,1 10,1 10,1 10,1 10,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,6 3,2 3,1 10,1 10,1 10,1 10,1
20. Bidrag fastsat af beskæftigelses-
ministeren
Udgift ................................................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Bemærkninger : De interne statslige overførselsudgifter på underkonto 10. modsvares af interne statslige overførsels-
indtægter under § 17.22.01.10. , 45 mio. kr. - bidraget, jf. § 68, stk. 2 , i arbejdsmiljøloven og under § 17.22.01.20. , 2
pct. - bidraget, jf. § 68 , stk. 3 , i arbejdsmiljøloven. Tilsvarende modsvares de interne statslige overførselsudgifter på
underkonto 20 af interne statslige overførselsindtægter under § 17.22.01.30. Beskæftigelsesministerens bidrag, jf. § 68,
stk. 6 i arbejdsmiljøloven .
64 § 17.21.22.10.
10. Statens andel af bidraget til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
I henhold til § 68 i Arbejdsmiljøloven opkræver Arbejdstilsynet fra de bidragspligtige (her-
under staten) et samlet årligt bidrag på 45 mio. kr. i forhold til hver bidragyders andel af erstat-
ninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for mén, som Arbejdsskadestyrelsen i det kalenderår,
der ligger to år før bidraget, har tilkendt i arbejdsskadesager efter Arbejdsskadesikringsloven.
Derudover opkræves et beløb svarende til 2 pct. af tilkendte erstatninger og godtgørelser i ar-
bejdsulykkesager. 2 pct.-bidraget fordeles ligeledes på bidragsyderne i forhold til deres andel af
de samlede godtgørelser og erstatninger. Bidragene opgøres for et kalenderår ad gangen, og
eventuel regulering foretages i det efterfølgende kalenderår.
Som en del af Aftalen mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genop-
retning af dansk økonomi af maj 2010 omprioriteres 50,4 mio. kr. årligt fra 2011 og frem af de
to nævnte bidrag, og de resterende midler finansierer branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmil-
jørådets indsats. I forlængelse heraf er Arbejdsmiljølovens § 68 blevet ændret i 2010.
Statens andel af 45 mio. kr.-bidraget og 2 pct.-bidraget forventes i 2016 at udgøre 10,1 mio.
kr.
Beløbet er skønnet på grundlag af den for staten beregnede a conto-udgift for 2 pct.-bidraget
for 2013, jf. BEK nr. 1705 af 21. december 2010.
20. Bidrag fastsat af beskæftigelsesministeren
I henhold til § 68 stk. 6 i arbejdsmiljøloven lov nr. 268 om arbejdsmiljø af marts 2005, yder
staten et bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
17.21.31. Arbejdsmiljø i Grønland
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
10. Uddannelse af sikkerhedsrepræ-
sentanter i Grønland
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
20. Grønlands Arbejdsmiljøråd
Udgift ................................................... 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
10. Uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter i Grønland
Tilskuddet ydes til uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter i Grønland, jf. LB nr. 1048 af 26.
oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland. Af kontoen ydes blandt andet tilskud til etablering og
administration af uddannelserne, herunder udviklingsarbejdet, udviklingen af nødvendigt under-
visningsmateriale, instruktøruddannelse samt øvrige opgaver i forbindelse med uddannelsernes
etablering, der forestås af Arbejdstilsynet.
20. Grønlands Arbejdsmiljøråd
Tilskuddet ydes i forbindelse med Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder møde- og infor-
mationsvirksomhed.
§ 17.22. 65
17.22. Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
Under dette aktivitetsområde opføres midlerne til parternes indsats på arbejdsmiljøområdet.
I henhold til Arbejdsmiljølovens § 68 optages indtægterne til partnernes indsats på arbejds-
miljøområdet på § 17.22.01. Partsindsatsen, jf. § 68 i arbejdsmiljøloven og en andel af disse
overføres til fire udgiftskonti § 17.22.12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet, § 17.22.13. Udvikling
og forsøg i regi af Arbejdsmiljørådet, § 17.22.14. Videncenter og § 17.22.20. Tilskud til Bran-
chearbejdsmiljøråd.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning
af dansk økonomi af maj 2010 omprioriteres årligt 50,4 mio. kr. af indtægterne til parternes
indsats på arbejdsmiljøområdet.
17.22.01. Partsindsatsen, jf. § 68 i arbejdsmiljøloven (Lovbunden)
I henhold til § 68 i lov nr. 268 om arbejdsmiljø af marts 2005, optages indtægterne til part-
nernes indsats på arbejdsmiljøområdet på § 17.22.01. Partsindsatsen.
§ 68 i Arbejdsmiljøloven er i efteråret 2010 blevet ændret som følge af omprioriteringen af
partsindsatsen.
En del af indtægterne overføres til de fire udgiftskonti, § 17.22.12. Sekretariat for Arbejds-
miljørådet, § 17.22.13. Udvikling og forsøg i regi af Arbejdsmiljørådet, § 17.22.14. Videncenter
og § 17.22.20. Tilskud til branchearbejdsmiljøråd.
Arbejdsmiljørådet indstiller til beskæftigelsesministeren, hvorledes midlerne skal fordeles til
henholdsvis § 17.22.12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet, § 17.22.13. Udvikling og forsøg i regi
af Arbejdsmiljørådet, § 17.22.14. Videncenter og til § 17.22.20. Tilskud til branchearbejdsmiljø-
råd.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er overførselsadgang mellem følgende hovedkonti: § 17.22.12.
Sekretariat for Arbejdsmiljørådet, § 17.22.13. Forskning og udvikling
i regi af Arbejdsmiljørådet, § 17.22.14. Videncenter og § 17.22.20.
Tilskud til Branchearbejdsmiljøråd.
Som en del af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre om udmøntningen af satspuljer for 2003 af oktober 2002 har
Arbejdsmiljørådet tilsluttet sig, at de på § 17.22.13.30. Forsknings- og
forsøgsaktiviteter afsatte midler til forsknings- og forsøgsaktiviteter
kan disponeres i sammenhæng med de afsatte midler under arbejds-
miljøforskningsfonden. Der er på den baggrund adgang til at overføre
midler fra § 17.22.13.30. Forsknings- og forsøgsaktiviteter til §
17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond.
Der er overførselsadgang mellem § 17.21.03. Styrket indsats i Viden-
center for Arbejdsmiljø og § 17.22.14. Videncenter med henblik på
finansiering af fælles projekter.
66 § 17.22.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 99,0 108,1 96,6 69,2 69,2 69,2 69,2
10. 45 mio. kr.-bidraget, jf. § 68,
stk. 2, i arbejdsmiljøloven
Indtægt ................................................ 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0 45,0
30. Skatter og afgifter .......................... 43,0 44,0 43,8 35,9 35,9 35,9 35,9
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 2,0 1,0 1,2 9,1 9,1 9,1 9,1
20. 2 pct.-bidraget, jf. § 68, stk. 3, i
arbejdsmiljøloven
Indtægt ................................................ 52,6 61,7 50,2 22,8 22,8 22,8 22,8
30. Skatter og afgifter .......................... 49,1 59,5 48,3 21,8 21,8 21,8 21,8
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,6 2,1 1,9 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Beskæftigelsesministerens bi-
drag, jf. §68, stk. 6, i arbejds-
miljøloven
Indtægt ................................................ 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
10. 45 mio. kr.-bidraget, jf. § 68, stk. 2, i arbejdsmiljøloven
I henhold til Arbejdsmiljøloven indbetaler de bidragspligtige selvforsikrede arbejdsgivere og
forsikringsselskaber m.fl. samlet 45 mio. kr. Bidraget er fordelt forholdsmæssigt på de bidrags-
pligtige efter deres andel af de samlede tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for er-
hvervsevnetab efter Arbejdsskadeforsikringsloven. Bidraget beregnes af Arbejdsskadestyrelsen
på baggrund af deres opgørelser og opkræves af Arbejdstilsynet, jf. BEK nr. 1705 af 21. december
2010 om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Indtægten modsvares af interne statslige overfør-
selsudgifter under § 17.21.22.10. Statens andel af bidraget til arbejdsmarkedets parters ar-
bejdsmiljøindsats.
20. 2 pct.-bidraget, jf. § 68, stk. 3, i arbejdsmiljøloven
2 pct.-bidraget indbetales af alle bidragspligtige selvforsikrede arbejdsgivere og forsikrings-
selskaber m.fl. efter § 68, stk. 3, i lov nr. 268 om arbejdsmiljø af marts 2005. Det budgetterede
beløb svarer til 2 pct. af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Ar-
bejdsskadestyrelsen i det kalenderår, der ligger to år før bidraget, har tilkendt i arbejdsulykkes-
sager. Arbejdstilsynet opkræver bidraget, jf. bidragsbekendtgørelsen.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Indtægten modsvares af interne statslige overfør-
selsudgifter under § 17.21.22.10. Statens andel af bidraget til arbejdsmarkedets parters ar-
bejdsmiljøindsats.
30. Beskæftigelsesministerens bidrag, jf. §68, stk. 6, i arbejdsmiljøloven
I henhold til § 68, stk. 6, i lov nr. 268 om arbejdsmiljø af marts 2005 yder staten et bidrag,
som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under §
17.21.22.20. Bidrag fastsat af beskæftigelsesministeren.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Indtægten modsvares af interne statslige overfør-
selsudgifter under § 17.21.22.20. Bidrag fastsat af Beskæftigelsesministeren.
§ 17.22.12. 67
17.22.12. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,8 5,8 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... -0,3 9,2 - - - - -
Udgift ........................................................... 4,5 5,1 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
Årets resultat ............................................... 0,0 9,9 - - - - -
10. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet
Udgift .................................................... 4,5 5,1 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
Bemærkninger: Kontoen er af budgettekniske årsager budgetteret med en flad bevillingsprofil, da bevillingen er afhængig
af størrelsen af 2 pct.-bidraget, jf. anmærkningerne til § 17.22.01.20. 2 pct.-bidraget, jf. § 68, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet varetager den almindelige sekretariatsbetjening for Ar-
bejdsmiljørådet samt bistår i forbindelse med policyopgaver mv.
Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet er en del af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats.
Sekretariatets bevilling er placeret på indtægtsbudgettet, og den opførte lønsumsbevilling indgår
ikke i Beskæftigelsesministeriets samlede lønsumsramme.
Sekretariat for Arbejdsmiljørådet indgår som en del af virksomheden Arbejdstilsynet, jf. §
17.21.01. Arbejdstilsynet.
Et eventuelt overskud i Sekretariatet vil ved årets udgang indgå i Arbejdstilsynets virksom-
hed. Et eventuelt overskud i Sekretariatet afsættes rent teknisk som overført overskud under Ar-
bejdstilsynets virksomhed og kan anvendes til gældende formål for Sekretariatet.
Yderligere oplysninger om Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet kan findes på www.amr.dk.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 17.21.01. Arbejdstilsynet, CVR-nr. 21481815.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Sekretariatsbetjening Sekretariatet bistår Arbejdsmiljørådet i forbindelse med stra-
tegiske og politiske anliggender om arbejdsmiljø samt følger
udviklingen på arbejdsmiljøområdet nationalt og internatio-
nalt. Sekretariatet forestår den almindelige sekretariatsbetje-
ning af rådet, herunder administration af rådets udviklings-
midler. Endvidere udarbejder sekretariatet en årlig redegø-
relse til ministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet,
herunder Rådets indstilling til ministeren om eventuelle til-
tag.
Sekretariatet er forankret i Arbejdstilsynet, hvor det er op-
rettet som en selvstændig og afgrænset enhed. Arbejdstilsy-
nets direktør har det overordnede økonomiske og personale-
mæssige ansvar for sekretariatet, der i opgavevaretagelsen
refererer til formanden på vegne af rådet. Sekretariatet kan
lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af sekre-
tariatet.
68 § 17.22.12.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 6 5 6 3 3 3 3
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,2 3,1 3,0 1,4 1,3 1,3 1,3
10. Sekretariat for Arbejdsmiljørådet
Sekretariatet skal blandt andet varetage følgende opgaver: Udarbejdelse af aktivitetsoversigt,
udarbejdelse af årlig redegørelse til ministeren, administration af rådets udviklingsmidler, betje-
ning af rådet i forbindelse med policyopgaver samt almindelig sekretariatsbetjening af rådet.
Budgetteringen i 2017-2019 er baseret på bevillingsniveauet i 2016 og skal ses som en rent
teknisk fremskrivning. Budgetteringen for disse år vil således blive revideret på finansloven for
2017 på baggrund af nye opgørelser for 2 pct.-bidraget, jf. § 17.22.01.20. 2 pct.-bidraget, jf. §
68, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.
17.22.13. Udvikling og forsøg i regi af Arbejdsmiljørådet (Reservationsbev.)
Arbejdsmiljørådet kan iværksætte udviklingsaktiviteter i eget regi samt tværgående forsk-
nings- og forsøgsprojekter.
Budgetteringen i 2017-2019 er baseret på bevillingsniveauet i 2016 og skal ses som en rent
teknisk fremskrivning. Budgetteringen for disse år vil således blive revideret på finansloven for
2017 på baggrund af nye opgørelser for 2 pct.-bidraget, jf. § 17.22.01.20.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 4,5 5,1 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................... 0,5 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4
1. Sekretariatsbetjening ....................... 4,0 4,5 4,1 1,5 1,5 1,5 1,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn på kontoen.
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.22.13. 69
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,3 0,1 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 - - - - - -
20. Arbejdsmiljørådets udviklings-
midler
Udgift ................................................... 1,3 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,3 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,1 - - - - - -
30. Forsknings- og forsøgsaktiviteter
Udgift ................................................... - - 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,6 1,9 1,9 1,9 1,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,8
I alt .................................................................................................................................. 3,8
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i perioden 2015-2017 .
20. Arbejdsmiljørådets udviklingsmidler
Af Arbejdsmiljørådets udviklingsmidler kan der iværksættes aktiviteter i rådets eget regi,
herunder konkrete aktiviteter til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet.
30. Forsknings- og forsøgsaktiviteter
Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet forudsættes at iværksætte tværgående forsknings- og for-
søgsprojekter.
De afsatte midler i 2016 disponeres i sammenhæng med de afsatte midler under § 17.21.08.
Arbejdsmiljøforskningsfonden. Midlerne kan overføres til § 17.21.08. Arbejdsmiljøforsknings-
fond på forslag til lov om tillægsbevilling.
17.22.14. Videncenter (Driftsbev.)
D. 1. januar 2005 blev Videncentret oprettet som led i omlægningen af arbejdsmarkedets
parters arbejdsmiljøindsats. Videncentret har sammen med Sekretariat for Arbejdsmiljørådet
overtaget opgaver fra det tidligere Arbejdsmiljørådets Service Center.
Videncentret varetager tværgående formidlings- og informationsaktiviteter mv., jf. § 66 i lov
nr. 268 om arbejdsmiljø af marts 2005.
Videncentret er en del af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, der udgør et lukket
økonomisk kredsløb. Videncentrets bevilling er placeret i indtægtsbudgettet, og den opførte løn-
sumsbevilling indgår ikke i Beskæftigelsesministeriets samlede lønsumsramme.
Midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats er ekstraordinært lave i 2016 som
følge af relativt få afgørelser i sager om godtgørelse for mén og erstatninger for erhvervsevnetab
i 2014. Som følge heraf er bevillingen til § 17.22.14 Videncenter i 2016 også ekstraordinært lav.
Budgetteringen for 2017-2019 er baseret på bevillingsniveauet for 2016 og skal ses som en rent
budgetteknisk fremskrivning. Budgetteringen for disse år vil blive revideret på finansloven for
2017 på baggrund af nye opgørelser for 2-pct bidraget, jf. § 17.22.01.20. 2 pct.-bidraget, jf. § 68,
stk. 3 i Arbejdsmiljøloven.
70 § 17.22.14.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,9 5,8 4,7 1,9 1,9 1,9 1,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... - 2,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 9,9 8,3 9,2 8,5 8,5 8,5 8,5
Udgift ........................................................... 14,2 13,0 13,9 10,4 10,4 10,4 10,4
Årets resultat ............................................... 0,6 3,7 - - - - -
10. Videncenter
Udgift .................................................... 10,6 10,1 9,9 6,9 6,9 6,9 6,9
Indtægt .................................................. 6,4 5,4 5,2 5,0 5,0 5,0 5,0
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 3,5 2,9 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5
Indtægt .................................................. 3,5 2,9 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5
Bemærkninger: Kontoen er af budgettekniske årsager budgetteret med en flad bevillingsprofil, da bevillingen er afhængig
af 2 pct.-bidraget, der svarer til 2 pct. af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsska-
destyrelsen i det kalenderår, der ligger to år før bidraget, har tilkendt i arbejdsulykkessager for hver af de bidragspligtige
arbejdsgivere.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Videncentret indsamler og formidler arbejdsmiljøviden. Videncentret er organisatorisk for-
ankret i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFA's direktør har ansvaret for Vi-
dencentrets økonomi og personale. Til Videncentret er tilknyttet et rådgivende udvalg, hvor re-
præsentanter fra Arbejdsmiljørådet er repræsenteret.
Videncentret driver en portal om arbejdsmiljø på www.arbejdsmiljo.dk. Portalen skal virke
som vejviser og som indgang til viden om arbejdsmiljø i Danmark. Portalen indgår som en vigtig
del af den vifte af formidlingskanaler, som Videncentret benytter.
For nærmere beskrivelse henvises til www.arbejdsmiljoviden.dk og www.arbejdsmiljoforsk-
ning.dk.
Ved større opgaver vil Videncentret kunne opkræve hel eller delvis brugerfinansiering. Vi-
dencentret kan afholde udgifter for opnåede indtægter.
Af bevillingen afholdes udgifter til dækning af fællesudgifter i forbindelse med Videncentrets
fysiske placering i NFA's bygninger.
Virksomhedsstruktur
17.22.14. Videncenter, CVR-nr. 15413700.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Bred formidling af viden om ar-
bejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø har til formål at indsamle og
formidle national og international arbejdsmiljøviden og at
skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og vi-
den med fokus på brugerkredsen.
§ 17.22.14. 71
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 9,9 8,3 9,2 8,5 8,5 8,5 8,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 3,5 2,9 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5
6. Øvrige indtægter .................................... 6,4 5,4 5,2 5,0 5,0 5,0 5,0
Bemærkninger: Indtægterne under øvrige indtægter vedrører blandt andet indtægter fra salg af Arbejdsmiljøbladet.
Budgetteringsforudsætninger
Videncenteret driver Arbejdsmiljøbutikken under reglerne for indtægtsdækket virksomhed.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 13 14 9 6 6 6 6
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,7 4,5 6,7 3,1 3,1 3,1 3,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 5,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 6,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,9 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,9 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Bemærkninger: Oversigten viser udviklingen i Videncentrets investeringer og finansieringsbehov. Udnyttelsesgraden på
0 afspejler, at der ikke længere er opført anlæg på kontoen.
10. Videncenter
Der henvises til bemærkninger på hovedkontoen § 17.22.14. Videncenter.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 14,9 12,9 14,0 10,4 10,4 10,4 10,4
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .................... 1,4 1,3 2,4 2,0 2,0 2,0 2,0
1. Bred formidling af viden om
arbejdsmiljø ...................................... 13,5 11,6 11,6 8,4 8,4 8,4 8,4
72 § 17.22.14.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Videncentrets indtægtsdækkede virksomhed vedrører Arbejdsmiljøbutikkens salg af kom-
missionsvarer mv.
17.22.20. Tilskud til branchearbejdsmiljøråd (Reservationsbev.)
Branchearbejdsmiljørådene har til opgave at bistå branchens virksomheder med information
og vejledning om arbejdsmiljø. De enkelte branchearbejdsmiljøråd vil endvidere kunne iværk-
sætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen, jf. lov
nr. 1538 af 21. december 2010 om ændring af lov om arbejdsmiljø og BEK nr. 1705 af 21. de-
cember 2010 om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv.
På kontoen er der opført tilskudsmidler til branchearbejdsmiljørådene. Det forudsættes, at
organisationerne som hidtil bidrager til den brancherettede indsats.
Budgetteringen i 2017-2019 er baseret på bevillingsniveauet i 2016 og skal ses som en rent
teknisk fremskrivning. Budgetteringen for disse år vil således blive revideret på finansloven for
2017 på baggrund af nye opgørelser for 2 pct.-bidraget, jf. § 17.22.01.20. 2 pct.-bidraget, jf. §
68, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 35,6 46,8 32,3 13,1 13,1 13,1 13,1
10. Tilskud til administration mv.
Udgift ................................................... 36,9 46,8 32,3 13,1 13,1 13,1 13,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 36,9 46,8 32,3 13,1 13,1 13,1 13,1
20. Tilskud til aktiviteter mv.
Udgift ................................................... -1,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,2 - - - - - -
Bemærkninger: Kontoen er af budgettekniske årsager budgetteret fladt, da bevillingen er afhængig af størrelsen af 2 pct.
-bidraget, jf. anmærkningerne til § 17.22.01.20. 2 pct.-bidraget, jf. § 68, stk. 3 , i arbejdsmiljøloven.
Indtægsdækket virksomhed 2016
Total
Indtægter ................................................................................................................................ 3.500.000
Direkte omkostninger kr........................................................................................................ 3.000.000
Dækningsbidrag kr. ............................................................................................................... 500.000
Dækningsbidrag pct............................................................................................................... 14
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om at udbetale tilskud til
Branchearbejdsmiljørådenes virksomhed forskudsvis og kvartalsvis.
Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, hvor det forekommer administrativt enklere og økono-
misk forsvarligt.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 17.22.20. 73
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Tilskud til administration mv.
Branchearbejdsmiljørådene skal udarbejde virksomhedsrettet information og branchevejled-
ninger. Der skal for alle branchearbejdsmiljøråd udarbejdes en strategisk forankret plan, der sik-
rer, at branchearbejdsmiljørådets aktiviteter er virksomhedsrettede og relevante, samt at der opnås
den ønskede effekt. Planen skal indeholde de aktiviteter, det pågældende branchearbejdsmiljøråd
vil gennemføre det pågældende år. Inden årets start indsendes årets plan med tilhørende budget
til Arbejdstilsynet til godkendelse. Når plan og budget er godkendt, danner de sammen med den
udmeldte tilskudsramme og de fastsatte vilkår grundlag for branchearbejdsmiljørådets virksomhed
for det kommende år. Efter årets afslutning aflægger hvert branchearbejdsmiljøråd regnskab for
det udbetalte tilskud.
20. Tilskud til aktiviteter mv.
Som led i omlægningen af tilskud til branchearbejdsmiljørådene afsættes der efter 2010 ikke
længere bevilling på § 17.22.20.20. Tilskud til aktiviteter mv.
17.23. Arbejdsskader og erstatninger
Aktivitetsområdet omfatter Arbejdsskadestyrelsen samt en række erstatningsordninger mv.
17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed)
Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed under Beskæftigelsesministeriet og har aftalt en
strategi med Beskæftigelsesministeriets departement.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 40,6 171,8 41,5 42,9 42,1 41,4 40,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,3 -12,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 286,2 299,0 296,7 274,2 264,2 272,2 268,6
Udgift ........................................................... 326,6 454,7 338,2 317,1 306,3 313,6 309,2
Årets resultat ............................................... 1,5 3,7 - - - - -
10. Arbejdsskadesager og private er-
statningssager
Udgift .................................................... 272,4 401,0 292,6 271,0 261,0 269,0 265,4
Indtægt .................................................. 270,2 283,8 292,6 271,0 261,0 269,0 265,4
20. Myndighedsopgaver
Udgift .................................................... 9,2 9,0 10,0 10,9 10,7 10,5 10,3
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
30. Arbejdsskadede tilbage på ar-
bejdsmarkedet
Udgift .................................................... 13,1 12,6 - - - - -
Indtægt .................................................. 12,0 12,0 - - - - -
74 § 17.23.01.
60. Koncern digital udvikling
Udgift .................................................... 4,8 4,9 4,5 5,6 5,4 5,3 5,2
70. Klagesagsbehandling
Udgift .................................................... 21,8 21,3 25,3 24,7 24,3 23,9 23,4
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
80. Center for arbejdsskader
Udgift .................................................... 5,2 5,9 5,3 4,8 4,8 4,8 4,8
Indtægt .................................................. 4,0 3,2 3,6 3,1 3,1 3,1 3,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - 0,1 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1
Bemærkninger: Der overføres via interne statslige overførsler til § 17.11.01.40. Beskæftigelsesministeriets HR 5,2 mio.
kr. til drift af fælles HR samt 0,5 mio. kr. til det fælles personaleadministrative system Scanpas.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 16,5
Bemærkninger: Den reserverede bevilling primo 2015 udgør 16,5 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. til CMS, portalløsning og
integrationsbroker, 2,6 mio. kr. til overgang til Captia-produktionssystem. 7,5 mio. kr. til tiltag som følge af Kammerad-
vokatens undersøgelse, 1,0 mio. kr. til levetidsforlængelse af nuværende sagsbehandlingssystem SJP samt 4,8 mio. kr. til
foranalyse af nyt sagsbehandlingssystem.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for administrationen af følgende love og bekendtgørelser:
Lov nr. 472 af 13. maj 2013 om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013.
Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og ydelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte.
Lov nr. 1458 af 17. december 2013 om arbejdsløshedsforsikring, jf. LB nr. 348 af 8. april 2014.
Lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. LB nr. 284 af
14. marts 2013.
Lov nr. 196 af 29. marts 1989 om invalideforsørgelse, jf. LB nr. 280 af 14. marts 2013.
Lov nr. 1018 af 4. december 1996 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. LB nr. 279 af 14.
marts 2013.
Lov nr. 196 af 29. marts 1989 om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf.
LB nr. 281 af 14. marts 2013.
Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader, ophævet ved lov nr. 430 af 10.
juni 2003.
Lov nr. 432 af 31. maj 2000 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens insti-
tutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følge af ulykkestilfælde mv., jf. LB
nr. 382 af 19. maj 2004.
Lov nr. 580 af 1. juni 2010 om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015 § 66.
Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om arbejdsskadesikring i Grønland.
Lov nr. 35 af 21. januar 2003 om erstatningsansvar, jf. LB nr. 266 af 21. marts 2014 § 10.
Lov nr. 1638 af 26. december 2013 om klage - og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet.
Lov nr. 478 af 30. maj 2012 om maritime uddannelser, jf. LB nr. 466 af 8. maj 2013.
Tekstanmærkning nr. 151 til § 20.72.26. Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik
mv. på finansloven for 2015 om erstatning til personer i erhvervsorientering, jf. LB nr. 240 af
11. marts 2015.
Lov nr. 1612 af 26. december 2013 om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. sep-
tember 2014.
Lov nr. 1499 af 20. december 2009 om forhøjelse af hædersgaver.
Lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning til LSD-behandlede, ophævet ved lov nr. 240 af 8.
april 1992.
§ 17.23.01. 75
Lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland.
Arbejdsskadestyrelsens mission er at træffe en uafhængig og korrekt afgørelse, når mennesker
er kommet til skade.
Arbejdsskadestyrelsens vision er et moderne arbejdsskadesystem som en forudsætning for et
velfungerende arbejdsmarked.
Arbejdsskadestyrelsen har 4 kerneopgaver:
Arbejdsskadesager: Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse og erstatning i
sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Private erstatningssager: Arbejdsskadestyrelsen afgiver vejledende udtalelse om méngrad og
tab af erhvervsevne i sager, der forelægges af forsikringsselskaberne, advokater m.fl.
Klagesager: Arbejdsskadestyrelsen behandler klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser.
Øvrige kerneopgaver: Arbejdsskadestyrelsen varetager endvidere en række forskellige myn-
dighedsopgaver, herunder bidrag til policy og regulering på arbejdsskadeområdet. Styrelsen bi-
drager til servicering af ministeren i forbindelse med politikudvikling, lovarbejde og besvarelse
af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på styrelsens område. Desuden varetager styrelsen op-
gaven med at træffe afgørelser om erstatning, hædersgaver mv. til besættelsestidens ofre og deres
efterladte.
Arbejdsskadestyrelsen forventer indtægter i 2016 på i alt 274,2 mio. kr. For afsluttede ar-
bejdsskadesager og private erstatningssager forventes indtægter på 274,1 mio. kr. og 0,1 mio. kr.
for den indtægtsdækkede virksomhed.
Derudover har styrelsen en udgiftsbevilling på 10,9 mio. kr. til behandling af myndigheds-
opgaver (inklusiv 2,0 mio. kr. til tjek af sikkerhedskort), 5,6 mio. kr. til administration af fælles
koncern-it, 24,7 mio. kr. til klagesagsbehandling samt en nettobevilling på 1,7 mio. kr. til Center
for arbejdsskader (Grønland).
Yderligere oplysninger om Arbejdsskadestyrelsen kan findes på www.ask.dk.
Virksomhedsstruktur
17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen, CVR-nr. 16809934.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4. og 2.2.6.1. Arbejdsskadestyrelsen kan ved årets udgang optage en hensættelse svarende
til antallet af uafsluttede sager ganget med taksten i indeværende finansår.
Det hensatte beløb til afslutning af uafsluttede sager placeres på en særskilt
forrentet likvid konto.
BV 2.6.7.2. Til afviklingen af 8.386 sager, der var verserende d. 1. januar 2007, har
styrelsen, efter tilladelse fra Finansministeriet, optaget en forpligtigelse på
37,6 mio. kr., som samtidig er medtaget som en negativ reserveret egen-
kapital. De 37,6 mio. kr. er ikke opført som et negativt overført overskud,
da det er forudsat, at afviklingen skal ske over en årrække og ikke skal ske
inden for rammerne af den bevillingsmæssige udsvingsordning.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre 0,6 mio. kr. til § 16.35.02. Statens Serum
Institut - Sundhedsdata og IT fra § 17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen.
76 § 17.23.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 286,2 299,0 296,7 274,2 264,2 272,2 268,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - 0,1 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 286,2 299,0 296,2 274,1 264,1 272,1 268,5
Bemærkninger: Indtægterne vedrører antallet af afsluttede arbejdsskadesager og private erstatningssager samt indtægter
ved salg af publikationer, statistikker og systemsalg mm.
Budgetteringsforudsætninger
Taksterne vedrørende arbejdsskadesager og private erstatningssager reguleres inden for pris-
stigningsloftet for 2016. Loftet er beregnet med udgangspunkt i prisniveauet for taksterne i bud-
gettet for 2015 reguleret med det generelle pris- og lønindeks inklusiv niveaukorrektion og fra-
trukket en produktivitetsfaktor. I 2016 udgør det generelle pris- og lønindeks inklusiv niveau-
korrektion på 0,1 pct., jf. statens pris- og lønforudsætninger. Produktivitetsfaktoren udgør 2,0 pct.
i 2016.
Hertil kommer, at taksterne reguleres i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens fi-
nansieringsmodel. Taksterne er således reduceret med 8,9 mio. kr. i 2016 som afledt konsekvens
af styrelsens finansieringsmodel, hvor styrelsen årligt op- og nedregulerer hensættelsen til af-
slutning af uafsluttede sager til årets pris- og lønniveau.
Der er endvidere i taksterne for 2016 for arbejdsskadesager indregnet en forventet rentetil-
skrivning på 2,6 mio. kr. Der vil i taksterne for 2018 blive foretaget en endelig regulering af
renten for 2016.
Opgaver Mål
Arbejdsskadesager Det er Arbejdsskadestyrelsens mål at træffe hurtige og korrekte afgørelser
samt at hjælpe arbejdsskadede, som risikerer at miste tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet.
Private erstatnings-
sager
Det er Arbejdsskadestyrelsens mål at afgive vejledende udtalelser hurtigt
og af høj kvalitet.
Klagesager Det er Arbejdsskadestyrelsens mål at træffe hurtige og korrekte afgørelser
i forbindelse med behandling af klager over arbejdsløshedskassernes afgø-
relser.
Øvrige kerneopga-
ver
Det er Arbejdsskadestyrelsens mål at sikre en høj kvalitet i administrationen
af myndighedsopgaverne og i ministerbetjening.
Mio. kr. (2016 pl.)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .......................................... 331,8 459,6 338,5 317,1 306,3 313,6 309,2
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ............... 66,2 64,1 63,5 63,5 63,5 63,5 63,5
1. Arbejdsskadesager ........................ 203,8 329,8 220,7 203,7 193,8 201,4 197,8
2. Private erstatningssager................ 26,4 33,3 24,4 17,3 17,2 17,6 17,6
3. Klagesager .................................... 19,4 19,2 18,6 18,0 17,6 17,2 16,7
4. Øvrige kerneopgaver .................... 16,0 13,2 11,3 14,6 14,2 13,9 13,6
§ 17.23.01. 77
Styrelsens særlige finansieringsmodel indebærer, at styrelsen ved udgangen af hvert år skal
hensætte midler til sagsbehandling af uafsluttede sager som følge af omkostningsreformen af 1.
januar 2007. Reguleringen af hensættelsen til afslutning af uafsluttede sager sker en gang årligt
ved at forhøje eller reducere hensættelsen for ændringer i antallet af uafsluttede sager samt for
nyt pris- og lønniveau, hvilket påvirker udgiften. Indtægten afspejler de opkrævede beløb fra
forsikringsselskaber m.fl., der én gang årligt bliver korrigeret som følge af for meget eller for lidt
indbetalt fra forsikringsselskaber m.fl., hvilket efterfølgende bliver udlignet.
Selskaberne betaler i forhold til antal sager, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Samme
betalingsprincip gælder for selvforsikrede kommuner og statsinstitutioner.
I henhold til § 59 i Arbejdsskadesikringsloven betaler forsikringsselskaber og forsikringsfor-
bund samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, for Ar-
bejdsskadestyrelsens administration af de skader, som vedrører de forsikrede.
Herudover opkræver styrelsen betaling for vejledende udtalelser i private erstatningssager.
Disse udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for per-
sonskade udenfor arbejdsskadeområdet. Anmodninger om udtalelser kommer fra advokater, for-
sikringsselskaber, nævnet for erstatning til voldsofre, det færøske ulykkesforsikringsråd m.fl.
Endelig afgiver styrelsen udtalelser om, på hvilket tidspunkt det er muligt at skønne over
skadelidtes fremtidige erhvervsevne. For disse udtalelser opkræves ligeledes en takst pr. sag.
Styrelsens takster for arbejdsskadesager og private erstatningssager bygger på en beregning
af ressourceforbruget ved behandlingen af de pågældende sagstyper.
Indtægterne, der optjenes for arbejdsskader og private erstatningssager, anvendes til dækning
af samtlige omkostninger ved behandlingen af sagerne.
Taksterne for 2015 og frem er på finanslov for 2015 forhøjet med henblik på at dække om-
kostninger til et kvalitetsløft af sagsbehandlingen som følge af tiltag iværksat som opfølgning på
Kammeradvokatens undersøgelse af styrelsens sagsbehandling af 20. juni 2014. Formålet med
tiltagene og kvalitetsløftet af sagsbehandlingen er at sikre bedre oplysninger og begrundelser i
styrelsens afgørelser samt bedre fastsættelse af erhvervsevnetab, herunder opgørelse af årsløn i
de ca. 3.000 afgørelser om året, hvor der fastsættes en årsløn. Forhøjelsen af taksterne afspejler
både et permanent kvalitetsløft af sagsbehandlingen samt en midlertidig genopretning af tidligere
trufne afgørelser. Taksterne er samtidig forhøjet i 2015 til 2018 med henblik på at dække om-
kostninger til at levetidsforlænge det nuværende sagsbehandlingssystem (SJP). Taksterne er des-
uden forhøjet i 2015 med henblik på at dække omkostninger til at gennemføre en foranalyse
vedrørende anskaffelse af nyt IT-system som følge af beslutning om nedlukning af PROASK.
Den budgetterede aktivitet afspejler håndtering af en lavere produktion i 2014 og gradvis afvikling
af uafsluttede sager frem til 2018, hvor der forventes balance mellem tilgang og afgang af sager.
På den baggrund er indtægts- og udgiftsbevillingen på finansloven for 2015 forhøjet med 23,3
mio. kr. i 2015, 8,5 mio. kr. i 2016, 28,8 mio. kr. i 2017 og 32,6 mio. kr. i 2018.
Budgettet for 2016 og BO-årene er udarbejdet på baggrund af nedenstående takster og skøn
over aktiviteten.
Kr. pr. sag, løbende priser 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Afsluttede sager
Ulykkesager ....................................... 4.560 4.601 4.009 4.077 4.085 4.003
Erhvervssygdomssager ...................... 5.357 5.405 4.710 4.790 4.799 4.703
Pludselige løfteskader ....................... 3.885 3.920 3.416 3.473 3.480 3.411
Brilleskader ........................................ 2.457 2.479 2.161 2.197 2.201 2.157
2. Revision og genoptagelser
Ulykkesager ....................................... 2.734 2.759 2.404 2.444 2.449 2.400
Erhvervssygdomssager ...................... 3.099 3.127 2.725 2.771 2.776 2.720
Pludselige løfteskader ....................... 2.863 2.889 2.517 2.560 2.566 2.514
Brilleskader ........................................ 1.532 1.546 1.347 1.370 1.372 1.345
3. Sager i erhvervssygdomsudvalget
(ekstratakst) 2.675 2.699 2.353 2.391 2.397 2.349
4. Ekspeditionssager 98 99 86 88 88 86
78 § 17.23.01.
Bemærkning: Ved budgetteringen er der taget udgangspunkt i den forventede udvikling i antal afsluttede sager.
Indtægter i nedenstående skema er beregnet med udgangspunkt i de opstillede takster og sagstal.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 355 323 392 395 386 384 380
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 187,5 169,2 215,4 217,2 212,5 211,2 209,1
5. Beregning af differencekrav 500 504 439 446 448 439
6. Private erstatningssager
Takst ved udtalelse om E-tab, mv..... 9.000 9.100 7.800 8.100 8.000 7.800
Takst ved udtalelse om mén, mv. .... 5.200 5.300 4.700 4.700 4.700 4.600
Afsluttede sager 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Afsluttede sager
Ulykkesager ....................................... 16.805 21.929 22.608 21.133 21.765 21.792
Erhvervssygdomssager ...................... 17.486 21.520 23.159 21.617 22.278 22.306
Pludselige løfteskader .......................
21 1 1 1 1
Brilleskader ........................................ 35 38 68 63 65 65
2. Revision og genoptagelser
Ulykkesager ....................................... 6.440 10.858 12.937 12.729 13.116 13.435
Erhvervssygdomssager ...................... 3.624 4.598 5.795 5.702 5.876 6.019
Pludselige løfteskader ....................... 19 17 18 18 18 18
Brilleskader ........................................
- -- - - -
3. Sager i erhvervssygdomsudvalget
(ekstratakst) 301 290 290 290 290 290
4. Ekspeditionssager 553 597 597 597 597 597
5. Beregning af differencekrav 29 43 43 43 43 43
6. Private erstatningssager
Sager ved udtalelse om E-tab, mv..... 1.520 1.832 1.525 1.409 1.416 1.407
Sager ved udtalelse om mén, mv. .... 3.094 3.209 3.120 3.219 3.316 3.449
Afsluttede sager i alt 49.908 64.932 70.161 66.821 68.781 69.422
Indtægter i 1.000 kr., løbende priser 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Afsluttede sager
Ulykkesager ....................................... 76.631 100.895 90.635 86.159 88.910 87.233
Erhvervssygdomssager ...................... 93.673 116.316 109.079 103.545 106.912 104.905
Pludselige løfteskader ....................... 8 4 3 3 3 3
Brilleskader ........................................ 86 94 147 138 143 140
2. Revision og genoptagelser
Ulykkesager ....................................... 17.607 29.957 31.101 31.110 32.121 32.244
Erhvervssygdomssager ...................... 11.231 14.378 15.791 15.800 16.312 16.372
Pludselige løfteskader ....................... 54 49 45 46 46 45
Brilleskader ........................................ - - - - - -
3. Sager i erhvervssygdomsudvalget
(ekstratakst)....................................... 805 783 682 693 695 681
4. Ekspeditionssager ............................. 54 59 51 53 53 51
5. Beregning af differencekrav 15 22 19 19 19 19
6. Private erstatningssager
Udtalelse om E-tab, mv. .................... 13.680 16.671 11.895 11.413 11.328 10.975
Udtalelse om mén, mv. ...................... 16.089 17.008 14.664 15.129 15.585 15.865
Andre indtægter.................................. 52 500 100 100 100 100
I alt...................................................... 229.984 296.736 274.214 264.210 272.228 268.634
§ 17.23.01. 79
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 9,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 13,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 23,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 160,5 149,2 25,5 19,1 19,1 19,1 19,1
+ anskaffelser .............................................. 10,1 40,6 8,0 7,0 7,0 5,1 5,1
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,3 -10,3 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 20,7 174,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,9 -19,0 5,2 7,0 7,0 5,1 5,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 149,2 24,1 28,3 19,1 19,1 19,1 19,1
Låneramme .................................................. - - 61,7 61,7 61,7 61,7 61,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 45,9 31,0 31,0 31,0 31,0
10. Arbejdsskadesager og private erstatningssager
På kontoen afholdes udgifter til løn og øvrig drift samt indtægter i forbindelse Arbejdsska-
destyrelsens sagsbehandling af arbejdsskadesager og private erstatningssager.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under hovedkontoen.
20. Myndighedsopgaver
Myndighedsopgaverne omfatter administration af visse erstatningsordninger i form af blandt
andet erstatning til besættelsestidens ofre, udbetalinger af hædersgaver, ministerbetjening mv.
samt opkrævning af administrative bøder. Derudover har styrelsen administrative opgaver i for-
bindelse med at tilvejebringe oplysninger om erstatningsudbetalinger i ulykkessager mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om fi-
nansloven for 2015 skal Arbejdsskadestyrelsen bistå Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet i for-
bindelse med det kommende sikkerhedskort i byggeriet skal efterprøve ved stikprøvekontrol, om
arbejdsgivere har udstedt sikkerhedskort for arbejdstagere, og om udstationerede arbejdstagere i
Danmark er socialt sikrede i hjemlandet. På den baggrund er bevillingen på finansloven for 2015
forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. årligt i 2016-2018.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om ud-
møntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for 2015 tilføres styrelsen 4,0 mio.
kr. i 2015 til at opretopholde en indsats i forhold til at understøtte tilskadekomnes fastholdelse
på arbejdsmarked og 1,0 mio. kr. i 2015 til øget inddragelse af arbejdsmedicinske klinikker med
afklaringssamtaler for tilskadekomne mv. Indsatsen finansieres af interne statslige overførsler fra
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
30. Arbejdsskadede tilbage på arbejdsmarkedet
Af kontoen afholdtes omkostninger til en indsats for at få arbejdsskadede tilbage på ar-
bejdsmarkedet i 2013 og 2014. Indsatsen blev finansieret af interne statslige overførsler fra Fon-
den for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om
målretning af Forebyggelsesfonden af december 2012.
80 § 17.23.01.60.
60. Koncern digital udvikling
Af kontoen afholdes omkostninger til administrationen, udvikling, drift og vedligehold af
Beskæftigelsesministeriets koncernfælles it-systemer.
70. Klagesagsbehandling
Af kontoen afholdes omkostninger til at behandle klager over arbejdsløshedskassernes afgø-
relser. Delrammen er på finansloven for 2016 reduceret med 0,1 mio. kr. som følge af bedre
indkøb, fase 9.
Delrammen er forøget med 1,3 mio. kr. i 2016 og 1,2 mio. kr. i 2017 og frem som følge af
omfordeling af generelle udgifter til Statens it.
80. Center for arbejdsskader
Af kontoen opkræves indtægter og afholdes omkostninger til administration af arbejdsskader
i Grønland.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Af kontoen opkræves indtægter og afholdes omkostninger ved udarbejdelse af statistikker,
systemsalg og salg af publikationer mv.
17.23.11. Erstatning mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl. (tekstanm. 129)
(Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,5 22,8 43,3 92,5 95,9 85,9 84,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 26,6 73,6 78,6 69,9 69,5
10. Erstatning mv. til statens tjene-
stemænd og arbejdere m.fl.
Udgift ................................................... 19,5 22,8 16,7 18,9 17,3 16,0 14,9
44. Tilskud til personer ....................... 19,5 22,8 16,7 18,9 17,3 16,0 14,9
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
30. Erstatning og godtgørelse til tid-
ligere udsendte soldater og an-
dre statsansatte
Udgift ................................................... - - 26,6 73,6 78,6 69,9 69,5
44. Tilskud til personer ....................... - - 26,6 73,6 78,6 69,9 69,5
Indtægt ................................................ - - 26,6 73,6 78,6 69,9 69,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 26,6 73,6 78,6 69,9 69,5
10. Erstatning mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl.
Kontoen omfatter erstatning mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl. efter lov om ar-
bejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013. Erstatningsformerne er ménerstatning/mén-
godtgørelse, der beregnes i forhold til et fast beløb (60.500 kr./830.000 kr.), erhvervsevneerstat-
ning og forsørgertabserstatning, der beregnes i forhold til borgerens årsløn (maksimalt 498.000
kr.), og et overgangsbeløb ved dødsfald (156.500 kr.).
Erstatning udbetales enten som kapitalbeløb eller som løbende ydelse. Antallet af modtagere
af løbende ydelser har i de senere år været faldende. Udgifterne til erstatning mv. på denne konto
anslås til 18,9 mio. kr. i 2016 og omfatter udgifter i statslige sager med skadedato før d. 1. januar
1997.
Herudover betales fra kontoen erstatningsudgifter, herunder i enkelte tilfælde også på det
ikke-statslige område, når disse udgifter er en følge af sagsbehandlingen af arbejdsskadesagerne.
Der er tale om enkeltstående fejludbetalinger, hvor Arbejdsskadestyrelsen, jf. Kammeradvokatens
§ 17.23.11.10. 81
tidligere udtalelser i sådanne sager, har pådraget sig et professionelt ansvar, og hvor det ikke er
muligt at kræve beløbene tilbagebetalt fra borgeren.
Fra d. 1. januar 1997 har de statslige institutioner selv betalt erstatningsudgifterne mv. for
deres ansatte. Fra kontoen udbetales i løbet af året på vegne af statsinstitutioner erstatningsud-
gifter til personer, der er berettiget til erstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring, herunder
også i medfør af anden lovgivning. Det gælder for eksempel straffeafsonere, produktionsskole-
elever og erhvervspraktikanter. Inden for det samme regnskabsår opkræves de forskudsvis udlagte
beløb fra hvert ministerium og udligner de udlagte erstatninger mv.
Fra kontoen udbetales erstatninger mv. til statens ansatte i arbejdsskadesager med en skade-
dato før 1997 samt statens andel af erhvervssygdomserstatninger i de tilfælde, hvor en forsik-
ringspligtig arbejdsgiver ikke kan udpeges.
I henhold til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov nr. 186 af 18. marts 2009
om tilskadekomne værnepligtige kan der fra kontoen afholdes udgifter til dækning af skader
forvoldt ved terror.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Ulykkesrenteregister.
30. Erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte
Kontoen omfatter udgifter til erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, jf. lov nr. 336 af 2. april
2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte.
Efter loven tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion, når sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom
efter lov om arbejdsskadesikring, når begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes, er,
at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut,
og når der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter be-
lastningens ophør, hvori det erklæres, at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af
udsendelse, samt at den undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion.
Fra kontoen afholdes alle merudgifter i forbindelse med tilkendte erstatningsudgifter, be-
handlingsudgifter mv. Alle afholdte udgifter fra kontoen betales efterfølgende af den ansættende
statsmyndighed.
Der forventes anerkendt 35 sager vedrørende diagnosticeret posttraumatisk belastningsreak-
tion i 2015. Herefter forventes anerkendt yderligere 35 sager årligt. Der forventes udbetalt ca. 3,0
mio. kr. i erstatning pr. sag. Erstatningen forudsættes udbetalt over 30 år, men muligheden for
at kapitalisere en del af den løbende erstatning til en engangsudbetaling betyder, at ca. 53 pct.
af udgifterne forventes at ligge indenfor de første 5 år.
For Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne opkræves en betaling pr. sag fra den an-
sættende statsmyndighed. Betalingen pr. sag følger Arbejdsskadestyrelsens takster.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere af løbende
erstatning pr. 1. januar........ 253 231 201 184 174 160 149 136 126 117
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Udbetalte erstatninger
(mio. kr.).............................. 32,9 29,0 29,5 20,4 23,4 16,9 18,9 17,3 16,0 14,9
82 § 17.23.12.
17.23.12. Forskellige erstatninger mv. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 35,9 39,8 40,4 41,4 41,4 41,4 41,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,6 - - - - - -
10. Erstatning til LSD-behandlede
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
20. Erstatning til personer, tilskade-
komne under forsøg på redning
af menneskeliv
Udgift ................................................... 2,1 1,6 3,2 2,9 2,9 2,9 2,9
44. Tilskud til personer ....................... 2,1 1,5 3,2 2,9 2,9 2,9 2,9
45. Tilskud til erhverv ........................ - 0,1 - - - - -
30. Refusion af dyrtidstillæg til
ydelser i henhold til ulykkesfor-
sikringsloven
Udgift ................................................... 0,5 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,5 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3
50. Erstatninger til personer, tilska-
dekomne som medhjælp i privat
husholdning
Udgift ................................................... 9,5 18,1 14,4 14,2 14,2 14,2 14,2
44. Tilskud til personer ....................... 9,5 18,1 14,4 14,2 14,2 14,2 14,2
60. Erstatning til skadelidte, for
hvilke arbejdsgiveren ikke har
tegnet forsikring
Udgift ................................................... 15,2 12,3 15,5 16,2 16,2 16,2 16,2
44. Tilskud til personer ....................... 15,2 12,3 15,5 16,2 16,2 16,2 16,2
70. Erstatninger mv.
Udgift ................................................... 8,4 7,3 6,7 7,6 7,6 7,6 7,6
44. Tilskud til personer ....................... 8,4 7,3 6,7 7,6 7,6 7,6 7,6
80. Erstatning og godtgørelse i for-
bindelse med forældelse
Indtægt ................................................ 0,6 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,6 - - - - - -
10. Erstatning til LSD-behandlede
Lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling, er ophævet ved
lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling
og om ændring af ligningsloven. Erstatning ydes kun til personer, der har indgivet ansøgning
herom inden d. 1. juli 1988. I 2016 forventes udgifter til efterbehandling at blive 0,2 mio. kr.
20. Erstatning til personer, tilskadekomne under forsøg på redning af menneskeliv
Kontoen omfatter erstatning til personer, der er kommet til skade under forsøg på redning
af menneskeliv efter lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013, § 49, stk. 5
og 6. Der gives kun erstatning i ganske få tilfælde årligt, og antallet af modtagere af løbende
ydelse lå i 2014 på 9 personer. Erstatningsformer og -størrelser er fastsat som under § 17.23.11.
Erstatning mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl.
§ 17.23.12.30. 83
30. Refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven
Kontoen omfatter refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven,
jf. lov nr. 214 af 4. juni 1965 om ændring i lov om forsikring mod følge af ulykkestilfælde
(herefter ulykkesforsikringsloven) § 2, stk. 3. Efter bestemmelsen refunderer staten forsikrings-
selskaberne forskellen mellem den oprindeligt tilkendte ydelse og den nuværende løntalsregule-
rede ydelse i tilfælde, hvor ulykkestilfældet er sket før d. 1. april 1947.
I tilfælde, hvor ydelsen kapitaliseres ved modtagerens 67. år, refunderes kapitalværdien af
forskellen. Da ordningen kun vedrører skader fra før d. 1. april 1947, og da de fleste vælger at
få kapitaliseret ydelsen ved 67-års alderen, omfatter ordningen nu under 10 personer.
50. Erstatninger til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning
Kontoen omfatter erstatning til personer, der er kommet til skade som medhjælp i privat
husholdning efter lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013, § 48, stk. 6.
Ydelserne udbetales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og Center for Arbejdsskadesikring og
opkræves for hvert kalenderår på godkendte forsikringsselskaber.
60. Erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring
Ydelserne udbetales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår
mellem de godkendte forsikringsselskaber i det omfang, at arbejdsgiverne fritages for at refundere
Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb efter lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14.
marts 2013 § 52.
I 1999 blev der indført en ny struktur inden for behandlingen af erhvervssygdomme. Den nye
struktur indebærer, at administrationen af disse sager er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring, jf. lov nr. 278 af 13. maj 1998 om ændring af lov mod følge af arbejdsskade
og lov om forsikringsvirksomhed.
70. Erstatninger mv.
Erstatninger for vaccinationsskader efter lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vac-
cinationsskader, er ophævet ved lov nr. 430 af 10. juni 2003, om ændring af lov om patientfor-
sikring og lov om erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for
vaccinationsskader. Erstatningsformer og størrelser er fastsat som under § 17.23.11. Erstatning
mv. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl. Der gives kun erstatning i ganske få tilfælde årligt.
Loven anvendes fortsat på skader forårsaget inden d. 1. januar 2004.
80. Erstatning og godtgørelse i forbindelse med forældelse
Ordningen er ophørt.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
(mio. kr.)
1. Erstatning til
LSD-behandlede.................. 0,5 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
2. Erstatninger til personer, til-
skadekomne under forsøg på
redning af menneskeliv....... 4,9 1,8 4,2 2,2 1,6 3,2 2,9 2,9 2,9 2,9
3. Refusion af dyrtidstillæg til
ydelser i henhold til ulykke-
forsikringsloven................... 0,3 0,4 0,6 0,6 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3
4. Erstatninger til personer, til-
skadekomne som medhjælp i
privat husholdning ............. 19,5 10,4 12,5 10,0 18,6 14,6 14,2 14,2 14,2 14,2
5. Erstatninger til skadelidte, for
hvilke arbejdsgiveren ikke
har tegnet forsikring .......... 16,7 13,9 21,8 15,9 12,7 15,7 16,2 16,2 16,2 16,2
6. Erstatninger mv. ................. 6,8 6,9 7,8 8,8 7,5 6,8 7,6 7,6 7,6 7,6
84 § 17.23.12.80.
17.23.13. Skadelidte værnepligtige m.fl. (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,5 8,7 7,6 8,6 8,3 8,2 8,1
10. Forsørgelse og erstatninger mv.
Udgift ................................................... 7,5 8,7 7,6 8,6 8,3 8,2 8,1
44. Tilskud til personer ....................... 7,5 8,7 7,6 8,6 8,3 8,2 8,1
10. Forsørgelse og erstatninger mv.
Kontoen omfatter forsørgelse og erstatninger mv., jf. lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. LB nr. 284 af 14. marts 2013. Erstatningsformer-
og størrelser er fastsat som under § 17.23.11. Erstatninger mv. til statens tjenestemænd og ar-
bejdere m.fl.
Fra d. 1. januar 1997 har de statslige institutioner selv betalt erstatningsudgifterne for deres
ansatte. Dette betyder, at udgifterne i løbet af regnskabsåret forskudsvis udbetales og konteres
på denne konto. I det efterfølgende år opkræves de forskudsvis udlagte beløb fra Forsvarsmini-
steriet og modkonteres på denne konto. Modkonteringen sker i det samme regnskabsår som ud-
betalingen. Kontoen har fra d. 1. januar 1997 således omfattet udbetalingen af erstatninger mv. i
sager med skadedato før d. 1. januar 1997.
I henhold til lov nr. 186 af 18. marts 2009 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov
om tilskadekomne værnepligtige m.fl., kan der fra kontoen afholdes udgifter til dækning af skader
forvoldt ved terror.
Bemærkninger: Kontoen omfatter alene udgifter i sager med skadedato før d. 1. januar 1997. Som følge heraf ventes
antallet af rentemodtagere (Aktivitet - I) og udgifterne (ressourceforbrug - II) at falde i perioden.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Ulykkesrenteregister.
17.23.14. Refusion af erstatninger (Lovbunden)
Kontoen omfatter refusion af erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278
af 14. marts 2013, § 52.
Der er tale om refusion af ydelser udbetalt forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og Center
for Arbejdsskader. Forsikringsselskaber, der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, del-
tager i refusionen af underkonto § 17.23.14.10. Refusion til erstatning til personer, der er kommet
til skade som medhjælp i privat husholdning og § 17.23.14.20. Refusion af erstatning til skade-
lidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring.
7. Erstatning og godtgørelse i
forbindelse med forældelse. -0,6
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere af løbende
erstatning pr. 1. januar........ 66 65 52 50 49 49 47 46 45 45
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Udbetalte erstatninger
(mio. kr.).............................. 17,6 16,7 11,6 7,9 9,0 7,7 8,6 8,3 8,2 8,1
§ 17.23.14. 85
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 32,2 24,7 29,5 29,5 30,4 30,4 30,4
10. Refusion af erstatning til perso-
ner, der er kommet til skade
som medhjælp i privat hushold-
ning
Indtægt ................................................ 11,7 9,5 14,2 14,6 14,2 14,2 14,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 11,7 9,5 14,2 14,6 14,2 14,2 14,2
20. Refusion af erstatning til skade-
lidte, for hvilke arbejdsgiveren
ikke har tegnet forsikring
Indtægt ................................................ 20,5 15,2 15,3 14,9 16,2 16,2 16,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 20,5 15,2 15,3 14,9 16,2 16,2 16,2
10. Refusion af erstatning til personer, der er kommet til skade som medhjælp i privat
husholdning
Kontoen omfatter refusion for beløb udlagt året før på § 17.23.12.50. Erstatninger til perso-
ner, der er kommet til skade som medhjælp i privat husholdning.
20. Refusion af erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring
Kontoen omfatter refusion og erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har
tegnet forsikring efter lov om arbejdsskadesikring jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013, § 52. På
kontoen optages refusion for beløb udlagt året før på § 17.23.12.60. Erstatning for skadelidte, for
hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring.
17.23.15. Administrative bøder ved manglende tegning af arbejdsskadeforsikring
mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,6 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Administrative bøder ved mang-
lende tegning af arbejdsskade-
forsikring mv.
Indtægt ................................................ 0,6 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Skatter og afgifter .......................... 0,6 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Administrative bøder ved manglende tegning af arbejdsskadeforsikring mv.
Arbejdsskadestyrelsen kan ved manglende tegning af arbejdsskadeforsikring mv. tildele ad-
ministrative bøder, jf. lov nr. 443 af 23. maj 2012 om ændring af lov om arbejdsskadesikring.
Arbejdsskadestyrelsen kan i henhold til lovens § 1 i et bødeforlæg tilkendegive, at en arbejds-
skadesag kan afgøres uden retssag, hvis vedkommende, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at betale en
bøde som angivet i bødeforlægget.
Indtægten fra administrative bøder skønnes til 1,0 mio. kr. årligt i 2016 og frem.
86 § 17.23.15.10.
17.23.22. Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere (Lov-
bunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,2 3,4 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
10. Gruppeforsikringspræmie
Indtægt ................................................ 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
20. Erstatninger mv. til tilskadekom-
ne
Udgift ................................................... 6,2 3,2 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
44. Tilskud til personer ....................... 6,2 3,2 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
30. Nedsættelse af visse arbejdsska-
deforsikringspræmier
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Gruppeforsikringspræmie
Kontoen omfatter gruppeforsikringspræmie efter lov nr. 1528 af 21. december 2010 om ar-
bejdsskadesikring i Grønland, jf. § 68. Gruppeforsikringen er pr. 1. januar 2011 en frivillig ord-
ning. Præmien betales forud for 12 måneder ad gangen. Med ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2011
af den nye ordning ved lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland
forbliver målgruppen for gruppeforsikringen den samme som hidtil. Antallet af forsikrede er
skønsmæssigt fastsat til 100 personer i 2016. Indtægten skønnes til 0,3 mio. kr. i 2016.
20. Erstatninger mv. til tilskadekomne
Erstatningsformer og -størrelser er fastsat som under § 17.23.11.10. Erstatninger mv. til sta-
tens tjenestemænd og arbejdere m.fl., der omfatter ménerstatning/méngodtgørelse, erhvervsevne-
erstatning og forsørgertabserstatning, idet der dog også kan udbetales dagpenge.
Udgiften skønnes til 6,3 mio. kr. årligt i 2016 og frem
30. Nedsættelse af visse arbejdsskadeforsikringspræmier
Tilskuddet omfatter kun udgifter til præmier for selvstændige under gruppeforsikringen, der
driver enkeltmandsvirksomhed efter lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring
i Grønland, § 68. Fiskere, som ejer en trawler på under 15 meter, kan være medlemmer af
gruppeforsikringen, jf. lov nr. 1528 af 21. december 2010, om arbejdsskadesikring i Grønland §
67 stk. 2. Udgifterne anslås i 2016 til 0,1 mio. kr. Ved en gruppeforsikringspræmie på 3.000 kr.
udgør tilskuddet 1.200 kr.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal administrative bøder - - 106 113 144 200 200 200 200 200
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Indbetalte bøder
(mio. kr.).............................. - - 0,5 0,6 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
§ 17.23.31. 87
17.23.31. Besættelsestidens ofre (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 231,3 204,8 174,6 156,3 133,0 112,4 94,4
10. Erstatninger mv.
Udgift ................................................... 231,3 204,8 174,6 156,3 133,0 112,4 94,4
44. Tilskud til personer ....................... 231,3 204,8 174,6 156,3 133,0 112,4 94,4
10. Erstatninger mv.
Erstatning til besættelsestidens ofre, jf. LB nr. 279 af 14. marts 2013 om erstatning til be-
sættelsestidens ofre, tilkendes personer, der har pådraget sig skade eller sygdom som følge af
krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af deportationer,
samt til disse personers efterladte. Da der også ydes erstatning for senfølger, anmeldes fortsat nye
sager.
Erstatningen beregnes på grundlag af rentemodtagerens invaliditetsgrad og årsløn, der er
maksimeret til 318.861 kr. Den årlige erstatning udgør højst 255.096 kr. og for enker højst
159.432 kr. Antallet af rentemodtagere ultimo 2014 var 1.428, hvoraf 1.115 var enker. Gennem-
snitligt var der 1.507 modtagere i 2014.
Udgiften i 2016 anslås til 156,3 mio. kr. faldende til 94,4 mio. kr. i 2019.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Ulykkesrenteregister.
Der er ændret opgørelsesmetode fra 2016. De anførte aktivitetstal afspejler den gennemsnitlige aktivitet i det enkelte år.
17.23.32. Hædersgaver (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 53,5 30,6 26,2 23,5 20,0 16,9 14,2
10. Hædersgaver
Udgift ................................................... 53,5 30,6 26,2 23,5 20,0 16,9 14,2
44. Tilskud til personer ....................... 53,5 30,6 26,2 23,5 20,0 16,9 14,2
10. Hædersgaver
Kontoen indeholder udgifter til hædersgaver til personer, der under Anden Verdenskrig har
ydet en særlig indsats, jf. LB nr. 279 af 14. marts 2013 om erstatning til besættelsestidens ofre,
og seneste forhøjelse ved lov nr. 1499 af 27. december 2009 om forhøjelse af hædersgaver. Ud-
gifterne forventes at blive 23,5 mio. kr. i 2016 og forventes at falde de følgende år.
I 2016 udgør den almindelige hædersgave 16.100 kr. og den forhøjede hædersgave 18.100
kr.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal invalideerstatninger ... 661 559 470 396 338 265 229 186 150 121
Antal enkeerstatninger ........ 1.686 1.570 1.430 1.290 1.169 1.031 896 771 659 558
. I alt 2.347 2.129 1.900 1.686 1.507 1.296 1.125 957 809 679
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 330,1 296,6 264,1 234,8 207,3 175,8 156,3 133,0 112,4 94,4
88 § 17.23.32.10.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen.
De anførte aktivitetstal afspejler den gennemsnitlige aktivitet i det enkelte år.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere af hæders-
gaver ................................... 3.081 2.809 2.422 2.053 1.838 1.585 1.389 1.182 1.000 841
- heraf forhøjelser ............. 191 167 132 111 99 94 66 55 44 36
II. Ressourceforbrug
Udbetalte hædersgaver i alt
(mio. kr.).............................. 46,0 41,9 37,7 53,5 30,6 26,2 23,5 20,0 16,9 14,2
§ 17.3. 89
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse
Samtlige bevillinger under dette hovedaktivitetsområde hører under § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.31. Fællesudgifter
17.31.03. Gebyrer for inddrivelse af dagpengegodtgørelse hos arbejdsgivere
Af § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 og BEK nr.
674 af 30. juni 2009, fremgår det, at arbejdsgiver har pligt til at udbetale dagpengegodtgørelse
for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Gebyrer i forbindelse med ind-
drivelse af dagpengegodtgørelse
hos arbejdsgivere
Udgift ................................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Gebyrer i forbindelse med inddrivelse af dagpengegodtgørelse hos arbejdsgivere
Arbejdsløshedskassen har pligt til at hjælpe medlemmet med at få udbetalt dagpengegodtgø-
relsen hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren ikke, og vurderer arbejdsløshedskassen, at der
er ret til dagpengegodtgørelse, udlægger a-kassen beløbet til medlemmet. Sagen sendes herefter
med en begrundet indstilling til afgørelse i Ankestyrelsen. Træffer Ankestyrelsen afgørelse om,
at der er ret til dagpengegodtgørelse, sendes afgørelsen til arbejdsgiveren med anmodning om,
at beløbet indbetales til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der bogfører beløbet på
standardkonto 28 på finanslovens § 17.32.01.10. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpen-
geudgifter. Indbetales beløbet ikke rettidigt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
oversendes kravet til inddrivelse hos SKAT med tillæg af de administrative omkostninger ved
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af sagen. Ved oversendelse af kravet
afskrives beløbet på standardkonto 22. Bogføring af inddrevne beløb som modtages fra SKAT
sker på standardkonto 28.
90 § 17.31.08.
17.31.08. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1,6 7,0 10,1 10,1 10,1 10,1
10. Styrket kontrol med sociale
ydelser til EU/EØS-borgere
Udgift ................................................... - 1,6 7,0 10,1 10,1 10,1 10,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,6 7,0 10,1 10,1 10,1 10,1
10. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere
Som led i regeringens (SR) fem initiativer med at skærpe kontrollen med udbetaling af danske
ydelser til EU/EØS-borgere fra marts 2014 ønsker regeringen at styrke kommunernes muligheder
for at kontrollere oplysninger om borgere fra andre EU/EØS-lande, der har betydning for, om og
på hvilket niveau borgerne kan modtage f.eks. kontanthjælp i Danmark. Der er gennemført en
kortlægningsanalyse, jf. Akt 105 af 19. juni 2014 om skærpet kontrol med ydelser til vandrende
arbejdstagere, og har på den baggrund besluttet, at den styrkede kontrol med EU/EØS-borgere
varetages af den fælles dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, der bliver oprettet i forlængelse
af Aftale om kommunernes økonomi for 2015.
Der afsættes 7,0 mio. kr. i 2015 og herefter 10,0 mio. kr. årligt til styrkelse af kontrolind-
satsen i dataenheden i forhold til EU/EØS-borgere. Anvendelsen af den afsatte bevilling skal
fastlægges nærmere mellem Udbetaling Danmarks Administration og Beskæftigelsesministeriet,
herunder også hvordan Udbetaling Danmark skal dokumentere resultaterne af enhedens opgave-
varetagelse.
Den afsatte bevilling kan blandt andet anvendes til at udvide kontaktnetværket og samar-
bejdsaftaler med myndigheder i andre EU/EØS-lande, at styrke en systematisk udveksling af
oplysninger med myndigheder i andre EU/EØS-lande, herunder registerbaserede oplysninger fra
andre lande, hvorfra der er mange EU/EØS-borgere, der modtager danske ydelser, samt at lave
systematisk kontrol i andre EU/EØS-lande af enkeltsager efter initiativ fra kommunerne og Ud-
betaling Danmark.
Frem til idriftsættelsen 1. maj 2015 er der med forankring i den fællesoffentlige styregruppe
for fejludbetalinger og kontrol blevet gennemført en implementeringsanalyse med henblik på at
klargøre indsatsen og sikre en effektiv udnyttelse af kontrolressourcerne. På baggrund af analysen
vil der blive truffet beslutning om de nærmere aktiviteter i 2015 og bevillingsbehovet vil blive
endeligt fastlagt.
Ved udgangen af 2016 gennemføres en evaluering for at afdække opgavevaretagelsen og ef-
fekterne heraf med mulighed for justering af opgaverne i forhold til EU/EØS-borgere.
Bevillingen på kontoen vedrører administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for vareta-
gelsen af opgaver vedrørende styrket kontrol i forhold til EU/EØS-borgere.
Bevillingen på kontoen kan endvidere anvendes til evalueringen ved udgangen af 2016.
17.31.09. Administration af forsikringsordninger (Reservationsbev.)
Ansvaret for administrationen af forsikringsordningerne for selvstændige og mindre arbejds-
givere er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er indgået aftale om det
driftsmæssige ansvar for ordningen med Statens Administration. Der kan af kontoen afholdes
udgifter til dækning af administrationsomkostningerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering og Statens Administration. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afregner ifølge
aftalen to gange årligt med Statens Administration.
§ 17.31.09. 91
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,7 8,3 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
Indtægtsbevilling ......................................... 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
10. Administration af forsikringsord-
ninger
Udgift ................................................... 9,7 8,3 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 9,7 8,3 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
Indtægt ................................................ 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Bemærkninger: Der kan via interne statslige overførsler overføres 6,0 mio. kr. fra § 17.31.55.20. Bidrag fra forsikrede
mindre arbejdsgivere .
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,5
I alt .................................................................................................................................. 3,5
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2014 og 2015.
10. Administration af forsikringsordninger
Som følge af en fremrykning af afskrivningerne på det nuværende it-system til administration
af forsikringsordningerne er bevillingen reduceret med 2,2 mio. kr. årligt i 2013 og frem.
17.31.24. ATP-bidrag for modtagere af dagpenge (Lovbunden)
Ifølge lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 med senere æn-
dringer (herefter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.) skal der for lønmodtagere, der er medlem
af en arbejdsløshedskasse og modtager dagpenge på grund af ledighed efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP-bidraget udgør 3,84 kr. pr. time, jf. BEK nr. 1418 af 16. december 2014 om indbetaling
af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. Hovedreglen er, at 1/3 af ATP-bidraget betales
af medlemmet, der får udbetalt dagpenge, 1/3 af ATP-bidraget betales af arbejdsløshedskasserne,
og 1/3 af ATP-bidraget betales af arbejdsgivere, der er omfattet af § 85 c, stk. 12, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmets 1/3 af ATP-bidraget fradrages ved udbetalingen af
dagpengene.
I de situationer, hvor dagpengene udbetales under deltagelse i aktive tilbud efter kapitel 10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. september 2014 med senere
ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og under deltagelse i jobrettet ud-
dannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler dagpengemodtageren
1/3 af ATP-bidraget, som fradrages i dagpengene, og statskassen betaler 2/3 af ATP-bidraget, jf.
§ 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Frem til 2010 modtog forsikrede ledige, der deltog i aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, aktiveringsydelse, jf. § 17.46.31. Statens andel af ATP-bidra-
get heraf blev opført på § 17.31.26. ATP-bidrag for modtagere af aktiveringsydelse. Frem til d.
5. marts 2012 modtog forsikrede ledige, der deltog i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, uddannelsesydelse, jf. § 17.32.11. Uddannelsesydelse til for-
sikrede ledige. Statens andel af ATP-bidraget heraf blev opført på § 17.31.33. ATP-bidrag for
modtagere af uddannelsesydelse. Eventuelt afløb af ATP-bidrag for modtagere af aktiverings- og
uddannelsesydelse i 2016 optages på denne konto.
92 § 17.31.24.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 490,1 432,9 400,8 400,6 377,3 357,9 332,3
Indtægtsbevilling ......................................... 339,0 321,2 285,3 338,4 314,6 297,6 276,6
10. ATP-indbetaling
Udgift ................................................... 490,1 432,9 400,8 400,6 377,3 357,9 332,3
44. Tilskud til personer ....................... 490,1 432,9 400,8 400,6 377,3 357,9 332,3
20. Bidrag fra a-kasser
Indtægt ................................................ 234,5 183,2 171,8 169,2 157,3 148,8 138,3
30. Skatter og afgifter .......................... 234,5 183,2 171,8 169,2 157,3 148,8 138,3
30. Bidrag fra arbejdsgivere
Indtægt ................................................ 251,4 192,2 171,8 169,2 157,3 148,8 138,3
30. Skatter og afgifter .......................... 251,4 192,2 171,8 169,2 157,3 148,8 138,3
40. Efterregulering i bidrag fra a-
kasser og arbejdsgivere
Indtægt ................................................ -146,9 -54,2 -58,3 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -146,9 -54,2 -58,3 - - - -
10. ATP-indbetaling
1/3 af det samlede ATP-bidrag skal betales af medlemmer, som får udbetalt dagpenge. Det
opkræves ved, at a-kasserne løbende fradrager beløbet i de udbetalte dagpenge.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Bemærkninger: Bevillingen i 2014 afspejler, at der er 53 udbetalingsuger.
Kilde: Aktiviteten er teknisk beregnet på baggrund af regnskabstal og ATP-bidraget.
20. Bidrag fra a-kasser
1/3 af det samlede ATP-bidrag skal betales af a-kasserne. Det tilvejebringes ved, at a-kasserne
har adgang til at opkræve et særskilt bidrag hos sine medlemmer. A-kasserne indbetaler må-
nedsvis det særlige medlemsbidrag til Nationalbanken den 10. i den efterfølgende måned.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... 109,9 107,7 112,4 100,3 88,6 82,0 82,0 77,2 73,2 68,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... 546 528 550 490 433 401 401 377 358 332
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888
§ 17.31.24.30. 93
30. Bidrag fra arbejdsgivere
1/3 af det samlede ATP-bidrag finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere. Bidraget fast-
sættes årligt til et fast beløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget indbetales kvartalsvis til ATP.
Aktivitetsforudsætningerne for kontoen er er påvirket af Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af
sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
af december 2013.
40. Efterregulering i bidrag fra a-kasser og arbejdsgivere
Kontoen vedrører regulering i a-kassernes og arbejdsgivernes bidrag fra tidligere år, jf. § 3,
stk. 6, og § 4, stk. 3, i BEK nr. 1670 af 27. december 2013 om indbetaling af ATP-bidrag for
medlemmer af a-kasser m.fl. med senere ændringer. Efterreguleringen vil efter sædvanlig praksis
indgå i det finansieringsbehov vedrørende 2016, som udmeldes til a-kasserne og arbejdsgiverne
i efteråret 2015.
17.31.25. ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Lov-
bunden)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 skal modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse indbetale bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Aftalen udmøntes ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere
love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesy-
stemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december
2013.
ATP-bidraget udgør 3,84 kr. pr. time, jf. BEK nr. 1418 af 16. december 2014 om indbetaling
af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. Hovedreglen er, at 1/3 af ATP-bidraget betales
af ydelsesmodtageren selv, 1/3 af ATP-bidraget betales af arbejdsløshedskasserne og 1/3 af
ATP-bidraget betales af arbejdsgivere, der er omfattet af § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Medlemmets 1/3 af ATP-bidraget fradrages ved udbetalingen af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
I de situationer, hvor den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udbetales under deltagelse i til-
bud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m og uddannelse efter §§ 75 p og q i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler ydelsesmodtageren 1/3 af ATP-bidraget, som fradrages
i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og statskassen betaler 2/3 af ATP-bidraget.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 34,5 45,2 9,7 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 34,5 36,4 7,8 - - -
10. ATP-bidrag
Udgift ................................................... - 34,5 45,2 9,7 - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 34,5 45,2 9,7 - - -
20. Bidrag fra a-kasser
Indtægt ................................................ - 17,2 18,2 3,9 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 17,2 18,2 3,9 - - -
30. Bidrag fra arbejdsgivere
Indtægt ................................................ - 17,2 18,2 3,9 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 17,2 18,2 3,9 - - -
94 § 17.31.25.10.
10. ATP-bidrag
1/3 af det samlede ATP-bidrag skal betales af medlemmer, som får udbetalt midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse. Det opkræves ved, at a-kasserne løbende fradrager beløbet i den udbetalte
arbejdsmarkedsydelse.
20. Bidrag fra a-kasser
1/3 af det samlede ATP-bidrag skal betales af a-kasserne. Det tilvejebringes ved, at a-kasserne
har adgang til at opkræve et særskilt bidrag hos sine medlemmer.
30. Bidrag fra arbejdsgivere
1/3 af det samlede ATP-bidrag finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere. Bidraget fast-
sættes årligt til et fast beløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget indbetales kvartalsvis til ATP.
17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp (Lov-
bunden)
Kontoen omfatter de statslige udgifter til ATP-indbetalinger for personer, der modtager kon-
tanthjælp eller uddannelseshjælp. Kommunerne indbetaler ATP-bidraget på vegne af staten.
ATP-bidraget er 270 kr. pr. måned, hvoraf ydelsesmodtagerne betaler 1/3 og staten 2/3, jf.
BEK nr. 805 af 27. juni 2014 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og
andre ydelser.
Fra 2013 afholdes ATP for modtagere af revalideringsydelse og ledighedsydelse af §
17.54.03. ATP-bidrag for modtagere af revaliderings- og ledighedsydelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 187,9 140,6 140,1 122,5 120,0 115,1 107,8
10. ATP-bidrag af kontanthjælp og
uddannelseshjælp
Udgift ................................................... 187,9 140,6 140,1 122,5 120,0 115,1 107,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 187,9 140,6 140,1 122,5 120,0 115,1 107,8
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000) .. - - - - 7,0 9,2 2,0 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... - - - - 35 45 10 - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... - -- - - 4.888 4.888 4.888 - - -
§ 17.31.28.10. 95
10. ATP-bidrag af kontanthjælp og uddannelseshjælp
Staten giver 100 pct. refusion til kommunerne for kommunernes indbetaling af bidrag til ATP
for personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. § 105 i lov om aktiv social-
politik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere ændringer (herefter lov om aktiv so-
cialpolitik).
Bevillingen er omfattet af følgende aftaler:
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011
om at afskaffe fattigdomsydelser i kontanthjælpssystemet, herunder starthjælp, introduktions-
ydelse, kontanthjælpsloftet og timereglen.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april
2013.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 forbedres vilkårene for samlevende par på kontant- og uddannelseshjælp
og for unge kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere mv.
Kilde: Regnskabstal og refusionsanmeldelser.
17.31.29. ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge (Lovbunden)
For at ligestille lønmodtagere med hensyn til ATP, uanset eventuelt fravær på grund af syg-
dom, skal der ved udbetaling af dagpenge ved sygdom til lønmodtagere, fyldt 16 år, indbetales
ATP-bidrag i henhold til lov om sygedagpenge, jf. LB nr. 43 af 23. januar 2015 med senere
ændringer (herefter sygedagpengeloven).
ATP-bidraget er 3,84 kr. pr. time, hvoraf 1/3 af ATP-bidraget betales af sygedagpengemod-
tageren selv og fradrages i de udbetalte sygedagpenge, mens resten indbetales af arbejdsgiveren
eller kommunen som sygedagpengemyndighed, afhængig af hvem der udbetaler dagpengene.
De kommunale sygedagpengemyndigheders andel af indbetalingen til ATP refunderes fuldt
ud af staten. Udgiften hertil konteres på underkonto 10. Statens refusion af ATP af sygedagpenge.
De kommunale sygedagpengemyndigheders bidrag dækkes dels af private arbejdsgivere, der
er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. LB nr. 106 af 23. januar 2013 med se-
nere ændringer eller lov om afgift af lønsum mv., jf. LB nr. 1079 af 31. august 2013 med senere
ændringer, og dels af offentlige arbejdsgivere. Finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere
opkræves af ATP, jf. § 66 i lov om sygedagpenge. Bidraget fra de private arbejdsgivere konteres
på underkonto 20. Bidrag fra arbejdsgivere.
De kommunale og regionale arbejdsgiveres andel af udgiften er opkrævet via en nedsættelse
af de generelle bloktilskud til kommuner og regioner.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... 81,4 91,9 99,0 90,1 65,1 64,9 56,7 55,6 53,3 49,9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... 189 199 233 195 141 140 123 120 115 108
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160
96 § 17.31.29.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 178,2 166,8 107,1 148,1 149,5 154,5 155,9
Indtægtsbevilling ......................................... 213,2 193,0 105,5 146,5 147,9 152,9 154,3
10. Statens refusion af ATP af syge-
dagpenge
Udgift ................................................... 178,2 166,8 107,1 148,1 149,5 154,5 155,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 178,2 166,8 107,1 148,1 149,5 154,5 155,9
20. Bidrag fra arbejdsgivere
Indtægt ................................................ 213,2 193,0 105,5 146,5 147,9 152,9 154,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 213,2 193,0 105,5 146,5 147,9 152,9 154,3
10. Statens refusion af ATP af sygedagpenge
De kommunale sygedagpengemyndigheder indbetaler efter § 65 i sygedagpengeloven 2/3 af
ATP-bidraget for de personer, der modtager sygedagpenge fra kommunen efter lovens §§ 32 eller
34. Kommunens indbetalinger refunderes fuldt ud af staten.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Bemærkninger: 2015 indeholder 53 udbetalingsuger.
Kilde: Aktiviteten er teknisk beregnet på baggrund af nettoudgiften i året og ATP-bidraget.
20. Bidrag fra arbejdsgivere
På kontoen indtægtsføres de private arbejdsgiveres andel af finansieringen af de kommunale
sygedagpengemyndigheders indbetaling af ATP-bidrag. Finansieringsbidraget fra de private ar-
bejdsgivere opkræves i medfør af § 66 i sygedagpengeloven.
På kontoen afholdes desuden administrationsomkostninger til ATP, som indgår i finansi-
eringsbidraget, jf. § 66 i sygedagpengeloven.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet- Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
17.31.32. ATP-bidrag for modtagere af barselsdagpenge (Lovbunden)
For at ligestille lønmodtagere med hensyn til ATP, uanset eventuelt fravær på grund af gra-
viditet, fødsel eller adoption, skal der ved udbetaling af dagpenge ved barsel til lønmodtagere,
der er fyldt 16 år, indbetales ATP-bidrag i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
jf. lov nr. 571 af 29. april 2015 med senere ændringer (herefter barselsloven).
Udbetaling Danmark varetager udbetalingen af ydelser i henhold til barselsloven, jf. lov nr.
324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... 42,0 40,7 40,2 35,5 38,4 21,9 30,3 30,6 31,6 31,9
II. Ressourceforbrug (2015-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... 206 195 196 194 188 107 148 150 154 156
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888
§ 17.31.32. 97
ATP-bidraget er 3,84 kr. pr. time, hvoraf 1/3 af ATP-bidraget betales af barselsdagpenge-
modtageren selv og fradrages i de udbetalte barselsdagpenge, mens resten indbetales af Udbeta-
ling Danmark som barselsdagpengemyndighed.
Udbetaling Danmarks andel af indbetalingen til ATP refunderes fuldt ud af staten. Udgifterne
hertil konteres på underkonto 10. Statens refusion af ATP af barselsdagpenge.
Udbetaling Danmarks bidrag dækkes dels af private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv., og dels af offentlige ar-
bejdsgivere. Finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere opkræves af ATP, jf. §§ 44-45 i
barselsloven. Bidraget fra de private arbejdsgivere konteres på underkonto 20. Bidrag fra ar-
bejdsgivere.
De kommunale og regionale arbejdsgiveres andel af udgiften er opkrævet via en nedsættelse
af de generelle bloktilskud til kommuner og regioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 109,0 103,9 111,5 113,6 116,0 119,8 124,9
Indtægtsbevilling ......................................... 119,5 81,9 97,4 102,9 105,7 109,2 113,8
10. Statens refusion af ATP af bar-
selsdagpenge
Udgift ................................................... 109,0 103,9 111,5 113,6 116,0 119,8 124,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 109,0 103,9 111,5 113,6 116,0 119,8 124,9
20. Bidrag fra arbejdsgivere
Indtægt ................................................ 119,5 81,9 100,9 102,9 105,7 109,2 113,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 119,5 81,9 100,9 102,9 105,7 109,2 113,8
30. Efterregulering i bidrag fra ar-
bejdsgivere
Indtægt ................................................ - - -3,5 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - -3,5 - - - -
10. Statens refusion af ATP af barselsdagpenge
Udbetaling Danmark som dagpengemyndighed indbetaler efter § 44, stk. 3, i barselsloven
2/3 af ATP-bidraget for de personer, der modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark efter
lovens § 19. Udbetaling Danmarks indbetalinger refunderes fuldt ud af staten.
Bemærkninger: Året 2015 indeholder 53 udbetalingsuger.
Kilde: Aktiviteten er teknisk beregnet på baggrund af nettoudgiften i året og ATP-bidraget.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... 23,5 23,2 22,4 22,4 21,2 22,8 23,3 23,7 24,5 25,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... 101 113 111 109 105 112 114 116 120 125
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888 4.888
98 § 17.31.32.20.
20. Bidrag fra arbejdsgivere
På kontoen indtægtsføres de private arbejdsgiveres andel af finansieringen af Udbetaling
Danmark som dagpengemyndigheds indbetaling af ATP-bidrag. Finansieringsbidraget fra de pri-
vate arbejdsgivere opkræves i medfør af § 45 i barselsloven.
På kontoen afholdes desuden administrationsomkostninger til ATP, som indgår i finansi-
eringsbidraget, jf. § 45 i barselsloven.
30. Efterregulering i bidrag fra arbejdsgivere
Kontoen vedrører regulering i arbejdsgivernes bidrag fra tidligere år, jf. § 6, stk. 3, i BEK
nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag. Efterreguleringen vil efter
sædvanlig praksis indgå i det finansieringsbehov vedrørende 2016, som udmeldes til arbejdsgi-
verne i efteråret 2015.
På baggrund af regnskabstal er der på finansloven for 2015 indarbejdet en efterregulering,
som følge af at de private arbejdsgiveres indbetaling af ATP-bidrag i 2013 var højere end det
faktiske finansieringsbehov.
17.31.34. ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse (Lovbunden)
Som følge af Aftale om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti skal personer under 40 år,
hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension,
i individuelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra et til fem år pr. forløb. Førtidspensio-
nister under 40 år har mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og hvis kommunen
vurderer, at det er relevant.
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ATP for personer i ressourceforløb.
ATP-bidraget er 270 kr. pr. måned., hvoraf ydelsesmodtagerne betaler 1/3 og staten 2/3, jf.
BEK nr. 805 af 27. juni 2014 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og
andre ydelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,7 7,8 36,4 41,7 54,5 63,4 70,1
10. ATP-bidrag af ressourceforløb-
sydelse under ressourceforløb og
jobafklaringsforløb
Udgift ................................................... 0,7 7,8 36,4 41,7 54,5 63,4 70,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,7 7,8 36,4 41,7 54,5 63,4 70,1
10. ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012. Af kontoen
skal afholdes udgifter til ATP bidrag for personer i ressourceforløb.
§ 17.31.34.10. 99
17.31.35. ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb (Lovbunden)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet- Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 skal sygedagpenge-
modtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund
af sygdom, fra 1. juli 2014 have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløb-
sydelse.
Der indbetales bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter
de samme regler som gælder for indbetaling af ATP-bidrag af ledighedsydelse, revaliderings-
ydelse og ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
ATP-bidraget er 270 kr. pr. måned, hvoraf 1/3 af ATP-bidraget betales af ressourceforløb-
sydelsesmodtageren selv og fradrages i den udbetalte ressourceforløbsydelse. Resten indbetales
af kommunen.
De kommunale myndigheders andel af indbetalingen til ATP refunderes fuldt ud af staten.
Udgiften hertil konteres på underkonto 10. Statens refusion af ATP af ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb.
De kommunale myndigheders bidrag dækkes dels af private arbejdsgivere, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv. og dels af offentlige
arbejdsgivere. Finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere opkræves af ATP, jf. § 80 a i lov
om aktiv socialpolitik. Bidraget fra de private arbejdsgivere konteres på underkonto 20. Bidrag
fra arbejdsgivere.
De kommunale og regionale arbejdsgiveres andel af udgiften er opkrævet via en nedsættelse
af de generelle bloktilskud til kommuner og regioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,7 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
Indtægtsbevilling ......................................... - - 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
10. Statens refusion af ATP af res-
sourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb
Udgift ................................................... - 0,7 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,7 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
20. Bidrag fra arbejdsgivere
Indtægt ................................................ - - 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 18,1 18,1 18,0 17,9 18,9
30. Efterregulering i bidrag fra ar-
bejdsgivere
Indtægt ................................................ - - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 0,5 4,4 17,0 19 25 30 33
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 1 8 36 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 42 54 63 70
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (kr.) - - - 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160
100 § 17.31.35.10.
10. Statens refusion af ATP af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
De kommunale sygedagpengemyndigheder indbetaler efter § 65 i sygedagpengeloven 2/3 af
ATP-bidraget for de personer, der modtager sygedagpenge fra kommunen efter lovens §§ 32 eller
34. Kommunens indbetalinger refunderes fuldt ud af staten.
Bemærkninger: Årene 2009 og 2015 indeholder 53 udbetalingsuger. Aktiviteten er teknisk beregnet på baggrund af net-
toudgiften i året og ATP-bidraget.
20. Bidrag fra arbejdsgivere
På kontoen indtægtsføres de private arbejdsgiveres andel af finansieringen af de kommunale
sygedagpengemyndigheders indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ring. Finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere opkræves i medfør af § 80 a i lov om aktiv
socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere ændringer.
30. Efterregulering i bidrag fra arbejdsgivere
Kontoen vedrører regulering i arbejdsgivernes bidrag fra tidligere år, jf. § 7, stk. 3, i BEK
nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag.
17.31.37. ATP-bidrag for modtagere af revaliderings- og ledighedsydelse (Lovbun-
den)
Der indbetales ATP-bidrag efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik for personer, der modtager
henholdsvis revaliderings- eller ledighedsydelse.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... - - - - 0,3 8,4 8 8 8 9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgift til refusion af
ATP (mio. kr.)..................... - - - - 1 18 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 18 18 18 19
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... - - - - 2.150 2.155 2.160 2.160 2.160 2.160
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal modtagere
(gennemsnit i året, 1.000)... - - - - 0,3 8,4 8 8 8 9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Arbejdsgiveres bidrag til re-
fusion af ATP (mio. kr.)..... - - - - 1 18 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.)- - - - - - - 18 18 18 19
III. Gns. enhedsomkostning
Statslige udgifter pr. helårs-
person, kr. .......................... - - - - 2.150 2.155 2.160 2.160 2.160 2.160
§ 17.31.37. 101
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,1 50,6 51,6 43,0 41,5 40,3 39,5
10. ATP-bidrag for modtagere af re-
validerings- og ledighedsydelse
Udgift ................................................... 44,1 50,6 51,6 43,0 41,5 40,3 39,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 44,1 50,6 51,6 43,0 41,5 40,3 39,5
10. ATP-bidrag for modtagere af revaliderings- og ledighedsydelse
Personer, der modtager revaliderings- eller ledighedsydelse, betaler selv 1/3, som indeholdes
ved udbetalingen af revaliderings- eller ledighedsydelse, mens de resterende 2/3 betales af kom-
munen. Kommunernes udgifter refunderes fuldt ud af staten.
Bevillingen er på finansloven for 2016 flyttet fra § 17.54.03. ATP-bidrag for modtagere af
revaliderings- og ledighedsydelse. Ligeledes er regnskabstal på 44.056.000,00 kr. for 2013 og
50.581.231,00 kr. for 2014 overført til denne konto.
17.31.38. ATP-bidrag for modtagere af delpension (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 -1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. ATP af delpension
Udgift ................................................... 1,2 -1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,2 -1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. ATP af delpension
Efter lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
er der indført mulighed for, at personer, der modtager delpension, frivilligt vil kunne indbetale
bidrag til ATP med virkning fra 1. januar 1997.
Bidraget udgør 1,68 kr. for hver time, der udbetales delpension. Heraf betaler modtagere af
delpension halvdelen, som indeholdes ved udbetalingen af delpension, mens den anden halvdel
betales af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmarks udgifter refunderes fuldt ud af staten.
Bevillingen er på finansloven for 2016 flyttet fra § 17.54.36. ATP-bidrag for modtagere af
delpension. Ligeledes er regnskabstal på 1.174.677,00 kr. for 2013 og -1.136.814,00 kr. for 2014
overført til denne konto.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 21,2 20,6 23,9 19,9 19,2 18,7 18,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 44 51 52 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 43 42 40 40
102 § 17.31.39.
17.31.39. ATP-bidrag for personer i fleksjob (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,4 33,6 42,5 56,0 68,8 80,4 89,3
10. ATP-bidrag for personer i fleks-
job
Udgift ................................................... 6,4 33,6 42,5 56,0 68,8 80,4 89,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,4 33,6 42,5 56,0 68,8 80,4 89,3
10. ATP-bidrag for personer i fleksjob
Fleksjob, påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere, er baseret på en ny tilskudsmodel. I den
nye tilskudsmodel betaler arbejdsgiveren ATP for de timer, den fleksjobansatte arbejder, mens
staten indbetaler ATP-bidrag svarende til 1,12 kr. pr. time for de resterende timer op til 37 timer.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 er bevillingen forøget
med 0,3 mio. kr. i hvert af årene 2015-2018.
Bevillingen er på finansloven for 2016 flyttet fra § 17.56.03. ATP-bidrag for modtagere af
fleksjob. Regnskabstal på 33.699.384,00 kr. for 2014 er overført til denne konto.
17.31.41. Berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter (Lovbunden)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold administrerer på vegne af
Beskæftigelsesministeriet et refusionssystem vedrørende kommunale udgifter under Beskæftigel-
sesministeriets område. Kontoen omfatter berigtigelser til dette. Berigtigelserne vedrører samtlige
ydelser, der er omfattet af refusionssystemet. Kontoen omfatter ikke berigtigelser af udgifter vedr.
perioden fra og med 2016 for ydelser omfattet af refusionsomlægningen som følge af Aftale
mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform
af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015.
For disse udgifter er berigtigelser en integreret del af det nye refusionssystem, hvor der sker
en løbende genberegning i systemet, og de vil derfor indgå på de enkelte ydelseskonti. Eventuelle
berigtigelser optages på lov om tillægsbevilling.
Fra 2013 omfatter kontoen berigtigelser vedrørende integrationsområdet, der tidligere var
opført på konto 17.72.01.40. Berigtigelser.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 4,6 15,0 21,8 28,8 35,4 41,3 45,9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 6 34 43 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 56 69 80 89
§ 17.31.41. 103
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 57,6 46,3 - - - - -
10. Berigtigelser
Udgift ................................................... 57,6 46,3 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 57,6 46,3 - - - - -
10. Berigtigelser
Der henvises til bemærkningerne under hovedkontoen.
17.31.51. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,7 1,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 10.870,6 10.779,4 11.107,5 10.956,7 10.905,0 10.831,9 10.838,1
10. Medlemsbidrag fra arbejdsløs-
hedskasser
Indtægt ................................................ 10.870,6 10.779,4 11.107,5 10.956,7 10.905,0 10.831,9 10.838,1
30. Skatter og afgifter .......................... 8.123,2 8.228,1 8.255,5 8.426,4 8.374,7 8.301,6 8.307,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2.747,5 2.551,3 2.852,0 2.530,3 2.530,3 2.530,3 2.530,3
20. Tilbagebetaling af efterlønsbi-
drag
Udgift ................................................... 4,7 1,3 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 4,7 1,3 - - - - -
10. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og et frivilligt
bidrag til efterlønsordningen. Medlemsbidragene opkræves af arbejdsløshedskasserne, der indbe-
taler de opkrævede beløb til staten månedsvist bagud.
Medlemsbidragene varierer for forskellige medlemsgrupper. De årlige beløb - bidragssatserne
- fastsættes ved at gange bidragsfaktorerne med det aktuelle dagpengebeløb. Bidragsfaktorerne
fremgår af § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..
Kilde: Antalsoplysningerne hviler på arbejdsløshedskassernes månedlige indberetninger af afregnede medlemsbidrag.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Medlemsopgørelser, over-
sigt (1.000 per.)
Dagpengeforsikrede........... 2.063 2.057 2.036 2.025 2.020 1.999 2.028 2.028 2.028 2.028
Fuldtidsforsikrede................ 2.043 2.038 2.017 2.006 2.001 1.981 2.010 2.010 2.010 2.010
1 Deltidsforsikrede ................. 20 19 19 18 18 17 18 18 18 18
Efterlønsmodtagere ........... 124 127 112 104 96 87 79 66 47 49
Antal bidragsbetalere i alt 2.187 2.174 2.148 2.129 2.116 2.086 2.107 2.094 2.075 2.077
Heraf efterlønsbidrag .......... 1.067 1.054 778 533 496 497 435 435 435 435
II. Bidrag for fuldtidsforsikre-
de .........................................
Dagpengeforsikring, kr. årligt 3.612 3.672 3.780 3.840 3.912 3.972 4.013 4.013 4.013 4.013
Efterlønsordning kr. årligt... 5.268 5.364 5.520 5.604 5.700 5.784 5.852 5.852 5.852 5.852
Dagpengesats kr. pr. dag .... 752 766 788 801 815 827 836 836 836 836
III. Indtægt, mio. kr. (2016-pl). 14.608 14.477 12.969 11.392 11.092 11.230 10.957 10.905 10.832 10.838
Medlemsbidrag.................... 8.783 8.689 8.611 8.513 8.467 8.346 8.426 8.375 8.302 8.308
Efterlønsbidrag .................... 5.825 5.788 4.358 2.879 2.625 2.883 2.530 2.530 2.530 2.530
104 § 17.31.51.20.
20. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Ordningen er ophørt. Der var i 2012 mulighed for, at man i en seks måneders periode kunne
udtræde af efterlønsordningen og få tidligere indbetalt efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, jf. § 6
i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere
andre love.
17.31.55. Forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved at forsikre sig opnå ret til sygedagpenge i de første
to uger af en sygeperiode regnet fra 1. eller 3. fraværsdag. Mindre private virksomheder kan
forsikre sig og dermed blive fritaget for at betale sygedagpenge til ansatte fra 2. fraværsdag i
arbejdsgiverperioden, jf. sygedagpengeloven.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,7 11,3 12,8 12,9 12,9 12,9 12,9
Indtægtsbevilling ......................................... 398,6 496,2 537,5 515,3 515,3 515,3 515,3
10. Bidrag fra frivilligt forsikrede
Udgift ................................................... 0,4 0,4 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,4 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 97,7 136,7 157,2 164,0 164,0 164,0 164,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,2 0,3 0,3 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,2 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 97,3 136,4 156,9 164,0 164,0 164,0 164,0
20. Bidrag fra forsikrede mindre ar-
bejdsgivere
Udgift ................................................... 5,3 10,9 11,8 11,9 11,9 11,9 11,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,5 5,0 5,8 5,9 5,9 5,9 5,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,8 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Indtægt ................................................ 300,9 359,5 380,3 351,3 351,3 351,3 351,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 0,4 0,4 0,5 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,9 0,6 0,7 - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 298,7 358,5 379,1 351,3 351,3 351,3 351,3
Bemærkninger: Der kan via interne statslige overførsler overføres 6,0 mio. kr. til § 17.31.09. Administration af forsik-
ringsordninger.
10. Bidrag fra frivilligt forsikrede
Kontoen vedrører indtægter og udgifter i forsikringsordningen for selvstændige erhvervsdri-
vende. Selvstændige kan ved at forsikre sig opnå ret til dagpenge fra første eller tredje sygedag,
jf. sygedagpengelovens § 45. De selvstændige forsikrede finansierer hhv. 55 og 85 pct. af udgif-
terne til sygedagpenge, afhængig af om de har forsikret sig fra 3. eller fra 1. sygedag, jf. syge-
dagpengelovens § 45, stk. 4.
20. Bidrag fra forsikrede mindre arbejdsgivere
Kontoen vedrører indtægter og udgifter i forsikringsordningen for mindre private virksom-
heder, jf. sygedagpengelovens § 55. De forsikrede virksomheder finansierer 80 pct. af udgifterne
til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, jf. sygedagpengelovens § 55, stk. 3.
Virksomhedernes finansieringsbidrag blev forhøjet fra 70 til 80 pct. fra 2013 som følge af
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011.
§ 17.32. 105
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge
17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed (Lovbunden)
Til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser ydes 100 pct. tilskud til dagpengeudgifter i hen-
hold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 med senere æn-
dringer (herefter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.). Dagpenge udbetales på grundlag af op-
lysninger fra a-kasserne, og forskudsmidlerne rekvireres hos Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering dagen før udbetaling af dagpenge mv. til medlemmerne.
Til dækning af a-kassernes løbende udgifter til dagpenge mv. kan der ydes forskudsudbetaling
eller aconto-refusion, og det er muligt for a-kassen at udlægge dagpengegodtgørelse for 1., 2. og
3. ledighedsdag. I tilfælde af, at a-kassen har haft udlæg i forbindelse med 1., 2. og 3. ledig-
hedsdag, benyttes standardkonto 28. Ekstraordinære indtægter på underkonto 10. Statsanerkendte
arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter til bogføring af dagpengegodtgørelse herfor, som efter-
følgende modtages fra arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
BEK nr. 674 af 30. juni 2009 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage),
og jf. finanslovens § 17.31.03. Gebyrer for inddrivelse af dagpengegodtgørelse hos arbejdsgivere.
Fra den 1. maj 2010 udbetales EØS-dagpenge også af a-kasserne efter forordning (EF) nr.
883 af 2004 ved jobsøgning i landene i EU. Det følger af forordningen, at en grænsearbejder (dvs.
en person, der arbejder som lønmodtager eller selvstændig i et land, og har bopæl i et andet land)
skal være socialt forsikret - herunder mod arbejdsløshed - i arbejdslandet. Ved fuld ledighed skal
grænsearbejderen overflyttes til bopælslandets arbejdsløshedsforsikring og stille sig til rådighed
og få udbetalt arbejdsløshedsydelser i bopælslandet. Efter forordningens artikel 65, stk. 6-7 kan
bopælslandet kræve refusion af det seneste arbejdsland for udbetalingen af 3-5 måneders udbetalte
arbejdsløshedsydelser.
For at styrke den enkelte kommunes bestræbelser for at få forsikrede ledige i job og give dem
aktive tilbud medfinansierer kommunerne statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Kommu-
nerne kompenseres for deres medfinansiering gennem det særlige beskæftigelsestilskud.
Bevillingen er omfattet af følgende aftaler:
Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november
2012, hvor seniorjobordningen udvides, således, at der indføres en overgangsordning for de
målgrupper, der umiddelbart får udskudt retten til seniorjob på grund af den gradvise forhøjelse
af efterlønsalderen.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april
2013.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for syge-
meldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af international rekruttering - Lettere ad-
gang til højtkvalificeret arbejdskraft af juni 2014.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
106 § 17.32.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19.730,9 17.619,7 16.645,9 16.161,8 15.180,4 14.366,8 13.289,2
Indtægtsbevilling ......................................... 11.946,1 10.611,9 10.163,1 10.625,3 9.980,1 9.445,2 8.736,8
10. Statsanerkendte arbejdsløsheds-
kasser, dagpengeudgifter
Udgift ................................................... 19.730,9 17.619,7 16.645,9 16.161,8 15.180,4 14.366,8 13.289,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 6,4 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 19.730,9 17.613,3 16.645,9 16.161,8 15.180,4 14.366,8 13.289,2
Indtægt ................................................ 0,4 0,5 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. 0,4 0,5 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 0,1 - - - - -
20. Kommunal medfinansiering af
dagpenge ved arbejdsløshed
Indtægt ................................................ 11.945,7 10.611,4 10.163,1 10.625,3 9.980,1 9.445,2 8.736,8
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 11.945,7 10.611,4 10.163,1 10.625,3 9.980,1 9.445,2 8.736,8
10. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter
Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 4.180 kr. i 2016, svarende til et maksimalt årligt
dagpengebeløb på 215.020 kr. Beløbet pr. dag udgør 836 kr. Der forventes i gennemsnit udbetalt
93,0 pct. af det maksimale dagpengebeløb, svarende til 202.150 kr. årligt.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Eventuelle afløbsudgifter, som på finansloven for 2015 var opført på § 17.54.39. Orlov til
børnepasning afholdes i 2016 på denne konto. For 2013 og 2014 er der på kontoen medtaget en
regnskabsført indtægt fra § 17.54.39. på henholdsvis 26.842,79 kr. og 39.109,34 kr.
20. Kommunal medfinansiering af dagpenge ved arbejdsløshed
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Bevillingen er omfattet af regeringens (SR) initiativer til skærpet kontrol med ydelser til
EU/EØS-borgere.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
ændres den kommunale medfinansiering af dagpenge til arbejdsløshed fra 2016. Kommunernes
medfinansiering udgør 20 pct. af dagpengeudbetalinger i de første 4 uger, 60 pct. i uge 5-26, 70
pct. i uge 27-52 og 80 pct. fra den 53. uge med ydelser, jf. Aftale om reform af refusionssystemet
og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
den kommunale medfinansiering af dagpenge ved arbejdsløshed forøget med 854,6 mio. kr. i
2016, 830,1 mio. kr. i 2017, 805,2 mio. kr. i 2018 og 751,8 mio. kr. i 2019.
§ 17.32.01.20. 107
Bemærkninger: Kommunerne fik pligt til at medfinansiere statens udgifter til dagpenge fra 1. januar 2010. Ledige, der
deltager i selvvalgt/jobrettet uddannelse, har fra 5. marts 2012 modtaget dagpenge, hvorfor der ikke er oplysninger herom
før 2012. Det har først fra 2011 været muligt at opgøre aktivitet i ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalifi-
cering separat, hvorfor der ikke er oplysninger herom før 2011. Fra marts 2013 har Danmarks Statistik opdateret opgø-
relsen af bruttoledigheden, således at den blandt andet omfatter ledige, der deltager i selvvalgt/jobrettet uddannelse. På
den baggrund er ovenstående bruttoledighedsopgørelse også opdateret. Dagpenge er omfattet af Aftale om reform af re-
fusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, hvorfor indtægten fra den kommunale medfinansi-
ering fra og med 2016 er fordelt efter refusionssatser.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats, Statsregnskabet og beregninger foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Bruttoledighed ..................... 163 160 162 153 134 128 121 113 105 98
Dagpengemodtagere i alt .... 114 111 116 104 88 83 80 75 71 66
Heraf passive dagpengemod-
tagere ................................... 96 90 98 91 76 72 67 62 59 55
Heraf aktiverede og deltagere
i selvvalgt/jobrettet uddannel-
se i alt.................................. 18 21 18 13 12 11 13 13 12 11
- heraf deltagere i selv-
valgt/jobrettet uddannelse ... - - 2 2 2 2 2 2 2 2
- heraf aktiverede ................ 18 21 17 11 10 9 10 11 10 9
- ordinær uddannelse
. - 4 4 2 2 3 4 4 4 4
- øvrig vejledning og op-
kvalificering......................... - 11 8 5 4 2 3 3 3 3
- virksomhedspraktik........ 5 6 5 4 4 4 3 3 3 3
II. Udgifter (mia. kr., 2016-pl)
Statslige udgifter (mia. kr.) 23,5 22,5 23,4 20,6 18,1 16,8 16,2 15,2 14,4 13,3
Dagpenge i karensperioden 9,0 5,7 5,0 1,8 1,9 1,6 - - - -
Dagpenge i passive perioder
efter karensperioden............ 11,6 13,1 15,6 16,6 14,1 13,0 - - - -
Dagpenge under deltagelse i
aktive tilbud og i selvvalgt/jo-
brettet uddannelse efter ka-
rensperioden ........................ 2,9 3,7 2,8 2,2 2,0 2,3 - - - -
III. Indtægter (mia. kr., 2016-pl)
Kommunal medfinansiering i
alt ......................................... 6,6 11,7 13,3 12,5 10,9 10,3 10,6 10,0 9,4 8,7
Dagpenge i passive perioder 5,9 9,5 12,0 11,2 9,9 9,0 - - - -
Dagpenge under deltagelse i
aktive
tilbud og i selvvalgt/jobrettet
uddannelse 0,7 2,2 1,3 1,3 1,0 1,3 - - - -
Dagpenge med 80 pct. medfi-
nansiering - - - - - - 4,2 3,9 3,7 3,4
Dagpenge med 70 pct. medfi-
nansiering - - - - - - 2,9 2,7 2,6 2,4
Dagpenge med 60 pct. medfi-
nansiering - - - - - - 3,3 3,1 2,9 2,7
Dagpenge med 20 pct. medfi-
nansiering - - - - - - 0,3 0,2 0,2 0,2
108 § 17.32.02.
17.32.02. Feriedagpenge (Lovbunden)
Til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser ydes 100 pct. tilskud til udgifter til feriedagpenge
i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til dækning af a-kassernes løbende udgifter
til dagpenge mv. kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.048,8 938,1 836,4 805,3 776,5 732,9 647,5
10. Feriedagpenge
Udgift ................................................... 1.048,8 938,1 836,4 805,3 776,5 732,9 647,5
44. Tilskud til personer ....................... 1.048,8 938,1 836,4 805,3 776,5 732,9 647,5
10. Feriedagpenge
Der optjenes ret til feriedagpenge af forsørgelsesydelser, der udbetales af en a-kasse, bortset
fra efterløn og VEU-godtgørelse. Dette er dagpenge og feriedagpenge. Desuden optjenes under
medlemskab af en a-kasse feriedagpenge af barselsdagpenge og sygedagpenge, når man ikke i
samme periode har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, beregnet af den normale
løn.
Man har højst ret til 25 dage med feriedagpenge i et ferieår. Ret til feriedagpenge kan ikke
overføres fra et ferieår til et andet.
Fra den 1. maj 2010 udbetales EØS-dagpenge af a-kasserne efter forordning (EF) nr.
883/2004 ved jobsøgning i landene i EU.
Feriedagpenge svarer til den dagpengesats, der har været udbetalt dagpenge efter fra optje-
ningsårets begyndelse frem til feriens afholdelse med eventuelle reguleringer. Hvis der ikke har
været udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge efter satsen for nyud-
dannede, der udgør 82 pct. af de højeste dagpenge.
Det skønnes, at der gennemsnitligt vil blive udbetalt ca. 7.240 kr. svarende til ca. 9 feriedage
pr. person.
Bevillingen er omfattet af lov nr. 1368 om ændring af lov om ferie af 16. december 2014,
hvorefter alle lønmodtagere, som ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som derfor ikke op-
tjener feriegodtgørelse i fuldt omfang, optjener sygeferiegodtgørelse efter 1 fraværsdag i hvert
sygeforløb.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Kilde: Feriedagpengeregister i RAM (Register for Arbejdsmarkedet).
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal personer med feriedag-
penge.................................... 146 207 219 192 133 110 111 107 101 89
Antal personer med feriedag-
penge på årsbasis ................ 5,2 7,2 7,9 6,7 4,7 4,2 4,0 3,8 3,6 3,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.)
1.077 1.448 1.353 1.096 963
846 805
777
733 648
§ 17.32.03. 109
17.32.03. Lån til uddannelsesløft (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 3,2 19,1 9,6 5,7 6,5
Indtægtsbevilling ......................................... - - 3,2 19,1 9,6 5,7 6,5
10. Lån til uddannelsesløft
Udgift ................................................... - - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
Indtægt ................................................ - - - 8,4 4,0 1,9 1,5
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - 8,4 4,0 1,9 1,5
15. Lån til uddannelsesløft (Adm. af
Statens Administration)
Udgift ................................................... - - - 8,4 4,0 1,9 1,5
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - - 8,4 4,0 1,9 1,5
Indtægt ................................................ - - - - - 1,1 2,5
55. Statslige udlån, afgang .................. - - - - - 1,1 2,5
20. Genudlån
Udgift ................................................... - - - - - 1,1 2,5
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... - - - - - 1,1 2,5
Indtægt ................................................ - - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... - - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
10. Lån til uddannelsesløft
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der etableret mulighed
for, at ledige med størst behov kan få et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Under uddan-
nelsen kan den ledige højst få udbetalt 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Med ordningen
gives mulighed for, at ledige kan optage et lån svarende til differencen mellem 80 pct. af den
maksimale dagpengesats og den lediges hidtidige dagpengesats. Lånet ydes af staten under ud-
dannelsen, anvises gennem a-kassen og udbetales sideløbende med dagpengene. Der er budget-
teret med 400 igangsatte lån i 2016, 200 lån i 2017, 100 i 2018 og 100 lån i 2019. Når uddan-
nelsesforløbet er afsluttet, overdrages lånet til Statens Administration, som administrerer oplys-
ningerne.
15. Lån til uddannelsesløft (Adm. af Statens Administration)
Når uddannelsen er afsluttet, overdrages låneadministrationen til Statens Administration, der
varetager låneafviklingen. På kontoen optages lån samt indbetalte afdrag. Lånet afvikles mht.
udskydelse af betalingstidspunktet i henhold til § 75 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
20. Genudlån
Til finansiering af lånudbetalingerne i henhold til § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
låner Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et tilsvarende beløb af Finansministeriet
(Statens Administration), jf. anmærkningerne til § 40.21.22. På kontoen optages lån og afdrag
på genudlån.
110 § 17.32.04.
17.32.04. Forrentning af lån til uddannelsesløft (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,1 0,2 0,3 0,4 0,6
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,1 0,2 0,3 0,4 0,6
10. Renter af lån til uddannelsesløft
(STAR)
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Renter af lån til uddannelsesløft
(Adm. af Statens administration)
Indtægt ................................................ - - - 0,1 0,2 0,3 0,5
25. Finansielle indtægter .................... - - - 0,1 0,2 0,3 0,5
30. Forrentning af genudlån
Udgift ................................................... - - 0,1 0,2 0,3 0,4 0,6
26. Finansielle omkostninger .............. - - 0,1 0,2 0,3 0,4 0,6
10. Renter af lån til uddannelsesløft (STAR)
Under uddannelsesforløbet forrentes lånet med 4 pct. p.a. i henhold til lov om arbejdsløs-
hedsforsikring mv. § 75 k, og på bevillingen optages indtægter fra lån under etablering.
20. Renter af lån til uddannelsesløft (Adm. af Statens administration)
Under afvikling forrentes lånet med en rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte offi-
cielle diskonto med et procenttillæg på 1 pct. i henhold til § 75 k i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. Indtægterne er budgetteret på grundlag af en diskonto på 0,0 pct. i 2016, 0,2 pct. i 2017,
0,3 pct. i 2018 og 1,15 pct. i 2019. Skønnet er baseret på Økonomisk Redegørelse maj 2015.
30. Forrentning af genudlån
Lån til uddannelsesløft finansieres ved optagelse af statslige lån, og bevillingen omfatter
renteudgifterne hermed. Renteudgifterne er budgetteret på grundlag af en rente på 0,32 pct. i 2016
1,21 pct. i 2017 og 2,09 pct. i 2018 og 2,97 pct. i 2019. Skønnet for den gennemsnitlige statsrente
er baseret på Økonomisk Redegørelse maj 2015. Beløbet overføres til § 37.61.01.13. Bevillingen
vil i forbindelse med bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente
17.32.05. Tab på lån til uddannelsesløft (Lovbunden)
På kontoen budgetteres udgifter som følge af tab på lån til uddannelsesløft.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Tab på lån til uddannelsesløft
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 17.32.05.10. 111
10. Tab på lån til uddannelsesløft
På kontoen optages tab på lån til uddannelsesløft, hvis fordringen er uinddrivelig.
17.32.12. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Lovbunden)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 indføres der en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge eller retten til uddan-
nelsesordning og særlige uddannelsesydelse ophører. På kontoen afholdes udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse samt indtægter fra den kommunale medfinansiering. Ikke-forsørgere har ret
til en ydelse på 60 pct. af den maksimale dagpengesats, og forsørgere har ret til en ydelse på 80
pct. af den maksimale dagpengesats. Perioden med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse må maksimalt vare 4 år i alt.
Ledige med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har ret til at afholde ferie i perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ledige med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan udskyde deres overgang til efterløn,
indtil de har opbrugt deres ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunernes medfinansi-
ering er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.
Kontoen er herudover omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet
- Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
ændres den kommunale medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra finansloven for
2016. Kommunernes medfinansiering udgør 20 pct. af udbetalingerne i de første 4 uger, 60 pct.
i uge 5-26, 70 pct. i uge 27-52 og 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
A-kasserne udbetaler midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1.038,5 1.371,3 301,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 508,5 900,4 238,4 - - -
10. Midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se
Udgift ................................................... - 1.038,5 1.371,3 301,0 - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 1.038,5 1.371,3 301,0 - - -
20. Kommunal medfinansiering af
midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se
Indtægt ................................................ - 508,5 900,4 238,4 - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - 508,5 900,4 238,4 - - -
112 § 17.32.12.10.
10. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af
februar 2015.
20. Kommunal medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
ændres den kommunale medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 2016. Kommu-
nernes medfinansiering udgør 20 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de første
4 uger, 60 pct. i uge 5-26, 70 pct. i uge 27-52 og 80 pct. fra den 53. uge med ydelser. Som følge
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er den kommunale
medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse forøget med 41,6 mio. kr. i
2016.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Passive arbejdsmarkedsydel-
sesmodtagere (helårsperso-
ner) - - - - 5.839 7.713 1.680 - - -
Aktiverede arbejdsmarkeds-
ydelsesmodtagere (helårsper-
soner) .................................. - - - - 1.265 1.805 380 - - -
- ordinær uddannelse ......... - - - - 144 195 40 - - -
- øvrig vejledning og opkva-
lificering ............................. - - - - - - - - - -
- virksomhedspraktik ......... - - - - 647 936 200 - - -
- nyttejob ............................ - - - - 474 674 140 - - -
II. Udgifter(2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.)... - - - - 1.066 1.386 301 - - -
Arbejdsmarkedsydelse i akti-
ve perioder ......................... - - - - 190 263 - - - -
Arbejdsmarkedsydelse i pas-
sive perioder ....................... - - - - 876 1.123 - - - -
III. Indtægter (mio. kr., 2016-pl) - - - -
Kommunal medfinansiering i
alt ........................................ - - - - 522 910 238 - - -
Arbejdsmarkedsydelse i pas-
sive perioder ....................... - - - - 93 779 - - - -
Arbejdsmarkedsydelse i akti-
ve perioder ......................... - - - - 429 131 - - - -
Arbejdsmarkedsydelse med
80 pct. medfinansiering - - - - - - 227 - - -
Arbejdsmarkedsydelse med
70 pct. medfinansiering - - - - - - 8 - - -
Arbejdsmarkedsydelse med
60 pct. medfinansiering - - - - - - 2 - - -
Arbejdsmarkedsydelse med
20 pct. medfinansiering - - - - - - 0 - - -
§ 17.35. 113
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv.
17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter vedrørende tilbagebetalinger, eventuelle ef-
terbetalinger og en eventuel endelig restafregning for 2015 af kontanthjælp for ikke-aktiverede
kontanthjælpsmodtagere og for kontanthjælpsmodtagere, der deltager i vejledning og opkvalifi-
cering, virksomhedspraktik og nytteindsats. Kontoen omfatter endvidere de statslige refusions-
udgifter vedrørende tilbagebetalinger, eventuelle efterbetalinger og en eventuel endelig restafreg-
ning for 2015 af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg for uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke
deltager i aktive tilbud, og for uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i vejledning og opkva-
lificering, virksomhedspraktik og nytteindsats.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.780,9 5.745,8 5.548,1 - - - -
10. Kontanthjælp
Udgift ................................................... 3.727,2 2.952,9 2.904,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3.727,2 2.952,9 2.904,1 - - - -
50. Kontanthjælp med 50 pct. refu-
sion til personer i aktivering
Udgift ................................................... 973,7 790,2 733,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 973,7 790,2 733,1 - - - -
60. Kontanthjælp med 30 pct. refu-
sion til personer i aktivering
Udgift ................................................... 1.080,0 625,2 630,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1.080,0 625,2 630,1 - - - -
70. Uddannelseshjælp
Udgift ................................................... - 770,1 701,8 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 770,1 701,8 - - - -
75. Uddannelseshjælp med 50 pct.
refusion til personer i aktivering
Udgift ................................................... - 250,0 224,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 250,0 224,5 - - - -
80. Uddannelseshjælp med 30 pct.
refusion til personer i aktivering
Udgift ................................................... - 357,4 354,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 357,4 354,5 - - - -
114 § 17.35.01.10.
10. Kontanthjælp
Staten giver refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter til kontanthjælpsmodtagere, der
er omfattet af § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere
ændringer (herefter lov om aktiv socialpolitik), og som ikke deltager i aktive tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10-12, eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. LB nr. 1094 af 7. oktober 2014 med senere
ændringer (herefter integrationsloven).
Restafregning i 2015 vedrørende § 17.35.07.20. Særlig uddannelsesydelse med 30 pct. refu-
sion i 2014 optages på § 17.35.01.10. Kontanthjælp.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Fra 2011 finansierer staten 30 pct. af udgifterne mod tidligere 35 pct. Fra 2014 er antal personer opgjort
som fuldtidspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik og KMD-aktiv.
50. Kontanthjælp med 50 pct. refusion til personer i aktivering
Staten giver refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter til kontanthjælpsmodtagere, der
er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. sep-
tember 2014 med senere ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og som
deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats efter lovens kapitel 11 eller i ordinær uddannelse
efter § 32, stk. 1, nr. 1.
Restafregning i 2015 vedrørende § 17.35.07.10. Særlig uddannelsesydelse med 50 pct. refu-
sion i 2014 optages på § 17.35.01.50. Kontanthjælp med 50 pct. refusion til personer i aktivering.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Fra 2014 er antal personer opgjort som fuldtidspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik, KMD-aktiv og egne beregninger.
60. Kontanthjælp med 30 pct. refusion til personer i aktivering
Staten giver refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter til kontanthjælpsmodtagere, der
er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud med
vejledning og opkvalificering efter lovens § 32, stk. 1, nr. 2.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 84 93 101 107 71 69 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 3.336 3.195 3.688 3.895 3.030 2.936 - - - -
Gns. enhedsomkostning
III. Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... 114 115 122 121 142 142 - -
- -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer .................... - 17.000 18.700 21.100 10.700 10.770 - - - -
- heraf i ordinær uddannelse - 1.800 2.600 3.375 1.710 2.086
- heraf i virksomhedspraktik - 15.200 16.100 17.725 8.990 8.684 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - 1.096 963 1017 811 741
- - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.)........ - 128 103 96 152 137 - - - -
§ 17.35.01.60. 115
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Fra 2014 er antal personer opgjort som fuldtidspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik, KMD-aktiv og egne beregninger.
70. Uddannelseshjælp
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til kommunernes forsørgelsesudgifter inklusiv
aktivitetstillæg til uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 2, nr. 12 og 13, og som ikke deltager i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kap. 10-12, eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Aktivitetsoversigt
75. Uddannelseshjælp med 50 pct. refusion til personer i aktivering
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til kommunernes forsørgelsesudgifter inklusiv
aktivitetstillæg til uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 2, nr. 12 og 13, og som deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats efter lovens
kapitel 11 eller i ordinær uddannelse efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1.
80. Uddannelseshjælp med 30 pct. refusion til personer i aktivering
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til kommunernes forsørgelsesudgifter inklusiv
aktivitetstillæg til uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 2, nr. 12 og 13, og som deltager i tilbud med vejledning og opkvalificering efter
lovens § 32, stk. 1, nr. 2.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer .................... - 32.300 31.300 31.975 16.700 15.150 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - 1.096 1.032 1.128 641 637 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - 113 110 117 128 141 - - - -
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - - 25,5 26,7 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - - 790 710 - - -
II Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.)........ - - - - - 103 89 - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer .................... - - - - 5.700 5.190 - - - -
- heraf i ordinær uddannelse - - - - 760 1.020 - - - -
- heraf i virksomhedspraktik
og nytteindsats ................... - - - - 4.940 4.170
II. Ressourceforbrug (2016-pl) - - - -
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - 257 227 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - 90 87 - - - -
116 § 17.35.01.80.
Aktivitetsoversigt
17.35.02. Tilbagebetalinger
Kontoen omfatter tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kap. 12 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunernes indtægter er omfattet af budgetgarantien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 28,1 26,3 27,4 26,3 25,3 24,3 23,3
10. Diverse indtægter
Indtægt ................................................ 28,1 26,3 27,4 26,3 25,3 24,3 23,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 28,1 26,3 27,4 26,3 25,3 24,3 23,3
10. Diverse indtægter
Statens indtægter fra tilbagebetalinger udgør 30 pct. af tilbagebetalinger af kontanthjælp, dog
50 pct. af tilbagebetalinger af kontanthjælp, der er ydet med 50 pct. refusion før lovændringen i
2006 og 35 pct. af tilbagebetalingen, der er ydet mellem 1. juli 2006 og 31. december 2010.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012
Aktivitetsoversigt
Fra 2009 er tilbagebetalinger vedr. særlig støtte efter lov om aktiv beskæftigelse § 34 overflyttet til kontoen fra §
17.35.01.30. Særlig støtte. Kilde: Kommunernes refusionsanmeldelser.
17.35.05. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 vedrørende tilbagebetalinger og eventuelle ef-
terbetalinger af ydelser ydet vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig restafregning for
2015 for særlig støtte til modtagere af kontanthjælp.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.21. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende særlig støtte til modtagere af kontanthjælp optages
fortsat på denne konto.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer .................... - - - - 14.500 14.210 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - 367 359 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - -
84 84
- - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Indtægter i alt (mio. kr.) .... 106 94 86 84 78 77 77 77 77 77
II Statens andel (mio. kr.) ..... 38 43 30 30 27 28 26 25 24 23
§ 17.35.05. 117
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 95,8 113,1 108,7 - - - -
10. Særlig støtte aktive perioder 50
pct.
Udgift ................................................... 13,6 17,6 15,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 13,6 17,6 15,7 - - - -
15. Særlig støtte aktive perioder 30
pct.
Udgift ................................................... 14,9 18,8 16,4 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 14,9 18,8 16,4 - - - -
20. Særlig støtte passive perioder 30
pct.
Udgift ................................................... 67,2 76,7 76,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 67,2 76,7 76,6 - - - -
10. Særlig støtte aktive perioder 50 pct.
Kontoen omfatter særlig støtte til personer, der er omfattet af aktivering i virksomhedspraktik
efter kapitel 11 eller i ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og hvor staten yder 50 pct. refusion af forsørgelsesudgiften.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Før 1. januar 2011 var statens refusion til særlig støtte i forbindelse med- alle aktive tilbud 65 pct.
15. Særlig støtte aktive perioder 30 pct.
Kontoen omfatter særlig støtte til personer, der er omfattet af aktivering i vejledning og op-
kvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvor staten yder
30 pct. refusion af forsørgelsesudgiften.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: I 2010 var statens refusion til særlig støtte i forbindelse med alle aktive tilbud 65 procent og blev kontoret
på finanslovs konto 17350510
Kilde: Danmarks Statistik.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behovsdækning (1.000)
Helårspersoner..................... 5,5 1,4 1,7 2,1 2,1 2,3 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.)... 53 9 12 14 18 16 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ 15 13 14 14 17 14 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behovsdækning (1.000)
Helårspersoner..................... - 3,5 3,5 4,2 4,7 4,7 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.)... - 14 13 16 19 17 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - 13 12 12 14 12 - - - -
118 § 17.35.05.20.
20. Særlig støtte passive perioder 30 pct.
Kontoen omfatter særlig støtte til personer, der ikke deltager i aktivering efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10-12.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Efter 1. januar 2011 finansierer staten 30 procent af udgifterne imod tidligere 35 procent. Fra medio 2006
til og med 2008 er indtægter vedrørende tilbagebetaling konteret på § 17.64.04.20. Særlig støtte (passive perioder). Fra
2009 konteres indtægter vedrørende tilbagebetaling af særlig støtte i passive perioder igen på § 17.35.02. Tilbagebetaling.
Kilde: Danmarks Statistik .
17.35.06. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ressourceforløbsydelse til personer i res-
sourceforløb og til personer i jobafklaringsforløb vedrørende tilbagebetalinger og eventuelle ef-
terbetalinger af ydelser vedrørende perioden 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 for
ressourceforløbsydelse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.22. Ressourceforløbsydelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,8 254,0 958,3 - - - -
10. Refusion af ressourceforløbsy-
delse 30 pct. refusion
Udgift ................................................... 28,3 200,3 664,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 28,3 200,3 664,6 - - - -
20. Refusion af ressourceforløbsy-
delse 50 pct. refusion
Udgift ................................................... 3,5 32,0 110,3 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,5 32,0 110,3 - - - -
30. Refusion af ressourceforløbsy-
delse under jobafklaringsforløb
med 30 pct. refusion
Udgift ................................................... - 16,0 157,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 16,0 157,5 - - - -
40. Refusion af ressourceforløbsy-
delse under jobafklaringsforløb
med 50 pct. refusion
Udgift ................................................... - 5,7 25,9 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,7 25,9 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behovsdækning (1.000)
Helårspersoner..................... 10 11 13 16 16 18 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.)... 59 49 62 80 79 78 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ 17 14 15 17 17 14 - - - -
§ 17.35.06.10. 119
10. Refusion af ressourceforløbsydelse 30 pct. refusion
Der afholdes udgifter til ressourceforløbsydelse i passive og aktive perioder med 30 pct. re-
fusion.
20. Refusion af ressourceforløbsydelse 50 pct. refusion
Der afholdes udgifter til ressourceforløbsydelse i aktive perioder samt ressourceforløbsydelse
for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 50 pct. refu-
sion.
30. Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion
Der afholdes udgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i passive og aktive
perioder med 30 pct. refusion. Efter 52. uge regnet fra den 1. sygedag afholder kommunen 100
pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 0,7 4,6 14,8 - - - -
- heraf passiv - - - 0,6 3,0 8,1 - - - -
- heraf i øvrig vejledning og
opkvalificering - - - 0,1 2,5 6,7 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 30 208 678 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 153 156 152 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 0,0 0,4 1,5 - - - -
- heraf i ordinær uddannelse - - - 0,0 0,1 0,5 - - - -
- heraf i virksomhedspraktik - - - 0,0 0,3 1,0 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 4 33 112 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - 151 135 152 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - 0,8 3,7 - - - -
- heraf passiv ...................... - - - - 0,4 2,0 - - - -
- heraf i øvrig vejledning og
opkvalificering ................... - - - - 0,4 1,7 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 16 162 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - 66 145 - - - -
120 § 17.35.06.40.
40. Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 50 pct. refusion
Der afholdes udgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i aktive perioder
med 50 pct. refusion. Efter 52. uge regnet fra den 1. sygedag afholder kommunen 100 pct. af
udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb.
17.35.07. Særlig uddannelsesydelse (Lovbunden)
Der var på kontoen afsat en midlertidig bevilling i 2013 og 2014 til den særlige uddannel-
sesordning, og der er derfor ikke afsat en bevilling i 2015 og frem.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 430,1 187,0 - - - - -
10. Særlig uddannelsesydelse med
50 pct. refusion
Udgift ................................................... 163,4 52,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 163,4 52,0 - - - - -
20. Særlig uddannelsesydelse med
30 pct. refusion
Udgift ................................................... 266,7 135,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 266,7 135,0 - - - - -
10. Særlig uddannelsesydelse med 50 pct. refusion
Af kontoen afholdtes udgifter til den særlige uddannelsesordning for ledige, der opbrugte
dagpengeretten med 50 pct. refusion i aktive perioder.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - 0,0 0,1 - - - -
- heraf i ordinær uddannelse - - - - 0,0 0,1 - - - -
- heraf i virksomhedspraktik - - - - 0,0 0,0 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 6 26 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - 325 145 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - 2.375 689 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 169 53 - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 142 153 - - - - -
§ 17.35.07.20. 121
20. Særlig uddannelsesydelse med 30 pct. refusion
Af kontoen afholdtes udgifter til den særlige uddannelsesordning for ledige, der opbrugte
dagpengeretten med 30 pct. refusion i passive perioder.
17.35.08. Kontantydelse (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til kontantydelse efter lov om kontantydelse,
jf. lov nr. 174 af 24. februar 2015 vedrørende tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af
ydelser vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 for kontanty-
delse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.12. Kontantydelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 5,2 - - - -
10. Kontantydelse med 50 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - 4,2 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 4,2 - - - -
20. Kontantydelse med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - 1,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1,0 - - - -
10. Kontantydelse med 50 pct. refusion
Af kontoen afholdes udgifter til kontantydelse for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge
og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, med 50 pct. refusion i aktive timer.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - 6.784 2.793 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 276 137 - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 142 164 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ - - - - - 60 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - - 4,2 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - - 139 - - - -
122 § 17.35.08.20.
20. Kontantydelse med 30 pct. refusion
Af kontoen afholdes udgifter til kontantydelse for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge
og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, med 30 pct. refusion i passive timer. Ledige, som har an-
modet kommunen om et aktivt tilbud, er berettiget til kontantydelse i perioden indtil tilbuddet
kan anvises.
17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til hjælp efter § 12 i lov om aktiv socialpolitik
og kontanthjælp, uddannelseshjælp og engangshjælp efter §§ 23-25 a i lov om aktiv socialpolitik,
undtagen kontanthjælp, uddannelseshjælp og engangshjælp til personer under forrevalidering eller
personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Bevillingen er omfattet af:
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013.
Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
senere tilbagetrækning af maj 2011.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012
om reducering af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter midlertidigt i 2013-2016 af
november 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke - uddannelse og konkrete
joberfaringer skal få unge i job af november 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april
2013.
Akt 105 af 19. juni 2014 om skærpet kontrol med ydelser til vandrene arbejdstagere.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 om forbedring af vilkårene for samlevende par på kontant- og uddan-
nelseshjælp og for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mv.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 om indførelse af en ny kontantydelse til ledige, der har opbrugt den
samlede ret til dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp med nye refusionssatser
fra 2016 på ny hovedkonto § 17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ - - - - - 30 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - - 1,0 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - - 139 - - - -
§ 17.35.11. 123
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet
mellem er de statslige udgifter til kontant- og uddannelseshjælp reduceret med 1.621,6 mio. kr.
i 2016, 1.569,8 mio. kr. i 2017, 1.516,3 mio. kr. i 2018 og 1.417,9 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende kontanthjælp og uddannelseshjælp optages fortsat på
§ 17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 4.062,7 3.894,9 3.776,0 3.530,9
10. Kontanthjælp med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 143,3 137,7 133,6 124,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 143,3 137,7 133,6 124,9
15. Kontanthjælp med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 284,5 273,4 265,3 247,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 284,5 273,4 265,3 247,9
20. Kontanthjælp med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 237,6 228,3 221,5 207,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 237,6 228,3 221,5 207,0
25. Kontanthjælp med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 2.408,1 2.313,7 2.245,4 2.098,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 2.408,1 2.313,7 2.245,4 2.098,2
30. Uddannelseshjælp med 80 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 97,0 92,4 89,3 83,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 97,0 92,4 89,3 83,7
35. Uddannelseshjælp med 40 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 184,4 175,6 169,7 159,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 184,4 175,6 169,7 159,0
40. Uddannelseshjælp med 30 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 148,6 141,5 136,7 128,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 148,6 141,5 136,7 128,1
45. Uddannelseshjælp med 20 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 559,2 532,3 514,5 482,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 559,2 532,3 514,5 482,1
124 § 17.35.11.10.
10. Kontanthjælp med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder
kontanthjælp.
Aktivitetsoversigt
15. Kontanthjælp med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder kon-
tanthjælp.
Aktivitetsoversigt
20. Kontanthjælp med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder kon-
tanthjælp
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 1,3 1,3 1,2 1,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.)
- - - - - - 179 172 167 156
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) .......... - - - - - - 141 138 138 138
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 5,0 5,0 4,8 4,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - -
711 683 663 620
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) ............ - - - - - - 141 138 138 138
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 5,6 5,5 5,4 5,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - -
792 761 739 690
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)............... - - - - - - 141 138 138 138
§ 17.35.11.25. 125
25. Kontanthjælp med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder
kontanthjælp.
Aktivitetsoversigt
30. Uddannelseshjælp med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder
uddannelseshjælp
35. Uddannelseshjælp med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder ud-
dannelseshjælp.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner ............. - - - - - - 85,3 84,1 81,4 76,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - -
12,0 11,6 11,2 10,5
III Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) ..... - - - - - - 141 138 138 138
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,3 1,3 1,3 1,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 121 116 112 105
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 90 89 89 89
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 5,1 5,0 4,8 4,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 461 439 424 398
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 90 89 89 89
126 § 17.35.11.40.
40. Uddannelseshjælp med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder ud-
dannelseshjælp.
Aktivitetsoversigt
45. Uddannelseshjælp med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015, herunder
uddannelseshjælp
Aktivitetsoversigt
17.35.12. Kontantydelse (Lovbunden)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nansloven for 2015 af november 2014 om får ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, den
særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ret til at modtage kontan-
tydelse, hvis den ledige opfylder kriterierne herfor.
Ikke-forsørgere over 30 år har ret til en ydelse på 60 pct. af den maksimale dagpengesats,
og forsørgere over 30 år har ret til 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Unge under 30 år
stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager således kontantydelse på un-
gesats. Den samlede periode med dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse
kan maksimalt vare 3 år, og aftrappes frem mod 2017, hvor den maksimale ydelsesperiode vil
udgøre 2 år.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.35.08. Kontantydelse med nye refusionssatser fra 2016 på ny ho-
vedkonto § 17.35.12. Kontantydelse.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser..
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til kontantydelse reduceret med 59,2 mio. kr. i 2016 og 29,4 mio. kr. i 2017.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 5,5 5,3 5,2 4,8
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 495 472 456 427
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr.
helårsperson (1.000 kr.) ..... - - - - - - 90 89 89 89
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 31,0 30,1 29,1 27,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - - 2,8 2,7 2,6 2,4
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr.
helårsperson (1.000 kr.) ..... - - - - - - 90 89 89 89
§ 17.35.12. 127
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende kontantydelse optages fortsat på § 17.35.08. Kontan-
tydelse.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 49,1 24,4 - -
10. Kontantydelse med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
15. Kontantydelse med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
20. Kontantydelse med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
25. Kontantydelse med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 49,1 24,4 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 49,1 24,4 - -
10. Kontantydelse med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. af kommunernes udgifter til kontantydelse i de første 4 uger med ydelser
omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
kontantydelse.
15. Kontantydelse med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. af kommunernes udgifter til kontantydelse i uge 5-26 med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
kontantydelse.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - - - - -
128 § 17.35.12.15.
20. Kontantydelse med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. af kommunernes udgifter til kontantydelse i uge 27-52 med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
kontantydelse.
25. Kontantydelse med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. af kommunernes udgifter til kontantydelse fra den 53. uge med ydelser
omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
kontantydelse.
17.35.21. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-
cialpolitik. Den særlige støtte kan ydes særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp.
Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp ydes til personer, som dels har været udsat for en
social begivenhed i form af f.eks. sygdom og arbejdsløshed og som dels har høje boligudgifter
og/ eller stor forsørgerbyrde. Særlig støtte ydes således også i forbindelse med forrevalidering
og ressourceforløb.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.35.05. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. med nye
refusionssatser fra 2016 på ny hovedkonto § 17.35.21. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp
m.fl.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,7 0,9 - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 245 123 - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 141 143 - -
§ 17.35.21. 129
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til særlig støtte reduceret med 37,4 mio. kr. i 2016, 37,4 mio. kr. i 2017, 37,4
mio. kr. i 2018 og 37,4 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende særlig støtte til modtagere af kontanthjælp optages
fortsat på § 17.35.05. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl..
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 87,5 87,5 87,5 87,5
10. Særlig støtte til modtagere af
kontanthjælp m.fl. med 80 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 4,1 4,1 4,1 4,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 4,1 4,1 4,1 4,1
15. Særlig støtte til modtagere af
kontanthjælp m.fl. med 40 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 8,1 8,1 8,1 8,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,1 8,1 8,1 8,1
20. Særlig støtte til modtagere af
kontanthjælp m.fl. med 30 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 6,8 6,8 6,8 6,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 6,8 6,8 6,8 6,8
25. Særlig støtte til modtagere af
kontanthjælp m.fl. med 20 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 68,5 68,5 68,5 68,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 68,5 68,5 68,5 68,5
10. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 1-4 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder til særlig
støtte.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,3 0,3 0,3 0,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 5 5 5 5
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... - - - - - - 15 15 15 15
130 § 17.35.21.15.
15. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder til særlig
støtte.
20. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder til særlig
støtte.
25. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl. med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder til særlig
støtte.
17.35.22. Ressourceforløbsydelse (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ressourceforløbsydelse til personer i res-
sourceforløb og til personer i jobafklaringsforløb.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 skal personer, hvor det
er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension, i indi-
viduelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra ét til fem år pr. forløb. Førtidspensionister
under 40 år har mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og hvis kommunen
vurderer, at det er relevant.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,3 1,3 1,3 1,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 20 20 20 20
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 15 15 15 15
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,5 1,5 1,5 1,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 23 23 23 23
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 15 15 15 15
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2018
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 22,3 22,3 22,3 22,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 343 343 343 343
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 15 15 15 15
§ 17.35.22. 131
Personer, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de
modtog forud for ressourceforløbet. Ressourceforløbsydelsen vil som minimum være på kon-
tanthjælpsniveau. Ydelsen er ikke afhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og for-
mue. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, vil fortsat modtage førtidspension.
Udgiften til forsørgelse af førtidspensionister opføres derfor ikke på denne konto.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk
sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013. Ifølge aftalen skal
sygedagpengemodtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejds-
dygtige på grund af sygdom, fra 1. juli 2014 have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb vil være på kontant-
hjælpsniveau. Ydelsen for jobafklaringsforløb er ligeledes ikke afhængig af egen formue eller
ægtefællens indkomst og formue. Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten om finansloven for 2015 af november 2014 er ydelsen undtaget for mod-
regning af lejeindtægt.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.35.06. Ressourceforløbsydelse med nye refusionssatser fra 2016
på ny hovedkonto § 17.35.22. Ressourceforløbsydelse.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til ressourceforløbsydelse reduceret med 182,2 mio. kr. i 2016, 264,7 mio.
kr. i 2017, 322,2 mio. kr. i 2018 og 358,3 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende ressourceforløbsydelse optages fortsat på § 17.35.06.
Ressourceforløbsydelse.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 933,8 1.130,9 1.270,7 1.384,6
10. Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb med 80 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 21,6 28,1 32,7 36,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 21,6 28,1 32,7 36,0
15. Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb med 40 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 62,4 81,2 94,4 103,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 62,4 81,2 94,4 103,8
20. Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb med 30 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 79,9 103,9 120,9 132,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 79,9 103,9 120,9 132,9
132 § 17.35.22.
25. Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb med 20 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 497,3 647,3 752,9 827,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 497,3 647,3 752,9 827,9
30. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaring med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 8,9 8,8 8,8 9,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,9 8,8 8,8 9,3
35. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaring med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 25,7 25,5 25,5 26,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 25,7 25,5 25,5 26,8
40. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaring med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 33,0 32,7 32,6 34,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 33,0 32,7 32,6 34,3
45. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaring med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 205,0 203,4 202,9 213,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 205,0 203,4 202,9 213,6
10. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på ressourceforløb i de første 4 uger med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssy-
stemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ressourceforløb.
15. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på ressourceforløb i uge 5-26 med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet og
tilpasninger i udligningssystemet, herunder ressourceforløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 0,2 0,2 0,3 0,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.)
- - - - - - 27 35 40 45
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) - - - - - - 150 150 150 150
§ 17.35.22.15. 133
20. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på ressourceforløb i uge 27-52 med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet
og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ressourceforløb.
25. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på ressourceforløb fra og med 53. uge med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssy-
stemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ressourceforløb.
30. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på jobafklaringsforløb i de første 4 uger med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusions-
systemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder jobafklaringsforløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,0 1,3 1,6 1,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 154 201 233 257
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 150 150 150 150
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,8 2,3 2,7 2,9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 263 343 399 438
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 150 150 150 150
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 16,5 21,5 25,0 27,4
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 2.460 3202 3.724 4.095
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 150 150 150 150
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 77,0 76,4 76,3 80,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 11 11 11 12
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 145 145 145 145
134 § 17.35.22.35.
35. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på jobafklaringsforløb i uge 5-26 med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet
og tilpasninger i udligningssystemet, herunder jobafklaringsforløb.
40. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på jobafklaringsforløb i uge 27-52 med ydelser omfattet af Aftale om reform af refusionssystemet
og tilpasninger i udligningssystemet, herunder jobafklaringsforløb.
45. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter til ressourceforløbsydelse til personer
på jobafklaringsforløb fra og med uge 53. med ydelser omfattet af Aftale om reform af refu-
sionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder jobafklaringsforløb.
17.35.23. Revalideringsydelse mv. (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.54.01. Revalidering f.s.v.a. § 17.54.01.10. Revalideringsydelse
med 65 procent refusion ved virksomhedspraktik, § 17.54.01.20. Revalideringsydelse med 50
procent refusion, § 17.54.01.30. Revalideringsydelse med 30 procent refusion og § 17.54.01.60.
Refusion af boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nye refusionssatser fra 2016 på
ny hovedkonto 17.35.23. Revalideringsydelse mv.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,4 0,4 0,4 0,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 64 63 63 66
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 145 145 145 145
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,8 0,8 0,8 0,8
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 109 108 107 113
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 145 145 145 145
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner.................... - - - - - - 7,1 7,0 7,0 7,4
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1.014 1.006 1.004 1.056
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.) .............. - - - - - - 145 145 145 145
§ 17.35.23. 135
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til revalideringsydelse m.v. reduceret med 398,7 mio. kr. i 2016, 399,7 mio.
kr. i 2017, 402,8 mio. kr. i 2018 og 408,3 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende revalideringsydelse mv. optages fortsat på § 17.54.01.
Revalidering.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 269,1 269,8 271,5 275,3
10. Revalideringsydelse mv. med 80
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 2,1 2,1 2,1 2,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 2,1 2,1 2,1 2,1
15. Revalideringsydelse mv. med 40
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 7,1 7,2 7,2 7,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 7,1 7,2 7,2 7,3
20. Revalideringsydelse mv. med 30
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 12,4 12,4 12,5 12,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 12,4 12,4 12,5 12,7
25. Revalideringsydelse mv. med 20
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 247,5 248,1 249,7 253,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 247,5 248,1 249,7 253,2
10. Revalideringsydelse mv. med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder revali-
deringsydelse mv.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 10 10 10 10
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 3 3 3 3
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 203 203 203 203
136 § 17.35.23.15.
15. Revalideringsydelse mv. med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder revalide-
ringsydelse mv.
20. Revalideringsydelse mv. med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder revalide-
ringsydelse mv.
25. Revalideringsydelse mv. med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
revalideringsydelse mv.
17.35.24. Forrevalidering på kontant- og udd.hjælp (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.54.02. Forrevalidering med nye refusionssatser fra 2016 på ny
hovedkonto 17.35.24. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 18 18 18 18
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 203 203 203 203
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 41 41 42 42
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 203 203 203 203
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 6,1 6,1 6,1 6,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - - 1,2 1,2 1,2 1,3
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 203 203 203 203
§ 17.35.24. 137
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp reduceret med 18,9 mio.
kr. i 2016, 19,4 mio. kr. i 2017, 19,5 mio. kr. i 2018 og 19,6 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp opta-
ges fortsat på § 17.54.02. Forrevalidering.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 26,9 27,2 27,6 28,0
10. Forrevalidering på kontant- og
uddannelseshjælp med 80 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 0,3 0,3 0,3 0,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,3 0,3 0,3 0,3
15. Forrevalidering på kontant- og
uddannelseshjælp med 40 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 1,2 1,2 1,3 1,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,2 1,2 1,3 1,3
20. Forrevalidering på kontant- og
uddannelseshjælp med 30 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 1,6 1,6 1,6 1,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,6 1,6 1,6 1,7
25. Forrevalidering på kontant- og
uddannelseshjælp med 20 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 23,8 24,1 24,4 24,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 23,8 24,1 24,4 24,7
10. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder forreva-
lidering på kontant- og uddannelseshjælp.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 0 0 0 0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,4 0,4 0,4 0,4
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 105 105 105 105
138 § 17.35.24.15.
15. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder forrevali-
dering på kontant- og uddannelseshjælp.
20. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder forrevali-
dering på kontant- og uddannelseshjælp.
25. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp.
17.35.25. Ledighedsydelse (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ledighedsydelse efter regler i lov om aktiv
socialpolitik § 74, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014. Der udbetales ledighedsydelse af
kommunen til personer, der er visiteret til fleksjob.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 30 30 30 30
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 3 3 3 3
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 105 105 105 105
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 5 5 5 6
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 105 105 105 105
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1,1 1,2 1,2 1,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 119 120 122 123
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 105 105 105 105
§ 17.35.25. 139
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.56.02. Ledighedsydelse med nye refusionssatser fra 2016 på ny
hovedkonto § 17.35.25. Ledighedsydelse.
Det gælder dog ikke bevillingen vedrørende personer, der er visiteret til et fleksjob før 1.
januar 2013. Desuden gælder det ikke bevillingen til personer, der er visiteret til et fleksjob i
perioden fra og med 1. januar 2013 til og med 30. juni, 2014, medmindre personerne bliver re-
visiteret eller ansat i et fleksjob eller på ny har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selv-
stændig virksomhed efter 30. juni 2014, jf. Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger
i udligningssystemet.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser, jf. Aftale
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af
februar 2015 er de statslige udgifter til ledighedsydelse forøget med 8,8 mio. kr. i 2016, 9,6 mio.
kr. i 2017, 13,6 mio. kr. i 2018 og 14,7 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende ledighedsydelse optages fortsat på § 17.56.02. Ledig-
hedsydelse.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 129,2 139,0 154,3 172,1
10. Ledighedsydelse med 80 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 3,5 3,8 4,2 4,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 3,5 3,8 4,2 4,7
15. Ledighedsydelse med 40 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 5,6 6,0 6,7 7,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 5,6 6,0 6,7 7,4
20. Ledighedsydelse med 30 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 4,1 4,4 4,9 5,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 4,1 4,4 4,9 5,5
25. Ledighedsydelse med 20 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 116,0 124,8 138,5 154,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 116,0 124,8 138,5 154,5
140 § 17.35.25.10.
10. Ledighedsydelse med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ledig-
hedsydelse.
15. Ledighedsydelse med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ledigheds-
ydelse.
20. Ledighedsydelse med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ledigheds-
ydelse.
25. Ledighedsydelse med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
ledighedsydelse
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 20 30 30 30
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 4 5 5 6
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 191 191 191 191
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner (1.000)........ - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 14 15 17 19
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 191 191 191 191
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner (1.000)........ - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 14 15 16 18
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 191 191 191 191
§ 17.35.25.25. 141
17.37. Dagpenge ved barsel
17.37.01. Dagpenge ved barsel (Lovbunden)
Dagpenge ved barsel ydes i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. LB
nr. 571 af 29. april 2015 med senere ændringer (herefter barselsloven). Formålet er at sikre for-
ældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med
graviditet, fødsel og adoption mv.
På kontoen er indregnet en afdæmpet regulering på 1,1 pct. som følge af Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Venstre og Det konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9.419,9 9.355,3 9.789,9 10.087,6 10.298,2 10.636,3 11.088,0
10. Barselsdagpenge
Udgift ................................................... 9.419,9 9.355,3 9.789,9 10.087,6 10.298,2 10.636,3 11.088,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 9.419,9 9.355,3 9.789,9 10.087,6 10.298,2 10.636,3 11.088,0
10. Barselsdagpenge
Udbetaling Danmark varetager, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark
(herefter Udbetaling Danmark-loven), udbetalingen af ydelser i henhold til barselsloven. Staten
afholder 100 pct. af udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger af barselsdagpenge, jf.§ 42,
stk. 1, i barselsloven.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), og Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Åre t 2015 indeholder 53 udbetalingsuger.
Kilde: Antal fødsler: 2010-2014 er faktisk antal levendefødte, Danmarks Statistik (FODIE) fra 1 0 . februar 201 5 , og
2015-2019 fremskrivning af antal levendefødte, Danmarks Statistik (FRDK213) fra 1. maj 2014. Gennemsnitligt dag-
pengebeløb: KMD, Kortperiodestatistik. Antal helårspersoner: Beregnet på baggrund af udgifter i året og gennemsnitlig
dagpengebeløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner (1.000)........ - - - - - - 3,0 3,3 3,6 4,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 580 624 692 772
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - -
-
191 191 191 191
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal fødsler (1.000) ......... 63,4 59,0 57,9 55,9 56,9 56,9 57,6 58,9 60,8 63,4
Antal helårspersoner (1.000) 61,2 58,4 55,3 52,6 53,1 56,0 55,7 56,9 58,7 61,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 11.370 10.815 9.830 9.844 10.044 9.940 10.088 10.298 10.636 11.088
III. Gns. enhedsomkostning
Dagpengebeløb pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... 186 185 178 187 187 179 181 181 181 181
142 § 17.37.11.
17.37.11. Orlov til pasning af syge børn (Lovbunden)
Dagpenge i forbindelse med orlov til pasning af alvorligt syge børn ydes i henhold til bar-
selsloven. Efter § 26 har forældre med alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i forbindelse
med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig
virksomhed.
På kontoen er indregnet en afdæmpet regulering på 1,1 pct. som følge af Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Venstre og Det konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18,6 21,5 21,7 21,5 21,5 21,5 21,5
10. Dagpenge ved pasning af syge
børn
Udgift ................................................... 18,6 21,5 21,7 21,5 21,5 21,5 21,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 18,6 21,5 21,7 21,5 21,5 21,5 21,5
10. Dagpenge ved pasning af syge børn
Udbetaling Danmark varetager, jf. Udbetaling Danmark-loven, udbetalingen af ydelser i
henhold til barselsloven. Staten afholder 50 pct. af udgifterne til Udbetaling Danmarks udbeta-
linger af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, jf. §42, stk. 2, i barselsloven.
17.38. Dagpenge ved sygdom
17.38.01. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden)
Dagpenge ved sygdom ydes i henhold til lov om sygedagpenge, jf. LB nr. 43 af 23. januar
2015 med senere ændringer (herefter sygedagpengeloven) vedrørende tilbagebetalinger og even-
tuelle efterbetalinger af ydelser vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig restafregning
for 2015 for dagpenge ved sygdom.
Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom og medvirke til,
at den syge genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.38.11. Dagpenge ved sygdom.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.095,5 4.904,1 4.121,8 - - - -
10. Sygedagpenge med 100 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... 2.040,6 1.844,5 1.745,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.037,2 1.840,3 1.742,6 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,3 4,2 2,9 - - - -
20. Sygedagpenge med 50 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... 665,0 723,3 750,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 665,0 723,3 750,5 - - - -
§ 17.38.01. 143
40. Sygedagpenge med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... 1.762,0 1.672,7 1.248,2 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1.762,0 1.672,7 1.248,2 - - - -
50. Sygedagpenge med 50 pct. refu-
sion til personer i aktivering
Udgift ................................................... 627,9 663,5 377,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 627,9 663,5 377,6 - - - -
10. Sygedagpenge med 100 pct. refusion
Staten refunderer 100 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger, jf.
§ 62, stk. 1, i sygedagpengeloven.
På underkontoen afholdes endvidere udgifter til sygedagpenge til søfarende, jf. BEK nr. 728
af 29. juni 2012, samt barselsdagpenge til søfarende, jf. BEK nr. 1110 af 26. november 2012, som
udbetales af Søfartsstyrelsen.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Årene 2009 og 2015 indeholder 53 udbetalingsuger. I 2011 indgår på underkontoen en indtægt på -1,0
mio. kr. , som vedrører en fejlregistrering af statens udgift til administration af finansieringsbidrag til dækning af ATP-
bidrag ved sygdom. Beløbet skulle have været bogført som en negativ indtægt på § 17.31.29.20. Bidrag fra arbejdsgivere.
Kilde: Gennemsnitligt dagpengebeløb: KMD, Kortperiodestatistik. Antal helårspersoner: Beregnet på baggrund af netto-
udgiften i året og gennemsnitligt dagpengebeløb.
20. Sygedagpenge med 50 pct. refusion
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i 5. - 8. uge, jf. § 62,
stk. 2, i sygedagpengeloven.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Årene 2009 og 2015 indeholder 53 udbetalingsuger. I perioden 2001-2009 blev der på underkontoen ydet
50 pct. refusion i 5.-52. uge.
Kilde: Gennemsnitligt dagpengebeløb: KMD, Kortperiodestatistik. Antal helårspersoner: Beregnet på baggrund af netto-
udgiften i året og gennemsnitligt dagpengebeløb.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 13,4 13,4 11,3 10,5 9,7 8,6 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mia. kr.) 2.672 2.721 2.316 2.132 1.892 1.765 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Dagpengebeløb pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... 199 203 205 203 195 204 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 13,8 10,3 9,0 8,2 8,5 8,8 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl) 2.225 1.806 1.714 1.390 1.484 1.518 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.)
III. Gns. enhedsomkostning
Dagpengebeløb pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... 161 175 190 170 175 173 - - - -
144 § 17.38.01.40.
40. Sygedagpenge med 30 pct. refusion
Staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i 9. - 52. uge til personer,
der ikke er i aktivering eller er i aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering, jf. § 62, stk.
3, i sygedagpengeloven.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Året 2015 indeholder 53 udbetalingsuger. Underkontoen blev første gang opført på finansloven for 2010.
I 2010 blev der på underkontoen ydet 35 pct. refusion af udgifter til dagpenge ved sygdom for personer, der ikke var i
aktivering. Afløb vedrørende sygedagpenge med 35 pct. refusion i 2010 blev i 2012 optaget på denne underkonto.
Kilde: Gennemsnitligt dagpengebeløb: KMD, Kortperiodestatistik. Antal helårspersoner: Beregnet på baggrund af netto-
udgiften i året og gennemsnitligt dagpengebeløb.
50. Sygedagpenge med 50 pct. refusion til personer i aktivering
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i 9. - 52. uge til personer,
der er delvist raskmeldte, i virksomhedspraktik eller i aktivering i ordinær uddannelse, jf. § 62,
stk. 4 og 5, i sygedagpengeloven.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Året 2015 indeholder 53 udbetalingsuger. Underkontoen blev første gang opført på finansloven for 2011.
Afløb fra den på finansloven for 2013 opførte § 17.38.01.30. Sygedagpenge med 65 pct. refusion blev i 2012 optaget på
denne underkonto.
Kilde: Gennemsnitligt dagpengebeløb: KMD, Kortperiodestatistik. Antal helårspersoner: Beregnet på baggrund af netto-
udgiften i året og gennemsnitligt dagpengebeløb.
17.38.11. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden)
Dagpenge ved sygdom ydes i henhold til sygedagpengeloven.
Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom og medvirke til,
at den syge genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (VK), Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011 samt Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni
2012.
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesy-
stemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december
2013.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 27,6 31,2 30,8 32,3 31,0 22,8 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) 5.159 5.725 6.227 6.138 5.721 4.206 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Dagpengebeløb pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... 187 183 202 190 185 184 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - 12,1 10,4 10,0 10,4 5,9 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - 1.631 1.608 1.312 1.362 764 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Dagpengebeløb pr. helårsper-
son (1.000 kr.)..................... - 135 155 131 131 129 - - - -
§ 17.38.11. 145
videreføres ordningen fra § 17.38.01. Dagpenge ved sygdom med nye refusionssatser fra 2016
på ny hovedkonto § 17.38.11. Dagpenge ved sygdom.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til dagpenge ved sygdom reduceret med 423,8 mio. kr. i 2016, 437,4 mio.
kr. i 2017, 443,6 mio. kr. i 2018 og 447,6 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af ydelser vedrørende perioden før 2016 og
eventuel endelig restafregning for 2015 vedrørende dagpenge ved sygdom optages fortsat på §
17.38.01. Dagpenge ved sygdom.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 4.156,6 4.191,8 4.327,7 4.368,4
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 95,7 95,7 95,7 95,7
10. Sygedagpenge med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 1.158,0 1.167,8 1.205,7 1.217,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1.158,0 1.167,8 1.205,7 1.217,1
15. Sygedagpenge med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 1.513,9 1.526,7 1.576,3 1.591,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1.513,9 1.526,7 1.576,3 1.591,1
20. Sygedagpenge med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 674,1 679,8 701,8 708,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 674,1 679,8 701,8 708,4
25. Sygedagpenge med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 806,5 813,3 839,7 847,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 806,5 813,3 839,7 847,6
30. Sygedagpenge i øvrigt
Udgift ................................................... - - - 4,1 4,2 4,2 4,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 4,1 4,2 4,2 4,2
Indtægt ................................................ - - - 95,7 95,7 95,7 95,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 95,7 95,7 95,7 95,7
Bemærkninger: Der forventes overført 4,1 mio. kr. til § 08.71.01.10. Almindelig virksomhed via interne statslige over-
førsler.
146 § 17.38.11.10.
10. Sygedagpenge med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder dagpenge
ved sygdom.
Aktivitetsoversigt
15. Sygedagpenge med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5 - 26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder dagpenge
ved sygdom.
Aktivitetsoversigt
20. Sygedagpenge med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27 - 52 med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder dagpenge
ved sygdom.
Aktivitetsoversigt
25. Sygedagpenge med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
dagpenge ved sygdom.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 8,1 8,1 8,4 8,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1.448 1.460 1.507 1.521
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 179 179 179 179
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 21,1 21,3 22,0 22,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 3.785 3.817 3.941 3.978
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................
- - - - - -
179 179 179 179
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 12,5 12,6 13,1 13,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 2.247 2.266 2.339 2.361
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................
- - - - - -
179 179 179 179
§ 17.38.11.25. 147
Aktivitetsoversigt
30. Sygedagpenge i øvrigt
Bevillingen omfatter udgifter til sygedagpenge til søfarende, jf. BEK nr. 728 af 29. juni 2012,
samt barselsdagpenge til søfarende, jf. BEK nr. 1110 af 26. november 2012, som udbetales af
Søfartsstyrelsen samt regresindtægter med 50 pct. refusion.
Aktivitetsoversigt
17.39. Integrationsområdet
17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet (Lovbunden)
Udgifter til aktive tilbud og danskuddannelse under introduktionsforløbet og integrations-
programmet afholdes fra 2014 på henholdsvis § 17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for
udlændinge under introduktionsforløbet og § 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse for
udlændinge under integrationsprogrammet. Desuden bliver udgifter vedrørende resultattilskud
afholdt på § 17.39.05. Resultattilskud. Fra 2014 er det således alene udgifter til kontanthjælp i
forbindelse med integrationsprogrammet, der afholdes på § 17.39.01 Kontanthjælp ifm. integra-
tionsprogrammet.
Det følger af lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. LB nr. 1094 af 7. oktober 2014
med senere ændringer (herefter integrationsloven), at nyankomne flygtninge og familiesammen-
førte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram,
er efter reglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB 1193 af 13. november 2014 (her-
efter lov om aktiv socialpolitik) berettigede til at modtage kontanthjælp. Udlændinge, der er i
stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle, modtager ikke kon-
tanthjælp i henhold til § 2 i lov om aktiv socialpolitik.
Satserne følger lov om aktiv socialpolitik, § 25.
Kontoen omfatter endvidere tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af ydelser vedrø-
rende perioden før 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 vedrørende kontanthjælp ifm.
integrationsprogrammet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet med nye refu-
sionssatser fra 2016 på ny hovedkonto § 17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 22,5 22,7 23,4 23,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 4.032 4.066 4.198 4.238
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................
- - - - - -
179 179 179 179
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 1 1 1 1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 187 187 187 187
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlig udgift pr. helårs-
person (1.000 kr.)................ - - - - - - 179 179 179 179
148 § 17.39.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 858,8 532,6 1.107,7 - - - -
10. Kontanthjælp ifm. integrations-
programmet
Udgift ................................................... 349,6 532,6 1.107,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 349,6 532,6 1.107,7 - - - -
20. Refusion af udgifter til integra-
tionsprogrammet og introduk-
tionsforløbet
Udgift ................................................... 509,2 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 509,2 - - - - - -
Bemærkninger: Fra 2014 konteres udgifterne på § 17.39.01.20. Refusion af udgifter til integrationsprogrammet og intro-
duktionsforløbet på henholdsvis § 17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under introduktionsforløbet
og § 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under integrationsprogrammet. Fra 2016 videreføres
ordningen på § 17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
10. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der tilbydes et integrationsprogram, er efter
reglerne i lov om aktiv socialpolitik kapitel 4 berettigede til at modtage kontanthjælp. Nyankomne
flygtninge og familiesammenførte, der er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til for-
sørgelse af ægtefælle, modtager ikke kontanthjælp, jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ydelserne, jf. § 100, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Fra og med 2013 er boligudgifterne (særlig støtte) medregnet i kontanthjælpsudgifterne. Fra 2016 vide-
reføres ordningen på § 17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivning samt estimater på baggrund af
budgetteringsmodel.
20. Refusion af udgifter til integrationsprogrammet og introduktionsforløbet
Udgifter vedrørende introduktionsforløbet og integrationsprogrammet bliver fra 2014 afholdt
på § 17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under introduktionsforløbet og
§ 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under integrationsprogrammet.
Kontoen er således alene opført af hensyn til visning af regnskabstal på kontoen.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 3,4 4,0 4,8 5,9 8,2 16,1 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) 239 301 578 730 1.093 2.240 - - - -
III. Gns. enhedsomkostninger
Månedlig kontanthjælp kr. 6.733 6.732 11.450 10.294 11.126 11.623 - - - -
Månedlig støtte til boligudgif-
ter mv. kr. 152 152 152 - - - - - - -
§ 17.39.01.20. 149
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Udgifter vedrørende introduktionsforløbet og integrationsprogrammet bliver fra 2014 afholdt på §
17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under introduktionsforløbet og § 17.39.04. Aktive tilbud og
danskuddannelse for udlændinge under integrationsprogrammet. Fra og med 1. august 2010 blev integrationslovens per-
sonkreds udvidet, hvorfor aktivitetstal og gennemsnitsudgifter ikke vil være sammenlignelige bagud i tid.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivninger, udtræk fra AMFORA samt
estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal ydelsesmodtagende hel-
årspersoner der modtager akti-
ve tilbud............................... 2.047 2.603 3.116 4.477 - - - - - -
Estimeret gns. udgift til refu-
sion pr. helårsperson, (1.000
kr.) ....................................... 18,3 17,0 17,0 19,5 - - - - - -
Antal selvforsørgende helårs-
personer der modtager aktive
tilbud.................................... 772 997 1.101 1.154 - - - - - -
Estimeret gns. udgift til refu-
sion pr. helårsperson (1.000
kr.) ....................................... 26,3 25,0 25,0 26,2 - - - - - -
Antal helårspersoner omfattet
af mentorordninger.............. 17.036 19.792 20.216 21.162 - - - - - -
Estimeret udgift til refusion pr.
helårsperson, (1.000 kr.) ..... 0,3 0,3 0,3 0,5 - - - - - -
Antal helårspersoner i integra-
tionsprogram der modtager
danskuddannelse.................. 8.170 8.771 9.028 10.267 - - - - - -
Estimeret gns. udgift til refu-
sion pr. helårsperson, (1.000
kr.) ....................................... 28,9 25,2 25,2 22,8 - - - - - -
Antal helårspersoner i integra-
tionsprogram der modtager
særligt tilrettelagt danskunder-
visning ................................. 425 - - - - - - - - -
Estimeret udgift til refusion pr.
helårsperson, (1.000 kr.) ..... 13,8 - - - - - - - - -
Antal helårspersoner i intro-
duktionsforløb der modtager
danskuddannelse.................. 7.040 6.323 10.697 12.332 - - - - - -
Estimeret udgift til refusion pr.
helårsperson, (1.000 kr.) ..... 18,1 17,4 17,4 17,9 - - - - - -
Antal helårspersoner i intro-
duktionsforløb der modtager
introdansk ............................ 99 100 786 858 - - - - - -
Estimeret udgift til refusion pr.
helårsperson, (1.000 kr.) ..... 12,2 12,2 12,2 12,2 - - - - - -
Antal personer der modtager
kursus i samfundsforhold.... 13.167 12.075 12.277 9.595 - - - - - -
Estimeret udgift til refusion pr.
helårsperson, (1.000 kr.) ..... 2,4 2,4 2,4 2,4 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 254 338 489 540 - - - - - -
150 § 17.39.02.
17.39.02. Danskuddannelse (Lovbunden)
Bevillingen overføres fra 2014 til § 17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlæn-
dinge under introduktionsforløbet.
På kontoen afholdes udgifter efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
LB nr. 376 af 4. april 2014 med senere ændringer (herefter danskuddannelsesloven).
Fra 2008 har staten ydet 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til
selvforsørgende udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er henvist
til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB
nr. 990 af 12. september 2014 med senere ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats). Tilskuddet efter danskuddannelsesloven ydes således ikke for udlændinge, som på un-
dervisningstidspunktet er omfattet af integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, og for
forsikrede såvel som ikke-forsikrede ledige udlændinge, som er henvist til danskuddannelsen som
led i en handlingsplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Fra d. 1. januar 1999 har de kommunale udgifter til danskuddannelse for den af loven om-
fattede personkreds været finansieret via en regulering af statstilskuddet. De kommunale udgifter
på området er omfattet af den kommunale budgetgaranti.
Ændringen af integrationsloven og andre forskellige love, jf. lov nr. 571 af 31. maj 2010
betyder, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde,
herunder EU-borgere og ægtefælleforsørgede, fra og med d. 1. august 2010 tilbydes danskud-
dannelse efter integrationsloven. Det betyder, at langt færre nye kursister fra dette tidspunkt
henvises til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Efter lovændringen omfatter kontoen
således udgifter til danskundervisning for grænsependlere og udlændinge (flygtninge, familie-
sammenførte, udenlandske arbejdstagere og deres ægtefæller, internationale studerende samt au
pairs mv.), som har fået forlænget deres 3-årige danskuddannelsesret, jf. § 2, stk. 5 og 6, i dan-
skuddannelsesloven.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 107,1 - - - - - -
10. Tilskud til danskuddannelse
Udgift ................................................... 107,1 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 107,1 - - - - - -
10. Tilskud til danskuddannelse
Staten yder 50 pct. refusion på kommunernes udgifter til danskuddannelse til kursister, som
ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er henvist til danskuddannelse som et led i et
aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Bevillingen bliver fra 2014 afholdt på § 17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse for udlændinge under
introduktionsforløbet. Fra og med 2011 budgetteres med antal helårspersoner i danskuddannelsen. Aktivitetstallene samt
de skønnede gennemsnitlige udgifter er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 11,8 14,0 10,7 8,2 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016 pl)
Offentlige udgifter 706 558 366 281 - - - - - -
III. Gns. enhedsomkostninger
Gennemsnitlig udgift pr. hel-
årsperson (kr.).......................... 36.252 34.238 34.238 31.648 - - - - - -
§ 17.39.03. 151
17.39.03. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under introduktions-
forløbet (tekstanm. 150) (Lovbunden)
Udgifter vedrørende introduktionsforløb er fra 2014 flyttet fra § 17.39.01. Integrationspro-
gram og introduktionsforløb mv. for udlændinge og udgifter til danskuddannelse efter danskud-
dannelsesloven er flyttet fra § 17.39.02. Danskuddannelse.
Det følger af integrationsloven, at udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægte-
fæller, internationale studerende samt au pairs mv. skal have tilbudt et op til tre år varende in-
troduktionsforløb, der består af danskuddannelse samt - hvis pågældende er berettiget til og øn-
sker det - beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven, jf. integrationslovens kapitel 4 a.
Kommunerne har ansvaret for introduktionsforløbet.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 erstattes ordinær danskuddannelse med arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning til udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs mv., så denne gruppe kan til-
bydes et fokuseret tilbud om danskuddannelse. Efter den arbejdsmarkedsrettede danskundervis-
ning får kursisterne ret til at blive indplaceret på en ordinær danskuddannelse i op til tre år med
mulighed for at aflægge en prøve i dansk.
Af aftalen følger endvidere, at kurset i samfundsforståelse og dansk kultur afskaffes som et
selvstændigt tilbud til alle udlændinge, og at emnerne fremover vil indgå som led i den generelle
danskuddannelse og den øvrige integrationsindsats.
Det følger af danskuddannelsesloven, at kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven,
og som ikke er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, også kan være berettiget til danskuddannelse. Personer henvist til danskud-
dannelse efter danskuddannelsesloven er grænsependlere og udlændinge (flygtninge, familiesam-
menførte, udenlandske arbejdstagere og deres ægtefæller, internationale studerende samt au pairs
mv.), som har fået forlænget deres danskuddannelsesret, jf. § 2, stk. 5 og 6, i danskuddannelses-
loven.
Fra 2008 har staten ydet 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til
selvforsørgende udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er henvist
til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til-
skuddet efter danskuddannelsesloven ydes således ikke for udlændinge, som på undervisnings-
tidspunktet er omfattet af integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, og for forsikrede
såvel som ikke-forsikrede ledige udlændinge, som er henvist til danskuddannelsen som led i en
handlingsplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduktionsforløbet inden for et
rådighedsbeløb pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der deltager i tilbud efter inte-
grationslovens kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I
2016 udgør rådighedsbeløbet 51.461 kr. pr. helårsperson (2016-pl). Rådighedsbeløbet er fra 2015
udvidet til også at omfatte udgifter til danskuddannelse for udlændinge, som ikke har nået at
færdiggøre deres uddannelse inden for de givne frister samt grænsependlere mv. dvs. personer,
der modtager danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
Rådighedsbeløbet reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
satsreguleringsloven.
Kommunernes samlede nettoudgifter til tilbud under introduktionsforløbet og efter danskud-
dannelsesloven er omfattet af den kommunale budgetgaranti.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
152 § 17.39.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 347,1 329,4 326,1 325,7 325,7 324,7
10. Aktive tilbud under introduk-
tionsforløbet
Udgift ................................................... - 0,5 1,1 1,8 1,9 1,9 1,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,5 1,1 1,8 1,9 1,9 1,9
20. Arbejdsmarkedsrettet dansk
Udgift ................................................... - 34,7 115,8 188,7 220,3 221,0 220,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 34,7 115,8 188,7 220,3 221,0 220,9
30. Ordinær dansk for udlændinge
under introduktionsforløbet
Udgift ................................................... - 312,0 212,5 135,6 103,5 102,8 101,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 312,0 212,5 135,6 103,5 102,8 101,9
Bemærkninger: For historiske oplysninger om udgifterne til integrationsprogrammet og introduktionsforløbet henvises til
§ 17.39.01.20. Refusion af udgifter til integrationsprogrammet og introduktionsforløbet og for historiske oplysninger vedr
ørende udgifter til danskuddannelse givet efter danskuddannelsesloven henvises til § 17.39.02 . Danskuddannelse.
10. Aktive tilbud under introduktionsforløbet
Udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægtefæller, internationale studerende samt
au pairs mv. skal have tilbudt et op til tre år varende introduktionsforløb, der bl.a. består af be-
skæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven, jf. integrationslovens kapitel 4 a. Udlændinge,
der har opholdstilladelse på baggrund af studier, au pair-ophold mv., kan dog ikke gives be-
skæftigelsesrettede tilbud efter loven.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Aktivitetsoversigt
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
20. Arbejdsmarkedsrettet dansk
Udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægtefæller, internationale studerende samt
au pairs mv. skal have tilbudt et op til tre år varende introduktionsforløb, der bl.a. består af
danskuddannelse i form af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om en bedre au pair-ordning af 19. december 2014 er bevillingen reduceret med 0,2
mio. kr. i 2016 og frem.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - 0,5 0,4 0,6 0,7 0,7 0,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - 1 2 4 4 4 4
IlI. Gns. enhedsomkostninger
Udgift pr. helårsperson (kr.).... - - - - 2.149 4.991 5.685 5.676 5.676 5.677
§ 17.39.03.20. 153
Aktivitetsoversigt
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
30. Ordinær dansk for udlændinge under introduktionsforløbet
Udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægtefæller, internationale studerende samt
au pairs mv. skal have tilbudt et op til tre år varende introduktionsforløb, der bl.a. består af
danskuddannelse. Efter forløbet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning får kursisterne ret
til at blive indplaceret på den ordinære danskuddannelse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er henvist til danskuddan-
nelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan være berettiget
til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Dette gælder
grænsependlere og udlændinge (flygtninge, familiesammenførte, udenlandske arbejdstagere og
deres ægtefæller, internationale studerende samt au pairs mv.), som har fået forlænget deres
danskuddannelsesret.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Aktivitetsoversigt
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrationspro-
grammet (tekstanm. 156) (Lovbunden)
Udgifter vedrørende integrationsprogrammer er fra 2014 flyttet fra § 17.39.01. Integrations-
program og introduktionsforløb mv. for udlændinge.
Det følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have
tilbudt et integrationsprogram. Integrationsprogrammet har en varighed på højst tre år og består
af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Integrationsprogram-
met skal i indhold og længde tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og behov. Kom-
munerne har ansvaret for integrationsprogrammet.
Det er normalt kun udlændinge, som er fyldt 18 år, der skal have tilbudt et integrationspro-
gram. Mindreårige, uledsagede flygtninge kan dog også få tilbudt et integrationsprogram, hvis
de vurderes at kunne få udbytte heraf.
Kommunerne skal give modtagere af kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet
aktive tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud. Udlændinge, der er i beskæftigelse og ikke modtager kontanthjælp i forbindelse med
integrationsprogrammet, skal alene have tilbud om danskuddannelse. Udlændinge, som ikke er i
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - 4,1 9,4 14,8 17,2 17,3 17,3
lI. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - 71 235 378 441 442 442
IlI. Gns. enhedsomkostninger
Udgift pr. helårsperson (kr.).... - - - - 17.520 25.095 25.594 25.585 25.592 25.582
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - 17,4 12,2 8,6 6,6 6,6 6,6
lI. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - 642 431 271 207 206 204
IlI. Gns. enhedsomkostninger
Udgift pr. helårsperson (kr.).... - - - - 36.827 35.217 31.726 31.449 31.151 30.872
154 § 17.39.04.
beskæftigelse, og som ikke modtager kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet, har
som udgangspunkt ret til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, medmindre tilbuddet ikke kan
antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.
Integrationsprogrammets indhold - herunder samspillet mellem programmets elementer -
fastlægges i en integrationskontrakt.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 udvides uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra
de nuværende tre år til samlet fem år.
Af aftalen følger endvidere, at kurset i samfundsforståelse og dansk kultur afskaffes som et
selvstændigt tilbud til alle udlændinge, og emnerne vil fremover indgå som led i den generelle
danskuddannelse og den øvrige integrationsindsats. Dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1610
af 26. december 2013 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og flere andre love.
Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til integrationsprogrammet inden for
et rådighedsbeløb pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter in-
tegrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I
2016 udgør rådighedsbeløbet 75.132 kr. pr. helårsperson (2016-pl).
Rådighedsbeløbet reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
satsreguleringsloven.
Kommunernes samlede nettoudgifter til tilbud under integrationsprogrammet er omfattet af
den kommunale budgetgaranti.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 324,6 604,2 871,0 1.019,0 857,6 584,6
10. Aktive tilbud under integrations-
programmet
Udgift ................................................... - 86,7 183,7 256,9 301,1 246,7 161,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 86,7 183,7 256,9 301,1 246,7 161,8
20. Ordinær dansk for udlændinge
under integrationsprogrammet
Udgift ................................................... - 237,9 420,5 614,1 717,9 610,9 422,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 237,9 420,5 614,1 717,9 610,9 422,8
Bemærkninger: For historiske oplysninger om udgifterne til integrationsprogrammet og introduktionsforløb henvises til
§ 17.39.01.20. Refusion af udgifter til integrationsprogrammet og introduktionsforløbet.
10. Aktive tilbud under integrationsprogrammet
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. In-
tegrationsprogrammet har en varighed på højst tre år og består bl.a. af beskæftigelsesrettede tilbud
efter integrationsloven i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud
mv.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
§ 17.39.04.10. 155
Aktivitetsoversigt
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
20. Ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogrammet
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. In-
tegrationsprogrammet har en varighed på højst tre år og består bl.a. af danskuddannelse, jf. inte-
grationslovens § 21. Danskuddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet er samlet
5 år, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
af maj 2013.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Aktivitetsoversigt
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
17.39.05. Resultattilskud (Lovbunden)
Bevillingen er fra 2014 flyttet fra § 17.39.01. Integrationsprogram og introduktionsforløb
mv. for udlændinge.
Resultattilskud ydes i henhold til integrationslovens kapitel 9 om finansiering og admini-
stration mv.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner, der del-
tager i vejledning og opkvali-
ficering (1.000) - - - - 2,8 5,7 8,7 10,1 8,2 5,2
Antal helårspersoner, der er
ansat i virksomhedspraktik
(1.000). - - - - 2,4 6,2 9,4 11,0 8,9 5,8
Antal helårspersoner, der er
ansat i løntilskud (1.000) - - - - 0,7 1,4 2,0 2,3 1,9 1,2
lI. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) .. - - - - 178 373 514 602 493 324
III Gns. enhedsomkostninger
Gns. offentlige udgifter pr.
helårsperson der deltager i
vejledning og opkvalificering.. - - - - 47.424 43.772 42.102 42.092 42.419 42.907
Gns. offentlige udgifter pr.
helårsperson der er ansat i
virksomhedspraktik (kr.).......... - - - - 1.108 985 1.018 1.017 1.046 1.088
Gns. offentlige udgifter pr.
helårsperson der er ansat i
løntilskud (kr.) ......................... - - - - 50.963 49.284 35.394 35.358 36.468 38.052
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner. - - - - 12,8 20,3 28,8 33,6 29,2 20,8
lI. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - 490 853 1.228 1.436 1.222 846
IlI. Gns. enhedsomkostninger
Gns. offentlige udgifter pr.
helårsperson ............................. - - - - 38.255 41.986 42.686 42.718 41.805 40.666
156 § 17.39.05.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 146,0 142,9 169,0 242,2 330,3 472,4 529,9
10. Resultattilskud
Udgift ................................................... 146,0 142,9 169,0 242,2 330,3 472,4 529,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 146,0 142,9 169,0 242,2 330,3 472,4 529,9
10. Resultattilskud
Staten yder et resultattilskud på 49.118 kr. (2016-pl) til en kommune, hvis en udlænding, der
får tilbudt et integrationsprogram, inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær
beskæftigelse eller påbegynder en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, jf. inte-
grationslovens § 45, stk. 7, nr. 1 og 2. Resultattilskuddene for ordinær beskæftigelse eller kom-
petencegivende uddannelse kan kun komme til udbetaling, hvis den pågældende udlænding har
været i ordinær beskæftigelse eller er fortsat uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode
på mindst seks måneder.
Staten yder endvidere et resultattilskud på 36.840 kr. (2016-pl) til en kommune, hvis en ud-
lænding, der får tilbudt et integrationsprogram, inden for introduktionsperioden indstiller sig til
prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøven,
jf. integrationslovens § 45, stk. 7, nr. 3. Et tilsvarende resultattilskud ydes, hvis en udlænding,
der har fået tilbudt et integrationsprogram og fået forlænget uddannelsesretten efter danskuddan-
nelsesloven, indstiller sig til prøve i dansk senest et år efter introduktionsperiodens udløb og se-
nest ved første prøvetermin herefter består danskprøven, jf. integrationslovens § 45, stk. 7, nr.
4. Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddene, at den beståede prøve i dansk er på
det niveau, der er fastsat som mål i integrationskontrakten.
Bevillingen er omfattet af lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love.
Tilskuddene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter sats-
reguleringsloven.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Det realiserede antal resultattilskud for 2009-2013 beror på et skøn baseret på tal fra statsregnskabet.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015 samt estimater på baggrund af budgetteringsmodel.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer med bestået
prøve i dansk (1.000).......... 2,2 1,8 2,6 2,1 1,6 2,0 3,1 3,9 7,5 10,2
Antal personer i beskæftigel-
se/uddannelse (1.000).......... 1,6 1,6 1,1 1,5 1,7 2,0 2,6 3,8 4,0 3,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter til resultattil-
skud (mio. kr.)..................... 159 142 152 153 147 171 242 330 472 530
III. Gns. enhedsomkostninger
Resultattilskud pr. person med
bestået prøve i dansk, kr..... 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840 36.840
Resultattilskud pr. person i
beskæftigelse/uddannelse, kr. 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118 49.118
§ 17.39.06. 157
17.39.06. Finansieringsbidrag vedr. arbejdsmarkedsrettet dansk for au pairs
Kontoen er oprettet fra 1. juli 2015.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 8,7 8,7 8,7 8,7
10. Finansieringsbidrag vedr. ar-
bejdsmarkedsrettet dansk for au
pairs
Udgift ................................................... - - - 0,7 0,7 0,7 0,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt ................................................ - - - 8,7 8,7 8,7 8,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 8,7 8,7 8,7 8,7
10. Finansieringsbidrag vedr. arbejdsmarkedsrettet dansk for au pairs
Værtsfamilier til au-pair personer skal betale 5.070 kr. (2016-pl) til dækning af dele af statens
udgifter til au pair-personers danskundervisning samt de administrative omkostninger ved op-
krævning af og sikring af, at beløbet er betalt, inden au pair-opholdstilladelse kan udstedes, jf.
lov nr. 685 af 27. maj 2015 om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning
af aftalen om en bedre au pair-ordning mv.)
Der overføres 0,7 mio. kr. (2016-pl) til konto § 17.41.01.20 International rekruttering til
dækning af de administrative omkostninger ved opkrævning af og sikring af, at værtsfamiliernes
betaling er sket, inden au pair-opholdstilladelse kan udstedes.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om en bedre au pair-ordning af 19. december 2014 er indtægterne skønnet til 8,6
mio. kr. i 2016 og frem, og de administrative udgifter ved opkrævning af og sikring af, at beløbet
er betalt, inden au pair-opholdstilladelse kan udstedes, skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2016 og
frem.
Aktivitetsoversigt
17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram (Lovbunden)
Det følger af integrationsloven at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have
tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er efter reglerne
i lov om aktiv socialpolitik kapitel 4 berettigede til at modtage kontanthjælp. Udlændinge, der
er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle, modtager ikke
kontanthjælp i henhold til § 2 i lov om aktiv socialpolitik.
Satserne følger lov om aktiv socialpolitik, § 25.
Kommunernes udgifter til kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet dækkes
gennem delvis refusion fra staten. Kommunernes samlede nettoudgifter til kontanthjælp i forbin-
delse med integrationsprogrammet er omfattet af den kommunale budgetgaranti.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Opholdstilladelser til au pair
personer (1.000) - - - - - - 1,7 1,7 1,7 1,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens indtægter (2016-pl)
(mio. kr.) - - - - - - 9 9 9 9
III. Gns. enhedsomkostninger
Finansieringsbidraget (kr.) - - - - - - 5.070 5.070 5.070 5.070
158 § 17.39.11.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 afskaffes starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet og timereglen.
Bevillingen er omfattet af lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love samt af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i ud-
dannelse og job af april 2013.
Som led i Aftale om finansloven for 2015 forbedres vilkårene for samlevende par på kontant-
og uddannelseshjælp og for unge kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet med nye refu-
sionssatser fra 2016 på ny hovedkonto § 17.39.11. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet reduceret med 709,1 mio. kr. i
2016, 829,4 mio. kr. i 2017, 665,8 mio. kr. i 2018 og 425,0 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet optages
fortsat på § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
Kommunernes samlede nettoudgifter til kontanthjælp i forbindelse med integrationspro-
grammet er omfattet af den kommunale budgetgaranti.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 1.183,8 1.384,7 1.111,5 709,6
10. Kontanthjælp ifm. integrations-
program 80 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 214,8 251,2 201,7 128,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 214,8 251,2 201,7 128,8
15. Kontanthjælp ifm. integrations-
program med 40 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 370,4 433,2 347,7 222,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 370,4 433,2 347,7 222,0
20. Kontanthjælp ifm. integrations-
program med 30 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 241,1 282,1 226,4 144,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 241,1 282,1 226,4 144,5
25. Kontanthjælp ifm. integrations-
program med 20 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 357,5 418,2 335,7 214,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 357,5 418,2 335,7 214,3
Bemærkninger: For historiske oplysninger om kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet henvises til § 17.39.01.10.
Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
§ 17.39.11.10. 159
10. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder kon-
tanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For tidligere år henvises til § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet. Fra 2016 optages på
denne underkonto refusion med 80 pct. refusion.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivning samt estimater på baggrund af
budgetteringsmodel.
15. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder kontant-
hjælp ifm. integrationsprogrammet.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For tidligere år henvises til § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet. Fra 2016 optages på
denne underkonto refusion med 40 pct. refusion.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivning samt estimater på baggrund af
budgetteringsmodel.
20. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder kontant-
hjælp ifm. integrationsprogrammet.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For tidligere år henvises til § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet. Fra 2016 optages på
denne underkonto refusion med 30 pct. refusion.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - - - 1,9 2,2 1,8 1,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 269 314 252 161
III. Gns. enhedsomkostninger
Gennemsnitligt månedlig kon-
tanthjælp kr. - - - - - - 11.955 11.939 11.948 11.984
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner(1.000) - - - - - - 6,5 7,6 6,1 3,9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 926 1.083 869 555
III. Gns. enhedsomkostninger
Gennemsnitligt månedlig kon-
tanthjælp kr. - - - - - - 11.955 11.939 11.948 11.984
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - - - 5,6 6,6 5,3 3,4
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 804 940 755 482
III. Gns. enhedsomkostninger
Gennemsnitligt månedlig kon-
tanthjælp kr. - - - - - - 11.955 11.939 11.948 11.984
160 § 17.39.11.20.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivning samt estimater på baggrund af
budgetteringsmodel.
25. Kontanthjælp ifm. integrationsprogram med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: For tidligere år henvises til § 17.39.01. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet. Fra 2016 optages på
denne underkonto refusion med 20 pct. refusion.
Kilde: Oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om realiseret og forventet tilgang af udlændinge til
Danmark, regnskabstal, bevilling på finansloven for 2015, mellemfristede fremskrivning samt estimater på baggrund af
budgetteringsmodel.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - - - - 12,5 14,6 11,7 7,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1.788 2.091 1.678 1.072
III. Gns. enhedsomkostninger Gen-
nemsnitligt månedlig kontant-
hjælp kr. - - - - - - 11.955 11.939 11.948 11.984
§ 17.4. 161
Arbejdsmarkedsservice
Pr. 1. januar 2015 er organiseringen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ændret,
idet beskæftigelsesregionerne nedlægges som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesinds-
atsen af juni 2014.
17.41. Fællesudgifter
Bevillingen under aktivitetsområdet § 17.41. Fællesudgifter skal dække de administrative
udgifter til de statslige enheder i forbindelse med styringen og udviklingen af den nationale be-
skæftigelsesindsats.
Aktivitetsområdet omfatter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og en række til-
knyttede bevillinger.
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Driftsbev.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en institution under Beskæftigelsesministe-
riet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er overførselsadgang fra § 17.41.31. Validering af atypisk syge-
fravær og § 17.41.32. Anvendelse af oplysninger fra Indkomstregister
og digitalisering af tilsynet til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæf-
tigelsesindsatsen.
Der er overførselsadgang fra § 17.51.11. Center for Aktiv Beskæfti-
gelsesindsats til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Der er overførselsadgang fra § 11.31.03.30. It til udlændingesagskæden
til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.51.14. Flere fleksjob til § 17.41.01.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.59.21. Forebyggende indsatser for
udsatte grupper og personer med handicap til § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.14. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage udlæg for
forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. for udgifter i tilknytning til
samkøring af data, jf. § 46 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
BV 2.6.4. Der er adgang til overførsel af låneramme mellem § 17.41.01. Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering og § 17.46.73. Tværgående it-
understøtning i beskæftigelsesindsatsen.
162 § 17.41.01.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 133,8 200,4 303,0 297,4 290,4 283,9 278,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 8,1 6,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,4 99,7 96,3 96,6 93,3 93,3 93,3
Udgift ........................................................... 136,0 296,3 400,9 394,0 383,7 377,2 371,7
Årets resultat ............................................... 6,2 10,6 -1,6 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 136,0 206,3 280,1 270,1 260,5 255,0 250,0
Indtægt .................................................. 0,2 7,5 6,1 3,3 - - -
20. International rekruttering
Udgift .................................................... - 89,5 96,9 99,3 99,1 98,6 98,6
Indtægt .................................................. - 91,8 86,1 87,9 87,9 87,9 87,9
29. Budgetregulering - medfinansi-
eringsbidrag
Udgift .................................................... - - -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8
30. Workindenmark-centre
Udgift .................................................... - - 21,0 20,5 20,1 19,7 19,3
40. Specialfunktion for Job og Han-
dicap
Udgift .................................................... - - 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1
Indtægt .................................................. - - 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - 0,4 2,2 3,5 3,5 3,5 3,5
Indtægt .................................................. 0,2 0,4 2,2 3,5 3,5 3,5 3,5
Bemærkninger: Der kan via interne statslige overførselsudgifter overføres følgende vedrørende underkonto § 17 .41.01.10.
Almindelig virksomhed: 3,3 mio. kr. fra § 17.51.03.20. Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og 0,5
mio. kr. til § 07.13.01.10. Statens Administration.
Der kan via interne statslige overførselsudgifter overføres følgende vedrørende underkonto § 17.41.01.20. International
Rekruttering: 1,2 mio. kr. til § 06.11.01.40. Borgerservice - biometriske opholdskort; 1,1 mio. kr. til § 11.23.01.10. Politiet
- biometriske opholdskort; 10,5 mio. kr. til § 11.31.03.30. It til udlændingesagskæden; 2,4 mio. kr. til § 17.11.01.40.
Fælles HR-enhed. Der kan overføres op til 3,0 mio. kr. til § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser, da beta-
lingen kan variere med aktivitetsomfanget - det endelige beløb for den interne statslige overførsel vil fremgå af regnskabet
for 2016. Der kan overføres op til 0,9 mio.kr. fra § 17.39.06.10. Finansieringsbidrag vedrørende arbejdsmarkedsrettet
dansk.
Der kan via interne statslige overførselsindtægter overføres følgende ved rørende underkonto § 17.41.01.40. Special-
funktion for Job og Handicap: 1,9 mio. kr. fra § 17.59.21.10. Udvikling af den sociale indsats på det rummelige ar-
bejdsmarked.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 12,1
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2015.
3. Hovedformål og grundlag
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for at implementere og følge op
på beskæftigelsespolitikken i Danmark, herunder rekruttering af den nødvendige udenlandske
arbejdskraft. Styrelsen understøtter beskæftigelsesministerens arbejde som minister i forbindelse
med politikformulering, lovarbejde og i forhold til Folketinget.
Styrelsen forbereder og implementerer politiske initiativer og reformer og understøtter gen-
nem effektiv styring, at reformernes mål bliver nået. Herudover udvikler og formidler styrelsen
viden, som understøtter betjeningen af ministeren og en effektiv beskæftigelsesindsats.
§ 17.41.01. 163
Styrelsen er etableret d. 1. januar 2014 som følge af en organisationsændring af ministeriet,
hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering er nedlagt, og op-
gaverne er videreført i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for administration af følgende love:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. september 2014 med senere
ændringer.
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, jf. Lov nr. 1482 af 23.
december 2014 med senere ændringer.
Lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. LB nr. 291 af 22.
marts 2010 med senere ændringer.
Lov om sygedagpenge for så vidt angår reglerne om opfølgning, jf. LB nr. 43 af 23. januar
2015.
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 med senere ændringer.
Lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 med senere ændringer.
Lov nr. 928 af 18. september 2012 om ret til orlov og dagpenge ved barsel med senere æn-
dringer.
Lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret med senere ændringer.
Lov om delpension, jf. LB nr. 940 af 25. august 2014.
Lov om fleksydelse, jf. LB nr. 943 af 25. august 2014.
Lov om ferie, jf. LB nr. 202 af 22. februar 2013 med senere ændringer.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv, jf. LB nr. 727 af 7. juli 2009 om kom-
pensation til handicappede i erhverv med senere ændringer.
Lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. LB nr. 1022 af 23. september 2014.
Lov om seniorjob, jf. LB nr. 1543 af 20. december 2006 med senere ændringer.
Dele af Udlændingeloven, LB nr. 1021 af 19. september 2014.
Styrelsen træffer desuden afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse til tredjelandsborgere,
der ønsker at arbejde eller studere i Danmark og bistår virksomheder med international rekrutte-
ring bl.a. via Workindenmark.
Målet er at bidrage til, at flest mulige er i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den
arbejdskraft, de efterspørger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kerneopgaver og ak-
tiviteter skal understøtte dette, og på baggrund heraf har Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fire kerneopgaver; Borger- og virksomhedsservice, Implementering og tilsyn, Politik-
forberedende arbejde samt Viden og formidling.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan som led heri afholde løbende driftsudgifter
til opgaveløsningen inden for det beskæftigelsespolitiske område, herunder også understøtte en
vidensbaseret policyudvikling af den beskæftigelsespolitiske indsats med iværksættelse af analy-
ser, kompetenceudviklingsaktiviteter, informations- og kampagneaktiviteter mv.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er organiseringen af
den statslige beskæftigelsesindsats ændret pr. 1. januar 2015. Den nye organisering indebærer,
at de fire beskæftigelsesregioner er nedlagt, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen
er samlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre lokal forankring er der etableret tre decentrale arbejdsmarkedskontorer i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er placeret i Aalborg, Odense og Roskilde. De decentrale
arbejdsmarkedskontorer har bl.a. til opgave at understøtte reformer på beskæftigelsesområdet, yde
sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd og understøtte en sammenhængende virk-
somhedsindsats mv.
Dernæst er overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver vedrørende
beskæftigelsesindsatsen centraliseret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager derudover en række forvaltnings-
mæssige opgaver og supportfunktioner mv. vedr. beskæftigelsesindsatsen, herunder bl.a. opfølg-
164 § 17.41.01.
ning og monitorering af større programområder og ydelsesområder samt it-support vedrørende
statslige it-redskaber mv.
Styrelsen løser desuden opgaver i relation til ferie og efterløn mv. og har ansvaret for lov-
givning og politikudvikling på disse områder.
Styrelsen er ansvarlig for driften af FerieKonto, der administrerer feriegodtgørelse. Styrelsen
fører tilsyn med feriefonde og administrerer den dansk/tyske aftale om gensidig anerkendelse af
feriesystemer.
Endelig varetager styrelsen opgaver i forhold til regelsættet for ATP-bidrag på ordninger
under Beskæftigelsesministeriet.
Underkonto § 17.41.01.20. International rekruttering omfatter administrationen af dele af
udlændingeloven. International rekrutterings opgaver omfatter hovedsageligt behandlingen af sa-
ger om udlændinges adgang til og ophold i Danmark på erhvervs- og studieområdet. Ved bud-
getteringen er der indarbejdet de økonomiske konsekvenser af Aftale mellem regeringen (SR),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om en reform af International rekruttering - Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft
af juni 2014. Endvidere er indarbejdet de økonomiske konsekvenser af Aftale mellem regeringen
(SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en bedre au pair-ordning af
19. december 2014.
Herudover varetager International rekruttering generel informationsvirksomhed vedrørende
disse områder.
Yderligere oplysninger om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan findes på
www.star.dk.
Virksomhedsstruktur
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, CVR-nr. 55568510, er virksomhedsbæ-
rende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende
hovedkonti:
17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem
17.41.31. Validering af atypisk sygefravær
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Borger- og virksomhedsservice Styrelsen træffer afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse
til tredjelandsborgere, der ønsker at arbejde eller studere i
Danmark (og bistår virksomheder med international rekrut-
tering bl.a. via Workindenmark). Derudover administrerer
og træffer styrelsen afgørelser vedrørende ferieloven og
regler om EØS-arbejdsløshedsforsikring). Styrelsen har der-
med kontakt til borgere og virksomheder via sagsbehandling
og kontrol. Yderligere arbejder styrelsen igennem de regio-
nale arbejdsmarkedskontorer med at understøtte en sam-
menhængende virksomhedsindsats fx i forbindelse med
større rekrutteringsopgaver.
Målet er at sikre en rettidig og korrekt sagsbehandling, der
er i overensstemmelse med gældende regler og politiske af-
taler.
§ 17.41.01. 165
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Implementering og tilsyn Styrelsen sikrer implementeringen af beskæftigelsespolitikken
i dialog med relevante interessenter på området, herunder især
jobcentre, a-kasser, virksomheder og de regionale arbejds-
markedsråd. Implementeringen sker med udgangspunkt i love,
regler, økonomiske incitamenter, digitale og praktiske løs-
ninger samt dialogorienterede aktiviteter. I implementerings-
processen har styrelsen desuden ansvaret for lovarbejdet for-
bundet med realiseringen af beskæftigelsespolitikken.
Styrelsen udvikler og vedligeholder digitale løsninger, som
understøtter implementeringen af reformer på beskæftigelses-
området. Styrelsen gør information, data og selvbetjenings-
løsninger tilgængelige for borgere, virksomheder, jobcentre
og a-kasser.
Styrelsen fører tilsyn med, at intentionerne i beskæftigelses-
politikken realiseres, og at bevillingerne til beskæftigelses-
indsatsen forvaltes korrekt.
Målet er at sikre, at jobcentrenes og a-kassernes indsatser
gennemføres effektivt og i overensstemmelse med gældende
regler, ministerens ønsker samt politiske aftaler og intentio-
ner.
Politikforberedende arbejde Styrelsen understøtter politikudviklingen og forberedelsen af
politiske udspil, aftaler og reformer på beskæftigelsesområdet.
Styrelsen gør dette ved at præsentere og belyse modeller og
forslag til, hvordan der opnås størst mulig effekt. Udgangs-
punktet er, at borgeren og virksomhederne sættes i centrum,
og at forslagene er lette at administrere og forstå i jobcentre
og a-kasser samt blandt borgere og virksomheder.
Målet er at understøtte aftaler, reformer og regler med faglige
bidrag og input.
Viden og formidling Styrelsen udvikler og formidler ny viden om arbejdsmarkedet
og beskæftigelsesindsatsen til gavn for de beskæftigelsespo-
litiske interessenter og for samfundet. Dette sker blandt andet
ved at gennemføre reviews, inspirationsprojekter, statistiske
analyser baseret på udtræk fra databaser, puljeindsatser, eva-
lueringer samt kontrollerede forsøg. Arbejdet med viden og
formidling er understøttende for arbejdet i de øvrige tre ker-
neopgaver.
Målet er at sikre viden om, hvad der virker mhp. at styrke
ministerens og Folketingets beslutningsgrundlag samt at un-
derstøtte, at aftaler, reformer, regler og implementeringstiltag
får de tilsigtede effekter.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 138,6 301,8 405,3 394,0 383,7 377,2 371,7
0. Generel ledelse, administration og
hjælpefunktioner .............................. 45,8 89,3 69,7 132,8 130,3 127,8 125,8
1. Borger og virksomhedsservice ......... - 80,3 116,4 100,6 99,5 98,5 97,9
2. Implementering og tilsyn.................. 43,0 47,3 137,2 65,2 62,9 61,6 60,4
3 Politikforberedende arbejde .............. 39,8 52,0 52,1 49,8 48,2 47,3 46,4
166 § 17.41.01.
Bemærkninger: For 2013 omfatter oversigten alene Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra 2014 og frem er oversigten angivet for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Fra 2015 og frem er organiseringen af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering ændret, hvorefter oversigten også omfatter Workindenmark og Specialfunktionen for Job og Handicap. Under
4. Viden og -formidling har der indgået udgift til teknisk bogføring af lønsum i sekretariatet for Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse, jf. § 17.51.03.20. Sekretariat for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i 2014 -2016 . Beskrivelsen
af styrelsens opgaver er præciseret fra 2016 og frem.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,4 99,7 96,3 96,6 93,3 93,3 93,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,2 0,4 2,2 3,5 3,5 3,5 3,5
4. Afgifter og gebyrer ................................ - 91,5 86,1 87,2 87,2 87,2 87,2
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 7,7 8,0 5,9 2,6 2,6 2,6
Bemærkninger: For 2013 omfatter oversigten alene Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra 2014 og frem er oversigten angivet for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 156 355 482 494 478 471 464
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 84,2 183,2 262,8 255,6 247,1 243,2 239,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,5 - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 84,2 183,2 262,3 255,6 247,1 243,2 239,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 8,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 121,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 130,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,1 12,5 20,5 28,6 27,8 27,2 27,1
+ anskaffelser .............................................. 3,1 0,9 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 0,8 5,8 6,0 6,0 6,0 6,0
- afhændelse af aktiver ............................... - 5,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 1,6 5,7 7,3 7,1 6,6 5,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,9 7,0 21,4 27,8 27,2 27,1 28,6
Låneramme .................................................. - - 37,6 37,6 37,6 37,6 37,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 56,9 73,9 72,3 72,1 76,1
Bemærkninger: For 2013 omfatter finansieringsoversigten alene § 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra 2014 er finan-
sieringsoversigten angivet for § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det samlede overførte overskud
er sammensat af 93,0 mio. kr. på § 17.41.01.10. Almindelig virksomhed, 9,8 mio. kr. på § 17.41.01.20. International re-
kruttering, 9,5 mio. kr. på 17.41.01.30. Workindenmark-centre, 1,5 mio. kr. på § 17.41.01.40. Specialfunktioner og 8,1
mio. kr. på § 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær.
Budgetteringsforudsætninger - International rekruttering
Gebyrtaksterne er fra 2015 til 2016 reguleret med en satsreguleringsprocent på 1,4 pct. og
er afrundet til nærmeste beløb, deleligt med 5 kr.
4. Viden og formidling ......................... 10,0 33,0 30,0 45,6 42,8 42,0 41,2
§ 17.41.01. 167
De samlede gebyrindtægter er beregnet på baggrund af gebyrsatsen og det forventede antal
tilgåede gebyrpålagte sager i det enkelte år. Ved budgetteringen forudsættes produktion at være
lig tilgangen af sager. Indtægterne i 2016 er udarbejdet på baggrund af forudsætningerne i ne-
denstående tabel.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af International rekruttering -
Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft af juni 2014 er gebyrstrukturen blevet forenklet til
5 gebyrsatser, der dækker alle sagstyper. Ved grupperingen er der lagt vægt på det indholds-
mæssige i hver sagstype, således at opdelingen er nemmest mulig at forstå for ansøgere og andre
brugere.
I forbindelse med ændringen af udlændingeloven er der sket en justering af gebyret for an-
søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Gebyret er forhøjet, således at gebyret også dækker
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede omkostninger forbundet med sagsbe-
handlingen, herunder en forholdsmæssig andel af styrelsens fællesomkostninger. Styrelsens andel
i sagsbehandlingen består i at afgøre, om betingelserne for fortsat opholdsgrundlag er til stede.
Der tilstræbes fuld omkostningsdækning over en 4-årig periode i hver gruppe af sagstyper.
Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i om-
kostninger vil kunne ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker
i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven.
Bemærkninger: Tilgangen af sager afspejler antal gebyrlagte sager. Der er ikke medregnet sager, som er undtaget fra
gebyrer. I 2015 forventes samlet set en tilgang på omkring 37.300 sager. I 2016 forventes samlet set en tilgang på cirka
36.000 sager; heraf cirka 2.200 inddragelsessager, cirka 600 sager vedrørende working holiday og volontører og cirka 330
gebyrfritagne sager. For 2016 og BO-perioden er der budgetteret fladt for så vidt angår tilgang af sager, gebyrsatser og
indtægter. Erhvervssager består af a lle erhvervssager fraregnet Greencard 1. gang og Start up DK. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering er pr. 1. januar 2015 overgået til at opgøre sagstyperne på ændrede kategorier. Dette med-
fører, at tilgangen af gebyrlagte sager i 2015 er forudsat til 33.943.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om en bedre au pair-ordning af 19. december 2014 modtager Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering 422 kr. (2015 pl-niveau) pr. au pair tilladelse til dækning af styrel-
sens administrative omkostninger ved opkrævning af og sagsbehandlingen i forbindelse med at
sikre, at værtsfamiliens betaling af 5.000 kr. (2015 pl-niveau) til medfinansiering af danskunder-
visning af au pair-personer er betalt, inden au pair-opholdstilladelse kan udstedes. Styrelsen kan
afholde de tilsvarende udgifter forbundet hermed. I 2016 er forudsat indtægter og tilsvarende
udgifter på 0,7 mio. kr.
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til løn og øvrig drift i forbindelse med Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings almindelige virksomhed vedrørende den beskæftigelsespolitiske indsats,
herunder fastholdelse, ferie og rekruttering af arbejdskraft samt sagsbehandling på disse områder,
herunder EØS-sager.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om forenkling af
2015 2016
Sagstyper (løbende pl) Tilgang af
sager
Gebyrsats
(kr.)
Indtægt
(mio. kr.)
Tilgang af
sager
Gebyrsats
(kr.)
Indtægt
(mio. kr.)
Erhvervssager .......................................... 9.938 3.250 32,3 9.588 3.320 31,8
Greencard 1. gang ................................... 2.084 6.850 14,3 2.096 7.210 15,1
Au pair og praktikanter ........................... 3.883 2.400 9,3 3.627 2.480 9,0
Studerende, Etableringskort, Start up DK 8.715 1.750 15,3 8.627 1.845 15,9
Medfølgende familie ............................... 8.181 1.600 13,1 7.779 1.720 13,4
Andel af gebyr tidsubegrænsede ........... 1.000 1.900 1,9 991 1.990 2,0
Sum 33.801 86,1 32.708 87,2
168 § 17.41.01.10.
beskæftigelsesindsatsen af maj 2011 er bevillingen forøget med 0,5 mio. kr. i 2013 til evaluering
af et initiativ, som gør det lettere for medarbejdende ægtefæller at udtræde af virksomheden og
få dagpenge.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemo-
kraterne om finansloven for 2011 af november 2010 er der indgået aftale om en styrket indsats
mod socialt bedrageri. Med aftalen forbedres bl.a. kontrollen med ydelser ved ophold i udlandet,
herunder lufthavnstilsynet, samt kontrollen i forhold til dobbeltforsørgelse og sort arbejde. Som
følge heraf er der afsat 3,3 mio. kr. i 2011, 3,2 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. årligt i 2013 og 2014.
Bevillingen er på finansloven for 2013 forhøjet med 0,1 mio. kr. årligt fra 2013 som følge
af en målretning og fornyet finansiering af § 17.23.01.60. Koncern Digital Udvikling.
Statens Administration overgik pr. d. 1. januar 2014 til en ny delvist aktivitetsbaseret beta-
lingsmodel for Økonomiservicecentret. Beskæftigelsesministeriets positive budgetregulering til
betaling af ydelser leveret af Økonomiservicecentret udmøntes til enhederne på baggrund af antal
ansatte, volumen (f.eks. antal fakturaer) samt udgifter til Statens Lønsystem og Navision. På den
baggrund er der permanent tilført en bevilling på 4,2 mio. kr. årligt.
Med virkning fra 2013 skal enheder, der betjenes af Statens It, afregnes efter forbrug. I den
forbindelse tilbageføres bevilling svarende til det skønnede forbrug. Bevillingen på § 17.41.01.10.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er på den baggrund forhøjet med 10,7 mio. kr. i
2014, 10,3 mio. kr. i 2015, 10,1 mio. kr. i 2016 og 9,9 mio. kr. i 2017.
Bevillingen er ved intern omprioritering reduceret med 3,7 mio. kr. årligt fra 2014 og frem
som følge af en reduktion af styrelsens huslejeudgifter.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af
april 2013 er bevillingen forøget med 2,5 mio. kr. årligt fra 2014 og frem, heraf 2/3 lønsum, til
udarbejdelse af kravspecifikationer samt it-support, projektstyring og understøtning mv. i forbin-
delse med it-udvikling i tilknytning til reformen.
Som følge af regeringens forslag til skærpet kontrol med ydelser til EU/EØS borgere er der
afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til vejlednings- og oplysningsmateriale til kommuner og borgere m.fl.
Som følge af ændret opgavefordeling vedr. behandling af klagesager på A-kasseområdet er
en bevilling på i alt 2,4 mio. kr. overført til § 17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen på finansloven for
2015 og frem, fordelt med 2,0 mio. kr. lønsum og 0,4 mio. kr. øvrig drift.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er organiseringen af
den statslige beskæftigelsesindsats ændret, idet forliget indebærer, at den statslige styring af be-
skæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På den baggrund er
bevillingen forhøjet med 91,1 mio. kr. i 2015, 88,6 mio. kr. i 2016, 86,8 mio. kr. i 2017 og 85,0
mio. kr. i 2018. Bevillingen anvendes til styrelsens driftsudgifter (løn og øvrig drift) i forbindelse
med opgavevaretagelsen, herunder f.eks. udgifter til implementering af reformer på beskæftigel-
sesområdet, sekretariatsbetjening af de regionale arbejdsmarkedsråd, virksomhedsindsats samt
udgifter til varetagelse af en række forvaltningsmæssige opgaver og supportfunktioner mv. Der
kan desuden afholdes udgifter til overvågning, analyse og dokumentation af udviklingen på ar-
bejdsmarkedet samt systemunderstøtning heraf mv.
Der kan herunder afholdes driftsudgifter vedrørende de regionale arbejdsmarkedsråd og ve-
derlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom. Styrelsen afholder desuden udgifter
til tolkebistand, personlig assistance mv. til medlemmer af rådet, der har behov herfor.
Som led i Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af 18. juni 2014 mellem regeringen
(SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er der endvidere afsat en
lønsumsbevilling på 2,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til
it-projektledelse og en styrkelse af brugersupporten vedr. de statslige it-redskaber i beskæftigel-
sesindsatsen.
Som led i finanslovsaftalen for 2011 blev der for perioden 2011-2014 indgået aftale om en
styrket indsats mod socialt bedrageri, herunder bl.a. en intensivering af lufthavnstilsynet.
§ 17.41.01.20. 169
20. International rekruttering
Af kontoen afholdes omkostninger til løn og drift vedrørende sagsbehandling af ansøgninger
om opholdstilladelse på erhvervs- og studieområdet, herunder omkostninger til administration af
området.
Omkostningerne til sagsbehandling af ansøgninger om erhvervs- og studieophold i Danmark
finansieres efter d. 1. januar 2011 af gebyrer. Visse ansøgninger er fritaget fra gebyrer bl.a. på
grund af internationale konventioner mv. Omkostningerne til sagsbehandlingen af disse gebyr-
fritagne sager samt omkostningerne til ministerbetjening på erhvervs- og studieområdet forud-
sættes dækket af nettobevillingen.
Udover nettobevillingen budgetteres i 2016 indtægtsmæssigt med et aktivitetsniveau på
32.708 gebyrpålagte sager, hvilket med de anførte gebyrsatser alt andet lige vil medføre geby-
rindtægter på ca. 86,0 mio. kr. Gebyrsatserne er pl-reguleret fra 2015 til 2016 med en satsregu-
leringsprocent på 1,4 pct.
Som led i aftalen mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er der indarbejdet et midlertidigt bevillingsløft på 3,0 mio. kr. på nettoudgifts-
bevillingen i 2013 som følge af konsolideret budgettering.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af International rekruttering
- Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft af juni 2014 er bevillingen på finansloven for
2015 øget med 6,0 mio. kr. i 2015, 6,5 mio. kr. i 2016, 6,3 mio. kr. i 2017 og 5,8 mio. kr. i 2018
og frem. Af disse midler er der årligt afsat 3,0 mio. kr. til øget og mere effektiv kontrol vedrø-
rende registersamkøringer, landbrugsområdet og stikprøvekontroller af uddannelsesdokumenter i
forbindelse med ansøgninger om greencard via udvalgte repræsentationer. Af de 3,0 mio. kr. af-
sættes op til 1,0 mio. kr. til betaling til Udenrigsministeriet for yderligere stikprøvekontroller af
uddannelsesdokumenter i forbindelse med ansøgninger om greencard.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om en bedre au pair-ordning af december 2014 er udgifter og indtægter hævet med
0,7 mio. kr. i 2016 og fremover. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager 422 kr.
(2015 pl-niveau) pr. au pair tilladelse til dækning af styrelsens administrative omkostninger ved
opkrævning af og sikring af, at værtsfamiliens betaling af 5.000 kr. (2015 pl-niveau) til medfi-
nansiering af danskundervisning af au pair-personer er betalt, inden au pair-opholdstilladelse kan
udstedes.
29. Budgetregulering - medfinansieringsbidrag
Medfinansieringsbidraget afspejler, at gebyrindtægten på underkonto § 17.41.01.20. Interna-
tional rekruttering skal medfinansiere omkostninger til sagsbehandlingen.
På underkontoen indgår følgende poster, der er lagt ind som rammereduktioner: 1,0 mio. kr.
vedrørende Statens Administration, 1,7 mio. kr. vedrørende Statens It, 1,6 mio. kr. vedrørende
Digitaliseringshandlingsplan og 0,5 mio. kr. vedrørende indkøbseffektivisering.
Medfinansieringsbidraget udmøntes på forslag til lov om tillægsbevilling ved, at bevillingen
fra underkonto § 17.41.01.20. International rekruttering flyttes til underkonto § 17.41.01.29.
Budgetregulering - medfinansieringsbidrag.
30. Workindenmark-centre
Af kontoen afholdes omkostninger til løn og drift vedrørende indsatsen i Workindenmark-
centrene i København, Odense og Aarhus. Workindenmark-centrene bistår virksomhederne med
at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Bevillingen er fra 2015 og frem overført fra § 17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem
til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som følge af ændret organisering i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
170 § 17.41.01.40.
40. Specialfunktion for Job og Handicap
Af kontoen afholdes omkostninger til løn og øvrig drift vedrørende Specialfunktion for Job
og Handicap. Specialfunktionens formål er at understøtte jobcentrenes beskæftigelsesindsats for
personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Bevillingen er fra 2015 og frem overført fra § 17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem
til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som følge af ændret organisering i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter i beskæftigelsessystemet,
der finansieres af midler fra f.eks. EU, statslige puljer, organisationer og fonde mv.
17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem (Driftsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er organiseringen af
den statslige beskæftigelsesindsats ændret. Den ændrede organisering indebærer, at de fire be-
skæftigelsesregioner er nedlagt pr. 1. januar 2015.
I tilknytning til den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen er bevillingerne til
Workindenmark og Specialfunktionen for Job og Handicap overført til § 17.41.01 Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering fra 2015 og frem.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 115,2 119,6 - - - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... 6,5 4,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 2,0 6,7 - - - - -
Udgift ........................................................... 116,1 128,7 - - - - -
Årets resultat ............................................... 7,6 2,0 - - - - -
10. Beskæftigelsesregioner
Udgift .................................................... 114,1 100,7 - - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
20. Specialfunktioner
Udgift .................................................... - 5,2 - - - - -
Indtægt .................................................. - 1,9 - - - - -
30. Workindenmark-centre
Udgift .................................................... - 18,7 - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,9 4,1 - - - - -
Indtægt .................................................. 1,9 4,7 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 3,3
Bemærkninger: En videreført beholdning ultimo 2014 fra § 17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem vil blive overført
til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ved bevillingsafregningen for 2015. Beholdningen forventes
anvendt i 2015.
§ 17.41.11. 171
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det statslige beskæftigelsessystem er nedlagt ved udgangen af 2014, hvor beskæftigelsessy-
stemets opgaver og bevillinger overføres til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering.
5. Opgaver og mål
Det statslige beskæftigelsessystems opgaver og mål er enten blevet nedlagt eller overført til
§ 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med organisationsændrin-
gen.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Som led i en ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats er de budgetterede bevillinger på
finanslov for 2015 nulstillet.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 2,0 6,7 - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,9 4,7 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 1,9 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 144 163 - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 80,4 90,2 - - - - -
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,5 0,9 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 79,9 89,3 - - - - -
Bemærkninger: Som led i organisationsændringen er de budgetterede personaleoplysninger og bevillinger på finanslov for
2015 nulstillet.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO2
2017
BO3
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 118,4 130,5 - - - - -
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 19,9 22,4 - - - - -
1. Overvågning af arbejdsmarkedet...... 11,6 0,0 - - - - -
2. Sikring af resultater og effekter i
jobcenrene ......................................... 78,3 0,0 - - - - -
3. Sekretariatsbetjening af de regionale
beskæftigelsesråd............................... 8,6 0,0 - - - - -
4. Specialfunktioner............................... 0,0 0,0 - - - - -
5. International rekruttering .................. 0,0 0,0 - - - - -
6. Styring ............................................... 0,0 70,9 - - - - -
7. Vidensgenerering og kommunikation 0,0 14,3 - - - - -
8. Sagsbehandling og service................ 0,0 22,8 - - - - -
172 § 17.41.11.10.
10. Beskæftigelsesregioner
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er organiseringen af
den statslige beskæftigelsesindsats ændret. Den ændrede organisering indebærer, at de fire be-
skæftigelsesregioner er nedlagt pr. 1. januar 2015.
20. Specialfunktioner
Som følge af en ændret organisering i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er den
budgetterede bevilling fra 2015 og frem overført til § 17.41.01.40. Specialfunktion for Job og
Handicap under § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
30. Workindenmark-centre
Som følge af en ændret organisering i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er den
budgetterede bevilling fra 2015 og frem overført til § 17.41.01.30. Workindenmark-centre under
§ 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Som følge af en ændret organisering i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er den
budgetterede bevilling fra 2015 og frem overført til § 17.41.01.97. Andre tilskudsfinansierede
aktiviteter under § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.41.12. Beskæftigelsesrettede aktiviteter (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er bevillingen til be-
skæftigelsesrettede aktiviteter omprioriteret fra 2015 og frem.
Der er afsat en mindre bevilling til en central pulje med henblik på at gennemføre en særlig
beskæftigelsesrettet indsats.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,4 9,7 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
10. Beskæftigelsesrettede aktiviteter
Udgift ................................................... 31,5 8,5 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 28,4 8,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,0 0,6 - - - - -
20. Central pulje til en særlig be-
skæftigelsesindsats
Udgift ................................................... 2,3 0,8 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,8 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 0,0 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
50. Evaluering m.m.
Udgift ................................................... 0,7 0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 0,4 - - - - -
§ 17.41.12. 173
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,7
I alt .................................................................................................................................. 12,7
10. Beskæftigelsesrettede aktiviteter
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er bevillingen til be-
skæftigelsesrettede aktiviteter omprioriteret fra 2015 og frem.
20. Central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats
Med henblik på en særlig indsats kan der afsættes en mindre bevilling til en central pulje, jf.
BEK nr. 58 af februar 2006 om styring og administration af den centrale pulje til beskæftigel-
sesindsats med hjemmel i § 36, stk. 2, i LB nr. 731 af juni 2010 om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale
pulje efter indstilling fra BER.
Som led i finansieringen af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fordeling af forskningsreserven
af november 2011 i tilknytning til finansloven for 2012 er bevillingen til den centrale pulje til
en særlig beskæftigelsesindsats reduceret med 7,5 mio. kr. årligt fra 2012 og frem. Bevillingsre-
duktionen sker som led i en fortsat målretning af de samlede udgifter på beskæftigelsesområdet.
Som led i Forlig mellem regeringen (SRSF) Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed
for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 er bevillingen reduceret med
2,4 mio. kr. i 2014.
50. Evaluering m.m.
Der er i 2014 afsat 1 mio. kr. til evaluering af forsøgsordningen vedrørende jobpræmieord-
ningen for enlige forsørgere.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der afsat 1,0 mio. kr. i 2014 til evaluering af forsøgsordningen vedrørende
jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed.
17.41.22. Virksomhedsrettet og tættere kontakt til langtidsledige (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen om stærkere ud af krisen - bekæmpelse af
langtidsledighed af maj 2010 blev der afsat en pulje på 20,0 mio. kr. i 2010, 68,0 mio. kr. i hvert
af årene 2011-2012 samt 48,0 mio. kr. i 2013 til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i
jobcentrene og til tættere kontakt med langtidsledige og virksomheder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling, såfremt det skønnes nødvendigt, eller hvor det forekommer admi-
nistrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
174 § 17.41.22.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 49,1 0,0 - - - - -
10. Pulje til virksomhedsrettet og
tættere kontakt til langtidsledige
Udgift ................................................... 49,1 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 48,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Bemærkning: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015.
10. Pulje til virksomhedsrettet og tættere kontakt til langtidsledige
Bevillingen har været anvendt til lønudgifter i forbindelse med kommunernes ansættelse af
flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Virksomhedskonsulenterne har haft til opgave at
holde tæt kontakt med ledige, herunder når ledige er i forløb på virksomhederne.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.41.31. Validering af atypisk sygefravær (Driftsbev.)
Af kontoen kan afholdes udgifter til validering af atypisk sygefravær.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 8,1 6,6 5,3 5,2 5,0 4,9 4,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 0,8 - - - - -
Udgift ........................................................... 8,4 5,7 5,3 5,2 5,0 4,9 4,8
Årets resultat ............................................... 0,5 1,8 - - - - -
10. Validering af atypisk sygefravær
Udgift .................................................... 8,4 5,7 5,3 5,2 5,0 4,9 4,8
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
CVR-nr. 55568510.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,7
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
§ 17.41.31. 175
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
10. Validering af atypisk sygefravær
Formålet med validering af atypisk sygefravær (VAS) er at optimere sagsbehandlingen i
kommunerne via en række filtre, der identificerer atypiske forløb samt at medvirke til at fore-
bygge fejludbetalinger i forbindelse med sygedagpengerefusion.
Dette sker via en digital understøttet kontrol af formodet uberettiget sygefravær, der auto-
matiserer dele af de kontrolprocedurer, som tidligere foregik manuelt. Kontrollen er en forud-
sætning for digitalisering af sygedagpengeindberetninger, og den erstatter medarbejderunder-
skriften i forbindelse med arbejdsgiverens sygedagpengeindberetning.
Af kontoen kan afholdes udgifter til udvikling, drift, vedligehold og videreudvikling af den
systemmæssige understøtning af validering af atypisk sygefravær.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finanslov for 2012 af no-
vember 2011 er bevillingen forhøjet som følge af højere faste omkostninger, herunder til vedli-
geholdelsesaftaler med eksterne it-leverandører, samt som følge af højere omkostninger til vide-
reudvikling af systemet. Bevillingen er forhøjet med 7,6 mio. kr. i 2012, 4,4 mio. kr. i 2013, 3,0
mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i 2015.
I det omfang, at dele af systemet skal anlægsføres, kan dette ske på § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering eller § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelses-
indsatsen. Der er overførselsadgang til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
til finansiering af afskrivninger og finansielle omkostninger samt § 17.46.73. Tværgående it-un-
derstøtning i beskæftigelsesindsatsen.
17.41.32. Anvendelse af oplysninger fra Indkomstregister og digitalisering af tilsy-
net (Reservationsbev.)
Af kontoen kan afholdes udgifter til nye systemløsninger samt tilpasning af eksisterende sy-
stemer i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som led i styrelsens analyse og overvågning
ved anvendelse af oplysninger fra offentlige registre, herunder indkomstregistret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 1,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Anvendelse af oplysninger fra
Indkomstregister
Udgift ................................................... 0,5 1,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 1,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Opgaver Mål
Systemmæssig understøtning til
validering af atypisk sygefravær
Formålet med bevillingen er at optimere sagsbehandlingen
på sygedagpengeområdet i kommunerne og mindske misbrug
i forbindelse med sygedagpengerefusion.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 8,6 5,8 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8
1. Systemmæssig understøtning til vali-
dering af atypisk sygefravær ............ 8,6 5,8 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8
176 § 17.41.32.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 8,5
I alt .................................................................................................................................. 8,5
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Anvendelse af oplysninger fra Indkomstregister
Som følge af lov nr. 118 af 17. februar 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
mv. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes ad-
gang til registersamkøring som følge af anvendelse af oplysninger i e-Indkomstregistret) er der
afsat midler til etablering, udbud, drift og vedligeholdelse af nye systemløsninger samt tilpasning
af eksisterende systemer med henblik på at kunne modtage og anvende indkomstoplysninger til
sagsbehandling og tilsyn.
Den fremadrettede strategi for det statslige tilsyn med arbejdsløshedskasser og kommuner
kræver modernisering og effektivisering af tilsynet, og øget digitalisering vil indgå som en væ-
sentlig faktor. Formålet er, at der med udgangspunkt i offentlige registre, herunder indkomstre-
gistret fremover kan udføres en mere effektiv kontrol af arbejdsløshedskassernes og kommunernes
administration, herunder arbejdsløshedskassernes udbetalinger af ydelser.
I det omfang bevillingen til udvikling af systemløsninger, der skal anlægsføres vil dette ske
på § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller § 17.46.73. Tværgående it-un-
derstøtning i beskæftigelsesindsatsen. Der er overførselsadgang til § 17.41.01. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering til finansiering af afskrivninger, finansielle omkostninger mv. og §
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen.
17.41.41. Renter
Kontoen vedrører renteindtægter og -udgifter på budgetområder, der ikke er omfattet af ord-
ningen om selvstændig likviditet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,5 0,3 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægtsbevilling ......................................... 7,5 12,0 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
10. Arbejdsløshedskasser
Udgift ................................................... 2,5 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
26. Finansielle omkostninger .............. 2,5 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 6,6 10,0 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
25. Finansielle indtægter .................... 6,6 10,0 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5
20. Øvrige ministerområde
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,9 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
25. Finansielle indtægter .................... 0,9 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
§ 17.41.41.10. 177
10. Arbejdsløshedskasser
Renteindtægterne på kontoen vedrører primært renter pålagt arbejdsløshedskasserne efter
regler fastlagt af Beskæftigelsesministeren for administration af de ydelser, der udbetales via de
anerkendte arbejdsløshedskasser med refusion fra staten. Renteudgifterne vedrører LB nr. 348 af
8. april 2014 om arbejdsløshedsforsikring mv.
20. Øvrige ministerområde
Kontoen vedrører renteudgifter og renteindtægter for Beskæftigelsesministeriets øvrige om-
råder for så vidt angår budgetområder, der ikke er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats
Bevillingerne under aktivitetsområde 17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats omfatter primært de
statslige udgifter til refusion af kommunernes udgifter til aktiveringsindsatsen. Jobcentrene kan i
beskæftigelsesindsatsen gøre brug af følgende redskaber, enten enkeltvis eller i en kombination,
jf. kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
a. Vejledning og opkvalificering (kapitel 10)
b. Virksomhedspraktik og nytteindsats (kapitel 11)
c. Ansættelse med løntilskud (kapitel 12).
Fra 2016 er de statslige udgifter til refusion af kommunernes udgifter til løntilskud opført
på aktivitetsområde 17.47. Løntilskud.
Aktivitetsområdet omfatter desuden bevillinger til en række følgeudgifter og puljer, der un-
derstøtter den ordinære aktiveringsindsats, samt udgifter til en række øvrige beskæftigelsesrettede
ordninger, herunder jobrotation og voksenlærlinge mv. Bevillingerne administreres af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen fremgår af § 2 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises. Derudover omfatter bevillingerne bl.a.
følgeudgifter til beskæftigede m.fl. efter samme lov og andre love.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er overførselsadgang fra § 17.46.41. Uddannelsesløft, § 17.46.67.
Flere i uddannelse og job - Indsats til kontanthjælpsmodtagere og §
17.46.78. Implementering af rehabiliteringsteam til § 17.41.01. Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.46.30. Styrket indsats for ledige
ordblinde og læse- og skrivesvage til § 17.46.73. Tværgående IT-un-
derstøtning i beskæftigelsesindsatsen.
Der er overførselsadgang fra § 17.46.67. Flere i uddannelse og job -
Indsats til kontanthjælpsmodtagere til § 17.41.01. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.46.68. Bedre vidensgrundlag for flere
kontanthjælpsmodtagere i uddannelse og job til § 15.11.21. Ankesty-
relsen.
Der er overførselsadgang fra § 17.46.78. Implementering af rehabilite-
ringsteam til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og § 17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem.
178 § 17.46.
17.46.02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering (Lovbunden)
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.418,4 - - - - - -
10. Refusion af driftsudgifter ved
aktivering
Udgift ................................................... 2.418,4 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.418,4 - - - - - -
10. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
Bemærkninger: Der vises antallet i vejledning og opkvalificering, inklusiv ordinær uddannelse, for alle nævnte målgrup-
per. Aktiviteten i 2011 er korrigeret ift. årsopgørelsen for 2011 som følge af korrektion af antal aktiverede sygedagpen-
gemodtagere opgjort som helårspersoner. Aktiviteten i 2013 er korrigeret ift. årsrapporten for 2013 som følge af en fejl-
rettelse.
Vedrørende aktivitet og udgifter før 2010 henvises til § 17.46.01. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede
ledige, § 17.46.15. Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, § 17.46.21.10. Refusion af driftsudgifter ved
aktivering af kontanthjælpsmodtagere, § 17.46.22.10. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af sygedag-
penge og § 17.46.22.20. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsydelse.
Vedrørende aktivitet og udgifter efter 2013 henvises til § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender
og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.
Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
BV 2.6.4 Der er adgang til overførsel af låneramme mellem § 17.46.73. Tvær-
gående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen og § 17.23.01. Ar-
bejdsskadestyrelsen og mellem § 17.46.73. Tværgående it-understøtning
i beskæftigelsesindsatsen og § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - 69.435 64.225 59.884 - - - - - -
heraf dagpengemodtagere i
tilbud .................................. - 15.984 11.773 7.546 - - - - - -
Heraf kontanthjælpsmodtage-
re ......................................... - 33.945 33.800 35.350 - - - - - -
Heraf revalidender ............. - 11.189 9.434 8.311 - - - - - -
Heraf sygedagpengemodta-
gere ..................................... - 4.795 5.168 4.808 - - - - - -
Heraf ledighedsydelsesmod-
tagere .................................. - 1.250 1.600 1.800 - - - - - -
heraf dagpengemodtagere i
selvvalgt uddannelse .......... - 1.982 2.450 2.069 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - 3.017 2.562 2.535 - - - - - -
§ 17.46.03. 179
17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere (Lovbunden)
Kontoen omfatter refusionsudgifter til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af personer
omfattet af § 2, nr. 1-3, 10 og 12-13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af
12. september 2014 (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) samt § 2, nr. 1, som deltager
i seks-ugers jobrettet uddannelse.
Efter kapitel 8 a og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunerne afholde
udgifter til køb af vejledning og opkvalificering, herunder deltagerbetaling, læse-, skrive-, regne-
eller ordblindekursus og realkompetencevurdering. Vedrørende driftsudgifter efter kapitel 8 a
henvises til BEK nr. 710 af 27. maj 2015 med senere ændringer om 6 ugers jobrettet uddannelse
til forsikrede ledige. Tilbud efter kapitel 10 gives for at udvikle eller afdække den lediges faglige,
sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. For per-
soner, der modtager uddannelseshjælp, gives tilbud efter kapitel 10 for at kunne påbegynde og
gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
I medfør af §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunerne yde tilskud
til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personen kan få og
deltage i tilbuddet.
Kommunen kan i forbindelse med en partnerskabsaftale give tilskud til virksomhedens faktisk
afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10. Der kan desuden ydes
virksomheden tilskud til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partner-
skabsaftalen, jf. § 81 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, 10 og 12-13, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, kan kommuner udbetale en godtgørelse på op til 1.000 kr. til udgifter ved deltagelse
i tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. § 83 i samme lov.
Kommuner kan i medfør af § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ansættelse af
en person uden løntilskud yde tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.
Det fremgår af § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommuner kan overlade det
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov.
Frikommuner kan for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp omfattet af
§ 2, nr. 1-3 og 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden 5. marts 2012 til den 1. juli
2017 give tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger, afvige fra kravet om, at et
tilbud skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger mv., jf. BEK nr. 711 af 27. maj
2015 om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.
På finansloven for 2013 blev refusionsudgifterne til driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-
og kontanthjælpsmodtagere afholdt på § 17.46.02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering sam-
men med driftsudgifterne ved aktivering af modtagere af revalideringsydelse, sygedagpenge og
ledighedsydelse samt til seks-ugers selvvalgt uddannelse under ét fælles driftsloft. § 17.46.03.
Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælps-
modtagere er oprettet på finansloven for 2014 samtidig med § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter
ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.
Refusion af afløbsudgifter i 2016 vedrørende driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i tidligere år ydes inden for rådighedsbeløbet for
2016 på denne konto.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Bevillingen er omfattet af:
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af
maj 2013, herunder forlængelse af den særlige uddannelsesordning og målretning af 6 ugers
selvvalgt uddannelse.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet af april 2013.
180 § 17.46.03.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april
2013.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for syge-
meldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Regeringens (SR) forslag til skærpet kontrol med ydelser til EU/EØS-borgere.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 om at forbedre vilkårene for samlevende par på kontant- og uddannel-
seshjælp og for unge kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere mv.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 om en ny kontantydelse til ledige, der har opbrugt den samlede ret til
dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 1.319,5 1.357,5 1.519,5 1.505,2 1.442,9 1.347,5
10. Dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Udgift ................................................... - 1.319,5 1.357,5 1.519,5 1.505,2 1.442,9 1.347,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 1.319,5 1.357,5 1.519,5 1.505,2 1.442,9 1.347,5
10. Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til akti-
vering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af § 2, nr.
1-3, 10 og 12-13, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der refunderes dog ikke alle udgifter til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst ud-
dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. § 118, stk. 3 og 4, i samme lov. Kommunernes
udgifter til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere er omfattet af budgetgarantien, såfremt
de er refusionsberettigende.
Der refunderes endvidere ikke udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for dagpenge-
modtagere, jf. § 118, stk. 2, i samme lov. Kommunernes udgifter til dagpengemodtagere er om-
fattet af budgetgarantien, uanset om de er refusionsberettigende.
Der er budgetteret med en forventet effektiv refusionsprocent på 43,5 pct.
Driftsloftet fastsættes på finansloven, jf. § 118, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Driftsloftet udgør 11.789 kr. for 2016 og 11.828 kr. for 2017 (alle beløb er i 2016-pl). Rådig-
hedsbeløbet i 2016 er således på 11.789 kr. (2016-pl) pr. år gange antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3 og 12-13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder personer der
deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse, men ikke personer, der deltager
i tilbud efter §§ 33 a og 33 b i samme lov. Opgørelsen offentliggøres af Beskæftigelsesministeriet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 blev driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter i 2013-2015 reduceret for
at finansiere et uddannelsesløft af ledige. Uddannelsesløftet er udmøntet i Aftale mellem rege-
ringen (SRSF), LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke om særlig indsats for ledige,
som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge af oktober 2012, Aftale mellem regeringen (SRSF),
KL, Danske Regioner og DA om akutjob af oktober 2012, en særlig uddannelsesordning til le-
dige, hvis dagpengeperiode udløber i 1. halvår af 2013 og en uddannelsespulje for 2014-2015.
Som led i finansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke
- uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job af november 2012 - blev driftsloftet over
de kommunale aktiveringsudgifter i 2013-2016 reduceret.
§ 17.46.03.10. 181
Som led i finansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i ud-
dannelse og job af april 2013 er driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter reduceret fra
2014 og frem.
Det er en kommunal opgave at foretage den konkrete prioritering og udmøntning af beskæf-
tigelsesindsatsen, herunder også aktiveringen af ledige efter de aftalte ændringer af det kommu-
nale driftsloft over aktiveringsudgifterne. På finansloven for 2013 blev der foretaget en vejledende
teknisk budgettering, hvor målretningen forudsattes gennemført ved en aktivitetsreduktion, der
er ligeligt fordelt på indsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Bemærkninger: Der vises antallet af fuldtidspersoner i vejledning og opkvalificering, inklusiv ordinær uddannelse, for
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere, der deltager i seks-ugers jobrettet
uddannelse. Antal dagpengemodtagere i tilbud i 2014 er et foreløbigt skøn på baggrund af udgiftspolitisk opfølgning, idet
der endnu ikke foreligger endelige aktivitetsdata for 2014. Det budgetterede antal dagpengemodtagere i 2015 er alene
dagpengemodtagere i ordinær uddannelse.
Vedrørende aktivitet og udgifter i 2011-2013 henvises til § 17.46.02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering.
17.46.04. Refusion af driftsudgifter og mentorudgifter ved ressourceforløb og jo-
bafklaringsforløb (Lovbunden)
Kontoen omfatter bevillinger til driftsudgifter og mentorudgifter ved aktivering af personer i
ressourceforløb samt driftsudgifter og mentorudgifter ved aktivering af personer i jobafklarings-
forløb.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,0 45,8 384,8 442,9 527,8 589,4 678,8
20. Refusion af driftsudgifter ved
ressourceforløb
Udgift ................................................... 3,0 26,0 207,4 255,6 330,7 387,1 468,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,0 26,0 207,4 255,6 330,7 387,1 468,5
30. Refusion af mentorudgifter ved
ressourceforløb
Udgift ................................................... - 14,4 47,8 62,9 73,7 79,2 80,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 14,4 47,8 62,9 73,7 79,2 80,8
40. Refusion af driftsudgifter ved
jobafklaringsforløb
Udgift ................................................... - 4,8 113,7 109,1 108,2 108,0 113,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 4,8 113,7 109,1 108,2 108,0 113,6
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ - - - - 24.133 22.475 25.900 26.175 25.175 23.375
Heraf: dagpengemodtagere i
tilbud.................................... - - - - 6.150 2.025 4.800 5.000 4.575 3.925
Kontanthjælpsmodtagere..... - - - - 7.150 10.200 10.950 11.275 10.850 10.200
Uddannelseshjælpsmodtagere - - - - 9.125 7.950 7.900 7.850 7.725 7.225
Seks ugers jobrettet uddan-
nelse..................................... - - - - 1.708 2.300 2.250 2.050 2.025 2.025
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 1.358 1.377 1.520 1.505 1.443 1.348
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 3.891 3.904 3.760 3.510
182 § 17.46.04.
50. Refusion af mentorudgifter ved
jobafklaringsforløb
Udgift ................................................... - 0,6 15,9 15,3 15,2 15,1 15,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,6 15,9 15,3 15,2 15,1 15,9
20. Refusion af driftsudgifter ved ressourceforløb
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til driftsudgifter ved aktive tilbud under res-
sourceforløb og aktive tilbud til førtidspensionister over 40 år. Kommunernes udgifter er omfattet
af budgetgarantien.
Fra 1. januar 2013 skal der kun i særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension til personer
under 40 år. Personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil
ende på førtidspension, skal i stedet i individuelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra ét
til fem år ad gangen. Personer over 40 år skal som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb, in-
den der kan tages stilling til en førtidspension. Førtidspensionister under 40 år kan få mulighed
for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at det er relevant.
Personer i ressourceforløb kan modtage tilbud efter kapitel 9 b, 10, 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen kan iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksem-
pelvis i form af hjælpemidler mv. Udgifter til mentorstøtte afholdes fra 2014 på § 17.46.04.30.
Refusion af mentorudgifter ved ressourceforløb. Udgifter til hjælpemidler mv. afholdes på §
17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede. Førtidspensionister over 40
år kan få aktive tilbud efter kapitel 10, 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Af kontoen skal afholdes udgifter til driftsudgifter ved ressourceforløb samt aktive tilbud til
førtidspensionister med 50 pct. refusion.
*Det skønnes, at 1.000 personer pr. år på førtidspension starter på ressourceforløb fra 2015-2019.
30. Refusion af mentorudgifter ved ressourceforløb
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til mentorstøtte og aktiv indsats til personer
i ressourceforløb. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012. Fra 1. januar
2013 skal der kun i særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Per-
soner, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på før-
tidspension, skal i stedet i individuelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra ét til fem år
ad gangen. Personer over 40 år skal som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb, inden der kan
tages stilling til en førtidspension. Førtidspensionister under 40 år kan få mulighed for at få et
ressourceforløb, hvis de ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at det er relevant.
Personer i ressourceforløb kan modtage tilbud efter kapitel 9 b, 10, 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen kan iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksem-
pelvis i form af hjælpemidler mv. Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - - - 0,2 3,2 8,1 9,5 12,1 13,9 16,8
- heraf ordinær uddannelse - - - 0,0 0,1 0,5 0,5 0,9 1,0 1,3
- heraf i øvrig vejledning og
opkvalificering og FØP* - - - 0,2 3,1 7,7 9,0 11,2 12,9 15,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 3 27 210 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 511 661 774 937
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 50 47 52 54 55 56 56
§ 17.46.04.30. 183
om finansloven for 2013 af november 2012 skal der indgås en individuel aftale om mentorstøtte
mellem personen og jobcentret.
På finansloven for 2013 blev refusionsudgifterne til mentorstøtte til personer i ressourceforløb
afholdt på § 17.46.28. Mentorudgifter. Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Det Konservative Folkeparti om reform af kontant-
hjælpssystemet af april 2013 ændres refusionsreglerne vedrørende mentorudgifter for øvrige
målgrupper. Mentorudgifter til personer i ressourceforløb afholdes derfor fra 2014 på §
17.46.04.30. Refusion af mentorudgifter ved ressourceforløb. Da den kommunale restafregning i
2014 vedrørende 2013 ikke kan opdeles på målgrupperne, optages den i 2014 på § 17.46.28.
Mentorordning.
Bevillingen til aktiv indsats er finansieret af satspuljen som led i Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension
og fleksjob af juni 2012 samt Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012. Midlerne afsættes permanent og indfases over tid.
Af kontoen afholdes udgifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb med 50 pct. refu-
sion.
40. Refusion af driftsudgifter ved jobafklaringsforløb
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til driftsudgifter ved aktive tilbud under jo-
bafklaringsforløb. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 skal sygedagpenge-
modtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund
af sygdom, fra 1. juli 2014 have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløb-
sydelse.
Personer i jobafklaringsforløb kan modtage tilbud efter kapitel 9 b, 10, 11 og 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger,
eksempelvis i form af hjælpemidler mv. Udgifter til mentorstøtte afholdes på § 17.46.04.50. Re-
fusion af mentorudgifter ved jobafklaringsforløb. Udgifter til hjælpemidler mv. afholdes på §
17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede. Af kontoen afholdes udgifter
til driftsudgifter ved jobafklaringsforløb med 50 pct. refusion.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - 15 49 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 126 147 158 162
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet(1.000)
Antal helårspersoner ......... - - - - 0,2 3,7 3,5 3,4 3,4 3,6
- heraf ordinær uddannelse - - - - 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
- heraf i øvrig vejledning og
opkvalificering - - - - 0,2 3,4 3,3 3.2 3.2 3,4
II. Ressourceforbrug (201-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 5 116 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 218 216 216 227
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - - - 63 63 63 63 63
184 § 17.46.04.50.
50. Refusion af mentorudgifter ved jobafklaringsforløb
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til mentorstøtte til personer i jobafklarings-
forløb. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet- Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 skal sygedagpenge-
modtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund
af sygdom, fra 1. juli 2014 have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløb-
sydelse.
Personer i jobafklaringsforløb kan modtage tilbud efter kapitel 9 b, 10, 11 og 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 415 af 24. april 2013 med senere ændringer. Kommunen
kan iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af hjælpemidler mv.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 skal der indgås en individuel aftale om mentorstøtte mellem personen og job-
centret.
17.46.05. Driftsudgifter ved uddannelsesordning for ledige, hvis dagpengeperiode
er udløbet (Lovbunden)
Der er på kontoen afsat en midlertidig bevilling i 2013 og 2014 til den særlige uddannelses-
ordning, og der er derfor ikke afsat en bevilling i 2015 og frem.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 102,8 69,5 - - - - -
10. Driftsudgifter ved uddannelses-
ordning for ledige, hvis dagpen-
geperiode er udløbet med 50
pct. refusion
Udgift ................................................... 102,8 69,5 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 102,8 69,5 - - - - -
10. Driftsudgifter ved uddannelsesordning for ledige, hvis dagpengeperiode er udløbet med
50 pct. refusion
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 1 16 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 31 30 30 32
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ - - - 1.972 600 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 106 70 - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 108 232 - - - - -
§ 17.46.06. 185
17.46.06. Driftsudgifter ved midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Lovbunden)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 blev der indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse i perioden 2014
til 2016. Aftalen udmøntes ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 om ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring mv., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af
ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).
På kontoen afholdes driftsudgifter til aktivering af modtagere af den midlertidige arbejds-
markedsydelse. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 3,8 14,0 3,0 - - -
10. Driftsudgifter ved den midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse med
50 pct. refusion
Udgift ................................................... - 3,8 14,0 3,0 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 3,8 14,0 3,0 - - -
10. Driftsudgifter ved den midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion
På kontoen afholdes driftsudgifter i forbindelse med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes driftsudgifter i forbindelse med den midlertidige
arbejdsmarkedsydelsesordning.
Restafregning i 2015 vedrørende § 17.46.05.10. Driftsudgifter ved uddannelsesordning for
ledige, hvis dagpengeperiode er udløbet i 2014, optages på § 17.46.06.10. Driftsudgifter ved den
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af
sygedagpenge og ledighedsydelse (Lovbunden)
På kontoen afholdes refusionsudgifter til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af per-
soner omfattet af § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (revalidender på revalide-
ringsydelse og forrevalidender på kontanthjælp), personer omfattet af § 2, nr. 5 (sygedagpenge-
modtagere), hvis personen er visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, jf. LB
nr. 43 af 23. januar 2015 med senere ændringer (herefter sygedagpengeloven), og personer om-
fattet af § 2, nr. 7, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LB
nr. 1193 af 13. november 2014 med senere ændringer (herefter lov om aktiv socialpolitik).
Efter kapitel 10 og § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunerne afholde
udgifter til køb af vejledning og opkvalificering, herunder deltagerbetaling. Tilbud efter kapitel
10 gives for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer
med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. For driftsudgifter efter § 73 b henvises til
BEK nr. 1565 af 23. december 2014 med senere ændringer om fleksjob.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - - 144 195 42 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 4 14 3 - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - - 54 146 146 - - -
186 § 17.46.07.
I medfør af §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunerne yde tilskud
til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personen kan deltage
i tilbuddet.
Kommunen kan i forbindelse med en partnerskabsaftale give tilskud til virksomhedens faktisk
afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10. Der kan desuden ydes
virksomheden tilskud til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partner-
skabsaftalen, jf. § 81 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommuner kan i medfør af § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ansættelse af
en person omfattet af § 2, nr. 4-5, i samme lov uden løntilskud yde tilskud til udgifter ved op-
kvalificering af personen.
Det fremgår af § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommuner kan overlade det
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov (dog ikke myndighedsaf-
gørelser for sygedagpengemodtagere).
På finansloven for 2013 blev refusionsudgifterne til driftsudgifter ved aktivering af revali-
dender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse afholdt på § 17.46.02. Refusion af
driftsudgifter ved aktivering sammen med driftsudgifterne ved aktivering af dagpenge- og kon-
tanthjælpsmodtagere samt til seks-ugers selvvalgt uddannelse under ét fælles driftsloft. §
17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge
og ledighedsydelse er oprettet på finansloven for 2014 samtidig med § 17.46.03. Refusion af
driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Refusion af afløbsudgifter i 2016 vedrørende driftsudgifter ved aktivering af revalidender og
modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse i tidligere år ydes inden for rådighedsbeløbet for
2016 på denne konto.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet- Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 552,9 539,2 470,2 473,1 480,4 481,0
10. Revalidender og modtagere af
sygedagpenge og ledighedsydel-
se
Udgift ................................................... - 552,9 539,2 470,2 473,1 480,4 481,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 552,9 539,2 470,2 473,1 480,4 481,0
10. Revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til akti-
vering af revalidender og modtagere af sygedagpenge (hvis de er visiteret til kategori 2 og 3),
der er omfattet af § 2, nr. 4-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og personer, der er omfattet
af § 2, nr. 7, i samme lov, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpo-
litik, jf. § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er budgetteret med en forventet ef-
fektiv refusionsprocent på 43,5 pct. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien, så-
fremt de er refusionsberettigende.
Driftsloftet fastsættes på finansloven, jf. § 118 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Driftsloftet fastsættes hermed til 13.894 kr. Rådighedsbeløbet er således på 13.894 kr.
(2016-pl) pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, og § 2, nr. 7, og som
modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik. Opgørelsen offentliggøres af
Beskæftigelsesministeriet.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
§ 17.46.07.10. 187
Bemærkninger: Der vises antallet af fuldtidspersoner i vejledning og opkvalificering, inklusiv ordinær uddannelse, for
revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Antallet for 2014 afviger fra årsrapporten for 2014, som
var baseret på foreløbige tal for 2014.
Vedrørende aktivitet og udgifter i 2011-2013 henvises til § 17.46.02. Refusion af driftsudgifter ved aktivering.
17.46.14. Indsats ved større afskedigelser (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
På kontoen er der afsat bevillinger til regionale puljer til en indsats i forbindelse med større
afskedigelser.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 styrkes indsatsen ved større afskedigelser. På det grundlag forhøjes bevillingen
med 15,0 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,4 1,9 21,9 21,8 21,4 21,0 20,6
10. Indsats ved større afskedigelser
Udgift ................................................... 4,4 3,1 11,8 11,7 11,3 10,9 10,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,4 3,1 11,8 11,7 11,3 10,9 10,5
20. Supplerende varslingsindsats
Udgift ................................................... -1,1 -1,2 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -1,1 -1,2 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 42,9
I alt .................................................................................................................................. 42,9
Bemærkninger: Der videreføres en primo beholdning på 42,9 mio. kr. Beholdningen primo 2015 er fordelt med 24,6 mio.
kr. på § 17.46.14.10. Indsats ved større afskedigelser og 18,3 mio. kr. på § 17.41.14.20. Supplerende varslingsindsats.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ - - - - 9.685 9.587 8.125 8.150 8.250 8.275
Heraf modtagere af:
revalidender ......................... - - - - 5.553 6.087 4.650 4.650 4.700 4.750
sygedagpenge ...................... - - - - 2.953 2.625 2.550 2.600 2.675 2.675
ledighedsydelse.................... - - - - 1.179 1.075 925 900 875 850
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 569 547 470 473 480 481
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1.081 1.088 1.104 1.106
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
188 § 17.46.14.10.
10. Indsats ved større afskedigelser
I medfør af § 30, stk. 1-2, i lov nr.1482 af 23. december 2014 Lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. er der afsat en særskilt bevilling til at iværksætte ini-
tiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) kan yde tilskud til kommunens udgifter til opkvali-
ficering, herunder til efter- og videreuddannelse af beskæftigede forsikrede og ikke-forsikrede i
opsigelsesperioden ved større afskedigelser, jf. §§ 102-103 i lov om en aktiv beskæftigelsesinds-
ats, jf. LB nr. 990 af 12. september 2014 med senere ændringer.
Bevillingen kan anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i §§ 102 og 103
samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift
af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.
Andre aktører kan anvendes i forbindelse med den del af indsatsen, der er nævnt i §§ 102 og 103,
men kan ikke anvendes i forbindelse med andre initiativer. Bevillingen til andre initiativer kan
bruges i opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør,
og når anvendelsesområdet i LB nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling mv. i forbindelse med
større afskedigelser, jf. § 1, er opfyldt.
For indsatsen ved større afskedigelser gælder, at tilbud om opkvalificering skal være inden
for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Halvdelen af årets bevilling fordeles til RAR efter en fordelingsnøgle baseret på RAR's ar-
bejdsstyrke. Den resterende halvdel ligger i en central pulje administreret af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering på vegne af ministeren. Hvis de udmeldte RAR-bevillinger ikke er
tilstrækkelige, kan de enkelte RAR ansøge om yderligere bevilling fra den centrale pulje. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efterfølgende omfordele bevillingen mellem RAR
i forhold til konkrete behov.
Tilsagn om tilskud administreres i henhold til BEK nr. 1173 af 8. oktober 2013 om admini-
stration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings område.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 styrkes indsatsen ved større afskedigelser. På det grundlag er bevillingen på fi-
nansloven for 2013 forhøjet med 5,0 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten etableres
en særskilt traniee-ordning for ledige dimittender med videregående uddannelse på LO-området.
Som følge heraf reduceres bevillingen til indsats ved større afskedigelser med 1,5 mio. kr. i 2015.
20. Supplerende varslingsindsats
Med den supplerende varslingsindsats kan der i forbindelse med større afskedigelser ydes
tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperioden. Hermed sikres bl.a. ansatte med
korte opsigelsesvarsler en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter
fratræden, hvilket forbedrer deres muligheder for at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.
Målgruppen er personer, der i forlængelse af en større afskedigelse bliver ledige og modtager
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
For den supplerende indsats gælder, at tilbuddet skal rette sig mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Tilbud gives efter regler om opkvalificering og vejledning i kapitel 10 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. september 2014 med senere ændringer, hvilket inde-
bærer, at tilbuddene kan omfatte uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2012 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året mio. kr. 15 8 5 4 3 12 10 11 11 11
§ 17.46.14.20. 189
som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og uddannelser og kurser, der
ikke opfylder disse betingelser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Tilbud som led i varslingsindsatsen kan kombineres med de almindelige tilbudsmuligheder i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indsatsen skal være aftalt konkret senest 14 dage efter, at den ledige er fratrådt virksomheden,
og skal senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden samt være
afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Den samlede varslingsindsats kan - uanset om den ydes i opsigelsesperioden, eller når per-
sonen er blevet ledig - ikke overstige 10 uger fordelt med op til 2 ugers jobsøgningskurser og
op til 8 ugers opkvalificering for den enkelte person. Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsespe-
rioden, såfremt de finansieres af den supplerende varslingsindsats.
Bevillingen administreres af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering. Halvdelen af årets bevilling fordeles til RAR efter den fordelings-
nøgle, der også anvendes ved fordelingen af bevillingen til den ordinære varslingsindsats på §
17.46.14.10. Indsats ved større afskedigelser. Den resterende halvdel ligger i en central pulje ad-
ministreret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af ministeren. Hvis de ud-
meldte regionale bevillinger ikke er tilstrækkelige, kan RAR ansøge om yderligere bevilling fra
den centrale pulje. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efterfølgende omfordele
bevillingen mellem RAR i forhold til konkrete behov.
RAR giver tilsagn om tilskud til jobcentre efter først-til-mølle -princippet. Op til 0,5 mio.
kr. af bevillingen kan anvendes til evaluering af den supplerende varslingsindsats. Et eventuelt
mindreforbrug ved forsøgets afslutning, herunder uforbrugte tilsagn, videreføres på § 17.46.14.
Indsats ved større afskedigelser.
Tilsagn om tilskud administreres i henhold til BEK nr. 1173 af 8. oktober 2013 om admini-
stration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings område.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om Finansloven for 2013 af
november 2012 styrkes indsatsen ved større afskedigelser. På det grundlag er bevillingen på æn-
dringsforslag til finansloven for 2013 forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.
17.46.16. Regionale puljer til en aktiv beskæftigelsesindsats (tekstanm. 115) (Re-
servationsbev.)
Som led i udmøntningen af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen om Stærkere ud af krisen
- bekæmpelse af langtidsledighed af maj 2010 er der afsat bevillinger til to regionale puljer til
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og arbejdsmarkedets parter om en særlig indsats
for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge af august 2012, er der afsat en pulje
til finansiering af et særligt intensivt personligt jobformidler-forløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 27 30 10 -1 -1 10 10 10 10 10
190 § 17.46.16.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 63,3 26,3 - - - - -
10. Regional pulje til jobrettet op-
kvalificering af langtidsledige
Udgift ................................................... 2,2 10,3 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,2 10,3 - - - - -
15. Regional pulje til jobrettet op-
kvalificering af langtidsledige,
tilsagn
Udgift ................................................... 26,2 23,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,3 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 26,4 23,1 - - - - -
20. Regional pulje til opkvalifice-
rende læse-, skrive- og regne-
kurser for over 30-årige
Udgift ................................................... 6,6 -7,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,6 -7,1 - - - - -
25. Intensive jobformidlingsforløb
Udgift ................................................... 28,4 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 28,4 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 35,6
I alt .................................................................................................................................. 35,6
Bemærkninger: Der er videreført en primobeholdning på 35,6 mio. kr. Beholdningen er fordelt med 17,6 mio. kr. på §
17.46.16.10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige og 17,9 mio. kr. på § 17.46.16.20. Regional pulje
til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser for over 30-årige. Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015
og 2016.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling, såfremt det skønnes nødvendigt, eller hvor det forekommer ad-
ministrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
§ 17.46.16.10. 191
10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige
Puljen har været målrettet langtidsledige eller dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som
efter beskæftigelsesregionernes vurdering er i særlig risiko for langtidsledighed. Indsatsen skal
være målrettet områder med gode jobmuligheder.
Sigtet med puljen har været at styrke den jobrettede opkvalificering til bekæmpelse af lang-
tidsledighed. Bevillingen kan bruges af jobcentrene og beskæftigelsesregionerne til at understøtte
dette sigte.
De regionale beskæftigelsesråd skal inddrages i udmøntningen af puljen.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beskæftigel-
sesregionerne og fordeles på baggrund af regionernes relative andel af dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i over 12 sammenhængende måneder.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt BEK nr. 1267 af 18. november 2010
om regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed. På §
17.46.16.10. Budgetteredes beskæftigelsesregionerne køb af varer og tjenesteydelser, og på §
17.46.16.15. Regional pulje til opkvalificering af langtidsledige budgetteredes beskæftigelsesre-
gionerne tilskud til kommuner.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 bortfalder bevillingen til
jobrettet opkvalificering af langtidsledige med virkning fra 2015.
15. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige, tilsagn
Der henvises til § 17.46.16.10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige.
På § 17.46.16.15. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige, tilsagn budgetteres
den del af den regionale pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige, som vedrører tilsagn
om tilskud til kommuner.
Såfremt puljen anvendes til tilskud til jobcentrene, gav beskæftigelsesregionerne tilsagn om
tilskud. En kommune skal registrere udbetalt tilskud som en indtægt, der hvor kommunen afhol-
der udgifterne i det kommunale budget- og regnskabssystem, og det vil dermed ikke påvirke
kommunernes rådighedsbeløb.
Tilsagn om tilskud administreres i henhold til BEK nr. 1173 af 8. oktober 2013 om admini-
stration af tilskud fra puljer på Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
krutterings område.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 bortfalder bevillingen til
jobrettet opkvalificering af langtidsledige med virkning fra 2015.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 10 35 6 2 10 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - 16 26 23 - - - - -
192 § 17.46.16.20.
20. Regional pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser for over 30-årige
Puljen kan bruges til at give tilskud til jobcentrenes udgifter til opkvalificerende læse-, skrive-
og regnekurser, de såkaldte FVU-kurser (Forberedende Voksenundervisning), for dagpenge-,
kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse.
Bevillingen blev administreret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beskæfti-
gelsesregionerne. Puljen blev fordelt til beskæftigelsesregionerne efter en fordelingsnøgle baseret
på antallet af ledige over 30 år uden en ungdomsuddannelse i den enkelte region.
Puljen blev fordelt til jobcentrene ud fra kommunernes objektive andel af ledige over 30 år
uden en ungdomsuddannelse (folkeskole som højest fuldførte uddannelse). Der anvendes for-
skudsvis udbetaling.
Tilskuddet konteres som en indtægt, der hvor kommunen afholder udgifterne i det kommu-
nale budget- og regnskabssystem, og det vil dermed ikke påvirke kommunernes rådighedsbeløb.
25. Intensive jobformidlingsforløb
Aftale mellem Regeringen (SRSF), LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke om
særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge er indgået i august 2012.
De bevillingsmæssige konsekvenser af initiativet i 2012 blev udmøntet ved akt. 120 af d. 4.
september 2012.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og arbejdsmarkedets parter om
særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge af august 2012, iværk-
sættes et særligt intensivt personligt jobformidler-forløb, hvor ledige, der risikerer at opbruge
dagpengeretten, får ret til en personlig jobformidler, som skal yde hjælp til ledige i alle led af
jobsøgningen. Jobformidleren skal i samarbejde med den ledige gå aktivt ud og opsøge relevante
virksomheder og finde konkrete, nye job, blandt andet vikariater, voksenlærlingepladser og løn-
tilskud mv. som indslusning til ordinære job. Jobformidleren skal hjælpe den ledige med at se
egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge, udbrede sin jobsøgning, finde relevante
job at søge, skrive ansøgninger, søge uopfordret, etablere netværk samt forbedre den ledige på
at gå til jobsamtaler.
Tilskud fra puljen udbetales forskudsvis til kommunerne ved beredskabsperiodens start.
Kommunerne skal kontere tilskuddet som en indtægt på funktion § 6.45.5. Administration i job-
centre, i det kommunale budget- og regnskabssystem. I det omfang tilskuddet ikke er anvendt
fuldt ud i bevillingsperioden, kan kommunerne overføre et eventuelt uforbrugt tilskud til det ef-
terfølgende år.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 10 20 17 7 -7 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - 88 29 - - - - - -
§ 17.46.17. 193
17.46.17. Uddannelsespulje (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 65,3 - - - -
10. Uddannelsespulje
Udgift ................................................... - - 65,3 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 65,3 - - - -
10. Uddannelsespulje
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 blev der etableret en særlig uddannelsespulje, der skal anvendes til et uddannel-
sesløft for ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser. Uddannelsespuljen skal øge
jobcentrenes tilskyndelse til at give tilbud om målrettet uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, så
flere ufaglærte ledige og faglærte ledige med forældede uddannelser, der er motiveret til et ud-
dannelsesløft, kan få de konkrete kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.
Jobcentrene kan via uddannelsespuljen få finansieret uddannelsestilbud til ufaglærte ledige
og ledige med forældede uddannelser.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er der afsat en bevilling på 125,0 mio. kr. i 2014 og 150,0 mio. kr. i 2015. Den
nærmere udmøntning af puljen aftales mellem parterne, herunder sammenhængen mellem be-
skæftigelsessystemet og uddannelsesområdet.
Som led i finansieringen af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013 er bevillingen reduceret med 125,7 mio. kr. i 2014 og 86,0
mio. kr. i 2015. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1610 af 26. december 2013 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og flere love (Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge-
og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).
17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til hjælpemidler mv. til personer omfattet af
§ 2, nr. 1-8 og 10-14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I medfør af § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen give en person, der
er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-
retning samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for fleksjobbet og
kompenserer for den pågældendes begrænsning i arbejdsevnen.
I medfør af §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen yde tilskud
til hjælpemidler mv. i forbindelse med deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i
tilbuddet. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsred-
skaber og mindre arbejdspladsindretninger. Kommunen kan alene afholde udgifter, som virk-
somheden, uddannelsesinstitutionen eller lignende almindeligvis ikke kan forventes at stille til
rådighed.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - - 66 - - - -
194 § 17.46.18.
Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, det
vil sige personer under revalidering, forrevalidering og ressourceforløb, kan kommunen yde til-
skud til de særlige udgifter, der er nødvendige for at følge uddannelsen eller en følge af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, der deltager
i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.
Kommunen kan i medfør af lovens § 100 yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsred-
skaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller
fastholder ansættelse uden løntilskud og i seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed.
For undervisningsmateriale til visse målgrupper henvises til § 17.46.03. Refusion af drifts-
udgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og §
17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge
og ledighedsydelse.
Kontoen anvendes ligeledes til refusion af kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse
efter § 82, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 2-8 og nr. 11-14, ved deltagelse i tilbud efter lovens § 10-12, hvis afstandsbetingelserne i §
82, stk. 1, er opfyldt.
Desuden anvendes kontoen til refusion af kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse
efter § 82, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer omfattet af § 2, nr. 1-8 og
11-14, hvor befordringsudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kontoen anvendes endvidere til refusion af en kommunes udgifter til opkvalificering efter §
99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved ansættelse af en person uden løntilskud, hvis
personen har været omfattet af § 2, nr. 6 og 8, i samme lov.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 76,7 73,3 79,0 76,9 75,5 75,6 75,9
10. Forsikrede ledige og forsikrede
beskæftigede
Udgift ................................................... 13,0 12,5 12,4 13,2 13,2 13,2 13,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 13,0 12,5 12,4 13,2 13,2 13,2 13,2
20. Ikke-forsikrede ledige og be-
skæftigede, ansatte i seniorjob,
revalidender, sygedagpengemod-
tagere, personer i ressourcefor-
løb og i jobafklaringsforløb
Udgift ................................................... 52,5 46,7 49,2 46,0 44,6 44,7 45,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 52,5 46,7 49,2 46,0 44,6 44,7 45,0
30. Refusion af udgifter til hjælpe-
midler til personer i fleksjob,
med ledighedsydelse, i skånejob
og handicappede
Udgift ................................................... 11,1 14,2 17,4 17,7 17,7 17,7 17,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 11,1 14,2 17,4 17,7 17,7 17,7 17,7
§ 17.46.18.10. 195
10. Forsikrede ledige og forsikrede beskæftigede
I medfør af § 120, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50
pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, bortset fra udgifter til under-
visningsmateriale til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
I medfør af § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct.
af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter § 100 til beskæftigede og selvstændige personer,
der er medlem af en a-kasse.
I medfør af §§ 119-120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct. af
en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 samt opkvalificering efter § 99 til per-
soner, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen er medlem af en a-kasse.
I medfør af § 120, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50
pct. af en kommunes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4, hvis udgiften er en følge
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos en person, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunernes udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.
På kontoen er indregnet et generelt pris- og lønindeks på 1,0 pct.
Bemærkninger: Der henvises til § 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige og § 17.46.12. Driftsudgifter
ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre vedrørende udgifter før 2010.
20. Ikke-forsikrede ledige og beskæftigede, ansatte i seniorjob, revalidender, sygedagpen-
gemodtagere, personer i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb
I medfør af § 120, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50
pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervis-
ningsmateriale til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 10-14.
I medfør af § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct.
af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter § 100 til beskæftigede og selvstændige personer,
der ikke er medlem af en a-kasse samt ansatte i seniorjob.
I medfør af § 120, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50
pct. af kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 11-14, ved deltagelse i tilbud
efter lovens § 10-12, hvis afstandsbetingelserne i § 82, stk. 1, er opfyldt. Endvidere refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4, hvis udgiften
er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos en person, der er omfattet af § 2,
nr. 2-5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Bevillingen er omfattet af følgende aftaler:
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om en reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet af april 2013.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed
for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 omfatter kontoen fra 2014
udgifter til personer i jobafklaringsforløb. Udgifter til personer i jobafklaringsforløb forventes at
modsvares af mindreudgifter til øvrige målgrupper.
Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 om, hvor der indføres en ny kontantydelse til ledige, der har opbrugt den
samlede ret til dagpenge, særlig ddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 12 10 10 13 13 13 13 13 13 13
196 § 17.46.18.20.
På kontoen er indregnet et generelt pris- og lønindeks på 1,0 pct.
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank.
30. Refusion af udgifter til hjælpemidler til personer i fleksjob, med ledighedsydelse, i skå-
nejob og handicappede
I medfør af § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen, når hjælp efter
anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen, give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejds-
redskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har af-
gørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kom-
penserer for den pågældendes begrænsning i arbejdsevnen.
Hjælpen gives uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter på denne konto.
På kontoen er indregnet et generelt pris- og lønindeks på 1,0 pct.
17.46.21. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af 15-17 årige (tekstanm. 126)
(Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til driftsudgifter ved tilbud til unge 15-17
årige. Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,7 8,6 12,7 10,5 10,5 10,5 10,5
50. Refusion af driftsudgifter ved
aktivering af 15-17-årige
Udgift ................................................... 9,7 8,6 12,7 10,5 10,5 10,5 10,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 9,7 8,6 12,7 10,5 10,5 10,5 10,5
50. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af 15-17-årige
Kommunerne giver tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering samt hjæl-
pemidler mv. til 15-17-årige, som ikke er i uddannelse eller job, jf. lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, § 2, nr. 9. Tilbud gives efter lovens kapitel 13 b.
I medfør af §§ 119 og 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yder staten 50 pct. refu-
sion af kommunernes driftsudgifter til aktive tilbud, herunder til godtgørelse til deltagerne til
befordring.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 66 53 42 54 59 50 46 45 45 45
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året mio. kr. 1 3 7 10 9 13 10 10 10 10
§ 17.46.27. 197
17.46.27. Særlig indsats for unge (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job af november 2009 blev der afsat
bevilling til en række initiativer i jobcentrene til strakstilbud til 18-19-årige, Ny chance for unge
samt opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Der er endvidere afsat bevilling til evaluering
af initiativerne mv. Desuden er der afsat en pulje til forsøg, der fremmer forskellige former for
styrket samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner og
jobcentre samt en pulje vedrørende hjælp til nyuddannede akademikere. Endvidere er der som led
i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre og Kristendemokraterne om en styrket indsats overfor unge ledige af juli 2011 afsat
en pulje til erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, markedsføring af akademikere
samt målrettet uddannelse af unge ledige.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,3 -10,3 - - - - -
30. Opkvalificerende læse-, skrive-
og regnekurser
Udgift ................................................... 3,2 -7,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 3,2 -7,6 - - - - -
40. Styrket samarbejde om indsatsen
for 15-17-årige
Udgift ................................................... -0,2 -1,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,2 -1,8 - - - - -
50. Kampagner og evalueringer mv.
Udgift ................................................... - -0,7 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -0,7 - - - - -
55. Erhvervsrettet kompetenceudvik-
ling af akademikere
Udgift ................................................... 0,1 -0,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,1 -0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
65. Målrettet uddannelse af unge le-
dige
Udgift ................................................... -0,9 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,9 - - - - - -
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
198 § 17.46.27.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 27,5
I alt .................................................................................................................................. 27,5
Bemærkninger: Beholdningen primo 2015 er fordelt med 21,8 mio. kr. på § 17.46.27.30. Opkvalificerede læse-, skrive-
og regnekurser, 1,8 mio. kr. på § 17.46.27.40. Styrket samarbejde om indsatsen for 15-17 årige, 0,7 mio. kr. på §
17.46.27.50. Kampagner og evalueringer mv., 0,3 mio. kr. på § 17.46.27.55. Erhvervsrettet kompetenceudvikling af aka-
demikere og 3,0 mio. kr. på § 17.46.27.65. Målrettet uddannelse af unge ledige. Den videreførte beholdning forventes
anvendt i 2015 og 2016.
30. Opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser
Fra puljen kan der udbetales tilskud til kommunerne, således at jobcentrene sikres gode
rammer for at kunne tilbyde unge opkvalificerende læse- og skrivekurser i form af et FVU-læs-
ningsforløb samt opkvalificerende kurser i matematik i form af et FVU-matematikforløb.
Målgruppen for kurserne er unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse. Puljen
fordeles til jobcentrene ud fra kommunernes objektive andel af ledige under 30 år uden en ung-
domsuddannelse (folkeskole som sidst fuldførte uddannelse). Der anvendes forskudsvis udbeta-
ling.
Tilskuddet konteres som en indtægt, der hvor kommunen afholder udgifterne i det kommu-
nale budget- og regnskabssystem, og det vil dermed ikke påvirke kommunernes rådighedsbeløb.
40. Styrket samarbejde om indsatsen for 15-17-årige
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
50. Kampagner og evalueringer mv.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
55. Erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
65. Målrettet uddannelse af unge ledige
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.46.28. Mentorordning (Lovbunden)
Efter kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen give støtte til en
mentorordning til personer med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde akti-
viteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011 og Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om reform
af kontanthjælpssystemet af april 2013..
I 2014 målrettes mentorordningen svage ledige. Aktivitetsparate uddannelses- og kontant-
hjælpsmodtagere får ret og pligt til mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt
at tilbyde andre tilbud efter loven. Personer, der udskrives fra psykiatrisk behandling får ret til
en udskrivningskoordinator. Unge forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse,
Aktivitetsoversigt
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 25 21 37 3 - - - - -
§ 17.46.28. 199
får som et treårigt forsøg ret til en studiestartkoordinator. Staten yder ikke refusion ved mentor-
støtte til beskæftigede, arbejdsløshedsdagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtage-
re. På baggrund af årets finanslov udmeldes en ramme til hver kommune, indenfor hvilken
kommunen kan hjemtage 50 pct. refusion for de øvrige målgrupper i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats..
Udgiften til mentorstøtte er ikke omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 324,8 393,1 355,8 360,4 357,8 357,4 357,4
10. Mentorordning for personer i
aktivering m.fl.
Udgift ................................................... 324,8 393,1 355,8 360,4 357,8 357,4 357,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 324,8 393,1 355,8 360,4 357,8 357,4 357,4
10. Mentorordning for personer i aktivering m.fl.
I medfør af § 121 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udmeldes hvert år en ramme til
hver kommune på baggrund af årets finanslov. Indenfor denne ramme refunderer staten 50 pct.
af kommunernes udgifter til mentorordninger efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af
aftale om mentor er omfattet af § 2, nr. 3-10 og 12-13, og § 31 b, stk. 2.
17.46.30. Styrket indsats for ledige ordblinde og læse- og skrivesvage (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der afsat bevilling til en styrket indsats for ledige, der mangler basale kvalifi-
kationer.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) 140 399 554 681 809 720 721 716 715 715
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
200 § 17.46.30.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,7 4,5 4,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 4,0 - - - -
10. Styrket indsats for ledige ord-
blinde og læse- og skrivesvage
Udgift ................................................... 5,7 4,5 4,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,7 2,5 4,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 4,0 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 4,0 - - - -
Bemærkninger: Som følge af et mindreforbrug i 2012 er der indbudgetteret et forbrug af videreførsel på 4,0 mio. kr. i
2015.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,3
I alt .................................................................................................................................. 6,3
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 .
10. Styrket indsats for ledige ordblinde og læse- og skrivesvage
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der afsat en bevilling på 25,0 mio. kr. i 2012 til finansiering af en styrket
indsats for ledige ordblinde og læse- og skrivesvage, som f.eks. har behov for forbedring af
grundlæggende læse- og skrivefærdigheder. Bevillingen kan bl.a. anvendes til kampagner og en
styrket informations- og vejledningsindsats i forhold til mulighederne for at deltage i ordblinde-
kurser og forberedende voksenundervisning samt nye it-selvbetjeningsværktøjer.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Beskæftigelses-
regionerne).
17.46.32. Befordringsgodtgørelse (Lovbunden)
I medfør af § 82, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har forsikrede ledige, der
deltager i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, 6 ugers selvvalgt uddannelse eller
som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, ret til befordringsgodtgørelse. Den
aktuelle sats findes på www.star.dk.
Det følger af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013, at modtagere af arbejdsmarkedsydelse ligeledes vil kunne få befor-
dringsgodtgørelse efter samme regler, som er gældende for dagpengemodtagere. Aftalen er ud-
møntet ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
mv., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barsels-
dagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).
På kontoen er indregnet et generelt pris- og lønindeks på 1,0 pct.
§ 17.46.32. 201
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,2 32,8 49,3 48,5 46,8 44,7 41,7
Indtægtsbevilling ......................................... 18,5 12,5 24,7 24,2 23,4 22,4 20,8
10. Befordringsgodtgørelse
Udgift ................................................... 40,2 32,8 49,3 48,5 46,8 44,7 41,7
44. Tilskud til personer ....................... 40,2 32,8 49,3 48,5 46,8 44,7 41,7
Indtægt ................................................ 18,5 12,5 24,7 24,2 23,4 22,4 20,8
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 18,5 12,5 24,7 24,2 23,4 22,4 20,8
10. Befordringsgodtgørelse
Fra 2010 medfinansierer kommunerne statens udgifter til befordringsgodtgørelse med 50 pct.,
jf. § 109, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunernes udgifter er omfattet af
det særlige beskæftigelsestilskud.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Bemærkninger: Aktiviteten og de gennemsnitlige udgifter for 2010 og 2011 er ved årsrapporten for 2012 revideret på
baggrund af en fornyet opgørelse baseret på udtræk af data vedrørende kommunernes medfinansiering.
Kilde: Antal modtagere af befordringsgodtgørelse er i 2012 trukket på baggrund af medfinansieringsdata.
17.46.33. Jobpræmie for akutjob til ledige (Lovbunden)
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,7 9,0 - - - - -
10. Jobpræmie til private arbejdsgi-
vere
Udgift ................................................... 2,2 4,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 4,8 - - - - -
20. Jobpræmie til offentlige arbejds-
givere
Udgift ................................................... 1,5 4,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,5 4,2 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer (1.000) ........ 69,0 56,5 43,6 26,5 23,6 29,0 35,6 34,4 32,9 30,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 97 86 61 41 33 50 48 47 45 42
Kommunernes medfinansi-
ering (mio. kr.).................... 52 44 29 19 13 25 24 23 22 21
202 § 17.46.33.10.
10. Jobpræmie til private arbejdsgivere
20. Jobpræmie til offentlige arbejdsgivere
17.46.41. Uddannelsesløft (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der afsat bevilliger til
en målrettet indsats for dagpengemodtagere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 135,2 221,6 217,0 202,6 202,6
10. Regional uddannelsespulje
Udgift ................................................... - - 81,2 82,3 82,3 82,3 82,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 79,2 80,3 80,3 80,3 80,3
20. Pulje til uddannelsesløft
Udgift ................................................... - - 54,0 139,3 134,7 120,3 120,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 52,0 136,9 132,3 117,9 117,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,5 0,5 0,5 0,5
Aktivitetsoversig
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal tilskud ....................... - - - 175 383 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - 2 5 - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Pr. tilskud (1.000 kr.).......... - - - 13 13 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal tilskud ....................... - - - 120 337 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - 2 4 - - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Pr. tilskud (1.000 kr.).......... - - - 13 13 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.46.41.10. 203
10. Regional uddannelsespulje
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 102 mio. kr. årligt til regional uddannelsespulje.
Det indgår i forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at uddannelsesindsatsen målrettes
ledige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering i
indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som
virksomhederne efterspørger.
Midlerne målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb - særligt inden for fagområder,
hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende seks måneder. Det kan f.eks. være i for-
bindelse med kommende infrastrukturprojekter eller virksomhedsåbninger mv.
Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af
driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, som
udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet.
Der skal være mulighed for, at den regionale positivliste kan omfatte konkrete uddannelser,
der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Tilskudsmodtagere er kommuner.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til erfaringsopsamling,
vidensdeling, konsulentbistand mv.
De nærmere administrative retningslinjer for administrationen af puljen fastsættes i en be-
kendtgørelse.
Puljen er etableret med virkning fra den 1. januar 2015.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der gennemføres en
effektevaluering af indsatsen.
20. Pulje til uddannelsesløft
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 152 mio. kr. årligt til pulje til uddannelsesløft (når fuldt indfaset i 2017).
Det indgår i Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at uddannelsesindsatsen målrettes
dagpengemodtagere med størst behov. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering
i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som
virksomhederne efterspørger.
Der afsættes en pulje, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra
ufaglært til faglært. Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten
er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse al-
lerede i starten af ledighedsperioden. Kommunerne kan få 80 pct. i refusion med undtagelse af
perioden frem til 1. juli 2007, hvor kommunerne kan modtage 100 pct. i refusion.
Dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløft, modtager under uddannelsesløftet dag-
penge med en særlig dagpengesats og har herudover mulighed for at supplere den særlige dag-
pengesats med et lån.
Tilskudsmodtagere er kommuner.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til erfaringsopsamling,
vidensdeling, konsulentbistand mv.
De nærmere administrative retningslinjer for administrationen af puljen fastsættes i en be-
kendtgørelse.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - - - 861 861 861 861 861
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - - 82 82 82 82 82
204 § 17.46.41.20.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der afsættes op til 1,25
mio. kr. af bevillingen i 2015 og 2016 til ansættelse af i alt 1,5 årsværk som Uddannelsesløft-
koordinatorer . Der gennemføres en effektevaluering af indsatsen. Der afsættes derudover op til
0,5 mio. kr. årligt som administrationsbidrag til låneordningen, så låneordningen bliver gebyrfri
for lånerne.
Rammen er reduceret med 1,9 mio. kr. i 2015, 4,7 mio. kr. i 2016 og 5,1 mio. kr. i hvert af
årene 2017 og 2018 til taxameter-tilskud på Undervisningsministeriets område.
17.46.42. Kompetenceudvikling og effektevaluering af beskæftigelsesindsatsen
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat bevilliger til en målrettet indsats for dagpengemodtagere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 28,5 26,6 26,6 29,7 29,7
10. Pulje til kompetenceudvikling
for jobkonsulenter
Udgift ................................................... - - 25,4 25,6 25,6 25,6 25,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 4,0 4,2 4,2 4,2 4,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
20. Evaluering af særlig indsats for
ledige i risiko for langtidsledig-
hed
Udgift ................................................... - - 3,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,1 - - - -
30. Evaluering af uddannelsesinitia-
tiver
Udgift ................................................... - - - 1,0 1,0 4,1 4,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 1,0 1,0 4,1 4,1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - - - 519 1321 1416 1416 1416
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - - 55 139 135 120 120
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.46.42.10. 205
10. Pulje til kompetenceudvikling for jobkonsulenter
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 150 mio. kr. i perioden 2015-2020 til kompetenceudvikling og videreuddannelse af
jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre.
Kommunerne og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og inddrages i
kortlægningen af behovet.
De afsatte midler kan f.eks. anvendes til at udvikle og styrke eksisterende uddannelsesspor
og skabe nye efteruddannelsesmuligheder.
De afsatte midler vil bl.a. give mulighed for at flere medarbejdere i jobcentre og a-kasser vil
kunne deltage i særlig udviklede grund- og efteruddannelseskurser, efteruddannelsesmoduler på
akademi- og diplomuddannelsesniveau samt certificeringskurser i brugen af afklaringsværktøjer.
De særligt udviklede grund- og efteruddannelseskurser skal udvikles i samarbejde med re-
præsentanter fra jobcentre og a-kasser.
Som led i indsatsen udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte
og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov.
Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og a-kasserne, når de skal
vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at tilrettelægge den
konkrete indsats ud fra den enkeltes forudsætninger.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder, a-kasser m.fl.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af udbud, informationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
20. Evaluering af særlig indsats for ledige i risiko for langtidsledighed
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 3 mio. kr. i 2015 til erfaringsopsamling, udviklingsprojekter mv. målrettet indsatsen
overfor dagpengemodtagere i særlig risiko for langtidsledighed.
Der gennemføres i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne et udviklingsprojekt, der sætter
fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige.
Konkret skal arbejdet udvikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for arbejds-
løse i risiko for langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et længerevarende ledig-
hedsforløb.
Som led i udviklingsprojektet afsættes midler til ekstern konsulentbistand til løbende pro-
cesstøtte og evaluering af udviklingsprojektet.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informationsvirk-
somhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
30. Evaluering af uddannelsesinitiativer
Som led Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 10 mio. kr. i perioden 2016-2019 til evaluering af uddannelsesinitiativer.
Uddannelsesinitiativerne i reformen skal styrke lediges langsigtede tilknytning til arbejds-
markedet. Der foretages en effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet
skal belyse beskæftigelses- og løneffekter.
Effektevaluering skal foretages af hvert af uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet ud-
dannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlinge-
ordningen. Aftalepartierne er enige om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage
eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.
206 § 17.46.42.30.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af udbud, informationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.46.43. Styrket indsats for ledige (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på ændringsforslag
til finansloven for 2015 afsat bevillinger til en målrettet indsats for dagpengemodtagere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 52,9 41,0 35,8 35,8 35,8
10. Pulje til ledige med særlige ud-
fordringer
Udgift ................................................... - - 20,3 20,6 20,5 20,5 20,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 19,0 19,3 19,2 19,2 19,2
20. Pulje til forsøg med kombina-
tionsforløb med hyppige samta-
ler
Udgift ................................................... - - 10,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,0 - - - -
30. Pulje til særlig indsats til ledige
over 50 år
Udgift ................................................... - - 10,2 10,2 10,2 10,2 10,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
40. Pulje til kurser der overstiger 6
ugers jobrettet uddannelse
Udgift ................................................... - - 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
50. Pulje til særlig indsats for ledige
i risiko for langtidsledighed
Udgift ................................................... - - 7,1 5,1 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,6 4,6 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.46.43.10. 207
10. Pulje til ledige med særlige udfordringer
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 20 mio. kr. årligt til understøttet indsats for ledige med særlige udfordringer.
Det indgår i forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen under initiativet om indførelse af
differentierede refusionssatser, at den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering skal sænkes fra nuværende 50 pct. til 0 pct. på dagpengeområdet
for aktivering og sikre, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet i højere grad fokuseres
på reel opkvalificering.
I forbindelse med driftsrefusionsomlægningen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at
understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer. Puljemidlerne indgår ikke i det kom-
munale driftsloft.
Puljen har til formål at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen for ledige med
særlige behov. Der kan f.eks. gennemføres kommunale forsøg og udviklingsprojekter i organisa-
tioner med henblik på at finde frem til egnede indsatser for målgruppen, til statsligt tilrettelagte
kvalitetsudviklingsprojekter og udvikling af værktøjer til kommunernes tilrettelæggelse af ind-
satsen for målgruppen mv.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informationsvirk-
somhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
20. Pulje til forsøg med kombinationsforløb med hyppige samtaler
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på ændringsforslag
til finansloven for 2015 afsat 10 mio. kr. i 2015 til pulje til forsøg med kombinationsforløb med
hyppige samtaler.
Det indgår i forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige med mellem 16-22 må-
neders ledighed skal have en intensiveret aktiv indsats. Kommunerne skal i den forbindelse til-
byde den ledige en tæt kontakt og intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte.
Ledige med 16 måneders ledighed og derover skal som et forsøg kunne tilbydes korte kom-
binationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Den ledige skal tilknyttes
en jobkontaktperson i virksomheden i det virksomhedsrettede forløb.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner eller private virksomheder m.fl.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informationsvirk-
somhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
30. Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 10 mio. kr. årligt til pulje til særlig indsats til ledige over 50 år, herunder forsøg med
særlig fokus på jobformidling.
Fra puljen kan der bl.a. ydes støtte til aktiviteter, som skal bidrage med viden om, hvad der
virker for målgruppen i form af bl.a. forsøg, videnpiloter, særlige indsatser og inspirationspro-
jekter i kommunerne, f.eks. med særlig fokus på jobformidling.
Der kan af bevillingen desuden ydes støtte til udarbejdelse af et review over eksisterende
forskning samt til konsulentbistand i forbindelse med beskrivelse og evaluering af forsøgene.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informationsvirk-
somhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
208 § 17.46.43.40.
40. Pulje til kurser der overstiger 6 ugers jobrettet uddannelse
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 5 mio. kr. årligt til en pulje, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser, der overstiger en
varighed på seks uger.
Det indgår i forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen under initiativet om en ny ordning
med ret til seks ugers jobrettet uddannelse, at der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra
der kan ydes tilskud til kurser, der overstiger en varighed på seks uger.
Puljen udmøntes som en del af omlægningen af den eksisterende ordning om seks ugers jo-
brettet uddannelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Puljen træder i kraft den 1. januar 2015.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der gennemføres en
effektevaluering af uddannelsesinitiativet seks ugers jobrettet uddannelse.
50. Pulje til særlig indsats for ledige i risiko for langtidsledighed
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på finansloven for
2015 afsat 10 mio. kr. til en pulje til en særlig indsats for ledige i risiko for langtidsledighed.
Bevillingen er fordelt med 5 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016. Herudover er der afsat 2
mio. kr. i 2015 til øvrige forhold vedrørende en særlig indsats for ledige i risiko for langtidsle-
dighed.
Det indgår i forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal etableres en forsøgspulje,
som kommunerne kan søge til iværksættelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter med henblik på
at understøtte, at målgruppens beskæftigelseschancer øges.
Der gennemføres i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne et udviklingsprojekt, der sætter
fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af udbud, informationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ledige ansat i løntilskud efter § 51 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende tilbagebetalinger af løntilskud vedrørende perioden
før 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 for løntilskud.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på nyt aktivitetsområde
§ 17.47. Løntilskud.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.466,5 1.191,4 884,4 - - - -
10. Forsikrede ledige hos offentlige
arbejdsgivere
Udgift ................................................... 771,7 637,9 340,2 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 771,7 637,9 340,2 - - - -
20. Forsikrede ledige hos private ar-
bejdsgivere
Udgift ................................................... 189,6 141,7 169,4 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 189,6 141,7 169,4 - - - -
§ 17.46.51. 209
60. Kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Udgift ................................................... 502,4 366,3 251,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 502,4 366,3 251,5 - - - -
70. Udfaldstruede ledige i den særli-
ge uddannelsesordning
Udgift ................................................... 2,8 16,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,8 16,8 - - - - -
75. Udfaldstruede ledige vedrørende
den midlertidige arbejdsmar-
kedsydelse
Udgift ................................................... - 28,8 122,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 28,8 122,0 - - - -
80. Udfaldstruede ledige vedrørende
kontantydelse
Udgift ................................................... - - 1,3 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 1,3 - - - -
10. Forsikrede ledige hos offentlige arbejdsgivere
Kontoen omfatter udgifter til ledige dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere efter § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.01.
Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
På finansloven for 2016 er bevillingerne på underkonto 10. Forsikrede ledige hos offentlige
arbejdsgivere og underkonto 20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere sammenlagt på ny
underkonto 10. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige på § 17.47.01. Løntilskud ved an-
sættelse af forsikrede ledige.
Bemærkninger: I 2010 vises statens 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud. I perioden 2011-2015 re-
funderede staten 50 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud. Vedrørende aktivitet og udgifter fra 2016 henvises til §
17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Kilde: Jobindsats.dk.
20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere
Kontoen omfatter udgifter til ledige dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos
private arbejdsgivere, og til nyuddannede personer med handicap, jf. § 2, nr. 8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som er medlem af en a-kasse, der ansættes med løntilskud hos offentlige
og private arbejdsgivere efter § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.01.
Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
På finansloven for 2016 er bevillingerne på underkonto 10. Forsikrede ledige hos offentlige
arbejdsgivere og underkonto 20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere sammenlagt på ny
underkonto 10. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige på § 17.47.01. Løntilskud ved an-
sættelse af forsikrede ledige.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............
I alt offentlige arbejdsgivere 11.785 12.688 10.244 6.229 4.721 3.350 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 2.509 1.218 1.454 809 656 345 - - - -
210 § 17.46.51.20.
Regnskabstal er på finansloven for 2016 flyttet fra § 17.54.14.10. Løntilskud til personer over
55 år, forsikrede. Regnskabstal på 20.896.303,00 kr. for 2013 er overført til denne konto.
Bemærkninger: I 2010 vises statens 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud. I perioden 2011-2015 re-
funderede staten 50 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud. Vedrørende aktivitet og udgifter fra 2016 henvises til §
17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Fra finansloven for 2013 er udgifterne vedrørende løntilskud til handicappede overført fra underkonto 50. til denne konto.
I den forbindelse er statsrefusionen fra 2010 korrigeret herfor.
Kilde: Jobindsats.dk.
60. Kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Kommunen kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 10, 12 og 13, jf. § 51, stk. 1, og § 75 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger
af ydelser vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 for løntilskud
ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Tilbud gives med henblik på oplæring og genoptræning af kontant- og uddannelseshjælps-
modtagerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller med henblik på at forbedre den
selvforsørgende persons beskæftigelsesmuligheder.
I medfør af §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan nyuddannede personer
med handicap, jf. § 2, nr. 8, og som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, få tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Tilbuddet gives med henblik på
indslusning på arbejdsmarkedet.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.02.
Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Regnskabstal er på finansloven for 2016 flyttet fra § 17.54.14.20. Løntilskud til personer over
55 år, ikke-forsikrede. Regnskabstal på 1.446.201,00 kr. for 2013 er overført til denne konto.
Bemærkninger: Frem til 1. januar 2011 refunderede staten 65 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud.
Fra 2010 er de statslige udgifter til løntilskud til modtagere af sygedagpenge opført på § 17.46.61.25. Løntilskud til
modtagere af sygedagpenge.
Fra finansloven for 2013 er udgifterne vedrørende løntilskud til handicappede overført fra § 17.46.61.60. Løntilskud til
personer med handicap til denne konto. I den forbindelse er statsrefusionen korrigeret herfor. Vedrørende aktivitet og
udgifter fra 2016 henvises til § 17.47.0 2 . Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Kilde: Jobindsats.dk, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering .
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ 4.109 5.392 4.053 2.754 2.463 2.600 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 332 408 322 199 146 172 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... 2.110 3.742 4.143 4.648 3.400 3.390 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 160 331 378 511 376 255 - - - -
§ 17.46.51.70. 211
70. Udfaldstruede ledige i den særlige uddannelsesordning
Der er på kontoen afsat en midlertidig bevilling i 2013 og 2014 til den særlige uddannelses-
ordning, og der er derfor ikke afsat en bevilling i 2015 og frem.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
75. Udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
Kontoen omfatter personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som pr. maj 2013 har
ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på ydelsen, jf. kap. 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.03.
Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter fra 2016 henvises til § 17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af personer
på midlertidige ordninger.
80. Udfaldstruede ledige vedrørende kontantydelse
Kontoen omfatter personer på kontantydelse efter lov om kontantydelse, jf. lov nr. 174 af 24.
februar 2015.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.03.
Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter fra 2016 henvises til § 17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af personer
på midlertidige ordninger.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - 105 194 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - 3 17 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - - 1.117 1.501 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - 30 124 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner ................... - - - - - 13 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - - 1 - - - -
212 § 17.46.53.
17.46.53. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede (Lovbunden)
Med hjemmel i §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har arbejdsgivere, der
indgår en aftale med personer over 25 år om erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med erhvervsuddannelse, indenfor områder hvor der er behov for arbejdskraft, ret til
tilskud i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse til den løn, som arbejdsgiveren betaler
personen i praktikdelen i virksomheden. For ledige, der ved uddannelsens påbegyndelse er mel-
lem 25 og 29 år, kan tilskuddet til arbejdsgiveren gives i op til 4 år i perioden 1. januar 2012 til
31. december 2013, jf. BEK nr. 1566 af 23. december 2014 om forsøg på beskæftigelsesområdet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke af november
2012 kan § 98 c, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 415 af 24. april
2013 med senere ændringer, fraviges i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015, jf. BEK
nr. 1542 af 16. december 2013 om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet. Efter lo-
vens § 98 c, stk. 1 og 3, skal uddannelser, der er tilskudsberettigede, være indenfor områder, hvor
der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, og fremgå af en liste, be-
skæftigelsesregionen udarbejder to gange om året.
Da arbejdsgivere har ret til tilskud under visse betingelser, opføres bevillingen til løntilskud
ved uddannelsesaftaler på denne lovbundne § 17.46.53. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for
ledige og beskæftigede. Bevillingen var tidligere opført på § 17.46.51.30. Løntilskud ved ud-
dannelsesaftaler for ledige og § 17.46.52. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede.
Voksenelevforløb på denne konto vedrører alle forsikrede og ikke-forsikrede ledige og beskæfti-
gede.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 195,4 239,6 246,5 256,3 228,8 231,5 231,5
10. Uddannelsesaftaler
Udgift ................................................... 195,4 239,6 246,5 256,3 228,8 231,5 231,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 195,4 239,6 246,5 256,3 228,8 231,5 231,5
10. Uddannelsesaftaler
I medfør af § 123, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 100 pct.
af kommunens udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne
efter §§ 98 c-98 g.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Heraf er rammen reduceret i forbindelse med forøgede udgifter til uddannelse på Undervis-
ningsministeriets område.
Bemærkninger: Som følge af problemer med bestandsregistreringen i forbindelse med overgangen fra det statslige (Ar-
bejdsmarkedsportalen) til de kommunale sagsbehandlingssystemer er aktiviteten i 2010-2012 teknisk beregnet. Der fore-
tages ikke pl-regulering, da tilskuddet per time ikke reguleres.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner i alt
Forsikrede og ikke-forsikrede 5.834 5.795 5.633 8.325 6.625 7.250 6.258 5.471 5.550 5.550
Heraf ledige......................... 2.345 2.130 2.174 3.650 3.125 3.420 4.311 3.789 3.526 3.526
Heraf beskæftigede.............. 3.489 3.665 3.459 4.675 3.500 3.830 1.947 1.682 2.024 2.024
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 72 197 185 283 225 247 256 229 232 232
§ 17.46.61. 213
17.46.61. Refusion af løntilskud (Lovbunden)
På kontoen ydes tilskud til refusion ved ansættelse af personer, der modtager sygedagpenge
eller ressourceforløbsydelse, herunder personer i jobafklaringsforløb, i løntilskud hos offentlige
og private arbejdsgivere.
Satsen på løntilskud fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
www.star.dk.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.11.
Løntilskud ved ansættelse af revalidender m.fl.
Eventuel endelig restafregning for 2015 vedrørende § 17.46.61.80. Refusion af løntilskud til
personer i ressourceforløb og § 17.46.61.25. Jobafklaringsforløb og løntilskud til modtagere af
sygedagpenge optages fortsat på denne konto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,1 1,1 10,6 - - - -
25. Løntilskud til modtagere af sy-
gedagpenge
Udgift ................................................... 1,0 0,6 1,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,0 0,6 1,0 - - - -
70. Løntilskud for kontant- og start-
hjælpsmodtagere med længere-
varende ledighed
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,0 - - - - - -
80. Refusion af løntilskud til perso-
ner i ressourceforløb og jobaf-
klaringsforløb
Udgift ................................................... 0,1 0,6 9,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,1 0,6 9,6 - - - -
25. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge
I medfør af § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen med henblik på en
tidlig og målrettet indsats over for sygemeldte give tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. lovens
kapitel 12 til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 5.
I medfør af § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver staten fra 1. januar 2011 50
pct. refusion til kommunernes udgifter til løntilskud.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet videreføres ordningen med nye refusions-
satser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af reva-
lidender m.fl.
Bemærkninger: Frem til 1. januar 2011 refunderede staten 65 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud.
Kilde: Jobindsats.dk. 2010-2013: Statsregnskabstal.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ 93 149 135 125 140 124 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) -7 1 1 3 1 1 - - - -
214 § 17.46.61.70.
70. Løntilskud for kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Bemærkninger: Frem til 1. januar 2011 refunderede staten 65 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud.
Kilde: 2009-2011: Statsregnskabstal.
80. Refusion af løntilskud til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012. Som følge af
aftalen skal personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig
indsats vil ende på førtidspension, i individuelt tilrettelagte ressourceforløb, der kan vare fra ét
til fem år ad gangen. Personer over 40 år skal som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb, in-
den der kan tages stilling til en førtidspension. Førtidspensionister under 40 år kan få mulighed
for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at det er relevant.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Øko-
nomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013. Som følge
af aftalen skal sygedagpengemodtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat
er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, fra 1. juli 2014 have ret til at overgå til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
På kontoen afholdes udgifter til løntilskud for personer i ressourceforløb og jobafklarings-
forløb. Udgifter til førtidspensionister i ressourceforløb, der modtager tilbud efter kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdes på § 17.54.06. Skånejob.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet videreføres ordningen med nye refusions-
satser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto § 17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af reva-
lidender m.fl.
17.46.63. Jobpræmie (Lovbunden)
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal.
Aktivitetsoversigt
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
I. Aktivitet
Antal helårspersoner............ 39 21 9 - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2015-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 7 3 2 - - - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner .......... - - - 0 1 65 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 0,1 0,6 7,2 - - - -
III. Gns. enhedsomkostning
Offentlige udgifter pr. hel-
årsperson (1.000 kr.) - - - 231 233 223 - - - -
§ 17.46.63. 215
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,2 36,2 - - - - -
10. Jobpræmie til enlige forsørgere
Udgift ................................................... 5,1 -0,6 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5,1 -0,6 - - - - -
20. Jobpræmie for kontanthjælps-
modtagere
Udgift ................................................... 39,1 36,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 39,1 36,8 - - - - -
10. Jobpræmie til enlige forsørgere
Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger i e-Indkomstregistret.
20. Jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere
Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger i e-Indkomstregistret.
17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - økonomisk sikkerhed for
sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 er der afsat en bevilling på 15,0
mio. kr. årligt til udvikling af indsatsen for sygemeldte.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal præmier pr. måned ... - 2.400 2.850 - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - 7 16 5 1 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal præmier pr. år .......... - - 50.900 106.100 54.900 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - 2 39 37 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
216 § 17.46.66.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 15,0 15,1 15,1 15,1 15,1
10. Udvikling af indsatsen for syge-
meldte
Udgift ................................................... - - 15,0 15,1 15,1 15,1 15,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,0 15,1 15,1 15,1 15,1
10. Udvikling af indsatsen for sygemeldte
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sik-
kerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 er der afsat en be-
villing på 15,0 mio. kr. årligt til udvikling af indsatsen for sygemeldte.
Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske
en samtidig beskæftigelses- og sundhedsindsats.
Tilskudsmodtagere kan være kommuner og anden offentlig myndighed m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.46.67. Flere i uddannelse og job - Indsats til kontanthjælpsmodtagere (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat bevillinger til en styrket indsats for at få kontanthjælpsmodtage i ud-
dannelse og job.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - - 5 5 5 5 5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - - 15 15 15 15 15
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.46.67. 217
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 188,8 18,7 8,0 4,0 4,0 -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 5,1 - - - -
10. Helhedsindsats for udsatte fami-
lier
Udgift ................................................... - 89,1 3,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,3 3,1 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 86,8 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 3,1 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 3,1 - - - -
20. Indsats i et miljø hvor uddannel-
se er i centrum
Udgift ................................................... - 11,2 6,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 1,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 11,0 4,6 - - - -
Indtægt ................................................ - - 1,0 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 1,0 - - - -
30. Integrationspålæg
Udgift ................................................... - 22,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 22,4 - - - - -
40. Øget indflydelse til borgeren
Udgift ................................................... - 21,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,6 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 20,9 - - - - -
50. Implementering af kontant-
hjælpsreformen
Udgift ................................................... - 17,3 1,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,3 1,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 16,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 1,0 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 1,0 - - - -
60. Studiestartsnetværk for forsørge-
re
Udgift ................................................... - 3,0 3,0 3,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 2,5 2,5 - - -
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fra § 17.46.67.10. Helhedsindsatser for udsatte familier, §
17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelse er i centrum, §
17.46.67.30. Integrationspålæg, § 17.46.67.40. Øget indflydelse til
borgeren, § 17.46.67.50. Implementering af kontanthjælpsreformen og
§ 17.46.67.90. Gældsrådgivning til borgere på offentlig forsørgelse,
dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan op til 2/3
anvendes til løn.
218 § 17.46.67.
70. Frivillige mentorer
Udgift ................................................... - 1,0 1,0 1,0 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 1,0 - 1,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 - - - -
80. Helhedsorienteret hjælp til akti-
vitetsparate
Udgift ................................................... - 22,9 0,5 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 22,9 - - - - -
90. Gældsrådgivning til borgere på
offentlig forsørgelse
Udgift ................................................... - - 4,0 4,0 4,0 4,0 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 2,0 2,0 2,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 -
Bemærkninger: Som følge af et mindreforbrug i 2014 er der indbudgetteret et forbrug af videreførsel på i alt 5,1 mio. kr.
i 2015.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 27,1
I alt .................................................................................................................................. 27,1
Bemærkninger: Beholdningen primo 2015 er fordelt med 2,1 mio. kr. på § 17.46.67.10. Helhedsindsats for udsatte fami-
lier, 4,9 mio. kr. på § 17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelse er i centrum, 2,3 mio. kr. på § 17.46.67.30. Inte-
grationspålæg, 3,6 mio. kr. på § 17.46.67.40. Øget indflydelse til borgeren og 14,2 mio. kr. på § 17.46.67.50. Imple-
mentering af kontanthjælpsreformen.
10. Helhedsindsats for udsatte familier
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 91,3 mio. kr. i 2014 til en helhedsindsats for udsatte familier. Formålet
med indsatsen er at støtte de udsatte familier til at komme på fode ved at sætte ind med en særlig
indsats, som tager udgangspunkt i et helhedssyn på familien og dens problemer.
Indsatsen skal sætte ind overfor hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien
og familielivet til at hænge sammen, så forældrene på lang sigt kan få en større tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Bevillingen udmøntes ved, at der i 2014 igangsættes forsøg og udvalgte projekter for særligt
udsatte familier med børn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. Indsatsen er
målrettet særligt udsatte forsørgere med komplekse problemer, som har rod i familiemæssige
problemer, f.eks. adfærdsvanskeligheder hos børnene, misbrug, kriminalitet i familien eller ge-
nerelt dårlig trivsel for børn og forældre.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen udmøntes ved tilsagn i 2014 til en indsats, der gennemføres i perioden 2014-2016.
Der foretages en evaluering af indsatsen ultimo 2016 med henblik på, at resultaterne kan danne
baggrund for en eventuel udbredelse af de bedste indsatser. Der reserveres 1,5 mio. kr. af bevil-
lingen i 2014 til gennemførelse af evalueringen.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne.
§ 17.46.67.10. 219
20. Indsats i et miljø hvor uddannelse er i centrum
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 35,2 mio. kr. i 2014 og 5,0 mio. kr. i 2015 til en indsats for unge uden
uddannelse. Formålet er, at indsatsen for unge uden uddannelse foregår i et miljø, hvor uddan-
nelse er i centrum.
Aftalepartierne er enige om, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor
uddannelse er i centrum. Det kan eksempelvis være i et UUcenter (Ungdommens uddannelses-
vejledning) eller på en erhvervsskole.
Af bevillingen kan ydes støtte til kommuner og andre, der vil skabe nye organisatoriske
rammer for uddannelsesindsatsen.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand og lignende. Herudover finansierer puljen en samlet evalu-
ering.
Puljen udmøntes ved tilsagn i 2014 til støtte til etablering af nye organisatoriske rammer, der
gennemføres i perioden 2014-2016. Puljen er genudmeldt i 2015, hvor der endvidere ydes tilskud
til udgifter i forbindelse med en udvidelse/ændring af ungeenheden.
Der foretages en evaluering af indsatsen i 2016.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne. beskæftigelsesregionerne.
30. Integrationspålæg
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 25,4 mio. kr. i 2014 til forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate
indvandrere over 30 år. Formålet med indsatsen er at støtte aktivitetsparate indvandrere over 30
år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, med at komme tættere
på et job.
Pålægget består af en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer
dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen kan også sammentænkes med helhedsindsatsen for udsatte familier.
Puljen udmøntes ved tilsagn i 2014 til støtte til en indsats, der gennemføres i perioden
2014-2016. Der foretages en evaluering af indsatsen ultimo 2016.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne. beskæftigelsesregionerne.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 10 2 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 90 3 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 5 4 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 11 6 - - - -
220 § 17.46.67.30.
40. Øget indflydelse til borgeren
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 25,4 mio. kr. i 2014 til en indsats, der styrker borgeren indflydelse på
sin egen situation.
Indsatsen iværksættes i 2014 som et forsøg. I forsøget inddrages viden om empowerment,
der kan understøtte jobcentrenes arbejde med at sikre borgeren indflydelse på sin egen situation.
Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen
i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager frem for jobcentret.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen udmøntes ved tilsagn i 2014 til en indsats, der gennemføres i perioden 2014-2016.
Der foretages en evaluering af indsatsen ultimo 2016. Der reserveres 1,0 mio. kr. af bevillingen
i 2014 til gennemførelse af evalueringen.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne.
50. Implementering af kontanthjælpsreformen
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 32,2 mio. kr. i 2014 til en pulje, der skal understøtte kommunernes
implementering af det nye kontanthjælpssystem, herunder centralt udbudte kurser.
Af bevillingen kan afholdes udgifter til blandt andet centralt udbudte kurser, metodeudvik-
ling, opstartsstøtte og kompetenceudvikling mv.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, uddannelsesinstitutioner, private
virksomheder m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen udmøntes ved tilsagn i 2014 til en indsats, der gennemføres i perioden 2014-2016.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 15 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 23 - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 15 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 22 - - - - -
§ 17.46.67.50. 221
60. Studiestartsnetværk for forsørgere
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 3 mio. kr. i hvert af årene 2014-2016 til at etablere forsøg med lokale
studiestartsnetværk af unge forsørgere i forbindelse med opstart på uddannelsesinstitutioner.
Af bevillingen kan ydes tilskud til at organisere, facilitere og drive lokale studiestartsnetværk
af unge forsørgere.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner, relevante organisationer jobcen-
tre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne.
70. Frivillige mentorer
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
er der afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2014-2016 til at etablere et forsøg, hvor frivillige seniorer
og andre skal være mentorer for unge uddannelseshjælpsmodtagere.
Initiativet kan f.eks. gennemføres i regi af en ældreorganisation på baggrund af en projekt-
beskrivelse.
80. Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 22,9 mio. kr. i 2014 og 0,5 mio. kr. i 2015 til en helhedsorienteret hjælp
til aktivitetsparate.
Indsatsen består i forsøg med lempeligere modregning for arbejde samt forsøg med arbejds-
markedserfaring for de mest udsatte.
Af bevillingen kan ydes tilskud til forsøg og lokale projekter for aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere, hvor personer, der påtager sig et arbejde af kortere varighed, får mulighed for
et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres ydelse.
Endvidere kan der ydes tilskud til forsøg og lokale projekter med dag-til-dag-formidling for
de kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet og har komplekse problemer, f.eks.
i form af hjemløshed, misbrug mv., og som har meget ringe eller slet intet kendskab til arbejds-
markedet. Personer, der påtager sig et kortvarigt job/dag-til-dag arbejde, får mulighed for et
lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres ydelse.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 11 1 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 17 1 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 5 5 4 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 3 3 3 - - -
222 § 17.46.67.80.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Der foretages en evaluering af indsatsen med henblik på, at resultaterne kan danne baggrund
for en eventuel udbredelse af de bedste indsatser.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmarkeds-
kontorerne.
90. Gældsrådgivning til borgere på offentlig forsørgelse
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014 er der på finansloven for 2015 afsat en pulje på 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2015
til 2018 til gældsrådgivning for borgere på offentlig forsørgelse.
Rådgivning om privatøkonomi kan medvirke til at undgå, at borgere fastholdes på offentlig
forsørgelse på grund af stor gæld. Rådgivningen kan bestå i gældsrådgivning til de personer, som
allerede har forgældet sig og forbyggende økonomisk rådgivning til personer med behov herfor.
Ved udmøntning af puljen tilsigtes en geografisk spredning i de støttede indsatser.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være kommuner, private aktører, konsulentfirmaer, foreninger
mv.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse informationsvirksomhed, analyser, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De nærmere retningslinjer for ansøgning af støtte fra puljen vil fremgå af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk
17.46.68. Bedre vidensgrundlag for flere kontanthjælpsmodtagere i uddannelse og
job (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat bevillinger til et bedre vidensgrundlag for at få kontanthjælpsmodtagere
i uddannelse og job.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 3,4 9,1 4,0 - - -
10. Udvikling af progressionsmåling
Udgift ................................................... - 2,9 5,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,9 5,1 - - - -
20. Praksisundersøgelser
Udgift ................................................... - 0,5 1,0 1,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,5 1,0 1,0 - - -
30. Evaluering af kontanthjælpsre-
formen
Udgift ................................................... - - 3,0 3,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,0 3,0 - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - - 15 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - - 23 1 - - - -
§ 17.46.68. 223
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,6
I alt .................................................................................................................................. 2,6
Bemærkning: Beholdningen primo 2015 er fordelt med 2,1 mio. kr. på § 17.46.68.10. Udvikling af progressionsmåling
og 0,5 mio. kr. på § 17.46.68.20. Praksisundersøgelser.
10. Udvikling af progressionsmåling
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 til udvikling af et værktøj,
der kan understøtte kommunens fokus på progression for aktivitetsparate i opfølgningen med den
enkelte.
Formålet med udvikling af et værktøj til progressionsmåling er, at den enkelte skal opleve,
at der løbende bliver fulgt tæt op på indsatsen. Opfølgningen skal have fokus på, om den enkelte
udvikler sig hen imod et job, og opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de
fremskridt, som den enkelte har gjort.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af udbud, informationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmar-
kedskontorerne.
20. Praksisundersøgelser
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2014-2016 til gennemførelse af udvikling
af praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner.
Kommunerne anvender sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i meget varierende om-
fang. Bevillingen udmøntes ved, at der i perioden 2014-2016 udarbejdes årlige praksisundersø-
gelser om anvendelsen af sanktioner i de enkelte kommuner.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til in-
formationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Initiativet kan gennemføres i regi af Ankestyrelsen, hvorfor bevillingen helt eller delvist vil
kunne overføres til § 15.11.21. Ankestyrelsen på forslag til lov om tillægsbevilling.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
30. Evaluering af kontanthjælpsreformen
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job
af april 2013 er der afsat 3,0 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til evaluering af kontant-
hjælpsreformen.
Formålet med bevillingen er, at der løbende følges op på, at intentionerne i reformen om, at
færre skal være langvarigt på kontanthjælp, realiseres. Det skal ske ved, at flere kommer i ud-
dannelse og job.
Der skal desuden løbende følges op på den grundigere visitation af de unge, implementering
og anvendelse af nytteindsats, fremrykningen af den aktive indsats, virkningen af de nye sank-
tioner og de respektive forsøg og evalueringer, der indgår i aftalen.
Af bevillingen kan desuden afholdes udgifter til udarbejdelse af en årlig status med nøgletal
for udviklingen på kontanthjælpsområdet.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af udbud, informationsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
224 § 17.46.68.30.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.46.69. Virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer (tekstanm. 155) (Reserva-
tionsbev.)
Ifølge § 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. LB nr.
731 af 15. juni 2010 med senere ændringer, nedsætter kommunalbestyrelsen et lokalt beskæfti-
gelsesråd, der skal rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og samordne
og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på ar-
bejdsmarkedet.
De lokale beskæftigelsesråd er etableret i forbindelse med kommunalreformen og erstatter
de lokale koordinationsudvalg.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 bortfalder bevillingen til
virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer med virkning fra 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 77,3 - 2,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 3,0 - 2,0 - - - -
10. Virksomhedsrettede beskæftigel-
sesinitiativer
Udgift ................................................... 77,3 - 2,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 77,3 - 2,0 - - - -
Indtægt ................................................ 3,0 - 2,0 - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 3,0 - 2,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,4
I alt .................................................................................................................................. 2,4
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015.
10. Virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer
Der afsættes årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til at fremme særlige virk-
somhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i
samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold.
Midlerne anvendes til:
- Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomheds-
rettede tilbud.
- Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i udviklingsprojekter.
- Evaluering og formidling som led i udviklingsprojekter.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 bortfalder bevillingen til
virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer med virkning fra 2015.
§ 17.46.69.10. 225
17.46.70. Tværgående aktiviteter mellem stat, kommuner og andre aktører (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
Der kan af kontoen afholdes udgifter til udvikling af metoder vedrørende ledige i job før 9
måneders ledighed, job- og opkvalificeringspakker til bogligt svage unge samt nedbringelse af
ledighed for nyuddannede.
Endvidere er der afsat bevilling til en pulje vedrørende opkvalificering af bogligt svage unge
og en indsats for at få flere unge nyuddannede ledige i trainee-forløb.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,3 0,1 10,2 10,2 - - -
40. Udvikling af metoder, vedrøren-
de ledige i job før 9 måneders
ledighed
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - - - - - -
45. Job- og opkvalificeringspakker
til bogligt svage unge
Udgift ................................................... -0,4 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,4 - - - - - -
55. Indsats for flere trainee-forløb
Udgift ................................................... 10,0 0,2 10,2 10,2 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,0 - 10,2 10,2 - - -
80. Nedbringelse af ledighed for ny-
uddannede
Udgift ................................................... -0,4 -0,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,2 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,6 - - - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 221 136 110 79 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
226 § 17.46.70.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,3
I alt .................................................................................................................................. 9,3
Bemærkninger: Beholdningen primo 2015 er fordelt med 1,1 mio. kr. på § 17.46.70.40. Udvikling af metoder vedrørende
ledige i job før 9 måneders ledighed, 6,6 mio. kr. på § 17.46.70.45. Et markant løft i læse-, skrive og regneindsatsen for
voksne som var på finansloven frem til 2012, 0,3 mio. kr. på § 17.46.70.55. Indsats for flere trainee-forløb og 1,4 mio.
kr. på § 17.46.70.80. Nedbringelse af ledighed for nyuddannede. Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2014
og 2015.
40. Udvikling af metoder, vedrørende ledige i job før 9 måneders ledighed
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
45. Job- og opkvalificeringspakker til bogligt svage unge
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
55. Indsats for flere trainee-forløb
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til en indsats for at få flere unge
i trainee-forløb.
Af bevillingen kan afholdes udgifter til en spydspidskampagne for at øge antallet af trainee-
forløb. Kampagnen iværksættes af AC og FTF.
Bevillingen kan endvidere anvendes til at udbyde nyuddannede unge opkvalificering i kom-
bination med trainee-forløb.
Bevillingen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på ændringsforslag
til finansloven for 2015 afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til forlængelse af trai-
nee-ordningen i en toårig periode. Bevillingen deles ligeligt mellem AC og FTF.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten etableres
en særskilt trainee-ordning for ledige dimittender med videregående uddannelse på LO-området.
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2015 til indsatsen.
80. Nedbringelse af ledighed for nyuddannede
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.46.71. Fagpiloter (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke - uddannelse
og konkrete joberfaringer skal få unge i job af november 2012 er der afsat bevilling til forsøg
med en fagpilotordning for nyudlærte unge håndværkere.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.46.71. 227
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 4,2 7,2 - - - -
10. Fagpilotordning
Udgift ................................................... 0,0 4,2 7,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,4 0,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 3,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,7 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,9
I alt .................................................................................................................................. 9,9
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Fagpilotordning
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke - uddannelse
og konkrete joberfaringer skal få unge i job af november 2012 etableres et forsøg med en fagpi-
lotordning for nyudlærte unge håndværkere som f.eks. tømrere, smede, elektrikere, murere mv.
Det kan f.eks. være et forløb, hvor den unge håndværker anvender ny viden i form af eksempelvis
nye materialer eller teknologi. Fagpilotordningen svarer til videnpilotordningen for akademikere,
og der er ligeledes en række krav til ordningen for at sikre, at der ikke sker fortrængning af or-
dinært ansatte. Ordningen indebærer, at små og mellemstore virksomheder kan få tilskud i mindst
seks måneder og højst 12 måneder til at ansætte en ung nyudlært håndværker under 30 år.
Ordningen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmar-
kedskontorerne.
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen (Driftsbev.)
Af kontoen afholdes omkostninger ved udvikling af den tværgående it-understøtning af be-
skæftigelsesindsatsen.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal fagpiloter ................... - - - - 60 60 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - - 4 7 - - - -
228 § 17.46.73.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 135,2 163,8 192,5 169,6 158,6 164,5 161,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 11,0 2,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 151,4 161,9 192,5 169,6 158,6 164,5 161,3
Årets resultat ............................................... -5,2 3,9 - - - - -
10. It-understøtning, udvikling
Udgift .................................................... 151,4 161,9 192,5 169,6 158,6 164,5 161,3
3. Hovedformål og lovgrundlag
Kontoen er opført som selvstændig virksomhed og vedrører omkostninger til udvikling og
applikationsvedligehold af den tværgående it-understøtning af det samlede beskæftigelsessystem.
Med henblik på løbende at kunne understøtte beskæftigelsesindsatsen er der behov for ud-
vikling af it-værktøjer på tværs af beskæftigelsesindsatsen. Der henvises til Lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. (lov nr. 1482 af 23. december 2014).
Kontoen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Yderlige oplysninger om tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen kan findes
på www.star.dk.
Virksomhedsstruktur
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen, CVR-nr. 29626146.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.4. Der er adgang til overførsel af låneramme mellem § 17.46.73. Tvær-
gående it-understøtning af beskæftigelsesindsatsen og § 17.41.01. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BV 2.2.14 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage udlæg for
forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. for udgifter i tilknytning til
samkøring af data, jf. § 46 i lov om organiseringen og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen (lov nr. 1482 af 23. december 2014).
Opgaver Mål
It-understøtning og applikations-
vedligehold
Målet med bevillingen er udvikling og vedligehold af den
borger- virksomheds- og sagsbehandlervendte it-understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen, herunder analyser, videre-
udvikling og evalueringer af de statslige forretnings- og sty-
ringssystemer.
Desuden er målet at styrke rekrutteringsindsatsen i Danmark
på tværs af kommuner via landsdækkende, obligatoriske, ef-
fektive og relevante selvbetjeningsmuligheder for både virk-
somheder og borgere.
§ 17.46.73. 229
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 22,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 24,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 126,1 133,9 144,2 159,5 177,2 194,9 212,6
+ anskaffelser .............................................. 2,1 69,7 - 11,0 11,0 11,0 11,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 35,5 -5,3 39,6 35,0 35,0 35,0 35,0
- afhændelse af aktiver ............................... 13,6 14,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 16,2 21,2 31,3 28,3 28,3 28,3 28,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 133,9 162,7 152,5 177,2 194,9 212,6 230,3
Låneramme .................................................. - - 259,3 259,3 259,3 259,3 259,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 58,8 68,3 75,2 82,0 88,8
Bemærkning: Som følge af beslutning om lukning af PROASK i 2014 er den overførte låneramme til afskrivning af
sagsbehandlingssystemet tilbageført til § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen, jf. Akt nr. 114
af 27. maj 2014 om nedskrivning af PROASK .
10. It-understøtning, udvikling
Af kontoen afholdes udgifter til udvikling og applikationsvedligehold i forbindelse med it-
understøtning af beskæftigelsesindsatsen. Dette omfatter blandt andet it-systemerne det fælles
datagrundlag, Jobnet, Jobindsats og Datavarehuset. Kontoen finansierer it-baserede selvbetje-
ningsredskaber på tværs af jobcentre, arbejdsmarkedskontorerne mv.
Endvidere kan kontoen anvendes til frikøb af medarbejdere i jobcentrene i forbindelse med
udvikling af konkrete projekter. Desuden kan der afholdes udgifter til mødeaktiviteter og rejser
for medarbejdere ansat i beskæftigelsessystemet.
Der kan i forbindelse med udbud vedrørende udvikling og applikationsvedligehold af it-un-
derstøtning afholdes udgifter til annoncering samt til kammeradvokat og konsulentbistand ved
udarbejdelsen af udbudsmaterialet og vurderingen af indkomne tilbud.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til drift af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
forretningssystemer og den dertil knyttede administration.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 er bevillingen forhøjet med 10,6
mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til udvikling og tilretning af de tværgående
it-systemer i beskæftigelsesindsatsen som følge af reformen. Der er endvidere afsat bevilling til
løbende drift og vedligehold af systemerne, herunder afskrivninger mv.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om forenkling af beskæftigel-
sesindsatsen af maj 2011 er bevillingen endvidere forøget med 17,6 mio. kr. i 2012, 2,8 mio. kr.
i 2014 og 2,8 mio. kr. i 2015.
Bevillingen er reduceret med 3,1 mio. kr. årligt fra 2014 og frem, idet drift og vedligehold
af Workindenmark-centrenes hjemmeside er overdraget til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 155,6 165,5 195,4 169,6 158,6 164,5 161,3
1. It-understøtning og applikationsved-
ligehold.............................................. 155,6 165,5 195,4 169,6 158,6 164,5 161,3
230 § 17.46.73.10.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af
april 2013 er bevillingen forhøjet med 32,8 mio. kr. i 2014, 19,6 mio. kr. i 2015 og 15,5 mio.
kr. årligt i 2016 og frem til udvikling og tilretning af de tværgående IT-systemer i beskæftigel-
sesindsatsen i tilknytning til aftalens initiativer (Jobnet, planner og det fælles datagrundlag, her-
under integration med kommunale sagssystemer mv.). Der er endvidere afsat bevilling til løbende
drift og vedligehold af systemerne, herunder afskrivninger mv.
Med virkning fra 2013 skal enheder, der betjenes af Statens It afregne efter forbrug. I den
forbindelse tilbageføres en bevilling svarende til det skønnede forbrug. Bevillingen er på den
baggrund forhøjet med 30,0 mio. kr. i 2014, 28,9 mio. kr. i 2015, 28,3 mio. kr. i 2016 og 27,7
mio. kr. i 2017.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed
for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af december 2013 er bevillingen forhøjet med
15,8 mio. kr. i 2015 og 6,8 mio. kr. årligt i 2016 og frem til udvikling og tilretning af de tvær-
gående IT-systemer i beskæftigelsesindsatsen. Der er herunder afsat bevilling til løbende drift af
systemerne samt afskrivninger mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er bevillingen på finans-
loven for 2015 og frem forhøjet som følge af udgifter til udvikling og tilretning af de tværgående
it-systemer i beskæftigelsesindsatsen med henblik på at kunne it-understøtte reformens initiativer.
Bevillingen anvendes endvidere til den løbende drift af systemerne samt afskrivninger mv. Be-
villingen er på den baggrund forhøjet med 24,4 mio. kr. i 2015, 16,3 mio. kr. i 2016, 8,1 mio.
kr. i 2017 og 16,8 mio. kr. i 2018.
17.46.74. Jobrotation (Lovbunden)
Som led i udmøntning af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i
fremtiden af juni 2006 er der etableret en jobrotationsordning, jf. § 98 a og § 98 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Fra og med 2013 er bevillingen opført på finansloven som en lov-
bunden bevilling.
Offentlige og private arbejdsgivere har ret til en jobrotationsydelse fra de lokale jobcentre,
når en beskæftiget, som ikke har uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse.
Den person, der ansættes som vikar, skal være enten dagpengemodtager med en sammenlagt
ledighedsperiode på mindst tre måneder eller kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af § 2, nr.
2, 3, 12 eller 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ved ansættelsen have modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvfor-
sørgende i en sammenhængende periode på mindst tre måneder eller modtage kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet i en sammenhængende
periode på mindst tre måneder.
Vikaren optjener ikke dagpengeret under ansættelsen, jf. § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 med senere ændringer, da en del af jobrota-
tionsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til vikarens løn.
Jobrotationsydelse for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer til højeste dagpenge plus
60 pct. og reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den aktuelle sats findes på www.star.dk
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er der indført en midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejds-
givere i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2014. Jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager
§ 17.46.74. 231
i uddannelse, svarer til højeste dagpenge plus 80 pct. og reguleres årligt den 1. januar med sats-
reguleringsprocenten efter satsreguleringsloven, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
aktuelle sats findes på www.star.dk
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 målrettes jobrota-
tionsordningen.
Aftalen betyder, at varigheden for et jobrotationsvikariat for arbejdsløse afkortes fra 12 må-
neder til maksimalt 6 måneder. Desuden hæves kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måne-
der. Derudover nedsættes statens refusion til kommunernes udgifter til jobrotation til 60 pct. fra
de tidligere 100 pct. Endelig afskaffes muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb med
ansættelse af jobrotationsvikarer i jobrotationsforløb permanent. Det indebærer, at jobrotations-
ydelse ikke kan bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale,
der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold
til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på
arbejdsgiverens virksomhed.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 885,1 1.987,5 1.072,4 644,0 450,2 385,8 385,8
10. Jobrotation
Udgift ................................................... 885,1 1.987,5 1.072,4 644,0 450,2 385,8 385,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 885,1 1.987,5 1.072,4 644,0 450,2 385,8 385,8
10. Jobrotation
Fra 2010 afholder kommunen udgifterne, herunder afløbsudgifter, til jobrotation, og statens
refusion hertil opføres på kontoen.
I medfør af § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 100 pct.
af en kommunes udgifter til jobrotation.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Endvidere er bevillingen omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni
2014 samt Aftale om finansloven for 2015, hvor personer på kontantydelse kan få tilbudt jobro-
tation, hvis kommunen efter en konkret vurdering finder det hensigtsmæssigt.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Kilde: Aktiviteten er teknisk beregnet på baggrund af nettoudgiften i året og jobrotationsydelsen.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet(1.000)
Antal helårspersoner............ 0,1 0,4 1,0 3,4 2,5 3,8 2,6 2,0 1,8 1,8
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 32 118 319 927 2.046 1.087 - - - -
III. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 905 708 643 643
232 § 17.46.75.
17.46.75. Jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
Som led i udmøntning af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i
fremtiden af juni 2006 er der etableret en jobrotationsordning til særlige grupper med videregå-
ende uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Formålet med ordningen er at give beskæftigede, der har en kortere eller mellemlang vide-
regående uddannelse (KVU og MVU) mulighed for at opkvalificere deres uddannelse og samtidig
give ledige mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der henvises i øvrigt til § 17.46.74.
Jobrotation for en nærmere beskrivelse af jobrotation.
Offentlige og private arbejdsgivere har mulighed for at søge Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om jobrotationsydelse fra de lokale jobcentre. Ansøgningerne vil blive behandlet i
den rækkefølge, de modtages. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver tilsagn om
tilskud på baggrund af imødekomne ansøgninger.
Tilsagn om tilskud administreres i henhold til BEK nr. 1173 af 8. oktober 2013 om admini-
stration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings områder.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 målrettes jobrota-
tionsordningen.
Aftalen betyder, at varigheden for et jobrotationsvikariat for arbejdsløse afkortes fra 12 må-
neder til maksimalt 6 måneder. Desuden hæves kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måne-
der. Derudover nedsættes statens refusion til kommunernes udgifter til jobrotation til 60 pct. fra
de tidligere 100 pct. Endelig er rammen for de samlede offentlige udgifter til ordningen forøget
med i alt 200 mio. kr. årligt.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 322,0 420,6 136,3 132,4 132,0 132,0 132,0
10. Jobrotation til særlige grupper
med videregående uddannelse
Udgift ................................................... 322,0 420,6 136,3 132,4 132,0 132,0 132,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 322,0 420,6 136,3 132,4 132,0 132,0 132,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fra § 17.46.75.10. Jobrotation til særlige grupper med vide-
regående uddannelse, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
Heraf kan op til 2/3 anvendes til løn.
§ 17.46.75. 233
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,5
I alt .................................................................................................................................. 10,5
10. Jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse af maj 2013 samt Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni
2014.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Bemærkninger:
17.46.78. Implementering af rehabiliteringsteam (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 er der afsat 52 mio. kr. årligt i
2012-2014 fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden) med
henblik på at igangsætte en række forskellige initiativer, der understøtter indførelsen af ressour-
ceforløb og rehabiliteringsteam.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 er der truffet beslutning om målretning af samlet ca. 1 mia. kr. fra
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidl. Forebyggelsesfonden) i perioden 2012-2015. Som
led heri er der afsat 5 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 med henblik på at understøtte deling af viden
og erfaringer mellem kommunerne i forbindelse med indførelsen af rehabiliteringsteam og res-
sourceforløb.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
bevilling i 2013-2016 til opstartsstøtte til rehabiliteringsteam.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner............ 0,0 0,0 0,1 1,0 1,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 2 10 53 336 432 138 - - - -
III. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 221 220 220 220
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
234 § 17.46.78.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 77,2 75,9 22,3 2,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 57,0 57,0 3,0 - - - -
10. Implementering af rehabilite-
ringsteam
Udgift ................................................... 73,0 71,6 22,3 2,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,8 5,8 13,3 1,0 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 59,6 61,9 9,0 1,0 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,0 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,5 4,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 52,0 52,0 3,0 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 52,0 52,0 - - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 3,0 - - - -
20. Vidensdeling mellem kommuner
Udgift ................................................... 4,2 4,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,2 4,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 5,0 5,0 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 5,0 5,0 - - - - -
Bemærkninger: Der er via interne statslige overførsler overført 57 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 fra § 17.51.03. 10. Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse til initiativer, der understøtter indførelsen af ressourceforløb og rehabiliteringsteam samt
vidensdeling mellem kommunerne.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,6
I alt .................................................................................................................................. 9,6
Bemærkninger: Der videreføres en beholdning på 9,6 mio. kr. Beholdningen primo 2015 er fordelt med 8,1 mio. kr. på
§ 17.46.78.10. Implementering af rehabiliteringsteam og 1,4 mio. kr. på § 17.46.78.20. Vidensdeling mellem kommuner.
Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Implementering af rehabiliteringsteam
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 er der afsat 52 mio. kr. årligt i
2012-2014 fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden) med
henblik på at igangsætte en række forskellige initiativer, der understøtter indførelsen af ressour-
ceforløb og rehabiliteringsteam.
Bevillingen anvendes bl.a. til opstartsaktiviteter og -kampagner mv. rettet mod kommuner
og andre relevante aktører, herunder praktiserende læger, regioner, sygehuse m.fl., med henblik
på at udbrede intentionerne bag rehabiliteringsteam, ressourceforløb og samarbejdet mellem
kommune og sundhedsvæsen mv.
Bevillingen kan endvidere anvendes til at igangsætte forsøgs- og metodeudviklingsaktiviteter
i kommuner eller hos andre relevante aktører. Intentionen er at facilitere og smidiggøre processen
ved etableringen af rehabiliteringsteam, samarbejde mellem kommune og region samt opfølgning
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
2/3 anvendes til løn.
§ 17.46.78.10. 235
på ressourceforløb mv. Derudover kan forsøgs- og metodeudviklingsaktiviteterne f.eks. omfatte
udvikling og afprøvning af tilbud målrettet de personer, der får deres sag forelagt rehabilite-
ringsteamet samt andre aktiviteter, der kan understøtte, at personer i ressourceforløb får en ef-
fektiv aktiv indsats.
Dernæst kan bevillingen anvendes til udvikling af centrale redskaber til støtte for ressource-
forløb og rehabiliteringsteam, herunder bl.a. udvikling og afholdelse af uddannelses- og opkvali-
ficeringsaktiviteter for relevante medarbejdere mv.
Initiativet løber i 2012-2014 med afløbsaktiviteter ind i 2015.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
22,0 mio. kr. i 2013, 22,0 mio. kr. i 2014, 19,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til op-
startsstøtte til rehabiliteringsteam. Formålet er at fremme implementeringen af rehabiliteringsteam
og ressourceforløb som led i at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt arbejdsmar-
kedskontorerne.
20. Vidensdeling mellem kommuner
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 er der truffet beslutning om målretning af samlet ca. 1 mia. kr. fra
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidl. Forebyggelsesfonden) i perioden 2012-2015. Som
led heri er der afsat 5 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 med henblik på at understøtte deling af viden
og erfaringer mellem kommunerne i forbindelse med indførelsen af rehabiliteringsteam og res-
sourceforløb.
Bevillingen anvendes bl.a. til at kvalificere og udbrede den viden, der indsamles i forbindelse
med de uddannelses-, forsøgs- og metodeudviklingsaktiviteter, der igangsættes i et antal kom-
muner med bevillingen fra § 17.46.78.10. Implementering af rehabiliteringsteam.
Bevillingen kan endvidere anvendes til evaluering af sagsgange i kommunerne efter indfø-
relsen af rehabiliteringsteam og ressourceforløb, herunder til evaluering af samarbejdet mellem
kommunerne og klinisk funktion i regionen.
Eventuelt uforbrugt bevilling kan videreføres og anvendes i efterfølgende år.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.47. Løntilskud
Bevillingerne under aktivitetsområde 17.47. Løntilskud omfatter fra finansloven for 2016 de
statslige udgifter til refusion af kommunernes udgifter til løntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. De statslige udgifter til refusion af kommunernes øvrige beskæfti-
gelsesindsats er opført på aktivitetsområde 17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats.
17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige (Lovbunden)
På kontoen yder staten fra finanslov for 2016 refusion ved ansættelse af forsikrede ledige i
løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, inklusive løntilskud til forsikrede personer med
handicap. Indtil 2016 blev statens refusionsudgifter ved ansættelse af forsikrede ledige opført på
17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige.
I medfør af § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. sep-
tember 2014 med senere ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), kan ledige
dagpengemodtagere få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejds-
givere. Ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af den lediges
faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
I medfør af §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan nyuddannede personer
med handicap, jf. § 2, nr. 8, og som er medlem af en arbejdsløshedskasse, få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Tilbuddet gives med henblik på indslus-
ning på arbejdsmarkedet.
236 § 17.47.01.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Bevillingen er omfattet af:
Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
senere tilbagetrækning af maj 2011.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 af november 2011, hvor varigheds-
kravet på 26 uger til første tilbud for ledige under 30 år afskaffes.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke af november 2012, idet
de ledige ikke skal deltage i tilbud om et jobsøgningskursus, hvis de har gennemført et sådant
tilbud inden for de seneste to kalenderår, jf. BEK nr. 1564 af 23. december 2014 om ændring af
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet af april 2013.
Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige arbejdsgivere og
17.46.51.20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere med nye refusionssatser fra 2016 på ny
hovedkonto 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige reduceret med 229,5 mio.
kr. i 2016, 223,2 mio. kr. i 2017, 212,6 mio. kr. i 2018 og 196,5 mio. kr. i 2019.
Eventuel endelig restafregning for 2015 vedrørende løntilskud ved ansættelse af forsikrede
ledige optages fortsat på § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige arbejdsgivere og på §
17.46.51.20. Forsikrede ledig hos private arbejdsgivere.
Kommunernes udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.
De aktuelle satser findes på www.star.dk.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 234,1 227,4 216,4 200,4
10. Løntilskud ved ansættelse af for-
sikrede ledige med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 1,4 1,3 1,2 1,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,4 1,3 1,2 1,2
15. Løntilskud ved ansættelse af for-
sikrede ledige med 40 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 38,2 37,1 35,3 32,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 38,2 37,1 35,3 32,7
20. Løntilskud ved ansættelse af for-
sikrede ledige med 30 pct. refu-
sion
§ 17.47.01. 237
Udgift ................................................... - - - 85,3 82,9 78,9 73,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 85,3 82,9 78,9 73,0
25. Løntilskud ved ansættelse af for-
sikrede ledige med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 109,2 106,1 101,0 93,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 109,2 106,1 101,0 93,5
10. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af forsikrede ledige.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige ar-
bejdsgivere og § 17.46.51.20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere.
15. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af forsikrede ledige.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige ar-
bejdsgivere og § 17.46.51.20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere.
20. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af forsikrede ledige.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet, helårspersoner,
i alt - - - - - - 10 10 10 10
Hos offentlige arbejdsgivere - - - - - - 10 10 10 10
Hos private arbejdsgivere ... - - - - - - 10 10 0 0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 2 2 2 2
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet, helårspersoner
(1.000), i alt - - - - - - 0,6 0,6 0,5 0,5
Hos offentlige arbejdsgivere - - - - - - 0,3 0,3 0,3 0,3
Hos private arbejdsgivere ... - - - - - - 0,3 0,3 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 95 93 88 82
238 § 17.47.01.20.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige ar-
bejdsgivere og § 17.46.51.20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere.
25. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51.10. Forsikrede ledige hos offentlige ar-
bejdsgivere og § 17.46.51.20. Forsikrede ledige hos private arbejdsgivere.
17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpmodtagere
m.fl. (Lovbunden)
På kontoen yder staten fra finanslov for 2016 refusion ved ansættelse af kontant- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere m.fl. i løntilskud. Indtil 2016 blev statens refusionsudgifter ved ansættelse
af kontanthjælpsmodtagere m.fl. i løntilskud opført på 17.46.51. Refusion af løntilskud ved an-
sættelse af ledige.
Kommunen kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 10, 12 og 13, jf. § 51, stk. 1, og § 75 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud gives med henblik på oplæring og genoptræning
af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller
med henblik på at forbedre den selvforsørgende persons beskæftigelsesmuligheder.
I medfør af §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan nyuddannede personer
med handicap, jf. § 2, nr. 8, og som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, få tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Tilbuddet gives med henblik på
indslusning på arbejdsmarkedet.
Den gennemsnitlige bruttoledighed skønnes ved Økonomisk Redegørelse i maj 2015 til
121.000 fuldtidspersoner i 2016. Ledighedsskønnet er udarbejdet under hensyntagen til, at kon-
tantydelsen svækker den strukturelle beskæftigelse.
Bevillingen er omfattet af:
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af
maj 2013 som følge af forlængelse af den særlige uddannelsesordning
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013
som følge af, at der med aftalen er øget fokus på uddannelse til unge under 30 år, og at løntil-
skudsreglerne ændres således, at offentligt løntilskud højst kan have en varighed på 6 måneder.
Samtidigt fremrykkes indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet, helårspersoner
1.000), i alt - - - - - - 1,7 1,7 1,6 1,5
Hos offentlige arbejdsgivere - - - - - - 1,0 0,9 0,9 0,8
Hos private arbejdsgivere ... - - - - - - 0,8 0,8 0,7 0,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.)
- - - - - - 284 276 263 243
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet, helårspersoner
(1.000), i alt - - - - - - 3,3 3,2 3,1 2,8
Hos offentlige arbejdsgivere - - - - - - 1,8 1,8 1,7 1,6
Hos private arbejdsgivere .. - - - - - - 1,5 1,4 1,4 1,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 546 531 505 467
§ 17.47.02. 239
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014.
Aftale om finansloven for 2015 om forbedring af vilkårene for samlevende par på kontant-
og uddannelseshjælp og for unge kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere mv.
Aftale om finansloven for 2015 om indføring af en ny kontantydelse til ledige, der har op-
brugt den samlede ret til dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet fra februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.46.51.60. Kontanthjælpsmodtagere m.fl. med nye refusionssatser
fra 2016 på ny hovedkonto § 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelses-
modtagere m.fl.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
bevillingen på hovedkontoen reduceret med 134,3 mio. kr. i 2016, 123,2 mio. kr. i 2017, 113,6
mio. kr. i 2018 og 105,1 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af løntilskud ydet før 2016 og eventuel endelig
restafregning for 2015 vedrørende løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelsesmodtagere
m.fl. optages fortsat på § 17.46.51.60. Kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
De aktuelle satser findes på www.star.dk
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 105,6 97,2 89,6 82,6
10. Løntilskud ved ansættelse af
kontant- og uddannelseshjælp-
modtagere m.fl. med 80 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 1,3 1,2 1,1 1,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,3 1,2 1,1 1,0
15. Løntilskud ved ansættelse af
kontant- og uddannelseshjælp-
modtagere m.fl. med 40 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 8,2 7,6 7,0 6,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 8,2 7,6 7,0 6,4
20. Løntilskud ved ansættelse af
kontant- og uddannelseshjælp-
modtagere m.fl. med 30 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 13,9 12,8 11,8 10,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 13,9 12,8 11,8 10,9
25. Løntilskud ved ansættelse af
kontant- og uddannelseshjælp-
modtagere m.fl. med 20 pct. re-
fusion
Udgift ................................................... - - - 82,2 75,6 69,7 64,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 82,2 75,6 69,7 64,3
240 § 17.47.02.10.
10. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpmodtagere m.fl. med 80 pct.
refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Bemærkning : Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 60
15. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpmodtagere m.fl. med 40 pct.
refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunerens udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet Aftale
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud ved
ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Bemærkning : Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 60
20. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpmodtagere m.fl. med 30 pct.
refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Bemærkning : Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 60
25. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpmodtagere m.fl. med 20 pct.
refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner .................... - - - - - - 10 10 10 10
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 2 2 1 1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 21 19 17 16
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 0,3 0,3 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 46 43 39 36
§ 17.47.02.25. 241
Bemærkning : Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 60
17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger (Lov-
bunden)
Kontoen omfatter løntilskud til personer med ret til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
som pr. maj 2013 har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på ydelsen,
jf. kap. 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 990 af 12. september 2014 med
senere ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).
Ordningen følger af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse af maj 2013.
Kommunernes udgifter hertil er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.
Kontoen omfatter endvidere løntilskud til personer med ret til kontantydelse efter lov om
kontantydelse, jf. lov nr. 174 af 24. februar 2015. Som følge af Aftale om finansloven for 2015
kan personer på kontantydelse få tilbud om løntilskud, hvis kommunen efter en konkret vurdering
finder det hensigtsmæssigt.
Kommunernes udgifter hertil er omfattet af budgetgarantien.
De aktuelle satser findes på www.star.dk.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.46.51.75. Refusion af løntilskud ved ansættelse af udfaldstruede
ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og § 17.46.51.80. Udfaldstruede ledige
vedrørende kontantydelse med nye refusionssatser fra 2016 på ny hovedkonto § 17.47.03. Løn-
tilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til løntilskud ved ansættelse af personer med ret til den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse reduceret med 15,7 mio. kr. i 2016, og statslige udgifter til løntilskud ved
ansættelse af personer med ret til kontantydelse er reduceret med 15,7 mio. kr. i 2016 og 7,8 mio.
kr. i 2017.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af løntilskud ydet før 2016 og eventuel endelig
restafregning for 2015 vedrørende løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger
optages fortsat på § 17.46.51.75. Udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmar-
kedsydelse og § 17.46.51.80 Udfaldstruede ledige vedrørende kontantydelse.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner .................... - - - - - - 2,4 2,2 2,1 1,9
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 411 378 348 322
242 § 17.47.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 21,3 5,2 - -
10. Løntilskud ved ansættelse af
personer på den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse med 80 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
15. Løntilskud ved ansættelse af
personer på den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse med 40 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 0,2 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,2 - - -
20. Løntilskud ved ansættelse af
personer på den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse med 30 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 0,3 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,3 - - -
25. Løntilskud ved ansættelse af
personer på den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse med 20 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 10,3 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 10,3 - - -
30. Løntilskud til modtagere af kon-
tantydelse med 80 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
35. Løntilskud til modtagere af kon-
tantydelse med 40 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
40. Løntilskud til modtagere af kon-
tantydelse med 30 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
45. Løntilskud til modtagere af kon-
tantydelse med 20 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 10,5 5,2 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 10,5 5,2 - -
§ 17.47.03.10. 243
10. Løntilskud ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 75 . Refusion af løntilskud ved ansæt-
telse af udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse .
15. Løntilskud ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 75 . Refusion af løntilskud ved ansæt-
telse af udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse .
20. Løntilskud ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 75 . Refusion af løntilskud ved ansæt-
telse af udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse .
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,0 - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 - - -
244 § 17.47.03.25.
25. Løntilskud ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 75 . Refusion af løntilskud ved ansæt-
telse af udfaldstruede ledige vedrørende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
30. Løntilskud til modtagere af kontantydelse med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
til modtagere af kontantydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 80 . Udfaldstruede ledige vedrørende
kontantydelse .
35. Løntilskud til modtagere af kontantydelse med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
til modtagere af kontantydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 80 . Udfaldstruede ledige vedrørende
kontantydelse .
40. Løntilskud til modtagere af kontantydelse med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
til modtagere af kontantydelse.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,3 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 51 - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0 0 - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,0 0,0 - -
§ 17.47.03.40. 245
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 80 . Udfaldstruede ledige vedrørende
kontantydelse .
45. Løntilskud til modtagere af kontantydelse med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
til modtagere af kontantydelse.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.51. 80 . Udfaldstruede ledige vedrørende
kontantydelse .
17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af revalidender m.fl. (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til løntilskud til revalidender, personer i res-
source- og jobafklaringsforløb samt modtagere af sygedagpenge.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen fra § 17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65 pct. refusion,
17.46.61.80. Refusion af løntilskud til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb og
17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge med nye refusionssatser fra 2016 på ny
hovedkonto § 17.47.11. Løntilskud til ansættelse af revalidender m.fl.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til løntilskud til revalidender mv. reduceret med 22,7 mio. kr. i 2016, 24,7
mio. kr. i 2017, 26,1 mio. kr. i 2018 og 27,0 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger af løntilskud vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig restafreg-
ning for 2015 vedrørende løntilskud til ansættelse af revalidender m.fl. optages fortsat på §
17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65 pct. refusion, 17.46.61.80. Refusion af løntilskud
til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb og 17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af
sygedagpenge
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0 0 - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,3 0,1 - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 53 26 - -
246 § 17.47.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 12,3 13,7 14,7 15,4
10. Løntilskud til revalidender med
80 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
15. Løntilskud til revalidender med
40 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
20. Løntilskud til revalidender med
30 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,3 0,3 0,3 0,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,3 0,3 0,3 0,4
25. Løntilskud til revalidender med
20 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 6,9 6,9 6,9 7,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 6,9 6,9 6,9 7,1
30. Løntilskud til personer i ressour-
ce- og jobafklaringsforløb med
80 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
35. Løntilskud til personer i ressour-
ce- og jobafklaringsforløb med
40 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
40. Løntilskud til personer i ressour-
ce- og jobafklaringsforløb med
30 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,4 0,6 0,7 0,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,4 0,6 0,7 0,7
45. Løntilskud til personer i ressour-
ce- og jobafklaringsforløb med
20 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 4,1 5,3 6,2 6,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 4,1 5,3 6,2 6,6
50. Løntilskud til modtagere af sy-
gedagpenge med 80 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - - - -
55. Løntilskud til modtagere af sy-
gedagpenge med 40 pct. refu-
sion
§ 17.47.11. 247
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
60. Løntilskud til modtagere af sy-
gedagpenge med 30 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
65. Løntilskud til modtagere af sy-
gedagpenge med 20 pct. refu-
sion
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Løntilskud til revalidender med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af revalidender.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65
procent refusion.
15. Løntilskud til revalidender med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af revalidender.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65
procent refusion.
20. Løntilskud til revalidender med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 27-52 med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af revalidender.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 0 0 0 0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 0 0 0 0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 1 1 1
248 § 17.47.11.20.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65
procent refusion.
25. Løntilskud til revalidender med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
løntilskud ved ansættelse af revalidender.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.54.01.50. Løntilskud til revalidender med 65
procent refusion.
30. Løntilskud til personer i ressource- og jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.80. Refusion af løntilskud til personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
35. Løntilskud til personer i ressource- og jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.80. Refusion af løntilskud til personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner..................... - - - - - - 10 10 10 10
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 1 1 1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 35 35 35 35
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
§ 17.47.11.40. 249
40. Løntilskud til personer i ressource- og jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 27-52 med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.80. Refusion af løntilskud til personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
45. Løntilskud til personer i ressource- og jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
løntilskud ved ansættelse af personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.80. Refusion af løntilskud til personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
50. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af syge-
dagpenge.
55. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, herunder løntilskud ved
ansættelse af sygedagpengemodtagere.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 2 2 2
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr) - - - - - - 20 26 31 33
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
250 § 17.47.11.55.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af syge-
dagpenge.
60. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter fra uge 27-52 med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder løntilskud
ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af syge-
dagpenge.
65. Løntilskud til modtagere af sygedagpenge med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra og med 53. uge med ydelser om-
fattet af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder
løntilskud ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.
Bemærkninger: Vedrørende aktivitet og udgifter før 2016 henvises til § 17.46.61.25. Løntilskud til modtagere af syge-
dagpenge.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner..................... - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 1 1 1 1
§ 17.49. 251
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger
Under dette aktivitetsområde henhører Beskæftigelsesministeriets bevillinger til forskellige
øvrige beskæftigelsesfremmende ordninger, herunder forskellige puljer målrettet mod afgrænsede
grupper på arbejdsmarkedet med særlige individuelle behov og ønsker til arbejdsmarkedspolitik-
ken.
17.49.17. Brug for alle - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat bevilling til initiativet Brug for alle, der omfatter en håndholdt indsats til udsatte kontant-
hjælpsmodtagere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 55,3 -2,3 - - - - -
10. Brug for alle - Indsats til udsatte
kontanthjælpsmodtagere
Udgift ................................................... 55,3 -2,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 54,9 -2,7 - - - - -
Bemærkninger: Som følge af et mindreforbrug i 2012 er der indbudgetteret et forbrug af videreførsel på 58,0 mio. kr. i
2013.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,4
I alt .................................................................................................................................. 5,4
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er overførselsadgang fra § 17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed,
§ 17.49.20. Særlige indsatser for udsatte grupper og personer med
handicap, § 17.49.24. Jobcentre i ghettoer, § 17.49.41. Nydanske kvin-
ders vej til beskæftigelse og § 17.49.42. Opsøgende indsats over for
selvforsørgede, § 17.49.43. Et mangfoldigt arbejdsmarked til §
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.59.11. Arbejdsmarkedstiltag for han-
dicappede til § 17.49.20. Særlige indsatser for udsatte grupper og per-
soner med handicap.
Der er overførselsadgang fra § 17.49.20. Særlige indsatser for udsatte
grupper og personer med handicap til § 17.49.23. Det rummelige ar-
bejdsmarked mv.
252 § 17.49.17.10.
10. Brug for alle - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 har
indsatsen haft til formål at sikre en tættere og håndholdt opfølgning med henblik på at gøre ud-
satte kontanthjælpsmodtagere parate til job og sikre, at denne målgruppe kommer i gang med en
beskæftigelsesrettet indsats eller en uddannelse.
Bevillingen er udmøntet som tilskud til alle landets jobcentre efter en forholdsmæssig for-
deling.
Indsatsen er gennemført i 2012-2013. Den samlede bevilling til initiativet blev teknisk afsat
i 2012, men tilskuddet til jobcentrene er udbetalt i to rater svarende til indsatsen i henholdsvis
2012 og 2013. Tilskuddet i 2013 blev udbetalt af videreført mindreforbrug fra 2012.
Der er afsat 1,0 mio. kr. til evaluering af initiativet. Evalueringen er igangsat ultimo 2013.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat bevilling til en pulje til bekæmpelse af ungeledighed for unge ledige i matchgruppe 2 og
3.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke - uddannelse
og konkrete joberfaringer skal få unge i job af november 2012 afsættes bevilling til brobyg-
ningsforløb, hvor unge får mulighed for at blive indsluset på en erhvervsskole og øvrige uddan-
nelsesinstitutioner som f.eks. VUC. Der tilknyttes praktikkonsulenter på erhvervsskolerne, der
skal hjælpe unge, der deltager i et brobygningsforløb, med at finde praktikpladser.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal personer ..................... - - 17.000 17.600 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - 58 56 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fra § 17.49.19.10. Bekæmpelse af ungeledighed, dog maksi-
malt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan op til 2/3 anvendes til
løn.
§ 17.49.19. 253
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 74,5 67,0 - - - - -
10. Bekæmpelse af ungeledighed
Udgift ................................................... 11,1 -0,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,3 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,4 -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,1 -0,8 - - - - -
20. Brobygning til uddannelse
Udgift ................................................... 63,4 67,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,0 1,8 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 33,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 61,5 33,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,2
I alt .................................................................................................................................. 2,2
Bemærkninger: Der videreføres en beholdning på 2,2 mio. kr. på § 17.49.19.20. Brobygning til uddannelse. Den videre-
førte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Bekæmpelse af ungeledighed
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat 35,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2013 til en pulje til bekæmpelse af ungeledighed for unge
ledige i aldersgruppen op til 40 år. Formålet er at igangsætte initiativer, der målrettet kan be-
kæmpe ledigheden blandt unge, herunder at fastholde unge i uddannelse.
Bevillingen kan bl.a. anvendes til større forsøg og mindre lokale projekter, der afprøver en
målrettet, aktiv indsats for målgruppen, f.eks. med fokus på afklaring af ressourcer og støttebehov
og igangsættelse af en helhedsorienteret indsats.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være jobcentre, kommuner, private virksomheder m.fl.
Sigtet er at opnå viden om, hvad der virker bedst for målgruppen.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende.
Igangsatte forsøg og projekter evalueres videnskabeligt med henblik på, at resultaterne kan
danne baggrund for en eventuel udbredelse af de bedste indsatser.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - 20 10 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - 36 11 1 - - - - -
254 § 17.49.19.20.
20. Brobygning til uddannelse
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om en ungepakke - uddannelse
og konkrete joberfaringer skal få unge i job af november 2012 afsættes en pulje til at udvikle,
etablere og iværksætte brobygningsforløb, hvor unge får mulighed for at blive indsluset på en
erhvervsskole, f.eks. i form af et for-forløb på en konkret uddannelse. Brobygningsforløb er så-
ledes aktive forløb på en uddannelsesinstitution, der skal understøtte, at den enkelte unge kommer
godt i gang med en ordinær uddannelse og får et positivt tilhørsforhold til uddannelsen. Bro-
bygningsforløb kan have forskellige formål afhængig af den enkelte unges konkrete udfordringer
og ressourcer. Brobygning kan etableres til såvel erhvervsskoler som til øvrige uddannelsesinsti-
tutioner som f.eks. VUC.
Målgruppen for brobygningsforløbene er unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse.
17.49.20. Særlige indsatser for udsatte grupper og personer med handicap (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.)
Af kontoen kan afholdes udgifter til initiativer for grupper på arbejdsmarkedet, der har brug
for en ekstra indsats, hvis de skal opnå eller bevare et job. Der kan ydes støtte til at gennemføre
særlige indsatser for personer, der har risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet, herunder
personer på kanten af arbejdsmarkedet, personer med handicap og personer med anden etnisk
baggrund, som har behov for særlig støtte til at besvare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er desuden etableret en pulje, der har til formål at iværksætte initiativer, der kan fremme, at
personer med psykiske lidelser bevarer eller opnår kontakt til arbejdsmarkedet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 24,7 -0,4 16,9 32,1 32,1 32,1 32,1
10. Særlige indsatser
Udgift ................................................... 24,0 10,4 16,9 32,1 32,1 32,1 32,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,1 5,3 4,0 6,0 6,0 6,0 6,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 17,9 -1,2 2,0 4,0 4,0 4,0 4,0
45. Tilskud til erhverv ........................ - 1,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,9 10,9 22,1 22,1 22,1 22,1
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal forløb ........................ - - - 830 535 - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) - - - 65 70 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.49.20. 255
60. Initiativer for personer med psy-
kiske lidelser
Udgift ................................................... 0,7 -10,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -10,8 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,4
I alt .................................................................................................................................. 15,4
Bemærkninger: Der videreføres en beholdning på 15,4 mio. kr. på § 17.49.20.10. Særlige indsatser. Den videreførte be-
holdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Særlige indsatser
Bevillingen er afsat i medfør af de årligt indgåede satspuljeaftaler.
Bevillingen var oprindeligt afsat på § 17.49.08. Tilskud til formidlingsenheder. Satspulje-
partierne har besluttet, at midlernes anvendelse fra 2006 og frem afsættes til særlige indsatser for
de målgrupper, som overordnet er de samme som i de oprindelige forudsætninger for tilskud til
formidlingsenheder, dvs. primært mennesker, der har en risiko for udstødning af arbejdsmarkedet.
Målgruppen er personer, der har risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet, herunder
personer på kanten af arbejdsmarkedet, personer med handicap og personer med anden etnisk
baggrund, som har behov for særlig støtte til at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Bevillingen anvendes til særlige indsatser for målgruppen. Der kan ydes tilskud til forsøgs-
og udviklingsprojekter, modelprojekter og metodeudviklingsprojekter. Herudover kan der afhol-
des udgifter til informationsvirksomhed, konferencer, uddannelse af personale, konsulentbistand,
processtøtte, evaluering og lignende.
Ansøgere kan være kommuner, andre aktører, konsulentfirmaer, virksomheder mv.
Der kan på forslag til lov om tillægsbevilling overføres op til 0,8 mio. kr. (lønsum) til §
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til udgifter i forbindelse med rådigheds-
statistikken for kontanthjælpsmodtagere.
Som led i finansieringen af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om reform af sygedagpengesystemet af decem-
ber 2013 er bevillingen reduceret med 32,0 mio. kr. i 2014 og 15,0 mio. kr. i 2015.
Bemærkninger: Der henvises til § 17.49.08.20. Særlige indsatser vedrørende udgifter før 2010.
60. Initiativer for personer med psykiske lidelser
Bevillingen er afsat i medfør af de årligt indgåede satspuljeaftaler.
Puljen har til formål at iværksætte initiativer, der kan fremme, at personer med psykiske li-
delser bevarer eller opnår kontakt til arbejdsmarkedet. Puljen har blandt andet ydet støtte til større
forsøg med udvikling af tilbud i jobcentrene mv. og nye samarbejdsformer samt matchning af
virksomheder med personer med psykiske lidelser, herunder holdningsbearbejdning med henblik
på fastholdelse og indslusning af personer med psykiske lidelser.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 12 16 87 25 11 17 32 32 32 32
256 § 17.49.23.
17.49.23. Det rummelige arbejdsmarked mv. (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Af kontoen afholdes udgifter til fortsat udvikling og styrkelse af indsatsen for et mere rum-
meligt arbejdsmarked.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat midler til projektet Shaqo, der har
til formål at integrere svage etniske grupper på arbejdsmarkedet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,3 - - - - - -
25. Shaqo
Udgift ................................................... 2,3 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
25. Shaqo
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat 4,9 mio. kr. i 2011, 2,3 mio. kr.
i 2012 og 2,3 mio. kr. i 2013 til projekt Shaqo der har haft til formål at integrere svage etniske
grupper på arbejdsmarkedet.
Projektet har haft til formål at udbrede metoder vedrørende kompetenceudvikling, jobfor-
midling og opfølgning mv. gennem konceptudarbejdelse og udarbejdelse af målrettet materiale
til sagsbehandlere m.fl., herunder opkvalificering af kommunale medarbejdere og andre tilknyttet
arbejdsmarkedsintegration af etniske grupper. Indholdet i indsatsen har bestået i at øge målgrup-
pens kendskab til arbejdsmarkedet og arbejde med kulturelle barrierer såvel som praktiske for-
hold.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.49.24. 257
17.49.24. Jobcentre i ghettoer (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftalen mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om en styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors
midler af november 2010 er gennemført en fremskudt aktiv indsats i ghettoområder. Indsatsen
blev finansieret med midler fra satspuljen jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, So-
cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alli-
ance og Kristendemokraterne om udmøntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010.
Bevillingen har været administreret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,6 -0,3 5,0 5,0 5,0 5,0 -
10. Jobcentre i ghettoer
Udgift ................................................... -0,6 -0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -1,0 -0,3 - - - - -
20. Fritidsjobambassadører til unge
fra udsatte boligområder
Udgift ................................................... - - 5,0 5,0 5,0 5,0 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 0,5 0,5 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,5 4,5 4,5 4,5 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,6
I alt .................................................................................................................................. 1,6
Bemærkninger: Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering til 17.29.24.20. Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte
boligområder, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf
kan op til 2/3 anvendes til løn.
258 § 17.49.24.10.
10. Jobcentre i ghettoer
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 blev der afsat 20,0 mio. kr. i 2011 til en frem-
skudt aktiv indsats i ghettoområder i form af tilskud til fremskudte jobcentre/jobcenterafdelinger
i ghettoerne i Danmark. Initiativet er en del af Aftale mellem daværende VK-regering, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af
den almene boligsektors midler af november 2010. Kommuner med et identificeret ghettoområde
har kunnet få et driftstilskud til at etablere fremskudte jobcentre i ghettoområderne samt til an-
sættelse af mentorer, som kan støtte og vejlede unge i ghettoområder. Af bevillingen er afsat 1
mio. kr. til evaluering af initiativet.
20. Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
oktober 2014 er der afsat en pulje på 5,0 mio. kr. årligt i 2015-2018.
Ambassadørerne skal medvirke til, at flere unge fra udsatte boligområder får et fritidsjob og
dermed øger sandsynligheden for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse og et efterføl-
gende liv med arbejde. Målgruppen for indsatsen vil være unge under 18 år.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være kommuner, private aktører, virksomheder, forskningsin-
stitutioner, konsulentfirmaer, frivillige organisationer, foreninger mv.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af informationsvirksomhed, analyser, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Nærmere retningslinjer for ansøgning om støtte fra puljen fremgår af Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk.
17.49.41. Nydanske kvinders vej til beskæftigelse (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat bevilling til en pulje vedrørende nydanske kvinders vej til beskæftigelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.49.41. 259
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -1,4 - - - - -
10. Nydanske kvinders vej til be-
skæftigelse
Udgift ................................................... - -1,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -1,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
Bemærkninger: Beholdningen er på 1,4 mio. kr. Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Nydanske kvinders vej til beskæftigelse
Af bevillingen er igangsat partnerskaber med en række kommuner med henblik på at sikre
en mere effektiv beskæftigelsesindsats over for målgruppen og udvikle nye måder at organisere
indsatsen mere effektivt.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.49.42. Opsøgende indsats over for selvforsørgede (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat bevilling til en pulje til initiativer, der vedrører en opsøgende indsats over for selvforsørgede.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - 3 - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - 5 - - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
260 § 17.49.42.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,0 7,7 14,4 2,1 2,1 2,1 2,1
10. Opsøgende indsats over for selv-
forsørgede
Udgift ................................................... 11,9 7,9 12,3 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 11,9 7,9 11,8 - - - -
20. Indsats overfor selvforsørgede
Udgift ................................................... 0,0 -0,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 -0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,7
I alt .................................................................................................................................. 9,7
Bemærkninger: Beholdningen er på 9,7 mio. kr. Den videreførte beholdning forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Opsøgende indsats over for selvforsørgede
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 blev der
afsat 9,2 mio. kr. i 2012 og 12,0 mio. kr. årligt i 2013-2015 til en pulje til initiativer vedrørende
en opsøgende indsats over for selvforsørgede.
Initiativet har til formål at forbedre integrationen og arbejdsmarkedstilknytningen for nydan-
skere, der forsørges af ægtefæller. Bevillingen er afsat til initiativer, der understøtter den målret-
tede, opsøgende indsats overfor målgruppen med henblik på at få flere ægtefælleforsørgede i or-
dinær beskæftigelse, virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Indsatsen har endvidere til
formål at styrke ligestillingen i hjemmet og på arbejdsmarkedet.
Bevillingen udmøntes som tilskud til projekter i kommuner. Indsatsen skal i muligt omfang
koordineres gennem samarbejde mellem flere kommuner.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til evalu-
ering, konsulentbistand mv.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - 6 8 8 8 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - 9 12 12 12 - - - -
§ 17.49.42.20. 261
20. Indsats overfor selvforsørgede
I forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om fi-
nansloven for 2010 af november 2009 er det aftalt at iværksætte en styrket indsats over for bor-
gere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges af deres ægtefælle mv. Det betyder, at kommunerne
forpligtes til at tilbyde familieforsørgede aktive tilbud. Der er på den baggrund afsat en bevilling
på 2,1 mio. kr. årligt.
De afsatte midler har til formål fra centralt hold at understøtte den målrettede, opsøgende
indsats over for familieforsørgede, som kommunerne opfordres til at yde i henhold til lov om
integrationsloven, jf. LB nr. 1115 af 23. september 2013 med senere ændringer og lov nr. 565
af 9. juni 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Midlerne vil således kunne anvendes til generel
information om reglerne, mulighederne og eksisterende best practice på området. Herudover vil
midlerne kunne anvendes til aktiviteter målrettet de enkelte kommuner med henblik på at klæde
disse på til bedst muligt at varetage den nye opgave overfor de familieforsørgede, herunder
medfølgende ægtefæller til EU-borgere og arbejdskraftindvandrere. Midlerne vil endvidere kunne
anvendes til økonomisk at støtte lokale projekter i kommuner, der ønsker at iværksætte en mål-
rettet opsøgende indsats over for familieforsørgede.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.03.20. Indsats overfor selvforsørgede.
17.49.43. Et mangfoldigt arbejdsmarked (tekstanm. 20 og 115) (Reservationsbev.)
Kontoen er overført fra § 18.32.25. Et mangfoldigt arbejdsmarked som følge af kongelig re-
solution af oktober 2011.
Indsatsen skal styrke det mangfoldige arbejdsmarked. Der kan igangsættes aktiviteter til at
fremme virksomhedernes anvendelse af mangfoldighedsledelse og forbedre kontakten til ar-
bejdsmarkedet for personer med anden etnisk baggrund end dansk, navnlig for personer med
særlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, f.eks. med mangelfuldt dansk eller handicap.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2010-2013
til fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer ad-
ministrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan op til
2/3 anvendes til løn.
262 § 17.49.43.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,7 -4,1 - - - - -
10. Et mangfoldigt arbejdsmarked
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
20. Fastholdelse af nydanskere på
arbejdsmarkedet
Udgift ................................................... -0,6 -4,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,4 -3,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -0,3 - - - - -
30. Etnisk erhvervsfremme
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,1
I alt .................................................................................................................................. 5,1
10. Et mangfoldigt arbejdsmarked
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.01.10. Et mangfoldigt arbejdsmarked.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
20. Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet
Af kontoen kan afholdes udgifter til initiativer, der skal bidrage til at fastholde nydanskere
med ringe erhvervserfaring på arbejdsmarkedet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 blev der afsat 10,0 mio. kr. i hvert af årene
2010-2013 til fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet. Der kan f.eks. etableres lokale
samarbejdsaftaler (partnerskaber) mellem virksomheder, jobcentre, a-kasser, sprogcentre, uddan-
nelsesinstitutioner m.fl. om arbejdsmarkedsrettede efteruddannelsestilbud. Der kan ligeledes
gennemføres forsøg med nydanske helbredskoordinatorer, der kan bidrage til at fremme arbejds-
markedstilknytningen for flygtninge og indvandrere med helbredsmæssige gener.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.01.30. Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmar-
kedet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er det be-
sluttet at omprioritere den afsatte bevilling på § 17.49.43.20. Nydanskeres vej til beskæftigelse.
På den baggrund er bevillingen nedskrevet med 10,6 mio. kr. i 2013.
§ 17.49.43.30. 263
30. Etnisk erhvervsfremme
Af kontoen kan afholdes udgifter til medfinansiering af Etnisk Erhvervsfremme.
Etnisk Erhvervsfremme omfatter et centralt videnscenter og en række lokale enheder, der skal
have den direkte kontakt med iværksætterne og virksomhedsejerne. Centret skal sikre en national
og koordineret indsats, der bygger på viden og erfaringer. Etnisk Erhvervsfremme er etableret 1.
august 2010.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.01.40. Etnisk erhvervsfremme.
17.49.44. Virksomhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviteter for flygtninge, ind-
vandrere og efterkommere (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Kontoen er overført fra § 18.32.16. Virksomhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviteter for
flygtninge, indvandrere og efterkommere som følge af kongelig resolution 3. oktober 2011.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,5 -0,2 - - - - -
10. Virksomhedsrettede forsøgs- og
udviklingsaktiviter for flygtnin-
ge, indvandrere og efterkomme-
re
Udgift ................................................... -0,5 -0,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,4 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 -0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,6
I alt .................................................................................................................................. 3,6
10. Virksomhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviter for flygtninge, indvandrere og ef-
terkommere
Af kontoen har været afholdt udgifter til initiativer, der bl.a. i samarbejde med virksomheder
har haft til formål at etablere afklarings- og uddannelsesforløb, der sikrer efterfølgende beskæf-
tigelse eller fastholder den enkelte i beskæftigelse.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.04.10. Virksomhedsrettede forsøgs- og udvik-
lingsaktiviteter for flygtninge, indvandrere og efterkommere.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
264 § 17.49.45.
17.49.45. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og flygtninge
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Kontoen er overført fra § 18.32.15. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere
og flygtninge som følge af kongelig resolution 3. oktober 2011.
På kontoen afholdes udgifter til en langsigtet indsats for at fremme beskæftigelse af indvan-
drere og flygtninge på arbejdsmarkedet. Det overordnede formål med puljen er at udvikle og
gennemføre nye initiativer, forsøg, informationsaktiviteter, uddannelses- og beskæftigelsesaktivi-
teter mv. med henblik på at nedbryde kulturelle, vidensmæssige og holdningsmæssige barrierer
og for at fremme etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,5 -0,9 - - - - -
20. Arbejdsmarkedspolitiske initiati-
ver for indvandrere og flygtnin-
ge
Udgift ................................................... 0,1 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,3 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,0 - - - - - -
30. Forstærket beskæftigelsesindsats
over for familiesammenførte
samt flygtninge- og indvandrer-
kvinder
Udgift ................................................... -0,6 -1,2 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,0 -1,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,6 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,0
I alt .................................................................................................................................. 4,0
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
§ 17.49.45.20. 265
20. Arbejdsmarkedspolitiske initiativer for indvandrere og flygtninge
På kontoen har været afholdt udgifter til etniske konsulenter i jobcentre.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.05.20. Arbejdsmarkedspolitiske initiativer for ind-
vandrere og flygtninge.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
30. Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og ind-
vandrerkvinder
Af kontoen har været afholdt udgifter til en særlig indsats for at ændre flygtninge- og ind-
vandrerkvinders arbejdsmarkedsadfærd.
Bevillingen er fra 2013 flyttet fra § 17.73.05.30. Forstærket beskæftigelsesindsats over for
familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
266 § 17.5.
Fastholdelse og international rekruttering
Samtlige bevillinger under dette hovedaktivitetsområde hører under § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.51. Fællesudgifter
17.51.02. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (Driftsbev.)
§ 17.51.02. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering var en styrelse under § 17. Beskæfti-
gelsesministeriet i 2012 og 2013.
Som følge af organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet blev Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering oprettet d. 1. januar 2014. I tilknytning hertil blev Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering og Arbejdsmarkedsstyrelsen nedlagt. Bevillinger under Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering er overført til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 110,8 - - - - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,3 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 97,9 - - - - - -
Udgift ........................................................... 193,6 - - - - - -
Årets resultat ............................................... 16,3 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 83,6 - - - - - -
Indtægt .................................................. 11,4 - - - - - -
20. International rekruttering
Udgift .................................................... 82,1 - - - - - -
Indtægt .................................................. 82,6 - - - - - -
40. Workindenmark-centre
Udgift .................................................... 19,5 - - - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er overførselsadgang fra § 17.51.02. Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Der er overførselsadgang fra § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Der er overførselsadgang fra § 17.51.11. Cabi til § 17.41.01. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.51.14. Flere fleksjob til § 17.41.01.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er overførselsadgang fra § 17.59.21. Forebyggende indsatser for
udsatte grupper og personer med handicap til § 17. 41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 17.51.02. 267
45. Specialfunktion for Job og Han-
dicap
Udgift .................................................... 6,5 - - - - - -
Indtægt .................................................. 1,9 - - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,0 - - - - - -
Indtægt .................................................. 2,0 - - - - - -
Bemærkninger: Styrelsen blev etableret i 2012 og nedlagt ved udgangen af 2013.
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014 nulstillet.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering var en statsinstitution under Beskæftigelsesmini-
steriet.
Styrelsen blev etableret i 2012 som opfølgning på ressortdelingen 3. oktober 2011 og efter-
følgende organisationsændring af ministeriet.
Styrelsen blev nedlagt ved udgangen af 2013, hvor styrelsens opgaver og bevillinger er
overført til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Yderligere oplysninger om styrelsen findes på www.star.dk.
Virksomhedsstruktur
17.51.02. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, CVR-nr. 34081441.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Styrelsens opgaver og mål er overført til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Budgetteringen omfatter bruttoudgiften i budgetoversigten.
Fordelingen af udgifter tager udgangspunkt i styrelsens strategi for 2013. Fordelingen af udgifter for 2012 og 2013 er rent
teknisk fordelt efter den budgetterede fordeling i 2013.
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014 nulstillet.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 97,9 - - - - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,0 - - - - - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 85,3 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 10,6 - - - - - -
Bemærkninger: Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014 nulstillet.
Mio. kr.
R
2012
R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Udgift i alt .............................................. 168,4 197,3 - - - - -
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration........................ 28,5 33,4 - - - - -
1. Regulering....................................... 16,5 19,4 - - - - -
2. Sagsbehandling og service ............. 118,5 138,8 - - - - -
3. Vidensgenerering og kommunikation 4,9 5,7 - - - - -
268 § 17.51.02.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 244 - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 117,0 - - - - - -
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,4 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 116,6 - - - - - -
Bemærkninger: Som led i organisationsændringen er de budgetterede personaleoplysninger og bevillinger på finanslov for
2014 nulstillet.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... 0,8 - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. 12,6 - - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,5 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 3,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,4 -3,4 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 9,6 - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Bemærkninger: Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014 nulstillet.
10. Almindelig virksomhed
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014
overført til § 17.41.01.10. Almindelig virksomhed under § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
20. International rekruttering
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014
overført til § 17.41.01.20. International rekruttering under § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering.
40. Workindenmark-centre
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014
overført til § 17.41.11.30. Workindenmark-centre under § 17.41.11. Det statslige beskæftigelses-
system.
45. Specialfunktion for Job og Handicap
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014
overført til § 17.41.11.20. Specialfunktioner under § 17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Som led i organisationsændringen er de budgetterede bevillinger på finanslov for 2014
overført til § 17.41.11.97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter under § 17.41.11. Det statslige
beskæftigelsessystem.
§ 17.51.03. 269
17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tekstanm. 20 og 115) (Reser-
vationsbev.)
Som led i udmøntningen af Aftalen mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i
fremtiden af juni 2006 er Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidl. Forebyggelsesfonden)
oprettet med en kapital på 3 mia. kr.
Fondens midler anvendes til formålene forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejds-
markedet.
I forlængelse af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012
af november 2011 gennemføres en målretning af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,
hvilket indebærer en fornyet prioritering af fondens midler i 2012 og frem.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 er der truffet beslutning om målretning af samlet ca. 1 mia. kr. fra
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i perioden 2012-2015.
Den 27. juni 2014 er der indgået en aftale om udmøntning af midler i Fonden for Forebyg-
gelse og Fastholdelse 2014, 2015 og 2016 mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten.
I aftalen indgår igangsættelse af to nye initiativer vedrørende sporskifteindsats og tilskud til
udvikling af tekniske hjælpemidler. Formålet er at nedbringe den fysiske nedslidning på ar-
bejdsmarkedet og samtidig fastholde personer beskæftiget inden for særligt nedslidningstruede
brancher. Der afsættes i alt 41,0 mio. kr. i 2014 -2016 til de to initiativer.
Endvidere indgår der i aftalen initiativer til forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Det drejer
sig om en voldsforebyggelsespakke rettet mod hospitalsansatte og et rejsehold, der skal vejlede
om vold på arbejdspladser. Der afsættes i alt 16 mio. kr. til disse initiativer i perioden 2014-2016.
Endeligt indgår der i aftalen en øget bevilling til fleksjobbonusordning i 2014 på 15 mio. kr.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel fra § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse til § 17.21.01. Arbejdstilsynet, til § 17.21.02. Det Na-
tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til 17.21.14. Økonomisk
støtte til arbejdsmiljørådgivning, til § 17.23.01. Arbejdsskadestyrelsen
og § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der er adgang til at afholde udgifter til løn i sekretariatet for Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse.
270 § 17.51.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 232,2 182,4 273,0 124,0 30,0 30,0 -
Indtægtsbevilling ......................................... 292,0 299,0 273,0 124,0 30,0 30,0 -
10. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse
Udgift ................................................... 224,1 171,5 265,0 119,0 30,0 30,0 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 147,0 166,1 91,0 78,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 77,0 5,3 174,0 41,0 30,0 30,0 -
Indtægt ................................................ 292,0 290,0 265,0 119,0 30,0 30,0 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 292,0 290,0 265,0 119,0 30,0 30,0 -
20. Sekretariat for Fonden for Fore-
byggelse og Fastholdelse
Udgift ................................................... 8,0 11,0 8,0 5,0 - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,6 0,8 0,8 0,8 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 3,9 0,9 0,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 7,0 6,3 6,1 3,3 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,2 - - - -
Indtægt ................................................ - 9,0 8,0 5,0 - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 9,0 8,0 5,0 - - -
Bemærkninger: Finansiering af udgiftsbevillingen på denne konto sker via interne statslige overførsler fra § 37.54.01
Driftsbudget under § 37.54. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse . Der overføres midler til dækning af fondens ud-
delinger mv. fra § 37.54.01.20. Overførsel til § 17.51.03 . Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og midler til dækning
af fondens sekretariatsbetjening fra § 37.54.01.25. Overførsel til § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse .
Der er indarbejdet interne statslige overførsler til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 6,1 mio.
kr. årligt i 2014 og 2015 og 3,3 mio. kr. i 2016 som følge af ændret praksis for teknisk bogføring af lønsum til sekretariatet
for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Der er indarbejdet interne statslige overførsler på 78 mio. kr. til § 17.21.01.10. Arbejdstilsynet i 2016 til videreførelse af
Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk
arbejdsmiljø samt gennemførelse af handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 388,9
I alt .................................................................................................................................. 388,9
Bemærkninger: Beholdningen er fordelt med 379,4 mio. kr. på § 17.51.03.10. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
og 9,5 mio. kr. på § 17.51.03.20. Sekretariat for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Personaleoplysninger
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personaleforbrug omregnet til årsværk
20. Sekretariat for Fonden for Fo-
rebyggelse og Fastholdelse .... 18 19 15 - - - - - - -
I alt ................................................ 18 19 15 - - - - - - -
Bemærkninger: Lønudgifter til medarbejdere i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udbetales fra 2014 fra Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 17.51.03.10. 271
10. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse er oprettet i medfør af lov nr. 87 om Forebyggel-
sesfonden af 30. januar 2007.
Fondens midler anvendes til formålene forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejds-
markedet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om målretning af Forebyggel-
sesfonden af december 2012 udmøntes i perioden 2012 til 2015 i alt ca. 1. mia. kr. fra Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Målretningen er gennemført
med henblik på blandt andet at mindske nedslidning og at fastholde seniorer længere tid på ar-
bejdsmarkedet.
Et centralt pejlemærke for målretningen er at modvirke de mest alvorlige og udbredte ar-
bejdsmiljøproblemer. Derfor iværksættes en særlig indsats i forhold til de brancher, hvor der er
størst risiko for at blive nedslidt. I den forbindelse videreføres den særlige tilsynsindsats i Ar-
bejdstilsynet indenfor en ramme på 50 mio. kr. årligt i 2011 til 2015, og der afsættes 10 mio. kr.
i 2012 og 12 mio. kr. årligt i 2013 til 2015 til finansiering af en øget indsats mod arbejdsulykker
i bygge- og anlægsbranchen. Endvidere afsættes der 10 mio. kr. årligt i 2013 til 2015 til medfi-
nansiering af arbejdsmiljørådgivning til offentlige og private virksomheder. Der afsættes 15 mio.
kr. årligt i 2013 til 2015 til særlige tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. Endvidere disponeres 45
mio. kr. i 2012 og 52 mio. kr. årligt i 2013 til 2015 til forebyggelsespakker til virksomheder.
Udviklingen af forebyggelsespakker forankres henholdsvis i § 17.21.02. Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø og i § 17.21.01. Arbejdstilsynet, hvortil der afsættes 3,0 mio. kr. i
2011, 2,0 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. årligt i 2013 til 2015.
Med målretningen af fonden i 2012 øges fokus ligeledes på at hjælpe borgere, der har været
udsat for arbejdsskader, med henblik på at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der
afsættes på den baggrund 12 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til et landsdækkende fastholdelses-
center.
For at fremme fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet afsættes 40 mio. kr. i 2013 og
45 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til seniorpakker.
Det indgår i målretningen af fonden, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse skal med-
finansiere udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012. I den forbin-
delse disponeres 52 mio. kr. årligt i 2012 til 2014 til rehabiliteringsteams, og der øremærkes 5
mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til kommunal videndeling om rehabiliteringsteams. Endvidere af-
sættes 35 mio. kr. årligt til fleksjobbonus i 2013 til 2015.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er de interne statslige overførsler fra § 37.54.01. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse reduceret med 58,0 mio. kr. i 2013.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 reduceres Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse med 51 mio. kr. i
2014 heraf er 43 mio. kr. omprioritering af midler fra seniorpakker og 8 mio. kr. af udisponerede
midler og bevillingen forhøjes tilsvarende med 51 mio. kr. i 2015 og 2016.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntning af ledige
midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse af juni 2014 er der indgået aftale om udmønt-
ning af 46,0 mio. kr. i 2014, 16,0 mio. kr. i 2015 og 11,0 mio. kr. i 2016. Midlerne er afsat til
indsatser vedrørende sporskifte, støtteordning for tekniske hjælpemidler, voldsforebyggelsespakke
til hospitaler, fleksjobbonus samt til forebyggelse af vold gennem dialog med ledelse.
Som led i Aftale om finanslov for 2015 udmøntes udisponerede midler i Fonden for Fore-
byggelse og Fastholdelse. Som led heri udmøntes 77,0 mio. kr. til videreførelse af Arbejdstilsy-
nets særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, målrettet tilsynsindsats i for-
hold til psykisk arbejdsmiljø samt gennemførelse af handlingsplan mod ulykker i bygge- og an-
lægsbranchen. Der afsættes endvidere 31,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 samt 30,0 mio. kr. årligt
i 2017 og 2018 til senere udmøntning.
272 § 17.51.03.10.
Der kan på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 overføres midler til § 17.41.01. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til løsning af administrative opgaver for Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelses samt til løsning af udviklingsopgaver.
Der kan på lov om tillægsbevilling for 2016 overføres midler til § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til løsning af administrative opgaver for Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelses samt til løsning af udviklingsopgaver. Der er indarbejdet interne statslige over-
førsler til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 6,1 mio. kr. årligt i 2014
og 2015 og 3,3 mio. kr. i 2016 som følge af ændret praksis for teknisk bogføring af lønsum til
sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Fondsinitiativer vedrørende forebyggelsespakker, voldforebyggelsespakker, støtte til spor-
skifte og udvikling af tekniske hjælpemidler administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Der kan på lov om tillægsbevilling for 2016 overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, heraf kan op til 2/3 anvendes
til lønsum, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
Bemærkninger: Bevillinger i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse pl-reguleres ikke.
Aftaler om udmøntning (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Et godt og langt arbejdsliv - august
2012
296,0 226,0 5,0 - - -
Fastholdelsescenter ............................. 12,0 - - - - -
Arbejdsmiljørådgivning...................... 10,0 10,0 - - - -
Forebyggelsespakker, udvikling......... 3,0 3,0 - - - -
Særlige tilsynsindsatser ..................... 50,0 50,0 - - - -
Særlige tilsyn - psykisk...................... 15,0 15,0 - - - -
Særlig tilsyn - bygge-anlæg ............... 12,0 12,0 - - - -
Sekretariatet ........................................ 9,0 8,0 5,0 - - -
Fleksjobbonus ..................................... 33,0 33,0 - - - -
Forebyggelsespakker .......................... 52,0 52,0 - - - -
Seniorpakker ....................................... 43,0 43,0 - - - -
Rehabiliteringsteams........................... 57,0 - - - - -
2. Aftale om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse - maj 2013
-43,0 - - - - -
Omprioritering fra seniorpakker ........ -43,0 - - - - -
3. Aftale om finansloven for 2014 12,0 - - - - -
Omprioritering fra seniorpakker ........ 12,0 - - - - -
4. Aftale af juni 2014 46,0 16,0 11,0 - - -
Forebyggelse igennem dialog ........... 1,0 1,0 1,0 - - -
Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning . 1,0 - - - - -
Særlige tilsyn - psykisk...................... 3,0 - - - - -
Sporskifte............................................ 9,8 10,0 7,0 - - -
Fleksjobbonus ..................................... 15,0 - - - - -
Tekniske hjælpemidler ....................... 6,2 5,0 3,0 - - -
Voldsforebyggelsespakke ................... 10,0 - - - - -
5. Aftale om finansloven for 2015 - - 77,0 - - -
Særlige tilsyn...................................... - - 50,0 - - -
Særlige tilsyn - psykisk...................... - - 15,0 - - -
Særlige tilsyn - bygge-anlæg ............. - - 12,0 - - -
Aftalt til senere udmøntning 31,0 31,0 30,0 30,0
I alt...................................................... 311,0 273,0 124,0 30,0 30,0 -
§ 17.51.03.20. 273
20. Sekretariat for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Den daglige drift af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse varetages af et sekretariat.
Sekretariatet betjener fondens bestyrelse og står herudover for administrationen forbundet med
tildelingen af tilskud mv., jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden med senere
ændringer.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til aflønning af fondens sekretariat samt vederlag til
bestyrelsens formand og medlemmer.
Der kan på lov om tillægsbevilling for 2014 overføres midler til § 17.41.01. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til løsning af administrative opgaver for Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelses sekretariat samt til løsning af udviklingsopgaver.
På finanslov for 2013 er bevillingen til sekretariatet reduceret som led i målretning af fonden
og forhøjet som følge af, at sekretariatet skal bistå ved udvikling af seniorpakker. Samtidig er
det forudsat, at sekretariatet skal løse ny opgave vedrørende administration af fleksjobbonus, jf.
Aftale om reform af førtidspension og fleksjob af den 30. juni 2012.
17.51.11. Cabi (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi) blev etableret i 2003 efter satspuljepartiernes
tilslutning til, at Formidlingscenter Aarhus og Udviklingscenter for Beskæftigelse på Særlige
vilkår kunne sammenlægges ud fra et ønske om at samle indsatsen i ét center.
Centret er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, og centret er landsdæk-
kende i sit arbejde med vidensopsamling, formidling, information samt metode- og organisa-
tionsudvikling.
Cabi har som overordnet tema den aktive beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejds-
marked. Centret skal bidrage til løsning af formidlings- og udviklingsopgaver, der kan understøtte
en aktiv beskæftigelsesindsats og et rummeligt arbejdsmarked. Centret skal støtte lokal, regional
og landsdækkende udvikling og omstilling samt indsamle viden om blandt andet metode- og or-
ganisationsudvikling med tilknytning til centrets tema.
I 2008 er Cabi relanceret med nye vedtægter. Med relanceringen skal Cabi primært rette sin
virksomhed mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Cen-
trets nye hovedformål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige ar-
bejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes so-
ciale engagement. Centret kan som led i at frembringe ny viden medvirke til at udvikle beskæf-
tigelsesindsatsen.
Relanceringen medfører, at der årligt indgås resultatkontrakt mellem Centret ved bestyrel-
sesformanden og beskæftigelsesministeren om, at centret efter nærmere aftale udarbejder analyser
mm. for blandt andet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for en bevillingsandel, der
fastsættes i kontrakten.
Som led i relanceringen af centret knyttes Det Nationale Netværk af virksomhedsledere til
Cabi som en del af centrets repræsentantskab.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af november 2012 er der afsat
midler i perioden 2013-2016 til at videreføre driften af Cabi.
Cabi er fusioneret med virkning fra januar 2013 med Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar
(VINSA) og med sekretariatsfunktionen for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). Det
nye Cabi's formål er at skabe et samlet overblik over eksisterende viden om det rummelige ar-
bejdsmarked, facilitere erfaringer mellem virksomheder og jobcentre, udvikle og teste praksisnære
metoder samt formidle og rådgive om det rummelige arbejdsmarked.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
midler til aktiviteter i Cabi.
For yderligere information se www.cabiweb.dk
274 § 17.51.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,1 16,7 17,0 17,1 8,7 8,7 8,7
10. Center for Aktiv Beskæftigelses-
indsats
Udgift ................................................... 22,1 16,7 17,0 17,1 8,7 8,7 8,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 22,1 16,7 16,9 17,0 8,6 8,6 8,6
Bemærkninger: Der afholdes af kontoen udgifter til udbetaling af vederlag til formanden samt særligt sagkyndige og
personligt udpegede medlemmer af bestyrelsen for Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats . Vederlag udbetales i over-
ensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag mv.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats
Bevillingen kan anvendes til indsamling og formidling af viden inden for temaet den aktive
beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejdsmarked samt til at gennemføre og indgå i projekter
og derved bidrage til, at der kommer flere i arbejde på såvel ordinære som særlige vilkår. Be-
villingen kan endvidere anvendes til afholdelse af lønninger i centret.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 10,5 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. i 2013 til at videreføre driften af Cabi samt til en eva-
luering af Cabi.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.6.8.4 Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og
indtægter, dækningsbidrag mv. i forbindelse med indtægtsdækket virk-
somhed. Centret skal dog udarbejde særskilt regnskab for den ind-
tægtsdækkede virksomhed, der indgår som en del af centrets årsrapport.
BV 2.10.2 Centret er en selvejende institution og kan afholde udgifter oppebåret
af indtægter ud over driftstilskuddet fra staten.
BV 2.10.5. Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
§ 17.51.11.10. 275
5,1 mio. kr. i 2013, 6,7 mio. kr. i 2014 samt 8,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til videreførelse
af Cabi.
I tilknytning hertil er bevillingen til Det Nationale og De Regionale Netværk af virksomheder
på 4,3 mio. kr. i 2013 overført fra § 17.59.21.40. Det Nationale og De Regionale Netværk af
virksomheder på finansloven for 2013.
Netværkene har til formål at styrke det sociale engagement og det rummelige arbejdsmarked.
Administration og sekretariatsbetjening af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og
Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA) varetages af Cabi.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udmelder bevillingen til Virksomhedsforum for
Socialt Ansvar (VFSA) og Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA) til Cabi.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Konservative om udmøntningen af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat 1,4 mio.
kr. i 2014 til aktiviteter i Cabi. Cabi har til hovedformål at indsamle, systematisere og formidle
viden om det rummelige arbejdsmarked.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til betaling for økonomiservice og systemydelser til
§ 07.13.01.10. Statens Administration.
17.51.12. Virksomhedskonsulenter vedrørende unge med særlige behov (tekstanm.
115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2011 af
november 2010 er der afsat bevilling i perioden 2011-2013 til ansættelse af flere virksomheds-
konsulenter i udvalgte kommuner. Virksomhedskonsulenterne skal have unge udviklingshæm-
mede med særlige behov som fokusområde.
Bevillingen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,1 -1,6 - - - - -
10. Virksomhedskonsulenter vedrø-
rende unge med særlige behov
Udgift ................................................... 3,1 -1,6 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -1,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,1 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
276 § 17.51.12.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Virksomhedskonsulenter vedrørende unge med særlige behov
Af kontoen har været afholdt udgifter til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i job-
centrene i udvalgte kommuner med henblik på en ekstra indsats for unge udviklingshæmmede
med særlige behov.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.51.13. Forebyggende tværgående aktiviteter (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Der kan af kontoen afholdes udgifter til tværgående aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i
fremtiden af juni 2006 er der afsat midler til holdningsbearbejdning vedrørende seniorer.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmar-
ked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 af december 2003 og Aftale mellem den daværende
VK-regering, Danske Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om en jobplan af februar
2008 er der afsat bevilling til en pulje til informationsindsats for udenlandske virksomheder og
arbejdstagere.
I medfør af akt. 172 af 11. august 2011 er der afsat bevilling til en styrket indsats for unge
udviklingshæmmede.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,2 10,1 10,1 10,2 10,2 - -
10. Styrket indsats for unge udvik-
lingshæmmede
Udgift ................................................... 4,0 10,0 10,1 10,2 10,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 10,0 10,1 10,2 10,2 - -
15. Holdningsbearbejdning vedrø-
rende seniorer
Udgift ................................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.51.13. 277
20. Informationsindsats for uden-
landske virksomheder og ar-
bejdstagere
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
25. Fleksjobkampagne
Udgift ................................................... 1,9 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,9 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,6
I alt .................................................................................................................................. 1,6
Bemærkninger: Beholdningen primo 2015 er fordelt med 0,1 mio. kr. på § 17.51.13.10. Styrket indsats for unge udvik-
lingshæmmede, 0,1 mio. kr. på § 17.51.13.15. Holdningsbearbejdning vedrørende seniorer 1,4 mio. kr. på § 17.51.13.20.
Informationsindsats for udenlandske virksomheder og arbejdstagere og 0,1 mio. kr. på § 17.51.13.25. Fleksjobkampagne.
Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Styrket indsats for unge udviklingshæmmede
Formålet er, at unge udviklingshæmmede i højere grad kommer ud på arbejdsmarkedet og
at vise, at unge udviklingshæmmede kan få en reel mulighed for at vælge karriere ligesom alle
andre. Projektet skal vise forskellige typer af job, som mennesker med udviklingshæmning kan
mestre, samt vise, hvordan man kan realisere sin drøm om et liv med arbejde.
Bevillingen skal styrke indsatsen for unge udviklingshæmmede, der har færdiggjort eller
forventes at færdiggøre den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bl.a. med
det formål at fremme oprettelsen af flere job med løntilskud til denne målgruppe. Intentionen er
således at sikre en øget tilknytning til arbejdsmarkedet for unge udviklingshæmmede, f.eks.
gennem etablering af et ambassadørkorps af frivillige unge udviklingshæmmede, som Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning i hele landet kan trække på i deres vejlednings- og informations-
indsats vedrørende unge udviklingshæmmedes videre muligheder efter endt grundskole.
Bevillingen, der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kan anvendes
til lønudgifter, udvikling og planlægning af vejlednings- og informationsarbejde samt erfarings-
udveksling. Gennemførelsen af projektet skal ske i samspil med initiativet på § 17.51.12. Virk-
somhedskonsulenter vedrørende unge med særlige behov og aktiviteterne i Specialfunktionen Job
& Handicap.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
10,0 mio. kr. i årene 2014 - 2017 til gennemførelse af KLAP III. Projektet gennemføres i regi
af Landsforeningen LEV. Projektet har til formål at skaffe personer med f.eks. udviklingshæm-
ning, autisme, spasticitet og erhvervet hjerneskade ind på arbejdsmarkedet ved brug af erfarin-
gerne fra det tidligere KLAP II projekt.
15. Holdningsbearbejdning vedrørende seniorer
Af kontoen har været afholdt udgifter til informations- og holdningskampagner, der skal bi-
drage til at ændre handlingsmønstre både på virksomhedsplan og blandt medarbejderne.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
278 § 17.51.13.20.
20. Informationsindsats for udenlandske virksomheder og arbejdstagere
Af kontoen har været afholdt udgifter til information om rettigheder, regler og betingelser,
som man som udenlandsk arbejdstager eller tjenesteyder i Danmark skal være opmærksom på,
herunder overenskomstforhold, arbejdsmiljøregler og andre sociale og økonomiske problemstil-
linger.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
25. Fleksjobkampagne
Af kontoen har været afholdt udgifter til en fleksjobkampagne, der skal udbrede kendskabet
til de nye regler på området og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye
muligheder i ordningen.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.51.14. Flere fleksjob (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Af kontoen kan afholdes udgifter til initiativer, der har til formål at støtte målsætningen om
Flere i fleksjob, herunder kan der afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012. Bevil-
lingen er indarbejdet på finansloven for 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 156,7 107,6 76,6 - - - -
10. Fleksjobambassadører i kommu-
ner
Udgift ................................................... 136,8 101,3 71,4 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,8 1,0 1,0 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 100,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 135,0 - 70,4 - - - -
20. Forsøg med kommunale fleksjo-
bansættelser
Udgift ................................................... 7,9 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,1 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
§ 17.51.14. 279
30. Rådgivning til virksomheder
med fleksjobansatte med psyki-
ske lidelser
Udgift ................................................... 3,4 5,8 5,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,4 5,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,2 - - - -
40. Fleksjobværksteder
Udgift ................................................... 8,6 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 21,6
I alt .................................................................................................................................. 21,6
Bemærkninger: Beholdningen er fordelt med 18,8 mio. kr. på § 17.51.14.10. Fleksjobambassadører, 1,6 mio. kr. på §
17.51.14.30. Rådgivning til virksomheder med fleksjobansatte med psykiske lidelser og 1,2 mio. kr. på § 17.51.14.40.
Fleksjobværksteder. Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Fleksjobambassadører i kommuner
Der igangsættes forsøg i alle landets kommuner med ansættelse af mindst en fleksjobam-
bassadør i hvert jobcenter. Fleksjobambassadørerne skal skabe en kontakt mellem virksomheder
og ledige fleksjobbere og via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage
til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob.
Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver, der ligger udover den normale opgaveløs-
ning i kommunerne. Der afsættes en pulje på 135 mio. kr. i 2013, 120 mio. kr. i 2014 samt 70
mio. kr. i 2015 til forsøg med fleksjobambassadører.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til etablering og drift samt en it-understøttet indbe-
retningsløsning til overvågning af effekten af tiltaget.
20. Forsøg med kommunale fleksjobansættelser
Der etableres forsøg med en ny type kommunale fleksjob. Kommunen ansætter en person i
et fleksjob, hvorefter kommunen sørger for, at den ansatte i fleksjob kan indgå i konkrete job på
f.eks. private virksomheder. Ordningen rettes mod fleksjobbere med meget begrænset arbejdsev-
ne. Der afsættes 10 mio. kr. i 2013 til forsøget med kommunale fleksjobansættelser.
30. Rådgivning til virksomheder med fleksjobansatte med psykiske lidelser
For at forbedre muligheden for fleksjobansættelse for personer med psykiske lidelser etableres
en ordning, der giver virksomheder mulighed for rådgivning om konkrete problemstillinger og
til generel bistand i forbindelse med ansættelse af mennesker i fleksjob med psykiske lidelser.
Der indgås aftale med en relevant aktør, der har særlig kompetence og kendskab til målgruppen.
Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2013, 2014 og 2015.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal fuldtidspersoner......... - - - 270 240 140 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 141 126 73 - - - -
280 § 17.51.14.40.
40. Fleksjobværksteder
Der etableres et forsøg, hvor kommuner kan indgå samarbejdsaftaler med større virksomheder
om at etablere fleksjobværksteder på virksomheden. Samarbejdsaftalen kan eventuelt kombineres
med en aftale om, at virksomheden ansætter et bestemt antal personer i fleksjob. Der afsættes 10
mio. kr. i 2013 til forsøg med fleksjobværksteder.
17.51.15. Projekter for udenlandsk arbejdskraft (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Af kontoen kan afholdes udgifter til projekter i virksomheder, der skal understøtte modtagelse
og fastholdelse af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft og deres familier. Bevillingen er indar-
bejdet på forslag til finanslov for 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,0 2,0 - - -
10. Projekter for udenlandsk ar-
bejdskraft
Udgift ................................................... - - 2,0 2,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,2 0,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,8 1,8 - - -
10. Projekter for udenlandsk arbejdskraft
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af international rekruttering
- Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft af juni 2014 oprettes en pulje, som virksomheder
kan søge til nyskabende ideer til modtagelse og fastholdelse af nye udenlandske medarbejdere.
Der kan bl.a. søges til nyskabende ideer indenfor følgende områder:
Metoder til introduktion af nye medarbejdere, som sikrer forankring i virksomheden. Der skal
være tale om introduktion til virksomheden, det danske arbejdsmarked og det danske samfund,
som rækker ud over de konkrete arbejdsopgaver på virksomheden.
Fastholdelsesindsats på tværs af virksomheder, f.eks. HR-samarbejde om karriereplaner mv.,
der omfatter mere end én virksomhed, indsats for at få medfølgende ægtefæller eller internationale
studerende i job, faglige og sociale netværk mv. på tværs af virksomheder.
Udvikling af koncepter for jobrettet sprogundervisning på virksomheder.
Projekter i samarbejde mellem virksomheden og frivillige organisationer eller foreninger i
lokalsamfundet, som kan introducere udenlandske medarbejdere og deres familier til fritidstilbud
og kulturlivet.
Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til informa-
tionsvirksomhed, konsulentbistand, evaluering og lignende. De gode erfaringer fra initiativerne
opsamles og offentliggøres på vidensbanken Expatviden.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.51.15.10. 281
Der afsættes årligt 2,0 mio. kr. i 2015 og 2016. Puljen administreres af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
17.54. Revalidering og løntilskud mv.
17.54.01. Revalidering (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til revalideringsydelse vedrørende tilbagebe-
talinger og eventuelle efterbetalinger af ydelser vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig
restafregning for 2015 for revalidering og løntilskud m.v.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.23. Revalideringsydelse mv. for så vidt angår § 17.54.01.10. Revalideringsydelse med 65
procent refusion ved virksomhedspraktik, § 17.54.01.20. Revalideringsydelse med 50 procent
refusion, § 17.54.01.30. Revalideringsydelse med 30 procent refusion og § 17.54.01.60. Refusion
af boligtilskud til revalidender og forrevalidender. Ligeledes videreføres § 17.54.01.50. Løntil-
skud til revalidender med 65 procent refusion på § 17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af reva-
lidender m.fl.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 874,1 793,0 825,5 - - - -
10. Revalideringsydelse med 65 pro-
cent refusion ved virksomheds-
praktik
Udgift ................................................... 238,2 233,6 226,4 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 238,2 233,6 226,4 - - - -
20. Revalideringsydelse med 50 pro-
cent refusion
Udgift ................................................... 560,9 479,8 520,9 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 560,9 479,8 520,9 - - - -
30. Revalideringsydelse med 30 pro-
cent refusion
Udgift ................................................... 40,9 50,1 46,4 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 40,9 50,1 46,4 - - - -
50. Løntilskud til revalidender med
65 procent refusion
Udgift ................................................... 33,3 29,7 31,2 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 33,3 29,7 31,2 - - - -
60. Refusion af boligtilskud til reva-
lidender og forrevalidender
Udgift ................................................... 0,6 -0,2 0,6 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,6 -0,2 0,6 - - - -
282 § 17.54.01.10.
10. Revalideringsydelse med 65 procent refusion ved virksomhedspraktik
Efter lov om aktiv socialpolitik, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 (herefter lov om aktiv
socialpolitik), refunderes 65 pct. af kommunernes udgifter til revalideringsydelse for modtagere
i virksomhedspraktik. De statslige udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med denne gruppe
ydelsesmodtagere optages på nærværende konto.
Aktivitetsoversigt
20. Revalideringsydelse med 50 procent refusion
Efter lov om aktiv socialpolitik ydes der hjælp til erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk
hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer
ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin fa-
milie forbedres. Der ydes 50 pct. refusion af udgifter til revalideringsydelse for personer i reva-
lidering i ordinær uddannelse.
30. Revalideringsydelse med 30 procent refusion
Efter lov om aktiv socialpolitik ydes der hjælp til erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk
hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer
ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin fa-
milie forbedres. Der ydes 30 pct. refusion af udgifter til revalideringsydelse for personer i reva-
lidering i øvrig vejledning og opkvalificering.
Aktivitetsoversigt
50. Løntilskud til revalidender med 65 procent refusion
Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB 990 af 12. september 2014 (herefter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats) kan hjælp til genoptræning eller oplæring på det almindelige
arbejdsmarked under revalidering ydes som løntilskud.
Staten yder 65 pct. refusion af de kommunale udgifter.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til ansættelse med løntilskud af personer, der er beret-
tiget til 12 måneders sammenhængende beskæftigelse efter den tidligere § 102 a i BEK nr. 1099
af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom de ikke længere er omfattet af
§ 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det er nødvendigt for, at kommunen kan
opfylde forpligtigelsen i § 102 a, stk. 5.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 3,3 2,3 2,0 1,9 1,8 1,7 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 512 300 235 252 243 232 - - - -
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - 6,9 6,4 5,7 4,7 5,1 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 782 714 592 497 533 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - 2,0 1,3 1,0 1,1 0,9 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 30 25 43 52 48 - - - -
§ 17.54.01.50. 283
I medfør af § 65 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen give en revalidend støtte i form
af tilskud eller rentefrit lån til etablering af selvstændig virksomhed.
Aktivitetsoversigt
60. Refusion af boligtilskud til revalidender og forrevalidender
I medfør af § 64 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen støtte til nødvendige merud-
gifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får re-
valideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-8, i lov om aktiv socialpolitik. I medfør af § 64 a i lov
om aktiv socialpolitik giver kommunen boligtilskud til forrevalidender på nedsat kontanthjælp.
Staten yder 50 pct. refusion af de kommunale udgifter.
17.54.02. Forrevalidering (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til forrevalidering på kontant- og uddannel-
seshjælp vedrørende tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger af ydelser vedrørende perioden
før 2016 og eventuel endelig restafregning for 2015 for forrevalidering på kontant- og uddan-
nelseshjælp.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.24. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 65,3 59,0 65,7 - - - -
10. Kontanthjælp med 50 pct. refu-
sion til personer under forrevali-
dering
Udgift ................................................... 25,9 24,6 26,8 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 25,9 24,6 26,8 - - - -
20. Kontanthjælp med 30 pct. refu-
sion til personer under forrevali-
dering
Udgift ................................................... 39,4 34,4 38,9 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 39,4 34,4 38,9 - - - -
10. Kontanthjælp med 50 pct. refusion til personer under forrevalidering
Efter lov om aktiv socialpolitik bevarer revalidender deres hidtidige forsørgelsesgrundlag
under forrevalidering. Statens udgifter til kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med
50 pct. refusion optages på nærværende underkonto. Der ydes 50 pct. refusion af udgifter til
kontanthjælp under forrevalidering for personer i virksomhedsrettet forrevalidering samt ordinær
uddannelse.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 42 39 37 35 31 32 - - - -
284 § 17.54.02.10.
Aktivitetsoversigt
20. Kontanthjælp med 30 pct. refusion til personer under forrevalidering
Efter lov om aktiv socialpolitik bevarer revalidender deres hidtidige forsørgelsesgrundlag
under forrevalidering. Statens udgifter til kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med
30 pct. refusion optages på nærværende underkonto. Der ydes 30 pct. refusion af udgifter til
kontanthjælp under forrevalidering for personer i forrevalidering i øvrig vejledning og opkvalifi-
cering.
Aktivitetsoversigt
17.54.06. Skånejob (Lovbunden)
I medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen give tilbud om ansættelse
med løntilskud, jf. lovens kapitel 12.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, kan af kommunen få tilbud om ansættelse hos of-
fentlige eller private arbejdsgivere.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 72,0 67,3 76,6 77,9 78,0 78,1 78,7
10. Skånejob
Udgift ................................................... 72,0 67,3 76,6 77,9 78,0 78,1 78,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 72,0 67,3 76,6 77,9 78,0 78,1 78,7
10. Skånejob
I medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen give tilbud om ansættelse
med løntilskud, jf. lovens kapitel 12.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, kan af kommunen få tilbud om ansættelse hos of-
fentlige eller private arbejdsgivere. Kommunens tilbud om ansættelse med løntilskud til personer
med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager førtidspension, gives med henblik på
opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse.
Refusion af løntilskud for personer, der er startet i den hidtidige skånejobordning for før-
tidspensionister før 1. juli 1998, afholdes ligeledes af denne konto.
For skånejob refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til løntilskuddet.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 53 26 27 25 27 - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal helårspersoner (1.000) - 2,0 1,4 1,2 1,0 1,2 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 68 9 41 35 39 - - - -
§ 17.54.06.10. 285
Aktivitetsoversigt
Kilde: Danmarks Statistik.
17.54.11. Personlig assistance til personer med handicap (Lovbunden)
I henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. LB nr. 727 af 7. juli
2009 med senere ændringer (herefter lov om kompensation til handicappede i erhverv) kan
kommunen yde tilskud til aflønning af personlig assistance til handicappede i erhverv med det
formål at give personer med handicap samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer
uden handicap.
Der kan endvidere ydes tilskud til personlig assistance til lønmodtagere og selvstændige er-
hvervsdrivende med handicap, der udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og vi-
dereuddannelse inden for det pågældende erhverv samt til visse grupper af ledige.
Ordningerne administreres af jobcentrene.
Staten yder 50 pct. refusion af de kommunale udgifter.
Kommunernes udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.
På kontoen er indregnet et generelt pris- og lønindeks på 1,0 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 221,9 244,0 211,8 239,9 239,9 239,9 239,9
10. Personlig assistance til personer
med handicap i erhverv
Udgift ................................................... 220,7 242,3 209,3 237,4 237,4 237,4 237,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 220,7 242,3 209,3 237,4 237,4 237,4 237,4
20. Personlig assistance under efter-
og videreuddannelse
Udgift ................................................... 1,2 1,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1,2 1,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
10. Personlig assistance til personer med handicap i erhverv
I medfør af § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes tilskud
til personlig assistance til lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en
betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Tilskud til personlig assistance kan også ydes til ledige personer med en varig og betydelig
funktionsnedsættelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner............ 5,4 5,7 5,2 5,6 5,6 5,6 5,8 5,8 5,8 5,8
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 85 70 65 75 69 78 - - - -
Offentlige udgifter(mio. kr.) - - - - - - 156 156 156 157
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner............ 5,0 5,7 5,4 5,5 6,0 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 91 211 211 225 246 238 - - - -
Offentlige udgifter(mio. kr.) - - - - - - 475 475 475 475
286 § 17.54.11.20.
20. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse
I medfør af § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes tilskud
til personlig assistance til personer med et fysisk eller psykisk handicap, der er i beskæftigelse,
og som udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse indenfor det
pågældende erhverv.
Tilskuddet kan også ydes til visse grupper af ledige.
Bemærkninger: Kommunaliseringen af jobcentrene pr. 1. august 2009 har betydet, at der ikke forefindes faktiske aktivi-
tetstal for 2009 og frem, hvorfor aktiviteten er beregnet
17.54.21. Seniorjob for personer over 55 år (tekstanm. 115) (Lovbunden)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden
af juni 2006 er vedtaget lov nr. 1543 af december 2006 om seniorjob (herefter lov om seniorjob).
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 473,7 594,6 611,1 686,8 656,1 572,9 488,6
10. Seniorjob for personer over 55
år
Udgift ................................................... 473,7 594,6 611,1 686,8 656,1 572,9 488,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 473,7 594,6 611,1 686,8 656,1 572,9 488,6
10. Seniorjob for personer over 55 år
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden
af juni 2006 er lov om seniorjob vedtaget. Samtidig ophæves den forlængede dagpengeret for
aldersgruppen 55-59-årige.
Ordningen trådte i kraft d. 1. januar 2008.
Formålet med ordningen er at give ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mu-
lighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om personer, med maksimalt 5 år tilbage, før
de når efterlønsalderen, og som har opbrugt deres dagpengeperiode. De skal fortsat være medlem
af en a-kasse og ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag kunne opfylde anciennitetskravet for
efterløn, når de når efterlønsalderen.
Kommunen har pligt til at ansætte vedkommende, og ansættelsen sker på samme vilkår som
andre ansatte med tilsvarende job og aflønnes efter overenskomstmæssig løn på området.
Kommunerne får et statslig tilskud til delvis dækning af lønnen for en helårsperson i senior-
job, og de resterende udgifter får kommunerne dækket via bloktilskuddet.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven
for 2013 af november 2012, hvorved der indføres en overgangsordning for de målgrupper, der
umiddelbart får udskudt retten til seniorjob på grund af den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen
samt Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af
maj 2013.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1000)
Antal helårspersoner............ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 4 3 2 1 2 3 - - - -
Offentlige udgifter(mio. kr.) - - - - - - 5 5 5 5
§ 17.54.21.10. 287
Aktivitetsoversigt
17.54.22. Afløb på servicejob (tekstanm. 115 og 134) (Lovbunden)
I henhold til lov om servicejob, jf. LB nr. 36 af 22. januar 2001 med senere ændringer er
der etableret en forsøgsordning i perioden 2000-2002. Ved lov nr. 140 af 25. marts 2002 om
ophævelse af lov om servicejob er servicejobordningen ophørt.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,1 25,9 18,2 13,6 10,2 7,7 7,7
10. Afløb på servicejob
Udgift ................................................... 40,1 25,9 18,2 13,6 10,2 7,7 7,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 40,1 25,9 18,2 13,6 10,2 7,7 7,7
10. Afløb på servicejob
I henhold til lov om servicejob, jf. LB nr. 36 af 22. januar 2001 med senere ændringer er
der etableret en forsøgsordning i perioden 2000-2002, hvor der kan ydes tilskud til oprettelse af
varige servicejob. Ved lov nr. 140 af 25. marts 2002 om ophævelse af lov om servicejob er ser-
vicejobordningen ophørt, således at der ikke længere kan oprettes og/eller besættes nye servicejob
efter d. 1. april 2002, mens der fortsat kan udbetales tilskud til allerede oprettede og besatte ser-
vicejob.
Det statslige tilskud pr. helårsperson udgør 100.000 kr. og pristalsreguleres ikke.
Bemærkninger: Aktiviteten er beregnet.
17.54.30. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension (Lovbunden)
Kontoen omfatter hjælp til personer uden ret til offentlig pension efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik. Der ydes hjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om so-
cial pension, hjælpen kan højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren er
berettiget til fuld førtidspension.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres en del af ordningen fra § 17.54.31. Hjælp til personer uden ret til socialpension med
nye refusionssatser fra 2016 på ny hovedkonto § 17.54.30. Hjælp til personer uden ret til fuld
førtidspension. Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct.
de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1000)
Helårspersoner 0,1 0,2 0,3 3,1 4,4 4,5 5,0 4,7 4,1 3,5
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.) 13 21 62 496 612 620 - - - -
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 1.829 1.747 1.526 1.301
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1000)
Antal helårspersoner .......... 0,9 0,5 0,4 0,3 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens andel i året (mio. kr.) 85 47 40 40 26 18 14 10 8 8
288 § 17.54.30.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
de statslige udgifter til Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension reduceret med 12,0 mio.
kr. i 2016, 12,0 mio. kr. i 2017, 12,0 mio. kr. i 2018 og 12,0 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuel efterbetaling vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig
restafregning for 2015 vedrørende hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension optages fortsat
på § 17.54.31. Hjælp til personer uden ret til social pension.
Kommunernes udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 35,5 35,5 35,5 35,5
10. Hjælp til personer uden ret til
fuld førtidspension med 80 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 1,7 1,7 1,7 1,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,7 1,7 1,7 1,7
15. Hjælp til personer uden ret til
fuld førtidspension med 40 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 3,3 3,3 3,3 3,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 3,3 3,3 3,3 3,3
20. Hjælp til personer uden ret til
fuld førtidspension med 30 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 2,7 2,7 2,7 2,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 2,7 2,7 2,7 2,7
25. Hjælp til personer uden ret til
fuld førtidspension med 20 pct.
refusion
Udgift ................................................... - - - 27,8 27,8 27,8 27,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 27,8 27,8 27,8 27,8
10. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder hjælp til
personer uden ret til fuld førtidspension.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Helårspersoner - - - - - - 30 30 30 30
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentligeudgifter (mio. kr.) - - - - - - 2 2 2 2
III. Gns. enhedsomkostninger
(1.000)
Offentligudgift pr. helårsper-
son - - - - - - 62 62 62 62
§ 17.54.30.15. 289
15. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder hjælp til
personer uden ret til fuld førtidspension.
Aktivitetsoversigt
20. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder hjælp til
personer uden ret til fuld førtidspension.
Aktivitetsoversigt
25. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder hjælp til
personer uden ret til fuld førtidspension.
Aktivitetsoversigt
17.54.31. Hjælp til personer uden ret til social pension (Lovbunden)
Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik ydes hjælp til personer, der opfylder betingelserne i
aktivlovens § 11, stk. 3-6, for at få kontanthjælp. Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og
tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015 videreføres en del af bevillingen på hovedkon-
toen på hovedkonto § 17.54.30. Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension. Det gælder
dog ikke for personer der ydes hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 8 8 8 8
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårs-
person - - - - - - 62 62 62 62
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentligeudgifter (mio. kr.) - - - - - - 9 9 9 9
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentligudgift pr. helårsper-
son - - - - - - 62 62 62 62
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 2,2 2,2 2,2 2,2
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentligeudgifter (mio. kr.) - - - - - - 139 139 139 135
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentligudgift pr. Helårsper-
son - - - - - - 62 62 62 62
290 § 17.54.31.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om finansloven for 2015 af november 2014, hvor retten til folkepension til flygtninge
genindføres.
Ordningen er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 64,7 71,2 54,2 10,8 9,4 8,0 6,5
10. Hjælp til personer uden ret til
social pension
Udgift ................................................... 64,7 71,2 54,2 10,8 9,4 8,0 6,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 64,7 71,2 54,2 10,8 9,4 8,0 6,5
10. Hjælp til personer uden ret til social pension
Der ydes hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, men ikke kan få social pension på
grund af betingelserne om optjening. Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der
ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen,
Aktivitetsoversigt
17.54.32. Forsørgelse af danske statsborgere i udlandet (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,7 2,1 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
10. Forsørgelse af danske statsbor-
gere i udlandet
Udgift ................................................... 2,7 2,1 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
44. Tilskud til personer ....................... 2,7 2,1 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
10. Forsørgelse af danske statsborgere i udlandet
Efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan der efter beskæftigelsesministerens bestemmelse
ydes hjælp til en dansk statsborgers forsørgelse i udlandet.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
17.54.35. Delpension (Lovbunden)
Delpension kan i medfør af lov om delpension, jf. LB nr. 940 af 25. august 2014 med senere
ændringer tilkendes personer med en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved lov nr.
1541 af 20. december 2006 om ændring af lov om delpension har Folketinget som led i vel-
færdsreformforslagene nedlagt delpensionsordningen. Udfasningen af ordningen sker over en
længere periode.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner 1,0 0,9 0,9 1,1 1,0 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3
II Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mio. kr.) 61 63 70 67 64 55 - - - -
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 36 31 27 22
§ 17.54.35. 291
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,3 13,0 14,4 10,6 8,9 6,4 6,6
10. Delpension
Udgift ................................................... 15,3 13,0 14,4 10,6 8,9 6,4 6,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 15,3 13,0 14,4 10,6 8,9 6,4 6,6
10. Delpension
Delpension omfatter såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende. Den årlige
delpension udgør 1/37 af basisbeløbet gange antallet af timer, som den ugentlige arbejdstid ned-
sættes. Udbetaling Danmarks udgifter til delpension refunderes fuldt ud af staten.
17.54.41. Ikke hævet feriegodtgørelse (Lovbunden)
I henhold til § 35 i lov nr. 202 af 22. februar 2013 om ferielov med senere ændringer (herefter
ferieloven) tilfalder ikke-hævet feriegodtgørelse mv. statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 165,1 428,3 150,0 150,0 110,0 110,0 110,0
10. Ikke hævet feriegodtgørelse
Indtægt ................................................ 165,1 428,3 150,0 150,0 110,0 110,0 110,0
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,2 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 165,0 428,1 150,0 150,0 110,0 110,0 110,0
10. Ikke hævet feriegodtgørelse
Det er fastsat, at staten skal have en andel af den forældede og ikke-hævede godtgørelse, som
kan henføres til personer, der i stedet for at afholde deres optjente ferie har oppebåret arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp og orlovsydelser.
Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del, der tilfalder
henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det fremgår af ferieloven, at statens andel af den ikke-hævede feriegodtgørelse for optje-
ningsårene 2009, 2010 og 2011 er på 34 pct. Procentsatsen justeres på baggrund af en undersø-
gelse af, hvor stor en procentdel af den ikke-hævede feriegodtgørelse der kan henføres til perso-
ner, der i stedet for at afholde deres optjente ferie har fået arbejdsløshedsdagpenge mv.
Der foretages efterregulering i efterfølgende finansår som følge af, at statskassen skal udrede
sin andel af de beløb, der tillades udbetalt efter ferieårets udløb, typisk fordi lønmodtageren ef-
terfølgende kan dokumentere, at vedkommende faktisk har holdt ferie.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013, hvorved statens indtægter øges med 40
mio. kr. årligt i 2015 og 2016 fra ikke-hævede feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets
Feriefonds kapital.
Som følge af stigningen af statens andel af ikke hævet feriegodtgørelse fra 34 pct. til 42 pct.
er bevillingen på finansloven for 2015 øget med 20 mio. kr. i 2015-2018.
292 § 17.54.42.
17.54.42. Renteafkast af FerieKonto (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3,0 - - - - - -
10. Renteafkast af FerieKonto
Indtægt ................................................ 3,0 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 3,0 - - - - - -
10. Renteafkast af FerieKonto
Som følge af lov nr. 377 af 28. april 2012 om ændring af ferieloven mv. tilfalder op til 100
mio. kr. af den andel af renteafkastet for årene 2012, 2013, 2014 og 2015, der ikke skal dække
administrationen af FerieKonto, statskassen.
Der forventes ikke indtægter til staten i 2016. Årsagen hertil er det lave renteniveau.
17.55. Efterløn
17.55.01. Efterløn (Lovbunden)
Til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser ydes 100 pct. tilskud til efterløn, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., jf. LB nr. 348 af 8. april 2014 med senere ændringer (herefter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.). Til dækning af a-kassernes løbende udgifter til efterløn mv.
kan der ydes forskudsudbetaling eller a conto-refusion.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19.267,9 18.401,2 16.390,5 14.799,4 12.721,0 9.780,2 8.916,5
10. Efterløn
Udgift ................................................... 17.009,3 16.139,6 14.192,1 12.576,8 10.498,4 7.557,6 7.805,2
26. Finansielle omkostninger .............. - 12,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 17.009,3 16.127,5 14.192,1 12.576,8 10.498,4 7.557,6 7.805,2
30. Skattefri præmie
Udgift ................................................... 2.258,6 2.261,6 2.198,4 2.222,6 2.222,6 2.222,6 1.111,3
44. Tilskud til personer ....................... 2.258,6 2.261,6 2.198,4 2.222,6 2.222,6 2.222,6 1.111,3
Bemærkning: Fra og med 2013 afholdes eventuelle afløbsudgifter fra § 17.55.02. ATP-bidrag for modtagere af efterløn
på denne konto.
10. Efterløn
Det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere i 2016 skønnes til 71.100 personer, som gen-
nemsnitligt modtager en årlig efterløn på 176.889 kr.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011 samt Aftale mellem regeringen
(SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af maj 2013.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
§ 17.55.01.10. 293
Aktivitetsoversigt
Bemærkning: 1) Aktiviteten angives fra og med 2014 som et normalt fuldtidsbegreb, hvilket har mindsket aktiviteten med
ca. 5,4 pct. i forhold til tidligere metode. 2) Udgiften i 2014 afspejler, at der er 53 udbetalingsuger.
30. Skattefri præmie
Kontoen omfatter udgifter til udbetaling af en skattefri præmie, jf. lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. Præmien udbetales når medlemmet når folkepensionsalderen eller dør.
I 2016 er den kvartalsvist optjente skattefri præmie 13.042 kr. ved fuldtidsarbejde.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Aktivitetsoversigt
Kilde: Register for ArbejdsMarked (RAM)
17.56. Fleksjob
17.56.01. Fleksjob med fast refusion (Lovbunden)
I medfør af § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB 990 af 12. september 2014
med senere ændringer (herefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), sørger kommunen for, at
personer under folkepensionsalderen med væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen,
som er visiteret til fleksjob, har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere
i fleksjob efter lovens § 70. Endvidere kan kommunerne i medfør af lovens § 70 g give tilbud
om støtte i form af tilskud til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed, såfremt den selv-
stændige opfylder en række betingelser, herunder betingelserne for at blive visiteret til fleksjob.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres bevillingen på underkonti § 17.56.01.20. Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud og §
17.56.01.30. Fleksjob til selvstændige fra finansloven for 2016 på § 17.56.04 Fleksjob med va-
riabel refusion.
Det gælder dog ikke bevillingen vedrørende personer, der er visiteret til et fleksjob før 1.
januar 2013. Desuden gælder det ikke bevillingen til personer, der er visiteret til et fleksjob i
perioden fra 1. januar 2013 til og med 30. juni, 2014, medmindre personen bliver revisiteret, ansat
i fleksjob eller på ny har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter
30. juni 2014, jf. Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Aktivitet
1
Antal efterlønsmodt. (1.000) 134,6 124,5 113,4 105,9 91,7 81,0 71,1 59,4 42,7 44,1
IV. Ressourceforbrug (2016- pl)
2
Statslig udgift (mia. kr.)...... 22,7 21,0 19,0 17,8 16,6 14,3 12,6 10,5 7,6 7,8
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
II. Aktivitet
Antal personer omfattet af
ordningen (1.000)................ 21,2 22,9 22,9 21,4 20,6 20,5 19,7 19,7 19,7 9,9
IV. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslig udgift (mia. kr.)...... 2,2 2,4 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 1,1
294 § 17.56.01.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.56.04. Fleksjob.
Tilbagebetalinger og eventuel efterbetaling vedrørende perioden før 2016 og eventuel endelig
restafregning for 2015 vedrørende fleksjob optages fortsat på denne konto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6.183,7 6.731,9 6.838,4 6.133,1 5.356,6 4.604,4 4.118,7
10. Fleksjob med 65 pct. refusion
Udgift ................................................... 5.727,6 4.964,2 4.467,0 3.959,0 3.447,6 3.031,6 2.728,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 5.727,6 4.964,2 4.467,0 3.959,0 3.447,6 3.031,6 2.728,5
20. Fleksjob med indtægtsreguleret
tilskud
Udgift ................................................... 454,0 1.761,0 2.352,2 2.162,5 1.898,8 1.564,3 1.382,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 454,0 1.761,0 2.352,2 2.162,5 1.898,8 1.564,3 1.382,7
30. Fleksjob til selvstændige
Udgift ................................................... 2,1 6,7 19,2 11,6 10,2 8,5 7,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2,1 6,7 19,2 11,6 10,2 8,5 7,5
10. Fleksjob med 65 pct. refusion
Fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere er baseret på en ny tilskudsmodel.
Fleksjob påbegyndt før 1. januar 2013 er ikke omfattet af den nye model for beregning af fleks-
løntilskud. Bevillingen på denne underkonto er således under udfasning.
På kontoen er indregnet en satsreguleringsprocent på 1,4 pct.
Aktivitetsoversigt
20. Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud
Fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere er baseret på en ny tilskudsmodel. Ansatte
i fleksjob får herefter løn for det præsterede arbejde hos arbejdsgiveren, og lønnen bliver suppleret
med et tilskud fra det offentlige. Tilskuddet beregnes på baggrund af et beløb, der svarer til 98
pct. af den maksimale dagpengesats og aftrappes med lønnen fra arbejdsgiveren. De største tilskud
gives til personer med den laveste løn. Samtidig bliver fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller
senere som udgangspunkt midlertidige. Det første fleksjob kan uanset personens alder kun be-
vilges for en femårig periode. Personer under 40 år kan få bevilget et nyt fleksjob for en femårig
periode, hvis kommunen igen vurderer, at personen er berettiget til et fleksjob. Personer over 40
år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen
fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende aldrig vil kunne få et job på det ordinære ar-
bejdsmarked.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner 52,5 52,8 52,4 49,7 42,0 37,4 32,7 28,5 25,1 22,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mia. kr.) 6,4 6,6 6,2 6,0 5,1 4,5 - - - -
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - - 6,1 5,3 4,7 4,2
§ 17.56.01.20. 295
Aktivitetsoversigt
30. Fleksjob til selvstændige
Ordningen for tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende er justeret den 1. januar 2013, så den
fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere, jf. § 70 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende kan højst udgøre 125.000 kr. pr.
år og nedsættes på baggrund af årsindtægten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst
med 30 pct.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Aktivitetsoversigt
17.56.02. Ledighedsydelse (tekstanm. 126) (Lovbunden)
Kontoen omfatter de statslige refusionsudgifter til ledighedsydelse efter regler i lov om aktiv
socialpolitik § 74, jf. LB nr. 1193 af 13. november 2014 (herefter lov om aktiv socialpolitik).
Der udbetales ledighedsydelse af kommunen til personer, der er visiteret til fleksjob.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015
videreføres ordningen med nye refusionssatser fra finansloven for 2016 på ny hovedkonto §
17.35.25. Ledighedsydelse.
Det gælder dog ikke bevillingen vedrørende personer, der er visiteret til et fleksjob før 1.
januar 2013. Desuden gælder det ikke bevillingen til personer, der er visiteret til et fleksjob i
perioden fra 1. januar 2013 til og med 30. juni, 2014, medmindre personerne bliver revisiteret,
ansat i et fleksjob eller på ny har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
efter 30. juni 2014. Udgiften hertil afholdes fortsat på § 17.56.02. Ledighedsydelse.
Kommunens udgifter er omfattet af budgetgarantien.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner - - - 4,6 15,0 21,8 19,9 17,4 14,4 12,7
II. Ressourceforbrug (2016- pl)
Statslige udgifter (mia. kr.) - - - 0,5 1,8 2,4 - - - -
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - - 3,3 2,9 2,4 2,1
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Antal helårspersoner - - - 0,1 0,1 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1
II. Ressourceforbrug (2016- pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 2 7 19 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 18 16 13 12
296 § 17.56.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 583,8 526,6 622,1 433,3 397,8 363,0 329,2
10. Ledighedsydelse til personer i
visitations- og mellemperioder
Udgift ................................................... 326,1 313,1 375,3 283,7 260,5 237,7 215,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 326,1 313,1 375,3 283,7 260,5 237,7 215,6
20. Ledighedsydelse med 50 pct. re-
fusion til personer i aktivering
Udgift ................................................... 142,0 112,0 121,4 78,2 71,8 65,5 59,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 142,0 112,0 121,4 78,2 71,8 65,5 59,4
30. Ledighedsydelse med 30 pct. re-
fusion til personer i aktivering
Udgift ................................................... 95,1 76,5 100,4 57,5 52,8 48,2 43,7
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 95,1 76,5 100,4 57,5 52,8 48,2 43,7
50. Ledighedsydelse til personer i
forbindelse med ferie
Udgift ................................................... 20,6 25,0 25,0 13,9 12,7 11,6 10,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 20,6 25,0 25,0 13,9 12,7 11,6 10,5
10. Ledighedsydelse til personer i visitations- og mellemperioder
Efter §§ 74-74a i lov om aktiv socialpolitik udbetales der ledighedsydelse af kommunen til
personer, der er visiteret til fleksjob. Ledighedsydelsen kan udbetales i visitationsperioden indtil
ansættelse i fleksjob, ved ledighed efter et fleksjob, i perioder med sygdom og barsel og ved
midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. I passive perioder
refunderer staten 30 pct. af kommunernes forsørgelsesudgifter.
Aktivitetsoversigt
20. Ledighedsydelse med 50 pct. refusion til personer i aktivering
Efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik udbetales ledighedsydelse af kommunen til
personer, der er visiteret til fleksjob, og som deltager i virksomhedsrettet aktivering. I aktive pe-
rioder med virksomhedsrettet aktivering refunderer staten 50 pct. af kommunernes forsørgelses-
udgifter.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner 9,0 8,2 7,4 6,3 6,2 6,8 4,9 4,5 4,1 3,7
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 501 340 379 341 321 379 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 946 868 793 719
§ 17.56.02.20. 297
Aktivitetsoversigt
30. Ledighedsydelse med 30 pct. refusion til personer i aktivering
Efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, udbetales ledighedsydelse af kommunen til
personer, der er visiteret til fleksjob, og som deltager i aktivering i øvrig vejledning og opkvali-
ficering. I aktive perioder med øvrig vejledning og opkvalificering refunderer staten 30 pct. af
kommunernes forsørgelsesudgifter.
Aktivitetsoversigt
50. Ledighedsydelse til personer i forbindelse med ferie
Ifølge § 74 e i lov om aktiv socialpolitik har personer, der er ansat i fleksjob, ret til at få
udbetalt ledighedsydelse under ferie. Kommunernes udgifter til ledighedsydelse under ferie re-
funderes med 30 pct.
Aktivitetsoversigt
17.56.04. Fleksjob med variabel refusion (Lovbunden)
I medfør af § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sørger kommunen for, at personer
under folkepensionsalderen med væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er vi-
siteret til fleksjob, har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob
efter lovens § 70. Endvidere kan kommunerne i medfør af lovens § 70 g give tilbud om støtte i
form af tilskud til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed, såfremt den selvstændige
opfylder en række betingelser, herunder betingelserne for at blive visiteret til fleksjob.
Fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere er baseret på en ny tilskudsmodel. Ansatte
i fleksjob får herefter løn for det præsterede arbejde hos arbejdsgiveren, og lønnen bliver suppleret
med et tilskud fra det offentlige. Tilskuddet beregnes på baggrund af et beløb, der svarer til 98
pct. af den maksimale dagpengesats, og aftrappes med lønnen fra arbejdsgiveren. De største til-
skud gives til personer med den laveste løn. Samtidig bliver fleksjob påbegyndt den 1. januar
2013 eller senere som udgangspunkt midlertidige. Det første fleksjob kan uanset personens alder
kun bevilges for en femårig periode. Personer under 40 år kan, få bevilget et nyt fleksjob for en
femårig periode, hvis kommunen igen vurderer, at personen er berettiget til et fleksjob. Personer
over 40 år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - 1,6 1,7 1,4 1,2 1,2 0,8 0,7 0,7 0,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 250 163 148 115 123 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 156 144 131 119
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - 1,5 1,6 1,8 1,5 1,7 1,0 0,9 0,8 0,8
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 52 89 96 77 102 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 192 176 161 146
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 43 19 30 21 25 25 - - - -
Offentlige udgifter (mio. kr.) - - - - - - 46 42 39 35
298 § 17.56.04.
arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende aldrig vil kunne få et job på det
ordinære arbejdsmarked.
Ordningen for tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende er justeret den 1. januar 2013, så den
fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere. Tilskuddet til selvstændigt er-
hvervsdrivende kan højst udgøre 125.000 kr. pr. år og nedsættes på baggrund af årsindtægten i
virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst med 30 pct.
Bevillingen er omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
Bevillingen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012.
Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet vide-
reføres ordningerne fra § 17.56.01.20 Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud og § 17.56.01.30.
Fleksjob til selvstændige på ny hovedkonto § 17.56.04. Fleksjob med nye refusionssatser.
Det gælder dog ikke bevillingen vedrørende personer, der er visiteret til et fleksjob før 1.
januar 2013. Desuden gælder det ikke bevillingen til personer, der er visiteret til et fleksjob i
perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2014, medmindre personerne bliver revisiteret, ansat i et
fleksjob eller på ny har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter
30. juni 2014. Udgiften hertil afholdes fortsat på § 17.56.02. Ledighedsydelse.
Staten giver fra 2016 forskellige refusionsprocenter faldende over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser, jf. Aftale
om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.
Som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er
bevillingen på hovedkontoen reduceret med 646,2 mio. kr. i 2016, 1.302,8 mio. kr. i 2017, 1.956,3
mio. kr. i 2018 og 2.408,5 mio. kr. i 2019.
Tilbagebetalinger og eventuelle efterbetalinger vedrørende perioden før 2016 og eventuel
endelig restafregning for 2015 vedrørende fleksjob optages fortsat på § 17.56.01. Fleksjob.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 326,6 658,4 988,7 1.217,1
10. Fleksjob indtægtsreguleret til-
skud med 80 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 10,6 21,2 31,9 39,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 10,6 21,2 31,9 39,3
15. Fleksjob indtægtsreguleret til-
skud med 40 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 24,6 49,5 74,4 91,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 24,6 49,5 74,4 91,6
20. Fleksjob indtægtsreguleret til-
skud med 30 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 20,8 41,9 63,0 77,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 20,8 41,9 63,0 77,5
25. Fleksjob indtægtsreguleret til-
skud med 20 pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 269,4 542,3 815,3 1.003,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 269,4 542,3 815,3 1.003,8
§ 17.56.04. 299
30. Fleksjob til selvstændige med 80
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - - 0,1 0,1 0,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - - 0,1 0,1 0,2
35. Fleksjob til selvstændige med 40
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,3 0,3 0,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,3 0,3 0,4
40. Fleksjob til selvstændige med 30
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,2 0,3 0,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 0,1 0,2 0,3 0,3
45. Fleksjob til selvstændige med 20
pct. refusion
Udgift ................................................... - - - 1,0 2,9 3,4 4,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,0 2,9 3,4 4,0
10. Fleksjob indtægtsreguleret tilskud med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
med indtægtsreguleret tilskud.
15. Fleksjob indtægtsreguleret tilskud med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
med indtægtsreguleret tilskud.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,1 0,2 0,2 0,3
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 13 27 40 49
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 168 168 168 168
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,4 0,7 1,1 1,4
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 61 124 186 229
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr) - - - - - - 168 168 168 168
300 § 17.56.04.20.
20. Fleksjob indtægtsreguleret tilskud med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
med indtægtsreguleret tilskud.
25. Fleksjob indtægtsreguleret tilskud med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
med indtægtsreguleret tilskud.
Kilde: Jobindsats.dk
30. Fleksjob til selvstændige med 80 pct. refusion
Staten giver 80 pct. refusion af kommunernes udgifter i de første 4 uger med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
til selvstændige.
35. Fleksjob til selvstændige med 40 pct. refusion
Staten giver 40 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 5-26 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob til
selvstændige.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,4 0,8 1,3 1,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 69 140 210 259
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 168 168 168 168
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 8,0 16,2 24,3 30,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mia.kr.) - - - - - - 1,3 2,7 4,1 5,0
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 168 168 168 168
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 0 0 0 0
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 96 96 96 96
§ 17.56.04.35. 301
40. Fleksjob til selvstændige med 30 pct. refusion
Staten giver 30 pct. refusion af kommunernes udgifter i uge 27-52 med ydelser omfattet af
Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob til
selvstændige.
45. Fleksjob til selvstændige med 20 pct. refusion
Staten giver 20 pct. refusion af kommunernes udgifter fra den 53. uge med ydelser omfattet
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, herunder fleksjob
til selvstændige.
17.56.05. Fleksbidrag til kommunen (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 24,4 49,1 73,8 90,9
10. Fleksbidrag til kommunen
Udgift ................................................... - - - 24,4 49,1 73,8 90,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 24,4 49,1 73,8 90,9
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 0 1 1 1
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 96 96 96 96
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,0 0,0 0,0 0,0
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 0 1 1 1
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 96 96 96 96
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000)
Helårspersoner - - - - - - 0,1 0,1 0,2 0,2
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 5 14 17 20
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 96 96 96 96
302 § 17.56.05.10.
10. Fleksbidrag til kommunen
Kontoen omfatter fleksbidraget, som kommunen har ret til, når der modtages refusion på 20
pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i ud-
ligningssystemet.
Fleksbidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb, som fleksløntilskuddet
beregnes på baggrund af efter fradrag af kommunens refusion. Fleksbidraget nedsættes med 20
pct. af lønindtægten i fleksjobbet samt af anden lønindtægt. Nedsættelse af fleksbidraget foretages
på samme måde som fradrag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskuddet.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
17.56.11. Fleksydelse (Lovbunden)
I henhold til lov om fleksydelse, jf. LB nr. 943 af 25. august 2014 med senere ændringer
(herefter lov om fleksydelse) kan personer, som er visiteret til et fleksjob, modtage fleksydelse
fra fleksydelsesalderen med henblik på fuld eller delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.220,0 1.166,2 1.101,1 979,7 864,4 757,4 757,4
Indtægtsbevilling ......................................... 151,4 163,3 162,1 153,9 155,7 158,0 160,9
10. Fleksydelse
Udgift ................................................... 1.220,0 1.166,2 1.101,1 979,7 864,4 757,4 757,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 1.220,0 1.166,2 1.101,1 979,7 864,4 757,4 757,4
20. Fleksydelsesbidrag
Indtægt ................................................ 151,4 163,3 162,1 153,9 155,7 158,0 160,9
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 151,4 163,3 162,1 153,9 155,7 158,0 160,9
10. Fleksydelse
Fleksydelsen udgør 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om
sygedagpenge, jf. LB nr. 43 af 23. januar 2015 med senere ændringer (herefter sygedagpengelo-
ven).
Den gennemsnitlige fleksydelse forventes at udgøre ca. 164.649 kr. i 2016. Bevillingen er
omfattet af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-
stre om senere tilbagetrækning af maj 2011.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (1.000) - - - - - - 8,0 16,2 24,3 30,0
Helårspersoner
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Offentlige udgifter (mio.kr.) - - - - - - 24 49 74 91
III. Gns. enhedsomkostninger
Offentlig udgift pr. helårsperson
(1.000 kr.) - - - - - - 3 3 3 3
§ 17.56.11.10. 303
20. Fleksydelsesbidrag
Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis 7 gange det beløb, der efter sygedagpengeloven højst
kan ydes pr. dag. Fleksydelsesbidraget udgør 5.852 kr. i 2016.
På kontoen er indregnet en afdæmpet reguleringsprocent på 1,1 pct. som følge af Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni
2012.
Bemærkninger: Aktiviteten er beregnet.
17.56.12. ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 - - - - - -
10. ATP-bidrag af fleksydelse
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,1 - - - - - -
10. ATP-bidrag af fleksydelse
Modtagere af fleksydelse kan frivilligt indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. LB nr. 871 af 6. juli 2007. Bidraget udgør 1,68 kr. pr. time, hvoraf modtager og stat betaler
hver halvdelen.
Som følge af lov nr. 1540 af 21. december 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob afvikles det statslige tilskud til indbetaling
til ATP for modtagere af fleksydelse fra og med 2012, og fleksydelsesmodtageren betaler herefter
hele bidraget selv.
17.59. Særlige forebyggende indsatser
Under dette aktivitetsområde henhører Beskæftigelsesministeriets bevillinger til særlige fo-
rebyggende indsatser, herunder bevillinger afsat som led i de årlige satspuljesatspuljeforhandlin-
ger. Der kan bl.a. ydes støtte til arbejdsmarkedstiltag for personer med handicap, socialøkono-
miske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen, støtte og rådgivning for au pairs, forebyggende
indsatser for udsatte grupper og personer med handicap og seniorer på arbejdsmarkedet.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behovsdækning (1.000)
Helårspersoner 5,9 6,8 7,2 7,5 7,2 6,6 6,0 5,3 4,6 4,6
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens udgifter (mia. kr.) 1,1 1,2 1,3 1,3 1,2 1,1 - - - -
Offentlige udgifter (mia. kr.) - - - - - - 1,0 0,9 0,8 0,8
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behovsdækning (1.000)
Helårspersoner 33,8 30,5 31,5 28,3 24,8 28,0 26,3 26,6 27,0 27,5
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statens indtægt (mio. kr.) 181 212 -117 158 168 164 - - - -
Offentlig indtægt (mio. kr.) - - - - - - 154 156 158 161
304 § 17.59.
17.59.11. Arbejdsmarkedstiltag for personer med handicap (tekstanm. 115) (Re-
servationsbev.)
Som led i de årlige satspuljeaftaler er der afsat bevilling til at afholde udgifter til arbejds-
markedstiltag for personer med handicap.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
midler til Jobbanken København og Huset Venture Service.
De enkelte ordninger administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er overførselsadgang fra § 17.59.12. Socialøkonomiske virksom-
heder i beskæftigelsesindsatsen, § 17.59.21. Forebyggende indsatser for
udsatte grupper og personer med handicap, § 17.59.31. Seniorer på ar-
bejdsmarkedet til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering.
Der er overførselsadgang fra § 17.59.11. Arbejdsmarkedstiltag for per-
soner med handicap til § 17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte
grupper og personer med handicap.
Der er adgang til at overføre 1,3 mio. kr. i 2016 fra § 17.59.21. Fore-
byggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap til §
17.51.11. Cabi.
Der er overførselsadgang fra § 17.59.21. Forebyggende indsatser for
udsatte grupper og personer med handicap til § 17.41.11. Det statslige
beskæftigelsessystem.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på § 17.59.11.30. Flexicurity - for personer
med funktionsnedsættelse, § 17.59.11.35. Beskæftigelsesindsats for
sindslidede, § 17.59.11.50. Integration af udviklingshæmmede, §
17.59.11.55. Center for Livsnavigation og § 17.59.11.60. Et job til alle
døve.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
§ 17.59.11. 305
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,7 45,5 47,3 29,9 24,6 24,6 24,6
10. Arbejdsmarkedstiltag for døve
og hørehæmmede
Udgift ................................................... 10,9 11,0 11,2 11,3 11,3 11,3 11,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,9 11,0 11,2 11,3 11,3 11,3 11,3
15. Projektvirksomhed for personer
med funktionsnedsættelse
Udgift ................................................... 4,9 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,9 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
20. Fysiske handicappede i arbejde
og opkvalificering
Udgift ................................................... 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
25. Projektvirksomhed for handicap-
pede personer
Udgift ................................................... 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
30. Flexicurity - for personer med
funktionsnedsættelse
Udgift ................................................... 1,9 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,9 0,0 - - - - -
35. Beskæftigelsesindsats for sinds-
lidende
Udgift ................................................... 13,5 12,0 12,3 3,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,5 12,0 12,3 3,1 - - -
40. Handicapidrættens VidenCenter
Udgift ................................................... 5,0 5,1 5,2 1,3 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 5,1 5,2 1,3 - - -
45. Socialøkonomisk virksomhed
Frederikshavn
Udgift ................................................... 3,8 3,8 3,8 0,9 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,8 3,8 3,8 0,9 - - -
50. Integration af udviklingshæm-
mede
Udgift ................................................... 0,9 0,0 0,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 0,0 0,5 - - - -
55. Center for Livsnavigation
Udgift ................................................... 2,7 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,7 -0,1 - - - - -
60. Et job til alle døve
Udgift ................................................... 0,7 -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 -0,5 - - - - -
306 § 17.59.11.
70. Huset Venture Service
Udgift ................................................... - 0,9 1,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,9 1,0 - - - -
80. Ligestilling af mennesker med
psykosociale handicap på ar-
bejdsmarkedet (Rådet for lige-
stilling/handicap)
Udgift ................................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,7
I alt .................................................................................................................................. 4,7
Bemærkninger: Den videreførte beholdning er fordelt med 0,1 mio. kr. på § 17.59.11.10. Arbejdsmarkedstiltag for døve
og hørehæmmede, 0,6 mio. kr. på § 17.59.11.15. Projektvirksomhed for personer med funktionsnedsættelse, 2,2 mio. kr.
på § 17.59.11.35. Beskæftigelsesindsats for sindslidende og 1,7 mio. kr. på øvrige underkonti. Beholdningen forventes
anvendt i 2015 og 2016.
10. Arbejdsmarkedstiltag for døve og hørehæmmede
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2004 af oktober 2003 er der permanent afsat 8,8 mio. kr. til at forbedre døve og hø-
rehæmmedes muligheder for integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Aktiviteterne forudsættes at være rettet mod døve og hørehæmmede, som enten er ledige eller
har problemer med at fastholde jobbet, samt personer og myndigheder med tilknytning til områ-
det.
Bevillingen anvendes til aktiviteter, der understøtter arbejdsmarkedstiltag for døve og høre-
hæmmede fra hele landet, herunder bl.a. jobskaffelse for ledige døve og hørehæmmede på ordi-
nære eller særlige vilkår, jobfastholdelse for døve og hørehæmmede i risiko for at blive udstødt
fra arbejdsmarkedet samt information, dokumentation og udvikling, inklusiv service til alle der
har behov for opdatering af viden på området.
Aktiviteterne forankres i regi af det landsdækkende arbejdsmarkedscenter for døve og høre-
hæmmede, Castberggård, Døve og hørehæmmedes højskole og kursuscenter.
For yderligere information se www.castberggaard.dk
15. Projektvirksomhed for personer med funktionsnedsættelse
Projektet har til formål at skabe arbejdspladser og at fastholde personer med nedsat arbejds-
evne, herunder fleksjobbere og handicappede på arbejdsmarkedet. Derudover vil projektet udvikle
metoder og sikre vidensdeling nationalt for arbejdet med målgruppen.
Projektet gennemføres i regi af Huset Venture Danmark. De afsatte midler planlægges an-
vendt til at oprette et landsdækkende Huset Venture Danmark samt til at etablere et regionalt hus,
der supplerer de to eksisterende huse i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 1,9 mio. kr. i 2011, og fra 2012 er
der permanent afsat 5,0 mio. kr. årligt til projektvirksomheder for personer med funktionsned-
sættelse.
Projektvirksomhederne drives i regi af Huset Venture Danmark, der også dækker over Huset
Venture Sjælland og Huset Venture Syd.
For yderligere information se www.husetventure.dk.
§ 17.59.11.20. 307
20. Fysiske handicappede i arbejde og opkvalificering
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2004 af oktober 2003 er der permanent afsat 2,1 mio. kr. til at forbedre fysisk han-
dicappedes muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet i ordinært eller støttet job.
Aktiviteterne forankres i regi af Huset Venture med det formål at uddanne handicappede i
informationsteknologi indenfor kontorområdet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der permanent afsat 2,1 mio. kr. fra 2009 og
frem til at videreføre initiativet Vejen Tilbage.
Initiativet integreres i den ved satspuljeaftalen for 2004 afsatte permanente medfinansiering
af aktiviteter forankret i Huset Venture, Midtjylland i Århus.
Initiativet Vejen Tilbage har til formål at opkvalificere og styrke personer med handicap og
personer med kronisk sygdom, så de gennem Huset Ventures øvrige aktiviteter og eventuelt andre
virksomheder kan anvende deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
For yderligere information www.husetventure.dk.
25. Projektvirksomhed for handicappede personer
Indsatsen skal sigte mod at forbedre handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet via eta-
blering af dynamisk og bæredygtig projektvirksomhed, der har personer med handicap som ho-
vedarbejdskraft.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der permanent afsat 3,0 mio. kr. årligt fra
2011 til at videreføre en projektvirksomhed, som har til formål at forbedre tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet for personer med handicap.
Projektvirksomheden drives i regi af Huset Venture Nordjylland.
30. Flexicurity - for personer med funktionsnedsættelse
Projektet har til formål at styrke og udvikle fleksibiliteten samt tryghed økonomisk og ar-
bejdsmæssigt for mennesker med funktionsnedsættelse.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,6 mio. kr. i hvert af årene 2010
og 2011 samt 1,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til projekt Flexicurity for personer med
funktionsnedsættelser.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 0,1 mio. kr. i 2012 og 0,2 mio. kr. i 2013 til at videreføre projektet Huset Venture Flexi-
curity, der har til formål at formidle nye idéer om jobmuligheder for personer med funktions-
nedsættelse.
Projektet gennemføres i regi af Huset Venture Midtjylland.
For yderligere information se www.husetventure.dk
35. Beskæftigelsesindsats for sindslidende
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 2,2 mio. kr. i 2012 og 6,0 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015 til et projekt vedrørende
sindslidende førtidspensionister. Initiativet har til formål at videreføre en indsats, der skal forbedre
og styrke sindslidende førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet.
308 § 17.59.11.35.
Der er herudover afsat 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 til at videreføre et videns-
og dokumentationscenter, som har til formål at indsamle og videreformidle viden om beskæfti-
gelsesfremmende tiltag for sindslidende førtidspensionister.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
6,0 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i 2014 til at udvide målgruppen for indsatsen for sindslidende
førtidspensionister samt at gøre indsatsen landsdækkende med etablering af Jobbanken Køben-
havn.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
4,5 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. i 2015 til projektet Jobbanken København. Jobbankens akti-
viteter understøtter sindslidende førtidspensionister på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet via
rådgivning, undervisning og netværksaktiviteter.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014 er der på finansloven for 2015 afsat 3,1 mio. kr. i 2016 til videreførelse af pro-
jektet i første kvartal af 2016.
Projekterne gennemføres i regi af Jobbanken.
For yderligere information se www.job-banken.nu
40. Handicapidrættens VidenCenter
Centeret er en selvejende institution og er oprettet i 1995 af bl.a. Dansk Handicap Idræts-
forbund og Dansk Handicaporganisation.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 4,9 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til videreførelse af et projekt, som har til formål
at forbedre handicappedes muligheder for at leve et selvstændigt aktivt liv med deltagelse på ar-
bejdsmarkedet.
Projektet er forankret i Handicapidrættens Videncenter.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014 er der på ændringsforslag til finansloven for 2015 afsat 1,3 mio. kr. i 2016 til
videreførelse af projektet i første kvartal af 2016.
45. Socialøkonomisk virksomhed Frederikshavn
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 4,7 mio. kr. i 2012 og 3,7 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015 til et projekt, der har til formål
at etablere en projektvirksomhed, der har personer med fysisk og psykiske handicap som hoved-
arbejdskraft.
Projektet gennemføres i regi af Socialøkonomisk Virksomhed Frederikshavn.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014 er der på finansloven for 2015 afsat 0,9 mio. kr. i 2016 til videreførelse af pro-
jektet i første kvartal af 2016.
§ 17.59.11.50. 309
50. Integration af udviklingshæmmede
Indsatsen sigter på at tilbyde beskæftigelses- og uddannelsestilbud til udviklingshæmmede
og derved forbedre udviklingshæmmedes muligheder for at opnå og fastholde en varig tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Målgruppen for indsatsen er personer med udviklingshæmning og personer med en varig
psykisk/fysisk funktionsnedsættelse.
Formålet med Glad Fagskole er at tilbyde beskæftigelses- og uddannelsestilbud til udvik-
lingshæmmede for at forbedre deres muligheder for at opnå og fastholde en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 1,0 mio. kr. i 2012, 0,9 mio. kr. i hvert af årene 2013-2014 og 0,5 mio. kr. i 2015 til et
projekt, der har til formål at forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet for unge handicappede
med en særlig tilrettelagt uddannelse (STU).
Projektet gennemføres i regi af TV-Glad.
For yderligere information se www.tv-glad.dk
55. Center for Livsnavigation
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,6 mio. kr. i hvert af årene 2010
og 2011 samt 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til projekt Center for Livsnavigation.
Projektet har til formål at højne læse-, stave- og it-færdigheder hos kortuddannede/ufaglærte og
læse-/stavesvage ledige og ansatte i det vestjyske område. Projektet gennemføres i regi af Huset
Venture.
60. Et job til alle døve
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 0,8 mio. kr. i 2012 og 0,7 mio. kr. i 2013 til et projekt, der har til formål at styrke indsatsen
for at få døve i arbejde enten på ordinære vilkår eller i fleksjob.
Projektet gennemføres i regi af Center for døve.
70. Huset Venture Service
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
0,9 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 til projektet Huset Venture Service. Projektet er for-
ankret i Huset Venture Nordjylland og har til formål at inkludere personer med begrænset ar-
bejdsevne på arbejdsmarkedet ved at tilbyde serviceydelser til virksomheder.
80. Ligestilling af mennesker med psykosociale handicap på arbejdsmarkedet (Rådet for
ligestilling/handicap)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
0,3 mio. kr. i 2013 til at formidle viden og resultater fra en undersøgelse foretaget i 2011 til 2012
om personalepolitik og virksomhedernes indsats, hvis en medarbejder får et psykosocialt handi-
cap.
Indsatsen gennemføres i regi af Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.
310 § 17.59.12.
17.59.12. Socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat bevilling til en pulje vedrørende socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,5 16,0 8,3 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 5,6 - - - -
10. Socialøkonomiske virksomheder
i beskæftigelsesindsatsen
Udgift ................................................... 8,5 16,0 8,3 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,5 5,5 5,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 7,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 2,6 - - - -
Indtægt ................................................ - - 5,6 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 5,6 - - - -
Bemærkninger: Som følge af et mindreforbrug i 2012 er der indbudgetteret et forbrug af videreførsel på 5,6 mio. kr. i
2015.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,9
I alt .................................................................................................................................. 15,9
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 8,8 mio. kr. i 2012, 14,9 mio. kr. i 2013, 16,3 mio. kr. i 2014 og 2,6 mio. kr. i 2015 til en
pulje til socialøkonomiske virksomheder. Formålet er at støtte brugen af socialøkonomiske virk-
somheder i beskæftigelsesindsatsen for de allermest udsatte grupper, der ikke alene ved hjælp af
den ordinære indsats kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
§ 17.59.12.10. 311
Bevillingen anvendes til initiativer, der kan understøtte, at der indgås et nærmere og fokuseret
samarbejde mellem kommunerne og socialøkonomiske virksomheder med henblik på at give
kommunerne en bred vifte af muligheder for at hjælpe denne målgruppe.
Der kan ydes tilskud til følgende aktiviteter:
- etablering og drift af non-profit, private virksomheder. De socialøkonomiske virksomheder
etableres inden for erhverv, hvor der på almindelige arbejdspladser er gode træningsmulig-
heder for borgere med nedsat erhvervsevne eller andre problemer, der forhindrer dem i at
opnå et job eller en uddannelse.
- støtte til kommuners samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, f.eks. til koordina-
tionsopgaver mv.
Ansøgere kan være private virksomheder, selvejende institutioner, kommuner m.fl.
Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at det kan sandsynliggøres, at virksomheden har
opgaver, der er meningsfulde og målrettede mod erhverv og uddannelser, hvor der er gode be-
skæftigelsesmuligheder.
Der kan endvidere afholdes udgifter til evaluering mv. vedrørende igangsatte projekter.
Bevillingen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.59.14. Styrket indsats for personer med et handicap (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om udmøntning af sat-
spuljen for 2005 af november 2004 er der afsat bevilling til en pulje for en styrket indsats for
personer med et handicap.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... - - - 6 11 5 - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - - - 9 16 8 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
312 § 17.59.14.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -1,5 - - - - -
10. Styrket indsats for personer med
et handicap
Udgift ................................................... - -1,5 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -1,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Styrket indsats for personer med et handicap
Af kontoen har været afholdt udgifter til aktiviteter med henblik på at styrke indsatsen for
personer med et handicap, der har vanskeligt ved at opnå og/eller fastholde tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
17.59.15. Familiepakker - integrationstilbud til arbejdskraft-indvandrere og deres
familier (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i den daværende VK-regerings plan for international rekruttering, er der afsat be-
villing til familiepakker. Familiepakkerne skal medvirke til, at udenlandske arbejdstagere og deres
medfølgende familie får viden om og personlige kontakter i det danske samfund, så de hurtigt
falder til og bliver en del af samfundet.
Bevillingen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter ................... - - - - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) - 1 - - - - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling
af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor
det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
§ 17.59.15. 313
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,8 1,2 - - - - -
10. Familiepakker - integrationstil-
bud til arbejdskraft-indvandrere
og deres familie
Udgift ................................................... 0,8 1,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Familiepakker - integrationstilbud til arbejdskraft-indvandrere og deres familie
Som led i den daværende VK-regering plan for international rekruttering, jf. Aftale mellem
den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om en
jobplan af februar 2008, er der afsat 3,0 mio. kr. i 2008 og 6,0 mio. kr. i 2009 til familiepakker.
Familiepakkerne skal medvirke til, at udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie
får viden om og personlige kontakter i det danske samfund, så de hurtigt falder til og bliver en
del af samfundet. Det vil forbedre virksomhedernes muligheder for at rekruttere og fastholde
udenlandsk arbejdskraft. Som led i familiepakkerne tilbydes nyankomne udenlandske arbejdsta-
gere og deres medfølgende familie en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske
samfund. Desuden gennemføres der forsøg i udvalgte kommuner, hvor familierne efter canadisk
forbillede kan få tilknyttet en vært, og hvor familier med mindreårige børn kan deltage i foræl-
dreinformation.
17.59.16. Støtte og rådgivning for au pairs (tekstanm. 20 og 115) (Reservationsbev.)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2011-
2014 til Kirkernes Integrationstjeneste til en social indsats for au pairs.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling
af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller
hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
314 § 17.59.16.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 1,1 2,0 2,0 - - -
10. Støtte og rådgivning for au pairs
Udgift ................................................... 1,0 1,1 2,0 2,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,1 2,0 2,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,1
I alt .................................................................................................................................. 1,1
Bemærkninger: Beholdningen f orventes anvendt i 2015 og 2016.
10. Støtte og rådgivning for au pairs
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2011-
2014 til Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) til en social indsats for au pairs.
KIT vil varetage en yderligere forebyggende indsats i forhold til støtte og rådgivning for au
pairs, som vil betyde, at au pairs kan henvende sig flere steder for rådgivning og støtte. Indsatsen
koordineres med eksisterende initiativer under bevillingen.
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014 er der på ændringsforslag til finansloven for 2015 afsat 2,0 mio. kr. i hvert af
årene 2015 og 2016 til Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) og FOA til videreførelse af projektet
om en helhedsorienteret indsats for au pairs i Danmark, herunder til au pairs, der er eller bliver
gravide under opholdet i Danmark.
Bevillingen administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Af kontoen afholdes udgifter til fortsat udvikling og styrkelse af indsatsen for udsatte grupper
og personer med handicap.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat bevilling til at videreføre et projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
midler til at videreføre projekt High Five.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
midler til Initiativer for personer med handicap og Projekt High Five.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
§ 17.59.21. 315
De enkelte ordninger administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 58,5 38,6 51,4 64,3 40,4 28,3 22,3
10. Udvikling af den sociale indsats
på det rummelige arbejdsmarked
Udgift ................................................... 18,7 10,4 14,3 22,2 22,2 22,2 22,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,4 6,8 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,4 1,9 7,0 14,9 14,9 14,9 15,0
15. Svage grupper i kanten af ar-
bejdsmarkedet
Udgift ................................................... 2,9 8,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,4 2,6 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 5,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,5 - - - - - -
20. Initiativer for personer med han-
dicap
Udgift ................................................... 14,4 5,5 7,0 7,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,4 2,5 2,5 - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 8,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,0 -2,5 4,5 4,5 - - -
25. Initiativer for kriminalitetstruede
unge
Udgift ................................................... 13,1 13,1 13,1 13,2 13,1 - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fra § 17.59.21.10. Udvikling af den sociale indsats på det
rummelige arbejdsmarked, § 17.59.21.15. Svage grupper i kanten af
arbejdsmarked, § 17.59.21.20 Initiativer for kriminalitetstruede unge, §
17.59.21.50. Indslusning på arbejdsmarkedet og § 17.59.21.60. Rum til
udsatte på arbejdsmarkedet, dog maksimalt svarende til de faktiske ud-
gifter. Heraf kan op til 2/3 anvendes til løn.
316 § 17.59.21.
45. Tilskud til erhverv ........................ - 13,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,1 - 13,1 13,2 13,1 - -
30. Indsats på kanten
Udgift ................................................... 5,8 3,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 3,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,8 - - - - - -
35. Handicapstrategi
Udgift ................................................... -0,2 -2,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,6 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -2,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,8 0,0 - - - - -
40. Det Nationale og De Regionale
Netværk af virksomheder
Udgift ................................................... - -0,2 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,1 - - - - -
45. Route 25 (Det Nationale Net-
værk)
Udgift ................................................... 3,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,7 - - - - - -
50. Indslusning på arbejdsmarkedet
Udgift ................................................... - - 7,5 11,1 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 7,0 10,6 - - -
60. Rum til udsatte på arbejdsmar-
kedet
Udgift ................................................... - - 9,5 10,8 5,1 6,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 0,5 0,5 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,0 10,3 4,6 5,6 -
Bemærkninger: Der er indarbejdet interne statslige overførsler til § 17.41.01.40. Specialfunktion for Job og Handicap på
1,9 mio. kr. fra 2013 til 2018.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 83,6
I alt .................................................................................................................................. 83,6
Bemærkninger: Den videreførte beholdning er fordelt med 5,5 mio. kr. på § 17.59.21.10. Udvikling af den sociale indsats
på det rummelige arbejdsmarked, 68,7 mio. kr. på § 17.59.21.20. Initiativer for personer med handicap, 0,1 mio. kr. på
§ 17.59.21.25. Initiativer for kriminalitetstruede, 0,1 mio. kr. på § 17.59.21.30. Indsats på kanten og 9,0 mio. kr. på §
17.59.21.35. Handicapstrategi og 0,2 mio. kr. på § 17.59.21.40. Det nationale og De Regionale Netværk af virksomheder.
Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
§ 17.59.21.10. 317
10. Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked
Som led i Aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om udmøntning af sat-
spuljeaftalen for 1999 af oktober 1998 er der afsat en permanent bevilling på 15,4 mio. kr. til
landsdækkende initiativer for særligt truede gruppers integration på arbejdsmarkedet.
Bevillingen anvendes til den fortsatte udvikling af den aktive sociale arbejdsmarkedsrettede
indsats og dermed indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked, virksomhedernes sociale ansvar og
en øget central indsats.
Målet for indsatsen er at forebygge, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet, at fastholde
personer, som er ved at miste fodfæste på arbejdsmarkedet samt at integrere personer, der enten
ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet eller har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Målgruppen for puljen er især særligt udsatte eller særligt svage grupper på arbejdsmarkedet,
f.eks. langvarige kontanthjælpsmodtagere, særligt personer med andre problemer end ledighed. I
dagpengesystemet kan det f.eks. være personer, der er marginaliseret eller er i risikogruppen. Der
gives også tilskud til udsatte grupper på sygedagpenge.
Af bevillingen kan der afholdes udgifter til forsøgs- og udviklingsprojekter, netværksdannel-
se, evaluering, herunder effektmåling, formidling, forskning, tilvejebringelse af statistisk materi-
ale, kursus og efteruddannelsesvirksomhed i tilknytning til større samlede forsøgs- og udvik-
lingsprojekter samt internationale aktiviteter. Der kan for puljen afholdes udgifter til centralt
iværksatte forsøg. Tilskudsmodtagere vil typisk være virksomheder, frivillige organisationer, an-
dre aktører samt kommuner og anden offentlig myndighed mv. For at sikre lokalt ejerskab til
projekterne kan der ske lokal medfinansiering. Forsørgelsesydelse regnes ikke som medfinansi-
ering.
Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er det be-
sluttet at omprioritere 6,1 mio. kr. i 2014 og 7,7 mio. kr. i 2015 af den afsatte bevilling til ud-
vikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
15. Svage grupper i kanten af arbejdsmarkedet
Bevillingen er afsat som led i de årlige satspuljeaftaler.
Puljen støtter beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der hjælper svagtstillede ledige med at
opnå beskæftigelse.
Der afsættes midler til at målrette aktiviteter blandt forsikrede og ikke-forsikrede ledige, ek-
sempelvis inden for følgende målgrupper: Langvarigt ledige, der mangler sociale kompetencer,
langvarigt ledige kvinder med anden etnisk baggrund, som modtager offentlig forsørgelse samt
langvarigt ledige med misbrugsproblemer og sociale problemer.
Puljen kan endvidere anvendes til at udvikle redskaber, som styrker og kvalificerer kontakten
til virksomheder og initiativer, der tilskynder kommunerne til at prioritere indsatsen over for
personer på kanten af arbejdsmarkedet, initiativer som bidrager til at udvide og udvikle mentor-
funktioner samt udbrede redskaber, der kan afdække den langvarigt lediges kompetencer mv.
Herunder kan puljen bl.a. anvendes til at belyse målgruppen samt kommunernes og virksomhe-
dernes håndtering af målgruppens vanskeligheder mv.
Initiativer under puljen kan f.eks. omfatte større forsøgsprojekter, informationsaktiviteter eller
aktiviteter, der har til formål at styrke samarbejdet og koordineringen mellem forskellige aktører
på arbejdsmarkedet.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... 18 16 5 15 10 12 16 16 16 16
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 12 38 5 19 10 14 22 22 22 22
318 § 17.59.21.15.
For at sikre et lokalt ejerskab til projekterne kan der ske lokal medfinansiering. De enkelte
projekter indgår som en del af et samlet initiativ, hvor der afslutningsvis foretages en samlet
vurdering af de anvendte metoder og resultater.
Der afsættes puljebeløb, som er så store, at det bliver muligt at yde tilskud til en række
samtidige projekter, som retter sig mod målgruppen.
Der kan afholdes udgifter i form af køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til evaluering,
uddannelse af personale, gennemførelse af konferencer og lignende.
Tilskudsmodtagere kan være virksomheder, frivillige organisationer, andre aktører, forsk-
ningsinstitutioner samt kommuner og anden offentlig myndighed mv.
Som led i Aftale den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 1,3 mio. kr. i 2010, 4,8 mio. kr. i
2011, 5,8 mio. kr. i 2012 og 10,8 mio. kr. i 2013 til at videreføre og styrke puljen til særlige
initiativer for svage grupper i kanten af arbejdsmarkedet.
Indsatsen målrettes i perioden 2010 til 2012 beskæftigelsesfremmende, virksomhedsnære
aktiviteter for matchgruppe 4 og 5.
20. Initiativer for personer med handicap
Bevillingen er afsat i som led i de årlige satspuljeaftaler.
Puljen har til formål at yde en særlig indsats over for personer med handicap med henblik
på at integrere og fastholde dem på arbejdsmarkedet.
Af puljen kan der igangsættes og ydes tilskud til forskellige former for indsatser med henblik
på at styrke beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap, herunder kan der igangsættes og
ydes støtte til projekter, der kan bidrage til at fremme beskæftigelse og fastholdelse af personer
med handicap. Af puljen kan der endvidere igangsættes og ydes tilskud til særlige uddannelses-
eller aktiveringstilbud, kurser eller jobtræning, der indsluser eller fastholder personer med han-
dicap på arbejdsmarkedet. Puljen kan endvidere understøtte, at der i jobcentrene ydes en særlig
indsats overfor personer med handicap i jobcentrene.
Tilskudsmodtagere kan bl.a. være virksomheder, frivillige organisationer, selvejende institu-
tioner, andre aktører, forskningsinstitutioner samt kommuner og anden offentlig myndighed mv.
Der afsættes midler til køb af varer og tjenesteydelser, blandt andet til køb af konsulentydelser
til sikring af gennemførelse af konkrete projekter, projektmodning og evaluering af ordningen
mv.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,6 mio. kr. i 2011, 14,0 mio. kr. i
2012 og 15,0 mio. kr. i 2013 til at videreføre og styrke puljen til støtte for handicappede.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
7,0 mio. kr. i årene 2014, 2015 og 2016 til en pulje, der kan bidrage til at fremme beskæftigelsen
for personer med handicap, herunder til at udvikle nye metoder til at fastholde og bringe personer
med handicap ind på arbejdsmarkedet.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... 9 15 4 15 - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 1 71 7 2 9 - - - - -
§ 17.59.21.20. 319
25. Initiativer for kriminalitetstruede unge
Initiativerne skal rettes mod gruppen af unge, der er kendt af politiet, men endnu ikke dømt,
gruppen af unge, der har en plettet straffeattest og gruppen af unge, der afsoner eller netop har
afsonet fængselsdomme.
Der kan endvidere afsættes midler til opbygningen af værktøjer for projektets deltagende
virksomheder. Projektet gennemføres i regi af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere i
samarbejde med de regionale netværk og politiet.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der
afsat 11,0 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. i 2013 til at videreføre og evaluere projektet High Five,
der har til formål at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der ellers ville være i
fare for marginalisering på grund af kriminalitet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
10,0 mio. kr. i 2013 og 3,1 mio. kr. i 2014 til at videreføre Projekt High Five.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
10,0 mio. kr. i 2014 og 13,0 mio. kr. i 2015, 2016 og 2017 til at videreføre projektet High Five.
Projektet er forankret i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Formålet er at hjælpe unge,
der er i risiko for marginalisering på grund af kriminalitet eller tilknytning til kriminelle miljøer,
så de kommer i arbejde.
Projektet gennemføres i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.
30. Indsats på kanten
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 7,0 mio. kr. i 2011, 2,7 mio. kr. i
2012, 5,5 mio. kr. i 2013 og 3,3 mio. kr. i 2014 til projekt Indsats i Udkanten med henblik på
at hjælpe personer på kanten af arbejdsmarkedet. Projektet viderefører og udvider det igangvæ-
rende projekt Indsats på kanten.
Projektets formål er at oprette og drive sociale caféer og væresteder i bl.a. udkantsområder i
samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. I caféerne og værestederne aktiveres ledige,
der er langt fra arbejdsmarkedet, og som har behov for intensiv støtte. Den individuelle indsats
over for de ledige består f.eks. i en udslusning til det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse.
Projektet gennemføres i regi af KFUM.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... 9 10 3 5 3 3 3 - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 21 56 6 14 6 7 7 - - -
320 § 17.59.21.35.
35. Handicapstrategi
40. Det Nationale og De Regionale Netværk af virksomheder
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
45. Route 25 (Det Nationale Netværk)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2011 af oktober 2010 er der afsat 3,0 mio. kr. i 2011, 3,5 mio. kr.
årligt i 2012 og 2013 til projektet Route 25.
Projektets formål er at udvikle en virksomhedsrettet og koordineret indsats over for udsatte
unge mellem 15-30 år, således at flere unge fuldfører en kompetencegivende uddannelse og
kommer i ordinær beskæftigelse.
Projektet gennemføres i regi af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere i samarbejde
med Cabi.
50. Indslusning på arbejdsmarkedet
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
oktober 2014 er der afsat en pulje på 7,5 mio. kr. i 2015 og 11,0 mio. kr. i 2016 til initiativer,
der skal understøtte udsatte gruppers kompetencer og parathed til at træde ind på arbejdsmarkedet
på lige vilkår med andre. Der kan f.eks. være tale om unge uden uddannelse, kontanthjælps-
modtagere, personer, der er visiteret til fleksjob m.fl.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være kommuner, private aktører, virksomheder, forskningsin-
stitutioner, konsulentfirmaer, frivillige organisationer, foreninger mv.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af informationsvirksomhed, analyser, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De nærmere retningslinjer for ansøgning om støtte fra puljen fremgår af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk
60. Rum til udsatte på arbejdsmarkedet
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, SF,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af oktober 2014 er der
afsat en pulje på 9,5 mio. kr. i 2015, 10,7 mio. kr. 2016, 5,0 mio. kr. i 2017 og 6,0 mio. kr. i 2018
til projekter, der skaber rum til fysisk og psykisk handicappede på arbejdsmarkedet.
Fra puljen vil der også kunne gives støtte til projekter, hvor fokus er på at opnå viden om
og få erfaring med, hvordan psykisk udsatte kan fastholdes eller komme ud på arbejdsmarkedet.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være kommuner, private aktører, virksomheder, forskningsin-
stitutioner, konsulentfirmaer, frivillige organisationer, foreninger mv.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af informationsvirksomhed, analyser, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De nærmere retningslinjer for ansøgning om støtte fra puljen fremgår af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal projekter .................... 8 4 2 - - - - - - -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 25 14 6 - - - - - - -
§ 17.59.25. 321
17.59.25. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancentret (tekstanm. 115) (Reserva-
tionsbev.)
Som led i de årlige satspuljeaftaler er der afsat bevilling til et projekt for veteraner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,1 7,6 4,0 6,0 - - -
10. Beskæftigelseskonsulenter i Ve-
terancentret
Udgift ................................................... 10,1 7,6 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 10,1 7,6 - - - - -
20. Beskæftigelseskonsulenter til ve-
teraner
Udgift ................................................... - - 4,0 6,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 0,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,5 5,5 - - -
10. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancentret
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 er der afsat
10,0 mio. kr. årligt i 2012-2013 og 7,5 mio. kr. i 2014 til et projekt for krigsveteraner.
Bevillingen anvendes til ansættelse af et antal beskæftigelseskonsulenter i tilknytning til Ve-
terancentret i Ringsted. Beskæftigelseskonsulenterne skal have grundigt kendskab til veteran-,
social- og beskæftigelsesområdet.
Formålet med bevillingen er, at sikre sammenhæng mellem veteranernes ønsker og behov i
forhold til arbejdsmarkedssystemets tilbud og krav.
Beskæftigelseskonsulenterne skal i samarbejde med Veterancentrets øvrige personale støtte
veteranerne i spørgsmål vedrørende ydelser, beskæftigelsesrettede tilbud mv. og sikre en hel-
hedsorienteret indsats. Beskæftigelseskonsulenternes opgave vil være at støtte sagsbehandlingen
for veteranerne i forhold til ydelser, indsats mv., som kommunerne kan tilbyde efter bl.a. be-
skæftigelseslovgivningen. Kommunen har fortsat myndighedsansvaret og træffer den endelige
afgørelse om f.eks. fleksjob. På den måde er det beskæftigelseskonsulenten, der kan overtage den
primære kontakt til veteranen frem for kommunen, hvis der efter omstændighederne er behov for
det. Der kan eventuelt blive tale om opsøgende virksomhed over for veteranerne på deres op-
holdssteder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5 Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering fra 17.59.25.20. Beskæftigelsesinitiativer for veteraner, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan op til 2/3 an-
vendes til løn.
322 § 17.59.25.10.
Indsatsen er et tilbud til veteranerne og er baseret på frivillighed.
Der kan endvidere afholdes udgifter til en oplysningskampagne, der opkvalificerer kommu-
nernes medarbejdere.
Der er afsat 0,5 mio. kr. til evaluering af indsatsen i 2014.
Initiativet er forankret under § 12.23.10. Forsvarets Personeltjeneste, og bevillingen overføres
hertil via intern statslig overførsel.
20. Beskæftigelseskonsulenter til veteraner
Som led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, SF,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af oktober 2014 er der
afsat en pulje på 4,0 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. i 2016 til nye beskæftigelsesinitiativer for
veteraner.
Initiativerne skal ses i sammenhæng med forsvarsforligskredsens aftale om styrket indsats for
de danske veteraner af 3. september 2014, hvori indgår støtte til sagsbehandling i forhold til
ydelser, indsatser mv.
Fra puljen vil der på baggrund af ansøgning kunne gives støtte til beskæftigelsesinitiativer
for veteraner, herunder til jobkonsulenter, der skal hjælpe veteraner i job.
Tilskudsmodtagere kan bl.a. være veteranhjem i hele landet, frivillige organisationer, for-
eninger og andre, der kan hjælpe veteraner i job.
De nærmere retningslinjer for udmøntning af puljen er aftalt i forligskredsen.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder til af-
holdelse af informationsvirksomhed, analyser, evaluering og lignende.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De nærmere retningslinjer for ansøgning om støtte fra puljen fremgår af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk
17.59.31. Seniorer på arbejdsmarkedet (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Som led i de årlige satspuljeaftaler er der afsat bevilling til en række initiativer vedrørende
seniorer på arbejdsmarkedet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2009 af oktober 2008 er der afsat midler til at videreføre støtten til
selvaktiveringsgrupper for seniorer.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat midler til at videreføre og øge støtten
til selvaktiveringsgrupper for seniorer samt til et større initiativ om fastholdelse af seniorer på
arbejdsmarkedet.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
midler til at videreføre indsatsen for selvaktiveringsgrupper for seniorer.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
midler til Selvaktiveringsgrupper for seniorer.
De enkelte ordninger administreres af § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
§ 17.59.31. 323
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,5 5,3 6,4 6,4 6,4 - -
10. Fastholdelse af seniorer på ar-
bejdsmarkedet
Udgift ................................................... -0,6 -0,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,1 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - -0,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,6 -0,2 - - - - -
15. Selvaktiveringsgrupper for seni-
orer
Udgift ................................................... 5,9 6,1 6,4 6,4 6,4 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,3 0,3 0,3 - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,9 6,1 6,1 6,1 6,1 - -
20. Integration af ledige seniorer
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,8
I alt .................................................................................................................................. 6,8
Bemærkninger: Den videreførte beholdning er fordelt med 2,2 mio. kr. på § 17.59.31.10. Fastholdelse af seniorer på ar-
bejdsmarkedet, 0,5 mio. kr. på § 17.59.31.15. Selvaktiveringsgrupper for seniorer og 4,1 mio. kr. på § 17.59.31.20. Inte-
gration af ledige seniorer. Beholdningen forventes anvendt i 2015 og 2016.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Beskæftigelsesministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbeta-
ling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet,
eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk for-
svarligt.
BV 2.10.5. Der kan på lov om tillægsbevilling overføres op til 3 pct. af bevillingen
til administration til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Heraf kan
op til 2/3 anvendes til løn.
324 § 17.59.31.10.
10. Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
Formålet er at bidrage til at fastholde og øge forståelsen for fastholdelse af seniorer. Denne
forståelse skal udbredes lokalt for at komme ud i flere virksomheder. Aktiviteterne er derfor lokalt
forankrede seniorfastholdelsesprojekter.
Projekterne understøttes af videnbanken seniorpraksis.dk. Samtidig videreudvikles og opda-
teres videnbanken, blandt andet med erfaringerne fra projekterne, med henblik på at udbrede god
seniorpraksis i virksomheder generelt. Der kan afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser
mv.
15. Selvaktiveringsgrupper for seniorer
Aktiviteten består af etablering af netværk til jobsøgning, projektudvikling, afklaring af ud-
dannelsesbehov for målgruppen, videns- og erfaringsformidling for erhvervsaktive seniorer samt
projekter til fremme af nye jobområder for seniorer, f.eks. hjemmearbejdspladser, vikarjobs og
nye forretningsinitiativer. Puljen kan endvidere støtte tværgående og koordinerende aktiviteter
mv., herunder kurser og landskoordinatorer. Målgruppen er seniorer over 50 år.
Som led i de årlige satspuljeaftaler er der afsat midler til at videreføre initiativet.
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om ud-
møntning af satspuljen for 2010 af oktober 2009 er der afsat 2,0 mio. kr. i 2010 og 6,0 mio. kr.
i hvert af årene 2011-2013 til at videreføre og øge støtten til selvaktiveringsgrupper for seniorer.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er der afsat
3,1 mio. kr. i 2014, 1,1 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio. kr. i 2016 til at videreføre indsatsen for
selvaktiveringsgrupper for seniorer.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der afsat
3,2 mio. kr. i 2014, 5,2 mio. kr. i 2015, 3,3 mio. kr. i 2016 og 6,3 i 2017 til en pulje til videre-
førelse af Selvaktiveringsgrupper for seniorer. Formålet med netværkene er at skaffe job til ledige
over 50 år. I netværkene møder medlemmerne ligeværdige sparringspartnere og finder ny tilgang
til arbejdsmarkedet.
Der kan afholdes udgifter til evaluering af puljen.
20. Integration af ledige seniorer
Kontoen er alene opført af hensyn til visning af regnskabstal og beholdning.
Aktivitetsoversigt
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet
Antal seniornetværk ........... 23 22 23 23 23 23 23 23 23 -
II. Ressourceforbrug (2016-pl)
Statslige udgifter (mio. kr.) 7 6 6 6 6 6 6 6 6 -
§ 17. 325
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer m.v.
Ad tekstanmærkning nr. 20.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2007.
Tekstanmærkningen giver institutionerne mv. mulighed for at indgå aftaler om anskaffelse
af udstyr, konsulentydelser og lignende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Behovet herfor
opstår f.eks. ved køb af specialapparatur, som indebærer, at leverandøren anvender tid til pro-
jektering og konstruktion. Samtidig er der behov for, at institutionerne delvis kan forudbetale for
leverancen, primært ved leverandørens anskaffelser af materialer mv. fra underleverandører.
På finansloven for 2013 har en række hovedkonti omfattet af tekstanmærkningen skiftet
kontonummer som følge af ændret organisering af Beskæftigelsesministeriet. Det drejer sig om
§ 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere § 17.21.11.) og § 17.59.16. Støtte
og rådgivning for au pairs (tidligere § 17.73.03).
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1994.
Tekstanmærkningen bemyndiger beskæftigelsesministeren til at udstede nærmere regler for
anvendelsen af bevillingen.
§ 17.49.34. Forsøg med nye initiativer over for personer med stor risiko for permanent passiv
forsørgelse var frem til og med finansloven for 2001 opført under tekstanmærkning nr. 110, som
bekendtgørelsen er udstedt i henhold til.
På finansloven for 2003 er tilføjet § 17.49.21. Forsøgsordningen på beskæftigelsesområdet
og § 17.49.22. Førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet.
På finansloven for 2004 er tilføjet § 17.11.03. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udred-
ningsvirksomhed, § 17.46.70. Tværgående aktiviteter mellem AF, kommuner og andre aktører,
§ 17.49.06. The Copenhagen Centre og § 17.49.09. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Som led i en generel reduktion i antallet af tekstanmærkninger på finansloven er desuden
tilføjet § 17.49.08. Tilskud til formidlingsenheder, der på finansloven for 2003 var opført under
tekstanmærkning nr. 121, § 17.49.23. Det rummelige arbejdsmarked mv., der på finansloven for
2003 var opført under tekstanmærkning nr. 122 samt § 17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond,
der på finansloven for 2003 var opført under tekstanmærkning nr. 124.
Endvidere er tekstanmærkningen præciseret, da det nu fremgår, at beskæftigelsesministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse omfatter udbetaling af tilskud,
aflæggelse af regnskab samt om revision. Endvidere er det præciseret, at ministeren kan fastsætte
regler om tilbagebetaling af tilskud, om endelighed (afskæring af administrativ rekurs) samt om
afvisning af ansøgninger, der ikke opfylder de fastsatte formkrav.
De respektive ordninger er reguleret materielt ved tekstanmærkning, da de supplerer og ligger
ud over, hvad der er omfattet af gældende lovgivning.
På finansloven for 2004 er endvidere tilføjet § 17.49.15. Arbejdsmarkedstiltag for handicap-
pede, § 17.49.25. De svageste grupper på arbejdsmarkedet og § 17.49.26. Pulje til virksomheders
sociale ansvar.
På finansloven for 2005 er tilføjet § 17.21.09. Nedsæt sygefraværet - stop mobning på ar-
bejdspladsen og § 17.49.14. Styrket indsats for personer med et handicap.
På finansloven for 2006 er tilføjet § 17.46.59. Afløb på servicejob.
326 § 17.
På finansloven for 2007 er tilføjet § 17.44.02. Beskæftigelsesrettede aktiviteter og § 17.46.14.
Indsats ved større afskedigelser.
På finansloven for 2007 er anvendelsen for tekstanmærkningen udvidet, så den også omfatter
§ 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, § 17.44.11. Jobkonsulenter.
På finansloven for 2008 er tilføjet § 17.49.16. Initiativer for personer med psykiske lidelser
og § 17.46.58. Seniorjob til personer over 55 år.
På finansloven for 2009 er tilføjet § 17.49.11. Tilbagevenden til arbejde.
På finansloven for 2010 er tilføjet § 17.41.12. Beskæftigelsesrettede aktiviteter, § 17.41.21.
Jobkonsulenter, § 17.46.76. Styrket indsats for at nedbringe sygefravær, § 17.63.11. Børnefami-
lieydelse til udsendte i 3. lande, § 17.69.02. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder
og § 17.69.03. Initiativer på folke- og førtidspensionsområdet.
På finansloven for 2010 er tilføjet § 17.46.27. Særlig indsats for unge, § 17.49.20. Særlige
indsatser for udsatte grupper og personer med handicap, § 17.49.31. Fremme af kønsligestilling
blandt mænd og kvinder og § 17.49.36. Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.
På finansloven for 2011 er tilføjet § 17.41.22. Virksomhedsrettet og tættere kontakt til lang-
tidsledige, § 17.41.23. Virksomhedskonsulenter vedrørende unge med særlige behov, § 17.46.16.
Regionale puljer til en aktiv beskæftigelsesindsats, § 17.49.24. Jobcentre i ghettoer og § 17.49.27.
Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked.
På finansloven for 2012 er ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 tilføjet § 17.71.01.
Integrationsenheden, § 17.71.02. Evaluering, analyse, forskning og oplysningsvirksomhed, §
17.73.01. Et mangfoldigt arbejdsmarked, § 17.73.03. Tilskud vedrørende indvandrere og flygt-
ninge, § 17.73.04. Virksomhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviteter for flygtninge, indvan-
drere og efterkommere, § 17.73.05. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og
flygtninge, § 17.73.06. Familiepakker - integrationstilbud til arbejdskraft-indvandrere og deres
familier og § 17.73.07. Uddannelses- og erhvervsvalg.
På finansloven for 2012 er ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 overført § 17.63.11.
Børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande og § 17.69.03. Initiativer på folke- og førtidspen-
sionsområdet til § 15 Social- og Integrationsministeriet.
På finansloven for 2012 er som følge af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 tilføjet
§ 17.49.17. Brug for alle - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere, § 17.49.18. Socialøkono-
miske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen, § 17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed, §
17.49.32. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancentret, § 17.49.41. Nydanske kvinders vej til be-
skæftigelse og § 17.49.42. Opsøgende indsats over for selvforsørgede.
På forslag til finansloven for 2013 er tilføjet § 17.46.75. Jobrotation til særlige grupper med
videregående uddannelse.
På finansloven for 2013 har en række hovedkonti omfattet af tekstanmærkningen skiftet
kontonummer som følge af ændret organisering af Beskæftigelsesministeriet. Det drejer sig om
§ 17.54.21. Seniorjob for personer over 55 år (på finansloven for 2012 § 17.46.58. Seniorjob for
personer over 55 år) og § 17.54.22. Afløb på servicejob (på finansloven for 2012 § 17.46.59.
Afløb på servicejob). § 17.49.42. Opsøgende indsats over for selvforsørgede (tidligere §
17.73.03), § 17.49.43. Et mangfoldigt arbejdsmarked (tidligere § 17.73.01.), § 17.49.44. Virk-
somhedsrettede forsøgs- og udviklingsaktiviteter for flygtninge, indvandrere og efterkommere
(tidligere § 17.73.04.), § 17.49.45. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og
flygtninge (tidligere § 17.73.05) og § 17.49.46. Uddannelses- og erhvervsvalg (tidligere §
17.73.07.).
På finansloven for 2013 er tilføjet § 17.46.71. Fagpiloter, § 17.46.78. Implementering af re-
habiliteringsteam og § 17.51.14. Flere fleksjob.
På finansloven for 2014 er tilføjet § 17.46.67. Flere i uddannelse og job - Indsats til kon-
tanthjælpsmodtagere og § 17.46.68. Bedre vidensgrundlag for flere kontanthjælpsmodtagere i
uddannelse og job.
På forslag til finanslov for 2015 er tilføjet § 17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte
og § 17.51.15. Projekter for udenlandsk arbejdskraft.
§ 17. 327
Ad tekstanmærkning nr. 126.
Tekstanmærkningen er opført første gang under § 17. Beskæftigelsesministeriet på finanslo-
ven for 2002.
Tekstanmærkningen har tidligere været optaget som tekstanmærkning nr. 103 under § 15.
Socialministeriet
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven i forlængelse af akt. 58 af 8. november 1995.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2004 som følge af lov om aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Tekstanmærkningens ordlyd er præciseret på finansloven for 2005. Tekstanmærkninger med
tilsvarende indhold er optaget under § 15. Socialministeriet og § 27. Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender.
På finansloven for 2010 er tilføjet § 17.35.04. Revalideringsydelse mv., § 17.52.01. Folke-
pension, § 17.53.01. Personlige tillæg til pensionister, § 17.53.02. Varmetillæg, § 17.54.01. Før-
tidspension, § 17.54.02. Højeste og mellemste førtidspension og § 17.54.03. Almindelig førtids-
pension.
På finansloven for 2012 er ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 overført kontiene §
17.52.01. Folkepension, § 17.53.01. Personlige tillæg til pensionister, § 17.53.02. Varmetillæg,
§ 17.54.01. Førtidspension og § 17.54.02. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension til §
15. Social- og Integrationsministeriet.
På finansloven for 2013 har en række hovedkonti omfattet af tekstanmærkningen skiftet
kontonummer som følge af ændret organisering af Beskæftigelsesministeriet. Det drejer sig om
§ 17.54.01. Revalidering (på finansloven for 2012 § 17.35.04. Revalideringsydelse m.v.), §
17.54.02. Forrevalidering (på finansloven for 2012 § 17.35.04. Revalideringsydelse m.v.), §
17.54.13. Refusion af udgifter til hjælpemidler (på finansloven for 2012 § 17.46.21. Refusion af
udgifter til hjælpemidler mv. til ikke-forsikrede ledige mv.) og § 17.56.02. Ledighedsydelse (på
finansloven for 2012 § 17.35.03. Ledighedsydelse).
På finansloven for 2016 har en række hovedkonti omfattet af tekstanmærkningen skiftet
kontonummer som følge af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af
februar 2015. Det drejer sig om § 17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp (på finansloven for
2015 § 17.35.01. Kontanthjælp, revalidering m.v.), § 17.35.23. Revalideringsydelse m.v. (på fi-
nansloven for 2015 § 17.54.01. Revalidering), § 17.35.24. Forrevalidering på kontant- og ud-
dannelseshjælp (på finansloven for 2015 § 17.54.02. Forrevalidering), § 17.35.25. Ledigheds-
ydelse (på finansloven for 2015 § 17.56.02. Ledighedsydelse).
På finansloven for 2016 er § 17.56.13. Refusion af udgifter til hjælpemidler omfattet af
tekstanmærkningen flyttet til § 17.46.18.30. Refusion af udgifter til hjælpemidler til personer i
fleksjob, med ledighedsydelse, i skånejob og handicappede, hvorfor tekstanmærkningen videre-
føres på § 17.46.18.30.
Ad tekstanmærkning nr. 129.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2009.
Tekstanmærkningen giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at yde en særlig kompensa-
tion efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven til tidligere ansatte i B2-afdelingen på Grindsted-
værket i Grindsted, uanset forældelsesfrister i arbejdsskadesikringslovens § 36. Kravene i ar-
bejdsskadesikringsloven vedrørende anerkendelse og erstatning finder anvendelse og skal fortsat
være opfyldt for, at der kan ydes kompensation. Baggrunden for den særlige kompensationsord-
ning er, at der foreligger dokumentation for, at et betydeligt antal ansatte tilbagevendende og over
en længere periode har været udsat for ekstraordinært høje påvirkninger af kviksølv i B2-afde-
lingen på Grindstedværket i Grindsted, at arbejdsgiveren var bekendt med disse påvirkninger, at
de ansatte ikke blev beskyttet mod påvirkningerne i tilstrækkelig grad, og at Arbejdstilsynet ikke
reagerede tilstrækkeligt konsekvent over for virksomheden i forhold til de høje overskridelser af
værdierne. Alene krav, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen senest d. 31. december 2009, vil
være omfattet af ordningen.
328 § 17.
Ad tekstanmærkning nr. 134.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2010.
I forbindelse med lov nr. 483 af 12. juni 2009 om ændring af lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre
love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af
en a-kasse blev der ikke etableret hjemmel til, at kommunerne overtager administrationen af samt
finansieringen af udgifter til servicejob, og at staten skal refundere kommunernes udgifter til
servicejob for personer ansat i f.eks. regioner og humanitære organisationer. Hjemlen etableres
med denne tekstanmærkning, således at kommunerne overtager de opgaver og forpligtelser, som
staten har varetaget i medfør af lov om ophævelse af lov om servicejob for at opretholde og
fortsætte ansættelsesforhold, hvortil der er afgivet tilsagn om tilskud, eller som er påbegyndt in-
den ophævelseslovens ikrafttræden.
På finansloven for 2013 har følgende hovedkonto omfattet af tekstanmærkningen skiftet
kontonummer som følge af ændret organisering af Beskæftigelsesministeriet: § 17.54.22. Afløb
på servicejob (på finansloven for 2012 § 17.46.59. Afløb på servicejob).
Ad tekstanmærkning nr. 150.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2015.
Som led i Aftalen mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse af maj 2013 udvides rådighedsloftet til også at omfatte udgifter til danskuddannelse
for personer, som ikke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse under henholdsvis integra-
tionsprogrammet og introduktionsforløbet inden for de givne frister i integrationsloven.
Endvidere udvides rådighedsloftet for introduktionsforløb til at omfatte udgifter til danskud-
dannelse for øvrige udlændige, der er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
Tekstanmærkningen sikrer hjemmel til disse udvidelser af rådighedsloftet.
Som led i Aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse udvides rådighedsloftet for intro-
duktionsforløbet, jf. Integrationsloven § 45, stk. 5, til også at omfatte udgifter til danskuddannelse
for personer, som ikke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse under henholdsvis integra-
tionsprogrammet og introduktionsforløbet inden for de givne frister i integrationsloven.
Endvidere udvides rådighedsloftet for introduktionsforløb til at omfatte udgifter til danskud-
dannelse for øvrige udlændinge, der er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
Tekstanmærkningen sikrer hjemmel til disse udvidelser af rådighedsloftet.
Ad tekstanmærkning nr. 155.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2015.
I medfør af § 47, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
(Styringsloven), fastsætter beskæftigelsesministeren regler om fordeling, udbetaling, administra-
tion, regnskabsaflæggelse revision, tilsyn mv., herunder fordeling af uforbrugte midler til de lo-
kale beskæftigelsesråd. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 364 af 5. april 2013 om midler
til de lokale beskæftigelsesråd.
Styringsloven ophæves med virkning fra den 1. januar 2015, og ovennævnte bekendtgørelse
bortfalder hermed samtidig.
Da der efter den 1. januar 2015 fortsat kan være midler udbetalt efter styringsloven, for hvilke
der ikke er fremsendt regnskab eller foretaget revision, eller som ikke er forbrugt, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at bestemme, at reglerne i §§ 4-8 i bekendtgørelse nr. 364 af 5. april
2013 om midler til de lokale beskæftigelsesråd fortsat finder anvendelse, indtil regnskab og re-
vision er afsluttet, eller uforbrugte midler er tilbageført til staten.
Ad tekstanmærkning nr. 156.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 2016.
Med tekstanmærkningen skabes hjemmel til at udvide refusionsbestemmelsen under integra-
tionsprogrammet til at inkludere refusion af mentorudgifter for flygtninge og familiesammenførte,
jf. integrationslovens §45, stk. 4.
§ 17. 329
Herudover giver tekstanmærkningen hjemmel til at staten ikke kræver tilbagebetaling af ud-
betalt refusion til kommunerne vedrørende mentorudgifter for flygtninge og familiesammenførte
under integrationsprogrammet for personer, der har fået opholdstilladelse efter 1. august 2010.
Tekstanmærkningen er tilsluttet med akt. 120 af 7. maj 2015.
Tekst
§ 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet
3
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 29.114,1 29.758,8 644,7
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 21.419,2 21.840,0 420,8
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 6,5 7.503,5 7.497,0
Heraf anlægsbudget ....................................................... - - -
Indtægtsbudget ....................................................................... 25,1 - 25,1
Fællesudgifter ........................................................................................... 1.747,1 117,0
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157) ........................................... 503,2 55,5
19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157) .................... 537,9 -
19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157) ................................. 706,0 61,5
Videregående uddannelser og forskning ............................................... 25.169,7 46,1
19.22. Universiteter (tekstanm. 161) ......................................................... 17.497,4 -
19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet (tekstanm. 157) .................... 149,4 -
19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt mari-
time uddannelser (tekstanm. 8, 109, 153, 161, 179, 184, 185,
197 og 206) ..................................................................................... 5.737,8 -
19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse (tekstanm.
8, 184 og 206) ................................................................................ 310,3 -
19.27. Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. (tekst-
anm. 109, 153, 161, 179, 181, 184 og 185) .................................. 995,9 -
19.28. De videregående kunstneriske uddannelser ................................... 478,9 46,1
Tværgående aktiviteter og udvikling på uddannelsesområdet ........... 245,4 6,9
19.32. Særlige tilskud (tekstanm. 157) ...................................................... 43,8 -
19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner (tekst-
anm. 109, 179, 184 og 185) ........................................................... 64,4 -
19.35. Tværgående bevillinger (tekstanm. 184) ........................................ 137,2 6,9
Forskningsråd og forskeruddannelse ..................................................... 1.061,2 -
19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157) .............................................. 1.061,2 -
19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157) ....................................... - -
Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157) ................................................ 213,6 48,9
19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg .......................................... 73,7 2,7
19.55. Særlige forskningsinstitutioner ....................................................... 20,3 -
19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It .................................... 119,6 46,2
4 § 19.
Strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling ...................... 1.081,5 428,2
19.71. Danmarks Innovationsfond (tekstanm. 7) ...................................... 1.081,5 428,2
Støtteordninger ......................................................................................... 29.583,8 7.940,5
19.81. Statens uddannelsesstøtte ................................................................ 28.778,4 7.940,5
19.82. Støtte til befordring ......................................................................... 412,4 -
19.83. Forskellige støtteordninger ............................................................. 240,3 -
19.84. Støtteordninger for voksne ............................................................. 152,7 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.226,3 139,4
Interne statslige overførsler ....................................................................... 31,6 419,3
Øvrige overførsler ...................................................................................... 50.447,7 505,4
Finansielle poster ....................................................................................... 98,5 705,1
Kapitalposter ............................................................................................... 7.298,2 6.818,4
Aktivitet i alt .............................................................................................. 59.102,3 8.587,6
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -142,6 -142,6
Bevilling i alt ............................................................................................. 58.959,7 8.445,0
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157)
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 65,3 -
03. Styrelsen for Forskning og Innovation (Driftsbev.) .............. 156,7 -
06. Styrelsen for Videregående Uddannelser (Driftsbev.) ........... 148,1 -
11. Reserve til nye initiativer (Reservationsbev.) ........................ 1,7 -
19. Lån under Uddannelses- og Forskningsministeriet ............... - 2,4
20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddannel-
sers programadministration ..................................................... 12,4 12,4
78. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførs-
ler ............................................................................................. - -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. 78,3 -
19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157)
01. Obligatoriske internationale programmer (tekstanm. 204)
(Lovbunden) ............................................................................ 302,4 -
02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rum-
organisation (ESA) ................................................................. - -
03. Internationalt forskningssamarbejde (Reservationsbev.) ....... 233,1 -
04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved
norsk reaktor i Halden (Lovbunden) ...................................... 2,4 -
§ 19. 5
19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157)
04. Andre programaktiviteter (tekstanm. 7) (Reservationsbev.) . 640,0 10,0
06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde (Reservationsbev.) ........... 66,0 51,5
08. Øvrige programaktiviteter (Reservationsbev.) ....................... - -
Videregående uddannelser og forskning
19.22. Universiteter (tekstanm. 161)
01. Københavns Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153,
159, 185, 201, 203 og 206) (Selvejebev.) ............................. 5.315,8 -
05. Aarhus Universitet (tekstanm. 8, 10, 107, 109, 146, 150,
153, 164, 185, 201, 203 og 206) (Selvejebev.) ..................... 3.690,6 -
11. Syddansk Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185,
199, 201, 203 og 206) (Selvejebev.) ...................................... 2.150,6 -
15. Roskilde Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185,
201, 203 og 206) (Selvejebev.) .............................................. 686,2 -
17. Aalborg Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185,
201, 203 og 206) (Selvejebev.) .............................................. 2.144,9 -
21. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (tekstanm.
8, 107, 109, 146, 150, 153, 175, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.) ............................................................................ 967,4 -
37. Danmarks Tekniske Universitet (tekstanm. 8, 9, 10, 107,
109, 150, 153, 160, 164, 165, 175, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.) ............................................................................ 2.322,1 -
45. IT-Universitetet i København (tekstanm. 8, 107, 109, 150,
153, 185, 201, 203 og 206) (Selvejebev.) ............................. 219,8 -
19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet (tekstanm. 157)
05. Fællesbevillinger (tekstanm. 146 og 202) (Reservationsbev.) 149,4 -
19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt mari-
time uddannelser (tekstanm. 8, 109, 153, 161, 179, 184, 185,
197 og 206)
01. Erhvervsakademiuddannelser mv. (Selvejebev.) ................... 1.409,7 -
02. Professionsbacheloruddannelser mv. (Selvejebev.) ............... 4.228,6 -
03. Maritime uddannelser (Selvejebev.) ....................................... 99,5 -
19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse (tekstanm.
8, 184 og 206)
01. Åben uddannelse (tekstanm. 180) (Selvejebev.) ................... 303,0 -
05. Erhvervspædagogiske læreruddannelser (Selvejebev.) .......... - -
06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske
(Selvejebev.) ............................................................................ 7,3 -
19.27. Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. (tekst-
anm. 109, 153, 161, 179, 181, 184 og 185)
04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud (Selvejebev.) .......... 19,4 -
05. Særlige bevillinger (tekstanm. 178) (Reservationsbev.) ........ 74,6 -
06. Institutionstilskud til erhvervsakademier og professionshøj-
skoler mv. (Selvejebev.) ......................................................... 126,4 -
07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøj-
skolerne (Selvejebev.) ............................................................. 182,3 -
6 § 19.
08. Tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter (Reservationsbev.) ................ 335,6 -
79. Reserver og budgetreguleringer vedrørende erhvervsrettede
uddannelser (Reservationsbev.) .............................................. 257,6 -
19.28. De videregående kunstneriske uddannelser
07. Arkitektskolen Aarhus (tekstanm. 109, 187 og 203) (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 99,5 -
08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitek-
tur, Design og Konservering (tekstanm. 109, 187 og 203)
(Driftsbev.) .............................................................................. 261,7 -
25. Designskolen Kolding (tekstanm. 109, 161, 187 og 203) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 48,8 -
51. Det Informationsvidenskabelige Akademi (Driftsbev.) ......... - -
79. Reserver og budgetreguleringer vedr. de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Reservationsbev.) ..... 22,8 -
Tværgående aktiviteter og udvikling på uddannelsesområdet
19.32. Særlige tilskud (tekstanm. 157)
01. Forskellige tilskud (Reservationsbev.) ................................... 15,0 -
07. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze (Lovbunden) ... 4,8 -
13. Internationalt samarbejde (tekstanm. 158) (Reservationsbev.) 20,0 -
14. Denmarks International Study Program (Reservationsbev.) . - -
15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze) (Driftsbev.) .................. 4,0 -
19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner (tekst-
anm. 109, 179, 184 og 185)
01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videre-
gående uddannelser (tekstanm. 7 og 178) (Reservationsbev.) 30,5 -
02. Friplads og stipendier til visse udenlandske studerende ved
erhvervsakademiuddannelser og professionshøjskoleuddan-
nelserne (Reservationsbev.) .................................................... 15,5 -
03. Lån til institutionsformål og tilskud til institutionsudvikling
(Reservationsbev.) ................................................................... 6,3 -
07. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i forbindelse med åben
uddannelse og efteruddannelse (tekstanm. 7 og 178) (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 12,1 -
19.35. Tværgående bevillinger (tekstanm. 184)
12. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutio-
ner (tekstanm. 182 og 183) (Anlægsbev.) ............................. - -
15. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 7 og 189) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 44,8 -
20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut (Reservationsbev.) 6,6 -
21. It-opgaver mv. (Reservationsbev.) ......................................... 13,8 -
24. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og 157) (Driftsbev.) . 25,0 -
25. Danmarks Akkrediteringsinstitution (tekstanm. 157) (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 32,6 -
28. Det Administrative Bibliotek (tekstanm. 7, 157 og 185)
(Driftsbev.) .............................................................................. 7,5 -
§ 19. 7
Forskningsråd og forskeruddannelse
19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157)
12. Det Frie Forskningsråd (Reservationsbev.) ............................ 972,9 -
13. Statens forskningsprogrammer (Reservationsbev.) ................ - -
14. Pulje til forskningsinfrastruktur (tekstanm. 11) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 88,3 -
19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157)
01. Forskeruddannelse (Reservationsbev.) ................................... - -
02. Uddannelse af forskere (Reservationsbev.) ............................ - -
Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157)
19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg
03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7) (Driftsbev.) .......... 71,0 -
19.55. Særlige forskningsinstitutioner
05. Støtte til arktisk forskning (tekstanm. 7) (Reservationsbev.) 20,3 -
19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It (Statsvirksomhed) 73,4 -
Strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling
19.71. Danmarks Innovationsfond (tekstanm. 7)
01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger (tekstanm. 200) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 1.045,0 413,1
02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat (Reservationsbev.) .. 36,5 15,1
Støtteordninger
19.81. Statens uddannelsesstøtte
01. Stipendier (Lovbunden) .......................................................... 21.262,1 420,8
11. Lånevirksomhed (Lovbunden) ................................................ 7.298,2 6.806,0
12. Forrentning af lånevirksomhed (Lovbunden) ........................ 105,3 680,0
13. Forrentning af øvrig lånevirksomhed ..................................... - 25,1
14. Tab på studiegæld (Lovbunden) ............................................. 100,0 -
21. Tillæg ...................................................................................... - 8,6
31. Bonusstipendium (Lovbunden) ............................................... 12,8 -
19.82. Støtte til befordring
02. Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
(Lovbunden) ............................................................................ 412,4 -
19.83. Forskellige støtteordninger
01. Specialpædagogisk støtte mv. (tekstanm. 198) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 162,1 -
03. Udlandsstipendier (Lovbunden) ............................................. 77,6 -
04. Forskellige tilskud (Lovbunden) ............................................ 0,6 -
8 § 19.
19.84. Støtteordninger for voksne
01. Statens voksenuddannelsesstøtte (Lovbunden) ...................... 141,5 -
02. Uddannelsesstøtte til maritime voksen- og efteruddannelses-
kurser (Lovbunden) ................................................................. 11,2 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 7. ad 19.11., 19.17.04., 19.34.01., 19.34.07., 19.35.15., 19.35.28., 19.41., 19.42., 19.51.03.,
19.55.05. og 19.71.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indgå forpligtende aftaler/kontrakter om levering
af tjenesteydelser, herunder udstyr, konsulentydelser, konferencefaciliteter og lignende med ud-
giftsvirkning i et senere finansår. Uddannelses- og forskningsministeren kan foretage forskuds-
og ratebetalinger, når dette er en forudsætning for indgåelse af kontrakter.
Nr. 8. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.25. og 19.26.
Uddannelses- og forskningsministeren kan afholde merudgifter på de af tekstanmærkningen
omfattede konti, i det omfang aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte. Uddan-
nelses- og forskningsministeren kan på forslag til lov om tillægsbevilling optage mer- og min-
dreudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti.
Stk. 2. Ved regulering af bevillingerne anvendes de i anmærkningerne forudsatte takster.
Stk. 3. Hvis den udgiftskontrol, som uddannelses- og forskningsministeren foretager i fi-
nansåret på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for
finansåret, indikerer, at de samlede nettoudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti
eller på det samlede ministerområde vil overstige finansårets bevillinger ekskl. de i stk. 1 nævnte
forslag til tillægsbevillinger, kan ministeren nedsætte taxametertilskuddene til institutionerne for
at imødegå overskridelsen.
Stk. 4. Efter finansårets udløb orienteres Finansudvalget om væsentlige bevillingsoverskri-
delser på de omfattede konti.
Nr. 9. ad 19.22.37.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at godkende, at Danmarks Tekniske
Universitet indskyder aktiekapital i Pre-Seed Innovation inden for en ramme på i alt 25,0 mio.
kr.
Nr. 10. ad 19.22.05. og 19.22.37.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade universiteterne indgå i med-
lemskaber af andelsselskaber med driftstilknytning til erhvervet og i forbindelse hermed at op-
fylde almindelige selskabsbetingelser, herunder foretage sædvanlige indskud og garantier inden
for en samlet indskuds- og garantiramme på 1,5 mio. kr.
Nr. 11. ad 19.41.14.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indgå aftale om dansk medlemskab af den euro-
pæiske forskningsinfrastruktur for biologisk information ELIXIR under Det Europæiske Mole-
kylærbiologiske Laboratorium (EMBL), hvormed Danmark påtager sig en ubegrænset solidarisk
hæftelsesforpligtelse på 2 pct. af eventuelle tab påført Det Europæiske Molekylærbiologiske La-
boratorium.
§ 19. 9
Materielle bestemmelser.
Nr. 107. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og
19.22.45.
Institutionerne kan medfinansiere opholdsudgifter ved udvekslingsaftaler med østeuropæiske
lande, hvor værtsinstitutionerne gensidigt er forpligtede til at sørge for omkostningerne ved de
studerendes ophold.
Stk. 2. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.
Nr. 109. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.25., 19.27., 19.28.07., 19.28.08., 19.28.25., 19.34. og 19.35.24.
For at fremme den internationale studentermobilitet og et internationalt forskningsmiljø be-
myndiges uddannelses- og forskningsministeren til at lade institutionerne afholde depositum for
udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private
værelser.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges endvidere til at lade institutionerne
betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, gæstelærere og forskere, når disse boliger ikke
er lejet ud, og til at stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved
fraflytning.
Stk. 3. Udgifterne afholdes af institutionernes ordinære bevilling.
Nr. 146. ad 19.22.05., 19.22.21. og 19.23.05.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade Copenhagen Business School -
Handelshøjskolen og Aarhus Universitet opkræve et administrativt gebyr på op til i alt 10.000
kr. for afholdelse af translatøreksamen. Gebyret dækker egnethedsprøve og speciale samt skriftlig
og mundtlig eksamen. Gebyr for omprøver kan opkræves særskilt.
Nr. 150. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og
19.22.45.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at videreføre forskningsinstitutionernes
samarbejde om Forskningens Højhastighedsnet, herunder at indføre fuld brugerbetaling for alle
institutioner, der deltager i netsamarbejdet. Ligeledes bemyndiges ministeren til at udvide sam-
arbejdet med henblik på at dække dansk forsknings behov for nye e-Science og e-Infrastruktur-
tjenester, herunder gradvist at indføre brugerbetaling for visse af disse tjenester.
Stk. 2. Ønsker en institution at udtræde af samarbejdet, skal det godkendes af uddannelses-
og forskningsministeren.
Nr. 153. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.25. og 19.27.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til over for Moderniseringsstyrelsen at
stille sikkerhed for Københavns Universitets, Aarhus Universitets, Syddansk Universitets, Ros-
kilde Universitets, Aalborg Universitets, Copenhagen Business School - Handelshøjskolens,
Danmarks Tekniske Universitets, og IT-Universitetet i Københavns inddækning af SLS-udbeta-
linger, samt for erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for vi-
deregående uddannelser med videres inddækning af lønudbetalinger via lønsystemerne SLS,
KMD og Silkeborg Data gennem Statens Koncern Betalinger (SKB) samt af Moderniseringssty-
relsens morarenter og gebyrer herfor. Uddannelses- og forskningsministeren kan foretage mod-
regning af effektuerede inddækningsbeløb og Moderniseringsstyrelsens morarenter og gebyrer i
de pågældende institutioners kommende tilskudsudbetalinger.
10 § 19.
Nr. 157. ad 19.11., 19.15., 19.17., 19.23., 19.32., 19.35.24., 19.35.25., 19.35.28., 19.41., 19.42.
og 19.5.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forde-
lingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæg-
gelse, revisionskompetence og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til an-
mærkningerne.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
Nr. 158. ad 19.32.13.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at yde tilskud mv. i forbindelse med
udsendelse af lektorer (sendelektorer) til udlandet med henblik på at udbrede kendskabet til dansk
i udlandet. Derudover kan der ydes tilskud til udenlandske universiteter, der udbyder undervisning
i dansk. Disse tilskud kan blandt andet ydes til studieophold, ekskursioner og kulturformidling.
Tilskudsordningen betegnes Lektoratsordningen. Tilskud til sendelektorer og tilskud til universi-
tetets ansættelse af undervisere kan gives, hvor der er indgået en aftale mellem ministeriet og det
pågældende universitet.
Stk. 2. Lektoratsudvalget rådgiver uddannelses- og forskningsministeren i faglige spørgsmål
vedrørende Lektoratsordningen. Udvalget fungerer endvidere som et fagligt bedømmelsesudvalg,
der indstiller lektorer til ansættelse ved de udenlandske universiteter. Indstillingen fra Lektorat-
sudvalget sker efter vurdering af ansøgninger fra dem, der har søgt på stillingsopslagene for
lektoraterne i udlandet. Lektorerne ansættes ved det udenlandske universitet. Ansættelsesperioden
fastsættes af det udenlandske universitet. Ansættelsesperioden er normalt 3 år, men kan forlænges
til i alt 6 år.
Stk. 3. Lektoratsudvalget består af fem fagkyndige medlemmer. Formanden udpeges og be-
skikkes af uddannelses- og forskningsministeren. De øvrige fagkyndige medlemmer beskikkes
af uddannelses- og forskningsministeren efter indstilling fra Danske Universiteter. Ud over de
fagkyndige medlemmer består udvalget af en tilforordnet, der udpeges af Kulturministeriet.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan tildele et ph.d.-stipendium årligt til en
sendelektor. Tildeling af ph.d.-stipendiet sker efter indstilling fra Lektoratsudvalget.
Stk. 5. Der kan afholdes et årligt kursus for lektorerne. Lektoratsudvalget kan i den anledning
foretage en faglig vurdering af program for kurset. Uddannelses- og forskningsministeren kan
delegere gennemførelsen af sommerkurset til et universitet.
Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren betjener Lektoratsudvalget og varetager admi-
nistrationen af Lektoratsordningen. Uddannelses- og forskningsministeren kan delegere opgaver
i forbindelse med lektoratsordningen til et universitet.
Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling
af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre et projekt, eller hvor det forekommer ad-
ministrativt enklere og økonomisk forsvarligt.
Stk. 8. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskud, eller hvis tilskud er betalt på
grundlag af urigtige oplysninger, eller modtageren har groft misligholdt sine forpligtelser efter
ordningen.
Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
ordningen.
Nr. 159. ad 19.22.01.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade Københavns Universitet vide-
reføre kostafdelinger i tilknytning til Undervisningsministeriets godkendte erhvervs- og arbejds-
markedsuddannelser ved Skovskolen.
§ 19. 11
Nr. 160. ad 19.22.37.
Følgende personer er omfattet af civilarbejderloven, lov nr. 82 af 1970 om pensionering af
civilt personel mv. i forsvaret, som ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972: Civile funktionærer,
håndværkere og arbejdere, som d. 31. december 1988 var ansat på Geodætisk Institut i pen-
sionsberettigede stillinger, og som har været ansat under By- og Boligministeriets (nu Erhvervs-
og Vækstministeriets) ressort, ved Geodatastyrelsen og under Miljøministeriets ressort samt ved
Danmarks Tekniske Universitet under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort, uden at
ansættelsen har været afbrudt.
Nr. 161. ad 19.22., 19.25., 19.27. og 19.28.25.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fordele den i Finansministeriets cir-
kulære om kvoter for EUD-elever i staten fastsatte kvote for Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets område på de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Nr. 164. ad 19.22.05. og 19.22.37.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for bistand, der på
anmodning fra en virksomhed ydes af Uddannelses- og Forskningsministeriet til løsning af pro-
blemerne i forbindelse med eksport. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret
sats til hel eller delvis betaling af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med
bistandsydelsen kan kræves refunderet.
Nr. 165. ad 19.22.37.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at godkende, at DTU tilvejebringer den
nødvendige finansiering til renovering af lejemålene DTU*SCION A/S, i det omfang DTU stiller
lokaler til rådighed for aktieselskabet.
Nr. 175. ad 19.22.21. og 19.22.37.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade Copenhagen Business School -
Handelshøjskolen og Danmarks Tekniske Universitet integrere boliger, serviceerhverv og for-
skerparkaktiviteter i deres bygninger og grunde.
Nr. 178. ad 19.27.05., 19.34.01. og 19.34.07.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for regnskab og re-
vision af tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse i forbindelse med modtagelse af tilskud, i det
omfang tilskuddene ikke er omfattet af andre regler om regnskabsaflæggelse.
Nr. 179. ad 19.25., 19.27. og 19.34.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde den selvejende institution, Diakonhøjskolen,
aktivitetsafhængige taxametertilskud til en mellemlang videregående forsøgsuddannelse, tilskud
til årskursus samt grundtilskud, som følge af at Diakonhøjskolen fra 1. august 2004 ikke er om-
fattet af lov om folkehøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og derfor
ikke som folkehøjskole er godkendt til tilskud. Uddannelsen takstindplaceres i de eksisterende
takster under § 19.3 Videregående erhvervsrettede og kunstneriske uddannelser.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for Diakonhøj-
skolens institutionelle status, uddannelsesudbud og for ydelse af tilskud.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade Diakonhøjskolen op-
kræve deltagerbetaling fra de studerende til dækning af højskolens udgifter til uddannelsen og til
internatafdelingen.
Stk. 4. Forsøgsuddannelsen kan give ret til SU efter reglerne i lov om statens uddannelses-
støtte. En godkendelse om ret til SU kan omfatte supplerende stipendium til dækning af under-
visningsafgift.
Stk. 5. Diakonhøjskolen er i forsøgsperioden ikke omfattet af statens selvforsikring.
12 § 19.
Stk. 6. Diakonhøjskolens drift af internatafdeling skal i forsøgsperioden ske efter reglerne for
indtægtsdækket virksomhed.
Nr. 180. ad 19.26.01.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til, uanset § 8, stk. 4, i lov om åben ud-
dannelse, at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling, herunder størrelsen heraf, for uddan-
nelsesaktiviteter og for bestemte former for tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter omfattet af
lov om åben uddannelse.
Nr. 181. ad 19.27.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at selvejende uddannelsesin-
stitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie-
og journalisthøjskolen, og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser skal bidrage
til energieffektiviseringen i statens institutioner på samme måde som statens øvrige institutioner.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte
institutioner hvert år inden en fastsat frist efter nærmere retningslinjer udsendt af Energistyrelsen
skal indberette oplysninger om deres samlede energi- og vandforbrug til en central database, som
administreres af Energistyrelsen.
Nr. 182. ad 19.35.12.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at regulerede institutioner på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område uanset bestemmelserne i § 17 i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, § 31, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
§ 32, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, samt i § 29, stk. 1, i lov
om medie- og journalisthøjskolen kan leje overskydende bygningskapacitet ud til andre regulerede
institutioner omfattet af de nævnte love til bygningstaxameterniveau og ikke på markedsvilkår.
Disse lejemål er ikke omfattet af bestemmelserne i erhvervslejeloven, jf. erhvervslejelovens § 2.
Nr. 183. ad 19.35.12.
Institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, der får
overdraget bygninger eller lejemål af staten i medfør af § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 eller
§ 9 i lov nr. 591 af 24. juni 2005, hvorfra der på overdragelsestidspunktet lejes ud til 3. mand,
kan opretholde udleje af det pågældende areal til 3. mand.
Nr. 184. ad 19.25., 19.26., 19.27., 19.34. og 19.35.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til i momskompensation vedrørende 2016
til en institution at foretage en reduktion med et beløb, der svarer til den del af en godtgørelse,
som institutionen har modtaget fra Skat efter genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. Skats styresignal
af 18. august 2010, og som vedrører købsmomsudgifter, som institutionen tidligere har fået
kompenseret, jf. bekendtgørelse om momskompensation for erhvervsakademier, professionshøj-
skoler m.fl.
Nr. 185. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.25., 19.27., 19.34. og 19.35.28.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at lade statslige biblioteker ved insti-
tutioner under § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet opkræve 150 kr. i gebyr i forbindelse
med opkrævning af erstatningskrav.
Nr. 187. ad 19.28.07., 19.28.08. og 19.28.25.
Uddannelses- og Forskningsministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan afholde
udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen. Forsikringen
må dække skader i forbindelse med undervisningen.
§ 19. 13
Nr. 189. ad 19.35.15.
Uddannelses- og forskningsministeren og undervisningsministeren kan tillade, at en selv-
ejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet henholdsvis selvejende institutio-
ner under Undervisningsministeriet, påtager sig en solidarisk hæftelse over for Uddannelses- og
Forskningsministeriet og stiller en bankgaranti eller lignende i forbindelse med indgåelse af aftale,
efter udbud, med Uddannelses- og Forskningsministeriet om varetagelse af opgaver vedrørende
regionale vejledningscentre under Landscenter for Uddannelses og Erhvervsvejledning, jf. § 15,
stk. 3, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. Den solidariske hæftelse og bankgarantien kan vedrøre opfyldelse af kontrakt med
Uddannelses- og Forskningsministeriet om varetagelse af opgaver vedrørende de regionale vej-
ledningscentre.
Nr. 197. ad 19.25.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bemyndiges til inden for rammen af den udmøntede
omstillingsreserve (§ 19.27.79.80) at pålægge erhvervsakademier og professionshøjskoler samt
Medie- og journalisthøjskolen at medfinansiere fælles effektiviseringsløsninger på det admini-
strative område, herunder studieadministrative løsninger. Det kan pålægges samlet for institutio-
ner eller sektorvis for erhvervsakademier hhv. professionshøjskoler og Medie- og journalisthøj-
skolen og fordeles mellem institutionerne ud fra ydede taxametertilskud i senest afsluttede fi-
nansår.
Nr. 198. ad 19.83.01.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at yde specialpædagogisk støtte til
studerende ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
træffer afgørelser herom på vegne af ministeren. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgø-
relser kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Nr. 199. ad 19.22.11.
Esbjerg Kommune kan yde en donation på op til 22 mio. kr. til Syddansk Universitet til brug
for nybyggeriet til Syddansk Universitets nye Campus Esbjerg. Donation kan ydes dels som til-
skud og dels som overdragelse af en byggegrund til brug for byggeriet.
Nr. 200. ad 19.71.01.
Danmarks Innovationsfond bemyndiges til i årene 2015, 2016 og 2017 at yde tilskud efter
ErhvervsPh.d.-ordningen, jf. lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, til
virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland. Tilskuddet er begrænset til samlet 5
mio. kr.
Nr. 201. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og
19.22.45.
Universiteterne bemyndiges til i perioden 1. september 2015 til senest 1. september 2016
studieårene 2015/2016 og 2016/2017 at tildele hele fripladser til visse særligt talentfulde inter-
nationale studerende fra lande uden for EU/EØS, der optages på en hel kandidatuddannelse, der
udbydes i henhold til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Fripladserne tildeles inden for områder,
hvor der forventes at være mangel på arbejdskraft, og hvor Danmark har særlige internationale
styrkepositioner. Fripladserne tildeles til særligt talentfulde internationale studerende fra lande
uden for EU/EØS, hvor Danmark har etableret innovationscentre eller lignende.
Stk. 2. Fripladserne tildeles med helt stipendium. Universiteterne kan fastsætte størrelsen på
stipendiet til leveomkostninger inden for en maksimal ramme på et beløb, som i størrelse svarer
til stipendium efter SU-lovens § 8, stk. 1 og lån efter SU-lovens § 9.
Stk. 3. De deltagende universiteter skal stå for udvælgelsen af kandidaterne til stipendiepro-
grammet.
14 § 19.
Stk. 4. De deltagende universiteter skal endvidere sørge for, at studerende på programmet får
en virksomhedstilknytning.
Stk. 5. Initiativet er midlertidigt, idet der kun optages studerende på stipendieprogrammet i
perioden 1. september 2015 til senest 1. september 2016.
Stk. 6. Styrelsen for Videregående Uddannelser fastsætter en bevillingsramme for de delta-
gende universiteter. Universitetet disponerer frit over midlerne inden for rammerne i ordningen.
Stk. 7. Universitetet kan tilbagekalde et tilsagn om hel friplads med eller uden stipendium,
hvis tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag.
Nr. 202. ad 19.23.05.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at indføre en særlig, tidsbegrænset sti-
pendieordning for studerende, der er blevet forsinkede i deres uddannelse på grund af strukturelle
og planlægningsmæssige opstartsvanskeligheder, der er opstået ved etablering og afvikling af
uddannelserne ved Det Danske Universitetscenter i Beijing Kina, Sino-Danish Center for Edu-
cation and Research (SDC). Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herfor.
Stk. 2. Stipendiet udgør 5.839 kr. (2014-niveau) for hver måned, den studerende ikke har ret
til uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1. Beløbet reguleres med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønud-
vikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Nr. 203. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.28.07., 19.28.08. og 19.28.25.
Universiteterne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet bemyndiges til at afholde dokumenterede udgifter til rimelige rejse- og op-
holdsudgifter til udenlandske medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg, der som led i vareta-
gelsen af deres forpligtigelser besøger universitetet i Danmark, herunder når et medlem skal
overvære forsvaret af en ph.d.-afhandling.
Nr. 204. ad 19.15.01.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at påtage sig ansvaret og forpligtelserne
i henhold til FNs traktat af 27. januar 1967 om principper for staters virksomhed ved udforskning
og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, Konvention af 29. marts
1972 om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande, Konvention af 14. januar 1975
om registrering af genstande, der sendes ud i det ydre rum og Overenskomst af 22. april 1968
om bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilbagelevering af genstande opsendt i
det ydre rum for de tre satellitter AAUSAT4, AAUSAT5 og GOMX-3 som danske rumgenstande
vedrørende godkendelse, tilsyn, dækning af erstatningskrav som følge af skader, registrering af
disse rumgenstande internationalt og i et nationalt register.
Nr. 206. ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,
19.25. og 19.26.
Uddannelses- og forskningsministeren kan som led i udmøntningen af en af finansministeren
udstedt dispositionsbegrænsning nedsætte tilskuddene til selvejende uddannelsesinstitutioner.
Anmærkninger
§ 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet
§ 19. 17
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for områderne forskning, innovation,
teknologi, det ydre rum, de videregående uddannelser og SU-området. Ministeriet varetager for-
valtnings- og driftsopgaver mv. på disse områder.
Ministeriet har ansvaret for udvikling af dansk forskning, teknologi og innovation, herunder
forskningspolitisk koordination og koordination af internationalt forskningssamarbejde samt an-
svaret for aktiviteter i det ydre rum. Ministeriet har ansvaret for at styrke samspillet mellem
forskning, erhverv, de videregående uddannelser og teknologisk udvikling.
Ministeriet har endvidere ansvaret for udvikling af de videregående uddannelser på univer-
siteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. samt flere kunstneriske videregående ud-
dannelser og de maritime uddannelser.
Ministeriet varetager opgaver vedrørende Statens Uddannelsesstøtte.
Yderligere oplysninger om Uddannelses- og Forskningsministeriet kan findes på
www.ufm.dk.
Fordelingen af Uddannelses- og Forskningsministeriets samlede budget fremgår af nedenstå-
ende oversigter:
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 27.212,4 28.388,0 29.237,2 29.114,1 29.764,9 27.889,6 27.941,1
Udgift ......................................................... 27.916,4 29.105,0 29.887,8 29.758,8 30.412,0 28.539,5 28.593,8
Indtægt ....................................................... 703,9 717,0 650,6 644,7 647,1 649,9 652,7
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 1.594,6 2.007,6 1.753,6 1.632,5 1.960,1 1.481,6 1.507,7
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7
og 157) .......................................... 432,5 426,2 472,4 450,1 441,9 483,1 518,7
19.15. Internationalt forskningssamar-
bejde (tekstanm. 157) ................... 498,1 860,1 572,9 537,9 874,2 503,3 503,7
19.17. Nye forskningsprogrammer
(tekstanm. 157) ............................. 664,0 721,4 708,3 644,5 644,0 495,2 485,3
Videregående uddannelser og forsk-
ning ............................................................ 22.618,9 23.271,1 24.407,2 25.123,6 25.476,8 24.181,6 24.244,2
19.22. Universiteter (tekstanm. 161) ....... 16.159,7 16.564,7 17.082,7 17.497,4 17.377,3 16.428,8 16.118,9
19.23. Særlige tilskud, universitets-
området (tekstanm. 157) ............... 9,6 44,1 153,9 149,4 461,8 450,8 788,4
19.25. Erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser samt
maritime uddannelser (tekst-
anm. 8, 109, 153, 161, 179,
184, 185, 197 og 206) .................. 5.048,5 5.281,6 5.675,0 5.737,8 5.762,2 5.638,7 5.548,4
19.26. Åben uddannelse og øvrig ef-
ter- og videreuddannelse (tekst-
anm. 8, 184 og 206) ..................... 269,6 264,1 325,0 310,3 300,9 290,5 285,2
19.27. Tilskud til erhvervsakademier,
professionshøjskoler mv.
(tekstanm. 109, 153, 161, 179,
181, 184 og 185) ........................... 704,5 694,5 740,1 995,9 1.139,9 949,8 1.080,4
19.28. De videregående kunstneriske
uddannelser .................................... 426,9 422,0 430,5 432,8 434,7 423,0 422,9
Tværgående aktiviteter og udvikling
på uddannelsesområdet ........................... 216,8 229,1 245,5 238,5 236,5 221,0 218,9
19.32. Særlige tilskud (tekstanm. 157) .... 39,8 39,5 44,0 43,8 43,3 42,3 41,9
19.34. Udvikling af erhvervsrettede
uddannelser og institutioner
(tekstanm. 109, 179, 184 og
185) ................................................ 71,6 73,3 67,8 64,4 64,3 51,3 51,2
18 § 19.
19.35. Tværgående bevillinger (tekst-
anm. 184) ...................................... 105,4 116,3 133,7 130,3 128,9 127,4 125,8
Forskningsråd og forskeruddannelse .... 1.190,1 1.291,7 1.250,2 1.061,2 1.040,8 991,8 972,0
19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og
157) ................................................ 1.203,4 1.302,5 1.250,2 1.061,2 1.040,8 991,8 972,0
19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7
og 157) .......................................... -13,3 -10,8 - - - - -
Forskningsinstitutioner (tekstanm.
157) ............................................................ 160,3 168,3 163,7 164,7 162,9 154,2 151,1
19.51. Dekommissionering af nukle-
are anlæg ....................................... 70,6 80,7 72,5 71,0 69,6 68,2 66,8
19.55. Særlige forskningsinstitutioner ..... 27,9 23,4 19,3 20,3 20,0 16,4 16,1
19.57. Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets It ................................ 61,7 64,2 71,9 73,4 73,3 69,6 68,2
Strategisk forskning, innovation og
teknologiudvikling .................................... 1.245,4 1.207,1 1.191,0 653,3 645,5 616,3 604,1
19.71. Danmarks Innovationsfond
(tekstanm. 7) ................................. 1.245,4 1.207,1 1.191,0 653,3 645,5 616,3 604,1
Støtteordninger ......................................... 186,5 213,2 226,0 240,3 242,3 243,1 243,1
19.83. Forskellige støtteordninger ........... 186,5 213,2 226,0 240,3 242,3 243,1 243,1
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 19.043,5 20.456,5 21.696,9 21.419,2 21.558,7 21.122,3 20.903,3
Udgift ......................................................... 19.429,5 20.882,8 22.118,1 21.840,0 21.979,5 21.543,1 21.324,1
Indtægt ....................................................... 386,0 426,3 421,2 420,8 420,8 420,8 420,8
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... - - - - -0,6 -1,6 -2,6
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7
og 157) .......................................... - - - - -0,6 -1,6 -2,6
Støtteordninger ......................................... 19.043,5 20.456,5 21.696,9 21.419,2 21.559,3 21.123,9 20.905,9
19.81. Statens uddannelsesstøtte .............. 18.463,1 19.959,1 21.131,3 20.854,1 20.984,6 20.588,1 20.370,1
19.82. Støtte til befordring ....................... 271,0 282,3 376,7 412,4 422,0 383,1 383,1
19.84. Støtteordninger for voksne ........... 309,5 215,1 188,9 152,7 152,7 152,7 152,7
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 115,5 173,5 35,8 6,5 270,1 550,1 853,0
Udgift ......................................................... 6.744,9 7.268,8 7.511,7 7.503,5 7.941,9 8.249,9 8.762,2
Indtægt ....................................................... 6.629,4 7.095,3 7.475,9 7.497,0 7.671,8 7.699,8 7.909,2
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... -7,1 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7
og 157) .......................................... -7,1 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4
Tværgående aktiviteter og udvikling
på uddannelsesområdet ........................... 6,0 3,7 - - - - -
19.35. Tværgående bevillinger (tekst-
anm. 184) ...................................... 6,0 3,7 - - - - -
Støtteordninger ......................................... 116,5 172,2 38,2 8,9 272,5 552,5 855,4
19.81. Statens uddannelsesstøtte .............. 116,5 172,2 38,2 8,9 272,5 552,5 855,4
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
Indtægt ....................................................... 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
Specifikation af nettotal:
§ 19. 19
Støtteordninger ......................................... 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
19.81. Statens uddannelsesstøtte .............. 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 19.11.01. Departementet (Driftsbev.)
19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
(Driftsbev.)
19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser
(Driftsbev.)
19.11.11. Reserve til nye initiativer
(Reservationsbev.)
19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videre-
gående Uddannelsers programadministra-
tion
19.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
19.15.01. Obligatoriske internationale programmer
(tekstanm. 204) (Lovbunden)
19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under
Den Europæiske Rumorganisation (ESA)
19.15.03. Internationalt forskningssamarbejde
(Reservationsbev.)
19.15.04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske
eksperimenter ved norsk reaktor i Halden
(Lovbunden)
19.17.04. Andre programaktiviteter (tekstanm. 7)
(Reservationsbev.)
19.17.06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde
(Reservationsbev.)
19.17.08. Øvrige programaktiviteter
(Reservationsbev.)
19.22.01. Københavns Universitet (tekstanm. 8,
107, 109, 150, 153, 159, 185, 201, 203
og 206) (Selvejebev.)
19.22.05. Aarhus Universitet (tekstanm. 8, 10, 107,
109, 146, 150, 153, 164, 185, 201, 203
og 206) (Selvejebev.)
19.22.11. Syddansk Universitet (tekstanm. 8, 107,
109, 150, 153, 185, 199, 201, 203 og
206) (Selvejebev.)
19.22.15. Roskilde Universitet (tekstanm. 8, 107,
109, 150, 153, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
19.22.17. Aalborg Universitet (tekstanm. 8, 107,
109, 150, 153, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
19.22.21. Copenhagen Business School - Handels-
højskolen (tekstanm. 8, 107, 109, 146,
150, 153, 175, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
20 § 19.
19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet (tekst-
anm. 8, 9, 10, 107, 109, 150, 153, 160,
164, 165, 175, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
19.22.45. IT-Universitetet i København (tekstanm.
8, 107, 109, 150, 153, 185, 201, 203 og
206) (Selvejebev.)
19.23.05. Fællesbevillinger (tekstanm. 146 og 202)
(Reservationsbev.)
19.25.01. Erhvervsakademiuddannelser mv.
(Selvejebev.)
19.25.02. Professionsbacheloruddannelser mv.
(Selvejebev.)
19.25.03. Maritime uddannelser (Selvejebev.)
19.26.01. Åben uddannelse (tekstanm. 180)
(Selvejebev.)
19.26.05. Erhvervspædagogiske læreruddannelser
(Selvejebev.)
19.26.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til
sundhedsplejerske (Selvejebev.)
19.27.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud
(Selvejebev.)
19.27.05. Særlige bevillinger (tekstanm. 178)
(Reservationsbev.)
19.27.06. Institutionstilskud til erhvervsakademier
og professionshøjskoler mv. (Selvejebev.)
19.27.07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen
ved professionshøjskolerne (Selvejebev.)
19.27.08. Tilskud til praksisnære og anvendelses-
orienterede forsknings- og udviklingsak-
tiviteter (Reservationsbev.)
19.27.79. Reserver og budgetreguleringer vedrø-
rende erhvervsrettede uddannelser
(Reservationsbev.)
19.28.07. Arkitektskolen Aarhus (tekstanm. 109,
187 og 203) (Driftsbev.)
19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
vering (tekstanm. 109, 187 og 203)
(Driftsbev.)
19.28.25. Designskolen Kolding (tekstanm. 109,
161, 187 og 203) (Reservationsbev.)
19.28.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi
(Driftsbev.)
19.28.79. Reserver og budgetreguleringer vedr. de
videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner (Reservationsbev.)
19.32.01. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
19.32.07. Det europæiske Universitetsinstitut, Fi-
renze (Lovbunden)
19.32.13. Internationalt samarbejde (tekstanm. 158)
(Reservationsbev.)
§ 19. 21
19.32.14. Denmarks International Study Program
(Reservationsbev.)
19.32.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)
(Driftsbev.)
19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i for-
bindelse med videregående uddannelser
(tekstanm. 7 og 178) (Reservationsbev.)
19.34.02. Friplads og stipendier til visse uden-
landske studerende ved erhvervsakademi-
uddannelser og professionshøjskoleud-
dannelserne (Reservationsbev.)
19.34.03. Lån til institutionsformål og tilskud til
institutionsudvikling (Reservationsbev.)
19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i for-
bindelse med åben uddannelse og efter-
uddannelse (tekstanm. 7 og 178)
(Reservationsbev.)
19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 7
og 189) (Reservationsbev.)
19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut
(Reservationsbev.)
19.35.21. It-opgaver mv. (Reservationsbev.)
19.35.24. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og
157) (Driftsbev.)
19.35.25. Danmarks Akkrediteringsinstitution
(tekstanm. 157) (Driftsbev.)
19.35.28. Det Administrative Bibliotek (tekstanm.
7, 157 og 185) (Driftsbev.)
19.41.12. Det Frie Forskningsråd
(Reservationsbev.)
19.41.13. Statens forskningsprogrammer
(Reservationsbev.)
19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur (tekst-
anm. 11) (Reservationsbev.)
19.42.01. Forskeruddannelse (Reservationsbev.)
19.42.02. Uddannelse af forskere
(Reservationsbev.)
19.51.03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7)
(Driftsbev.)
19.55.05. Støtte til arktisk forskning (tekstanm. 7)
(Reservationsbev.)
19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets
It (Statsvirksomhed)
19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger
(tekstanm. 200) (Reservationsbev.)
19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat
(Reservationsbev.)
19.83.01. Specialpædagogisk støtte mv. (tekstanm.
198) (Reservationsbev.)
19.83.03. Udlandsstipendier (Lovbunden)
19.83.04. Forskellige tilskud (Lovbunden)
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
22 § 19.
19.11.78. Budgetreguleringer vedrørende delloft
for indkomstoverførsler
19.81.01. Stipendier (Lovbunden)
19.81.31. Bonusstipendium (Lovbunden)
19.82.02. Befordringsrabat til studerende i videre-
gående uddannelser (Lovbunden)
19.84.01. Statens voksenuddannelsesstøtte
(Lovbunden)
19.84.02. Uddannelsesstøtte til maritime voksen-
og efteruddannelseskurser (Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft:
19.11.19. Lån under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet
19.35.12. Lokaleforsyning til overførte amtslige
uddannelsesinstitutioner (tekstanm. 182
og 183) (Anlægsbev.)
19.81.11. Lånevirksomhed (Lovbunden)
19.81.12. Forrentning af lånevirksomhed
(Lovbunden)
19.81.14. Tab på studiegæld (Lovbunden)
19.81.21. Tillæg
Indtægtsbudget: 19.81.13. Forrentning af øvrig lånevirksomhed
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 46.366,5 48.990,2 50.947,8 50.514,7 51.568,6 49.536,9 49.672,3
Årets resultat .............................................. -3,4 -5,7 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. -12,9 9,1 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 46.350,2 48.993,6 50.947,8 50.514,7 51.568,6 49.536,9 49.672,3
Udgift ..................................................... 54.090,8 57.256,6 59.517,6 59.102,3 60.333,4 58.332,5 58.680,1
Indtægt ................................................... 7.740,6 8.263,0 8.569,8 8.587,6 8.764,8 8.795,6 9.007,8
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.280,7 1.283,4 1.257,2 1.226,3 1.222,4 1.132,7 1.121,7
Indtægt ................................................... 133,5 143,3 138,6 139,4 140,8 143,6 146,4
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 83,7 47,3 28,0 31,6 31,6 31,6 31,6
Indtægt ................................................... 471,9 429,8 417,4 419,3 419,3 419,3 419,3
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 46.118,9 48.720,6 50.864,0 50.447,7 51.244,0 49.024,6 48.870,7
Indtægt ................................................... 460,0 531,5 515,1 505,4 506,4 506,4 506,4
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 263,0 235,5 222,0 98,5 369,8 659,8 962,7
Indtægt ................................................... 531,9 623,0 702,1 705,1 785,1 845,1 1.075,1
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 6.344,4 6.969,8 7.146,4 7.298,2 7.465,6 7.483,8 7.693,4
Indtægt ................................................... 6.143,4 6.535,4 6.796,6 6.818,4 6.913,2 6.881,2 6.860,6
§ 19. 23
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.147,2 1.140,1 1.118,6 1.086,9 1.081,6 989,1 975,3
11. Salg af varer ....................................... 124,3 119,7 123,3 121,6 123,0 125,8 128,6
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 0,5 0,3 - - - - -
15. Vareforbrug af lagre ........................... 3,7 - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 130,7 119,8 114,6 116,1 116,3 116,5 116,5
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 649,4 654,6 674,3 657,5 653,9 607,7 602,0
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -1,6 -5,6 -1,1 -1,1 -1,1 -1,1 -1,1
20. Af- og nedskrivninger ........................ 26,0 31,6 35,9 41,3 39,9 39,8 41,9
21. Andre driftsindtægter .......................... 7,5 20,0 15,3 17,8 17,8 17,8 17,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 472,0 481,0 433,5 412,5 413,4 369,8 362,4
28. Ekstraordinære indtægter .................... 1,2 3,4 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,5 2,0 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -388,1 -382,5 -389,4 -387,7 -387,7 -387,7 -387,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 471,9 429,8 417,4 419,3 419,3 419,3 419,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 83,7 47,3 28,0 31,6 31,6 31,6 31,6
Øvrige overførsler ...................................... 45.659,0 48.189,1 50.348,9 49.942,3 50.737,6 48.518,2 48.364,3
30. Skatter og afgifter ............................... 9,2 10,3 9,3 8,6 8,6 8,6 8,6
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 40,2 40,0 64,5 55,6 55,6 55,6 55,6
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 410,5 481,2 441,3 441,2 442,2 442,2 442,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 439,8 673,0 315,2 318,2 654,5 308,6 309,1
44. Tilskud til personer ............................. 19.362,6 20.729,7 21.958,6 21.605,8 21.738,3 21.342,6 21.124,6
45. Tilskud til erhverv .............................. 999,9 714,0 629,7 608,3 608,3 461,6 452,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 25.316,6 26.603,9 27.899,0 27.589,8 27.770,9 26.181,3 26.078,9
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 61,5 325,6 472,0 730,5 905,5
Finansielle poster ....................................... -268,9 -387,5 -480,1 -606,6 -415,3 -185,3 -112,4
25. Finansielle indtægter ........................... 531,9 623,0 702,1 705,1 785,1 845,1 1.075,1
26. Finansielle omkostninger .................... 263,0 235,5 222,0 98,5 369,8 659,8 962,7
Kapitalposter .............................................. 217,4 431,0 349,8 479,8 552,4 602,6 832,8
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 4.382,4 4.804,4 5.061,3 5.078,2 5.193,6 5.181,8 5.371,4
55. Statslige udlån, afgang ....................... 2.716,9 2.699,7 2.874,6 2.921,0 2.992,5 3.032,3 3.052,2
59. Værdipapirer, afgang .......................... 32,5 45,8 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -3,4 -5,7 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ -12,9 9,1 - - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ............................. 3.394,0 3.789,9 3.922,0 3.897,4 3.920,7 3.848,9 3.808,4
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ............................. 1.962,0 2.165,4 2.085,1 2.220,0 2.272,0 2.302,0 2.322,0
I alt ............................................................. 46.366,5 48.990,2 50.947,8 50.514,7 51.568,6 49.536,9 49.672,3
24 § 19.
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 128,3 - 13,3 535,6
Nedlagte konti
§ 19.25.01. Forskellige tilskud er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.32.01. Forskellige
tilskud.
§ 19.25.05. Fællesbevillinger er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.23.05. Fællesbe-
villinger.
§ 19.25.07. Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze er nedlagt og bevillingen er overført
§ 19.32.07. Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze.
§ 19.36.01. Åben uddannelse er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.26.01. Åben ud-
dannelse.
§ 19.25.13. Internationalt samarbejde er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.32.13.
Internationalt samarbejde.
§ 19.25.14. Denmark's International Study Program er nedlagt og regnskabstal er overført til
§ 19.32.14. Denmark's International Study Program.
§ 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.32.15.
Ph.d.-stipendier i udlandet.
§ 19.31.01. Erhvervsakademiuddannelser mv. er nedlagt og bevillingen er overført til §
19.25.01. Erhvervsakademiuddannelser mv.
§ 19.31.02. Professionsbacheloruddannelser mv. er nedlagt og bevillingen er overført til §
19.25.02. Professionsbacheloruddannelser mv.
§ 19.31.03 Maritime uddannelser er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.25.03. Mari-
time uddannelser.
§ 19.33.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud/-bevillinger mv. til videregående uddan-
nelse er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.27.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstil-
skud/-bevillinger mv.
§ 19.33.05. Særlige bevillinger er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.27.05. Særlige
bevillinger.
§ 19.33.06. Institutionstilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv. er nedlagt
og bevillingen er overført til § 19.27.06. Institutionstilskud til erhvervsakademier og profes-
sionshøjskoler mv.
§ 19.33.07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskolerne er nedlagt og
bevillingen er overført til § 19.27.07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøj-
skolerne.
§ 19.33.08. Udviklings- og evidensbasering af erhvervsrettede videregående uddannelser er
nedlagt og bevillingen er overført til § 19.27.08. Tilskud til praksisnære og anvendelsesoriente-
rede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
§ 19.34.79. Reserver og budgetreguleringer vedrørende erhvervsrettede uddannelser er ned-
lagt og bevillingen er overført til § 19.27.79. Reserver og budgetreguleringer vedrørende er-
hvervsrettede uddannelser.
§ 19.35.11. Ejendomsadministration er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.27.04. Ik-
ke-aktivitetsbestemte bygningstilskud.
§ 19.36.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske er nedlagt og bevillin-
gen er overført til § 19.26.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske.
§ 19.36.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i forbindelse med åben uddannelse og efter-
uddannelse er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde
m.v. i forbindelse med åben uddannelse og efteruddannelse
§ 19.38.07. Arkitektskolen Aarhus er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.28.07. Arki-
tektskolen Aarhus.
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 19. 25
§ 19.38.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
vering er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
§ 19.38.25. Designskolen Kolding er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.28.25. De-
signskolen Kolding.
§ 19.38.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi er nedlagt og regnskabstal er overført
til § 19.28.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi.
§ 19.38.79. Reserver og budgetreguleringer vedr. de videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner er nedlagt og bevillingen er overført til § 19.28.79. Reserver og budgetregulerin-
ger vedr. de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
§ 19.83.02. Friplads og stipendier til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiud-
dannelser og professionshøjskoleuddannelserne er nedlagt og bevillingen er overført til §
19.34.02. Friplads og stipendier til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionshøjskoleuddannelserne
26 § 19.1.
Fællesudgifter
Hovedområdet Fællesudgifter omfatter følgende aktivitetsområder:
§ 19.11. Centralstyrelsen
§ 19.15. Internationalt forskningssamarbejde
§ 19.17. Nye forskningsprogrammer
Aktivitetsområdet § 19.11. Centralstyrelsen
Under aktivitetsområdet § 19.11. Centralstyrelsen er opført bevillinger til departementet,
Styrelsen for Forskning og Innovation og Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Endelig er der opført bevillinger, som administreres direkte ved ministeriets foranstaltning.
Aktivitetsområdet § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde
Under aktivitetsområdet § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde er opført en række
lovbundne bevillinger til internationale forskningsorganisationer.
Der er endvidere optaget bevillinger til dansk deltagelse i en række europæiske forsknings-
samarbejdsorganisationer især på det naturvidenskabelige fagområde.
Aktivitetsområdet § 19.17. Nye forskningsprogrammer
Under aktivitetsområdet § 19.17. Nye forskningsprogrammer er opført bevillinger til forsk-
ningsprogrammer mv.
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.11.01. Departementet
§ 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
§ 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser
§ 19.11.11. Reserve til nye initiativer
§ 19.11.19. Lån under Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddannelsers programadministration
§ 19.11.78. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførsler
§ 19.11.79. Reserver og budgetregulering
Uddannelses- og Forskningsministeriet består af et departement, Styrelsen for Forskning og
Innovation og Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriets centralstyrelse betjener og rådgiver uddannelses- og
forskningsministeren på grundlag af ministerens politiske mål. Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet koordinerer og forvalter regeringens politik inden for forskning, innovation, videregående
uddannelse og uddannelsesstøtte.
Centralstyrelsen varetager den overordnede forvaltning af Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets institutioner mv. og har ansvar for den overordnede styring, koordination og planlægning
af ministeriets opgaver, herunder tilsynsopgaver, lovforberedende arbejde, udarbejdelse af lov-
forslag, strategi- og politikudvikling samt redegørelser inden for forskning, innovation, videre-
gående uddannelse og uddannelsesstøtte. Dertil kommer internationale opgaver, bl.a. i EU- og
OECD-sammenhæng, internationale organisationer samt opgaver inden for rum- og atomforsk-
ning.
Centralstyrelsen har desuden til opgave at følge udviklingen inden for de nævnte politikom-
råder og formidle resultater på disse områder.
§ 19.11. 27
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.11. Centralstyrelsen, § 19.17. Nye forskningsprogrammer,
§ 19.22. Universiteter, § 19.27. Tilskud til erhvervsakademier, profes-
sionshøjskoler mv., § 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser,
§ 19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner, §
19.41. Forskningsråd, § 19.42. Forskeruddannelse, § 19.51. Dekom-
missionering af nukleare anlæg, § 19.55. Forskningsinstitutioner, §
19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It og § 19.71. Danmarks
Innovationsfond.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde med undtagelse af
§ 19.15.01. Obligatoriske internationale programmer og § 19.15.04.
Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor
i Halden.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet og § 19.32. Særlige
tilskud med undtagelse af § 19.32.07. Det Europæiske Universitetsin-
stitut, Firenze.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.35. Tværgående bevillinger med undtagelse af § 19.35.12.
Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse
med undtagelse af § 19.26.01. Åben uddannelse og § 19.26.06. Det
sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til § 19.83.01.
Specialpædagogisk støtte mv. og § 19.34.02. Friplads og stipendier til
visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionshøjskoleuddannelserne.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.41.
Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse til § 19.11.03. Styrelsen
for Forskning og Innovation med henblik på dækning af administrative
udgifter, herunder løn, forvaltning af særprogrammer, gennemførelse
af evalueringer samt tidsbegrænsede opgaver.
28 § 19.11.
19.11.01. Departementet (Driftsbev.)
Oplysninger om departementet kan findes på www.ufm.dk.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 81,8 78,6 66,6 65,3 64,0 62,7 61,4
Indtægt ......................................................... 13,9 14,4 11,9 13,9 13,9 13,9 13,9
Udgift ........................................................... 89,3 87,9 78,5 79,2 77,9 76,6 75,3
Årets resultat ............................................... 6,4 5,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 89,3 87,9 78,5 79,2 77,9 76,6 75,3
Indtægt .................................................. 13,9 14,4 11,9 13,9 13,9 13,9 13,9
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 14,8
Bemærkninger: Det reserverede beløb vedrører 4,3 mio. kr. i lønsum og 10,5 mio.kr. til øvrig drift. Der er reserveret 14,8
mio. kr. til udvikling af ministerområdet, herunder udvikling af ministeriets datawarehouse mm .
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04. Andre Pro-
gramaktiviteter til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
med henblik på dækning af administrative udgifter til forvaltning af
programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre tidsbegrænsede
opgaver, dog således at de lønsumsrammebelagte bevillinger ikke her-
ved forhøjes.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.23.05. Fællesbevil-
linger til § 19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående
Uddannelsers programadministration i forbindelse med at, der gives
tilsagn om udbetaling af tilskud fra EU-midlerne. En andel af disse
tilsagn kommer ikke til udbetaling, hvilket medfører, at EU-bevillingen
ikke bliver brugt fuldt ud. Derfor gives i et mindre omfang tilsagn ud
over EU-bevillingen med det formål at sikre, at EU-midlerne udnyttes
så tæt på EU-bevillingen som muligt. De ekstra tilsagn kan risikere at
resultere i et merforbrug udover den aktuelle EU-bevilling, som i givet
fald skal dækkes af styrelsens øvrige midler. Et evt. merforbrug dækkes
af § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.01. Departe-
mentet, § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, § 19.11.06.
Styrelsen for Videregående Uddannelser og § 19.57.01. Uddannelses-
og Forskningsministeriets It.
§ 19.11.01. 29
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.11.01. Departementet, CVR-nr. 16805408.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Departementets hovedformål er at give uddannelses- og forskningsministeren og regeringen
det bedst mulige beslutningsgrundlag for at kunne føre en fremadrettet og visionær politik inden
for forskning, innovation, videregående uddannelser og SU for, at Danmark kan fastholde og
udbygge velfærdssamfundet.
Departementet skal sikre overblik og har ansvaret for, at ministeriets arbejdsopgaver er pri-
oriteret og fokuseret på ministerens udmeldinger og regeringens politik. Endvidere skal departe-
mentet styre den samlede opgaveportefølje samt etablere en kvalitetskontrol af ministeriets op-
gaver. Herudover koordinerer departementet ministeriets internationale aktiviteter, finanslovpro-
cessen, lovprogrammet og har endelig ansvaret for ministeriets koncernfælles udvikling.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.1 Departementet kan tegne medlemskab af nationale og internationale
foreninger, der virker til fremme af formål inden for ministeriets ar-
bejdsområde.
BV 2.6.1 Departementet kan i forbindelse med internationalt samarbejde, konfe-
rencer, møder mv. afholde de fornødne udgifter til rejse- og opholds-
udgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige udgifter, som
måtte være forbundet hermed.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Policy, styring og se-
kretariatsfunktioner
Departementet skal sikre overblik og har ansvaret for, at ministeriets
arbejdsopgaver er prioriteret og fokuseret på ministerens udmeldinger
og regeringens politik. Endvidere skal departementet styre den samlede
opgaveportefølje samt etablere en kvalitetskontrol af ministeriets opga-
ver, så koordination er sikret, og fejl og forsinkelse minimeres. Herud-
over koordinerer departementet ministeriets internationale aktiviteter,
finanslovprocessen, lovprogrammet og har endelig ansvar for ministe-
riets koncernfælles udvikling.
Mio. kr. (2016-pl) R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
B02
2018
B03
2019
Udgift i alt ................................................ 91,1 89,3 79,3 79,2 77,9 76,6 75,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................ 60,7 59,5 52,9 52,8 51,9 51,1 50,2
1. Policy, styring og sekretariatsfunktio-
ner......................................................... 30,4 29,8 26,4 26,4 26,0 25,5 25,1
30 § 19.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 13,9 14,4 11,9 13,9 13,9 13,9 13,9
6. Øvrige indtægter .................................... 13,9 14,4 11,9 13,9 13,9 13,9 13,9
Bemærkninger: Ad 6. Øvrige indtægter . Der overføres 13,9 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 fra § 19.11.03. Styrelsen
for Forskning og Innovation, § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser, § 19.35.25. Danmarks Akkredite-
ringsinstitution og § 19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It til den koncernfælles serviceenhed og den kon-
cernfælles kommunikationsenhed, der er placeret under departementet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 99 97 92 90 88 86 84
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 55,4 54,3 47,9 46,7 45,8 44,9 44,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 55,4 54,3 47,9 46,7 45,8 44,9 44,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 20,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 22,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,5 1,6 0,7 0,7 0,6 1,0 0,9
+ anskaffelser .............................................. 1,2 0,6 1,0 0,5 1,0 0,5 1,0
- afhændelse af aktiver ............................... 0,5 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,6 0,7 1,0 0,6 0,6 0,6 0,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,6 1,6 0,7 0,6 1,0 0,9 1,3
Låneramme .................................................. - - 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 20,6 17,6 29,4 26,5 38,2
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter til departementale opgaver mv.
ad 18. Lønninger. Af kontoen afholdes udgifter til godtgørelse til medlemmer af ministeriets
permanente eller midlertidige råd og udvalg. Uddannelses- og Forskningsministeriet dispo-
nerer endvidere over et årsværk som forskningsattaché ved den danske repræsentation i EU.
19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation (Driftsbev.)
Oplysninger om Styrelsen for Forskning og Innovation kan findes på www.ufm.dk.
§ 19.11.03. 31
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 181,6 182,0 159,5 156,7 153,3 108,7 106,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,0 2,2 - - - - -
Indtægt ......................................................... 8,9 25,6 2,5 3,1 3,1 3,1 3,1
Udgift ........................................................... 196,5 214,7 162,0 159,8 156,4 111,8 109,7
Årets resultat ............................................... -4,1 -4,9 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 184,5 185,7 159,8 157,0 153,6 109,0 106,9
Indtægt .................................................. 2,7 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
50. Euroscience Open Forum
(ESOF)
Udgift .................................................... 6,5 25,0 - - - - -
Indtægt .................................................. 0,7 21,0 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,9 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægt .................................................. 0,9 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 4,6 2,8 1,1 1,7 1,7 1,7 1,7
Indtægt .................................................. 4,6 2,8 1,1 1,7 1,7 1,7 1,7
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 33,6
Bemærkninger: Beholdningen er reserveret til følgende projekter: 2,1 mio. kr. til digitaliserings- og effektiviseringsprojekt
og 1,4 mio. kr. til innovationscentre. Reservationerne forventes anvendt i 2015. Desuden reserveres 30,1 mio. kr. til op-
følgning på de udmøntede globaliseringsmidler. Administrationsmidlerne tildeles en gang årligt, mens selve forvaltningen
af tilskudsmidlerne typisk strækker sig over flere år. Reservationen skal sikre de nødvendige ressourcer til styrelsens ud-
møntning af tilskudsmidler, som ventes anvendt i perioden 2016-2017.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, CVR-nr. 19918440.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Styrelsen for Forskning og Innovation er etableret den 1. maj 2006 i medfør af akt. 124 af
20. april 2006.
Styrelsen arbejder for frembringelse, udveksling og udnyttelse af viden. Målet er at skabe
stadig bedre forudsætninger og rammer for forskning og innovation til gavn for det danske sam-
fund. Effekten af arbejdet er:
Ansvarsområdet vedrører forsknings- og innovationspolitik, forsknings- og innovationsfi-
nansiering, samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, forskningsformidling, analyse og
monitorering, internationalt samarbejde, arktiske forhold, information og rådgivning om EU-
- bedre kvalitet og relevans i forskning
- øget omsætning af viden til værdi
- styrket internationalisering af dansk forskning og innovation
- øget innovationskapacitet i virksomheder og forskningsinstitutioner
- bedre adgang til nyeste forskningsinfrastruktur
32 § 19.11.03.
programmer rettet mod virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner samt ad-
ministrationen af nationale og internationale forsknings- og innovationsinitiativer.
Styrelsen er indgang til ministeriet for henholdsvis Danmarks Grundforskningsfond og
Danmarks Innovationsfond og har tilsynsforpligtelsen i forhold til disse fonde.
Ligeledes varetages sekretariatsbetjening, rådgivning og tilsyn i forhold til uafhængige råd
(Det Frie Forskningsråd, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd). Endvidere varetages sekretariatsbetjeningen af Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Styrelsen er viden- og servicecenter for danske myndigheder, forskere og institutioner, der
beskæftiger sig med polarforskning og arktiske forhold og for den danske befolkning i alminde-
lighed.
Endvidere administreres Danmarks deltagelse i en række internationale operationelle forsk-
ningssamarbejder og forsknings- og innovationsorganisationer.
Endelig varetages information og rådgivning om bl.a. EU-programmer rettet mod virksom-
heder og forskningsinstitutioner. Der er i 2006 etableret et forbindelseskontor i Bruxelles, jf. akt.
144 af 1. juni 2006, som har til opgave at fremme danske virksomheders og forskningsinstitu-
tioners deltagelse i EU's Horizon 2020 program.
Lovgrundlaget for styrelsens virksomhed er LB nr. 365 af 10. april 2014 om lov om forsk-
ningsrådgivning mv. og LB nr. 366 af 10. april 2014 om lov om teknologi og innovation.
Styrelsen for Forskning og Innovation er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven, jf.
BEK nr. 663 af 16. juni 2006.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.23.05. Fællesbevillin-
ger til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation med henblik
på finansiering af drift og udvikling af den bibliometriske forsknings-
indikator.
BV 2.2.9
BV 2.6.5
Der er adgang til at overføre op til 2,0 mio. kr. årligt fra § 19.15.03.18.
Danmarks bidrag til etablering af European Spallation Source (ESS) til
§ 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation til ESS-sekretariatet,
dog maksimalt svarende til sekretariatets faktiske omkostninger. Heraf
kan højst 2/3 af midlerne anvendes som lønsum.
BV 2.2.10 Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-
nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-
gerne konteres på de forskellige konti.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.1 Styrelsen for Forskning og Innovation kan tegne medlemskab af natio-
nale og internationale foreninger, der virker til fremme af formål inden
for ministeriets arbejdsområde.
BV 2.6.1 Styrelsen for Forskning og Innovation kan i forbindelse med interna-
tionalt samarbejde, konferencer, møder mv. afholde de fornødne udgif-
ter til rejse- og opholdsudgifter for de delegerede samt repræsentation
og øvrige udgifter, som måtte være forbundet hermed.
§ 19.11.03. 33
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Styrelsen for Forskning og Innovations opgave vedrørende Euroscience Open Forum-konferencen (ESOF)
i Danmark blev afsluttet i 2014.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 8,9 25,6 2,5 3,1 3,1 3,1 3,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,9 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 4,6 2,8 1,1 1,7 1,7 1,7 1,7
6. Øvrige indtægter .................................... 3,4 21,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Bemærkninger: Ad. 6. Øvrige indtægter. Dækker over overhead ifm. projekter, lejeindtægter samt refusion fra EU for
tjenesterejser mv.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Politikudvikling Styrelsen for Forskning og Innovation rådgiver uddannelses- og forsk-
ningsministeren og bidrager til at udvikle den danske og internationale
forsknings- og innovationspolitik. Styrelsen fremmer internationale
samarbejdsrelationer og skaber adgang til den bedste forskningsinfra-
struktur.
Udmøntning af midler
til forskning og inno-
vation
Styrelsen for Forskning og Innovation varetager overordnede myndig-
hedsopgaver for udnyttelsen af statens midler til forskning, teknologi-
udvikling og innovation og sikrer hensigtsmæssige vilkår og rammer
for de institutioner, råd, nævn og fonde, der anvender offentlige midler
til forskning og innovation. Styrelsen varetager konkrete administrative
ydelser for udmøntende og administrative organer, herunder sekretari-
atsbetjening. Endvidere varetager styrelsen sekretariatsbetjening af Ud-
valgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.
Statistik og analyser Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejder statistik, dokumenta-
tion og analyse af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation,
foretager effektevalueringer på området samt identificerer perspektivri-
ge områder for dansk forskning og innovation.
Vejledning og kommu-
nikation mv.
Styrelsen for Forskning og Innovation giver vejledning om nationale
og internationale tilskuds- og samarbejdsmuligheder, herunder EU's
forsknings- og innovationsprogrammer. Styrelsen skal endvidere sikre
tæt kommunikation med interessenterne om sine ansvarsområder og
generel information om forskning og innovation.
Mio. kr. (2016-pl) R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
B02
2018
B03
2019
Udgift i alt ............................................ 198,6 218,1 163,6 159,8 156,4 111,8 109,7
0.
Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration................ 50,2 49,8 45,0 42,4 41,9 40,5 38,2
1. Politikudvikling ........................... 75,4 47,5 58,1 56,7 55,2 28,6 28,8
2.
Udmøntning af midler til forskning
og innovation ............................... 47,7 55,4 27,7 25,4 24,7 20,7 20,7
3 Statistik og analyser..................... - 19,8 12,7 19,0 19,0 6,4 6,4
4. Vejledning og kommunikation mv. 18,3 20,2 20,1 16,3 15,6 15,6 15,6
5. Euroscience Open Forum............ 7,0 25,4 - - - - -
34 § 19.11.03.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 203 184 159 151 147 111 108
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 105,3 107,2 85,3 81,6 79,9 60,1 59,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 3,3 2,8 1,3 2,2 2,2 2,2 2,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 102,0 104,4 84,0 79,4 77,7 57,9 56,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 38,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 40,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 8,3 10,8 22,3 19,0 13,2 9,0 6,2
+ anskaffelser .............................................. 9,0 13,1 - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -2,4 -0,8 1,5 0,4 0,3 0,3 0,3
- afhændelse af aktiver ............................... 11,7 3,8 - 1,7 - - -
- afskrivninger ............................................. -7,7 0,7 4,8 4,5 4,5 3,1 2,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 10,8 18,6 19,0 13,2 9,0 6,2 4,3
Låneramme .................................................. - - 28,5 22,7 17,6 14,6 13,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 66,7 58,1 51,1 42,5 31,6
Styrelsens låneramme er midlertidigt forhøjet med 8,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017
og 1,0 mio. kr. i 2018 som følge af investeringer i et nyt tilskudsadministrativt system. Anven-
delse af lånerammen betinges af, at der foretages en vurdering af de med projektet forbundne
effektiviseringsgevinster.
Styrelsens låneramme er reduceret med 5,0 mio. kr. i 2018 og 2019, som er overført til §
19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Styrelsen for Forskning og Innovations almindelige virk-
somhed, jf. beskrivelsen af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag, herunder sekretariatsbi-
stand, rejseaktiviteter, udredninger og informationsvirksomhed, samt honorarer, møder og trans-
port mv. vedrørende faglige udvalg, nævn mv.
Styrelsens administrationsprocent udgør 2,0 pct. i 2016. Administrationsprocenten udtrykker
forholdet mellem de uddelte tilskudsmidler og de administrative ressourcer, der medgår til at
udmønte tilskudsmidlerne. Beregningen er foretaget på grundlag af regnskabet for 2014 samt de
på nuværende tidspunkt foreliggende budgettal for 2016.
I perioden 2010-2018 overføres midler til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
til gennemførelse af et flerårigt digitaliserings- og effektiviseringsprojekt i Styrelsen for Forskning
og Innovation, der bl.a. skal bidrage til en forenkling af administrative aktiviteter vedrørende
tilskudsmidler. Projektet er igangsat med en total omkostning på 48,0 mio. kr. (2010-pl).
Finansieringen af digitaliserings- og effektiviseringsprojektet fordeler sig således:
§ 19.11.03.10. 35
Bemærkninger: Der kan forekomme differencer som følge af afrundinger.
Der er afsat 24,6 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til videreførelse af de eksisterende
innovationscentre i Kina, USA og Tyskland samt til etablering af nye innovationscentre i førende
internationale forsknings-, uddannelses- og innovationsregioner. Heraf refunderes Udenrigsmi-
nisteriet for udgifter vedrørende innovationscentrene.
Der er afsat 12,4 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til en flerårig videreførelse af mini-
steriets analyseaktiviteter, herunder udarbejdelse af statistik og analyser vedrørende dansk
forskning, innovation og uddannelse med henblik på at belyse indsatser og effekter. Her indgår
også arbejdet med INNO+ og Forsk2020. Midlerne er overført fra § 19.11.79.75. Omstillings-
reserve til forskningsinitiativer.
Der er afsat 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til at understøtte polarsekretariatet og
arktisk forskning, herunder udgifter til en polarforskningskonference, formidling, analyser og
udredning i forbindelse med arktisk forum samt workshops i forbindelse med arktisk forum.
Midlerne er overført fra § 19.11.79.75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer.
Der er afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2016-2017 til netværksaktiviteter ved innovationscentrene.
Midlerne er overført fra § 19.11.79.75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 4,6 mio. kr. årligt i perioden 2016-
2019 til den koncernfælles serviceenhed og den koncernfælles kommunikationsenhed under
§ 19.11.01. Departementet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Indtægtsdækket virksomhed omfatter indtægter fra bl.a. kurser og konsulentopgaver, assi-
stance og service til konkrete projektlignende opgaver.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter bl.a. deltagelse i ERA-net (European Research
Area), Horizon 2020 og andre EU finansierede projekter mv. Styrelsen administrerer Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets andel af udlodningsmidlerne.
19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser (Driftsbev.)
Oplysninger om Styrelsen for Videregående Uddannelser kan findes på www.ufm.dk.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 175,9 166,4 153,1 148,1 145,2 139,7 136,4
Indtægt ......................................................... 24,8 26,8 23,0 23,7 22,6 22,6 22,6
Udgift ........................................................... 193,7 190,1 176,1 171,8 167,8 162,3 159,0
Årets resultat ............................................... 7,0 3,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 185,4 179,3 168,4 161,2 158,3 152,8 149,5
Indtægt .................................................. 16,5 16,0 15,3 13,1 13,1 13,1 13,1
Mio. kr. (2016-pl) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt
Fra Det Frie Forskningsråd ................................ 2,4 4,9 4,4 3,6 2,4 2,8 1,6 1,3 0,2 23,6
Fra Innovationsnetværk Danmark...................... 0,3 0,6 0,5 0,4 0,3 0,3 0,2 0,1 - 2,7
Fra det tidligere Det Strategiske Forskningsråd
og Rådet for Teknologi og Innovation .............. 2,6 5,2 4,7 3,6 2,6 2,9 1,5 1,2 0,3 24,6
I alt...................................................................... 5,3 10,7 9,6 7,6 5,3 6,0 3,3 2,6 0,5 50,9
36 § 19.11.06.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 1,1 1,5 1,3 1,4 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 1,1 1,5 1,3 1,4 0,3 0,3 0,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 7,2 9,3 6,4 9,2 9,2 9,2 9,2
Indtægt .................................................. 7,2 9,4 6,4 9,2 9,2 9,2 9,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser, CVR-nr. 34042012, er virksomhedsbærende
hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende ho-
vedkonti:
19.32.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)
Styrelsen for Videregående Uddannelser har til opgave at varetage de statslige udviklings-
og forvaltningsopgaver i forhold til alle videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner,
danske interesser i internationale fora (EU mv.) samt internationale driftsopgaver på uddannel-
sesområdet generelt.
Styrelsen har endvidere til opgave at varetage de statslige udviklings- og forvaltningsmæssige
opgaver vedrørende statens uddannelsesstøtte, statens voksenuddannelsesstøtte samt en række
andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende.
Det er ligeledes styrelsens opgave at understøtte betjeningen af uddannelses- og forsknings-
ministeren.
De institutions- og uddannelsespolitiske opgaver varetages på grundlag af lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven), jf. LB nr. 1147 af 23. ok-
tober 2014, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. LB nr. 935 af 25. august
2014 , lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LB nr. 936 af 25. august
2014, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. LB nr. 59 af 26. januar 2015,
lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015, lov om medie- og journalisthøj-
skolen, jf. LB nr. 205 af 27. februar 2013, lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregå-
ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VFV-loven), jf. LB nr. 578 af 1. juni
2014, BEK nr. 1543 af 27. december 2009 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. med senere ændringer og lov om universiteter (universitetsloven), jf. LB nr. 261
af 18. marts 2015 og består bl.a. i:
Opgaverne vedrørende det internationale område består bl.a. i:
- at fremme de videregående uddannelsers og uddannelsesinstitutioners internationalisering
og varetage danske interesser i internationale fora vedrørende videregående uddannelse
og uddannelsesinstitutioner.
- at fungere som samlet indgang for borgere og institutioner i spørgsmål om internationali-
sering af uddannelserne.
- at sikre optimale rammer for, at uddannelsesinstitutionerne kan varetage de opgaver, der
følger af lovgivningen. Styrelsens opgaver består både af drifts-, strategi-, udviklings- og
policyorienterede aktiviteter.
- at agere myndighed for uddannelsesinstitutionernes virksomhed, herunder uddannelsesin-
stitutionernes strategisk fysiske planlægning samt føre tilsyn med uddannelsesinstitutio-
nernes aktiviteter og forvaltning
- at varetage finanslovs- og bevillingsarbejde vedrørende uddannelsesinstitutionerne, herun-
der tilskudsadministration.
§ 19.11.06. 37
- at varetage opgaver vedrørende den nationale administration af international program-
virksomhed på uddannelsesområdet.
- at varetage opgaver vedrørende vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelses-
mæssige kvalifikationer og udenlandske eksamensbeviser, jf. lov om vurdering af uden-
landske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. LB nr. 579 af 1. juni 2014 samt lov om adgang
til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf. LB nr. 189 af 12. februar 2010.
Styrelsen varetager opgaverne på uddannelsesstøtteområdet på grundlag af lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014, lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte (SVU), jf. LB nr. 340 af 1. april 2015, lov om befordringsrabat til studerende ved vi-
deregående uddannelser, jf. LB nr. 1189 af 10. oktober 2013 og lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. LB nr. 530 af 21. maj 2013 og består bl.a. i:
- at varetage driftsopgaver i forbindelse med tildeling og udbetaling og eventuel tilbagebe-
taling af SU, herunder handicaptillæg og udlandsstipendium, rabat eller godtgørelse efter
befordringsrabatordningerne og SVU.
- at vejledede og supportere de decentrale medadministratorer og samarbejdspartnere i for-
bindelse med administrationen af SU, befordringsrabatordningerne og SVU.
- at varetage opgaver i forbindelse med strategi-, udviklings- og policyorienterede aktiviteter
i forhold til SU, befordringsrabatordningerne og SVU.
Desuden administrerer styrelsen stipendieordningen for danske lønnede ph.d.-stipendiater ved
Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, jf. § 19.32.15. Ph.D.-stipendier i udlandet (Firenze).
Styrelsen virker samtidig som nationalt agentur for EU's uddannelsesprogrammer, jf. § 19.11.20.
Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddannelsers programadministration.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.11.31. Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet og § 19.11.06. Styrelsen for Videregående
Uddannelser til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration
af udbetaling af tilskud i forhold til uddannelser på erhvervsakademier
og professionshøjskoler mv.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.11.31. Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet og § 19.11.06. Styrelsen for Videregående
Uddannelser til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration
af: SVU til og med ungdomsuddannelsesniveau, befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, SPS til personer ved vide-
regående uddannelser samt administration og udvikling af it-opgaver i
SU-systemkomplekset inklusiv kontorstøttesystemer.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 28.53.04. Ungdomskort
til § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser til finansiering
af administrative udgifter i forbindelse med Ungdomskort-ordningen.
Der er i den forbindelse adgang til at forhøje lønsumsloftet med 2/3 af
overførslen.
38 § 19.11.06.
5. Opgaver og mål
BV 2.2.9 og
BV 2.10.5
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af nedenstående bevillinger
til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration mv. af pro-
jekter, aktiviteter mv., heraf højst 2/3 som lønsum. Der er i forbindelse
hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 19.11.06. Styrelsen for
Videregående Uddannelser fra § 19.27.05. Særlige bevillinger, §
19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde i forbindelse med videregående
uddannelser, § 19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde i forbindelse
med åben uddannelse og efteruddannelse og § 19.34.02. Friplads og
stipendier til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddan-
nelser og professionshøjskoleuddannelser.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.1 Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tegne medlemskab af na-
tionale og internationale foreninger, der virker til fremme af formål in-
den for ministeriets arbejdsområde.
BV 2.6.1 Styrelsen for Videregående Uddannelser kan i forbindelse med inter-
nationalt samarbejde, konferencer, møder mv. afholde de fornødne ud-
gifter til rejse- og opholdsudgifter for de delegerede samt repræsentation
og øvrige udgifter, som måtte være forbundet hermed.
Opgaver Mål
Uddannelsespolitik Det er Styrelsen for Videregående Uddannelsers opgave at give ud-
dannelses- og forskningsministeren det bedst mulige grundlag for at
gennemføre regeringens politik for videregående uddannelser. Styrelsen
bidrager til at udvikle og koordinere politikområdet, udvikler og im-
plementerer større tværgående politiske initiativer samt udarbejder
analyser og statistik på området.
Det er endvidere styrelsens opgave at sikre de bedst mulige rammevil-
kår for internationaliseringen af alle de videregående uddannelser med
henblik på at højne kvaliteten og fremme regeringens målsætninger in-
den for ministeriets område.
Økonomi og styring Styrelsen for Videregående Uddannelser skal varetage opgaver vedrø-
rende institutionernes styring, herunder opgaver vedrørende bevilling,
økonomi, regelgrundlag samt tilsyn og myndighedsvaretagelse.
Styrelsen varetager opgaver relateret til politikudvikling og styring af
institutionerne.
Det er endvidere styrelsens opgave at bidrage til monitorering og skabe
større gennemsigtighed i institutionernes virke.
Anerkendelse og ud-
dannelsesprogrammer
Det er styrelsens opgave at varetage udviklingen og administrationen
af en række europæiske, nordiske og nationale tilskudsordninger for
internationalt samarbejde og mobilitet inden for de forskellige uddan-
nelsesprogrammers rammer.
Det er endvidere styrelsens opgave at varetage opgaverne vedrørende
vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt anerken-
delse af uddannelser på tværs af de nationale grænser.
§ 19.11.06. 39
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen på de enkelte opgaver i 2013 er beregnede, idet opgaverne og opgavefordelingen er ændret
fra 2014 på grund af organisationsændring i ministeriet i efteråret 2013.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 24,8 26,8 23,0 23,7 22,6 22,6 22,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 1,1 1,5 1,3 1,4 0,3 0,3 0,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 7,2 9,4 6,4 9,2 9,2 9,2 9,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,5 0,3 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 16,0 15,8 15,3 13,1 13,1 13,1 13,1
Bemærkninger: Ad. 6. Øvrige indtægter vedrører indtægter fra bl.a. EU-administration af EU uddannelsesprogrammer
mv.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 264 268 237 238 231 227 222
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 135,9 137,9 124,4 121,2 118,0 115,8 113,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 4,0 5,3 5,0 5,8 5,2 5,2 5,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 131,9 132,6 119,4 115,4 112,8 110,6 108,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 4,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 59,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 64,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 3,2 3,1 3,1 4,4 3,6 3,0 2,9
+ anskaffelser .............................................. 2,0 - 0,1 0,5 0,5 0,5 0,5
Uddannelsesstøtte Det er styrelsens mål at udvikle, drive og forny administrationen af
uddannelsesstøtteordningerne (SU, SVU, udlandsordninger og befor-
dringsordninger), så administrationen sker korrekt og effektivt. Der er
fokus på udbygning af selvbetjeningssystemer til støtteansøgere og ad-
ministrative løsninger, som styrelsen tilbyder uddannelsesstederne.
Derudover har styrelsen ansvaret for støttegodkendelse af uddannelser
i udlandet samt administration af handicapordningen.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ................................................ 197,6 193,2 177,9 171,8 167,8 162,3 159,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration .........................
15,2 18,6 13,6 11,7 11,5 11,1 10,9
1. Uddannelsespolitik............................ 49,3 47,7 44,3 41,3 40,3 39,0 38,2
2. Økonomi og styring.......................... 46,3 44,5 41,5 39,8 38,8 37,6 36,8
3. Anerkendelse og uddannelsespro-
grammer............................................
43,9 40,5 39,4 38,1 37,2 35,9 35,2
4. Uddannelsesstøtte ............................. 42,9 41,9 39,1 40,9 40,0 38,7 37,9
40 § 19.11.06.
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,9 2,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,8 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,6 0,9 1,2 1,3 1,1 0,6 0,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 3,1 4,5 2,0 3,6 3,0 2,9 2,7
Låneramme .................................................. - - 5,5 5,8 3,3 3,3 3,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 36,4 62,1 90,9 87,9 81,8
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen anvendes til dækning af omkostninger forbundet med Styrelsen for Videregående
Uddannelsers almindelige drift. Opgaverne omfatter bl.a. statslige udviklings- og forvaltningsop-
gaver i forhold til danske videregående uddannelser, programadministration, vurdering af uden-
landske kvalifikationer og eksamensbeviser mv., sekretariatsbetjening af Kvalifikationsnævnet
samt varetagelse af videncenterfunktioner mv.
Af bevillingen dækkes dansk medfinansiering af programadministration af EU's uddannel-
sesprogram Erasmus+ samt udgifter til afskrevne tilskudsmidler. Desuden afholdes der udgifter
til dansk medfinansiering af programmer i tilknytning hertil afviklet under andre tilskudsfinansi-
erede aktiviteter herunder Eurydice, Euroguidance, Eurodesk og Europass.
Af bevillingen afholdes udgifter til administration af kulturaftalerne. Bevillingen til stipendier
mv. under kulturaftalerne er opført på § 19.32.13.60. Kulturaftalemidler.
På kontoen afholdes udgifter forbundet med styrelsens vurderinger af udenlandske uddan-
nelsers niveau i forhold til det danske uddannelsessystem i tilknytning til Green Card-ordningen
(pointtildeling) i regi af Beskæftigelsesministeriet.
Af bevillingen afholdes udgifter til oversættelse af uddannelsesbeviser og tilsvarende fra er-
hvervsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelser, således at disse - de såkaldte Certificate
Supplements - kan anvendes til jobsøgning eller uddannelse i udlandet.
Af bevillingen afholdes udgifter til Certificeringsrådet til sekretariatsbetjening og honorarer
mv. ved certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau.
Af bevillingen afholdes udgifter i forbindelse med udvikling, udarbejdelse og produktion mv.
af type- og eksamensopgaver til eksaminer mv. til erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelser, herunder udgifter til rejsegodtgørelse, trykning af formelsamlinger og eksamensrelate-
rede publikationer, Copydan mv. samt udgifter i forbindelse med særlig censur, herunder cens-
ormøder. Der kan endvidere afholdes udgifter til honorarer og øvrige udgifter til personer, der
medvirker ved evaluering af den centrale eksamensadministration samt til styrkelse af det pæda-
gogiske tilsyn med henblik på kvalitetsforbedrende initiativer. Bevillingen dækker således hono-
rarer til beskikkede personer, der medvirker ved udarbejdelse mv. af type- og eksamensopgaver,
aflønning af censorer i forbindelse med særlig censur samt evaluering af mundtlige eksaminer.
ad 18. Lønninger. Af kontoen afholdes også udgifter til særskilt vederlæggelse til medlemmer
af Styrelsen for Videregående Uddannelser permanente eller midlertidige råd og udvalg.
Endvidere afholdes udgift til honorar til bestyrelsesformanden for ECMI, Europæisk Center
for Mindretalsspørgsmål.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 6,1 mio. kr. årligt i perioden 2016-
2018 til den koncernfælles serviceenhed og koncernfælles kommunikation under § 19.11.01.
Departementet.
§ 19.11.06.90. 41
90. Indtægtsdækket virksomhed
Der er indgået en aftale om administration af Dansk Studiefond. Dansk Studiefond er en
selvejende institution, der har til formål at yde studielån til studerende, der er i en økonomisk
trangssituation, i den sidste del af uddannelsen.
Endvidere er der indgået en aftale om varetagelse af den nationale hjemmeside for interna-
tional uddannelse i Danmark, www.studyindenmark.dk, der gælder for årene 2015 og 2016.
Hjemmesiden er brugerfinansieret af universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter varetagelse af internationale informations- og
udviklingsopgaver, herunder produktion af nyhedsbreve og publikationer, studiebesøg, konferen-
ce- og kursusaktiviteter samt programadministration.
Aktiviteterne omfatter administration af programmet Nordplus for Nordisk Ministerråd, pro-
grammet Danmark-USA for Undervisningsministeriet, programmet Praktik i Udlandet for Ar-
bejdsgivernes Elevrefusion samt programmer i tilknytning til EU's uddannelsesprogram Erasmus+
herunder Eurydice, Euroguidance, Eurodesk og Europass.
19.11.11. Reserve til nye initiativer (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,2 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
20. Udredninger, forskningsområdet
Udgift ................................................... 0,2 - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
40. Ændrede dispositioner i bevil-
lingsåret
Udgift ................................................... 0,3 0,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.1 Der er adgang til at anvende dele af bevillingen til afholdelse af udgifter
i forbindelse med administration, evaluering, præmier til projektkon-
kurrencer og lignende samt drift mv. af projekterne.
42 § 19.11.11.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,9
I alt .................................................................................................................................. 15,9
Bemærkninger: Beholdningen er reserveret til udredninger på forskningsområdet samt ændrede dispositioner i tilknytning
til forskning, innovation, internationalisering, videregående uddannelser og uddannelsesstøtte.
20. Udredninger, forskningsområdet
Af bevillingen kan afholdes udgifter til udredninger, undersøgelser, evalueringer, statisti-
kindsamling mv., der kan danne baggrund for igangsætning af nye initiativer og omstilling i
overensstemmelse med politiske prioriteringer. Af bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til
informationsvirksomhed på forskningsområdet. Endelig kan der af bevillingen afholdes udgifter
til præmier i konkurrencesammenhæng.
40. Ændrede dispositioner i bevillingsåret
Af bevillingen kan afholdes udgifter til ændrede udgiftsskøn, uforudsete og uafviselige ud-
giftsbehov, engangsudgifter i forbindelse med reorganisering af institutioner mv. på ministerom-
rådet, rekvirerede ydelser (undersøgelser, analyser, systemdrift mv.), evalueringer og internatio-
nale engagementer i tilknytning til forskning, innovation, internationalisering, videregående ud-
dannelser og uddannelsesstøtte.
19.11.19. Lån under Uddannelses- og Forskningsministeriet
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere budgetteres udgifter
som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af uerholdelige beløb). Vedrørende Statens Admini-
strations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærk-
ning nr. 102 på § 7.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 7,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
30. Lån til Symbion A/S
Indtægt ................................................ 4,7 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 4,7 - - - - - -
40. Lån til institutioner under Sty-
relsen for Videregående Uddan-
nelser
Indtægt ................................................ 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
55. Statslige udlån, afgang .................. 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Lån til Regensen, Det Danske Institut i Athen og Veterinær- og Landbohøjskole Kolle-
giet
Kontoen vedrører statsligt udlån til Københavns Kommunitet - Regensen på i alt 13,6 mio.
kr., som er rente- og afdragsfrit indtil 1. januar 2023, hvorefter der indgås nærmere aftale om
lånets afvikling. Endvidere vedrører kontoen statsligt udlån til Fonden til støtte for Det Danske
Institut i Athen på 5,0 mio. kr., som er rente- og afdragsfrit. Slutteligt vedrører kontoen et statslån
i 1944 til Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet på 41.400 kr., som er rente- og afdragsfrit.
Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager udlånene på ministeriets område.
§ 19.11.19.20. 43
20. Lån til Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
Kontoen vedrører statsligt udlån til Copenhagen Business School - Handelshøjskolen på i alt
194,4 mio. kr. i forbindelse med nybyggeri, som er rente- og afdragsfrit.
Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager udlånene på ministeriets område.
40. Lån til institutioner under Styrelsen for Videregående Uddannelser
Kontoen vedrører følgende lån:
Lån, som staten har overtaget fra Hypotekbanken til University College Nordjylland på 27,9
mio. kr. Lånet er et annuitetslån, som udløber i 2026. Der er indbudgetteret afdrag på 1,2 mio.
kr. årligt i 2016-2019.
Lån, som staten har overtaget fra Hypotekbanken til Designskolen i Kolding på 26,2 mio.
kr. Lånet er et annuitetslån, som udløber i 2026. Der er indbudgetteret afdrag på 1,2 mio. kr. årligt
i 2016-2019. Derudover et statsligt udlån til Designskolen i Kolding på 4,7 mio. kr., som er rente
og afdragsfrit.
Statsligt udlån til Skagen Skipperskole på 0,3 mio. kr., som er rente og afdragsfrit.
Statslige udlån til Svendborg Kommune vedrørende SIMAC på i alt 9,9 mio. kr., som er rente
og afdragsfrit.
Statslige udlån til Ærø Kommune vedrørende Marstal Navigationsskole på i alt 12,0 mio.
kr., som er rente og afdragsfrie.
Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager udlånene på ministeriets område.
19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddannelsers program-
administration
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Udlæg for tilskud finansieret under EU-programmerne kan afholdes i
et omfang svarende til den efterbetaling fra EU, der er forudsat i årets
faktiske kontraktlige forpligtelser indgået med EU. Udlæg for efterbe-
taling fra EU kan afvige fra det på finansloven anførte.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.23.05. Fællesbe-
villinger og § 19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående
Uddannelsers programadministration i forbindelse med garantisum til
brug for overbooking på EU tilskudsmidler med det formål at sikre, at
midler udnyttes optimalt. Hvis garantisummen giver anledning til et
merforbrug ud over den aktuelle EU-bevilling, dækkes dette merforbrug
af § 19.23.05. Fællesbevillinger.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
44 § 19.11.20.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
Indtægtsbevilling ......................................... - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
10. Udlæg for tilskud i Styrelsen for
Videregående Uddannelsers pro-
gramadministration
Udgift ................................................... - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
Indtægt ................................................ - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
10. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddannelsers programadministration
Bevillingen omfatter bl.a. udlæg for tilskud af EU-programmidler, der formidles og udbetales
af Styrelsen for Videregående Uddannelser, svarende til mellem 20 og 30 pct. af de samlede
programmidler under EU-programmet Erasmus+, idet denne andel af programmiddelsummen ef-
terbetales fra EU. Der budgetteres i tilsvarende omfang indtægter i form af refusion fra Europa-
kommissionen for udlæg under Erasmus+. Der foretages endvidere udlæg for tilskud af midler
fra Nordisk Ministerråd mv.
Der er bevilget en garantisum til brug for overbookning af tilsagn under Erasmus+, således
at det sikres, at midlerne udnyttes optimalt. Garantisummen svarer til 10 pct. af årets bevilling.
Hvis garantisummen giver anledning til et reelt merforbrug ud over den aktuelle kontrakt med
EU, dækkes meromkostningerne af § 19.23.05. Fællesbevillinger.
Kontoen hjemler de nødvendige udlæg i året i forbindelse med programadministrationen.
Udlæggene opføres som tilgodehavender på underkontoen, indtil tilskudsgiverne overfører sidste
rate af årets tilskudsmidler til Styrelsen for Videregående Uddannelser, når det endelige regnskab
for tilskudsudbetalingerne foreligger. Der vil derfor hverken være bogført indtægter eller udgifter
på kontoen ved årets udgang.
19.11.78. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - -0,6 -1,6 -2,6
10. Budgetregulering vedrørende af-
dæmpet regulering af indkom-
stoverførsler afledt af skatteafta-
len fra juni 2012
Udgift ................................................... - - - - -0,6 -1,6 -2,6
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - -0,6 -1,6 -2,6
10. Budgetregulering vedrørende afdæmpet regulering af indkomstoverførsler afledt af
skatteaftalen fra juni 2012
Der indgår i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 en afdæmpet regulering af forskellige indkomstoverførsler, der er
skattepligtige og reguleres efter satsreguleringsloven i perioden 2016-2023. I 2016 reguleres de
omfattede ydelser med satsreguleringsprocenten fratrukket et fradrag på 0,3 pct., i 2017 med et
fradrag på 0,4 pct. og i 2018-2023 med et fradrag på 0,75 pct.
§ 19.11.79. 45
19.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 91,5 78,3 77,7 170,3 212,6
30. Administration af forskningsini-
tiativer
Udgift ................................................... - - 32,4 19,4 19,1 - -
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 24,3 14,7 14,3 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 8,1 4,7 4,8 - -
70. Reserve til dekommissionerings-
opgaver
Udgift ................................................... - - 60,3 60,4 60,4 60,4 60,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 60,3 60,4 60,4 60,4 60,4
75. Omstillingsreserve til forsk-
ningsinitiativer
Udgift ................................................... - - - - - 111,7 154,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - 111,7 154,0
78. Budgetregulering vedr. overfør-
sel af opgaver til Statens It
Udgift ................................................... - - -1,2 -1,5 -1,8 -1,8 -1,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -1,2 -1,5 -1,8 -1,8 -1,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 231,4
I alt .................................................................................................................................. 231,4
Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende større projekter:
- Lønsum. Der reserveres i alt 5,6 mio. kr. til lønmidler.
- Øvrige beholdninger: Der reserveres 224,1 mio. kr. til Dansk Dekommissionering til me-
rudgifter til den planlagte afvikling af Forskningscenter Risøs nukleare anlæg. Udmøntningen
sker i overensstemmelse med Folketingets beslutning af 13. marts 2003 om afviklingsforlø-
bet. Udmøntningen forelægges Finansudvalget.
Der reserveres 1,7 mio. kr. til administration af globaliseringsinitiativer.
30. Administration af forskningsinitiativer
Bevillingen er afsat til administration af forskningsinitiativer på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område.
70. Reserve til dekommissioneringsopgaver
Der er afsat en reserve til merudgifter i tilknytning til den planlagte afvikling af Forsk-
ningscenter Risøs nukleare anlæg, jf. § 19.51.03. Dansk Dekommissionering. Udmøntningen sker
i overensstemmelse med Folketingets beslutning af 13. marts 2003 om afviklingsforløbet. Ud-
møntningen forelægges Finansudvalget.
46 § 19.11.79.75.
75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer
Reserven anvendes til finansiering af nye forskningsinitiativer inden for ministerområdet.
78. Budgetregulering vedr. overførsel af opgaver til Statens It
Statens It overtager medarbejdere, driftsomkostninger og aktiver tilknyttet de opgaver, der
overføres. Virksomhederne vil således ikke længere skulle afholde disse udgifter, hvilket budge-
treguleringen afspejler. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område varetager Statens It
opgaver for følgende virksomheder: § 19.11.01. Departementet, § 19.11.03. Styrelsen for Forsk-
ning og Innovation, § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser, § 19.35.25. Danmarks
Akkrediteringsinstitution og § 19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It. Den negative
budgetregulering udmøntes på de enkelte virksomheder på forslag til lov om tillægsbevilling for
2015.
19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til tilskud til følgende internationale forskningssamarbej-
der:
§ 19.15.01. Obligatoriske internationale programmer
§ 19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation (ESA)
§ 19.15.03. Internationalt forskningssamarbejde
§ 19.15.04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor i Halden
19.15.01. Obligatoriske internationale programmer (tekstanm. 204) (Lovbunden)
Danmarks årlige medlemsbidrag til de nedennævnte formål beregnes som en procentvis andel
af budgettet under den givne konvention. Den procentvise andel svarer typisk til forholdet mellem
Danmarks nettonationalindkomst og summen af medlemslandenes nettonationalindkomster. Dan-
marks procentvise andel af budgetterne kan stige, såfremt nettonationalindkomsten i Danmark
udviser større vækst end nettonationalindkomsten i de øvrige medlemslande.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 280,3 282,5 299,5 302,4 290,6 293,0 293,5
10. Medlemsbidrag til Det Europæ-
iske Center for Højenergifysik
(CERN)
Udgift ................................................... 116,3 112,8 124,2 125,0 124,7 125,0 124,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 116,3 112,8 124,2 125,0 124,7 125,0 124,9
11. Den Europæiske Organisation
for Astronomisk Forskning
(ESO)
Udgift ................................................... 20,6 21,3 21,9 23,6 24,0 24,4 24,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 20,6 21,3 21,9 23,6 24,0 24,4 24,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 19.15.01. 47
12. Obligatoriske programmer under
Den Europæiske Rumorganisa-
tion (ESA)
Udgift ................................................... 105,0 105,6 110,6 107,4 107,4 107,6 107,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 105,0 105,6 110,6 107,4 107,4 107,6 107,6
14. Det Europæiske Molekylærbio-
logiske Laboratorium (EMBL)
Udgift ................................................... 15,0 15,8 15,5 16,3 16,5 16,5 16,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 15,0 15,8 15,5 16,3 16,5 16,5 16,6
15. Den Europæiske Synkrotronfaci-
litet (ESRF)
Udgift ................................................... 8,6 10,5 10,7 10,8 10,8 10,8 10,8
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 8,6 10,5 10,7 10,8 10,8 10,8 10,8
16. Den Europæiske Fri-Elektron
Røntgenlaserfacilitet (XFEL)
Udgift ................................................... 14,8 16,6 16,6 19,3 7,2 8,7 8,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 14,8 16,6 16,6 19,3 7,2 8,7 8,7
10. Medlemsbidrag til Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN)
Danmark ratificerede CERN-konventionen ved kgl. resolution af 27. marts 1954. CERNs
hovedformål er at stille forskningsfaciliteter til rådighed for medlemslandenes forskningsinstitutter
inden for grundvidenskabelig forskning i elementærpartiklernes inderste struktur. Omkring 6.500
videnskabsfolk benytter CERNs faciliteter.
Medlemsbidraget baseres på CERNs budget, der føres i schweizerfranc (CHF), og det danske
bidrag forventes at udgøre ca. 1,8 pct. i 2016.
Yderligere oplysninger om CERN kan findes på www.cern.ch.
11. Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning (ESO)
Danmark ratificerede ESO-konventionen i 1967, jf. BEK. af konvention af 5. oktober 1962
om oprettelse af en europæisk organisation for astronomisk forskning vedrørende den sydlige
stjernehimmel med tilhørende finansprotokol af samme dato. ESO råder over en række teleskoper,
hvortil astronomer fra de 15 medlemslande får tildelt observationstid efter en evaluering af deres
projektforslag.
Det danske bidrag er baseret på ESOs budget, der føres i euro, og forventes at udgøre ca.
2,0 pct. i 2016.
Endvidere har Danmark sammen med de øvrige medlemslande tiltrådt, at ESO iværksætter
konstruktion af European Extremely Large Telescope (E-ELT). Som følge heraf stiger med-
lemslandenes årlige konventionsbårne medlemsbidrag med 2 pct. årligt til det er fuldt indfaset i
2022, jf. akt. 76 af 11. april 2013. Stigningen i det danske medlemsbidrag fremgår af tabellen
herunder:
Medlemslandene bidrager endvidere med et tilskud til konstruktion af E-ELT, som er fordelt
over en 10-årig periode indtil 2022. Det danske tilskud til konstruktionen er opført på §
19.15.03.19. Danmarks bidrag til etablering af European Extremely Large Telescope (E-ELT).
Yderligere oplysninger om ESO kan findes på www.eso.org.
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Forhøjelse af ESO-medlemsbidrag ................ 1,7 2,2 2,6 3,1 3,6 4,0 4,6
48 § 19.15.01.12.
12. Obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation (ESA)
Danmark ratificerede i 1975 konventionen vedrørende oprettelse af Den Europæiske Rum-
organisation (ESA), der har til formål at udvikle satellitter og andet rumudstyr til udforskning
og anvendelse af rummet til fredelige formål.
De obligatoriske programmer omfatter det grundvidenskabelige program, de generelle fæl-
lesaktiviteter i ESA samt drift af organisationens anlæg i medlemslandene.
Det danske bidrag er baseret på ESAs budget, der føres i euro, og forventes at udgøre ca.
1,79 pct. i 2016.
Yderligere oplysninger om ESA kan findes på www.esa.int.
14. Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL)
Danmark ratificerede i 1973 en overenskomst om oprettelse af et europæisk molekylærbio-
logisk laboratorium. EMBL har til formål at fremme europæisk grundforskning inden for mole-
kylærbiologi samt stille forskningsfaciliteter, der overstiger det enkelte medlemslands formåen,
til rådighed. EMBL har desuden til formål at udvikle avancerede instrumenter til molekylærbio-
logisk forskning og videreuddanne forskere på dette område.
Den Molekylærbiologiske Konference (EMBC), som hører under EMBL-samarbejdet, har til
formål at fremme molekylærbiologisk grundforskning i Europa gennem uddeling af forsknings-
stipendier til forskere i EMBLs medlemslande. Danmark ratificerede konventionen vedrørende
EMBC i 1970, jf. BEK. af overenskomst af 13. februar 1969 om oprettelse af en europæisk mo-
lekylærbiologisk konference. EMBC vedtager årligt et program, som gennemføres af European
Molecular Biology Organization (EMBO).
Det danske bidrag er baseret på EMBLs og EMBC/EMBOs budgetter, der føres i euro, og
forventes at udgøre 1,8 pct. i 2016.
Yderligere oplysninger om EMBL kan findes på www.embl.de. Yderligere oplysninger om
EMBC/EMBO kan findes på embc.embo.org.
15. Den Europæiske Synkrotronfacilitet (ESRF)
Danmark ratificerede i 1988 en konvention om oprettelse af Den Europæiske Synkrotron-
strålingsfacilitet (ESRF). Faciliteten udnyttes til forskning inden for fysik, kemi, materialeviden-
skab, biologi og geofag. I dag er der 18 deltagende europæiske lande, og Danmark deltager
sammen med Finland, Norge og Sverige i fællesskab gennem konsortiet NORDSYNC.
NORDSYNCs årlige medlemsbidrag til ESRF bliver fastsat på grundlag af ejerskabsandel
samt faktisk forbrug. Danmarks andel af NORDSYNCs medlemsbidrag bliver tilsvarende fastsat
ud fra Danmarks andel af NORDSYNCs samlede måleforbrug i perioden 2009-2011 samt et
gennemsnit af NORDSYNCs overbrug i årene 2012-2014 i henhold til aftale godkendt af ESRF
Council i november 2008. Tildeling af måletid på ESRF sker på baggrund af ansøgning og peer
review.
Det danske bidrag er baseret på ESRF's budget for 2016, der føres i euro.
Yderligere oplysninger om ESRF kan findes på www.esrf.eu.
16. Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (XFEL)
Danmark ratificerede i 2012 en konvention om konstruktion og drift af Den Europæiske Fri-
Elektron Røntgenlaserfacilitet (XFEL), jf. akt. 33 af 26. november 2009. Danmarks bidrag til
XFEL udgør i henhold til konventionen ca. 1 pct. af budgettet. En del af bidraget gives som in
kind bidrag, hvor dele af bevillingen gives til forskningsinstitutioner, der leverer ydelserne. Det
er forventningen, at der inden udløbet af konstruktionsfasen og med baggrund i konventionen
indgås en detaljeret driftsaftale mellem partnerne bag XFEL gældende fra udløbet af konstruk-
tionsfasen.
XFELs formål er at tilgodese de mest avancerede behov for forskning med kraftig røntgen-
laser inden for en række fagområder.
Det danske bidrag er baseret på XFEL's budget for 2016, der føres i euro.
Yderligere oplysninger om XFEL kan findes på www.xfel.eu.
§ 19.15.02. 49
19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation
(ESA)
Bevillingen kan anvendes til dansk deltagelse i ikke-obligatoriske programmer under den
Europæiske Rumorganisation ESA.
ESAs medlemslande er ifølge ESA-konventionen forpligtet til retroaktivt at betale op til 20
pct. ekstra, hvis bestemte programmer bliver dyrere end budgetteret. Disse 20 pct. er indbudget-
teret i bevillingen.
Der forventes følgende aktivitet:
Bemærkninger: Bevillingerne forventes udbetalt over 3-4 år.
Udbetalingsskønnet er baseret på ESAs forventning om fremtidige budgetter. Merudgifter ved
udbetaling, for så vidt angår kursudvikling, optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019
Forventede udbetalinger........................................................ 103,9 96,4 75,3 56,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.11 De frivillige ESA-programmer pris- og lønreguleres med udgangspunkt
i EUROSTATs HICP-indeks (The eurozone harmonized index of con-
sumer prices). Hvis det årlige HICP-tal udviser en stigning på mere end
3,0 pct., pl-reguleres programmerne med differencen mellem 3,0 pct.
og årets HICP-tal. I år, hvor ESA-programmerne pl-reguleres, pl-regu-
leres de under programmernes foretagne hensættelser på § 19.15.02.
Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation
(ESA). Reguleringen sker ved, at der på § 19.15.02. Ikke obligatoriske
programmer under Den Europæiske Rumorganisation (ESA) optages
en merudgift på forslag til lov om tillægsbevilling, og at Uddannelses-
og Forskningsministeriet samtidig foranstalter en hensættelse svarende
til den på forslag til lov om tillægsbevilling optagne merudgift. Der
forventes et HICP-tal i 2015 på 1,0 pct.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.12.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
BV 2.12.4 Af bevillingen under § 19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under
Den europæiske Rumorganisation (ESA) kan afholdes udgifter til eva-
lueringer og rådgivning i forbindelse med de danske ESA-aktiviteter.
Der kan i begrænset omfang afholdes udgifter til rejser for rumforsk-
ningsudvalgets formand.
50 § 19.15.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 340,6 - - 348,1 - -
10. Ikke obligatoriske programmer
Udgift ................................................... - 340,6 - - 348,1 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 340,6 - - 348,1 - -
10. Ikke obligatoriske programmer
Der er afsat en grundbevilling på 348,1 mio. kr. i 2017, svarende til Danmarks forventede
tilsagn om deltagelse i programmer fra 2017, og der afsættes fremover en tilsvarende bevilling
hvert tredje år. Tiltrædelse sker som regel på ESAs ministerkonferencer, som næste gang er
planlagt til afholdelse ultimo 2016.
Udbetalingerne dækker de frivillige programaktiviteter, som Danmark har tilsluttet sig og
afspejler blandt andet nationale forskningsmæssige, brugermæssige, teknologiske og erhvervsret-
tede interesser. Det er fastlagt i ESA-konventionen, at der placeres ordrer i medlemslandene for
et beløb svarende til medlemslandenes finansielle bidrag til programmerne i finansåret fratrukket
udgifter til administration mv.
Aktiviteten fordeler sig på en række programområder:
Jordobservation. En række programmer omfatter udvikling af satellitter til meteorologi og
observation af Jorden og dens atmosfære med henblik på bl.a. klimaforskning og miljøovervåg-
ning.
Rumvejr. Programmet om rumvejr omfatter overvågning af solen, solvinden, strålingsbælter,
magnetosfæren og ionosfæren. Programmet skal sikre levering af rettidige og kvalificerede data,
information, tjenester og viden om rumvejret til f.eks. beskyttelse af rumbaseret infrastruktur.
Bemandet rumfart. ESA er partner sammen med USA, Canada, Japan og Rusland i samar-
bejdet om drift og udnyttelse af Den Internationale Rumstation (ISS). Danmarks bidrag til drift
af rumstationen udgør ca. 0,9 pct. af ESAs andel, og udnyttelsen af rumstationen sker gennem
ELIPS (European Life and Physical Sciences Programme).
AURORA-programmet. Programmet omfatter udforskning af det nære solsystem, herunder
Månen og Mars. Danmark deltager kun i AURORA-programmets ExoMars-mission, der skal
gennemføres i samarbejde med Roscosmos.
Telekommunikation. ESAs telekommunikationsprogrammer skal forbedre medlemslandenes
konkurrenceevne i forhold til satellitkommunikationsmarkedet. Danmark deltager i den del af
telekommunikationsprogrammet, der omhandler forstudier, applikations- og teknologiudvikling
samt småsatellitter.
Navigation. ESA forbereder næste generation af det europæiske satellitnavigationssystem,
som kommer til at omfatte flere nye tjenester og applikationer til gavn for borgere og myndig-
heder.
Løfteraketter. Løfteraketprogrammerne sikrer Europa uafhængig adgang til rummet og om-
fatter Ariane 5-raketten samt to mindre løfteraketter Soyuz og Vega. Danmark deltager primært
i delprogrammet til udvikling af næste generation af løfteraketter.
Teknologiprogrammer mv. Med henblik på teknologiudvikling og forskning har ESA en
række teknologiprogrammer, der er rettet mod videnskabelige, teknologiske- og anvendelsesori-
enterede missioner.
§ 19.15.03. 51
19.15.03. Internationalt forskningssamarbejde (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til de årlige udgifter for bl.a. danske repræsentanter i internationale råd
og udvalg, til dansk deltagelse i internationale forskningssamarbejder, til medlemsbidrag, medfi-
nansiering af projektkoordinering og sekretariatsfunktioner, herunder rejser og deltagelse i EU-
REKA-møder mv., samt til medfinansiering af forberedelse til deltagelse i fælleseuropæiske
forskningsprojekter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 214,7 234,7 271,0 233,1 233,1 207,9 207,8
11. Internationale Samarbejdsprojek-
ter
Udgift ................................................... -4,2 0,0 3,6 3,5 3,4 3,4 3,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,1 0,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -6,3 -0,7 3,6 3,5 3,4 3,4 3,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.15.03.11. Inter-
nationale Samarbejdsprojekter og § 19.17.04.31. Internationale forsk-
ningssamarbejder med henblik på at kunne indgå nye og styrke eksi-
sterende samarbejdsaftaler om forskning og udvikling med lande, hvor
samarbejdet er begrænset. Endvidere er der mulighed for at igangsætte
nye aktiviteter i EUREKA-samarbejdet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.41.12. Det Frie
Forskningsråd og § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger
til § 19.15.03.16. Forberedende arbejde til deltagelse i fælleseuropæisk
og anden international forskning.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre op til 2,0 mio. kr. årligt fra § 19.15.03.18.
Danmarks bidrag til etablering af European Spallation Source (ESS) til
§ 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation til ESS-sekretariatet,
dog maksimalt svarende til sekretariatets faktiske omkostninger. Heraf
kan højst 2/3 af midlerne anvendes som lønsum.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.15.03.18. Danmarks
bidrag til etablering af European Spallation Source (ESS) til hovedkonti
under § 19.22. Universiteter i forbindelse med universiteternes vareta-
gelse af forskningsopgaver og forskningsaktiviteter, som er relateret til
ESS.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
52 § 19.15.03.
13. Danske repræsentanter i interna-
tionale råd og udvalg
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
15. Internationale forskningssamar-
bejder
Udgift ................................................... 0,3 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -0,2 - - - - -
16. Forberedende arbejde til delta-
gelse i fælleseuropæisk og an-
den international forskning
Udgift ................................................... 11,5 25,3 20,0 10,1 10,2 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,5 25,2 20,0 10,1 10,2 - -
18. Danmarks bidrag til etablering
af European Spallation Source
(ESS)
Udgift ................................................... 203,4 205,3 213,5 215,0 215,0 200,0 200,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 139,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 63,9 205,3 213,5 215,0 215,0 200,0 200,0
19. Danmarks bidrag til etablering
af European Extremely Large
Telescope (E-ELT)
Udgift ................................................... 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9
20. Videns- og innovationssamfund
(KIC)
Udgift ................................................... - - 29,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 29,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,1
I alt .................................................................................................................................. 5,1
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i løbet af 2015.
11. Internationale Samarbejdsprojekter
Bevillingen kan anvendes til dækning af rejseudgifter i forbindelse med varetagelse af den danske
deltagelse i EUREKA-samarbejdet og til dækning af rejseudgifter i forbindelse med varetagelse
af den danske deltagelse i ESA-samarbejdet.
Der budgetteres med følgende vejledende fordeling, jf. nedenfor:
§ 19.15.03.11. 53
Der kan ydes medfinansiering til sekretariatsfunktioner, projektkoordinering, afholdelse af
konferencer og informationsmøder, konsulentbistand og PR-aktiviteter mv. i tilknytning til EU-
REKA. Der kan endvidere af bevilling ydes medfinansiering til forprojekter i EUREKA-regi.
Forprojekterne skal have til sigte at stimulere dansk deltagelse i EUREKA-projekter, og initiativet
fremstår hermed som et markedsorienteret forsknings- og udviklingsmæssigt supplement til ord-
ninger rettet mod Horizon 2020.
13. Danske repræsentanter i internationale råd og udvalg
Bevillingen kan anvendes til dækning af rejseudgifter i forbindelse med danske repræsen-
tanters deltagelse i internationale organisationer, organer og udvalg.
15. Internationale forskningssamarbejder
Bevillingen anvendes til dansk deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder
dansk medlemsskab af COST Association. COST (European Cooperation in Science and Tech-
nology) blev stiftet i 1971 med det formål at fremme og koordinere europæisk forskningssamar-
bejde gennem etablering af tværnationale forskernetværk. Danmark har været medlem af COST
siden 1971 og tilsluttede sig i 2014 den nyoprettede COST Association, der er en implemente-
ringsstruktur for COST i Horizon 2020.
Bevillingen anvendes endvidere til dansk deltagelse i det europæiske fællesforetagende for
ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) i forbindelse med den europæiske fu-
sionsforskning under Horizon 2020.
16. Forberedende arbejde til deltagelse i fælleseuropæisk og anden international forskning
Bevillingen anvendes til ordningen EUopSTART med henblik på at fremme dansk deltagelse
i fælleseuropæiske og internationale forskningsprojekter mv., herunder især Horizon 2020. Ord-
ningen skal sikre danske virksomheders og videninstitutioners adgang til forskningsmidler fra
bl.a. EU ved at medfinansiere potentielle danske deltageres forberedende arbejde rettet mod at
deltage i fælleseuropæiske og andre internationale forskningsprojekter mv. Ordningen yder med-
finansiering til ansøgningsforberedelse og oversættelse, forhandling af tilskudsaftaler samt læn-
gerevarende strategiske aktiviteter.
Ordningen er ikke omfattet af den generelle overheadsats på 44 pct. for forskningsaktiviteter
finansieret af statslige fonds- og programmidler mv.
Ordningen kan endvidere anvendes til at finansiere analyser af dansk deltagelse i EU's
forsknings- og innovationsprogrammer.
Der er afsat 10,1 mio. kr. i 2016 og 10,2 mio. kr. i 2017 til EUopSTART-ordningen. Midlerne
er overført fra § 19.11.79.75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer.
18. Danmarks bidrag til etablering af European Spallation Source (ESS)
Bevillingen anvendes som led i Danmarks bidrag til etableringen af den fælleseuropæiske
forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS). Den 3. april 2009 underskrev uddannelses-
og forskningsministeren en fælleserklæring med den svenske undervisningsminister om et
dansk/svensk værtskab af ESS. Det samlede danske bidrag udgør ca. 2,0 mia. kr. (2014-pl), jf.
akt. 82 af 24. april 2014. Aftalen indebærer, at ESS etableres som et Øresundsprojekt med loka-
liteter på begge sider af Øresund. ESS vil på den baggrund etablere et data- og softwarecenter
på Nørre Campus i København, der kommer til at beskæftige 60-65 forskere og teknikere. ESS
projektet overgik i 2015 fra at være et svensk aktieselskab med Danmark og Sverige som ejere,
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019
EUREKA ..................................................................................... 2,3 2,2 2,2 2,1
Rejseudgifter (ESA) .................................................................... 1,2 1,2 1,2 1,2
I alt............................................................................................... 3,5 3,4 3,4 3,3
54 § 19.15.03.18.
til at være et European Infrastructure Consortia (ERIC), som vil udgøre rammen for det euro-
pæiske samarbejde om ESS, jf. akt. 134 af 28. august 2014.
Af bevillingen kan anvendes op til 2,0 mio. kr. årligt til ESS-sekretariatet (dog maksimalt
svarende til de faktiske omkostninger). ESS-sekretariatet skal sikre en effektiv koordinering af
den danske ESS-indsats og varetage de danske forpligtigelser i det europæiske samarbejde. End-
videre skal sekretariatet sikre kontakten til forskere og forskningsinstitutioner i Danmark samt
virksomheder, myndigheder og andre interessenter, der har interesse i opbygningen af ESS i
Øresundsregionen, således at danske forskere og forskningsmiljøer er parate til at benytte facili-
teten, når den er etableret. Projektet blev igangsat med akt. 122 af 16. april 2010, hvor der blev
afsat 36,0 mio. kr. fra § 19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur, der indgår i Danmarks samlede
bidrag til ESS.
Bevillingsprofilen for det danske bidrag til etablering af ESS i perioden 2012-2022 forventes
at fordele sig således:
19. Danmarks bidrag til etablering af European Extremely Large Telescope (E-ELT)
Af bevillingen afholdes det danske tilskud til konstruktionen af European Extremely Large
Telescope (E-ELT) ved European Southern Observatory (ESO).
I forbindelse med konstruktionen af E-ELT bidrager medlemslandene i ESO med et tilskud
til konstruktionen af E-ELT. Tilskuddet fordeles over en 10-årig periode indtil 2022. Det danske
bidrag til konstruktionen udgør 2 pct., jf. akt. 76 af 11. april 2013.
Tilskuddet til konstruktionen er finansieret af Københavns Universitet, Aarhus Universitet
og Danmarks Tekniske Universitet, som udgør de primære danske brugere af E-ELT. Der er
overført følgende beløb til kontoen:
Bemærkninger: Pris- og løn regulering på kontoen er opført under Københavns Universitets bidrag.
20. Videns- og innovationssamfund (KIC)
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) har i 2014 åbnet to udbud af vi-
dens- og innovationssamfund (KIC), som muliggør dansk deltagelse. Midlerne kan anvendes til
tilskud til danske aktører, der deltager som konsortieleder eller som leder af et co-location center
i de udvalgte KICs. Midlerne kan også anvendes til understøttelse af andre initiativer, der fremmer
dansk hjemtag fra og deltagelse i Horizon2020.
19.15.04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor i
Halden (Lovbunden)
Danmark har indgået Agreement of 11th June 1958 on the Joint Operation of the Halden
Boiling Water Reactor, og aftalen er herefter løbende fornyet i 1-4-årige intervaller.
Mio. kr. (2016-pl) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 I alt
Dansk bidrag til
ESS 26,4 212,1 211,9 215,0 215,0 215,0 200,0 200,0 199,9 199,9 187,9 2.083,1
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
§ 19.22.01. Københavns Universitet............................. 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
§ 19.22.05. Aarhus Universitet ..................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
§ 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet ................ 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
I alt................................................................................. 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
§ 19.15.04. 55
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,1 2,2 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Danmarks bidrag til fælleseuro-
pæiske eksperimenter ved norsk
reaktor i Halden
Udgift ................................................... 3,1 2,2 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 3,1 2,2 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor i Halden
Bevillingen anvendes til samarbejde inden for rammerne af OECD's Halden Reactor Project.
Danmarks deltagelse omfatter udvikling af metoder til integreret miljø- og risikomanagement
under hensyntagen til menneskelige og organisatoriske faktorer og udvikling af metoder til ana-
lyse af tekniske systemers sikkerhed og pålidelighed. Endvidere bidrager Danmark til varetagelsen
af samspillet mellem mennesker og avancerede tekniske systemer med henblik på etablering af
koncepter for sikker og effektiv håndtering af komplekse arbejdsopgaver. Samarbejdet admini-
streres af Danmarks Tekniske Universitet.
19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til tilskud til nye forskningsprogrammer:
§ 19.17.04. Andre programaktiviteter
§ 19.17.06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde
§ 19.17.08. Øvrige programaktiviteter
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.17. Nye forskningsprogrammer.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04. Andre Pro-
grammer til hovedkonti under § 19.22. Universiteter.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.17.04.31. Inter-
nationale forskningssamarbejder og § 19.15.03.11. Internationale Sam-
arbejdsprojekter med henblik på at kunne indgå nye og styrke eksiste-
rende samarbejdsaftaler om forskning og udvikling med lande, hvor
samarbejdet er begrænset. Endvidere er der mulighed for at igangsætte
nye aktiviteter i EUREKA-samarbejdet.
56 § 19.17.
19.17.04. Andre programaktiviteter (tekstanm. 7) (Reservationsbev.)
Der er afsat en bevilling til særskilte programaktiviteter. Bevillingen administreres af Styrel-
sen for Forskning og Innovation.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.31. Internatio-
nale Forskningssamarbejder til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds
uddelinger og § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd med henblik på at
medfinansiere internationale opslag.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.41.14. Pulje til forsk-
ningsinfrastruktur til § 19.17.04.47. Dansk Center for Havforskning
med henblik på at videreføre Dansk Center for Havforskning.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04. Andre pro-
gramaktiviteter vedrørende Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter,
innovationsmiljøer og innovationsnetværk til § 19.11.03. Styrelsen for
Forskning og Innovation med henblik på dækning af administrative
udgifter til forvaltning af programmer, gennemførelse af evalueringer
samt andre tidsbegrænsede opgaver, dog således at lønsumsstyrede be-
villinger ikke herved forhøjes.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.92. Innova-
tionsnetværk Danmark til § 19.22. Universiteter i forbindelse med tiltag
under samarbejde om innovation og videnspredning.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.4.4 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er ikke omfattet af reglerne
om statens selvforsikring.
BV 2.6.1 Der kan af bevillingen under § 19.17.04.35. EliteForsk afholdes udgifter
til den årlige EliteForsk-konference, drift af hjemmesiden samt køb af
konsulentydelser i forbindelse med forberedelse og afholdelse af kon-
ferencen, jf. akt. 154 af 22. maj 2006.
BV 2.6.1 Der kan af bevillingen under § 19.17.04.92. Innovationsnetværk Dan-
mark afholdes udgifter til uddeling af en prisopgave eller innovations-
pris med et samlet provenu på op til 300.000 kr.
BV 2.10.1 Bevillingen til forskningsportalen www.videnskab.dk kan ydes som
indskud i en fond, der har til formål at drive den nationale forsknings-
portal.
BV 2.10.1 Der kan af bevillingen afholdes følgeudgifter til fremme af de formål,
som er anført i anmærkningerne til § 19.17.04.90. Godkendte Tekno-
logiske Serviceinstitutter, § 19.17.04.91. Medfinansiering af innova-
tionsmiljøer og § 19.17.04.92. Innovationsnetværk Danmark.
§ 19.17.04. 57
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 683,1 752,8 699,4 640,0 639,8 491,0 481,4
Indtægtsbevilling ......................................... 36,5 50,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
11. Registerforskning
Udgift ................................................... 9,9 9,7 9,8 9,6 9,4 9,5 9,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,9 9,7 9,8 9,6 9,4 9,5 9,3
15. Videreførelse af initiativer på
Bornholm
Udgift ................................................... 5,9 5,8 5,9 5,8 5,7 5,7 5,6
45. Tilskud til erhverv ........................ 5,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 5,8 5,9 5,8 5,7 5,7 5,6
16. DDA-sundhed
Udgift ................................................... 3,6 3,5 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2
45. Tilskud til erhverv ........................ 3,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,5 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2
17. IKT-vækstmiljø
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
19. Forskningsformidling
Udgift ................................................... 8,4 9,2 7,7 5,6 5,5 5,5 5,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,5 1,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,7 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,6 7,7 7,7 5,6 5,5 5,5 5,4
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,1 - - - - - -
31. Internationale forskningssamar-
bejder
Udgift ................................................... 20,4 23,3 17,4 2,2 2,4 2,9 2,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,4 2,7 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,9 -1,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,0 22,6 17,4 2,2 2,4 2,9 2,8
BV 2.10.2 Bevillingerne på § 19.17.04.91. Medfinansiering af innovationsmiljøer
kan i indeværende finansår forhøjes med indtægter fra tilbageløb på
medfinansiering mv. under § 19.17.04.91. Medfinansiering af innova-
tionsmiljøer.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
BV 2.10.5 Af bevillingen under § 19.17.04.47. Dansk Center for Havforskning kan
der afholdes udgifter til drift af sekretariatet.
BV 2.10.5 Af bevillingen under § 19.17.04.31. Internationale forskningssamarbej-
der kan udbetales honorarer til et eksternt fagkyndigt panel, der bistår
med at vurdere eksterne ansøgninger, f.eks. ansøgninger om støtte til
internationale netværksaktiviteter.
58 § 19.17.04.
35. EliteForsk
Udgift ................................................... 12,1 9,5 9,8 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -0,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,5 9,9 9,8 - - - -
46. Tilskud til Fonden for Entrepre-
nørskab
Udgift ................................................... 9,9 -5,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 9,8 -5,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
47. Dansk Center for Havforskning
Udgift ................................................... 6,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,5 - - - - - -
50. Grundtvigcenteret
Udgift ................................................... 9,9 9,9 9,8 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,9 9,9 9,8 - - - -
80. EURYI-programmet
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
81. NORFACE m.v.
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
82. Analyser og vederlag til råd og
udvalg mv.
Udgift ................................................... - 2,1 5,9 5,2 5,2 2,5 2,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,7 5,9 5,2 5,2 2,5 2,5
90. Godkendte Teknologiske Servi-
ceinstitutter
Udgift ................................................... 325,4 324,3 327,3 327,3 327,3 264,9 259,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,0 2,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 321,4 322,0 327,3 327,3 327,3 264,9 259,6
Indtægt ................................................ 0,6 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,6 - - - - - -
91. Medfinansiering af innovations-
miljøer
Udgift ................................................... 250,2 264,9 226,7 226,7 226,7 142,1 139,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 23,3 1,7 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 226,8 263,1 226,7 226,7 226,7 142,1 139,5
Indtægt ................................................ 35,8 50,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,2 0,0 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 3,1 4,7 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
59. Værdipapirer, afgang .................... 32,5 45,8 - - - - -
92. Innovationsnetværk Danmark
Udgift ................................................... 21,1 95,5 75,7 54,3 54,3 54,6 53,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 2,8 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 22,3 86,4 75,7 54,3 54,3 54,6 53,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,7 6,4 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,1 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 0,1 - - - - -
§ 19.17.04. 59
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
Bemærkninger: Beholdningen på 1,5 mio. kr. vedrører § 19.17.04.31. Internationale forskningssamarbejder. Beholdningen
på 0,2 mio. kr. vedrører § 19.17.04.82. Analyser og vederlag til råd og udvalg mv. Be holdningen forventes anvendt i
2016.
11. Registerforskning
Initiativet er oprettet med henblik på at styrke dansk registerforskning. Midlerne anvendes til
at videreføre forskerserviceenhederne hos Danmarks Statistik og Statens Serum Institut.
15. Videreførelse af initiativer på Bornholm
Bevillingen anvendes til videreførelse af initiativer på Bornholm og udmøntes af uddannelses-
og forskningsministeren efter indstilling fra Bornholms VækstForum.
16. DDA-sundhed
DDA-Sundhed under Dansk Data Arkiv registrerer og arkiverer sundhedsvidenskabelige data
med henblik på at effektivisere og kvalificere datagrundlaget for sundhedsforskningen.
19. Forskningsformidling
Af underkontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til aktiviteter, der har til hensigt at
formidle forskning og innovation og øge borgernes interesse for områderne, såsom Forskningens
Døgn og Forskningskommunikationsprisen.
Forskningens Døgn
Tilskuddet kan anvendes til afholdelse af Forskningens Døgn og til udvikling af flere kon-
cepter og aktiviteter mv. i forbindelse hermed. Forskningens Døgn med tilhørende aktiviteter har
til formål at engagere og bringe borgerne i kontakt med forskning og innovation. Der kan af be-
villingen afholdes udgifter til køb af konsulentydelser mv. i forbindelse med eksempelvis udvik-
ling, organisering og markedsføring. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af
lokale arrangørers udgifter i forbindelse med afholdelse af lokale arrangementer. Op til 0,3 mio.
kr. af midlerne til Forskningens Døgn kan anvendes til præmier til projektkonkurrencer og lig-
nende.
Forskningskommunikationsprisen
Af bevillingen kan uddeles Forskningskommunikationsprisen på 0,1 mio. kr. og afholdes
udgifter i forbindelse med uddeling af prisen, f.eks. opsøgende aktiviteter, konferencer og andre
typer af formidling, betjening af bedømmelsesudvalg mv. Prisen er en hædersgave, der kan an-
vendes til personlige formål. Formålet med Forskningskommunikationsprisen er at belønne og
stimulere forskere til at formidle og kommunikere deres forskning til den brede offentlighed.
Samtidig skal prisen bidrage til at skabe større fokus på og anerkendelse af forskeres populærvi-
denskabelige arbejde og anden formidlingsaktivitet, der falder uden for det traditionelle viden-
skabelige arbejde og undervisning. Forskningskommunikationsprisen uddeles af uddannelses- og
forskningsministeren efter åbent opslag og på baggrund af indstilling fra et fagkyndigt udvalg,
der vurderer de indsendte forslag.
Forskningsportalen
Af bevillingen kan der bl.a. ydes tilskud til og medfinansiering af forskerportalen www.vi-
denskab.dk. Tilskuddet kan anvendes til udvikling og drift af den nationale forskningsportal.
Formålet med forskningsportalen er at skabe interesse for videnskab og bidrage til en bredere
60 § 19.17.04.19.
forståelse i samfundet for, at forskning og udvikling er en af grundstenene i vores vidensamfund.
For at opnå mere interesse for forskning kan videnskab.dk bl.a. levere indhold til andre hjem-
mesider.
Informationsvirksomhed om rummet
Som led i Danmarks internationale rumfartssamarbejde kan der af bevillingen afholdes ud-
gifter til oplysning, undervisning og efteruddannelsesaktiviteter om rummet, rumforskning og
rumfartsteknologi.
Formidlingsaktiviteter på polarområdet
Bevillingen anvendes til at støtte kommunikations- og formidlingsaktiviteter på det polare
område.
Forskerspirer
Bevillingen kan anvendes til at støtte, inspirere og udfordre spirende forskertalenter på
gymnasieniveau inden for alle fagområder over hele Danmark. Bevillingen kan desuden anvendes
til at uddele priser til årets forskerspirer og afholde udgifter i tilknytning til prisoverrækkelsen.
Bevillingen kan gives til et universitet. Ordningen kan samfinansieres med Undervisningsmini-
steriet.
Der budgetteres med følgende vejledende fordeling:
31. Internationale forskningssamarbejder
Internationaliseringspulje
Bevillingen kan anvendes til at understøtte og skabe bedre rammer og incitamenter for danske
forskere, studerende og virksomheders internationalisering.
Der kan ydes tilskud til initiativer, der gør det nemmere for danske forsknings- og innova-
tionsmiljøer at indgå samarbejde og at få adgang til netværk med de bedste og/eller mest per-
spektivrige videnmiljøer i udlandet, f.eks. Brasilien, Indien, Israel, Japan, Kina, Sydkorea, Tysk-
land og USA.
Initiativerne er samlet omkring tre hovedaktiviteter:
- Indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaftaler om forskning, uddannelse og
innovation med lande, herunder offentlige udenlandske organer på områder, hvor begge
lande står stærkt.
- Indgåelse af aftaler med forskningsnetværk i udlandet, der fremmer danske forsknings- og
innovationsmiljøers adgang til internationale forskningsnetværk og universiteter i topklasse.
- Gennemførelse af internationale innovations- og netværksaktiviteter på innovationscentre i
udlandet.
Midlerne kan anvendes til at understøtte bilaterale samarbejdsaftaler i form af støtte til for-
skermobilitet, herunder forsker- og ph.d.-stipendier, (med)finansiering af bilaterale forsknings-
og udviklingsprojekter, medfinansiering af forskningsfaciliteter i udlandet, medfinansiering af
konkrete forskningsprojekter på baggrund af internationale opslag i samarbejde med forsknings-
rådene, Internationalt Netværksprogram , rekrutterings- og mobilitetsinitiativer, varetagelse af
sekretariatsbetjening, netværksaktiviteter o.l. Midlerne kan også anvendes til finansiering af
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019
Forskningens Døgn.............................................................. 2,1 2,1 2,1 2,1
Forskningskommunikationsprisen....................................... 0,3 0,3 0,3 0,3
Forskningsportalen 2,6 2,5 2,5 2,4
Informationsvirksomhed om rummet.................................. 0,3 0,3 0,3 0,3
Formidlingsaktiviteter på polarområdet.............................. - - - -
Forskerspirer ........................................................................ 0,3 0,3 0,3 0,3
I alt....................................................................................... 5,6 5,5 5,5 5,4
§ 19.17.04.31. 61
eventuelt medlemsgebyr for deltagelse i forskningsnetværk og til finansiering af aktiviteter i for-
bindelse med innovationscentre i udlandet. Midlerne kan anvendes til udarbejdelse af informa-
tionsmateriale samt diverse udredninger, undersøgelser og rejser f.eks. i forbindelse med op-
dyrkning af nye samarbejder o.l. Midlerne kan desuden anvendes til honorarer til et eksternt
fagkyndigt panel, der bistår med at vurdere eksterne ansøgninger, f.eks. ansøgninger om støtte til
internationale netværksaktiviteter.
35. EliteForsk
EliteForsk-initiativet har til formål at finde, styrke og pleje nogle af landets dygtigste og mest
talentfulde forskere og skal bidrage til at styrke unge talenters interesse for en karriere som for-
sker. EliteForsk synliggør og belønner de bedste yngre forskningstalenter i Danmark via priser
og informationsindsats ved en årlig konference og tilhørende hjemmeside.
Som led i projekt EliteForsk-initiativet afsættes en bevilling til EliteForsk-priser og Elite-
Forsk-stipendier. EliteForsk-priserne uddeles til yngre forskere (hidtil har det været op til 45 år)
i den absolutte verdensklasse og består af en personlig hæderspris på 0,2 mio. kr. samt et forsk-
ningstilskud på 1,0 mio. kr. Priserne uddeles efter indstilling fra universiteter, statslige sektor-
forskningsinstitutioner eller private virksomheder, og de foreslåede kandidater bedømmes af Det
Frie Forskningsråd eller af et af rådet nedsat fagligt kompetent udvalg. EliteForsk-rejsestipendier
uddeles til de dygtigste og mest talentfulde ph.d.-studerende tilknyttet danske universiteter og
ph.d.-gradsgivende institutioner. Rejsestipendiet udgør 0,2 - 0,3 mio. kr., der skal anvendes til
udgifter relateret til studieophold ved nogle af de bedste forskningsmiljøer af højeste internatio-
nale klasse. Rejsestipendierne kan søges efter opslag af ph.d.-gradsgivende institutioner, og de
foreslåede kandidater bedømmes af Det Frie Forskningsråd eller af et af rådet nedsat fagligt
kompetent udvalg.
På den årlige EliteForsk-konference uddeler uddannelses- og forskningsministeren 5 Elite-
Forsk-priser og op til 20 EliteForsk-stipendier.
47. Dansk Center for Havforskning
Havforskningscenteret skal stimulere og styrke dansk havforskning. Centeret skal medvirke
til, at udnyttelsen af alle ressourcer til brug for havforskning sker i et formaliseret og koordineret
samarbejde på tværs af alle ministerier og institutter gennem udarbejdelse af programmer. Cen-
teret kan uddele midler til brug for leje/chartring af såvel danske som udenlandske skibe. Med
baggrund i en rammeaftale mellem Styrelsen for Forskning og Innovation og Forsvarskomman-
doen og en samarbejdsaftale mellem Dansk center for Havforskning og Forsvarskommandoen kan
centeret indgå projektaftaler med Forsvarskommandoen om etablering af forskningsplatforme på
forsvarets skibe samt indgå projektaftaler med havforskere og Forsvarskommandoen om etable-
ring og gennemførelse af konkrete havforskningsprojekter på forsvarets skibe. Centeret kan med
baggrund i en rammeaftale mellem Dansk Center for Havforskning og Marinehjemmeværnet vi-
dereformidle ønsker om brug af Marinehjemmeværnets skibe til forskningsformål.
50. Grundtvigcenteret
Grundtvigcenteret har til opgave at gøre Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt via
digitalisering og kommenterede udgaver. Herudover vil det gennem forskning, undervisning og
formidling søges at fremme det almene studie af Grundtvig og hans virkningshistorie.
82. Analyser og vederlag til råd og udvalg mv.
Bevillingen anvendes til finansiering af overordnede evalueringer af forsknings- og innova-
tionssystemet og yderligere aktiviteter, der foregår i regi af Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd, dets sekretariat samt Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed. Endvidere
kan der af bevillingen finansieres vederlag til medlemmer og suppleanter af Udvalgene vedrø-
rende Videnskabelig Uredelighed og af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, og
udgifterne til deres tjenesterejser.
62 § 19.17.04.82.
Der er yderligere afsat 2,2 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017 til styrkelse af Udvalgene
vedr. Videnskabelig Uredelighed og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Mid-
lerne er overført fra § 19.11.79.75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer.
90. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Af kontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til Godkendte Teknologiske Serviceinsti-
tutter. Af bevillingen kan der medfinansieres aktiviteter fra netværk § 19.17.04.92.
Formålet med indsatsen er at styrke den teknologiske service i Danmark som grundlag for
udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt øget in-
novationsindsats i virksomhederne.
Der indgås resultatkontrakter med Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter om kompeten-
ceopbygning, udvikling af nye servicetilbud og generel videnformidling mv.
Styrelsen for Forskning og Innovation bevilger midler til institutterne på baggrund af resul-
tatkontrakter, strategier, økonomiske rapporteringer, faglige evalueringer, effektmålinger og ana-
lyser. Styrelsen følger løbende udviklingen inden for området og rådgiver uddannelses- og
forskningsministeren om den overordnede strategi og konkrete sager om teknologisk service.
Styrelsen kan i forbindelse hermed udarbejde analyser, effektmålinger, innovationsfremsyn og
forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service mv. Der kan i den forbindelse
iværksættes initiativer, der fremmer udviklingen af den teknologiske service. Op til 12,0 mio. kr.
af midlerne forventes i perioden anvendt til rådgivning og vejledning af danske opfindere, stu-
derende mv. via GTS-nettet.
Der er afsat 62,7 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 (2015-pl) med henblik på styrkelse af
den teknologiske service i Danmark.
91. Medfinansiering af innovationsmiljøer
Der ydes medfinansiering til godkendte innovationsmiljøer. Innovationsmiljøerne godkendes
af uddannelses- og forskningsministeren.
Innovationsmiljøerne kan yde medfinansiering til udvikling og bearbejdning af innovative
projektidéer. Midlerne kan endvidere anvendes til opsøgning af idéer fra forskningsmiljøer og
andre videnmiljøer, netværksopbygning samt kompetenceopbygning og administration i innova-
tionsmiljøerne.
De enkelte innovationsmiljøer kan tildeles op til 50 pct. af tilbageløbene på den medfinansi-
ering, der administreres af det pågældende innovationsmiljø til anvendelse i miljøet. Innova-
tionsmiljøet disponerer selv over denne del af tilbageløbene til anvendelse i innovationsmiljøet.
Midlerne kan anvendes til finansiering af innovative projektideer, opsøgning af idéer fra forsk-
ningsmiljøer mv., netværksopbygning, kompetenceopbygning, administration i innovationsmiljø-
erne o.l.
Der kan af kontoen afholdes udgifter til analyser, faglig bistand mv. med henblik på opfølg-
ning, tilsyn med og videreudvikling af innovationsmiljøerne og med henblik på at fremme sam-
spillet mellem viden- og forskningsmiljøer, finansieringskilder og erhvervslivet.
Endelig kan der af kontoen ydes medfinansiering til etablering af netværk eller lignende, der
kan fremme formidling af kapital og kompetence fra f.eks. såkaldte business-angels til mindre
virksomheder, herunder virksomheder fra innovationsmiljøerne.
Der er afsat 84,7 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 (2015-pl) med henblik på at styrke
udvikling og bearbejdning af innovative projektidéer i innovationsmiljøerne.
§ 19.17.04.92. 63
92. Innovationsnetværk Danmark
Bevillingen anvendes til netværk mellem virksomheder og videninstitutioner inden for særlige
forsknings- og teknologiområder. Netværkene skal fremme relationer og dialog mellem de rele-
vante parter, matchmaking og åben innovation. Netværkene skal endvidere medvirke til bedre
spredning af viden og fælles koordinering vedrørende forskning og uddannelse.
Der etableres et antal innovationsnetværk på fag- og teknologiområder, hvor Danmark har
væsentlige forskningsmæssige og erhvervsmæssige kompetencer. Netværkene skal gennem fælles
aktiviteter - herunder nationale og internationale samarbejdsprojekter - sikre en tættere og mere
direkte kontakt mellem virksomheder og videninstitutioner såsom universiteter, GTS-institutter
og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Netværkene skal danne basis for varige samar-
bejdsrelationer mellem parterne om forskning, udvikling og videnformidling. Netværkene kan
have et nationalt eller internationalt omdrejningspunkt.
Af bevillingen kan der ydes medfinansiering af innovationsnetværk med relevans for dansk
erhvervsliv samt tiltag, der styrker netværksexcellence efter europæisk ECEI standard og net-
værksledelse, innovationsnetværkenes aktiviteter, internationalisering og matchmaking med virk-
somheder, videninstitutioner og udenlandske klynger og netværk - herunder støttefunktionerne
Cluster Excellence Denmark og Enterprise Europe Network.
Bevillingen kan anvendes til dækning af EU top-op medfinansiering af European Cluster
Excellence Initiative, grænseoverskridende klynge- og netværkssamarbejde mv. Der kan endvi-
dere oppebæres indtægter fra kommuner, regioner mv. til forøgelse af aktiviteterne.
Der overføres årligt i perioden 2010-2018 midler til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og
Innovation til gennemførelse af et flerårigt digitaliserings- og effektiviseringsprojekt i Styrelsen
for Forskning og Innovation, der bl.a. skal bidrage til en forenkling af administrative aktiviteter
vedrørende tilskudsmidler.
19.17.06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde (Reservationsbev.)
Dansk e-Infrastruktur Samarbejde er oprettet ved akt. 70 af 19. april 2012. Dansk e-Infra-
struktur Samarbejde skal bidrage til, at dansk forskning sikres højt internationalt niveau på e-
Science-området samt sørge for, at danske universiteter og forskningsinstitutioner er forbundet
med indbyrdes netværksforbindelser af høj kapacitet og med tilsvarende netværksforbindelser i
udlandet. Dansk e-Infrastruktur Samarbejde skal udvikle og levere e-Science- og e-Infrastruktur-
tjenester med henblik på løbende at opfylde dansk forskningsbehov på disse områder, herunder:
- Understøtte at dansk forskning har adgang til højkvalitetsnetværk, regnekraft, lagerkapacitet
mv.
- Formulere og udmønte strategier på området således, at der sikres bæredygtige løsninger
- Virke for, at e-Science udvikles og udbredes til alle former for forskning og uddannelsesak-
tiviteter, herunder virke for et hensigtsmæssigt offentligt-privat samarbejde
- Understøtte uddannelses- og rådgivningsaktiviteter, herunder kompetenceudvikling på e-sci-
ence området
- Facilitere internationale samarbejder, herunder at varetage dansk deltagelse i centrale inter-
nationale samarbejder på området
- Bidrage til sammenhæng mellem danske forskningsinstitutioners aktiviteter på området med
henblik på at sikre effektiv ressourceudnyttelse og hensigtsmæssige tekniske og videnskabelige
løsninger
Udmøntningen af bevillingen sker under rådgivning fra en bestyrelse, som har ansvaret for,
at samarbejdet opfylder sit formål. Bestyrelsen bistås af et sekretariat, som placeres ved en af de
deltagende forskningsinstitutioner.
64 § 19.17.06.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 65,1 62,8 66,3 66,0 65,7 65,7 65,4
Indtægtsbevilling ......................................... 49,8 47,8 51,5 51,5 51,5 51,5 51,5
10. Computing og e-Science
Udgift ................................................... 15,3 15,0 14,8 14,5 14,2 14,2 13,9
45. Tilskud til erhverv ........................ 15,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 15,0 14,8 14,5 14,2 14,2 13,9
11. Højhastighedsnet
Udgift ................................................... 49,8 47,8 51,5 51,5 51,5 51,5 51,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 19,7 19,7 19,7 19,7 19,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 49,8 47,8 31,8 31,8 31,8 31,8 31,8
Indtægt ................................................ 49,8 47,8 51,5 51,5 51,5 51,5 51,5
11. Salg af varer .................................. 49,8 47,8 51,5 51,5 51,5 51,5 51,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,4
I alt .................................................................................................................................. 7,4
Bemærkninger: Beholdningen på 7,4 mio. kr. vedrører § 19.17.06.11. Højhastighedsnettet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra offentlige
institutioner, private eller fonde.
BV 2.10.2 Bevillingen under § 19.17.06.11. Højhastighedsnet er budgetteret med
balance mellem udgifter og indtægter. Udgifterne kan på bevillingsaf-
regningen nedskrives, såfremt indtægterne ikke svarer til den budgette-
rede indtægtsbevilling.
BV 2.10.5 Af bevillingen kan afholdes begrænsede udgifter til drift af sekretariat
samt efter gældende regler udbetales godtgørelse til bestyrelsens for-
mand og medlemmer samt formand og medlemmer af underudvalg og
styreenheder inden for en samlet ramme på 4,0 mio. kr.
BV 2.11.5 Der kan af bevillingen under § 19.17.06.11. Højhastighedsnet udbetales
tilskud til Danmarks Tekniske Universitet vedrørende driften af det
danske forskningsnet. Udgifterne til driften af forskningsnettet forventes
at udgøre 19,7 mio. kr.
§ 19.17.06.10. 65
10. Computing og e-Science
Bevillingen skal anvendes til at indkøbe og sikre adgang til computerressourcer og -kompe-
tencer i Danmark og udlandet med henblik på at sikre dansk forskning tilstrækkelig regnekraft,
lagerkapacitet mv. Der kan af bevillingen ydes tilskud til opbygningen og driften af koordineret
dansk kompetenceopbygning, som skal understøtte bl.a. uddannelses- og rådgivningsaktiviteter
og gøre e-Science tilgængelig for alle danske forskningsmiljøer. Af bevillingen kan endvidere
afholdes udgifter til medlemskab af relevante internationale samarbejdsorganisationer for at skabe
adgang til store computerfaciliteter, datalagre, ekspertise mv.
11. Højhastighedsnet
Forskningens Højhastighedsnet (Forskningsnettet) forbinder de danske universiteter og
forskningsinstitutioner med højhastighedsinternet og sørger ligeledes for forbindelsen til interna-
tionale netværk. Forskningsnettet anvendes hovedsageligt til forskningsformål for de tilsluttede
institutioner, men vil i et vist omfang også blive anvendt til administrative og uddannelsesmæs-
sige formål. Forskningsnettet er fuldt brugerfinansieret.
Danmarks Tekniske Universitet driver efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet
det danske forskningsnet. Via Forskningsnettet etableres adgang til en række fælles tjenester,
herunder fælles fora og udviklingsværktøjer for avancerede læremidler mellem uddannelsesinsti-
tutionerne og den relevante forskning.
ad 11. Salg af varer. Beløbene vedrører betaling for ydelser fra universiteterne og andre forsk-
ningsinstitutioner.
19.17.08. Øvrige programaktiviteter (Reservationsbev.)
Der er afsat en bevilling til programaktiviteter. Bevillingen administreres af Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 4,1 4,1 - - - -
20. Klimaforskning i havstrømme
omkring Færøerne mv.
Udgift ................................................... 2,0 4,1 4,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 4,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 4,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
66 § 19.2.
Videregående uddannelser og forskning
Hovedområdet Videregående uddannelser og forskning omfatter følgende aktivitetsområder:
§ 19.22. Universiteter
§ 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet
§ 19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser
§ 19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse
§ 19.27. Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv.
§ 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser
19.22. Universiteter (tekstanm. 161)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til tilskud til de otte universiteter:
§ 19.22.01. Københavns Universitet
§ 19.22.05. Aarhus Universitet
§ 19.22.11. Syddansk Universitet
§ 19.22.15. Roskilde Universitet
§ 19.22.17. Aalborg Universitet
§ 19.22.21. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
§ 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet
§ 19.22.45. IT-Universitetet i København
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.22. Universiteter.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden
for § 19.22. Universiteter, § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet
og § 19.32. Særlige tilskud med undtagelse af § 19.32.07. Det Euro-
pæiske Universitetsinstitut, Firenze.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.15.03.18. Danmarks
bidrag til etablering af European Spallation Source (ESS) til hovedkonti
under § 19.22. Universiteter i forbindelse med universiteternes vareta-
gelse af forskningsopgaver og forskningsaktiviteter, som er relateret til
ESS.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.22.01. Københavns
Universitet, § 19.22.05. Aarhus Universitet, § 19.22.11. Syddansk Uni-
versitet, § 19.22.15. Roskilde Universitet, § 19.22.17. Aalborg Univer-
sitet, § 19.22.21. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, §
19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet og § 19.22.45. IT-Universi-
tetet i København på op til 10,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01.
Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger
med henblik på hel eller delvis finansiering af projekter.
§ 19.22. 67
I henhold til lov om universiteter (universitetsloven), jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015, har
et universitet til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste
internationale niveau inden for sine fagområder. Et universitet skal sikre et ligeværdigt samspil
mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og ud-
vikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til viden-
skabens metoder og resultater. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om
videnskabsetik. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvik-
ling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bi-
drage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden-
og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og
tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Universitetet skal medvirke til at
sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående ud-
dannelser, der ikke er forskningsbaserede.
Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i universitetsloven, men en række af
bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, jf. LB nr.
531 af 28. maj 2013, er fortsat i kraft.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til universiteternes samlede virksomhed
inden for de bevillinger, der er opført under de enkelte universiteters finanslovskonto. Universi-
teterne disponerer frit ved anvendelse af det samlede tilskud under ét og er ikke omfattet af løn-
sumsstyring.
I BEK nr. 598 af 8. marts 2015 om tilskud og revision mv. ved universiteterne præciseres
de vilkår, hvorunder tilskud ydes. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler for regnskabsaf-
læggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler. Univer-
siteterne er omfattet af Budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner,
jf. universitetslovens § 19, stk. 5. Fravigelser af enkelte bestemmelser i Budgetvejledningen vil
fremgå af de særlige bevillingsbestemmelser, som er opført under de enkelte universiteter.
Universiteterne er selvforsikrende i henhold til Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9.
december 2005 om selvforsikring i staten. Det fremgår af cirkulærets § 8, at der ved eller i hen-
hold til lov, herunder finanslov, ved aktstykke eller ved særskilt cirkulære kan være givet adgang
til forsikringstegning. For universiteterne er der følgende særlige hjemler på forsikringsområdet:
- I henhold til universitetslovens § 11, stk. 5, kan universiteterne afholde udgifter til sæd-
vanlig bestyrelsesansvarsforsikring.
- I henhold til universitetslovens § 22, stk. 3, kan universiteterne afholde udgifter til ulyk-
kesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.
- I henhold til universitetslovens § 30, stk. 5, skal universiteterne tegne skadesforsikring for
de bygninger, som universiteterne har eller har overtaget.
Universiteterne er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, jf. LB nr. 278 af 14. marts 2013
med senere ændringer, og afholder som følge heraf udgifter til erstatning og godtgørelse, admi-
nistrationsbidrag samt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring.
Tilskuddene til universiteterne er sammensat af forskellige komponenter og tildeles univer-
siteterne fordelt på hovedformål med tilknyttede aktiviteter, jf. oversigt.
68 § 19.22.
Universiteternes tilskud fordelt på hovedformål og tilknyttede aktiviteter
Bemærkninger: Tilskud til universiteternes forskning og uddannelse er inklusiv bidrag til kapitalformål, herunder husleje.
Uddannelse
Heltidsuddannelse
Heltidsuddannelse på universiteterne omfatter:
- Bacheloruddannelse, herunder uddannelse af professionsbachelorer
- Kandidatuddannelse
- Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse)
Forskeruddannelse forudsættes finansieret over forskningstilskuddene og er beskrevet i af-
snittet om forskning. I nedenstående anvendes heltidsuddannelse som en fællesbetegnelse for
bachelor- og kandidatuddannelse. Desuden omfatter heltidsuddannelse i bevillingssammenhænge
også propædeutik på universiteterne.
Optag på universitetsuddannelser
Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark in-
den for sine fagområder. Udbud af nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af ud-
dannelses- og forskningsministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte maksimumrammer for tilgangen til ud-
dannelser, jf. universitetsloven § 4, stk. 5.
På områder med pladsrammer fastsættes optagelsestallet på det enkelte universitets hoved-
konto, og optagelsestallet kan ikke overskrides uden uddannelses- og forskningsministerens god-
kendelse.
Der er fastsat pladsrammer for uddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge, biomekanik og
journalist.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter ud over den konkrete dimensionering af
enkeltuddannelserne et loft over optaget på uddannelser med systematisk og markant dimittend-
ledighed.
Hovedformål Aktiviteter
Uddannelse - Heltidsuddannelse (uddannelsestaxameter)
- Færdiggørelsesbonus, herunder studietidsmodellen
- Småfag
- Internationaliseringstilskud
- Friplads- og stipendiemidler
- Deltidsuddannelse (uddannelsestaxameter)
Forskning - Basisforskning
- Forskeruddannelse
Øvrige formål - Biblioteker
- Haver
- Museer
- Samlinger
- Propædeutisk undervisning
- Udenlandske lektorer
- Kapitalgrundtilskud
- Indvendig vedligeholdelse
- Andet
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening
- Der udføres forskningsbaseret myndighedsbetjening for andre
ministerier
§ 19.22. 69
Nedenstående tabeller for optagelsestal på uddannelsesgrad og uddannelsesområder indehol-
der oplysninger om tilgangen til bacheloruddannelse på universiteterne. Optagelsestallene til og
med 2014 er de faktiske. På områder med frit optag er tallene fra 2015 og frem skønnet af Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universiteterne.
Optagelsestal for bacheloruddannelser (pr. 1. oktober 2014) på uddannelsesgrad
Bemærkninger: Tabellen omfatter optag på bacheloruddannelser på universiteterne uanset finansieringskilde.
Optagelsestal for bacheloruddannelser (pr. 1. oktober 2014) på uddannelsesområder
Bemærkninger: Tabellen omfatter optag på bacheloruddannelserne på universiteterne uanset finansieringskilde.
Optagelsestal for bacheloruddannelser (pr. 1. oktober 2014) på universiteter
Bemærkninger: Tabellen omfatter optag på bacheloruddannelserne på universiteterne uanset finansieringskilde.
Nedenstående tabel indeholder oplysningerne om universiteternes optag på både bachelor-
og kandidatuddannelser.
Optagelsestal (pr. 1. oktober 2014) på bachelor- og kandidatuddannelser
Bemærkninger: Tabellen omfatter optag på bachelor- og kandidatuddannelser på universiteterne uanset finansierings-
kilde.
Tilskud til heltidsuddannelse
Tilskud til heltidsuddannelse er aktivitetsafhængig og gives via:
- Uddannelsestaxameter
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 26.183 28.641 30.402 31.883 31.246 31.885 32.372 32.177 32.270 32.380
Bachelor.................................... 23.370 25.506 27.305 28.302 28.420 28.942 29.388 29.212 29.296 29.398
Professionsbachelor .................. 2.813 3.135 3.097 3.581 2.826 2.943 2.984 2.965 2.974 2.982
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 26.183 28.641 30.402 31.883 31.246 31.885 32.372 32.177 32.270 32.380
Naturvidenskabelige uddannelser 4.198 4.515 4.876 5.087 4.951 5.066 5.142 5.114 5.129 5.146
Tekniske uddannelser ............... 3.744 4.396 4.863 5.317 5.546 5.676 5.764 5.728 5.745 5.766
Sundhedsvidenskabelige uddan-
nelser......................................... 1.837 1.881 2.032 2.075 1.955 2.179 2.211 2.199 2.204 2.212
Samfundsvidenskabelige uddan-
nelser......................................... 9.000 9.799 10.311 10.568 10.597 10.694 10.859 10.794 10.825 10.862
Humanistiske uddannelser........ 7.404 8.050 8.320 8.836 8.197 8.270 8.396 8.342 8.367 8.394
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 26.183 28.641 30.402 31.883 31.246 31.885 32.372 32.177 32.270 32.380
Københavns Universitet ........... 6.743 6.889 7.172 7.687 7.435 7.444 7.558 7.513 7.535 7.560
Aarhus Universitet.................... 6.746 7.050 7.244 7.383 7.166 7.236 7.347 7.303 7.324 7.350
Syddansk Universitet................ 3.723 4.549 4.949 5.190 5.218 5.470 5.551 5.516 5.531 5.551
Roskilde Universitet ................. 1.526 1.599 1.668 1.682 1.783 1.796 1.823 1.813 1.818 1.823
Aalborg Universitet .................. 2.815 3.585 4.218 4.656 4.492 4.653 4.725 4.696 4.710 4.726
Copenhagen Business School... 2.655 2.763 2.745 2.821 2.740 2.775 2.817 2.800 2.809 2.818
Danmarks Tekniske Universitet 1.776 1.993 2.187 2.256 2.173 2.287 2.323 2.308 2.315 2.323
IT-Universitetet i København... 199 213 219 208 239 224 228 228 228 229
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 45.338 48.421 51.635 56.098 56.118 57.035 57.518 57.523 57.245 56.946
Bachelor.................................... 26.183 28.641 30.402 31.883 31.246 31.885 32.372 32.177 32.270 32.380
Kandidat.................................... 19.155 19.780 21.233 24.215 24.872 25.150 25.146 25.346 24.975 24.566
70 § 19.22.
- Færdiggørelsesbonus
- Takst pr. udvekslingsstuderende og studerende under udlandsstipendieordningen
Der ydes endvidere tilskud i medfør af småfagsordningen, jf. senere afsnit herom.
Uddannelsestaksterne er nedjusteret som følge af forventede besparelser i forbindelse med
9. fase af Statens Indkøbsprogram. Bevillingerne under § 19.22. Universiteter er reduceret med i
alt 8,9 mio. kr. i 2016 og frem.
Uddannelsestaksterne og tilskud til udvekslingsstuderende er reduceret med to procent i BO3
(2019), som er overført til § 19.23.05.50. Omstillingsreserve.
Uddannelsestaxameter
Hovedparten af tilskud til heltidsuddannelse fordeles via uddannelsestaxametre.
Der ydes en takst pr. årsstuderende. En årsstuderende er lig med bestået eksamensaktivitet sva-
rende til et års normeret studietid (60 ECTS).
Der er indbudgetteret en videreførelse af forhøjelsen af takst 1 i 2017 på 5.000 kr. Midlerne
er placeret på § 19.23.05.65. Reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser.
Takstforhøjelsen er betinget af øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forsker-
dækning.
Taksterne for heltidsuddannelse fremgår nedenfor.
Takstkatalog for heltidsuddannelse i kr. (2016-pl)
Uddannelses- og forskningsministeren kan i løbet af finansåret indplacere nye heltidsuddan-
nelser i ovenstående takstskala. Takstindplaceringen af de eksisterende uddannelser på universi-
teterne kan ses på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside www.ufm.dk.
Nærmere krav til opgørelse af de ressourceudløsende uddannelsesaktiviteter fremgår af Sty-
relsen for Videregående Uddannelsers myndighedskrav til registrering og indberetning af studie-
aktivitet og optagelsestal på universiteterne.
Ressourceudløsende årsstuderende danner grundlag for opgørelsen af tilskud baseret på ud-
dannelsestaxametre, hvor studieåret 2015/2016 vil være ressourceudløsende i 2016. Der er for
de enkelte universiteter angivet et skøn for tilskuddet til heltidsuddannelse på grundlag af uni-
versiteternes prognoser for aktiviteten i F- og BO-årene og de tilknyttede takster. I finansåret kan
der foretages efterreguleringer af taxameterbevillinger til uddannelse, der vedrører forudgående
finansår.
Af oversigten nedenfor fremgår de forventede aktiviteter og aktivitetsbaserede tilskud til
heltidsuddannelser på universiteterne fordelt på hovedområder årligt i perioden 2015-2019. For
årene 2009-2014 fremgår de faktiske årlige aktiviteter og tilskud.
Takstskala Takst
Heltidstakst 1 44.300
Heltidstakst 2 63.700
Heltidstakst 3 93.100
§ 19.22. 71
Heltidsuddannelser - Uddannelsestaxameter og aktivitet (2016-pl)
Bemærkninger: Tabellen omfatter kun aktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Universiteter. Posten Øvrige
uddannelser vedrører reduktion af tilskudsudløsende aktivitet for årene 2013 og 2014 som følge af korrektion af øko-
nomisk ubalance i udvekslingen mellem Danmark og udlandet i disse år.
Færdiggørelsesbonus
Færdiggørelsesbonus omfatter:
- En bachelorbonus, som udløses, når de studerende består en bacheloruddannelse inden for
normeret tid plus ét år.
- En kandidatbonus, som udløses, når de studerende består en kandidatuddannelse på nor-
meret tid.
De nærmere principper for opgørelse af antal færdiguddannede bachelorer og kandidater samt
opgørelse af gennemførelsestid fremgår af Styrelsen for Videregående Uddannelsers myndig-
hedskrav til registrering og indberetning af studieaktivitet og optagelsestal på universiteterne.
På baggrund af universiteternes forventninger til antallet af studerende, der færdiggør deres
uddannelse i henhold til kravene i ordningen, er der beregnet vejledende takster for færdiggørel-
sesbonus i 2016. Taksterne følger den eksisterende takststruktur. Det vil sige, at der er tre takster
for henholdsvis bachelor- og kandidatbonus.
Vejledende takster for færdiggørelsesbonus i 2016 i kr. (2016-pl)
Bevillingen er rammestyret og udgør 938 mio. kr. i 2016 stigende til 1.204 mio. kr. i 2019,
jf. oversigten Heltidsuddannelse - Aktivitet og enhedsomkostninger nedenfor. På forslag til lov
om tillægsbevilling for 2016 fastsættes det endelige tilskud pr. institution, herunder de nye bo-
nusstørrelser, på grundlag af den faktiske færdiggørelsesaktivitet.
I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studie-
tidsgennemførelse fra april 2013, blev det aftalt, at en andel af puljen til færdiggørelsesbonus
gøres betinget af studietidsreduktion. I alt skal universiteterne reducere studietiden med i gen-
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Taxametertilskud i alt (mio. kr.)
Heltidsuddannelser ................. 5.649 5.871 6.039 6.445 6.776 7.010 7.287 7.046 6.979 6.863
Naturvidenskabelige uddannel-
ser ............................................ 1.007 1.091 1.143 1.246 1.298 1.399 1.424 1.428 1.415 1.388
Teknisk videnskabelige uddan-
nelser........................................ 1.297 1.307 1.333 1.463 1.564 1.662 1.766 1.820 1.816 1.799
Sundhedsuddannelser .............. 798 810 813 839 867 875 896 900 889 875
Samfundsvidenskabelige uddan-
nelser......................................... 1.455 1.532 1.581 1.669 1.739 1.814 1.854 1.659 1.638 1.609
Humanistiske uddannelser ...... 1.092 1.131 1.169 1.228 1.308 1.342 1.347 1.239 1.221 1.192
Øvrige uddannelser ................. - - - - - -82 - - - -
B. Aktiviteter
Heltidsuddannelser (Årsstude-
rende) ....................................... 81.044 85.861 91.224 96.930 103.757 110.282 114.429 116.873 117.825 118.114
Naturvidenskabelige uddannel-
ser ............................................ 10.389 11.508 12.552 13.698 14.643 16.099 16.611 16.920 17.076 17.093
Teknisk videnskabelige uddan-
nelser........................................ 12.535 13.169 13.952 15.022 16.375 17.741 19.140 19.998 20.334 20.561
Sundhedsuddannelser .............. 7.842 8.141 8.357 8.798 9.350 9.687 10.090 10.283 10.348 10.390
Samfundsvidenskabelige uddan-
nelser........................................ 29.966 31.731 33.804 35.740 37.877 40.176 41.612 42.605 42.850 42.977
Humanistiske uddannelser ...... 20.312 21.312 22.559 23.672 25.512 26.579 26.976 27.067 27.217 27.093
Takstskala Bachelorbonus Kandidatbonus
Takst 1 29.300 19.500
Takst 2 42.100 28.100
Takst 3 61.600 41.100
72 § 19.22.
nemsnit 4,3 måneder i 2020. Ordningen indfases gradvis fra 2015, som det fremgår af oversigten
nedenfor.
Sektormål og beløb af puljen til færdiggørelsesbonus, der er betinget af studietid (2016-pl)
I relation hertil fastsættes årlige institutionsspecifikke mål for reduktion af studietiden i pe-
rioden 2015-2020. Studietidsmålene er fastsat på baggrund af universiteternes studietidsoverskri-
delse i 2011. Målene fremgår af tabellen nedenfor.
Mål for reduktion af studietidsoverskridelsen, måneder (akkumuleret)
Bemærkninger: Årstal angiver finansåret for udmøntning. Udmøntningen vil bero på data om de studerendes faktiske
studietid året inden. Reduktionen måles i forhold til 2011. Aalborg Universitet har ikke krav til reduktion af studieti-
den, men overskridelse af studietiden på universitetet må ikke forøges med mere end tre måneder.
Hvis et universitet ikke lever op til studietidsmålet, reduceres universitetets tilskud fra fær-
diggørelsespuljen. En stigende procentdel af puljen til færdiggørelsesbonus vil være afhængig af
studietidsmålene. Procentdelen for finansåret fremgår af tabellen nedenfor.
Procent af udmøntning af færdiggørelsesbonus, der er betinget af studietidskrav
Bemærkninger: De angivne procentsatser for BO-årene er vejledende.
Internationaliseringstilskud
Der ydes en takst pr. udvekslingsstuderende. Udvekslingstilskuddet til danske og udenlandske
udvekslingsstuderende ydes til universiteterne, hvor studie- eller praktikperioden er af minimum
tre måneders varighed og indgår i den udvekslingsstuderendes studieforløb. De nærmere prin-
cipper for opgørelse af antal udvekslingsstuderende og studerende på udlandsstipendieordningen
fremgår af Styrelsen for Videregående Uddannelsers myndighedskrav til registrering og indbe-
retning af studieaktivitet og optagelsestal på universiteterne. Taksten pr. studerende udgør i 2016
i alt 4.700 kr.
Småfagsordningen
Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet modtager hvert år et
tilskud med henblik på udbud af undervisning inden for en række små humanistiske fag. Udover
dette tilskud ydes der til disse fag også almindeligt taxametertilskud pr. årsstuderende, jf. afsnit
om heltidsuddannelse. Alene små fag, der har optag ét sted i landet, indgår i ordningen.
Puljen til småfagsordningen fordeles sådan, at universiteterne får et tilskud på 1,25 mio. kr.
pr. fag i ordningen.
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Samlet sektormål (måneder) 0,4 0,7 1,7 2,8 3,7 4,3
Beløb betinget af studietid (mio.
kr.) 83,4 165,4 371,7 609,3 801,3 944,5
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Københavns Universitet 1,3 2,5 3,8 5,1 6,3 7,6
Aarhus Universitet 0,8 1,6 2,4 3,2 3,9 4,7
Syddansk Universitet 0,5 1,0 1,6 2,1 2,6 3,1
Roskilde Universitet 1,1 2,2 3,3 4,4 5,5 6,6
Aalborg Universitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Copenhagen Business School 0,7 1,4 2,1 2,8 3,5 4,2
Danmarks Tekniske Universitet 0,6 1,1 1,7 1,9 2,2 2,4
IT-Universitetet 0,5 1,0 1,6 2,1 2,6 3,1
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Procentdel betinget af studietid 12,7 22,2 43,8 63,0 84,2 88,6
§ 19.22. 73
Småfagsordningen evalueres hver tredje år for at sikre en tidssvarende ordning. Her vurderes
også, om universitetet har bidraget aktivt til prioriteringen af det enkelte småfag. Ordningen blev
evalueret i 2014.
I oversigten nedenfor ses de småfag, som indgår i ordningen.
Af oversigten nedenfor fremgår de samlede bevillinger til uddannelsestilskud til universite-
terne, herunder også opgjort årligt pr. årsstuderende i perioden 2015-2019. For årene 2010-2014
fremgår de faktiske årlige aktiviteter og tilskud.
Heltidsuddannelser - Aktivitet og enhedsomkostninger (2016-pl)
Bemærkninger: * Midlerne er placeret i puljer under § 19.23.05. Fællesbevillinger.
** Udviklingen i uddannelsestilskuddet pr. årsstuderende afspejler bl.a. studenteroptagets fordeling på de tre taxame-
tersatser.
Friplads- og stipendieordningen for studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende, der
gennemfører en del af eller en hel erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- eller kan-
didatuddannelse, jf. BEK nr. 1252 af 13. december 2011 om fripladser med stipendium til leve-
omkostninger til visse udenlandske studerende ved universiteterne. Fripladserne kan tildeles med
helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet kan maksimalt udgøre et
beløb svarende til det stipendium og studielån, der udbetales i henhold til gældende regler om
statens uddannelsesstøtte til udeboende danske studerende over 20 år på en videregående uddan-
nelse.
Der ydes et tilskud til hvert universitet til formålet.
Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet
Eskimologi Brasiliansk-portugisisk Oldtidskundskab
Finsk Klassisk filologi
Hebraisk Moderne indisk
Koreansk Bosnisk/Serbisk/Kroatisk
Nærorientalsk
Old- og middelindisk (in-
dologi)
Persisk
Sydøstasiatisk
Tibetansk
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Uddannelsestilskud fra UDS
(mio. kr.).................................. 6.317 6.645 6.692 6.932 7.286 7.629 8.030 8.236 8.012 8.041
Heltidsuddannelse..................... 5.649 5.871 6.039 6.445 6.776 7.010 7.287 7.046 6.979 6.863
Færdiggørelsesbonus................. 577 682 682 676 698 811 938 1.078 1.228 1.204
Udvekslingsstuderende ............. 55 57 57 55 56 51 49 49 49 48
Småfag ...................................... 17 17 18 18 18 18 17 17 17 17
Administrative effektiviseringer - - -129 -262 -262 -261 -261 -261 -261 -261
Omstillingsreserve* .................. - - - - - - - - - 170
Reserve til HUM/SAMF* ........ - - - - - - - 307 - -
Eliteuddannelser*...................... 19 18 25 - - - - - - -
Aktivitet
Heltidsuddannelse (Årsstuderen-
de) ............................................. 81.044 85.861 91.224 96.930 103.757 110.282 114.429 116.873 117.825 118.114
Uddannelsestilskud pr. årsstu-
derende (1.000 kr.)** ............. 78,0 77,4 73,4 71,5 70,2 69,2 70,2 70,4 68,0 68,1
74 § 19.22.
Deltidsuddannelse
Deltidsuddannelse omfatter udbud af forskningsbaseret erhvervsrettet videregående uddan-
nelse med deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 5. Deltidsuddannelse omfatter masteruddan-
nelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på
at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse. Derudover kan universiteterne udbyde godkendte
heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag og fagspecifikke kurser. Uddannelsesaktivite-
terne kan tilrettelægges som teknologistøttet undervisning (fjernundervisning). Tilskud til del-
tidsuddannelse er som på heltidsuddannelse aktivitetsafhængig, baseret på antallet af årsstude-
rende og udløses ved erlæggelse af deltagerbetaling. Taksten pr. årsstuderende fremgår af ne-
denstående takstkatalog.
Takstkatalog for deltidsuddannelse i kr. (2016-pl)
Takstindplaceringen af de enkelte uddannelser kan ses på Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets hjemmeside www.ufm.dk.
Der ydes endvidere tilskud til vejledning ved udarbejdelse af uddannelsesplan og til afslut-
tende projekt i forbindelse med fleksibelt forløb. I lighed med øvrige aktiviteter på deltidsud-
dannelse opkræves deltagerbetaling herfor.
Takstkatalog for særlige kurser og takster i kr. (2016-pl)
Bevillinger til tilskud til efter- og videreuddannelser på masterniveau (deltidsuddannelser) er
opført under § 19.22. Universiteter. Bevillingerne til tilskud til efter- og videreuddannelser på
diplomniveau er opført under § 19.22 Universiteter og § 19.26. Åben Uddannelse og øvrige efter-
og videreuddannelser.
Af nedenstående oversigt fremgår de forventede aktiviteter og bevillinger til deltidsuddan-
nelse for årene 2015-2019. For årene 2010-2014 fremgår de faktiske aktiviteter og tilskud.
Deltidsuddannelser - Uddannelsestaxameter og aktivitet (2016-pl)
Takstskala Takst
Deltidstakst 1 16.500
Deltidstakst 2 31.600
Deltidstakst 3 43.800
Hovedområde/uddannelse Undervisningstakst
Fagspecifikke kurser 16.500
Vejledningstilskud til fleksible forløb pr. studerende 1.700
Afsluttende projekt ved fleksible forløb 31.600
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Taxametertilskud i alt (mio. kr.)
Deltidsuddannelser i alt ......... 100 93 77 89 69 84 82 82 81 78
Naturvidenskabelige uddannel-
ser ............................................ 10 12 10 9 7 8 8 8 8 7
Tekniske uddannelser.............. 17 13 12 9 10 9 9 9 9 9
Sundhedsuddannelser .............. 12 10 7 8 7 8 8 8 8 7
Samfundsvidenskabelige og
merkantile uddannelser ........... 29 27 24 27 22 29 28 28 27 26
Humanistiske uddannelser ...... 31 31 23 35 23 30 29 28 28 29
Øvrige uddannelser ................. 1 - 1 1 - - - 1 1 -
B. Aktiviteter (Årsstuderende)
§ 19.22. 75
Bemærkninger: Tabellen omfatter kun aktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Universiteter. Tilskud til del-
tidsuddannelse på diplomniveau ydes fra § 19.26.01. Åben uddannelse. Faldet i bevillingerne til deltidsuddannelse fra
2011 til 2012 skyldes udløb af trepartsaftalen mellem den daværende VK- regeringen, KL, Danske Regioner, LO og
AC, hvor der blev afsat 30 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til lange videregående uddannelser, som udbydes som
deltidsuddannelse.
Af tabellen nedenfor fremgår de samlede årlige bevillinger til deltidsuddannelse, herunder
også opgjort pr. årsstuderende, i perioden 2015-2019. For årene 2009-2014 fremgår de faktiske
aktiviteter og tilskud.
Deltidsuddannelser - Aktivitet og enhedsomkostninger (2016-pl)
Bemærkninger: Faldet i bevillingerne til deltidsuddannelse fra 2011 til 2012 skyldes udløb af trepartsaftalen mellem
VK-regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC, hvor der blev afsat 30 mio. kr. årligt i 2008-2011 til lange videre-
gående uddannelser, som udbydes som deltidsuddannelse. I perioden 2012-2014 inkluderer tilskuddet midler afsat til
afskaffelse af deltagerbetaling for studerende, der er indskrevet på et universitets suppleringskurser for at opfylde ad-
gangskrav til en kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse.
Aktivitetsændringer
Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til tekstanmærkning nr. 8 på forslag til
lov om tillægsbevilling optage mer- og mindreudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede
konti i det omfang aktiviteten afviger fra det forudsatte. Tilskud til heltidsuddannelse, interna-
tionaliseringstilskud og tilskud til deltidsuddannelse er aktivitetsafhængige og omfattet af be-
myndigelsen. Bevillinger til færdiggørelsesbonus er rammestyret.
Forskning
Basismidler til forskning
Tilskuddet til forskning er bl.a. fastsat ved fremskrivning af tidligere års tilskud. Derudover
fordeles basismidler til forskning tilført siden 2010 på grundlag af en fordelingsmodel. Modellen
består af følgende parametre med tilhørende vægte:
- Universiteternes uddannelsestilskud (vægt 45 pct.)
- Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler (vægt 20 pct.)
- Universiteternes forskningsvirksomhed målt ved publicering (den bibliometriske forsk-
ningsindikator) (vægt 25 pct.)
- Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.-studerende (vægt 10 pct.)
Af oversigten nedenfor fremgår de samlede basismidler til forskning afsat på § 19.22. Uni-
versiteter og § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet. Bevillingerne til forskning er inklusiv
bidrag til administration samt kapitalformål. Som det fremgår, er hovedparten af midlerne placeret
på de enkelte finanslovskonti under § 19.22. Universiteter. Derudover er der afsat midler til
forskning under § 19.23.05.50. Omstillingsreserven med henblik på senere udmøntning.
Deltidsuddannelser i alt ......... 3.324 3.239 3.181 3.762 3.161 3.928 3.928 3.928 3.928 3.928
Naturvidenskabelige uddannel-
ser ............................................ 182 197 229 215 190 216 216 216 216 216
Tekniske uddannelser.............. 284 257 257 221 227 222 222 222 222 222
Sundhedsuddannelser .............. 228 214 166 213 171 213 213 213 213 213
Samfundsvidenskabelige og
merkantile uddannelser ........... 1.242 1.281 1.273 1.577 1.347 1.738 1.738 1.738 1.738 1.738
Humanistiske uddannelser ...... 1.310 1.209 1.203 1.478 1.170 1.481 1.481 1.481 1.481 1.481
Øvrige uddannelser ................. 78 81 53 58 56 58 58 58 58 58
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Deltidsuddannelse (Tilskud
mio. kr.) ................................... 100 93 86 98 78 84 82 82 81 78
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende) ....................................... 3.324 3.239 3.181 3.762 3.161 3.928 3.928 3.928 3.928 3.928
Uddannelsestilskud pr. årsstu-
derende (1.000 kr.) ................. 30,2 29,1 26,9 26,4 24,5 21,4 21,1 20,7 20,3 20,3
76 § 19.22.
Forskningsmidler på universitetsområdet, mio. kr. (2016-pl)
Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse)
En række ph.d.-stipendier finansieres af eksterne tilskudsgivere. De vejledende uddannelses-
takster for eksternt finansieret ph.d.-uddannelse er følgende:
Øvrige formål
Forskningsbiblioteker
Ved universiteterne (dog ikke IT-Universitetet) er der forskningsbiblioteker, som er omfattet
af lov om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven), jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013. IT-Univer-
sitetet har indgået en samarbejdsaftale med forskningsbiblioteket på Danmarks Tekniske Univer-
sitet. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet er der forskningsbiblioteker, som hører
under Kulturministeriet. Det drejer sig om Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket. Forsknings-
bibliotekerne er ikke blot interne universitetsbiblioteker, men de har ifølge biblioteksloven for-
pligtelser, herunder pligt til at deltage i det almindelige lånesamarbejde. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets tilskud til forskningsbibliotekerne indgår i universitetets tilskud til øvrige for-
mål, jf. universitetslovens § 19. og § 21. Det er hermed det enkelte universitet, der prioriterer
biblioteksopgaverne sammen med universitetets øvrige opgaver, jf. universitetslovens § 21, stk.
1.
Under øvrige formål indgår endvidere et kapitalgrundtilskud til dækning af huslejeudgifter
til biblioteker, museer mv.
Universiteternes bygninger
SEA-ordningen
Universiteterne, er omfattet af den statslige huslejeordning (SEA), jf. dog nedenfor vedrø-
rende Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School - Handelshøjskolen.
Den statslige huslejeordning indebærer, at universiteterne indgår lejekontrakter med og beta-
ler husleje til Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomhed, jf. § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger for brug af statens ejendomme. Ordningen in-
debærer tillige, at institutionerne har frit leverandørvalg på bygningsområdet.
Universiteternes bevillinger til uddannelse og forskning mv. er inklusiv bidrag til kapitalfor-
mål, herunder husleje.
Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School - Handelshøjskolen er ikke
omfattet af den statslige huslejeordning. Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business
School - Handelshøjskolen modtager taxametertilskud som universiteter, der er omfattet af den
statslige huslejeordning. Risø, som hører under Danmarks Tekniske Universitet, er omfattet af
den statslige huslejeordning.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Forskningsmidler på § 19.2... 7.905 8.442 8.503 8.592 8.578 8.517 8.526 8.527 7.822 7.823
§ 19.22. Universiteter............... 7.905 8.442 8.503 8.592 8.578 8.510 8.526 8.527 7.513 7.364
§ 19.23.05.50. Omstillingsreser-
ve............................................... - - - - - 7 - - 309 459
Uddannelsesområde Ph.d.-uddannelsestakst (2016-pl)
SUND, TEK og NAT 156.300 kr.
HUM og SAMF 104.200 kr.
Overheadsats 44 pct.
§ 19.22. 77
Andre aktiviteter på universiteterne
Universiteterne har en række andre aktiviteter/indtægtskilder end dem, hvortil der ydes tilskud
fra § 19.2. Forskning og universitetsuddannelser. Disse omfatter:
- Indtægtsdækket virksomhed, herunder indtægter ved salg til studerende, udlejning af lo-
kaler o.lign.
- Tilskudsfinansieret forskning, finansieret af forskningsrådsmidler, Grundforskningsfonden,
Danmarks Innovationsfond, EU-forskningsmidler, private virksomheder, regioner, kom-
muner, private fonde og andre finansieringskilder.
- Tilskudsfinansieret aktiviteter, dvs. ikke-kommercielle aktiviteter, der er naturlige udlø-
bere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter.
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening, som efter aftale og mod betaling udføres for
forskellige fagministerier.
- Tilskud til forskellige uddannelsesformål mv., herunder uddannelsestilskud fra § 20. Un-
dervisningsministeriet og tilskud fra EU til uddannelsesprogrammer.
- Herudover kan universiteterne modtage donationer til formål, som ligger inden for eller i
forlængelse af universitetets formål.
Samlet virksomhedsoversigt
Af nedenstående oversigt fremgår de samlede aktiviteter, tilskud og indtægter for universiteter
mv. under § 19.22. Universiteter. For årene 2010-2014 fremgår de faktiske aktiviteter, tilskud og
indtægter. For årene 2015-2019 fremgår de forventede aktiviteter, tilskud og indtægter.
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 25.329 26.143 26.590 27.352 27.549 27.976 28.584 28.702 27.806 27.496
Tilskud i alt UDS .................. 15.596 16.332 16.189 16.485 16.813 17.082 17.498 17.377 16.429 16.119
Uddannelsestilskud fra UDS 6.466 6.782 6.816 7.084 7.416 7.764 8.163 8.060 8.142 7.997
Heltidsuddannelse................. 5.649 5.871 6.039 6.445 6.776 7.010 7.287 7.046 6.979 6.863
Færdiggørelsesbonus ............ 577 682 682 676 698 811 938 1.078 1.228 1.204
Udvekslingsstuderende......... 55 57 57 55 56 51 49 49 49 48
Småfag.................................. 17 17 18 18 18 18 17 17 17 17
Fripladser og stipendier........ 68 62 63 54 52 51 51 49 49 48
Deltidsuddannelse................. 100 93 86 98 78 84 82 82 81 78
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -129 -262 -262 -261 -261 -261 -261 -261
Basistilskud fra UDS ........... 9.130 9.550 9.373 9.401 9.397 9.318 9.335 9.317 8.287 8.122
Forskning.............................. 7.905 8.442 8.503 8.592 8.578 8.510 8.526 8.527 7.513 7.364
Kapitaltilskud........................ -45 -67 -66 -65 -64 -62 -61 -60 -58 -58
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 9 23 23 23 23 22 22 21 21 20
Øvrige formål ....................... 1.261 1.152 913 851 860 848 848 829 811 796
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 9.733 9.811 10.401 10.867 10.736 10.894 11.086 11.325 11.377 11.377
Øvrige uddannelsestilskud mv 349 340 407 392 365 370 320 322 323 323
Tilskudsfinansieret forskning 5.802 6.079 6.468 6.697 6.942 7.252 7.485 7.727 7.786 7.786
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 900 872 833 843 816 779 761 747 739 739
- heraf forskning................... 597 587 569 588 569 543 538 528 524 524
Driftsindtægter...................... 2.319 2.175 2.298 2.501 2.208 2.121 2.186 2.194 2.192 2.192
Andre tilskud........................ 363 345 395 434 405 372 334 335 337 337
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 81.044 85.861 91.224 96.930 103.757 110.282 114.429 116.873 117.825 118.114
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 3.324 3.239 3.181 3.762 3.161 3.928 3.928 3.928 3.928 3.928
Udvekslingsstuderende (Antal) 10.480 11.178 11.105 10.935 13.411 10.908 10.596 10.744 10.865 10.958
Færdiggørelsesbonus Bachelor 13.438 12.983 13.766 15.349 16.583 17.004 17.688 17.692 17.838 17.838
Færdiggørelsesbonus Kandidat 4.955 5.143 5.390 5.457 6.191 6.132 6.828 7.114 7.128 7.128
78 § 19.22.
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Univer-
siteter.
Bemærkninger til virksomhedsoversigten
Uddannelsestilskud
Ad Heltidsuddannelse omfatter taxametertilskud til bachelor- og kandidatuddannelse, inklusiv
midler til elitebonus i 2010, 2011 og 2012, som er afsat med Aftale mellem den daværende
VK-regering og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ud-
møntning af globaliseringspuljen af november 2006.
Ad Færdiggørelsesbonus omfatter tilskud, som udløses, når studerende på heltidsuddannelse op-
når en bachelorgrad på normeret tid plus ét år, samt tilskud for studerende som opnår en
kandidatuddannelse på normeret tid. Fra 2015 til 2020 gøres en del af færdiggørelsesbonussen
betinget af en studietidsreduktion på i gennemsnit 4,3 måneder i 2020.
Ad Udvekslingsstuderende omfatter tilskud til universiteterne i forbindelse med international stu-
denterudveksling.
Ad Småfag omfatter uddannelsestilskud med henblik på udbud af undervisning inden for en række
små humanistiske fag. Udover dette tilskud ydes der til disse fag også almindeligt taxame-
tertilskud pr. årsstuderende. På nuværende tidspunkt modtager Københavns Universitet,
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet et tilskud til udbud af småfag.
Ad Friplads- og stipendier omfatter tilskud til universitetet med henblik på, at universiteterne
inden for dette tilskud kan tildele hele eller delvise fripladser med eller uden stipendier til
visse udenlandske studerende, der gennemfører en del af eller en hel uddannelse.
Ad Deltidsuddannelse omfatter taxametertilskud til deltidsuddannelse.
Ad Administrative effektiviseringer omfatter effektivisering af universiteternes administration, jf.
Aftale om genopretning af dansk økonomi.
Basistilskud
Ad Forskning omfatter basismidler til forskning, herunder tilskud til forskeruddannelse.
Ad Kapitaltilskud indgår som følge af overheadreformen i bevillingerne til forskning og uddan-
nelse mv. Der henstår dog bevillinger til overgangsordningen og indfasning af nye byggerier
til og med 2010. Ligeledes henstår en negativ bevilling på ca. 60 mio. kr. opført under ka-
pitaltilskud, svarende til regulering af Danmarks Tekniske Universitets bevilling i forbindelse
med, at DTU overtog deres bygninger til 50 pct. af vurderingen (jf. anmærkningerne til lov
nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til
selveje).
Ad Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter tilskud til udførelse af en række myndig-
hedsopgaver, som udføres for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.
Ad Øvrige formål omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. samt tilskud
til udenlandske lektorer, propædeutisk undervisning og undervisnings- og behandlingsklinik-
ker på dyrlæge- og tandlægeområdet. Derudover indgår tilskud til samarbejde mellem uni-
versiteterne om edb-systemer til brug for studieadministrationen og økonomistyring.
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 29.965 30.625 32.141 33.370 33.971 34.416 34.660 34.734 34.739 34.739
Almindelig virksomhed........... 22.365 22.854 23.966 25.007 25.251 25.376 25.443 25.356 25.137 25.137
Indtægtsdækket virksomhed.... 561 490 509 523 510 543 544 537 543 543
Retsmedicinske undersøgelser 289 293 282 269 265 263 260 259 258 258
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 6.464 6.730 7.055 7.246 7.691 7.966 8.148 8.315 8.532 8.532
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 286 258 329 325 254 268 265 267 269 269
§ 19.22. 79
Øvrige tilskud og indtægter
Ad Øvrige uddannelsestilskud mv. omfatter primært taxameterbevillinger opført under § 19.25.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser og § 19.26.
Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse og § 20. Undervisningsministeriet.
Ad Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforsknings-
fonden, Danmarks Innovationsfond, EU, private bidragsydere m.fl.
Ad Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter tilskud fra andre ministerier til forskning og
myndighedsbetjening.
Ad Driftsindtægter består af indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til
studerende, ved udlejning af lokaler, ved salg af retsmedicinske ydelser og ved indtægts-
dækket virksomhed i øvrigt.
Ad Andre tilskud består af tilskud fra eksterne kilder f.eks. fra EU til uddannelsesprogrammer
mv.
Personaleforbrug
Universiteterne er ikke omfattet af lønsumsstyring. Af årsværksoversigten i virksomheds-
oversigten fremgår det faktiske forbrug af årsværk årligt i perioden 2010-2014. Uddannelses- og
Forskningsministeriet har fremskrevet det forventede forbrug af årsværk for F- og BO-årene.
Universiteternes stillinger i de særlige lønrammer
I tabellen nedenfor er angivet universiteternes stillinger i de særlige lønrammer fordelt på
stillingskategorier. Stillinger i de særlige lønrammer er omfattet af Finansministeriets stillings-
kontrol, jf. Budgetvejledning 2014, afsnit 2.5.3.
Universiteternes stillinger i særlige lønrammer
KU AU SDU AAU RUC CBS DTU ITU Pulje I alt
Rektor Lr. 40 1 1
Lr. 39 1 1 1 1 1 1 1 7
Dekan og Lr. 39 3 2 5
Prorektor Lr. 38 9 11 7 4 1 2 34
Lr. 37 1 1
Institutleder Lr. 37 38 10 22 19 6 3 21 1 20 140
Direktør, Lr. 39 1 2 1 3 7
Vicedirektør
og
Lr. 38 2 4 2 5 13
sektorchef Lr. 37 1 1 1 3
Universitets- Lr. 39 1 1 2
direktør og Lr. 38 1 3 1 1 1 1 1 9
Administrator Lr. 37 1 1 2
AdministrativeLr. 38 1 3 7 11
Stillinger Lr. 37 21 18 7 7 3 3 14 1 74
Professor Lr. 38 95 62 27 27 13 17 31 2 274
Andre faglige Lr. 38 2 2
Stillinger Lr. 37 15 37 7 5 1 1 24 90
I alt stillinger 192 154 74 66 26 29 108 6 20 675
80 § 19.22.
Den samlede ramme til dekaner/prorektorer er på 40 stillinger. Herudover er der oprettet 1
midlertidig stilling. Rammen for dekan/prorektorstillinger er betinget af nedlæggelse af 4 direk-
tørstillinger i lønramme 38/39. Stillingerne nedlægges ved ledighed.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået mulighed for at oprette op til 140 institutle-
derstillinger i lønramme 37. Professorer i lønramme 38, som er overgået til institutlederstillinger,
er i tabellen opført som professorer.
19.22.01. Københavns Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 159, 185, 201,
203 og 206) (Selvejebev.)
Københavns Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015.
Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetet består af seks fakulteter: Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det
Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.Til universitetet hører en skole for klinikassi-
stenter og tandplejere samt Skovskolen.
Universitetet varetager inden for det odontologiske område blandt andet særlige kliniske un-
dersøgelses- og behandlingsopgaver. Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet
klinisk undervisning og forskning, jf. lov om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for
kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium mv., jf. LB nr. 532 af 28. maj 2013 med senere
ændringer.
Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Eskimologi, finsk, hebraisk, koreansk,
nærorientalsk, old- og middelalderindisk, persisk, sydøstasiatisk og tibetansk.
Universitetet har en række forskningsbiblioteker, som er omfattet af biblioteksloven.
Under universitetet hører Den Arnamagnæanske Samling, der udfører opgaver i tilknytning
til restaurering og digitalisering af de håndskrifter og arkivalier, der forbliver i Danmark, jf. lov
nr. 194 af 26. maj 1965.
Niels Bohr Arkivets vedtægter er fra 2012 ændret, således at arkivet er en integreret del af
universitetets finanslovsparagraf. Niels Bohr Arkivets formål er at bevare og konservere dets
samling af Niels Bohrs breve og manuskripter.
Under universitetet hører nedenstående museer med videnskabelige samlinger mv.: Medicinsk
Museion, Veterinærhistorisk Museum og Statens Naturhistoriske Museum (Botanisk Have og
Museum, Geologisk Museum, Zoologisk Museum). Museerne har offentligt tilgængelige udstil-
linger og anvendes i universitetets undervisning og forskning.
Universitetet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsenet m.fl. Betalingen fast-
sættes på baggrund af en gensidig aftale mellem rekvirenterne (primært politiet) og de retsmedi-
cinske institutter. Det er universitetets ansvar at tilpasse deres faktiske omkostninger til de aftalte
betalinger fra rekvirenterne set over en flerårig periode. Virksomheden omfatter retsgenetiske
undersøgelser, hovedsageligt i forbindelse med faderskabs- og kriminalsager, retskemiske under-
søgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og retspatologiske undersøgelser, herunder obduktioner
og ligsyn. De retsgenetiske undersøgelser omfatter hele landet, ligesom blodanalyser i trafiksager
også omfatter hele landet.
Universitetet kan mod betaling varetage opgaver for Sundhedsstyrelsen vedrørende vurdering
og afprøvning af udenlandske uddannelser som læge eller tandlæge, herunder om disse kan si-
destilles med tilsvarende danske uddannelser.
Forskningscentret BRIC (Biotech Research & Innovation Centre) er etableret i henhold til
Akt 146 af 23. februar 2000 og Akt 140 af 21. maj 2003 og er en særlig forskningsenhed under
Københavns Universitet, jf. universitetslovens § 36. BRIC deltager i forpligtende forsknings- og
innovationssamarbejde med offentlige og andre forskningsinstitutioner samt erhvervslivet. BRIC
er omfattet af Københavns Universitets vedtægt.
Der udføres forskningsbaseret myndighedsbetjening for:
§ 19.22.01. 81
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende opgaver i relation til fødevare-
økonomi. Bevillingen er opført på denne hovedkonto og svarer i 2016 til ca. 8,7 mio. kr.
til myndighedsbetjening.
- Miljøministeriet vedrørende blandt andet skovovervågningsopgaver. Bevillingen er opført
dels under § 23.71.03. Skov- og Landskabsopgaver og udgør ca. 4,5 mio. kr. i 2016 til
opgaver vedrørende skovovervågning, dels på denne hovedkonto og udgør ca. 13,6 mio.
kr. i 2016 til generel myndighedsbetjening.
Opgaver relateret til den forskningsbaserede myndighedsbetjening fastsættes nærmere i aftale
mellem universitetet og det pågældende ministerium.
Folketingets Finansudvalg har ved Akt 148 af 22. juni 2006 tilsluttet sig en samlet udviklings-
og moderniseringsplan for Københavns Universitets bygninger.
Københavns Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Københavns Universitet kan findes på www.ku.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Københavns Universitet. For årene 2010-2014 er an-
givet det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
For visse uddannelser kan det budgetterede optagelsestal på bachelor- og kandidatuddannel-
sen ikke overskrides uden godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Optagelsesskøn
Bemærkninger: *Antallet af uddannelsespladser på bachelor- og kandidatuddannelsen fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren.
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 11.654 11.994 12.638 13.426 12.987 13.122 13.234 13.187 12.990 12.830
Bachelor.................................... 6.743 6.889 7.172 7.687 7.435 7.444 7.558 7.513 7.535 7.560
Kandidat.................................... 4.911 5.105 5.466 5.739 5.552 5.678 5.676 5.674 5.455 5.270
heraf:
Medicin* ................................... 541 525 514 546 544 509 509 509 509 509
Tandlæge*................................. 88 93 90 102 97 90 90 90 90 90
Dyrlæge*................................... 187 176 247 186 183 200 200 200 200 200
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 7.981 8.142 8.257 8.479 8.336 8.431 8.556 8.625 8.314 8.206
Tilskud i alt UDS .................. 5.173 5.275 5.188 5.227 5.296 5.277 5.316 5.260 4.950 4.842
Uddannelsestilskud fra UDS 1.828 1.846 1.805 1.806 1.902 1.945 1.994 1.958 1.956 1.910
Heltidsuddannelse................. 1.603 1.615 1.621 1.666 1.767 1.803 1.834 1.768 1.735 1.694
Færdiggørelsesbonus ............ 154 164 163 165 160 171 191 222 253 248
Udvekslingsstuderende......... 15 16 15 15 17 12 12 12 12 12
Småfag.................................. 11 11 12 12 12 12 11 11 11 11
Fripladser og stipendier........ 20 18 17 15 14 14 14 13 13 13
Deltidsuddannelse................. 25 22 19 18 17 17 16 16 16 16
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -42 -85 -85 -84 -84 -84 -84 -84
Basistilskud fra UDS ........... 3.345 3.429 3.383 3.421 3.394 3.332 3.322 3.302 2.994 2.932
Forskning.............................. 2.700 2.863 2.942 2.988 2.966 2.909 2.899 2.890 2.590 2.538
Kapitaltilskud........................ 22 - - - - - - - - -
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 9 23 23 23 23 22 22 21 21 20
Øvrige formål ....................... 614 543 418 410 405 401 401 391 383 374
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 2.808 2.867 3.069 3.252 3.040 3.154 3.240 3.365 3.364 3.364
Øvrige uddannelsestilskud mv 72 76 90 89 79 78 78 76 75 75
Tilskudsfinansieret forskning 1.854 2.041 2.161 2.215 2.289 2.429 2.540 2.667 2.667 2.667
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 4 5 5 5 5 5 4 4 4 4
82 § 19.22.01.
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Univer-
siteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 2,2 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
Driftsindtægter...................... 759 658 700 821 591 595 545 545 545 545
Andre tilskud........................ 119 87 113 122 76 47 73 73 73 73
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 22.248 22.746 23.664 24.242 26.198 27.439 28.159 28.669 28.710 28.609
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 843 771 744 787 688 787 787 787 787 787
Udvekslingsstuderende (Antal) 2.934 3.198 3.079 2.982 4.007 2.600 2.617 2.676 2.702 2.702
Færdiggørelsesbonus Bachelor 3.174 2.966 3.209 3.581 3.877 3.769 3.849 3.941 3.996 3.996
Færdiggørelsesbonus Kandidat 1.166 927 834 928 942 802 838 850 857 857
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 9.188 9.277 9.367 9.570 10.030 10.073 10.117 10.162 10.207 10.207
Almindelig virksomhed........... 6.967 6.873 6.836 6.912 7.224 7.224 7.225 7.225 7.225 7.225
Indtægtsdækket virksomhed.... 32 28 24 26 29 29 29 29 29 29
Retsmedicinske undersøgelser 226 227 210 197 192 192 192 192 192 192
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 1.880 2.095 2.224 2.357 2.528 2.571 2.614 2.659 2.704 2.704
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 83 54 73 78 57 57 57 57 57 57
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.4.7 Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for
ordinær virksomhed.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan indenfor rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere byg-
geprojekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende
uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på medfinansiering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til udenlandske lektorer i fagene
norsk, svensk, islandsk og russisk.
§ 19.22.01. 83
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.123,9 5.217,7 5.277,4 5.315,8 5.260,3 4.949,6 4.842,4
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 5.123,9 5.217,7 5.277,4 5.315,8 5.260,3 4.949,6 4.842,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5.123,9 5.217,7 5.277,4 5.315,8 5.260,3 4.949,6 4.842,4
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.05. Aarhus Universitet (tekstanm. 8, 10, 107, 109, 146, 150, 153, 164, 185, 201,
203 og 206) (Selvejebev.)
Aarhus Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015.
Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetet omfatter fire hovedområder: Arts, Science and Technology, Health og Business
and Social Sciences. Til universitetet hører en skole for klinikassistenter, tandplejere og kliniske
tandteknikere.
Universitetet varetager inden for det odontologiske område blandt andet særlige kliniske un-
dersøgelses- og behandlingsopgaver. Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet
klinisk undervisning og forskning, jf. lov om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med IT-Universitetet i København vedrøren-
de uddannelse.
BV 2.11.1 Universitetet yder tilskud til Foreningen Studenterhuset og Det Danske
Institut i Damaskus.
BV 2.11.1 Universitetet yder støtte til sekretariatet for Global Biodiversity Infor-
mation Facility (GBIF).
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med den selvejende institution Forskerparken
Symbion.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
84 § 19.22.05.
kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium mv., jf. LB nr. 532 af 28. maj 2013 med senere
ændringer.
Under universitetet hører Videnskabshistorisk Museum (Steno Museet) og Antikmuseet.
Museerne har offentligt tilgængelige udstillinger og anvendes i universitetets undervisning og
forskning.
Universitetets forskningsbibliotek, AU Library, er omfattet af biblioteksloven.
Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Brasiliansk-portugisisk, klassisk filo-
logi, moderne indisk og bosnisk/serbisk/kroatisk.
Universitetet deltager i samarbejdet om IT-Vest, der er et uddannelses- og forskningssamar-
bejde om it-uddannelser og it-forskning mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og
Syddansk Universitet. Universitetet varetager administrative opgaver for IT-Vest. IT-Vest ledes
af en styregruppe, som består af fem erhvervsrepræsentanter og tre repræsentanter fra de delta-
gende institutioner.
Universitet modtager et årligt tilskud til IT-Vest forskning og øvrige formål. Derudover råder
IT-Vest over et tilskud til forskeruddannelse, som indgår i forskningstilskuddet. De i IT-Vest-
samarbejdet deltagende institutioner får del i IT-Vests midler efter ansøgning til IT-Vests besty-
relse.
Aarhus Universitet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsenet m.fl. Betalingen
fastsættes på baggrund af en gensidig aftale mellem rekvirenterne (primært politiet) og de rets-
medicinske institutter. Det er universitetets ansvar at tilpasse deres faktiske omkostninger til de
aftalte betalinger fra rekvirenterne set over en flerårig periode. Virksomheden omfatter retskemi-
ske undersøgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og retspatologiske undersøgelser, herunder
obduktioner og ligsyn.
Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:
- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende jord-
brugsforskning. Bevillingen er opført under § 24.33.03. Forskningsbaseret myndighedsbe-
tjening.
- Miljøministeriet i relation til opgaver ved miljøundersøgelser. Bevillingen er opført under
§ 23.31.01. Miljøundersøgelser.
Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale mellem
universitetet og det pågældende ministerium.
Aarhus Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet kan findes på www.au.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Aarhus Universitet. For årene 2010-2014 er angivet
det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
For visse uddannelser kan det budgetterede optagelsestal på bachelor- og kandidatuddannel-
sen ikke overskrides uden godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Optagelsesskøn
Bemærkninger: *Antallet af uddannelsespladser på bachelor- og kandidatuddannelsen fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 11.542 11.857 11.842 13.138 12.706 12.681 12.765 12.695 12.598 12.539
Bachelor.................................... 6.746 7.050 7.244 7.383 7.166 7.236 7.347 7.303 7.324 7.350
Kandidat.................................... 4.796 4.807 4.598 5.755 5.540 5.445 5.418 5.392 5.274 5.189
heraf:
Medicin* ................................... 464 464 469 477 466 448 448 448 448 448
Tandlæge*................................. 68 73 70 73 72 60 60 60 60 60
§ 19.22.05. 85
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Univer-
siteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 1,9 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017
og 1,8 mio. kr. årligt i perioden 2018-2019 som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
Tilskuddet til øvrige formål er reduceret med 0,1 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 som
følge af øget bidrag til finansiering af European Extremely Large Telescope (E-ELT).
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 6.017 6.199 6.226 6.296 6.320 6.437 6.494 6.486 6.281 6.211
Tilskud i alt UDS .................. 3.379 3.612 3.548 3.574 3.609 3.619 3.691 3.635 3.384 3.314
Uddannelsestilskud fra UDS 1.494 1.590 1.577 1.623 1.649 1.667 1.726 1.673 1.678 1.641
Heltidsuddannelse................. 1.312 1.383 1.419 1.485 1.504 1.514 1.557 1.481 1.459 1.429
Færdiggørelsesbonus ............ 130 157 139 153 158 173 189 212 240 235
Udvekslingsstuderende......... 11 10 11 11 12 10 10 10 10 9
Småfag.................................. 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Fripladser og stipendier........ 13 12 13 10 10 10 10 10 10 9
Deltidsuddannelse................. 23 23 21 21 22 17 17 17 16 16
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -31 -62 -62 -62 -62 -62 -62 -62
Basistilskud fra UDS ........... 1.885 2.022 1.971 1.951 1.960 1.952 1.965 1.962 1.706 1.673
Forskning.............................. 1.736 1.878 1.836 1.842 1.853 1.852 1.862 1.863 1.607 1.575
Kapitaltilskud........................ -3 - - - - - - - - -
Øvrige formål ....................... 152 144 135 109 107 100 103 99 99 98
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 2.638 2.587 2.678 2.722 2.711 2.818 2.803 2.851 2.897 2.897
Øvrige uddannelsestilskud mv 42 42 82 70 76 69 52 54 55 55
Tilskudsfinansieret forskning 1.549 1.533 1.608 1.627 1.591 1.699 1.720 1.767 1.820 1.820
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 496 456 424 420 412 401 388 380 372 372
- heraf forskning................... 262 234 218 223 219 213 206 202 198 198
Driftsindtægter...................... 502 488 476 482 461 470 517 522 522 522
Andre tilskud........................ 49 68 88 123 171 179 126 128 128 128
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 20.096 21.389 22.305 23.374 24.258 25.041 25.794 26.184 26.262 26.221
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 852 884 859 865 878 870 870 870 870 870
Udvekslingsstuderende (Antal) 2.018 2.000 2.102 2.086 2.828 2.135 2.126 2.126 2.126 2.126
Færdiggørelsesbonus Bachelor 3.274 3.351 3.188 3.935 4.001 3.925 3.925 3.925 3.925 3.925
Færdiggørelsesbonus Kandidat 1.135 1.215 1.120 1.078 1.223 1.035 1.035 1.035 1.035 1.035
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 7.193 7.503 7.992 8.217 8.028 8.005 8.071 8.154 8.168 8.168
Almindelig virksomhed........... 5.173 5.532 6.091 6.366 6.153 6.029 6.060 6.085 6.052 6.052
Indtægtsdækket virksomhed.... 107 74 109 98 104 103 103 100 98 98
Retsmedicinske undersøgelser 42 43 45 48 51 49 49 48 47 47
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 1.842 1.818 1.690 1.634 1.646 1.730 1.763 1.823 1.872 1.872
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 29 36 57 71 74 94 96 98 99 99
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Tilskud under § 19.22.05.20. Uddannelsesforskning kan gives som til-
sagn.
86 § 19.22.05.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.4.7 Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for
ordinær virksomhed.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.6.8.2 Universitetet kan til retsmedicinske undersøgelser ansætte tjenestemænd
eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/vente-
penge eller aktuel pension ved en evt. afskedigelse efter de af Finans-
ministeriet fastsatte regler herom.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan inden for rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere byg-
geprojekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrø-
rende uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på medfinan-
siering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet deltager i driften af Naturhistorisk Museum og Moesgaard
Museum.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til udenlandske lektorer i fagene
svensk, norsk, tysk, nederlandsk, fransk, spansk, brasiliansk/portugisisk,
russisk, tjekkisk, japansk og kinesisk.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Aarhus Universitets Forskningsfond og
Incuba Science Park, UniConsult, Innovation Østjylland A/S, Center for
Erhvervsforskning og International Student Centre.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med og yder tilskud til den selvejende insti-
tution Sandbjerg Gods, Studenterhusfonden af 1991, Orion Planetariet
i Jels og Det Danske Institut i Damaskus.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Aarhus Universitet yder tilskud til Kaospilotuddannelsen, jf. akt. 130
af 4. maj 2006. Aarhus Universitet har indgået en samarbejdsaftale med
Kaospiloterne, der skal sikre den faglige tilknytning af Kaospiloterne
til Aarhus Universitet. Kaospiloterne skal optage minimum 35 stude-
rende om året fra Danmark, EU og EØS-landene for at opnå tilskud.
§ 19.22.05. 87
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.503,8 3.555,5 3.619,3 3.690,6 3.635,3 3.383,7 3.313,8
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 3.474,2 3.525,8 3.589,2 3.660,6 3.605,3 3.383,7 3.313,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3.474,2 3.525,8 3.589,2 3.660,6 3.605,3 3.383,7 3.313,8
20. Uddannelsesforskning
Udgift ................................................... 29,6 29,7 30,1 30,0 30,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 29,6 29,7 30,1 30,0 30,0 - -
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
20. Uddannelsesforskning
Der ydes tilskud til tildeling af 10 til 12 ph.d.-stipendier årligt i perioden 2013-2017 med
tilhørende forskningsbevilling, således at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med
et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellem et universitet og en professions-
højskole. Bevillingen gives som treårige tilsagn.
Universiteter og professionshøjskoler kan i fællesskab søge om midler til konkrete ph.d.- og
forskningsprojekter med fokus på at undersøge, hvordan folkeskolens praksis kan give størst
mulig udbytte for alle elever både fagligt og med henblik på alsidig udvikling, trivsel og moti-
vation til videre uddannelse. Ph.d.-stipendierne opslås med forudsætning om, at ph.d.-projekterne
skal være praksisnære, samt at projekter og ansøgninger udarbejdes af konsortier, der består af
mindst én professionshøjskole og et universitet. Ansvaret for ansøgning, bevilling og tilbage-
melding om projektet placeres hos universitetet.
Der er etableret et ph.d.-råd på Aarhus Universitet, der er ansvarlig for udmøntningen.
Ph.d.-rådet sammensættes af repræsentanter for universiteterne, professionshøjskoler samt inter-
nationale kapaciteter og relevante aftagere som eksempelvis grundskoleledere og skole- og kul-
turchefer. Ph.d.-rådet kan af egen drift slå stipendier op i konkurrence inden for specifikke om-
råder, hvor der vurderes at være et særligt behov for opkvalificering.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
88 § 19.22.11.
19.22.11. Syddansk Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185, 199, 201, 203
og 206) (Selvejebev.)
Syddansk Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015.
Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetet omfatter fem hovedområder: det humanistiske, det samfundsvidenskabelige, det
sundhedsvidenskabelige, det naturvidenskabelige og det tekniske.
Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet klinisk undervisning og forskning,
jf. LB 532 af 28. maj 2013 om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag
ved det lægevidenskabelige studium mv.
Universitetet deltager i samarbejdet omkring IT-Vest.
Universitetet varetager budget- og personaleansvaret for Danske Universiteter.
Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Oldtidskundskab.
Universitetet har et forskningsbibliotek, som er omfattet af biblioteksloven.
Universitetet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsnet m.fl. Betalingen fastsættes
på baggrund af en gensidig aftale mellem rekvirenterne (primært politiet) og de retsmedicinske
institutter. Det er universitetets ansvar at tilpasse deres faktiske omkostninger til de aftalte beta-
linger fra rekvirenterne set over en flerårig periode. Virksomheden omfatter retskemiske under-
søgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og retspatologiske undersøgelser, herunder obduktioner
og ligsyn.
Universitetet modtager tilskud til det tværfaglige forskningsmiljø på Institut for Sundheds-
tjenesteforskning, der bl.a. består af Det Nationale Forskningscenter for Kræfthabilitering (NFK)
og Forskningsenheden for Almen Praksis. Tilskuddet er opført på § 16.51.17.10. Videncenter for
Rehabilitering og Palliation.
Universitetet modtager støtte Center for Landdistriktsforskning. Bevillingen er opført på §
14.71.03.10. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund.
Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:
- Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende opgaver i relation til befolknings-
gruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion. Bevillingen er opført på §
16.33.01. Opgaver vedrørende Statens Institut for Folkesundhed.
- Erhvervs- og Vækstministeriet vedrørende sundhed og sikkerhed for søfarende, fiskere og
ansatte på havanlæggene. Bevillingen er opført på § 08.71.15.60. Center for Maritim
Forskning i Sundhed og Samfund.
Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betalingen herfor fremgår af aftale mel-
lem universitetet og det pågældende ministerium.
Syddansk Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Syddansk Universitet kan findes på www.sdu.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Syddansk Universitet. For årene 2010-2014 er angivet
det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
For visse uddannelser kan det budgetterede optagelsestal på bachelor- og kandidatuddannel-
sen ikke overskrides uden godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Optagelsesskøn
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 5.626 6.707 7.466 8.161 8.681 9.076 9.144 9.297 9.272 9.170
Bachelor.................................... 3.723 4.549 4.949 5.190 5.218 5.470 5.551 5.516 5.531 5.551
Kandidat.................................... 1.903 2.158 2.517 2.971 3.463 3.606 3.593 3.781 3.741 3.619
heraf:
Medicin* ................................... 297 320 299 296 358 288 288 288 288 288
Biomekanik*............................. 65 64 64 65 48 85 85 85 85 85
Journalistik*.............................. - - 87 88 96 125 125 125 125 125
§ 19.22.11. 89
Bemærkninger: *Antallet af uddannelsespladser på bachelor- og kandidatuddannelsen fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres under § 19.22. Universiteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 1,3 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 2.466 2.593 2.724 2.826 2.892 3.036 3.065 3.099 3.029 3.000
Tilskud i alt UDS .................. 1.652 1.794 1.800 1.875 1.934 2.048 2.151 2.170 2.093 2.064
Uddannelsestilskud fra UDS 765 828 856 940 1.005 1.121 1.219 1.235 1.269 1.257
Heltidsuddannelse................. 672 712 753 851 908 995 1.070 1.059 1.066 1.058
Færdiggørelsesbonus ............ 68 89 88 88 100 128 153 180 206 202
Udvekslingsstuderende......... 5 6 6 6 5 6 5 5 6 6
Småfag.................................. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
Fripladser og stipendier........ 6 6 8 7 6 6 6 6 6 6
Deltidsuddannelse................. 13 14 14 16 14 14 13 13 13 13
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -14 -29 -29 -29 -29 -29 -29 -29
Basistilskud fra UDS ........... 887 966 944 935 929 927 932 935 824 807
Forskning.............................. 751 842 846 845 845 842 845 848 739 725
Kapitaltilskud........................ 2 - - - - - - - - -
Øvrige formål ....................... 134 124 98 90 84 85 87 87 85 82
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 814 799 924 951 958 988 914 929 936 936
Øvrige uddannelsestilskud mv 109 88 124 115 106 119 94 97 98 98
Tilskudsfinansieret forskning 515 499 534 592 607 613 597 612 618 618
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 23 20 19 23 23 22 22 22 22 22
- heraf forskning................... 9 6 6 10 10 10 10 10 10 10
Driftsindtægter...................... 91 95 142 115 120 139 119 117 115 115
Andre tilskud........................ 76 97 105 106 102 95 82 81 83 83
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 9.485 10.337 11.502 13.090 14.099 15.853 16.931 17.592 17.979 18.162
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 484 499 565 634 621 657 657 657 657 657
Udvekslingsstuderende (Antal) 926 1.075 1.102 1.149 1.215 1.233 1.087 1.165 1.250 1.343
Færdiggørelsesbonus Bachelor 1.694 1.739 1.932 2.150 2.507 2.788 2.916 3.038 3.069 3.069
Færdiggørelsesbonus Kandidat 585 687 650 724 796 768 1.003 1.003 1.003 1.003
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 3.103 3.112 3.387 3.627 3.793 3.935 3.948 3.933 3.871 3.871
Almindelig virksomhed........... 2.504 2.507 2.756 2.960 3.104 3.233 3.234 3.206 3.131 3.131
Indtægtsdækket virksomhed.... 22 22 21 19 18 18 16 14 11 11
Retsmedicinske undersøgelser 21 23 27 24 22 22 19 19 19 19
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 483 487 496 539 576 594 616 631 647 647
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 73 73 87 85 73 68 63 63 63 63
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
90 § 19.22.11.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.4.7 Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for
ordinær virksomhed.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.6.8.2 Universitetet kan til retsmedicinske undersøgelser ansætte tjenestemænd
eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/vente-
penge eller aktuel pension ved en evt. afskedigelse efter de af Finans-
ministeriet fastsatte regler herom.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan inden for rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere bygge-
projekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrø-
rende uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på medfinan-
siering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet og Odense Universitetshospital driver under Syddansk
Universitets bibliotek et fælles medicinsk informations- og dokumenta-
tionscenter, der er placeret på sygehusområdet.
BV 2.11.1 Sammen med Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole dri-
ver Syddansk Universitetsbibliotek et offentligt tilgængeligt bibliotek,
der rummer noder og musiklitteratur.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Syddansk Forskerpark A/S.
BV 2.11.1 Universitetet yder tilskud til Det Danske Institut i Damaskus.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
§ 19.22.11. 91
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.838,0 1.905,6 2.048,4 2.150,6 2.170,2 2.093,0 2.064,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 1.838,0 1.905,6 2.048,4 2.150,6 2.170,2 2.093,0 2.064,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.838,0 1.905,6 2.048,4 2.150,6 2.170,2 2.093,0 2.064,1
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.15. Roskilde Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
Roskilde Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015.
Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetet har fire bacheloruddannelser: en humanistisk, en samfundsvidenskabelig, en
naturvidenskabelig og en humanistisk-teknologisk. Tre af de fire bacheloruddannelser har en in-
ternational variant med eget optag. Bacheloruddannelserne består af basisstudier med tilhørende
overbygningsstudier. Både de danske og internationale bacheloruddannelser giver adgang til
universitetets kandidatuddannelser.
Universitetet omfatter Roskilde Universitetsbibliotek, der er et offentligt bibliotek.
Universitetet samarbejder med flere university colleges og har en række projekter sammen
med organisationer og firmaer.
Roskilde Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Roskilde Universitet kan findes på www.ruc.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Roskilde Universitet. For årene 2010-2014 er angivet
det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
Optagelsesskøn
Bemærkninger: *Antallet af uddannelsespladser på bachelor- og kandidatuddannelsen fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren.
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 2.634 2.744 2.839 2.928 3.181 3.147 3.154 3.116 3.090 3.073
Bachelor.................................... 1.526 1.599 1.668 1.682 1.783 1.796 1.823 1.813 1.818 1.823
Kandidat.................................... 1.108 1.145 1.171 1.246 1.398 1.351 1.331 1.303 1.272 1.250
heraf:
Journalistik*.............................. - - 131 137 122 100 100 100 100 100
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 802 785 788 801 783 807 836 828 794 780
Tilskud i alt UDS .................. 622 637 629 652 639 672 686 678 644 630
Uddannelsestilskud fra UDS 332 346 345 362 348 379 391 384 386 377
Heltidsuddannelse................. 288 295 294 310 310 332 341 331 326 319
Færdiggørelsesbonus ............ 32 40 44 40 39 40 43 46 53 52
Udvekslingsstuderende......... 2 2 2 1 2 1 1 1 1 1
Fripladser og stipendier........ 3 3 3 3 3 2 2 2 2 2
92 § 19.22.15.
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
niversiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres under § 19.22. Universiteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
Deltidsuddannelse................. 7 6 7 18 4 14 14 14 14 13
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -5 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10
Basistilskud fra UDS ........... 290 291 284 290 291 293 295 294 258 253
Forskning.............................. 249 246 241 248 250 251 253 254 219 215
Øvrige formål ....................... 41 45 43 42 41 42 42 40 39 38
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 180 148 159 149 144 135 150 150 150 150
Øvrige uddannelsestilskud mv 11 16 10 8 10 11 6 6 6 6
Tilskudsfinansieret forskning 116 91 99 88 96 95 105 105 105 105
Driftsindtægter...................... 44 31 38 39 29 22 32 32 32 32
Andre tilskud........................ 9 10 12 14 9 7 7 7 7 7
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 4.857 5.170 5.191 5.409 5.491 5.932 6.183 6.407 6.417 6.398
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 227 231 206 640 148 644 644 644 644 644
Udvekslingsstuderende (Antal) 372 411 386 297 409 302 302 302 302 302
Færdiggørelsesbonus Bachelor 952 956 1.063 1.118 1.180 1.095 1.095 1.048 1.048 1.048
Færdiggørelsesbonus Kandidat 120 170 206 171 215 178 178 170 170 170
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 960 1.009 1.022 1.020 1.060 1.086 1.086 1.086 1.086 1.086
Almindelig virksomhed........... 792 861 872 879 919 950 950 950 950 950
Indtægtsdækket virksomhed.... 5 2 - 1 1 - - - - -
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 157 137 136 127 130 128 128 128 128 128
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 6 9 14 13 10 8 8 8 8 8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at forskuds-
betalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan inden for rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere bygge-
projekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrø-
rende uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på medfinan-
siering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
§ 19.22.15. 93
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 639,2 629,6 672,0 686,2 678,3 643,6 629,6
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 639,2 629,6 672,0 686,2 678,3 643,6 629,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 639,2 629,6 672,0 686,2 678,3 643,6 629,6
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.17. Aalborg Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185, 201, 203 og 206)
(Selvejebev.)
Aalborg Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015.
Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetet omfatter 4 hovedområder: det samfundsvidenskabelige, det humanistiske, det
teknisk-naturvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige. Universitetet har afdelinger i Esbjerg
og København, herunder Statens Byggeforskningsinstitut.
Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet klinisk undervisning og forskning,
jf. LB 532 af 28. maj 2013 om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag
ved det lægevidenskabelige studium mv.
Universitetet har et forskningsbibliotek, som er omfattet af biblioteksloven.
Universitetet deltager i samarbejdet om IT-Vest. Aalborg Universitet administrerer på bru-
gerinstitutionernes vegne basislicensaftalen med Oracle for universiteterne m.fl.
Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:
- Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i relation til opgaver vedrørende byggeforskning.
Bevillingen er opført under § 29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med IT-Universitetet i København vedrøren-
de uddannelse og forskning.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med CAT Forsknings- og Teknologipark A/S.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
94 § 19.22.17.
Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale
mellem universitetet og det pågældende ministerium.
Aalborg Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Aalborg Universitet kan findes på www.aau.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Aalborg Universitet. For årene 2010-2014 er angivet
det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag. Optaget på
medicin på Aalborg Universitet forhøjet fra 50 til 100 pladser med virkning fra studieåret
2015/16.
For sundhedsvidenskabelige uddannelser kan det budgetterede optagelsestal ikke overskrides
uden godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Optagelsesskøn
Bemærkninger: *Antallet af uddannelsespladser på bachelor- og kandidatuddannelsen fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren. Universitetet kan med virkning fra 2010 udbyde en uddannelse i medicin med i alt 50 pladser.
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 4.805 5.666 7.025 8.122 8.333 8.452 8.552 8.523 8.524 8.520
Bachelor.................................... 2.815 3.585 4.218 4.656 4.492 4.653 4.725 4.696 4.710 4.726
Kandidat.................................... 1.990 2.081 2.807 3.466 3.841 3.799 3.827 3.827 3.814 3.794
heraf:
Medicin* ................................... 55 56 56 56 61 100 100 100 100 100
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 2.148 2.279 2.363 2.626 2.754 2.870 3.020 3.027 2.939 2.903
Tilskud i alt UDS .................. 1.508 1.599 1.648 1.773 1.912 2.052 2.145 2.152 2.064 2.028
Uddannelsestilskud fra UDS 763 816 878 982 1.110 1.249 1.334 1.332 1.354 1.331
Heltidsuddannelse................. 659 694 756 876 994 1.098 1.143 1.108 1.100 1.083
Færdiggørelsesbonus ............ 82 102 112 107 117 153 193 227 257 252
Udvekslingsstuderende......... 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4
Fripladser og stipendier........ 8 7 7 6 6 6 6 5 5 5
Deltidsuddannelse................. 10 9 9 10 10 9 9 9 9 8
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -10 -21 -21 -21 -21 -21 -21 -21
Basistilskud fra UDS ........... 745 783 770 791 802 803 811 820 710 697
Forskning.............................. 666 711 700 728 732 736 744 755 647 634
Øvrige formål ....................... 79 72 70 63 70 67 67 65 63 63
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 640 680 715 853 842 818 875 875 875 875
Øvrige uddannelsestilskud mv 37 34 31 42 31 28 26 26 26 26
Tilskudsfinansieret forskning 352 402 423 548 581 590 636 636 636 636
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 33 31 32 31 27 25 21 21 21 21
Driftsindtægter...................... 162 165 178 199 183 157 180 180 180 180
Andre tilskud........................ 56 48 51 33 20 18 12 12 12 12
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 8.604 9.283 10.742 12.451 14.407 16.173 16.903 17.150 17.348 17.439
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 289 260 317 354 374 366 366 366 366 366
Udvekslingsstuderende (Antal) 842 870 769 825 1.021 854 878 867 854 842
Færdiggørelsesbonus Bachelor 1.681 1.469 1.653 1.832 2.221 2.598 2.859 2.774 2.774 2.774
Færdiggørelsesbonus Kandidat 915 979 1.351 1.308 1.702 1.824 2.211 2.422 2.422 2.422
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 2.680 2.825 3.168 3.380 3.325 3.469 3.533 3.547 3.555 3.555
Almindelig virksomhed........... 2.182 2.297 2.498 2.641 2.574 2.687 2.736 2.747 2.753 2.753
Indtægtsdækket virksomhed.... 25 18 23 22 23 23 24 24 24 24
§ 19.22.17. 95
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres under § 19.22. Universiteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 1,4 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. årligt i
perioden 2017-2019 som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 433 448 579 674 711 742 755 758 760 760
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 40 62 68 43 17 17 18 18 18 18
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan inden for rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere bygge-
projekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrø-
rende uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på medfinan-
siering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Nordjyllands Videnpark (NOVI) og
Nordjysk Universitetsfond.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
96 § 19.22.17.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.738,6 1.883,6 2.052,3 2.144,9 2.151,8 2.064,2 2.028,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 1.738,6 1.883,6 2.052,3 2.144,9 2.151,8 2.064,2 2.028,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.738,6 1.883,6 2.052,3 2.144,9 2.151,8 2.064,2 2.028,1
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.21. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (tekstanm. 8, 107, 109,
146, 150, 153, 175, 185, 201, 203 og 206) (Selvejebev.)
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen er omfattet af lov om universiteter, jf. LB
nr. 261 af 18. marts 2015. Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Handelshøjskolen omfatter to hovedområder, det erhvervsøkonomiske og det erhvervssprog-
lige (sprog, kommunikation og kultur).
Det erhvervsøkonomiske område omfatter: den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse
(HA) og den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse (cand.merc.), herunder erhvervsøkonomi-
ske kombinationsuddannelser i informationsteknologi, erhvervsret, filosofi, erhvervssprog, mate-
matik, bioteknik, shipping og handel, virksomhedskommunikation, psykologi, servicemanage-
ment, sociologi, revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.), international politik og den teore-
tiske del af uddannelsen til registreret revisor samt den samfundsvidenskabelige kandidatuddan-
nelse (cand.soc.).
Det erhvervssproglige område omfatter: bacheloruddannelser og kandidatuddannelser
(cand.ling.merc.) i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, herunder kombinatio-
ner af fremmedsprog med europæiske studier, amerikanske studier, kommunikation eller inter-
kulturel marketing.
Under Copenhagen Business School - Handelshøjskolen hører et forskningsbibliotek, som er
omfattet af biblioteksloven.
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen varetager visse administrative opgaver for
IT-Universitetet i København.
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen er registreret i henhold til merværdiaf-
giftsloven.
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen råder over sine bygninger og forestår for-
valtningen af sine finansielle aktiver.
Yderligere oplysninger om Copenhagen Business School - Handelshøjskolen kan findes på
www.cbs.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Copenhagen Business School - Handelshøjskolen. For
årene 2010-2014 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det for-
ventede optag.
§ 19.22.21. 97
Optagelsesskøn
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres under § 19.22. Universiteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 0,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. årligt i
perioden 2017-2019 som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 5.463 5.697 5.771 6.090 5.975 6.087 6.114 6.095 6.094 6.103
Bachelor.................................... 2.655 2.763 2.745 2.821 2.740 2.775 2.817 2.800 2.809 2.818
Kandidat.................................... 2.808 2.934 3.026 3.269 3.235 3.312 3.297 3.295 3.285 3.285
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 1.260 1.314 1.266 1.259 1.257 1.250 1.301 1.245 1.198 1.182
Tilskud i alt UDS .................. 885 935 924 920 937 953 967 911 864 848
Uddannelsestilskud fra UDS 559 593 595 585 596 610 621 563 567 556
Heltidsuddannelse................. 476 497 509 513 535 534 534 475 469 460
Færdiggørelsesbonus ............ 54 70 68 62 55 67 79 80 91 90
Udvekslingsstuderende......... 11 11 12 11 11 12 11 11 10 10
Fripladser og stipendier........ 7 6 6 5 5 5 5 5 5 5
Deltidsuddannelse................. 11 9 8 10 6 8 8 8 8 7
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -8 -16 -16 -16 -16 -16 -16 -16
Basistilskud fra UDS ........... 326 342 329 335 341 343 346 348 297 292
Forskning.............................. 252 259 248 258 262 267 273 276 226 221
Kapitaltilskud........................ 1 - - - - - - - - -
Øvrige formål ....................... 73 83 81 77 79 76 73 72 71 71
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 375 379 342 339 320 297 334 334 334 334
Øvrige uddannelsestilskud mv 25 24 15 15 14 14 14 14 14 14
Tilskudsfinansieret forskning 86 86 97 95 101 110 100 100 100 100
Driftsindtægter...................... 248 245 223 220 198 165 212 212 212 212
Andre tilskud........................ 16 24 7 9 7 8 8 8 8 8
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 9.614 10.119 10.648 10.806 11.438 11.700 11.783 11.893 11.963 11.989
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 437 423 317 351 340 473 473 473 473 473
Udvekslingsstuderende (Antal) 2.143 2.132 2.316 2.243 2.629 2.479 2.261 2.273 2.296 2.308
Færdiggørelsesbonus Bachelor 1.772 1.702 1.758 1.752 1.803 1.814 2.008 1.883 1.915 1.915
Færdiggørelsesbonus Kandidat 601 785 801 851 710 932 936 969 975 975
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 1.428 1.395 1.445 1.528 1.598 1.578 1.514 1.442 1.442 1.442
Almindelig virksomhed........... 1.307 1.298 1.351 1.447 1.511 1.492 1.431 1.363 1.363 1.363
Indtægtsdækket virksomhed.... - 1 1 - - - - - - -
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 110 85 86 78 86 85 82 78 78 78
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 11 11 7 3 1 1 1 1 1 1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
98 § 19.22.21.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne og handelshøjskolen.
BV 2.5.3 Universitetet deltager i samarbejdet med IT-Universitetet i København
vedrørende uddannelse og forskning.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan indenfor rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning overføre op til 100,0
mio. kr. pr. projekt, jf. akt. 185 af 23. juni 2008, til § 29.53.01. Ejen-
domsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger med
henblik på hel eller delvis finansiering af projekter.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med følgende selvejende institutioner: For-
skerparken Symbion, Account Data A/S, Boligfonden for internationale
studerende og gæsteforskere ved Copenhagen Business School - Han-
delshøjskolen og Stipendiefonden for studerende ved Copenhagen Bu-
siness School og Copenhagen Business School Press (Erhvervsøkono-
misk Forlag S/I).
BV 2.11.1 Universitetet deltager i samarbejdet om Øresundsuniversitetet.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
BV 2.11.5.4
BV 2.11.5.6
Universitetet kan fravige Budgetvejledningens regler for så vidt angår
punkt 2.11.5.4, jf. punkt 2.11.5.6, således at bygge- og anlægsinveste-
ringer, ejendomserhvervelse og ejendomssalg ikke skal forelægges Fi-
nansudvalget, såfremt den samlede sum ikke overstiger 100,0 mio. kr.
§ 19.22.21. 99
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 901,5 923,4 952,9 967,4 910,7 864,3 847,8
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 901,5 923,4 952,9 967,4 910,7 864,3 847,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 901,5 923,4 952,9 967,4 910,7 864,3 847,8
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet (tekstanm. 8, 9, 10, 107, 109, 150, 153,
160, 164, 165, 175, 185, 201, 203 og 206) (Selvejebev.)
Danmarks Tekniske Universitet er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts
2015. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i universitetsloven, men en række
af bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje er fortsat
i kraft, jf. LB nr. 531 af 28. maj 2013 med senere ændringer. Universiteternes opgaver er be-
skrevet under § 19.22. Universiteter.
Under Danmarks Tekniske Universitet hører Danmarks Tekniske Informationscenter, som er
omfattet af biblioteksloven.
Danmarks Tekniske Universitet ejer følgende virksomheder: ScionDTU A/S, Bioneer A/S,
Pre-Seed Innovation A/S, Dansk Fundamental Metrologi (DFM) A/S og Dianova A/S. Universi-
tetet kan som eneaktionær i DFM A/S udøve de funktioner, der lovgivningsmæssigt følger af
ejerskabet, samt af at DFM A/S er godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS), jf. akt. 14
af 24. oktober 2006
Danmarks Tekniske Universitet er medejer af: DTU-HF A.m.b.a. (Danmarks Tekniske Uni-
versitet-Holte Fjernvarme).
Danmarks Tekniske Universitet har i medfør af en aftale indgået med Dansk Ekspeditions-
fond en forpligtelse til frem til udgangen af 2015 at vedligeholde hjemmesiden www.galat-
hea3.dk, at tilgængeliggøre fælles data (skibsdata) fra Galathea3 ekspeditionen, og at give mu-
lighed for at forskerdata fra Galathea3 projekter gøres tilgængelige. Dansk Ekspeditionsfond har
for denne ydelse betalt ca. 0,9 mio. kr. ekskl. moms.
Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:
- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fiskeriun-
dersøgelser. Bevillingen er opført under § 24.33.03.20. Opgaver vedr. fiskeriforhold.
- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fødevare-
forskning. Bevillingen er opført under § 24.33.03.30. Opgaver vedr. fødevare- og veterinærfor-
hold.
- Transportministeriet i relation til opgaver vedrørende Transportforskning. Bevillingen er
opført på § 28.11.12. Transportforskning.
- Miljøministeriet i relation til toksikologisk bistand i form af forskning og forskningsbaseret
rådgivning. Bevillingen er opført under § 23.27.10. Toksikologisk bistand vedrørende kemikalier
mv.
Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale
mellem universitetet og det pågældende ministerium.
Danmarks Tekniske Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om Danmarks Tekniske Universitet kan findes på www.dtu.dk.
100 § 19.22.37.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på Danmarks Tekniske Universitet. For årene 2010-2014
er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
Optagelsesskøn
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, hvortil der ydes tilskud fra § 19.22. Univer-
siteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 0,8 mio. kr. i 2016 og 0,9 mio. kr. årligt i
perioden 2017-2019 som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 2.997 3.125 3.320 3.548 3.576 3.796 3.888 3.933 4.000 4.038
Bachelor.................................... 1.776 1.993 2.187 2.256 2.173 2.287 2.323 2.308 2.315 2.323
Kandidat.................................... 1.221 1.132 1.133 1.292 1.403 1.509 1.565 1.625 1.685 1.715
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 4.442 4.592 4.709 4.795 4.939 4.869 5.035 5.112 4.982 4.949
Tilskud i alt UDS .................. 2.209 2.287 2.246 2.241 2.268 2.241 2.322 2.348 2.218 2.185
Uddannelsestilskud fra UDS 641 659 638 650 676 662 748 783 799 796
Heltidsuddannelse................. 568 583 578 621 640 616 692 709 711 710
Færdiggørelsesbonus ............ 52 55 60 50 59 68 78 96 110 108
Udvekslingsstuderende......... 7 8 7 7 5 6 6 6 6 6
Fripladser og stipendier........ 9 8 7 6 6 6 6 6 6 6
Deltidsuddannelse................. 5 5 4 2 2 2 2 2 2 2
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -18 -36 -36 -36 -36 -36 -36 -36
Basistilskud fra UDS ........... 1.568 1.628 1.608 1.591 1.592 1.579 1.574 1.565 1.419 1.389
Forskning.............................. 1.465 1.554 1.604 1.595 1.581 1.564 1.560 1.550 1.405 1.377
Kapitaltilskud........................ -67 -67 -66 -65 -64 -62 -61 -60 -58 -58
Øvrige formål ....................... 170 141 70 61 75 77 75 75 72 70
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 2.233 2.305 2.463 2.554 2.671 2.628 2.713 2.764 2.764 2.764
Øvrige uddannelsestilskud mv 48 55 52 48 45 47 47 46 46 46
Tilskudsfinansieret forskning 1.310 1.404 1.519 1.507 1.649 1.680 1.750 1.803 1.803 1.803
Forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening........................ 344 360 353 364 349 326 326 320 320 320
- heraf forskning................... 326 347 345 355 340 320 322 316 316 316
Driftsindtægter...................... 493 475 520 608 609 557 564 569 569 569
Andre tilskud........................ 38 11 19 27 19 18 26 26 26 26
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 5.462 5.919 6.074 6.312 6.643 6.900 7.428 7.726 7.895 8.045
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 93 82 95 57 45 57 57 57 57 57
Udvekslingsstuderende (Antal) 1.232 1.457 1.316 1.303 1.200 1.235 1.235 1.235 1.235 1.235
Færdiggørelsesbonus Bachelor 869 775 887 848 865 880 910 940 960 960
Færdiggørelsesbonus Kandidat 364 297 344 295 494 490 530 570 570 570
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 5.155 5.233 5.477 5.721 5.814 5.940 6.032 6.033 6.033 6.033
Almindelig virksomhed........... 3.209 3.244 3.313 3.527 3.480 3.473 3.498 3.461 3.344 3.344
Indtægtsdækket virksomhed.... 368 343 329 355 332 367 369 367 378 378
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 1.534 1.633 1.812 1.807 1.980 2.077 2.143 2.183 2.288 2.288
Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter....................................... 44 13 23 32 22 23 22 22 23 23
§ 19.22.37. 101
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.3.1.2
BV 2.3.2
Med henblik på varetagelse af husdyrsundhedsmæssige samfundshen-
syn dækker institutionens takster for diagnostiske undersøgelser ikke
fuldt ud alle udgifterne ved undersøgelsernes gennemførelse. Taksterne
er fastsat i medfør af § 54, stk. 1, i lov om hold af dyr.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
BV 2.5.3 Oprettelse af stillinger til udenlandske gæsteforskere ved UNEP-cente-
ret er ikke omfattet af bestemmelserne om stillingskontrol.
BV 2.6.12
BV 2.8
Universitetet er omfattet af huslejeordningen, men de ejendomme, der
var omfattet af lov nr. 1265 af 20. december 2000, kan DTU disponere
over i henhold til lovens bestemmelser herom.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan indenfor rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning overføre op til 100,0
mio. kr. pr. projekt, jf. akt. 185 af 23. juni 2008, til § 29.53.01. Ejen-
domsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger med
henblik på hel eller delvis finansiering af projekter.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Center for Avanceret Teknologi (CAT)
og Instituttet for Produktudvikling (IPU).
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med IT-Universitetet i København vedrøren-
de uddannelse.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
102 § 19.22.37.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.195,9 2.234,3 2.240,7 2.322,1 2.348,0 2.218,5 2.185,5
10. Tilskud mv.
Udgift ................................................... 2.195,9 2.234,3 2.240,7 2.322,1 2.348,0 2.218,5 2.185,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2.195,9 2.234,3 2.240,7 2.322,1 2.348,0 2.218,5 2.185,5
10. Tilskud mv.
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
19.22.45. IT-Universitetet i København (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 185, 201,
203 og 206) (Selvejebev.)
IT-Universitet i København er omfattet af lov om universiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts
2015. Universiteternes opgaver er beskrevet under § 19.22. Universiteter.
Universitetets uddannelsesvirksomhed omfatter forskeruddannelse, bacheloruddannelser,
kandidatuddannelser samt diplom- og masteruddannelser mv.
Universitetet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
Yderligere oplysninger om IT-Universitetet i København kan findes på www.itu.dk.
Nedenfor fremgår studenteroptaget på IT-Universitetet i København. For årene 2010-2014
er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2015-2019 er angivet det forventede optag.
Optagelsesskøn
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
BV 2.11.5 Universitetet kan afholde udgifter vedrørende driften af det danske
forskningsnet efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Udgifterne til driften af forskningsnettet forventes at udgøre 19,7 mio.
kr. og udbetales som tilskud fra § 19.17.06.11. Højhastighedsnet.
BV 2.11.5.4
BV 2.11.5.6
Danmarks Tekniske Universitet kan fravige Budgetvejledningens regler
for så vidt angår punkt 2.11.5.4 og punkt 2.11.5.6, således at bygge-
og anlægsinvesteringer, ejendomserhvervelse og ejendomssalg ikke skal
forelægges Finansudvalget, såfremt den samlede sum ikke overstiger
100 mio. kr.
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ........................................... 617 631 709 685 679 674 667 677 677 673
Bachelor.................................... 199 213 219 208 239 224 228 228 228 229
Kandidat.................................... 418 418 490 477 440 450 439 449 449 444
§ 19.22.45. 103
Virksomhedsoversigt (2016-pl)
Bemærkninger: På § 19.23.05. Fællesbevillinger er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til
universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres under § 19.22. Universiteter.
Tilskuddet til heltidsuddannelse er reduceret med 0,1 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017
og 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2019 som følge af 9. fase af statens indkøbsprogram
R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt omsætning (mio. kr.) ..... 213 239 257 270 268 276 277 280 269 265
Tilskud i alt UDS .................. 168 193 206 223 218 220 220 223 212 208
Uddannelsestilskud fra UDS 84 104 122 136 130 131 130 132 133 129
Heltidsuddannelse................. 71 92 109 123 118 118 116 115 113 110
Færdiggørelsesbonus ............ 5 5 8 11 10 11 12 15 18 17
Fripladser og stipendier........ 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2
Deltidsuddannelse................. 6 5 4 3 3 3 3 3 3 3
Administrative effektiviserin-
ger ......................................... - - -1 -3 -3 -3 -3 -3 -3 -3
Basistilskud fra UDS ........... 84 89 84 87 88 89 90 91 79 79
Forskning.............................. 86 89 86 88 89 89 90 91 80 79
Øvrige formål ....................... -2 - -2 -1 -1 - - - -1 -
Øvrige tilskud og indtægter i
alt............................................. 45 46 51 47 50 56 57 57 57 57
Øvrige uddannelsestilskud mv 5 5 3 5 4 4 3 3 3 3
Tilskudsfinansieret forskning 20 23 27 25 28 36 37 37 37 37
Driftsindtægter...................... 20 18 21 17 17 16 17 17 17 17
Andre tilskud........................ - - - - 1 - - - - -
Aktiviteter
Heltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 678 898 1.098 1.246 1.223 1.244 1.248 1.252 1.251 1.251
Deltidsuddannelse (Årsstude-
rende)....................................... 99 89 78 74 67 74 74 74 74 74
Udvekslingsstuderende (Antal) 13 35 35 50 102 70 90 100 100 100
Færdiggørelsesbonus Bachelor 22 25 76 133 129 135 126 143 151 151
Færdiggørelsesbonus Kandidat 69 83 84 102 109 103 97 95 96 96
Årsværksoversigt
Årsværk i alt ........................... 258 271 283 307 323 330 359 377 377 377
Almindelig virksomhed........... 231 242 249 275 286 288 309 319 319 319
Indtægtsdækket virksomhed.... 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3
Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed .............................. 25 27 32 30 34 39 47 55 55 55
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og
lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-
lingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.2.10 Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-
ring og lignende i medfør af lov om opfindelser ved offentlige forsk-
ningsinstitutioner, jf. LB nr. 210 af 17. marts 2009, således at for-
skudsbetalingerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.5.3 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan omfordele ledige profes-
sorstillinger i lønramme 38 mellem universiteterne.
104 § 19.22.45.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 218,8 215,0 219,7 219,8 222,7 211,9 207,6
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 218,8 215,0 219,7 219,8 222,7 211,9 207,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 218,8 215,0 219,7 219,8 222,7 211,9 207,6
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet fastsættes endeligt ud fra den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse,
udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. Bevillingen reguleres på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
BV 2.8.3
BV 2.11.1
Universitetet kan indenfor rammerne af Finansministeriets Vejledning
for administration af den statslige huslejeordning medfinansiere bygge-
projekter under den statslige huslejeordning. Der kan overføres op til
60,0 mio. kr. pr. projekt til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrø-
rende uddannelses- og forskningsbygninger med henblik på denne
medfinansiering.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Copenhagen Business School - Han-
delshøjskolen og Roskilde Universitetscenter vedrørende uddannelse og
forskning.
BV 2.11.1 Universitetet samarbejder med Københavns Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet, Den Grafiske Højskole og Danmarks Designskole
vedrørende uddannelse.
BV 2.11.1 Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,
som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på
en anden offentlig institution eller privat virksomhed.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til priser/præmier til studerende.
BV 2.11.1 Universitetet kan i forbindelse med udstationering af ansat videnskabe-
ligt personale samt ved ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder
og i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
BV 2.11.1 Universitetet kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålæg-
ges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om
arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds-
og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan uni-
versitetet afholde udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
§ 19.23. 105
19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet (tekstanm. 157)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.23.05. Fællesbevillinger
19.23.05. Fællesbevillinger (tekstanm. 146 og 202) (Reservationsbev.)
Kontoen vedrører reserver og årlige tilskud i relation til universitetsområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.23.05. Fællesbevillinger
til § 19.11.20. Udlæg for tilskud i Styrelsen for Videregående Uddan-
nelsers programadministration i forbindelse med garantisum til brug for
overbooking på EU tilskudsmidler med det formål at sikre, at midler
udnyttes optimalt. Hvis garantisummen giver anledning til et merforbrug
ud over den aktuelle EU-bevilling, dækkes dette merforbrug af §
19.23.05. Fællesbevillinger.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden
for § 19.22. Universiteter, § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet
og § 19.32. Særlige tilskud med undtagelse af § 19.32.07. Det Europæ-
iske Universitetsinstitut, Firenze.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.25.05. Fællesbevillin-
ger til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation med henblik
på finansiering af drift og udvikling af den bibliometriske forsknings-
indikator.
BV 2.2.10 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn vedrørende § 19.23.05.61. Tilskud til
Fonden for Entreprenørskab.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-
vate eller fonde.
BV 2.10.2 Indtægter udover de i finansloven budgetterede på § 19.23.05.68. Det
Danske Universitetscenter i Beijing kan anvendes til en forøgelse af
udgiftsbevillingen.
106 § 19.23.05.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,6 70,2 153,9 149,4 461,8 450,8 788,4
Indtægtsbevilling ......................................... - 26,1 - - - - -
10. Udvikling mv.
Udgift ................................................... 4,6 3,7 5,5 5,2 0,7 1,0 0,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 1,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 2,4 5,5 5,2 0,7 1,0 0,8
23. Studerende og studerendes råd
Udgift ................................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,6
40. Huslejeregulering
Udgift ................................................... - - 72,5 73,0 71,6 70,2 68,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 72,5 73,0 71,6 70,2 68,8
50. Omstillingsreserve
Udgift ................................................... - - 7,4 5,6 24,8 356,6 696,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 7,4 5,6 24,8 356,6 696,4
61. Tilskud til Fonden for Entrepre-
nørskab
Udgift ................................................... - 9,9 9,8 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 9,9 9,8 - - - -
64. Stipendieordning for udenlands-
ke talenter
Udgift ................................................... - - 6,0 13,0 6,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,0 13,0 6,0 - -
65. Reserve til kvalitetsudvikling af
de videregående uddannelser
Udgift ................................................... - - - - 306,5 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - 306,5 - -
68. Det Danske Universitetscenter i
Beijing
Udgift ................................................... 4,1 55,5 45,1 44,9 44,6 15,6 15,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 26,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,1 29,4 45,1 44,9 44,6 15,6 15,3
Indtægt ................................................ - 26,1 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 26,1 - - - - -
69. Administration af udlandsstipen-
dieordningen
Udgift ................................................... - - 6,8 6,9 6,8 6,7 6,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,8 6,9 6,8 6,7 6,5
77. Afskaffelse af deltagerbetaling
til supplerende kurser
Udgift ................................................... 0,1 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,3 - - - - -
§ 19.23.05. 107
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 110,5
I alt .................................................................................................................................. 110,5
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt til udviklingsaktiviteter mv. samt til uforudsete og/eller uafviselige behov
i forbindelse med videregående uddannelser og forskning.
10. Udvikling mv.
Bevillingen kan anvendes til bl.a. informationsvirksomhed, analyser, udredninger, evaluerin-
ger og initiativer og udarbejdelse af rapporter mv. samt til publicering af disse. Endvidere afhol-
des udgifter til COPY-DAN og Patientforsikringsordningen mv., statens selvforsikringsordning
samt til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med videregående uddannelser og
forskning. Der kan ydes tilskud til gennemførelsen af konkurrencen Unge Forskere og Opfindere.
Konkurrencen har til formål at stimulere og øge interessen for naturvidenskab og teknik. Der
afholdes udgifter i forbindelse med Dialogforum.
Der kan afholdes udgifter til eksamensaktiviteter i forbindelse med translatøreksamen.
Endvidere kan der afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige in-
ternationale organisationer og som følge af internationale engagementer i øvrigt.
23. Studerende og studerendes råd
Der ydes et tilskud til studenterorganisationer på grundlag af universiteternes studenterårs-
værk.
40. Huslejeregulering
Reserven vedrører bevillinger til dækning af fremlejeudgifter for ikke-statslige institutioner
under full-cost-husleje til deres værtsinstitution. Reserven vil blive udmøntet på forslag til lov
om tillægsbevilling eller eventuelt ved udbetaling.
Ved indførelsen af huslejeordningen på universiteterne blev bevillingen til universiteternes
kapitaludgifter forhøjet, således at huslejeordningen blev økonomisk neutral for universiteterne
under et. Som en del af ordningen blev der endvidere afsat bevillinger til dækning af merudgifter
til husleje for de byggerier, Folketinget havde godkendt, forinden ordningen blev iværksat. Be-
løbene justeres årligt som følge af prisstigninger og bygningernes ibrugtagning.
Anlægsprojekter
Bemærkninger: Tabellen indeholder ikke beløb til dækning af fremlejeudgifter.
Mio. kr.,
2016-pl
Fore-
læggelse
Ejend.-
værdi
Ibrug-
dato
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Københavns
Universitet:
KUA, 2. etape Akt. 110
1997
572,7 1/3
2013
38,1 45,7 45,5 45,5 45,5 45,5 45,5
KUA, 3. etape Akt. 110
1997
593,3 1/7
2016
- - - 23,5 47,1 47,1 47,1
KUA, 3. eta-
pe: nedskriv-
ning af værdi - - -19,8 -23,6 -23,5 -23,5 -23,5 -23,5 -23,5
108 § 19.23.05.50.
50. Omstillingsreserve
Omstillingsreserven anvendes til nye initiativer i tilknytning til uddannelse og forskning mv.
på universitetsområdet.
Omstillingsreserven består af bidrag fra følgende formål:
Midler i omstillingsreserven fordelt på formål
61. Tilskud til Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab skal muliggøre en fortsat indsats for at styrke uddannelse i
iværksætteri, innovation og entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer med henblik på at skabe
en stærkere iværksætterkultur i Danmark.
64. Stipendieordning for udenlandske talenter
Der er afsat 6,0 mio. kr. i 2015, 13,0 mio. kr. i 2016 og 6,0 mio. kr. i 2017 til et forsøg med
et nyt stipendieprogram, der er målrettet dygtige internationale studerende fra visse lande uden
for EU/EØS, der er optaget på en hel kandidatuddannelse, jf. Aftale om en vækstpakke af juni
2014. Stipendieprogrammet indebærer, at den studerende fritages for studieafgift og samtidig
modtager et stipendium svarende til SU og studielån. Stipendieprogrammet vil blive evalueret i
2019.
65. Reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser
Der er afsat 306,5 mio. kr. i 2017 til at udvikle og forbedre kvaliteten på de videregående
uddannelser, herunder til at sikre øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forsker-
dækning. Udmøntningen betinges af forbedringer på de nævnte parametre. Puljen reguleres i
forhold til aktiviteten på de berørte humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
68. Det Danske Universitetscenter i Beijing
På kontoen er afsat midler til etablering og drift af Det Danske Universitetscenter i Beijing,
som er et universitetssamarbejde mellem de otte danske universiteter og University of Chinese
Academy of Sciences (UCAS). Samarbejdet vedrører forskning på udvalgte områder og udbud
af kandidat- og ph.d.-uddannelser, jf. akt. 83 af 14. januar 2010. I henhold til den herom indgåede
aftale med University of Chinese Academy of Sciences finansierer den kinesiske partner halvde-
len af aktiviteterne ved universitetscenteret. Den danske andel af etablerings- og driftsudgifterne
dækkes med 50 pct. af universiteterne og 50 pct. direkte af staten.
Der kan desuden afholdes udgifter til tilskud til undervisningen for studerende, der som led
i samarbejdet er optaget på en hel kandidatuddannelse ved University of Chinese Academy of
Sciences eller for studerende, som er optaget på et dansk universitet og som led i deres danske
uddannelse er på et kortere ophold på University of Chinese Academy of Sciences. Bevillingen
er fastsat på grundlag af studieaktivitet for studerende, som er optaget via de danske universiteter,
og hvor der ikke stilles krav om deltagerbetaling.
På kontoen er indbudgetteret en prognose for studieaktiviteten.
Mio. kr., 2016-pl 2016 2017 2018 2019
Forskning...................................................................... - - 308,6 459,2
Uddannelse ................................................................... - - - 170,3
Øvrige formål............................................................... 5,6 24,8 48,0 66,9
I alt............................................................................... 5,6 24,8 356,6 696,4
§ 19.23.05.68. 109
Forventet aktivitet og bevilling ved Det Danske Universitetscenter i Beijing
Det faktiske tilskud opgøres årligt på grundlag af den faktiske studieaktivitet og uddannel-
sestakster opført under heltidsuddannelse under § 19.22. Universiteter.
69. Administration af udlandsstipendieordningen
På kontoen er afsat midler til administration af udlandsstipendieordningen på universiteterne.
Midlerne fordeles mellem universiteterne på grundlag af antal studerende på udlandsstipendie-
ordningen. I 2015 udgør den vejledende takst 3.500 kr. Den endelige takst i 2016 fastsættes på
grundlag af bevillingsrammen og den faktiske aktivitet. De nærmere principper for opgørelse af
antal studerende på udlandsstipendieordningen, fremgår af myndighedskravene (jf. Styrelsen for
Videregående Uddannelsers myndighedskrav til registrering og indberetning af studieaktivitet og
optagelsestal på universiteterne).
19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime
uddannelser (tekstanm. 8, 109, 153, 161, 179, 184, 185, 197 og 206)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til primært aktivitetsafhængige tilskud til videregående
uddannelse:
§ 19.25.01. Erhvervsakademiuddannelser mv.
§ 19.25.02. Professionsbacheloruddannelser mv.
§ 19.25.03. Maritime uddannelser
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til taxametertilskud til erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser samt enkelte øvrige korte og mellemlange videregående uddannelser.
Aktivitetsområdet omfatter endvidere bevilling til taxametertilskud - samt ikke-aktivitetsafhæn-
gige tilskud til skoleskibe - til maritime uddannelser, der ikke er på professionsbachelorniveau.
Tilskudsvilkår
Finansieringen af uddannelserne og institutionerne er baseret på et bloktilskudssystem. Insti-
tutionerne kan i overensstemmelse med gældende lovgivning disponere over de samlede tilskud
under ét. Bloktilskudsformen betyder, at der ikke er lønsums- og personalerammer knyttet til til-
skuddene. Institutionerne kan spare tilskud op.
Erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, de mari-
time uddannelsesinstitutioner og Den Frie Lærerskole er omfattet af budgetvejledningens regler
for statsfinansierede selvejende institutioner, jf. Budgetvejledning 2014.
Takster/tilskud fastsættes ud fra en overordnet uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering,
således at et landsdækkende udbud tilgodeses bedst muligt inden for de økonomiske rammer.
Takster/tilskud er fastsat, så de samlet set muliggør gennemførelse af uddannelserne med den
standard, der ønskes. Taksterne/tilskuddene er dermed uafhængige af den enkelte institutions
udgiftsdispositioner og omkostningsforhold. Det betyder i praksis, at det er de politisk fastsatte
takster, der er styrende for ressourceforbruget på institutionerne og ikke omvendt.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser på uddannelser-
ne.
Uddannelses-og forskningsministeren fastsætter ud over den konkrete dimensionering af en-
keltuddannelserne et loft over optaget på uddannelser med systematisk og markant dimittendle-
dighed.
2015 2016 2017 2018 2019
Optag (antal)................................................................. 105 105 105 105 105
Uddannelsesaktivitet (STÅ)......................................... 210 210 210 210 210
Tilskud (mio. kr., 2016-pl) .......................................... 16,6 16,3 16,0 15,6 15,3
110 § 19.25.
Budgettering
Det forventede tilskud fastlægges på baggrund af takster fastsat i de årlige finanslove og den
budgetterede aktivitet.
I finansåret kan der foretages efterreguleringer af taxametertilskud vedrørende forudgående
finansår.
På forslag til lov om tillægsbevilling kan der optages mer-/mindreudgifter betinget af aktivi-
tetsændringer, jf. tekstanmærkning 8. Taksterne kan nedsættes med en generel procentsats, hvis
de samlede udgifter til taxametertilskud på ministerområdet skønnes at overstige de afsatte be-
villinger, jf. tekstanmærkning nr. 8.
Aktivitetsbestemte taxametertilskud
Alle aktivitetsbestemte taxameter-/driftstilskud ydes efter fastlagte kriterier fælles for alle
typer af institutioner og for større grupper af uddannelser og ydes fortrinsvis som takster pr.
studenterårsværk (STÅ).
Et studenterårsværk svarer til et års normeret studie. STÅ opgøres enten efter eksamens-STÅ
(beståede eksaminer), semester-STÅ (beståede semestre) eller tilstedeværelses-STÅ (antal tilste-
deværende studerende på bestemte tælledage).
Færdiggørelsestaxametertilskud og internationaliseringstilskud ydes som takst pr. studerende.
Taxametertilskuddene består af:
De aktivitetsbestemte taxametertilskud til undervisnings- og administrationsudgifter ydes til
dækning af de direkte udgifter forbundet med undervisningens gennemførelse som f.eks. lærer-
lønudgifter, lønudgifter til andet personale, der bistår ved undervisningens gennemførelse, udgif-
ter til materialer, lærebøger og læremidler, udgifter til udstyr og vedligeholdelse heraf samt leje
og leasing samt udgifter til vejledning mv. samt fællesudgifter i form af administration, ledelse
og bygningsdrift samt andre udgifter, der er fælles for den enkelte institution, og som ikke hen-
sigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelser.
Bygningstaxametertilskud og øvrige bygningstilskud ydes til institutionernes erhvervelse og
opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, til udgifter til løbende udvendig vedligeholdelse,
husleje, bygningsinventar, ejendomsskatter, re- og nyinvestering og henlæggelser hertil samt
omkostninger ved finansiering af institutionens ejendom ved fremmedkapital.
Erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Den
Frie Lærerskole i Ollerup får deres momsudgifter refunderet i henhold til bekendtgørelse om
momskompensation, jf. BEK nr. 1168 af 8. december 2008. Tilskud til disse institutioner udbe-
tales efter takster ekskl. moms (dvs. uden momsandel). Undtaget herfra er dog tilskud, der ydes
til aktiviteter, der forudsættes udlagt til udbydere, der ikke er omfattet af momskompensations-
ordningen.
Taxametertilskud til universiteter udbetales ligeledes ekskl. moms.
Tilskud til faktiske momsudgifter er opført under § 35.12.01. Ikke-fradragsberettiget købs-
moms, drift og § 35.12.02. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, anlæg.
Uddannelses- og Forskningsministeren kan i løbet af finansåret indplacere nye uddannelser i
eksisterende takstgrupper.
Ved uddannelsers overgang til taxameterfinansiering og ved tekniske omlægninger fra et
tælleprincip til et andet, kan der som kompensation for det forrykkede studenterårsværksgrundlag
etableres overgangsordninger, hvor det forrykkede studenterårsværk danner grundlag for udbeta-
ling af undervisnings- og bygningstaxametertilskud.
- Taxametertilskud til undervisnings- og administrationsudgifter mv.: undervisnings-, fær-
diggørelses-, praktik-, refusionstaxameter.
- Bygningstaxametertilskud.
- Taxametertilskud til udgifter i forbindelse med international udveksling
§ 19.25. 111
Udbetaling af tilskud
Undervisnings-, færdiggørelses-, praktik- og refusionstaxametertilskud til professionshøjsko-
ler, erhvervsakademier m.fl. udbetales månedsvis forud på baggrund af grundlagsårets aktivitet
og reguleres i 2. og 4. kvartal i forhold til den faktiske aktivitet.
Bygningstaxametertilskud til professionshøjskoler og erhvervsakademier mv. ydes på grund-
lag af antal studenterårsværk i grundlagsåret. Tilskud udbetales kvartalsvis forud til institutio-
nerne.
Grundlagsåret i 2016 omfatter aktiviteten i studieåret 2014-2015.
Undervisnings-, færdiggørelses- og praktiktilskud til de maritime uddannelsesinstitutioner
udbetales på baggrund af en prognose og reguleres i 2. og 4. kvartal i forhold til den faktiske
aktivitet.
Taxametertilskud til internationale aktiviteter (udvekslingsstuderende og ophold med ud-
landsstipendium) udbetales tidstro.
Takstudvikling
Taksterne er i forhold til 2015 påvirket af tidligere års reguleringer. I forbindelse med fi-
nansloven for 2016 er undervisnings- og praktiktaksterne endvidere nedjusteret som følge af
forventede besparelser i forbindelse med 9. fase af Statens Indkøbsprogram. Bevillingerne under
§ 19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser er
nedsat med i alt 4,1 mio. kr. i 2016 og frem.
Omstillingsreserve
Der er opført en omstillingsreserve for uddannelsesområderne under § 19.25. Erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser og § 19.26. Åben uddan-
nelse og øvrig efter- og videreuddannelse. Omstillingsreserven er tilvejebragt ved reduktion af
taksterne med 2 pct. i budgetoverslagsår tre.
Institutioner
Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt øvrige maritime uddan-
nelser mv. gennemføres på erhvervsakademier omfattet af lov om erhvervsakademier for videre-
gående uddannelse, jf. LB nr. 935 af 25. august 2014 med senere ændringer, professionshøjskoler
og Den Frie Lærerskole omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
jf. LB nr. 936 af 25. august 2014 med senere ændringer, universiteter omfatter af lov om uni-
versiteter, jf. LB nr. 261 af 18. marts 2015, maritime uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om
maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015, samt Danmarks Medie- og Journalisthøj-
skole omfattet af lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. LB nr. 205 af 27. februar 2013.
Uddannelsesaktiviteter og omsætning for erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. samt
maritime uddannelsesinstitutioner i 2014 fremgår af nedenstående tabeller:
Erhvervsakademier
Aktiviteter Omsætning
Heltidsud-
dannelse
Åben ud-
dannelse
I alt Statstilskud Øvrige
indtægter
I alt
Københavns Erhvervsakademi (KEA) .......... 3.918 612 4.530 344,7 84,5 429,2
Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Academy.......................................................... 3.860 1.119 4.979 262,4 69,6 332,0
Erhvervsakademi Sjælland.............................. 2.294 502 2.796 155,1 74,0 229,1
Erhvervsakademiet Lillebælt........................... 2.931 387 3.318 228,9 38,0 266,9
Erhvervsakademi SydVest .............................. 986 328 1.314 79,8 30,2 110,0
Erhvervsakademi Kolding............................... 1.006 388 1.394 67,2 47,8 115,0
Erhvervsakademi MidtVest............................. 570 87 657 49,7 10,7 60,4
Erhvervsakademi Dania .................................. 1.602 235 1.837 108,7 20,0 128,7
Erhvervsakademi Aarhus ................................ 2.855 509 3.364 219,5 52,1 271,6
112 § 19.25.
Bemærkninger: Uddannelsesaktiviteter er opgjort i studenterårsværk. Omsætning er opgjort i mio. kr. (2016-pl).
Kilde: Uddannelsesinstitutionernes årsrapporter for 2014.
Professionshøjskoler mv.
Bemærkninger: Uddannelsesaktiviteter er opgjort i studenterårsværk. Omsætning er opgjort i mio. kr. (2016-pl).
Kilde: Uddannelsesinstitutionernes årsrapporter for 2014.
Øvrige institutioner
Bemærkninger: Uddannelsesaktiviteter er opgjort i studenterårsværk. Omsætning er opgjort i mio. kr. (2016-pl).
Kilde: Uddannelsesinstitutionernes årsrapporter for 2014.
Maritime uddannelsesinstitutioner
Bemærkninger: Uddannelsesaktiviteter er opgjort i studenterårsværk. Omsætning er opgjort i mio. kr. (2016-pl). Skole-
skibet Danmark ejes af staten og drives af MARTEC efter driftsoverenskomst med Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser. Omsætning og aktivitet for skoleskibet indgår ikke i ovenstående opgørelse for MARTEC.
Kilde: Uddannelsesinstitutionernes årsrapporter for 2014.
19.25.01. Erhvervsakademiuddannelser mv. (Selvejebev.)
I henhold til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. LB nr. 935 af 25.
august 2014, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LB nr. 936 af 25.
august 2014, og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. LB
1147 af 23. oktober 2014, ydes der taxametertilskud til undervisnings-, fælles-, bygnings- og
udvekslingsudgifter til ordinære erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregående ud-
dannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der ydes endvidere taxametertilskud til
uddannelsen til klinisk tandtekniker på SKT-skolen under Aarhus Universitet.
Aktiviteter Omsætning
Heltidsud-
dannelse
Åben ud-
dannelse
I alt Statstilskud Øvrige
indtægter
I alt
Professionshøjskolen UCC.............................. 8.143 1.339 9.482 621,0 294,4 915,4
Professionshøjskolen Metropol....................... 7.764 1.299 9.063 675,6 194,6 870,2
Professionshøjskolen Sjælland........................ 6.453 710 7.163 462,4 134,0 596,4
Professionshøjskolen Syddanmark.................. 5.154 900 6.054 396,4 120,7 517,1
Professionshøjskolen Lillebælt ....................... 5.844 874 6.718 447,3 132,0 579,3
Professionshøjskolen VIA............................... 15.919 2.194 18.113 1.358,5 325,4 1.683,9
Professionshøjskolen Nordjylland................... 7.027 921 7.948 534,0 142,3 676,3
Aktiviteter Omsætning
Heltidsud-
dannelse
Åben ud-
dannelse
I alt Statstilskud Øvrige
indtægter
I alt
Den Frie Lærerskole ....................................... 208 4 212 15,5 8,8 24,3
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole........ 1.742 150 1.892 147,3 56,0 203,3
Aktiviteter Omsætning
Uddannelse Statstilskud Øvrige
indtægter
I alt
Maskinmesterskolen København .................... 631 58,7 2,1 60,8
Skoleskibet Georg Stage................................. 32 9,4 3,9 13,3
Skoleskibet Danmark ...................................... 40 14,1 2,1 16,2
MARTEC......................................................... 462 48,7 15,0 63,7
Marstal Navigationsskole................................ 191 21,4 8,7 30,1
Svendborg Søfartsskole................................... 83 14,0 7,4 21,4
Svendborg International Maritime Academy . 414 54,6 6,4 61,0
Fredericia Maskinmesterskole......................... 454 36,4 8,5 44,9
Aarhus Maskinmesterskole ............................. 848 74,8 8,7 83,5
Skagen Skipperskole ....................................... 84 9,3 2,6 11,9
§ 19.25.01. 113
Udbetaling af taxametertilskud er beskrevet nærmere i anmærkningerne i afsnittet Udbetaling
af tilskud under § 19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime
uddannelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.151,7 1.227,0 1.344,5 1.409,7 1.438,8 1.406,0 1.386,5
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 1.031,1 1.096,5 1.201,0 1.255,9 1.277,5 1.243,0 1.228,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.031,1 1.096,5 1.201,0 1.255,9 1.277,5 1.243,0 1.228,1
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 116,6 126,4 139,6 149,9 157,5 159,3 154,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 116,6 126,4 139,6 149,9 157,5 159,3 154,8
30. Taxametertilskud til internatio-
nale aktiviteter
Udgift ................................................... 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,7 3,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8 3,7 3,6
Optag på erhvervsakademiuddannelser
Nedenstående tabel for optagelsestal fordelt på uddannelsesområder indeholder oplysninger
om faktisk og forventet tilgang til erhvervsakademiuddannelserne og øvrige korte videregående
uddannelser. Optagelsestallene for årene 2010-2014 er de faktiske. Årene henviser til studieår og
ikke finansår. Således er året 2014 ensbetydende med studieåret 2014/2015
Bemærkninger: Faldet fra 2010 til 2011 på det sundhedsfaglige område skyldes, at tandplejeruddannelsen som følge af
en uddannelsesomlægning i 2011 fra 2012 er opført under § 19. 25 .02. Professionsbacheloruddannelser mv.
Optagelsestal fordelt på uddannelsesområder:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Erhvervsakademiuddannelser i alt 9.622 10.693 11.659 12.269 13.427 14.431 14.486 14.178 14.610 14.460
Tekniske uddannelser .................... 2.662 2.796 3.003 3.044 3.157 3.393 3.406 3.334 3.436 3.401
Samfundsfaglige og
merkantile uddannelser ................. 6.806 7.885 8.643 9.213 10.258 11.025 11.067 10.831 11.161 11.046
Sundhedsfaglige uddannelser ........ 154 12 13 12 12 13 13 13 13 13
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Ordinære uddannelser............. 992,5 1.023,9 1.086,5 1.176,0 1.246,6 1.358,0 1.409,7 1.438,8 1.406,0 1.386,5
- merkantile uddannelser............ 577,7 594,7 670,2 746,9 804,5 885 921,8 944,5 922,6 910,3
- sundhedsuddannelser ............... 43,2 42,5 2,9 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 2,8
- tekniske uddannelser................ 371,6 386,7 413,4 426,4 439,3 470,2 485,0 491,4 480,5 473,4
B. Aktiviteter
1. Ordinære uddannelser
1)
.......... 11.823 13.240 14.571 16.000 17.077 18.504 20.133 20.927 20.767 20.930
- merkantile uddannelser............ 8.032 9.036 10.333 11.628 12.539 13.764 15.045 15.671 15.554 15.681
- sundhedsuddannelser ............... 305 312 22 21 23 22 24 25 25 25
- tekniske uddannelser................ 3.486 3.892 4.216 4.351 4.515 4.718 5.064 5.231 5.188 5.224
2. Udvekslingsstuderende
2)
.......... 781 921 857 720 720 702 702 702 702 702
3. Dimittender
3)
............................. 4.687 5.442 5.872 6.458 6.883 7.019 7.891 8.661 8.764 8.492
C. Enhedsomkostninger (1.000 kr.)
1. Ordinære uddannelser............. 83,9 77,3 74,6 73,5 73,0 73,4 70,0 68,8 67,7 66,2
114 § 19.25.01.
Takstkatalog for 2016
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. studenterårsværk) ekskl. moms:
Bemærkninger: *Både teori- og kliniske praktikstudenterårsværk i grundlagsåret indgår i beregning af bygningstilskud
for uddannelsen til klinisk tandtekniker.
- merkantile uddannelser............ 71,9 65,8 64,9 64,2 64,2 64,3 61,3 60,3 59,3 58,1
- sundhedsuddannelser ............... 141,6 136,2 131,8 128,6 121,7 127,3 121,5 116,1 117,4 113,0
- tekniske uddannelser................ 106,6 99,4 98,1 98,0 97,3 99,7 95,8 93,9 92,6 90,6
Bemærkninger: Enhedsomkostningerne er påvirket af indførelse af obligatorisk praktik ved uddannelser påbegyndt fra
2009.
1) Aktivitet på ordinære uddannelser er opgjort i studenterårsværk,
2) Udvekslingsstuderende opgøres i personer, der har udløst internationaliseringstilskud. Tilskuddet indgår i ordinære
uddannelser under afsnit A,
3) Dimittender opgøres i personer, som afslutter en kort videregående uddannelse. Tilskuddet indgår i ordinære uddan-
nelser under afsnit A.
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Administrationsøkonom 48.800 7.600 5.600
Business controller
Finansøkonom
Handelsøkonom
Markedsføringsøkonom
Serviceøkonom
Logistikøkonom 62.200
E-designer 70.800 15.800 8.900
Multimediedesigner
Datamatiker 72.400
Sundhedsuddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Klinisk tandtekniker* 74.300 14.000 -
Tekniske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Produktionsteknolog 76.000 13.400 10.700
Designteknolog 15.800
Designuddannelsen, ædelmetal (afløb) 78.900 13.900
Jordbrugsteknolog 79.700 10.700
Automationsteknolog 86.800
Driftsteknolog, Offshore
Energiteknolog
Installatør
IT-teknolog
Miljøteknolog
Autoteknolog 15.800
Laborant 90.600 27.800 27.100
Procesteknolog 95.600 13.400 15.800
§ 19.25.01. 115
Der fastsættes desuden følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
Bygningstakster til erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregående uddannelser
på erhvervsakademier reguleres i forhold til regionaliseringsfaktorer. Ovenstående bygnings-
takster er for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0. Der er følgende regionaliseringsfak-
torer: 0,8, 0,844, 0,9, 1,0 og 1,1.
Regionaliseringsfaktorerne for bygningstilskuddene til erhvervsakademiuddannelser på er-
hvervsakademierne kan justeres, således at de sikrer en omkostningsneutral omfordeling af
bygningstilskuddet mellem erhvervsakademierne.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes undervisnings-, praktik- samt færdiggørelsestaxametertilskud. Endvidere
ydes der taxametertilskud til finansiering af udgifter til klinisk praktik ved uddannelsen til klinisk
tandtekniker.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Til uddannelsen til klinisk tandtekniker ved Aarhus Universitet ydes et særligt bygningstil-
skud.
30. Taxametertilskud til internationale aktiviteter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til udgifter i forbindelse med udvekslingsophold ved
erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregående uddannelser.
Tilskuddet ydes pr. indgående og udgående udvekslingsstuderende, hvor studie- eller prak-
tikperioden er af minimum tre måneders varighed og er godkendt som en meritgivende del af den
studerendes uddannelse. Studerende, der modtager stipendier til studieafgift via udlandsstipen-
dieordningen, jf. § 19.83.03. Udlandsstipendier indgår ikke i opgørelsen.
Uddannelsesaktiviteter på universiteter
Uddannelse Bygningstakst
ekskl. moms
Sundhedsuddannelser 22.500
Særlige takster
Uddannelse Takst
Internationaliseringstilskud til udvekslingsstuderende 5.400
Tilskud til praktik og klinisk undervisning
Uddannelse Takst
Praktik 11.800
Klinisk undervisning på tandteknikeruddannelsen 91.600
Hovedområde Undervisnings- og færdiggørelses- Bygnings-
taxameter taxameter
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser 0,06 0,19
Sundhedsuddannelser 0,08 0,19
Tekniske uddannelser 0,08 0,19
116 § 19.25.02.
19.25.02. Professionsbacheloruddannelser mv. (Selvejebev.)
I henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LB nr. 936 af 25.
august 2014, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. LB nr. 935 af 25. au-
gust 2014, lov om Medie- og Journalisthøjskolen, LB nr. 205 af 27. februar 2013, lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LB nr. 1147 af 23. oktober 2014,
og lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015, ydes der taxametertilskud til
undervisnings-, fælles-, bygnings-, refusions- og udvekslingsudgifter til ordinære professionsba-
cheloruddannelser, særligt tilrettelagte afsluttende forløb på professionsbacheloruddannelser, øv-
rige mellemlange videregående uddannelser, værkstedskurser samt 1-årige forberedelseskurser for
indvandrere og flygtninge (FiF-kurser) på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup.
Der ydes i henhold til tekstanmærkning nr. 179 taxametertilskud til diakonuddannelsen, der
er en forsøgsuddannelse ved den selvejende institution Diakonhøjskolen. Uddannelsen er under
udfasning.
Der ydes endvidere tilskud til enkelte professionsbacheloruddannelser, der som følge af fu-
sioner gennemføres af universiteter.
Udbetaling af taxametertilskud er beskrevet nærmere i anmærkningerne i afsnittet Udbetaling
af tilskud under § 19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime
uddannelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.803,8 3.964,1 4.231,1 4.228,6 4.223,3 4.132,1 4.063,4
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 3.398,6 3.529,6 3.771,0 3.745,1 3.735,5 3.646,0 3.590,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3.398,6 3.529,6 3.771,0 3.745,1 3.735,5 3.646,0 3.590,0
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 389,2 421,7 446,7 470,6 475,2 473,7 461,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 388,8 421,3 446,7 470,6 475,2 473,7 461,2
30. Taxametertilskud til internatio-
nale aktiviteter
Udgift ................................................... 16,0 12,8 13,4 12,9 12,6 12,4 12,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,0 12,8 13,4 12,9 12,6 12,4 12,2
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Den selvejende institution Diakonhøjskolen, hvortil der ydes tilskud i
henhold til tekstanmærkning nr. 179, er ikke omfattet af reglerne for
statsfinansierede selvejende institutioner, jf. Budgetvejledning 2014. Dia-
konhøjskolen reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i Budgetvejledning 2014
og er ikke omfattet af bestemmelserne om disponering af modtagne tilskud
i afsnit 2.11.5. samt Budgetvejledningens generelle bestemmelser i øvrigt
(afsnit 2.1.-2.5. i Budgetvejledning 2014).
§ 19.25.02. 117
Optag på professionsbacheloruddannelser
Nedenstående tabel for optagelsestal fordelt på uddannelsesområder indeholder oplysninger
om tilgangen til professionsbacheloruddannelserne og de øvrige mellemlange videregående ud-
dannelser. Optagelsestallene for årene 2010-2014 er de faktiske. Årstallene henviser til studieår
og ikke finansår. Således henviser året 2014 til studieåret 2014/2015.
Optaget på de maritime professionsbacheloruddannelser dimensioneres af Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser bl.a. ud fra hensynet til en regional fordeling af pladserne.
Optagelsestal fordelt på uddannelsesområder:
Bemærkninger: Optagelsestallene indeholder udelukkende studerende, der ydes tilskud til fra Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet. Optagelsestallene indeholder både optag på fulde professionsbacheloruddannelser og på 1,5-årige over-
bygningsuddannelser på professionsbachelorniveau.
Takstkatalog for 2016
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. studenterårsværk) ekskl. moms:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Professionsbacheloruddannelser
i alt ................................................. 22.156 23.491 25.154 25.510 26.513 26.547 26.468 26.215 26.768 26.555
Tekniske uddannelser .................... 3.617 3.711 4.257 4.635 5.291 5.298 5.282 5.232 5.342 5.299
Samfundsfaglige
merkantile uddannelser ................. 2.633 3.214 3.930 4.484 4.873 4.879 4.864 4.818 4.920 4.881
Humanistiske uddannelser ............ 363 419 540 540 563 564 562 557 569 564
Pædagogiske uddannelser ............. 8.861 9.321 9.620 8.909 8.845 8.856 8.831 8.745 8.929 8.859
Sundhedsfaglige uddannelser......... 6.682 6.826 6.807 6.942 6.941 6.950 6.929 6.863 7.008 6.952
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Ordinære uddannelser 3.213,1 3.256,7 3.592,8 3.868,4 4.012,6 4.273,4 4.228,6 4.223,3 4.132,1 4.063,4
- samfundsfaglige uddannelser 194,0 235,1 290,1 351,0 410,8 462,7 472,7 483,7 479,9 472,2
- humanistiske uddannelser 62,6 61,1 69,6 74,5 77,5 85,7 85,0 83,9 82,0 80,4
- sundhedsuddannelser 1.155,7 1.174,0 1.282,2 1.344,6 1.374,1 1.394,9 1.338,9 1.309,5 1.274,4 1.245,6
- pædagogiske uddannelser 1.232,2 1.136,1 1.209,0 1.284,4 1.284,4 1.371,2 1.346,7 1.344,7 1.307,6 1.292,9
- tekniske uddannelser 568,6 650,4 741,9 813,9 865,8 958,9 985,3 1.001,5 988,2 972,3
B. Aktiviteter
1. Ordinære uddannelser
1)
48.934 51.456 56.375 60.947 63.454 67.050 69.103 70.191 69.719 70.094
- samfundsfaglige uddannelser 3.954 4.937 5.826 6.958 8.192 9.251 9.807 10.214 10.235 10.277
- humanistiske uddannelser 1.085 1.128 1.258 1.352 1.484 1.634 1.653 1.659 1.652 1.653
- sundhedsuddannelser 15.244 15.780 16.901 17.794 18.410 18.408 18.461 18.422 18.240 18.244
- pædagogiske uddannelser 22.527 22.177 24.030 25.531 25.389 26.891 27.472 27.862 27.550 27.810
- tekniske uddannelser 6.124 7.434 8.360 9.312 9.979 10.866 11.710 12.034 12.042 12.110
2. Udvekslingsstuderende
2)
2.479 2.199 3.197 2.849 2.279 2.374 2.374 2.374 2.374 2.374
3. Dimittender
3)
12.236 12.516 12.951 15.139 17.023 17.880 18.297 18.902 19.519 19.403
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Ordinære uddannelser 65,7 63,3 63,7 63,5 63,2 63,7 61,2 60,2 59,3 58,0
- samfundsfaglige uddannelser 49,1 47,6 49,8 50,4 50,1 50,0 48,2 47,4 46,9 45,9
- humanistiske uddannelser 57,7 54,2 55,3 55,1 52,2 52,4 51,4 50,6 49,6 48,6
- sundhedsuddannelser 75,8 74,4 75,9 75,6 74,6 75,8 72,5 71,1 69,9 68,3
- pædagogiske uddannelser 54,7 51,2 50,3 50,3 50,6 51,0 49,0 48,3 47,5 46,5
- tekniske uddannelser 92,8 87,5 88,7 87,4 86,8 88,2 84,1 83,2 82,1 80,3
Bemærkninger: 1) Aktivitet på ordinære uddannelser opgøres i studenterårsværk. 2) Antallet af udvekslingsstuderende
opgøres i personer. Bevillingen indgår i ordinære uddannelser. 3) Antallet af dimittender opgøres i personer, som afslutter
en professionsbacheloruddannelse eller øvrige mellemlange videregående uddannelser. Bevillingen indgår i ordinære ud-
dannelser.
118 § 19.25.02.
Adgangsgivende tekniske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Værkstedskursus 62.200 - 11.800
Adgangsgivende pædagogiske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere 45.500 - 6.900
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Leisure management 31.500 7.300 5.000
Socialrådgiver 43.700 8.900 6.900
International Hospitality Management, overbygn. 48.800 3.800 5.600
International handel og markedsføring, overbygn.
Sportmanagement, overbygn.
Offentlig administration 7.600
Professionsbachelor i finans
Innovation og entrepreneurship (PB ob) 51.000 4.500 5.000
Eksport og teknologi 8.900
Procesøkonomi og værdikædeledelse
Smykker, teknologi og business
Økonomi og it
Humanistiske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Erhvervssprog og it-baseret markedsføring 37.400 8.900 5.000
Journalist 53.600 14.600 8.900
Kommunikation
Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk 86.900 16.300 6.900
Sundhedsuddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Ernæring og sundhed 49.800 14.000 6.900
Global Nutrition and Health
Ergoterapeut 51.900 11.800
Fysioterapeut
Optometri 59.900
Tandplejer* 67.000 -
Sygeplejerske 84.800 17.000 11.800
Laboratorie-, fødevare-, og procesteknologi, overbygn. 86.100 8.500 19.900
Bioanalytiker 17.000
Jordemoder 114.700 11.800
Radiograf 167.800 19.900
Pædagogiske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Natur- og Kulturformidling 38.500 8.900 6.900
§ 19.25.02. 119
Bemærkninger: *For bygningstilskud til tandplejeruddannelsen gælder det, at både teori- og klinisk praktikstudenter-
årsværk i grundlagsåret er ressourceudløsende.
Bemærkninger: *Tilskud til de tekniske maritime professionsbacheloruddannelser er inklusiv et momselement.
Bemærkninger: Se præcisering under § 19.31.02.25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud.
Diakon (afløb) 43.700
Diakoni og socialpædagogik
Pædagog
Tekstildesign, håndværk og formidling
Lærer, Den Frie Lærerskole 48.800 14.600
Kristendom, kultur og kommunikation
Afspændingspædagogik & psykomotorik 51.500 11.800 11.800
Folkeskolelærer, aftenunderv. 54.000 14.600 2.100
Folkeskolelærer 6.900
Tekniske uddannelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Medieproduktion og ledelse 63.100 15.800 -
Tv- og Medietilrettelægger
E-konceptudvikling, overbygn. 73.700 7.900 11.800
Softwareudvikling, overbygn.
Webudvikling, overbygning
Animation 15.800
Grafisk fortælling
Grafisk kommunikation
Medie- og sonokommunikation
Multiplatform storytelling
Visuel kommunikation
Eksportingeniør 75.800 17.000
Have- og parkingeniør, overbygn. 77.000 7.900
Design og business, overbygn. 8.500
Jordbrugsvirksomhed, overbygn.
Produktudvikling og teknisk integration, overbygn.
Teknisk manager offshore, overbygn.
Skov- og landskabsingeniør 15.800 -
Have- og parkingeniør 11.800
Diplomingeniør 17.000
Katastrofe- og risikomanagement
Bygningskonstruktør 81.300 15.800 10.700
Tekniske maritime uddannelser*
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Skibsofficer 82.500 18.000 14.000
Skibsfører (PB)
Maskinmester
Værkstedsskole 93.400 - 15.900
Uddannelsesaktiviteter på universiteter
Uddannelse Bygningstakst
ekskl. moms
Sundhedsuddannelser 22.500
Tekniske uddannelser
120 § 19.25.02.
Tilskud, der ydes til aktiviteter, der forudsættes udlagt til udbydere, der ikke er omfattet af
momskompensationsordningen, udbetales inkl. momstillægsfaktor.
Der fastsættes desuden følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes undervisnings-, praktik-, refusions- og færdiggørelsestaxametertilskud.
Endvidere ydes der taxametertilskud til finansiering af udgifter til klinisk praktik ved tandpleje-
ruddannelsen.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Uddannelser gennemført ved Mediehøjskolen under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
udløser ikke bygningstaxameter.
Til uddannelsen til tandplejer ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet ydes et
særligt bygningstilskud.
Institutioner med udbud af sygepleje- og radiografuddannelserne, der ikke har fået tilbud om
at overtage deres bygninger fra staten pr. 1. januar 2016, får ikke udbetalt bygningstaxametertil-
skud. Tilskuddet overføres i stedet som en intern statslig overførsel til § 20.85.12. Lokaleforsy-
ningen til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner til afholdelse af udgifter forbundet med
bygningerne, jf. anmærkningerne i afsnittet Bygningstaxametertilskud, tidligere amtslige institu-
tioner under § 20. Undervisningsministeriet.
På budgetteringstidspunktet forventes de resterende bygninger overdraget pr. 1. januar 2016.
Den interne statslige overførsel er derfor budgetteret skønsmæssigt til 0,0 mio. kr.
Særlige takster
Uddannelse Takst
Internationaliseringstilskud til udvekslingsstuderende 5.400
Tilskud til praktik og klinisk undervisning
Uddannelse Takst
Praktik 11.800
Klinik 91.600
Bemærkninger: Praktik- og kliniktaxameter afregnes uden tillæg af moms.
Uddannelse Refusionstakst
Folkeskolelærer 30.000
Jordemoder 64.100
Ergo- og fysioterapeuter 85.500
Momstillægsfaktorer
Undervisnings- og færdiggørelses- Bygnings-
taxameter taxameter
Alle hovedområder 0,08 0,19
§ 19.25.02.30. 121
30. Taxametertilskud til internationale aktiviteter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til udgifter i forbindelse med udvekslingsophold ved
professionsbacheloruddannelser og øvrige mellemlange videregående uddannelser.
Tilskuddet ydes pr. indgående og udgående udvekslingsstuderende, hvor studie- eller prak-
tikperioden er af minimum tre måneders varighed og er godkendt som en meritgivende del af den
studerendes uddannelse. Studerende, der modtager stipendier til studieafgift via udlandsstipen-
dieordningen, jf. § 19.83.03. Udlandsstipendier, indgår ikke i opgørelsen.
19.25.03. Maritime uddannelser (Selvejebev.)
Af hovedkontoen ydes taxametertilskud til maritime uddannelser, der ikke er på profes-
sionsbachelorniveau. Der ydes endvidere tilskud til det maritime uddannelsescenter MARTEC i
Frederikshavn til driften af skoleskibet DANMARK, der ejes af staten, men drives af MARTEC
efter driftsoverenskomst. Endelig ydes tilskud til Stiftelsen Georg Stages minde, der driver sko-
leskibet GEORG STAGE.
Herudover ydes der tilskud til praktikpladser og hjemsendelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 93,0 90,6 99,4 99,5 100,1 100,6 98,5
10. Maritime uddannelser
Udgift ................................................... 58,9 54,2 63,7 64,1 65,1 66,0 64,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 58,9 54,2 63,7 64,1 65,1 66,0 64,6
21. Skoleskibet DANMARK
Udgift ................................................... 13,8 13,9 14,0 13,7 13,4 13,1 12,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,8 13,9 14,0 13,7 13,4 13,1 12,8
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.5 Der er hjemmel til at anvende tilskud, legater og gaver fra
private til finansiering af undervisningsformål.
BV 2.11.5.3.
BV 2.11.5.4.
BV 2.11.5.5.
BV 2.11.5.6.
Der anvendes en beløbsgrænse på 10 mio. kr. for forelæg-
gelse for Finansudvalget ved indgåelse af huslejekontrakt,
iværksættelse af bygge- og anlægsprojekter og it-projekter
samt køb af fast ejendom, grunde eller skibe, da de maritime
uddannelsesinstitutioner er væsentligt mindre end sammen-
lignelige institutioner på Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets område.
BV 2.11.5.7 Stiftelsen Georg Stages Minde er ikke omfattet af statens
selvforsikringsprincip. MARTEC kan tegne P&I forsikring
for Skoleskibet Danmark.
BV 2.5 og 2.11.5 Stiftelsen Georg Stages Minde er ikke omfattet af de af fi-
nansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for skolens
ansatte.
122 § 19.25.03.
22. Skoleskibet GEORG STAGE
Udgift ................................................... 6,2 6,3 6,4 6,3 6,2 6,1 6,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,2 6,3 6,4 6,3 6,2 6,1 6,0
80. Praktikpladstilskud
Udgift ................................................... 14,1 16,1 15,3 15,4 15,4 15,4 15,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 14,1 16,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,3 15,4 15,4 15,4 15,1
Bemærkninger: Bevillingens fordeling på underkonti er vejledende. Ved akt. 89 af 25. februar 2010 blev Skagen Skip-
perskole tildelt et bevillingsfinansieret særtilskud på 27,0 mio. kr. til delvis finansiering af byggeri af skolebygning.
Særtilskuddet tilbagebetales over 30 år, hvorfor det årlige taxametertilskud til Skagen Skipperskole fra 2010 og de føl-
gende 29 år er reduceret med 2,1 mio. kr.
10. Maritime uddannelser
Af kontoen ydes taxametertilskud til maritime uddannelser, der ikke er professionsbachelo-
ruddannelser.
Adgangsbegrænsning
For 2016 fastsættes der følgende maksimale optag:
a) Skibsassistentuddannelsens grundmodul: 90 studerende på Svendborg Søfartsskole, 80 på
skoleskibet DANMARK og 63 på skoleskibet GEORG STAGE.
b) Skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev: 131 på MARTEC
c) HF-søfart: 84 på Marstal Navigationsskole, 56 på MARTEC og 56 på Svendborg Søfartsskole.
Styrelsen for Videregående Uddannelser kan give tilladelse til en omfordeling.
Optaget på de øvrige maritime uddannelser dimensioneres af Uddannelses- og forsknings-
ministeren bl.a. ud fra hensynet til en regional fordeling af pladserne.
Tilskudsprincipper
Tilskud fastlægges på baggrund af den opgjorte aktivitet og takster på finansloven, jf. ne-
denstående takstkatalog.
Færdiggørelsestilskud ydes efter takster pr. færdiggjort studerende på uddannelserne til
skibsfører (ikke PB), sætteskipper og fiskeskipper af 1. grad samt afslutningskursus for skibsas-
sistent (elever med uddannelsesaftale på færdiggørelsestidspunktet).
Styrelsen for Videregående Uddannelser kan yde tilskud med forhøjet undervisningstakst til
obligatoriske specialkurser, som er kurser reguleret efter international konvention og særlige
lovkrav, og hvor kursusafviklingen er særligt ressourcekrævende.
For 2016 fastsættes følgende takster i antal kr.
Takstkatalog for 2016
Kostafdelinger
Der ydes tilskud til kostafdelinger i henhold til BEK nr. 1026 af 11. december 2003 om op-
hold på skolehjem på maritime uddannelsesinstitutioner og understøttelse af studerende og kur-
sister. Tilskuddet ydes til deltagere på følgende uddannelser:
Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Kystskipper, fiskeskipper af 3. grad, styrmand 82.300 - 14.000
Sætteskipper, fiskeskipper af 1. grad 14.100
Skibsfører (ikke professionsbachelor) 18.000
Obligatoriske specialkurser 153.600 -
Skibsmaskinist, værkstedsskole, HF-søfart 93.400 - 15.900
Skibsassistent 7.400
Maritim forberedelse 62.700 - 5.900
§ 19.25.03.10. 123
- Grund- og afslutningsmodul samt efteruddannelse for skibsassistenter og skibsmekanikere
- Skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev
- HF-søfart
- Skibskokkeuddannelse
Eleverne betaler for opholdet. Opholdet er dog gratis for elever, der ikke får SU, anden of-
fentlig understøttelse eller løn, eller anden ydelse fra en arbejdsgiver.
Taksten til kost og logi dækker dels elevernes betaling for opholdet, og dels tilskud til insti-
tutionen for elever, som ikke betaler for opholdet.
Der ydes desuden tilskud efter taksterne for tilskud til kostafdelinger til sundhedskursus på
Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø for studerende, hvor sundhedskurset indgår som
et obligatorisk led i uddannelsen.
Takstkatalog - tilskud til kostafdelinger
Særlige tilskud
Etableringstilskud og/eller skyggeelevtilskud kan i enkelte tilfælde anvendes til ekstraordi-
nære tilskud til uddannelser, hvor antallet af studerende på landsplan er så lavt, at det er nød-
vendigt at yde et ekstra tilskud for at sikre aktiviteten. For et uddannelsesområde med lille tilgang
af studerende på landsplan ydes tilskuddet som et fastsat mindste studenterårsværk for en skole-
periode for uddannelsens hovedforløb for at bevare uddannelsen på en maritim uddannelsesinsti-
tution i landet. Forskellen mellem det reelle studenterårsværk og det fastsatte mindste årsværk
benævnes skyggeårselever, og tilskuddet hertil benævnes skyggeelevtilskud. Der ydes skygge-
elevtilskud med både undervisnings- og bygningstaxameter for den pågældende uddannelse.
Styrelsen for Videregående Uddannelser afgør hvilke uddannelser, der kan udløse skyggeelevtil-
skud.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Aktivitetsoversigten viser alene aktivitet for studerende, der er ydet tilskud til fra Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser.
Kr.
Kost og logi (egenbetaling) 19.000
Forplejning 8.900
Fællesudgifter 19.100
Bygningsudgifter 17.400
Studenterårsværk R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Kystskipper, fiskeskipper af 3. grad, sæt-
teskipper, fiskeskipper af 1. grad,
skibsfører (ikke professionsbachelor) ..... 207 196 205 205 205 205 205
Skibsmaskinist.......................................... 13 15 20 20 20 20 20
HF-søfart................................................... 90 90 133 153 173 193 193
Skibsassistent............................................ 175 174 181 181 181 181 181
Maritim forberedelse................................ 5 0 5 5 5 5 5
Efteruddannelse ........................................ 28 21 28 28 28 28 28
I alt........................................................... 518 496 572 592 612 632 632
124 § 19.25.03.21.
21. Skoleskibet DANMARK
Driftsansvaret for skoleskibet DANMARK er overført til det maritime uddannelsescenter
MARTEC i Frederikshavn. Skibet ejes af staten repræsenteret ved Styrelsen for Videregående
Uddannelser. Skoleskibet udbyder grundkursus til skibsassistentuddannelsen. Derudover har sko-
leskibet DANMARK repræsentative opgaver. Der ydes et fast, årligt tilskud til MARTEC til
driften af skoleskibet.
22. Skoleskibet GEORG STAGE
Skoleskibet GEORG STAGE ejes og drives af stiftelsen Georg Stages Minde, der er en
selvejende institution. Skoleskibet udbyder grundkursus til skibsassistentuddannelsen. Der ydes
et fast, årligt tilskud til stiftelsen til driften af skoleskibet.
80. Praktikpladstilskud
Styrelsen for Videregående Uddannelser yder praktikpladstilskud til rederier for ansættelse
af studerende/søfarende, der som led i en godkendt uddannelse gennemfører foreskrevne prak-
tikperioder i danske handelsskibe på grundlag af en godkendt uddannelsesaftale, jf. BEK nr. 131
af 23. februar 2009. Tilskuddet dækker delvist løn, kost og rejseomkostninger. Den studeren-
de/søfarende skal gøre tjeneste i en overtallig stilling, dvs. den pågældende må ikke indgå i den
i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning. Tilskuddet ydes efter regler fastsat af
Styrelsen for Videregående Uddannelser.
19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse (tekstanm. 8,
184 og 206)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.26.01. Åben uddannelse
§ 19.26.05. Erhvervspædagogiske læreruddannelser
§ 19.26.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til taxametertilskud til aktiviteter under åben uddan-
nelse samt øvrig efter- og videreuddannelse.
19.26.01. Åben uddannelse (tekstanm. 180) (Selvejebev.)
I henhold til lov om åben uddannelse, jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015, ydes der taxameter-
tilskud til delvis dækning af udgifter ved åben uddannelse på videregående niveau. Der ydes
endvidere tilskud til delvis dækning af udgifter til vejledning ved fleksible forløb og realkompe-
tencevurderinger.
På uddannelser, hvor aktiviteten indberettes på fagniveau, og hvor det samme fag indgår i
flere uddannelser med forskellig takst, er taksten fastsat til den takst, som den uddannelse, faget
hører naturligt hjemme i, er takstindplaceret til. Hvis en sådan afgrænsning ikke er entydig, er
fagets takst fastsat til den takst, som den uddannelse med lavest takst er takstindplaceret til.
Reglen kan fraviges for fag på uddannelser, som er omfattet af særlige politiske aftaler om tilskud
til de konkrete uddannelser. Der ydes ikke bygningstilskud til uddannelse udbudt som fjernun-
dervisning.
Der ydes et særligt bygningstaxametertilskud til institutioner, der betaler fuld husleje under
SEA-ordningen.
Udbetaling af tilskud til institutionerne er beskrevet nærmere i anmærkningerne i afsnittet
Udbetaling af tilskud under § 19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt
maritime uddannelser.
§ 19.26.01. 125
Bevillingen er justeret som følge af udmøntningen af 1 mia. kr. til mere og bedre voksen-
og efteruddannelse, jf. Aftale om en vækstpakke af juni 2014. Aftalen indebærer:
Midler til takstforhøjelser er afsat som en reserve, jf. § 19.27.79.70. Reserve til lavere del-
tagerbetaling på udvalgte akademiuddannelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 263,5 259,8 317,5 303,0 293,7 283,4 278,3
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 236,5 233,0 285,2 269,4 260,8 251,5 246,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 236,5 233,0 285,2 269,4 260,8 251,5 246,9
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 27,0 26,8 32,3 33,6 32,9 31,9 31,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 27,0 26,8 32,3 33,6 32,9 31,9 31,4
Takstkatalog for 2016
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. års studerende ) ekskl. moms for åben uddan-
nelse:
Videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser)
- Takstforhøjelser til udvalgte tekniske akademiuddannelser og tilhørende indledende kurser
- Lempeligere tilskudsvilkår for realkompetencevurderinger
- Udvidelse af lov om åben uddannelse til også at omfatte kunstneriske og maritime uddannel-
sesinstitutioner
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Undervisningstilskud.................. 365,0 351,7 248,6 241,3 236,7 288,1 269,4 260,8 251,5 246,9
2. Bygningstilskud.......................... 31,0 27,6 27,7 27,6 27,2 32,6 33,6 32,9 31,9 31,4
I alt................................................. 396,0 379,3 276,3 268,9 263,9 320,7 303,0 293,7 283,4 278,3
B. Aktivitet (antal årsstuderende)
Akademiuddannelser ...................... 3.669 3.782 3.739 3.840 3.630 3.945 4.103 4.103 4.103 4.103
Diplomuddannelser......................... 8.079 8.216 8.084 8.057 8.301 9.289 8.914 8.779 8.717 8.717
Enkeltfag......................................... 518 420 400 354 413 1.345 1.487 1.487 1.487 1.487
Øvrige uddannelser ........................ 2.377 2.391 1.862 1.778 1.680 1.656 1.676 1.676 1.676 1.676
I alt................................................. 14.643 14.809 14.085 14.029 14.024 16.235 16.180 16.045 15.983 15.983
Fagområde for service, produktion, it, bygge og anlæg mv.
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion 12.100 1.900
Akademiuddannelse i informationsteknologi 14.300 3.500
Akademiuddannelse i ernæring 17.400 3.500
Akademiuddannelse i gastronomi
Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik
Akademiuddannelse i proces-, laboratorie- og fødevareteknologi 24.400 7.000
Akademiuddannelse i energiteknologi 33.000 6.100
126 § 19.26.01.
Diplomuddannelser
Fagområde for velfærd, undervisning og sundhed
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i ungdoms- og voksenundervisning 14.300 1.900
Akademiuddannelse i ungdomspædagogik
Akademiuddannelse i socialpædagogik
Akademiuddannelse i sundhedspraksis 17.400 1.900
Akademiuddannelse i velfærdsteknologi
Akademiuddannelse i tolkning 21.700 1.900
Akademiuddannelse, friluftsvejleder 33.000 1.900
Fagområde for ledelse
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i ledelse 12.100 1.900
Akademiuddannelse i HR
Merkantile fagområde
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i finansiel rådgivning 12.100 1.900
Akademiuddannelse i international handel og markedsføring
Akademiuddannelse i kommunikation og formidling
Akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi
Akademiuddannelse i retail
Akademiuddannelse i skatter og afgifter
Akademiuddannelse i økonomi- og ressourcestyring
Akademiuddannelse i international transport og logistik
Fagområde for medie- og kommunikation
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i kreativitet og design 17.400 1.900
Projektledelse - medie- og kommunikationsbranchen
Fagområde for administration og forvaltning
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration 12.100 1.900
Akademiuddannelse i beskæftigelse
Akademiuddannelse i socialt arbejde
Fagområde for it og teknik
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse 17.400 1.900
Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø 33.000 3.500
Teknologisk diplomuddannelse i parkforvaltning
Diplomuddannelse i informationsteknologi under IT-Vest samar-
bejdet 39.200 -
Diplomuddannelse i informationsteknologi ved ITU
Teknologisk diplomuddannelse i humanøkologi
Diplomuddannelse i softwareudvikling 3.500
Diplomuddannelse i webudvikling
§ 19.26.01. 127
IT-diplomuddannelsen
Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og
kemi
Teknologisk diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Ma-
nagement
Teknologisk diplomuddannelse i stærkstrømsteknik
Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold
Fagområde for ledelse
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Diplomuddannelsen i ledelse 17.400 1.900
Diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse
Fagområde for medie- og kommunikation
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Diplomuddannelse i analytisk journalistik 17.400 1.900
Diplomuddannelse i digital journalistik
Diplomuddannelse i e-konceptudvikling
Diplomuddannelse i fagjournalistik
Diplomuddannelse i kommunikation og informationsjournalistik
Diplomuddannelse i visuel journalistik
Erhvervssproglig diplomuddannelse
Det pædagogiske fagområde
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Den pædagogiske diplomuddannelse 17.400 1.900
Diplomuddannelse i erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge
Det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
HD 9.300 1.900
Den merkantile diplomuddannelse 12.100 1.900
Diplomuddannelse i vurdering
Den sociale diplomuddannelse 17.400 1.900
Diplomuddannelse i beskæftigelse
Diplomuddannelse i design og business
Diplomuddannelse i familieterapi
Diplomuddannelse i kriminologi
Diplomuddannelse i offentlig administration
Diplomuddannelse i skat
Diplomuddannelse i socialformidling
Diplomuddannelsen til turistfører
Diplomuddannelse i uddannelse og erhvervsvejledning 24.400 1.900
Det sundhedsfaglige område
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Den ernæringsfaglige diplomuddannelse 17.400 1.900
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Diplomuddannelse i psykiatri
Diplomuddannelse i ældrepleje
Diplomuddannelse i oral helse 21.700 3.500
128 § 19.26.01.
Enkeltfag
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
International handel og markedsføring, enkeltfag 12.100 1.900
International Hospitality Management, enkeltfag
Sportsmanagement, enkeltfag
Finansøkonom, enkeltfag 3.500
Financial controller, enkeltfag
Handelsøkonom, enkeltfag
Markedsføringsøkonom, enkeltfag
Offentlig administration, enkeltfag
Professionsbachelor i finans, enkeltfag
Serviceøkonom, enkeltfag
Socialrådgiver, enkeltfag 14.300 1.900
Logistikøkonom, enkeltfag 3.500
Administrationsøkonom, enkeltfag 17.400 1.900
Almen erhvervsøkonomi, HA, enkeltfag
Eksport og teknologi, enkeltfag
Professionsbachelor i smykker, enkeltfag
Leisure management, enkeltfag
Procesøkonomi og værdikædeledelse, enkeltfag
Datamatiker, enkeltfag 21.700 5.200
Multimediedesigner, enkeltfag
E-designer, enkeltfag 33.000 5.200
Humanistiske uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Journalist, enkeltfag 17.400 1.900
Kommunikation, enkeltfag
Sprog ved handelshøjskolerne, enkeltfag
Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation, enkeltfag 21.700 1.900
Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk, enkeltfag 39.200 1.900
Pædagogiske uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Afspændingspædagog, enkeltfag 14.300 1.900
Folkeskolelærer, enkeltfag 17.400 1.900
Klinisk diætist, enkeltfag
Kristendom, kultur og kommunikation, enkeltfag
Natur og kulturformidling, enkeltfag
Pædagog, enkeltfag
Diakoni og socialpædagogik, enkeltfag
Tekstile fag og formidling, enkeltfag
Sundhedsuddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Global Nutrition and Health, enkeltfag 17.400 1.900
Tandplejer, enkeltfag
Ergo- og fysioterapeut, enkeltfag 21.700 1.900
Ernæring og sundhed, enkeltfag
Jordemoder, enkeltfag
§ 19.26.01. 129
Klinisk tandtekniker, enkeltfag
Optometrist, enkeltfag 24.400 1.900
Bioanalytiker, enkeltfag 33.000 1.900
Radiograf, enkeltfag 39.200 3.500
Sygeplejerske, enkeltfag
Tekniske uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
E-konceptudvikling, enkeltfag 24.400 5.200
Grafisk kommunikation, enkeltfag
Medie- og sonokommunikation, enkeltfag
Medieproduktion og ledelse, enkeltfag
Softwareudvikling, enkeltfag
TV- og Medietilrettelæggelse, enkeltfag
Visuel kommunikation, enkeltfag
Webudvikling, enkeltfag
Skov- og landskabsingeniør, enkeltfag 33.000 -
Arkitekt, enkeltfag 3.500
Design og business, enkeltfag
Design, enkeltfag
Diplomingeniør, Eksport, enkeltfag
Diplomingeniør, enkeltfag
Have- og parkingeniør, enkeltfag
Katastrofe- og risikomanagement, enkeltfag
Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi, enkeltfag
Maskinmester, enkeltfag
Produktudvikling og teknisk integration, enkeltfag
Skibsfører, enkeltfag
Skibsofficer, enkeltfag
Teknisk manager offshore, enkeltfag
Animation, enkeltfag 5.200
Grafisk fortælling, enkeltfag
Multiplatform storytelling and production, enkeltfag
Automationsteknologi, enkeltfag 6.100
Autoteknologi, enkeltfag
Driftsteknolog - Offshore, enkeltfag
Energiteknolog, enkeltfag
Installatør, enkeltfag
It-teknolog, enkeltfag
Produktionsteknolog, enkeltfag
Designteknolog, enkeltfag 7.000
Designuddannelsen, ædelmetal, enkeltfag
Laborant, enkeltfag
Procesteknolog, enkeltfag
Diplomingeniør, Bioprocesteknologi, enkeltfag 39.200 3.500
Bygningskonstruktør, enkeltfag 6.100
Jordbrugsteknolog, enkeltfag
Jordbrugsvirksomhed, enkeltfag
130 § 19.26.01.
Øvrige uddannelser
Bemærkninger: Øvrige tilskud ydes pr. realkompetencevurdering henholdsvis udarbejdet uddannelsesplan.
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Tillægsuddannelsen i ejendomsformidling 12.100 1.900
Humanistiske uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Underviser i dansk som andetsprog for voksne og unge 14.300 1.900
Statsprøvet tolk 39.200 1.900
Sundhedsuddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Videreuddannelse i odontologisk praksis 33.000 -
Pædagogiske uddannelser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Voksenunderviser 17.400 1.900
Meritpædagoguddannelsen 19.700 1.900
Meritlæreruddannelsen 31.500 1.900
Almen uddannelse i sløjd 33.000 6.100
Særligt tilrettelagte kurser
Uddannelse Undervisningstakst Bygningstakst
Fagspecifikke kurser 12.100 1.900
Afsluttende projekt ved fleksible forløb 21.700 1.900
Indledende kurser til VVU
Øvrige tilskud
Aktivitet Takst
Realkompetencevurdering, akademi- og diplomuddannelser 1.600
Vejledningstilskud ved fleksible forløb
Tillægstilskud til realkompetencevurdering for faglærte og ufaglærte 3.000
Uddannelsesaktiviteter på universiteterne
Hovedområder Bygningstakst
Samfundsfaglige og merkantile uddannelser 1.800
Humanistiske uddannelser
Pædagogiske uddannelser
Naturfaglige uddannelser 7.500
Sundhedsuddannelser
Tekniske uddannelser
§ 19.26.01. 131
Der fastsættes følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter.
Der ydes endvidere tilskud til delvis dækning af udgifter til vejledning ved fleksible forløb og til
realkompetencevurderinger.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Uddannelser gennemført ved Mediehøjskolen under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt
uddannelser gennemført ved Skovskolen under Københavns Universitet udløser ikke bygnings-
taxametertilskud.
Den særlige bygningstakst til uddannelsesaktivitet på universiteter gives på baggrund af ak-
tivitet på følgende institutioner: Aalborg Universitet, Københavns Universitet (undtagen Skov-
skolen i Nødebo), Aarhus Universitet (undtagen AU Herning og Ingeniørhøjskolen Aarhus Uni-
versitet), Copenhagen Business School - Handelshøjskolen samt Syddansk Universitet (undtagen
Det Tekniske Fakultet, Odense, og Syddansk Universitet, Slagelse).
19.26.05. Erhvervspædagogiske læreruddannelser (Selvejebev.)
Bevillingen er ophørt, da uddannelsen er udfaset og erstattet af diplomuddannelse i
erhvervspædagogik.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,5 0,2 - - - - -
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 0,8 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 0,1 - - - - -
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 0,7 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 0,1 - - - - -
Område Undervisningstakster Bygningstakster
Åben uddannelse 0,07 0,19
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Undervisningstaxameter..................... 10,6 6,0 1,9 0,0 0,0 - - - - -
Fællesudgiftstaxameter ...................... 1,6 2,0 1,6 0,8 0,1 - - - - -
Bygningstaxameter............................. 1,5 1,8 1,4 0,7 0,1 - - - - -
I alt .................................................... 13,7 9,8 4,9 1,5 0,2 - - - - -
B. Aktiviteter (antal årselever)
I alt .................................................... 165 96 31 0 0 - - - - -
132 § 19.26.06.
19.26.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til sundhedsplejerske (Selvejebev.)
Der ydes i henhold til lov om professionshøjskoler, jf. LB nr. 936 af 25. august 2014, tilskud
til sundhedsplejerskeuddannelsen, jf. BEK nr. 680 af 21. juni 2011 om specialuddannelsen til
sundhedsplejerske.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,6 4,2 7,5 7,3 7,2 7,1 6,9
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 4,6 4,2 7,5 7,3 7,2 7,1 6,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 4,2 7,5 7,3 7,2 7,1 6,9
Takstkatalog for 2016
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. studenterårsværk) ekskl. moms:
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til sundhedsplejerskeuddannelsen.
19.27. Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. (tekstanm.
109, 153, 161, 179, 181, 184 og 185)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.27.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud mv.
§ 19.27.05. Særlige bevillinger
§ 19.27.06. Institutionstilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv.
§ 19.27.07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskolerne
§ 19.27.08. Tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter
§ 19.27.79. Reserver og budgetreguleringer vedrørende erhvervsrettede uddannelser
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til finansiering af formålsspecifikke og generelle til-
skud, som ydes til erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner, professionshøjskoler
mv. Der ydes f.eks. ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud, tilskud til faglige udviklingsaktivi-
teter, institutionstilskud og tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter. Endvidere omfatter aktivitetsområdet bevillinger til undervisningsmiddelcen-
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Sundhedsplejerskeuddannelsen.......... - 2,9 3,3 4,7 4,3 7,6 7,3 7,2 7,1 6,9
B. Aktivitet (studenterårsværk)
Sundhedsplejerskeuddannelsen.......... - 49 54 77 70 124 124 124 124 124
C. Tilskud pr. studenterårsværk (1.000 kr.)
Sundhedsplejerskeuddannelsen.......... - 59,5 60,7 60,9 60,9 61,1 58,1 58,1 57,3 55,6
Område Uddannelsestakst
Sundhedsplejerskeuddannelsen 58.100
§ 19.27. 133
terfunktionen ved professionshøjskolerne og til analyse- og udviklingsopgaver på Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole.
Der er endvidere opført reserver vedrørende maritime uddannelser, erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser.
19.27.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud (Selvejebev.)
Af kontoen ydes ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,5 13,1 19,3 19,4 19,4 19,4 19,4
10. Kapitaludgifter
Udgift ................................................... 14,5 13,1 19,3 19,4 19,4 19,4 19,4
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 7,7 - 0,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,7 13,1 18,7 19,4 19,4 19,4 19,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 27,4
I alt .................................................................................................................................. 27,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.27.04. Ikke-aktivi-
tetsbestemte bygningstilskud/-bevillinger mv. til videregående uddannel-
sesinstitutioner, § 19.27.05. Særlige bevillinger, § 19.27.06. Institutions-
tilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv. og § 19.34.01.
Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddan-
nelser.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og til hovedkonti un-
der § 19.27. Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.27.79. Reserver og bud-
getreguleringer vedr. erhvervsrettede uddannelser til hovedkonti under §
19.25. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt mariti-
me uddannelser, § 19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og videreud-
dannelse og § 19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institu-
tioner.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4 Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
134 § 19.27.04.
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i forbindelse med overgang til bygningsselveje for de institutioner, der
ikke modtager bygningstilskud, og hvis lokaleforsyningsudgifter dækkes af staten.
10. Kapitaludgifter
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af kapitaludgifter ved institutioner, der ikke er over-
gået til bygningsselveje. Kapitaludgifterne omfatter husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld,
mindre bygningsvedligeholdelse samt indretning og inventar/udstyr i forbindelse med nye lejemål.
Der er endvidere afsat en pulje til ekstraordinære tilskud til bygningstilpasninger i forbindelse
med overgang til selveje og bygningstaxameterordningen.
Der kan afholdes udgifter i forbindelse med lejemål til uddannelsesformål, der er indgået
med Uddannelses- og Forskningsministeriet som lejer. Der kan tillige optages indtægter i for-
bindelse med fremleje mv. af de pågældende lejemål eller dele heraf. Indtægter kan anvendes til
forøgelse af udgiftsbevillingen.
19.27.05. Særlige bevillinger (tekstanm. 178) (Reservationsbev.)
Af bevillingen afholdes udgifter og ydes tilskud til formål af overvejende permanent karakter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 57,8 60,3 74,9 74,6 74,6 74,6 74,6
10. Diverse bevillinger til videregå-
ende uddannelsesinstitutioner
Udgift ................................................... 33,6 35,2 49,1 48,7 48,7 48,7 48,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 33,6 35,2 49,1 48,7 48,7 48,7 48,7
15. Tilskud til professionshøjskoler-
nes rektorkollegium
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
16. Tilskud til erhvervsakademiernes
rektorkollegium
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
20. Studerende og studerendes råd
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
30. Danmarks Medie- og Journalist-
højskole
Udgift ................................................... 8,1 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.5
BV 2.11.5
Den Frie Lærerskole i Ollerup er ikke omfattet af statens selvforsikrings-
princip eller de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om
løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for skolens ansatte.
§ 19.27.05. 135
35. Småfagstilskud
Udgift ................................................... 3,5 4,5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 4,5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
40. Administration af udlandsstipen-
dieordningen
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
50. Grundtilskud til selvejende insti-
tutioner mv.
Udgift ................................................... 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2
70. Grundtilskud til Bornholms
Sundheds- og Sygeplejeskole
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
75. Uddannelsesaktiviteter på Born-
holm
Udgift ................................................... 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
80. Tilskud overført fra amterne i
forbindelse med kommunalrefor-
men
Udgift ................................................... 3,3 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 41,8
I alt .................................................................................................................................. 41,8
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for formålet.
10. Diverse bevillinger til videregående uddannelsesinstitutioner
Af bevillingen ydes bl.a. tilskud til følgende formål:
- Copydan i henhold til AVU-aftalen,
- Nationalt Videncenter for de frie skoler,
- Faglige udviklingsaktiviteter mv. ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
- Basistilskud til klinisk undervisning (klinikdrift) på tandplejer- og klinisk tandteknikerud-
dannelserne ved skolerne for tandplejere og kliniske tandteknikere i København og Århus,
- Klinikinvesteringer på tandplejer- og klinisk tandteknikeruddannelserne ved skolerne for
tandplejere og kliniske tandteknikere i København og Århus,
- Kvalitetssikringstilskud Den Frie Lærerskole i Ollerup,
- Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige diplomuddannelser,
- Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser til etablering af nye
undervisningsmiljøer og til faglig udvikling og
- Andre opgaver som varetages af institutioner med erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser mv. eller opgaver i tilknytning til institutionerne.
136 § 19.27.05.15.
15. Tilskud til professionshøjskolernes rektorkollegium
Af bevillingen ydes tilskud til Danske Professionshøjskoler.
16. Tilskud til erhvervsakademiernes rektorkollegium
Af bevillingen ydes tilskud til Danske Erhvervsakademier.
20. Studerende og studerendes råd
Af bevillingen ydes tilskud til studenterorganisationer på grundlag af antallet af studenter-
årsværk i foregående finansår.
30. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Af bevillingen ydes tilskud til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til analyse- og ud-
viklingsopgaver.
35. Småfagstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til små uddannelser, der er underlagt en lav dimensionering pr.
institution. Grænsen for at kunne modtage tilskuddet i 2015 er en dimensionering på 35 stude-
rende (inkl. 5 pct. overbooking) eller derunder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for
studieåret 2014/2015. Der gives tilskud til uddannelser, hvis optag kan reguleres under lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. LB nr. 1147 af 23. oktober
2014. Småfagstilskuddet udgør 0,5 mio. kr.
Derudover kan der ydes et særligt opstartstilskud på 0,5 mio. kr. årligt til nye uddannelser,
der er berettiget til småfagstilskud, og hvor særlige forhold er til stede ved oprettelsen af uddan-
nelsen. Tilskuddet gives, indtil første hold studerende er igennem uddannelsen. Uddannelser, hvor
særlige økonomiske forhold såsom mulighed for deltagerbetaling er til stede, er ikke berettiget
til det særlige opstartstilskud.
40. Administration af udlandsstipendieordningen
Af bevillingen ydes tilskud til administration af udlandsstipendieordningen til professions-
højskoler og erhvervsakademier mv.
50. Grundtilskud til selvejende institutioner mv.
Af bevillingen ydes grundtilskud til selvejende institutioner mv. Grundtilskuddet til Den Frie
Lærerskole i Ollerup udgør 1,1 mio. kr. Der ydes et særligt tilskud til Professionshøjskolen VIA
i forbindelse med udlægning af uddannelser til Diakonhøjskolen. Tilskuddet udgør 1,1 mio. kr.
70. Grundtilskud til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Af bevillingen ydes et grundtilskud til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole for den del
af institutionen, der vedrører sygeplejerskeuddannelsen.
75. Uddannelsesaktiviteter på Bornholm
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af ekstraordinære udgifter i forbindelse med etablering
og gennemførelse af forlagt undervisning af korte og mellemlange videregående uddannelser samt
efter- og videreuddannelse på Bornholm. Tilskuddet tildeles enten institutioner, der opretter korte
og mellemlange uddannelser samt efter- og videreuddannelse på Bornholm, eller de uddannel-
sesinstitutioner på Bornholm, der i væsentlig grad deltager i gennemførelsen af den forlagte un-
dervisning. Bevillingen kan ligeledes anvendes til støtteforanstaltninger som f.eks. studieadmini-
stration og anden form for etablering af fælles rammer for forlagte uddannelser på Bornholm,
såfremt det tjener det formål at gøre forlægning af uddannelser til Bornholm praktisk muligt,
økonomisk holdbart og uddannelsesmæssigt fleksibelt.
Af den samlede bevilling er der afsat 0,3 mio. kr. til opretholdelsen af læreruddannelsen på
Bornholm. Principperne for udmøntningen af tilskuddet til opretholdelsen af læreruddannelsen
på Bornholm udmeldes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
§ 19.27.05.75. 137
Af den samlede bevilling er der endvidere afsat 0,7 mio. kr. til opretholdelsen af en under-
visningsmiddelcenterfunktion eller dele heraf på Bornholm.
80. Tilskud overført fra amterne i forbindelse med kommunalreformen
Af bevillingen ydes ulovbestemte tilskud, som staten har overtaget fra amterne i forbindelse
med kommunalreformen. Der ydes tilskud til Teori- og Metodecentret i Hillerød og til drift af
Bornholms Akademi.
19.27.06. Institutionstilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv.
(Selvejebev.)
I henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LB nr. 936 af 25.
august 2014, lov om Medie- og Journalisthøjskolen, jf. LB nr. 205 af 27. februar 2013 med senere
ændringer, og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, LB nr. 935 af 25. august
2014, ydes institutionstilskud til professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
og erhvervsakademier.
Der ydes endvidere i henhold til lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015
med senere ændringer, grundtilskud til maritime uddannelsesinstitutioner.
Særlige bevillingsbestemmelser;
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4 Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
BV 2.11.5.4
BV 2.11.5.6
Uanset forelæggelsesgrænserne i afsnit 2.11.5.4. i Budgetvejledning 2014
om bygge- og anlægsprojekter samt afsnit 2.11.5.6. i Budgetvejledning
2014 om køb af fast ejendom eller grunde kan professionshøjskoler, Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup fo-
retage sådanne bygningsmæssige dispositioner, der ikke overstiger 100
mio. kr., uden forelæggelse for Finansudvalget.
BV 2.11.5.6 Uanset afsnit 2.11.5.6. i Budgetvejledning 2014 om ejendomskøb og -salg
må erhvervsakademier og professionshøjskoler, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup ikke uden godkendelse
fra Uddannelses- og Forskningsministeriet sælge fast ejendom med henblik
på flytning af hovedparten af institutionens tilskudsberettigede aktiviteter
til lejemål.
BV 2.11.5.6
BV 2.11.5.3
BV 2.11.5.4
BV 2.11.5.5
For de maritime uddannelsesinstitutioner anvendes en beløbsgrænse på 10
mio. kr. for forelæggelse for Finansudvalget ved indgåelse af huslejekon-
trakt, iværksættelse af bygge- og anlægsprojekter og it-projekter samt køb
af fast ejendom, grunde eller skibe, da de maritime uddannelsesinstitutioner
er væsentligt mindre end sammenlignelige institutioner på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område.
BV 2.3.5 De maritime uddannelsesinstitutioner kan uden godkendelse modtage til-
skud, legater og gaver fra private til finansiering af undervisningsformål.
138 § 19.27.06.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 133,6 117,9 126,3 126,4 126,4 126,4 126,4
10. Institutionstilskud til profes-
sionshøjskoler
Udgift ................................................... 105,6 89,8 96,6 96,7 96,7 96,7 96,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 105,6 89,8 96,6 96,7 96,7 96,7 96,7
30. Institutionstilskud til Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole
Udgift ................................................... 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
40. Institutionstilskud til erhvervs-
akademier
Udgift ................................................... 12,3 12,3 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,3 12,3 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5
50. Grundtilskud til maritime uddan-
nelsesinstitutioner
Udgift ................................................... 13,4 13,5 13,8 13,8 13,8 13,8 13,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,4 13,5 13,8 13,8 13,8 13,8 13,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,6
I alt .................................................................................................................................. 5,6
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål.
10. Institutionstilskud til professionshøjskoler
Af bevillingen ydes institutionstilskud til professionshøjskoler.
Institutionstilskuddet anvendes til at finansiere professionshøjskolernes drift og øvrige opga-
ver, herunder til sikring af den regionale uddannelsesspredning og -forsyning.
Institutionstilskuddet til professionshøjskoler udmøntes efter tre objektive tildelingskriterier:
et befolkningsbestemt element, et aktivitetsbestemt element og et arealbestemt element.
Som en del af det samlede institutionstilskud udmøntes en negativ regulering relateret til ef-
fektiviseringen af professions- og ingeniørhøjskolernes administration og administrative støtte-
funktioner.
30. Institutionstilskud til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Af bevillingen ydes institutionstilskud til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
40. Institutionstilskud til erhvervsakademier
Af bevillingen ydes institutionstilskud til erhvervsakademierne.
§ 19.27.06.50. 139
50. Grundtilskud til maritime uddannelsesinstitutioner
Af bevillingen ydes grundtilskud til de maritime uddannelsesinstitutioner efter nedenstående
principper:
19.27.07. Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskolerne (Selv-
ejebev.)
I henhold til lov om centre for undervisningsmidler mv., jf. LB nr. 879 af 8. august 2011,
ydes tilskud til professionshøjskoler for videregående uddannelser, der varetager funktionen som
center for undervisningsmidler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 178,5 180,1 181,9 182,3 182,3 182,3 182,3
10. Tilskud til undervisningsmiddel-
centerfunktionen ved profes-
sionshøjskolerne
Udgift ................................................... 161,5 163,0 164,6 164,8 164,8 164,8 164,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 161,5 163,0 164,6 164,8 164,8 164,8 164,8
26. Ikke-aktivitetsafhængigt byg-
ningstilskud
Udgift ................................................... 17,0 17,1 17,3 17,5 17,5 17,5 17,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,0 17,1 17,3 17,5 17,5 17,5 17,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
Grundtilskud Mio. kr.
Centre 2,6
Maskinmesterskoler, navigationsskoler, skipperskoler 1,3
Søfartsskoler 12.000 kr. pr. studenterårsværk, max. 2,0
Kostafdelinger 0,45
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
140 § 19.27.07.10.
10. Tilskud til undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskolerne
Af bevillingen ydes tilskud til professionshøjskoler, der varetager funktionen som centre for
undervisningsmidler.
Undervisningsmiddelcenterfunktionen består i at etablere og vedligeholde en samling af un-
dervisningsmidler beregnet til udlån til uddannelsesinstitutioner, informere, rådgive og vejlede
om undervisningsmidler og deres anvendelse samt yde bistand til lærere ved fremstilling af un-
dervisningsmidler til eget brug. Aktiviteterne kan herudover omfatte kursusvirksomhed over for
uddannelsesinstitutioner m.fl. og pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning.
Tilskuddet ydes til dækning af udgifter til etablering og vedligeholdelse af samlingen af un-
dervisningsmidler samt informations-, rådgivnings- og vejledningsaktiviteter mv.
Af tilskudsrammen ydes et grundtilskud på 0,5 mio. kr., hvorefter den resterende tilskuds-
ramme fordeles efter to kriterier: 1) antallet af grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner
i dækningsområdet samt 2) antallet af indbyggere i alderen 6 til 19 år i dækningsområdet. Sko-
lekriteriet indgår med en vægt på 70 pct. og indbyggerkriteriet med en vægt på 30 pct.
26. Ikke-aktivitetsafhængigt bygningstilskud
Af bevillingen ydes et ikke-aktivitetsafhængigt bygningstilskud til undervisningsmiddelcen-
terfunktionen.
Principperne for bygningstilskuddet fastsættes af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
19.27.08. Tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter (Reservationsbev.)
Af bevillingen ydes tilskud til styrkelse af udviklings- og evidensbasering af uddannelserne
på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. Midlerne skal
bidrage til at give institutionerne mulighed for at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter bl.a. i samarbejde med universiteterne og det omgivende
samfund med henblik på udvikling af uddannelsernes kvalitet og faglige niveau.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 320,2 323,1 335,3 335,6 335,6 - -
10. Tilskud til forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter
Udgift ................................................... 320,2 323,1 326,3 326,6 326,6 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 320,2 323,1 326,3 326,6 326,6 - -
30. Tilskud til forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter - maritime
Udgift ................................................... - - 9,0 9,0 9,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,0 9,0 9,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
§ 19.27.08.10. 141
10. Tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter
Der ydes tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktivi-
teter på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
30. Tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter - maritime
Der ydes tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktivi-
teter i forbindelse med professionsbacheloruddannelserne på de maritime uddannelsesinstitutioner.
19.27.79. Reserver og budgetreguleringer vedrørende erhvervsrettede uddannelser
(Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 2,4 257,6 401,6 547,1 677,7
50. Reserve vedrørende de maritime
uddannelser
Udgift ................................................... - - 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3
70. Reserve til lavere deltagerbeta-
ling på udvalgte akademiuddan-
nelser
Udgift ................................................... - - - 21,2 21,2 21,2 21,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 21,2 21,2 21,2 21,2
80. Omstillingsreserver for erhvervs-
rettede videregående uddannel-
ser
Udgift ................................................... - - - 234,1 378,1 523,6 654,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 234,1 378,1 523,6 654,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
Bemærkninger: Beholdningen vedrører udviklingsaktiviteter på det maritime område og forventes anvendt inden for for-
målet.
50. Reserve vedrørende de maritime uddannelser
Af reserven kan der afholdes udgifter til eventuelt merforbrug som følge af aktivitetsstig-
ninger på det taxameterstyrede maritime uddannelsesområde.
70. Reserve til lavere deltagerbetaling på udvalgte akademiuddannelser
Reserven er afsat til at give mulighed for en lavere deltagerbetaling på udvalgte akademiud-
dannelser.
142 § 19.27.79.80.
80. Omstillingsreserver for erhvervsrettede videregående uddannelser
Der er afsat en omstillingsreserve til nye initiativer inden for erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser mv. samt maritime uddannelser.
Omstillingsreserven svarer beløbsmæssigt til provenuet af takstnedsættelser på 2 pct. fra 2014
og frem på de korte og mellemlange videregående uddannelser på § 19.25.01. Erhvervsakademi-
uddannelser mv., § 19.25.02. Professionsbacheloruddannelser mv., § 19.25.03. Maritime uddan-
nelser, § 19.26.01. Åben Uddannelse og § 19.26.06. Det sygeplejefaglige diplomstudium til
sundhedsplejerske. I forbindelse med sammenlægningen af taksttyper fra 2015 er der dog ud-
møntet 22,2 mio. kr. i 2016, 18,0 mio. kr. i 2017 og 7,3 mio. kr. i 2018.
19.28. De videregående kunstneriske uddannelser
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.28.07. Arkitektskolen Aarhus
§ 19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
§ 19.28.25. Designskolen Kolding
§ 19.28.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi
§ 19.28.79. Reserver og budgetreguleringer vedr. de videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner
De videregående kunstneriske uddannelser omfatter områderne arkitektur, design og konser-
vering. Under aktivitetsområdet er opført bevillingerne til Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt bevilling til tilskud
til Designskolen Kolding.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti un-
der § 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsbevillinger og tilskud mellem hoved-
kontiene under § 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser.
BV 2.3.2 Institutionerne under aktivitetsområdet kan opkræve betaling for deltagelse
i videre- og efteruddannelse. Betalingen fastsættes således, at der opnås
delvis dækning af udgifterne ved gennemførelse af efter- og videreuddan-
nelse på de berørte institutioner.
BV 2.6.1 Institutionerne under aktivitetsområdet kan afholde udgifter til betaling af
de gebyrer, der pålægges videnskabeligt personale rekrutteret fra 3. lande
ved anmodning om arbejds- og opholdstilladelse, herunder gebyr for for-
længelse af arbejds- og opholdstilladelse og for skift i stillingskategori.
Ligeledes kan institutionerne under aktivitetsområdet afholde udgifter til
gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
BV 2.6.5 Institutionerne under aktivitetsområdet kan genanvende indtægter fra ge-
byrer i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lig-
nende samt betaling for deltagelse i videreuddannelse til afholdelse af
lønudgifter.
§ 19.28. 143
Uddannelsesinstitutionerne kan oppebære indtægter ved udleje af lokaler og udstyr og salg
af materialer til de studerende. Desuden kan uddannelsesinstitutionerne oppebære indtægter og
afholde udgifter i forbindelse med udgivelse af læreres forsknings- og udviklingsprojekter udar-
bejdet som led i ansættelsen og i forbindelse med udstilling og fremførelse af de studerendes
projekter samt i forbindelse med diverse arrangementer. I henhold til lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. LB nr. 868 af 26. august 2012 kan institutionerne op-
kræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer
for privatister og lignende. Af samme lov fremgår, at uddannelsesinstitutionerne kan opkræve
betaling for deltagelse i efter- og videreuddannelse mv.
Udviklingen af de videregående kunstneriske uddannelser skal ske i overensstemmelse med
ambitionen om, at de danske videregående uddannelser skal være i verdensklasse og kunne leve
op til internationale standarder på de fagområder, som uddannelserne dækker.
Uddannelsesinstitutionernes uddannelsestilbud, forskningen, det kunstneriske udviklingsar-
bejde samt den kunstneriske profil er blevet et konkurrenceparameter, hvor der måles efter in-
ternationale standarder. Den internationale kvalitet og en fortsat øget opmærksomhed fra omver-
denen skal således sikres på alle uddannelsesinstitutionernes aktivitetsområder.
19.28.07. Arkitektskolen Aarhus (tekstanm. 109, 187 og 203) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 103,7 103,2 104,9 99,5 97,4 92,5 90,6
Indtægt ......................................................... 12,8 11,2 20,5 15,6 15,6 15,6 15,6
Udgift ........................................................... 110,9 111,8 125,4 115,1 113,0 108,1 106,2
Årets resultat ............................................... 5,6 2,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 103,5 104,4 112,2 104,5 102,4 97,5 95,6
Indtægt .................................................. 5,3 3,7 7,3 5,0 5,0 5,0 5,0
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Indtægt .................................................. - 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 4,8 4,4 8,6 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægt .................................................. 4,8 4,4 8,6 5,0 5,0 5,0 5,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,6 2,8 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægt .................................................. 2,6 2,8 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,4
BV 2.6.5 Institutionerne under aktivitetsområdet kan genanvende indtægter fra be-
taling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS til afholdelse
af lønudgifter.
144 § 19.28.07.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ifølge lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. LB nr. 59 af 26. januar
2015, har Arkitektskolen Aarhus som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og
videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur på højeste niveau samt udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og forskning inden for arkitekturen. Skolen har endvidere efteruddannelse
inden for faget.
Arkitektskolen Aarhus ledes af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutio-
nens samlede virksomhed.
Der er afsat 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 som led i en styrkelse af forskning inden
for arkitektur og design. Midlerne kan anvendes til forskning i arkitektur og design samt til
Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed.
Der er afsat 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til forskning i form af basisforsknings-
midler.
Bevillingen er reduceret med 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, som følge af 9. fase
af Statens Indkøbsprogram.
Der kan findes yderligere oplysninger om Arkitektskolen Aarhus' opgaver og virksomhed på
www.aarch.dk.
Virksomhedsstruktur
19.28.07. Arkitektskolen Aarhus, CVR-nr. (ukendt).
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.1 Institutionen kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
Opgaver Mål
Færdiguddannede Arkitektskolen Aarhus skal på et kunstnerisk og videnskabeligt grund-
lag uddanne arkitekter. Arkitektuddannelsen er 5-årig bestående af en
3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Arkitekt-
skolen udbyder endvidere forskeruddannelse (ph.d.), efter- og videre-
uddannelse - herunder masteruddannelser. Der skal opretholdes et ak-
tivitetsniveau svarende til fastsatte forudsætninger. Det er målet, at de
uddannede finder relevant beskæftigelse inden for faget. Uddannelsens
niveau skal kunne måle sig med de internationalt bedste.
Arkitektskolen Aarhus tilbyder professionsorienteret efter- og videre-
uddannelse inden for arkitektfaglige felter til og med masterniveau i
overensstemmelse med samfundets behov. Målet er at bidrage til at
løfte sektorens kompetenceniveau og forbedre lediges beskæftigelses-
muligheder.
§ 19.28.07. 145
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 12,8 11,2 20,5 15,6 15,6 15,6 15,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 4,8 4,4 8,6 5,0 5,0 5,0 5,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,6 2,8 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0
6. Øvrige indtægter .................................... 5,3 3,7 7,3 5,0 5,0 5,0 5,0
Bemærkninger: Ad. Øvrige indtægter . Vedrører efter- og videreuddannelse, studerendes betaling for print, materialer og
ekskursioner, overhead i forbindelse med eksterne projekter, lejeindtægter, salg af publikationer, bøger mv.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 125 121 150 150 148 141 141
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 61,8 60,0 77,4 75,7 74,1 70,5 69,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 3,3 2,9 4,3 6,3 6,3 6,3 6,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 58,5 57,1 73,1 69,4 67,8 64,2 62,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 22,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 24,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - 0,3 0,1 0,3 0,8 1,3 0,8
+ anskaffelser .............................................. 0,4 - 2,0 2,0 2,0 1,0 1,0
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,1 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,3 0,3 0,8 0,8 1,3 0,8 0,3
Låneramme .................................................. - - 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 29,6 29,6 48,1 29,6 11,1
Forskning og udvikling Arkitektskolen Aarhus udfører forskning og kunstnerisk udviklingsar-
bejde på højeste niveau med sigte på kontinuerligt at bidrage til at
styrke og kvalificere uddannelsen, fagets udøvelse og den arkitektoni-
ske kvalitet.
Mio. kr. (2016-pl) R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................ 113,1 113,6 114,1 115,1 113,0 108,1 106,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration.......................... 40,7 41,3 40,4 40,5 40,0 38,0 37,5
1. Færdiguddannede .............................. 47,1 47,2 46,4 46,6 46,0 45,0 44,0
2. Forskning........................................... 25,3 25,1 27,3 28,0 27,0 25,1 24,7
146 § 19.28.07.10.
10. Almindelig virksomhed
Arkitektskolen Aarhus optager i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner, jf. LB nr. 59 af 26. januar 2015, betaling for udenlandske studerende fra lande uden
for EU/EØS. Betalingen fastsættes således, at uddannelsesinstitutionen opnår dækning for den
gennemsnitlige udgift pr. studerende.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter konsulent-, udviklings- samt kursusvirksomhed.
Der budgetteres med en omsætning på 600.000 kr. Det budgetterede dækningsbidrag er på
240.000 kr., svarende til 40 pct. af omsætningen.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden omfatter aktiviteter som udrednings-, registrerings- og forskningsopgaver fi-
nansieret af private fonde og tilskud samt offentlige fondsmidler.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner. Under kontoen optages desuden
udgifter til stipendier, der finansieres af EU's ERASMUS-program.
19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering (tekstanm. 109, 187 og 203) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 272,3 270,5 275,4 261,7 256,4 244,4 239,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,1 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 51,1 41,9 30,2 30,5 31,5 31,5 31,5
Udgift ........................................................... 333,2 314,8 305,6 292,2 287,9 275,9 271,0
Årets resultat ............................................... -8,7 -2,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 294,6 284,9 277,8 264,4 259,1 247,1 242,3
Indtægt .................................................. 21,4 19,6 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8
20. Bibliotek
Udgift .................................................... 8,2 7,1 7,8 7,5 7,5 7,5 7,4
Indtægt .................................................. 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
31. Kunstneriske uddannelsers rek-
torer
Udgift .................................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
Mio. kr. R B F BO1 BO2 BO3
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Afsluttende/igangværende projekter........................................ 4,6 5,0 4,0 - - -
Statslige fonds- og programmidler mv........................................ 1,0 2,0 2,0 - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere .................................. - 2,0 1,0 - - -
Øvrige tilskudsgivere ................................................................... 3,6 1,0 1,0 - - -
Forventede nye projekter.......................................................... - 3,6 1,0 5,0 5,0 5,0
Indtægter i alt............................................................................. 4,6 8,6 5,0 5,0 5,0 5,0
§ 19.28.08. 147
60. Center for designforskning
Udgift .................................................... 0,8 - - - - - -
Indtægt .................................................. 0,6 - - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 22,4 14,9 15,4 15,7 16,7 16,7 16,7
Indtægt .................................................. 22,4 14,9 15,4 15,7 16,7 16,7 16,7
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 6,4 7,1 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Indtægt .................................................. 6,4 7,1 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering udgør
sammen med § 21.41.09. Kunstakademiets Billedkunstskoler Det Kgl. Danske Kunstakademis
Skoler.
Ifølge lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. LB nr. 59 af 26. januar
2015, har Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give
uddannelse i arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering indtil det højeste
niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive
forskning inden for arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ledes
af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutionens samlede virksomhed.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering vare-
tager SU-vejledning for Billedkunstskolerne under Kulturministeriet.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering vare-
tager sekretariatsfunktionen for Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser
(RKU).
Der er afsat 6,1 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 som led i en styrkelse af forskning inden
for arkitektur og design. Midlerne kan anvendes til forskning i arkitektur og design samt til
Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed.
Der er afsat 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til forskning i form af basisforsknings-
midler.
Bevillingen er reduceret med 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, som følge af 9. fase
af Statens Indkøbsprogram.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konserverings opgaver og virksomhed på www.kadk.dk.
Virksomhedsstruktur
19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,
CVR-nr. (ukendt).
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
148 § 19.28.08.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.1 Institutionen kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
Opgaver Mål
Færdiguddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering uddanner på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag
arkitekter, designere og konservatorer. Arkitektuddannelsen, designud-
dannelsen og konservatoruddannelsen er 5-årig bestående af en 3-årig
bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Det Kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
udbyder endvidere forskeruddannelse (Ph.d.) indenfor arkitektur, design
og konservering. Der skal opretholdes et aktivitetsniveau på de for-
skellige uddannelser svarende til fastsatte forudsætninger. Det er målet,
at de uddannede finder relevant beskæftigelse inden for deres fag. Ud-
dannelsernes niveau skal kunne måle sig med de internationalt bedste.
Forskning og udvik-
ling
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering udfører forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde
på højeste niveau med sigte på kontinuerligt at bidrage til at styrke og
kvalificere uddannelserne, fagenes udøvelse og for disse områder også
at styrke kvaliteten i dansk arkitektur, design og kunsthåndværk.
National biblioteksser-
vice
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konserverings bibliotek skal blandt andet tilbyde tjenester som lan-
dets hovedfagsbibliotek for byggeri og planlægning og offentligt
forskningsbibliotek.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. (2016-pl) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .......................................... 339,9 319,8 308,7 292,2 287,9 275,9 271,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration................... 151,4 141,9 131,6 125,8 123,3 118,9 116,8
1. Færdiguddannelse ...................... 131,3 124,7 112,1 103,6 102,5 97,7 95,9
2. Forskning og udvikling.............. 47,2 45,3 57,1 55,3 54,7 52,2 51,3
3. National biblioteksservice.......... 10,0 7,9 7,9 7,5 7,4 7,1 7,0
§ 19.28.08. 149
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 51,1 41,9 30,2 30,5 31,5 31,5 31,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 22,4 14,9 15,4 15,7 16,7 16,7 16,7
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 6,4 7,1 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 22,3 19,9 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
Bemærkninger: Ad. Øvrige indtægter . Vedrører efter- og videreuddannelse, studerendes betaling for print, materialer og
ekskursioner, overhead i forbindelse med eksterne projekter, lejeindtægter, salg af publikationer, bøger mv.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 350 328 341 364 360 342 335
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 176,5 164,8 174,3 166,1 164,9 156,6 153,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 10,2 7,7 11,1 11,4 12,1 12,1 12,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 166,3 157,1 163,2 154,7 152,8 144,5 141,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 6,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 21,5 17,6 23,1 16,0 16,9 17,8 18,7
+ anskaffelser .............................................. 3,4 3,0 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,2 2,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
- afhændelse af aktiver ............................... - 2,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 6,1 7,7 5,9 5,0 5,0 5,0 5,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 17,6 12,6 23,1 16,9 17,8 18,7 19,6
Låneramme .................................................. - - 33,4 33,4 33,4 28,4 28,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 69,2 50,6 53,3 65,8 69,0
Institutionens låneramme er midlertidigt reduceret med 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2018
og 2019, som er overført til § 19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It.
10. Almindelig virksomhed
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering optager
i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. LB nr. 59 af 26. ja-
nuar 2015, betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes
således, at uddannelsesinstitutionen opnår dækning for den gennemsnitlige omkostning pr. stu-
derende.
150 § 19.28.08.20.
20. Bibliotek
Biblioteket er fælles bibliotek for Statens Teaterskole og Det Kongelige Danske Kunstaka-
demis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og offentligt hovedfagsbibliotek for byggeri
og planlægning. Biblioteket betjener skolen og offentligheden gennem en stadig udbygning af
samlingerne, herunder adgang til elektronisk information og ved at yde generel biblioteksservice.
Biblioteket er dansk partner i et internationalt samarbejde om databaser inden for arkitektur
og planlægning.
Biblioteket forestår salg af bøger om arkitektur mv.
31. Kunstneriske uddannelsers rektorer
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU) er oprettet som rek-
torkollegium for de tre kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner under
Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for RKU er placeret på Det Kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. RKU koordinerer sam-
arbejdet mellem institutionerne i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet, andre myn-
digheder og institutioner. RKU koordinerer desuden samarbejdet i forhold til landets øvrige højere
uddannelsesinstitutioner samt øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under § 21. Kulturmi-
nisteriet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden forventes at omfatte udviklingsarbejder med private virksomheder samt kur-
sus- og konsulentvirksomhed. Der budgetteres med et dækningsbidrag på 400.000 kr. svarende
til 40 pct. af den forventede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden omfatter forskning og udredningsopgaver, herunder publicering, finansieret
af private fonde og tilskud samt offentlige fondsmidler og EU-forskningskontrakter.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes omkostninger til ikke-kommercielle projekter og aktiviteter, herunder
internationalt samarbejde, der finansieres af midler fra private og offentlige organisationer og fra
enkeltpersoner.
På underkontoen optages desuden udgifter til stipendier, der finansieres af EU's ERAS-
MUS-program.
R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Afsluttende/igangværende projekter .............. 15,1 13,4 13,2 - - -
Statslige fonds- og programmidler mv. ............. 6,2 5,5 5,4 - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere......... 2,3 2,0 2,0 - - -
Øvrige tilskudsgivere.......................................... 6,6 5,9 5,8 - - -
Forventede nye projekter................................. - 2,2 2,5 16,7 16,7 16,7
Indtægter i alt ................................................... 15,1 15,6 15,7 16,7 16,7 16,7
§ 19.28.25. 151
19.28.25. Designskolen Kolding (tekstanm. 109, 161, 187 og 203) (Reservationsbev.)
Designskolen Kolding er en selvejende institution, som i henhold til lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner jf. LB nr. 59 af 26. januar 2015, har til opgave at give ud-
dannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag samt bidrage til at udbrede kendskab
til metode og resultater inden for fagområdet.
Designskolen Koldings fagområder er: Mode, tekstil, grafisk design og illustration, interaktive
medier og industrielt design.
Der udbydes en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse samt en 3-årig
forskeruddannelse i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus.
Designskolen Kolding optager i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner, jf. LB nr. 59 af 26. januar 2015 betaling for udenlandske studerende fra lande uden
for EU/EØS. Betalingen fastsættes således, at uddannelsesinstitutionen opnår dækning for den
gennemsnitlige udgift pr. studerende.
Der er afsat 1,3 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 som led i en styrkelse af forskning inden
for arkitektur og design. Midlerne kan anvendes til forskning i arkitektur og design samt til
kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Der er afsat 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til forskning i form af basisforsknings-
midler.
Der er fra 2014 oprettet en ny uddannelsesretning i accessories med et årligt optag på 12
studerende. Uddannelsesretningen tilbydes på bachelordelen fra 2014 og på kandidatdelen fra
2017. Bevillingsforhøjelsen hertil er fuldt indfaset i 2019.
Yderligere oplysninger om Designskolen Kolding kan findes på www.designskolenkold-
ing.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 46,7 48,5 50,2 48,8 48,9 47,2 46,7
50. Designskolen Kolding, driftstil-
skud
Udgift ................................................... 46,7 48,5 50,2 48,8 48,9 47,2 46,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 46,7 48,5 50,2 48,8 48,9 47,2 46,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.1 Institutionen kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,
herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-
programmer mv. og aktiviteter forbundet med internationalisering.
152 § 19.28.25.
Bemærkninger: Tallene er nettotal. Sumtal kan afvige på grund af afrunding. Oversigten inkluderer ikke et særligt tilskud
på 2,8 mio. kr. ydet i 2012 til International udstillingsvirksomhed.
50. Designskolen Kolding, driftstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til Designskolen Kolding.
19.28.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi (Driftsbev.)
Det Informationsvidenskabelige Akademi er pr. 1. april 2013 fusioneret med Københavns
Universitet. Bevillingen er omlagt til tilskud til Københavns Universitet og opført på § 19.22.01.
Københavns Universitet.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -11,7 - - - - - -
Årets resultat ............................................... -11,7 - - - - - -
Virksomhedsstruktur
19.28.51. Det Informationsvidenskabelige Akademi, CVR-nr. (ukendt).
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Langfristet gæld primo ............................... 2,4 - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 7,2 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -4,8 - - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Centrale aktivitetsoplysninger:
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Hovedformål (mio. kr.)
1. Undervisning ....................... 23,0 23,6 26,0 25,5 25,9 28,1 27,1 27,2 25,7 25,3
2. Forskning............................. 3,7 3,4 4,3 5,3 4,5 5,5 5,3 5,3 5,1 5,1
3. Generel ledelse og admini-
stration .................................
5,8 6,0 5,1 6,9 5,8 6,5 6,3 6,3 6,3 6,3
4. Hjælpeformål....................... 10,9 11,1 10,1 9,8 10,6 10,1 10,1 10,1 10,1 10,0
Udgifter i alt........................ 43,4 44,0 45,5 47,5 46,8 50,2 48,8 48,9 47,2 46,7
Procentvis fordeling af ressourceforbrug
1. Undervisning ....................... 53 53 57 54 55 56 56 56 54 54
2. Forskning............................. 9 8 9 11 10 11 11 11 11 11
3. Generel ledelse og admini-
stration ................................. 13 14 11 14 12 13 13 13 13 13
4. Hjælpeformål....................... 25 25 22 21 23 20 21 21 21 21
§ 19.28.79. 153
19.28.79. Reserver og budgetreguleringer vedr. de videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner (Reservationsbev.)
Bevillingen udmøntes til initiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets kunstneriske
videregående uddannelsesinstitutioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 22,8 32,0 38,9 46,1
10. Uddannelses- og forskningspul-
jer, løn
Udgift ................................................... - - - 7,6 7,6 7,6 7,6
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 7,6 7,6 7,6 7,6
20. Uddannelses- og forskningspul-
jer, øvrig drift
Udgift ................................................... - - - 5,3 5,3 5,3 5,3
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 5,3 5,3 5,3 5,3
30. Omstillingsreserve, løn
Udgift ................................................... - - - 6,1 12,0 16,6 20,7
18. Lønninger / personaleomkostninger - - - 6,1 12,0 16,6 20,7
40. Omstillingsreserve, øvrig drift
Udgift ................................................... - - - 3,8 7,1 9,4 12,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 3,8 7,1 9,4 12,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for formålet.
10. Uddannelses- og forskningspuljer, løn
En del af puljen er reserveret til finansiering af nye højt prioriterede regeringsinitiativer inden
for Uddannelses- og Forskningsministeriets kunstneriske uddannelsesområde.
Reserven udmøntes som løn.
20. Uddannelses- og forskningspuljer, øvrig drift
En del af puljen er reserveret til finansiering af nye højt prioriterede regeringsinitiativer inden
for Uddannelses- og Forskningsministeriets kunstneriske uddannelsesområde.
30. Omstillingsreserve, løn
Omstillingsreserven svarer beløbsmæssigt til provenuet af tilskudsnedsættelse på 2 pct. årligt
på § 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser.
Reserven udmøntes som løn.
40. Omstillingsreserve, øvrig drift
Omstillingsreserven svarer beløbsmæssigt til provenuet af tilskudsnedsættelse på 2 pct. årligt
på § 19.28. De videregående kunstneriske uddannelser.
154 § 19.3.
Tværgående aktiviteter og udvikling på uddannelsesområdet
Hovedområdet Tværgående aktiviteter og udvikling på uddannelsesområdet omfatter følgende
aktivitetsområder:
§ 19.32. Særlige tilskud
§ 19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner
§ 19.35. Tværgående bevillinger
19.32. Særlige tilskud (tekstanm. 157)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.32.01. Forskellige tilskud
§ 19.32.07. Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze
§ 19.32.13. Internationalt samarbejde
§ 19.32.14. Denmark's International Study Program
§ 19.32.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)
19.32.01. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter en række årlige universitetsrelaterede tilskud.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.32. Særlige tilskud
(eksklusiv lovbundne bevillinger) til § 20.82.11. Styrelsen for It og
Læring vedrørende Optagelse.dk
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.32. Særlige tilskud med undtagelse af § 19.32.07. Det Eu-
ropæiske Universitetsinstitut, Firenze.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden
for § 19.22. Universiteter, § 19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet
og § 19.32. Særlige tilskud med undtagelse af § 19.32.07. Det Euro-
pæiske Universitetsinstitut, Firenze.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.4.4 Det Danske Institut i Damaskus, Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab og Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål er ikke omfattet
af reglerne om statens selvforsikring og kan derfor tegne de fornødne
forsikringer.
§ 19.32.01. 155
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,8 13,5 15,1 15,0 14,8 14,3 14,2
20. Det Kongelige Danske Viden-
skabernes Selskab
Udgift ................................................... 2,2 2,2 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 2,2 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1
30. Kommissionen for den Arna-
magnæanske Stiftelse til udgi-
velse af en oldislandsk ordbog
Udgift ................................................... 4,4 4,4 4,4 4,5 4,4 4,3 4,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 4,4 4,4 4,5 4,4 4,3 4,2
50. ECMI Europæisk Center for
Mindretalsspørgsmål
Udgift ................................................... 3,3 3,3 4,0 4,0 3,9 3,8 3,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 3,3 4,0 4,0 3,9 3,8 3,8
61. Det Danske Institut i Athen
Udgift ................................................... 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,0 2,0
63. Det Danske Institut i Damaskus
Udgift ................................................... 1,8 1,5 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,8 1,5 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,1
I alt .................................................................................................................................. 3,1
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for hovedkontoens formål.
20. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Bevillingen omfatter et generelt tilskud og et særligt tilskud til undersøgelse af privatejede
kilder til dansk historie. Der ydes endvidere et tilskud til betaling af kontingenter til internationale,
videnskabelige unioner.
Sekretariatet for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab varetager endvidere en
række opgaver i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Midlerne skal således
anvendes i forbindelse med foredragsrækken Royal Academy Nobel Prize Lectures, Det Unge
BV 2.4.4. Kommissionen for Den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en
oldislandsk ordbog og Det Danske Institut i Athen er omfattet af statens
selvforsikring.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-
vate eller fonde.
156 § 19.32.01.20.
Akademi, samarbejdet om Horizons in Science, afholdelse af et forskerledelsessymposium og
deltagelse i akademisamarbejdet EASAC.
Yderligere oplysninger om Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab kan findes på
www.royalacademy.dk.
30. Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en oldislandsk ordbog
Den Arnamagnæanske Kommission i Danmark er nedsat i henhold til Kgl. anordning 275
af 22. maj 1986.
Der ydes et tilskud til Kommissionen for Den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en
oldislandsk ordbog. Kommissionen disponerer over et stipendium for islandske forskere til
håndskriftsstudier ved Den Arnamagnæanske Samling i København. Derudover publicerer stif-
telsen to videnskabelige publikationsserier (Bibliotheca Arnamagnæana og Editiones Arnamag-
næanæ).
50. ECMI Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål
Danmark har i samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og delstaten Slesvig-Holsten
oprettet "European Centre for Minority Issues" (ECMI), jf. akt. 127 af 6. januar 1998. ECMI, der
er placeret i Flensborg, er oprettet som en selvejende institution i henhold til tysk lov. Centrets
grundbevilling finansieres ligeligt mellem Tyskland og Slesvig-Holsten på den ene side og Dan-
mark på den anden side.
ECMI har til formål at beskæftige sig med spørgsmål og problemer omkring mindretal og
flertal i et europæisk perspektiv gennem forskning, information og rådgivning. ECMI skal så vidt
muligt samarbejde og udøve sin virksomhed som en del af et netværk, der omfatter andre forsk-
ningsinstitutioner i Europa.
Yderligere oplysninger om Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål kan findes på
www.ecmi.de.
61. Det Danske Institut i Athen
Det Danske Institut i Athen er en selvejende institution oprettet ved akt. 125 af 26. februar
1992. Instituttets opgaver består af en bred vifte af forsknings- og undervisningsopgaver inden
for især arkæologi, klassisk filologi og nygræsk samt opgaver af kulturformidlende karakter. In-
stituttet kan af bevillingen afholde udgifter til stipendier ved instituttet i Athen.
Yderligere oplysninger om Det Danske Institut i Athen kan findes på www.diathens.com.
63. Det Danske Institut i Damaskus
Det Danske Institut i Damaskus er en selvejende institution oprettet ved vedtægter af 12.
december 1995. Instituttets hovedopgaver ligger inden for mellemøstens og andre beslægtede
landes arkæologi, historie samt islamisk kultur og arabisk sprog og litteratur.
Yderligere oplysninger om Det Danske Institut i Damaskus kan findes på www.damaskus.dk.
19.32.07. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze (Lovbunden)
Bevillingerne på kontoen anvendes til Danmarks årlige medlemsbidrag til Det Europæiske
Universitetsinstitut i Firenze (EUI).
Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze er oprettet i 1976 ved en konvention af 20.
marts 1975 mellem de daværende medlemslande af EF. Konventionen er siden 2004 tiltrådt af
Cypern, Estland, Polen og Slovenien, Letland samt Rumænien. Instituttet tilbyder en fireårig
forskeruddannelse (ph.d.) inden for jura, økonomi, statskundskab og historie.
Yderligere oplysninger om Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze kan findes på
www.iue.eu.
§ 19.32.07. 157
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,5 4,6 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8
10. Det europæiske Universitetsin-
stitut, Firenze
Udgift ................................................... 4,5 4,6 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,4 4,5 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7
44. Tilskud til personer ....................... - - 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
10. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze
Af bevillingen afholdes det danske medlemsbidrag til drift af Det Europæiske Universitets-
institut i Firenze (EUI), udgifter til administration af stipendieordningen samt tilskud til dækning
af udgifter i forbindelse med stipendiaternes til- og fraflytning.
Medlemsbidraget fastsættes og betales i euro. Danmarks medlemsbidrag til EUI udgør ca.
4,3 mio. kr. Udgiften til stipendier afholdes af § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze).
Herudover afholdes udgifter til bidrag til en pensionsfond. Pensionsbidraget, der fastsættes og
betales i euro, udgør ca. 0,3 mio. kr. årligt i 2003-2022.
19.32.13. Internationalt samarbejde (tekstanm. 158) (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til årlige tilskud til dansk deltagelse i internationalt samarbejde inden
for uddannelse og forskning.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.9.1 Af bevillingen kan afholdes udgifter vedrørende Danmarks deltagelse i
møder mv.
BV 2.10.5 Bevillingen kan anvendes til honorering af danske medlemmer af be-
styrelsen for Det Europæiske Universitetsinstitut, der er ansat uden for
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-
vate eller fonde.
BV 2.10.5 Af bevillingen på § 19.32.13.10. Internationalt samarbejde kan afholdes
udgifter til administration af EU-uddannelsesprogrammer.
158 § 19.32.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,9 17,0 20,2 20,0 19,7 19,2 18,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 - - - - - -
10. Internationalt samarbejde
Udgift ................................................... 0,4 0,6 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,6 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. 0,1 - - - - - -
18. Det Danske Studenterhus i Paris
Udgift ................................................... 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
20. Lektoratsordningen
Udgift ................................................... 6,9 7,0 9,4 9,4 9,2 9,0 8,8
18. Lønninger / personaleomkostninger - 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 6,9 9,4 9,4 9,2 9,0 8,8
50. Fulbright Kommissionen
Udgift ................................................... 2,6 2,7 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,6 2,7 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5
60. Kulturaftalemidler
Udgift ................................................... 6,3 5,7 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 5,7 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 14,4
I alt .................................................................................................................................. 14,4
Bemærkninger: Beholdningen vedrører kulturaftalemidler samt internationalt samarbejde mv.
10. Internationalt samarbejde
Af kontoen afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige nordiske og
andre internationale organisationer på undervisnings- og forskningsområdet samt til deltagelse i
internationale projekter. Der afholdes udgifter til deltagelse i kulturformidlingsopgaver. Der kan
afholdes udgifter til internationale konferencer og symposier mv. Der kan derudover ydes tilskud
til Europakollegiet i Brügge.
18. Det Danske Studenterhus i Paris
Det Danske Studenterhus i Paris er opført for private og statslige midler med halvdelen fra
hver og skænket den franske stat i 1929. Huset er placeret i den internationale studenterby i Paris
og har plads til 49 danske studerende. Udvælgelsen af beboere til huset foretages af Komitéen
for Det Danske Studenterhus i Paris, hvis medlemmer beskikkes af uddannelses- og forsknings-
ministeren. Den daglige drift finansieres primært af huslejeindtægter fra beboerne. Dertil kommer
driftsstøtte fra Aage V. Jensens Fonde og den danske stat.
§ 19.32.13.20. 159
20. Lektoratsordningen
Lektoratsordningen er en støtteordning til danskundervisning ved udenlandske universiteter,
jf. BEK nr. 284 af 23. marts 2007.
Der ydes personlige tilskud mv. til sendelektorer samt tilskud til et årligt ph.d.-stipendium
og tilskud til udenlandske universiteter i øvrigt. Der kan blandt andet ydes tilskud til ekskursioner,
konferencer, bøger og andet undervisningsmateriale. Til Lektoratsordningen er tilknyttet et Lek-
toratsudvalg, der er rådgivende for ministeren. Udvalget fungerer endvidere som et fagligt be-
dømmelsesudvalg, der indstiller lektorer til ansættelse ved udenlandske universiteter samt ind-
stiller en lektor til et ph.d.-stipendium. Styrelsen for Videregående Uddannelser betjener Lekto-
ratsudvalget og varetager administrationen af Lektoratsordningen.
50. Fulbright Kommissionen
Der ydes støtte inklusiv støtte til husleje til Fulbright Kommissionens udvekslingsprogram
for studerende. Formålet med programmet er at give danske, grønlandske og færøske studerende
mulighed for at studere på amerikanske universiteter og amerikanske studerende mulighed for at
studere i Danmark, Grønland og på Færøerne. Programmet administreres i Danmark af den danske
Fulbright Kommission.
Yderligere oplysninger om Fulbright Kommissionen kan findes på www.wemakeithappen.dk.
60. Kulturaftalemidler
Der gives støtte til internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse i form af
udveksling af studerende på længerevarende ophold og udenlandske studerendes deltagelse på
sommersprogkurser i dansk sprog og kultur.
Udveksling af studerende sker i henhold til kulturaftaler og lignende aftaler, som er indgået
imellem Danmark og en række lande. Med virkning fra det akademiske år 2015-2016 målrettes
udvekslingsprogrammerne talentfulde studerende fra prioriterede lande uden for Europa, der øn-
sker at fordybe sig i dansk sprog, dansk kultur eller danskrelaterede emner.
Sommersprogkurserne administreres fra 2016 som et nationalt stipendieprogram, som er åbent for
europæiske studerende fra Erasmus+-programlandene og udvalgte lande uden for EU, og som
ikke tager udgangspunkt i bilaterale kulturaftaler. Midlerne til sommersprogkurserne fordeles til
de relevante uddannelsesinstitutioner og kursussteder med henblik på, at institutionerne og kur-
susstederne skal varetage ansøgnings- og udvælgelsesprocessen.
Yderligere oplysninger kan findes på www.ufm.dk.
19.32.14. Denmarks International Study Program (Reservationsbev.)
Statstilskuddet er bortfaldet fra 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,1 1,1 - - - - -
10. Denmarks International Study
Program
Udgift ................................................... 1,1 1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 - - - - -
160 § 19.32.15.
19.32.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Udgift ........................................................... 3,5 3,4 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Årets resultat ............................................... 0,5 0,6 - - - - -
10. Ph.d. løn
Udgift .................................................... 3,5 3,4 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser, CVR-nr.
34042012.
Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze) indgår som en del af virksomheden Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser, jf. § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hovedformålet med kontoen er at afholde de årlige udgifter til løn til ph.d.-studerende ved
Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, jf. i øvrigt Konvention om Oprettelse af et Euro-
pæisk Universitetsinstitut, art 17, samt det under § 19.32.07. Det Europæiske Universitetsinstitut,
Firenze, anførte.
Der kan endvidere ydes tilskud til EUI's post doc- program (Max Weber-programmet) sva-
rende til en post doc stipendiat (0,3 mio. kr.). Tilskuddet udbetales forud to gange årligt.
Yderligere oplysninger kan findes på www.ufm.dk.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Ph.d.-stipendier og 1-
årige masteruddannel-
ser
Der optages årligt 4 ph.d.-studerende ved Det Europæiske Universi-
tetsinstitut i Firenze. Ligeledes optages årligt studerende ved de 1-årige
masteruddannelser ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.
§ 19.34. 161
19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner (tekstanm.
109, 179, 184 og 185)
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser
§ 19.34.02. Friplads og stipendier til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser
§ 19.34.03. Lån til institutionsformål og tilskud til institutionsudvikling
§ 19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med åben uddannelse og efterud-
dannelse
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til tilskud til udviklingsformål for erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser samt til friplads og stipendier til
visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.34.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser,
§ 19.27.04. Ikke-aktivitetsbestemte bygningstilskud mv. til videregående
uddannelsesinstitutioner, § 19.27.05. Særlige bevillinger, § 19.27.06. In-
stitutionstilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.34.01. Forsøgs- og ud-
viklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser til
§ 19.35.21. It-opgaver mv. i forbindelse med udførelse af it-opgaver rettet
mod uddannelsessektoren.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling mellem § 19.34.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser og §
19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med åben ud-
dannelse og efteruddannelse.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.34.01. Forsøgs- og ud-
viklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser og §
19.34.07. Forsøg og udviklingsarbejde i forbindelse med åben uddannelse
og efteruddannelse til § 19.11.01. Departementet og § 19.11.06. Styrelsen
for Videregående Uddannelser, såfremt dele af de anførte aktiviteter, pro-
jekter mv. gennemføres i ministeriet i stedet for ved anvendelse af ekstern
konsulent- og teknikerbistand.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti un-
der § 19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannelser og institutioner.
162 § 19.34.
19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående ud-
dannelser (tekstanm. 7 og 178) (Reservationsbev.)
Af bevillingen afholdes udgifter til forsøgs- og udviklingsprojekter mv. vedrørende primært
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. samt maritime uddannelser. Der afhol-
des endvidere udgifter til uforudsete og uafviselige behov samt udgifter i forbindelse med statens
selvforsikringsordning og erstatningsudgifter.
På kontoen er herudover opført bevilling vedrørende alle videregående uddannelsesinstitu-
tioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet til tilskud til studenterorganisationer samt til
underviserpriser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 39,8 54,0 27,0 30,5 30,4 20,4 20,3
10. Udvikling mv.
Udgift ................................................... 33,6 36,9 7,5 10,4 10,3 10,4 10,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 5,4 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 30,8 31,5 6,8 9,7 9,6 9,7 9,6
11. Statens selvforsikringsordning
Udgift ................................................... 1,3 1,2 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,3 1,0 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
12. Udgifter til lægeerklæringer i
forbindelse med ansøgning om
handicaptillæg
Udgift ................................................... 6,6 5,6 5,4 6,0 6,0 6,0 6,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,6 5,4 5,4 6,0 6,0 6,0 6,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,1 - - - - -
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne under § 19.34.01.
Forsøgs- og udviklingsarbejde i forbindelse med videregående uddannelser
og § 19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med åben
uddannelse og efteruddannelse til afholdelse af udgifter i forbindelse med
administration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som løn-
sum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse
hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 19.11.01. Departementet
og § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier, samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
§ 19.34.01. 163
20. Efteruddannelse af praktikvejle-
dere og lærere på de videregåen-
de uddannelser
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
50. Udvikling af det maritime ud-
dannelsessystem
Udgift ................................................... 1,1 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
70. Videncenter for historie og kul-
turarvsformidling i Jelling
Udgift ................................................... - 10,0 10,1 10,1 10,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 10,0 10,1 10,1 10,1 - -
80. Efteruddannelse i arbejdet med
udsatte børn og unge
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
82. Etablering af praktikpladser for
pædagogstuderende
Udgift ................................................... -2,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,7 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 21,7
I alt .................................................................................................................................. 21,7
Bemærkninger: Uforbrugte midler vedr. udvikling af særligt adgangskursus til ingeniøruddannelserne, jf. Aftale om ud-
møntning af satspuljen for 2009, er ført tilbage til satspuljen. Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål.
10. Udvikling mv.
Bevillingen anvendes bl.a. til finansiering af tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter, ana-
lyser, udredninger, evalueringer og initiativer af forskningsmæssig karakter samt undervisnings-
forsøg med eksisterende og nye uddannelser. Desuden kan der ydes tilskud til innovationspro-
jekter, bl.a. vedrørende internationalisering, herunder lærersamarbejde og udvikling af nye un-
dervisningsmetoder mv. med andre lande.
Der kan afholdes udgifter forbundet med kursus-, konference- og informationsvirksomhed,
herunder til eksterne deltageres møde- og rejsevirksomhed. Endvidere kan der afholdes udgifter
til publicering og anden formidling af resultater af projekter, initiativer og andet pædagogisk
udviklingsarbejde i øvrigt på området for videregående uddannelser, herunder udgifter til trykning
og distribuering, samt til uddannelsesråds informationsvirksomhed. I det omfang tilsvarende ini-
tiativer iværksættes centralt, kan der også afholdes udgifter hertil.
Bevillingen kan endvidere anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse
med erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Der kan afholdes udgifter til uddannelses- og institutionsudvikling mv. for erhvervsakade-
miuddannelserne og øvrige korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelser
og øvrige mellemlange videregående uddannelser, herunder til kvalitetsudvikling.
Endvidere kan der afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige in-
ternationale organisationer og som følge af internationale engagementer i øvrigt og udgifter til
164 § 19.34.01.10.
rekvirerede ydelser (undersøgelser, analyser mv.) samt til udgifter i forbindelse med betaling af
praktiklærere på øvelsesskoler.
11. Statens selvforsikringsordning
Af bevillingen kan der afholdes udgifter i forbindelse med statens selvforsikringsordning,
herunder arbejdsskadeområdet.
12. Udgifter til lægeerklæringer i forbindelse med ansøgning om handicaptillæg
Af bevillingen afholdes udgifter til lægeerklæringer i forbindelse med ansøgning om handi-
captillæg.
50. Udvikling af det maritime uddannelsessystem
Af bevillingen afholdes udgifter til forsøgs- og udviklingsprojekter samt undervisningsforsøg
med eksisterende og nye uddannelser på det maritime område. Bevillingen disponeres som ud-
gangspunkt ved tilskud, men kan også inden for formålsangivelsen anvendes til køb af ekstern
konsulentbistand mv. i Styrelsen for Videregående Uddannelser.
70. Videncenter for historie og kulturarvsformidling i Jelling
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft
af folkeskolen af juni 2013 er Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarv blevet oprettet.
Videncenteret har til formål at fremme primært børn og unges forståelse af, at historie og kultu-
rarv har betydning for samfundsudvikling, hverdagsliv og værdigrundlag. Der er afsat en statslig
bevilling på 10 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017, der ydes som tilskud til opstarts- og drifts-
udgifter med krav om en stigende medfinansieringsandel, hvor målet er et blivende og selvfi-
nansieret videncenter.
19.34.02. Friplads og stipendier til visse udenlandske studerende ved erhvervsaka-
demiuddannelser og professionshøjskoleuddannelserne (Reservationsbev.)
I henhold til lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. LK nr. 582 af 01. juni 2014, anvendes
bevillingen til hele og delvise fripladser med eller uden helt eller delvist stipendium for højt
kvalificerede udenlandske studerende, som kan optages som betalende studerende på erhvervs-
akademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser ved erhvervsakademier, professions-
højskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen. Der kan af bevillingen endvidere anvendes
midler til administration af ordningen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9
BV 2.10.5
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse af
udgifter i forbindelse med administration mv. af friplads- og stipendieord-
ningen, herunder højst 2/3 som lønsum. Der er i forbindelse hermed ad-
gang til overførsel af bevillinger til § 19.11.06. Styrelsen for Videregående
Uddannelser.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 19.34.02. 165
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,7 13,4 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5
10. Tilskud til fripladser og stipen-
dier
Udgift ................................................... 16,7 13,4 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5
44. Tilskud til personer ....................... - 6,4 6,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,7 7,0 9,3 15,5 15,5 15,5 15,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,3
I alt .................................................................................................................................. 6,3
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål.
10. Tilskud til fripladser og stipendier
Af bevillingen ydes tilskud til erhvervsakademier og professionshøjskoler mv., der admini-
strerer tildelingen af fripladser og stipendier.
19.34.03. Lån til institutionsformål og tilskud til institutionsudvikling (Reserva-
tionsbev.)
Af bevillingen ydes i henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
jf. LB nr. 936 af 25. august 2014, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf.
LB nr. 935 af 25. august 2014, lov om Medie- og Journalisthøjskolen, jf. LB nr. 205 af 27. februar
2013, og lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015, lån eller tilskud til insti-
tutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.
Af bevillingen ydes endvidere tilskud til institutionsudvikling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,1 3,8 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3
10. Lån og tilskud til institutionsfor-
mål
Udgift ................................................... - 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
20. Tilskud til institutionsudvikling
Udgift ................................................... 10,1 0,8 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,5 0,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at genanvende indtægter i form af renter og afdrag af lån.
166 § 19.34.03.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 22,5
I alt .................................................................................................................................. 22,5
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål .
10. Lån og tilskud til institutionsformål
Af bevillingen ydes lån og tilskud til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig øko-
nomisk situation.
Lånene forrentes og afdrages over de tilskud, som institutionerne får til de direkte undervis-
ningsudgifter og til fællesudgifter. Statens Administration administrerer institutionernes tilbage-
betaling af renter og afdrag. Afdragsperioden kan fastsættes til maksimalt 5 år. Forrentningen
tager udgangspunkt i den effektive rente på den toneangivende statsobligation på lånets udbeta-
lingsdag. Denne rente ligger herefter fast i hele lånets løbetid.
20. Tilskud til institutionsudvikling
Af bevillingen ydes tilskud til institutionsudvikling.
Bevillingen kan herunder anvendes til finansiering af udgifter i forbindelse med spaltninger
og sammenlægninger af institutioner, herunder til selektive tilskud.
Der kan ligeledes afholdes udgifter til en midlertidig bestyrelse i forbindelse med etableringen
af en institution samt udgifter i forbindelse med indsættelse af en midlertidig bestyrelse på insti-
tutioner ved ministeriets foranstaltning.
Der kan desuden afholdes udgifter til kammeradvokaten, eksterne konsulentydelser mv.
19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i forbindelse med åben uddannelse og
efteruddannelse (tekstanm. 7 og 178) (Reservationsbev.)
Af bevillingen afholdes udgifter til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med åben
uddannelse og øvrig efter- og videreuddannelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
§ 19.34.07. 167
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,0 2,0 19,0 12,1 12,1 9,1 9,1
20. Åben uddannelse, udviklingspro-
jekter, efteruddannelse mv.
Udgift ................................................... 2,9 0,4 11,0 8,1 8,1 8,1 8,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,9 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 -0,1 10,1 7,2 7,2 7,2 7,2
30. Udviklingsprogram for tekniske
akademiuddannelser
Udgift ................................................... - 0,6 7,0 3,0 3,0 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,6 2,5 3,0 3,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,5 - - - -
45. Tilskud til SVU-administratorer
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
80. Praksisnær lederuddannelse
Udgift ................................................... 1,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,6
I alt .................................................................................................................................. 10,6
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål.
20. Åben uddannelse, udviklingsprojekter, efteruddannelse mv.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til initiativer af forsknings-, udrednings- og evaluerings-
mæssig karakter inden for området for åben uddannelse samt til vejlednings- og informations-
virksomhed og til undervisningsforsøg med eksisterende og nye uddannelser. Der kan endvidere
afholdes udgifter til formidling i form af udarbejdelse af rapporter mv. og til publicering af disse
og af resultater af udviklingsarbejdet i øvrigt på området for åben uddannelse. I det omfang til-
svarende initiativer iværksættes centralt, kan der også afholdes udgifter hertil.
Der kan endvidere ydes tilskud, lån og statsgaranti for lån til forsøgs- og udviklingsarbejde
og til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed, i henhold til lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015.
Der er nedsat et nævn for markedsførings- og konkurrencespørgsmål, jf. lov om åben ud-
dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Af bevillingen kan afholdes udgifter til særlig
sagkyndig bistand, sekretariatsbistand mv.
30. Udviklingsprogram for tekniske akademiuddannelser
Der er som følge af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 afsat midler til et udviklingspro-
gram for tekniske akademiuddannelser samt en informationskampagne i forbindelse med udvik-
lingsprogrammet.
168 § 19.34.07.45.
45. Tilskud til SVU-administratorer
Af bevillingen ydes tilskud til administratorer af statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 19.35. 169
19.35. Tværgående bevillinger (tekstanm. 184)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til tværgående formål for de videregående uddannelser og
omfatter følgende hovedkonti:
§ 19.35.12. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner
§ 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv.
§ 19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut
§ 19.35.21. IT-opgaver mv.
§ 19.35.24. Studenterrådgivningen
§ 19.35.25. Danmarks Akkrediteringsinstitution
§ 19.35.28. Det Administrative Bibliotek
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.35.21. It-opgaver
mv., § 19.11.01. Departementet, § 19.11.06. Styrelsen for Videregående
Uddannelser og § 19.57.01 Uddannelses- og Forskningsministeriets IT.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger til § 19.35.21. It-opgaver mv. fra
§ 19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse med videre-
gående uddannelser i forbindelse med udførelse af it-opgaver rettet mod
uddannelsessektoren.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.35.15. Vejledningsakti-
viteter mv. til § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser og §
19.35.21. It-opgaver mv. i forbindelse med vejledningsaktiviteter og un-
derstøttelse af ansøgningsprocessen for ungdomsuddannelserne og de vi-
deregående uddannelser.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger til § 20.81.11. Danmarks Evalu-
eringsinstitut fra § 19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til
afholdelse af udgifter i forbindelse med evaluering af de videregående
uddannelser, herunder efter- og videreuddannelser.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling til § 20.82.11. Styrelsen for It og
Læring fra § 19.35.21. It-opgaver mv. i forbindelse med it-opgaver mv.,
der varetages af Styrelsen for It og Læring for Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti un-
der § 19.35. Tværgående bevillinger med undtagelse af § 19.35.12. Lo-
kaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner.
170 § 19.35.12.
19.35.12. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner (tekstanm.
182 og 183) (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,8 5,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,8 1,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 4,9 5,1 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 3,1 3,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,8 0,8 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ....... - 0,9 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,8 1,4 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 1,8 1,4 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 0,0 - - - - -
14. Salg af bygninger
Udgift ................................................... 2,7 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,7 - - - - - -
20. Ejendomsadministration
Udgift ................................................... 0,3 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,3
I alt .................................................................................................................................. 13,3
Bemærkning: Beholdningen forventes anvendt til løbende udgifter indtil alle ejendomme og lejemål er afviklet.
19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 7 og 189) (Reservationsbev.)
Af bevillingen afholdes udgifter til vejledningsaktiviteter i henhold til lov om vejledning om
valg af uddannelse og erhverv, jf. LB nr. 995 af 12. september 2014 med senere ændringer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 45,4 43,0 44,5 44,8 44,8 44,8 44,8
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 45,4 43,0 44,5 44,8 44,8 44,8 44,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 45,4 42,8 44,5 44,8 44,8 44,8 44,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 0,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 19.35.15. 171
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,4
I alt .................................................................................................................................. 2,4
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med flerårige kontrakter om drift af de regionale
vejledningscentre (Studievalg) samt til kontraktstyring.
De regionale vejledningscentre giver vejledning om valg af videregående uddannelse og er-
hverv, herunder om valg af fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne.
Vejledningen skal tilbydes såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke
længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. Der er i februar 2013 indgået kontrakter for
perioden 1. august 2013 til 31. juli 2017 med mulighed for forlængelse i op til 12 måneder.
Der reserveres en pulje, der administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser, til
kontraktstyring samt initiativer i forbindelse med vejledningsindsatsen, herunder markedsføring,
udviklingsopgaver, kvalitetssikring og andre tværgående opgaver.
19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut (Reservationsbev.)
Kontoen vedrører midler til brug for opgaver under Uddannelses- og Forskningsministeriet,
der løses af Danmarks Evalueringsinstitut.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... - - 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3
18. Lønninger / personaleomkostninger - - 5,6 5,6 5,5 5,4 5,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,4
I alt .................................................................................................................................. 1,4
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen anvendes til gennemførelse af opgaver for Uddannelses- og Forskningsministeriet
såsom evalueringsprojekter mv.
19.35.21. It-opgaver mv. (Reservationsbev.)
På kontoen er opført bevilling til it-opgaver mv.
172 § 19.35.21.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,7 5,3 12,5 13,8 13,6 13,5 13,3
10. It- og statistikopgaver
Udgift ................................................... 0,7 5,3 12,5 13,8 13,6 13,5 13,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,7 5,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 12,5 13,8 13,6 13,5 13,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,1
I alt .................................................................................................................................. 16,1
10. It- og statistikopgaver
Af bevillingen kan afholdes udgifter i forbindelse med administrative systemer på uddannel-
sesområdet - herunder bl.a. optagelsessystemer (optagelse.dk) og studieadministrative systemer
(EASY-A), der drives af Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet for Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet samt andre administrative systemer, der drives af Uddannelses-
og Forskningsministeriets IT.
Der kan endvidere afholdes udgifter til tiltag, der kan styrke digitalisering af administrationen
på uddannelsesinstitutionerne.
19.35.24. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og 157) (Driftsbev.)
Oplysninger om Studenterrådgivningen kan findes på www.srg.dk
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 23,0 24,6 25,5 25,0 24,5 24,0 23,5
Indtægt ......................................................... 1,1 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Udgift ........................................................... 24,1 25,3 26,4 25,9 25,4 24,9 24,4
Årets resultat ............................................... 0,0 0,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 23,4 24,7 25,5 25,0 24,5 24,0 23,5
Indtægt .................................................. 0,2 0,4 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,7 0,6 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Indtægt .................................................. 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
§ 19.35.24. 173
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.35.24. Studenterrådgivningen, CVR-nr. 18550342.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Studenterrådgivningen er en statslig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Studenterrådgivningens formål er at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og be-
handling til studerende ved videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæs-
sige situation.
Studenterrådgivningen har tre rådgivningsafdelinger. En dækker hovedstadsområdet samt
Sjælland og Lolland-Falster og de to øvrige henholdsvis Syd- og Sønderjylland og Fyn samt
Nord- og Midtjylland.
Studenterrådgivningen varetager for egen bevilling rådgivningen rettet mod enkeltstuderende.
Studenterrådgivningen kan endvidere efter aftale med uddannelsesinstitutioner varetage andre
opgaver, der kan medvirke til at forbedre de studerendes forhold og studiegennemførelse. Stu-
denterrådgivningen kan aftale med uddannelsesinstitutionerne, at disse opgaver løses mod beta-
ling.
Studenterrådgivningen er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.9 Studenterrådgivningen kan udføre tilskudsfinansierede aktiviteter.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Rådgivningsfunktioner Studenterrådgivningens hovedopgave er at yde social, psykologisk og
psykiatrisk rådgivning og behandling til uddannelsessøgende ved vide-
regående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige si-
tuation. Målet er at hjælpe studerende inden for målgruppen, der un-
dervejs i studierne oplever vanskeligheder, således at de øger deres
studieevne og bliver i stand til at komme gennem studierne uden unødig
forlængelse og frafald.
Informationsfunktioner Studenterrådgivningen skal medvirke til, at de studerende gennem
målrettet informationsvirksomhed er bekendt med rådgivningstilbudde-
ne samt har adgang til relevant materiale f.eks. via pjecer og hjemme-
side.
Samarbejdsfunktionen Målet er at styrke videnudveksling og videndeling mellem Studenter-
rådgivningen og uddannelsesinstitutionerne samt at medvirke til, at der
gives mulighed for mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer.
174 § 19.35.24.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,1 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 0,4 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 38 42 42 42 41 40 39
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 17,3 19,2 20,5 20,1 19,8 19,4 19,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,5 0,5 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 16,8 18,7 19,8 19,4 19,1 18,7 18,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,2 0,1 0,2 0,3 0,4 0,3 0,4
+ anskaffelser .............................................. 0,1 - 0,5 0,2 0,1 0,3 0,3
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,0 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,1 0,1 0,5 0,4 0,3 0,4 0,5
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 50,0 40,0 30,0 40,0 50,0
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Studenterrådgivningens almindelige virksomhed, jf. for-
målsbeskrivelsen.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 24,6 25,7 26,7 25,9 25,4 24,9 24,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 2,9 2,2 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9
1. Rådgivningsfunktioner...................... 19,5 21,7 19,4 18,8 17,7 17,7 15,0
2. Informationsfunktioner ..................... 1,1 0,9 1,7 1,7 1,8 1,9 2,2
3. Samarbejdsfunktioner ....................... 1,1 0,9 2,6 2,5 3,0 3,5 4,3
§ 19.35.24.90. 175
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter rådgivning, hvortil der ikke er givet direkte be-
villing, samt afholdelse af kurser, oplæg mv. Der er budgetteret med en årlig omsætning på i alt
0,9 mio. kr. og et dækningsbidrag på 15 pct. Personaleforbruget ved indtægtsdækket virksomhed
ventes at blive 2,0 årsværk.
19.35.25. Danmarks Akkrediteringsinstitution (tekstanm. 157) (Driftsbev.)
Danmarks Akkrediteringsinstitution er omfattet af lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner med senere ændringer. Yderligere oplysninger om
Danmarks Akkrediteringsinstitution kan findes på www.akkr.dk.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 30,2 36,6 36,8 32,6 32,1 31,5 30,9
Indtægt ......................................................... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 28,9 36,1 36,9 32,7 32,2 31,6 31,0
Årets resultat ............................................... 1,4 0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 28,9 36,0 36,8 32,6 32,1 31,5 30,9
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.35.25. Danmarks Akkrediteringsinstitution, CVR-nr. 30603907.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Danmarks Akkrediteringsinstitution varetager opgaver i forhold til akkreditering af de vide-
regående uddannelsesinstitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner. Ved institutionsak-
kreditering vurderes uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og
udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. I en overgangsperiode indtil alle institutioner
er positivt institutionsakkrediteret skal uddannelsesinstitutioner, der ikke er positivt institutions-
akkrediteret have nye uddannelser og uddannelsesudbud akkrediteret. Eksisterende uddannelser
og udbud skal akkrediteres efter en godkendt turnusplan. Danmarks Akkrediteringsinstitution
opsamler endvidere viden nationalt og internationalt om ekstern kvalitetssikring, metoder og kri-
terier af betydning for akkreditering.
Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkredite-
ringsrådet. Akkrediteringsrådet består af en formand og 8 medlemmer. Rådet træffer afgørelse
om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkredite-
ringsinstitution.
176 § 19.35.25.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-
nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-
gerne konteres på de sædvanlige konti.
BV 2.5.1 Deltagere i akkrediteringspanelerne honoreres i henhold til Finansmi-
nisteriets cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer
af kollegiale organer i staten.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 12. Forsvarsministeriet
og § 21. Kulturministeriet vedrørende akkrediteringsopgaver for insti-
tutioner under de nævnte ministerier.
BV 2.6.8.4 Danmarks Akkrediteringsinstitution kan udføre indtægtsdækket virk-
somhed.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Akkreditering af ud-
dannelsesinstitutioner
Ved akkreditering af uddannelsesinstitutioner nedsætter Danmarks
Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel bestående af faglige
eksperter og med international deltagelse. Panelet foretager en akkre-
diteringsvurdering af uddannelsesinstitutionens samlede kvalitetssik-
ringssystem til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og re-
levans.
Akkreditering af eksi-
sterende uddannelser
og uddannelsesudbud
Ved akkreditering af eksisterende uddannelser nedsætter Danmarks
Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel bestående af faglige
eksperter og med international deltagelse. Panelet foretager en akkre-
diteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddets kvalitet
og relevans, og Akkrediteringsinstitutionen udarbejder på grundlag
heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse
om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten.
Akkreditering af nye
uddannelser og uddan-
nelsesudbud
Ved akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud nedsætter
Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel bestående
af faglige eksperter og med international deltagelse. Panelet foretager
en akkrediteringsvurdering af uddannelsens og/eller uddannelsesud-
buddets kvalitet og udarbejder en akkrediteringsrapport.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye uddan-
nelser på baggrund af akkrediteringsrapporten.
Rådsbetjening Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådig-
hed for Akkrediteringsrådet.
§ 19.35.25. 177
Bemærkning: Rådsbetjening er på finanslovsforslaget for 2013 udskilt i en separat opgave. Akkreditering af uddannel-
sesinstitutioner er på finanslovsforslaget for 2014 tilført som en separat opgave.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 39 40 42 38 38 37 36
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 21,3 25,1 27,5 26,1 25,7 25,2 24,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 21,3 25,1 27,4 26,0 25,6 25,1 24,6
Dokumentation For at dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser
og for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i akkrediteringsarbejdet
skal Akkrediteringsrådet fortløbende offentliggøre akkrediteringsan-
søgninger, akkrediteringsrapporter og oversigter over akkrediterede
uddannelser og institutioner. I overensstemmelse med de europæiske
standarder og retningslinjer skal Danmarks Akkrediteringsinstitution
endvidere opsamle national og international erfaring af betydning for
akkreditering samt gennemføre tværgående opsamlinger på akkredite-
ringerne.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 29,5 36,7 37,3 32,7 32,2 31,6 31,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 6,0 6,8 7,4 6,5 6,4 6,3 6,2
1. Akkreditering af uddannelsesinstitu-
tioner ................................................. - 14,3 10,5 11,3 13,8 13,4 13,3
2. Akkreditering af eksisterende uddan-
nelser................................................. 11,5 6,1 8,4 5,9 3,2 3,1 3,0
3. Akkreditering af de nye uddannelser 5,6 3,3 3,6 3,2 3,0 3,0 2,9
4. Rådsbetjening.................................... 3,2 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8
5. Dokumentation.................................. 3,2 3,3 4,5 2,9 2,9 2,9 2,8
178 § 19.35.25.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 5,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 6,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,6 0,6 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3
+ anskaffelser .............................................. 0,1 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,6 0,5 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2
Låneramme .................................................. - - 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 50,0 41,7 33,3 25,0 16,7
10. Almindelig virksomhed
Ved lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
blev det indført, at uddannelsesinstitutionerne skal institutionsakkrediteres. Systemet indfases over
4-5 år. Indtil en institution er positivt institutionsakkrediteret, skal institutionens uddannelser
fortsat akkrediteres.
Med loven er alle de akkrediteringsopgaver, der tidligere var placeret hos Danmarks Evalu-
eringsinstitut overflyttet til Danmarks Akkrediteringsinstitution.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 0,9 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
til den koncernfælles serviceenhed under § 19.11.01. Departementet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser har adgang til at akkreditere danske
uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser i udlandet som indtægtsdækket virksomhed. Ifølge
BEK nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb, § 15-18,
fremgår det, at universitetets udbud af hele eller dele af uddannelser i udlandet skal kvalitets-
sikres enten i Danmark efter reglerne i lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående ud-
dannelser eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer.
Ifølge BEK nr. 684 af 30. juni 2009 om udbud af danske erhvervsrettede videregående ud-
dannelser i udlandet, § 3, fremgår det, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering
af udbud i udlandet på grundlag af en akkrediteringsrapport og de akkrediteringskriterier gæl-
dende for udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, vi-
deregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser. Akkrediteringsrapporten kan være
udarbejdet af Akkrediteringsinstitutionen.
Den indtægtsdækkede virksomhed vedrørende akkreditering af udbud af uddannelser i ud-
landet er budgetteret med en årlig omsætning på 0,1 mio. kr.
19.35.28. Det Administrative Bibliotek (tekstanm. 7, 157 og 185) (Driftsbev.)
Oplysninger om Det Administrative Bibliotek kan findes på www.dab.dk.
§ 19.35.28. 179
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 7,8 7,8 7,7 7,5 7,4 7,2 7,0
Indtægt ......................................................... 4,6 5,6 4,4 5,9 5,4 5,4 5,4
Udgift ........................................................... 12,1 13,5 12,1 13,4 12,8 12,6 12,4
Årets resultat ............................................... 0,3 -0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 7,7 8,4 7,7 8,5 8,4 8,2 8,0
Indtægt .................................................. 0,4 0,4 - 1,0 1,0 1,0 1,0
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 4,4 5,1 4,4 4,9 4,4 4,4 4,4
Indtægt .................................................. 4,2 5,3 4,4 4,9 4,4 4,4 4,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.35.28. Det Administrative Bibliotek, CVR-nr. 20582308.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Det Administrative Bibliotek er den samlede centraladministrations forvaltnings- og sam-
fundsfaglige bibliotek og videnscenter. Biblioteket deltager i det danske og internationale låne-
samarbejde og kan desuden benyttes af offentlige institutioner på særlige vilkår.
Jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013 om biblioteksvirksomhed kan der opkræves vederlag for
særlige serviceydelser samt gebyr for overskridelse af lånetiden.
Biblioteket indsamler visse statslige udgivelser ved en pligtafleveringslignende ordning med
henblik på at sikre bevaring og tilgængelighed, jf. cirkulære nr. 66 af 3. september 2012.
Biblioteket har koordinerende funktioner i forhold til øvrige forvaltningsbiblioteker og driver
via en samarbejdsaftale bibliotekssystemet MiniBib som indtægtsdækket virksomhed. Samarbej-
det omfatter ca. 20 biblioteker.
Det Administrative Bibliotek er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-
nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-
gerne konteres på de sædvanlige konti.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Centraladm., videncen-
ter og bibliotek
Varetage biblioteksmæssig betjening af den samlede centraladministra-
tion. Opbygge trykte og elektroniske samlinger inden for de forvalt-
nings- og samfundsfaglige emneområder og stille dem til rådighed for
brugerne. Give adgang til relevante elektroniske ressourcer (f.eks. tids-
skrifter, databaser og digitaliseret materiale). Udbrede kendskabet til
og brugen af biblioteket og dets ydelser.
180 § 19.35.28.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,6 5,6 4,4 5,9 5,4 5,4 5,4
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 4,2 5,3 4,4 4,9 4,4 4,4 4,4
6. Øvrige indtægter .................................... 0,4 0,4 - 1,0 1,0 1,0 1,0
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 5 5 10 11 9 9 9
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,6 5,6 4,5 4,9 4,8 4,7 4,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,6 2,3 1,4 1,9 1,9 1,9 1,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,0 3,3 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 3,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2
+ anskaffelser .............................................. 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,3 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 30,0 20,0 20,0 20,0 20,0
Biblioteksbetjening af
departementer og sty-
relser
Indgå aftaler om at varetage en rentabel og fokuseret biblioteks- og in-
formationsbetjening af departementer, styrelser og statslige institutioner.
MiniBIB Drive bibliotekssystemet MiniBIB for andre biblioteker som indtægts-
dækket virksomhed.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................. 12,3 13,7 12,2 13,4 12,8 12,6 12,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
1. Centraladm. videncenter og
bibliotek ............................................ 5,4 7,2 6,5 7,3 7,2 7,0 6,8
2. Biblioteksbetjening af departementer
og styrelser........................................ 1,2 3,1 2,6 3,0 2,5 2,5 2,5
3. MiniBIB............................................ 4,4 2,2 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
§ 19.35.28.10. 181
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Det Administrative Biblioteks almindelige virksomhed, jf.
formålsbeskrivelsen.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Det Administrative Bibliotek driver via en samarbejdsaftale bibliotekssystemet MiniBib som
indtægtsdækket virksomhed. Systemet er et integreret elektronisk bibliotekssystem med en bib-
liografisk database indeholdende ca. 530.000 katalogposter.
Det Administrative bibliotek varetager biblioteksbetjeningen i Institut for Menneskerettig-
heder med et lokalt bibliotek. Desuden er der indgået betjeningsaftaler med et antal departemen-
ter, styrelser og statslige institutioner. Aftalerne omfatter bl.a. indkøb og administration af bøger,
tidsskrifter og databaser.
Den forventede omsætning i 2015 er 4,4 mio. kr.
182 § 19.4.
Forskningsråd og forskeruddannelse
Hovedområdet omfatter følgende aktivitetsområder:
§ 19.41. Forskningsråd
§ 19.42. Forskeruddannelse
Aktivitetsområdet § 19.41. Forskningsråd
Der er opført bevillinger til Forskningsråd.
Aktivitetsområdet § 19.42. Forskeruddannelse
Der er opført bevillinger til uddannelse af forskere.
Som følge af lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond er bevillingen på
§ 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd overført til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds
uddelinger.
Der er optaget bevillinger til bevillingsfunktionen under Det Frie Forskningsråd. Bevillin-
gerne udmøntes i henhold til lov om forskningsrådgivning mv., jf. LB nr. 1064 af 6. september
2010 om forskningsrådgivning mv. Forskningsbevillingerne, der uddeles i åben konkurrence og
efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, gives til støtte af dansk, herunder færøsk og grøn-
landsk, forskning og forskeruddannelse.
19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157)
Aktivitetsområdet omfatter:
§ 19.41.12. Det Frie Forskningsråd
§ 19.41.13. Statens forskningsprogrammer
§ 19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.41.
Forskningsråd til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, for-
valtning af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tids-
begrænsede opgaver.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.41. Forskningsråd.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkonti under §
19.41. Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.71.01. Danmarks
Innovationsfonds uddelinger og § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd med
henblik på, at rådene kan udmønte bevillinger.
§ 19.41. 183
19.41.12. Det Frie Forskningsråd (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd, som er oprettet i
henhold til LBK nr. 365 af 10. april 2014 om forskningsrådgivning m.v.
Bevillingen kan anvendes til, at Det Frie Forskningsråd indgår i forskningssamarbejder med
en række internationale organisationer.
Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på www.ufm.dk.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.31. Internatio-
nale Forskningssamarbejder til § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd med
henblik på at medfinansiere forskningsrådenes internationale opslag.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Der er adgang til at igangsætte støtteordninger under § 19.41.12. Det
Frie Forskningsråd, hvor medfinansiering fra EU endnu ikke er over-
ført. Udlæggene opføres som tilgodehavender, indtil Styrelsen for
Forskning og Innovation modtager tilskuddet. Udlæggene overføres fra
EU i indeværende eller efterfølgende finansår. Eventuelle konsekvenser
i form af mindre indtægter fra EU afholdes af udgiftsbevillingen.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.41.12. Det Frie
Forskningsråd til § 19.15.03.16. Forberedende arbejde til deltagelse i
fælleseuropæisk og anden international forskning.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
BV 2.10.5 Bevillingen kan anvendes til honorering af formænd og medlemmer af
bestyrelse, faglige forskningsråd og øvrige sagkyndige under Det Frie
Forskningsråd. Bevillingen kan anvendes til udgifter til rådsmedlem-
mers og sagkyndiges nationale og internationale rejser og møder for
rådet. Der kan afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til råds-
medlemmerne. Rådet kan inden for sit formål afholde udgifter til
tværgående analyser og lignende, formidlingsaktiviteter samt hæders-
priser målrettet mod udvalgte forskere inden for på forhånd afgrænsede
kategorier, f.eks. DFF-Forskertalent, som rådet har tildelt en række af
de unge postdoc-ansøgere.
184 § 19.41.12.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.172,7 1.253,5 1.189,8 972,9 953,0 954,3 935,2
Indtægtsbevilling ......................................... 14,9 17,4 10,5 - - - -
10. Det Frie Forskningsråd
Udgift ................................................... 1.172,7 1.253,5 1.189,8 972,9 953,0 954,3 935,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 18,4 21,9 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 6,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.150,0 1.225,6 1.189,8 972,9 953,0 954,3 935,2
Indtægt ................................................ 14,9 17,4 10,5 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 14,8 17,3 10,5 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,0 0,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,8
I alt .................................................................................................................................. 0,8
Bemærkninger: Beholdningen på 0,8 mio. kr. vedrører § 19.41.12. 10. Det Frie Forskningsråd.
Der er i alt hensat 2.252,2 mio. kr. ultimo 2014 under Det Frie Forskningsråd. Hensættelserne
og bevillingerne for 2015-2019 forventes udbetalt i perioden efter nedenstående udbetalingsprofil.
Udbetalingerne stammer fra projekter, der typisk strækker sig over en flerårig periode, hvorfor
udbetalingerne ligeledes fordeler sig over flere år.
10. Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd, der består af en bestyrelse og et antal faglige forskningsråd, yder
støtte til forskningsprojekter baseret på forskernes egne initiativer. Ved uddeling af midler på
baggrund af forskernes initiativer inden for alle videnskabelige hovedområder varetager rådet en
afgørende rolle i gennemførelsen af vigtige, nyskabende projekter i de første led af forskningens
proces. Rådet har ansvar for at bidrage til udviklingen af det forskningsfaglige niveau i Danmark,
herunder fremme internationalisering af dansk forskning, forskningsfaglig formidling og anven-
delse af dansk forskning. Midlerne uddeles til enkelte forskere på baggrund af fri og åben kon-
kurrence.
Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd nedsætter og navngiver efter egen vurdering op til
seks faglige forskningsråd og fordeler de frie forskningsbevillinger mellem de faglige forsk-
ningsråd. Bestyrelsen kan fordele op til en femtedel af bevillingerne til særlige initiativer, her-
under tværfaglige og tværrådslige initiativer samt initiativer, som bestyrelsen selv har initieret.
Bestyrelsen har pr. 1. februar 2005 oprettet fem faglige forskningsråd, jf. lov nr. 405 af 28.
maj 2003 om forskningsrådgivning mv. De nuværende fem faglige forskningsråd giver støtte til
forskningsprojekter inden for deres faglige områder og til ansøgninger om forskningsaktiviteter i
forbindelse med medlemskab af internationale forskningsorganisationer.
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation yder støtte til forskning inden for alle
grene af kultur, æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfagene. Det faglige råd dækker følgende
Mio. kr., løbende priser 2015 2016 2017 2018 2019
Forventede udbetalinger ............................................ 1.278,4 1.181,9 1.104,3 1.028,2 969,9
§ 19.41.12.10. 185
hoveddiscipliner: kunsthistorie, arkitektur- og designforskning, medievidenskab, filmvidenskab,
musikvidenskab, litteraturvidenskab, teatervidenskab, filologi, sprogvidenskab, kommunikations-
forskning, humanistisk IKT, antropologi, etnologi, arkæologi, historie, filosofi, idé- og viden-
skabshistorie, teologi, religionsvidenskab, pædagogik, psykologi og andre tilgrænsende humanis-
tiske forskningsområder.
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers yder støtte til forskning inden for alle aspekter
af forskning rettet mod grundvidenskabelige spørgsmål inden for naturvidenskab, datalogi og
matematik med et erkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis anvendelsesmæssigt, sigte. Det
faglige råd dækker følgende hoveddiscipliner: astronomi, fysik, kemi, matematik, datalogi, mo-
lekylær biologi, biokemi/biofysik, biologi, geologi samt den naturvidenskabelige del af geografi.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv yder støtte til forskning inden for de centrale
samfundsvidenskabelige discipliner samt en række særlige områder, der i nogen grad ligger på
tværs af de traditionelle hoveddiscipliner. Det faglige råd dækker følgende hoveddiscipliner: so-
ciologi, økonomi, politologi, retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række
tværdisciplinære områder, eksempelvis udviklingsforskning, kønsforskning, teknologivurdering,
byplanlægning og fysisk planlægning, miljøøkonomi og jordbrugsøkonomi.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom yder støtte til forskning inden for alle aspekter
af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til men-
neskers sundhed og sygdom. Det faglige råd dækker de grundvidenskabelige aspekter gennem
f.eks. molekylær medicin og genetik, anatomi, medicinsk fysiologi og biokemi, medicinsk mi-
krobiologi, farmakologi og lægemidler, sygdomsmodeller samt medicinsk bioinformatik og sy-
stembiologi. De kliniske aspekter dækker bl.a. medicin, kirurgi og psykiatri, odontologi, udred-
ning og diagnose samt paramedicin, undersøgelse og behandling, herunder ernæring, motion og
lægemidler samt de samfundsmedicinske aspekter, som omfatter bl.a. forebyggelse, sundhedstje-
neste og epidemiologiske aspekter.
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion yder støtte til grundlagsskabende forskning
inden for teknologi og produktion, som er motiveret af en konkret problemstilling eller et klart
anvendelsesmæssigt perspektiv, og som er rettet mod løsningen af denne problemstilling, udvik-
ling af nye teknologier og nye produktionssystemer eller mod nye måder at dække samfundets
behov. Det faglige råd dækker følgende hoveddiscipliner: animalsk produktion, bioteknologi,
bygge- og anlægsteknik, elektronik, energiteknik, fødevarevidenskab, informationsteknologi,
jordbrugsvidenskab, kemiteknik, kommunikationsteknologi, materialeteknologi, maskin- og pro-
duktionsteknik, medicoteknik, mikro- og nanoteknologi, miljøteknologi, vegetabilsk produktion,
veterinærvidenskab samt udnyttelse af naturressourcer og miljøbeskyttelse.
Med Aftale mellem den daværende VK-regering og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5.
november 2008 er der med virkning fra 2009 indført en generel overheadsats til statslige forsk-
ningsinstitutioner på 44 pct. Endvidere er der indført et loft over, hvor meget medfinansiering
der kan kræves fra statslige forskningsinstitutioner. Loftet er på 10 pct. og gælder for de bevil-
linger, der udmøntes af Det Frie Forskningsråd.
I bevillingen til Det Frie Forskningsråd indgår 21,1 mio. kr. årligt (2016-pl) til forskerud-
dannelse på andre offentlige forskningsinstitutioner end universiteter, jf. LB 729 25. juni 2010
Lov om ændring af lov om forskningsrådgivning.
Der overføres årligt i perioden 2010-2018 midler til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og
Innovation til gennemførelse af et flerårigt digitaliserings- og effektiviseringsprojekt i Styrelsen
for Forskning og Innovation, der bl.a. skal bidrage til en forenkling af administrative aktiviteter
vedrørende tilskudsmidler.
186 § 19.41.13.
19.41.13. Statens forskningsprogrammer (Reservationsbev.)
Bevillingen omfatter midler til en række strategiske forskningsinitiativer, hvor der siden 1995
på de årlige finanslove er afsat bevillinger til en række forskningsprogrammer. Samtlige tilsagn
er givet, og der udestår kun aktiviteter i forbindelse med udbetaling af tidligere givne tilsagn samt
afslutning af programmerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,1 - - - - - -
10. Statens forskningsprogrammer
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: Beholdningen på 0,1 mio. kr. vedrører § 19.41.13.10. Statens forskningsprogrammer.
19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur (tekstanm. 11) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.41.14. Pulje til forsk-
ningsinfrastruktur til § 19.17.04.47. Dansk Center for Havforskning
med henblik på at videreføre Dansk Center for Havforskning.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 19.41.14. 187
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 45,4 66,4 70,9 88,3 87,8 37,5 36,8
10. Pulje til forskningsinfrastruktur
Udgift ................................................... 45,4 66,4 70,9 88,3 87,8 37,5 36,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 1,1 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 4,9 3,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,5 61,9 70,9 88,3 87,8 37,5 36,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Bemærkninger: Beholdningen på 0,3 mio. kr. vedrører § 19.41.14. 10. Pulje til forskningsinfrastruktur.
10. Pulje til forskningsinfrastruktur
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til investeringer i avanceret udstyr, laboratoriefaci-
liteter, forsøgsanlæg og lignende af national og strategisk betydning inden for perspektivrige
forskningsområder. Herudover kan der afholdes udgifter til internationalt forskningsinfrastruk-
tursamarbejde og medlemskaber, herunder dansk medlemskab af europæiske konsortier for euro-
pæiske forskningsinfrastrukturer (European Research Infrastructure Consortium).
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til nationale forskningsunderstøttende aktiviteter
knyttet til danske forskeres adgang til og udnyttelse af større international og national forsk-
ningsinfrastruktur, herunder f.eks. instrumentudvikling, koordinering, uddannelse og udvikling
af hard- og software.
Bevillingen udmøntes af uddannelses- og forskningsministeren.
BV 2.10.5 Af bevillingen kan afholdes særlige driftsudgifter til fremme af de for-
mål, som er anført i anmærkningerne, herunder udgifter til rejser, mø-
der, forplejning og honorering af særlige sagkyndige. Bevillingen kan
anvendes til tiltag, der kan medvirke til udarbejdelse af det nødvendige
viden- og prioriteringsgrundlag for udmøntningen af bevillingen. Be-
villingen kan endvidere anvendes til analyser, konferencer og formid-
lingsaktiviteter.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
188 § 19.42.
19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157)
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til:
§ 19.42.01. Forskeruddannelse
§ 19.42.02. Uddannelse af forskere
19.42.01. Forskeruddannelse (Reservationsbev.)
Bevillingen blev på finansloven for 2011 overført til universiteterne, arktisk forskning og
Det Frie Forskningsråd, jf. LB nr. 1064 af 6. september 2010 om forskningsrådgivning mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkonti under §
19.41. Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.42.
Forskeruddannelse til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation
med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, for-
valtning af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tids-
begrænsede opgaver.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.42. Forskeruddannelse.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.42.01. Forskeruddan-
nelse til § 19.22.01. Københavns Universitet, § 19.22.05. Aarhus Uni-
versitet, § 19.22.11. Syddansk Universitet, § 19.22.15. Roskilde Uni-
versitet, § 19.22.17. Aalborg Universitet, § 19.22.21. Copenhagen Bu-
siness School - Handelshøjskolen, § 19.22.37. Danmarks Tekniske
Universitet og § 19.22.45. IT-Universitetet i København.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Bevillingen kan anvendes til honorering af og udgifter til arbejdsbe-
sparende udstyr til formand og medlemmer af et forskningsråd/udvalg
eller en programkomité vedrørende forskeruddannelse samt øvrige sag-
kyndige. Bevillingen kan anvendes til nationale og internationale rejser
og møder vedrørende forskeruddannelse for medlemmer af et forsk-
ningsråd/udvalg eller en programkomité vedrørende forskeruddannelse.
Der kan inden for formålet afholdes udgifter til tværgående analyser
og lignende samt til formidlingsaktiviteter.
§ 19.42.01. 189
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -13,3 -10,7 - - - - -
30. Forskeruddannelse
Udgift ................................................... -13,3 -10,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -13,3 -10,7 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
Bemærkninger: Videreførelsesbeløbet vil blive anvendt til dækning af udgifter i forbindelse med afløb af gamle pro-
grammer.
19.42.02. Uddannelse af forskere (Reservationsbev.)
Bevillingen omfatter midler til uddannelse af forskere. Samtlige tilsagn er givet, og der ude-
står kun aktiviteter i forbindelse med udbetaling af tidligere givne tilsagn samt afslutning af
programmerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 -0,2 - - - - -
10. Forskeruddannelse
Udgift ................................................... 0,0 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 -0,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Bemærkninger: Beholdningen på 0,3 mio. kr. vedrører § 19.42.02.10. Forskeruddannelse.
190 § 19.5.
Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157)
Hovedområdet Forskningsinstitutioner omfatter følgende aktivitetsområder:
§ 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg
§ 19.55. Særlige Forskningsinstitutioner
§ 19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
Aktivitetsområdet § 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg
Der er opført bevillinger til Dansk Dekommissionering.
Aktivitetsområdet § 19.55. Særlige forskningsinstitutioner
Der er opført bevillinger til offentlige forskningsinstitutioner, hvortil staten yder tilskud.
Aktivitetsområdet § 19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
Der er opført bevillinger til Uddannelses- og Forskningsministeriets It, der varetager plan-
lægningen og udviklingen af it-anvendelsen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.51.03. Dansk Dekommissionering
19.51.03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 92,0 73,8 72,5 71,0 69,6 68,2 66,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... -16,0 6,9 - - - - -
Indtægt ......................................................... 3,5 5,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
Udgift ........................................................... 74,1 85,9 75,2 73,7 72,3 70,9 69,5
Årets resultat ............................................... 5,3 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 74,1 85,9 75,2 73,7 72,3 70,9 69,5
Indtægt .................................................. 3,5 5,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg.
§ 19.51.03. 191
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 45,5
Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende projekter:
- Dekommissionering af Hot Cell. Der er reserveret 10,6 mio. kr. til dekommissionering af Hot
Cell, der blev påbegyndt i 2009.
- H-hallen. Der er reserveret 2,8 mio. kr. til den fremtidige dekommissionering af H-hallen.
- Dekommissionering af DR3. Der er reserveret 18,9 mio. kr. til finansiering afdekommissio-
neringsarbejder. Disse arbejder forventes gennemført i 2015.
- Affaldshåndtering. Der er videreført en reserve på 5,2 mio. kr. til affaldshåndtering. Beløbet
forventes anvendt i perioden frem til 2016.
- Affaldskarakterisering. Der er videreført en reserve på 2,0 mio. kr. til affaldskarakterisering
i forbindelse med slutdepotet.
- Omstillingsprojekter (HR). Der reserveres 0,2 mio. kr. årligt til uddannelse og omstilling i
forbindelse med DD's forventede nedlukning. Der er videreført en reserve på 1,4 mio. kr. fra
2014.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.51.03. Dansk Dekommissionering, CVR-nr. 26144744.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Dansk Dekommissionering blev oprettet som en direktion med sekretærbistand ved akt. 58
af 22. november 2000 med henblik på forberedelsen af afviklingen af de nukleare anlæg på
Forskningscenter Risø. Ved akt. 160 af 28. marts 2001 og finansloven for 2003 videreførtes
Dansk Dekommissionering i 2001-2003.
Ved folketingsbeslutning af 13. marts 2003 meddelte Folketinget bl.a. sit samtykke til, at
afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø kan fremmes hurtigst muligt i regi af
Dansk Dekommissionering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte d. 8. april 2003, at
Forskningscenter Risø overdrager ansvaret for de nukleare anlæg til Dansk Dekommissionering.
Ved akt. 122 af 21. maj 2003 godkendte Folketinget, at bevillinger, opgaver og medarbejdere fra
Risø Dekommissionering overføres til Dansk Dekommissionering, som herefter vil forestå de-
tailplanlægning og forberedelse af dekommissioneringen samt iværksættelse og gennemførelse
af dekommissioneringen, under forudsætning af de nukleare tilsynsmyndigheders godkendelse.
Dansk Dekommissionering har til formål at forberede og gennemføre dekommissionering af
alle nukleare anlæg ved Forskningscenter Risø således, at arealet efter endt oprydning kan an-
vendes uden restriktioner (green field status).
Ved akt. 139 af 11. maj 2006 godkendte Folketingets Finansudvalg, at der kunne afholdes
udgifter på i alt 25,3 mio. kr. til igangsættelsen af dekommissioneringen af reaktor DR 2. Pro-
jektet blev afsluttet i 2008. Dansk Dekommissionering har opnået de nukleare tilsynsmyndighe-
ders tilslutning til, at DR 2-bygningen fremover bruges til omladning af affald mv. Bygningen
har dermed nu status som et anlæg under Behandlingsstationen. Det betyder, at DR 2 projektet
er afsluttet med en nedklassificering af anlægget til hvidt område. Endelig frigivelse vil ske inden
afslutningen af den samlede dekommissionering.
Ved akt. 152 af 4. juni 2008 godkendte Folketingets Finansudvalg, at der kunne afholdes
udgifter på i alt 20,5 mio. kr. til igangsættelse af dekommissioneringen af Hot Cell. Projektet,
inklusive de nukleare tilsynsmyndigheders frigivelse af bygningen, er forsinket pga. tekniske
udfordringer.
192 § 19.51.03.
Ved akt. 54 af 1. marts 2012 godkendte Folketingets Finansudvalg, at der kan afholdes ud-
gifter på i alt 302,9 mio. kr. til igangsættelsen af dekommissioneringen af reaktor DR 3. Ved akt.
57 af 24. januar 2013 godkendte Folketingets Finansudvalg, at der kan afholdes udgifter på i alt
3,0 mio. kr. i forbindelse med karakterisering og konditionering af radioaktivt affald i tilknytning
til slutdepotet, der henhører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ved akt. 14 af 14.
november 2013 godkendte Folketingets Finansudvalg, at der kan afholdes udgifter på i alt 0,4
mio. kr. til dekommissionering af Teknologihallen
Dansk Dekommissionering varetager sine opgaver med udgangspunkt i de danske tilsyns-
myndigheders krav samt i henhold til internationale retningslinjer mv. på området.
Yderligere oplysninger om Dansk Dekommissionering kan findes på www.dekom.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.3.1.2 Dansk Dekommissionering opkræver betaling fra danske virksomheder,
sygehuse og forskningsinstitutioner, som er forpligtet til at aflevere ra-
dioaktivt materiale til Dansk Dekommissionering, jf. Sundhedsstyrel-
sens bekendtgørelser nr. 154 af 6. marts 1990, nr. 954 af 23. oktober
2000 og nr. 985 af 11. juli 2007. Betalingen kan med henblik på at
fastholde incitamenter til aflevering fastsættes således, at indtægterne
ikke fuldt ud modsvarer omkostningerne ved aflevering, modtagelse og
håndtering af materialerne.
BV 2.6.5 Dansk Dekommissionering er fritaget for lønsumsloft.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Dekommissionering Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø sker på et sikker-
heds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt niveau i forhold til medarbej-
derne, befolkning og omegnsmiljøet. Dekommissioneringen lever op til
høj international standard.
DR 2. Bygningen, der tidligere anvendtes til DR 2-reaktoren, anvendes
nu som håndteringshal for større affaldsemner.
DR 3. Dekommissionering af de indre dele af DR 3 blev påbegyndt i
2013. Projektbeskrivelsen er godkendt i 2011 og aktstykket i 2012.
Teknologihallen. Aktstykke blev godkendt ultimo 2013. Udgifterne ta-
ges over eksisterende bevilling. Dekommissioneringen blev afsluttet
februar 2015. Herefter frigives bygningen til anden anvendelse.
Hot Cell. Dekommissioneringsprojektet forventes at overgå til udførel-
sesfasen ultimo 2015. Dekommissioneringen vil dog tidligst kunne af-
sluttes i 2018, hvorefter installationerne kan frigives til anden anven-
delse.
Drift og affaldshåndte-
ring
Dansk Dekommissionering skal drive og vedligeholde de resterende
nukleare anlæg, til de er endeligt dekommissioneret. Dansk Dekom-
missionering skal modtage, behandle og mellemlagre affald fra de-
kommissioneringen og driften samt fra danske brugere af radioaktivt
materiale.
§ 19.51.03. 193
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,5 5,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
6. Øvrige indtægter .................................... 3,5 5,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 77 77 78 78 77 76 76
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 37,1 39,5 39,0 38,7 38,3 37,7 37,7
Affaldskarakterisering
i.f.m. slutdepot
Affaldet skal beskrives, måles og eventuelt om-emballeres. Karakteri-
seringen skal bruges til at gøre de detaljerede sikkerhedsanalyser, som
foretages i forbindelse med planlægning af depotet, så retvisende som
muligt.
Sikkerhed Dansk Dekommissionering har eget personale med ansvar for at føre
tilsyn med konventionel og strålingsmæssig sikkerhed i forbindelse med
både dekommissioneringen og driften, herunder ansvar for kontakten til
de nukleare tilsynsmyndigheder.
Konventionel sikkerhed. Dansk Dekommissionering udarbejder årligt
en arbejdsmiljøredegørelse. Redegørelsen for 2015 skal foreligge primo
2016.
Strålingssikkerhed. Akkreditering af Frigivelseslaboratoriet er opret-
holdt. Udover sikkerheden i forbindelse med dekommissionering og
drift er Dansk Dekommissionering ansvarlig for omegnsmonitorering
med henblik på at sikre, at de fastsatte udslipsgrænser ikke overskrides.
Dansk Dekommissionering skal stille personale til rådighed for det
landsdækkende atomberedskab.
Mio. kr. (2016-pl)
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................. 75,6 87,3 76,0 73,7 72,3 70,9 69,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration................................. 25,7 29,2 35,2 29,0 29,3 29,3 28,1
1. Dekommissionering............................. 21,7 27,5 10,9 13,8 12,6 12,6 12,6
2. Drift og affaldshåndtering................... 14,1 16,9 16,4 18,0 17,5 16,8 16,7
4. Affaldskarakterisering i.f.m. slutdepot 1,2 1,3 1,3 1,1 1,0 1,0 1,0
5. Sikkerhed............................................. 12,9 12,4 12,2 11,8 11,9 11,2 11,1
194 § 19.51.03.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 55,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 56,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 14,2 11,3 8,6 6,2 4,0 1,9 -
+ anskaffelser .............................................. 0,6 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,3 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,3 2,7 2,4 2,2 2,1 1,9 -
Samlet gæld ultimo ..................................... 11,3 8,7 6,2 4,0 1,9 - -
Låneramme .................................................. - - 11,3 11,3 6,8 5,4 5,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 54,9 35,4 27,9 - -
Der er midlertidigt overført låneramme på samlet set 5,4 mio. kr. i 2014, 14,1 mio. kr. i 2015,
13,6 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser
i forbindelse med udvikling af den bibliometriske indikator og § 19.57.01. Uddannelses- og
Forskningsministeriets It i forbindelse med implementeringen af reform af SU-systemet.
Der er yderligere omdisponeret midlertidig låneramme på 5,0 mio. kr. i 2017, 60,0 mio. kr.
i 2018 og 65,0 mio. kr. i 2019 til § 19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Dansk Dekommissionerings almindelige virksomhed, jf.
formålsbeskrivelsen.
19.55. Særlige forskningsinstitutioner
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.55.05. Støtte til arktisk forskning
19.55.05. Støtte til arktisk forskning (tekstanm. 7) (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til støtte til arktisk forskning mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.55. Særlige forskningsinstitutioner.
§ 19.55.05. 195
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,0 24,7 19,3 20,3 20,0 16,4 16,1
Indtægtsbevilling ......................................... 2,1 1,3 - - - - -
30. Arktisk forskning
Udgift ................................................... 9,0 10,3 9,5 9,4 9,1 9,1 8,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,8 10,3 9,5 9,4 9,1 9,1 8,9
Indtægt ................................................ 2,1 1,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,1 1,3 - - - - -
31. Støtte til Logistik/Feltstationer
Udgift ................................................... 3,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 - - - - - -
32. Arktisk Universitet
Udgift ................................................... 3,0 0,6 3,0 3,0 3,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 0,6 3,0 3,0 3,0 - -
33. Undersøgelser i forbindelse med
FN's havretskonvention
Udgift ................................................... 12,5 6,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,5 6,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
34. Tilskud til forskning vedr. Ark-
tis
Udgift ................................................... - 5,0 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud på § 19.55.05.30. Arktisk forskning og § 19.55.05.35. Polar-
aktiviteter gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.3.4 Udstyr købt i forbindelse med aktiviteter under § 19.55.05.33. Under-
søgelser i forbindelse med FN's havretskonvention kan efter projektets
færdiggørelse overdrages til en offentlig institution eller en instrument-
pulje.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-
tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med
midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller
fonde.
BV 2.10.5 Der kan af bevillingen til § 19.55.05.33. Undersøgelser i forbindelse
med FN's havretskonvention afholdes sekretariatsudgifter i forbindelse
med rejser, møder mv. i forbindelse med kortlægningsarbejdet.
BV 2.10.5 Der kan af bevillingen til § 19.55.05.30. Arktisk forskning afholdes
sekretariatsudgifter i forbindelse med rejser, møder mv. samt til hono-
rering af sagkyndige. Styrelsen for Forskning og Innovation kan afholde
udgifter til tværgående analyser og lignende samt til formidlingsaktivi-
teter inden for fagområdet.
196 § 19.55.05.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 5,0 - - - - -
35. Polaraktiviteter
Udgift ................................................... 2,3 2,3 1,8 2,9 2,9 2,3 2,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,3 2,3 1,8 2,9 2,9 2,3 2,3
36. Zackenberg
Udgift ................................................... - - 3,5 3,5 3,5 3,5 3,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,5 3,5 3,5 3,5 3,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
Bemærkninger: Beholdningen på i alt 1,0 mio. kr. udgøres af arktisk forskning på 0,5 mio. kr. og FN's havretskonvention
på 0,5 mio. kr. Beholdningen forventes anvendt i perioden 2015-2016.
30. Arktisk forskning
Midlerne anvendes til polarforskning, herunder anvendelsesorienteret forskning, forsknings-
politiske og internationale aktiviteter og forskningsfremme og -formidling.
Der er i 2012 indgået en aftale med Grønlands Selvstyre om en ny model for udmøntning
af midlerne til arktisk forskning. Der kan fortsat afholdes udgifter til ph.d.- og postdoc-stipendier
til gavn for dansk og/eller grønlandsk forskning inden for alle videnskabelige områder. Der kan
endvidere afholdes udgifter til videreførelse af Grønlands Klimaforskningscenter. Denne aftale
er genforhandlet og videreført i 2015.
Bevillingen udmøntes af Styrelsen for Forskning og Innovation, der kan bemyndige Grøn-
lands Naturinstitut til at udmønte midlerne.
Yderligere oplysninger om arktisk forskning kan findes på www.ufm.dk.
32. Arktisk Universitet
Arktisk Universitet (University of the Arctic) er et internationalt samarbejde mellem univer-
siteter, læreanstalter og fagskoler med interesser i Arktis om uddannelse over gymnasieniveau
af relevans for studerende fra de nordlige områder.
Tilskuddet til Arktisk Universitet er ikke omfattet af den generelle overheadsats på 44 procent
for forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv.
Yderligere oplysninger om Arktisk Universitet kan findes på www.uarctic.org.
33. Undersøgelser i forbindelse med FN's havretskonvention
Bevillingen anvendes til kortlægningsarbejder vedrørende kontinentalsoklen ved Grønland i
forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's havretskonvention.
35. Polaraktiviteter
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til polare aktiviteter, herunder Arktisk Institut og
støtte til Københavns Universitets fortsatte aktiviteter på den nordatlantiske brygge.
§ 19.55.05.36. 197
36. Zackenberg
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til driften af forskningsstationen Zackenberg, belig-
gende i Grønland.
198 § 19.57.
19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
Aktivitetsområdet følgende bevillinger:
§ 19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It (Statsvirksomhed)
Uddannelses- og Forskningsministeriets It er oprettet for at varetage drift, vedligeholdelse,
videreudvikling mv. af de administrative fag-it-systemer til de videregående uddannelsesinstitu-
tioner, samt den samlede it-styring på ministerområdet.
Yderligere oplysninger om Uddannelses- og Forskningsministeriets It kan findes på
www.ufm.dk.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 63,1 64,8 71,9 73,4 73,3 69,6 68,2
Indtægt ......................................................... 42,2 41,8 41,8 46,2 49,2 52,0 54,8
Udgift ........................................................... 103,9 106,0 113,7 119,6 122,5 121,6 123,0
Årets resultat ............................................... 1,4 0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 103,9 106,0 113,7 119,6 122,5 121,6 123,0
Indtægt .................................................. 42,2 41,8 41,8 46,2 49,2 52,0 54,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
19.57.01. Uddannelses- og Forskningsministeriets It, CVR-nr. 34590818.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Uddannelses- og Forskningsministeriets It er oprettet i medfør af akt. 100 af 7. juni 2012 og
er en statsvirksomhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Institutionen varetager drift, vedligeholdelse, videreudvikling mv. af de administrative fag-
it-systemer til de videregående uddannelsesinstitutioner og har derudover ansvaret for den sam-
lede it-styring på ministerområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets It.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.57.01. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets It og § 19.11.01. Departementet, §
19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, § 19.11.06. Styrelsen
for Videregående Uddannelser samt § 19.35.25 Danmarks Akkredite-
ringsinstitution.
§ 19.57.01. 199
Uddannelses- og Forskningsministeriets It samler de videregående uddannelsers administra-
tive fag-it-systemer, hvormed alle de videregående uddannelsesinstitutioner får lige muligheder
for at tilgå de samme administrative systemer.
Uddannelses- og Forskningsministeriets It's formål er i et tæt samarbejde med ministeriets
styrelser at understøtte planlægningen og udviklingen af it-anvendelsen i Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Uddannelses- og Forskningsministeriets It's daglige ledelse varetages af en direktør under
ansvar over for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Uddannelses- og Forskningsministeriets It kan udføre udviklingsaktiviteter til understøttelse
af sine formål inden for rammen af bevillingen samt udbyde tjenester på rent markedsmæssige
vilkår ved udnyttelse af institutionens viden og faciliteter.
Institutionen indgår årlige resultatkontrakter med departementet i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
Uddannelses- og Forskningsministeriets It er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Uddannelses og Forskningsministeriets It har adgang til at indgå aftaler
med udgifts- og indtægtsvirkning ud over finansåret i tilfælde, hvor
dette er gunstigt i forhold til institutionens forretningsmæssige virk-
somhed. Herunder kan der indgås leje- og leasingaftaler med udgifts-
virkning ud over finansåret.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Drift og udvikling af
fag-it-systemer
Uddannelses- og Forskningsministeriets It skal varetage drift, vedlige-
holdelse og udvikling af it-systemer, der anvendes i forbindelse med
Statens Uddannelsesstøtte (SU), de studie-fagsystemer, der anvendes
på Professionshøjskoler (SIS) og Universiteter (STADS og DANS)
samt andre fælles selvbetjeningsløsninger på det videregående uddan-
nelsesområde. Uddannelses- og Forskningsministeriets It skal sikre et
stabilt og tilstrækkeligt dimensioneret driftsmiljø, der afspejler beho-
vene hos Styrelsen for Videregående Uddannelser, institutionerne og
de uddannelsessøgende.
Bidrage til etablering og
drift af grundlaget for
DataWareHouse på ud-
dannelsesområdet
Uddannelses- og Forskningsministeriets It skal i samarbejde med resten
af Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrage til udviklingen af et
centralt DataWareHouse, således at data på uddannelsesområdet vil
kunne hentes direkte i en række administrative it-systemer og sam-
menstilles, så der kan gennemføres analyser på tværs af de oprindelige
systemskel. Uddannelses- og Forskningsministeriets It skal varetage
drift af DataWareHouse på uddannelsesområdet.
Styrke relationer og ko-
ordinere med ministeri-
ets it-leverandører, her-
under Statens It
Uddannelses- og Forskningsministeriets It skal varetage en række op-
gaver i forhold til generel it-styring og koordinering af opgaver, som
ikke varetages af Statens It. Uddannelses- og Forskningsministeriets It
skal indgå og administrere Service Level Agreements (SLA'er) med
koncernens fælles it leverandører, bl.a. Statens It, samt opbygge og
vedligeholde et overblik over ministeriets it-løsninger, standarder, pro-
cesser, driftskrav mv.
200 § 19.57.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: I 2014 er opgaverne omformuleret i henhold til institutionens faktiske opgaver, hvilket har medført sam-
menlægning af to hidtidige opgaver.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 42,2 41,8 41,8 46,2 49,2 52,0 54,8
6. Øvrige indtægter .................................... 42,2 41,8 41,8 46,2 49,2 52,0 54,8
Bemærkninger: Ad. 6. Øvrige indtægter. Beløbene vedrører universiteternes betaling for drift, vedligeholdelse, videreud-
vikling mv. af STADS samt professionshøjskolernes betaling for support, vedligeholdelse og videreudvikling af SIS.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 52 59 67 64 65 65 65
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 30,2 36,9 39,6 38,4 39,2 39,2 39,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 27,8 43,7 55,0 82,8 89,7 98,0 104,8
+ anskaffelser .............................................. 19,2 33,6 31,1 29,1 29,8 29,0 19,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 7,3 3,9 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,1 0,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 10,6 12,1 16,8 22,2 21,5 22,2 24,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 43,7 68,5 69,3 89,7 98,0 104,8 99,6
Låneramme .................................................. - - 100,1 110,0 100,1 110,1 115,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 69,2 81,5 97,9 95,2 86,5
Der er midlertidigt overført låneramme fra § 19.51.03. Dansk Dekommissionering på 10,0
mio. kr. i 2015, 10,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 i forbindelse med implementeringen
af reform af SU-systemet.
Mio. kr. (2016-pl) R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
B02
2018
B03
2019
Udgift i alt ................................................ 106,0 107,7 114,8 119,6 122,5 121,6 123,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................ 14,9 14,6 17,9 17,7 17,7 17,7 17,7
1. Drift og udvikling af fag-it-systemer.. 87,9 89,8 90,0 95,0 97,9 97,0 98,4
2. Bidrage til udvikling og drift af Data
WareHouse på uddannelsesområdet.... 0,2 0,3 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
3. Styrke relationer og koordinere med
ministeriets it-leverandører, herunder
Statens It............................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
§ 19.57.01. 201
Lånerammen er endvidere forhøjet midlertidigt med 50,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2018
som følge af STADS overgang til omkostningsbaseret regnskab. Lånerammen er omdisponeret
med 45,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2018 fra § 19.51.03. Dansk Dekommissionering og med
5,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2018 fra § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation.
Udover ovenstående er lånerammen yderligere blevet forhøjet midlertidigt med 5,0 mio. kr.
i 2017, 20 mio. kr. i 2018 og 25,0 mio. kr. i 2019. Lånerammen er tilvejebragt med 5,0 mio. kr.
i 2017 og 15,0 mio. kr. i perioden 2018-2019 fra § 19.51.03. Dansk Dekommissionering, 5,0 mio.
kr. i perioden 2018-2019 fra § 19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arki-
tektur, Design og Konservering og 5,0 mio. kr. i 2019 fra § 19.11.03. Styrelsen for Forskning
og Innovation.
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter til Uddannelses- og Forskningsministeriets It's drift, vedli-
geholdelse, videreudvikling mv. af de studieadministrative fag-it-systemer til de videregående
uddannelsesinstitutioner, samt den samlede it-styring på ministerområdet.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 1,7 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
til den koncernfælles serviceenhed og den koncernfælles kommunikationsenhed under §
19.11.01. Departementet.
202 § 19.7.
Strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling
Hovedområdet omfatter aktivitetsområdet:
§ 19.71. Danmarks Innovationsfond
Som følge af lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond og lov nr. 309
af 29. marts 2014 om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forsk-
ningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Ændringer som følge af
lov om Danmarks Innovationsfond mv.), er aktivitetsområde § 19.71. Danmarks Innovationsfond
oprettet og bevillingerne på § 19.74. Udvikling af kompetence og teknologi mv. flyttet til hen-
holdsvis § 19.17.04. Andre programaktiviteter og § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds udde-
linger.
19.71. Danmarks Innovationsfond (tekstanm. 7)
Danmarks Innovationsfond er oprettet i henhold til lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Dan-
marks Innovationsfond.
Danmarks Innovationsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Dan-
marks Innovationsfond samler forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsordninger fra Det
Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.
Aktivitetsområdet omfatter:
§ 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger
§ 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til hovedkonti
under § 19.71. Danmarks Innovationsfond.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.31. Internatio-
nale forskningssamarbejder til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds
uddelinger med henblik på at medfinansiere Danmarks Innovations-
fonds internationale opslag.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.41.12. Det Frie
Forskningsråd og § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger
med henblik på samarbejdsprojekter.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.71.01. Danmarks In-
novationsfonds uddelinger til § 19.15.03.16. Forberedende arbejde til
deltagelse i fælleseuropæisk og anden international forskning.
§ 19.71. 203
19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger (tekstanm. 200) (Reservations-
bev.)
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi,
herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for
vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er hensigten, at det erhvervsmæssige sigte i det samlede
forsknings- og innovationssystem styrkes.
Endvidere skal Danmarks Innovationsfond særligt understøtte løsninger på konkrete sam-
fundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og
mellemstore virksomheder.
Danmarks Innovationsfond kan selv tilrettelægge sine virkemidler inden for de rammer, der
fastlægges på de årlige bevillingslove.
Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet
og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem vi-
deninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og
udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation samt modning af lovende forsk-
ningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommerciali-
sering af viden.
Danmarks Innovationsfond skal på tværs af virkemidlerne overtaget fra Det Strategiske
Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation udmønte tilskud til nye
samfundspartnerskaber, som skal bidrage til at styrke samarbejde mellem private virksomheder,
videninstitutioner og offentlige myndigheder i forhold til at skabe nye løsninger på konkrete
samfundsudfordringer inden for en kort tidshorisont. Den tematiske fastlæggelse af samfunds-
partnerskaberne besluttes politisk.
Bevillingen kan anvendes til, at Danmarks Innovationsfond indgår i forskningssamarbejder
med en række internationale organisationer.
Danmarks Innovationsfond giver tilskud i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud
offentliggjorte kriterier med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne. Ansøg-
ninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om forsk-
ningsrådgivning m.v., under relevant inddragelse af eksterne bedømmere, og tilskud gives til en
person eller en juridisk enhed efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel.
Der gælder en generel overheadsats på 44 pct. for bevillinger givet af Danmarks Innova-
tionsfond til statslige forskningsinstitutioner. Endvidere gælder for bevillinger til strategisk og
udfordringsdrevet forskning givet af Danmarks Innovationsfond, at der maksimalt kan kræves
medfinansiering fra statslige forskningsinstitutioner på 10 pct.
En del af midlerne til uddeling gennem Danmarks Innovationsfond udgøres af afkastet på
den kapital, der er indskudt i den daværende Højteknologifond og fastsættes på de årlige bevil-
lingslove. Fonden kan desuden med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel anvende dele af
kapitalen til realisering af sit formål. Fondens kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter
aftale med finansministeren. Fondens kapital anbringes i danske statsobligationer.
Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på www.innovationsfonden.dk.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.03. Styrelsen
for Forskning og Innovation og § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds
uddelinger samt § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat
med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, for-
valtning af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tids-
begrænsede opgaver.
204 § 19.71.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.670,7 1.572,8 1.593,0 1.045,0 1.037,2 1.008,0 996,0
Indtægtsbevilling ......................................... 425,3 387,4 413,1 413,1 413,1 413,1 413,1
10. Strategisk og udfordringsdrevet
forskning
Udgift ................................................... 816,3 954,2 829,9 381,0 344,6 345,3 338,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 9,7 1,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 806,6 952,3 829,9 381,0 344,6 345,3 338,6
Indtægt ................................................ 30,1 96,9 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Danmarks Innovationsfond har adgang til at igangsætte støtteordninger,
hvor medfinansiering fra EU endnu ikke er overført. Udlæggene opføres
som tilgodehavender, indtil Danmarks Innovationsfond modtager til-
skuddet. Udlæggene overføres fra EU i indeværende eller følgende fi-
nansår. Eventuelle konsekvenser i form af mindreindtægter fra EU af-
holdes af udgiftsbevillingen.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.6.1 Fonden kan opkræve deltagerbetaling til delvis dækning af arrange-
menter i tilknytning til fondens virke.
BV 2.10.2 Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-
linger og annulleringer, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt
oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevil-
lingerne med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra
private, regioner, kommuner eller fonde eller fra indtægter i forbindelse
med konferencer mv., der afholdes til fremme af den givne bevillings
formål.
BV 2.10.5 Bevillingen kan anvendes til honorering af formænd og medlemmer af
bestyrelse, programkomitéer, udvalg samt øvrige sagkyndige under
Damarks Innovationsfond inden for Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets retningslinjer for godtgørelse for deltagelse i råd og nævn. Be-
villingen kan anvendes til udgifter til ovenståendes tjenesterejser, op-
holdsudgifter, repræsentation, forplejning og øvrige udgifter, som måtte
være forbundet hermed. Der kan afholdes udgifter til arbejdsbesparende
udstyr til udvalgsmedlemmerne.
BV 2.10.5 Danmarks Innovationsfond kan anvende eksterne bedømmere på områ-
der, hvor fonden ikke selv vurderer sig kvalificeret. De eksterne be-
dømmere skal kunne aflønnes på lige fod med den aflønning, der gives
i fonden.
BV 2.10.5 Der kan afholdes udgifter til evalueringer af fondens virke, evalueringer
af fondens virkemidler og lignende til formidlingsaktiviteter, herunder
til formidling af kontakter mellem potentielle ansøgere, hæderspriser
målrettet udvalgte forskere samt udgifter til tilskudsadministrative sy-
stemer.
§ 19.71.01. 205
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 29,3 96,9 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,8 - - - - - -
20. Teknologiudvikling og innova-
tion
Udgift ................................................... 854,4 618,6 763,1 664,0 692,6 662,7 657,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 10,3 2,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 25,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 380,4 34,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 438,7 581,6 763,1 664,0 692,6 662,7 657,4
Indtægt ................................................ 395,2 290,5 397,4 397,4 397,4 397,4 397,4
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 7,0 - 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 387,4 290,5 387,4 387,4 387,4 387,4 387,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,8 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt i 2016
10. Strategisk og udfordringsdrevet forskning
Danmarks Innovationsfond giver støtte til strategisk og udfordringsdrevet forskning inden for
politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder og forskningsprogrammer, som
Folketinget eller de enkelte ministre tager initiativ til.
Bevillingen kan anvendes til dækning af udlæg i forbindelse med EU's medfinansiering af
ERA-net plus. Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Der budgetteres årligt
med en mulig indtægt på 15,7 mio. kr.
Bevillingen er reduceret med 5,6 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, der er overført til §
19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat til finansiering af ny fondsmodel jf. akt. 89 af
5. februar 2015.
Der er afsat følgende øremærkede midler til strategisk og udfordringsdrevet forskning i
Danmarks Innovationsfond:
I. Der er afsat en grundbevilling på i alt 335,8 mio. kr. i 2016 til strategisk og udfordrings-
drevet forskning inden for områderne (Forsk2020):
Strategiske Vækstteknologier. Forskningen skal identificere og udvikle fremtidige muligheder
ved brug af nano-, bio- og materialeteknologi, samt informations- og kommunikationsteknologi,
herunder grøn IKT, der kan være drivkraft for den økonomiske udvikling og for løsningen af
væsentlige samfundsproblemer. Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer. Der er afsat
56,5 mio. kr. i 2016 til formålet.
Miljø og energi. Forskningen skal bidrage til at skabe et vedvarende og miljømæssigt bære-
dygtigt energisystem og miljø- og energiteknologier med en minimal påvirkning af klima og det
omgivende miljø, herunder f.eks. vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller og energibespa-
rende teknologier. Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer. Der er afsat 97,7 mio. kr.
i 2016 til formålet.
Sammenhænge mellem fødevarer, sundhed og livsstil. Forskningen skal bidrage til at sikre en
bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af sunde fødevarer til forbrugerne. Forskningen skal
støtte tværdisciplinære initiativer og inddrage humanistiske og samfundsvidenskabelige syns-
206 § 19.71.01.10.
vinkler, f.eks. sociale og adfærdsmæssige årsager til usund levevis. Der er afsat 70,2 mio. kr. i
2016 til formålet.
Klinisk forskning. Forskningen skal adressere udfordringer på sundhedsområdet og bidrage
til at optimere kvaliteten i patientbehandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsvæsenets orga-
nisering. Der er afsat 64,1 mio. kr. i 2016 til formålet.
Fremtidens energiteknologier og -systemer. Der er afsat 47,3 mio. kr. i 2016 til forskning i
Fremtidens energiteknologier og -systemer.
II. Der er afsat 29,5 mio. kr. i 2016, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om fordeling af forskningsreserven i 2015 af oktober 2014. Midlerne er afsat til:
Forskning i sundhed, psykiatri og klinisk forskning. Der tilføres op til 29,5 mio. kr. i 2016 til
forskning i psykiatri, heriblandt bedre forståelse af psykisk sygdom, sygdomsårsager samt ind-
satser for forebyggelse, opsporing og behandling.
I nedenstående oversigt er opført programmer, hvor der er givet/gives tilsagn i 2015 og 2016.
Tabellen er eksklusiv forventede indtægter fra EU. Der budgetteres med følgende tilsagnsrammer:
Programmer under strategisk og udfordringsdrevet forskning (§19.71.01.10.)
Bemærkninger: Danmarks Innovationsfonds bevillinger til strategisk og udfordringsdrevet forskning gives som tilsagn
for hele bevillingsperioden. I forhold til budgetspecifikationen indeholder tabellen ikke 15,7 mio. kr. årligt i perioden
2015-2016, som er forventede indtægter fra EU i forbindelse med ERA-net plus.
20. Teknologiudvikling og innovation
Danmarks Innovationsfond giver støtte til teknologiudvikling og innovation inden for fondens
formål, jf. lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond §§ 1-5.
Danmarks Innovationsfond skal bl.a. understøtte videnoverførsel mellem forsknings-/uddan-
nelsesinstitutioner og virksomheder, teknologiudvikling og fremme forsknings- og innovations-
indsatsen bl.a. i små og mellemstore virksomheder. Danmarks Innovationsfond skal bidrage til
at øge andelen af innovative virksomheder, andelen af private virksomheders investeringer i
forskning og udvikling og andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder, herunder med
et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.
Som et led heri kan Danmarks Innovationsfond gøre brug af blandt andet højteknologiske
projekter, ErhvervsPhD, videnpiloter, videnkupon, offentlig-private samarbejdsprojekter, innova-
tionsprojektsamarbejde og innovationskonsortier mm., der etableres mellem virksomheder,
forskningsinstitutioner og videnspartnere.
Bevillingen kan anvendes til dækning af EU top-op medfinansiering af Eurostars og andre
artikel 185 programmer. Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Der budgette-
res årligt med en indtægt på 10,0 mio. kr. Der kan endvidere oppebæres indtægter fra kommuner,
regioner mv. til forøgelse af aktiviteterne.
Mio. kr. (løbende priser) 2015 2016
I. Grundbevilling: 456,3 335,8
Strategiske Vækstteknologier 83,2 56,5
Miljø og energi 101,5 97,7
Sammenhæng mellem fødevarer, sundhed og livsstil 97,6 70,2
Klinisk forskning 63,7 64,1
Fremtidens energiteknologier og -systemer 110,3 47,3
II. Aftale om fordeling af forskningsreserven 2015 349,6 29,5
Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter 103,4 -
Økologisk fødevareproduktion 24,6 -
Sundhed, psykiatri og klinisk forskning 64,0 29,5
Konkurrencedygtig miljøteknologi understøtter grøn omstilling 39,4 -
Produktionssystemer og strategisk vækstteknologier 39,4 -
Transport og infrastruktur 39,4 -
Fremtidens velfærd 39,4 -
Strategisk og udfordringsdrevet forskning i alt 814,2 365,3
§ 19.71.01.20. 207
Der er afsat 28,0 mio. kr. i 2017 med henblik på at øge forsknings- og innovationsindsatsen
i små og mellemstore virksomheder. Midlerne er overført fra § 19.11.79.75. Omstillingsreserve
til forskningsinitiativer.
Der er afsat 1,7 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 til en midlertidig åbning af Er-
hvervsPhD-ordningen for virksomheder med hjemsted i Grønland og på Færøerne, jf. Aftale om
en vækstpakke af juni 2014. Hvis midlerne ikke bruges til ErhvervsPhD-ordningen i forhold til
Grønland og Færøerne borfalder tilskuddet.
Bevillingen er reduceret med 5,3 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, der er overført til §
19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat til finansiering af ny fondsmodel, jf. akt. 89 af
5. februar 2015.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Der overføres 387,4 mio. kr. årligt i perioden
2016-2019 vedr. afkast på Højteknologifondens kapital fra § 37.52.01. Driftsbudget.
19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat (Reservationsbev.)
Den daglige drift af Danmarks Innovationsfond varetages af et sekretariat. Sekretariatet be-
tjener fondens bestyrelse og står herudover for administrationen forbundet med tildelingen af til-
skud og lån mv., jf. lov nr. 396 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond.
Bevillingen er forhøjet med i alt 10,9 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019, der er overført fra
§ 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger til finansiering af ny fondsmodel, jf. akt. 89
af 5. februar 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,6 34,3 26,2 36,5 36,5 36,5 36,3
Indtægtsbevilling ......................................... 12,6 12,6 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1
10. Danmarks Innovationsfonds se-
kretariat
Udgift ................................................... 12,6 34,3 26,2 36,5 36,5 36,5 36,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,6 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,6 34,3 26,2 35,9 35,9 35,9 35,7
Indtægt ................................................ 12,6 12,6 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6
Bemærkninger: Der er overført regnskabstal fra Højteknologifondens sekretariat, men ikke fra Styrelsen for Forskning
og Innovation, da regnskabstallene ikke kan udskilles af den almindelige virksomhed.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.4 Danmarks Innovationsfonds sekretariat er omfattet af statens selvfor-
sikringsordning.
BV 2.6.1 Bevillingen kan anvendes til honorarer, bestyrelsesmedlemmers og
sagkyndiges nationale og internationale rejser for fonden, opholdsud-
gifter, repræsentation, forplejning og øvrige udgifter, som måtte være
forbundet hermed.
208 § 19.71.02.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 0,6 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019
til den koncernfælles serviceenhed under § 19.11.01. Departementet.
§ 19.8. 209
Støtteordninger
Hovedområdet Støtteordninger omfatter følgende aktivitetsområder:
§ 19.81. Statens uddannelsesstøtte
§ 19.82. Støtte til befordring
§ 19.83. Forskellige støtteordninger
§ 19.84. Støtteordninger for voksne
19.81. Statens uddannelsesstøtte
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.81.01 Stipendier
§ 19.81.11 Lånevirksomhed
§ 19.81.12. Forrentning af lånevirksomhed
§ 19.81.13 Forrentning af øvrig lånevirksomhed
§ 19.81.14. Tab på studiegæld
§ 19.81.21. Tillæg
§ 19.81.31. Bonusstipendium
Aktivitetsområdet omfatter bevillinger til stipendier, studielån og slutlån mv., som Styrelsen
for Videregående Uddannelser i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, jf. LB nr. 39 af 15.
januar 2014, tildeler til uddannelsessøgende, der er fyldt 18 år, og som gennemgår en offentligt
anerkendt uddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at der gives ret til uddannelsesstøtte
(SU) til private uddannelser i Danmark efter reglerne i bekendtgørelse om statens uddannelses-
støtte herunder på betingelse af, at uddannelsen kan indpasses i Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets uddannelsespolitiske og økonomiske prioritering.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april
2013 målrettes SU-systemet på ti områder:
- SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgende, der starter deres vi-
deregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen
- Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift på videregående ud-
dannelser
- Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)
- Højst fem ungdomsuddannelser med SU
- Ændret SU til hjemmeboende
- Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021
- Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere
- Udbetaling af bonus til uddannelsessøgende, der bliver færdige på under normeret studietid
- Øget støtte til befordringsgodtgørelse
- Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.
En række af de nye regler er trådt i kraft, mens øvrige nye regler træder i kraft 1. juli 2016.
På de videregående uddannelser udbetales SU i takt med den studerendes studiefremdrift og
inden for en fastsat ramme (klippekort). Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i hen-
hold til lov om statens uddannelsesstøttes kapitel 1 regler for, hvor forsinket i uddannelsen i
forhold til forbruget af SU, den studerende må være, før støtten stoppes. Uddannelsessøgende,
der starter første gang på en videregående uddannelse efter den 1. juli 2014, skal påbegynde denne
210 § 19.81.
senest 2 år efter adgangsgivende eksamen for at få ret til SU i op til 12 måneder ud over normeret
studietid. Stipendium til uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelserne tildeles uden for klip-
pekortet. Alle 18-19-årige i ungdomsuddannelser er berettigede til et grundstipendium. Grundsti-
pendiet svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Afhængig af forældrenes ind-
komst får de uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser et tillæg til grundstipendiet. Udeboende
støttemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får tildelt støtte efter satsen for hjemmebo-
ende, medmindre uddannelsesstedet giver støttemodtageren dispensation fra denne regel.
For alle uddannelser gælder det, at støttemodtageren tildeles et fribeløb for hver måned i
støtteåret. Det sammenlagte årlige fribeløb angiver den maksimale indkomst, støttemodtageren
kan have ved siden af stipendiestøtten uden at fravælge klip eller efterfølgende at skulle tilbage-
betale for meget udbetalt støtte.
I nedenstående oversigt er støttesatser mv. for 2015 anført:
Støttesatser og fribeløb i ungdomsuddannelser 2015 (www.su.dk):
Stipendium Støtte i alt
(kr. pr. måned) Grundstip. Tillæg I alt Lån (max.) Fribeløb
Hjemmeboende: påbegyndt
uddannelse før 1. juli 2014 1.307 1.628 2.935 3.020 5.955 7.510
Hjemmeboende: påbegyndt
uddannelse fra 1. juli 2014 916 1.628 2.544 3.020 5.564 7.510
Udeboende med dispensa-
tion 3.786 2.117 5.903 3.020 8.923 7.510
Udeboende over 20 år 5.903 3.020 8.923 7.510
Støttesatser og fribeløb i videregående uddannelser 2015:
(kr. pr. måned) Stipendium Lån Støtte i alt Fribeløb
Hjemmeboende: påbegyndt uddannelse før 1. juli 2014 2.935 3.020 5.955 11.845
Hjemmeboende: påbegyndt uddannelse fra 1. juli 2014 2.544 3.020 5.564 11.845
Udeboende ......................................................................... 5.903 3.020 8.923 11.845
Slutlån ................................................................................ - 7.791 7.791 11.845
Særlige tillæg 2015:
(kr. pr. måned) Tillæg
Tillæg til enlige forsørgere ............................................................................................................................ 5.903
Tillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager ...................................................................... 2.358
Handicaptillæg ................................................................................................................................................ 8.394
Supplerende SU-lån til forsørgere ................................................................................................................. 1.511
Antal støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium og lån - mio. kr.)
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Personer
Støttemodtagere .......... 314.300 315.800 314.800 315.200 334.100 364.300 393.500 421.800 450.100 474.500
Ungdomsuddannelser.... 129.900 130.800 129.600 132.500 144.800 161.400 173.700 185.000 194.100 203.700
Videregående uddannelser 184.400 185.000 185.200 182.700 189.300 202.900 219.800 236.800 256.000 270.800
Mio. kr. - årets priser
Tildelt stipendium....... 10.043 10.273 10.470 10.860 11.944 13.704 15.244 17.073 18.577 20.094
Ungdomsuddannelser.... 2.750 2.772 2.780 2.885 3.360 4.106 4.662 5.251 5.660 6.155
Videregående uddannelser 7.293 7.501 7.690 7.975 8.584 9.598 10.582 11.822 12.917 13.939
Tildelt lån .................... 2.296 2.182 2.057 2.024 2.226 2.686 2.870 3.460 3.717 4.070
Ungdomsuddannelser.... 416 405 363 351 452 657 762 982 1.093 1.300
Videregående uddannelser 1.880 1.777 1.694 1.673 1.774 2.029 2.108 2.478 2.624 2.770
§ 19.81.01. 211
19.81.01. Stipendier (Lovbunden)
Bevillingen dækker udgifter til stipendier og indtægter i form af krav på for meget udbetalt
støtte.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18.849,1 20.385,3 21.552,5 21.262,1 21.392,9 20.996,4 20.778,4
Indtægtsbevilling ......................................... 386,0 426,3 421,2 420,8 420,8 420,8 420,8
10. Stipendier
Udgift ................................................... 18.849,1 20.385,3 21.552,5 21.262,1 21.392,9 20.996,4 20.778,4
44. Tilskud til personer ....................... 18.849,1 20.385,3 21.552,5 21.262,1 21.392,9 20.996,4 20.778,4
Indtægt ................................................ 386,0 426,3 421,2 420,8 420,8 420,8 420,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 386,0 426,3 421,2 420,8 420,8 420,8 420,8
10. Stipendier
Bevillingen til stipendier er budgetteret med udgangspunkt i en prognose over udviklingen i
stipendieårsværk og de gældende SU-regler i medfør af lov om statens uddannelsesstøtte, jf. LB
nr. 39 af 15. januar 2014. Prognosen over udviklingen i stipendieårsværk er udarbejdet på bag-
grund af en prognose over antallet af årselever i ungdomsuddannelser og antallet af studenter-
årsværk i videregående uddannelser samt den kendte tilbøjelighed til at søge SU. Prognosen over
antallet af årselever/studenterårsværk dækker imidlertid ikke alle i SU-berettigende uddannelser,
hvorfor denne bestand er forudsat konstant i F- og BO-årene.
Udviklingen i årselever/studenterårsværk, i antal stipendieårsværk samt i tildelingen af stipendium
Bemærkninger: 1) En årselev er en elev undervist i 40 uger, og et studenterårsværk er lig eksamensaktivitet af et omfang
svarende til et års normeret studietid, 2) Prognosetal, 3) Et stipendieårsværk svarer til, at en studerende/elev modtager
stipendium i 12 måneder.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udviklingen i årselever/studenterårsværk
1)
2015=100
Indeks for studenterårsværk
2)
100,0 101,7 102,4 102,5 102,6
Udviklingen i antal stipendieårsværk
3)
Ungdomsuddannelser mv............... 100.600 109.700 118.100 124.900 130.800 134.726 122.800 127.800 127.100 126.900
Videregående uddannelser ............. 144.600 156.800 170.100 183.200 195.200 206.786 211.400 212.700 211.800 211.400
Stipendieårsværk i alt.................. 245.200 266.500 288.200 308.100 326.000 341.512 334.200 340.500 338.900 338.300
Udviklingen i tildelingen af stipendium
Mio. kr. i 2016-pl
Ungdomsuddannelser ..................... 4.636 5.167 5.648 5.994 6.401 5.962 6.054 6.293 6.251 6.238
Videregående uddannelser ............. 10.835 11.740 12.716 13.677 14.497 15.892 15.208 15.100 14.746 14.541
Tildelt stipendium i alt ................ 15.471 16.907 18.364 19.671 20.898 21.854 21.262 21.393 20.996 20.778
212 § 19.81.01.10.
Udviklingen i krav på for meget udbetalt stipendium
Bemærkninger: For meget udbetalt stipendium konteres under standardkonto 34. Øvrige overførselsindtægter.
19.81.11. Lånevirksomhed (Lovbunden)
Bevillinger til lån og forrentning af lån er opført under § 19.81.11. Lånevirksomhed,
§ 19.81.12. Forrentning af lånevirksomhed og § 19.81.13. Forrentning af øvrig lånevirksomhed.
Uddannelses- og Forskningsministeriet låner midler af Finansministeriet og disse udlånes til
studerende via Styrelsen for Videregående Uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet
forrenter de af Finansministeriet lånte midler til en genudlånsrente, som er fastsat af Finansmi-
nisteriet.
Bemærkninger:
1) Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte.
2 ) Afdrag, betalte renter og tab på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3) Studielån forrentes med 4,0 pct. p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller
et procentfradrag, der fastsættes på finansloven. Ved budgetlægningen er anvendt en diskonto på 0,00 pct. i 2015, 0,00
pct. i 2016, 0,20 pct. i 2017, 0,30 pct. i 2018 og 1,15 pct. i 2019. Renteindtægten er opført under § 19.81.12. Forrentning
af lånevirksomhed.
4) Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte. Renteindtægten er opført under § 19.81.13. Forrentning af øvrig
lånevirksomhed.
5) Genudlånsrenten er af Økonomi- og Indenrigsministeriet budgetteret på grundlag af en rente på 0,82 pct. i 2015, 0,32
pct. i 2016, 1,21 pct. i 2017, 2,09 pct. i 2018 og 2,97 pct. i 2019. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret
i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført under § 19.81.12. Forrentning af lånevirksomhed.
Udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld (stats- og studielån) til Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser i perioden 2010 til 2013 fremgår af nedenstående tabeller:
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. i 2016-pl 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indkomstkontrolkrav ...................... 122,0 154,1 135,5 145,5 161,7 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5
Afbudskrav mv............................... 190,0 219,6 248,0 257,4 275,3 289,6 283,3 283,3 283,3 283,3
I alt................................................. 312,0 373,8 383,5 402,9 437,0 427,1 420,8 420,8 420,8 420,8
Lån og genudlån
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. (2016-pl) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Lån
Udgifter................................... 3.756,4 4.171,6 4.378,4 4.560,0 4.990,6 5.265,5 5.192,2 5.307,6 5.295,8 5.485,4
- studielån................................ 2.810,9 3.131,4 3.378,3 3.560,6 3.873,7 3.965,1 3.855,0 3.878,0 3.807,0 3.767,0
- øvrige udlån
1)
........................ 945,6 1.040,2 1.000,3 999,4 1.039,9 1.151,8 1.223,2 1.315,6 1.374,8 1.604,4
heraf Statens Administration 603,7 661,2 583,5 553,6 593,1 659,3 655,1 735,1 795,1 1.025,1
- tab studiegæld....................... - - 139,2 143,1 50,1 134,6 100,0 100,0 100,0 100,0
Statens Administration 13,2 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0
Indtægter................................ 3.156,6 3.210,6 3.078,8 3.369,8 3.389,2 3.603,5 3.613,7 3.765,2 3.865,0 4.114,9
- afdrag studielån .................... 1.572,0 1.641,2 1.660,8 2.041,5 1.688,4 1.941,1 1.750,0 1.800,0 1.830,0 1.850,0
- øvrige afdrag
2)
....................... 981,1 908,2 834,5 774,8 1.064,2 9,52,6 1.158,6 1.180,1 1.189,9 1.189,8
- renter studielån
3)
................... 580,1 640,3 563,0 531,3 611,8 687,5 680,0 760,0 820,0 1.050,0
- øvrige renter
4)
....................... 23,5 21,0 20,5 22,1 25,0 22,3 25,1 25,1 25,1 25,1
Genudlån
Udgifter................................... 2.395,0 2.481,0 2.260,0 2.285,7 2.420,6 2.427,9 2.311,3 2.634,3 2.954,1 3.276,8
- afdrag .................................... 1.905,5 1.995,6 2.036,6 2.019,3 2.189,2 2.085,1 2.220,0 2.272,0 2.302,0 2.322,0
- renter5)
................................... 489,5 485,4 223,4 266,4 231,4 342,8 91,3 362,3 652,1 954,8
Indtægter (studielån) ............ 2.780,3 3.097,3 3.178,1 3.493,1 3.831,6 3.922,0 3.855,0 3.878,0 3.807,0 3.767,0
§ 19.81.11. 213
Bemærkninger: Misligholdt gæld indgår i tallene for 2011-2012 men ikke i 2013-2014 .
Bevillingen på § 19.81.11. Lånevirksomhed omfatter tilgang og afgang på udlån og genudlån.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6.344,4 6.972,6 7.146,4 7.298,2 7.465,6 7.483,8 7.693,4
Indtægtsbevilling ......................................... 6.100,7 6.482,7 6.784,2 6.806,0 6.900,8 6.868,8 6.848,2
10. Studielån, statslån og FM-gæld
Udgift ................................................... 3.850,4 4.227,1 4.409,2 4.423,1 4.458,5 4.386,7 4.346,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 1,4 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 3.850,4 4.225,7 4.409,2 4.423,1 4.458,5 4.386,7 4.346,3
Indtægt ................................................ 57,6 64,3 62,0 70,0 72,0 72,0 72,0
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 57,6 64,3 62,0 70,0 72,0 72,0 72,0
15. Studielån og statslån (adm. af
Statens Administration)
Udgift ................................................... 532,0 580,2 652,1 655,1 735,1 795,1 1.025,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,5 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 532,0 578,7 652,1 655,1 735,1 795,1 1.025,1
Indtægt ................................................ 2.649,2 2.628,6 2.800,2 2.838,6 2.908,1 2.947,9 2.967,8
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 0,2 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 2.649,2 2.628,4 2.800,2 2.838,6 2.908,1 2.947,9 2.967,8
20. Genudlån
Udgift ................................................... 1.962,0 2.165,4 2.085,1 2.220,0 2.272,0 2.302,0 2.322,0
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 1.962,0 2.165,4 2.085,1 2.220,0 2.272,0 2.302,0 2.322,0
Indtægt ................................................ 3.394,0 3.789,9 3.922,0 3.897,4 3.920,7 3.848,9 3.808,4
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... 3.394,0 3.789,9 3.922,0 3.897,4 3.920,7 3.848,9 3.808,4
Saldo på gæld i form af statslån (lån 4) og studielån (lån 5/6) pr. ultimo året i perioden 2011 til
2014
Mio. kr. i årets priser 2011 2012 2013 2014
Under uddannelse 7.090 7.842 8.375 9.133
Uddannelse afsluttet (tilbagebetalingstidspunkt ej nået) 5.816 6.239 7.061 7.849
Under tilbagebetaling 12.101 12.653 10.236 10.416
I alt 25.007 26.734 25.672 27.398
Antal debitorer med statslån (lån 4) og studielån (lån 5/6) pr. ultimo året i perioden 2011 til 2014
Mio. kr. i årets priser 2011 2012 2013 2014
Under uddannelse 97.712 104.004 108.857 113.694
Uddannelse afsluttet (tilbagebetalingstidspunkt ej nået) 68.564 74.036 83.406 90.102
Under tilbagebetaling 190.136 194.361 154.886 154.243
I alt 356.412 372.401 347.149 358.039
214 § 19.81.11.10.
10. Studielån, statslån og FM-gæld
Kontoen til studielån er budgetteret ud fra den forventede udvikling i antallet af uddannel-
sessøgende og de gældende SU-regler i medfør af lov om statens uddannelsesstøtte. Der henvises
til anmærkningerne under § 19.81.01. Stipendier.
Udviklingen i årselever/studenterårsværk, i antal låneårsværk samt i tildelingen af lån
Bemærkninger: 1) En årselev er en elev undervist i 40 uger, og et årsværk er lig eksamensaktivitet af et omfang svarende
til normeret studietid, 2) Prognosetal, 3) Et låneårsværk svarer til, at en studerende/elev modtager lån i 12 måneder.
Afdrag på studielån optaget efter 1. august 1988 modsvares af tilsvarende indtægter under §
40.21.20. Genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Udgifter i form af for meget udbetalt støtte og studielån (optaget efter 1. august 1988) kon-
teres som udlån under standardkonto 54. Statslige udlån, tilgang.
Indtægter i form af afdrag på studielån ved rejsning af indkomstkontrolkrav vedrørende for
meget udbetalt støtte og afdrag i form af tab på studielån konteres under standardkonto 55.
Statslige udlån, afgang.
15. Studielån og statslån (adm. af Statens Administration)
Kontoen omfatter den del af låneadministrationen, der administreres af Statens Administration
dvs. afdrag og betalte renter på studie- og statslån og på for meget udbetalt støtte. Endvidere
omfatter bevillingen rentetilskrivningen til studie- og statslån og på for meget udbetalt støtte.
20. Genudlån
Kontoen omfatter dels afdrag og tab på studielån optaget efter 1. august 1988, dels regule-
ringer af for meget udbetalt lån samt afdrag på misligholdte studielån.
Til finansiering af låneudbetalingerne efter lov om statens uddannelsesstøtte låner Styrelsen
for Videregående Uddannelser et tilsvarende beløb af Finansministeriet (Statens Administration),
jf. anmærkninger til bevillingen under § 40.21.20. Genudlån til Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udviklingen i årselever/studenterårsværk
1)
2015=100
Indeks for årselever/studenter-
Årsværk
2)
........................................ - - - - - 100,0 101,7 102,4 102,5 102,6
Udviklingen i antal låneårsværk
3)
Ungdomsuddannelser mv............... 19.000 23.000 27.000 29.500 33.800 31.821 31.965 33.227 33.006 32.939
Videregående uddannelser ............. 58.400 63.400 67.500 70.500 73.100 80.161 74.442 73.799 72.055 71.015
Låneårsværk i alt......................... 77.400 86.400 94.500 100.000 106.900 111.982 106.407 107.026 105.061 103.954
Udviklingen i tildelingen af lån
Mio. kr. i 2016-pl
Ungdomsuddannelser ..................... 687,5 831,3 958,7 1.046,6 1.237,0 1.035,3 1.169,8 1.216,0 1.207,9 1.205,4
Videregående uddannelser ............. 2.123,4 2.300,0 2.419,3 2.514,2 2.636,8 2.929,9 2.685,2 2.662,0 2.599,1 2.561,6
Tildelt lån i alt.............................. 2.810,9 3.131,4 3.378,1 3.560,7 3.873,7 3.965,1 3.855,0 3.878,0 3.807,0 3.767,0
§ 19.81.12. 215
19.81.12. Forrentning af lånevirksomhed (Lovbunden)
Under bevillingen er opført indtægter i form af renter på studielån og udgifter i form af
Styrelsen for Videregående Uddannelsers renteudgifter hertil via genudlånsordningen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 258,8 242,1 230,2 105,3 376,3 666,1 968,8
Indtægtsbevilling ......................................... 510,6 598,5 680,0 680,0 760,0 820,0 1.050,0
15. Renter af studielån (adm. af Sta-
tens Administration)
Udgift ................................................... - 13,2 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 13,2 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0
Indtægt ................................................ 510,6 598,5 680,0 680,0 760,0 820,0 1.050,0
25. Finansielle indtægter .................... 510,6 598,5 680,0 680,0 760,0 820,0 1.050,0
20. Forrentning af genudlån
Udgift ................................................... 258,8 228,9 216,2 91,3 362,3 652,1 954,8
26. Finansielle omkostninger .............. 258,8 228,9 216,2 91,3 362,3 652,1 954,8
15. Renter af studielån (adm. af Statens Administration)
Bevillingen omfatter rentetilskrivninger til studielån. I henhold til lov om statens uddannel-
sesstøtte, jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014, forrentes studielån med 4,0 pct. p.a. i uddannelsestiden.
Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente, der svarer til den til enhver
tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på fi-
nansloven for det pågældende år. For finansåret 2016 fastsættes dette procenttillæg til 1,0 pct.
Ved budgetlægningen er anvendt en diskonto på 0,00 pct. i 2016, 1,25 pct. i 2017, 2,50 pct. i 2018
og 2,50 pct. i 2019.
Af udgiftsbevillingen afholdes endvidere refusion af provision vedrørende studielån og FM-
gæld.
ad. 43. Interne statslige overførsler: Udgiften overføres til § 9.21.01. SKAT.
20. Forrentning af genudlån
Studielån finansieres ved optagelse af statslige lån. Bevillingen omfatter renteudgifterne her-
ved. Renteudgifterne er budgetteret på grundlag af en rente på 0,97 pct. i 2016, 2,23 pct. i 2017,
3,49 pct. i 2018 og 3,49 pct. i 2019. Beløbet overføres til § 37.61.01.10. genudlån til Styrelsen
for Videregående Uddannelser.
Bevillingen vil i forbindelse med bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den fak-
tiske lånerente.
19.81.13. Forrentning af øvrig lånevirksomhed
Renteindtægter vedrører rentetilskrivning til statslån (optaget før 1. august 1988) og rentetil-
skrivning til for meget udbetalt støtte.
Bevillingen er henregnet til statens indtægtsbudget.
216 § 19.81.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
15. Renter af statslån og for meget
udbetalt støtte (adm. af Statens
Administration)
Indtægt ................................................ 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
25. Finansielle indtægter .................... 21,3 24,4 22,1 25,1 25,1 25,1 25,1
15. Renter af statslån og for meget udbetalt støtte (adm. af Statens Administration)
Bevillingen omfatter renter af statslån og for meget udbetalt støtte, der administreres af Sta-
tens Administration.
19.81.14. Tab på studiegæld (Lovbunden)
På kontoen budgetteres udgifter som følge af tab på studielån og for meget udbetalt støtte.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 133,8 49,1 135,1 100,0 100,0 100,0 100,0
10. Tab på studiegæld
Udgift ................................................... 133,8 49,1 135,1 100,0 100,0 100,0 100,0
44. Tilskud til personer ....................... 133,8 49,1 135,1 100,0 100,0 100,0 100,0
10. Tab på studiegæld
Tab på studielån og for meget udbetalt støtte som følge af gældssanering, konkurs, akkord,
død og eftergivelse i henhold til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. LB nr.
48 af 12. januar.
19.81.21. Tillæg
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 9,2 10,3 9,3 8,6 8,6 8,6 8,6
10. Tillæg vedr. indtægtskontrollen
Indtægt ................................................ 9,2 10,3 9,3 8,6 8,6 8,6 8,6
30. Skatter og afgifter .......................... 9,2 10,3 9,3 8,6 8,6 8,6 8,6
10. Tillæg vedr. indtægtskontrollen
På kontoen budgetteres indtægter i form af tillæg i forbindelse med indkomstkontrol krav. I
henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014, skal stipendium
og/eller studielån, der ved den endelige støttetildeling i forbindelse med indtægtskontrollen kon-
stateres at være udbetalt for meget i støtteåret, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fri-
beløb, tillægges 7 pct.
§ 19.81.31. 217
19.81.31. Bonusstipendium (Lovbunden)
På kontoen budgetteres udgifter til bonusstipendier.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 12,8 12,5 12,5 12,5
10. Bonusstipendium
Udgift ................................................... - - - 12,8 12,5 12,5 12,5
44. Tilskud til personer ....................... - - - 12,8 12,5 12,5 12,5
10. Bonusstipendium
Bonusstipendium er indført med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne
for studiegennemførelse af april 2013. De første bonusstipendier forventes tildelt i 2016.
19.82. Støtte til befordring
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
§ 19.82.02. Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
19.82.02. Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 271,0 282,3 376,7 412,4 422,0 383,1 383,1
10. Befordringsrabat til studerende i
videregående uddannelser
Udgift ................................................... 271,0 282,3 376,7 412,4 422,0 383,1 383,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 271,0 282,3 376,7 412,4 422,0 383,1 383,1
10. Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
Bevillingen anvendes til rabat til studerende ved videregående uddannelser i henhold til lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. LB nr. 1189 af 10. oktober
2013. Ordningen omfatter også studerendes transport til og fra uddannelsesinstitutioner på den
svenske side af Øresund.
Rabatten ydes som refusion til trafikselskaber mv. som 90 pct. af den rabat trafikselskaberne
yder. Af bevillingen ydes endvidere godtgørelse efter en kilometersats for den rejsestrækning,
som overstiger 24 km pr. dag, hvis de uddannelsessøgende ikke kan benytte offentlig befordring.
Administrationen af befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser varetages
af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
218 § 19.82.02.10.
Centrale aktivitetsoplysninger:
19.83. Forskellige støtteordninger
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
19.83.01. Specialpædagogisk støtte mv.
19.83.03. Udlandsstipendier
19.83.04. Forskellige tilskud
19.83.01. Specialpædagogisk støtte mv. (tekstanm. 198) (Reservationsbev.)
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer specialpædagogiske støtteordninger på
de videregående uddannelser. Styrelsen kan af bevillingen igangsætte udviklingsaktiviteter, hvis
det indebærer en mere rationel ressourceudnyttelse.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 118,5 142,8 150,2 162,1 162,1 162,1 162,1
10. Specialpædagogisk støtte under
videregående uddannelse
Udgift ................................................... 118,5 142,8 150,2 162,1 162,1 162,1 162,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 22,4 25,4 49,8 54,4 54,4 54,4 54,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 96,1 117,4 100,4 107,7 107,7 107,7 107,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,0
I alt .................................................................................................................................. 15,0
Bemærkninger: Beholdningen forventes anvendt inden for kontoens formål.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal modtagere i alt (1.000) 39,7 41,6 45,2 52,4 58,9 65,4 65,8 87,0 88,5 80,7
Antal rabatmodtagere.............. 39,7 41,6 42,8 49,0 54,6 61,5 61,5 82,6 84,5 76,7
Antal godtgørelsesmodtagere 2,4 3,4 4,3 3,9 4,3 4,4 4,0 4,0
Tilskud i alt (mio. kr.).......... 69,1 158,5 282,5 283,9 289,4 382,0 412,4 422,0 383,1 383,1
Rabat........................................ 69,1 158,5 252,8 244,0 240,6 337,3 364,0 372,5 338,2 338,2
Godtgørelse.............................. - - 29,7 39,9 48,8 44,7 48,4 49,5 44,9 44,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye
initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til § 19.83.01.
Specialpædagogisk støtte mv.
§ 19.83.01.10. 219
10. Specialpædagogisk støtte under videregående uddannelse
Af bevillingen ydes støtte i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser indtil kandidatgrad, pædagogikum samt sidefagssupplering for uddannelser, der hører
under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte. Den
specialpædagogiske støtte har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funk-
tionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse inden for lovens område, uanset
funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Uddannelser,
der hører under andre ministerier, kan henføres til loven.
Afgørelse om støtte træffes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af an-
søgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen
yder den specialpædagogiske støtte i overensstemmelse med Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet afgørelse herom og får dækket sine udgifter til støtte i overensstemmelse med styrelsens
afgørelse. Styrelsen kan af bevillingen afholde udgifter til NOTA, Nationalbibliotek for menne-
sker med handicap, til produktion af studiematerialer på særlige medier mm.
19.83.03. Udlandsstipendier (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 67,5 70,1 74,2 77,6 79,6 80,4 80,4
10. Stipendier til studieafgift
Udgift ................................................... 67,5 70,1 74,2 77,6 79,6 80,4 80,4
44. Tilskud til personer ....................... 67,5 70,1 74,2 77,6 79,6 80,4 80,4
10. Stipendier til studieafgift
I henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014, anvendes
udlandsstipendiet som tilskud til betaling af studerendes studieafgift til en uddannelsesinstitution
i udlandet. Udlandsstipendiet kan højst gives i to år til enten studieophold i udlandet som led i
en dansk videregående uddannelse eller til uddannelse på kandidatniveau i udlandet eller fordeles
mellem disse. Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til
statstilskuddet eller den bevilling, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den ud-
dannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, eller som en dansk uddannelsesinstitution
modtager for en tilsvarende kandidatuddannelse.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Centrale aktivitetsoplysninger
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Støttemodtagere på videregående udd.. 2.542 2.989 4.160 5.046 5.943 6.276 6.626 6.626 6.626 6.626
Gennemsnitlig støtte.............................. 31.058 28.367 25.925 24.107 24.468 24.100 24.468 24.468 24.468 24.468
Samlet støtte (mio. kr.)....................... 78,9 84,8 107,8 121,6 145,4 151,3 162,1 162,1 162,1 162,1
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal støttemodtagere (årsstuderende).. 874 1.066 1.540 1.307 1.387 1.434 1.508 1.545 1.561 1.561
Gennemsnitlig støtte.............................. 56.572 51.200 52.116 53.008 51.475 52.106 51.475 51.475 51.475 51.475
Samlet støtte (mio. kr.)................. 49,4 54,6 80,3 69,3 71,4 74,7 77,6 79,6 80,4 80,4
220 § 19.83.04.
19.83.04. Forskellige tilskud (Lovbunden)
Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med afløb på tidligere opsparings- og deposi-
tumsordninger på uddannelsesområdet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,2 1,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Depositum ved ungdomsuddan-
nelser og videregående uddan-
nelser
Udgift ................................................... 0,2 - 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - - 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Præmiering af uddannelsesop-
sparing
Udgift ................................................... 0,3 0,2 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5
44. Tilskud til personer ....................... 0,3 0,2 1,3 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
Depositumordningen i henhold til lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregå-
ende uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedel-
seseksamen m.v., jf. LB nr. 681 af 29. juli 1992, er ophævet, og de sidste indbetalinger fandt sted
i 1992. Deposita tilbagebetales efter afsluttet uddannelse. De studerende, der har krav på tilba-
gebetaling, er enten færdiguddannede, der ikke har bedt om tilbagebetaling, eller studerende, der
endnu ikke har afsluttet studiet.
20. Præmiering af uddannelsesopsparing
Uddannelsesopsparingsordningen i henhold til lov om uddannelsesopsparing, jf. LB nr. 769
af 17. september 1993 er ophævet. Adgangen til oprettelse af konti og tilskrivning af præmie
ophørte pr. 1. januar 1994. Ordningen administreres af Statens Administration.
19.84. Støtteordninger for voksne
Aktivitetsområdet omfatter følgende bevillinger:
19.84.01. Statens voksenuddannelsesstøtte
19.84.02. Uddannelsesstøtte til maritime voksen- og efteruddannelseskurser
Aktivitetsområdet omfatter støtte til voksne, beskæftigedes deltagelse i uddannelse i henhold
til hhv. lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. LB nr. 340 af 1. april 2015 med senere æn-
dringer og lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj 2015 med senere ændringer:
19.84.01. Statens voksenuddannelsesstøtte (Lovbunden)
I henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. LB nr. 340 af 1. april 2015, ydes
der støtte til voksne, beskæftigedes uddannelse på videregående niveau. Formålet med ordningen
er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage i denne type undervisning. De videregå-
ende uddannelser omfatter især akademi-, diplom- og masteruddannelser, jf. lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. De vide-
regående uddannelser skal udbydes efter lov om åben uddannelse eller efter reglerne om deltids-
uddannelser under universitetsloven.
§ 19.84.01. 221
SVU til videregående uddannelser gives til uddannelsessøgende uden en videregående ud-
dannelse samt personer med en kort videregående uddannelse og personer med en forældet vi-
deregående uddannelse fra det fyldte 25. år og frem til folkepensionsalderen for en periode på
op til 40 uger. Det er en betingelse, at beskæftigede ansøgere i en periode har været i beskæfti-
gelse som lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Løn-
modtagere skal endvidere have en aftale med arbejdsgiveren om orlov.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 298,5 205,4 177,9 141,5 141,5 141,5 141,5
10. Statens voksenuddannelsesstøtte
til videregående uddannelse
Udgift ................................................... 298,5 205,4 177,9 141,5 141,5 141,5 141,5
44. Tilskud til personer ....................... 298,5 205,4 177,9 141,5 141,5 141,5 141,5
10. Statens voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelse
Af bevillingen ydes støtte til voksnes deltagelse i uddannelse i henhold til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Statens voksenuddannelsesstøtte udgør 80 pct. af højeste dagpengesats.
SVU til videregående uddannelse gives til heltidsundervisning, dvs. at der blandt andet vil
blive givet støtte til perioder med opgaver, afsluttende projektopgaver mv., hvor det kan være
hensigtsmæssigt, at uddannelsen gennemføres på heltid.
Centrale aktivitetsoplysninger (www.svu.dk):
19.84.02. Uddannelsesstøtte til maritime voksen- og efteruddannelseskurser (Lov-
bunden)
Af bevillingen ydes i henhold til lov om maritime uddannelser, jf. LB nr. 660 af 16. maj
2015, støtte til deltagere i maritim voksen- og efteruddannelse samt tilskud til kost og logi.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,9 9,7 11,0 11,2 11,2 11,2 11,2
10. Uddannelsesstøtte og tilskud til
kost og logi
Udgift ................................................... 10,9 9,7 11,0 11,2 11,2 11,2 11,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 10,9 9,7 11,0 11,2 11,2 11,2 11,2
2016-pl R R R B F BO1 BO2 BO3
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Støttemodtagere (1.000) ................................. 21,0 21,2 13,2 12,1 9,0 9,0 9,0 9,0
2. Støtteuger (1.000) ........................................... 98,6 93,2 62,3 53,3 42,3 42,3 42,3 42,3
3. Gns. kursuslængde, uger.................................. 4,7 4,4 4,7 4,4 4,7 4,7 4,7 4,7
4. Støttesats pr. uge.............................................. 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344
Udgifter i alt (mio. kr.)..................................... 327,9 311,9 210,0 179,9 141,5 141,5 141,5 141,5
222 § 19.84.02.10.
10. Uddannelsesstøtte og tilskud til kost og logi
Der ydes uddannelsesstøtte til elever på afslutningskursus for skibsassistenter, afslutnings-
kursus for skibsmekanikere, skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev, skibskokke-
uddannelsen og efteruddannelse for skibsassistenter, jf. §§ 5 og 6 i BEK nr. 1026 af 11. december
2003. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan endvidere beslutte, at der kan ydes tilskud til
andre voksen- og efteruddannelseskurser.
Til de ovennævnte uddannelsesforløb ydes desuden rejsegodtgørelse.
Der ydes endvidere tilskud til kost og logi til elever på HF-søfart under 18 år, ovennævnte
efteruddannelse for skibsassistenter samt skibskokkeuddannelsen i de tilfælde, hvor indlogering
på skolens kostafdeling ikke er mulig, jf. §§ 7 og 8 i BEK nr. 1026 af 11. december 2003.
§ 19. 223
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1997 under § 20. Undervisningsministeriet
og optaget under § 19. Forskningsministeriet på finansloven for 1998 i forbindelse med en res-
sortændring. På finansloven for 2013 er tekstanmærkning 12 på finansloven for 2012 indarbejdet
i tekstanmærkningen som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er ændret på fi-
nansloven for 2012, finansloven for 2011, finansloven for 2008 og finansloven for 2005.
Tekstanmærkningen giver institutionerne mv. mulighed for at indgå aftaler/kontrakter om
anskaffelse af tjenesteydelser, herunder af udstyr, konsulentydelser, konferencefaciliteter og lig-
nende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Behovet herfor opstår f.eks. ved køb af special-
apparatur, som indebærer, at leverandøren anvender tid til projektering og konstruktion. Behovet
opstår endvidere ved udlægning af opgaver til private leverandører, hvor der kan være behov for
længerevarende kontrakter. Samtidig er der behov for, at institutionerne delvis kan forudbetale
for leverancen, primært ved leverandørens anskaffelser af materialer mv. fra underleverandører.
Ad tekstanmærkning nr. 8.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1995 under § 20. Undervisningsministeriet
og optaget under § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på finansloven for
2002 i forbindelse med en ressortændring. På finansloven for 2013 er tekstanmærkning 11 på
finansloven for 2012 indarbejdet i tekstanmærkningen som konsekvens af en ressortændring.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2016, finansloven for 2012, finansloven for
2011, finansloven for 2008 og finansloven for 2002.
Tekstanmærkningen er knyttet til de ikke lovbundne aktivitetsstyrede konti, hvor der på for-
slag til lov om tillægsbevilling foretages en regulering af bevillingerne på baggrund af de seneste
aktivitetsindberetninger. Tekstanmærkningen skal sikre, at der er bevillingsmæssig hjemmel til i
finansåret at udbetale taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne på grundlag af forventninger
til årets aktivitet.
Tekstanmærkningen giver endvidere hjemmel til at afholde merudgifter til øget uddannel-
sesaktivitet direkte på forslag til lov om tillægsbevilling og at omflytte bevillinger fra uddannel-
sesområder med mindre aktivitet til områder med meraktivitet. Da der på de pågældende konti
kan forekomme afvigelser mellem bevilling og faktisk udgift, orienteres Finansudvalget i tilfælde
af væsentlige bevillingsoverskridelser efter finansårets udløb. Finansårets samlede udgifter kan
først opgøres ved regnskabsafslutningen, idet der på tidspunktet for udarbejdelse af forslag til lov
om tillægsbevilling fortsat er usikkerhed knyttet til aktiviteten i finansårets 4. kvartal.
Endvidere giver tekstanmærkningen hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan
nedsætte taxametertilskuddene til institutionerne i indeværende finansår, hvis det i løbet af fi-
nansåret viser sig, at de samlede nettoudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti eller
ministerområdet overstiger finansårets bevillinger ekskl. tillægsbevillinger. Hjemlen indebærer
en bemyndigelse, men ikke en pligt. Der er således flere andre foranstaltninger, som regeringen
vil kunne tage i anvendelse for at sikre overholdelse af finansårets bevillinger.
Ad tekstanmærkning nr. 9.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2004. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2012 og finansloven for 2016.
Ved akt. 281 af 27. september 2001 gav Finansudvalget tilslutning til, at Danmarks Tekniske
Universitet indskød 4,7 mio. kr. som aktiekapital i DTU Symbion Innovation A/S, og at under-
224 § 19.
visningsministeren (nu: uddannelses- og forskningsministeren) fik hjemmel til at godkende yder-
ligere indskud af aktiekapital i innovationsvirksomhed inden for en ramme på i alt 25,0 mio. kr.
I 2009 blev Pre-Seed Innovation etableret som en fusion af de to innovationsmiljøer DTU Inno-
vation og Symbion. Innovationsmiljøet hed tidligere DTU Symbion Innovation, men skiftede i
sommeren 2014 navn til Pre-Seed Innovation. Tekstanmærkningen giver i overensstemmelse
hermed uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at godkende, at DTU indskyder yder-
ligere aktiekapital i Pre-Seed Innovation inden for en ramme af i alt 25,0 mio. kr.
Ad tekstanmærkning nr. 10.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1995 under § 24. og optaget på § 19. i
forbindelse med sammenlægning af universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Tekstanmærk-
ningen er ændret på finansloven for 2012 og finansloven for 2008.
Tekstanmærkningen giver mulighed for at lade universiteterne indgå medlemskaber, der er
almindelige for landbrugs-, gartneri- og fiskerimæssige bedrifter inden for de berørte driftsområ-
der. Medlemskaberne udspringer af produktions-, indkøbs- eller afsætningsmæssige forhold ved-
rørende institutioners løbende drift.
Ad tekstanmærkning nr. 11.
Tekstanmærkningen er optaget på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser på finansloven for 2014 i henhold til akt. nr. 77 af 19. marts 2014 som kon-
sekvens af dansk medlemskab af den europæiske forskningsinfrastruktur for biologisk information
ELIXIR under Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL), som har til formål
at skabe og drive en stabil ramme for biologiske og medicinske databaser, som kan støtte biolo-
gisk forskning - både i relation til grundforskningen og til dens anvendelser indenfor medicin,
bioteknologi og miljø, i den bioteknologiske industri og i samfundet som helhed.
Danmark påtager sig med medlemskabet af ELIXIR en hæftelsesforpligtelse, som ikke på
forhånd kan afgrænses, idet der i aftalen om medlemskab er en bestemmelse om, at de lande som
deltager i ELIXIR påtager sig solidarisk at dække risikoen ved et eventuelt tab påført Det Euro-
pæiske Molekylærbiologiske Laboratorium. Eventuel dansk hæftelse vil dog først blive aktuel,
hvis et eventuelt tab ikke kan dækkes af Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratoriums
egen forsikring
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 1994 under § 20. og optaget
under § 19. Forskningsministeriet på finansloven for 1999 i forbindelse med en ressortændring.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2012, finansloven for 2010 og finansloven for
2008.
Tekstanmærkningen giver universitetslovsinstitutioner mulighed for at kunne yde tilskud til
østeuropæiske studerendes ophold i Danmark.
Ad tekstanmærkning nr. 109.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1994 under § 20. Undervisningsministeriet
og optaget under § 19. Forskningsministeriet på finansloven for 1999 i forbindelse med en res-
sortændring. Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2012, finansloven for 2010 og fi-
nansloven for 2008.
Den internationale udveksling af studerende er baseret på gensidighed mellem uddannelses-
institutionerne, og for at fremme denne er der et behov for, at institutionerne kan være behjæl-
pelige med at skaffe bolig til de udvekslingsstuderende mv. For at undgå at problemer med at
skaffe bolig bliver en flaskehals i forbindelse med udviklingen af internationale studie- og
forskningsmiljøer i Danmark, er det nødvendigt, at uddannelsesinstitutionen kan hjælpe med at
§ 19. 225
reservere boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere samt foretage udlæg af de-
positum i forbindelse med reservation af bolig.
Ad tekstanmærkning nr. 146.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2002. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2008, finansloven for 2012 og finansloven for 2016.
Tekstanmærkningen er oprettet for at sikre, at Copenhagen Business School - Handelshøj-
skolen og Aarhus Universitet kan opkræve et gebyr til dækning af de administrative omkostninger
ved afholdelse af translatøreksamen. Copenhagen Business School - Handelshøjskolen og Aarhus
Universitet afholder translatøreksamen i henhold til lov om universiteter (universitetsloven), jf.
LB nr. 261 af 18. marts 2015, samt BEK nr. 470 af 4. oktober 1983 om translatøreksamen på
handelshøjskolerne i København og Århus. Gebyret opkræves særskilt for translatøreksamens
delelementer (egnethedsprøve, speciale samt skriftlig og mundtlig eksamen) og kan sammenlagt
udgøre op til i alt 10.000 kr. Dog kan der opkræves yderligere gebyr for omprøver. Udgifterne
til selve eksamensaktiviteten afholdes af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Ad tekstanmærkning nr. 150.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2003. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2013 som følge af, at § 19.17.04.25. EDB-kapacitet (Scientific Computing) og §
19.17.05. Forskningens Højhastighedsnet er nedlagt, og aktiviteterne er overført til en ny konto
§ 19.17.06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde samt udvidelse af samarbejdet med nye aktiviteter.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2008, finansloven for 2012 og finansloven
for 2015.
Tekstanmærkningen fastholder det eksisterende samarbejde om Forskningens Højhastigheds-
net og sikrer en bred dækning af alle forskerinstitutioner. Samarbejdet omfatter ca. 100 forske-
rinstitutioner, herunder universiteterne, sektorforskningsinstitutioner og hospitalernes forsknings-
enheder. Forskningens Højhastighedsnet blev etableret i 1997 og har frem til 2002 været finan-
sieret af centrale puljemidler og delvis brugerbetaling. Fra 2003 er de centrale puljer opbrugt, og
finansieringen sker ved fuld brugerbetaling.
Ad tekstanmærkning nr. 153.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1999 under § 20. Undervisningsministeriet
og optaget under § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på finansloven for
2002 i forbindelse med en ressortændring. På finansloven for 2013 er tekstanmærkning 177 på
finansloven for 2012 indarbejdet i tekstanmærkningen som konsekvens af en ressortændring.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2014, finansloven for 2012, finansloven for
2010 og finansloven for 2008.
Tekstanmærkningen giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at stille sikker-
hed for, at Moderniseringsstyrelsen direkte på § 19.22.01., § 19.22.05., § 19.22.11., § 19.22.15.,
§ 19.22.17., § 19.22.21., § 19.22.37. og § 19.22.45. vil kunne foretage inddækning af universi-
tetslovsinstitutionerne Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Ros-
kilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen,
Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i Københavns eventuelt manglende dækning
for SLS-betalinger. Endvidere giver tekstanmærkningen uddannelses- og forskningsministeren
hjemmel til at stille sikkerhed for, at Moderniseringsstyrelsen på § 19.25. Erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser vil kunne foretage inddækning af de
selvejende institutioners eventuelt manglende dækning for lønbetalinger. I tekstanmærkningen er
det præciseret, at sikkerhedsstillelsen gælder udbetalinger via lønsystemerne SLS, KMD og Sil-
keborg Data gennem Statens Koncern Betalinger (SKB). Ved effektueringen af sikkerhedsstillel-
sen vil Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemføre modregning i institutionens efterføl-
gende tilskud og eventuelt tage lovgivningens tilsynsbestemmelser i anvendelse med henblik på
normalisering af institutionens betalingsforhold.
226 § 19.
Ad tekstanmærkning nr. 157.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 1997. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2012 og finansloven for 2016, idet hjemlen til, at der på de i tekstanmærkningen
nævnte konti kan foretages forskudsvise udbetalinger, såfremt det måtte være hensigtsmæssigt i
den konkrete situation er udgået, idet denne adgang i stedet er indarbejdet i de særlige bevil-
lingsbestemmelser.
Tekstanmærkningen giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler for fordeling af tilskud, herunder regnskabsaflæggelse og revision af regnskabet.
Endvidere kan tilsagn bortfalde og kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilskuddet ikke
opfyldes.
Ad tekstanmærkning nr. 158.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2004. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2014, finansloven for 2012 og finansloven for 2010.
Lektoratsordningen er en støtteordning til danskundervisning ved udenlandske universiteter
og til kulturformidling i forbindelse med Lektoratsordningen, hvor uddannelses- og forsknings-
ministeren kan yde personlige tilskud mv. til sendelektorer samt tilskud til et årligt ph.d.-stipen-
dium og tilskud til udenlandske universiteter, der udbyder undervisning i dansk. Til Lektorats-
ordningen er knyttet et lektoratsudvalg, der er rådgivende i faglige spørgsmål for uddannelses-
og forskningsministeren. Udvalget fungerer endvidere som et fagligt bedømmelsesudvalg, der
indstiller lektorer til ansættelse ved udenlandske universiteter og indstiller en lektor til et ph.d.-
stipendium. Der kan ydes følgende tilskud under Lektoratsordningen:
Personlige tilskud: Der kan ydes et tilskud til et antal sendelektorer ved ophold ved de
udenlandske universiteter. Tilskuddene fastsættes efter skøn baseret på lønniveauet ved det
udenlandske universitet og omkostningsniveauet på stedet mv. Der ydes kompensation for, at
lektoren ikke optjener pension under udlandsopholdet. Der kan ydes tilskud til sygeforsikrings-
ordninger. Udbetaling af de personlige tilskud er betinget af, at der indgås en ansættelsesaftale
mellem lektoren og det udenlandske universitet. Hvis lektorens ansættelse ophører forud for den
stipulerede periode, bortfalder tilskuddet for den resterende periode. Tilskuddet bortfalder ligele-
des i tilfælde af, at danskundervisningen ophører ved universitetet. Der kan endvidere ydes tilskud
til 90 pct. af rimelige flytteudgifter inkl. forsikring samt rejseudgifter til lektoren og dennes fa-
milie ved til- og fratræden. Lektorerne skal indsende en årlig rapport om deres virksomhed i det
foregående akademiske år.
Ph.d.-ordning: Ph.d.-ordningen omfatter, at sendelektorer under deres ophold i udlandet kan
påbegynde en ph.d.-uddannelse. Der kan ydes tilskud til indskrivningsgebyrer for den ph.d.-stu-
derende i 3 år og ph.d.-løn i det afsluttende år. Derudover kan der ydes tilskud til deltagelse i
nødvendige ph.d.-kurser i Danmark.
Tilskud til udenlandske universiteter: Der kan ydes tilskud til udenlandske universiteter med
henblik på, at universiteterne udbyder undervisning i dansk. Der kan endvidere ydes tilskud til
ekskursioner for ansatte og studerende ved udenlandske universiteter, uanset om universiteterne
har ansat en sendelektor. Dokumentation for de af Uddannelses- og Forskningsministeriet ydede
tilskud skal indsendes. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales. Der kan gives særlige tilskud til
sendelektorer, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder.
Tilskud til konkrete omkostninger: Der kan ydes forskud til sendelektorer og andre undervi-
sere i dansk ved udenlandske universiteter til indkøb af bøger, undervisningsmaterialer, tekniske
hjælpemidler (edb-udstyr, printere mv.), aviser, tidsskrifter, telefon, portoudgifter mv. Indkøbte
bøger, undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler er Uddannelses- og Forskningsministe-
riets ejendom. Der skal aflægges regnskab for de af Uddannelses- og Forskningsministeriets
ydede tilskud. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.
Tilskud til mødeaktiviteter for Lektoratsudvalget og lektorerne mv.: Der kan ydes tilskud til
medlemmerne af Lektoratsudvalgets rimelige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afhol-
delse af møder i udvalget og deltagelse i et årligt kursus for lektorerne mv. Der kan ydes tilskud
til rimelige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afholdelse af et årligt kursus for lekto-
§ 19. 227
rerne. Tilskud til rejse- og opholdsudgifter mv. fastsættes efter Finansministeriets regler om tje-
nesterejser. Der kan afholdes udgifter til særlige kulturaktiviteter og honorarer til foredragsholdere
i forbindelse med afholdelse af et årligt kursus for lektorerne. Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet kan indkøbe bøger og andre undervisningsmaterialer og stille disse til rådighed for sen-
delektorer. Der skal aflægges regnskab for de af Uddannelses- og Forskningsministeriet ydede
tilskud. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.
Der kan ydes honorarer til Lektoratsudvalget efter reglerne for særskilt vederlæggelse. Her-
udover kan der for formandens arbejde gives kompensation til det universitet, hvor formanden
er ansat.
Ad tekstanmærkning nr. 159.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2004. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2008, finansloven for 2012 og finansloven for 2016. Universiteter har ifølge
universitetsloven (LB nr. 261 af 18. marts 2015 med senere ændringer) ikke hjemmel til at drive
kostafdeling for studerende.
Tekstanmærkningen giver derfor hjemmel til, at Københavns Universitet, som følge af ind-
fusioneringen af Skovskolen pr. 1. januar 2004, kan videreføre kostafdelinger i tilknytning til de
af Undervisningsministeriet godkendte erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Ad tekstanmærkning nr. 160.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2002 som tekstanmærkning 105, stk. 2.
under § 23. Miljøministeriet og optaget under § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling på finansloven for 2005 under Geodatastyrelsens (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsens)
geodætiske sektorforskningsinstitut og Dansk Rumforskningsinstitut under navnet Danmarks
Rumcenter. Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2012 og finansloven for 2008.
Bestemmelsen sikrer i sin nuværende affattelse, at ansættelsesvilkårene for de ansatte, som
ved oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført fra Forsvarsministeriet, ikke forringes
ved oprettelsen af Danmarks Rumcenter og efterfølgende fusion med Danmarks Tekniske Uni-
versitet.
Ad tekstanmærkning nr. 161.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2007. På finansloven for 2015 er tekstan-
mærkningen ændret, idet stk. 1. og stk. 2 er udgået. Det skyldes, at der ikke længere er behov
for disse bestemmelser, da sanktionsmuligheden ved manglende opfyldelse af den udmeldte
elevkvote er ophørt.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2013, 2012 og 2008.
Tekstanmærkningen skaber hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fordele
en samlet udmeldt kvote for EUD-elever gældende for Uddannelses- og Forskningsministeriet
under ét på hhv. universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser samt andre selvejende institutioner. Den fastsatte kvote sker som konsekvens af Fi-
nansministeriets cirkulære om kvoter for EUD-elever i staten. Statsinstitutioner under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet er direkte omfattet af Finansministeriets cirkulære.
Ad tekstanmærkning nr. 164.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2002 under § 24. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og optaget på § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i
forbindelse med sammenlægning af universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Tekstanmærk-
ningen er ændret på finansloven for 2012 og finansloven for 2008.
Der er ved tekstanmærkningen skabt hjemmel til på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område at indføre brugerbetaling for bistand ved løsning af problemer i forbindelse med kom-
merciel eksport af fødevarer mv. Betalingen skal dække de omkostninger, bistandsydelsen påfører
den institution, hvis personale yder bistanden. Herudover kan udlæg til rejser, ophold mv. kræves
refunderet. Det er hensigten, at ordningen skal fungere helt eller delvist efter samme principper
228 § 19.
og satser som den ordning, der er etableret af Udenrigsministeriet på grundlag af lov nr. 150 af
13. april 1983 om udenrigstjenesten.
Ad tekstanmærkning nr. 165.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2007. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2012.
Ved vedtagelse af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter var det forudsat, at DTU stiller
tomme lokaler til rådighed for SCION DTU A/S på markedsvilkår. I det omfang DTU måtte have
ledig likviditet giver tekstanmærkningen mulighed for, at DTU kan udlåne penge til aktieselskabet
til finansiering af de ombygninger, der måtte være nødvendige.
SCION DTU A/S har til formål at udleje areal og bygninger til offentlige og private insti-
tutter, organisationer og virksomheder til forskning og udvikling eller formidling af resultater
heraf og i forbindelse hermed en begrænset produktion. SCION DTU A/S' omsætning er ikke af
en sådan størrelse, at det er muligt at afholde udgifter til større bygningsomkostninger.
Aktieselskabets afdrag og forrentning finansieres via den husleje, der betales af lejerne. Det
forudsættes, at lånenes afdragsprofil tilpasses DTU's likviditetsplanlægning.
Ad tekstanmærkning nr. 175.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2011. Tekstanmærkningen er ændret på
finansloven for 2012 og finansloven for 2016.
Lov nr. 730 af 25. juni 2010 havde til formål at give universiteterne øgede muligheder for
at styrke levende studie- og forskningsmiljøer, fremme udvekslingen af viden og kompetencer
mellem universiteterne og det omgivende samfund og for at styrke den internationale studenter-
mobilitet og et internationalt forskningsmiljø på universiteterne. Loven er udformet ud fra den
forudsætning, at universiteterne sædvanligvis er lejere i den statslige huslejeordning.
Tekstanmærkningen vedrører Copenhagen Business School - Handelshøjskolen og Danmarks
Tekniske Universitet, der i modsætning til de øvrige universiteter ejer hovedparten af de byg-
ninger, de disponerer over. Tekstanmærkningen giver de to universiteter mulighed for at dispo-
nere over deres egne bygninger og grunde på en sådan måde, at de i henhold til lov om offentlige
forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Tech-trans-loven), jf.
LB nr. 580 af 1. juni 2014 angivne formål også kan opnås for deres vedkommende.
For de dele af universiteternes bygningsmasse, som ejes af staten og udlejes af Bygnings-
styrelsen, henvises til anmærkningerne til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddan-
nelses- og forskningsbygninger. Med tekstanmærkningen skabes der således ensartede vilkår for
de otte universiteter.
Nye aktiviteter som følge af forslaget forventes at hvile i sig selv.
Ad tekstanmærkning nr. 178.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2002 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for
2014.
Tekstanmærkningen skal sikre, at der kan fastsættes regler for regnskabsaflæggelse, revision
og rapportering, herunder betingelser for modtagelse af tilskud og tilbagebetaling heraf, for
modtagere af de tilskud fra ministeriets forsøgs- og puljebevillinger mv., der ikke udbetales ge-
nerelt til uddannelsesinstitutionerne på basis af objektive kriterier.
Ad tekstanmærkning nr. 179.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2004 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er optaget for at give hjemmel
til at yde Diakonhøjskolen tilskud til at kunne gennemføre aktivitet under den mellemlange vi-
deregående forsøgsuddannelse, diakonuddannelsen samt til årskursus i forbindelse hermed. For-
§ 19. 229
søgsperioden forventedes oprindeligt at vare minimum 4 år svarende til ét gennemløb af forsøg-
suddannelsen, men er to gange forlænget med ét år og i 2011 med yderligere to år, således at
tekstanmærkningen kan udgå i 2017. Diakonhøjskolen optog 1. hold på diakonuddannelsen i
sommeren 2004. Der regnes med et årligt optag på 70 studerende, hvoraf ca. halvdelen forventes
at ville afslutte deres uddannelsesforløb efter ca. 2-3 år. Efter forsøgsperioden er det hensigten,
at diakonuddannelsen akkrediteres som eksisterende uddannelse.
Tekstanmærkningen giver endvidere hjemmel til at fastsætte nærmere vilkår for Diakonhøj-
skolens institutionelle status, uddannelsesudbud og for ydelse af tilskud. Uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan dels fastsætte en overgangsordning med henblik på tilpasning af Diakon-
højskolens udgiftsniveau i forhold til indtægtsniveauet fra grundtilskud, taxametertilskud og øv-
rige tilskud.
Endelig muliggør tekstanmærkningen, at Diakonhøjskolen kan opkræve deltagerbetaling af
studerende til dækning af udgifter til uddannelsen og internatafdelingen, og at der kan ydes SU
til studerende på forsøgsuddannelsen.
Ad tekstanmærkning nr. 180.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2005 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er optaget med henblik på at
fremme ensartede økonomistyringsvilkår for aktiviteter under lov om åben uddannelse og give
hjemmel til at fastsætte deltagerbetaling for bestemte former for tilrettelæggelse af uddannelses-
aktiviteter. I ÅU-loven er der ikke adgang til at fastsætte regler for deltagerbetaling for åben ud-
dannelse på videregående niveau eller udtrykkelig hjemmel for fastsættelse af regler for særlige
tilrettelæggelsesformer som fjernundervisning, men i lovens § 8, stk. 4, er der hjemmel til at
fastsætte regler om deltagerbetaling for uddannelsesaktiviteter omfattet af VEU-rådets rådgivning.
Ved tekstanmærkningen opnås ensartede vilkår, idet uddannelses- og forskningsministeren får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling, herunder minimum deltagerbetaling
for åben uddannelse på videregående niveau. Bestemmelserne i tekstanmærkningen overvejes
indarbejdet i ÅU-loven ved førstkommende lejlighed.
Ad tekstanmærkning nr. 181.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2010 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen skal sikre, at de selvejende ud-
dannelsesinstitutioner omfattes af regler svarende til Energistyrelsens cirkulære af 1. oktober 2009
om energieffektivisering i statens institutioner. Opgørelsen af energiforbruget skal ske efter ret-
ningslinjer i en vejledning, som udsendes af Energistyrelsen.
Cirkulæret indebærer endvidere krav til statens institutioner om etablering af fjernaflæste
målere for el, varme og fjernkøling samt vand, en energieffektiv adfærd ved indkøb og byg-
ningsdrift samt om offentliggørelse af oplysninger om tiltag til besparelser på energiforbruget,
energimærker og energirådgivningsrapporter. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil udnytte
hjemlen til at fastsætte regler om, at institutionerne i videst mulige omfang skal følge de krav,
der gælder for statens institutioner i øvrigt.
Tekstanmærkningen indebærer endvidere hjemmel for uddannelses- og forskningsministeren
til at fastsætte regler om, at institutionerne en gang om året skal indberette oplysninger om deres
energi- og vandforbrug til en statslig database, der administreres af Energistyrelsen under Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet. Den årlige indberetning skal ifølge cirkulæret ske inden den 1.
maj i det efterfølgende år.
Ad tekstanmærkning nr. 182.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2010 i
henhold til akt. nr. 191 af 3. september 2009 og på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser på finansloven for 2012 som konsekvens af en ressortændring.
230 § 19.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at de regulerede institutioner kan indgå lejemål på særlige
vilkår, indtil hjemlen hertil er indsat i lovgivningen.
Tekstanmærkningen har til formål at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for
at fastsætte regler, der angiver, i hvilke situationer og for hvilke typer af regulerede institutioner,
der kan indgås lejemål på bygningstaxametervilkår og ikke på markedsvilkår, idet sådanne lejemål
mellem regulerede institutioner opfattes som inhouse-ydelser på linje med ydelser under admini-
strative fællesskaber. Med bygningstaxametervilkår forstås, at huslejen fastsættes ud fra bereg-
ningsmodellen: Et antal årselever gange en bygningstaxametersats.
Huslejestørrelsen skal fastsættes, så udlejer sikrer sig en kompenserende huslejeindtægt, der
svarer til, hvad udlejer ville have fået i bygningstaxameterindtægter, hvis udlejer havde anvendt
lokalerne til egen taxameterfinansieret aktivitet. På denne måde gives der mulighed for, at regu-
lerede institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i en række situationer kan
leje overskydende bygningskapacitet ud til andre regulerede institutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område til en husleje, som disse institutioner kan betale med det byg-
ningstaxametertilskud, de får. For et udlejemål, der fastsættes i overgangssituationen ved salg af
bygninger fra staten til en reguleret selvejende institution, der indhuser en anden reguleret selv-
ejende institution eller en afdeling heraf, fastlægges lejen dog ud fra denne indhusede institutions
bygningstaxameterindtægt for aktiviteten på stedet i 2008, hvilket er afstemt med den bygnings-
taxameterindtægt, der indgår i købsinstitutionens betalingsevne.
Ingen af disse typer af lejemål er omfattet af erhvervslejeloven, jf. erhvervslejelovens § 2.
Ad tekstanmærkning nr. 183.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2010 i
henhold til akt. nr. 191 af 3. september 2009 og på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser på finansloven for 2012 som konsekvens af en ressortændring.
Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2016. Tekstanmærkningen giver hjemmel til,
at de regulerede institutioner kan indgå lejemål på særlige vilkår.
Tekstanmærkningen har til formål at sikre, at de institutioner, som køber bygninger eller
overtager lejemål af staten, hvor en del af bygningen eller lejemålet er udlejet til f.eks. en kom-
munal institution, kan fortsætte med udlejningen. Udlejningen til 3. mand er på markedsvilkår
og omfattet af erhvervslejeloven. Det følger heraf, at de institutioner, som overtager en bygning
eller et lejemål, hvorfra der tillige udlejes til 3. mand, fritages for kravet om at skulle tilpasse
bygningsmassen i de pågældende bygninger.
Ad tekstanmærkning nr. 184.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2011 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for
2014. Den muliggør, at momskompensation vedrørende 2014 til en institution, jf. § 35.12.
Moms-refusion, kan reduceres med et beløb, der svarer til den del af en godtgørelse, som insti-
tutionen har modtaget fra Skat efter genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. styresignal
SKM2010.499.SKAT af 18. august 2010, og som vedrører købsmomsudgifter, som institutionen
allerede har fået kompenseret via momskompensationsordning, jf. BEK nr. 1168 af 8. december
2008 om momskompensation til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, erhvervsakademier, professionshøjsko-
ler m.fl. med senere ændringer.
Tekstanmærkningen er optaget som følge af Skats ændrede praksis for momsafregning med
styresignal SKM2010.499. SKAT af 18. august 2010, der er en følge af Vestre Landsrets afgø-
relse i SKM2010.382.VLR. Den ændrede praksis betyder, at institutioner på uddannelsesområdet,
herunder institutioner for erhvervsrettet uddannelse, i visse tilfælde vil kunne få genoptaget af-
giftstilsvaret hos Skat, hvor en andel heraf er kompenseret via momskompensationsordning.
Tekstanmærkningen optages, så institutioner der får refunderet den ikke-fradragsberettigede
købsmoms ikke kan få dækket købsmomsudgifter fra fællesudgiftsområdet af både Skat og af
§ 19. 231
Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvorved institutionen samlet set ville opnå en kompen-
sation på mere end 100 pct. af den afholdte købsmomsudgift. Tekstanmærkning finder anvendelse
i tilfælde, hvor det grundet forældelsesloven ikke er muligt at efterregulere momskompensation
bagudrettet.
Ad tekstanmærkning nr. 185.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 1994 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som følge af en ressortændring. På finansloven 2013 er tekstanmærkning 156 på finansloven
for 2012 indarbejdet i tekstanmærkningen som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærk-
ningen hjemler opkrævning af gebyr i forbindelse med erstatningskrav. Gebyr ved erstatningskrav
opkræves med henblik på at dække eventuelle administrative omkostninger i forbindelse med
erstatningssager. Tekstanmærkningen supplerer herved bestemmelserne i biblioteksloven.
Ad tekstanmærkning nr. 187.
Tekstanmærkningen er optaget på § 21. Kulturministeriet på finansloven for 2002 og på §
19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for 2012
som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen giver Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet kunstneriske uddannelsesinstitutioner mulighed for inden for de eksisterende bevillin-
ger at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for de studerende svarende til de ansattes dækning
efter lov om arbejdsskader. Der er ikke hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan kræve en
delvis egenbetaling fra de studerende. Uddannelses- og Forskningsministeriet foretager sammen
med uddannelsesinstitutionerne et samlet udbud, som institutionerne herefter kan deltage i.
Ad tekstanmærkning nr. 189.
Tekstanmærkningen er optaget på § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for 2004 og
på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på finansloven for
2012 som konsekvens af en ressortændring. Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for
2016. Tekstanmærkningen skal sikre, at der er udtrykkelig hjemmel til, at de selvejende institu-
tioner på Undervisningsministeriets område og på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
kan stille bankgaranti og påtage sig en solidarisk hæftelse ved varetagelse af opgaver efter udbud
vedrørende de regionale vejledningscentre i forbindelse med implementeringen af vejledningsre-
formen, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v. Krav om bankgaranti og solidarisk hæftelse indgår som kontraktvilkår i udbuddet
af opgaven vedrørende de regionale vejledningscentre, der udbydes på markedsvilkår, og skal
således gælde for alle bydende aktører for at undgå konkurrenceforvridning.
I de tilfælde hvor vejledningsopgaven efter udbud overlades til et samarbejde mellem flere
aktører, f.eks. et samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner, kommuner og private
virksomheder, vil en forudsætning for de selvejende uddannelsesinstitutioners påtagelse af soli-
darisk hæftelse over for Uddannelses- og Forskningsministeriet være, at denne hæftelse er sikret
i det interne forhold mellem samarbejdets parter, f.eks. gennem bankgaranti, således at risikoen
for et eventuelt tab, som vil skulle bæres af andre deltagere i samarbejdet, er afdækket.
Ad tekstanmærkning nr. 197.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2014 og ændret på finansloven for 2015
og finansloven for 2016.
Tekstanmærkningen giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at målrette en
del af den udmøntede omstillingsreserve for korte- og mellemlange videregående uddannelser
med henblik på at medfinansiere fælles effektiviseringsløsninger for institutionerne.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler er pålagt administrative effektiviseringer, herun-
der effektivisering af det studieadministrative område. Realisering af effektiviseringskravene
kræver investeringer i nye administrative systemer og udvikling af de eksisterende systemer.
232 § 19.
Institutionernes forhold, herunder institutionernes anvendelse af statens tilskud, er reguleret
i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (jf. LB nr. 936 af 25. august 2014),
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser (jf. LB nr. 935 af 25. august 2014) og
lov om Medie- og Journalisthøjskolen (jf. LB nr. 205 af 27. februar 2013). Ministeren kan i
henhold til disse love bestemme, at institutionerne skal anvende fælles administrative systemer
og fastsætte regler om sådanne systemer. Med tekstanmærkningen gives ministeren hjemmel til
at pålægge institutionerne et finansieringsbidrag til indkøb, udvikling og implementering af nye
systemer eller forbedring af eksisterende systemer. Pålagte bidrag fordeles mellem institutionerne
ud fra ydede taxametertilskud i senest afsluttede finansår.
Ad tekstanmærkning nr. 198.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2014 og ændret på finansloven for 2016.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at yde specialpædagogisk støtte til studerende ved
adgangskurser til ingeniøruddannelserne som reguleret ved bekendtgørelse nr. 236 af 9. marts
2012 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Adgangskurserne er ikke
- som ingeniøruddannelserne - omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser (SPS-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juli 2014.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at de studerendes klageadgang ligestilles med stude-
rende omfattet af SPS-loven, hvorefter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffer afgørelse i 1. instans
med klageadgang til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Støtten skal søges, ad-
ministreres, behandles, afgøres m.v. efter samme principper som specialpædagogisk støtte til
studerende omfattet af SPS-loven.
Ad tekstanmærkning nr. 199.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen giver Esbjerg Kommune mulighed for at yde et anlægstilskud samt do-
nere byggegrund til et nybyggeri til Syddansk Universitet i Esbjerg. I forbindelse med planlæg-
ningen af en ny placering for Syddansk Universitet i Esbjerg som nabo til University College
Syddanmark har byrådet ønsket at støtte projektet med et tilskud på op til 22 mio., herunder at
overdrage en byggegrund.
Grunden er erhvervet af Esbjerg Kommune i et mageskifte med University College Syddan-
mark. Esbjerg Byråd finder, at en indsats for at styrke uddannelsernes mulighed for at tiltrække
flere studerede er af særlig betydning for kommunens erhvervsliv, der oplever rekrutteringspro-
blemer i form af mangel på højtkvalificeret arbejdskraft. Syddansk Universitet udbyder typer af
uddannelser, som efterspørges fra kommunens erhvervsliv.
Ad tekstanmærkning nr. 200.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2015.
Lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond gælder ikke for Grønland og
Færøerne. Den eksisterende ErhvervsPh.d.-ordning er derfor ikke åben for virksomheder, der
alene har forretningssted på Færøerne eller i Grønland. Tekstanmærkningen giver hjemmel til,
at Danmarks Innovationsfond som en midlertidig ordning efter de til enhver tid gældende vilkår
for ErhvervsPh.d.-ordningen yder tilskud til virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i
Grønland. Tekstanmærkningen supplerer dermed formålet i lov om Danmarks Innovationsfond
om, at fonden skal støtte aktiviteter, der er til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
Ad tekstanmærkning nr. 201.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2015.
Baggrunden for tekstanmærkningen er, at det nye stipendieprogram vurderes ikke at kunne
rummes inden for den eksisterende hjemmel i universitetsloven vedrørende tildeling af fripladser
og stipendier, jf. LBK nr. 367 af 25. marts 2013, § 19, stk. 10 og stk. 11. Samtidig er stipendie-
programmet midlertidigt.
§ 19. 233
Fripladserne tildeles særligt talentfulde internationale studerende fra lande uden for EU/EØS,
hvor Danmark har etableret innovationscentre eller lignende jf. Aftale om en vækstpakke af juni
2014, men universitetet opkræver fuld deltagerbetaling for udbud af denne aktivitet til øvrige
udenlandske studerende efter universitetslovens § 26, i det omfang de ikke er omfattet af den
gældende ordning i henhold til BEK nr. 1252 af 13. december 2011. Fripladserne tildeles inden
for områder, hvor der forventes at være mangel på arbejdskraft, og hvor Danmark har særlige
internationale styrkepositioner. De deltagende institutioner skal stå for udvælgelsen af kandidater
til stipendieprogrammet. De deltagende institutioner skal endvidere sørge for, at studerende på
programmet får en virksomhedstilknytning. Det kan være i form af en praktikplads, projektori-
enteret forløb, specialearbejde o.l. Udmøntning af fripladserne sker i tæt koordination med Dan-
marks Innovationsfond (DIF). DIF-forankringen vil sikre relevans, virksomhedstilknytning for
stipendiemodtagerne og at stipendierne tilknyttes kandidatuddannelser inden for områder af stra-
tegisk betydning for Danmark.
Fripladserne tildeles med helt stipendium. Stipendiet kan maksimalt udgøre et beløb pr. må-
ned svarende til det stipendium og studielån, der udbetales i henhold til gældende SU-regler om
statens uddannelsesstøtte til udeboende danske studerende over 20 år på en videregående uddan-
nelse. En studerende, der er berettiget til at modtage stipendium efter reglerne i lov om statens
uddannelsesstøtte eller anden offentlig dansk støtte, kan ikke tildeles friplads med stipendium.
Ad tekstanmærkning nr. 202.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2015.
Tekstanmærkningen giver mulighed for at kompensere studerende ved Det Danske Univer-
sitetscenter i Beijing Kina, Sino-Danish Center for Education and Research (SDC), der er blevet
forsinket i deres uddannelse på grund af strukturelle og planlægningsmæssige vanskeligheder, der
er opstået ved etablering og afvikling af uddannelserne, og derfor har opbrugt mulighederne for
uddannelsesstøtte til uddannelsen, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1.
Ad tekstanmærkning nr. 203.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2015 og ændret på finansloven for 2016,
som følge af, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet også omfattes.
I henhold til bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske
uddannelsesinstitutioner (BEK nr. 1039 af 27. august 2013) er udgangspunktet, at mindst et af
bedømmelsesudvalgets medlemmer skal komme fra udlandet. Endvidere forudsættes det som
udgangspunkt, at alle bedømmelsesudvalgets medlemmer skal være fysisk tilstede under forsvaret
af ph.d.-afhandlingen, der foregår på universitetet eller den kunstneriske uddannelsesinstitution i
Danmark.
Medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg vederlægges i henhold til Aftale mellem Finans-
ministeriet og Akademikernes Centralorganisation om vederlag til medlemmer af faglige be-
dømmelsesudvalg ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet af 22. juni
1993. I henhold til denne aftale er der ikke hjemmel til at afholde rimelige udgifter til rejse og
ophold, når et udenlandsk medlem rejser til Danmark for at deltage i forsvaret af ph.d.-afhand-
lingen.
Tekstanmærkningen skaber hjemmel for at universiteterne og de kunstneriske uddannelses-
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet kan afholde udgifter til dækning af
rejse og ophold for udenlandske bedømmelsesudvalgsmedlemmer i Danmark.
Ad tekstanmærkning nr. 204.
Tekstanmærkningen er ny.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2016 i forlængelse af akt. 141 af 28. maj
2015.
Tekstanmærkningen bemyndiger uddannelses- og forskningsministen til at påtage sig ansvaret
og forpligtelserne for de tre satellitter AAUSAT4, AAUSAT5 og GOMX-3 som danske rum-
234 § 19.
genstande vedrørende godkendelse, tilsyn, dækning af erstatningskrav som følge af skader, regi-
strering af disse rumgenstande internationalt og i et nationalt register, samt til at fastsætte nær-
mere regler i forbindelse hermed.
Der er påbegyndt et arbejde med at etablere lovgivning og myndighedsstruktur på rumom-
rådet med henblik på, at Danmark kan leve op til forpligtelserne i de ratificerede instrumenter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er ved Kgl. resolution af 8. maj 2015 ressortansvaret for
regulering af danske aktiviteter i det ydre rum. Allerede inden der er etableret lovgivning og
myndighedsstruktur på rumområdet er der behov for, at Danmark påtager sig ansvar og forplig-
telser i henhold til FN-konventionerne på rumområdet med henblik på opsendelse af tre satellitter.
Det indebærer, at der på baggrund af ekstern kvalificeret bistand træffes beslutning om,
hvorvidt de pågældende satellitter lever op til kravene for, at Danmark kan give godkendelse til
en opsendelse. Endvidere indsamler Uddannelses- og Forskningsministeriet en række oplysninger
vedrørende bl.a. betegnelse, grundlæggende banedata og funktion for de tre satellitter og videre-
formidler oplysningerne til de Forenede Nationers register over objekter i det ydre rum.
Efter udstedelse af en dansk godkendelse til at opsende satellitterne vil Danmark i henhold
til de ratificerede konventioner være objektivt ansvarlig for skader på jordoverfladen eller på
flyvemaskiner i luften forårsaget af satellitterne. Hvis satellitterne forvolder skade på andre gen-
stande i rummet, er Danmark ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl hos staten eller hos personer, for
hvem den er ansvarlig. Et dansk ansvar indebærer, at den danske stat skal dække erstatningskrav.
Hvis en dansk satellit skulle forårsage skade, som medfører et erstatningskrav mod Danmark, vil
Finansudvalget blive forelagt et aktstykke herom.
Ad tekstanmærkning nr. 206.
Tekstanmærkningen er ny.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven for 2016 med henblik på, at uddannelses- og
forskningsministeren kan udmønte dispositionsbegrænsninger udstedt af finansministeren ved re-
duktion af taxametertilskud og øvrige tilskud til selvejende uddannelsesinstitutioner.
Baggrunden for tekstanmærkningen er uddannelses- og forskningsministerens behov for at
kunne udmønte dispositionsbegrænsninger på selvejeområdet ved reduktion af taxametertilskud
og/eller øvrige tilskud.
Tilskudsnedsættelsen vil typisk blive beregnet i forhold til årets budgetterede tilskud eller
tilskud i året forud for finansåret. Uddannelses- og forskningsministeren kan beslutte, at disposi-
tionsbegrænsningen alene udmøntes på nogle af de af tekstanmærkningen omfattede konti, hvis
et institutionsområde fx ikke er omfattet af det tiltag, der ligger til grund for dispositionsbe-
grænsningen.
Tekst
§ 20. Undervisnings-
ministeriet
3
§ 20. Undervisningsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 30.896,7 36.592,6 5.695,9
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 537,7 1.648,2 1.110,5
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 7,4 43,1 35,7
Heraf anlægsbudget ....................................................... 5,2 6,4 1,2
Indtægtsbudget ....................................................................... - 1,9 1,9
Administration mv. .................................................................................. 922,3 2,4
20.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 922,3 2,4
Grundskolen .............................................................................................. 7.881,3 5.196,0
20.21. Folkeskolen mv. .............................................................................. - -
20.22. Frie grundskoler og efterskoler ...................................................... 7.573,8 5.196,0
20.29. Initiativer på grundskoleområdet .................................................... 307,5 -
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (tekstanm. 182 og 205) .......... 7.798,2 -
20.31. Erhvervsuddannelser ....................................................................... 7.082,3 -
20.32. Fodterapeutuddannelsen .................................................................. 20,3 -
20.34. Adgangsgivende kurser mv. ........................................................... 0,7 -
20.35. Lokomotivføreruddannelsen ........................................................... 4,5 -
20.36. Fiskeriuddannelsen .......................................................................... 4,6 -
20.38. Tilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tekst-
anm. 200) ........................................................................................ 685,8 -
Gymnasiale uddannelser (tekstanm. 182 og 205) ................................. 12.036,4 14,3
20.41. Erhvervsgymnasiale uddannelser ................................................... 2.911,1 -
20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser ................................................. 8.200,5 14,3
20.43. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser ........................... 412,8 -
20.48. Tilskud mv. til institutioner for almengymnasiale uddannelser
(tekstanm. 200) ............................................................................... 512,0 -
Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdoms-
uddannelse mv. ......................................................................................... 1.238,2 327,9
20.51. Produktionsskoler ............................................................................ 1.010,2 327,9
20.52. Erhvervsgrunduddannelse ............................................................... 53,1 -
20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse ................................................... 174,9 -
Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse (tekstanm.
182 og 205) ................................................................................................ 4.162,6 14,6
4 § 20.
20.71. Frie fagskoler .................................................................................. 113,1 14,6
20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse .................................... 998,6 -
20.74. Almene voksenuddannelser ............................................................ 2.586,5 -
20.75. Enkeltfag mv. .................................................................................. 98,8 -
20.76. Andre efter- og videreuddannelser ................................................. 253,9 -
20.77. Integration mv. ................................................................................ 8,8 -
20.78. Tilskud mv. til institutioner for almene voksenuddannelser
(tekstanm. 200) ............................................................................... 102,9 -
Tværgående og internationale aktiviteter (tekstanm. 205) ................. 1.632,6 176,4
20.81. Evaluering mv. ................................................................................ 52,3 19,6
20.82. Informations- og kommunikationsteknologi .................................. 378,5 119,4
20.83. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser ........ 206,2 -
20.84. International virksomhed ................................................................ 509,0 -
20.85. Ejendomsadministration .................................................................. 6,4 1,2
20.86. Tværgående bevillinger til lån, institutionsudvikling og bygnin-
ger .................................................................................................... 60,1 34,5
20.87. Prøver og eksamen mv. .................................................................. 74,8 0,1
20.89. Forsøg og udvikling mv. ................................................................ 345,3 1,6
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205) ..................................................... 2.614,2 1.112,4
20.92. Støtte til befordring ......................................................................... 226,3 -
20.93. Støtteordninger for voksne ............................................................. 1.174,7 1.112,4
20.98. Forskellige støtteordninger ............................................................. 1.213,2 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 1.090,6 155,2
Interne statslige overførsler ....................................................................... 1,7 3,4
Øvrige overførsler ...................................................................................... 37.146,7 6.650,8
Finansielle poster ....................................................................................... 10,1 1,9
Kapitalposter ............................................................................................... 36,7 32,7
Aktivitet i alt .............................................................................................. 38.285,8 6.844,0
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -157,2 -157,2
Bevilling i alt ............................................................................................. 38.048,6 6.686,8
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Administration mv.
20.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 195,9 -
22. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 3 og 144) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 4,5 0,1
31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Driftsbev.) ............. 175,7 -
§ 20. 5
78. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførs-
ler ............................................................................................. - -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 543,9 -
Grundskolen
20.21. Folkeskolen mv.
11. Aflønning af statstjenestemænd (Driftsbev.) ......................... - -
20.22. Frie grundskoler og efterskoler
01. Frie grundskoler mv. (tekstanm. 1) ........................................ 5.447,1 -
02. Specielle tilskud til elever i frie grundskoler ........................ 48,8 -
03. Tilskud til tyske mindretalsskoler .......................................... 15,8 -
11. Efterskoler (tekstanm. 1) ........................................................ 1.915,6 -
12. Grundtilskud mv. til efterskoler (tekstanm. 217) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 146,5 -
22. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og eftersko-
ler (tekstanm. 180) (Lovbunden) ............................................ - 5.196,0
20.29. Initiativer på grundskoleområdet
07. It i folkeskolen (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.) ..... 110,0 80,0
08. Internationale undersøgelser i grundskolen (tekstanm. 3) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 4,5 -
11. Fagligt løft af folkeskolen (tekstanm. 3 og 144) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 167,8 -
12. Inklusion i folkeskolen (tekstanm. 144) (Reservationsbev.) . 25,2 -
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (tekstanm. 182 og 205)
20.31. Erhvervsuddannelser
01. Erhvervsuddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.) ..... 6.017,5 -
02. EUX (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.) ............................... 235,8 -
11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (tekstanm. 102 og 103)
(Lovbunden) ............................................................................ 300,0 -
12. Skolepraktik (tekstanm. 1) (Selvejebev.) ............................... 513,6 -
13. Tilskud til skoleydelse (tekstanm. 102) (Lovbunden) ........... 15,4 -
20.32. Fodterapeutuddannelsen
01. Fodterapeutuddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.) 20,3 -
20.34. Adgangsgivende kurser mv.
01. Adgangsgivende kurser mv. (tekstanm. 1 og 120) (Selvej-
ebev.) ....................................................................................... 0,7 -
20.35. Lokomotivføreruddannelsen
01. Lokomotivføreruddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvej-
ebev.) ....................................................................................... 4,5 -
20.36. Fiskeriuddannelsen
01. Fiskeriuddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.) ........ 4,6 -
6 § 20.
20.38. Tilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tekst-
anm. 200)
02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse (tekstanm. 217) (Selvejebev.) ....................................... 370,2 -
04. Momsudligningsordning for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (Reservationsbev.) ............................................... - -
11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (tekstanm. 3
og 144) (Reservationsbev.) ..................................................... 92,0 -
21. Tilskud til kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (tekstanm. 1) (Selvejebev.) ................................. 223,6 -
Gymnasiale uddannelser (tekstanm. 182 og 205)
20.41. Erhvervsgymnasiale uddannelser
01. Erhvervsgymnasiale uddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selv-
ejebev.) .................................................................................... 2.911,1 -
20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser
02. Almengymnasiale uddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selvej-
ebev.) ....................................................................................... 7.928,5 -
04. Bygningstilskud til Gefion Gymnasium (Selvejebev.) .......... - -
11. Gymnasial supplering (tekstanm. 1) (Selvejebev.) ................ 156,8 -
12. Gymnasial supplering på private gymnasier og studenterkur-
ser (tekstanm. 1) ..................................................................... 25,2 -
51. Sorø Akademis Skole (tekstanm. 1 og 117) (Driftsbev.) ...... 50,4 -
52. Vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Akademis Skole (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 25,3 -
20.43. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser
01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser (tekstanm. 1
og 120) .................................................................................... 374,5 -
02. Øvrige tilskud til private gymnasier, studenterkurser og hf-
kurser (tekstanm. 1) ................................................................ 38,3 -
20.48. Tilskud mv. til institutioner for almengymnasiale uddannelser
(tekstanm. 200)
02. Grundtilskud mv. til statslige selvejende institutioner med
almengymnasiale uddannelser (tekstanm. 217) (Selvejebev.) 421,8 -
04. Grundtilskud mv. til private gymnasier, studenterkurser og
hf-kurser (tekstanm. 217) (Reservationsbev.) ........................ 51,9 -
05. Diverse tilskud til gymnasiale uddannelser (Selvejebev.) ..... 0,5 -
07. Tilskud til naturfagsrenovering på gymnasier og udbydere af
2-årigt hf (Reservationsbev.) .................................................. - -
21. Rammetilskud til kostafdelinger ved institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser (Selvejebev.) ................................... 37,8 -
Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse mv.
20.51. Produktionsskoler
11. Produktionsskoler (tekstanm. 1) ............................................. 719,6 -
12. Skoleydelse ved produktionsskoler (Lovbunden) .................. 290,6 -
13. Kommunale bidrag vedrørende produktionsskoler (Lovbun-
den) .......................................................................................... - 327,9
§ 20. 7
14. Løn til produktionsskolelærlinge (Reservationsbev.) ............ - -
20.52. Erhvervsgrunduddannelse
01. Erhvervsgrunduddannelse, kommunal refusion (tekstanm. 1) 53,1 -
20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse
01. Kombineret Ungdomsuddannelse (tekstanm. 1 og 120) (Selv-
ejebev.) .................................................................................... 174,9 -
Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse (tekstanm. 182 og 205)
20.71. Frie fagskoler
11. Frie fagskoler (tekstanm. 1) ................................................... 103,9 -
12. Kommunale bidrag vedrørende frie fagskoler (tekstanm.
180) (Lovbunden) ................................................................... - 14,6
21. Grundtilskud til frie fagskoler (tekstanm. 217) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 9,2 -
20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (tekstanm. 120, 168, 171,
212, 213 og 217) (Reservationsbev.) ..................................... 886,8 -
03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser under EVE (tekst-
anm. 120, 168, 171, 212, 213 og 217) (Reservationsbev.) ... 35,9 -
06. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse (tekstanm. 3 og
144) (Reservationsbev.) .......................................................... 3,0 -
26. Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik
mv. (tekstanm. 151) (Lovbunden) .......................................... 1,0 -
41. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (tekstanm. 120,
206 og 217) (Selvejebev.) ...................................................... 69,9 -
42. Grundtilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannel-
ser (tekstanm. 206 og 217) (Selvejebev.) .............................. 2,0 -
20.74. Almene voksenuddannelser
02. Almene voksenuddannelser (tekstanm. 1, 120, 188, 191 og
213) (Selvejebev.) ................................................................... 2.586,5 -
20.75. Enkeltfag mv.
01. Hhx- og htx-enkeltfag (tekstanm. 1 og 171) (Selvejebev.) ... 0,6 -
02. Adgangskurser (tekstanm. 1 og 120) ..................................... 98,2 -
20.76. Andre efter- og videreuddannelser
11. Pædagogikum ved gymnasiale uddannelser (tekstanm. 1)
(Selvejebev.) ............................................................................ 253,9 -
20.77. Integration mv.
03. Efteruddannelse (tekstanm. 144) (Reservationsbev.) ............. 3,7 -
06. Arbejdsmarkedsdansk (tekstanm. 144) (Reservationsbev.) ... - -
07. Alternative skoleforløb (tekstanm. 3 og 144) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 5,1 -
09. Brug for alle unge (Reservationsbev.) ................................... - -
10. Udvidet Task Force enhed for tosprogede elever på er-
hvervsuddannelserne (Reservationsbev.) ................................ - -
8 § 20.
20.78. Tilskud mv. til institutioner for almene voksenuddannelser
(tekstanm. 200)
02. Tilskud til institutioner for almene voksenuddannelser (tekst-
anm. 217) (Selvejebev.) .......................................................... 102,9 -
Tværgående og internationale aktiviteter (tekstanm. 205)
20.81. Evaluering mv.
11. Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbev.) ............................. 32,7 -
20.82. Informations- og kommunikationsteknologi
02. It-ydelser til uddannelsessektoren (tekstanm. 3 og 144) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 14,5 0,1
11. Styrelsen for It og Læring (tekstanm. 115) (Driftsbev.) ....... 244,7 -
20.83. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser
01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser
(tekstanm. 1) (Selvejebev.) ..................................................... 206,2 -
20.84. International virksomhed
01. Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 469,3 -
02. Tilskud til nationale mindretal (Reservationsbev.) ................ 0,8 -
11. De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Vi-
denskab og Kultur (UNESCO) (Lovbunden) ........................ 16,2 -
21. Anden international virksomhed (tekstanm. 144) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 7,1 -
31. Europaskolerne (Driftsbev.) .................................................... 15,6 -
20.85. Ejendomsadministration
12. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutio-
ner (tekstanm. 201 og 202) (Anlægsbev.) ............................. 6,4 1,2
20.86. Tværgående bevillinger til lån, institutionsudvikling og bygnin-
ger
04. Lån med pant i fast ejendom mv. .......................................... - 1,8
05. Lån til institutionsformål mv. (Reservationsbev.) ................. 36,7 32,7
06. Tilskud til institutionsformål og institutionsudvikling mv.
(Reservationsbev.) ................................................................... 23,4 -
07. Særlige tilskud til bygningsformål med tilsagnsordning (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
20.87. Prøver og eksamen mv.
01. Prøver og eksamen mv. (Driftsbev.) ...................................... 74,7 -
20.89. Forsøg og udvikling mv.
01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. (tekstanm. 3 og 144) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 160,1 -
02. Faglig ekspertise og assistance mv. (Driftsbev.) ................... 3,5 -
03. Driftslignende tilskud mv. til foreninger og organisationer
mv. (tekstanm. 3, 144 og 214) (Reservationsbev.) ............... 122,2 -
04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet (tekst-
anm. 3 og 144) (Reservationsbev.) ........................................ 10,6 -
§ 20. 9
05. Statens selvforsikringsordning (Reservationsbev.) ................ 39,6 -
06. Partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø
(tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.) ............................... - -
15. Dansk Center for Undervisningsmiljø (Driftsbev.) ............... 7,7 -
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205)
20.92. Støtte til befordring
01. Befordringsrabat til elever ved lejrskolerejser med DSB
(tekstanm. 138) ....................................................................... 54,5 -
03. Befordringstilskud mv. (Reservationsbev.) ............................ 4,6 -
04. Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelserne mv.
(Lovbunden) ............................................................................ 167,2 -
20.93. Støtteordninger for voksne
11. Statens voksenuddannelsesstøtte (Lovbunden) ...................... 35,9 -
23. Deltagerstøtte vedrørende TAMU-aktiviteten (Lovbunden) .. 48,8 -
25. Deltagerstøtte (tekstanm. 1) (Reservationsbev.) .................... 1.088,1 1.110,5
29. ATP-bidrag for modtagere af VEU-godtgørelse (Lovbunden) 1,9 1,9
20.98. Forskellige støtteordninger
11. Tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år (tekst-
anm. 162) (Lovbunden) .......................................................... 2,2 -
31. Specialpædagogisk støtte mv. (tekstanm. 193) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 179,1 -
41. Bonus til elever over 18 år i lønnet praktik (Lovbunden) .... - -
51. Statslig elevstøtte til efterskoler (tekstanm. 1) ...................... 1.031,9 -
10 § 20.
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 20.22.01., 20.22.11., 20.31.01., 20.31.02., 20.31.12., 20.32.01., 20.34.01., 20.35.01.,
20.36.01., 20.38.21., 20.41.01., 20.42.02., 20.42.11., 20.42.12., 20.42.51., 20.43.01., 20.43.02.,
20.51.11., 20.52.01., 20.53.01., 20.71.11., 20.74.02., 20.75.01., 20.75.02., 20.76.11., 20.83.01.,
20.93.25. og 20.98.51.
Undervisningsministeren kan afholde merudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede
konti, i det omfang aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte. Undervisningsmini-
steren kan på forslag til lov om tillægsbevilling optage mer- og mindreudgifter på de af tekstan-
mærkningen omfattede konti.
Stk. 2. Ved regulering af bevillingerne anvendes de i anmærkningerne forudsatte takster.
Stk. 3. Hvis den udgiftskontrol, som undervisningsministeren foretager i finansåret på bag-
grund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret, in-
dikerer, at de samlede nettomerudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti under del-
loftet for driftsudgifter eller på det samlede ministerområde vil overstige finansårets bevillinger,
ekskl. de i stk. 1 nævnte forslag til tillægsbevillinger, kan ministeren nedsætte taxametertilskud-
dene til institutionerne med en generel procentsats for at imødegå overskridelsen.
Stk. 4. Som led i udmøntningen af en af finansministeren fastsat dispositionsbegrænsning kan
undervisningsministeren nedsætte taxametertilskuddene til institutionerne.
Stk. 5. Efter finansårets udløb orienteres Finansudvalget om væsentlige bevillingsoverskri-
delser på de omfattede konti.
Nr. 3. ad 20.11.22., 20.29.07., 20.29.08.20., 20.29.11., 20.38.11., 20.72.06., 20.77.07., 20.82.02.,
20.89.01., 20.89.03., 20.89.04. og 20.89.06.
Undervisningsministeren bemyndiges til at indgå forpligtende aftaler om levering af tjene-
steydelser med udgiftsvirkning i et senere finansår. Bemyndigelsen gives med henblik på indgå-
else af aftaler/kontrakter om køb af varer og tjenesteydelser, som leveres over en længere periode,
eksempelvis flerårige evalueringsprojekter og andre former for konsulentydelser.
Materielle bestemmelser.
Nr. 102. ad 20.31.11. og 20.31.13.
I henhold til § 5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. LB nr. 148 af 12. februar
2014, fastsættes satserne for lønrefusion i 2016 til følgende beløb:
Lønrefusionssats
1. års elever pr. uge 2.310 kr.
2. års elever pr. uge 2.550 kr.
3. års elever pr. uge 2.880 kr.
4. års elever pr. uge 3.390 kr.
Voksne elever pr. uge 4.630 kr.
Stk. 2. Tilskud efter § 12c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes fra 2007
på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende
institution, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskud ydes for uddannelsesaftaler, som er registreret i Easy-P
senest den 31. december året efter, at aftalen er indgået. Måltallet for den enkelte institution i
tilskudsåret beregnes som en procent af antal tilskudsudløsende aftaler det sidste kalenderår, jf.
dog stk. 3 og 4. Måltallet udgør i 2016 90 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler re-
gistreret ved institutionen i 2015. Nygodkendte institutioner vil ikke være omfattet af præmi-
eringsordningen, før der foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager institutionerne
grundsatsen på 7.110 kr. pr. uddannelsesaftale. For 2016 fastsættes taksten pr. registreret uddan-
nelsesaftale til følgende beløb:
§ 20. 11
Tilskud pr. uddannelsesaftale
1) Uddannelsesaftaler til og med måltallet 7.110 kr.
2) Uddannelsesaftaler over måltallet 14.210 kr.
Stk. 3. Overgår en erhvervsuddannelse til en anden uddannelseskategori, f.eks. til en mel-
lemlang videregående uddannelse, medtages uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervsud-
dannelse registreret ved institutionen ikke i grundlaget for beregningen af institutionens måltal.
Stk. 4. Til institutioner, der samarbejder om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever
om praktik og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af uddannelsesaftaler, ydes tilskud
efter stk. 2 dog på grundlag af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af samar-
bejdsaftalen, og tilskuddet udbetales til den institution, som efter aftalen registrerer uddannelses-
aftalerne.
Stk. 5. Satserne for løntilskud vedrørende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelses-
aftale, fastsættes i 2016 til følgende beløb:
Løntilskudssats
1. års elever pr. uge 1.390 kr.
2. års elever pr. uge 1.530 kr.
3. års elever pr. uge 1.730 kr.
4. års elever pr. uge 2.030 kr.
Voksne elever pr. uge 2.780 kr.
Stk. 6. I henhold til § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr.
157 af 17. februar 2015, fastsættes henholdsvis skolepraktikydelsen og skoleydelsen i 2016 til
690 kr. pr. uge for elever under 18 år og for elever, der er fyldt 18 år, til 1.651 kr. pr. uge for
hjemmeboende og 1.651 kr. pr. uge for udeboende.
Nr. 103. ad 20.31.11.
Undervisningsministeren bemyndiges til at stille en garanti på op til 5 mia. kr. for en kredit,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) optager i et pengeinstitut til at dække likvidi-
tetsunderskud i AUB-ordningen.
Nr. 115. ad 20.82.11.
Undervisningsministeren kan over for uddannelsesinstitutionerne samt andre brugere af de
administrative edb-systemer fastsætte betaling for løbende vedligeholdelse og for support af disse
systemer.
Nr. 117. ad 20.42.51.
Undervisningsministeren bemyndiges til at lade statslige biblioteker ved institutioner under
§ 20. Undervisningsministeriet opkræve 150 kr. i gebyr i forbindelse med opkrævning af erstat-
ningskrav.
Nr. 120. ad 20.31.01., 20.31.02., 20.32.01., 20.34.01., 20.35.01., 20.36.01., 20.41.01., 20.42.02.,
20.43.01., 20.53.01., 20.72.01., 20.72.03., 20.72.41., 20.74.02. og 20.75.02.
Undervisningsministeren bemyndiges til at stille sikkerhed for, at Moderniseringsstyrelsen
kan foretage inddækning af en række selvejende institutioners eventuelt manglende dækning af
lønudbetalinger via lønsystemerne SLS, KMD og Silkeborg Data gennem Statens Koncern Be-
talinger (SKB) samt af Moderniseringsstyrelsens morarenter og gebyrer herfor. Undervisnings-
ministeriet kan i den forbindelse foretage modregning af effektuerede inddækningsbeløb samt af
Moderniseringsstyrelsens morarenter og gebyrer i de pågældende institutioners kommende til-
skudsanvisning. De selvejende institutioner, der er omfattet, er institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. samt
private gymnasier.
12 § 20.
Nr. 138. ad 20.92.01.
Undervisningsministeren bemyndiges til at indgå aftale med DSB om fribefordring af skole-
elever for et fast årligt beløb, som fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til efter aftale med DSB at fastsætte nærmere
regler om:
1) Adgang til og omfang af fribefordringsordningen.
2) Vilkår for brug af fribefordringsordningen, herunder om frister for bestilling og afbestilling
af fribefordring hos DSB, om brug af digital kommunikation mellem den bestillende uddannel-
sesinstitution og DSB, om DSB's opkrævning af gebyrer hos den bestillende uddannelsesinstitu-
tion, hvis en større andel af de reserverede pladser ikke anvendes, og institutionen ikke har fo-
retaget afbestilling, eller den manglende brug skyldes elevers pludselige sygdom eller lignende,
og om en uddannelsesinstitutions udelukkelse fra brug af ordningen ved misbrug, herunder ved
manglende betaling af gebyrer.
3) Rammer for DSB's administration af fribefordringsordningen, herunder at DSB's afgørelse om
administration af ordningen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Nr. 144. ad 20.11.22., 20.29.07., 20.29.11., 20.29.12., 20.38.11., 20.72.06., 20.77.03., 20.77.06.,
20.77.07., 20.82.02., 20.84.21., 20.89.01., 20.89.03., 20.89.04. og 20.89.06.
Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse, rappor-
tering og revision i forbindelse med modtagelse af tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte
finanslovskonti, medmindre tilskuddene er omfattet af andre regler om regnskabsaflæggelse.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at konkrete bevillinger på de pågæl-
dende finanslovskonti ikke er omfattet af regler fastsat i henhold til 1. pkt.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om brug af elektronisk
kommunikation i forbindelse med regnskabsaflæggelse, rapportering og revision.
Stk. 3. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
Nr. 151. ad 20.72.26.
Undervisningsministeren bemyndiges til at etablere en erstatningsordning for deltagere i er-
hvervspraktik, virksomhedsbesøg og lignende arrangementer. Deltagerne skal enten være uddan-
nelses- eller erhvervsvejledningssøgende, der ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende
uddannelse, eller være optaget i en arbejdsmarkedsuddannelse. Desuden omfattes også deltagere,
der ikke er omfattet af de sikringsbestemmelser, der fremgår af lovgivningen om ungdomsud-
dannelser. Tilskadekomne er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring efter ord-
ningen, hvis de ikke på andet grundlag er berettiget hertil. Der kan desuden ydes erstatning for
skader, som forvoldes af deltagerne i de nævnte aktiviteter, og som de efter almindelige erstat-
ningsregler kan drages til ansvar for.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelses-
område og administration, herunder fastsætte en frist for indgivelse af anmeldelse af skaden til
Undervisningsministeriet samt om, at realitetsbehandling af sager om ydelser efter lov om ar-
bejdsskadesikring kan henlægges til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter forudgå-
ende visitation i Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler
om offentlige myndigheders og offentligt godkendte institutioners brug af elektronisk kommuni-
kation i forbindelse med anmeldelse, herunder om anvendelse af digital signatur.
Nr. 159. ad 20.98.31.30.
Undervisningsministeren bemyndiges til at yde tilskud til specialpædagogisk støtte til delta-
gere på arbejdsmarkedsuddannelser
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelses-
område og administration. Ministeren kan bemyndige Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til
at fastsætte reglerne og til at administrere bevillingen og kan fastsætte regler om adgangen til at
§ 20. 13
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Nr. 162. ad 20.98.11.
Undervisningsministeren bemyndiges til at indføre en stipendieordning for unge under 18 år,
der tager på udvekslingsophold i udlandet i et helt skoleår.
Stk. 2. Det er en betingelse for at kunne modtage stipendium i henhold til denne ordning, at
1) eleven ikke er fyldt 18 år ved udvekslingsopholdets begyndelse,
2) opholdet strækker sig over et helt skoleår,
3) udvekslingen sker gennem en organisation, der er godkendt til dette formål af Undervisnings-
ministeriet,
4) undervisningen er godkendt af de lokale myndigheder,
5) opholdet er planlagt som privat indkvartering hos værtsfamilie(r) under hele opholdet og
6) udgifterne til opholdet overstiger stipendiet.
Stk. 3. Der kan fastsættes yderligere betingelser, jf. stk. 5.
Stk. 4. Stipendiet, der skal søges, inden den unge tager på udvekslingsophold, udbetales di-
rekte til den enkelte udvekslingselev på betingelse af, at denne kan dokumentere, at betingelserne
i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige en styrelse eller offentlig institution under
Uddannelses- og Forskningsministeriet til at varetage ordningens administration og til at fastsætte
de nærmere regler for ordningen og betingelser for at kunne opnå stipendium, herunder, efter
godkendelse fra Undervisningsministeriet, krav til de organisationer, der ønsker at blive godkendt
som arrangør af støtteberettigende udvekslingsophold. Den styrelse eller offentlige institution,
som ministeren bemyndiger til at varetage ordningens administration, udarbejder en liste over
godkendte udvekslingsinstitutioner.
Stk. 6. Den styrelse eller offentlige institution, som ministeren bemyndiger til at varetage
ordningens administration og til at fastsætte regler for ordningen, jf. stk. 5, kan tillige fastsætte
regler om formkrav, herunder om elektronisk kommunikation og brug af digital signatur. Mang-
lende overholdelse af formkrav og tidsfrister kan medføre, at ansøgningen afvises.
Stk. 7. Den styrelse eller offentlige institution, som ministeren bemyndiger til at varetage
ordningens administration, kan indhente oplysninger hos offentlige myndigheder og andre til brug
for behandlingen af ansøgninger om stipendium mv.
Stk. 8. Afgørelser efter denne tekstanmærkning, som træffes efter ministerens bemyndigelse
efter stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Nr. 168. ad 20.72.01. og 20.72.03.
Institutioner, der udbyder uddannelser under § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser m.v., §
20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser under EVE og § 20.72.05. Øget aktivitet på
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skal indgå aftaler om budgetmål med undervisnings-
ministeren.
Stk. 2. Budgetmålet i den konkrete aftale fastlægges på grundlag af undervisningstaksterne
og institutionens aktivitet de seneste to år samt under hensyn til institutionens individuelle for-
hold.
Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere vilkår for aftaler om
budgetmål.
Stk. 4. Institutionerne må ikke forbruge mere end 105 pct. af budgetmålet uden undervis-
ningsministerens godkendelse. Ved en overskridelse på 105 pct. af budgetmålet vil aktivitet ud
over 105 pct. ikke være tilskudsudløsende, medmindre undervisningsministeren godkender over-
skridelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan foretage en omfordeling af udmeldte budgetmål ved et
opgjort mindreforbrug på grundlag af forbrugsopgørelserne for 3. kvartal.
14 § 20.
Stk. 6. Til regionale initiativer med baggrund i hensyn til særlige forhold vedrørende insti-
tutions- og undervisningsmiljø er der mulighed for at yde op til 1,0 mio. kr. i tilskud til ambu-
lering af lærere og udstyr.
Nr. 171. ad 20.72.01., 20.72.03. og 20.75.01.
Undervisningsministeren bemyndiges til, uanset § 8, stk. 5, i lov om åben uddannelse, jf. LB
nr. 64 af 26. januar 2015, at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling, herunder størrelsen
heraf, for uddannelsesaktiviteter og for bestemte former for tilrettelæggelse af uddannelsesakti-
viteter omfattet af lov om åben uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til, uanset § 8, stk. 4, i lov om åben uddannelse,
at fastsætte nærmere regler om nedsat deltagerbetaling i perioden 2015-2017 for kursister med
forældede videregående uddannelser, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Nr. 180. ad 20.22.22. og 20.71.12.
Undervisningsministeren bemyndiges til at opkræve et særligt bidrag i den kommune, hvor
en elev i en efterskole, en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole er tilmeldt folkeregisteret.
Bidraget udgør de faktiske ekstraudgifter, der er godkendt af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap på ef-
terskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der overstiger et beløb på 193.285 kr.
(2007-pl) pr. elev årligt.
Nr. 182. ad 20.3., 20.4. og 20.7.
Undervisningsministeren bemyndiges til at fordele den i Finansministeriets cirkulære om
kvoter for EUD-elever i staten fastsatte kvote for Undervisningsministeriets område på institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv.
Nr. 188. ad 20.74.02.
For forberedende voksenundervisning, der udbydes af voksenuddannelsescentre (VUC), og
som i henhold til § 7 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, jf. LB nr. 380 af 19. april 2011, gennemføres hos en driftsoverenskomstpart, der ikke er
omfattet af en momskompensationsordning eller en momsrefusionsordning, opkræver VUC be-
taling hos kommunen eller anden aktør efter takster inklusive tilskud til udgifter til ikke-fra-
dragsberettiget købsmoms uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mm., jf. LB nr.
1030 af 23. august 2013.
Nr. 191. ad 20.74.02.
Undervisningsministeren bemyndiges til at fravige § 47, stk. 5, og § 48, stk. 3, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af
10. juni 2015, således at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved enkeltfagsundervisning
til højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske,
efter at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
mm., jf. LB nr. 1030 af 23. august 2013.
Nr. 193. ad 20.98.31.20.
Undervisningsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at tillade, at tilskud til institutio-
nernes udgifter i henhold til § 18 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB
nr. 776 af 10. juni 2015, og § 44 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, til elever, der skal have tilbud om spe-
cialpædagogisk bistand, gives til kompenserende undervisning tilrettelagt uden for den alminde-
§ 20. 15
lige klasseundervisning inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed for individuelt til-
rettelagt specialpædagogisk støtte i den almindelige undervisning.
Nr. 197. ad 20.48.02.35.
Det i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.
§ 45, stk. 1, jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, nævnte tilskud fastsættes til 70.000 kr. årligt
(2009-pl), dog højst den faktiske betaling for undervisningen.
Nr. 200. ad 20.38., 20.48. og 20.78.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at selvejende uddannelsesinstitutioner om-
fattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. skal bidrage til energieffektiviseringen
i statens institutioner på samme måde som statens øvrige institutioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte institutioner
hvert år inden en fastsat frist efter nærmere retningslinjer udsendt af Energistyrelsen skal indbe-
rette oplysninger om deres samlede energi- og vandforbrug til en central database, som admini-
streres af Energistyrelsen.
Nr. 201. ad 20.85.12.
Undervisningsministeren kan - eventuelt efter aftale med uddannelsesministeren - bestemme,
at regulerede institutioner på Undervisningsministeriets område - og eventuelt på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område - uanset bestemmelserne i § 17 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni 2015, § 31, stk. 1, i lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser, jf. LB nr. 935 af 25. august 2014, § 32, stk. 1, i lov om profes-
sionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LB nr. 936 af 25. august 2014, § 22, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr.
777 af 10. juni 2015, samt i § 29, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen., jf. LB nr. 205
af 27. februar 2013, kan leje overskydende bygningskapacitet ud til andre regulerede institutioner
omfattet af de nævnte love til bygningstaxameterniveau og ikke på markedsvilkår. Disse lejemål
er ikke omfattet af bestemmelserne i erhvervslejeloven, jf. erhvervslejelovens § 2, jf. LB nr. 1714
af 16. december 2010.
Nr. 202. ad 20.85.12.
Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., der får overdraget
bygninger eller lejemål af staten i medfør af § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 eller § 9 i lov
nr. 591 af 24. juni 2005, hvorfra der på overdragelsestidspunktet lejes ud til 3. mand, kan opret-
holde udleje af det pågældende areal til 3. mand.
Nr. 205. ad 20.3., 20.4., 20.7., 20.8. og 20.9.
Undervisningsministeren bemyndiges til i momskompensation vedrørende 2016 til en insti-
tution at foretage en reduktion med et beløb, der svarer til den del af en godtgørelse, som insti-
tutionen har modtaget fra Skat efter genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. Skats styresignal af 18.
august 2010, og som vedrører købsmomsudgifter, som institutionen tidligere har fået kompenseret
via Undervisningsministeriets momskompensationsordning, jf. bekendtgørelse om momskom-
pensation til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Nr. 206. ad 20.72.41. og 20.72.42.
Tilskud til Træningsskolen for Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) efter § 27 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014, ydes ikke til dækning af udgifter til
betaling af afgifter i henhold til momsloven.
16 § 20.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan kompensere TAMU for udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven, som efter moms-loven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse
af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionen afholder ved køb af
varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 27 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2
og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til
TAMU.
Nr. 212. ad 20.72.01. og 20.72.03.
Undervisningsministeren bemyndiges til at etablere en forsøgsordning om afholdelse af ar-
bejdsmarkedsuddannelser i fængsler samt udvalgte arresthuse fra 1. januar 2016 til 31. december
2016. Godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser kan efter aftale med Kriminalforsorgen
udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i de fælles kompetencebeskri-
velser til afholdelse i fængsler og udvalgte arresthuse.
Stk. 2. For uddannelser, der afholdes i medfør af stk. 1, bemyndiges undervisningsministeren
til at fravige § 3, stk. 6 og 8, § 6 og § 8a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) mv., jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015.
Stk. 3. Undervisningsministeriet får af Kriminalforsorgen refunderet taxametertilskud, der er
udbetalt til institutionerne for aktivitet afholdt i medfør af stk. 1 for indsatte i fængsler og ar-
resthuse. Kriminalforsorgen betaler endvidere den deltagerbetaling, som institutionen opkræver i
henhold til § 8a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.
Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til efter aftale med justitsministeren at fastsætte
regler om administrationen af ordningen, herunder beregning og opkrævning af betaling, beta-
lingsfrister mv.
Nr. 213. ad 20.72.01., 20.72.03. og 20.74.02.
Undervisningsministeriet får af Kriminalforsorgen refunderet taxametertilskud, der er udbetalt
vedrørende indsatte i lukkede fængsler, der deltager i fjernundervisning som led i forberedende
voksenundervisning (fvu), ordblindeundervisning for voksne, almen voksenuddannelse (avu) og
uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne
(hf-enkeltfag) eller som led i arbejdsmarkedsuddannelser. Kriminalforsorgen betaler endvidere
den deltagerbetaling, som institutionen opkræver i henhold til §§ 47-48 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015
med senere ændringer og § 8a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.,
jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015.
Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til efter aftale med justitsministeren at fastsætte
regler om administrationen af ordningen, herunder beregning og opkrævning af betaling, beta-
lingsfrister mv.
Nr. 214. ad 20.89.03.
Undervisningsministeren bemyndiges til at yde tilskud af driftslignende karakter til foreninger
og organisationer mv., der ikke er reguleret i lov eller bekendtgørelse på Undervisningsministe-
riets område.
Nr. 215. ad 20.89.01.79.
Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte forsøg med et nyt FVU-tilbud tilret-
telagt for tosprogede med fokus på mundtlige færdigheder og yde tilskud til denne aktivitet.
Nr. 216. ad 20.74.02.50.
Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilbagebetaling af deltagerbe-
taling til kursister for hf-enkeltfag på C-niveau, herunder om krav til dokumentation som betin-
gelse for tilbagebetalingen.
§ 20. 17
Stk. 2. Tilbagebetalingen sker med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i hen-
hold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling efter regler fastsat i medfør af stk. 1, at kur-
sisten er optaget til skoleundervisningen i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, og at
tilbagebetalingen vedrører hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget, og som er
færdiggjort efter 1. juli 2014.
Nr. 217. ad 20.22.12., 20.38.02., 20.48.02., 20.48.04., 20.71.21., 20.72.01., 20.72.03., 20.72.41.,
20.72.42. og 20.78.02.
Med henblik på udmøntning af dispositionsbegrænsninger udstedt af finansministeren kan
grundtilskud til selvejende uddannelsesinstitutioner samt aktivitetsbestemte tilskud til erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse og TAMU nedsættes med et af undervisningsministeren fastsat
beløb.
Anmærkninger
§ 20. Undervisnings-
ministeriet
§ 20. 21
Ministeriet varetager opgaver vedrørende uddannelse, uddannelsesinstitutioner og støtteord-
ninger i forbindelse med uddannelsesaktiviteter.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 29.067,1 29.859,1 30.947,6 30.896,7 30.509,1 30.274,8 30.125,6
Udgift ......................................................... 34.562,5 35.357,4 36.570,3 36.592,6 36.310,4 36.026,4 35.876,7
Indtægt ....................................................... 5.495,3 5.498,3 5.622,7 5.695,9 5.801,3 5.751,6 5.751,1
Specifikation af nettotal:
Administration mv. .................................. 379,6 399,1 374,3 919,9 956,1 1.378,9 1.827,5
20.11. Centralstyrelsen ............................. 379,6 399,1 374,3 919,9 956,1 1.378,9 1.827,5
Grundskolen ............................................. 2.514,7 2.597,2 2.731,0 2.685,3 2.623,6 2.505,9 2.468,1
20.21. Folkeskolen mv. ............................ - - - - - - -
20.22. Frie grundskoler og efterskoler .... 2.368,3 2.379,3 2.406,6 2.377,8 2.341,6 2.335,2 2.298,4
20.29. Initiativer på grundskoleområ-
det .................................................. 146,4 217,9 324,4 307,5 282,0 170,7 169,7
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(tekstanm. 182 og 205) ............................ 7.323,7 7.622,3 7.997,1 7.782,8 7.762,3 7.642,1 7.544,9
20.31. Erhvervsuddannelser ..................... 6.726,0 6.871,9 7.216,8 7.066,9 7.010,5 6.894,2 6.799,1
20.32. Fodterapeutuddannelsen ................ 19,0 19,5 20,8 20,3 20,3 20,5 20,8
20.34. Adgangsgivende kurser mv. ......... 0,5 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
20.35. Lokomotivføreruddannelsen ......... 0,9 1,5 4,6 4,5 6,1 8,2 10,1
20.36. Fiskeriuddannelsen ........................ 4,0 3,5 5,2 4,6 4,4 4,4 4,4
20.38. Tilskud mv. til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse
(tekstanm. 200) ............................. 573,2 725,0 748,8 685,8 720,3 714,1 709,8
Gymnasiale uddannelser (tekstanm.
182 og 205) ................................................ 12.092,8 12.255,6 12.164,9 12.022,1 11.740,2 11.534,9 11.253,2
20.41. Erhvervsgymnasiale uddannel-
ser .................................................. 2.791,7 2.836,0 2.838,7 2.911,1 2.922,0 2.888,6 2.810,8
20.42. Offentlige gymnasier og hf-
kurser ............................................. 8.399,7 8.532,9 8.410,4 8.186,2 7.898,4 7.735,8 7.541,9
20.43. Private gymnasier, studenter-
kurser og hf-kurser ........................ 389,3 405,5 409,0 412,8 405,2 395,9 385,9
20.48. Tilskud mv. til institutioner for
almengymnasiale uddannelser
(tekstanm. 200) ............................. 512,1 481,2 506,8 512,0 514,6 514,6 514,6
Produktionsskoler, Erhvervsgrundud-
dannelse og Kombineret Ungdomsud-
dannelse mv. ............................................. 439,0 454,6 613,1 619,7 671,8 659,1 640,4
20.51. Produktionsskoler .......................... 396,6 412,5 497,0 391,7 378,1 365,4 351,5
20.52. Erhvervsgrunduddannelse ............. 42,4 42,0 52,5 53,1 53,1 53,1 53,1
20.53. Kombineret Ungdomsuddan-
nelse ............................................... - - 63,6 174,9 240,6 240,6 235,8
Folkeoplysning samt voksen-, efter-
og videreuddannelse (tekstanm. 182
og 205) ....................................................... 3.603,2 3.763,2 4.294,9 4.148,0 4.030,2 3.854,6 3.715,7
20.71. Frie fagskoler ................................ 85,3 90,3 98,0 98,5 90,2 88,3 86,4
20.72. Erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse ................................. 848,9 930,6 1.039,0 998,6 984,5 865,0 786,8
20.74. Almene voksenuddannelser .......... 2.295,3 2.393,6 2.674,4 2.586,5 2.496,6 2.448,9 2.399,8
20.75. Enkeltfag mv. ................................ 110,7 100,5 113,7 98,8 96,9 94,9 93,0
20.76. Andre efter- og videreuddan-
nelser ............................................. 136,5 136,7 259,1 253,9 249,2 246,4 241,4
20.77. Integration mv. .............................. 26,0 11,8 6,8 8,8 9,9 8,2 5,4
20.78. Tilskud mv. til institutioner for
almene voksenuddannelser
(tekstanm. 200) ............................. 100,6 99,7 103,9 102,9 102,9 102,9 102,9
22 § 20.
Tværgående og internationale aktivi-
teter (tekstanm. 205) ................................ 1.503,5 1.513,9 1.513,3 1.448,8 1.454,8 1.429,2 1.405,7
20.81. Evaluering mv. .............................. 36,8 37,0 33,6 32,7 32,1 31,6 31,0
20.82. Informations- og kommunika-
tionsteknologi ................................ 217,4 245,3 259,8 259,1 253,1 255,9 251,1
20.83. Introduktionskurser og brobyg-
ning til ungdomsuddannelser ........ 174,2 186,1 241,4 206,2 202,2 198,2 191,3
20.84. International virksomhed .............. 487,1 490,9 505,8 509,0 508,9 508,8 508,7
20.86. Tværgående bevillinger til lån,
institutionsudvikling og byg-
ninger ............................................. 28,8 172,6 23,2 23,4 23,4 13,3 13,3
20.87. Prøver og eksamen mv. ................ 75,3 75,4 80,3 74,7 61,3 56,8 55,0
20.89. Forsøg og udvikling mv. .............. 483,9 306,5 369,2 343,7 373,8 364,6 355,3
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205) ..... 1.210,6 1.253,2 1.259,0 1.270,1 1.270,1 1.270,1 1.270,1
20.92. Støtte til befordring ....................... 58,1 57,7 58,6 59,1 59,1 59,1 59,1
20.98. Forskellige støtteordninger ........... 1.152,6 1.195,5 1.200,4 1.211,0 1.211,0 1.211,0 1.211,0
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 44,5 25,4 565,7 537,7 572,7 571,9 570,8
Udgift ......................................................... 1.123,3 1.095,7 1.674,9 1.648,2 1.627,2 1.611,4 1.598,4
Indtægt ....................................................... 1.078,8 1.070,3 1.109,2 1.110,5 1.054,5 1.039,5 1.027,6
Specifikation af nettotal:
Administration mv. .................................. - - - - -0,6 -1,7 -2,8
20.11. Centralstyrelsen ............................. - - - - -0,6 -1,7 -2,8
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(tekstanm. 182 og 205) ............................ 42,9 13,1 8,8 15,4 15,4 15,4 15,4
20.31. Erhvervsuddannelser ..................... 42,9 13,1 8,8 15,4 15,4 15,4 15,4
Produktionsskoler, Erhvervsgrundud-
dannelse og Kombineret Ungdomsud-
dannelse mv. ............................................. 282,8 298,8 315,8 290,6 290,6 290,6 290,6
20.51. Produktionsskoler .......................... 282,8 298,8 315,8 290,6 290,6 290,6 290,6
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205) ..... -281,3 -286,5 241,1 231,7 267,3 267,6 267,6
20.92. Støtte til befordring ....................... 138,6 120,6 160,8 167,2 167,2 167,2 167,2
20.93. Støtteordninger for voksne ........... -431,0 -410,1 76,6 62,3 100,1 100,4 100,4
20.98. Forskellige støtteordninger ........... 11,1 3,0 3,7 2,2 - - -
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 16,2 -78,5 5,7 7,4 7,4 7,4 7,4
Udgift ......................................................... 79,0 46,4 33,4 43,1 60,1 71,7 71,7
Indtægt ....................................................... 62,8 124,9 27,7 35,7 52,7 64,3 64,3
Specifikation af nettotal:
Tværgående og internationale aktivi-
teter (tekstanm. 205) ................................ 16,2 -78,5 5,7 7,4 7,4 7,4 7,4
20.85. Ejendomsadministration ................ 10,1 -84,7 3,6 5,2 5,2 5,2 5,2
20.86. Tværgående bevillinger til lån,
institutionsudvikling og byg-
ninger ............................................. 6,1 6,2 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... - 0,3 - - - - -
Udgift ......................................................... 1,4 1,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægt ....................................................... 1,4 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Specifikation af nettotal:
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205) ..... - 0,3 - - - - -
20.93. Støtteordninger for voksne ........... - 0,3 - - - - -
§ 20. 23
Undervisningsministeriet består af et departement samt Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet og Styrelsen for It og Læring. Budgettet er opdelt på otte hovedområder: administration mv.,
uddannelsesområderne fra grundskolen til voksen- og efteruddannelse, tværgående og internatio-
nale aktiviteter samt støtteordninger mv.
Ministeriet har det samlede ansvar for ungdomsuddannelser, produktionsskoler, arbejdsmar-
kedsuddannelser og øvrig voksen- og efteruddannelse samt frie fagskoler. På folkeskoleområdet
har ministeriet det overordnede ansvar, mens det direkte ansvar ligger i kommunerne. Endvidere
har ministeriet ansvaret for de private skoler på grundskole- og gymnasieniveau. Endelig har
ministeriet ansvar for støtteordninger, herunder VEU-godtgørelse. Yderligere oplysninger om
Undervisningsministeriet kan findes på ministeriets hjemmeside: www.uvm.dk.
Departementet varetager udvikling og koordinering af uddannelsespolitikken samt styring,
koordination og tilsyn af det arbejde, der udføres af ministeriets styrelser og statsinstitutioner.
Ligeledes varetager departementet opgaver vedrørende udvikling, drift, ministerbetjening og lov-
givning for uddannelsernes indhold og styring, uddannelsernes administration og uddannelses-
støtteordninger. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager opgaver vedrørende kvalitets-
udvikling, test og eksamen, tilsyn, tilskud og controlling af ministeriets uddannelses- og institu-
tionsområder. Styrelsen for It og Læring varetager opgaver inden for administrative systemer,
statistik, pædagogisk it og Koncern it.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 20.11.01. Departementet (Driftsbev.)
20.11.22. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 3
og 144) (Reservationsbev.)
20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(Driftsbev.)
20.11.79. Reserver og budgetregulering
20.21.11. Aflønning af statstjenestemænd
(Driftsbev.)
20.22.01. Frie grundskoler mv. (tekstanm. 1)
20.22.02. Specielle tilskud til elever i frie grund-
skoler
20.22.03. Tilskud til tyske mindretalsskoler
20.22.11. Efterskoler (tekstanm. 1)
20.22.12. Grundtilskud mv. til efterskoler (tekst-
anm. 217) (Reservationsbev.)
20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie
grundskoler og efterskoler (tekstanm.
180) (Lovbunden)
20.29.07. It i folkeskolen (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
20.29.08. Internationale undersøgelser i grundsko-
len (tekstanm. 3) (Reservationsbev.)
20.29.11. Fagligt løft af folkeskolen (tekstanm. 3
og 144) (Reservationsbev.)
20.29.12. Inklusion i folkeskolen (tekstanm. 144)
(Reservationsbev.)
20.31.01. Erhvervsuddannelser (tekstanm. 1 og
120) (Selvejebev.)
20.31.02. EUX (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(tekstanm. 102 og 103) (Lovbunden)
24 § 20.
20.31.12. Skolepraktik (tekstanm. 1) (Selvejebev.)
20.32.01. Fodterapeutuddannelsen (tekstanm. 1 og
120) (Selvejebev.)
20.34.01. Adgangsgivende kurser mv. (tekstanm. 1
og 120) (Selvejebev.)
20.35.01. Lokomotivføreruddannelsen (tekstanm. 1
og 120) (Selvejebev.)
20.36.01. Fiskeriuddannelsen (tekstanm. 1 og 120)
(Selvejebev.)
20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse (tekstanm. 217)
(Selvejebev.)
20.38.04. Momsudligningsordning for institutioner
for erhvervsrettet uddannelse
(Reservationsbev.)
20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-
nelser (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
20.38.21. Tilskud til kostafdelinger ved institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse (tekst-
anm. 1) (Selvejebev.)
20.41.01. Erhvervsgymnasiale uddannelser (tekst-
anm. 1 og 120) (Selvejebev.)
20.42.02. Almengymnasiale uddannelser (tekstanm.
1 og 120) (Selvejebev.)
20.42.04. Bygningstilskud til Gefion Gymnasium
(Selvejebev.)
20.42.11. Gymnasial supplering (tekstanm. 1)
(Selvejebev.)
20.42.12. Gymnasial supplering på private gymna-
sier og studenterkurser (tekstanm. 1)
20.42.51. Sorø Akademis Skole (tekstanm. 1 og
117) (Driftsbev.)
20.42.52. Vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Aka-
demis Skole (Reservationsbev.)
20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-
kurser (tekstanm. 1 og 120)
20.43.02. Øvrige tilskud til private gymnasier, stu-
denterkurser og hf-kurser (tekstanm. 1)
20.48.02. Grundtilskud mv. til statslige selvejende
institutioner med almengymnasiale ud-
dannelser (tekstanm. 217) (Selvejebev.)
20.48.04. Grundtilskud mv. til private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser (tekstanm.
217) (Reservationsbev.)
20.48.05. Diverse tilskud til gymnasiale uddannel-
ser (Selvejebev.)
20.48.07. Tilskud til naturfagsrenovering på gym-
nasier og udbydere af 2-årigt hf
(Reservationsbev.)
20.48.21. Rammetilskud til kostafdelinger ved in-
stitutioner for almengymnasiale uddan-
nelser (Selvejebev.)
§ 20. 25
20.51.11. Produktionsskoler (tekstanm. 1)
20.51.13. Kommunale bidrag vedrørende produk-
tionsskoler (Lovbunden)
20.51.14. Løn til produktionsskolelærlinge
(Reservationsbev.)
20.52.01. Erhvervsgrunduddannelse, kommunal re-
fusion (tekstanm. 1)
20.53.01. Kombineret Ungdomsuddannelse (tekst-
anm. 1 og 120) (Selvejebev.)
20.71.11. Frie fagskoler (tekstanm. 1)
20.71.12. Kommunale bidrag vedrørende frie fag-
skoler (tekstanm. 180) (Lovbunden)
20.71.21. Grundtilskud til frie fagskoler (tekstanm.
217) (Reservationsbev.)
20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (tekst-
anm. 120, 168, 171, 212, 213 og 217)
(Reservationsbev.)
20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser
under EVE (tekstanm. 120, 168, 171,
212, 213 og 217) (Reservationsbev.)
20.72.06. Mere og bedre voksen- og efteruddannel-
se (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
20.72.26. Erstatning til deltagere i erhvervs- og ud-
dannelsespraktik mv. (tekstanm. 151)
(Lovbunden)
20.72.41. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddan-
nelser (tekstanm. 120, 206 og 217)
(Selvejebev.)
20.72.42. Grundtilskud til Træningsskolens ar-
bejdsmarkedsuddannelser (tekstanm. 206
og 217) (Selvejebev.)
20.74.02. Almene voksenuddannelser (tekstanm. 1,
120, 188, 191 og 213) (Selvejebev.)
20.75.01. Hhx- og htx-enkeltfag (tekstanm. 1 og
171) (Selvejebev.)
20.75.02. Adgangskurser (tekstanm. 1 og 120)
20.76.11. Pædagogikum ved gymnasiale uddannel-
ser (tekstanm. 1) (Selvejebev.)
20.77.03. Efteruddannelse (tekstanm. 144)
(Reservationsbev.)
20.77.06. Arbejdsmarkedsdansk (tekstanm. 144)
(Reservationsbev.)
20.77.07. Alternative skoleforløb (tekstanm. 3 og
144) (Reservationsbev.)
20.77.09. Brug for alle unge (Reservationsbev.)
20.77.10. Udvidet Task Force enhed for tosproge-
de elever på erhvervsuddannelserne
(Reservationsbev.)
20.78.02. Tilskud til institutioner for almene vok-
senuddannelser (tekstanm. 217)
(Selvejebev.)
26 § 20.
20.81.11. Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbev.)
20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren (tekst-
anm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
20.82.11. Styrelsen for It og Læring (tekstanm.
115) (Driftsbev.)
20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til
ungdomsuddannelser (tekstanm. 1)
(Selvejebev.)
20.84.01. Danske kulturelle anliggender i Sydsles-
vig (Reservationsbev.)
20.84.02. Tilskud til nationale mindretal
(Reservationsbev.)
20.84.11. De Forenede Nationers Organisation for
Undervisning, Videnskab og Kultur
(UNESCO) (Lovbunden)
20.84.21. Anden international virksomhed (tekst-
anm. 144) (Reservationsbev.)
20.84.31. Europaskolerne (Driftsbev.)
20.86.06. Tilskud til institutionsformål og institu-
tionsudvikling mv. (Reservationsbev.)
20.86.07. Særlige tilskud til bygningsformål med
tilsagnsordning (Reservationsbev.)
20.87.01. Prøver og eksamen mv. (Driftsbev.)
20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. (tekst-
anm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv.
(Driftsbev.)
20.89.03. Driftslignende tilskud mv. til foreninger
og organisationer mv. (tekstanm. 3, 144
og 214) (Reservationsbev.)
20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisnings-
ministeriet (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
20.89.05. Statens selvforsikringsordning
(Reservationsbev.)
20.89.06. Partssamarbejde om samarbejde, tillid og
arbejdsmiljø (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø
(Driftsbev.)
20.92.01. Befordringsrabat til elever ved lejrskole-
rejser med DSB (tekstanm. 138)
20.92.03. Befordringstilskud mv.
(Reservationsbev.)
20.98.31. Specialpædagogisk støtte mv. (tekstanm.
193) (Reservationsbev.)
20.98.41. Bonus til elever over 18 år i lønnet prak-
tik (Lovbunden)
20.98.51. Statslig elevstøtte til efterskoler (tekst-
anm. 1)
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
§ 20. 27
20.11.78. Budgetreguleringer vedrørende delloft
for indkomstoverførsler
20.31.13. Tilskud til skoleydelse (tekstanm. 102)
(Lovbunden)
20.51.12. Skoleydelse ved produktionsskoler
(Lovbunden)
20.92.04. Befordringsrabat vedrørende ungdomsud-
dannelserne mv. (Lovbunden)
20.93.11. Statens voksenuddannelsesstøtte
(Lovbunden)
20.93.23. Deltagerstøtte vedrørende TAMU-aktivi-
teten (Lovbunden)
20.93.25. Deltagerstøtte (tekstanm. 1)
(Reservationsbev.)
20.98.11. Tilskud til udvekslingsophold for unge
under 18 år (tekstanm. 162) (Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft:
20.85.12. Lokaleforsyning til overførte amtslige
uddannelsesinstitutioner (tekstanm. 201
og 202) (Anlægsbev.)
20.86.04. Lån med pant i fast ejendom mv.
20.86.05. Lån til institutionsformål mv.
(Reservationsbev.)
Indtægtsbudget:
20.93.29. ATP-bidrag for modtagere af VEU-godt-
gørelse (Lovbunden)
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 29.199,9 29.833,5 31.511,6 31.361,8 31.007,7 30.854,1 30.703,8
Årets resultat .............................................. -21,5 -31,3 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. -50,7 3,6 7,4 80,0 81,5 - -
Aktivitet i alt .............................................. 29.127,8 29.805,8 31.519,0 31.441,8 31.089,2 30.854,1 30.703,8
Udgift ..................................................... 35.766,2 36.501,1 38.280,5 38.285,8 37.999,6 37.711,4 37.548,7
Indtægt ................................................... 6.638,4 6.695,3 6.761,5 6.844,0 6.910,4 6.857,3 6.844,9
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 1.115,7 1.117,1 1.058,6 1.090,6 1.038,8 986,2 954,1
Indtægt ................................................... 225,2 172,2 113,6 155,2 133,8 117,2 117,2
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 31,2 19,2 0,8 1,7 1,1 1,1 0,5
Indtægt ................................................... 28,8 15,0 2,2 3,4 2,7 2,7 2,2
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 34.556,9 35.330,8 37.186,9 37.146,7 36.896,2 36.651,0 36.521,0
Indtægt ................................................... 6.344,6 6.388,5 6.617,9 6.650,8 6.721,1 6.673,0 6.661,1
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 23,9 7,0 6,0 10,1 8,6 6,6 6,6
Indtægt ................................................... 14,8 0,8 1,5 1,9 2,2 2,8 2,8
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 38,5 27,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
Indtægt ................................................... 25,0 118,8 26,3 32,7 50,6 61,6 61,6
28 § 20.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 890,5 944,8 945,0 935,4 905,0 869,0 836,9
11. Salg af varer ....................................... 205,6 157,0 112,0 154,2 132,8 116,2 116,2
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 0,6 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 72,7 51,5 42,7 43,3 42,8 42,8 42,8
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 580,9 585,4 551,9 614,3 596,1 567,4 553,2
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -9,4 -7,7 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 34,0 33,3 31,6 47,3 45,4 37,0 37,0
21. Andre driftsindtægter .......................... 18,4 14,0 0,8 0,2 0,2 0,2 0,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 429,3 453,7 432,4 385,7 354,5 339,0 321,1
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,5 0,2 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 8,2 0,9 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 2,4 4,2 -1,4 -1,7 -1,6 -1,6 -1,7
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 28,8 15,0 2,2 3,4 2,7 2,7 2,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 31,2 19,2 0,8 1,7 1,1 1,1 0,5
Øvrige overførsler ...................................... 28.212,3 28.942,3 30.561,6 30.415,9 30.093,6 29.978,0 29.859,9
30. Skatter og afgifter ............................... 1.080,2 1.072,2 1.111,0 1.112,3 1.056,3 1.041,3 1.029,4
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 1,9 2,0 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 5.262,4 5.314,3 5.506,9 5.538,5 5.664,8 5.631,7 5.631,7
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 7,4 80,0 81,5 - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 462,5 455,9 478,9 482,2 482,2 482,2 482,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 42,4 106,1 52,5 53,1 53,1 53,1 53,1
44. Tilskud til personer ............................. 1.918,7 1.970,0 2.540,5 2.515,3 2.496,8 2.481,8 2.469,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 32.133,2 32.798,7 34.125,2 33.552,2 33.271,6 32.585,4 32.004,5
49. Reserver og budgetregulering ............ - - -10,2 543,9 592,5 1.048,5 1.511,7
Finansielle poster ....................................... 9,1 6,2 4,5 8,2 6,4 3,8 3,8
25. Finansielle indtægter ........................... 14,8 0,8 1,5 1,9 2,2 2,8 2,8
26. Finansielle omkostninger .................... 23,9 7,0 6,0 10,1 8,6 6,6 6,6
Kapitalposter .............................................. 85,6 -64,0 1,9 4,0 4,3 4,9 4,9
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 17,2 7,0 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 10,8 105,8 1,6 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
55. Statslige udlån, afgang ....................... 14,2 13,0 24,7 32,7 50,6 61,6 61,6
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -21,5 -31,3 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ -50,7 3,6 - - - - -
I alt ............................................................. 29.199,9 29.833,5 31.511,6 31.361,8 31.007,7 30.854,1 30.703,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 303,2 - 141,6 3.157,4
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 20. 29
Taxameterstyrede uddannelsesområder
Aktivitetsstyrede uddannelsesområder omfattet af § 20. Undervisningsministeriet
Bevillinger til de aktivitetsstyrede og rammebelagte uddannelsesområder under § 20. Un-
dervisningsministeriet er opført under følgende hovedområder:
§ 20.2. Grundskolen
Hovedområdet omfatter fortrinsvis frie grundskoler og efterskoler.
§ 20.3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Hovedområdet omfatter fortrinsvis erhvervsuddannelser, eux, skolepraktik, fodterapeutud-
dannelsen, adgangsgivende kurser mv., lokomotivføreruddannelsen og fiskeriuddannelsen.
§ 20.4. Gymnasiale uddannelser
Hovedområdet omfatter fortrinsvis erhvervsgymnasiale uddannelser, almengymnasiale ud-
dannelser på henholdsvis offentlige almene gymnasier og private gymnasier samt gymnasiale
suppleringskurser.
§ 20.5. Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse
mv.
Hovedområdet omfatter produktionsskoler, kommunal refusion i forbindelse med erhvervs-
grunduddannelse og den kombinerede ungdomsuddannelse.
§ 20.7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse
Hovedområdet omfatter frie fagskoler, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herunder
arbejdsmarkedsuddannelser), Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, almene voksenuddan-
nelser (herunder studentereksamen og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag, al-
men voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne),
adgangskurser til ingeniøruddannelserne samt pædagogikum for undervisere.
§ 20.8. Tværgående og internationale aktiviteter
Hovedområdet omfatter fortrinsvis tværgående og internationale aktiviteter, introduktions-
kurser og brobygning til ungdomsuddannelser samt prøver og eksamen.
Taxameterstyring
Finansieringen af uddannelserne og institutionerne er baseret på et bloktilskudssystem. Insti-
tutionerne mv. kan i overensstemmelse med gældende lovgivning frit disponere over de samlede
tilskud under ét, ligesom de frit kan disponere over alle indtægter ud over tilskuddene. Bloktil-
skudsformen betyder, at der ikke er lønsums- og personalerammer knyttet til tilskuddene. Insti-
tutionerne kan spare tilskud op.
På de taxameterstyrede områder fastlægges det forventede tilskud på baggrund af takster
fastsat i de årlige finanslove og den budgetterede aktivitet.
I finansåret kan der foretages efterreguleringer af tilskud vedrørende forudgående finansår.
På forslag til lov om tillægsbevilling kan der optages mer-/mindreudgifter betinget af aktivitets-
ændringer, jf. tekstanmærkning 1. Undervisningsministeren kan nedsætte taxametertilskuddene til
institutionerne i indeværende finansår, hvis finansministeren fastsætter en dispositionsbegræns-
ning, eller hvis det i løbet af finansåret viser sig, at de samlede nettoudgifter på de taxameter-
styrede områder under delloftet for driftsudgifter eller på det samlede ministerområde overstiger
finansårets bevillinger, ligeledes jf. tekstanmærkning 1 og 217. Tekstanmærkningerne indebærer
en bemyndigelse til at nedsætte taxametertilskuddene, men ikke en pligt. Der er således flere
andre foranstaltninger, som regeringen vil kunne tage i anvendelse for at sikre overholdelse af
finansårets bevillinger.
Takster/tilskud fastsættes ud fra en overordnet uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering,
således at et landsdækkende udbud tilgodeses bedst muligt inden for de økonomiske rammer.
Takster/tilskud er fastsat, så de sammen med evt. deltagerbetaling samlet set muliggør gennem-
førelse af uddannelserne med den standard, der ønskes. Taksterne/tilskuddene er dermed uaf-
hængige af den enkelte institutions udgiftsdispositioner og omkostningsforhold. Det betyder i
praksis, at det er de politisk fastsatte takster, der er styrende for ressourceforbruget på institutio-
nerne og ikke omvendt.
30 § 20.
Taksterne offentliggøres i et takstkatalog, der findes på ministeriets hjemmeside på
www.uvm.dk/takst.
Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret indplacere nye uddannelser i eksisterende
takstgrupper.
Det er en betingelse, at institutionerne/skolerne overholder bevillingsforudsætninger, til-
skudsbetingelser og disponeringsregler samt varetager de opgaver, der er givet bevilling/tilskud
til. Disponeringsregler for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse er fastsat i bevillingstypen
statsfinansieret selvejende institution, jf. Budgetvejledning 2014. Frie grund- og kostskoler, pro-
duktionsskoler, private gymnasier og studenterkurser samt øvrige tilskudsmodtagende selvejende
institutioner er ikke omfattet af disponeringsreglerne i bevillingstypen statsfinansieret selvejende
institution. Disponeringsregler for disse institutioner reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i Bud-
getvejledning 2014.
Aktivitetsbestemte taxameter-/driftstilskud
Alle aktivitetsbestemte taxameter-/driftstilskud ydes efter fastlagte kriterier fælles for alle
typer af institutioner og for større grupper af uddannelser og ydes fortrinsvis efter takster pr. år-
selev eller pr. studenterårsværk (STÅ).
En årselev svarer som hovedregel til en elev undervist i et skoleår eller en elev/kursist un-
dervist 40 uger på fuld tid og anvendes på de frie grundskoler, efterskoler, erhvervsrettede ung-
domsuddannelser, gymnasiale uddannelser, andre ungdomsuddannelser, frie fagskoler og voksen-,
efter- og videreuddannelse.
På almene voksenuddannelser ydes tilskuddet som en takst pr. årskursist. Antallet af årskur-
sister beregnes som summen af antallet af undervisningstimer på de enkelte hold i det pågældende
finansår multipliceret med antallet af kursister på de respektive hold divideret med 812,5.
Et studenterårsværk (en STÅ) anvendes på adgangskurser til ingeniøruddannelserne, gymna-
siale suppleringskurser og enkelte andre uddannelser. På adgangskurser til ingeniøruddannelserne
og enkelte andre uddannelser svarer et studenterårsværk til et års normeret studie. På gymnasiale
suppleringskurser opgøres STÅ-bidraget på grundlag af fagets varighed i klokketimer og en års-
norm på 812,5 klokketimer. STÅ består enten af eksamens-STÅ (beståede eksaminer), enkelt-
fagseksamens-STÅ (beståede prøve/prøver i faget), semester-STÅ (beståede semestre), eller til-
stedeværelses-STÅ (antal tilstedeværende studerende på bestemte tælledage).
Enkelte takster og tillægstakster ydes som takst pr. elev pr. uddannelse og findes på de fleste
uddannelsesområder.
Taxameter-/driftstilskuddene kan bestå af:
De aktivitetsbestemte drifts-/taxametertilskud til undervisningsudgifter ydes til dækning af
de direkte udgifter forbundet med undervisningens gennemførelse som f.eks. lærerlønudgifter,
lønudgifter til andet personale, der bistår ved undervisningens gennemførelse (f.eks. værksteds-
assistenter og systemadministratorer), udgifter til materialer, lærebøger og læremidler, udgifter til
udstyr og vedligeholdelse heraf samt leje og leasing samt udgifter til vejledning mv.
Driftstaxameter eller taxametertilskud til fællesudgifter ydes til dækning af udgifter til ad-
ministration, ledelse og bygningsdrift samt andre udgifter, der er fælles for den enkelte institution
og som ikke hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelser.
Bygningstaxametertilskud og øvrige bygningstilskud ydes til institutionernes erhvervelse og
opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer til hel eller delvis dækning af udgifter til løbende
- driftstaxametertilskud til undervisnings- og fællesudgifter, eller
- taxametertilskud til undervisningsudgifter som f.eks. undervisningstaxameter, færdiggørel-
sestaxameter og socialt taxameter
- taxametertilskud til fællesudgifter
- bygningstaxametertilskud
- taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse til institutioner, der ikke har overtaget deres
bygninger fra staten.
§ 20. 31
ind- og/eller udvendig vedligeholdelse, husleje, bygningsinventar, ejendomsskatter, re- og nyin-
vestering og henlæggelser hertil samt omkostninger ved finansiering af institutionens ejendom
ved fremmedkapital.
Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse ydes til dækning af udgifter til løbende ind-
vendig vedligeholdelse.
Øvrige aktivitetsbestemte tilskud omfatter f.eks. tilskud til kostafdelinger, skolefritidsordnin-
ger, specialundervisning og inklusion, svært handicappede elever og særligt prioriterede elev-
grupper, internationaliseringstilskud til udvekslingsstuderende mv.
Aktivitetsbestemte tillægstakster omfatter takster, der ydes i tillæg til en eller flere ovenstå-
ende takster til særlige aktiviteter, til aktivitet på særlige institutioner eller til særlige elevgrupper.
Ikke-aktivitetsbestemte tilskud
Ikke-aktivitetsbestemte tilskud kan bestå af:
Grundtilskud mv. ydes som hovedregel som et fast beløb uanset institutionens størrelse.
Grundtilskuddene kan bestå af et eller flere af følgende elementer:
Formålsspecifikke tilskud omfatter tilskud til forsøg og udviklingsaktiviteter, kvalitetssikring,
udviklingsbasering, institutionsudvikling, afholdelse af eksamensudgifter, tilskud til leder- og
skoleforeninger mv.
Øvrige ikke-aktivitetsbestemte tilskud omfatter tilskud, der ydes til mindre uddannelser, dels
hvor antallet af elever på landsplan er så lavt, at det er nødvendigt at yde et ekstra tilskud for at
sikre kvaliteten (skyggeelever), dels af regionale hensyn (skyggeelever, udkantstilskud, etable-
ringstilskud) mv. Øvrige ikke-aktivitetsbestemte tilskud omfatter endvidere bl.a. tilskud til ned-
bringelse af skolepenge, betaling for ophold på en kostafdeling, forældrebetaling for skolefri-
tidsordning samt elevbefordring ved frie grundskoler og tilskud til tyske mindretalsskoler mv.
Kommunale bidrag
Kommunerne refunderer helt eller delvis statens udgifter til tilskud til frie grundskoler, ef-
terskoler, frie fagskoler samt produktionsskoler i form af:
Udbetaling af tilskud
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og
institutioner for almene voksenuddannelser får deres momsudgifter refunderet i henhold til mini-
steriets bekendtgørelse om momskompensation. Tilskud til disse institutioner udbetales efter
- grundtilskud
- formålsspecifikke tilskud
- øvrige ikke-aktivitetsbestemte tilskud.
- et basisgrundtilskud pr. institution, hvilket gælder frie grundskoler, efterskoler, institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almene
voksenuddannelser, private gymnasier og studenterkurser samt frie fagskoler
- et lokalskoletillæg, byskoletillæg, kombinationsskoletillæg og udkantstillæg samt et
grundtilskud til kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
- et uddannelsestypetilskud til institutioner for almengymnasiale uddannelser og private
gymnasier og studenterkurser
- et uddannelsestilskud, arealtilskud, Ø-tilskud og øvrige tilskud til voksenuddannelsescentre.
- et kommunalt bidrag for elever på frie grundskoler, herunder elever i skolefritidsordning,
elever på efterskoler og for elever under 18 år på frie fagskoler den 5. september året før
finansåret.
- et kommunalt bidrag for elever i produktionsskoler over/under 18 år på grundlag af den
faktiske aktivitet i året før finansåret. Derudover er det en forudsætning for, at produk-
tionsskolen kan modtage statslige tilskud, at kommunen yder et kommunalt grundtilskud
til produktionsskolen.
32 § 20.
taxametre ekskl. moms (dvs. uden momsandel). Tilskud til faktiske momsudgifter er opført under
§ 35.12.01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms. Ligeledes udbetales tilskud efter taxametre ekskl.
moms til statsinstitutioner samt til institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tilskud til voksenuddannelsescentre (VUC) udbetales efter takster inklusiv tilskud til udgifter
til ikke-fradragsberettiget købsmoms i det omfang, de vedrører aktivitet gennemført hos drifts-
overenskomstparter, der ikke er omfattet af en momskompensationsordning eller en momsrefu-
sionsordning.
Tilskud til de frie grundskoler, efterskoler, produktionsskoler, private gymnasier og studen-
terkurser, frie fagskoler samt private udbydere af erhvervsrettet uddannelse og tilskud til institu-
tioner for almene voksenuddannelser vedrørende aktivitet hos private driftsoverenskomstparter
udbetales efter taxametre inkl. moms.
Tilskud til tovholderinstitutioner i kombineret ungdomsuddannelse udbetales efter takster in-
klusiv tilskud til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i det omfang, de vedrører aktivitet
gennemført på efterskoler, produktionsskoler, frie fagskoler samt private udbydere af erhvervs-
rettet uddannelse, der ikke er omfattet af en momskompensationsordning eller en momsrefu-
sionsordning.
Antallet af årselever/STÅ som baggrund for udbetalingen af taxametertilskud til uddannelser
til institutioner under Undervisningsministeriet opgøres efter de tælleregler, der gælder for det
enkelte uddannelsesområde og afhænger typisk af tælleperioden, som er det antal undervisnings-
dage, der samlet udbetales tilskud for, når eleven har været optaget på uddannelsen på en på
forhånd fastsat dag (tælledagen) i perioden. Der udbetales taxametertilskud mv. efter følgende
modeller:
a. Frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler
Udbetaling af taxametertilskud til de frie grundskoler (§ 20.22.) udbetales månedsvis forud
på baggrund af et vægtet elevtal i hhv. året før finansåret og finansåret. Udbetaling af tilskud til
efterskoler (§ 20.22.) og frie fagskoler (§ 20.71.) udbetales månedsvis forud på baggrund af an-
tallet af årselever i skoleåret, der slutter i finansåret. Tilskuddene reguleres efterfølgende inden
finansårets udløb.
b. Periodemodel
Udbetalingen af undervisningsrelaterede taxametertilskud inkl. tillægstakster til de erhvervs-
rettede ungdomsuddannelser (§ 20.3.), kombineret ungdomsuddannelse (§ 20.53), ved uddannel-
ser under erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ekskl. private udbydere (§ 20.72.) og ved
almene voksenuddannelser (§ 20.74.) sker månedsvis forud ud fra sidste kvartals faktiske antal
årselever. I årets første tre eller fire måneder udbetales dog et forskud på basis af en prognose
(grundlagsårets årselever) for den enkelte institution. Hvis den forventede aktivitet for finansåret
forventes at afvige betydeligt fra prognosen, der tager udgangspunkt i grundlagsårets aktivitet,
kan der i stedet udbetales tilskud på baggrund af en prognose, der indregner denne forventede
aktivitetsstigning (likviditetssikring). Dette forskud reguleres pr. 31. december i forhold til fjerde
kvartals faktiske antal årselever. Som hovedregel anvendes periodemodellen ved uddannelser,
som har tælleperioder med varighed op til 79 dage.
c. Semestermodel
Udbetalingen af undervisningsrelaterede taxametertilskud til erhvervsrettede ungdomsuddan-
nelser (§ 20.3.) og gymnasiale uddannelser (§ 20.4.) samt taxametertilskud til fællesudgifter og
bygningstaxametertilskud til private gymnasier og studenterkurser (§ 20.43) sker hovedsageligt
månedsvis forud ud fra hvert halvårs faktiske antal årselever. I årets første og tredje kvartal ud-
betales dog et forskud på basis af en prognose (grundlagsårets årselever) for den enkelte institu-
tion. Dette forskud reguleres pr. 31. marts og pr. 30. september i forhold til 1. og 2. halvårs
faktiske antal årselever. Som hovedregel anvendes semestermodellen ved uddannelser, som ikke
har tælleperioder med varighed under 80 dage.
§ 20. 33
d. Eksamens-STÅ, semester-STÅ, tilstedeværelses-STÅ, enkeltfags-STÅ og enkeltfagseksa-
mens- STÅ
Undervisningstaxametertilskud til udbydere af adgangskurser på ingeniøruddannelserne
(§ 20.7.) udbetales månedsvis forud på baggrund af grundlagsårets aktivitet og reguleres i 2. og
4. kvartal i forhold til den faktiske aktivitet. Undervisningstaxametertilskud til udbydere af gym-
nasiale suppleringskurser (§ 20.4) udbetales efter b. Periodemodel.
e. Driftstilskud til produktionsskoler
Driftstilskud samt tillægstaxameter for elever, der deltager i kombinationsforløb, udslus-
ningstilskud samt vejledningstilskud pr. påbegyndt og gennemført EGU-forløb til produktions-
skoler beregnes og afregnes kvartalsvis bagud.
f. Udbetaling af færdiggørelsestaxameter
Udbetalingen af færdiggørelsestaxametertilskud til erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(§ 20.3.) og gymnasiale uddannelser (§ 20.4.) sker månedsvis forud ud fra sidste kvartals fakti-
ske antal færdiggjorte elever. I årets første kvartal gældende for § 20.3. henholdsvis første to
kvartaler gældende for § 20.4. udbetales dog et forskud på basis af en prognose (grundlagsårets
færdiggjorte elever) for den enkelte institution. Dette forskud reguleres pr. 31. december i forhold
til fjerde kvartals faktiske antal færdiggjorte elever.
g. Løbende års aktivitet
Undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametertilskud til øvrige udbydere samt tilskud
til skolepraktik, introduktionskurser og brobygning mv. og fiskeriuddannelsen ydes på grundlag
af det faktiske antal årselever i finansåret (løbende års aktivitet). Tilskud udbetales kvartalsvis
bagud. Dog udbetales undervisningstaxametertilskud til skolepraktik og fiskeriuddannelsen kvar-
talsvis forud. Tilbagebetaling af deltagerbetaling udbetales ligeledes tidstro. Øvrige tillægstakster
ved uddannelser under erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udbetales på baggrund af det
faktiske antal årselever i finansåret og udbetales bagud på baggrund af den faktiske indberetning
til ministeriet.
h. Øvrige tilskud
Øvrige tilskud på efterskoler og frie fagskoler i form af tilskud til særligt prioriterede elev-
grupper samt tilskud til specialundervisning og tilskud til inklusion ydes på baggrund af antallet
af årselever i skoleåret, der slutter i finansåret. For tillægstaksterne gælder desuden, at eleven skal
have gennemført mindst 12 uger af et kursus. Tilskud til svært handicappede elever ydes på
baggrund af antal handicappede elever.
i. Grundlagsåret
For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser
og institutioner for almene voksenuddannelser omfatter grundlagsåret i 2016 enten 4. kvartal 2014
og 1. til 3. kvartal 2015 eller aktiviteten i hele 2015.
j. Taxametertilskud til fællesudgifter og bygningstaxametertilskud til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser, produktionsskoler samt
institutioner for almene voksenuddannelser mv. samt socialt taxameter til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almene
voksenuddannelser mv. ydes på grundlag af antal årselever i grundlagsåret. Tilskud udbetales
kvartalsvis forud til institutionerne.
k. Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse, jf. anmærkningerne under afsnittet Byg-
ningstaxameter, tidligere amtslige institutioner til institutioner for erhvervsrettet uddannelse ud-
betales på grundlag af antal årselever i grundlagsåret. Tilskud udbetales kvartalsvis forud til in-
stitutionerne.
34 § 20.
l. Bygningstilskud til frie grundskoler ydes på grundlag af elevtallet den 5. september året før
finansåret. På efterskoler samt frie fagskoler ydes bygningstilskud på grundlag af antallet af år-
selever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud udbetales månedsvis forud til institu-
tionerne.
m. Grundtilskud og institutionstilskud
Grundtilskud til efterskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almene voksenuddannelser, private gymnasier og studenterkurser,
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og frie fagskoler udbetales kvartalsvis forud til in-
stitutionerne. Grundtilskud til frie grundskoler udbetales månedsvis forud.
NemKonto
Tilskud udbetales til en NemKonto. For en række institutioner på det regulerede område
(institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt efter lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almene voksenuddannelser mv.) udbetales dog
til en låst specifik konto i Statens Koncern Betalinger (SKB).
Kommuner og andre aktørers betaling for uddannelse
I henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skal uddannelsesinstitutioner opkræve betaling for denne ud-
dannelsesaktivitet hos kommunen eller anden aktør efter de takster, der følger af finansloven.
Taksterne offentliggøres i et takstkatalog, der findes på ministeriets hjemmeside på
www.uvm.dk/takst.
Kommunal betaling for kursister under 18 år ved påbegyndelse af almen voksenuddannelse
sker på grundlag af en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.
Bygningstaxametertilskud, tidligere amtslige institutioner
I 2010 overgik de tidligere amtslige uddannelser til bygningstaxametertilskud i forbindelse
med tilbud om at overtage deres bygninger fra staten.
Til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, der ikke har fået tilbud om at overtage deres
bygninger fra staten pr. 1. januar 2016, udbetales der taxametertilskud til indvendig vedligehol-
delse i stedet for bygningstaxametertilskud. Differencen mellem bygningstaxametertilskud og
taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse overføres til § 20.85.12. Lokaleforsyning til
overførte amtslige uddannelsesinstitutioner til afholdelse af udgifter, der er forbundet med byg-
ningerne. Differencerne overføres som interne statslige overførsler fra de relevante bygnings-
taxameterkonti.
Politiske aftaler
Aftale om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er der på Undervis-
ningsministeriets område i årene 2015-18 udmøntet 204,6 mio. kr. til ordblindeundervisning, pulje
til uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen.
Aftale om vækstpakke 2014 af juni 2014
Som led i Aftale om en vækstpakke af juni 2014 er der på Undervisningsministeriets område
i årene 2014-20 udmøntet 658,7 mio. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse samt 96,5
mio. kr. til bedre og flere praktikpladser i årene 2014-15.
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014
Regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance har 24. februar 2014 indgået Aftale om bedre og mere attraktive er-
§ 20. 35
hvervsuddannelser. I aftalen opstilles fire mål, som skal sikre, at der bliver flere dygtige er-
hvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op til virksomhedernes behov:
Inden for rammerne af de fire overordnede mål gennemføres en bred vifte af initiativer, og
der er i den forbindelse afsat bevilling hertil på § 20.1. Administration mv, § 20.3. Erhvervsud-
dannelser, § 20.4. Gymnasiale uddannelser, § 20.5. Produktionsskoler, § 20.7. Folkeoplysning
samt voksen-, efter- og videreuddannelse, § 20.8. Tværgående og internationale aktiviteter og
§ 20.9. Støtteordninger mv.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013
Regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti har 7. juni 2013 indgået Aftale om et fag-
ligt løft af folkeskolen af juni 2013. Derudover har regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti 13. juni 2013 indgået aftale om gennemførelse af hovedparten
af initiativerne i aftalen af 7. juni 2013 fra skoleåret 2014/2015. Aftalen af 7. juni 2013 indeholder
tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at
forbedre elevernes faglige niveau:
- en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
- et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
- få klare mål og regelforenklinger.
Inden for rammerne af de tre indsatsområder gennemføres en bred vifte af initiativer, og der
er i den forbindelse afsat bevilling hertil på § 20.11.01. Departementet, § 20.11.31. Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, § 20.11.79. Reserver og budgetregulering, § 20.29.11. Fagligt løft af
folkeskolen, § 20.22.01. Frie grundskoler mv., § 20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie
grundskoler og efterskoler og § 20.87.01. Prøver og eksamen mv.
Aftale om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013
Regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance har 18. april 2013 indgået Aftale om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddan-
nelse og job af april 2013. Aftalen indebærer bl.a., at det eksisterende uddannelsespålæg for unge
under 25 år udvides til at omfatte unge under 30 år, ligesom der sker en styrkelse af kommunernes
visitation. Med aftalen er der afsat midler til meraktivitet på ungdoms- og voksenuddannelserne
som følge af uddannelsespålægget, svarende til 288,7 mio. kr. i 2016 og 321,7 mio. kr. i 2017
og frem. Derudover er der afsat en reserve til it-udgifter og øget administration forbundet med
udvidet underretningspligt på 0,5 mio. kr. årligt i 2015 og frem. Yderligere er indbetalingen til
VEU-godtgørelse nedbragt som kompensation for merudgifter forbundet med skolepraktikydelse,
svarende til 22,6 mio. kr. i 2016 og 56,6 mio. kr. i 2017 og frem.
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april 2013
Regeringen (SRSF) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance indgik 18. april 2013 Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse af april 2013. Initiativerne i aftalen skal understøtte et velfungerende og effektivt
SU-system, som samtidig sikrer, at unge har mulighed for at tage en uddannelse uanset opvækst,
social baggrund og forældrenes økonomiske situation. Endvidere forbedres befordringsrabatord-
ningen vedrørende ungdomsuddannelserne mv. i form af en fjernelse af egenbetalingen samt øget
afregning ved kørsel i egen bil. Initiativet om højst fem ungdomsuddannelser med SU medfører
mindreaktivitet på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og hf-
og stx-enkeltfag som almen voksenuddannelse, svarende til i alt 110,7 mio. kr. årligt i 2016 og
frem. Initiativ om øget støtte til befordringsgodtgørelse medfører øgede udgifter til befordrings-
rabat, svarende til 5,1 mio. kr. årligt i 2016 og frem.
- Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
- Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
- Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
- Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
36 § 20.
Aftale om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013 af november
2012
Regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
har 8. november 2012 indgået Aftale om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelses-
garanti for 2013 af november 2012. Aftalen omfatter styrket uddannelsesgaranti, mere kvalitet i
erhvervsuddannelserne, etårig videreførsel af Ungepakke II samt videreførelse af VEU-centre.
Takstudvikling
Effektiviseringspotentiale vedrørende statens indkøbsprogram
Niende fase af statens indkøbsprogram er iværksat. Indkøbsaftalerne træder i kraft i 2015.
Effektiviseringspotentialet vedr. 2015 og frem er udmøntet dels på Undervisningsministeriets
departement med tilhørende styrelser og statsinstitutioner (§ 20.1.), dels på efterskoler (§ 20.2.),
institutioner for erhvervsrettet uddannelse (§ 20.3.), institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser (§ 20.4.), frie fagskoler og institutioner for almene voksenuddannelser (§ 20.7.).
Effektiviseringspotentialet vedrørende niende fase af statens indkøbsprogram udgør for Un-
dervisningsministeriets departement med tilhørende styrelser 3,5 mio. kr. årligt i 2015 og frem.
For de selvejende institutioner udgør effektiviseringspotentialet 10,7 mio. kr. i 2015 og frem.
Effektiviseringspotentialet udmøntes som takstnedsættelser primært på fællesudgiftstaxametre.
Som led i Aftale om Finansloven for 2014 er der endvidere på finansloven for 2015 udmøntet
effektiviseringspotentiale vedrørende fase 8 af statens indkøbsprogram, som har en stigende profil
fra 2015-2016.
Omstillingsreserve
Omstillingsreserven, der blev etableret på finansloven for 2011 for budgetåret 2014 og vide-
reført i 2015, 2016, 2017 og 2018, videreføres ligeledes i 2019. Omstillingsreserven finansieres
ved en reduktion af taksterne med 2 pct. på hele uddannelsesområdet med undtagelse af de frie
grundskoler. Omstillingsreserven udgør 499,3 mio. kr. i 2016, 984,1 mio. kr. i 2017, 1.453,1 mio.
kr. i 2018 og 1.939,4 mio. kr. i 2019 og kan anvendes til intern omprioritering.
Reduktion vedrørende grunddataprogrammet
Der er indarbejdet effektiviseringsgevinster på løn og øvrig drift som følge af gennemførsel
af grunddataprogrammet. Hertil indgår også omlægning af betalingen for CVR-frikøbsaftale og
KMS statsaftale. Effektiviseringspotentialet udgør 2,0 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr. årligt i 2016
og frem. Effektiviseringspotentialet er udmøntet på hhv. § 20.11.01. Departementet, § 20.11.31.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, § 20.87.01.21. Afholdelse af folkeskolens afsluttende
prøver, § 20.42.51. Sorø Akademis Skole, § 20.81.11. Danmarks Evalueringsinstitut, § 20.82.11.
Styrelsen for It og Læring, § 20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø, § 20.89.01. For-
søgs- og udviklingsarbejde mv. § 20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv.
Nedlagte konti
§ 20.11.79.11. Lønreserve er nedlagt og bevillingen er delvist overført til § 20.11.01. De-
partementet.
§ 20.72.05. Øget aktivitet på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er nedlagt og be-
holdningen er overført til § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv.
§ 20.93.27. Indbetaling fra virksomheder til deltagerstøtte er nedlagt og bevillingen er over-
ført til § 20.93.25.50. Indbetaling fra virksomheder til deltagerstøtte.
§ 20.1. 37
Administration mv.
§ 20.1. Administration mv. omfatter bevillinger til ministeriets drift under § 20.11.01. De-
partementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Endvidere omfatter hoved-
området bevillinger vedrørende vejledningsaktiviteter under § 20.11.22. Vejledningsaktiviteter
mv. og bevillinger til budgetreguleringer mv. under § 20.11.78. Budgetreguleringer vedrørende
delloft for indkomstoverførsler og § 20.11.79. Reserver og budgetregulering.
Udbetaling af tilskud
§ 20.1. Administration mv. er omfattet af anmærkningerne i afsnittet NemKonto under § 20.
Undervisningsministeriet.
20.11. Centralstyrelsen
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
20.11.01. Departementet (Driftsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 og Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne
i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger, herunder lønsum, mellem
§ 20.11.01. Departementet, § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, § 20.42.51. Sorø Akademis Skole, § 20.81.11. Danmarks Eva-
lueringsinstitut, § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring og § 20.89.15.
Dansk Center for Undervisningsmiljø.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og ud-
viklingsarbejde mv., § 20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren og
§ 20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet til
§ 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger (lønsum samt overhead) fra §
20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, § 20.72.06. Mere
og bedre voksen- og efteruddannelse, § 20.82.02. It-ydelser til uddannel-
sessektoren, § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. og § 20.89.04.
Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet til § 20.11.01. Depar-
tementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, såfremt
dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i henholdsvis
departementet og styrelserne i stedet for ved anvendelse af ekstern konsu-
lent- og teknikerbistand, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
38 § 20.11.01.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 204,4 230,0 196,4 195,9 187,7 181,8 176,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... -6,7 -4,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 23,6 7,3 0,1 0,1 0,6 0,6 0,1
Udgift ........................................................... 214,5 217,3 196,5 196,0 188,3 182,4 176,8
Årets resultat ............................................... 6,8 15,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 213,5 215,5 193,4 195,9 188,2 182,3 176,7
Indtægt .................................................. 23,6 7,3 - - 0,5 0,5 -
55. Styrkelse af kommunernes arbej-
de med tosprogedes skolepræsta-
tioner
Udgift .................................................... 1,0 1,8 - - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
64. Vækstpakkeinitiativer angående
praktikpladskampagner
Udgift .................................................... - - 3,0 - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Bemærkninger: Der er budgetteret med en intern statslig overførselsudgift vedrørende attaché i Bruxelles på 0,5 mio. kr.
i 2016 og 2019 til § 21.11.01. Departementet og på 1,1 mio. i 2017 og 2018 til § 06.11.01. Udenrigstjenesten .
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 6,0
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets formål er at give ministeren, regeringen og Folketinget det bedst mulige
faglige grundlag for at føre undervisningspolitik og sikre effektive samt bæredygtige uddannelser
og uddannelsesinstitutioner med henblik på at gøre det muligt for danske grundskoler og uddan-
nelsesinstitutioner at tilbyde pædagogisk arbejde, undervisning og uddannelse af høj faglig kva-
litet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger.
Departementet har ansvar for på tværs af hele ministerområdet at fastlægge strategier og mål
for den langsigtede udvikling af uddannelsesområderne og at sætte rammer for og varetage styring
og koordination af det arbejde, der udføres af ministeriets styrelser og statsinstitutioner.
Det gøres ved, at departementet foretager uddannelsespolitiske analyser, lovforberedelse,
ressourceprioritering og løbende opfølgning på fremdrift i reformimplementering mv.
Ministeriets serviceydelser til borgere og institutioner varetages af Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring.
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Styrkelse af kommunernes arbejde med
tosprogedes skolepræstationer.............................................. 1,0 12-2010 12-2015
2. Vækstpakkeinitiativer angående praktikpladskampagner.... 5,0 12-2014 12-2015
§ 20.11.01. 39
Departementet består af Minister- og Ledelsessekretariatet, Kommunikationssekretariatet,
Juridisk Center, Økonomi- og Koncernafdelingen, Afdelingen for Grundskole og Afdelingen for
Ungdoms- og Voksenuddannelser.
Hovedkontoen omfatter en række ikke-virksomhedsbærende hovedkonti, jf. nedenstående ta-
bel.
Yderligere oplysninger om departementet findes på www.uvm.dk.
Virksomhedsstruktur
20.11.01. Departementet, CVR-nr. 20453044, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
20.21.11. Aflønning af statstjenestemænd
20.84.31. Europaskolerne
20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
5. Opgaver og mål
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.11.01. Departementet til
§ 20.29.08. Evaluering og internationale undersøgelser i grundskolen.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.11.22. Vejledningsakti-
viteter mv. til § 20.11.01. Departementet.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af nedenstående bevillinger til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration mv. af projekterne,
aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, og der er i forbindelse her-
med adgang til overførsel af bevillinger til § 20.11.01. Departementet fra
§ 20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren, § 20.84.21. Anden interna-
tional virksomhed, § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv.,
§ 20.89.03. Driftstilskud mv. til foreninger og organisationer og
§ 20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet.
BV 2.6.5. Departementet kan på forslag til lov om tillægsbevilling optage gebyrind-
tægter som følge af Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet i
forbindelse med betaling for behandling af ansøgninger om udbud af ung-
domsuddannelser i udlandet og i denne forbindelse forhøje lønsumsloftet,
dog maksimalt svarende til den faktiske lønudgift.
Opgaver Mål
1. Generel minister- og folke-
tingsbetjening
At betjene minister, regering og Folketing ved at forberede
materiale til ministeren samt besvare spørgsmål til Folketinget
mv. Betjeningen skal være rettidig og give minister, regering
og Folketing det bedst mulige beslutningsgrundlag.
40 § 20.11.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Departementets opgaver og udgifter har ændret sig væsentligt som følge af en organisationsændring i
ministeriet pr. 1. april 2015 . Regnskab 2013-2014 er derfor ikke medtaget i oversigten. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration udgør en forholdsvis stor andel af de samlede udgifter, idet støttefunktioner som husleje, ejen-
domsdrift, bygningsvedligehold, økonomi, personaleadministration og kommunikation for departementet, § 20.11.31.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring er helt eller delvist samlet i departementet
med henblik på effektivisering og en bedre kapacitetsudnyttelse.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 23,6 7,3 0,1 0,1 0,6 0,6 0,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 23,6 7,3 - - 0,5 0,5 -
Bemærkninger: Der er budgetteret med en intern statslig overførselsindtægt vedrørende attaché i Bruxelles på 0,5 mio.
kr. i 201 7 og 201 8 fra § 21.11.01. Departementet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 212 224 193 199 195 190 185
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 119,6 129,2 118,7 121,8 119,5 116,4 113,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 119,6 129,2 118,7 121,8 119,5 116,4 113,3
2. Undervisningspolitik At udvikle og koordinere undervisningspolitikken, herunder
at udarbejde analyser og sætte rammer for, at uddannelsesin-
stitutionerne kan tilbyde serviceydelser af høj faglig kvalitet
på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale
forudsætninger.
3. Styring At varetage styrings- og controlleropgaver på ministerområ-
det. Styringen skal fremme effektiv ressourceudnyttelse og
driftsstyring, herunder økonomi- og institutionsstyring, som
sikrer effektive og bæredygtige uddannelsesinstitutioner.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.......................................... 196,5 196,0 188,3 182,4 176,8
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration............ 86,4 86,1 82,7 80,2 77,7
1. Generel minister- og
folketingsbetjening...................... 20,4 20,4 19,6 19,0 18,4
2. Undervisningspolitik................... 60,6 60,4 58,1 56,2 54,5
3. Styring......................................... 29,1 29,1 27,9 27,0 26,2
§ 20.11.01. 41
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 6,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 44,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 50,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,4 2,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
+ anskaffelser .............................................. 1,3 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
- afhændelse af aktiver ............................... 10,8 0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -9,4 0,9 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,3 1,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Låneramme .................................................. - - 62,6 12,6 12,6 12,6 12,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 0,6 3,2 3,2 3,2 3,2
Egenkapitalen i alt svarer til den bogførte egenkapital primo 2015. Der er adgang til på balancen at indregne internt af-
holdte omkostninger til udviklingsprojekter.
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter ved driften af departementet, herunder lønninger og øvrige
driftsudgifter.
Bevillingen anvendes til dækning af omkostningerne i forbindelse med departementets vare-
tagelse af udvikling, drift, ministerbetjening og lovgivning for uddannelsernes indhold og styring,
uddannelsernes administration, udvikling af økonomistyringen herunder taxametersystemet for
uddannelsesinstitutionerne, koncernstyring og ressourceprioritering samt sekretariatsbetjening af
råd og nævn.
Udover de departementale opgaver kan der af bevillingen i øvrigt afholdes driftsudgifter til
trykning af uddannelsesbeviser på AMU-området.
55. Styrkelse af kommunernes arbejde med tosprogedes skolepræstationer
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
64. Vækstpakkeinitiativer angående praktikpladskampagner
Bevillingen anvendes til initiativer, som understøtter det praktikpladsopsøgende arbejde og
indsatsen i forhold til praktikpladssøgende elever. Initiativerne omfatter en målrettet informa-
tionsindsats, som har til formål at understøtte de udfordringer, skoler og virksomheder står over
for i forhold til oprettelse af praktikpladser mv., samt en fortsættelse af Undervisningsministeriets
kampagne fra 2014 med fokus på startpakker og hotline for nye virksomheder, som ikke tidligere
eller ikke i en årrække, har ansat elever.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter konsulent- og serviceydelser mv. i tilknytning til
ministeriets ordinære virksomhed, herunder blandt andet informationsvirksomhed.
20.11.22. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til vejledningsaktiviteter mv. under Landscenter for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. LB nr. 671 af
21. juni 2010, som ændret ved lov nr. 634 af 16. juni 2014, herunder til varetagelse af en vi-
denscenterfunktion, samt til øvrige vejledningsaktiviteter mv.
42 § 20.11.22.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,5 7,3 4,2 4,5 4,2 3,9 3,8
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Vejledningsaktiviteter mv.
Udgift ................................................... 15,5 7,3 4,2 4,5 4,2 3,9 3,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 15,5 7,3 3,2 3,5 3,2 2,9 2,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 25,3
I alt .................................................................................................................................. 25,3
10. Vejledningsaktiviteter mv.
Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med analyser, udredninger, evalueringer og initi-
ativer af forsknings- og udviklingsmæssig karakter samt til kursus-, konference- og informa-
tionsvirksomhed og til internationalt samarbejde inden for vejledningsområdet.
Derudover kan bevillingen anvendes til afholdelse af driftsudgifter i forbindelse med aktivi-
teter indenfor formålene på hovedkontoen. Endeligt kan bevillingen anvendes til finansiering af
tilskud til forsøg og udvikling indenfor vejledningsområdet.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.11.22. Vejlednings-
aktiviteter mv. til § 20.11.01. Departementet og § 20.82.11. Styrelsen
for It og Læring i forbindelse med vejledningsaktiviteter og understøt-
telse af ansøgningsprocessen for ungdomsuddannelserne.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i
forbindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige
ministerier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
§ 20.11.31. 43
20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Driftsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet
Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 179,3 180,2 184,0 175,7 171,2 143,1 132,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... -4,0 0,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 4,7 4,8 4,7 2,2 2,2 2,2 2,2
Udgift ........................................................... 177,9 186,7 188,7 177,9 173,4 145,3 134,8
Årets resultat ............................................... 2,2 -0,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 152,3 148,0 146,7 149,8 145,3 137,3 134,8
Indtægt .................................................. 4,7 4,6 4,7 2,2 2,2 2,2 2,2
40. TaskForce enhed for tosprogede
elever
Udgift .................................................... 8,9 12,1 11,2 - - - -
Indtægt .................................................. 0,0 0,3 - - - - -
60. Inklusionsudvikling
Udgift .................................................... 10,9 14,3 15,6 20,1 20,1 - -
70. FastholdelsesTaskforce
Udgift .................................................... 5,7 12,2 11,2 - - - -
75. Brug for alle unge
Udgift .................................................... - - 4,0 8,0 8,0 8,0 -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 48,6
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets formål at understøtte og fremme kvalitetsud-
vikling i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på voksen- og efteruddannelserne. Styrelsen
har blandt andet ansvaret for udgående kvalitets- og kapacitetsunderstøttende aktiviteter og for
udvikling af fag og uddannelsers indhold på Undervisningsministeriets område.
Det er styrelsens formål at varetage tilsynsopgaver for uddannelsesområder på Undervis-
ningsministeriets område i forhold til blandt andet a) fagligt og pædagogisk tilsyn, b) institutionelt
tilsyn, c) økonomisk tilsyn, d) tilsyn på støtteområdet og e) andet tilsyn.
Det er herudover styrelsens formål at fremme evalueringskulturen i uddannelserne gennem
drift og løbende udvikling af prøver, test og eksaminer på uddannelserne på Undervisningsmini-
steriets område samt gennem formidling af viden herom til sektoren.
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Task Force enhed for tosprogede elever ............................. 16,2 12-2013 12-2015
2. Inklusionsudvikling .............................................................. 17,0 12-2012 12-2016
3. FastholdelsesTaskforce......................................................... 15,4 12-2013 12-2016
44 § 20.11.31.
Styrelsen har endvidere til formål at forestå korrekt tilskudsforvaltning til selvejende institu-
tioner, at føre økonomisk tilsyn hermed samt at drive og udvikle administrationen af uddannel-
sesstøtteordninger, herunder blandt andet VEU-godtgørelse og tilskud til specialundervisning og
specialpædagogisk støtte. Styrelsen skal sikre korrekt forvaltning af tilskud fra puljebevillinger
samt at understøtte og vejlede om regnskabsmæssige forhold for Undervisningsministeriets kon-
cern.
Styrelsen administrerer de specialpædagogiske støtteordninger på de frie grundskoler , efter-
skoler, frie fagskoler og ungdomsuddannelser mv. samt en forsøgsordning for arbejdsmarkeds-
uddannelserne. Styrelsen administrerer endvidere den specialpædagogiske støtteordning for stu-
derende i videregående uddannelser efter driftsoverenskomst med Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet samt den specialpædagogiske støtteordning for elever på folkehøjskoler efter drifts-
overenskomst med Kulturministeriet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager endelig sekretariatsbetjening af flere nævn.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet består af et direktionssekretariat og syv kontor-
er/centre: Grundskolecenteret, Kontor for Prøver, Eksamen og Test, Gymnasiekontoret, EUD-
kontoret, Kontor for VEU og Tværgående opgaver, Kontor for Fastholdelse og SPS samt Øko-
nomisk-Administrativt Center.
Hovedkontoen omfatter én ikke-virksomhedsbærende hovedkonto , jf. nedenstående tabel.
Yderligere oplysninger om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet findes på www.stu-
kuvm.dk.
Virksomhedsstruktur
20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, CVR-nr. 29634750, er virksomhedsbærende
hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende ho-
vedkonti:
20.87.01. Prøver og eksamen mv.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.11.31. Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet og § 19.11.06. Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte til afholdelse af udgifter i forbindelse
med administration af udbetaling af tilskud i forhold til uddannelser på
erhvervsakademier og professionshøjskoler mv., SVU til og med ung-
domsuddannelsesniveau, befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser, SPS til personer ved videregående uddannelser
samt administration og udvikling af it-opgaver i SU-systemkomplekset
inklusiv kontorstøttesystemer.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger til § 20.11.31. Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet fra § 20.11.01. Departementet til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af udbetaling af tilskud og
økonomisk controlling i forhold til folkehøjskoler.
§ 20.11.31. 45
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
5. Opgaver og mål
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af nedenstående bevillinger
til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration mv. af pro-
jekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, og der er i for-
bindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 20.11.31.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fra § 20.89.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv., § 20.89.03. Driftstilskud mv. til foreninger og
organisationer og § 20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisnings-
ministeriet.
BV 2.6.5. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan på forslag til lov om til-
lægsbevilling optage gebyrindtægter som følge af Lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet i forbindelse med betaling for behand-
ling af ansøgninger om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og i
denne forbindelse forhøje lønsumsloftet, dog maksimalt svarende til den
faktiske lønudgift.
Opgaver Mål
1. Kvalitetsudvikling i grundsko-
len
Det er styrelsens mål at medvirke til lokal kvalitetsudvikling
i grundskolen. Dette sker primært via læringskonsulent-
korpset, der samarbejder med kommuner, folkeskoler og i
visse tilfælde også de frie skoler. Styrelsens mål er herved
at medvirke til lokal kapacitetsopbygning, kvalitetsudvikling,
omstillingen til øget inklusion, højnelse af tosprogede elevers
faglighed og virkeliggørelse af målene i folkeskolereformen.
Styrelsens mål er endvidere at kvalitetsudvikle grundskolen
ved kontinuerligt at udvikle fagene gennem udvikling af fa-
genes indhold, udviklingsprojekter, lærervejledning mv. Dele
af kvalitetsudviklingen foregår i sammenhæng med kvali-
tetstilsynet på grundskoleområdet.
2. Kvalitetsudvikling på ung-
domsuddannelserne
Det er styrelsens mål at understøtte og fremme kvalitetsud-
viklingen på ungdomsuddannelserne. Styrelsen udarbejder
rammer for erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddan-
nelser mv. Styrelsen skal fremme kvalitetsudviklingen på
ungdomsuddannelserne generelt blandt andet gennem kvali-
tetsunderstøttende tiltag med henblik på kapacitetsopbygning
lokalt, herunder via forløb med skoleudvikling i praksis og
via fag- og læringskonsulenternes rådgivende og kvalitets-
understøttende tiltag.
46 § 20.11.31.
3. Kvalitetsudvikling mv. på vok-
sen- og efteruddannelserne
Det er styrelsens mål at udvikle, drive og forny indholdet og
styringen af både almen samt erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse i henhold til de politiske målsætninger om al-
mene kompetencer, arbejdsmarkedsrelevans og bidrag til
vækst.
Det er styrelsens mål at understøtte fleksibilitet, kvalitet samt
hurtig respons og omstillingsevne i forhold til nye opkvali-
ficeringsbehov på arbejdsmarkedet, samtidig med at risiko
for misbrug af systemet minimeres.
Det er styrelsens mål at have et tæt og løbende samarbejde
med uddannelsesinstitutioner, skole- og bestyrelsesforenin-
ger, VEU-centre og arbejdsmarkedets parter (VEU-rådet og
efteruddannelsesudvalgene) om implementering af politiske
initiativer, udviklingsopgaver og koordinering af udbud af
almen og erhvervsrettet VEU.
4. Kvalitetstilsyn Det er styrelsens mål at forestå et tilsyn, der medvirker til
at understøtte og realisere undervisningspolitiske målsætnin-
ger, herunder reformerne på folkeskole- og EUD-områderne,
og som har en proaktiv, kvalitetsfremmende virkning.
Tilsynsarbejdet sker inden for styrelsens samlede strategi for
det dialogbaserede kvalitetstilsyn med uddannelser inden for
Undervisningsministeriets ressort. Strategien implementeres
på de forskellige uddannelsesområder gennem konkrete til-
synsplaner.
Det dialogbaserede kvalitetstilsyn består overordnet af et a)
fagligt og pædagogisk tilsyn, b) institutionelt tilsyn, c) øko-
nomisk tilsyn, d) tilsyn på støtteområdet og e) andet tilsyn.
Kvalitetstilsynet foregår i sammenhæng med kvalitetsudvik-
lingen på de enkelte uddannelsesområder.
5. Prøver, test og eksamen Det er styrelsens mål at fremme evalueringskulturen i ud-
dannelserne. Som led i dette arbejde har styrelsen fokus på
fortsat udvikling af og formidling af viden om de nationale
test i folkeskolen, folkeskolens prøver, prøver på de gymna-
siale- og erhvervsfaglige uddannelser, forberedende voksen-
undervisning, almen voksenuddannelse samt om danskprøver
for voksne udlændinge og statsborgerskabsprøven.
Det er styrelsens mål fortsat at styrke kvaliteten af indholdet
i test- og prøveopgaver i samarbejde med opgavekommis-
sioner, lærings- og fagkonsulenter samt at forestå en effektiv
prøveadministration og sikre den fortsatte udvikling af test-
og prøvesystemet.
Der er særligt fokus på at sikre den fortsatte udvikling og
anvendelse af digitale test og prøver, herunder implemente-
ring af internetbaserede løsninger på grundskole- og gymna-
sieområdet.
§ 20.11.31. 47
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Styrelsen for Undervisning og Kvalitets opgaver og udgifter har ændret sig væsentligt som følge af en
organisationsændring i ministeriet pr. 1. april 2015. Regnskab 2013-2014 er derfor ikke medtaget i oversigten. Hjælpe-
funktioner samt generel ledelse og administration udgør en forholdsvis lille andel af de samlede udgifter, idet støtte-
funktioner som husleje, ejendomsdrift, bygningsvedligeholdelse, økonomi, personaleadministration og kommunikation for
§ 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og § 20.11.01. Departementet er samlet i departementet med henblik
på effektivisering og en bedre kapacitetsudnyttelse.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,7 4,8 4,7 2,2 2,2 2,2 2,2
6. Øvrige indtægter .................................... 4,7 4,8 4,7 2,2 2,2 2,2 2,2
Bemærkninger: Der er budgetteret med en intern statslig overførselsindtægt på 2,2 mio. kr. i 2016 og i BO-årene fra §
07.18.03. Ministeriets fond til undervisning og folkeoplysning, oplysningsforbund m.fl. samt ungdomsformål til dækning
af udgifter ved administration af udlodningsmidler. Af de 2,2 mio. kr. kan der afholdes lønudgifter, dog maksimalt sva-
rende til den faktiske lønudgift i forbindelse med administrationen af udlodningsmidler.
6. Tilskud og regnskab Det er styrelsens mål at beregne og udbetale korrekt tilskud
til tiden til selvejende institutioner samt foretage opfølgning
på institutionernes anvendelse af tilskuddet.
Det er styrelsens mål at sikre korrekt og god forvaltning af
tilskud fra puljebevillinger.
Det er styrelsens mål at understøtte og vejlede om regn-
skabs-mæssige forhold for Undervisningsministeriets kon-
cern, så der kan aflægges korrekte og rettidige regnskaber
og årsrapporter.
7. Rammer for og styring af ud-
dannelsesstøtteordninger
Det er styrelsens mål at udvikle, drive og forny administra-
tionen af uddannelsesstøtteordninger (VEU-godtgørelse og
specialpædagogisk støtte (SPS)), så administrationen sker
korrekt og effektivt.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt 184,0 177,9 173,4 145,3 134,8
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ....... 6,1 6,1 6,0 5,6 5,5
1. Kvalitetsudvikling i
grundskolen ............................ 54,8 58,9 57,3 35,4 26,9
2. Kvalitetsudvikling på
ungdomsuddannelserne .......... 50,6 39,8 38,8 36,8 36,1
3. Kvalitetsudvikling mv. på
voksen- og efteruddannelserne 20,7 20,9 20,4 19,3 19,0
4. Kvalitetstilsyn......................... 6,5 6,5 6,3 6,0 5,8
5. Prøver, test og eksamen......... 17,1 17,3 16,9 16,0 15,7
6. Tilskud og regnskab............... 23,1 23,3 22,7 21,5 21,1
7. Rammer for og styring af
uddannelsesstøtteordninger .... 5,1 5,1 5,0 4,7 4,7
48 § 20.11.31.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 289 248 274 278 263 230 219
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 156,9 156,5 158,9 156,5 148,7 129,9 123,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 156,9 156,5 158,9 156,5 148,7 129,9 123,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 13,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 15,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
+ anskaffelser .............................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
- afhændelse af aktiver ............................... 0,1 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,1 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Låneramme .................................................. - - 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3
Egenkapitalen i alt svarer til den bogførte egenkapital primo 2015.
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen anvendes til dækning af udgifter forbundet med Styrelsen for Undervisning og
Kvalitets almindelige drift.
40. TaskForce enhed for tosprogede elever
Der er i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance om udmøntning af satspuljen for 2012 af november 2011 afsat midler
til Tosprogs-Taskforcen. Tosprogs-Taskforcens formål er at hæve det faglige niveau for tospro-
gede elever i grundskolen med henblik på, at de efterfølgende kan gennemføre en ungdomsud-
dannelse. Bevillingen anvendes til drift af Tosprogs-Taskforcen, herunder rådgivning af kommu-
ner, skoler, fritidsordninger og dagtilbud. Rådgivningen gennemføres både som landsdækkende
indsatser i form af indsamling, udvikling og udbredelse af gode eksempler og redskaber på om-
rådet og i form af individuel rådgivning og hjælp til konkrete indsatser i udvalgte samarbejds-
kommuner, -skoler og -institutioner.
60. Inklusionsudvikling
Der er i forbindelse med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2015 afsat midler til for-
længelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats. Der kan af bevillingen af-
holdes udgifter til et rådgivningsteam, som skal bistå kommunerne i deres omstillingsproces til
øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Teamet indgår partnerskaber med udvalgte
kommuner og yder løbende rådgivning til alle kommuner. Bevillingen anvendes til etablering og
drift af rådgivningsteamet, herunder administration og rejser. Bevillingen anvendes endvidere til
aktiviteter i partnerskabskommunerne, som fx ekstern konsulentbistand, samt centralt forankrede
initiativer og udviklingsprojekter. Den oprindelige bevilling i 2012-2015 var afsat i forbindelse
med Aftale om satspuljen for 2012.
§ 20.11.31.70. 49
70. FastholdelsesTaskforce
Der er i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober
2012 afsat midler til FastholdelsesTaskforcen. FastholdelsesTaskforcen skal i perioden 2013-2016
understøtte, at udsatte unge med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, herunder
etniske minoritetsunge, påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.
Indsatsen tager afsæt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanens tidligere arbejde og vil ho-
vedsageligt have to spor. For det første at implementere en række udviklede redskaber, metoder
og pædagogikker i samarbejde med udvalgte skoler for at styrke undervisningens kvalitet, tilret-
telæggelse og gennemførelse herunder kompetenceudvikling af lederne og underviserne. For det
andet at arbejde med en række modelskoler for at opnå øget viden på området. Til indsatsen vil
blive tilknyttet forskning og ekstern evaluering.
75. Brug for alle unge
Brug for alle unge har til formål at understøtte, at en større andel af de ikke uddannelsesparate
unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Brug for alle unge samarbejder med
Ungdommens Uddannelsesvejledning og udvikler og afprøver udvalgte erfaringsbaserede metoder
og koncepter i den fokuserede vejledningsindsats.
20.11.78. Budgetreguleringer vedrørende delloft for indkomstoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - -0,6 -1,7 -2,8
10. Budgetregulering vedrørende af-
dæmpet regulering af indkom-
stoverførsler afledt af skatteafta-
len fra juni 2012
Udgift ................................................... - - - - -0,6 -1,7 -2,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - -0,6 -1,7 -2,8
10. Budgetregulering vedrørende afdæmpet regulering af indkomstoverførsler afledt af
skatteaftalen fra juni 2012
Der indgår i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 en afdæmpet regulering af forskellige indkomstoverførsler, der er
skattepligtige og reguleres efter satsreguleringsloven i perioden 2016-2023. I 2017 reguleres de
omfattede ydelser med satsreguleringsprocenten fratrukket et fradrag på 0,4 pct. og i 2018-2023
med et fradrag på 0,75 pct.
20.11.79. Reserver og budgetregulering
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
50 § 20.11.79.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -10,2 543,9 593,1 1.050,2 1.514,5
10. Budgetregulering
Udgift ................................................... - - -21,8 -25,6 -27,7 -27,7 -27,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -21,8 -25,6 -27,7 -27,7 -27,7
44. Reserve til initiativer der medfø-
rer kommunale merudgifter
Udgift ................................................... - - 5,5 67,8 54,4 17,1 16,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 5,5 67,8 54,4 17,1 16,8
50. Reserve til adgangskrav på gym-
nasierne
Udgift ................................................... - - 6,1 6,1 28,3 44,4 22,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 6,1 6,1 28,3 44,4 22,2
60. Budgetregulering vedrørende
Aftale om bedre og mere attrak-
tive erhvervsuddannelser
Udgift ................................................... - - - - -439,8 -430,7 -430,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - -439,8 -430,7 -430,7
65. Budgetregulering vedr. drift af
brugerportal
Udgift ................................................... - - - -3,7 -6,2 -6,0 -5,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - -3,7 -6,2 -6,0 -5,5
80. Omstillingsreserve
Udgift ................................................... - - - 499,3 984,1 1.453,1 1.939,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 499,3 984,1 1.453,1 1.939,4
10. Budgetregulering
Den samlede negative budgetregulering udgør 25,6 mio. kr. i 2016 og 27,7 mio. kr. årligt i
perioden 2017-2019. Budgetreguleringen forventes udmøntet ved tilsvarende mindreforbrug på
ministeriets driftsbudget (driftsramme 1), herunder ved en omprioritering af ministeriets forsøgs-
og udviklingsmidler.
44. Reserve til initiativer der medfører kommunale merudgifter
Af den afsatte bevilling er 8,1 mio. kr. i 2016, 7,9 mio. kr. i 2017 og 5,6 mio. kr. i 2018 og
2019 reserveret til bloktilskudsreguleringer i forbindelse med nye initiativer i forhold til kom-
munerne. Evt. mindreforbrug i forhold til denne del af bevillingen kan efter nærmere aftale med
Finansministeriet anvendes til udmøntning af negative budgetreguleringer.
Den resterende del af bevillingen vedrører kommunale merudgifter og efterregulering i til-
knytning til Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
af februar 2014.
50. Reserve til adgangskrav på gymnasierne
Bevillingen er reserveret til finansiering af indførelse af adgangskrav på gymnasierne.
60. Budgetregulering vedrørende Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Kontoen er oprettet som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere at-
traktive erhvervsuddannelser af februar 2014.
Den negative budgetregulering på Undervisningsministeriets område på 439,8 mio. kr. i 2017
og 430,7 mio. kr. i 2018 og 2019 udmøntes i fællesskab mellem aftalepartierne på baggrund af
en samlet budgetanalyse af ungdomsuddannelsesområdet mv., der skal understøtte en effektiv
institutionsdrift og en målrettet uddannelsesadfærd.
§ 20.11.79.65. 51
65. Budgetregulering vedr. drift af brugerportal
Kontoen er ny. Den afsatte bevilling er kommunernes bidrag til drift af en brugerportal for
folkeskolen ved etablering af en ny fællesoffentlig infrastruktur, der indgik i Aftale mellem re-
geringen (SR) og KL om kommunernes økonomi for 2015 af juni 2014, jf. Bilag 2. Digitalisering
og digital velfærd. Det er i aftalen forudsat, at kommunerne bidrager med halvdelen af driftsud-
gifterne til det fælles brugerportalinitiativ via en reduktion af det kommunale bloktilskud. Regu-
leringen vil blive optaget på bloktilskudsaktstykket i juni 2016.
80. Omstillingsreserve
Fra 2016 er der afsat en omstillingsreserve til intern omprioritering.
Omstillingsreserven svarer beløbsmæssigt til provenuet af takstnedsættelser på 2 pct. årligt
på hele uddannelsesområdet med undtagelse af de frie grundskoler.
52 § 20.2.
Grundskolen
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.21. Folkeskolen mv., § 20.22.
Frie grundskoler og efterskoler og § 20.29. It, evaluering og internationale undersøgelser i for-
bindelse med grundskolen.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af et forudsat effektiviseringspotentiale vedrørende niende fase
af statens indkøbsprogram, som er udmøntet på driftstaksterne på § 20.22. Frie grundskoler og
efterskoler. Takstudviklingen er endvidere påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmønt-
ning af effektiviseringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Grundskolen er omfattet af anmærkningerne i afsnittet Taxameterstyrede uddannelsesområder
under § 20. Undervisningsministeriet.
Der ydes tilskud til institutioner, der udbyder uddannelse på grundskoleniveau.
20.21. Folkeskolen mv.
Aktivitetsområde § 20.21. Folkeskolen mv. omfatter bevillinger til aflønning af statstjene-
stemænd.
20.21.11. Aflønning af statstjenestemænd (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til lov nr. 574 af 24. juni 2005 om retssikkerhed og administration på det sociale
område og andre love har staten med virkning fra den 1. januar 1980 udlagt åndssvageforsorgen
og den øvrige særforsorg mv. til kommunerne/regionerne inkl. Københavns Kommune og Fre-
deriksberg Kommune. Statstjenestemænd, der ikke har ønsket/ønsker at overgå til tjeneste-
mandsansættelse i folkeskolen, kan opretholde det statslige ansættelsesforhold mod fuld kom-
munal refusion af de af staten afholdte lønudgifter mv.
§ 20.2. Grundskolen omfatter følgende formål:
- bevillinger til aflønning af statstjenestemænd,
- bevillinger til frie grundskoler og efterskoler,
- bevillinger til kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler,
- bevillinger til friplads- og opholdsstøtte og tyske mindretalsskoler samt
- bevillinger til it, evaluering og undersøgelser i grundskolen
§ 20.21.11. 53
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 20.11.01. Departementet, CVR-nr. 20453044.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2 1 1 1 1 1 1
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
For finansåret 2016 forventes en statstjenestemand at opretholde det statslige ansættelsesfor-
hold mod fuld kommunal refusion af de af staten afholdte lønudgifter mv.
20.22. Frie grundskoler og efterskoler
Aktivitetsområde § 20.22. Frie grundskoler og efterskoler omfatter bevillinger til tilskud til
frie grundskoler og efterskoler samt kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og eftersko-
ler.
Tilskud udløst på baggrund af ansøgning
Specielle tilskud til elever i frie grundskoler samt tilskud til de tyske mindretalsskoler udbe-
tales ved finansårets begyndelse til henholdsvis Fordelingssekretariatet og Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, der efterfølgende fordeler tilskuddet direkte til skolerne på
baggrund af ansøgninger om tilskud. Tilskudspuljerne til støtteundervisning i dansk af tosprogede
elever, til befordring af svært handicappede elever, til vikarudgifter mv. og til dækning af skolers
udgifter i forbindelse med indførelse af nyt tilsynssystem samt puljen til kompensation af tyske
mindretalsskoler, der fradrages driftstilskuddet under underkonto 10. Generelle driftstilskud under
§ 20.22.01. Frie grundskoler mv., udbetales ligeledes ved finansårets begyndelse til Fordelings-
sekretariatet samt Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, der administrerer disse
tilskud. Der kan anvendes, hvad der svarer til op til tre pct. af det udbetalte tilskud til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration. Ved finansiering heraf indgår eventuelle renteind-
tægter, der opnås ved forudbetaling af tilskuddet.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.22.12. Grundtilskud
mv. til efterskoler og § 20.71.21. Grundtilskud mv. til frie fagskoler.
54 § 20.22.01.
20.22.01. Frie grundskoler mv. (tekstanm. 1)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. LB nr. 786 af 15. juni 2015,
ydes tilskud i form af driftstilskud, bygningstilskud, samt tilskud til kostafdelinger og skolefri-
tidsordninger.
Det forudsættes, at de frie grundskoler ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer
en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Mindstegrænsen for egendækning eksklusiv
forældrebetaling for skolefritidsordning er 1/8 af det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf.
BEK nr. 702 af 30. juni 2008 om tilskud mv. til friskoler og private grundskoler mv.
Bevillingen til pulje til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, personlig
assistance og hjælpemidler administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udgifter til
administration heraf afholdes inden for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets driftsbevilling
under § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.189,7 5.210,4 5.399,1 5.447,1 5.571,4 5.569,7 5.569,7
10. Generelle driftstilskud
Udgift ................................................... 4.577,5 4.579,9 4.745,6 4.767,8 4.962,3 5.030,4 5.030,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4.577,5 4.579,9 4.745,6 4.767,8 4.962,3 5.030,4 5.030,4
11. Bygningstilskud
Udgift ................................................... 210,6 217,3 228,2 238,5 238,5 238,5 238,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 210,6 217,3 228,2 238,5 238,5 238,5 238,5
20. Tilskud til kostafdelinger ved
frie grundskoler
Udgift ................................................... 23,1 20,9 22,2 22,2 22,2 22,2 22,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 23,1 20,9 22,2 22,2 22,2 22,2 22,2
35. Skolefritidsordninger
Udgift ................................................... 378,5 392,3 403,1 418,6 348,4 278,6 278,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 378,5 392,3 403,1 418,6 348,4 278,6 278,6
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.12.4. Der kan anvendes op til 1,0 mio. kr. årligt, heraf lønsum maksimalt sva-
rende til den faktiske lønudgift, til afholdelse af udgifter i forbindelse med
administration af den afsatte pulje til specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, personlig assistance og hjælpemidler under un-
derkonto 10. Generelle driftstilskud, og i forbindelse med tilsynsopgaver
m.v. vedrørende specialundervisning. Der er i forbindelse hermed over-
førselsadgang til § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
§ 20.22.01. 55
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010 samt dispositions-
begrænsningen vedrørende barselsfonden.
1) Gennemsnitsomkostninger pr. elev.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende tilskud og takster:
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal skoler ............................. 499 519 532 542 544 536 546 546 546 546
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Undervisningstilskud ......... 4.544,8 4.525,1 4.658,2 4.673,6 4.653,2 4.793,1 4.767,8 4.962,3 5.030,4 5.030,4
2. Bygningstilskud ................. 201,6 194,2 201,4 215,0 220,8 230,5 238,5 238,5 238,5 238,5
3. Tilskud til specialunderv. ... 1,4 - - - - - - - - -
4. Tilskud til kostafdelinger .. 29,5 26,7 24,1 23,6 21,2 22,4 22,2 22,2 22,2 22,2
5. Tilskud til sprogstimulering 0,0 0,0 0,2 - - - - - - -
6. Tilskud til SFO .................. 335,2 347,5 370,6 386,4 398,6 407,1 418,6 348,4 278,6 278,6
I alt ........................................ 5.112,5 5.093,5 5.254,5 5.298,6 5.293,8 5.453,1 5.447,1 5.571,4 5.569,7 5.569,7
B. Aktivitet (antal)
1. Elever - undervisning ........ 98.596 101.084 104.402 107.163 109.935 111.511 115.452 115.452 115.452 115.452
2. Elever - bygningstilskud .... 97.741 99.536 102.968 106.051 108.437 111.511 115.452 115.452 115.452 115.452
3. Specialundervisning ............ 42 - - - - - - - - -
4. Kostelever .......................... 615 563 506 489 441 464 464 464 464 464
5. Elever i sprogstimulering .. 0 0 - - - - - - - -
6. SFO-elever........................... 30.206 31.630 33.361 34.644 35.688 36.208 37.566 37.566 37.566 37.566
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Undervisningstilskud .......... 46,1 44,8 44,6 43,6 42,3 43,0 41,3 43,0 43,6 43,6
2. Bygningstilskud................... 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
3. Specialundervisning
1)
......... 33,3 - - - - - - - - -
4. Kostelever............................ 48,0 47,4 47,6 48,3 48,1 48,3 47,9 47,9 47,9 47,9
5. Sprogstimulering ................. - - - - - - - - - -
6. SFO-elever ......................... 11,1 11,0 11,1 11,2 11,2 11,2 11,1 9,3 7,4 7,4
Frie grundskoler
Tilskudstype Takst
Undervisningstilskud pr. årselev
- Takst 1 (for årselever under 13 år) 29.116
- Takst 2 (for årselever på og over 13 år, men ikke i 10. klasse) 38.434
- Takst 3 (for årselever i 10. klasse) 37.329
Fællesudgiftstilskud pr. årselev
- Takst 1 (for antal årselever, der ikke overstiger 220 årselever) 5.506
- Takst 2 (for antal årselever, der overstiger 220 årselever) 2.202
Bygningstilskud pr. elev den 5. september året før finansåret 2.066
Kosttilskud pr. årselev 47.898
SFO-tilskud pr. årselev 11.143
Specialundervisningstilskud pr. elev
- Takst for 1. specialundervisningselev 77.800
- Takst for 2. specialundervisningselev 70.020
- Takst for 3. og følgende specialundervisningselever 46.680
- Tillægstakst for 13. og følgende specialundervisningselever på profilskoler 18.000
56 § 20.22.01.10.
10. Generelle driftstilskud
Det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev på 41.297 kr. fastsættes på grundlag af den senest
regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen. I 2016 er taksten fastsat som 71 pct. af folke-
skoleudgiften i 2013 reguleret for pensionsudgifter opregnet til 2016-pl. Det gennemsnitlige
driftstilskud pr. elev er herudover fratrukket bidrag til statens barselsfond, tillagt kompensation
for ændringer i sygedagpengeloven samt tillagt forhøjelser som følge af Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013.
Fra 1. august 2016 indføres en ny tilskudsordning for specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand på frie grundskoler. Tilskud til specialundervisning ydes fra 1. august 2016
efter en taxametermodel med takster pr. elev, der modtager specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand. Der ydes tilskud til specialundervisning med en takst for skolens 1.
specialundervisningselev, en takst for 2. specialundervisningselev og en takst for 3. og følgende
specialundervisningselever, samt en tillægstakst til skoler med en særlig specialundervisnings-
profil (profilskoler) fra og med skolens 13. specialundervisningselev, jf. ovenfor.
Seks puljer og et særligt tilskud til inklusion fradrages den samlede tilskudsbevilling, før den
fordeles som driftstilskud på tre driftstakstelementer mellem de enkelte skoler. Puljerne er teknisk
fastsat på samme niveau som på finansloven for 2015. Der vil frem mod udarbejdelsen af den
endelige finanslov blive taget politisk stilling til puljernes størrelse i 2016.
De seks puljer udgør følgende beløb i 2016:
Særlige tilskudspuljer
Særligt tilskud til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning
Der er fra skoleåret 2013-14 indført et særligt inklusionstilskud i en midlertidig toårig støt-
teordning. Den midlertidige tilskudsordning er forlænget og justeret for perioden august 2015 -
december 2016.
I 2016 ydes det særlige tilskud til inklusion i form af et årligt tilskud pr. skole på 70.000 kr.
og et tilskud på 300 kr. pr. årselev.
Der er afsat 74,1 mio. kr. til det særlige tilskud til inklusion i 2016.
De tre driftstakstelementer:
1. Et grundtilskud
Grundtilskuddet er fastsat til 400.000 kr. pr. skole, dog maksimalt 10.000 kr. pr. elev den 5.
september året før finansåret. Der tages i budgetteringen af grundtilskuddet udgangspunkt i det
antal skoler, der er kendt året før finansåret, herunder en prognose for antal nye skoler pr. 5.
september .
2. Et undervisningstaxameter
Undervisningstaxameteret er aktivitetsafhængigt og består af tre takster:
- Takst 1 ydes på baggrund af antallet af årselever under 13 år.
- Takst 2 ydes på baggrund af antallet af årselever på og over 13 år, undtagen elever i 10.
klasse. Forskellen på takst 1 og 2 udgøres af en elevvægtsfaktor, som er fastsat til 1,32.
- specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, personlig assistance og hjælpemidler.. 127,4 mio. kr.
- støtteundervisning i dansk af tosprogede. Tilskuddet administreres af et fordelingssekretariat ..... 7,4 mio. kr.
- befordring af svært handicappede elever. Tilskuddet administreres af et fordelingssekretariat...... 3,7 mio. kr.
- vikarudgifter, sygeundervisning, læreres kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse og
særlige lærerlønudgifter. Tilskuddet administreres af et fordelingssekretariat ................................ 62,6 mio. kr.
- kompensation til tyske mindretalsskoler. Puljen indeholder også en permanent ordning på 0,6 mio.
kr. årligt oprettet som følge af forenkling af tilskudsbestemmelserne. Tilskuddet administreres af
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig ................................................................... 2,8 mio. kr.
- tilskud til dækning af skolers udgifter til certificering af tilsynsførende og tilsyn mv., jf. lov om
ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv. (Tilsynet med undervisningen)
Tilskuddet administreres af et fordelingssekretariat.......................................................................... 0,5 mio. kr.
§ 20.22.01.10. 57
- Takst 3 ydes på baggrund af antallet af årselever i 10. klasse.
3. Et fællesudgiftstaxameter
Fællesudgiftstaxameteret er aktivitetsafhængigt og består af to takster: Takst 1 ydes for an-
tallet af årselever, der ikke overstiger 220 årselever, mens takst 2 ydes på baggrund af antallet
af årselever, der overstiger 220 årselever.
Stedtillægsfaktor
For at tage højde for skolernes geografiske beliggenhed, indregnes der i beregningen af
grundtilskud og takster en stedtillægsfaktor, jf. lov om friskoler og private grundskoler mv., jf.
LB nr. 786 af 15. juni 2015.
11. Bygningstilskud
Af bevillingen ydes bygningstilskud. Skolernes maksimale udgift pr. årselev til bygninger
og arealer er for 2016 fastsat til 17.641 kr. pr. årselev, der er sengeplads til, og til 8.821 kr. pr.
årselev, der alene er dagelev.
20. Tilskud til kostafdelinger ved frie grundskoler
Af bevillingen ydes tilskud til kostafdelinger.
35. Skolefritidsordninger
Af bevillingen ydes tilskud til skolefritidsordninger ud fra antallet af årselever, der er ind-
skrevet i SFO fra børnehaveklasse til 3. klasse. I tilskudsberegningen kan årselever ikke overstige
antallet af elever ved skolefritidsordningen den 5. september året før finansåret.
Tilskuddet til skolefritidsordninger pr. årselev nedsættes i 2017 til 9.276 kr. (2016-niveau)
som gennemsnit for året og til 7.415 kr. (2016-niveau) i 2018 og frem som følge af aftale med
KL i forlængelse af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, og Dansk Folkeparti om et fagligt
løft af folkeskolen af juni 2013.
20.22.02. Specielle tilskud til elever i frie grundskoler
I henhold til lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. LB nr. 786 af 15. juni 2015,
ydes tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen ved skolefri-
tidsordninger (SFO), til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling, til nedbringelse
af befordringsudgifter til syge elever samt befordringstilskud i forbindelse med brobygning.
Udbetaling af specielle tilskud til elever i frie grundskoler sker efter de regler, der er anført
i anmærkningerne i afsnittet Tilskud udløst på baggrund af ansøgning under § 20.22. Frie
grundskoler og efterskoler. Hvor andet ikke er anført, administreres tilskuddet af Fordelingsse-
kretariatet, der får udbetalt den samlede bevilling ved finansårets begyndelse. Der kan anvendes,
hvad der svarer til op til 3 pct. af det udbetalte tilskud til afholdelse af udgifter i forbindelse med
administration. Ved finansiering heraf indgår eventuelle renteindtægter, der opnås ved forudbe-
taling af tilskuddet.
Geografisk beliggenhed
Stedtillægsområde 2 og 3: 1,00
Stedtillægsområde 4, 5 og 6: 1,02
58 § 20.22.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 47,6 48,0 48,5 48,8 48,8 48,8 48,8
10. Friplads- og opholdsstøtte til
elever
Udgift ................................................... 28,4 28,6 28,9 29,1 29,1 29,1 29,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 28,4 28,6 28,9 29,1 29,1 29,1 29,1
20. Fripladstilskud til SFO
Udgift ................................................... 5,7 5,8 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,7 5,8 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9
30. Befordringstilskud til syge ele-
ver
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
40. Pulje og betalingsloft til nedsæt-
telse af befordringsudgifter
Udgift ................................................... 11,9 12,0 12,1 12,2 12,2 12,2 12,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,9 12,0 12,1 12,2 12,2 12,2 12,2
50. Befordringstilskud i forbindelse
med brobygning
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Friplads- og opholdsstøtte til elever
Af bevillingen ydes tilskud til nedsættelse af skolepenge (fripladstilskuddet) og opholdsbe-
taling (opholdsstøtten). Tilskuddet fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske
forhold. Tilskuddene til skolepenge og opholdsbetaling fastsættes desuden under hensyn til,
hvorvidt bopælskommunen yder tilskud hertil.
20. Fripladstilskud til SFO
Af bevillingen ydes tilskud til nedbringelse af forældrebetaling for frie grundskolers skole-
fritidsordninger.
Tilskud til nedbringelse af forældrebetaling for skolefritidsordning (fripladstilskud til SFO)
fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold og til, hvorvidt bopæls-
kommunen yder tilskud hertil.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.22.02.30. 59
30. Befordringstilskud til syge elever
Af bevillingen ydes tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter for syge elever på frie
grundskoler.
40. Pulje og betalingsloft til nedsættelse af befordringsudgifter
Af bevillingen ydes tilskud til befordring for elever ved frie grundskoler. Af bevillingen ydes
et særskilt tilskud på 2,7 mio. kr. til nedbringelse af befordringsudgifter med det formål at styrke
mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler. Bevillingen til de tyske mindretalsskoler admi-
nistreres af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.
50. Befordringstilskud i forbindelse med brobygning
Af bevillingen ydes tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med, at elever
på frie grundskoler deltager i brobygning på 9.- og 10.-klassetrin.
20.22.03. Tilskud til tyske mindretalsskoler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,2 13,0 15,7 15,8 15,8 15,8 15,8
10. Tilskud til tyske mindretalssko-
ler
Udgift ................................................... 9,2 10,0 12,8 12,9 12,9 12,9 12,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,2 10,0 12,8 12,9 12,9 12,9 12,9
20. Tilskud til anlægsaktiviteter
Udgift ................................................... - 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
10. Tilskud til tyske mindretalsskoler
Der ydes supplerende tilskud til de tyske mindretalsskoler. Bevillingen kan endvidere an-
vendes i forbindelse med supplerende tilskud til skoler med henblik på, at elever, som ønsker det,
kan afslutte deres skolegang i Danmark, hvis elevens forældre tilhørte det tyske mindretal, mens
de boede i Danmark og efterfølgende er flyttet syd for grænsen. Deutscher Schul- und Sprac-
hverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.
Tilskuddet udbetales til foreningen ved finansårets begyndelse.
20. Tilskud til anlægsaktiviteter
Af bevillingen ydes tilskud til anlægsaktiviteter på de tyske mindretalsskoler. Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.
Tilskuddet ydes til de tyske mindretalsskoler med henblik på ligestilling med folkeskolen i
de fire sønderjyske kommuner. Tilskuddet er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige udgift
pr. elev i de fire sønderjyske kommuner i de seneste kendte 5 regnskabsår.
Tilskuddet udbetales til foreningen ved finansårets begyndelse.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
60 § 20.22.11.
20.22.11. Efterskoler (tekstanm. 1)
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015, ydes tilskud
til efterskoler i form af driftstilskud, bygningstilskud, tilskud til svært handicappede elever samt
tilskud til specialundervisning og inklusion. Endvidere ydes tillægstakster til særligt prioriterede
elevgrupper, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus.
Udbetaling af tilskud til skolerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i af-
snittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet. Det forudsættes endvidere, at
der opkræves elevbetaling, hvis størrelse fastsættes af skolen.
Bopælskommunerne betaler bidrag til staten for elever under 18 år, jf. anmærkningerne i af-
snittet Kommunale bidrag under § 20. Undervisningsministeriet.
Bevillingerne til tilskud til svært handicappede elever og tilskud til specialundervisning ad-
ministreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udgifter forbundet med administration af-
holdes inden for driftsbevillingen under § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.885,7 1.930,1 1.959,4 1.915,6 1.881,0 1.843,2 1.806,4
15. Taxametertilskud
Udgift ................................................... 1.466,7 1.495,5 1.511,6 1.470,8 1.442,1 1.413,3 1.385,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.466,7 1.495,5 1.511,6 1.470,8 1.442,1 1.413,3 1.385,0
25. Bygningstilskud
Udgift ................................................... 176,9 177,8 182,3 181,4 177,7 174,1 170,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 176,9 177,8 182,3 181,4 177,7 174,1 170,6
30. Tilskud til svært handicappede
Udgift ................................................... 149,2 147,5 150,0 150,2 150,2 147,1 144,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 149,2 147,5 150,0 150,2 150,2 147,1 144,2
35. Tilskud til specialundervisning
Udgift ................................................... 73,9 89,4 94,6 92,8 90,9 89,1 87,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 73,9 89,4 94,6 92,8 90,9 89,1 87,3
40. Tillægstakster til særligt priorite-
rede elevgrupper
Udgift ................................................... 16,1 17,1 18,1 17,7 17,4 16,9 16,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,1 17,1 18,1 17,7 17,4 16,9 16,6
45. Praktiklærere
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
50. Tilskud til befordring i forbin-
delse med brobygning
Udgift ................................................... 2,9 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,9 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.22.11. 61
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. Grundet afrunding
kan der forekomme afvigelser i summeringen.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev):
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal skoler.......................... 262 263 262 250 253 248 249 249 249 249
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Taxametertilskud ........... 1.603,0 1.581,7 1.520,2 1.497,5 1.521,0 1.526,7 1.470,8 1.442,1 1.413,3 1.385,0
1.1 Driftstakst 1.................... 747,1 715,4 653,9 636,5 612,9 615,4 593,2 581,7 570,0 558,6
1.2 Driftstakst 2.................... 855,9 866,3 866,3 861,0 908,1 911,3 877,6 860,4 843,3 826,4
2. Bygningstilskud ............ 191,1 180,1 180,1 180,6 180,8 184,2 181,4 177,7 174,1 170,6
2.1 Grundtilskud
til bygningstilskud ........ 69,6 67,8 66,6 62,8 63,1 62,1 61,5 61,5 61,5 61,5
2.2 Bygningstaxameter ....... 121,5 112,2 113,5 117,8 117,7 122,1 119,9 116,2 112,6 109,1
3. Tilskud til svært
handicappede ................. 132,1 146,9 154,7 152,3 150,0 151,5 150,2 150,2 147,1 144,2
4. Tilskud til special-
undervisning .................. 75,8 67,8 64,7 75,5 90,9 95,5 92,8 90,9 89,1 87,3
4.1 Specialundervisning ....... - - - - 47,9 49,8 48,4 47,4 46,5 45,5
4.2 Inklusion......................... - - - - 43,0 45,7 44,4 43,5 42,6 41,8
5. Tillægstakster til særligt
prioriterede elevgrupper. 13,5 15,4 14,7 16,4 17,4 18,3 17,7 17,4 16,9 16,6
6. Praktiklæreruddannelse .. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
7. Tilskud til befordring ifm.
brobygning ..................... - - - - 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6
I alt ..................................... 2.015,5 1.991,9 1.934,4 1.922,3 1.962,9 1.979,0 1.915,6 1.881,0 1.843,2 1.806,4
B. Aktivitet (antal årselever)
1. Taxametertilskud ........... 28.152 28.451 27.448 27.101 27.489 27.713 27.713 27.713 27.713 27.713
1.1 Driftstakst 1.................... 12.049 11.801 10.802 10.537 10.146 10.224 10.224 10.224 10.224 10.224
1.2 Driftstakst 2.................... 16.103 16.650 16.646 16.564 17.343 17.489 17.489 17.489 17.489 17.489
2. Bygningstilskud ............ - - - - - - - - - -
2.2 Bygningstaxameter ....... 28.005 28.032 27.503 27.038 27.364 27.149 27.489 27.713 27.713 27.713
3. Tilskud til svært handi-
cappede, personer........... 1.997 2.497 2.678 2.534 1.963 2.265 2.265 2.265 2.265 2.265
4. Tilskud til special-
undervisning................... 3.057 2.746 2.625 3.207 2.848 3.209 3.209 3.209 3.209 3.209
4.1 Specialundervisning ......... - - - - 1.930 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000
4.2 Inklusion........................... - - - - 918 1.209 1.209 1.209 1.209 1.209
5. Tillægstakster til særligt
prioriterede elevgrupper. 641 739 718 803 874 907 907 907 907 907
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Taxametertilskud.............. - - - - - - - - - -
1.1 Driftstakst 1...................... 61,9 60,5 60,4 60,3 60,4 60,2 58,0 56,9 55,7 54,6
1.2 Driftstakst 2...................... 53,2 52,0 52,0 52,0 52,4 52,1 50,2 49,2 48,2 47,3
2. Bygningstilskud................ - - - - - - - - - -
2.2 Bygningstaxameter........... 4,3 4,0 4,1 4,4 4,3 4,4 4,3 4,2 4,1 3,9
3. Tilskud til svært handi-
cappede ........................... 66,0 58,7 57,7 60,1 67,0 66,9 66,3 66,3 64,9 63,7
4. Tilskud til specialunder-
visning ............................. 24,7 24,7 24,6 23,5 - - - - - -
4.1 Specialundervisning ......... - - - - 24,8 24,9 24,2 23,7 23,3 22,8
4.2 Inklusion........................... - - - - 46,8 37,8 36,7 36,0 35,2 34,6
5. Tillægstakster til særligt
prioriterede elevgrupper... 21,0 20,8 20,4 20,5 19,9 20,2 19,5 19,2 18,6 18,3
62 § 20.22.11.
For kurser, der begynder efter d. 31. december 2015, er den mindste ugentlige elevbetaling
fastsat som følger:
15. Taxametertilskud
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af driftsudgifter.
25. Bygningstilskud
Af bevillingen ydes bygningstilskud.
Bygningstaxameterordning
Staten yder et bygningsgrundtilskud pr. skole og et bygningstaxametertilskud ud fra antallet
af årselever. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før fi-
nansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra
det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede
og det opnåede årselevtal i finansåret.
For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter d. 1. august 1996, kan undervisnings-
ministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Skolernes maksimale
udgift pr. årselev er for 2016 fastsat til 17.641 kr.
30. Tilskud til svært handicappede
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af ministeriet, til
lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet ydes
for elever på skoler, der er godkendt til et samlet særligt tilbud samt elever med et støttebehov
på mere end 9 ugentlige undervisningstimer på skoler, der ikke er godkendt til et samlet særligt
tilbud.
Der er for 2016 budgetteret med en gennemsnitlig udgift pr. elev. Den gennemsnitlige bud-
getterede udgift og udgiftsbevillingen vil blive reguleret på forslag til lov om tillægsbevilling på
baggrund af den faktiske udgift.
35. Tilskud til specialundervisning
Af bevillingen ydes tilskud med en takst pr. årselev til specialundervisning til skoler, som
er godkendt til et samlet særligt undervisningstilbud.
Endvidere ydes tilskud med en takst pr. årselev til inklusion af elever med særlige behov i
den almindelige undervisning til skoler, der ikke er godkendt til et samlet særligt undervisnings-
tilbud. Tilskuddet ydes for elever med et støttebehov på mindre end 9 ugentlige undervisningsti-
mer.
Efterskoler
Tilskudstype Takst
Driftstakst 1 (8. og 9. klasse) 58.023
Driftstakst 2 (10. klasse) 50.180
Grundtilskud til bygningstilskud 247.000
Bygningstaxameter 4.326
Tilskud til specialundervisning 24.178
Tilskud til inklusion 36.749
Tillægstakst for elever på meritgivende brobygning 37.631
Tillægstakst for indvandrere eller efterkommere heraf 27.802
Tillægstakst for danskundervisning til tosprogede 14.079
Mindste ugentlige elevbetaling for 2016
Kostelever 1.456 kr.
Dagelever 1.027 kr.
§ 20.22.11.35. 63
Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at antallet af skolens årselever,
der kan indgå i opgørelsen af årselever til inklusion, er mindst 5.
Tilskud til inklusion beregnes på baggrund af antallet af årselever til inklusion i skoleåret,
der slutter året før finansåret.
Takstfastsættelsen sker på baggrund af en for finansåret fastsat bevilling og den gennemførte
aktivitet i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
40. Tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper
Af bevillingen ydes tilskud i form af tillægstakster for særligt prioriterede elevgruppers del-
tagelse på kurser, der ligger inden for rammerne af tilskudsberettigede kurser for efterskolerne.
Der ydes en særlig tillægstakst på baggrund af antallet af årselever, som deltager i meritgi-
vende brobygningsforløb på erhvervsrettede ungdomsuddannelser af en varighed på mindst 5
uger, for den meritgivende varighed af brobygningsforløbet.
Der ydes en særlig tillægstakst på baggrund af antallet af årselever, der er indvandrere fra
mindre udviklede tredjelande eller efterkommere af indvandrere fra sådanne lande samt fra det
vestlige Balkan.
Der ydes en særlig tillægstakst til danskundervisning for tosprogede elever for at sikre ef-
terskolernes mulighed for at tilbyde ekstra undervisning i dansk til tosprogede elever.
45. Praktiklærere
Af bevillingen ydes tilskud til afholdelse af udgifter i forbindelse med uddannelse af prakti-
klærere i medfør af § 26 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, jf. LB nr. 1147 af 23. oktober 2014. Midlerne administreres af ministeriet.
50. Tilskud til befordring i forbindelse med brobygning
Af bevillingen ydes tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med, at del-
tagere på efterskoler og frie fagskoler deltager i brobygning på 9. og 10. klassetrin. Bevillingen
administreres af Efterskoleforeningen, som får udbetalt den samlede bevilling ved finansårets
begyndelse. Af bevillingen ydes endvidere tilskud til dækning af ekstraordinært høje transpor-
tudgifter og evt. udgifter til overnatning for deltagere på efterskoler og frie fagskoler beliggende
i geografiske yderområder med særligt omkostningsfuld eller tidskrævende transport til brobyg-
ningsinstitutionerne.
20.22.12. Grundtilskud mv. til efterskoler (tekstanm. 217) (Reservationsbev.)
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015, ydes
grundtilskud til efterskoler. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholds-
mæssigt grundtilskud.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
64 § 20.22.12.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 149,2 142,1 150,5 146,5 146,5 146,5 146,5
15. Grundtilskud
Udgift ................................................... 149,2 142,1 150,5 146,5 146,5 146,5 146,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 149,2 142,1 150,5 146,5 146,5 146,5 146,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 20,8
I alt .................................................................................................................................. 20,8
15. Grundtilskud
Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til hver skole. Beløbet kan dog i 2016 nedsættes
med 4 pct. af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af lov om efter-
skoler og frie fagskoler, der i 2014 overstiger 2,0 mio. kr. I 2016 udgør grundtilskuddet til ef-
terskoler 580.000 kr.
20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler (tekstanm.
180) (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. afsnittet Politiske aftaler under anmærkningerne til
§ 20. Undervisningsministeriet.
Kommunerne betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og frie grundskolers sko-
lefritidsordninger, for efterskoleelever under 18 år samt for elever med svære handicap i efter-
skoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. LB nr. 786 af 15. juni 2015, og lov
om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 4.913,0 4.964,5 5.166,6 5.196,0 5.321,9 5.288,8 5.288,8
10. Kommunale bidrag vedrørende
frie grundskoler
Indtægt ................................................ 3.981,2 4.017,6 4.184,3 4.222,9 4.348,8 4.315,7 4.315,7
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 3.981,2 4.017,6 4.184,3 4.222,9 4.348,8 4.315,7 4.315,7
30. Kommunale bidrag vedrørende
efterskoler
Indtægt ................................................ 931,2 946,1 981,2 972,3 972,3 972,3 972,3
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 931,2 946,1 981,2 972,3 972,3 972,3 972,3
35. Særlige kommunale bidrag ved-
rørende efterskoler
Indtægt ................................................ 0,6 0,8 1,1 0,8 0,8 0,8 0,8
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 0,6 0,8 1,1 0,8 0,8 0,8 0,8
§ 20.22.22. 65
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende bidrag (kr. pr. elev):
10. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler
Bopælskommunen betaler bidrag til staten for frie grundskoleelever pr. 5. september i året
før finansåret i frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger og Sorø Akademis
Skole, men ikke for børn, der ikke skal folkeregistreres (diplomatbørn m.fl.), jf. BEK. nr. 702
af 30. juni 2008 om tilskud mv. til friskoler og private grundskoler mv.
Kommunernes bidrag til frie grundskoler fastsættes i 2016 til 91 pct. af det gennemsnitlige
driftstilskud eksklusiv pensionsbidrag, barselsfond, kompensation for sygedagpengeloven, og
forhøjelse som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om et
fagligt løft af folkeskolen af juni 2013. I 2017 fastholdes den midlertidige forhøjelse af det
kommunale bidrag med et procentpoint til 91 pct. fra 90 pct. Bidraget til skolefritidsordninger
er identisk med tilskuddet til skolerne og betales for elever pr. 5. september i året før finansåret.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Hovedformål (mio. kr.)
1. Underv. frie grundsk. ... 3.421,7 3.471,7 3.586,1 3.679,2 3.687,6 3.819,9 3.805,3 4.001,2 4.037,8 4.037,8
2. SFO frie grundskoler . .. 329,8 344,0 362,6 381,6 394,3 406,2 417,6 347,6 277,9 277,9
3. Sprogstim. frie grundsk. 0,0 0,0 0,2 - - - - - - -
4. Underv. efterskoler ...... 987,4 995,2 959,6 949,8 961,2 991,0 972,3 972,3 972,3 972,3
5. Særlige bidrag grundsk. 1,4 0,0 -0,2 - - - - - - -
6. Særlige bidrag eftersk. .. 1,2 1,4 1,0 0,6 0,8 1,1 0,8 0,8 0,8 0,8
I alt ..................................... 4.741,5 4.812,3 4.909,3 5.011,2 5.043,9 5.218,2 5.196,0 5.321,9 5.288,8 5.288,8
B. Aktiviteter (antal)
1 Grundskoleelev. i alt
1)
.. 97.563 99.553 102.883 105.926 108.414 111.182 115.120 115.120 115.120 115.120
1.a Elever frie grundsk........ 97.888 99.879 103.154 106.238 108.701 111.511 115.452 115.452 115.452 115.452
1.b Diplomatbørn m.fl......... 339 340 285 325 302 344 347 347 347 347
1.c Sorø Akademis Skole.... 14 14 14 13 15 15 15 15 15 15
1.d Stat. Pæd. Forsøgsc. ..... - 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2. SFO-elever ................... 29.645 30.946 32.701 34.112 35.211 36.130 37.478 37.478 37.478 37.478
3. Sprogstimulering .......... 0 - - - - - - - - -
4. Efterskoleelever............. 27.891 28.156 27.190 26.697 26.990 27.713 27.435 27.435 27.435 27.435
5. Handic. grundsk. .......... 42 - - - - - - - - -
6. Handic. eftersk. ............ 13 19 20 12 9 12 9 9 9 9
C. Produktivitet/enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Pr. grundskoleelev ........ 35,1 34,9 34,9 34,7 34,0 34,4 33,1 34,8 35,1 35,1
2. Pr. SFO-elev ................. 11,1 11,1 11,1 11,2 11,2 11,2 11,1 9,3 7,4 7,4
3. Pr. sprogstim.elev ......... - - - - - - - - - -
4. Pr. efterskoleelev........... 35,4 35,3 35,3 35,6 35,6 35,8 35,4 35,4 35,4 35,4
5. Pr. handicap. grundsk. . 33,3 - - - - - - - - -
6. Pr. handicap. eftersk. ... 92,3 73,7 50,0 50,0 88,9 91,7 88,9 88,9 88,8 88,9
Bemærkning:
1)
Forskellen mellem kategorierne Grundskoleelever i alt og Elever frie grundskoler er, at kategorien
Grundskoleelever i alt er inklusive kategorien Sorø Akademis Skole, men ekskl. kategorien Diplomatbørn m.fl.
Kommunale bidrag
Tilskudstype Takst
Undervisning ved frie grundskoler 33.055
SFO ved frie grundskoler 11.143
Undervisning ved efterskoler 35.440
66 § 20.22.22.30.
30. Kommunale bidrag vedrørende efterskoler
Bopælskommunen betaler bidrag til staten for efterskoleelever under 18 år pr. 5. september
i året før finansåret og til svært handicappede elever.
35. Særlige kommunale bidrag vedrørende efterskoler
Bopælskommunen betaler et særligt kommunalt bidrag for elever med svære handicap, hvortil
udgiften overstiger et beløb svarende til 235.975 kr. pr. elev pr. år.
20.29. Initiativer på grundskoleområdet
Aktivitetsområde § 20.29. Initiativer på grundskoleområdet omfatter bevillinger til finansi-
ering af dele af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft
af folkeskolen af juni 2013 samt projekter vedrørende styrkelse af it i folkeskolen samt interna-
tionale undersøgelser på grundskoleområdet.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hhv. § 20.89.01. Forsøgs-
og udviklingsarbejde mv. og § 20.29.08. Internationale undersøgelser i
grundskolen og § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. og
§ 20.29.11.30. Ressourcecenter for folkeskolen.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.29.07. It i folkeskolen til
§ 20.82.11. Styrelsen for It og Læring i forbindelse med udførelse af it-
opgaver rettet mod uddannelsessektoren.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.29.08. Internationale
undersøgelser i grundskolen til § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring i
forbindelse med udgifter forbundet med support af de nationale test og
udarbejdelse af internationale undersøgelser.
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 1,5 pct. af bevillingen under § 20.29.07.
It i Folkeskolen, til afholdelse af udgifter i forbindelse med administratio-
nen mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den fak-
tiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger
til § 20.11.01. Departementet, § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet og § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.29.11.40. Klare mål for
folkeskolen til § 20.11.01. Departementet, § 20.11.31. Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet, § 20.82.11.Styrelsen for It og Læring og
§ 20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger (lønsum og overhead) fra
§ 20.29.11. Fagligt løft af folkeskolen til § 20.11.01. Departementet,
§ 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, § 20.82.11. Styrelsen
for It og Læring og § 20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø så-
fremt dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i ministeriet
i stedet for ved anvendelse af ekstern konsulent- og teknikerbistand, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
§ 20.29.07. 67
20.29.07. It i folkeskolen (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. afsnittet Politiske aftaler under anmærkningerne til
§ 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 88,1 70,1 100,0 110,0 81,5 - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 80,0 81,5 - -
20. Styrkelse af it i folkeskolen
Udgift ................................................... 2,5 4,4 6,1 6,1 6,1 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,5 4,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 6,1 6,1 6,1 - -
Indtægt ................................................ - - - 80,0 81,5 - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - - 80,0 81,5 - -
30. Digitale læringsformer
Udgift ................................................... 3,9 2,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,9 2,5 - - - - -
59. Styrkelse af it i folkeskolen med
tilsagnsordning
Udgift ................................................... 81,7 63,3 93,9 103,9 75,4 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 81,7 63,3 93,9 103,9 75,4 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 164,3
I alt .................................................................................................................................. 164,3
20. Styrkelse af it i folkeskolen
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en styrket anvendelse af it i folkeskolen. Rege-
ringen har i medfør af digitaliseringsstrategien for 2011-2015 og aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2012 reserveret 500,0 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi. Midlerne udmøntes i
årene 2012-2017, jf. aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Midlerne skal bidrage til at
udvikle markedet for digitale læremidler, herunder til medfinansiering af kommunernes indkøb
af digitale læremidler og tilskud til udvikling af prototyper af digitale læremidler samt markeds-
udvikling af prototyperne, understøtte effektive distributionskanaler og anden central infrastruktur.
Midlerne skal desuden medvirke til at styrke den pædagogiske og didaktiske anvendelse af it i
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 59. Styrkelse af it i folkeskolen med tilsagns-
ordning gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
68 § 20.29.07.20.
undervisningen. Der kan som følge heraf ydes støtte til demonstrationsskoler, udviklings- og
netværksprojekter for skoler og kommuner om implementering af it i folkeskolen, styrket viden-
deling, formidling og praksisnær kompetenceudvikling vedrørende it og digitale læringsformer,
herunder udbredelse af erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter. Midlerne udmøntes af un-
dervisningsministeren efter indstilling fra en styregruppe for skole-it med deltagelse fra KL, Fi-
nansministeriet og Undervisningsministeriet (formand). Styregruppen skal årligt udarbejde en plan
for udmøntning af midlerne, herunder solide beslutningsgrundlag for investeringer og støtte til
medfinansiering af indkøb af læremidler.
Der kan af bevillingen afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af de på
kontoen anførte aktiviteter.
30. Digitale læringsformer
Bevillingen anvendes til digitale læringsformer/pædagogik.
59. Styrkelse af it i folkeskolen med tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til finansiering af tilskud med tilsagn til aktiviteter, der falder inden for
formålene på hovedkontoen.
20.29.08. Internationale undersøgelser i grundskolen (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 36,3 3,4 8,4 4,5 6,0 1,4 1,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 - - - - - -
10. Evaluering i folkeskolen
Udgift ................................................... 2,1 -2,7 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,7 0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,6 -3,6 - - - - -
20. Internationale undersøgelser
(tekstanm. 3)
Udgift ................................................... 34,2 6,1 8,4 4,5 6,0 1,4 1,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,5 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 25,5 6,1 8,4 4,5 6,0 1,4 1,4
Indtægt ................................................ 0,2 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,2 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 20.29.08. 69
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 20,1
I alt .................................................................................................................................. 20,1
10. Evaluering i folkeskolen
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
20. Internationale undersøgelser (tekstanm. 3)
Af bevillingen afholdes udgifter til dækning af dansk deltagelse i internationale undersøgelser
i grundskolen, herunder OECD's PISA-undersøgelse (Programme for International Student As-
sesment), TALIS-undersøgelse (Teaching and Learning International Survey) og IEA (Interna-
tional Association for the Evaluation of Educational Achievement) mv.
Der kan endvidere afholdes driftsudgifter i forbindelse hermed.
20.29.11. Fagligt løft af folkeskolen (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
anmærkningerne til § 20. Undervisningsministeriet.
Som led i aftalen skal der gennemføres en række initiativer, heriblandt et kompetenceløft af
skoleledere, forvaltningschefer, lærere og pædagoger, etablering af Ressourcecenter for folke-
skolen samt opstilling af klare mål for folkeskolen.
Der kan af bevillingen afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af de på
kontoen anførte aktiviteter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 22,2 144,6 191,0 167,8 169,3 169,3 168,3
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,3 - - - - -
10. Kompetenceudvikling af skolele-
dere og forvaltningschefer
Udgift ................................................... 17,2 40,0 20,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,2 40,0 20,2 - - - -
20. Kompetenceudvikling af lærere
og pædagoger
Udgift ................................................... - 64,1 129,6 130,5 130,5 130,5 130,5
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 64,1 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
70 § 20.29.11.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 129,6 130,5 130,5 130,5 130,5
30. Ressourcecenter for folkeskolen
Udgift ................................................... 5,0 38,8 35,2 32,8 34,8 34,8 33,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,0 28,4 6,3 7,3 7,3 7,3 6,3
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 10,5 28,9 25,5 27,5 27,5 27,5
Indtægt ................................................ - 0,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,3 - - - - -
40. Klare mål for folkeskolen
Udgift ................................................... - 1,6 6,0 4,5 4,0 4,0 4,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,6 3,0 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,0 3,0 2,5 2,5 2,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 40,5
I alt .................................................................................................................................. 40,5
10. Kompetenceudvikling af skoleledere og forvaltningschefer
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2015.
20. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger
Af bevillingen ydes tilskud til kommuner til at styrke kompetenceudvikling af lærere og
pædagoger i folkeskolen. Midlerne fordeles mellem kommunerne ud fra antallet af folkeskole-
børn. I forbindelse med udmøntningen af midlerne etableres et centralt partsudvalg, som skal
fastlægge pejlemærker for den lokale udmøntning af midlerne.
Midlerne skal anvendes til både at understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i
2020 og til øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen, som f.eks. under-
støttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglig opdatering, specialistkompetencer inden
for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog og øvrige særlige ind-
satsområder, som f.eks. øget anvendelse af it i undervisningen. Denne indsats skal organiseres
både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter og som aktionslæring
og kollegial sparring på skolerne mv.
30. Ressourcecenter for folkeskolen
Af bevillingen afholdes udgifter til et ressourcecenter for folkeskolen, som skal understøtte
og supplere et korps af læringskonsulenter og bidrage til at skabe overblik over og anvendeliggøre
eksisterende viden.
Der kan som led i ressourcecentrets arbejde afholdes udgifter til at skabe overblik over viden
gennem forskningsreviews mv., at udvikle ny viden ved bl.a. iværksættelse af udviklingsprojekter
og forsøg, opsamle best practice, eksemplariske undervisningsforløb, viden fra forsøgs- og ud-
viklingsprogrammer, udgifter til analyser, udredninger, evalueringer, herunder af ressourcecente-
ret, og initiativer af forskningsmæssig karakter, udarbejdelse af rapporter mv., samt publikation
heraf, udgifter til kursus-, konference- og informationsvirksomhed, herunder eksterne deltageres
møde- og rejsevirksomhed mv.
Der kan endvidere afholdes udgifter til udarbejdelse og formidling af studier, kortlægninger,
systematiske oversigter og reviews af uddannelsesforskning på et forskningsbaseret grundlag hos
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (Aarhus Universitet) og SFI Campbell (SFI - Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd) som led i varetagelsen af institutionernes kerneopgaver.
§ 20.29.11.40. 71
40. Klare mål for folkeskolen
Bevillingen skal bl.a. anvendes til teknisk at omlægge de nationale test, samt til med ud-
gangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs trivselstermometer at udvikle indikatorer for
elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden mv.
Bevillingen skal endvidere anvendes til at udarbejde Undervisningsministeriets årlige skrift-
lige statusredegørelse om folkeskolens udvikling og til udvikling af et ledelsesinformationsværk-
tøj til kommunerne, som kan danne grundlag for resultatkontrakter med skoleledere og opfølgning
på de nationale mål, samt øvrige udgifter i forbindelse med udviklingen af kvalitetsrapport version
2.
20.29.12. Inklusion i folkeskolen (tekstanm. 144) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten om finansloven for 2015 af november 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 25,0 25,2 25,2 - -
10. Specialpædagogiske lærerres-
sourcer i folkeskolen
Udgift ................................................... - - 25,0 25,2 25,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 25,0 25,2 25,2 - -
10. Specialpædagogiske lærerressourcer i folkeskolen
Af bevillingen ydes tilskud til kommunerne som supplement til kommunernes igangværende
indsats for at styrke inklusion i folkeskolen. Tilskuddet anvendes til at frigøre specialpædagogiske
lærerressourcer, fx lærere med baggrund fra specialskolerne, således at de kan rådgive og give
faglig sparring til lærere og pædagoger med henblik på at sikre en bedre overgang til styrket in-
klusion i klasseværelserne.
Tilskuddet til kommunerne tildeles efter ansøgning til Undervisningsministeriet. Tildelings-
kriterierne udarbejdes under hensyntagen til de konkrete udfordringer, herunder at tilskuddene
kommer ud til de kommuner og skoler, som har de største udfordringer i forhold til at indfri in-
klusionsmålsætningen. Vurderingen af de konkrete udfordringer vil primært bero på data for
status og udvikling i segregeringsgrad, trivsel, faglige resultater og elevernes socioøkonomiske
baggrund suppleret med kommunernes beskrivelse af udfordringer i deres ansøgninger. Derudover
vil der blive lagt vægt på, at den enkelte kommune foretager en samlet prioritering og planlæg-
ning af den kommunale inklusionsindsats.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med tilbagebetaling af tilskud, afdrag mv. fra tilskudsmodtagere.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
72 § 20.3.
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (tekstanm. 182 og 205)
§ 20.3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser omfatter følgende formål:
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.31. Erhvervsuddannelser,
§ 20.32. Fodterapeutuddannelsen, § 20.34. Adgangsgivende kurser mv., § 20.35. Lokomotivfø-
reruddannelsen, § 20.36. Fiskeriuddannelsen, § 20.38. Tilskud mv. til institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af et forudsat effektiviseringspotentiale vedrørende niende fase
af statens indkøbsprogram, som er udmøntet på fællesudgiftstaksterne på § 20.31. Erhvervsud-
dannelser, § 20.32. Fodterapeutuddannelsen, § 20.34. Adgangsgivende kurser mv., § 20.35.
Lokomotivføreruddannelsen og § 20.36. Fiskeriuddannelsen.
Takstudviklingen er endvidere påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmøntning af
effektiviseringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser er omfattet af anmærkningerne i afsnittet Taxameter-
styrede uddannelsesområder under § 20. Undervisningsministeriet.
Der ydes tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (AMU-centre, handelsskoler,
tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler), til kostafde-
linger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt til professionshøjskoler, hvori en eller
flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse indgår, jf. LB nr. 936 af 25. august 2014 om
professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Der ydes endvidere tilskud til andre uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksom-
heder, der i henhold til LB nr. 776 af 10. juni 2015 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
er godkendt til at udbyde bestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannel-
serne. Det drejer sig bl.a. om frie fagskoler, Diakonissestiftelsen og skolerne for klinikassistenter
og tandplejere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Undervisningsministeren kan
i løbet af finansåret tildele og tilbagekalde godkendelser.
Færdiggørelsestilskud ydes efter takster pr. færdiggjort elev på enten erhvervsuddannelsernes
grundforløb eller erhvervsuddannelsernes hovedforløb (dog ikke for elever, der færdiggøres i
skolepraktik). På grundforløb regnes en elev for færdiggjort, når der er udstedt grundforløbsbevis.
På hovedforløb regnes en elev for færdiggjort, når der er udstedt svendebrev eller tilsvarende
bevis.
- tilskud til erhvervsuddannelser, GVU og skolepraktik,
- tilskud til eux,
- tilskud til fodterapeutuddannelsen,
- tilskud til adgangsgivende kurser,
- tilskud til lokomotivføreruddannelsen,
- tilskud til fiskeriuddannelsen samt
- bevillinger til finansiering af formålsspecifikke og/eller generelle tilskud, som ydes til in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse på tværs af alle uddannelsesområder og derfor ikke
kan henføres til en specifik uddannelse.
§ 20.31. 73
20.31. Erhvervsuddannelser
Aktivitetsområde § 20.31. Erhvervsuddannelser omfatter tilskud til erhvervsuddannelserne
(EUD), GVU og eux-forløb.
Desuden omfatter aktivitetsområdet tilskud til skolepraktik og Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB), herunder fastsættelse af arbejdsgiverbidrag og lønrefusionstakster, præmiering
af ekstra praktikpladser, godtgørelse til elever, der deltager i skolepraktik, tilskud til befordring
og støtte til udgifter til kost og logi på skolehjem mv. til skolepraktikelever og EUD+ elever,
tilskud til skoler, der skaffer uddannelsesaftaler samt tilskud til lønrefusion i forbindelse med
elevers deltagelse i studierettet påbygning og eux.
Der kan ydes tilskud til undervisning af elever i forbindelse med forsøg og udvikling. Til-
skuddet ydes med den takst, der gælder for den ordinære uddannelse eller som et vægtet gen-
nemsnit af de uddannelser, som forsøgsuddannelsen erstatter. Øvrige udgifter i forbindelse med
forsøg og udvikling afholdes under § 20.89.01.39. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med
erhvervsrettede ungdomsuddannelser med tilsagnsordning.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Tilgangstal på erhvervsuddannelserne
Nedenstående tabel indeholder oplysninger om tilgangen til erhvervsuddannelsernes grund-
forløb. Elever, der optages på hovedforløb uden forudgående grundforløb, indgår således ikke i
tilgangstallene. Dette er tilfældet for mange elever på det merkantile område samt for de fleste
elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Tilgang fordelt på uddannelser:
20.31.01. Erhvervsuddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014, Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014,
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti om vækstpakke af juni 2014, Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-
systemet og rammerne for studiegennemførelse af april 2013, Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kon-
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger vedrørende returnerede elever på
trindelte erhvervsuddannelser (EUD+) til § 20.31.01. Erhvervsuddannelser
og § 20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra § 20.72.01. Ar-
bejdsmarkedsuddannelser mv. og § 20.72.03. Åben uddannelse og del-
tidsuddannelse under EVE.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Erhvervsuddannelser i alt ...... 58.974 58.511 59.332 60.158 62.404 59.552 65.287 65.472 66.713 66.431
Merkantile................................... 14.443 14.313 14.403 14.601 14.522 15.159 15.629 15.434 15.604 16.229
Tekniske ..................................... 44.531 44.198 44.929 45.557 47.882 44.393 49.658 50.038 51.109 50.202
74 § 20.31.01.
tanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013 og Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en
styrket uddannelsesgaranti for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske
aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015, og lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni 2015, ydes der taxametertilskud
til undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter for elever i erhvervsuddannelser mv. Der ydes også
taxametertilskud til vejledning af elever i EGU-forløb og individuel EUD og taxametertilskud til
omkostninger i forbindelse med danske elevers ophold i udlandet. Af bevillingen ydes endvidere
socialt taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institu-
tioner. Den enkelte institutions andel af frafaldstruede elever fastlægges på baggrund af data fra
Danmarks Statistik om elevgrundlagets grundskolekarakterer.
I henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., jf. LB nr. 64
af 26. januar 2015, yder staten tilskud til kompetenceafklarende forløb og praktisk-faglige forløb
i forbindelse med grunduddannelse for voksne (GVU). Der ydes i øvrigt tilskud til selvstændige
elementer, der kan indgå i GVU, jf. lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående ud-
dannelse for voksne, jf. LB nr. 578 af 1. juni 2014. GVU er erstattet af erhvervsuddannelse for
voksne pr. 1. august 2015. Elever, der har påbegyndt en GVU inden 1. august 2015, kan fær-
diggøre denne på de dengang gældende vilkår.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6.119,8 6.200,3 6.470,6 6.017,5 5.919,1 5.791,3 5.710,2
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 4.663,2 4.792,4 4.975,2 4.650,1 4.547,8 4.454,4 4.400,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4.663,2 4.792,4 4.975,2 4.650,1 4.547,8 4.454,4 4.400,4
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 685,8 644,0 659,7 595,6 585,3 571,4 560,0
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til selvejende institutioner, der ikke er
omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budget-
vejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Disse tilskudsmodtagere reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i Budgetvej-
ledning 2014 og er ikke omfattet af bestemmelserne om disponering af
modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. samt Budgetvejledningens generelle be-
stemmelser i øvrigt (afsnit 2.1.-2.5. i Budgetvejledning 2014).
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til godkendte private udbydere, der ikke
er omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Bud-
getvejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om
erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Disse tilskudsmodtagere er ikke omfattet af bestemmelserne om dispone-
ring af modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. i Budgetvejledning 2014.
§ 20.31.01. 75
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 685,8 644,0 659,7 595,6 585,3 571,4 560,0
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 752,2 745,1 817,0 752,6 767,1 746,9 731,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,9 1,2 - 1,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 751,2 743,9 817,0 751,4 767,1 746,9 731,6
30. Vejledningstilskud - EGU-forløb
og individuelle erhvervsuddan-
nelser
Udgift ................................................... 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
40. Tilskud til internationale aktivi-
teter
Udgift ................................................... 0,9 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7
50. Tilskud til praktikuddannelse på
produktionsskoler
Udgift ................................................... 16,2 16,7 16,2 17,0 16,7 16,4 16,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,2 16,7 16,2 17,0 16,7 16,4 16,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio.kr.)............... 6.182,4 6.075,5 6.292,1 6.266,5 6.299,5 6.535,2 6.017,5 5.919,1 5.791,3 5.710,2
Merkantile uddannelser .............. 1.198,8 1.146,5 1.163,4 1.146,5 1.139,9 1.129,7 733,8 645,7 617,9 608,7
Tekniske uddannelser ................. 4.982,0 4.921,5 5.118,3 5.101,0 5.140,5 5.368,3 5.175,7 5.164,5 5.063,6 4.999,5
Realkompetencevurdering .......... - - - - - 18,2 46,0 61,4 73,3 74,4
GVU............................................ - - - - - - 42,9 28,6 17,9 9,4
Vejledning mv. ........................... 0,8 1,5 1,5 1,6 1,5 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5
Internationale aktiviteter............. 0,5 0,5 0,8 0,9 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7
Praktik på produktionsskoler...... 0,3 5,5 8,1 16,5 16,9 16,4 17,0 16,7 16,4 16,0
Aktivitet i alt (årselever).......... 63.997 64.919 66.394 64.804 65.945 66.429 61.944 61.870 61.692 62.081
Merkantile uddannelser .............. 17.936 18.038 18.089 17.316 17.258 16.314 9.086 9.412 9.023 9.194
Tekniske uddannelser ................. 46.061 46.882 48.306 47.488 48.688 49.890 51.798 51.375 51.510 51.808
Realkompetencevurdering .......... - - - - - 224 659 815 991 991
GVU............................................ - - - - - - 401 268 168 88
Færdige elever på grundforløb 31.482 31.271 34.755 33.780 35.949 37.240 33.930 37.280 37.760 38.060
Merkantile uddannelser .............. 8.610 8.911 9.519 8.879 9.761 9.180 9.110 9.480 9.670 9.610
Tekniske uddannelser ................. 22.872 22.360 25.236 24.901 26.188 28.060 24.820 27.800 28.090 28.450
Færdige elever på hovedforløb 33.266 37.866 34.628 33.659 30.362 33.033 30.116 29.706 28.156 28.916
Merkantile uddannelser .............. 7.492 6.958 8.165 7.801 7.537 7.520 7.970 6.650 5.850 5.680
Tekniske uddannelser ................. 25.774 30.908 26.463 25.858 22.825 25.513 22.146 23.056 22.306 23.236
76 § 20.31.01.
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. I beregningen af
enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Tillægstakst til hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Merkantile uddannelser .............. 67,2 63,8 64,3 65,9 66,0 68,2 71,2 69,0 68,0 66,4
Tekniske uddannelser ................. 110,9 105,8 106,8 107,1 106,4 107,0 101,9 99,1 97,2 95,5
Erhvervsfaglige hovedområder for grundforløb
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Kontor, handel og forretningsservice 47.800 5.460 6.780 6.370
Omsorg, sundhed og pædagogik 65.870 6.110 10.690 13.620
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport 19.010
Realkompetencevurdering for elever på 25 år og derover
Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Realkompetencevurdering 64.710 8.350 6.710
Merkantilt grundforløb (afløb)
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Merkantil 46.010 5.460 6.520 6.120
Tekniske grundforløb (afløb)
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Bygge og anlæg 65.870 6.110 10.690 13.620
Medieproduktion
Produktion og udvikling
Strøm, styring og it
Bil, fly og andre transportmidler 19.010
Bygnings- og brugerservice
Dyr, planter og natur
Krop og stil
Mad til mennesker
Sundhed, omsorg og pædagogik
Transport og logistik
Takst
Tillægstakst anden del af grundforløbet for elever på uddannelserne detailhandel med spe-
cialer, handelsuddannelse med specialer, sundhedsservicesekretæruddannelsen og eventkoor-
dinator 4.820
§ 20.31.01. 77
Uddannelser inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Detailhandelsuddannelsen med specialer 43.170 2.600 6.570 6.120
Eventkoordinator og -assistent
Finansuddannelsen
Handelsuddannelse med specialet "Kundekontaktcenter" (afløb)
Kontoruddannelsen med specialer
Sundhedsservicesekretær (afløb)
Handelsuddannelse med specialer,
ekskl. specialet "Kundekontaktcenter" 51.970 2.600 6.570 6.120
Individuel EUD, merkantil 10.690
Detailhandelsuddannelsen med specialet
"Glas, porcelæn og gaveartikler" 55.190 2.600 6.570 6.120
Detailhandelsuddannelsen med specialet
"Radio-TV og multimedier"
Detailhandelsuddannelsen med specialet
"Sport og fritid"
Uddannelser inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Teknisk designer 66.110 7.110 8.770 9.450
Cykel- og motorcykeluddannelsen 10.690 13.620
Metalsmed
Optometrist (afløb)
Guld- og sølvsmed
Serviceassistent
Sikkerhedsvagt
Modelsnedker 12.620 19.010
Boligmonteringsuddannelsen 77.710 7.110 10.690 13.620
Bygningsmaler
Automatik- og procesuddannelsen
Data- og kommunikationsuddannelsen
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Elektronikoperatør
Forsyningsoperatør
Frontline pc-supporter
Frontline radio-tv-supporter
Stenhugger
Stukkatør
Træfagenes byggeuddannelse
Ejendomsservicetekniker
Beklædningshåndværker
Finmekanikuddannelsen
Industrioperatør
Ortopædist
Produktør
Skibsmekaniker
Skomager (Afløb)
Urmager
Bådmekaniker 19.010
Lastvognsmekaniker
Mekaniker (afløb)
Personvognsmekaniker
Laboratorietandtekniker 24.020
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 12.620 19.010
Skorstensfejer 14.390
Individuel EUD, bygnings- og brugerservice 16.210 13.620
78 § 20.31.01.
Skiltetekniker 17.820 30.360
Murer 86.330 7.110 10.690 11.770
Karrosserismed 13.620
Lufthavnsoperatør, trin 2
Personbefordringsuddannelsen, trin 2 og 3
(afløb)
Buschauffør i kollektiv trafik, trin 2 og 3
Turistbuschauffør, trin 2
Postuddannelsen, trin 1 og 3 (afløb)
Vejgodstransportuddannelsen, trin 2 og 3
Kranfører, trin 3
Beslagsmed
Oliefyrstekniker
Teater-, udstillings- og eventtekniker
Køletekniker
Plastmager
Procesoperatør
Skibsmontør
Vindmølleoperatør
Byggemontagetekniker
Maskinsnedker, trædrejer og produktionsas-
sistent
Snedkeruddannelsen
Teknisk isolatør
Vvs-energiuddannelsen
Digital media 19.010
Mediegrafiker
Web-integrator
Individuel EUD, strøm, styring og it 12.620 13.620
Individuel EUD, produktion og udvikling 19.010
Individuel EUD, bygge og anlæg 14.390 13.620
Individuel EUD, bil, fly og andre transportmidler 19.010
Tagdækker
Autolakerer 16.210 24.020
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolæg-
ger 97.530 7.110 10.690 11.770
Glarmester 13.620
Cnc-teknikuddannelsen
Havne- og terminaluddannelsen
Lager- og terminaluddannelsen, trin 1, 2 og 3
Togklargører
Industriteknikuddannelsen
Smedeuddannelsen
Støberitekniker
Grafisk Tekniker 19.010
Individuel EUD, medieproduktion 12.620
Maritime håndværksfag
Skibstekniker (afløb) 17.820 24.020
Overfladebehandler 108.430 7.110 10.690 13.620
Vejgodstransportuddannelsen, trin 2
Kranfører, trin 2
Værktøjsuddannelsen
Fotograf 19.010
Flymekaniker 17.820 24.020
Film- og tv-produktionsuddannelsen 30.360
Redderuddannelsen med specialet
Ambulanceassistent 116.460 7.110 10.690 13.620
Individuel EUD, transport og logistik 12.620
Lufthavnsoperatør, trin 1 155.910 7.110 10.690 13.620
Personbefordringsuddannelsen, trin 1 (afløb)
Buschauffør i kollektiv trafik, trin 1
Turistbuschauffør, trin 1
Redderuddannelsen med specialet Autohjælp
§ 20.31.01. 79
Takst 1 udbetales til institutioner, der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever, takst
2 udbetales til institutioner, der har mellem 51 og 60 pct. frafaldstruede elever, og takst 3 udbe-
tales til institutioner, hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruede.
Kranfører, trin 1
Vejgodstransportuddannelsen, trin 1
Uddannelser inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Landbrugets lederuddannelse (afløb) 51.970 5.460 6.570 6.120
Landbrugsuddannelsen, trin 3 og 4
Greenkeeperassistent 66.110 7.110 10.690 11.770
Receptionist 13.620
Tjener
Landbrugsuddannelsen, trin 1 og 2 70.870 7.110 10.690 13.620
Anlægsgartner 77.710 7.110 10.690 11.770
Produktionsgartner (afløb)
Hotel- og fritidsassistent (afløb) 13.620
Bager og konditor 19.010
Ferskvareassistentuddannelsen (afløb)
Gastronom
Mejerist 24.020
Dyrepasser 86.330 7.110 10.690 13.620
Ernæringsassistent 19.010
Veterinærsygeplejerske 24.020
Individuel. EUD, dyr, planter og natur 14.390 13.620
Individuel EUD, mad til mennesker 19.010
Væksthusgartner (afløb)
Gartner
Detailslagter 97.530 7.110 10.690 24.020
Skov- og naturtekniker 14.390 13.620
Tarmrenser 141.440 7.110 10.690 24.020
Industrislagter 16.210 46.670
Uddannelser inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Fitnessinstruktør 66.110 7.110 10.690 13.620
Frisør
Pædagogisk assistent 67.200 7.110 8.180 9.450
Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Kosmetiker 77.710 7.110 10.690 13.620
Hospitalsteknisk assistent 19.010
Tandklinikassistent
Individuel EUD, krop og stil 14.390 13.620
Individuel EUD, sundhed, omsorg og pæda-
gogik 86.330 7.110 12.620 19.010
Socialt taxameter Takst 1 Takst 2 Takst 3
Teknisk grundforløb (afløb) 4.380 4.860 5.250
Merkantilt grundforløb (afløb)
Erhvervsfaglige hovedområder for grundforløb
80 § 20.31.01.
Modellen for socialt taxameter genberegnes på finansloven for 2018.
Alle ovenstående bygningstaxametre er for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0, jf.
anmærkningerne under § 20.31.01.25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud.
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole får for de grundlæggende social- og sundhedsud-
dannelser udbetalt taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse, jf. anmærkningerne i afsnittet
Bygningstaxametertilskud, tidligere amtslige institutioner under § 20. Undervisningsministeriet.
Til Diakonissestiftelsen og andre private udbydere udbetales bygningstaxametertilskud, jf.
§ 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv.
Med henblik på skolernes medvirken ved uddannelsesaftaler om mesterlære ydes et starttil-
skud pr. elev ved indgåelsen af aftalen og et gennemførelsestilskud pr. elev, når den grundlæg-
gende praktiske oplæring er gennemført. Begge taxametertilskud ydes til dækning af skolens
udgifter i forbindelse med skolens særlige bistand til elev og virksomhed under den praktiske
oplæring. Endvidere ydes et tillægstaxametertilskud pr. årselev til mesterlæreelever i hovedforløb
til dækning af skolernes ekstra udgifter ved en mere intensiv undervisning.
For elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet
helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Skolen modtager
således et tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan og ved gennemførelse af grund-
læggende praktisk oplæring. Tilskuddene ydes med samme begrundelse som starttilskud og gen-
nemførelsestilskud vedrørende mesterlæreelever og svarer til niveauet for disse tilskud. Endvidere
ydes et tillægstaxametertilskud pr. årselev vedrørende elever i produktionsskolebaseret erhvervs-
uddannelse i hovedforløb til dækning af skolernes ekstra udgifter ved en mere intensiv under-
visning, der svarer til tillægstaxameteret til mesterlæreelever i hovedforløb.
Bemærkninger:
1)
Gennemførelsestilskud træder i stedet for færdiggørelsestilskud ved skolebaseret grundforløb.
For at understøtte institutioner for erhvervsrettet uddannelse i arbejdet med at oprette og til-
rettelægge EGU-forløb og individuelle erhvervsuddannelser ydes vejlednings- og gennemførel-
sestilskud for elever i disse. De nærmere regler for taxametertilskud fremgår af anmærkningerne
under § 20.31.01.30. Vejledningstilskud - EGU-forløb og individuelle erhvervsuddannelser.
For at bidrage til, at skoleundervisning og praktikoplæring i erhvervsuddannelserne kan af-
vikles i udlandet, ydes et internationaliseringstilskud for elever med ophold i udlandet. De nær-
mere regler for taxametertilskud fremgår af anmærkningerne under § 20.31.01.40. Tilskud til
internationale aktiviteter.
Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse på erhvervsuddannelser
Tilskudstype Takst
Vedligeholdelsestaxameter 1.620
Særlige taxametertilskud for elever i mesterlære og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
Tilskudstype Takst
Starttilskud pr. elev ved indgåelse af mesterlæreaftale og ved iværksættelse af uddannelsesplan
for elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 7.810
Gennemførelsestilskud pr. elev ved afslutning af grundlæggende praktisk oplæring
1)
15.630
Tillægstilskud pr. årselev under hovedforløb 5.510
Særlige taxametertilskud for elever i EGU-forløb og individuelle EUD
Tilskudstype Takst
Vejledningstilskud 7.560
Gennemførelsestilskud
§ 20.31.01. 81
Med en GVU er det muligt at gennemføre et individuelt tilrettelagt skoleforløb uden at skulle
have en uddannelsesaftale med en virksomhed. GVU er afskaffet pr. 1. august 2015 og erstattet
af erhvervsuddannelse for voksne. Herefter er det ikke muligt at påbegynde GVU, men en GVU
påbegyndt før denne dato kan færdiggøres. Taksterne nedenfor relaterer sig således til udbetaling
af tilskud til elever i GVU, der har påbegyndt deres GVU inden d. 1. august 2015.
Taxametertilskud til GVU
Bemærkninger: GVU er friholdt for deltagerbetaling. For EUD-enkeltfag udbudt som åben uddannelse ydes der ikke
fællesudgiftstaxameter.
Tillægstakster
Formål
Institutioner, der ikke har fået tilbud om at overtage deres bygninger fra staten pr. 1. januar
2016, får udbetalt taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse for GVU, jf. anmærkningerne i
afsnittet Bygningstaxametertilskud, tidligere amtslige institutioner under § 20. Undervisningsmi-
nisteriet.
Taxametertilskud til internationalisering
Tilskudstype Takst
Internationaliseringstilskud 5.700
Taxametertilskud til praktikforløb på produktionsskoler
Tilskudstype Takst
Driftstakst 91.080
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
GVU, Kompetenceafklarende forløb 43.080 8.400 7.430
GVU, Praktisk-faglige forløb: 6.750
- merkantile 39.700
- tekniske (inkl. SOSU) 63.310
Takst
GVU tillægstaxameter merkantile udd. 5.550
GVU tillægstaxameter tekniske udd. 43.840
Takst
Skuemester/censor mv. ved tekniske 1.870
prøver i GVU (pr. prøve)
Vejledning/uddannelsesplan ved
GVU (pr. uddannelsesplan)
Materialer og lokaleleje ved tekniske 3.410
prøver (pr. prøve)
82 § 20.31.01.
Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse på GVU
Taksterne til de elementer af GVU, som består af AMU, fremgår af takstkataloget opført
under § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv.
Der er følgende momstillægsfaktorer på erhvervsuddannelserne og GVU.
Bemærkning: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter. Tilskuddet består af et un-
dervisningstaxametertilskud pr. årselev og et færdiggørelsestaxametertilskud pr. elev, der har
færdiggjort et grundforløb eller et hovedforløb. Der kan generelt kun udløses ét færdiggørelses-
tilskud pr. elev pr. indgang på grundforløb og pr. uddannelse på hovedforløb. Undtaget herfra er
kun elever på EUD+, der efter tidligere at have gennemført trin 1 af en uddannelse vender tilbage
og gennemfører trin 2. Færdiggørelse af hovedforløb udløser ikke tilskud, såfremt eleven fær-
diggøres i skolepraktik. Af bevillingen ydes endvidere socialt taxameter pr. årselev afhængig af
andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institutioner.
Taxametertilskud til undervisningsudgifter omfatter elever i mesterlære og elever i produk-
tionsskolebaseret EUD samt særlige taxametertilskud for elever i EGU-forløb og individuelle
EUD, som fremgår af takstkataloget.
For personer på GVU er der fastsat en deltagerbetalingskompensation på 36.800 kr. pr. år-
selev ved deltagelse i uddannelse med fri deltagerbetaling. Følgende uddannelser er ikke omfattet
af denne deltagerbetalingskompensation: it-administrator, kursus for ledere af håndværksvirk-
somheder, arbejdsstudietekniker, blomsterbinder, tilsynstekniker, kloakmester og iværksætterud-
dannelsen.
Takst
Vedligeholdelsestaxameter 1.350
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- og Fællesudgifts- Bygnings- og
tillæg af moms færdiggørelses- taxameter vedligeholdelses-
taxameter taxameter
Merkantile uddannelser Momstillægsfaktor 0,05 0,10 0,19
(erhvervsuddannelser) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,10 1,19
Tekniske uddannelser Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
(erhvervsuddannelser) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 1,11 1,19
Merkantile uddannelser Momstillægsfaktor 0,05 - 0,19
(GVU) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 - 1,19
Tekniske uddannelser Momstillægsfaktor 0,07 - 0,19
(GVU) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 - 1,19
Kompentenceafklarende Momstillægsfaktor 0,07 0,10 0,19
forløb (GVU) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 1,10 1,19
Praktisk-faglige forløb Momstillægsfaktor 0,07 0,10 0,19
(GVU) Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 1,10 1,19
§ 20.31.01.20. 83
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud samt taxametertilskud til indvendig vedlige-
holdelse.
Taxametertilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse beregnes med en regionalise-
ringsfaktor for den enkelte institution, der afhænger af dennes beliggenhed. Der er fastsat regio-
naliseringsfaktorer for hver enkelt kommune. Der findes følgende regionaliseringsfaktorer: 0,8,
0,844, 0,9, 1,0 og 1,1. Regionaliseringsfaktoren er kommuneafhængig bestemt efter skolens
hjemsted som fastsat i vedtægten. Ved sammenlægning af to eller flere institutioner, der har haft
forskellige regionaliseringsfaktor, bestemmes regionaliseringsfaktoren efter skolens hjemsted som
fastsat i vedtægten for den nye sammenlagte skole. Undtaget herfra er dog taxametertilskud til
landbrugsskoler, der udbetales med en regionaliseringsfaktor 0,844 uanset institutionens belig-
genhed. Endvidere udbetales taxametertilskud til skolepraktik med regionaliseringsfaktor 1,0
uanset institutionens beliggenhed.
Taxametertilskud til social- og sundhedsskoler udbetales også med regionaliseringsfaktor 1,0
uanset institutionens beliggenhed. Taxametertilskud til GVU udbetales også med regionalise-
ringsfaktor 1,0 uanset institutionens beliggenhed. For GVU gælder endvidere, at bygningstaxa-
meter og vedligeholdelsestaxameter ikke ydes til uddannelser tilrettelagt som fjernundervisning
og virksomhedsforlagt undervisning.
30. Vejledningstilskud - EGU-forløb og individuelle erhvervsuddannelser
Af bevillingen ydes vejlednings- og gennemførelsestilskud.
Der ydes et vejledningstilskud pr. elev pr. påbegyndt EGU-forløb og et gennemførelsestilskud
pr. elev, der gennemfører et EGU-forløb eller overgår i en anden kompetencegivende uddannelse.
Der ydes et vejledningstilskud pr. elev pr. påbegyndt individuelt tilrettelagt erhvervsuddan-
nelse og et gennemførelsestilskud pr. elev, der gennemfører en individuelt tilrettelagt erhvervs-
uddannelse.
40. Tilskud til internationale aktiviteter
Af bevillingen ydes tilskud til skolernes omkostninger i forbindelse med danske elevers op-
hold i udlandet. Der ydes tilskud for elever med uddannelsesaftale med en dansk virksomhed,
der tager skoleophold og/eller praktik i udlandet samt for elever uden uddannelsesaftale med en
dansk virksomhed, der tager skoleophold i udlandet.
Der ydes maksimalt ét taxametertilskud pr. elev pr. udlandsophold af minimum 2 måneders
varighed.
50. Tilskud til praktikuddannelse på produktionsskoler
Af bevillingen ydes driftstilskud til praktik i forbindelse med produktionsskolebaserede er-
hvervsuddannelser.
20.31.02. EUX (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) mv. jf. LB nr. 961 af 1. september 2014 ydes der taxametertilskud til undervisnings-, fælles-
og bygningsudgifter. Der ydes endvidere taxametertilskud til eux og studierettet påbygning.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
84 § 20.31.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 14,5 235,8 239,4 242,1 237,2
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... - - 11,4 185,5 188,2 190,1 186,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 11,4 185,5 188,2 190,1 186,3
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... - - 1,8 28,8 29,3 29,7 29,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,8 28,8 29,3 29,7 29,1
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... - - 1,3 21,5 21,9 22,3 21,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,3 21,5 21,9 22,3 21,8
Centrale aktivitetsoplysninger:
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev):
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Tilskud i alt ............................... - - - - - 14,6 235,8 239,4 242,1 237,2
Merkantil eux ............................ - - - - - 9,8 229,2 230,3 230,9 225,5
Teknisk eux ............................... - - - - - 4,8 6,6 9,1 11,2 11,7
B. Aktivitet (årselever)
Aktivitet i alt ............................. - - - - - 221 3.700 3.749 3.783 3.783
Merkantil eux ............................ - - - - - 151 3.609 3.613 3.611 3.611
Teknisk eux ............................... - - - - - 70 91 136 172 172
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Merkantil eux.............................. - - - - - 64,9 63,5 63,7 63,9 62,5
Teknisk eux................................. - - - - - 69,3 73,0 67,3 65,4 68,0
Uddannelse Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter taxameter
Merkantil eux og studierettet påbygning 49.040 13.530 5.930 5.060
Teknisk eux og studierettet påbygning 53.430 17.060 8.460 7.370
§ 20.31.02. 85
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter. Af bevillingen ydes endvidere
socialt taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institu-
tioner.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes tilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (tekstanm. 102 og 103) (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Fol-
keparti og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannel-
sesgaranti for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der finansierer visse
udgifter inden for de erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
med det formål at understøtte vekseluddannelsesprincippet og efter- og videreuddannelse af
ufaglærte og faglærte. AUB opkræver bidrag og administrerer udbetalingen af lønrefusion og
andre ydelser.
AUB varetager endvidere administrationen af tilskudsordninger, som staten finansierer. Af
bevillingen afholdes tilskud til lønrefusion, herunder for eux og studierettet påbygning, tilskud til
uddannelsesaftaler, tilskud til løntilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med ele-
ver, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, tilskud for skolepraktikelever og returnerede
elever på trindelte erhvervsuddannelser til befordring, værnemidler mv., tilskud til økonomisk
støtte til udgifter til kost og logi på skolehjem samt tilskud til administration af de statslige ord-
ninger.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til VEU-godtgørelse
Arbejdsgiverbidraget reguleres årligt med tilpasningsprocenten plus 2. Arbejdsgiverbidraget
for 2016 er i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. LB nr. 784 af 15. juni
2015 fastsat til 2.775 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat. Arbejdsgiverbidraget består af et
uddannelsesbidrag samt bidrag til VEU-godtgørelse. Uddannelsesbidraget dækker AUB's udgifter
til lønrefusion, skolepraktikydelse, præmie og bonus for praktikpladser, løntilskud til EGU-aftaler,
befordringsudgifter til elever, udgifter til kost og logi i forbindelse med skoleophold, udgifter til
mobilitetsfremmende ydelser samt tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vej-
ledning mv. af elever og praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses- og rekrutte-
ringsmulighederne. Uddannelsesbidraget udgør 2.244 kr. i 2016. Bidraget til VEU-godtgørelse
udgør 531 kr. i 2016.
Lønrefusion
I henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal satserne for lønrefusion til ar-
bejdsgiverne fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Socialt taxameter Takst 1 Takst 2 Takst 3
Teknisk eux 4.380 4.860 5.250
Merkantil eux
86 § 20.31.11.
AUB's bestyrelse har i foråret 2015 indstillet følgende lønrefusionssatser for 2016:
Tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv.
I henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. LB nr. 148 af 12. februar 2014,
yder AUB tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelses-
muligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirk-
somheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne.
I henhold til BEK nr. 1132 af 27. september 2007 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgi-
vernes Elevrefusion til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg ydes tilskud inden for et
samlet beløb, som er fastsat på finansloven. Den samlede ramme, der kan ydes tilskud til, er 30,0
mio. kr. i 2016.
Yderligere oplysninger om AUB kan findes på www.virk.dk/aub.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 251,4 286,2 298,3 300,0 301,5 301,5 301,5
20. Tilskud til lønrefusion for eux
og studierettet påbygning
Udgift ................................................... 4,0 6,9 8,6 8,7 8,7 8,7 8,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 6,9 8,6 8,7 8,7 8,7 8,7
30. Tilskud til formidling af uddan-
nelsesaftaler
Udgift ................................................... 185,1 213,9 214,4 214,6 214,6 214,6 214,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 185,1 213,9 214,4 214,6 214,6 214,6 214,6
35. Tilskud til løntilskud vedrørende
elever, der uforskyldt mister en
uddannelsesaftale
Udgift ................................................... 15,0 14,0 26,4 26,8 26,8 26,8 26,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,0 14,0 26,4 26,8 26,8 26,8 26,8
40. Tilskud til administration af
statslige tilskudsordninger
Udgift ................................................... 5,7 5,5 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,7 5,5 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
50. Tilskud til befordring, værktøj,
værnemidler, svendeprøver mv.
Udgift ................................................... 38,9 42,6 39,3 40,2 41,5 41,5 41,5
Lønrefusionssatser for 2016 Takst
1. års elever pr. uge 2.310 kr.
2. års elever pr. uge 2.550 kr.
3. års elever pr. uge 2.880 kr.
4. års elever pr. uge 3.390 kr.
Voksne elever pr. uge 4.630 kr.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.31.11. 87
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 38,9 42,6 39,3 40,2 41,5 41,5 41,5
70. Tilskud til praktik i udlandet
Udgift ................................................... 2,1 2,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 2,3 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
75. Tilskud til økonomisk støtte til
udgifter til kost og logi på sko-
lehjem
Udgift ................................................... 0,6 1,1 4,6 4,7 4,9 4,9 4,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 1,1 4,6 4,7 4,9 4,9 4,9
20. Tilskud til lønrefusion for eux og studierettet påbygning
Staten afholder en del af udgifterne til lønrefusion for erhvervsuddannelseselever i studierettet
påbygning og i eux-forløb. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til den årlige SU-sti-
pendiesats for udeboende elever, der er fyldt 20 år. Ministeriet udbetaler kvartalsvis et forskud
til AUB, der administrerer ordningen, med efterfølgende årlig regulering.
30. Tilskud til formidling af uddannelsesaftaler
Af bevillingen ydes tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladssøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmulig-
heder efter objektive kriterier. Tilskuddet ydes pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov
om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015, herunder kombinationsaftaler, eller
som kommer i praktik i udlandet. Der ydes ikke tilskud til uddannelsesaftaler ved de grundlæg-
gende social- og sundhedsuddannelser, da der automatisk stilles uddannelsesaftaler til rådighed
under uddannelsen som følge af dimensionering på området.
Tilskuddet til den enkelte institution ydes på grundlag af et af ministeriet fastsat måltal for
antal uddannelsesaftaler.
Tilskuddet i 2016 baseres på følgende takster:
- For aftaler op til og med måltallet udgør taksten 7.110 kr. pr. aftale.
- For aftaler over måltallet udgør taksten 14.210 kr. pr. aftale.
Ministeriet udbetaler et kvartalsvis forskud til AUB, der administrerer ordningen, med efter-
følgende årlig regulering.
35. Tilskud til løntilskud vedrørende elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale
Af bevillingen ydes tilskud til virksomheder, som indgår en uddannelsesaftale med elever,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Tilskuddet udgør ca. 60 pct. af de gældende løn-
refusionssatser og kan ydes i den resterende del af uddannelsesaftalen. Retten til tilskud indtræder
360 dage efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.
I 2016 fastsættes satserne til:
Ministeriet udbetaler kvartalsvist et forskud til AUB, der administrerer ordningen, med ef-
terfølgende årlig regulering.
Løntilskudssats
1. års elever pr. uge ................................................................................................................................. 1.390 kr.
2. års elever pr. uge ................................................................................................................................. 1.530 kr.
3. års elever pr. uge ................................................................................................................................. 1.730 kr.
4. års elever pr. uge ................................................................................................................................. 2.030 kr.
Voksne elever pr. uge .............................................................................................................................. 2.780 kr.
88 § 20.31.11.40.
40. Tilskud til administration af statslige tilskudsordninger
Af bevillingen ydes tilskud til AUB til administration af de tilskudsordninger, som staten fi-
nansierer. Ministeriet udbetaler et kvartalsvis forskud til AUB med efterfølgende årlig regulering.
50. Tilskud til befordring, værktøj, værnemidler, svendeprøver mv.
Af bevillingen ydes tilskud for skolepraktikelever og returnerede elever på trindelte er-
hvervsuddannelser (EUD+) til befordring, værktøj, værnemidler, mobilitetsfremmende ydelser
mv., godtgørelse vedrørende svendeprøve og godtgørelse vedrørende arbejdstøj. Ministeriet ud-
betaler et kvartalsvis forskud til AUB, der administrerer ordningen, med efterfølgende årlig re-
gulering.
70. Tilskud til praktik i udlandet
Af bevillingen ydes tilskud til skoler for hver uddannelsesforhold, der etableres med en
virksomhed i udlandet. Uddannelsesforholdet skal indgås med en elev, der ikke i forvejen har en
uddannelsesaftale med en dansk virksomhed. Ordningen administreres af AUB efter AUB's gæl-
dende regelsæt for præmie til skoler, der finder uddannelsesforhold i udlandet. Tilskuddet udgør
5.870 kr. pr. uddannelsesforhold. Ministeriet udbetaler et kvartalsvis forskud til AUB, der admi-
nistrerer ordningen, med efterfølgende årlig regulering.
75. Tilskud til økonomisk støtte til udgifter til kost og logi på skolehjem
Af bevillingen ydes tilskud til økonomisk støtte til udgifter til kost og logi på skolehjem for
skolepraktikelever og returnerede elever på trindelte erhvervsuddannelser (EUD+). Støtten kan
kun ydes under ordinære skoleophold. Det er en betingelse for ydelse af økonomisk støtte, at
elever med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse på grundlag af kollektiv overenskomst
er berettiget til at modtage dækning for elevbetalingen eller tilskud hertil fra arbejdsgiveren.
Ministeriet udbetaler et kvartalsvis forskud til AUB, der administrerer ordningen, med efterføl-
gende årlig regulering.
20.31.12. Skolepraktik (tekstanm. 1) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere
i uddannelse og job af april 2013 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti
for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Under-
visningsministeriet.
Skolepraktik tilbydes i erhvervsuddannelsen i henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. LB
nr. 157 af 17. februar 2015 kapitel 7a.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der skal udbydes med skolepraktik for elever, der
begynder grundforløbet efter 1. august 2015. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret
indplacere uddannelser i eksisterende takstgrupper.
For elever, der begyndte grundforløbet før 1. august 2015, fastsætter undervisningsministeren
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser
der ikke skal udbydes med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om begrænsning af ad-
gangen til skolepraktik inden for de enkelte uddannelser under hensyn til beskæftigelsesmulig-
hederne og til virksomhedernes ansvar for sikring af vekseluddannelsesprincippet. Undervis-
ningsministeren kan i løbet af finansåret indplacere nye eller frigivne uddannelser i eksisterende
takstgrupper.
§ 20.31.12. 89
I henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015, og i henhold
til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 878 af 8. august 2011, ydes tilskud
til undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter for elever i skolepraktik.
I de perioder, hvor elever i skolepraktik deltager i virksomhedsforlagt undervisning eller i
en delaftale, ydes 50 pct. af taksterne for skolepraktik. Tilskuddet til virksomhedsforlagt under-
visning bortfalder helt, hvis en elev er i samme virksomhed mere end 3 måneder, mens tilskuddet
til delaftaler udbetales, så længe delaftalen løber.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 354,8 385,3 433,4 513,6 550,5 559,3 550,2
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 264,8 287,1 323,1 381,9 409,3 415,8 409,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 264,8 287,1 323,1 381,9 409,3 415,8 409,1
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 53,2 58,0 64,8 77,1 82,6 84,0 82,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 53,2 58,0 64,8 77,1 82,6 84,0 82,6
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 36,8 40,2 45,5 54,6 58,6 59,5 58,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 36,8 40,2 45,5 54,6 58,6 59,5 58,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til selvejende institutioner, der ikke er
omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budget-
vejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Disse tilskudsmodtagere reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i Budgetvej-
ledning 2014 og er ikke omfattet af bestemmelserne om disponering af
modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. samt Budgetvejledningens generelle be-
stemmelser i øvrigt (afsnit 2.1.-2.5. i Budgetvejledning 2014).
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Elevtilgang i alt .............................. 4.771 4.611 6.141 7.727 8.050 11.393 12.418 13.099 13.177 13.068
Merkantile ........................................ 662 717 987 1.388 1.713 2.160 2.344 2.472 2.532 2.487
Tekniske ........................................... 4.109 3.894 5.154 6.339 6.337 9.233 10.074 10.627 10.645 10.581
90 § 20.31.12.
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Tilskud i alt (mio. kr.)................... 260,1 231,6 278,8 355,6 386,1 446,0 513,6 550,5 559,3 550,2
Merkantile ........................................ 17,7 16,6 24,4 38,2 49,3 52,4 62,7 65,5 66,7 65,3
Tekniske ........................................... 242,4 215,0 254,4 317,4 336,8 393,6 450,9 485,0 492,6 484,9
Aktivitet i alt (årselever)............... 3.499 3.289 4.000 5.273 5.738 6.485 7.654 8.353 8.655 8.508
Merkantile ........................................ 383 380 566 879 1.072 1.183 1.358 1.447 1.501 1.470
Tekniske ........................................... 3.116 2.909 3.434 4.394 4.666 5.302 6.296 6.906 7.154 7.038
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Merkantile ........................................ 46,2 43,7 43,1 43,5 46,0 44,3 46,2 45,3 44,4 44,4
Tekniske ........................................... 77,8 73,9 73,9 74,1 72,2 74,2 71,6 70,2 68,9 68,9
Uddannelser inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Detailhandelsuddannelsen med specialer 38.420 8.810 5.690
Handelsuddannelsen med specialer
Kontoruddannelsen, generel
Kontoruddannelsen med specialer
Uddannelser inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Bygningsmaler 47.430 12.410 8.910
Cykel- og motorcykeluddannelsen
Elektriker
Teknisk designer
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 55.320
Finmekanikuddannelsen
Frontline pc-supporter
Frontline tv-radio-supporter
Serviceassistent
Automatik- og procesuddannelsen 61.150
Bådmekaniker
Ejendomsservicetekniker
Industrioperatør
Industriteknikuddannelsen
Karrosserismed
Lastvognsmekaniker
Maskinsnedker
Mekaniker
Personvognmekaniker
Produktør
Snedkeruddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Beklædningshåndværker 68.540
Cnc-teknikuddannelsen
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Køletekniker
Lageruddannelsen
Procesoperatør
Skiltetekniker
Smedeuddannelsen
Tagdækker
Teknisk isolatør
Vognmaler
Vvs-uddannelsen
§ 20.31.12. 91
Værkstøjsmager
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 82.260
Data- og kommunikationsuddannelsen
Glarmester
Grafisk tekniker
Laboratorietandtekniker
Mediegrafiker
Murer
Overfladebehandler
Plastmager
Skibsmontør
Teater-, udstillings- og eventtekniker
Uddannelser inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Ernæringsassistent 47.430 12.410 8.910
Anlægsgartner 55.320
Dyrepasser 61.150
Detailslagter
Gastronom
Produktionsgartner
Skov- og naturtekniker
Væksthusgartner 68.540
Gartner
Uddannelser inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Frisør 55.320 12.410 8.910
Tandklinikassistent
Virksomhedsforlagt undervisning/delaftaler: Uddannelser inden for hovedområdet Kontor, han-
del og forretningsservice
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Detailhandelsuddannelsen med specialer 19.210 4.410 2.840
Handelsuddannelsen med specialer
Kontoruddannelsen, generel
Kontoruddannelsen med specialer
Virksomhedsforlagt undervisning/delaftaler: Uddannelser inden for hovedområdet Teknologi,
byggeri og transport
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Bygningsmaler 23.720 6.210 4.450
Cykel- og motorcykeluddannelsen
Elektriker
Teknisk designer
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 27.660
Finmekanikuddannelsen
Frontline pc-supporter
Frontline tv-radio-supporter
Serviceassistent
Automatik- og procesuddannelsen 30.570
Bådmekaniker
92 § 20.31.12.
Ejendomsservicetekniker
Industrioperatør
Industriteknikuddannelsen
Karrosserismed
Lastvognsmekaniker
Maskinsnedker
Mekaniker
Personvognmekaniker
Produktør
Snedkeruddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Beklædningshåndværker 34.270
Cnc-teknikuddannelsen
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Køletekniker
Lageruddannelsen
Procesoperatør
Skiltetekniker
Smedeuddannelsen
Tagdækker
Teknisk isolatør
Vognmaler
Vvs-uddannelsen
Værkstøjsmager
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 41.130
Data- og kommunikationsuddannelsen
Glarmester
Grafisk tekniker
Laboratorietandtekniker
Mediegrafiker
Murer
Overfladebehandler
Plastmager
Skibsmontør
Teater-, udstillings- og eventtekniker
Virksomhedsforlagt undervisning/delaftaler: Uddannelser inden for hovedområdet Fødevarer,
jordbrug og oplevelser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Ernæringsassistent 23.720 6.210 4.450
Anlægsgartner 27.660
Dyrepasser 30.570
Detailslagter
Gastronom
Produktionsgartner
Skov- og naturtekniker
Væksthusgartner 34.270
Gartner
Virksomhedsforlagt undervisning/delaftaler: Uddannelser inden for hovedområdet Omsorg,
sundhed og pædagogik
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Frisør 27.660 6.210 4.450
Tandklinikassistent
§ 20.31.12. 93
Der fastsættes følgende momstillægsfaktorer i forbindelse med skolepraktik:
Bemærkning: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.31.13. Tilskud til skoleydelse (tekstanm. 102) (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 42,9 13,1 8,8 15,4 15,4 15,4 15,4
10. Tilskud til skoleydelse
Udgift ................................................... 42,9 13,1 8,8 15,4 15,4 15,4 15,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 42,9 13,1 8,8 15,4 15,4 15,4 15,4
10. Tilskud til skoleydelse
Af bevillingen ydes tilskud til skoleydelse for elever, der deltager i et forløb i forbindelse
med produktionsskolebaserede erhvervsuddannelser.
Ministeriet udbetaler et kvartalsvis forskud til AUB, der administrerer ordningen, med efter-
følgende årlig regulering.
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms Taxameter taxameter taxameter
Merkantile uddannel-
ser
Opregningsfaktor til taxa-
metre inkl. moms
1,05 1,10 1,19
Momstillægsfaktor 0,05 0,10 0,19
Tekniske uddannelser Opregningsfaktor til taxa-
metre inkl. moms
1,07 1,11 1,19
Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
94 § 20.32.
20.32. Fodterapeutuddannelsen
Aktivitetsområde § 20.32. Fodterapeutuddannelsen omfatter taxametertilskud til undervis-
nings-, fælles- og bygningsudgifter ved fodterapeutuddannelsen.
20.32.01. Fodterapeutuddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013
af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsmi-
nisteriet.
Fodterapeutuddannelsen udbydes i henhold til LB nr. 5 af 8. januar 2009 om uddannelse til
fodterapeut.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,0 19,5 20,8 20,3 20,3 20,5 20,8
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 14,2 14,6 15,4 14,9 14,8 15,0 15,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,2 14,6 15,4 14,9 14,8 15,0 15,2
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 1,9 2,0 2,0 1,9 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,9 2,0 2,0 1,9 2,0 2,0 2,0
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 3,0 2,9 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 2,9 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Elevtilgang ......................................... 128 108 140 137 133 148 148 152 157 162
Tilskud i alt (mio. kr.)..................... 12,9 19,0 19,6 19,5 19,9 20,8 20,3 20,3 20,5 20,8
Aktivitet i alt (årselever)................. 114 186 167 181 183 192 190 193 199 205
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Fodterapeutuddannelsen..................... 117,9 112,3 113,4 112,3 109,7 110,6 108,1 106,0 103,9 101,8
Bemærkninger: I beregningen af enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
§ 20.32.01. 95
Der er følgende momstillægsfaktorer for fodterapeutuddannelsen:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud .
20.34. Adgangsgivende kurser mv.
Aktivitetsområde § 20.34. Adgangsgivende kurser mv. omfatter taxametertilskud til under-
visnings-, fælles- og bygningsudgifter ved forkurser til mejeriingeniør- og bandagistuddannelsen.
20.34.01. Adgangsgivende kurser mv. (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013
af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsmi-
nisteriet.
Adgangsgivende kurser mv. udbydes i henhold til LB nr. 236 af 9. marts 2012 om adgangs-
kursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 0,4 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Uddannelse Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Fodterapeutuddannelsen 78.410 10.690 19.010
Faktorer vedrørende tillæg af moms Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Opregningsfaktor til taxametre inkl. moms 1,07 1,11 1,19
96 § 20.34.01.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Bemærkninger: Bygningstaxametret er for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.35. Lokomotivføreruddannelsen
Aktivitetsområde § 20.35. Lokomotivføreruddannelsen omfatter taxametertilskud til under-
visnings-, fælles- og bygningsudgifter ved lokomotivføreruddannelsen.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Elevtilgang ......................................... 29 20 21 17 28 30 30 30 30 30
Tilskud i alt (mio. kr.)..................... 1,1 0,8 0,6 0,6 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
Aktivitet i alt (årselever)................. 9 6 5 5 9 8 7 7 7 7
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Adgangsgivende kurser mv............... 126,3 126,3 121,2 118,2 114,2 112,1 99,6 97,7 95,7 93,8
Bemærkninger: I beregningen af enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Uddannelse Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Forkursus til mejeriingeniøruddannelsen 59.520 10.690 13.620
Forkursus til bandagistuddannelsen 116.460
Faktorer vedrørende tillæg af moms Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Opregningsfaktor til taxametre inkl. moms 1,07 1,11 1,19
§ 20.35.01. 97
20.35.01. Lokomotivføreruddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013
af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsmi-
nisteriet.
Lokomotivføreruddannelsen udbydes i henhold til LB nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse
til lokomotivfører.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,9 1,5 4,6 4,5 6,1 8,2 10,1
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 0,7 1,3 3,7 3,4 4,9 6,4 7,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 1,3 3,7 3,4 4,9 6,4 7,8
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,4 0,5 0,5 0,8 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,1 0,4 0,5 0,5 0,8 1,0
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,5 0,6 0,7 1,0 1,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,1 0,5 0,6 0,7 1,0 1,3
Bemærkninger: I beregningen af enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Bemærkninger: Bygningstaxametret er for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Elevtilgang ......................................... 56 40 9 19 79 59 95 135 175 215
Tilskud i alt (mio. kr.)..................... 6,8 3,8 1,4 0,9 1,6 4,6 4,5 6,1 8,2 10,1
Aktivitet i alt (årselever)................. 23 21 3 6 12 32 31 45 60 75
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Lokomotivføreruddannelsen .............. 164,7 155,9 175,3 157,3 160,0 156,7 151,6 148,6 145,7 142,7
Uddannelse Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Lokomotivføreruddannelsen 110.500 17.820 24.020
98 § 20.35.01.
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.36. Fiskeriuddannelsen
Aktivitetsområde § 20.36. Fiskeriuddannelsen omfatter taxametertilskud til undervisnings-,
fælles-, og bygningsudgifter ved fiskeriuddannelsen.
20.36.01. Fiskeriuddannelsen (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Fiskeriuddannelsen udbydes i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
jf. LB nr. 776 af 10. juni 2015.
Udbetaling af tilskud sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i afsnittet Udbeta-
ling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,0 3,5 5,2 4,6 4,4 4,4 4,4
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 3,2 2,8 4,4 3,7 3,6 3,6 3,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,2 2,8 4,4 3,7 3,6 3,6 3,6
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 0,5 0,4 0,4 0,5 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,4 0,4 0,5 0,4 0,4 0,4
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Faktorer vedrørende tillæg af moms Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter
Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Opregningsfaktor til taxametre inkl. moms 1,07 1,11 1,19
§ 20.36.01. 99
Bemærkning: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Bemærkning: Bygningstaxametret er for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkning: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Elevtilgang 132 163 151 137 120 116 112 112 112 112
Sikkerhedskursus................................ 92 82 63 49 42 42 42 42 42 42
Fiskerigrunduddannelsen ................... 40 81 88 88 78 74 70 70 70 70
Tilskud i alt (mio. kr.) 6,6 3,9 4,6 4,1 3,5 5,2 4,6 4,4 4,4 4,4
Sikkerhedskursus................................ 1,6 1,4 1,0 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Fiskerigrunduddannelsen ................... 5,0 2,5 3,6 3,3 2,7 4,5 3,9 3,7 3,7 3,7
Aktivitet (årselever) 21 24 30 27 23 35 31 31 32 32
Sikkerhedskursus................................ 6 6 4 3 3 3 3 3 3 3
Fiskerigrunduddannelsen ................... 15 19 26 24 19 32 28 28 29 29
Færdige elever 89 93 90 76 75 108 101 99 99 99
Sikkerhedskursus................................ 74 71 55 46 40 41 41 41 41 41
Fiskerigrunduddannelsen ................... 15 22 35 30 35 67 60 58 58 58
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Sikkerhedskursus................................ 264,0 251,0 238,0 229,0 248,0 247,0 247,0 247,0 247,0 247,0
Fiskerigrunduddannelsen ................... 333,0 135,0 140,0 139,0 140,0 143,0 138,0 136,0 131,0 127,0
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Færdiggørelses-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Fiskerigrunduddannelsen 97.530 7.110 14.390 13.620
Sikkerhedskursus 155.910 2.600 17.820 46.670
Faktorer vedrørende tillæg af moms Undervisnings- og Fællesudgifts- Bygnings-
færdiggørelses- taxameter taxameter
taxameter
Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Opregningsfaktor til taxametre inkl. moms 1,07 1,11 1,19
100 § 20.36.01.25.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.38. Tilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tekstanm.
200)
Aktivitetsområde § 20.38. Tilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse omfatter
bevillinger til finansiering af formålsspecifikke, generelle tilskud, attraktive erhvervsuddannelser
og kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tekst-
anm. 217) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet
Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni
2015, ydes der grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler, tekniske
skoler, landbrugsskoler, AMU-centre, social- og sundhedsskoler og kombinationsskoler), herunder
til godkendte kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler, tekni-
ske skoler, AMU-centre, kombinationsskoler, Håndværkerskolehjemmet og til Skov og Landskab,
Skovskolen i Nødebo).
Der udbetales også basisgrundtilskud til Diakonissestiftelsen som udbyder af social- og
sundhedsuddannelser.
Der kan endvidere udbetales særlige tilskud til opretholdelse af uddannelser og til skygge-
elever.
Der udbetales desuden tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktikpladser.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til selvejende institutioner, der ikke
er omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf.
Budgetvejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni
2015. Disse tilskudsmodtagere reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i
Budgetvejledning 2014 og er ikke omfattet af bestemmelserne om dis-
ponering af modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. samt Budgetvejledningens
generelle bestemmelser i øvrigt (afsnit 2.1.-2.5. i Budgetvejledning
2014).
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
BV 2.11.5.6. Uanset afsnit 2.11.5.6. i Budgetvejledning 2014 om ejendomskøb og
-salg må institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke uden godken-
delse fra Undervisningsministeriet sælge fast ejendom med henblik på
flytning af hovedparten af institutionens tilskudsberettigede aktiviteter
til lejemål.
BV 2.11.5.7. Uanset afsnit 2.11.5.7. i Budgetvejledning 2014 om selvforsikring kan
institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke tegne ulykkesforsikring
for studerende indskrevet på institutionen.
§ 20.38.02. 101
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 355,7 366,9 430,8 370,2 370,2 370,2 370,2
15. Grundtilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse
Udgift ................................................... 274,9 264,8 278,0 275,0 275,0 275,0 275,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 274,9 264,8 278,0 275,0 275,0 275,0 275,0
20. Grundtilskud til kostafdelinger
på institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
Udgift ................................................... 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5
25. Udkantstilskud
Udgift ................................................... 29,4 31,2 41,9 41,9 41,9 41,9 41,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 29,4 31,2 41,9 41,9 41,9 41,9 41,9
30. Særtilskud til uddannelser
Udgift ................................................... 14,2 13,3 13,2 13,2 13,2 13,2 13,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,2 13,3 13,2 13,2 13,2 13,2 13,2
35. Skyggeelevtilskud mv.
Udgift ................................................... 19,8 19,6 22,6 22,6 22,6 22,6 22,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 19,8 19,6 22,6 22,6 22,6 22,6 22,6
40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer
angående praktikpladser
Udgift ................................................... - 20,5 57,6 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 20,0 57,6 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 41,9
I alt .................................................................................................................................. 41,9
15. Grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt eventuelle tillæg til lokalskoler, byskole-
fællesskaber og/eller kombinationsskoler.
Det samlede grundtilskud til den enkelte institution kan ikke overstige et beløb svarende til
12.000 kr. pr. grundlagsårselev.
Hvis en institution er berettiget til byskoletillæg indgår aktiviteten erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelsesaktivitet ikke i grundlaget for basisgrundtilskud, lokalskoletillæg og kombina-
tionsskoletillæg.
Institutionerne skal indberette aktivitetsoplysninger opgjort for de forskellige uddannelsesak-
tiviteter, der er gennemført på de enkelte uddannelsessteder, til ministeriet.
Ved udlagt undervisning - fra en institution til en anden institution - kan årseleverne for den
udlagte undervisning indgå i grundtilskuddet for den institution, der forestår undervisningen for
disse elever, hvis denne institution indsender revisorattesteret dokumentation herfor. Der ydes
ikke udkantstillæg til udlagt undervisning.
102 § 20.38.02.15.
Basisgrundtilskud
Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,8 mio. kr. for alle institutioner. Hvis værnetingsskolen
(hovedskolen) er en kombinationsskole udgør basisgrundtilskuddet op til 1,8 mio. kr. for uddan-
nelser på henholdsvis det merkantile og det tekniske område. Basisgrundtilskuddet kan ikke
overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grundlagsårselev.
Lokalskoletillæg
Der kan ydes tillæg på op til 2,0 mio. kr. for lokalskoler. Tillægget ydes pr. lokalskole ud
over den skole, som er dækket via basistilskuddet. En lokalskole er defineret som en skole, der
er beliggende i et geografisk lokalområde, som ikke er naturligt henhørende i det samme område
som værnetingsskolen (hovedskolen), der udløser basistilskud, og som før sammenlægning med
hovedskolen i en periode efter 1. januar 1991 har været en selvstændig juridisk enhed, og som i
grundlagsåret har gennemført erhvervsrettet ungdomsuddannelse samt erhvervsgymnasial uddan-
nelse. Endvidere kan der ydes lokalskoletillæg ved sammenlægning af mindst to landbrugsskoler,
eller mindst to social- og sundhedsskoler, der udbyder erhvervsrettet ungdomsuddannelse, eller
ved sammenlægning af en kombinationsskole/handelsskole/teknisk skole og en social- og sund-
hedsskole, der udbyder erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Lokalskoletillægget kan kun opretholdes, så længe skolen bevares som lokalt uddannelses-
sted. Retten til lokalskoletillæg bortfalder ved udgangen af det kvartal, hvor skoleenheden bliver
lukket som lokalt uddannelsessted.
Lokalskoletillægget kan ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grundlagsårselev
opgjort på den enkelte lokalskole.
Der kan efter et konkret skøn ydes et tillæg til institutioner, som ikke i udgangspunktet op-
fylder forudsætningerne for at få et lokalskoletillæg. Tillægget kan ydes i situationer, hvor det
er en forudsætning at etablere et nyt og ligeværdigt institutionsfællesskab. Tillægget kan maksi-
malt udgøre 1,0 mio. kr. pr. år og kan højst udbetales i 3 år. Tillægget kan ydes til institutions-
fællesskaber, der etableres efter den 31. december 2002, og tillægget bortfalder, hvis uddannel-
sesstedet opnår ret til ordinært lokalskoletillæg.
Byskoletillæg
Der kan ydes tillæg på op til 2,0 mio. kr. for den samlede erhvervsrettede voksen- og efter-
uddannelsesaktivitet i en institution, der er opstået ved sammenlægning af en teknisk skole, eller
en kombinationsskole med indgange og hovedforløb på det tekniske og det merkantile område,
og et AMU-center eller en udspaltet AMU-afdeling. Tilskuddet ydes som et tillæg pr. byskole-
fællesskab. Byskoletillægget kan ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grundlagsår-
selev opgjort for den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for det
enkelte byskolefællesskab.
Kombinationsskoletillæg
Der kan ydes tillæg på op til 2,0 mio. kr. for kombinationsskoler. Tillægget til kombina-
tionsskoler omfatter sammenlagte handelsskoler og tekniske skoler eller institutioner, der har
indgange og hovedforløb på det merkantile og det tekniske område på erhvervsrettede ungdoms-
uddannelser og på erhvervsgymnasiale uddannelser samt sammenlagte kombinationsskoler/han-
delsskoler/tekniske skoler og social- og sundhedsskoler, der udbyder erhvervsrettet ungdomsud-
dannelse. Kombinationsskoletillægget kan ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr.
grundlagsårselev opgjort på den enkelte institution på henholdsvis det merkantile og det tekniske
område. Institutionsfællesskaber, der er baseret på en sammenlægning af to eller flere kombina-
tionsskoler beliggende i forskellige byer, kan opnå et kombinationsskoletillæg for hver by.
Skoler, der hidtil har modtaget kombinationsskoletillæg, men ikke længere opfylder kriteri-
erne herfor efter overstående principper for kombinationsskoletillæg, kan efter et konkret skøn i
3 år få tildelt et specielt kombinationsskoletillæg.
§ 20.38.02.20. 103
20. Grundtilskud til kostafdelinger på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Af bevillingen ydes grundtilskud. Der udbetales ikke grundtilskud til landbrugsskolernes ko-
stafdeling.
Ved sammenlægning af en kostafdeling henholdsvis en kostafdeling ved en erhvervsskole
med en kostafdeling ved en anden erhvervsskole, en kostafdeling ved en erhvervsskole med et
AMU-center med en kostafdeling eller to eller flere AMU-centre med kostafdelinger vil den
fortsættende institutions kostafdeling alene kunne opretholde det højeste af de hidtidige grundtil-
skud.
Elever i erhvervsuddannelser, der bor på et AMU-centers kostafdeling, udløser ikke særskilt
grundtilskud, idet der allerede udbetales grundtilskud til AMU-centres kostafdeling.
I 2016 forventes at være i alt 32 kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
der modtager et grundtilskud efter nedenstående fordeling.
Endvidere ydes et grundtilskud til kostafdelingen ved Skov & Landskab, Skovskolen i Nø-
debo, der udbetales til Københavns Universitet (KU), som er opført under § 19.22.01. Køben-
havns Universitet.
Grundtilskud til kostafdelinger ved erhvervsrettede institutioner mv. i 2016:
25. Udkantstilskud
Der kan ydes udkantstillæg til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder er-
hvervsgymnasiale uddannelser (hhx/htx) og/eller EUD-grundforløb i udkantskommuner. Udkant-
stillægget ydes på baggrund af institutioners udbud på værnetingsskoler (hovedskolen) og egne
afdelinger i udkantskommuner. Der ydes ikke udkantstillæg til udlagt undervisning.
Der ydes et udkantstillæg på 270.000 kr. pr. erhvervsgymnasial uddannelse og pr. EUD-
grundforløb. En udkantskommune defineres som en kommune med:
a) en befolkningstæthed på færre end 200 personer pr. km2
og
b) en gennemsnitlig befolkningstilvækst blandt 15-24-årige på mindre end 1 pct. i perioden
2009-2015.
Udkantstillægget opretholdes ved fusion, såfremt udbuddet opretholdes, og den fortsættende
institution godkendes som en institution for erhvervsrettet uddannelse. Hvis den fortsættende in-
stitution godkendes som en institution for almengymnasiale uddannelser opretholdes udkantstil-
skuddet i en overgangsperiode på 4 år.
I 2016 udbetales udkantstilskuddet på baggrund af en genberegning fra 2013.
30. Særtilskud til uddannelser
Der udbetales et særligt tilskud til EUC Nordvest for opretholdelse af fiskeriuddannelsen i
Thyborøn på 3,1 mio. kr. samt til TEC for opretholdelse af flymekanikeruddannelsen på 9,9 mio.
kr.
Der kan udbetales et særligt tilskud til CPH West og EUC-Syd i forbindelse med lokomo-
tivføreruddannelsen til opretholdelse af uddannelsesmæssig infrastruktur til fremtidig aktivitet.
Skole Takst (kr.) Antal skoler Mio. kr.
Grundtilskud Handel/tekniske 450.000 27 12,2
Grundtilskud Skov & Landskab 300.000 1 0,3
Grundtilskud AMU-centre 1.000.000 5 5,0
Tilskud i alt 17,5
104 § 20.38.02.35.
35. Skyggeelevtilskud mv.
Der er mulighed for at yde op til 6,1 mio. kr. i særlige tilskud af regionale hensyn og op til
19,0 mio. kr. i skyggeelevtilskud.
Skyggeelevtilskud
For uddannelser med lille elevtilgang ydes der taxametertilskud til et fastsat mindste antal
elever pr. år for en eller flere skoleperioder for uddannelsens hovedforløb for at bevare uddan-
nelsen på en institution for erhvervsrettet uddannelse i landet. Forskellen mellem det reelle antal
elever og det fastsatte mindste antal elever benævnes skyggeelever, og taxametertilskuddet hertil
benævnes skyggeelevtilskud. Der ydes skyggeelevtilskud med både det undervisnings-, fælles-
udgifts- og bygningstaxameter, der er gældende for uddannelsen. Undervisningsministeren afgør,
hvilke uddannelser der kan udløse skyggeelevtilskud.
I 2016 udbetales skyggeelevtilskuddet på baggrund af en beregning fra 2013. Skyggeelevtil-
skuddet genberegnes i 2016 med ikrafttræden på finansloven for 2017.
40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktikpladser
Bevillingen anvendes til initiativer, som understøtter det praktikpladsopsøgende arbejde og
indsatsen i forhold til praktikpladssøgende elever. Initiativerne omfatter:
20.38.04. Momsudligningsordning for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,4 - - - - - -
26. Momsudligningsordning for in-
stitutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse
Udgift ................................................... 10,4 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,4 - - - - - -
20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
Bevillingen anvendes til forsøg med betinget optag til erhvervsuddannelserne i form af op-
tagelseskontrakter og faglige kursusforløb, strategisk kompetenceløft af lærerne på erhvervsud-
dannelserne, udvikling og gennemførelse af kurser i ledelse og udvikling i praksis, fremme af
erhvervsuddannelsernes kvalitet, udarbejdelse af (it)-værktøjer til brug for realkompetencevurde-
ringen samt evaluering og følgeforskning.
Der kan af bevillingen afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af de på
kontoen anførte aktiviteter.
- ansættelse af praktikpladskonsulenter i praktikcentre,
- en undersøgelse af praktikpladssøgekøen, hvor erhvervsskolerne får til opgave at indkalde
elever i søgekøen til en samtale,
- udvikling af administrative værktøjer til målrettet opfølgning på elever i søgekøen
§ 20.38.11. 105
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 144,3 95,3 92,0 128,7 127,7 127,7
10. Alternative adgangsveje
Udgift ................................................... - - 5,1 5,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,1 5,1 - - -
20. Strategisk kompetenceløft
Udgift ................................................... - 144,3 59,3 65,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 144,3 59,3 65,1 - - -
30. Leder- og skoleudvikling i prak-
sis
Udgift ................................................... - - 9,7 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 9,7 - - - -
40. Kvalitetsudviklingspulje
Udgift ................................................... - - 15,2 20,3 127,2 127,2 127,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 15,2 20,3 127,2 127,2 127,2
50. Udvikling af RKV-forløb mv.
Udgift ................................................... - - 3,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,5 - - - -
60. Følgeforskning og implemente-
ring mv.
Udgift ................................................... - - 3,0 1,5 1,5 0,5 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 3,0 1,5 1,5 0,5 0,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med tilbagebetaling af tilskud, afdrag mv. fra tilskudsmodtagere.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger (lønsum og overhead) fra
§ 20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser til § 20.11.01.
Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så-
fremt dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i ministeriet
i stedet for ved anvendelse af eksterne konsulent- og teknikerbistand, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.38.11. Bedre og mere
attraktive erhvervsuddannelser til § 20.11.01. Departementet, § 20.11.31.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, § 20.82.11. Styrelsen for It og
Læring og § 20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø i forbindelse
med gennemførelse af projekter, der falder inden for formålet på
§ 20.38.11.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
106 § 20.38.11.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 19,1
I alt .................................................................................................................................. 19,1
10. Alternative adgangsveje
Der gennemføres forsøg med betinget optag til erhvervsuddannelserne i form af optagelses-
kontrakter og faglige kursusforløb. Forsøget gennemføres i 2015-16 i 15 udvalgte kommuner for
en nærmere afgrænset elevgruppe og evalueres med henblik på opsamling af erfaringer.
Af bevillingen ydes tilskud til kommuner til udvikling og gennemførelse af forsøgene, her-
under til udvikling og gennemførelse af undervisning, afholdelse af prøver, koordinering af udbud
af faglige kursusforløb samt informationsaktiviteter. Af bevillingen afholdes endvidere udgifter
til formidling og evaluering af forsøgene.
20. Strategisk kompetenceløft
Der skal gennemføres et strategisk kompetenceløft af lærerne på erhvervsuddannelserne.
Målet er, at alle ansatte lærere på erhvervsskolerne inden 2020 skal have de rette kompetencer
til at kunne skabe en motiverende undervisning for erhvervsuddannelsernes meget forskelligartede
elevgruppe og bidrage til at realisere erhvervsuddannelsesreformens tiltag om mere og bedre un-
dervisning med henblik på at nå reformens mål.
Udmøntning af midlerne vil tage udgangspunkt i skolernes eksisterende indsats. Derfor bliver
der gennemført en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau
og deres deltagelse i efteruddannelse. På baggrund af kortlægningen vil der blive taget stilling til
den konkrete udmøntning af midlerne, herunder afledte udgifter til SVU og taxameter.
30. Leder- og skoleudvikling i praksis
Af bevillingen afholdes der udgifter til udvikling og gennemførelse af kurser i ledelse og
udvikling i praksis (LIP-kurser) rettet mod alle erhvervsskoleledere med henblik på at give et
samlet løft af sektorens ledelsesniveau. Aktiviteten gennemføres i 2015-16.
Af bevillingen afholdes der endvidere udgifter til et landsdækkende initiativ for lærere og
ledere om skoleudvikling i praksis (SIP). Initiativet skal inspirere til at sætte mere fokus på
kvaliteten og give lærere konkrete redskaber i undervisningen. I 2014-16 afholdes der en kur-
susrække, som kombinerer formidling af viden om og eksempler på, hvad der virker i undervis-
ningen, netværkssamarbejde mellem skolerne om udvikling af kvalitet i undervisning og læring
samt en aktiv og forpligtende indsats lokalt på hver enkelt skole i tilknytning til hver af kursus-
dagene. Der er tale om et sammenhængende inspirations- og kompetenceudviklingsforløb, hvor
deltagerne gennem specifikke initiativer på egen institution mellem kursusdagene skal arbejde
med egne udfordringer for at styrke kvaliteten i undervisningen og i elevernes læring.
40. Kvalitetsudviklingspulje
Bevillingen anvendes til at afholde udgifter til at fremme erhvervsuddannelsernes kvalitet.
Bevillingen udmøntes til erhvervsskolerne efter objektive kriterier.
50. Udvikling af RKV-forløb mv.
Bevillingen skal blandt andet anvendes til udarbejdelse af (it)-værktøjer til brug for real-
kompetencevurderingen, der indleder erhvervsuddannelsen for voksne (euv), så den i højere grad
kan medvirke til at sikre, at euv-eleverne får en tilstrækkelig og ensartet afkortning mv.
§ 20.38.11.60. 107
60. Følgeforskning og implementering mv.
Det fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at kombineret ung-
domsuddannelse skal evalueres efter tre år med henblik på eventuelle justeringer og efter fem år,
således at Folketinget i samlingen 2020/2021 fremadrettet kan tage stilling til et tilbud til mål-
gruppen.
Bevillingen skal anvendes til følgeforskning og evaluering af Kombineret Ungdomsuddan-
nelse, herunder med etablering af administrativ it-understøttelse samt fagligt netværk i forhold til
uddannelsen, således at der allerede fra uddannelsesstart i august 2015 indsamles data, der an-
vendes i forsknings- og evalueringsøjemed.
20.38.21. Tilskud til kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(tekstanm. 1) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013
af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsmi-
nisteriet.
I henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni
2015, ydes der tilskud til godkendte kostafdelinger for elevers ophold, jf. regler om optagelse af
elever og om elevernes betaling for kost og logi på kostafdelinger.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 207,1 213,8 222,7 223,6 221,4 216,2 211,9
10. Tilskud til kost og logi til elever
i landbrugsuddannelser under
skoleophold
Udgift ................................................... 14,1 15,8 15,2 16,0 15,8 15,5 15,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,1 15,8 15,2 16,0 15,8 15,5 15,2
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 124,5 127,9 132,6 132,3 130,3 127,0 124,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 124,5 127,9 132,6 132,3 130,3 127,0 124,5
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 68,6 70,1 74,9 75,3 75,3 73,7 72,2
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til selvejende institutioner, der ikke er
omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budget-
vejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse. Disse tilskudsmodtagere reguleres i
henhold til afsnit 2.4.9. i Budgetvejledning 2014, og er ikke omfattet af
bestemmelserne om disponering af modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. samt
Budgetvejledningens generelle bestemmelser i øvrigt (afsnit 2.1.-2.5. i
Budgetvejledning 2014).
108 § 20.38.21.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 68,6 70,1 74,9 75,3 75,3 73,7 72,2
10. Tilskud til kost og logi til elever i landbrugsuddannelser under skoleophold
Af bevillingen ydes tilskud til bygningsdrift og forplejning.
Tilskud til bygningsdrift og forplejning i 2016 (www.uvm.dk/takst):
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
Tilskud til elevbetaling udbetales inkl. moms.
For elever under 18 år uden uddannelsesaftale og for elever med forsørgerforpligtelse over
for børn yder staten hertil et tillæg pr. årselev svarende til 495 kr. pr. elev pr. uge. Taksten
fremgår ovenfor.
Centrale aktivitetsoplysninger:
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes tilskud til elever i erhvervsrettet uddannelse ekskl. til elever i land-
brugsuddannelser på kostafdelingen. Der ydes tilskud til pædagogisk tilsyn og forplejning samt
til bygningsdrift, administration og ledelse.
Elever under 18 år med uddannelsesaftale og elever over 18 år betaler et bidrag på 495 kr.
pr. uge til kost og logi. For elever under 18 år uden uddannelsesaftale og for elever med forsør-
gerforpligtelse over for børn yder staten hertil et tillæg pr. årselev svarende til egenbetalingen.
Taksterne fremgår af nedenstående tabel.
Tilskud til erhvervsuddannelseselever på landbrugsskolernes kostafdelinger udløses i forhold
til det faktiske antal elever i finansåret (løbende års aktivitet).
Der ydes endvidere et taxametertilskud til fællesudgifter.
Der kan ydes tilskud til elever i erhvervsuddannelser på husholdningsskolerne til bygnings-
drift, administration og ledelse i forhold til grundlagsårets årselever.
Der kan ydes tilskud til indkvartering af elever i lokomotivføreruddannelsen ved EUC-Syd i
Tønder og til elever i fiskeriuddannelsen ved EUC-Nordvest i Thyborøn.
Tilskud til Skov & Landskab, Skovskolen i Nødebo til dækning af udgifter til kostafdelinger
i forbindelse med uddannelse af elever i erhvervsuddannelse udbetales til Københavns Universitet
(KU), som er opført under § 19.22.01. Københavns Universitet.
Kostafdeling Taxameter ekskl.
moms (kr. pr.
årskostelev)
Momstillægs-
faktor
Opregningsfaktor
til taxameter inkl.
moms
Årskostelever
løbende års
aktivitet
Udgift i alt
(mio. kr.)
Grunduddannelse 9.520 0,11 1,11 1.057 10,1
Tilskud til elevbetaling 19.800 - - 298 5,9
(under 18 år/forsørgere),
Tilskud i alt 16,0
Antal kostårselever 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Landbrug: grunduddannelse..................... 878 903 971 1.016 1.058 1.035 1.057 1.057 1.057 1.057
§ 20.38.21.20. 109
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
Tilskud til elevbetaling udbetales inkl. moms.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Der kan ydes tilskud til indkvartering af elever i lokomotivføreruddannelsen ved EUC-Syd i
Tønder og til elever i fiskeriuddannelsen ved EUC-Nordvest i Thyborøn.
Elever i erhvervsrettede uddannelser samt elever i landbrugsuddannelser på grund- og vide-
regående niveau, der bor på kostafdelinger med tilknytning til landbrugsskoler, udløser tilskud til
bygningstaxameter med en regionaliseringsfaktor 0,844.
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
Der ydes ikke bygningstaxametertilskud til elever på husholdningsskoler.
Fællesudgiftstilskud fordelt i 2016 (www.uvm.dk/takst):
Kostafdelinger Udbetalings- Taxameter Momstil- Opregnings- Årselever Mio. kr.
form ekskl. moms lægsfaktor faktor til takst
(kr. pr. årselev) inkl. moms
Fællesudgifter Grundlagsår 16.730 0,11 1,11 4.500 75,2
Forplejning og tilsyn Tidstro 8.640 0,12 1,12 4.500 38,9
Tilskud til elevbetaling
(under 18 år/forsørgere) Tidstro 19.800 - - 917 18,2
Tilskud i alt 132,3
Aktivitet og tilskud på fællesudgiftsområdet (kostafdelinger) i perioden 2016 til 2019:
2016 2017 2018 2019
Tilskudsberettigede årselever (Grundlagsår) ....................................................... 4.500 4.500 4.500 4.500
Tilskudsberettigede årselever (Tidstro) ................................................................ 4.500 4.500 4.500 4.500
Tilskudsberettigede årselever under 18 år/forsørgere (Tidstro) ....................... 917 917 917 917
(Mio. kr. i 2016-pl) 2016 2017 2018 2019
Fællesudgifter ........................................................................................................ 132,3 130,3 127,0 124,5
Administration mv. ................................................................................................. 75,2 73,9 72,0 70,4
Forplejning og pædagogisk tilsyn .......................................................................... 57,1 56,4 55 54,1
Bygningstaxametertilskud i 2016 (www.uvm.dk/takst):
Kostafdelinger Udbetalings-
form
Taxameter
ekskl. moms
(kr. pr. årselev)
Momstillægs-
faktor
Opregningsfaktor
til taxameter inkl.
moms
Årselever Mio. kr.
Arealnorm 25 m
2
Grundlagsår 14.880 0,19 1,19 5.666 75,3
Aktivitet og bygningstaxametertilskud på kostafdelinger fordelt i perioden 2016 til 2019:
2016 2017 2018 2019
Årselever i erhvervsrettede uddannelser .............................................................. 4.440 4.500 4.500 4.500
Landbrug: grund- og videregående uddannelse................................................... 1.226 1.257 1.257 1.257
I alt ............................................................................................................................. 5.666 5.757 5.757 5.757
110 § 20.38.21.25.
(Mio. kr. i 2016-pl) 2016 2017 2018 2019
Bygningstaxameter på kostafdelinger ................................................................. 75,3 75,3 73,7 72,2
Erhvervsrettet uddannelse ....................................................................................... 60,0 59,8 58,5 57,3
Landbrug: grund- og videregående uddannelse ..................................................... 15,3 15,5 15,2 14,9
§ 20.4. 111
Gymnasiale uddannelser (tekstanm. 182 og 205)
§ 20.4. Gymnasiale uddannelser omfatter følgende formål:
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.41. Erhvervsgymnasiale ud-
dannelser, § 20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser, § 20.43. Private gymnasier, studenter-
kurser og hf-kurser samt § 20.48. Tilskud mv. til institutioner for almengymnasiale uddannelser.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af et forudsat effektiviseringspotentiale vedrørende niende fase
af statens indkøbsprogram, som er udmøntet på fællesudgiftstaksterne på § 20.41. Erhvervs-
gymnasiale uddannelser og § 20.42. Offentlige gymnasier og HF.
Takstudviklingen er endvidere påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmøntning af
effektiviseringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Gymnasiale uddannelser er omfattet af anmærkningerne i afsnittet Taxameterstyrede uddan-
nelsesområder under § 20. Undervisningsministeriet.
Der ydes tilskud til institutioner for almengymnasiale uddannelser, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, private gymnasier og studenterkurser, kostafdelinger ved institutioner for
almengymnasiale uddannelser samt til voksenuddannelsescentre.
20.41. Erhvervsgymnasiale uddannelser
Aktivitetsområde § 20.41. Erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter tilskud til de erhvervs-
gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Tilgangstal på erhvervsgymnasiale uddannelser
Nedenstående tabel for tilgang fordelt på uddannelser indeholder oplysninger om tilgangen
til erhvervsgymnasiale uddannelser.
Tilgang fordelt på uddannelser:
Bemærkning: Tilgangstallene er faktiske til og med 2014.
- tilskud til erhvervsgymnasiale uddannelser,
- tilskud til gymnasial supplering,
- tilskud til almengymnasiale uddannelser,
- tilskud til selvejende institutioner, der udbyder almengymnasiale uddannelser,
- tilskud til gymnasie- og hf-uddannelser ved private gymnasier og hf-kurser,
- bevillinger til afholdelse af almengymnasiale og erhvervsgymnasiale eksaminer,
- tilskud til kostafdelinger ved institutioner for almengymnasiale uddannelser samt
- bevilling til drift af Sorø Akademis Skole.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt 14.823 14.161 14.704 14.591 15.062 14.877 15.770 15.649 15.648 15.483
Hhx..................................................... 9.528 9.293 9.739 9.508 10.058 9.938 10.622 10.535 10.536 10.432
Htx...................................................... 5.295 4.868 4.965 5.083 5.004 4.939 5.148 5.114 5.112 5.051
112 § 20.41.01.
20.41.01. Erhvervsgymnasiale uddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR) , Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne
for studiegennemførelse af april 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter ved de
erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx), jf. lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. LB nr. 768 af 9. juni 2015. Af bevillingen ydes end-
videre socialt taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte
institutioner. Den enkelte institutions andel af frafaldstruede elever fastlægges på baggrund af data
fra Danmarks Statistik om elevgrundlagets grundskolekarakterer.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.791,7 2.836,0 2.838,7 2.911,1 2.922,0 2.888,6 2.810,8
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 2.286,0 2.330,9 2.340,0 2.408,3 2.413,2 2.381,0 2.311,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2.286,0 2.330,9 2.340,0 2.408,3 2.413,2 2.381,0 2.311,9
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 283,4 277,8 267,3 266,7 269,9 269,4 264,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 283,4 277,8 267,3 266,7 269,9 269,4 264,9
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 222,4 227,2 231,4 236,1 238,9 238,2 234,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 222,4 227,2 231,4 236,1 238,9 238,2 234,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio. kr.) 2.712,5 2.706,1 2.806,0 2.883,2 2.839,6 2.867,1 2.911,1 2.922,0 2.888,6 2.810,8
Hhx....................................... 1.678,7 1.645,5 1.677,5 1.729,8 1.708,9 1.725,6 1.794,1 1.817,0 1.801,8 1.757,5
Htx........................................ 1.033,8 1.060,6 1.128,5 1.153,4 1.130,7 1.141,5 1.117,0 1.105,0 1.086,8 1.053,3
Aktivitet i alt (årselever) 36.662 37.700 38.234 38.914 38.637 39.472 41.616 42.595 42.747 42.373
Hhx....................................... 24.710 25.153 25.064 25.757 25.537 26.452 28.154 29.020 29.177 28.994
Htx........................................ 11.952 12.547 13.170 13.157 13.100 13.020 13.462 13.575 13.570 13.379
Færdige elever i alt 9.937 10.793 11.339 11.818 11.275 11.372 11.545 12.188 13.035 12.876
Hhx....................................... 7.186 7.341 7.716 7.568 7.533 7.590 7.706 8.311 8.998 8.891
Htx........................................ 2.751 3.452 3.622 4.250 3.742 3.782 3.839 3.877 4.037 3.985
Taxametertilskud pr. årselev (tusinde kr.)
Hhx....................................... 67,9 65,4 66,9 67,1 66,9 65,2 63,7 62,6 61,8 60,6
Htx........................................ 86,5 84,5 85,7 87,7 86,3 87,7 83,0 81,4 80,1 78,7
Bemærkning: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
§ 20.41.01. 113
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Takst 1 udbetales til institutioner, der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever, takst
2 udbetales til institutioner, der har mellem 51 og 60 pct. frafaldstruede elever, og takst 3 udbe-
tales til institutioner, hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruede.
Modellen for socialt taxameter genberegnes på finansloven for 2018.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkning: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter. Tilskud til undervisningsud-
gifter består af et undervisningstaxametertilskud pr. årselev og et færdiggørelsestaxametertilskud
pr. elev, der har bestået afsluttende eksamen. Af bevillingen ydes endvidere socialt taxameter pr.
årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institutioner.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Ovenstående bygningstaxametre er takster for institutioner med regionaliseringsfaktor 1,0.
Bygningstaxametertilskud beregnes med en regionaliseringsfaktor for den enkelte institution, der
afhænger af dennes beliggenhed. Der er fastsat regionaliseringsfaktorer for hver enkelt kommune.
Der findes følgende regionaliseringsfaktorer: 0,8, 0,844, 0,9, 1,0 og 1,1. Regionaliseringsfaktoren
er kommuneafhængig bestemt efter skolens hjemsted som fastsat i vedtægten. Ved sammenlæg-
ning af to eller flere institutioner, der har haft forskellig regionaliseringsfaktor, bestemmes regi-
onaliseringsfaktoren efter skolens hjemsted som fastsat i vedtægten for den nye sammenlagte
skole.
Uddannelse Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter taxameter
Hhx 49.070 13.530 5.860 5.060
Hhx (2-årig - forsøgsordning) 63.790
Htx 58.830 20.970 8.260 9.410
Socialt taxameter Takst 1 Takst 2 Takst 3
Hhx 4.380 4.860 5.250
Hhx (2-årig - forsøgsordning)
Htx
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter taxameter taxameter
Hhx Momstillægsfaktor 0,05 0,05 0,10 0,19
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,05 1,10 1,19
Htx Momstillægsfaktor 0,05 0,05 0,11 0,19
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,05 1,11 1,19
114 § 20.42.
20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser
Aktivitetsområde § 20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser omfatter bevillinger til almen-
gymnasiale uddannelser, gymnasial supplering, afholdelse af eksaminer og Sorø Akademis Skole.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Tilgangstal på almengymnasiale uddannelser
Nedenstående tabel for tilgang fordelt på uddannelser indeholder oplysninger om tilgangen
til almengymnasiale uddannelser på institutioner omfattet af taxametertilskud under § 20.42.02.
Almengymnasiale uddannelser og Sorø Akademis Skole.
Tilgang fordelt på uddannelser:
Bemærkninger: Tilgangstallene er faktiske til og med 2014. Tilgangen under stx omfatter også Pre-IB.
20.42.02. Almengymnasiale uddannelser (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse af april 2013 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse
og job af april 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisnings-
ministeriet.
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse, jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
LB nr. 776 af 10. juni 2015, ydes tilskud til undervisnings- og fællesudgifter og indvendig ved-
ligeholdelse til elever på stx, 2- og 3-årig hf, 2-årig studenterkurser og IB, jf. lov om uddannelse
til studentereksamen (stx), jf. LB nr. 766 af 9. juni 2015, og lov om uddannelse til højere forbe-
redelseseksamen (hf-loven), jf. LB nr. 767 af 9. juni 2015. Af bevillingen ydes endvidere socialt
taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institutioner. Den
enkelte institutions andel af frafaldstruede elever fastlægges på baggrund af data fra Danmarks
Statistik om elevgrundlagets grundskolekarakterer.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9.
BV 2.8.3.
Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.42.51. Sorø Akademis
Skole til § 20.42.52. Tilskud til vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Aka-
demis Skole, således at Sorø Akademis Skole kan anvende driftsmidler til
at medfinansiere mindre byggearbejder, der ikke overstiger 10,0 mio. kr.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Almengymnasiale udd. i alt..... 38.022 40.962 40.921 41.549 40.003 39.883 39.435 39.175 39.138 38.707
Stx ............................................... 28.836 30.740 30.530 31.246 30.153 30.313 29.914 29.729 29.736 29.338
IB................................................. 326 439 510 537 560 553 547 543 542 536
4-årig stx..................................... 158 154 134 135 142 140 138 137 137 136
2-årig og 3-årig hf ...................... 8.472 9.428 9.580 9.520 9.042 8.771 8.730 8.660 8.618 8.592
Studenterkursus........................... 230 201 167 111 106 106 106 106 105 105
§ 20.42.02. 115
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8.064,7 8.274,5 8.127,2 7.928,5 7.662,4 7.503,4 7.312,9
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 6.437,3 6.595,0 6.419,4 6.256,7 6.041,4 5.928,5 5.771,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6.437,3 6.595,0 6.419,4 6.256,7 6.041,4 5.928,5 5.771,3
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 761,9 775,1 778,7 749,6 726,2 705,5 690,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 761,9 775,1 778,7 749,6 726,2 705,5 690,5
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 865,4 904,5 929,1 922,2 894,8 869,4 851,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 859,9 904,5 929,1 922,2 894,8 869,4 851,1
Centrale aktivitetsoplysninger:
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til Københavns Kommune til driften
af den kommunale institution Skt. Annæ Gymnasium, der ikke er omfattet
af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budgetvejledning
2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Bestem-
melserne om disponering af modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. i Budgetvej-
ledning 2014 finder ikke anvendelse for Københavns Kommune.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio. kr.).......... 7.065,7 7.270,3 7.940,0 8.211,6 8.423,9 8.208,5 7.928,5 7.662,4 7.503,4 7.312,9
Stx
1)
........................................ 5.838,9 5.927,0 6.411,1 6.623,0 6.824,0 6.666,1 6.446,2 6.209,0 6.088,4 5.934,7
IB ............................................. 45,9 50,1 67,5 75,1 83,2 79,7 83,4 82,1 79,9 77,8
4-årig stx.................................. 41,3 38,2 38,9 36,1 34,7 33,1 38,8 34,5 31,3 29,7
2-årig og 3-årig hf................... 1.099,9 1.215,7 1.381,9 1.443,5 1.455,0 1.403,1 1.338,5 1.315,9 1.283,3 1.250,7
Studenterkursus ....................... 39,7 39,3 40,6 33,9 27,0 26,5 21,6 20,9 20,5 20,0
Aktiviteter i alt (årselever)... 86.942 93.743 98.725 101.132 103.067 100.833 100.189 99.308 99.212 98.602
Stx
1)
........................................ 72.543 77.327 81.005 83.020 84.948 83.413 82.950 82.041 82.081 81.567
IB ............................................. 580 664 872 934 1.010 997 1.051 1.050 1.043 1.037
4-årig stx.................................. 607 641 580 537 518 504 589 537 507 499
2-årig og 3-årig hf................... 12.876 14.792 15.949 16.375 16.388 15.714 15.419 15.502 15.403 15.322
Studenterkursus ....................... 336 319 319 266 203 205 180 178 178 177
116 § 20.42.02.
Bemærkninger: Fra 2010 omfatter tilskuddet bygningstaxametertilskud, jf. institutionernes overgang til bygningstaxame-
terordning pr. 1. januar 2010. I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
1)
Aktiviteten omfatter også Pre-IB.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Takst 1 udbetales til institutioner, der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever, takst
2 udbetales til institutioner, der har mellem 51 og 60 pct. frafaldstruede elever, og takst 3 udbe-
tales til institutioner, hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruede.
Modellen for socialt taxameter genberegnes på finansloven for 2018.
Der ydes et undervisningstilskud til stx- og IB-elever, der består følgende fag på A-niveau:
Der ydes et tilskud til en studieretning pr. institution i græsk og latin oprettet med mindst 7
elever, og til musikalsk grundkursus ydes der et tilskud til undervisning på særhold.
Færdige elever ....................... 25.483 27.573 29.544 31.461 33.013 33.383 33.304 31.126 32.005 31.612
Stx............................................ 20.773 21.781 22.793 24.255 25.598 26.000 26.418 24.011 24.955 24.626
IB ............................................. 160 168 293 396 457 395 473 486 480 476
4-årig stx.................................. 154 152 153 129 131 130 169 154 124 115
2-årig og 3-årig hf................... 4.308 5.329 6.179 6.571 6.725 6.747 6.172 6.405 6.376 6.325
Studenterkursus ....................... 88 143 126 110 102 111 72 70 70 70
Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Stx
1)
........................................ 80,5 76,6 79,1 79,8 80,3 79,9 77,7 75,7 74,2 72,8
IB ............................................. 79,1 75,5 77,4 80,4 82,4 79,9 79,4 78,2 76,6 75,0
4-årig stx.................................. 68,0 59,6 67,1 67,2 67,1 65,7 65,9 64,2 61,7 59,5
2-årig og 3-årig hf................... 85,4 82,2 86,6 88,2 88,8 89,3 86,8 84,9 83,3 81,6
Studenterkursus ....................... 118,2 123,2 127,3 127,4 133,1 129,1 120,0 117,4 115,2 113,0
Uddannelse Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter taxameter
Stx 55.460 14.230 7.110 8.860
IB
Pre-IB -
4-årig stx 42.680 14.230 8.260
2-årig hf 62.150 9.650 8.930 9.880
3-årig hf 43.870
Studenterkursus 86.470 22.190 11.530 12.330
Socialt taxameter Takst 1 Takst 2 Takst 3
Stx 4.380 4.860 5.250
4-årig stx
2-årig hf
3-årig hf
Fag (kr. pr. bestået elev) Takst
Fysik 10.780
Kemi
Biologi
Bioteknologi
Musik
§ 20.42.02. 117
Til institutioner, der er godkendt til udbud af laboratoriekurser for enkeltfagsstuderende, jf.
BEK nr. 776 af 26.juni 2013, bilag 5 pkt. 3.1, og BEK nr. 780 af 26. juni 2013, bilag 4, pkt. 3.1,
ydes følgende tilskud pr. elev, der gennemfører laboratoriekurser.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter. Der ydes endvidere socialt
taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på de enkelte institutioner.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.42.04. Bygningstilskud til Gefion Gymnasium (Selvejebev.)
Kontoen er nedlagt og bevillingen er overført til § 20.42.02. Almengymnasiale uddannelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,9 17,5 19,4 - - - -
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 20,9 17,5 19,4 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 20,9 17,5 19,4 - - - -
Tilskud til oprettede studieretninger og musikalsk grundkursus Takst
Græsk og Latin 431.880
Musikalsk grundkursus
Kr. pr. elev, der gennemfører Takst
Laboratoriekurser for enkeltfagselever 4.270
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter taxameter taxameter
Almengym-
nasiale ud-
dannelser
Momstillægsfaktor 0,05 0,05 0,10 0,19
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,05 1,10 1,19
118 § 20.42.11.
20.42.11. Gymnasial supplering (tekstanm. 1) (Selvejebev.)
I henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx), jf. LB nr. 766 af 10. juni 2015,
ydes der af bevillingen taxametertilskud til drift til enkeltfaglige gymnasiale suppleringskurser
(GSK), fagpakke hf+ (suppleringskurser for hf-elever) og GIF (gymnasialt indslusningskursus for
flygtninge/indvandrere), jf. lov om uddannelse til studentereksamen (stx), jf. LB nr. 766 af 9. juni
2015, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
LB nr. 768 af 9. juni 2015, samt lov om uddannelse til højere forberedelseseksamen (hf), jf. LB
nr. 767 af 9. september 2015. Af bevillingen ydes endvidere administrationstilskud til GS-koor-
dinatorerne.
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling for kursister, der påbegynder uddannelsen senere end 1. oktober i det
kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet.
Deltagerbetalingen er på 450 kr. pr. deltager pr. hold. For en fagpakke er den maksimale
deltagerbetaling på 1.350 kr. for alle fag i fagpakken. For deltagere på GIF er undervisningen dog
altid gratis.
Taksterne udbetales med fradrag for eventuel deltagerbetaling.
For deltagere, der har fået tilladelse til at gå om, skal der ikke betales deltagerbetaling, og
der udbetales takster uden fradrag for deltagerbetaling.
Udbetalingen af taxametertilskud til gymnasiale suppleringskurser sker efter de regler, der
er anført i anmærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Udbetalingen af tilskud til fagpakke hf+ og fagpakke GIF følger semestermodellen. Udbetalingen
af tilskud til enkeltfaglige GSK-tilbud følger modellen for enkeltfags-eksamens-STÅ.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 218,2 154,3 176,5 156,8 153,7 150,7 147,7
10. Taxametertilskud til driftsudgif-
ter
Udgift ................................................... 193,1 133,7 155,6 139,0 136,3 133,6 130,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 193,1 133,7 155,6 139,0 136,3 133,6 130,9
20. Taxametertilskud til administra-
tionsudgifter
Udgift ................................................... 12,5 6,0 9,8 8,7 8,5 8,3 8,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,5 6,0 9,8 8,7 8,5 8,3 8,2
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 12,6 14,5 11,1 9,1 8,9 8,8 8,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,6 14,5 11,1 9,1 8,9 8,8 8,6
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK ...... 188,1 189,7 181,9 198,5 142,3 174,2 152,6 149,6 146,7 143,7
2. Fagpakke hf+ ......................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
3. Fagpakke hhx ......................... 22,1 24,2 21,7 21,7 10,4 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0
4. Fagpakke GIF ........................ 2,4 2,7 3,3 3,5 4,1 3,5 4,2 4,1 4,0 4,0
I alt ................................................ 212,6 216,6 206,9 223,7 156,8 178,3 156,8 153,7 150,7 147,7
§ 20.42.11. 119
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
1)
Fra 2010 omfatter tilskuddet aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud, jf. institutionernes overgang til bygnings-
taxameterordningen pr. 1. januar 2010. I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende
2010 (samt dispositionsbegrænsningen vedrørende barselsfonden).
2)
Aktivitetstal og enhedsomkostninger for GSK før og efter 2014 kan ikke sammenlignes direkte pga. omlægning til en-
keltfags- eksamens-STÅ fra 2014.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
Takstkataloget omfatter uddannelsesaktiviteter opført under § 20.42.11. Gymnasial supple-
ring og § 20.42.12. Gymnasial supplering på private gymnasier og studenterkurser.
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. STÅ/årskursist) ekskl. moms:
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkninger: Alle takster er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til driftsudgifter
Bevillingen omfatter taxametertilskud til drift.
20. Taxametertilskud til administrationsudgifter
Bevillingen omfatter et administrationstaxameter, der udbetales på baggrund af den aktivitet
(STÅ/årskursister), som den enkelte koordinator har administreret, til dækning af udgifter i for-
bindelse med administrationen af gymnasiale suppleringskurser, oplysningsvirksomhed mv.
B. Aktivitet (antal STÅ/årskursister)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK ...... 1.808 2.000 1.902 2.077 1.321 1.628 1.464 1.464 1.464 1.464
2. Fagpakke hf+ ......................... 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3. Fagpakke hhx ......................... 331 396 336 349 163 0 0 0 0 0
4. Fagpakke GIF ........................ 33 43 50 52 58 52 65 65 65 65
5. Administrationstakst, GSK ..... 1.808 1.947 2.399 2.347 1.615 1.898 1.708 1.708 1.708 1.708
6. Administrationstakst, fagpakke 364 410 422 455 163 52 65 65 65 65
C. Enhedsomkostninger pr. STÅ/årskursist (tusinde kr.)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK........ 104,0 95,0 95,5 95,5 107,7 107,0 104,2 102,2 100,2 98,2
2. Fagpakke hf+........................... - - - - - - - - - -
3. Fagpakke hhx .......................... 66,8 61,1 64,6 62,2 63,8 - - - - -
4. Fagpakke GIF.......................... 72,7 62,8 66,0 67,3 70,7 67,3 64,6 63,1 61,5 61,5
Gymnasial supplering
Uddannelse Driftstilskud uden
deltagerbetaling
Driftstilskud med fra-
drag for deltagerbeta-
ling
Bygningstakst
GSK 93.010 90.440 6.640
Hf+-fagpakke 56.370 54.080 5.910
GIF-fagpakke -
Administrationstakst, GSK 4.960 - -
Administrationstakst, fagpakke 2.910 - -
Område Faktorer vedrørende Taxameter
tillæg af moms
Gymnasiale suppleringskurser Momstillægsfaktor 0,04
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,04
120 § 20.42.11.25.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.42.12. Gymnasial supplering på private gymnasier og studenterkurser (tekstanm.
1)
I henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx), jf. LB nr. 766 af 9. juni 2015,
ydes der taxametertilskud til drift til enkeltfaglige gymnasiale suppleringskurser (GSK), fagpakke
hf+ (suppleringskurser for hf-elever), GIF (gymnasialt indslusningskursus for flygtninge/indvan-
drere), jf. lov om uddannelse til studentereksamen (stx), jf. LB af 766 af 9. juni 2015, lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. LB nr. 768
af 9. juni 2015, samt lov om uddannelse til højere forberedelseseksamen (hf), jf. LB nr. 767 af
9. juni 2015.
Bevillingen omfatter aktivitet afholdt på private gymnasier og studenterkurser.
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling for kursister, der påbegynder uddannelsen senere end 1. oktober i det
kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet.
Deltagerbetalingen er på 450 kr. pr. deltager pr. hold. For en fagpakke er den maximale
deltagerbetaling på 1.350 kr. for alle fag i fagpakken. For deltagere på GIF er undervisningen dog
altid gratis.
Taksterne udbetales med fradrag for eventuel deltagerbetaling.
For deltagere, der har fået tilladelse til at gå om, skal der ikke betales deltagerbetaling, og
der udbetales takster uden fradrag for deltagerbetaling.
Udbetalingen af taxametertilskud til gymnasiale suppleringskurser sker efter de regler, der
er anført i anmærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Udbetalingen af tilskud til fagpakke hf+ og fagpakke GIF følger semestermodellen. Udbetalingen
af tilskud til enkeltfaglige GSK-tilbud følger modellen for enkeltfags-eksamens-STÅ.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,9 25,7 28,1 25,2 24,7 24,1 23,7
10. Taxametertilskud til driftsudgif-
ter
Udgift ................................................... 28,9 23,4 26,3 23,5 23,0 22,5 22,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 28,9 23,4 26,3 23,5 23,0 22,5 22,1
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 2,0 2,3 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,3 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.42.12. 121
1)
Aktivitetstal og enhedsomkostninger for GSK før og efter 2014 kan ikke sammenlignes direkte pga. omlægning til en-
keltfags- eksamens-STÅ fra 2014.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
Taksterne fremgår af takstkataloget opført under § 20.42.11. Gymnasial supplering.
10. Taxametertilskud til driftsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til drift.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.42.51. Sorø Akademis Skole (tekstanm. 1 og 117) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 55,2 55,3 52,0 50,4 50,3 50,3 50,3
Indtægt ......................................................... 19,5 21,0 13,8 14,3 14,3 14,3 14,3
Udgift ........................................................... 75,2 74,8 65,8 64,7 64,6 64,6 64,6
Årets resultat ............................................... -0,4 1,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 62,4 59,7 57,0 55,9 55,8 55,8 55,8
Indtægt .................................................. 9,9 9,9 8,0 8,5 8,5 8,5 8,5
60. Tilskud til talentaktiviteter mv.
Udgift .................................................... 2,8 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud i alt (mio. kr.)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK ...... - - 29,8 31,7 26,1 28,4 25,2 24,7 24,1 23,7
B. Aktivitet i alt (antal årskursister/STÅ)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK ...... - - 320 336 244 270 244 244 244 244
C. Enhedsomkostninger pr. årselev (tusinde kr.)
1. Enkeltfaglige tilbud GSK........ - - 93,1 94,3 107,0 105,2 103,3 101,2 98,8 97,1
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.8.2 Overskud på § 20.42.51.92. Indtægtsdækket virksomhed - ScienceTalenter
kan overføres til forbrug på § 20.42.51.97. Andre tilskudsfinansierede ak-
tiviteter.
BV 2.2.9 Der er i forbindelse med talentplejeaktiviteter på Sorø Akademis Skole
adgang til at overføre bevillinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og udviklings-
arbejde mv. til § 20.42.51. Sorø Akademis Skole til finansiering af un-
derskud på talentplejeaktiviteter på op til 2,0 mio. kr.
122 § 20.42.51.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,5 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægt .................................................. 0,8 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
92. Indtægtsdækket virksomhed -
ScienceTalenter
Udgift .................................................... 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. 0,0 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 9,4 11,6 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
Indtægt .................................................. 8,8 10,1 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Sorø Akademis Skole er et statsdrevet 7-sporet offentligt gymnasium, hvis hovedopgave er
undervisning frem til studentereksamen. Til skolen er der knyttet en 10. klasse og en kostskole.
Det nationale center for talentpleje inden for de naturvidenskabelige fag, ScienceTalenter, er
hjemmehørende ved Sorø Akademis Skole.
Yderligere oplysninger om Sorø Akademis Skole kan findes på www.soroe-akademi.dk.
Virksomhedsstruktur
20.42.51. Sorø Akademis Skole, CVR-nr. 57507314.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Bemærkninger: Sorø Akademis Skole har med udgangspunkt i de ovenfor anførte overordnede mål indgået aftale med
ministeriet om en række tilhørende resultatkrav. Mål og resultatkrav bliver årligt vurderet med henblik på justering og
supplering i forhold til udvikling af skolens aktivitetsområder.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
1. Gymnasium Skolen skal fastholde eleverne og sikre elevernes gennemfø-
relse af gymnasiet gennem undervisning på et højt fagligt
niveau.
2. 10. klasse 10. klasse på Sorø Akademis Skole skal være en boglig 10.
klasse, der fastholder eleverne frem til afgangseksamen og
motiverer til et efterfølgende gymnasieforløb på skolen.
3. Kostskole En veldrevet og attraktiv kostskole, der fastholder eleverne i
et inspirerende og udviklende skolemiljø.
4. Talentaktiviteter Udvikle og understøtte landsdækkende initiativer, der kan
medvirke til at fremme talenter inden for naturvidenskab.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................. 76,6 76,0 66,5 64,7 64,6 64,6 64,6
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................. 12,2 9,8 13,7 9,6 9,5 9,5 9,5
1. Gymnasium ...................................... 40,8 40,3 35,4 35,9 35,9 35,9 35,9
2. 10. klasse ........................................... 0,5 0,4 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
3. Kostskole ........................................... 10,0 10,1 7,8 9,9 9,9 9,9 9,9
4. Talentaktiviteter................................. 12,4 14,7 8,2 8,1 8,1 8,1 8,1
5. Indtægtsdækkede opgaver................. 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
§ 20.42.51. 123
Bemærkninger: Skolen anvender ikke tidsregistrering på hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration, hvorfor
budgetteringen på de fire hovedområder skønnes ud fra en fordeling af mange af de direkte udgifter til løn samt de direkte
henførbare dr iftsudgifter på hovedopgaverne.
De årlige forbrugsudgifter og udgifter til daglig vedligehold er ikke fordelt på hovedopgaverne, men er en del af de fæl-
lesudgifter, som hører under kategorien hjælpefunktioner, generel ledelse og administration. Tilsvarende gælder for løn
til administrativt personale.
Grundet afrunding kan der forekomme afvigelser i summeringen .
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 19,5 21,0 13,8 14,3 14,3 14,3 14,3
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,8 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 8,8 10,1 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
6. Øvrige indtægter .................................... 10,0 9,9 8,0 8,5 8,5 8,5 8,5
Bemærkninger: Skolens indtægter hidrører dels fra skolens aktiviteter , dels fra landsdækkende talentaktiviteter. Skolens
indtægter vedrører kostelevernes egenbetaling og udlejning af tjenesteboliger. Talentaktiviteternes indtægter hidrører fra
eksterne tilskud og sponsorater samt deltagerbetaling .
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 112 106 108 106 106 106 106
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 53,9 52,0 47,0 46,0 45,9 45,9 45,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 6,0 7,5 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 47,9 44,5 44,0 43,0 42,9 42,9 42,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
+ anskaffelser .............................................. 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Låneramme .................................................. - - 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 22,2 22,2 22,2 22,2 22,2
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter til driften af Sorø Akademis Skole. Udgiften modsvares
delvist af kommunale bidrag for 10.-klasse-elever under § 20.22.22. Kommunale bidrag vedrø-
rende frie grundskoler og efterskoler.
Sorø Akademis Skole har 9 tjenesteboliger. Tjenesteboligbidrag beregnes i henhold til Fi-
nansministeriets cirkulære om regulering af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger og tilfalder
skolen. Varmebidrag beregnes i henhold til cirkulære om aftale om fradrag i tjenestemænds løn
for naturalydelser. Opholdsafgifter for kostelever ved Sorø Akademis Skole beregnes i henhold
124 § 20.42.51.10.
til BEK nr. 1360 af 11. december 2006 om optagelse af kostelever og om elevbetaling for kost-
ophold ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen.
Der budgetteres i 2016 med 549 gymnasieelever, 14 10.-klasse-elever og i alt 135 kostelever,
heraf 76 kostelever under 18 år.
Følgende takster benyttes i forbindelse hermed til at foretage en regulering af bevillingen på
grundlag af den faktisk gennemførte aktivitet ud over det budgetterede i forbindelse med forslag
til tillægsbevillingslov:
Skolen kan endvidere modtage tilskud fra § 20.76.11. Pædagogikum ved gymnasiale ud-
dannelser og § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser. Tilskudde-
ne optages som indtægter i regnskabet.
60. Tilskud til talentaktiviteter mv.
Af bevillingen afholdes lønudgifter i forbindelse med talentaktiviteter ved ScienceTalenter
tilknyttet Sorø Akademis Skole. Endvidere kan bevillingen anvendes til at finansiere øvrige ud-
gifter i forbindelse med landsdækkende talentaktiviteter som supplement til ekstern finansiering
i form af sponsorindtægter, mv., jf. bemærkningerne til underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede
aktiviteter.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter Sorø Akademis Skoles kursus- og konference-
virksomhed.
92. Indtægtsdækket virksomhed - ScienceTalenter
ScienceTalenters indtægtsdækkede virksomhed omfatter kursus- og konferencevirksomhed
samt talentaktiviteter, rundvisninger m.v., som ikke er tilskudsfinansieret. Et eventuelt overskud
på denne underkonto kan anvendes til finansiering af et eventuelt underskud på den tilskudsfi-
nansierede aktivitet, jf. bemærkningerne til underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter og optages indtægter i forbindelse med landsdækkende til-
skudsfinansierede talentaktiviteter ved ScienceTalenter tilknyttet Sorø Akademis Skole, der er
målrettet unge naturvidenskabelige talenter samt deres forældre, undervisere, skoleledere, skole-
chefer og rektorer. De tilskudsfinansierede aktiviteter forventes finansieret af eksterne tilskud og
deltagerbetaling suppleret med et statsligt bidrag og eventuelt overskud på talentcentrets ind-
tægtsdækkede virksomhed, jf. bemærkningerne til underkonto 60. Tilskud til talentaktiviteter mv.
og underkonto 92. Indtægtsdækket virksomhed - ScienceTalenter.
Takst
Gymnasiet: Kr. pr. elev 73.059
10.-klasse-elever: Kr. pr. elev 54.096
Kostskolen: Kr. pr. kostelev 38.832
Elevstøtte: Kr. pr. kostelev under 18 år 16.988
§ 20.42.52. 125
20.42.52. Vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Akademis Skole (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,6 7,1 7,2 25,3 7,3 7,3 7,3
21. Vedligeholdelsesarbejder ved
Sorø Akademis Skole
Udgift ................................................... 9,6 7,1 7,2 25,3 7,3 7,3 7,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 25,3 7,3 7,3 7,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,6 7,1 7,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
21. Vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Akademis Skole
Af bevillingen afholdes udgifter til vedligeholdelse, renovering og modernisering af Sorø
Akademis Skoles bygninger samt til rådgivningsopgaver i forbindelse med byggeanlægsprojekter,
der opføres af Stiftelsen Sorø Akademi. Skolens bygninger ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, der
stiller disse vederlagsfrit til rådighed for skolevirksomheden samt finansierer nye byggeanlægs-
opgaver og vedligeholder sportsanlægget. Staten finansierer vedligeholdelse, renovering og mo-
dernisering af skolens bygninger.
20.43. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser
Aktivitetsområde § 20.43. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser omfatter bevillin-
ger til taxametertilskud samt øvrige tilskud til private gymnasier og hf-kurser mv.
20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser (tekstanm. 1 og 120)
I henhold til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf-kurser), jf. LB nr. 765 af 4. juni 2015, ydes tilskud til stx, 2-årig og 3-årig hf,
2-årige studenterkurser, IB og Pre-IB ved private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser
mv.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Undervisningstaksterne er fastsat som 86,35 pct. af de tilsvarende takster til de offentlige
almene gymnasier. Øvrige takster ekskl. moms er fastsat som 84,9 pct. af de tilsvarende takster
til de offentlige almene gymnasier.
Der udbetales tilskud inkl. moms.
Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen eller kurset ved elev-/kursistbetaling eller
på anden måde tilvejebringer en vis egendækning af skolens driftsudgifter. Mindstegrænsen for
egendækning udgør 9.200 kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag.
Personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget pension, skal betale en deltagerbetaling
pr. enkeltfag, der er højere end den almindelige deltagerbetaling for det pågældende fag. Den
forhøjede deltagerbetaling udgør 750 kr. pr. fag i 2016. Hvis skolen eller kurset ikke har en al-
126 § 20.43.01.
mindelig deltagerbetaling for det pågældende fag, skal kursister betale en deltagerbetaling sva-
rende til 750 kr. i 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 351,6 367,6 370,4 374,5 367,7 359,2 350,0
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 280,6 293,2 294,2 297,0 292,1 285,1 277,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 280,6 293,2 294,2 297,0 292,1 285,1 277,8
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 36,9 38,1 38,8 39,4 38,0 37,3 36,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 36,9 38,1 38,8 39,4 38,0 37,3 36,4
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 34,2 36,3 37,4 38,1 37,6 36,8 35,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 34,2 36,3 37,4 38,1 37,6 36,8 35,8
Centrale aktivitetsoplysninger:
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio. kr.)................. 327,7 322,0 341,0 359,0 373,5 374,0 374,5 367,7 359,2 350,0
Stx................................................... 215,2 206,3 224,1 235,6 244,1 251,2 249,9 247,4 241,4 235,1
IB .................................................... 11,9 10,8 11,4 11,5 12,9 13,7 13,7 13,2 12,9 12,6
4-årig stx......................................... 0,9 0,5 0,5 0,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
2-årig hf ......................................... 12,6 12,2 12,2 13,6 13,9 13,8 13,5 13,0 12,7 12,3
Studenterkursus ............................. 47,7 49,1 47,4 48,4 51,1 53,1 55,8 53,3 52,2 50,8
Enkeltfag ....................................... 39,4 43,1 45,4 49,4 51,1 42,2 41,6 40,8 40,0 39,2
Aktiviteter i alt (årselever)
1)
...... 4.193 4.266 4.429 4.673 4.760 4.777 4.934 4.948 4.924 4.897
Stx................................................... 2.979 2.977 3.189 3.328 3.350 3.461 3.582 3.612 3.591 3.569
IB .................................................... 154 148 141 159 174 170 171 169 168 167
4-årig stx......................................... 15 8 9 9 5 0 0 0 0 0
2-årig hf ......................................... 161 163 157 176 179 176 178 175 174 173
Studenterkursus ............................. 461 472 436 448 483 495 528 517 516 513
Enkeltfag ....................................... 423 498 497 553 569 475 475 475 475 475
Færdige elever .............................. 1.139 1.152 1.152 1.220 1.364 1.381 1.381 1.440 1.442 1.426
Stx................................................... 869 863 848 932 1.052 1.058 1.007 1.087 1.089 1.075
IB .................................................... 74 59 76 63 75 78 79 78 77 77
4-årig stx......................................... 0 3 3 3 3 0 0 0 0 0
2-årig hf.......................................... 51 59 63 69 87 75 76 72 72 71
Studenterkursus .............................. 145 168 162 153 147 170 219 203 204 203
§ 20.43.01. 127
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) inkl. moms:
Bemærkninger: Den forhøjede deltagerbetaling på enkeltfag gælder for personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget
pension. Den forhøjede deltagerbetaling udgør 750 kr. pr. fag i 2016.
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Bemærkninger: Den forhøjede deltagerbetaling på enkeltfag gælder for personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget
pension. Den forhøjede deltagerbetaling udgør 750 kr. pr. fag i 2016.
Der ydes et undervisningstilskud inkl. moms til stx- og IB-elever, der består følgende fag på
A-niveau:
Enhedsomkostninger inkl. moms (tusinde kr.)
Stx................................................... 72,2 69,3 70,3 70,8 72,9 72,6 69,5 68,5 67,2 65,9
IB .................................................... 77,4 73,0 80,9 72,3 74,2 80,6 80,1 78,1 76,8 75,4
4-årig stx......................................... 59,2 62,5 55,6 55,6 61,0 - - - -
2-årig hf ......................................... 78,3 74,8 77,7 77,3 77,8 78,4 75,8 74,3 73,0 71,1
Studenterkursus ............................. 103,5 104,0 108,7 108,0 105,8 107,3 105,7 103,1 101,2 99,0
Enkeltfag ....................................... 93,3 86,5 91,3 89,3 89,8 88,9 87,6 85,9 84,2 82,5
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
1)
Pre-IB indgår i aktiviteten på stx.
Uddannelse Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter taxameter
Stx 50.280 12.690 6.640 7.630
IB
Pre-IB -
4-årig stx 38.690 12.690 7.710
2-årig Hf 56.350 8.600 8.340
3-årig Hf 39.780
Studenterkursus 78.400 19.780 10.760
Enkeltfag 66.110 - 11.970
Enkeltfag, forhøjet deltagerbetaling 63.770 -
Uddannelse Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
taxameter taxameter taxameter taxameter
Stx 47.890 12.090 6.040 7.480
IB
Pre-IB -
4-årig stx 36.850 12.090 7.010
2-årig Hf 53.670 8.190 7.580
3-årig Hf 37.890
Studenterkursus 74.670 18.840 9.780
Enkeltfag 62.960 - 10.880
Enkeltfag, forhøjet deltagerbetaling 60.730 -
Fag (kr. pr. bestået elev) Takst
Fysik 9.770
Kemi
Biologi
Bioteknologi
Musik
128 § 20.43.01.
Der ydes et tilskud til en studieretning pr. institution i græsk og latin oprettet med mindst 7
elever.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside
www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.43.02. Øvrige tilskud til private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser (tekst-
anm. 1)
I henhold til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf-kurser), jf. LB nr. 765 af 4. juni 2015, ydes der tilskud til kostafdelinger, tilskud
til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling, tilskud til henviste elever samt tilskud
til dækning af ekstraudgifter ved svært handicappede elever mv. til private gymnasier mv.
Tilskud til oprettede studieretninger Takst
Græsk og Latin 431.880
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- Færdiggørelses- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter taxameter taxameter
Momstillægsfaktor 0,05 0,05 0,10 0,02
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,05 1,10 1,02
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.43.02. 129
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 37,7 37,9 38,6 38,3 37,5 36,7 35,9
10. Tilskud til kostafdelinger
Udgift ................................................... 25,3 26,2 25,0 24,7 24,2 23,7 23,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 25,3 26,2 25,0 24,7 24,2 23,7 23,2
20. Opholdsstøtte til elever ved ko-
stafdelinger
Udgift ................................................... 6,6 6,8 6,5 6,5 6,4 6,3 6,2
44. Tilskud til personer ....................... - - 6,5 6,5 6,4 6,3 6,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,6 6,8 - - - - -
30. Tilskud til henviste elever
Udgift ................................................... 3,6 2,5 4,1 4,1 4,0 3,9 3,8
44. Tilskud til personer ....................... - - 4,1 4,1 4,0 3,9 3,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,6 2,5 - - - - -
40. Tilskud til svært handicappede
Udgift ................................................... 2,2 2,4 3,0 3,0 2,9 2,8 2,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 2,4 3,0 3,0 2,9 2,8 2,7
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
1)
Svært handicappede er gennemsnit pr. elev. Grundet afrunding kan der forekomme afvigelser i summeringen.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev):
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Tilskud til kostafdelinger ... 26,3 23,3 24,1 25,3 25,4 25,4 24,6 23,9 23,4 22,9
2. Opholdsstøtte til kostelever 7,1 6,4 6,6 6,7 6,6 6,6 6,6 6,5 6,4 6,2
3. Tilskud til henviste elever... 4,4 4,0 3,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,1 4,0 3,9
4. Tilskud til svært handicap. . 0,9 1,7 1,1 3,1 3,1 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9
I alt ............................................ 38,7 35,4 35,1 39,2 39,3 39,2 38,3 37,5 36,7 35,9
B. Aktivitet (antal elever)
1. Kostelever ........................... 710 653 654 690 690 690 690 690 690 690
2. Kostelever under 18 år........ 428 396 399 403 403 403 403 403 403 403
3. Henviste elever .................... 310 298 310 298 298 298 298 298 298 298
4. Svært handicappede ............ 48 82 50 80 80 80 80 80 80 80
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr. pr. årselev)
1. Kostelever ............................ 37,1 35,6 36,8 36,7 36,8 36,8 35,7 34,6 33,9 33,2
2. Kostelever under 18 år........ 16,6 16,1 16,6 16,6 16,3 16,4 16,4 16,1 15,9 15,4
3. Henviste elever .................... 14,1 13,5 10,4 13,8 14,2 14,0 13,8 13,8 13,4 13,1
4. Svært handicappede
1)
......... 18,2 20,7 22,8 38,6 38,6 37,5 37,5 37,5 36,3 36,3
130 § 20.43.02.
10. Tilskud til kostafdelinger
Af bevillingen ydes tilskud til kostafdelinger på private gymnasier mv. pr. årskostelev.
20. Opholdsstøtte til elever ved kostafdelinger
Af bevillingen ydes tilskud til opholdsstøtte til kostelever under 18 år. Skolerne træffer selv
afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles.
30. Tilskud til henviste elever
Der ydes tilskud til undervisningsafgiften for elever og kursister, som er henvist til private
gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget og for kursister på private studenterkurser, hvis
der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det pri-
vate kursus.
For henviste elever og kursister ydes et tilskud, der svarer til egenbetalingen for ikke-henviste
elever og kursister på den pågældende institution i samme uddannelsesforløb.
40. Tilskud til svært handicappede
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og be-
fordring af elever med svære handicap på private gymnasier og hf-kurser mv.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udgifter til administra-
tion heraf afholdes inden for driftsbevillingen under § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
20.48. Tilskud mv. til institutioner for almengymnasiale uddannelser (tekst-
anm. 200)
Aktivitetsområde § 20.48. Tilskud mv. til institutioner for almengymnasiale uddannelser
omfatter bevillinger til finansiering af formålsspecifikke og generelle tilskud, som ydes til insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser.
Endvidere omfatter aktivitetsområdet bevillinger til grundtilskud, fripladstilskud samt tilskud
til vikarudgifter, pædagogikum mv., der ydes til private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser.
Endelig omfatter aktivitetsområdet bevillinger til kostafdelinger ved institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Private gymnasier og hf-kurser
Tilskudstype Takst
Tilskud til kostafdelinger 35.860
Opholdsstøtte til kostelever under 18 år 16.420
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene under
§ 20.48. Tilskud mv. til institutioner med almengymnasiale uddannelser.
§ 20.48.02. 131
20.48.02. Grundtilskud mv. til statslige selvejende institutioner med almengymna-
siale uddannelser (tekstanm. 217) (Selvejebev.)
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse, jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, ydes der grundtilskud og udkantstilskud til institutioner
med almengymnasiale uddannelser.
Udbetaling af grundtilskud sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i afsnittet
Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 406,5 396,0 417,9 421,8 424,4 424,4 424,4
10. Grundtilskud
Udgift ................................................... 365,7 360,8 364,8 363,5 363,5 363,5 363,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 365,7 360,8 364,8 363,5 363,5 363,5 363,5
15. Tilskud til udgifter til forlængel-
se af overgangsordningen
Udgift ................................................... 5,0 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,0 0,6 - - - - -
20. Udkantstilskud
Udgift ................................................... 25,3 22,6 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 25,3 22,6 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4
25. Tilskud til IB
Udgift ................................................... 10,5 9,2 12,2 12,2 12,2 12,2 12,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,5 9,2 12,2 12,2 12,2 12,2 12,2
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til Københavns Kommune til driften
af den kommunale institution Skt. Annæ Gymnasium, der ikke er om-
fattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budget-
vejledning 2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse mv. Bestemmelserne om disponering af modtagne tilskud i afsnit
2.11.5. i Budgetvejledning 2014 finder ikke anvendelse for Københavns
Kommune.
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
BV 2.11.5.6. Uanset afsnit 2.11.5.6. i Budgetvejledning 2014 om ejendomskøb og
-salg må institutioner for almengymnasiale uddannelser ikke uden god-
kendelse fra Undervisningsministeriet sælge fast ejendom med henblik
på flytning af hovedparten af institutionens tilskudsberettigede aktivite-
ter til lejemål.
BV 2.11.5.7. Uanset afsnit 2.11.5.7. i Budgetvejledning 2014 om selvforsikring kan
institutioner for almengymnasiale uddannelser ikke tegne ulykkesfor-
sikring for studerende indskrevet på institutionen.
132 § 20.48.02.
30. Særlige forløb for elever med
nedsat psykisk funktionsevne
Udgift ................................................... - 2,8 9,0 14,2 16,8 16,8 16,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,8 9,0 14,2 16,8 16,8 16,8
35. Undervisning i udlandet (tekst-
anm. 197)
Udgift ................................................... - - 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 51,0
I alt .................................................................................................................................. 51,0
10. Grundtilskud
Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt et uddannelsestypetilskud til første eta-
blerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og anden etablerede fuldtidsuddannelse.
Tilskuddet ydes kun, hvis der er mere end 40 grundlagsårselever pr. uddannelse. Der kan ydes
tilskud til stx, hf og studenterkursus.
Basisgrundtilskud
Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,0 mio. kr. for alle institutioner. Basisgrundtilskuddet kan
ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grundlagsårselev.
Basistilskuddet bortfalder efter en overgangsperiode på 4 år, hvis der fusioneres med en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse, og den nye institution godkendes som en institution for
erhvervsrettet uddannelse. Såfremt den fusionerede institution godkendes som en institution for
almengymnasial uddannelse, kan der ud over institutionens basisgrundtilskud i en overgangspe-
riode på 4 år udbetales et grundtilskud (svarende til basisgrundtilskuddet til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse) på op til 1,8 mio. kr., dog maksimalt 12.000 kr. pr. grundlagsårselev på
de erhvervsrettede uddannelser.
Hvis der fusioneres med en anden institution for almengymnasiale uddannelser, bortfalder
basistilskuddet til den ene af de fusionerende institutioner efter en overgangsperiode på 4 år.
For en afdeling på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som opfylder betingelserne
for at modtage lokalskoletillæg efter reglerne i henhold til finanslovkonto § 20.38.02.15.
Grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som fusioneres med en institution
for almengymnasiale uddannelser kan der i en overgangsperiode på 4 år udbetales et lokalskole-
tillæg (svarende til lokalskoletillægget til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 2,0
mio. kr., dog maksimalt 12.000 kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser til in-
stitutionen for almengymnasiale uddannelser.
Uddannelsestypetilskud
Der ydes et tilskud på 1,75 mio. kr. for den første etablerede fuldtidsuddannelse (institutio-
nens hovedaktivitet) og 0,25 mio. kr. for den anden etablerede fuldtidsuddannelse. Uddannelses-
typetilskuddene opretholdes, hvis en institution for almengymnasiale uddannelser fusionerer med
en institution for erhvervsrettet uddannelse, og stx-, hf- og studenterkursusaktiviteten fortsætter.
Hvis der fusioneres mellem to institutioner for almengymnasiale uddannelser, vil uddannelsesty-
petilskuddene til den ene af de fusionerende institutioner bortfalde efter en overgangsperiode på
4 år.
Hvert uddannelsestypetilskud kan ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grund-
lagsårselev.
§ 20.48.02.10. 133
En afdeling af et gymnasium, der oprettes efter godkendelse af ministeriet efter høring af det
regionsråd, hvor gymnasiet er hjemmehørende, og vurderes som et nødvendigt led i det lands-
dækkende gymnasieudbud, er berettiget til at modtage særskilt uddannelsestypetilskud for afde-
lingens stx-udbud, dog således at der maksimalt udløses 4.405 kr. pr. elev. Under indfasningen
gælder dog, at afdelingen i første udbudsår udløser et uddannelsestypetilskud på 300.000 kr., i
det andet udbudsår på 900.000 kr. og i det tredje udbudsår på 1,5 mio. kr.
15. Tilskud til udgifter til forlængelse af overgangsordningen
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2014.
20. Udkantstilskud
Udkantstilskud ydes med udgangspunkt i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse mv.
Tilskuddet ydes efter to kriterier:
Udkantstilskuddet kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. stx-årselev og 2,5 mio. kr. pr. insti-
tution.
Udkantstilskuddet beregnes som:
(430 stx-årselever minus antal grundlagsårselever) *52.330 kr. pr. årselev.
25. Tilskud til IB
Af bevillingen afholdes udgifter til International Baccalaureate-uddannelsen (IB). Der ydes
et IB-udbudstilskud på 0,8 mio. kr. pr. institution med et godkendt IB-udbud.
30. Særlige forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne
Af bevillingen afholdes udgifter til hf-forløb og stx-forløb tilrettelagt som særlige forløb for
elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet udmøntes som skyggeelevtilskud. Der kan
maksimalt ydes skyggeelevtilskud til 16 elever pr. klasse. Skyggeelevtilskuddet fastsættes til un-
dervisningstaxameteret på hf eller stx.
35. Undervisning i udlandet (tekstanm. 197)
Af bevillingen kan der afholdes udgifter til danske elevers undervisning i udlandet, der sigter
mod en tilsvarende eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf.
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, jf. LB nr. 777
af 10. juni 2015.
a) at institutionen har mindre end 430 stx-årselever i året før finansåret
b) ved vurdering af, om et gymnasium er udkantsgymnasium, tages der udgangspunkt i
transportafstanden til de nærmeste gymnasier med offentlige transportmidler. Et gymna-
sium er defineret som udkantsgymnasium, hvis elever, der er optaget på gymnasiet, ville
få mere end 20 km til det nærmeste gymnasium, dersom uddannelsestilbuddet på det
vurderede gymnasium faldt bort. Der gives ikke udkantstilskud til afdelinger af gymna-
sier, der er fysisk placeret andetsteds end moderinstitutionen, medmindre afdelingen
tidligere har modtaget udkantstilskud som selvstændigt gymnasium og fortsat opfylder
elev- og afstandskriterier.
134 § 20.48.04.
20.48.04. Grundtilskud mv. til private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser
(tekstanm. 217) (Reservationsbev.)
Af bevillingen ydes grundtilskud, fripladstilskud samt tilskud til vikarudgifter, pædagogikum
mv. til private gymnasier og studenterkurser i henhold til lov om private gymnasier, studenter-
kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. LB nr. 765 af 9. juni 2015.
Udbetaling af grundtilskud sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i afsnittet
Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 49,7 49,9 50,4 51,9 51,9 51,9 51,9
10. Grundtilskud
Udgift ................................................... 41,4 41,4 41,9 43,4 43,4 43,4 43,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 41,4 41,4 41,9 43,4 43,4 43,4 43,4
20. Fripladstilskud
Udgift ................................................... 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
30. Tilskud til vikarudgifter, pæda-
gogikum mv.
Udgift ................................................... 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,8
I alt .................................................................................................................................. 4,8
10. Grundtilskud
Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt et beløb til første etablerede fuldtidsud-
dannelse (institutionens hovedaktivitet) og den anden etablerede fuldtidsuddannelse. Af bevillin-
gen ydes endvidere IB-udbudstilskud til private gymnasier mv. Der kan ydes tilskud til stx, hf,
studenterkursus og IB.
For at opnå basisgrundtilskud og uddannelsestypetilskud skal antallet af grundlagsårselever
eller det gennemsnitlige antal årselever de 3 seneste år før finansåret for skoler være mindst 60
årselever og for kurser mindst 40 årselever. Har skolen udbudt hf-kurser i skoleåret 2015-16, skal
antallet af grundlagsårselever eller det gennemsnitlige antal årselever de 3 seneste år før finansåret
være mindst 30 elever for hf-kurset. Består institutionen af både en skole og et eller flere kurser
eller af flere kurser, skal institutionen opfylde kravene til antal årselever for hver enkelt del af
institutionen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.48.04.10. 135
Basisgrundtilskud
Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,0 mio. kr. for alle institutioner. Basisgrundtilskuddet kan
ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. grundlagsårselev.
Uddannelsestypetilskud
Der ydes et tilskud på 1,0 mio. kr. for den første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens
hovedaktivitet) samt 0,25 mio. kr. for den anden etablerede uddannelse. Begge tilskud kan ikke
overstige et beløb på 12.000 kr. pr. grundlagsårselev.
International Baccalaureate
Der ydes et IB-udbudstilskud på 0,3 mio. kr. pr. institution med et godkendt IB-udbud.
20. Fripladstilskud
Af bevillingen ydes fripladstilskud til elever ved private gymnasier mv. Tilskuddet admini-
streres af en særlig kasse (Friplads- og Vikarkassen), der får udbetalt den samlede bevilling ved
finansårets begyndelse. Der kan anvendes, hvad der svarer til op til 3 pct. af det udbetalte tilskud
til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration. Ved finansiering heraf indgår eventu-
elle renteindtægter, der opnås ved forudbetaling af tilskuddet.
30. Tilskud til vikarudgifter, pædagogikum mv.
Af bevillingen ydes tilskud til vikarudgifter, sygeundervisning samt udgifter forbundet med
pædagogikum mv. Tilskuddet administreres af en særlig kasse (Friplads- og Vikarkassen), der får
udbetalt den samlede bevilling ved finansårets begyndelse. Der kan anvendes, hvad der svarer til
op til 3 pct. af det udbetalte tilskud til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration.
Ved finansiering heraf indgår eventuelle renteindtægter, der opnås ved forudbetaling af tilskuddet.
20.48.05. Diverse tilskud til gymnasiale uddannelser (Selvejebev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Bevilling til overførte medarbej-
dere
Udgift ................................................... 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
136 § 20.48.05.10.
10. Bevilling til overførte medarbejdere
Bevillingen anvendes til dækning af udgifter, der overstiger 500.000 kr. pr. person. Udbeta-
ling sker til institutioner, der har fået overført konkrete medarbejdere med en årlig løn på over
500.000 kr. i 2007-pl. Udgiften afholdes, så længe medarbejderen er ansat på institutionen til
udgangen af det kvartal, hvor medarbejderen er fratrådt.
Der forventes udbetalt i alt 0,5 mio. kr. i 2016. Tilskuddet udbetales kvartalsvist forud. Dog
udbetales tilskud under 25.000 kr. i ét beløb forud for 1. kvartal.
20.48.07. Tilskud til naturfagsrenovering på gymnasier og udbydere af 2-årigt hf
(Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,9 -0,7 - - - - -
10. Tilskud til naturfagsrenovering
på almene gymnasier
Udgift ................................................... 20,9 -0,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 20,9 -0,7 - - - - -
20.48.21. Rammetilskud til kostafdelinger ved institutioner for almengymnasiale
uddannelser (Selvejebev.)
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, ydes tilskud til kostafdelinger ved institutioner for
uddannelsen til studentereksamen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opta-
gelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetaling for kostophold.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,4 35,5 37,8 37,8 37,8 37,8 37,8
10. Driftstilskud til kostafdelinger
Udgift ................................................... 27,7 28,4 30,1 30,1 30,1 30,1 30,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 27,7 28,4 30,1 30,1 30,1 30,1 30,1
25. Bygningstilskud til kostafdelin-
ger
Udgift ................................................... 6,8 7,1 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,8 7,1 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
§ 20.48.21. 137
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,4
I alt .................................................................................................................................. 5,4
10. Driftstilskud til kostafdelinger
Af bevillingen ydes tilskud til drift ved syv kostafdelinger ved institutioner for almengym-
nasiale uddannelser.
Bevillingen til fem af institutionerne er fastsat med udgangspunkt i udgiftsniveauet ved
overgang fra amtskommunalt regi til statslig finansiering. Af den initiale bevilling tilbageholdes
en pulje til fordeling mellem kostafdelingerne i henhold til den faktiske aktivitetsudvikling i ef-
teråret 2016. Det gennemsnitlige tilskud pr. kostårselev i 2016 for den enkelte institution kan ikke
overstige det gennemsnitlige tilskud pr. kostårselev i 2009 for den enkelte institution. Der er
budgetteret med 505 kostårselever fordelt på de fem kostafdelinger ved institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser.
Af bevillingen ydes endvidere driftstilskud til kostafdelingen ved Høng Gymnasium & HF
og Rønde Gymnasium, der begge er overgået fra at være private gymnasier til institutioner for
almengymnasiale uddannelser med deres kostafdelinger. Tilskud til disse institutioner er fastsat
med udgangspunkt i de tilsvarende tilskud til private gymnasier. Der ydes således et tilskud i 2016
på 35.650 kr. pr. kostårselev. Endvidere ydes et tilskud i 2016 på 16.130 kr. til opholdsstøtte pr.
kostårselev under 18 år. Der er budgetteret med 155 kostårselever i 2016 til 2019. Der er bud-
getteret med 50 kostårselever under 18 år i 2016 til 2019.
25. Bygningstilskud til kostafdelinger
Af bevillingen ydes bygningstilskud.
Der ydes ikke bygningstilskud til Høng Gymnasium og HF-kursus samt Rønde Gymnasium,
da tilskud til bygningsudgifter på disse to institutioner er omfattet af driftstilskuddet pr. kostår-
selev og opholdsstøtten pr. kostårselev under 18 år, jf. anmærkningerne til underkonto 10.
Driftstilskud til kostafdelinger.
138 § 20.5.
Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdomsud-
dannelse mv.
§ 20.5. Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse
mv. omfatter følgende formål:
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.51. Produktionsskoler,
§ 20.52. Erhvervsgrunduddannelse og § 20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmøntning af effektivise-
ringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse mv. er
omfattet af anmærkningerne i afsnittet Taxameterstyrede uddannelsesområder under § 20. Un-
dervisningsministeriet.
20.51. Produktionsskoler
Aktivitetsområde § 20.51. Produktionsskoler omfatter bevillinger til produktionsskoler, sko-
leydelse ved produktionsskoler og kommunale bidrag vedrørende produktionsskoler.
20.51.11. Produktionsskoler (tekstanm. 1)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Fol-
keparti og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannel-
sesgaranti for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om produktionsskoler, jf. LB nr. 456 af 23. maj 2012, ydes der taxameter-
tilskud til undervisningsudgifter og bygningstaxametertilskud.
Tilskuddene ydes under forudsætning af, at den kommune, der har godkendt skolen, yder et
grundtilskud.
Produktionsskolernes dispensationskvote for forløb ud over 1 års varighed dækker maksimalt
10 pct. af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår.
Statens udgifter til produktionsskoler modsvares delvist af indtægter under § 20.51.13.
Kommunale bidrag vedrørende produktionsskoler.
Udbetaling af taxametertilskud til produktionsskolerne sker efter de regler, der er anført i
anmærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
- tilskud til undervisningsforløb ved produktionsskoler,
- bevilling til skoleydelse til produktionsskoleelever,
- bevilling til kommunale bidrag vedrørende produktionsskoler,
- bevilling til delvis refusion af kommunale udgifter vedrørende erhvervsgrunduddannelse
samt
- tilskud til kombineret ungdomsuddannelse.
§ 20.51.11. 139
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 730,6 747,9 825,2 719,6 706,4 693,7 679,8
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 673,9 692,9 762,6 653,6 648,3 636,7 623,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 673,9 692,9 762,6 653,6 648,3 636,7 623,8
20. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 56,7 55,0 57,3 60,8 52,9 51,8 51,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 56,7 55,0 57,3 60,8 52,9 51,8 51,0
30. Igangsættelsestilskud til udslus-
ning
Udgift ................................................... - - 5,3 5,2 5,2 5,2 5,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,3 5,2 5,2 5,2 5,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal skoler 78 81 79 82 82 82 83 83 83 83
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Driftstilskud i alt................ 731,0 691,4 714,0 690,5 704,0 770,2 653,6 648,3 636,7 623,8
1.1. Ikke-aktiverede ................... 682,1 641,3 660,4 636,8 649,8 713,3 604,7 599,7 589,1 577,1
1.2. Deltagere i komb.forløb ...... 6,8 6,4 6,6 4,3 3,9 4,1 3,6 3,5 3,5 3,4
1.3. Udslusningstilskud............... 24,6 26,8 27,6 29,1 29,6 30,5 25,8 25,7 25,2 24,7
1.4. Vejledningstilskud
(påbegyndte EGU)............... 12,2 12,3 13,0 12,7 13,0 13,9 12,0 12,0 11,7 11,5
1.5. Vejledningstilskud
(gennemførte EGU) ............. 3,3 4,6 6,4 7,6 7,7 8,4 7,5 7,4 7,2 7,1
1.6. Tillægstakst merk. gr.forløb 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1.7. Tilskud til kapacitetsudvidelse 1,9 - - - - - - - - -
2. Bygningstilskud i alt.......... 49,2 54,3 56,3 57,9 55,9 57,9 60,8 52,9 51,8 51,0
3. Igangsættelsestilskud til
Udslusning .......................... - - - - - 5,4 5,2 5,2 5,2 5,0
I alt............................................. 780,2 745,7 770,3 748,4 759,9 833,5 719,6 706,4 693,7 679,8
B. Aktivitet (årselever)
1. Driftstilskud
1.1. Ikke-aktiverede .................... 7.745 7.569 7.647 7.388 7.469 8.164 7.173 7.257 7.275 7.275
1.2. Deltagere i komb.forløb ...... 125 121 123 80 74 77 69 69 69 69
1.3. Udslusningstilskud .............. 2.684 2.978 3.074 3.233 3.282 3.379 2.935 2.983 2.983 2.983
1.4. Vejledningstilskud
(påbegyndte EGU) ............. 745 779 814 792 813 868 768 780 780 780
1.5. Vejledningstilskud
(gennemførte EGU)............. 200 295 396 475 484 523 480 480 480 480
1.6. Tillægstakst merk. gr.forløb 3 1 1 0 0 0 0 0 0 0
1.7. Tilskud til kapacitetsudvidelse 88 - - - - - - - - -
2. Bygningstilskud
140 § 20.51.11.
Bemærkning: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010 samt dispositionsbe-
grænsningen vedrørende barselsfonden.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev):
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
Der ydes tillige tillægstaxameter for elever, der deltager i kombinationsforløb, som indeholder
elementer af grundforløb til tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Ved produktionsskole-
forløb på mere end tre måneder skal der, jf. lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17.
februar 2015, og lov om produktionsskoler, jf. LB nr. 456 af 23. maj 2012, indgå meritgivende
kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Der ydes tillægstaxameter til deltagelse i
mellem to og fem ugers kombinationsforløb pr. elev.
Der ydes endvidere vejledningstilskud i forbindelse med produktionsskoletilrettelagte EGU-
forløb. Der ydes et vejledningstilskud pr. elev pr. påbegyndt EGU-forløb samt pr. elev, der gen-
nemfører et EGU-forløb eller overgår i en anden kompetencegivende uddannelse. Det kan kun
ydes, hvis en kommune har godkendt, at produktionsskolen tilrettelægger EGU-forløbet på kom-
munens vegne. Det er ikke en forudsætning, at den unge er eller har været elev på produktions-
skolen. Vejledningstilskud kan ydes ved tilrettelæggelsen af EGU-forløb for unge under 30 år,
der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, og som ikke har forudsætning for umid-
delbart at gennemføre anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Af bevillingen ydes endvidere udslusningstilskud. Udbetalingen af udslusningstilskuddet sker
på baggrund af taksten for det finansår, hvor elevens udslusning kan dokumenteres.
(grundlagsårselever).......... 6.327 7.533 7.716 7.726 7.421 7.574 8.111 7.199 7.199 7.199
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Driftstilskud
1.1. Ikke-aktiverede .................... 88,1 84,7 86,4 86,2 87,0 87,4 84,3 82,6 81,0 79,4
1.2. Deltagere i komb.forløb ...... 54,6 53,0 53,7 53,8 52,9 53,2 52,6 51,6 50,6 49,6
1.3. Udslusningstilskud (årselev) 9,2 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 8,8 8,6 8,4 8,3
1.4. Vejledningstilskud
(påbegyndte EGU)................ 16,4 15,8 16,0 16,0 16,0 16,0 15,6 15,3 15,0 14,7
1.5. Vejledningstilskud
(gennemførte EGU) ............. 16,5 15,6 16,2 16,0 15,9 16,1 15,6 15,3 15,0 14,7
1.6. Tillægstakst merk. gr.forløb 33,3 0,0 0,0 - - - - - - -
1.7. Tilskud til kapacitetsudvidelse 21,6 - - - - - - - - -
2. Bygningstilskud................... 7,8 7,2 7,3 7,5 7,5 7,6 7,5 7,3 7,2 7,1
Produktionsskoler
Tilskudstype Takst
Taxametertilskud til drift 84.300
Deltagere i kombinationsforløb 52.630
Udslusningstilskud 8.780
Vejledningstilskud (kr. pr. påbegyndt og pr. gennemført EGU-forløb) 15.620
Bygningstaxametertilskud 7.490
Tillægstakst for merkantile grundforløb tilrettelagt på produktionsskoler 31.060
Grundtilskud (kr. pr. produktionsskole) 472.925
§ 20.51.11.20. 141
20. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
30. Igangsættelsestilskud til udslusning
Af bevillingen ydes et igangsættelsestilskud til skolerne til at sikre en bedre udslusning til
den øvrige uddannelsessektor og til erhvervslivet. Tilskuddet ydes dels som et fast grundbeløb
pr. skole, dels som et aktivitetsbestemt beløb på baggrund af aktiviteten i tilskudsgrundlagsåret.
Skoler, der modtager tilskuddet, skal kunne dokumentere, at der er indgået samarbejdsaftaler om
praktikaftaler mv. med såvel uddannelsesinstitutioner som private virksomheder. Dokumentatio-
nen skal være offentlig tilgængelig, og skolernes udslusningsstrategier og de konkret opnåede
resultater skal ligge på deres hjemmesider.
20.51.12. Skoleydelse ved produktionsskoler (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Fol-
keparti og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannel-
sesgaranti for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om produktionsskoler, jf. LB nr. 456 af 23. maj 2012, ydes refusion for
produktionsskolernes udgifter til skoleydelse til deltagere, som er berettigede til at modtage
ydelsen.
I henhold til BEK nr. 835 af den 25. juni 2010 om statstilskud mv. til produktionsskoler
udbetaler produktionsskolerne skoleydelse til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til del-
tagere, der er aktiverede. Skoleydelsen udbetales uanset fravær ved ferie, helligdage og sygdom
til deltagere, der ved optagelsen er under 25 år, med en ugetakst, der fastsættes i de årlige fi-
nanslove. EGU-elevers skoleydelse afholdes af kommunerne, der modtager delvis refusion herfor,
jf. § 20.52.01. Erhvervsgrunduddannelse, kommunal refusion.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 282,8 298,8 315,8 290,6 290,6 290,6 290,6
10. Skoleydelse
Udgift ................................................... 282,8 298,8 315,8 290,6 290,6 290,6 290,6
44. Tilskud til personer ....................... 282,8 298,8 315,8 290,6 290,6 290,6 290,6
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1.1. Under 18 år ................................ 88,3 92,3 93,0 85,1 79,3 103,6 79,2 84,4 84,4 84,4
1.2. Over 18 år .................................. 302,6 0,0 -0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1.3. Over 18 år, hjemmeboende ........ 0,0 79,6 80,8 85,0 89,4 87,2 85,1 83,0 83,0 83,0
1.4 Over 18 år, udeboende ............... 0,0 126,7 126,0 126,4 138,8 129,4 126,3 123,2 123,2 123,2
Skoleydelse i alt .............................. 390,9 298,6 299,1 296,5 307,5 320,2 290,6 290,6 290,6 290,6
142 § 20.51.12.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. deltageruge):
10. Skoleydelse
Af bevillingen ydes tilskud til produktionsskoledeltagere, som er berettiget til ydelsen.
20.51.13. Kommunale bidrag vedrørende produktionsskoler (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om produktionsskoler, jf. LB nr. 456 af 23. maj 2012, er der kommunal
bidragspligt til staten for produktionsskoledeltagere, som udløser statstilskud.
Kommunerne kan yde grundtilskud til produktionsskoler.
Indtægtsbevillingen omfatter kommunale bidrag, der afregnes en gang årligt på grundlag af
den faktiske aktivitet i året før finansåret, og med bidragstakster fastsat for året før finansåret.
Produktionsskolernes dispensationskvote for forløb ud over 1 års varighed dækker maksimalt
10 pct. af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår.
De kommunale bidrag beregnes pr. årselev. Det samlede bidrag er bestemt af aktiviteten for
ikke-aktiverede ekskl. EGU-elever på produktionsskolerne i året før finansåret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 335,3 335,6 328,2 327,9 328,3 328,3 328,3
10. Kommunale bidrag
Indtægt ................................................ 335,3 335,6 328,2 327,9 328,3 328,3 328,3
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 335,3 335,6 328,2 327,9 328,3 328,3 328,3
B. Aktivitet (i 1.000 deltageruger)
1. Skoleydelse i alt ....................... 309,7 299,8 301,2 295,4 299,6 326,6 286,9 290,2 290,2 290,2
1.1. Under 18 år ................................ 128,0 133,7 134,6 123,4 115,1 150,2 114,8 122,4 122,4 122,4
1.2. Over 18 år .................................. 181,7 - -0,5 - - - - - -
1.3. Over 18 år, hjemmeboende ........ - 89,4 90,8 95,5 100,5 98,0 95,6 93,2 93,2 93,2
1.4 Over 18 år, udeboende ............... - 76,7 76,3 76,5 84,0 78,4 76,5 74,6 74,6 74,6
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Skoleydelse (ugetakst)
1.1. Under 18 år ................................ 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
1.2. Over 18 år .................................. 1,7 - - - - - - - - -
1.3. Over 18 år, hjemmeboende ........ - 0,9 0,9 0,9 0,9 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9
1.4 Over 18 år, udeboende ............... - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Skoleydelse ved produktionsskoler Takst
Under 18 år 690
18 år og derover, hjemmeboende 890
18 år og derover, udeboende 1.651
§ 20.51.13. 143
Centrale aktivitetsoplysninger:
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følg ende takster (kr. pr. årselev):
Bemærkninger: De to kommunale bidrag pr. årselev anført under 2015 anvendes til afregning i 2016 for aktiviteten i
2015. De to kommunale bidrag pr. årselev anført under 2016 anvendes til afregning i 2017 for aktiviteten i 2016.
10. Kommunale bidrag
Kommunerne betaler bidrag til staten for produktionsskoledeltagere, som udløser statstilskud,
dog ikke EGU-elever. Bidragspligten påhviler den hjemstedskommune, hvor deltageren var til-
meldt folkeregisteret den 5. september i kalenderåret før det pågældende bidragspligtige finansår.
20.51.14. Løn til produktionsskolelærlinge (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 0,3 - - - - -
10. Løn til produktionsskolelærlinge
Udgift ................................................... 1,2 0,3 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 1,2 0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Kommunale bidrag u/18 år .. 101,8 115,1 120,7 126,2 116,5 148,6 127,8 123,6 123,6 123,6
2. Kommunale bidrag o/18 år .. 203,3 236,1 213,8 215,8 224,5 182,9 200,1 204,7 204,7 204,7
I alt ............................................ 305,1 351,2 334,5 342,0 341,0 331,5 327,9 328,3 328,3 328,3
B. Aktivitet (antal)
1. Årselever u/18 år ................. 2.977 3.354 3.538 3.660 3.536 4.211 3.622 3.501 3.501 3.501
2. Årselever o/18 år ................. 3.452 3.994 3.636 3.635 3.513 3.012 3.313 3.364 3.364 3.364
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Bidrag pr. årselev u/18 år .... 34,2 34,3 34,1 34,5 33,0 35,3 35,3 35,3 35,3 35,3
2. Bidrag pr. årselev o/18 år .... 58,9 59,1 58,8 59,4 63,9 60,7 60,4 60,8 60,8 60,8
Kommunalt bidrag pr. årselev 2015 2016
Under 18 år 34.927 35.276
18 år og derover 60.144 60.746
Grundtilskud (kr. pr. skole) 472.925
144 § 20.52.
20.52. Erhvervsgrunduddannelse
Aktivitetsområde § 20.52. Erhvervsgrunduddannelse omfatter bevilling til delvis refusion af
kommunale udgifter vedrørende erhvervsgrunduddannelse.
20.52.01. Erhvervsgrunduddannelse, kommunal refusion (tekstanm. 1)
I henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. LB nr. 987 af 16. august 2010, ydes delvis
refusion for kommunalbestyrelsens udgifter til erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Refusionen
opgøres på grundlag af kommunernes indberetning om aktivitet og udgifter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 42,4 42,0 52,5 53,1 53,1 53,1 53,1
10. Refusion vedr. udgifter til skole-
ydelse
Udgift ................................................... 31,5 31,4 40,2 40,8 40,8 40,8 40,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 31,5 31,4 40,2 40,8 40,8 40,8 40,8
20. Refusion vedr. undervisningsud-
gifter
Udgift ................................................... 6,3 3,6 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 6,3 3,6 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3
30. Refusion vedr. udgifter til sup-
plerende tilskud
Udgift ................................................... 4,6 7,1 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,6 7,1 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Refusion vedr. udgifter til skoleydelse .................. 15,9 25,2 20,6 33,0 33,4 40,8 40,8 40,8 40,8 40,8
Refusion vedr. undervisningsudgifter..................... 3,8 5,2 3,8 6,4 3,7 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3
Refusion vedr. udgifter til supplerende tilskud...... 1,3 3,5 2,5 4,7 7,2 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Refusion i alt.......................................................... 21,0 33,9 26,9 44,1 44,3 53,2 53,1 53,1 53,1 53,1
B. Aktivitet
Refusion vedr. udgifter til skoleydelse (årselever) 754 980 1.027 1.050 892 1.050 1.050 1.050 1.050 1.050
Refusion vedr. undervisningsudgifter (årselever) .. 118 210 162 256 151 330 377 377 377 377
Refusion vedr. udgifter til supp. tilskud (antal)..... 779 1.894 1.551 2.537 2.452 2.425 2.764 2.764 2.764 2.764
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Refusion vedr. udgifter til skoleydelse .................. 21,1 25,7 20,1 31,4 37,5 38,8 38,8 38,8 38,8 38,8
Refusion vedr. undervisningsudgifter..................... 32,2 24,8 23,4 25,1 24,2 19,3 16,8 16,8 16,8 16,8
Refusion vedr. udgifter til supp. tilskud (antal)..... 1,6 1,9 1,6 1,8 2,9 2,5 2,2 2,2 2,2 2,2
§ 20.52.01. 145
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende maksimale refusionstakster:
For 2016 fastsættes følgende takster for skoleydelse for EGU -elever:
Erhvervsgrunduddannelse, skoleydelse
Takst
10. Refusion vedr. udgifter til skoleydelse
Af bevillingen ydes refusion på 65 pct. af kommunens udgifter til skoleydelse i forbindelse
med EGU.
20. Refusion vedr. undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes refusion på 50 pct. af kommunens udgifter til undervisning samt særlige
undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner i forbindelse med EGU.
30. Refusion vedr. udgifter til supplerende tilskud
Af bevillingen ydes refusion på 50 pct. af udgifter til de supplerende tilskud, som kommunen
kan yde i forbindelse med EGU.
20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse
Aktivitetsområde § 20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse omfatter bevillinger til den
kombinerede ungdomsuddannelse.
20.53.01. Kombineret Ungdomsuddannelse (tekstanm. 1 og 120) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. LB nr. 631 af 16. juni 2014, ydes
der driftstilskud.
Udbetaling af driftstilskud til kombineret ungdomsuddannelse sker efter de regler, der er an-
ført i anmærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Erhvervsgrunduddannelse, kommunal refusion Maksimal refusionstakst
Undervisningsudgifter (pr. årselev) 56.070
Supplerende tilskud (pr. elev pr. år) 10.780
Under 18 år 690
18 år og derover 1.651
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
146 § 20.53.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 63,6 174,9 240,6 240,6 235,8
15. Taxametertilskud
Udgift ................................................... - - 63,6 174,9 240,6 240,6 235,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 63,6 174,9 240,6 240,6 235,8
Centrale aktivitetsoplysninger:
Takstkatalog for2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende driftstilskud (kr. pr. årselev):
15. Taxametertilskud
Af bevillingen ydes driftstilskud.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Driftstilskud i alt.............................. - - - - - 65,6 174,9 240,6 240,6 235,8
B. Aktivitet (årselever)
Aktivitet i alt .................................... - - - - - 639 1.755 2.414 2.414 2.414
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Driftstilskud...................................... - - - - - 98,6 96,6 94,7 92,8 90,9
Uddannelse Driftstilskud
Kombineret ungdomsuddannelse 96.630
§ 20.7. 147
Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse (tekstanm. 182 og
205)
§ 20.7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse omfatter følgende formål:
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.71. Folkeoplysning, § 20.72.
Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 20.74. Almene voksenuddannelser, § 20.75. En-
keltfag mv., § 20.76. Andre efter- og videreuddannelser, § 20.77. Integration mv., § 20.78. Til-
skud mv. til institutioner for almene voksenuddannelser.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af et forudsat effektiviseringspotentiale vedrørende niende fase
af statens indkøbsprogram, som er udmøntet på driftstaksterne på § 20.71. Folkeoplysning, og
på fællesudgiftstaksterne på § 20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 20.74. Al-
mene voksenuddannelser.
Takstudviklingen er endvidere påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmøntning af
effektiviseringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
På konti omfattet af aktivitets- eller tilskudsloft fastsættes bevillingsrammen på baggrund af
takster fastsat i de årlige finanslove og en aktivitetsramme. Dette indebærer, at hver enkelt insti-
tution får udmeldt en kvote af aktivitet, hvortil der kan ydes statstilskud, eller et tilskudsloft,
nærmere beskrevet i afsnittet Økonomistyringsværktøjer under § 20.72. Erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse.
20.71. Frie fagskoler
Aktivitetsområde § 20.71. Frie fagskoler omfatter bevillinger til frie fagskoler.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
- bevillinger til frie fagskoler,
- bevillinger til uddannelser omfattet af rådgivning fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet),
- bevillinger til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU),
- bevillinger til ordblindeundervisning for voksne,
- bevillinger til uddannelserne til studentereksamen og højere forberedelseseksamen tilrette-
lagt som enkeltfag,
- bevillinger til hhx- og htx-enkeltfag og adgangskurser,
- bevillinger til opgaver forbundet med danskundervisning som andetsprog mv. og
- bevillinger til andre efter- og videreuddannelser, efter- og videreuddannelsesinstitutioner.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.71.21. Grundtilskud
mv. til frie fagskoler og § 20.22.12. Grundtilskud mv. til efterskoler.
148 § 20.71.11.
20.71.11. Frie fagskoler (tekstanm. 1)
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015, ydes der
tilskud i form af driftstilskud, bygningstilskud, tilskud til svært handicappede elever samt tilskud
til specialundervisning og inklusion. Endvidere ydes tillægstakster for særligt prioriterede elev-
grupper og elevstøtte for elever under 18 år.
Udbetaling af tilskud til skolerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i af-
snittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet. Det forudsættes endvidere, at
der opkræves elevbetaling, hvis størrelse fastsættes af skolen.
Bevillingerne til tilskud til svært handicappede elever og tilskud til specialundervisning ad-
ministreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udgifter forbundet med administration af-
holdes inden for driftsbevillingen under § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 91,7 96,9 102,2 103,9 95,6 93,7 91,8
15. Driftstilskud
Udgift ................................................... 30,6 32,2 32,1 32,2 28,0 27,3 26,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 30,6 32,2 32,1 32,2 28,0 27,3 26,7
20. Supplerende tilskud, elever der
har gennemført mindst 12 uger
af et kursus
Udgift ................................................... 21,7 23,3 23,8 24,8 20,0 19,6 19,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,7 23,3 23,8 24,8 20,0 19,6 19,2
25. Bygningstilskud
Udgift ................................................... 6,1 5,9 6,1 6,3 6,5 6,4 6,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 5,9 6,1 6,3 6,5 6,4 6,3
30. Tilskud til svært handicappede
Udgift ................................................... 15,6 13,9 15,0 15,0 15,0 14,7 14,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,6 13,9 15,0 15,0 15,0 14,7 14,4
35. Tilskud til specialundervisning
Udgift ................................................... 8,1 11,9 14,7 14,4 14,1 13,8 13,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 11,9 14,7 14,4 14,1 13,8 13,5
40. Tillægstakster til særligt priorite-
rede elevgrupper
Udgift ................................................... 3,0 3,2 3,9 4,7 5,6 5,6 5,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 3,2 3,9 4,7 5,6 5,6 5,5
50. Elevstøtte for elever under 18 år
Udgift ................................................... 6,4 6,5 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2
44. Tilskud til personer ....................... - - 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,4 6,5 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.71.11. 149
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal skoler .................................... 14 14 13 12 12 12 14 14 14 14
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Driftstilskud i alt ................... 68,8 37,4 32,6 31,2 32,7 32,4 32,2 28,0 27,3 26,7
1.1 Basistakst, alle elever.............. 49,8 25,5 22,2 21,6 22,8 21,9 20,8 16,4 15,4 15,0
1.2 Supplerende takst, elever der
har gennemført mindst 2 uger
af et kursus.............................. 19,0 11,8 10,4 9,6 9,9 9,9 10,3 10,0 9,8 9,6
1.3 Takst ved ekstern kompeten-
cegivende undervisning........... 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
1.4 Præmie for optag på erhvervs-ud-
dannelse ................................... - - - - - 0,5 1,0 1,5 2,0 2,0
2. Supplerende tilskud i alt ...... 8,2 23,9 20,9 22,2 23,7 24,0 24,8 20,0 19,6 19,2
2.1 Supplerende takst, elever der
har gennemført mindst 12 uger
af et kursus.............................. 3,8 11,1 10,8 11,8 11,1 11,2 11,7 9,4 9,2 9,0
2.2 Supplerende takst, elever i 10.
klasse ....................................... 4,4 12,9 10,1 10,3 12,6 12,8 13,1 10,6 10,4 10,2
3. Bygningstilskud...................... 8,6 6,9 6,6 6,2 6,0 6,2 6,3 6,5 6,4 6,3
3.1 Grundtilskud til bygningstilskud 1,1 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 1,1 1,1 1,1 1,1
3.2 Bygningstaxameter.................. 7,0 5,9 5,5 5,3 5,1 5,3 5,2 5,4 5,3 5,2
3.3 Fast tilskud til bygningstilskud 0,5 - - - - - - - - -
4. Tilskud til svært handicappede 12,3 13,6 16,2 15,9 14,1 15,1 15,0 15,0 14,7 14,4
5. Tilskud til specialundervisning 4,5 4,3 4,0 8,3 12,1 14,8 14,4 14,1 13,8 13,5
5.1 Tilskud til specialundervisning - - - - 1,5 3,2 3,0 2,9 2,8 2,8
5.2 Tilskud til inklusion................ - - - - 10,6 11,8 11,4 11,2 11,0 10,7
6. Tillægstakster til særligt priori
terede elevgrupper ................ 2,4 2,2 2,6 3,1 3,3 3,9 4,7 5,6 5,6 5,5
7. Elevstøtte for elever u. 18 år 10,6 8,8 8,1 6,5 6,6 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2
I alt................................................. 115,4 97,1 91,0 93,4 98,5 103,0 103,9 95,6 93,7 91,8
B. Aktivitet (årselever)
1. Driftstilskud
1.1 Alle elever ............................... 854 742 697 649 649 648 696 696 696 696
1.2 Elever, der har gennemført
mindst 2 uger af et kursus...... 853 738 690 646 646 645 693 693 693 693
1.3 Takst ved ekstern kompetence-
givende undervisning .............. 0 2 0 0 0 2 2 2 2 2
1.4 Præmie for optag på erhvervs-
uddannelse ............................... - - - - - 50 100 150 200 200
2. Supplerende tilskud
2.1 Elever, der har gennemført
mindst 12 uger af et kursus.... 364 322 338 283 283 282 306 306 306 306
2.2 Elever i 10. klasse................... 473 393 328 333 333 333 357 357 357 357
3. Bygningstilskud....................... - - - - - - - - - -
3.2 Bygningstaxameter.................. 759 810 711 620 620 648 648 696 696 696
4. Tilskud til svært handicap-
pede, personer ......................... 252 306 323 198 198 204 204 204 204 204
5. Tilskud til specialundervisning 193 186 173 332 247 339 339 339 339 339
5.1 Tilskud til specialundervisning - - - - 68 133 133 133 133 133
5.2 Tilskud til inklusion - - - - 179 206 206 206 206 206
6. Tillægstakster til særligt priori-
terede elevgrupper................... 222 203 198 239 239 240 240 240 240 240
7. Elevstøtte for elever u. 18 år.. 684 569 509 419 419 419 419 419 419 419
150 § 20.71.11.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgen de taxametre (kr. pr. årselev):
Frie fagskoler
For kurser, der begynder efter d. 31. december 2015, er den mindste ugentlige elevbetaling
fastsat som følger:
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Driftstilskud
1.1 Basistakst, alle elever.............. 58,3 34,4 31,9 33,3 35,3 33,8 29,9 23,6 22,1 21,5
1.2 Supplerende takst, elever der
har gennemført mindst 2 uger
af et kursus.............................. 22,3 16,0 15,1 14,9 15,3 15,3 14,8 14,4 14,1 13,9
1.3 Takst ved ekstern kompetence-
givende undervisning .............. - 54,3 - - - 49,9 48,5 47,6 46,6 45,7
1.4 Præmie for optag på erhvervs-
uddannelse ............................... - - - - - 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
2. Supplerende tilskud
2.1 Supplerende takst, elever der
har gennemført mindst 12 uger
af et kursus.............................. 10,4 34,5 32,0 41,7 39,2 39,7 38,2 30,7 30,1 29,4
2.2 Supplerende takst, elever i 10.
klasse ....................................... 9,3 32,8 30,8 30,9 37,8 38,4 36,7 29,7 29,1 28,6
3. Bygningstilskud.......................
3.2 Bygningstaxameter.................. 9,2 7,2 7,7 8,5 8,2 8,0 8,0 7,8 7,6 7,5
4. Tilskud til svært handicappede 48,8 44,4 50,2 80,3 71,2 74,0 73,5 73,5 72,1 70,6
5. Tilskud til specialundervisning 23,3 23,1 23,1 25,0 - - - - - -
5.1 Tilskud til specialundervisning - - - - 22,4 23,7 22,6 21,8 21,1 21,1
5.2 Tilskud til inklusion - - - - 58,9 57,2 55,3 54,4 53,4 51,9
6. Tillægstakster til særligt priori-
terede elevgrupper................... 10,8 10,8 13,1 13,0 13,8 16,3 19,6 23,3 23,3 22,9
7. Elevstøtte for elever u. 18 år.. 15,5 15,4 15,9 15,5 15,8 15,8 15,5 15,3 15,0 14,8
Bemærkning: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
Tilskudstype Takst
Basistakst, alle elever 29.940
Supplerende takst, elever på kurser af mindst 2 ugers varighed 14.871
Takst ved ekstern kompetencegivende undervisning 48.531
Præmie for optag på erhvervsuddannelse 10.010
Supplerende takst, elever på kurser af mindst 12 ugers varighed 38.268
Supplerende takst, elever i 10. klasse 36.869
Bygningstaxameter 7.902
Bygningsgrundtilskud (pr. skole) 78.000
Tilskud til specialundervisning 22.298
Tilskud til inklusion 55.540
Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse - med uddannelsesplan 44.041
Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse - uden uddannelsesplan 9.615
Elevstøtte, elever under 18 år - kostelever 16.204
Elevstøtte, elever under 18 år - dagelever 11.498
Mindste ugentlige elevbetaling for 2016
Kostelever Dagelever
For elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse:
- kurser af mindst 12 ugers varighed 930 580
- kurser under 12 ugers varighed 1.050 650
For elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse:
- kurser af mindst 12 ugers varighed 500 270
- kurser under 12 ugers varighed 630 350
§ 20.71.11.15. 151
15. Driftstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til driftsudgifter. Der ydes driftstilskud ud fra det totale antal år-
selever (basistakst), ud fra antallet af årselever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus
(supplerende takst), og ud fra antallet af årselever i ekstern kompetencegivende undervisning.
Af bevillingen ydes endvidere driftstilskud til præmie for optag på en erhvervsuddannelse. Præ-
mien ydes som en takst pr. årselev.
20. Supplerende tilskud, elever der har gennemført mindst 12 uger af et kursus
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af driftsudgifter. Der ydes driftstilskud ud fra antallet
af årselever, der ikke er 10. klasse-elever og har gennemført mindst 12 uger af et kursus (sup-
plerende takst). For elever i 10. klasse ydes der på baggrund af antallet af årselever en særlig,
supplerende takst, der erstatter den supplerende takst for årselever, der har gennemført mindst
12 uger af et kursus.
25. Bygningstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af bygningsudgifter.
Bygningstaxameterordning
Staten yder et bygningsgrundtilskud pr. skole og et bygningstaxametertilskud ud fra antallet
af årselever. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før fi-
nansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra
det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede
og det opnåede årselevtal i finansåret.
For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter d. 1. august 1996, kan undervisnings-
ministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Skolernes maksimale
udgift pr. årselev til bygninger og arealer er for 2016 fastsat til 17.641 kr.
30. Tilskud til svært handicappede
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af ministeriet, til
lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet ydes
for elever på skoler, der er godkendt til et samlet særligt tilbud samt elever med et støttebehov
på mere end 9 ugentlige undervisningstimer på skoler, der ikke er godkendt til et samlet særligt
tilbud.
Der er for 2016 budgetteret med en gennemsnitlig udgift pr. elev. Den gennemsnitlige bud-
getterede udgift og udgiftsbevillingen vil blive reguleret på forslag til lov om tillægsbevilling på
baggrund af den faktiske udgift.
35. Tilskud til specialundervisning
Af bevillingen ydes tilskud med en fast takst pr. årselev til specialundervisning til skoler, som
er godkendt til et samlet særligt undervisningstilbud.
Endvidere ydes tilskud med en fast takst pr. årselev til inklusion af elever med særlige behov
i den almindelige undervisning til skoler, der ikke er godkendt til et samlet særligt undervis-
ningstilbud. Tilskuddet ydes for elever med et støttebehov på mindre end 9 ugentlige undervis-
ningstimer.
Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at antallet af skolens årselever,
der kan indgå i opgørelsen af årselever til inklusion, er mindst 5.
Tilskud til inklusion beregnes på baggrund af antallet af årselever til inklusion i skoleåret,
der slutter året før finansåret.
Takstfastsættelsen sker på baggrund af en for finansåret fastsat bevilling og den gennemførte
aktivitet i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
152 § 20.71.11.40.
40. Tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper
Af bevillingen ydes tilskud i form af tillægstakster for særligt prioriterede elevgruppers del-
tagelse på kurser, der ligger inden for rammerne af tilskudsberettigede kurser for frie fagskoler.
Elever uden kompetencegivende uddannelse, der gennem Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning er blevet målgruppevurderet til et ophold med mentorordning mv. på en fri fagskole og har
fået opholdet indskrevet i uddannelsesplanen, udløser tillægstaksten Elever uden kompetencegi-
vende uddannelse - med uddannelsesplan.
Elever uden kompetencegivende uddannelse, der ikke har opholdet på en fri fagskole ind-
skrevet i uddannelsesplanen, udløser tillægstaksten Elever uden kompetencegivende uddannelse
- uden uddannelsesplan.
50. Elevstøtte for elever under 18 år
Af bevillingen ydes tilskud ud fra antallet af årselever under 18 år. I årselevtallet indgår alene
de elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
20.71.12. Kommunale bidrag vedrørende frie fagskoler (tekstanm. 180) (Lovbun-
den)
I henhold til lov om lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015,
betaler kommunerne bidrag til staten for elever under 18 år, herunder bidrag for svært handicap-
pede elever.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 14,1 14,3 12,1 14,6 14,6 14,6 14,6
10. Kommunale bidrag vedrørende
frie fagskoler
Indtægt ................................................ 14,1 14,3 12,1 14,6 14,6 14,6 14,6
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 14,1 14,3 12,1 14,6 14,6 14,6 14,6
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende bidrag (kr. pr. elev):
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Bidrag (mio. kr.)
1. Kommunale bidrag................ 23,5 19,1 18,6 14,4 14,5 12,2 14,6 14,6 14,6 14,6
B. Aktivitet (bidragselever)
1. Kommunale bidrag ............... 652 543 526 407 410 346 419 419 419 419
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Kommunale bidrag................ 36,1 35,1 35,3 35,3 35,5 35,4 34,9 34,9 34,9 34,9
§ 20.71.12. 153
10. Kommunale bidrag vedrørende frie fagskoler
Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever under 18 år pr. 5. september året før
finansåret, dog ikke for elever under uddannelse til køkkenleder eller køkkenassistent eller for
elever på en erhvervsgrunduddannelse. Bopælskommunen betaler endvidere bidrag for svært
handicappede elever op til det tidligere kommunale takstbeløb på 235.975 kr. pr. elev (2016-pl).
Som følge af kommunalreformen bortfaldt muligheden for at opkræve amtskommunale bidrag
vedrørende frie fagskoler til finansiering af den del af statens udgifter til svært handicappede
elever, der ligger over det kommunale takstbeløb. Der er i stedet indført et særligt kommunalt
bidrag for svært handicappede elever, hvortil udgiften overstiger et beløb svarende til det tidligere
kommunale takstbeløb på 235.975 kr. (2016-pl).
20.71.21. Grundtilskud til frie fagskoler (tekstanm. 217) (Reservationsbev.)
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015, yder staten
grundtilskud til frie fagskoler.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7,7 7,7 7,9 9,2 9,2 9,2 9,2
25. Grundtilskud til frie fagskoler
Udgift ................................................... 7,7 7,7 7,9 9,2 9,2 9,2 9,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,7 7,7 7,9 9,2 9,2 9,2 9,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,3
I alt .................................................................................................................................. 4,3
25. Grundtilskud til frie fagskoler
Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til hver skole. Beløbet kan dog i 2016 nedsættes
med 4 pct. af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af lov om efter-
skoler og frie fagskoler, der i 2014 overstiger 2,0 mio. kr.
I 2016 udgør grundtilskuddet til frie fagskoler 645.000 kr.
Kommunale bidrag
Tilskudstype Takst
Undervisning ved frie fagskoler 34.947
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
154 § 20.72.
20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Aktivitetsområde § 20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse omfatter tilskud til ud-
dannelser omfattet af rådgivning fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) og
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) samt analyser mv.
Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) omfatter arbejdsmarkedsud-
dannelser og enkeltfag inden for de fælles kompetencebeskrivelser (FKB), og åben uddannelse
og deltidsuddannelser uden for FKB.
VEU-rådet har til opgave at rådgive undervisningsministeren om grundlæggende arbejds-
markedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget
i fælles kompetencebeskrivelser og om behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse.
Følgende konti er omfattet af VEU-rådets rådgivning:
Deltagerbetaling
For arbejdsmarkedsuddannelser mv. er der fastsat en deltagerbetaling. Endvidere har uddan-
nelsesinstitutionerne og virksomhederne mulighed for at aftale et tillæg til hel eller delvis dæk-
ning af ekstraomkostninger ved fleksible afholdelses- og tilrettelæggelsesformer mv. Undervis-
ningsministeren fastsætter et loft for deltagerbetalingen samt tillæg til deltagerbetalingen. Den
centralt fastsatte deltagerbetaling og tillæg fremgår af underkonto 10. Taxametertilskud til un-
dervisningsudgifter under § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv.
Økonomistyringsværktøjer
Undervisningsministeren kan fastsætte deltagerbetaling, tilskuds- og/eller aktivitetslofter ud
fra hensynet til at forene målet om den fornødne budgetsikkerhed inden for den afsatte bevilling,
og at den samlede tilskudsramme udnyttes og udmøntes til konkrete uddannelsesaktiviteter, der
kan prioriteres i forhold til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn.
Den anvendte økonomistyringsmodel for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er afta-
lemodellen.
Aftalemodellen indebærer, at institutionerne skal indgå en aftale med ministeriet om deres
forventede budgetmål i udbetalt undervisningstaxameter (ekskl. tillægstakster).
Erhvervsuddannelse plus (EUD+)
Af § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv. og § 20.72.03. Åben uddannelse og del-
tidsuddannelser under EVE finansieres desuden taxametertilskud til undervisnings-, fællesudgifts-
og bygningstaxameter for returnerede elever på trindelte erhvervsuddannelser, benævnt EUD+.
Taxametertilskud udbetales under § 20.31.01. Erhvervsuddannelser og § 20.31.11. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, og bevillingerne til finansiering af udgifterne hertil overføres i for-
bindelse med forslag til lov om tillægsbevilling.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
TAMU forestår iværksættelse og gennemførelse af særligt tilrettelagte kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsforberedende uddannelse og arbejdstræning for grupper
af unge med særlige personlige og sociale tilpasningsvanskeligheder.
Følgende konti vedrører TAMU:
§ 20.72.41. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser,
§ 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv.
§ 20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser under EVE
§ 20.93.25. Deltagerstøtte.
§ 20.72. 155
§ 20.72.42. Grundtilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser og
§ 20.93.23. Deltagerstøtte vedrørende TAMU-aktiviteten.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (tekstanm. 120, 168, 171, 212, 213 og
217) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet
Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014, yder
staten tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskri-
velse (FKB) samt til individuel kompetencevurdering (IKV) og screening af basale færdigheder.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 712,8 767,3 866,2 886,8 871,7 756,5 688,7
Indtægtsbevilling ......................................... 8,9 2,8 0,3 - - - -
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 406,6 460,0 553,1 546,6 538,9 456,0 408,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 406,6 460,0 553,1 546,6 538,9 456,0 408,7
Indtægt ................................................ 7,8 2,4 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 6,7 2,4 0,1 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.72.01. Arbejdsmar-
kedsuddannelser mv. og § 20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddan-
nelser under EVE.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger vedrørende returnerede elever på
trindelte erhvervsuddannelser (EUD+) fra § 20.72.01. Arbejdsmarkedsud-
dannelser mv. og § 20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser un-
der EVE til § 20.31.01. Erhvervsuddannelser og § 20.31.11. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at genanvende indtægter som følge af dels tilbagebetalte
tilskud fra tilsynssager og dels indbetalinger fra Kriminalforsorgen vedrø-
rende afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler samt udvalgte
arresthuse.
156 § 20.72.01.
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,1 - - - - - -
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 215,8 213,9 220,2 231,6 226,5 204,5 190,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 215,8 213,9 220,2 231,6 226,5 204,5 190,6
Indtægt ................................................ 0,8 0,4 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,4 0,1 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,8 - - - - - -
30. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 90,3 93,4 92,9 108,6 106,3 96,0 89,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 90,2 93,3 92,9 108,6 106,3 96,0 89,4
Indtægt ................................................ 0,4 - 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,4 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 361,2
I alt .................................................................................................................................. 361,2
Centrale aktivitetsoplysninger
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1.Undervisningstilskud............... 630,7 422,0 441,2 415,1 467,4 553,0 546,6 538,9 456,0 408,7
2.Fællesudgiftstilskud................. 364,1 290,5 236,4 220,3 217,3 220,1 231,6 226,5 204,5 190,6
3.Bygningstilskud....................... 133,1 108,7 100,0 92,2 94,9 92,8 108,6 106,3 96,0 89,4
I alt ............................................ 1.127,9 821,2 777,9 727,6 779,6 865,9 886,8 871,7 756,5 688,7
B. Aktivitet (årselever)
It-fag .......................................... 490 255 265 208 155 242 234 234 216 205
Sprogfag ..................................... 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Almene fag ................................ 135 53 54 31 27 36 35 38 32 31
Organisatoriske fag .................... 1.493 804 756 586 515 682 660 660 608 577
Teknisk-faglige og merk. fag .... 5.651 3.909 4.199 3.914 3.957 4.553 4.408 4.405 4.058 3.852
Individuel kompetencevurd. ....... 244 189 60 46 46 54 52 52 48 45
SOSU- og pædagogiske fag ...... 1.047 895 1.177 1.233 1.230 1.434 1.389 1.385 1.278 1.214
EUD+ ......................................... 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0
I alt ............................................ 9.060 6.106 6.511 6.018 5.930 7.001 6.778 6.774 6.240 5.924
§ 20.72.01.10. 157
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til hel eller delvis dækning af undervisningsudgifter i
forbindelse med afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kom-
petencebeskrivelse samt til IKV og screening.
Kontoen er omfattet af aftalemodellen.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes deltagerbetaling, undervisningstakster og tillægstakster i kr. pr. årselev
ekskl. moms og momstillægsfaktorer:
Undervisningstakster
Deltagerbetaling
Deltagerbetaling Deltagerbetaling Maximalt tillæg Samlet deltagerbetaling
(kr. pr. uge) (kr. pr. årselev) (kr. pr. uge) inkl. tillæg pr. uge
It-fag 920 36.800 700 1.620
Sprogfag
Almene fag
Organisatoriske fag
Teknisk-faglige og
merkantile fag
540 21.600 1.240
Social- og sundhedsfag - - 700
Læse-, skrive- og reg-
nefag
- -
IKV
Undervisningstaxameter Undervisningstaxameter Undervisningstaxameter
Familiegruppe ved ingen deltagerbeta-
ling
ved en normpris på
22.000 kr. pr. årselev
ved en normpris på
36.800 kr. pr. årselev
Takstgruppe 2
Takst 2 55.560 33.560 18.760
Takstgruppe 3
IKV/screening 72.760 50.760 35.960
Flygtninge og indvandrere
Fødevareindustri
Teori
Teori (med øvelser inkl. vedr.
lovgivningsregler)
Tilberedning/servering/ rengø-
ring
Takstgruppe 4
Gartneri 78.100 56.100 41.300
Media, DTP og web
Procesområdet
Tekstil og beklædning
158 § 20.72.01.10.
Takstgruppe 5
Anlæg/affald 83.860 61.860 47.060
Frisørområdet
Mindre håndværk
Takstgruppe 6
El-området/automatik og styring 92.600 70.600 55.800
Fiskeri/landbrug
Flyområdet
Køle/klima/varme
Laboratorie
Maskinbetjening, mindre ma-
skiner/CAD/CAM/ CNC/maski-
ner
Montage/systemteknik
Taxikørsel
Tryk og billedbehandling
Takstgruppe 7
Bygning 102.050 80.050 65.250
Intern transport samt transport
i lufthavne
Plastområdet
Takstgruppe 8
Elektronik 111.700 89.700 74.900
Elektronikfremstilling
Kranområdet
Medicinfremstilling
Overfladebehandling
Renovering/restaurering af
gamle bygninger
Takstgruppe 9
Autohjælp/bjergning/redning 122.240 100.240 85.440
Buskørsel
Hydraulik
Maskinbetjening, større maski-
ner
Mobil- og tårnkran
Takstgruppe 10
Ambulerende fiskerikurser 130.800 108.800 94.000
Godstransport/flytning/renova-
tion
Robotuddannelser
Skovbrug
§ 20.72.01.10. 159
Tillægstakster
Bemærkninger: For specifikke erhvervsfiskerkurser kan der udbetales en tillægstakst i forbindelse med ambulering af-
holdt på Athene, jf. takstkataloget for 2015 (www.uvm.dk/takst). For alle andre uddannelser er eventuelle udgifter til
ambulering indeholdt i taksterne.
Momstillægsfaktorer
Ved beregning af taksten inkl. moms ganges momsfaktoren på taksten ekskl. normpris.
Uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt undervisning i takstgruppe 2, 3 og 4 vil uanset
takstindplacering udløse takst 2, uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt undervisning i
takstgruppe 5, 6, og 7 vil udløse takst 5 og uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt under-
visning i takstgruppe 8, 9, 10, 11, 12 og 13 vil udløse takst 8.
Til regionale initiativer med baggrund i hensyn til særlige forhold vedrørende institutions-
og undervisningsmiljø kan der ydes tilskud til ambulering af lærere og udstyr. Tilskuddet udbe-
tales på grundlag af indsendte revisorerklæringer fra institutionerne.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende aktivitetsbestemte fællesudgiftstaxametre og tillægstakster i kr.
pr. årselev ekskl. moms samt momstillægsfaktorer:
Takstgruppe 11
Køreteknik, energirigtig kørsel
samt vintertjeneste
155.050 133.050 118.250
Godstransport, jf. EU direktiv
2003/59/EF
Personbefordring, jf. EU direk-
tiv 2003/59/EF
Svejseuddannelser
Vådrum
Takstgruppe 12
Dykkerområdet 171.060 149.060 134.260
Plastsvejsning
Takstgruppe 13
Maskinbetjening, meget store
maskiner & ambul. fiskerikurser 208.480 186.480 171.680
Takst
Ambulering vedrørende erhvervsfisker-
uddannelse afholdt på Athene 106.370
Tillægstakst koordination af flygtningeforløb 8.580
Tillægstakst AMU på andre tidspunkter 24.770
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
Takstgruppe 2 1,05
Takstgruppe 3-11, tillægstakster 1,07
Takstgruppe 12-13 1,09
160 § 20.72.01.20.
Fællesudgiftstakster
Tillægstakster
Momstillægsfaktorer
Der udbetales tillægstakster for administration af AMU-uddannelser samt til dækning af de
særlige udgifter, der er forbundet med at afholde AMU-uddannelser på køreteknisk anlæg.
Administrationstillægstaksten er fastsat som en takst pr. kursist pr. uddannelsesmål for at
fremme udbud af korte uddannelser.
30. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud samt taxametertilskud til indvendig vedlige-
holdelse til institutioner for erhvervsrettede uddannelser og til øvrige uddannelsessteder, der ud-
byder arbejdsmarkedsuddannelser.
Bygningstaxametertilskud og tilskud til indvendig vedligeholdelse ydes ikke til uddannelser
tilrettelagt som fjernundervisning og virksomhedsforlagt undervisning. Der ydes ikke bygnings-
taxameter til uddannelserne inden for den fælles kompetencebeskrivelse Skovbrug og landbrugs-
drift ved Københavns Universitet.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende aktivitetsafhængige bygningstaxametre, taxametertilskud til
indvendig vedligeholdelse og tillægstakster i kr. pr. årselev ekskl. moms samt momstillægsfak-
torer:
Bygningstakster
m
2
-norm Område Takst
10 m
2
Merkantile 7.900
12 m
2
Merkantile 8.290
15 m
2
Tekniske/Landbrug/ Social og sundhedsudd. 11.220
28 m2
Tekniske/Landbrug 15.910
37 m
2
Tekniske 19.420
46 m
2
Tekniske 22.640
55 m2
Tekniske 26.350
64 m
2
Tekniske 29.660
Takst
Administrationstillægstakst (pr. påbegyndt uddannelsesmål) 230
Fællesudgiftstillægstakst køreteknisk anlæg (pr. kursist pr. uddannelsesmål) 770
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
Merkantile 1,10
Tekniske 1,11
Tillægstakster
Bygningstaxameter
ekskl. moms (kr.)
Merkantile uddannelser:
10 m
2
5.490
12 m
2
6.640
Tekniske uddannelser:
15 m
2
teori 9.950
28 m
2
haller 13.500
§ 20.72.01.30. 161
Bemærkninger: På AMU-uddannelser er der ikke regionaliseringsfaktorer.
Tillægstakst
Bemærkninger: Bygningstillægstakst udbetales til uddannelser, hvori der indgår kørsel på køreteknisk anlæg.
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole får for arbejdsmarkedsuddannelser mv. udbetalt
taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse, jf. anmærkningerne i afsnittet Bygningstaxame-
tertilskud, tidligere amtslige institutioner under § 20. Undervisningsministeriet.
Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse:
Momstillægsfaktorer
20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser under EVE (tekstanm. 120, 168,
171, 212, 213 og 217) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne
i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., jf. LB nr. 64
af 26. januar 2015, yder staten tilskud til enkeltfag og deltidsuddannelser mv., der ikke er optaget
i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB). Dette omfatter deltidsuddannelser og enkeltfag på
EUD.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet .
For uddannelser med fri deltagerbetaling fastsættes deltagerbetalingens størrelse af institu-
tionerne efter de almindelige regler om åben uddannelse, jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015, lov
om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.
28 m2
værksted 17.960
28 m2
lab./værksted 23.230
28 m2
laboratorium 33.290
37 m2
værksted 29.400
46 m
2
haller 25.630
55 m
2
værksted 35.350
55 m2
slagteri 69.910
64 m
2
haller 29.630
64 m2
lab/værksted 41.870
Tilskudstype Takst
Bygningstillægstakst køreteknisk anlæg (pr. kursist pr. uddannelsesmål) 210
Tilskudstype Takst
Vedligeholdelsestaxameter (15 m
2
) 1.630
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
Merkantile 1,19
Tekniske
Tillægstakst
Vedligeholdelsestakst
162 § 20.72.03.
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 75,1 94,9 88,3 35,9 35,9 32,6 25,2
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,3 - - - -
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 68,9 88,3 81,4 21,8 21,6 19,3 13,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 68,9 88,3 81,4 21,8 21,6 19,3 13,8
Indtægt ................................................ - - 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 - - - -
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 0,1 0,2 0,3 0,1 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 0,2 0,3 0,1 - - -
Indtægt ................................................ - - 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 - - - -
30. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 6,1 6,4 6,6 8,4 7,1 5,6 3,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 6,4 6,6 8,4 7,1 5,6 3,7
Indtægt ................................................ - - 0,1 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,1 - - - -
50. Tilbagebetaling af deltagerbeta-
ling
Udgift ................................................... - - - 5,6 7,2 7,7 7,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 5,6 7,2 7,7 7,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -20,1
I alt .................................................................................................................................. -20,1
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at genanvende indtægter som følge af dels tilbagebetalte
tilskud fra tilsynssager og dels indbetalinger fra Kriminalforsorgen vedrø-
rende afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler samt udvalgte
arresthuse.
§ 20.72.03. 163
Centrale aktivitetsoplysninger
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsni ngen på 1 pct. vedrørende 2010.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende undervisnings-, fællesudgifts-, bygnings- og vedligeholdelses-
taxameter i kr. pr. årselev ekskl. moms med henholdsvis fri deltagerbetaling og uden deltager-
betaling, samt momstillægsfaktorer:
Uddannelser
Bemærkninger: Der er fri deltagerbetaling på alle uddannelser. For EUD-enkeltfag og deltidsuddannelser udbudt som
åben uddannelse ydes der ikke fællesudgiftstaxameter.
Momstillægsfaktorer
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Undervisningstaxameter .............................. 50,2 73,0 66,2 70,3 89,7 82,1 21,9 21,5 19,3 13,8
2. Fællesudgifter ............................................. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0
3. Bygningsudgifter ......................................... 6,1 7,6 7,1 6,2 5,6 6,6 8,4 7,1 5,6 3,7
4. Tilbagebetaling af deltagerbetaling ............. - - - - - - 5,6 7,2 7,7 7,7
I alt ................................................................. 56,4 80,7 73,4 76,6 95,5 88,9 35,9 35,9 32,6 25,2
B. Aktivitet (årselever)
EUD enkeltfag ................................................. 150 315 276 240 194 259 232 270 265 251
Deltidsuddannelser .......................................... 305 44 35 90 45 35 49 49 45 43
SOSU ............................................................... 55 63 27 35 46 38 34 39 39 37
PAU .................................................................. 358 524 519 694 600 748 670 781 766 727
I alt .................................................................. 868 946 857 1.059 885 1.080 985 1.139 1.115 1.058
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
EUD-enkeltfag 10.870 7.320
- merkantile
- tekniske (inkl. SOSU)
Deltidsuddannelser
It-administrator 14.660 4.580
Kursus for ledere af håndværksvirksomheder 21.170 6.750
Arbejdsstudietekniker 25.950 7.780
Blomsterbinder 47.660
Tilsynstekniker
Iværksætteruddannelsen 15.420 3.620
Kloakmester 23.410 6.290
Opregningsfaktor Opregningsfaktor Opregningsfaktor
undervisnings-
taxameter
fællesudgifts-
taxameter
bygnings-
taxameter
Merkantile 1,05 - 1,19
Tekniske 1,07 -
Enkeltfag og deltidsuddannelser:
Arbejdstudietekniker -
Blomsterbinder -
Tilsynstekniker -
Iværksætter -
Kloakmester -
It-administrator 1,06 -
Kursus for ledere af håndværksvirksomhe-
der -
164 § 20.72.03.10.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
Kontoen er omfattet af aftalemodellen.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
30. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Bygningstaxameter ydes ikke til uddannelser tilrettelagt som fjernundervisning og virksom-
hedsforlagt undervisning.
50. Tilbagebetaling af deltagerbetaling
Af bevillingen tilbagebetales deltagerbetaling til personer, som har erlagt deltagerbetaling for
enkeltfag, som er grundfag på C-niveau fra en erhvervsuddannelse. Disse personer får ret til at
få tilbagebetalt deltagerbetaling, som er erlagt i overensstemmelse med bekendtgørelse om del-
tagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af 17. december 2014 og som opfyl-
der betingelserne, der ligeledes fremgår af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse af 17. december 2014.
Ordningen administreres af uddannelsesinstitutionerne ud fra kursisternes dokumenterede
udgifter til deltagerbetaling samt kursistens dokumenterede opfyldelse af betingelserne, der
fremgår af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af
17. december 2014.
Den deltagerbetaling, som institutionen tilbagebetaler, refunderes af Undervisningsministeriet
kvartalsvist på baggrund af uddannelsesinstitutionens indberetning om gennemført tilbagebetaling.
Af bevillingen tilbagebetales deltagerbetaling til personer, som har erlagt deltagerbetaling for
enkeltfag og får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som
erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddan-
nelse for voksne. Disse personer får ret til at få tilbagebetalt deltagerbetaling, som er erlagt i
overensstemmelse med bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse af 17. december 2014 og som opfylder betingelserne, der fremgår af bekendtgørelse
om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af 17. december 2014.
Ordningen administreres af uddannelsesinstitutionerne ud fra kursistens dokumenterede op-
fyldelse af betingelserne, der fremgår af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse af 17. december 2014.
Den deltagerbetaling, som institutionen tilbagebetaler, refunderes af Undervisningsministeriet
kvartalsvist på baggrund af uddannelsesinstitutionens indberetning om gennemført tilbagebetaling.
20.72.06. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse (tekstanm. 3 og 144) (Reser-
vationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet
Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
Bevillingen anvendes til analyser på EVE-området samt initiativer vedrørende dels digital
læring i forbindelse med fjernundervisning, dels brugen af realkompetencevurderinger.
Der kan af bevillingen afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af de på
kontoen anførte aktiviteter.
§ 20.72.06. 165
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 11,1 3,0 4,0 3,0 -
10. Fjernundervisning mv.
Udgift ................................................... - - 9,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 8,1 - - - -
20. Styrkelse af Min Kompetence-
mappe mv.
Udgift ................................................... - - 2,0 2,0 1,0 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,4 0,4 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,6 1,6 0,8 - -
30. Analyser på EVE mv.
Udgift ................................................... - - - 1,0 3,0 3,0 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,5 2,0 2,0 -1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 0,5 1,0 1,0 1,0
10. Fjernundervisning mv.
Bevillingen skal øge brugen af digital læring, afholdt som fjernundervisning. Puljen kan an-
vendes til finansiering af henholdsvis udvikling af eksisterende kurser til afholdelse som digital
læring og styrkelse af lærerkompetencer til digital læring.
20. Styrkelse af Min Kompetencemappe mv.
Bevillingen skal styrke brugen af realkompetencevurderinger. Puljen skal bl.a. anvendes til
udvikling og styrkelse af det eksisterende it-værktøj min kompetencemappe, herunder udbrede
det til flere elektroniske platforme.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.72.06. Mere og bedre
voksen- og efteruddannelse til § 20.82.11. Styrelsen for IT og Læring i
forbindelse med gennemførsel af projekter, der falder inden for formålet
på § 20.72.06. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger (lønsum og overhead) fra
§ 20.72.06. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse til § 20.11.01.
Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så-
fremt dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i ministeriet
i stedet for ved anvendelse af eksterne konsulent- og teknikerbistand, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
166 § 20.72.06.30.
30. Analyser på EVE mv.
Bevillingen skal anvendes til analyser på EVE-området. Puljen kan bl.a. anvendes til sty-
ringsanalyse, taksteftersyn og effektevaluering mv.
20.72.26. Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik mv. (tekstanm.
151) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,7 2,4 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Erstatninger
Udgift ................................................... 0,5 0,7 2,4 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... 0,3 - 2,4 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 0,7 - - - - -
10. Erstatninger
Undervisningsministeren bemyndiges til at udrede erstatning efter reglerne om arbejdsska-
desikring og efter dansk rets almindelige erstatningsregler i forbindelse med praktisk erhvervs-
orientering, jf. BEK. nr. 240 af 11. marts 2015 om statens erstatningsordning for deltagere i
praktisk erhvervsorientering m.v. Ydelsen er lovbunden og vedrører dels skader, praktikanten
forvolder under praktikperioden, dels skader praktikanten pådrager sig.
20.72.41. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (tekstanm. 120, 206 og 217)
(Selvejebev.)
I henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB 226 af 4.marts 2014, ydes der
taxametertilskud til iværksættelse og gennemførelse af særligt tilrettelagte kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsforberedende uddannelse og arbejdstræning for elever
på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). De nærmere vilkår for TAMU-uddan-
nelsen er beskrevet i BEK nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens Arbejdsmar-
kedsuddannelser.
Under hensyntagen til budgetsikkerheden er der fastsat et aktivitetsloft for tilskud fra kontoen.
Der kan således maksimalt ydes tilskud svarende til 540 årselever.
Grundtilskud til TAMU er opført under § 20.72.42. Grundtilskud til Træningsskolens ar-
bejdsmarkedsuddannelser.
Udbetaling af tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser sker månedsvis forud
på baggrund af det fastsatte aktivitetsniveau og reguleres efterfølgende i forhold til den faktisk
gennemførte aktivitet inden for det maksimale tilskudsniveau.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Af bevillingen ydes aktivitetsbestemte taxametertilskud op til et fastsat
tilskudsloft. Der er ikke adgang til på forslag til lov om tillægsbevilling
at optage aktivitetsbestemte merudgifter, der overstiger dette tilskudsloft.
§ 20.72.41. 167
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 67,5 68,6 69,6 69,9 69,9 69,9 69,9
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 38,9 39,4 39,8 39,9 39,9 39,9 39,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 38,9 39,4 39,8 39,9 39,9 39,9 39,9
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 9,2 9,4 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,2 9,4 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 12,5 12,8 13,2 13,4 13,4 13,4 13,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,5 12,8 13,2 13,4 13,4 13,4 13,4
30. Tillægstaxametertilskud
Udgift ................................................... 6,9 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: 1) Beregningsmetoden til omregning af elevdøgn til årselever er: Antal elevdøgn*(37 timer/7)/1200 timer,
således vil 122.595 elevdøgn svare til 540 årselever.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Undervisningstilskud .......... 38,3 37,4 40,0 40,0 40,1 40,2 39,9 39,9 39,9 39,9
2. Fællesudgiftstilskud ........... 9,3 8,4 9,0 9,4 9,5 9,6 9,6 9,6 9,6 9,6
3. Bygningstilskud .................. 13,2 11,5 11,9 12,8 13,1 13,2 13,4 13,4 13,4 13,4
4. Tillægstilskud ..................... 6,9 6,5 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
Tilskud i alt ............................... 67,6 63,8 67,9 69,1 69,7 70,0 69,9 69,9 69,9 69,9
B. Aktivitet (årselever)
1)
1. Undervisningstilskud ............. 507 509 540 540 540 540 540 540 540 540
2. Fællesudgiftstilskud .............. 519 485 507 532 535 540 540 540 540 540
3. Bygningstilskud .................... 519 485 507 532 535 540 540 540 540 540
4. Tillægstilskud ....................... 259 254 270 270 270 270 270 270 270 270
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Undervisningstilskud ............ 75,5 73,4 74,0 74,0 74,2 74,5 73,8 73,8 73,8 73,8
2. Fællesudgiftstilskud .............. 18,0 17,4 17,7 17,6 17,8 17,9 17,8 17,8 17,8 17,8
3. Bygningsudgiftstilskud ......... 25,3 23,7 23,6 24,0 24,4 24,8 24,8 24,8 24,8 24,8
4. Tillægstilskud ....................... 26,5 25,8 26,0 26,1 26,0 26,1 25,9 25,9 25,9 25,9
168 § 20.72.41.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Der er følgende momstillægsfaktorer:
Bemærkning: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
30. Tillægstaxametertilskud
Af bevillingen ydes tillægstaxametertilskud til døgnelever ved TAMU. Antallet af døgnelever
ved TAMU er defineret som 50 pct. af TAMUs tilskudsberettigede undervisningsaktivitet.
Tilskudstype Takst
Undervisningstaxameter 73.830
Fællesudgiftstaxameter 17.750
Bygningstaxameter 24.760
Tillægstaxameter 25.910
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- og Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms tillægstaxameter taxameter taxameter
Træningsskolens Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
arbejdsmarkeds-
uddannelser
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 1,11 1,19
§ 20.72.42. 169
20.72.42. Grundtilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (tekstanm.
206 og 217) (Selvejebev.)
I henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB 226 af 4. marts 2014, ydes der
grundtilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Udbetalingen af tilskud sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i afsnittet Ud-
betaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
15. Grundtilskud
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
15. Grundtilskud
Af bevillingen ydes grundtilskud.
20.74. Almene voksenuddannelser
Aktivitetsområde § 20.74. Almene voksenuddannelser omfatter tilskud til hf- og stx-enkelt-
fag, almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeun-
dervisning for voksne afviklet på et voksenuddannelsescenter (VUC) og anden uddannelsesinsti-
tution, der udbyder almen voksenuddannelse.
Desuden omfatter aktivitetsområdet FVU og ordblindeundervisning for voksne afviklet hos
driftsoverenskomstparter.
Deltagerbetaling
Kursister ved enkeltfagsundervisning til hf- og stx-eksamen og på almen voksenuddannelse
for alle fag skal betale for at deltage i undervisningen. For introducerende undervisning skal der
ikke betales deltagerbetaling.
Takster til hf- og stx-enkeltfag samt avu er beregnet med et fradrag for en forudsat gen-
nemsnitlig deltagerbetaling.
Introducerende undervisning indplaceres under taksten for deltagerbetalingsgruppe 1.
20.74.02. Almene voksenuddannelser (tekstanm. 1, 120, 188, 191 og 213) (Selvej-
ebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014, Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014,
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april 2013
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
170 § 20.74.02.
og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013
og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti for 2013 af november 2012, jf.
anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, ydes der taxametertilskud til undervisningsudgifter,
fællesudgifter samt bygningsudgifter til hf- og stx-enkeltfag, avu, FVU og ordblindeundervisning
for voksne.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.295,3 2.393,6 2.674,4 2.586,5 2.496,6 2.448,9 2.399,8
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 1.670,3 1.747,1 1.969,6 1.853,2 1.778,1 1.755,8 1.720,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.670,3 1.747,1 1.969,6 1.853,2 1.778,1 1.755,8 1.720,4
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 332,2 341,8 372,2 364,9 355,5 342,6 335,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 332,2 341,8 372,2 364,9 355,5 342,6 335,6
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 233,3 247,5 271,1 293,8 287,2 275,5 269,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 233,3 247,5 271,1 293,8 287,2 275,5 269,9
30. Tillægstakster
Udgift ................................................... 47,2 44,4 49,1 57,7 56,4 55,1 54,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 47,2 44,4 49,1 57,7 56,4 55,1 54,0
50. Tilbagebetaling af deltagerbeta-
ling (tekstanm. 216)
Udgift ................................................... 12,3 12,8 12,4 16,9 19,4 19,9 19,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,3 12,8 12,4 16,9 19,4 19,9 19,9
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.3. Der er adgang til at genanvende indtægter som følge af indbetalinger fra
Kriminalforsorgen vedrørende afholdelse af fjernundervisning i fængsler.
§ 20.74.02. 171
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. I beregningen af
enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms.
Særlige takster for personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget pension
Den forhøjede deltagerbetaling for personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget pen-
sion, udgør 750 kr. pr. fag i 2016.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud
1. Hf og stx-enkeltfag...... 1045,6 1054,9 1108,8 1182,5 1223,9 1.248,5 1.171,1 1.147,8 1124,7 1.102,0
2. Avu............................... 678,9 612,5 593,8 592,8 667,0 853,0 900,1 841,8 827,6 810,8
3. FVU.............................. 165,7 164,0 181,7 182,6 190,6 195,2 191,2 187,5 183,7 180,0
4. Ordblindeundervisning 253,0 295,0 352,4 379,4 337,4 391,9 307,2 300,1 293,0 287,1
5. Tilbagebetaling af del-
tagerbetaling................. 5,6 6,9 10,7 12,5 13,0 12,5 16,9 19,4 19,9 19,9
6. Dispositionsbegrænsning - - - -6,3 - - - - - -
I alt ................................. 2.148,8 2.133,3 2.247,4 2.343,5 2.431,9 2.701,1 2.586,5 2.496,6 2.448,9 2.399,8
B. Antal årselever
1. Hf og stx-enkeltfag...... 11.248 11.902 12.440 13.566 13.984 14.128 13.757 13.757 13.757 13.757
2. Avu............................... 7.941 7.413 7.059 7.310 8.469 11.143 11.411 10.734 10.995 10.995
3. FVU.............................. 1.368 1.512 1.664 1.723 1.864 1.893 1.962 1.962 1.962 1.962
4. Ordblindeundervisning 591 791 938 1.017 891 1.062 794 791 788 788
5. Tilbagebetaling af del-
tagerbetaling................. - - - - - - - - - -
I alt ................................. 21.148 21.618 22.101 23.616 25.208 28.226 27.924 27.244 27.502 27.502
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Hf og stx-enkeltfag...... 98,7 90,2 90,1 89,7 89,6 88,4 85,1 83,4 81,7 80,1
2. Avu............................... 90,9 81,9 82,5 82,4 82,6 82,7 78,6 76,9 75,5 74,0
3. FVU.............................. 114,9 108,3 110,3 105,8 111,9 107,6 100,3 98,3 96,4 94,4
4. Ordblindeundervisning 445,2 383,0 380,4 376,2 380,4 373,8 386,9 379,3 371,8 364,4
5. Tilbagebetaling af del-
tagerbetaling................. - - - - - - - - -
Uddannelse
Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Hf- og stx-enkeltfag (deltagerbetaling 1) 62.960 10.880 9.890
Hf- og stx-enkeltfag (deltagerbetaling 2) 60.730
Avu (deltagerbetaling 1) 56.490 10.490 10.090
Avu (deltagerbetaling 2) 41.390
FVU 65.280 9.440 10.680
Ordblindeundervisning 259.660 17.200 24.280
Uddannelse
Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Hf- og stx-enkeltfag (deltagerbetaling 1) 56.760 10.880 9.890
Hf- og stx-enkeltfag (deltagerbetaling 2) 54.540
Avu (deltagerbetaling 1) 46.360 10.490 10.090
Avu (deltagerbetaling 2) 27.450
172 § 20.74.02.
Særlige takster pr. årselev
Der fastsættes desuden følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside
www.uvm.dk/takst.
Alle tillægstakster afregnes med momstillægsfaktoren 0,05 dog undtagen administrationstillægstaksterne, der afregnes
med faktoren 0,1.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter på hf- og stx-enkeltfag, avu,
FVU og ordblindeundervisning for voksne. Endvidere ydes tilskud i form af tillægstakst til særligt
omkostningskrævende hf- og stx-enkeltfag og tilskud til realkompetencevurdering på almengym-
nasial uddannelse og avu.
Af bevillingen ydes tilskud til læse-, skrive og regnekurser. Kurset kan bestå af et undervis-
ningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende
voksenundervisningstrin.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter til aktivitet på hf- og stx-enkeltfag,
avu, FVU og ordblindeundervisning for voksne afviklet af godkendte udbydere efter § 20.74.
Almene voksenuddannelser.
Endvidere ydes af bevillingen administrationstillægstakst på hf- og stx-enkeltfag, avu, FVU
og ordblindeundervisning for voksne.
Administrationstillægstaksten på hf- og stx-enkeltfag, og ordblindeundervisning for voksne
samt FVU ydes pr. kursist pr. fag/hold for at dække merudgifter ved de korte uddannelsesforløb.
Administrationstillægstaksten på avu ydes pr. kursist pr. fag/hold for at dække merudgifter
ved de korte uddannelsesforløb. Med fag på avu forstås:
- et forløb, der omfatter fagets basisniveau og niveau G eller et af disse niveauer,
- et forløb, der omfatter fagets niveau G og niveau F eller et af disse niveauer,
- et forløb, der omfatter fagets niveau F og niveau E eller et af disse niveauer,
- et forløb, der omfatter fagets niveau E og niveau D eller et af disse niveauer og
- et fagelement.
Særlige takster pr. deltager
Tilskudstype Takst
Administrationstillægstakst hf- og stx-enkeltfag 270
Administrationstillægstakst avu 270
Visitationstest til ordblindeundervisning 1.260
Udredning, plan mm. til ordblindeundervisning 3.180
Administrationstillægstakst FVU 270
Administrationstillægstakst ordblindeundervisning 460
Tilskudstype Takst
Virksomhedsrettet til FVU 27.630
Tillægstakst til særlige hf- og stx-fag 5.510
Realkompetencevurdering almengymnasial uddannelse 92.200
Realkompetencevurdering avu 83.980
Kommunal enhedstakst for unge under 18 år på avu 78.830
Hovedområde Faktorer vedrørende Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter taxameter
Alle uddannelser Momstillægsfaktor
Opregningsfaktor til
0,05 0,10 0,19
Taxametre inkl. moms 1,05 1,10 1,19
§ 20.74.02.20. 173
Af bevillingen ydes tilskud til læse-, skrive og regnekurser. Kurset kan bestå af et undervis-
ningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende
voksenundervisningstrin.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud og taxametertilskud til indvendig vedligehol-
delse til aktivitet på hf- og stx-enkeltfags-, avu, FVU og ordblindeundervisning for voksne.
Bygningstaxameter og taxameter til indvendig vedligeholdelse ydes ikke til virksomhedsrettet
FVU afholdt på virksomheden.
Af bevillingen ydes tilskud til læse-, skrive og regnekurser. Kurset kan bestå af et undervis-
ningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende
voksenundervisningstrin.
30. Tillægstakster
Af bevillingen ydes tillægstakster til uddannelserne til visitation og udredning i forbindelse
med ordblindeundervisning for voksne samt den virksomhedsrettede FVU.
Visitationstesttaksten og udredningstaksten til ordblindeundervisning for voksne ydes pr.
deltager.
For at understøtte den virksomhedsrettede FVU-undervisning ydes en tillægstakst i form af
en fast tillægstakst pr. årselev, der afvikles som virksomhedsrettet FVU-tilbud, der ligger inden
for rammerne af tilskudsberettiget aktivitet. Virksomhedsrettet FVU er forbeholdt ansatte i private
og offentlige virksomheder. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingel-
serne for beregning og udbetaling af tillægstaksten.
Af bevillingen ydes tilskud til læse-, skrive og regnekurser. Kurset kan bestå af et undervis-
ningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende
voksenundervisningstrin.
50. Tilbagebetaling af deltagerbetaling (tekstanm. 216)
Af bevillingen tilbagebetales deltagerbetaling til personer, der har fået udstedt bevis for en
samlet enkeltfagseksamen, samt personer, der får udstedt bevis for en bestået fagpakke, der er
adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, i henhold til lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015.
Disse personer har ret til at få tilbagebetalt deltagerbetaling. Tilbagebetalingen sker dog med
fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte
(SU), jf. LB nr. 39 af 15. januar 2014 eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf.
LB nr. 340 af 1. april 2015. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.
Af bevillingen tilbagebetales deltagerbetaling til personer, som har erlagt deltagerbetaling for
undervisning på almen voksenuddannelse, der har været nødvendig for at kunne påbegynde ho-
vedforløbet på social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse via
euv, i henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015. Disse personer
får ret til at få tilbagebetalt deltagerbetaling for undervisning på almen voksenuddannelse, når
de får udstedt uddannelsesbevis for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 eller den pædagogiske
assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, jf. lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015.
Af bevillingen tilbagebetales deltagerbetaling til personer, som har erlagt deltagerbetaling for
supplerende undervisning på hf-enkeltfag, der er nødvendig for at gennemføre et eux-forløb, jf.
tekstanmærkning 216. Disse personer får ret til at få tilbagebetalt deltagerbetaling for undervis-
ning på hf-enkeltfag på C-niveau, som er erlagt i overensstemmelse med § 47, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser mv., jf. LB nr. 777
af 10. juni 2015, og som indgår i adgangsgrundlaget, og som er færdiggjort efter 1. juli 2014.
Deltagerbetalingen kan udbetales, når kursisten er optaget til skoleundervisningen i en erhvervs-
uddannelses hovedforløb med eux.
174 § 20.74.02.50.
Tilbagebetalingen sker med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til
lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Ordningen administreres af uddannelsesinstitutionerne ud fra kursisternes dokumenterede
udgifter til deltagerbetaling.
Den deltagerbetaling, som institutionen tilbagebetaler, refunderes af ministeriet kvartalsvis
bagud på baggrund af institutionsindberetninger om gennemført tilbagebetaling.
20.75. Enkeltfag mv.
Aktivitetsområde § 20.75. Enkeltfag mv. omfatter bevillinger til taxametertilskud til hhx- og
htx-enkeltfag under åben uddannelse samt adgangskurser til ingeniøruddannelserne.
Der ydes taxametertilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner, der
ressortmæssigt henhører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Der ydes et særligt bygningstaxametertilskud til institutioner under § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet, der afholder uddannelsesaktivitet i SEA-bygninger, dvs. bygninger lejet
gennem den statslige huslejeordning (SEA-ordningen).
20.75.01. Hhx- og htx-enkeltfag (tekstanm. 1 og 171) (Selvejebev.)
I henhold til lov om åben uddannelse, jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015, ydes der taxameter-
tilskud til hhx og htx udbudt som enkeltfag under åben uddannelse.
Der ydes ikke bygningstilskud til uddannelser udbudt som fjernundervisning.
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. I beregningen af
enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Centrale aktivitetsoplysninger
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Hhx- og htx-enkeltfag.................... 0,5 0,4 0,8 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
B. Aktivitet
Hhx- og htx-enkeltfag.................... 20 21 31 19 28 28 30 30 30 30
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Hhx- og htx enkeltfag.................... 24,4 19,4 22,8 23,4 24,2 21,0 22,5 22,5 22,5 22,5
§ 20.75.01. 175
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årsstuderende) ekskl. moms for åben uddannelse:
Personer, der modtager efterløn eller aldersbetinget pension, skal betale en deltagerbetaling
pr. hhx-/htx-enkeltfag, der er højere end den almindelige deltagerbetaling for det pågældende fag.
Den forhøjede deltagerbetaling udgør 750 kr. pr. fag i 2016.
Der fastsættes følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
Bemærkninger: Alle takster er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
20.75.02. Adgangskurser (tekstanm. 1 og 120)
I henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. LB
nr. 1147 af 23. oktober 2014, og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf.
LB nr. 936 af 25. august 2014, ydes der taxametertilskud til adgangskurser til ingeniøruddannel-
serne.
Udbetalingen af taxametertilskud sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i af-
snittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet. Aktiviteten på adgangskurser
til ingeniøruddannelserne opgøres som tilstedeværelses-STÅ.
Hhx- og htx-enkeltfag
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Hhx-enkeltfag 15.900 3.670
Hhx-enkeltfag, efterlønsmodtagere og alderspensionister 13.320
Htx-enkeltfag 36.730 6.380
Htx-enkeltfag, efterlønsmodtagere og alderspensionister 34.150
Uddannelse Faktorer vedrørende Undervisnings- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter
Hhx- og htx-enkeltfag Momstillægsfaktor
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
0,07
1,07
0,19
1,19
176 § 20.75.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 110,4 99,9 113,1 98,2 96,3 94,3 92,4
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 82,9 72,6 80,3 74,6 73,1 71,6 70,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 82,9 72,6 80,3 74,6 73,1 71,6 70,2
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 15,0 14,2 12,5 11,6 11,4 11,2 10,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,0 14,2 12,5 11,6 11,4 11,2 10,9
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 12,4 13,1 20,3 12,0 11,8 11,5 11,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,4 13,1 20,3 12,0 11,8 11,5 11,3
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. I beregningen af
enhedsomkostninger er der taget højde for grundlagsårselever.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. studenterårsværk) ekskl. moms:
Centrale aktivitetsoplysninger
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
Adgangskurser................................ 106,4 106,8 111,5 112,3 101,5 114,2 98,2 96,3 94,3 92,4
B. Aktivitet
Adgangskurser................................ 1.514 1.531 1.566 1.547 1.361 1.490 1.410 1.410 1.410 1.410
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Adgangskurser................................ 70,3 70,5 73,6 74,2 67,0 75,5 69,6 68,3 66,9 65,5
Adgangskurser
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Adgangskurser til ingeniøruddannelserne 52.890 8.240 5.040
Uddannelsesaktivitet afholdt i SEA-bygninger
Uddannelse
Bygningstakst
ekskl. moms
Adgangskurser til ingeniøruddannelserne 23.020
§ 20.75.02. 177
Der fastsættes desuden følgende faktorer vedrørende tillæg af moms:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside
www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes undervisningstaxametertilskud.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud.
Den særlige bygningstakst ydes til institutioner under § 19. Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet, der afholder uddannelsesaktivitet i SEA-bygninger, dvs. bygninger lejet gennem den
statslige huslejeordning (SEA-ordningen).
Uddannelse Faktorer vedrørende Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings-
tillæg af moms taxameter taxameter taxameter
Adgangskurser til in-
geniøruddannelserne
Momstillægsfaktor
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
0,06
1,06
0,16
1,16
0,19
1,19
178 § 20.76.
20.76. Andre efter- og videreuddannelser
Aktivitetsområde § 20.76. Andre efter- og videreuddannelser omfatter tilskud til pædagogi-
kum ved de gymnasiale uddannelser.
20.76.11. Pædagogikum ved gymnasiale uddannelser (tekstanm. 1) (Selvejebev.)
I henhold til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. LB nr. 1276 af 11. no-
vember 2013, ydes der tilskud til pædagogikum på de gymnasiale uddannelser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 136,5 136,7 259,1 253,9 249,2 246,4 241,4
10. Taxametertilskud til pædagogi-
kum ved gymnasiale uddannel-
ser
Udgift ................................................... 112,1 112,5 234,5 229,8 225,5 223,2 218,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 112,1 112,5 234,5 229,8 225,5 223,2 218,7
20. Taxametertilskud til kursusudby-
dere
Udgift ................................................... 24,5 24,2 24,6 24,1 23,7 23,2 22,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 24,5 24,2 24,6 24,1 23,7 23,2 22,7
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til den statslige institution Sorø Aka-
demis Skole, der ikke er omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende
institution, jf. Budgetvejledning 2014. Reglerne om disponering af mod-
tagne tilskud i afsnit 2.11.5. finder ikke anvendelse for Sorø Akademis
Skole, der reguleres i henhold til afsnit 2.6. i Budgetvejledning 2014.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til Københavns Kommune til driften
af den kommunale institution Skt. Annæ Gymnasium, der ikke er omfattet
af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budgetvejledning
2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr.
777 af 10. juni 2015. Bestemmelserne om disponering af modtagne tilskud
i afsnit 2.11.5. i Budgetvejledning 2014 finder ikke anvendelse for Kø-
benhavns Kommune.
§ 20.76.11. 179
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010. Tilskud og tilskud
pr. årskandidat før og efter 2015 kan ikke sammenlignes direkte pga. omlægning af tilskud til pædagogikum.
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årspædagogikumkandidat/STÅ) ekskl. moms:
10. Taxametertilskud til pædagogikum ved gymnasiale uddannelser
Af bevillingen ydes taxametertilskud til institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse mv. samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelse af
pædagogikumkandidater efter lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
Udbetaling af tilskud sker efter semestermodellen, jf. § 20. Undervisningsministeriet.
Af bevillingen kan endvidere ydes tilskud til udgifter til pædagogikumaktiviteter på statsin-
stitutionen Sorø Akademis Skole.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Ny pædagogikumordning 107,4 124,0 136,4 140,0 139,5 263,0 253,9 249,2 246,4 241,4
1.a. Pædagogikum....................... 91,0 103,0 113,6 114,9 114,8 238,0 229,8 225,5 223,2 218,7
1.b. Tilskud til kursusudbydere.. 16,4 21,0 22,8 25,1 24,7 25,0 24,1 23,7 23,2 22,7
2. Hidtidig almengymnasial
Pædagogikumordning........ 9,7 1,8 - - - - - - - -
2.a. 1-årig pædagogikum............ 0,2 0,9 - - - - - - - -
2.b. 2-årig pædagogikum, 1.år.... 1,1 0,0 - - - - - - - -
2.c. 2-årig pædagogikum, 2.år.... 8,4 0,9 - - - - - - - -
I alt ........................................... 117,1 125,8 136,4 140,0 139,5 263,0 253,9 249,2 246,4 241,4
B. Aktivitet (antal årskandidat.)
1. Ny pædagogikumordning.. 760 922 993 1.038 1.031 1.056 1.056 1.056 1.056 1.056
1.a. Pædagogikum....................... 591 696 753 772 768 792 792 792 792 792
1.b. Kurser i teoretisk pæd. ........ 169 226 240 266 263 264 264 264 264 264
2. Hidtidig almengymnasial
pædagogikumordning........
113 15 - - - - - - -
-
2.a. 1-årig pædagogikum............ 1 3 - - - - - - - -
2.b. 2-årig pædagogikum, 1.år.... 4 - - - - - - - - -
2.c. 2-årig pædagogikum, 2.år.... 108 12 - - - - - - - -
I alt ............................................ 873 937 993 1.038 1.031 1.056 1.056 1.056 1.056 1.056
C. Tilskud pr. årskandidat (tusinde kr.)
1. Ny pædagogikumordning..
1.a. Pædagogikum....................... 154,1 148,0 150,9 148,8 149,5 300,5 290,2 284,7 281,8 276,1
1.b. Tilskud til kursusudbydere.. - 92,9 95,0 94,4 93,9 94,7 91,3 89,8 87,9 86,0
2. Hidtidig almengymnasial pædagogikumordning
2.a. 1-årig pædagogikum............ 263,2 300,0 - - - - - - - -
2.b. 2-årig pædagogikum, 1.år.... 313,4 - - - - - - - - -
2.c. 2-årig pædagogikum, 2.år.... 76,0 75,0 - - - - - - - -
Uddannelse Takst
Ny pædagogikumuddannelse, pædagogikumtakst 290.490
Ny pædagogikumuddannelse, kursustakst 91.460
180 § 20.76.11.20.
20. Taxametertilskud til kursusudbydere
Af bevillingen ydes taxametertilskud til udbydere af teoretisk pædagogikum.
Udbetaling af tilskud sker efter eksamens-STÅ-modellen, jf. § 20. Undervisningsministeriet.
Taksten udløses pr. 60 ECTS svarende til en STÅ. Forløbet i teoretisk pædagogikum udgør 20
ECTS for en pædagogikumkandidat.
20.77. Integration mv.
Aktivitetsområde § 20.77. Integration mv. omfatter bevillinger til efteruddannelse for med-
arbejdere ved sprogcentrene og til projektet alternative skoleforløb.
20.77.03. Efteruddannelse (tekstanm. 144) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 3,1 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4
10. Efteruddannelse
Udgift ................................................... 1,2 3,1 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,4 2,9 0,1 0,1 0,1 0,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,1 0,2 3,7 3,6 3,5 3,4 3,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,5
I alt .................................................................................................................................. 9,5
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.77.03. Efteruddannelse
til § 20.11.01. Departementet.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.10.5 Der kan i forbindelse med overførsel til § 20.11.01. Departementet
overføres driftsmidler til lønsum.
§ 20.77.03.10. 181
10. Efteruddannelse
Der kan afholdes udgifter til tilskud til efteruddannelse for medarbejdere ved sprogcentrene
og andre udbydere af danskuddannelse, herunder lærere, vejledere og ledere.
Der kan endvidere afholdes driftsudgifter, herunder til evalueringer, undersøgelser og oplys-
ningsvirksomhed.
20.77.06. Arbejdsmarkedsdansk (tekstanm. 144) (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2012.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,9 0,3 - - - - -
10. Grundkursus i arbejdsmarkeds-
dansk
Udgift ................................................... 4,4 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 0,0 - - - - -
20. Erhvervsrettet danskundervis-
ning på internettet
Udgift ................................................... 4,4 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,4 0,3 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,5
I alt .................................................................................................................................. 2,5
10. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk
Af bevillingen afholdes udgifter til finansieringen af tilskud til forsøg med grundkursus i ar-
bejdsmarkedsdansk. Derudover kan afholdes driftsudgifter i forbindelse hermed. Puljen er afsat
som led i udmøntningen af initiativet om Bedre tilbud til tosprogede , der blev indgået i for-
bindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen af november 2006.
20. Erhvervsrettet danskundervisning på internettet
Af bevillingen afholdes udgifter til brug for udvikling, implementering og drift af et gratis
danskundervisningstilbud på internettet (Online Dansk).
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
182 § 20.77.07.
20.77.07. Alternative skoleforløb (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,9 4,1 3,0 5,1 6,3 4,7 2,0
10. Alternative skoleforløb
Udgift ................................................... 6,9 4,1 3,0 5,1 6,3 4,7 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,9 4,1 3,0 5,1 6,3 4,7 2,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,9
I alt .................................................................................................................................. 1,9
10. Alternative skoleforløb
Af bevillingen kan afholdes udgifter til initiativer, der styrker fagligt svage nydanske unges
og herboende udsatte grønlandske unges faglige og sociale kompetencer og øger deres motivation
gennem alternative skoletilbud med henblik på, at de efterfølgende gennemfører en ungdomsud-
dannelse samt driftstilskud i forbindelse hermed.
Bevillingen udmøntes gennem en ansøgningspulje.
20.77.09. Brug for alle unge (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2014.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.2.9
BV 2.10.5
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger
til § 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet.
§ 20.77.09. 183
Særlige bevillingsbestemmelser:
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,2 3,9 - - - - -
10. Brug for alle unge
Udgift ................................................... 5,2 3,9 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,0 2,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,2 1,9 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,3
I alt .................................................................................................................................. 3,3
10. Brug for alle unge
Bevillingen skal styrke integrationen, herunder tilknytningen til uddannelsessystemet og ar-
bejdsmarkedet for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der er blandt andet afsat
midler til videreførelse og videreudvikling af kampagnen Brug for Alle Unge. Endvidere kan der
af bevillingen afholdes driftsudgifter til formål, der falder indenfor hovedkontoen.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevilling (lønsum samt overhead) fra
§ 20.77.09. Brug for alle unge til § 20.11.01. Departementet, såfremt
dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i departementet
i stedet for ved anvendelse af ekstern konsulent- og teknikerbistand, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.2.9
BV 2.10.5
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne
mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger
til § 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet.
184 § 20.77.10.
20.77.10. Udvidet Task Force enhed for tosprogede elever på erhvervsuddannel-
serne (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
Særlige bevillingsbestemmelser:
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,8 0,4 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 7,0 - - - - - -
10. Udvidet Task Force enhed for
tosprogede elever på erhvervs-
uddannelserne
Udgift ................................................... 10,8 0,4 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,2 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,6 0,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 7,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... -0,8 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 7,8 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
10. Udvidet Task Force enhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne
Bevillingen anvendes til at gennemføre en række initiativer, herunder blandt andet udvikling
af vejledningsforløb og overgangsforløb fra grundskolen til erhvervsuddannelserne for unge med
anden etnisk baggrund end dansk, udvidet indsats over for nydanske forældre, udvikling og af-
prøvning af intensive læringsforløb for elever med anden etnisk baggrund end dansk med mang-
lende kompetencer samt spredning af opnåede erfaringer til relevante aktører. Aktiviteterne gen-
nemføres i et lokalt samarbejde med blandt andet erhvervsskoler, UU-vejledningscentre, produk-
tionsskoler og SOSU-skoler.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan træffes afgørelse om forskudsvis udbetaling af tilskud, hvis det
skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer
administrativt mere enkelt og økonomisk forsvarligt.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling fra § 20.77.10. Udvidet Task
Force enhed for tosprogede elever på ungdomsuddannelserne til
§ 20.11.01. Departementet, såfremt dele af de anførte aktiviteter, pro-
jekter mv. gennemføres i ministeriet i stedet for ved anvendelse af eks-
tern konsulent- og teknikerbistand.
§ 20.77.10.10. 185
Endvidere kan der af bevillingen afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelsen
af initiativer, der falder indenfor formålene på hovedkontoen.
20.78. Tilskud mv. til institutioner for almene voksenuddannelser (tekstanm.
200)
Aktivitetsområde § 20.78. Tilskud mv. til institutioner for almene voksenuddannelser om-
fatter bevillinger til finansiering af formålsspecifikke og generelle tilskud, som ydes til institu-
tioner for almene voksenuddannelser på tværs af alle uddannelsesområder, som f.eks. grundtil-
skud, regionalt undervisningstilskud mv.
20.78.02. Tilskud til institutioner for almene voksenuddannelser (tekstanm. 217)
(Selvejebev.)
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015 ydes tilskud til voksenuddannelsescentre (VUC).
Udbetaling af tilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i anmærkningerne i
afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 100,6 99,7 103,9 102,9 102,9 102,9 102,9
10. Grundtilskud mv.
Udgift ................................................... 59,3 58,4 62,6 61,6 61,6 61,6 61,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 59,3 58,4 62,6 61,6 61,6 61,6 61,6
30. Ramme til overførte administra-
tive opgaver
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
60. Regionalt undervisningstilskud
Udgift ................................................... 41,0 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 41,0 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1 41,1
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.4. Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på kontoen.
BV 2.11.5.6. Uanset afsnit 2.11.5.6. i Budgetvejledning 2014 om ejendomskøb og
-salg må institutioner for almen voksenuddannelse ikke uden godken-
delse fra Undervisningsministeriet sælge fast ejendom med henblik på
flytning af hovedparten af institutionens tilskudsberettigede aktiviteter
til lejemål.
BV 2.11.5.7. Uanset afsnit 2.11.5.7. i Budgetvejledning 2014 om selvforsikring kan
institutioner for almen voksenuddannelse ikke tegne ulykkesforsikring
for studerende indskrevet på institutionen
186 § 20.78.02.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,4
I alt .................................................................................................................................. 9,4
10. Grundtilskud mv.
Af bevillingen ydes grundtilskud til voksenuddannelsescentre (VUC), institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser, der overtager den
geografiske udbudsforpligtelse fra VUC, samt ø-tilskud. Grundtilskuddet omfatter et basisgrund-
tilskud, uddannelsestilskud og et arealtilskud.
HF-center Efterslægten modtager ikke basisgrundtilskud, uddannelsestilskud og arealtilskud.
Basisgrundtilskud
Basisgrundtilskuddet udgør op til 750.000 kr. for alle institutioner. Basisgrundtilskuddet kan
ikke overstige et beløb svarende til 12.000 kr. pr. tilskudsberettiget grundlagsårselev. Vestjysk
Gymnasium modtager ikke basisgrundtilskud.
Basisgrundtilskuddet bortfalder efter en overgangsperiode på 4 år, hvis der fusioneres med
en institution for erhvervsrettet uddannelse, og den nye institution godkendes som en institution
for erhvervsrettet uddannelse. Hvis der fusioneres med et andet/andre voksenuddannelsescentre,
bortfalder basisgrundtilskud til alle på nær en af de fusionerende institutioner efter en over-
gangsperiode på 4 år.
Uddannelsestilskud
Der ydes et uddannelsestilskud på 100.000 kr. ved udbud af hf enkeltfag, et uddannelsestil-
skud på 100.000 kr. ved udbud af avu, og et uddannelsestilskud på 60.000 kr. ved udbud af stu-
denterkursus, den 2-årige eller den 3-årige hf. Det samlede uddannelsestilskud kan maksimalt
udgøre 260.000 kr.
Ved udbud af studenterkursus, den 2-årige eller den 3-årige hf, som er godkendt med virkning
fra starten af et skoleår, dvs. midt i finansåret, ydes et uddannelsestilskud på 30.000 kr.
Uddannelsestilskuddene opretholdes, hvis et voksenuddannelsescenter fusionerer med en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse, og hf enkeltfags-, avu-, stx- og hf-aktiviteterne fortsætter.
Hvis der fusioneres med et andet/andre voksenuddannelsescentre, vil uddannelsestilskuddene til
alle på nær en af de fusionerende institutioner bortfalde efter en overgangsperiode på 4 år.
Arealtilskud
Tilskuddet til de enkelte institutioner beregnes som:
(antal km
2
i hele kommuner, som er VUC's geografiske ansvarsområde) *648 kr.
Ø-tilskud
Ø-tilskuddet udgør 200.000 kr. pr. institution. Tilskuddet ydes til institutioner, der inden for
deres geografiske dækningsområde har ikke-brofaste øer (kun hele kommuner) med et indbyg-
gertal over 3.000 indbyggere, hvor der udbydes kurser.
Øvrige tilskud
Af bevillingen ydes endvidere et tilskud til voksenuddannelsescentre (VUC), institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser, der overtager den
geografiske udbudsforpligtelse fra VUC, til varetagelse af opgaven med administration af opgaver
i forbindelse med driftsoverenskomsterne med private og offentlige driftsoverenskomstparter
vedrørende FVU og ordblindeundervisning for voksne inden for institutionens geografiske an-
svarsområde.
§ 20.78.02.10. 187
Der ydes et minimumstilskud på 1,5 mio. kr. pr. institution ved kombinationen af grundtil-
skud og regionalt uddannelsestilskud under underkonto 60. Regionalt undervisningstilskud.
Der ydes et maksimumstilskud på 6,0 mio. kr. ved kombinationen af grundtilskud og regio-
nalt uddannelsestilskud under underkonto 60. Regionalt undervisningstilskud. Yderligere kan til-
skuddet i kombination af disse tilskud ikke overstige et beløb svarende til 18.000 kr. pr. til-
skudsberettiget grundlagsårselev.
30. Ramme til overførte administrative opgaver
Af bevillingen ydes et tilskud til visse af de overførte administrative medarbejdere fra amts-
gårdene til VUC, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale
uddannelser, der overtager VUC og hf-enkeltfagsudbudsforpligtelsen fra VUC. Tilskuddet ydes
til institutioner, der har fået overført konkrete medarbejdere med en årlig løn på over 500.000
kr. i 2007-pl, til dækning af lønudgiften over 500.000 kr. pr. person. Udgiften afholdes, så længe
medarbejderen er ansat på institutionen til udgangen af det kvartal, hvor medarbejderen fratræder.
Der forventes udbetalt i alt 0,2 mio. kr. til i alt fire personer. Tilskuddet udbetales kvartalsvist
forud. Dog udbetales tilskud under 25.000 kr. i ét beløb forud for 1. kvartal.
60. Regionalt undervisningstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til regionalt undervisningstilskud med det formål, at der også kan
opretholdes et varieret uddannelsesudbud i de tyndere befolkede egne af landet. Bevillingen til
de enkelte institutioner fastsættes som et tilskud ud fra antal km2
i hele kommuner, som er VUC's
geografiske ansvarsområde, sammenholdt med befolkningstallet i de samme kommuner. Yderli-
gere er der vægtet med det samlede areal i Danmark for at yde et større tilskud til institutioner,
der dækker et stort tyndtbefolket areal.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser,
der overtager den geografiske udbudsforpligtelse fra et VUC, kan ligeledes modtage regionalt
undervisningstilskud.
188 § 20.8.
Tværgående og internationale aktiviteter (tekstanm. 205)
§ 20.8. Tværgående og internationale aktiviteter omfatter bl.a. bevillinger og tilskud til
Danmarks Evalueringsinstitut, informations- og kommunikationsteknologi, Styrelsen for It og
Læring, introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser, international virksomhed,
herunder til de danske foreninger og organisationer i Sydslesvig, De Forenede Nationers Orga-
nisation for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO), Europaskolerne og ejendomsadmi-
nistration, prøver og eksamen samt bevillinger til forsøg og udvikling mv.
Bevillingerne er opført under følgende aktivitetsområder: § 20.81. Evaluering mv., § 20.82.
Informations- og kommunikationsteknologi, § 20.83. Introduktionskurser og brobygning til ung-
domsuddannelser, § 20.84. International virksomhed, § 20.85. Ejendomsadministration, § 20.86.
Tværgående bevillinger til lån, institutionsudvikling og bygninger, § 20.87. Prøver og eksamen
mv. og § 20.89. Forsøg og udvikling mv.
Nye initiativer
Takstudviklingen er påvirket af tidligere års politiske aftaler om udmøntning af effektivise-
ringspotentialer samt tekniske ændringer, jf. tidligere års finanslove.
Tilskuds- og budgetteringsprincipper
Under § 20.8. Tværgående og internationale aktiviteter er opført institutioner, som får tildelt
bevillinger efter konkret vurdering i de årlige finanslove. Disse institutioner er ikke taxameter-
styrede. Det drejer sig om følgende institutioner:
§ 20.81.11. Danmarks Evalueringsinstitut,
§ 20.82.11. Styrelsen for It og Læring og
§ 20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Taxameterstyrede uddannelsesområder
§ 20.83. Introduktionskurser og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser er omfattet af
anmærkningerne i afsnittet Taxameterstyrede uddannelsesområder under § 20. Undervisnings-
ministeriet.
Indtægtsdækket virksomhed
Institutionerne udfører ordinær indtægtsdækket virksomhed samt tilskudsfinansieret forsk-
nings- og anden virksomhed af ikke-kommerciel karakter efter Budgetvejledningens regler.
Udbetaling af tilskud
Hovedområdet er omfattet af anmærkningerne i afsnittet NemKonto under § 20. Undervis-
ningsministeriet.
20.81. Evaluering mv.
Aktivitetsområde § 20.81. Evaluering mv. omfatter bevillinger til Danmarks Evalueringsin-
stitut.
§ 20.81.11. 189
20.81.11. Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 38,5 36,6 33,6 32,7 32,1 31,6 31,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... -0,7 0,6 - - - - -
Indtægt ......................................................... 24,6 24,4 18,7 19,6 19,6 19,6 19,6
Udgift ........................................................... 61,5 61,4 52,3 52,3 51,7 51,2 50,6
Årets resultat ............................................... 1,0 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 45,7 43,4 35,2 34,3 33,7 33,2 32,6
Indtægt .................................................. 8,0 6,2 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 15,8 18,0 17,1 18,0 18,0 18,0 18,0
Indtægt .................................................. 16,6 18,3 17,1 18,0 18,0 18,0 18,0
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,2
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
3. Hovedformål og lovgrundlag
Danmarks Evalueringsinstitut er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. LB
nr. 1073 af 15. september 2010, som en selvstændig statslig institution, der har til formål at
medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark.
Evalueringsinstituttet rådgiver og samarbejder med de berørte ministre, andre offentlige myndig-
heder, uddannelsesinstitutioner og dagtilbud i spørgsmål om evaluering, kvalitetsudvikling af
uddannelse og dagtilbud mv.
EVA sikrer og udvikler kvalitet af dagtilbud, undervisning og uddannelse ved:
EVA's virksomhed dækker områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregå-
ende uddannelse samt voksen og efteruddannelse.
Yderligere oplysninger om Danmarks Evalueringsinstitut kan findes på www.eva.dk.
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Læringsressourcer til de studerende ........ 0,6 12-2014 06-2015
2. Vellykket overgang mellem grundskole
og ungdomsuddannelse ............................ 0,2 12-2013 06-2015
3. Ledelse tæt på den pædagogiske praksis 0,4 12-2014 03-2015
- at evaluere og vidensformidle - og dermed skabe overblik, gennemsigtighed og viden om,
hvad der virker og
- at udvikle evalueringsmetoder og opbygge evalueringskapacitet og dermed understøtte in-
stitutionernes løbende udvikling.
190 § 20.81.11.
Virksomhedsstruktur
20.81.11. Danmarks Evalueringsinstitut, CVR-nr. 11869513.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger til § 20.81.11. Danmarks Eva-
lueringsinstitut fra § 19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut
til afholdelse af udgifter i forbindelse med evaluering af de videregående
uddannelser herunder efter- og videreuddannelser.
BV 2.6.5. Danmarks Evalueringsinstitut kan på forslag til lov om tillægsbevilling
optage en del af gebyrindtægterne som følge af § 5 i BEK nr. 807 af
29. juni 2007om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut
til Udlændingestyrelsen i forbindelse med sager om meddelelse af op-
holdstilladelse, § 17 i BEK nr. 792 af 25.juni 2014 om statens uddan-
nelsesstøtte samt § 35 og § 36 i BEK nr. 840 af 29. juni 2010 om
godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser
som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske lønudgift.
Opgaver Mål
1. Evaluering, udvikling og vi-
densformidling
1. Gennemføre evalueringer, undersøgelser og kvalitetssik-
ringsprojekter i overensstemmelse med EVA's handlingspla-
ner.
2. Udvikle redskaber, metoder og produkter, som understøtter
kvalitetsudvikling på dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitu-
tioner.
3. Indsamle, bearbejde og formidle national og international
viden om uddannelse og dagtilbud.
4. Udvikle metoder og evalueringsdesign.
5. Sikre en målgruppeorienteret og differentieret formidling.
2. Indtægtsdækkede opgaver EVA's indtægtsdækkede virksomhed er efter aftale med mi-
nisteriet ikke omfattet af kontraktstyringen.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgifter i alt ....................................... 62,1 62,0 52,8 52,3 51,7 51,2 50,6
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration.............. 24,7 20,3 21,1 18,0 17,5 17,2 17,0
1. Evaluering, udvikling og
vidensformidling ........................... 28,5 31,0 22,6 24,1 24,0 23,8 23,4
2. Indtægtsdækkede opgaver ........... 8,9 10,7 9,1 10,2 10,2 10,2 10,2
§ 20.81.11. 191
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 24,6 24,4 18,7 19,6 19,6 19,6 19,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 16,6 18,3 17,1 18,0 18,0 18,0 18,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,6 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
6. Øvrige indtægter .................................... 7,4 5,2 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 67 72 62 64 63 63 62
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 36,1 36,0 31,9 32,0 31,6 31,2 30,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 10,1 11,1 12,1 12,8 12,8 12,8 12,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 26,0 24,9 19,8 19,2 18,8 18,4 18,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 6,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 7,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,2 1,8 0,8 1,0 1,2 1,0 1,0
+ anskaffelser .............................................. -1,0 -0,5 0,1 0,4 0,1 0,3 0,3
- afhændelse af aktiver ............................... 1,1 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -1,7 0,0 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,8 1,1 0,6 1,2 1,0 1,0 1,0
Låneramme .................................................. - - 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 21,4 42,9 35,7 35,7 35,7
Egenkapitalen i alt svarer til den bogførte egenkapital primo 2015.
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen anvendes til gennemførelse af evalueringsprojekter, udvikling af evalueringsme-
toder, formidling af viden om evalueringspraksis, evalueringsmetoder og evalueringsresultater
samt til drift af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
90. Indtægtsdækket virksomhed
Evalueringer/undersøgelser, som gennemføres efter anmodning, skal gennemføres som ind-
tægtsdækket virksomhed i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. LB nr. 782 af 15.
juni 2015.
192 § 20.82.
20.82. Informations- og kommunikationsteknologi
Aktivitetsområde § 20.82. Informations- og kommunikationsteknologi omfatter bevillinger
til Styrelsen for It og Læring samt til it-ydelser til uddannelsessektoren.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.82.02. It-ydelser til ud-
dannelsessektoren til § 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger (lønsum og overhead) fra
§ 20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren til § 20.11.01. Departe-
mentet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, såfremt dele
af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i ministeriet i stedet
for ved anvendelse af ekstern konsulent- og teknikerbistand.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.82.11. Styrelsen for
It og Læring, § 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.82.02. It-ydelser til ud-
dannelsessektoren og § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. til
§ 20.82.11. Styrelsen for It og Læring i forbindelse med udførelse af it-
opgaver rettet mod uddannelsessektoren.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.82.02. It-ydelser til
uddannelsessektoren og § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.29.08. Internationale
undersøgelser i grundskolen til § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring i
forbindelse med udgifter forbundet med support af de nationale test.
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne under § 20.82.02.
It-ydelser til uddannelsessektoren til afholdelse af udgifter i forbindelse
med administration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som
lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbin-
delse hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 20.11.01. Departe-
mentet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.82.11. Styrelsen for
It og Læring og § 20.87.01. Prøver og eksamen mv. i forbindelse med it-
baserede opgaver ved prøver og eksamen, herunder nationale test.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger, herunder lønsum, fra § 20.89.01.
Forsøgs- og udviklingsarbejde til § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring,
såfremt dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i mini-
steriet i stedet for ved anvendelse af ekstern konsulent- og teknikerbistand.
§ 20.82.02. 193
20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Bevillingen omfatter tværgående bevillinger til ministeriets køb af it-ydelser til uddannelses-
sektoren.
Ministeriet kan indgå aftaler med andre ministerier, styrelser og internationale organisationer
om samarbejde mv. Bevillingen kan anvendes til andre it-initiativer, støttet eller forestået af mi-
nisteriet, herunder projekter i forbindelse med internationalt samarbejde, seminarer og udvik-
lingsopgaver forestået af ministeriets egne eksperter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,0 14,4 14,5 14,5 14,5 14,5
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. It-ydelser til uddannelsessekto-
ren
Udgift ................................................... 0,0 0,0 13,5 13,6 13,6 13,6 13,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 12,6 12,7 12,7 12,7 12,7
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
11. Salg af varer .................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
59. It-ydelser til uddannelsessekto-
ren med tilsagnsordning
Udgift ................................................... 0,5 - 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 36,5
I alt .................................................................................................................................. 36,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 59. It-ydelser til uddannelsessektoren med til-
sagnsordning gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
194 § 20.82.02.10.
10. It-ydelser til uddannelsessektoren
Bevillingen anvendes til igangsættelse af tværgående udviklingsaktiviteter inden for it-områ-
det. Af bevillingen afholdes endvidere udgifter til køb af tjenester inden for it-området til support
for uddannelsessektoren. For en række aktiviteter kan indgå brugerbetaling med henblik på hel
eller delvis omkostningsdækning i løbet af en årrække.
Særlige indsatsområder er udvikling af forsøg med it-baserede prøver i ungdomsuddannel-
serne, køb af og tilskud til udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer (e-læring), udnyttelse
af museers og science centres digitale ressourcer til undervisningsformål. En del af bevillingen
kan endvidere anvendes til internationale aktiviteter vedrørende undervisningsrelateret it.
59. It-ydelser til uddannelsessektoren med tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til finansiering af tilskud med tilsagn til aktiviteter, der falder inden for
formålene på hovedkontoen.
20.82.11. Styrelsen for It og Læring (tekstanm. 115) (Driftsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, Aftale mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af februar 2014, Aftale mellem rege-
ringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job af april 2013 og Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af april 2013, jf.
anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 261,4 246,4 245,5 244,7 238,7 241,5 236,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... -42,3 6,9 - - - - -
Indtægt ......................................................... 140,3 116,1 77,5 119,3 97,9 81,3 81,3
Udgift ........................................................... 357,2 361,4 323,0 364,0 336,6 322,8 318,0
Årets resultat ............................................... 2,2 8,0 - - - - -
10. Styrelsen for It og Læring
Udgift .................................................... 357,2 361,4 323,0 356,9 329,5 315,7 310,9
Indtægt .................................................. 140,3 116,1 77,5 112,2 90,8 74,2 74,2
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - - 7,1 7,1 7,1 7,1
Indtægt .................................................. - - - 7,1 7,1 7,1 7,1
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 119,2
§ 20.82.11. 195
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
Bemærkning: Der skal tages højde for afrundinger.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Styrelsen for It og Læring er en styrelse under Undervisningsministeriet, hvis opgaver ligger
inden for følgende 3 fokusområder:
Styrelsen for It og Lærings daglige ledelse varetages af en direktør under ansvar over for
ministeriet.
Styrelsen er registreret i henhold til lov om merværdiafgift, jf. LB nr. 106 af 23. januar 2013.
Yderligere oplysninger om Styrelsen for It og Læring kan findes på www.stil.dk.
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Ungedatabasen 3,2 12-2010 12-2018
2. AIT 2011 20,5 12-2011 12-2020
3. AIT 2012 2,2 12-2012 12-2021
4. AIT 2013 10,0 12-2013 12-2021
5. Medfinansiering til AIT 7,0 12-2013 12-2022
6. Efteruddannelse.dk 0,7 12-2011 12-2015
7. Efteruddannelse.dk 0,1 12-2013 12-2015
8. Efteruddannelse.dk 2,3 12-2014 12-2015
9. Praktikpladskampagnemidler 2013 0,6 12-2013 12-2015
10. Etablering af praktikcentre 1,7 12-2013 12-2022
11. Etablering af praktikcentre 2,9 12-2014 12-2022
12. Ungepakke II 2,7 12-2010 12-2019
13. Optagelse.dk 5,0 12-2011 12-2019
14. Optagelse KOT 2,7 12-2012 12-2021
15. Optagelse FTU 0,2 12-2012 12-2021
16. Optagelse.dk FTU 0,6 12-2013 12-2020
17. Kontanthjælpsreform 8,4 12-2014 12-2022
18. Udvikling af trivselstermometer 4,2 12-2014 12-2022
19. Træneren 2011 (Ny EMU) 4,3 12-2011 12-2020
20. Træneren 2012 (Ny EMU 1a) 0,9 12-2012 12-2020
21. Træneren 2013 2,5 12-2013 12-2022
22. Træneren 2014 2,5 12-2014 12-2016
23. Nationale test 2013 4,8 12-2013 12-2015
24. Rasch analyser 1,3 12-2014 12-2015
25. Bæredygtighed 0,1 12-2012 12-2015
26. E-museum 0,6 12-2013 12-2015
27. Efteruddannelsesdatabase 2013 0,2 12-2013 12-2015
28. EMU Efteruddannelseskataloget 0,2 12-2014 12-2016
29. Skoleudvikling i praksis 0,3 12-2014 12-2015
30. Bedre deling af digitale lærermidler 1,8 12-2014 12-2015
31. Læring i bevægelse 0,1 12-2013 12-2015
32. Ny Nordisk Skole - særlige ressourcer 0,2 12-2013 12-2015
33. Brugerportal 2,5 12-2013 12-2022
34. Brugerportalen 1,4 12-2014 12-2022
35. Øget anvendelse af it i undervisningen 3,5 12-2013 12-2022
36. CØSA dwh 0,3 12-2011 12-2015
37. Socialøkonomiske referencer 0,3 12-2011 12-2015
38. E-indberetning 2,2 12-2012 12-2021
39. Datavarehus 9,1 12-2013 12-2022
40. LIS 2,0 12-2014 12-2022
41. Den digitale Arbejdsplads 3,0 12-2013 12-2022
1. Øge anvendelsen af it i undervisningen.
2. Sikre grundlag for en sammenhængende ministeriel styring og opgaveløsning.
3. Understøtte effektive institutioner.
196 § 20.82.11.
Virksomhedsstruktur
20.82.11. Styrelsen for It og Læring, CVR-nr. 13223459.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10. Der er adgang til at indgå aftaler med udgifts- og indtægtsvirkning ud over
finansåret i tilfælde, hvor dette er gunstigt i forhold til Styrelsen for It og
Lærings forretningsmæssige virksomhed. Herunder kan der indgås leje- og
leasingaftaler med udgiftsvirkning ud over finansåret.
Opgaver Mål
1. Øge anvendelsen af it i under-
visningen
Styrelsen for It og Læring udarbejder og implementerer den
nationale strategi for anvendelse af it i undervisningssyste-
met. Styrelsen understøtter dannelsen af et marked for digi-
tale læremidler gennem etablering og drift af en effektiv og
samlet distributionskanal og understøtter formidling af viden
og ressourcer i et digitalt forum, hvor lærerne kan udveksle
erfaringer, ideer, materialer mv. Endelig bidrager styrelsen
til udvikling af de fysiske og teknologiske rammer for ud-
dannelsesinstitutionernes og skolernes it-anvendelse samt til
styrkelse af lærernes og skoleledernes kompetencer.
2. Sikre grundlag for sammen-
hængende ministeriel styring og
opgaveløsning
Styrelsen for It og Læring varetager ministeriets koncern it-
funktion, herunder ministeriets samlede it-budget, portefølje-
styring af igangsatte it-projekter samt ansvaret for ministeri-
ets it-arkitektur, standarder, drift, infrastruktur og sikkerhed.
Styrelsen sikrer, at styringsmæssigt centrale data opsamles
ensartet og effektivt decentralt, og varetager etablering og
drift af et fælles datavarehus for uddannelsessektoren, som
skal udgøre et tværgående grundlag for den ministerielle
styring og opgaveløsning.
3. Understøtte effektive institutio-
ner
Styrelsen for It og Læring samarbejder med uddannelsesin-
stitutionerne om at skabe overblik over processer, procedurer
og databehov med henblik på at optimere institutionernes
forretningsprocesser. Styrelsen etablerer og drifter en central
infrastruktur og datamodel, der sikrer en ensartet og valid
dataindberetning i overensstemmelse med gældende myndig-
hedskrav, og er ansvarlig for levering af centrale tjenester til
institutioner, virksomheder og elever. Styrelsen skal endvi-
dere sikre et velfungerende marked for it-systemer til ud-
dannelsesinstitutionerne gennem opstilling af tværgående
krav og retningslinjer.
§ 20.82.11. 197
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 140,3 116,1 77,5 119,3 97,9 81,3 81,3
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - - 7,1 7,1 7,1 7,1
6. Øvrige indtægter .................................... 140,3 116,1 77,5 112,2 90,8 74,2 74,2
Bemærkning: Styrelsen for It og Lærings indtægter hidrører hovedsageligt fra hel eller delvis brugerbetaling samt salg
af de tjenester, systemer og services, som under de i tabel 5 ovenfor anførte opgaver og mål stilles til rådighed for bru-
gerne i uddannelses- og forskningssektorerne.
Indtægterne er budgetteret med udgangspunkt i eksisterende aftaler og forudsætninger og
justeret for den forventede udvikling i efterspørgslen på de enkelte ydelser.
Styrelsen for It og Lærings indtægter hidrører fra netværksydelser og netbaserede tjenester,
fra brugerfinansiering af opbygning af sites under EMU samt fra delvis brugerfinansiering af
studie- og praktikadministrative systemer til erhvervsuddannelsesområdet, hvor brugerfinansi-
eringen bidrager til at dække omkostningerne til drift, implementering, support, udvikling og
vedligehold af systemerne.
Endelig betaler de selvejende uddannelsesinstitutioner for styrelsens support af Navision
Stat-løsningen til de selvejende uddannelsesinstitutioner.
I 2016 og 2017 forventer styrelsen at frasælge frigjorte IP-adresser. Salgsindtægterne dækker
foruden salgsomkostningerne transitionsomkostninger ved overdragelse af dele af Undervis-
ningsministeriets it-drift til Statens It, mens eventuelle merindtægter disponeres efter aftale med
Finansministeriet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 261 256 272 302 297 291 281
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 149,3 147,3 131,1 196,4 191,9 186,3 182,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - - 0,4 0,4 0,4 0,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 149,3 147,3 131,1 196,0 191,5 185,9 182,2
2016-pl R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................. 368,1 326,8 364,0 336,6 322,8 318,0
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................ 59,0 59,5 56,8 56,1 55,5 55,5
1. Øget anvendelse af it i
undervisningen................................. 70,5 49,3 34,1 33,0 31,9 31,3
2. Sikre grundlag for sammen-
hængende ministeriel styring
og opgaveløsning............................. 96,9 81,1 113,8 93,2 86,3 84,7
3. Understøttelse af effektive
institutioner...................................... 141,7 136,9 159,3 154,3 149,1 146,5
198 § 20.82.11.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 20,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 13,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 34,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 135,5 118,7 140,0 206,8 206,8 206,8 206,8
+ anskaffelser .............................................. 20,2 35,8 30,0 46,3 44,3 35,9 35,9
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 4,2 29,9 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 11,7 0,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 29,5 30,9 30,7 46,3 44,3 35,9 35,9
Samlet gæld ultimo ..................................... 118,7 152,8 139,3 206,8 206,8 206,8 206,8
Låneramme .................................................. - - 160,0 210,0 210,0 210,0 210,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 87,1 98,5 98,5 98,5 98,5
Der er adgang til på balancen at indregne internt afholdte omkostninger til udviklingsprojekter.
10. Styrelsen for It og Læring
Bevillingen kan anvendes med henblik på at etablere forudsætninger for øget anvendelse af
it i undervisningen, at sikre grundlag for sammenhængende ministeriel styring og opgaveløsning
samt at understøtte effektive institutioner. Bevillingen kan herunder anvendes til at udvikle ram-
merne for skolernes it-anvendelse, at varetage Undervisningsministeriets koncern it-funktion, at
sikre, at styringsmæssigt centrale data opsamles decentralt, og at udvikle og drifte et fælles da-
tavarehus. Endvidere kan bevillingen anvendes til at optimere uddannelsesinstitutionernes de-
centrale forretningsprocesser, at udarbejde og påse, at myndighedskrav overholdes, samt at gen-
nemføre den nødvendige regulering med henblik på at sikre et velfungerende marked for it-sy-
stemer til uddannelsesinstitutionerne.
Bevillingen kan anvendes til styrelsens varetagelse af drift, vedligeholdelse, videreudvikling
mv. af fællesadministrative og pædagogisk-administrative it-systemer til en række uddannelses-
institutioner samt til systemer, der understøtter digitale afgangsprøver og nationale test. De ad-
ministrative systemer retter sig mod de selvejende uddannelsesinstitutioner, herunder almene
gymnasier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, VUC'er mv. Systemerne kan alt afhængig
af uddannelsesområde anvendes til økonomistyring, registrering af arbejdstider, optagelse, data
om elever, eksaminer og uddannelsesforløb mv. Af bevillingen afholdes derudover udgifter til
it-baseret vejledning samt til registrering af de unges uddannelsesstatus.
Bevillingen kan derudover anvendes med henblik på at understøtte digitaliseringen af admi-
nistrationen af erhvervsrettet voksen og efteruddannelse på institutioner og i virksomheder samt
for kursister og offentlige myndigheder.
Bevillingen kan endvidere anvendes til styrelsens varetagelse af den centrale drift af net-
værksydelser, herunder bl.a. tjenester og support, samt vedligeholdelse og udbygning af net-
værksydelser. Udgifterne hertil finansieres delvist via brugerbetaling. Decentrale driftsudgifter,
herunder teleabonnement og teleforbrug betales af institutionerne. Styrelsen står for teknisk drift
og udvikling af det elektroniske mødested for uddannelsessektoren www.emu.dk.
Bevillingen kan desuden anvendes til finansiering af udgifter til afskrivninger og renter ved
lånefinansiering af investeringer mv. i forbindelse med de samlede it-løsninger.
Styrelsen kan udføre udviklingsaktiviteter til understøttelse af sine formål inden for rammen
af nettoudgiftsbevillingen. Endvidere kan styrelsen indgå i udviklingsprojekter mv., herunder
EU-projekter, enten alene eller i samarbejde med eksterne partnere.
Endelig skal der af bevillingen afholdes udgifter til en brugerportal i forbindelse med initiativ
om Digital understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen. Initiativet er en op-
følgning på Aftale om fagligt løft af folkeskolen og Strategi for digital velfærd 2013-2020. Der
§ 20.82.11.10. 199
er afsat 36,1 mio. kr. (2016-pl) i perioden 2016-2024, herunder 2,6 mio. kr. i 2016, 5,2 mio. kr.
i 2017, 4,9 mio. kr. i 2018, 4,7 mio. kr. i 2019, 4,5 mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i 2021, 4,1 mio.
kr. i 2022, 3,9 mio. kr. i 2023 og 1,9 mio. kr. i 2024. Midlerne anvendes til afskrivninger og renter
for projektomkostninger til etablering af central it-infrastruktur.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Styrelsen for It og Læring kan påtage sig opgaver vedr. anvendelse af it i uddannelsessekto-
ren, som ikke ligger inden for styrelsens generelle opgavevaretagelse, efter reglerne for ind-
tægtsdækket virksomhed, herunder salg af abonnementer på pædagogiske it-systemer og databa-
ser.
20.83. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser
Aktivitetsområde § 20.83. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser om-
fatter tilskud til introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne.
20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser (tekstanm.
1) (Selvejebev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelse af februar 2014 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti for 2013 af november 2012, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler
under § 20. Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v., jf. LB nr. 995 af 12. september 2014, ydes der taxametertilskud til undervis-
nings-, fælles- og bygningsudgifter for elever på introduktionskurser og brobygning.
Udbetaling af taxametertilskud til institutionerne sker efter de regler, der er anført i an-
mærkningerne i afsnittet Udbetaling af tilskud under § 20. Undervisningsministeriet. Bygnings-
taxametertilskud til introduktionskurser og brobygning udbetales med regionaliseringsfaktor 1,00.
Af bevillingen kan endvidere ydes tilskud til udgifter til brobygning og introduktionskurser
på statsinstitutionen Sorø Akademis Skole. Tilskud opgøres efter ovenstående principper.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til den statslige institution Sorø Aka-
demis Skole, der ikke er omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende
institution, jf. Budgetvejledning 2014. Reglerne om disponering af mod-
tagne tilskud i afsnit 2.11.5. finder ikke anvendelse for Sorø Akademis
Skole, der reguleres i henhold til afsnit 2.6. i Budgetvejledning 2014.
BV 2.4.9.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til selvejende institutioner, der ikke er
omfattet af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budget-
vejledning 2014, men som kan modtagne tilskud i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
mv. Disse tilskudsmodtagere reguleres i henhold til afsnit 2.4.9. i Budget-
vejledning 2014 og er ikke omfattet af bestemmelserne om disponering af
modtagne tilskud i afsnit 2.11.5. samt Budgetvejledningens generelle be-
stemmelser i øvrigt (afsnit 2.1.-2.5. i Budgetvejledning 2014).
200 § 20.83.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 174,2 186,1 241,4 206,2 202,2 198,2 191,3
10. Taxametertilskud til undervis-
ningsudgifter
Udgift ................................................... 129,9 139,5 181,0 154,5 151,6 148,6 143,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 129,9 139,5 181,0 154,5 151,6 148,6 143,5
20. Taxametertilskud til fællesudgif-
ter
Udgift ................................................... 22,7 24,0 30,4 26,0 25,4 24,9 24,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 22,7 24,0 30,4 26,0 25,4 24,9 24,0
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxa-
metertilskud
Udgift ................................................... 21,6 22,7 30,0 25,7 25,2 24,7 23,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,6 22,7 30,0 25,7 25,2 24,7 23,8
Bemærkninger: I regnskabstal for 2011 indgår dispositionsbegrænsningen på 1 pct. vedrørende 2010.
BV 2.11.1.
BV 2.11.5.
Der kan af bevillingen ydes tilskud til Københavns Kommune til driften
af den kommunale institution Skt. Annæ Gymnasium, der ikke er omfattet
af betegnelsen statsfinansieret selvejende institution, jf. Budgetvejledning
2014, men som kan modtage tilskud i henhold til lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr.
880 af 8. august 2011. Bestemmelserne om disponering af modtagne til-
skud i afsnit 2.11.5. i Budgetvejledning 2014 finder ikke anvendelse for
Københavns Kommune.
Centrale aktivitetsoplysninger
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud i alt (mio. kr.) ............... 208,9 198,3 188,7 178,7 188,7 243,6 206,2 202,2 198,2 191,3
Introduktionskurser ............................ 92,1 83,4 81,9 69,5 88,0 93,4 84,0 82,4 80,8 79,2
Brobygning til merkantile EUD og
gymnasiale uddannelser..................... 48,4 47,2 45,9 46,5 43,6 71,7 56,8 55,7 54,6 52,3
Brobygning til tekniske EUD............ 68,4 67,7 60,9 62,7 57,1 78,5 65,4 64,1 62,8 59,8
B. Aktivitet i alt (årselever)............ 3.267 3.198 3.031 2.831 3.046 3.886 3.388 3.388 3.388 3.340
Introduktionskurser ............................ 1.579 1.479 1.438 1.221 1.547 1.632 1.509 1.509 1.509 1.509
Brobygning til merkantile EUD og
gymnasiale uddannelser..................... 810 816 787 791 746 1.225 997 997 997 974
Brobygning til tekniske EUD............ 878 903 806 819 753 1.029 882 882 882 857
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Introduktionskurser ............................ 58,3 56,4 57,0 56,9 56,9 57,2 55,7 54,7 53,6 52,6
Brobygning til merkantile EUD og
gymnasiale uddannelser..................... 59,8 57,8 58,3 58,8 58,4 58,5 57,0 55,9 54,7 53,7
Brobygning til tekniske EUD............ 77,9 75,0 75,6 76,5 75,8 76,3 74,2 72,7 71,2 69,8
§ 20.83.01. 201
Takstkatalog for 2016 (www.uvm.dk/takst)
For 2016 fastsættes følgende takster (kr. pr. årselev) ekskl. moms:
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskoler får udbetalt taxametertilskud til indvendig vedli-
geholdelse, jf. anmærkningerne i afsnittet Bygningstaxametertilskud, tidligere amtslige institutio-
ner under § 20. Undervisningsministeriet.
Der er følgende momstillægsfaktorer på uddannelsesområdet:
Bemærkninger: Alle taxametre er anført både ekskl. moms og inkl. moms på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst.
10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til undervisningsudgifter.
20. Taxametertilskud til fællesudgifter
Af bevillingen ydes taxametertilskud til fællesudgifter.
25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud
Af bevillingen ydes bygningstaxametertilskud og tilskud til indvendig vedligeholdelse.
20.84. International virksomhed
Aktivitetsområde § 20.84. International virksomhed omfatter bevillinger til tilskud til de
danske foreninger og institutioner mv. i Sydslesvig, Danmarks medlemsbidrag til De Forenede
Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO) og tilskud til anden
dansk deltagelse i internationalt samarbejde inden for undervisning og kultur.
Endvidere omfatter aktivitetsområdet bevillinger til afholdelse af udgifter i forbindelse med
danske læreres ansættelse mv. ved Europaskolerne.
Uddannelse Undervisnings-
taxameter
Fællesudgifts-
taxameter
Bygnings-
taxameter
Introduktionskurser 42.510 7.010 6.130
Brobygning til gymnasiale uddannelser 43.820
Brobygning til merkantile EUD
Brobygning til tekniske EUD 52.840 9.540 11.780
Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse
Uddannelse Vedligeholdelses-
taxameter
Introduktionskurser 1.080
Brobygning til gymnasiale uddannelser
Brobygning til merkantile EUD
Brobygning til tekniske EUD 1.620
Område Faktorer vedrørende Undervisnings- Fællesudgifts- Bygnings- og
tillæg af moms taxameter taxameter vedligeholdelses-
taxameter
Introduktionskurser samt Momstillægsfaktor 0,05 0,10 0,19
Brobygning til merkantile EUD
og gymnasiale uddannelser
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,05 1,10 1,19
Brobygning til tekniske EUD Momstillægsfaktor 0,07 0,11 0,19
Opregningsfaktor til
taxametre inkl. moms
1,07 1,11 1,19
202 § 20.84.01.
20.84.01. Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig (Reservationsbev.)
Tilskuddet administreres i henhold til lov nr. 287 af 29. marts 2010 om Sydslesvigudvalget
og tilskudsordninger på ministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 454,2 457,8 466,1 469,3 469,3 469,3 469,3
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
10. Danske kulturelle anliggender i
Sydslesvig
Udgift ................................................... 446,7 440,3 460,9 464,1 464,1 464,1 464,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 446,8 440,6 460,6 463,8 463,8 463,8 463,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,3 -0,5 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
59. Projekt- og anlægstilskud med
tilsagnsordning i forbindelse
med danske kulturelle anliggen-
der i Sydslesvig
Udgift ................................................... 7,5 17,5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,5 17,5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,3
I alt .................................................................................................................................. 7,3
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 59. Projekt - og anlægstilskud med tilsagnsord-
ning i forbindelse med danske kulturelle anliggender i Sydslesvig gives
som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5. Der er adgang til at anvende en del af bevillingen til afholdelse af mini-
steriets udgifter til sekretariatsbetjening af Sydslesvigudvalget, heraf en
andel som lønsum, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Der
er i den forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til
§ 20.11.01. Departementet.
§ 20.84.01.10. 203
10. Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig
Bevillingen anvendes til at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.
Bevillingen til de enkelte aktiviteter fastsættes som udgangspunkt i euro af Sydslesvigudvalget.
De støttede aktiviteter omfatter:
Endvidere kan der af bevillingen ydes tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om
mindretallet, samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark og mindre-
tallets deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde.
Bevillingsniveauet til de enkelte institutioner og foreninger beregnes på grundlag af en for-
ventet euro-kurs medio 2015 på 7,46 svarende til 62,4 mio. euro.
Der kan af bevillingen tillige afholdes udgifter til specialistbistand for udvalget, f.eks. arki-
tekt- og konsulentbistand, ligesom der kan afholdes udgifter til dækning af udvalgets rejser mv.
til Sydslesvig.
Tilskuddet blev i 2014 anvendt til følgende formål
Sydslesvigudvalget og ministeriet fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud og krav
til regnskab og revision.
59. Projekt- og anlægstilskud med tilsagnsordning i forbindelse med danske kulturelle an-
liggender i Sydslesvig
Bevillingen kan anvendes til finansiering af tilskud med tilsagn til anlægstilskud eller til ét-
eller flerårige projekter, samt øvrige initiativer, der falder inden for formålet på hovedkontoen.
- Daginstitutions- og skolevirksomhed,
- Biblioteks- og arkivvirksomhed,
- Udgivelse af aviser, tidskrifter og lignende,
- Kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog,
- Mindretallets foreningsmæssige organisering,
- Varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget og
- Anden virksomhed til gavn for mindretallet.
Driftstilskud: Mio. kr.
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 27,5
Dansk Skoleforening for Sydslesvig 315,8
Flensborg Avis 24,9
Fælleslandboforeningen for Sydslesvig 1,1
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) 33,4
Nordisk Informationskontor for Sønderjylland 0,7
Sydslesvigsk Kultursamfund 0,1
Sydslesvigsk Forening (SSF) 24,3
Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) 3,4
FUEV 0,2
Grænseforeningen 3,2
Øvrige udgifter:
Projekttilskud 7,9
Udvalgets rejser, repræsentation mv. 0,2
Anlægstilskud 12,1
204 § 20.84.02.
20.84.02. Tilskud til nationale mindretal (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
10. Det tyske mindretals sekretariat
Udgift ................................................... 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,2 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Det tyske mindretals sekretariat
Af bevillingen ydes tilskud til det tyske mindretals sekretariat i København i henhold til akt.
316 af 1. juni 1983.
20.84.11. De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og
Kultur (UNESCO) (Lovbunden)
Den danske UNESCO-nationalkommission har til opgave at rådgive regeringen i sager ved-
rørende UNESCO og at formidle forbindelsen mellem UNESCO og danske kulturelle institutio-
ner.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.84.11. 205
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,3 13,3 16,1 16,2 16,2 16,2 16,2
10. Medlemsbidrag til UNESCO
Udgift ................................................... 13,3 13,3 16,1 16,2 16,2 16,2 16,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 13,3 13,3 16,1 16,2 16,2 16,2 16,2
10. Medlemsbidrag til UNESCO
Bevillingens størrelse er fastsat på grundlag af FN's fordelingstal for hvert af UNESCO's
medlemslande. Danmarks bidrag betales i euro og US dollar.
20.84.21. Anden international virksomhed (tekstanm. 144) (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til tilskud til dansk deltagelse i internationalt undervisningssamarbejde.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,9 4,4 7,2 7,1 7,0 6,9 6,8
10. Internationalt samarbejde
Udgift ................................................... 3,3 3,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,2 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 1,0 1,0 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 2,4 4,3 4,2 4,1 4,0 4,0
25. Dansk-islandsk samarbejde
Udgift ................................................... 0,4 0,6 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,2 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
40. Danske institutter i udlandet
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.84.21. Anden internatio-
nal virksomhed til § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende 3 pct. af bevillingerne til afholdelse af udgifter
i forbindelse med administration mv. af projekterne, aktiviteterne mv.,
heraf højst 2/3 som lønsum, og der er i forbindelse hermed adgang til
overførsel af bevillinger til § 20.11.01. Departementet og § 20.11.31.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
206 § 20.84.21.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,9
I alt .................................................................................................................................. 10,9
10. Internationalt samarbejde
Der kan af bevillingen afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige
internationale organisationer på undervisningsområdet samt driftsudgifter i forbindelse hermed.
Der ydes støtte til institutioner og organisationer, der gennemfører internationale aktiviteter i
Danmark, og til institutioner og organisationer, der gennemfører danske aktiviteter i udlandet,
herunder bl.a. Danes Worldwide og Foreningen Norden. Der kan ydes et ordinært bidrag til Den
Europæiske Ungdomsfond, samt tilskud og frivillige bidrag til Europarådets indsatsområder.
Endvidere kan der ydes tilskud til danske UNESCO-aktiviteter, f.eks. til aktiviteter som ud-
dannelse for bæredygtig udvikling, til Foreningen Ungdomsbyen af 2007 for afholdelse af
driftsudgifter for administration af den danske del af UNESCO's Associated Schools Project
Network (ASP) og til Den danske UNESCO-nationalkommission. Endelig kan der af bevillingen
ydes tilskud til dansk deltagelse i internationale projekter og andet internationalt samarbejde,
herunder projekter mv. der er afholdt af internationale organisationers som f.eks. OECD, UNECE,
Nordisk Ministerråd og EU.
25. Dansk-islandsk samarbejde
Af bevillingen kan der ydes tilskud til et dansk-islandsk samarbejdsprojekt om styrkelsen af
danskundervisningen i Island. Bevillingen kan dels anvendes til udsendelse af danske lærere til
støtte for undervisningen i dansk sprog og kultur i islandske grundskoler, gymnasier og lærerud-
dannelse, dels til islandske danskstuderendes studierejser til Danmark. Der kan herudover ydes
tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med islandske læreres efteruddannelse i Danmark.
40. Danske institutter i udlandet
Der afholdes af bevillingen et tilskud til Det Danske Institut i Athen med henblik på udvikling
og styrkelse af gymnasieundervisningen i historie, oldtidskundskab og klassiske sprog samt kul-
turformidlende opgaver. Endvidere afholdes der et tilskud til Det Danske Institut i Damaskus
med henblik på udvikling og styrkelse af gymnasieundervisningen i historie og religion samt
kulturformidlende opgaver.
20.84.31. Europaskolerne (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 15,4 15,4 15,6 15,6 15,6 15,6 15,6
Indtægt ......................................................... 0,1 0,1 - - - - -
Udgift ........................................................... 15,1 14,7 15,6 15,6 15,6 15,6 15,6
Årets resultat ............................................... 0,5 0,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 15,1 14,7 15,6 15,6 15,6 15,6 15,6
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 - - - - -
§ 20.84.31. 207
3. Hovedformål og lovgrundlag
Der er oprettet 14 Europaskoler. Skolerne står åbne for børn af ansatte ved EU, men optager
eksempelvis også børn af ansatte ved de faste repræsentationer og NATO samt andre elever, så-
fremt der er plads.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 20.11.01. Departementet, CVR-nr. 20453044.
Virksomhedsoversigt:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Hovedformål (mio. kr.)
1. Undervisning ........................ 15,8 15,8 14,3 15,2 14,8 15,6 15,6 15,6 15,6 15,6
B. Aktivitet (antal)
1. Danske elever........................ 680 678 650 598 581 750 750 750 750 750
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
1. Danmarks bidrag pr. elev
til Europaskolerne ................. 23,2 23,4 21,9 25,5 25,4 20,8 20,8 20,8 20,8 20,8
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
Opgaver Mål
1. Undervisning Europaskolerne skal tilbyde undervisning til børn af ansatte
ved EU, samt børn af ansatte ved de faste repræsentationer
og NATO samt andre elever, såfremt der er plads.
2016-pl R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.......................................... 14,8 15,6 15,6 15,6 15,6 15,6
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ............. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
1. Undervisning ................................ 14,6 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4
208 § 20.84.31.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,1 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,1 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 32 31 33 33 33 33 33
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 14,6 14,3 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 14,6 14,3 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4
10. Almindelig virksomhed
Der afholdes udgifter i forbindelse med danske læreres ansættelse og dansk psykolog- og
studievejlederbistand samt til køb af dansk undervisningsmateriale. Af bevillingen kan endvidere
afholdes udlæg til løn til en dansk undervisningsvejleder ved Europaskolen i München mod fuld
refusion fra Patentbureauet i München.
20.85. Ejendomsadministration
Aktivitetsområdet § 20.85. Ejendomsadministration omfatter bevillingen til lokaleforsyning
til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner.
20.85.12. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner (tekstanm.
201 og 202) (Anlægsbev.)
Finansudvalget har med tiltrædelsen af akt. 191 af 3. september 2009 tilsluttet sig, at de tid-
ligere amtslige bygninger overdrages til de institutioner på ministeriets område, som har til huse
i disse, til en købspris, der er fastsat på baggrund af institutionernes betalingsevne, og at institu-
tionerne samtidig hermed overgår til bygningstaxametertilskud. Der er endvidere tilslutning til,
at institutioner i lejemål som hovedregel overtager eller fremlejer indgåede lejemål, herunder
vederlagsfrit får overdraget retten til deposita i forbindelse hermed, og samtidig overtager reeta-
bleringsforpligtelsen ved fraflytning.
På budgetteringstidspunktet forventes det, at den sidste bygning og de sidste lejemål, som
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole har til huse i, kan overdrages til skolen eller indskydes
i Statens Ejendomssalg A/S (Freja Ejendomme) i 2017. Det er således alene Bornholms Sund-
heds- og Sygeplejeskole, der får udbetalt tilskud til indvendig vedligeholdelse. Forskellen mellem
bygningstaxametertilskuddet og tilskuddet til indvendig vedligeholdelse bliver overført til denne
konto ved intern statslig overførsel fra § 20.31.01. Erhvervsuddannelser, § 20.72.01. Arbejds-
markedsuddannelser mv. samt § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsud-
dannelser til finansiering af de udgifter, der er forbundet med bygning og huslejekontrakter, som
ikke overdrages pr. 1. januar 2016.
Den tilbageværende institution afholder selv udgifter til indvendig vedligeholdelse samt for-
syningsudgifter (el, vand, varme, renovation, mv.). Institutionen indbetaler de forsyningsudgifter,
som måtte være inkluderet i husleje- og ejendomsskatteopkrævninger/dækningsbidrag efter de nye
regler mv., til kontoen.
Institutionen skal ved aktivitet betalt af andre rekvirenter (kommuner eller anden aktør) op-
kræve et bygningstaxameter, der også dækker udgifterne til husleje, ejendomsskatter/ dæknings-
§ 20.85.12. 209
bidrag efter nye regler, udvendig vedligeholdelse mv. Forskellen mellem institutionens tilskud til
indvendig vedligeholdelse og bygningstaxametret skal indbetales til kontoen til medfinansiering
af omkostningerne forbundet med lokaleforsyningsydelsen, som staten stiller til rådighed. Samme
princip gælder ved institutionens indtægtsdækkede virksomhed, hvor prisfastsættelsen skal in-
kludere den del af institutionens bygningsudgifter, der dækkes af staten. Dette beløb indbetales
ligeledes til kontoen. Der skal dog ikke ske indbetaling, hvis de aktiverede undervises af en privat
driftsoverenskomstpart, der skal have dækket sin husleje.
Der er på kontoen adgang til at videreføre uforbrugte indtægter på underkonto 10. Almindelig
virksomhed til det efterfølgende finansår til finansiering af bl.a. igangsatte vedligeholdelsespro-
jekter, som enten ikke er afsluttet i det pågældende finansår, eller som ikke er fuldt ud finansieret
i det pågældende finansår.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 57,7 26,4 5,2 6,4 5,2 5,2 5,2
Indtægtsbevilling ......................................... 47,7 111,1 1,6 1,2 - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 39,8 19,2 4,2 5,9 4,7 4,7 4,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 25,2 1,4 0,7 1,2 0,7 0,7 0,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,2 2,5 0,2 0,9 0,2 0,2 0,2
26. Finansielle omkostninger .............. 3,2 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 15,3 3,3 3,8 3,8 3,8 3,8
Indtægt ................................................ 36,9 5,3 - 1,2 - - -
11. Salg af varer .................................. 28,2 2,6 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 2,6 1,1 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,1 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 5,9 1,6 - 1,2 - - -
14. Salg af bygninger
Indtægt ................................................ 10,8 105,8 1,6 - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 10,8 105,8 1,6 - - - -
16. Overførte anlægsarbejder fra §
20.11.73. Lokaleforsyning til
tidligere amtslige uddannelsesin-
stitutioner
Udgift ................................................... 17,2 7,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 17,2 7,0 - - - - -
20. Ejendomsadministration
Udgift ................................................... 0,8 0,2 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 0,2 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter.
BV 2.2.12. Der er på § 20.85.12.10. adgang til at videreføre uforbrugte indtægter til
det efterfølgende finansår.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
210 § 20.85.12.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 141,6
I alt .................................................................................................................................. 141,6
10. Almindelig virksomhed
Af bevillingen afholdes udgifter, som er forbundet med den bygning og de lejemål, der ikke
er overtaget den 1. januar 2016. Det drejer sig om udgifter til udbedring af myndighedspåbud,
udvendig vedligeholdelse/akutskader, betaling af huslejekontrakter og øvrige brugsaftaler, ejen-
domsskatter/dækningsafgifter efter de nye regler, udgifter til forsikringsskader på den udvendige
klimaskærm, statens selvforsikring, bygningseftersyn, mv.
Endvidere kan der af bevillingen ydes tilskud til udbedring af skjulte fejl og mangler i de
bygninger, som institutionerne har købt af staten i henhold til akt. 191 af 3. september 2009,
herunder til fejl og ufuldstændigheder ved opgørelsen af vedligeholdelsesefterslæbet i overdra-
gelsestilbuddet, idet ministeriet er forpligtet til at yde sådanne tilskud i op til 10 år efter, at byg-
ningsoverdragelse har fundet sted.
Bemærkninger:
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Der er adgang til at overføre forskellen mellem
bygningstaxametertilskud og tilskud til indvendig vedligeholdelse fra § 19.31.02. Profes-
sionsuddannelser, § 20.31.01. Erhvervsuddannelser, § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser
mv. samt § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser til denne
konto til finansiering af bygningsudgifter forbundet med den institution, som ikke får over-
draget den bygning og de lejemål, som institutionen har til huse i, pr. 1. januar 2016. Den
interne statslige overførselsindtægt er på anlægskontoen budgetteret til 1,2 mio. kr.
14. Salg af bygninger
Kontoen anvendes til indtægtsførelse af indtægter i forbindelse med salg af de tidligere
amtslige bygninger i henhold til akt. 191 af 3. september 2009. Indtægterne på kontoen tilfalder
statskassen. På budgetteringstidspunktet forventes den resterende ejendom overdraget i 2017.
16. Overførte anlægsarbejder fra § 20.11.73. Lokaleforsyning til tidligere amtslige uddan-
nelsesinstitutioner
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2012, men dele af beholdningen på hovedkontoen
vil blive anvendt til afholdelse af udgifter til verserende rets- og voldgiftssager samt færdiggørelse
af bygge- og anlægsarbejder på byggerier, der er overdraget til de tidligere amtslige uddannel-
sesinstitutioner.
20. Ejendomsadministration
På baggrund af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelser mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015 er der indgået aftale med Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Bygningsstyrelsen om varetagelse af de administrative opgaver i forbindelse
med de overførte bygninger, herunder udarbejdelse af huslejekontrakter, salgsdokumenter, skøder
mv.
Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med administrationen af de bygninger, husleje-
kontrakter mv., som ministeriet med kommunalreformen har overtaget fra amtskommunerne,
Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms
Regionskommune.
§ 20.86. 211
20.86. Tværgående bevillinger til lån, institutionsudvikling og bygninger
Aktivitetsområde § 20.86. Tværgående bevillinger til lån, institutionsudvikling og bygninger
omfatter bevillinger til lån til institutionsformål mv. og tilskud til institutionsudvikling samt
særlige tilskud til bygningsformål med tilsagnsordning.
20.86.04. Lån med pant i fast ejendom mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8
10. Lån med pant i fast ejendom
samt lån sikret ved gældsbrev
Indtægt ................................................ 1,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8
55. Statslige udlån, afgang .................. 1,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8
10. Lån med pant i fast ejendom samt lån sikret ved gældsbrev
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån, som er udbetalt af Hypotek-
banken med garantistillelse af Undervisningsministeriet samt indtægter i form af afdrag på pante-
og gældsbreve, der er overdraget til Undervisningsministeriet fra de tidligere amter ved delings-
aftalen. Administrationsaftalen med Statens Administration omfatter desuden rente- og afdragsfrie
lån samt afdragsfrie lån med 4 pct. rente.
Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer mv. for administration af hoved-
kontoen henvises til tekstanmærkning på § 7. Finansministeriet nr. 102.
20.86.05. Lån til institutionsformål mv. (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
Indtægtsbevilling ......................................... 13,3 11,9 24,2 32,7 50,9 62,5 62,5
10. Lån til institutionsformål
Udgift ................................................... 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
54. Statslige udlån, tilgang ................. 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
Indtægt ................................................ 13,3 11,9 24,2 32,7 50,9 62,5 62,5
25. Finansielle indtægter .................... 0,9 0,8 1,4 1,8 2,1 2,7 2,7
55. Statslige udlån, afgang .................. 12,4 11,1 22,8 30,9 48,8 59,8 59,8
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at genanvende indtægter i form af renter og afdrag af lån,
der ydes i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
jf. LB nr. 776 af 10. juni 2015, og lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 880 af 8.
august 2011.
212 § 20.86.05.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 20,2
I alt .................................................................................................................................. 20,2
10. Lån til institutionsformål
I henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB 878 af 8. august 2011
og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., jf.
LB 880 af 8. august 2011, kan der ydes lån til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig
økonomisk situation. Afdragsperioden kan normalt fastsættes til maksimalt 5 år. Statens Admi-
nistration administrerer institutionernes tilbagebetaling af renter og afdrag. For lånene gælder, at
forrentningen tager udgangspunkt i udviklingen i forbrugerprisindekset i året før udbetalingsåret
fra 1. januar til 31. december plus 1 % på lånets udbetalingsdag. Denne rente ligger herefter fast
i hele lånets løbetid.
20.86.06. Tilskud til institutionsformål og institutionsudvikling mv. (Reservations-
bev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,5 28,4 23,2 23,4 23,4 13,3 13,3
Indtægtsbevilling ......................................... 1,4 1,5 - - - - -
20. Tilskud til institutionsudvikling
mv.
Udgift ................................................... 11,2 28,4 23,2 23,4 23,4 13,3 13,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,8 28,1 23,2 23,4 23,4 13,3 13,3
Indtægt ................................................ 1,4 1,5 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,4 1,5 - - - - -
40. Etableringsomkostninger vedr.
administrative fællesskaber
Udgift ................................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med tilbagebetaling af tilskud, afdrag mv. fra tilskudsmodtagere.
§ 20.86.06. 213
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 84,7
I alt .................................................................................................................................. 84,7
20. Tilskud til institutionsudvikling mv.
Bevillingen kan anvendes til finansiering af udvikling af institutioner, jf. lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni 2015, og lov om almengymnasiale ud-
dannelser og om almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015. Endvidere kan
bevillingen anvendes til finansiering af udgifter i forbindelse med spaltninger og sammenlæg-
ninger af institutioner, herunder til selektive tilskud. Der kan af bevillingen endvidere ydes tilskud
til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.
Ligeledes kan der afholdes udgifter til en midlertidig bestyrelse i forbindelse med etablerin-
gen af en institution samt udgifter i forbindelse med indsættelse af en midlertidig bestyrelse på
institutioner ved ministeriets foranstaltning. Der kan desuden afholdes udgifter til kammeradvo-
katen, eksterne konsulentydelser mv.
40. Etableringsomkostninger vedr. administrative fællesskaber
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2013.
20.86.07. Særlige tilskud til bygningsformål med tilsagnsordning (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18,7 145,6 - - - - -
10. Tilskud til overtagne huslejer
Udgift ................................................... 3,6 -8,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,6 -8,4 - - - - -
30. Etableringstilskud
Udgift ................................................... 15,1 2,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,1 2,7 - - - - -
50. Tilskud til ejendomserhvervelse
til Gefion Gymnasium
Udgift ................................................... - 151,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 151,3 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
214 § 20.86.07.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 68,3
I alt .................................................................................................................................. 68,3
Bemærkninger: Uforbrugte midler ultimo 2015 videreføres til 2016 og anvendes til de formål, der fremgik af finansloven
for 2010 for institutioner omfattet af akt. 191 af 3. september 2009, samt til formål, der følger af akt. 73 af 20. januar
2011.
30. Etableringstilskud
Af bevillingen kan der ydes tilskud til institutioner, som overtager bygninger, hvor fradraget
for vedligeholdelsesefterslæbet er større end institutionens betalingsevne, samt til institutioner
med henblik på at sikre, at disse institutioner fremadrettet får en bygningsøkonomi, der svarer til
betalingsevneprincipperne i akt. 191 af 3. september 2009.
20.87. Prøver og eksamen mv.
Aktivitetsområde § 20.87. Prøver og eksamen mv. omfatter bevillinger til afholdelse af ud-
gifter i forbindelse med prøver og eksaminer på Undervisningsministeriets område.
Deltagerbetaling
Kursister ved enkeltfagsundervisning til hf- og stx-eksamen og på almen voksenuddannelse
for alle fag skal betale for at deltage i prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve.
Særlige bevillingsbestemmelser
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at forhøje lønsumsloftet på § 20.87.01. Prøver og eksa-
men mv. som følge af øget aktivitet vedr. ekstern censur svarende til den
faktiske udgift. Der er som led heri endvidere adgang til at overføre be-
villinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. til § 20.87.01.
Prøver og eksamen mv.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.87.01. Prøver og
eksamen mv. og øvrige konti på § 20.11. Centralstyrelsen, vedr. udgifter i
overensstemmelse med formålene på § 20.87.01.77. Prøver i dansk som
andetsprog og § 20.87.01.78. Danskprøver for ægtefællesammenførte og
indvandringsprøven.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.82.11. Styrelsen for
It og Læring og § 20.87.01. Prøver og eksamen mv. i forbindelse med it-
baserede opgaver ved prøver og eksamen, herunder nationale test.
§ 20.87.01. 215
20.87.01. Prøver og eksamen mv. (Driftsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
Bevillingen anvendes til afholdelse af udgifter i forbindelse med folkeskolens prøver og test,
til eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser, højere handelseksamen (hhx), højere teknisk
eksamen (htx), eux-fag, studentereksamen og hf-eksamen, til prøven i teoretisk pædagogikum for
de gymnasiale uddannelser, prøver til almen voksenuddannelse og forberedende voksenunder-
visning, til statsborgerskabsprøven, prøver i dansk som andetsprog inkl. studieprøven samt
danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven mv.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 80,0 79,9 80,3 74,7 61,3 56,8 55,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,0 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,5 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 75,8 75,9 80,4 74,8 61,4 56,9 55,1
Årets resultat ............................................... 7,7 4,5 - - - - -
21. Folkeskolens prøver
Udgift .................................................... 36,4 36,6 31,4 29,7 27,4 25,7 25,0
Indtægt .................................................. - 0,7 - - - - -
22. Nationale test
Udgift .................................................... 1,3 3,3 10,4 10,0 5,4 5,0 4,9
38. Eksaminer i erhvervsrettede
ungdomsuddannelser
Udgift .................................................... 1,0 0,8 2,0 2,0 2,3 2,2 2,1
41. Erhvervsgymnasiale eksaminer
Udgift .................................................... 9,1 8,0 8,9 9,1 7,0 6,4 6,2
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
42. Almengymnasiale eksaminer
mv.
Udgift .................................................... 18,1 16,9 14,7 12,4 9,6 9,0 8,8
Indtægt .................................................. 0,4 -0,2 - - - - -
73. Prøver i teoretisk pædagogikum
Udgift .................................................... - - - 1,7 1,5 1,5 1,4
74. Almen voksenuddannelse, prø-
ver mv.
Udgift .................................................... 3,0 2,7 2,9 2,5 2,0 1,9 1,8
75. Forberedende voksenundervis-
ning, prøver mv.
Udgift .................................................... 1,4 1,5 1,6 1,2 1,1 0,9 0,9
Indtægt .................................................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
76. Statsborgerskabsprøven
Udgift .................................................... - - - 0,4 0,4 0,4 0,4
77. Prøver i dansk som andetsprog
Udgift .................................................... 5,3 6,1 6,9 5,4 4,4 3,7 3,4
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
78. Danskprøver for ægtefællesam-
menførte og indvandringsprøven
Udgift .................................................... 0,0 - 1,6 0,4 0,3 0,2 0,2
216 § 20.87.01.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 19,8
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til lov om folkeskolen, jf. LB nr. 665 af 20. juni 2014, afholdes prøver og test i
folkeskolen.
I henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. LB nr. 157 af 17. februar 2015, afholdes eksa-
miner mv. i erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder optagelsesprøven til erhvervsuddan-
nelserne.
I henhold til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksa-
men (htx), jf. LB nr. 768 af 9. juni 2015, afholdes eksaminer til højere handelseksamen (hhx)
og højere teknisk eksamen (htx). I henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) mv., jf. LB nr. 961 af 1. september 2014, afholdes eksa-
miner på fag på gymnasialt niveau.
I henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx), jf. LB nr. 766 af 9. juni 2015,
og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. LB nr. 767 af 9. juni 2015,
afholdes eksaminer til studentereksamen og hf.
I henhold til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. LB nr. 1276 af 11. no-
vember 2013, afholdes prøver i teoretisk pædagogikum.
I henhold til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i for-
hold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen,
jf. LB nr. 1073 af 4. september 2013, afholdes eksaminer i almen voksenuddannelses kompeten-
cegivende enkeltfagsundervisning mv.
I henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
jf. LB nr. 380 af 19. april 2011, tilbydes deltagelse i en skriftlig prøve ved afslutningen af un-
dervisningsforløbene på forberedende voksenundervisning (FVU). Personer, der ikke har deltaget
i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.
I henhold til lov om statsborgerskabsprøve, jf. lov nr. 1456 af 17. december 2013, afholdes
statsborgerskabsprøven.
I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. LB nr. 772 af 10. juni
2015, afholdes danskprøver ved afslutningen af undervisningsforløbene, inkl. studieprøven. Per-
soner, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøverne som selvstuderende.
I henhold til udlændingeloven, jf. LB nr. 1021 af 19. september 2014, afholdes prøver på to
niveauer for ægtefællesammenførte samt prøver for religiøse forkyndere, der ønsker forlænget
ophold i Danmark (Indvandringsprøven).
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Afsluttende prøver og modultest på danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
6,6 12-2013 12-2015
2. Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandrings-
prøven
9,2 12-2013 12-2015
3. Nationale test 3,9 12-2013 12-2015
§ 20.87.01. 217
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, CVR-nr.
29634750.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,5 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,5 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 43,9 43,1 42,4 38,7 35,7 35,0 34,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 43,9 43,1 42,4 38,7 35,7 35,0 34,3
Bemærkninger: Lønsummen kan ikke opgøres i årsværk, da opgavekommissionsmedlemmerne og censorerne er hono-
rarlønnet.
21. Folkeskolens prøver
Bevillingen anvendes til folkeskolens prøver (9.-klasseprøver og 10.-klasseprøver) ved kom-
munale folkeskoler, friskoler og private grundskoler mv. (frie grundskoler) samt andre skoler,
kurser og institutioner mv., som afholder folkeskolens prøver.
Bevillingen anvendes til drift af prøveadministration og til kvalitetsforbedrende initiativer,
f.eks. it og styrkelse af den beskikkede censur. Endvidere anvendes bevillingen til udgifter til
informationsvirksomhed, trykning og distribution af prøver, honorarer til censorer, Copydan mv.
samt til styrkelse af det pædagogiske tilsyn med henblik på kvalitetsforbedringer, herunder nor-
disk samarbejde om eksamen.
Opgaver Mål
1. Folkeskolens prøver Gennemførsel og videreudvikling af folkeskolens prøver i 9. og 10.
klasse.
2. Nationale test Udarbejdelse og drift af nationale evalueringsværktøjer.
3. Prøver og eksaminer på
voksen og ungdomsuddan-
nelser
Gennemførsel og videreudvikling af prøver og eksaminer på voksen-
og ungdomsuddannelserne.
2016-pl
Mio.kr.
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................. 79,6 77,3 76,6 81,2 74,8 61,4 56,9 55,1
1. Folkeskolens prøver 37,8 37,1 36,5 31,7 29,7 27,4 25,7 25,0
2. Nationale test........................................ 1,7 1,3 3,4 10,5 10,0 5,4 5,0 4,9
3. Prøver og eksamener på voksen-
og ungdomsuddannelserne................... 40,1 38,9 36,8 39,0 35,1 28,6 26,2 25,2
218 § 20.87.01.22.
22. Nationale test
Bevillingen anvendes til dækning af udgifter til udarbejdelse og drift af nationale evalu-
eringsværktøjer, herunder it-baserede test, vejlednings-, inspirations og rådgivningsmateriale og
initiativer til fremme af evalueringskulturen på skoler og i kommuner.
Bevillingen anvendes desuden til opgaveproduktion, videreudvikling af de nationale test,
analyser og initiativer til at omlægge testene til at måle i forhold til fagligt fastsatte kriterier.
Der afholdes endvidere udgifter til kompetenceudvikling for opgavekommissioner mv.
38. Eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Bevillingen anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med udvikling, udarbejdelse og
produktion mv. af type- og eksamensopgaver til optagelsesprøven samt casehistorien og materi-
alebank til prøver mv. på erhvervsskoler. Det omfatter blandt andet udgifter til rejsegodtgørelse,
trykning af formelsamlinger og eksamensrelaterede publikationer, Copydan mv. og udgifter i
forbindelse med særlig censur, censormøder, samt udgifter til ekstern censur ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, gymnasier mv. Der kan afholdes udgifter til honorarer samt øvrige
udgifter til særlige censorer på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bi-
stands-, pleje- og omsorgsområdet mv. samt udgifter til videreudvikling og vedligeholdelse af
edb-system til udtrækning af prøvefag. Der kan endvidere afholdes udgifter til honorarer samt
øvrige udgifter til personer, der medvirker ved evaluering af den centrale eksamensadministration
og til styrkelse af det pædagogiske tilsyn med henblik på kvalitetsforbedringer, herunder nordisk
samarbejde om eksamen. Bevillingen anvendes til honorarer til beskikkede censorer, der med-
virker ved udarbejdelse mv. af type- og eksamensopgaver, til aflønning af censorer i forbindelse
med særlig censur samt evaluering af mundtlige eksaminer.
41. Erhvervsgymnasiale eksaminer
Af bevillingen afholdes udgifter til udvikling og produktion af eksamensopgaver og vejle-
dende opgaver mv. til uddannelsen til hhx, uddannelsen til htx og studieforberedende eux-fag
samt udgifter til Copydan og censormøder samt udgifter til ekstern censur mv. ved skriftlig ek-
samen. Der afholdes udgifter til ekstern konsulentbistand samt styrkelse af det pædagogiske til-
syn, herunder udgifter til eksterne censorer, med henblik på kvalitetsforbedrende initiativer samt
nordisk samarbejde om eksamen. Der kan desuden afholdes udgifter til videreudvikling af XPRS.
Udlæg i forbindelse med opgaveproduktion til Færøerne og Grønland refunderes af de færøske
og grønlandske selvstyrer.
42. Almengymnasiale eksaminer mv.
Af bevillingen afholdes udgifter til udvikling og produktion af eksamensopgaver og vejle-
dende opgave til studentereksamen og hf-eksamen, udgifter til Copydan, censormøder, samt ud-
gifter til ekstern censur mv. Der afholdes udgifter til ekstern konsulentbistand, herunder udgifter
til eksterne censorer, med henblik på kvalitetsforbedrende initiativer samt nordisk samarbejde om
eksamen. Der kan desuden afholdes kursusudgifter til tilsynsførende. Endelig kan der afholdes
udgifter til videreudvikling af XPRS. Udlæg i forbindelse med opgaveproduktion til Færøerne
og Grønland refunderes af de færøske og grønlandske selvstyrer.
73. Prøver i teoretisk pædagogikum
Af bevillingen afholdes udgifter til udarbejdelse af eksamensopgaver til teoretisk pædagogi-
kum til lærere på de gymnasiale uddannelser, samt til administration og censur af disse opgaver.
§ 20.87.01.74. 219
74. Almen voksenuddannelse, prøver mv.
Bevillingen anvendes til drift og prøveadministration, trykning og distribution af skriftlige
prøveopgaver, og til kvalitetsforbedrende initiativer, herunder styrkelse af det pædagogiske tilsyn
og nordisk samarbejde om eksamen, samt til information. Af bevillingen kan endvidere afholdes
udgifter til Copydan, rejsegodtgørelse og forsøg, samt udgifter til ekstern censur. Endvidere an-
vendes bevillingen til honorarer til medlemmer af opgavekommissioner.
75. Forberedende voksenundervisning, prøver mv.
Af bevillingen afholdes udgifter til udvikling af prøver, vejledninger, produktion og distri-
bution af skriftlige prøveopgaver. Af bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til Copydan,
rejsegodtgørelse, forsøgs- og udviklingsprojekter, analyser og evaluering i forbindelse med FVU
og nordisk samarbejde om eksamen, samt udgifter til ekstern censur. Der kan af bevillingen
desuden afholdes udgifter til ekstern censur i fængslerne. Udgiften hertil refunderes af Krimi-
nalforsorgen. Bevillingen anvendes primært til honorarer til medlemmer af opgavekommissioner.
76. Statsborgerskabsprøven
Bevillingen anvendes til administration og afholdelse af statsborgerskabsprøven.
77. Prøver i dansk som andetsprog
Bevillingen anvendes til udvikling af modultest og afsluttende danskprøver samt tilhørende
prøveadministration på danskuddannelse for voksne udlændige, herunder honorarer og vikar-
dækning for censorer, medlemmer af opgavekommissioner og medlemmer af arbejdsgrupper mv.
Hertil kommer honorering af konsulentbistand. Bevillingen anvendes desuden til udvikling af og
information om undervisningsindsatsen samt til at støtte konkrete projekter, der har til formål at
styrke danskundervisningen for voksne udlændinge.
78. Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven
Bevillingen anvendes til løbende udvikling, vedligeholdelse og opdatering af danskprøver for
ægtefællesammenførte (f.eks. udvikling af nye opgavetyper, prætest og endelig produktion heraf
mv.). Bevillingen anvendes endvidere til tilretning og udvikling af forberedelsesmateriale og
prøver, nye oplag af forberedelsespakken, ændringer i administrativ understøttelse mv. i forbin-
delse med indvandringsprøven.
Danskprøver for ægtefællesammenførte (A1- og A2-prøver) skal styrke ægtefællesammen-
førtes tilegnelse af dansksproglige kompetencer. A1- og A2-prøven blev vedtaget ved lov nr. 418
af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love.
Endvidere anvendes bevillingen til udvikling, vedligeholdelse og opdatering af Indvan-
dringsprøven, som religiøse forkyndere efter forannævnte lov som udgangspunkt skal bestå for
at forlænge opholdet i Danmark ud over de første syv måneder.
20.89. Forsøg og udvikling mv.
Aktivitetsområde § 20.89. Forsøg og udvikling mv. omfatter bevillinger til finansiering af
forsøgs-, forsknings- og udviklingsprojekter, herunder også formidling af resultater mv. heraf.
Endvidere omfatter aktivitetsområdet bevillinger vedrørende dels tilskud til produktion af under-
visningsmaterialer, vejledning, faglig ekspertise og assistance, dels internationale aktiviteter. En-
delig omfatter aktivitetsområdet driftstilskud til foreninger og organisationer, tilskud til særskilte
aktiviteter med uddannelsesmæssige formål, udgifter til satspuljeinitiativer under Undervisnings-
ministeriet, udgifter til statens selvforsikringsordning samt udgifter til uforudsete og/eller uafvi-
selige behov på Undervisningsministeriets områder.
220 § 20.89.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale om en vækstpakke af juni 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet
Politiske aftaler under § 20. Undervisningsministeriet.
Bevillingen anvendes til finansiering af forsøgs- og udviklingsarbejde mv., analyser, udred-
ninger, evalueringer og initiativer af forskningsmæssig karakter samt undervisningsforsøg med
eksisterende og nye uddannelser. Der kan ydes tilskud til innovationsprojekter, bl.a. vedrørende
internationalisering, herunder lærersamarbejde, nye undervisningsmetoder mv. med andre lande.
Der kan afholdes udgifter til kursus-, konference- og informationsvirksomhed, herunder til eks-
terne deltageres møde- og rejsevirksomhed. Endvidere kan der afholdes udgifter til formidling i
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og ud-
viklingsarbejde mv., § 20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv., og
§ 20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet til
§ 20.11.01. Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.89.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv., § 20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv.,
§ 20.89.03. Driftstilskud mv. til foreninger og organisationer mv. og
§ 20.89.05. Statens selvforsikringsordning.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og ud-
viklingsarbejde mv. til § 20.82.11. Styrelsen for It og Læring i forbindelse
med udførelse af it-opgaver rettet mod uddannelsessektoren.
BV 2.2.9. Der er i forbindelse med talentplejeaktiviteter på Sorø Akademis Skole
adgang til at overføre bevillinger fra § 20.89.01. Forsøgs- og udviklings-
arbejde mv. til § 20.42.51. Sorø Akademis Skole til finansiering af un-
derskud på talentplejeaktiviteter på op til 1,8 mio. kr.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre yderligere bevillinger (lønsum og overhead)
fra hovedkonti under § 20.89. Forsøg og udvikling mv. til § 20.11.01.
Departementet og § 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så-
fremt dele af de anførte aktiviteter, projekter mv. gennemføres i ministeriet
i stedet for ved anvendelse af ekstern konsulent- og teknikerbistand, dog
maksimalt svarende til de faktiske udgifter.
BV 2.2.9.
BV 2.10.5.
Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne under § 20.89.01.
Forsøgs- og udviklingsarbejde mv., § 20.89.03. Driftstilskud mv. til for-
eninger og organisationer mv. og § 20.89.04. Satspuljeinitiativer under
Undervisningsministeriet, til afholdelse af udgifter i forbindelse med ad-
ministration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum,
dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed
adgang til overførsel af bevillinger til § 20.11.01. Departementet og
§ 20.11.31. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.89.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv. og § 20.29.08. Internationale undersøgelser i
grundskolen.
§ 20.89.01. 221
form af udarbejdelse af rapporter mv. og til publicering af disse og af resultater af projekter,
initiativer og andet pædagogisk udviklingsarbejde, herunder udgifter til trykning og distribuering,
samt til uddannelsesråds informationsvirksomhed. I det omfang tilsvarende initiativer iværksættes
centralt, kan der også afholdes udgifter hertil. Endvidere kan der afholdes udgifter i forbindelse
med tilskud til efter- og videreuddannelse af bl.a. ledere og lærere samt tilskud til konsulent-
virksomhed. Endelig kan der afholdes udgifter i forbindelse med uforudsete og/eller uafviselige
behov.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 335,8 124,3 180,2 160,1 191,1 193,2 190,6
Indtægtsbevilling ......................................... 1,8 5,0 7,4 - - - -
10. Forsøg og udvikling mv. uden
tilsagnsordning
Udgift ................................................... 12,6 58,6 24,3 13,2 32,4 32,4 29,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 10,8 42,1 24,3 13,2 32,4 32,4 29,8
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 0,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,3 15,5 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,4 1,7 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,4 1,7 - - - - -
11. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med tværgående og in-
ternationale aktiviteter med til-
sagnsordning
Udgift ................................................... - -0,9 4,8 0,8 71,2 75,5 75,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,9 4,8 0,8 71,2 75,5 75,5
Indtægt ................................................ - 3,3 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 3,3 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 11. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med
tværgående og internationale aktiviteter med tilsagnsordning, underkonto
29. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med grundskole, klub- og fri-
tidstilbud med tilsagnsordning, underkonto 39. Forsøg og udvikling mv. i
forbindelse med erhvervsrettede ungdomsuddannelser med tilsagnsordning,
underkonto 49. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med gymnasiale
uddannelser med tilsagnsordning, underkonto 59. Forsøg og udvikling mv.
i forbindelse med andre ungdomsuddannelser med tilsagnsordning, under-
konto 69. Forsøg og udvikling mv. under EVE med tilsagnsordning og
underkonto 79. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med voksen-, efter-
og videreuddannelse med tilsagnsordning gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
222 § 20.89.01.
29. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med grundskole, klub-
og fritidstilbud med tilsagnsord-
ning
Udgift ................................................... 81,5 3,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 28,3 0,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 53,2 2,8 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,1 - - - - - -
39. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med erhvervsrettede
ungdomsuddannelser med til-
sagnsordning
Udgift ................................................... 108,4 -3,5 13,2 13,0 12,8 12,5 12,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,7 0,4 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 103,8 -4,0 13,2 13,0 12,8 12,5 12,5
Indtægt ................................................ 0,0 - 7,4 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 7,4 - - - -
49. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med gymnasiale uddan-
nelser med tilsagnsordning
Udgift ................................................... 27,2 7,8 24,8 20,3 21,8 21,0 21,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,6 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 25,5 7,8 24,8 20,3 21,8 21,0 21,0
59. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med andre ungdomsud-
dannelser med tilsagnsordning
Udgift ................................................... 39,5 1,1 1,3 1,3 1,1 1,0 1,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 39,3 1,1 1,3 1,3 1,1 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 0,7 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,2 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,5 - - - - - -
69. Forsøg og udvikling mv. under
EVE med tilsagnsordning
Udgift ................................................... 30,0 12,5 42,1 41,6 40,8 40,0 40,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,5 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 23,6 12,5 42,1 41,6 40,8 40,0 40,0
79. Forsøg og udvikling mv. i for-
bindelse med voksen-, efter- og
videreuddannelse med tilsagns-
ordning (tekstanm. 215)
Udgift ................................................... 36,7 45,7 69,6 69,8 10,9 10,7 10,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 35,9 45,7 69,6 69,8 10,9 10,7 10,7
Indtægt ................................................ 0,5 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,5 - - - - - -
§ 20.89.01. 223
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 242,7
I alt .................................................................................................................................. 242,7
10. Forsøg og udvikling mv. uden tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til afholdelse af driftsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af
forsøgs- og udviklingsarbejde mv., der falder inden for formålene på hovedkontoen. Bevillingen
kan endvidere anvendes til afholdelse af udgifter til tilskud, der ikke gives som tilsagn, til forsøgs-
og udviklingsarbejde mv., der falder inden for formålene på hovedkontoen.
11. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med tværgående og internationale aktiviteter med
tilsagnsordning
Bevillingen anvendes bl.a. til finansiering af tilskud til tværgående og internationale forsøgs-
og udviklingsprojekter mv. herunder internationalisering, lærersamarbejde, udvikling af nye un-
dervisningsmetoder mv. med andre lande, nationalt indsats for styrkelse af museernes didaktiske
ressourcer i skolernes undervisning samt tiltag i forbindelse med projekt Ny Nordisk Skole.
Ligeledes kan bevillingen anvendes til finansiering af udgifter i forbindelse med iværksæt-
telse af projekter inden for talentpleje, fortrinsvis inden for tekniske og naturfaglige områder,
herunder stipendier, sommerkurser, forskerspireordningen, konkurrencer nationalt som interna-
tionalt mv.
Endelig kan der af bevillingen afholdes udgifter i forbindelse med garantiforpligtelser, hvor
ministeriet i henhold til tidligere lovgivning har stillet garanti for institutioners lån optaget i Sta-
tens Administration.
Endelig kan bevillingen anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med
tværgående og internationale aktiviteter.
29. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med grundskole, klub- og fritidstilbud med til-
sagnsordning
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. inden for folkeskoleområdet, ef-
terskoleområdet, ungdomsskoleområdet, specialundervisnings- og handicapområdet, herunder
forsøg i praktisk musiske fag i grundskolen. Der kan endvidere anvendes midler til udarbejdelse
af Fælles Mål II for undervisningen i folkeskolen.
Bevillingen kan endvidere anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov på grundskole-
området.
39. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med erhvervsrettede ungdomsuddannelser med
tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. på det erhvervsrettede uddannel-
sesområde, herunder bl.a.:
- Initiativer, der styrker anvendelsen af dansk som andetsprog for tosprogede elever i er-
hvervsuddannelserne,
- Udviklingen af et praktikpladsmarked for nye, korte erhvervsuddannelser,
- Central analyse- og prognosevirksomhed, som via årlige udviklingsredegørelser fra de
faglige udvalg, systematisk skal identificere behovet for - og sikre, at der løbende sker -
en bedre og hurtigere uddannelsesdækning i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i for-
hold til nye beskæftigelsesområder,
- Afslutning af Psykiatrifondens Ungdomsprojekt samt yderligere afdækning og spredning
af virksomme metoder til at fastholde unge med psykiske handicap og svære psykiske
problemer i uddannelse,
224 § 20.89.01.39.
Indtægtsbevillingen anvendes til en forstærket indsats for flere praktikpladser.
49. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med gymnasiale uddannelser med tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i gymnasiale uddannelser, her-
under udvikling af kursusvirksomhed i forbindelse med efter- og videreuddannelse af lærere og
ledere i de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.
Desuden anvendes bevillingen til analyser, konferencer og videndeling inden for de gymna-
siale uddannelser.
59. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med andre ungdomsuddannelser med tilsagns-
ordning
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. inden for produktionsskoleområ-
det.
Bevillingen kan desuden anvendes til udgifter til støtte af et projekt, der skal anvende og
videreudvikle familiesamarbejde som metode til fastholdelse i uddannelse.
Endelig kan bevillingen anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med
andre ungdomsuddannelser.
69. Forsøg og udvikling mv. under EVE med tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i arbejdsmarkedsuddannelser.
Bevillingen kan anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde iværksat af undervisningsmini-
steren, eller et efteruddannelsesudvalg på anmodning af undervisningsministeren, omkring ar-
bejdsmarkedsuddannelser.
Bevillingen kan desuden anvendes til kvalitetssikring mv. i forbindelse med enkeltfag, der
er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, dog kun for så vidt at udvikling mv. angår forhold,
der vedrører enkeltfagenes relation til fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddan-
nelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014.
Bevillingen anvendes til tværgående udviklingsprojekter på arbejdsmarkedsuddannelserne
med henblik på at fremme tværgående innovation, forsøg og udvikling af pædagogik og under-
visningens organisering og tilrettelæggelse. Formålet er at styrke arbejdsmarkedsuddannelsernes
kvalitet og effekt.
- Indberetning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gen-
nemførelse af den enkelte elevs EGU,
- Til at fremme erhvervsuddannelsernes kvalitet herunder styrket differentiering, udvikling
og implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på hver enkelt erhvervs-
skole, samt en stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel. Midlerne
til initiativerne udmøntes efter objektive kriterier,
- Centralt og decentralt initierede initiativer, som understøtter den samlede praktikplads-
indsats, herunder indsatsen for at forebygge frafald. Dette gælder især indsatsen med for-
midling og opsøgning af praktikpladser, vejledning af elever om praktik- og beskæftigel-
sesmuligheder samt udvikling af mere præcise værktøjer til registrering af frafald. Der kan
af bevillingen afholdes udgifter til initiativer med sigte på yderligere vidensdeling, koordi-
nering og udvikling af skolernes praktikpladsopsøgende indsats, samt til overvågning,
evaluering og formidling af resultaterne af den samlede praktikpladsindsats samt
- Udvikling af nye erhvervsuddannelser og nedsættelse af udviklingsudvalg. Udviklingsud-
valgene kan nedsættes efter undervisningsministerens bestemmelse til at varetage de opga-
ver og funktioner, som varetages af faglige udvalg bl.a. med henblik på at etablere uddan-
nelser, hvis organisationerne, de faglige udvalg eller rådet for grundlæggende erhvervsret-
tede uddannelser ikke viser handlekraft på området.
- Bevillingen kan endvidere anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse
med erhvervsrettede ungdomsuddannelser og grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
§ 20.89.01.79. 225
79. Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse med til-
sagnsordning (tekstanm. 215)
Bevillingen anvendes til forsøgs- og udviklingsarbejde mv. på voksen- og efteruddannelses-
området.
Bevillingen kan desuden anvendes til konkrete projekter i forbindelse med ungdomsuddan-
nelsen for unge med særlige behov, der kan forbedre Ungdommens Uddannelsesvejlednings
indsats over for målgruppen blandt andet ved, at unge udviklingshæmmede på frivillig basis
medvirker til information og udbredelse af erfaringer.
Der er afsat 48,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016 til VEU-centrene, jf. Aftale mellem
regeringen(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti for 2013. Der skal i 2016 tages stilling
til udmøntningen af midlerne fra 2017 og frem.
Der er derudover afsat 10,0 mio. kr. i 2015 og 2016 til VEU-centrene, jf. Aftale om en
vækstpakke af juni 2014.
Derudover kan bevillingen anvendes til etablering af fjernundervisningstilbud inden for FVU,
forsøg med FVU vedrørende mundtlige færdigheder i dansk særligt tilrettelagt for tosprogede,
støtte for læsesvages muligheder samt trykning af uddannelsesbeviser, certifikater mv.
Endelig kan bevillingen anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med
voksen-, efter- og videreuddannelse.
20.89.02. Faglig ekspertise og assistance mv. (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 3,8 3,5 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2
Udgift ........................................................... 2,2 2,2 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2
Årets resultat ............................................... 1,6 1,3 - - - - -
10. Faglig ekspertise og assistance
Udgift .................................................... 2,2 2,2 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2
3. Hovedformål og lovgrundlag
Frikøb mv. af ekstern faglig ekspertise og assistance i forbindelse med styrkelse af faglighed,
ad hoc opgaver i forbindelse med nye uddannelsesinitiativer mv.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 20.11.01. Departementet, CVR-nr. 20453044.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
1. Styrkelse af dansk som frem-
medsprog i Island
Som en del af et flerårigt dansk-islandsk samarbejdsprojekt
om styrkelsen af danskundervisningen i Island udsendes to
danske lærere til Island, hvor de i et skoleår knyttes til en
kommune eller et skoledistrikt med henblik på forskellig vis
at fremme danskundervisningen. Ligeledes udsendes en
dansk lektor til opgaver med fremme af faget dansk på Is-
lands Pædagogiske Universitet.
226 § 20.89.02.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1,9 1,8 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1,9 1,8 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Bemærkninger: Lønsummen vedrører frikøb af faglig ekspertise og kan ikke opgøres i årsværk.
10. Faglig ekspertise og assistance
Lønsummen anvendes til frikøb af ekstern faglig ekspertise og assistance i forbindelse med
styrkelse af fagligheden, ad hoc opgaver i forbindelse med nye uddannelsesinitiativer og til eks-
tern honorering af foredragsholdere samt kursusledere i forbindelse med kursus- og konference-
virksomhed. Desuden kan der afholdes udgifter til rejse- og mødevirksomhed i tilknytning til
ekstern faglig ekspertise og assistance. Herunder afholdes bl.a. udgifter til udsendelse af danske
rejselærere og studielektorer til Island, til varetagelse af koordinerings- og tilsynsopgaver ved
Europaskolerne, til eksterne udvalg og arbejdsgrupper om læreplaner og vejledninger mv. samt
yde tilskud til en økonomikonsulentordning med henblik på at fremme effektiv institutionsdrift.
2. Faglig bistand ved udarbejdelse
af læreplaner, faglige oplæg mv.
Som opfølgning på uddannelsesreformer og gennemførelse
af regeringsgrundlaget i øvrigt udarbejdes læreplaner, vej-
ledninger, faglige oplæg, herunder bl.a. i eksterne arbejds-
grupper.
3. Koordinerings- og tilsynsopga-
ver ved Europaskolerne
På de 14 Europaskoler, jf. § 20.84.31. Europaskolerne, un-
dervises mange danske elever, der er ansat danske lærere, og
der ydes dansk psykolog- og studievejledningsbistand. Der
frikøbes faglig bistand til koordinerings- og tilsynsopgaver i
forbindelse hermed.
4. Anden faglig bistand Der kan eksempelvis være tale om ekstern honorering af fo-
redragsholdere samt kursusledere i forbindelse med kursus-
og konferencevirksomhed.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................. 3,8 3,5 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ................. - - - - - - -
1. Styrkelse af dansk som fremmed-
sprog i Island.................................... 1,6 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
2. Faglig bistand ved udarbejdelse af
læreplaner, faglige oplæg mv. ......... 1,7 1,4 1,2 1,2 1,1 1,0 0,9
3. Koordinerings- og tilsynsopgaver
ved Europaskolerne.......................... 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
4. Anden faglig bistand........................ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 20.89.03. 227
20.89.03. Driftslignende tilskud mv. til foreninger og organisationer mv. (tekstanm.
3, 144 og 214) (Reservationsbev.)
Af bevillingen ydes driftslignende tilskud til foreninger og organisationer mv. samt tilskud
til særskilte aktiviteter med uddannelsesmæssige formål mv. Der kan endvidere af bevillingen
afholdes driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af de på kontoen anførte aktiviteter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 110,1 133,8 123,6 122,2 120,0 117,6 115,3
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,1 - - - - -
10. Driftslignende tilskud til for-
eninger og organisationer samt
udgifter til særskilte aktiviteter
med uddannelsesmæssige formål
mv. uden tilsagnsordning
Udgift ................................................... 80,3 104,5 0,5 0,3 0,5 0,4 -1,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,7 1,5 0,5 0,3 0,5 0,4 -1,9
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 74,6 102,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,1 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,1 - - - - -
20. Driftslignende tilskud til for-
eninger og organisationer med
tilsagnsordning
Udgift ................................................... 14,6 14,7 31,9 31,9 31,3 30,8 30,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,6 14,7 31,9 31,9 31,3 30,8 30,8
25. Særskilte aktiviteter med uddan-
nelsesmæssige formål mv. med
tilsagnsordning
Udgift ................................................... - - 50,6 51,9 50,9 49,8 49,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 50,6 51,9 50,9 49,8 49,8
30. Driftstilskud til videnpædagogi-
ske aktivitetscentre med til-
sagnsordning
Udgift ................................................... 13,2 12,6 20,5 18,3 17,9 17,6 17,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,2 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 20. Driftslignende tilskud til foreninger og or-
ganisationer med tilsagnsordning, underkonto 25. Tilskud til særskilte ak-
tiviteter med uddannelsesmæssige formål mv. med tilsagnsordning, under-
konto 30. Driftstilskud til videnspædagogiske aktivitetscentre med til-
sagnsordning og underkonto 35. Tilskud til Nationalt Center for Natur,
Teknik og Sundhed med tilsagnsordning gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
228 § 20.89.03.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,0 12,5 20,5 18,3 17,9 17,6 17,6
35. Tilskud til Nationalt Center for
Natur, Teknik og Sundhed med
tilsagnsordning
Udgift ................................................... - - 20,1 19,8 19,4 19,0 19,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 20,1 19,8 19,4 19,0 19,0
40. Elevrådgivning
Udgift ................................................... 2,0 2,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 42,6
I alt .................................................................................................................................. 42,6
10. Driftslignende tilskud til foreninger og organisationer samt udgifter til særskilte aktivi-
teter med uddannelsesmæssige formål mv. uden tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til afholdelse af driftsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af de
på hovedkontoen anførte aktiviteter. Bevillingen kan endvidere anvendes til afholdelse af udgifter
til tilskud, der ikke gives som tilsagn, der falder inden for formålene på hovedkontoen.
20. Driftslignende tilskud til foreninger og organisationer med tilsagnsordning
Af bevillingen kan ydes driftslignende tilskud til foreninger og organisationer:
- Skoletjenesten ved Odense Zoo,
- Skoletjenesten i København,
- Skoletjenesten på Vestsjælland,
- Lejrskoleskibet Fylla,
- Produktionsskolen Vejen (tidl. Stenderup Produktionshøjskole),
- DSE (elevorganisation),
- Nordisk Lejrskole & Kursuscenter,
- Unesco-nationalsamlingerne ved Moesgård Museum. Samlingerne udlånes til skoler og
seminarer,
- Fultonstiftelsen,
- Foreningen Skole og Forældre,
- Dansk Skoleidræt,
- Videreførelse af Ungdomsbyen i forbindelse med lukning af Statens Pædagogiske For-
søgscenter, der ophørte 31. juli 2007, jf. lov nr. 121 af 27. februar 2006 om ophævelse
af lov om statsskole som forsøgscenter for 8.-10.- skoleår,
- Ungdomsskoleforeningen vedrørende konsulentvirksomhed på ungdomsskoleområdet,
- Ungdomsringen vedrørende konsulentvirksomhed på ungdomsskoleområdet,
- Forældrerådgivning (under foreningen Skole og Forældre),
- Erhvervsskolernes Elev-Organisation,
- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
- SOSU-Lederforeningen,
- Danske Erhvervsskoler,
- Foreningen af danske Landbrugsskoler,
- Lederforeningen for AMU,
- SkillsDenmark vedrørende konkurrencer inden for erhvervsuddannelserne,
§ 20.89.03.20. 229
25. Særskilte aktiviteter med uddannelsesmæssige formål mv. med tilsagnsordning
Af bevillingen kan afholdes udgifter til følgende særskilte aktiviteter med uddannelsesmæs-
sige formål mv.:
- Elevorganisationen DGS,
- Gymnasieskolernes Rektorforening,
- Ved opfyldelse af nærmere fastsatte retningslinjer kan der afholdes tilskud til udgifter til
Operation Dagsværk,
- Produktionsskoleforeningen,
- Lederforeningen for VUC,
- Sex og Samfunds gennemførelse af den årlige Uge Sex kampagne overfor børn og unge
i bl.a. folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,
- Dansk Naturvidenskabsfestival v. Danish Science Factory (tidl. Dansk Naturvidenskabs-
formidling),
- Røde Kors Nordisk United World College.
- Handicappuljen vedrørende tilskud til organisationer og foreninger som led i forsøg og
udvikling indenfor handicap- og specialundervisningsområdet,
- Handicapkonferencen,
- Informationsmøde vedrørende tosprogede elever,
- Informationsmøde vedrørende specialundervisning,
- Skriverprisen vedrørende litteratur for læsesvage,
- Undervisiningsmiljøprisen,
- Springfrøprisen,
- Undervisningsmiddelprisen,
- Udvikling af erhvervspædagogiske aktiviteter og læreres og lederes kompetencer på er-
hvervsuddannelserne,
- Tilskud til efteruddannelsesudvalgene til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser,
AMU-uddannelser og undervisningsmaterialer mv. samt afholdelse af udgifter til analyser,
evalueringer mv. i forbindelse hermed. Herudover kan der afholdes udgifter og ydes til-
skud i forbindelse med udvikling, revision og evaluering af efter- og videreuddannelse til
lærerne på arbejdsmarkedsuddannelser samt på enkeltfag, der er optaget i fælles kompe-
tencebeskrivelser. Endelig kan der inden for AMU-området afholdes udgifter til køb af
eksterne konsulenter, evaluering, kursus-, konference og informationsvirksomhed, publi-
cering og anden formidling af de igangsatte initiativer, herunder udgifter til trykning og
distribution mv.,
- Tilskud til faglige foreninger, lærergrupper og universiteter, der gennem et internationalt
netværk afholder naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer mv.,
- Kontingent vedrørende Center for Ungdomsforskning (CeFU),
- Kontingent vedrørende Standing International Conference of Inspectorates (SICI)
- DK-USA-udvekslingsprogram på erhvervsuddannelsesområdet,
- Forsøgs- og udviklingstiltag på produktionsskolerne,
- Joint Committee, der har til opgave at styrke det økonomiske og tekniske samarbejde
mellem Danmark, Grønland og USA særligt inden for områderne forskning, sundhed,
teknologi, energi, miljø, uddannelse, kultur, turisme, flytrafik og handel,
- Projekt frivillig, der har til opgave at etablere partnerskaber mellem frivillige organisatio-
ner og uddannelsesinstitutioner eller kommunale institutioner,
- Europæisk Udviklingscenter, Agenturet for specialundervisning i Odense, der har til op-
gave at medvirke til at forbedre kvaliteten i undervisningen og uddannelsen af handicap-
pede i Europa og bidrage til skabelsen af sammenhængende og permanente rammer for
det fremtidige europæiske samarbejde om undervisning og uddannelse af handicappede.
- Efterskoleforeningen (tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter mv.),
- Sikring af Den Skolehistoriske Samling og eventuelt andre overdragne samlinger,
230 § 20.89.03.25.
30. Driftstilskud til videnpædagogiske aktivitetscentre med tilsagnsordning
Af bevillingen kan ydes driftstilskud til videnspædagogiske aktivitetscentre. Fra 2016 og frem
indgår ulovbestemte tilskud til videnspædagogiske aktiviteter efter kommunalfuldmagtsreglerne,
som Undervisningsministeriet overtog fra amterne i forbindelse med kommunalreformen.
Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at de enkelte centre opfylder en række centralt
fastsatte mål- og resultatkrav. Der foretages en løbende evaluering af centrenes virksomhed. Re-
sultatet af denne evaluering indgår i fastsættelsen af tilskuddets størrelse i de enkelte finansår.
35. Tilskud til Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed med tilsagnsordning
Der kan af bevillingen ydes tilskud til den selvejende institution Nationalt Center for Natur,
Teknik og Sundhed. Centrets formål er at øge interessen for rekrutteringen til og kvaliteten af
undervisningen i natur, teknik og sundhed ved at styrke, forny og udvikle undervisningen og sikre
en bedre sammenhæng i indsatsen mellem forskellige parter. Centret yder støtte til projekter, der
fremmer centerets formål og sørger for erfaringsspredning herfra og fra andre projekter.
40. Elevrådgivning
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2014.
20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministeriet (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.)
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til ét- og flerårige forsøg og initiativer inden for
ministerområdet, finansieret af satspuljen.
Der er adgang til afholdelse af driftsudgifter som led i gennemførelsen af aktiviteterne på
hovedkontoen.
- Tilskud til internationale uddannelsesaktiviteter herunder vedrørende Certificate supple-
ments og Refernet,
- Foreningen af Frie Fagskoler (tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter mv.),
- Foreningen af Frie Fagskoler,
- Auschwitz-dagen.
Af bevillingen ydes tilskud til følgende centre:
- Sagnlandet Lejre
- Middelaldercentret, Nykøbing Falster
- Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde
- Historiecenter Dybbøl Banke
- AQUA Akvarium og Dyrepark
- Ribe Vikingecenter
- Vadehavscentret
- Økolariet
- Experimentarium
- Kulturcentret Assistens
- Tycho Brahe Planetarium
- Lille Vildmosecentret
- Geocenter Møns Klint
- NaturBornholm
- Bornholms Middelaldercenter
- Universe
§ 20.89.04. 231
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,2 15,5 13,9 10,6 12,8 4,1 -
10. Satspuljeinitiativer uden til-
sagnsordning
Udgift ................................................... - 2,4 0,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,4 0,1 - - - -
29. Satspuljeinitiativer vedrørende
grundskoleområdet med tilsagns-
ordning
Udgift ................................................... 2,5 0,8 4,2 2,5 6,7 4,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 0,8 4,2 2,5 6,7 4,1 -
39. Satspuljeinitiativer vedrørende
erhvervsrettede ungdomsuddan-
nelser med tilsagnsordning
Udgift ................................................... - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,2 - - - - -
59. Satspuljeinitiativer vedrørende
andre ungdomsuddannelser med
tilsagnsordning
Udgift ................................................... - 5,3 3,5 2,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 5,3 3,5 2,0 - - -
79. Satspuljeinitiativer vedrørende
voksen-, efter- og videreuddan-
nelse med tilsagnsordning
Udgift ................................................... 7,7 6,8 6,1 6,1 6,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,7 6,8 6,1 6,1 6,1 - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud under underkonto 29. Satspuljeinitiativer vedrørende grundskole-
området med tilsagnsordning, underkonto 39. Satspuljeinitiativer vedrø-
rende erhvervsrettede ungdomsuddannelser med tilsagnsordning, under-
konto 59. Satspuljeinitiativer vedrørende andre ungdomsuddannelser med
tilsagnsordning og underkonto 79. Satspuljeinitiativer vedrørende voksen-,
efter- og videreuddannelse med tilsagnsordning gives som tilsagn.
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
232 § 20.89.04.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,4
I alt .................................................................................................................................. 13,4
10. Satspuljeinitiativer uden tilsagnsordning
Bevillingen anvendes til afholdelse af driftsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af
satspuljeinitiativer, der falder inden for formålene på hovedkontoen. Bevillingen kan endvidere
anvendes til afholdelse af udgifter til tilskud, der ikke gives som tilsagn, til satspuljeinitiativer,
der falder inden for formålene på hovedkontoen.
29. Satspuljeinitiativer vedrørende grundskoleområdet med tilsagnsordning
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til forsøg vedrørende tidlig identifikation af læse-
og regnevanskeligheder samt sprogforståelsesvanskeligheder, øget rummelighed i grundskolen,
samt til forsøgsordning med åben rådgivning hos skolepsykologer.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en indsats for anbragte børn og unge. Indsatsen
skal sikre en aktiv inddragelse af kommunerne og de interne skoler for at sikre, at flere anbragte
børn og unge på interne skoler på anbringelsessteder får videre uddannelse end grundskolen.
Initiativet skal understøtte skolernes efterlevelse af reglerne for undervisningen ved udarbejdelse
af vejledninger, inspirationsmateriale og ved rådgivning. Indsatsen skal formidle eksempler på
god undervisningspraksis og god tilsynspraksis.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til skolerettede indsatser til at styrke det faglige ni-
veau blandt elever med svag social baggrund og udsatte børn og unge i folkeskolen. Initiativet
identificerer, afprøver og udbreder en række lovende og dokumenterede indsatser og metoder,
som understøtter børnenes faglige niveau i undervisningen. I dele af initiativet indgår ansøg-
ningspuljer til kommuner, der ønsker at deltage i afprøvningen.
Af bevillingen kan afholdes udgifter til etablering og drift af initiativet blandt andet gennem
afholdelse af temamøder, konferencer og netværksaktiviteter. Der kan endvidere afholdes udgifter
til evaluering af initiativet.
39. Satspuljeinitiativer vedrørende erhvervsrettede ungdomsuddannelser med tilsagnsord-
ning
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til kortlægning af nye støtteformer for uddannelses-
søgende med psykiske vanskeligheder samt gennemførelse af forsøgsforløb.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til forsøg med bedre overgang til ungdomsuddan-
nelser og fastholdelse på erhvervsuddannelserne.
59. Satspuljeinitiativer vedrørende andre ungdomsuddannelser med tilsagnsordning
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til videreførelse af Taleinstituttets produktionssko-
leprojekt for en ekstraordinær indsats i forhold til produktionsskoleelever med læse-, stave og
matematikvanskeligheder.
Bevillingen anvendes til finansiering af forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesrettede
aktiviteter til unge med særlige behov. Forsøget gennemføres af TV Glad og skal sikre de unge
bedre muligheder for at gennemføre eller deltage i uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter inden
for rammerne af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
§ 20.89.04.79. 233
79. Satspuljeinitiativer vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse med tilsagnsordning
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til analyse af voksen- og efteruddannelsesområdet
samt til en videreførsel af Netværkslokomotivet.
20.89.05. Statens selvforsikringsordning (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,5 27,9 40,1 39,6 38,9 38,9 38,9
10. Statens selvforsikringsordning
Udgift ................................................... 19,5 27,9 40,1 39,6 38,9 38,9 38,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 19,5 27,8 39,1 38,6 37,9 37,9 37,9
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,1
I alt .................................................................................................................................. 13,1
10. Statens selvforsikringsordning
Af bevillingen kan der afholdes udgifter i forbindelse med statens selvforsikringsordning og
Arbejdsskadestyrelsen (erstatningsudgifter mv.) og Ankestyrelsen.
20.89.06. Partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø (tekstanm. 3 og
144) (Reservationsbev.)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Partssamarbejde i folkeskolen
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Der er adgang til at overføre op til 10 pct. af midlerne fra § 20.89.06.
Partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø til § 20.11.01. De-
partementet, der varetager sekretariatsfunktioner i forbindelse med imple-
menteringen af partssamarbejdet. Op til 2/3 af de overførte midler kan
anvendes som lønsum.
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn.
234 § 20.89.06.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 12,9
I alt .................................................................................................................................. 12,9
10. Partssamarbejde i folkeskolen
Bevillingen anvendes til partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø på folkesko-
leområdet. Det er partsudvalgenes opgave at fastlægge den konkrete udformning og gennemfø-
relse af indsatsområderne samt behandle projektansøgninger og prioritere midlerne. Anvendelsen
af midlerne besluttes af de enkelte udvalg. Der kan gennemføres fælles initiativer mellem ud-
valgene på tværs af målgrupper.
20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø (Driftsbev.)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Dansk Folkeparti om
et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under
§ 20. Undervisningsministeriet.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 7,8 8,4 7,9 7,7 7,6 7,5 7,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... - -0,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,1 0,1 0,1 1,6 1,6 1,6 1,6
Udgift ........................................................... 7,9 8,0 8,0 9,3 9,2 9,1 8,9
Årets resultat ............................................... 0,0 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 7,8 8,0 8,0 7,8 7,7 7,6 7,4
Indtægt .................................................. 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,2 - - 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt .................................................. 0,1 - - 0,5 0,5 0,5 0,5
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,3
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med modtagelse af tilskud fra eksempelvis EU eller øvrige mini-
sterier samt modtagelse af deltagerbetaling mv.
§ 20.89.15. 235
Den akkumulerede reserverede bevilling anvendes i 2015 til følgende formål:
3. Hovedformål og lovgrundlag
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er oprettet i henhold til lov nr. 166 af 14.
marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Centret skal medvirke til at sikre og
udvikle et godt undervisningsmiljø. Centret har til opgave at vejlede og rådgive elever, stude-
rende, uddannelsessteder og myndigheder i alle spørgsmål om undervisningsmiljø. Centret fun-
gerer som den fælles indgang til viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet
i hele uddannelsessystemet.
I henhold til lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, jf. LB nr. 167 af 20.
februar 2015, har DCUM også opgaver på dagtilbudsområdet i relation til børnemiljø. Centret
har til opgave at vejlede og rådgive dagtilbuddene om børnemiljøspørgsmål. Centret skal under-
støtte arbejdet med børnemiljø, og det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan,
hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind-
drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Yderligere oplysninger om DCUM findes på www.dcum.dk.
Virksomhedsstruktur
20.89.15. Dansk Center for Undervisningsmiljø, CVR-nr. 26556805.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Den konkrete udmøntning af ovenstående mål afspejler en prioritering af aktiviteter og ind-
satsområder i forhold til centrets forskellige målgrupper. Opfyldelse og vægtning af de tre sty-
Formål Beløb i alt Tidspunkt for Forventes afsluttet
(mio. kr.) reservation (indtægtsført)
1. Trivselsprojektet ................................ 0,3 12-2014 10-2015
Opgaver Mål
1. Opbygning af viden om arbej-
det med børne- og undervisnings-
miljø
Centret producerer, indsamler og formidler relevant viden på
et højt fagligt niveau om et godt børnemiljø og et godt un-
dervisningsmiljø til gavn for alle i dagtilbud og for alle på
uddannelsessteder.
2. Udvikling af metoder og værk-
tøjer til vurdering og dialog om
børne- og undervisningsmiljø
Centret udvikler værktøjer til praktikernes arbejde med et
godt børnemiljø og et godt undervisningsmiljø i alle dagtilbud
og på alle uddannelsessteder.
Centret understøtter folkeskolernes arbejde med styrket trivsel
i folkeskolen ved at yde support til skoler og kommuner
vedrørende anvendelsen af det nationale trivselsmåleværktøj
Termometeret med henblik på at sikre, at kommunerne kan
opfylde bekendtgørelsens krav om indberetning af data fra en
årlig obligatorisk måling af trivsel, undervisningsmiljø, ro og
orden blandt elever i folkeskolen.
3. Styrkelse af dialogen om ud-
vikling af børne- og undervis-
ningsmiljø
Centret yder vejledning og rådgivning om børne- og under-
visningsmiljø gennem dialog med centrets brugere, praktikere
og andre interessenter på alle niveauer inden for dagtilbud og
på uddannelsessteder.
236 § 20.89.15.
ringsmål for centrets virke skal for at give et fyldestgørende og dækkende billede ses over en
årrække.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,1 0,1 1,6 1,6 1,6 1,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - - 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,1 - - 0,5 0,5 0,5 0,5
6. Øvrige indtægter .................................... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 8 8 7 10 10 10 9
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 4,3 4,6 4,1 5,1 5,0 4,9 4,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,2 - - 1,1 1,1 1,1 1,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 4,1 4,6 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,3 0,3 0,3 0,1 - - -
+ anskaffelser .............................................. - - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 -0,3 - 0,1 - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,3 0,2 0,3 - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 30,0 - - - -
Bemærkninger: Egenkapitalen i alt svarer til den bogførte egenkapital primo 2015.
2016-pl R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.......................................... 8,0 8,1 8,2 9,3 9,2 9,1 8,9
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration .............. 2,1 2,1 2,2 2,1 2,0 2,0 2,0
1. Opbygge og formidle viden om
det gode undervisningsmiljø og
børnemiljø...................................... 2,2 2,2 2,2 2,7 2,7 2,7 2,6
2. Udvikle handlingsorienterede
værktøjer........................................ 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5
3. Rådgive og vejlede om undervis-
ningsmiljø og børnemiljø.............. 1,1 1,2 1,2 1,9 1,9 1,9 1,8
§ 20.89.15.10. 237
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen anvendes til drift af centret i henhold til lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers
og studerendes undervisningsmiljø. Udgifter til information samt modtagelse og behandling af
ansøgninger i forbindelse med den årlige uddeling af Undervisningsmiljøprisen afholdes af be-
villingen. Bevillingen anvendes desuden til drift af centrets opgaver i henhold til lov om dag-,
fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Dansk Center for Undervisningsmiljø kan påtage sig pædagogiske og børne- og undervis-
ningsmiljømæssige konsulentopgaver efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Konsulent-
opgaverne består af individuel og konkret rådgivning, som ikke ligger inden for centrets generelle
rådgivning, herunder udviklingsopgaver og bygherrerådgivning ved institutions-, uddannelses- og
bygningsfusioner samt konsulentydelser ved campusplanlægning og -byggeri mv. Aktiviteterne
skal sikre, at Dansk Center for Undervisningsmiljø kan tilgodese alle målgruppers behov for vi-
den, rådgivning og vejledning.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Dansk Center for Undervisningsmiljø kan modtage tilskud til projekter, som understøtter re-
former, forandringer og udviklingspotentialer, der vedrører børne- og undervisningsmiljø, efter
reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder fra programmidler, offentlige fond-
smidler, samarbejdsaftaler og ekstern fundraising. Aktiviteterne skal sikre, at Dansk Center for
Undervisningsmiljø kan tilgodese alle målgruppers behov for viden, rådgivning og vejledning.
238 § 20.9.
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205)
Hovedområde § 20.9. Støtteordninger mv. omfatter bevillinger til statens voksenuddannel-
sesstøtte (SVU) til uddannelser på folkeskole- og gymnasialt niveau, VEU-godtgørelse, statslig
elevstøtte til efterskoleelever, støtteordninger vedrørende personlig befordring mv., specialpæda-
gogisk støtte til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ved ungdomsuddan-
nelser mv. samt forskellige andre støtteordninger.
Udbetaling af tilskud
§ 20.9. Støtteordninger mv. er omfattet af anmærkningerne i afsnittet NemKonto under § 20.
Undervisningsministeriet.
20.92. Støtte til befordring
Aktivitetsområde § 20.92. Støtte til befordring omfatter bevillinger til støtteordninger ved-
rørende personlig befordring mv. under henholdsvis § 20.92.01. Befordringsrabat til elever ved
lejrskolerejser med DSB, § 20.92.03. Befordringstilskud mv. og § 20.92.04. Befordringsrabat
vedrørende ungdomsuddannelser mv.
20.92.01. Befordringsrabat til elever ved lejrskolerejser med DSB (tekstanm. 138)
Fra og med 1990 er der ydet tilskud til DSB til fribefordring ved lejrskolerejser mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 52,9 53,5 54,0 54,5 54,5 54,5 54,5
10. Befordringsrabat til elever ved
lejrskolerejser med DSB
Udgift ................................................... 52,9 53,5 54,0 54,5 54,5 54,5 54,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 52,9 53,5 54,0 54,5 54,5 54,5 54,5
10. Befordringsrabat til elever ved lejrskolerejser med DSB
Bevillingen anvendes til fribefordring ved rejser med DSB til og fra lejrskoleophold og til
rabat ved rejser til særlige sommerferieophold (feriekolonier). Der er indgået aftale med DSB om
ordningens omfang og de nærmere vilkår for opnåelse af frirejse mv., jf. BEK nr. 1009 af 16.
november 2000 om fribefordring af skoleelever m.fl. Administrationen af fribefordringsordningen
varetages af DSB i henhold til denne bekendtgørelse.
20.92.03. Befordringstilskud mv. (Reservationsbev.)
I henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni
2015, ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsaf-
delinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale.
§ 20.92.03. 239
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,2 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
20. Befordring af elever i erhvervs-
uddannelser mv.
Udgift ................................................... 5,2 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,2 4,2 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
20. Befordring af elever i erhvervsuddannelser mv.
Af bevillingen ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere un-
dervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Der kan endvidere ydes til-
skud til nedbringelse af særligt store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre
elever på godkendte erhvervsuddannelser. Reglerne om tilskud er fastsat i BEK nr. 1152 af 13.
december 1996 om tilskud til visse befordringsudgifter for elever under erhvervsuddannelse.
Staten yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever mellem bopæl og skole. Staten
yder rabat til befordring for erhvervsuddannelseselever mellem bopæl og skole i henhold til lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv., jf. LB 773 af 9. juni
2015.
20.92.04. Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelserne mv. (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse af april 2013.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 138,6 120,6 160,8 167,2 167,2 167,2 167,2
10. Befordringsrabat vedrørende
ungdomsuddannelser mv.
Udgift ................................................... 138,6 120,6 160,8 167,2 167,2 167,2 167,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 138,6 120,6 160,8 167,2 167,2 167,2 167,2
10. Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser mv.
Bevillingen anvendes til rabat til elever i ungdomsuddannelser mv. ved køb af abonne-
mentskort til befordring i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser mv., jf. LB nr. 773 af 10. juni 2015. Rabatten ydes som refusion til trafiksel-
skaber mv.
Administrationen af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
mv. varetages af Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er opført under § 19.11.06. Sty-
relsen for Videregående Uddannelser.
240 § 20.92.04.10.
Centrale aktivitetsoplysninger:
20.93. Støtteordninger for voksne
Aktivitetsområde § 20.93. Støtteordninger for voksne omfatter Statens Voksenuddannelses-
støtte (SVU) til uddannelser på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau.
Desuden omfatter aktivitetsområdet deltagerstøtte ved voksen- og efteruddannelse afholdt
inden for rammen omfattet af rådgivning fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
herunder indbetalinger til ministeriet fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til hel eller delvis
finansiering af udgifter i forbindelse hermed, samt deltagerstøtte ved Træningsskolens arbejds-
markedsuddannelser (TAMU).
Satsen for ydelserne (ekskl. TAMU) svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats til fuldtidsun-
dervisning og justeres forholdsmæssigt, når der er tale om deltidsundervisning.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
20.93.11. Statens voksenuddannelsesstøtte (Lovbunden)
Kontoen er omfattet af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialis-
tisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser af februar 2014, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
I henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. LB nr. 340 af 1. april 2015, ydes
der støtte til voksne, beskæftigedes uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse.
Formålet med ordningen er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage i denne type
undervisning. Undervisning på folkeskoleniveau omfatter blandt andet forberedende voksenun-
dervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning, jf. LB nr. 380 af 19. april 2011, LB nr.
1073 af 4. september 2013 om almen voksenuddannelse, lov om specialundervisning for voksne,
jf. LB nr. 929 af 25. august 2011, og lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, jf. LB nr.
772 af 10. juni 2015.
SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse gives til uddannelses-
søgende fra det fyldte 25. år og frem til folkepensionsalderen for en periode på op til 40 uger.
Dog kan 20- til 24-årige herudover få SVU til deltagelse i forberedende voksenundervisning eller
specialundervisning for voksne i op til 18 uger omregnet til heltid. Det er en betingelse, at be-
skæftigede ansøgere i en periode har været i beskæftigelse som lønmodtagere, selvstændige er-
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal rabatmodtagere (1.000)........ 92,5 112,2 124,3 116,2 126,8 131,1 135,8 135,8 135,8 135,8
Heraf antal rabatmodtagere (1.000)
af denne konto................................ 92,5 79,3 65,5 79,5 66,8 89,7 63,4 63,4 63,4 63,4
Rabat (mio.kr.) ............................... 239,9 157,4 159,1 140,5 161,4 163,1 167,2 167,2 167,2 167,2
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2. Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter i for-
bindelse med indbetalinger fra virksomheder til deltagerstøtte under
§ 20.93.25. Deltagerstøtte.
§ 20.93.11. 241
hvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtagere skal endvidere have en aftale med
arbejdsgiveren om orlov.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,0 26,1 33,8 35,9 37,5 37,5 37,5
10. Statens voksenuddannelsesstøtte
Udgift ................................................... 31,0 26,1 33,8 35,9 37,5 37,5 37,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 31,0 26,1 33,8 35,9 37,5 37,5 37,5
10. Statens voksenuddannelsesstøtte
Af bevillingen ydes støtte til voksnes deltagelse i uddannelse i henhold til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Statens voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelser svarer til 80 pct.
af højeste dagpengesats.
SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse kan gives både til hel-
tids- og deltidsundervisning. Det er en forudsætning for at få SVU til disse uddannelser, at de
uddannelsessøgende er kortuddannede. Kravet om at være kortuddannet gælder dog ikke ved
ansøgning om SVU til forberedende voksenundervisning, specialundervisning for voksne og
danskuddannelsen til voksne udlændinge. Støtten gives inden for en periode på op til 40 uger
omregnet til heltid.
Centrale aktivitetsoplysninger (www.svu.dk):
20.93.23. Deltagerstøtte vedrørende TAMU-aktiviteten (Lovbunden)
I henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014, kan
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere
i uddannelse under Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), som er finansieret ef-
ter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til elevstøtte mm. til dækning af udgifter til be-
fordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse mv., jf. BEK nr. 1133 af 15. december
2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Elevstøtte og befordring udbetales månedsvis forud med 1/12 af den tilskudsberettigede ak-
tivitet og reguleres efterfølgende hvert kvartal i forhold til skolens indberetning af faktisk gen-
nemført aktivitet.
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Støttemodtagere (1.000) ... 8,1 6,0 4,8 3,6 4,9 3,9 3,4 3,6 3,6 3,6
2. Støtteuger (1.000) ............. 78,8 58,0 14,9 9,5 19,0 10,3 10,6 11,1 11,1 11,1
3. Gns. kursuslængde, uger ... 9,7 9,7 3,1 2,6 3,1 2,6 3,1 3,1 3,1 3,1
4. Støttesats pr. uge ............... 4.133 3.698 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344 3.344
Udgifter i alt (mio. kr.)......... 325,7 222,0 50,8 31,3 50,6 34,2 35,9 37,5 37,5 37,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
242 § 20.93.23.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 47,9 49,6 48,3 48,8 48,8 48,8 48,8
10. Godtgørelse
Udgift ................................................... 45,3 47,0 46,5 47,0 47,0 47,0 47,0
44. Tilskud til personer ....................... 45,3 47,0 46,5 47,0 47,0 47,0 47,0
20. Befordringstilskud
Udgift ................................................... 2,6 2,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
44. Tilskud til personer ....................... 2,6 2,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Centrale aktivitetsoplysninger:
10. Godtgørelse
Af bevillingen ydes godtgørelse til elevstøtte i forbindelse med deltagelse i Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser mv.
20. Befordringstilskud
Af bevillingen ydes tilskud til dækning af elevers udgifter til befordring i forbindelse med
deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser mv.
20.93.25. Deltagerstøtte (tekstanm. 1) (Reservationsbev.)
I henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
jf. LB nr. 860 af 24. august 2012, og lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB nr. 226 af
4. marts 2014, ydes deltagerstøtte i form af godtgørelse, tilskud til kost og logi samt befor-
dringstilskud til deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddan-
nelsesniveau.
Kontoen er endvidere omfattet af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet - flere
i uddannelse og job af april 2013, jf. anmærkningerne i afsnittet Politiske aftaler under § 20.
Undervisningsministeriet.
Staten har det styringsmæssige og indholdsmæssige ansvar for deltagerstøtten, men modtager
et bidrag til hel eller delvis dækning af denne udgift fra AUB.
Opnåelse af godtgørelse
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at der er tale om beskæftigede lønmodtagere
eller selvstændige erhvervsdrivende, og at de pågældende ikke har en uddannelse ud over er-
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Godtgørelse.............. 41,8 41,2 46,8 47,3 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0
2. Befordring ............... 1,4 1,4 1,7 2,7 2,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
I alt .............................. 42,8 43,2 42,6 48,5 49,6 48,8 48,8 48,8 48,8 48,8
B. Aktivitet (elevdøgn)
1)
1. Godtgørelse ............. 114.809 113.419 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595
2. Befordring ............... 114.809 113.419 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595 122.595
C. Enhedsomkostninger (kr. pr. døgn)
1. Godtgørelse ............. 364 364 382 386 393 383 383 383 383 383
2. Befordring ............... 13 12 14 22 22 15 15 15 15 15
Bemærkninger:
1)
Beregningsmetoden til omregning af elevdøgn til årselever er: Antal elevdøgn*(37 timer/7)/1200 timer,
således vil 122.595 elevdøgn svare til 540 årselever.
§ 20.93.25. 243
hvervsuddannelsesniveau, eller hvad der kan sidestilles hermed. Yderligere regler om opnåelse
af godtgørelse findes på www.veug.dk, samt i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. LB nr. 860 af 24. august 2012.
Der ydes ikke godtgørelse samt tilskud til kost og logi og befordringstilskud til uddannel-
sesaktiviteter afholdt som fjernundervisning.
Udgiften til deltagerstøtte dækkes helt eller delvist af bidrag fra arbejdsgiverne, jf. anmærk-
ningerne under § 20.93.25. Indbetaling fra virksomheder til deltagerstøtte.
Det offentlige bærer finansieringsansvaret ved en evt. overskridelse af bevillingen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 568,9 584,4 1.103,7 1.088,1 1.068,3 1.053,6 1.041,7
Indtægtsbevilling ......................................... 1.078,8 1.070,3 1.109,2 1.110,5 1.054,5 1.039,5 1.027,6
20. Godtgørelse vedrørende forsikre-
de
Udgift ................................................... 441,8 448,4 860,5 835,0 819,7 808,4 799,2
44. Tilskud til personer ....................... 441,8 448,4 860,5 835,0 819,7 808,4 799,2
21. Godtgørelse vedrørende ikke-
forsikrede
Udgift ................................................... 52,8 60,6 103,1 112,8 110,8 109,3 108,1
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 52,8 60,6 103,1 112,8 110,8 109,3 108,1
Indtægt ................................................ - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Befordringstilskud for forsikrede
Udgift ................................................... 30,9 29,7 58,4 55,2 54,2 53,5 52,9
44. Tilskud til personer ....................... 30,9 29,7 58,4 55,2 54,2 53,5 52,9
35. Befordringstilskud for ikke-for-
sikrede
Udgift ................................................... 4,4 4,5 8,3 8,4 8,3 8,1 8,0
44. Tilskud til personer ....................... 4,4 4,5 8,3 8,4 8,3 8,1 8,0
40. Tilskud til kost og logi
Udgift ................................................... 38,9 41,2 73,4 76,7 75,3 74,3 73,5
44. Tilskud til personer ....................... 38,9 41,2 73,4 76,7 75,3 74,3 73,5
50. Indbetaling fra virksomheder til
deltagerstøtte
Indtægt ................................................ 1.078,8 1.070,3 1.109,1 1.110,4 1.054,4 1.039,4 1.027,5
30. Skatter og afgifter .......................... 1.078,8 1.070,3 1.109,1 1.110,4 1.054,4 1.039,4 1.027,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1.931,8
I alt .................................................................................................................................. 1.931,8
244 § 20.93.25.
Centrale aktivitetsoplysninger:
20. Godtgørelse vedrørende forsikrede
Af bevillingen ydes godtgørelse til forsikrede beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kom-
petencebeskrivelser samt til individuel kompetenceafklaring (IKV) og EUD+.
Endvidere ydes godtgørelse til deltagere i taxikurser under § 28. Transportministeriet samt
uddannelser afholdt med tilskud fra Den Europæiske Socialfond.
GVU blev erstattet med erhvervsuddannelse for voksne (euv) pr. 1. august 2015. Elever, der
var påbegyndt en GVU inden 1. august 2015, kan færdiggøre denne på de dengang gældende
vilkår.
Bevillingen administreres af a-kasserne.
21. Godtgørelse vedrørende ikke-forsikrede
Af bevillingen ydes godtgørelse til ikke-forsikrede beskæftigede lønmodtagere og selvstæn-
dige erhvervsdrivende ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser samt til individuel kompetenceafklaring (IKV) og EUD+.
Endvidere ydes godtgørelse til deltagere i taxikurser under § 28. Transportministeriet samt
uddannelser afholdt med tilskud fra Den Europæiske Socialfond.
GVU blev erstattet med erhvervsuddannelse for voksne (euv) pr. 1. august 2015. Elever, der
var påbegyndt en GVU inden 1. august 2015, kan færdiggøre denne på de dengang gældende
vilkår.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
30. Befordringstilskud for forsikrede
Af bevillingen ydes befordringstilskud til forsikrede beskæftigede lønmodtagere og selv-
stændige erhvervsdrivende ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Bevillingen administreres af a-kasserne.
35. Befordringstilskud for ikke-forsikrede
Af bevillingen ydes befordringstilskud til ikke-forsikrede beskæftigede lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende til befordringsudgifter ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Bevillingen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Godtgørelse, AMU mv., GVU
og EUD+.............................. 1.400,9 811,7 622,6 516,9 522,3 974,2 947,8 930,5 917,7 907,3
1.a Forsikrede ............................ 1.181,4 709,9 542,4 461,7 46,1 870,0 835,0 819,7 808,4 799,2
1.b Ikke-forsikrede .................... 219,5 101,8 80,2 55,2 62,2 104,2 112,8 110,8 109,3 108,1
2. Befordringstilskud ............ 75,8 46,4 42,0 36,9 35,0 67,4 63,6 62,4 61,6 60,9
2.a. Forsikrede ........................... 65,9 39,6 36,8 32,3 30,4 59,0 55,2 54,2 53,5 52,9
2.b. Ikke-forsikrede .................... 9,9 6,8 5,2 4,6 4,6 8,4 8,4 8,2 8,1 8,0
3. Tilskud kost til logi .......... 166,1 72,9 51,8 40,7 42,3 74,2 76,7 75,3 74,3 73,5
I alt................................................. 1.642,8 931,0 716,4 594,5 599,6 1.115,8 1.088,1 1.068,3 1.053,6 1.041,7
B. Aktivitet (årselever)
1. Forsikrede. .......................... 7.058 5.175 4.055 6.630 6.347 6.476 6.309 6.194 6.109 6.039
2. Ikke-forsikrede .................... 1.311 742 600 950 946 774 853 837 826 816
I alt ................................................ 8.369 5.917 4.655 7.580 7.293 7.250 7.162 7.032 6.935 6.855
§ 20.93.25.40. 245
40. Tilskud til kost og logi
Af bevillingen ydes et tilskud på 500 kr. pr. overnatning til institutioner, der er godkendt til
at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag inden for en FKB, når institutionen veder-
lagsfrit leverer kost og logi til kursisterne. Kursisterne (beskæftigede lønmodtagere og selvstæn-
dige erhvervsdrivende i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse) kan i stedet vælge at få udbetalt op til 500 kr. pr. kursusdøgn som refu-
sion mod dokumentation for afholdte udgifter til kost og logi.
Af bevillingen ydes individtilskud til kost og logi til beskæftigede lønmodtagere og selv-
stændige erhvervsdrivende ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Tilskud til logi udbetales ikke, når indkvartering sker på kostafdeling, uden at der opkræves
særskilt vederlag herfor.
50. Indbetaling fra virksomheder til deltagerstøtte
Arbejdsgiverne indbetaler et bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt befordringsudgifter og udgifter til kost
og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014,
under § 20.93.25. Deltagerstøtte, jf. i øvrigt anmærkningerne under § 20.31.11. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Bidraget er fastsat i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. LB nr.
148 af 12. februar 2014, som ændret ved lov nr. 634 af 16. juni 2014, til 507 kr. pr. bidragsud-
løsende fuldtidsansat i 2016 (2013-prisniveau).
Hvis udgiften til deltagerstøtteordningen er mindre end bidraget til ministeriet fra AUB, vil
de overskydende midler fra AUB-bidraget blive videreført med henblik på afholdelse af fremti-
dige udgifter til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Derudover indbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for perioden 1. august 2015 til 31.
juli 2021 et bidrag til dækning af udgifterne til godtgørelse, befordring, kost og logi til elever ved
Grunduddannelse for voksne (GVU) fra uddannelsesbidraget jf. § 4 og § 11 i lov nr. 634 af 16.
juni 2014, jf. i øvrigt anmærkningerne under § 20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
20.93.29. ATP-bidrag for modtagere af VEU-godtgørelse (Lovbunden)
Af bevillingen afholdes udgifter til ATP-bidrag for personer, der får fuld godtgørelse, idet
der for hver time, der udbetales fuld godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse, indbetales 200 pct. af ATP-timebidraget, som fastsættes af bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), jf. lov nr. 860 af 24. august 2012 om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Den gældende sats for ATP-timebidraget er fastsat i BEK nr. 1418 af 16. december 2014 om
indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.
For forsikrede betales 1/3 af ATP-bidraget af medlemmet, 1/3 af a-kassen og 1/3 af arbejds-
giveren. For ikke-forsikrede betales 1/2 af ATP-bidraget af medlemmet og 1/2 af arbejdsgiveren.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,4 1,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægtsbevilling ......................................... 1,4 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
10. ATP-indbetaling
Udgift ................................................... 1,3 1,4 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
44. Tilskud til personer ....................... 1,3 1,4 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
20. Bidrag fra a-kasser
Indtægt ................................................ 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
30. Skatter og afgifter .......................... 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
246 § 20.93.29.
30. Indbetaling fra arbejdsgivere
Udgift ................................................... 0,1 0,2 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,1 0,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,7 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
30. Skatter og afgifter .......................... 0,7 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
10. ATP-indbetaling
1/3 af det samlede ATP-bidrag for forsikrede og 1/2 af det samlede ATP-bidrag for ikke-
forsikrede betales af modtageren af godtgørelsen. Bidraget opkræves ved, at a-kasserne og Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet i 2013 fradrager beløbet i den udbetalte godtgørelse.
20. Bidrag fra a-kasser
1/3 af det samlede ATP-bidrag for forsikrede betales af a-kasserne. Bidraget tilvejebringes
ved, at a-kasserne får adgang til at opkræve et særskilt bidrag hos deres medlemmer. A-kasserne
indbetaler månedsvis det særlige medlemsbidrag til en konto, der er anvist af Arbejdsmarkeds-
styrelsen senest den 10. i den følgende måned.
30. Indbetaling fra arbejdsgivere
1/3 af det samlede ATP-bidrag for forsikrede og 1/2 af det samlede ATP-bidrag for ikke-
forsikrede betales af arbejdsgiver. Bidraget tilvejebringes ved kvartalvise indbetalinger. ATP be-
regner et kvartalsvist indbetalingsbeløb pr. årsbidrag.
20.98. Forskellige støtteordninger
Aktivitetsområde § 20.98. Forskellige støtteordninger omfatter bevillinger til specialpæda-
gogisk støtte, statslig elevstøtte, udvekslingsophold mv.
En eventuel overførsel af bevillinger optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
20.98.11. Tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år (tekstanm. 162)
(Lovbunden)
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 20.89.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde mv. og § 20.98.31. Specialpædagogisk støtte mv.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
§ 20.98.11. 247
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,1 3,0 3,7 2,2 - - -
10. Udbetaling af stipendier til ud-
vekslingsophold
Udgift ................................................... 11,1 3,0 3,7 2,2 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,1 3,0 3,7 2,2 - - -
10. Udbetaling af stipendier til udvekslingsophold
Af bevillingen ydes tilskud til udvekslingsophold af et skoleårs varighed.
Det er en betingelse for at modtage stipendiet, at udvekslingsopholdet er arrangeret gennem
udvekslingsorganisationer, der på forhånd er godkendt af ministeriet i henhold til fastsatte regler
for ordningen.
Stipendieordningen administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. § 19.11.06.
Styrelsen for Videregående Uddannelser. Stipendierne udbetales direkte til de unge med 75 pct.
af stipendiet ved udvekslingsopholdets begyndelse og de resterende 25 pct. efter opholdets af-
slutning. Den enkelte stipendiemodtager skal over for Styrelsen for Videregående Uddannelser
dokumentere, at opholdet er arrangeret af en af de godkendte udvekslingsorganisationer, og at
udgifterne forbundet med opholdet overstiger stipendiets størrelse.
Undervisningsministeren bemyndiges til at udstede nærmere retningslinjer for stipendieord-
ningen.
Stipendieordningen er under udfasning således, at stipendier kun kan søges til og med sko-
leåret 2013/14.
20.98.31. Specialpædagogisk støtte mv. (Reservationsbev.)
Af bevillingen kan igangsættes udviklingsaktiviteter samt foretages indkøb af kompenserende
hardware og software m.v., hvis det indebærer en mere rationel ressourceudnyttelse, herunder
afholde udgifter til NOTA, Nationalbibliotek for mennesker med handicap, til produktion af stu-
diematerialer på særlige medier mm.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Statsstipendier ................................... 11,5 12,2 11,7 12,1 12,5 3,7 2,2 - - -
B. Aktivitet (antal)
1. Elever................................................. 1.090 1.170 1.142 1.220 1.229 376 223 - - -
C. Enhedsomkostninger (1.000 kr.)
1. Tilskud pr. elev ................................. 10,6 10,4 10,2 10,1 10,1 9,8 9,8 - - -
248 § 20.98.31.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 154,9 181,6 182,3 179,1 179,1 179,1 179,1
20. Specialpædagogisk støtte til
ungdomsuddannelser mv. (tekst-
anm. 193)
Udgift ................................................... 150,8 179,1 177,8 179,1 179,1 179,1 179,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 30,9 38,6 83,8 84,4 84,4 84,4 84,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 119,9 140,5 94,0 94,7 94,7 94,7 94,7
30. Specialpædagogisk støtte til ar-
bejdsmarkedsuddannelser (tekst-
anm. 159)
Udgift ................................................... 4,1 2,4 4,5 - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,1 2,4 4,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,2
I alt .................................................................................................................................. 10,2
20. Specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser mv. (tekstanm. 193)
Bevillingen anvendes til at yde tilskud til udgifter, der er forbundet med undervisning af
elever med særlige behov, jf. BEK nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til special-
pædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. Af bevillingen afholdes tillige tilskud til eks-
traudgifter til lærertimer, hjælpemidler, praktisk hjælp og befordring af elever med svære handi-
cap på hf-kurser ved professionshøjskoler.
30. Specialpædagogisk støtte til arbejdsmarkedsuddannelser (tekstanm. 159)
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en forsøgsordning vedrørende forbedring af han-
dicappedes vilkår på AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettet ungdomsuddannelse
ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr.
Af bevillingen kan der endvidere ydes støtte til specialpædagogisk støtte til arbejdsmarkeds-
uddannelserne.
Centrale aktivitetsoplysninger
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Støttemodtagere på ungdomsuddannelser 8.240 10.313 8.571 12.902 12.504 14.924 14.945 14.945 14.945 14.945
Gennemsnitlig støtte.............................. 15.573 14.533 15.609 11.793 11.984 11.984 11.984 11.984 11.984 11.984
Samlet støtte (mio. kr.)....................... 130,1 152,0 135,7 159,4 185,8 185,0 179,1 179,1 179,1 179,1
§ 20.98.41. 249
20.98.41. Bonus til elever over 18 år i lønnet praktik (Lovbunden)
Bevillingen er ophørt med udgangen af 2014.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 17,8 8,0 0,7 - - - -
10. Udbetaling af bonus til elever i
lønnet praktik
Udgift ................................................... 15,7 5,7 0,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,7 5,7 0,6 - - - -
20. Tilskud til administration af bo-
nusordning
Udgift ................................................... 2,1 2,3 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 2,3 0,1 - - - -
20.98.51. Statslig elevstøtte til efterskoler (tekstanm. 1)
I henhold til lov om efterskoler og frie fag skoler, jf. LB nr. 785 af 15. juni 2015, ydes støtte
til nedsættelse af elevbetalingen for efterskoler og til individuel supplerende elevstøtte som en
særlig trangsbestemt støtte til nedsættelse af elevbetalingen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 979,9 1.005,9 1.017,4 1.031,9 1.031,9 1.031,9 1.031,9
10. Statslig elevstøtte
Udgift ................................................... 949,0 974,6 985,3 999,1 999,1 999,1 999,1
44. Tilskud til personer ....................... 949,0 974,6 985,3 999,1 999,1 999,1 999,1
20. Individuel supplerende elevstøtte
Udgift ................................................... 30,9 31,3 32,1 32,8 32,8 32,8 32,8
44. Tilskud til personer ....................... 30,9 31,3 32,1 32,8 32,8 32,8 32,8
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13. Tilskud kan forudbetales.
250 § 20.98.51.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Elevstøtte ydes pr. uge-elev, som er årselever gange tilskudsudløsende uger (40,4). Individuel elevstøtte
ydes pr. årselev.
10. Statslig elevstøtte
Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed
i form af indkomstbestemt elevstøtte på grundlag af forældre- eller elevindkomst.
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler , jf. LB nr. 785 af 1 5 . juni 2015 , fastsættes
de største og de mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt skala over forhold mellem
indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der
udløser grundstøtte, i de årlige finanslove. Endvidere fastsættes største ugentlige indkomstbe-
stemte elevstøttebeløb samt minimumbeløb (grundstøtte), der ydes på kurser af mindst 5 ugers
varighed eller derover. Elevstøtten bortfalder ved største indkomstgrundlag, hvor der ydes et mi-
nimumsbeløb (grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse. Der fastsættes en nedsættelse
af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets
begyndelse. Nedsættelsen er i 2016 fastsat til 34.662 kr.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.)
1. Elevstøtte ........................... 1.042,0 999,7 1.000,9 994,6 1.002,9 999,1 999,1 999,1 999,1 999,1
2. Individuel supp. elevstøtte.. 6,0 6,1 32,9 32,4 32,2 32,5 32,8 32,8 32,8 32,8
I alt ........................................ 1.048,0 1.005,8 1.033,8 1.027,0 1.035,1 1.031,6 1.031,9 1.031,9 1.031,9 1.031,9
B. Aktivitet (årselever)
1. Elevstøtte ........................... 28.065 28.071 27.414 27.281 27.364 27.713 27.713 27.713 27.713 27.713
2. Individuel supp. Elevstøtte . 28.065 28.071 28.048 27.324 27.148 27.489 27.713 27.713 27.713 27.713
C. Enhedsomkostninger (1.000 kr.)
1. Elevstøtte ........................... 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
2. Individuel supp. elevstøtte.. 0,0 0,0 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
§ 20.98.51.10. 251
For kurser, der begynder i 2016, er fastsat følgende elevstøtteskalaer:
20. Individuel supplerende elevstøtte
Den individuelle supplerende elevstøtte ydes af skolerne som en særlig støtte til nedsættelse
af elevbetalingen.
Skolerne tildeles tilskuddet på baggrund af aktiviteten i skoleåret forud for finansåret. Til-
skuddet udgør 1.185 kr. pr. årselev i 2016. Skolerne kan opspare ikke-forbrugte beløb. Eventuelt
opsparede beløb kan kun anvendes til nedsættelse af elevbetalingen.
Elevstøtteskala
Nedre og øvre Kostelever Kostelever Dagelever Dagelever
indkomstintervalgrænse Forældreindkomst Forældreindkomst Forældreindkomst Forældreindkomst
uafhængig afhængig uafhængig afhængig
0 kr. - 210.000 kr. 1.313 kr. 1.182 kr. 940 kr. 848 kr.
210.001 kr. - 235.000 kr. 1.217 kr. 1.182 kr. 873 kr. 848 kr.
235.001 kr. - 260.000 kr. 1.122 kr. 1.182 kr. 807 kr. 848 kr.
260.001 kr. - 285.000 kr. 1.026 kr. 1.182 kr. 740 kr. 848 kr.
285.001 kr. - 310.000 kr. 931 kr. 1.182 kr. 673 kr. 848 kr.
310.001 kr. - 335.000 kr. 835 kr. 1.182 kr. 607 kr. 848 kr.
335.001 kr. - 360.000 kr. 1.155 kr. 830 kr.
360.001 kr. - 385.000 kr. 1.129 kr. 812 kr.
385.001 kr. - 410.000 kr. 1.103 kr. 794 kr.
410.001 kr. - 435.000 kr. 1.077 kr. 775 kr.
435.001 kr. - 460.000 kr. 1.051 kr. 757 kr.
460.001 kr. - 485.000 kr. 1.025 kr. 739 kr.
485.001 kr. - 510.000 kr. 998 kr. 720 kr.
510.001 kr. - 535.000 kr. 972 kr. 702 kr.
535.001 kr. - 560.000 kr. 947 kr. 684 kr.
560.001 kr. - 585.000 kr. 921 kr. 666 kr.
585.001 kr. - 610.000 kr. 893 kr. 646 kr.
610.001 kr. - 635.000 kr. 867 kr. 629 kr.
635.001 kr. - 660.000 kr. 804 kr. 573 kr.
660.001 kr. - 685.000 kr. 779 kr. 554 kr.
685.001 kr. - 710.000 kr. 753 kr. 536 kr.
710.001 kr. - 735.000 kr. 726 kr. 518 kr.
735.001 kr. - 760.000 kr. 700 kr. 500 kr.
760.001 kr. - 785.000 kr. 673 kr. 481 kr.
785.001 kr. - 810.000 kr. 648 kr. 463 kr.
810.001 kr. - 835.000 kr. 622 kr. 445 kr.
835.001 kr. - 860.000 kr. 595 kr. 427 kr.
860.001 kr. - 885.000 kr. 569 kr. 408 kr.
885.001 kr. - 569 kr. 408 kr.
Max. og min. støttesatser mv. for 2016
Støttesatser (kr.) Kostelev Dagelev
Max. ugentlig støtte til forældreindkomstuafhængige elever ................. 1.313 940
Max. ugentlig støtte til forældreindkomstafhængige elever ................... 1.182 848
Ugentlig grundstøtte til forældreindkomstuafhængige elever ................ 835 607
Ugentlig grundstøtte til forældreindkomstafhængige elever .................. 569 408
Indkomstgrundlag (kr.)
Max. indkomstgrundlag for forældreindkomstafhængige elever........... Over 885.001
Min. indkomstgrundlag for forældreindkomstafhængige elever ........... 335.000
Forældreindkomstgrundlag for grundstøtte ............................................. 885.001
Max. elevindkomstgrundlag ....................................................................... 335.000
Min. elevindkomstgrundlag ....................................................................... 210.000
Elevindkomstgrundlag for grundstøtte...................................................... 310.001
252 § 20.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen er optaget i 1995 og gentages fra sidste finansår med præcisering i stk.
4. Tekstanmærkningens indhold og anvendelsesområde er ændret flere gange. I 2015 blev i stk.
3 tilføjet under delloftet for driftsudgifter, hvorved det præciseredes, at undervisningsministeren
har hjemmel til at nedsætte taxametertilskuddene til institutionerne i indeværende finansår, så-
fremt det i løbet af finansåret viser sig, at nettomerudgifterne på de af tekstanmærkningens konti,
der ligger under delloftet for drift, overstiger finansårets bevillinger ekskl. tillægsbevillinger.
Hidtil trådte hjemlen først i kraft, hvis der samlet var nettomerudgifter på de af tekstanmærk-
ningen omfattede konti, hvilket inkluderede § 20.93.25. Deltagerstøtte, der ligger under delloftet
indkomstoverførsler. Med ændringen skabes således parallelitet mellem tekstanmærkningens stk.
3 og den skelnen mellem et delloft for drift og et delloft for indkomstoverførsler, der er i bud-
getloven, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012.
Tekstanmærkningen er knyttet til de ikke lovbundne aktivitetsstyrede konti, hvor der på for-
slag til lov om tillægsbevilling foretages en regulering af bevillingerne på baggrund af de seneste
aktivitetsindberetninger. Tekstanmærkningen skal sikre, at der er bevillingsmæssig hjemmel til i
finansåret at udbetale taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne på grundlag af forventninger
til årets aktivitet.
Tekstanmærkningen giver endvidere hjemmel til at afholde merudgifter til øget uddannel-
sesaktivitet direkte på forslag til lov om tillægsbevilling og at omflytte bevillinger fra uddannel-
sesområder med mindreaktivitet til områder med meraktivitet. Da der på de pågældende konti
kan forekomme afvigelser mellem bevilling og faktisk udgift orienteres Finansudvalget i tilfælde
af væsentlige bevillingsoverskridelser efter finansårets udløb. Finansårets samlede udgifter kan
først opgøres ved regnskabsafslutningen, idet der på tidspunktet for udarbejdelse af forslag til lov
om tillægsbevilling fortsat er usikkerhed knyttet til aktiviteten i finansårets 4. kvartal.
Endvidere giver tekstanmærkningen hjemmel til, at undervisningsministeren kan nedsætte
taxametertilskuddene til institutionerne i indeværende finansår, hvis det i løbet af finansåret viser
sig, at de samlede nettoudgifter på de af tekstanmærkningen omfattede konti eller ministerområdet
overstiger finansårets bevillinger ekskl. tillægsbevillinger. Hjemlen indebærer en bemyndigelse,
men ikke en pligt. Der er således flere andre foranstaltninger, som regeringen vil kunne tage i
anvendelse for at sikre overholdelse af finansårets bevillinger.
Endelig giver tekstanmærkningen hjemmel til, at undervisningsministeren kan nedsætte
taxametertilskuddene til institutionerne i indeværende finansår, hvis finansministeren fastsætter
en dispositionsbegrænsning. I 2016 er præciseret, at tilskudsreduktionen ikke nødvendigvis sker
med en generel procentsats, således at reduktionen kan udmeldes til institutionerne med et konkret
kronebeløb.
Ad tekstanmærkning nr. 3.
Tekstanmærkningen er optaget i 2004 og gentages uændret fra sidste finansår, men henvis-
ningen til § 20.77.09. Brug for alle unge og § 20.77.10. Udvidet Task Force enhed for tosprogede
elever på erhvervsuddannelserne er udgået.
Tekstanmærkningen er optaget med henblik på indgåelse af kontrakter med eksterne leve-
randører om levering af tjenesteydelser, som strækker sig over flere år. Behovet for tekstan-
mærkningen skal ses i sammenhæng med en stigende anvendelse af udbuds- og kontraktstyring
generelt i forbindelse med udlægning af opgaver til private leverandører, hvor indgåelse af fler-
§ 20. 253
årige forpligtelser ofte vil være hensigtsmæssigt i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af
langsigtede projekter og indgåelse af aftaler i tilknytning hertil. Der vil derfor være behov for
adgang til at kunne indgå flerårige kontrakter på alle forsøgs- og udviklingspuljer samt en række
af ministeriets øvrige projektbevillinger. Udgiftsomfanget skønnes dog generelt at blive relativt
begrænset i forhold til de afsatte midler på de pågældende konti.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen er optaget i 1992 og gentages fra sidste finansår med en p/l-regulering
af skoleydelse, lønrefusionssatser og af tilskud til praktikpladsaftaler og løntilskudssatser for
elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, og med en redaktionelt ændret lovhenvis-
ning. I henhold til § 5 i Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. LB nr. 148 af 12. februar
2014, fastsættes lønrefusionssatserne i de årlige finanslove efter indstilling fra AUB's bestyrelse.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes i henhold til § 18, stk. 1, i Lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, og bidragets størrelse i det enkelte finansår fremgår af anmærkningerne
til § 20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Praktikpladspræmieringsordningen blev indført i 2006.
En uddannelsesaftale, der er indgået mellem en elev og en praktikvirksomhed inden for er-
hvervsuddannelserne, skal af virksomheden sendes til den institution, hvor eleven skal optages.
Institutionen registrerer uddannelsesaftalen, når visse nærmere betingelser er opfyldt, jf. § 88 i
BEK nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser. Såfremt der er indgået samar-
bejdsaftaler om udførelsen af det praktikpladsopsøgende arbejde, jf. bekendtgørelsens §§ 102 -
104 samt § 12c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og om registreringsopgaven,
beregnes de samarbejdende institutioners måltal som summen af uddannelsesaftaler ved skolerne,
og tilskuddet udbetales til den registrerende skole. Det forudsættes, at skolernes samarbejdsaftale
indeholder en fordeling af det modtagne tilskud. Måltal for de enkelte institutioner fastsættes på
baggrund af antal registrerede aftaler pr. institution i Easy-P. AUB administrerer udbetalingen af
tilskud.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen er oprettet i henhold til akt. 72 af 13. januar 2011 og gentages uændret
fra sidste finansår. AUB's likviditetsunderskud skyldes, at flere virksomheder end forventet har
benyttet sig af præmie- og bonusordningen, der følger af de politiske aftaler om flere praktik-
pladser i hhv. 2010 og 2011, og at ordningen således har været dyrere end forudsat. Endvidere
er der tidsmæssige forskydninger i indtægter og udbetalinger, der i en overgangsperiode medfører
likviditetsunderskud. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre og mere attraktive erhvervs-
uddannelser af februar 2014 indebærer, at det fra 2015 til 2018 vil være muligt at reducere det
akkumulerede underskud.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen er optaget i 1999 og gentages uændret fra sidste finansår. Den skal mu-
liggøre, at institutionerne finansierer udgifter til vedligeholdelse af edb-systemer mv. Hjemlen til
opkrævning af betaling for vedligeholdelse og support af de administrative it-systemer blev i 2004
udvidet til også at omfatte andre brugere, da de faglige udvalg inden for erhvervsuddannelses-
området har fået systemmæssig adgang til at løse deres opgaver.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen er optaget i 1994 og gentages uændret fra sidste finansår. Tekstan-
mærkningen blev i 2002 ændret, idet hjemlen til opkrævning af gebyrer i forbindelse med hjem-
kaldelse mv. fremgår af bibliotekslovens § 28, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, hvorimod gebyr
i forbindelse med erstatningskrav ikke er omfattet af loven. Statslige institutioner med biblio-
254 § 20.
teksvirksomhed har derfor behov for tekstanmærkningen. Gebyr ved erstatningskrav opkræves
med henblik på at dække eventuelle administrative omkostninger i forbindelse med erstatnings-
sager. Tekstanmærkningen supplerer herved bestemmelserne i biblioteksloven.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen er optaget i 1999 og gentages fra sidste finansår med ændret kontohen-
visning, idet § 20.72.05. Øget aktivitet på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er nedlagt.
Tekstanmærkningen blev i 2003 ændret i henhold til akt. 136 af 21. maj 2003, således at hjemlen
til sikkerhedsstillelse foruden de selvejende videregående uddannelsesinstitutioner også omfatter
selvejende institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ændringen af tekstanmærkningen var en
følge af ændret procedure ved inddækning af lønudbetaling for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. Sikkerhedsstillelsen omfatter med aktstykket foruden inddækningsbeløb og gebyrer
også morarenter. I 2004 blev det endvidere præciseret, at Undervisningsministeriet for de er-
hvervsrettede uddannelsesinstitutioner kan foretage modregning i tilskudsudbetalingen af effek-
tuerede inddækningsbeløb og af Moderniseringsstyrelsens morarenter og gebyrer. Fra 2007 er de
institutioner, der som følge af kommunalreformen er blevet selvejende, omfattet af tekstan-
mærkningen, mens de videregående uddannelsesinstitutioner fra 2012 som følge af ressortændring
ikke længere er omfattet.
Tekstanmærkningen er optaget for at give undervisningsministeren hjemmel til at stille sik-
kerhed for, at Moderniseringsstyrelsen på de pågældende tilskudskonti vil kunne foretage ind-
dækning af selvejelovinstitutionernes eventuelt manglende dækning for lønbetalinger. I tekstan-
mærkningen er det præciseret, at sikkerhedsstillelsen gælder udbetalinger via lønsystemerne SLS,
KMD og Silkeborg Data gennem Statens Koncern Betalinger (SKB). Ved effektueringen af sik-
kerhedsstillelsen vil Undervisningsministeriet gennemføre modregning i institutionens følgende
tilskudsudbetaling og eventuelt tage lovgivningens tilsynsbestemmelser i anvendelse med henblik
på normalisering af institutionens betalingsforhold.
Ad tekstanmærkning nr. 138.
Tekstanmærkningen er optaget i 2001 og gentages uændret fra sidste finansår. I 2014 blev
tilføjet bestemmelse om brug af digital kommunikation og mulighed for, at der kan indføres en
gebyrordning, der kan pålægge de bestillende uddannelsesinstitutioner et gebyr, i tilfælde af at
en større andel af de reserverede pladser ikke anvendes, at institutionen ikke har foretaget afbe-
stilling, eller den manglende brug skyldes elevers pludselig sygdom eller lignende. Der indføres
endvidere mulighed for, at en uddannelsesinstitution kan udelukkes fra brug af ordningen ved
misbrug, herunder ved manglende betaling af gebyrer. Det blev endvidere præciseret, at der kan
fastsættes frister for bestilling og afbestilling af fribefordring.
Tekstanmærkningen er optaget som følge af DSB's ændrede status og et deraf afledt krav om
at indgå en egentlig aftale med Undervisningsministeriet om fribefordringsordningen, således at
der ved den afsatte bevilling fastlægges en pris for den ydelse, som Undervisningsministeriet
ønsker af DSB. Betingelserne indebærer, at bevillingsændringer følges op af ændringer i DSB's
fribefordringsforpligtelse, og at ændringer senest vil kunne ske i forbindelse med udarbejdelsen
af finanslovforslaget, idet aftalen med DSB af begge parter vil kunne opsiges med 6 måneders
varsel til udgangen af et finansår. Den eksisterende aftale har været gældende fra 1. januar 2003
og indebærer bl.a., at den afsatte bevilling ved uændret forpligtelse søges reguleret for prisud-
viklingen (nettoprisindekset) på de kommende finanslove.
Tekstanmærkningen skal dels gøre det muligt at indgå en sådan aftale med DSB dels give
hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger rammer for omfanget, dvs. hvilke ud-
dannelser og undervisning samt sommerferieophold (feriekolonier), der er omfattet af ordningen,
herunder i forhold til Grønland og Færøerne samt det danske mindretal i Sydslesvig, og brugen
af fribefordringsordningen, herunder frister, brug af digital kommunikation og opkrævning af
gebyrer samt udelukkelse fra brug af ordningen ved en institutions misbrug af ordningen eller
udeladelse af betaling af gebyrer. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om DSB's admini-
stration af fribefordringsordningen.
§ 20. 255
Da retningslinjerne ikke alene er rettet mod DSB og uddannelsesinstitutionerne, men også
indebærer rettigheder og pligter for borgerne, er det nødvendigt at give undervisningsministeren
hjemmel til at udstede disse i form af en bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om fribefordring af
skoleelever m.fl.
Ad tekstanmærkning nr. 144.
Tekstanmærkningen er optaget i 2002 og gentages fra sidste finansår i ændret form, herunder
ved en tydeliggørelse af at de regler, der kan fastsættes i henhold til tekstanmærkningen, omfatter
krav om elektronisk regnskabsaflæggelse mv. Det præciseres endvidere, at tilfælde, hvor til-
skudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskud, bortfalder afgivne tilsagn, og udbetalte
tilskud kan kræves tilbagebetalt. Desuden er tilføjet § 20.11.22. Vejledningsaktiviteter mv., og
følgende konti er udgået: § 20.77.09. Brug for alle unge, § 20.77.10. Udvidet Task Force enhed
for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne og § 20.89.05. Statens selvforsikringsordning.
I 2005 blev det præciseret, at de regnskabsregler, der udstedes med hjemmel i tekstanmærk-
ningen, ikke gælder for de dele af bevillingerne på de enkelte konti, der er omfattet af andre regler
for regnskabsaflæggelse og revision. Der er endvidere hjemmel til at fastsætte regler om, at
konkrete bevillinger på de enkelte hovedkonti ikke er omfattet af de fastsatte regler.
Tekstanmærkningen skal sikre, at der kan fastsættes regler for regnskabsaflæggelse, revision
og rapportering for modtagere af tilskud fra Undervisningsministeriets puljemidler, hvortil der
ikke i forvejen er fastsat regnskabsregler. Tilskud, der udbetales generelt til uddannelsesinstitu-
tionerne på basis af objektive kriterier, fx årselever og takster, vil sædvanligvis være omfattet af
andre regnskabsregler og vil derfor ikke være omfattet af tekstanmærkningen.
Ad tekstanmærkning nr. 151.
Tekstanmærkningen er opført første gang på finansloven for 1990 og gentages fra sidste fi-
nansår med redaktionel ændring af administrerende styrelses navn. I 2014 blev målgruppeaf-
grænsningen i stk. 1 justeret. Tekstanmærkningen er i 2002 overført fra Beskæftigelsesministeriet,
og den blev i 2004 ændret som følge af ændret lovgivning. Ved lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er der etableret en særlig erstatningsordning for arbejdspraktik og uddannelsespraktik til
ledige dagpengemodtagere, og deltagere i sådanne aktiviteter er derfor ikke længere omfattet af
ordningen, men der vil dog stadig af den afsatte bevilling på kontoen kunne afholdes udgifter
vedrørende sådanne sager opstået i 2002 eller tidligere. Den sikrede personkreds og anvendel-
sesområde er uændret.
I 2004 blev tekstanmærkningens stk. 2 endvidere ændret således, at undervisningsministeren
som hidtil kan fastsætte regler om anvendelsesområde og administration, men fremover også om
anmeldelsesfrister samt om, at myndigheder og institutioner skal benytte elektronisk kommuni-
kation, herunder digital signatur, i forbindelse med anmeldelse.
Tekstanmærkningen blev i 2014 udbygget med en sætning i stk. 1 om, at deltagere i er-
hvervspraktik, virksomhedsbesøg og lignende arrangementer, der ikke er omfattet af sikringsbe-
stemmelser i den gældende lovgivning om ungdomsuddannelser, er omfattet af den ved tekstan-
mærkning nr. 151 etablerede erstatningsordning. Der kan fx være tale om erhvervsuddannelses-
elever på grundforløbet uden en arbejdsgiver, som deltager i korte praktikophold med henblik
på at søge at opnå en uddannelsesaftale, eller erhvervsgrunduddannelseselever, som deltager i
værkstedsskoleophold på en produktionsskole. Der er tale om en meget begrænset udvidelse af
målgruppen og derfor om en marginal udgiftsforøgelse.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til dels at udrede ydelser efter lov om arbejdsskadesikring
til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne og til uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende,
der ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som deltager i erhvervs-
praktik, virksomhedsbesøg og lignende arrangementer ved tilskadekomst, dels udrede erstatning
efter almindelige erstatningsregler for skader som deltagerne måtte forvolde under deltagelse i
aktiviteterne. Tab som deltagerne måtte forvolde ved kriminel adfærd dækkes ikke.
256 § 20.
Ad tekstanmærkning nr. 159.
Tekstanmærkningen er optaget i 2003 og gentages fra sidste finansår med redaktionel ændring
af administrerende styrelses navn. I 2004 blev der tilføjet et nyt stk. 2, der er en bemyndigelse
til ministeren med henblik på fastsættelse af nærmere regler om ordningens anvendelsesområde
og administration, fastsættelse af klageregler og delegation af kompetence til administrerende
styrelse, oprindeligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, derefter Uddannelsesstyrelsen,
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og fra 1. april 2015 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. For-
målet hermed er at styrke mulighederne for at opnå en hensigtsmæssig samdrift af forskellige
ordninger vedrørende specialpædagogisk støtte til elever og studerende.
Der kan af den afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til deltagere på arbejds-
markedsuddannelser, således at deltagere med et særligt behov får mulighed for at gennemføre
en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale om en bevilling, som kan bruges til personer med
særlige behov, herunder blandt andet hørehæmmede, synshandicappede, bevægelseshandicappede,
ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks. psykisk udviklingshæmmede.
Midlerne kan blandt andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede undervisningsmate-
rialer, afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk udviklingshæmmede, råd-
givning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af lærerne og informationsspredning. Indsatsen
er en forlængelse af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og er en fortsættelse af initia-
tiverne inden for denne ramme. Det overvejes at søge ordningen permanentgjort, men der fore-
ligger endnu ingen afklaring af dette spørgsmål.
Ad tekstanmærkning nr. 162.
Tekstanmærkningen er optaget i 2003 og gentages uændret fra sidste finansår. I 2014 blev
tilføjet en præcisering i stk. 4 om, at stipendiet skal søges, inden den unge tager på udveks-
lingsophold, og i 2010 blev tilføjet et nyt stk. 6 om brug af digital signatur i forbindelse med
ansøgninger. I 2004 blev det i stk. 2, nr. 5, tydeliggjort, at der også kan ydes tilskud til udveks-
lingsophold, hvor unge bor hos mere end én værtsfamilie under opholdet, og stk. 5, 6 og 7 (fra
2010 stk. 5, 7 og 8) blev ændret under hensyn til en mulig ændring i organiseringen af Under-
visningsministeriets opgaver vedrørende internationale uddannelsesanliggender, herunder en
eventuel samling af opgaver. Formålet med tekstanmærkningen er at fremme internationalisering
gennem en økonomisk anerkendelse af de personlige og sproglige kompetencer, som unge under
18 år opnår gennem et udvekslingsophold i udlandet, og tekstanmærkningen skal således give
hjemmel til, at Undervisningsministeriet finansierer udbetaling af statsstipendier til unge, der tager
på udvekslingsophold i udlandet, og som ikke er fyldt 18 år ved opholdets begyndelse. Der findes
ikke eksisterende uddannelses- eller institutionslove, hvorunder stipendieordningen kan optages.
Det er en betingelse for at modtage stipendiet, at udvekslingsopholdet er arrangeret af en af
Undervisningsministeriet på forhånd godkendt udvekslingsorganisation. Godkendelsen af organi-
sationerne sker efter en række nærmere fastsatte krav, herunder bl.a. en række krav til udveks-
lingsopholdenes karakter og organisationernes opbygning og formål.
De støtteberettigede udvekslingsophold skal være af en varighed af ét helt skoleår, under-
visningen skal foregå på lokale uddannelsesinstitutioner, undervisningen skal være godkendt af
de lokale myndigheder, og opholdet skal være planlagt som privat indkvartering hos værtsfami-
lie(r) under hele opholdet.
De udvekslingsorganisationer, der kan godkendes af Undervisningsministeriet, skal tilbyde
udvekslingsophold, der skal være åbne for alle, og organisationerne skal kunne dokumentere al-
sidighed og almenhed i deres programmer for at sikre de unge indsigt i og oplevelse af det på-
gældende lands almene kultur, familieforhold og offentligt anerkendte uddannelsessystem. Dertil
kommer en række specifikke krav til organisationernes opbygning.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at administrationen af stipendieordningen varetages
af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der fastsætter nærmere regler for ordningen.
Reglerne er optaget i bekendtgørelse om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år.
Stipendieordningen er under udfasning. Der kan således kun søges om stipendier til og med
skoleåret 2013/14. Tekstanmærkningen vil dermed kunne udgå af finansloven for 2017.
§ 20. 257
Ad tekstanmærkning nr. 168.
Tekstanmærkningen, der er optaget i 2004, gentages fra sidste finansår med ændret konto-
henvisning, idet § 20.72.05. Øget aktivitet på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ned-
lagt. I 2011 blev der som følge af ændring af aftalemodellen foretaget en ændring af stk. 1, 2, 3
og 4, og der blev tilføjet et nyt stk. 5, hvorefter det hidtidige stk. 5 blev stk. 6. Ændringen af
aftalemodellen skyldtes et ønske om at opnå en større budgetsikkerhed og en mere fleksibel
omfordeling af midlerne inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Ændringen
af aftalemodellen og af tekstanmærkningens stk. 1 til 5 indebar, at tilskudslofterne bortfaldt, og
at der aftales budgetmål med alle institutioner uanset størrelse af forbrug. Institutionernes for-
brugsmulighed ændredes fra 110 pct. til 105 pct., og Undervisningsministeriet kan efter opgørelse
af 3. kvartal omfordele budgetmålene ved et opgjort mindreforbrug.
Institutionerne skal indgå en aftale med Undervisningsministeriet om deres forventede bud-
getmål i udbetalt undervisningstaxameter (eksklusive tillægstakster) under § 20.72.01. Arbejds-
markedsuddannelser mv. og § 20.72.03. Åben uddannelse og deltidsuddannelser under EVE og
har adgang til at forbruge op til 105 pct. af det udmeldte budgetmål. Undervisningsministeriet
kan ved et opgjort mindreforbrug efter 3. kvartal foretage en omfordeling af budgetmålene. Der
henvises i øvrigt til de beskrevne forudsætninger i anmærkningerne under aktivitetsområde
§ 20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. afsnittet Økonomistyringsværktøjer .
Aftalemodellen omfatter fra 2009 også uddannelserne PGU-merit og enkeltfag fra den pæ-
dagogiske assistentuddannelse (PAU), der hidtil har været undtaget. Undervisningstaksten under
§ 20.72.01 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. og § 20.72.03 Åben uddannelse og deltidsuddan-
nelser under EVE fremgår af takstkataloget samt af det takstkatalog, der offentliggøres på Un-
dervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/takst .
Ad tekstanmærkning nr. 171.
Tekstanmærkningen er optaget i 2005 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret
lovhenvisning. Tekstanmærkningen er optaget med henblik på at fremme ensartede økonomisty-
ringsvilkår for aktiviteter under lov om åben uddannelse og give hjemmel til at fastsætte delta-
gerbetaling for bestemte former for tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter. I ÅU-loven er der
ikke adgang for undervisningsministeren (nu uddannelses- og forskningsministeren) til at fastsætte
regler for deltagerbetaling for åben uddannelse på videregående niveau eller udtrykkelig hjemmel
for fastsættelse af regler for særlige tilrettelæggelsesformer som fjernundervisning, men i lovens
§ 8, stk. 4, jf. LB nr. 64 af 26. januar 2015, er der hjemmel til at fastsætte regler om deltager-
betaling for uddannelsesaktiviteter omfattet af VEU-rådets rådgivning. Ved tekstanmærkningen
opnås ensartede vilkår, idet undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om deltagerbetaling, herunder minimum deltagerbetaling, både for åben uddannelse på videregå-
ende niveau og for alle uddannelsesaktiviteter tilrettelagt som fjernundervisning under lov om
åben uddannelse, dvs. også for fjernundervisning, der er omfattet af VEU-rådets rådgivning. Det
er fortsat under overvejelse, om bestemmelserne i tekstanmærkningen skal søges indarbejdet i
ÅU-loven.
Tekstanmærkningens stk. 2 blev tilføjet i 2015, og herved fik undervisningsministeren des-
uden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at deltagerbetalingen for kursister med en for-
ældet videregående uddannelse i perioden 2015-2017 nedsættes, så der alene betales almindelig
deltagerbetaling, men ikke taxametertilskud. Ved en forældet videregående uddannelse forstås en
uddannelse, der er taget for mere end fem år siden, og som ikke har været brugt i fem år eller
mere. Denne hjemmel omfatter alene arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 20.72.01. Arbejdsmar-
kedsuddannelser mv.
Ad tekstanmærkning nr. 180.
Tekstanmærkningen er optaget i 2007 som konsekvens af kommunalreformen og gentages
fra sidste finansår med redaktionel ændring af administrerende styrelses navn. Som følge af am-
ternes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 er de amtskommunale bidrag til frie grundskoler og efter-
skoler bortfaldet, jf. § 20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler,
258 § 20.
samt til frie fagskoler, jf. § 20.71.12. Kommunale bidrag vedrørende frie fagskoler. De amts-
kommunale bidrag har hidtil været anvendt til finansiering af den del af statens udgifter til un-
dervisning af elever med svære handicap, der overstiger det kommunale takstbeløb, der udgør
193.285 kr. (2007-pl) svarende til 235.975 kr. i 2016-pl.
Kommunerne har, jf. lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af folkeskolen, lov om spe-
cialundervisning, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre lo-
ve, fået overført et beløb fra det amtskommunale bloktilskud svarende til den hidtidige amtslige
bidragsbetaling for elever på efterskoler. Der indførtes derfor i 2007 et særligt kommunalt bidrag
til specialundervisning, hvortil udgiften overstiger 235.975 kr. (2016-prisniveau) årligt. Bidraget
opkræves i elevens folkeregisterkommune.
Ad tekstanmærkning nr. 182.
Tekstanmærkningen er optaget i 2007 og gentages uændret fra sidste finansår. I 2015 er stk.
2 udgået, idet der ikke længere er behov for denne bestemmelse, da sanktionsmuligheden ved
manglende opfyldelse af den udmeldte elevkvote er ophørt. Tekstanmærkningen er optaget for
at give hjemmel til, at undervisningsministeren kan fordele en samlet udmeldt kvote for EUD-
elever gældende for Undervisningsministeriet under ét på de enkelte selvejende regelstyrede ud-
dannelsesinstitutioner, der er omfattet af ordningen. Den fastsatte kvote sker som konsekvens af
Finansministeriets cirkulære om kvoter for EUD-elever i staten. Følgende selvejende institutioner
er omfattet: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse mv. Statsinstitutioner under Undervisningsministeriet er
direkte omfattet af Finansministeriets cirkulære.
Ad tekstanmærkning nr. 188.
Tekstanmærkningen er optaget i 2008 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret
lovhenvisning. Den er optaget for at sikre, at voksenuddannelsescentrene (VUC) for FVU-akti-
vitet (forberedende voksenundervisning) gennemført hos driftsoverenskomstsparter, der ikke er
omfattet af en momskompensationsordning eller en momsrefusionsordning, kan opkræve betaling
hos kommunen eller anden aktør efter takster inklusiv tilskud til udgifter til ikke-fradragsberetti-
get købsmoms.
Det er VUC'et, der får udbetalt de statslige tilskud for ordinær aktivitet, og det er VUC'et,
der skal foretage opkrævning hos kommunen eller anden aktør for undervisning til personer, der
er omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats mm. De statslige tilskud udbetales efter takster inklusiv tilskud til udgifter
til ikke-fradragsberettiget købsmoms i det omfang, de vedrører aktivitet gennemført hos drifts-
overenskomstsparter, der ikke er omfattet af en momskompensationsordning eller en momsrefu-
sionsordning. Det følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats mm., at betalingen til selvejende uddannelsesinstitutioner,
herunder VUC'erne, som staten skal yde kompensation for udgifter til betaling af afgifter i hen-
hold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af
afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), skal ske efter takster eksklusiv tilskud til ud-
gifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.
I de situationer, hvor undervisningen gennemføres hos en driftsoverenskomstspart, der ikke
er omfattet af en momskompensationsordning, vil udgifterne til ikke-fradragsberettiget købsmoms
i forbindelse med undervisningen således ikke blive kompenseret. Tekstanmærkningen skal derfor
sikre, at VUC'erne kan opkræve betaling hos kommunen eller anden aktør svarende til taksterne
inklusive tilskud til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms og svarende til de takster, som
ydes i statstilskud for ordinær aktivitet hos en driftsoverenskomstspart. Bestemmelserne gælder
også for selvejende institutioner, der varetager opgaver som voksenuddannelsescenter, og vil blive
optaget i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats mm., men det er ikke afklaret, hvornår dette vil kunne ske.
§ 20. 259
Ad tekstanmærkning nr. 191.
Tekstanmærkningen er optaget i 2008 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret
lovhenvisning og med ændret paragrafhenvisning, idet henvisningen til § 48, stk. 4, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. er ændret til § 48,
stk. 3, jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015. Tekstanmærkningen er optaget for at muliggøre, at op-
krævning af deltagerbetaling og betaling af takster for kursister ved enkeltfagsundervisning til
højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse, som er om-
fattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. LB nr. 1030 af 23. august 2013, kan ske samtidig med,
at kommunen eller anden aktør i øvrigt betaler for undervisningen mv., herunder også efter at
kursisten er påbegyndt undervisningen. Baggrunden for denne model for betaling er at sikre en
administrativ enkel afregning for disse kursister. Bestemmelsen forventes optaget i materiel lov,
men det er ikke afklaret, hvornår dette vil kunne ske.
Ad tekstanmærkning nr. 193.
Tekstanmærkningen er optaget i 2008 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret
lovhenvisning. Den er optaget for at give ungdomsuddannelsesinstitutionerne mulighed for i
særlige tilfælde at etablere specialpædagogisk, kompenserende undervisning tilrettelagt uden for
den almindelige klasseundervisning enten som hold- eller eneundervisning. Før kommunalrefor-
men kunne gymnasieskolerne få dækket udgifter til holdundervisning i visse sammenhænge for
især døve af særlige amtslige bevillinger, og enkelte skoler har udtrykt ønske om at opretholde
denne mulighed.
Fra 1. januar 2007, hvor det almene gymnasium overgik til statsligt selveje, ydes tilskud til
specialpædagogisk støtte med hjemmel i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. om særlige
tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. Det er i bemærkningerne til
henholdsvis § 18 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. LB nr. 776 af 10. juni
2015, og til § 44 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, lagt til grund, at støtten gives til et individuelt til-
rettelagt supplement til den almindelige undervisning med henblik på at kompensere for den en-
kelte elevs funktionsnedsættelse. Det er således forudsat, at de særlige tilskud ikke kan anvendes
til specialundervisning af elever med funktionsnedsættelse, enten tilrettelagt for særlige hold eller
for den enkelte elev med henblik på at erstatte den almindelige undervisning.
Med tekstanmærkningen gives hjemmel til af den afsatte bevilling under § 20.98.31.20.
Specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser mv. at yde tilskud til en sådan specialunder-
visning af unge med funktionsnedsættelse alene eller på hold, når det er (special-)pædagogisk
forsvarligt, når eleven - eller dennes forældre hvis eleven er under 18 år - samtykker til det, og
når undervisningen kan gennemføres inden for en økonomisk ramme svarende til enkeltintegre-
rede forløb i de almindelige klasser. Det vil efter en evaluering af de iværksatte undervisnings-
forløb blive overvejet at søge ordningen permanentgjort ved optagelse af bestemmelsen i den
materielle lovgivning.
Ad tekstanmærkning nr. 197.
Tekstanmærkningen er optaget i 2009, jf. akt. 89 af 26. februar 2009, og gentages fra sidste
finansår med ændret kontohenvisning som følge af kontoplanændring og med redaktionelt ændret
lovhenvisning. I 2010 blev optaget en præcisering af, at tilskuddet til dækning af betaling for
undervisning i udlandet efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse mv., jf. LB nr. 777 af 10. juni 2015, udgør 70.000 kr. i 2009-pl.
Tilskuddet udgør i 2016-pl 76.010 kr. Bestemmelsen vil blive optaget i nævnte institutionslov,
men det er ikke afklaret, hvornår dette vil kunne ske.
260 § 20.
Ad tekstanmærkning nr. 200.
Tekstanmærkningen er optaget i 2010 og gentages uændret fra sidste finansår. Den skal sikre,
at de selvejende uddannelsesinstitutioner omfattes af regler svarende til Energistyrelsens cirkulære
af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner. Opgørelsen af energiforbruget
skal ske efter retningslinjer i en vejledning, som udsendes af Energistyrelsen.
Cirkulæret indebærer endvidere krav til statens institutioner om etablering af fjernaflæste
målere for el, varme og fjernkøling samt vand, en energieffektiv adfærd ved indkøb og byg-
ningsdrift samt om offentliggørelse af oplysninger om tiltag til besparelser på energiforbruget,
energimærker og energirådgivningsrapporter. Undervisningsministeriet vil udnytte hjemlen til at
fastsætte regler om, at institutionerne i videst mulige omfang skal følge de krav, der gælder for
statens institutioner i øvrigt.
Tekstanmærkningen indebærer endvidere hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte
regler om, at institutionerne en gang om året skal indberette oplysninger om deres energi- og
vandforbrug til en statslig database, der administreres af Energistyrelsen under Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet. Den årlige indberetning skal ifølge cirkulæret ske inden den 1. maj i det
efterfølgende år.
Ad tekstanmærkning nr. 201.
Tekstanmærkningen er optaget i 2010 i henhold til akt. 191 af 3. september 2009 og gentages
fra sidste finansår med redaktionelt ændret lovhenvisning. Tekstanmærkningen giver hjemmel til,
at de regulerede institutioner kan indgå lejemål på særlige vilkår, indtil hjemlen hertil er indsat i
lovgivningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvornår dette vil kunne ske.
Tekstanmærkningen har til formål at give undervisningsministeren mulighed for eventuelt
efter aftale med uddannelsesministeren at fastsætte regler, der angiver, i hvilke situationer og for
hvilke typer af regulerede institutioner der kan indgås lejemål på bygningstaxametervilkår og ikke
på markedsvilkår, idet sådanne lejemål mellem regulerede institutioner opfattes som inhouse-
ydelser på linje med ydelser under administrative fællesskaber. Med bygningstaxametervilkår
forstås, at huslejen fastsættes ud fra beregningsmodellen: et antal årselever gange en bygnings-
taxametersats.
Huslejestørrelsen skal fastsættes, så udlejer sikrer sig en kompenserende huslejeindtægt, der
svarer til, hvad udlejer ville have fået i bygningstaxameterindtægter, hvis udlejer havde anvendt
lokalerne til egen taxameterfinansieret aktivitet. På denne måde gives der mulighed for, at regu-
lerede institutioner på Undervisningsministeriets område og institutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område, der er godkendt efter lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om medie- og
journalisthøjskolen i en række situationer kan leje overskydende bygningskapacitet ud til andre
regulerede institutioner inden for de to ministerområder til en husleje, som disse institutioner kan
betale med det bygningstaxametertilskud, de får. For et udlejemål, der fastsættes i overgangssi-
tuationen ved salg af bygninger fra staten til en reguleret selvejende institution, der indhuser en
anden reguleret selvejende institution eller en afdeling heraf, fastlægges lejen dog ud fra denne
indhusede institutions bygningstaxameterindtægt for aktiviteten på stedet i 2008, hvilket er af-
stemt med den bygningstaxameterindtægt, der indgår i købsinstitutionens betalingsevne.
Ingen af disse typer af lejemål er omfattet af erhvervslejeloven, jf. erhvervslejelovens § 2,
jf. LB nr. 1714 af 16. december 2010.
Ad tekstanmærkning nr. 202.
Tekstanmærkningen er optaget i 2010 i henhold til akt. 191 af 3. september 2009 og gentages
uændret fra sidste finansår. Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at de regulerede institutioner
kan indgå lejemål på særlige vilkår, indtil hjemlen hertil er indsat i lovgivningen. Det er på nu-
værende tidspunkt ikke afklaret, hvornår dette vil kunne ske.
Tekstanmærkningen har til formål at sikre, at de institutioner, som køber bygninger eller
overtager lejemål af staten, hvor en del af bygningen eller lejemålet er udlejet til f.eks. en kom-
munal institution, kan fortsætte med udlejningen. Udlejningen til 3. mand er på markedsvilkår
§ 20. 261
og omfattet af erhvervslejeloven. Det følger heraf, at de institutioner, som overtager en bygning
eller et lejemål, hvorfra der tillige udlejes til 3. mand, fritages for kravet om at skulle tilpasse
bygningsmassen i de pågældende bygninger.
Ad tekstanmærkning nr. 205.
Tekstanmærkningen er optaget i 2011 og gentages fra sidste finansår med ændret finansårs-
henvisning. Den muliggør, at momskompensation vedrørende 2016 til en institution, jf. § 35.12.
Momsrefusion, kan reduceres med et beløb, der svarer til den del af en godtgørelse, som institu-
tionen har modtaget fra Skat efter genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. styresignal
SKM2010.499.SKAT af 18. august 2010, og som vedrører købsmomsudgifter, som institutionen
allerede har fået kompenseret via Undervisningsministeriets momskompensationsordning, jf. BEK
nr. 1168 af 8. december 2008 om momskompensation til institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse med senere
ændringer.
Tekstanmærkningen er optaget som følge af Skats ændrede praksis for momsafregning med
styresignal SKM2010.499.SKAT af 18. august 2010, der er en følge af Vestre Landsrets afgørelse
i SKM2010.382.VLR. Den ændrede praksis betyder, at institutioner på uddannelsesområdet,
herunder institutioner for erhvervsrettet uddannelse, i visse tilfælde vil kunne få genoptaget af-
giftstilsvaret hos Skat, hvor en andel heraf er kompenseret via Undervisningsministeriets mom-
skompensationsordning.
Tekstanmærkningen optages, så en institution omfattet af Undervisningsministeriets mom-
skompensationsordning ikke kan få dækket købsmomsudgifter fra fællesudgiftsområdet af både
Skat og af Undervisningsministeriet, hvorved institutionen samlet set ville opnå en kompensation
på mere end 100 pct. af den afholdte købsmomsudgift. Tekstanmærkningen finder anvendelse i
tilfælde, hvor det grundet forældelsesloven ikke er muligt at efterregulere momskompensation
bagudrettet.
Hjemlen forventes indarbejdet i Undervisningsministeriets lovgivning, men det er ikke af-
klaret, hvornår dette vil kunne ske.
Ad tekstanmærkning nr. 206.
Tekstanmærkningen er optaget i 2012 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret
lovhenvisning. Den er optaget for at præcisere hjemlen til, at Træningsskolens Arbejdsmarkeds-
uddannelser (TAMU) omfattes af Undervisningsministeriets momskompensationsordning.
TAMU er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og har siden 2006
været omfattet af Undervisningsministeriets momskompensationsordning på samme måde som
øvrige institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Tilskud til TAMU ydes med hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelsers § 27, jf. LB nr.
226 af 4. marts 2014. I modsætning til øvrige tilskudsbestemmelser i materiel lovgivning på
Undervisningsministeriets område fremgår det ikke direkte af denne lov, at tilskud ydes ekskl.
moms (dvs. uden momsandel), og at den faktiske ikke-fradragsberettigede købsmoms kompen-
seres over Undervisningsministeriets momskompensationsordning via § 35.12.01. Ikke-fradrags-
berettiget købsmoms. Derimod fremgår det alene, at undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om tilskud. Denne lovbestemmelse har hidtil været anvendt som hjemmel for at lade TA-
MU være omfattet af momskompensationsordningen, men for at præcisere hjemmelsgrundlaget
optages denne tekstanmærkning.
Hjemlen forventes indarbejdet i Undervisningsministeriets lovgivning, men det er ikke af-
klaret, hvornår dette vil kunne ske.
Ad tekstanmærkning nr. 212.
Tekstanmærkningen er optaget i 2013 som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Enheds-
listen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi i 2013-
2016 af november 2012 og gentages fra sidste finansår med ændret finansårshenvisning og lov-
henvisning. Med aftalen skabes der mulighed for, at indsatte kan deltage i arbejdsmarkedsud-
262 § 20.
dannelser (AMU) i åbne og lukkede fængsler samt udvalgte arresthuse. For så vidt angår fjern-
undervisning henvises til tekstanmærkning nr. 213.
I medfør af en ny hjemmel i § 27 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. ved lov nr. 473
af 13. maj 2013, jf. LB nr. 226 af 4. marts 2014, vil undervisningsministeren kunne fravige lovens
bestemmelser for at fremme uddannelsesforsøg. I medfør af denne bestemmelse og tekstan-
mærkningens stk. 2 vil undervisningsministeren som led i forsøget kunne fravige reglerne i lov
om arbejdsmarkedsuddannelser mv. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) mv. samt i administrative forskrifter udstedt i medfør af disse love om rammerne for mar-
kedsføring, om almindelig adgang til uddannelserne, om pligt til annoncering, om betingelserne
for tilskud og om deltagerbetaling. På baggrund af de praktiske omstændigheder hvorunder un-
dervisningen vil finde sted og af den finansieringsmodel, der er valgt, vil de almindeligt gældende
regler om disse forhold for arbejdsmarkedsuddannelser ikke kunne finde anvendelse. Det be-
mærkes særligt, at tilskudsreglerne vil blive fraveget, så de administrativt udstedte regler om læ-
rerkræfterne ikke stiller sig i vejen for, at den godkendte AMU-udbyder kan anvende fængsels-
personale i undervisningen, i det omfang de nødvendige lærerkvalifikationer er til stede, ligesom
de administrativt udstedte regler om markedsføring vil blive modificeret i fornødent omfang.
Efter stk. 3 vil uddannelsesinstitutionerne indberette aktiviteten til Undervisningsministeriet
med særlig tilskudsmærkning, hvorefter tilskuddet udbetales til institutionerne som ved ordinær
virksomhedsforlagt aktivitet. Det indebærer, at tilskuddet for aktiviteten udbetales tidstro. Mo-
dellen indebærer, at Undervisningsministeriet kompenseres for de faktisk afholdte udgifter ved
løbende afregning mellem Justitsministeriet og Undervisningsministeriet.
Ad tekstanmærkning nr. 213.
Tekstanmærkningen er optaget i 2013 som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Enheds-
listen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi i 2013-
2016 af november 2012 og gentages fra sidste finansår med redaktionelt ændret lovhenvisning.
Af aftalen fremgår, at muligheden for intern og ekstern fjernundervisning i de lukkede fængsler
udvides og forbedres. For så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i fængsler, henvises
til tekstanmærkning nr. 212.
Uddannelsesinstitutionerne indberetter aktiviteten til Undervisningsministeriet med særlig
tilskudsmærkning, hvorefter tilskuddet udbetales til institutionerne som ved ordinær fjernunder-
visning. Det indebærer, at tilskuddet for aktiviteten udbetales tidstro. Modellen indebærer, at
Undervisningsministeriet kompenseres for de faktisk afholdte udgifter ved løbende afregning
mellem Justitsministeriet og Undervisningsministeriet.
Ad tekstanmærkning nr. 214.
Tekstanmærkningen er optaget i 2014 og gentages uændret fra sidste finansår. Den er optaget
for at skabe hjemmel til, at der uden forudgående projektansøgning kan udbetales tilskud af
driftslignende karakter til institutioner, foreninger, organisationer og andre tilskudsmodtagere, der
ikke er omfattet af love og bekendtgørelser på Undervisningsministeriets område.
Ad tekstanmærkning nr. 215.
Tekstanmærkningen er optaget i 2014 og gentages uændret fra sidste finansår. Den er optaget
for at give hjemmel til, at Undervisningsministeriet i perioden 2014-17 kan iværksætte forsøg,
der undersøger, om der er grundlag for at udvide FVU med undervisning i grundlæggende
mundtlige færdigheder i dansk, tilrettelagt for tosprogede. Baggrunden er, at der i de eksisterende
undervisningstilbud for denne gruppe synes at mangle tilbud for en række af de tosprogede, der
ikke er omfattet af treårsretten til danskuddannelse. Der vil tillige blive iværksat forsøg med
FVU-læsning særligt tilrettelagt for tosprogede. Der er afsat 10 mio. kr. årligt til formålet, sva-
rende til en årselevaktivitet på cirka 90 årselever.
§ 20. 263
Ad tekstanmærkning nr. 216.
Tekstanmærkningen er optaget i 2015 ved akt. 126 af 13. maj 2015 og gentages uændret fra
sidste finansår. Tekstanmærkningen skal sikre hjemmel til, at kursister ved hf-enkeltfag som
forudsat i Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014 kan få
tilbagebetalt deltagerbetaling for de hf-enkeltfag, der er nødvendige som led i gennemførelse af
et eux-forløb. Hjemlen vil blive indarbejdet i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse mv. ved førstkommende lejlighed.
Ad tekstanmærkning nr. 217.
Tekstanmærkningen er ny og er optaget med henblik på, at undervisningsministeren kan ud-
mønte dispositionsbegrænsninger udstedt af finansministeren ved reduktion af grundtilskud til
selvejende uddannelsesinstitutioner, dvs. frie grundskoler, efterskoler, institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser, private gymnasier og studen-
terkurser, frie fagskoler og institutioner for almene voksenuddannelser, samt af aktivitetsbestemte
tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og TAMU.
Baggrunden for tekstanmærkningen er undervisningsministerens behov for at kunne udmønte
dispositionsbegrænsninger på selvejeområdet ved reduktion af grundtilskud mv. i løbet af fi-
nansåret frem for ved udmøntning på de aktivitetsstyrede konti i henhold til tekstanmærkning nr.
1, stk. 4.
Tekstanmærkningen muliggør således, at dispositionsbegrænsninger kan udmøntes på de
konti, hvorfra der udbetales ikke-aktivitetsbestemte tilskud til selvejende institutioner samt på
konti med aktivitetsbestemte tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og TAMU.
Fordeling af dispositionsbegrænsningen mellem de enkelte selvejende institutioner på Un-
dervisningsministeriets område vil typisk ske på grundlag af uddannelsesaktivitet og/eller tilskud
i året forud for finansåret, hvorefter udbetalte tilskud i finansåret fra de af tekstanmærkningen
omfattede konti reduceres med det beregnede beløb. Undervisningsministeren kan beslutte, at
dispositionsbegrænsningen alene udmøntes på nogle af de af tekstanmærkningen omfattede konti,
hvis et institutionsområde fx ikke er omfattet af det tiltag, der ligger til grund for dispositions-
begrænsningen.
Tekst
§ 21. Kulturministeriet
3
§ 21. Kulturministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 6.308,8 7.732,9 1.424,1
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 150,3 170,4 20,1
Heraf anlægsbudget ....................................................... 151,2 167,1 15,9
Indtægtsbudget ....................................................................... - - -
Fællesudgifter ........................................................................................... 927,6 164,9
21.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 927,6 164,9
Skabende og udøvende virksomhed ....................................................... 2.850,7 410,7
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere mv. ................................................. 735,7 42,2
21.22. Musik ............................................................................................... 283,3 8,6
21.23. Scenekunst ....................................................................................... 1.356,5 285,1
21.24. Film ................................................................................................. 475,2 74,8
Bevaring og formidling af kulturarven ................................................. 2.354,6 455,8
21.31. Biblioteker (tekstanm. 186) ............................................................ 1.009,4 288,9
21.32. Arkiver mv. ..................................................................................... 260,0 19,2
21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv. ............................. 1.085,2 147,7
Videregående uddannelse (tekstanm. 186) ............................................ 487,9 62,8
21.41. Uddannelsesinstitutioner mv. .......................................................... 474,3 50,7
21.42. Andre uddannelsesaktiviteter .......................................................... 13,6 12,1
Folkeoplysning .......................................................................................... 658,2 1,0
21.51. Fællesudgifter .................................................................................. 58,3 -
21.57. Folkehøjskoler ................................................................................. 599,9 1,0
Idræts- og fritidsfaciliteter ...................................................................... 17,5 10,0
21.61. Idræts- og fritidsfaciliteter .............................................................. 17,5 10,0
Slotte og Kulturejendomme .................................................................... 416,3 148,9
21.71. Slotte og Kulturejendomme ............................................................ 416,3 148,9
Radio og tv ................................................................................................ 190,5 190,1
21.81. Radio og tv ..................................................................................... 190,5 190,1
4 § 21.
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 3.643,0 900,2
Interne statslige overførsler ....................................................................... 10,9 16,5
Øvrige overførsler ...................................................................................... 4.064,0 507,3
Finansielle poster ....................................................................................... 130,2 -
Kapitalposter ............................................................................................... 55,2 20,2
Aktivitet i alt .............................................................................................. 7.903,3 1.444,2
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -866,8 -866,8
Bevilling i alt ............................................................................................. 7.036,5 577,4
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
21.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 91,9 -
11. Kulturstyrelsen (tekstanm. 174 og 187) (Driftsbev.) ............. 160,5 -
23. Forskellige tilskud (Reservationsbev.) ................................... 40,8 20,8
32. Kulturel rammebevilling (Reservationsbev.) ......................... - -
35. Kultur i kommuner (tekstanm. 187) (Reservationsbev.) ....... 45,0 -
45. Kultur- og erhvervssamarbejde (Reservationsbev.) ............... - -
62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv. (Reservationsbev.) ............ 405,2 -
70. Anlægsreserve til nationalejendom (Reservationsbev.) ......... 3,3 -
73. Udlån under Kulturministeriet (administreret af Statens Ad-
ministration) ............................................................................ 3,3 4,2
76. Ikke-statslige anlægsopgaver (Reservationsbev.) .................. 13,3 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. 24,4 -
Skabende og udøvende virksomhed
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere mv.
01. Statens Kunstfond (tekstanm. 187) (Reservationsbev.) ......... 479,3 30,6
02. Statens Kunstfond (Reservationsbev.) .................................... - -
03. Statens Kunstfonds hædersydelser (Lovbunden) ................... 32,1 -
11. Biblioteksafgift (Reservationsbev.) ........................................ 183,2 -
12. Dvd-kompensation til rettighedshavere (Lovbunden) ........... 16,5 -
14. Tilskud til billedkunstneriske formål (Reservationsbev.) ...... 5,0 3,4
21. Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster (Driftsbev.) 3,2 -
33. Statens Værksteder for Kunst (Driftsbev.) ............................ 7,3 -
46. International kulturudveksling (Reservationsbev.) ................ 9,0 8,1
47. Statens Kunstråd (tekstanm. 187) (Reservationsbev.) ........... - -
57. Arkitektur og design (Reservationsbev.) ................................ - -
§ 21. 5
21.22. Musik
01. Landsdelsorkestre .................................................................... 144,6 -
05. Musikpolitiske initiativer (Reservationsbev.) ........................ - -
10. Diverse tilskud til musikformål (Reservationsbev.) .............. 4,7 -
17. Musikskoler (Reservationsbev.) ............................................. 90,9 -
18. Rytmiske spillesteder (Reservationsbev.) .............................. 43,1 8,6
21.23. Scenekunst
01. Det Kongelige Teater og Kapel (Statsvirksomhed) ............... 512,6 -
11. Tilskud til teatre mv. (Reservationsbev.) ............................... 356,0 20,5
21. Egnsteatre og små storbyteatre (Reservationsbev.) ............... 126,5 1,8
54. Formidling af teaterforestillinger (Reservationsbev.) ............ 74,1 0,5
57. Børneteater og opsøgende teater (Lovbunden) ...................... 25,0 -
73. Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen (Anlægsbev.) ................ - -
75. Statslige anlægsarbejder på Kvæsthusbroen (Anlægsbev.) ... 10,0 10,0
21.24. Film
02. Det Danske Filminstitut (Driftsbev.) ...................................... 118,3 -
03. Tilskud til filmformål mv. (tekstanm. 25) (Reservationsbev.) 335,1 53,0
Bevaring og formidling af kulturarven
21.31. Biblioteker (tekstanm. 186)
03. Tilskud til biblioteksformål mv. (tekstanm. 187) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 308,6 195,9
07. Lige muligheder (Reservationsbev.) ...................................... 2,3 -
09. Udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv.
(Driftsbev.) .............................................................................. 37,4 -
13. Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns
Universitetsbibliotek (Driftsbev.) ........................................... 338,3 -
17. Statsbiblioteket og statens avissamling i Aarhus (Driftsbev.) 167,1 -
21. Nota (Driftsbev.) ..................................................................... 42,8 -
23. Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Danske Kunstakademi
(Driftsbev.) .............................................................................. 14,4 -
79. Budgetregulering (Reservationsbev.) ..................................... 5,5 -
21.32. Arkiver mv.
01. Rigsarkivet (Driftsbev.) .......................................................... 160,8 -
02. Rigsarkivets magasiner i København (Reservationsbev.) ..... 68,2 -
07. Dansk Sprognævn (Driftsbev.) ............................................... 11,8 -
21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv.
03. Danefægodtgørelse (Lovbunden) ........................................... 2,8 -
06. Markskadeerstatninger mv. (Lovbunden) .............................. 0,2 -
08. Kulturbevaringsplan (Reservationsbev.) ................................ 10,4 -
09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige byg-
ninger (Driftsbev.) .................................................................. 3,4 -
11. Nationalmuseet (tekstanm. 195) (Driftsbev.) ......................... 216,3 -
12. Fredede og bevaringsværdige bygninger (tekstanm. 187 og
193) (Reservationsbev.) .......................................................... 39,3 0,1
17. Dansk Landbrugsmuseum (Driftsbev.) .................................. 11,8 -
19. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (Driftsbev.) .................... 8,5 -
21. Statens Museum for Kunst (tekstanm. 195) (Driftsbev.) ...... 80,1 -
6 § 21.
23. Den Hirschsprungske Samling (tekstanm. 195) (Driftsbev.) 7,5 -
25. Ordrupgaard (tekstanm. 195) (Driftsbev.) ............................. 14,3 -
37. Diverse tilskud til museer mv. (tekstanm. 192) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 23,5 0,7
41. Tilskud til drift af statsanerkendte museer (tekstanm. 14)
(Reservationsbev.) ................................................................... 433,9 -
43. Tilskud til udvikling af museumsområdet mv. (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 30,5 -
45. Forskning på statslige og statsanerkendte museer (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 5,1 -
54. Tilskud til zoologiske anlæg .................................................. 37,6 -
73. Nationalmuseet, anlæg (Anlægsbev.) ..................................... 14,1 2,0
74. Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger (An-
lægsbev.) ................................................................................. 1,1 0,1
Videregående uddannelse (tekstanm. 186)
21.41. Uddannelsesinstitutioner mv.
09. Kunstakademiets Billedkunstskoler (Driftsbev.) .................... 47,9 -
21. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (Driftsbev.) ............. 93,8 -
26. Rytmisk Musikkonservatorium (Driftsbev.) .......................... 35,8 -
27. Det Jyske Musikkonservatorium (Driftsbev.) ........................ 83,3 -
28. Syddansk Musikkonservatorium (Driftsbev.) ........................ 44,8 -
31. Den Danske Scenekunstskole (Driftsbev.) ............................. 63,1 -
41. Den Danske Filmskole (Driftsbev.) ....................................... 46,1 -
79. Budgetregulering (Reservationsbev.) ..................................... 8,8 -
21.42. Andre uddannelsesaktiviteter
10. Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi ....... 2,4 2,4
20. Skuespillerskolen i Aarhus ..................................................... - -
24. Forfatterskolen ........................................................................ 3,0 3,0
30. Dramatikeruddannelsen (Reservationsbev.) ........................... - -
40. Diverse tilskud mv. (tekstanm. 206) (Reservationsbev.) ...... 8,2 6,7
Folkeoplysning
21.51. Fællesudgifter
01. Folkeoplysning mv. (tekstanm. 187 og 200) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 43,7 -
05. Folkeuniversitetet (Reservationsbev.) .................................... 14,6 -
21.57. Folkehøjskoler
01. Folkehøjskoler (tekstanm. 27) ................................................ 538,8 -
07. Kommunale bidrag vedrørende ungdomshøjskoler (Lovbun-
den) .......................................................................................... - 1,0
09. Grundtilskud til folkehøjskoler (Reservationsbev.) ............... 50,9 -
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. 10,2 -
§ 21. 7
Idræts- og fritidsfaciliteter
21.61. Idræts- og fritidsfaciliteter
05. Idræt for vanskeligt stillede børn (Reservationsbev.) ............ - -
10. Forskellige tilskud til idrætsformål (tekstanm. 187) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 17,5 10,0
20. Handlingsplan for store idrætsbegivenheder til Danmark
(tekstanm. 187) (Reservationsbev.) ........................................ - -
Slotte og Kulturejendomme
21.71. Slotte og Kulturejendomme
01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tekstanm. 204)
(Statsvirksomhed) ................................................................... 128,3 -
02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (Anlægsbev.) ...... 143,0 3,9
Radio og tv
21.81. Radio og tv
02. Tilskud til lokal radio- og tv-produktion (Reservationsbev.) 51,3 51,3
06. Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (tekstanm.
194) (Lovbunden) ................................................................... 0,4 -
16. Public Service-Puljen (Reservationsbev.) .............................. 46,8 46,8
25. Salg af jordbaserede analoge FM-sendemuligheder mv. ...... - -
27. Udbytte mv. ............................................................................ - -
35. Den fjerde landsdækkende FM-radiokanal (Reservationsbev.) 92,0 92,0
79. Budgetregulering (Reservationsbev.) ..................................... - -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1.
Kulturministeren bemyndiges til at meddele DR adgang til lånoptagelse til finansiering af
DR Byen projektet ved statslige genudlån. Lånoptagelsen skal ske inden for en samlet ramme for
hhv. statsgaranterede lån til DR Byen og genudlån optaget i Nationalbanken på maksimum 4,06
mia. kr. (primo 1999-pl). Rammen vil være fuldt aftrappet med udgangen af 2056.
Nr. 14. ad 21.33.41.
Kulturministeren bemyndiges til sammen med den/de andre offentlige myndigheder, der yder
tilskud til driften af Ny Carlsberg Glyptotek, at stille garanti for opfyldelsen af de pensionsfor-
pligtelser, som Ny Carlsberg Glyptotek har påtaget sig overfor tjenestemandslignende ansatte ved
museet.
Nr. 25. ad 21.24.03.
Kulturministeren bemyndiges til at lade Det Danske Filminstitut indgå aftale med DR og TV2
om etablering af puljer til støtte af dansk filmproduktion.
8 § 21.
Nr. 27. ad 21.57.01.
Kulturministeren kan afholde merudgifter på kontoen i det omfang, aktiviteten afviger fra det
i anmærkningerne forudsatte. Kulturministeren kan på forslag til lov om tillægsbevilling optage
mer- eller mindreudgifter på kontoen.
Stk. 2. Ved regulering af bevillingerne anvendes de i anmærkningerne forudsatte takster.
Stk. 3. Hvis den udgiftskontrol, som kulturministeren foretager i finansåret på baggrund af
foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret, indikerer, at
de samlede nettoudgifter på kontoen eller på det samlede ministerområde vil overstige finansårets
bevillinger, ekskl. de i stk. 1 nævnte forslag til tillægsbevillinger, kan ministeren nedsætte taxa-
metertilskuddene til institutionerne med en generel procentsats for at imødegå overskridelsen.
Stk. 4. Som led i udmøntningen af en af finansministeren fastsat dispositionsbegrænsning kan
kulturministeren nedsætte taxametertilskuddene til institutionerne med en generel procentsats.
Stk. 5. Efter finansårets udløb orienteres Finansudvalget om væsentlige bevillingsoverskri-
delser på kontoen.
Materielle bestemmelser.
Nr. 174. ad 21.11.11.
Kulturministeren bemyndiges til at yde bidrag til DBC A/S for at koordinere DanBib-sam-
arbejdet vedrørende bibliografiske ydelser til biblioteksvæsenet og til statslig biblioteksbrug af
DanBib-basen. Drift af DanBib-samarbejdet er henlagt som en eneret til DBC A/S, således at
Kulturministeriet ved Kulturstyrelsen forpligter sig til alene fra DBC A/S at aftage ydelser ved-
rørende kopiering af data til genbrug, lokalisering og lånebestilling, som biblioteksvæsenet afta-
ger.
Nr. 186. ad 21.31. og 21.4.
Kulturministeren bemyndiges til at lade statslige biblioteker ved institutioner under § 21.
Kulturministeriet opkræve 150 kr. i gebyr i forbindelse med opkrævning af erstatningskrav.
Nr. 187. ad 21.11.11., 21.11.35., 21.21.01., 21.21.47., 21.31.03., 21.33.12., 21.51.01., 21.61.10.
og 21.61.20.
Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af tilskud, vilkår
for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udfø-
relse for institutioner, der modtager tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte finanslovs-
konti.
Stk. 2. Kulturministeriet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for
Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 3. Udbetaling af tilskud i henhold til nævnte finanslovskonti kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 4. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
Nr. 192. ad 21.33.37.40.
Der kan af bevillingen til arkæologiske undersøgelser afholdes udgifter til indgåelse af min-
delige ordninger om kompensation til ejere af ejendomme i forbindelse med begrænsninger i
ejernes råderet over arealer, hvor der findes fortidsminder.
Nr. 193. ad 21.33.12.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til udbetaling til indgåelse af mindelige ordninger
om kompensation til ejere af frednings- og bevaringsværdige bygninger i forbindelse med be-
grænsninger i ejernes råderet over arealer.
§ 21. 9
Nr. 194. ad 21.81.06.
Kulturministeren bemyndiges til at yde tilskud til Det Europæiske Audiovisuelle Observato-
rium svarende til Danmarks relative andel af udgifterne.
Nr. 195. ad 21.33.11., 21.33.21., 21.33.23. og 21.33.25.
Kulturministeren bemyndiges til at lade statslige museer opkræve gebyr for udlån af gen-
stande.
Stk. 2. Nationalmuseet (Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet) kan opkræve gebyr ved udlån af
dekorationsvåben.
Stk. 3. Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard kan op-
kræve gebyr ved udlån af værker til udstillinger på udenlandske museer og foruddeponering af
museernes værker på institutioner i Danmark.
Nr. 200. ad 21.51.01.
Kulturministeren yder tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa, her-
under udvikling af deltagelsesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter kulturministeren Nævnet
for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke
samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kulturministeren udpeger næv-
nets formand blandt nævnets medlemmer. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets
virke og om sekretariatsbetjening af nævnet, herunder nævnets adgang til at lade sekretariatsop-
gaven udføre af en privatperson, forening eller lignende.
Stk. 2. Af bevillingen fordeles efter ansøgning 7,6 mio. kr. med 1/3 som grundtilskud i lige
store portioner til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamen-
tet, 1/3 fordeles til partierne efter antal mandater i Folketinget og 1/3 til partierne og bevægelserne
efter antal mandater i Europa-Parlamentet. Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet
nærmere regler om tilskuddene til partier og bevægelser.
Stk. 3. Af bevillingen fordeles i 2015 efter ansøgning 11,0 mio. kr. til tilskud til fremme af
debat og oplysning om Europa, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Fordelingen sker efter
regler, der fastsættes af kulturministeren efter indstilling fra nævnet, således at:
a) en pulje på 3,2 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til landsdækkende organisationer med mindst
to års forudgående eksistens, som har europadebat og -oplysning som hovedformål, og som ikke
er indvalgt i Folketinget eller Europa-Parlamentet, til gennemførelse af et samlet aktivitetspro-
gram,
b) en pulje på 3,7 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til landsdækkende organisationer med mindst
to års forudgående eksistens, som har Europa som en del af deres aktiviteter, men hvor deres
hovedformål er et andet, dog ikke større arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer, til gennem-
førelse af et samlet aktivitetsprogram, og
c) en pulje på 4,1 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til enkeltstående lokale og/eller større
tværgående landsdækkende eller regionale projektaktiviteter, hvoraf der kan anvendes op til:
1.: 0,6 mio. kr. til større enkeltstående landsdækkende oplysningsaktiviteter, hvor nævnet og de
landsdækkende aktører i et tæt samspil sætter fokus på fælles tema(er),
2.: 0,5 mio. kr. til ikke-kommercielle TV- og radiostationer til ét-årige produktionsprogrammer
af høj kvalitet og stor spredningseffekt,
3.: 0,3 mio. kr. til puljer på op til 0,1 mio. kr. til organisationer, som på sigt er mulige pulje a)
eller b) organisationer, til ét-årige aktivitetsprogrammer og
4.: 2,7 mio. kr. til enkeltstående aktiviteter.
Uforbrugte midler af puljerne a), b) og c1)-c3) kan overføres til pulje c4).
Stk. 4. Af bevillingen kan anvendes op til 1,8 mio. kr. i hvert af årene 2013 til og med 2015
til nævnets administration inklusive vederlag og befordringsgodtgørelse til formanden og med-
lemmerne samt annoncering af ansøgningsrunder mv. Eventuelt overskydende beløb fordeles i
henhold til nævnets regler.
10 § 21.
Stk. 5. Nævnets afgørelser om tildeling af støtte er endelige og kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse for og revision
af regnskabet for nævnets administration af bevillingen og for partiernes og bevægelsernes til-
skud.
Stk. 7. Uforbrugte dele af bevillingen kan overføres til senere finansår. Nævnet kan lade til-
skud bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene for anvendelse af modtagne tilskud
ikke overholdes.
Nr. 204. ad 21.71.01.
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme kan opkræve et årligt gebyr på 500 kr. for optagelse
på udvælgelsesliste til erhvervslejemål for pavilloner i Kongens Have i København.
Nr. 206. ad 21.42.40.45.
Københavns Kommune kan yde driftsstøtte til et 4-årigt forsøg i perioden 2013-2016 med
igangsættelse af en videregående uddannelse i Nycirkus.
Anmærkninger
§ 21. Kulturministeriet
§ 21. 13
Ministeriet varetager opgaver vedrørende skabende og udøvende virksomhed, herunder støtte
til kunstnere, forfattere mv., musik, teater og film. Endvidere varetages opgaver vedrørende be-
varing og formidling af kulturarven, videregående uddannelse, folkeoplysning, idræts- og fritids-
faciliteter, medier, slotte og kulturejendomme samt ophavsret og kulturelle forbindelser med ud-
landet.
Der kan findes yderligere oplysninger om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 6.416,7 6.364,8 6.387,6 6.308,8 6.331,8 6.218,8 6.146,9
Udgift ......................................................... 7.838,3 7.862,7 7.738,9 7.732,9 7.713,8 7.592,8 7.358,7
Indtægt ....................................................... 1.421,6 1.497,8 1.351,3 1.424,1 1.382,0 1.374,0 1.211,8
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 786,6 829,8 783,0 763,6 822,4 748,7 747,7
21.11. Centralstyrelsen ............................. 786,6 829,8 783,0 763,6 822,4 748,7 747,7
Skabende og udøvende virksomhed ...... 2.480,9 2.425,8 2.462,8 2.440,0 2.432,4 2.425,1 2.399,3
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere
mv. ................................................. 700,0 676,4 684,9 693,5 693,4 689,4 689,2
21.22. Musik ............................................. 268,4 266,2 275,5 274,7 273,5 272,4 267,3
21.23. Scenekunst ..................................... 1.087,2 1.084,8 1.102,3 1.071,4 1.065,8 1.064,2 1.046,3
21.24. Film ............................................... 425,3 398,3 400,1 400,4 399,7 399,1 396,5
Bevaring og formidling af kulturarven . 1.838,4 1.860,7 1.896,1 1.886,7 1.869,3 1.846,7 1.808,1
21.31. Biblioteker (tekstanm. 186) .......... 722,3 732,3 724,1 720,5 715,2 711,7 705,2
21.32. Arkiver mv. ................................... 230,3 229,4 236,2 240,8 253,8 242,0 226,2
21.33. Museer, fortidsminder, fredede
bygninger mv. ............................... 885,7 898,9 935,8 925,4 900,3 893,0 876,7
Videregående uddannelse (tekstanm.
186) ............................................................ 428,0 420,2 425,2 425,1 421,7 421,7 421,2
21.41. Uddannelsesinstitutioner mv. ........ 421,7 413,0 418,1 423,6 421,7 421,7 421,2
21.42. Andre uddannelsesaktiviteter ........ 6,3 7,2 7,1 1,5 - - -
Folkeoplysning .......................................... 696,1 680,8 680,8 657,2 653,5 652,6 652,2
21.51. Fællesudgifter ................................ 79,5 96,3 81,0 58,3 53,1 52,2 51,8
21.57. Folkehøjskoler ............................... 616,6 584,6 599,8 598,9 600,4 600,4 600,4
Idræts- og fritidsfaciliteter ..................... 19,1 5,0 7,5 7,5 7,5 3,0 -
21.61. Idræts- og fritidsfaciliteter ............ 19,1 5,0 7,5 7,5 7,5 3,0 -
Slotte og Kulturejendomme .................... 149,1 140,6 131,8 128,3 124,6 120,6 118,0
21.71. Slotte og Kulturejendomme .......... 149,1 140,6 131,8 128,3 124,6 120,6 118,0
Radio og tv ............................................... 18,6 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
21.81. Radio og tv .................................... 18,6 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 219,0 148,8 151,3 150,3 174,1 164,1 147,2
Udgift ......................................................... 287,2 235,8 182,3 170,4 192,7 182,3 151,4
Indtægt ....................................................... 68,2 87,0 31,0 20,1 18,6 18,2 4,2
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... -4,6 -7,7 -3,4 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9
21.11. Centralstyrelsen ............................. -4,6 -7,7 -3,4 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9
Skabende og udøvende virksomhed ...... -1,0 0,2 - - - - -
21.23. Scenekunst ..................................... -1,0 0,2 - - - - -
Bevaring og formidling af kulturarven . 14,4 8,5 16,1 12,1 36,1 26,1 9,2
14 § 21.
21.33. Museer, fortidsminder, fredede
bygninger mv. ............................... 14,4 8,5 16,1 12,1 36,1 26,1 9,2
Slotte og Kulturejendomme .................... 210,2 147,8 138,6 139,1 138,9 138,9 138,9
21.71. Slotte og Kulturejendomme .......... 210,2 147,8 138,6 139,1 138,9 138,9 138,9
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 211,3 - - - - - -
Udgift ......................................................... 3,2 - - - - - -
Indtægt ....................................................... 214,5 - - - - - -
Specifikation af nettotal:
Radio og tv ............................................... 211,3 - - - - - -
21.81. Radio og tv .................................... 211,3 - - - - - -
Ministeriet består af departementet, to styrelser og en række institutioner inden for områder-
ne: 1) Skabende og udøvende virksomhed, 2) Bevaring og formidling af kulturarven, 3) Videre-
gående uddannelse, 4) Radio og tv, 5) Folkeoplysning, 6) Idræt- og fritidsfaciliteter og 7) Slotte
og Kulturejendomme.
Kulturministeriet betragtes i bevillingsmæssig henseende som én enhed, hvilket fordrer en
væsentlig bevillingsmæssig fleksibilitet. For at sikre fleksibiliteten - og dermed muligheden for
løbende omprioriteringer i takt med de politiske prioriteringer af området - er der på en række
områder etableret adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden for aktivitetsom-
rådet.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 21.11.01. Departementet (Driftsbev.)
21.11.11. Kulturstyrelsen (tekstanm. 174 og 187)
(Driftsbev.)
21.11.23. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
21.11.32. Kulturel rammebevilling
(Reservationsbev.)
21.11.35. Kultur i kommuner (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.)
21.11.45. Kultur- og erhvervssamarbejde
(Reservationsbev.)
21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv.
(Reservationsbev.)
21.11.70. Anlægsreserve til nationalejendom
(Reservationsbev.)
21.11.76. Ikke-statslige anlægsopgaver
(Reservationsbev.)
21.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
21.21.01. Statens Kunstfond (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.)
21.21.02. Statens Kunstfond (Reservationsbev.)
21.21.03. Statens Kunstfonds hædersydelser
(Lovbunden)
21.21.11. Biblioteksafgift (Reservationsbev.)
21.21.12. Dvd-kompensation til rettighedshavere
(Lovbunden)
§ 21. 15
21.21.14. Tilskud til billedkunstneriske formål
(Reservationsbev.)
21.21.21. Det Kongelige Akademi for de Skønne
Kunster (Driftsbev.)
21.21.33. Statens Værksteder for Kunst (Driftsbev.)
21.21.46. International kulturudveksling
(Reservationsbev.)
21.21.47. Statens Kunstråd (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.)
21.21.57. Arkitektur og design (Reservationsbev.)
21.22.01. Landsdelsorkestre
21.22.05. Musikpolitiske initiativer
(Reservationsbev.)
21.22.10. Diverse tilskud til musikformål
(Reservationsbev.)
21.22.17. Musikskoler (Reservationsbev.)
21.22.18. Rytmiske spillesteder (Reservationsbev.)
21.23.01. Det Kongelige Teater og Kapel
(Statsvirksomhed)
21.23.11. Tilskud til teatre mv. (Reservationsbev.)
21.23.21. Egnsteatre og små storbyteatre
(Reservationsbev.)
21.23.54. Formidling af teaterforestillinger
(Reservationsbev.)
21.23.57. Børneteater og opsøgende teater
(Lovbunden)
21.24.02. Det Danske Filminstitut (Driftsbev.)
21.24.03. Tilskud til filmformål mv. (tekstanm. 25)
(Reservationsbev.)
21.31.03. Tilskud til biblioteksformål mv. (tekst-
anm. 187) (Reservationsbev.)
21.31.07. Lige muligheder (Reservationsbev.)
21.31.09. Udarbejdelse og formidling af national-
bibliografien mv. (Driftsbev.)
21.31.13. Det Kongelige Bibliotek, Nationalbiblio-
tek og Københavns Universitetsbibliotek
(Driftsbev.)
21.31.17. Statsbiblioteket og statens avissamling i
Aarhus (Driftsbev.)
21.31.21. Nota (Driftsbev.)
21.31.23. Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Dan-
ske Kunstakademi (Driftsbev.)
21.31.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
21.32.01. Rigsarkivet (Driftsbev.)
21.32.02. Rigsarkivets magasiner i København
(Reservationsbev.)
21.32.07. Dansk Sprognævn (Driftsbev.)
21.33.03. Danefægodtgørelse (Lovbunden)
21.33.06. Markskadeerstatninger mv. (Lovbunden)
21.33.08. Kulturbevaringsplan (Reservationsbev.)
21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og be-
varingsværdige bygninger (Driftsbev.)
16 § 21.
21.33.11. Nationalmuseet (tekstanm. 195)
(Driftsbev.)
21.33.12. Fredede og bevaringsværdige bygninger
(tekstanm. 187 og 193)
(Reservationsbev.)
21.33.17. Dansk Landbrugsmuseum (Driftsbev.)
21.33.19. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum
(Driftsbev.)
21.33.21. Statens Museum for Kunst (tekstanm.
195) (Driftsbev.)
21.33.23. Den Hirschsprungske Samling (tekstanm.
195) (Driftsbev.)
21.33.25. Ordrupgaard (tekstanm. 195) (Driftsbev.)
21.33.37. Diverse tilskud til museer mv. (tekstanm.
192) (Reservationsbev.)
21.33.41. Tilskud til drift af statsanerkendte muse-
er (tekstanm. 14) (Reservationsbev.)
21.33.43. Tilskud til udvikling af museumsområdet
mv. (Reservationsbev.)
21.33.45. Forskning på statslige og statsanerkendte
museer (Reservationsbev.)
21.33.54. Tilskud til zoologiske anlæg
21.33.74. Køb og salg af fredede og bevaringsvær-
dige bygninger (Anlægsbev.)
21.41.09. Kunstakademiets Billedkunstskoler
(Driftsbev.)
21.41.21. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
(Driftsbev.)
21.41.26. Rytmisk Musikkonservatorium
(Driftsbev.)
21.41.27. Det Jyske Musikkonservatorium
(Driftsbev.)
21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium
(Driftsbev.)
21.41.31. Den Danske Scenekunstskole (Driftsbev.)
21.41.41. Den Danske Filmskole (Driftsbev.)
21.41.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
21.42.10. Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske
Kunstakademi
21.42.20. Skuespillerskolen i Aarhus
21.42.24. Forfatterskolen
21.42.30. Dramatikeruddannelsen
(Reservationsbev.)
21.42.40. Diverse tilskud mv. (tekstanm. 206)
(Reservationsbev.)
21.51.01. Folkeoplysning mv. (tekstanm. 187 og
200) (Reservationsbev.)
21.51.05. Folkeuniversitetet (Reservationsbev.)
21.57.01. Folkehøjskoler (tekstanm. 27)
21.57.07. Kommunale bidrag vedrørende ungdoms-
højskoler (Lovbunden)
§ 21. 17
21.57.09. Grundtilskud til folkehøjskoler
(Reservationsbev.)
21.57.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
21.61.05. Idræt for vanskeligt stillede børn
(Reservationsbev.)
21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (tekst-
anm. 187) (Reservationsbev.)
21.61.20. Handlingsplan for store idrætsbegivenhe-
der til Danmark (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.)
21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
(tekstanm. 204) (Statsvirksomhed)
21.81.02. Tilskud til lokal radio- og tv-produktion
(Reservationsbev.)
21.81.06. Det Europæiske Audiovisuelle Observa-
torium (tekstanm. 194) (Lovbunden)
21.81.16. Public Service-Puljen (Reservationsbev.)
21.81.35. Den fjerde landsdækkende FM-radioka-
nal (Reservationsbev.)
21.81.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
21.11.73. Udlån under Kulturministeriet (admini-
streret af Statens Administration)
21.23.73. Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen
(Anlægsbev.)
21.23.75. Statslige anlægsarbejder på Kvæsthus-
broen (Anlægsbev.)
21.33.73. Nationalmuseet, anlæg (Anlægsbev.)
21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
(Anlægsbev.)
Indtægtsbudget:
21.81.25. Salg af jordbaserede analoge FM-sende-
muligheder mv.
21.81.27. Udbytte mv.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 6.406,6 6.511,5 6.515,9 6.459,1 6.505,9 6.382,9 6.294,1
Årets resultat .............................................. 5,1 -0,6 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 12,7 2,7 23,0 - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 6.424,4 6.513,6 6.538,9 6.459,1 6.505,9 6.382,9 6.294,1
Udgift ..................................................... 8.128,7 8.098,5 7.921,2 7.903,3 7.906,5 7.775,1 7.510,1
Indtægt ................................................... 1.704,3 1.584,9 1.382,3 1.444,2 1.400,6 1.392,2 1.216,0
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 3.735,3 3.708,0 3.524,8 3.643,0 3.619,7 3.584,9 3.486,2
Indtægt ................................................... 1.002,8 973,7 825,1 900,2 865,4 861,4 850,6
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 40,0 66,2 11,9 10,9 9,6 9,3 6,4
Indtægt ................................................... 35,5 56,7 17,6 16,5 15,3 15,0 12,0
Øvrige overførsler:
18 § 21.
Udgift ..................................................... 4.088,5 4.070,0 4.149,1 4.064,0 4.087,6 4.005,8 3.874,0
Indtægt ................................................... 462,4 471,7 508,4 507,3 501,2 497,5 349,1
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 130,9 128,4 156,9 130,2 127,9 125,9 125,2
Indtægt ................................................... 135,6 1,2 0,1 - - - -
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 134,0 125,8 78,5 55,2 61,7 49,2 18,3
Indtægt ................................................... 68,0 81,6 31,1 20,2 18,7 18,3 4,3
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 2.732,5 2.734,4 2.699,7 2.742,8 2.754,3 2.723,5 2.635,6
11. Salg af varer ....................................... 639,7 660,0 552,8 648,9 635,2 633,6 631,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 2,1 2,0 2,2 2,3 2,2 2,2 2,2
15. Vareforbrug af lagre ........................... 8,8 9,7 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 246,5 260,1 256,4 268,2 268,6 268,9 269,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.756,6 1.784,9 1.755,1 1.769,3 1.750,0 1.735,8 1.683,4
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -4,9 -10,2 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 124,9 126,6 127,3 132,1 126,5 124,2 119,2
21. Andre driftsindtægter .......................... 360,7 303,9 270,1 249,0 228,0 225,6 217,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.600,7 1.536,9 1.386,0 1.473,4 1.474,6 1.456,0 1.414,3
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,3 7,8 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 2,7 0,0 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 4,5 9,5 -5,7 -5,6 -5,7 -5,7 -5,6
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 35,5 56,7 17,6 16,5 15,3 15,0 12,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 40,0 66,2 11,9 10,9 9,6 9,3 6,4
Øvrige overførsler ...................................... 3.626,1 3.598,3 3.617,7 3.556,7 3.586,4 3.508,3 3.524,9
30. Skatter og afgifter ............................... 0,7 0,5 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 6,9 6,7 - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... 2,4 23,3 49,3 49,3 49,3 49,3 49,3
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 452,3 441,2 459,1 458,0 451,9 448,2 299,8
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 23,0 - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 0,6 1,6 0,7 0,4 0,4 0,4 0,4
44. Tilskud til personer ............................. 379,2 336,3 355,4 371,7 371,7 371,7 360,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 3.708,7 3.732,1 3.746,3 3.626,4 3.628,9 3.526,3 3.356,8
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 46,7 65,5 86,6 107,4 156,4
Finansielle poster ....................................... -4,7 127,2 156,8 130,2 127,9 125,9 125,2
25. Finansielle indtægter ........................... 135,6 1,2 0,1 - - - -
26. Finansielle omkostninger .................... 130,9 128,4 156,9 130,2 127,9 125,9 125,2
Kapitalposter .............................................. 48,2 42,2 47,4 35,0 43,0 30,9 14,0
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 129,6 126,0 70,5 47,2 53,7 41,2 10,3
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 1,3 - 9,9 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 4,3 -0,1 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
55. Statslige udlån, afgang ....................... 5,4 12,0 6,7 4,2 4,2 4,2 4,2
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 5,1 -0,6 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 12,7 2,7 - - - - -
87. Donationer ........................................... 61,2 69,5 14,5 15,9 14,4 14,0 -
I alt ............................................................. 6.406,6 6.511,5 6.515,9 6.459,1 6.505,9 6.382,9 6.294,1
§ 21. 19
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 47,4 - 109,7 270,2
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
20 § 21.1.
Fællesudgifter
Under hovedområdet § 21.1. Fællesudgifter hører aktivitetsområdet § 21.11. Centralstyrelsen.
21.11. Centralstyrelsen
Herunder hører departementet, Kulturstyrelsen og forskellige tilskud til alment kulturelle
formål samt fælleskonti, reserver og budgetregulering.
Særlige bevillingsbestemmelser:
21.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 91,7 92,3 92,3 91,9 90,1 88,4 86,5
Indtægt ......................................................... 5,8 7,0 10,2 7,1 6,6 6,6 7,1
Udgift ........................................................... 98,1 99,1 102,5 99,0 96,7 95,0 93,6
Årets resultat ............................................... -0,6 0,2 - - - - -
10. Departementet
Udgift .................................................... 94,0 95,3 94,3 94,0 91,7 90,0 88,6
Indtægt .................................................. 1,7 3,2 2,0 2,1 1,6 1,6 2,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 4,1 3,8 8,2 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægt .................................................. 4,1 3,8 8,2 5,0 5,0 5,0 5,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementet varetager - som kulturministerens sekretariat - lovgivningsmæssige og sty-
ringsmæssige opgaver på følgende områder:
- biblioteker, arkiver, museer og kulturarven, herunder fredede fortidsminder og bygningsbe-
varing
- skabende og udøvende kunst, herunder billedkunst, litteratur, musik, teater og film
- videregående kunstneriske uddannelser og forskning
- trykte og elektroniske medier (radio, tv, dagblade mv.)
- ophavsret
- idræt
- folkeoplysning og folkehøjskoler
- kulturelle relationer vedrørende EU og Norden
Opgavevaretagelsen tager udgangspunkt i departementets mission og vision. Departementets
mission: Vi bistår ministeren med at udvikle og udmønte kulturpolitik og skabe rammer for et
kulturliv, der bevæger og beriger mennesker og samfund. Departementets vision: Med udgangs-
punkt i kulturens værdi for det enkelte menneske og i tæt samspil med vores omverden skaber
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden
for aktivitetsområdet. Der er adgang til overførsel af bevillinger
mellem § 21.11. Centralstyrelsen og § 21.71. Slotte og Kulturejen-
domme. Overførselsadgangen omfatter ikke § 21.71.02. Styrelsen
for Slotte og Kulturejendomme.
§ 21.11.01. 21
vi innovative kulturpolitiske løsninger baseret på et solidt vidensgrundlag, og vi bringer kulturen
i spil som ressource, der bidrager til at løse aktuelle samfundsmæssige udfordringer.
Der kan findes yderligere oplysninger om departementets opgaver og virksomhed på
www.kum.dk.
Virksomhedsstruktur
21.11.01. Departementet, CVR-nr. 67855019.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger : Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,8 7,0 10,2 7,1 6,6 6,6 7,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 4,1 3,8 8,2 5,0 5,0 5,0 5,0
6. Øvrige indtægter .................................... 1,7 3,2 2,0 2,1 1,6 1,6 2,1
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af låneramme mellem denne hovedkonto
og samtlige hovedkonti inden for § 21. Kulturministeriet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger til § 20.11.31. Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet fra § 21.11.01. Departementet til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af udbetaling af tilskud i
forhold til folkehøjskoler.
BV 2.5.1 Af bevillingen kan der afholdes udgifter vedrørende pensionsordningen
for medfølgende ægtefæller/samlevere til udsendte medarbejdere.
Opgaver Mål
Policy Departementets overordnede målsætning er at bistå ministe-
ren med at udvikle og formulere kulturpolitik og at effektuere
denne på bedst mulig måde.
Mio. kr., 2016-pl
R R B F BO1 BO2 BO2
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.............................................. 100,1 100,6 103,4 99,0 96,7 95,0 93,6
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................ 33,4 33,5 34,5 33,0 32,2 31,7 31,2
1. Policy ............................................ 66,7 67,1 68,9 66,0 64,5 63,3 62,4
22 § 21.11.01.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 102 101 116 116 115 113 112
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 60,5 63,8 65,3 65,3 64,1 62,9 61,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,3 0,1 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 60,2 63,7 65,3 65,3 64,1 62,9 61,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 6,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 8,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,7 2,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
+ anskaffelser .............................................. 0,7 - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 0,1 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,8 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,1 1,7 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Låneramme .................................................. - - 63,1 91,0 95,4 101,3 101,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 3,8 2,6 2,5 2,4 2,4
Bemærkninger: Lånerammen omfatter en reserve, som kan udmøntes periodisk til ministeriets øvrige statsinstitutioner.
10. Departementet
Bevillingen omfatter departementets almindelige virksomhed.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter projekter finansieret af udlodningsmidlerne
eller andre eksterne tilskud.
§ 21.11.11. 23
21.11.11. Kulturstyrelsen (tekstanm. 174 og 187) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 174,8 172,8 166,0 160,5 156,7 152,7 149,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... -0,5 -0,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 127,5 117,5 134,5 132,8 132,8 132,7 119,9
Udgift ........................................................... 298,9 286,7 300,5 293,3 289,5 285,4 269,4
Årets resultat ............................................... 3,0 3,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 186,1 180,4 187,4 180,5 177,0 173,4 161,8
Indtægt .................................................. 34,3 30,7 42,9 41,2 41,2 41,1 32,3
20. Sekretariatet for Danmarks Elek-
troniske Fag- og Forskningsbib-
liotek
Udgift .................................................... 8,7 7,4 9,0 9,0 8,9 8,7 8,5
Indtægt .................................................. 0,2 0,2 - - - - -
22. Sekretariatet for Danskernes Di-
gitale Bibliotek
Udgift .................................................... 8,5 9,1 9,2 9,2 9,0 8,9 8,7
30. Sekretariatet for Knowledge Ex-
change Office
Udgift .................................................... 2,8 1,3 0,3 - - - -
Indtægt .................................................. 2,6 1,0 - - - - -
50. Initiativer i forbindelse med for-
midlingsplanen
Udgift .................................................... 3,1 3,2 3,0 3,0 3,0 2,8 2,8
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,9 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 1,5 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 0,4 - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægt .................................................. 0,4 - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 88,3 84,9 89,8 89,8 89,8 89,8 85,8
Indtægt .................................................. 88,3 84,9 89,8 89,8 89,8 89,8 85,8
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 7,9
Der er reserveret bevilling til følgende formål: Systematisk gennemgang af fredede bygninger
(1,5 mio. kr.), Industrisamfundets Kulturarv (0,2 mio. kr.), uforbrugte licensmidler (4,0 mio. kr.),
DEFF-strategi (0,2 mio. kr.), digital selvbetjening, TAS (0,2 mio. kr.), radio-/tv-systemer (0,3
mio. kr.), digitalisering af tilskudsadministrationen (1,0 mio. kr.) og aflevering af TAS 3.7 til
Statens Arkiver (0,3 mio. kr.). Reservationen forventes anvendt i 2015 og 2016.
24 § 21.11.11.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Kulturstyrelsen blev oprettet 1. januar 2012 ved en sammenlægning af Kulturarvsstyrelsen,
Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kunststyrelsen. Kulturstyrelsen varetager i det væsentlige
de tre hidtidige styrelsers opgaver, samt folkeoplysningsområdet, som er tilført styrelsen i for-
bindelse med regeringsdannelsen oktober 2011. Endelig varetages HR-opgaver for Kulturmini-
steriets departement og to styrelser.
Kulturstyrelsen varetager administrationen af museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014,
lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. LB nr. 970 af 28. august
2014 og lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Endvidere yder styrelsen faglig og politisk rådgivning
på kulturværdiområdet for så vidt angår lov om sikring af kulturværdier, jf. LB nr. 1270 af 16.
november 2010, lov nr. 1104 af 22. december 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra et EU-medlems område mv. og lov nr. 521 af 26. maj 2010 om tilbagele-
vering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande.
Styrelsen varetager endvidere administrationen af lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr.
100 af 30. januar 2013, lov om biblioteksafgift, jf. LB nr. 1175 af 17. december 2002, lov nr.
1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt
dagbladslignende publikationer og lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte.
Endelig varetager styrelsen administration i relation til lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens
Kunstfonds virksomhed, lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014, lov om scenekunst, jf.
LB nr. 30 af 14. januar 2014, lov om litteratur, jf. LB nr. 31af 14. januar 2014, lov nr. 457 af
8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning, lov nr. 255 af 12. april 2000 om stats-
tilskud til zoologiske anlæg og lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og
om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. LB 728 af 7. juni 2007.
Styrelsen yder faglig og politisk rådgivning til kulturministeren og kan udarbejde forslag til
ny lovgivning og andre generelle forskrifter. Desuden udarbejder styrelsen redegørelser og
handlingsplaner inden for sit område. Styrelsen udfører rådgivnings-, vejlednings- og informa-
tionsvirksomhed over for centrale og decentrale myndigheder samt private. Styrelsen forvalter
og udvikler databaser og registre inden for styrelsens område.
Styrelsen udfører national formidlingsvirksomhed af den faste kulturarv i samarbejde med
relevante parter. I den forbindelse kan der ydes tilskud til Fredericia Kommune som statens bidrag
til vedligeholdelse af Fredericia Volde.
Styrelsen varetager koordinering og rådgivning vedrørende museer.
Styrelsen varetager forvaltnings- og tilsynsopgaver på radio- og tv-området, jf. lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed, jf. LB nr. 255 af 20. marts 2014.
Styrelsen varetager udviklingsopgaver i tilknytning til bibliotekernes virksomhed. Endvidere
varetager styrelsen administrationen af en national kørselsordning, der har deltagelse af alle
kommunale biblioteker, en række større statslige biblioteker samt uddannelsesbiblioteker (bib-
lioteker ved selvejende uddannelsesinstitutioner med væsentligt offentligt tilskud).
Styrelsen forestår opgaver vedrørende information og dokumentation af dansk kunst, inter-
nationalt og nationalt, generelt og fagspecifikt.
Styrelsen varetager den internationale kulturudveksling inden for billedkunst, litteratur, musik
og teater samt præsentation af Danmark som kulturnation og som koordinator og operatør for
Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.
Styrelsen har til opgave at sikre fornyelse og forøgelse af informationsniveauet om dansk
kunsthåndværk i ind- og udland, opsøge nye kanaler og markeder for formidling og afsætning
af dansk kunsthåndværk i ind- og udland, herigennem ved markedsføring på udstillinger og
messer, og sikre tilgængelighed af informationer om dansk kunsthåndværk.
Endvidere yder styrelsen drifts- og projekttilskud til en række projekter og forvalter herudover
en række tilskudsbevillinger og puljemidler på området.
Styrelsen forestår tilskudsforvaltningen for Statens Kunstfond samt administrerer Kulturmi-
nisteriets andel af udlodningsmidlerne.
Styrelsen varetager administrationen af puljen til tilskud til lokal radio- og tv-produktion.
§ 21.11.11. 25
Styrelsen kan yde mindre tilskud til generelle biblioteksformål samt til internationale formål,
herunder til besøg mv. i henhold til kulturaftaler. Styrelsen leverer materiale til forlagsudgivelser
mod modtagelse af frieksemplarer.
Styrelsen er sekretariat for Det Særlige Bygningssyn, for Radio- og tv-nævnet, Medienævnet
og fordelingsudvalget for blade og tidsskrifter, for Statens Kunstfond og deres udvalg og repræ-
sentantskaber samt Rådet for Zoologiske Anlæg.
Endvidere varetager styrelsen sekretariatsfunktionen for Danmarks Elektroniske Fag- og
Forskningsbibliotek (DEFF) og Danskernes Digitale Bibliotek.
Styrelsen varetager ansvaret for Danmarks medlemskab af ICCROM og UNESCO, for så vidt
angår verdensarven, og yder tilskud hertil.
Der kan findes yderligere oplysninger om Kulturstyrelsens opgaver og virksomhed på
www.kulturstyrelsen.dk.
Virksomhedsstruktur
21.11.11. Kulturstyrelsen, CVR-nr. 26489865, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksom-
hedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
21.31.09. Udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv.
21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Opgaver Mål
Minister- og ministeriebetjening Kulturstyrelsen betjener kulturministeren og Kulturministeri-
ets departement og skal sikre, at opgavevaretagelsen sker på
et korrekt grundlag med et højt fagligt niveau og færdiggøres
inden for de fastsatte tidsrammer.
Myndighedsudøvelse Kulturstyrelsen varetager administrationen af museumsloven,
lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og by-
miljøer, lov om biblioteksvirksomhed, lov om biblioteksaf-
gift, lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter, lov om mediestøtte, dele af lov om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet samt varetager administration i relation til
Statens Kunstfond, lov om musik, lov om scenekunst, lov
om litteratur, lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning,
lov om statstilskud til zoologiske anlæg og lov om Kultur-
ministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regio-
nernes opgaver på kulturområdet. Styrelsen skal sikre, at
myndighedsudøvelsen sker på korrekt grundlag og inden for
den fastsatte tid.
26 § 21.11.11.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 127,5 117,5 134,5 132,8 132,8 132,7 119,9
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 1,5 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 0,4 - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 88,3 84,9 89,8 89,8 89,8 89,8 85,8
6. Øvrige indtægter .................................... 37,2 32,0 42,9 41,2 41,2 41,1 32,3
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 231 239 215 213 210 206 192
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 146,1 144,7 138,8 134,0 131,5 129,0 119,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 6,8 5,3 7,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 139,3 139,4 131,8 129,0 126,5 124,0 114,8
Tilskudsadministration og sekreta-
riatsbetjening
Kulturstyrelsen varetager administrationen af en række til-
skudspuljer i relation til kunststøtte og international kultu-
rudveksling, det offentlige biblioteksvæsen og medieområdet,
samt statsanerkendte museer, arkæologisk virksomhed og
fredede og bevaringsværdige bygninger mv. Styrelsens op-
gave er at sikre, at tilskudsadministrationen sker på et korrekt
grundlag og lever op til praksis for god tilskudsforvaltning.
Udvikling Kulturstyrelsen indsamler, bearbejder og formidler oplysnin-
ger og resultater samt medvirker ved udredningsvirksomhed
inden for styrelsens område, både i relation til formidling i
offentligheden og i relation til styrelsens myndighedsopgaver.
Mio. kr., 2016-pl
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt.............................................. 298,0 291,3 303,5 293,3 289,5 285,4 269,4
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................
38,1 38,6 40,2 38,9 38,4 37,8 35,7
1. Minister- og ministeriebetjening.. 10,1 6,7 7,0 6,7 6,7 6,6 6,2
2. Myndighedsudøvelse .................... 96,7 91,6 95,4 92,2 91,0 89,8 84,7
3. Tilskudsadministration og sekretari-
atsbetjening ...................................
126,1 120,3 125,3 121,1 119,5 117,8 111,3
4. Udvikling ...................................... 27,0 34,1 35,6 34,4 33,9 33,4 31,5
§ 21.11.11. 27
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 7,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 10,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 17,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 10,0 6,6 3,7 1,8 1,8 1,5 1,5
+ anskaffelser .............................................. - - 0,9 1,0 0,5 0,5 0,5
- afhændelse af aktiver ............................... 1,6 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,9 2,9 2,0 1,0 0,8 0,5 0,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 6,6 3,7 2,6 1,8 1,5 1,5 1,5
Låneramme .................................................. - - 19,6 10,0 10,0 10,0 10,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 13,3 18,0 15,0 15,0 15,0
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen omfatter styrelsens almindelige virksomhed.
Kulturstyrelsen kan på vegne af statslige og statsanerkendte museer indgå aftale med rettig-
hedshaverorganisationerne om museernes brug af audiovisuelt materiale, fx tv-kanaler, tv-klip og
baggrundsmusik. Aftalen vil give museerne adgang til at anvende audiovisuelt materiale i for-
bindelse med udstillinger mv. Udgiften til museernes brug af audiovisuelt materiale er udgifts-
neutral, idet styrelsen fakturerer museerne for udgiften til betaling til rettighedshaverne. Styrelsen
koordinerer samarbejdet mellem museerne og varetager forhandling og aftaleindgåelse med ret-
tighedshaverne samt administration og fakturering i forbindelse med aftalen.
Kulturstyrelsen kan varetage administration af ABM-institutionernes aftale med rettigheds-
haverorganisationerne om digitalisering og tilgængeliggørelse af fotos. Styrelsen koordinerer
samarbejdet mellem ABM-institutionerne og varetager forhandling, administration og opkrævning
af vederlag i forbindelse med aftalen. Af indtægterne kan afholdes udgifter i forbindelse med
Kulturstyrelsens administration af aftalen.
Der budgetteres med indtægter fra EU i relation til styrelsens opgaver som formidler af EU's
kulturprogram.
Såvel indtægter som udgifter er forhøjet med 8,9 mio. kr. i 2015-2017 samt 8,8 mio. kr. i
2018. I henhold til Mediepolitisk aftale for 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
af juni 2014 overføres af licensprovenuet 6,7 mio. kr. årligt i aftaleperioden til Kulturstyrelsen
til medfinansiering af styrelsens opgaver på medieområdet.
Der overføres desuden 2,0 mio. kr. årligt fra § 21.81.02. Tilskud til lokal radio- og tv-pro-
duktion til administration af ordningen.
Til administration af satspuljeinitiativerne alternative idrætsformer for børn og unge og idræt
for personer med særlige behov er der afsat 0,2 mio. kr. i 2015 til 2017 samt 0,1 mio. kr. i 2018.
20. Sekretariatet for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er et organisatorisk og teknolo-
gisk samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, som samfinansieres af Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. DEFF har til
formål at fremme udviklingen af et netværk af elektroniske biblioteker, der stiller deres elektro-
niske og andre informationsressourcer til rådighed for brugerne på en sammenhængende og enkel
måde.
DEFF yder tilskud til fælles udviklingsprojekter og udvikling af infrastrukturen samt admi-
nistrerer fællesindkøb af licenser. DEFF kan yde tilskud til internationale aktiviteter.
28 § 21.11.11.20.
DEFF forhandler og indgår kontrakter for elektroniske licenser på forskningsbibliotekernes
vegne. Denne aktivitet er opført på § 21.31.03.61. Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings-
bibliotek, licensvirksomhed.
Styrelsen varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet. Der kan findes yderligere oplys-
ninger om DEFF på www.deff.dk.
22. Sekretariatet for Danskernes Digitale Bibliotek
Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er et samarbejde mellem KL og Kulturministeriet med
fokus på teknisk infrastruktur og fælles indkøb for folkebibliotekerne samt en organisatorisk
ramme om disse initiativer. DDB samfinansieres af staten ved Kulturministeriet og de deltagende
kommuner.
DDB er et forpligtende fællesskab mellem kommunerne og staten, dog således at den enkelte
kommune selv træffer beslutning om at tilslutte sig.
DDB yder tilskud til fælles udviklingsprojekter, forestår udbud af fælles infrastrukturprojek-
ter, afholder driftsudgifter til vedligeholdelse af infrastrukturen og administrerer fællesindkøb af
licenser på vegne af folkebibliotekerne.
DDB forhandler og indgår kontrakter for elektroniske licenser, e-bøger mv. på folkebiblio-
tekernes vegne. Denne aktivitet er opført på § 21.31.03.63. Danskernes Digitale Bibliotek, li-
censvirksomhed.
Kulturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet under de hensyn, der er be-
skrevet i samarbejdsaftalen mellem KL og staten. Der er nedsat en styregruppe for DDB, som
har ansvar for disponeringen af bevillingen.
Der kan findes yderligere oplysninger om DDB på www.kulturstyrelsen.dk.
50. Initiativer i forbindelse med formidlingsplanen
Bevillingen anvendes bl.a. til sikring af, at internationale erfaringer udbredes til de danske
museer, til udvikling af moderne museumsformidling samt til udvikling af en systematisk og
differentieret publikumsstatistik til brug for analyse af museernes besøgsudvikling.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter foredrag og konsulentrådgivning på biblioteks-
området samt forhandling og administration af licensadgange til elektroniske tidsskrifter for of-
fentlige institutioner, der ikke bidrager til finansiering af DEFF, og for ikke-offentlige institutio-
ner. Der er budgetteret med et dækningsbidrag på ca. 0,1 mio. kr. svarende til 10 pct. af den
samlede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter deltagelse i EU-projekter, nationale
og internationale opgaver, hovedsageligt finansieret af midler bevilget af Statens Kunstfond samt
forsknings- og udviklingsarbejde inden for områder af betydning for folke- og forskningsbiblio-
tekernes organisation, økonomi, teknologianvendelse og serviceopgaver.
Mio. kr. R B F BO1 BO2 BO3
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Afsluttende/igangværende projekter .................. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Statslige fonds- og programmidler mv.............. - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere ........ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Øvrige tilskudsgivere ......................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Forventede nye projekter ................................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Indtægter i alt..................................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
§ 21.11.11.97. 29
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Virksomheden omfatter aktiviteter, der primært finansieres af fondsmidler og udlodnings-
midler, herunder netværket til koordinering af indsatsen for børnekultur og igangsættelse af nye
initiativer på området. Midlerne hertil anvendes til sekretariatsudgifter samt til nye initiativer for
børnekulturen. Sekretariatet for netværket er placeret i Kulturstyrelsen.
Såvel indtægter som udgifter er forhøjet med 4,0 mio. kr. i 2015-2018. I henhold til Medie-
politisk aftale for 2015-2018 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af juni 2014 skal der fore-
tages en årlig rapportering om mediernes udvikling samt markedstest af nye tjenester fra DR og
de regionale TV 2-virksomheder.
21.11.23. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,8 15,3 32,8 40,8 83,9 7,8 7,6
Indtægtsbevilling ......................................... 7,8 7,8 17,9 20,8 8,8 7,8 7,6
20. Det Danske Sprog- og Littera-
turselskab
Udgift ................................................... 7,4 7,9 8,4 6,4 6,4 6,4 6,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,4 7,9 8,4 6,4 6,4 6,4 6,2
Indtægt ................................................ 6,4 6,4 6,5 6,4 6,4 6,4 6,2
21. Andre driftsindtægter .................... 6,4 6,4 6,5 6,4 6,4 6,4 6,2
35. Hald Hovedgaard
Udgift ................................................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Indtægt ................................................ 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
21. Andre driftsindtægter .................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
40. Det Danske Institut i Rom
Udgift ................................................... - 4,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,0 - - - - -
45. Europæisk Kulturhovedstad
2017
Udgift ................................................... - - 20,0 33,0 76,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 20,0 33,0 76,1 - -
Indtægt ................................................ - - 10,0 13,0 1,0 - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 10,0 13,0 1,0 - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.11.23.20. Det Danske Sprog- og Litteratur-
selskab, § 21.11.23.35. Hald Hovedgaard og § 21.11.23.45. Europæisk
Kulturhovedstad 2017 kan overskrides med henvisning til tilsvarende
merindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
30 § 21.11.23.
50. Udvikling af kulturturisme
Udgift ................................................... - 2,0 3,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,0 3,0 - - - -
20. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en selvejende institution, som er oprettet i 1911.
Staten yder tilskud til selskabets administration og virksomhed, til driften af ordnet.dk og til
trykning af Danmarks Riges Breve. Carlsbergfondet yder tilskud til redaktionen af Danmarks
Riges Breve og til selskabets honorar- og trykningsudgifter.
Indtægter på § 21.11.23.20.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
35. Hald Hovedgaard
Hald Hovedgaard er et forfatter- og oversættercenter. Hald Hovedgaard arrangerer seminarer,
festivaler og konferencer. Der ydes tilskud til drift af centret, som stiller ophold til rådighed for
danske og udenlandske forfattere og oversættere.
Yderligere oplysninger om Hald Hovedgaard kan findes på www.haldhovedgaard.dk.
Indtægter på § 21.11.23.35.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
40. Det Danske Institut i Rom
Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, Italien, er i 2014 ydet et tilskud på 4,0
mio. kr. til renovering og modernisering af instituttets bygningsværk.
45. Europæisk Kulturhovedstad 2017
Af bevillingen ydes tilskud til Fonden Aarhus 2017. Af puljen Kultur i hele landet på de
kulturelle udlodningsaktstykker for 2015, 2016 og 2017 øremærkes endvidere i alt 10,0 mio. kr.
til aktiviteter og projekter i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet. Endelig er der inden for
VisitDenmarks bevilling prioriteret 6,0 mio. kr. i perioden 2015-2017 til international markeds-
føring af fondens aktiviteter. Bevillingen til VisitDenmark er optaget under § 08. Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Indtægter på § 21.11.23.45.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
50. Udvikling af kulturturisme
Kontoen blev oprettet med 3 mio. kr. i 2015 til udvikling af kulturturismen i Danmark, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti om vækstplan for dansk turisme af juni 2014. Bevillingen ud-
møntes af Kulturstyrelsen i samarbejde med kultur- og turismeaktører. Bevillingen skal bidrage
til at udvikle det danske kulturturismeprodukt og gøre produktet mere attraktivt og let tilgængeligt
for udenlandske turister.
21.11.32. Kulturel rammebevilling (Reservationsbev.)
I medfør af lov nr. 1517 af 27. december 2009 om ændring af museumsloven og lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
det, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014 og LB nr. 728 af 7. juni 2007, kan der indgås en række normalt
4-årige kulturaftaler. Aftalerne indgås enkeltvis mellem kulturministeren og den berørte kultur-
region, som kan være en kommune eller en gruppe af kommuner. Regionerne kan indgå i en
kulturaftale.
I forbindelse med en kulturaftale kan kulturregionen overtage en række af statens opgaver
og forpligtelser. Til at gennemføre disse opgaver og forpligtelser modtager kulturregionen i af-
§ 21.11.32. 31
taleperioden en årlig kulturel rammebevilling, som kulturregionen inden for aftalens rammer frit
kan disponere over i aftaleperioden.
Den kulturelle rammebevilling består af tilskud, som ville være ydet til kulturelle aktiviteter
i regionen, også hvis der ingen aftale var.
Der er ikke indgået aftaler for 2016 og frem. Der forventes indgået nye aftaler fra 2016.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 78,2 75,8 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,8 0,8 - - - - -
10. Musik
Udgift ................................................... 8,4 8,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,4 8,5 - - - - -
20. Teater
Udgift ................................................... 18,8 16,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 18,8 16,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,8 0,8 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,8 0,8 - - - - -
40. Museer
Udgift ................................................... 51,0 51,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 51,0 51,2 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,8
I alt .................................................................................................................................. 1,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem denne hovedkonto
og samtlige øvrige hovedkonti under § 21.2. Skabende og udøvende
virksomhed og § 21.3. Bevaring og formidling af kulturarven i forbin-
delse med indgåelse, ændringer og ophør af kulturaftaler. Overførsels-
adgangen omfatter ikke § 21.21.03., § 21.21.12., § 21.21.74., §
21.23.57., § 21.23.75., § 21.33.03., § 21.33.06., § 21.33.73. og §
21.33.74.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
32 § 21.11.32.10.
10. Musik
Der er ikke indgået kulturaftaler for 2016 og frem. Der forventes indgået nye aftaler fra 2016.
20. Teater
Der er ikke indgået kulturaftaler for 2016 og frem. Der forventes indgået nye aftaler fra 2016.
40. Museer
Der er ikke indgået kulturaftaler for 2016 og frem. Der forventes indgået nye aftaler fra 2016.
21.11.35. Kultur i kommuner (tekstanm. 187) (Reservationsbev.)
Bevillingen vedrører en række faste amtslige tilskud, som efter amternes nedlæggelse overgik
til staten. De nærmere betingelser for tilskuddene er beskrevet for hver af de nedenstående un-
derkonti.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 44,8 44,0 45,2 45,0 44,8 44,5 43,6
10. Kultur i kommunerne
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
30. Overgangsordning for faste
amtslige tilskud uden for lov
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,1 - - - - - -
40. Tidligere amtslige tilskud uden
for lov
Udgift ................................................... 44,9 44,0 45,2 45,0 44,8 44,5 43,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 44,9 44,0 45,2 45,0 44,8 44,5 43,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 21.11.35.40. 33
40. Tidligere amtslige tilskud uden for lov
I henhold til lov nr. 1517 af 27. december 2009 om ændring af museumsloven og lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
jf. LB nr. 358 af 8. april 2014 og LB nr. 728 af 7. juni 2007, som vedrører ophør af overgangs-
ordningerne efter kommunalreformen, overgik alle tidligere faste, amtslige tilskud uden for lov
på mere end 250.000 kr. (2009-pl) varigt til staten fra 1. januar 2011. Midlernes varige overgang
til staten er indskrevet i Aftale mellem den daværende VK-regering og KL om kommunernes
økonomi for 2010 af juni 2009. Øvrige tilskud uden for lov under 250.000 kr. er fra 2011 fordelt
via bloktilskud til kommunerne.
I henhold til ovenstående kan tilskuddene forvaltes via kulturaftaler med kommunerne, via
tilskud til hjemstedskommuner og direkte i statslige ordninger.
Af bevillingen kan Kulturstyrelsen udbetale tilskud til de kommuner, hvor de tilskudsmod-
tagende institutioner, foreninger mv. er hjemhørende (hjemstedskommuner). Hjemstedskommu-
nerne sørger herefter for den videre udbetaling til de tilskudsberettigede modtagere. Tilskud til
hjemstedskommuner kan forvaltes inden for rammerne af en kulturaftale mellem staten og kom-
muner mv. i henhold til de bestemmelser, der gælder i lov nr. 1517 af 27. december 2009 om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
jf. LB nr. 728 af 7. juni 2007.
Enkelttilskud, der bortfalder, samt uudnyttede dele af bevillingen overføres til § 21.11.35.10.
Kultur i kommunerne og anvendes efter denne bevillings formål.
Bevillingen fordeler sig herefter således (2016-pl):
Kommune Tilskud Tilskud
Københavns Copenhagen International Film Festival 595.479
Københavns Oresund Film Commission 595.479
Københavns Den Internationale Børnefilmfestival Buster 297.740
Gladsaxe Uddannelse af idrætsledere 568.131
Albertslund Forbrændingen i Albertslund 526.210
Albertslund International Scenekunst i Musikteatret Albertslund 485.494
Lyngby-Taarbæk Templet i Lyngby 323.260
Furesø DUSIKA (De Unges Symfoniorkester i Københavns Amt) 300.121
Gribskov Kultur- og Miljøcenteret Esrum Kloster og Møllegård 6.050.842
Odsherred Amts udstillinger 490.863
Odsherred Kunstfond 358.568
Odsherred Odsherreds Kunstmuseum 321.068
Holbæk Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder Jyderup 730.331
Holbæk Caravanen 339.059
Slagelse Internationalt Keramisk Center og museum (Guldagergård) 1.149.615
Guldborgsund Storstrøms Amts Symfoni-orkester 614.535
Guldborgsund Lys over Lolland 476.384
Vordingborg Cantabile 2 - tilskud Waves Festival og egnsteater-produktion 443.035
Middelfart Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus 568.588
Faaborg-Midtfyn Film Fyn 4.802.257
Odense Fyns Amts Idrætspolitik 2.607.304
Odense Sports Event Fyn 1.673.746
Odense Tilskud til amtsorganisationer 1.368.964
Odense Gæsteatelier Hollufgård 431.562
Odense Børnekulturhuset Fyrtøjet 391.864
Odense Formidling Brandts 384.181
Odense Drift af Idrættens hus 373.935
Svendborg Sydfynsk Idrætsklynge 1.393.295
Haderslev Idræt 595.479
34 § 21.11.35.40.
21.11.45. Kultur- og erhvervssamarbejde (Reservationsbev.)
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalise-
ring af oktober 2012 er der afsat 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til at videreføre Center
for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Midlerne er fordelt mellem Kulturministeriet og Erhvervs-
og Vækstministeriet med 2,5 mio. kr. til hvert af ministerierne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,5 2,5 2,5 - - - -
20. Center for kultur- og oplevelses-
økonomi
Udgift ................................................... 2,5 2,5 2,5 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,5 2,5 2,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Sønderborg Historiecentret Dybbøl Banke 432.318
Sønderborg Dansk-tysk kulturpulje 358.478
Esbjerg Teaterbrochure ved Esbjerg Teaterkreds 304.832
Kolding Mobile Music 638.354
Herning Den Jyske Sangskole 416.836
Holstebro Driftstilskud (Nr. Vosborg) 3.584.789
Holstebro Kultursamarbejde 1.475.604
Holstebro Ringkøbings Amts AmatørSymfoniorkester (RASO) 895.603
Syddjurs Glasmuseet; Ebeltoft 526.672
Randers Fællesmagasiner 357.287
Aarhus Aarhus Festuge 899.174
Aarhus Filmfonden 803.897
Aarhus Svalegangen 555.058
Ikast-Brande Swinging Europe 684.803
Viborg KulturPrinsen 830.097
Vesthimmerlands Museet Hessel inkl. vedligeholdelse af Herregården/museet 1.417.997
Aalborg "1/1 kunstner til 1/4 pris" 1.097.122
Aalborg "Med skolen i biografen" 463.691
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 21.11.45.20. 35
20. Center for kultur- og oplevelsesøkonomi
Bevillingen vedrører Center for Kultur- og oplevelsesøkonomi.
21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv. (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter distributionstilskud til blade og tidsskrifter (ideelle foreningsblade)
samt redaktionel produktionsstøtte og projektstøtte til trykte nyhedsmedier og skrevne internet-
baserede nyhedsmedier.
Mediestøtten blev omlagt i 2014, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte.
Hensigten med omlægningen er, at mediestøtten skal medvirke til at løfte den demokratiske debat
og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former for journalistik, nye medier
og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt. Den nye
mediestøtte vil efter en overgangsperiode være fuldt implementeret fra 2017. I overgangsperioden
2014-2016 anvendes en opsparet formue i de hidtidige ordninger bl.a. til en overgangspulje.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 397,3 439,6 428,2 405,2 405,2 405,2 405,2
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 0,0 23,0 - - - -
10. Dagbladsnævnet
Udgift ................................................... 4,3 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,2 - - - - - -
15. Blade og tidsskrifter
Udgift ................................................... 36,6 32,3 28,0 23,5 20,0 20,0 20,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,3 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 36,6 32,0 28,0 23,5 20,0 20,0 20,0
Indtægt ................................................ 0,1 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,1 0,0 - - - - -
17. Konverteringshjælp til blade og
tidsskrifter
Udgift ................................................... - 1,2 1,0 1,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 1,0 - - -
20. Efterregulering af tilskud til bla-
de og tidsskrifter
Udgift ................................................... -0,2 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 1,6 mio. kr. af bevillingen til af-
holdelse af udgifter til administration. Der er i forbindelse hermed ad-
gang til overførsel af bevilling til § 21.11.11. Kulturstyrelsen.
36 § 21.11.62.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 - - - - - -
25. Dagblade
Udgift ................................................... 347,8 -0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 347,2 -0,1 - - - - -
30. Efterregulering af tilskud til
dagblade
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
35. Dagbladslignende publikationer
Udgift ................................................... 8,3 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,0 - - - - - -
50. Trykte nyhedsmedier og skrevne
internetbaserede medier
Udgift ................................................... - 406,2 399,2 380,7 385,2 385,2 385,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 403,5 397,6 379,1 383,6 383,6 383,6
Indtægt ................................................ - - 23,0 - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 23,0 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 66,5
I alt .................................................................................................................................. 66,5
66,5 mio. kr. af videreførselsbeløbet forventes anvendt til finansiering af en overgangsordning
for mediestøtte fra 2014-2016. Heraf forventes 11,5 mio. kr. anvendt i 2016.
10. Dagbladsnævnet
Bevillingen anvendtes til etablerings-, omstillings- og saneringsstøtte. I medfør af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for fordeling af mediestøtte
af januar 2013 og lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte fordeles mediestøtten fra
2015 via § 21.11.62.15. Blade og tidsskrifter, § 21.11.62.17. Konverteringshjælp til blade og
tidsskrifter og § 21.11.62.50. Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier.
I 2014-2016 forventes Dagbladsnævnets videreførselsbeholdning (66,5 mio. kr.) anvendt i en
overgangsperiode til produktionsstøtte samt en overgangspulje, jf. ovenfor.
§ 21.11.62.15. 37
15. Blade og tidsskrifter
Bladpuljens formål er at støtte distribution af periodiske blade og tidsskrifter af almennyttig
eller humanitær karakter eller inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion,
jf. lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tids-
skrifter. Kulturministeren fastsætter nærmere kriterier for fordeling.
Tilskud, som ydes efter ansøgning, fordeles af et uafhængigt fordelingsudvalg, der beskikkes
af kulturministeren. Puljen administreres af Kulturstyrelsen.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for
fordeling af mediestøtte af januar 2013 nedsættes bevillingen over en periode på 3 år (2014-2016)
således, at den i 2017 udgør 20,0 mio. kr. De således frigjorte midler anvendes årligt til at forhøje
bevillingen til underkonto § 21.11.62.50. Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede me-
dier.
17. Konverteringshjælp til blade og tidsskrifter
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for
fordeling af mediestøtte af januar 2013 anvendes i hvert af årene 2014-2016 1,0 mio. kr. til at
understøtte ideelle foreningsblades konvertering til digital distribution. Midlerne anvendes til
vejledning, kurser mv. til udgivere af blade og tidsskrifter, der er berettigede til distributionstil-
skud. Midlerne administreres af Kulturstyrelsen, som har mulighed for at indgå aftale med tred-
jepart om levering af ydelserne.
20. Efterregulering af tilskud til blade og tidsskrifter
Bevillingen anvendtes til efterregulering af tilskud til blade og tidsskrifter.
25. Dagblade
Bevillingen anvendtes til tilskud til distribution af dagblade i Danmark. I medfør af Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for fordeling af mediestøtte
af januar 2013 og lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte fordeles mediestøtten fra
2015 via § 21.11.62.15. Blade og tidsskrifter, § 21.11.62.17. Konverteringshjælp til blade og
tidsskrifter og § 21.11.62.50. Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier.
30. Efterregulering af tilskud til dagblade
Bevillingen anvendtes til efterregulering i forbindelse med medhold i klager over afslag eller
fejl.
35. Dagbladslignende publikationer
Bevillingen anvendtes til tilskud til distribution af dagbladslignende publikationer i Danmark.
I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for for-
deling af mediestøtte af januar 2013 og lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte for-
deles mediestøtten fra 2015 via § 21.11.62.15. Blade og tidsskrifter, § 21.11.62.17. Konverte-
ringshjælp til blade og tidsskrifter og § 21.11.62.50. Trykte nyhedsmedier og skrevne internet-
baserede medier.
50. Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier
Kontoen er oprettet som følge af lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte. Af
puljen ydes tilskud til produktion af redaktionelt indhold i trykte og skrevne internetbaserede
nyhedsmedier samt projekttilskud til etablering eller udvikling af trykte og skrevne internetbase-
rede nyhedsmedier. Der kan desuden ydes saneringsstøtte til trykte og skrevne internetbaserede
nyhedsmedier i akutte likviditetsvanskeligheder i henhold til EU's regler for statsstøtte.
Formålet med støtteordningen er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af
samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den
demokratiske debat i Danmark.
38 § 21.11.62.50.
Tilskud, som ydes efter ansøgning, fordeles af et uafhængigt medienævn, der beskikkes af
kulturministeren. Kulturstyrelsen administrerer ordningen og yder sekretariatsbetjening af nævnet.
Eventuelle uforbrugte midler i Innovationspuljen i et tilskudsår overføres til hovedordningen
til anvendelse i samme tilskudsår.
Af bevillingen kan anvendes op til 2,0 mio. kr. årligt til køb af konsulentbistand, hvilket er
en videreførsel af den gældende ordning i Dagbladsnævnet og i forbindelse med distributionstil-
skud til Dagblade.
Af puljen afholdes udgifter til administration. I forbindelse hermed kan overføres 1,6 mio.
kr. til § 21.11.11. Kulturstyrelsen.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om den fremtidige model for
fordeling af mediestøtte af januar 2013 forhøjes bevillingen over en periode på 3 år (2014-2016)
således, at den i 2017 udgør 385,2 mio. kr. Forhøjelsen svarer årligt til nedsættelsen af §
21.11.62.15. Blade og tidsskrifter.
I 2014-2016 forventes Dagbladsnævnets videreførselsbeholdning (66,5 mio. kr.) anvendt i en
overgangsperiode til redaktionel produktionsstøtte samt en overgangspulje, jf. ovenfor.
De samlede udgifter til tilskud til trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier inkl. for-
ventet videreførselsbeløb udgør i 2016 (kr.):
Heraf udgør det forventede videreførselsbeløb 11,5 mio. kr., hvoraf 4,5 mio. kr. forventes
anvendt til redaktionel produktionsstøtte og 7,0 mio. kr. til en overgangspulje.
Overgangspuljen blev fordelt i 2014 mellem de tilskudsberettigede medier, proportionalt
med disse mediers reduktion i tilskud i forhold til 2012. Overgangstilskuddet er nedskrevet
med en tredjedel pr. år i 2015 og 2016.
21.11.70. Anlægsreserve til nationalejendom (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Hovedordning og supplementordning til små, landsdækkende dagblade 357.600.000
Supplementsordning til fritstående internetmedier 6.000.000
Innovationspulje 20.000.000
Overgangspulje 7.000.000
I alt 390.600.000
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem denne hoved-
konto og samtlige øvrige hovedkonti under § 21.2. Skabende og
udøvende virksomhed, § 21.3. Bevaring og formidling af kulturar-
ven og § 21.41.09. Kunstakademiets Billedkunstskoler i forbindelse
med indgåelse, ændringer og ophør af kulturaftaler. Overførselsad-
gangen omfatter ikke § 21.21.03., § 21.21.12., § 21.21.74., §
21.23.57., § 21.23.75., § 21.33.03., § 21.33.06., § 21.33.73. og §
21.33.74.
§ 21.11.70. 39
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
10. Anlægsreserve
Udgift ................................................... - - 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,6
I alt .................................................................................................................................. 11,6
Videreførselsbeløbet forventes anvendt til anlægsrelateret arbejde på Kulturministeriets national-
ejendomme.
10. Anlægsreserve
Bevillingen anvendes til finansiering af kapitaludgifter mv. ved forskellige former for an-
lægsrelateret arbejde i forbindelse med ministeriets nationalejendomme. Det kan fx være mindre
byggearbejder og til regulering af Kulturministeriet bygge- og anlægsprogrammers bevillinger til
enkeltprojekter, bevilling til forberedelse af nye byggearbejder, herunder udgifter til arealunder-
søgelser, programmering og forprojektering eller bevilling til renovering og vedligeholdelse af
ministeriets nationalejendomme.
21.11.73. Udlån under Kulturministeriet (administreret af Statens Administration)
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere budgetteres udgifter
som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af uerholdelige beløb). Vedrørende Statens Admini-
strations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærk-
ning nr. 102 på § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,8 4,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
Indtægtsbevilling ......................................... 5,4 12,0 6,7 4,2 4,2 4,2 4,2
15. Udlån til højskoler
Udgift ................................................... - 1,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Indtægt ................................................ - 1,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
55. Statslige udlån, afgang .................. - 1,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
50. Udlån i henhold til bygnings-
fredningsloven
Udgift ................................................... 0,5 2,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 2,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 5,1 9,8 3,4 0,9 0,9 0,9 0,9
55. Statslige udlån, afgang .................. 5,1 9,8 3,4 0,9 0,9 0,9 0,9
60. Lån til Egmont Højskolen
Udgift ................................................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt ................................................ 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
55. Statslige udlån, afgang .................. 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
40 § 21.11.73.15.
15. Udlån til højskoler
På underkontoen budgetteres udgifter og indtægter vedrørende udlån til højskoler.
50. Udlån i henhold til bygningsfredningsloven
På underkontoen budgetteres udgifter og indtægter vedrørende udlån i henhold til bygnings-
fredningsloven.
60. Lån til Egmont Højskolen
Bevillingen vedrører nedskrivning af rente- og afdragsfrit lån på 9,4 mio. kr. ydet i 2001 til
Egmont Højskole. Nedskrivningen foretages over en 30-årig periode med en årlig nedskrivning
svarende til 1/30 del af hovedstolen.
21.11.76. Ikke-statslige anlægsopgaver (Reservationsbev.)
Kontoen er oprettet som følge af statens overtagelse af amtslige anlægsopgaver. Bevillingen
anvendes som tilskud til finansiering af de anlægsforpligtelser, der, i forbindelse med kommu-
nalreformen, blev overført fra amterne til staten.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 13,2 13,3 13,3 13,3 13,3
10. Ikke-statslige anlægsopgaver
Udgift ................................................... - - 13,2 13,3 13,3 13,3 13,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 13,2 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 13,3 13,3 13,3 13,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 36,8
I alt .................................................................................................................................. 36,8
Videreførselsbeløbet forventes anvendt til medfinansiering af anlægsopgaver overtaget fra
amterne i forbindelse med kommunalreformen.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem denne hoved-
konto og samtlige øvrige hovedkonti under § 21.2. Skabende og
udøvende virksomhed og § 21.3. Bevaring og formidling af kultu-
rarven i forbindelse med indgåelse, ændringer og ophør af kultu-
raftaler. Overførselsadgangen omfatter ikke § 21.21.03., §
21.21.12., § 21.21.71., §21.21.74., § 21.23.57., § 21.23.75., §
21.33.03., § 21.33.06., § 21.33.73. og § 21.33.74.
BV 2.2.11 Anlægstilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Anlægstilskud kan forudbetales.
§ 21.11.79. 41
21.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 17,4 24,4 33,9 41,3 46,3
10. Reserve, lønsum
Udgift ................................................... - - 8,0 8,8 9,6 8,8 9,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 8,0 8,8 9,6 8,8 9,7
20. Omstillingspulje, løn
Udgift ................................................... - - 5,8 8,9 12,9 15,3 15,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 5,8 8,9 12,9 15,3 15,9
22. Omstillingspulje, øvrig drift
Udgift ................................................... - - 0,1 0,8 0,8 1,4 1,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 0,1 0,8 0,8 1,4 1,4
60. Reserve, øvrig drift
Udgift ................................................... - - 1,2 3,6 8,3 13,5 17,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 1,2 3,6 8,3 13,5 17,1
63. Arbejdsskader mv.
Udgift ................................................... - - 2,3 2,3 2,3 2,3 2,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2,3 2,3 2,3 2,3 2,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 55,0
I alt .................................................................................................................................. 55,0
Videreførselsbeløbet forventes anvendt til løsning af diverse budgetproblemer - herunder
dækning af udgifter i forbindelse med statens selvforsikring - på Kulturministeriets tilskuds- og
driftsområder. Videreførselsbeløbet udmøntes endvidere til ministeriets institutioner i forbindelse
med kommende rammeaftaler til særlige midlertidige projekter eller aktiviteter i kontraktperioden.
10. Reserve, lønsum
Bevillingen vedrører ministeriets generelle lønsumsreserve.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 21.11.79. Re-
server og budgetregulering og øvrige hovedkonti under § 21. Kul-
turministeriet. Overførselsadgangen omfatter dog ikke § 21.21.03.,
§ 21.21.12., § 21.21.74., § 21.23.57., § 21.23.73., § 21.23.75., §
21.33.03., § 21.33.06., § 21.33.73., § 21.33.74., § 21.57.07., §
21.71.02. og § 21.81.06.
42 § 21.11.79.20.
20. Omstillingspulje, løn
Reserve til finansiering af lønudgifter i forbindelse med nye rammeaftaler og særlige initia-
tiver på Kulturministeriets institutioner.
22. Omstillingspulje, øvrig drift
Reserve til finansiering af nye rammeaftaler og særlige initiativer på Kulturministeriets in-
stitutioner.
60. Reserve, øvrig drift
Bevillingen vedrører ministeriets generelle driftsreserve.
63. Arbejdsskader mv.
Bevillingen afsættes til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdsskader mv. på ministe-
riets område.
§ 21.2. 43
Skabende og udøvende virksomhed
Under hovedområde § 21.2. Skabende og udøvende virksomhed hører aktivitetsområderne §
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere mv., § 21.22. Musik, § 21.23. Scenekunst og § 21.24. Film.
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere mv.
21.21.01. Statens Kunstfond (tekstanm. 187) (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes af Statens Kunstfond som tilskud, garantier mv. til kunstneriske formål
herunder arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik, scenekunst og
andre kunstområder, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke er omfattet af anden lov-
givning, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed.
Bevillingen administreres af fondens 12 kunstkyndige udvalg og af fondens bestyrelse. Ud-
valgene og bestyrelsen administrerer selvstændigt den andel af bevillingerne, der er tillagt dem.
Udvalgene kan samarbejde om at yde tilskud, garantier mv. til tværgående kunstområder.
Bestyrelsen kan omdisponere op til 10 pct. af den samlede bevilling på denne hovedkonto
med henblik på at sikre støtte til tværgående eller tværkunstneriske formål, jf. § 8, stk. 9, i lov
nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed. Omdisponeringen må i forhold til det
enkelte udvalgs bevilling maksimalt udgøre 10 pct.
Bevillingen kan i begrænset omfang anvendes til køb af varer og tjenesteydelser.
Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond.
Der kan findes yderligere oplysninger om Statens Kunstfonds opgaver og virksomhed på
www.kunst.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 483,0 485,6 479,3 479,3 475,4 475,4
Indtægtsbevilling ......................................... - 45,1 43,6 30,6 30,6 30,6 30,6
10. Legatudvalget for billedkunst
Udgift ................................................... - 34,3 34,7 35,0 35,0 35,0 35,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 6,8 6,5 6,5 6,5 6,5
44. Tilskud til personer ....................... - 11,6 17,9 18,4 18,4 18,4 18,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 22,7 10,0 10,1 10,1 10,1 10,1
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
15. Projektstøtteudvalget for billed-
kunst
Udgift ................................................... - 46,7 47,2 47,4 47,4 47,4 47,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... - 15,1 22,8 23,1 23,1 23,1 23,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
44 § 21.21.01.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 31,5 23,4 23,3 23,3 23,3 23,3
Indtægt ................................................ - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
21. Andre driftsindtægter .................... - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
20. Legatudvalget for film
Udgift ................................................... - 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - 3,9 2,5 2,6 2,6 2,6 2,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,2 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
30. Legatudvalget for litteratur
Udgift ................................................... - 30,0 30,3 30,5 30,5 30,5 30,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - 29,8 28,6 28,8 28,8 28,8 28,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,2 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
35. Projektstøtteudvalget for littera-
tur
Udgift ................................................... - 18,9 19,1 20,2 20,2 20,2 20,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... - 6,3 9,2 9,3 9,3 9,3 9,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 12,6 8,9 9,9 9,9 9,9 9,9
Indtægt ................................................ - 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
21. Andre driftsindtægter .................... - 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7
40. Legatudvalget for musik
Udgift ................................................... - 15,9 16,1 15,3 15,3 15,3 15,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
44. Tilskud til personer ....................... - 11,7 14,9 14,1 14,1 14,1 14,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 4,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ - 1,0 1,0 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 1,0 1,0 - - - -
45. Projektstøtteudvalget for musik
Udgift ................................................... - 123,6 122,6 113,4 113,4 113,4 113,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
44. Tilskud til personer ....................... - 12,0 11,7 23,0 23,0 23,0 11,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 111,6 109,7 89,2 89,2 89,2 100,5
Indtægt ................................................ - 13,1 11,0 0,6 0,6 0,6 0,6
21. Andre driftsindtægter .................... - 13,1 11,0 0,6 0,6 0,6 0,6
46. Musikalske Grundkurser
Udgift ................................................... - 40,4 40,8 41,2 41,2 41,2 41,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 40,4 40,8 41,2 41,2 41,2 41,2
50. Legatudvalget for kunsthånd-
værk og design
Udgift ................................................... - 12,6 12,7 12,8 12,8 12,8 12,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - 9,6 12,1 12,2 12,2 12,2 12,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
55. Projektstøtteudvalget for kunst-
håndværk og design
Udgift ................................................... - 11,2 12,6 12,8 12,8 12,8 12,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... - 2,4 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 8,8 6,7 6,9 6,9 6,9 6,9
Indtægt ................................................ - 0,5 1,8 0,5 0,5 0,5 0,5
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,5 1,8 0,5 0,5 0,5 0,5
§ 21.21.01. 45
60. Legatudvalget for scenekunst
Udgift ................................................... - 3,7 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - 3,4 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
65. Projektstøtteudvalget for scene-
kunst
Udgift ................................................... - 112,8 112,7 113,5 113,5 113,5 113,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
44. Tilskud til personer ....................... - 5,2 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 107,6 106,7 107,5 107,5 107,5 107,5
Indtægt ................................................ - 17,4 16,4 16,2 16,2 16,2 16,2
21. Andre driftsindtægter .................... - 16,2 16,4 16,2 16,2 16,2 16,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 1,3 - - - - -
66. Pulje til visning af forestillinger
i København og på Frederiks-
berg
Udgift ................................................... - 3,9 3,8 3,9 3,9 - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,7 3,8 3,9 3,9 - -
70. Legat- og projektstøtteudvalget
for arkitektur
Udgift ................................................... - 12,0 12,1 12,2 12,2 12,2 12,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... - 4,1 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 7,9 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
72. Huskunstnerordningen
Udgift ................................................... - 11,0 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,3 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 2,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 8,4 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1
Indtægt ................................................ - 5,5 5,6 5,5 5,5 5,5 5,5
21. Andre driftsindtægter .................... - 5,5 5,6 5,5 5,5 5,5 5,5
75. Bestyrelsen
Udgift ................................................... - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 2,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,8
I alt .................................................................................................................................. 2,8
46 § 21.21.01.
Centrale aktivitetsoplysninger:
R B F BO1 BO2 BO3
2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Legatudvalget for billedkunst
Antal ansøgninger 878 - - - - -
Antal tilsagn 175 - - - - -
Tilsagnsprocent 20% - - - - -
2. Projektstøtteudvalget for bil-
ledkunst
Antal ansøgninger 2.195 - - - - -
Antal tilsagn 989 - - - - -
Tilsagnsprocent 45% - - - - -
3. Legatudvalget for film
Antal ansøgninger 223 - - - - -
Antal tilsagn 50 - - - - -
Tilsagnsprocent 22% - - - - -
4. Legatudvalget for litteratur
Antal ansøgninger 699 - - - - -
Antal tilsagn 277 - - - - -
Tilsagnsprocent 40% - - - - -
5. Projektstøtteudvalget for litte-
ratur
Antal ansøgninger 2.165 - - - - -
Antal tilsagn 1.391 - - - - -
Tilsagnsprocent 64% - - - - -
6. Legatudvalget for musik
Antal ansøgninger 999 - - - - -
Antal tilsagn 437 - - - - -
Tilsagnsprocent 44% - - - - -
7. Projektstøtteudvalget for mu-
sik
Antal ansøgninger 2.767 - - - - -
Antal tilsagn 2.167 - - - - -
Tilsagnsprocent 78% - - - - -
8. Legatudvalget for kunsthånd-
værk og design
Antal ansøgninger 416 - - - - -
Antal tilsagn 94 - - - - -
Tilsagnsprocent 23% - - - - -
9. Projektstøtteudvalget for
kunsthåndværk og design
Antal ansøgninger 403 - - - - -
Antal tilsagn 136 - - - - -
Tilsagnsprocent 34% - - - - -
10. Legatudvalget for scenekunst
Antal ansøgninger 139 - - - - -
Antal tilsagn 38 - - - - -
Tilsagnsprocent 27% - - - - -
11. Projektstøtteudvalget for sce-
nekunst
Antal ansøgninger 1.317 - - - - -
Antal tilsagn 533 - - - - -
Tilsagnsprocent 40% - - - - -
12. Pulje til visning af forestillin-
ger i København og på Frede-
riksberg
Antal ansøgninger 115 - - - - -
Antal tilsagn 84 - - - - -
Tilsagnsprocent 73% - - - - -
13. Legat- og projektstøtteudval-
get for arkitektur
Antal ansøgninger 352 - - - - -
Antal tilsagn 123 - - - - -
Tilsagnsprocent 35% - - - - -
14. Huskunstnerordningen
§ 21.21.01. 47
Bemærkninger: Tabellen er ny. Der udarbejdes ikke prognose for fremtidige aktivitetsoplys-
ninger. Derfor er der udelukkende angivet tal for 2014.
10. Legatudvalget for billedkunst
Bevillingen gives i henhold til § 2 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for billedkunst til at yde støtte til billedkunstnere i
form af arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, præmieringer mv. samt til indkøb af billed-
kunstneriske værker med henblik på placering af værkerne på institutioner, hvortil offentligheden
har adgang. Bevillingen anvendes endvidere til at bestille billedkunstneriske værker og andre
værker til det offentlige rum.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
På § 21.21.01.10.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
15. Projektstøtteudvalget for billedkunst
Bevillingen gives i henhold til § 2 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for billedkunst til at yde støtte til billedkunst-
neriske formål, herunder støtte til billedkunstnerisk produktion, til udstillinger og formidling af
nulevende billedkunstneres værker, til drift af kunsthaller og andre udstillingsinstitutioner, til in-
ternationale aktiviteter samt til andre aktiviteter, der kan fremme formålet med lov om billedkunst
og kunstnerisk formgivning.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
Indtægter på § 21.21.01.15.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
På § 21.21.01.15.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
20. Legatudvalget for film
Bevillingen gives i henhold til § 17 a i lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film med senere
ændringer.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for film til at yde støtte til skabende filmkunstnere i
form af arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, præmieringer mv.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
30. Legatudvalget for litteratur
Bevillingen gives i henhold til § 4 i lov om litteratur, jf. LB nr. 31 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for litteratur til at yde støtte i form af arbejdslegater,
treårige arbejdsstipendier, præmieringer mv. til forfattere, oversættere og andre skabere af litte-
rære værker, herunder tegneserieskabere og illustratorer.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
Antal ansøgninger 319 - - - - -
Antal tilsagn 170 - - - - -
Tilsagnsprocent 53% - - - - -
I alt
Antal ansøgninger 12.987 - - - - -
Antal tilsagn 6.664 - - - - -
48 § 21.21.01.35.
35. Projektstøtteudvalget for litteratur
Bevillingen gives i henhold til § 4 i lov om litteratur, jf. LB nr. 31 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for litteratur til at yde støtte til litterære formål,
herunder støtte til litterære projekter, til udgivelser og oversættelser, formidling og projekter, der
styrker udbredelse af litteratur, til internationale aktiviteter, til efteruddannelse samt til andre ak-
tiviteter, der kan fremme formålet med lov om litteratur.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
Indtægter på § 21.21.01.35.21. Andre driftsindtægter vedrører forventede tilskud fra udlod-
ningsmidler til kulturelle formål.
På § 21.21.01.35.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
40. Legatudvalget for musik
Bevillingen gives i henhold til § 3 i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for musik til at yde støtte til komponister i form af
arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, bestillingshonorarer, præmieringer mv.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
45. Projektstøtteudvalget for musik
Bevillingen gives i henhold til § 3 i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for musik til at yde støtte til musikformål,
herunder støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed, til koncertvirksom-
hed, herunder skolekoncerter og festivaler, til musikdramatik, til musikundervisning af forsøgs-
mæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende
amatørkor, amatørorkestre og ensembler og deres organisationer, til informations-, dokumenta-
tions- og publikationsvirksomhed samt til andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet
i Danmark og dansk musik i udlandet.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
I forbindelse med administration af ordningen kan overføres 0,1 mio. kr. årligt fra §
21.21.01.45. Projektstøtteudvalget for musik til § 21.11.11. Kulturstyrelsen.
Indtægter på § 21.21.01.45.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
På § 21.21.01.45.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
46. Musikalske Grundkurser
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for musik til dækning af statens udgifter til
musikalske grundkurser (MGK), jf. § 3 d i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014.
50. Legatudvalget for kunsthåndværk og design
Bevillingen gives i henhold til § 4 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for kunsthåndværk og design til at yde støtte til
kunsthåndværkere og designere i form af arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, præmieringer
mv.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
55. Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design
Bevillingen gives i henhold til § 4 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design til at yde støtte
til de kunstneriske dimensioner af kunsthåndværk- og designformål, herunder støtte til projekter,
der fremmer de kunstneriske dimensioner af kunsthåndværk og design, til udstillinger og for-
midling af nulevende kunsthåndværkeres og designeres værker, til internationale aktiviteter samt
til andre aktiviteter, der kan fremme formålet med lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.
§ 21.21.01.55. 49
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
Indtægter på § 21.21.01.55.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle for-
mål.
På § 21.21.01.55.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
60. Legatudvalget for scenekunst
Bevillingen gives i henhold til § 3 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af legatudvalget for scenekunst til at yde støtte til skabende scene-
kunstnere i form af arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, præmieringer mv.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
65. Projektstøtteudvalget for scenekunst
Bevillingen gives i henhold til § 3 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014.
Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for scenekunst til at yde støtte til scenekunst-
formål, herunder støtte til stationær, turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af
mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere inklusiv disses samarbejde med
andre teatre og aktører på scenekunstområdet. Bevillingen anvendes endvidere til fremme af ny
dansk dramatik, til anskaffelse af teknisk udstyr mv., til fremme af scenekunstens internationale
aktiviteter og samarbejde og til andre aktiviteter, der kan fremme formålet med lov om scene-
kunst.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
Indtægter på § 21.21.01.65.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
På § 21.21.01.65.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
66. Pulje til visning af forestillinger i København og på Frederiksberg
Som led i Tillægsaftale af 6. maj 2015 til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en række ændringer på
teaterområdet af juni 2011 er der afsat en pulje til visning af forestillinger i København og på
Frederiksberg i årene 2014-2017. Af puljen ydes tilskud til udgifter i forbindelse med gæstespil.
Dog ydes ikke tilskud til honorar til de medvirkende i forestillingerne. Tilskuddene ydes både til
teatre som til frie grupper af scenekunstnere, som viser egne forestillinger på scener i København
og på Frederiksberg. Af puljen ydes tillige tilskud til organisering af samlede præsentationer af
de frie grupper af scenekunstneres forestillinger for eksempel i form af festivaler eller events, som
kan være med til at give de frie grupper en større synlighed i hovedstadsområdet.
Puljen udgør 3,8 mio. kr. årligt i 2015-2017. Bevillingen overføres fra § 21.23.11.10. Det
Københavnske Teatersamarbejde. Puljen fordeles efter ansøgning af Statens Kunstfonds projekt-
støtteudvalg for scenekunst i overensstemmelse med § 18 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af
14. januar 2014.
70. Legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur
Bevillingen gives i henhold til § 3 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Bevillingen anvendes af legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur til at yde støtte til de
kunstneriske dimensioner af arkitektur. Støtten ydes i form af arbejdslegater, treårige arbejdssti-
pendier, præmieringer mv. til arkitekter, til præmiering af arkitektoniske værker, til projekter der
fremmer de kunstneriske dimensioner af arkitektur, til internationale aktiviteter, til formidling og
til andre aktiviteter, der kan fremme formålet med lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.
Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.
På § 21.21.01.70.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
50 § 21.21.01.72.
72. Huskunstnerordningen
Bevillingen vedrører huskunstnerordningen, som har til formål at fremme børn og unges
møde med professionel kunst i dagligdagen ved, at skoler og andre institutioner i en periode kan
få tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder under Statens Kunst-
fond. Bestyrelsen for Statens Kunstfond fastlægger på tværs af kunstområderne retningslinjer for
tildeling af tilskud i huskunstnerordningen og afgør, hvordan tilskudstildelingen forvaltes mellem
alle projektstøtteudvalg og legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur i Statens Kunstfond.
Indtægter på § 21.21.01.72.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
75. Bestyrelsen
Bevillingen anvendes i henhold til lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virk-
somhed af Statens Kunstfonds bestyrelse til at iværksætte analyser og formidling af fondens virke
samt debatskabende virksomhed herom. Bevillingen anvendes endvidere til at afholde et årligt
seminar om kunstens rolle i samfundet, som bestyrelsen arrangerer i samarbejde med Statens
Kunstfonds repræsentantskab. Bevillingen kan ikke anvendes til at yde støtte til kunstneriske
formål. Denne opgave varetages af fondens 12 udvalg.
På § 21.21.01.75.22. kan endvidere afholdes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
21.21.02. Statens Kunstfond (Reservationsbev.)
Bevillingen er i medfør af lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed
overført til § 21.21.01. Statens Kunstfond.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 100,9 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,0 - - - - - -
10. Statens Kunstfonds Rådigheds-
sum
Udgift ................................................... 100,9 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,5 1,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 99,7 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,2 -0,9 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,0 - - - - - -
21.21.03. Statens Kunstfonds hædersydelser (Lovbunden)
Ifølge § 4 stk. 1, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed kan Statens
Kunstfond tildele hædersydelser til skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion
bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere. Hædersydelserne er indtægtsregulerede,
og tildelingen, der er livsvarig, sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den
kunstneriske produktion.
Repræsentantskabet for Statens Kunstfond tildeler hædersydelserne efter indstilling fra fon-
dens legatudvalg og fra legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur.
I henhold til kapitel 3 i BEK nr. 488 af 14. maj 2013 om Statens Kunstfond, indtægtsreguleres
ydelserne under hensyn til kunstnernes indkomster.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen i styrelsens egenskab af sekretariat for Statens
Kunstfond.
Der kan findes yderligere oplysninger om Statens Kunstfonds opgaver og virksomhed på
www.kunst.dk.
§ 21.21.03. 51
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,4 31,2 31,9 32,1 32,1 32,1 32,1
20. Indtægtsregulerede ydelser
Udgift ................................................... 29,2 28,9 29,7 29,9 29,9 29,9 29,9
44. Tilskud til personer ....................... 29,2 28,9 29,7 29,9 29,9 29,9 29,9
30. Ydelser til enker efter kunstnere
Udgift ................................................... 1,9 1,9 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
44. Tilskud til personer ....................... 1,9 1,9 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
40. Ikke indtægtsregulerede ydelser
Udgift ................................................... 0,4 0,4 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
44. Tilskud til personer ....................... 0,4 0,4 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
20. Indtægtsregulerede ydelser
Bevillingen dækker maksimalt 275 hædersydelser, heraf 72 til billedkunstnere, 63 til skønlit-
terære forfattere, 10 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere,
44 til komponister, 33 til kunsthåndværkere og designere, 21 til arkitekter, 14 til skabende
kunstnere på scenekunstområdet og 14 til skabende filmkunstnere. For at opnå denne fordeling
skal der foretages en omfordeling af hædersydelserne kunstarterne imellem. Principperne for
denne omfordeling er beskrevet i BEK nr. 488 af 14. maj 2013 om Statens Kunstfond.
Minimumsydelsen udgør pr. 31. marts 2015 16.855 kr. årligt for kunstnere, der er tildelt
livsvarig ydelse inden 1. januar 2014. For kunstnere, der tildeles hædersydelse efter 1. januar
2014, udgør minimumsydelsen 0 kr. Maksimumsydelsen udgør pr. 31. marts 2015 154.223 kr.
årligt.
Indtægtsregulerede ydelser er pr. 15. marts 2015 tillagt:
1. Billedkunstnere:
Eric Andersen, Jane Balsgaard, Thomas Bang, Merete Barker, Jens Birkemose, Agnete
Bjerre, Doris Bloom, Peter Bonde, Peter Bonnén, Ole Broager, Stig Brøgger, Claus Carstensen,
Kirsten Christensen, Jesper Christiansen, Ursula Reuter Christiansen, Krass Clement, Viera Col-
laro, Ingvar Cronhammar, Torben Ebbesen, Egon Fischer, Jes Fomsgaard, Erik A. Frandsen,
Mogens Gissel, Vibeke Glarbo, Niels Guttormsen, Erik Hagens, Lone Høyer Hansen, Ole Heerup,
Erik Heide, Hein Heinsen, Nanna Hertoft, Marianne Hesselbjerg, Sys Hindsbo, Jacob Holdt, Jytte
Høy, Holger Jacobsen, Per Bak Jensen, Frithioff Johansen, Kirsten Justesen, Erling Jørgensen,
Steffen Jørgensen, Leif Kath, Per Kirkeby, Anders Kirkegaard, Kirsten Klein, Oda Knudsen, Eva
Koch, Joachim Koester, Tove Kurtzweil, Michael Kvium, Leif Lage, Malene Landgreen, Jørgen
Carlo Larsen, Thorbjørn Lausten, Christian Lemmerz, Freddie A. Lerche, Ann Lislegaard, Kirsten
Lockenwitz, Karen Birgitte Lund, Erland Knudssøn Madsen, Seppo Mattinen, Mogens Møller,
Kehnet Nielsen, Mogens Otto Nielsen, Vibeke Mencke Nielsen, Lis Nogel, Bjørn Nørgaard, John
Olsen, Kirsten Ortwed, Poul Pedersen, Lene Adler Petersen, Tonning Rasmussen, Finn Reinbothe,
Jytte Rex, Viggo Rivad, Ane Mette Ruge, Hans Christian Rylander, Ole Sporring, Nina Sten-
Knudsen, Morten Stræde, Niels Strøbek, Arne Haugen Sørensen, Eva Sørensen, Jørgen Haugen
Sørensen, Margrethe Sørensen, Poul Skov Sørensen, Elisabeth Toubro, Erik Varming, Hanne
Varming, Gitte Villesen, Inge Lise Westman, Poul Winther, Troels Wörsel.
2. Skønlitterære forfattere:
Naja Marie Aidt, Benny Andersen, Vita Andersen, Solvej Balle, Thomas Boberg, Anders
Bodelsen, Lars Bonnevie, Suzanne Brøgger, Camilla Christensen, Stig Dalager, Jette Drewsen,
Anne Marie Ejrnæs, Jens-Martin Eriksen, Niels Frank, Maria Giacobbe, Rolf Gjedsted, Simon
Grotrian, Jens Christian Grøndahl, Vibeke Grønfeldt, Bent Haller, Kirsten Hammann, Helle Helle,
Christina Hesselholdt, Sven Holm, Knud Holten, Klaus Høeck, Peter Høeg, Louis Jensen, Ida
Jessen, Pia Juul, Hans Otto Jørgensen, Hanus Kamban, Sten Kaalø, Marianne Larsen, Peter
52 § 21.21.03.20.
Laugesen, Vagn Lundbye, Anne Marie Løn, Svend Åge Madsen, Viggo Madsen, Eske K. Mat-
hiesen, Ib Michael, Henning Mortensen, Peter Mouritzen, Bent Vinn Nielsen, Laus Strandby
Nielsen, Peter Nielsen, Henrik Nordbrandt, Inge Pedersen, Knud Erik Pedersen, Peter Poulsen,
Juliane Preisler, Bjarne Reuter, Jørn Riel, Klaus Rifbjerg, Ulla Ryum, Astrid Saalbach, Asger
Schnack, Niels Simonsen, Tage Skou-Hansen, Christian Skov, Hanne Marie Svendsen, Morten
Søndergaard, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen, Preben Major Sørensen, Pia Tafdrup, Søren
Ulrik Thomsen, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen, Jess Ørnsbo.
3. Forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning:
Niels Barfoed, Per Aage Brandt, Torben Brostrøm, Pil Dahlerup, Frederik Dessau, Bente
Hansen, Carsten Jensen, Jørgen Knudsen, Erik Skyum-Nielsen, Christian Braad Thomsen, Ole
Thyssen, Keld Zeruneith.
4. Oversættere:
Anne Marie Bjerg, Niels Brunse, Karsten Sand Iversen, Ole Husted Jensen.
5. Komponister:
Hans Abrahamsen, Birgitte Alsted, Ole Buck, Knud Christensen, Thomas Clausen, Povl
Dissing, Pierre Dørge, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bo Holten, Lars H.U.G., C.V. Jørgensen,
Jan Kaspersen, Kenneth Knudsen, Anders Koppel, Anne Linnet, Bent Lorentzen, Rasmus Ly-
berth, Marilyn Mazur, Palle Mikkelborg, Peter Friis Nielsen, Svend E. Nielsen, Anders Norden-
toft, Ib Nørholm, Else Marie Pade, Gunner Møller Pedersen, Jens Wilhelm Pedersen, Karl Aage
Rasmussen, Poul Ruders, Finn Savery, Wayne Siegel, Niels Jørgen Steen, Karsten Vogel, Sven
Erik Werner.
6. Kunsthåndværkere og designere:
Grete Balle, Kim Buck, Lene Bødker, Arje Griegst, Torben Hardenberg, Berit Hjelholt, An-
nette Holdensen, Knud Holscher, Jacob Jensen, Ole Jensen, Annette Juel, Dorthe Karrebæk, Vi-
beke Klint, Ruth Malinowski, Bodil Manz, Ursula Munch-Petersen, Malene Müllertz, Anne Fa-
bricius Møller, Kim Naver, Per Marquard Otzen, Peder Rasmussen, Bent Rohde, Per Suntum,
Rud Thygesen, Hanne Vedel, Gunhild Aaberg.
7. Arkitekter:
Tyge Arnfred, Theo Bjerg, Johannes Exner, Jan Gehl, Hans Munk Hansen, Carsten Hoff,
Steen Høyer, Michael Sten Johnsen, Nils-Ole Lund, Knud Fladeland Nielsen, Jan Søndergaard,
Lene Tranberg, Otto Weitling.
8. Skabende kunstnere på scenekunstområdet:
Jytte Abildstrøm, Eugenio Barba, Kirsten Dehlholm, Klaus Hoffmeyer, Eske Holm, Eydun
Johannessen, Lars Juhl, Peter Langdahl, Kaspar Rostrup, Nini Theilade, Steffen Aarfing.
9. Skabende filmkunstnere:
Erik Clausen, Palle Kjærulff-Schmidt, Jørgen Leth, Niels Malmros, Mogens Rukov, Lars von
Trier, Anne Regitze Wivel.
30. Ydelser til enker efter kunstnere
Ifølge BEK nr. 488 af 14. maj 2013 om Statens Kunstfond kan efterladte ægtefæller efter
kunstnere, der indtil deres død oppebar hædersydelse tildelt i form af livsvarige ydelser før den
1. januar 2014, med Kulturministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde tildeles en ydelse til
efterladte. Ydelsen til efterladte ægtefæller tildeles kun i tilfælde, hvor den efterladtes gennem-
snitlige skattepligtige indkomst for de seneste 3 år ikke overstiger 291.221 kr. (niveau pr. 31.
marts 2015).
§ 21.21.03.30. 53
Understøttelsen udgør halvdelen af den ydelse, den afdøde kunstner modtog på dødstids-
punktet og den procentreguleres med den generelle procentreguleringsstigning, som aftales ud-
betalt til statens tjenestemandspensioner.
Ydelser til enker efter kunstnere er pr. 1. marts 2015 tillagt:
Vibeke Aagard, Bodil Jac Andrees, Jeanne Bjørn-Andersen, Birgitte Bjørnvig, Anne Marie
Daugaard Boberg, Birgit Karin Brandt, Ellen Carstensen, Ann-Charlotte Clason, Aase Seidler
Gernes, Bodil Eline Grandjean, Hanne G. Hansen, Else Heidary-Carlsen, Lone Højholt, Britta
K. Ipsen, Maria M.E. Jakobsen, Inger K. Jensen, Grethe A. Nellemann Jørgensen, Pia Rønne
Kejlbo, Karen Kjærsgaard Kristiansen, Conni Linck, Ilse Macholm, Ruth Malinowski, Bodil
Manz, Solveig Norbye, Ellinor E. F. Poulsen, Lise Ring, Dagny Rosing, Inger E. Selchau, Karen
Vad, Anelise Vedel, Ann Grethe Wivel, Marianne Lone Cornelia Zibrandtsen, Anne Jonna
Thiesen Ørum.
40. Ikke indtægtsregulerede ydelser
I forbindelse med lovændringen af lov om Statens Kunstfond i 1978, hvor der indførtes en
indtægtsregulering af de livsvarige ydelser, valgte en række kunstnere at beholde en fast ikke-
indtægtsreguleret ydelse, jf. kap. 4 i BEK nr. 391 af 9. august 1978 om de livsvarige ydelser på
finansloven. Der resterer for øjeblikket fire ikke-indtægtsregulerede ydelser, der pr. 31. marts
2015 udgør 91.064 kr. årligt.
De ikke-indtægtsregulerede ydelser procentreguleres med den generelle procentregulerings-
stigning, som aftales udbetalt til statens tjenestemandspensioner, fra og med 1. april 1996. De
tilbageværende fire ikke-indtægtsregulerede ydelser, er tillagt:
1. Skønlitterære forfattere:
Cecil Bødker, Jørgen Sonne.
2. Komponister:
Bernhard Lewkovitch, Per Nørgaard.
Midler, der som følge af dødsfald eller anden årsag bespares på § 21.21.03.20. Indtægtsre-
gulerede ydelser og § 21.21.03.40. Ikke-indtægtsregulerede ydelser, kan anvendes til at yde ef-
terindtægt til efterladte efter de kunstnere, der har været tillagt disse ydelser.
21.21.11. Biblioteksafgift (Reservationsbev.)
Bevillingen fordeles efter reglerne i lov om biblioteksafgift, jf. LB nr. 1175 af 17. december
2002, som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af loven omfattede
biblioteker.
Grundlaget for afgiftsberegningen er indberetninger fra de biblioteker, der har bogbestanden
registreret på edb og oplysningerne i Nationalbibliografien.
Afgiftsordningen omfatter ud over den almindelige biblioteksafgift to rådighedsbeløb: Til
skabende og udøvende kunstnere, hvis grammofonplader mv. benyttes på bibliotekerne og til
billedkunstnere, som er repræsenteret på bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik
mv.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
54 § 21.21.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 178,0 179,0 181,9 183,2 183,2 183,2 183,2
10. Biblioteksafgift
Udgift ................................................... 177,2 178,8 180,7 182,0 182,0 182,0 182,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 177,2 178,8 180,7 182,0 182,0 182,0 182,0
20. Efterregulering af biblioteksaf-
gift
Udgift ................................................... 0,8 0,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,8 0,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 11,2
I alt .................................................................................................................................. 11,2
10. Biblioteksafgift
Bevillingen fordeles efter reglerne i lov om biblioteksafgift, jf. LB nr. 1175 af 17. december
2002, som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af loven omfattede
biblioteker.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Oversigten er ekskl. rådighedsbeløb for grammofonplader og billedkunst.
20. Efterregulering af biblioteksafgift
Bevillingen er reserveret af hovedbevillingen til at imødekomme større uforudsete krav om
efterregulering af biblioteksafgift. Kravene kan bl.a. opstå som følge af fejl og klagesager.
De samlede udgifter til biblioteksafgift udgør i 2016 (kr.):
Almindelig biblioteksafgift................................................................................... 175.811.999
Rådighedsbeløb for grammofonplader mv........................................................... 6.006.001
Rådighedsbeløb for billedkunst............................................................................ 182.000
I alt ........................................................................................................................ 182.000.000
2016-pl R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
1. Antal modtagere (1.000) 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,4 8,5 8,5 8,5 8,5
2. Gennemsnit (1.000 kr.) 20,3 20,2 20,1 20,5 20,6 21,1 20,7 20,7 20,7 20,7
3. Samlet beløb for den alm. biblio-
teksafgift (mio. kr.) 175,0 173,3 173,1 176,3 176,8 177,2 175,8 175,8 175,8 175,8
§ 21.21.12. 55
21.21.12. Dvd-kompensation til rettighedshavere (Lovbunden)
Efter lov om ophavsret, jf. LB nr. 1144 af 23. oktober 2014, udbetales der kompensation til
rettighedshavere, der mister indtægter som konsekvens af lov nr. 569 af 9. juni 2006 om ændring
af ophavsretsloven, der nedsatte vederlaget for blanke dvd'er fra 10 kr. til 3 kr. Staten kompen-
serer rettighedshavere for forskellen mellem provenuet i et givet år og provenuet i 2005, i det
omfang provenuet er mindre end i 2005. Kompensationen kan maksimalt udgøre 18,1 mio. kr.
årligt (2005-pl) svarende til provenuet fra dvd-vederlaget i 2005. Kompensation og maksimums-
beløb for kompensationen prisreguleres.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,6 17,7 16,4 16,5 16,5 16,5 16,5
10. Dvd-kompensation til rettigheds-
havere
Udgift ................................................... 16,6 17,7 16,4 16,5 16,5 16,5 16,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,6 17,7 16,4 16,5 16,5 16,5 16,5
10. Dvd-kompensation til rettighedshavere
Bevillingen anvendes til DVD-kompensation til rettighedshavere efter lov om ophavsret, jf.
LB nr. 1144 af 23. oktober 2014, til rettighedshavere, der mister indtægter som konsekvens af lov
nr. 569 af 9. juni 2006 om ændring af ophavsretsloven, der nedsatte vederlaget for blanke dvd'er
fra 10 kr. til 3. kr.
21.21.14. Tilskud til billedkunstneriske formål (Reservationsbev.)
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,9 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
Indtægtsbevilling ......................................... 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
10. Refusion af museernes udgifter
til visningsvederlag
Udgift ................................................... 4,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
Indtægt ................................................ 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
21. Andre driftsindtægter .................... 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
56 § 21.21.14.
35. Kunsthaller
Udgift ................................................... 0,5 0,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Refusion af museernes udgifter til visningsvederlag
Bevillingen anvendes til dækning af udgifterne vedrørende statens refusion af statslige og
statsstøttede museer, kunsthaller og udstillingssteders udgifter til visningsvederlag for billed-
kunstnere mfl., jf. § 6 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning.
Indtægter på § 21.21.14.10.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidler til kulturelle
formål.
35. Kunsthaller
Puljen anvendes til kunsthallers arbejde med formidling af international samtidskunst. Puljen
kan udmøntes til statslige institutioner som løn. Puljen disponeres af Kulturministeriet.
21.21.21. Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 2,8 3,7 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Indtægt ......................................................... - 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 2,9 3,6 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Årets resultat ............................................... -0,1 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 2,9 3,6 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,1
Den reserverede bevilling er til en guldmedaljekonkurrence.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Akademiet udgør - sammen med Kunstakademiets Skoler og Danmarks Kunstbibliotek - Det
Kongelige Danske Kunstakademi, der fik sin første fundats i 1754. Akademiet er omfattet af BEK
nr. 306 af 18. maj 1999 om Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster samt lov nr. 457 af
8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Akademiet virker til kunstens fremme,
er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, står til rådighed for kommunale myndigheder og
udpeger desuden medlemmer til statslige, kommunale og andre offentlige eller private repræsen-
§ 21.21.21. 57
tantskaber, bestyrelser mv. I henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf.
LB nr. 329 af 29. marts 2014, yder Akademiraadet gennem det af rådet nedsatte Udvalg for
Kirkekunst sagkyndig bistand til Kirkeministeriet. I henhold til lov om skattemæssige afskriv-
ninger, jf. LB nr. 1106 af 9. september 2014, indhenter skattemyndighederne i tvivlstilfælde fra
Akademiraadet en vurdering af om en kunstnerisk udsmykning kan kvalificeres som kunst.
Akademiet kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for
statslige myndigheder og institutioner samt over for offentligheden.
Akademiraadet ejer og har ansvar for Kunstakademiets samling af kunst, der rummer ca. 600
værker (malerier, skulpturer, tegninger, medaljer mv.). Akademiets 60 medlemmer vælges af de
ca. 1.350 arkitekter og billedkunstnere, der af en jury er optaget i Kunstnersamfundet. Akademiets
virksomhed udøves af Akademiraadet, der består af 12 medlemmer, der vælges af og blandt
Akademiets medlemmer.
Akademiraadet uddeler medaljer og legater, og rådets opgaveportefølje indeholder aktiviteter,
der finder sted hvert 3. år, hvor der udgives en beretning og afholdes valg til rådets organer. Disse
aktiviteter forberedes løbende og bevilling til dem indgår jævnt fordelt på de årlige bevillinger.
Der er reserveret en bevilling til en guldmedaljekonkurrence. Der kan findes yderligere op-
lysninger om Akademiet på www.akademiraadet.dk
Virksomhedsstruktur
21.21.21. Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, CVR-nr. 11887252.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat til og med B2015. Herefter er fordelingen baseret på en formål-
sopdelt kontoplan.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... - 0,0 - - - - -
Opgaver Mål
Råd/Vejledning/Afgørelser Akademiet skal udmønte beslutninger i råd og udvalg om
udpegelser, uddelinger, udlån, rådgivning og høringer/konfe-
rencer med henblik på at fremme kunsten og udbrede viden
om og forståelse for kvalitet i billed- og bygningskunst.
Mio. kr., 2016-pl
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt........................................................... 2,9 3,7 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration ........................................... 1,8 2,3 2,2 1,0 1,0 1,0 1,0
1. Råd/Vejledning/Afgørelser....................... 1,1 1,4 1,0 2,2 2,2 2,1 2,1
58 § 21.21.21.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2 3 3 3 3 3 3
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1,4 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1,4 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,4 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Akademiraadets almindelige virksomhed. Der henvises til afsnit 3. Ho-
vedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
21.21.33. Statens Værksteder for Kunst (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 6,6 7,3 7,1 7,3 7,2 7,2 7,0
Indtægt ......................................................... 0,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 6,9 7,6 7,2 7,4 7,3 7,3 7,1
Årets resultat ............................................... 0,0 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 6,9 7,6 7,2 7,4 7,3 7,3 7,1
Indtægt .................................................. 0,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til akt. 121 af 7. december 1983 har Statens Værksteder for Kunst til opgave at
bidrage til udførelsen af særligt krævende projekter, herunder give muligheder til nye talenter
inden for billedkunst, design, kunsthåndværk og konservering. Institutionen skal tilbyde arbejds-
ophold til ansøgere inden for disse områder og udvikle faciliteter, faglighed og samarbejdsrela-
tioner, der har betydning for denne opgave.
Der er indrettet basisværksteder for træ og metal samt seks specialværksteder og ni atelierer.
Værkstederne ledes af en direktør og et værkstedsråd.
§ 21.21.33. 59
Virksomhedsstruktur
21.21.33. Statens Værksteder for Kunst, CVR-nr. 11887260.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 7 8 8 8 8 8 8
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,0 3,1 2,9 3,3 3,3 3,3 3,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,0 3,1 2,9 3,3 3,3 3,3 3,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,9 1,2 0,9 1,1 0,9 0,7 0,6
+ anskaffelser .............................................. - 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,4 -0,1 0,1 - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,8 - - - - -
Opgaver Mål
Arbejdsophold Statens Værksteder for Kunst skal facilitere arbejdsophold
af høj faglig kvalitet.
Videndeling Statens Værksteder for Kunst skal udvikle sig som profes-
sionel videnformidler og netværksaktør ved at formidle sin
viden om kunstneriske arbejdsprocesser.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ........................................ 7,1 7,7 7,2 7,4 7,3 7,3 7,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ................... 3,4 4,2 3,8 4,0 3,9 3,9 3,7
1. Arbejdsophold ............................. 3,4 3,3 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
2. Videndeling ................................. 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
60 § 21.21.33.
- afskrivninger ............................................. 0,1 -0,6 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,2 1,4 0,9 0,9 0,7 0,6 0,5
Låneramme .................................................. - - 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 36,0 45,0 35,0 30,0 25,0
10. Almindelig virksomhed
Der budgetteres med en indtægt på 0,1 mio. kr. som følge af salg af varer og ydelser til in-
stitutionens brugere.
Der er givet en bevilling på 0,1 mio. kr. til 3D-teknologi i hvert af årene 2014-2016 fra §
21.11.79 Reserver og budgetregulering.
21.21.46. International kulturudveksling (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til varetagelse af dansk kulturudveksling med udlandet, forpligtelser i
forbindelse med indgåede kulturaftaler, formidling af dansk kunst og kultur i udlandet og kul-
turfremstød, herunder kulturindslag i forbindelse med statsbesøg i udlandet, og bidrager til ud-
møntningen af Det Internationale Kulturpanels handlingsplan for den internationale kulturud-
veksling.
Bevillingen fordeles af Udenrigsministeriets og Kulturministeriets styregruppe for den inter-
nationale kulturudveksling og administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,3 9,6 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
Indtægtsbevilling ......................................... 8,1 8,1 8,2 8,1 8,1 8,1 8,1
20. Kultur- og Udenrigsministeriets
internationale kulturudveksling
Udgift ................................................... 8,3 9,6 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,9 1,9 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
44. Tilskud til personer ....................... - - 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,4 7,7 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
Indtægt ................................................ 8,1 8,1 8,2 8,1 8,1 8,1 8,1
21. Andre driftsindtægter .................... 8,1 8,1 8,2 8,1 8,1 8,1 8,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21.21.46.20. 61
20. Kultur- og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen og fordeles af en styregruppe mellem Uden-
rigsministeriet og Kulturministeriet efter overordnede retningslinjer fastlagt i en samarbejdsaftale
mellem de to ministerier.
Indtægter på § 21.21.46.20.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
På § 21.21.46.20.22. afholdes udgifter til Kulturstyrelsens egne udgifter i forbindelse med
præsentationen af Danmark i udlandet.
På § 21.21.46.20.44. afholdes udgifter til bl.a. studieophold, betaling for deltagelse i udstil-
linger og udgifter i forbindelse med fremstilling af værker.
21.21.47. Statens Kunstråd (tekstanm. 187) (Reservationsbev.)
Bevillingen til Statens Kunstråd er i medfør af lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens
Kunstfonds virksomhed fra 2014 overført til § 21.21.01. Statens Kunstfond.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 389,6 -2,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 32,2 - - - - - -
10. Litterære formål
Udgift ................................................... 14,8 -0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 5,3 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,5 -0,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 2,3 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 2,3 - - - - - -
20. Billedkunstformål
Udgift ................................................... 37,0 -0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 13,4 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 23,6 -0,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 2,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 2,1 - - - - - -
30. Musikformål
Udgift ................................................... 109,0 -0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,9 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 9,8 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 98,3 -0,4 - - - - -
Indtægt ................................................ 4,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 4,1 - - - - - -
35. Musikalske Grundkurser
Udgift ................................................... 40,1 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,1 - - - - - -
40. Musikdramatiske formål
Udgift ................................................... 8,4 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,3 - - - - - -
50. Scenekunstformål
Udgift ................................................... 103,9 -0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 11,2 - - - - - -
62 § 21.21.47.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 92,3 -0,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 19,3 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 16,7 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,5 - - - - - -
60. Litteraturpulje
Udgift ................................................... 11,6 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 11,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,0 - - - - -
75. Kunstneriske initiativer, formid-
ling mv.
Udgift ................................................... 44,0 -0,8 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 8,2 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 35,3 -0,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,5 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,5 - - - - - -
80. International kulturudveksling
Udgift ................................................... 20,8 -0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 5,7 -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,2 -0,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 4,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 4,0 - - - - - -
21.21.57. Arkitektur og design (Reservationsbev.)
Bevillingen, som anvendes til designpolitiske initiativer, er overført fra § 21.21.55. Design-
politiske initiativer. Bevillingen til arkitekturpolitiske initiativer er overført fra § 21.21.56. Arki-
tekturpolitiske initiativer.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,4 - - - - - -
10. Designpolitiske initiativer
Udgift ................................................... 5,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,3 - - - - - -
30. Styrkelse af dansk arkitektur
som eksporterhverv
Udgift ................................................... 0,1 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til merindtægter.
Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere over udgifts-
bevillingen tilsvarende.
§ 21.21.57. 63
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
21.22. Musik
I henhold til lov om musik nr. 458 af 8. maj 2013, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014, ydes tilskud
til dansk musikliv (professionelle orkestre, kor og ensembler, koncertvirksomhed, spillesteder,
festivaler, skolekoncerter, musikdramatik, musikundervisning (herunder musikskoler), amatør-
musik, informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed, andre aktiviteter til fremme
af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet). Vedrørende tilskud til landsdelsorkestre
henvises til bemærkningerne til § 21.22.01. Landsdelsorkestre.
21.22.01. Landsdelsorkestre
I henhold til § 5 i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014, yder staten tilskud til
landsdelsorkestrene med beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.
Der er ikke indgået rammeaftaler med landsdelsorkestrene for perioden 2016 og frem. Der
forventes indgået nye aftaler fra 2016.
Der kan findes yderligere oplysninger om landsdelsorkestrene på www.symphony.dk og på
landsdelsorkestrenes hjemmesider.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden for
aktivitetsområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
64 § 21.22.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 144,2 144,4 145,1 144,6 143,9 143,2 140,2
30. Aalborg Symfoniorkester
Udgift ................................................... 20,7 20,7 20,8 20,7 20,6 20,5 20,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 20,7 20,7 20,8 20,7 20,6 20,5 20,1
40. Aarhus Symfoniorkester
Udgift ................................................... 21,1 21,1 21,2 21,1 21,0 20,9 20,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,1 21,1 21,2 21,1 21,0 20,9 20,5
50. Odense Symfoniorkester
Udgift ................................................... 21,2 21,2 21,3 21,2 21,1 21,0 20,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,2 21,2 21,3 21,2 21,1 21,0 20,6
60. Sønderjyllands Symfoniorkester
Udgift ................................................... 40,1 40,2 40,4 40,3 40,1 39,9 39,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,1 40,2 40,4 40,3 40,1 39,9 39,0
70. Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
Udgift ................................................... 41,1 41,2 41,4 41,3 41,1 40,9 40,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 41,1 41,2 41,4 41,3 41,1 40,9 40,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
Pl-2016 R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Finansiering pr. orkester (mio.
kr.)
Aalborg Symfoniorkester
Stat 21,1 20,6 21,1 21,1 21,0 21,0 20,7 20,6 20,5 20,1
Kommune 28,9 28,4 28,9 28,4 29,5 28,4
Egenfinansiering 2,6 2,9 2,7 2,4 3,8 3,9
Samlet finansiering 52,6 52,0 52,7 51,9 53,8 53,3
Aarhus Symfoniorkester
Stat 22,0 21,7 21,6 21,5 21,4 21,4 21,1 21,0 20,9 20,5
Kommune 22,0 21,7 21,3 20,8 20,4 20,4
Egenfinansiering 7,5 7,0 8,0 7,8 7,2 6,9
Samlet finansiering 51,6 50,3 50,9 50,1 49,1 48,7
Odense Symfoniorkester
Stat 22,2 21,8 21,7 21,6 21,5 21,5 21,2 21,1 21,0 20,6
Kommune 34,7 36,2 33,5 33,5 33,0 33,0
Egenfinansiering 4,1 4,0 5,5 5,5 5,9 9,0
Samlet finansiering 61,0 61,9 60,8 60,6 60,5 63,5
Sønderjyllands Symfoniorke-
ster
Stat 42,1 41,3 41,1 40,9 40,8 40,8 40,3 40,1 39,9 39,0
Kommune 2,6 2,5 2,6 2,6 3,4 3,4
Egenfinansiering 4,0 4,1 6,0 4,2 5,2 4,7
Samlet finansiering 48,7 47,9 49,7 47,7 49,4 48,2
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
Stat 43,1 42,3 42,2 41,9 41,9 41,8 41,3 41,1 40,9 40,0
Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Egenfinansiering 11,7 12,9 12,5 12,5 13,3 12,2
Samlet finansiering 54,9 55,2 54,7 54,4 55,1 54,0
§ 21.22.01. 65
2.
Antal koncerter hele orkestret,
symfonikoncerter, kirkekoncer-
ter, indenlandske turnékoncer-
ter, filmledsagelser, velgøren-
hedskoncerter, mødeåbninger
o.lign.
Aalborg Symfoniorkester 37 50 50 50 50 49
Aarhus Symfoniorkester 45 54 45 45 45 71
Odense Symfoniorkester 60 54 56 58 58 67
Sønderjyllands Symfoniorkester 51 46 55 55 55 62
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
47 64 64 60 60 73
I alt 240 268 270 268 268 322
2.a Antal tilhørere, hele orkestret (i
1000) Symfonikoncerter, kirke-
koncerter, indenlandske turné-
koncerter, filmledsagelser, vel-
gørenhedskoncerter, mødeåb-
ninger o.lign.
Aalborg Symfoniorkester 21,9 24,4 26,0 26,0 26,0 40,2
Aarhus Symfoniorkester 40,0 45,6 40,0 40,0 40,0 39,2
Odense Symfoniorkester 42,3 40,0 43,0 46,0 46,0 45,9
Sønderjyllands Symfoniorkester 24,0 25,5 23,0 23,0 23,0 24,6
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
32,3 35,9 39,2 41,0 41,0 36,9
I alt 160,5 171,3 171,2 176,0 176,0 186,8
3.
Antal koncerter for børn og un-
ge, både symfoni- og kammer-
koncerter
Aalborg Symfoniorkester 112 111 115 115 115 52
Aarhus Symfoniorkester 90 84 90 90 90 90
Odense Symfoniorkester 26 101 23 24 24 66
Sønderjyllands Symfoniorkester 80 77 78 78 78 69
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
6 6 6 14 14 231
I alt 314 379 312 321 321 508
3.a Antal tilhørere til koncerter, for
børn og unge, både symfoni- og
kammerkoncerter (i 1000)
Aalborg Symfoniorkester 19,6 19,0 20,0 20,0 20,0 23,7
Aarhus Symfoniorkester 12,0 11,7 12,0 12,0 12,0 19,0
Odense Symfoniorkester 12,6 17,1 12,5 12,8 12,8 17,3
Sønderjyllands Symfoniorkester 20,0 17,3 19,0 19,0 19,0 16,0
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
6,0 5,4 5,5 9,5 9,5 10,7
I alt 70,2 70,5 69,0 73,3 73,3 86,7
4. Antal sceniske forestillinger,
kammerkoncerter, udendørskon-
certer og koncerter på turné i
udlandet
Aalborg Symfoniorkester 20 29 30 30 30 25
Aarhus Symfoniorkester 25 26 25 25 25 27
Odense Symfoniorkester 28 28 28 28 28 21
Sønderjyllands Symfoniorkester 21 15 21 20 20 20
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
36 13 15 22 22 22
I alt 130 111 119 125 125 115
4.a Antal tilhørere til sceniske fore-
stillinger, kammerkoncerter,
udendørskoncerter og koncerter
på turné i udlandet (i 1000)
Aalborg Symfoniorkester 19,3 18,5 20,0 20,0 20,0 13,0
Aarhus Symfoniorkester 23,9 21,5 24,0 24,0 24,0 26,3
Odense Symfoniorkester 23,8 18,8 24,5 24,5 24,5 21,4
Sønderjyllands Symfoniorkester 14,0 10,2 14,0 14,0 14,0 13,3
66 § 21.22.01.
30. Aalborg Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester er en selvejende institution. Orkestrets tilskudsydere er Aalborg
Kommune og Kulturministeriet.
40. Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester er en kommunal institution, der modtager tilskud fra staten.
50. Odense Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester er en kommunal institution, der modtager tilskud fra staten.
60. Sønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester er en selvejende institution, der modtager tilskud fra staten,
Sønderborg Kommune, Kolding Kommune og Sydslesvigsk Forening.
70. Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester
Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester er en selvejende institution, der modtager
tilskud fra staten. I sommerhalvåret spiller orkestret under navnet Tivolis Symfoniorkester i Ti-
voli.
21.22.05. Musikpolitiske initiativer (Reservationsbev.)
Med lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed er bevillingen fra 2014
overført til § 21.21.01. Statens Kunstfond.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 11,6 - - - - - -
10. Musikpolitiske initiativer
Udgift ................................................... 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 - - - - - -
20. Styrket talentudvikling på mu-
sikskoler
Udgift ................................................... 11,6 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,6 - - - - - -
Indtægt ................................................ 11,6 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 11,6 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Copenhagen Phil - Hele Sjæl-
lands Symfoniorkester
27,0 7,5 9,0 18,0 18,0 36,7
I alt 108,0 76,5 91,5 100,5 100,5 110,7
§ 21.22.10. 67
21.22.10. Diverse tilskud til musikformål (Reservationsbev.)
Der kan under denne konto ydes tilskud til diverse musikformål.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,0 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,6
10. Musikkens Hus, Nordjylland
Udgift ................................................... 6,0 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,6
I alt .................................................................................................................................. 0,6
10. Musikkens Hus, Nordjylland
Der ydes et årligt driftstilskud til Musikkens Hus i Nordjylland på 4,1 mio. kr. (2010-pl).
Kulturministeriet har overtaget forpligtelsen fra det tidligere Nordjyllands Amt.
I henhold til lov nr. 1517 af 27. december 2009 om ændring af museumsloven og lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet
overgik alle tidligere faste amtslige tilskud uden for lov på mere end 250.000 kr. (2009-pl) varigt
til staten fra 1. januar 2011. I henhold til ovenstående kan tilskuddene bl.a. forvaltes direkte i
statslige ordninger. I den forbindelse er der overført 0,5 mio. kr. (2011-pl) fra 2012 og frem fra
§ 21.11.35. Kultur i Kommuner til § 21.22.10.10. Musikkens Hus, Nordjylland.
21.22.17. Musikskoler (Reservationsbev.)
Staten refunderer inden for rammerne af de afsatte finanslovbevillinger op til 25 pct. af læ-
rerlønninger ved musikskoler, der drives som kommunale institutioner eller som selvejende in-
stitutioner med kommunalt tilskud. Det er en forudsætning for, at refusionen ydes, at de børn og
unge, der frekventerer musikskolen, ikke betaler mere end 1/3 af bruttoudgifterne ved musik-
skolens drift, jf. §§ 3a-3c i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
68 § 21.22.17.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 82,3 82,5 91,2 90,9 90,4 90,0 88,0
10. Driftstilskud til musikskoler
Udgift ................................................... 81,8 82,0 90,7 90,4 89,9 89,5 87,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 81,8 82,0 90,7 90,4 89,9 89,5 87,5
20. KODA-afgift
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
10. Driftstilskud til musikskoler
På kontoen afholdes udgifter til refusion vedrørende lærerlønninger ved musikskoler.
Bemærkninger: Tilskuddet for 2014 er justeret for midler, der er overført til § 21.11.32. Kulturel rammebevilling.
20. KODA-afgift
På kontoen afholdes udgifter til musikskolernes betaling for benyttelsen af det af KODA
beskyttede repertoire. Betalingen reguleres i overensstemmelse med nettoprisindekset for juli
hvert år.
21.22.18. Rytmiske spillesteder (Reservationsbev.)
Statens Kunstfond kan efter §§ 3g og 3h i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014,
yde tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Tilskuddet kan ydes
i form af honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen i sin egenskab af sekretariat for Statens Kunst-
fond.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Pl-2016
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
1. Musikskoler, der modta-
ger tilskud af bevillingen
88 88 91 91 91 97 97 97 97 97
Musikskoler omfattet af
regionale kulturaftaler
11 11 7 7 7 1 1 1 1 1
Musikskoler i alt 99 99 98 98 98 98 98 98 98 98
2. Gennemsnitligt tilskud
(1.000 kr.)
838 830 856 851 852 926 921 916 912 907
3. Tilskud i alt (mio. kr.) 82,9 82,2 83,8 83,4 83,5 90,7 90,4 89,9 89,5 87,5
4. Samlede lønninger (mio.
kr.)
620,8 613,7 626,0 630,0 636,4 678,2 630,0 630,0 630,0 630,0
5. Tilskudsprocent 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13
6. Elever i alt (1000) 110 110 110 102 102 102 102 102 102 102
§ 21.22.18. 69
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 51,3 50,4 50,3 43,1 36,1 36,1 36,1
Indtægtsbevilling ......................................... 15,8 15,8 15,8 8,6 1,6 1,6 1,6
10. Honorarstøtte
Udgift ................................................... 18,6 17,7 17,6 10,4 10,4 10,4 10,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,3 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 18,4 17,3 17,6 10,4 10,4 10,4 10,4
Indtægt ................................................ 8,8 8,8 8,8 1,6 1,6 1,6 1,6
21. Andre driftsindtægter .................... 8,8 8,8 8,8 1,6 1,6 1,6 1,6
20. Regionale spillesteder
Udgift ................................................... 32,7 32,7 32,7 32,7 25,7 25,7 25,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 32,7 32,7 32,7 32,7 25,7 25,7 25,7
Indtægt ................................................ 7,0 7,0 7,0 7,0 - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 7,0 7,0 7,0 7,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -0,1
I alt .................................................................................................................................. -0,1
Bemærkninger :
Honorarstøtte i 2010 -2011 er inkl. 6 ,5 mio. kr. og i 2012-2015 inkl . 7,2 mio. kr. fra det kulturelle udlodningsaktstykke.
Honorarstøtte i 2010 er inkl. 0,1 mio. kr. fra § 21.11.79.40. Styrkelse af teatre og spillesteder og inkl. 1,8 mio. kr. fra det
afviklende tilskud til Peter Schaufuss Balletten.
Honorarstøtte i 2011 er inkl. 0,2 mio. kr. fra § 21.11.79.40. Styrkelse af teatre og spillesteder.
Honorarstøtte i 2012 er inkl. 0,3 mio. kr. fra § 21.11.79.40. Styrkelse af teatre og spillesteder og inkl. 2,4 mio. kr. fra det
afviklende tilskud til Peter Schaufuss Balletten.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
Centrale aktivitetsoplysninger:
2016-pl
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
1. Honorarstøtte (mio. kr.) 16,3 17,3 17,4 18,9 17,9 18,2 10,4 10,4 10,4 10,4
2. Antal tilskud 168 161 160 161 170 170 - - - -
3. Gennemsnitligt tilskud
(1.000 kr.)
97,0 107,5 108,8 117,4 105,2 160,9 - - - -
4. Regionale spillesteder
(mio. kr.)
26,4 26,7 25,2 32,7 32,7 32,7 32,7 25,7 25,7 25,7
5. Antal tilskud 17 17 17 19 19 19 19 - - -
6. Gennemsnitligt tilskud
(1.000 kr.)
1.552,9 1.570,6 1.482,4 1.721,1 1.721,1 1.721,1 1.721,1 - - -
70 § 21.22.18.
Honorarstøtte i 2013 er inkl. 0,5 mio. kr. fra § 21.11.79.40. Styrkelse af teatre og spillesteder og inkl. 2,4 mio. kr. fra det
afviklende tilskud til Peter Schaufuss Balletten.
Regionale spillesteder i 2011 er inkl. 2,0 mio. kr. og i 2013-2016 inkl. 7,0 mio. kr. fra det kulturelle udlodningsaktstykke.
10. Honorarstøtte
Indtægter på § 21.22.18.10.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle
formål.
20. Regionale spillesteder
Af bevillingen ydes tilskud til regionale spillesteder.
I perioden 2012-2016 er bevillingen til regionale spillesteder suppleret med 7,0 mio. kr. årligt
fra kulturministerens musikhandlingsplan - Én musikscene - mange genrer.
Indtægter på § 21.22.18.20.21. vedrører forventet tilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle
formål.
21.23. Scenekunst
I henhold til lov om scenekunst, jf LB nr. 30 af 14. januar 2014, ydes tilskud til scenekunst
i Danmark (Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Folketeatret, børneteater, landsdelsscenerne,
Det Københavnske Teatersamarbejde, egnsteatre, små storbyteatre, formidlingsordningen mv.).
Tilskuddenes formål er at fremme scenekunsten og det kulturliv, der knytter sig hertil, i Danmark.
21.23.01. Det Kongelige Teater og Kapel (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 530,2 525,8 526,8 512,6 508,6 504,9 494,1
Indtægt ......................................................... 279,1 273,7 245,7 252,3 227,5 224,9 221,3
Udgift ........................................................... 802,9 797,8 772,5 764,9 736,1 729,8 715,4
Årets resultat ............................................... 6,4 1,7 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 802,9 797,8 772,5 764,9 736,1 729,8 715,4
Indtægt .................................................. 279,1 273,7 245,7 252,3 227,5 224,9 221,3
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatrets hovedopgaver er at op-
føre skuespil, opera og ballet af høj kunstnerisk kvalitet. Teatret opfører også koncerter samt
uddanner balletdansere og operasangere. Teatrets virksomhed reguleres af lov om scenekunst, jf.
LB nr. 30 af 14. januar 2014.
Teatret ledes af en bestyrelse, der udpeges af kulturministeren.
I teatrets driftsindtægter indgår et tilskud fra Københavns Kommune til drift af det nye ope-
rahus på 48,1 mio. kr. årligt (2014-pl).
Det Kongelige Teaters aktiviteter, mål og resultater rapporteres i teatrets årsrapport, der ud-
sendes medio april måned hvert år.
Der afholdes udgifter til aktiviteter, der sigter mod anvendelse af ny teknologi, således at
forestillingerne bringes ud til den bredest mulige kreds.
Realdania og Kulturministeriet har indgået en partnerskabsaftale om grunden ved Skuespil-
huset. Aftalen omfatter etablering af parkeringsanlæg, pladsanlæg m.m. på grunden. Realdania
bidrager til finansieringen af projektet. Projektering mv. er påbegyndt i 2011, mens arbejdet
§ 21.23.01. 71
ventes færdiggjort til indvielse i 2016. Bevillinger til projektet optages under § 21.23.75. Statslige
anlægsarbejder på Kvæsthusbroen.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Kongelige Teaters opgaver og virksomhed på
www.kglteater.dk.
Virksomhedsstruktur
21.23.01. Det Kongelige Teater og Kapel, CVR-nr. 10842255.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.12 Det Kongelige Teater og Kapel er omfattet af den statslige huslejeord-
ning for så vidt angår Produktionshuset.
Opgaver Mål
Opsætte og opføre:
- Skuespil
- Opera
- Ballet
- Koncerter
Det Kongelige Teaters mål er at opsætte og opføre skuespil,
opera, ballet og koncerter af høj kunstnerisk kvalitet, at vi-
dereføre de klassiske traditioner og udvikle den nutidige
scenekunst. Dette skal ske uden ensidighed og med en særlig
prioritering af danske værker. Endeligt er teatret som natio-
nalscene forpligtet til at sende teatrets forestillinger på turne
i provinsen.
Uddannelser: Det Kongelige Teater skal fortsat udvikle uddannelserne på
de skoler, der hører under Det Kongelige Teater. Målet for
Det Kongelige Teaters uddannelser er:
- Balletdansere
- Operasangere
- løbende at forbedre rekrutteringsgrundlaget for balletdan-
sere. Til teatrets balletskole i København, hvor der tilbydes
en danseuddannelse og en folkeskoleuddannelse, er der
knyttet en kostskoleafdeling, som giver et bolig- og pas-
ningstilbud på et tidssvarende niveau, som særligt elever fra
provinsen kan gøre brug af. For yderligere at søge rekrut-
teringsgrundlaget styrket afsøges i de kommende år andre
og nye veje, der kan bidrage til at realisere dette, herunder
udvikling af samarbejdet med danseskoler i provinsen.
- at videreudvikle uddannelsen af operasangere på Operaaka-
demiet samt forbedre samarbejdet med Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium
72 § 21.23.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Operahuset på Holmen er en donation. Regnskabs- og bevillingsteknisk indebærer det, at en afskrivning
på 45,0 mio. kr. neutraliseres. En større del af udgifterne til bygningsmæssig drift kan derved ikke aflæses af udgifterne
pr. hovedopgave, herunder udgifter ved nedslidning på bygning og teknisk udstyr.
Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
Arrangementer, udlejningsvirk-
somhed
Vækstlaget i scenekunsten
Dekorations- og kostumeproduk-
tion
Med henblik på at tiltrække nyt og give eksisterende publi-
kum en totaloplevelse tilbyder Det Kongelige Teater rund-
visninger, spisearrangementer mv. primært i tilknytning til
forestillinger.
Det Kongelige Teater udbygger og videreudvikler om muligt
samarbejdet med fonde og erhvervsliv til gavn og udvikling
for både teatret og dets samarbejdspartnere
Teatret søger at udnytte sin bygningskapacitet bedst muligt
bl.a. i forbindelse med samarbejde med vækstlaget indenfor
dansk kunstnerisk virksomhed, herunder de kunstneriske ud-
dannelser.
Som led i samarbejdet med andre kulturinstitutioner i ind-
og udland og med henblik på at bidrage til at optimere ud-
nyttelsen af teatrets produktionskapacitet på værksteder o.l.
har Det Kongelige Teater mulighed for at producere hele el-
ler dele af dekorationer og kostumer til andre.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 817,3 809,7 779,5 764,9 736,1 729,8 715,4
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration 274,1 276,0 258,7 256,4 255,3 253,3 250,8
Heraf:
Hjælpefunktioner 92,8 96,3 86,7 85,9 84,8 84,8 84,0
Bygningsmæssig drift 145,0 148,3 142,7 141,4 141,4 139,4 138,0
Generel ledelse og administration 36,2 31,4 29,4 29,1 29,1 29,1 28,8
1 Opsætte og opføre skuespil,
opera, ballet og koncerter 510,1 498,9 494,2 482,2 454,5 450,1 438,4
Heraf:
Skuespil 122,9 91,3 89,6 108,7 87,4 85,9 84,1
Opera 198,9 220,6 221,4 204,3 201,1 200,8 195,9
Ballet 139,0 142,4 153,7 139,9 137,7 136,3 132,6
Koncerter 32,4 26,9 19,4 19,2 18,2 18,2 17,0
Turné 16,9 17,7 10,2 10,1 10,1 8,9 8,8
2 Uddannelse af balletdansere og
operasangere 22,2 23,5 18,5 18,3 18,3 18,3 18,1
Heraf:
Balletdansere 18,2 19,3 15,3 15,2 15,2 15,2 15,0
Operasangere 4,0 4,2 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
3 Arrangementer og udlejnings-
virksomhed 10,9 11,3 8,1 8,0 8,0 8,1 8,1
§ 21.23.01. 73
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 279,1 273,7 245,7 252,3 227,5 224,9 221,3
6. Øvrige indtægter .................................... 279,1 273,7 245,7 252,3 227,5 224,9 221,3
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører salg af varer og tjenesteydelser, andre driftsindtægter herunder sponsorindtægter
samt finansielle indtægter. I relation til salg af varer og tjenesteydelser kan der oppebæres indtægter fra bl.a. billetsalg,
restaurantdrift, salg af markedsføringsrelaterede bøger, CD-plader, plakater o.lign.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 992 967 958 917 910 903 897
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 453,5 448,7 440,8 425,2 422,0 418,8 408,6
Bemærkninger: Der beregnes ikke årsværk af gæstekunstnere mv.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 29,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 30,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1.127,3 1.114,2 1.134,8 1.108,0 1.107,2 1.107,2 1.108,0
+ anskaffelser .............................................. 26,4 34,3 38,9 40,0 40,0 40,0 40,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 19,8 5,8 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
- afhændelse af aktiver ............................... 36,8 11,9 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
- afskrivninger ............................................. 22,5 29,5 38,9 40,8 40,0 39,2 38,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 1.114,2 1.113,0 1.134,8 1.107,2 1.107,2 1.108,0 1.109,6
Donationer ................................................... - - 1.475,0 1.457,0 1.410,0 1.363,0 1.306,0
Låneramme .................................................. - - 1.303,8 1.303,8 1.303,8 1.303,8 1.303,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 87,0 84,9 84,9 85,0 85,1
10. Driftsbudget
En politisk flerårsaftale for årene 2012-2015 har dannet grundlag for Det Kongelige Teaters
arbejde. Bevillingsniveauet fra og med 2016 fastlægges som led i de politiske forhandlinger om
finansloven for 2016.
21.23.11. Tilskud til teatre mv. (Reservationsbev.)
Af bevillingen ydes driftstilskud til en række selvejende institutioner og foreninger på sce-
nekunstområdet. De nærmere betingelser for tilskuddene er beskrevet for hver af de nedenstående
underkonti, hvor også de centrale aktivitetsoplysninger for hver enkelt ordning er optaget.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
74 § 21.23.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 374,9 371,8 372,8 356,0 354,4 356,2 348,8
Indtægtsbevilling ......................................... 19,6 20,1 20,5 20,5 20,5 20,2 19,9
10. Det Københavnske Teatersamar-
bejde
Udgift ................................................... 109,3 104,8 104,4 101,2 100,7 104,0 101,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 109,3 104,8 104,4 101,2 100,7 104,0 101,8
15. Det Ny Teater
Udgift ................................................... 11,0 11,1 11,2 11,2 11,1 11,1 10,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 11,0 11,1 11,2 11,2 11,1 11,1 10,8
20. Aarhus Teater
Udgift ................................................... 69,7 69,8 70,1 69,7 69,4 69,0 67,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 69,7 69,8 70,1 69,7 69,4 69,0 67,6
25. Odense Teater
Udgift ................................................... 56,0 56,1 56,3 56,1 55,8 55,5 54,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 56,0 56,1 56,3 56,1 55,8 55,5 54,3
30. Aalborg Teater
Udgift ................................................... 42,7 43,1 43,0 41,0 40,8 40,6 39,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 42,7 43,1 43,0 41,0 40,8 40,6 39,8
35. Den Jyske Opera
Udgift ................................................... 39,3 39,4 39,7 33,3 33,2 33,0 32,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 39,3 39,4 39,7 33,3 33,2 33,0 32,3
40. Folketeatret
Udgift ................................................... 23,0 23,0 23,1 23,0 22,9 22,8 22,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 23,0 23,0 23,1 23,0 22,9 22,8 22,3
46. Dansehallerne
Udgift ................................................... 8,1 8,5 8,1 8,1 8,1 8,0 7,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 8,5 8,1 8,1 8,1 8,0 7,9
Indtægt ................................................ 8,1 8,5 8,1 8,1 8,1 8,0 7,9
21. Andre driftsindtægter .................... 8,1 8,5 8,1 8,1 8,1 8,0 7,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.23.11.46. Dansehallerne, § 21.23.11.50.
Dansk Danseteater, § 21.23.11.55. Teatercentrum, § 21.23.11.60. Aar-
hus Sommeropera, § 21.11.23.65. Danmarks Teaterforeninger og §
21.23.11.66. Sydslesvigsk Forening kan overskrides med henvisning til
tilsvarende merindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til
at disponere over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21.23.11. 75
50. Dansk Danseteater
Udgift ................................................... 12,7 12,9 13,0 8,5 8,5 8,4 8,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,7 12,9 13,0 8,5 8,5 8,4 8,2
Indtægt ................................................ 8,4 8,5 8,5 8,5 8,5 8,4 8,2
21. Andre driftsindtægter .................... 8,4 8,5 8,5 8,5 8,5 8,4 8,2
55. Teatercentrum
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9
Indtægt ................................................ 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9
21. Andre driftsindtægter .................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9
60. Aarhus Sommeropera
Udgift ................................................... - - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægt ................................................ - - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
65. Danmarks Teaterforeninger
Udgift ................................................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Indtægt ................................................ 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
21. Andre driftsindtægter .................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
66. Sydslesvigsk Forening
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt ................................................ 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
21. Andre driftsindtægter .................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Det Københavnske Teatersamarbejde
I henhold til § 14 a i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, kan staten yde
tilskud til Det Københavnske Teatersamarbejde. Det Københavnske Teatersamarbejde er en
selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet.
De teatre, der støttes, skal bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at opføre et alsidigt
og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage
til fremme af udvikling og nytænkning inden for scenekunsten.
Bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde fastsætter i flerårige resultataftaler med
de pågældende teatre størrelsen af tilskud til drift og produktion til det enkelte teater. Bestyrelsen
træffer beslutning om ydelse af eventuelle kapitalindskud.
Det Københavnske Teatersamarbejde forventes at indgå rammeaftale med Kulturministeriet
for perioden 2016-2019.
Som led i Tillægsaftale af 5. september 2013 til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en række ændringer på
teaterområdet af 21. juni 2011 er der overført 3,9 mio. kr. i 2014 og 3,8 mio. kr. årligt i 2015-
2017 til § 21.21.01.66. Pulje til visning af forestillinger i København og på Frederiksberg.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Københavnske Teatersamarbejde på
www.kbht.dk.
76 § 21.23.11.10.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
Aktivitetsoplysninger i ikke-afsluttede sæsoner i tabellen baserer sig på de minimums-aktivitetskrav, som Det Køben-
havnske Teatersamarbejde har opstillet i rammeaftalerne med teatrene i samarbejdet. Der er derfor ikke tale om egent-
lige budgetterede tal.
Værdibelægningsprocenten: Faktisk billetindtægt i forhold til den indtægt, der kunne opnås, hvis alle billetter blev solgt
i løssalg uden rabatter (abonnementsrabat, ungdomsrabat mv.).
Fra 2012 indgår tilskud til Det Ny Teater ikke længere i bevillingen.
15. Det Ny Teater
Staten yder driftstilskud til Det Ny Teater til husleje og til formidling af teatrets forestillinger,
jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Liberal
Alliance, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti om en række ændringer på teaterområdet
af 21. juni 2011.
Det Ny Teater kan ikke modtage tilskud fra formidlingsordningen.
20. Aarhus Teater
Landsdelsscenen Aarhus Teater er en selvejende institution, som modtager tilskud fra staten
i henhold til § 5 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Aarhus Teater skal bidrage
til at dække behovet for scenekunst i landsdelen ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget re-
pertoire af såvel ældre som nyere værker, idet der tages særlige hensyn til værker af danske
dramatikere. Aarhus Teater skal desuden til stadighed bidrage til et aktivt scenekunstliv med såvel
dansk som internationalt islæt. Aarhus Teater skal også medvirke til samarbejde med andre ak-
tører på scenekunstområdet og skal tillige bidrage til at udvikle scenekunsten gennem eksperi-
menterende virksomhed.
Aarhus Teater forventes at indgå en rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2016-
2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Aarhus Teater på www.aarhusteater.dk.
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 116,2 112,7 110,6 108,5 106,0 102,8 101,0 102,4 102,9
Stat - formidlingstilskud - 12,4 13,7 14,1 12,3 13,4 13,3 - - -
Øvrige egenindtægter - 29,0 27,1 26,8 21,2 21,1 21,1 - - -
Indtægter i alt - 157,6 153,6 151,5 142,0 140,5 137,2 - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 160,1 152,7 151,2 142,0 140,5 137,2 - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - -2,6 0,9 0,4 0,2 0,0 0,0 - - -
Egenkapital ultimo (mio. kr.) - 15,8 16,6 16,8 17,0 17,0 17,0 - - -
5. Antal forestillinger inkl. gæstespil - 44 36 55 59 24 31 - - -
6. Antal opførelser inkl. gæstespil - 968 1.055 944 990 795 975 - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) inkl. fri-
billetter og forpremierer - 292 311 296 318 245 265 - -
-
8. Belægningsprocent - 69 71 68 63 65 - - - -
9. Værdibelægningsprocent - - 46 - 50 - - - - -
10. Samlet offentligt tilskud inkl.
formidlingstilskud pr. tilskuer
(kr.) - 440 407 422 308 487 438 - -
-
§ 21.23.11.20. 77
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
Værdibelægningsprocenten: Faktisk billetindtægt i forhold til den indtægt, der kunne opnås, hvis alle billetter blev solgt
i løssalg uden rabatter (abonnementsrabat, ungdomsrabat mv.).
25. Odense Teater
Landsdelsscenen Odense Teater er en selvejende institution, som modtager tilskud fra staten
i henhold til § 5 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Odense Teater skal bidrage
til at dække behovet for scenekunst i landsdelen ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget re-
pertoire af såvel ældre som nyere værker, idet der tages særlige hensyn til værker af danske
dramatikere. Odense Teater skal desuden til stadighed bidrage til et aktivt scenekunstliv med såvel
dansk som internationalt islæt. Odense Teater skal også medvirke til samarbejde med andre ak-
tører på scenekunstområdet og skal tillige bidrage til at udvikle scenekunsten gennem eksperi-
menterende virksomhed.
Odense Teater forventes at indgå rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2016-2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Odense Teater på www.odenseteater.dk.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 71,6 71,0 70,9 71,1 70,6 69,9 69,6 69,2 68,3
Stat - formidlingstilskud - 3,6 3,7 3,9 4,0 3,0 4,0 - - -
Øvrige offentlige tilskud - 0,0 2,2 0,3 0,0 0,0 0,0 - - -
Billetindtægter inkl. gebyr - 11,9 16,2 12,3 19,9 13,0 14,1 - - -
Øvrige egenindtægter - 4,5 7,0 5,5 2,4 1,7 2,3 - - -
Fonde og sponsorer - 1,6 0,9 1,3 1,8 5,0 2,6 - - -
Indtægter i alt - 93,3 100,9 94,3 98,7 93,3 94,9 - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 89,3 94,2 92,9 90,0 94,0 92,9 - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - 3,9 6,6 1,4 8,7 -0,7 0,0 - - -
4. Egenkapital ultimo (mio. kr.) - -6,4 0,0 1,5 10,2 9,5 9,4 - - -
5. Antal forestillinger inkl. gæstespil - 12 14 13 15 15 - - - -
6. Antal opførelser inkl. gæstespil - 321 325 290 320 382 - - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) inkl. fri-
billetter og forpremierer - 90 99 74 103 84 - - -
-
8. Belægningsprocent - 68 87 54 80 75 - - - -
9. Værdibelægningsprocent - 47 70 47 51 53 - - - -
10. Samlet offentligt tilskud pr. til-
skuer inkl. formidlingstilskud
(kr.) - 836 776 1.015 724 877 - - -
-
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 57,6 57,1 57,0 56,7 56,4 56,2 56,0 55,7 54,9
Stat - formidlingstilskud - 4,3 4,5 4,7 3,4 3,7 3,7 - - -
Billetindtægter inkl. gebyr - 13,3 11,1 12,6 11,5 12,8 11,5 - - -
Øvrige egenindtægter - 1,0 1,0 0,8 0,7 0,7 0,6 - - -
Fonde og sponsorer - 0,9 0,9 0,9 0,8 0,9 0,9 - - -
Indtægter i alt - 77,2 74,6 76,0 73,2 74,5 72,9 - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 74,8 76,4 77,0 71,8 74,0 72,9 - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - 2,4 -1,8 -0,9 1,4 0,5 0,0 - - -
4. Egenkapital ultimo (mio. kr.) - 7,3 19,0 17,9 19,3 19,7 19,7 - - -
5. Antal forestillinger inkl. gæstespil - 24 23 27 24 25 31 - - -
6. Antal opførelser inkl. gæstespil - 400 354 369 363 379 355 - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) inkl. fri-
billetter og forpremierer - 92 79 87 82 85 85 - -
-
8. Belægningsprocent - 91 81 86 75 74 73 - - -
9. Værdibelægningsprocent - 61 56 59 60 55 55 - - -
78 § 21.23.11.25.
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
Værdibelægningsprocenten: Faktisk billetindtægt i forhold til den indtægt, der kunne opnås, hvis alle billetter blev solgt
i løssalg uden rabatter (abonnementsrabat, ungdomsrabat mv.).
30. Aalborg Teater
Landsdelsscenen Aalborg Teater er en selvejende institution, som modtager tilskud fra staten
i henhold til § 5 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Aalborg Teater skal bidrage
til at dække behovet for scenekunst i landsdelen ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget re-
pertoire af såvel ældre som nyere værker, idet der tages særlige hensyn til værker af danske
dramatikere. Aalborg Teater skal desuden til stadighed bidrage til et aktivt scenekunstliv med
såvel dansk som internationalt islæt. Aalborg Teater skal også medvirke til samarbejde med andre
aktører på scenekunstområdet og skal tillige bidrage til at udvikle scenekunsten gennem eksperi-
menterende virksomhed.
Aalborg Teater forventes at indgå rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2016-
2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Aalborg Teater på www.aalborgteater.dk
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
Værdibelægningsprocenten: Faktisk billetindtægt i forhold til den indtægt, der kunne opnås, hvis alle billetter blev solgt
i løssalg uden rabatter (abonnementsrabat, ungdomsrabat mv.).
35. Den Jyske Opera
Den Jyske Opera er en selvejende institution, der modtager tilskud fra staten i henhold til §
5 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Tilskuddet er betinget af, at Den Jyske
Opera gennem udbud af turnéforestillinger bidrager til at dække behovet for musikdramatik i hele
landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere
værker, idet der skal tages særlige hensyn til danske værker, og at Den Jyske Opera til stadighed
bidrager til et aktivt scenekunstliv med såvel dansk som internationalt islæt. Den Jyske Opera skal
10.
Samlet offentligt tilskud pr. til-
skuer inkl. formidlingstilskud
(kr.)
- 675 778 713 734 707 705 - - -
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 43,9 43,5 43,5 43,3 43,1 42,0 40,9 40,7 40,2
Stat - formidlingstilskud - 3,1 3,2 3,4 3,8 3,7 3,7 - - -
Øvrige offentlige tilskud - 0,0 1,7 0,2 0,6 0,4 0,2 - - -
Billetindtægter inkl. gebyr - 7,5 7,9 8,0 8,7 8,4 8,6 - - -
Øvrige egenindtægter - 0,2 0,3 0,2 0,6 0,4 0,8 - - -
Fonde og sponsorer - 1,0 1,1 1,4 1,4 1,6 1,7 - - -
Indtægter i alt - 55,7 57,8 56,6 58,4 57,7 57,0 - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 55,2 56,2 55,9 57,8 57,1 57,0 - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - 0,5 1,6 0,7 0,6 0,6 0,5 - - -
4. Egenkapital ultimo (mio. kr.) - 7,7 14,7 15,2 15,8 16,3 16,3 - - -
5. Antal forestillinger inkl. gæstespil - 14 14 12 12 12 13 - - -
6. Antal opførelser inkl. gæstespil - 384 380 367 367 386 386 - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) inkl. fri-
billetter og forpremierer - 88 83 85 87 85 84 - -
-
8. Belægningsprocent - 84 85 88 88 84 85 - - -
9. Værdibelægningsprocent - 62 63 59 63 54 54 - - -
10.
Samlet offentligt tilskud inkl.
formidlingstilskud pr. tilskuer
(kr.)
- 533 586 550 548 556 546 - -
-
§ 21.23.11.35. 79
medvirke til samarbejde med andre aktører på scenekunstområdet og skal tillige bidrage til at
udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende virksomhed.
Den Jyske Opera forventes at indgå rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2016-
2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Den Jyske Opera på www.jyske-opera.dk.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
40. Folketeatret
Folketeatret er en selvejende institution, der modtager tilskud fra staten i henhold til § 5 lov
om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Tilskuddet er betinget af, at Folketeatret gennem
udbud af turnéforestillinger bidrager til at dække behovet for scenekunst i hele landet ved at op-
føre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere værker, idet der
skal tages særlige hensyn til danske værker, og at Folketeatret til stadighed bidrager til et aktivt
scenekunstliv med såvel dansk som internationalt islæt. Folketeatret skal medvirke til samarbejde
med andre aktører på scenekunstområdet og skal tillige bidrage til at udvikle scenekunsten gen-
nem eksperimenterende virksomhed.
Turnéforestillinger udbudt af Folketeatret kan være Folketeatrets egne produktioner eller
produktioner, der udbydes i samarbejde med andre scenekunstinstitutioner. Folketeatret indgår
med sine faste scener i Det Københavnske Teatersamarbejde.
Der ydes tillige tilskud fra de kulturelle udlodningsmidler. Af dette tilskud skal mindst 1,1
mio. kr. anvendes til produktion af en børneteaterforestilling.
Folketeatret forventes at indgå rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2016-2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Folketeatret på www.folketeatret.dk.
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 40,2 39,9 40,0 39,8 39,7 36,5 33,3 33,1 32,7
Stat - formidlingstilskud - 0,3 0,2 0,2 0,7 0,6 - - - -
Øvrige offentlige tilskud - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 - - - -
Forestillings- og billetindtægter
inkl. gebyr - 8,9 8,1 9,4 5,4 7,6 - - -
-
Øvrige egenindtægter - 0,6 0,9 0,1 0,0 0,0 - - - -
Fonde og sponsorer - 1,4 2,2 1,3 1,7 1,7 - - - -
Indtægter i alt - 52,9 53,0 52,7 49,2 51,2 - - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 54,0 50,6 52,0 49,1 51,2 - - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - -1,1 2,4 0,7 0,0 0,0 - - - -
4. Egenkapital ultimo (mio. kr.) - 2,0 4,4 5,1 5,2 5,2 - - - -
5. Antal forestillinger - 7 6 7 4 4 - - - -
6. Antal opførelser / aktiviteter - 175 181 183 147 172 - - - -
- heraf opera for voksne - 49 61 50 40 45 - - - -
- heraf opera for børn - 61 44 58 24 14 - - - -
- heraf koraktiviteter/koncerter
mv. - 16 27 19 17 14 - - -
-
- heraf forestillingsintroduktio-
ner - 23 19 28 35 36 - - -
-
- heraf skoleaktiviteter - 26 30 28 31 63 - - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) - 57 65 64 42 50 - - - -
- heraf stationære operaopførel-
ser - 19 19 20 10 12 - - -
-
- heraf operaopførelser på turné - 16 26 26 14 20 - - - -
- heraf til øvrige aktiviteter - 22 21 18 18 18 - - - -
8. Offentlige tilskud pr. operaopfø-
relse (1.000 kr.)
- 382 397 387 657 711 - - -
-
80 § 21.23.11.40.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
46. Dansehallerne
Dansehallerne er en selvejende institution, som modtager tilskud fra staten i henhold til § 5
i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Dansehallerne skal ved at opføre et alsidigt
og kvalitetspræget repertoire af værker bidrage til et aktivt scenekunstliv med såvel dansk som
internationalt islæt. Dansehallerne skal medvirke til samarbejde med andre aktører på scene-
kunstområdet og til at udvikle scenekunsten gennem eksperimental virksomhed mv. Desuden skal
Dansehallerne styrke og fremme professionel dansekunst og medvirke til udvikling af den mo-
derne scenedans i Danmark. Dansehallerne skal stille faciliteter til træning og prøveforløb til rå-
dighed for dansere og koreografer. Dansehallerne kan administrere nationale turnéordninger for
den moderne scenedans og koreografi. Dansehallerne skal endvidere medvirke til fremme af børn
og unges interesse for og kendskab til dans.
Dansehallerne har indgået rammeaftale med Kulturministeriet og Københavns Kommune for
perioden 2013-2016.
De strategiske indsatsområder i aftalen omfatter:
- Publikum
- Kunstnerisk udvikling
- Børn og unge i institution, skole og fritid.
Københavns Kommune yder et tilskud til Dansehallerne, som i 2015 udgjorde 5,7 mio. kr.
Der kan findes yderligere oplysninger om Dansehallerne, herunder rammeaftalen mellem
teatret, Kulturministeriet og Københavns Kommune, på www.dansehallerne.dk.
Indtægter på § 21.23.11.46.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
50. Dansk Danseteater
Dansk Danseteater er en selvejende institution, som modtager tilskud fra staten i henhold til
§ 5 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Ved at opføre et alsidigt og kvalitets-
præget repertoire af værker indenfor moderne scenedans skal Dansk Danseteater bidrage til et
aktivt scenekunstliv med såvel dansk som internationalt islæt. Dansk Danseteater skal medvirke
til samarbejde med andre aktører på scenekunstområdet og at udvikle scenekunsten gennem eks-
Mio. kr., 2016-pl
R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Finansiering (mio. kr.)
Stat - driftstilskud - 23,5 23,4 23,4 23,3 23,2 23,1 22,8 22,7 22,6
Kulturelle udlodningsmidler - 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 - - -
Det Københavnske Teatersam-
arbejde - 23,4 22,9 22,5 21,7 21,6 22,2 - -
-
Egenindtægter - 28,3 30,5 28,1 28,5 21,8 25,2 - - -
Indtægter i alt - 79,4 80,9 78,0 77,5 70,7 74,3 - - -
2. Udgifter (mio. kr.) - 76,4 78,0 77,7 73,3 72,0 76,1 - - -
3. Årets resultat (mio. kr.) - 3,0 2,8 0,3 4,2 -1,3 -1,8 - - -
4. Egenkapital ultimo (mio. kr.) - 1,2 4,1 4,3 8,5 7,1 5,3 - - -
5. Antal forestillinger inkl. Gæste-
spil - 17 16 13 13 12 14 - -
-
6. Antal opførelser - 478 553 502 485 374 430 - - -
- Heraf opført på turné - 232 269 266 277 205 233 - - -
- Heraf opført stationært - 246 284 236 208 169 197 - - -
7. Antal tilskuere (i 1.000) - 146 144 137 136 125 145 - - -
8. Samlet offentligt tilskud pr. til-
skuer (kr.) - 351 349 365 361 391 340 - -
-
9. Offentlige tilskud pr. opførelse
(1.000 kr.) - 107 91 100 101 131 115 - -
-
§ 21.23.11.50. 81
perimental virksomhed mv. Dansk Danseteater skal desuden udbyde turnéforestillinger i hele
landet.
Af bevillingen gives 4,0 mio. kr. (2010-pl) med henblik på at styrke teatrets turnévirksomhed
i Danmark.
Dansk Danseteater forventes at indgå en rammeaftale med Kulturministeriet for perioden
2016-2019.
Der kan findes yderligere oplysninger om Dansk Danseteater på www.danskdanseteater.dk.
Indtægter på § 21.23.11.50.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle
formål.
55. Teatercentrum
Staten yder tilskud til den selvejende institution Teatercentrum. Teatercentrum formidler
børneteater bl.a. ved at arrangere en årlig børneteaterfestival og udgive et katalog over børnetea-
terforestillinger.
Indtægter på § 21.23.11.55.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle
formål.
60. Aarhus Sommeropera
Staten yder tilskud til Aarhus Sommeroperas virksomhed. Tilskuddet er betinget af medfi-
nansiering fra Aarhus Kommune.
Indtægter på § 21.23.11.60.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
65. Danmarks Teaterforeninger
Staten yder tilskud til Danmarks Teaterforeninger i henhold til § 24, stk. 4, i lov om scene-
kunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Danmarks Teaterforeninger er en sammenslutning af en
række frivilligt arbejdende teaterforeninger samt en række kulturhuse. Det er den enkelte teater-
forenings primære formål at arrangere lokale opførelser af professionelt teater for alle alders-
grupper, mens Danmarks Teaterforeninger varetager teaterforeningernes og øvrige medlemmers
fælles interesser og bistår dem på en række områder.
Der kan findes yderligere oplysninger om Danmarks Teaterforeninger på www.dk-teaterforenin-
ger.dk.
Indtægter på § 21.23.11.65.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
66. Sydslesvigsk Forening
Staten yder tilskud til Sydslesvigsk Forening i henhold til § 24, stk. 4, i lov om scenekunst,
jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. Sydslesvigsk Forening har til formål at udbrede og pleje det
danske sprog, at værne om og fremme dansk og nordisk kultur, at drive folkeligt dansk virke i
Sydslesvig, herunder at udføre socialt og humanitært arbejde, at øge forståelsen for den sydsles-
vigske hjemstavn og dens særpræg og at styrke sammenholdet blandt foreningens medlemmer.
Formålet realiseres bl.a. ved teater- og koncertvirksomhed, herunder børneteater og skolekoncer-
ter, til hvilket foreningen modtager tilskud.
Der kan findes yderligere oplysninger om Sydslesvigsk Forening på www.ssf.de.
Indtægter på § 21.23.11.66.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
82 § 21.23.21.
21.23.21. Egnsteatre og små storbyteatre (Reservationsbev.)
Af bevillingen ydes i henhold til §§ 15a, 15b, 15c og 16a i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30
af 14. januar 2014, tilskud til en række egnsteatre og små storbyteatre. De nærmere betingelser
for tilskuddene er beskrevet for hver af de nedenstående underkonti, hvor også de centrale akti-
vitetsoplysninger for hver enkelt ordning er optaget.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 115,0 115,2 126,5 126,5 126,5 126,5 126,5
Indtægtsbevilling ......................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
10. Refusion af kommunale driftstil-
skud til egnsteatre
Udgift ................................................... 58,1 57,7 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,1 - 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 58,1 57,6 57,5 57,2 57,2 57,2 57,2
20. Særligt driftstilskud til egnsteat-
re
Udgift ................................................... 33,8 34,8 33,8 33,8 33,8 33,8 33,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 33,8 34,8 33,8 33,8 33,8 33,8 33,8
30. Kvalitetsudvikling af egnsteatre
Udgift ................................................... 2,1 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 1,8 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8
Indtægt ................................................ 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
21. Andre driftsindtægter .................... 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
35. Musicaludviklingscenter ved
Fredericia Teater
Udgift ................................................... - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
40. Driftstilskud til små storbyteatre
i København, Frederiksberg,
Odense, Aarhus og Aalborg
kommuner
Udgift ................................................... 21,0 20,3 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,0 20,3 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21.23.21. 83
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,2
I alt .................................................................................................................................. 0,2
10. Refusion af kommunale driftstilskud til egnsteatre
I henhold til § 15a i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, yder staten delvis
refusion af kommuners driftstilskud til egnsteatre med hjemsted uden for Københavns, Frede-
riksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det årlige kommunale driftstilskud til det en-
kelte egnsteater skal udgøre et minimum, der for 2016 er fastsat til 2.777.787 kr. Der kan mak-
simalt ydes statsrefusion af et årligt kommunalt driftstilskud til det enkelte egnsteater på
9.525.894 kr. Maksimumsbeløbet kan forhøjes, når flere kommuner i fællesskab yder tilskud til
et egnsteater, eller hvis et egnsteater er dannet ved sammenlægning af to eller flere egnsteatre.
Det kommunale driftstilskud er her defineret som summen af kommunens eget tilskud plus særligt
statsligt driftstilskud ydet efter § 15b i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014. De
nærmere bestemmelser er fastsat i BEK nr. 759 af 24. juni 2014 om egnsteatre.
Som konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 458 af 14. maj 2014 om ændring af lov om
scenekunst, jf. bemærkningerne til lovforslaget, kan overføres et beløb svarende til 0,5 årsværk
til Kulturstyrelsens drift til dækning af meromkostninger forbundet med nye opgaver omkring
forvaltningen af egnsteatermidlerne samt Statens Kunstfonds opgave med at følge den kvalitative
udvikling på egnsteaterområdet.
Centrale aktivitetsoplysninger:
20. Særligt driftstilskud til egnsteatre
I henhold til § 15b i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, yder staten et særligt
driftstilskud til visse egnsteatre, svarende til det tidligere amtskommunale tilskud vedrørende af-
taler indgået før 1. januar 2007.
30. Kvalitetsudvikling af egnsteatre
I henhold til § 15c i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, yder staten tilskud
til kvalitetsudvikling på egnsteatre.
De nærmere bestemmelser er fastsat i BEK nr. 759 af 24. juni 2014 om egnsteatre. I medfør
af § 16 i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed fordeles tilskuddet af
Statens Kunstfond. Statens Kunstfond kan anvende dele af beløbsrammen til evaluering af egns-
teatre.
Indtægter på § 21.23.21.30.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
2016-pl
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Godkendte egnsteatre, der mod-
tager tilskud af bevillingen 33 33 32 33 33 33 - - -
-
2. Offentlig finansiering (mio. kr.)
Statsrefusion 58,3 57,5 57,1 59,3 58,4 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5
Kommune 82,0 85,1 83,2 83,5 88,0 92,4 - - - -
Statsligt tilskud 34,5 34,8 34,3 33,8 34,3 33,8 33,8 33,8 33,8 33,8
3. Gennemsnitligt tilskud på årsba-
sis i mio. kr. 5,3 5,4 5,5 5,4 5,5 5,6 - - -
-
84 § 21.23.21.35.
35. Musicaludviklingscenter ved Fredericia Teater
Bevillingen på 0,7 mio. kr. vedrører musicaludviklingscenteret UTERUS, der er placeret på
Fredericia Teater.
40. Driftstilskud til små storbyteatre i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aal-
borg kommuner
I henhold til § 16 a i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, yder staten tilskud
til små storbyteatre i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner.
Statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under ét i en 4-årig aftale
mellem staten og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens samlede driftstilskud til
disse teatre. Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har indgået en mindst 3-årig aftale om
driftstilskud med det enkelte teater.
Centrale aktivitetsoplysninger:
21.23.54. Formidling af teaterforestillinger (Reservationsbev.)
I henhold til § 24 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, yder staten tilskud
til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Tilskuddet
anvendes til nedbringelse af billetpriser og understøttelse af rabatordninger og kan anvendes til
markedsføring og administration af ordningen.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 80,5 76,3 74,1 74,1 74,1 74,1 74,1
Indtægtsbevilling ......................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Formidling af teaterforestillinger
Udgift ................................................... 79,7 75,6 73,6 73,6 73,6 73,6 73,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 79,7 75,5 73,6 73,6 73,6 73,6 73,6
2016-pl
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Godkendte små storby-
teatre, der modtager til-
skud af bevillingen 14 14 14 15 15 22 22 - -
-
Godkendte små storby-
teatre omfattet af regionale
kulturaftaler 10 10 10 7 7 - - - -
-
Godkendte små storby-
teatre i alt 24 24 24 22 22 22 22 - -
-
2. Finansiering (mio.kr.)
Stat 17,9 17,8 17,6 21,3 20,5 32,9 32,7 32,7 32,7 32,7
Kommune 31,2 33,1 32,8 37,6 38,9 38,9 - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 21.23.54. 85
20. Scenekunstportal
Udgift ................................................... 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt ................................................ 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
21. Andre driftsindtægter .................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Formidling af teaterforestillinger
Bevillingen anvendes til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af tea-
terforestillinger efter § 24 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Teatrenes årsregnskaber følger teatersæsonen, som løber fra 1. juli til 30. juni. Ovenstående tabel følger
samme opdeling, og den statslige finansiering kan derfor afvige fra oplysningerne i budgetspecifikationen.
Formidlingstilskuddet er opgjort eksklusiv tilbagebetalinger fra tidligere sæsoner.
2016-pl R
09/10
R
10/11
R
11/12
R
12/13
R
13/14
B
14/15
F
15/16
BO1
16/17
BO2
17/18
BO3
18/19
1. Formidlingstilskud til Landsdels-
scenerne og Det Københavnske
Teatersamarbejde
I alt (mio. kr.) 28,0 31,1 24,9 25,6 23,3 26,4 23,7 - - -
Aarhus Teater 3,3 3,7 3,7 3,8 3,9 3,3 - - - -
Odense Teater 4,0 4,4 4,5 4,6 3,4 4,1 - - - -
Aalborg Teater 2,8 3,1 3,1 3,3 3,8 4,1 - - - -
Det Københavnske Teatersamar-
bejde 18,0 19,9 13,6 13,9 12,2 14,9 - - - -
2.
Formidlingstilskud til øvrige sta-
tionære teatre, ikke-stationære
teatre samt teaterkompagnier
/projektteatre)
I alt (mio. kr.) 24,7 27,1 28,1 29,2 28,0 34,3 30,7 - - -
Antal modtagere af formidlings-
tilskud 113 111 114 130 115 135 - - - -
Formidlingstilskud pr. modtager
(1.000 kr.) 218,5 244,4 246,9 224,6 243,5 254 - - - -
3.
Formidlingstilskud til arrangører
af turnerende teater 18,9 21,9 22,7 20,7 18,6 18,4 19,5 - - -
Antal opførelser med formidlings-
tilskud 1.293 1.243 1.417 1.436 1.388 1.556 - - - -
Formidlingstilskud pr. opførsel
(1.000 kr.) 14,6 17,7 16,0 14,0 14,7 14,0 - - - -
4.
Ekstraordinær tilskudsrunde med
ansøgning pr. 1/11 0,9 1,8 2,0 1,0 2,0 2,0 2,1 - - -
Antal opførelser med formidlings-
tilskud 89 109 170 200 143 173 - - - -
Formidlingstilskud pr. opførelse
(1000 kr.) 10,3 16,8 11,6 5,0 14,7 14,0 - - - -
5. Drift af scenekunstportal (mio.
kr.) 1,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - - -
86 § 21.23.54.20.
20. Scenekunstportal
Bevillingen anvendes til drift af en landsdækkende internetbaseret scenekunstportal. Der kan
findes yderligere oplysninger om denne på www.scenen.dk.
Indtægter på § 21.23.54.20.21 vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
21.23.57. Børneteater og opsøgende teater (Lovbunden)
I henhold til § 25 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, ydes refusion til
kommunerne for kommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børne-
teater og opsøgende teater.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,9 19,8 24,9 25,0 25,0 25,0 25,0
10. Refusion til køb af forestillinger
af børneteater og opsøgende tea-
ter
Udgift ................................................... 14,9 19,8 24,9 25,0 25,0 25,0 25,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 14,9 19,8 24,9 25,0 25,0 25,0 25,0
10. Refusion til køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater
I henhold til § 25 i lov om scenekunst, jf. LB nr. 30 af 14. januar 2014, refunderer staten
50 pct. af kommunernes udgifter ekskl. moms ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af
børneteater og opsøgende teater.
Herunder ydes refusion af kommuners udgifter til køb af den årlige børneteaterfestival, der
arrangeres af Teatercentrum, og til Horsens Teaterfestival.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Aktivitetsoplysninger er opgjort ekskl. regionale kulturaftaler.
2016-pl
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Tilskud i alt (mio. kr.) 17,7 18,8 18,9 19,4 22,3 24,9 25,0 25,0 25,0 25,0
3. Procentvis fordelt på regio-
ner:
Region Hovedstaden 47 37 31 32 35 - - - - -
Region Midtjylland 21 17 40 24 26 - - - - -
Region Nordjylland 7 15 7 7 20 - - - - -
Region Sjælland 10 15 9 23 7 - - - - -
Region Syddanmark 15 17 13 13 13 - - - - -
§ 21.23.73. 87
21.23.73. Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - -0,7 - - - - -
10. Nyt Skuespilhus på Kvæsthus-
broen
Udgift ................................................... - -0,7 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - -0,7 - - - - -
10. Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen
Bevillingen anvendtes til dækning af de sidste betalinger knyttet til opførelse af nyt skue-
spilhus ved Kvæsthusbroen.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
21.23.75. Statslige anlægsarbejder på Kvæsthusbroen (Anlægsbev.)
Jf. akt 82 af 24. februar 2011 er der indgået en partnerskabsaftale mellem Realdania og Kul-
turministeriet om Kvæsthusprojektet. Kvæsthusprojektets to første etaper indebærer bygning af
et parkeringsanlæg og etablering af pladsanlægget på Kvæsthusbroen omkring Skuespilhuset.
Projektet gennemføres i perioden 2012 til 2016.
Projektets tredje etape, etablering af en fast forbindelse mellem Operaen og Skuespilhuset,
er foreløbig ikke endeligt planlagt.
På kontoen er optaget udgifter til etablering af pladsanlægget og indtægter fra donationer til
dækning af udgifterne. Parkeringsanlægget bygges af Kvæsthusselskabet, som efter opførelsen
sælger det til Jeudan A/S, som skal drive anlægget.
Når anlægsarbejdet er afsluttet, overføres værdien af pladsanlægget og den tilhørende donation
til Det Kongelige Teater.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
88 § 21.23.75.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 49,6 9,8 10,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,0 48,6 9,8 10,0 - - -
10. Kvæsthusprojektet, anlæg af
plads
Udgift ................................................... 0,0 49,6 9,8 10,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 0,0 49,6 9,8 10,0 - - -
Indtægt ................................................ 1,0 48,6 9,8 10,0 - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - - 9,8 - - - -
87. Donationer ..................................... 1,0 48,6 - 10,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Kvæsthusprojektet, anlæg af plads
Realdania donerer et færdigt projekt for pladsanlægget inklusiv rådgiverydelser samt udgifts-
dækning for anlægsarbejderne til en samlet værdi af op til 105 mio. kr. Nødvendige prisregule-
ringer i byggeperioden dækkes ved donation fra Realdania. En del af donationen til pladsanlægget
ydes i form af rådgiverydelser, der stilles til rådighed for projektet af Kvæsthusselskabet. Den
samlede omkostning ved etablering af pladsen udgør 125 mio. kr. Heraf dækkes 20 mio. kr.
gennem salg af en byggegrund på Kvæsthusmolen til parkeringsanlægget, som opføres af
Kvæsthusselskabet.
§ 21.24. 89
21.24. Film
21.24.02. Det Danske Filminstitut (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 118,7 119,1 120,0 118,3 117,6 117,0 114,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,7 2,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 19,1 19,2 19,9 21,8 21,4 21,4 21,4
Udgift ........................................................... 141,5 140,3 139,9 140,1 139,0 138,4 135,8
Årets resultat ............................................... 0,0 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 136,1 135,1 133,8 134,1 133,0 132,4 129,8
Indtægt .................................................. 13,7 14,0 13,8 15,8 15,4 15,4 15,4
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 5,4 5,2 6,1 6,0 6,0 6,0 6,0
Indtægt .................................................. 5,4 5,2 6,1 6,0 6,0 6,0 6,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film (filmloven) har Det Danske Filminstitut
til opgave at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur gennem ydelse af økonomisk støtte
til bl.a. udvikling, produktion, distribution, lancering og forevisning af spille-, kort- og doku-
mentarfilm. Herudover varetager Filminstituttet en lang række ansvarsområder, bl.a. gennem
sikring af formidling, bevaring og forskning på filmområdet. Filminstituttet har endvidere via
Medierådet for Børn og Unge til opgave at aldersklassificere og rådgive i forhold til børn og
unges anvendelse af og kundskab til film og andre medier. Gennem Filminstituttets offentligt
tilgængelige cinematek, bibliotek, arkiver, videotek, film- og boghandel og det interaktive film-
studie for børn og unge Film-X formidles filmkulturen direkte til publikum.
Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse, der udpeges af kulturministeren.
Målsætningerne for og kravene til Filminstituttets samlede virksomhed er fastlagt i Filmaftale
2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enheds-
listen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af november 2014.
Filminstituttet kan oppebære indtægter ved salg, udlejning og streaming af film, cinema-
teksdrift, salg af bøger, café- og kioskvirksomhed, udlejning af ubenyttede lokaler, klassificering
af film for børn og unge samt andre producerede ydelser.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden for
aktivitetsområdet.
90 § 21.24.02.
Virksomhedsstruktur
21.24.02. Det Danske Filminstitut, CVR-nr. 56858318.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Filminstituttet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med
særarrangementer og -aktiviteter i museums- og cinemateksafdelingen.
BV 2.6.5 Indtægter ved filmvurdering kan anvendes til forøgelse af lønsumsloftet.
BV 2.6.12 Det Danske Filminstitut er omfattet af den statslige huslejeordning.
Opgaver Mål
Støtte til produktion og udvikling
samt lancering af film
Mål 1: Filminstituttet vil understøtte et bæredygtigt filmpro-
duktionsmiljø, herunder styrke diversiteten, bredden og ta-
lentudviklingen i dansk film ved at støtte forskellige former
for fortællinger, genrer og formater.
Mål 2: Filminstituttet vil skærpe kvalitetskravene ved tilde-
ling af støtte til dansk film som fundment for dansk films
fortsatte styrkeposition nationalt og internationalt.
Bevaring og tilgængeliggørelse
samt formidling af film
Mål 3: Filminstituttet vil fortsat sikre langtidsbevaringen og
tilgængeligheden af den danske filmarv i alle filmens genrer
og formater.
Mål 4: Med fokus på at invitere til unikke oplevelser og de-
bat, vil Filminstituttet formidle filmværker, filmkultur og
filmhistorie primært via Cinematekets landsdækkende virk-
somhed, Filmcentralen og via støtte til danske festivaler.
Film- og mediekundskab Mål 5: Filminstituttet vil styrke formidlingen af film til børn
og unge og sammen med Medierådet for Børn og Unge un-
derstøtte, at film- og mediekundskab styrkes for alle børn og
unge.
Mio. kr., 2016-pl
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................... 144,6 142,8 141,4 140,1 139,0 138,4 135,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration.............................. 54,4 53,0 52,6 51,0 50,7 50,5 48,4
1. Støtte til produktion og udvikling samt
lancering af film ............................. 29,8 30,4 30,4 30,5 30,0 29,8 29,6
2. Bevaring og tilgængeliggørelse samt
formidling af film ............................ 49,9 49,0 47,5 46,8 46,6 46,4 46,2
4. Film og mediekundskab................... 10,5 10,4 10,9 11,8 11,7 11,7 11,6
§ 21.24.02. 91
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 19,1 19,2 19,9 21,8 21,4 21,4 21,4
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 5,4 5,2 6,1 6,0 6,0 6,0 6,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
6. Øvrige indtægter .................................... 13,0 13,5 13,2 15,2 14,8 14,8 14,8
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører primært salg, udleje og streaming af film og bøger, cinemateksvirksomheden,
café- og kioskvirksomhed og salg af andre ydelser.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 150 147 154 148 147 147 146
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 69,2 69,7 68,8 67,9 67,6 67,3 65,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 2,8 2,9 2,9 2,5 2,5 2,5 2,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 66,4 66,8 65,9 65,4 65,1 64,8 63,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 17,5 15,4 27,0 22,0 21,5 21,5 21,5
+ anskaffelser .............................................. 3,2 12,5 4,5 5,0 5,0 5,0 5,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,7 -0,3 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 11,5 0,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -6,9 3,9 5,3 5,5 5,0 5,0 5,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 15,4 23,1 26,2 21,5 21,5 21,5 21,5
Låneramme .................................................. - - 30,2 30,2 30,2 30,2 30,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 86,8 71,2 71,2 71,2 71,2
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Filminstituttets almindelige virksomhed.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Filminstituttet modtager tilskud fra offentlig og privat side til forskellige formål.
21.24.03. Tilskud til filmformål mv. (tekstanm. 25) (Reservationsbev.)
Bevillingen er fastlagt i Filmaftale 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af
november 2014, jf. § 21.24.02. Det Danske Filminstitut.
I henhold til filmloven yder Det Danske Filminstitut tilskud til udvikling, produktion og
formidling af spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt en række filmrelaterede formål, der samlet
har som sigte at udvikle den danske filmkunst, filmkultur og biografkultur.
92 § 21.24.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 342,9 323,6 338,7 335,1 330,1 325,1 284,1
Indtægtsbevilling ......................................... 40,1 46,3 58,6 53,0 48,0 43,0 2,0
10. Tilskud til udvikling, produktion
og formidling af spillefilm
Udgift ................................................... 213,7 192,5 174,9 175,9 175,9 175,9 175,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 213,7 192,5 174,9 175,9 175,9 175,9 175,9
Indtægt ................................................ 1,1 7,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,1 7,3 - - - - -
20. Tilskud til udvikling, produktion
og formidling af kort- og doku-
mentarfilm
Udgift ................................................... 61,1 59,8 43,6 43,9 43,9 43,9 43,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 61,1 59,8 43,6 43,9 43,9 43,9 43,9
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,0 0,0 - - - - -
30. Tilskud vedrørende talentudvik-
ling
Udgift ................................................... 36,3 39,7 44,6 44,8 44,8 44,8 28,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 36,3 39,7 44,6 44,8 44,8 44,8 28,8
Indtægt ................................................ 14,0 14,0 16,0 16,0 16,0 16,0 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 14,0 14,0 16,0 16,0 16,0 16,0 -
35. Licensmidler til filmproduktion
Udgift ................................................... - - 40,4 35,0 30,0 25,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 40,4 35,0 30,0 25,0 -
Indtægt ................................................ 25,0 25,0 40,4 35,0 30,0 25,0 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 25,0 25,0 40,4 35,0 30,0 25,0 -
40. Andre formål
Udgift ................................................... 31,8 31,6 35,2 35,5 35,5 35,5 35,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 31,8 31,6 35,2 35,5 35,5 35,5 35,5
50. Indtægter vedrørende uforbrugt
usikkerhedsmargin mv.
Indtægt ................................................ - - 2,2 2,0 2,0 2,0 2,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 2,2 2,0 2,0 2,0 2,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21.24.03. 93
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm
Af bevillingen ydes tilskud til udvikling, produktion, lancering og formidling af spillefilm.
20. Tilskud til udvikling, produktion og formidling af kort- og dokumentarfilm
Af bevillingen ydes tilskud til udvikling, produktion, lancering og formidling af kort- og
dokumentarfilm.
30. Tilskud vedrørende talentudvikling
Af bevillingen ydes tilskud vedrørende talentudvikling. Indtægtsbevillingen vedrører DR og
TV2's engagement i talentudviklingsordningen. Beløbene pl-reguleres ikke, jf. Mediepolitisk af-
tale 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af juni 2014.
I henhold til Filmaftale 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af november
2014 anvendes der i aftaleperioden minimum 128 mio. kr. til talentudviklingsordningen New
Danish Screen. Herudover anvendes minimum 40 mio. kr. til støtte af digitale spil.
35. Licensmidler til filmproduktion
I henhold til Mediepolitisk aftale for 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
af juni 2014 overføres 25,0 mio. kr. årligt i aftaleperioden fra licensprovenuet til Det Danske
Filminstitut til støtte af dansk filmproduktion. Bevillingen pl-reguleres ikke.
I henhold til Tillægsaftale nr. 3 af juni 2014 til Medieaftale for 2012-2014 mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti af oktober 2012
skal yderligere i alt 30,4 mio. kr. af det overskydende licensprovenu fra 2013 og 2014 overføres
til Det Danske Filminstitut til forøgelse af filmstøtteordninger, herunder midler til regional an-
vendelse. Midlerne fordeles i henhold til Filmaftale 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti af november 2014 til dansk spillefilm i aftalens første tre år, således at 15,4 mio. kr.
fordeles i 2015, 10,0 mio. kr. fordeles i 2016 og 5,0 mio. kr. fordeles i 2017.
40. Andre formål
Af bevillingen ydes tilskud til andre filmformål f.eks. mediekundskab, art cinemas, biograf-
modernisering/-etablering, Creative Europe, royalties, import af kunstnerisk vigtige film, eksterne
filmværksteder mv.
50. Indtægter vedrørende uforbrugt usikkerhedsmargin mv.
Indtægten vedrører tilbagebetaling af midler efter støttevilkårene. Tilbagebetalingerne kan
variere relativt meget fra år til år, da de afhænger af billetsalg mv. Der er en forskydning mellem
produktionsstøtteår og tilbagebetalinger på ca. 2-3 år.
94 § 21.3.
Bevaring og formidling af kulturarven
Under hovedområdet § 21.3. Bevaring og formidling af kulturarven hører aktivitetsområderne
§ 21.31. Biblioteker, § 21.32. Arkiver mv. og § 21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger
mv.
21.31. Biblioteker (tekstanm. 186)
21.31.03. Tilskud til biblioteksformål mv. (tekstanm. 187) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter en række bevillinger til folke- og forskningsbiblioteksformål.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 282,0 305,8 307,6 308,6 308,6 308,6 308,6
Indtægtsbevilling ......................................... 171,9 194,6 195,9 195,9 195,9 195,9 195,9
10. Udviklingspuljen for folkebiblio-
teker og pædagogiske lærings-
centre
Udgift ................................................... 19,0 19,1 19,4 19,5 19,5 19,5 19,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 19,0 19,1 19,4 19,5 19,5 19,5 19,5
Indtægt ................................................ - - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - - - - - -
20. Centralbiblioteksvirksomhed
Udgift ................................................... 65,9 66,5 67,1 67,6 67,6 67,6 67,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 65,9 66,5 67,1 67,6 67,6 67,6 67,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden for
hovedområdet § 21.3. Bevaring og formidling af kulturarven. Overfør-
selsadgangen omfatter ikke følgende hovedkonti § 21.33.03., §
21.33.06., § 21.33.73. og § 21.33.74.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.31.03.10. Udvikling for folke- og skolebib-
lioteker, § 21.31.03.61. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbib-
liotek, licensvirksomhed, § 21.31.03.62. Danskernes Digitale Bibliotek
- tilskud og § 21.31.03.63 Danskernes Digitale Bibliotek - licens kan
overskrides med henvisning til tilsvarende merindtægter. Ved mindre-
indtægter reduceres adgangen til at disponere over udgiftsbevillingen
tilsvarende.
§ 21.31.03. 95
30. Det tyske mindretals biblioteks-
væsen
Udgift ................................................... 4,0 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1
35. KVINFO
Udgift ................................................... - - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - - - -
40. Diverse tilskud til biblioteksfor-
mål
Udgift ................................................... 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
45. Kvindernes grundlov i 100 år
Udgift ................................................... 0,5 0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 - - - - -
50. Retrokonvertering
Udgift ................................................... 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,5 2,5
44. Tilskud til personer ....................... - -0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,4 2,5 2,4 2,5 2,5 2,5 2,5
60. Danmarks Elektroniske Fag- og
Forskningsbibliotek, tilskud
Udgift ................................................... 10,4 10,6 10,7 10,8 10,8 10,8 10,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,4 10,6 10,7 10,8 10,8 10,8 10,8
61. Danmarks Elektroniske Fag- og
Forskningsbibliotek, licensvirk-
somhed
Udgift ................................................... 170,8 175,8 147,6 147,6 147,6 147,6 147,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 170,8 175,8 147,6 147,6 147,6 147,6 147,6
Indtægt ................................................ 170,8 175,8 147,6 147,6 147,6 147,6 147,6
11. Salg af varer .................................. 170,5 175,7 147,6 147,6 147,6 147,6 147,6
21. Andre driftsindtægter .................... 0,4 0,1 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -0,1 0,0 - - - - -
62. Danskernes Digitale Bibliotek -
tilskud
Udgift ................................................... 8,9 26,7 35,9 36,0 36,0 36,0 36,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,9 26,7 35,9 36,0 36,0 36,0 36,0
Indtægt ................................................ 1,1 18,8 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0
21. Andre driftsindtægter .................... 1,1 - - - - - -
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - 18,8 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0
63. Danskernes Digitale Bibliotek -
licens
Udgift ................................................... - - 20,3 20,3 20,3 20,3 20,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 20,3 20,3 20,3 20,3 20,3
Indtægt ................................................ - - 20,3 20,3 20,3 20,3 20,3
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... - - 20,3 20,3 20,3 20,3 20,3
96 § 21.31.03.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre
I henhold til § 18 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, ydes
statstilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet.
Centrale aktivitetsoplysninger:
20. Centralbiblioteksvirksomhed
I henhold til § 12 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, afholder
staten, jf. kontrakter med centralbibliotekerne, udgiften til overbygningsvirksomheden på folke-
biblioteksområdet. Der kan af bevillingen ydes tilskud til drift og udviklingsprojekter i relation
til folkebibliotekernes overbygningsfunktion og til tværgående ydelser af landsdækkende interesse
på folkebiblioteksområdet.
30. Det tyske mindretals biblioteksvæsen
I henhold til § 17, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013,
ydes tilskud til det tyske mindretals biblioteksvæsen. Tilskuddet ydes på grundlag af Køben-
havn-Bonn-aftalen fra 1955 vedrørende sikring af mindretallets rettigheder på begge sider af den
dansk-tyske grænse.
40. Diverse tilskud til biblioteksformål
Af bevillingen ydes tilskud til standardisering på it- og katalogiseringsområdet, idet etable-
rede standarder har væsentlig betydning for bibliotekernes samarbejde, såvel nationalt som in-
ternationalt, og for rationalisering af de enkelte bibliotekers arbejde.
50. Retrokonvertering
Af bevillingen ydes tilskud til retrokonvertering, metadatakonvertering og formatmæssig til-
pasning af væsentlige danske kataloger, databaser og andre registranter.
60. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, tilskud
Af bevillingen ydes tilskud til aktiviteter, der fremmer realiseringen af formålet for Danmarks
Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Aktiviteterne omfatter udviklingen af et fælles netværk
af digitale informationsressourcer og faciliteter, der understøtter dansk uddannelse og forskning.
Tilskuddene ydes til fælles udviklingsprojekter og til at fremme fælles driftsløsninger. Der ydes
primært tilskud til forsknings- og uddannelsesbiblioteker.
Mio. kr., 2016-pl R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
1. Folkebiblioteker 16,8 16,6 17,1 17,2 17,2 17,4 17,2 17,2 17,2 17,2
2. Skolebiblioteker 2,2 2,2 2,2 2,3 2,2 2,2 2,2 2,3 232 2,3
3. Samlet beløb (mio. kr.) 19,0 18,8 19,3 19,5 19,5 19,7 19,5 19,5 19,5 19,5
§ 21.31.03.61. 97
61. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, licensvirksomhed
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) indgår på vegne af biblioteker
abonnementsaftaler med leverandører af betalingsbelagte informationsressourcer, f.eks. tidsskrif-
ter, databaser og e-bøger. Aftalerne giver bibliotekernes brugere licens til at benytte informa-
tionsressourcerne via internettet. Dette indkøbssamarbejde om licensaftaler er udgiftsneutralt, idet
sekretariatet for DEFF fakturerer bibliotekerne for udgifterne til betaling af leverandørerne. Se-
kretariatet for DEFF koordinerer samarbejdet mellem bibliotekerne og varetager tillige for-
handling og aftaleindgåelse med leverandører samt administration og fakturering i forbindelse
med aftalerne.
62. Danskernes Digitale Bibliotek - tilskud
Af bevillingen ydes tilskud til aktiviteter, der fremmer realiseringen af formålet for Dan-
skernes Digitale Bibliotek (DDB). Aktiviteterne omfatter udviklingen af en fælles infrastruktur
til formidling af digitale informationsressourcer samt udviklingen af fælles formidlingsprojekter.
Tilskuddene ydes til fælles udviklingsprojekter og til at fremme fælles driftsløsninger. Der kan
ydes tilskud til DDB sekretariatet, da mange udviklingsinitiativer skal foregå i dette regi.
63. Danskernes Digitale Bibliotek - licens
Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) indgår på vegne af de danske folkebiblioteker abon-
nementsaftaler med leverandører af betalingsbelagte informationsressourcer, såsom tidsskrifter,
databaser og e-bøger. Aftalerne giver bibliotekernes brugere licens til at benytte informations-
ressourcerne via internettet. Dette indkøbssamarbejde om licensaftaler er udgiftsneutralt, idet se-
kretariatet for DDB fakturerer bibliotekerne for udgifterne til betaling af leverandørerne. Sekre-
tariatet for DDB koordinerer samarbejdet mellem bibliotekerne og varetager tillige forhandling
og aftaleindgåelse med leverandører samt administration og fakturering i forbindelse med afta-
lerne.
Det vurderes, at der indkøbes og faktureres for 20 mio. kr. i 2016.
21.31.07. Lige muligheder (Reservationsbev.)
På hovedkontoen er optaget bevillinger til tilskud ydet af satspuljemidler.
Af bevillingen kan anvendes midler til kampagner, markedsføring, publikationer og admini-
stration. Bidrag til disse formål overføres til § 21.11.11. Kulturstyrelsen, idet styrelsen varetager
tilskudsadministrationen vedrørende Lige muligheder på Kulturministeriets område.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til afholdelse
af udgifter i forbindelse med administration af projekterne mv., heraf
højest 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
98 § 21.31.07.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,1 7,3 7,1 2,3 1,7 - -
10. Bogstartprogrammer
Udgift ................................................... 4,5 4,6 4,6 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,5 4,6 4,5 - - - -
20. Medborgercentre
Udgift ................................................... 0,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 - - - - - -
30. Lektier Online
Udgift ................................................... 2,7 2,7 2,5 2,3 1,7 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,7 2,7 2,5 2,2 1,6 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Bogstartprogrammer
Af bevillingen ydes tilskud til aktiviteter, der fremmer styrkelse af læsning. Aktiviteterne
målrettes mod familier med svage læsetraditioner bosat i udsatte boligområder. Bogstartpro-
grammet er en del af en helhedsorienteret indsats, hvor bogpakker følges op af en række aktivi-
teter i dagtilbud og på biblioteker med henblik på at styrke børns sproglige udvikling og læse-
færdigheder.
30. Lektier Online
Der er afsat en bevilling på 2,5 mio. kr. i 2015, 2,3 mio. kr. i 2016 og 1,7 mio. kr. i 2017
til projektet Lektier Online, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af
november 2014. Lektier Online giver børn og unge hjælp til lektielæsning med særligt fokus på
børn og unge med særlige behov fra 6. til 10. klasse. Projektet gennemføres i regi af Kultursty-
relsen samt Statsbiblioteket.
§ 21.31.09. 99
21.31.09. Udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv. (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 36,9 37,0 37,4 37,4 37,3 37,2 36,9
Indtægt ......................................................... 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Udgift ........................................................... 40,2 40,5 41,0 41,0 40,9 40,8 40,5
Årets resultat ............................................... 0,3 0,2 - - - - -
10. Udarbejdelse af nationalbiblio-
grafien
Udgift .................................................... 19,6 19,8 20,1 20,3 20,3 20,3 20,3
30. Bibliotek.dk og DanBib mv.
Udgift .................................................... 20,6 20,7 20,9 20,7 20,6 20,5 20,2
Indtægt .................................................. 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bevillingerne under hovedkontoen er afsat i henhold til § 16, stk. 1, i lov om biblioteks-
virksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013.
Ved akt. 75 af 11. december 1991 har Finansudvalget tiltrådt, at Kulturministeriet finansierer
registrering og opbevaring af nationalbibliografiske data i henhold til kontrakt med Dansk Bib-
lioteksCenter A/S.
Ved akt. 101 af 8. december 1993 har Finansudvalget tiltrådt, at Kulturministeriet sammen
med Kommunernes Landsforening finansierer DanBib.
Bibliotek.dk bevillingen etableredes ved revisionen af lov om biblioteksvirksomhed i folke-
tingssamlingen 1999/2000, jf. § 16, stk. 2, i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30.
januar 2013.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 21.11.11. Kulturstyrelsen, CVR-nr. 26489865.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Administration, drift og udvik-
ling af nationalbibliografien
Kulturstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse og formidling
af nationalbibliografien. Det er målet:
- at sikre, at aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S, der
løser opgaven vedr. registrering af nationalbibliografien,
overholdes.
Administration, drift og udvik-
ling af bibliotek.dk
Kulturstyrelsen er ansvarlig for udvikling og formidling af
bibliotek.dk. Det er målene:
- at sikre, at bevillingen til bibliotek.dk anvendes i henhold
til aftalt fordeling mellem drifts- og udviklingsmål.
- at der fastsættes og implementeres udviklingsmål om bib-
liotek.dk i samarbejde med bibliotekerne.
Administration, drift og udvik-
ling af DanBib
Kulturstyrelsen er ansvarlig for de statslige bibliotekers ad-
gang til DanBib. Det er målet:
- at sikre at aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S, der lø-
ser opgaven vedr. det nationale fælleskatalog, overholdes.
Dette sker i samarbejde med de kommunale opdragsgivere.
100 § 21.31.09.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er opført under § 21.11.11. Kulturstyrelsen.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
6. Øvrige indtægter .................................... 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
10. Udarbejdelse af nationalbibliografien
Nationalbibliografien er den grundlæggende fortegnelse over landets litteratur og andet in-
formationsbærende materiale. Den er et nødvendigt arbejdsgrundlag for bibliotekerne, bogbran-
chen og andre brugere. Nationalbibliografien registreres i en database.
Ved akt. 75 af 11. december 1991 har Finansudvalget tiltrådt, at Kulturministeriet finansierer
registrering og opbevaring af nationalbibliografiske data i henhold til kontrakt med Dansk Bib-
lioteksCenter A/S.
Kulturstyrelsen har indgået aftale med Dansk BiblioteksCenter A/S om de statslige bibliote-
kers adgang til bibliotekskatalogiseringen, som er supplerende data til nationalbibliografien (em-
neord, indholdsnoter, andre noter og supplerende poster).
30. Bibliotek.dk og DanBib mv.
Underkontoen rummer bevillinger til det nationale fælles bibliotekskatalog DanBib samt
bibliotek.dk, hvorved DanBib stilles til rådighed for enhver via internettet.
Der er indgået en aftale (kaldet hovedaftalen) mellem Kulturministeriet, Kommunernes
Landsforening og Dansk BiblioteksCenter A/S om drift og udvikling af bibliotek.dk og DanBib.
Ifølge aftalen kan KL og Kulturministeriet særskilt bemyndige en anden offentlig organisation til
på vegne af KL og Kulturministeriet at forhandle og indgå drifts-, vedligeholdelses- og suppor-
taftale samt udviklingsaftale med Dansk BiblioteksCenter A/S. En sådan bemyndigelse blev i
september 2014 givet til Danskernes Digitale Bibliotek, der er en (ved samarbejdsaftale mellem
Kulturministeriet og KL etableret) organisation med sigte på varetagelse af drift og udvikling af
bibliotekernes it-tekniske infrastruktur og fælles indkøb for folkebibliotekerne.
Indtægterne på hovedkontoen vedrører betalinger for de statslige bibliotekers brug af DanBib
samt betaling fra Centre for undervisningsmidlers betalinger for brug af DanBib og katalogise-
ringsbidrag.
Administration af katalogise-
ringsbidrag
Kulturstyrelsen er ansvarlig for de statslige bibliotekers ad-
gang til bibliotekskatalogiseringen. Det er målet:
- at sikre at aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S, der
forestår bibliotekskatalogiseringen, overholdes.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt, 2016-pl ................................. 41,4 41,4 41,6 41,0 40,9 40,8 40,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration.......................... - - - - - -
-
2. Myndighedsudøvelse......................... 41,4 41,4 41,6 41,0 40,9 40,8 40,5
§ 21.31.13. 101
21.31.13. Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitets-
bibliotek (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 336,1 348,0 330,4 338,3 335,3 333,7 319,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,4 1,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 50,6 53,6 14,1 47,0 47,0 47,0 47,0
Udgift ........................................................... 388,1 402,3 344,5 385,3 382,3 380,7 366,6
Årets resultat ............................................... -1,1 0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 366,7 376,2 333,4 362,6 359,6 358,0 343,9
Indtægt .................................................. 25,9 30,5 3,0 24,3 24,3 24,3 24,3
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 8,9 12,0 4,8 8,7 8,7 8,7 8,7
Indtægt .................................................. 12,1 9,0 4,8 8,7 8,7 8,7 8,7
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 7,4 7,4 3,2 7,5 7,5 7,5 7,5
Indtægt .................................................. 7,4 7,4 3,2 7,5 7,5 7,5 7,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 5,2 6,7 3,1 6,5 6,5 6,5 6,5
Indtægt .................................................. 5,2 6,7 3,1 6,5 6,5 6,5 6,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Kongelige Bibliotek virker for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid.
Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Køben-
havns Universitet.
Som nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både
dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk),
håndskrifter, arkivalier, kort, tegninger, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital
form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immate-
rielle kultur. Biblioteket giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til
forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres
til eftertiden. Institutionen udfører forskning inden for nationalbibliotekets opgaver, funktioner,
fag og samlinger. Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og op-
levelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.
Som universitetsbibliotek er Det Kongelige Bibliotek Københavns Universitets hovedbiblio-
tek og leverer faglig og videnskabelig biblioteksservice på indtil højeste niveau til støtte for ud-
dannelse og forskning. Herudover stiller Biblioteket informationsressourcer til rådighed for of-
fentligheden, herunder erhvervslivet og den offentlige sektor. Universitetsbiblioteket udøver sin
virksomhed igennem den organisatorisk ramme, der er fastlagt i aftalen mellem Københavns
Universitet og Det Kongelige Bibliotek om Københavns Universitetsbibliotek.
Som national- og universitetsbibliotek indgår institutionen i den nationale infrastruktur for
forskning og forskningsformidling, deltager i det nationale lånesamarbejde og bidrager til retro-
digitalisering af kulturarven samt bevaring af forskningsdata.
Lovgrundlaget for Det Kongelige Bibliotek er fastlagt i finansloven. Der findes dog særskilt
lovgrundlag for dele af bibliotekets virksomhed, jf. lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligt-
aflevering af offentligt materiale med senere ændringer, lov nr. 246 af 8. juni 1978 om visitation
på visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne
102 § 21.31.13.
med senere ændring, § 13 i LB nr. 100 af 30. januar 2013 om biblioteksvirksomhed og lov nr.
224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv. med senere ændringer.
Der er indgået rammeaftale mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek for perio-
den 2015 til 2018. Bevillingen er forhøjet med 7,0 mio. kr. årligt i de 4 år, som rammeaftalen
dækker.
Det Kongelige Bibliotek har udstationeret personale ved biblioteker under Københavns Uni-
versitet.
Det Kongelige Bibliotek kan udleje lokaler mod betaling. Ved prisfastsættelsen opnås dæk-
ning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. de generelle regler herfor.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og
Københavns Universitetsbiblioteks opgaver og virksomhed på www.kb.dk.
Virksomhedsstruktur
21.31.13. Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek,
CVR-nr. 28988842.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Biblioteket kan indgå aftale om afdragsvis betaling over flere finansår
ved køb af større bogsamlinger.
BV 2.2.13 Biblioteket kan i sædvanligt omfang forudbetale for bøger og tidsskrif-
ter, som leveres på et senere tidspunkt.
Opgaver Mål
Nationalbiblioteksservice: Sam-
lingsforvaltning
Nationalbiblioteket skal
-sikre den nationale hukommelse ved indsamling af den re-
levante og adækvate fysiske og digitale kulturarv til beva-
relse for eftertiden.
-forlænge de fysiske samlingers levetid, så der også i frem-
tiden vil være adgang til og mulighed for at benytte de indtil
nutiden indsamlede materialer.
-kunne indsamle alle i nutiden fødte typer af digitalt mate-
riale og udvikle metoder til bevaring og formidling med
henblik på, at materialerne kan være tilgængelige i fremtiden.
Nationalbiblioteksservice: Forsk-
ning
Nationalbiblioteket skal øge kendskabet til kulturarven gen-
nem sin forskning og en bred forskningsformidling.
Nationalbiblioteksservice: For-
midling
Nationalbiblioteket skal
-nå et bredere publikum med sit samlingsindhold og sine
kulturelle aktiviteter.
-udvide sit fokus fra bruger til deltager, hvor kendte som nye
benyttere igennem deltagelse i fx bibliotekets vidensindsam-
ling får medejerskab til bibliotekets indhold og aktiviteter.
§ 21.31.13. 103
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: I 2014 er udgiftsniveauet påvirket af en engangsbetaling på 9,5 mio. kr. til dækning af ejendomsskatter
på to af bibliotekets bygninger. Udgifterne i 2015 svarer til oplysningerne på FL 15 og indeholder derfor ikke midler i
medfør af rammeaftalen med Kulturministeriet, som forventes udmøntet på TB 15.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 50,6 53,6 14,1 47,0 47,0 47,0 47,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 12,1 9,0 4,8 8,7 8,7 8,7 8,7
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 7,4 7,4 3,2 7,5 7,5 7,5 7,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 5,2 6,7 3,1 6,5 6,5 6,5 6,5
6. Øvrige indtægter .................................... 25,9 30,5 3,0 24,3 24,3 24,3 24,3
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 437 425 414 416 414 412 398
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 181,6 176,4 173,9 184,9 184,1 183,3 176,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 16,9 17,4 8,0 16,6 16,6 16,6 16,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 164,7 159,0 165,9 168,3 167,5 166,7 159,4
Universitetsbiblioteksservice: Le-
vering af informationsressourcer
Universitetsbiblioteket skal intensivere leveringen af digitale
informationsressourcer, herunder e-bøger, til Københavns
Universitet.
Universitetsbiblioteksservice: Per-
sonlig service
Universitetsbiblioteket skal udvikle de fysiske studiemiljøer
for de studerende ved Københavns Universitet med fokus på
anvendelse af state-of-the-art informationsteknologi og andre
teknologibaserede støttefunktioner.
Fælles nationalbibliotek- og uni-
versitetsbiblioteksservice:
Digital infrastruktur
Biblioteket skal formidle sine digitale ydelser på de platfor-
me, som brugerne benytter.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt, 2016-pl ................................. 395,8 408,4 347,3 385,3 382,3 380,7 366,6
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration.......................... 175,7 186,9 173,8 171,0 170,2 169,8 163,4
1. Nationalbibliotek............................... 107,7 105,4 75,8 101,1 99,7 98,8 96,1
2. Universitetsbibliotek ......................... 112,4 116,1 97,7 113,2 112,4 112,1 107,1
104 § 21.31.13.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 705,2 685,0 668,0 651,0 632,5 614,3 596,5
+ anskaffelser .............................................. 8,3 2,7 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,8 3,8 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 21,2 0,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 5,4 24,9 25,3 25,5 25,2 24,8 24,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 685,0 665,7 649,7 632,5 614,3 596,5 579,0
Donationer ................................................... - - 0,5 - - - -
Låneramme .................................................. - - 818,2 818,2 818,2 818,2 818,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 79,4 77,3 75,1 72,9 70,8
10. Almindelig virksomhed
Den almindelige virksomhed omfatter Det Kongelige Biblioteks biblioteksvirksomhed. Der
henvises til afsnit 3. Hovedformål og opgaver for en nærmere beskrivelse.
Bevillingen er forhøjet med 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til Den Nationale
Brevdatabase - digital forskningsinfrastruktur. Bevillingen er overført fra § 21.11.79.65. Digita-
lisering af kulturarven.
Bevillingen er fra 2016 forhøjet med 2,6 mio. kr. i forbindelse med bibliotekets overtagelse
af ejendomsskatteforpligtelsen på to af bibliotekets bygninger.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter kursusvirksomhed, dokumentlevering fra biblio-
tekets samlinger, referencelevering, udarbejdelse af bibliografier mv., restaurering og konserve-
ringsydelser, serverdrift, digitalisering, sikringsydelser, indkøb af biblioteksmaterialer, fotografi-
ske opgaver og andre ydelser for eksterne rekvirenter samt konsulentbistand i forbindelse hermed.
Der er budgetteret med et dækningsbidrag på 960.000 kr. svarende til 20 pct. af den forven-
tede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter eksternt finansierede forskningspro-
jekter inden for bibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr.
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter .................. 7,4 3,1 1,1
Statslige fonds- og programmidler mv. ................. 2,0 1,2 0,4
EU og andre internationale tilskudsgivere............. 0,3 0,2 0,1 - -
Øvrige tilskudsgivere.............................................. 5,1 1,7 0,6
Forventede nye projekter .................................... 6,4 7,5 7,5 7,5
Indtægter i alt ....................................................... 7,4 3,1 7,5 7,5 7,5 7,5
§ 21.31.13.97. 105
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Det Kongelige Bibliotek modtager gaver og tilskud til ikke-kommercielle aktiviteter efter de
generelle regler herfor.
21.31.17. Statsbiblioteket og statens avissamling i Aarhus (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 174,4 174,7 166,9 167,1 166,2 165,3 159,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... -2,7 -2,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 29,2 33,8 18,9 20,0 14,4 14,2 14,5
Udgift ........................................................... 201,9 208,7 185,8 187,1 180,6 179,5 174,3
Årets resultat ............................................... -1,0 -2,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 183,7 189,5 173,7 174,7 172,7 171,9 166,7
Indtægt .................................................. 11,1 14,1 6,8 7,6 6,5 6,6 6,9
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - 3,2 2,3 5,7 3,9 3,8 3,8
Indtægt .................................................. - 3,7 2,3 5,7 3,9 3,8 3,8
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 4,9 4,2 0,9 1,2 0,2 - -
Indtægt .................................................. 4,9 4,2 0,9 1,2 0,2 - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 13,2 11,8 8,9 5,5 3,8 3,8 3,8
Indtægt .................................................. 13,2 11,8 8,9 5,5 3,8 3,8 3,8
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 17,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Statsbiblioteket i Aarhus er oprettet ved lov nr. 44 af 1897 om opførsel af en bygning for
det store kongelige bibliotek og om oprettelse af et provinsbibliotek i Aarhus som et alment
forskningsbibliotek med det overordnede formål at opbygge samlinger af informations- og do-
kumentationsmateriale og stille det til rådighed for den danske offentlighed.
Statsbiblioteket varetager funktioner i henhold til:
- Lov nr. 181 af 17. maj 1916 om oprettelse af Statens Avissamling i Aarhus
- Lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker og museer mv.
- Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed
- Lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af udgivne værker
Lovgrundlaget for Statsbiblioteket er i øvrigt fastlagt i finansloven.
Statsbiblioteket varetager funktionen som hovedbibliotek for Aarhus Universitet og indgår
som sådan i Aarhus University Library, som er et partnerskab mellem Aarhus Universitet og
Statsbiblioteket.
106 § 21.31.17.
Statsbibliotekets mission som nationalbibliotek, overcentral for folkebibliotekerne, universi-
tetsbibliotek og forskningsinstitution er at bidrage til udvikling og dannelse ved at give brugerne
mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og tilgængeliggøre
kulturarven.
- Som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet udvikler og leverer Statsbiblioteket service
som understøtter universitetets strategi for forskning, uddannelse og videnspredning.
- Statsbiblioteket og Aarhus Universitet samarbejder om fælles indkøb af elektroniske res-
sourcer og fysiske bøger mm. Statsbiblioteket leverer også mod betaling en række admini-
strations- og serviceydelser til Aarhus Universitet m.fl.
- Som overcentral for de danske folkebiblioteker udvikler og leverer Statsbiblioteket ydelser,
som supplerer folkebibliotekernes servicetilbud til borgerne. Statsbiblioteket forhandler og
indgår aftaler med folkebiblioteker m.fl. om levering af materialer i digital og fysisk form.
Statsbiblioteket fungerer som centralt depotbibliotek og lånecenter og understøtter betjenin-
gen af etniske minoriteter og indvandrere.
- Som nationalbibliotek indsamler, bevarer og tilgængeliggør Statsbiblioteket danske aviser og
audiovisuelle medier, danske internetsider samt danske bøger og tidsskrifter. Statsbiblioteket
udvikler og driver et lager for digitalt kulturarvsmateriale i bibliotekets egne samlinger og i
andre kulturarvsinstitutioners samlinger.
- Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
Udover Statsbibliotekets ydelser, som finansieres af finanslovsbevilling, leverer Statsbiblio-
teket ydelser, som finansieres af de brugere, som ydelserne leveres til (borgere, offentlige insti-
tutioner og virksomheder).
Statsbibliotekets vision er at bidrage til kritisk og aktivt medborgerskab i en globaliseret
verden ved at give flere adgang til mere indhold som kilde til oplevelse og viden.
Der kan findes yderligere oplysninger om Statsbiblioteket i Aarhus på internetadressen
www.statsbiblioteket.dk.
Virksomhedsstruktur
21.31.17. Statsbiblioteket og statens avissamling i Aarhus, CVR-nr. 10100682.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Statsbiblioteket kan indgå aftale om afdragsvis betaling over flere fi-
nansår i forbindelse med indkøb af større bogsamlinger.
BV 2.2.13 Statsbiblioteket kan forudbetale bøger og tidsskrifter, som leveres på
et senere tidspunkt.
§ 21.31.17. 107
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 29,2 33,8 18,9 20,0 14,4 14,2 14,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - 3,7 2,3 5,7 3,9 3,8 3,8
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 4,9 4,2 0,9 1,2 0,2 - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 13,2 11,8 8,9 5,5 3,8 3,8 3,8
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
6. Øvrige indtægter .................................... 10,5 13,7 6,4 7,2 6,1 6,2 6,5
Opgaver Mål
Biblioteksservice baseret på fysi-
ske materialer
Statsbiblioteket vil som back-up for andre biblioteker fortsat
indlemme fysiske materialer og fastholde effektivitet i akti-
viteterne som nationalt lånecenter.
Statsbiblioteket vil digitalisere kulturarven for at bevare den
og for at skabe grundlag for at lette adgangen til den.
Statsbiblioteket vil øge benyttelsen af indvandrerbiblioteket
ved at stille flere digitaliserede materialer til rådighed.
Biblioteksservice baseret på digi-
tale materialer
Statsbiblioteket vil imødekomme efterspørgslen efter digitale
materialer til forskning og undervisning og sikre at de kan
tilgås på tidssvarende måde.
Statsbiblioteket vil indsamle og bevare kulturarvsmateriale
som ikke længere udgives i fysisk form (f.eks. netudgivelse
af musik i stedet for udgivelse på cd).
Statsbiblioteket vil øge benyttelsen af bibliotekets digitale
kulturarvsmaterialer.
Vejledning og anden formidling Statsbiblioteket vil udvikle det fysiske og det digitale biblio-
teksrum som attraktive steder for læring og dannelse.
Statsbiblioteket vil bistå forskere i at håndtere de stigende
mængder forskningsdata som bidrag til at sikre troværdighed
og kvalitet i dansk forskning (jf. den nye nationale adfærds-
kodeks for integritet i dansk forskning).
Forskning Statsbibliotekets forskning vil fokusere på aktiviteter der an-
skueliggør og udnytter potentialet i bibliotekets digitale
samlinger.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt, 2016-pl............................... 206,1 212,1 187,7 187,1 180,6 179,5 174,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 71,8 72,7 65,3 64,2 61,9 61,5 59,1
1. Biblioteksservice baseret på fysiske
materialer........................................... 47,0 49,5 42,8 43,7 42,2 41,9 41,0
2. Biblioteksservice baseret på digitale
materialer........................................... 62,1 62,6 56,6 55,2 53,3 53,0 51,7
3 Vejledning og anden formidling....... 19,7 22,0 17,9 19,4 18,8 18,7 18,2
4. Forskning........................................... 5,5 5,3 5,1 4,6 4,4 4,4 4,3
108 § 21.31.17.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 212 215 216 222 217 217 209
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 88,4 90,5 87,3 90,4 87,4 86,8 83,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 7,4 6,4 2,2 4,0 1,4 1,2 1,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 81,0 84,1 85,1 86,4 86,0 85,6 81,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 17,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 20,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 197,4 199,4 201,5 198,2 194,7 188,2 182,0
+ anskaffelser .............................................. 14,9 11,1 4,6 9,4 3,3 3,5 1,6
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,1 0,1 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 4,8 3,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 8,0 9,5 12,9 12,9 9,8 9,7 10,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 199,4 197,8 193,2 194,7 188,2 182,0 173,4
Låneramme .................................................. - - 226,4 226,4 226,4 226,4 226,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 85,3 86,0 83,1 80,4 76,6
10. Almindelig virksomhed
Den almindelige virksomhed omfatter Statsbibliotekets biblioteksvirksomhed. Der henvises
til afsnit 3. Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af produkter og serviceydelser til eksterne
rekvirenter (borgere, virksomheder og offentlige institutioner). Aktiviteterne omfatter bl.a. lang-
tidsbevaring af data, kursusvirksomhed, serverdrift, fotografiske opgaver, indkøb af biblioteks-
materialer, digitalt baseret lektiehjælp, digitalisering og efterfølgende viderebearbejdning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Den tilskudsfinansierede virksomhed forventes især at omfatte informations- og biblioteks-
fagligt forsknings- og udviklingsarbejde. Det er en del af bibliotekets forskningspolitik, at flest
mulige forskningsprojekter skal gennemføres i samarbejde med eksterne parter.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr.
R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Afsluttende/igangværende projekter .................. - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv. ................. 2,6 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0
EU og andre internationale tilskudsgivere............. 2,3 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0
Øvrige tilskudsgivere.............................................. - - - - - -
Forventede nye projekter .................................... - 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3
Indtægter i alt ....................................................... 4,9 2,0 0,9 0,2 0,3 0,3
§ 21.31.17.97. 109
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter forventes at omfatte aktiviteter, der finansieres af mid-
ler fra fonde samt af statslige programmidler (specielt fra det tværministerielle projekt Danmarks
Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek).
21.31.21. Nota (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 42,9 42,7 43,0 42,8 41,6 41,4 40,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,5 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 13,7 21,0 19,1 22,1 22,1 22,1 22,1
Udgift ........................................................... 57,2 60,0 62,1 64,9 63,7 63,5 62,6
Årets resultat ............................................... 1,9 3,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 55,4 58,4 60,1 62,9 61,7 61,5 60,6
Indtægt .................................................. 11,6 19,1 17,1 20,1 20,1 20,1 20,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 1,4 1,2 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Indtægt .................................................. 1,8 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 7,2
Reservationen Initiativer vedrørende fortsat online distribution på 2 mio. kr. skal fremad-
rettet anvendes inden for dette formål.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Nota - nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder - er det nationale, lands-
dækkende bibliotek for blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude
af stand til at læse trykt tekst.
Nota har følgende mission: Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser
for mennesker med syns- og læsevanskeligheder tilpasset deres behov. Nota fungerer som natio-
nalt videns- og kompetencecenter for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder.
Notas vision er: Lige adgang til viden.
Nota producerer og formidler materialer på lyd, punkt og i elektronisk form. Produktion og
distribution foregår med hjemmel i § 17 i lov om ophavsret, jf. LB nr. 1144 af 23. oktober 2014.
Produktionen består af bøger, tidsskrifter, aviser, pjecer og noder på lyd. Til brugere i erhverv
produceres erhvervsrelateret materiale, og for døve/blinde produceres efter individuelt ønske.
110 § 21.31.21.
Nota fungerer som overcentral for folkebibliotekernes lydbogsudlån, jf. § 15, stk. 1, i lov om
biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, ved at skaffe materiale til bibliotekerne
med særlig henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på
grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Ifølge § 15, stk.
2, kan Nota også rådgive bibliotekerne om forhold af betydning for betjening af Notas bruger-
gruppe.
Pr. 1. august 2013 leverer Nota specialpædagogisk støtte i form af særlig tilrettelagte stu-
diematerialer til synshandicappede og ordblinde studerende på ungdomsuddannelser og videre-
gående uddannelser, jf. Aftale mellem Nota og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om leve-
ring af specialpædagogisk støtte i form af særligt tilrettelagte studiematerialer af 27. juni 2013.
Der er indgået rammeaftale mellem Nota og Kulturministeriet for perioden 2013-2016. Be-
villingen er som led i rammeaftalen forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt fra 2013-2016.
I henhold til Notas strategi og rammeaftale for 2013-2016 vil Nota stille et stort og bredt
udvalg af materialer til rådighed, stimulere til at læse hele livet og stille viden og kompetencer
om målgruppen til rådighed. Strategi og rammeaftale kan ses på www.nota.nu.
Virksomhedsstruktur
21.31.21. Nota, CVR-nr. 16786748.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Biblioteket kan anvende indtil 2/3 af merindtægter ved produktion af
materialer til forøgelse af lønsumsloftet.
Opgaver Mål
Stille et stort og bredt udvalg af
materialer til rådighed
Forbedre og udvikle kvaliteten af nye titler
Bedre balance i Notas samling i forhold til brugersammen-
sætningen.
Stimulere til at læse hele livet Notas tilbud passer til brugernes livssituationer
Fremme muligheden for læsetræning.
Stille viden og kompetencer om
målgruppen til rådighed for bib-
lioteker offentlige institutioner
og virksomheder
Kvalificere interessenter og samarbejdspartnere med data og
viden om Notas målgrupper og serviceydelser.
§ 21.31.21. 111
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 13,7 21,0 19,1 22,1 22,1 22,1 22,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 1,8 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 11,6 19,1 17,1 20,1 20,1 20,1 20,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 69 74 80 80 80 80 80
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 29,9 30,7 38,2 37,9 36,8 36,7 35,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,1 1,0 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 28,8 29,7 36,6 36,3 35,2 35,1 34,3
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt, 2016-pl ................................. 59,7 60,9 62,7 64,9 63,7 63,5 62,6
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................ 6,4 6,6 6,8 6,9 6,8 6,7 6,6
1. Stille et stort og bredt udvalg af mate-
rialer til rådighed ................................ 27,0 27,5 28,4 29,4 28,9 28,8 28,4
2. Stimulere til at læse hele livet............ 23,2 23,7 24,3 25,2 24,7 24,7 24,3
3. Stille viden og kompetencer om mål-
gruppen til rådighed for biblioteker,
offentlige institutioner og virksomhe-
der .......................................................... 3,1 3,1 3,2 3,4 3,3 3,3 3,3
112 § 21.31.21.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 12,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 13,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 4,6 4,9 4,7 6,4 6,9 6,4 5,9
+ anskaffelser .............................................. 1,0 2,1 1,4 2,2 1,2 1,2 1,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,8 -0,6 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 2,7 0,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -1,2 0,8 1,4 1,7 1,7 1,7 1,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 4,9 5,0 4,7 6,9 6,4 5,9 5,4
Låneramme .................................................. - - 13,1 8,0 8,0 8,0 8,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 35,9 86,3 80,0 73,8 67,5
10. Almindelig virksomhed
Den almindelige virksomhed omfatter Notas biblioteksvirksomhed. Der henvises til afsnit 3.
Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter produktion og salg af materialer samt it-knowhow udviklet af Nota.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden forventes især at omfatte forskningsmæssig bistand til udvidet informations-
adgang for handicappede, der ikke kan læse trykt tekst. Indtægter forventes bl.a. i form af kon-
trakter med offentlige organisationer og EU.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Nota søger at tiltrække offentlige og private tilskudsmidler. Disse forventes primært anvendt
til udvikling og forbedring af services målrettet alle med læsevanskeligheder.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr.
R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Afsluttende/igangværende projekter - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv. - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere - - - - - -
Forventede nye projekter 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægter i alt - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
§ 21.31.23. 113
21.31.23. Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Danske Kunstakademi (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 14,4 15,1 15,0 14,4 13,6 13,5 13,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,2 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Udgift ........................................................... 14,0 14,6 15,3 14,7 13,9 13,8 13,5
Årets resultat ............................................... 0,8 0,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 13,9 14,4 15,1 14,5 13,7 13,6 13,3
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Danmarks Kunstbibliotek er statens hovedfagbibliotek for arkitektur, billedkunst, kunsthi-
storie og museologi og fungerer som offentligt fagbibliotek for alle borgere, herunder for
Kunstakademiets skoler, universitetsinstitutterne for kunsthistorie samt som arkiv og studiesam-
ling for praktiserende arkitekter, offentlige myndigheder samt danske og udenlandske arkitektur-
forskere.
Biblioteket er herudover dokumentationscentral for dansk kunst og udfører forskning inden
for arkitektur og billedkunst.
Danmarks Kunstbibliotek har indgået rammeaftale med departementet om mål for institu-
tionens opgaver for 2013-2016.
Der kan findes yderligere oplysninger om Danmarks Kunstbiblioteks opgaver og virksomhed
på internetadressen www.kunstbib.dk.
Virksomhedsstruktur
21.31.23. Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Danske Kunstakademi, CVR-nr. 19734951.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Biblioteksservice (digitalt
og analogt)
Danmarks Kunstbibliotek skal sikre og fastholde en professio-
nel og effektiv betjening personligt og digitalt af hele sit rele-
vante fagområde.
Kunstbiblioteket skaber øget og mere brugernær adgang til
dets samlinger, såvel i analog som digital form.
Brugen af bibliotekets materialer øges.
Ressource udnyttelsen forbedres gennem digitalisering og øget
digital brugerbetjening.
114 § 21.31.23.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat. Sammenfatningen af opgaver blev ændret ved rammeaftale for
2013-2016.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 16 14 16 16 16 16 16
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 6,9 6,1 7,7 7,1 7,1 7,1 6,9
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... -0,2 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 7,1 6,1 7,7 7,1 7,1 7,1 6,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 4,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 4,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,8 1,5 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1
+ anskaffelser .............................................. 0,2 1,1 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,5 -0,5 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,0 0,5 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,5 1,5 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1
Bevaring af kulturarven Kunstbiblioteket skaber langvarigt forbedrede bevaringsforhold
for en udvidet del af kulturarven.
Forskning Kunstbiblioteket bidrager til at give dansk kunst- og arkitek-
turhistorie en synlig, kvalitativt højtestimeret plads i det na-
tionale og internationale kunsthistoriske forskningsmiljø.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt, 2016-pl ................................. 14,3 14,9 15,5 14,7 13,9 13,8 13,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration.......................... 3,2 3,6 3,0 3,5 3,4 3,4 3,4
1. Biblioteksservice (digitalt og analogt) 3,6 4,9 5,5 5,3 4,9 4,9 4,7
2. Bevaring af kulturarven .................... 7,0 5,8 6,4 5,5 5,2 5,1 5,0
3. Forskning........................................... 0,5 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4
§ 21.31.23. 115
Låneramme .................................................. - - 9,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 10,6 45,8 45,8 45,8 45,8
10. Almindelig virksomhed
Den almindelige virksomhed omfatter Danmarks Kunstbiblioteks biblioteksvirksomhed. Der
henvises til afsnit 3. Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
Bevillingen er forhøjet med 0,8 mio. kr. i 2016 i henhold til indgåelse af rammeaftale for
2013-2016 mellem Danmarks Kunstbibliotek og Kulturministeriet.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden omfatter kunsthistorisk og biblioteksfaglig forskning finansieret af private og
offentlige fondsmidler.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Virksomheden forventes at omfatte private og offentlige fondes eksterne støtte til institutio-
nens forskningsaktiviteter vedrørende kunst- og arkitekturhistorie samt ekstra indsatser med hen-
syn til retrokonverterings- og registreringsprojekter.
21.31.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 12,6 5,5 6,8 7,9 22,5
40. Omprioriteringsreserve, bibliote-
ker, løn
Udgift ................................................... - - 8,6 2,7 3,5 3,9 12,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 8,6 2,7 3,5 3,9 12,1
50. Omprioriteringsreserve, bibliote-
ker
Udgift ................................................... - - 4,0 2,8 3,3 4,0 10,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 4,0 2,8 3,3 4,0 10,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 3,1
I alt .................................................................................................................................. 3,1
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Afsluttende/igangværende projekter .................. - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv. ................. - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere............. - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere.............................................. - - - - - -
Forventede nye projekter .................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægter i alt ....................................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
116 § 21.31.79.
Videreførselsbeløbet forventes anvendt til universitetsbiblioteksfunktionen på Kulturministe-
riets forskningsbiblioteker i forbindelse med kommende rammeaftaler med Det Kgl. Bibliotek,
Statsbiblioteket i Aarhus og Danmarks Kunstbibliotek.
40. Omprioriteringsreserve, biblioteker, løn
Omprioriteringsreserven er reserveret til finansiering af nye initiativer vedrørende universi-
tetsbiblioteksfunktionen på Kulturministeriets forskningsbiblioteker, bl.a. i forbindelse med ram-
meaftaler. Reserven udmøntes som løn.
50. Omprioriteringsreserve, biblioteker
Omprioriteringsreserven er reserveret til finansiering af nye initiativer vedrørende universi-
tetsbiblioteksfunktionen på Kulturministeriets forskningsbiblioteker, bl.a. i forbindelse med ram-
meaftaler.
21.32. Arkiver mv.
21.32.01. Rigsarkivet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 151,0 153,2 157,0 160,8 173,8 162,2 147,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 3,4 -0,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 23,4 25,5 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2
Udgift ........................................................... 181,5 177,5 175,2 179,0 192,0 180,4 165,2
Årets resultat ............................................... -3,7 1,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 159,4 151,8 151,7 149,7 145,2 143,1 135,8
Indtægt .................................................. 2,3 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
40. Samling af Rigsarkivets lokatio-
ner i København
Udgift .................................................... 1,0 - 0,6 2,0 25,6 16,1 8,6
50. Midlertidige magasiner
Udgift .................................................... 1,6 2,7 6,3 10,7 4,6 4,6 4,2
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 13,6 13,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0
Indtægt .................................................. 15,2 13,8 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 1,3 2,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Indtægt .................................................. 1,3 2,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 4,6 7,9 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
Indtægt .................................................. 4,6 7,9 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 4,4
§ 21.32.01. 117
Rigsarkivet forventer at anvende 1,3 mio. kr. af reserveret bevilling i 2015 til skanning og
tilgængeliggørelse af dansk-vestindiske arkivalier.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Rigsarkivets (tidligere Statens Arkiver) pligter og beføjelser i forhold til administrationen,
offentligheden og forskningen er fastsat i arkivloven, jf. LB nr. 1035 af 21. august 2007. Rigs-
arkivet har afdelinger i København, Odense, Viborg, Aabenraa og Aarhus. Rigsarkivet ledes af
rigsarkivaren. Rigsarkivet skiftede 1. oktober 2014 navn fra Statens Arkiver.
Rigsarkivets opgave er ved systematiske, regelmæssige afleveringer til arkiverne af det of-
fentliges administrative papirer at sikre den permanente bevaring af det primære kildemateriale
til Danmarks historie og at stille dette materiale til rådighed for offentligheden. Derudover yder
Rigsarkivet rådgivning om tilrettelæggelsen af forvaltningens arkivsystemer.
Rigsarkivets afdeling i København varetager disse opgaver for centralforvaltningen, forsvaret
og den statslige lokalforvaltning øst for Storebælt, mens Rigsarkivets afdelinger i Odense, Viborg
og Aabenraa varetager opgaverne for den øvrige statslige lokalforvaltning. Desuden modtager alle
arkiver efter aftale arkivalier fra regioner og kommuner samt fra private institutioner og personer.
Rigsarkivets afdeling i Aarhus har til opgave at modtage arkivmateriale fra erhvervslivets
organisationer og virksomheder og fra enkeltpersoner med tilknytning til det økonomiske liv og
at stille dette materiale til rådighed for forskningen. Derudover stiller arkivet lokaler til rådighed
for Aarhus Stadsarkiv mod en årlig lejebetaling på ca. 0,7 mio. kr.
Rigsarkivets afdeling i Odense indsamler, bevarer og tilgængeliggør desuden edb-baserede
forskningsregistre navnlig inden for samfundsvidenskaberne, men i stigende grad også inden for
humanistisk og medicinsk forskning.
Ved ordning og registrering af arkivalierne og ved udarbejdelse af diverse former for vej-
ledningsmaterialer bistår Rigsarkivets historikere, samfundsforskere mv. i ind- og udland. For at
kunne varetage disse bevarings- og formidlingsopgaver påhviler der institutionen en videnskabelig
forpligtelse, hvorfor den i henhold til lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv., jf.
LB nr. 586 af 8. juli 1997, har status som forskningsinstitution.
Med henblik på at styrke interessen for Rigsarkivets samlinger af autentisk historisk kilde-
materiale kan Rigsarkivet yde tilskud til udgivelse af historisk litteratur, der i væsentlig grad
inddrager og formidler indholdet af disse samlinger. Tilskud ydes inden for en årlig ramme på
100.000 kr. Derudover kan Rigsarkivet præmiere de bedste speciale- og ph.d. afhandlinger, som
behandler historiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af omfattende
studier i institutionens samlinger. Præmiering af to til fire afhandlinger sker inden for en årlig
ramme på 60.000 kr.
Rigsarkivet er konsulent i heraldiske spørgsmål over for den offentlige forvaltning og myn-
digheder i spørgsmål om korrekt brug af statsvåben og statssymboler.
Der er indgået en rammeaftale mellem Rigsarkivet og Kulturministeriet for perioden 2013-
2016.
Der kan findes yderligere oplysninger om Rigsarkivets opgaver og virksomhed på interneta-
dressen www.sa.dk.
Virksomhedsstruktur
21.32.01. Rigsarkivet, CVR-nr. 60208212.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
118 § 21.32.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Den samlede lønsum og det samlede personaleforbrug kan forhøjes med
2/3 af de opnåede indtægter, der hidrører fra kommunernes betaling for
Rigsarkivets ydelser, jf. BEK nr. 1036 af 22. november 2004 om ve-
derlag for opbevaring af kommunale arkivalier i Rigsarkivet.
BV 2.6.5 De opnåede indtægter, der hidrører fra betaling ved rundvisninger og
ved oplysningsforbunds anvendelse af Rigsarkivets læsesale ved un-
dervisning i slægtsforskning mv., kan genanvendes til aflønning af det
vagtpersonale, hvis tilstedeværelse er en forudsætning for bl.a. oplys-
ningsforbundenes brug af læsesalene.
BV 2.6.8 Under den indtægtsdækkede virksomhed har Rigsarkivet adgang til at
indgå aftale med myndighederne om betaling for at udføre dokumenta-
tionsopgaver vedrørende arkivalier, der er i hyppig administrativ brug,
samt til at stille digitale arkivalier i hyppig brug til rådighed via internet.
Opgaver Mål
Tværgående indsatsområde: Ud-
vikling som videnscenter
-Rigsarkivet giver den offentlige og private sektor bedre
muligheder for at varetage arkivmæssige hensyn
-Rigsarkivet skaber grundlag for at højne kvaliteten af den
sundheds- og samfundsvidenskabelige forskning
Opbygning, bevaring og tilgæn-
geliggørelse af fysiske og digitale
samlinger
-Rigsarkivet bevarer den digitale arkivalske kulturarv
-Rigsarkivet gør det mere effektivt for myndigheder at afle-
vere arkivalier
-Øget anvendelse af Rigsarkivets samlinger
Vejledning og formidling -Rigsarkivet åbner for flere og bredere brugergrupper
-Kendskabet til Rigsarkivets ydelser øges
Forskning -Rigsarkivet styrker effekten af sin forskning
-Forskningens resultater udbredes til bredere dele af befolk-
ningen
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 185,5 180,5 175,4 179,0 192,0 180,4 165,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 102,5 100,3 96,7 102,1 93,3 91,9 86,2
1. Opbygning, bevaring og tilgængelig-
gørelse af fysiske og digitale samlinger 53,3 45,5 55,8 52,8 75,2 65,2 56,5
2. Vejledning og formidling ................. 23,9 28,3 17,5 18,6 18,2 18,0 17,4
3. Forskning........................................... 5,7 6,4 5,4 5,5 5,3 5,3 5,1
§ 21.32.01. 119
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 23,4 25,5 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 15,2 13,8 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 1,3 2,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 4,6 7,9 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
6. Øvrige indtægter .................................... 2,3 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 222 219 220 214 215 215 213
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 94,1 92,8 90,5 89,9 87,1 86,7 85,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 14,0 16,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 80,1 76,8 78,5 77,9 75,1 74,7 73,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 13,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 17,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 60,8 52,1 46,3 34,6 25,7 17,5 9,6
+ anskaffelser .............................................. 2,8 1,6 2,1 1,9 2,1 2,1 2,1
- afhændelse af aktiver ............................... 0,4 0,3 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 11,2 11,1 11,6 10,8 10,3 10,0 6,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 52,1 42,4 36,8 25,7 17,5 9,6 5,7
Låneramme .................................................. - - 91,1 91,1 91,1 91,1 91,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 40,4 28,2 19,2 10,5 6,3
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen dækker Rigsarkivets almindelige virksomhed.
Som følge af kommunalreformen har Rigsarkivet mod betaling overtaget papirarkivalier fra
amtskommunerne. Bevillingen er forøget med 1,6 mio. kr. (2007-pl) årligt i perioden 2007-2016
samt 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2008-2017 til dette formål. Desuden er indtægterne herfra
konverteret til en årlig bevillingsforøgelse på 2,7 mio. kr. i perioden 2013-2022. Forøgelsen
dækker de merudgifter, der må påregnes til opbevaring, registrering og forvaltning af de pågæl-
dende arkivalier.
I perioden 2009-2019 er der tilført i alt 92,1 mio. kr. (2010-pl) til at afholde udgifter til
renter og afskrivninger i forbindelse med indretning af lokaler til brug for det nye arkiv på Kal-
vebod Brygge.
Bevillingen er forhøjet med 2,0 mio. kr. fra 2015 (2015-pl). Bevilling overføres fra §
21.33.08. Kulturbevaringsplan i forbindelse med opførelse af magasin i Viborg.
Endelig er bevillingen forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 i henhold til indgåelse
af rammeaftale 2013-2016 mellem Rigsarkivet og Kulturministeriet.
120 § 21.32.01.40.
40. Samling af Rigsarkivets lokationer i København
Bevillingen er oprettet med henblik på flytningen og samlingen af Rigsarkivet og det davæ-
rende Landsarkivet for Sjællands arkiver på Kalvebod Brygge.
I perioden 2014-2027 er der tilført i alt 85,3 mio. kr. (2014-pl) til finansiering af fase II af
Rigsarkivets flytning til Kalvebod Brygge. Den tilførte bevilling modsvares af nedskrivning af
Rigsarkivets opsparing.
50. Midlertidige magasiner
Bevillingen anvendes til midlertidige magasiner mv. i tilknytning til Rigsarkivets afdelinger
i København, Viborg, Aabenraa og Odense. Bevillingen anvendes endvidere til dækning af visse
engangsudgifter i forbindelse med opførelse og ibrugtagning af nyt permanent magasin i Viborg.
Endelig anvendes bevillingen til dækning af driftsudgifter samt afskrivninger og renteudgifter i
tilknytning til førnævnte magasin.
I perioden 2014-2026 er underkontoen tilført i alt 25,5 mio. kr. til finansiering af engangs-
udgifter mv. ved indretning og indflytning i nyt magasin i Viborg. Den tilførte bevilling mod-
svares af nedskrivning af Rigsarkivets opsparing.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter følgende hovedaktiviteter:
- ordning, pakning og registrering af arkivalier fra myndighederne
- dokumentation, historiske undersøgelser samt konsulentbistand og kursusvirksomhed
- oparbejdning af digitale arkivalier
- scanning af arkivalier, fotokopiering samt fremstilling og salg af mikrofilm.
Derudover kan Rigsarkivet, som indtægtsdækket virksomhed, helt eller delvist forestå edb-rela-
terede opgaver i forskningsprojekter, foretage analyser efter brugernes specifikationer og med-
virke ved programudvikling.
Der budgetteres med et dækningsbidrag på 3,4 mio. kr. svarende til 26 pct. af omsætningen.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden omfatter især individuelle forskningsprojekter og publikationsvirksomhed.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til forskellige projekter, fortrinsvis udgivelse af historiske
publikationer, som finansieres med tilskud fra private og offentlige bidragsydere.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr.
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter .................. 2,0 - - - - -
Statslige fonds- og programmidler m.v. ................ 1,9 - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere............. - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere.............................................. 0,1 - - - - -
Forventede nye projekter .................................... - 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Indtægter i alt ....................................................... 1,5 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
§ 21.32.02. 121
21.32.02. Rigsarkivets magasiner i København (Reservationsbev.)
Ved akt. 139 af 21. juni 2007 er det tiltrådt, at der indgås en 30-årig Offentlig Privat Part-
nerskabsaftale mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen (nu Bygningsstyrelsen) og OPP Phil Arkivet
A/S om finansiering, projektering, anlæg og drift mv. af magasiner til Rigsarkivet i København.
Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg og drift mv. af magasiner med tilhørende
funktioner til Rigsarkivet. En mindre del af magasinerne vil i en årrække blive anvendt af Det
Kongelige Bibliotek. Rigsarkivet har indgået en brugeraftale med Bygningsstyrelsen.
Der er afsat en bevilling, så de årlige ydelser i forbindelse med projektet dækkes. Bevillingen
omfatter leje til OPP-selskabet for anlæg og drift af magasinerne, leje og drift til DSB vedrø-
rende stueetagen i Kalvebod Brygge 32, leje af vendeplads hos DSB samt administrationsbidrag
til Bygningsstyrelsen. Endelig er der afsat bevilling til ejendomsskat vedrørende henholdsvis
magasingrunden og stueetagen i Kalvebod Brygge 32.
Bevillingen er fra 2015 nedsat med 7,5 mio. kr. i overensstemmelse med de pt. faktiske af-
holdte ejendomsskatter. På grund af usikkerhed om de fremtidige skattebetalinger kan 2,0 mio.
kr. heraf tilbageføres, når skatternes endelige omfang kendes.
Driftsbevillingerne vil blive justeret i forbindelse med eventuel refinansiering af aktivet, hvor
staten er sikret 50 pct. af gevinsten.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 63,0 64,5 67,8 68,2 68,2 68,2 68,2
10. Husleje mv.
Udgift ................................................... 15,1 15,1 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 15,1 15,1 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
20. Administrationsbidrag mv.
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. OPP-kontrakt mv.
Udgift ................................................... 47,8 49,3 51,6 52,0 52,0 52,0 52,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 39,4 43,1 43,1 43,5 43,5 43,5 43,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,4 6,2 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,0
I alt .................................................................................................................................. 16,0
Det videreførte beløb er disponeret til udestående ejendomsskatter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
122 § 21.32.02.10.
10. Husleje mv.
Bevillingen vedrører 25 pct. af vederlaget til OPP-selskabet samt husleje for stueetagen i
Kalvebod Brygge 32. Beløbet pl-reguleres med Danmarks Statistiks nettoprisindeks, jf. akt. 139
af 21. juni 2007.
20. Administrationsbidrag mv.
Bevillingen vedrører administrationsbidrag og gebyr til Bygningsstyrelsen.
30. OPP-kontrakt mv.
Bevillingen vedrører 75 pct. af vederlaget til OPP-selskabet, ejendomsskatter vedrørende
magasingrunden, fællesudgifter, ejendomsskat vedrørende stueetagen i Kalvebod Brygge 32, leje
af vendeplads samt depositum. Beløbet vedrørende vederlaget til OPP-selskabet pl-reguleres ikke,
beløbet vedrørende leje af vendeplads pl-reguleres med Danmarks Statistiks nettoprisindeks, dog
med minimum 3 pct., hvorimod øvrige beløb reguleres efter de faktiske omkostninger, jf. akt 139
af 21. juni 2007.
21.32.07. Dansk Sprognævn (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 10,4 11,9 11,4 11,8 11,8 11,6 11,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... -0,5 0,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 4,9 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udgift ........................................................... 14,2 14,5 12,4 12,8 12,8 12,6 12,0
Årets resultat ............................................... 0,7 -0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 11,2 13,8 11,9 12,3 12,3 12,1 11,5
Indtægt .................................................. 2,0 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 0,4 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 0,4 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,6 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 2,6 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ifølge lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn, med senere ændringer, har Dansk
Sprognævn til opgave at følge det danske sprogs udvikling, bl.a. ved indsamling af nye ord og
ordanvendelser. Nævnet har endvidere til opgave at fastlægge den danske retskrivning og at give
myndighederne og offentligheden råd og oplysninger om det danske sprog. Nævnet redigerer og
udgiver den officielle danske retskrivningsordbog, hvori den retskrivning, nævnet har fastlagt,
offentliggøres. Siden 1999 har den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen været gratis tilgæn-
gelig på Sprognævnets hjemmeside. Siden 2010 har den desuden været gratis tilgængelig som
applikation til de fleste mobiltelefoner og siden 2011 også på ordbogsforlagenes ordbogsportaler.
Der foretages samlet set ca. 42 mio. søgninger om året i de forskellige online-udgaver af ordbo-
gen.
§ 21.32.07. 123
Nævnet udgiver desuden bladet Nyt fra Sprognævnet, der udkommer med fire numre årligt,
samt det videnskabelige sprogtidsskrift Nydanske Sprogstudier. Ca. 3.000 virksomheder, institu-
tioner og enkeltpersoner abonnerer på nævnets publikationer.
Nævnet har endvidere delvist ansvaret for redaktionen af hjemmesiden sproget.dk. Fra 2015
sekretariatsbetjenes Dansk Tegnsprogsråd hos Dansk Sprognævn. Dansk Tegnsprogsråd er et
selvstændigt råd, som har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med
at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.
Bevillingen er forøget med 1,0 mio. kr. til Sprognævnets sekretariatetsfunktion.
Der kan findes yderligere oplysninger om Dansk Sprognævns opgaver og virksomhed på
www.dsn.dk.
Virksomhedsstruktur
21.32.07. Dansk Sprognævn, CVR-nr. 59190628.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Nævnet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med ind-
tægter fra salg af Retskrivningsordbogen og bladet "Nyt fra Sprog-
nævnet".
Opgaver Mål
Rådgivning og oplysning om
dansk
Sprognævnet
-øger antallet af brugere af nævnets ydelser
-udvikler rådgivningstilbud til særlige brugergrupper i ud-
dannelsessektoren og i den offentlige forvaltning
Normering af retskrivning Sprognævnet
-leverer årlige opdateringer i Retskrivningsordbogen
-udbygger det empiriske grundlag for at følge udviklingen i
skriftsproget
-undersøger hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprog-
teknologiske applikationer som f.eks. stavekontroller og dik-
teringsværktøjer
Forskning Sprognævn
-leverer fortsat forskning på internationalt niveau inden for
nævnets kerneområde: ordforråd, grammatik, retskrivning og
skriftsprogets udvikling
-tilvejebringe ny viden om dannelse af nye ord, ordanven-
delser og udtryksformer.
-skaber nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug
i den digitale offentlige kommunikation
124 § 21.32.07.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Dansk Sprognævn havde i perioden 2009-2013 opgaven som nordisk sprogkoordinator, bevillingen indgår
i regnskabstallene for 2013. Fra 2015 varetager Dansk Sprognævn sekretariatetsfunktionen for Dansk Tegnsprog. Til op-
gaven følger en bevilling på 1,0 mio. kr., som er fordelt med 0,5 mio. kr. til løn og 0,5 mio. kr. til dækning af øvrige
driftsomkostninger.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,9 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 0,4 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,6 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 2,0 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 16 15 16 16 16 16 15
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 7,7 7,9 6,8 7,3 7,3 7,1 6,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,0 0,6 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 6,7 7,3 6,5 6,9 6,9 6,7 6,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - -0,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,5 9,7 11,0 12,4 11,5 10,7 9,9
+ anskaffelser .............................................. 0,8 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 7,8 2,0 - - - - -
Sekretariatsbetjening af Dansk
Tegnsprogsråd
Sprognævn
-skaber hensigtsmæssige rammer for aktiviteterne i tegn-
sprogsrådet
-afsøger mulighederne for videndeling af synergi i forbin-
delse med rådgivning og oplysning om henholdsvis dansk og
dansk tegnsprog
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 14,4 14,8 14,7 12,8 12,8 12,6 12,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 5,1 7,0 6,1 5,0 5,0 4,8 4,7
1. Rådgivning og oplysning om dansk 5,0 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 2,6
2. Normering af retskrivning ............... 2,0 2,5 2,5 2,0 2,0 2,0 1,7
3. Forskning ......................................... 2,3 2,5 2,4 2,1 2,1 2,1 2,0
4. Sekretariatetsbetjening af Dansk
Tegnsprogsråd .................................. 0,0 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
§ 21.32.07. 125
- afskrivninger ............................................. 0,4 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 9,7 10,9 10,2 11,5 10,7 9,9 9,1
Låneramme .................................................. - - 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 81,0 91,3 84,9 78,6 72,2
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Dansk Sprognævns almindelige virksomhed. Der henvises til afsnit 3.
Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
Der er overført 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016 til dækning af forøgede ejendoms-
omkostninger efter indflytning i det tidligere radiohus. Bevillingen er overført fra § 21.11.79.
Reserver og budgetregulering.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter:
- specielt tilrettelagte kurser og foredrag for virksomheder og institutioner som supplement til
den ordinære virksomhed
- konsulentbistand til udvikling af sprogprojekter og sprogpolitikker samt gennemførelse af
undersøgelser, udredninger mv.
Der er budgetteret med et dækningsbidrag på ca. 10.000 kr. svarende til 20 pct. af den sam-
lede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Dansk Sprognævn udfører tilskudsfinansieret forsknings- og udviklingsarbejde inden for
dansk sprog med resultat i udgivelse af publikationer.
Bemærkninger: Nævnet modtager offentlige forskningsmidler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Underkontoen omfatter aktiviteter, der finansieres af fonde og udlodningsmidler.
21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv.
Området omfatter museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, LB nr. 970 af 28. august
2014 og dele af lov om naturbeskyttelse, jf. LB nr. 951 af 3. juli 2013 med senere ændringer.
Museumslovens § 32 om national indemnity finder anvendelse på alle de danske museer og
udstillingssteder, der specielt er godkendt til at vise større officielle danske eller udenlandske
udstillinger.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter .................. 0,5 0,3 - - - -
Statslige fonds- og programmidler m.v. ................ - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere............. - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere.............................................. - - - - - -
Forventede nye projekter .................................... - - 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægter i alt ....................................................... 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
126 § 21.33.03.
21.33.03. Danefægodtgørelse (Lovbunden)
Hovedkontoen administreres af Nationalmuseet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 3,2 1,3 2,8 2,8 2,8 2,8
10. Danefægodtgørelse
Udgift ................................................... 1,2 3,2 1,3 2,8 2,8 2,8 2,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 1,2 3,2 - 2,8 2,8 2,8 2,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,3 - - - -
10. Danefægodtgørelse
Af bevillingen ydes godtgørelse til findere af danefæ, jf. § 30 i museumsloven, jf. LB nr. 358
af 8. april 2014.
21.33.06. Markskadeerstatninger mv. (Lovbunden)
I henhold til museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, kan ydes erstatninger for mark-
skader i forbindelse med gennemførelse af arkæologiske undersøgelser.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
10. Markskadeerstatninger mv.
Udgift ................................................... 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,3 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,1 - - - - -
10. Markskadeerstatninger mv.
Af bevillingen kan Kulturstyrelsen yde erstatning til private jordbrugsejere til driftstab som
følge af arkæologiske undersøgelser.
21.33.08. Kulturbevaringsplan (Reservationsbev.)
Bevillingen udmøntes til Kulturministeriets kulturbevarende institutioner til henholdsvis fy-
siske og elektroniske kulturbevaringsformål, bl.a. til udgifter i forbindelse med etableringen af
fællesmagasin for Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 10,4 10,4 10,4 10,3 10,1
10. Kulturbevaringsplan
Udgift ................................................... - - 10,4 10,4 10,4 10,3 10,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 10,4 10,4 10,4 10,3 10,1
§ 21.33.08. 127
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,2
I alt .................................................................................................................................. 2,2
10. Kulturbevaringsplan
Bevillingen anvendes til Kulturministeriets kulturbevarende institutioner. Af bevillingen ud-
møntes midler til forskellige formål.
21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger
(Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 3,7 3,7 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3
Indtægt ......................................................... 0,5 0,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Udgift ........................................................... 4,2 4,1 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1
Årets resultat ............................................... - -0,4 - - - - -
10. Drift og istandsættelse af frede-
de og bevaringsværdige bygnin-
ger
Udgift .................................................... 4,2 4,1 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1
Indtægt .................................................. 0,5 0,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til § 16 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. LB
nr. 970 af 28. august 2014, kan Kulturstyrelsen til løsning af særlige frednings- og bevaringsop-
gaver forvalte og istandsætte fast ejendom. Kontoen omfatter drifts- og istandsættelsesudgifter,
driftsindtægter af ejendomme overtaget den 1. december 1997 ved nedlæggelse af Statens Byg-
ningsfredningsfond samt eventuelle fremtidige ejendomserhvervelser, jf. § 21.33.74. Køb og salg
af fredede og bevaringsværdige bygninger.
For øjeblikket ejer Kulturstyrelsen herregården Salling Østergaard ved Limfjorden og Bra-
hetrolleborg Vandmølle.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 21.11.11. Kulturstyrelsen, CVR-nr. 26489865.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 21.33.09. Drift og istandsættelse
af fredede og bevaringsværdige bygninger, § 21.33.12. Fredede og be-
varingsværdige bygninger og § 21.33.74. Køb og salg af fredede og
bevaringsværdige bygninger.
128 § 21.33.09.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,5 0,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
6. Øvrige indtægter .................................... 0,5 0,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
10. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger
Af bevillingen kan afholdes udgifter i forbindelse med Kulturstyrelsens administration af drift
og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger.
21.33.11. Nationalmuseet (tekstanm. 195) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 228,9 241,1 224,1 216,3 215,0 213,6 209,1
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 0,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 134,8 129,9 115,0 115,0 115,0 115,0 115,0
Udgift ........................................................... 356,3 374,0 339,1 331,3 330,0 328,6 324,1
Årets resultat ............................................... 8,2 -2,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 247,4 271,5 237,5 230,7 229,5 228,3 224,3
Indtægt .................................................. 51,2 55,0 39,8 39,8 39,8 39,8 39,8
20. Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet
Udgift .................................................... 29,2 30,3 30,2 29,2 29,1 28,9 28,4
Indtægt .................................................. 3,6 1,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
Opgaver Mål
Drift og istandsættelse af fredede
og bevaringsværdige bygninger
Målet er at sikre fredede bygninger, hvis fredningsværdier
er truet. Dette sker ved i helt specielle tilfælde at købe byg-
ninger, restaurere dem og derefter sælge dem i henhold til §
16 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. LB nr. 970 af 28. august 2014.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 4,3 4,2 4,4 4,2 4,2 4,1 4,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration.......................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0
1. Myndighedsudøvelse......................... 4,3 4,2 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1
§ 21.33.11. 129
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 20,9 21,6 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2
Indtægt .................................................. 21,2 22,5 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 27,9 32,0 28,2 28,2 28,2 28,2 28,2
Indtægt .................................................. 27,9 32,0 28,2 28,2 28,2 28,2 28,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 30,8 18,6 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0
Indtægt .................................................. 30,8 18,6 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,5
Den reserverede bevilling på 1,5 mio. kr. er øremærket med 1,1 mio. kr. til Serampore-pro-
jektet, hvor nationalmuseet i samarbejde med Realdania restaurerer danske fortidsminder i Indien,
og 0,4 mio. kr. til projektet Det Digitale Frihedsmuseum, som er et projekt under Nationalmuseet,
der skal understøtte forskning og formidling af frihedskampen, indtil der står et nyt Frihedsmu-
seum i 2018.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Museets virke er overordnet
fastsat i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, i forlængelse af hvilken Nationalmuseet
skal tilgængeliggøre, formidle, bevare og forske i kulturarven med henblik på at give brugerne
indsigt i og oplevelser af kulturarven nu og i fremtiden.
Der er endvidere fastlagt retningslinjer for museets forskning i lov nr. 224 af 27. marts 1996
om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv. Museet varetager kirkeantikvariske opgaver i
henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. LB nr. 77 af 2. februar 2009.
Nationalmuseets likviditetsområder består af hovedkontiene § 21.33.03. Danefægodtgørelser,
§ 21.33.11. Nationalmuseet samt § 21.33.73. Nationalmuseet, anlæg. I relation til nationalejendom
opføres anlægsaktiviteter særskilt under hovedkonto § 21.33.73. Nationalmuseet, anlæg.
Der kan findes yderligere oplysninger om Nationalmuseets opgaver og virksomhed på
www.natmus.dk.
Virksomhedsstruktur
21.33.11. Nationalmuseet, CVR-nr. 22139118.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Nationalmuseet er bemyndiget til at forudbetale for bøger og tids-
skrifter, som leveres til museets biblioteker på et senere tidspunkt, og
således at forudbetalingerne konteres på de respektive driftskonti.
Museet er endvidere bemyndiget til at indgå aftaler om afdragsvise
betalinger over flere finansår i forbindelse med indkøb af større bog-
samlinger.
130 § 21.33.11.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
BV 2.3.1.2 Nationalmuseet har bl.a. i Mølleådalen et antal lejeboliger. I forbin-
delse med administration af offentlige ventelister til disse boliger op-
kræver museet betaling herfor på linje med almennyttige boligselska-
ber.
BV 2.6.5 Nationalmuseet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse
med indtægter fra skoletjenesten, særudstillingsvirksomhed og andre
arrangementer.
BV 2.6.12 Nationalmuseet kan indgå lejekontrakter med NaturErhvervstyrelsen
og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for ejendommen Søkvæst-
huset og visse fjernmagasiner.
Opgaver Mål
Formidling Nationalmuseet vil i dialog med et endnu bredere publikum
og styrke læring og oplevelser for alle aldersgrupper.
Nationalmuseet vil som hovedmuseum bidrage til styrkelsen
af kvalitet og vidensopbygning vedr. formidling i det sam-
lede danske museumsvæsen.
Bevaring af kulturarven Museets genstande sikres bedre for fremtidens formidling
og forskning.
Nationalmuseet vil styrke den præventive bevaringsindsats
på en miljømæssigt bæredygtig måde.
Nationalmuseet ønsker som hovedmuseum at forbedre be-
varingen af kulturarven i det samlede museumsvæsen.
Forskning Nationalmuseet vil opretholde en relevant forskningsindsats
på højt internationalt niveau for at udvikle ny viden om
kulturhistorien og bevaringen af kulturarven.
Nationalmuseet vil som hovedmuseum bidrage til styrkelse
af kvaliteten af forskningen i det samlede museumsvæsen.
Mio. kr., 2016-pl R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ......................................... 363,4 379,7 342,6 331,3 330,0 328,6 324,1
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration................
70,3 63,1 67,4 54,4 54,1 53,9 50,5
1. Formidling ................................... 118,7 135,5 89,0 117,8 117,4 116,9 116,4
2. Bevaring af kulturarven............... 110,9 110,4 117,4 97,7 97,3 96,9 96,5
3 Forskning .................................... 63,5 70,7 68,8 61,4 61,2 60,9 60,7
§ 21.33.11. 131
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 134,8 129,9 115,0 115,0 115,0 115,0 115,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 21,2 22,5 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 27,9 32,0 28,2 28,2 28,2 28,2 28,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 30,8 18,6 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0
6. Øvrige indtægter .................................... 54,8 56,8 43,6 43,6 43,6 43,6 43,6
Bemærkninger: Øvrige indtægter dækker over budgetterede indtægter fra salg af varer samt for en mindre del andre
driftsindtægter. Der budgetteres med et uændret indtægtsniveau i F- og BO-årene i forhold til tidligere år.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 454 485 479 486 486 486 486
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 199,6 205,8 208,4 202,7 201,9 201,0 197,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 40,2 35,9 39,9 38,0 38,0 38,0 38,0
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 159,4 169,9 168,5 164,7 163,9 163,0 159,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 6,0 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 12,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 18,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 151,1 168,9 126,7 127,4 124,0 120,6 117,2
+ anskaffelser .............................................. 23,7 4,3 2,7 3,8 3,8 3,8 3,8
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,9 6,3 0,5 - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 2,0 60,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 2,1 -3,4 6,1 7,2 7,2 7,2 7,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 168,9 122,9 123,8 124,0 120,6 117,2 113,8
Donationer ................................................... - - - 13,5 13,5 13,5 13,5
Låneramme .................................................. - - 219,6 217,6 217,6 217,6 217,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 56,4 57,0 55,4 53,9 52,3
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen vedrører Nationalmuseets almindelige virksomhed.
Nationalmuseet oppebærer indtægter vedrørende skoletjenesten og udlejning af lokaler mm.
I forbindelse med Musikhistorisk Museums indflytning i det tidligere radiohus på Frederiks-
berg er bevillingen forhøjet med 1,5 mio. kr. i perioden 2011-2020 og 1,0 mio. kr. i perioden
2021-2029. Musikhistorisk Museums hidtidige lokaler er som led i dette indskudt i Statens
Ejendomssalg A/S.
Nationalmuseet samarbejder med en række andre kulturinstitutioner og Styrelsen for Slotte
og Kulturejendomme omkring opførelsen af et nyt magasinbyggeri. Byggeriet finansieres bl.a.
ved frasalg af ministeriets eksisterende ejendomme samt omlægning af eksisterende anlægsbe-
villing.
Nationalmuseet indgår som et af landets hovedmuseer i en række nationale og internationale
samarbejdsrelationer, som bl.a. varetages via medlemskaber af en række bestyrelser mv. Med-
132 § 21.33.11.10.
lemskaberne omfatter Organisationen Danske Museer, International Council of Museums, Det
Danske Institut i Athen m.fl. Udgifterne til disse aktiviteter finansieres af den ordinære bevilling.
Nationalmuseet driver i forbindelse med museets udstillingsadresser museumsbutikker og har
i forbindelse med formidlingsaktiviteter en række mindre indtægtsgivende aktiviteter og salgs-
boder, herunder opkræves der betaling for deltagelse i guidede ture, og ved særarrangementer og
konferencer med forskellige historiske, kulturelle eller museumsfaglige temaer.
20. Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet
Bevillingen omfatter Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet. De to kulturhistoriske museer har til
opgave at belyse det danske forsvars historie. Museerne råder desuden over en international vå-
bensamling, der viser våbnenes udvikling fra krudtets indførelse i midten af 1300-tallet til i dag.
De to museer har dokumentationsforpligtelsen for det danske forsvar, herunder totalforsvaret.
Enheden samarbejder med bl.a. offentlige instanser, private foreninger mv., hvis formål har-
monerer med enhedens formål.
Bevillingen er forøget med 0,8 mio. kr. fra 2014 og frem som følge af aftalen om afhændelse
af Flyvestation Værløse, hvor enheden overtager to hangarer fra Forsvaret. Bevillingen overføres
fra § 12.23.15. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse.
I forbindelse med fusionen mellem Nationalmuseet og Statens Forsvarshistoriske Museum
er der endvidere fra § 21.11.79. Reserver og budgetregulering, overført 2,3 mio. kr. i hvert af
årene 2014 og 2015 og 1,3 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017. Bevillingen vedrører ramme-
aftalemidler og kompensation for gratis adgang.
Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet oppebærer indtægter for udlejning af lokaler mv.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter opgaver for fremmede rekvirenter i forlængelse af Nationalmuseets
virksomhed. Opgaverne der udføres vedrører konserverings-, analyse og konsulentvirksomhed.
For så vidt angår konserveringsvirksomheden, omfatter virksomheden konserverings- og re-
staureringsopgaver for kirker, andre museer i ind- og udland samt private.
For så vidt angår analysevirksomheden, omfatter virksomheden konserveringsmæssige og
naturvidenskabelige analyser for kirker, andre museer i ind- og udland samt private, herunder i
forlængelse af arkæologiske udgravninger.
For så vidt angår konsulentvirksomheden, omfatter virksomheden rådgivning af kirker, andre
museer i ind- og udland samt private. Nationalmuseet rådgiver om bygningsklima og analyse-
metoder mv.
For den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres med et aktivitetsomfang på ca. 34.000 ti-
mer svarende til en omsætning på ca. 18,2 mio. kr.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Nationalmuseet modtager gaver og tilskud fra private og offentlige fonde mv. til forskning,
der omfatter følgende fagområder: Forhistorisk og klassisk arkæologi og ægyptologi, marinar-
kæologi, middelalderens og renæssancens arkæologi, historie og kultur, numismatik, nyere tids
kulturhistorie og etnologi, militær- og søfartshistorie, etnografi og antropologi, arktisk forskning,
herunder Grønlandsforskning, miljøarkæologi og materialeforskning.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed
Mio. kr. R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter........... 43,7 11,8 11,8 11,8 11,8 11,8
Statslige fonds- og programmidler mv........... 5,9 5,9 3,0 3,0 3,0 3,0
EU og andre internationale tilskudsgivere ..... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Øvrige tilskudsgivere ...................................... 37,0 19,5 8,0 8,0 8,0 8,0
Forventede nye projekter ............................. 0,0 2,0 16,4 16,4 16,4 16,4
Indtægter i alt................................................ 43,7 28,2 28,2 28,2 28,2 28,2
§ 21.33.11.97. 133
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Nationalmuseet modtager gaver og tilskud fra private fonde mv. først og fremmest til forsk-
ningsprojekter, desuden til formidlingsarbejde, særudstillinger, udgivelse af bøger, publikationer,
erhvervelse af genstande til samlingerne mv.
Fra 2012-2018 finansieres forskning i og restaurering af fortidsminder i Serampore i Indien
med 22 mio. kr. fra Realdania og 4 mio. kr. fra Kulturministeriet. Bikubenfonden har givet 7,2
mio. kr. til en fortsættelse af Jellingprojektet til og med 2016.
21.33.12. Fredede og bevaringsværdige bygninger (tekstanm. 187 og 193) (Reser-
vationsbev.)
I henhold til § 16 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. LB
nr. 970 af 28. august 2014, kan Kulturstyrelsen bl.a. yde støtte til bygningsarbejder på fredede
bygninger og bygninger, som, kulturministeren beslutter, er bevaringsværdige, sagkyndig bistand
og projektudarbejdelse mv. vedrørende bygninger, der er indstillet til fredning, samt sikring af
inventar i fredede og bevaringsværdige bygninger.
Endvidere kan information og øvrige initiativer, der kan fremme ordningens formål, afholdes
inden for bevillingsrammen.
Støtten kan ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.
Tilskudsordningen tilføres midler i form af renter og afdrag fra ydede lån til ejere af fredede
og bevaringsværdige bygninger.
Bevillingen kan anvendes i forbindelse med Kulturstyrelsens berigtigelse af ulovlige forhold
i henhold til § 33, stk. 3, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf.
LB nr. 970 af 28. august 2014, samt til Kulturstyrelsens afhjælpning af mangler, der frembyder
fare for bygningens opretholdelse i henhold til samme lovs § 33, stk. 4.
Statens Administration administrerer låneordningen. Udgiftsbevillingen tilføres årligt 8,0 mio.
kr., svarende til det årlige provenu af forventede afdrag og renter på ydede lån til ejere af fredede
og bevaringsværdige bygninger. Beløbene betales til Statens Administration. De betalte afdrag
på lån regnskabsføres på finanslovens § 21. Kulturministeriet, og renterne regnskabsføres på §
37. Renter. Forskellen mellem årets faktiske indbetalinger og den oprindelige budgettering på 8,0
mio. kr. reguleres på det efterfølgende års forslag til lov om tillægsbevilling på Kulturstyrelsens
foranledning.
Under støtteordningen hører et materialedepot. I forbindelse med nedrivning af ældre byg-
ninger kan der opkøbes materialer, som genanvendes i forbindelse med istandsættelses-arbejder,
hvor materialerne gives som støtte, jf. § 16, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer, jf. LB nr. 970 af 28. august 2014.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 21.33.09. Drift og istandsættelse
af fredede og bevaringsværdige bygninger, § 21.33.12. Fredede og
bevaringsværdige bygninger og § 21.33.74. Køb og salg af fredede og
bevaringsværdige bygninger.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
134 § 21.33.12.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 46,3 36,7 39,0 39,3 39,3 39,3 39,3
Indtægtsbevilling ......................................... 3,7 1,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Fredede og bevaringsværdige
bygninger
Udgift ................................................... 49,2 36,7 39,0 39,3 39,3 39,3 39,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,8 1,8 1,8 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 43,0 35,1 29,2 31,3 31,3 31,3 31,3
54. Statslige udlån, tilgang ................. 4,3 -0,1 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
Indtægt ................................................ 3,7 1,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
11. Salg af varer .................................. - 0,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... - 0,0 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 0,0 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,7 1,4 - - - - -
20. Restaurering af fredede herre-
gårde
Udgift ................................................... -2,9 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,9 - - - - - -
10. Fredede og bevaringsværdige bygninger
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Ad 3. I det samlede tilskudsbeløb er medregnet genanvendte midler i form af bortfald og ekstraordinære
renter og afdrag.
Indtægter på § 21.33.12.10.21. bruges til diverse driftsindtægter i form af renteindtægter,
udlodningsmidler eller lignende.
21.33.17. Dansk Landbrugsmuseum (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 13,0 12,7 12,7 11,8 11,7 11,7 11,4
Indtægt ......................................................... 5,9 9,3 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
Udgift ........................................................... 18,9 22,0 17,3 16,4 16,3 16,3 16,0
Årets resultat ............................................... 0,0 0,0 - - - - -
2016-pl R
2010
R
2011
R
2112
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
1.Antal ansøgte tilskud ........................... 219 250 303 381 417 - - - - -
2.Antal tilskudsmodtagere ...................... 210 238 295 378 403 - - - - -
3.Samlet tilskudsbeløb (mio. kr.) ........... 38,0 29,5 50,6 50,5 37,4 39,5 39,3 39,3 39,3 39,3
4.Tilskud pr. modtager i gennemsnit
(1000 kr.).............................................. 180,8 123,8 171,6
133,5 92,7 - - - - -
§ 21.33.17. 135
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 16,3 16,7 15,7 14,8 14,7 14,7 14,4
Indtægt .................................................. 3,3 4,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,6 5,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Indtægt .................................................. 2,6 5,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Dansk Landbrugsmuseum er statens landsdækkende specialmuseum inden for sit fagområde.
Museet har, jf. museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, til opgave at indsamle, registrere,
bevare, forske og formidle genstande og materiale til belysning af dansk landbrugs historie fra
landbrugets opståen til i dag.
Der kan findes yderligere oplysninger om Dansk Landbrugsmuseums opgaver og virksomhed
på www.gl-estrup.dk.
Virksomhedsstruktur
21.33.17. Dansk Landbrugsmuseum, CVR-nr. 82269118.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Museet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med sær-
udstillingsvirksomhed og andre særarrangementer.
Opgaver Mål
Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven
- At skabe større indsigt og bedre sammenhæng i landbrugs-
historien for brugeren ved tidssvarende udstillinger.
- At øge oplevelsen og forståelsen af museets store redskaber
og maskiner fra det moderne landbrug gennem en forbedret
formidling.
- At forbedre indsigt, skabe oplevelser og påvirke til sundhed
ved aktiv brugerinddragelse på måltidsområdet.
Bevaring af kulturarven - At opretholde veldokumenterede og velbevarede samlinger.
- At udvikle samlinger som dækker museets arbejdsområder
gennem målrettet indsamling og kassation.
Forskning - At levere historisk perspektiv på madens og måltidets kul-
turhistorie.
- At bidrage med ny kulturhistorisk viden inden for den le-
vende kulturarv.
136 § 21.33.17.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,9 9,3 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,6 5,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
6. Øvrige indtægter .................................... 3,3 4,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 23 27 23 23 23 23 23
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 7,7 9,9 7,2 6,4 6,3 6,3 6,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,5 3,3 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 6,2 6,6 7,2 6,4 6,3 6,3 6,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 55,9 54,9 55,1 56,2 57,1 56,0 54,9
+ anskaffelser .............................................. 4,0 0,8 1,0 3,0 1,0 1,0 1,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -2,9 0,3 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,4 0,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,7 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 54,9 53,4 54,0 57,1 56,0 54,9 53,8
Donationer ................................................... - - 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5
Låneramme .................................................. - - 67,1 67,1 67,1 67,1 67,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 80,5 85,1 83,5 81,8 80,2
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr., 2016-pl 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgifter i alt ............................................. 19,2 22,2 17,4 16,4 16,3 16,3 16,0
0.
Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration................................
10,0 9,8 9,6 9,0 8,9 9,0 8,7
1.
Tilgængeliggørelse og formidling af
kulturarven..........................................
6,1 7,0 5,9 5,5 5,5 5,4 5,4
2. Bevaring af kulturarven ..................... 1,4 1,6 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7
3. Forskning............................................ 1,7 3,8 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
§ 21.33.17.10. 137
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen vedrører Dans Landbrugsmuseums almindelige virksomhed.
Dansk Landbrugsmuseum driver butiksvirksomhed. Det forudsættes, at museumsbutikken
økonomisk skal hvile i sig selv, og at butikkens priser fastsættes således, at konkurrerende virk-
somheder ikke påføres urimelig konkurrence.
Dansk Landbrugsmuseum oppebærer indtægter for udlejning af lokaler m.m.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Dansk Landbrugsmuseum modtager gaver og tilskud fra private og offentlige fonde til
forskning.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Dansk Landbrugsmuseum modtager gaver og tilskud fra samarbejdspartnere, private og of-
fentlige fonde mv. til erhvervelse af genstande til samlingerne, særudstillinger, formidlingsarbejde
og særlige arrangementer i forbindelse hermed samt udgivelse af bøger og publikationer mv.
21.33.19. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 9,5 11,5 9,3 8,5 8,5 8,5 8,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,0 0,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,9 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udgift ........................................................... 10,5 12,1 10,3 9,5 9,5 9,5 9,2
Årets resultat ............................................... 0,0 0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 10,3 12,0 10,0 9,2 9,2 9,2 8,9
Indtægt .................................................. 0,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
20. Særudstillingsvirksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2013
B
2014
F
2015
BO1
2016
BO2
2017
BO3
2018
Afsluttende/igangværende projekter........... - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv........... - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere ..... - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere ...................................... - - - - - -
Forventede nye projekter ............................. - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægter i alt................................................ - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
138 § 21.33.19.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er statens landsdækkende specialmuseum inden for sine
fagområder. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle genstande
og andre vidnesbyrd, der belyser dansk naturforvaltnings, især jagtens og skovbrugets natur- og
kulturhistorie, fortrinsvis fra istid til nutid, jf. lov nr. 1391 af 23. december 2012 om ændring af
museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014. Museets samlinger skal inden for dets emneområde
være repræsentative.
Der kan findes yderligere oplysninger om Jagt- og Skovbrugsmuseets opgaver og virksomhed
på www.jagtskov.dk.
Virksomhedsstruktur
21.33.19. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, CVR-nr. 70946912.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Museet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med sær-
udstillingsvirksomhed og andre særarrangementer.
Opgaver Mål
Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven
At bidrage til at formidle det danske samfunds historie via
udlån, udstillinger, omvisninger, aktiviteter, undervisning og
rådgivning.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum vil:
- skabe bedre udstillinger
Bevaring af kulturarven At bidrage til kulturarvens bevaring ved at opbygge og op-
retholde samlinger, der registreres, konserveres og sikres mod
nedbrydning, tyveri og hærværk.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum vil:
- opretholde og bevare egne samlinger
Forskning At medvirke til at skabe ny viden, indsigt og erkendelse om
det danske samfunds historie.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum vil:
- fastholde og uddybe sin viden.
§ 21.33.19. 139
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,9 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,7 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 13 13 13 13 13 13 13
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5,5 5,2 5,8 5,5 5,5 5,5 5,3
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,2 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5,3 5,2 5,7 5,4 5,4 5,4 5,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 20,8 20,7 20,6 20,5 20,4 20,3 20,2
+ anskaffelser .............................................. 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
- afskrivninger ............................................. 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 20,7 20,5 20,5 20,4 20,3 20,2 20,1
Donationer ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Låneramme .................................................. - - 23,9 23,9 23,9 23,9 23,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 85,8 85,4 84,9 84,5 84,1
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 10,7 12,3 10,3 9,5 9,5 9,5 9,2
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .................
5,2 7,6 5,1 5,0 5,0 5,0 4,8
1. Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven ................................
3,1 2,8 3,4 2,3 2,3 2,3 2,2
2. Bevaring af kulturarven ................ 2,2 1,7 1,6 2,1 2,1 2,1 2,1
3. Forskning....................................... 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
140 § 21.33.19.10.
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Jagt- og Skovbrugsmuseets almindelige virksomhed. Der henvises til
afsnit 3. Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum driver butiksvirksomhed. Det forudsættes, at museums-
butikken økonomisk hviler i sig selv, og at dens priser fastsættes, således at konkurrerende virk-
somheder ikke påføres urimelig konkurrence.
20. Særudstillingsvirksomhed
Virksomheden omfatter Jagt- og Skovbrugsmuseets særudstillingsvirksomhed.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter de dele af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseets
konserveringsvirksomhed, som udføres for fremmede rekvirenter, og hvor de dermed forbundne
udgifter afholdes af de pågældende rekvirenter.
Konserveringsvirksomheden omfatter restaureringsopgaver af en række naturhistoriske gen-
stande med særlig kulturhistorisk værdi.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Under denne konto finansieres den tilskudsfinansierede drift af museets udstillinger mv.
21.33.21. Statens Museum for Kunst (tekstanm. 195) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 79,6 81,7 81,7 80,1 68,0 65,5 64,7
Indtægt ......................................................... 51,9 54,5 13,2 13,2 24,4 24,4 24,4
Udgift ........................................................... 133,8 136,5 94,9 93,3 92,4 89,9 89,1
Årets resultat ............................................... -2,3 -0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 91,9 94,1 89,2 87,6 86,8 84,3 83,5
Indtægt .................................................. 11,9 14,4 9,3 9,3 20,5 20,5 20,5
40. Ejendommen Vestindisk Pakhus
Udgift .................................................... 2,4 2,9 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1
Indtægt .................................................. 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 8,7 5,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 8,7 5,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 30,8 32,8 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Indtægt .................................................. 30,8 32,8 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
98. Parkmuseerne
Udgift .................................................... - 1,7 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Indtægt .................................................. - 1,7 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Statens Museum for Kunst er i henhold til museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014,
Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museet har til opgave - gennem indsamling, registre-
ring, bevaring, forskning og formidling - at belyse den danske og udenlandske billedkunst, for-
trinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300.
§ 21.33.21. 141
For den danske kunsts vedkommende skal Statens Museum for Kunst anlægge og opretholde
repræsentative samlinger. Museet skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved deltagelse i
internationalt samarbejde. Museets samlinger danner grundlag for forskning og for museets al-
ment oplysende virksomhed.
Museet er omfattet af lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker,
museer mv.
Der er indgået en rammeaftale mellem Kulturministeriet og Statens Museum for Kunst for
perioden 2014-2017.
Der kan findes yderligere oplysninger om Statens Museum for Kunsts opgaver og virksomhed
på www.smk.dk.
Virksomhedsstruktur
21.33.21. Statens Museum for Kunst, CVR-nr. 63310417.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Museet har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med sær-
udstillingsvirksomhed og andre særarrangementer.
Opgaver Mål
Tilgængeliggørelse og formid-
ling af kulturarven
- Inspirere til kreativitet ved at bidrage til at børns, unges
og voksnes talent for og evne til at betragte, reflektere og
udtrykke sig kreativt styrkes.
- Øge adgangen og kendskabet til samt brugen af den bil-
ledkunstneriske kulturarv.
- SMK vil som hovedmuseum fastholde og synliggøre mu-
seet som laboratorium for udstillingsdesign ved i samar-
bejder og partnerskaber at dele viden og erfaringer med
andre museer og institutioner.
- Synliggøre og aktivere samlingerne i såvel kendte som nye
sammenhænge.
Bevaring af kulturarven - Fastholde omfanget og kvaliteten af bevaringsindsatsen
inden for alle samlingsområder.
- Øge forståelsen for og formidlingen af vor kulturarvs sår-
barhed og forgængelighed bl.a. ved arbejdet i CATS.
Forskning - Bidrage til at udvikle Danmark som førende europæisk vi-
denssamfund ved at synliggøre og kvalificere SMK's og
danske kunstmuseers forskning.
- Generere nye erkendelser og oplevelser på højt fagligt ni-
veau med relevans for den enkelte og fællesskabet.
142 § 21.33.21.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 51,9 54,5 13,2 13,2 24,4 24,4 24,4
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 8,7 5,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 30,8 34,4 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7
6. Øvrige indtægter .................................... 11,4 14,1 8,9 8,9 20,2 20,2 20,2
Bemærkninger: Statens Museum for Kunst udfører i meget begrænset omfang særlige konserveringsopgaver af kompli-
ceret art. Prisfastsættelsen sker efter princippet om fuld dækning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger, der er for-
bundet med virksomheden.
Øvrige indtægter vedrører billetsalg, forpagtningsafgift fra café og boghandel, indtægter fra arrangementer, billedskole
og omvisninger samt salg af varer.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 118 118 114 115 115 115 115
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 50,6 51,5 46,3 47,4 47,2 46,9 46,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 7,8 9,6 0,7 2,2 2,2 2,2 2,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 42,8 41,9 45,6 45,2 45,0 44,7 43,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 16,1 19,2 19,2 20,2 22,2 23,2 22,7
+ anskaffelser .............................................. 3,1 5,8 2,5 5,0 4,0 3,0 3,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 3,0 -2,4 3,0 1,5 1,5 1,0 1,0
- afhændelse af aktiver ............................... - 8,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,1 -4,6 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 19,2 18,7 20,2 22,2 23,2 22,7 22,2
Låneramme .................................................. - - 29,3 29,3 29,3 29,3 29,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 68,9 75,8 79,2 77,5 75,8
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 136,9 138,9 95,9 93,3 92,4 89,9 89,1
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration.................... 64,4 57,8 41,3 41,0 40,6 39,5 39,2
1. Tilgængeliggørelse og formidling af
kulturarven ....................................... 45,1 52,2 36,0 33,5 33,2 32,3 32,0
2. Bevaring af kulturarven................... 9,8 11,2 8,1 7,3 7,3 7,1 7,0
13. Forskning.......................................... 17,6 17,7 10,5 11,5 11,3 11,0 10,9
§ 21.33.21.10. 143
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen omfatter museets almindelige virksomhed.
Museet forventer at afsætte 4,0 mio. kr. af sin ordinære bevilling til kunstkøb i 2016. Statens
Museum for Kunst finansierer bl.a. kunstkøb, forskning og formidling gennem tilskud fra fonde
og virksomheder - herunder til løn. I budgetoversigten er indarbejdet tilskud og udgifter svarende
til disse. Beløbene er skønsmæssigt fastsat.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er bevillingen videreført med 10,4 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til vide-
reførelse af gratis entré for voksne til museets permanente samlinger.
40. Ejendommen Vestindisk Pakhus
Driften af Vestindisk Pakhus varetages af Statens Museum for Kunst, der sammen med Det
Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Teater er brugere af pakhuset. Det er forudsat, at den ek-
sisterende fordeling af lokaler i huset bevares. Eventuelle ændringer i fordelingen foretages af
Kulturministeriet. Bevillingen medgår til drift og vedligeholdelse af bygningen. Der er i 2016
afsat 1,7 mio. kr. til driften af Vestindisk Pakhus. Eventuelle afvigelser i forbindelse med den
bygningsmæssige drift fordeles forholdsmæssigt mellem brugerne af Vestindisk Pakhus.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Statens Museum for Kunst driver tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tilskud og ud-
gifter hertil - herunder løn - konteres på denne konto.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Statens Museum for Kunst har en række tilskudsfinansierede aktiviteter. Typisk er der tale
om helt eller delvist sponsorfinansierede kunstkøb, sponsorfinansiering af udstillinger og tilskud
til særlige arrangementer i museets regi. Tilskud og udgifter hertil - herunder løn - konteres på
denne konto.
98. Parkmuseerne
Parkmuseerne er et museumskvarter midt i København, og et partnerskab Statens Museum
for Kunst har indgået med fem andre kulturinstitutioner: Davids Samling, Det Danske Filminsti-
tut, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot og Statens Naturhistoriske Museum.
Formålet er gennem fælles events og markedsføring at få formidlet institutionernes samlinger
til gæster, der besøger de parker, museerne støder op til, samt en bredere fælles international
markedsføring af museerne i parkmuseumssamarbejdet.
Aktiviteterne på underkontoen finansieres ved indskud fra de deltagende institutioner samt
forventede bidrag fra fonde mv.
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter ............... - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv........... - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere ..... - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere ...................................... 5,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Forventede nye projekter ................................ 0 0 0 0 0 0
Indtægter i alt................................................ 5,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
144 § 21.33.23.
21.33.23. Den Hirschsprungske Samling (tekstanm. 195) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 7,8 12,1 7,5 7,5 7,5 7,4 7,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 -0,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 2,9 2,0 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7
Udgift ........................................................... 12,2 14,2 8,8 9,2 9,2 9,1 8,9
Årets resultat ............................................... -0,8 -0,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 11,1 13,3 8,4 8,8 8,8 8,7 8,5
Indtægt .................................................. 1,7 1,2 0,9 1,3 1,3 1,3 1,3
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,2 0,8 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægt .................................................. 1,2 0,8 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Den Hirschsprungske Samling, der er skænket den danske stat ved et gavebrev i 1902 af to-
baksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hustru Pauline Hirschsprung, er overtaget af staten ved
lov nr. 101 af 19. april 1907 om et tilskud af statskassen til opførelse af en bygning for den
Hirschsprungske Samling af danske kunstneres arbejder og om samlingens overgang til stats-
ejendom. Samlingen indeholder dansk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede
med hovedvægten lagt på Guldaldermalerne og Skagensmalerne. Kunstværkerne er anbragt i in-
teriører med møbler fra de pågældende kunstneres hjem. Museet har, jf. museumsloven, jf. LB
nr. 358 af 8. april 2014, til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle.
Der kan findes yderligere oplysninger om Den Hirschsprungske Samlings opgaver og virk-
somhed på www.hirschsprung.dk.
Virksomhedsstruktur
21.33.23. Den Hirschsprungske Samling, CVR-nr. 64174614.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Samlingen har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med
særudstillingsvirksomhed og andre særarrangementer.
§ 21.33.23. 145
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 2,9 2,0 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,2 0,8 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
6. Øvrige indtægter .................................... 1,7 1,2 0,9 1,3 1,3 1,3 1,3
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 16 13 12 12 12 12 12
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5,5 5,5 5,7 5,7 5,7 5,6 5,5
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,1 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5,4 5,0 5,6 5,6 5,6 5,5 5,4
Opgaver Mål
Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven
At nå ud til nye målgrupper ved at øge formidlingsindsatsen
gennem en række nye tiltag og brug af nye medier.
Bevaring af kulturarven At fastholde indsatsen og kvaliteten for bevaring inden for
alle samlingsområder i henhold til museets bevaringsplan.
At sikre at samlingerne i fremtiden kan være til rådighed og
gavn for forskning og formidling.
Forskning At fastholde omfanget og kvaliteten af museets forskning for
at styrke kendskabet til det 19. århundredes kunst, både na-
tionalt og internationalt.
At medvirke til, i samarbejde med andre institutioner, at er-
hverve ny viden og erkendelse inden for området.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 8,8 14,3 10,1 9,2 9,2 9,1 8,9
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration 3,6 3,3 3,2 3,6 3,6 3,5 3,3
1. Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven 1,2 5,6 3,3 2,0 2,0 2,0 2,0
2. Bevaring af kulturarven 3,7 5,1 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3
3. Forskning 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
146 § 21.33.23.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,9 1,2 1,2 1,2 1,1 1,0 0,9
+ anskaffelser .............................................. - 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,4 -0,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,2 1,1 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8
Låneramme .................................................. - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 70,6 64,7 58,8 52,9 47,1
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen omfatter Den Hirschsprungske Samlings almindelige virksomhed. Der henvi-
ses til afsnit 3. Hovedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Under denne konto finansieres hovedsageligt den tilskudsfinansierede del af museets særud-
stillinger, kunstkøb og særlige arrangementer mv.
21.33.25. Ordrupgaard (tekstanm. 195) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 14,2 14,4 14,0 14,3 14,1 13,1 12,8
Indtægt ......................................................... 11,2 23,3 8,6 8,5 8,5 8,5 8,5
Udgift ........................................................... 25,4 37,7 22,6 22,8 22,6 21,6 21,3
Årets resultat ............................................... 0,0 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 19,0 22,9 18,5 18,8 18,6 17,6 17,3
Indtægt .................................................. 4,8 8,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 6,4 14,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
Indtægt .................................................. 6,4 14,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ordrupgaard (etatsråd Wilhelm Hansens og hustru Henny Hansens Malerisamling) er over-
taget af staten ved lov nr. 92 af 19. marts 1952 om statens overtagelse af Ordrupgårdsamlingen.
Museet rummer en betydelig, internationalt kendt samling af fransk og dansk billedkunst fra det
19. og begyndelsen af det 20. århundrede.
Der er indgået rammeaftale for perioden 2014-2017 mellem Ordrupgaard og Kulturministe-
riet.
Der kan findes yderligere oplysninger om Ordrupgaards opgaver og virksomhed på
www.ordrupgaard.dk.
§ 21.33.25. 147
Virksomhedsstruktur
21.33.25. Ordrupgaard, CVR-nr. 67117514.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 11,2 23,3 8,6 8,5 8,5 8,5 8,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 6,4 14,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
6. Øvrige indtægter .................................... 4,8 8,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Samlingen har adgang til at forøge lønsumsloftet i forbindelse med
særudstillingsvirksomhed og andre særarrangementer.
Opgaver Mål
Formidling Ordrupgaards formidling har fortsat høj kvalitet efter inter-
national målestok.
Ordrupgaard når bredere brugergrupper.
Ordrupgaard engagerer og involverer i stigende grad bruger-
ne.
Forskning Ordrupgaards forskning har høj kvalitet efter national og in-
ternational målestok.
Ordrupgaards forskning skal bidrage til at gøre samlingerne
levende, vedkommende og relevante.
Bevaring mv. En stigende andel af Ordrupgaards samling er i stabilise-
ret/formidlingsegnet bevaringstilstand.
Ordrupgaard forbedrer værkernes fysiske rammer og sik-
ringsforhold.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.............................................. 25,9 38,1 23.3 22,8 22,6 21,6 21,3
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................. 12,2 10,4 7,2 4,7 4,7 4,1 4,0
1. Tilgængeliggørelse og formidling
af kulturarven ................................ 7,0 14,9 12,2 11,1 11,0 10,7 10,6
2. Bevaring af kulturarven ................ 6,7 12,8 3,8 6,9 6,8 6,7 6,6
3. Forskning....................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
148 § 21.33.25.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 27 32 27 27 27 27 27
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 9,9 11,6 9,4 9,8 9,7 9,2 9,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,9 1,3 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 8,0 10,3 9,4 9,8 9,7 9,2 9,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 44,2 43,1 43,2 42,0 41,5 41,0 40,5
+ anskaffelser .............................................. - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
- afhændelse af aktiver ............................... 0,0 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,1 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 43,1 42,5 42,7 41,5 41,0 40,5 40,0
Låneramme .................................................. - - 54,8 54,8 54,8 54,8 54,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 77,9 75,7 74,8 73,9 73,0
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Ordrupgaards almindelige virksomhed. Der henvises til afsnit 3. Ho-
vedformål og lovgrundlag for en nærmere beskrivelse.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Under denne konto afholdes hovedsageligt udgifter til den del af særudstillingsvirksomhed
mv., der finansieres af tilskuds-, fonds- og sponsormidler.
21.33.37. Diverse tilskud til museer mv. (Reservationsbev.)
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.33.37.40. Arkæologiske undersøgelser
kan overskrides med henvisning til tilsvarende merindtægter. Ved
mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere over udgiftsbe-
villingen tilsvarende.
§ 21.33.37. 149
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 41,5 36,2 37,5 23,5 18,9 18,9 18,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 0,0 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Rådighedssum
Udgift ................................................... - -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - -0,5 - - - - -
30. Udviklingspulje
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
35. Restaurering af fortidsminder
Udgift ................................................... 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,3 1,3 - - - - -
36. Tilskud til konserveringscentre
Udgift ................................................... 13,4 13,5 13,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,4 13,5 13,6 - - - -
40. Arkæologiske undersøgelser
(tekstanm. 192)
Udgift ................................................... 13,1 13,2 14,0 14,1 14,1 14,1 14,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,7 12,7 13,6 13,7 13,7 13,7 13,7
Indtægt ................................................ 0,2 0,0 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
21. Andre driftsindtægter .................... - - 0,7 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,2 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 0,7 0,7 0,7 0,7
52. Forbedring af bevaringsforhold
og samlingernes bevaringstil-
stand på statsanerkendte museer
Udgift ................................................... 2,9 -0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,9 -0,2 - - - - -
61. Elektronisk registrering af sam-
linger
Udgift ................................................... 1,8 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 0,0 - - - - -
67. Vingsted Historiske Center mv.
Udgift ................................................... 0,6 0,6 0,6 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,6 0,6 - - - -
69. Vedligeholdelsesarbejder på Fre-
gatten Jylland
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,1 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 2,0 2,1 0,3 0,3 0,3
70. Vedligeholdelse af fartøjer,
Skibsbevaringsfonden
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
150 § 21.33.37.
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
74. Vedersø Præstegård - Kaj
Munks minde
Udgift ................................................... 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
76. Strandingsmuseet i Thorsminde
Udgift ................................................... 0,4 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,4 0,4 - - - - -
77. Teatermuseet i Hofteatret
Udgift ................................................... 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
78. Kvindemuseet i Danmark
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,0
I alt .................................................................................................................................. 7,0
Af videreførselsbeløbet vedrører 1,1 mio. kr. underkonto 10. Rådighedssum, 4,8 mio. kr. under-
konto 52. Forbedring af bevaringsforhold og samlingernes bevaringstilstand på statsanerkendte
museer og 0,6 mio. kr. underkonto 61. Elektronisk registrering af samlinger.
35. Restaurering af fortidsminder
Der er afsat 1,3 mio. kr. årligt til restaurering af en række nationale monumenter, herunder
bl.a. fredede storstensgrave og monumentale teglstensbygninger fra middelalderen.
36. Tilskud til konserveringscentre
Den afsatte bevilling på 13,6 mio. kr. er overført til § 21.33.41.10. Tilskud til drift af stats-
anerkendte museer. Overførslen sker som følge af, at museumslovens § 16 a ophæves pr. 1. januar
2016, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1391 af 23. december 2012 om ændring af museumsloven.
40. Arkæologiske undersøgelser (tekstanm. 192)
Kulturstyrelsen er statens centrale organ for arkæologiske undersøgelser og bevaring af for-
tidsminder mv. Som led i denne opgave administreres bevillingen til den statslige finansiering
af arkæologisk virksomhed i henhold til §§ 26, 27 og 28 i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8.
april 2014. Kulturstyrelsen kan i den forbindelse dække de statsanerkendte museers udgifter til
større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser, i tilfælde hvor bygherre ikke betaler, så-
ledes at styrelsen overtager fordringen mod bygherre, samt finansiere de statsanerkendte museers
marinarkæologiske undersøgelser.
Kulturstyrelsen kan modtage tilskud til udgifterne til undersøgelser og arkæologisk virksom-
hed i forbindelse med statslig skovrejsning, privat skovrejsning med statsstøtte, plantning af læ-
hegn med statsstøtte og naturgenopretningsprojekter mv.
I henhold til § 29 q i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, kan kulturministeren lade
fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører udgift for ejeren og brugeren af ejendommen.
Af bevillingen kan bl.a. afholdes udgifter til erstatninger til ejere og brugere for driftstab ved
istandsættelse af fredede fortidsminder, som er omfattet af museumsloven.
§ 21.33.37.40. 151
Af bevillingen er op til 3,0 mio. kr. øremærket med det formål, at Kulturstyrelsen i øget
udstrækning kan yde tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser,
hvor anlægsansvarlige er fysiske personer.
Der kan af bevillingen afholdes udgifter til ændring af naturtilstande med henblik på varigt
at sikre de af § 27 i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, omfattede fortidsminder under
jordoverfladen.
Af bevillingen kan afholdes udgifter i forbindelse med Kulturstyrelsens administration af ar-
kæologiske undersøgelser. Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse
af udgifter til administration af puljen, heraf højest 2/3 som lønsum.
Af bevillingen kan afholdes udgifter til indgåelse af aftaler om mindelige ordninger om, at
arealer med fortidsminder omfattet af § 27 i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, fri-
holdes for dyrkning og jordarbejder i en given årrække. Endvidere kan der indgås aftaler om, at
arealer med fortidsminder omfattet af § 29 e i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014,
friholdes for dyrkning og jordarbejder.
§ 21.33.37.40.21. bruges til diverse driftsindtægter, f.eks. tilskud til skovrejsning i tilknytning
til arkæologiske undersøgelser, udlodningsmidler eller lignende.
67. Vingsted Historiske Center mv.
Den afsatte bevilling på 0,6 mio. kr. er overført til § 21.33.41.10. Tilskud til drift af stats-
anerkendte museer. Overførslen sker delvist som følge af, at museumslovens § 16 a ophæves pr.
1. januar 2016, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1391 af 23. december 2012 om ændring af museumsloven,
og delvist som en følge af, at alle driftstilskud til de statsanerkendte museer samles under én
hovedkonto.
69. Vedligeholdelsesarbejder på Fregatten Jylland
Der er afsat 0,3 mio. kr. årligt som støtte til den løbende vedligeholdelse af Fregatten Jylland.
Bevillingen er med Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013
af november 2012 forhøjet med 1,7 mio. kr. årligt i 2013-2016 (2013-pl) til en fortsat vedlige-
holdelsesindsats af fregatten.
70. Vedligeholdelse af fartøjer, Skibsbevaringsfonden
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er underkontoen oprettet med 1,8 mio. kr. (2013-pl) årligt i 2013-2016 med
henblik på at understøtte Skibsbevaringsfondens arbejde for bevaringen af den maritime kulturarv.
74. Vedersø Præstegård - Kaj Munks minde
Med henblik på at sikre digterpræsten Kaj Munk et varigt og værdigt minde, er det som led
i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010 af
november 2009 aftalt, at der ved en statslig overtagelse af Vedersø Præstegård, hvor digterpræsten
Kaj Munk boede til sin død i 1944, ydes et fast årligt driftstilskud hertil på 0,8 mio. kr. (2010-pl).
77. Teatermuseet i Hofteatret
Med henblik på at styrke formidlingen af teaterhistorien samt at benytte Hofteatret til teater
og anden kulturel formidlingsvirksomhed ændrede Teatermuseet i Hofteatret status pr. 1. januar
2012 fra selvejende statsanerkendt museum til selvejende formidlingsinstitution for teaterhistorie.
Institutionen oppebærer fortsat et statstilskud, der udgør 2,3 mio. kr. (2012-pl) årligt.
152 § 21.33.37.78.
78. Kvindemuseet i Danmark
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er underkontoen oprettet med 1,0 mio. kr. (2013-pl) årligt i 2013-2016 til Kvin-
demuseet i Danmark med henblik på at styrke museets forskning og formidling.
21.33.41. Tilskud til drift af statsanerkendte museer (tekstanm. 14) (Reservations-
bev.)
I henhold til § 13 a i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, ydes årligt et statstilskud
til driften af statsanerkendte museer. Lovens hovedprincip er, at der af bevillingen ydes driftstil-
skud til statsanerkendte museer, såfremt museets ikke-statslige tilskud udgør et minimumsbeløb
fastsat på finansloven. Museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, blev ændret pr. 1. januar
2013, jf. lov nr. 1391 af 23. december 2012 om ændring af museumsloven. I lovforslagets be-
mærkninger forudsættes det, at museernes ikke-statslige tilskud fra 2013 skal udgøre mindst 2,0
mio. kr. For 2016 fastsættes dette minimumsbeløb ligeledes til 2,0 mio. kr. De nærmere betin-
gelser for tilskuddet fremgår af underkontoen nedenfor, hvor også de centrale aktivitetsoplysnin-
ger for ordningen er optaget.
Kontoen er tilført en bevilling på 13,6 mio. kr. overført fra § 21.33.37.36. Tilskud til kon-
serveringscentre med henblik på tilskud til de museer, der hidtil har været tilknyttet de respektive
konserveringscentre efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle. Overførslen sker som følge af, at
museumslovens § 16 a ophæves pr. 1. januar 2016, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1391 af 23. december
2012 om ændring af museumsloven.
Kontoen er endvidere tilført en bevilling på 0,6 mio. kr. overført fra § 21.33.37.67. Vingsted
Historiske Center mv. Af bevillingen ydes fra 2016 0,3 mio. kr. årligt som forhøjet statsligt til-
skud til Vejlemuseerne som følge af museets drift af Vingsted Historiske Værksted. De resterende
0,3 mio. kr. ydes som tilskud til de museer, der hidtil har været tilknyttet Konserveringsværkstedet
i Vejle efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle, jf. museumslovens § 16 a, der ophæves pr. 1.
januar 2016 som følge af § 2, stk. 2, i lov nr. 1391 af 23. december 2012 om ændring af muse-
umsloven.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 372,9 368,8 421,1 433,9 427,3 425,3 416,4
10. Statsanerkendte museer
Udgift ................................................... 372,9 368,8 421,1 433,9 427,3 425,3 416,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 372,9 368,8 421,1 433,9 427,3 425,3 416,4
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 21.33.41. 153
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
10. Statsanerkendte museer
I alt 98 statsanerkendte museer (opgjort primo 2015) modtager statsligt driftstilskud efter
museumslovens § 13 a, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Følgende midlertidige særbevillinger indgår i 2016 i museernes driftstilskud:
Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum. I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 er bevillingen forhøjet med 3,0
mio. kr. årligt i 2013-2016 (2013-pl).
Arbejdermuseet. I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finans-
loven for 2013 af november 2012 er bevillingen forhøjet med 0,8 mio. kr. årligt i 2013-2016
(2013-pl).
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og En-
hedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 er bevillingen forhøjet med 0,8 mio. kr.
årligt i 2013-2016 (2013-pl).
21.33.43. Tilskud til udvikling af museumsområdet mv. (Reservationsbev.)
I henhold til § 17 b. i museumsloven, jf. LB nr. 358 af 8. april 2014, kan kulturministeren
yde tilskud til udvikling af museumsområdet. Tilskud kan ydes til statslige og statsanerkendte
museer omfattet af museumsloven. I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til andre typer museer
samt organisationer, der understøtter museernes arbejde.
Bevillingen anvendes til udviklingstiltag, der bidrager til en kvalitativ og professionel ud-
vikling af museerne og deres opgavevaretagelse. En del af bevillingen anvendes til hhv. opkva-
lificering af forskningskompetencer samt til erhvervelser af værker, genstande, præparater mv.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Godkendte statsanerkendte
museer, der modtager til-
skud af bevillingen 108 106 105 100 98 98 98 - - -
2. Minimumsbeløb for ikke-
statsligt tilskud, mio. kr. 1,2 1,2 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 - - -
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
154 § 21.33.43.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,5 28,9 30,4 30,5 30,5 30,5 30,5
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Udvikling og erhvervelser
Udgift ................................................... 26,1 25,4 25,3 25,4 25,4 25,4 25,4
44. Tilskud til personer ....................... - -0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 26,1 26,2 25,3 25,4 25,4 25,4 25,4
Indtægt ................................................ - - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - - - - - -
20. Opkvalificering af museers
forskningskompentencer mv.
Udgift ................................................... 4,4 3,5 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,4 3,5 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,1
I alt .................................................................................................................................. 2,1
10. Udvikling og erhvervelser
Bevillingen anvendes til udvikling af det samlede museumsområde, herunder udvikling af
museernes faglige opgaver (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling), udvik-
ling af organisatoriske, driftsmæssige og strukturelle forhold på museumsområdet, udvikling af
samarbejder om drift af museer samt til løsning af fællesopgaver og understøttelse af museernes
virksomhed i øvrigt, herunder bl.a. kompetenceudvikling.
Af bevillingen kan endvidere anvendes midler til museers erhvervelser af værker, genstande,
præparater mv.
20. Opkvalificering af museers forskningskompentencer mv.
Bevillingen anvendes til styrkelse af forskningskompetencer på statslige og statsanerkendte
museer, herunder bl.a. til forskerbedømmelser, kvalificerende forskningsprojekter samt i visse
tilfælde ph.d.-forløb.
21.33.45. Forskning på statslige og statsanerkendte museer (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til forskning ved statslige og statsanerkendte museer.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.33.43.10. Udvikling og erhvervelser kan
overskrides med henvisning til tilsvarende merindtægter. Ved mindre-
indtægter reduceres adgangen til at disponere over udgiftsbevillingen
tilsvarende.
§ 21.33.45. 155
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,5 6,5 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
10. Tilskud til forskning på statslige
og statsanerkendte museer
Udgift ................................................... 4,5 6,5 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,5 6,5 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Tilskud til forskning på statslige og statsanerkendte museer
Midlerne fordeles af Kulturministeriets departement efter indstilling fra Kulturministeriets
forskningsudvalg til forskning på statslige og statsanerkendte museer.
21.33.54. Tilskud til zoologiske anlæg
I henhold til lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg yder kultur-
ministeren statstilskud til de zoologiske anlæg, som er godkendt som tilskudsberettigede. God-
kendelse som tilskudsberettiget sker efter indstilling fra Rådet for Zoologiske anlæg og forud-
sætter, at anlægget opfylder en række krav, som er formuleret i § 3 i lov nr. 255 af 12. april 2000
om zoologiske anlæg.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
156 § 21.33.54.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 38,2 38,0 37,8 37,6 37,4 37,3 36,5
10. Tilskud til zoologiske anlæg
Udgift ................................................... 38,2 38,0 37,8 37,6 37,4 37,3 36,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 38,2 38,0 37,8 37,6 37,4 37,3 36,5
10. Tilskud til zoologiske anlæg
Bevillingen fordeles af kulturministeren efter indstilling fra Rådet for Zoologiske anlæg.
Bevillingen til det enkelte anlæg kan variere fra år til år.
Centrale aktivitetsoplysninger:
21.33.73. Nationalmuseet, anlæg (Anlægsbev.)
Nationalmuseets anlægsaktiviteter i relation til national ejendom samt genetablering af Fri-
hedsmuseet opføres særskilt under denne hovedkonto. Nationalmuseets øvrige anlægsaktiviteter
finansieres under § 21.33.11. Nationalmuseet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,4 8,5 16,1 14,1 50,1 40,1 9,2
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 2,0 14,0 14,0 -
10. Museet for Danmarks Friheds-
kamp 1940-1945
Udgift ................................................... - - 7,0 4,9 40,9 30,9 -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 7,0 4,9 40,9 30,9 -
Indtægt ................................................ - - - 2,0 14,0 14,0 -
87. Donationer ..................................... - - - 2,0 14,0 14,0 -
50. Nationalmuseet, nationalejendom
Udgift ................................................... 14,4 8,5 9,1 9,2 9,2 9,2 9,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 14,4 8,5 9,1 9,2 9,2 9,2 9,2
2016-pl R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Antal tilskudsmodtagere. 8 8 8 8 8 8 - - - -
2. Tilskud fordelt på modtage-
re (mio. kr.):
Givskud Zoo................... 4,3 4,1 3,8 3,7 3,6 3,5 - - - -
Aalborg Zoo ................... 4,7 4,2 4,0 3,7 3,6 3,5 - - - -
Odense Zoo ................... 6,9 6,7 6,6 6,0 5,8 4,6 - - - -
Zoologisk Have København 19,1 19,6 18,1 17,3 15,4 14,6 - - - -
Randers Regnskov ........ 2,1 2,5 3,1 3,1 2,9 2,9 - - - -
Den Blå Planet, Danmarks
Akvarium .......................
1,3 1,0 1,0 2,0 4,1 5,1 - - - -
Kattegatcentret .............. 0,9 1,0 1,0 1,0 1,1 1,4 - - - -
Nordsøen Oceanarium .. 2,5 2,5 2,5 2,4 2,5 2,5 - - - -
3. Tilskud i alt (mio. kr.) .. 41,9 41,7 40,2 39,3 39,1 38,2 37,6 37,4 37,3 36,5
§ 21.33.73. 157
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 7,2
I alt .................................................................................................................................. 7,2
10. Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945
Anlægsbevillingen anvendes til opførelse af et nyt museum efter branden på Frihedsmuseet
den 28. april 2013. Den samlede statslige udgift er 63,7 mio. kr., hvoraf 10,7 mio. kr. er afholdt
i 2013 og 2014 under § 21.33.11. Nationalmuseet. Anlægsbevillingen på 83,0 mio. kr. budgetteres
i årene 2015-2018 med 7,0 mio. kr. i 2015, 4,9 mio. kr. i 2016, 40,5 mio. kr. i 2017 og 30,6 mio.
kr. i 2018.
På kontoen er endvidere indbudgetteret udgifter og indtægter i forbindelse med tilsagn om
fondsbidrag på 10,0 mio. kr. fra Augustinus Fonden og op til 20,0 mio. kr. fra A. P. Møller og
Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.
50. Nationalmuseet, nationalejendom
Bevillingen anvendes til anlægsarbejder i forbindelse med museets aktiviteter, herunder for-
midlingsinitiativer samt til renovering og opretning af museets omfattende bygningsmasser.
Nationalmuseet har overdraget den udvendige vedligeholdelse af museets ejendomme under
national ejendom til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) den 1. november 2014.
SLKE har udarbejdet en langsigtet plan for genopretningen af Nationalmuseets bygningsmasse.
21.33.74. Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger (Anlægsbev.)
Der kan i henhold til § 16, stk. 3, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. LB 970 af 28. august 2014, erhverves og afhændes fast ejendom i forbindelse med
løsning af særlige frednings- og bevaringsopgaver. For øjeblikket ejer Kulturstyrelsen herregården
Salling Østergaard ved Limfjorden og Brahetrolleborg Vandmølle.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem § 21.33.09. Drift og istandsættelse
af fredede og bevaringsværdige bygninger, § 21.33.12. Fredede og
bevaringsværdige bygninger og § 21.33.74. Køb og salg fredede og
bevaringsværdige bygninger.
BV 2.8.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.2.16.2 Salg af fredede og bevaringsværdige bygninger i henhold til § 16, stk.
3, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,
jf. LB 970 af 28. august 2014, finder sted uden indskud i Statens
Ejendomssalg A/S.
BV 2.2.16.3 Provenu ved drift og afhændelse af Kulturstyrelsens fredede og beva-
ringsværdige ejendomme genanvendes indenfor § 21.33.74. Køb og
salg af fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. § 16, stk. 6, i lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. LB
970 af 28. august 2014.
158 § 21.33.74.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,3 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægtsbevilling ......................................... 1,3 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Fredede og bevaringsværdige
bygninger
Udgift ................................................... 2,3 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,3 1,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægt ................................................ 1,3 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 1,3 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,5
I alt .................................................................................................................................. 13,5
10. Fredede og bevaringsværdige bygninger
Bevillingen anvendes til erhvervelse og afhændelse af fast ejendom i forbindelse med løsning
af særlige frednings- og bevaringsopgaver.
Indtægter, der opgøres på § 21.33.74.10.52., vedrører eventuelle renteindtægter, refusion mv.
BV 2.10.5 Der kan overføres udgifter vedrørende administration af køb og salg
af fredede og bevaringsværdige bygninger til § 21.11.11. Kultursty-
relsen.
§ 21.4. 159
Videregående uddannelse (tekstanm. 186)
Under hovedområdet 21.4. Videregående uddannelse hører aktivitetsområderne § 21.41. Ud-
dannelsesinstitutioner mv. og § 21.42. Andre uddannelsesaktiviteter.
Kulturministeriet er ansvarlig for hovedparten af de videregående kunstneriske uddannelser
i Danmark. De videregående kunstneriske uddannelser omfatter områderne musik, scenekunst,
film og billedkunst.
Uddannelsesinstitutionerne kan oppebære indtægter ved udleje af lokaler og udstyr og salg
af materialer til de studerende. Desuden kan uddannelsesinstitutionerne oppebære indtægter og
afholde udgifter i forbindelse med udgivelse af undervisernes forsknings- og udviklingsprojekter
udarbejdet som led i ansættelsen og i forbindelse med udstilling og fremførelse af de studerendes
projekter samt i forbindelse med diverse arrangementer. I henhold til lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. Lov nr. 1362 af 16. december
2014, kan institutionerne opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med
optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Af loven fremgår tillige, at uddannel-
sesinstitutionerne kan opkræve betaling for deltagelse i efter- og videreuddannelse, institutionerne
kan afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reser-
vation af kollegieværelser eller private værelser og kan betale leje for boliger til udenlandske
studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og kan stille garanti
for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning. Uddannelsesinstitutio-
nerne kan tillige i henhold til loven afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der
er indskrevet ved institutionen. Forsikringen kan dække skader i forbindelse med undervisningen
mv.
Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske med ambition om, at de danske vi-
deregående uddannelser skal være i verdensklasse og kunne leve op til internationale standarder
på de fagområder, uddannelserne dækker. Der indgås rammeaftaler for 2015-2018 mellem Kul-
turministeriet og de kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner om institutionernes sam-
fundsmæssige mål og opgaver.
21.41. Uddannelsesinstitutioner mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9
Der er adgang til at overføre driftsbevillinger og tilskud mellem ho-
vedkonti inden for hovedområde 21.4. Videregående uddannelse.
BV 2.3.2 Institutionerne under hovedområdet kan opkræve betaling for deltagelse
i videre- og efteruddannelse. Betalingen fastsættes således, at der opnås
delvis dækning af udgifterne ved gennemførelse af videre- og efterud-
dannelsen på de berørte institutioner.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1 Musikkonservatorierne kan opkræve et depositum på 1.000 kr. i for-
bindelse med tilmelding og optagelsesprøver. Beløbet tilbagebetales,
såfremt ansøgeren møder op til prøven.
160 § 21.41.
21.41.09. Kunstakademiets Billedkunstskoler (Driftsbev.)
Fra 1. september 2012 er Kunsthal Charlottenborg lagt sammen med Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler. Den sammenlagte institution videreføres på Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskolers hovedkonto.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 48,5 48,3 47,3 47,9 47,6 47,4 45,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,0 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 7,9 8,7 5,5 7,0 7,0 7,0 7,0
Udgift ........................................................... 58,2 56,9 52,8 54,9 54,6 54,4 52,3
Årets resultat ............................................... 0,2 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 54,4 52,2 49,7 50,5 50,2 50,0 47,9
Indtægt .................................................. 4,1 4,0 2,4 2,6 2,6 2,6 2,6
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 1,2 0,8 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 1,2 0,8 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,5 3,9 2,6 3,4 3,4 3,4 3,4
Indtægt .................................................. 2,5 3,9 2,6 3,4 3,4 3,4 3,4
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,8
Virksomhedsstruktur
21.41.09. Kunstakademiets Billedkunstskoler, CVR-nr. 11887317.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
3. Hovedformål og lovgrundlag
I henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-
steriet, jf. Lov nr. 1362 af 16. december 2014 har Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-
kunstskoler som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt
grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger-, medie- og grafisk kunst med tilgrænsende
kunstarter på det højeste niveau. Skolen skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed
BV 2.6.5 Institutionerne under aktivitetsområdet kan genanvende indtægter fra
gebyrer i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister
og lignende samt betaling for deltagelse i videreuddannelse til afhol-
delse af lønudgifter.
BV 2.6.5 Institutionerne under aktivitetsområdet kan genanvende indtægter fra
betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS til af-
holdelse af lønudgifter.
§ 21.41.09. 161
og på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunst. Endvidere skal institutionen
drive kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-
kunstskoler opgaver og virksomhed på www.kunstakademiet.dk.
5. Opgaver og mål
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler vil desuden intensivere udforsknin-
gen af de kunstneriske felter mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner samt intensivere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de
øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan oppebære
indtægt ved udlejning af lokaler til private og offentlige institutioner til
særarrangementer. Indtægten kan bruges til at forøge lønsumsloftet
med.
Opgaver Mål
Uddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
styrker sin position som dansk og internationalt anerkendt
kunstakademi.
Kandidater fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Bil-
ledkunstskoler har godt kendskab til den danske og interna-
tionale kunstverdens muligheder og vilkår.
Kandidater fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Bil-
ledkunstskoler bidrager aktivt og selvstændigt og på et højt
kunstnerisk niveau til dansk kunst og kulturliv.
Forskning og kunstnerisk ud-
viklingsvirksomhed
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
styrker forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed i for-
hold til udviklingen af kunst som videnområde, nationalt og
internationalt.
Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Billedkunstskoler som
kulturinstitution
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler ty-
deliggør uddannelsens bidrag til samfundet, øger sin synlig-
hed samt styrker sin tilstedeværelse som kulturinstitution.
Kunsthal Charlottenborg Kunsthal Charlottenborg skal være en stærk formidler af
dansk og international samtidskunst.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 51,3 57,8 53,4 54,9 54,6 54,4 52,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................. 17,3 16,9 16,1 16,5 16,3 16,5 16,0
1. Uddannelse........................................... 22,8 21,8 25,1 21,8 21,7 21,4 20,6
2. Forskning og kunstnerisk udviklings-
virksomhed........................................... 5,8 5,7 6,8 6,2 6,2 6,1 5,8
162 § 21.41.09.
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 7,9 8,7 5,5 7,0 7,0 7,0 7,0
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 1,2 0,8 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,5 3,9 2,6 3,4 3,4 3,4 3,4
4. Afgifter og gebyrer ................................ - - 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,3 0,5 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 3,8 3,5 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 61 65 54 61 61 61 61
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 29,0 31,5 26,1 28,7 28,5 28,4 27,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 1,4 1,7 1,0 1,2 1,2 1,2 1,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 27,6 29,8 25,1 27,5 27,3 27,2 25,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 63,4 64,3 63,9 64,0 63,8 63,8 63,8
+ anskaffelser .............................................. 0,6 2,5 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,5 -1,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
- afhændelse af aktiver ............................... 0,3 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,0 1,6 1,6 1,9 1,7 1,7 1,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 64,3 64,0 64,0 63,8 63,8 63,8 63,8
Låneramme .................................................. - - 72,2 72,2 72,2 72,2 72,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 88,6 88,4 88,4 88,4 88,4
10. Almindelig virksomhed
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler optager i henhold til BEK nr. 407
af 5. maj 2009 om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets vi-
deregående uddannelser betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Beta-
lingen fastsættes således, at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnit-
lige udgift pr. studerende.
3. Det Kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler som kulturinstitution 1,9 1,9 1,9 1,9
4. Kunsthal Charlottenborg...................... 5,4 13,4 5,4 8,5 8,5 8,5 8,0
§ 21.41.09.95. 163
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Virksomheden omfatter forskning inden for kunsthistorie og filosofi finansieret ved private
og offentlige fondsmidler.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til projekter og aktiviteter, herunder rejseaktiviteter, inter-
nationalt samarbejde og udstillinger, der finansieres af midler fra private og offentlige organisa-
tioner og fra enkeltpersoner.
Under kontoen optages desuden udgifter til stipendier, der finansieres af EU's ERASMUS-
program.
21.41.21. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 98,1 97,1 92,2 93,8 93,4 92,9 88,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,8 -0,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 7,0 12,2 3,4 8,4 8,4 8,4 8,4
Udgift ........................................................... 106,3 108,8 95,6 102,2 101,8 101,3 97,1
Årets resultat ............................................... -0,4 0,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 104,1 104,9 95,4 102,0 101,6 101,1 96,9
Indtægt .................................................. 4,8 8,2 3,2 8,2 8,2 8,2 8,2
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,2 3,9 - - - - -
Indtægt .................................................. 2,2 3,9 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 5,9
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter .................. 0,8 0,4 0,9 0,9 0,9 0,9
Statslige fonds- og programmidler mv. ................. - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere............. - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere.............................................. - - - - - -
Forventede nye projekter........................................ - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægter i alt ......................................................... 0,8 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0
164 § 21.41.21.
Den reserverede bevilling til færdiggørelse af byggeri anvendes til dækning af afskrivninger
på foretagne investeringer i forbindelse med ombygningen af og indflytning i det tidligere ra-
diohus, Rosenørns Allé 22.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har sammen med de øvrige konservatorier, i
henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet,
jf. Lov nr. 1362 af 16. december 2014, til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og
musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal
endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt
grundlag drive forskning inden for fagområderne. Konservatoriet kan endvidere udbyde efterud-
dannelse i musik og musikpædagogik.
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium kan udleje lokaler mod betaling. Ved prisfast-
sættelse opnås dækning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. de generelle regler herfor.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums op-
gaver og virksomhed på www.dkdm.dk.
Virksomhedsstruktur
21.41.21. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, CVR-nr. 59151517.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges eller
suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har adgang til at
forøge lønsummen i forbindelse med udlejning af koncertsalen til
koncertformål og andre arrangementer.
BV 2.6.5 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har adgang til at
forøge lønsummen i forbindelse med udlejning, drift og service-
ring af restlejemålet i det tidligere radiohus, Rosenørns Allé 22.
BV 2.2.17 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har adgang til at
indgå forsikring på en række strygerinstrumenter med en forsik-
ringsværdi over 1 mio. kr. pr. styk.
Opgaver Mål
Uddannelse Det Kongelige Danske Musikkonservatorium styrker sin po-
sition som internationalt anerkendt eliteinstitution.
Konservatoriet imødekommer musiklivets behov for højt
specialiserede dimittender.
Konservatoriet sikrer bredde i uddannelserne.
Forskning og udvikling Det Kongelige Danske Musikkonservatorium styrker videns-
grundlaget inden for kunstnerisk og pædagogisk udviklings-
virksomhed.
Kunst og kulturinstitution Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som kulturin-
stitution videreudvikles i dagens samfund.
§ 21.41.21. 165
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium vil desuden intensivere udforskningen af de
kunstneriske felter mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
samt intensivere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige
kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 7,0 12,2 3,4 8,4 8,4 8,4 8,4
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,2 3,9 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 4,8 8,2 3,2 8,2 8,2 8,2 8,2
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 93 93 92 92 92 92 92
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 46,2 46,5 43,4 45,1 44,9 44,7 41,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 45,8 46,1 43,2 44,9 44,7 44,5 41,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 6,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 7,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 97,8 92,7 94,0 89,0 88,7 88,4 88,1
+ anskaffelser .............................................. 0,3 0,8 5,2 5,3 5,3 5,3 5,3
- afhændelse af aktiver ............................... 0,7 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 4,7 5,1 5,5 5,6 5,6 5,6 5,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 92,7 88,4 93,7 88,7 88,4 88,1 87,8
Donationer ................................................... - - 7,8 7,5 7,5 7,5 7,5
Låneramme .................................................. - - 120,1 115,7 111,3 106,9 106,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 78,0 76,7 79,4 82,4 82,1
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt........................................ 110,8 99,8 96,7 102,2 101,8 101,3 97,1
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration............... 29,0 25,0 28,6 25,7 25,6 25,4 24,3
1. Uddannede ................................. 74,1 67,8 62,0 64,3 64,0 63,7 61,1
2. Forskning og udvikling............... 7,7 7,0 6,1 7,1 7,1 7,1 6,8
3. Kunst og kulturinstitution........... 0,0 0,0 0,0 5,1 5,1 5,1 4,9
166 § 21.41.21.10.
10. Almindelig virksomhed
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium optager i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj
2009 om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående
uddannelser betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fast-
sættes således, at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift
pr. studerende.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter specielt tilrettelagte kurser samt videre- og ef-
teruddannelse. Der er budgetteret med et dækningsbidrag på 5.000 kr., svarende til 5 pct. af den
forventede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Forskningsvirksomheden omfatter forskning samt kunstnerisk og pædagogisk udviklings-
virksomhed inden for konservatoriets fagområde. Under denne konto afholdes udgifter til forsk-
ningsprojekter, der er bevilget fra Kulturministeriets forskningspulje.
21.41.26. Rytmisk Musikkonservatorium (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 35,9 35,9 35,1 35,8 35,6 35,5 33,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,0 0,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 1,6 1,8 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Udgift ........................................................... 39,5 37,7 36,4 37,1 36,9 36,8 34,8
Årets resultat ............................................... -1,0 0,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 37,8 36,1 35,5 36,2 36,1 36,0 34,0
Indtægt .................................................. 0,3 0,6 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
20. Center for Anvendt Kunstnerisk
Innovation
Udgift .................................................... 0,9 1,0 0,7 0,7 0,6 0,6 0,6
Indtægt .................................................. 0,4 0,6 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,8 0,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. 0,8 0,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,1
Den reserverede bevilling på i alt 1,1 mio. kr. vedrører forskningsmidler samt kontraktmidler
til rammeaftalen.
§ 21.41.26. 167
3. Hovedformål og lovgrundlag
Rytmisk Musikkonservatorium har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. Lov nr. 1362 af 16. december 2014, til opgave på
kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og mu-
sikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau. Rytmisk Musikkonservatori-
um skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt
grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Rytmisk Musikkonservatorium har desuden
til opgave at fremme sit kunstområde og det kulturliv, der knytter sig hertil, og at udbrede
kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for sine fagområder. Konservatoriet kan end-
videre udbyde efteruddannelse i musik og musikpædagogik.
Der kan findes yderligere oplysninger om Rytmisk Musikkonservatoriums opgaver og virk-
somhed på www.rmc.dk.
Virksomhedsstruktur
21.41.26. Rytmisk Musikkonservatorium, CVR-nr. 10632935.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Rytmisk Musikkonservatorium vil desuden intensivere udforskningen af de kunstneriske fel-
ter mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt intensivere
og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
Opgaver Mål
Uddannelse Rytmisk Musikkonservatorium vil være toneangivende
blandt verdens førende videregående uddannelsesinstitutio-
ner inden for rytmisk samtidsmusik.
Dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium får et bære-
dygtigt arbejdsliv på et arbejdsmarked i forandring.
Dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium skal bidrage
synligt til musikken og musiklivet med udvikling af nyt
kunstnerisk indhold og innovative løsninger.
Forskning og udvikling Rytmisk Musikkonservatorium opbygger kunstnerisk ud-
viklingsvirksomhed som videngrundlag for sine uddannel-
ser.
Kunst og kulturinstitution Rytmisk Musikkonservatorium vil som kulturinstitution øge
sine udadvendte aktiviteter for fagprofessionelle og musi-
kinteresserede borgere.
Mio. kr., 2016-pl R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt........................................... 40,3 38,2 36,8 37,1 36,9 36,8 34,8
0 Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration..................... 20,8 18,2 17,0 16,6 16,5 16,5 15,5
1 Uddannelse................................... 16,0 15,5 16,9 17,1 16,9 16,8 15,9
2 Forskning og udvikling................ 3,5 4,5 2,9 3,0 3,0 3,0 2,9
3 Kunst og kulturinstitution............ - - - 0,4 0,5 0,5 0,5
168 § 21.41.26.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,6 1,8 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,8 0,7 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,8 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 48 49 48 48 48 48 48
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 22,8 23,1 24,2 24,0 23,8 23,7 23,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,5 0,4 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 22,3 22,7 24,2 24,0 23,8 23,7 23,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,4 2,8 4,9 3,7 3,2 2,7 2,2
+ anskaffelser .............................................. 0,5 1,9 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,2 -0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,8 4,1 4,5 3,2 2,7 2,2 1,7
Låneramme .................................................. - - 5,1 5,1 5,1 3,6 3,6
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 88,2 62,7 52,9 61,1 47,2
10. Almindelig virksomhed
Rytmisk Musikkonservatorium optager, i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj 2009 om op-
krævning af betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser,
betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes således,
at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende.
Lånerammen er midlertidigt forhøjet i 2013 med 1,5 mio. kr. fra 3,6 mio. kr. til 5,1 mio. kr.
til og med 2017.
20. Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation (CAKI) er et tilbud om tværinstitutionelle sam-
arbejdsprojekter for de kunstneriske og kulturelle uddannelser. CAKI administreres af Rytmisk
Musikkonservatorium. Lederens opgave er at koordinere, udvikle og formidle centrets aktiviteter.
Af bevillingen afholdes udgifter til CAKI's drift samt til projekter for og af studerende. CAKI
finansieres yderligere af medlemskontingenter fra de kunstneriske og kulturelle uddannelsesin-
stitutioner samt af eksterne midler fra fonde mv.
§ 21.41.26.90. 169
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter kursusvirksomhed mv. Der er budgetteret med et dækningsbidrag på
5.000 kr., svarende til 5 pct. af den forventede omsætning.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner.
21.41.27. Det Jyske Musikkonservatorium (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 85,2 84,0 82,4 83,3 83,0 82,6 79,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... - 0,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 5,7 5,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
Udgift ........................................................... 89,6 87,9 86,5 87,4 87,1 86,7 83,4
Årets resultat ............................................... 1,3 2,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 87,4 85,8 84,8 85,7 85,4 85,0 81,7
Indtægt .................................................. 3,5 3,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 0,5 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt .................................................. 0,5 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,7 2,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Indtægt .................................................. 1,7 2,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,5
3. Hovedformål og lovgrundlag
Det Jyske Musikkonservatorium har sammen med de øvrige konservatorier, i henhold til lov
om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. Lov nr. 1362
af 16. december 2014, til opgave på et kunstnerisk og forskningsbaseret grundlag at varetage den
højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt som kunst- og kulturinstitution bidrage
til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og
pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for
fagområderne. Konservatoriet kan desuden varetage efter- og videreuddannelse inden for musik,
musikundervisning, musikformidling mv. Konservatoriet udbyder uddannelser i Aarhus og Aal-
borg.
Det Jyske Musikkonservatorium har indgået rammeaftale med Kulturministeriet om væsent-
lige målsætninger, resultatkrav og økonomisk ramme for perioden 2015-2018.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Jyske Musikkonservatoriums opgaver og
virksomhed på www.musikkons.dk.
170 § 21.41.27.
Virksomhedsstruktur
21.41.27. Det Jyske Musikkonservatorium, CVR-nr. 32471811.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Det Jyske Musikkonservatorium vil desuden intensivere udforskningen af de kunstneriske
felter mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt intensi-
vere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat. Husleje udgør fra og med 2014 25,6 mio. kr. af hjælpefunktioner
mv.
Opgaver Mål
Uddannelse Det Jyske Musikkonservatorium vil med udgangspunkt i det
hele musikerskab og en global mentalitet udbyde uddannel-
ser på det højeste niveau.
Det Jyske musikkonservatorium vil med udgangspunkt i det
hele musikerskab og en global mentalitet tiltrække højt
kvalificerede studerende og kandidater.
Det Jyske Musikkonservatorium vil med udgangspunkt i det
hele musikerskab og en global mentalitet fastholde en høj
grad af employabilitet for konservatoriets kandidater natio-
nalt og internationalt.
Forskning og udvikling Det Jyske Musikkonservatorium gennemfører forskning,
kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed på inter-
nationalt niveau for at udvikle måden, vi lytter, lærer og
spiller på.
Det Jyske Musikkonservatorium styrker formidlingen af Det
Jyske Musikkonservatoriums forskning, Kunstnerisk Udvik-
lings Virksomhed (KUV) og pædagogiske udviklingsvirk-
somhed, uddannelse og praksis.
Kunst og kulturinstitution Det Jyske Musikkonservatorium formidler viden og medvir-
ker til kompetenceløft på alle niveauer.
Det Jyske Musikkonservatorium forstærker outreach indsat-
sen for der igennem at bidrage til, at nye brugere får stillet
musikalske aktiviteter til rådighed.
Det Jyske Musikkonservatorium fastholder høj kvalitet in-
denfor koncertudbud og udbud af udgivelser.
Mio. kr., 2016-pl R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................ 91,4 89,4 87,3 87,4 87,1 86,7 83,4
0 Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration............... 44,2 45,9 42,0 42,2 42,4 41,9 41,8
1 Uddannelse..................................... 43,3 41,1 40,9 39,1 38,9 38,7 36,5
2 Forskning og udvikling ................. 3,9 2,4 4,4 4,1 3,8 4,1 3,1
3 Kunst og kulturinstitution ... - - - 2,0 2,0 2,0 2,0
§ 21.41.27. 171
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,7 5,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 0,5 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,7 2,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
6. Øvrige indtægter .................................... 3,5 3,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 108 99 105 105 104 103 103
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 48,4 46,7 51,5 49,0 48,8 48,6 47,5
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,9 0,3 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 47,5 46,4 50,3 47,9 47,7 47,5 46,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 7,5 9,4 9,9 9,7 8,9 8,6 8,3
+ anskaffelser .............................................. 3,5 1,0 0,6 - 0,5 0,5 0,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,0 - - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,9 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,4 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 9,4 9,8 9,7 8,9 8,6 8,3 8,0
Låneramme .................................................. - - 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 78,2 71,8 69,4 66,9 64,5
10. Almindelig virksomhed
Det Jyske Musikkonservatorium optager, i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj 2009 om op-
krævning af betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser,
betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes således,
at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter særlige efter- og videreuddannelsestilbud. Der
opereres med et dækningsbidrag på 7.500 kr., svarende til 7,5 pct. af den forventede omsætning.
172 § 21.41.27.95.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Under denne konto afholdes udgifter til forskningsprojekter, der er bevilget fra Kulturmini-
steriets forskningspulje og Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner.
21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 53,3 53,5 52,5 44,8 44,6 44,3 42,4
Indtægt ......................................................... 1,4 1,8 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9
Udgift ........................................................... 54,7 55,3 54,5 46,7 46,5 46,2 44,3
Årets resultat ............................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 54,1 54,3 53,3 45,5 45,3 45,0 43,1
Indtægt .................................................. 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Indtægt .................................................. 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,5
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter.............. 0,2 0,0 - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv. ........ - - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere - - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere..................................... - - - - - - -
Forventede nye projekter............................... - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægter i alt................................................. 0,2 0,0, 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
§ 21.41.28. 173
3. Hovedformål og lovgrundlag
Syddansk Musikkonservatorium har sammen med de øvrige musikkonservatorier, i henhold
til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. Lov nr.
1362 af 16. december 2014, til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant videnskabeligt
grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det
højeste niveau.
Endvidere skal Syddansk Musikkonservatorium udøve kunstnerisk og pædagogisk udvik-
lingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for institutionens fag-
områder. Endelig har institutionen til opgave at fremme vores kunstområde og det kulturliv, der
knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for vores
fagområde.
Syddansk Musikkonservatorium udbyder uddannelser i Odense og Esbjerg.
Der kan findes yderligere oplysninger om Syddansk Musikkonservatoriums opgaver og
virksomhed på www.sdmk.dk.
Virksomhedsstruktur
21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium, CVR-nr. 32469647.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Syddansk Musikkonservatorium vil desuden intensivere udforskningen af de kunstneriske
felter mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt intensi-
Opgaver Mål
Uddannelse Syddansk Musikkonservatorium vil uddanne musikere, der
med en kunstnerisk og håndværksmæssig ballast kan og vil
tage ansvar for egen karriere som udøvere, undervisere og
iværksættere.
Syddansk Musikkonservatorium vil bidrage til udviklingen af
fremtidig musikdramatik, performance og musikteater på nor-
disk plan.
Syddansk Musikkonservatorium vil udvikle nye solistover-
bygningsuddannelser, der bidrager til et bredspektret elitært
musikliv, og som kan være fyrtårne for konservatoriets øvrige
uddannelser.
Forskning og udvikling Syddansk Musikkonservatorium vil styrke kunstnerisk og pæ-
dagogisk udviklingsvirksomhed for herigennem at bidrage til
videreudvikling af undervisningens videngrundlag.
Syddansk Musikkonservatorium vil sikre et kompetenceløft til
egne studerende og til musik- og folkeskolelærere gennem
forskning i og udvikling af pædagogisk/didaktiske problem-
stillinger.
Kunst og kulturinstitution Syddansk Musikkonservatorium vil styrke sin position og
synlighed som lokal, regional og national kulturinstitution og
spillested for herigennem at nå ud til et endnu større publikum
til konservatoriets aktiviteter.
Syddansk Musikkonservatorium vil styrke samarbejdet mel-
lem professionelle kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner
og amatørmusiklivet og dermed den musikalske fødekæde.
174 § 21.41.28.
vere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,4 1,8 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
6. Øvrige indtægter .................................... 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 71 74 71 63 63 63 62
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 32,5 33,5 34,1 28,7 28,6 28,4 27,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,1 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 32,4 33,2 33,6 28,2 28,1 27,9 27,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,0 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 10,3 10,0 11,0 9,4 11,3 13,9 13,5
+ anskaffelser .............................................. 0,7 0,5 1,0 3,0 4,0 1,0 1,0
- afskrivninger ............................................. 1,0 1,0 1,0 1,1 1,4 1,4 1,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 10,0 9,4 11,0 11,3 13,9 13,5 13,1
Låneramme .................................................. - - 16,1 16,1 16,1 16,1 16,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 68,3 70,2 86,3 83,9 81,4
Mio. kr., 2016-pl R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................ 55,9 56,2 55,0 46,7 46,5 46,2 44,3
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................ 28,6 28,4 28,5 25,7 25,7 25,6 25,2
1 Uddannelse...................................... 25,0 25,8 24,7 19,0 18,9 18,8 18,4
2 Forskning og udvikling................... 2,3 2,0 1,8 1,7 1,7 1,6 0,7
3 Kunst og kulturinstitution............... 0,0 0,0 0,0 0,3 0,2 0,2 0,0
§ 21.41.28.10. 175
10. Almindelig virksomhed
Syddansk Musikkonservatorium optager, i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj 2009 om op-
krævning af betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser,
betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes således,
at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter efter- og videreuddannelsesaktiviteter for organister, musikpædago-
ger og musikere. Der budgetteres med et dækningsbidrag på 10.000 kr., svarende til 5,0 pct. af
den forventede omsætning.
95. Tilskudsfinansieret virksomhed
Forskningsvirksomheden omfatter forskning samt kunstnerisk og pædagogisk udviklings-
virksomhed inden for konservatoriets fagområde. Under denne konto afholdes udgifter til forsk-
ningsprojekter, der er bevilget fra Kulturministeriets forskningspulje og Kulturministeriets pulje
til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Af bevillingen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private og offentlige organisationer og fra enkeltpersoner, herunder Nordplus udvekslings-
program, kompetenceudvikling og større instrumentanskaffelser.
21.41.31. Den Danske Scenekunstskole (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 49,5 49,6 49,2 63,1 62,9 62,6 59,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,3 0,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 2,0 1,8 2,1 22,3 22,3 22,2 22,0
Udgift ........................................................... 53,1 51,8 51,3 85,4 85,2 84,8 81,9
Årets resultat ............................................... -1,3 -0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 52,6 51,5 51,0 84,9 84,7 84,3 81,4
Indtægt .................................................. 1,5 1,5 1,8 21,8 21,8 21,7 21,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indtægt .................................................. 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Specifikation af tilskud til forskningsvirksomhed:
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Afsluttende/igangværende projekter......... - - - - - - -
Statslige fonds- og programmidler mv......... - - - - - - -
EU og andre internationale tilskudsgivere - - - - - - -
Øvrige tilskudsgivere..................................... - - - - - - -
Forventede nye projekter ........................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægter i alt .............................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
176 § 21.41.31.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Den Danske Scenekunstskole har i henhold til lov nr. 1362 af 16. december 2014 om vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til opgave på kunstnerisk
og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau. Herudover
udbyder Den Danske Scenekunstskole efter- og videreuddannelse til professionelle inden for
scenekunstbranchen. Endelig udbyder Den Danske Scenekunstskole i 2014-2016 en forsøgsud-
dannelse på deltid i musikakkompagnement til dans. Dette sker i samarbejde med Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium. Den Danske Scenekunstskole har mulighed for at opkræve ikke
fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer, jf. Lov nr. 1362
af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-
steriet.
Med etablering fra d. 1. januar 2015, er Statens Scenekunstskole, Dramatikeruddannelsen ved
Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole, Det Danske
Musicalakademi Fredericia og Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium, samlet i
institutionen Den Danske Scenekunstskole.
Der kan findes yderligere oplysninger om Den Danske Scenekunstskoles opgaver og virk-
somhed på www.scenekunstskolen.dk.
Virksomhedsstruktur
21.41.31. Den Danske Scenekunstskole, CVR-nr. 51531817.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
Opgaver Mål
Uddannelse Den Danske Scenekunstskole udbyder uddannelser inden for
scenekunst på et højt internationalt niveau.
Den Danske Scenekunstskole skal i 2015 etablere og kon-
solidere sig som en samlet institution med uddannelsessteder
i København, Aarhus, Odense, Fredericia og Odsherred
(Nykøbing SJ.).
Den Danske Scenekunstskole skal i 2015 skabe et fælles
fagligt grundlang for scenekunstuddannelserne, som udbyg-
ges til det højeste niveau.
Kunstnerisk udviklingsvirksom-
hed
Den Danske Scenekunstskole opbygger kunstnerisk udvik-
lingsvirksomhed som videngrundlag for sine uddannelser.
§ 21.41.31. 177
Den Danske Scenekunst vil desuden intensivere udforskningen af de kunstneriske felter
mellem fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt intensivere og
styrke kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Note: Specifikationen for 2012-15 omfatter Statens Scenekunstskole. F-året og budgetoverslagsårene dækker Den Danske
Scenekunstskole.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 2,0 1,8 2,1 22,3 22,3 22,2 22,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - - 0,2 0,2 0,2 0,2
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
6. Øvrige indtægter .................................... 1,5 1,5 1,8 21,8 21,8 21,7 21,5
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 67 69 68 100 99 98 97
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 30,2 30,6 31,1 50,2 50,1 49,9 48,8
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 0,1 - 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 30,1 30,6 30,8 49,7 49,6 49,4 48,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,0 1,5 1,7 1,4 1,4 1,4 1,4
+ anskaffelser .............................................. 0,3 0,7 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,1 -0,1 - - - - -
Kulturinstitution
Den Danske Scenekunstskole vi-
derefører virksomheden som
kunstnerisk og kulturelt mødested
for scenekunsten.
Den Danske Scenekunstskole skal i 2015 forberede et fælles
grundlag som samlet kunst- og kulturinstitution.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 54,2 52,6 51,9 85,4 85,2 84,8 81,9
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 5,9 8,4 7,8 10,0 10,1 10,1 9,6
1. Uddannelse........................................... 43,0 37,6 38,4 64,2 64,1 64,0 62,3
2. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed ..... 2,0 2,0 2,0 2,0
3. Kunst og kulturinstitution.................... 5,3 6,6 5,7 9,2 9,0 8,7 8,0
178 § 21.41.31.
- afhændelse af aktiver ............................... 1,7 0,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,9 0,5 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,5 1,5 1,7 1,4 1,4 1,4 1,4
Låneramme .................................................. - - 2,6 5,1 5,1 5,1 5,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 65,4 27,5 27,5 27,5 27,5
Finansieringsoversigten omfatter data for den forhenværende Statens Scenekunstskole. Åbningsbalancen for Den Danske
Scenekunstskole er under udarbejdelse.
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen omfatter Den Danske Scenekunstskoles almindelige virksomhed. Den Danske
Scenekunstskole skal, i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj 2009 om opkrævning af betaling fra
udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser, opkræve betaling for
udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes i givet fald således,
at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende.
Den Danske Scenekunstskole oppebærer indtægter til dækning af administrative udgifter i
forbindelse med salg af billetter til de studerendes opsætninger på skolen samt indtægter vedrø-
rende forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle formål.
90. Indtægtsdækket virksomhed
I henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed sælger Den Danske Scenekunstskole
kurser og konsulentydelser, hvor institutionens særlige kompetencer og erfaringer kan være til
gavn for andre offentlige myndigheder og private.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
På underkontoen afholdes udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler
fra private fonde og offentlige organisationer samt udgifter, der finansieres af EU's uddannelses-
programmer eller NORDPLUS.
21.41.41. Den Danske Filmskole (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 45,2 45,0 46,0 46,1 45,9 45,7 43,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,5 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 9,2 10,5 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
Udgift ........................................................... 55,1 56,4 51,7 51,8 51,6 51,4 49,2
Årets resultat ............................................... -0,2 -0,9 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 48,4 49,2 46,0 46,1 45,9 45,7 43,5
Indtægt .................................................. 2,4 3,2 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 0,3 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 0,3 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 6,4 6,9 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
Indtægt .................................................. 6,4 6,9 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
§ 21.41.41. 179
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Den Danske Filmskole har i henhold til Lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til opgave at udbyde kunstnerisk
og teknisk uddannelse i film, tv, manuskript, animationsproduktion samt computerspil. Den
Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for
studerendes forbrug af fælles materialer jf. Lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Der kan findes yderligere oplysninger om Den Danske Filmskoles opgaver og virksomhed
på www.filmskolen.dk.
Virksomhedsstruktur
21.41.41. Den Danske Filmskole, CVR-nr. 16967793.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Den Danske Filmskole vil desuden intensivere udforskningen af de kunstneriske felter mellem
fagdisciplinerne på tværs af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt intensivere og styrke
kvalitetssikringen af uddannelserne i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitu-
tioner.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Uddannelse Filmskolen vil styrke uddannelser og vidensfelter, så de er re-
levante i forhold til medieudviklingen og branchen.
Filmskolen vil give de studerende høje kunstneriske kompe-
tencer på et internationalt niveau ved at styrke skolens kunst-
neriske videngrundlag.
Filmskolen vil højne og forny skolens kunstneriske viden-
grundlag ved løbende at iværksætte kunstneriske udviklings-
aktiviteter.
Efteruddannelse Filmskolen vil styrke branchens faglighed og et vedvarende
internationalt niveau ved at udbyde relevant efteruddannelse.
Kulturinstitution Være samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om
kunstneriske talenter og fornyelse af dansk film, tv og com-
puterspil.
Mio. kr., 2016-pl
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt................................................ 56,2 57,5 52,2 51,8 51,6 51,4 49,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration *.............................. 18,1 20,9 18,5 18,0 17,8 17,8 16,0
1. Uddannelse........................................... 34,5 33,4 31,5 31,1 31,1 30,9 30,5
2. Efteruddannede..................................... 3,6 3,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2
180 § 21.41.41.
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
* Finansielle omkostninger vedrørende den langfristede gæld er indregnet under generel ledelse og administration.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 9,2 10,5 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 0,3 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 6,4 6,9 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,4 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 2,1 3,3 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 64 63 63 63 63 63 63
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 27,7 28,2 27,3 28,1 28,0 27,9 26,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 3,3 3,4 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 24,4 24,8 24,7 25,5 25,4 25,3 23,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 3,7 2,5 7,0 1,9 1,8 2,0 2,1
+ anskaffelser .............................................. 0,6 1,3 2,0 1,8 2,2 2,2 2,3
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 0,0 -1,0 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 1,8 1,1 2,5 1,9 2,0 2,1 2,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 2,5 1,6 6,5 1,8 2,0 2,1 2,3
Donationer ................................................... - - 1,0 3,2 3,0 2,6 2,0
Låneramme .................................................. - - 7,7 3,8 3,8 3,8 3,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 84,4 47,4 52,6 55,3 60,5
10. Almindelig virksomhed
Den Danske Filmskole skal, i henhold til BEK nr. 407 af 5. maj 2009 om opkrævning af
betaling fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser, opkræve
betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Betalingen fastsættes således,
at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende.
Der er ikke på finansloven indregnet sådanne indtægter.
3. Kulturinstitution ................................... - - - 0,5 0,5 0,5 0,5
§ 21.41.41.90. 181
90. Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden omfatter kursusvirksomhed samt salgs- og samproduktionsvirksomhed vedrø-
rende skolens elevproduktioner. Virksomheden gennemføres med et forventet dækningsbidrag på
0,6 mio. kr., svarende til 60 pct. af omsætningen.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Filmskolen afholder udgifter til ikke-kommercielle aktiviteter, der finansieres af midler fra
EU, Nordisk Ministerråd, private fonde, samarbejdsaftaler og lignende.
21.41.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
Bevillingen udmøntes til initiativer på Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 13,4 8,8 8,7 10,7 28,6
40. Omprioriteringsreserve på ud-
dannelsesområdet, løn
Udgift ................................................... - - 2,1 2,0 0,4 0,7 8,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2,1 2,0 0,4 0,7 8,9
50. Omprioriteringsreserve på ud-
dannelsesområdet
Udgift ................................................... - - 1,7 4,3 7,7 9,7 9,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 1,7 4,3 7,7 9,7 9,8
60. Uddannelsespulje, løn
Udgift ................................................... - - 5,4 - - - 0,6
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 5,4 - - - 0,6
61. Uddannelsespulje, øvrig drift
Udgift ................................................... - - 2,5 0,8 0,6 0,3 9,3
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2,5 0,8 0,6 0,3 9,3
64. Basisforskningsmidler, løn
Udgift ................................................... - - 1,7 1,7 - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 1,7 1,7 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 14,8
I alt .................................................................................................................................. 14,8
40. Omprioriteringsreserve på uddannelsesområdet, løn
Omprioriteringsreserven er reserveret til finansiering af prioriterede regeringsinitiativer inden
for Kulturministeriets uddannelsesområde. Reserven udmøntes som løn.
50. Omprioriteringsreserve på uddannelsesområdet
Omprioriteringsreserven er reserveret til finansiering af prioriterede regeringsinitiativer inden
for Kulturministeriets uddannelsesområde. Reserven udmøntes som øvrig drift.
182 § 21.41.79.60.
60. Uddannelsespulje, løn
Kontoen udmøntes som bevilling til løn i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler mv.
Midlerne er udmøntet til forskning og rammeaftaler på Kulturministeriets uddannelsesinsti-
tutioner.
61. Uddannelsespulje, øvrig drift
Kontoen udmøntes som bevilling til øvrig drift i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler
mv.
Midlerne er udmøntet til forskning og rammeaftaler på Kulturministeriets uddannelsesinsti-
tutioner.
64. Basisforskningsmidler, løn
Der er afsat 1,7 mio. kr. i hvert af årene 2013-2016 til forskning på Kulturministeriets ud-
dannelsesinstitutioner. Midlerne fordeles som løn til Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner.
21.42. Andre uddannelsesaktiviteter
Under aktivitetsområdet er optaget tilskud til en række selvejende institutioner mv. på ud-
dannelsesområdet.
21.42.10. Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi
Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og Det Fynske Kunstakademi i Odense er selvejende in-
stitutioner, hvis formål er at undervise, vejlede, inspirere og uddanne malere, grafikere og bil-
ledhuggere. Formålet med statstilskuddet er at yde tilskud til uddannelse inden for billedkunst
samt beslægtede fag. Statstilskuddet til de to institutioner ydes under forudsætning af minimum
tilsvarende tilskud fra lokal side.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Der kan findes yderligere oplysninger om Det Jyske Kunstakademi på www.djk.nu og Det
Fynske Kunstakademi på www.detfynskekunstakademi.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Indtægtsbevilling ......................................... 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
10. Det Fynske Kunstakademi
Udgift ................................................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Indtægt ................................................ 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
21. Andre driftsindtægter .................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21.42.10. 183
20. Det Jyske Kunstakademi
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
21. Andre driftsindtægter .................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Det Fynske Kunstakademi
Indtægter på standardkonto 21. Andre driftsindtægter vedrører forventede tilskud fra udlod-
ningsmidlerne til kulturelle formål.
20. Det Jyske Kunstakademi
Indtægter på standardkonto 21. Andre driftsindtægter vedrører forventede tilskud fra udlod-
ningsmidlerne til kulturelle formål.
21.42.20. Skuespillerskolen i Aarhus
Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater er fra den 1. januar 2015 overført til § 21.41.31.
Den Danske Scenekunstskole.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,2 8,2 8,2 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 8,2 8,2 8,2 - - - -
10. Skuespillerskolen ved Aarhus
Teater
Udgift ................................................... 8,2 8,2 8,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,2 8,2 8,2 - - - -
Indtægt ................................................ 8,2 8,2 8,2 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 8,2 8,2 8,2 - - - -
21.42.24. Forfatterskolen
Forfatterskolen er en selvejende institution, som har til formål at tilbyde en forfatteruddan-
nelse baseret på litterær skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur, almen æstetisk debat,
samt at arbejde med alle litterære genrer og virkefelter mv. Undervisningen finder sted i lokaler
udlejet af Kunstakademiets Billedkunstskoler.
Tilskuddet til Forfatterskolen administreres af Kulturstyrelsen.
Der kan findes yderligere oplysninger om Forfatterskolen på www.forfatterskolen.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
184 § 21.42.24.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
Indtægtsbevilling ......................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
10. Forfatterskolen
Udgift ................................................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
Indtægt ................................................ 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
21. Andre driftsindtægter .................... 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,9
10. Forfatterskolen
Indtægter på § 21.42.24.10.21 vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til kultu-
relle formål.
21.42.30. Dramatikeruddannelsen (Reservationsbev.)
Dramatikeruddannelsen er fra den 1. januar 2015 overført til § 21.41.31. Den Danske Sce-
nekunstskole.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,4 1,5 1,5 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,4 1,4 1,4 - - - -
20. Dramatikeruddannelsen
Udgift ................................................... 1,4 1,5 1,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 1,5 1,5 - - - -
Indtægt ................................................ 1,4 1,4 1,4 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,4 1,4 1,4 - - - -
21.42.40. Diverse tilskud mv. (Reservationsbev.)
Tilskuddene administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,8 15,6 15,9 8,2 6,7 6,7 -
Indtægtsbevilling ......................................... 8,5 8,5 8,9 6,7 6,7 6,7 -
40. Odsherred Teaterskole
Udgift ................................................... 3,2 3,2 3,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,2 3,2 3,2 - - - -
Indtægt ................................................ 1,4 1,4 1,5 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,4 1,4 1,5 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 21.42.40. 185
45. Forsøg med Nycirkusuddannelse
(tekstanm. 206)
Udgift ................................................... - 1,5 1,5 1,5 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,5 1,5 1,5 - - -
70. Station Next
Udgift ................................................... 6,4 6,4 6,7 6,7 6,7 6,7 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,4 6,4 6,7 6,7 6,7 6,7 -
Indtægt ................................................ 6,4 6,4 6,7 6,7 6,7 6,7 -
21. Andre driftsindtægter .................... - - - 6,7 6,7 6,7 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,4 6,4 6,7 - - - -
80. Det Danske Musicalakademi
Udgift ................................................... 5,2 4,5 4,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 5,2 4,5 4,5 - - - -
Indtægt ................................................ 0,7 0,7 0,7 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,7 0,7 0,7 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,5
I alt .................................................................................................................................. 1,5
40. Odsherred Teaterskole
Odsherred Teaterskole er fra den 1. januar 2015 overført til § 21.41.31. Den Danske Scene-
kunstskole.
45. Forsøg med Nycirkusuddannelse (tekstanm. 206)
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er underkontoen oprettet med 1,5 mio. kr. årligt i 2013-2016 til et 4-årigt forsøg
med igangsættelse af en videregående uddannelse i Nycirkus.
70. Station Next
Fonden Station Next er et audiovisuelt undervisnings- og udviklingsmiljø for børn og unge.
Der overføres årligt 6,7 mio. kr. fra licensprovenuet i aftaleperioden til driften af Station Next jf.
Mediepolitisk aftale for 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 26. juni 2014.
Stigningen i forhold til 2014 er forudsat anvendt til udbygning af talentudviklingsinitiativer.
Kulturstyrelsen varetager administrationen af tilskuddet.
80. Det Danske Musicalakademi
Det Danske Musicalakademi er fra den 1. januar 2015 overført til § 21.41.31. Den Danske
Scenekunstskole.
186 § 21.5.
Folkeoplysning
Hovedområde § 21.5. Folkeoplysning omfatter bevillinger til folkeoplysende aktiviteter og
tilskud til folkehøjskoler. Tilskud under hovedområdet har hjemmel i lov om støtte til folkeop-
lysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. LB nr. 854 af 11. juli 2011 og lov nr. 1605 af 26.
december 2013 om folkehøjskoler.
Under hovedområdet § 21.5. Folkeoplysning hører aktivitetsområderne § 21.51. Fællesud-
gifter og § 21.57. Folkehøjskoler.
21.51. Fællesudgifter
Bevillingerne på aktivitetsområdet omfatter Folkeuniversitetet og særlige tilskudsordninger
vedrørende folkeoplysning.
21.51.01. Folkeoplysning mv. (tekstanm. 187 og 200) (Reservationsbev.)
Bevillingerne omfatter en række særlige tilskud vedrørende folkeoplysning og folkehøjskoler.
Bevillingerne administreres af Kulturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud på § 21.51.01.10. Udvikling og efteruddannelse mv., §
21.51.01.40. Oplysning om den Europæiske Union, § 21.51.01.51.
Sommercamp på folkehøjskoler og § 21.51.01.54. Stipendieordning
for udenlandske højskoleelever gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen på § 21.51.01.10. Udvikling og efteruddannelse
kan overskrides med henvisning til tilsvarende merindtæger. Ved
mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere over udgifts-
bevillingen tilsvarende.
BV 2.10.5 For tilskud på § 21.51.01.40. Oplysning om den Europæiske Union
og § 21.51.01.58. Pulje til miljø- og energiforbedringer på folke-
højskolerne er der adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne
til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af pro-
jekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksi-
malt svarende til den faktiske udgift.
§ 21.51.01. 187
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 64,3 81,5 66,4 43,7 38,6 37,7 37,7
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Udvikling og efteruddannelse
Udgift ................................................... 8,3 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,3 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4
Indtægt ................................................ - - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - - - - - -
30. Handicappedes deltagelse i fol-
keoplysende virksomhed
Udgift ................................................... 7,0 7,0 6,9 7,0 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,0 7,0 6,9 7,0 3,9 3,9 3,9
31. Kursusvirksomhed for voksne
døve
Udgift ................................................... 7,2 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,2 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
32. Konsulentvirksomhed og medar-
bejderuddannelse
Udgift ................................................... 6,3 6,2 6,1 6,1 6,1 6,0 6,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,3 6,2 6,1 6,1 6,1 6,0 6,0
33. 200 året for den norske grund-
lov
Udgift ................................................... 0,6 0,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,6 0,9 - - - - -
34. 100 året for grundlovsrevisionen
i 1915
Udgift ................................................... 0,3 3,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 3,2 - - - - -
35. Tilskud til organisationer m.v.
Udgift ................................................... 6,6 6,6 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,6 6,6 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5
40. Oplysning om Den Europæiske
Union
Udgift ................................................... 20,4 31,4 20,4 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,8 1,7 1,8 - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 18,6 29,3 18,6 - - - -
41. Pulje vedrørende EU-oplysning
Udgift ................................................... 1,8 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,8 - - - - - -
50. Børneskolen ved Højskolen
Skærgården
Udgift ................................................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
188 § 21.51.01.
51. Sommercamp på folkehøjskoler
Udgift ................................................... - 0,8 0,8 0,8 0,8 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,8 0,8 0,8 0,8 - -
52. Tilskud til folkeoplysende akti-
viteter i Norden m.v.
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
54. Stipendieordning for udenlands-
ke højskoleelever
Udgift ................................................... 3,0 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,0 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1
55. Udviklingspulje for folkehøjsko-
ler
Udgift ................................................... - 3,0 2,0 2,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,0 2,0 2,0 - - -
56. Tilskud til vikarudgifter
Udgift ................................................... 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
57. Tilskud til højskoleophold i
Norden
Udgift ................................................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
58. Pulje til miljø - og energiforbed-
ringer på folkehøjskolerne
Udgift ................................................... - 1,3 2,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 1,3 2,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,1
I alt .................................................................................................................................. 5,1
10. Udvikling og efteruddannelse
Bevillingen anvendes bl.a. til finansiering af tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter, ana-
lyser, udredninger, evalueringer og initiativer af forskningsmæssig karakter samt undervisnings-
forsøg på folkeoplysningsområdet. Der kan endvidere afholdes udgifter til formidling i form af
udarbejdelse af rapporter mv. og til publicering af disse og af resultater af pædagogisk udvik-
lingsarbejde i øvrigt på folkeoplysningsområdet. I det omfang tilsvarende initiativer iværksættes
centralt, kan der også afholdes udgifter hertil. Der kan af bevillingen ydes tilskud til andre pro-
jekter og initiativer bredt inden for det folkeoplysende arbejde ud over det nuværende lovgrund-
lag.
Bevillingen kan endvidere anvendes til kursus- og konferencevirksomhed inden for folkeop-
lysningsområdet samt til efter- og videreuddannelse af ledere og lærere. Der kan tillige ydes til-
skud til konsulentvirksomhed inden for daghøjskoleområdet i henhold til lov om støtte til folke-
oplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt
om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. LB nr. 854 af 11. juli 2011.
§ 21.51.01.10. 189
Ligeledes kan bevillingen anvendes til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse
med folkeoplysning.
Af bevillingen kan endelig anvendes 0,8 mio. kr. årligt til Folkehøjskolernes Forening i
Danmark til foreningens støtte til folkehøjskoler, der vil arbejde med udadvendte folkeoplysende
aktiviteter og til arbejdet med uddannelsesrelevante aktiviteter herunder fleksuddannelsen.
30. Handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
I henhold til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. LB nr.
854 af 11. juli 2011, ydes der tilskud til befordring, tolkebistand mv. for at forbedre handicap-
pedes muligheder for at deltage i folkeoplysende virksomhed.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2013 af oktober 2012 er bevil-
lingen forhøjet med 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til dækning af handicapbetingede
udgifter ved folkeoplysning.
31. Kursusvirksomhed for voksne døve
Bevillingen anvendes som tilskud til kursusvirksomhed af højskolelignende karakter for
voksne døve, pårørende og støttepersoner. Kurserne afholdes af den selvejende institution Cast-
berggård.
32. Konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse
I henhold til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. LB nr.
854 af 11. juli 2011, ydes der tilskud til konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse vedrø-
rende virksomhed efter lovens afsnit 1 til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. for
at styrke organisationernes lokale folkeoplysende arbejde efter denne lov.
33. 200 året for den norske grundlov
Af bevillingen ydes tilskud til Dansk Folkeoplysnings Samråd og til Folkeuniversitetet i an-
ledning af 200-året for den norske grundlov. Bevillingen overførtes fra § 03.11.01. Folketinget.
34. 100 året for grundlovsrevisionen i 1915
Af bevillingen ydes tilskud til Dansk Folkeoplysnings Samråd til gennemførelse af jubilæ-
umsaktiviteter vedrørende 100 års jubilæet for grundlovsændringen i 1915. Bevillingen
overførtes fra § 03.11.01. Folketinget.
35. Tilskud til organisationer m.v.
Af bevillingen afholdes udgifter til tilskud til diverse folkeoplysende foreningers, organisa-
tioners og selvejende institutioners almindelige drift.
Der afholdes af bevillingen et tilskud til Minihøjskolen i Herning, til SIND Daghøjskole i
Aalborg samt til institutioner, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning for særlige grup-
per. Kulturministeriet fastsætter nærmere regler herom.
40. Oplysning om Den Europæiske Union
Bevillingen anvendes til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa,
herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Bevillingen administreres af Nævnet for Fremme af
Debat og Oplysning om Europa.
Af bevillingen kan anvendes op til 1,8 mio. kr. til administration, inklusive vederlag og be-
fordringsgodtgørelse til formanden og medlemmerne samt annoncering af ansøgningsrunder mv.,
jf. tekstanmærkning 200.
190 § 21.51.01.50.
50. Børneskolen ved Højskolen Skærgården
Af bevillingen ydes tilskud til børneskolen ved Familiehøjskolen Skærgården.
51. Sommercamp på folkehøjskoler
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013 er der
afsat en bevilling på 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til tilskud til folkehøjskoler, der
gennemfører sommercampkurser. Formålet er gennem et intensivt højskoleophold at motivere og
styrke unge med behov for et uddannelsesforberedende forløb til at gennemføre en kompetence-
givende erhvervs- eller ungdomsuddannelse eller til at påbegynde en videregående uddannelse.
52. Tilskud til folkeoplysende aktiviteter i Norden m.v.
Af bevillingen ydes tilskud til Nordiska folkhögskolan i Kungälv, Den Nordiske Folkehøj-
skole i Geneve og islandske elever på frie kostskoler.
54. Stipendieordning for udenlandske højskoleelever
Bevillingen anvendes til internationaliseringstilskud til deltagere på folkehøjskoler. Formålet
er at give udenlandske statsborgere mulighed for at deltage i et ophold på en dansk folkehøjskole
med henblik på demokratisk dannelse og international forståelse. Ordningen omfatter elever, der
ikke er danske statsborgere.
Bevillingen anvendes til stipendier, som kan medvirke til at nedbringe elevernes deltagerbe-
taling. Tilskuddet administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
55. Udviklingspulje for folkehøjskoler
Bevillingen anvendes til folkeoplysende og internationale aktiviteter på folkehøjskoler. Til-
skuddet administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
56. Tilskud til vikarudgifter
Af bevillingen ydes tilskud til folkehøjskoler til dækning af udgifter til seniorordninger og
vikarudgifter i forbindelse med forstanderes og læreres fravær, jf. lov nr. 1605 af 26. december
2013 om folkehøjskoler. Tilskuddet administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
57. Tilskud til højskoleophold i Norden
Af bevillingen afholdes tilskud til danske elevers deltagelse på folkehøjskoler i nordiske
lande. Tilskuddet administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
58. Pulje til miljø - og energiforbedringer på folkehøjskolerne
Bevillingen anvendes til miljø- og energiforbedringer på folkehøjskoler. Puljen rettes mod
energiforbedringer på højskoler med kulturhistorisk værdifulde bygninger.
21.51.05. Folkeuniversitetet (Reservationsbev.)
Der ydes tilskud til udgifter til aflønning mv. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og
administration ved folkeuniversitetsvirksomhed i henhold til lov om støtte til folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke-
universitetet (folkeoplysningsloven), jf. LB nr. 854 af 11. juli 2011. Uforbrugte dele af bevillingen
kan overføres til kommende finansår og kan af Folkeuniversitetsnævnet besluttes anvendt til
yderligere aktiviteter, faglige udviklingsprojekter samt efteruddannelse af underviserne ved Fol-
keuniversitetet.
Undervisningen, der varetages af fire afdelinger i universitetsbyerne og ca. 90 lokale komi-
teer, gives som enkelte forelæsninger, forelæsningsrækker og universitetskurser.
Bevillingerne administreres af Kulturstyrelsen.
§ 21.51.05. 191
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,2 14,8 14,6 14,6 14,5 14,5 14,1
10. Folkeuniversitetet, drift
Udgift ................................................... 12,4 12,1 12,0 12,0 11,9 11,9 11,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,4 12,1 12,0 12,0 11,9 11,9 11,6
20. Folkeuniversitetet, administra-
tion
Udgift ................................................... 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Centrale aktivitetsoplysninger:
10. Folkeuniversitetet, drift
Der ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til løn til studierektorer, lærere og forelæsere.
Uforbrugte dele af bevillingen kan af Folkeuniversitetsnævnet besluttes anvendt til yderligere
aktivitet, faglige udviklingsprojekter samt efteruddannelse af underviserne ved Folkeuniversitetet.
20. Folkeuniversitetet, administration
Der ydes tilskud til delvis dækning af udgifter ved administration af folkeuniversitetsvirk-
somheden.
21.57. Folkehøjskoler
Aktivitetsområdet omfatter folkehøjskoler, kommunale bidrag vedrørende ungdomshøjskoler
og grundtilskud til folkehøjskoler.
Taxameterstyring
På det taxameterstyrede område fastlægges det forventede tilskud på baggrund af takster
fastsat i de årlige finanslove og den budgetterede aktivitet.
I finansåret kan der foretages efterreguleringer af taxameterbevillingen vedrørende forudgå-
ende finansår. På forslag til lov om tillægsbevilling kan der optages mer- eller mindreudgifter
betinget af aktivitetsændringer, jf. tekstanmærkning nr. 27.
R R R R R B F BO1 BO2 BO3
2016-pl 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud (mio. kr.)
Drift og administration ............ 15,5 15,0 15,7 15,7 15,2 14,7 14,6 14,5 14,5 14,1
Aktivitet
Antal deltagere (1.000)............ 137 137 137 137 142 142 142 142 142 142
Enhedsomkostninger (tusind
kr.)
Gns. tilskud pr. deltager ......... 113 110 115 114 107 104 103 103 102 102
192 § 21.57.
Takster og tilskud er fastsat, så de sammen med eventuel deltagerbetaling samlet set muliggør
gennemførelse af højskolekurser med den standard, der ønskes. Taksterne og tilskuddene er uaf-
hængige af den enkelte institutions udgiftsdispositioner og omkostningsforhold.
Det er en betingelse, at institutionerne overholder bevillingsforudsætninger, tilskudsbetingelser
og disponeringsregler samt varetager de opgaver, der er givet tilskud til.
Aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud
De aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud ydes fortrinsvis efter takster pr. årselev. På
folkehøjskoler svarer en årselev til en elev eller kursist undervist i 40 uger på fuld tid. Taxameter-
og driftstilskuddene består af driftstaxametertilskud til undervisnings- og fællesudgifter mv. og
øvrige aktivitetsbestemte tilskud.
De aktivitetsbestemte driftstaxametertilskud ydes til dækning af de direkte udgifter forbundet
med undervisningens gennemførelse samt til dækning af udgifter til administration, ledelse og
bygningsdrift mv. Tilskuddene ydes endvidere til dækning af institutionernes udgifter ved er-
hvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, til hel eller delvis dækning af udgifter
til løbende indvendig og/eller udvendig vedligeholdelse, husleje, bygningsinventar, ejendoms-
skatter, reinvestering og nyinvestering og henlæggelser hertil samt til omkostninger ved finansi-
ering af institutionens ejendom ved fremmedkapital.
Øvrige aktivitetsbestemte tilskud omfatter tilskud, der ydes i tillæg til en eller flere af oven-
stående takster til særlige aktiviteter, til aktivitet på særlige institutioner eller til særlige elev-
grupper. Aktivitetsbestemte tillægstakster omfatter takster til specialundervisning, svært handi-
cappede elever og særligt prioriterede elevgrupper.
Ikke-aktivitetsbestemte tilskud
Grundtilskud mv. ydes som et fast beløb uanset institutionens størrelse.
Kommunale bidrag
Kommunerne refunderer helt eller delvist statens udgifter til tilskud til ungdomshøjskoler i
form af et kommunalt bidrag for elever på ungdomshøjskoler den 5. september året før finansåret.
Udbetaling af tilskud
Tilskud til folkehøjskoler udbetales efter taxametre.
Driftstilskud til folkehøjskoler udbetales månedsvist forud på baggrund af antallet af årselever
i skoleåret, der slutter i finansåret. Tilskuddene reguleres efterfølgende inden finansårets udløb.
Øvrige tilskud til folkehøjskoler i form af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper samt til-
skud til specialundervisning ydes på baggrund af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i fi-
nansåret. Tilskud til svært handicappede elever ydes på baggrund af antallet af handicappede
elever og den tilhørende udgift.
Grundtilskud udbetales månedsvist forud til institutionerne.
Tilskud udbetales til en NemKonto.
Takstudvikling
Omstillingsreserven, der blev etableret i 2014 med Aftale mellem den daværende VK-rege-
ring, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011 af november 2010, er
videreført. Som følge heraf er taksterne på folkehøjskolerne reduceret med yderligere 2 pct. i
2019.
§ 21.57.01. 193
21.57.01. Folkehøjskoler (tekstanm. 27)
I henhold til lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes der tilskud i form
af driftstilskud, tilskud til svært handicappede og tilskud til specialundervisning. Endvidere ydes
tilskud efter tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper og der ydes elevstøtte for elever
under 18 år på ungdomshøjskoler.
Udbetaling af tilskud til skolerne sker efter de retningslinjer, der er anført i anmærkningerne
i afsnittet Udbetaling af tilskud under aktivitetsområde 21.57. Folkehøjskoler. Det forudsættes,
at der opkræves elevbetaling, hvis størrelse fastsættes af skolen.
Bevillingen er reduceret med 3,6 mio. kr. i 2016, 3,5 mio. kr. årligt i 2017, 3,4 mio. kr. i
2018 og 2,6 mio. kr. i 2019 som følge af ændrede aktivitetsskøn på grundlag af den konstaterede
aktivitetsudvikling i skoleåret 2013/2014 for tilskud til svært handicappede elever, tilskud til
specialundervisning samt tilskud til elevstøtte for elever under 18 år.
Særlige bevillingsbestemmelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 577,1 540,9 552,5 538,8 527,0 516,7 506,3
10. Driftstakster
Udgift ................................................... 489,3 481,4 489,3 479,4 469,0 459,7 449,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 489,3 481,4 489,3 479,4 469,0 459,7 449,9
30. Tilskud til svært handicappede
Udgift ................................................... 66,4 41,2 44,5 41,2 40,4 39,7 39,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 66,4 41,2 44,5 41,2 40,4 39,7 39,5
35. Tilskud til specialundervisning
Udgift ................................................... 2,2 0,7 1,1 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,2 0,7 1,1 0,7 0,7 0,7 0,7
40. Tillægstakster til særligt priorite-
rede elevgrupper
Udgift ................................................... 17,7 16,5 16,6 16,4 15,9 15,6 15,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,7 16,5 16,6 16,4 15,9 15,6 15,2
50. Elevstøtte for elever under 18 år
på ungdomshøjskoler
Udgift ................................................... 1,5 1,1 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0
44. Tilskud til personer ....................... 1,5 1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
194 § 21.57.01.
Centrale aktivitetsoplysninger:
1) Summer kan afvige fra totalen på grund af afrundinger.
For 2016 gælder følgende takster (kr. pr. årselev):
Bemærkninger: Taksterne er fastsat i henhold til lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler.
For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter d. 1. august 1996, kan kulturministeren
fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Skolernes maksimale udgift pr.
årselev til bygninger og arealer er for 2016 fastsat til 17.641 kr.
2016-pl R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal skoler ............................ 72 71 68 67 65 70 70 70 70 70
A. Tilskud (mio. kr.)
Tilskud i alt
1)
571,3 541,5 555,2 572,0 557,3 558,0 538,8 527,0 516,7 506,3
Driftstilskud i alt 473,4 444,3 455,2 466,5 496,5 494,2 479,4 469,0 459,7 449,9
- Takst 1 - - - - - 28,7 27,8 27,1 26,6 26,0
- Takst 2 - - - - - 22,0 21,4 20,9 20,5 20,0
- Takst 3 - - - - - 443,3 430,1 420,8 412,5 403,7
Ekst. kompetencegivende udd. - - - - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Bygningstilskud i alt 45,7 42,1 41,8 43,7 - - - - - -
- Bygningsgrundtilskud 11,1 10,6 10,7 11,1 - - - - - -
- Bygningstaxameter 30,7 31,5 31,2 32,5 - - - - - -
- Fast bygningstilskud 3,9 - - - - - - - -
Svært handicappede elever 40,4 35,4 36,5 41,1 39,8 44,9 41,2 40,4 39,7 39,5
Specialundervisning 1,6 1,3 1,1 1,1 2,1 1,1 0,7 0,7 0,7 0,7
Særligt prioriterede elevgrupper 15,2 16,3 18,9 18,1 17,7 16,8 16,4 15,9 15,6 15,2
Elevstøtte under 18 år 2,2 2,2 1,7 1,5 1,1 1,0 1,1 1,1 1,0 1,0
B. Aktivitet (årselever)
Driftstilskud 4.893 4.967 4.984 5.101 5.118 5.078 5.078 5.078 5.078 5.078
Takst 1 - - - - - 689 689 689 689 689
Takst 2 - - - - - 343 343 343 343 343
Takst 3 - - - - - 4.044 4.044 4.044 4.044 4.044
Ekst. kompetencegivende udd. - - - - - 2 2 2 2 2
Bygningstaxameter 4.535 4.782 4.868 4.966 - - - - -
Svært handicappede elever 196 220 212 251 325 365 274 274 274 274
Specialundervisning 67 56 51 95 95 52 32 32 32 32
Særligt prioriterede elevgrupper 667 632 657 636 636 606 606 606 606 606
Elevstøtte under 18 år 140 139 110 94 73 61 69 69 69 69
C. Enhedsomkostninger (tusinde kr.)
Driftstilskud 95,6 88,0 90,9 91,1 96,4 - - - - -
Takst 1 - - - - - 41,2 40,3 39,4 38,6 37,7
Takst 2 - - - - - 63,6 62,4 61,0 59,8 58,5
Takst 3 - - - - - 108,5 106,4 104,0 102,0 99,8
Ekst. kompetencegivende udd. - - - - - - 62,6 61,2 60,0 58,7
Bygningstaxameter 6,7 6,5 6,4 6,5 - - - - - -
Svært handicappede elever 203,6 158,4 171,3 163,1 121,8 121,9 150,5 147,5 144,5 144,2
Specialundervisning 23,3 22,0 22,0 11,8 22,3 21,2 21,8 21,3 20,9 20,5
Særligt prioriterede elevgrupper 22,5 25,3 28,6 28,3 27,6 27,4 27,1 26,2 25,8 25,1
Elevstøtte under 18 år 15,6 15,5 15,8 16,2 15,2 16,4 15,9 14,5 14,5 14,5
Tilskudstype Takst
Takst 1, elever, der har gennemført mindre end 2 uger af et kursus 40.313
Takst 2, elever der har gennemført mindst 2 uger og mindre end 12 uger af et kursus 62.396
Takst 3, elever der har gennemført mindst 12 uger af et kursus 106.352
Takst ved ekstern kompetencegivende undervisning 62.585
Tilskud til specialundervisning 21.805
Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse - med uddannelsesplan 43.066
Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse - uden uddannelsesplan 16.421
Elevstøtte, elever under 18 år - kostelever 15.565
Elevstøtte, elever under 18 år - dagelever 11.045
§ 21.57.01. 195
For kurser, der begynder efter den 31. december 2015, er den mindste ugentlige elevbetaling
fastsat som følger:
10. Driftstakster
I henhold til § 24 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes der driftstilskud
ud fra antallet af årselever. Der ydes tilskud for elever, der har gennemført kurser af mindre end
2 ugers varighed, tilskud for elever, der har gennemført mindst 2 og mindre end 12 uger af et
kursus, og tilskud for elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Der ydes endvidere
tilskud ud fra antallet af årselever i ekstern kompetencegivende uddannelse.
30. Tilskud til svært handicappede
I henhold til § 27 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes tilskud til
dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp
og hjælpemidler til elever med svære handicap.
Den gennemsnitlige budgetterede udgift og udgiftsbevillingen vil blive reguleret på forslag
til lov om tillægsbevilling på baggrund af den faktiske udgift.
Bevillingen er reduceret med 3,3 mio. kr. i 2016; 3,2 mio. kr. i 2017; 3,1 mio. kr. i 2018 og
2,3 mio. kr. i 2019 som følge af ændrede aktivitetsskøn på grundlag af den konstaterede aktivi-
tetsudvikling i skoleåret 2013/2014.
35. Tilskud til specialundervisning
I henhold til § 27 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov.
Bevillingen er reduceret med 0,5 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. årligt i 2017-2019 som følge
af ændrede aktivitetsskøn på grundlag af den konstaterede aktivitetsudvikling i skoleåret
2013/2014.
40. Tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper
I henhold til § 25 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes tilskud i form
af tillægstakster for særligt prioriterede elevgruppers deltagelse på kurser, der ligger inden for
rammerne af tilskudsberettigede kurser for folkehøjskoler.
Elever uden kompetencegivende uddannelse, der gennem Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning er blevet målgruppevurderet til et ophold på en folkehøjskole med mentorordning mv. og
har fået opholdet indskrevet i uddannelsesplanen, udløser tillægstaksten Elever uden kompeten-
cegivende uddannelse - med uddannelsesplan.
Elever uden kompetencegivende uddannelse, der ikke har opholdet på en folkehøjskole ind-
skrevet i uddannelsesplanen, udløser tillægstaksten Elever uden kompetencegivende uddannelse -
uden uddannelsesplan.
Mindste ugentlige elevbetaling for 2016
Kr. Kostelever Dagelever
For elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse:
- kurser af mindst 12 ugers varighed 920 740
- kurser under 12 ugers varighed 1.110 860
For elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse:
- kurser af mindst 12 ugers varighed 500 440
- kurser under 12 ugers varighed 680 570
196 § 21.57.01.50.
50. Elevstøtte for elever under 18 år på ungdomshøjskoler
I henhold til § 26 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler ydes tilskud til
ungdomshøjskoler ud fra antallet af årselever under 18 år. I årselevtallet indgår alene de elever,
der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Bevillingen er forhøjet med 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,1 mio. kr. årligt i 2017-2019 som følge
af ændrede aktivitetsskøn på grundlag af den konstaterede aktivitetsudvikling i skoleåret
2013/2014.
21.57.07. Kommunale bidrag vedrørende ungdomshøjskoler (Lovbunden)
Den obligatoriske kommunale elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen til elever på ung-
domshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, er fra 1. januar 2004 omlagt til
en statslig takst.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,0 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
20. Kommunale bidrag vedrørende
ungdomshøjskoler
Indtægt ................................................ 1,0 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 1,0 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
For 2016 fastsættes følgende bidrag:
20. Kommunale bidrag vedrørende ungdomshøjskoler
Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever under 18 år pr. 5. september året før
finansåret svarende til den tidligere kommunale elevstøtte. Indtægten modsvares af udgifter under
§ 21.57.01. Folkehøjskoler.
21.57.09. Grundtilskud til folkehøjskoler (Reservationsbev.)
I henhold til lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler § 23 yder staten grund-
tilskud til folkehøjskoler.
2016-pl R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO 1
2017
BO 2
2018
BO 3
2019
Kommunale bidrag (mio. kr.) .............. 1,4 1,5 1,1 1,0 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Aktivitet (bidragselever) ...................... 86 94 74 66 43 61 61 61 61 61
Enhedsomkostning (1.000 kr.) ............. 15,9 15,5 15,2 15,5 16,1 16,2 16,0 16,0 16,0 16,0
Kr. pr. elev Takst
Kommunale bidrag 15.990
§ 21.57.09. 197
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,5 44,3 48,3 50,9 53,8 53,8 52,7
15. Grundtilskud til folkehøjskoler
Udgift ................................................... 40,5 43,4 46,2 48,8 51,7 51,7 50,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,5 43,4 46,2 48,8 51,7 51,7 50,6
20. Seniorhøjskoler
Udgift ................................................... - 0,9 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,9 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 16,7
I alt .................................................................................................................................. 16,7
15. Grundtilskud til folkehøjskoler
Grundtilskuddet, som i 2016 udgør 697.637 kr., fordeles med samme beløb til hver skole.
Beløbet kan i 2016 nedsættes med 4 pct. af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke
er omfattet af højskoleloven, der overstiger 2,6 mio. kr. Grundtilskuddet kan ikke nedsættes til
under 155.540 kr.
20. Seniorhøjskoler
Bevillingen anvendes til en forhøjelse af grundtilskuddet med 300.000 kr. (2014-pl) årligt i
tre år til de tre seniorhøjskoler.
21.57.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 10,2 20,6 30,9 42,4
10. Omstillingsreserve
Udgift ................................................... - - - 10,2 20,6 30,9 42,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 10,2 20,6 30,9 42,4
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
198 § 21.57.79.10.
10. Omstillingsreserve
Omstillingsreserven svarer beløbsmæssigt til provenuet af takstnedsættelser på 2 pct. årligt i
2016, 2017, 2018 og 2019 på folkehøjskolerne. Bevillingen anvendes til intern omprioritering og
nye initiativer.
§ 21.6. 199
Idræts- og fritidsfaciliteter
21.61. Idræts- og fritidsfaciliteter
21.61.05. Idræt for vanskeligt stillede børn (Reservationsbev.)
Formålet med puljen er at sikre, at vanskeligt stillede børn i højere grad involveres i idræts-
foreningernes tilbud.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Idræt for vanskeligt stillede børn
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,5
I alt .................................................................................................................................. 2,5
21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (tekstanm. 187) (Reservationsbev.)
Bevillingen vedrører tilskud til handicapidrætskonsulentordning og tilskud til særlige idræts-
politiske indsatsområder.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen, undtagen bevillingen til projekt Antidoping
kommune i Danmark , der administreres i et samarbejde mellem Anti Doping Danmark, Kultur-
ministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter fra udlodningsmidler til idrætsformål. Ved mindreindtægter
fra udlodningsmidler til idrætsformål reduceres adgangen til at dispo-
nere over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.10.5 For § 21.61.10.40. Antidoping kommune i Danmark, § 21.61.10.50.
Alternative idrætsformer for børn og unge og § 21.61.10.60. Idræt for
personer med særlige behov er der adgang til at anvende op til 3 pct.
af bevillingen til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration
af projekterne, aktiviteter mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksi-
malt svarende til den faktiske udgift.
200 § 21.61.10.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,0 10,3 17,5 17,5 17,5 13,0 10,0
Indtægtsbevilling ......................................... 10,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Tilskud til handicapidrætskonsu-
lenter
Udgift ................................................... 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Indtægt ................................................ 10,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
21. Andre driftsindtægter .................... 10,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
40. Antidoping kommune i Dan-
mark
Udgift ................................................... - 0,3 2,0 2,5 2,5 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,3 1,9 2,4 2,4 - -
50. Alternative idrætsformer for
børn og unge
Udgift ................................................... - - 2,5 2,0 2,0 - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,4 1,9 1,9 - -
60. Idræt for personer med særlige
behov
Udgift ................................................... - - 3,0 3,0 3,0 3,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,9 2,9 2,9 2,9 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,0
I alt .................................................................................................................................. 1,0
10. Tilskud til handicapidrætskonsulenter
Tilskuddet ydes til en handicapidrætskonsulentordning, der skal gøre en særlig indsats med
henblik på rekruttering, oplysningsvirksomhed og hjælp til oprettelse af handicapidrætsklubber.
Indtægter på § 21.61.10.10.21. vedrører forventede tilskud fra udlodningsmidlerne til idræts-
formål.
40. Antidoping kommune i Danmark
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2014 af november 2013, er der afsat en bevil-
ling på 2,0 mio. kr. i 2015 samt 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 til projektet Anti-
doping kommune i Danmark , hvor et udvalgt antal kommuner kan ansøge om at blive antido-
pingkommune. Der forudsættes kommunal medfinansiering fra de udvalgte kommuner på 50 pct.
Formålet er at skabe en lokalforankret indsats, som aktivt arbejder med både forebyggelse
og bekæmpelse af doping i nærmiljøet.
§ 21.61.10.40. 201
Puljen administreres i et samarbejde mellem Anti Doping Danmark, Kulturministeriet og
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
50. Alternative idrætsformer for børn og unge
Der er afsat en bevilling på 2,5 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. årligt i 2016-2017 til projektet
Alternative idrætsformer for børn og unge , jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for 2015 af november 2014.
Formålet er at udnytte gadeidrættens potentiale for at få flere børn og unge, herunder særligt
udsatte børn og unge, til at bevæge sig. Af det afsatte beløb anvendes 0,3 mio. kr. til evaluering
i 2017.
Puljen administreres af Kulturstyrelsen.
60. Idræt for personer med særlige behov
Der er afsat en bevilling på 3,0 mio. kr. årligt i 2015-2018 til projektet Idræt for personer
med særlige behov , jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november
2014.
Formålet er at sikre, at der også fremover gennemføres initiativer for udsatte grupper/personer
med særlige, sociale behov, som kan give disse persongrupper mulighed for at dyrke idræt eller
motion. Af det afsatte beløb anvendes 0,3 mio. kr. til evaluering og opfølgning.
Puljen administreres af Kulturstyrelsen.
21.61.20. Handlingsplan for store idrætsbegivenheder til Danmark (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.)
Bevillingen vedrører Sport Event Denmark, som har til formål at trække flere store idræts-
begivenheder til Danmark.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27,5 20,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 7,5 15,3 - - - - -
10. Handlingsplan for store idræts-
begivenheder til Danmark
Udgift ................................................... 27,5 20,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 27,5 20,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 7,5 15,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 7,5 15,3 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
202 § 21.7.
Slotte og Kulturejendomme
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 overførtes sager vedrørende slotte og haver fra
Finansministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, til Kulturministeriet.
21.71. Slotte og Kulturejendomme
21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tekstanm. 204) (Statsvirksom-
hed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 133,8 134,3 131,8 128,3 124,6 120,6 118,0
Indtægt ......................................................... 91,1 113,2 116,7 145,0 145,0 145,0 145,0
Udgift ........................................................... 240,2 253,8 248,5 273,3 269,6 265,6 263,0
Årets resultat ............................................... -15,3 -6,3 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 240,2 253,8 248,5 273,3 269,6 265,6 263,0
Indtægt .................................................. 91,1 113,2 116,7 145,0 145,0 145,0 145,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme administrerer og vedligeholder statslige kultur-
ejendomme såsom slotte, palæer og haver mv. Styrelsen arbejder med udvikling og standardise-
ring af fælles løsninger inden for drift, vedligehold og økonomistyring af kulturejendomme.
Det er Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes opgave at vedligeholde, nyttiggøre og for-
midle den bygnings- og havekulturelle arv. Styrelsen fokuserer på en levende og nutidig anven-
delse af kulturejendomme. Det indebærer, at styrelsen udvikler den kulturelle og brugsmæssige
værdi af kulturejendomme samt tilvejebringer gode publikumsfaciliteter, parallelt med at kultur-
ejendomme drives effektivt med respekt for anlæggenes egenart, historie og brugere. Udgifter til
anlæg og vedligeholdelse af kulturejendomme samt energiinvesteringer afholdes på en særskilt
anlægsbevilling (§ 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme).
Endvidere varetager Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme udlejning. I tilknytning hertil
leverer eller koordinerer styrelsen levering af ydelser, der knytter sig til driften og formidlingen
af kulturejendomme.
Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes opgave vedrørende opgørelse af statsinventar er
fastlagt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 5. marts 2003 om statsinventar i civilli-
steslottene.
Fra og med 2016 vil Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme opkræve husleje fra Fælles-
konserveringen, som har til huse på Kronborg Slot. I den forbindelse ophæves den huslejefrita-
gelse for Fælleskonserveringen, som fremgår af akt. 130 af 14. januar 1985.
Yderligere oplysninger om styrelsens formål og aktiviteter kan findes på www.slke.dk.
§ 21.71.01. 203
Virksomhedsstruktur
21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, CVR-nr. 34072191.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 21.11. Centralsty-
relsen og § 21.71. Slotte og Kulturejendomme. Overførselsadgangen
omfatter ikke § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
BV 2.3.1.2 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har et antal lejeboliger. I for-
bindelse med administration af offentlige ventelister til disse boliger
opkræver styrelsen betaling herfor på linje med almennyttige boligsel-
skaber.
BV 2.7.1 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme kan udover de i BV 2.7.1
nævnte bestemmelser afholde omkostninger vedrørende projektledelse
og rådgivning mv. i tilknytning til projekter under § 21.71.02. Styrelsen
for Slotte og Kulturejendomme. Omkostningerne viderefaktureres til §
21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
Opgaver Mål
Kulturforvaltning Vedligeholdelsestilstanden på egne slotte og haver skal
fastholdes eller forbedres.
Flere besøgende skal have bedre oplevelser og brugen af
ejendomme og haver skal øges.
Opgaver løses bedst og billigst.
Drift af Kulturministeriets solist-
ejendomme
Drift og vedligeholdelse af kulturejendommene bliver effek-
tiviseret.
Koncern og Myndighedsopgaver Koncern IT sikrer bedre udnyttelse af midlerne til it.
Kunderne er tilfredse med leverancerne fra SLKE”s kon-
cernfunktioner.
SLKE”s leverancer understøtter statsinventarieudvalgets op-
gaver.
204 § 21.71.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fordelingen er skønsmæssigt fastsat.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 91,1 113,2 116,7 145,0 145,0 145,0 145,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 91,1 113,2 116,7 145,0 145,0 145,0 145,0
Bemærkninger: Af de budgetterede indtægter på i alt 145,0 mio. kr. kan de 26,5 mio. kr. henføres til leje- og forpagt-
ningsindtægter , 39,4 mio. kr. til entréindtægter mv. på slottene og udlejning af haver . Øvrige indtægter udgør 79,1 mio.
kr., herunder 52,0 mio. kr. vedrørende betaling fra Kultur ministeriets solistejendomme, 16,8 mio. kr. vedrørende Koncern
IT, 5,0 mio. kr. vedrørende driftsaftaler , 3,3 mio. kr. vedrørende kulturstyrelsens hus samt 2,0 mio. kr. fra udlodnings-
midlerne til bedre service.
Budgetteringsforudsætninger
Der er budgetteret med udgifter til drift og forvaltning af kulturejendomme såsom slotte,
haver og palæer. Der er budgetteret med indtægter i forbindelse med forpagtnings- og lejeaftaler,
betaling fra Kulturministeriets solistinstitutioner samt entréindtægter. Der kan desuden modtages
indtægter fra rådgivningsydelser, donationer mv. Styrelsen kan endvidere oppebære indtægter som
følge af opkrævning af rykkergebyr.
Der afsættes i gennemsnit 1,0 mio. kr. årligt til Statsinventarieudvalget, jf. BEK nr. 172 af
5. marts 2003 om statsinventar i civillisteslottene, hvortil der desuden ydes rådgivning og se-
kretærbistand. Der ydes endvidere et mindre tilskud til ICOMOS nationalkomité til fremme af
bevaring og beskyttelse af den arkitektoniske kulturarv.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 228 258 235 260 256 252 247
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 97,5 117,8 111,6 122,8 120,7 118,7 116,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 8,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 7,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 15,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 14,1 14,1 16,5 26,8 24,7 23,2 22,0
+ anskaffelser .............................................. 0,5 10,9 4,1 - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 3,6 -3,2 - 3,5 3,5 3,5 3,5
- afhændelse af aktiver ............................... 0,0 1,3 - - - - -
Mio. kr. 2016-pl R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt............................................. 246,8 257,3 251,8 273,3 269,6 265,6 263,0
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration............... 48,8 47,8 44,2 43,3 43,0 42,7 42,4
1. Kulturforvaltning mv.................. 166,6 154,5 155,9 178,7 175,6 171,9 169,6
2. Myndighedsopgaver.................... 1,0 1,3 1,0 1,3 1,0 1,0 1,0
3. Koncernopgaver.......................... 30,4 53,7 50,7 50,0 50,0 50,0 50,0
§ 21.71.01. 205
- afskrivninger ............................................. 4,1 4,0 4,1 5,6 5,0 4,7 4,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 14,1 16,3 16,5 24,7 23,2 22,0 21,1
Låneramme .................................................. - - 25,0 27,1 27,1 27,1 27,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 66,0 91,1 85,6 81,2 77,9
10. Driftsbudget
Der er budgetteret med udgifter til drift og forvaltning mv. af kulturejendomme såsom slotte,
haver og palæer samt Kulturministeriets solistinstitutioner.
Der er budgetteret med entreindtægter samt indtægter i forbindelse med forpagtningsaftaler
mv.
21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 272,0 174,1 153,1 143,0 139,3 138,9 138,9
Indtægtsbevilling ......................................... 61,8 26,4 14,5 3,9 0,4 - -
10. Vedligeholdelse og anlæg vedr.
anlæg og slotte
Udgift ................................................... 272,0 174,1 153,1 143,0 139,3 138,9 138,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 156,8 105,5 109,6 121,0 136,8 138,9 138,9
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 115,2 68,6 43,5 22,0 2,5 - -
Indtægt ................................................ 61,8 26,4 14,5 3,9 0,4 - -
11. Salg af varer .................................. 0,3 -0,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,3 5,7 - - - - -
87. Donationer ..................................... 60,2 20,9 14,5 3,9 0,4 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 88,3
I alt .................................................................................................................................. 88,3
Videreførselsbeløbet er disponeret til anlægsprojekter og forventes anvendt i 2015 og de
følgende år.
10. Vedligeholdelse og anlæg vedr. anlæg og slotte
På kontoen afholdes udgifter til anlæg og vedligeholdelse af slotte og kulturejendomme.
Bevillingen udmøntes til såvel større anlægsprojekter som til vedligeholdelsesopgaver ud fra
en samlet prioritering af de genopretnings- og vedligeholdelsesbehov, der knytter sig til de enkelte
ejendomme og haver mv., og som bl.a. identificeres gennem løbende bygningssyn.
For at sikre den mest optimale anvendelse af ressourcerne planlægges og prioriteres aktivi-
teterne i et flerårigt perspektiv. Der kan løbende ske omprioriteringer af aktiviteter samt tidsplaner
for gennemførelse af aktiviteter som følge af ændrede behov eller ændrede vilkår for aktiviteter-
nes gennemførelse.
Uforbrugte midler pl-reguleres med byggeomkostningsindekset til det efterfølgende finansår.
206 § 21.71.02.10.
Beløbene under Øvrige anlægs- og vedligeholdelsesudgifter er disponeret og forventes an-
vendt i 2016-2019.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Oversigt over udgifter til bygge- og anlægsarbejder i perioden 2016-2019
Udgifter
Mio. kr. (2016-pl) Forelæggelse Slutår Total F BO1 BO2 BO3
Udgift 2016 2017 2018 2019
Genopretning af Kronborg Slot, 4. etape Finansloven for
2012
2017 33,9 5,2 2,1 - -
Restaurering af Audienshuset på Frede-
riksborg Slot
Akt. 76 10. maj
2012
2017 21,5 3,9 0,4 - -
Istandsættelse af voldgravsmurene og
balustraderne på Frederiksborg Slot
Akt. 128 4. septem-
ber 2013
2016 30,9 10,6 - - -
Genopretning af taget på Christian IXs
palæ på Amalienborg Slot
Akt. 13 13. novem-
ber 2014
2016 35,2 2,6 - - -
Øvrige anlægs- og vedligeholdelsesud-
gifter
120,7 136,8 138,9 138,9
Total 143,0 139,3 138,9 138,9
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.2 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af
bevillingerne med midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel
bidrag fra private eller fonde samt statslige, regionale og kommunale
bidragsydere.
BV 2.8.1 Der kan af bevillingen udover det i BV 2.8.1 nævnte anvendelsesområde
dækkes udgifter til projektledelse og rådgivning mv., som er afholdt på
§ 21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i forbindelse med
projekter på § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
BV 2.8.3 Der kan inden for bevillingen afholdes udgifter til projektering og udbud
mv. forud for eventuel forelæggelse, herunder projekter med en totalud-
gift over forelæggelsesgrænsen. Udgifterne hertil indgår i projektets
samlede udgifter.
§ 21.8. 207
Radio og tv
Under hovedområde § 21.8. Radio og tv hører aktivitetsområdet § 21.81. Radio og tv.
21.81. Radio og tv
21.81.02. Tilskud til lokal radio- og tv-produktion (Reservationsbev.)
I medfør af § 43 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. LB nr. 255 af 20. marts 2014,
kan Radio- og tv-nævnet yde tilskud til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommer-
cielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og
tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1, 2 og 6, og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikke-
kommerciel lokal radio- og tv-virksomhed. Kulturministeren fastsætter i henhold til ovenstående
lovs § 92 a, stk. 1, regler om fordeling af tilskud mv. Tilskudsordningen finansieres af licens-
midler.
I henhold til Mediepolitisk aftale for 2015-2018 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
af juni 2014 overføres 51,3 mio. kr. årligt i aftaleperioden fra licensprovenuet til ordningen, heraf
2,0 mio. kr. til uddannelsesaktiviteter. Det er i den forbindelse besluttet, at støtteordningen til
uddannelsesaktiviteter også kan omfatte støtte til udvikling af kompetencer til internetbaseret
produktion og distribution.
I henhold til Tillægsaftale nr. 3 af juni 2014 til Medieaftale 2012-2014 af oktober 2012
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti er overført i alt 2,2 mio. kr. af overskydende licensprovenu fra 2013 og 2014 til en for-
søgsordning med produktion til og distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv på internettet,
heraf 0,2 mio. kr. til en ekstern evaluering heraf i 2017. De nærmere retningslinjer vil blive
fastlagt i en særskilt bekendtgørelse. Bevillingen pris- og lønreguleres ikke.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonti inden for
aktivitetsområdet. Undtaget fra denne overførselsadgang er hovedkon-
tiene § 21.81.06, § 21.81.25, § 21.81.27 og § 21.81.35.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende me-
rindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at disponere
over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 2,0 mio. kr. af bevillingen til afhol-
delse af udgifter til administration af puljen, heraf højest 2/3 som løn-
sum.
208 § 21.81.02.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 51,9 53,1 53,3 51,3 51,5 51,3 -
Indtægtsbevilling ......................................... 49,8 51,3 53,3 51,3 51,5 51,3 -
10. Tilskud til lokal radio- og tv-
produktion
Udgift ................................................... 47,9 51,1 49,3 49,3 49,3 49,3 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,8 2,8 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 43,1 46,3 47,3 47,3 47,3 47,3 -
Indtægt ................................................ 45,8 49,3 49,3 49,3 49,3 49,3 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 45,8 49,3 49,3 49,3 49,3 49,3 -
20. Tilskud til etablering af internet-
portal til ikke-kommercielle ra-
dioer
Udgift ................................................... 2,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 2,0 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,0 - - - - - -
30. Uddannelsesaktiviteter
Udgift ................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 -
Indtægt ................................................ 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 -
40. Forsøg med internetproduktion
og -distribution
Udgift ................................................... - - 2,0 - 0,2 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 2,0 - 0,2 - -
Indtægt ................................................ - - 2,0 - 0,2 - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 2,0 - 0,2 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,2
I alt .................................................................................................................................. 6,2
10. Tilskud til lokal radio- og tv-produktion
På kontoen afholdes udgifter til tilskud til ikkekommerciel lokalradio- og tv-produktion.
Indtægter på § 21.81.02.10.34. vedrører overførte licensmidler.
20. Tilskud til etablering af internetportal til ikke-kommercielle radioer
På kontoen afholdes udgifter til etablering af en internetportal for ikkekommercielle lokal-
radio- og tv-stationer. Indtægter på § 21.81.02.20.34. vedrører overførte licensmidler.
§ 21.81.02.30. 209
30. Uddannelsesaktiviteter
På kontoen afholdes udgifter til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationers uddannel-
sesaktiviteter, herunder til udvikling af kompetencer til internetbaseret produktion og distribution.
Indtægter på § 21.81.02.30.34. vedrører overførte licensmidler.
40. Forsøg med internetproduktion og -distribution
På kontoen afholdes udgifter til en forsøgsordning med produktion til og distribution af ik-
kekommerciel lokalradio- og -tv på internettet, samt til en ekstern evaluering heraf i 2017. Ind-
tægter på § 21.81.02.40.34. vedrører overførte licensmidler.
21.81.06. Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (tekstanm. 194) (Lovbun-
den)
Ved en ministerkonference den 12. juni 1992 i Helsinki blev det vedtaget at oprette Det Eu-
ropæiske Audiovisuelle Observatorium.
Observatoriets formål er ved indsamling og bearbejdelse af informationer og statistisk mate-
riale at forbedre informationsudvekslingen inden for den europæiske audiovisuelle branche og
herved bidrage til bedre indsigt i markedet for audiovisuelle produktioner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
10. Det Europæiske Audiovisuelle
Observatorium
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
10. Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium
Tilskuddet vedrører Danmarks relative andel af udgifterne til Det Europæiske Audiovisuelle
Observatorium.
21.81.16. Public Service-Puljen (Reservationsbev.)
Formålet med puljen er at støtte produktion mv. af dansk tv-drama og tv-dokumentarpro-
grammer samt public service-programmer for børn og unge. I henhold til Mediepolitisk aftale for
2015-2018 af 26. juni 2014 mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti overføres 35,0 mio.
kr. årligt i aftaleperioden fra licensprovenuet til Public Service-Puljen. I henhold til tillægsaftale
nr. 2 og 3 til Medieaftale 2012-2014 overføres herudover 17,0 mio. kr. hhv. 30,0 mio. kr. af
overskydende licensprovenu fra 2012, 2013 og 2014 til puljen. Bevillingen, der administreres af
Det Danske Filminstitut, pris- og lønreguleres ikke.
De nærmere regler for støtte fra puljen er pt. fastsat i BEK nr. 1579 af 27. december 2014
om tilskud til produktion og dansk public service tv (Public Service-Puljen).
210 § 21.81.16.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,3 30,0 35,0 46,8 46,8 46,8 -
Indtægtsbevilling ......................................... 30,0 30,0 35,0 46,8 46,8 46,8 -
10. Public Service-Puljen
Udgift ................................................... 40,3 30,0 35,0 46,8 46,8 46,8 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 1,4 1,4 1,4 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 40,3 30,0 35,0 45,4 45,4 45,4 -
Indtægt ................................................ 30,0 30,0 35,0 46,8 46,8 46,8 -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 30,0 30,0 35,0 46,8 46,8 46,8 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Public Service-Puljen
På kontoen afholdes udgifter til støtte af produktion mv. af dansk tv-drama og tv-dokumen-
tarprogrammer samt public service-programmer for børn og unge.
21.81.25. Salg af jordbaserede analoge FM-sendemuligheder mv.
Koncessionsafgifterne, som vedrører tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af jordba-
serede analoge sendemuligheder, opkræves med hjemmel i § 45, stk. 3, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf. LB nr. 255 af 20. marts 2014.
Kontoen er henført til indtægtsbudgettet.
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende
merindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at dis-
ponere over udgiftsbevillingen tilsvarende.
BV 2.10.5. Der er adgang til at anvende op til 3 procent af bevillingen til af-
holdelse af lønudgifter til administration af puljen.
§ 21.81.25. 211
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,2 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 79,5 - - - - - -
10. Femte landsdækkende FM-radio-
kanal
Udgift ................................................... 3,2 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 24,6 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 24,6 - - - - - -
20. Sjette landsdækkende FM-radio-
kanal
Indtægt ................................................ 54,9 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 54,9 - - - - - -
10. Femte landsdækkende FM-radiokanal
Afgiften vedrører tilladelsen til den femte FM-radiokanal, der indehaves af Radio 2 A/S.
Tilladelsen er uden vilkår om fast koncessionsbetaling, og bundgrænsen for variabel konces-
sionsbetaling er høj, hvorfor der ikke kan forventes nogen indtægt på denne konto.
20. Sjette landsdækkende FM-radiokanal
Afgiften vedrører tilladelsen til den sjette FM-radiokanal, der indehaves af FM6 A/S bestå-
ende af Berlingske Media A/S og SBS Radio A/S. Tilladelsen er uden vilkår om fast konces-
sionsbetaling, og bundgrænsen for variabel koncessionsbetaling er høj, hvorfor der ikke kan for-
ventes nogen indtægt på denne konto.
21.81.27. Udbytte mv.
Kontoen er henført til indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 135,0 - - - - - -
10. Udbytte mv. fra TV 2/ Danmark
A/S
Indtægt ................................................ 135,0 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 135,0 - - - - - -
10. Udbytte mv. fra TV 2/ Danmark A/S
Det er i lyset af verserende retssager besluttet indtil videre ikke at udlodde udbytte fra sel-
skabet.
21.81.35. Den fjerde landsdækkende FM-radiokanal (Reservationsbev.)
Radio- og tv-nævnet har på baggrund af Medieaftale 2011-2014 udstedt tilladelse til Ber-
lingske People A/S til at drive den fjerde FM-radiokanal i perioden 2011-2019. Overførsel af li-
censmidler til kontoen sker med henblik på udbetaling til tilladelseshaver. Bevillingen pl-reguleres
ikke, men reguleres i henhold til tilladelsen. For 2019, hvor tilladelsen alene dækker 10 måneder,
er bevillingen dog teknisk budgetteret svarende til 2018.
Bevillingen administreres af Kulturstyrelsen.
212 § 21.81.35.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
Indtægtsbevilling ......................................... 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
10. Den fjerde landsdækkende FM-
radiokanal
Udgift ................................................... 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
Indtægt ................................................ 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 87,6 89,2 90,1 92,0 93,8 95,3 95,3
21.81.79. Budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,0 - - - - - -
20. Reserve til markedstest af nye
tjenester fra DR og de regionale
TV 2-virksomheder
Udgift ................................................... 6,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 - - - - - -
20. Reserve til markedstest af nye tjenester fra DR og de regionale TV 2-virksomheder
Beholdningen er i 2013 tilbageført til DR ( Licensregnskabet ), jf. akt. 42 af 12. december
2013 om tilbageførsel af ikke-forbrugte midler til værditest af nye tjenester fra DR og de regio-
nale TV 2-virksomheder.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan overskrides med henvisning til tilsvarende
merindtægter. Ved mindreindtægter reduceres adgangen til at dis-
ponere over udgiftsbevillingen tilsvarende.
§ 21. 213
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Danmarks Radio fik i 1999 i henhold til akt. 251 af 2. september 1999 stillet en statsgaranti
på 2,3 mia. kr. Ved akt. 41 af 8. december 2005 blev garantien forhøjet til 2,66 mia. kr. og med
akt. 182 af 9. juli 2007 yderligere forhøjet til 4,06 mia. kr. Den samlede låneramme, der i 2012
udgør 4.459 mio. kr., aftrappes i henhold til akt. 114 af 30. maj 2013 som en lineær aftrapning
med 101 mio. kr. årligt, og lånerammen vil være fuldt aftrappet med udgangen af 2056.
Ad tekstanmærkning nr. 14.
Tekstanmærkningen er genindsat fra 1998, dog med tilføjelse af enkelte sproglige ændringer.
Bemyndigelsen til garantistillelsen søges under henvisning til de i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser fastsatte bestemmelser om afdækning af pensionstilsagn, jf. LB nr. 1561 af 19. de-
cember 2007 med senere ændringer.
Ad tekstanmærkning nr. 25.
Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Det Danske Filminstitut indgår aftale med DR og
TV2 om etablering af en eller flere puljer til produktion af dansk film. Tekstanmærkningen, der
gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven for 2002.
Ad tekstanmærkning nr. 27.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til at afholde merudgifter til øget aktivitet på folkehøj-
skolerne direkte på forslag til lov om tillægsbevilling. Da der på kontoen kan forekomme afvi-
gelser mellem bevilling og faktisk udgift orienteres Finansudvalget i tilfælde af væsentlige be-
villingsoverskridelser efter finansårets udløb. Finansårets samlede udgifter kan først opgøres ved
regnskabsafslutningen, idet der på tidspunktet for udarbejdelse af forslag til lov om tillægsbevil-
ling fortsat er usikkerhed knyttet til aktiviteten i finansårets 4. kvartal.
Endvidere giver tekstanmærkningen hjemmel til, at kulturministeren kan nedsætte taxame-
tertilskuddene til institutionerne i indeværende finansår, hvis det i løbet af finansåret viser sig,
at de samlede udgifter på kontoen eller ministerområdet overstiger finansårets bevillinger, ekskl.
tillægsbevillinger. Hjemlen indebærer en bemyndigelse, men ikke en pligt. Der er således flere
andre foranstaltninger, som regeringen vil kunne tage i anvendelse for at sikre overholdelse af
finansårets bevillinger.
Endelig giver tekstanmærkningen hjemmel til, at kulturministeren kan nedsætte taxametertil-
skuddene til institutionerne i indeværende finansår, hvis finansministeren fastsætter en disposi-
tionsbegrænsning.
Tekstanmærkningen, der gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven
for 2012.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 174.
Kulturministeriet indgik med akt. 101 af 8. december 1993 i DanBib-samarbejdet med kom-
munerne om formidling af bibliografiske oplysninger til biblioteksvæsnet. Kulturstyrelsen regi-
streres som bruger af disse ydelser, således at bibliotekernes forbrug aftages gennem Kultursty-
relsen og skal afregnes over for samme. Kulturstyrelsen kan ikke aftage disse ydelser fra andre
214 § 21.
end DBC A/S. Tekstanmærkningen, der gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat
på finansloven for 1995.
Ad tekstanmærkning nr. 186.
Gebyret opkræves med henblik på at dække eventuelle administrative omkostninger i for-
bindelse med erstatningssager og supplere bestemmelserne i biblioteksloven. Tekstanmærkningen,
der gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven for 2001.
Tekstanmærkningen gælder også hovedområde § 21.4. Videregående uddannelse, da institu-
tioner under dette område tillige driver biblioteksvirksomhed.
Ad tekstanmærkning nr. 187.
Formålet med tekstanmærkningen er at tilvejebringe hjemmel for Kulturstyrelsen til at ud-
stede bindende vilkår for modtagere af tilskud. Hvis der ved statstilskud til selvejende institutioner
mv. opnås dækning af driftsudgifter på halvdelen eller mere, kan det fastsættes i tilsagnsbrevet,
at der skal gælde løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler. Tekstanmærkningen, som
første gang blev indsat på finansloven for 2001, er opført uændret i forhold til finansloven for
2014.
Ad tekstanmærkning nr. 192.
Formålet med tekstanmærkningen er at fremme en rationel og smidig administration af sik-
ringen af den danske kulturarv. Der skabes hjemmel til udbetaling af kompensation for be-
grænsning i ejeres anvendelse af arealer, hvor der findes fortidsminder. Tekstanmærkningen, der
gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven for 2003.
Ad tekstanmærkning nr. 193.
Formålet med tekstanmærkningen er at fremme en rationel og smidig administration af sik-
ringen af den danske kulturarv. Der skabes hjemmel til udbetaling af kompensation til ejere for
begrænsning i anvendelsen af fredningsværdige og bevaringsværdige bygningers omgivelser.
Tekstanmærkningen, der gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven
for 2003.
Ad tekstanmærkning nr. 194.
Tekstanmærkningen er en følge af Helsinki-deklarationen af 12. juni 1992 punkt 29 om eta-
bleringen af European Audiovisual Observatory. Tekstanmærkningen, der gentages fra tidligere
finansår, blev første gang indsat på finansloven for 2004.
Ad tekstanmærkning nr. 195.
Gebyrerne for Tøjhusmuseets og Orlogsmuseets udlån af dekorationsvåben fastsættes således,
at de dækker omkostningerne ved fremtagning fra og tilbageførsel til magasiner, fremsendelse
af fornyelseskvittering samt løbende administration.
Gebyrerne vedrørende Statens Museum for Kunsts, Den Hirschsprungske Samlings og Or-
drupgaards udlåns- og deponeringsvirksomhed fastsættes således, at de dækker de omkostninger,
der er forbundet med virksomheden. Ved deponeringer på danske institutioner, bortset fra museer,
opkræves gebyr ved nydeponering samt en årlig tilsynsafgift. Tekstanmærkningen, som første
gang blev indsat på finansloven for 2004, er ændret i forhold til tilsvarende tekstanmærkning fra
tidligere finansår.
Ad tekstanmærkning nr. 200.
Tekstanmærkningen er optaget i 2002 og er senere ændret efter indstilling fra Nævnet for
Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Tekstanmærkningen blev i 2005 ændret med henblik
på en øget målretning af støttemidlerne, herunder adgang til at fastsætte regler om disse tilskud,
i forbindelse med ny bevilling, jf. akt. nr. 111 af 11. maj 2005 og akt. nr. 7 af 27.
oktober 2005 samt beskrivelsen i anmærkningerne til finansloven for 2007.
§ 21. 215
I 2008 blev tekstanmærkningen ændret, således at bevillingen til nævnet blev gjort til en et-
årig bevilling. Endvidere blev puljestrukturen ændret, således at antallet af puljer blev reduceret
fra seks til fire. De tidligere puljer C, D og E blev nedlagt. Midlerne herfra blev omfordelt på
de resterende puljer A, B og en ny pulje C samt partipuljen. Alle initiativtagere, der tidligere
havde søgt tilskud fra puljerne C, D og E (ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, EU-infopoints
og EU-biblioteker samt organisationer og privatpersoner med enkeltstående lokale og/eller større
tværgående landsdækkende eller regionale aktiviteter), skal fremover søge under den nye pulje
C om tilskud til lokale og/eller større tværgående landsdækkende eller regionale aktiviteter. Æn-
dringen af puljestrukturen skulle give en øget fleksibilitet i anvendelsen af bevillingen til fremme
af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagerde-
mokrati. I 2008 udgik endvidere stk. 8 om anvendelse af uforbrugt bevilling til intensivering og
udbygning af debatten om EU, der oprindelig var optaget som stk. 9, jf. akt.
nr. 7 af 27. oktober 2005.
I 2012 er tekstanmærkningen ændret, således at bevillingsperioden med virkning fra 2012 er
treårig, og der er ud over justeringer i puljestørrelserne indsat fire underpuljer i pulje C.
Det overordnede sigte med ordningen er at fremme debat og oplysning i Danmark om Europa.
Bevillingen skal bidrage til at stimulere debat og oplysning om Europa, således at spørgsmål om
udviklingen i Europa, Europas globale rolle og udviklingen af deltagelsesdemokrati bliver en in-
tegreret del af samfundsdebatten i Danmark. Med ordningen sikres fleksibilitet i uddelingen af
midler. Fordelingen af tilskud til Folketingets partier og danske bevægelser indvalgt i Europa-
Parlamentet skal afspejle partiernes og bevægelsernes parlamentariske repræsentation.
Nævnet skal i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte regler efter stk. 3 an-
vende de 11,0 mio. kr., således at der bliver lagt vægt på at sikre størst mulig bredde i initiativerne
til debat og oplysning om Europa. Det vil derfor være væsentligt, at bevillingen fortsat anvendes
til at yde støtte til aktiviteter af folkeoplysende karakter, herunder til enkeltstående arrangementer,
foredrag, debatmøder og lignende, samtidig med at bevillingen anvendes til at understøtte, at
initiativer til fremme af debat og oplysning om Europa bliver stærkere integreret i forhold til de
aktiviteter, som aktørerne har som opgave i det danske samfund. Det under stk. 4 nævnte beløb
er forhøjet med 0,3 mio. kr. til 1,8 mio. kr. med henblik på at forbedre spredningseffekten af
nævnets aktiviteter, f.eks. gennem øget anvendelse af internettet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa varetager administrationen af ord-
ningen og fordelingen af midlerne.
Tekstanmærkningen, som første gang blev indsat på finansloven for 2002, er beløbsmæssigt
ajourført i forhold til finansloven for 2016.
Ad tekstanmærkning nr. 204.
Tekstanmærkningen medfører, at virksomhedsdrivende, der ønsker at blive optaget på ud-
vælgelseslisten til erhvervslejemål for pavilloner i Kongens Have, årligt bliver opkrævet et gebyr
på 500 kr. Baggrund for tekstanmærkningen er, at der ved pålægning af gebyr for at blive optaget
på udvælgelseslisten sikres, at styrelsens administrationsomkostninger ved ventelisten dækkes,
og at kun seriøse ansøgere optages. Dette er almindelig praksis på markedet.
Tekstanmærkningen, der gentages fra tidligere finansår, blev første gang indsat på finansloven
for 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 206.
Tekstanmærkningen er optaget i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF) og En-
hedslisten om finansloven for 2013 af november 2012. Tekstanmærkningen indebærer, at Kø-
benhavns Kommune kan yde driftsstøtte til et 4-årigt forsøg i perioden 2013 - 2016 med igang-
sættelse af en videregående uddannelse i Nycirkus. Forsøget med uddannelsen etableres endvidere
med driftsstøtte fra Kulturministeriet.
Tekst
§ 22. Kirkeministeriet
3
§ 22. Kirkeministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 540,1 543,7 3,6
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 18,2 18,2 -
Heraf anlægsbudget ....................................................... 18,2 18,2 -
Fællesudgifter ........................................................................................... 76,4 3,6
22.11. Centralstyrelsen mv. ....................................................................... 76,4 3,6
Folkekirken ............................................................................................... 485,5 -
22.21. Folkekirken (tekstanm. 1) ............................................................... 485,5 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 31,8 3,6
Interne statslige overførsler ....................................................................... - -
Øvrige overførsler ...................................................................................... 530,1 -
Finansielle poster ....................................................................................... - -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 561,9 3,6
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -3,6 -3,6
Bevilling i alt ............................................................................................. 558,3 -
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
22.11. Centralstyrelsen mv.
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 25,8 -
02. Mindelunden, De kgl. begravelseskapeller mv. (Driftsbev.) . 2,4 -
04. Forskellige tilskud (Reservationsbev.) ................................... 2,0 -
05. Tilskud til dansk kirkelig virksomhed i Sydslesvig (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 13,9 -
4 § 22.
06. Tilskud til kirkelig betjening af danskere i udlandet (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 10,5 -
15. Istandsættelse af kirker mv. (tekstanm. 2) (Anlægsbev.) ...... 18,2 -
Folkekirken
22.21. Folkekirken (tekstanm. 1)
01. Biskopper (Lovbunden) .......................................................... 10,0 -
03. Provster og præster (Lovbunden) ........................................... 467,3 -
08. Kompensation til folkekirken for anden lovgivnings prove-
nuvirkning for kirkeskatten .................................................... 8,2 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 22.21.
Kirkeministeren bemyndiges til at stille garanti for folkekirkens fællesfonds optagelse af lån
til finansiering af skadesudgifter i folkekirken. Lån kan optages til dækning af udgifter til ting-
og brandskader, arbejdsskader samt erhvervsansvarsskader. Lån skal optages i et anerkendt fi-
nansieringsinstitut af folkekirkens fællesfond, som derefter kan videreformidle lånet til forsik-
ringsordningens organisation. Statens hæftelse kan ikke overstige 500 mio. kr.
Nr. 2. ad 22.11.15.
Kirkeministeren bemyndiges til at fordele indtægter fra Erindringsmønt i anledning af Hendes
Majestæt Dronningens 40 års regentjubilæum d. 14. januar 2012 til § 22.11.15. Istandsættelse af
kirker mv.
Anmærkninger
§ 22. Kirkeministeriet
§ 22. 7
Kirkeministeriet varetager opgaver, der vedrører den danske folkekirke. Dette omfatter tre
hovedområder: Folkekirkens økonomi, folkekirkens styrelse og folkekirkens personale.
Ministeriet administrerer budgettet for folkekirkens fælles økonomi, som dels omfatter statens
bevillinger til folkekirken, dels midlerne fra landskirkeskatten, som indgår i folkekirkens fælles-
fond. Heraf afholdes udgifterne til folkekirkens præster samt til en række fælles folkekirkelige
institutioner.
Inden for området af folkekirkens styrelse og organisation udsteder ministeriet administrative
forskrifter for folkekirken i tilknytning til den kirkelige lovgivning, som vedtages af Folketinget,
og er endvidere øverste tilsynsmyndighed i en række anliggender. Ministeriet forbereder desuden
sager, der reguleres ved kongelig anordning eller kongelig resolution, herunder ændringer af fol-
kekirkens ritualer.
På personaleområdet varetages en række fælles arbejdsgiverfunktioner for folkekirken. Det
omfatter blandt andet forhandling om og fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår for folkekirkens
personale efter delegation fra Moderniseringsstyrelsen samt oprettelse og normering af præste-
stillinger. Ministeriet er tillige ansættelsesmyndighed for præsterne i folkekirken.
Kirkeministeriet har den overordnede administration af den borgerlige personregistrering i
Danmark, herunder undervisning og vejledning af personregisterførerne samt drift og udvikling
af registreringssystemet.
Ministeriet administrerer begravelseslovgivningen og giver tilladelse til anlæggelse af begra-
velsespladser uden for folkekirken.
Yderligere information om ministeriets virksomhed kan findes på www.km.dk.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 531,3 534,9 545,7 540,1 539,3 538,8 538,2
Udgift ......................................................... 536,5 539,0 549,3 543,7 542,9 542,4 541,8
Indtægt ....................................................... 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 59,5 57,5 58,8 54,6 53,9 53,3 52,7
22.11. Centralstyrelsen mv. ..................... 59,5 57,5 58,8 54,6 53,9 53,3 52,7
Folkekirken ............................................... 471,8 477,4 486,9 485,5 485,4 485,5 485,5
22.21. Folkekirken (tekstanm. 1) ............. 471,8 477,4 486,9 485,5 485,4 485,5 485,5
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 19,5 19,8 19,0 18,2 18,2 18,2 18,2
Udgift ......................................................... 19,5 19,8 19,0 18,2 18,2 18,2 18,2
Indtægt ....................................................... - - - - - - -
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 19,5 19,8 19,0 18,2 18,2 18,2 18,2
22.11. Centralstyrelsen mv. ..................... 19,5 19,8 19,0 18,2 18,2 18,2 18,2
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 22.11.01. Departementet (Driftsbev.)
22.11.02. Mindelunden, De kgl. begravelseskapel-
ler mv. (Driftsbev.)
22.11.04. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
8 § 22.
22.11.05. Tilskud til dansk kirkelig virksomhed i
Sydslesvig (Reservationsbev.)
22.11.06. Tilskud til kirkelig betjening af danskere
i udlandet (Reservationsbev.)
22.21.01. Biskopper (Lovbunden)
22.21.03. Provster og præster (Lovbunden)
22.21.08. Kompensation til folkekirken for anden
lovgivnings provenuvirkning for kirke-
skatten
Udgifter uden for udgiftsloft:
22.11.15. Istandsættelse af kirker mv. (tekstanm. 2)
(Anlægsbev.)
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 549,7 555,1 564,7 558,3 557,5 557,0 556,4
Årets resultat .............................................. 0,7 -2,4 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 0,4 2,0 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 550,8 554,6 564,7 558,3 557,5 557,0 556,4
Udgift ..................................................... 556,1 558,8 568,3 561,9 561,1 560,6 560,0
Indtægt ................................................... 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 40,7 39,8 36,5 31,8 31,1 30,5 29,9
Indtægt ................................................... 5,0 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 0,4 0,6 - - - - -
Indtægt ................................................... 0,2 0,1 - - - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 515,0 518,4 531,8 530,1 530,0 530,1 530,1
Indtægt ................................................... - - - - - - -
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................... - 0,0 - - - - -
§ 22. 9
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 35,6 35,7 32,9 28,2 27,5 26,9 26,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 2,9 2,9 2,9 2,6 2,6 2,6 2,6
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 23,4 21,4 22,4 18,4 17,9 17,5 17,1
20. Af- og nedskrivninger ........................ 0,2 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1
21. Andre driftsindtægter .......................... 5,0 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 13,7 15,2 10,9 10,7 10,5 10,3 10,1
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,4 - - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 0,2 0,6 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 0,2 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 0,4 0,6 - - - - -
Øvrige overførsler ...................................... 515,0 518,4 531,8 530,1 530,0 530,1 530,1
34. Øvrige overførselsindtægter ............... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 24,1 24,1 24,4 24,4 24,4 24,4 24,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 490,9 494,3 507,4 505,7 505,6 505,7 505,7
Finansielle poster ....................................... 0,0 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter ........................... - 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .................... 0,0 0,0 - - - - -
Kapitalposter .............................................. -1,1 0,4 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 0,7 -2,4 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 0,4 2,0 - - - - -
I alt ............................................................. 549,7 555,1 564,7 558,3 557,5 557,0 556,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ - - 26,9 -
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
10 § 22.1.
Fællesudgifter
22.11. Centralstyrelsen mv.
Centralstyrelsen omfatter Kirkeministeriets departement samt en række driftsopgaver og til-
skud, der administreres af departementet: De kgl. begravelseskapeller i Roskilde, Mindelunden
og Frihedskæmperes og soldaters grave. Der ydes tilskud til folkekirkelige aktiviteter i udlandet,
herunder deltagelse i internationalt kirkeligt arbejde, Dansk Kirke i Sydslesvig og Danske Sø-
mands- og Udlandskirker.
Under centralstyrelsen er også opført en anlægsbevilling til kirkerestaurering.
22.11.01. Departementet (Driftsbev.)
Departementet er inddelt i tre kontorer, der forvalter områderne økonomi, styrelse og perso-
nale.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 30,0 29,5 30,0 25,8 25,1 24,5 23,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,4 2,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Udgift ........................................................... 36,4 33,2 33,6 29,4 28,7 28,1 27,5
Årets resultat ............................................... -0,7 2,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 36,4 33,2 33,6 29,4 28,7 28,1 27,5
Indtægt .................................................. 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 22.11.01. 11
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
22.11.01. Departementet, CVR-nr. 59743228, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
22.11.02. Mindelunden, De kgl. begravelseskapeller mv.
§ 22.11.01. Departementet er virksomhedsbærende hovedkonto for de omkostningsbaserede
bevillinger. Udover departementet omfatter denne § 22.11.02. Mindelunden, De kgl. begravel-
seskapeller mv.
Departementets hovedformål er at give kirkeministeren og regeringen det bedst mulige be-
slutningsgrundlag for at kunne udvikle de lovgivningsmæssige rammer for folkekirken. Departe-
mentet er sekretariat for ministeren og varetager planlægnings- og styringsfunktioner for folke-
kirken, herunder lovgivningsinitiativer, fastsættelse af almindelige forskrifter på det kirkelige
forvaltningsområde, koordinering af budgetter og personaleadministration med bistand fra de re-
gionale og lokale kirkelige myndigheder.
Kirkeministeriet bistår folkekirken med at igangsætte udviklingsinitiativer og udvikling af
folkekirkens rammer, herunder folkekirkens bidrag til den danske kulturarv.
Departementet er opdelt i hovedfunktioner i forhold til folkekirken. Sekretariat og økonomi-
funktion er samlet i 1. kontor. Koordination af ministerens policyudvikling, herunder lovgiv-
ningsinitiativer og fastsættelse af almindelige forskrifter, varetages i 2. kontor. Opgaver i forhold
til folkekirkens personale varetages i 3. kontor.
Yderligere oplysninger om Kirkeministeriet kan findes på www.km.dk.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. hovedopgave
Opgaver Mål
Økonomi At koordinere fællesfondens økonomi og rammer for de lo-
kale kirkelige budgetter. Endvidere at sikre korrekt og ef-
fektiv anvendelse af finanslovsbevillingerne.
Styrelse At koordinere policyudvikling og lovgivningsinitiativer på
det kirkelige forvaltningsområde samt udvikle administra-
tionsgrundlaget og fungere som tilsynsmyndighed.
Personale At udvikle og koordinere personalepolitik og personaleadmi-
nistration i folkekirken samt at fungere som tilsynsmyndig-
hed.
Mio. kr.
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt (2016 p/l)....... 34,1 33,6 33,6 33,5 32,8 32,2 31,6
0.
Hjælpefunktioner samt
generel ledelse og ad-
ministration................
18,0 18,7 18,2 10,5 12,9 12,7 12,4
1. Økonomi.................... 5,2 4,9 5,0 7,5 6,5 6,4 6,3
2. Styrelse ...................... 4,3 4,0 4,1 6,2 5,3 5,2 5,1
3. Personale.................... 6,5 6,1 6,3 9,4 8,1 7,9 7,8
12 § 22.11.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
6. Øvrige indtægter .................................... 5,3 4,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 43 37 37 32 31 30 29
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 23,3 21,3 22,4 18,4 17,9 17,5 17,1
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 23,3 21,3 22,4 18,4 17,9 17,5 17,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 5,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 5,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,7 0,6 0,6 0,2 0,1 - -0,1
+ anskaffelser .............................................. 0,1 0,0 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,6 0,3 0,3 0,1 - -0,1 -0,2
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 30,0 10,0 - -10,0 -20,0
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til departementets drift, herunder bistand til folkekirken med
igangsætning af udviklingsinitiativer og udvikling af folkekirkens rammer. Desuden varetages en
række projekter fuldt eller delvist finansieret af Kompetencesekretariatet på vegne af folkekirken
og departementet selv. Der optages således løbende indtægter fra SCK, som modsvares af en
tilsvarende udgift.
Kirkeministeriet har en indtægt på 3,5 mio. kr. fra folkekirkens fællesfond til dækning af
administrationsudgifter. Desuden oppebæres en lejeindtægt fra Folkekirkens IT på 0,1 mio. kr.
§ 22.11.02. 13
22.11.02. Mindelunden, De kgl. begravelseskapeller mv. (Driftsbev.)
På bevillingen afholdes udgifter til Mindelunden, De kgl. begravelseskapeller i Roskilde samt
til frihedskæmperes og soldaters grave.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Udgift ........................................................... 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
Årets resultat ............................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 22.11.01. Departementet, CVR-nr. 59743228.
§ 22.11.01. Departementet er virksomhedsbærende konto for Mindelunden. Kirkeministeriet
er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af Mindelunden i Ryvangen, udgifter til ordinær vedli-
geholdelse og istandsættelse af De kgl. begravelseskapeller mv. i Roskilde Domkirke samt ud-
gifter vedrørende frihedskæmperes og soldaters grave. Tilsyn med vedligehold af De kgl. kapeller
tiltrådtes d. 2. juni 1971 af Finansudvalget. Med cirkulære nr. 141 af 18. juni 1968 overtog staten
vedligeholdelsespligten vedrørende soldaters og frihedskæmperes grave på danske kirkegårde.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Mindelunden i Ryvangen At bevare mindet om de faldne i Danmarks
frihedskamp under 2. verdenskrig.
Frihedskæmperes og soldaters grave At bevare mindet om de faldne i Danmarks
frihedskamp under 2. verdenskrig.
De kgl. begravelseskapeller i Roskilde Dom-
kirke
At forestå drift og vedligehold af De kgl. be-
gravelseskapeller i Roskilde Domkirke.
14 § 22.11.02.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes udgifter til drift af Mindelunden i Ryvangen, frihedskæmperes og sol-
daters grave samt til De kgl. begravelseskapeller i Roskilde.
22.11.04. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,9 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
20. Tilskud til folkekirkens fælles-
fond
Udgift ................................................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
10. Almindelig virksomhed
Der ydes et tilskud på 360.000 kr. til Det Mellemkirkelige Råd til dækning af udgifter til
deltagelse i internationalt kirkeligt arbejde. Tilskuddet til Det Mellemkirkelige Råd ydes i henhold
til § 12 i lov om folkekirkens økonomi, jf. LB nr. 331 af 29. marts 2014. Endvidere ydes der
tilskud til: Selskabet for Kirkelig Kunst, Foreningen for Kirkegårdskultur og gejstlig betjening
af Christiansø og Hirsholmene.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt (2016-pl) ............................... 2,5 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration ......................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1. Mindelunden i Ryvangen.................. 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
2. Frihedskæmperes og soldaters grave 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
3. De kgl. begravelseskapeller i Roskil-
de Domkirke...................................... 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Forventet fordeling af tilskuddene, kr. (2016-pl)
1. Det Mellemkirkelige Råd 360.000
2. Selskabet for Kirkelig Kunst 131.000
3. Foreningen for Kirkegårdskultur 14.000
4. Udgifter til den gejstlige betjening af Christiansø og Hirsholmene 95.000
I alt 600.000
§ 22.11.04.20. 15
20. Tilskud til folkekirkens fællesfond
Som følge af at Hovedstadens Sygehusfællesskab er nedlagt, ydes tilskud til den gejstlige
betjening af Rigshospitalet, jf. ændringsforslagene til finansloven for 2007. Bevillingen på i alt
1,4 mio. kr. udbetales som tilskud til folkekirkens fællesfond. Beløbet er fastsat som 60 % af de
budgetterede lønudgifter (1,0 mio. kr.) samt de budgetterede udgifter til øvrig drift vedrørende
den gejstlige betjening af Rigshospitalet (0,4 mio. kr.).
22.11.05. Tilskud til dansk kirkelig virksomhed i Sydslesvig (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14,8 14,8 14,5 13,9 13,9 13,9 13,9
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 14,8 14,8 14,5 13,9 13,9 13,9 13,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 14,8 14,8 14,5 13,9 13,9 13,9 13,9
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet ydes til Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS), der yder kirkelig betjening til den danske
menighed i Sydslesvig. DKS' virksomhed er dels finansieret af tilskuddet, dels af andre indtægter,
herunder medlemsbidrag. Statens tilskud medgår til finansiering af 22 præstestillinger mv. Dansk
Kirke i Sydslesvig har udarbejdet en strukturreform frem til 2020 for betjening af menighederne
i Sydslesvig, der indebærer, at antallet af præstestillinger i 2015 og 2016 er reduceret med en
stilling, og tilskuddet er reduceret med 0,6 mio. kr.
22.11.06. Tilskud til kirkelig betjening af danskere i udlandet (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,3 9,3 9,9 10,5 10,5 10,5 10,5
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 9,3 9,3 9,9 10,5 10,5 10,5 10,5
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 9,3 9,3 9,9 10,5 10,5 10,5 10,5
10. Almindelig virksomhed
Tilskuddet ydes til Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) til kirkelig betjening af
danskere i udlandet. DSUK's virksomhed er dels finansieret af tilskuddet, dels af andre indtægter,
herunder medlemsbidrag. Statens tilskud medgår til finansieringen af 21 sømandspræster, assi-
stenter til sømandspræsterne, præster i storbykirker, ungdomsarbejde samt administrationstilskud.
Bevillingen til DSUK er øget med en præstestilling og 0,6 mio. kr. i både 2015 og 2016 til
styrkelse af den kirkelige betjening af danskere i udlandet.
16 § 22.11.15.
22.11.15. Istandsættelse af kirker mv. (tekstanm. 2) (Anlægsbev.)
Til forundersøgelse og istandsættelse af kalkmalerier og historisk kirkeinventar ydes tilskud
til dækning af udgifter ved særskilte af Nationalmuseet anbefalede mindre restaureringsarbejder.
Endvidere ydes i henhold til lov om folkekirkens økonomi § 20, stk. 3, jf. LB nr. 331 af 29.
marts 2014, tilskud til mere omfattende istandsættelse af kirker, kalkmalerier, kirkeinventar og
bevaringsværdige gravminder.
I perioden 2011 til 2017 afholdes udgifter til opførsel af regentparrets gravmæle i Roskilde
Domkirke.
Hovedkontoen anvendes til istandsættelse af national ejendom.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,5 19,8 19,0 18,2 18,2 18,2 18,2
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
30. Istandsættelse af kirker mv. (Rå-
dighedsbevilling)
Udgift ................................................... 17,2 14,9 18,0 18,2 18,2 18,2 18,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,2 14,9 18,0 18,2 18,2 18,2 18,2
35. Istandsættelse af De kgl. begra-
velseskapeller
Udgift ................................................... 2,3 4,8 0,5 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,3 4,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,5 - - - -
Indtægt ................................................ - - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - - - - -
45. Istandsættelse af Den danske
Kirke i Paris
Udgift ................................................... - - 0,5 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 0,5 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 26,9
I alt .................................................................................................................................. 26,9
Bemærkninger: Den videreførte beholdning primo 2015 på 26,9 mio. kr. består af 2,9 mio. kr. på § 22.11.15.30. Istand-
sættelse af kirker mv. (Rådighedsbevilling), 14,1 mio. kr. på § 22.11.15.35. Istandsættelse af De kgl. begravelseskapeller,
8,7 mio. kr. på § 22.11.15.40. Istandsættelse af taget på Roskilde Domkirke. Sidstnævnte videreførsel disponeres på fi-
nansloven for 2013 til § 22.11.15.35. Istandsættelse af De kgl. begravelseskapeller.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11. Tilskud kan gives som tilsagn på § 22.11.15.30. Istandsættelse af
kirker mv. (Rådighedsbevilling)
§ 22.11.15.30. 17
30. Istandsættelse af kirker mv. (Rådighedsbevilling)
Rådighedsbevillingen disponeres til forundersøgelse og istandsættelse af kalkmalerier, kirke-
inventar samt istandsættelse af kirker mv., jf. nedenstående oversigt. Der kan af kontoen afholdes
udgifter til bistand til faglig vurdering af ansøgninger om istandsættelse.
35. Istandsættelse af De kgl. begravelseskapeller
I forbindelse med Aftaler om finansloven for 2005 blev der givet tilsagn om, at staten yder
et tilskud til istandsættelsesarbejde af De kgl. begravelseskapeller i Roskilde Domkirke i perioden
2005-2011. Der var tale om en hovedistandsættelse af Christian I, Christian IV, Frederik V og
Christian IX's kapeller. Restaureringen vedrørte bl.a. kalkede vægge med Danmarks største sam-
menhængende rumudsmykning fra middelalderen. Herudover indebar istandsættelsen rensning af
de kongelige kister, marmorgravmæler og marmorsarkofager. Restaureringen var anbefalet af
Nationalmuseet. Projektet er færdiggjort i 2011, og mindreforbruget på kontoen anvendes på §
22.11.15.35. Istandsættelse af De kgl. begravelseskapeller.
På kontoen afholdes udgifter til forundersøgelse, projektering og opførelse af D ronningens
og prinsgemalens gravmæle i Sankt Birgittes Kapel. Der blev på finansloven for 2011 givet
hjemmel til at igangsætte arbejdet med gravmælet inden for en ramme på 12,9 mio. kr. finansieret
af et mindreforbrug fra istandsættelsen af begravelseskapellerne samt et mindreforbrug på §
22.11.15.40. Istandsættelse af taget på Roskilde Domkirke. Endvidere medgår indtægter på 19,0
mio. kr. fra Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40 års regentjubilæum
den 14. januar 2012, jf. tekstanmærkning nr. 2, til finansieringen af gravmælet. På baggrund af
den endnu ikke afsluttede forundersøgelse blev totaludgiften på finanslov 2014 skønnet til 31,9
mio. kr. I forbindelse med finanslov 2015 er skønnet reduceret til 31,4 mio. kr .
Udgifter til istandsættelse og fundering af gulv i Sankt Birgittes Kapel afholdes af §
22.11.15.30. Istandsættelse af kirker mv. (Rådighedsbevilling). Det skønnes, at projektet er fær-
digt i 2017.
Forventet fordeling af tilskuddene (kr.)
1. Forundersøgelse og istandsættelse af kalkmalerier 40.000
2. Forundersøgelse og istandsættelse af kirkeinventar 40.000
3. Istandsættelse af kirker mv. 18.120.000
I alt 18.200.000
Anlægsskema:
Projektbeskrivelse: Opførelsen af Dronningens og prinsgemalens gravmæle i Sankt Birgittes Kapel i Roskilde
Domkirke
Hjemmel: Finanslov 2012 - bevilling til forundersøgelse på finanslov for 2011
Igangsættelse: 2012
Færdiggørelse: Medio 2017 (forventet)
Mio. kr.
Totaludgift
Totaludgift pr. Finanslov 2012..................................................................................... 31,4
Bevillinger og forbrug:
Bevilling Forbrug
Ultimo
2011............................................................................................................................... 12,9 2,0
2012............................................................................................................................... 6,0 1,9
2013............................................................................................................................... 6,0 2,8
2014............................................................................................................................... 6,0 6,4
2015............................................................................................................................... 0,5 6,4
2016............................................................................................................................... - 6,4
2017............................................................................................................................... - 5,5
18 § 22.11.15.45.
45. Istandsættelse af Den danske Kirke i Paris
I forbindelse med finanslov 2015 blev der inden for hovedkonto § 22.11.15. Istandsættelse
af kirker mv. omdisponeret et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. fra udførelsen af Hendes Majestæt
Dronningens og Prinsgemalens gravmæle på konto § 22.11.15.35. Istandsættelse af De kgl. be-
gravelseskapeller til § 22.11.15.45. Istandsættelse af Den danske Kirke i Paris.
Bygningen, som huser Den danske Kirke i Paris, ejes af den danske stat. Bevillingen blev
benyttet til nødvendigt vedligeholdelsesarbejde af facaden.
§ 22.2. 19
Folkekirken
22.21. Folkekirken (tekstanm. 1)
Kirkeministeriet er den folkekirkelige centralstyrelse og administrerer bevillinger til den
statsfinansierede del af folkekirken.
Ministeriet udarbejder lovforslag og udsteder generelle og konkrete administrative forskrifter
for det kirkelige forvaltningsområde og forbereder sager, der reguleres ved kongelig anordning
eller kongelig resolution. Kirkeministeriet bistår folkekirken med at igangsætte udviklingsinitia-
tiver og udvikling af folkekirkens rammer, herunder folkekirkens bidrag til den danske kulturarv.
Love med særlig betydning for folkekirkens økonomi og forvaltning er lov om folkekirkens
økonomi, jf. LB nr. 331 af 29. marts 2014, lov om menighedsråd, jf. LB nr. 771 af 24. juni 2013,
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. LB nr. 329 af 29. marts 2014 samt lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken mv., jf. LB nr. 864 af 25. juni 2013. Ministeriet er tilsyns-
myndighed i visse kirkelige anliggender (kirker, kirkegårde, præstegårde, præster, kirkefunktio-
nærer mv.) og er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster.
Ministeriet udarbejder budget for fællesfonden, hvoraf folkekirkens fællesudgifter afholdes.
Kirkeministeriet fastsætter størrelsen af landskirkeskatten, der lignes med samme procent af
den skattepligtige indkomst på alle folkekirkens medlemmer og indtægtsføres i fællesfonden.
Folkekirken er økonomisk og forvaltningsmæssigt opdelt i flere niveauer: Et lokalt, der består
af ca. 2.200 sogne, der er samlet i 104 provstier, et regionalt niveau, der består af 10 stifter, samt
det landsdækkende, hvor Kirkeministeriet er ansvarlig for økonomi og forvaltning.
I hvert sogn er et menighedsråd ansvarlig for økonomi og forvaltning. Et menighedsråd består
af mindst 5 valgte medlemmer samt sognets præst(er). Menighedsrådet administrerer kirke og
kirkegård, ansætter kirkefunktionærer og forvalter sognets økonomi inden for de rammer, som
provstiudvalget har godkendt for de enkelte kirkekasser. Menighedsråd medvirker ved besættelse
af præstestillinger, men præster ansættes af kirkeministeren og er i udøvelsen af deres pastorale
forpligtelser uafhængige af menighedsrådene.
I hvert provsti er der et provstiudvalg, der består af 4-8 læge medlemmer, som er valgt af
menighedsrådene i provstiet, af provsten, som er født medlem af og forretningsfører for udvalget,
samt 1 repræsentant for provstiets præster. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamråd med
menighedsrådene rammebevillinger for driftsudgifter samt bevillinger til anlægsarbejder for hver
kirkekasse i provstiet. Provstiudvalget fastsætter desuden det samlede ligningsbeløb til kirkekas-
serne samt provstiudvalgskassen inden for et ligningsområde (en kommune). Provstiudvalgets
kompetence i forhold til bevillinger og ligningsbeløb kan i stedet tillægges et besluttende bud-
getsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene i ligningsområdet. Provstiudvalget
skal godkende menighedsrådets beslutninger i forhold til bl.a. tjenesteboliger og andre bygninger
bortset fra kirker og kirkegårde. Provstiudvalget beslutter også, hvad der skal foretages som følge
af syn over kirker og andre bygninger samt kirkegårde.
I hvert af de 10 stifter i Danmark udøves myndighedsfunktionerne af biskoppen for så vidt
angår gejstlige anliggender. Biskoppen administrerer bevillingsdisponeringen for § 22.21.03.
Provster og præster på grundlag af bevillingsrammer, der udmeldes af ministeriet. Biskoppen er
tilsynsførende med præsters og provsters tjenstlige forhold. Biskoppen bestyrer desuden stiftets
andel af fællesfonden.
Stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden, er overtilsyn for stiftets kirker
og kirkegårde og skal godkende en række af menighedsrådenes beslutninger vedrørende kirker
og kirkegårde. Stiftsøvrigheden er generel tilsynsmyndighed og klageinstans i forhold til menig-
hedsrådenes og provstiudvalgenes økonomiske forvaltning.
Ved landets 10 stiftsadministrationer var der i 2014 beskæftiget 120,1 årsværk. Stiftsadmi-
nistrationerne er finansieret af fællesfonden, og ressourceforbruget beløb sig til 75,0 mio. kr. i
2014 (i 2014-pl). Der er i 2015 budgetteret med en udgift på 75,6 mio. kr. (i 2015-pl).
20 § 22.21.
Kirkeministeren fastsætter bl.a. på grundlag af budgetbidrag fra biskopperne og folkekirkelige
institutioner budget for fællesfonden. Fællesfonden finansierer folkekirkens egen andel af løn
mv. til præster og provster, udgifter ved stiftsadministrationerne, folkekirkens uddannelsesinsti-
tutioner, folkekirkens anvendelse af it, udligningsordning samt forskellige mindre udgiftsområder.
Kirkeministeren fastsætter i forbindelse med fællesfondens budget det beløb, som skal udskrives
i landskirkeskat til finansiering af fællesfondens udgifter.
Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden rådgiver kirkeministeren om fællesfondens
budgetfastsættelse og -opfølgning samt yder anden rådgivning efter anmodning. Gruppen består
af en biskop, en stiftskontorchef, en repræsentant for Kirkeministeriet samt et medlem fra hen-
holdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Danmarks Provsteforening. I forbindelse med
fællesfondens budget hører budgetfølgegruppen et budgetsamråd bestående af en læg repræsentant
for hvert stift, en observatør for Den Danske Præsteforening samt en fælles observatør for de
øvrige faglige organisationer, der har medlemmer beskæftiget i folkekirken.
Hovedparten af folkekirkens udgifter finansieres af kirkeskat, som lignes på medlemmerne
af folkekirken. Kirkeskatten udskrives fælles for alle sogne i et ligningsområde. Den omfatter dels
ligningsmidler til de lokale kirke- og provstiudvalgskasser, dels ligningsområdets andel af lands-
kirkeskatten.
Konsolideret opgørelse af folkekirkens indtægter 2004-2013 (2013-pris- og lønniveau, mio. kr.)
Konsolideret opgørelse af folkekirkens udgifter 2004-2013 (2013-pris- og lønniveau, mio. kr.)
Yderligere oplysninger om folkekirken kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Lokale kasser 5.268 5.350 5.169 5.795 6.061 5.862 6.234 6.234 6.277 6.189
Fællesfonden 1.174 1.191 1.141 983 878 979 1.050 1.110 1.116 1.118
Staten 852 818 861 940 1.031 1.138 915 822 971 758
I alt 7.294 7.359 7.170 7.718 7.971 7.789 8.019 8.166 8.184 8.065
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Lønninger: kirke-
funktionærer
2.788 2.757 2.853 2.877 2.922 2.905 3.042 3.047 3.038 2.985
Lønninger: præ-
ster, provster og
biskopper
1.207 1.248 1.233 1.238 1.256 1.249 1.232 1.148 1.233 1.226
Lønninger: stifter
og departement
76 77 75 75 79 80 77 77 77 68
Øvrige driftsud-
gifter
2.190 2.282 2.251 2.289 2.453 2.368 2.452 2.597 2.479 2.474
Anlægsinvesterin-
ger
969 844 944 958 988 856 992 1.050 1.054 889
I alt 7.261 7.249 7.354 7.343 7.709 7.474 7.812 8.011 7.913 7.675
§ 22.21.01. 21
22.21.01. Biskopper (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 9,7 9,2 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Lønninger, LB nr. 331 af 2014
Udgift ................................................... 9,7 9,2 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 9,7 9,1 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
10. Lønninger, LB nr. 331 af 2014
Af kontoen afholdes biskoppernes lønudgifter og bidrag til tjenestemandspension. Der af-
holdes lønudgifter til 10 biskopper i Danmark. Indtil 2010 blev der tillige afholdt lønudgifter til
1 biskop i Grønland. Finansieringen af biskoppen på Grønland er nu overtaget af det grønlandske
selvstyre.
22.21.03. Provster og præster (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 453,9 460,0 468,7 467,3 467,2 467,3 467,3
10. Lønninger, LB nr. 331 af 2014
Udgift ................................................... 453,9 460,0 468,7 467,3 467,2 467,3 467,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 453,9 460,0 468,7 467,3 467,2 467,3 467,3
10. Lønninger, LB nr. 331 af 2014
Af kontoen afholdes statens andel af præstelønninger samt pensionsbidrag. Staten dækker 40
pct. af udgifterne til aflønning af 1892,8 provster og præster målt i årsværk, samt den fulde
pensionsudgift for samtlige præster og provster i henhold til § 20 i lov om folkekirkes økonomi,
jf. LB nr. 331 af 29. marts 2014.
Fordelingen af præster på stifter kan ses i tabellen nedenfor. Fordelingen afspejler situationen
primo 2014, men vil løbende ændres indtil 2016 på baggrund af en aftale mellem kirkeministeren
og biskopperne, hvor en ny fordelingsmodel vil være fuldt implementeret. Den nye fordelings-
model tager i højere grad end tidligere hensyn til, hvor befolkningen bor.
Færøernes hjemmestyre overtog i 2007 folkekirken på Færøerne, men lønnen til de færøske
præster, der fortsat er danske tjenestemænd, udbetales fortsat via Kirkeministeriet. Efterfølgende
refunderes beløbet af Færøerne.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed. Bevillingen udgør statens finansieringsandel netto. Der er
indregnet et pensionsbidrag på 15 pct. af de samlede pensionsgivende lønudgifter. Pen-
Aktivitetsoversigt
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Aktivitet (antal årsværk)
Biskopper 11 11 10 10 10 10 10 10 10 10 10
Ressourceforbrug (mio. kr.
2016-pl)
Statens udgifter 11,0 10,4 9,9 10,0 9,9 9,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0
22 § 22.21.03.10.
sionsbidraget overføres til § 36. Pensionsvæsenet månedligt i forhold til forbrug af pen-
sionsgivende løn til provster og præster.
Bemærkninger:
1
Aktivitetsoversigten er baseret på bevillingstal for perioden 201 2 til 2014 .
2
Fællesfondens andel af udgifterne til løn for 2007 og årene herefter er inklusiv 1,0 mio. kr., der overføres fra § 22.11.04.
Forskellige tilskud til fællesfonden.
3
Med kompensationen for anden lovgivnings provenuvirkning på kirkeskattens afskaffelse vil antallet af de af staten
medfinansierede præstestillinger blive låst til 1892,8 årsværk. Samtidigt bliver det muligt for fællesfonden fremover at
finansiere yderligere præstestillinger 100 pct. Lov om folkekirkens økonomi som ændret ved lov nr. 455 af 25. maj 2012
medfører, at det fremover kun vil være de statsligt medfinansierede præster (1892,8), der er fastsat på finansloven, mens
antallet af 100 pct. fællesfondsfinansierede stillinger (der i 2007 udgjorde i alt 99 årsværk) kan variere, alt efter hvorledes
fællesfonden ønsker at prioritere.
4
Fra 2007 til 2012 var finansieringen af sognepræster og præster finansieret af fællesfonden ligestillet, således at staten
overtog 40 pct. af finansieringen af præster finansieret af folkekirkens fællesfond fra fællesfonden. Statens ekstraudgift
blev godtgjort af folkekirken ved en modregning i statens kompensation for anden lovgivnings effekt på kirkeskatten.
5
Pensionsbidraget udgør 15 % af den pensionsgivende løn og overføres til § 36.11.04. Folkekirkens præster og provster.
I forhold til forbruget af pensionsgivende løn. Staten betaler den fulde pensionsudgift for samtlige tjenestemandsansatte
præster og provster. Den samlede statslige pensionsudbetaling udgjorde 283,7 mio. kr. i 2013. Tallene for 2016 er fastsat
som beløbet på § 36.11.04 . Folkekirkens præster og provster opskrevet med lønindekset.
Kilde : Danmarks Statistik og KIS
Aktivitetsoversigt
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Aktivitet (antal årsværk) 1991,8 1992,8 1992,8 1992,8 1992,8 1992,8 1992,8 1992,8
1. Antal sognepræster og prov-
ster
1
.................................... 1991,8 1891,8 1892,8 1892,8 1892,8 1892,8 1892,8 1892,8
2. Antal fællesfondspræster .. - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Ressourceforbrug (mio. kr. p/l
2014) 1040,4 1004,0 1007,8 1032,5 1032,5 1032,5 1032,5 1032,5
1. Sognepræster og provster. 936,5 903,0 906,8 931,1 931,1 931,1 931,1 931,1
Statslig andel af udgifterne
til løn (40 %) .................... 374,6 361,2 362,7 372,5 365,9 365,9 365,9 365,9
Fællesfondens andel af ud-
gifterne til løn (60 %)
2
.... 561,9 541,8 544,1 558,7 558,7 558,7 558,7 558,7
2. Fællesfondspræster mv.
.,3
- 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8
Fællesfondens udgifter til løn
(100%)
4
............................ - 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8 46,8
3.
Statslig udgift til pensionsbi-
drag
5
................................. 103,9 101,1 101,0 101,4 101,4 101,4 101,4 101,4
Antal præstestillinger og befolkning fordelt på stifter i Danmark 2014
Stift Befolkningstal Sogne Præster og provster i alt (årsværk)
Københavns Stift 779.896 98 210,3
Helsingør Stift 988.229 155 281,9
Roskilde Stift 716.627 321 257,7
Lolland-Falsters Stift 103.853 104 59,4
Fyens Stift 488.578 236 184,5
Aalborg Stift 521.481 306 212,3
Viborg Stift 414.095 283 174,3
Århus Stift 820.306 337 281,6
Ribe Stift 356.824 203 154,0
Haderslev Stift 469.826 193 176,8
I alt 5.659.715 2.236 1992,8
§ 22.21.08. 23
22.21.08. Kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenuvirkning for
kirkeskatten
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,1 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2
20. Kompensation som følge af nav-
nelov
Udgift ................................................... 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1
30. Drift og etablering af betalings-
løsning vedr. navneloven
Udgift ................................................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Kompensation til folkekirken
Folkekirkens kompensationsordning vedrørende anden lovgivnings provenuvirkning for kir-
keskatten er afskaffet fra 2013, jf. Aftaler om finansloven for 2012.
20. Kompensation som følge af navnelov
Med vedtagelse af lov om ændring af navneloven (lov nr. 435 af 14. maj 2007 om ændring
af navneloven) pr. 1. maj 2007 opkræves gebyr i forbindelse med ansøgninger om navneændring.
Gebyret er pr. 1. januar 2015 fastsat til 510 kr. Der forventes et indtægtsniveau på årsbasis
på ca. 8,6 mio. kr., forudsat ca. 45.000 navneændringer, hvoraf ca. de 17.000 er gebyrbelagt.
Gebyrindtægten optages på § 15.11.33.10. Gebyr ved navneændringer.
Langt hovedparten af ansøgninger om navngivning og navneændring registreres af folkekir-
kens personregisterførere i sognene. I de sønderjyske landsdele behandles ansøgninger imidlertid
af personregisterføreren i kommunen, ligesom en mindre andel af ansøgninger behandles af
Statsforvaltningerne og andre trossamfund. Provenuet fra gebyrindtægten vil blive fordelt mellem
et tilskud til folkekirkens fællesfond, der modsvares af en tilsvarende nedsættelse af landskirke-
skatten, og en nedsættelse af skatter i øvrigt svarende til fordelingen af navneændringer mellem
de myndigheder, der foretager navneændringer. Den konkrete fordeling baseres på de faktisk
gennemførte navneændringer, der kan udlæses af DNK/CPR-systemet. Indtægten på §
15.11.33.10. Gebyr ved navneændringer er budgetteret til 8,6 mio. kr. i 2016.
30. Drift og etablering af betalingsløsning vedr. navneloven
Udgifterne vedrører Folkekirkens IT's opdatering og drift af betalingsløsningen efter nyud-
vikling af DNK/CPR-systemet. Udskiftningen skete i løbet af 2012-2013 og er anslået til ca. 0,5
mio. kr. ekskl. moms. Udgifterne til drift og afskrivning af løsningen anslås til 0,1 mio. kr. årligt.
24 § 22.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Folkekirken overgik i 2004 til selvforsikring, hvor folkekirkens fællesfond afholder skade-
sudgifter for de lokale kirkelige myndigheder. Kirkeministeren fastsætter dog en selvrisiko for
skader, som de lokale kirkelige myndigheder selv skal afholde. Der budgetteres i fællesfonden
med det forventede skadesbeløb. Tekstanmærkningen bemyndiger kirkeministeren til at stille
garanti for fællesfondens optagelse af lån til finansiering af eventuelle skadesudgifter, der ligger
ud over det forventede skadesbeløb. De statsgaranterede lån skal optages i et anerkendt finansi-
eringsinstitut af folkekirkens fællesfond, som kan videreformidle lånet til forsikringsordningens
organisation. Den samlede statsgaranterede låneoptagelse kan ikke overstige maksimalt 500 mio.
kr.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2004 og er præciseret på fi-
nansloven for 2012.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til § 2 i lov nr. 817 af 1988 (møntloven) efter
forhandling med Danmarks Nationalbank lade præge og udstede mønter, herunder mønter til
særlige lejligheder. Disse erindringsmønter udstedes fortrinsvis i forbindelse med nationale begi-
venheder, særligt inden for kongehuset. Indtægter fra Erindringsmønt i anledning af Hendes
Majestæt Dronningens 40 års regentjubilæum d. 14. januar 2012 medgår til finansieringen af
dronningens og prinsgemalens gravmæle i Sankt Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke. Udgifterne
til gravmælet afholdes på § 22.11.15. Istandsættelse af kirker mv.
Tekstanmærkningen blev første gang optaget på finansloven for 2012.
Tekst
§ 23. Miljøministeriet
3
§ 23. Miljøministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 2.307,7 3.756,5 1.448,8
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 426,0 458,5 32,5
Heraf anlægsbudget ....................................................... 313,1 330,6 17,5
Indtægtsbudget ....................................................................... 43,9 - 43,9
Fællesudgifter ........................................................................................... 152,4 1,1
23.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 152,4 1,1
Miljøbeskyttelse ........................................................................................ 991,8 344,0
23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter ......................................................... 377,2 62,8
23.22. Jordforurening ................................................................................. 31,9 -
23.23. Indsamlingsordninger, miljømærkeordninger mv. ......................... 341,6 281,2
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget .................................................. 39,7 -
23.26. International miljøstøtte .................................................................. 26,7 -
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger ........................................................... 174,7 -
Miljøundersøgelser ................................................................................... 121,2 -
23.31. Miljøundersøgelser .......................................................................... 121,2 -
Kyster og havne ........................................................................................ 288,6 20,7
23.61. Kystdirektoratet ............................................................................... 288,6 20,7
Natur mv. .................................................................................................. 2.120,8 1.018,5
23.71. Fællesudgifter .................................................................................. 1.494,9 662,5
23.72. Naturforvaltning mv. ...................................................................... 625,2 355,3
23.73. Privat skovbrug mv. ........................................................................ 0,7 0,7
Den Danske Naturfond ............................................................................ 140,0 -
23.81. Den Danske Naturfond ................................................................... 140,0 -
Kort og geodata ........................................................................................ 400,2 140,9
23.91. Kort og geodata .............................................................................. 400,2 140,9
4 § 23.
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.586,8 1.066,3
Interne statslige overførsler ....................................................................... 452,0 355,1
Øvrige overførsler ...................................................................................... 923,0 102,8
Finansielle poster ....................................................................................... 7,7 -
Kapitalposter ............................................................................................... 245,5 1,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 4.215,0 1.525,2
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -844,0 -844,0
Bevilling i alt ............................................................................................. 3.351,0 681,2
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
23.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 5 og 6) (Driftsbev.) ...................... 105,3 -
12. Klagenævn (Driftsbev.) .......................................................... 46,7 -
13. Klagesagsgebyrer .................................................................... - 0,7
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. - -
Miljøbeskyttelse
23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter
01. Miljøstyrelsen (tekstanm. 1 og 105) (Driftsbev.) .................. 314,4 -
23.22. Jordforurening
06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning (tekstanm.
107) (Reservationsbev.) .......................................................... 25,9 -
07. Oprydning efter udslip fra villaolietanke (tekstanm. 103 og
104) (Reservationsbev.) .......................................................... - -
08. Teknologipulje (Reservationsbev.) ......................................... 6,0 -
23.23. Indsamlingsordninger, miljømærkeordninger mv.
04. Indsamlingsordninger vedrørende dæk og biler (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 257,9 247,1
06. Indsamlingsordning vedrørende bærbare batterier (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 0,4 15,0
08. Indtægtsført pant (tekstanm. 114) .......................................... - 19,1
11. Miljømærkeordninger, formidling mv. (tekstanm. 106) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 38,7 -
12. Ressourcestrategi (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) .......... 44,6 -
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget
31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 39,7 -
§ 23. 5
23.26. International miljøstøtte
11. Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEFCO (tekstanm. 4)
(Reservationsbev.) ................................................................... 2,8 -
13. Miljøstøtte til Arktis mv. (tekstanm. 104) (Reservationsbev.) 23,9 -
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger
05. Ordninger for reduktion af partikeludslip (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.) ................................................................... 33,8 -
06. Virksomhedsordningen (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) . 16,7 -
07. Etablering af biocovers på affaldsdeponier (tekstanm. 106)
(Anlægsbev.) ........................................................................... 55,7 -
08. Tilskudsordning vedrørende reduktion af partikeludslip fra
brændefyring i private hjem (Reservationsbev.) .................... - -
09. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
(tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ........................................ 52,2 -
10. Toksikologisk bistand vedrørende kemikalier mv. (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 16,3 -
Miljøundersøgelser
23.31. Miljøundersøgelser
01. Miljøundersøgelser (Reservationsbev.) .................................. 121,2 -
Kyster og havne
23.61. Kystdirektoratet
01. Kystdirektoratet (tekstanm. 112) (Driftsbev.) ........................ 27,2 -
03. Kystbeskyttelse, havne mv. (tekstanm. 113) (Anlægsbev.) .. 181,5 -
07. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) ......................................... - -
14. Tilskud til oprensning ............................................................. 21,4 -
15. Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.) ... 37,8 -
Natur mv.
23.71. Fællesudgifter
01. Naturstyrelsen (tekstanm. 105 og 111) (Driftsbev.) .............. 406,7 -
02. Naturforvaltningsenheder (tekstanm. 110) (Statsvirksomhed) 418,7 -
03. Skov- og Landskabsopgaver (Reservationsbev.) ................... 4,5 -
05. Erstatninger (Reservationsbev.) .............................................. 13,7 -
06. Jagttegnsafgift (Driftsbev.) ..................................................... -2,4 -
07. Salg af ejendomme (tekstanm. 7) (Anlægsbev.) ................... - -
08. Vederlag for råstofindvinding (Reservationsbev.) ................. - 19,2
09. Testcenter Østerild .................................................................. 7,9 -
10. Tilskud til tværgående samarbejde på klimatilpasningsområ-
det (Reservationsbev.) ............................................................ - -
11. Tilskudspulje til udredning af boringsnære beskyttelsesområ-
der (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ................................. - -
12. Kommunal andel af grundvandskortlægning (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 2,5 -
6 § 23.
23.72. Naturforvaltning mv.
01. Naturforvaltning mv. (tekstanm. 8) (Anlægsbev.) ................. 93,4 17,5
02. Landdistriksprogram og vandrammeinitiativer mv. (tekst-
anm. 106) (Reservationsbev.) ................................................. 483,4 357,8
03. Tilskud til vand- og naturindsats og grønne partnerskaber
(tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ........................................ 19,5 -
05. Nationalparker (tekstanm. 110) (Reservationsbev.) ............... 28,9 -
11. Statslige vådområder (Reservationsbev.) ............................... - -
23.73. Privat skovbrug mv.
13. Tilskud til genplantning mv. efter stormfald (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 0,7 0,7
Den Danske Naturfond
23.81. Den Danske Naturfond
01. Sekretariat for Den Danske Naturfond (tekstanm. 120) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 15,0 -
02. Den Danske Naturfond (tekstanm. 120) (Reservationsbev.) . 125,0 -
Kort og geodata
23.91. Kort og geodata
01. Geodatastyrelsen (tekstanm. 105) (Statsvirksomhed) ............ 264,7 -
02. Udstykningsafgift .................................................................... - 24,1
03. Danmarks Miljøportal (Driftsbev.) ......................................... 18,7 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 23.21.01.
Miljøministeren bemyndiges til at afholde de fornødne udgifter til refusion af de af kommu-
nerne afholdte udgifter til strandsanering vedrørende olie- og kemikalieforurening af kysten,
herunder tilskud til refusion af udgifter til affaldsafgift ved bortskaffelse af olie- og kemikali-
eforurenet sand. Merudgifter større end 2 mio. kr. årligt skal forelægges Finansudvalget.
Nr. 4. ad 23.26.11.
I forbindelse med etableringen af et fællesnordisk finansieringssystem for miljøinvesteringer
af nordisk interesse i Nordens nærområder, bemyndiges miljøministeren til at afholde udgifter til
dækning af den danske del af den for ordningen stillede nordiske statsgaranti, jf. akt. 143 af 22.
januar 1997. Overgrænsen for Danmarks garantiandel er fastsat til 24 mio. EURO, svarende til
180,0 mio. kr. ved kurs 7,5.
Nr. 5. ad 23.11.01.
Miljøministeren bemyndiges til i tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse,
oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde alle fornødne udgifter
herunder udgifter ud over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige rammer, ved ydelse
af bistand til bekæmpelse af disse katastrofer. Merudgifter skal forelægges Finansudvalget.
§ 23. 7
Nr. 6. ad 23.11.01.
Miljøministeren bemyndiges til at afholde de fornødne udgifter, herunder udgifter ud over
de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige rammer, ved tilbagetagning af affald i de til-
fælde, hvor Danmark er forpligtet hertil i henhold til Rådets Forordning (EØF) nr. 1013/2006 om
overførsel af affald. Merudgifter skal forelægges Finansudvalget.
Nr. 7. ad 23.71.07.
Miljøministeren bemyndiges til, uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget, at sælge 232
udlejede sommerhusgrunde til de lejere, som ejer husene på grundene, uden offentligt udbud.
Det forudsættes, at salgssummen og handelsvilkårene i øvrigt kan tiltrædes af SKAT. Salgene
vil blive gennemført på almindelige salgsvilkår i øvrigt.
Stk. 2. Sommerhusgrundene er beliggende langs den jyske vestkyst ved Vejers, Bjerghuse,
Lakolk og Rødhus. Grundene er ikke omfattet af fredskovspligt eller klitfredning.
Nr. 8. ad 23.72.01.
Miljøministeren bemyndiges til at indgå flerårige aftaler om naturforvaltningsprojekter med
udgiftsvirkning i senere finansår.
Materielle bestemmelser.
Nr. 103. ad 23.22.07.
I forbindelse med finansloven for 2011 er der oprettet en ny ordning, hvorfra der kan ydes
tilskud til kommuner til dækning af udgifter vedrørende oprydning efter udslip fra villaolietanke.
Miljøministeriet kan blandt andet i denne sammenhæng indgå i samarbejder med oliebranchen
og andre private institutioner om at løse miljømæssige opgaver, og Miljøministeriet kan modtage
midler fra de private samarbejdspartnere. De modtagne midler skal anvendes i overensstemmelse
med Miljøministeriets formål, og anvendelsen må ikke bidrage til konkurrenceforvridning.
Nr. 104. ad 23.22.07. og 23.26.13.
Miljøministeren bemyndiges til i kontrakt eller tilsagnsskrivelse at fastlægge vilkår for tilsagn
om tilskud samt for hvilken dokumentation, tilskudsmodtager skal fremlægge for tilskuddets an-
vendelse. Miljøministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om budgetter, kontrol og tilsyn,
regnskaber, revision og rapportering vedrørende tilskudsberettigede aktiviteter. Der kan stilles
krav om, at tilskuddet anvises til bank eller andet pengeinstitut.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud er betinget af, at tilskudsmodtager fremlægger fornøden doku-
mentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter. Det er en betingelse for udbetaling,
at projektet gennemføres i overensstemmelse med de af miljøministeren stillede tilsagnsvilkår.
Tilsagnsmodtageren er forpligtet til efter anmodning at underrette miljøministeren om ethvert
forhold, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud eller for miljømini-
sterens kontrol med, at fastsatte vilkår overholdes.
Stk. 3. Tilsagnsmodtageren er forpligtet til at underrette miljøministeren om ethvert forhold,
der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud eller for miljøministerens
kontrol med, at fastsatte vilkår overholdes.
Stk. 4. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder, eller
at et tilskud, der er udbetalt, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis ansøgeren ikke har opfyldt
vilkårene for tilsagnet eller de forhold, hvorpå tilsagnet er givet ændres.
Nr. 105. ad 23.21.01., 23.71.01. og 23.91.01.
Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der d. 31. marts 1973 var ansat i Søkortar-
kivet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Farvandsvæsenets søkortpro-
duktion, ved Kort- og Matrikelstyrelsen (nu Geodatastyrelsen), Danmarks og Grønlands Geolo-
8 § 23.
giske Undersøgelse, Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, Miljøstyrelsen og Natur-
styrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt, er omfattet af civilarbejderloven.
Stk. 2. Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der d. 31. december 1988 var ansat
på Geodætisk Institut i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under By- og Bo-
ligministeriets ressort, ved Kort- og Matrikelstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse og Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, uden at ansættelsen har været af-
brudt, er omfattet af lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i for-
svaret (civilarbejderloven), jf. LB nr. 254 af 19. marts 2004.
Nr. 106. ad 23.23.11., 23.23.12., 23.27.05., 23.27.06., 23.27.07., 23.27.09., 23.71.11., 23.72.02.,
23.72.03., 23.72.07. og 23.72.09.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ydelse af tilskud, herunder om be-
handling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister og vilkår for modtagelse af
tilskuddet, herunder modtagerkreds. Miljøministeren bemyndiges endvidere til i kontrakt eller
tilsagnsskrivelse at fastsætte vilkår om tilskud samt for hvilken dokumentation, tilskudsmodtager
skal fremlægge for tilskuddets anvendelse. Miljøministeren kan herunder fastsætte bestemmelser
om budgetter, kontrol og tilsyn, regnskaber, revision og rapportering vedrørende tilskudsberetti-
gede aktiviteter. Der kan stilles krav om, at tilskuddet anvises til bank eller andet pengeinstitut.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud er betinget af, at tilskudsmodtager fremlægger fornøden doku-
mentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter. Det er en betingelse for udbetaling,
at projektet gennemføres i overensstemmelse med de af miljøministeren stillede tilsagnsvilkår.
Stk. 3. Tilskudsmodtageren er forpligtet til at underrette miljøministeren om ethvert forhold,
der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud eller for miljøministerens
kontrol med, at fastsatte vilkår overholdes.
Stk. 4. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder, eller
at et tilskud, der er udbetalt, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis ansøgeren ikke har opfyldt
vilkårene for tilsagnet, eller de forhold hvorpå tilsagnet er givet ændres.
Stk. 5. Miljøministeren bemyndiges til at udlicitere dele af sine beføjelser angående tildeling
af tilsagn, kontrol med dokumentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter og ud-
betaling af tilskud til en ekstern virksomhed.
Stk. 6. Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgø-
relser efter stk. 1, 4 og 5, eller efter regler udstedt i medfør af stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal kunne påklages.
Nr. 107. ad 23.22.06.
Miljøministeren bemyndiges til at yde statsgaranti for lån inkl. renter optaget af boligejere,
der er på venteliste til værditabsordningen, til oprydning efter værditabsordningen. Miljøministe-
ren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler og vilkår om ordningens indhold og administra-
tion, herunder tidsfrister og dokumentationsgrundlag for de boligejere, der ønsker at bruge låne-
ordningen, og udstedelse af pantebrev til staten som garanti for boligejernes andel af rentebeta-
lingen på lån eller anden sikkerhed. Vilkårene fremgår af de tilsagnsskrivelser, der sendes til de
omfattede boligejere.
Nr. 110. ad 23.71.02. og 23.72.05.
Nationalparkfondenes regnskaber revideres i henhold til § 3 i lov nr. 101 af 19. januar 2012
om revisionen af statens regnskaber mm., jf. § 2, stk.1, nr. 1. Nationalparkfondenes udgifter og
indtægter regnskabsføres under § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder (statsvirksomhed), og net-
toudgiften udlignes ved intern statslig overførsel fra § 23.72.05. Nationalparker (Reservations-
bev.).
§ 23. 9
Nr. 111. ad 23.71.01.
Miljøministeren bemyndiges til at stille sikkerhed over for havne, der er udpeget som nød-
område for skibe med behov for assistance, for udgifter, disse måtte afholde ved at modtage et
skib med behov for assistance.
Nr. 112. ad 23.61.01.
Kystdirektoratet har hjemmel til at opkræve rykkergebyr på 100 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende inddrivelse af tilgodehavender. Gebyret er fastsat i henhold til Budgetvejledningens
pkt. 2.3.1.2., således at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet hermed.
Nr. 113. ad 23.61.03.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ordningernes gennemførelse,
herunder regler for administration af ordningerne. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmel-
ser
om ansøgning om projekter, ansøgningsfrist, betingelser der skal være opfyldt for at opnå tilskud,
modtagerkreds, beregningsgrundlag, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger ved evt.
manglende økonomiske midler, a conto-udbetaling af tilskud, kontrol, regnskab og revision ved-
rørende udbetalt tilskud, klageadgang og -frister, herunder afskæring af klageadgang, tilbagebe-
taling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter o.l.
Nr. 114. ad 23.23.08.
Uanset § 9 C, stk. 3, pkt. 2, i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse
med senere ændringer, udgør betalingen, der tilfalder statskassen målt i 2012-priser 13,0 mio. kr.
i 2015, 18,6 mio. kr. i 2016, 28,0 mio. kr. i 2017, 60,9 mio. kr. i 2018 og 62,9 mio. kr. i 2019.
Nr. 120. ad 23.81.01. og 23.81.02.
Miljøministeren bemyndiges til at yde et på finansloven fastsat bidrag til Den Danske Na-
turfond.
Anmærkninger
§ 23. Miljøministeriet
§ 23. 13
Miljøministeriet varetager opgaver inden for områderne miljøbeskyttelse, fysisk planlægning,
natur- og skovforvaltning, kystbeskyttelse og kort- og geodataproduktion. Herudover understøtter
ministeriet en række undersøgelses- og forskningsopgaver inden for miljø- og naturområdet.
Mission
Miljøministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for en miljøpolitik og -forvalt-
ning, der beskytter og udvikler miljø og velfærd på et fagligt solidt og helhedsorienteret grundlag
til gavn for nuværende og kommende generationer.
Vision
Miljøministeriet er én koncern, der med vægt på faglighed, troværdighed og professionel drift
finder helhedsorienterede løsninger på fremtidens udfordringer i et åbent og tæt samspil med
omverdenen.
Nedenstående oversigter viser ministeriets aktivitetsområder og tilhørende nettotal mv.:
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 2.147,2 2.165,7 2.324,0 2.307,7 2.240,3 2.135,5 2.001,9
Udgift ......................................................... 3.918,8 3.784,3 3.833,3 3.756,5 3.723,6 3.660,1 3.354,4
Indtægt ....................................................... 1.771,7 1.618,6 1.509,3 1.448,8 1.483,3 1.524,6 1.352,5
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 163,7 156,3 150,1 152,0 155,9 153,0 150,1
23.11. Centralstyrelsen ............................. 163,7 156,3 150,1 152,0 155,9 153,0 150,1
Miljøbeskyttelse ........................................ 613,5 660,5 709,9 625,8 557,5 482,6 435,3
23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter ....... 302,7 330,9 362,5 314,4 307,0 271,9 264,9
23.22. Jordforurening ............................... 34,8 33,4 31,1 31,9 31,9 31,9 31,9
23.23. Indsamlingsordninger, miljø-
mærkeordninger mv. ..................... 91,2 32,0 95,5 94,1 78,8 34,0 34,0
23.24. Miljøforanstaltninger i landbru-
get .................................................. -3,2 33,4 40,9 39,7 39,7 39,7 38,1
23.26. International miljøstøtte ................ 24,0 27,6 26,7 26,7 26,7 31,7 31,7
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger ......... 164,0 203,3 153,2 119,0 73,4 73,4 34,7
Miljøundersøgelser ................................... 126,0 125,0 123,4 121,2 113,4 111,3 109,0
23.31. Miljøundersøgelser ........................ 126,0 125,0 123,4 121,2 113,4 111,3 109,0
Kyster og havne ....................................... 94,9 89,0 87,8 86,4 84,9 83,2 82,0
23.61. Kystdirektoratet ............................. 94,9 89,0 87,8 86,4 84,9 83,2 82,0
Natur mv. .................................................. 888,2 889,3 966,6 1.023,9 1.029,4 1.030,2 955,7
23.71. Fællesudgifter ................................ 753,8 733,4 748,9 829,9 797,5 774,7 724,8
23.72. Naturforvaltning mv. ..................... 151,3 155,9 217,7 194,0 231,9 255,5 230,9
23.73. Privat skovbrug mv. ...................... -16,9 - - - - - -
Den Danske Naturfond ........................... - - 10,0 15,0 15,0 - -
23.81. Den Danske Naturfond ................. - - 10,0 15,0 15,0 - -
Kort og geodata ....................................... 260,8 245,6 276,2 283,4 284,2 275,2 269,8
23.91. Kort og geodata ............................ 260,8 245,6 276,2 283,4 284,2 275,2 269,8
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 34,2 45,8 304,8 426,0 390,7 296,4 55,7
Udgift ......................................................... 205,1 264,0 439,4 458,5 423,2 328,9 130,9
Indtægt ....................................................... 170,9 218,2 134,6 32,5 32,5 32,5 75,2
14 § 23.
Specifikation af nettotal:
Miljøbeskyttelse ........................................ -20,9 -19,3 25,9 41,1 40,2 -14,6 -14,6
23.23. Indsamlingsordninger, miljø-
mærkeordninger mv. ..................... -20,9 -19,3 -19,1 -14,6 -14,6 -14,6 -14,6
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger ......... - - 45,0 55,7 54,8 - -
Kyster og havne ....................................... 64,6 96,8 180,5 181,5 143,2 114,6 26,2
23.61. Kystdirektoratet ............................. 64,6 96,8 180,5 181,5 143,2 114,6 26,2
Natur mv. .................................................. -9,5 -31,7 -26,6 78,4 82,3 71,4 44,1
23.71. Fællesudgifter ................................ -27,3 -82,4 -73,4 2,5 2,5 14,2 14,2
23.72. Naturforvaltning mv. ..................... 17,8 50,7 46,8 75,9 79,8 57,2 29,9
Den Danske Naturfond ........................... - - 125,0 125,0 125,0 125,0 -
23.81. Den Danske Naturfond ................. - - 125,0 125,0 125,0 125,0 -
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 20,7 25,4 35,5 43,9 53,7 87,8 90,2
Udgift ......................................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ....................................................... 20,7 25,4 35,5 43,9 53,7 87,8 90,2
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 0,2 0,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
23.11. Centralstyrelsen ............................. 0,2 0,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Miljøbeskyttelse ........................................ - - 13,3 19,1 28,7 62,4 64,4
23.23. Indsamlingsordninger, miljø-
mærkeordninger mv. ..................... - - 13,3 19,1 28,7 62,4 64,4
Kort og geodata ....................................... 20,5 25,1 21,5 24,1 24,3 24,7 25,1
23.91. Kort og geodata ............................ 20,5 25,1 21,5 24,1 24,3 24,7 25,1
Miljøministeriet består af et departement, Natur- og Miljøklagenævnet, Miljøstyrelsen, Na-
turstyrelsen, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet samt Danmarks Miljøportal.
Miljøministeriets departement anvender en mål- og resultatbaseret koncernstyringsmodel, for
herigennem at skabe rammerne for den strategiske styringsdialog mellem departement og styrelse.
Hermed opnås grundlag for vurdering af de realiserede resultater set i forhold til strategiske mål,
ressourceprioritering samt politiske målsætninger. Formålet er at sikre en effektiv opgavevareta-
gelse. Det primære redskab i mål- og resultatstyringen er et-årige resultatkontrakter, der indgås
mellem departementet og Miljøministeriets styrelser og øvrige institutioner med undtagelse af
Danmarks Miljøportal. Parterne i Danmarks Miljøportal har indgået en samarbejdsaftale, der
omfatter den videre udveksling og offentliggørelse af miljødata, samt udvikling og drift af digitale
løsninger på miljøområdet.
Koncernledelsen er ministeriets øverste tværgående beslutningsorgan. Koncernledelsen skal
sætte rammerne for og retningen på en stærk og udviklende styring af Miljøministeriet som
koncern, både på det miljøpolitiske og det koncernpolitiske område.
Departementet er sekretariat for ministeren og koncernledelsen og varetager den overordnede
ledelse af ministeriet, herunder koordineringen på det internationale område. Miljøministeriets
institutioner varetager den løbende administration, indsamler og bearbejder faglige oplysninger
og viden og varetager rådgivnings- og informationsvirksomhed over for ministeren, andre myn-
digheder og offentligheden. Institutionerne forbereder desuden sager for ministeren og departe-
mentet, herunder lovgivning og andre retsforskrifter, redegørelser, handlingsplaner samt enkelt-
sager. For bl.a. at sikre fleksibilitet inden for enhederne er Geodatastyrelsen samt naturforvalt-
ningsenhederne under Naturstyrelsen statsvirksomheder.
Danmarks Miljøportal skal sikre et fælles datagrundlag til understøttelse af bl.a. miljømyn-
dighedernes opgaveløsning.
Ministeriets enheder deltager i et voksende internationalt samarbejde, især i EU. Gennem det
internationale samarbejde varetages en række miljøopgaver, hvis løsning forudsætter en interna-
§ 23. 15
tionalt koordineret indsats. Størsteparten af dansk miljølovgivning er i dag direkte eller indirekte
udformet på baggrund af fælles EU-lovgivning på miljøområdet. Arbejdet med at forhandle mil-
jølovgivningen i Bruxelles og sikre en korrekt dansk implementering af vedtagne EU-retsakter
udgør derfor en betydelig del af Miljøministeriets virke.
Yderligere oplysninger kan findes på Miljøministeriets hjemmeside, www.mim.dk.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
23.11.01. Departementet (tekstanm. 5 og 6)
(Driftsbev.)
23.11.12. Klagenævn (Driftsbev.)
23.11.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
23.21.01. Miljøstyrelsen (tekstanm. 1 og 105)
(Driftsbev.)
23.22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabs-
ordning (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.)
23.22.07. Oprydning efter udslip fra villaolietanke
(tekstanm. 103 og 104)
(Reservationsbev.)
23.22.08. Teknologipulje (Reservationsbev.)
23.23.04. Indsamlingsordninger vedrørende dæk og
biler (Reservationsbev.)
23.23.11. Miljømærkeordninger, formidling mv.
(tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
23.23.12. Ressourcestrategi (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.24.31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmid-
ler (Reservationsbev.)
23.26.11. Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEF-
CO (tekstanm. 4) (Reservationsbev.)
23.26.13. Miljøstøtte til Arktis mv. (tekstanm. 104)
(Reservationsbev.)
23.27.05. Ordninger for reduktion af partikeludslip
(tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
23.27.06. Virksomhedsordningen (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.27.08. Tilskudsordning vedrørende reduktion af
partikeludslip fra brændefyring i private
hjem (Reservationsbev.)
23.27.09. Miljøteknologisk Udviklings- og Demon-
strationsprogram (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.27.10. Toksikologisk bistand vedrørende kemi-
kalier mv. (Reservationsbev.)
23.31.01. Miljøundersøgelser (Reservationsbev.)
23.61.01. Kystdirektoratet (tekstanm. 112)
(Driftsbev.)
23.61.07. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
23.61.14. Tilskud til oprensning
16 § 23.
23.61.15. Oprensning i indsejlinger, bassiner og
sejlløb (Driftsbev.)
23.71.01. Naturstyrelsen (tekstanm. 105 og 111)
(Driftsbev.)
23.71.02. Naturforvaltningsenheder (tekstanm. 110)
(Statsvirksomhed)
23.71.03. Skov- og Landskabsopgaver
(Reservationsbev.)
23.71.05. Erstatninger (Reservationsbev.)
23.71.06. Jagttegnsafgift (Driftsbev.)
23.71.08. Vederlag for råstofindvinding
(Reservationsbev.)
23.71.09. Testcenter Østerild
23.71.10. Tilskud til tværgående samarbejde på
klimatilpasningsområdet
(Reservationsbev.)
23.71.11. Tilskudspulje til udredning af boringsnæ-
re beskyttelsesområder (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.72.02. Landdistriksprogram og vandrammeiniti-
ativer mv. (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.72.03. Tilskud til vand- og naturindsats og
grønne partnerskaber (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
23.72.05. Nationalparker (tekstanm. 110)
(Reservationsbev.)
23.72.11. Statslige vådområder (Reservationsbev.)
23.73.13. Tilskud til genplantning mv. efter storm-
fald (Reservationsbev.)
23.81.01. Sekretariat for Den Danske Naturfond
(tekstanm. 120) (Reservationsbev.)
23.91.01. Geodatastyrelsen (tekstanm. 105)
(Statsvirksomhed)
23.91.03. Danmarks Miljøportal (Driftsbev.)
Udgifter uden for udgiftsloft:
23.23.06. Indsamlingsordning vedrørende bærbare
batterier (Reservationsbev.)
23.27.07. Etablering af biocovers på affaldsdeponi-
er (tekstanm. 106) (Anlægsbev.)
23.61.03. Kystbeskyttelse, havne mv. (tekstanm.
113) (Anlægsbev.)
23.71.07. Salg af ejendomme (tekstanm. 7)
(Anlægsbev.)
23.71.12. Kommunal andel af grundvandskortlæg-
ning (Reservationsbev.)
23.72.01. Naturforvaltning mv. (tekstanm. 8)
(Anlægsbev.)
23.81.02. Den Danske Naturfond (tekstanm. 120)
(Reservationsbev.)
Indtægtsbudget: 23.11.13. Klagesagsgebyrer
§ 23. 17
23.23.08. Indtægtsført pant (tekstanm. 114)
23.91.02. Udstykningsafgift
Nedenstående tabel sammenfatter en række nøgletal fra ministeriets virksomhed:
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 2.143,8 2.169,3 2.573,3 2.669,8 2.557,3 2.324,1 1.947,4
Årets resultat .............................................. -50,1 10,7 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 67,1 6,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
Aktivitet i alt .............................................. 2.160,7 2.186,1 2.593,3 2.689,8 2.577,3 2.344,1 1.967,4
Udgift ..................................................... 4.124,0 4.048,4 4.272,7 4.215,0 4.146,8 3.989,0 3.485,3
Indtægt ................................................... 1.963,2 1.862,3 1.679,4 1.525,2 1.569,5 1.644,9 1.517,9
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.765,7 2.600,5 2.748,0 2.586,8 2.554,6 2.452,0 2.354,1
Indtægt ................................................... 1.146,2 1.142,4 1.059,9 1.066,3 1.065,1 1.062,5 1.061,2
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 548,4 421,0 367,8 452,0 505,8 571,6 394,3
Indtægt ................................................... 648,0 491,2 447,3 355,1 391,1 435,4 283,2
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 621,7 798,9 999,5 923,0 869,9 795,6 675,7
Indtægt ................................................... 158,6 187,6 152,5 102,8 112,3 146,0 172,5
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 62,7 61,3 6,6 7,7 7,5 7,0 6,2
Indtægt ................................................... 0,6 0,5 - - - - -
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 125,4 166,6 150,8 245,5 209,0 162,8 55,0
Indtægt ................................................... 9,8 40,5 19,7 1,0 1,0 1,0 1,0
18 § 23.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.619,5 1.458,0 1.688,1 1.520,5 1.489,5 1.389,5 1.292,9
11. Salg af varer ....................................... 614,9 650,3 120,1 123,6 122,4 119,8 118,5
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 280,1 359,7 414,8 437,0 437,0 437,0 437,0
15. Vareforbrug af lagre ........................... 0,1 0,1 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 76,2 71,8 43,2 36,4 36,4 36,4 36,4
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.176,4 1.174,8 1.207,3 1.195,0 1.165,4 1.141,0 1.105,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -4,1 -3,2 -3,0 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4
20. Af- og nedskrivninger ........................ 97,2 88,2 23,8 28,1 31,6 29,9 28,4
21. Andre driftsindtægter .......................... 251,2 132,4 525,0 505,7 505,7 505,7 505,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.419,9 1.268,7 1.476,7 1.329,7 1.323,6 1.247,1 1.186,4
Interne statslige overførsler ....................... -99,6 -70,2 -79,5 96,9 114,7 136,2 111,1
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 648,0 491,2 447,3 355,1 391,1 435,4 283,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 548,4 421,0 367,8 452,0 505,8 571,6 394,3
Øvrige overførsler ...................................... 463,1 611,3 827,0 800,2 737,6 629,6 483,2
30. Skatter og afgifter ............................... 112,6 118,1 35,5 43,9 53,7 87,8 90,2
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 28,1 6,7 94,5 37,8 37,8 37,8 61,9
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .......................................... - - 19,8 19,4 19,1 18,7 18,7
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 17,9 62,8 2,7 1,7 1,7 1,7 1,7
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 29,2 34,8 22,0 22,0 22,0 27,0 27,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 38,4 56,0 50,1 35,5 41,1 48,3 50,8
44. Tilskud til personer ............................. 7,7 6,8 16,1 31,3 - - -
45. Tilskud til erhverv .............................. 117,8 116,5 194,9 112,3 103,6 102,6 116,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 428,7 584,8 659,3 706,9 687,4 608,5 471,7
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 57,1 15,0 15,8 9,2 9,4
Finansielle poster ....................................... 62,1 60,8 6,6 7,7 7,5 7,0 6,2
25. Finansielle indtægter ........................... 0,6 0,5 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .................... 62,7 61,3 6,6 7,7 7,5 7,0 6,2
Kapitalposter .............................................. 98,7 109,3 131,1 244,5 208,0 161,8 54,0
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 125,4 166,6 150,8 245,5 209,0 162,8 55,0
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 9,8 40,5 19,7 1,0 1,0 1,0 1,0
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -50,1 10,7 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 67,1 6,0 - - - - -
I alt ............................................................. 2.143,8 2.169,3 2.573,3 2.669,8 2.557,3 2.324,1 1.947,4
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 90,4 0,5 138,4 604,9
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 23.1. 19
Fællesudgifter
23.11. Centralstyrelsen
Særlige bevillingsbestemmelser
23.11.01. Departementet (tekstanm. 5 og 6) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 101,5 98,5 107,5 105,3 111,0 109,0 107,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 4,5 2,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 1,0 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
Udgift ........................................................... 94,7 96,6 108,0 105,7 111,4 109,4 107,4
Årets resultat ............................................... 12,3 4,8 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 94,7 96,6 108,0 105,7 111,4 109,4 107,4
Indtægt .................................................. 1,0 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
Bemærkning: Interne statslige overførselsudgifter. Der overføres 2,1 mio. kr. til § 06.11.01.10. Udenrigstjenesten til
dækning af udgifter vedrørende miljøattacheer.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementets opgave er at fungere som ministerens politiske og administrative sekretariat
og varetage den overordnede ledelse og styring af ministeriet.
Departementet yder ministeren politisk og administrativ rådgivning såvel i relation til mini-
steriets virksomhed som i relation til ministerens øvrige opgaver. Departementet forestår sekre-
tariat for ministeriets koncernledelse. Departementet varetager en række koncernfælles opgaver
vedrørende personalepolitik for ministerområdet, controlling mv.
Samtidig har departementet ansvaret for koordinering på det internationale område, herunder
EU-koordinationen og for forhandlinger inden for en række internationale organisationer.
I forbindelse med internationalt samarbejde kan der ydes støtte til rejse- og opholdsudgifter
for udenlandske delegationer.
Der kan afholdes udgifter til præmier i konkurrencesammenhæng inden for en samlet årlig
ramme på 200.000 kr.
Der kan ydes tilskud European Environmental Bureau og 92-gruppen. Yderligere oplysninger
kan findes på Miljøministeriets hjemmeside, www.mim.dk.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 23.11.01.
Departementet, § 23.11.12. Klagenævn, § 23.11.79. Reserver og budge-
tregulering, § 23.21.01. Miljøstyrelsen, § 23.31.01. Miljøundersøgelser,
§ 23.61.01. Kystdirektoratet, § 23.71.01. Naturstyrelsen, § 23.71.02. Na-
turforvaltningsenheder, § 23.71.06. Jagttegn, § 23.91.01. Geodatastyrelsen
og § 23.91.03. Danmarks Miljøportal.
20 § 23.11.01.
Virksomhedsstruktur
23.11.01. Departementet, CVR-nr. 12854358.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.8 Departementet kan udføre indtægtsdækket virksomhed og er for så vidt
angår denne aktivitet registreret i henhold til loven om almindelig om-
sætningsafgift.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.3.5 Departementet kan i forbindelse med konkrete, afgrænsede oplysnings-
og informationsaktiviteter mv. modtage sponsorstøtte, legater, gaver og
lignende.
Opgaver Mål
Hjælpefunktioner samt ge-
nerel ledelse og admini-
stration
Det er departementets mål at sikre den overordnede styring af kon-
cernen. Departementet sikrer dette ved at varetage ministeriets
overordnede finans- og økonomistyring, den overordnede HR-ind-
sats og ministeriets strategiske mål- og resultatstyring med afsæt i
koncernstrategien samt den overordnede styring af digitaliserings-
området.
Det er departementets mål at sikre en effektiv sekretariatsbetjening
og rådgivning af ministeren og varetage den overordnede koordina-
tion og rådgivning i forhold til ministeriets enheder, andre ministe-
rier, Folketinget, presse og offentlighed.
Det er departementets mål at sikre en klar kommunikation af Mil-
jøministeriets arbejde. Det sker ved at koordinere pressehåndtering
og kommunikation.
Endelig er det også et mål at sikre effektive servicefunktioner i de-
partementet.
Miljøpolitik- og forvalt-
ning
Det er departementets mål at give regeringen det bedst mulige
grundlag for en miljøpolitik og -forvaltning, der beskytter og ud-
vikler miljø og velfærd på et fagligt solidt, økonomisk og helheds-
orienteret grundlag. Miljøministeriet skal bidrage til, at vækst og
udvikling af velfærd sker med respekt for naturgrundlaget samt
nedsat forbrug af naturressourcer og påvirkning af miljøet. Miljø-
ministeriet skal også prioritere samfundsmæssig vækst, produktivitet
og forbedring af Danmarks konkurrenceevne.
§ 23.11.01. 21
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,0 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
6. Øvrige indtægter .................................... 1,0 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 97 99 100 105 104 104 103
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 59,5 61,4 68,9 64,6 63,4 63,2 61,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 59,5 61,4 68,9 64,6 63,4 63,2 61,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 1,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 36,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 38,2 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,5 1,2 0,9 1,1 1,0 1,0 1,3
+ anskaffelser .............................................. -0,1 0,2 0,6 0,2 0,3 0,6 0,3
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,2 0,7 1,1 1,0 1,0 1,3 1,2
Låneramme .................................................. - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 64,7 58,8 58,8 76,5 70,6
Miljøøkonomiske analy-
ser, juridiske og interna-
tionale opgaver
Det er departementets mål, at reguleringer af miljøet bygger på va-
lide miljøøkonomiske analyser. Det er departementets mål at styrke
ministeriets jurakompetencer og etablere et beredskab til juridisk
rådgivning.
På baggrund af ministeriets internationale strategi er det målet at
sikre et stærkt internationalt engagement, som fremmer danske pri-
oriteter.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt........................................................ 78,3 97,8 108,0 105,7 111,4 109,4 107,4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration ....................................... 22,8 28,0 30,5 62,9 61,7 60,6 59,0
1. Betjening af miljøministeren................ 26,0 33,0 37,3
2. Koncernstyring...................................... 29,5 36,8 40,2
3. Miljøpolitik- og forvaltning ................. 25,5 32,8 32,2 32,2
4. Miljøøkonomiske analyser, juridiske og
internationale opgaver .......................... 17,3 16,9 16,6 16,2
22 § 23.11.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter departementets almindelige virksomhed. Der afholdes derfor udgifter til
den almindelige drift, herunder husleje, løn, kurser, rejser mv.
Kontoen er i forbindelse med finansloven for 2014 reduceret med 5,2 mio. kr. i 2014, 8,2
mio. kr. i 2015, 9,4 mio. kr. i 2016 og 7,8 mio. kr. i 2017. Midlerne er overført til § 23.21.01.65.
Kemikalieindsats, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017 af oktober
2013.
23.11.12. Klagenævn (Driftsbev.)
Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser inden for natur-
og miljøområdet. Natur- og Miljøklagenævnet nedsættes af miljøministeren og består af en for-
mand og en eller flere faste stedfortrædere for denne, et antal beskikkede, sagkyndige medlem-
mer, 7 medlemmer, der udpeges af Folketinget, og 2 medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt
rettens medlemmer.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 82,2 69,3 56,9 46,7 44,9 44,0 43,1
Indtægt ......................................................... 1,6 2,3 - - - - -
Udgift ........................................................... 71,6 62,5 56,9 46,7 44,9 44,0 43,1
Årets resultat ............................................... 12,2 9,0 - - - - -
10. Natur- og Miljøklagenævnet
Udgift .................................................... 71,6 62,5 56,9 46,7 44,9 44,0 43,1
Indtægt .................................................. 1,6 2,3 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser indenfor miljø- og
naturområdet i det omfang, det fastsættes i den øvrige lovgivning. Natur- og Miljøklagenævnet
er nedsat i henhold til lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet er omfattet af en resultatkontrakt med Miljøministeriet.
Yderligere oplysninger om Natur- og Miljøklagenævnet kan findes på www.nmkn.dk.
Virksomhedsstruktur
23.11.12. Klagenævn, CVR-nr. 18210932.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
1. Træffe afgørelser i
klagesager på natur-,
plan- og miljøområdet,
samt prøvelse af fred-
ningssager.
Natur- og Miljøklagenævnet træffer korrekte og forståelige afgørelser
af god kvalitet inden for kortest mulig tid. Målet er at borgere, or-
ganisationer og virksomheder så hurtigt som muligt får afklaret ud-
fordringer og muligheder på nævnets område. Natur- og Miljøkla-
genævnet effektiviserer til stadighed processerne med henblik på lø-
bende at ressourceoptimere og reducere sagsbehandlingstiden.
§ 23.11.12. 23
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1,6 2,3 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 1,6 2,3 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 86 71 74 68 68 68 68
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 49,5 43,3 44,2 35,4 34,7 34,1 33,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 49,5 43,3 44,2 35,4 34,7 34,1 33,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 31,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 32,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,5 1,5 2,7 3,2 2,9 2,4 2,1
+ anskaffelser .............................................. - 2,5 0,2 0,2 - 0,2 -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,0 -1,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,0 0,1 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,5 2,6 2,5 2,9 2,4 2,1 1,6
Låneramme .................................................. - - 3,0 3,2 3,2 3,2 3,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 83,3 90,6 75,0 65,6 50,0
2. Yde god og serviceori-
enteret information om sa-
ger og praksis.
Natur- og Miljøklagenævnet formidler målrettet afgørelsespraksis
med henblik på at understøtte og lette kommunerne og andre myn-
digheder, der afgør sager i første instans, i deres arbejde med at træffe
rigtige og hurtige afgørelser. Nævnet besvarer desuden henvendelser
om konkrete sager og praksis så hurtigt som muligt for at understøtte
beslutningsprocesserne hos interessenterne bedst muligt.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .............................................................. 73,0 63,5 57,5 46,7 44,9 44,0 43,1
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
Administration................................................... 17,3 19,1 16,9 13,2 12,7 12,4 12,1
1. Myndighedsudøvelse ......................................... 54,6 43,4 38,1 32,0 30,8 30,2 29,6
2. Information og service ....................................... 1,1 1,0 2,5 1,5 1,4 1,4 1,4
24 § 23.11.12.10.
10. Natur- og Miljøklagenævnet
Kontoen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets opgave med at træffe afgørelser i klage-
sager på natur-, plan- og miljøområdet samt yde information om sager og praksis. Der er i
2013-2016 indbudgetteret et bevillingsløft på 56,9 mio. kr. for at understøtte behandlingen af
klager over vand- og naturplaner og sikre implementeringen af en række effektiviseringstiltag.
23.11.13. Klagesagsgebyrer
Kontoen er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 0,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Klagesagsgebyr, Natur- og Mil-
jøklagenævnet
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,2 0,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Klagesagsgebyr, Natur- og Miljøklagenævnet
I medfør af lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet kan der opkræves
gebyr på klager, der indbringes for nævnet. Gebyret tilbagebetales i tilfælde, hvor klager helt eller
delvis får medhold, hvor klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klagebe-
rettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence.
I henhold til lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet
fastsættes klagebyret til 500 kr. for alle klagere og pl-reguleres fremadrettet.
23.11.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - -14,3 - - - -
16. Reserve til Landdistriktspro-
grammet
Udgift ................................................... - - -5,1 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -5,1 - - - -
19. Reserve vedr. Naturplan Dan-
mark
Udgift ................................................... - - 18,5 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 18,5 - - - -
60. Reserve til grøn vækst
Udgift ................................................... - - -27,7 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -27,7 - - - -
§ 23.2. 25
Miljøbeskyttelse
Hovedområdet administreres af Miljøstyrelsen.
23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter
Særlige bevillingsbestemmelser
23.21.01. Miljøstyrelsen (tekstanm. 1 og 105) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 305,2 336,9 362,5 314,4 307,0 271,9 264,9
Forbrug af reserveret bevilling ................... 11,2 1,1 - - - - -
Indtægt ......................................................... 79,0 61,6 66,7 62,8 62,8 62,8 62,8
Udgift ........................................................... 381,7 392,5 429,2 377,2 369,8 334,7 327,7
Årets resultat ............................................... 13,7 7,0 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 316,3 343,9 368,7 337,1 333,7 319,7 312,7
Indtægt .................................................. 71,9 52,8 65,6 61,7 61,7 61,7 61,7
20. Grønne indkøb mv.
Udgift .................................................... 0,0 - 1,5 - - - -
60. Kemikalier, sundhed og miljø
Udgift .................................................... 10,8 7,2 7,8 7,8 7,8 13,9 13,9
61. Kemikalier og nanomaterialer
Udgift .................................................... 9,9 13,9 18,2 - - - -
65. Kemikalieindsats
Udgift .................................................... 32,2 16,1 29,6 31,2 27,2 - -
80. Grøn omstilling i landbruget
Udgift .................................................... 4,2 0,8 - - - - -
81. Administrationsomkostninger
vedrørende miljøeffektiv tekno-
logi
Udgift .................................................... - - 2,3 - - - -
85. Særlig indsats for miljøgodken-
delser af husdyrbrug
Udgift .................................................... 1,2 1,9 - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 23.11.01. De-
partementet og § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
26 § 23.21.01.
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 7,0 8,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 7,0 8,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Bemærkninger: Interne statslige overførselsudgifter. Der kan overføres op til 0,7 mio. kr. til § 08.71.01. Søfartsstyrelsen
som betaling for tilsyn med modtagefaciliteter for affald fra skibe mv.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 41,3
Bemærkninger: Hovedparten af den reserverede bevilling primo 2015 på 41,3 mio. kr. forventes udmøntet i 2015 og
2016. I forhold til underkonto 85 vedrører videreførslen afskrivninger til forbedret it-system på husdyrområdet.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Miljøstyrelsen er national myndighed på dele af miljøområdet og administrerer dele af Mil-
jøministeriets lovgivning og den hertil knyttede EU-lovgivning. Miljøstyrelsen arbejder for at øge
beskyttelsen af mennesker, miljø og natur - både nationalt og internationalt. Miljøstyrelsens op-
gaver og ansvarsområder er blandt andet fastlagt i bekendtgørelser udstedt efter lov om miljøbe-
skyttelse, lov om miljø og genteknologi, lov om kemikalier, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov
om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og lov om forurenet jord. Miljøstyrelsens forestår gen-
nemførelse og administration af en række EU-forordninger og direktiver, herunder REACH-for-
ordningen, pesticidforordningen, biocidforordning, IE-direktivet, affaldsdirektiver, kosmetikfor-
ordningen, luftdirektiver mv.
Yderligere oplysninger om Miljøstyrelsen kan findes på www.mst.dk.
Virksomhedsstruktur
23.21.01. Miljøstyrelsen, CVR-nr. 25798376.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Den samlede reservation på 41,3 mio. kr. fordeler sig således:
Underkonti: Beholdning
primo 2015:
Forventet udgiftsafløb af reservationer: Forventet af-
løb efter
2019
2015 2016 2017 2018 2019
10. Driftsbudget 23,2 10,8 12,4 - - - -
20. Grønne indkøb 0,9 0,9 - - - -
60. Kemikalier Sundhed og Miljø 1,8 1,5 0,3 - - - -
61 Kemikalier og nanomaterialer 5,0 4,2 0,8
65. Kemikaliehandlingsplan 2,6 2,6 - - - - -
80. Grøn omstilling i landbruget 3,0 1,8 1,2 - - - -
85. Særlig indsats for miljøgodkendelse af
husdyr
4,8 1,9 1,3 1,0 0,6 -
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.3.1.2 Statslige gebyrer på miljøområdet kan opkræves til hel eller delvis
dækning af de med ydelserne forbundne omkostninger i overensstem-
melse med lovgivningen på området.
§ 23.21.01. 27
5. Opgaver og mål
BV 2.6.5 Lønsumsbevillingen kan på tillægsbevillingslovforslaget forhøjes sva-
rende til lønomkostninger i forbindelse med behandling af sager efter
miljøbeskyttelsesloven. Forhøjelsen modsvares fuldt ud af gebyrind-
tægter.
BV 2.6.5 Lønsumsloftet kan på lov om tillægsbevilling reguleres med op til 34
mio. kr. til dækning af de faktiske lønomkostninger inkl. lønoverhead
til organisering af affaldssektoren, producentansvar for batterier, vur-
dering af nye aktivstoffer og revurdering af gamle aktivstoffer samt
godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler, syn af sprøj-
ter, autorisation af forhandlere og sprøjteførere, GMO-regulering og
andre gebyrbelagte områder. Reguleringen modsvares af gebyrindtæg-
ter.
BV 2.6.5 Lønsumsloftet kan på forslag til lov om tillægsbevilling reguleres med
beløb svarende til lønomkostninger i forbindelse med opgaver udført
for Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til REACH-forord-
ningen. Reguleringen modsvares af vederlag fra agenturet.
BV 2.6.8 og 2.6.9 Miljøstyrelsen kan udføre indtægtsdækket virksomhed samt tilskudsfi-
nansierede aktiviteter. Miljøstyrelsen er for disse aktiviteter registreret
i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift. Ind- og udgående
moms forventes i 2016 at udgøre henholdsvis ca. 100.000 kr. og
100.000 kr.
BV 2.6.5 Der kan optages indtægter og afholdes drifts- og lønudgifter i tilknyt-
ning til Miljøstyrelsens opgavevaretagelse ved administration, kontrol
og tilsyn med Dansk Retursystem.
BV 2.10.5 Der er under § 23.27.09 Grøn teknologi adgang via standardkonto 33.
Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overfør-
selsudgifter at overføre midler til § 23.21.01 Miljøstyrelsen med op til
2 mio. kr. årligt til delvis dækning af driftsudgifter, herunder lønud-
gifter mm. til administration af ordningen.
Opgaver Mål
Sundt og sikkert miljø Miljøstyrelsen arbejder i Danmark og gennem det internatio-
nale samarbejde for at skabe et sundt og sikkert miljø, her-
under for at mindske borgernes påvirkning fra farlige kemi-
kalier, øge viden om kemikaliers farlighed og risici ved at
bruge kemikalier, mindske gener fra støj-, lugt- og luftfor-
urening og informere om, hvordan man som borger og virk-
somhed kan agere miljøvenligt. Miljøstyrelsen arbejder for
at sikre, at det er let og attraktivt at være grøn forbruger.
Grønt erhvervsliv Miljøstyrelsen arbejder i Danmark og gennem det internatio-
nale samarbejde for at styrke miljøvenlig og ressourceeffektiv
produktion i virksomheder og industrien gennem regelfor-
enkling og regler, der sætter effektive rammer samt forbedret
anvendelse af miljøeffektive teknologier, der medvirker til
at fremme både vækst og beskæftigelse herunder eksport-
fremme. Det er styrelsens mål, at det er let og attraktivt at
være en grøn virksomhed.
28 § 23.21.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 79,0 61,6 66,7 62,8 62,8 62,8 62,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 7,0 8,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 37,4 46,4 60,5 60,6 60,6 60,6 60,6
6. Øvrige indtægter .................................... 34,6 6,4 5,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Bemærkninger:
Specifikation af afgifter og gebyrer:
Som led i sprøjtemiddelstrategien er godkendelser af pesticider overgået til gebyrfinansiering fra 2014. Herudover
er godkendelsesordningen for biocider ændret sfa. biocidforordning,.
Afgifter og gebyrer inkluderer primært indtægter vedrørende gebyr for virksomhedstilsyn- og godkendelser, genan-
vendeligt erhvervsaffald, behandling af ansøgninger om transport af farligt affald, ansøgningsgebyrer vedrørende
godkendelse af biocider og pesticider mv.
Der kan oppebæres indtægter fra restante gebyrer, som indbetales efter en gebyrordnings ophør.
Specifikation af øvrige indtægter:
Øvrige indtægter inkluderer til og med 2013 primært interne statslige overførsler fra § 38.81.04. Overførsel til for-
skellige aktiviteter under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet. Disse er fra 2014
og frem teknisk ændret, så de bliver en del af bevillingsrammen i stedet for en intern statslig overførsel.
Øvrige indtægter inkluderer fra 2015 og så salg af eksportcertifikater på op til 0,1 mio. kr. samt mindre indtægter
til understøttelse af Miljøstyrelsens opgaver.
Bæredygtig udnyttelse af res-
sourcerne
Miljøstyrelsen arbejder i Danmark og gennem det internatio-
nale samarbejde for, at fremme en bæredygtig udnyttelse af
ressourcerne herunder nedsætte ressourcetab ved håndtering
af affald, at forebygge affald og bidrage til at sikre, at af-
faldshåndteringen sker på en klima- og miljøforsvarlig måde
med fokus på øget genanvendelse. Styrelsen arbejder herun-
der for, at der produceres produkter med lavt ressourceinput
og lang levetid, og at der inddrages miljøhensyn i virksom-
hedernes produktudvikling, produktdesign og indkøb.
Ministerieopgaver - betjening af
minister, regering og Folketing
Miljøstyrelsen leverer grundlag for og bistår miljøministeren
med at gennemføre politiske beslutninger indenfor miljøom-
rådet. Det er styrelsens mål at levere rettidig og effektiv mi-
nisterbetjening af høj kvalitet, herunder fremsætte lovforslag
i overensstemmelse med regeringens lovprogram.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 389,4 398,8 433,5 377,2 369,8 334,7 327,8
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .................
76,3 62,6 68,0 59,1 58,0 52,5 51,4
1. Sundt og sikkert miljø ................... 37,5 45,8 49,8 43,3 42,5 38,4 37,6
2. Grønt erhvervsliv........................... 99,1 107,9 117,3 102,1 100,1 90,6 88,7
3. Bæredygtig udnyttelse af ressour-
cerne...............................................
28,9 31,9 34,5 30,1 29,5 26,7 26,2
4. EU og internationalt miljøsamar-
bejde...............................................
37,1 37,9 41,1 35,8 35,1 31,7 31,1
5. Ministerieopgaver - betjening af
minister, regering og Folketing .... 110,6 112,9 122,7 106,8 104,7 94,8 92,8
§ 23.21.01. 29
Miljøstyrelsen kan i forbindelse med opgaveløsning indgå aftaler om partnerskab eller sponsering o.l. med offentlige
og private organisationer.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 395 416 398 369 351 338 330
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 217,7 237,6 227,5 210,2 199,8 192,3 187,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 2,1 1,7 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 215,6 235,9 227,2 209,9 199,5 192,0 187,3
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 6,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 55,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 61,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 16,4 18,3 22,6 29,2 34,9 39,9 42,3
+ anskaffelser .............................................. 3,0 9,0 10,0 5,0 5,0 5,0 5,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 4,2 1,4 5,0 5,0 5,0 5,1 5,0
- afhændelse af aktiver ............................... 2,2 - - - - 2,2 2,9
- afskrivninger ............................................. 3,1 4,0 7,0 4,3 5,0 5,5 7,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 18,3 24,7 30,6 34,9 39,9 42,3 42,4
Låneramme .................................................. - - 42,4 42,4 42,4 42,4 42,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 72,2 82,3 94,1 99,8 100,0
Bemærkninger: Lånerammen er stigende som følge af øgede investeringer i IT-understøttende godkendelsessystemer for
virksomheder og landbrug.
10. Driftsbudget
Som led i indsatsen for grøn omstilling er der besluttet en lang række konkrete initiativer
med henblik på markant at reducere pesticiders skadesvirkninger på mennesker, dyr og natur.
Initiativerne er indarbejdet i Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 samt tillæg til Sprøjtemiddelstrate-
gien 2013-15, som er Danmarks nationale pesticidhandlingsplan i henhold til krav i EU's ram-
medirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (Dir. 2009/128/EØF). På Miljøstyrelsens
område fastlægger strategien bl.a. en restriktiv godkendelsesordning, implementering af autori-
sationsordninger for forhandlere og sprøjteførere, uddannelse af forhandlere, øget uddannelse af
greenkeepere, statistik over forbrug af sprøjtemidler, informationskampagner for haveejere bl.a.
om ulovlige sprøjtemidler, styrkelse af varslingssystemer for pesticider i grundvand og en opti-
meret pesticidkontrol inkl. kontrol med ulovlig import. Strategien forlænges i 2016-2017.
Der afholdes udgifter til refusion af de af kommunerne afholdte udgifter til strandsanering
vedrørende olie- og kemikalieforurening af kysten, jf. LB nr. 929 af 24. september 2009 om
havmiljøloven.
Der kan ydes tilskud til institutioner og organisationer mv. inden for Miljøstyrelsens opga-
veformål.
Der kan afholdes udgifter til fremme af internationalt samarbejde på miljøområdet, herunder
internationale konventioner og fremme af danske synspunkter i internationalt samarbejde. Der
kan herunder afholdes udgifter til rejse- og opholdsudgifter til udenlandske delegationer.
Der kan ydes tilskud på op til 0,2 mio. kr. til en fond under Baselkonventionen, der skal bi-
drage til at minimere skader som følge af uheld forårsaget af grænseoverskridende transport af
affald.
30 § 23.21.01.10.
Der er afsat 28,5 mio. kr. fra 2015 og frem til sikring af fortsat kapacitet til destruktion ved for-
brænding af dansk produceret farligt affald. Kapaciteten skal sikres ved indgåelse af aftaler, der
forpligter en eller flere virksomheder til mod betaling at garantere kapacitet til forbrænding af
op til 100.000 tons farligt affald årligt i Danmark. I henhold til Aftale om en vækstpakke af juni
2014 er der afsat 19,0 mio. kr. i 2015, 6,6 mio. kr. i 2016, 6,6 mio. kr. i 2017 og 5,3 mio. kr. i
2018 til bedre sagsbehandlingstider i staten og kommunerne. Formålet er at nedbringe sagsbe-
handlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver, og samtidig lette kommunernes sags-
behandling og gennemføre regelforenklinger på miljøområdet. Indsatserne indeholder også sam-
mentænkning af VVM- og miljøgodkendelser, samt digital understøttelse.
I henhold til Aftale om en vækstpakke af juni 2014 er der afsat 4,8 mio. kr. årligt i 2015-2017
under § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen til en Taskforce vedrørende ressourceeffektivitet. Idet initia-
tivet udmøntes i tæt samarbejde med relevante ministerier, herunder særligt Miljøministeriet, vil
midlerne blive udmøntet til at dække udgifter i Erhvervsstyrelsen og Miljøministeriet efter nær-
mere aftale. Der er adgang til at modtage bevilling fra § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen til Miljø-
styrelsens driftsramme under § 23. Miljøministeriet med henblik på håndtering af udgifter i for-
bindelse med Taskforce for ressourceeffektivitet.
Som led i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 er der afsat
2,4 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015 og 2,2 mio. kr. årligt i 2016-2017 til forundersøgelser samt
administration og gennemførsel for biocovers.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Et
grønnere Danmark af juni 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2018 til administration af
grøn innovationspulje.
Kontoen forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt i 2015-2016 til arbejde i forbindelse med oprettelsen
af KemiWatch.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nanslov for 2015 er der afsat 0,6 mio. kr. årligt i 2015-2016 og 0,8 mio. kr. årligt i 2017-2018
til administration og gennemførsel af initiativer under det miljøteknologiske udviklings- og de-
monstrationsprogram.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nanslov for 2015 er der til at administrere udvidelsen af kapaciteten til feltbesøg på eksisterende
testmarker i varslingssystemet for pesticider afsat 0,6 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. årligt i
2016-2018.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nanslov for 2015 er der med henblik på at reducere mængden af mikroplast afsat 1,0 mio. kr.
årligt i 2015 og 2016 til gennem analyser, udredninger mv. at øge vidensniveauet om mikroplast.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio. kr. i 2016, og 2,0 mio.
kr. i 2017 til rådgivning om F-gasser mv. og til at opdatere beregningsværktøjet Cool-pack. Til-
tagene har til hensigt at mindske udledningen af klimaskadelige F-gasser.
20. Grønne indkøb mv.
Bevillingen bidrager til at fremme bæredygtige grønne indkøb.
60. Kemikalier, sundhed og miljø
Med henblik på en styrket indsats for bl.a. at begrænse kemikaliers negative påvirkning på
sundhed og miljø er der afsat 7,8 mio. kr. i 2016 til bl.a.:
- Systematisk kortlægning af farlige stoffer, herunder allergifremkaldende stoffer i forbrugerpro-
dukter.
- Styrkelse af det videnskabelige grundlag for håndteringen af problemerne med hormonforstyr-
rende stoffer.
- Indsats med henblik på kortlægning af og imødegåelse af andre miljørelaterede sundhedspå-
virkninger, for eksempel mikrobiologisk forurening, støj, indeklima og partikler.
§ 23.21.01.60. 31
Som led i finansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017 af oktober
2013 er § 23.21.01.60. Kemikalier, sundhed og miljø reduceret med 6,0 mio. kr. årligt i 2014-
2017.
65. Kemikalieindsats
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017 af oktober
2013 er der afsat i alt 184,8 mio. kr. fordelt med 45,9 mio. kr. i 2014, 48,0 mio. kr. i 2015, 48,4
mio. kr. i 2016 og 42,5 mio. kr. i 2017. Midlerne anvendes bl.a. til en kortlægning og risikovur-
dering af kemiske stoffer, et tæt samarbejde med andre lande for at sikre internationalt fokus samt
et nyt kemikalieforum, der skal bringe virksomheder, forskere, NGO'er og myndigheder sammen
for at skabe ny viden om kemikalier, bedre information og nye løsninger.
Som led i finansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Fol-
keparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017
af oktober 2013 er der overført 1,3 mio. kr. fra § 23.27.06. Virksomhedsordningen i 2017 og 6,0
mio. kr. årligt fra § 23.21.01.60. Kemikalier, sundhed og miljø i perioden 2014-2017.
80. Grøn omstilling i landbruget
Af kontoen kan der afholdes udgifter til følgende formål med henblik på grøn omstilling af
landbruget:
- Fremme af miljø- og ressourceeffektiv teknologi, herunder projekter og partnerskaber for ud-
vikling af miljøeffektiv landbrugsteknologi.
- Udvikling af et uvildigt certificeringssystem for miljøeffektive landbrugsteknologier. Herunder
sekretariatsbetjening og rådgivning samt styrkelse af det tekniske standardiseringsarbejde og ar-
bejdet med at definere og informere om bedste tilgængelige teknologier.
- Udredning, forskning og kompetenceopbygning med henblik på et styrket videngrundlag for
miljøreguleringen af landbrugserhvervet, herunder kortgrundlag for kvælstof- og fosforregulerin-
gen mv.
- Understøttelse af miljøgodkendelser af husdyrbrug, herunder gennem digitale løsninger, vej-
ledning og videnopbygning.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed kan omfatte rådgivning og konsulentvirksom-
hed mv.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Den tilskudsfinansierede virksomhed forventes blandt andet at omfatte ikke-kommercielle
undersøgelses-, udviklings- og udredningsprojekter mv., der er naturlige udløbere af den ordinære
virksomhed, og finansieres helt eller delvist via indtægter evt. som samarbejdsaftaler.
Projekterne administreres af Miljøstyrelsen og kan bl.a. finansieres af bidrag fra EU-Kommis-
sionen og af Nordisk Ministerråd.
32 § 23.22.
23.22. Jordforurening
23.22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning (tekstanm. 107) (Reser-
vationsbev.)
LB nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord omfatter en værditabsordning, som har
til formål at løse de særlige problemer, der opstår for boligejere, der uforvaret har erhvervet en
forurenet grund. Hovedprincippet i jordforureningsloven er, at oprydninger sker efter en miljø-
prioritering. Dette betyder, at boligejere risikerer at vente lang tid på oprydning. I den mellem-
liggende periode kan der ske en økonomisk binding af ejeren, fordi ejendommen ikke kan sælges
eller kun kan sælges til en stærkt nedsat pris. Princippet i værditabsordningen er, at boligejere,
såfremt de selv ønsker det, kan få fremrykket oprydningen af deres ejendom af det offentlige
inden for de årlige finanslovsbevillinger mod at yde en egenbetaling.
I henhold til LB nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord foretager regionerne en
vurdering af behovet for oprensning af grunde, som tilmeldes ordningen, og vurderer hvorvidt
disse er omfattet af ordningen samt forestår den praktiske gennemførelse af oprensningen. Den
økonomiske administration af ordningen varetages af Statens Administration. Finansministeriet
betaler Statens Administration for administrationen af værditabsordningen via puljen på §
37.63.01.30. Renter af særlige mellemværender, Statens Administration. Der er indgået en fi-
nansierings- samt en administrationsaftale mellem Miljøstyrelsen og Statens Administration om
låne- og værditabsordningen. Finansieringsaftalen genforhandles en gang årligt.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der kan overføres bevillinger mellem hovedkontiene under aktivitets-
området.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.1 Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til forsikringer vedrørende
eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med oprensninger.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af tilskudsbevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af ordningen
og udbud af projekter herunder information, annoncering, revision,
evaluering, resultatformidling mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed
adgang til overførsel af bevillinger til § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 23.22.06. 33
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 25,7 26,0 25,1 25,9 25,9 25,9 25,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,4 0,4 - - - - -
10. Afhjælpende foranstaltninger,
værditabsordning, Statens Admi-
nistration
Udgift ................................................... 25,7 26,0 25,1 25,9 25,9 25,9 25,9
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 25,7 26,0 25,1 25,9 25,9 25,9 25,9
Indtægt ................................................ 0,4 0,4 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,4 0,4 - - - - -
20. Låneordning, værditab
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 0,0 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 15,5
I alt .................................................................................................................................. 15,5
Bemærkninger:13,8 mio. kr. af videreførslen vedrører låneordningen i forbindelse med værditabsordningen og vil blive
anvendt i 2015 og følgende år inden for ordningens formål.
10. Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning, Statens Administration
Der kan indenfor bevillingen afholdes udgifter til erstatninger for skader, der opstår som følge
af oprydninger, ydes lån til egenbetaling for personer, som er fyldt 65 år eller får pension eller
modtager efterløn, ligesom egenbetaling og renter kan tilbagebetales, jf. bestemmelserne om
værditabsordningen i kapitel 4 i LB nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord. Endvidere
kan der ydes tilsagn svarende til indtægter fra egenbetaling samt tilskrevne renter heraf og afdrag
på lån til egenbetaling, jf. bestemmelserne i samme lovbekendtgørelse. Bevillingen er opdelt i
en venteliste for henholdsvis oprydnings- og undersøgelsesprojekter. På kontoen budgetteres
indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere budgetteres udgifter som følge af tab på udlån
mv. (afskrivning af uafholdelige beløb). Vedrørende Statens Administrations dispositionsrammer
mv. for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning på § 7. Finansministeriet
nr. 102.
34 § 23.22.06.10.
Aktivitetsoversigt
20. Låneordning, værditab
Den ved akt. 102 af 31. marts 2004 etablerede låneordning og garantiordning videreføres i
2016 på de for den hidtidige ordning gældende vilkår, så boligejere, der står på venteliste til en
allerede fastlagt afværge efter værditabsordningen kan tilbydes en statsgaranti til ejerens optagelse
af et afdragsfrit lån, hvor staten yder et rentetilskud svarende til Nationalbankens udlånsrente.
Ved akt. 70 af 18. december 2008 er den under § 23.11.79.25. Reserve til ordning for kompen-
sation af sælgere af forurenede grunde på 7,5 mio. kr. overført til § 23.22.06.20. Låneordningen
under værditabsordningen med henblik på ydelse af lån til boligejere på venteliste til afværge efter
værditabsordningen.
23.22.07. Oprydning efter udslip fra villaolietanke (tekstanm. 103 og 104) (Reser-
vationsbev.)
I forbindelse med Aftale mellem regeringen (VK), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne
om finansloven for 2011 af november 2010 er der afsat henholdsvis 5,0 og 9,0 mio. kr. i 2011
og 2012 til en pulje, hvoraf der kan ydes tilskud til kommunerne til dækning af udgifter vedrø-
rende oprydning efter udslip fra villaolietanke. Puljen er på i alt 28,0 mio. kr. ekskl. moms, idet
oliebranchen også bidrager med 14 mio. kr., som overføres til Miljøstyrelsen, hvor ordningen
administreres.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,4 7,4 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,8 5,3 - - - - -
10. Oprydning efter udslip fra villa-
olietanke
Udgift ................................................... 4,4 7,4 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,4 7,4 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,8 5,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,8 5,3 - - - - -
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behov (ansøgte tilsagn) ........... 426 421 408 370 360 350 340 330 320
II. Produktion/aktivitet (antal til-
sagn) ......................................... 106 111 77 103 100 100 100 100 100
III. Dækning af behov (Pct. afgivne
tilsagn)...................................... 25 26 19 28 25 25 25 25 25
IV. Ressourceforbrug (mio. kr.,
2016-pl) .................................... 30,3 25,3 26,3 26,4 25,1 25,8 25,8 25,8 25,8
V. Produktion (mio. kr. pr. til-
sagnsmodtager, 2016-pl)..........
0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Eventuelt overskydende statslig bevilling kan overføres til § 23.21.
Miljøstyrelsen, fællesudgifter og § 23.22. Jordforurening til anvendelse
inden for jordforureningsområdet eller til øvrige miljøtiltag.
§ 23.22.07. 35
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,5
I alt .................................................................................................................................. 2,5
23.22.08. Teknologipulje (Reservationsbev.)
Der er med LB nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord etableret en særlig ordning
for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Administrationen
af bevillingen varetages af Miljøstyrelsen.
Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på teknologiområdet
mv. at effektivisere og billiggøre oprydninger på jordforureningsområdet samt at fjerne barrierer
for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger.
Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter, herunder tilskud til erfaringsopsamling på
jordforureningsområdet, udvikling af digitale systemer til erfaringsopsamling og formidling, ud-
vikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik
på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at doku-
mentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirk-
ninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og af-
prøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som regionerne udarbejder og finansierer, hvis de
indeholder et udviklingsaspekt.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,9 5,7 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
10. Teknologipulje
Udgift ................................................... 6,9 5,7 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,0 2,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,9 3,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.1 Der kan afholdes udgifter, herunder ydes tilskud, til forsikringer ved-
rørende eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med oprensninger.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af tilskudsbevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af ordningen
og udbud af projekter herunder information, annoncering, revision,
evaluering, resultatformidling mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed
adgang til overførsel af bevillinger til § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
36 § 23.22.08.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,5
I alt .................................................................................................................................. 2,5
Bemærkninger: Beholdningen videreføres til betaling af indgåede kontrakter, der endnu ikke er afsluttet.
Aktivitetsoversigt
23.23. Indsamlingsordninger, miljømærkeordninger mv.
23.23.04. Indsamlingsordninger vedrørende dæk og biler (Reservationsbev.)
Nærværende konto omfatter gebyr- og indsamlingsordningen vedrørende dæk samt miljøbi-
drag og godtgørelsesordning vedrørende udtjente biler. Der afholdes udgifter til udbetaling af
godtgørelse og til administration af og information om ordningerne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 257,9 242,0 229,8 257,9 257,9 257,9 257,9
Indtægtsbevilling ......................................... 207,4 278,7 219,1 247,1 247,1 247,1 247,1
10. Indsamlingsordning vedrørende
dæk
Udgift ................................................... 27,1 56,2 63,4 63,4 63,4 63,4 63,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,8 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 26,1 54,4 61,4 61,4 61,4 61,4 61,4
Indtægt ................................................ 50,3 51,9 52,2 52,3 52,3 52,3 52,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 50,3 51,9 52,2 52,3 52,3 52,3 52,3
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Produktion/aktivitet (til-
sagnsantal)...................
26 20 18 20 20 20 20 20 20
II. Ressourceforbrug (mio. kr.,
2016-pl) ..........................
6,9 6,0 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
III. Produktion (mio. kr. pr. til-
sagnsmodtager, 2016-pl) 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 For Indsamlingsordningen vedrørende dæk kan der ske kvartalsvis
forskudsbetaling af budgetterede udgifter til tilskud samt til admini-
stration og information, mens der for indsamlingsordningen for biler
kan ske månedsvis forskudsbetaling.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
§ 23.23.04. 37
40. Indsamlingsordning vedrørende
biler
Udgift ................................................... 230,8 185,8 166,4 194,5 194,5 194,5 194,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,8 5,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 225,0 180,0 162,0 190,1 190,1 190,1 190,1
Indtægt ................................................ 157,1 226,8 166,9 194,8 194,8 194,8 194,8
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 157,1 226,8 166,9 194,8 194,8 194,8 194,8
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,0 - - - - -
Bemærkninger: Interne statslige overførsler. Der overføres 1,2 mio. kr. i 2016 til § 09.21.01 SKAT i forlængelse af ny
samarbejdsaftale vedr ørende indsamlingsordninger om hhv. dæk og biler.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -54,4
I alt .................................................................................................................................. -54,4
Bemærkninger: Der er gennemført tiltag for, at ordningen skal komme i balance i år 2017.
10. Indsamlingsordning vedrørende dæk
Formålet med ordningen er at fremme indsamling og oparbejdning af kasserede dæk fra
motorkøretøjer. Ved LB nr. 590 af 27. juni 1994 om miljøbeskyttelse, jf. BEK nr. 144 af 3. marts
1995 blev der indført gebyr på dæk fra person- og varebiler samt tilskud til en indsamlingsord-
ning. Ved LB nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse, jf. BEK 111 af 5. februar 2000
blev ordningen udvidet til at omfatte dæk fra alle former for motordrevne køretøjer bortset fra
ikke-registreringspligtige knallerter. Ved LB nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse,
jf. BEK nr. 148 af 16. februar 2009 er der bl.a. gennemført ændringer af gebyr- og tilskudssat-
serne, med det formål at opnå balance på ordningen. Gebyrordningen administreres i samarbejde
med SKAT.
Ordningen er fra 2009 forhøjet med 11,0 mio. kr. årligt til dækning af de udgifter, der ved-
rører moms af tilskudsbeløbene. Merbevillingen modsvares af indsamlingsvirksomhedernes
momsindbetaling. Beløbet reguleres årligt på tillægsbevillingsloven i forhold til de faktiske ud-
gifter til moms.
I 1996 blev der indgået en aftale mellem miljø- og energiministeren og Dækbranchens Mil-
jøfond om administration af tilskudsordningen.
I henhold til LB nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse, jf. BEK nr. 148 af 16.
februar 2009 ydes tilskud til virksomheder, der erhvervsmæssigt foretager indsamling af dæk, og
som leverer dæk til virksomheder, der er anerkendt af Miljøstyrelsen som modtagere og opar-
bejdere mv. af brugte dæk. Endvidere afholdes udgifter til Dækbranchens Miljøfonds admini-
stration af og information mv. vedrørende ordningen.
Der er til § 23.21.01.10. Miljøstyrelsen overført 0,1 mio. kr. årligt til dækning af generelle
basisudgifter ved administration af ordningen.
40. Indsamlingsordning vedrørende biler
Der er ved lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med op-
hugning og skrotning af biler - senest ændret ved lov nr. 1629 af 26. december 2013 om lov om
ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler
og BEK nr. 293 af 26. marts 2014 om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af biler - indført en ordning med henblik på at nedbringe
antallet af "herreløse biler" og for at sikre en miljømæssig forsvarlig affaldsbehandling af udtjente
person- og varebiler.
38 § 23.23.04.40.
Miljøbidraget administreres i samarbejde med SKAT, mens der til administration af godtgø-
relsesordningen er nedsat et administrationsorgan, Miljøordning for biler, med repræsentanter for
erhvervs- og forbrugerorganisationer.
I henhold til lov nr. 1629 af 23. december 2013 hæves miljøbidraget, som betales årligt af
bilejerne sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring, fra 60 kr. til 101 kr. Skrotningsgodtgø-
relsen sænkes fra 1.750 kr. til 1.500 kr. pr. 1. februar 2014.
Der er på § 23.21.01.10. Miljøstyrelsen afsat 0,5 mio. kr. årligt til dækning af generelle ba-
sisudgifter ved administration af ordningen, jf. lov nr. 1629 af 23. december 2013 om ændring
af lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning
af biler. Hertil kommer et årligt budget på 0,7 mio. kr. til informationskampagne.
Aktivitetsoversigt
23.23.06. Indsamlingsordning vedrørende bærbare batterier (Reservationsbev.)
Indsamlingsordningen er trådt i kraft pr. 1. januar 2009, jf. lov nr. 509 af 17. juni 2008 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse og om ophævelse af lov om godtgørelse i forbindelse med
indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægtsbevilling ......................................... 20,9 19,7 19,5 15,0 15,0 15,0 15,0
10. Indsamlingsordning vedrørende
bærbare batterier
Udgift ................................................... - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægt ................................................ 20,9 19,7 19,5 15,0 15,0 15,0 15,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 20,9 19,7 19,5 15,0 15,0 15,0 15,0
Bemærkninger: Interne statslige overførsler. Der overføres 0,4 mio. kr. i 2016 til § 09.21.01 SKAT i forlængelse af ny
samarbejdsaftale vedrørende indsamlingsordning om bærbare batterier.
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behov (antal skrottede biler i
tusinde)................................
108 120 126 124 125 130 130 130 130
II. Ressourceforbrug
(mio. kr., 2016-pl) ..............
217,7 166,4 167,5 185,8 187,5 195,0 195,0 195,0 195,0
III. Produktion (kr. pr. skrottet bil,
2016-pl)...............................
2,0 1,4 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at afholde udgifter i forbindelse med administration
af ordningen herunder information, annoncering, revision, evaluering,
resultatformidling mv., dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
§ 23.23.06. 39
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -12,1
I alt .................................................................................................................................. -12,1
Bemærkninger: Videreførslen vedrører mindreindtægter fra gebyrer opkrævet i 2009, 2010 og 2011.
10. Indsamlingsordning vedrørende bærbare batterier
Kommunerne skal i henhold til lov nr. 509 af 17. juni 2008 om miljøbeskyttelse foretage
indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer. Lov nr. 509 af 17. juni 2008 om miljøbeskyt-
telse skaber de lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af direktiv 2006/66/EF af 6.
september 2006 om batterier og akkumulatorer.
De hermed forbundne udgifter, der blev skønnet til ca. 16 mio. kr. årligt for kommunerne
og andre myndigheder, finansieres via en betaling pålagt producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer.
Da ordningen skal hvile i sig selv, modsvares indtægtsbevillingen af tilsvarende udgifter. Der
kan dog regnskabsmæssigt ske forskydninger, hvor indtægter først bogføres året efter udgifterne
afholdes. Udgifterne er udmøntet til at dække kommunale og andre myndigheders udgifter i for-
bindelse med indsamlingsordningen. Der er på finansloven for 2010 overført 9,3 mio. kr. årligt
(2010-pl) til kommunerne. Herudover er der overført 0,5 mio. kr. årligt til § 23.21.01.10. Miljø-
styrelsen til dækning af generelle basisudgifter ved administration af ordningen.
Fra 2016 er betalingssatsen 5,05 kr. pr. markedsført kg. Betalingssatsen pl-reguleres.
23.23.08. Indtægtsført pant (tekstanm. 114)
Kontoen er opført på indtægtsbudgettet.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 indføres en ny model for anvendelse af den pant, som Dansk Retursystem A/S
kan indtægtsføre, og som forventes at indebære statslige indtægter på i alt 183,4 mio. kr. i
2015-2019. De forventede indtægter er fordelt med 13,0 mio. kr. i 2015, 18,6 mio. kr. i 2016,
28,0 mio. kr. i 2017, 60,9 mio. kr. i 2018 og 62,9 mio. kr. i 2019 i 2012-pl. De forventede ind-
tægter tager udgangspunkt i den samlede pant- og returøkonomi og er fra 2018 betinget af aftale
om dansk-tysk pant.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - - 13,3 19,1 28,7 62,4 64,4
10. Indtægtsført pant
Indtægt ................................................ - - 13,3 19,1 28,7 62,4 64,4
30. Skatter og afgifter .......................... - - 13,3 19,1 28,7 62,4 64,4
23.23.11. Miljømærkeordninger, formidling mv. (tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
Hovedformålet med indsatsen er at fremme afsætning af miljømærkede produkter med hen-
blik på begrænsning af miljøbelastningen, at formidle viden på bl.a. affalds- og genanvendelses-
området samt generelt miljø og sundhed.
40 § 23.23.11.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 40,7 48,3 40,4 38,7 23,3 23,2 23,2
20. Miljømærkeordninger
Udgift ................................................... 11,7 11,2 10,7 9,7 9,7 9,7 9,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 11,7 11,2 10,7 9,7 9,7 9,7 9,7
30. Formidlingsaktiviteter og under-
søgelser mv., herunder vedrøren-
de affald og genanvendelse
Udgift ................................................... 7,1 24,5 14,4 14,3 12,4 12,4 12,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,8 21,5 12,4 12,3 12,1 12,1 12,1
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,3 3,0 1,7 1,7 - - -
35. Grønne ildsjæle
Udgift ................................................... 17,6 8,8 8,9 10,8 1,2 1,1 1,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,0 0,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,6 8,4 8,9 10,8 1,2 1,1 1,1
40. Tilskud til Informationscenter
for miljø og sundhed
Udgift ................................................... 4,1 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,1 - - - - - -
45. Formidlingsaktiviteter og under-
søgelser, herunder vedrørende
kemikalier, der kan skade børn
og unge
Udgift ................................................... 0,1 3,3 2,0 2,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 2,8 2,0 2,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,5 - - - - -
50. Pilotprojekter om grøn omstil-
ling
Udgift ................................................... - 0,6 4,4 1,9 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,4 1,9 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende tilskudsbevillingerne til afholdelse af ud-
gifter i forbindelse med administration af ordningen herunder udbud,
information, annoncering, mødeaktivitet, revision, evaluering, resultat-
formidling mv. heraf højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende
til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel
af bevillinger til § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
BV 2.2.13 Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 23.23.11. 41
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 17,6
I alt .................................................................................................................................. 17,6
Bemærkninger: Videreførslen forventes anvendt i 2015 indenfor ordningens formål.
20. Miljømærkeordninger
Under kontoen afholdes udgifter til administrationen af EU's miljømærke Blomsten og det
nordiske miljømærke Svanen.
Formålet med miljømærkeordningerne er at fremme et mere miljøvenligt forbrug ved vej-
ledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, samt at fremme udvikling,
produktion, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lig-
nende produkter. Den løbende administration, herunder administration af gebyrer, varetages af
et sekretariat, Miljømærkning Danmark, og Miljømærkenævnet. Der ydes som supplement til
gebyrindtægter et årligt tilskud fra Miljøstyrelsen til Miljømærkning Danmark til drift af ordnin-
gerne. Miljømærkning Danmark drives som en selvstændig del af Dansk Standard. Dansk Stan-
dards ydelser præciseres i forbindelse med resultatkontrakter med staten.
Lovgrundlaget for kontoens aktiviteter er Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
66/2010 af 25. november 2009 om EU miljømærket og BEK nr. 447 af 23. april 2010 om det
europæiske og nordiske miljømærke.
Af kontoen kan afholdes udgifter, herunder tilskud, til Miljømærkenævnet og Miljømærkning
Danmarks virksomhed, tilsyn og kontrol med miljømærkeordningerne, information og markeds-
føring, forsknings og udviklingsprojekter til støtte for administrationen, herunder kriterieudvikling
og evaluering.
Kontoen er som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Fol-
keparti om finansloven for 2014 af november 2013 reduceret med 0,5 mio. kr. i 2014, 1,0 mio.
kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016-2017. Midlerne overføres som led i finansiering af Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Li-
beral Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017 af oktober 2013 til § 23.21.01.65. Kemikali-
eindsats.
30. Formidlingsaktiviteter og undersøgelser mv., herunder vedrørende affald og genanven-
delse
Under nærværende konto afholdes udgifter til gennemførelse af miljøfaglige formidlingsak-
tiviteter og undersøgelser, herunder vedrørende affald og genanvendelse.
Af kontoen kan afholdes udgifter til varetagelse af undersøgelser, formidlingsaktiviteter og
holdningsbearbejdning indenfor bl.a. affald og affaldsforebyggelse, herunder genanvendelse.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 blev afsat 16,0 mio. kr. til projekter der understøtter oplysning om og udførelse
af projekter inden for grøn omstilling. Der kan være tale om lokalt forankrede samarbejdspro-
jekter samt konkrete formidlings- og debataktiviteter, der øger kendskabet til bæredygtig pro-
duktion og forbrug samt bidrager til lavere miljøbelastning og ressourceforbrug mv. Midlerne
indgår i en større indsats for videnopbygning og lokal forankring på i alt 20,0 mio. kr. De øvrige
midler er afsat under Fødevareministeriet samt under § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
Kontoen er som led i Aftalen for finansloven for 2014 forhøjet med 1,5 mio. kr. i 2013 og
2,0 mio. kr. årligt i 2014-2016. Heraf er der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2013-2016 til administration
og gennemførsel under § 23.21.01. Miljøstyrelsen. Midlerne er afsat som led i grøn omstilling
og beskæftigelse og anvendes til genanvendelse af elektronikprodukter. Udmøntningen sker efter
aftale med Enhedslisten, jf. Aftale om finansloven for 2013.
42 § 23.23.11.35.
35. Grønne ildsjæle
Under nærværende konto afholdes udgifter afsat som led i grøn omstilling og beskæftigelse
og anvendes til grønne ildsjæle. Udmøntningen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 683 af 20.
juni 2014 om tilskud til grønne ildsjæle. Puljen har tidligere haft ophæng under § 23.23.11.30.
Formidlingsaktiviteter og undersøgelser mv., herunder vedrørende affald og genanvendelse og
de grønne ildsjæle.
45. Formidlingsaktiviteter og undersøgelser, herunder vedrørende kemikalier, der kan
skade børn og unge
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enheds-
listen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats 2014-2017 af oktober 2013
er der afsat midler til hhv. køb af eksterne leverancer og bistand fra SKAT og Sikkerhedsstyrelsen
ifm. tilsynskampagner. Midlerne til SKAT og Sikkerhedsstyrelsen overføres på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2015.
50. Pilotprojekter om grøn omstilling
Som led i grøn omstilling og beskæftigelse er der afsat midler til pilotprojekter om grøn
omstilling. Udmøntningen sker efter aftale med Enhedslisten, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF)
og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Kontoen er reduceret med 3,0 mio. kr. årligt i 2015-2016 som følge af etableringen af Ke-
miWatch.
23.23.12. Ressourcestrategi (tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
Aktiviteterne under kontoen vedrører gennemførslen af ressourcestrategien.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 20,3 44,4 44,6 44,7 - -
10. Ressourcestrategi
Udgift ................................................... - 20,3 44,4 44,6 44,7 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 3,8 33,4 33,6 33,7 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 16,5 11,0 11,0 11,0 - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der kan overføres bevillinger mellem hovedkontiene § 23.23.12. Res-
sourcestrategi og § 23.27.09. Grøn teknologi til gennemførelse af pro-
jekter vedr. udvikling af teknologi inden for ressourcestrategien.
BV 2.10.2 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse
af bevillinger med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bi-
drag fra private eller fonde.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 23.23.12. 43
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
10. Ressourcestrategi
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om fi-
nansloven for 2014 af november 2013 er der afsat 50,0 mio. kr. årligt i 2014-2017 bl.a. til gen-
nemførslen af initiativer til understøttelse af målsætningen om 50 pct. genanvendelse af hus-
holdningsaffald i ressourcestrategien. Heraf er der afsat 4,6 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. årligt
i 2015-2017 til administration og gennemførsel under § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
Midlerne kan bl.a. prioriteres i samarbejder mellem regeringen, kommuner og virksomheder,
således at sortering og genanvendelse af husholdningsaffald fremmes. Den endelige udmøntning
af midlerne forventes således i vidt omfang at ske i samarbejde med relevante partnere. Samar-
bejderne kan f.eks. omhandle pilotprojekter om sortering af organisk affald og plast i hushold-
ningerne, demonstrationsprojekter med centrale sorteringsanlæg samt erfaringsudveksling mellem
kommunerne.
Til gennemførelse af projekter kan der nedsættes en ressource-taskforce, der leverer en pakke
af målrettede tilbud til kommuner og borgere. Ressource-taskforcen kan bestå af eksperter (f.eks.
ingeniører, økonomer og kommunikationsmedarbejdere) for at støtte de kommuner, der ønsker
sparring, når de skal i gang med at genanvende mere affald fra husholdningerne. Der kan priori-
teres midler til teknologiudvikling inden for sortering og genanvendelse af husholdningsaffald.
Det kan f.eks. være inden for områderne: Udsortering, forsortering og genanvendelse af materialer
mv. Der kan afsættes tilskudsmidler til udvikling og demonstration samt midler til etablering af
partnerskaber, der kan sikre øget samarbejde på tværs af sektorerne med henblik på at fremme
genanvendelse.
Der kan endvidere afsættes midler til initiativer, der støtter op om at nå de forventede effekter
i ressourcestrategien 'Danmark uden affald I' eller til initiativer, der er nævnt i strategien for af-
faldsforebyggelse 'Danmark uden affald II'.
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget
23.24.31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler (Reservationsbev.)
Aktiviteterne under kontoen vedrører grøn omstilling på følgende områder: Tilskud til et
bekæmpelsesmiddelforskningsprogram, til etablering af monitering og varslingssystemer for en
række skadegørere samt til virksomheder med henblik på ansøgninger om godkendelser af alter-
native bekæmpelsesmidler og basisstoffer, der blandt andet kan anvendes til økologisk avl. Her-
udover gennemføres projekter i relation til administration og myndighedsbehandling af pesticid-
godkendelser mv., informationskampagner for haveejere bl.a. om ulovlige sprøjtemidler, styrkelse
af varslingssystemer for pesticider i grundvand, autorisationsordninger for forhandlere og sprøj-
teførere, uddannelse af forhandlere, statistik over forbrug af sprøjtemidler, mv. Dele af midlerne
kan overføres til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser samt Institut for Agroøkologi
på Aarhus Universitet til driften af varslingssystemet for pesticider i grundvand, effektivitetsvur-
deringer og rådgivning om bekæmpelsesmidlers anvendelse. Der er i alt tilført 30,9 mio. kr. i
2013, 33,9 mio. kr. i 2014, 37,1 mio. kr. i 2015, 34,8 mio. kr. i 2016 og 34,9 mio. kr. i 2017.
Formålet med programmet for bekæmpelsesmiddelforskning er at bidrage til at sikre fortsat
udbygning og styrkelse af videngrundlaget for vurdering af bekæmpelsesmidlers sundhedseffekter
og deres effekter på miljø og natur. Tilskudsbevillingen for bekæmpelsesmiddelforskning følger
44 § 23.24.31.
reglerne i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks innovationsfond. Loven foreskriver, at
fonden skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af ind-
komne ansøgning for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke
er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myn-
dighedsbetjening. De enkelte ministre uddeler herefter midlerne blandt de ansøgere, som fonden
har fundet støtteværdige.
Tilskudsbevillingen til bekæmpelsesmiddelforskning udmøntes årligt til forskning ved of-
fentlige og private forskningsinstitutioner via forskningsopslag. Det sker efter drøftelser med
Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning. Der kan af bevillingen
ydes tilskud til undersøgelser mv., der er nødvendige for godkendelse af bekæmpelsesmidler.
Tilskud til forskningsprojekterne kan maksimalt andrage 100 pct. af de meromkostninger, der
for forskningsinstitutionen er forbundet med at gennemføre det pågældende forskningsprojekt.
Tilskud ydes efter retningslinjer fastsat i vejledninger udarbejdet af Miljøstyrelsen. Tilskudsbe-
villingen ydes som offentlige programmidler i henhold til reglerne i budgetvejledningen om til-
skudsfinansieret forskningsvirksomhed. For at Miljøstyrelsen kan opfylde kravene til tilsyn og
håndhævelse i forhold til plantebeskyttelsesmidler i pesticidforordningen, EU 1107/2009, og lov
om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 (kemikalieloven), jf. LB nr. 878
af 26. juni 2010 indgår Miljøstyrelsen kontrakter om kontrolanalyse af bekæmpelsesmidler samt
risikovurdering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Den årlige udgift udgør ca. 2,0 mio. kr.
Tilskud til information kan ydes til kampagner eller enkeltaktiviteter og kan støttes med op
til 100 pct. af udgifterne. Som led i informationskampagner mv. kan Miljøstyrelsen mod refusion
af afholdte udgifter levere kampagnemateriale til kommuner, organisationer mv. Indtægterne vil
indgå på kontoen, idet udgiftsbevillingen årligt vil blive forhøjet tilsvarende.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af tilskudsbevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af ordningen
og udbud af projekter herunder information, publicering, annoncering,
mødeaktiviteter, revision, evaluering, resultatformidling mv., heraf
højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til §
23.21.01. Miljøstyrelsen.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.10.2 Tilskud til information kan ydes til kampagner eller enkeltaktiviteter
og kan støttes med op til 100 pct. af udgifterne. Som led i informa-
tionskampagner mv. kan Miljøstyrelsen mod refusion af afholdte ud-
gifter levere kampagnemateriale til kommuner, organisationer mv.
Indtægterne vil indgå på kontoen, idet udgiftsbevillingen årligt vil blive
forhøjet tilsvarende.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 23.24.31. 45
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 34,9 33,4 40,9 39,7 39,7 39,7 38,1
Indtægtsbevilling ......................................... 38,1 - - - - - -
10. Aktiviteter vedr. bekæmpelses-
midler
Udgift ................................................... 34,9 33,4 40,9 39,7 39,7 39,7 38,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 13,8 16,3 20,8 19,6 19,6 19,6 18,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 1,0 1,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,1 17,1 20,1 19,1 19,0 20,1 20,1
Indtægt ................................................ 38,1 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 38,1 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,9
I alt .................................................................................................................................. 10,9
Bemærkninger: Hovedparten af videreførslen forventes anvendt i 2015 indenfor ordningens formål.
Aktivitetsoversigt: Bekæmpelsesmiddelforskning
Aktivitetsoversigt: Moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemprojekter
Aktivitetsoversigt: Alternative plantebeskyttelsesmidler
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I.
Behov (ansøgte tilsagn)
38 28 17 26 30 30 30 30
II.
Produktion/aktivitet
(antal tilsagn) ...................... 4 7 7 8 5 5 5 5
III.
Dækning af behov
(Pct. afgivne tilsagn)........... 14 25 41 30 20 20 20 20
IV.
Ressourceforbrug
(mio. kr., 2016-pl)............... 20,3 20,2 19,4 20,1 15,2 16,8 16,8 16,8
V.
Produktion (mio. kr.
pr. tilsagnsmodtager, - 2016-pl) 5,1 3,4 3,2 3,4 3,0 3,4 3,4 3,4
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behov (ansøgte tilsagn)...... - 6 - - 3 3 - - -
II.
Produktion/aktivitet
(antal tilsagn) ...................... - 3 - - 1 1 - -
III.
Dækning af behov
(Pct. afgivne tilsagn) .......... - 50 - - 50 50
-
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Behov (ansøgte tilsagn)...... 14 8 9 3 2 6 6 6 6
II.
Produktion/aktivitet
(antal tilsagn) ...................... 4 3 4 2 2 3 3 3 3
III.
Dækning af behov
(Pct. afgivne tilsagn) .......... 29 38 44 67 100 50 50 50 50
46 § 23.24.31.10.
10. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nanslov for 2015 er der til etablering af en ny testmark på lerjord med et tyndt lerlag over kalk
i varslingssystemet for pesticider afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2015-2018, heraf 0,6 mio. kr. til ad-
ministration i 2015 og 0,4 mio. kr. årligt i 2016-2018 på § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
23.26. International miljøstøtte
23.26.11. Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEFCO (tekstanm. 4) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 3,1 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
35. Nordisk Miljøfinansieringssel-
skab (NEFCO)
Udgift ................................................... - 3,1 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - 3,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Fra § 23.26. International miljøstøtte og § 23.27. Øvrige miljøforan-
staltninger kan overføres midler vedrørende løn og øvrig drift til ud-
sendelse og honorering af medarbejdere til vidensopbygning inden for
miljøområdet samt til fremme af danske miljøsager internationalt. Der
kan på tillægsbevillingsloven ske overførsel af bevilling op til i alt 2,0
mio. kr., heraf med op til 1,0 mio. kr. som lønsum til § 23.21.01.
Miljøstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 23.26.11.35. 47
35. Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO)
Der ydes tilskud til Nordisk Miljøudviklings fond (NMF) i Nordisk Miljøfinansieringsselskab
(NEFCO) til målrettede miljø- og energiprojekter. Nordisk Miljøudviklingsfond blev oprettet i
1995 for at yde finansiering til miljøprojekter med høj miljømæssig prioritet.
23.26.13. Miljøstøtte til Arktis mv. (tekstanm. 104) (Reservationsbev.)
Miljøstøtte til Arktis udspringer af Danmarks tilslutning til den arktiske miljøbeskyttelses-
strategi (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) og den i februar 1994 fremlagte Del-
strategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø. Indsatsen administreres i øvrigt
under hensyntagen til den overordnede kompetencefordeling som følge af lov om Grønlands
Selvstyre, Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 og Danmarks deltagelse i Arktisk
Råds arbejde.
Som følge af akt. 178 af 1. september 2011 er kontoen reduceret årligt med 5 mio. kr. til og
med 2017 til finansiering af oprydning på Dundas. Fra 2018 ophører denne aktivitet og midlerne
tilbageføres til ordningen og kan anvendes indenfor det oprindelige formål.
Udgifter til aktiviteter relateret til arktiske klimaforandringer og deres effekt administreres
under § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Udgifter til IPS (Indegenious Peoples Secretariat under Arktisk Råd) er overført til § 6.
Udenrigsministeriet. Ved administrationen af bevillingen bistås Miljøministeriet af en række
faglige fora samt relevante myndigheder og organisationer.
Der kan blandt andet afholdes udgifter til følgende aktiviteter:
- Monitering, kortlægning og dokumentation af den langttransporterede forurening og dennes
betydning for de arktiske økosystemer og befolkningerne i Grønland og Færøerne.
- Monitering af og projekter til beskyttelse af den arktiske flora og fauna, arktiske habitater og
arktisk biodiversitet.
- Forbedret forståelse af samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske
processer.
- Projekter der styrker Grønland og Færøernes grundlag for tilslutning til samt implementering
af internationale konventioner på miljø- og naturområdet.
- Honorering af korttidsansatte specialister i Grønland udsendt fra danske virksomheder eller in-
stitutioner, herunder medarbejdere fra Miljøministeriet.
- Grønlandske indsatser for bevarelse af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse samt indsatser,
der forbedrer og bevarer miljøforholdende. Der lægges vægt på videns- og kapacitetsudvik-
ling.
- Tiltag og demonstrationsprojekter, der kan medvirke til at nedbringe udledningen af langtrans-
porteret forurening fra det arktiske Rusland.
- Inddragelse af oprindelige arktiske folk, oprindelige folks organisationer samt NGO'er med til-
knytning til Arktis i relevante internationale aktiviteter vedrørende beskyttelse af det arktiske
miljø.
- Drift af sekretariats- og koordineringsfunktioner for aktiviteter relateret til Arktisk Råd og vi-
densopbygning om Arktis.
- Aktiviteter i forbindelse med det internationale og regionale miljøsamarbejde, for eksempel af-
holdelse af konferencer, arbejdsgruppemøder og formidlingsaktiviteter. Herunder vederlag
mm. i forbindelse med eksperters deltagelse i arbejdet, rejse- og opholdsudgifter samt ud-
gifter til russiske videnskabsmænds og eksperters deltagelse i konferencer mv.
- Honorarer, rejse- og opholdsudgifter mv. for institutioner og andre aktører, der rådgiver Miljø-
styrelsen om forvaltning af miljøstøtteordningen.
- Afholdelse af udgifter, herunder støtte, kan omfatte honorar og udlæg, som f.eks. fremmede
tjenesteydelser, analyseudgifter, rejser, udstyr der understøtter formålet med ordningen og
andre foranstaltninger direkte relateret til aktiviteten.
Der kan ydes støtte til projekter på Færøerne med arktisk relevans.
48 § 23.26.13.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 24,0 24,5 23,9 23,9 23,9 28,9 28,9
10. Miljøstøtte til Arktis
Udgift ................................................... 24,0 24,5 23,9 23,9 23,9 28,9 28,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,3 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 23,8 24,1 22,0 22,0 22,0 27,0 27,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
Aktivitetsoversigt
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.10.5 Der er adgang til at afholde udgifter i forbindelse med administration
af ordningen herunder tværgående aktiviteter, oplysningskampagner,
information, annoncering, udbud, revision, evaluering, resultatformid-
ling mv., dog maksimalt svarende til den faktiske udgift. Der er i for-
bindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 23.21.01.
Miljøstyrelsen.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (antal igangsatte
projekter)............................. 32 27 28 30 25 25 25 25 30 30
II. Ressourceforbrug
(mio. kr. 2016-pl)................ 33,2 25,8 31,6 24,7 24,0 23,7 23,7 23,7 28,7 28,7
§ 23.27. 49
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger
23.27.05. Ordninger for reduktion af partikeludslip (tekstanm. 106) (Reservations-
bev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 72,1 16,8 33,8 - - -
10. Tilskudsordning for reduktion af
partikelforurening fra tunge kø-
retøjer
Udgift ................................................... 0,5 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,1 - - - - -
20. Indsats mod partikelforurening
Udgift ................................................... - 1,0 16,8 33,8 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,0 2,9 2,4 - - -
44. Tilskud til personer ....................... - - 13,8 31,3 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,1 0,1 - - -
30. Eftermontering af SCR-systemer
Udgift ................................................... - 71,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 71,1 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 8,4
I alt .................................................................................................................................. 8,4
Bemærkninger: Videreførelsesbeløbet på 0,3 mio. kr. vedrører udestående kontrakter på køb af varer og tjenesteydelser,
der endnu ikke er udbetalt.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9. Fra § 23.26. International miljøstøtte og § 23.27. Øvrige miljøforan-
staltninger kan overføres midler vedrørende løn og øvrig drift til ud-
sendelse og honorering af medarbejdere til vidensopbygning inden for
miljøområdet samt til fremme af danske miljøsager internationalt. Der
kan på tillægsbevillingsloven ske overførsel af bevilling op til i alt 2,0
mio. kr., heraf med op til 1,0 mio. kr. som lønsum til § 23.21.01.
Miljøstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
50 § 23.27.05.20.
20. Indsats mod partikelforurening
Der er på tillægsbevillingsloven for 2014 og finansloven for 2015 afsat en pulje på 75,0 mio.
kr. i 2014-2016 til en indsats mod partikelforurening. Der kan fra puljen prioriteres midler til en
indsats for reduktion af partikelforurening fra særligt brændeovne til gavn for luftkvaliteten i
Danmark. Der kan ligeledes anvendes midler til håndhævelse af skærpede EU- og IMO-regler for
svovl i skibsbrændstoffer i Østersøen og Nordsøen. Disse udgifter dækker indkøb af udstyr mv.
Yderligere kan der fra puljen anvendes midler til etablering af bypartnerskaber - konkrete bor-
gernære indsatser med særlig fokus på styrket overvågning af luftkvalitet og informationssystemer
om luftforureningen. Der kan anvendes midler til analyser inden for de nævnte indsatser. Der er
overført 10,9 mio. kr. i 2014-2015 til udvikling og demonstration af teknologi vedrørende parti-
kelforurening under § 23.27.09.60. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
MUDP. Der er ligeledes overført 4,8 mio. kr. i 2014-2016 til administration og gennemførsel
under § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
23.27.06. Virksomhedsordningen (tekstanm. 106) (Reservationsbev.)
Virksomhedsordningen skal understøtte dansk erhvervslivs konkurrencekraft og miljøarbejde
gennem en fortsat udvikling og justering af rammevilkårene, fremme en bæredygtig udvikling
og fokus på opbygning af viden om ny EU-regulerings konsekvenser for dansk miljøregulering
og miljøarbejdet i virksomhederne. Desuden er der under ordningen afsat videreførte midler til
at yde støtte til initiativer inden for vandsektorområdet.
Kontoen er i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013 reduceret med i alt 3,3 mio. kr. i 2016 og
4,9 mio. kr. i 2017 som led i finansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikali-
eindsats 2014-2017.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,7 2,8 2,5 16,7 15,0 18,6 18,6
10. Virksomhedsordningen
Udgift ................................................... 5,7 2,8 2,5 16,7 15,0 18,6 18,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,7 2,8 2,5 7,0 5,3 8,9 8,9
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - 9,7 9,7 9,7 9,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 10,0
I alt .................................................................................................................................. 10,0
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 23.27.06. 51
Bemærkninger: De udisponerede midler forventes anvendt i overensstemmelse med ordningens prioriteringsplan. Af vi-
dereførelsesbeløbet vedrører 1,5 mio. kr. udestående kontrakter på køb af varer og tjenesteydelser, der ikke er udbetalt
primo 2015.
Aktivitetsoversigt
23.27.07. Etablering af biocovers på affaldsdeponier (tekstanm. 106) (Anlægsbev.)
Hovedformålet med indsatsen er at yde tilskud til etableringen af særlige biocovers i over-
fladen på affaldsdeponier for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 45,0 55,7 54,8 - -
10. Etablering af biocovers
Udgift ................................................... - - 45,0 55,7 54,8 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 45,0 55,7 54,8 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 24,8
I alt .................................................................................................................................. 24,8
10. Etablering af biocovers
Som led i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 er der afsat
25,7 mio. kr. i 2014, 46,4 mio. kr. i 2015, 57,0 mio. kr. i 2016 og 56,1 mio. kr. i 2017 til eta-
blering af biocovers. Heraf er der afsat 2,4 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015 og 2,2 mio.kr. i
2016-2017 til forundersøgelser samt administration og gennemførsel under § 23.21.01. Miljøsty-
relsen. Der skal laves et forundersøgelsesprogram og en vejledning, der beskriver metoder til
monitering af deponigas samt kriterier for fastlæggelse af afværgeforanstaltninger, herunder ret-
ningslinjer for etablering af biocovers.
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (antal tilsagn) 36 0 0 1 4 27 25 30 30
II. Ressourceforbrug (mio.
kr., 2016-pl) ............ 46,1 0,0 0,0 0,5 2,5 16,5 14,9 18,6 18,6
III. Produktion (mio. kr. pr.
tilsagnsmodtager,
2016-pl)................... 1,3 0,0 0,0 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
52 § 23.27.08.
23.27.08. Tilskudsordning vedrørende reduktion af partikeludslip fra brændefyring
i private hjem (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
20. Udvikling, afprøvning og de-
monstration af teknologier til re-
duktion af partikelsudslip
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
23.27.09. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
I henhold til lov nr. 130 af 10. februar 2015 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demon-
strationsprogram (MUDP) kan der ydes tilskud til:
1) Projekter, der har til formål at udvikle, teste eller demonstrere nye miljøteknologiske løsninger.
herunder tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling, test eller demonstration,
2) Projekter til at opbygge viden om eller informere om miljøteknologiske muligheder og behov
3) Projekter, der har til formål at etablere teknologiske løsninger, der indebærer miljøbeskyttelse,
der rækker videre end nationale standarder og EU-standarder for miljøbeskyttelse.
4) Projekter, der understøtter partnerskaber for miljøinnovation.
5) Projekter, der har til formål at formidle indsatsen for at fremme miljøeffektiv teknologi og
anvendelse af miljøteknologi.
6) Dansk deltagelse i projekter som nævnt i nr. 1. når disse projekter indgår i internationale
programmer med international medfinansiering og projektudvælgelsen er henlagt til en interna-
tional udvælgelseskomitéudviklings- og demonstrationsprojekter.
Bestyrelsen for MUDP træffer beslutning om tilskud.
Herudover kan bestyrelsen for MUDP efter lov nr. 130 af 10. februar 2015 om Miljøtekno-
logisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) træffe beslutning om afholdelse af ud-
gifter til:
- Etablering af innovationspartnerskaber.
- Understøttelse af internationalt og bilateralt samarbejde på miljø- og innovationsområdet.
- Vidensopbygning, herunder afholde udgifter til evaluering af MUDP og dets resultater og til
formidling af programmets resultater.
MUDP sekretariatsbetjenes af Miljøstyrelsen med bistand fra Naturstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at afholde udgifter i forbindelse med administration
af ordningen, herunder analyser, administration, information, annonce-
ring, udbud, revision, resultatformidling, rådgivning af virksomheder
om mulighederne for at realisere miljøteknologiske udviklingsprojekter
samt evaluering mv. dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
§ 23.27.09. 53
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 142,2 112,5 117,6 52,2 42,1 38,5 -0,2
10. Partnerskaber
Udgift ................................................... 0,3 0,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,4 - - - - -
20. Rådgivning, information og eks-
portfremme
Udgift ................................................... 0,0 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,3 - - - - -
30. Indsats på vandområdet
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
40. Indsats for miljø og sundhed
Udgift ................................................... -0,1 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,1 0,0 - - - - -
50. Udvikling, test og demonstration
af nye miljøteknologier
Udgift ................................................... 21,4 13,6 11,8 3,6 3,6 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,5 1,4 0,7 - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -0,7 -3,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 20,6 15,6 6,5 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 4,6 3,6 3,6 - -
55. Tilskud til test, demonstration
og verifikation af vandteknologi
Udgift ................................................... 6,8 1,9 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,2 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 6,8 1,7 - - - - -
60. Offentligt-private partnerskaber,
miljøsamarbejde med højvækst-
lande og grøn markedsføring
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Der kan foretages kvartalsvise forudbetalinger.
BV 2.2.9 Der kan overføres bevillinger mellem hovedkontiene § 23.23.12. Res-
sourcestrategi og § 23.27.09. Miljøteknologisk Udviklings- og De-
monstrationsprogramtil gennemførelse af projekter vedr. udvikling af
teknologi inden for luft.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.10.5 Der er adgang til under § 23.27.09.70 Miljøteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram MUDP via standardkonto 33. Interne
statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgif-
ter at overføre midler til § 23.21.01 Miljøstyrelsen til dækning af ud-
gifter til administration af ordningen, herunder lønudgifter til vareta-
gelse af sekretariatsbetjening og honorering af bestyrelse, udgifter til
udarbejdelse af strategier samt udgifter forbundet med udbud, offent-
liggørelse og information om udviklings- og demonstrationsprogram-
met samt formidling af resultaterne af indsatsen.
54 § 23.27.09.
Udgift ................................................... 7,7 10,1 5,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,7 10,1 4,3 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 0,7 - - - -
70. Miljøteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram MUDP
Udgift ................................................... 106,1 86,3 81,4 29,2 19,1 19,1 -0,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,5 5,6 7,1 0,1 - - -0,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... -5,8 -1,9 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 103,3 82,5 74,3 29,1 19,1 19,1 -
71. Grøn innovationspulje
Udgift ................................................... - - 19,4 19,4 19,4 19,4 -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 19,4 19,4 19,4 19,4 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 17,5
I alt .................................................................................................................................. 17,5
Bemærkninger: De videreførte midler forventes anvendt i 2015 inden for ordningens formål. Af videreførelsesbeløbet
vedrører 10,7 mio. kr. udestående kontrakter på køb af varer og tjenesteydelser, der endnu ikke er udbetalt.
Aktivitetsoversigt
50. Udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier
Kontoen er i forbindelse med Aftale om finansloven 2014 forhøjet med 3,6 mio. kr. årligt i
2016-2017. Midlerne tilføres som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konser-
vative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ny kemikalieindsats
2014-2017 af oktober 2013 og anvendes til oprettelse af et substitutionspartnerskab med særligt
fokus på at give små- og mellemstore virksomheder nye værktøjer og innovative muligheder for
at substituere problematiske kemikalier i produkter og materialer.
70. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDP
Kontoen er som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Fol-
keparti om finansloven for 2014 af november 2013 forhøjet med 12,5 mio. kr. i 2014, 10,0 mio.
kr. i 2015 og 10,5 mio. kr. i 2016. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2014-2016 til admini-
stration og gennemførsel under § 23.21.01. Miljøstyrelsen. Midlerne er afsat i som led i grøn
omstilling og beskæftigelse og anvendes til økologisk byggeri. Udmøntningen sker efter aftale
med Enhedslisten, jf. Aftale om finansloven for 2013.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nanslov for 2015 er kontoen forhøjet med 20,0 mio. kr. årligt i 2015-2018, heraf er skal 10,0
mio. kr. årligt i 2017-2018 anvendes til bæredygtigt byggeri. Midlerne kan anvendes indenfor
rammerne af lov nr. 130 af 10. februar 2015, herunder til tilskud til teknologiudvikling, etablering
af partnerskaber, internationalt og bilateralt samarbejde om aktiviteter på miljø- og innovations-
området, videnopbygning og formidling. Der er overført 0,6 mio. kr. årligt i 2015-2016 og 0,8
mio. kr. årligt i 2017-2018 til § 23.21.01. Miljøstyrelsen og 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2016 og
0,1 mio. kr. årligt i 2017-2018 til § 23.71.01. Naturstyrelsen til administration og gennemførsel.
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I. Aktivitet (antal tilsagn) . 70 58 80 72 70 30 30 30 0
II. Ressourceforbrug (mio. kr.,
2016-pl).......................... 28,8 66,0 99,8 96,8 101,0 48,0 35,0 35,0 0
§ 23.27.09.71. 55
71. Grøn innovationspulje
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Et
grønnere Danmark af juni 2014 afsættes der en innovationspulje på 20,0 mio. kr. årligt i 2015-
2018. Den Grønne Innovationspulje er ifølge aftalen målrettet små og mellemstore virksomheder,
som arbejder med at udvikle og afsætte grønne teknologier f.eks. indenfor områderne:
- klimatilpasning og vand
- reduceret belastning af natur og miljø
- bedre ressourceeffektivitet
Puljen forvaltes i samarbejde mellem Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Midlerne anvendes indenfor rammerne af lov nr. 130 af 10.
februar 2015, herunder som tilskud til virksomheder samt til partnerskaber, udredninger e.l. Der
er overført 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2018 til § 23.21.01. Miljøstyrelsen og 0,3 mio. kr. årligt i
2015-2018 til § 23.71.01. Naturstyrelsen til administration.
23.27.10. Toksikologisk bistand vedrørende kemikalier mv. (Reservationsbev.)
Miljøministeriet har en trækningsret på toksikologisk bistand i form af forskning og forsk-
ningsbaseret rådgivning på DTU-Fødevareinstituttet.
Miljøministeriet har behov for myndighedsbetjening i form af forskning, forskningsbaseret
rådgivning og risikovurdering, herunder om sammenhænge mellem kemiske stoffers struktur og
effekter på miljø og sundhed. Der er indgået en ydelsesaftale med DTU-Fødevareinstituttet. Det
er muligt at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen efter kontraktens udløb.
Bevillingen vedrører forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaven er momsbelagt
og Miljøministeriet har fradragsret for den opkrævede moms vedrørende myndighedsbetjening.
Bevillingen var før 2013 opført under Miljøstyrelsens driftsbevilling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,7 15,9 16,3 16,3 16,3 16,3 16,3
10. Opgaver vedrørende toksikolo-
gisk bistand
Udgift ................................................... 15,7 15,9 16,3 16,3 16,3 16,3 16,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 15,7 15,9 16,3 16,3 16,3 16,3 16,3
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af tilskudsbevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af ordningen
og udbud af projekter herunder information, publicering, annoncering,
mødeaktiviteter, revision, evaluering, resultatformidling mv., heraf
højst 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske udgift.
Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til §
23.21.01. Miljøstyrelsen.
56 § 23.27.10.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
§ 23.3. 57
Miljøundersøgelser
23.31. Miljøundersøgelser
23.31.01. Miljøundersøgelser (Reservationsbev.)
Bevillingen anvendes til forskning, myndighedsbetjening og rådgivning, herunder overvåg-
ning vedrørende miljø og natur. Opgaverne varetages af Nationalt Center for Miljø og Energi
under Aarhus Universitet.
Miljøministeriet indgår for finansåret 2016 kontrakt med Aarhus Universitet. Kontrakten er
baseret på en 4-årig aftale og forhandles hvert år. I 2016 anvendes bevillingen til, at Aarhus
Universitet fortsat kan gennemføre forskning, rådgivning og myndighedsopgaver vedrørende na-
tur og miljø, herunder blandt andet opgaver vedrørende det nationale miljø- og naturovervåg-
ningsprogram (NOVANA), overvågning af luftforurening i byområder, understøttelse af opgaver
for Råstofdirektoratet, Grønlands selvstyre mv.
Miljøministeriet kan konkurrenceudsætte forskningsbaseret myndighedsbetjening mv. Til-
skudsmodtager opkræver moms sammen med betalingen for løsningen af opgaverne. Miljømini-
steriet har fradragsret for den opkrævede moms vedrørende myndighedsbetjening.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 127,2 125,0 123,4 121,2 113,4 111,3 109,0
Indtægtsbevilling ......................................... 1,2 - - - - - -
10. Opgaver vedrørende miljøunder-
søgelser
Udgift ................................................... 127,2 125,0 123,4 121,2 113,4 111,3 109,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,2 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 127,2 125,0 122,2 121,2 113,4 111,3 109,0
Indtægt ................................................ 1,2 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,2 - - - - - -
Bemærkning: Interne statslige overførselsindtægter. Fra 2014 og frem er pesticidafgiften afkoblet, således at indtægten i
stedet bevillingsfinansieres.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 23.11.01. Departe-
mentet og § 23.31.01. Miljøundersøgelser.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
58 § 23.6.
Kyster og havne
23.61. Kystdirektoratet
Statens ansvar, opgaver og forpligtelser vedrørende kystbeskyttelse og havne mv. er placeret
hos Kystdirektoratet.
Bevilling til løn og øvrig drift i relation til § 23.61.03. Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægs-
bev.)
Inden for aktivitetsområdet er § 23.61.01. Kystdirektoratet (Driftsbev.) virksomhedsbærende
hovedkonto. Denne bevilling er omkostningsbaseret. Hovedkontoen § 23.61.03. Kystbeskyttelse,
havne mv. omfatter anlægsbevillinger til statens kystbeskyttelse på dele af strækningen fra Skagen
til Blåvand samt aktiviteter i en række havne. Bevillingen til disse formål er udgiftsbaseret.
På anlægsbevillinger kan der ikke afholdes lønudgifter. De direkte lønomkostninger til
Kystdirektoratets ansatte, der arbejder med de nævnte aktiviteter på anlægsbevillingen, afholdes
derfor på Kystdirektoratets driftsbevilling § 23.61.01. Kystdirektoratet. Via afløftning bliver løn-
omkostninger derefter fordelt ud på de opgaver, de vedrører. Der sker endvidere afløftning af
beregnet lejepris i forhold til anvendelse af materiel, som er lånefinansieret under den virksom-
hedsbærende hovedkontos låneramme. Totalt set indgår alle udgifter, der er forbundet med et
anlægsprojekt, dermed som en del af projektets anlægsudgift.
23.61.01. Kystdirektoratet (tekstanm. 112) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 34,4 29,2 28,1 27,2 26,7 26,0 25,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,6 -1,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 59,9 37,5 22,4 20,7 20,7 20,7 20,7
Udgift ........................................................... 94,7 65,6 50,5 47,9 47,4 46,7 46,2
Årets resultat ............................................... 0,2 -0,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 63,4 54,3 50,1 47,5 47,0 46,3 45,8
Indtægt .................................................. 25,2 23,7 22,0 20,3 20,3 20,3 20,3
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 31,3 11,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. 34,8 13,9 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt .................................................. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 1,8
§ 23.61.01. 59
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
23.61.01. Kystdirektoratet, CVR-nr. 36876115, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksom-
hedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
23.61.07. Udlånte tjenestemænd
23.61.15. Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb
Kystdirektoratet er statens teknisk sagkyndige organ inden for kystbeskyttelse, havne mv. og
forestår som sådan anlæg og drift af statslige kystbeskyttelsesanlæg på den jyske vestkyst, fører
tilsyn med andre dige- og kystbeskyttelsesanlæg i det omfang, statsligt tilsyn føres, og bistår
kommuner i sager om kystbeskyttelse ud for flere ejendomme. Havnerelaterede opgaver udføres
i henhold til akt. 183 af 21. marts 2000, akt. 114 af 28. november 2000, akt. 120 af 30. april 2007
og akt. 161 af 15. juni 2011 om overdragelse af de tidligere statshavne til lokalsamfundene samt
indgåede rammeaftaler i forbindelse med overdragelserne. For Hvide Sande Havn er forpligtelsen
om oprensning senere overdraget til havnen i henhold til akt. 12 af 29. oktober 2013. For
Thorsminde Havn er forpligtigelsen om oprensning senere overdraget til havnen i henhold til akt.
97 af 28. maj 2014.
Det er ved kongelig resolution af 3. februar 2014 besluttet, at ressortansvaret for Kystdirek-
toratet med tilhørende sagsområder, undtagen ejerskabet til færgelejerne i Bøjden og Fynshav
samt sager vedrørende LBK nr. 457 af 23. maj 2012 om havne og lov nr. 632 af 14. juni 2011
om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S overføres fra Transportministeriet
til Miljøministeriet.
Kystdirektoratet administrerer efter bemyndigelse fra Miljøministeriet statens højhedsret over
søterritoriet for så vidt angår tilladelser til anbringelse af høfder og andre kystbeskyttelsesanlæg,
visse kabler og rørledninger, opfyldninger, anlæg af lystbådehavne, broer og dæmninger mm.
Kystdirektoratet udøver tillige visse beføjelser, der i LBK nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbe-
skyttelse og forskellige love om digeanlæg er tillagt miljøministeren. BEK nr. 580 af 29. maj
2013 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser mv. omhandler disse beføjelser samt Kystdi-
rektoratets beføjelser vedrørende vedtægter for dige-, kystsikrings- og pumpelag samt miljø-
mæssig vurdering af anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet administrerer BEK nr. 874 og 875
af 2. september 2008 om naturbeskyttelsesområder mv. samt miljøskader.
Statens andel til kystbeskyttelse af strækningen fra Skagen til Blåvand er indeholdt i Kyst-
direktoratets anlægsbevilling på § 23.61.03. Kystbeskyttelse, havne mv.
Yderligere oplysninger om Kystdirektoratet fås på: www.kyst.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 23.11.01.
Departementet og § 23.61.01. Kystdirektoratet.
BV 2.6.3 § 23.61.15.10 Oprensning af Esbjerg Havn er, i henhold til akt. 120
af 10. maj 2007, omfattet af en udsvingsordning på 15 pct. uden fo-
relæggelse for Finansudvalget. Som konsekvens heraf er Kystdirek-
toratets egenkapital på § 23.61.01. Kystdirektoratet hævet med 4,4
mio. kr.
BV 2.6.8 Der er adgang til at udføre indtægtsdækket virksomhed under ho-
vedkonto § 23.61.01. Kystdirektoratet.
60 § 23.61.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
BV 2.6.10 Der er adgang til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
under hovedkonto § 23.61.01. Kystdirektoratet.
Opgaver Mål
Ministerbetjening Kystdirektoratet forbereder og bistår miljøministeren med at gen-
nemføre politiske beslutninger inden for Kystdirektoratets arbejds-
område. Det er Kystdirektoratets mål at yde miljøministeren, rege-
ringen og Folketinget en kvalificeret og rettidig rådgivning og betje-
ning.
Kyster De danske kyster har en høj brugsværdi og er en værdifuld naturres-
source. Kystbeskyttelse skal udføres afbalanceret under hensyntagen
til klimaforandringerne, de samfundsmæssige interesser samt ske i
respekt for natur og miljø. Kystdirektoratet skal fastholde en faglig
førende position både nationalt og internationalt. På vestkysten er
statens engagement i kystbeskyttelse aftalt gennem 5 årige fællesaf-
taler med kommunerne. Administration af Kystbeskyttelsesloven sker
ud fra en helhedstænkning i sammenhæng med brugernes behov og
udviklingsmuligheder. Sagsbehandlingen skal udføres effektivt, og
kunderne/brugerne skal opleve relevante sagsbehandlingstider.
Sluser, havneværker og
øvrig infrastruktur
Kystdirektoratet har statsopgaver i vestkysthavne med vedligeholdel-
se af yderværker og oprensning i indsejlinger og bassiner samt sejlløb
i gennemsejlingsfarvande. Opgaven løses med fokus på effektivitet
og i respekt for natur og miljø. Oprensning udføres med henblik på
at understøtte transport til søs. Slusepraksis i Hvide Sande og Thors-
minde besluttes af sluseudvalg med inddragelse af de lokale interesser
med henblik på at sikre afvanding og forbedring af miljøforhold i
fjordene.
Søterritoriet Administrationen af søterritoriet skal ske ud fra klare og gennemsig-
tige retningslinjer og bidrage til en bæredygtig vækst på søterritoriet
i respekt for natur og miljø. Engagement internationalt skal medvirke
til at sikre danske interesser og tilføre merværdi til den nationale
politikudvikling. Sagsbehandlingen skal udføres effektivt, kunderne
og brugerne skal opleve passende sagsbehandlingstider.
Stormflodsberedskaberne Kystdirektoratet vurderer stormflodsvarsler og indfører relevante be-
redskabsgrader på det rette tidspunkt, således at der ikke sker tab af
menneskeliv, og skader på infrastruktur minimeres.
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................................. 96,6 66,3 50,5 47,9 47,4 46,7 46,2
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
adm. ................................................................ 17,6 17,4 16,1 16,0 15,7 15,5 15,2
1. Ministerbetjening .......................................... 1,8 2,0 1,6 2,0 2,0 2,0 2,0
2. Kyster ............................................................. 18,0 20,2 17,9 13,9 13,8 13,5 13,4
3. Sluser, havneværker og øvrig infrastruktur . 56,3 23,0 11,8 9,4 9,3 9,1 9,0
4. Søterritoriet..................................................... 2,9 3,7 3,1 3,8 3,8 3,8 3,8
5. Stormflodsberedskaberne ............................... 0,0 0,0 0,0 2,8 2,8 2,8 2,8
§ 23.61.01. 61
Bemærkninger: Den samlede udgift for 201 3 samt for de første 5 måneder af 2014 er påvirket af driften af oprens-
ningsvirksomhed som indtægtsdækket virksomhed . Tabellen skal i øvrigt ses i sammenhæng med tabel 6 under § 23.61.15
. Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb samt den samlede anlægsbevilling på § 23.61.03. Kystbeskyttelse, havne
mv. Det bemærkes i den forbindelse, at alle Kystdirektoratets udgifter til Hjælpefunktioner samt generel ledelse og ad-
ministration er opført under § 23.61.01. Kystdirektoratet.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 59,9 37,5 22,4 20,7 20,7 20,7 20,7
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 34,8 13,9 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
6. Øvrige indtægter .................................... 25,2 23,7 22,0 20,3 20,3 20,3 20,3
Bemærkninger: De samlede indtægter for 2013 samt for de første 5 måneder af 2014 er påvirket af driften af oprens-
ningsvirksomhed som indtægtsdækket virksomhed. Indtægter under Øvrige vedrører primært interne fordelinger som følge
af omkostningsprincipperne , heraf ca. 3 mio. kr. vedrørende oprensning og ca. 12 mio. kr. vedr ørende kystbeskyttelse.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 100 73 80 63 61 59 58
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 48,2 37,0 37,2 36,3 35,5 34,7 34,0
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 9,2 3,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 39,0 33,7 37,0 36,1 35,3 34,5 33,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - -2,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 3,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 82,6 80,4 79,2 54,6 53,9 51,8 51,6
+ anskaffelser .............................................. 9,3 2,6 2,4 2,4 0,4 2,4 -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -5,4 0,6 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 1,5 72,0 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 4,7 -43,5 4,6 3,1 2,5 2,6 2,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 80,4 55,1 77,0 53,9 51,8 51,6 49,2
Låneramme .................................................. - - 93,1 93,1 93,1 93,1 93,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 82,7 57,9 55,6 55,4 52,8
10. Almindelig virksomhed
Almindelig virksomhed omfatter bl.a. ministerbetjening, kysttekniske undersøgelser, drift af
sluser, myndighedsopgaver, stormflodsvarsling samt ledelse og administration.
62 § 23.61.01.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Kystdirektoratet sælger i mindre grad ydelser til offentlige og private i ind- og udland. Dette
salg omfatter bl.a. formidling af kystteknisk viden, rådgivning, udførelse af opmålinger mv.
Der forventes følgende dækningsbidrag:
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Kystdirektoratet kan udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed efter reglerne herom i
Budgetvejledningen. Hermed gives der mulighed for, at Kystdirektoratet vil kunne deltage i
forskningsprogrammer mv.
23.61.03. Kystbeskyttelse, havne mv. (tekstanm. 113) (Anlægsbev.)
Kystdirektoratet varetager statens kystbeskyttelse på dele af strækningen fra Skagen til Blå-
vand samt aktiviteter i en række havne.
Under denne hovedkonto optages også uforudsete statslige bevillinger til efter nærmere ret-
ningslinjer at udrede en godtgørelse fra staten til istandsættelse af diger og andre kystbeskyttel-
sesanlæg, der er blevet beskadiget som følge af stormflod. Kommuner kan i så fald beslutte at
yde godtgørelse efter tilsvarende retningslinjer som staten.
Særlige bevillingsbestemmelser
Kystdirektoratets anlægsbevilling er fordelt på følgende projekter og rådighedspulje:
Mio. kr. R B F BO1 BO2 BO3
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter 13,9 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Direkte omkostninger 11,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Dækningsbidrag 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Dækningsbidrag pct. 18,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 På kontoen kan Kystdirektoratet indgå flerårige kontrakter med hen-
blik på at opnå gunstige tilbudspriser.
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Oversigt over bygge- og anlægsarbejder
Mio. kr. Seneste Slut Total- F BO1 BO2 BO3
forelæggelse år udgift 2016 2017 2018 2019
Projekter
Kystbeskyttelse Lod-
bjerg-Nymindegab
FL14 2018 436,7 88,1 72,7 88,1 0,0
Kystbeskyttelse ved
Blåvand
FL14 2018 12,2 0,0 0,6 0,0 0,0
Kystbeskyttelse ved
Skagen
FL14 2018 5,5 1,1 1,1 1,1 0,0
Kystbeskyttelse ved
Lønstrup
FL14 2018 5,0 1,0 1,0 1,0 0,0
Sediment ved Esbjerg
Havn
FFL16 2019 178,8 63,7 44,1 7,3 8,4
Central anlægsreserve FFL16 2019 32,2 11,8 7,9 1,3 1,5
Rådighedspulje
§ 23.61.03. 63
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 65,3 99,9 180,5 181,5 143,2 114,6 26,2
Indtægtsbevilling ......................................... 0,7 3,2 - - - - -
10. Rådighedspulje
Udgift ................................................... 21,8 27,1 17,6 15,8 15,8 15,8 15,8
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 21,5 7,8 2,2 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 6,2 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 13,1 15,4 15,8 15,8 15,8 15,8
Indtægt ................................................ 0,7 3,2 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,1 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,5 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 3,2 - - - - -
24. Kystbeskyttelse mellem Lod-
bjerg og Nymindegab
Udgift ................................................... 38,4 70,9 85,5 88,1 72,7 88,1 0,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 38,4 70,9 85,5 88,1 72,7 88,1 0,5
25. Kystbeskyttelse ved Blåvand
Udgift ................................................... - 0,7 10,3 - 0,6 - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 0,7 10,3 - 0,6 - -
30. Kystbeskyttelse ved Skagen
Udgift ................................................... 2,1 0,3 1,1 1,1 1,1 1,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,1 0,3 1,1 1,1 1,1 1,1 -
40. Kystbeskyttelse ved Lønstrup
Udgift ................................................... 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 -
43. Sediment Esbjerg Havn
Udgift ................................................... - - 55,3 63,7 44,1 7,3 8,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 55,3 - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - - 63,7 44,1 7,3 8,4
44. Færgelejer Bøjden og Fynshav
Udgift ................................................... 2,0 - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 2,0 - - - - - -
47. Central anlægsreserve
Udgift ................................................... - - 9,7 11,8 7,9 1,3 1,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 9,7 11,8 7,9 1,3 1,5
Havne og sluser samt
kystbeskyttelsesarbej-
der i øvrigt
15,8 15,8 15,8 15,8
Anlægsbevilling 181,5 143,2 114,6 25,7
64 § 23.61.03.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 32,8
I alt .................................................................................................................................. 32,8
Bemærkning: Videreførelsen primo 2015 vedrører kystbeskyttelsesopgaverne, særligt på strækningen Lodbjerg-Nymin-
degab med 29,6 mio. kr., samt mindre opgaver på rådighedspuljen.
10. Rådighedspulje
Kystdirektoratets rådighedspulje omfatter de statslige forpligtelser vedrørende yderværker
(såkaldte ADI-værker) og sluser i de tidligere statshavne på den jyske vestkyst, samt opgaver ved
Rømødæmningen, øvrig kystbeskyttelse mv.
24. Kystbeskyttelse mellem Lodbjerg og Nymindegab
Der er indgået 5-årig Fællesaftale for perioden 2014-2018 om kystbeskyttelse på den centrale
del af den jyske vestkyst for strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab. De fire vestkyst-
kommuner Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern bidrager i den forbindelse årligt
med ca. 10,0 mio. kr. til medfinansieringen af kystbeskyttelsen på strækningen.
Kontoen er i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013 forhøjet med 15,0 mio. kr. i 2014 og re-
duceres tilsvarende i 2017, som følge af et ændret afløb af udgiften. Ændringen foretages for, i
forbindelse med et flerårigt udbud af opgaverne, at give mulighed for fleksibilitet i forhold til
tidspunktet for opgaveudførelsen.
25. Kystbeskyttelse ved Blåvand
Der er indgået 5-årig aftale for perioden 2014-2018 med Varde Kommune om kystbeskyttelse
ved Blåvand. Kommunen bidrager i den forbindelse med 0,5 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at
det forventede afløb af udgifter er påvirket af, at sandfodring ud for Blåvand kun sker hvert femte
år og næste gang i 2015.
Kontoen er i forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative
Folkeparti om finansloven for 2014 af november 2013 forhøjet med 0,5 mio. kr. i 2014 og re-
duceret tilsvarende i 2015, som følge af et ændret afløb af udgiften.
30. Kystbeskyttelse ved Skagen
Der er indgået 5-årig aftale for perioden 2014-2018 med Frederikshavn Kommune om kyst-
beskyttelse ved Skagen. Kommunen bidrager i den forbindelse med 1,1 mio. kr. årligt.
40. Kystbeskyttelse ved Lønstrup
Der er indgået 5-årig aftale for perioden 2014-2018 med Hjørring Kommune om kystbe-
skyttelse ved Lønstrup. Kommunen bidrager i den forbindelse med 1,0 mio. kr. årligt.
43. Sediment Esbjerg Havn
Staten er forpligtet til at varetage oprensningsopgaven i Esbjerg Havn, jf. akt. 120 af 10. maj
2007. Der er på finansloven for 2015 afsat 55,3 mio. kr. i 2015 til anlægsprojekt vedrørende
håndtering af forurenet sediment i Esbjerg Havn. På finanslovsforslaget for 2016 er der afsat
yderligere 63,7 mio. kr. i 2016 samt samlet 59,8 mio. kr. i BO-årene. Projektet afvikles i tæt
samarbejde med Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune. Projektets mål er at skabe en ren havn for
derved at minimere de årlige udgifter til oprensning i havnebassinerne.
§ 23.61.03.47. 65
47. Central anlægsreserve
Der er på finansloven for 2015 samt på finanslovsforslaget for 2016 afsat central reserve til
anlægsprojektet vedrørende håndtering af forurenet sediment i Esbjerg Havn. Projektet er omfattet
af Ny Anlægsbudgettering.
Ny Anlægsbudgettering indebærer bl.a., at der i projektets bevilgede totaludgift indgår et bi-
drag til den centrale reserve på 20 pct., svarende til 32,2 mio. kr. for årene 2015 - 2019.
Såfremt Kystdirektoratet får behov for at trække på den centrale anlægsreserve, kræver det
godkendelse af Miljøministeriets departement. Ved udmøntning af reserven stilles skærpede krav
vedrørende dokumentation, således at projektets nye anlægsoverslag kan sammenholdes med det
oprindelige anlægsoverslag, og således at ændringer kan spores og forklares. Formålet hermed
er at sikre øget gennemskuelighed med projektets forløb.
23.61.07. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
Ved akt. 12 af 29. oktober 2013 er oprensningsopgaverne overdraget til den kommunale
selvstyrehavn i Hvide Sande. Havnen har i den forbindelse overtaget ansættelsesforholdet til
overenskomstansat personale i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomheds-
overdragelser, LBK nr. 710 af 20. august 2002.
Til tjenestemænd, der i samme forbindelse er udlånt til kommunale selvstyrehavne, udbetaler
staten løn mv. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjeneste-
mandsloven, LBK nr. 488 af 6. maj 2010, samt bekendtgørelser, cirkulærer mv. i relation hertil.
Havnen refunderer til staten samtlige udgifter vedrørende tjenestemændenes ansættelsesforhold,
herunder lønninger mv., således at staten holdes økonomisk neutral.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... - - - - - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... - - - - - - -
23.61.14. Tilskud til oprensning
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,9 18,1 21,3 21,4 21,4 21,4 21,4
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 0,9 18,1 21,3 21,4 21,4 21,4 21,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,9 18,1 21,3 21,4 21,4 21,4 21,4
66 § 23.61.14.10.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter statens tilskud til oprensning af sejlløbet over Hals Barre på 0,9 mio. kr.
årligt med baggrund i statens interesse i gennemsejlingen til den vestlige del af Limfjorden.
Kontoen omfatter endvidere 13,1 mio. kr. årligt til udbetaling af kompensation til den kom-
munale selvstyrehavn Hvide Sande som følge af, at Kystdirektoratet har overdraget opgaver og
anlægsaktiver til havnen pr. 1. januar 2014, jf. akt. 12 af 29. oktober 2013.
Tilsvarende omfatter kontoen 7,3 mio. kr. årligt til udbetaling af kompensation til den kom-
munale selvstyrehavn Thorsminde som følge af, at Kystdirektoratet har overdraget opgaver og
anlægsaktiver til havnen pr. 1. juni 2014, jf. akt. 97 af 28. maj 2014.
23.61.15. Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 57,4 41,1 38,4 37,8 36,8 35,8 35,1
Udgift ........................................................... 59,3 42,8 38,4 37,8 36,8 35,8 35,1
Årets resultat ............................................... -1,9 -1,7 - - - - -
10. Oprensning i og ved Esbjerg
Havn
Udgift .................................................... 35,6 32,0 30,1 29,8 29,3 28,7 28,2
20. Oprensning i øvrige indsejlinger,
bassiner og sejlløb
Udgift .................................................... 23,7 10,8 8,3 8,0 7,5 7,1 6,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 23.61.01. Kystdirektoratet, CVR-nr. 36876115.
Kontoen omfatter oprensningsopgaver i sejlløb i gennemsejlingsfarvande, samt i indsejlinger
og bassiner i de tidligere statshavne, hvor staten fortsat er forpligtet.
Derudover varetager Kystdirektoratet pejling af indsejlinger, bassiner og sejlløb samt miljø-
opgaver i relation til oprensningsopgaverne.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at afholde merudgifter i forhold til bevillingen i hen-
hold til de gældende kontrakter for oprensningsopgaver. Merudgiften
dækkes ved, at der på forslag til lov om tillægsbevilling overføres
midler fra andre driftsbevillinger inden for aktivitetsområderne § 23.11.
Centralstyrelsen, § 23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter, § 23.71. Fæl-
lesudgifter og § 23.91. Kort og geodata.
BV 2.2.10 På kontoen kan Kystdirektoratet indgå flerårige kontrakter med henblik
på at opnå gunstige tilbudspriser.
§ 23.61.15. 67
De samlede oprensningsopgaver er udbudt over en 5-årig periode for årene 2014 - 2018
sammen med Kystdirektoratets sandfodringsopgaver under § 23.61.03. Kystbeskyttelse, havne
mv.
6. Specifikation af udgifter på opgaver
Bemærkninger: Tabellen skal ses i sammenhæng med tabel 6 under § 23.61.01. Kystdirektoratet. Det bemærkes i den
forbindelse, at alle Kystdirektoratets udgifter til Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er opført under
§ 23.61.01. Kystdirektoratet.
10. Oprensning i og ved Esbjerg Havn
Omfatter driftsmæssig varetagelse af oprensningsopgave i og ved Esbjerg Havn, jf. akt. 120
af 10. maj 2007.
20. Oprensning i øvrige indsejlinger, bassiner og sejlløb
Omfatter Kystdirektoratets varetagelse af oprensning af indsejlinger, bassiner og sejlløb, hvor
staten har forpligtelser. Bevillingen falder med samlet 20,4 mio. kr. fra 2015 som følge af over-
dragelse af opgaver til Hvide Sande Havn og Thorsminde Havn i 2014 mod kompensation. Be-
villingen er i den forbindelse flyttet til §23.61.14. Tilskud til oprensning.
BV 2.6.3 § 23.61.15.10. Oprensning af Esbjerg Havn er i henhold til akt. 120 af
10. maj 2007, omfattet af en udsvingsordning på 15 pct. uden forelæg-
gelse for Finansudvalget. Som konsekvens heraf er Kystdirektoratets
egenkapital på § 23.61.01. Kystdirektoratet forøget med 4,4 mio. kr.
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................................. 61,2 43,5 38,7 37,8 36,8 35,8 35,1
3. Sluser, havneværker og øvrig infrastruktur . 61,2 43,5 38,7 37,8 36,8 35,8 35,1
68 § 23.7.
Natur mv.
Under hovedområdet hører aktivitetsområderne § 23.71. Fællesudgifter, § 23.72. Naturfor-
valtning mv. og § 23.73. Privat skovbrug mv.
23.71. Fællesudgifter
Aktivitetsområdet omfatter opgaver vedrørende rent vand, en rig natur og balanceret udvik-
ling af by og land og bæredygtig forvaltning af statens skov- og naturarealer.
23.71.01. Naturstyrelsen (tekstanm. 105 og 111) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 383,9 365,8 387,1 406,7 397,7 393,9 357,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 8,6 2,4 - - - - -
Indtægt ......................................................... 46,6 25,0 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
Udgift ........................................................... 445,3 386,7 394,6 414,2 405,2 401,4 365,0
Årets resultat ............................................... -6,2 6,5 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 430,0 380,0 385,7 409,6 400,6 396,8 360,4
Indtægt .................................................. 39,4 22,2 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
40. Klimaindsats
Udgift .................................................... 8,5 3,6 4,3 - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 1,9 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt .................................................. 2,3 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 4,9 2,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Indtægt .................................................. 4,9 2,2 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 6,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn-, drifts- og tilskudsmidler mellem §
23.11.01. Departementet, § 23.71.01. Naturstyrelsen, § 23.71.02. Natur-
forvaltningsenheder, § 23.71.04. Grundvandskortlægning, § 23.71.05. Er-
statninger, § 23.71.06. Jagttegnsafgift og § 23.71.09. Testcenter Østerild.
§ 23.71.01. 69
Bemærkninger: Reservationen vedrører testcenter for vandteknologi og renovering af Naturstyrelsens lokaler i Ha-
raldshus
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bevillingen omfatter den centrale del af Naturstyrelsen beliggende i København. Natursty-
relsen er en faglig styrelse i Miljøministeriet og varetager de overordnede statslige interesser i
natur, vand og planlægning samt understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttelse, vand-
miljø og kommuneplanlægning. Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov- og natur-
området og forvalter i alt 198.000 ha naturarealer, heraf 108.000 ha skovlandskaber, jf. §
23.71.02. Naturforvaltningsenheder. Naturstyrelsens opgaver og ansvarsområder er bl.a. fastlagt
i naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, planloven, skovloven, jagt- og vildtforvaltningsloven,
miljøbeskyttelsesloven, havmiljøloven, vandløbsloven, lov om miljøgodkendelse mv. af husdyr-
brug, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg og råstofloven.
Væsentlige opgaver er gennemførelse af EU's naturbeskyttelsesdirektiver og Vandrammedi-
rektivet via Natura 2000-planerne og vandområdeplanerne. Der ydes tilskud til en række kom-
munale indsatser på områderne. En væsentlig del af de af styrelsens forvaltede tilskudsordninger,
jf. § 23.72. Naturforvaltning mv. er omfattet af EU's Landdistriktsprogram.
Bevillingen omfatter Miljøministeriets indkøb og udbud, som gennemfører udbud af opgaver,
der er koncernfælles, udarbejder miljøkrav til statens indkøbsaftaler samt yder udbuds- og kon-
traktrådgivning til alle Miljøministeriets institutioner.
Yderligere oplysninger kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk.
Virksomhedsstruktur
23.71.01. Naturstyrelsen, CVR-nr. 33157274, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
23.71.02. Naturforvaltningsenheder
23.71.04. Grundvandskortlægning
23.71.06. Jagttegnsafgift
Den samlede reservation på 6,7 mio. kr. fordeler sig således:
Underkonto Beholdning
primo 2015
Forventet udgiftsafløb af reservationer
2015 2016 2017 2018 2019
10. Driftsbudget: 6,7 2,5 4,2 - - -
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Der kan ske hel eller delvis forudbetaling og aconto betaling i forbin-
delse med bidrag, tilskud og lignende til nationale og internationale
organisationer, konventioner, oplysningskampagner, undersøgelser mv.
I forbindelse med eksternt finansierede projekter, hvor f.eks. fonde,
kommuner, vandværker, EU eller andre donorer helt eller delvist fi-
nansierer projekterne kan der modtages forskudsbetalinger fra dono-
rerne, og gives betalingshenstand til donorerne indtil projektet er fær-
diggjort.
BV 2.3.1.2 Statslige gebyrer på miljøområdet kan opkræves til hel eller delvis
dækning af de med ydelserne forbundne omkostninger i overensstem-
melse med lovgivningen på området.
70 § 23.71.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 46,6 25,0 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 2,3 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 4,9 2,2 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
6. Øvrige indtægter .................................... 39,4 22,2 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
BV 2.4.8 Der kan udbetales tilskud på op til 3 mio. kr. til kommunale natur-
projekter mv., hvor tilskuddene ikke har kunnet forudses på tidspunktet
for udfærdigelsen af finansloven.
Opgaver Mål
Ministerbetjening Naturstyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at
gennemføre politiske beslutninger inden for naturområdet. Det
er Naturstyrelsens mål at yde miljøministeren, regeringen og
Folketinget en kvalificeret og rettidig rådgivning og betjening.
Rent vand Naturstyrelsen arbejder for rent vand i søer, vandløb, fjorde,
kystvande og hav samt rent grundvand til gavn for både men-
nesker og miljø. Arbejdet for bedre klimatilpasning og udvik-
ling af vandteknologi bidrager til at skabe stærke rammer for
en vækst og beskæftigelse og en høj international profil på
vandområdet. Centralt for Naturstyrelsens arbejde for rent vand
er at sikre en effektiv og velfungerende forvaltning af vand-
miljøet i Danmark.
Rig natur og balanceret ud-
vikling af by og land
Naturstyrelsen skaber grundlaget for en rig og varieret dansk
natur, hvor arter og natur- og byområder beskyttes ved målrettet
lovgivning, by- og naturplanlægning og udviklingsprojekter i
land og by. Naturstyrelsen arbejder for at forene samfunds-
mæssige interesser i arealanvendelsen og byplanlægningen, og
medvirker til at værne om landets natur og miljø, så sam-
fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt
for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plante-
livet.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .............................................. 449,7 390,6 398,5 414,4 405,3 401,5 376,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration...............................
165,9 144,1 145,8 145,7 143,9 139,7 136,1
1. Ministerbetjening............................... 89,9 78,2 79,1 85,9 84,0 83,7 77,0
2. Rent vand .......................................... 110,6 96,1 97,6 104,9 101,3 101,9 91,8
3. Rig natur og balanceret udvikling af
land og by ........................................
83,2 72,2 76,1 77,9 76,1 76,3 71,8
§ 23.71.01. 71
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 1.360 1.282 451 478 456 447 420
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 260,8 241,1 269,2 283,7 276,6 271,6 249,6
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 3,8 1,0 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 257,0 240,1 267,6 282,1 275,0 270,0 248,0
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 46,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 95,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 141,4 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 967,5 966,6 1.131,8 1.060,1 1.061,4 1.062,7 1.064,0
+ anskaffelser .............................................. 0,0 0,3 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... - 0,2 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0
- afhændelse af aktiver ............................... 0,7 1,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 -0,8 43,7 43,7 43,7 43,7 43,7
Samlet gæld ultimo ..................................... 966,6 966,3 1.133,1 1.061,4 1.062,7 1.064,0 1.065,3
Låneramme .................................................. - - 1.278,3 1.278,3 1.278,3 1.278,3 1.278,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 88,6 83,0 83,1 83,2 83,3
10. Driftsbudget
Der kan afholdes udgifter til internationalt samarbejde på naturområdet, herunder internatio-
nalt konventionsarbejde og internationale naturbeskyttelsesorganisationer mv. og/eller konkrete
praktiske og teoretiske naturbeskyttelsesprojekter, som har særlig betydning for Danmark eller
det pågældende naturbeskyttelsesarbejde som helhed. Der kan endvidere ydes tilskud i forbindelse
med internationalt samarbejde, herunder til rejse- og opholdsudgifter for udenlandske delegatio-
ner.
Der kan afholdes udgifter til informationskampagner og udstillingsvirksomhed i ind- og ud-
land samt udgifter i forbindelse med produktion af film, video mv. samt markedsføring af publi-
kationer og andet informationsmateriale, som kan udleveres vederlagsfrit.
Der kan afholdes udgifter til konkurrencer, herunder til præmier, inden for en samlet ramme
på 100.000 kr. Der kan ydes tilskud til Dansk Arkitektur Center på op til 3,0 mio. kr. årligt og
tilskud på op til 300.000 kr. til Dansk Byplanlaboratorium.
Der kan ydes tilskud på op til 50.000 kr. til Dansk Skovforening vedrørende skiltning i pri-
vate skove.
Bevillingen er på finansloven for 2015 forhøjet med 20,0 mio. kr. årligt. Der er omprioriteret
3,0 mio. kr. årligt fra § 23.71.05 Erstatninger og 9,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 fra § 23.72.05
Nationalparker. Der er endvidere i forbindelse med finansloven for 2015 omprioriteret opsparing
på 5,0 mio. kr. årligt fra § 23.72.02.81. Bæredygtig skov.
Som led i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 er der
afsat 0,7 mio. kr. i 2014, 1,5 mio. kr. i 2015 og 5,2 mio. kr. årligt i 2016-2017 til administration
og etablering af pulje for udtagning af lavbundsjord.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Et
grønnere Danmark af juni 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2018 til administration af
grøn innovationspulje. Kontoen er på finansloven for 2015 forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt i pe-
rioden 2015-2018 til en artsportal, der skal styrke borgernes og interessenters engagement i ar-
bejdet med arter og på sigt styrke datagrundlaget for artsindsatsen ved at fremme kendskabet til
72 § 23.71.01.10.
den geografiske fordeling af forskellige arter i Danmark. Udgifterne til design og udvikling af
portalen kan evt. suppleres med eksterne fondsmidler.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015 er der afsat 0,8 mio. kr. i 2015, 0,3 mio. kr. i 2016 og 2,4 mio. kr. i
2017 til administration og gennemførelse af etablering af et større sammenhængende natur- og
klimaprojekt på ca. 270 hektar i Store Åmose mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015 er der afsat 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt i 2016-2017 til
administration og gennemførelse af statslig skovrejsning.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 8,6 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 og 9,3 mio. kr. i 2018 til administration
og gennemførelse af initiativet, herunder realiseringen af et Grønt Danmarkskort, indsats for
særlig værdifuld skov, indsats for landmænd som naturambassadører, indsats for truede arter samt
kampagne for mere natur i haverne.
Der er som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark afsat yderligere 5,1 mio.
kr. i 2015, 0,7 mio. kr. i 2016, 1,2 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i 2018 til administration og
gennemførelse af initiativet.
Der afsættes i alt 25,0 mio. kr. til forbedring af viden- og administrationsgrundlaget for
vandplanlægningen i vandområdeplanerne for 2016-2021, hvoraf 5,0 mio. kr. afsættes til at ope-
rationalisere ny faglig viden i forbindelse med kommunernes administration af vandindvindings-
tilladelser. Der afsættes samlet set 4,5 mio. kr. i 2016, 7,5 mio. kr. i 2017, 7,5 mio. kr. i 2018
samt 5,5 mio. kr. i 2019.
Der er afsat 2,9 mio. kr. i 2016, 3,9 mio. kr. i 2017 og11,7 mio. kr. i 2018 til gennemførelse
af initiativer under landdistriktsprogrammet for perioden 2016-2018.
Med henblik på gennemførelse af indsatsen i vandområdeplanerne for 2016-2021 er der afsat
2,1 mio. kr. i 2016, 1,4 mio. kr. i 2017, 1,8 mio. kr. i 2018 og 2,3 mio. kr. i 2019 til gennemfø-
relse af initiativer under programmerne.
40. Klimaindsats
Bevillingen på 2,4 mio. kr. fra 2016 er overført til underkonto 10.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Naturstyrelsen kan mod betaling udføre opgaver for eksterne parter, herunder faglig rådgiv-
ning på natur- og vandområdet samt personaleadministrative opgaver for andre institutioner mv.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
De tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter projekter med tilskud fra bl.a. EU-kommissionen,
regionerne, kommunerne samt fonde mv.
23.71.02. Naturforvaltningsenheder (tekstanm. 110) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 391,5 342,8 358,7 418,7 395,4 376,5 363,0
Forbrug af reserveret bevilling ................... 18,0 0,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 728,5 739,3 703,0 540,7 545,0 545,0 545,0
Udgift ........................................................... 1.121,5 1.125,5 1.061,7 959,4 940,4 921,5 908,0
Årets resultat ............................................... 16,5 -43,1 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 977,8 964,4 929,0 905,4 899,4 886,3 872,8
Indtægt .................................................. 586,1 607,2 571,8 540,7 545,0 545,0 545,0
§ 23.71.02. 73
15. Erstatninger
Udgift .................................................... -0,4 2,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Indtægt .................................................. 0,0 - - - - - -
20. Driftsmidler til vand- og natu-
rindsats mv.
Udgift .................................................... 0,2 - - - - - -
Indtægt .................................................. 0,2 - - - - - -
30. Driftsmidler, naturforvaltning
Udgift .................................................... -34,1 4,2 - - - - -
Indtægt .................................................. 10,9 0,9 - - - - -
35. § 3 kortlægning
Udgift .................................................... 6,7 0,2 - - - - -
40. Grundvandskortlægning
Udgift .................................................... 171,4 154,5 131,2 52,5 39,5 33,7 33,7
Indtægt .................................................. 131,3 131,2 131,2 - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bevillingen omfatter den del af Naturstyrelsen, som primært varetager lokalt forankrede op-
gaver i form af forvaltning af statsskovene, gennemførelse af naturforvaltningsprojekter, opgaver
vedrørende det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, § 3-kortlægning,
grundvandskortlægning, naturplaner mv. Opgaverne varetages af lokale enheder fordelt over hele
landet.
Centrale opgaver for styrelsen er således forvaltningen af de statslige naturarealer, som dels
er af stor betydning for befolkningens friluftsliv over hele landet, og dels giver økonomisk afkast
fra salg af træ og andre skovprodukter.
Yderligere oplysninger kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk.
Til dækning af Miljøministeriets udgifter forbundet med den i vandforsyningslovens §§ 11-
11a nævnte grundvandskortlægning og udpegning af drikkevandsressourcer til sikring af fremti-
dens drikkevand, opkræver Skatteministeriet bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Bidraget opkræves
efter lov nr. af om afgift af ledningsført vand med ændringer, jf. LB nr. 962 af 27. juni 2013.
Miljøministeriet gennemfører kortlægningen og kommunerne udarbejder indsatsplaner.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 23.71.01. Naturstyrelsen, CVR-nr. 33157274.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Der kan kontraheres maskiner, herunder skovbrugsmaskiner, med lang
leveringstid til levering i næste finansår.
74 § 23.71.02.
5. Opgaver og mål
BV 2.2.13 Der kan ske hel eller delvis forudbetaling og aconto betaling i forbin-
delse med bidrag, tilskud o.l. til nationale og internationale organisa-
tioner, konventioner, oplysningskampagner, undersøgelser mv. I for-
bindelse med eksternt finansierede projekter, hvor f.eks. fonde, kom-
muner, vandværker, EU eller andre donorer helt eller delvist finansierer
projekterne kan der modtages forskudsbetalinger fra donorerne, og gi-
ves betalingshenstand til donorerne indtil projektet er færdiggjort.
BV 2.2.16.3 Med tilslutning fra Finansministeriet kan der ved primokorrektioner
af statsregnskabets status overføres naturarealer til Naturstyrelsen fra
andre statsinstitutioner.
BV 2.3.3 Jf. akt. 117 af 11. januar 1980 tilrettelægges udleje af jord, bygninger
og brugsrettigheder mv. i overensstemmelse med markedsprincippet,
idet lejeafgifter dog kan ansættes lavere end markedslejen for bygnin-
ger og arealer til brug for visse institutioner samt til forsknings- og
forsøgsvirksomhed. Naturstyrelsen kan herudover tillade, at der på
Naturstyrelsens arealer vederlagsfrit afholdes arrangementer o.l. når der
ikke med det enkelte arrangement er et egentligt kommercielt sigte el-
ler det medfører særlige udgifter. Endvidere kan der inden for en
samlet ramme på op til 25,0 mio. kr. indgås aftaler med private lejere
af Naturstyrelsens ejendomme om kompensation ved lejemålets even-
tuelle ophør for investeringer foretaget af lejeren efter aftale med Na-
turstyrelsen. Den del af lejers investering, som godkendes kompenseret
af Naturstyrelsen, afskrives lineært over en periode på op til 20 år.
Naturstyrelsen kan i forbindelse med personalereduktioner indgå leje-
mål med de fratrædende medarbejdere, der bor i en af Naturstyrelsens
boliger, på i princippet uændrede vilkår, i en periode på op til to år.
Lejen i den tidsbegrænsede periode kan fastsættes svarende til det
hidtidige boligbidrag.
BV 2.3.4 Naturstyrelsen kan vederlagsfrit overdrage nedskrevne maskiner, red-
skaber mv., herunder skovningsmaskiner, til Jagt- og Skovbrugsmuseet
og eventuelt andre offentlige museer og samlinger med kulturelle for-
mål, når disse maskiner, redskaber mv. ikke har betydning for den al-
mindelige produktion, og når overdragelsen kun medfører begrænsede
udgifter for Naturstyrelsen.
BV 2.2.9 Der er i medfør af gældende praksis adgang til overførsel af bevilling
fra nærværende hovedkonto til § 23.72.01.20 Naturforvaltning, LIFE
til gennemføres af LIFE projekter på Naturstyrelsens arealer
Opgaver Mål
Ministerbetjening Naturstyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at gen-
nemføre politiske beslutninger inden for naturområdet. Det er
Naturstyrelsens mål at yde miljøministeren, regeringen og Fol-
ketinget en kvalificeret og rettidig rådgivning og betjening.
§ 23.71.02. 75
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 728,5 739,3 703,0 540,7 545,0 545,0 545,0
4. Afgifter og gebyrer ................................ 0,0 0,0 - - - - -
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 728,6 739,3 703,0 540,7 545,0 545,0 545,0
Bemærkninger: Indtægter vedrører især salg af træ og træprodukter samt udleje af arealer og rettigheder.
Budgetteringsforudsætninger
Ved driften af de arealer Naturstyrelsen forvalter lægges blandt andet vægt på at varetage
landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske, miljøbeskyttende og friluftsmæssige hensyn, jf.
oversigten over opgaver og mål. Værdien af disse hensyn kan ikke registreres som indtægter ved
driften. Naturstyrelsen varetager således grønne hensyn i forbindelse med arealdriften, som in-
Rent vand Naturstyrelsen arbejder for rent vand i søer, vandløb, fjorde,
kystvande og hav samt rent grundvand til gavn for både menne-
sker og miljø. Arbejdet for bedre klimatilpasning og udvikling
af vandteknologi bidrager til at skabe stærke rammer for en vækst
og beskæftigelse og en høj international profil på vandområdet.
Centralt for Naturstyrelsens arbejde for rent vand er at sikre en
effektiv og velfungerende forvaltning af vandmiljøet i Danmark.
Rig natur og balanceret ud-
vikling af by og land
Naturstyrelsen skaber grundlaget for en rig og varieret dansk
natur, hvor arter og natur- og byområder beskyttes ved målrettet
lovgivning, by- og naturplanlægning og udviklingsprojekter i
land og by. Naturstyrelsen arbejder for at forene samfundsmæs-
sige interesser i arealanvendelsen og byplanlægningen, og med-
virker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudvik-
lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-
skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Bæredygtig forvaltning af
statens skov- og naturarealer
Naturstyrelsen driver en effektiv forvaltning af de statslige skov-
og naturarealer. Her skaber vi gode rammer for befolkningens
natur- og friluftsoplevelser, turisme, vækst og sikrer en bære-
dygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse af dansk skov
og natur.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .............................................. 1143,1 1114,5 1072,2 971,5 951,4 931,6 918,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 209,9 212,6 204,0 196,9 194,8 191,8 189
1. Ministerbetjening............................... 26,4 26,0 25,0 23,1 22,7 22,2 21,9
2. Rent vand .......................................... 227,4 181,5 177,2 100,3 87,6 81,3 80,6
3. Rig natur og balanceret udvikling af
by og land ......................................... 141,1 144,2 138,3 135,2 134,2 132,1 130,2
4. Bæredygtig forvaltning af statens
skov- og naturarealer ........................ 538,3 550,2 527,7 516,0 512,1 504,2 496,8
76 § 23.71.02.
debærer øgede udgifter/mindskede indtægter på ca. 92,0 mio. kr. pr. år. Tilsvarende publikums-
hensyn mv. andrager ca. 27,0 mio. kr. årligt.
Der kan efterbetales pensionsbidrag inkl. renter til nuværende og tidligere skovarbejdere m.fl.,
jf. akt. 92 af 22. marts 2007.
Der kan afholdes udgifter i forbindelse med internationalt samarbejde, herunder rejse- og
opholdsudgifter for udenlandske delegationer.
Der kan afholdes udgifter til informationskampagner og udstillingsvirksomhed i ind- og ud-
land samt udgifter i forbindelse med produktion af film mv., trykning og markedsføring af pub-
likationer og andet informationsmateriale, som dels kan sælges, dels udleveres vederlagsfrit til
myndigheder, private og personalet i en faglig relevant sammenhæng.
Naturstyrelsen kan afholde udgifter og oppebære indtægter i forbindelse med aktiviteter, der
udføres uden for Naturstyrelsens eget virksomhedsområde i fri og lige konkurrence med andre,
når denne virksomhed dels ligger i naturlig forlængelse af Naturstyrelsens egne aktiviteter, dels
kan adskilles regnskabsmæssigt fra Naturstyrelsens normale aktiviteter til egne formål.
Der kan modtages sponsorstøtte til konkrete afgrænsede oplysnings- og informationsaktivi-
teter i forbindelse med naturforvaltningsprojekter, herunder også naturforvaltningsprojekter, der
finansieres over § 23.72.01. Naturforvaltning mv.
Naturstyrelsen kan overtage administrationen af arealer fra private og andre offentlige myn-
digheder i det omfang formålet hermed svarer til de målsætninger, der er for driften af Natur-
styrelsens egne arealer.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - 891 912 886 864 864
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 380,8 380,6 377,6 371,4 366,4 359,5 355,9
Bemærkninger: Det stigende antal årsværk fra 2015 til 2016 skyldes en teknisk overførsel af 36 åv fra grundvandskort-
lægningen til denne hovedkonto.
10. Driftsbudget
Der henvises til gennemgangen af opgaver og mål samt specifikation af udgifter pr. opgave
under statsvirksomheden.
Kontoen er forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2013 og 2,5 mio. kr. årligt i 2014-2016. Midlerne
er afsat i som led i grøn omstilling og beskæftigelse og anvendes til naturprojekter for personer
på kanten af arbejdsmarkedet. Udmøntningen er sket efter aftale med Enhedslisten, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Der er i forbindelse med finansloven for 2015 forudsat et provenu fra salg af ejendomme på
5,0 mio. kr. årligt. Der er endvidere i forbindelse med finansloven for 2015 omprioriteret opspa-
ring på 15,0 mio. kr. årligt fra § 23.72.02.81. Bæredygtig skov.
Der kan udbetales midler til § 23.72.01. Naturforvaltning mv. i forbindelse med medfinan-
siering af naturforvaltningsprojekter. Der kan ydes tilskud til Ornitologisk Forening.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 13,6 mio. kr. i 2016, 12,6 mio. kr. i 2017 og 6,2 mio. kr. i 2018 til admi-
nistration og gennemførelse af initiativet, herunder udlægning af 250 hektar urørt skov på Na-
turstyrelsens areal, konkrete projekter målrettet biodiversitet på Naturstyrelsens arealer samt
kortlægning af naturværdier på private arealer.
Der er som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark afsat yderligere 1,2 mio.
kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. årligt i 2016-2018 til administration og gennemførelse af initiativet.
§ 23.71.02.15. 77
15. Erstatninger
Der ydes godtgørelse til brand- og hærværksskader i henhold til aftale med Dansk Skovfor-
ening, Dansk Erhvervsjordbrug, De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug, jf. akt.
181 af 6. april 1994. Der kan afholdes erstatninger til lodsejere, når arealer pålægges status som
vildtreservat, til private lodsejere som følge af skader på markafgrøder forvoldt af kronvildt samt
for skader på husdyr forvoldt af ulve.
40. Grundvandskortlægning
Kontoen vedrører den statslige del af grundvandskortlægning. Af bevillingen kan der udbe-
tales midler til § 29.41.01. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland -
GEUS til datasikring og understøttelse af grundvandskortlægningen.
Der er i 2015 og 2016 afsat årligt 13,0 mio. kr. til beregning og udpegning af boringsnære
beskyttelsesområder omkring indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg.
23.71.03. Skov- og Landskabsopgaver (Reservationsbev.)
Bevillingen er afsat til finansiering af myndighedsrelaterede skovovervågningsopgaver, der
udføres ved Center for Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,6 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,3
Indtægtsbevilling ......................................... 1,7 - - - - - -
10. Myndighedsrelaterede opgaver
på skov- og landskabsområdet
Udgift ................................................... 4,6 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,3
Indtægt ................................................ 1,7 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,7 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes med beløb svarende til merindtægter
ud over budgetterede indtægter.
78 § 23.71.05.
23.71.05. Erstatninger (Reservationsbev.)
Naturstyrelsen afholder udgifter til fredningserstatninger efter lov om naturbeskyttelse og
ekspropriationserstatninger i forbindelse med forbud nedlagt mod råstofudvinding.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,5 5,9 13,7 13,7 13,7 13,7 13,7
10. Erstatninger
Udgift ................................................... 1,5 5,9 13,7 13,7 13,7 13,7 13,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,5 5,9 13,7 13,7 13,7 13,7 13,7
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 57,4
I alt .................................................................................................................................. 57,4
10. Erstatninger
Der kan afholdes udgifter til fredningserstatninger efter lov om naturbeskyttelse, jf. LB nr.
951 af 3. juli 2013, samt udgifter til erstatninger efter lov om råstoffer, jf. LB nr. 657 af 27. maj
2013.
Der er i forbindelse med finansloven for 2015 omprioriteret 3,0 mio. kr. årligt til § 23.71.01.
Naturstyrelsen.
23.71.06. Jagttegnsafgift (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -2,9 -2,9 -2,9 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... 19,0 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 92,5 93,1 95,5 95,1 95,1 95,1 95,1
Udgift ........................................................... 91,6 91,0 92,6 92,7 92,7 92,7 92,7
Årets resultat ............................................... 17,0 -0,8 - - - - -
10. Jagttegnsafgifter
Udgift .................................................... 91,6 91,0 92,6 92,7 92,7 92,7 92,7
Indtægt .................................................. 92,5 93,1 95,5 95,1 95,1 95,1 95,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
I medfør af lov om jagt og vildtforvaltning, jf. LB nr. 735 af 14. juni 2013 opkræves afgift
for indløsning af jagttegn. Jagttegnsafgiften er en formålsbestemt afgift, hvor provenuet medgår
til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med lovens formål og administration. Pro-
venuet fra jagttegnsafgiften kan endvidere anvendes til eftersøgning af trafikskadet vildt og til
undersøgelsesaktiviteter vedrørende samspillet mellem vildt og trafik.
Jf. bekendtgørelse nr. 193 af 23. februar 2015 om jagttegn er der fastsat gebyrer for jagtprøve,
riffelprøve, haglskydeprøve, buejagtprøve.
§ 23.71.06. 79
Udgifter til løn og administration afholdes over § 23.71.01. Naturstyrelsen og § 23.71.02.
Naturforvaltningsenheder og udlignes ved intern statslig overførsel fra nærværende konto.
Af midler fra jagttegnsafgiften afholdes udgifter på op til 2,9 mio. kr. årligt på § 21.33.19.
til Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.
Der kan indgås en kontrakt med Danmarks Jægerforbund på op til 8,0 mio. kr. om opgaver
af undervisningsmæssig karakter. Der kan endvidere ydes generelle årlige tilskud til Dansk Or-
nitologisk Forening på op til 758.000 kr., til Dansk Land og Strandjagt på op til 33.600 kr.,
Foreningen af danske buejægere på op til 10.000 kr., til Dansk jagthundeudvalg på op til 75.000
kr., og til Foreningen af stående hunde på op til 27.500 kr.
Der kan ydes tilskud til vildtbeplantning via Naturstyrelsens ordning Plant for vildtet på op
til 1,5 mio. kr. og til forbedring af skydebaner via Naturstyrelsens skydebanepulje på op til 2,5
mio. kr. Reglerne for tilskud fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside.
Der overføres ved intern statslig overførsel desuden årligt 100 kr. pr. jagttegn til § 23.72.01.
Naturforvaltning.
Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan der desuden ydes tilskud til
konkrete projekter vedrørende:
1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder
2) oplysning om jagt og vildtpleje
3) landsdækkende jagtforeninger
4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter
5) forskning, uddannelse og overvågning
6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse
Regler om ansøgning om tilskud til projekter, herunder ansøgningsfrister mv., fremgår af Natur-
styrelsens hjemmeside.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 23.71.01. Naturstyrelsen, CVR-nr. 33157274.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan afgives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
Opgaver Mål
Ministerbetjening Naturstyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at gen-
nemføre politiske beslutninger inden for naturområdet. Det er Na-
turstyrelsens mål at yde miljøministeren, regeringen og Folketinget
en kvalificeret og rettidig rådgivning og betjening.
80 § 23.71.06.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 92,5 93,1 95,5 95,1 95,1 95,1 95,1
4. Afgifter og gebyrer ................................ - - 95,5 95,1 95,1 95,1 95,1
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 91,9 92,7 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,6 0,4 - - - - -
23.71.07. Salg af ejendomme (tekstanm. 7) (Anlægsbev.)
Naturstyrelsen har gennem en årrække afhændet en række ejendomme til hvilke, der ikke er
knyttet væsentlige natur-, miljø- og velfærdsinteresser, og som derved ikke understøtter Natur-
styrelsens kerneopgaver, herunder bygninger, som er overflødiggjort i forbindelse med driften af
styrelsens arealer.
Rig natur og balanceret
udvikling af by og land
Naturstyrelsen skaber grundlaget for en rig og varieret dansk natur,
hvor arter og natur- og byområder beskyttes ved målrettet lovgiv-
ning, by- og naturplanlægning og udviklingsprojekter i land og by.
Naturstyrelsen arbejder for at forene de samfundsmæssige interesser
i arealanvendelsen og byplanlægningen og medvirker til at værne
om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for be-
varelsen af dyre- og plantelivet.
Bæredygtig forvaltning
af statens skov- og na-
turarealer
Naturstyrelsen driver en effektiv forvaltning af de statslige skov-
og naturarealer. Her skaber vi gode rammer for befolkningens natur-
og friluftsoplevelser, turisme, vækst, og sikrer en bæredygtig ba-
lance mellem benyttelse og beskyttelse af dansk skov- og natur.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .............................................. 94,2 94,7 93,4 92,7 92,7 92,7 92,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 6,2 6,2 6,1 6,1 6,1 6,1 6,1
1. Ministerbetjening............................... 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2
3. Rig natur og balanceret udvikling af
by og land ......................................... 62,1 62,5 61,6 60,9 60,9 60,9 60,9
5. Bæredygtig forvaltning af statens
skov- og naturarealer ........................ 22,7 22,8 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5
§ 23.71.07. 81
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 27,3 27,7 18,7 - - - -
10. Salg af ejendomme
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 27,3 27,7 18,7 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 18,4 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,1 0,0 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 5,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 12,7 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 8,8 9,6 18,7 - - - -
Med henblik på at tilpasse den statslige areal- og ejendomsportefølje frasælger Naturstyrelsen
arealer og ejendomme, der ikke understøtter styrelsens kerneopgaver. De budgetterede indtægter
tilfalder de generelle reserver. Der har i perioden 2008-2012 været forudsat et provenu på ca. 90,0
mio. kr. fra salg af 232 sommerhusgrunde ved den jyske vestkyst. Fra 2010 har været forudsat
provenu fra salg af sommerhusgrunde mv. på henholdsvis 45,3 mio. kr. i 2010 og 18,3 mio. kr.
årligt i perioden 2011-2015. Der har endvidere været forudsat et provenu fra salg af overflødig-
gjorte tjenesteboliger mv. på op til 40,0 mio. kr. i perioden 2011-2013. De nævnte forudsatte
provenuer er vist i skemaet nedenfor.
10. Salg af ejendomme
Oversigt over forudsætninger om provenuer:
Pr. 1/1 2016 forventes der at være et udestående provenu ved salg af sommerhusgrund på godt
50,0 mio. kr. Der forventes fra 2016 et salg af sommerhusgrunde på ca. 5,0 mio. kr. årligt.
23.71.08. Vederlag for råstofindvinding (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 69,2 15,1 20,2 19,2 19,2 19,2 19,2
10. Vederlag for råstofindvinding
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 14,5 15,1 20,2 19,2 19,2 19,2 19,2
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 14,5 15,1 20,2 19,2 19,2 19,2 19,2
Formål, salgsemne (mio. kr.) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
De generelle reserver, sommer-
husgrunde (i alt 90,0 mio. kr.)....... 18,0 18,0
Grøn vækst finansiering: Salg af
sommerhusgrunde mv. (i alt 136,8
mio. kr.) .......................................... 18,3 18,3 18,3 18,3 18,7
Salg af tjenesteboliger mv. ............ 13,0 13,0 14,0
82 § 23.71.08.
20. Kommunal andel af grundvands-
afgift
Indtægt ................................................ 54,7 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 54,7 - - - - - -
10. Vederlag for råstofindvinding
Der opkræves et vederlag for råstoffer (sand, grus og sten) som indvindes på havet, jf. LB
nr. 657 af 27. maj 2013. Vederlaget blev indført fra 1. januar 2010.
23.71.09. Testcenter Østerild
Kontoen vedrører udmøntning af Aftale mellem den tidligere VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller
i Østerild af 28. maj 2010 som en del af en helhedsløsning for placering af testvindmøller frem
mod 2020. Der henvises endvidere til akt. 170 af 20. august 2010.
Kontoen omfatter dele af anlægsudgifterne til etablering af testcenteret jf. den ovenstående
aftale. De samlede skønnede brugerfinansierede udgifter til etablering af testcenteret på i alt 155,6
mio. kr. fordeler sig som vist i nedenstående tabel.
Budgetterede brugerfinansierede udgifter til anlæg af Testcenter Østerild
Udgifterne afholdes af Naturstyrelsen og DTU. DTU forestår etableringen af de nødvendige
anlægsarbejder. Udgifterne dækkes ved salg og udlejning til vindmølleproducenterne.
Mio. kr.
Samlede
udgifter
Samlede udgifter til anlæg mv. 155,6
Anlæg af testcenter ekskl. Rådgivning 73,1
Ekstern rådgivning/projektstyring 7,1
Ekspropriation 28,1
Skovrydning mv. (ved skovfældning på 266 ha.) 16,3
Erstatningsskov (ved skovfældning på 266 ha.) 16,4
Afværgeforanstaltninger 5,1
Kammeradvokat 1,4
Naturovervågning 5,0
Pris for jordareal 3,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.12.3 Der er adgang til videreførsel af ikke forbrugte bevillinger.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel til § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel til § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.
§ 23.71.09. 83
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 11,9 12,7 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9
Indtægtsbevilling ......................................... 0,6 18,3 - - - - -
10. Skovrydning mv.
Udgift ................................................... 0,8 2,8 0,5 1,3 1,3 1,3 1,3
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,8 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 0,8 0,8 0,8 0,8
Indtægt ................................................ 0,6 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,6 - - - - - -
20. Ekspropriation og erstatning mv.
Udgift ................................................... 8,5 0,2 0,8 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,1 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,1 - 0,8 - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 1,2 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,6 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,0 - - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - 0,6 - - - - -
30. Afværgeforanstaltninger
Udgift ................................................... 0,1 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 - - - - -
40. Naturovervågning mv.
Udgift ................................................... 0,1 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,8 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 0,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
50. Erstatningsskov
Udgift ................................................... 2,3 8,7 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 3,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -3,1 2,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 4,8 2,8 - - - - -
60. Indtægt, Østerild
Indtægt ................................................ - 16,8 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 16,8 - - - - -
70. Overførsel til DTU
Indtægt ................................................ - 0,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 0,4 - - - - -
84 § 23.71.09.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 40,7
I alt .................................................................................................................................. 40,7
10. Skovrydning mv.
Kontoen vedrører særligt nettoudgifter i forbindelse med rydning af skovareal til brug for
testcenteret. Kontoen omfatter desuden udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med projektet.
20. Ekspropriation og erstatning mv.
Kontoen vedrører udgifter til erstatninger i forbindelse med bl.a. ekspropriationer og ind-
tægter fra salg af overskydende arealer fra ekspropriationer i forbindelse med etableringen af
testcenteret.
30. Afværgeforanstaltninger
Kontoen vedrører udgifter til afværgeforanstaltninger i forbindelse med etableringen af test-
centeret.
40. Naturovervågning mv.
Kontoen vedrører udgifter til naturovervågning i forbindelse med etableringen af testcenteret.
50. Erstatningsskov
Kontoen vedrører udgifter til erstatningsskov i forbindelse med etableringen af testcenteret.
Der er over de 5 år indbudgetteret 5,5 mio. kr. til offentlig skovrejsning med grundvandssikrende
formål og 10,9 mio. kr. til tilskud til privat skovrejsning samt 20,0 mio. kr. til etablering af statslig
finansieret bynær skov i Thy, jf. Aftale mellem den tidligere VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Øst-
erild af 28. maj 2010.
60. Indtægt, Østerild
Kontoen vedrører indtægter fra vindmølleindustrien mv. i forbindelse med etableringen af
testcenteret.
23.71.10. Tilskud til tværgående samarbejde på klimatilpasningsområdet (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 0,0 - - - - -
10. Tilskud til tværgående samarbej-
de på klimatilpasningsområdet
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,0 - - - - -
§ 23.71.10.10. 85
10. Tilskud til tværgående samarbejde på klimatilpasningsområdet
Kontoen er medtaget af regnskabshensyn.
23.71.11. Tilskudspulje til udredning af boringsnære beskyttelsesområder (tekst-
anm. 106) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,5 -2,3 - - - - -
10. Boringsnære beskyttelsesområ-
der
Udgift ................................................... 16,5 -2,3 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 16,5 -2,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 - - - - - -
10. Boringsnære beskyttelsesområder
Kontoen er medtaget af regnskabshensyn.
23.71.12. Kommunal andel af grundvandskortlægning (Reservationsbev.)
I medfør af §§ 12, 13 og 13a i LB nr. 1199 af 30. september 2013 om vandforsyning med
ændringer skal kommunerne oprette og lede et koordinationsforum for bl.a. vandforsyningerne
i kommunen og udarbejde indsatsplaner for udpegede indsatsområder. Kommunerne får via
bloktilskudsaktstykket overført penge til den kommunale indsats. Efter aftale mellem Finansmi-
nisteriet og KL overføres der hvert år 54,7 mio. kr. i årene 2009-2017. Der skal etableres balance
mellem kommunernes samlede udgifter til indsatsplanlægning mv. og den til dækning af udgif-
terne opkrævede afgift over perioden 2009-2017. Via bloktilskudsaktstykket for 2015 overføres
herudover 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2016-17 til dækning af kommunernes tilsvarende arbejde
som opfølgning på ændrede indvindingstilladelser. Bevillingen til opfølgning fra 2018-19 er tek-
nisk indarbejdet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 2,5 2,5 14,2 14,2
Indtægtsbevilling ......................................... - 54,7 54,7 - - - -
10. Kommunal andel af grundvands-
afgift
Udgift ................................................... - - - 2,5 2,5 14,2 14,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 2,5 2,5 14,2 14,2
Indtægt ................................................ - 54,7 54,7 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 54,7 54,7 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud afgives som tilsagn.
86 § 23.71.12.10.
10. Kommunal andel af grundvandsafgift
Bevillingen anvendes til finansiering af kommunernes opgaver med koordinationsforum og
indsatsplanlægning efter vandforsyningsloven.
§ 23.72. 87
23.72. Naturforvaltning mv.
23.72.01. Naturforvaltning mv. (tekstanm. 8) (Anlægsbev.)
Formålet med naturforvaltningsbevillingen er blandt andet at bevare og genoprette store og
små naturområder, at skabe sammenhængene naturarealer, at forbedre levemulighederne for det
vilde dyre- og planteliv og at forøge skovarealet samt at forbedre mulighederne for befolkningens
friluftsliv, jf. kapitel 1 i LB nr. 951 om naturbeskyttelse af 3. juli 2013.
En del af naturforvaltningsprojekterne gennemføres på Naturstyrelsens egne eller erhvervede
arealer som en integreret del af driften under § 23.71.02.10. Naturforvaltningsenheder, drifts-
budget.
Der kan i henhold til lov om naturbeskyttelse, jf. LBK nr. 951 af 3. juni 2013, ydes lån og
tilskud til kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt private ejen-
domsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne
for friluftslivet samt afholdes udgifter til statslig skovrejsning.
Der kan oppebæres indtægter i form af blandt andet gaver, jf. § 56, stk. 2 i lov om naturbe-
skyttelse, samt EU-støtte, Jagttegnsmidler, fondsstøtte, bidrag fra vandværker og kommuner, arv,
sponsorstøtte mv. Der kan optages indtægter og tilskud til skovrejsning, der tjener som veder-
lagsarealer i forbindelse med afgørelser efter skovloven om ophævelse af fredskovspligt. Miljø-
ministeriet har hjemmel til at overtage arveløse ejendomme til naturforvaltningsprojekter, jf. LBK
1552 af 18. december 2007.
Der kan udbetales midler til § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder i forbindelse med anven-
delse af egen arbejdskraft til gennemførelse af naturforvaltningsprojekter. På § 23.72.01. Natur-
forvaltning mv. indgår totalt alle udgifter, der er forbundet med et anlægsprojekt, som en del af
projektets anlægsudgift.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.2 I forbindelse med erhvervelse af ejendomme og arealer til naturfor-
valtningsformål medfølger lejlighedsvis fast ejendom, som ikke natur-
ligt indgår i naturforvaltningsprojektet, og som derfor efterfølgende
søges afhændet. Indtægterne i forbindelse med afhændelser opføres på
nærværende konto. Tilsvarende gælder for andre indtægter i form af
EU-støtte, Jagttegnsmidler, fondsstøtte, bidrag fra vandværker og
kommuner, arv, gaver samt sponsorstøtte i øvrigt. Udgiftsrammen kan
udvides svarende de indgående indtægter i det enkelte finansår.
BV 2.8.4 Jf. LBK nr. 951 af 3. juni 2013 om naturbeskyttelse kan der afholdes
udgifter til statslig erhvervelse af ejendomme i forbindelse med gen-
nemførelse af naturforvaltningsprojekter. Erhvervelser kan endvidere
ske ved magelæg og jordfordeling. Ved jordfordeling og magelæg kan
der indgå arealer og bygninger mv. fra enten tidligere erhvervede
ejendomme eller andre ejendomme, der administreres under Natursty-
relsen, hvorfor udgifterne til disse erhvervelser kan opføres som net-
toudgifter. Erhvervelserne sker, bortset fra jordfordeling, til priser, der
er godkendt af SKAT.
88 § 23.72.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 139,8 163,7 88,5 93,4 97,3 74,7 90,1
Indtægtsbevilling ......................................... 122,0 113,0 41,7 17,5 17,5 17,5 60,2
10. Statslig skovrejsning mv.
Udgift ................................................... 73,9 92,5 30,1 56,9 37,1 38,0 29,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,5 15,4 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 1,9 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 2,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -13,5 1,4 - - - - 8,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 79,5 70,9 29,6 56,6 36,8 37,7 20,3
Indtægt ................................................ 79,9 73,5 17,5 17,5 17,5 17,5 21,9
11. Salg af varer .................................. 3,5 0,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 57,9 15,9 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - - - - 4,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 17,6 21,1 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 16,3 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 0,8 20,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
15. Naturforvaltning, landdistrikts-
programmet
Udgift ................................................... - - - - - - 51,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - - - - 51,0
Indtægt ................................................ - - - - - - 38,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - - - - 38,3
20. LIFE projekter
Udgift ................................................... 27,7 36,6 48,4 6,0 20,7 21,6 -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 16,7 9,2 48,4 6,0 20,7 21,6 -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 14,3 22,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,0 5,3 - - - - -
BV 2.3 Naturstyrelsen kan modtage gaver i form af tilskud til køb af ejendom
eller til den efterfølgende tilplantning, naturgenopretning, friluftstiltag
mv. mod, at der kan tinglyses forkøbsrettigheder til giver og/eller ser-
vitutter angående sikring af uforurenet grundvandsdannelse og andre
væsentlige natur- og miljøinteresser på ejendommen.
BV 2.2.9 Der er i medfør af gældende praksis adgang til overførsel af bevilling
fra § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder til § 23.72.01.20. LIFE pro-
jekter til gennemføres af LIFE projekter på Naturstyrelsens arealer
BV 2.2.13 I forbindelse med eksternt finansierede projekter, hvor f.eks. fonde,
kommuner, vandværker, EU eller andre donorer helt eller delvist fi-
nansierer projekterne kan der modtages forskudsbetalinger fra dono-
rerne, og gives betalingshenstand til donorerne indtil projektet er fær-
diggjort.
§ 23.72.01. 89
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -4,3 - - - - - -
Indtægt ................................................ 22,8 26,2 24,2 - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,8 0,0 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 6,1 20,4 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 15,9 -1,4 24,2 - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 6,7 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - 0,4 - - - - -
25. Stenrev
Udgift ................................................... - - - 9,2 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 9,2 - - -
35. Friluftsliv
Udgift ................................................... 16,4 22,4 10,0 11,7 10,0 10,0 10,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,1 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 17,2 6,0 - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,9 0,5 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,3 1,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -2,7 7,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 0,7 7,1 10,0 11,7 10,0 10,0 10,0
Indtægt ................................................ 17,4 3,5 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,7 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 16,6 3,5 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,0 - - - - - -
45. Store Åmosen
Udgift ................................................... - - - 3,8 28,4 - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - - 3,8 28,4 - -
50. Naturplan Danmark - naturgen-
opretning og ådale mv.
Udgift ................................................... - - - 5,8 1,1 5,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - 0,5 1,2 -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - - 5,8 0,6 3,9 -
70. Vand- og naturindsats mv.
Udgift ................................................... 21,9 12,2 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 21,6 12,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,9 9,8 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 1,1 0,1 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,6 0,0 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 0,2 9,8 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 80,8
I alt .................................................................................................................................. 80,8
Bemærkninger: Beholdningen er reserveret til færdiggørelse af igangværende naturforvaltningsprojekter.
90 § 23.72.01.10.
10. Statslig skovrejsning mv.
Kontoen indgår til etablering af flere statsskove i bl.a. bynære områder, hvor de beskytter
vigtige grundvandsressourcer, skaber mere natur, binder CO2, skaber bedre muligheder for fri-
luftsliv mv. Der afholdes udgifter forbundet med erhvervelsen af nye arealer samt etableringen
af nye statsskove. Der overføres ved intern statslig overførsel årligt 100 kr. pr. indløst jagttegn
fra § 23.71.06. Jagttegnsafgift til en særlig indsats for jagtvenlige tiltag i Naturforvaltningspro-
jekter, herunder en støtteordning til etablering af små vådområder på private arealer. Der kan tilgå
indtægter i form af bidrag fra vandværker og kommuner til etablering af nye statsskove. Bidra-
genes størrelse afhænger af de arealer, som Naturstyrelsen tilbydes at købe de enkelte år. Der kan
desuden tilgå indtægter for salg af ejendomme i forbindelse med skovrejsningsprojekter.
Som supplement til naturindsatsen i Naturplan Danmark gennemføres øget statslig skovrejs-
ning med henblik på fremme af biodiversitet, binding af CO
2
, grundvandsbeskyttelse o.l. Der er
afsat netto 10,0 mio. kr. i 2015, 16,0 mio. kr. i 2016, 9,5 mio. kr. i 2017 og 14,0 mio. kr. i 2018.
Heraf afsættes 0,4 mio. kr. i 2015, 0,8 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. årligt i 2017-2018 i ad-
ministrationsbidrag til gennemførelse af skovrejsningen under § 23.71.01. Naturstyrelsen.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015 er overført 8,8 mio. kr. i 2015 og 2,1 mio. kr. årligt i 2016-2017 fra
§ 29.25.79.30. Pulje til klimatiltag til § 23.72.01.10 Statslig skovrejsning mv. Heraf er overført
0,4 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt i 2016-2017 til administration og gennemførelse under
§ 23.71.01. Naturstyrelsen. Midlerne anvendes til at rejse op til 110 hektar skov og dermed binde
mere CO
2
, beskytte grundvandsressourcen og skabe nye rekreative muligheder mv.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 19,1 mio. kr. i 2016, 5,6 mio. kr. i 2017 og 4,1 mio. kr. i 2018 til styrket
statslig skovrejsning.Bevilling i budgetoverslagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på
baggrund af de hidtil afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
15. Naturforvaltning, landdistriktsprogrammet
Kontoen er alene medtaget af hensyn til oplysninger i R-årene. Bevillingen er overført til §
23.72.02.42. Natura 2000 projekter - optimale vandstandsforhold mv.
20. LIFE projekter
Kontoen vedrører naturforvaltningsprojekter med EU-medfinansiering fra LIFE-ordningen.
Af kontoen kan der ydes støtte til Naturstyrelsens projekter og ydes tilskud til gennemførelse af
kommunale og andre statslige myndigheders EU-LIFE-projekter.
Der kan udbetales midler til § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder i forbindelse med kom-
pensation for anvendelsen af egen arbejdskraft til gennemførelsen af naturforvaltningsprojekter.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes national medfinansiering på 33,3 mio. kr. til LIFE naturprojekt om sam-
menhængende natur, 6,7 mio. kr. til LIFE-klimaprojekt på Samsø og 8,3 til etablering af stenrev
på havet.
25. Stenrev
I vandområdeplanerne for 2015-2021 indgår et fuldskala pilotprojekt, hvor der etableres et
stenrev i Limfjorden til dokumentation af stenrevs potentielle kvælstofeffekt samt bidrag til op-
fyldelse af Natura 2000-direktiverne. Projektet er forudsat gennemført som et kommunalt projekt
med EU-medfinansiering fra LIFE-ordningen. Naturstyrelsen vil sammen med forskningsinstitu-
tioner, interessenter mv. kunne indgå i projektorganiseringen. Projektets samlede omkostninger
forventes at udgøre ca. 20,0 mio. kr., hvoraf 9,2 mio. kr. afsættes til national medfinansiering i
2016.
§ 23.72.01.35. 91
35. Friluftsliv
Kontoen bidrager til et forøget friluftsliv. Kontoen anvendes til aktiviteter, der understøtter
befolkningens muligheder for friluftsliv omfattende bedre adgang og tilgængelighed, indhentning
af viden om friluftsliv, uddannelse og information og etablering af faciliteter.
Som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark er der i 2015 afsat i alt 7,9 mio.
kr., heraf afsættes 3,5 mio. kr. til naturpartnerskaber, 1,5 mio. kr. til nationalt cykelnetværk og
2,9 mio. kr. til socialt udsatte.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 1,7 mio. kr. i 2016 til nationalt cykelnetværk.
Aktivitetsoversigt vedrørende § 23.72.01.10. og § 23.72.01.35.
Bemærkninger : Antal ha for skovrejsning kan variere betydeligt mellem årene afhængig af mulighederne for at erhverve
ejendomme med henblik på skovrejsning.
45. Store Åmosen
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015 er der afsat 10,5 mio. kr. i 2015, 4,0 mio. kr. i 2016 og 30,5 mio. kr.
i 2017 etablering af et større sammenhængende natur- og klimaprojekt på ca. 270 hektar i Store
Åmose mv., i det omfang der kan skabes lokal opbakning til indsatsen. Projektet har bl.a. til
formål gennem naturgenopretning at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, hvilket skal
kunne indgå i de nationale drivhusgasopgørelser. Midlerne kan anvendes til offentlig myndig-
hedsbehandling samt forundersøgelser, opkøb af jord, jordfordeling, arealerstatninger, etablering
af fysiske anlæg mv. Heraf er der afsat 0,8 mio. kr. i 2015, 0,3 mio. kr. i 2016 og 2,4 mio. kr. i
2017 til administration og gennemførsel under § 23.71.01. Naturstyrelsen.
50. Naturplan Danmark - naturgenopretning og ådale mv.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 0,5 mio. kr. i 2017 og 1,2 mio. kr. i 2018 til natur- og biodiversitetsindsats
i statens skove.
Der er som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark afsat yderligere 1,6 mio.
kr. i 2015, 5,8 mio. kr. i 2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 3,9 mio. kr. i 2018 til styrket naturgenop-
retning og naturen i ådale.
23.72.02. Landdistriksprogram og vandrammeinitiativer mv. (tekstanm. 106) (Re-
servationsbev.)
Kontoen bidrager til opfyldelse af målene i Vandrammedirektivet og Natura 2000-direkti-
verne samt målsætninger relateret til skove. Indsatserne under denne hovedkonto er medfinansi-
eret via Natur-, miljø- og klima-søjlen under EU's Landdistriktsprogram samt EU's Hav- og Fi-
skeriudviklingsprogram. Desuden indgår nationale ordninger fra bl.a. Naturplan Danmark, der
medvirker til opfyldelse af målene i vandområdeplanerne for 2015-2021 og Natura 2000 -planerne
for 2016-2021 samt til opfyldelse af nationale målsætninger for skov.
Standardkonti 33 og 43 anvendes til overførsel af den nationale andel af midlerne under
Landdistriktsprogrammet samt Europæiske Hav- og Fiskerifond til § 24. Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, som administrerer de to ordninger.
Dele af Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Socialistisk Folkeparti og Venstre om det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram
for perioden 2014-2017 af november 2014 udmøntes på kontoen. Kontoen udmønter ligeledes
dele af Aftale mellem regeringen (SR), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om det danske
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Skovrejsning - antal ha 300 150 150 150 150 150 150
Friluftsliv - antal projekter 15 15 15 15 15 15 15
92 § 23.72.02.
Landdistriktsprogram for perioden 2016-2018 af april 2015. Herudover afsættes yderligere midler
til indsatser under vandmiljøplanerne for 2015-2021.
Kontoen kan anvendes til dækning af andre myndigheders administration af ordningerne.
Derudover kan kontoen dække tilbagebetaling (underkendelse) af EU-tilskud som følge af EU-
revisioner af ordningerne under hovedkontoen.
Med hensyn til de afsatte bevillinger i budgetoverslagsåret 2019 er disse foreløbigt teknisk
budgetteret på baggrund af de hidtil afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for
2015.
Med hensyn til nærmere vilkår for administration af tilskudsordningerne henvises til Natur-
styrelsens hjemmeside www.nst.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 270,0 335,6 447,0 483,4 542,3 610,4 430,9
Indtægtsbevilling ......................................... 188,0 206,2 281,8 357,8 389,5 433,8 263,0
10. N vådområder - realisering og
fastholdelse mv.
Udgift ................................................... 12,9 8,2 19,2 119,4 174,5 275,3 96,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 12,5 8,2 19,2 119,4 174,5 275,3 96,7
Indtægt ................................................ 9,9 6,4 16,1 89,6 130,9 206,5 77,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 9,9 6,4 16,1 89,6 130,9 206,5 77,3
11. N vådområder - forundersøgel-
ser
Udgift ................................................... 132,8 145,5 83,4 29,5 24,5 10,7 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,9 0,7 5,9 - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud afgives som tilsagn.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
BV 2.10.05 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne til at afholde
udgifter i forbindelse med administration af ordningen, herunder ana-
lyser, administration, information, annoncering, udbud, revision, re-
sultatformidling, samt evaluering, effektvurdering og spørgeskemaun-
dersøgelser, mv., heraf højest 2/3 som løn. Der er i forbindelse hermed
adgang til overførsel af bevillinger til § 23.71.01. Naturstyrelsen.
Der kan herudover til administration af ordningerne under §
23.72.02.80. Sikring af skov Natura 2000 udbetales midler til §
23.71.01. Naturstyrelsen og § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder,
herunder højest 2/3 til løn, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift.
BV 2.2.4 Der er adgang til at igangsætte støtteordninger under Landdistrikts-
programmet, der indgår i ansøgning om programændring fremsendt til
EU-Kommissionen under Landdistriktsprogrammet, uden at afvente
EU-Kommissionens godkendelse af det ændrede program, men efter
aftale med Finansministeriet.
§ 23.72.02. 93
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 132,4 144,8 77,5 29,5 24,5 10,7 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,5 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 98,2 107,6 61,2 29,5 24,5 10,7 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 98,2 107,6 61,2 29,5 24,5 10,7 -
12. Statslige vådområder
Udgift ................................................... - - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - - - - -
20. P vådområder - realisering og
fastholdelse mv.
Udgift ................................................... 1,4 9,7 10,6 11,0 12,0 12,6 13,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,4 9,7 10,6 11,0 12,0 12,6 13,5
Indtægt ................................................ 1,0 6,8 7,4 8,3 9,0 9,5 10,1
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,0 6,8 7,4 8,3 9,0 9,5 10,1
21. P vådområder - forundersøgelser
Udgift ................................................... 0,4 2,6 2,9 3,0 2,0 1,4 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 2,6 2,9 3,0 2,0 1,4 -
Indtægt ................................................ 0,4 2,5 2,7 3,0 2,0 1,4 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,4 2,5 2,7 3,0 2,0 1,4 -
30. Lavbundsprojekter - realisering
og fastholdelse mv.
Udgift ................................................... - - 17,3 48,6 56,7 60,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 17,3 48,6 56,7 60,0 -
Indtægt ................................................ - - 3,2 36,5 42,6 45,0 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - 3,2 36,5 42,6 45,0 -
31. Lavbundsprojekter - forundersø-
gelser
Udgift ................................................... - - 5,9 16,4 8,3 5,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 5,9 16,4 8,3 5,0 -
Indtægt ................................................ - - 1,5 16,4 8,3 5,0 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - 1,5 16,4 8,3 5,0 -
40. Natura 2000 projekter - rydning
og forberedelse til afgræsning
Udgift ................................................... -0,6 18,0 38,3 28,1 29,7 24,7 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... -0,6 18,0 38,3 28,1 29,7 24,7 -
Indtægt ................................................ -0,3 13,6 28,7 28,1 29,7 24,7 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ -0,3 13,6 28,7 28,1 29,7 24,7 -
41. Natura 2000 projekter - optimale
vandstandsforhold, forundersø-
gelser
Udgift ................................................... -0,1 2,3 4,9 3,6 3,3 1,8 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... -0,1 2,3 4,9 3,6 3,3 1,8 -
Indtægt ................................................ 0,0 1,7 3,7 3,6 3,3 1,8 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 0,0 1,7 3,7 3,6 3,3 1,8 -
94 § 23.72.02.
42. Natura 2000 projekter - optimale
vandstandsforhold mv.
Udgift ................................................... 43,2 44,1 51,0 26,5 24,8 13,2 43,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 43,2 44,1 51,0 26,5 24,8 13,2 43,2
Indtægt ................................................ 32,4 33,1 38,3 19,9 18,7 10,0 32,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 32,4 33,1 38,3 19,9 18,7 10,0 32,4
43. Natura 2000 planlægning
Udgift ................................................... - - - 7,2 7,5 6,3 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 7,2 7,5 6,3 -
Indtægt ................................................ - - - 7,2 7,5 6,3 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 7,2 7,5 6,3 -
50. Fysiske anlæg - realisering og
fastholdelse mv.
Udgift ................................................... - - - 15,0 26,0 26,5 56,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 15,0 26,0 26,5 56,3
Indtægt ................................................ - - - 11,2 19,5 19,9 31,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 11,2 19,5 19,9 31,0
51. Fysiske anlæg - forundersøgelser
Udgift ................................................... - - - 12,0 1,0 0,5 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 12,0 1,0 0,5 -
Indtægt ................................................ - - - 12,0 1,0 0,5 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 12,0 1,0 0,5 -
60. Vandløbsrestaureringer
Udgift ................................................... 65,7 59,7 111,8 86,5 93,4 93,8 92,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 7,9 1,9 6,9 7,7 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 1,5 43,9 13,2 15,7 16,1 22,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 65,0 58,2 60,0 71,4 70,8 70,0 70,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 - - - - - -
Indtægt ................................................ 32,5 29,1 30,0 35,0 35,0 35,0 35,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 32,5 29,1 30,0 35,0 35,0 35,0 35,0
61. Dambrug
Udgift ................................................... - 19,8 - 7,8 7,8 7,8 7,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 19,8 - 7,8 7,8 7,8 7,8
62. Sørestaurering
Udgift ................................................... - - - 1,9 3,8 3,8 -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 1,9 3,8 3,8 -
70. Nationale udgifter
Udgift ................................................... - - 0,3 6,3 6,4 6,4 6,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - 0,3 6,3 6,4 6,4 6,2
80. Sikring af skov Natura 2000
Udgift ................................................... 22,0 22,3 52,6 40,6 40,6 40,6 52,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,6 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 14,6 11,7 10,6 10,6 10,6 10,6 10,6
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,7 10,5 42,0 30,0 30,0 30,0 42,0
Indtægt ................................................ 0,1 5,5 31,5 22,5 22,5 22,5 23,1
§ 23.72.02. 95
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,1 5,5 31,5 22,5 22,5 22,5 23,1
81. Bæredygtig skov
Udgift ................................................... -7,6 3,4 48,8 20,0 20,0 20,0 62,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,7 0,9 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,2 1,3 48,8 20,0 20,0 20,0 62,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -8,1 1,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 13,8 0,0 57,5 35,0 35,0 35,0 54,1
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 13,8 0,0 37,5 15,0 15,0 15,0 34,1
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 471,2
I alt .................................................................................................................................. 471,2
Bemærkning: Reservationen vedrører overflytninger foretaget på finansloven for 2016 fra § 23.72.01.15. Naturforvaltning,
landdistriktsprogrammet (20.571.444,12 kr.), § 23.72.07. Vandløbsindsats (190.732.725,33 kr.), § 23.72.08. Vådområder
og ådale (75.429.087,42 kr.), § 23.72.09. Naturforvaltning, lodsejererstatninger (18.800.910 kr.), § 23.72.11. Statslige
vådområder (3.708.004,51 kr.) og § 23.73.12. Skovbrugsforanstaltninger iht. skovloven (161.962.595,46 kr.)
10. N vådområder - realisering og fastholdelse mv.
Kontoen anvendes til tilskud (tilsagn) til etablering af vådområdeprojekter med henblik på
reduktion af udvaskningen af kvælstof mv. til vandområder med nationalt fastlagte indsatsbehov
med henblik på opfyldelse af EU's Vandrammedirektiv. Fra 2016 vil kvælstofvådområder enten
kunne gennemføres som statslige eller kommunale projekter.
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om det
danske Landdistriktsprogram for perioden 2016-2018 af april 2015 afsat i alt 633,9 mio. kr. til
kvælstofvådområder, heraf 569,2 mio. kr. på nærværende underkonto. Der afsættes i alt 1.128
mio. kr. i perioden 2016-2021 til vådområder i forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-
2021. Med Aftale om Landdistriktsprogrammet for perioden 2016-2018 af april 2015 er indsatsen
styrket med i alt 14,9 mio. kr. i perioden 2016-2018. Op til 10,0 mio. kr. årligt i 2016-2018 kan
anvendes som tilskud til minivådområder med henblik på kvælstof- og fosforreduktion.
Vådområdeprojekter er primært forudsat realiseret ved kompensation til landmænd og/eller
opkøb af projektjord og pålæggelse af restriktioner om fastholdelse af vådområdestatus og efter-
følgende salg af projektarealerne med tinglyst deklaration ved udbud. Midlerne på kontoen kan
anvendes til anlæg, køb og salg af projektjord, jordfordeling og driftsudgifter hertil, tingslysning,
fastholdelse af arealer eller engangserstatning (kompensation til lodsejer) samt udgifter forbundet
med høst af biomasse.
Bevilling i budgetoverslagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil
afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Der henvises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.34.
Vådområder, kommunal model.
96 § 23.72.02.11.
11. N vådområder - forundersøgelser
Kontoen anvendes til tilskud til forundersøgelse af vådområdeprojekter under de forudsæt-
ninger beskrevet under konto 23.72.02.10. N vådområder - realisering og fastholdelse mv. Der
henvises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.34. Vådområder,
kommunal model.
12. Statslige vådområder
Underkontoen medtages idet der fortsat er aktivitet på projekterne, og der kan forekomme
tilbageløb ved annulleringer mv.
20. P vådområder - realisering og fastholdelse mv.
Kontoen anvendes til tilskud (tilsagn) til etablering af fosforvådområder med henblik på
specifikke reduktioner af tilførslen af fosfor til søer med nationalt fastlagte indsatsbehov med
henblik på opfyldelse af EU's Vandrammedirektiv. Den samlede ramme for fosforvådområder i
vandområdeplanerne for 2015-2021 udgør 84 mio. kr., hvoraf der med Aftale mellem regeringen
(SR), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om det danske Landdistriktsprogram for perioden
2016-2018 af april 2015 er afsat 14 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018. Fra 2016 vil fosfor-
vådområder kunne gennemføres som statslige og/eller kommunale projekter.
Bevilling i budgetoverslagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil
afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Midlerne på kontoen anvendes til anlæg, køb og salg af projektjord, jordfordeling og drifts-
udgifter hertil, tingslysning og fastholdelse af arealer eller engangserstatning (kompensation til
lodsejer).
21. P vådområder - forundersøgelser
Kontoen anvendes til tilskud til forundersøgelse af fosforvådområdeprojekter under de for-
udsætninger beskrevet under konto 23.72.02.20. P vådområder - realisering. Der henvises i øvrigt
til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.39. Ådale.
30. Lavbundsprojekter - realisering og fastholdelse mv.
Kontoen anvendes til tilskud mv. til udtagning af landbrugsjorder på kulstofrige lavbunds-
arealer.
Kontoen indgår i Landdistriktsprogrammet for perioden 2016-2018 med i alt 195 mio. kr. til
opfyldelse af Vandrammedirektivet.
Kontoen anvendes til anlæg, køb og salg af projektjord, jordfordeling og driftsudgifter hertil,
tingslysning, fastholdelse af arealer, engangserstatning og høst af biomasse. Udtagningen sker
gennem naturprojekter, der reducerer udvaskning af næringsstoffer og reducerer udledningen af
drivhusgasser. Ordningens klimaeffekt opgøres og indgår i de nationale drivhusgasregnskaber,
som følger FN's retningslinjer.
Med vandområdeplanerne for 2015-2021 er indsatsen forlænget til at omfatte hele vand-
planperioden med henblik på at sikre en reduktion af den årlige tilførsel af kvælstof til de danske
kystvande. I perioden 2016-2021 udgør den samlede udgiftsramme for indsatsen 390,0 mio. kr.,
hvoraf 65,2 mio. kr. forudsættes anvendt i 2019.
Bevilling i budgetoverslagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil
afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
§ 23.72.02.31. 97
31. Lavbundsprojekter - forundersøgelser
Midlerne anvendes til tilskud til forundersøgelse af lavbundsprojekter under de forudsætnin-
ger beskrevet under § 23.72.02.30. Lavbundsprojekter - realisering og fastholdelse mv. Der hen-
vises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.29. Udtagning af
lavbundsjorder mv.
40. Natura 2000 projekter - rydning og forberedelse til afgræsning
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Natura 2000-direktiverne. Midlerne anvendes til tilskud
til lodsejere, kommuner og andre interessenter til bl.a. nødvendige anlæg i tilknytning til etable-
ring af pleje og til facilitering af større plejeprojekter. Midlerne anvendes desuden til tilskud til
private ejere og forpagtere som kompensation ved udlæg af arealer til natur i Natura 2000-om-
råder. Kontoen indgår under Landdistriktsprogrammet for perioden 2016-2018. Indsatsen fast-
lægges nærmere i Natura 2000-planlægningen. Der henvises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.33. Naturforvaltning, lodsejererstatninger.
41. Natura 2000 projekter - optimale vandstandsforhold, forundersøgelser
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Natura 2000-direktiverne og anvendes til tilskud til for-
undersøgelse af Natura 2000-projekter om optimale vandstandsforhold under forudsætninger be-
skrevet under § 23.72.02.42. Natura 2000 projekter - optimale vandstandsforhold mv. Der hen-
vises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.33. Naturforvaltning,
lodsejererstatninger.
42. Natura 2000 projekter - optimale vandstandsforhold mv.
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Natura 2000-direktiverne. Midlerne anvendes til støtte-
ordninger, der finansierer nødvendige anlæg i tilknytning til projekter, der bl.a. sikrer optimal
hydrologi for de arter og naturtyper, som det enkelte Natura 2000-område er udpeget for at be-
skytte. Der kan ydes tilskud til lodsejere, kommuner og andre interessenter. Kontoen anvendes
desuden til kompensation af private lodsejere og forpagtere i forbindelse med gennemførsel af
hydrologiprojekter i Natura 2000-områder. Desuden kan midlerne anvendes i forbindelse med
anmeldeordning knyttet til Natura 2000-forpligtigelser. Indsatsen fastlægges nærmere i Natura
2000-planlægningen.
Bevilling i budgetoverslagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil
afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for 2015. Der henvises i øvrigt til Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.23.03.31. Naturforvaltning.
43. Natura 2000 planlægning
Midlerne bidrager til forberedelse og effektvurdering af opfyldelsen af Natura 2000-direkti-
verne. Midlerne kan anvendes til Naturstyrelsens dataindsamling og -sammenfatning i de udpe-
gede Natura 2000-områder, bl.a. i forbindelse med effektvurdering af de landdistriktsordninger,
der er målrettet opfyldelse af Natura 2000-direktiverne og til forberedelse og målretning af
kommende Natura 2000-planer og -tilskudsordninger. Midlerne kan desuden anvendes til udar-
bejdelse af kommunale forvaltningsplaner indenfor Natura 2000-områderne for arealer og ind-
satser, der ikke kan modtage støtte under Landdistriktsprogrammet.
50. Fysiske anlæg - realisering og fastholdelse mv.
Midlerne anvendes til tilskud til kommuner til forbedring af de fysiske forhold i vandløb,
der omfatter anlæg på landbrugsarealer. Med Aftale mellem regeringen (SR), Enhedslisten og
Socialistisk Folkeparti om det danske Landdistriktsprogram for perioden 2016-2018 af april 2015
afsættes 27 mio. kr. årligt i 2016-2021. Midlerne anvendes til anlæg og arealkompensation til
lodsejere i forbindelse med etablering af f.eks. miniådale og restaurering af hele ådale.
98 § 23.72.02.51.
51. Fysiske anlæg - forundersøgelser
Midlerne anvendes til tilskud til forundersøgelse af projekter vedrørende fysiske anlæg ved
vandløbsrestaurering under de forudsætninger beskrevet under § 23.72.02.50. Fysiske anlæg -
realisering og fastholdelse mv.
60. Vandløbsrestaureringer
Midlerne anvendes til tilskud (tilsagn) til forbedring af de fysiske forhold i de vandløb til
opfyldelse af EU's Vandrammedirektiv. I forbindelse med vandløbsindsatsen i vandområdepla-
nerne for 2016-2021 afsættes i alt 696,0 mio. kr. i 2016-2021 svarende til en udgiftsbevilling på
116,0 mio. kr. årligt, hvoraf 27 mio. kr. årligt afsættes på § 23.72.02.50. Fysiske anlæg - reali-
sering og fastholdelse mv. og § 23.72.02.51. Fysiske anlæg - forundersøgelser. Der henvises i
øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering
mv.
Med Naturplan Danmark er der afsat 1,9 mio. kr. i 2016, 1,9 mio. kr. i 2017 og 2,7 mio. kr.
i 2018 til en styrkelse af gennemførelsen af vandløbsindsatsen.
Endvidere er der indarbejdet 5 mio. kr. årligt i 2017-2018 under forudsætning af, at der til-
vejebringes et LIFE-projekt på min. 10 mio. kr. for et stenrevsprojekt i vandområdeplanerne, jf.
§ 23.72.02.25. Stenrev.
Der kan endvidere gives tilskud til erstatninger, som kommunerne ansøger om i forbindelse
med konkrete projekter, jf. vandløbslovens § 37 om vandløbsrestaurering, som kan gennemføres
på ekspropriationslignende vilkår.
61. Dambrug
Ved Akt 16 21/10 2014 blev der oprettet en tilskudsordning med en bevilling på 20 mio. kr.
i 2014 for at kunne give tilskud til kommunerne til opkøb af rettigheder til dambrugsdrift.
Midlerne anvendes til tilskud til kommuner eller staten til at indgå frivillige aftaler med
dambrugsejere om ophør af dambrugsdrift med henblik på reduktion af udledning af nærings-
stoffer, forbedre de fysiske forhold i vandløb mv. Midlerne anvendes til kompensation til dam-
brugsejere. Der afsættes i alt 50 mio. kr. i perioden 2016-2021 inkl. administration, der er ind-
budgetteret på § 23.71.01. Naturstyrelsen.
62. Sørestaurering
Midlerne anvendes til tilskud til kommuner eller staten til forskellige typer af indsatser til
sørestaurering med henblik på opfyldelse af EU's Vandrammedirektiv. Indsatsen skal vedrøre søer
nationalt udpeget med behov for indsats. Midlerne anvendes til forundersøgelse samt til nødven-
dige aktiviteter til at realisere sørestaurering samt til aktiviteter der kan facilitere projektimple-
menteringen. Ordningen er national.
Der er med Naturplan Danmark afsat 1,9 mio. kr. til tilskud i 2016 samt 3,8 mio. kr. årligt
i 2017 og 2018.
70. Nationale udgifter
Der afsættes 6,5 mio. kr. i 2016, 6,5 mio. kr. i 2017 og 6,4 mio. kr. i 2018 samt 6,2 mio.
kr. i 2019 til informationsindsats for kommunerne, Naturstyrelsens naturforvaltningsenheder og
andre om ordningen, samt til aktiviteter der faciliterer indsatserne vedrørende N-vådområder,
P-vådområder og Lavbundsprojekter. I særlige tilfælde kan der gives tilskud til ekspropriation,
såfremt det eksproprierede areal udgør et nødvendigt areal for gennemførelse af det samlede
projekt, jf. § 60 i naturbeskyttelsesloven, LB nr. 951 af 3. juli 2013.
§ 23.72.02.80. 99
80. Sikring af skov Natura 2000
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Natura 2000-direktiverne i skovene. Indsatsen omfatter
tilskud til skovejere m.fl. om sikring af skovarealer i overensstemmelse med Natura 2000-planer
for det pågældende område. Kontoen kan desuden dække tab vedrørende afgørelser efter skov-
lovens §§ 17 og 19-21, jf. § 24 i LB nr. 678 af 14. juni 2013 om skov. Bevilling i budgetover-
slagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil afsatte bevillinger for
2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Der kan til administration af ordningerne overføres midler til § 23.71.01. Naturstyrelsen og
§ 23.71.02. Naturforvaltningsenheder, herunder til lønudgifter.
81. Bæredygtig skov
Midlerne bidrager til indsatsen for bæredygtig skovdrift og privat skovrejsning mv. Indsatsen
omfatter tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord og pleje af kulturerne i en periode.
Endvidere kan der af kontoen ydes tilskud til private skovejere til fremme af bæredygtig skovdrift
indenfor eksisterende skov, herunder til udarbejdelse af naturplaner for skove, til konvertering
af nåletræsskove til skove med mere robuste arter og til naturvenlig skovdrift, herunder udlæg til
urørt skov. Endvidere kan der af kontoen ydes tilskud til skovejere for at gennemføre foranstalt-
ninger til fordel for art. 12 arter i skov, jf. Habitatdirektivet, til sikring af egekrat mv. samt til
praksisnære forsøg vedrørende bæredygtig skovdrift og skovrejsning. Bevilling i budgetover-
slagsåret 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil afsatte bevillinger for
2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Der kan til administration af ordningerne udbetales midler til § 23.71.01. Naturstyrelsen og
§ 23.71.02. Naturforvaltningsenheder, herunder til lønudgifter.
Der er i forbindelse med finansloven for 2015 omprioriteret opsparing på 5,0 mio. kr. årligt
til § 23.71.01. Naturstyrelsen og opsparing på 15,0 mio. kr. årligt til § 23.71.02. Naturforvalt-
ningsenheder.
23.72.03. Tilskud til vand- og naturindsats og grønne partnerskaber (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Tilskud afgives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af tilskudsbevillingerne til
afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af ordningen
herunder udbud, information, annoncering, mødeaktivitet, revision,
evaluering, resultatformidling mv. heraf højst 2/3 som lønsum. Der er
i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevillinger til § 23.71.01.
Naturstyrelsen.
100 § 23.72.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,8 7,0 5,1 19,5 21,2 21,0 5,1
10. Vand- og naturindsats
Udgift ................................................... 0,8 0,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 0,1 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 0,3 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,1 - - - - - -
20. Grønne partnerskaber
Udgift ................................................... 8,1 6,8 5,1 8,3 8,4 9,1 5,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - 2,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,1 4,2 5,1 8,3 8,4 9,1 5,1
30. Naturplan Danmark - Grønt
Danmarkskort
Udgift ................................................... - - - 11,2 12,8 11,9 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 4,0 2,0 - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... - - - 3,8 4,9 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 3,4 5,9 11,9 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 8,2
I alt .................................................................................................................................. 8,2
Bemærkninger: Videreførelsen er til brug for færdiggørelse af igangværende vand- og naturprojekter.
20. Grønne partnerskaber
Kontoen bidrager til flere grønne partnerskaber. Der er afsat 5,1 mio. kr. årligt til støtte for
projekter, som bidrager til forbedring af naturen, forbedring af muligheder for friluftsliv samt
styrkelse af oplevelser og viden om natur.
Som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark er der i 2016-2018 årligt afsat 0,3
mio. kr. til styrkelse af grønne partnerskaber.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes 2,9 mio. kr. i 2016, 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,7 mio. kr. til grønne partner-
skaber.
30. Naturplan Danmark - Grønt Danmarkskort
Kontoen indgår i gennemførelsen af Naturplan Danmark.
Som led i fremrykning og styrkelse af Naturplan Danmark er der i 2017 afsat 3,2 mio. kr.
til eksempelprojekter med kommuner i forbindelse med Grønt Danmarkskort.
Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018 til gennemførelse af Naturplan Dan-
mark. Heraf afsættes i alt 11,5 mio. kr. til eksempelprojekter med kommuner i forbindelse med
Grønt Danmarkskort, 8,5 mio. kr. til indsats for truede arter, 0,9 mio. kr. til kampagnen Mere
natur i haverne samt 11,8 mio. kr. til beskyttelse af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private
arealer, herunder udlæg af urørt skov.
§ 23.72.05. 101
23.72.05. Nationalparker (tekstanm. 110) (Reservationsbev.)
Kontoen bidrager til nationalparkindsatsen.
Nationalpark Skjoldungernes Land blev oprettet ved BK af 18. marts 2015, og den etablerede
nationalparkfond skal senest 1. april 2017 have udarbejdet en nationalparkplan for etablering og
udvikling af nationalparken.
I henhold til lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker etableres nationalparker i Danmark.
Bevillingen under nærværende konto omfatter statens tilskud til de af miljøministeren oprettede
nationalparkfonde.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 19,8 20,3 28,9 28,9 37,9 37,9 37,9
Indtægtsbevilling ......................................... - 0,6 - - - - -
10. Nationalparkfond Thy
Udgift ................................................... 6,6 6,9 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 6,6 6,9 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
20. Nationalparkfond Mols Bjerge
Udgift ................................................... 9,4 5,7 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 9,4 5,7 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
30. Nationalparkfond Vadehavet
Udgift ................................................... 3,7 7,6 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,7 6,5 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 1,1 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,6 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 0,6 - - - - -
40. Nationalparkfond Skjoldunger-
nes land
Udgift ................................................... - - - 3,2 7,5 7,5 7,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 3,2 7,5 7,5 7,5
80. Reserve vedrørende nationalpar-
ker
Udgift ................................................... - - 6,4 3,2 7,9 7,9 7,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 6,4 3,2 7,9 7,9 7,9
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.12.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til
henholdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter
BV 2.2.10 Tilskud kan afgives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
102 § 23.72.05.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 39,6
I alt .................................................................................................................................. 39,6
Bemærkninger: Videreførslen er til brug for oprettelse og drift af i alt fem nationalparker.
10. Nationalparkfond Thy
Kontoen omfatter statens tilskud til Nationalparkfond Thy.
20. Nationalparkfond Mols Bjerge
Kontoen omfatter statens tilskud til Nationalparkfond Mols Bjerge.
30. Nationalparkfond Vadehavet
Kontoen omfatter statens tilskud til Nationalparkfond Vadehavet.
40. Nationalparkfond Skjoldungernes land
Kontoen omfatter statens tilskud til Nationalparkfond Skjoldungernes Land.
80. Reserve vedrørende nationalparker
Reserven vedrører midler til nationalparker. Midlerne kan udmøntes direkte på forslag til lov
om tillægsbevilling, efterhånden som nationalparkerne etableres.
Der er i forbindelse med finansloven for 2015 omprioriteret 9,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
til § 23.71.01. Naturstyrelsen.
§ 23.72.11. 103
23.72.11. Statslige vådområder (Reservationsbev.)
Kontoen er alene medtaget af hensyn til oplysninger i Regnskabsårene.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 162,2 -1,2 -1,5 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 121,5 -1,1 - - - - -
10. Forundersøgelser og anlæg
Udgift ................................................... 59,5 -1,4 -1,5 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - -1,5 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 59,5 -1,4 - - - - -
Indtægt ................................................ 44,6 -1,1 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 44,6 -1,1 - - - - -
20. Køb og salg af projektjord
Udgift ................................................... 93,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 93,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 69,7 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 69,7 - - - - - -
30. Projektjord, driftsudgifter
Udgift ................................................... 9,7 0,2 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 9,7 0,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 7,1 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 7,1 - - - - - -
104 § 23.73.
23.73. Privat skovbrug mv.
23.73.13. Tilskud til genplantning mv. efter stormfald (Reservationsbev.)
I henhold til lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald med senere ændringer,
jf. LB nr. 1129 af 20. oktober 2014, kan Stormrådet yde tilskud til gentilplantning med robust
skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald. Endvidere kan Stormrådet beslutte at
dække omkostninger til lagring mv. af stormfældet træ fra statens skove.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -13,0 2,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Indtægtsbevilling ......................................... 3,9 2,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Tilskud til genplantning mv.
Udgift ................................................... -13,0 2,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,1 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,7 2,1 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
45. Tilskud til erhverv ........................ -13,7 0,0 - - - - -
20. Refusion fra stormflods- og
stormfaldspuljen
Indtægt ................................................ 3,9 2,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -4,5 0,0 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 8,4 2,3 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Tilskud til genplantning mv.
Kontoen vedrører tilsagn vedrørende stormfald.
20. Refusion fra stormflods- og stormfaldspuljen
På kontoen optages bidrag fra stormflods- og stormfaldspuljen til dækning af udgifterne til
tilskud, administration og lagring mv. af træ fra statens skove.
Der kan udbetales midler til administration og til udgifter til lagring af træ til § 23.71.01.
Naturstyrelsen og § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder, herunder til dækning af lønudgifter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud afgives som tilsagn.
BV 2.10.2 Udgiftsbevillingen kan forhøjes/reduceres med beløb svarende til hen-
holdsvis mer- eller mindreindtægter ud over budgetterede indtægter.
§ 23.8. 105
Den Danske Naturfond
23.81. Den Danske Naturfond
Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FON-
DEN og Aage V. Jensen Naturfond som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige
forvaltning. Grundlaget for fondens virksomhed, herunder dens formål, fastsættes i fondens ved-
tægter. Fonden er endvidere omfattet af lov om Den Danske Naturfond, som fastsætter væsentlige
rammer for fondens virksomhed.
Den Danske Naturfond skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark.
Derudover vil det være et selvstændigt formål for fonden at styrke den folkelige forankring og
opbakning til naturgenopretning og naturbeskyttelse. Fonden kan bl.a. opkøbe, eje og udvikle
arealer, indgå aftaler med andre lodsejere og yde støtte til eksterne aktiviteter med henblik på at
realisere sit formål.
Den Danske Naturfond ledes af en uafhængig bestyrelse, der har det overordnede ansvar for
fondens organisering og drift. Det er alene bestyrelsen, der træffer beslutninger vedrørende fon-
dens forvaltning og virksomhed, herunder anvendelse af fondens midler inden for fondens formål.
Efter § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om revision af statens regnskaber mm. kan rigsrevisor kræve
fondens regnskaber forelagt til gennemgang.
23.81.01. Sekretariat for Den Danske Naturfond (tekstanm. 120) (Reservationsbev.)
Den Danske Naturfond ledes af en uafhængig bestyrelse. Fondens sekretariat betjener fondens
bestyrelse og varetager den daglige drift af fonden.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 10,0 15,0 15,0 - -
10. Tilskud til fondens sekretariat-
sudgifter
Udgift ................................................... - - 10,0 15,0 15,0 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 10,0 15,0 15,0 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,0
I alt .................................................................................................................................. 9,0
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
106 § 23.81.01.10.
10. Tilskud til fondens sekretariatsudgifter
Som led i aftalen mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
finansloven for 2014 af november 2013 yder staten et tilskud på 9,0 mio. kr. i 2014, 10,0 mio.
kr. i 2015 og 15,0 mio. kr. i 2016-2017 til udgifter forbundet med etablering af fonden og se-
kretariatsudgifter for Den Danske Naturfond.
23.81.02. Den Danske Naturfond (tekstanm. 120) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 125,0 125,0 125,0 125,0 -
10. Tilskud til Den Danske Natur-
fond
Udgift ................................................... - - 125,0 125,0 125,0 125,0 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 125,0 125,0 125,0 125,0 -
10. Tilskud til Den Danske Naturfond
På kontoen afholdes udgifter til det statslige tilskud til Den Danske Naturfond. Der ydes
125,0 mio. kr. årligt i årene 2015-2018.
§ 23.9. 107
Kort og geodata
23.91. Kort og geodata
Særlige bevillingsbestemmelser
23.91.01. Geodatastyrelsen (tekstanm. 105) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 222,8 232,8 257,4 264,7 265,9 257,3 252,2
Forbrug af reserveret bevilling ................... 5,0 1,8 - - - - -
Indtægt ......................................................... 106,1 110,3 92,1 97,4 96,2 93,6 92,3
Udgift ........................................................... 347,9 336,9 349,5 362,1 362,1 350,9 344,5
Årets resultat ............................................... -14,1 8,0 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 310,1 284,1 283,8 284,6 280,1 274,2 269,8
Indtægt .................................................. 98,3 104,0 85,2 93,7 93,2 90,9 89,9
20. Miljøministeriets koncernopga-
ver
Udgift .................................................... 37,8 52,8 57,9 57,0 56,0 55,4 53,7
Indtægt .................................................. 7,7 6,3 6,9 3,7 3,0 2,7 2,4
30. Datafordeler
Udgift .................................................... - - 7,8 20,5 26,0 21,3 21,0
Bemærkninger: Geodatastyrelsen har fra 2015 overtaget ansvaret for at udvikle og drive en fælles offentlig datafordeler.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,5
Bemærkninger: I 2010 fik Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) overført en bevilling på 11,9 mio. kr.
vedrørende overtagelsen af myndighedsansvaret på det matrikulære område fra København og Frederiksberg kommuner.
Heraf er 0,5 mio. kr. reserveret til de overtagne personaleomkostninger i 2015.
Bemærkninger: Det forventes, at der i løbet af 2015 er afløb på reservationerne på 0,5 mio. kr. til dækning af de
overtagne personaleomkostninger efter overtagelsen af myndighedsansvaret på det matrikulære område fra København
og Frederiksberg kommuner.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre løn- og driftsmidler mellem § 23.11.01. De-
partementet, § 23.91.01. Geodatastyrelsen og § 23.91.03. Danmarks Mil-
jøportal.
Den samlede reservation på 0,5 mio. kr. fordeler sig således:
Underkonto Beholdning
primo 2015
Forventet udgiftsafløb af reservationer
2015 2016 2017 2018 2019
10. Driftsbudget 0,5 0,5 - - - -
108 § 23.91.01.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Geodatastyrelsen er en statslig myndighed under Miljøministeriet med ansvar for infrastruktur
for geografisk information, opmåling, kortlægning samt matrikel- og landinspektørvæsen. Sty-
relsen varetager statens opgaver inden for kort- og geodataområdet i Danmark, Grønland, Fær-
øerne og farvandene omkring. Styrelsen sikrer desuden gennem samarbejdet med Forsvaret, at
der er sammenhæng og synergi mellem den civile og militære anvendelse af geodata. Styrelsen
har endvidere ansvaret for Miljøministeriets fælles it-systemer og koordineringen af ministeriets
digitaliseringsstrategi, herunder en ny koncernfælles data- og digitaliseringsenhed. Endelig har
Geodatastyrelsen ansvaret for Miljøministeriets personaleadministration.
Geodatastyrelsen har et lovfæstet ansvar for at sikre en sammenhængende tværoffentlig in-
frastruktur for geografisk information, som understøtter den offentlige administration og opga-
vevaretagelse. Geodatastyrelsen arbejder for, at geodata giver størst mulig nytte for samfundet
ved at data udnyttes koordineret af den offentlige sektor, skaber sammenhæng i digitaliseringen
og højner kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen til gavn for borgere og virksomheder.
Geodatastyrelsens opgaver er fastlagt ved lov nr. 1392 af 23. december 2012 om ændring af
lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. BEK nr. 890 af 28. august 2012, LB nr. 1210 af 9. oktober
2013, LB nr. 1213 af 7. oktober 2013 om udstykning og anden registrering i matriklen samt LB
nr. 680 af 17. juni 2013 om landinspektør-virksomhed. Med BEK nr. 1430 af 23. december 2012
om fri anvendelse af data, er visse data pr. 1. januar 2013 stillet frit til rådighed for offentlige
myndigheder, virksomheder og personer.
Geodatastyrelsen har ansvaret for opbygning af en infrastruktur for geografisk information i
Danmark. Lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information im-
plementerer direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Europa
(INSPIRE). Geodatastyrelsen er statens repræsentant i GeoDanmark (tidl. FOTdanmark), der er
et samarbejde mellem staten og kommunerne om etablering og drift af et fælles offentligt geo-
grafisk administrationsgrundlag.
I relation til den fællesoffentlige aftale om Gode grunddata til alle og etableringen af
Grunddataprogrammet har Geodatastyrelsen ansvaret for at udvikle og drive en autoritativ for-
tegnelse over ejere af fast ejendom i Danmark, Ejerfortegnelsen. Den nødvendige lovregulering
for Ejerfortegnelsen etableres i tilknytning til eksisterende love, som foreslås ændret i et samlet
ændringslovforslag, der forventes fremsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i oktober
2015.
Endvidere har Geodatastyrelsen i relation til Grunddataprogrammet ansvaret for at udvikle
og drive den fællesoffentlige datafordeler. Datafordeleren er en it-infrastrukturløsning, der skal
sikre tilgængelighed til og sikker distribution af korrekte og opdaterede grunddata for myndig-
heder og private virksomheder. Datafordeleren sættes efter planen løbende i drift fra 2. halvår
2015 og forventes i fuld drift primo 2017.
Yderligere oplysninger om Geodatastyrelsen findes på styrelsens hjemmeside www.gst.dk.
Virksomhedsstruktur
23.91.01. Geodatastyrelsen, CVR-nr. 62965916.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.3 Der kan af kontoen afholdes udgifter til erstatning for tab i forbindelse
med ændring af den matrikulære registrering af offentlige veje i Søn-
derjylland.
§ 23.91.01. 109
5. Opgaver og mål
BV 2.2.10 Der kan inden for bevillingen indgås flerårige aftaler med eksterne
producenter og brugere om leje, køb og salg af kort- og geodataydelser.
BV 2.2.10 Geodatastyrelsen kan inden for bevillingen afholde udgifter til det
flerårige, forpligtende samarbejde i GeoDanmark, der skal etablere og
drive det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag.
Opgaver Mål
Ministerbetjening Geodatastyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at
gennemføre politiske beslutninger inden for styrelsens arbejds-
område. Det er Geodatastyrelsens mål at yde miljøministeren,
regeringen og Folketinget en kvalificeret og rettidig rådgivning
og betjening.
Tilvejebringe geodata Geodatastyrelsen har ansvaret for indsamling af geodata, som
bruges på tværs af den offentlige sektor. Dette sker ved an-
vendelse af den nyeste teknologi og gennem effektive og stan-
dardiserede metoder. Geodatastyrelsen sikrer ajourførte geo-
grafiske informationer over land og hav, som understøtter ef-
fektiv administration og sejladssikkerhed, og som bruges som
registreringsgrundlag for offentlige data. Geodatastyrelsen op-
retholder en troværdig og landsdækkende registrering af al fast
ejendom i Matriklen, som bruges som registrerings- og admi-
nistrationsgrundlag af offentlige myndigheder, og bidrager til
en effektiv og sammenhængende forvaltning.
Gøre geodata tilgængelige Geodatastyrelsen har ansvaret for udvikling og drift af lands-
dækkende datasamlinger, der både baserer sig på de store ind-
samlede standardiserede geografiske datasæt og løbende ajour-
førte geografiske data. Behandlingen af disse data sker gennem
effektive og standardiserede processer. Geodata-samlingerne
udgør fundamentet for en effektiv og korrekt opgavevaretagelse
i den offentlige sektor. Geodatastyrelsens geodata yder et vel-
fungerende bidrag til den fællesoffentlige digitalisering og ud-
veksling af data.
Nyttiggøre geodata Geodatastyrelsen sikrer, at applikationer og ydelser er effektive
og lette at bruge. Geodatastyrelsens data og ydelser understøtter
den løbende effektivisering af den offentlige sektor, som bl.a.
er betinget af optimal anvendelse af data. Geodatastyrelsen
medvirker gennem nye løsninger på geodataområdet til at sikre
en bæredygtig udvikling af det åbne land med respekt for na-
turgrundlaget og understøtter forsvar og beredskab med anven-
delse af geodata. Geodatastyrelsen forbedrer grundlaget for ef-
fektiv ejendoms- og arealforvaltning og for rettighedshåndte-
ring på land og på havet. Geodatastyrelsen etablerer et tæt
samarbejde med den private sektor med henblik på samfunds-
mæssig vækst, både via forvaltningsløsninger til den offentlige
sektor og via anvendelse af geodata som grundlag for forret-
ningsudvikling i den private sektor. Geodatastyrelsen under-
støtter Grønlands og Færøernes behov for anvendelsen af geo-
data.
110 § 23.91.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: Fra 2015 har Geodatastyrelsen omformuleret Opgaver og mål, så de afspejler styrelsens organisation og
produktionskæde.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 106,1 110,3 92,1 97,4 96,2 93,6 92,3
6. Øvrige indtægter .................................... 106,1 110,3 92,1 97,4 96,2 93,6 92,3
Bemærkninger: Med aftalen om fri anvendelse af data, som trådte i kraft 1. januar 2013, stilles en stor del af styrelsens
geodata frit til rådighed. Dette påvirker størrelsen af de forventede indtægter.
Budgetteringsforudsætninger
Der er indarbejdet et løft til dækning af udgifter til aktiviteter i grunddataprogrammet, her-
under fri adgang af geodata samt omlægning af hidtidig betaling fra ministerier og regioner til
KMS-statsaftale. Det samlede løft udgør 62,1 mio. kr. i 2014, 64,5 mio. kr. i 2015, 60,9 mio. kr.
Fællesoffentlig datadistribu-
tion
Geodatastyrelsen har ansvaret for at distribuere en række fæl-
lesoffentlige data. Herunder udvikler og driver Geodatastyrel-
sen den fællesoffentlige datafordeler, som skal sikre høj til-
gængelighed til offentlige grunddata, bl.a. cpr- og cvr-numre.
Endvidere udvikler og driver Geodatastyrelsen en autoritativ
fortegnelse over ejere af fast ejendom i Danmark, Ejerforteg-
nelsen.
Koncernopgaver Geodatastyrelsen har ansvaret for, at Miljøministeriet fortsat
effektiviseres gennem digitalisering af arbejdsgange og anven-
delse af brugerorienterede digitale løsninger overfor borgere,
virksomheder og myndigheder. Herunder har Geodatastyrelsen
ansvaret for den fælles infrastruktur for data og digitalisering i
Miljøministeriet. Geodatastyrelsen har endvidere ansvaret for,
at Miljøministeriets personaleadministration leverer effektiv
drift og behovsdrevet udvikling af en ledelsesunderstøttende
koncernfælles personaleadministration, herunder udvikling og
rekruttering af højt kvalificerede ledere og medarbejdere.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................. 354,9 342,3 349,5 362,1 362,1 350,9 344,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration............................... 99,4 95,8 74,9 74,1 72,9 71,3 70,2
1. Digitalisering af den offentlige opga-
vevaretagelse ..................................... 53,2 51,3 - - - - -
2. Infrastruktur f. geografisk information - - - - - - -
3. Geografiske informationer ................ 149,1 143,8 - - - - -
4. Anvendelse ........................................ 49,7 47,9 - - - - -
5. Ministerbetjening............................... 3,5 3,4 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3
6. Tilvejebringe geodata........................ - - 95,7 94,6 93,1 91,1 89,7
7. Gøre geodata tilgængelige ................ - - 59,5 58,8 57,9 56,7 55,7
8. Nyttiggøre geodata............................ - - 47,0 46,5 45,7 44,8 44,0
9 Fællesoffentlig datadistribution ........ - - 7,8 24,4 29,9 25,1 24,8
10. Koncernopgaver ................................ - - 57,9 57,1 56,1 55,5 53,8
§ 23.91.01. 111
i 2016 og 60,9 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf udgør fri adgang til data 20,4 mio. kr. i 2014 og
frem.
Som en konsekvens af aftalen om fri anvendelse af data har styrelsen udarbejdet en ny model
for opgørelsen af styrelsens brugerbetalingsandele på de resterende indtægter fra salg af data,
søkort, matrikulære måleoplysninger og gebyrer samt timebaserede ydelser.
Stat, kommuner og regioner kan dog anvende søkort og nautiske data til intern brug til
myndighedsopgaver, da denne brug er en del af bevillingsløftet til Geodatastyrelsen for omlæg-
ning af stats-, kommune- og regionsaftalerne. Tilladelsen omfatter ikke anvendelse af data til
navigationsformål.
Geodatastyrelsen indgår fortsat en særskilt aftale med Forsvaret om de militære behov for
geografiske informationer.
Fra 2017 vil det være nødvendigt med en regulering af de matrikulære gebyrer, når det fæl-
lesoffentlige digitaliseringsprojekt Matriklens udvidelse implementeres, og der herved introduce-
res en registrering af nye ejendomstyper.
Geodatastyrelsen kan som statsvirksomhed oppebære indtægter fra udlandet. Geodatastyrel-
sen kan oppebære indtægter og afholde udgifter til dækning af den danske andel af driftsom-
kostninger til internationale samarbejdsaftaler med kortorganisationer mv., hvor formålet under-
støtter Geodatastyrelsens opgavevaretagelse, for eksempel i forbindelse med udbud af grænse-
overskridende tjeneste- og serviceydelser inden for kort- og geodataområdet.
Fra 2015 er der indarbejdet et løft til dækning af udgifter til Ejerfortegnelsen. Løftet udgør
5,8 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i 2016 og frem.
Fra 2015 er der indarbejdet et løft til dækning af udgifter vedrørende overtagelsen af ansvaret
for at udvikle og drive den fælles offentlige datafordeler. Løftet udgør 7,8 mio. kr. i 2015, 20,4
mio. kr. i 2016, 25,9 mio. kr. i 2017, 21,2 mio. kr. i 2018, 20,9 mio. kr. i 2019, 20,5 mio. kr. i
2020, 20,2 mio. kr. i 2021, 19,9 mio. kr. i 2022 og 17,8 mio. kr. i 2023 og frem.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 291 313 318 333 327 325 320
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 153,7 167,1 175,5 186,3 182,0 179,7 177,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 12,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 27,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 39,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 25,3 25,1 25,5 74,6 80,8 85,6 74,7
+ anskaffelser .............................................. 9,1 5,9 52,1 15,9 5,7 2,0 2,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,5 -0,9 9,0 9,0 21,8 8,0 8,0
- afhændelse af aktiver ............................... 0,8 55,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 7,9 -44,3 11,3 18,7 22,7 20,9 19,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 25,1 18,7 75,3 80,8 85,6 74,7 65,1
Låneramme .................................................. - - 102,4 102,4 102,4 102,4 102,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 73,5 78,9 83,6 72,9 63,6
112 § 23.91.01.10.
10. Driftsbudget
Kontoen omhandler Geodatastyrelsens ansvar for infrastruktur for geografisk information,
opmåling, kortlægning samt matrikel- og landinspektørvæsen. Styrelsen har et lovfæstet ansvar
for at sikre en sammenhængende tværoffentlig infrastruktur for geografisk information, som un-
derstøtter den offentlige administration og opgavevaretagelse.
20. Miljøministeriets koncernopgaver
Kontoen omfatter de koncernfælles it-opgaver, herunder koordineringen af Miljøministeriets
digitaliseringsstrategi. Endvidere omfatter kontoen en ny koncernfælles data- og digitaliserings-
enhed.
Endelig omfatter kontoen den koncernfælles personaleadministration.
30. Datafordeler
Kontoen omhandler Geodatastyrelsens ansvar for at udvikle og drive den fælles offentlige
datafordeler.
23.91.02. Udstykningsafgift
Kontoen er opført på indtægtsbudgettet.
På kontoen oppebæres indtægter i henhold til bekendtgørelse af lov om afgift ved udstykning
mm., jf. LB nr. 1209 af 7. oktober 2013. Der forventes en svag stigning i nye ejendomme til re-
gistrering i matriklen til ca. 4.800 i 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 20,5 25,1 21,5 24,1 24,3 24,7 25,1
10. Udstykningsafgift, L 1209 2013
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 20,5 25,1 21,5 24,1 24,3 24,7 25,1
30. Skatter og afgifter .......................... 20,5 25,1 21,5 24,1 24,3 24,7 25,1
23.91.03. Danmarks Miljøportal (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 19,1 19,2 18,8 18,7 18,3 17,9 17,6
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,2 - - - - - -
Indtægt ......................................................... 22,7 23,1 19,8 19,4 19,1 18,7 18,7
Udgift ........................................................... 41,7 42,1 38,6 38,1 37,4 36,6 36,3
Årets resultat ............................................... 0,4 0,2 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 41,7 42,1 38,6 38,1 37,4 36,6 36,3
Indtægt .................................................. 22,7 23,1 19,8 19,4 19,1 18,7 18,7
3. Hovedformål og lovgrundlag
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL på vegne af kommunerne,
Danske Regioner på vegne af regionerne og Miljøministeriet om miljødata og digital forvaltning
på miljøområdet. Det overordnede formål er at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning
§ 23.91.03. 113
og sikre et fælles, lettilgængeligt, ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, at fremme
effektive digitale sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til offentligheden.
På Danmarks Miljøportal samles jorddata, vanddata, naturdata og arealdata. Danmarks Mil-
jøportal udbygges i de kommende år i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitalise-
ringsstrategi, Let adgang til Miljødata.
Danmarks Miljøportal ledes af en bestyrelse, som er udpeget af Miljøministeriet (formand),
KL og Danske Regioner. Den generelle fordelingsnøgle for stemmer og finansiering i partner-
skabet er Miljøministeriet med 45 pct., KL på vegne af kommunerne med 45 pct. og Danske
Regioner på vegne af regionerne med 10 pct.
Partnerskabet har indgået en samarbejdsaftale med virkning fra den 1. januar 2007 samt en
allonge med virkning fra den 1. januar 2009. I forlængelse heraf er der indgået en dataansvar-
saftale.
Yderligere oplysninger kan findes på www.miljoeportal.dk.
Virksomhedsstruktur
23.91.03. Danmarks Miljøportal, CVR-nr. 29776938.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.1 Danmarks Miljøportal kan i forbindelse med oplysnings- og informa-
tionsaktiviteter, afholdelse af konferencer mv. modtage sponsorstøtte,
gaver og lignende.
BV 2.6.9 Der kan udføres tilskudsfinansierede aktiviteter.
Opgaver Mål
Miljødata Danmarks Miljøportals overordnede mål er at formidle miljødata
til professionelle brugere og offentligheden.
Danmarks Miljøportal skal være den fælles indgang for data på
de nævnte områder med afsæt i fællesoffentlige løsninger.
Digital forvaltning Danmarks Miljøportal skal understøtte yderligere digital forvalt-
ning på miljøområdet gennem effektive og sikre elektroniske
samarbejdsmuligheder.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ................................................ 41,6 42,0 38,6 38,1 37,4 36,6 36,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ................................ 4,2 4,2 4,2 4,1 4,1 4,0 4,0
1. Miljødata ............................................. 12,1 12,2 8,5 8,4 8,1 8,0 7,9
2. Digital forvaltning .............................. 25,3 25,6 25,9 25,6 25,2 24,6 24,4
114 § 23.91.03.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 22,7 23,1 19,8 19,4 19,1 18,7 18,7
6. Øvrige indtægter .................................... 22,7 23,1 19,8 19,4 19,1 18,7 18,7
Bemærkninger: Øvrige indtægter vedrører primært overførsler fra regioner og kommuner til drift af Danmarks Miljøportal.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 10 12 11 12 12 12 12
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5,9 6,3 7,2 7,1 7,0 5,9 5,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5,9 6,3 7,2 7,1 7,0 5,9 5,8
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 1,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 32,3 36,6 32,7 24,3 16,4 10,6 7,3
+ anskaffelser .............................................. 14,5 11,6 2,6 2,9 2,5 2,5 2,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -2,4 3,6 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 14,8 5,5 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -6,9 5,3 11,0 10,8 8,3 5,8 5,8
Samlet gæld ultimo ..................................... 36,6 41,0 24,3 16,4 10,6 7,3 4,0
Låneramme .................................................. - - 45,5 45,5 45,5 45,5 45,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 53,4 36,0 23,3 16,0 8,8
10. Driftsbudget
Der afholdes udgifter til formidling af miljødata og forbedret digital forvaltning på miljø-
området. Indtægter omfatter primært bidrag fra KL og Danske Regioner.
§ 23. 115
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2004. Tekstanmærkningen giver miljømi-
nisteren beføjelse til at refundere kommunernes udgifter til strandsanering vedrørende olie- og
kemikalieforurening af kysten, herunder udgifter til refusion af affaldsafgifter i forbindelse med
bortskaffelse af olie- og kemikalieforurenet sand. Udgifterne hertil finansieres inden for den
gældende bevillingsramme op til et beløb på 2,0 mio. kr. årligt. Eventuelle udgifter herudover
kan direkte optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Tekstanmærkningen er senest ændret på forslaget til finansloven for 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 4.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 1998, og har til formål at sikre bevil-
lingsmæssig dækning for en eventuel hel eller delvis indfrielse af den danske stats garantifor-
pligtigelse overfor Den Nordiske Investeringsbank i forbindelse med miljøinvesteringer i Nordens
nærområder, jf. akt. 143 af 22. januar 1997.
Eventuelle udgifter til indfrielse af garantien kan afholdes direkte på de årlige forslag til lov
om tillægsbevilling.
Tekstanmærkningen er senest ændret i forbindelse med finansloven for 2011.
Ad tekstanmærkning nr. 5.
Tekstanmærkningen, der på finansloven for 2003 var optaget som nr. 50, giver miljømini-
steren beføjelse til i tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse, oplagring og
transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde de fornødne udgifter, også ud over
de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige rammer. Tekstanmærkningen begrundes med
hensynet til at kunne yde hurtig hjælp ved visse miljøuheld.
Tekstanmærkningen er senest ændret på forslaget til finansloven for 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 6.
Tekstanmærkningen, der på finansloven for 2003 var optaget som nr. 51, er opført som følge
af Rådets Forordning (EØF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald. Forordningen, der blandt
andet gennemfører Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transporter af farligt
affald og dets bortskaffelse, forpligter afsenderstaten til i nærmere angivne tilfælde at tage affald
tilbage. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Danmark som afsenderstat kan afholde even-
tuelle udgifter i de situationer, hvor udgiften ikke kan afholdes af de involverede parter (anmelder
og modtager).
Tekstanmærkningen er først optaget på finansloven for 1995. Der henvises i øvrigt til akt.
267 af 15. maj 1996.
Tekstanmærkningen er senest ændret på forslaget til finansloven for 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 7.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2008. Naturstyrelsen lejer ca. 520 som-
merhusgrunde ud til lejere, der ejer sommerhuset på grunden. Den udlejning påbegyndtes i
1920'erne i klitterne langs den jyske vestkyst. Hensigten er, at ejerne af sommerhusgrundene også
bør eje de grunde, hvorpå deres sommerhuse er placeret. Dertil kommer, at lejerne har givet ud-
tryk for et ønske om at eje grundene. Miljøministeren vil derfor tilbyde lejerne, at de kan købe
den grund, deres sommerhus ligger på. Et salg forudsætter udstykning. Der er 232 grunde, der
116 § 23.
kan udstykkes og sælges til lejerne. Salget vil blive et tilbud til lejerne. Lejemålene vil også kunne
fortsættes.
Tekstanmærkningen er senest ændret i forbindelse med finansloven for 2011.
Ad tekstanmærkning nr. 8.
Tekstanmærkningen er oprettet på forslaget til finansloven for 2015. Tekstanmærkningen gi-
ver miljøministeren mulighed for at garantere den statslige finansiering udover finansåret i for-
bindelse med naturforvaltningsprojekter, hvor der modtages midler fra anden side til delvis fi-
nansiering af projekterne, f.eks. fra EU, kommuner, vandværker, fonde mv.
Materielle bestemmelser
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2011. Tekstanmærkningen har først og
fremmest til formål at give hjemmel til, at Miljøministeriet kan modtage midler fra oliebranchen
til medfinansiering af tilskud til kommuner til dækning af udgifter vedrørende oprydning efter
udslip fra villaolietanke. Tekstanmærkningen har desuden til formål at give hjemmel til, at Mil-
jøministeriet fremadrettet vil kunne modtage midler fra brancheorganisationer og andre private
institutioner til lignende formål.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2001 og er uændret i forhold hertil.
Tekstanmærkningen præciserer reglerne for administrationen af tilskud under de omhandlede
konti, herunder krav til dokumentation mv. fra tilskudsmodtagerens side.
Tekstanmærkningen er senest ændret i forbindelse med finansloven for 2011, hvor anven-
delsesområdet blev udvidet til også at omfatte § 23.22.07. Oprydning efter udslip fra villaolie-
tanke.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2002 og er præciseret med reference til
civilarbejderloven. Bestemmelsen er nødvendig for at ansættelsesvilkårene for de ansatte, som
ved oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført fra Forsvarsministeriet, ikke forringes.
En række af de omfattede medarbejdere overførtes i 2005 fra Kort- og Matrikelstyrelsen til hen-
holdsvis Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Miljøministeriets Center for
Koncernforvaltning.
De medarbejdere, der i 2005 blev overført Center for Koncernforvaltning, er ved nedlæg-
gelsen af centeret tilbageført til Kort- og Matrikelstyrelsen (nu Geodatastyrelsen).
Som følge af et serviceeftersyn af Miljøministeriets organisation og oprettelsen af § 23.71.01.
Naturstyrelsen flyttes medarbejdere, tidligere overført fra Forsvarsministeriet, til Miljøstyrelsen
og Naturstyrelsen. For at ansættelsesvilkårene for de pågældende ikke forringes, tilføjes Miljø-
styrelsen og Naturstyrelsen til tekstanmærkning 105.
Tekstanmærkningen er senest ændret i forbindelse med finansloven for 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2004. Tekstanmærkningen præciserer reg-
lerne for administrationen af tilskud under de omhandlede konti, herunder krav om dokumentation
fra tilskudsmodtagers side og mulighed for udlicitering af administrationen.
Som følge af oprettelsen af en tilskudsordning til kommunerne vedrørende støtte til vurdering
af behovet for beskyttelsesnære boringsområder tilføjes på ændringsforslaget til finanslov for
2012 § 23.72.11. Tilskudspulje til udredning af boringsnære beskyttelsesområder til tekstan-
mærkning 106.
For at kunne oprette en tilskudsordning til bl.a. lokalt forankrede samarbejdsprojekter, der
understøtter oplysning om og formidling af viden om grøn omstilling mv. samt etablering af et
§ 23. 117
bedre vidensgrundlag tilføjes på ændringsforslaget til finanslov for 2013 § 23.23.11. Miljømær-
keordninger, formidling mv. til tekstanmærkning 106.
Som følge af oprettelsen af en tilskudsordning til initiativer vedrørende ressourcestrategien
tilføjes § 23.23.12. Ressourcestrategi til tekstanmærkning 106.
Tekstanmærkningen er senest ændret på finansloven for 2014.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2005. Der henvises til akt. 102 af 31. marts
2004. Tekstanmærkningen præciserer reglerne for ydelse af statsgaranti for lån under den om-
handlende konto, herunder krav og dokumentation for de boligejere, der ønsker at bruge låne-
ordningen.
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Tekstanmærkningen er oprettet på forslaget til finansloven for 2013. Tekstanmærkningen
præciserer, at nationalparkfondenes regnskaber revideres i henhold til § 3 i lov nr. 101 af 19.
januar 2012 om revisionen af statens regnskaber mm., jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og at nationalpark-
fondenes udgifter og indtægter regnskabsføres under § 23.71.02. Naturforvaltningsenheder, og
nettoudgiften udlignes ved intern statslig overførsel fra § 23.72.05. Nationalparker. Tekstan-
mærkningen erstattes af materiel lovgivning ved først givne lejlighed.
Ad tekstanmærkning nr. 111.
Tekstanmærkningen er oprettet på forslaget til finansloven for 2015. Tekstanmærkningen har
til formål at skabe hjemmel til, at miljøministeren kan stille garanti over for havne, som miljø-
ministeren har udpeget som nødområde og som har udgifter forbundet hermed. Miljøministeren
har således udpeget nødområder i de danske farvande, herunder en række havne, hvortil skibe
med behov for assistance kan søge med henblik på at undgå eller mindske forurening og fare for
sø- og sejladssikkerheden. Det er i praksis Søværnets Operative Kommando, som efter bemyn-
digelse fra miljøministeren stiller sikkerheden over for havne, der er udpeget som nødområde.
Eventuelle udgifter vil blive søgt dækket ved efterfølgende opkrævning fra skibets reder/ejer og
forsikringsselskab. Såfremt dette ikke er muligt forelægges eventuelle merudgifter for Finansud-
valget.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen optrådte for første gang på finansloven for 2004. I forbindelse med den
kongelige resolution af 3. februar 2014 er tekstanmærkningen flyttet fra § 28. Transportministeriet
til § 23. Miljøministeriet. Tekstanmærkningen giver Kystdirektoratet hjemmel til at opkræve et
rykkergebyr for erindringsskrivelser vedrørende inddrivelse af tilgodehavender.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
Tekstanmærkningen er ny under § 23. Miljøministeriet, men kan henføres til § 28. Trans-
portministeriet, hvor den optrådte for første gang på tillægsbevillingsloven for 2009 som tekst-
anmærkning nr. 121. Miljøministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for gennem-
førelse og administration af puljerne vedr. Havnepakke II, kystbeskyttelsespuljer og lignende.
Tekstanmærkningen er på finansloven for 2010 udvidet med en bemyndigelse til at fastsætte be-
stemmelser om tilbagebetaling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter. Tekstan-
mærkningen omfatter tilskudsordninger og andre statslige tilskud i Kystdirektoratet.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen er oprettet på forslaget til finansloven for 2015. Som det fremgår af an-
mærkningerne til 23.23.08. Indtægtsført pant var de forventede indtægter betingede af, at en aftale
om dansk-tysk pant indgås. Det har ikke været muligt at indgå denne aftale endnu. Det vurderes,
at en aftale først vil kunne få helårsvirkning fra 2017. På den baggrund justeres overførslerne af
118 § 23.
indtægtsført pant i 2015 fra 26,0 mio. kr. til 13,0 mio. kr., og fra 37,1 mio. kr. til 18,6 mio. kr.
i 2016.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2015. Tekstanmærkningen har til formål
at give Miljøministeren hjemmel til at yde økonomisk bidrag til Den Danske Naturfond.
Tekst
§ 24. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
3
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 2.874,9 11.523,7 8.648,8
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1,7 350,7 349,0
Heraf anlægsbudget ....................................................... 36,5 282,7 246,2
Indtægtsbudget ....................................................................... - 0,4 0,4
Fællesudgifter ........................................................................................... 151,1 -
24.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 151,1 -
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold mv. .......................................... 3.456,2 2.001,1
24.21. Fællesudgifter inden for jordbrugs- og fiskeriområdet mv. (tekst-
anm. 1) ............................................................................................ 1.333,6 431,8
24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer inden for jordbrugs- og
forarbejdningsområdet .................................................................... 1.339,9 1.115,9
24.24. Driftsstøtte i jordbruget .................................................................. 407,0 144,6
24.26. Erhvervsfremme inden for fiskerisektoren ..................................... 375,7 308,8
Fødevarer, husdyrforhold og forskning ................................................ 1.863,8 604,4
24.32. Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm. 1) .................................... 1.057,7 562,4
24.33. Forskning og udvikling inden for fødevareområdet ...................... 768,2 1,0
24.37. Fiskeriforhold .................................................................................. 37,9 41,0
EUs garantifond ....................................................................................... 6.403,7 6.392,7
24.42. Garantifonden for landbruget ......................................................... 6.403,7 6.392,7
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.105,4 604,0
Interne statslige overførsler ....................................................................... 384,5 475,4
Øvrige overførsler ...................................................................................... 9.082,1 7.754,7
Finansielle poster ....................................................................................... 27,8 2,0
Kapitalposter ............................................................................................... 275,0 162,1
Aktivitet i alt .............................................................................................. 11.874,8 8.998,2
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -724,6 -724,6
Bevilling i alt ............................................................................................. 11.119,6 8.273,6
4 § 24.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
24.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 125) (Driftsbev.) .......................... 119,6 -
13. Bidrag til FAO (Lovbunden) .................................................. 22,6 -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 8,9 -
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold mv.
24.21. Fællesudgifter inden for jordbrugs- og fiskeriområdet mv. (tekst-
anm. 1)
01. NaturErhvervstyrelsen (tekstanm. 41, 125, 135, 136 og 167)
(Driftsbev.) .............................................................................. 822,8 -
02. Forskellige tilskud (tekstanm. 148, 151, 157, 165 og 169)
(Reservationsbev.) ................................................................... 60,6 18,1
04. Forskellige tilskud ................................................................... 0,7 0,7
05. Anlægsprogram (Anlægsbev.) ................................................ 282,7 276,8
06. Renter ...................................................................................... 0,4 0,4
24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer inden for jordbrugs- og
forarbejdningsområdet
03. Støtte til udvikling af landdistrikterne (tekstanm. 161) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 1.309,9 1.115,9
04. Miljøstøtte (artikel 68) (Reservationsbev.) ............................ - -
05. Støtte til jordbrugets strukturudvikling mv. (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
06. Tilskud til fremme af økologi (tekstanm. 168) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 30,0 -
50. Støtte til ophørsordninger i jordbruget ................................... - -
24.24. Driftsstøtte i jordbruget
05. Yngre jordbruger-ordningen (Lovbunden) ............................. 40,1 12,5
44. Refinansieringsordningen for landbruget ............................... 63,3 32,0
51. Produktions- og promilleafgiftsfonde mv. inden for fødeva-
resektoren (tekstanm. 160) (Reservationsbev.) ...................... 299,6 30,0
60. Afdrag og afskrivninger på lån (administreret af Statens Ad-
ministration) ............................................................................ 4,0 70,1
24.26. Erhvervsfremme inden for fiskerisektoren
10. Nationale tilskud inden for fiskerisektoren ............................ 0,1 -
30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering
(tekstanm. 161) (Reservationsbev.) ........................................ 375,6 308,8
§ 24. 5
Fødevarer, husdyrforhold og forskning
24.32. Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm. 1)
01. Fødevarestyrelsen (tekstanm. 125, 158 og 166) (Statsvirk-
somhed) ................................................................................... 491,9 -
09. Forskellige tilskud (Reservationsbev.) ................................... 3,5 3,5
14. Erstatninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved
bekæmpelsesforanstaltninger mm. (Lovbunden) ................... 4,1 0,7
79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.) ................. - -
24.33. Forskning og udvikling inden for fødevareområdet
02. Tilskud til udvikling og demonstration (tekstanm. 154) (Re-
servationsbev.) ........................................................................ 215,5 1,0
03. Forskningsbaseret myndighedsbetjening (Reservationsbev.) 552,7 -
24.37. Fiskeriforhold
40. Fiskepleje, herunder udsætninger (Reservationsbev.) ........... 31,0 -
45. Fritidsfiskertegn og lystfiskertegn .......................................... - 41,0
50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren (Reservationsbev.) 6,9 -
EUs garantifond
24.42. Garantifonden for landbruget
11. Eksportstøtte (tekstanm. 135 og 161) (Lovbunden) .............. - 1,0
12. Direkte landbrugsstøtte (tekstanm. 135 og 161) (Lovbunden) 6.350,3 6.338,3
13. Forskellige støtteordninger under den fælles markedsordning
(tekstanm. 135 og 161) (Lovbunden) .................................... 53,4 53,4
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 1. ad 24.21. og 24.32.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne indgå forpligtelser med
virkning for fremtidige finansår vedrørende afholdelse af konferencer, kongresser, seminarer mv.,
der har et fagligt og forskningsmæssigt sigte, og som ligger inden for den enkelte institutions
virksomhed.
Nr. 41. ad 24.21.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til inden for en nettoramme på
20.000 kr. at indestå over for voldgiftsnævnene for de af parterne pålagte sagsomkostninger ved
voldgiftssager om erstatning for forgiftning af bier, jf. bekendtgørelse nr. 281 af 25. april 2008,
i det omfang omkostningerne ikke bliver betalt af parterne, eller det ikke er muligt at påvise
skadevolderen.
Stk. 2. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en voldgiftskendelse indbringes for de ordinære
domstole, og sagsomkostningerne som følge heraf ikke umiddelbart kan afkræves sagens parter.
6 § 24.
Materielle bestemmelser.
Nr. 125. ad 24.11.01., 24.21.01. og 24.32.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler for bistand,
der på anmodning fra en virksomhed ydes af Fødevareministeriet til løsning af problemerne i
forbindelse med eksport. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel
eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med bistands-
ydelsen kan kræves refunderet.
Nr. 130. ad 24.11.01.20.
Under kontoen kan der etableres en pensionsordning for medfølgende ægtefæller/samlevere
til udsendte medarbejdere, der er varigt ansat i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Pensionsbidragets størrelse godkendes af Finansministeriet.
Nr. 135. ad 24.21.01., 24.42.11., 24.42.12. og 24.42.13.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at afholde de med EUs garanti-
fond mv. forbundne udgifter samt oppebære de hermed forbundne indtægter.
Nr. 136. ad 24.21.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler i forbindelse
med indførelse af et gebyr til dækning af omkostningerne ved notering af pant i de betalingsret-
tigheder, som landbrugerne tildeles under enkeltbetalingsordningen og ordningen for grundbeta-
ling, herunder regler om, at betaling af gebyret er en betingelse for noeringen og dermed opnå-
elsen af retsvirkningen ved notering.
Nr. 148. ad 24.21.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde tilskud til avlere af arter
eller racer af bier, der er bevaringsværdige, og til foreninger, der bidrager til bevaringen af så-
danne bier.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for at modtage tilskud,
regler om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Ministeren kan endvidere fast-
sætte regler om kontrol og om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud, herunder om be-
taling af renter.
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet og kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage over denne myndigheds afgørelser.
Nr. 151. ad 24.21.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
ydelse af tilskud og indgåelse af kontrakter om projekter vedrørende fokuseret rådgivning om
integreret plantebeskyttelse i landbrug, gartneri og frugtavl samt oprettelse og drift af demon-
strationslandbrug om integreret plantebeskyttelse.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, ud-
betaling af tilskud, herunder a conto udbetaling, samt om administration af tilskudsordningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og om tilbagebetaling af uberettiget mod-
taget tilskud, herunder betaling af renter.
Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet, og mini-
steren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne institutions
afgørelser.
§ 24. 7
Nr. 154. ad 24.33.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde tilskud til og fastsætte
regler for den selvejende institution ved navn Madkulturen.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at udpege bestyrelsen og fastsætte nærmere regler om
Madkulturens organisation og virksomhed, herunder fastsætte vedtægter samt regler om regnskab
og revision.
Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskud, anden fi-
nansiering, udbetaling af tilskud, kontrol, tilbagebetaling af tilskud, betaling af renter mv.
Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet og kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage over denne myndigheds afgørelser.
Nr. 157. ad 24.21.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde tilskud til foreninger, der
arbejder for dyrevelfærden i Danmark.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, her-
under a conto udbetaling, regler om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Mini-
steren kan endvidere fastsætte regler om kontrol, udbetaling og tilbagebetaling af uberettiget
modtaget tilskud, herunder om betaling af renter.
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet og kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage over denne myndigheds afgørelser.
Nr. 158. ad 24.32.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at lade Fødevarestyrelsen op-
kræve et årligt beløb på 1.535 kr. hos ejere af dyrehold, bortset fra akvakulturbrug, som i Føde-
vareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister pr. 1. februar 2016 er registreret som ejer af en eller
flere besætninger, hvoraf mindst en har en besætningsstørrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog
2.000 dyr. Ministeren bemyndiges ligeledes til at lade Fødevarestyrelsen opkræve et årligt beløb
på 555 kr. hos ejere af dyrehold, bortset fra akvakulturbrug, som i Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister pr. 1. februar 2016 er registreret som ejer af en eller flere besætninger med
en besætningsstørrelse på mindst 10, men ikke over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr, og som
ikke er omfattet af første punktum. Provenuet skal dække omkostningerne ved ordinær kontrol i
besætninger i henhold til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, lov om udendørs
hold af svin, lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg, lov om hold af slagtekalkuner, lov om hold af slagtekyllinger og dyre-
værnsloven.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at lade Fødevarestyrelsen opkræve et årligt beløb på 873
kr. fra praktiserende dyrlæger, som har indgået sundhedsrådgivningsaftaler med ejere mv. af be-
sætninger af kvæg, svin, får, geder eller mink til dækning af omkostningerne ved kontrollen med
dyrlægernes efterlevelse af forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i besæt-
ninger. Beløbet opkræves fra dyrlæger, som pr. 1. februar 2016 er registreret med mindst én
sundhedsrådgivningsaftale.
Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved
ekstrakontrol, som udføres efter, at der er påvist manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte
love, lov om hold af heste, lov om dyrlæger samt regler, der er fastsat i henhold til de nævnte
love eller Den Europæiske Unions forordninger.
Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at lade Fødevarestyrelsen opkræve et beløb på 822 kr. fra
producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, for hver levering og pr. hus,
hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynet på slagterierne
efter § 9 i lov om hold af slagtekyllinger.
Stk. 5. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at beløb, der er fastsat i medfør af
stk. 1-4, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat
8 § 24.
i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne, at den tillagte rente udgør mindst 50 kr.
og at der for erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr.
Nr. 160. ad 24.24.51.
Uanset § 6, stk. 2, 1. pkt. i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, modtager Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri et beløb på 443,4 mio. kr. i finansåret 2016.
Nr. 161. ad 24.23.03., 24.26.30., 24.42.11., 24.42.12. og 24.42.13.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at afholde udgifter til finansielle
korrektioner (underkendelser) pålagt af Europa-Kommissionen i forbindelse med EU's garanti-
fond, Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet.
Stk. 2. Finansielle korrektioner på mere end 10 mio. kr. forelægges Finansudvalget.
Nr. 165. ad 24.21.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde projekttilskud til beva-
ringsarbejdet med gamle danske husdyrarter og racer, biodiversitetsgårde samt plantegenetiske
ressourcer.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, regler
om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om kontrol, udbetaling og tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud, herunder betaling
af renter.
Stk. 3. Henlægger ministeren sine beføjelser efter tekstanmærkningen til en myndighed under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til klage over myndighedens afgørelser,
herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Nr. 166. ad 24.32.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at opkræve et årligt beløb på
404 kr. hos offentlige insitutioner og momsregistrerede fødevarevirksomheder, bortset fra pri-
mærproducenter, til finansiering af Fødevarestyrelsens kampagnekontrol.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning af det i stk. 1 nævnte
beløb, herunder om frister for indbetaling.
Stk. 3. Betalingsforpligtelser efter stk. 1, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente
svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den
tillagte rente udgør mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr.
Nr. 167. ad 24.21.01.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge opgaver inden for certificering
af planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse til en privat juridisk
person.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over den private juridiske per-
sons afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for en administrativ myndighed,
og om den private juridiske persons adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning
af et gebyr i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Nr. 168. ad 24.23.06.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at yde tilsagn om tilskud til
økologiprojekter, der skal fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer, herunder
projekter der skal styrke afsætningen og eksporten af økologiske fødevarer, fremme omlægningen
§ 24. 9
til økologi i jordbruget, fastholdelse af økologer og sikre den fortsatte omstilling til økologi i
køkkener.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, regler
om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om kontrol, udbetaling og tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud, herunder om
betaling af renter.
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet eller til
Fonden for økologisk landbrug, og kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at
klage over afgørelser truffet af disse, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
Nr. 169. ad 24.21.02.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at indgå aftaler om og fastsætte
regler om betingelser for at opnå tilskud til klimatjek af husdyrbrug, regler om ansøgning mv.
samt om administration af ordningen. Ministeren kan endvidere indgå aftale om og fastsætte
regler om kontrol, udbetaling og tilbagebetalinger af uberettiget udbetalt tilskud, herunder renter
for betaling.
Stk. 2. Henlægger ministeren sine beføjelser efter stk. 1 til en myndighed under ministeriet,
kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over myndighedens afgørelser, og om
myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Anmærkninger
§ 24. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
§ 24. 13
Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for:
- Et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv
- En ansvarlig forvaltning af naturressourcer
- Fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner
Missionen understøttes af fire strategiske pejlemærker, som ministeriet har opstillet for opgave-
varetagelsen: 'Et erhverv i vækst og udvikling', 'Grøn omstilling af fødevareerhvervet', 'Tættere
på omverdenen' og 'Nytænkende og handlekraftig organisation'.
Ministeriet varetager opgaver inden for:
- Policy, administration og ledelse
- Kontrol og tilsyn
- Forvaltning af EU-støtteordninger og tilskud til erhverv og forskningsinstitutioner
- Information og rådgivning
Fødevareministeriets virksomhed er fastlagt i national lovgivning og i EU-retsakter. For
specifikke bestemmelser henvises til anmærkningerne til de enkelte hovedkonti.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 2.565,2 2.920,9 3.031,8 2.874,9 2.798,0 2.669,7 2.523,1
Udgift ......................................................... 12.118,9 11.675,7 11.419,7 11.523,7 11.264,8 11.100,4 10.900,0
Indtægt ....................................................... 9.553,6 8.754,8 8.387,9 8.648,8 8.466,8 8.430,7 8.376,9
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 140,7 133,9 166,7 151,1 148,5 139,7 143,5
24.11. Centralstyrelsen ............................. 140,7 133,9 166,7 151,1 148,5 139,7 143,5
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold
mv. ............................................................. 914,1 1.415,7 1.531,6 1.453,4 1.392,3 1.292,5 1.199,3
24.21. Fællesudgifter inden for jord-
brugs- og fiskeriområdet mv.
(tekstanm. 1) ................................. 672,2 822,6 865,1 865,3 827,3 790,7 771,3
24.23. Struktur- og effektivitetsfor-
bedringer inden for jordbrugs-
og forarbejdningsområdet ............. 136,7 259,5 282,6 224,0 221,0 164,1 91,9
24.24. Driftsstøtte i jordbruget ................ 61,8 309,6 317,0 297,2 286,1 279,8 278,2
24.26. Erhvervsfremme inden for fi-
skerisektoren .................................. 43,4 24,1 66,9 66,9 57,9 57,9 57,9
Fødevarer, husdyrforhold og forsk-
ning ............................................................ 1.484,2 1.375,1 1.322,5 1.259,4 1.246,2 1.226,5 1.169,3
24.32. Fødevarer og husdyrforhold
(tekstanm. 1) ................................. 535,0 501,5 504,8 495,3 488,0 481,7 436,7
24.33. Forskning og udvikling inden
for fødevareområdet ...................... 952,7 876,8 820,8 767,2 761,3 747,9 735,7
24.37. Fiskeriforhold ................................ -3,5 -3,2 -3,1 -3,1 -3,1 -3,1 -3,1
EUs garantifond ....................................... 26,2 -3,9 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
24.42. Garantifonden for landbruget ....... 26,2 -3,9 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... -102,8 -62,1 -23,1 1,7 -7,1 -3,4 -4,2
Udgift ......................................................... 288,0 258,8 299,1 350,7 407,4 494,3 237,0
Indtægt ....................................................... 390,7 320,9 322,2 349,0 414,5 497,7 241,2
14 § 24.
Specifikation af nettotal:
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold
mv. ............................................................. -102,8 -62,1 -23,1 1,7 -7,1 -3,4 -4,2
24.21. Fællesudgifter inden for jord-
brugs- og fiskeriområdet mv.
(tekstanm. 1) ................................. -42,0 -5,9 20,1 36,5 21,8 15,6 12,0
24.24. Driftsstøtte i jordbruget ................ -60,8 -56,2 -43,2 -34,8 -28,9 -19,0 -16,2
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 0,3 0,2 - - - - -
Udgift ......................................................... - - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægt ....................................................... 0,3 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Specifikation af nettotal:
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold
mv. ............................................................. 0,3 0,2 - - - - -
24.21. Fællesudgifter inden for jord-
brugs- og fiskeriområdet mv.
(tekstanm. 1) ................................. 0,3 0,2 - - - - -
Fødevareministeriet er opdelt i følgende faglige delområder: Departementet, generelle jord-
brugs- og fiskeriforhold, fødevarekontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning samt EU's garanti-
fond. Områderne hører under NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Enkelte ordninger
administreres af Statens Administration.
Der ydes endvidere tilskud til forskning og udvikling, herunder Grønt Udviklings- og De-
monstrationsprogram (GUDP) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der indgås aftaler om
forskningsbaseret myndighedsbetjening med Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
på Aarhus Universitet samt institutterne Aqua, Food og Vet under Danmarks Tekniske Univer-
sitet. Desuden varetages opgaver vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening af Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, hvortil bevillingen er overflyttet.
Der ydes endvidere tilskud til Madkulturen, som er en selvejende institution af typen særligt
forvaltningssubjekt.
Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem departement og institutionerne er tilrettelagt således,
at ministeriet fungerer i en koncernstruktur.
Ministeriet er opdelt i to opgaveniveauer:
- Det politiske niveau, som omfatter ministeren og departementet.
- Myndigheds- og forvaltningsniveauet, som udgøres af ministeriets to styrelser.
Departementet bistår ministeren med at formulere regeringens politik på fødevare-, landbrugs-
og fiskeriområdet og forestår udførelsen af denne politik gennem fastsættelse af overordnede
rammer for ministeriets opgavevaretagelse og varetager internationale forhandlinger forbundet
hermed. Departementet varetager endvidere den overordnede styring og koordination på mini-
sterområdet. Fødevareministeriets Klagecenter (FKC) er en selvstændig myndighed placeret under
departementets faglige delområde. FKC behandler klager over afgørelser på Fødevareministeriets
område.
Styrelserne varetager den løbende administration og kontrol inden for hver deres område,
forbereder udkast til lovforslag, udsteder bekendtgørelser og udarbejder vejledninger mv. Styrel-
serne varetager den primære kontakt med borgerne samt rådgivnings- og informationsvirksomhed
over for departementet, myndigheder og offentligheden.
Departementet vil indgå resultatkontrakter med de to styrelser, når finansloven for 2016 er
vedtaget. Der vil tillige blive indgået aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem
henholdsvis Fødevareministeriet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks
Tekniske Universitet.
Yderligere oplysninger om Fødevareministeriet kan findes på www.fvm.dk.
§ 24. 15
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
24.11.01. Departementet (tekstanm. 125)
(Driftsbev.)
24.11.13. Bidrag til FAO (Lovbunden)
24.11.79. Reserver og budgetregulering
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen (tekstanm. 41,
125, 135, 136 og 167) (Driftsbev.)
24.21.02. Forskellige tilskud (tekstanm. 148, 151,
157, 165 og 169) (Reservationsbev.)
24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne
(tekstanm. 161) (Reservationsbev.)
24.23.04. Miljøstøtte (artikel 68) (Reservationsbev.)
24.23.05. Støtte til jordbrugets strukturudvikling
mv. (Reservationsbev.)
24.23.06. Tilskud til fremme af økologi (tekstanm.
168) (Reservationsbev.)
24.23.50. Støtte til ophørsordninger i jordbruget
24.24.05. Yngre jordbruger-ordningen (Lovbunden)
24.24.51. Produktions- og promilleafgiftsfonde mv.
inden for fødevaresektoren (tekstanm.
160) (Reservationsbev.)
24.26.10. Nationale tilskud inden for fiskerisekto-
ren
24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med
EU-medfinansiering (tekstanm. 161)
(Reservationsbev.)
24.32.01. Fødevarestyrelsen (tekstanm. 125, 158 og
166) (Statsvirksomhed)
24.32.09. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
24.32.14. Erstatninger ved nedslagning af dyr og
andre udgifter ved bekæmpelsesforan-
staltninger mm. (Lovbunden)
24.32.79. Reserver og budgetregulering
(Reservationsbev.)
24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration
(tekstanm. 154) (Reservationsbev.)
24.33.03. Forskningsbaseret myndighedsbetjening
(Reservationsbev.)
24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger
(Reservationsbev.)
24.37.45. Fritidsfiskertegn og lystfiskertegn
24.37.50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren
(Reservationsbev.)
24.42.11. Eksportstøtte (tekstanm. 135 og 161)
(Lovbunden)
24.42.12. Direkte landbrugsstøtte (tekstanm. 135
og 161) (Lovbunden)
16 § 24.
24.42.13. Forskellige støtteordninger under den
fælles markedsordning (tekstanm. 135 og
161) (Lovbunden)
Udgifter uden for udgiftsloft: 24.21.04. Forskellige tilskud
24.21.05. Anlægsprogram (Anlægsbev.)
24.24.44. Refinansieringsordningen for landbruget
24.24.60. Afdrag og afskrivninger på lån (admini-
streret af Statens Administration)
Indtægtsbudget: 24.21.06. Renter
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 2.465,2 2.885,9 2.931,9 2.846,0 2.775,0 2.656,6 2.512,8
Årets resultat .............................................. -11,2 -72,8 15,0 - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. 8,1 45,5 61,8 30,6 15,9 9,7 6,1
Aktivitet i alt .............................................. 2.462,1 2.858,6 3.008,7 2.876,6 2.790,9 2.666,3 2.518,9
Udgift ..................................................... 12.406,8 11.934,5 11.719,2 11.874,8 11.672,6 11.595,1 11.137,4
Indtægt ................................................... 9.944,7 9.075,9 8.710,5 8.998,2 8.881,7 8.928,8 8.618,5
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.172,5 2.104,2 2.119,9 2.105,4 2.051,3 2.001,6 1.929,1
Indtægt ................................................... 688,5 671,9 651,5 604,0 593,6 580,3 569,3
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 654,0 369,7 238,5 384,5 419,1 463,1 280,7
Indtægt ................................................... 1.236,6 431,5 332,7 475,4 527,8 593,3 385,8
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 9.398,0 9.267,2 9.118,5 9.082,1 8.871,9 8.705,5 8.742,5
Indtægt ................................................... 7.801,0 7.793,0 7.531,5 7.754,7 7.475,3 7.370,2 7.518,0
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 33,9 24,9 31,9 27,8 28,5 31,2 26,4
Indtægt ................................................... 2,8 2,1 2,0 2,0 1,7 1,5 1,2
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 148,4 168,5 210,4 275,0 301,8 393,7 158,7
Indtægt ................................................... 215,8 177,4 192,8 162,1 283,3 383,5 144,2
§ 24. 17
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.484,0 1.432,2 1.468,4 1.501,4 1.457,7 1.421,3 1.359,8
11. Salg af varer ....................................... 63,2 58,8 57,3 49,9 49,9 49,9 48,6
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 589,7 591,5 587,9 547,3 536,0 523,6 513,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 83,5 82,7 79,3 80,3 78,7 76,9 77,5
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.383,3 1.427,7 1.395,6 1.394,9 1.360,6 1.330,2 1.259,3
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -3,2 -2,3 -2,5 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0
20. Af- og nedskrivninger ........................ 108,7 103,8 102,2 109,5 104,3 104,9 99,0
21. Andre driftsindtægter .......................... 35,5 19,1 6,3 6,8 7,7 6,8 7,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 600,2 492,2 545,3 530,7 517,7 499,6 503,3
28. Ekstraordinære indtægter .................... - 2,5 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -582,6 -61,9 -94,2 -90,9 -108,7 -130,2 -105,1
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 1.236,6 431,5 332,7 475,4 527,8 593,3 385,8
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 654,0 369,7 238,5 384,5 419,1 463,1 280,7
Øvrige overførsler ...................................... 1.597,0 1.474,3 1.556,9 1.296,8 1.380,7 1.325,6 1.218,4
30. Skatter og afgifter ............................... 45,7 48,5 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 7.705,7 7.522,1 7.484,2 7.706,9 7.427,5 7.322,4 7.470,2
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 49,7 222,4 5,3 5,8 5,8 5,8 5,8
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - 30,1 30,6 15,9 9,7 6,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 67,2 236,2 28,1 31,2 31,2 31,2 31,2
44. Tilskud til personer ............................. 11,3 14,9 - - - - -
45. Tilskud til erhverv .............................. 8.405,1 8.118,7 8.239,8 8.277,2 8.066,3 7.934,9 8.142,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 914,4 897,5 795,9 751,3 732,4 703,7 691,6
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 54,7 22,4 42,0 35,7 -122,5
Finansielle poster ....................................... 31,1 22,8 29,9 25,8 26,8 29,7 25,2
25. Finansielle indtægter ........................... 2,8 2,1 2,0 2,0 1,7 1,5 1,2
26. Finansielle omkostninger .................... 33,9 24,9 31,9 27,8 28,5 31,2 26,4
Kapitalposter .............................................. -64,3 18,4 -29,1 112,9 18,5 10,2 14,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 26,0 116,3 154,5 220,0 161,8 137,0 122,6
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 16,2 57,1 76,3 61,0 96,7 93,2 75,7
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 70,9 0,0 1,2 0,3 1,2 0,3 1,2
55. Statslige udlån, afgang ....................... 171,7 90,1 86,1 70,7 73,3 61,2 63,4
59. Værdipapirer, afgang .......................... 4,3 10,8 5,5 5,5 5,0 4,6 4,3
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -11,2 -72,8 15,0 - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ 8,1 45,5 31,7 - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ............................. 23,6 19,3 24,9 24,9 108,3 224,5 0,8
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ............................. 51,6 52,2 54,7 54,7 138,8 256,4 34,9
I alt ............................................................. 2.465,2 2.885,9 2.931,9 2.846,0 2.775,0 2.656,6 2.512,8
Som følge af ændring af hundeloven, jf. lov nr. 727 af 25. juni 2014 om ændring af lov om
hunde er Justitsministeriet yderligere kompenseret med 2,2 mio. kr. årligt fra Fødevareministeriets
samlede ramme som følge af merudgifter ved loven.
Under § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er budgetteret med EU-indtægter
vedrørende programperioden 2014-2020 fra Garantifonden (EGFL), fra Landbrugsfonden for ud-
vikling af landdistrikterne (ELFUL) og fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Nedenfor er vist indtægternes fordeling på disse fonde/programmer.
18 § 24.
NaturErhvervstyrelsen er udpeget som eneste betalingsorgan i Danmark for EU-støtteord-
ninger, finansieret helt eller delvist af landbrugsfondene (EGFL og ELFUL) og fiskerifonden
(EHFF). I den forbindelse varetager Fødevareministeriets departement funktionen som ansvarlig
myndighed, herunder de opgaver, der er forbundet hermed, jf. Europaparlamentets og Rådets
forordning nr. 1306/2013 og Kommissionens delegerede forordning nr. 907/2014.
Indtægter fra Garantifonden (EGFL) indgår under § 24.21.02.20. Projektstøtte til udvikling
af biavlen, under § 24.23.04. Miljøstøtte (artikel 68) samt under § 24.21.01. NaturErhvervstyrel-
sen, § 24.21.02.80. Tilskud til skolefrugt og § 24.42. Garantifonden for landbruget.
I det følgende vises oversigt over indtægternes fordeling under Garantifonden (EGFL), der
herefter indeholder følgende beløb:
Indtægter fra Landdistriktsprogrammet for 2014-2020 i Fødevareministeriet er indbudgetteret
under § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen, § 24.21.05. Anlægsprogram og § 24.23.03. Støtte til
udvikling af landdistrikterne.
I oversigten nedenfor fremgår indtægternes fordeling under Landbrugsfonden for udvikling
af landdistrikterne (ELFUL) med følgende beløb:
Indtægter fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) er indbudgetteret under §
24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering. I oversigten nedenfor vises
de afsatte indtægter.
I tillæg til ovennævnte er der budgetteret med EU-indtægter på 6,0 mio. kr. årligt under §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til fiskeriudviklingsprojekter. Desuden er der under §
24.32.14.10. Erstatninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstalt-
ninger budgetteret med EU-indtægter på 0,7 mio. kr. i 2016.
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 74,1 - 139,5 328,0
R R B F BO1 BO2 BO3
Garantifonden (EGFL) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Program vedrørende biavl........ 3,9 - - 3,9 - - 1,3
EU's-støtteordninger og direkte land-
brugsstøtte inkl. artikel 68....... 6.879,6 6.802,2 6.461,4 6.406,2 6.274,1 6.214,2 6.154,5
I alt ...................................... 6.883,5 6.802,2 6.461,4 6.410,1 6.274,1 6.214,2 6.155,8
Landbrugsfonden for udv. af land- R R B F BO1 BO2 BO3
distrikterne (ELFUL) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ...................................... 734,6 491,1 783,6 1.044,3 956,7 940,0 1.115,2
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond R R B F BO1 BO2 BO3
(EHFF) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ...................................... 92,5 210,7 232,9 248,8 193,0 164,5 164,5
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 24.1. 19
Fællesudgifter
24.11. Centralstyrelsen
Herunder hører Departementet, Bidrag til FAO samt fælleskontoen Reserver og budgetregu-
lering.
24.11.01. Departementet (tekstanm. 125) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 121,7 117,7 105,6 119,6 117,1 113,8 111,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... - 0,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 0,4 0,3 - - - - -
Udgift ........................................................... 120,3 114,7 120,6 119,6 117,1 113,8 111,5
Årets resultat ............................................... 1,7 3,8 -15,0 - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 102,9 98,9 106,0 105,4 102,9 99,6 97,3
Indtægt .................................................. 0,4 0,3 - - - - -
20. Attacheer (tekstanm. 130)
Udgift .................................................... 6,6 7,3 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
50. Fødevareministeriets Klagecen-
ter (FKC)
Udgift .................................................... 10,8 8,5 7,4 7,0 7,0 7,0 7,0
Bemærkninger: Der budgetteres med interne statslige overførsler på 4,2 mio. kr. vedr. sagsbehandlertakst ifm. udsendte
attacheer i Bruxelles til Udenrigsministeriet til § 06.11.01.10. Generel udenrigspolitik.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,3
Bemærkninger: Reservationen vedrører udskudte IT-investeringer (0,3 mio. kr.).
3. Hovedformål og lovgrundlag
Departementet udgør det politiske niveau i organisationen. Departementets hovedopgaver er:
Policyudvikling og ministerbetjening, koncernstyring samt borgerbetjening.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
24.11.01. Departementet, § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen og §
24.32.01. Fødevarestyrelsen.
BV 2.2.9 Der er adgang til at kunne overføre bevillingsbeløb fra § 24.11.79.
Reserver og budgetregulering til samtlige konti på § 24. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
20 § 24.11.01.
Departementet bistår ministeren med at formulere regeringens politik på fødevare-, landbrugs-
og fiskeriområdet og forestår udførelsen af denne politik gennem fastsættelse af overordnede
rammer for ministeriets opgavevaretagelse. Endvidere kan departementet tage initiativ i politiske
betonede sager og følge op på politiske tiltag på ministeriets område.
Departementet varetager internationale forhandlinger af væsentlig landbrugs- og fiskeripoli-
tisk samt fødevarepolitisk betydning, herunder forhandlinger med EU-kommissionen.
Departementet varetager endvidere den overordnede styring og koordination på ministerom-
rådet, så koncernens økonomiske og faglige ressourcer anvendes optimalt og i overensstemmelse
med ministeriets mission, vision og de strategiske pejlemærker. I tilknytning hertil koordinerer
departementet således lovarbejdet, ministeriets personale- og ledelsespolitik, kommunikations-
virksomhed og it-politik.
Underkontoen vedrørende attacheer omfatter attacheer ansat ved den faste danske repræsen-
tation ved EU i Bruxelles, Belgien, som bistår ministeriet ved forhandlinger omkring EU-regu-
leringen af landbrugs-, fødevare- og fiskeriområdet.
Statskonsulenttjenesten, som indgår i Udenrigsministeriets organisation, udfører også opga-
ver, som vedrører Fødevareministeriets ressort. Departementet har instruksbeføjelser for ca.
halvdelen af arbejdstiden vedrørende disse stillinger.
Fødevareministeriet har det overordnede ressortansvar for FN's Fødevare- og Landbrugsor-
ganisation (FAO). Fødevareministeriets overordnede opgaver vedrørende det internationale afta-
lesæt for FAO omfatter arbejdet i de styrende organer, dels "Konferencen", som afholdes hvert
andet år, dels "Rådet", som afholder 2-3 møder årligt. Fødevareministeriets faglige opgaver i FAO
omfatter Codex Alimentarius, International Plantebeskyttelseskonvention, Plante- og dyregeneti-
ske ressourcer, Grænseoverskridende dyre- og plantesygdomme samt Bæredygtig fiskeri. Uden-
rigsministeriet varetager opgaver inden for FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, Com-
mittee on World Food Security, og øvrige områder relateret til Danmarks udviklingspolitiske
prioriteter. Dansk deltagelse mv. i FAO's arbejde, herunder mødefora, er baseret på gensidig aftale
mellem Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet om opgavefordelingen i FAO.
NaturErhvervstyrelsen er udpeget som eneste betalingsorgan i Danmark for EU-støtteord-
ninger finansieret helt eller delvist af landbrugsfondene (EGFL og ELFUL) eller Hav- og Fiske-
rifonden (EHFF), og i den forbindelse varetager Fødevareministeriets departement funktionen
som ansvarlig myndighed og de opgaver, der er forbundet hermed, jf. Rådets forordning
1290/2005 og Kommissionens forordning 885/2006.
Der henvises i øvrigt til Fødevareministeriets hjemmeside www.fvm.dk.
Virksomhedsstruktur
24.11.01. Departementet, CVR-nr. 22506919.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
§ 24.11.01. 21
4. Særlige bevillingsbestemmelser:
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter på opgaver
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,4 0,3 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,4 0,3 - - - - -
Bemærkninger: Ad 6. Øvrige indtægter. Der forventes ikke finansielle indtægter i 2016.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.1 Der er adgang til at udsende medarbejdere til uddannelsesstillinger i inter-
nationale organisationer og andre landes ministerier for fødevarer, landbrug
og fiskeri. Eventuelle refusioner i forbindelse hermed kan anvendes til
dækning af lønudgifter for de pågældende.
Opgaver Mål
Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration
Det er departementets mål at sikre effektive servicefunktioner
samt et solidt ledelsesgrundlag for hele organisationen, her-
under også sikre en effektiv sekretariatsbetjening af ministe-
ren.
Det er departementets mål at sikre en effektiv styring af
koncernens ressourcer, herunder finansielle rammer og be-
villinger, regnskaber, digitalisering og HR mv.
Departementet koordinerer endvidere Fødevareministeriets
pressehåndtering og kommunikation, så der sikres en klar
kommunikation til ministeriets omverden.
Politikformulering Det er departementets mål at udvikle og følge op på fødeva-
re-, landbrug- og fiskeripolitikken på nationalt og internatio-
nalt plan, herunder særligt i forhold til EU, FN og det nor-
diske samarbejde samt at betjene ministeren i forhold til po-
litiske aftaler, folketingsbetjening og lovarbejde mv.
Klagesagsbehandling Det er departementets mål at sikre kvalitet og rettidighed i
behandlingen af klagesager fra borgere og virksomheder
vedrørende Fødevareministeriets forvaltning.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgifter i alt ........................................... 124,1 113,9 120,6 119,6 117,1 113,8 111,5
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration .................. 68,5 62,9 66,6 66,0 64,6 62,8 61,6
1. Politikformulering........................... 48,9 44,9 47,6 47,2 46,2 44,9 44,0
2. Klagesagsbehandling ..................... 6,6 6,1 6,5 6,4 6,3 6,1 6,0
22 § 24.11.01.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 136 131 137 137 134 131 128
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 95,0 91,0 85,1 84,6 83,0 81,0 79,3
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 95,0 91,0 85,1 84,6 83,0 81,0 79,3
Bemærkninger: Hertil kommer 4 årsværk under § 24.11.01.20. Attachéer, som indgår i personaleoplysninger under §
06.11.01. Udenrigstjenesten, men udgifterne indgår i budgetoversigten som lønninger ovenfor.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 66,4 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 69,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 2,8 1,6 1,0 2,5 1,8 1,1 0,4
+ anskaffelser .............................................. - 0,6 0,2 - 0,5 - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,2 0,4 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,6 - - 0,5 - -
- afskrivninger ............................................. 2,4 -0,1 0,2 0,7 0,7 0,7 0,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,6 2,1 1,0 1,8 1,1 0,4 -
Låneramme .................................................. - - 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 12,3 22,2 13,6 4,9 -
10. Almindelig virksomhed
Kontoen vedrører departementets almindelige virksomhed. Endvidere budgetteres renteud-
gifter for den samlede virksomhed på kontoen.
20. Attacheer (tekstanm. 130)
Fire attachéer er ansat ved den faste danske repræsentation ved EU i Bruxelles, Belgien. De
bistår ministeriet i forbindelse med EU-reguleringen af landbrugs-, fødevare- og fiskeriområdet.
De har bl.a. til formål at påvirke internationale forhandlinger i en retning, der understøtter de
overordnede danske interesser vedrørende fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, forbrugerindfly-
delse og bæredygtige produktionssystemer.
50. Fødevareministeriets Klagecenter (FKC)
Fødevareministeriets Klagecenter (FKC) er en selvstændig myndighed, der behandler klager
over afgørelser på Fødevareministeriets område, herunder klager over afgørelser om aktindsigt
og klager over sagsbehandlingstider i sådanne sager.
§ 24.11.13. 23
24.11.13. Bidrag til FAO (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,8 19,5 19,4 22,6 22,6 22,6 22,6
10. Bidrag til FAO
Udgift ................................................... 20,8 19,5 19,4 22,6 22,6 22,6 22,6
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 20,8 19,5 19,4 22,6 22,6 22,6 22,6
10. Bidrag til FAO
FAO er FN-systemets fødevare- og landbrugsorganisation, som også har ansvar for fiskeri
og skovbrug. FAO har ansvaret for internationale regelsæt vedrørende plantegenetik, fiskeri,
biodiversitet mv., og FAO's aktiviteter er af stor betydning for bl.a. internationale fødevare-,
landbrugs- og fiskeriforhold og relationer. FAO arbejder for at forbedre befolkningernes ernæ-
ringsniveau og levestandard gennem bl.a. effektivisering og forbedring af produktion og distri-
bution af fødevarer samt spredning af fødevare-, landbrugs- og fiskerifaglig viden. FAO er in-
ternationalt ledende i bekæmpelsen af underernæring og sult og en vigtig deltager i arbejdet med
fastsættelse af standarder for fødevaresikkerhed og med fødevareforsyningssikkerhed.
FAO's budget for toårsperioden 2016-2017 fastsættes på 39. Konference, juni 2015, og for-
ventes at ville udgøre i alt 546.052.000 US$ samt 384.166.000 euro. Den danske andel, jf. FN's
resolution nr. 67/238 af 24. december 2012, forventes at udgøre 0,675 pct. svarende til hhv.
1.842.926 US$ og 1.296.560 euro årligt i 2016 og 2017.
Endvidere yder Danmark i 2016 et bidrag på 12.000 euro til IX fase vedr. det europæiske
samarbejde omkring plantegenetiske ressourcer ( ECPGR ) samt et bidrag på ca. 26.000 US$ til
det administrative budget under FAO's internationale traktat for plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug ( ITPGRFA ).
Der er for 2016 budgetteret med en dollarkurs på 6,83 og en eurokurs på 7,47.
24.11.79. Reserver og budgetregulering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 26,7 8,9 8,8 3,3 9,4
60. Ændrede dispositioner i bevil-
lingsåret
Udgift ................................................... - - 16,7 8,9 8,8 3,3 9,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 16,7 8,9 8,8 3,3 9,4
80. Reserve vedr. særlige indsatsom-
råder
Udgift ................................................... - - 10,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 10,0 - - - -
60. Ændrede dispositioner i bevillingsåret
Reserven er oprettet med henblik på omprioriteringer inden for ministerområdet. Reserven
vil fortrinsvis blive anvendt til at fremme initiativer og projekter inden for Fødevareministeriets
område, som ønskes iværksat i finansårets løb, og som ikke kan rummes inden for de givne be-
villinger, eller som har et særligt akut, kortvarigt finansieringsbehov.
Af reserven vedrører 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2017 midler, som senere udmøntes
til særlige aktiviteter til implementering af Fødevareministeriets eksportstrategi, eksportfremme
mv.
Dispositioner over reserven foretages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.
24 § 24.2.
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold mv.
Under hovedområdet hører aktivitetsområderne § 24.21. Fællesudgifter inden for jordbrugs-
og fiskeriområdet mv., § 24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer inden for jordbrugs- og fi-
skeriområdet, § 24.24. Driftsstøtte i jordbruget og § 24.26. Erhvervsfremme inden for fiskeri-
sektoren, som omfatter love mv., hvis formål er erhvervsfremme og strukturtilpasning inden for
jordbrugs- og fiskerierhvervene.
Bevillingsforslagene under dette hovedområde administreres af NaturErhvervstyrelsen bortset
fra enkelte konti, som administreres af Statens Administration.
24.21. Fællesudgifter inden for jordbrugs- og fiskeriområdet mv. (tekstanm.
1)
Under aktivitetsområdet hører § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen, § 24.21.02. Forskellige
tilskud, § 24.21.05. Anlægsprogram og § 24.21.06. Renter. Hovedformålet for NaturErhvervsty-
relsen er at gennemføre Fødevareministeriets erhvervs- og landbrugspolitik i tæt samspil med det
omgivende samfund, samt opgaver med administration og kontrol af vegetabilske jordbrugspro-
dukter, miljøregulering af jordbrugsproduktionen samt kontrol af overholdelse af betingelserne
for EU's tilskud på jordbrugsområdet. Hertil kommer aktiviteter, der skal sikre en effektiv for-
valtning og kontrol af EU regler og nationale regler for fiskerisektoren med henblik på, at der
sker en hensigtsmæssig udnyttelse af fiskeriressourcerne. Styrelsens kontrolskibe indgår i red-
ningsberedskabet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
24.11.01. Departementet, § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen og §
24.32.01. Fødevarestyrelsen.
BV 2.10.5 Der er under § 24.21.02. Forskellige tilskud adgang til via standard-
konti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige
overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01. NaturErhvervsty-
relsen til dækning af særlige driftsudgifter, herunder lønudgifter, til
evalueringer, information samt etablering og udvikling af tilskudsad-
ministrative systemer.
BV 2.10.5 Der er under § 24.21.02.35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plante-
genetiske ressourcer adgang til i forbindelse med overførsel af midler
via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. In-
terne statslige overførselsudgifter til § 24.21.01.10. Almindelig virk-
somhed, at anvende op til 0,8 mio. kr. årligt til delvis dækning af
lønudgifter i forbindelse med genressourcearbejdet.
BV 2.10.5 Der er under § 24.21.02.30. Dyrevelfærdspulje til foreninger mv. ad-
gang til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen med op til 0,4 mio. kr. årligt til delvis
dækning af driftsudgifter, herunder lønudgifter til administration af
ordningen.
§ 24.21. 25
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen (tekstanm. 41, 125, 135, 136 og 167) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 786,9 789,8 801,3 822,8 787,0 764,7 746,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... 6,1 43,0 31,7 - - - -
Indtægt ......................................................... 208,5 179,5 118,0 166,4 165,8 165,0 159,8
Udgift ........................................................... 998,1 971,9 951,0 989,2 952,8 929,7 906,3
Årets resultat ............................................... 3,5 40,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 915,2 897,3 849,6 926,8 890,4 867,3 849,1
Indtægt .................................................. 121,6 105,3 49,6 105,3 104,7 103,9 103,9
11. Forbrug af videreført overskud
mv.
Udgift .................................................... - - 31,7 - - - -
BV 2.8.2 Der er under § 24.21.01.17. Vådområdeindsats, projektjord kommunal
model og § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal
model adgang til via standardkonti 33. Interne statslige overførsels-
indtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler
fra og til § 23.72.02.10. N vådområder - realisering og fastholdelse
mv. og § 23.72.02.20. P vådområder - realisering og fastholdelse mv.,
herunder således at merindtægter på standardkonto 33. Interne statslige
overførselsindtægter udover det budgetterede giver adgang til at af-
holde tilsvarende merudgifter.
BV 2.8.2 Der er under § 24.21.01.10. Almindelig virksomhed adgang til via
standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne
statslige overførselsudgifter at overføre midler til og fra § 14.11.01.
Departementet til dækning af den andel af driftsudgifterne under Mi-
nisteriet for By, Bolig og Landdistrikter, der anvendes til tilrettelæg-
gelse og administration af politikken for tilskud til lokale aktions-
grupper og som medfinansieres i form af teknisk bistand fra enten
landdistriktsprogrammet eller fiskeriudviklingsprogrammet.
BV 2.8.2 Der er under § 24.21.01.18. Udtagning af lavbundsjorder mv., pro-
jektjord og § 24.21.05.37. Udtagning af lavbundsjorder mv., projekt-
jord adgang til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsind-
tægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler fra
og til § 23.72.02.12. Statslige vådområder og § 23.72.02.30. Lav-
bundsprojekter - realisering og fastholdelse mv., herunder således at
merindtægter på standardkonto 33. Interne statslige overførselsindtæg-
ter udover det budgetterede giver adgang til at afholde tilsvarende
merudgifter.
BV 2.2.9 Der er under § 24.21.02.66. Særlig indsats inden for afsætning af
økologiske fødevarer adgang til via standardkonti 33. Interne statslige
overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter at
overføre uforbrugte midler til styrket økologiindsatser til § 24.23.06.
Tilskud til fremme af økologi og § 24.24.51.18. Fonden for økologisk
landbrug.
26 § 24.21.01.
17. Vådområdeindsats, projektjord
kommunal model
Udgift .................................................... 10,3 13,1 17,7 17,7 17,7 17,7 17,7
Indtægt .................................................. 17,4 13,9 17,7 17,7 17,7 17,7 17,7
18. Udtagning af lavbundsjorder
mv., projektjord
Udgift .................................................... 7,5 1,9 - 5,2 5,2 5,2 -
Indtægt .................................................. 10,0 1,5 - 5,2 5,2 5,2 -
31. Advokatudgifter
Udgift .................................................... 3,4 3,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
40. Indtægtsdækket kontrolvirksom-
hed
Udgift .................................................... 38,2 35,8 34,4 33,7 33,7 33,7 33,7
Indtægt .................................................. 36,3 39,2 34,4 33,7 33,7 33,7 33,7
43. Kompensationsordning vedrø-
rende GMO-afgrøder
Udgift .................................................... 0,1 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Indtægt .................................................. - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 21,4 19,3 14,8 3,5 3,5 3,5 3,5
Indtægt .................................................. 21,3 18,4 14,8 3,5 3,5 3,5 3,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 2,0 1,2 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt .................................................. 2,0 1,2 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5
Bemærkninger: På FL14 er § 24.21.01.41. Øvrig indtægtsdækket kontrolvirksomhed (frivillige ydelser) nedlagt og over-
flyttet til § 24.21.01.90. Indtægtsdækket virksomhed, og samtidig er en række gebyrområder flyttet fra § 24.21.01.10.
Almindelig virksomhed til § 24.21.01.40. Indtægtsdækket kontrolvirksomhed. R-tal er tilsvarende flyttet. På FFL16 er
der ændret praksis for indtægtsbudgettering, hvorefter blandt andet alle indtægter vedrørende teknisk bistand indgår. Der
er tale om en teknisk ændring, da disse indtægter tidligere først blev optaget på regnskabet. Dette indebærer, at B- og
F-tal ikke er direkte sammenlignelige.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 73,9
Den samlede reservation på 73,9 mio. kr. fordeler sig således:
Bemærkninger: De samlede reservationer på underkonto 10. Almindelig virksomhed på 63,9 mio. kr. ultimo 2014 kan
overordnet set grupperes med 35,2 mio. kr. til forskudte opgaver ifm. landbrugs- og fiskerireformerne, 7,5 mio. kr. til
IT-implementering af den udskudte ikrafttrædelse af landbrugsreformen, 12 mio. kr. til IT-implementering af den ud-
skudte ikrafttrædelse af fiskerireformen, samt 9,2 mio. kr. til overløb mellem to reformperioder ifm. landbrugsrefor-
men. Reservationerne på underkonto 17 og underkonto 18 på hhv. 7,9 mio. kr. og 2,1 mio. kr. er reserveret til udskudte
opgaver til vådområdeindsatsen vedrørende hhv. den kommunale og statslige model.
Underkonti: Beholdning
Primo 2015
Forventet udgiftsafløb af reservationen Udgifts-
afløb
efter
2019
2015 2016 2017 2018 2019
10. Almindelig virksomhed .... 63,9 28,3 27,6 8,0 - - -
17. Vådområdeindsats, projekt-
jord, kommunal model ..... 7,9 2,5 2,9 2,5 - - -
18. Udtagning af lavbundsjor-
der mv., projektjord.......... 2,1 0,9 0,8 0,4 - - -
I alt ................................................ 73,9 31,7 31,3 10,9 - - -
§ 24.21.01. 27
3. Hovedformål og lovgrundlag
NaturErhvervstyrelsens centrale del er beliggende i Nyropsgade i København. Styrelsen har
herudover decentrale afdelinger og inspektorater rundt omkring i landet samt kontrolskibe til havs.
NaturErhvervstyrelsen gennemfører Fødevareministeriets erhvervs- og landdistriktspolitik og va-
retager opgaver med administration og kontrol af vegetabilske jordbrugsprodukter, miljøregule-
ringen af jordbrugsproduktionen, kontrol af overholdelse af betingelserne for EU's tilskud på
jordbrugsområdet samt kontrol inden for fiskeriområdet. Administrationen og kontrollen omfatter
sagsbehandling, regelforberedelse, myndighedsberedskab og politikforberedelse, tilsynsbesøg,
samt deltagelse i internationalt samarbejde.
NaturErhvervstyrelsen forventes i 2016 at yde tilskud for i alt ca. 9,2 mia. kr. til landmænd,
fiskere, virksomheder i fødevareindustrien, forskningsinstitutioner mv., hvoraf hovedparten er fi-
nansieret af EU. NaturErhvervstyrelsen er EU-akkrediteret som eneste udbetalende organ af
landbrugsstøtte i Danmark. Desuden administrerer NaturErhvervstyrelsen en række regulerings-
love samt medvirker til inden for sit område at formulere bidrag til Fødevareministeriets erhvervs-
og forskningspolitik. Opgaverne udføres i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse
om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser, senest ændret ved BEK nr. 512 af 23. april
2015, hvor det nærmere fremgår, hvilke love mm., som styrelsen administrerer.
Det er besluttet, at krydsoverensstemmelseskontrollen i Danmark centraliseres fra 2015 i
NaturErhvervstyrelsen, jf. Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om Vækstplan for Fødevarer af april 2014. NaturEr-
hvervstyrelsen har derfor overtaget krydsoverensstemmelseskontrollen i forhold til husdyrvelfærd
og husdyrsundhed fra Fødevarestyrelsen samt i forhold til miljøområdet fra kommunerne. Natu-
rErhvervstyrelsen er tilført 2,9 mio. kr. årligt fra 2015, heraf 2,1 mio. kr. i lønsum. Midlerne er
overført fra Kommunerne. Endvidere er NaturErhvervstyrelsen fra 2015 tilført 2,5 mio. kr. årligt,
heraf lønsum 1,9 mio. kr., fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen er fortsat kompetent kryds-
overensstemmelseskontrolmyndighed for fem krav, der bliver kontrolleret administrativt i for-
bindelse med den nationale overvågning af sygdomsudbrud.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ud-
møntningen af pulje til klimatiltag af februar 2015 er der afsat 1,5 mio. kr. vedrørende admini-
stration af tilskud til staldforsuring af gylle i perioden 2016-2017 fordelt med 0,5 mio. kr. i 2016
og 1,0 mio. kr. i 2017. Tilskuddet anvendes til etablering af gylleforsuringsanlæg i stalde på
landbrugsbedrifter. Midlerne uddeles gennem et særskilt indsatsområde under miljøteknologiord-
ningen § 24.23.03.12. Udvikling i primært jordbrug.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ud-
møntningen af pulje til klimatiltag af februar 2015 er der afsat 0,8 mio. kr. årligt i perioden
2015-2017 vedrørende administration af en særlig rådgivningsindsats for landbrugsbedrifter, der
skal kortlægge bedriftens udledninger af drivhusgasser på forskellige områder. Tilskud vil blive
ydet til klimatjek og til udarbejdelse af klimahandlingsplaner samt eventuelt måleudstyr og andre
tiltag, der kan bidrage til overvågning og tilpasning af ressourceforbrug. Midlerne uddeles gen-
nem et særskilt indsatsområde under § 24.21.02.65. Særlig indsats vedrørende klimatjek.
NaturErhvervstyrelsen er delvist registreret i henhold til lov om merværdiafgift. Efter aftale
med Skat er alene ydelser, som leveres i konkurrence, pålagt moms. Der anslås indgående
(købsmoms) og udgående (salgsmoms) moms herfra på henholdsvis 0,2 mio. kr. og 0,4 mio. kr.
Yderligere oplysninger kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside www.naturer-
hverv.dk, hvor også NaturErhvervstyrelsens strategi og resultatkontrakten for 2016 kan findes.
28 § 24.21.01.
Virksomhedsstruktur
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen, CVR-nr. 20814616.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Der er på underkonto 40. Indtægtsdækket kontrolvirksomhed adgang til
at regulere standardkonto 18. Lønninger svarende til ændringer i geby-
rindtægter ved notering af pant i betalingsrettigheder.
BV 2.6.5 Der er på underkonto 10. Almindelig virksomhed adgang til at forhøje
standardkonto 18. Lønninger svarende til merindtægter vedrørende
EU-medfinansiering ud over det budgetterede.
BV 2.6.5 Lønsumsloftet kan i finansåret forhøjes med op til 3/4 af finansårets
indtægter på underkonto 40. Indtægtsdækket kontrolvirksomhed, som
overstiger det budgetterede niveau. Ved mindreindtægter fra underkonto
40. Indtægtsdækket kontrolvirksomhed reduceres lønsumsloftet ikke.
BV 2.3.1.2 For visse af NaturErhvervstyrelsens gebyrer på underkonto 40. Ind-
tægtsdækket kontrolvirksomhed er der adgang til at fravige kravet om
fuld omkostningsdækning.
BV 2.5.1 Der er adgang til at udsende medarbejdere til uddannelsesstillinger i
internationale organisationer og andre landes ministerier for fødevarer,
landbrug og fiskeri. Eventuelle refusioner i forbindelse hermed kan an-
vendes til dækning af lønudgifter for de pågældende.
BV 2.2.8 På plantekontrolområderne kan prisstigningsloftet fraviges.
BV 2.3.1.2 Ved takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser skal ikke indregnes kal-
kulatorisk momsandel.
§ 24.21.01. 29
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkninger: På FFL16 er der ændret praksis for indtægtsbudgettering, hvorefter blandt andet alle indtægter vedrø-
rende teknisk bistand indgår. Der er tale om en teknisk ændring, da disse indtægter tidligere først blev optaget på
regnskabet. Dette indebærer, at B- og F-tal ikke er direkte sammenlignelige. Der er foretaget en organisationsændring
i 2014, hvilket har medført flytning af aktiviteter mellem de enkelte opgaver. R- og B-tallene er ligeledes tilpasset.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 208,5 179,5 118,0 166,4 165,8 165,0 159,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 21,3 18,4 14,8 3,5 3,5 3,5 3,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 2,0 1,2 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5
4. Afgifter og gebyrer ................................ 36,2 39,2 34,9 34,2 34,2 34,2 34,2
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,1 0,1 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 149,0 120,6 67,3 128,2 127,6 126,8 121,6
Bemærkninger: På FFL16 er der ændret praksis for indtægtsbudgettering, hvorefter blandt andet alle indtægter vedrørende
teknisk bistand indgår. Der er tale om en teknisk ændring, da disse indtægter tidligere først blev optaget på regnskabet.
Dette indebærer, at B - og F-tal ikke er direkte sammenlignelige.
Opgaver Mål
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration
Målet er at udøve effektive, kundevenlige og serviceoriente-
rede hjælpefunktioner samt sikre effektiv intern administra-
tion og korrekt tilsyn med NaturErhvervstyrelsen.
1. Regulering og politikudvikling Målet er gennem regulering og politikudvikling bl.a. at
fremme bæredygtig og økologisk drift af primærerhvervene
og være med til skabe en sammenhængende organisering af
Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats på
fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet.
2. Tilskud Målet er gennem en effektiv og korrekt forvaltning af støtte-
reglerne at yde tilskud til landbrugs-, fiskeri- og fødevare-
sektoren, samt at tilrettelægge og udføre en effektiv og kun-
deorienteret forvaltning af projekt- og markedsstøtteordnin-
gerne.
3. Kontrol Målet er at udøve effektiv, korrekt og kundevenlig kontrol
samt tilsyn. Som en del af kontrollen er målet at sikre, at
NaturErhvervstyrelsens tilskudsmodtagere ikke begår svig
eller der ikke opstår uregelmæssigheder med tilskudsmidler-
ne.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 1.019,1 987,6 960,5 989,2 952,8 929,7 906,3
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration........... 399,3 386,9 376,3 387,5 373,3 364,2 355,1
1. Regulering og politikudvikling . 129,5 125,5 122,0 125,7 121,1 118,1 115,1
2. Tilskud ....................................... 211,7 205,2 199,6 205,5 197,9 193,2 188,3
3. Kontrol....................................... 278,6 270,0 262,6 270,5 260,5 254,2 247,8
30 § 24.21.01.
Ad 1. Indtægten vedrører bl.a. salg af rekvirerede opgaver mm., jf. nærmere det anførte til underkonto 90. Indtægtsdækket
virksomhed, samt indtægter vedrørende udarbejdelse af statistikrapporter mv., indtægter fra bugseringsassistancer, samt
salg af bistand til certificering af dansk fiskeri.
Ad 3. Under Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er budgetteret med indtægter fra EU vedrørende kameradokumenta-
tionsforsøg samt deltagelse i koordination af transnationale forskningsindsatser (ERA-Net).
Ad 4. Afgifter og gebyrer. I forbindelse med administrationen af Enkeltbetalingsordningen og Grundbetalingsordningen
finansieret af Europæiske Garantifond for Landbruget er NaturErhvervstyrelsen forpligtet til efter anmodning at foretage
notering af pant i de betalingsrettigheder, som landbrugerne er tildelt. De administrative omkostninger ved notering af
pant finansieres af et administrationsgebyr, jf. tekstanmærkning nr. 136 og BEK nr. 641 af 25. juni 2008, hvor gebyret
er fastsat til 575 kr. Der er budgetteret med et samlet provenu på 0,2 mio. kr. Afgifter og gebyrer omfatter desuden 1,1
mio. kr. til emballagetræ, 7,7 mio. kr. til kontrol af frø og sædekorn, 1,2 mio. kr. til kartofler, 16,3 mio. kr. til plante-
sundhedskontrol mm., 0,8 mio. kr. til skovfrø og planter, 0,2 mio. kr. til tilsyn med spildevandsslam mm., 0,1 mio. kr.
til sortsafprøvning og 3,7 mio. kr. til kontrol med gødning mm. Afgifter og gebyrer omfatter endvidere hygiejnekontrol
med fisk og fiskevarer fra EU-fartøjer og med fartøjer fra tredjelande med et provenu på 1,8 mio. kr., samt validering af
fangstattester ved eksport af fisk og fiskevarer med et budgetteret provenu på 0,6 mio. kr., jf. BEK nr. 1545 af 23. de-
cember 2014. Hertil kommer kompensationsordning vedrørende GMO-afgrøder budgetteret til 0,5 mio. kr.
Der blev på FL03 indført et prisstigningsloft for en række statslige institutioner med væsentlige salgs- og gebyrindtægter,
som ikke er underlagt fri konkurrence. Prisstigningsloftet er siden videreført på de efterfølgende finanslove. Prisstig-
ningsloftet på samtlige konti underlagt loft på FL15 videreføres til FFL16. Prisstigningsloftet på FFL16 udgør -1,9 pct.
Det svarer til en opregulering med det generelle pris- og lønindeks på 0,1 pct. (inkl. niveaukorrektion) fratrukket en
produktivitetsfaktor på 2,0 pct. En række af styrelsens gebyrer er undtaget fra prisstigningsloftet.
Ad 6. Øvrige indtægter omfatter bl.a. forpagtningsafgifter fra NaturErhvervstyrelsens ejendomme. Desuden er der på
kontoen budgetteret indtægter vedrørende salg af publikationer mv. i henhold til Miljøministeriets BEK nr. 1311 af 20.
november 2006 om græsningsordningen i Tøndermarsken forestår NaturErhvervstyrelsen administrationen af græsnings-
ordningen og er forpligtet og berettiget til at afholde og oppebære de med ordningen forbundne udgifter og indtægter.
Herudover kan der i henhold til forordningsgrundlaget vedrørende landdistriktsprogrammet 2014-2020 samt fiskeriud-
viklingsprogrammet 2014-2020 ydes EU-medfinansiering med henholdsvis 53 pct. og 75 pct. af udgifterne til teknisk bi-
stand til iværksættelse og drift af programmerne, herunder til oprettelse og drift af netværkscenter. Der er i den forbindelse
budgetteret EU-medfinansiering til teknisk bistand vedrørende landdistriktsprogrammet med 40,6 mio. kr. årligt samt 13,4
mio. kr. årligt vedrørende fiskeriudviklingsprogrammet, heraf indgår intern statslig overførsel fra § 24.26.30.11. på 3,3
mio. kr. årligt.
Ved anvendelse af interne statslige overførsler dækkes den statslige udgift til køb og videresalg af projektjord vedrørende
gennemførelse af kommunale vådområdeprojekter fra § 23.72.02.10. N Vådområder - realisering og fastholdelse mv., jf.
underkonto 17. Vådområdeindsats, projektjord, kommunal model, og som led heri er underkontoens bruttoudgifter dækket
via interne statslige overførselsindtægter med 10,1 mio. kr. i 2016-2018, og desuden er der budgetteret EU-medfinansi-
ering på 75 pct. fra landdistriktsprogrammet med 7,6 mio. kr. i 2016-2018. Bevillingen for 2019 er foreløbig teknisk
budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Ved anvendelse af interne statslige overførsler dækkes den statslige udgift til gennemførelse af demonstrationsprojekter
vedrørende udtagning af lavbundsjorder fra § 23.72.02.30. Lavbundprojekter - realisering og fastholdelse mv., jf. under-
konto 18. Udtagning af lavbundsjorder mv., projektmodel, og som led heri er underkontoens bruttoudgifter dækket via
interne statslige overførselsindtægter med 3,0 mio. kr. i 2016-2018, og desuden er der budgetteret EU-medfinansiering
på 75 pct. fra landdistriktsprogrammet med 2,2 mio. kr. i 2016-2018.
Øvrige indtægter i 2016 omfatter desuden donationsindtægter fra EU til fiskeriudviklingsprojekter på 6,0 mio. kr. årligt
samt indtægter for varetagelse af it-opgaver for Fødevareministeriets departement på 2,6 mio. kr. Endvidere modtages der
indtægter fra Fødevarestyrelsen for udførte kontroller for 5,3 mio. kr. samt 1,1 mio. kr. vedrørende diverse indtægter fra
kompetencefondsmidler, salg af biler mm.
Derudover er der budgetteret med interne statslige overførselsindtægter på 6,5 mio. kr. årligt fra § 24.21.02.45. Særlig
indsats til begrænsning af pesticidanvendelsen vedrørende aktiviteter som led i regeringens (SRSF) Sprøjtemiddelstrategi
2013-2015. Desuden er budgetteret med interne statslige overførselsindtægter på 1,6 mio. kr. fra § 24.21.02.35. Beva-
ringsarbejdet med husdyr- og plantegenetiske ressourcer til finansiering af NaturErhvervstyrelsens medvirken til gen-
nemførelse af de forskellige aktiviteter, herunder til administration af området.
Endvidere er der til administrationen af udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren (GUDP) budget-
teret med interne statslige overførselsindtægter fra § 24.33.02.10. Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødeva-
resektoren (GUDP) på 5,4 mio. kr. Endelig er der til administrationen af fritidsfiskertegnsordningerne budgetteret med
interne statslige overførselsindtægter fra § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger med 4,1 mio. kr. årligt, mens der
i forbindelse med indsatsen vedrørende rekreativt fiskeri er budgetteret med interne statslige overførselsindtægter på 1,1
mio. kr. fra § 24.33.02.20. Forskellige nationale og internationale forskningsaktiviteter mv. Der er budgetteret med interne
statslige overførselsindtægter på 1,4 mio. kr. i 2016 og 0,8 mio. kr. i 2017 fra § 23.72.02.60 . Vandløbsrestaureringer til
administration vedrørende vandløbsrestaurering, der foretages for Miljøministeriet.
§ 24.21.01. 31
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 1.060 1.131 1.082 1.125 1.103 1.077 1.051
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 523,5 570,5 541,0 562,8 551,8 538,6 525,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 11,4 10,1 10,7 0,4 0,4 0,4 0,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 512,1 560,4 530,3 562,4 551,4 538,2 525,3
Bemærkninger: I de tilfælde, hvor der er godkendt ydelse af særskilt vederlag til formænd og medlemmer for sæde i
udvalg, nævn og råd mm., der er udpeget som uafhængige erhvervspersoner, og som ikke er statsansatte eller ansat ved
tilskudsinstitutioner, afholdes lønudgifterne af lønbevillingen, jf. budgetvejledningens pkt. 2.5.1.
Forskellen mellem 2015 og 2016 skal ses i lyset af, at der på FFL16 er ændret praksis for indtægtsbudgettering , hvorefter
blandt andet alle indtægter vedrørende teknisk bistand indgår. Derfor er der tilsvarende budgetteret med udgifter til løn
herfor fra 2016. Det forventede realiserede årsværksforbrug for 2015 vil være højere end de i tabellen angivne. Forskellen
mellem ovenstående budgettering og forventet forbrug i 2015 hænger sammen med at uforbrugt lønsum først indgår på
regnskabet for 2015 samt forholdene vedrørende ændret praksis for indtægtsbudgettering. Fra 2015 til 2016 falder års-
værksforbruget således. Dette skal ses i sammenhæng med den højere aktivitet som følge af implementering af reformer
på landbrug- og fiskeriområdet særligt i 2015.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 23,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 73,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 97,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 317,6 272,8 281,1 300,9 317,3 328,2 334,9
+ anskaffelser .............................................. 97,5 35,5 16,4 25,0 25,0 25,0 80,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -62,8 9,6 73,4 68,4 57,9 52,7 45,0
- afhændelse af aktiver ............................... 84,6 61,4 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -5,1 10,6 71,7 77,0 72,0 71,0 68,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 272,8 245,9 299,2 317,3 328,2 334,9 391,9
Donationer ................................................... - - 60,7 35,0 35,0 25,0 60,0
Låneramme .................................................. - - 528,0 528,0 528,0 528,0 528,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 56,7 60,1 62,2 63,4 74,2
10. Investeringsskema
Mio. kr.
Slutår
Total-
udgift
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
BO4
2020
BO5
2021
BO6
2022
BO7
2023
BO8
2024
BO9
2025
1. Nyt CAP it-system, fase 1 ....... 2010
Likviditetstræk ............................... 65,9 - - - - - - -
Renter ............................................ 1,0 0,6 0,3 0,0 - - - - - -
Afskrivninger ................................. 7,8 7,8 7,8 7,8 - - - - - -
Driftsbesparelse ............................. - - - - - - - - - -
Samlet påvirkning af driftsbevilling 1,1 1,1 1,1 1,1 - - - - - -
2. Nyt CAP it-system, fase 2 ....... 2014
Likviditetstræk ............................ 45,9 - - - - - - -
Renter ............................................ 1,3 1,1 0,8 0,5 0,3 0,1 0,0 - - -
Afskrivninger ................................. 5,7 5,7 5,7 5,1 4,4 1,6 1,3 - - -
Driftsbesparelse ............................. - - - - - - -
Samlet påvirkning af driftsbevilling 0,9 0,9 0,9 0,7 0,6 0,2 0,2 - - -
32 § 24.21.01.
Bemærkninger: De væsentlige risikofaktorer ved punkt 1. og 2. Nyt CAP it-system er beskrevet i akt. 160 af 22. juni 2006.
Der henvises tillige til akt. 142 af 31. maj 2007. Der er ultimo 2011 investeret 65,9 mio. kr. i årene 2006-2010 i CAP
it-systemets fase 1, mens der under fase 2 i perioden frem til 2013 er investeret i alt 57,0 mio. kr. Dette giver et samlet
likviditetstræk på 122,9 mio. kr. ud af det samlede beløb på aktstykkerne for hhv. CAP fase 1 og 2 på 133,7 mio. kr. inkl.
ikke-anlæg (i 2007 -pl ). De resterende 10,8 mio. kr. vedrører udviklingen af det nye betalingsrettighedssystem, som blev
udviklet i forbindelse med projektet Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark fase 1, som blev afsluttet ultimo
2014. Punkt 3. Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark fase 2 er beskrevet i akt. 56 af 12. december 2013.
Projektet forventes afsluttet i 2015.
10. Almindelig virksomhed
På kontoen er budgetteret med udgifter og indtægter i relation til styrelsens almindelige
virksomhed.
I forbindelse med finansieringen af Madkulturen er bevillingen blevet reduceret med 2,0 mio.
kr. i 2016.
På kontoen er desuden budgetteret med den bevillingsfinansierede kontrol mv. af bl.a. mil-
jøreguleringen af jordbrugsproduktionen samt kontrol af overholdelse af betingelserne for EU's
tilskud på jordbrugsområdet, herunder dele af kravene under krydsoverensstemmelsesordningen.
Der er udmøntet 2,0 mio. kr. i perioden 2015-2017 på underkontoen til implementering af
eksportfremmeindsatser i Fødevareministeriet fra § 24.11.79.60. Ændrede dispositioner i bevil-
lingsåret.
Underkontoen er forøget med 0,6 mio. kr. i 2017 og 3,2 mio. kr. i 2018 heraf 0,4 mio. kr. i
lønsum i 2017 og 2,3 i lønsum i 2018 som følge af, at bevilling til administrative omkostninger
i NaturErhvervstyrelsen forbundet med revision af økologitilsagn på grund af kommende forbud
mod gødskning og sprøjtning på alle § 3 arealer er flyttet fra Miljøministeriet.
Den nationale andel (25 pct.) af støttenedsættelser fra krydsoverensstemmelseskontrollen,
som kan indtægtsføres, overføres fra 2016 og frem til § 38.19.71.25. Bøder, Fødevareministeriet.
Bevillingen er samtidig forhøjet med 2,5 mio. kr. årligt.
11. Forbrug af videreført overskud mv.
Der er ikke indbudgetteret forbrug af reserveret bevilling i 2016.
17. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model
På kontoen er for perioden 2016-2018 budgetteret med udgifter til løn og øvrige driftsud-
gifter i forbindelse med køb og videresalg af projektjord som led i gennemførelse af kommunale
vådområdeprojekter, herunder fosforvådområder, jf. § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord
kommunal model. Disse udgifter er medfinansieret af EU med 75 pct. Bevillingen for 2019 er
foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der fremgår af
finansloven for 2015. Den statslige andel på 2,5 mio. kr. i 2016 af underkontoens samlede udgifter
er budgetteret under § 23.72.02.10. N Vådområder - realisering og fastholdelse mv. Dette beløb
overføres til § 24.21.01.17. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model ved anvendelse af
standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter
svarende til forskellen mellem de samlede forventede udgifter i 2016 på 10,1 mio. kr. og den
forventede EU-medfinansiering på 7,6 mio. kr.
3. Implementering af EU-land-
brugsreform i Danmark fase 2 .....
2015
Likviditetstræk ............................ 60,7 - - - - - - -
Renter .......................................... 1,8 1,4 1,0 0,7 0,1 - - - - -
Afskrivninger .............................. 12,1 12,1 12,1 12,1 10,1 - - - - -
Driftsbesparelse .......................... - - - - - - -
Samlet påvirkning af driftsbevilling 1,6 1,6 1,6 1,5 1,1 - - - - -
§ 24.21.01.18. 33
18. Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord
På kontoen budgetteres for perioden 2016-2018 med udgifter til løn og øvrige driftsudgifter
i forbindelse med køb og videresalg af projektjord som led i gennemførelse af demonstrations-
projekter vedrørende udtagning af lavbundsjorder, jf. § 24.21.05.37. Udtagning af lavbundsjorder
mv., projektjord. Disse udgifter er medfinansieret af EU med 75 pct. Den statslige andel på 0,8
mio. kr. i 2016 af underkontoens samlede udgifter er budgetteret under § 23.72.02.30. Lav-
bundsprojekter - realisering og fastholde mv. Dette beløb overføres til § 24.21.01.18. Udtagning
af lavbundsjorder ved anvendelse af standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter svarende til forskellen mellem de samlede forventede
udgifter i 2016 på 3,0 mio. kr. og den forventede EU-medfinansiering på 2,2 mio. kr.
31. Advokatudgifter
Bevillingen vedrører primært advokatudgifter (Kammeradvokaten) i forbindelse med sager
og forhold, hvor der er tvivl om retsgrundlaget. Der kan afholdes udgifter forbundet med EUs
garantifond mv., jf. tekstanmærkning 135.
40. Indtægtsdækket kontrolvirksomhed
På kontoen er budgetteret med NaturErhvervstyrelsens gebyrfinansierede kontrolområder for
lovpligtige ydelser. Der budgetteres med gebyrindtægter på samlet 33,7 mio. kr. som primært
vedrører frø- og planteområdet samt gødningsområdet mm.
43. Kompensationsordning vedrørende GMO-afgrøder
I henhold til lov om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder er indført en kontrol-
ordning med administrativ og fysisk kontrol med overholdelsen af reglerne for dyrkning af så-
danne afgrøder. Samtidig er indført en ordning med mulighed for udbetaling af kompensation til
landmænd i tilfælde af utilsigtet spredning af genetisk modificerede materiale. På underkontoen
afholdes udgifter til kompensation, sagsbehandling, analyser af afgrøder, forberedelse af retssager
samt advokatbistand.
Dyrkerne af GMO-afgrøder betaler et samlet bidrag på 0,5 mio. kr. årligt. Som følge af ef-
fektiv administration er nettobevillingen nedskrevet med 0,5 mio. kr.
Udgifterne til sagsbehandling og analyser på 0,1 mio. kr. årligt er finansieret af staten. Så-
fremt udgifterne til kompensation overstiger indtægterne vil finansieringen blive vurderet på ny.
Der er i lov om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder mv. hjemmel til at genanvende er-
statninger fra vundne retssager til kompensationsudbetaling.
Centrale aktivitetsoplysninger:
90. Indtægtsdækket virksomhed
På kontoen er budgetteret med NaturErhvervstyrelsens frivillige brugerfinansierede kontrol-
område. De frivillige brugerfinansierede ydelser omfatter bl.a. salg af rekvirerede ydelser, som
f.eks. brugerbetalt kontrol.
Derudover er der under den indtægtsdækkede virksomhed budgetteret med 1,1 mio. kr. årligt
til gennemførelse af jordfordelinger i forbindelse med offentlige projekter mv. i henhold til LB
nr. 1275 af 2. november 2010 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til
jordbrugsmæssige formål mm.
Ud over jordfordelingsaktiviteter udføres også konsulentbistand i forbindelse med andre of-
fentlige myndigheders arealerhvervelser mv. samt rådgivning i udlandet vedrørende jordforde-
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal kompensationssager..... - - - - - 16 16 16 16 16
Gennemsnitlig kompensation
pr. sag (1.000 kr.).................. - - - - - 32 32 32 32 32
Kompensation i alt (mio. kr.) - - - - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
34 § 24.21.01.90.
linger og arealadministration. Desuden kan der ydes sekretariatsbistand til kommunale jordkøbs-
nævn, jf. LB nr. 1275 af 2. november 2010 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast
ejendom til jordbrugsmæssige formål mm.
Endvidere er der på kontoen budgetteret med 0,4 mio. kr. vedrørende fiskerikontrollens ind-
tægtsdækkede virksomhed, hvorunder der optages indtægter fra salg af skibsbugseringsydelser,
rapporter over fiskeristatistik, bistand til certificering af dansk fiskeri.
Herudover kan der under den indtægtsdækkede virksomhed udføres arealadministration samt
ydes teknisk bistand og rådgivning mv. inden for NaturErhvervstyrelsens øvrige administra-
tionsområde.
Afdelingen for Sortsafprøvning er fra 1. juli 2015 overtaget af TystofteFonden, hvorfor va-
retagelse af frivillige brugerfinansierede ydelser herfor ikke fremgår mere, og kontoen er som
følge heraf nedskrevet med 12,5 mio. kr. årligt.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
På kontoen er budgetteret med tilskudsfinansieret virksomhed på 0,5 mio. kr. årligt vedrø-
rende indtægter fra EU til kameradokumentationsforsøg samt indtægter fra deltagelse i koordi-
nation af transnationale forskningsindsatser (ERA-Net) vedrørende informations- og kommuni-
kationsteknologi i fødevaresektoren, landdistriktsudvikling, økologi og fiskeri.
24.21.02. Forskellige tilskud (tekstanm. 148, 151, 157, 165 og 169) (Reservations-
bev.)
Kontoen omfatter forskellige tilskud under Fødevareministeriets område.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 53,7 49,2 47,5 60,6 55,9 40,5 40,6
Indtægtsbevilling ......................................... 171,1 19,0 15,4 18,1 15,6 14,5 15,8
10. Landbrugslotteriet
Udgift ................................................... - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Indtægt ................................................ 1,0 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,0 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende § 24.21.02.10. Landbrugslotteriet, §
24.21.02.20. Projektstøtte til udvikling af biavlen, § 24.21.02.45. Sær-
lig indsats til begrænsning af pesticidanvendelsen og § 24.21.02.80.
Tilskud til skolefrugt og kampagneaktiviteter.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkontoen § 24.21.02.20. Projektstøtte
til udvikling af biavlen, § 24.21.02.35. Bevaringsarbejde med husdyr-
og plantegenetiske ressourcer, § 24.21.02.66. Særlig indsats inden for
afsætning af økologiske fødevarer og § 24.21.02.80. Tilskud til skole-
frugt og kampagneaktiviteter.
BV 2.2.13. Der er adgang til på underkonto 30. Dyrevelfærdspulje til foreninger
mv., at tilskud udbetales a conto.
§ 24.21.02. 35
20. Projektstøtte til udvikling af bi-
avlen
Udgift ................................................... 7,8 - - 7,8 - - 2,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 7,8 - - 7,8 - - 2,6
Indtægt ................................................ 3,9 - - 3,9 - - 1,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 3,9 - - 3,9 - - 1,3
30. Dyrevelfærdspulje til foreninger
mv.
Udgift ................................................... 8,0 8,0 8,0 8,0 4,5 4,5 4,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,0 7,8 8,0 8,0 4,5 4,5 4,5
35. Bevaringsarbejde med husdyr-
og plantegenetiske ressourcer
Udgift ................................................... 5,6 10,4 7,7 7,7 7,7 7,7 5,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,0 8,8 6,1 6,1 6,1 6,1 3,6
45. Særlig indsats til begrænsning af
pesticidanvendelse
Udgift ................................................... 8,1 13,2 12,7 12,7 12,7 12,6 12,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 8,1 13,2 12,7 12,7 12,7 12,6 12,6
Indtægt ................................................ 161,6 0,4 0,9 1,0 1,1 - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 161,6 0,4 0,9 1,0 1,1 - -
55. Reduktion af pesticidanvendelse
og -tab
Udgift ................................................... 6,6 4,0 4,6 2,1 2,2 1,2 1,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,6 4,0 4,6 4,4 2,2 1,2 1,2
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - -2,3 - - -
65. Særlig indsats vedr. klimatjek
Udgift ................................................... - - - 9,1 14,3 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 9,1 14,3 - -
66. Særlig indsats inden for afsæt-
ning af økologiske fødevarer
Udgift ................................................... 13,1 -3,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 13,1 -3,4 - - - - -
80. Tilskud til skolefrugt og kam-
pagneaktiviteter
Udgift ................................................... 4,6 16,9 12,8 11,5 12,8 12,8 12,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,6 16,9 12,8 11,5 12,8 12,8 12,8
Indtægt ................................................ 4,6 16,9 12,8 11,5 12,8 12,8 12,8
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 4,6 16,9 12,8 11,5 12,8 12,8 12,8
Bemærkninger: For de EU-medfinansierede tilskudsordninger bogføres kursdifferencer i forbindelse med vekslingen af
EU-medfinansieringen fra euro til kr. samt eventuelle underkendelser på underkontiene for de berørte ordninger ved an-
vendelse af standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. EU-andelen af renter bogføres ligeledes på underkontiene for
de berørte ordninger ved anvendelse af standardkonto 25. Finansielle indtægter, mens renter, som ikke tilfalder EU,
bogføres under § 24.21.06.30. Renter vedrørende tilskudsforvaltning.
36 § 24.21.02.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 9,0
I alt .................................................................................................................................. 9,0
Den samlede beholdning primo 2015 på 9,0 mio. kr. fordeler sig med 7,2 mio. kr. under de
tilsagnsstyrede konti og 1,8 mio. kr. under de udgiftsstyrede konti. Den nærmere opdeling og
forventede anvendelse fremgår af nedenstående skemaer:
10. Landbrugslotteriet
På underkontoen indgår indtægter fra Landbrugslotteriet. Disse indtægter anvendes til udde-
ling af Fødevareministeriets andel af Landlegatet, der udmøntes via tilsagnsgivning under §
14.71.01.10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under landdistriktsprogrammet i forbindelse
med de ansøgningsprocedurer, der gælder for denne ordning.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet på 1,7 mio. kr. overføres til § 14.71.01.10.
Støtte til udvikling af landdistrikterne under landdistriktsprogrammet til finansiering af ud-
delingen af Fødevareministeriets andel af Landlegatet svarende til de budgetterede indtægter
fra Landbrugslotteriet. Overførslen vil på regnskabet blive reguleret på baggrund af eventu-
elle mer- eller mindreindtægter fra Landbrugslotteriet.
20. Projektstøtte til udvikling af biavlen
På underkontoen ydes der tilsagn om tilskud til at forbedre betingelserne for produktion og
afsætning af biavlsprodukter i henhold til de foranstaltninger, der er fastlagt i det danske biavls-
program for en treårig periode ad gangen, jf. forordning 1308/2013 om en fælles markedsordning
for landbrugsprodukter. Der forventes i 2016 meddelt tilsagn for 7,8 mio. kr. vedrørende den
kommende 3-årige periode fra 1. september 2016 til 31. august 2019, hvor programmet kan
iværksættes efter EU-Kommissionens godkendelse af et programforslag, der skal fremsendes til
Kommissionen inden 15. april 2016. EU-Kommission fastsætter en fordeling af midlerne til de
enkelte medlemslande på baggrund af en tælling af de enkelte landes bipopulationer ultimo 2015.
Bevillingen anvendes til ydelse af projektstøtte til faglig bistand til biavlere og sammenslut-
ninger af biavlere, bekæmpelse af varroatose, rationalisering af flytninger af bistader, foranstalt-
ninger til støtte for laboratorier, der analyserer honningens fysisk-kemiske kendetegn, foranstalt-
ninger til støtte af genoprettelse af bibestandene og samarbejde med specialorganer om gennem-
førelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter.
Tilsagnsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen Beholdning
i øvrigt
2015 2016 2017 2018 2019 2015-2019
35 ........................................... 3,1 - - - - - 3,1
66 ........................................... 4,1 - - - - - 4,1
I alt......................................... 7,2 - - - - - 7,2
Udgiftsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen Beholdning
i øvrigt
2015 2016 2017 2018 2019 2015-2019
10 ........................................... 0,8 - - - - - 0,8
55 ........................................... 1,0 - - - - - 1,0
I alt......................................... 1,8 - - - - - 1,8
§ 24.21.02.20. 37
Aktiviteterne medfinansieres af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
30. Dyrevelfærdspulje til foreninger mv.
På underkontoen ydes tilskud til arbejdet for dyrevelfærd. Der er i 2014-2016 som led i grøn
omstilling og beskæftigelse afsat en årlig dyrevelfærdspulje på 6,0 mio. kr., som kan søges af alle
foreninger, der arbejder for dyrevelfærd i Danmark, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og En-
hedslisten om finansloven for 2013 af november 2012. I 2017-2019 er den årlige pulje på 2,5
mio. kr.
Derudover er der afsat 2,0 mio. kr. årligt i tilskud til Dyrenes Vagtcentral, der er etableret
af Dyrenes Beskyttelse, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for
2012 af november 2011.
35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer
På underkontoen ydes tilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyrarter og -racer
samt plantegenetiske ressourcer som samlet budgetteres med 5,0 mio. kr. En del af bevillingen
skal bruges til finansiering af aktiviteter som udføres af NordGen, den fælles nordiske genbank,
eller af andre europæiske samarbejdspartnere. Endvidere anvendes en del af bevillingen til fi-
nansiering af NaturErhvervstyrelsens medvirken til gennemførelse af de forskellige aktiviteter,
herunder til administration af området.
Bevaringsarbejdet med danske husdyrarter og -racer gennemføres i henhold til lov om hold
af dyr, jf. LB nr. 466 af 15. maj 2014 og i overensstemmelse med FAOs Globale Handlingsplan
for Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklarationen. Arbejdet omfatter bl.a. registrering,
overvågning, kryokonservering, undersøgelser af genotyper, informationsformidling, vidensop-
bygning inden for bæredygtig udnyttelse og specialproduktion af fødevarer samt tilskud til av-
lerforeninger og dyretilskud.
Bevaringsarbejdet med plantegenetiske ressourcer gennemføres via Fødevareministeriets
strategi for området og i overensstemmelse med FAOs internationale traktat for Plantegenetiske
Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug. Arbejdet fokuserer på bevaring, bæredygtig udnyttelse og
formidling om plantegenetiske ressourcer. Det omfatter bl.a. registrering, dokumentation samt
metode- og videnopbygning, herunder om plantegenetiske ressourcers anvendelighed til fremme
af miljøvenlig drift og udvikling af specialproduktioner af fødevarer.
Endvidere ydes der som led i Aftale om finansloven for 2015 tilskud til biodiversitetsgårde
på 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018.
Herudover ydes på kontoen et årligt tilsagn om tilskud på 0,2 mio. kr. til avlere af brun
Læsøbi og til foreningsarbejde for bevaring af brun Læsøbi samt til andre aktiviteter, som un-
derstøtter bevaringen og/eller udbredelsen af den brune Læsøbi.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet på 1,6 mio. kr. overføres til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til finansiering af styrelsens medvirken til gennemførelse af de for-
skellige aktiviteter, herunder til administration af området.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-andel
2014 ....................................... - - -
2015 ....................................... - - -
2016 ....................................... 7,8 3,9 3,9
2017 ....................................... - - -
2018 ....................................... - - -
2019 ....................................... 2,6 1,3 1,3
38 § 24.21.02.45.
45. Særlig indsats til begrænsning af pesticidanvendelse
Fødevareministeriets indsats vedrørende Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 indgår på denne
konto og på underkonto 55. Reduktion af pesticidanvendelse og -tab. Indsatsen forudsættes vi-
dereført i 2016 svarende til 2015 med en aktivitet på 17,1 mio. kr., og er herefter foreløbig teknisk
budgetteret til 14,9 mio. kr. i 2017 og 13,8 mio. kr. årligt herefter. Anvendelsen af midlerne
fremgår af nedenstående oversigt:
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Fra § 23.21.01. Miljøstyrelsen overføres 1,0 mio.
kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. i 2017. Beløbet er herefter teknisk budgetteret i 2018-2019.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. I 2016 overføres et beløb på 6,5 mio. kr. til §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen og 6,2 mio. kr. til § 24.32.01. Fødevarestyrelsen til pesti-
cidaktiviteter, jf. ovenstående oversigt.
55. Reduktion af pesticidanvendelse og -tab
Fødevareministeriets indsats vedrørende Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 videreføres til
2016. Indsatsen på denne konto er budgetteret til 4,4 mio. kr. 2016, som anvendes til rådgivning
af landbrug og gartneri vedrørende integreret plantebeskyttelse (IPM), mens indsatsen i øvrigt er
budgetteret på underkonto 45. Særlig indsats til begrænsning af pesticidanvendelsen. Indsatsen
omfatter IPM rådgivning rettet mod landbrugsbedrifter, IPM rådgivning rettet mod gartneri og
frugtavl samt demonstrationsejendomme, der skal være udgangspunkt for formidlingsindsatsen
målrettet hele jordbrugserhvervet. I 2017 er bevillingen teknisk afsat med 2,2 mio. kr. For de
efterfølgende år 2018-2019 er bevillingen på underkontoen foreløbig teknisk budgetteret til 1,2
mio. kr. årligt.
65. Særlig indsats vedr. klimatjek
På underkontoen er der budgetteret med en særlig rådgivningsindsats for landbrugsbedrifter,
der skal kortlægge bedriftens udledninger af drivhusgasser på forskellige områder. Tilskud vil
blive ydet til klimatjek samt til udarbejdelse af klimahandlingsplaner, måleudstyr og andre tiltag,
der kan bidrage til overvågning og tilpasning af ressourceforbrug. Indsatsen på denne konto er
budgetteret til 3,6 mio. kr. i 2015, 9,1 mio. kr. i 2016 og 14,3 mio. kr. i 2017, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til klimatiltag af februar 2015.
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
§ 24.21.01.10. Enstrenget pesti-
cidkontrol ..................................... 4,0 4,0 4,0 4,0
§ 24.21.01.10. Indberetningspligt
sprøjtejournaler ............................ 2,5 2,5 2,5 2,5
§ 24.32.01.10. Kontrol af rest-
koncentrationer............................. 2,5 2,5 2,5 2,5
§ 24.32.01.10. Bidrag til restriktiv
godkendelsesordning.................... 3,1 3,1 3,1 3,1
§ 24.32.01.10. Informations-kam-
pagner........................................... 0,3 0,3 0,3 0,3
§ 24.32.01.10. Bidrag til rådgiv-
ning om pesticidrester ................. 0,3 0,3 0,2 0,2
§ 24. 21.02.55. Fokuseret rådgiv-
ning mv. ...................................... 4,4 2,2 1,2 1,2
I alt fordelt................................... 17,1 14,9 13,8 13,8
§ 24.21.02.80. 39
80. Tilskud til skolefrugt og kampagneaktiviteter
På underkontoen ydes der tilsagn om tilskud til dækning af omkostningerne til uddeling af
frisk, uforarbejdet frugt og grønt leveret til elever på uddannelsesinstitutioner inden for rammerne
af den frivillige skolefrugtsordning, der udmøntes i henhold til forordning 1308/2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter. Ordningen gennemføres i Danmark efter landbrugsstøt-
teloven, jf. LB nr. 244 af 28. februar 2013. Uudnyttede tilsagn vil blive forsøgt udmøntet til anden
side inden udløbet af det pågældende skoleår. EU-finansieringen kan højst udgøre 75 pct. af ud-
delingsomkostningerne og de dermed forbundne udgifter. De øvrige 25 pct. af omkostningerne
til uddeling af frugt og grønt til uddannelsesinstitutionerne forudsættes finansieret ved forældre-
betaling og/eller fonde mv.
Danmarks andel af den samlede EU-ramme er fastsat til 13,5 mio. kr. pr. skoleår, hvoraf op
til 15 pct. af den årlige ramme svarende til 2,0 mio. kr. kan anvendes til ledsageforanstaltninger,
bl.a. aktiviteter der skal sikre en vellykket gennemførelse af skolefrugtordningen. Med disse for-
anstaltninger kan der f.eks. fokuseres på at forbedre målgruppens kendskab til frugt- og grønt-
sektoren eller sunde kostvaner, f.eks. udvikling af websteder eller tilrettelæggelse af gårdbesøg
eller havekursus.
Herudover kan maksimalt 5 pct. af EU-rammen svarende til 0,7 mio. kr. anvendes til kom-
munikationsaktiviteter, mens 12,8 mio. kr. budgetteres anvendt til tilsagn, inkl. tilsagn til ledsa-
geforanstaltninger. Midlerne til kommunikationsaktiviteterne fra EU budgetteres under §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen. De øvrige 50 pct. af omkostningerne til kommunikationsaktivi-
teterne forudsættes finansieret af nationale midler under § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
I de år, hvor der skal gennemføres en evaluering af ordningen i Danmark, kan 10 pct. af
EU-rammen svarende til 1,3 mio. kr. anvendes til denne opgave. Den seneste evaluering er gen-
nemført i 2011, og der er budgetteret med en ny evaluering i 2016. På denne baggrund budget-
teres tilskuddet i 2016 inkl. tilsagn til ledsageforanstaltninger til 11,5 mio. kr., mens tilskuddet
de efterfølgende år er budgetteret til 12,8 mio. kr.
I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra
EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Regnskabstallet for 2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn.
Der budgetteres med, at de afsatte beløb udmøntes i tilsagn i 1. halvdel af det pågældende skoleår. Eventuelle kommende
forhøjelser af EU-rammen i perioden som følge af tilførsel af uudnyttede midler fra andre medlemslande er ikke ind-
budgetteret, da disse beløb endnu ikke kendes.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 18,3 - 18,3
2015 ...................................... 12,8 - 12,8
2016 ...................................... 11,5 - 11,5
2017 ...................................... 12,8 - 12,8
2018 ...................................... 12,8 - 12,8
2019 ...................................... 12,8 - 12,8
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.) ............ 9,3 13,3 19,0 13,5 18,3 12,8 11,5 12,8 12,8 12,8
Antal tilsagnsmodtagere (skoler) 480 714 608 278 220 155 140 155 155 155
Tilsagn pr. modtager (1.000 kr.) 19 19 31 49 83 83 82 83 83 83
Indeks ...................................... 106,3 104,3 102,6 102,1 101,7 101,1 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl-niveau (1.000 kr.)...... 21 19 32 50 85 84 47 47 47 47
40 § 24.21.04.
24.21.04. Forskellige tilskud
Ordningen administreres af Statens Administration, jf. www.statens-adm.dk for yderligere
oplysninger.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,7 0,3 8,6 0,7 8,6 0,7 8,6
Indtægtsbevilling ......................................... 8,7 0,3 8,6 0,7 8,6 0,7 8,6
40. Nedskrivning af statshusmands-
lån, Statens Administration
Udgift ................................................... 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
55. Statslige udlån, afgang .................. 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
45. Kapitalregulering af jordrente-
forpligtelse, Statens Administra-
tion
Udgift ................................................... 8,6 0,3 8,5 0,6 8,5 0,6 8,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,4 0,3 7,5 0,5 7,5 0,5 7,5
54. Statslige udlån, tilgang ................. 1,2 0,0 1,0 0,1 1,0 0,1 1,0
Indtægt ................................................ 8,6 0,3 8,5 0,6 8,5 0,6 8,5
21. Andre driftsindtægter .................... 1,2 0,0 1,0 0,1 1,0 0,1 1,0
55. Statslige udlån, afgang .................. 7,4 0,3 7,5 0,5 7,5 0,5 7,5
40. Nedskrivning af statshusmandslån, Statens Administration
Visse statshusmandslån er udformet således, at det af pantebrevet fremgår, at lånet indeholder
henholdsvis en del, der forrentes og afdrages normalt, og en del, der er rente- og afdragsfri. Den
rente- og afdragsfri del nedskrives til nul, når den rente- og afdragspligtige del af lånet er fær-
digafdraget normalt, og der er forløbet et i pantebrevet fastsat åremål.
Ved førtidig indfrielse af lånet forfalder den rente- og afdragsfri del til betaling. Ved salg af
den pantsatte ejendom eller ved tvangsauktion forfalder lånene altid til indfrielse.
Der henvises til LB nr. 117 af 10. april 1967 (statshusmandsloven), samt til lov nr. 418 af
13. juni 1990 om statens udlån til jordbrugsmæssige formål mm. og senere ændringer.
45. Kapitalregulering af jordrenteforpligtelse, Statens Administration
Ejere af visse arealer skal betale en årlig jordrente til staten. Kapitalværdien af forpligtelsen
er bogført som et aktiv med en værdi svarende til den senest foretagne offentlige ejendomsvur-
dering ekskl. årsreguleringen. Ejerne kan mod betaling af kapitalværdien af denne forpligtelse
blive frigjort for fremtidige årlige betalinger. Indfrielsesværdien opgøres til den senest offentlige
ejendomsvurdering inkl. årsregulering. Der henvises til BEK nr. 662 af 14. august 1997 om
statshusmandsbrug mm. og jordrente.
Posteringer på denne konto angiver dels differencen mellem indfrielsesværdien og den bog-
førte værdi, dels difference som følge af ny vurdering af ejendommen. Differencen kan være såvel
positiv som negativ. Ændringen vil fremgå direkte af regnskabet.
24.21.05. Anlægsprogram (Anlægsbev.)
Anlægsbevillingerne under hovedkontoen er optaget som rådighedspuljer.
§ 24.21.05. 41
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 145,9 198,8 223,2 282,7 247,4 221,8 182,9
Indtægtsbevilling ......................................... 187,9 204,7 233,2 276,8 241,5 215,9 177,0
30. Ejendomme under NaturEr-
hvervstyrelsen
Udgift ................................................... 2,3 9,6 20,2 14,9 14,9 14,9 14,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 6,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 2,3 3,6 20,2 13,4 13,4 13,4 13,4
Indtægt ................................................ 0,3 20,9 24,0 3,0 3,0 3,0 3,0
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 0,3 14,9 24,0 3,0 3,0 3,0 3,0
59. Værdipapirer, afgang .................... - 6,0 - - - - -
35. Vådområdeindsats, erstatnings-
jord
Udgift ................................................... 9,6 53,6 43,9 40,4 40,4 40,4 40,4
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 9,6 53,6 43,9 40,4 40,4 40,4 40,4
Indtægt ................................................ 16,0 37,6 50,1 46,4 46,4 46,4 46,4
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 9,6 6,1 6,1 6,1 6,1
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 16,0 37,6 40,5 40,3 40,3 40,3 40,3
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.2 På § 24.21.05.30. Ejendomme under NaturErhvervstyrelsen, §
24.21.05.35. Vådområdeindsats, erstatningsjord, § 24.21.05.36. Våd-
områdeindsats, projektjord kommunal model og § 24.21.05.37. Udtag-
ning af lavbundsjorder mv., projektjord giver merindtægten ved salg
af fast ejendom og EU-indtægter samt interne statslige overførselsind-
tægter udover det budgetterede adgang til at afholde tilsvarende me-
rudgifter til jordkøb.
BV 2.8.6 Der er adgang til at videreføre eventuelle uudnyttede bevillinger til
anlæg og jordkøb til anvendelse i senere finansår.
BV 2.8.4.2 og 2.8.6 Der er adgang til at omflytte udgiftsbevillinger fra § 24.21.05.30.
Ejendomme under NaturErhvervstyrelsen, § 24.21.05.36. Vådområde-
indsats, projektjord kommunal model og § 24.21.05.37. Udtagning af
lavbundsjorder mv., projektjord til § 24.21.05.35. Vådområdeindsats,
erstatningsjord, samt herefter adgang til at videreføre denne bevilling
til anvendelse i senere finansår på § 24.21.05.35. Vådområdeindsats,
erstatningsjord.
BV 2.2.10. På § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model og
§ 24.21.05.37. Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord er der i
forbindelse med afgivelse af tilsagn om tilskud til vådområdeprojekter
under § 24.23.03.29. Udtagning af lavbundsjorder mv. samt under §
24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof og §
24.23.03.39. Vådområder, kommunal model, fosfor, adgang til at hen-
sætte beløb til erhvervelse af arealer med udgiftsvirkning i senere fi-
nansår.
42 § 24.21.05.
36. Vådområdeindsats, projektjord
kommunal model
Udgift ................................................... 64,2 128,3 124,1 170,6 153,1 128,3 111,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 50,2 76,5 55,7 40,4 50,9 50,9 55,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 13,0 5,2 14,2 14,2 6,6
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 14,0 51,8 55,4 125,0 88,0 63,2 48,8
Indtægt ................................................ 78,6 140,7 124,1 170,6 153,1 128,3 111,1
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 11,8 34,2 32,7 82,1 37,9 19,3 16,8
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 66,9 102,0 67,9 53,9 67,9 67,9 67,9
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 11,7 19,1 9,8 3,6 -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - 4,6 11,8 15,5 37,5 37,5 26,4
37. Udtagning af lavbundsjorder
mv., projektjord
Udgift ................................................... 69,7 7,3 35,0 56,8 39,0 38,2 16,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 69,7 - - 15,0 15,0 15,0 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 0,6 4,0 3,2 -3,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 7,3 35,0 41,2 20,0 20,0 20,0
Indtægt ................................................ 93,0 5,5 35,0 56,8 39,0 38,2 16,5
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 5,5 26,2 29,2 3,1 5,8 10,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 93,0 - - 20,0 20,0 20,0 -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - 8,8 5,4 - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - - - 2,2 15,9 12,4 6,0
Bemærkninger: Andelen af R-tal for årene 2013-2014 på underkonto 30. Ejendomme under NaturErhvervstyrelsen, stan-
dardkonto 51. Anlægsaktiver (anskaffelser), som burde have været bogført på standardkonto 22. Andre ordinære drifts-
omkostninger, udgør hhv. 1,7 mio. kr. og 1,8 mio. kr., mens B-tallet burde have været 1,5 mio. kr.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 139,5
I alt .................................................................................................................................. 139,5
Den forventede anvendelse af beholdningen på 139,5 mio. kr. fremgår af nedenstående
oversigt:
Bemærkninger: Den negative beholdning primo 2015 på -2,3 mio. kr. på § 24.21.05.30. Ejendomme under NaturEr-
hvervstyrelsen forventes udlignet gennem øgede salgsindtægter i 2016.
Udgiftsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen
2015 2016 2017 2018 2019 Efter 2019
30 ........................................... -2,3 -2,3 - - - - -
35 ........................................... 56,6 9,6 6,1 6,1 6,1 6,1 22,6
36 ........................................... 63,8 19,1 19,1 9,8 3,6 - 12,2
37 ........................................... 21,4 11,0 5,4 - - - 5,0
I alt......................................... 139,5 37,4 30,6 15,9 9,7 6,1 39,8
§ 24.21.05.30. 43
30. Ejendomme under NaturErhvervstyrelsen
Underkontoen omfatter anlægsudgifter på NaturErhvervstyrelsens område vedrørende arealer
og ejendomme samt køb og salg af arealer og ejendomme i henhold til LB nr. 1275 af 2. no-
vember 2010 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige
formål mm.
Styrelsens arealbeholdning (ekskl. vådområder, jf. § 24.21.05.35. Vådområdeindsats, erstat-
ningsjord, § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model og § 24.21.05.37.
Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord) udgjorde pr. 31. december 2014 4.615 ha.
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. På kontoen er budgetteret med udgifter til vedlige-
holdelse og videreførelse af forlandsarbejderne i Vadehavet.
ad 51. Anlægsaktiver (anskaffelser). I henhold til jordfordelingsloven kan der erhverves jord til
oprettelse og supplering af jordbrug som kompensation i forbindelse med statslige myndig-
heders projekter, til jordfordeling, til etablering og bevarelse af havekolonier og i særlige
tilfælde af hensyn til forbedring af levevilkår for flora og fauna, bevarelse af landskaber eller
det landbrugsmæssige miljø, herunder til sikring af forlandsarealer ved Vadehavet. Endvidere
kan der afholdes udgifter til jordkøb med henblik på at sikre de frie jorder og til dækning
af statens forpligtelser ifølge forkøbsrettigheder.
Herudover afholdes på kontoen diverse anlægsudgifter på NaturErhvervstyrelsens arealer og
ejendomme, herunder udgifter til gennemførelse af projekter i henhold til Natura 2000-
handleplanerne. Der vil på kontoen kunne indgås aftaler vedrørende anlægsarbejder med ud-
giftsvirkning i kommende finansår, såfremt der i aftalerne er taget forbehold for den bevil-
lingsmæssige dækning i kommende finansår.
ad 52. Afhændelse af anlægsaktiver. Kontoen omfatter indtægter ved salg af styrelsens arealer
og ejendomme. Det tilstræbes, at alle arealer, som er købt til jordfordeling genafhændes i
jordfordelingerne, dog således at der kan påregnes tab ved genafhændelse af arealerne som
følge af konjunkturændringer i samfundet.
35. Vådområdeindsats, erstatningsjord
På underkontoen er budgetteret med NaturErhvervstyrelsens køb og salg af erstatningsjord i
forbindelse med gennemførelse af jordfordelinger med henblik på genopretning af vådområder,
jf. § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model og § 24.21.05.37. Udtagning
af lavbundsjorder mv., projektjord. Det tilstræbes, at alle arealer genafhændes i jordfordelingerne,
dog således at der må påregnes tab ved genafhændelse af de arealer, der omdannes til vådområder.
Pr. 31. december 2014 udgjorde styrelsens arealbeholdning vedrørende erstatningsjord i for-
bindelse med vådområdeindsatsen 559 ha.
36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model
På underkontoen er budgetteret med NaturErhvervstyrelsens køb og salg af projektjord med
henblik på etablering af op til 10.000 ha vådområder som led i regeringens indsats for at fremme
grøn omstilling. Indsatsen sker inden for rammerne af Aftale mellem Kommunernes Landsfor-
ening og Miljøministeriet om styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen af
27. november 2009.
Kommunale vådområdeprojekter er primært forudsat realiseret ved opkøb af projektjord og
pålæggelse af restriktioner om fastholdelse af vådområdestatus samt efterfølgende salg ved udbud
af projektarealerne med tinglyst deklaration. Tilskud til tekniske og ejendomsmæssige forunder-
søgelser, til anlæg af vådområder og til 20-årige MVJ-tilskud til fastholdelse af vådområder er
budgetteret på § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof og tilsagn om tilskud til
fosforvådområdeprojekter er budgetteret under § 24.23.03.39. Vådområder, kommunal model,
fosfor, mens der under § 24.21.01.17. Vådområder, projektjord kommunal model er budgetteret
med styrelsens øvrige udgifter i forbindelse med køb og videresalg af projektjord.
Køb af projektjord sker løbende på baggrund af konkrete aftaler om vådområdeprojekter, der
indgås med kommunerne. Samtidig med at der meddeles tilsagn om tilskud til et vådområdepro-
44 § 24.21.05.36.
jekt, jf. § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof eller til et fosforvådområdepro-
jekt under § 24.23.03.39. Vådområder, kommunal model, fosfor, reserveres der midler til arealkøb
på nærværende konto, uanset at de faktiske jordkøb først gennemføres på et senere tidspunkt.
Disse reservationer tilvejebringes fra midler ved bogføring af interne statslige overførsler via
standardkonto 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter
fra og til § 23.72.02.10. N vådområder - realisering og fastholdelse mv. eller § 23.72.02.20. P
vådområder - realisering og fastholdelse mv., og således at den statslige andel af bevilling sva-
rende til nettoreservationerne på denne måde overføres fra § 23. Miljøministeriet til nærværende
underkonto. Dette nettobeløb henstår herefter til dækning af det senere forbrug i forbindelse med
gennemførelsen af det faktiske arealopkøb.
På kontoen er tillige budgetteret med køb af projektjord finansieret ved salg af projektjord.
Pr. 31. december 2014 udgjorde styrelsens arealbeholdning vedrørende projektjord i forbin-
delse med den kommunale vådområdeindsats 724 ha.
Den statslige andel af underkontoens samlede nettoudgifter i 2016 er budgetteret til 27,4 mio.
kr. Dette omfatter dels køb af projektjord ved anvendelse af allerede reserverede beløb 125,0 mio.
kr., svarende til en statslig andel på 31,3 mio. kr., dels salg af projektjord på 15,5 mio. kr., sva-
rende til en statslig andel på 3,9 mio. kr.
Køb af projektarealer er medfinansieret af EU med 75 pct., jf. standardkonto 31. Overfør-
selsindtægter fra EU, mens der ved de efterfølgende salg af arealer modregnes i tidligere modtaget
EU-medfinansiering i forbindelse med købet. Nettoprovenuet fra salg af arealer samt den bud-
getterede afvikling af nye projektjordkøb er optaget som reserve til senere gennemførelse af
yderligere vådområdeindsats.
Den statslige udgift i 2016 på 27,4 mio. kr. er delvist budgetteret med 13,5 mio. kr. under §
23.72.02.10. N vådområder - realisering og fastholdelse mv., hvor overførslen af beløbet til §
24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model sker ved anvendelse af standard-
konto 33. Interne statslige overførselsindtægter med 53,9 mio. kr. og modsvaret anvendelse af
standardkonto 43. Interne statslige overførselsudgifter med 40,4 mio. kr. Den øvrige statslige
andel på 13,9 mio. kr. svarer til forskellen mellem de faktiske nettoudgifter vedrørende køb og
salg af projektjord i 2016, samt reguleret for nye reservationer og salg af arealer i 2016. Beløbet
på 13,9 mio. kr. udgør forskellen mellem hhv. det budgetterede forbrug af videreførsel på 19,1
mio. kr. og den budgetterede reserve på 5,2 mio. kr.
I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra
EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Mio. kr. Køb med fradrag af salg af projektjord
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 40,4 10,1 30,3
2015 ...................................... 111,8 28,0 83,8
2016 ...................................... 109,5 27,4 82,1
2017 ...................................... 50,5 12,6 37,9
2018 ...................................... 25,7 6,4 19,3
2019 ...................................... 22,4 5,6 16,8
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Køb af projektjord (mio. kr.).. 1,3 40,4 14,0 51,8 125,0 125,0 88,0 63,2 48,8
Antal ha......................................................... 11 325 93 345 835 835 585 420 325
Købspris pr. ha (1.000 kr.)..... 118 124 150 150 150 150 150 150 150
Indeks............................................................ 104,6 102,8 102,0 101,5 100,7 100,0 100,0 100,0 100,0
Købspris pr. ha i
2016-pl (1.000 kr.) ....................................... 124 128 153 152 151 150 150 150 150
Salg af projektjord (mio. kr.)....................... - - - 4,6 13,2 15,5 37,5 37,5 26,4
§ 24.21.05.36. 45
Bemærkninger: I aktivitetsoplysningerne for 2015-2019 indgår tillige forbrug af videreførte beløb. Derimod er der ikke i
aktivitetsoplysningerne indregnet forbrug af videreførte beløb på 63,8 mio. kr. primo 2014 under § 23.72.08.10. Vådom-
råder, svarende til brutto 255,2 mio. kr. Beløbet vil kunne anvendes i 2015 eller følgende år til øget køb af projektjord
ud over årets bevilling.
Der er en forventning om, at salg af projektjord gennemsnitligt vil foregå ca. 2 år efter køb af projektjord.
37. Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord
På kontoen budgetteres afslutning af den statslige vådområdeindsats samt ny indsats vedrø-
rende udtagning af lavbundsjorder mv.
De statslige vådområdeprojekter er som de kommunale vådområdeprojekter primært forudsat
realiseret ved opkøb af projektjord og pålæggelse af restriktioner om fastholdelse af vådområde-
status samt efterfølgende salg ved udbud af projektarealerne med tinglyst deklaration.
Det samlede videreførte nettobeløb primo 2015 på 21,4 mio. kr. henstår til dækning af det
løbende forbrug i forbindelse med gennemførelsen af de faktiske arealopkøb i vådområdeprojek-
ter. Nettoudgifter i 2016 er budgetteret til 7,5 mio. kr. Dette omfatter dels køb af projektjord ved
anvendelse af allerede reserverede beløb på 32,2 mio. kr., svarende til en statslig andel på 8,1
mio. kr., dels salg af projektjord på 2,2 mio. kr., svarende til en statslig andel på 0,6 mio. kr.
Køb af projektarealer er medfinansieret af EU med 75 pct., jf. standardkonto 31. Overførsels-
indtægter fra EU. Ved efterfølgende salg af arealer modregnes i tidligere modtaget EU-medfi-
nansiering i forbindelse med købet. Nettoprovenuet fra salg af arealer er fra 2016 optaget som
reserve til yderligere vådområdeindsats.
Pr. 31. december 2014 udgjorde styrelsens arealbeholdning vedrørende projektjord i forbin-
delse med den statslige vådområdeindsats 113 ha.
Herudover er der på underkontoen fra og med 2015 budgetteret med nye reservationer og
tilhørende køb af projektjord i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder, jf. § 24.23.03.29.
Udtagning af lavbundsjorder mv. Den statslige andel af udgifterne til køb af projektjord i 2016
på 5,0 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.30. Lavbundsprojekter - realisering og fastholdelse
mv., hvor overførslen af beløbet til § 24.21.05.37. Udtagning af lavbundsjorder mv., projektjord
sker ved anvendelse af standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter med 20,0 mio. kr.
og modsvaret anvendelse af 43. Interne statslige overførselsudgifter med 15,0 mio. kr.
På baggrund af reservationerne i 2015 er der i 2016 budgetteret med køb af projektjord i
forbindelse med udtagning af lavbundsjorder på 9,0 mio. kr., svarende til en statslig andel på 2,3
mio. kr. Der er i efterfølgende år budgetteret med salg af projektjord, hvor nettoprovenuet herfra
er optaget som reserve til den senere fortsatte indsats med udtagning af lavbundsjorde.
I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra
EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Antal ha......................................................... - - - 77 220 260 625 625 440
Salgspris pr. ha (1.000 kr.) .......................... - - - 60 60 60 60 60 60
Indeks............................................................ - - - 101,5 100,7 100,0 100,0 100,0 100,0
Salgspris pr. ha i - - - -
2016-pl (1.000 kr.) ....................................... - - - 61 60 60 60 60 60
Beholdning ultimo året af projektjord, ha 11 336 429 697 1.312 1.887 1.847 1.642 1.527
Mio. kr. Køb med fradrag af salg af projektjord
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 7,3 1,8 5,5
2015 ...................................... 53,0 13,3 39,7
2016 ...................................... 39,0 9,8 29,2
2017 ...................................... 4,1 1,0 3,1
2018 ...................................... 7,6 1,8 5,8
2019 ...................................... 14,0 3,5 10,5
46 § 24.21.05.37.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: I aktivitetsoplysningerne for 2015-2018 indgår tillige forbrug af videreførte beløb på nærværende under-
konto med 21,4 mio. kr. svarende til brutto 85,7 mio. kr. Herudover er der under § 23.72.11.20. Køb og salg af projektjord
et negativt videreført beløb primo 2014 på -5,5 mio. kr., der vil blive dækket inden for de øvrige bevillinger under ho-
vedkontoen § 23.72.11. Statslige vådområder.
Der er en forventning om, at salg af projektjord gennemsnitligt vil foregå ca. 2 år efter køb af projektjord.
24.21.06. Renter
Hovedkontoen omfatter de af ministeriets institutioners budgetterede renteudgifter og rente-
indtægter på konti uden for omkostningsreformen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Indtægtsbevilling ......................................... 0,3 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
10. Renter vedrørende jordforde-
lingsaktiviteter og arealforvalt-
ning
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
26. Finansielle omkostninger .............. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Køb af projektjord (mio. kr.):
1. Statslige vådområdeprojekter - - - - 7,3 53,0 32,2 - - -
2. Udtagning af lavbundsjorde - - - - - - 9,0 20,0 20,0 20,0
Køb af projektjord i alt(mio.kr.
)................................................... - - - - 7,3 53,0 41,2 20,0 20,0 20,0
Antal hektar:
1. Statslige Vådområdeprojekter - - - - 48 353 215 - - -
2. Udtagning af lavbundsjorde - - - - - - 60 133 133 133
Antal hektar i alt ........................ - - - - 48 353 275 133 133 133
Købspris pr. hektar (1000 kr.):
1. Statslige Vådområdeprojekter - - - - 152 150 150 - - -
2. Udtagning af lavbundsjorde - - - - - - 150 150 150 150
Købspris pr. hektar i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. - - - - 152 150 150 150 150 150
Indeks.......................................... - - - - 101,5 100,7 100,0 100,0 100,0 100,0
Købspris pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - 154 151 150 150 150 150
Salg af projektjord (mio.kr.):
1. Statslige vådområdeprojekter - - - - - - 2,2 15,9 9,7 -
2. Udtagning af lavbundsjorde... - - - - - - - - 2,7 6,0
Salg af projektjord i alt ............. - - - - - - 2,2 15,9 12,4 6,0
Antal hektar:
1. Statslige vådområdeprojekter - - - - - - 48 353 215 -
2. Udtagning af lavbundsjorde... - - - - - - - - 60 133
Antal hektar i alt ....................... - - - - - - 48 353 275 133
Salgspris pr. hektar (1.000 kr.):
1. Statslige vådområdeprojekter. - - - - - - 46 45 45 -
2. Udtagning af lavbundsjorde - - - - - - - - 45 45
Salgspris pr. hektar i
gennemsnit (1.000).. - - - - - - 46 45 45 45
Indeks.......................................... - - - - - - 100,0 100,0 100,0 100,0
Salgspris pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - - - 46 45 45 45
Jordbehandling, hektar:
1. Statslige vådområdeprojekter - - - - 48 401 568 215 - -
2. Udtagning af lavbundsjorde - - - - - - 60 193 267 267
Jordbehandling, hektar i alt.. .... - - - - 48 401 628 408 267 267
§ 24.21.06. 47
30. Renter vedrørende tilskudsfor-
valtningen
Udgift ................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
26. Finansielle omkostninger .............. - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt ................................................ 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
25. Finansielle indtægter .................... 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
40. Øvrige renter
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
26. Finansielle omkostninger .............. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Renter vedrørende jordfordelingsaktiviteter og arealforvaltning
De på underkontoen budgetterede renteudgifter og -indtægter på 0,1 mio. kr. vedrører be-
handling af jordfordelingssager samt NaturErhvervstyrelsens arealforvaltning.
30. Renter vedrørende tilskudsforvaltningen
På underkontoen er der for de tilskudsordninger, som administreres af NaturErhvervstyrelsen,
budgetteret med renteudgifter og -indtægter på 0,2 mio. kr. vedrørende de renter, som ikke til-
falder eller refunderes af EU.
40. Øvrige renter
De på underkontoen budgetterede renteudgifter og renteindtægter vedrører ministeriets øvrige
ordninger og projekter, som ikke er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.
24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer inden for jordbrugs- og forar-
bejdningsområdet
Aktivitetsområdet omfatter tilskud til jordbrugs- og forarbejdningssektorerne, herunder til-
skud til udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsprogrammet).
Yderligere oplysninger om ordningerne vedrørende struktur- og effektivitetsforbedringer kan
findes på www.naturerhverv.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne adgang
til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43.
Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til dækning af særlige driftsudgifter, herunder
lønudgifter, til evalueringer, information samt etablering af tilskudsad-
ministrative systemer.
BV 2.10.5 Der er under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne adgang
til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43.
Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til ydelse af teknisk bistand, herunder til løn-
udgifter, vedrørende drift og forvaltning af landdistriktsprogrammet,
herunder til landdistriktsnetværk, afrapportering, kommunikation, kon-
trol, evaluering mm.
48 § 24.23.
24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne (tekstanm. 161) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter EU-medfinansierede støtteordninger til udvikling af landdistrikterne,
jf. lov nr. 1360 af 16. december 2014 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistrikts-
fondsloven). Støtteordningerne og den indbudgetterede EU-medfinansiering af landdistriktspro-
grammet i 2016 sker på grundlag af et program for perioden 2014-2020, jf. forordning 1305/2013,
herunder nye EU-medfinansieringssatser.
Landdistriktsprogrammet for perioden 2016-2018 er foreløbig indbudgetteret på baggrund af
udkast til ændring af programmet aftalt mellem SR-regeringen, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten. Programmet forventes fastlagt endeligt i efteråret 2015. Endvidere er programmet
udvidet med 9,5 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017, jf. Aftale mellem regeringen (SR), So-
cialistisk Folkeparti og Enhedslisten om udmøntning af pulje til klimatiltag af februar 2015.
Med hensyn til de afsatte bevillinger i budgetoverslagsåret 2019 er disse foreløbig teknisk
budgetteret på baggrund af de hidtil afsatte bevillinger for 2018, der fremgår af finansloven for
2015.
De overordnede 4 hovedområder under landdistriktsprogrammet (LDP) for 2014-2020 er:
- vækst og konkurrenceevne,
- økologi,
- natur, miljø og klima og
- landdistriktsudvikling, LAG.
BV 2.10.5 Der er under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne adgang
til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43.
Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til dækning af kontroludgifter, herunder lønud-
gifter vedrørende støtte under landdistriktsprogrammet.
BV 2.10.5 Der er under § 24.23.03.29. Udtagning af lavbundsjorder mv. samt
under § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof og §
24.23.03.39. Vådområder, kommunal model, fosfor adgang til via
standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne
statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01. Natu-
rErhvervstyrelsen til dækning af tinglysningsomkostninger i forbindel-
se med gennemførelse af vådområdeprojekter.
BV 2.10.2 Der er under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne, un-
derkontiene 29, 31, 33, 34, 39, 41 og 42 adgang til via standardkonti
33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige over-
førselsudgifter at overføre midler fra og til § 23.72.02. Landdistrikts-
program og vandrammeinitiativer mv., herunder således at merindtæg-
ter på standardkonto 33. Interne statslige overførselsindtægter udover
det budgetterede giver adgang til at afholde tilsvarende merudgifter.
BV 2.2.9 Der er under § 24.23.06. Tilskud til fremme af økologi adgang til via
standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne
statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.24.51.18. Fon-
den for økologisk landbrug og § 24.32.01. Fødevarestyrelsen til styrket
økologiindsatser.
BV 2.2.9 Der er under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne (øko-
logiindsatser) adgang til via standardkonti 33. Interne statslige over-
førselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre
midler til § 24.23.06.Tilskud til fremme af økologi.
§ 24.23.03. 49
På en række underkonti er den statslige andel af tilskuddet budgetteret under § 23. Miljømi-
nisteriet, jf. anmærkningerne til § 24.23.03.29. Udtagning af lavbundsjorder mv., § 24.23.03.31.
Naturforvaltning, § 24.23.03.33. Naturforvaltning, lodsejererstatninger, § 24.23.03.34. Vådområ-
der, kommunal model, kvælstof og § 24.23.03.39. Vådområder, kommunal model, fosfor. §
24.23.03.41. Fysiske anlæg. Den samlede tilsagnsgivning med tilhørende aktivitetsoplysninger
er budgetteret på nærværende hovedkonto. Baggrunden herfor er ordningernes hjemmel i land-
distriktsfondsloven og EU-kravene vedrørende administrationen af især de arealrettede ordninger
under landdistriktsprogrammet.
Endvidere er der under § 14.71.01.10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under landdi-
striktsprogrammet budgetteret med udviklingsaktiviteter i landdistriktsområder.
Herudover er der under § 23.72.02.80. Sikring af skov Natura 2000 og 81. Bæredygtig skov
budgetteret med EU-medfinansiering under landdistriktsprogrammet.
På baggrund af SR-regeringens beslutning i juli 2014 om at anvende muligheden for fleksi-
bilitet er der overført midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet i perioden
2015-2019 svarende til 5 pct. i 2015, 6 pct. i 2016 og 7 pct. af den direkte landbrugsstøtte i hvert
af årene 2017-2019. De årlige beløb vil være til rådighed for landdistriktsprogrammet i det ef-
terfølgende kalenderår. Disse midler er indbudgetteret for årene 2016-2018. For 2019 er bevil-
lingen foreløbig teknisk budgetteret på underkonto 75. Beslutningen om fleksibilitet er i henhold
til art. 14, stk. 1 i RFO 1307/2013 notificeret i EU-Kommissionen pr. 1. august 2014.
Andre offentlige myndigheder, enheder og fonde kan deltage i gennemførelsen af foranstalt-
ningerne i landdistriktsprogrammet ved at bidrage med national medfinansiering til foranstalt-
ningerne i programmet. Der er budgetteret med dette forhold på underkonto 16. Erhvervsudvik-
ling, men herudover er der ikke på forhånd budgetteret med udgifter og tilsvarende EU-indtægter
vedrørende sådanne projekter, hvor andre offentlige myndigheder m.fl. bidrager med den natio-
nale finansiering.
Vedrørende dele af den nationale finansiering af landdistriktsprogrammet henvises til §
24.24.51.19. Reserve til jordbrugsforanstaltninger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Der er adgang til at igangsætte støtteordninger under landdistriktspro-
grammet, der indgår i programansøgning fremsendt til Europa-Kom-
missionen, uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af
programmet, men efter aftale med Finansministeriet.
BV 2.2.8 Der er adgang til at omflytte udgiftsbevillinger mellem underkonti 12,
13, 14, 16, 29, 30, 31, 33, 34, 37, 39, 41, 43, 44 og 80, samt herefter
adgang til at videreføre disse bevillinger til anvendelse i senere finansår
under den nye underkonto.
BV 2.2.8 Der er adgang til at omflytte uudnyttede bevillinger, der hidrører fra
annullerede tilsagn og tilbagebetalte tilskud fra alle underkonti til un-
derkontiene 12, 13, 14, 16, 29, 30, 31, 33, 34, 37, 39, 41, 43, 44 og
80, samt herefter adgang til at videreføre disse bevillinger til anven-
delse i senere finansår under den nye underkonto.
50 § 24.23.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.255,0 865,6 1.109,7 1.309,9 1.325,6 1.335,6 1.345,3
Indtægtsbevilling ......................................... 1.117,4 606,1 857,1 1.115,9 1.134,6 1.201,5 1.253,4
12. Udvikling i primært jordbrug
Udgift ................................................... 229,6 321,5 361,5 381,5 280,0 188,0 145,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,2 5,7 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 226,4 315,9 361,5 381,5 280,0 188,0 145,0
Indtægt ................................................ 167,8 174,5 242,5 369,0 259,0 185,0 108,7
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 167,6 174,5 242,5 369,0 259,0 185,0 108,7
13. Økologivisionen, investerings-
støtte
Udgift ................................................... 67,0 31,7 40,0 40,5 21,0 18,5 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 0,8 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 66,5 30,9 40,0 40,5 21,0 18,5 -
Indtægt ................................................ 49,8 23,2 30,0 40,5 21,0 18,5 -
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 49,8 23,2 30,0 40,5 21,0 18,5 -
14. Økologisk investeringsstøtte til
kvæg og svin
Udgift ................................................... - - - 30,0 30,0 30,0 -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - 30,0 30,0 30,0 -
Indtægt ................................................ - - - 30,0 30,0 30,0 -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - 30,0 30,0 30,0 -
15. Udvikling i forarbejdningssekto-
ren
Udgift ................................................... 11,0 -15,3 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,6 - - - - - -
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende EU-medfinansiering og interne statslige
overførselsindtægter samt øvrige indtægter ud over det budgetterede.
Der er endvidere adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb,
der svarer til den EU-medfinansierede andel af et tilsagn om tilskud,
og hvor den nationale medfinansiering tilvejebringes via andre offent-
lige midler.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på underkonti 12, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 25,
29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 41, 42, 43, 45, 48 og 49.
BV 2.2.11 Tilskud på § 24.23.03.44. Økologisk arealtilskud gives som tilsagn.
Tilskud under denne konto budgetteres og udgiftsføres i takt med ud-
betalingerne. Uforbrugte dele af de årlige tilsagnsrammer kan overføres
til senere finansår, og tilsagnsrammen kan forhøjes med beløb, der
svarer til genanvendelse af annullerede og tilbagebetalte tilsagn.
BV 2.2.8 og 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler fra § 24.23.03.80. Reserver til
EU-medfinansierede ordninger til underkonti 12, 13, 14, 15, 16, 17,
19, 20, 25, 30, 35, 36, 37, 40, 43, 44, 45, 48, 49 og 55, til §
24.21.02.20. Projektstøtte til udvikling af biavlen og § 24.21.02.80.
Tilskud til skolefrugt og kampagneaktiviteter, til § 24.26.30.11. For-
anstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv. og til alle hovedkonti
under § 24.42. EU's garantifond.
§ 24.23.03. 51
45. Tilskud til erhverv ........................ 10,4 -15,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 5,3 -7,8 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 5,2 -7,7 - - - - -
16. Erhvervsudvikling
Udgift ................................................... 83,8 -15,4 - 80,0 80,0 80,0 -
45. Tilskud til erhverv ........................ 83,8 -15,4 - 80,0 80,0 80,0 -
Indtægt ................................................ 84,9 -9,5 - 80,0 80,0 80,0 -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,6 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 84,9 -10,1 - 80,0 80,0 80,0 -
17. Kvalitetsfødevarer, økologi og
netværksaktiviteter
Udgift ................................................... 70,9 4,2 40,0 - - - 45,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,1 0,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 69,8 3,7 40,0 - - - 45,0
Indtægt ................................................ 36,2 2,7 21,2 - - - 22,5
30. Skatter og afgifter .......................... 0,1 1,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 36,2 1,7 21,2 - - - 22,5
19. Etablering af biogasanlæg
Udgift ................................................... -8,5 -12,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -8,5 -12,6 - - - - -
Indtægt ................................................ -4,3 -6,4 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -4,3 -6,4 - - - - -
20. Tilskud til jordbrugere i ugun-
stigt stillede områder
Udgift ................................................... 1,4 20,6 - - - - 11,4
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,2 0,2 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,2 20,4 - - - - 11,4
Indtægt ................................................ 0,7 11,2 - - - - 6,3
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,6 11,2 - - - - 6,3
25. Fremme af tilpasningen og ud-
viklingen af landdistrikterne (ar-
tikel 33)
Udgift ................................................... 0,2 -1,8 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,2 -1,8 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,1 -3,8 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,1 -3,8 - - - - -
29. Udtagning af lavbundsjorder mv.
Udgift ................................................... 104,1 -2,5 27,9 77,7 75,7 74,8 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 44,6 -1,1 4,7 35,7 33,7 32,8 -
45. Tilskud til erhverv ........................ 59,5 -1,4 23,2 42,0 42,0 42,0 -
Indtægt ................................................ 104,1 -2,5 27,9 77,7 75,7 74,8 -
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 44,6 -1,1 4,7 35,7 33,7 32,8 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 59,5 -1,4 23,2 42,0 42,0 42,0 -
30. Pleje af græs- og naturarealer
Udgift ................................................... 118,3 119,1 197,0 130,0 190,0 180,0 159,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,7 2,8 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 113,6 116,2 197,0 130,0 190,0 180,0 159,0
Indtægt ................................................ 64,3 94,6 147,7 9,1 85,5 115,2 87,4
30. Skatter og afgifter .......................... 1,2 1,4 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 63,1 93,2 147,7 9,1 85,5 115,2 87,4
31. Naturforvaltning
Udgift ................................................... 75,6 77,1 89,3 92,5 94,8 73,1 89,3
52 § 24.23.03.
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 32,4 33,1 38,3 45,2 46,5 36,1 38,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 43,2 44,1 51,0 47,3 48,3 37,0 51,0
Indtægt ................................................ 75,6 77,1 89,3 92,5 94,8 73,1 89,3
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 32,4 33,0 38,3 45,2 46,5 36,1 38,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 43,2 44,1 51,0 47,3 48,3 37,0 51,0
32. Ophør med vandløbsvedligehold
Udgift ................................................... - - - - - - 87,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - - - - 31,0
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - 56,3
Indtægt ................................................ - - - - - - 87,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - - - - 31,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - - - - 56,3
33. Naturforvaltning, lodsejererstat-
ninger
Udgift ................................................... - 37,1 75,6 31,7 29,7 15,7 75,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 15,9 32,4 13,6 12,7 6,7 32,4
45. Tilskud til erhverv ........................ - 21,2 43,2 18,1 17,0 9,0 43,2
Indtægt ................................................ - 37,1 75,6 31,7 29,7 15,7 75,6
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 15,9 32,4 13,6 12,7 6,7 32,4
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - 21,2 43,2 18,1 17,0 9,0 43,2
34. Vådområder, kommunal model,
kvælstof
Udgift ................................................... 110,4 72,1 32,7 156,0 217,9 366,7 32,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 47,3 30,8 14,0 71,1 96,9 158,7 14,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 63,1 41,2 18,7 84,9 121,0 208,0 18,7
Indtægt ................................................ 110,4 72,1 32,7 156,0 217,9 366,7 32,7
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 47,3 30,8 14,0 71,1 96,9 158,7 14,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 63,1 41,2 18,7 84,9 121,0 208,0 18,7
35. Vådområder og ådale, miljøven-
lige jordbrugsforanstaltninger
Udgift ................................................... 16,2 -3,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 16,2 -3,4 - - - - -
Indtægt ................................................ 12,3 -2,5 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 12,3 -2,5 - - - - -
36. Særlig indsats natur og miljø
Udgift ................................................... -14,9 -10,9 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -14,9 -10,9 - - - - -
Indtægt ................................................ -8,2 -5,9 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -8,2 -6,0 - - - - -
37. Miljø- og naturprojekter
Udgift ................................................... 50,3 -0,8 35,0 5,0 5,0 5,0 28,1
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,5 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 49,8 -1,3 35,0 5,0 5,0 5,0 28,1
Indtægt ................................................ 38,5 1,2 24,1 3,8 3,8 3,8 15,2
30. Skatter og afgifter .......................... 0,1 0,4 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 38,5 0,8 24,1 3,8 3,8 3,8 15,2
38. Obligatoriske randzoner, van-
drammedirektiv
Udgift ................................................... - 83,8 - - - - 95,6
§ 24.23.03. 53
45. Tilskud til erhverv ........................ - 83,8 - - - - 95,6
Indtægt ................................................ - - - - - - 71,7
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - - - - 71,7
39. Vådområder, kommunal model,
fosfor
Udgift ................................................... 3,1 21,6 23,6 25,3 25,0 24,9 23,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,3 9,3 10,1 11,3 11,0 10,9 10,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,8 12,3 13,5 14,0 14,0 14,0 13,5
Indtægt ................................................ 3,1 21,6 23,6 25,3 25,0 24,9 23,6
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 1,3 9,2 10,1 11,3 11,0 10,9 10,1
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,8 12,3 13,5 14,0 14,0 14,0 13,5
40. Plantegenetiske ressourcer
Udgift ................................................... 2,3 -1,1 - - - - 4,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,1 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 2,2 -1,1 - - - - 4,0
Indtægt ................................................ 1,3 -0,5 - - - - 2,2
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 1,2 -0,6 - - - - 2,2
41. Fysiske anlæg
Udgift ................................................... - - - 50,2 47,5 47,4 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 23,2 20,5 20,4 -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - 27,0 27,0 27,0 -
Indtægt ................................................ - - - 50,2 47,5 47,4 -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - 23,2 20,5 20,4 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 27,0 27,0 27,0 -
42. Fortidsminder og frivillige fred-
ninger
Udgift ................................................... -1,0 -1,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... -0,3 -0,5 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,7 -0,9 - - - - -
Indtægt ................................................ -1,0 -1,4 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -0,3 -0,6 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ -0,7 -0,9 - - - - -
43. Økologisk udvikling
Udgift ................................................... - - - 10,0 10,0 5,0 -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - 10,0 10,0 5,0 -
Indtægt ................................................ - - - 8,0 8,0 4,0 -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - 8,0 8,0 4,0 -
44. Økologisk arealtilskud
Udgift ................................................... - - 170,0 189,5 209,0 216,5 216,5
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 170,0 189,5 209,0 216,5 216,5
Indtægt ................................................ - - 127,5 142,1 156,7 162,4 162,4
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 127,5 142,1 156,7 162,4 162,4
45. Omlægningstilskud til økologisk
jordbrugsbedrift
Udgift ................................................... 7,4 9,4 20,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,4 0,4 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 7,0 9,0 20,0 - - - -
Indtægt ................................................ 6,1 7,4 15,0 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 5,9 7,2 15,0 - - - -
54 § 24.23.03.
46. Reserve til ekstensivt landbrug
mv.
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
48. Aktiviteter for børn og unge
Udgift ................................................... -1,1 -1,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,1 -1,0 - - - - -
Indtægt ................................................ -0,6 -0,4 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -0,6 -0,5 - - - - -
49. Arbejdspladser og attraktive le-
vevilkår i landdistrikterne
Udgift ................................................... 329,2 133,4 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 221,1 61,7 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 108,1 71,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 371,0 124,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,1 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 108,7 71,7 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 262,2 52,4 - - - - -
55. Tilskud til jordfordelinger
Udgift ................................................... -0,1 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,1 - - - - - -
Indtægt ................................................ -0,1 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -0,1 - - - - - -
70. Budgetregulering
Udgift ................................................... - - -17,9 - - - 3,7
45. Tilskud til erhverv ........................ - - -17,9 - - - 3,7
75. Midler overført fra den direkte
landbrugsstøtte til landdistrikts-
programmet
Udgift ................................................... - - - - - - 468,5
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - - - - 468,5
Indtægt ................................................ - - - - - - 468,5
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - - - - - 468,5
76. Teknisk korrektion
Udgift ................................................... - - - - - - -150,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -150,0
80. Reserver til EU-medfinansierede
ordninger
Udgift ................................................... - - 15,0 10,0 10,0 10,0 10,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 15,0 10,0 10,0 10,0 10,0
Bemærkninger: Kursdifferencer i forbindelse med vekslingen af EU-medfinansieringen fra euro til kr. samt eventuelle
underkendelser bogføres på underkontiene for de berørte ordninger ved anvendelse af standardkonto 31. Overførselsind-
tægter fra EU. EU-andelen af renter bogføres ligeledes på underkontiene for de berørte ordninger ved anvendelse af
standardkonto 25. Finansielle indtægter, mens renter, som ikke tilfalder EU, bogføres under § 24.21.06.30. Renter ved-
rørende tilskudsforvaltning.
I forbindelse med overførelsen af administrationen af ordningen vedrørende tilskuddet til lokale aktionsgrupper fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2015, er R-tal for 2014 er
tilsvarende blevet flyttet fra underkonto 49. Arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne til § 14.71.01.10.
Støtte til udvikling af landdistrikterne under landdistriktsprogrammet . R-tal til underkonto 49. Arbejdspladser og attrak-
tive levevilkår i landdistrikterne indeholder fortsat de bogførte og budgetterede interne statslige overførsler på samme
konto.
Administrationen af den særlige EU-pulje, der tidligere er udmøntet til kommuner og regioner på 280 mio. kr. samt den
særlige pulje, der oprindelig blev etableret under det tidligere Velfærdsministeriums landdistrikts- og byfornyelsespuljer,
forbliver i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. For disse to puljer gælder det, at den nationale medfinansiering
tilvejebringes via andre offentlige myndigheder, enheder og fonde.
Fra 2016 er den andel af bevillingerne, der vedrører erhvervsudvikling, udskilt fra underkonto 12. Udvikling i primært
jordbrug og overført til den nye underkonto 16. Erhvervsudvikling. R-tal er tilsvarende flyttet.
§ 24.23.03. 55
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 273,5
I alt .................................................................................................................................. 273,5
Den samlede beholdning primo 2015 på 273,5 mio. kr. fordeler sig med 79,0 mio. kr. under
de tilsagnsstyrede konti og 194,5 mio. kr. under de udgiftsstyrede konti. Den nærmere opdeling
og forventede anvendelse fremgår af nedenstående skemaer:
12. Udvikling i primært jordbrug
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til investeringer i det primære jordbrug, herunder
gartneri, samt til skovbrug, som reducerer produktionens miljø og klimapåvirkning eller øger
dyrevelfærden. Der kan også ydes tilsagn om tilskud til investeringer i fysiske aktiviteter, som
forbedrer landbrugets økonomiske resultater og konkurrenceevne. På underkontoen kan der des-
uden ydes tilsagn om tilskud til etablering af gylleforsuringsteknologier i stalde på landbrugsbe-
drifter.
Der er for perioden 2016-2018 på underkontoen afsat 372,0 mio. kr. i 2016, 262,0 mio. kr.
i 2017 og 188,0 mio. kr. i 2018. Heraf er afsat 252,0 mio. kr. i 2016, samt 114,5 mio. kr. årligt
i 2017 og 2018 til investeringsstøtte til modernisering og nybygning af stalde og inventar. Des-
uden er afsat 88,0 mio. kr. i 2016, 115,5 mio. kr. i 2017 og 41,5 mio. kr. i 2018 til miljøteknologi
i stalde, mens 12,0 mio. kr. årligt er afsat til miljøteknologi på bedrifter med randzoner og 20,0
mio. kr. årligt er afsat til miljøteknologi til gartnerier og øvrige driftsgrene.
Bevillingen for 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte be-
villing for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Herudover er der på underkontoen særskilt budgetteret med tilsagn om tilskud til etablering
af gylleforsuringsteknologier i stalde på landbrugsbedrifter med 9,5 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio.
kr. i 2017, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ud-
møntningen af pulje til klimatiltag af februar 2015. Disse midler er ikke medfinansieret af EU.
Hovedparten af ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter
fra EU. I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen
fra EU.
Tilsagnsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen Beholdning
i øvrigt
2015 2016 2017 2018 2019 2015-2019
15 ........................................... 4,8 - - - - - 4,8
30 ........................................... 57,3 - - - - - 57,3
37 ........................................... 9,4 - - - - - 9,4
45 ........................................... 7,5 - - - - - 7,5
I alt......................................... 79,0 - - - - - 79,0
Udgiftsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen Beholdning
i øvrigt
2015 2016 2017 2018 2019 2015-2019
38 ........................................... 30,6 - - - - - 30,6
46 ........................................... 163,9 - - - - - 163,9
I alt......................................... 194,5 - - - - - 194,5
56 § 24.23.03.12.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 360,0 mio. kr. i 2016, 250,0 mio. kr. i 2017 og 176,0
mio. kr. i 2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet
som led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Fra 2016 er den andel af bevillingerne, der vedrører erhvervsudvikling, udskilt fra nærværende underkonto
12 og overført til den nye underkonto 16. Erhvervsudvikling. R- tal for 2010-2013 og B-tal er tilsvarende flyttet.
Regnskabstallet for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR) , Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om Vækstplan for fødevarer af april 2014, er aftalt, at der i forbindelse med initiativet om forenkling af randzoneloven,
jf. lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven, ikke skal ydes tilskud til kompensation
for lovkrav om obligatoriske randzoner i 2015, men i stedet bl.a. afsættes 61,5 mio. kr. i 2015 på denne underkonto 12
til en særlig pulje til at støtte pesticidreducerende og/eller N-reducerende teknologier i marker på bedrifter med randzoner
i 2015.
13. Økologivisionen, investeringsstøtte
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til investeringer på økologiske primærbedrifter med
henblik på at forbedre produktiviteten, dyrevelfærden og biodiversiteten på økologiske bedrifter.
Der er afsat 40,5 mio. kr. i 2016, 21,0 mio. kr. i 2017 og 18,5 mio. kr. i 2018.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Hele tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den
direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 376,3 156,3 220,0
2015 ...................................... 361,5 119,0 242,5
2016 ...................................... 381,5 12,5 369,0
2017 ...................................... 280,0 21,0 259,0
2018 ...................................... 188,0 3,0 185,0
2019 ...................................... 145,0 36,3 108,7
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... 68,1 346,9 281,1 280,5 376,3 361,5 381,5 280,0 188,0 145,0
Antal tilsagnsmodtagere............................ 231 1344 956 517 950 2.230 900 650 450 400
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) ................ 0,3 0,3 0,3 0,5 0,4 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4
Indeks......................................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i 2016-pl (mio. kr.) 0,3 0,3 0,3 0,5 0,4 0,2 0,4 0,4 0,4 0,4
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 36,7 9,2 27,5
2015 ...................................... 40,0 10,0 30,0
2016 ...................................... 40,5 - 40,5
2017 ...................................... 21,0 - 21,0
2018 ...................................... 18,5 - 18,5
2019 ...................................... - - -
§ 24.23.03.13. 57
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2012-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
14. Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin. Der
er afsat 30,0 mio. kr. årligt i 2016-2018.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Hele tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den
direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Centrale aktivitetsoplysninger:
16. Erhvervsudvikling
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til erhvervsudvikling. Der er afsat 80,0 mio. kr. årligt
i 2016-2018, heraf særskilt 15,0 mio. kr. til økologi. Ordningen er medfinansieret af andre of-
fentlige myndigheder og fonde, der bidrager med den nationale finansiering.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... - - 39,8 68,2 36,7 40,0 40,5 21,0 18,5 -
Antal tilsagnsmodtagere............................ - - 133 282 134 140 140 70 60 -
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) ................ - - 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 -
Indeks......................................................... - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i 2016-pl (mio. kr.) - - 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 -
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2015 ...................................... - - -
2016 ...................................... 30,0 - 30,0
2017 ...................................... 30,0 - 30,0
2018 ...................................... 30,0 - 30,0
2019 ...................................... - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... - - - - - - 30,0 30,0 30,0 -
Antal tilsagnsmodtagere............................ - - - - - - 100 100 100 -
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) ................ - - - - - - 0,3 0,3 0,3 -
Indeks......................................................... - - - - - - 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i 2016-pl (mio. kr.) - - - - - - 0,3 0,3 0,3 -
58 § 24.23.03.16.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Fra 2016 er den andel af bevillingerne, der vedrører erhvervsudvikling, udskilt fra underkonto 12. Ud-
vikling i primært jordbrug og overført til nærværende underkonto 16. R-tal for 2010-2013 og B-tal er tilsvarende flyttet.
Regnskabstallene for 2010-2013 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
17. Kvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteter
På underkontoen, hvor der til og med 2015 ydes tilsagn om tilskud til fremme af produktion
og afsætning af økologiske fødevarer til fremme af en værdiskabende produktion af et mangfol-
digt udbud af kvalitetsfødevarer og til fremme af mindre fødevareproducenters afsætning af fø-
devarer, er der fra 2016 ikke længere budgetteret med ny tilsagnsgivning.
29. Udtagning af lavbundsjorder mv.
Med Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 er der for peri-
oden 2014-2017 budgetteret med demonstrationsprojekter vedrørende udtagning af lavbundsjorder
under landdistriktsprogrammet 2014-2020. Der er afsat 65,0 mio. kr. årligt i 2016-2018. Heraf
er 20,0 mio. kr. årligt budgetteret til opkøb af projektjord under § 24.21.05.37. Udtagning af
lavbundsjorder mv., projektjord, 3,0 mio. kr. under § 24.21.01.18. Udtagning af lavbundsjorder
mv., projektjord, mens 42,0 mio. kr. er budgetteret som tilsagn om tilskud på nærværende konto.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 6,4 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.30.
Lavbundsprojekter - realisering og fastholdelse mv. og 31. Lavbundsprojekter - forundersøgelser.
Dette beløb overføres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. Interne
statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til forskellen
mellem de samlede forventede tilsagn i 2016 på 42,0 mio. kr. og den forventede EU-medfinan-
siering på 35,6 mio. kr.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... - - -
2015 ...................................... 80,0 - 80,0
2016 ...................................... 80,0 - 80,0
2017 ...................................... 80,0 - 80,0
2018 ...................................... 80,0 - 80,0
2019 ...................................... - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... 40,7 50,2 78,7 87,2 - 80,0 80,0 80,0 80,0 -
Antal tilsagnsmodtagere............................ 41 65 66 79 - 70 70 70 70 -
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) ................ 1,0 0,8 1,2 1,1 - 1,1 1,1 1,1 1,1 -
Indeks......................................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 - 100,0 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i 2016-pl (mio. kr.) 1,0 0,8 1,2 1,1 - 1,1 1,1 1,1 1,1 -
§ 24.23.03.29. 59
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 16,4 mio. kr. i 2016, 8,3 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr.
i 2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som
led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... - - -
2015 ...................................... 23,2 18,5 4,7
2016 ...................................... 42,0 6,4 35,6
2017 ...................................... 42,0 8,4 33,6
2018 ...................................... 42,0 9,2 32,8
2019 ...................................... - - -
60 § 24.23.03.29.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Der er i 2012 og 2013 meddelt tilsagn til en statslig vådområdeindsats, som supplerede den kommunale
vådområdeindsats, jf. underkonto 34. Vådområder, kommunal model. Tilsagn om tilskud blev meddelt til tekniske og
ejendomsmæssige forundersøgelser, til anlæg af vådområder og til 20 årige MVJ-tilskud til fastholdelse af vådområder.
Regnskabstallene for 2012-2013 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm. Ordningen er ikke
videreført med nye bevillinger for 2014 og følgende år.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 14,1 - - - - - -
2.Forundersøgelser, Vådområder - - 6,9 2,6 - - - - - -
3. Anlæg, Vådområder............... - - - 51,3 - - - - - -
4. Lavbundsjorde,
forundersøglser. ..........................
- - - - - 4,3 6,4 8,3 5,0 -
5. Lavbundsjorde, realisering..... 14,6 13,5 9,5 7,0 -
6. Lavbundsjorde, fastholdelse
eller engangskompensation ........ 4,3 12,1 14,2 15,0 -
7. Lavbundsjorde, ekstensive-
ring, udtagning............................
14,6 - 10,0 15,0 -
Tilsagn i alt (mio. kr.)................ - - 6,9 68,0 - 23,2 42,0 42,0 42,0 -
B. Antal tilsagnsmodtager
(etaper):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 16 - - - - - -
2.Forundersøgelser, Vådområder - - 15 5 - - - - - -
3. Anlæg, Vådområder............... - - - 17 - - - - - -
4. Lavbundsjorde, forundersøg. . - - - - - 8 35 18 10 -
5. Lavbundsjorde, realisering..... - - - - - 15 15 14 27 -
6. Lavbundsjorde, fastholdelse
eller engangskompensation ........ - - - - - 7 20 25 25 -
7. Lavbundsjorde, ekstensive-
ring, udtagning............................
- - - - - - - 16 25 -
Antal tilsagnsmodtagere
(etaper i alt) ................................ - - - - -
30 69 69 67
-
C. Tilsagn pr. modtager
(mio. kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 0,9 - - - - - -
2.Forundersøgelser, Vådområder - - 0,5 0,5 - - - - - -
3. Anlæg, Vådområder............... - - - 3,0 - - - - - -
4. Lavbundsjorde, forundersøg. . - - - - - 0,5 0,5 0,5 0,5 -
5. Lavbundsjorde, realisering..... - - - - - 1,0 1,0 1,0 1,0 -
6. Lavbundsjorde, fastholdelse
eller engangskompensation ........ - - - - - 0,6 0,6 0,6 0,6 -
7. Lavbundsjorde, ekstensive-
ring, udtagning............................
- - - - - - - 0,6 0,6 -
Tilsagn pr. modtager i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. - - 0,5 1,8 - 0,8 0,6 0,6 0,6 -
Indeks.......................................... - - 100,0 100,0 - 100,0 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - 0,5 1,8 - 0,8 0,6 0,6 0,6 -
D. Antal hektar:
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 575 - - - - - -
5. Lavbundsjorde, realisering..... - - - - - 290 270 190 140 -
Antal ha i alt............................... - - - 575 - 290 270 190 140 -
E. Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 25 - - - - - -
5. Lavbundsjorde, realisering..... - - - - - 50 50 50 50 -
Tilsagn pr. hektar i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. - - - 25 - 50 50 50 50 -
Indeks.......................................... - - - 100,0 - 100,0 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - 25 - 50 50 50 50 -
F. Hektar omfattet af tilsagn
(1.000 ha):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - - - 525 - - - - - -
5. Lavbundsjorde, realisering..... - - - - - 290 560 750 890 -
§ 24.23.03.30. 61
30. Pleje af græs- og naturarealer
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug.
De tilskudsberettigede foranstaltninger omfatter 5-årige tilsagn om tilskud til pleje af græs-
og naturarealer. Ordningen er målrettet mod Natura 2000-arealer med det formål at opfylde EU-
direktiver på området samt understøtte implementeringen af Natura 2000-planerne.
Derudover kan der ydes tilskud til pleje af High Nature Value (HNV) arealer uden for Natura
2000-områder med det formål at fastholde biodiversitet på naturmæssigt værdifulde arealer, der
er afhængige af landbrugsdrift. Endeligt kan der ydes tilskud til arealer omfattet af et vådområ-
deprojekt.
Der er afsat 130,0 mio. kr. i 2016, 190,0 mio. kr. i 2017 og 180,0 mio. kr. i 2018. Bevillingen
for 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der
fremgår af finansloven for 2015.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 184,0 46,0 138,0
2015 ...................................... 197,0 49,3 147,7
2016 ...................................... 130,0 120,9 9,1
2017 ...................................... 190,0 104,5 85,5
2018 ...................................... 180,0 64,8 115,2
2019 ...................................... 159,0 71,6 87,4
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1.5-årige tilsagn.......................... 127,3 25,2 124,0 147,5 184,0 197,0 130,0 190,0 180,0 159,0
2.1-årige tilsagn.......................... 2,7 0,9 - - - - - - - -
Tilsagn i alt (mio. kr.)................ 130,0 26,1 124,0 147,5 184,0 197,0 130,0 190,0 180,0 159,0
B. Antal tilsagnsmodtagere:
1.5-årige tilsagn.......................... 1.685 676 1.049 1.118 1.211 1.310 865 1.265 1.200 1.060
2.1-årige tilsagn.......................... 239 56 - - - - - - - -
Antal tilsagnsmodtagere
(etaper i alt) 1.924 732 1.049 1.118 1.211 1.310 865 1.265 1.200 1.060
C. Tilsagn pr. modtager (1.000 kr.):
1.5-årige tilsagn.......................... 76 37 118 132 152 150 150 150 150 150
2.1-årige tilsagn.......................... 11 16 - - - - - - - -
Tilskud pr. modtager i
Gennemsnit (1.000 kr.) ............. 68 36 118 132 152 150 150 150 150 150
Indeks.......................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) .................... 68 36 118 132 152 150 150 150 150 150
D. Antal hektar (1.000 ha):
1.5-årige tilsagn.......................... 19,5 3,7 13,7 17,0 16,1 17,3 11,4 16,7 15,8 13,9
2.1-årige tilsagn.......................... 2,1 0,7 - - - - - - - -
Antal hektar i alt (1.000 ha) ...... 21,6 4,4 13,7 17,0 16,1 17,3 11,4 16,7 15,8 13,9
E. Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.):
1.5-årige tilsagn.......................... 6,5 6,8 9,1 8,7 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4
2.1-årige tilsagn.......................... 1,3 1,3 - - - 65,5 60,5 74,1 77,6 76,7
Tilsagn pr. hektar i
Gennemsnit (1.000 kr.) ............. 6,0 5,9 9,1 8,7 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4
Indeks.......................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... 6,0 5,9 9,1 8,7 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4
62 § 24.23.03.30.
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
Regnskabstallene for 2010-2014 er desuden ekskl. ejerskiftesager.
Antal tilsagnsmodtagere er inkl. nye tilsagnsmodtagere samt eksisterende tilsagnsmodtagere, der har fået nyt tilsagn i
forbindelse med udløb af den eksisterende aftale.
31. Naturforvaltning
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til lodsejere, kommuner og andre interessenter til
ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000-pro-
jekter. Tilskud kan ydes til projekter om rydning af tilgroede arealer, forberedelse til afgræsning,
mere robuste og sammenhængende natur, faciliterende indsatser, planlægning og etablering af
optimale vandstandsforhold, herunder forundersøgelse.
Der er afsat 47,3 mio. kr. i 2016, 48,3 mio. kr. i 2017 og 37,0 mio. kr. i 2018. Bevillingen
for 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der
fremgår af finansloven for 2015.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 2,1 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.40.
Natura 2000 projekter - rydning og forberedelse til afgræsning, § 23.72.02.41. Natura 2000 pro-
jekter - optimale vandstandsforhold, forundersøgelse, § 23.72.02.42. Natura 2000 projekter - op-
timale vandstandsforhold mv. og § 23.72.20.43. Natura 2000 planlægning. Dette beløb overføres
til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. Interne statslige overførselsind-
tægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til forskellen mellem de samlede
forventede tilsagn i 2016 på 47,3 mio. kr. og den forventede EU-medfinansiering på 45,2 mio.
kr.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 38,9 mio. kr. i 2016, 40,5 mio. kr. i 2017 og 32,8 mio.
kr. i 2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som
led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
F. Hektar omfattet af tilsagn (1.000
ha):
a.20-årige tilsagn ........................ 18,3 18,1 18,1 17,4 17,4 17,4 17,3 16,7 14,8 12,1
. b.10-årige tilsagn........................ 8,3 8,1 8,1 - - - - - - -
c.5-årige tilsagn ......................... 59,6 61,7 62,3 62,8 62,5 65,5 60,5 74,1 77,6 76,7
d.1-årige tilsagn.......................... 2,1 0,7 - - - 82,9 77,8 90,8 92,4 88,8
Antal hektar i alt (1.000 ha) ...... 88,3 88,6 88,5 80,2 79,9 65,5 60,5 74,1 77,6 76,7
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 51,4 12,9 38,5
2015 ...................................... 51,0 12,7 38,3
2016 ...................................... 47,3 2,1 45,2
2017 ...................................... 48,3 2,0 46,3
2018 ...................................... 37,0 1,1 35,9
2019 ...................................... 51,0 12,7 38,3
§ 24.23.03.31. 63
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Arealer kan være sammenfaldende under de enkelte aktivitetsområder.
Regnskabstallene for 2012-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 23.72.0 1 .15. Naturforvaltning, landdi-
striktsprogrammet på 20,6 mio. kr. primo 2015, svarende til brutto 82,3 mio. kr. Beløbet vil kunne anvendes i 2015 eller
følgende år til øget tilsagnsgivning ud over årets bevilling.
33. Naturforvaltning, lodsejererstatninger
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til private lodsejere som kompensation i forbindelse
med gennemførelse af naturprojekter i Natura 2000-områderne. De nærmere indsatser fastlægges
i forbindelse med de kommunale handleplaner.
Der er afsat 18,1 mio. kr. i 2016, 17,0 mio. kr. i 2017 og 9,0 mio. kr. i 2018. Bevillingen for
2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der
fremgår af finansloven for 2015.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 4,5 mio. kr. er budgetteret under Miljøministeriets
konto § 23.72.02.42. Natura 2000 projekter - optimale vandstandsforhold mv. Dette beløb over-
føres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. Interne statslige overfør-
selsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til forskellen mellem de sam-
lede forventede tilsagn i 2016 på 18,1 mio. kr. og den forventede EU-medfinansiering på 13,6
mio. kr.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1. Rydning af tilgroede arealer - 1,2 2,3 3,5 8,0 5,0 5,0 6,0 4,0 5,0
2. Forberedelse til afgræsning - 4,9 13,4 29,0 28,2 28,0 15,0 15,4 13,7 28,0
3. Natura 2000 planlægning - - - - - - 7,2 7,5 6,3 -
4. Mere robust og sammen-
hængende natur - - - - - - 7,0 7,1 6,0 -
5. Faciliterende indsats - - - - - - 1,1 1,2 1,0 -
6. Optimale vandstandsforhold,
anlæg og forundersøgelsesproj. - - 4,9 15,3 15,2 18,0 12,0 11,1 6,0 18,0
Tilsagn i alt (mio. kr.) - 6,1 20,6 47,8 51,4 51,0 47,3 48,3 37,0 51,0
B. Antal tilsagnsmodtagere
(etaper):
1. Rydning af tilgroede arealer - 20 30 30 47 50 50 60 40 50
2. Forberedelse til afgræsning - 38 120 240 269 265 140 145 130 265
3. Natura 2000 planlægning - - - - - - 58 60 50 -
4. Mere robust og sammen-
hængende natur - - - - - - 14 14 12 -
5. Faciliterende indsats - - - - - - 100 110 90 -
6. Optimale vandstandsforhold,
anlæg og forundersøgelsesproj. - - 18 44 47 45 30 28 15 45
Antal tilsagnsmodtagere
(etaper i alt) - 58 168 314 363 360 392 417 337 360
C. Tilsagn pr. modtager
(1.000 kr.):
1. Rydning af tilgroede arealer - 60 77 117 170 100 100 100 100 100
2. Forberedelse til afgræsning - 129 112 121 105 106 107 106 105 106
3. Natura 2000 planlægning - - - - - - 124 125 126 -
4. Mere robust og sammen-
hængende natur - - - - - - 500 507 500 -
5. Faciliterende indsats - - - - - - 11 11 11 -
6. Optimale vandstandsforhold,
anlæg og forundersøgelsesproj. - - 272 348 323 400 400 396 400 400
Tilsagn pr. modtager i
gennemsnit (1.000 kr.) - 105 123 152 142 142 121 116 110 142
Indeks - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) - 105 123 152 142 142 121 116 110 142
64 § 24.23.03.33.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallet for 2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 23.72.09.10. Lodsejererstatninger på 18,8
mio. kr. primo 2015, svarende til brutto 75,2 mio. kr. Beløbet vil kunne anvendes i 2015 eller følgende år til øget til-
sagnsgivning ud over årets bevilling.
34. Vådområder, kommunal model, kvælstof
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til etablering af kommunale vådområdeprojekter med
henblik på specifikke reduktioner af udvaskningen af kvælstof på baggrund af de statslige vand-
planer. Indsatsen for etablering af vådområdeprojekter sker inden for rammerne af Aftale mellem
Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet om styringsmodel for udmøntning af vådom-
råde- og ådalsindsatsen af 27. november 2009. Det omfatter bl.a. etablering af vandoplandssty-
regrupper, der har ansvaret for projektgennemførelsen i de respektive vandoplande. NaturEr-
hvervstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn efter indstilling fra Naturstyrelsen, og der henvises i
øvrigt til anmærkningerne til Miljøministeriets konti § 23.72.02.10. N vådområder - realisering
og fastholdelse mv. og § 23.72.02.11. N vådområder - forundersøgelser.
På nærværende underkonto kan der ydes tilsagn om tilskud til tekniske og ejendomsmæssige
forundersøgelser, til anlæg af vådområder og til 20-årige MVJ-tilskud til fastholdelse af vådom-
råder. Den resterende vådområdeindsats er budgetteret på § 24.21.05.36. Vådområdeindsats,
projektjord kommunal model og § 24.21.01.17. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model
for så vidt angår NaturErhvervstyrelsens udgifter til køb og videresalg af projektjord til etablering
af vådområder.
Der er afsat 84,9 mio. kr. i 2016, 121,0 mio. kr. i 2017 og 208,0 mio. kr. i 2018. Bevillingen
for 2019 er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der
fremgår af finansloven for 2015.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 13,9 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.10.
N vådområder - realisering og fastholdelse mv. og § 23.72.02.11. N vådområder - forundersø-
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 21,2 5,3 15,9
2015 ...................................... 43,2 10,8 32,4
2016 ...................................... 18,1 4,5 13,6
2017 ...................................... 17,0 4,3 12,7
2018 ...................................... 9,0 2,3 6,7
2019 ...................................... 43,2 10,8 32,4
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn i alt (mio. kr.) - - - - 21,2 43,2 18,1 17,0 9,0 43,2
Antal tilsagnsmodtagere - - - - 10 29 12 11 6 29
Tilsagn pr. modtager (1.000 kr.) - - - - 2.120 1.490 1.508 1.545 1.500 1.490
Indeks.......................................... - - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) ..................... - - - - 2.120 1.490 1.508 1.545 1.500 1.490
B. Antal hektar (ha) - - - - 400 870 360 340 180 870
Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.)..... - - - - 53 50 50 50 50 50
Indeks.......................................... - - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - 53 50 50 50 50 50
C. Hektar omfattet af tilsagn
(ha) ............................................. - - - - 400 1.270 1.630 1.970 2.150 3.020
§ 24.23.03.34. 65
gelser. Dette beløb overføres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. In-
terne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til for-
skellen mellem de samlede forventede udgifter i 2016 på 84,9 mio. kr. og den forventede EU-
medfinansiering på 71,0 mio. kr.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 29,5 mio. kr. i 2016, 24,5 mio. kr. i 2017 og 10,7 mio.
kr. i 2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som
led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 49,9 12,5 37,4
2015 ...................................... 18,7 4,7 14,0
2016 ...................................... 84,9 13,9 71,0
2017 ...................................... 121,0 24,1 96,9
2018 ...................................... 208,0 49,3 158,7
2019 18,7 4,7 14,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 21,4 17,5 27,0 2,0 1,0 30,0 41,9 61,5 9,3
2.Forundersøgelser, Vådområder 23,8 8,0 9,4 9,2 5,8 2,9 29,5 24,5 10,7 1,9
3.Anlæg, Vådområder ................ 0,0 32,8 35,9 58,2 42,1 14,8 15,4 44,6 125,8 7,5
4. Minivådområder ..................... - - - - - - 10,0 10,0 10,0 -
Tilsagn i alt (mio. kr.)................ 23,8 62,2 62,8 94,4 49,9 18,7 84,9 121,0 208,0 18,7
B. Antal tilsagnsmodtager
(etaper):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 14 15 17 2 1 30 40 60 9
2.Forundersøgelser, Vådområder 82 18 28 29 12 6 60 50 20 4
3.Anlæg, Vådområder ................ - 19 19 18 27 9 10 30 85 5
4. Minivådområder ..................... - - - - - - 10 10 10 -
Antal tilsagnsmodtagere.............
(etaper i alt) ................................ 82 51 62 64 41 16 110 130 175 18
C. Tilsagn pr. modtager
(mio. kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 1,5 1,2 1,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
2.Forundersøgelser, Vådområder 0,3 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
3. Anlæg, Vådområder............... - 1,7 1,9 3,2 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5
4. Minivådområder ..................... - - - - - - 1,0 1,0 1,0 -
Tilsagn pr. modtager i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. 0,3 1,2 1,0 1,5 1,2 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0
Indeks.......................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) .................... 0,3 1,2 1,0 1,5 1,2 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0
D. Antal hektar:
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 424 350 540 40 20 600 840 1.230 185
E. Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 50 100 50 50 50 50 50 50 50
Indeks.......................................... - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - 50 100 50 50 50 50 50 50 50
F. Hektar omfattet af tilsagn
(1.000 ha):
1.20-årige MVJ, Vådområder .... - 424 774 1.314 1.354 1.374 1.974 2.814 4.044 4.229
66 § 24.23.03.34.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 23.72.08.10. Vådområder på 22,6 mio.
kr. primo 2015, svarende til brutto 90,2 mio. kr. Beløbet vil kunne anvendes i 2015 eller følgende år til øget tilsagns-
givning ud over årets bevilling.
37. Miljø- og naturprojekter
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud projekter til sikring af bilag 4-arter efter EU's habi-
tatdirektiv. Tilsagnsrammen på 5,0 mio. kr. årligt i 2016-2018 er afsat til projekter til sikring af
bilag 4-arter efter EU's habitatdirektiv, f.eks. vedrørende hasselmusen. Tilsagnsrammen i 2019
på 28,1 mio. kr. er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil afsatte bevillinger på
finansloven for 2015.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2010-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
39. Vådområder, kommunal model, fosfor
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til etablering af fosforvådområdeprojekter (ådale)
med henblik på specifikke reduktioner af udvaskningen af især fosfor på baggrund af de statslige
vandplaner, jf. regeringens indsats for at fremme grøn omstilling. Indsatsen for etablering af
fosforvådområdeprojekter sker inden for rammerne af Aftale mellem Kommunernes Landsfor-
ening og Miljøministeriet om styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen af
27. november 2009. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn efter indstilling fra Na-
turstyrelsen. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til Miljøministeriets konto § 23.72.02.20
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 12,6 3,1 9,5
2015 ...................................... 35,0 10,9 24,1
2016 ...................................... 5,0 1,2 3,8
2017 ...................................... 5,0 1,2 3,8
2018 ...................................... 5,0 1,2 3,8
2019 ...................................... 28,1 12,9 15,2
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.)
1. Individuel læplantning ........................ 3,6 2,7 2,8 2,8 2,2 2,6 - - - -
2. Kollektiv læplantning .......................... 11,8 12,4 13,2 12,3 10,4 12,5 - - - -
3. Øvrige miljø- og naturprojekter.......... 7,8 19,0 35,5 42,1 - 19,9 5,0 5,0 5,0 28,1
Tilsagn i alt (mio. kr.) ............................. 23,2 34,1 51,5 57,2 12,6 35,0 5,0 5,0 5,0 28,1
B. Antal tilsagnsmodtagere
1. Individuel læplantning ........................ 94 73 45 52 28 60 - - - -
2. Kollektiv læplantning .......................... 375 392 330 411 330 310 - - - -
3. Øvrige miljø- og naturprojekter.......... 97 234 275 298 - 107 7 7 7 40
Antal tilsagnsmodtagere i alt................... 566 699 650 761 358 477 7 7 7 40
C. Tilsagn pr. modtager (1.000 kr.)
1. Individuel læplantning ........................ 38 37 62 54 79 43 - - - -
2. Kollektiv læplantning .......................... 31 32 40 30 32 40 - - - -
3. Øvrige miljø- og naturprojekter.......... 80 81 129 141 - 186 714 714 714 703
Tilsagn pr. modtager
i gennemsnit (1.000 kr.) .......................... 41 49 79 75 35 73 714 714 714 703
Indeks ....................................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.)................................... 41 49 79 75 35 73 714 714 714 703
§ 24.23.03.39. 67
P vådområder - realisering og fastholdelse mv. og § 23.72.02.21. P vådområder - forundersøgel-
ser. Indsatsen blev igangsat i 2012 med forprojekter og forundersøgelser. Herefter er der siden
2013 blevet meddelt tilsagn om tilskud til anlæg og 20-årige MVJ-tilskud til fastholdelse af fos-
forvådområdet.
Der er afsat 14,0 mio. kr. årligt i 2016-2018. Bevillingen for 2019 er foreløbig teknisk bud-
getteret på baggrund af den hidtil afsatte bevilling for 2018, der fremgår af finansloven for 2015.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 2,8 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.20. P
vådområder - realisering og fastholdelse mv. og § 24.72.02.21. P vådområder - forundersøgelser.
Dette beløb overføres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. Interne
statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til forskellen
mellem de samlede forventede udgifter i 2016 på 14,0 mio. kr. og den forventede EU-medfi-
nansiering på 11,2 mio. kr.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 3,0 mio. kr. i 2016, 2,0 mio. kr. i 2017 og 1,4 mio. kr. i
2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som led
i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 14,1 3,5 10,6
2015 ...................................... 13,5 3,4 10,1
2016 ...................................... 14,0 2,8 11,2
2017 ...................................... 14,0 3,0 11,0
2018 ...................................... 14,0 3,2 10,8
2019 ...................................... 13,5 3,4 10,1
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1. 20-årige MVJ, Vådområder... - - - 0,1 7,0 7,0 2,6 2,9 3,0 7,0
2. Forundersøgelser, Vådområ-
der ............................................... - - 6,2 2,4 0,6 - 3,0 2,0 1,4 -
3. Anlæg, Vådområder............... - - - 0,2 6,5 6,5 8,4 9,1 9,6 6,5
Tilsagn i alt (mio. kr.)................ - - 6,2 2,7 14,1 13,5 14,0 14,0 14,0 13,5
B. Antal tilsagnsmodtager
(etaper):
1. 20-årige MVJ, Vådområder...
- -
-
1 10 10 4 4 4 10
2. Forundersøgelser, Vådområ-
der ............................................... - - 20 14 4
-
15 12 7
-
3. Anlæg, Vådområder............... - -
-
1 13 13 18 18 18 13
Antal tilsagnsmodtagere
(etaper i alt) ................................ - - 20 16 27 23 37 34 29 23
C. Tilsagn pr. modtager
(1.000 kr.):
1. 20-årige MVJ, Vådområder...
- -
-
0,1 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7
2. Forundersøgelser, Vådområ-
der ............................................... - - 0,3 0,2
0,2 -
0,2 0,2 0,2
-
3. Anlæg, Vådområder...............
- -
-
0,2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Tilsagn pr. modtager i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. - - 0,3 0,2 0,5 0,6 0,4 0,4 0,5 0,6
Indeks.......................................... - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
68 § 24.23.03.39.
Bemærkninger: Regnskabstallene for 2012-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
I aktivitetsoplysningerne er ikke indregnet forbrug af videreførte beløb under § 23.72.08.20. Ådale på 16,1 mio. kr. primo
2015, svarende til brutto 64,4 mio. kr. Beløbet vil kunne anvendes i 2015 eller følgende år til øget tilsagnsgivning ud over
årets bevilling.
41. Fysiske anlæg
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til investering i fysiske anlæg med henblik på at opnå
en god økologisk tilstand i vandløb gennem fysiske ændringer i vandløbet og på tilstødende
arealer. Tilsagn om tilskud vil blive givet til både forundersøgelse, anlægsarbejde, jordkøb/salg
og jordfordeling. Endvidere gives kompensation i form af arealtilskud til lodsejere, som lægger
arealer til projekterne. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn efter indstilling fra
Naturstyrelsen, og der henvises i øvrigt til anmærkningerne til Miljøministeriets konto §
23.72.02.50. Fysiske anlæg - realisering og fastholdelse mv. og § 23.72.02.51. Fysiske anlæg -
forundersøgelser.
Der er afsat 27,0 mio. kr. årligt i 2016-2018.
Den statslige andel af tilsagnet i 2016 på 3,8 mio. kr. er budgetteret under § 23.72.02.50.
Fysiske anlæg - realisering og fastholdelse mv. og § 23.72.02.51. Fysiske anlæg - forundersø-
gelser. Dette beløb overføres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti 33. In-
terne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til for-
skellen mellem de samlede forventede udgifter i 2016 på 27,0 mio. kr. og den forventede EU-
medfinansiering på 23,2 mio. kr.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Bemærkninger: Af tilsagnsrammen for årene 2016-2018 kan 12,0 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr.
i 2018 henføres til de tilskudsmidler, der er overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som
led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden.
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - 0,3 0,2 0,5 0,6 0,4 0,4 0,5 0,6
D. Antal hektar:
1. 20-årige MVJ, Vådområder... - - - 4 280 280 105 115 120 280
E. Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.):
1. 20-årige MVJ, Vådområder... - - - 25 25 25 25 25 25 25
Indeks.......................................... - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - 25 25 25 25 25 25 25
F. Hektar omfattet af tilsagn
(1.000 ha):
1. 20-årige MVJ, Vådområder... - - 4 284 564 669 784 904 1.684
Mio. kr. Forventede udbetalinger
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2015 ...................................... - - -
2016 ...................................... 27,0 3,8 23,2
2017 ...................................... 27,0 6,5 20,5
2018 ...................................... 27,0 6,6 20,4
2019 ...................................... - - -
§ 24.23.03.41. 69
Centrale aktivitetsoplysninger:
43. Økologisk udvikling
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes tilsagn om tilskud til økologisk udviklingsprojekter med henblik på at
udvikle den økologiske jordbrugs- og fødevaresektor.
Der er afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 5,0 mio. kr. i 2018.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.):
1. Forundersøgelser.................... - - - - - - 12,0 1,0 0,5 -
2. Realisering af fysiske anlæg.. - - - - - - 12,3 19,6 15,9 -
3. Fastholdelse eller
engangs-kompensation ............... - - - - - - 2,7 6,4 10,6 -
Tilsagn i alt (mio. kr.)................ - - - - - - 27,0 27,0 27,0 -
B. Antal tilsagnsmodtager
(etaper):
1. Forundersøgelser .................... - - - - - - 24 2 1 -
2. Realisering af fysiske anlæg.. - - - - - - 12 20 16 -
3. Fastholdelse eller engangs-
kompensation.............................. - - - - - - 4 9 15 -
Antal tilsagnsmodtagere
(etaper i alt) ................................ - - - - - - 40 31 32 -
C. Tilsagn pr. modtager
(1.000 kr.):
1. Forundersøgelser .................... - - - - - - 0,5 0,5 0,5 -
2. Realisering af fysiske anlæg.. - - - - - - 1,0 1,0 1,0 -
3. Fastholdelse eller engangs-
kompensation.............................. - - - - - - 0,7 0,7 0,7 -
Tilsagn pr. modtager i
gennemsnit (1.000 kr.) .............. - - - - - - 0,7 0,9 0,8 -
Indeks.......................................... - - - - - - 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - - - 0,7 0,9 0,8 -
D. Antal hektar:
2 Realisering af fysiske anlæg... - - - - - - 245 390 320 -
E. Tilsagn pr. hektar (1.000 kr.):
2. Realisering af fysiske anlæg.. - - - - - - 50 50 50 -
Indeks.......................................... - - - - - - 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - - - 50 50 50 -
F. Hektar omfattet af tilsagn
(1.000 ha):
2. Realisering af fysiske anlæg.. - - - - - - 245 635 955 -
Mio. kr. Forventede udbetalinger
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2015 ...................................... - - -
2016 ...................................... 10,0 2,0 8,0
2017 ...................................... 10,0 2,0 8,0
2018 ...................................... 5,0 1,0 4,0
2019 ...................................... - - -
70 § 24.23.03.43.
Centrale aktivitetsoplysninger:
44. Økologisk arealtilskud
På underkontoen kan der i henhold til landdistriktsfondsloven og landdistriktsprogrammet for
perioden 2014-2020 ydes støtte til økologiske arealer med henblik på fremme af økologisk jord-
brug.
Økologisk arealtilskud afløser fra 2015 tidligere ordninger med tilskud til økologiske arealer
i form af Miljøbetinget Tilskud, Ekstensivt Landbrug og Omlægningstilskud. Alle eksisterende
økologiske arealer med tilskud forventes således omfattet af Økologisk arealtilskud fra 2015.
For 2016 forventes der meddelt tilsagn om tilskud til økologiske arealtilskud inden for en
ramme på 58,5 mio. kr. Bevillingerne på underkontoen svarer til de årlige udbetalinger på bag-
grund af de meddelte tilsagn. Uforbrugte dele af de årlige tilsagnsrammer kan videreføres til se-
nere finansår, og tilsagnsrammen kan forhøjes med beløb, der svarer til genanvendelse af annul-
lerede og tilbagebetalte tilsagn.
Til dækning af den årlige tilsagnsgivning er der afsat udbetalingsbevillinger på 189,5 mio.
kr. i 2016, 209,0 mio. kr. i 2017 og 216,5 mio. kr. i 2018. Bevillingen for 2019 på 216,5 mio.
kr. er foreløbig teknisk budgetteret på baggrund af de hidtil meddelte tilsagn frem til 2018.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over udbetalinger , herunder EU-medfinansiering:
Der budgetteres med følgende fordeling af tilsagns- og udbetalingsbeløb:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.)............................... - - - - - - 10,0 10,0 5,0 -
Antal tilsagnsmodtagere............................ - - - - - - 40 40 20 -
Tilsagn pr. modtager (mio. kr.) ................ - - - - - - 0,3 0,3 0,3 -
Indeks......................................................... - - - - - - 100,0 100,0 100,0 -
Tilsagn pr. modtager i 2016-pl (mio. kr.) - - - - - - 0,3 0,3 0,3 -
Mio. kr. Forventede udbetalinger
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... - - -
2015 ...................................... 170,0 42,5 127,5
2016 ...................................... 189,5 47,4 142,1
2017 ...................................... 209,0 52,3 156,7
2018 ...................................... 216,5 54,1 162,4
2019 ...................................... 216,5 54,1 162,4
Mio. kr. Tilsagn Forventede udbetalinger
2015 2016 2017 2018 2019
Efter
2019
Tilsagnsgivning:
2015 ....................................... 870,0 170,0 170,0 160,0 160,0 160,0 50,0
2016 ....................................... 58,5 19,5 19,5 6,5 6,5 6,5
2017 ....................................... 96,2 29,5 29,5 12,4 24,8
2018 ....................................... 62,9 20,5 20,5 21,9
2019 ....................................... 57,9 17,1 40,8
I alt......................................... 1.145,5 170,0 189,5 209,0 216,5 216,5 144,0
§ 24.23.03.44. 71
Centrale aktivitetsoplysninger:
45. Omlægningstilskud til økologisk jordbrugsbedrift
På underkontoen er der til og med 2014 ydet tilsagn om tilskud til fremme af økologisk
jordbrugsproduktion via et omlægningstilskud til økologisk jordbrugsdrift. Fra 2016 er tilskuddet
i stedet budgetteret på underkonto 44. Økologisk arealtilskud.
75. Midler overført fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet
På underkontoen er for 2019 optaget en teknisk budgettering af tilskudsmidler fra den di-
rekte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet som led i anvendelse af fleksibilitetsmuligheden,
jf. nærmere de indledende anmærkninger til hovedkontoen.
76. Teknisk korrektion
På underkontoen er foretaget en teknisk indbudgetteret korrektion af bevillingerne under
landdistriktsprogrammet som følge af ændrede EU-krav til den nationale medfinansiering af
programmet i programperioden 2014-2020. Korrektionen vil senere blive udlignet på relevante
konti under § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, § 23. Miljøministeriet og § 24.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
80. Reserver til EU-medfinansierede ordninger
På underkontoen er afsat en reserve til anvendelse i forbindelse med Fødevareministeriets
finansiering i tilfælde af, at der ikke opnås EU-medfinansiering (finansiel korrektion/underken-
delse mv.). Reserven dækker samtlige Fødevareministeriets EU-medfinansierede ordninger, jf.
den særlige bevillingsbestemmelse.
24.23.04. Miljøstøtte (artikel 68) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 135,7 230,4 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 135,7 230,4 - - - - -
10. Ekstensivt landbrug og perma-
nente græsarealer
Udgift ................................................... 128,3 217,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 128,3 217,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 128,4 217,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 128,4 217,1 - - - - -
20. Flerårige energiafgrøder
Udgift ................................................... 7,4 13,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 7,4 13,3 - - - - -
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud i alt (mio. kr.) - - - - - 170,0 189,5 209,0 216,5 216,5
Antal tilskudsmodtagere - - - - - 2.540 2.830 3.120 3.230 3.230
Tilskud pr. modtager (1.000 kr.) - - - - - 67 67 67 67 67
Indeks.......................................... - - - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i
2016-pl (1.000 kr.) ..................... - - - - - 67 67 67 67 67
B. Antal hektar (1.000 ha) - - - - - 170,0 189,5 209,0 216,5 216,5
Tilskud pr. hektar (1.000 kr.) .... - - - - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indeks.......................................... - - - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. hektar i
2016-pl (1.000 kr.) .................... - - - - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
C. Hektar omfattet af tilsagn
(1.000 ha) .................................. - - - - - 170,0 359,5 568,5 785,0 785,0
72 § 24.23.04.
Indtægt ................................................ 7,4 13,3 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 7,4 13,3 - - - - -
Bemærkninger: I henhold til landbrugsstøtteloven, jf. LB nr. 244 af 28. februar 2013 om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond
for Landbruget mv. og artikel 68 i Rådsforordning RFO 73/2009, er der til og med 2014 blevet ydet særlige tilskud til
landbrugsarealer, der dyrkes med en særlig hensyntagen til miljøet eller pleje af græs- og naturområder. Artikel 68-pro-
grammet er ophørt ved udgangen af 2014, hvorefter bl.a. ordningen ekstensivt landbrug er tilbageført som tilsagnsordning
under landdistriktsprogrammet. Ved udgangen af 2014 henlå en række sager, som først er kommet til udbetaling i 2015.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
24.23.05. Støtte til jordbrugets strukturudvikling mv. (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,8 0,0 - - - - -
10. Investeringer i jordbrugsbedrif-
ter, landdistriktsstøttelovens § 2,
stk. 1, nr. 1
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,8 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,8 0,0 - - - - -
Bemærkninger: Ordningen vedrørende støtte til investeringer i jordbrugsbedrifter er ophørt. De sidste tilsagn blev meddelt
i 2003. Der henvises til § 41.21.01.30. Hensættelser vedrørende afgivne tilsagn for så vidt angår reguleringer, udbetalinger
og ændring i hensættelser. Udbetalinger medfinansieres under landdistriktsprogrammet.
24.23.06. Tilskud til fremme af økologi (tekstanm. 168) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter nationale støtteordninger til gennemførelse af økologiprojekter, der
skal fremme produktionen og afsætningen af økologiske fødevarer.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Tilskud gives som tilsagn på underkonto 10. Tilskud til fremme af
økologi
BV 2.20.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til indtægter oppebåret på kontoen.
§ 24.23.06. 73
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 30,0 30,0 30,0 30,0 -
10. Økologiindsats til fremme af
produktion og afsætning mv.
Udgift ................................................... - - 30,0 30,0 30,0 30,0 -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - - 30,0 30,0 30,0 -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 30,0 - - - -
10. Økologiindsats til fremme af produktion og afsætning mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fi-
nansloven for 2015 af november 2014 er der på underkontoen afsat 30,0 mio. kr. årligt i perioden
2015-2018 til en styrket økologiindsats, der skal fremme produktionen og afsætningen af økolo-
giske fødevarer mv.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet på 30,0 mio. kr. overføres til § 24.24.51.18.
Fonden for økologisk landbrug, da beløbet vil blive ydet som tilskud fra Fonden for økolo-
gisk landbrug.
24.23.50. Støtte til ophørsordninger i jordbruget
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -0,1 0,1 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Ophørsstøtte til jordbrugere
Udgift ................................................... -0,1 0,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... -0,1 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,0 0,0 - - - - -
Bemærkninger: I henhold til LB nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere, der var fyldt 55 år, men ikke
67 år på ophørstidspunktet, og som havde forladt erhvervet i perioden fra d. 1. januar 1994 til d. 31. december 1998.
Ordningen er ophørt og de sidste tilsagn blev meddelt i 1999, mens de sidste udbetalinger og annulleringer af tilsagn fandt
sted i 2011. Herefter forekommer alene regnskabstal i 2013 og 2014 i forbindelse med afskrivninger og øvrige reguleringer
i tilbagebetalingssager.
24.24. Driftsstøtte i jordbruget
Aktivitetsområdet omfatter støtte vedrørende lån inden for jordbrug og fiskeri, samt tilskud
til produktions- og promilleafgiftsfonde inden for jordbrug og fiskeri.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er under § 24.24.51.19. Reserve til jordbrugsforanstaltninger ad-
gang til via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen, § 24.23.03. Støtte til udvikling af
landdistrikterne, § 24.23.06. Tilskud til fremme af økologi, § 24.32.01.
Fødevarestyrelsen og § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstra-
tion.
74 § 24.24.05.
24.24.05. Yngre jordbruger-ordningen (Lovbunden)
I forbindelse med yngre jordbrugerordning kunne der til nyetablerede jordbrugere, hvor der
ydes lån i DLR Kredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit stilles 100 pct. statsga-
ranti til førstegangsetablerede. Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere ophørte
pr. 1. januar 2012, jf. lov nr. 159 af 14. juni 2011 om nedlæggelse af yngre jordbruger-ordningen.
Det betyder, at der ikke meddeles nye garantier, som vil kunne medføre tab.
Den del af støtteordningen, der vedrører ydelsestilskud til yngre jordbrugere efter 1995- og
2000-ordningen indgår i landdistriktsprogrammet 2007-2013. Under den hidtidige underkonto 10
bogføres de sidste afløb på den lukkede ordning. Udgifterne til ydelsestilskuddet omfatter afløbet
af 1995- og 2000-ordningerne.
Garanti for lån efter 1995-, 2000-, 2004/2005-ordningerne, 2008-ordningen, 2009-ordningen
og 2010-ordningen administreres af Statens Administration. Ryknings- og relaksationsadmini-
strationen varetages ligeledes af Statens Administration, jf. www.statens-adm.dk.
Jf. endvidere www.naturerhverv.dk.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 69,7 45,7 50,1 40,1 35,1 30,1 25,1
Indtægtsbevilling ......................................... 16,4 17,3 13,0 12,5 11,4 10,4 9,5
10. Ydelsestilskud vedrørende lån til
yngre jordbrugere
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - - - - - -
20. Indløsning af statsgaranti vedrø-
rende lån til yngre jordbrugere,
Statens Administration
Udgift ................................................... 69,7 45,7 50,0 40,0 35,0 30,0 25,0
45. Tilskud til erhverv ........................ - 45,7 50,0 40,0 35,0 30,0 25,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 69,7 - - - - - -
Indtægt ................................................ 16,4 17,3 12,9 12,4 11,3 10,3 9,4
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 16,4 14,9 12,9 12,4 11,3 10,3 9,4
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 2,4 - - - - -
55. Tilbagebetaling af ydelsestil-
skud, Statens Administration
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
60. Afdragsordning for tilbagebeta-
ling af ydelsestilskud, Statens
Administration
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere, Statens Administration
Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbruger ophørte pr. 1. januar 2012. Der indgår
således alene tab fra tidligere ordninger, hvor der til nyetablerede jordbrugere med lån i DLR
Kredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, for hvilke der er stillet 100 pct. stats-
garanti. Ved misligholdelse af disse lån overtages fordringerne af statskassen efter indfrielse over
for institutterne. Der er stillet garanti for i alt 1,2 mia. kr. ultimo 2014
Indtil 1. juli 1994 har långivningen været baseret på inkonverterbare lån, ligesom indfrielserne
og aktivitetsoplysningerne har været baseret på grundlag af obligationsrestgælden.
Efter overgang til ydelse af lån på grundlag af konverterbare obligationer afgives oplysningerne
på grundlag af lånerestgælden. Herved er der en sammenhæng mellem det oprindeligt lånte beløb
og aktivitetsoplysningerne. Eventuelle indtægter, der indgår efter, at statsgarantien er indfriet over
for långiver modposteres, således at forbruget opgøres netto inden for det pågældende kalenderår.
§ 24.24.05.20. 75
Hovedparten af eventuelle indtægter opstår typisk i forbindelse med realisation af jordbrugsvirk-
somheden, herunder de aktiver, som det statsgaranterede lån har haft pantesikkerhed i.
Der forventes indfriet garantier vedrørende lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og
rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere og lov nr. 416 af 13. juni 1990 om ændring af
lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere svarende til 0,0 pct. i
2016 og 2017, 10,1 pct. i 2018 og 18,4 pct. i 2019. Vedrørende lov nr. 397 af 14. juni 1995 om
statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere forventes indfrielser på 1,8 pct. i 2016,
0,7 pct. i 2017 og 0,8 pct. i 2018 og 2019. For lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling
af landdistrikterne forventes indfrielser på 1,8 pct. i 2016, 1,7 pct. i 2017 og 2019 og 1,5 pct. i
2018.
Vedrørende 2004/2005-ordningerne forventes indfriet garantier på 2,1 pct. i 2016, 1,4 pct. i
2017, 1,1 pct. i 2018 og 1,2 pct. i 2019. For 2008-ordningen forventes indfrielser på 17,9 pct. i
2016, 14,5 pct. i 2017, 15,2 pct. i 2018 og 16,0 pct. i 2019.
For 2009-ordningen forventes indfrielser på 0,7 pct. i 2016, 10,1 pct. i 2017, 5,3 pct. i 2018
og 0,0 pct. i 2019.
For 2010-ordningen forventes indfrielser på 4,8 pct. i 2016, 4,1 pct. i 2017, 4,3 pct. i 2018
og 3,4 pct. i 2019.
For så vidt angår lån ydet efter lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af land-
distrikterne (2000-ordningen), 2004/2005-ordningerne, 2008-ordningen, 2009-ordning samt
2010-ordningen, jf. § 24.24.05. Yngre jordbruger-ordningen, betaler låntagerne en risikopræmie
til staten til delvis dækning af udgifterne til garantiindfrielserne. Risikopræmien beregnes som
anført nedenfor.
ad 13. Kontrolafgifter og gebyrer. På kontoen indgår indtægter, jf. nedenstående oversigt.
Bemærkninger:
Ad 1 Risikopræmien udgør 1 pct. pr. år af restgælden på den del af YJ-lånet som på bevillingstidspunktet oversteg 500.000
kr. og 1 pct. af restgælden på supplerende YJ-lån.
Ad 2 Risikopræmien udgør 0,75 pct. af restgælden for så vidt angår lån efter lovens § 5. For lån efter lovens § 6 udgør
risikopræmien 1 pct. pr. år af restgælden på den del af YJ-lånet som på bevillingstidspunktet oversteg 500.000 kr. og 1
pct. af restgælden på supplerende YJ-lån. Lån efter lovens § 5 udgør p.t. over 95 pct. % af samtlige lån.
Ad 3 Risikopræmien er nedsat til 0,4 pct. af restgælden.
Ad 4 Risikopræmien udgør 0,7 pct. af restgælden.
Ad 5 Risikopræmien udgør 3,55 pct. af restgælden.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Gebyr- eller afgiftsordning (G/A) Hjemmel Sats Kr. Stign.
pct.
Provenu
mio. kr.
Henvis. til virksom-
hedsoversigt
1 A 1-pct. risikopræmie vedr. YJ-
lån............................................... L 338 2000 1 pct. 1) 0,3 -
2 A 0,75-pct. risikopræmie vedr.
YJ lån 2004/2005-ordningerne.. L 405 2005 0,75 pct. 2) 3,0 -
3 A 0,4-pct. risikopræmie vedr. YJ
lån 2008-ordningen.................... 0,4 pct. 3) 0,2
4 A 0,7-pct. risikopræmie vedr.
YJ-lån 2009-ordningen .............. 0,7 pct. 4) 0,2
5 A 3,55-pct. risikopræmie vedr.
YJ-lån 2010-ordningen .............. 3,55 pct. 5) 8,7
I alt.................................................. 12,4
Opgjort i 2010-niveau 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Antal stillede garantier ultimo året
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 870 626 389 206 108 132 33 18 10 5
L 397 1995 ................................................ 306 274 242 224 201 143 163 147 132 119
L 338 2000 ................................................ 680 617 542 465 407 298 330 297 267 240
2004/2005-ordningerne ............................. 422 400 376 346 322 221 291 276 262 249
2008 ........................................................... 40 36 33 32 31 20 28 27 25 24
2009 ........................................................... 39 39 21 23 23 15 21 20 19 18
76 § 24.24.05.20.
55. Tilbagebetaling af ydelsestilskud, Statens Administration
Indtægten vedrører tilbagebetaling af betalte terminsydelser udbetalt i tidligere finansår som
følge af manglende opfyldelse af udbetalingsbetingelserne, og hvortil der etableres en afdrags-
ordning, jf. underkonto 60.
60. Afdragsordning for tilbagebetaling af ydelsestilskud, Statens Administration
For låntagere, over for hvem der er krævet tilbagebetaling til staten af de modtagne ydelses-
tilskud efter vedrørende lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved
udlån til yngre jordbrugere, lov nr. 416 af 13. juni 1990 om ændring af lov om statsgaranti og
rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti
og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere og lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne, som følge af manglende opfyldelse af udbetalingsbetingelserne, vil
der kunne etableres en afdragslåneordning. Lånet ydes mod oprettelse af et nyt pante- eller
2010 ........................................................... - 40 107 107 115 68 104 99 94 89
Antal i alt................................................... 2.357 2.032 1.710 1403 1207 898 968 882 809 744
Garantibeløb ultimo året (mio. kr.)
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 61 36 19 9 4 6 1 1 0 0
L 397 1995 ................................................ 95 75 58 47 34 30 28 25 22 20
L 338 2000 ................................................ 377 321 265 209 166 134 135 122 109 99
2004/2005-ordningerne ............................. 954 885 777 634 619 406 558 530 504 478
2008 ........................................................... 131 116 94 84 77 63 76 72 68 65
2009 ........................................................... 125 122 60 60 57 44 56 53 51 48
2010 ........................................................... - 158 367 360 266 230 240 288 216 206
Garantibeløb i alt....................................... 1.743 1.713 1.640 1403 1224 912 1094 1031 971 916
Gennemsnitligt indfriet pr. år (mio. kr.)
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 0,07 0,06 0,05 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04
L 397 1995 ................................................ 0,31 0,27 0,24 0,21 0,17 0,21 0,17 0,17 0,17 0,17
L 338 2000 ................................................ 0,55 0,52 0,49 0,45 0,41 0,45 0,41 0,41 0,41 0,41
2004/2005-ordningerne ............................. 2,26 2,21 2,07 1,83 1,92 1,83 1,92 1,92 1,92 1,92
2008 ........................................................... 3,28 3,22 2,85 3,06 2,71 3,06 2,71 2,71 2,71 2,71
2009 ........................................................... 3,21 3,13 2,85 2,97 2,71 2,97 2,97 2,97 2,97 2,97
2010 ........................................................... - 3,95 3,43 3,36 2,31 3,36 2,31 2,31 2,31 2,31
I alt............................................................. 1,61 1,91 1,71 1,70 1,47 1,70 1,47 1,47 1,47 1,47
Antal indfriede garantier pr. år
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 0 0 0 0 0 2 0 0 1 1
L 397 1995 ................................................ 2 4 3 2 3 1 3 1 1 1
L 338 2000 ................................................ 2 12 6 7 5 5 6 5 4 4
2004/2005-ordningerne ............................. 0 9 7 13 4 5 6 4 3 3
2008 ........................................................... 4 4 2 4 6 3 5 2 2 2
2009 ........................................................... 1 0 0 0 0 3 2 2 1 0
2010 ........................................................... - 0 1 2 3 6 5 4 4 3
Indfrielser i alt........................................... 9 29 19 28 21 25 27 18 16 14
Indfriet pr. år (mio. kr.)
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0
L 397 1995 ................................................ 0,1 1,4 8,0 0,8 0,4 0,2 0,5 0,2 0,2 0,2
L 338 2000 ................................................ 1,4 5,8 13,3 4,0 2,2 2,2 2,5 2,1 1,6 1,6
2004/2005-ordningerne ............................. 0,0 24,5 3,6 35,7 11,2 9,2 11,5 7,7 5,8 5,8
2008 ........................................................... 17,4 11,0 6,0 16,9 20,6 9,2 13,6 10,4 10,4 10,4
2009 ........................................................... 4,0 - 0,0 0,0 0,0 8,9 0,4 5,4 2,7 0,0
2010 ........................................................... - - 4,8 12,3 11,3 20,2 11,5 9,2 9,3 7,0
Indfrielser i alt........................................... 22,9 42,7 35,7 69,7 45,7 50,0 40,0 35,0 30,0 25,0
Gennemsnitligt indfriet pr. år (mio. kr.)
L 150 1985 og L 416 1990 ...................... 0,00 0,00 0,00 0,00 0,05 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00
L 397 1995 ................................................ 0,05 0,35 2,67 0,40 0,25 0,21 0,00 0,17 0,17 0,17
L 338 2000 ................................................ 0,70 0,48 2,22 0,57 0,49 0,45 0,41 0,41 0,41 0,41
2004/2005-ordningerne ............................. - 0,00 0,51 2,75 2,07 1,83 1,92 1,92 1,92 1,92
2008 ........................................................... 4,35 4,35 3,00 4,23 2,85 3,06 2,71 5,21 5,21 5,21
2009 ........................................................... 4,00 4,00 0,00 0,00 5,35 2,97 0,21 2,71 2,71 0
2010 ........................................................... - - 4,80 6,15 5,44 3,36 2,31 2,31 2,31 2,31
Gennemsnitligt i alt................................... 1,52 1,53 1,88 2,01 2,31 1,70 1,44 1,46 1,46 1,07
Risikopræmie (mio. kr.)............................ 9,0 10,4 15,3 16,4 17,3 12,9 12,4 11,3 10,3 9,4
§ 24.24.05.60. 77
gældsbrev. Ordningen tager sigte på tilfælde, hvor gennemførelse af tilbagebetalingskravet ikke
kan forventes at ske uden at låntagers ejendom vil komme på tvangsauktion, og hvor staten ikke
kan forvente at opnå dækning ved tvangsrealisationen. Ordningen anvendes dog ikke i situationer,
hvor den manglende opfyldelse af udbetalingsbetingelserne skyldes forsæt eller grov uagtsomhed
hos låntager.
24.24.44. Refinansieringsordningen for landbruget
Ordningen administreres af Statens Administration, tidligere Økonomistyrelsen, jf. www.sta-
tens-adm.dk.
Formålet med lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugs-
ejendomme var at give jordbrugere mulighed for at opnå en rentelettelse ved at tillade refinansi-
ering af realkreditlån samt andre lån. Rentelettelsen blev opnået ved, at staten efter nærmere
fastsatte regler overtog debitorforpligtelsen på den del af jordbrugernes hidtidige lån, som blev
refinansieret. I sammenhæng hermed påtog jordbrugerne sig debitorforpligtelsen på nye, lavere
forrentede lån. Svarende til de nye lån blev der udstedt nye realkreditobligationer, der blev
overtaget af staten.
De nye refinansieringslån blev ydet som indeksregulerede jordbrugslån, udlandslån og som
lån baseret på særlige (grønne) obligationer.
Ansøgningsfristen for indgivelse af ansøgning om refinansiering udløb d. 15. december 1989.
Ombytningsoperationen blev afsluttet i oktober 1990.
Ordningen har omfattet ca. 5.000 bedrifter. Ordningens samlede omfang i refinansieringslån
har i kontantværdi udgjort ca. 6,7 mia. kr.
Staten betaler ydelserne på de overtagne gældsforpligtelser og oppebærer renter og udtræk-
ningsprovenuet af de overtagne obligationer.
De overtagne jordbrugsobligationer er alle afhændet ultimo 1992. Afhændelsen er sket på
markedsvilkår. Provenuet er overvejende anvendt til ekstraordinær indfrielse af overtagne
gældsforpligtelser.
De overtagne grønne obligationer forudsættes ikke solgt i fri handel, men afhændet til real-
kreditinstitutterne i forbindelse med jordbrugernes førtidige indfrielse af lån. Provenuet herfra
bliver anvendt til nedbringelse af mellemregningskontoen med Finansministeriet. Hvis rationel
finansforvaltning måtte tilsige det, vil provenuet blive anvendt til ekstraordinær indfrielse af
overtagen gæld.
I 1994 blev der som led i rationel finansforvaltning foretaget ekstraordinære indfrielser af
overtagen gæld på ca. 1,7 mia. kr. Indfrielserne vedrørte gæld, som var baseret på konverterbare
obligationer. Indfrielserne blev finansieret ved træk på mellemregningskontoen.
For så vidt angår den oprindeligt overtagne gæld og de oprindeligt overtagne obligationer
var der i afviklingsforløbet ikke år for år balance mellem ordinære afdrag og ordinære udtræk.
Ubalancen er udtryk for dels tidsmæssige forskelle i betalingsstrømme, dels en permanent uba-
lance. Dette ville medføre store forskelle i de årlige nettokapitaludgifter og -indtægter i ordnin-
gens løbetid. For at modvirke dette er der etableret en mellemregning med Finansministeriet.
Denne mellemregningskonto kan endvidere anvendes til finansiering af ekstraordinære indfrielser
af overtagne forpligtelser, hvis dette skønnes finansforvaltningsmæssigt hensigtsmæssigt.
Ved brug af mellemregningskontoen inddækkes de årlige kapitaludgifter og -indtægter.
Samtidigt betales årligt et udligningsbeløb, der sikrer udligning af kontoen ved ordningens udløb.
Der gælder følgende retningslinjer for mellemregningskontoen med Finansministeriet:
1. På kontoen trækkes/indsættes beløb, der tilsammen udgør differencen mellem på den ene side
de årlige afdrag og ekstraordinære indfrielser vedrørende gældsforpligtelser og på den anden
side årlig udtrækning og salg af obligationer.
2. Med henblik på udligning af den permanente ubalance i ordningen, jf. ovenfor, afdrages årligt
et beløb. Dette opgøres som den samlede difference mellem tilgang og afgang på kontoen
over ordningens restløbetid, opgjort ved årets udløb, divideret med restløbetidens antal år.
78 § 24.24.44.
3. Der er adgang til at anvende mellemregningskontoen med henblik på ekstraordinær indfrielse
af overtagne forpligtelser, hvis dette skønnes finansforvaltningsmæssigt hensigtsmæssigt.
4. Mellemregningskontoen forrentes med en rentesats, som fastsættes af Finansministeriet.
Rentebeløbet på mellemregningskontoen opgøres månedsvis ud fra mellemregningskontoens
saldo primo måneden.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 63,6 58,4 63,3 63,3 148,4 268,8 42,5
Indtægtsbevilling ......................................... 30,0 26,0 32,0 32,0 114,6 230,2 5,9
12. Opskrivning af indeksreguleret
overtagen gæld, Statens Admini-
stration
Indtægt ................................................ 6,7 2,4 6,0 6,0 4,7 2,3 0,1
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... 6,7 2,4 6,0 6,0 4,7 2,3 0,1
20. Terminsrenter, afdrag og ud-
trækning vedr. overtagne obliga-
tioner og forpligtelser, Statens
Administration
Udgift ................................................... 26,9 26,6 28,2 28,2 113,6 229,6 0,8
26. Finansielle omkostninger .............. 10,0 9,7 9,3 9,3 10,0 7,4 0,1
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 16,9 16,9 18,9 18,9 103,6 222,2 0,7
Indtægt ................................................ 5,2 5,0 5,2 5,2 4,9 4,9 4,9
25. Finansielle indtægter .................... 2,0 1,6 1,4 1,4 1,1 0,9 0,6
59. Værdipapirer, afgang .................... 3,2 3,3 3,8 3,8 3,8 4,0 4,3
23. Kursgevinst vedrørende udtruk-
ne obligationer, Statens Admini-
stration
Indtægt ................................................ 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
24. Opskrivning af indeksreguleret
overtagen gæld, Statens Admini-
stration
Udgift ................................................... 6,7 2,4 6,0 6,0 4,7 2,3 0,1
26. Finansielle omkostninger .............. 6,7 2,4 6,0 6,0 4,7 2,3 0,1
30. Salg af overtagne obligationer
fra landmænd, Statens Admini-
stration
Indtægt ................................................ 1,1 1,5 1,7 1,7 1,2 0,6 -
59. Værdipapirer, afgang .................... 1,1 1,5 1,7 1,7 1,2 0,6 -
33. Kursgevinst ved salg eller over-
dragelse af obligationer, Statens
Administration
Indtægt ................................................ 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
72. Mellemregning med Finansmini-
steriet, Statens Administration
Udgift ................................................... 30,0 29,4 29,1 29,1 30,1 36,9 41,6
26. Finansielle omkostninger .............. -4,7 -5,8 -6,7 -6,7 -5,1 2,7 7,4
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 34,6 35,2 35,8 35,8 35,2 34,2 34,2
Indtægt ................................................ 16,9 16,9 18,9 18,9 103,6 222,2 0,7
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... 16,9 16,9 18,9 18,9 103,6 222,2 0,7
§ 24.24.44.12. 79
12. Opskrivning af indeksreguleret overtagen gæld, Statens Administration
Kontoen angiver den årlige opskrivning (indeksering) af beholdningen af overtagne indekse-
rede gældsforpligtelser. Der er forudsat en årlig indeksering på 1,5 pct. fra og med 2016.
Den modsvarende udgift er konteret på underkonto 24.
20. Terminsrenter, afdrag og udtrækning vedr. overtagne obligationer og forpligtelser,
Statens Administration
Primo 2016 forventes statskassen at administrere grønne obligationer for et beløb på nominelt
ca. 12 mio. kr. samt overtagen gæld til realkreditinstitutter for et beløb på ca. 230 mio. kr.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: For 2015 og frem indeholder oversigten de aktuelle forventninger.
ad 25. Finansielle indtægter. Statens Administrations renteindtægter vedrørende overtagne obli-
gationer.
ad 26. Finansielle omkostninger. Statens Administrations betaling af renter på overtagne for-
pligtelser.
ad 59. Værdipapirer, afgang. Statens Administrations provenu fra udtrækning af obligationer,
som er overtaget i forbindelse med refinansieringen.
ad 85. Prioritetsgæld og anden langfristet gæld, afgang. Statens administrations betaling af af-
drag på den gæld, som er overtaget fra landmænd i forbindelse med refinansieringen.
23. Kursgevinst vedrørende udtrukne obligationer, Statens Administration
I takt med landbrugernes ordinære afdrag på grønne, 30-årige lån, udtrækkes grønne obliga-
tioner af Statens Administrations beholdninger til kurs 100. Obligationerne er i forbindelse med
refinansieringen erhvervet til lavere kurser, hvorved der konstateres en kursgevinst.
24. Opskrivning af indeksreguleret overtagen gæld, Statens Administration
Der henvises til bemærkningerne til underkonto 12.
30. Salg af overtagne obligationer fra landmænd, Statens Administration
Det er forventet, at der som følge af ejerskifte mv. vil ske ekstraordinære indfrielser af grønne
lån samt deraf følgende opkøb af grønne obligationer.
På baggrund af det seneste års erfaringer er det budgetteringsmæssigt forudsat, at salget af
grønne obligationer vil udgøre 1,7 mio. kr. i 2016 inkl. kursgevinst, som er optaget på underkonto
33.
ad 59. Værdipapirer, afgang. Statens Administrations provenu ved salg af overtagne obligatio-
ner, herunder provenu ved salg som følge af ekstraordinær indfrielse.
33. Kursgevinst ved salg eller overdragelse af obligationer, Statens Administration
I forbindelse med landbrugernes ekstraordinære indfrielse af grønne lån konstateres en kurs-
gevinst. Der henvises til bemærkningen til underkonto 23.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Saldo obligationer ultimo (nominelt) (mio.
kr.).............................................................. 45 37 32 27 22 17 12 6 2 0
Restgæld lån ultimo (indekseret) (mio. kr.) 376 367 359 349 335 319 220 1 0 0
80 § 24.24.44.72.
72. Mellemregning med Finansministeriet, Statens Administration
Mellemregningen med Finansministeriet er etableret med henblik på eliminering af den lø-
bende nominelle ubalance, der fremkommer i forbindelse med afviklingen af de under refinansi-
eringsordningen overtagne gældsforpligtelser og obligationer.
Over den resterende del af afviklingsperioden udgør de samlede afdragsbetalinger netto 193
mio. kr., opgjort ultimo 2016.
Med henblik på at udligne ubalancen afvikles årligt et beløb svarende til den beregnede
ubalance i forhold til restløbetiden på de særlige (grønne) obligationer. Dette beløb er for 2016
opgjort til 30,2 mio. kr. Den årlige indeksering af overtaget indeksreguleret gæld i hele ordnin-
gens løbetid er af væsentlig betydning for størrelsen af det årlige udligningsbeløb. Stigningstakten
i 2016 og efterfølgende år forudsættes at udgøre 1,5 pct. årligt.
Mellemregningen med Finansministeriet forrentes med en rentesats, som fastsættes af Fi-
nansministeriet. Renten blev i 1995 fastsat til 6,1 pct. p.a. Denne sats er forudsat gældende i de
følgende år. Fra 2001 opgøres rentebeløbet månedsvis ud fra mellemregningens saldo primo
måneden.
Provenuet fra salg af overtagne obligationer, jf. underkonto 30, er fra 2002 forudsat anvendt
til nedbringelse af mellemregningskontoen.
Posteringer på kontoen for mellemregning med Finansministeriet optages som bruttoposte-
ringer.
Der kan i øvrigt henvises til de indledende bemærkninger til § 24.24.44. Refinansierings-
ordningen for landbruget.
24.24.51. Produktions- og promilleafgiftsfonde mv. inden for fødevaresektoren
(tekstanm. 160) (Reservationsbev.)
I henhold til § 6 i LB nr. 244 af 28. februar 2013 om administration af Den Europæiske
Unions forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Euro-
pæiske Garantifond for Landbruget mv. (landbrugsstøtteloven) ydes under Produktions- og pro-
milleafgiftsfonde mv. inden for fødevaresektoren tilskud til Promilleafgiftsfonden for landbrug,
jf. § 24.24.51.10. Promilleafgiftsfonden for landbrug, Fonden for økologisk landbrug, jf. §
24.24.51.18. Fonden for økologisk landbrug, Kartoffelafgiftsfonden, jf. § 24.24.51.40. Kartoffe-
lafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, jf. § 24.24.51.50. Pro-
milleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
De fire fonde yder i henhold til lovens § 7 tilskud til finansiering af foranstaltninger i for-
bindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse,
sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol og medfinansiering af initiati-
ver under EU-programmer. Fondene kan herudover i øvrigt yde tilskud til foranstaltninger, som
ministeren giver tilladelse til. Fondene kan endvidere anvende midlerne til dækning af omkost-
ningerne ved kontrol med tilskuddets korrekte anvendelse. Desuden kan ministeren tillade, at
fondene afholder udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes bestyrelser.
På kontoen indgår dele af den faste bevilling fra pesticidafgiftsordningen, herunder Fødeva-
reministeriets andel og tilskud til fondene, jf. tekstanmærkning 160. Fødevareministeren kan jf.
landbrugsstøttelovens § 6 bestemme, at midlerne anvendes til offentlige formål som miljøfor-
bedrende initiativer på jordbrugsområdet, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kon-
trol med produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Disse midler er optaget under §
24.24.51.19. Reserve til jordbrugsforanstaltninger.
Der er på § 24.24.51.18. Fonden for økologisk landbrug endvidere afsat 5,0 mio. kr. i 2015
og 3,0 mio. kr. i 2016 som led i grøn omstilling og beskæftigelse. Den øgede bevilling skal fi-
nansiere tilskud fra Fonden for økologisk landbrug til initiativer, der skal fremme lokal afsætning
og udviklingen af bæredygtige fødevarer. Udmøntningen sker efter aftale med Enhedslisten, jf.
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Desuden er der som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enheds-
listen om finansloven for 2015 af november 2014 afsat 30,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018
§ 24.24.51. 81
til en styrket økologiindsats. Bevillingen, der er afsat under § 24.23.06.10. Økologiindsats til
fremme af produktion og afsætning mv., vil blive overført til § 24.24.51.18. Fonden for økologisk
landbrug med henblik på, at beløbet ydes som tilskud fra Fonden for økologisk landbrug.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 263,5 281,2 279,9 299,6 292,4 290,1 262,6
Indtægtsbevilling ......................................... 255,0 - - 30,0 30,0 30,0 -
10. Promilleafgiftsfonden for land-
brug
Udgift ................................................... 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8
45. Tilskud til erhverv ........................ 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8 232,8
18. Fonden for økologisk landbrug
Udgift ................................................... 18,0 36,0 15,0 43,0 40,0 40,0 10,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 18,0 36,0 15,0 43,0 40,0 40,0 10,0
Indtægt ................................................ - - - 30,0 30,0 30,0 -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ - - - 30,0 30,0 30,0 -
19. Reserve til jordbrugsforanstalt-
ninger
Udgift ................................................... 0,5 0,2 19,9 11,6 12,4 10,1 12,6
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,3 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 19,7 11,4 12,2 9,9 12,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
40. Kartoffelafgiftsfonden
Udgift ................................................... 5,0 5,0 5,0 5,0 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 5,0 5,0 5,0 5,0 - - -
50. Promilleafgiftsfonden for frugt-
avlen og gartneribruget
Udgift ................................................... 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
45. Tilskud til erhverv ........................ 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2
65. Overført fra § 38. Skatter og af-
gifter
Indtægt ................................................ 255,0 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 255,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,3
I alt .................................................................................................................................. 1,3
Bemærkninger: Den samlede beholdning på 1,3 mio. kr. henstår på underkonto 19. Reserve til jordbrugsforanstaltninger.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.4 Der er adgang til at foretage udbetaling af tilskud til Promilleafgifts-
fondene, Fonden for økologisk landbrug samt Kartoffelafgiftsfonden
med halvdelen af tilskuddet henholdsvis d. 1. april og d. 1. oktober.
82 § 24.24.51.
Aktiviteterne under promilleafgiftsfondene og produktionsafgiftsfondene samt Fonden for
økologisk landbrug for 2016, jf. nedenstående oversigter, er baseret på basisbudgetterne for 2015,
idet der endnu ikke foreligger budgetter for 2016.
Fondenes indtægter:
Produktionsafgifter opkræves med hjemmel i § 6 i landbrugsstøtteloven og § 102 i fiskeriloven.
Indtægter - 1.000 kr.
Videre-
ført fra
2014
§ 38/ FL Produk-
tions-
afgifts-
fonde
Pro-mil-
le-
afgifts-fonde
Produk-
tions-
afgifter
Renter
m.v.
I alt
10. Promilleafgiftsfonden for
landbruget 12.410 232.800 -110.766 - - - 134.444
Produktionsafgiftsfonde:
Svineafgiftsfonden 8.197 60.827 114.776 700 184.500
Mælkeafgiftsfonden 16.328 22.030 38.800 100 77.258
Kvægafgiftsfonden 1.765 6.116 16.020 - 23.901
Fjerkræafgiftsfonden 402 6.234 10.247 - 16.883
Hesteafgiftsfonden 341 - 1.475 - 1.816
Fåreafgiftsfonden 108 525 700 - 1.333
Pelsdyrafgiftsfonden - 11.559 20.000 - 31.599
Frøafgiftsfonden 521 1.800 2.075 - 4.396
Planteforædlingsfonden - - 8.251 - 8.251
Sukkerroeafgiftsfonden 235 575 1.620 1 2.431
I alt 40.307 232.800 -110.766 109.666 213.964 801 486.772
18. Fonden for økologisk
landbrug 22.700 15.000 - - - - 37.700
I alt 22.700 15.000 - - - - 37.700
40. Kartoffelafgiftsfonden 571 5.000 - 1.100 620 10 7.301
I alt 571 5.000 - 1.100 620 10 7.301
50. Promilleafgiftsfonden for
frugtavlen og garneri-
bruget 358 7.200 - - - 5 7.563
Produktionsafgiftsfonden
for frugt og gartneripro-
dukter 1.981 - - - 12.725 15 14.721
I alt 2.339 7.200 - - 12.725 20 22.284
Øvrige produktionsafgifts-
fonde
Fiskeafgiftsfonden 15 5.600 - 5.615
I alt 15 5.600 - 5.615
Afgiftsfonde i alt 65.932 260.000 -110.766 110.766 232.909 831 559.672
§ 24.24.51. 83
Fondenes udgifter:
Midlernes anvendelse i henhold til § 7 i landbrugsstøtteloven og § 103 i fiskeriloven.
Bemærkninger:
1 ) Omfatter sygdomsforebyggelse, -bekæmpelse og kontrol samt dyrevelfærd.
2) Omfatter medfinansiering af initiativer under EU-programmer, særligt godkendte foranstaltninger, administration af
særbevilling revision, advokatbistand, effektvurdering og ekstern ekspertbedømmelse af konkrete aktiviteter samt ho-
norar og rejsegodtgørelse til medlemmer af fondenes bestyrelser.
Produktionsafgiftsfonde på jordbrugsområdet oprettes med hjemmel i landbrugsstøtteloven,
jf. LB nr. 244 af 28. februar 2013 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget mv., som ændret ved § 10 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 om ændring af lov om
forskningsrådgivning mv. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologi-
fonden.
Produktionsafgiftsfonde inden for fiskeri og akvakultur oprettes med hjemmel i fiskeriloven,
jf. LB nr. 568 af 21. maj 2014 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven).
Udgifter - 1.000 kr. Forsk-
ning og
udvikling
Sygdom1
Afsæt-
nings-
fremme
Rådgiv./
uddan-
nelse
Diverse
2
Videreført
til
2016
I alt
10.Promilleafgiftsfonden for
landbrug 41.196 - 18.230 42.991 24.763 7.264 134.444
Produktionsafgiftsfonde:
Svineafgiftsfonden 80.549 43.690 32.661 3.316 19.152 5.132 184.500
Mælkeafgiftsfonden 50.267 6.295 9.475 4.664 4.100 2.457 77.258
Kvægafgiftsfonden 6.093 9.115 5.737 1.550 620 786 23.901
Fjerkræafgiftsfonden 4.680 6.098 2.558 2.688 295 564 16.883
Hesteafgiftsfonden 831 - - 825 60 100 1.816
Fåreafgiftsfonden 456 30 136 550 30 131 1.333
Pelsdyrafgiftsfonden 15.128 16.381 - - 50 - 31.559
Frøafgiftsfonden 2.875 - - 1.440 15 66 4.396
Planteforædlingsfonden 8.236 - - - 15 - 8.251
Sukkerroeafgiftsfonden 2.338 - - - 13 80 2.431
I alt 212.649 81.609 68.797 58.024 49.113 16.580 486.772
18. Fonden for økologisk
landbrug 3.250 - 22.072 7.252 5.124 2 37.700
I alt 3.250 - 22.072 7.252 5.124 2 37.700
40. Kartoffelafgiftsfonden 5.725 1.415 90 - 58 13 7.301
I alt 5.725 1.415 90 - 58 13 7.301
50. Promilleafgiftsfonden
for frugtavlen og grat-
neribruget 4.419 - 1.340 920 790 94 7.563
Produktionsafgiftsfonden
for frugt og gartneripro-
dukter 805 - 7.550 910 4.146 1.310 14.721
I alt 5.224 - 8.890 1.830 4.936 1.404 22.284
Øvrige produktions-
afgiftsfonde
Fiskeafgiftsfonden - - - 5.465 150 - 5.615
I alt - - - 5.465 150 - 5.615
Afgiftsfonde i alt 226.848 83.024 99.849 72.571 59.381 17.999 559.672
84 § 24.24.51.10.
10. Promilleafgiftsfonden for landbrug
Fonden yder dels direkte tilskud til aktiviteter inden for landbrugsstøttelovens rammer, dels
tilskud til produktionsafgiftsfondene. Ud over tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug fi-
nansieres produktionsafgiftsfondenes aktiviteter af jordbrugets produktionsafgifter, der opkræves
med hjemmel i § 6 i landbrugsstøtteloven. Der er fra 2016 afsat et årligt tilskud på 232,8 mio.
kr.
18. Fonden for økologisk landbrug
Fonden yder direkte tilskud til aktiviteter inden for landbrugsstøttelovens rammer. Der er fra
2016 afsat et årligt tilskud på 10,0 mio. kr. Endvidere er der afsat 5,0 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio.
kr. i 2016 som led i grøn omstilling og beskæftigelse. Den øgede bevilling skal finansiere tilskud
fra Fonden for økologisk landbrug til initiativer, der skal fremme lokal afsætning og udviklingen
af bæredygtige fødevarer. Udmøntningen sker efter aftale med Enhedslisten, jf. Aftale mellem
regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
Herudover er der som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om finansloven for 2015 af november 2014 afsat 30,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-
2018 til en styrket økologiindsats. Bevillingen, der er afsat under § 24.23.06.10. Økologiindsats
til fremme af produktion og afsætning mv., vil blive overført til Fonden for økologisk landbrug
med henblik på at yde tilskud til økologiprojekter, der skal styrke afsætningen og eksporten af
økologiske fødevarer, fremme omlægningen til økologi i jordbruget, fastholdelse af økologer og
sikre den fortsatte omstilling til økologi i køkkener, herunder på offentlige arbejdspladser.
ad 33. Interne statslige overførselsindtægter. Fra § 24.23.06.10. Økologiindsats til fremme af
produktion og afsætning mv. overføres 30,0 mio. kr. til en styrket økologiindsats.
19. Reserve til jordbrugsforanstaltninger
På kontoen budgetteres Fødevareministeriets midler, som anvendes i henhold til § 6 i land-
brugsstøtteloven til aktiviteter vedrørende jordbrugsforanstaltninger mv. og eventuelt øvrige
midler, jf. de indledende anmærkninger til § 24.24.51. Produktions- og promilleafgiftsfonde mv.
inden for fødevaresektoren. Af de samlede midler på 443,4 mio. kr. i 2016 er 255,0 mio. kr.
udmøntet til fondene og 188,4 mio. kr. på Fødevareministeriets øvrige tilskudsområde. I 2017
og frem fordeler midlerne på i alt 438,4 mio. kr. årligt sig med 250,0 mio. kr. til fondene og 188,4
mio. kr. til Fødevareministeriets øvrige område.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud. Tilskuddet ydes med 0,2 mio. kr. til
Forbrugerrådets arbejde i tilknytning til en række fondsbestyrelser inden for jordbrugs- og
fiskeriområdet.
40. Kartoffelafgiftsfonden
Tilskuddet ydes til Kartoffelafgiftsfondens aktiviteter med 5,0 mio. kr. årligt i perioden
2013-2016 i henhold til aftale i forbindelse med omlægningen af afgiften af bekæmpelsesmidler,
jf. lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
50. Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Fonden yder direkte tilskud til aktiviteter inden for landbrugsstøttelovens rammer. Ud over
tilskud fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget finansieres aktiviteter vedrø-
rende gartneri og frugtavl gennem Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter ved
gartneribrugets produktionsafgifter, som opkræves med hjemmel i § 6 i landbrugsstøtteloven. Der
er fra 2016 afsat et årligt tilskud på 7,2 mio. kr.
§ 24.24.60. 85
24.24.60. Afdrag og afskrivninger på lån (administreret af Statens Administration)
Under hovedkontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån inden for Fødevare-
ministeriets område. Desuden budgetteres udgifter som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af
uerholdelige beløb).
Med hensyn til Statens Administrations dispositionsrammer mv. i forbindelse med admini-
stration af hovedkontoen henvises til tekstanmærkning nr. 102 på § 7. Finansministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 69,7 1,2 4,0 4,0 3,0 3,0 3,0
Indtægtsbevilling ......................................... 164,1 89,8 78,5 70,1 65,7 60,6 55,8
10. Lån vedrørende jordbrugsmæssi-
ge forhold
Udgift ................................................... 69,7 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 69,7 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 75,8 5,1 1,7 1,5 1,4 1,4 1,3
55. Statslige udlån, afgang .................. 75,8 5,1 1,7 1,5 1,4 1,4 1,3
20. Lån vedrørende fiskerimæssige
forhold
Udgift ................................................... - 1,2 4,0 4,0 3,0 3,0 3,0
45. Tilskud til erhverv ........................ - 1,2 4,0 4,0 3,0 3,0 3,0
Indtægt ................................................ 88,3 84,8 76,8 68,6 64,3 59,2 54,5
28. Ekstraordinære indtægter ............. - 0,0 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 88,3 84,7 76,8 68,6 64,3 59,2 54,5
10. Lån vedrørende jordbrugsmæssige forhold
Lånene vedrører bl.a. Landarbejderboliger, Statshusmandslån, lån til kolonihaver, lån til hus-
mænd og arbejderboliger.
20. Lån vedrørende fiskerimæssige forhold
Lånene vedrører statens overtagelse af lånene fra den tidligere Fiskeribank.
24.26. Erhvervsfremme inden for fiskerisektoren
Aktivitetsområdet omfatter nationale tilskud og tilskud med EU-medfinansiering inden for
fiskerisektoren.
Erhvervsfremmeforanstaltningerne for fiskerisektoren er en del af den samlede erhvervs-
fremmepolitik og udnytter de muligheder, der gennem EUs fiskeripolitik og Den Europæiske
Fiskerifond er stillet til EU-medlemslandenes rådighed.
Målsætningen er at fremme værditilvækst og fornyelse med henblik på at sikre fiskerier-
hvervets og fiskerisektorens levedygtighed på langt sigt.
86 § 24.26.
24.26.10. Nationale tilskud inden for fiskerisektoren
Under hovedkontoen er budgetteret med indløsning af statsgaranti, jf. § 24.26.10.30. Indløs-
ning af statsgaranti vedr. lån til yngre fiskere, Statens Administration.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægtsbevilling ......................................... 0,7 - - - - - -
20. Ydelsestilskud vedrørende lån til
yngre fiskere, Økonomistyrelsen
Indtægt ................................................ 0,7 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,7 - - - - - -
30. Indløsning af statsgaranti vedr.
lån til yngre fiskere, Statens Ad-
ministration
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
30. Indløsning af statsgaranti vedr. lån til yngre fiskere, Statens Administration
I henhold til lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisek-
toren, som ændret ved lov nr. 420 af 31. maj 2000 om ændring af lov om strukturforanstaltninger
vedrørende fiskerisektoren kunne der ydes statsgaranti for lån til yngre fiskere. Ordningen er ul-
timo 2005 ophævet for nye ansøgere. Garantien gælder i lånenes løbetid, som er 20 år. Der er
forudsat, at tabsprocenten udgør 1,5 af restgælden 2 år før bevillingsåret.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er under § 24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-
medfinansiering adgang til via standardkonti 33. Interne statslige
overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter at
overføre midler til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til dækning af
særlige driftsudgifter, herunder lønudgifter, til evalueringer, informa-
tion, etablering og udvikling af tilskudsadministrative systemer samt
til ydelse af teknisk bistand til iværksættelse og drift af fiskeriudvik-
lingsprogrammet, bl.a. til oprettelse og drift af netværk.
BV 2.10.2 Der er under § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering mv. adgang til via
standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne
statslige overførselsudgifter at overføre midler fra og til § 23.72.02.60.
Vandløbsrestaureringer, herunder således at merindtægter på standard-
konto 33. Interne statslige overførselsindtægter udover det budgettere-
de giver adgang til at afholde tilsvarende merudgifter.
§ 24.26.30. 87
24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfinansiering (tekstanm.
161) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen omfatter EU-medfinansierede erhvervsfremmeordninger inden for fiskeri- og
akvakultursektoren. Området er reguleret i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fi-
skerifonden. For perioden 2014-2020 medfinansieres foranstaltningerne af den Europæiske Hav-
og Fiskerifond (EHFF), jf. § 24.26.30.11. Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv.
og § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering mv.
Medfinansieringen fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond sker på grundlag af et program
for perioden 2014-2020. Den samlede EU-ramme under det nye Europæiske Hav- og Fiskeri-
program for perioden 2014-2020 udgør i alt 1,55 mia. kr.
Programmet er udmøntet på baggrund af Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Venstre om Hav- og Fi-
skeriudviklingsprogrammet 2014-2017 af november 2014. Den resterende del af programmet for
perioden 2018-2020 forhandles inden udgangen af 2017. De afsatte bevillinger i 2018 og 2019
er derfor teknisk videreført svarende til den oprindelige bevilling.
Indsatserne, der er budgetteret på underkonto 11. Strukturforanstaltninger mv. inden for fi-
skerisektoren, omfatter bl.a. indsatser vedrørende bæredygtigt fiskeri og fiskeriets miljøpåvirk-
ning, støtte til fiskerfartøjer, akvakultur og marked. Disse indsatser implementerer EU's fælles
fiskeripolitik, herunder landingsforpligtelsen, og medvirker derudover bl.a. til at gennemføre re-
geringens akvakulturstrategi og kystfiskerpolitik, og understøtter desuden vækstskabende initiati-
ver i sektoren. Endvidere er budgetteret med obligatoriske indsatser omfattende midler til fiske-
rikontrol, dataindsamling, teknisk bistand, oplagring samt forbedret kendskab til havmiljøet med
henblik på gennemførelse af Havstrategidirektivet.
Desuden er der på underkonto 20. Vandløbsrestaurering mv. budgetteret med indsatser, der
skal bidrage til at gennemføre regeringens direktivpligtige vandplanindsats via forbedringer af
de fysiske forhold i vandløb.
Det danske Hav- og Fiskeriprogram omfatter endvidere støtte til lokale aktionsgrupper i fi-
skeriområder. Denne støtte gennemføres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og er
budgetteret under § 14.71.02.10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under fiskeriudviklings-
programmet.
Der mulighed for, at andre offentlige myndigheder, enheder og fonde kan bidrage med na-
tional medfinansiering. Dette forhold er ikke indbudgetteret på underkontoen.
På underkonto 40. Støtte til kontrolforanstaltninger vil der kunne foretages udbetaling af til-
skud i medfør af Rådets forordning nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gen-
nemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende EU-medfinansiering og interne statslige
overførselsindtægter samt øvrige indtægter ud over det budgetterede.
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til den EU-medfinansierede andel af et tilsagn om tilskud, og hvor den
nationale medfinansiering tilvejebringes via andre offentlige midler.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på § 24.26.30.11. Foranstaltninger inden for
fiskeri og akvakultur mv. og § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering mv.
BV 2.2.13 Tilskud på § 24.26.30.11. Foranstaltninger inden for fiskeri og akva-
kultur mv. til produktions- og afsætningsplaner kan forudbetales med
op til halvdelen af tilsagnsbeløbet.
88 § 24.26.30.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 246,5 299,5 364,7 375,6 310,8 282,3 282,3
Indtægtsbevilling ......................................... 202,3 275,5 297,9 308,8 253,0 224,5 224,5
11. Foranstaltninger inden for fiskeri
og akvakultur mv.
Udgift ................................................... 110,6 197,5 269,7 270,6 205,8 177,3 177,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,3 7,5 - 3,3 3,3 3,3 3,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 106,3 190,0 269,7 267,3 202,5 174,0 174,0
Indtægt ................................................ 51,9 174,1 202,9 203,8 148,0 119,5 119,5
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 51,9 174,1 202,9 203,8 148,0 119,5 119,5
20. Vandløbsrestaurering mv.
Udgift ................................................... 97,6 87,3 90,0 105,0 105,0 105,0 105,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 32,5 29,1 30,0 35,0 35,0 35,0 35,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 65,0 58,2 60,0 70,0 70,0 70,0 70,0
Indtægt ................................................ 97,6 87,3 90,0 105,0 105,0 105,0 105,0
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 32,5 29,1 30,0 35,0 35,0 35,0 35,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 65,0 58,2 60,0 70,0 70,0 70,0 70,0
30. Tilskud til lokale aktionsgrupper
Udgift ................................................... 38,4 -2,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 38,4 -2,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 52,8 -2,6 - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 52,8 -2,6 - - - - -
40. Støtte til kontrolforanstaltninger
Udgift ................................................... - 16,8 5,0 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 16,8 5,0 - - - -
Indtægt ................................................ - 16,8 5,0 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 16,8 5,0 - - - -
Bemærkninger: Kursdifferencer i forbindelse med vekslingen af EU-medfinansieringen fra euro til kr. samt eventuelle
underkendelser bogføres på underkontiene for de berørte ordninger ved anvendelse af standardkonto 31. Overførselsind-
tægter fra EU. EU-andelen af renter bogføres ligeledes på de berørte ordninger ved anvendelse af standardkonto 25. Fi-
nansielle indtægter, mens renter, som ikke tilfalder EU, bogføres under § 24.21.06.30. Renter vedrørende tilskudsfor-
valtning.
I forbindelse med overførelsen af administrationen af ordningen vedrørende tilskuddet til lokale aktionsgrupper fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2015, er R-tal vedrørende
tilsagnsgivningen og EU-medfinansieringen tilsvarende blevet flyttet fra underkonto 30. Tilskud til lokale aktionsgrupper
til § 14.71.02.10. Støtte til udvikling af landdistrikterne under fiskeriudviklingsprogrammet. R- tal til underkonto 30.
Tilskud til lokale aktionsgrupper indeholder fortsat de bogførte og budgetterede interne statslige overførsler på samme
konto.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 43,3
I alt .................................................................................................................................. 43,3
Beholdningen på 43,3 mio. kr. kan henføres til § 24.26.30.11. Foranstaltninger inden for fiskeri
og akvakultur mv.
§ 24.26.30.11. 89
11. Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv.
På underkontoen kan der ydes tilsagn om støtte til en række foranstaltninger vedrørende fi-
skeri- og akvakultursektoren, herunder indsatser vedrørende bæredygtigt fiskeri og fiskeriets
miljøpåvirkning, støtte til fiskerfartøjer, akvakultur og marked. Endvidere er budgetteret med
obligatoriske indsatser omfattende midler til fiskerikontrol, dataindsamling, oplagring samt for-
bedret kendskab til havmiljøet med henblik på gennemførelse af Havstrategidirektivet.
Indsatserne implementerer EU's fælles fiskeripolitik, herunder landingsforpligtelsen. Desuden
medvirker indsatserne bl.a. til at gennemføre regeringens akvakulturstrategi og kystfiskerpolitik,
og understøtter desuden vækstskabende initiativer i sektoren.
En del af bevillingen vil endvidere kunne anvendes til teknisk bistand i forbindelse med
gennemførelse af programmet, og der er i den sammenhæng budgetteret med overførsel af 3,3
mio. kr. årligt til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
Herudover vil der kunne gives tilsagn om EU-medfinansiering af projekter, hvor den natio-
nale medfinansiering tilvejebringes af andre offentlige midler. Dette forhold er ikke indbudgetteret
på underkontoen.
Tilsagnsrammen udgør 267,3 mio. kr. i 2016 og vedrører Fødevareministeriets indsatser, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF
og Venstre om Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2017 af november 2014.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering , ekskl. udgifter til teknisk bistand :
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstal og budgettal omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
Desuden indgår udgifterne i 2010-2014 til teknisk bistand, herunder afholdt via interne statslige overførselsudgifter, ikke
i aktivitetsoversigten. De forudsatte udgifter til teknisk bistand på 3,6 mio. kr. i 2015, samt 3,3 mio. kr. årligt for årene
2016-2019 indgår heller ikke i aktivitetsoplysningerne .
20. Vandløbsrestaurering mv.
På underkontoen kan der ydes tilsagn om tilskud til indsatser, der skal bidrage til at gen-
nemføre regeringens direktivpligtige vandplanindsats via forbedringer af de fysiske forhold i
vandløb.
Tilsagnsrammen udgør 70,0 mio. kr. i 2016, hvoraf den statslige andel af tilsagnet på 35,0
mio. kr. er budgetteret under Miljøministeriets konto § 23.72.02.60. Vandløbsrestaureringer, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Socialistisk Folkeparti og Venstre om Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2017 af no-
vember 2014. Dette beløb overføres til nærværende underkonto ved anvendelse af standardkonti
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 246,1 20,6 225,5
2015 ...................................... 266,1 63,2 202,9
2016 ...................................... 267,3 63,5 203,8
2017 ...................................... 202,5 54,5 148,0
2018 ...................................... 174,0 54,5 119,5
2019 ...................................... 174,0 54,5 119,5
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.) ........... 218,3 174,0 194,8 143,9 246,1 266,1 267,3 202,5 174,0 174,0
Antal tilsagnsmodtagere.......... 226 191 162 197 174 190 190 145 125 125
Tilsagn pr. modtager
(mio. kr.) ................................. 1,0 0,9 1,2 0,7 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Indeks ...................................... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (mio. kr.) .................. 1,0 0,9 1,2 0,7 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
90 § 24.26.30.20.
33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige overførselsudgifter, svarende til
forskellen mellem de samlede forventede tilsagn i 2016 på 70,0 mio. kr. og den forventede EU-
medfinansiering på 35,0 mio. kr. Af den afsatte ramme vedrører netto 10 mio. kr. årligt midler
fra fiskeplejeindsatsen til vandløbsrestaurering, jf. § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger.
Ordningen er medfinansieret af EU, jf. standardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU. I ne-
denstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og medfinansieringen fra EU.
Oversigt over tilsagnsgivning, herunder EU-medfinansiering:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallet for 2013-2014 omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm.
Under § 23.72.07.40. Vandløbsrestaurering mv. henstår et samlet videreført beløb primo 2015 på 178,1 mio. kr., der efter
behov kan overføres og anvendes på nærværende underkonto i 2015 og følgende år.
Mio. kr. Tilsagnsgivning
I alt heraf national
andel
heraf EU-an-
del
2014 ...................................... 67,4 33,7 33,7
2015 ...................................... 60,0 30,0 30,0
2016 ...................................... 70,0 35,0 35,0
2017 ...................................... 70,0 35,0 35,0
2018 ...................................... 70,0 35,0 35,0
2019 ...................................... 70,0 35,0 35,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilsagn i alt (mio. kr.) ........... - - -
67,5 67,4 60,0 70,0 70,0 70,0 70,0
Antal tilsagnsmodtagere.......... - - -
414 281 250 250 250 250 250
Tilsagn pr. modtager
(mio. kr.) .................................
- - -
0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Indeks ...................................... - - - 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i
2016-pl (mio. kr.) .................. - - - 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
§ 24.3. 91
Fødevarer, husdyrforhold og forskning
Under hovedområdet hører aktivitetsområderne § 24.32. Fødevarer og husdyrforhold, § 24.33.
Forskning inden for fødevareområdet og § 24.37. Fiskeriforhold.
Forhold vedr. fødevarer udføres under aktivitetsområdet Fødevarer og husdyrforhold.
Husdyrforhold under § 24.32. Fødevarer og husdyrforhold omfatter bekæmpelse af husdyr-
sygdomme og zoonoser samt kontrol med indholdet i foder med henblik på forebyggelse af syg-
domme hos dyr og mennesker. Endvidere udføres under § 24.21. Fællesudgifter inden for jord-
brugs- og fiskeriområdet mv. på plante- og biavlsområdet kontrol med henblik på bekæmpelse
af planteskadegørere eller destruktion af syge planter og syge bifamilier.
Forskning fremgår af aktivitetsområdet § 24.33. Forskning.
24.32. Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm. 1)
Fødevarestyrelsen varetager opgaver på fødevare-, foder- og veterinærområdet vedrørende:
- kontrol og tilsyn med produktion og omsætning af fødevarer, foder og levende dyr
- forebyggelse, bekæmpelse og beredskab i forbindelse med husdyrsygdomme og sundhedsri-
sici i fødevarer samt på foderområdet
- rådgivning og information om ernæring, aktiviteter til fremme af sunde kostvaner mv.
Opgaverne løses i samarbejde med Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet under Dan-
marks Tekniske Universitet og andre relevante forskningsinstitutioner.
24.32.01. Fødevarestyrelsen (tekstanm. 125, 158 og 166) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 533,7 523,5 504,2 491,9 479,6 473,3 428,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... 2,0 2,0 - - - - -
Indtægt ......................................................... 616,4 620,1 594,3 558,2 547,9 537,6 526,4
Udgift ........................................................... 1.146,1 1.116,9 1.098,5 1.050,1 1.027,5 1.010,9 954,7
Årets resultat ............................................... 6,0 28,7 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 594,9 572,4 551,7 541,9 529,5 522,9 476,4
Indtægt .................................................. 78,7 76,5 58,5 61,0 60,9 60,6 59,1
14. Gebyrfinansieret kontrolvirk-
somhed
Udgift .................................................... 291,0 299,2 296,9 283,3 277,6 272,0 266,6
Indtægt .................................................. 277,5 298,3 285,9 272,3 266,6 261,0 255,6
15. Kødkontrollen
Udgift .................................................... 260,2 245,3 249,9 224,9 220,4 216,0 211,7
Indtægt .................................................. 260,2 245,3 249,9 224,9 220,4 216,0 211,7
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkontiene §
24.11.01. Departementet, § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen og §
24.32.01. Fødevarestyrelsen.
92 § 24.32.01.
Bemærkninger: B- og F-tallene er ikke direkte sammenlignelige, da Fødevarestyrelsen årligt beregner indtægts- og ud-
giftsforventningerne, hvilket kun får effekt på F-året og BO-årene, men ikke B-året, som er et udtryk for F-året i sidste
års finanslov, og som ikke ændres i forbindelse med de årlige beregninger af indtægts- og udgiftsforventningerne.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Fødevarestyrelsen er organiseret i en enhedsstruktur med tre faglige forretningsområder (ve-
terinær, fødevarer og kødkontrol) og to tværgående, forretningsunderstøtende områder i form af
et kunde- og udviklingsområde og et administrativt område, der også omfatter laboratoriedelen.
Fødevarestyrelsen har til opgave at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord på
fødevareområdet.
Fødevarestyrelsen har fokus på hele fødevarekæden og de virksomheder, interessenter og
aktører, der er knyttet hertil. Udfordringen er både at sikre vækst i produktion, handel og forbrug
af fødevarer, og at fødevarerne fremmer sundhed og velfærd for forbrugerne, herunder at syg-
domsrisikoen for både mennesker og produktionsdyr mindskes.
Fødevarestyrelsen skal med engagerede medarbejdere og i dialog med omverdenen arbejde
for:
- Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden
- Sundere dyr på marker og i stalde og større dyrevelfærd
- Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer
Styrelsen administrerer den danske fødevarelovgivning. Det hermed forbundne arbejde om-
fatter lovadministration, kontrol- og tilsynsaktiviteter, undersøgelsesaktiviteter godkendelses- og
autorisationsopgaver samt deltagelse i internationalt samarbejde i tilknytning hertil.
Styrelsen har ansvaret for overvågning, kontrol og bekæmpelse af husdyrssygdomme og
zoonoser, overvågning og kontrol af foderproduktion og -anvendelse samt fører tilsyn med
praktiserende dyrlægers anvendelse af lægemidler til dyr og med overholdelse af de dyreværns-
mæssige regler.
Styrelsen varetager laboratorieopgaver for hele Fødevareministeriet.
Opgaverne udføres i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om Fødevare-
styrelsens opgaver og beføjelser, senest ved BEK nr. 511 af 23. april 2015, hvor det nærmere
fremgår hvilke love mm., som styrelsen administrerer.
I Grønland varetager Fødevarestyrelsen bl.a. opgaver i forbindelse med kontrol af import og
eksport af animalske produkter, opgaver på det dyresundhedsmæssige område undtagen zoonoser
samt overvågning af dyrlægegerning. Opgaverne udføres i henhold til den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens og Grønlands Selvstyres opgaver og beføjelser i Grønland
på den del af fødevare- og veterinærområdet, der administreres af fødevareministeren senest ved
BEK nr. 1202 af 13. december 2012.
Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet er vigtige
samarbejdspartnere for Fødevarestyrelsen omkring risikohåndteringsopgaver og rådgivning inden
for fødevaresikkerhed, det veterinære beredskab, ernæring, toksikologi, fødevarekemi, mikrobio-
logi og teknologi. Fødevarestyrelsen modtager bistand til visse risikohåndteringsopgaver fra in-
stitutterne f.eks. referencelaboratorieaktiviteter og visse laboratorieundersøgelser, ligesom insti-
tutterne på baggrund af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter yder Fødevarestyrelsen råd-
givning efter nærmere aftale.
Med Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 er afsat 6,2 mio. kr. i 2015. Aftalen for-
længes et år med 6,2 mio. kr. i 2016 til styrket indsats vedrørende pesticidrester i fødevarer. Fra
2017 er bevillingen teknisk videreført. Udgifterne modsvares fuldt ud af interne statslige over-
førselsindtægter, jf. § 24.21.02.45. Særlig indsats til begrænsningen af pesticidanvendelsen.
Regeringen (SRSF) har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti i november 2012 indgået forlig på veterinærområdet for
perioden 2013-2016. Som følge heraf forhøjes Fødevarestyrelsens bruttoudgiftsbevilling årligt
med 37,0 mio. kr. i 2013 og 38,0 mio. kr. i 2014-2016. Indsatserne i Veterinærforliget er årligt
finansieret ved gebyrindtægter på 26,3 mio. kr., intern statslig overførselsindtægt fra §
16.11.11.15. Gebyrvirksomhed for lægemidler mv. vedrørende administrativt gebyr på veterinære
§ 24.32.01. 93
lægemidler og en intern statslig overførselsindtægt fra § 24.33.02.20. Forskellige nationale og
internationale forskningsaktiviteter mv. vedrørende udvikling af indeks for dyrevelfærd og anti-
biotika. Som led i forliget er det endvidere aftalt, at den kontrol vedrørende dyrevelfærd, som
NaturErhvervstyrelsen hidtil har udført for Fødevarestyrelsen, med virkning fra 2013 flyttes til-
bage til Fødevarestyrelsen med en tilhørende årlig nettoudgiftsbevilling på 3,3 mio. kr.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af
november 2012 er der udmøntet 0,7 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til
indsats i forbindelse med Task Force for grønne indkøb i offentlige køkkener efter aftale med
Enhedslisten.
Regeringen (SR) har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i april 2015 indgået forlig på fødevareområdet for
perioden 2015-2018. Som følge heraf er der afsat en nettobevilling på 54,3 mio. kr. i 2015, 57,5
mio. kr. i 2016, 56,0 mio. kr. i 2017 og 56,5 mio. kr. i 2018.
Der er i perioden 2015-2018 afsat 2,0 mio. kr. årligt til indsatser på ernæringsområdet.
Regeringen (SR) har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i april 2015 indgået aftale om en MRSA-handlings-
plan. Som følge heraf er der afsat 3,4 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016, 0,1 mio. kr. i 2017
og 1,2 mio. kr. i 2018 til Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen arbejder internt med et strategikort, der indeholder en række strategiske
fokusområder. Fokusområderne omfatter de ønskede sluteffekter, de prioriterede aktiviteter og
de grundlæggende styrings- og udviklingsindsatser, som Fødevarestyrelsen styrer efter, og hvorpå
målopfølgningen finder sted. De strategiske fokusområder understøttes af de konkrete mål, som
er indeholdt i resultatkontrakten mellem Fødevarestyrelsen og departementet. Resultatkontrakten
kan findes på www.fvst.dk.
Virksomhedsstruktur
24.32.01. Fødevarestyrelsen, CVR-nr. 62534516.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.1.2 For visse af Fødevarestyrelsens gebyrbelagte kontrolaktiviteter er der
adgang til at fravige kravet om fuld omkostningsdækning, jf. §
24.32.01.14. Gebyrfinansieret kontrolvirksomhed.
BV 2.2.4 Under kødkontrollen foretages månedlig fakturering af faktiske udgifter
samt forudbetaling af fælles kontroludgifter, således at der tilstræbes
balance over en 4-årig periode.
BV 2.5.1 Der er adgang til at udsende medarbejdere til uddannelsesstillinger i
internationale organisationer og andre landes ministerier. Eventuelle
refusioner i forbindelse hermed kan anvendes til dækning af lønudgifter
for de pågældende.
BV 2.7.1 Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med internationalt samarbejde,
konferencer, møder mv. afholde de fornødne udgifter til rejse- og op-
holdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige udgifter,
som måtte være forbundet hermed.
94 § 24.32.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 616,4 620,1 594,3 558,2 547,9 537,6 526,4
4. Afgifter og gebyrer ................................ 537,2 537,4 535,8 497,2 487,0 477,0 467,3
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,3 0,9 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 78,9 81,9 58,5 61,0 60,9 60,6 59,1
Bemærkninger: Ad 4. Indtægten vedrører provenu fra afgifter og gebyrer opkrævet under styrelsen til finansiering af ud-
gifter. Af indtægterne vedrører 174,9 mio. kr. fødevarekontrollen, 97,4 mio. kr. vedrører veterinærkontrollen og 224,9
mio. kr. vedrører den statslige kødkontrol.
Ad 6. Øvrige indtægter indeholder i 2016 21,3 mio. kr. vedrørende salg af varer og tjenesteydelser, 3,0 mio. kr. vedrørende
tilskudsfinansierede aktiviteter, 5,0 mio. kr. vedrørende indtægter fra SKAT i forbindelse med inddrivelse af debitorer,
1,0 mio. kr. vedrørende indtægter fra statslige fonde og puljer, og 30,7 mio. kr. via interne statslige overførsler. Heraf
overføres 12,3 mio. kr. fra § 16.11.11.15. Gebyrvirksomhed for lægemidler mv. (Sundhedsstyrelsen) til finansiering af
en øget indsats vedrørende overvågning og kontrol af dyrlægers ordination af veterinære lægemidler og af landbrugets
forbrug heraf, 6,2 mio. kr. overføres fra § 24.21.02.45. Særlig indsats til begrænsning af pesticidanvendelse til styrket
indsats vedrørende pesticidrester i fødevarer som led i Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Aftalen forlænges et år med 6,2
mio. kr. i 2016 til styrk et indsats vedrørende pesticidrester i fødevarer. Der overføres endvidere 9,5 mio. kr. fra §
24.32.01.15. Kødkontrollen til medfinansiering af hjælpefunktioner og generel ledelse og administration på § 24.32.01.10.
Opgaver Mål
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration
Målet er at udøve effektive, kundevenlige og serviceoriente-
rede hjælpefunktioner samt sikre effektiv intern administra-
tion, optimal organisation, god ledelse og kvalificerede med-
arbejdere.
1. Fødevareopgaver Fødevarestyrelsen udfører fødevare- og foderkontrol for at
højne fødevaresikkerheden og fremme regelefterlevelsen.
Fødevarekontrollen skal gennem vejledning og sanktioner
sikre overholdelse af lovgivningen, samt overvåge og be-
kæmpe sygdomsudbrud.
2. Kødkontrol Fødevarestyrelsen varetager kontrolforanstaltninger på slag-
terivirksomheder med fast kontrolbemanding.
3. Veterinæropgaver Fødevarestyrelsen udfører opgaver inden for dyrs sundhed
og velfærd gennem forebyggelse, beredskab og bekæmpelse
af husdyrsygdomme samt udfører kontrol af levende dyr.
4. Ernæringsopgaver Fødevarestyrelsen arbejder med formidling og rådgivning om
en sund kost og livsstil hos forbrugerne.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................ 1.169,1 1.134,8 1.109,4 1.050,1 1.027,5 1.010,9 954,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................. 358,4 328,9 284,3 259,2 254,3 249,5 255,2
1. Fødevareopgaver .............................. 369,8 366,5 344,4 339,3 334,2 329,8 278,8
2. Kødkontrol ....................................... 239,6 228,2 226,8 200,1 196,1 192,2 188,4
3. Veterinæropgaver............................. 178,2 184,4 228,9 224,8 216,3 213,1 208,3
4. Ernæringsopgaver............................. 23,1 26,8 25,0 26,7 26,6 26,3 24,0
§ 24.32.01. 95
Almindelig virksomhed. Derudover overføres 2,4 mio. kr. fra § 24.33.02.20. Forskellige nationale og internationale
forskningsaktiviteter mv. som led i initiativet vedrørende økologisk omstilling af offentlige køkkener i Økologisk Hand-
lingsplan 2020 og 0,3 mio. kr. ligeledes fra § 24.33.02.20. Forskellige nationale og internationale forskningsaktiviteter
mv. til indsatser i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti fra november 2012 om veterinærområdet vedrørende udvikling af indeks for dyrevelfærd og an-
tibiotika.
Budgetteringsforudsætninger:
Udgifter og indtægter er budgetteret ud fra den skønnede udvikling i aktiviteter og ressour-
ceforbrug.
1. Indtægtsdækning.
Der foretages som hovedregel regulering af gebyr- og afgiftssatser årligt, og der tilstræbes
normalt fuld brugerbetaling, medmindre særlige zoosanitære, fødevare- eller samfundsmæssige
hensyn gør sig gældende. Takseringsprincipperne for de forskellige typer af afgifts- og gebyrbe-
lagt kontrol varierer afhængig af kontrolordningens karakter. For udgående fødevare- og veteri-
nærkontrol takseres f.eks. i hovedreglen et grundgebyr pr. kontrolbesøg samt en sats pr. påbegyndt
kvarters tilstedetid i virksomheden eller på bedriften.
Aktiviteter i forbindelse med samhandel inden for EU gebyrfinansieres som hovedregel ikke,
mens kontrolforanstaltninger i forbindelse med handelen med 3. lande gebyrfinansieres, således
at der opnås fuld omkostningsdækning.
Der blev på FL03 indført et prisstigningsloft for en række statslige institutioner med væ-
sentlige salgs- og gebyrindtægter, som ikke er underlagt fri konkurrence. Prisstigningsloftet er
siden videreført på de efterfølgende finanslove. Prisstigningsloftet på samtlige konti underlagt
loftet på FL15 videreføres til FFL16. Prisstigningsloftet på FFL16 udgør -1,9 pct. Det svarer til
en opregulering med det generelle pris- og lønindeks på 0,1 pct. (inkl. niveaukorrektion) fra-
trukket en produktivitetsfaktor på 2,0 pct.
Prisstigningsloftet videreføres således for Fødevarestyrelsens gebyrer på § 24.32.01.14. Fø-
devarestyrelsens gebyrfinansierede kontrolvirksomhed. Den statslige kødkontrol på virksomheder
med hyppigt tilsyn § 24.32.01.15. Kødkontrollen er undtaget. Omsætningen i forbindelse med
disse gebyrer omfattet af prisstigningsloftet forventes i 2016 at udgøre 272,3 mio. kr.
Som led i bestræbelserne på at lette virksomhedernes administrative byrder er en række af
Fødevarestyrelsens kontrolordninger mm. gebyrafløftet. Det drejer sig om:
1. Ordinær kontrol af detailvirksomheder
2. Ordinær kontrol efter økologilovgivningen
3. Den særlige krydskontrol på økologiområdet
4. Ordinær kontrol i små mejerivirksomheder
5. Registrering og ordinær kontrol af akvakulturbrug
6. Administration af overvågning i forbindelse med muslingefiskeri
7. Registrering og ordinær kontrol med opdræt af vildt, ræve og strudsefugle
8. Eksportcertifikater for æg og mælkeprodukter samt fisk og fiskevarer
9. Certifikater til brug for eksport af levnedsmidler og tilsætningsstoffer
10. Certifikater for kød (tilsendelse)
Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst af juni
2009 er gebyr for registrering og kontrol af det økologiske spisemærke afløftet.
2. Øvrige forhold.
Budgetlægningen af fællesfunktioner omfatter hjælpefunktioner og generel ledelse og admi-
nistration. Hjælpefunktioner omfatter udgifter, der ikke direkte kan henføres til styrelsens ho-
vedformål, mens generel ledelse og administration omfatter udgifter til direktionen, den admini-
strative afdeling samt en række generelle ledelsesmæssige aktiviteter, som foregår i alle afdelinger
og kontorer.
96 § 24.32.01.
Der kan på driftsbudgettet afholdes udgifter til foreninger og organisationer, som styrelsen
er medlem af ud fra faglige og forskningsmæssige interesser. Der kan på driftsbudgettet inden
for en årlig ramme på 0,1 mio. kr. afholdes udgifter til støtte for konferencer, seminarer, infor-
mationsprojekter mv., der har et fagligt sigte, og som ligger inden for styrelsens virksomhed.
Der kan på driftsbudgettet afholdes udgifter til priser, præmier og lignende på op til 0,1 mio.
kr. i forbindelse med gennemførelse af målrettede indsatser og kampagner på ernæringsområdet.
Styrelsen er registreret i henhold til lov om merværdiafgift, jf. LB nr. 106 af 23. januar 2013
med senere ændringer. Der er fuld fradragsret for indgående afgift, der vedrører momspligtig
omsætning. I 2016 forventes den ind- og udgående afgift at udgøre henholdsvis 0,5 mio. kr. og
4,0 mio. kr.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 1.598 1.570 1.567 1.512 1.469 1.440 1.327
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 779,1 780,1 769,5 747,5 725,8 710,6 654,3
Bemærkninger: B- og F-tallene er ikke direkte sammenlignelige, da Fødevarestyrelsen årligt beregner indtægts- og ud-
giftsforventningerne, hvilket kun får effekt på F-året og BO-årene, og ikke på B-året, som er udtryk for F-året på sidste
års finanslov, og som ikke ændres i forbindelse med de årlige beregninger af indtægts- og udgiftsforventningerne.
Faldet i årsværk mellem 2015 og 2016 skyldes primært omlægninger i kødkontrollen, som blandt andet omfatter en
overgang til fuld integreret kontrol på nogle slagterier og ændringer i slagtetiden på andre slagterier.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 52,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 35,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 87,8 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 115,3 116,7 113,6 108,9 102,0 98,2 96,4
+ anskaffelser .............................................. 35,1 40,3 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,0 -14,9 10,0 13,5 16,4 20,0 20,0
- afhændelse af aktiver ............................... 18,6 19,8 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 14,1 12,1 30,3 29,9 29,7 31,3 28,4
Samlet gæld ultimo ..................................... 116,7 110,2 102,8 102,0 98,2 96,4 97,5
Låneramme .................................................. - - 180,0 180,0 180,0 180,0 180,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 57,1 56,7 54,6 53,6 54,2
Bemærkninger: B- og F-tallene er ikke direkte sammenlignelige, da Fødevarestyrelsen årligt opdaterer investeringsbud-
gettet, og det får kun effekt på F-året og BO-årene, men ikke på B-året, som er udtryk for F-året på sidste års finanslov,
og som ikke ændres i forbindelse med den årlige opdatering.
10. Almindelig virksomhed
Under kontoen varetages Fødevarestyrelsens almindelige driftsaktiviteter, der omfatter opga-
ver vedrørende fødevaresundhed og -sikkerhed fra jord til bord.
Kontoen omfatter også Fødevarestyrelsens indtægtsdækkede virksomhed.
Fødevarestyrelsen er blevet tilført 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 til indsatser på
eksportområdet.
I forbindelse med finansieringen af Madkulturen er bevillingen blevet reduceret med 2,0 mio.
kr. i 2016.
Der indgår 5,0 mio. kr. i 2016 fra § 24.32.79. Reserver og budgetregulering som led i fi-
nansieringen af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti fra november 2012 om veterinærområdet.
§ 24.32.01.14. 97
14. Gebyrfinansieret kontrolvirksomhed
På kontoen er budgetteret Fødevarestyrelsens gebyrfinansierede kontrolaktiviteter bortset fra
kødkontrollen, som fortsat er budgetteret på § 24.32.01.15. Kødkontrollen.
Det budgetterede nettotal på 11,0 mio. kr. årligt er en konsekvens af, at betalingen er redu-
ceret for udført kontrol på visse områder. Det drejer sig om mindre slagterier og lignende virk-
somheder i henhold til den daværende VK-regerings konkurrenceevnepakke og for udført kontrol
med fisk og fiskevarer i Grønland. Endvidere kan kravet om fuld omkostningsdækning fraviges
ved styrelsens attestationer i forbindelse med privates medbringelse af hund, kat eller andet sel-
skabsdyr til andre lande, idet attestationerne efter indførelse af selskabsdyrspas i EU som ho-
vedregel vil begrænse sig til mere specielle og komplekse sager.
15. Kødkontrollen
Kontoen omfatter styrelsens varetagelse af de kontrolforanstaltninger, der i henhold til lov
om fødevarer, jf. LB nr. 467 af 15. maj 2014 og lov om hold af dyr, jf. LB nr. 466 af 15. maj
2014, udøves på slagterivirksomheder med fast kontrolbemanding, samt af den hertil knyttede
administrative understøttelse af kontrollen.
Der foretages overvågning på slagterivirksomhederne af overholdelse af dyreværnsbestem-
melser i forbindelse med slagtning af dyr.
Slagterivirksomhederne med fast kontrolbemanding betaler en afgift til dækning af udgifterne
forbundet med den udførte kontrol. Afgiften omfatter også udgifter til administration af kontrol-
len. Afgiften, der beregnes på grundlag af konstaterede direkte og fælleskontroludgifter, skal fuldt
indtægtsdækkes af slagterivirksomhedernes kontroludgifter.
Der er i budgetteringen taget højde for en løbende modernisering og effektivisering af kød-
kontrollen, uden at det går ud over den høje danske fødevaresikkerhed. Det er besluttet at vide-
reføre de årlige 2 pct. effektiviseringer af kødkontrollen frem mod 2020 svarende til en omkost-
ningsreduktion for slagterierne på i alt 28,5 mio. kr., jf. Aftale om en vækstpakke af juni 2014.
Der budgetteres på kontoen med en intern statslig overførselsudgift på 9,5 mio. kr. til med-
finansiering af hjælpefunktioner og generel ledelse og administration på underkonto §
24.32.01.05. Fødevarestyrelsens almindelige virksomhed.
24.32.09. Forskellige tilskud (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende tilskud til Veterinærfonden, der står for
varetagelsen af overvågningsprogrammer for TSE (kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder)
og aviær influenza (fugleinfluenza) mv., hvor der ydes refusion fra EU.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,4 - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
Indtægtsbevilling ......................................... 10,9 - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
60. Overvågningsprogrammer
Udgift ................................................... 13,4 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,2 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 10,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 10,9 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 5,7 - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 5,2 - - - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer til
merindtægter ud over det budgetterede.
98 § 24.32.09.
70. Tilskud til Veterinærfond
Udgift ................................................... - - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
Indtægt ................................................ - - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - - 4,3 3,5 3,5 2,1 2,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
70. Tilskud til Veterinærfond
På kontoen budgetteres med tilskud til Veterinærfonden, der i 2016 forventes at skulle fi-
nansiere overvågningsprogrammer for TSE (kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder) og
aviær influenza (fugleinfluenza) mv. og udgifter forbundet hermed. Fonden er oprettet, således
at udgifter til overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme kan afholdes af fonden, og at
fonden kan oppebære den tilhørende refusion fra EU. Fonden modtager et tilskud i 2016 på 2,7
mio. kr., som finansieres via formålsbestemte afgifter, der svarer til den udgift erhvervet hidtil
har haft. Hertil kommer udgifter til administration i Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen
på 0,8 mio. kr. årligt, som også finansieres via de formålsbestemte afgifter. Midlerne til Føde-
varestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen overføres på regnskabet som intern statslig overførsels-
udgift, men er budgetteret sammen med tilskuddet i alt 3,5 mio. kr. Der forventes en samlet ak-
tivitet i Veterinærfonden i 2016 svarende til 2,7 mio. kr. Fonden forventer at oppebære refusion
fra EU på 1,4 mio. kr., som indgår med to års forsinkelse. Det vil sige fra 2018. Afgiftsfinansi-
eringen er således de to første år højere end for et normalt år.
Endvidere skal der til enhver tid kunne ydes et tilskud til Veterinærfonden, hvis der kommer
nye overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer eller eksisterende programmer ændres, hvortil
der ydes refusion fra EU. Det er bestyrelsen i Veterinærfonden som beslutter, om Veterinærfon-
den skal finansiere disse overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer.
24.32.14. Erstatninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses-
foranstaltninger mm. (Lovbunden)
I forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og visse zoonoser samt
ved nedslagning i forbindelse med kontrol med anvendelse af medicin til husdyr ydes der erstat-
ning ved nedslagning af dyr og destruktion af foder m.v. og godtgørelse for udgifter til indsen-
delse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver og erstatning til hel eller delvis dækning af
driftstab.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3,3 5,4 1,5 4,1 4,1 4,1 4,1
Indtægtsbevilling ......................................... 0,4 0,7 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
10. Erstatning ved nedslagning og
andre udgifter ved bekæmpelses-
foranstaltninger mm.
Udgift ................................................... 3,3 5,4 1,5 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,3 5,4 1,5 4,1 4,1 4,1 4,1
Indtægt ................................................ 0,4 0,7 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,4 0,7 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
§ 24.32.14.10. 99
10. Erstatning ved nedslagning og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger mm.
Den på kontoen optagne bevilling vedrører erstatning ved nedslagning af dyr ved fund eller
mistanke og destruktion af foder m.v. samt udgifter til indsendelse og laboratorieundersøgelse af
mistankeprøver i forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og visse zoo-
noser samt erstatning til hel eller delvis dækning af driftstab i forbindelse hermed i Danmark, jf.
lov om hold af dyr, LB nr. 466 af 15. maj 2014. På kontoen optages endvidere erstatning for dyr,
der slås ned i forbindelse med kontrol med medicinanvendelse til husdyr, jf. lov om dyrlæger,
LB nr. 464 af 15. maj 2014.
Den på kontoen optagne bevilling vedrører endvidere erstatning ved nedslagtning af dyr ved
fund eller mistanke samt udgifter til indsendelse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver i
forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme. Undtaget herfor er zoonoser
samt erstatning til hel eller delvis dækning af driftstab i forbindelse hermed i Grønland, jf. an-
ordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner
hos dyr.
Der budgetteres med EU-støtte ved nedslagning i forbindelse med bekæmpelse af visse hus-
dyrsygdomme og zoonoser i Danmark.
EU-støtten ydes i almindelighed med en sats, der udgør op til 50 pct. af ydet erstatning til
nedslagning mv. Refusionen er budgetteret under hensyn til, at der ikke ydes EU-støtte til alle
typer af husdyrsygdomme og zoonoser, og at der kan være tidsforskydning fra udgiftsafholdelsen
til EU-støtten oppebæres. I 2016 er EU-støtten budgetteret til 0,7 mio. kr.
24.32.79. Reserver og budgetregulering (Reservationsbev.)
Den afsatte pulje på 5,0 mio. kr. årligt til initiativer vedrørende dyrevelfærd er som led i
Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti af november 2012 om veterinærområdet overført til § 24.32.01
Fødevarestyrelsen i perioden 2015-2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - 5,0 5,0 5,0
20. Pulje til bedre dyrevelfærd
Udgift ................................................... - - - - 5,0 5,0 5,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 5,0 5,0 5,0
24.33. Forskning og udvikling inden for fødevareområdet
Aktivitetsområdet § 24.33 omfatter tilskud til fremme af gode rammebetingelser for løsning
af de samfundsmæssige udfordringer for fødevare-, jordbrugs-, fiskerierhvervene gennem en
målrettet udviklings- og demonstrationsindsats, udredninger mv., samt gennem tilskud til Mad-
kulturen og forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne.
Yderligere oplysninger om Fødevareministeriets forsknings- og udviklingsområde kan findes
på www.fvm.dk.
100 § 24.33.
24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration (tekstanm. 154) (Reservationsbev.)
Tilskudsbevillingerne på nærværende hovedkonto anvendes til løsning af samfundsmæssige
udfordringer for fødevare-, jordbrugs- og fiskerierhvervene gennem fremme af forsknings-, ud-
viklings- og demonstrationsaktiviteter, fremme af internationalt samarbejde herom samt udred-
ninger mv. af betydning for Fødevareministeriets myndighedsvaretagelse. Endvidere indgår til-
skud til Madkulturen, jf. § 24.33.02.50. Madkulturen.
Tilskudsbevillingen på § 24.33.02.20. Forskellige nationale og internationale forskningsakti-
viteter mv. anvendes til finansiering af internationalt samarbejde, undersøgelser, udredninger mv.
af betydning for Fødevareministeriets myndighedsvaretagelse. Tilskud hertil ydes efter retnings-
linjer fastsat i vejledninger udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der er adgang til under § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demon-
stration via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til dækning af særlige driftsudgifter,
herunder lønudgifter, til evalueringer, information samt etablering og
udvikling af tilskudsadministrative systemer.
BV 2.10.5 Der er adgang til under § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demon-
stration via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til dækning af udgifter til administra-
tion af ordningerne, herunder lønudgifter, til varetagelse af sekretari-
atsfunktionen for bestyrelsen, herunder udarbejdelse af strategier, del-
tagelse i internationalt forskningssamarbejde, gennemførsel af analyser
mv. vedrørende udfordringer og barrierer for udvikling, gennemførsel
af evalueringer og effektvurderinger samt udgifter forbundet med ud-
arbejdelse, udbud, offentliggørelse og information om de enkelte ind-
satsområder samt formidling af resultaterne af indsatsen.
BV 2.10.5 Overførslerne fra § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration
til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til dækning af udgifter til admi-
nistration, jf. det ovenfor anførte, kan for 46. Tilskud til anden virk-
somhed og investeringstilskud andrage op til 3 pct. af bevillingerne,
heraf højest 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til den faktiske
udgift.
BV 2.2.9 Der er adgang til under § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demon-
stration via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og
43. Interne statslige overførselsudgifter at overføre midler til §
24.37.50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren til dækning af
eventuelle merudgifter i forhold til det budgetterede tilskud til husleje
mm. og medlemsbidrag.
§ 24.33.02. 101
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 357,8 297,9 258,0 215,5 211,8 209,5 208,2
Indtægtsbevilling ......................................... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
10. Udviklings- og forskningsaktivi-
teter inden for fødevaresektoren
Udgift ................................................... 312,9 196,4 210,8 180,0 191,0 191,0 191,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 7,1 6,0 - 5,4 5,4 5,4 5,4
45. Tilskud til erhverv ........................ 84,3 43,7 85,8 89,4 95,4 95,4 95,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 221,6 146,8 125,0 85,2 90,2 90,2 90,2
Indtægt ................................................ - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
20. Forskellige nationale og interna-
tionale forskningsaktiviteter mv.
Udgift ................................................... 28,4 80,7 25,6 16,9 20,8 18,5 17,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 15,8 12,1 3,8 3,8 6,8 6,8 6,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,7 68,6 21,8 13,1 14,0 11,7 10,4
30. Forskningsprogram for økolo-
gisk fødevareproduktion, FØJO
III
Udgift ................................................... -1,0 -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -1,0 -0,5 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales, dog højst til 3 måneders forbrug.
BV 2.2.8 Der er adgang til at omflytte bevillinger mellem § 24.33.02.10. Ud-
viklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, §
24.33.02.20. Forskellige nationale og internationale forskningsaktivi-
teter mv. og § 24.33.02.50. Madkulturen samt herefter adgang til at
videreføre disse bevillinger til anvendelse i senere finansår under denne
underkonto.
BV 2.10.2 Der er adgang til at forhøje udgiftsbevillingen med beløb, der svarer
til merindtægter vedrørende EU-medfinansiering og øvrige overfør-
selsindtægter ud over det budgetterede.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn på § 24.33.02.10. Udviklings- og forsk-
ningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, § 24.33.02.20. Forskellige
nationale og internationale forskningsaktiviteter mv.
BV 2.10.2 Madkulturen er en selvejende institution og kan afholde udgifter op-
pebåret af indtægter ud over tilskud fra staten.
BV 2.2.13 Der kan på § 24.33.02.50. Madkulturen ydes forudbetaling af tilskud,
såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projekter, eller hvor det
forekommer administrativt enklere.
BV 2.2.17 Madkulturen kan tegne forsikring og er ikke underlagt statens regler
om selvforsikring.
102 § 24.33.02.
40. VMP III, forskningsprogram
Udgift ................................................... -0,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -0,5 - - - - - -
50. Madkulturen
Udgift ................................................... 17,8 21,2 21,6 18,6 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 17,8 21,2 21,6 18,6 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,5
I alt .................................................................................................................................. 0,5
Den samlede beholdning på 0,5 mio. kr. henstår på § 24.33.02.10. Udviklings- og forsk-
ningsaktiviteter inden for fødevaresektoren.
10. Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren
I henhold til lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrations-
program (GUDP) kan der meddeles tilsagn om tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter
samt forskningsprojekter, der er en nødvendig forudsætning herfor, fremme af et aktivt samar-
bejde mellem offentlige og private aktører samt styrkelse af samspillet mellem GUDP og inter-
nationale programmer på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Tilsagn om tilskud
meddeles i henhold til de af bestyrelsen for GUDP trufne afgørelser.
I det omfang GUDP yder tilskud til transnationale projekter i ERA-Net Cofund under Horizon
2020 refunderer EU-kommissionen en andel af tilskuddet. Der er ikke på forhånd budgetteret
med EU-indtægter vedrørende disse projekter.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Regnskabstallene omfatter årets tilsagnsgivning uden fradrag for annullerede tilsagn mm. Det er endvidere
forudsat, at der opnås det budgetterede niveau for tilbagebetalte tilskud på årligt 1,0 mio. kr., jf. anmærkningerne til
standardkonto 34. Øvrige overførselsindtægter .
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. På kontoen er der budgetteret med tilbagebetalte tilskud som
følge af kommerciel udnyttelse af resultaterne af projekter, hvortil der er ydet tilskud i hen-
hold til lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og ud-
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilsagn (mio. kr.)
1. Forskningsaktiviteter............................ 159,0 66,7 60,7 113,1 83,5 72,1 70,1 79,1 79,1 79,1
2. Udviklingsaktiviteter............................ 49,9 124,1 149,6 209,4 123,8 98,6 75,4 76,4 76,4 76,4
3. Demonstrationsaktiviteter.................... 31,1 29,4 15,3 15,9 8,0 40,1 29,1 30,1 30,1 30,1
Tilsagn i alt (mio. kr.) ............................. 240,0 220,2 225,6 338,4 215,3 210,8 174,6 185,6 185,6 185,6
B. Antal tilsagnsmodtagere
1. Forskningsaktiviteter............................ 90 34 31 44 30 36 35 40 40 40
2. Udviklingsaktiviteter............................ 67 118 175 253 110 95 75 75 75 75
3. Demonstrationsaktiviteter.................... 77 59 43 59 59 33 25 25 25 25
Antal tilsagnsmodtagere i alt................... 234 211 249 356 199 164 135 140 140 140
C. Tilsagn pr. modtager (mio. kr.)
1. Forskningsaktiviteter............................ 1,8 2,0 2,0 2,6 2,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
2. Udviklingsaktiviteter............................ 0,7 1,1 0,9 0,8 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
3. Demonstrationsaktiviteter.................... 0,4 0,5 0,4 0,3 0,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
Tilsagn pr. modtager
i gennemsnit (mio. kr.) ............................ 1,0 1,0 0,9 1,0 1,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Indeks ....................................................... 108,4 105,7 103,4 102,7 101,9 101,4 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilsagn pr. modtager i gennemsnit
2016-pl (mio. kr.)..................................... 1,1 1,1 0,9 1,0 1,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
§ 24.33.02.10. 103
vikling mv. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren, som senest ændret ved lov nr. 488 af
31. maj 2008 om ændring af innovationsloven samt lov nr. 1502 af 27. december 2009 om
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. På kontoen er der budgetteret med overførsel af 5,4
mio. kr. årligt til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til administrationen af GUDP.
20. Forskellige nationale og internationale forskningsaktiviteter mv.
På kontoen er der optaget tilskud til nationale samt fællesnordiske og andre internationale
projekter. Der ydes tilskud til OECDs forskningsprojekter på landbrugsområdet.
Bevillingen kan endvidere anvendes til finansiering af nationale og internationale konferen-
cer, kongresser, seminarer samt til undersøgelser og udredninger mv. af betydning for Fødevare-
ministeriets opgavevaretagelse samt til særlige projekter og kampagner mv., herunder yderligere
ydelser fra universiteterne.
Der kan på underkontoen ydes tilskud til sekretariatet for Internationalt Center for Forskning
i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) ved Århus Universitet, herunder kommu-
nikation om økologisk forskning samt varetagelsen af koordinatorrollen i det internationale sam-
arbejde på økologiforskningsområdet.
Som led Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om veterinærområdet for perioden 2013-2016 af no-
vember 2012 er kontoen forhøjet med 3,2 mio. kr. årligt til forskningsbaseret udvikling af indeks
vedrørende antibiotika og dyrevelfærd på Københavns Universitet og med 0,3 mio. kr. årligt til
Fødevarestyrelsens indsats med udvikling af indekset.
Endvidere anvendes 3,0 mio. kr. årligt af bevillingen til alternativer til dyreforsøg, dyrevel-
færd mv. Af disse anvendes op til 1,5 mio. kr. årligt til finansiering af projekter vedrørende dy-
revelfærd på Københavns Universitet.
I det omfang, der ydes tilskud til aktiviteter, der i henhold til momsloven er momspligtige
ydelser, har Fødevareministeriet fradragsret for momsen.
På baggrund af ovenstående kan der opstilles følgende centrale aktivitetsoplysninger for un-
derkontoen:
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: Fra og med 2014 er der gennemført en budget- og regnskabsmæssig omlægning af underkontoen fra
en udbetalingsordning til en tilsagnsordning. På denne baggrund svarer aktivitetsoplysningerne for 2014 til den med-
delte tilsagn og for 2015-2019 til den budgetterede tilsagnsgivning, mens oplysninger for 2010-2013 svarer til ram-
merne for iværksatte aktiviteter i iværksættelsesåret.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. På kontoen er der budgetteret med overførsel af 1,1
mio. kr. årligt til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen til en særlig indsats vedrørende rekreativt
fiskeri, og 2,4 mio. kr. årligt til § 24.32.01. Fødevarestyrelsen som led i Økologisk Hand-
lingsplan 2020, samt 0,3 mio. kr. årligt til § 24.32.01. Fødevarestyrelsens indsats med ud-
vikling af dyrevelfærdsindekset. Herudover er der fra 2017 også budgetteret med overførsel
af 3,0 mio. kr. årligt til § 24.33.03.20. Opgaver vedrørende fiskeriforhold til produkter under
Dansk Skaldyrcenter via integration i DTU Aqua, herunder konsekvensvurderinger mv.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio. kr.) .................... 16,8 15,6 10,0 12,7 72,6 21,8 13,1 14,0 11,7 10,4
Antal tilsagnsmodtagere.................. 7 8 21 11 27 18 11 12 10 9
Tilskud pr. modtager (mio. kr.)...... 2,4 2,0 0,5 1,2 2,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
Indeks .............................................. 108,4 105,7 103,4 102,7 101,9 101,4 100,0 100,0 100,0 100,0
Tilskud i 2016-pl (mio. kr.)............ 2,6 2,1 0,5 1,2 2,7 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
104 § 24.33.02.50.
50. Madkulturen
På kontoen er der optaget tilskud til driften af den selvejende institution Madkulturen (særlig
forvaltningssubjekt).
Madkulturen har det overordnede formål at forbedre vilkårene for udvikling og afsætning af
kvalitetsfødevarer både lokalt, nationalt og internationalt. Målsætningen indfries gennem formid-
lings- og udviklingsprojekter, der medvirker til at forbedre kvaliteten af de daglige måltider, højne
dansk madkultur og øge produktudviklingen samt innovation i fødevareerhvervet. Endvidere vil
Madkulturen påpege behov for og udvikle nye uddannelses- og kursusaktiviteter inden for føde-
vare- og gastronomiområdet.
Madkulturens aktiviteter omfatter fremme af udviklingsprocesser mellem aktører i hele fø-
devarekæden; indsamling, systematisering og generering af viden; facilitering af events mv. til
den brede offentlighed om madkultur.
Kontoen er tilført 1,3 mio. kr. i 2014, 5,3 mio. kr. i 2015 og 3,3 mio. kr. i 2016 til Madkul-
turens indsats i forbindelse med Task Force for grønne indkøb i offentlige køkkener, jf. Aftale
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 og ef-
terfølgende aftale om udmøntning med Enhedslisten. Der er på kontoen endvidere afsat 15,0 mio.
kr. i 2016 som Fødevareministeriets basistilskud til Madkulturen. Der er endvidere afsat 0,3 mio.
kr. til aktiviteter ifm. Kokkelandsholdet.
ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud. Der ydes tilskud til driften af Mad-
kulturen. Af tilskuddet kan afholdes udgifter til vederlag til formanden samt særligt sagkyn-
dige og personligt udpegede medlemmer af bestyrelsen. Vederlag udbetales i overensstem-
melse med Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag
mv.
24.33.03. Forskningsbaseret myndighedsbetjening (Reservationsbev.)
Tilskudsbevillingerne anvendes til forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder er-
hvervssamarbejde mv., vedrørende jordbrugsforhold, fiskeriforhold samt fødevare- og veterinær-
forhold for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 599,4 581,9 563,8 552,7 553,5 542,4 531,5
Indtægtsbevilling ......................................... 4,5 3,0 - - 3,0 3,0 3,0
10. Opgaver vedr. jordbrugsforhold
Udgift ................................................... 283,7 280,2 276,9 271,4 266,0 260,5 255,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 283,7 280,2 276,9 271,4 266,0 260,5 255,2
Indtægt ................................................ 1,5 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 1,5 - - - - - -
20. Opgaver vedr. fiskeriforhold
Udgift ................................................... 90,8 79,6 61,1 59,6 75,9 74,5 73,1
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges eller
suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.8 Der er adgang til at omflytte udgiftsbevillinger mellem underkonto 20.
Opgaver vedr. fiskeriforhold og underkonto 30. Opgaver vedr. fødeva-
re- og veterinærforhold i årets løb.
§ 24.33.03. 105
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 90,8 79,6 61,1 59,6 75,9 74,5 73,1
Indtægt ................................................ 3,0 3,0 - - 3,0 3,0 3,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 3,0 3,0 - - 3,0 3,0 3,0
30. Opgaver vedr. fødevare- og ve-
terinærforhold
Udgift ................................................... 224,9 222,1 225,8 221,7 211,6 207,4 203,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 224,9 222,1 225,8 221,7 211,6 207,4 203,2
10. Opgaver vedr. jordbrugsforhold
Kontoen omfatter tilskud til § 19.22.05. Aarhus Universitet til opgaver vedrørende jord-
brugsforhold og andre kompetenceområder på Aarhus Universitet af betydning for Fødevaremi-
nisteriets myndighedsvaretagelse.Bevillingen anvendes i henhold til aftale mellem Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet for perioden 2016-2019 om udførelse af
forskningsbaseret myndighedsbetjening mv. Aftalen og de tilhørende bilag genforhandles årligt
med virkning fra et nyt kalenderårs begyndelse. Aftalen er tilgængelig på www.fvm.dk.
Bevillingen anvendes til forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, herunder erhvervssamarbejde mv., primært inden for følgende kerne-
områder:
Et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv
- Bæredygtig husdyrproduktion
- Bæredygtig planteproduktion
- Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering
- Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling
- Ressourceeffektivitet
Ansvarlig forvaltning af naturressourcer
- Fødevareproduktion og dyrkningsjorden
- Fødevareproduktion og bioressourcer
- Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet
- Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø
- Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser
Fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner
- Fødevarekvalitet
- Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer
- Mad- og måltidvaners betydning for sundheden
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan med rimelig varsel konkurrenceudsætte
hele eller dele af bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening mv.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om veterinærområdet for perioden 2013-2016 af
november 2012 anvendes 2,5 mio. kr. på kontoen til forskningsindsatser på Aarhus Universitet
vedrørende dyrs transportegnethed.
106 § 24.33.03.10.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: 1) Myndighedsbetjening omfatter udgifter til forsknings- og rådgivningsarbejde vedrørende myndigheds-
betjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tilskudsmodtager (universitetet) opkræver moms sammen med betalingen for løsningen af
opgaverne. Fødevareministeriet har fradragsret for den opkrævede moms vedrørende myndig-
hedsbetjening.
20. Opgaver vedr. fiskeriforhold
Kontoen omfatter tilskud til § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet til opgaver vedrø-
rende fiskeriforhold og andre kompetenceområder på Danmarks Tekniske Universitet af betyd-
ning for Fødevareministeriets myndighedsvaretagelse. Bevillingen anvendes i henhold til ram-
meaftale mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Tekniske Univer-
sitet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilhørende bilag om samarbejdet
på fiskeriområdet 2016-2019. Aftalen og bilag genforhandles årligt med virkning fra et nyt ka-
lenderårs begyndelse. Aftalen er tilgængelig på www.fvm.dk.
Bevillingen anvendes til forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, herunder erhvervssamarbejde mv., primært inden for følgende kerne-
områder:
- Erhvervsfiskeri
- Akvakultur
- Forarbejdning og fødevarekvalitet
- Produktionsbetingende sygdomme hos husdyr
- Rekreativt fiskeri
- Monitering og analysemetoder
Af bevillingen anvendes 3,0 mio. kr. i 2016 til produkter under Dansk Skaldyrcenter via in-
tegration i DTU Aqua, herunder til konsekvensvurderinger mv. Fra 2017 er denne del teknisk
budgetteret på standardkonto 33. Interne statslige overførselsindtægter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan med rimelig varsel konkurrenceudsætte
hele eller dele af bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening mv.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: 1) Myndighedsbetjening omfatter udgifter til forsknings- og rådgivningsarbejde vedrørende myndig-
hedsbetjening erhvervssamarbejde mv. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tilskudsmodtager (universitetet) opkræver moms sammen med betalingen for løsningen af
opgaverne. Fødevareministeriet har fradragsret for den opkrævede moms vedrørende myndig-
hedsbetjening.
Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Myndighedsbetjening 1) .... 323,1 313,2 299,7 283,7 280,2 276,9 271,4 266,0 260,5 255,2
Udgifter i alt............................ 323,1 313,2 299,7 283,7 280,2 276,9 271,4 266,0 260,5 255,2
Indeks ...................................... 105,5 104,2 102,5 102,0 101,6 101,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Udgift i alt i 2016-pl............... 340,9 326,4 307,2 289,4 284,7 279,7 271,4 266,0 260,5 255,2
Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Myndighedsbetjening 1) . 81,7 80,3 81,9 90,8 79,6 61,1 59,6 75,9 74,5 73,1
Udgifter i alt......................... 81,7 80,3 81,9 90,8 79,6 61,1 59,6 75,9 74,5 73,1
Indeks.................................... 105,5 104,2 102,5 102,0 101,6 101,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Udgift i alt i 2016-pl............ 86,2 83,7 83,9 92,6 80,9 61,7 59,6 75,9 74,5 73,1
§ 24.33.03.30. 107
30. Opgaver vedr. fødevare- og veterinærforhold
Kontoen omfatter tilskud til § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet til opgaver vedrø-
rende fødevare- og veterinærforhold og andre kompetenceområder på Danmarks Tekniske Uni-
versitet af betydning for Fødevareministeriets myndighedsvaretagelse. Bevillingen anvendes i
henhold til rammeaftale mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks
Tekniske Universitet for perioden 2015-2019 om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-
tjening mv. med to af de tilhørende bilag for henholdsvis veterinærområdet og fødevareområdet.
Aftalen med tilhørende bilag genforhandles årligt med virkning fra et nyt kalenderårs begyndelse.
Aftalen er tilgængelig på www.fvm.dk.
Bevillingen anvendes til forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, herunder erhvervssamarbejde mv., primært inden for følgende kerne-
områder:
- Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme
- One Health og antibiotikaresistens
- Dyresundhed og nye trusselsbilleder
- Produktionsbetingede sygdomme hos husdyr
- Kemisk fødevaresikkerhed
- Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
- Forarbejdning og fødevarekvalitet
- Ernæring
I bevillingen indgår 13,3 mio. kr. årligt til husdyrsundhedsprojekter og overvågning af anti-
biotikaresistens (DANMAP).
Kontoen er forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt fra 2011 til styrkelse af beredskabet i forbindelse
med kemi i fødevarer.
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal
Alliance og Det konservative Folkeparti om veterinærområdet for perioden 2013-2016 af no-
vember 2012 er kontoen forhøjet med 6,5 mio. kr. til forskningsindsatser vedrørende antibiotika.
Endvidere er kontoen forhøjet med 5,8 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til opgaver vedr. fø-
devare- og veterinærforhold til styrkelse af myndighedsberedskabet mv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan med rimelig varsel konkurrenceudsætte
opgaverne.
Centrale aktivitetsoplysninger:
Bemærkninger: 1) Myndighedsbetjening omfatter udgifter til forsknings- og rådgivningsarbejde vedrørende myndig-
hedsbetjening erhvervssamarbejde mv. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Tilskudsmodtager (universitetet) opkræver moms sammen med betalingen for løsningen af
opgaverne. Fødevareministeriet har fradragsret for den opkrævede moms vedrørende myndig-
hedsbetjening.
Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Myndighedsbetjening 1) . 214,4 219,9 221,9 224,9 222,1 225,8 221,7 211,6 207,4 203,2
Udgifter i alt......................... 214,4 219,9 221,9 224,9 222,1 225,8 221,7 211,6 207,4 203,2
Indeks.................................... 105,5 104,2 102,5 102,0 101,6 101,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Udgift i alt i 2016-pl............ 226,2 229,1 227,4 229,4 225,7 228,1 221,7 211,6 207,4 203,2
108 § 24.37.
24.37. Fiskeriforhold
Aktivitetsområdet omfatter § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger, § 24.37.45. Fri-
tidsfiskertegn og lystfiskertegn samt § 24.37.50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren.
24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger (Reservationsbev.)
I henhold til lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. LB nr. 568 af 21. maj 2014,
skal alle personer, der udøver fritidsfiskeri, betale fritidsfiskertegn, mens alle personer, der udøver
lystfiskeri, skal betale lystfiskertegn, dog undtagen personer under 18 år og personer, der har ret
til at oppebære folkepension.
Midlerne fra fritidsfiskertegn og lystfiskertegn anvendes til fiskepleje, herunder udsætninger,
jf. fiskerilovens § 61 og er budgetteret på § 24.37.40.10. Fiskepleje, herunder udsætninger, samt
under § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,8 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0
10. Fiskepleje, herunder udsætninger
Udgift ................................................... 30,8 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0 31,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 3,7 3,7 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 27,0 27,3 26,9 26,9 26,9 26,9 26,9
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 og BV 2.12.2 Der er adgang til at overføre eventuelle merindtægter fra § 24.37.45.
Fritidsfiskertegn og lystfiskertegn til genanvendelse under § 24.37.40.
Fiskepleje, herunder udsætninger.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre beløb fra eller til § 24.37.40. Fiskepleje,
herunder udsætninger, vedrørende ændringer i udgifterne til admini-
stration af ordningerne om fritidsfiskertegn og lystfiskertegn under §
24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
BV 2.10.5 Der er adgang til under § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger,
og § 24.37.50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren via standard-
konti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. Interne statslige
overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01. NaturErhvervsty-
relsen til dækning af særlige driftsudgifter, herunder lønudgifter til
evalueringer, information samt etablering og udvikling af tilskudsad-
ministrative systemer.
BV 2.10.5 Der er under § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger, adgang til
via standardkonti 33. Interne statslige overførselsindtægter og 43. In-
terne statslige overførselsudgifter at overføre midler til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til dækning af driftsudgifter til administration
af fisketegnsordningerne, herunder lønudgifter og udgifter til etablering
af IT-system mm.
§ 24.37.40.10. 109
10. Fiskepleje, herunder udsætninger
Fiskeplejeindsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel og sættefisk, tilskud til vandløbsre-
staurering, forskningsprojekter, der understøtter fiskeplejeindsatsen, eller aktiviteter i øvrigt, som
har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene. Aktiviteterne om-
fatter desuden administration og information om fiskeplejen, samt om lystfisker- og fritidsfi-
skertegnsordningerne. Midlerne kan endvidere anvendes til kontrol med overholdelse af reglerne
for lystfisker- og fritidsfiskertegnet.
Ordningen administreres af NaturErhvervstyrelsen, jf. § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
Administrationen af ordningen koordineres med øvrige tilskudsordninger og øvrige beslægtede
aktiviteter under Fødevareministeriet.
Bevillingen anvendes på grundlag af en godkendt handlingsplan for fiskeplejen om anven-
delsen af indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn. Godkendelse sker efter høring af det i
medfør af § 7 i fiskeriloven nedsatte udvalg.
Retningslinjer for ydelse af tilskud fastsættes af NaturErhvervstyrelsen.
Det årlige budgetterede tilskud til fiskepleje, herunder udsætninger, på nærværende konto
udgør 26,9 mio. kr. Endvidere indgår som fiskepleje 10,0 mio. kr. årligt under § 24.26.30.20.
Vandløbsrestaurering mv. i 2015-2017, og midlerne er teknisk videreført herefter. Hertil kommer
de budgetterede udgifter til NaturErhvervstyrelsens administration af fritidsfiskertegn og lystfi-
sketegn på 4,1 mio. kr.
De samlede udgifter på 41,0 mio. kr. dækkes fuldt ud inden for de budgetterede indtægter
på henholdsvis 10,1 mio. kr. under § 24.37.45.20. Fritidsfiskertegn og på 31,9 mio. kr. under §
24.37.45.30. Lystfiskertegn.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet på 4,1 mio. kr. overføres til § 24.21.01.
NaturErhvervstyrelsen til finansiering af styrelsens samlede udgifter til administration af fi-
sketegnsordningerne. Overførslen vil på regnskabet blive reguleret i overensstemmelse med
de faktiske udgifter til administrationen.
24.37.45. Fritidsfiskertegn og lystfiskertegn
Betingelserne for at drive fritidsfiskeri og lystfiskeri er reguleret i lov om fiskeri og fiske-
opdræt (fiskeriloven), jf. LB nr. 568 af 21. maj 2014. Heraf fremgår, at alle personer, der udøver
fritidsfiskeri, skal betale fritidsfiskertegn. Endvidere skal alle personer, der udøver lystfiskeri,
betale lystfiskertegn, dog undtagen personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære
folkepension. Midlerne fra fritidsfiskertegn og lystfiskertegn anvendes til fiskepleje, jf. §
24.37.40. Fiskepleje, herunder udsætninger og § 24.26.30.20. Vandløbsrestaurering mv.
Satserne for fritidsfiskertegn og lystfiskertegn fremgår af fiskerilovens § 56, stk. 3 og 4.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 40,8 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0
20. Fritidsfiskertegn
Indtægt ................................................ 10,1 9,9 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1
30. Skatter og afgifter .......................... 10,1 9,9 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1
30. Lystfiskertegn
Indtægt ................................................ 30,7 31,1 30,9 30,9 30,9 30,9 30,9
30. Skatter og afgifter .......................... 30,7 31,1 30,9 30,9 30,9 30,9 30,9
110 § 24.37.45.20.
20. Fritidsfiskertegn
Der er for 2016 budgetteret med et samlet salg af 33.700 fritidsfiskertegn, der i henhold til
den nuværende pris på fritidsfiskertegn på 300 kr. svarer til et samlet indtægtsniveau på 10,1 mio.
kr.
Ordningen administreres af NaturErhvervstyrelsen. Udgifterne til administration af fritidsfi-
skertegnsordningen på 0,6 mio. kr. er budgetteret under § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsæt-
ninger, hvorfra de overføres til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
Oversigt over gebyrer og formålsbestemte afgifter
30. Lystfiskertegn
Der er for 2016 budgetteret med et samlet indtægtsniveau på 30,9 mio. kr. vedrørende salg
af i alt 192.600 lystfiskertegn, heraf 26.600 tegn gældende for én dag til en pris på 40 kr., 17.000
tegn gældende for én uge til en pris på 130 kr. samt 149.000 tegn gældende for 12 måneder til
en pris på 185 kr.
Ordningen administreres af NaturErhvervstyrelsen. Udgifterne til administration af lystfi-
skertegnsordningen på 3,5 mio. kr. er budgetteret under § 24.37.40. Fiskepleje, herunder udsæt-
ninger, hvorfra de overføres til § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen.
Oversigt over gebyrer og formålsbestemte afgifter
24.37.50. Øvrige tilskud vedrørende fiskerisektoren (Reservationsbev.)
Under hovedkontoen ydes tilskud med det formål at fremme internationalt samarbejde om
forskning og udvikling, der kan understøtte fiskerisektorens udvikling.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,5 6,8 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9
10. Det Internationale Havundersø-
gelsesråd og EUROFISH
Udgift ................................................... 6,3 6,6 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 6,3 6,6 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
Gebyr- eller afgiftsordning
(G/A)
Hjemmel
Sats
Kr.
Stigning
Pct.
Provenu
Kr.
Henvisning
til virksom-
heds-
oversigt
Fritidsfiskertegn.................... LB nr. 568 af 21. maj
2014
300 - 10,1
Fritidsfiskertegn, i alt........... 10,1
Gebyr- eller afgiftsordning
(G/A)
Hjemmel
Sats
Kr.
Stigning
Pct.
Provenu
Kr.
Henvisning
til virksom-
heds-
oversigt
Lystfiskertegn for én dag.....
Lystfiskertegn for én uge.....
Lystfiskertegn for 12 måne-
der .........................................
LB nr. 568 af 21. maj
2014
40
130
185
-
-
-
1,1
2,2
27,6
Lystfiskertegn, i alt .............. 30,9
§ 24.37.50. 111
20. Det rådgivende Råd for Østersø-
en
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,3
I alt .................................................................................................................................. 0,3
Den forventede anvendelse af beholdning på 0,3 mio. kr. fremgår af nedenstående oversigt:
10. Det Internationale Havundersøgelsesråd og EUROFISH
Det Internationale Havundersøgelsesråd (International Council for the Exploration of the Sea,
ICES), der er en international organisation, har hovedsæde i København.
ICES er forum for international koordination af videnskabelige undersøgelser af havet og dets
levende ressourcer. Rådets anbefalinger anvendes ved fiskerireguleringer i Nordatlanten, Nord-
søen og Østersøen samt vedrørende beskyttelse af havmiljøet i disse områder.
EUROFISH er en international organisation etableret i 2002, som har til formål at støtte og
styrke udviklingen af fiskerisektoren i Central- og Østeuropa.
De to organisationer har fælles lejemål på H.C. Andersens Boulevard. På kontoen ydes til-
skud til huslejeudgifterne mm. for ICES på 4,4 mio. kr. årligt og for EUROFISH på 0,5 mio. kr.
årligt.
På kontoen ydes endvidere medlemsbidrag til ICES på 1,4 mio. kr. årligt, samt medlemsbi-
draget til EUROFISH på 0,4 mio. kr. årligt.
20. Det rådgivende Råd for Østersøen
På kontoen er optaget tilskud til Det rådgivende Råd for Østersøen med 0,2 mio. kr. til Rådets
afholdelse af huslejeudgifter i København, herunder leje af mødelokaler, samt til et mindre dansk
medlemsbidrag.
Udgiftsstyrede underkonti Beholdning
primo 2015
Budgetteret forbrug af beholdningen Beholdning
i øvrigt
2015 2016 2017 2018 2019 2015-2019
10 ........................................ 0,2 - - - - - 0,2
20 ........................................ 0,1 - - - - - 0,1
I alt ........................................ 0,3 - - - - - 0,3
112 § 24.4.
EUs garantifond
24.42. Garantifonden for landbruget
Midlerne til den fælles landbrugspolitik inden for EU udbetales via følgende to fonde:
- Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
NaturErhvervstyrelsen er eneste danske udbetalingsorgan vedrørende midler fra de to fonde,
ligesom NaturErhvervstyrelsen varetager den daglige administration af garantifondens midler til
markedsordningerne samt størstedelen af administrationen vedrørende landdistriktsfondens mid-
ler.
Midlerne under garantifonden omfatter både direkte landbrugsstøtte og forskellige støtteord-
ninger under den fælles markedsordning, herunder også salgsfremmeordningen for landbrugs-
produkter. De budgetterede udgifter samt den tilsvarende EU-refusion er optaget under hoved-
kontiene § 24.42.11. Eksportstøtte, § 24.42.12. Direkte landbrugsstøtte og § 24.42.13. Forskellige
støtteordninger under den fælles markedsordning. Desuden har der i tidligere år været budgetteret
og regnskabsført på kontiene § 24.42.15. Tab på solgte produkter og lagernedskrivning mm. ved
intervention og § 24.42.17. Lagerudgifter og - indtægter mm. ved intervention. De samlede ud-
gifter har udgjort og forventes at udgøre følgende beløb:
For hovedkonti § 24.42.11. Eksportstøtte, § 24.42.12. Direkte landbrugsstøtte og § 24.42.13.
Forskellige støtteordninger under den fælles markedsordning anvendes et kasseprincip i forbin-
delse med periodisering af udgifter og indtægter, idet den månedlige afregning, som NaturEr-
hvervstyrelsen foretager over for EU, sker efter dette regnskabsprincip, hvorefter bogføring sker
ved ind- og udbetaling.
På FFL2016 er anvendt en euro-kurs på 7,4453 gældende pr. 1. januar 2015. Refusionen af
afholdte udgifter modtages i euro. Kursdifferencer i forbindelse med vekslingen af EU-medfi-
nansieringen fra euro til kr. samt eventuelle underkendelser bogføres ved anvendelse af stan-
dardkonto 31. Overførselsindtægter fra EU.
24.42.11. Eksportstøtte (tekstanm. 135 og 161) (Lovbunden)
Fra 2014 vil der som udgangspunkt kun blive ydet eksportstøtte i tilfælde af krise inden for
landbrugssektoren i henhold til den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Dette vil fo-
rekomme, såfremt det skønnes nødvendigt at udligne forskellene mellem verdensmarkedspriserne
og priserne for visse varer på det indre marked i EU. Der er ikke på forhånd budgetteret med
udgifter til eksportstøtte og tilsvarende EU-indtægter.
På hovedkontoen er budgetteret med inddragelse af sikkerhedsstillelse, jf. § 24.42.11.60.
Mia. kr.
2010.................................................................................................................. 7,3
2011.................................................................................................................. 7,1
2012.................................................................................................................. 6,9
2013.................................................................................................................. 6,8
2014.................................................................................................................. 6,8
2015.................................................................................................................. 6,5
2016.................................................................................................................. 6,4
2017.................................................................................................................. 6,3
2018.................................................................................................................. 6,2
2019.................................................................................................................. 6,2
§ 24.42.11. 113
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 0,2 -0,2 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 3,5 2,9 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0
39. Eksportstøtte, æg og fjerkræ
Udgift ................................................... 1,2 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 1,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 1,2 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 1,2 - - - - - -
42. Eksportstøtte, sammensatte varer
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,4 - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,4 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,4 - - - - - -
60. Inddraget sikkerhedsstillelse
Indtægt ................................................ 2,3 2,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
30. Skatter og afgifter .......................... 2,3 2,6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
65. Reguleringer, eksportstøtte
Udgift ................................................... -0,4 0,2 -0,2 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,4 0,2 -0,2 - - - -
Indtægt ................................................ -0,4 0,2 -0,2 - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -0,4 0,2 -0,2 - - - -
60. Inddraget sikkerhedsstillelse
Tilladelse til at eksportere eller importere visse landbrugsvarer, herunder eventuelt med eks-
portstøtte eller på eksport- eller importtoldkontingenter, hvor tolden er nedsat ved overgangen til
fri omsætning i EU eller i tredjeland, kræver i en del tilfælde fremlæggelse af en licens eller til-
deling af rettigheder.
For at kunne få licens eller få tildelt rettigheder skal importøren eller eksportøren stille en
sikkerhedsstillelse f.eks. i form af en bankgaranti. Såfremt det konstateres, at fællesskabsreglerne
på området ikke har været overholdt, inddrages hele eller dele af sikkerhedsstillelsen.
24.42.12. Direkte landbrugsstøtte (tekstanm. 135 og 161) (Lovbunden)
EU's reform af de direkte landbrugsstøtteordninger trådte i kraft 1. januar 2015. Den hidtidige
enkeltbetalingsordning er herefter ændret til en ordning med følgende delordninger: Grundbeta-
ling, Grønne krav, Unge landbrugere samt Ø-støtte. Den hidtidige støtteordning til handyr er
samtidig ændret til en støtteordning for kvier, tyre og stude.
Den direkte støtte er fortsat i overvejende grad produktionsuafhængig, men er samtidig af-
hængig af producenternes overholdelse af udvalgte regler inden for miljø, dyrevelfærd og føde-
varesikkerhed (krydsoverensstemmelse), hvorunder hører også de fastsatte betingelser for God
Landbrugs- og Miljømæssig Stand (GLM). Opfyldes betingelserne ikke, vil støtten blive nedsat.
På baggrund af SR-regeringens beslutning i juli 2014 om at anvende muligheden for fleksi-
bilitet ved at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet er der i
perioden 2015-2019 fra de afsatte midler under den direkte landbrugsstøtte overført hhv. 5 pct. i
2015, 6 pct. i 2016 og 7 pct. i hvert af årene 2017-2019. Beløbene vil være til rådighed for
landdistriktsprogrammet i det efterfølgende kalenderår. Beslutningen om fleksibilitet blev i hen-
hold til art. 14, stk. 1 i RFO 1307/2013 notificeret i EU-Kommissionen pr. 1. august 2014.
114 § 24.42.12.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6.731,1 6.406,3 6.402,8 6.350,3 6.216,9 6.157,0 6.097,3
Indtægtsbevilling ......................................... 6.710,3 6.409,2 6.390,8 6.338,3 6.204,9 6.145,0 6.085,3
10. Grundbetaling
Udgift ................................................... 6.654,9 6.328,8 4.215,4 4.123,7 4.033,0 3.992,3 3.951,7
45. Tilskud til erhverv ........................ 6.654,9 6.328,8 4.215,4 4.123,7 4.033,0 3.992,3 3.951,7
Indtægt ................................................ 6.654,9 6.328,8 4.215,4 4.123,7 4.033,0 3.992,3 3.951,7
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 6.654,9 6.328,8 4.215,4 4.123,7 4.033,0 3.992,3 3.951,7
11. Grønne krav
Udgift ................................................... - - 1.948,6 1.908,1 1.868,1 1.850,1 1.832,2
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 1.948,6 1.908,1 1.868,1 1.850,1 1.832,2
Indtægt ................................................ - - 1.948,6 1.908,1 1.868,1 1.850,1 1.832,2
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 1.948,6 1.908,1 1.868,1 1.850,1 1.832,2
12. Unge landbrugere
Udgift ................................................... - - 129,9 127,2 124,5 123,3 122,1
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 129,9 127,2 124,5 123,3 122,1
Indtægt ................................................ - - 129,9 127,2 124,5 123,3 122,1
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 129,9 127,2 124,5 123,3 122,1
13. Ø-støtte
Udgift ................................................... - - 21,3 21,3 21,3 21,3 21,3
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 21,3 21,3 21,3 21,3 21,3
Indtægt ................................................ - - 21,3 21,3 21,3 21,3 21,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - - 21,3 21,3 21,3 21,3 21,3
20. Tillægsstøtte
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,0 0,0 - - - - -
45. Kvægpræmie
Udgift ................................................... 86,3 88,6 97,6 180,0 180,0 180,0 180,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 86,3 88,6 97,6 180,0 180,0 180,0 180,0
Indtægt ................................................ 86,3 88,6 97,6 180,0 180,0 180,0 180,0
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 86,3 88,6 97,6 180,0 180,0 180,0 180,0
50. Moderfårpræmier
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 0,0 - - - - - -
65. Reguleringer, direkte landbrugs-
støtte
Udgift ................................................... -10,1 -11,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0
45. Tilskud til erhverv ........................ -10,1 -11,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0
Indtægt ................................................ -30,9 -8,2 -22,0 -22,0 -22,0 -22,0 -22,0
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -30,9 -8,2 -22,0 -22,0 -22,0 -22,0 -22,0
Centrale aktivitetsoplysninger:
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
A. Tilskud (mio. kr.):
1. Grundbetaling (Enkeltbeta-
ling 2010-2014) .......................... 6.639 6.569 6.647 6.655 6.551 4.215 4.124 4.033 3.992 3.952
2. Protein- og energiafgrøder.... 1 - - - - - - - - -
3. Kartoffelstivelse.................... 76 63 79 - - - - - - -
4. Handyr og moderfår ............. 239 258 69 86 96 98 - - - -
5. Kvæg ..................................... - - - - - - 180 180 180 180
6. Grønne krav............................ - - - - - 1.949 1.908 1.868 1.850 1.832
7. Unge landbrugere................... - - - - - 130 127 125 123 122
§ 24.42.12. 115
Bemærkninger: § 24.42.12.65. Regulering, direkte landbrugsstøtte er ikke medregnet i tabellen.
Som følge af sundhedstjekket af EU's fælles landbrugspolitik i 2008 er støtten for proteinafgrøder og energiafgrøder
bortfaldet fra 2010, mens støtten til kartoffelstivelse, handyr og moderfår er bortfaldet fra 2012. Den tidligere handy-
rordning er afløst af en ny handyrordning under art. 68 i RFO 73/2009, der gælder for årene 2012-2014, hvor udbetalingen
finder sted året efter i 2013-2015.
10. Grundbetaling
På underkontoen ydes der fra 2015 støtte til en ny grundbetalingsordning, der afløser den
hidtidige enkeltbetalingsordning. Der er for 2016 budgetteret med udbetaling af støtte på 4.123,7
mio. kr., hvor der er indregnet en reduktion på 275,9 mio. kr. som følge af fleksibilitet, hvorved
der overføres midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.
Grundbetaling udbetales til landbrugere, der er i besiddelse af betalingsrettigheder, og som
opfylder kravene for støtte.
11. Grønne krav
På underkontoen ydes der fra 2015 støtte til en ny ordning med opfyldelse af tre grønne krav.
Foruden støtten under grundbetalingsordningen kan hver bedrift modtage en såkaldt grøn støtte
pr. hektar, der er anmeldt i forbindelse med grundbetalingsordningen. Den grønne støtte gives for
at dyrke landbrug efter metoder, der er til gavn for klima og miljø.
Den grønne støtte er betinget af opfyldelse af tre grønne krav, hhv. krav om opretholdelse
af permanente græsarealer, krav om opretholdelse af 5 pct. miljøfokusområder på bedrifter over
15 ha samt krav om, at bedrifter med et vist antal hektar i omdrift skal dyrke mere end én eller
to afgrøder afhængig af bedriftens størrelse. Økologer opfylder i udgangspunktet kravene til den
grønne støtte.
Der er for 2016 budgetteret med udbetaling af støtte på 1.908,1 mio. kr., hvor der er indregnet
en reduktion på 121,8 mio. kr. som følge af fleksibilitet, hvorved der overføres midler fra den
direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.
8. Ø-støtte ................................... - - - - - 21 21 21 21 21
Tilskud i alt (mio. kr.) ............... 6.955 6.890 6.795 6.741 6.647 6.413 6.360 6.227 6.166 6.107
B. Antal støttemodtagere: (1.000
modtagere)
1. Grundbetaling (Enkeltbeta-
ling 2009-2014) ..........................
51,2 47,8 46,0 43,9 44,2 42,1 41,2 40,3 39,4 39,0
2. Protein- og energiafgrøder.... 0,1 - - - - - - - - -
3. Kartoffelstivelse.................... 0,7 0,7 0,8 - - - - - - -
4. Handyr og moderfår ............. 12,8 10,7 7,3 4,4 4,3 4,1 - - - -
5. Kvæg ..................................... - - - - - - 5,0 5,0 5,0 5,0
6. Grønne krav............................ - - - - - 42,1 41,2 40,3 39,4 39,0
7. Unge landbrugere................... - - - - - 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
8. Ø-støtte ................................... - - - - - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
C. Tilskud pr. modtager (1.000
kr.):
1. Grundbetaling (Enkeltbeta-
ling 2009-2014) ..........................
129,6 137,4 144,5 151,6 148,2 100,1 100,1 100,1 101,3 101,3
2. Protein- og energiafgrøder.... 10,0 - - - - - - - - -
3. Kartoffelstivelse.................... 108,3 89,7 98,8 - - - - - - -
4. Handyr og moderfår ............. 18,6 24,1 9,5 19,5 20,7 23,9 - - - -
5. Kvæg ..................................... - - - - - - 36,0 36,0 36,0 36,0
6. Grønne krav............................ - - - - - 46,3 46,3 46,4 47,0 47,0
7. Unge landbrugere................... - - - - - 44,8 43,8 43,1 42,4 42,1
8. Ø-støtte ................................... - - - - - 19,1 19,1 19,1 19,1 19,1
116 § 24.42.12.12.
12. Unge landbrugere
På underkontoen vil der fra 2015 blive ydet støtte til en ny ordning for unge landbrugere.
Ordningen supplerer grundbetalingsordningen og er en tidsbegrænset særlig støtte til de landbru-
gere, som etablerer en landbrugsvirksomhed for første gang, og som ikke er ældre end 40 år i
ansøgningsåret. Støtten kan udbetales op til 5 år for maksimalt 90 ha.
Der er for 2016 budgetteret med udbetaling af støtte på 127,2 mio. kr., hvor der er indregnet
en reduktion på 8,1 mio. kr. som følge af fleksibilitet, hvorved der overføres midler fra den di-
rekte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.
13. Ø-støtte
På underkontoen vil der fra 2015 blive ydet direkte støtte til en ny et-årig ø-støtteordning,
der afløser den hidtidige ø-støtteordning under landdistriktsprogrammet, jf. § 24.23.03.20. Tilskud
til jordbrugere i ugunstigt stillede områder. Der er for 2016 budgetteret med udbetaling af støtte
på 21,3 mio. kr.
Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingsordningen for de arealer, der er
beliggende på en række ikke-brofaste øer, og som derfor er udsat for produktionsmæssige ulem-
per. Ordningen er udvidet fra at omfatte 31 små og mellemstore øer til i alt 52 øer, heriblandt
Bornholm.
45. Kvægpræmie
På underkontoen er der fra 2015 etableret en ny slagtepræmieordning for kvier, tyre og stude.
Da støtten udbetales året efter modtagelsen af ansøgningen, vil den nye støtte for 2015 først
blive udbetalt i 2016 med et samlet forventet støtteniveau på 180,0 mio. kr. årligt.
65. Reguleringer, direkte landbrugsstøtte
På kontoen er budgetteret med diverse reguleringer omfattende tilbagebetalinger af tilskud i
forbindelse med uregelmæssigheder, EU-renter og kursdifferencer mv. Der er indbudgetteret
nettoudgifter svarende til 12,0 mio. kr. årligt til EU-renter og kursdifferencer på baggrund af
omfanget af særligt kursdifferencer de seneste år.
24.42.13. Forskellige støtteordninger under den fælles markedsordning (tekstanm.
135 og 161) (Lovbunden)
På hovedkontoen ydes støtte til skolemælk, støtte til frugt- og grøntsagssektoren mv., samt
støtte til afsætningsfremmende foranstaltninger i tredjelande og på det indre marked.
Tidligere ydede tilskud på hovedkontoen i form af støtte til privat oplagring eller som følge
af markedsforstyrrelser, markedsstøtteforanstaltninger for dyresygdomme, manglende forbruger-
tillid samt specifikke problemer, kan fra og med 2014 som udgangspunkt kun ydes i tilfælde af
krise inden for landbrugssektoren i henhold til den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
Der er ikke på forhånd budgetteret med udgifter hertil.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 66,3 351,4 53,4 53,4 53,4 53,4 53,4
Indtægtsbevilling ......................................... 58,6 349,8 53,4 53,4 53,4 53,4 53,4
30. Skolemælk og andre mejeripro-
dukter
Udgift ................................................... 7,6 17,6 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4
45. Tilskud til erhverv ........................ 7,6 17,6 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4
Indtægt ................................................ 7,6 17,6 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 7,6 17,6 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4
§ 24.42.13. 117
48. Andre støtteordninger
Udgift ................................................... 32,6 54,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 32,6 54,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
Indtægt ................................................ 32,6 54,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 32,6 54,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
54. Medansvarsafgift, mælk
Udgift ................................................... 38,2 208,4 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 38,2 208,4 - - - - -
Indtægt ................................................ 38,2 208,4 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 38,2 208,4 - - - - -
65. Reguleringer, produktionsstøtte
Udgift ................................................... -12,1 71,5 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
45. Tilskud til erhverv ........................ -12,1 71,5 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
Indtægt ................................................ -19,8 69,8 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
31. Overførselsindtægter fra EU ......... -19,8 69,8 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0
Centrale aktivitetsoplysning er :
Bemærkninger: § 24.42.13.65. Reguleringer, produktionsstøtte er ikke medregnet i aktivitetsoplysningerne.
30. Skolemælk og andre mejeriprodukter
Til skolemælk forventes der i 2016 udbetalt støtte på 14,4 mio. kr. til levering af i alt 12.000
tons til 250-400.000 skoleelever, svarende til 0,25 liter mælk pr. elev/barn pr. undervisnings-/in-
stitutionsdag. Den gennemsnitlige støttesats udgør 161 euro pr. ton.
48. Andre støtteordninger
Andre støtteordninger omfatter støtte til producentorganisationerne inden for frugt- og
grøntsagssektoren, samt afsætningsfremmende foranstaltninger.
De samlede udgifter er budgetteret til 40,0 mio. kr. i 2016. Heraf forventes der udbetalt 30,0
mio. kr. til de danske producentorganisationers driftsfonde inden for frugt- og grøntsagssektoren
i 2016.
For så vidt angår afsætningsfremmende foranstaltninger omfattende oplysningskampagner og
salgsfremstød for landbrugsprodukter i tredjelande på det indre marked, forventes der i 2016
udbetalt 10,0 mio. kr.
65. Reguleringer, produktionsstøtte
På kontoen er budgetteret med diverse reguleringer omfattende tilbagebetalinger af tilskud i
forbindelse med uregelmæssigheder, EU-renter og kursdifferencer.
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilskud i alt (mio. kr.) .............................. 195,8 226,8 77,7 78,4 280,0 55,9 54,4 54,4 54,4 54,4
Antal støttemodtagere (1.000 stk.) ........... 8,0 5,1 2,3 2,3 7,8 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
Tilskud pr. støttemodtager (1.000 kr.)...... 23,5 44,4 36,7 34,1 35,9 24,3 23,7 23,7 23,7 23,7
118 § 24.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 1.
Der søges hjemmel til, at de enkelte institutioner kan indgå aftaler vedrørende arrangering
og finansiering af konferencer, kongresser, seminarer mv. med virkning for fremtidige finansår.
Afholdelse af konferencer, kongresser, seminarer mv. er et væsentlig bidrag til internationalisering
af faglige og forskningsmæssige aktiviteter, herunder drøftelse, formidling, høring og udveksling
af viden. Internationalisering af forskningen anbefales i de foretagne evalueringer af den danske
fødevare-, veterinær-, jordbrugs-, og fiskeriforskning.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL94.
Ad tekstanmærkning nr. 41.
Tekstanmærkningen er nødvendig som hjemmel for betaling af omkostninger i det omfang,
disse ikke bliver betalt af parterne.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL85.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 125.
Der er ved tekstanmærkningen skabt hjemmel til på Fødevareministeriets område at indføre
brugerbetaling for bistand ved løsning af problemer i forbindelse med kommerciel eksport af fø-
devarer mv. Betalingen skal dække de omkostninger, bistandsydelsen påfører den institution, hvis
personale yder bistanden. Herudover kan udlæg til rejser, ophold mv. kræves refunderet. Det er
hensigten, at ordningen skal fungere helt eller delvist efter samme principper og satser som den
ordning, der er etableret af Udenrigsministeriet på grundlag af lov nr. 150 af 13. april 1983 om
udenrigstjenesten.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL02.
Ad tekstanmærkning nr. 130.
Der søges om hjemmel til at etablere en ægtefællepensionsordning for udsendte medarbejdere
under samme betingelser, som er gældende for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL05.
Ad tekstanmærkning nr. 135.
Der stilles forslag om bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at
afholde de med EU's garantifond mv. forbundne udgifter samt oppebære de hermed forbundne
indtægter.
Udgifter vil f.eks. kunne opstå til prøveudtagning, laboratorieudgifter og lignende, som fuldt
ud skal dækkes af nationale midler. Udgifter vil endvidere kunne opstå som følge af kursdiffe-
rencer mellem euro og danske kroner. Finansielle korrektioner (underkendelser) pålagt af Euro-
pa-Kommissionen er ikke omfattet.
Indtægter kan f.eks. påregnes i de tilfælde, hvor de faktiske udgifter er mindre end, hvad der
refunderes af EU's garantifond, hvor der foreligger evt. renteindtægter, eller hvor forordningerne
fastsætter, at visse beløb tilfalder medlemsstaten.
§ 24. 119
Endvidere er der udgifter og indtægter i forbindelse med den direkte landbrugsstøtte, eks-
portstøtteordningen og forskellige støtteordninger under den fælles markedsordning samt diverse
produktionsbegrænsende foranstaltninger.
Endelig er der advokatudgifter (Kammeradvokaten) i tilknytning til EU's garantifond, som
afholdes på § 24.21.01.31. Advokatudgifter i forbindelse med sager og forhold, hvor der er tvivl
om retsgrundlaget.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL 73-74.
Ad tekstanmærkning nr. 136.
I forbindelse med administrationen af Enkeltbetalingsordningen og Grundbetalingsordningen
finansieret af Europæiske Garantifond for Landbruget er NaturErhvervstyrelsen forpligtet til efter
anmodning at foretage notering af pant i de betalingsrettigheder, som landbrugerne er tildelt. De
administrative omkostninger ved styrelsens notering af pant foreslås finansieret ved opkrævning
af et gebyr for notering af disse pantrettigheder. Der henvises til BEK 641 af 25. juni 2008 om
gebyr i forbindelse med notering af pant i betalingsrettigheder.
Tekstanmærkningen er ændret da Enkeltbetalingsordningen er ændret til Grundbetalingsord-
ningen på FL16, og den er første gang optaget på FL05.
Ad tekstanmærkning nr. 148.
Ved akt. 88 af 19. februar 2009 godkendte Finansudvalget, at Fødevareministeriet kan yde
tilskud til avlere af arter eller racer af bier, der er bevaringsværdige, og til foreninger, der bi-
drager til bevaringen af sådanne bier. Da aktiviteterne fortsætter, søges bemyndigelse til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til fastsættelse af nærmere regler for ydelse af tilskud til
aktiviteterne. Hjemmelen vil ved førstkommende lejlighed blive indarbejdet i lovgivningen på
området.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL10
samt tillige anført i akt. 88 af 19. februar 2009.
Ad tekstanmærkning nr. 151.
Formålet med tekstanmærkningen er at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bemyndigelse til at yde tilskud til eller indgå kontrakt om gennemførslen af rådgivningsaktiviteter
målrettet integreret plantebeskyttelse samt oprettelse og drift af demonstrationslandbrug om inte-
greret plantebeskyttelse. Målet er at skabe rammerne for aktiviteter, der kan bidrage til en mini-
mering af pesticidforbruget, og til at erhvervet anvender de mindst miljø- og sundhedsbelastende
pesticider.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL 15, og den er første gang optaget på FL10.
Ad tekstanmærkning nr. 154.
Formålet med tekstanmærkningen er at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
hjemmel til at fastsætte regler for den selvejende institution Madkulturen samt for tilskud til
driften af Madkulturen for at fremme et mere innovativt og konkurrencedygtigt fødevareerhverv,
der kan øge værditilvæksten i fødevareindustrien. Madkulturen er en selvejende institution af ty-
pen særligt forvaltningssubjekt.
Endvidere søges tilvejebragt hjemmel til at udpege og afskedige bestyrelsen, fastsætte ved-
tægter og øvrige regler for Madkulturens organisation og virksomhed. Samtidig søges tilvejebragt
hjemmel til at fastsætte regler om ydelse af tilskud, herunder til at fastsætte betingelser og bin-
dende vilkår om regnskab og revision, kontrol, indhentning af oplysninger og materiale, regler
om udbetaling og krav om tilbagebetaling af tilskud mv. Afgørelser truffet af Madkulturen kan
alene indbringes for Fødevareministeriets Klagecenter (FKC) som anden instans. På personale-
området følger de for statsansatte gældende regler, herunder om klageadgang.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL11.
120 § 24.
Ad tekstanmærkning nr. 157.
I henhold til kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrø-
rende dyreværn og dyrevelfærd mv. overført fra Justitsministeriet til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Målet med dyrevelfærdspuljen er at støtte dyrevelfærdsorganisationers ar-
bejde i Danmark. Formålet med tekstanmærkningen er at give ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri hjemmel til at yde tilskud til og fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til for-
eninger, der arbejder for dyrevelfærden i Danmark (dyrevelfærdspuljen), herunder regler om an-
søgning, betingelser for tilskud, herunder a conto udbetaling, prioritering, regnskab, kontrol, re-
vision, indhentning af oplysninger, udbetaling og tilbagebetaling.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL13.
Ad tekstanmærkning nr. 158.
Med forslaget gennemføres brugerbetaling for styrket kontrol som led i veterinærforliget af
2. november 2012. Det er et overordnet princip i lov om hold af dyr, fødevareloven og anden
tilsvarende lovgivning på Fødevareministeriets område, at de, der er omfattet af lovenes kontrol-
ordninger, også afholder omkostningerne herved. Dette princip har imidlertid kun i beskedent
omfang været gennemført på dyrevelfærdsområdet, idet kun lov om hold af slagtekyllinger og
dyreværnsloven har bestemmelser om brugerfinansiering af en del af kontrollen. Det er på den
baggrund besluttet som del af veterinærforliget, at velfærdskontrollen skal gebyrfinansieres. Da
velfærdskontrollen bliver udført på en måde, hvor det ikke på forhånd vides, hvem der udtages
til kontrol, fastsættes betalingen for den ordinære kontrol som faste takster pr. besætningsejer
med en eller flere besætninger med mindst 10 dyr, dog således at besætningsejere med en eller
flere besætninger med over 40 dyr, for fjerkræ 2.000 dyr, betaler en højere takst end besæt-
ningsejere, der alene har en eller flere besætninger af en størrelse under denne grænse. Formålet
med de faste takster er, at omkostningerne ikke kun skal bæres af de besætninger, der udtages til
kontrol. Den ordinære kontrol består, jf. veterinærforliget, af følgende grundelementer: Basi-
skontrol, nulpunktsmåling, prioriteret kontrol og kampagnekontrol.
Den i stk. 1 nævnte betaling vil træde i stedet for den i § 18, stk. 1, i lov om hold af slag-
tekyllinger nævnte betaling af et årligt beløb på 580 kr. (senest pris- og lønreguleret til 589 kr.)
til dækning af udgifterne i forbindelse med stikprøvekontrollen efter samme lovs § 10, stk. 1.
Den vil endvidere træde i stedet for den i § 24 f, stk. 1, i dyreværnsloven nævnte betaling af et
beløb på 108 kr. (senest pris- og lønreguleret til 111 kr.) til dækning af udgifterne i forbindelse
med dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller.
Betalingen af 111 kr. årligt efter dyreværnsloven gælder efter sin ordlyd også hestebesæt-
ninger. Heste er imidlertid ikke registreret centralt og udgør som sådan ikke veldefinerede be-
sætninger, hvorfor det ikke i praksis har været muligt at opkræve beløbet for heste. Hestehold
er derfor ikke omfattet af stk. 1, hvorimod betaling for ekstrakontrol omfattet af stk. 3 også vil
finde anvendelse for hestehold.
Den i stk. 2 nævnte betaling af 873 kr. pr. dyrlæge med sundhedsrådgivningsaftaler træder i
stedet for den betaling, der før 2013 opkrævedes i henhold til § 8 b i lov om dyrlæger. Denne
betaling opkrævedes pr. kontrolforløb og således kun fra de dyrlæger, som udtoges til kontrol.
Da denne kontrol nu udgør en integreret del af kontrollen med dyrevelfærd, findes det mest ri-
meligt, at finansieringen sker ved en årlig betaling fra de, der kan blive udsat for kontrollen på
samme måde som den betaling, der efter stk. 1 skal opkræves fra besætningsejere.
Betaling for ekstrakontrol efter stk. 3 fastsættes på samme måde som den før 2013 eksiste-
rende betaling for ekstrakontrol udført i henhold til lov om hold af slagtekyllinger og opfølgning
på påbud udstedt i henhold til dyreværnsloven. Taksterne er p.t. et grundgebyr på 340 kr. med
tillæg af 343 kr. pr. påbegyndt kvarter og et særligt gebyr på 2.669 kr. til dækning af ekstra
sagsbehandlingsomkostninger, når ekstrakontrollen sker som opfølgning på et påbud. Da lov om
dyrlæger ud over påbud også giver tilsynsmyndigheden adgang til udstedelse af forbud og ad-
ministrative bøder, vil et sagsbehandlingsgebyr også finde anvendelse for kontrol som opfølgning
på disse sanktioner. Det er ligeledes hensigten, at det skal være muligt at foretage gebyrbelagt
ekstrakontrol som administrativ kontrol af f.eks. indsendt dokumentation.
§ 24. 121
Stk. 4 bemyndiger ministeren til at opkræve 822 kr. pr. leverance og hus fra slagtekyllinge-
producenter til finansiering af den dyrevelfærdskontrol, som finder sted på fjerkræslagterier i
henhold til § 9 i lov om hold af slagtekyllinger. Der er før 2013 opkrævet 640 kr. pr. leverance
og hus til dette formål i henhold til § 18, stk. 1, i samme lov. Denne takst viste sig ikke at dække
de faktiske omkostninger ved kontrollen, hvorfor der fra 2013 fastsattes en højere takst ved
tekstanmærkning. Taksten påregnes nedsat, når den realiserede underdækning er afviklet.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, bortset fra dato for betalingsforpligtelse i
stk. 1 og stk. 2. Tekstanmærkningen er første gang optaget på FL13.
Ad tekstanmærkning nr. 160.
Tekstanmærkningen træder i stedet for bestemmelsen i § 6, stk. 2, 1. pkt. i lov om admini-
stration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den fælles Landbrugs-
politik finansieret af Den Europæiske Garantifond for landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013. I stedet for at modtage en intern statslig overfør-
selsindtægt fra § 38 Skatter og afgifter er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris netto-
ramme forhøjet med 443,4 mio. kr. i 2015, 443,4 mio. kr. i 2016 og herefter 438,4 mio. kr. årligt.
Tekstanmærkningen vil være gældende, indtil der gennemføres en ændring af landbrugsstøt-
teloven.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er optaget første gang på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 161.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at afholde udgifter til finansielle
korrektioner pålagt af Europa-Kommissionen i forbindelse med EU's garantifond, Landdistrikts-
programmet og Fiskeriudviklingsprogrammet. Finansieringen håndteres efter modellen angivet
nedenfor. Dette gælder finansielle korrektioner på Landdistriktsprogrammet (LDP), Fiskeriud-
viklingsprogrammet (EHFF) og området for EU's garantifond, hvor EU finansierer eller medfi-
nansierer udgifterne.
Europa-Kommissionen kan ikende en medlemsstat en finansiel korrektion, hvis Europa-
Kommissionen ikke finder, at landets administration lever op til de gældende forordningskrav.
Kravene skærpes løbende, og medlemsstaterne kan idømmes finansielle korrektioner på grundlag
af forholdsvis få konstaterede uregelmæssigheder eller begrundet tvivl. Det må forventes, at
Danmark også fremadrettet vil modtage finansielle korrektioner.
Merudgifterne finansieres efter følgende model: Fødevareministeriet finansierer 100 pct. af
udgifter op til 10 mio. kr. årligt, 15 pct. af udgifter mellem 10-80 mio. kr. årligt samt 5 pct. af
udgifter mellem 80-200 mio. kr. årligt. Der er således et loft på Fødevareministeriets medfinan-
siering på årligt 26,5 mio. kr.
Finansielle korrektioner på mere end 10 mio. kr. skal forelægges for Folketingets Finansud-
valg.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, og den er første gang optaget på FL14.
Ad tekstanmærkning nr. 165.
Der søges ved tekstanmærkningen skabt hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan yde projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyrarter og -racer
samt projekttilskud til bevaringsarbejdet med plantegenetiske ressourcer og til biodiversitetsgårde.
Med hjemlen sikres det, at den afsatte bevilling under § 24.21.02.35. Bevaringsarbejde med
husdyr- og plantegenetiske ressourcer kan udmøntes i overensstemmelse med aftale for 2013
mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om etablering af en tilskudsordning vedrørende hus-
dyr- og plantegenetiske ressourcer. Det er hensigten, at en relativ bred kreds skal kunne søge
projekttilskud under ordningen, f.eks. avlere af gamle danske husdyr, museer, private virksom-
heder, offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner mv. Der
henvises til akt. 146 af 4. september 2014.
Endvidere sikres hjemmel til at udmønte bevilling afsat i overensstemmelse med Aftale om
finansloven for 2015 for så vidt angår tilskud til biodiversitetsgårde.
122 § 24.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, hvor den er optaget første gang.
Ad tekstanmærkning nr. 166.
Som et led i Aftale om Vækstpakke af 17. juni 2014 er det besluttet, at Erhvervs- og
Vækstministeriets næringsbrevsordning afskaffes. Lovforslag herom er fremsat den 8. oktober
2014. Ordningen forventes at ophøre med udgangen af 2014, og fødevarelovens bestemmelser
om virksomhedernes betaling til finansiering af Fødevarestyrelsens kampagnekontrol og beta-
lingsmodel i sammenhæng med denne ordning vil dermed ikke længere kunne anvendes. Det er
derfor nødvendigt at etablere en ny hjemmel til finansiering af kampagnekontrollen.
Med fødevareforliget af 28. juni 2010 blev det besluttet, at fødevarekontrollen skulle styrkes
gennem indførelse af kampagnekontrol, og at denne skulle finansieres af erhvervet. Der blev
derfor til finansiering af kampagnekontrollen ved lov nr. 604 af 14. juni 2011 indsat bestemmelser
i fødevareloven som hjemler opkrævning af et årligt beløb hos fødevarevirksomheder, der har
fødevarenæringsbrev i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, og som i
den forbindelse betaler et årligt beløb pr. næringsbrev til næringsbasen. Beløbet til finansiering
af kampagnekontrol er i fødevareloven fastsat til 600 kr. pr. næringsbrev med årlig pris- og løn-
regulering. I 2014 udgør beløbet 619 kr. og for 2015 ville det have udgjort 626 kr.
Med henblik på at sikre, at opkrævningen for kampagnekontrol for såvel virksomheder som
myndigheder blev så let at administrere som muligt, blev det vedtaget, at alle udgifter til kam-
pagnekontrol fordeles på de virksomheder, der har fødevarenæringsbrev og i den forbindelse be-
taler for udgifter ved Erhvervsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen. Det er på den
måde muligt at foretage en samlet opkrævning af betalingen til de to ordninger.
Med ophævelsen af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder bortfalder de kriterier,
som hidtil har været afgørende for, hvilke virksomheder, der skal betale for kampagnekontrollen.
Det foreslås, at betalingspligten fremover skal bero på, at virksomhederne er registreret eller au-
toriseret til fremstilling eller forhandling af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer, og at de er
momsregistrerede.
Offentlige institutioner er omfattet af betaling af beløbet, uanset om de er momsregistrerede
eller ej. Som definition af offentlige institutioner anvendes den samme, som har fundet anvendelse
i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om restaurationsvirksomhed og al-
koholbevilling m.v. Det vil sige, at som offentlig institution betragtes en virksomhed, for hvilken
det offentlige er forpligtet til at dække et eventuelt underskud på driften. Drives virksomheden
af en selvejende institution med delvis offentlig ledelse og med pligt for det offentlige til under-
skudsdækning, betragtes institutionen altså som offentlig. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at
der ydes tilskud til og føres tilsyn med virksomheden.
Betalingsmodellen forudsættes efter næringsbasens ophør baseret på CVR-registrets produk-
tionsenhedsnumre (P-numre). Ud over CVR-mummer får en virksomhed også tildelt ét P-nummer
for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed fra. Da virksomheden tildeles et P-
nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed, kan der således være til-
knyttet flere P-numre til samme CVR-nummer. En produktionsenhed er en adresse, der ejes af
en virksomhed; en adresse hvor virksomheden udfører aktiviteter. Der opkræves de anførte 404
kr. pr. P-nummer og en virksomhed eller offentlig institution med flere P-numre vil således betale
mere end ét beløb. Beløbet opkræves hos de virksomheder og offentlige institutioner, som er re-
gistreret af Fødevarestyrelsen på en nærmere fastsat skæringsdato. Skæringsdatoen fastsættes ved
bekendtgørelse. Virksomheder, som er registreret af Fødevarestyrelsen denne dato, men som ikke
er momsregistrerede denne dato, er undtaget fra betaling.
Ved fastsættelsen af taksten på 404 kr. er der taget hensyn til, at der skal opnås det i føde-
vareforliget forudsatte provenu fordelt på et større antal virksomheder/P-numre, idet der ved det
gældende opkrævningsprincip opkræves betaling for ca. 25.700 næringsbreve, mens der med de
nye opkrævningskriterier forventes opkrævet betaling for ca. 39.100 P-numre.
Beløbet dækker samtlige udgifter til kampagnekontrol, herunder tab på debitorer.
Tekstanmærkningen er uændret fra FL 15, hvor den første gang er optaget. Tekstanmærk-
ningen vil være gældende indtil der i løbet af 2015 gennemføres en ændring af fødevareloven.
§ 24. 123
Ad tekstanmærkning nr. 167.
En række af NaturErhvervstyrelsens opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmate-
riale, herunder sortsafprøvning, er under omlægning. Som følge af denne udvikling er det fundet
hensigtsmæssigt at henlægge opgaverne tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende
ydelser. Derfor åbnes der mulighed for, at sortsafprøvningen, og de opgaver der naturligt hænger
sammen med varetagelsen heraf, udskilles fra NaturErhvervstyrelsen til en privat juridisk person,
f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommer-
cielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.
I dag varetager NaturErhvervstyrelsen opgaver vedr. den danske sortsliste. Optagelse på
sortslisten, som er en forvaltningsafgørelse, kan kun ske efter afprøvning af de nye sorters egen-
skaber. Denne afprøvning er i Danmark hidtil blevet foretaget ved NaturErhvervstyrelsens afde-
ling for sortsafprøvning, beliggende i Tystofte ved Skælskør. Afdelingen for sortsafprøvning er
akkrediteret af EU's sortsmyndighed, CPVO. Der findes et antal afprøvningssteder med tilsva-
rende akkreditering i de øvrige EU-lande. Der er fri adgang for sortsansøgere til at vælge, hvor
afprøvningen af deres nye sorter skal foretages.
NaturErhvervstyrelsen varetager endvidere opgaver vedr. certificering af planteformerings-
materiale m.v. Certificering, der er en forvaltningsafgørelse, er en forudsætning for omsætning
og eksport af planteformeringsmateriale og sker i henhold til regler og retningslinjer udstedt af
EU, OECD, ISTA m.fl. Som grundlag for certificeringen foretages kontrol af marker, hvor der
sker opformering af frø og sædekorn, samt prøveudtagning af de færdige partier. Disse kontrol-
opgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Væsentlige dele af denne kontrol foregår
derfor allerede via private aktører, som er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen. Der vil fremover
være mulighed for, at de private aktører overtager den faktiske forvaltningsvirksomhed.
Den forvaltningsvirksomhed, der er omfattet af delegationen, vil være omfattet af offentlig-
hedsloven og forvaltningsloven, det vil sige bl.a. krav om aktindsigt og begrundelse af afgørelser.
Der ønskes endvidere hjemmel til at lade den private juridiske person opkræve betaling for
arbejdet med at træffe de forvaltningsafgørelser, som er omfattet af delegationen. Den private
juridiske person vil endvidere kunne autoriseres til at udføre rent praktiske opgaver, herunder de
tekniske afprøvninger, der er grundlaget for sortsafprøvningen, plantenyhedsbeskyttelsen mv. Der
ønskes derfor ligeledes mulighed for at lade den private juridiske person opkræve betaling for
løsning af disse praktiske opgaver.
Tekstanmærkningen vil være gældende, indtil der gennemføres en ændring af relevant lov-
givning.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, hvor den er optaget første gang.
Ad tekstanmærkning nr. 168.
Som led i gennemførelsen af nye indsatser, jf. Aftale om finansloven for 2015, søges ved
tekstanmærkningen skabt hjemmel til at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde
tilsagn om tilskud til økologiprojekter, der skal fremme produktionen og afsætningen af økolo-
giske fødevarer, herunder projekter der skal styrke afsætningen og eksporten af økologiske føde-
varer, fremme omlægningen til økologi i jordbruget, fastholdelse af økologer og sikre den fortsatte
omstilling til økologi i køkkener, bl.a. på offentlige arbejdspladser. Ved tekstanmærkningen ska-
bes samtidig hjemmel til at ministeren kan fastsætte regler om ansøgning, betingelser for tilskud,
prioritering, regnskab, kontrol, revision, indhentning af oplysninger, udbetaling og tilbagebetaling.
Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet eller til Fonden for
økologisk landbrug, som er en særlig forvaltningsmyndighed omfattet af reglerne i forvaltnings-
loven, offentlighedsloven og lov om behandling af personoplysninger. Ministeren kan endvidere
i forbindelse med henlæggelsen af sine beføjelser fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet af disse myndigheder.
Tekstanmærkningen er uændret i forhold til FL15, hvor den er optaget første gang.
124 § 24.
Ad tekstanmærkning nr. 169.
Ved akt. 123 af 7. maj 2015 godkendte Finansudvalget, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan indgå aftaler om og fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud til klimatjek
af husdyrbrug, regler om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Da aktiviteterne
fortsætter i 2016 og 2017, søges bemyndigelsen til ministeren opretholdt de kommende år.
Tekstanmærkningen vil være gældende, indtil hjemlen eventuelt bliver indarbejdet i relevant
lovgivning på området.
Tekstanmærkningen er ny, dog således at tekstanmærkningens stk. 1 tillige er gældende for
2015 i henhold til akt. 123 af 7. maj 2015.
Tekst
§ 28. Transportministeriet
3
§ 28. Transportministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 8.511,2 11.002,5 2.491,3
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... - - -
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 9.503,7 9.635,3 131,6
Heraf anlægsbudget ....................................................... 8.880,7 8.964,0 83,3
Indtægtsbudget ....................................................................... 971,5 - 971,5
Fællesudgifter ........................................................................................... 1.128,9 999,9
28.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 1.094,1 999,8
28.12. Tilsyn og kommissioner ................................................................. 34,8 0,1
Veje ............................................................................................................ 4.213,3 207,2
28.21. Vejdirektoratet ................................................................................. 4.213,3 207,2
Trafik ......................................................................................................... 6.566,1 408,3
28.51. Trafikstyrelsen ................................................................................. 399,4 329,2
28.52. Jernbanetrafik .................................................................................. 4.879,2 -
28.53. Kollektiv Trafik .............................................................................. 851,8 -
28.54. Færgetrafik ...................................................................................... 297,5 2,2
28.55. Transportsektorens energiforbrug ................................................... - -
28.56. Luftfart ............................................................................................ 138,2 76,9
Baner .......................................................................................................... 8.729,5 1.979,0
28.63. Banedanmark ................................................................................... 8.688,7 1.979,0
28.64. Vejdirektoratet, baneområdet .......................................................... 40,8 -
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 5.647,5 2.434,0
Interne statslige overførsler ....................................................................... 38,0 2,3
Øvrige overførsler ...................................................................................... 6.934,3 157,3
Finansielle poster ....................................................................................... 38,7 952,5
Kapitalposter ............................................................................................... 7.979,3 48,3
Aktivitet i alt .............................................................................................. 20.637,8 3.594,4
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -1.554,8 -1.554,8
Bevilling i alt ............................................................................................. 19.083,0 2.039,6
4 § 28.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
28.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 118) (Driftsbev.) .......................... 134,8 -
12. Transportforskning (Reservationsbev.) .................................. 16,4 -
13. Den centrale anlægsreserve (Anlægsbev.) ............................. 247,5 -
14. Transportpuljer (Anlægsbev.) ................................................. - -
15. Takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den
kollektive trafik (Anlægsbev.) ................................................ - -
31. Metroselskabet I/S, indskud (Reservationsbev.) .................... - -
32. Tilkøb i Metroselskabet (Anlægsbev.) ................................... - -
33. Indskud (Reservationsbev.) .................................................... - -
34. Materielkøb (Anlægsbev.) ...................................................... - -
35. Letbaner (tekstanm. 121) (Reservationsbev.) ........................ 611,0 -
51. Udlån ....................................................................................... 48,3 48,3
66. Aktieudbytte mv. (tekstanm. 127) .......................................... - 951,5
67. Salg af statslige aktiver (tekstanm. 15) .................................. - -
71. Generelle puljer (Reservationsbev.) ....................................... 30,5 -
79. Reserve og budgetregulering (Reservationsbev.) .................. 5,6 -
28.12. Tilsyn og kommissioner
03. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 13,4 -
04. Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 11,8 -
06. Auditøren under Transportministeriet (Driftsbev.) ................ - -
07. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (Driftsbev.) ........ 4,6 -
08. Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 4,9 -
12. Udlæg for ekspropriationer (Anlægsbev.) .............................. - -
Veje
28.21. Vejdirektoratet
10. Vejdirektoratet (Driftsbev.) .................................................... 238,3 -
20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.) ......................... 2.155,9 -
23. Vejdirektoratets tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 12,0 -
30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (tekstanm. 100
og 121) (Anlægsbev.) ............................................................. 872,0 -
31. Drift og vintertjeneste (Anlægsbev.) ...................................... 810,2 82,3
Trafik
28.51. Trafikstyrelsen
01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.) .................................................... 90,2 -
03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 27,5 27,5
04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) ......................................... - -
§ 28. 5
05. Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S ......................... - -
07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
09. Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn
eller godkendelse af køretøjer ................................................ - 20,0
28.52. Jernbanetrafik
01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB (Reservationsbev.) ................ 4.375,0 -
03. Indkøb af jernbanetrafik, Midt- og Vestjylland (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 252,0 -
05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
11. Tilskud til særlige rabatter (Reservationsbev.) ...................... 116,5 -
12. Reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. 11,3 -
14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. (An-
lægsbev.) ................................................................................. 108,2 -
15. Driftstilskud til Grenaabanen (Reservationsbev.) .................. 16,2 -
79. Budgetregulering vedrørende effektivisering af DSB (Reser-
vationsbev.) ............................................................................. - -
28.53. Kollektiv Trafik
01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) . 449,7 -
02. Puljer til den kollektive trafik (tekstanm. 121) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 59,2 -
03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (tekstanm.
128) (Reservationsbev.) .......................................................... 26,3 -
04. Ungdomskort (tekstanm. 126) (Reservationsbev.) ................. 316,6 -
05. Puljer til den kollektive trafik mv. (tekstanm. 121) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
28.54. Færgetrafik
01. Samfundsbegrundede overfarter (Reservationsbev.) .............. 41,5 -
02. Vederlag for færgebetjening af Bornholm (Reservationsbev.) 252,8 -
03. Statslige aktiver vedr. Bornholm (Reservationsbev.) ............ 3,2 2,2
28.55. Transportsektorens energiforbrug
02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug
og CO2-udledning (tekstanm. 121) (Reservationsbev.) ........ - -
28.56. Luftfart
01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.) ...................................... 93,3 63,8
02. Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 5,4 -
03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.) ...................................................... 26,4 -
Baner
28.63. Banedanmark
01. Banedanmark (tekstanm. 104, 106 og 112) (Statsvirksomhed) 610,5 -
02. Banedanmark - puljeprojekter (tekstanm. 121) (Anlægsbev.) 188,5 -
04. Banedanmark - drift af jernbanenettet (Anlægsbev.) ............ 386,7 -
6 § 28.
05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenet-
tet (Anlægsbev.) ...................................................................... 2.133,5 13,6
06. Baneafgifter mv. ..................................................................... 970,8 760,7
07. Banedanmarks tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservations-
bev.) ......................................................................................... 5,3 -
08. Anlægsprojekter på jernbanen (Anlægsbev.) ......................... 3.258,4 69,7
20. Togfonden DK (Anlægsbev.) ................................................. - -
28.64. Vejdirektoratet, baneområdet
11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet (Drifts-
bev.) ......................................................................................... 40,8 -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 15. ad 28.11.67.
Transportministeriet kan optage rådgivningsudgifter i forbindelse med forberedelse og gen-
nemførelse af konkrete salg af statslige virksomheder eller dele heraf på forslag til lov om til-
lægsbevilling.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 28.21.30.
Transportministeren bemyndiges til, uanset ophævelse af hjemlen i lov nr. 194 af 1958 om
tilskud til offentlige veje, fortsat at afholde en del af udgifterne til vedligeholdelse af kombinerede
vej- og jernbanebroer, hvor Banedanmark er overordnet myndighed, samt til drift og vedligehol-
delse af Limfjordsbroen, hvor Aalborg Kommune er overordnet myndighed.
Nr. 104. ad 28.63.01.
Der kan ydes tjenestemænd, der medvirker ved personalets uddannelse som lærere, censorer
eller lignende, særlig betaling for dette arbejde.
Nr. 106. ad 28.63.01.
Transportministeren bemyndiges til at yde sådanne personer, der som tilskadekomne ved rejse
med jernbanevirksomheder eller som efterladte efter omkomne ved jernbaneulykker oppebærer
årlige understøttelser i henhold til særlig finanslovsbevilling, et tillæg til disse understøttelser efter
samme regler som hidtil.
Nr. 112. ad 28.63.01.
Banedanmark bemyndiges til at overføre et beløb til statsinstitutioner mv., der tilbyder
overtallige tjenestemænd ansættelse uden for deres hidtidige ansættelsesområde. Tilsvarende kan
Scandlines A/S overføre et beløb for overtallige tjenestemænd i selskabet, der opnår ansættelse i
en statsinstitution. Beløbet kan højst udgøre 100.000 kr. pr. tjenestemand og ydes som tilskud til
uddannelse, omskoling, oplæring mv., herunder maksimalt 50 pct. til afholdelse af lønudgifter i
omskolingsperioden.
Nr. 118. ad 28.11.01.
Flyvelederuddannede flyveledere, overflyveledere og luftfartsinspektører samt flyveleder-
aspiranter, der pr. 30. juni 2007 var tjenestemandsansatte som flyveledere eller under uddannelse
til flyveleder under Transportministeriet har valgt at overgå til overenskomstansættelse i medfør
§ 28. 7
af, at den d. 2. maj 2007 fastlagte ordning bevarer - som personlig ordning - ret til rådighedsløn
efter de i tjenestemandsloven til enhver tid gældende regler.
Nr. 121. ad 28.11.35., 28.21.23., 28.21.30., 28.51.07., 28.53.02., 28.53.05., 28.55.02., 28.63.02.
og 28.63.07.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ordningernes gennemfø-
relse, herunder regler for administration af ordningerne. Ministeren kan herunder fastsætte be-
stemmelser om ansøgning om projekter, ansøgningsfrist, betingelser der skal være opfyldt for at
opnå tilskud, modtagerkreds, beregningsgrundlag, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger
ved evt. manglende økonomiske midler, a conto-udbetaling af tilskud, kontrol, regnskab og revi-
sion vedrørende udbetalt tilskud, klageadgang og frister, herunder afskæring af klageadgang,
tilbagebetaling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter og lignende.
Nr. 126. ad 28.53.04.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ordningens gennemførelse,
herunder regler for administration af ordningen. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser
om ansøgning, ansøgningsfrist, betingelser, der skal være opfyldt for at erhverve et Ungdomskort,
modtagerkreds, klageadgang og -frister, herunder afskæring af klageadgang, udbetaling af kom-
pensation til trafikselskaber og togoperatører (kortudstedende myndigheder), tilbagebetaling af
uberettiget kompensation og lignende. Transportministeren bemyndiges til at indgå aftaler med
togoperatører og trafikselskaber i overensstemmelse hermed inden for den på finansloven afsatte
økonomiske ramme.
Nr. 127. ad 28.11.66.
Transportministeren bemyndiges til at opkræve provision for DSB's lån optaget med stats-
garanti. Provisionen udgør forskellen mellem DSB's ugaranterede lånerente og DSB's statsgaran-
terede lånerente korrigeret for garantiprovision i medfør af lov nr. 1080 af 22. december 1993
om provision af visse lån optaget med statsgaranti.
Nr. 128. ad 28.53.03.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ordningens gennemførelse,
herunder regler for administration af ordningen. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser
om ansøgning om kompensation, ansøgningsfrist, betingelser der skal være opfyldt for at opnå
kompensation, modtagerkreds, beregningsgrundlag, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger
ved evt. manglende økonomiske midler, a conto-udbetaling af kompensation, kontrol, regnskab
og revision vedrørende udbetalt kompensation, klageadgang og -frister, herunder afskæring af
klageadgang, tilbagebetaling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter og lignende.
Transportministeren bemyndiges til at indgå kontrakt om offentlige tjenesteydelser med de enkelte
fjernbusoperatører i overensstemmelse hermed inden for den på finansloven afsatte økonomiske
ramme.
Anmærkninger
§ 28. Transportministeriet
§ 28. 11
Transportministeriet har til formål at sikre mobilitet, der skaber værdi for det danske samfund,
således at transportsystemet udbygges i overensstemmelse med samfundets behov, og transportens
negative virkninger (eksternaliteter) reduceres. Transportministeriets opgaver er primært:
- at udarbejde analyser og rådgive ministeren,
- at planlægge, anlægge og vedligeholde fysisk infrastruktur, f.eks. veje og jernbaner,
- at håndtere driften af trafiksystemer, såsom statsveje og banestrækninger,
- at varetage statens køb af jernbane- og færgetrafik,
- at administrere tilskudsordninger, bl.a. til forbedring af bustrafikken og til nedsættelse af
transportsektorens energiforbrug,
- at regulere sikkerhedsmæssige forhold mv. vedrørende køretøjer, jernbanekørsel og luft-
transport
- og at føre tilsyn med, at regelsæt overholdes i bl.a. post- og jernbanesektoren, havnesektoren,
luftfartssektoren og vejtransportsektoren.
Infrastrukturfonden
Der er med Aftale mellem den daværende VK-regering og Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transport-
politik af januar 2009 etableret en Infrastrukturfond, der skal finansiere investeringer på trans-
portområdet frem til 2020. Infrastrukturfonden blev etableret med 94 mia. kr. og kan løbende
tilføres midler fra nye holdbare finansieringskilder, der måtte blive prioriteret til transportområdet
i perioden frem mod 2020. Uforbrugte midler, herunder reserver fra konkrete projekter, tilbage-
føres til fonden.
Overskydende centrale reserver, der er afsat til de igangværende anlægsprojekter, anvendes
til at finansiere et optimalt niveau for vedligeholdelse af statsvejnettet og jernbanen frem til 2020,
jf. § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.
På finansloven for 2016 er der indbudgetteret midler fra Infrastrukturfonden på de i tabellen
nedenfor specificerede hovedkonti.
Indbudgettering af midler fra Infrastrukturfonden (mio. kr.)
Hovedkonti 2016 2017 2018 2019
§ 28.11.13. Den centrale anlægsreserve (Anlægsbev.).................................... 148,5 -252,1 -337,8 -957,5
§ 28.11.35. Letbaner (Reservationsbev.).......................................................... 275,8 167,3 242,9 476,7
§ 28.11.71. Generelle Puljer (Reservationsbev.) ............................................. 1,7 1,7 1,7 1,7
§ 28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne (Driftsbev.) 2,8 2,8 0,0 0,0
§ 28.12.08. Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland (Driftsbev.) 1,1 0,6 0,0 0,0
§ 28.21.10. Vejdirektoratet (Driftsbev.)........................................................... 5,4 0,3 0,5 0,0
§ 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.) .............................. 2054,6 2595,2 1226,7 1169,9
§ 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (Reservationsbev.) ....................... 12,0 118,1 64,1 43,3
§ 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.).......... 819,3 565,7 488,9 469,3
§ 28.21.31. Drift og vintertjeneste (Anlægsbev.) ........................................... 16,3 16,3 16,3 16,3
§ 28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter (Anlægbev.) ................................ 173,3 124,6 125,6 65,7
§ 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedl. af jernbanenettet (Anlægsbev.) 1453,4 1221,1 1550,5 2238,5
§ 28.63.07. Banedanmarks tilskudspulje (Reservationsbev.) ......................... 5,3 5,2 5,2 0,0
§ 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen (Anlægsbev.)................................ 2931,4 4453,5 2992,4 1703,0
I alt (2016-pl)................................................................................................... 7.900,9 9.020,3 6.377,0 5.226,9
12 § 28.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 7.195,5 8.721,6 8.559,4 8.511,2 8.592,9 8.295,4 8.268,4
Udgift ......................................................... 10.229,8 12.021,3 11.618,8 11.002,5 11.068,7 10.747,9 10.689,4
Indtægt ....................................................... 3.034,3 3.299,7 3.059,4 2.491,3 2.475,8 2.452,5 2.421,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 216,5 973,8 212,5 222,0 202,3 190,6 187,8
28.11. Centralstyrelsen ............................. 185,4 943,2 181,5 187,3 173,3 165,3 163,1
28.12. Tilsyn og kommissioner ............... 31,1 30,6 31,0 34,7 29,0 25,3 24,7
Veje ............................................................ 600,7 1.007,6 1.030,7 966,2 978,8 971,9 954,3
28.21. Vejdirektoratet ............................... 600,7 1.007,6 1.030,7 966,2 978,8 971,9 954,3
Trafik ......................................................... 5.376,8 5.410,2 5.933,5 6.069,6 6.301,7 6.046,2 6.056,7
28.51. Trafikstyrelsen ............................... 97,4 63,3 105,9 90,2 86,8 82,3 80,7
28.52. Jernbanetrafik ................................ 4.359,5 4.469,6 4.662,8 4.771,0 5.014,7 4.797,5 4.797,5
28.53. Kollektiv Trafik ............................ 577,9 616,1 852,8 851,8 844,2 801,0 794,9
28.54. Færgetrafik .................................... 222,5 225,0 250,5 295,3 295,3 305,7 324,4
28.55. Transportsektorens energifor-
brug ................................................ 63,4 -17,1 - - - - -
28.56. Luftfart .......................................... 56,1 53,4 61,5 61,3 60,7 59,7 59,2
Baner ......................................................... 1.001,5 1.329,9 1.382,7 1.253,4 1.110,1 1.086,7 1.069,6
28.63. Banedanmark ................................. 1.001,5 1.322,7 1.282,7 1.212,6 1.110,1 1.086,7 1.069,6
28.64. Vejdirektoratet, baneområdet ........ - 7,3 100,0 40,8 - - -
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 23,4 1,1 - - - - -
Udgift ......................................................... 23,4 1,1 - - - - -
Specifikation af nettotal:
Trafik ......................................................... 23,4 1,1 - - - - -
28.51. Trafikstyrelsen ............................... 23,4 1,1 - - - - -
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 10.497,1 10.531,5 11.171,2 9.503,7 12.003,5 10.253,7 9.561,2
Udgift ......................................................... 10.983,4 10.883,6 11.379,7 9.635,3 12.065,4 10.315,6 9.623,1
Indtægt ....................................................... 486,3 352,1 208,5 131,6 61,9 61,9 61,9
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 333,9 287,7 1.022,2 858,5 811,2 884,2 449,1
28.11. Centralstyrelsen ............................. 333,9 287,7 1.022,2 858,5 811,2 884,2 449,1
28.12. Tilsyn og kommissioner ............... - - - - - - -
Veje ............................................................ 4.827,8 4.122,4 3.365,7 3.039,9 3.332,0 1.832,6 1.735,4
28.21. Vejdirektoratet ............................... 4.827,8 4.122,4 3.365,7 3.039,9 3.332,0 1.832,6 1.735,4
Trafik ......................................................... 104,2 111,3 301,8 108,2 108,2 108,2 108,2
28.52. Jernbanetrafik ................................ 104,2 105,2 107,8 108,2 108,2 108,2 108,2
28.53. Kollektiv Trafik ............................ - 6,1 194,0 - - - -
Baner ......................................................... 5.231,2 6.010,1 6.481,5 5.497,1 7.752,1 7.428,7 7.268,5
28.63. Banedanmark ................................. 5.231,2 6.010,1 6.481,5 5.497,1 7.752,1 7.428,7 7.268,5
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 143,2 984,6 967,5 971,5 971,5 971,5 971,5
Indtægt ....................................................... 143,2 984,6 967,5 971,5 971,5 971,5 971,5
§ 28. 13
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 96,3 951,7 947,5 951,5 951,5 951,5 951,5
28.11. Centralstyrelsen ............................. 96,3 951,7 947,5 951,5 951,5 951,5 951,5
Trafik ......................................................... 46,9 32,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
28.51. Trafikstyrelsen ............................... 46,9 32,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
Ministeriet består af departementet, Banedanmark, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Havari-
kommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Kommissariaterne på Øerne og i Jylland, samt
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Hertil kommer, at Transportministeriet afholder ud-
gifter til køb af trafikydelser og trafikforskning samt yder investeringstilskud til privatbanerne.
Yderligere information om Transportministeriet kan fås på www.trm.dk
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
28.11.01. Departementet (tekstanm. 118)
(Driftsbev.)
28.11.12. Transportforskning (Reservationsbev.)
28.11.31. Metroselskabet I/S, indskud
(Reservationsbev.)
28.11.33. Indskud (Reservationsbev.)
28.11.71. Generelle puljer (Reservationsbev.)
28.11.79. Reserve og budgetregulering
(Reservationsbev.)
28.12.03. Havarikommissionen for Civil Luftfart
og Jernbane (Driftsbev.)
28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriatio-
ner på øerne (Driftsbev.)
28.12.06. Auditøren under Transportministeriet
(Driftsbev.)
28.12.07. Havarikommissionen for Vejtrafikulyk-
ker (Driftsbev.)
28.12.08. Kommissarius ved statens ekspropriatio-
ner i Jylland (Driftsbev.)
28.21.10. Vejdirektoratet (Driftsbev.)
28.21.31. Drift og vintertjeneste (Anlægsbev.)
28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.)
28.51.03. Betalingsordning for lokomotivførerud-
dannelsen (Reservationsbev.)
28.51.04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
28.51.07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (tekstanm.
121) (Reservationsbev.)
28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB
(Reservationsbev.)
28.52.03. Indkøb af jernbanetrafik, Midt- og Vest-
jylland (Reservationsbev.)
28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Pe-
berholm (Reservationsbev.)
28.52.11. Tilskud til særlige rabatter
(Reservationsbev.)
28.52.12. Reserve til indkøb af offentlig service-
jernbanetrafik (Reservationsbev.)
14 § 28.
28.52.15. Driftstilskud til Grenaabanen
(Reservationsbev.)
28.52.79. Budgetregulering vedrørende effektivise-
ring af DSB (Reservationsbev.)
28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik
(Reservationsbev.)
28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (tekstanm.
121) (Reservationsbev.)
28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbus-
ruterne (tekstanm. 128)
(Reservationsbev.)
28.53.04. Ungdomskort (tekstanm. 126)
(Reservationsbev.)
28.54.01. Samfundsbegrundede overfarter
(Reservationsbev.)
28.54.02. Vederlag for færgebetjening af Bornholm
(Reservationsbev.)
28.54.03. Statslige aktiver vedr. Bornholm
(Reservationsbev.)
28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsek-
torens energiforbrug og CO2-udledning
(tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.)
28.56.02. Tilskud til Odense og Sønderborg Luft-
havne (Reservationsbev.)
28.56.03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.)
28.63.01. Banedanmark (tekstanm. 104, 106 og
112) (Statsvirksomhed)
28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet
(Anlægsbev.)
28.63.06. Baneafgifter mv.
28.63.07. Banedanmarks tilskudspulje (tekstanm.
121) (Reservationsbev.)
28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdi-
rektoratet (Driftsbev.)
Udgifter under delloft for indk.overførsler:
28.51.05. Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark
A/S
Udgifter uden for udgiftsloft: 28.11.13. Den centrale anlægsreserve (Anlægsbev.)
28.11.14. Transportpuljer (Anlægsbev.)
28.11.15. Takstnedsættelser og investeringer til
forbedringer af den kollektive trafik
(Anlægsbev.)
28.11.32. Tilkøb i Metroselskabet (Anlægsbev.)
28.11.34. Materielkøb (Anlægsbev.)
28.11.35. Letbaner (tekstanm. 121)
(Reservationsbev.)
28.11.51. Udlån
28.12.12. Udlæg for ekspropriationer (Anlægsbev.)
28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv.
(Anlægsbev.)
§ 28. 15
28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (tekstanm.
121) (Reservationsbev.)
28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojek-
ter (tekstanm. 100 og 121) (Anlægsbev.)
28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og
Lille Nord mv. (Anlægsbev.)
28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (tekst-
anm. 121) (Reservationsbev.)
28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter (tekstanm.
121) (Anlægsbev.)
28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligehol-
delse af jernbanenettet (Anlægsbev.)
28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen
(Anlægsbev.)
28.63.20. Togfonden DK (Anlægsbev.)
Indtægtsbudget: 28.11.66. Aktieudbytte mv. (tekstanm. 127)
28.11.67. Salg af statslige aktiver (tekstanm. 15)
28.51.09. Administrative bødeforlæg i forbindelse
med manglende syn eller godkendelse af
køretøjer
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 17.628,1 18.364,8 18.763,1 17.043,4 19.624,9 17.577,6 16.858,1
Årets resultat .............................................. -38,0 -19,6 - - - - -
Forbrug af videreførsel .............................. -17,3 -75,6 - - - - -
Aktivitet i alt .............................................. 17.572,8 18.269,6 18.763,1 17.043,4 19.624,9 17.577,6 16.858,1
Udgift ..................................................... 21.236,6 22.906,0 22.998,5 20.637,8 23.134,1 21.063,5 20.312,5
Indtægt ................................................... 3.663,8 4.636,5 4.235,4 3.594,4 3.509,2 3.485,9 3.454,4
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 5.133,8 7.542,1 6.060,7 5.647,5 5.468,4 5.418,5 5.338,3
Indtægt ................................................... 3.326,6 3.470,3 2.991,2 2.434,0 2.426,7 2.416,6 2.422,1
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 72,1 60,1 37,4 38,0 38,8 38,7 38,8
Indtægt ................................................... 1,9 51,5 1,7 2,3 3,0 3,0 3,0
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 6.323,8 6.402,5 7.670,6 6.934,3 8.141,6 8.731,8 8.755,1
Indtægt ................................................... 188,4 114,4 201,7 157,3 78,7 65,5 28,5
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 27,5 27,3 36,6 38,7 38,5 38,4 38,4
Indtægt ................................................... 97,8 951,7 982,5 952,5 952,5 952,5 952,5
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 9.679,5 8.873,9 9.193,2 7.979,3 9.446,8 6.836,1 6.141,9
Indtægt ................................................... 49,1 48,5 58,3 48,3 48,3 48,3 48,3
16 § 28.
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 1.807,2 4.071,8 3.069,5 3.213,5 3.041,7 3.001,9 2.916,2
11. Salg af varer ....................................... 2.230,0 2.324,0 1.826,9 1.918,5 1.903,6 1.900,3 1.900,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 307,6 345,0 337,1 344,5 351,6 345,5 352,5
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 1.510,9 1.546,3 1.287,3 1.060,8 1.059,8 1.059,3 1.059,3
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 1.824,6 1.839,2 1.909,5 1.810,9 1.717,1 1.694,2 1.654,7
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -903,1 -913,4 -718,5 -675,1 -603,5 -598,0 -574,3
20. Af- og nedskrivninger ........................ 91,0 82,8 117,8 60,7 60,3 60,0 60,0
21. Andre driftsindtægter .......................... 788,3 798,8 827,2 171,0 171,5 170,8 169,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 2.607,3 4.987,1 3.464,6 3.390,2 3.234,7 3.203,0 3.138,6
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,7 2,4 - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 3,1 0,1 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... 70,2 8,6 35,7 35,7 35,8 35,7 35,8
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 1,9 51,5 1,7 2,3 3,0 3,0 3,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 72,1 60,1 37,4 38,0 38,8 38,7 38,8
Øvrige overførsler ...................................... 6.135,4 6.288,1 7.468,9 6.777,0 8.062,9 8.666,3 8.726,6
30. Skatter og afgifter ............................... 47,8 33,1 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 140,5 81,2 181,7 94,1 1,5 1,5 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 0,1 0,2 - 43,2 57,2 44,0 7,0
35. Forbrug af videreførsel ....................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... 50,5 49,1 50,2 47,6 49,5 51,4 53,3
44. Tilskud til personer ............................. 12,8 7,7 0,9 0,2 0,2 0,2 0,2
45. Tilskud til erhverv .............................. 235,4 276,9 500,1 503,5 503,5 509,2 509,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 6.025,1 6.068,9 6.634,9 6.129,9 6.391,5 6.061,4 6.046,3
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 484,5 253,1 1.196,9 2.109,6 2.146,1
Finansielle poster ....................................... -70,4 -924,4 -945,9 -913,8 -914,0 -914,1 -914,1
25. Finansielle indtægter ........................... 97,8 951,7 982,5 952,5 952,5 952,5 952,5
26. Finansielle omkostninger .................... 27,5 27,3 36,6 38,7 38,5 38,4 38,4
Kapitalposter .............................................. 9.685,6 8.920,7 9.134,9 7.931,0 9.398,5 6.787,8 6.093,6
50. Immaterielle anlægsaktiver ................. 5,7 3,7 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 9.564,1 7.956,7 9.053,0 7.735,0 9.231,2 6.544,9 5.616,9
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ............... 0,8 0,2 10,0 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ....................... 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
55. Statslige udlån, afgang ....................... 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
58. Værdipapirer, tilgang .......................... 61,4 865,3 91,9 196,0 167,3 242,9 476,7
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... -38,0 -19,6 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ -17,3 -75,6 - - - - -
I alt ............................................................. 17.628,1 18.364,8 18.763,1 17.043,4 19.624,9 17.577,6 16.858,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 100,1 35,9 10.412,6 512,8
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
§ 28.1. 17
Fællesudgifter
28.11. Centralstyrelsen
Centralstyrelsen omfatter Transportministeriets departement, transportforskningstilskud, den
centrale anlægsreserve, letbaner, transportpuljer, aktieudbytte, generelle puljer samt reserve og
budgetregulering.
28.11.01. Departementet (tekstanm. 118) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 139,6 125,1 138,2 134,8 131,8 129,1 126,5
Indtægt ......................................................... 0,3 2,5 - - - - -
Udgift ........................................................... 135,7 134,1 138,2 134,8 131,8 129,1 126,5
Årets resultat ............................................... 4,2 -6,5 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 133,5 134,0 138,2 134,8 131,8 129,1 126,5
Indtægt .................................................. 0,3 2,5 - - - - -
22. Ekstern kvalitetssikring
Udgift .................................................... 2,2 0,2 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.11.01. Departementet, CVR-nr. 43265717.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Departementets hovedformål er at bistå ministeren med den overordnede styring og udvikling
af ministerområdet.
Yderligere oplysninger om Transportministeriet kan fås på www.trm.dk.
18 § 28.11.01.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillingsbeløb mellem § 28.11.01. De-
partementet og alle hovedkonti under § 28.12. Tilsyn og kommissioner.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillingsbeløb mellem § 28.11.01. De-
partementet og § 28.51.01. Trafikstyrelsen.
Opgaver Mål
Politikudvikling Transportministeriet skal forudse fremtidens mobilitetsbehov og
skal udvikle, formulere og gennemføre regeringens transportpo-
litik. Ved at gøre dette forenes den flerhed af hensyn, som indgår
i fremadrettet og tværgående transportpolitik, så mobilitet skaber
stadig mere værdi for samfundet. En værdiskabende mobilitet
er baseret på optimal balance mellem fremkommelighed, øko-
nomi, belastning af miljøet samt ulykker og andre sundhedsrisici.
Betjening af Folketing Transportministeriet betjener Folketinget i forhold til besvarelse
af folketingsspørgsmål.
Tilsyn med institutioner og
virksomheder
Transportministeriet skal varetage den overordnede ejerrolle
over for en række selskaber og den overordnede tilsynsrolle over
for en række institutioner. For så vidt angår selskaber indebærer
dette tilsyn med økonomisk udvikling, køb og salg af virksom-
heder og behandling af konkurrenceretlige spørgsmål. For så vidt
angår institutioner indebærer dette udvikling og implementering
af regnskabs- og bevillingskoncepter samt ledelsesrapportering
på koncernniveau.
Departementets øvrige myn-
dighedsopgaver
Transportministeriet varetager en række øvrige myndighedsop-
gaver omfattende aktiviteter i forbindelse med aktindsigt, hen-
vendelse fra borgere, virksomheder og andre myndigheder.
Internationalt arbejde Transportministeriet skal varetage og koordinere Danmarks del-
tagelse i det internationale transportpolitiske arbejde, navnlig i
EU.
Direkte ministerbetjening Transportministeriet varetager den direkte ministerbetjening for
så vidt angår den service, der ydes direkte til ministeren i form
af sekretariatsbetjening, kørsel mv.
Udbud og kontrakter vedrø-
rende tog- og færgetrafik
Transportministeriet varetager udbud, kontraktindgåelse og kon-
traktopfølgning vedrørende den statslige togtrafik og færgedrift
mellem landsdelene.
§ 28.11.01. 19
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,3 2,5 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,3 2,5 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 143 141 141 138 135 131 128
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 81,3 79,4 81,8 79,6 78,0 75,7 74,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 81,3 79,4 81,8 79,6 78,0 75,7 74,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,7 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 20,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 23,5 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 1,4 1,2 1,1 0,6 0,8 0,8 0,7
+ anskaffelser .............................................. 0,7 - 0,3 0,5 0,3 0,3 0,5
- afhændelse af aktiver ............................... 0,6 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,3 0,6 0,4 0,3 0,3 0,4 0,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,2 0,6 1,0 0,8 0,8 0,7 0,9
Låneramme .................................................. - - 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 11,5 9,2 9,2 8,0 10,3
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................................. 136,8 131,6 138,2 134,8 131,8 129,1 126,5
0. Hjælpefunktioner samt ledelse og
adm.................................................................
42,2 40,5 42,6 41,6 40,7 39,8 39,1
1. Politikudvikling ............................................. 18,9 18,2 19,1 18,6 18,2 17,8 17,5
2. Betjening af Folketing................................... 12,9 12,4 13,0 12,7 12,4 12,2 11,9
3. Tilsyn med institutioner og virksomheder.... 14,3 13,8 14,5 14,1 13,8 13,5 13,2
4. Departementets øvrige myndighedsopgaver. 6,1 5,9 6,2 6,0 5,9 5,8 5,7
5. Internationalt arbejde..................................... 10,3 9,9 10,4 10,1 9,9 9,7 9,5
6. Direkte ministerbetjening .............................. 21,3 20,5 21,5 21,0 20,5 20,1 19,6
7. Udbud og kontrakter vedr. tog- og færgetrafik 10,8 10,4 10,9 10,7 10,4 10,2 10,0
20 § 28.11.01.10.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til departementets almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
departementets hovedformål.
22. Ekstern kvalitetssikring
Som en del af Ny Anlægsbudgettering på Transportministeriets område, jf. akt. 16 af 24.
oktober 2006, er departementet ansvarlig for gennemførelse af ekstern kvalitetssikring af an-
lægsprojekter med en totaludgift over 250,0 mio. kr.
Kontoen finansierer ekstern kvalitetssikring af projekter i regi af den grønne forligskreds.
Ekstern Kvalitetssikring i regi af andre forligskredse finansieres af den myndighed, som er an-
svarlig for undersøgelsen.
28.11.12. Transportforskning (Reservationsbev.)
Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-
rådet. I denne forbindelse er Danmarks Transport Forskning sammenlagt med Danmarks Tekniske
Universitet, jf. § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.
Mellem Transportministeriet og Danmarks Tekniske Universitet er der indgået Aftale om
forskningsbaseret rådgivning 2014-2017. Som en del af aftalen modtager Danmarks Tekniske
Universitet en årlig kontraktbetaling fra Transportministeriet til transportforskning.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,6 16,7 16,6 16,4 16,0 15,7 15,4
10. Transportforskning
Udgift ................................................... 16,6 16,7 16,6 16,4 16,0 15,7 15,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 16,7 - 16,4 16,0 15,7 15,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,6 - 16,6 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
28.11.13. Den centrale anlægsreserve (Anlægsbev.)
På hovedkontoen placeres - for de anlægsprojekter, der er omfattet af såkaldt Ny Anlægs-
budgettering - anlægsprojekternes bidrag til den centrale reserve.
Jf. orienterende akt. 16 af 24. november 2006 anvendes Ny Anlægsbudgettering i første
omgang på nye vej- og baneprojekter, der vedtages ved anlægslov og/eller indarbejdes med en
selvstændig projektbevilling. Fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter samt mindre anlægspro-
jekter, der er finansieret af puljer mv., er ikke omfattet.
Ny Anlægsbudgettering indebærer bl.a., at der i projektets bevilgede totaludgift indgår et bi-
drag til den centrale reserve på 20 pct. Den centrale reserve er en porteføljereserve. Dvs. at alle
igangværende anlægsprojekters bidrag puljes, og at et projekt kan få tildelt mere fra den centrale
reserve, end det selv har bidraget med.
Såfremt en anlægsmyndighed får behov for at trække på den centrale anlægsreserve, kræver
det godkendelse af Transportministeriets departement (hvis trækket udgør højst ¼ af projektets
bidrag til den centrale reserve) og Finansministeriet (hvis trækket udgør over ¼ af projektets bi-
drag til den centrale reserve).
§ 28.11.13. 21
Ved udmøntning af reserven stilles skærpede krav vedrørende dokumentation, således at
projektets nye anlægsoverslag kan sammenholdes med det oprindelige anlægsoverslag, og således
at ændringer kan spores og forklares. Formålet hermed er at sikre øget gennemskuelighed med
projektets forløb.
Ved fordyrelser ud over projektets totaludgift gælder Budgetvejledningens forelæggelses-
grænser, dog således, at der gælder særlige forelæggelsesgrænser for baneprojekter, jf. § 28.63.
Banedanmark.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 438,8 247,5 -148,2 -229,1 -891,0
10. Vejprojekter
Udgift ................................................... - - 530,2 420,8 237,9 216,9 52,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 530,2 420,8 237,9 216,9 52,7
20. Baneprojekter - En grøn trans-
portpolitik
Udgift ................................................... - - 855,3 622,6 537,4 366,0 275,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 855,3 622,6 537,4 366,0 275,4
30. Øvrige baneprojekter
Udgift ................................................... - - 31,5 15,0 23,1 31,7 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 31,5 15,0 23,1 31,7 -
31. Baneprojekter -Togfonden DK
Udgift ................................................... - - 3,5 15,2 20,6 16,6 7,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 3,5 15,2 20,6 16,6 7,5
40. Metro - afgrening til Nordhavn
Udgift ................................................... - - 25,6 29,7 25,9 25,8 25,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 25,6 29,7 25,9 25,8 25,8
45. Metro - afgrening til Sydhavn
Udgift ................................................... - - - 41,8 - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 41,8 - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af anlægsbevillinger fra § 28.11.13. Den
centrale anlægsreserve til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. til
dækning af eventuelle merudgifter ved projekter budgetteret efter bud-
getteringsprincipperne beskrevet i akt. 16 af 24. oktober 2006. Over-
førselsadgangen begrænses dog af de almindelige forelæggelsesregler
ifølge Budgetvejledningen.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af anlægsbevillinger fra § 28.11.13. Den
centrale anlægsreserve til § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen til
dækning af eventuelle merudgifter ved projekter budgetteret efter bud-
getteringsprincipperne beskrevet i akt. 16 af 24. oktober 2006. Over-
førselsadgangen begrænses dog af de almindelige forelæggelsesregler
ifølge Budgetvejledningen, herunder de nugældende særlige forelæg-
gelsesregler for baneområdet.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af anlægsbevillinger fra § 28.11.13.50.
Letbaner til § 28.11.35. Letbaner til dækning af eventuelle merudgifter.
22 § 28.11.13.
50. Letbaner
Udgift ................................................... - - 23,4 94,9 90,7 104,6 145,7
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 23,4 94,9 90,7 104,6 145,7
79. Budgetregulering
Udgift ................................................... - - -1.030,7 -992,5 -1.083,8 -990,7 -1.398,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -1.030,7 -992,5 -1.083,8 -990,7 -1.398,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4.377,1
I alt .................................................................................................................................. 4.377,1
10. Vejprojekter
Der er på kontoen afsat centrale reserver til igangværende vejanlægsprojekter, jf. § 28.21.20.
Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.).
Der er i 2016 er central reserve for følgende nye projekter indarbejdet: Ny Storstrømsbro samt
Motorvej syd om Regstrup.
20. Baneprojekter - En grøn transportpolitik
Der er på kontoen afsat centrale reserver til igangværende baneanlægsprojekter i regi af den
grønne forligskreds, jf. § 28.63.08.10. Aftaler om en grøn transportpolitik.
30. Øvrige baneprojekter
Der er på kontoen afsat centrale reserver til øvrige igangværende baneanlægsprojekter, jf. §
28.63.08.20. Øvrige projekter.
31. Baneprojekter -Togfonden DK
Der er på kontoen afsat centrale reserver til igangværende projekter i Togfonden DK. Der
er indbudgetteret centrale reserve til projektet hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved og med
forslaget til finanslov for 2016 også til projektet Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg.
40. Metro - afgrening til Nordhavn
Der er på kontoen afsat central reserve til afgrening af metroen til Nordhavn, jf. akt. 115 af
8. august 2012.
45. Metro - afgrening til Sydhavn
Med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten om Metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsatte forligskredsen bag aftaler om
Bedre og billigere kollektiv trafik 263,0 mio. kr. (2014-priser) inkl. korrektionstillæg på 30 pct.
til et afgreningskammer til den kommende Sydhavnsmetro. Af korrektionstillægget på 30 pct. er
20 pct. central reserve, og disse er i 2016 derfor afsat på kontoen.
50. Letbaner
Der er på kontoen afsat centrale reserver til igangværende letbaneprojekter, jf. § 28.11.35.
Letbaner (Reservationsbev.). Fordelingen af reserverne fremgår af nedenstående tabel. Den afsatte
reserve til Aarhus Letbane er flyttet til § 28.11.35. Letbaner (Reservationsbev.), jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om metro, letbane,
nærbane og cykler af juni 2014.
Afløbet for Aalborg Letbane er i 2016 justeret, jf. desuden § 28.11.35. Letbaner (Reserva-
tionsbev.).
§ 28.11.13.50. 23
Centrale reserver til letbaneprojekter (mio. kr.)
79. Budgetregulering
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013
afsat 1,4 mia. kr. (2013-pl) for at sikre den på lang sigt billigste vejvedligeholdelsesindsats i pe-
rioden 2014-2017, jf. § 28.21.30. Vedligehold og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.). Endvi-
dere er der med aftalen afsat 252,0 mio. kr. (2013-pl) til sikkerhedsmæssige forbedringer på fire
statslige broer, jf. § 28.21.30. Vedligehold og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.). Tilsvarende
er der med finansloven for 2014 afsat 4,1 mia. kr. (2013-pl) i perioden 2015-2020 til en økono-
misk optimal vedligeholdelse af jernbanen, jf. § 28.63.05. Fornyelse og vedligehold af jernbane-
nettet (Anlægsbev.). Det forudsættes endvidere, at også merudgiften til vejvedligeholdelse på 0,6
mia. kr. i perioden 2018-2020 finansieres af overskydende midler fra den centrale reserve.
De øgede midler til vedligeholdelsen af vej og bane samt forbedring af fire statslige broer
forudsættes finansieret af uforbrugte centrale reserver ved igangværende anlægsprojekter, og er
optaget som en budgetregulering på denne underkonto. Budgetreguleringen udmøntes i takt med
færdiggørelsen af anlægsprojekterne. Hvis der mod forventning ikke frigøres tilstrækkelig central
reserve, udmøntes budgetreguleringen ved at reducere merbevillingen på § 28.21.30. Vedligehold
og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.) og § 28.63.05. Fornyelse og vedligehold af jernbane-
nettet (Anlægsbev.). Dele af budgetreguleringen i 2017-19 udmøntes med videreførte midler.
28.11.14. Transportpuljer (Anlægsbev.)
Der er med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpo-
litik af januar 2009 afsat en række puljer med henblik på en målrettet indsats for at forbedre
miljøet, sikkerheden og mobiliteten i transportsystemet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 35,8 - - - -
40. Mere cykeltrafik
Udgift ................................................... - - 35,8 - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 35,8 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 21,9
I alt .................................................................................................................................. 21,9
Projekt 2016 2017 2018 2019
Ring 3 Letbane 67,9 30,5 44,2 86,7
Odense Letbane 20,6 40,2 28,9 28,9
Aalborg Letbane 6,4 20,0 31,5 30,1
24 § 28.11.14.
Særlig bevillingsbestemmelse
40. Mere cykeltrafik
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014, afsat
50 mio. kr. (2014-pl) i 2015-16 til en pulje til fremme af cykling. Puljen anvendes bl.a. til statslig
medfinansiering af sammenhængende og innovative cykelprojekter. Staten medfinansierer op til
40 pct. af de samlede udgifter. Der kan i særlige tilfælde ydes højere støtte til innovative tiltag -
op til fuld finansiering af mindre projekter.
Tilskudsrammen administreres af Vejdirektoratet, jf. § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskud-
spulje. Der afsættes 1 pct. af rammen til finansiering af Vejdirektoratets lønudgifter til admini-
stration af ordningen.
28.11.15. Takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik
(Anlægsbev.)
Med Rammeaftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik af marts 2012 er parterne enige om
at nedsætte taksterne i den kollektive trafik med 500,0 mio. kr. årligt samt afsætte en årlig pulje
på 500,0 mio. kr. til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik.
Der er i forligskredsen foretaget udmøntninger af rammeaftalen. De herefter udisponerede
midler i puljerne er optaget på denne konto med henblik på senere udmøntning i forligskredsen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 30,4 - 460,0 540,0 539,7
10. Pulje til takstnedsættelser
Udgift ................................................... - - - - - 50,0 43,6
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - 50,0 43,6
20. Pulje til investeringer til forbed-
ringer af den kollektive trafik
Udgift ................................................... - - 30,4 - 460,0 490,0 496,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 30,4 - 460,0 490,0 496,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 149,1
I alt .................................................................................................................................. 149,1
Bemærkninger: Videreførselsbeløbet vedrører § 28.11.15.20. Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik
.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler fra § 28.11.14. Transportpuljer til
følgende konti: § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje, § 28.21.30.
Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter samt § 28.63.02. Banedan-
mark - puljeprojekter til igangsættelse af projekter, der puljefinansieres,
herunder udgifter til løn og øvrige direkte og indirekte driftsomkostninger
i forbindelse med projekterne.
§ 28.11.15.10. 25
10. Pulje til takstnedsættelser
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 og Aftale mellem
regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ungdomskort og
fjernbusser af februar 2014 foretaget udmøntninger af pulje til takstnedsættelser.
Disponering af ramme til takstnedsættelser (mio. kr., 2016-pl) 1)
Bemærkninger: 1) Med rammeaftalen er der afsat et årligt beløb på 500,0 mio. kr. til takstnedsættelser (2012-pl) .
Kollektiv transport er momsfri og de midler, kunderne i den kollektive trafik sparer ved takstnedsættelser, antages efter
sædvanlig praksis i stedet at blive anvendt på moms- og afgiftspligtige varer. Derved genereres en merindtægt for staten.
Korrigeret herfor udgør puljen til takstnedsættelser 662,0 mio. kr. årligt ( 2012-pl ) .
2) Projekter besluttet med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af maj 2015, som
finansieres af pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder.
20. Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012, Aftale mellem
regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om indkøb af dob-
beltdækkere af april 2014 og Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti og Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 foretaget udmøntnin-
ger af pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik.
2015 2016 2017 2018 2019 Konto på
FL16
Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafik-
ken
310,7 312,8 312,8 312,8 312,8 28.53.01.
Nyt ungdomskort 311,0 313,2 313,2 313,2 313,2 28.53.04.
Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder 59,7 53,1 45,5 - - 28.53.02.
Permanentgørelse af sociale rabatter i fjernbusser 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 28.53.03.
Udvidelse af modtagerkredsen for ungdomskortet 38,1 39,7 40,4 - - 19.82.02.
28.53.04.
Sociale rabatter til fjernbusser 10,1 10,2 10,2 - - 28.53.03.
En ny station ved Kalundborg Øst
2)
- 1,1 14,9 - - 28.63.01.
28.63.08.
Analyse for bedre kollektiv trafik i yderområder
2)
- 0,5 - - - 28.11.71.
Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg
2)
- 0,5 - - - 28.63.01.
Reservation til trinbræt i Thorsager
2)
- 5,0 - - - 28.11.35.
Udisponeret pulje 0,0 0,0 0,0 50,0 43,6 -
26 § 28.11.15.20.
Bemærkninger: 1) Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af maj 2015 blev det
besluttet, at op til 1 mio. kr. af rammen til sammenhængende BRT/Letbane-net i Storkøbenhavn skal finansiere r en
analyse vedrørende en fjernbusterminal i Københav n.
2 ) Den udisponerede bevilling i 2016 på finansloven for 2015 er i 2016 indbudgetteret i 2017-2019.
28.11.31. Metroselskabet I/S, indskud (Reservationsbev.)
Kontoen vedrører statens bidrag til diverse metroprojekter som ikke er omfattet af det stats-
lige udgiftsloft.
Disponering af ramme til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik (mio. kr., 2016-pl)
2015 2016 2017 2018 2019 Konto på
FL16
Indkøb af 55 dobbeltdækkervogne til regionaltrafik 31,2 31,5 31,5 31,5 31,5 28.52.01.
Bidrag til VVM-undersøgelse af letbane i Aalborg 3,1 - - - - 28.63.07.
Indkøb af dobbeltdækkervogne - 14,0 274,5 59,5 59,5 28.52.01.
Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3 - 51,5 - - - 28.11.35.
Aarhus Letbane 102,1 131,1 - - - 28.11.35.
Analyser af letbaner/BRT og fjernbusterminal i Stor-
københavn
1)
8,0 6,2 5,0 - - 28.11.71.
Udredning om metrodrift på S-banen 2,0 11,2 - - - 28.11.71.
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane 3,0 - - - - 28.51.01.
Passagerpulsen 6,1 6,1 6,1 6,1 - 28.53.02.
Pulje til supercykelstier og cykelparkering i hele landet 142,9 - - - - 28.53.05.
Pulje til busfremkommelighed i hele landet 51,1 - - - - 28.53.05.
Projektering af Vinge station 5,1 - - - - 28.63.01.
Beslutningsgrundlag for Ørestad st. og Glostrup st. 3,0 8,2 - - - 28.63.01.
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedrin-
ger på S-banen
6,1 7,1 - - - 28.63.01.
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st. 3,0 - - - - 28.63.01.
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st. 3,0 - - - - 28.63.01.
Hastighedsopgradering Ryomgaard - Grenaa - 14,4 41,2 - - 28.63.01.
28.63.08.
Station i Jerne (Esbjerg Øst) 7,1 10,3 10,3 - - 28.63.01.
28.63.08.
Reservation til udvidelse af kombiterminal i Padborg 8,2 - - - - 28.63.08.
Udisponeret pulje
2)
30,4 0,0 460,0 490,0 496,1 -
§ 28.11.31. 27
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 556,5 - - - - -
10. Indskud vedr. afgrening til Syd-
havnsmetro
Udgift ................................................... - 222,5 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 222,5 - - - - -
20. Indskud vedrørende fordyrelse
af Cityringen
Udgift ................................................... - 334,0 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 334,0 - - - - -
28.11.32. Tilkøb i Metroselskabet (Anlægsbev.)
Kontoen vedrører statens bidrag til opgraderingen af den eksisterende metro, jf. Aftale mel-
lem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og investeringer
til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 136,5 56,1 - - - - -
10. Flere afgange
Udgift ................................................... 136,5 56,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 136,5 56,1 - - - - -
28.11.33. Indskud (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 216,8 - - - - -
10. Aarhus Letbane
Udgift ................................................... - 216,8 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 216,8 - - - - -
10. Aarhus Letbane
Kontoen vedrører statens indskud i Aarhus Letbane I/S, jf. lov nr. 432 af 16. maj 2012 om
Aarhus Letbane.
28.11.34. Materielkøb (Anlægsbev.)
Kontoen vedrører statens køb af fire Desirotogsæt af DSB, jf. akt. 108 af 20. juni 2013.
28 § 28.11.34.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 112,2 - - - - - -
10. Desirotog
Udgift ................................................... 112,2 - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 112,2 - - - - - -
28.11.35. Letbaner (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 85,1 231,6 517,2 611,0 499,4 573,3 800,4
10. Ring 3 Letbane
Udgift ................................................... 23,7 92,0 91,9 196,0 167,3 242,9 476,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 21,2 - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - 92,0 91,9 196,0 167,3 242,9 476,7
20. Odense Letbane
Udgift ................................................... - - 52,1 112,5 221,8 156,8 157,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 52,1 112,5 221,8 156,8 157,8
30. Aarhus Letbane
Udgift ................................................... 61,4 139,6 295,4 267,4 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 139,6 295,4 267,4 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 61,4 - - - - - -
40. Aalborg Letbane
Udgift ................................................... - - 77,8 35,1 110,3 173,6 165,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 77,8 35,1 110,3 173,6 165,9
10. Ring 3 Letbane
Kontoen vedrører statens indskud i Ring 3 Letbane I/S på 1,8 mia. kr. (2014-pl), jf. lov nr.
165 af 26. februar 2014 om Letbane på Ring 3. Midlerne finansieres af Infrastrukturfonden, jf.
Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af 29. januar
2009, samt følgende aftaler i samme forligskreds: Aftale om bedre mobilitet af 26. november
2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013, Aftale om
Letbaner, busser og cykler af 19. juni 2013 og Trafikaftale 2014 af 24. juni 2014.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsættes 50 mio. kr. (2014-pl) i statsligt
bidrag til ændring af linjeføringen af letbanen i Ring 3. Staten vil optage en nærmere dialog med
de øvrige interessenter, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden om mu-
lighederne for restfinansieringen op til de 95 mio. kr., som projektet beløber sig til i alt.
§ 28.11.35.20. 29
20. Odense Letbane
Kontoen vedrører et statsligt tilskud på 1,1 mia. kr. (2014-pl) frem til 2020 til en letbane i
Odense mellem Tarup og Hjallese, jf. lov nr. 151 af 18. februar 2015 om Odense Letbane. Mid-
lerne finansieres af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti
om finanslov 2014 af november 2013. De samlede anlægsudgifter er på ca. 2,4 mia. kr. inkl. re-
server på 30 pct. Der er den 23. juni 2014 indgået Principaftale for Odense Letbane mellem staten,
Odense Kommune og Region Syddanmark, hvori der er fastlagt en foreløbig afløbsprofil og be-
talingsplan.
30. Aarhus Letbane
Kontoen vedrører statens tilskud til Aarhus Letbane I/S på 1,1 mia. kr. (2014-pl), jf. lov nr.
155 af 18. februar 2015 om ændring af lov om Aarhus Letbane.Det blev i 2014 konstateret, at
anlægget af letbanen blev dyrere end oprindeligt antaget. I tilskuddet indgår derfor den statslige
andel på 330 mio. kr. af denne fordyrelse.
Af det statslige tilskud finansieres 717 mio. kr. af Infrastrukturfonden, jf. Aftale mellem den
daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt Aftale
om bedre mobilitet af 26. november 2010 i samme forligskreds. I denne bevilling indgik oprin-
deligt en reserve på ca. 100 mio. kr. Denne reserve medgår nu til delvis finansiering af den
statslige andel af fordyrelsen af projektet.
Den resterende del af det statslige tilskud er afsat med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni
2014. Det omfatter den resterende del af den statslige andel af fordyrelsen (227 mio. kr.) samt
et tilskud til elektrificering af Grenåbanen på 105 mio. kr., jf. akt. 139 af 8. august 2014.
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområderne af maj 2015
afsat en reserve på 5,0 mio. kr. (2015-pl) i 2016 til finansiering af et trinbræt i Thorsager. Re-
serven udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af igangværende analyser
beslutter at etablere trinbrættet.
40. Aalborg Letbane
Kontoen vedrører statens tilskud til Aalborg letbane på 830,0 mio. kr. (2014-pl) (inkl. 30 pct.
korrektionsreserver) jf. aftale om finanslov 2015 mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten. De samlede anlægsudgifter skønnes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. (inkl. 30 pct.
korrektionsreserver). Der vil ske en konsolidering og justering af afløbsprofilen i forbindelse
medindgåelse af en principaftale mellem Transportministeriet og Aalborg Kommune om de nær-
mere rammer for statens tilskud og gennemførelse af projektet.
Det forventes, at der indgås principaftale og efterfølgende fremsættes lovforslag i 2016.
28.11.51. Udlån
Under kontoen optages renteudgifter og indtægter vedrørende udlån til Naviair.
30 § 28.11.51.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
Indtægtsbevilling ......................................... 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
10. Naviair
Udgift ................................................... 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
54. Statslige udlån, tilgang ................. 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
Indtægt ................................................ 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
55. Statslige udlån, afgang .................. 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3 48,3
10. Naviair
Kontoen blev oprettet i forbindelse med etableringen af den selvstændige offentlige virk-
somhed Naviair og vedrører renteindtægter og udgifter fra den ansvarlige lånekapital, staten stil-
lede til rådighed i forbindelse med stiftelsen af selskabet, jf. akt. 147 af 15. juni 2010. Lånet er
afdragsfrit i en periode på 10 år. Der tilskrives årligt renter på lånet. Naviair kan imidlertid vælge
at påbegynde tilbagebetaling af renten og evt. afdrage på hovedstolen. I perioden 2013-2014
indbetalte Naviair et beløb svarende rentetilskrivningen, hvorfor der budgetteres med rentebeta-
ling fra Naviair. Betales renten ikke, tillægges den lånets hovedstol for senere tilbagebetaling.
På forslag til lov om tillægsbevilling korrigeres for den faktiske rentebetaling.
Hovedkontoen administreres af Statens Administration på vegne af Transportministeriet.
28.11.66. Aktieudbytte mv. (tekstanm. 127)
Under kontoen optages udbytte (aktieudbytte mv.) for selskaber under Transportministeriet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 94,4 951,7 947,5 951,5 951,5 951,5 951,5
40. Udbytte fra Posten Norden AB
Indtægt ................................................ 35,4 41,5 41,5 41,5 41,5 41,5 41,5
25. Finansielle indtægter .................... 35,4 41,5 41,5 41,5 41,5 41,5 41,5
60. Udbytte fra DSB og DSB S-tog
A/S
Indtægt ................................................ 56,2 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 56,2 - - - - - -
65. Renteprovision vedr. statsgaran-
terede lån til DSB
Indtægt ................................................ 2,8 10,2 6,0 10,0 10,0 10,0 10,0
25. Finansielle indtægter .................... 2,8 10,2 6,0 10,0 10,0 10,0 10,0
70. Udbytte fra Sund og Bælt A/S
Indtægt ................................................ - 900,0 900,0 900,0 900,0 900,0 900,0
25. Finansielle indtægter .................... - 900,0 900,0 900,0 900,0 900,0 900,0
40. Udbytte fra Posten Norden AB
I forbindelse med fusionen mellem Post Danmark A/S og det svenske Posten AB er det aftalt,
at det fusionerede selskab skal udbetale mindst 60 pct. af resultatet efter skat i udbytte til aktio-
nærerne, dog under hensyntagen til virksomhedens forretningsplan, kapitalstrukturen mv.
Skønnet for Posten Nordens udbytte i 2016-2019 tager udgangspunkt i det ordinære udbytte
for regnskabsåret 2014. Eventuelle afvigelser optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
§ 28.11.66.60. 31
60. Udbytte fra DSB og DSB S-tog A/S
DSB's ordinære udbytte fastsættes til, hvad der svarer til halvdelen af virksomhedens over-
skud efter skat (såvel betalt skat som udskudt skat), dog mindst 2 pct. af egenkapitalen, men højst
hele overskuddet efter skat. Endelig fastsættelse af udbyttet sker på det ordinære virksomheds-
møde i DSB efter indstilling fra bestyrelsen. Udbyttet fastsættes bl.a. ud fra en vurdering af
koncernens samlede økonomiske stilling, hvorfor der ikke blev udbetalt udbytte for regnskabsåret
2014. På den baggrund er udbyttet i perioden 2016-2019 anslået til 0,0 mio. kr. Eventuelle afvi-
gelser optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
65. Renteprovision vedr. statsgaranterede lån til DSB
På kontoen optages provision for DSB's lån optaget med statsgaranti. Provisionen udgør
forskellen mellem DSB's ugaranterede lånerente og DSB's statsgaranterede lånerente korrigeret
for garantiprovision i medfør af LBK nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget
med statsgaranti. Skønnet for provision for DSB's lån i optaget med statsgaranti for 2016-2019
er baseret på resultatet for regnskabsåret 2014. Eventuelle afvigelser optages på forslag til lov
om tillægsbevilling.
70. Udbytte fra Sund og Bælt A/S
Skønnet for udbyttet for Sund og Bælt A/S i 2016-2019 er baseret på resultatet for regn-
skabsåret 2014. Der er tale om et skøn, der blandt andet afhænger af, at den forudsatte trafik-
mængde realiseres. Eventuelle afvigelser optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Udbyttet
indgår i basisfinansieringen af Infrastrukturfonden der udgør i alt 9,0 mia. kr. (2009-pl), jf. Aftale
mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af januar 2009.
28.11.67. Salg af statslige aktiver (tekstanm. 15)
Kontoen vedrører indtægter og udgifter i forbindelse med salg af statslige virksomheder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,9 - - - - - -
50. Overdragelse af statshavne
Indtægt ................................................ 1,9 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,9 - - - - - -
50. Overdragelse af statshavne
På kontoen optages indtægter vedrørende Helsingør Havn, jf. akt. 66 af 8. december 2004.
28.11.71. Generelle puljer (Reservationsbev.)
På kontoen afholdes udgifter til analyser af infrastrukturelle og trafikale problemstillinger.
32 § 28.11.71.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 33,4 21,6 22,6 30,5 17,7 12,7 12,7
30. Statistik og analyser
Udgift ................................................... 8,6 11,9 7,9 10,9 11,0 11,0 11,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 8,6 11,9 7,9 10,9 11,0 11,0 11,0
32. Landsdækkende trafikmodel
Udgift ................................................... 7,3 7,6 4,7 1,7 1,7 1,7 1,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,3 7,6 4,7 1,7 1,7 1,7 1,7
34. Strategiske analyser
Udgift ................................................... 11,7 1,3 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 11,7 1,3 - - - - -
41. Trængselskommission
Udgift ................................................... 3,1 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,1 - - - - - -
42. Sammenhængende kollektivt net
i hovedstadsområdet
Udgift ................................................... 2,7 - 4,0 6,2 5,0 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,7 - 4,0 6,2 5,0 - -
43. Letbaner i et strategisk perspek-
tiv
Udgift ................................................... - - 4,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 4,0 - - - -
44. Omlægning af S-Banen til me-
trodrift
Udgift ................................................... - 0,8 2,0 11,2 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,8 2,0 11,2 - - -
45. Bedre og billigere kollektiv tra-
fik i yderområderne
Udgift ................................................... - - - 0,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - 0,5 - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 60,8
I alt .................................................................................................................................. 60,8
Videreførslen vedrører primært puljen til Statistik og analyser (24,7 mio. kr.), puljen til
Strategiske analyser (10,2 mio. kr.) samt puljen til Nye beslutningsgrundlag og strategisk plan-
lægning (18,7 mio. kr.).
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling fra § 28.11.71. Generelle puljer
til driftsbevillinger på § 28. Transportministeriet med henblik på finan-
siering af statistik- og analyseopgaver.
§ 28.11.71.30. 33
30. Statistik og analyser
Under kontoen afholdes udgifter til trafik- og miljøstatistik mv. samt til gennemførelse af
analysearbejde af trafikale og infrastrukturmæssige problemstillinger.
32. Landsdækkende trafikmodel
Der er med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpo-
litik af januar 2009 afsat 60,0 mio. kr. (2009-pl) til udvikling og drift af en landsdækkende tra-
fikmodel med henblik på at styrke grundlaget for strategisk planlægning på transportområdet.
Beløbet omfatter udvikling, opdatering, drift og brug af modellen fra 2009-2020. I 2015 blev der
fremrykket 2,5 mio. kr. fra perioden 2016-2020 svarende til 0,5 mio. kr. årligt, da en række
funktioner, som først var planlagt udviklet i denne periode allerede er udviklet.
34. Strategiske analyser
Der blev med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transport-
politik af januar 2009 afsat 50,0 mio. kr. (2009-pl) til en analyse af de strategiske udbygnings-
muligheder i Østjylland og Hovedstadsområdet. Analysen forventes færdiggjort i 2015.
42. Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdet
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 16,0 mio. kr. (2014-pl) til
udarbejdelse af en analyse af et sammenhængende system, som binder højklassede kollektive
transportformer og trafikale knudepunkter sammen i hovedstadsområdet med henblik på at styrke
den kollektive trafik. Hertil kommer 1,5 mio. kr. i opsparede midler fra den afsluttede letbane-
strategi, som parterne er enige om at tilføre analysen. På baggrund heraf udarbejdes et beslut-
ningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn. Eventuelle yderligere bidrag
fra relevante lokale parter vil kunne indgå.
Det er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområderne af maj 2015 be-
sluttet at gennemføre en analyse vedrørende en fjernbusterminal i København, som finansieres
med op til 1 mio. kr. (2015-pl) fra rammen til analyse af et sammenhængende letbanenet i Stor-
københavn.
43. Letbaner i et strategisk perspektiv
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 6,0 mio. kr. (2014-pl) til
et statsligt bidrag til udredning af en letbane på Frederikssundsvej. Udredningen udarbejdes i
samarbejde med lokale parter.
44. Omlægning af S-Banen til metrodrift
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 15,0 mio. kr. (2014-pl) til
en udredning om omlægning af S-banen til metrodrift, der skal afdække fordele og ulemper,
herunder det samlede investeringsbehov, ved overgang til metrodrift med højfrekvent og førerløs
betjening på S-banen.
34 § 28.11.71.45.
45. Bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområderne af maj 2015
afsat 1,0 mio. kr. (2015-pl) til udarbejdelse af en analyse af potentialet for at arbejde mere sy-
stematisk med en omlægning af kollektiv trafik i yderområderne.
28.11.79. Reserve og budgetregulering (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 4,1 5,6 7,8 7,8 8,5
20. Reserve til det kommunale lov-
og cirkulæreprogram
Udgift ................................................... - - 4,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 4,1 - - - -
30. Reserve
Udgift ................................................... - - - 5,6 7,8 7,8 8,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 5,6 7,8 7,8 8,5
Særlige bevillingsbestemmelser
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,7
I alt .................................................................................................................................. 1,7
20. Reserve til det kommunale lov- og cirkulæreprogram
Kontoen vedrører generelle reserver til det kommunale lov- og cirkulæreprogram.
Kontoen er nedskrevet med 2 mio. kr. i 2015 og 1 mio. kr. årligt herefter til finansiering af
en styrket kontrol af cabotagekørsel i regi af Justitsministeriet.
30. Reserve
Kontoen vedrører generelle reserver.
28.12. Tilsyn og kommissioner
Aktivitetsområdet omfatter § 28.12.03. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane,
§ 28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne, § 28.12.07. Havarikommissionen
for Vejtrafikulykker og § 28.12.08. Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland.
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem hovedkonto §
28.11.79. Reserve og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder
under § 28. Transportministeriet.
§ 28.12. 35
Særlige bevillingsbestemmelser
28.12.03. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 13,7 13,7 13,6 13,4 13,2 13,0 12,7
Indtægt ......................................................... 0,2 - - - - - -
Udgift ........................................................... 14,5 13,4 13,6 13,4 13,2 13,0 12,7
Årets resultat ............................................... -0,6 0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 14,5 13,4 13,6 13,4 13,2 13,0 12,7
Indtægt .................................................. 0,2 - - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.12.03. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, CVR-nr. 25775910.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane er en selvstændig institution under
Transportministeriet oprettet i henhold til lov nr. 198 af 3. maj 1978 om luftfart og lov nr. 323
af 5. maj 2004 om ændring af lov om jernbanesikkerhed mv.
Der er beredskabsordning med rådighedsvagt inden for såvel luftfart som jernbane. Havari-
kommissionen skal gennem uvildige undersøgelser fremsætte rekommandationer med henblik på
at forebygge havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.
Yderligere oplysninger om Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane fås på
www.havarikommissionen.dk
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillingsbeløb mellem § 28.11.01. De-
partementet og alle hovedkonti under aktivitetsområde § 28.12. Tilsyn
og kommissioner.
Opgaver Mål
Fremsætte rekommandationer
med henblik på at forebygge ha-
varier og hændelser inden for ci-
vil luftfart baseret på uvildige
undersøgelser af havarier og
hændelser.
Havarikommissionens målsætning er:
- at levere et præcist undersøgelsesresultat af høj faglig ka-
rakter inden for en tidshorisont, som gør, at resultatet får
afgørende betydning for forebyggelse af lignende tilfælde.
- at kommissionens rolle er objektiv og uvildig samt, at der
aldrig er tvivl om kommissionens integritet.
- at kommissionen er attraktiv både som arbejdsplads og
som del af en større sammenhæng.
36 § 28.12.03.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 - - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 - - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 12 11 11 11 11 11 11
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 10,1 9,0 9,1 9,0 8,9 8,8 8,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 10,1 9,0 9,1 9,0 8,9 8,8 8,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 4,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 4,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,4 1,1 0,8 0,6 0,3 0,1 0,8
+ anskaffelser .............................................. 1,0 - 0,2 - - 0,9 0,1
- afhændelse af aktiver ............................... 1,0 0,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -0,6 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 1,1 0,8 0,7 0,3 0,1 0,8 0,7
Låneramme .................................................. - - 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 38,9 16,7 5,6 44,4 38,9
Fremsætte rekommandationer
med henblik på at forebygge ha-
varier og hændelser inden for
jernbanetransport baseret på
uvildige undersøgelser af havari-
er og hændelser.
Havarikommissionens målsætning er:
- at levere et præcist undersøgelsesresultat af høj faglig ka-
rakter inden for en tidshorisont, som gør, at resultatet får
afgørende betydning for forebyggelse af lignende tilfælde.
- at kommissionens rolle er objektiv og uvildig samt, at der
aldrig er tvivl om kommissionens integritet.
- at kommissionen er attraktiv både som arbejdsplads og
som del af en større sammenhæng.
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ................................................. 14,8 13,6 13,7 13,4 13,2 13,0 12,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration ............................... 6,9 6,4 6,5 6,3 6,2 6,1 6,0
1. Undersøgelser mv. luftfart................. 4,9 4,5 4,5 4,4 4,4 4,3 4,2
2. Undersøgelser mv. jernbane.............. 3,0 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6 2,5
§ 28.12.04. 37
28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 6,8 6,8 6,9 11,8 6,9 4,1 4,0
Indtægt ......................................................... 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Udgift ........................................................... 6,7 7,2 7,0 11,9 7,0 4,2 4,1
Årets resultat ............................................... 0,3 0,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 6,7 7,2 7,0 11,9 7,0 4,2 4,1
Indtægt .................................................. 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne, CVR-nr. 26145171.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Under denne hovedkonto afholdes de udgifter ved administration af lov nr. 186 af 4. juni
1964 om fremgangsmåden ved ekspropriationer vedrørende fast ejendom, jf. LB nr. 1161 af 20.
november 2008, som ikke belaster de enkelte anlæg.
På finansloven for 2015 er kontoen forhøjet med 8,4 mio. kr. (2014-pl) i alt i 2015-2017, jf.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014, hvor der er afsat 11 mio.
kr. (2014-pl) til en styrkelse af Kommissariaterne i perioden 2015-2017.
Der er indbudgetteret yderligere midler i 2016 med henblik på at sikre, at Kommissariaterne
kan gennemføre det forventede aktivitetsniveau.
Yderligere oplysninger om Kommissarius ved statens ekspropriationer på øerne fås på
www.komoe.dk.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.1 Transportministeren kan efter indstilling fra kommissarius eller ved-
kommende taksationskommissions formand yde vederlag til medlem-
mer af de i henhold til lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden
ved ekspropriationer vedrørende fast ejendom, nedsatte ekspropria-
tionskommissioner og taksationskommissioner. Udgiften til vederlaget
afholdes af de respektive anlægsmyndigheder.
Opgaver Mål
Ekspropriationer Kommissariatet skal sikre, at ekspropriationer og de dermed
forbundne opgaver gennemføres effektivt og efter gældende
lovgivning og administrative regler.
38 § 28.12.04.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 9 9 9 15 15 15 15
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 5,1 5,4 5,5 8,3 5,5 2,7 2,6
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 5,1 5,4 5,5 8,3 5,5 2,7 2,6
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 0,8 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,9 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
28.12.06. Auditøren under Transportministeriet (Driftsbev.)
Auditørinstitutionen er med lov nr. 609 af 18. juni 2012 om ophævelse af lov om Oprettelse
af et Embede som Auditør ved Statsbanerne vedtaget nedlagt med virkning fra den 1. januar 2014.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 0,4 - - - - - -
Udgift ........................................................... 1,5 - - - - - -
Årets resultat ............................................... -1,1 - - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 1,5 - - - - - -
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt 6,8 7,3 7,1 11,9 7,0 4,2 4,1
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration............
1,0 1,1 1,1 1,8 1,0 0,6 0,6
1. Ekspropriationer........................... 5,8 6,2 6,0 10,1 6,0 3,6 3,5
§ 28.12.06. 39
Virksomhedsstruktur
28.12.06. Auditøren under Transportministeriet, CVR-nr. (ukendt).
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2 - - - - - -
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1,1 - - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1,1 - - - - - -
28.12.07. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 5,0 6,0 5,8 4,6 4,5 4,4 4,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... -0,1 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 4,5 5,8 5,8 4,6 4,5 4,4 4,3
Årets resultat ............................................... 0,4 0,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 4,5 5,8 5,8 4,6 4,5 4,4 4,3
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 0,1
På kontoen afholdes udgifter til drift af Havarikommissionens sekretariatsfunktion. Sekreta-
riatet er forankret i Vejdirektoratet og udfører sekretariatsledelsesfunktioner, koordinering, ind-
samling og sammenskrivning af data samt metodiske analyser, herunder psykologiske analyser.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.12.07. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, CVR-nr. 35634398.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Havarikommission for Vejtrafikulykker blev nedsat permanent 1. april 2001. Havarikom-
missionens hovedformål er at erhverve ny viden, der kan anvendes til forbedring af trafiksikker-
heden og til forebyggelse af vejtrafikulykker. Havarikommissionen foretager tværfaglige dybde-
analyser af hyppigt forekommende ulykkestyper for herigennem at få et mere præcist billede af
ulykkesomstændighederne og en større viden om de bagvedliggende faktorer, end man får ved
traditionelle ulykkesanalyser.
Havarikommissionen er etableret med et formandskab, et antal medlemmer, som er fagspe-
cialister, og et sekretariat.
40 § 28.12.07.
Yderligere oplysninger om Havarikommissionen for Vejtrafikulykker kan findes på kom-
missionens hjemmeside www.hvu.dk.
5. Opgaver og hovedformål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 3 - 5 4 4 4 4
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1,6 2,1 2,8 2,4 2,4 2,4 2,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 1,6 2,1 2,8 2,4 2,4 2,4 2,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 1,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - - - - - - -
+ anskaffelser .............................................. - 0,0 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... - 0,0 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Opgaver Mål
Sekretariatsfunktioner Sekretariatet skal koordinere, indsamle, og
sammenskrive data og metodiske analyser, her-
under psykologiske analyser.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt 4,5 5,8 5,8 4,6 4,5 4,4 4,3
0. Generel ledelse og administration......... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
1. Sekretariatsfunktioner........................... 4,3 5,6 5,6 4,4 4,3 4,2 4,1
§ 28.12.08. 41
28.12.08. Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 3,8 4,8 4,7 4,9 4,4 3,8 3,7
Indtægt ......................................................... 0,1 0,0 - - - - -
Udgift ........................................................... 4,4 4,7 4,7 4,9 4,4 3,8 3,7
Årets resultat ............................................... -0,5 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 4,4 4,7 4,7 4,9 4,4 3,8 3,7
Indtægt .................................................. 0,1 0,0 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.12.08. Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, CVR-nr. 12758928.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
På kontoen afholdes de udgifter ved administration af lov nr. 186 af 4. juni 1964 om frem-
gangsmåden ved ekspropriationer vedrørende fast ejendom, jf. LB nr. 1161 af 20. november 2008,
som ikke belaster de enkelte anlæg.
På finansloven for 2015 er kontoen forhøjet med 2,6 mio. kr. i alt i 2015-2017, jf. Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014, hvor der er afsat 11 mio. kr. til
en styrkelse af Kommissariaterne i perioden 2015-2017.
Yderligere oplysninger om Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland fås på
www.kommissarius.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.1 Transportministeren kan efter indstilling fra kommissarius eller ved-
kommende taksationskommissions formand yde vederlag til medlem-
mer af de i henhold til lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden
ved ekspropriationer vedrørende fast ejendom nedsatte ekspropriations-
kommissioner og taksationskommissioner. Udgiften til vederlaget af-
holdes af de respektive anlægsmyndigheder.
42 § 28.12.08.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,1 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,1 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 7 7 7 7 7 7 7
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,3 3,5 3,7 4,0 3,4 2,8 2,7
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,3 3,5 3,7 4,0 3,4 2,8 2,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,1 - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - - - - -
Låneramme .................................................. - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
Opgaver Mål
Ekspropriationer Kommissariatet skal sikre, at ekspropriationer og de dermed
forbundne opgaver gennemføres effektivt og efter gældende
lovgivning og administrative regler.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt.......................................... 4,5 4,8 4,7 4,9 4,4 3,8 3,7
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration............. 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,6 0,6
1. Ekspropriationer........................ 3,8 4,1 4,0 4,2 3,7 3,2 3,1
§ 28.12.12. 43
28.12.12. Udlæg for ekspropriationer (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
20. Kommissariaters udlæg
Udgift ................................................... - - - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - - - - - - -
Kontoen anvendes til kommissariaternes udlæg i forbindelse med gennemførsel af ekspro-
priationer, jf. § 28.12.04. Kommissarius ved statens ekspropriationer af øerne og § 28.12.08.
Kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland. Udlæggene udlignes efterfølgende ved be-
taling fra den pågældende anlægsmyndighed.
Der budgetteres ikke bevægelser på kontoen, idet udlæggene alene foretages som balance-
posteringer.
44 § 28.2.
Veje
28.21. Vejdirektoratet
Aktivitetsområdet omfatter Vejdirektoratets opgaveløsning inden for planlægning, projekte-
ring, anlæg, drift og vedligeholdelse af statsvejnettet samt opgaveløsning i forhold til den samlede
danske vejsektor. Vejdirektoratet har vejbestyrelsesansvaret for i alt ca. 3.796 km. vej.
Særlige bevillingsbestemmelser
Kontostruktur
Inden for aktivitetsområdet er § 28.21.10. Vejdirektoratet den virksomhedsbærende hoved-
konto. Denne bevilling er omkostningsbaseret. Hovedkontiene § 28.21.20. Anlæg af hovedlan-
deveje mv., § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter og § 28.21.31. Drift og vin-
tertjeneste omfatter anlæg samt vedligeholdelse og drift af infrastruktur (veje, broer, bygværker
mv.). Bevillingerne til disse formål er udgiftsbaserede. Derudover har Vejdirektoratet en reser-
vationsbevilling § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje og varetager endvidere en driftsbevil-
ling på § 28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet, der er underlagt Vejdi-
rektoratets virksomhedsbærende hovedkonto.
På anlægsbevillinger og reservationsbevillinger kan der ikke afholdes lønudgifter. De direkte
lønomkostninger til Vejdirektoratets ansatte, der arbejder med anlægsprojekter samt drift og
vedligeholdelse af statsvejnettet, afholdes derfor på Vejdirektoratets driftsbevilling § 28.21.10.
Vejdirektoratet og afløftes via standardkonto 19. Fradrag for anlægsløn til den respektive an-
lægsbevilling.
Øvrige indirekte udgifter som f.eks. husleje, opvarmning, pc'er, biler mv. afholdes ligeledes
på Vejdirektoratets driftsbevilling § 28.21.10. Vejdirektoratet og afløftes via standardkonto 19 til
den respektive anlægsbevilling. Direkte udgifter afholdes på de relevante anlægsbevillinger og
anlægsprojekter. Således indgår alle udgifter forbundet med et anlægsprojekt som en del af det
enkelte anlægsprojekts totaludgift.
På tilsvarende måde afløftes lønudgifter fra den virksomhedsbærende hovedkonto til §
28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter.
Vejdirektoratet deltager i det fællesnordiske forskningssamarbejde NordFoU, hvorigennem
Vejdirektoratet får adgang til og deler forskningsresultater fra samfinansierede projekter. Vejdi-
rektoratets andel af udgifterne til drift af NordFoU, ca. 0,1 mio. kr., afholdes på § 28.21.10 Vej-
direktoratet. Udgifter til konkrete samfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter afholdes
på de relevante anlægs- og driftsbevillinger. Betalingen sker til NordFoU, der i henhold til fælles
aftale sender beløbene videre de udførende parter. I det omfang Vejdirektoratet er udførende,
afholdes projektudgifter og -indtægter på § 28.21.10.95 Tilskudsfinansieret forskningsvirksom-
hed. Sekretariatsfunktionen for NordFoU er tillige forankret i det danske Vejdirektorat. Udgifterne
hertil og NordFoUs betaling herfor registreres under § 28.21.10 Vejdirektoratet.
Politiske aftaler om veje
Bevillingerne til udbygning og vedligeholdelse af vejnettet er baseret på en række politiske
aftaler. Nedenstående oversigt viser hovedpunkterne i politiske aftaler, der har betydning for fi-
nansloven for 2016.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel af driftsbevillinger fra § 28.21.10. Vejdi-
rektoratet til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv., til § 28.21.30.
Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter og til § 28.21.31. Drift og
vintertjeneste.
§ 28.21. 45
Aftaler om veje Aftalens hovedpunkter
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne om trafik af november
2003
Anlæg af motortrafikvej mellem Holbæk og Vig, 2. og 3. etape
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
om trafik for 2007 af oktober 2006
Anlæg af motorvej mellem Funder-Låsby
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Liberal Alliance om en grøn transport-
politik af januar 2009
Anlæg af motorvej til Frederikssund, 2. etape
Gennemførelse af forbedringer på det statslige vejnet (intelligent trafik-
styring mv.)
Tilskud til cykelprojekter i kommuner mv.
Medfinansiering af kommunalt vejprojekt i Aarhus
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Liberal Alliance om bedre veje mv. af
december 2009
Udbygning af Køge Bugt Motorvejen ml. Greve Syd og Solrød Syd
Udbygning af motorvejen på Vestfyn ml. Middelfart og Nørre Aaby
Udbygning af Helsingørmotorvejen ml. Øverødvej og Hørsholm Syd
Udbygning af Brande omfartsvej til motorvej
Anlæg af nordlig omfartsvej ved Næstved
Anlæg af nordligt hængsel til Djursland ved Randers
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Liberal Alliance om bedre mobilitet af
november 2010
Udbygning af Motorring 4 fra Taastrup til Frederikssundmotorvejen
Aftale mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Liberal Alliance om HyperCard, busser,
cykler, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
af maj 2011
Gennemførelse af forbedringer på det statslige vejnet (støjbekæmpelse)
Tilskud til cykelprojekter i kommuner mv.
Tilskud til trafiksikkerhedsbyer og kommunalt vejanlæg ved Grenaa
Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk
Folkeparti og Enhedslisten om takstned-
sættelser og investeringer til forbedring af
den kollektive trafik af juni 2012
Medfinansiering af etablering af supercykelstier
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om bedre cykel-
trafik og ny metro til Københavns Nord-
havn mv. af juni 2012
Tilskud til cykelprojekter i kommuner mv.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Stor-
strømsbro, Holstebromotorvejen mv. af
marts 2013
Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinvesteringer
Gennemførelse af forbedringer på det statslige vejnet (kapacitetsforbed-
ringer, modulvogntog, trafiksikkerhed)
Pulje til medfinansiering af kommunale ønsker i forbindelse med stats-
vejnettet
Pulje til forlodsovertagelser
Nyt tilslutningsanlæg ved Odense
Udbygning af Køge Bugt motorvejen ml. Solrød Syd og Køge
Holstebromotorvejen
Ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund
En ny Storstrømsbro
Forstærket vedligeholdelse af det statslige vejnet i perioden 2014-2017
Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk
Folkeparti og Enhedslisten om Supercykel-
stier mv. af maj 2013
Tilskud til supercykelstier i større byer
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en Letbane i
hovedstaden, busser og cykler af juni 2013
Tilskud til cykelprojekter
Forbedringer på det statslige vejnet (cykelstier)
Virksomhedsordning for modulvogntog
46 § 28.21.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk
Folkeparti og Enhedslisten om Kollektiv
trafik i yderområder mv. af juni 2013
Supercykelstier i relation til statsvejnettet
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om Energieffektive
transportløsninger, støjbekæmpelse og tra-
fiksikkerhedsbyer af november 2013
Forbedringer på det statslige vejnet (støjbekæmpelse)
Tilskud til trafiksikkerhedsbyer
Aftale mellem regeringen (SR), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om Metro, letbane, nærbane og
cykler juni 2014
Supercykelstier til forbedring af vilkårene for cykling i hverdagen
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om Trafikaftale 2014 - udmøntning
af disponible midler i Infrastrukturfonden
af juni 2014
Projekter under forberedelse:
- Udbygning af Kalundborgmotorvejen
- Haderup omfartsvej
- Motorvej fra Rønnede mod Næstved
- Ribe omfartsvej
Puljer til forlodsovertagelser
Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen
Forbedring af kapaciteten ved Limfjordsforbindelsen
Rundkørselsforhold ved Viborg
Gennemførelse af forbedringer på det statslige vejnet (modulvogntog,
cykeltrafik, trafiksikkerhed, kapacitet)
Kommunal medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på stats-
vejnettet
Tilskud til cykelprojekter i kommuner m.fl.
VVM-undersøgelse af Næstved-Rønnede, rute 54
Forundersøgelse ved AuningForøgelse af det statslige indskud til eta-
blering af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
Aftale mellem regeringen (SR), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten - udmøntning af pulje til super-
cykelstier og cykelparkering af december
2014
Styrke forholdene for cyklister i hele landet (tilskud til supercykelstier)
Aftale mellem regeringen (SR), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om Cykler, busfremkommelig-
hed og kollektiv trafik i yderområder af maj
2015
Supercykelstier til forbedring af fremkommelighed for cyklister
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om Udmøntning af pulje til fremme
af cykling af maj 2015
Tilskud til cykelprojekter
Forbedringer på det statslige vejnet (cykelstier)
§ 28.21.10. 47
28.21.10. Vejdirektoratet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 306,4 414,5 308,0 238,3 251,1 246,2 240,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... -7,5 -36,9 - - - - -
Indtægt ......................................................... 73,7 118,8 117,8 124,9 102,3 85,8 48,8
Udgift ........................................................... 374,1 440,2 425,8 363,2 353,4 332,0 289,6
Årets resultat ............................................... -1,5 56,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed (admini-
stration mv.)
Udgift .................................................... 275,4 251,7 265,9 258,1 253,7 248,6 243,7
Indtægt .................................................. 7,5 2,2 2,2 2,4 2,9 2,9 2,9
25. Transportpuljer mv.
Udgift .................................................... 23,0 20,4 32,3 5,4 0,3 0,5 -
32. Storstrømsbroen
Udgift .................................................... 15,6 109,9 52,0 - - - -
Indtægt .................................................. - 50,0 40,0 22,8 - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 54,7 52,4 55,7 52,6 37,7 34,4 34,4
Indtægt .................................................. 60,8 60,9 55,7 52,6 37,7 34,4 34,4
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 5,4 5,7 6,7 5,5 6,0 6,0 6,0
Indtægt .................................................. 5,4 5,7 6,7 5,5 6,0 6,0 6,0
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - - 13,2 41,6 55,7 42,5 5,5
Indtægt .................................................. - - 13,2 41,6 55,7 42,5 5,5
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 63,3
Akkumuleret reserveret bevilling specificeret på projekter over 1 mio. kr.
Projekt Mio. kr. Forventet
anvendelse
Projektering mv. af en ny Storstrømsbro .......................................................... 48,8 2015
Administration af pulje til forlodsovertagelser ................................................. 2,2 2015
Beslutningsgrundlag for en ny forbindelse ved Roskilde fjord........................ 2,2 2015
Projektering af medfinansieringsprojekter på statsvej ...................................... 3,1 2015
VVM Næstved - Rønnede ................................................................................. 1,1 2015
Modulvogntog..................................................................................................... 3,3 2014-2016
48 § 28.21.10.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.21.10. Vejdirektoratet, CVR-nr. 60729018, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet
Ifølge lov om offentlige veje, jf. LB nr. 1520 af 27. december 2014, er Vejdirektoratet vej-
bestyrelse for statsvejnettet, der omfatter de overordnede veje, som forbinder landsdelene og
landets regioner.
Som vejbestyrelse har Vejdirektoratet det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg
samt drift og vedligeholdelse af statsvejene. Som vejsektormyndighed løser Vejdirektoratet en
række opgaver i forhold til den samlede danske vejsektor og bidrager til, at den samlede danske
vej- og trafiksektor - på tværs af administrative skel - lever op til kravene om effektiv vejfor-
valtning.
Yderligere oplysninger om Vejdirektoratet kan fås på www.vejdirektoratet.dk og i den årlige
publikation Statsvejnettet.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
På kontoen afholdes udgifter til løn og øvrige driftsomkostninger, som er knyttet til aktivi-
teterne ved Vejdirektoratets driftsbevilling. Disse omkostninger omfatter generel ledelse og
hjælpefunktioner mv. Vejdirektoratets mål og opgaver fremgår af tabel 5.
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.9 Der er på kontoen adgang til at udføre tilskudsfinansierede aktiviteter.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre puljemidler fra § 28.21.10.25. Transport-
puljer mv. til § 28.11.14. Transportpuljer.
Opgaver Mål
Planlægning og Ana-
lyse
Opgaven omfatter planlægning af nye veje og forbedring af de eksiste-
rende, strategisk planlægning, tværgående analyser af vejnettet mv.
Vejsektor og Myn-
dighed
Opgaven omfatter administration af vejloven, planloven og naturbeskyt-
telsesloven, trafiksikkerhed, færdselssikkerhed, vejstandarder og mini-
sterbetjening.
Trafikafvikling Opgaven omfatter trafikale analyser herunder analyse af trafikdata og
hvordan trafikken afvikles under forskellige forhold.
Teknisk understøttel-
se af vejinfrastruktu-
ren
Opgaven omfatter funktioner som understøtter bl.a. anlægsprojekter og
vedligeholdelsesindsatsen, herunder udvikling, rådgivning og koordine-
ring af seneste vejtekniske viden og metoder, tilstandsmålinger, vejfag-
lige IT systemer mv.
§ 28.21.10. 49
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
*R2013 tal for opgave 1-5 er beregnet på baggrund af fordelingsnøgle baseret på 2014 fordelingen af udgifter på op-
gaver.
Bemærkninger: Tabellen viser Vejdirektoratets samlede udgifter på opgaver under § 28.21.10. Vejdirektoratet.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 73,7 118,8 117,8 124,9 102,3 85,8 48,8
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 60,8 60,9 55,7 52,6 37,7 34,4 34,4
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 5,4 5,7 6,7 5,5 6,0 6,0 6,0
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 13,2 41,6 55,7 42,5 5,5
6. Øvrige indtægter .................................... 7,5 52,2 42,2 25,2 2,9 2,9 2,9
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 868 829 774 786 765 765 765
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 449,6 430,8 522,7 414,5 336,7 329,8 301,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 19,8 19,3 31,5 29,6 22,3 20,5 18,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 429,8 411,5 491,2 384,9 314,4 309,3 282,6
Støttefunktioner Opgaven omfatter personaleadministration og HR, overordnet udbud- og
økonomistyring, intern og ekstern kommunikation, facility management,
deltagelse i internationalt samarbejde, implementering af regeringens
transport-, trafiksikkerheds- og miljøpolitik område samt betjening af
Transportministeriets departement og af Folketinget i generelle vej- og
trafikspørgsmål.
Transportpuljer og
Storstrømsbroen
Vejdirektoratet gennemfører konkrete analyser, forundersøgelser, VVM-
undersøgelser og udarbejder beslutningsgrundlag, som der er givet sær-
skilt bevilling til.
Indtægtsdækket virk-
somhed, tilskudsfi-
nansieret forskning,
øvrig tilskudsfinansi-
eret aktivitet
Vejdirektoratet markedsfører og sælger produkter efter reglerne om ind-
tægtsdækket virksomhed. Derudover har Vejdirektoratet en række forsk-
ningsprojekter, som foregår i regi af tilskudsfinansieret forskningsvirk-
somhed. Endelig udfører Vejdirektoratet i forlængelse af den ordinære
virksomhed tilskudsfinansierede aktiviteter primært for andre infrastruk-
turforvaltere.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 381,6 447,3 430,1 363,2 353,4 332,0 289,6
1. Planlægning og analyse............................ 46,0 41,9 45,3 47,5 47,2 46,2 45,3
2. Vejsektor og Myndighed.......................... 55,6 50,6 50,8 51,3 51,0 49,9 49,0
3. Trafikafvikling.......................................... 16,7 15,2 14,9 15,2 15,1 14,8 14,5
4. Teknisk understøttelse af anlægsprojekter
mv ................................................................. 28,5 26,0 27,8 24,8 24,7 24,2 23,7
5. Støttefunktioner ........................................ 134,1 122,1 129,8 116,6 115,7 113,5 111,2
6. Transportpuljer og Storstrømsbroen ........ 39,4 132,5 85,1 8,1 0,3 0,5 0,0
7. Indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansi-
eret forskningsvirksomhed og øvrig tilskudsfi-
nansieret aktivitet.......................................... 61,3 59,0 76,4 99,7 99,4 82,9 45,9
50 § 28.21.10.
Bemærkninger: Vejdirektoratet s lønsumsloft omfatter aktiviteter på hovedkontiene § 28.21.10. Vejdirektoratet , §
28.21.31. Drift og vintertjeneste og § 28.64.11 . Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet samt underkontiene §
28.21.30.10 . Kapitalbevarende vedligeholdelse og § 28.21.30.11 . Skibsstødssikring.
Specifikation af Vejdirektoratets lønsumslofter
Bemærkninger: Lønsummen til § 28.21.10.25. Transportpuljer mv. , § 28.21.10.32 . Storstrømsbroen samt § 28.64.11
. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet beregnes som 42,5 pct. af den tildelte bevilling. For § 28.21.20 .
Anlæg af hovedlandeveje mv. beregnes lønsummen som 4,6 pct. af anlægsprojekternes projektbevilling, dog ikke som
4,6 pct. i det enkelte F- eller BO-år. Lønsum på § 28.21. 30.25 . Transportpulje r og § 28.21.30.26 . Øvrige mindre
anlægsprojekter beregnes som 4,6 pct. af årets udgiftsbevilling. Lønsum på § 28.21.30. 2 7 Medfinansieringspuljen
beregnes som 4,6 % af projek tets t otal udgift .
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 8,4 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 45,2 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 53,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 271,6 263,3 292,2 338,1 343,9 325,0 311,1
+ anskaffelser .............................................. 47,3 32,3 82,2 69,6 49,5 48,1 48,1
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,0 5,0 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 35,0 23,6 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 21,8 21,0 52,9 63,8 68,4 62,0 48,1
Samlet gæld ultimo ..................................... 263,3 255,9 321,5 343,9 325,0 311,1 311,1
Låneramme .................................................. - - 360,2 360,2 360,2 360,2 360,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 89,3 95,5 90,2 86,4 86,4
Bemærkninger: Der er adgang til på balancen at indregne internt afholdte omkostninger til udviklingsprojekter.
Der er adgang til at aktivere lønsumsudgifter til udviklingsprojekter under opførelse.
10. Almindelig virksomhed (administration mv.)
Vejdirektoratets almindelige virksomhed omfatter ledelse, administration, overordnet økono-
misk styring og samordning, intern og ekstern information, deltagelse i internationalt samarbejde,
generel implementering af regeringens trafik- og miljøpolitik på direktoratets område samt be-
tjening af Transportministeriets departement og af Folketinget i generelle vej- og trafikspørgsmål.
Derudover omfatter underkontoen vejsektoropgaver, dvs. overordnet planlægning i vej- og
trafiksektoren, herunder trafiksikkerhed. Opgaverne omfatter bl.a. analyser af trafikken og dens
udvikling baseret på indsamlede vej- og trafikdata og trafikmodeller og analyser af trafikkens
konsekvenser for bl.a. uheld og miljø. Analyserne bruges ved fastlæggelsen af regeringens tra-
fikpolitik og til understøttelse af kommunerens indsats for forbedring af trafiksikkerheden. Der-
udover udarbejdes generelle regler og vejledninger, herunder vejregelarbejdet, samt drift af di-
verse vejstøttesystemer og fagportaler.
På underkontoen bliver der tillige forestået generelle og tværgående udviklingsopgaver, her-
under udvikling relateret til materialer, genanvendelse, forbedret råstofudnyttelse mv., udarbej-
delse af trafikstatistikker samt øvrige vejsektoropgaver, herunder myndighedsopgaver, som følge
af vejloven mv. Opgaverne løses i vidt omfang i samarbejde med kommunerne.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsløn................ 269,4 252,2 342,1 273,4 249,7 245,8 238,8
Anlægsløn............. 160,5 159,3 149,1 111,5 64,7 63,5 43,8
Samlet lønsum...... 429,9 411,5 491,2 384,9 314,4 309,3 286,6
§ 28.21.10.10. 51
Vejdirektoratets formidling og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen
omfatter analyser og udvikling af nye metoder, som understøtter planlægning. Derudover dækker
opgaven den overordnede faglige styring i relation til behandling af plansager, miljø og priorite-
ring frem til anlægslov, landsdækkende og langsigtede planlægningsundersøgelser, tværgående
kvalitetssikringsarbejde samt nationalt og internationalt samarbejde og vidensformidling, som
relaterer sig til anlægsaktiviteter.
Specifikke forundersøgelser og VVM-redegørelser for konkrete projekter dækkes af bevilling
på § 28.21.10.25 Transportpuljer mv.
25. Transportpuljer mv.
På underkontoen afholdes udgifter til analyser, forundersøgelser, VVM-undersøgelser og be-
slutningsgrundlag, til hvilke der er givet en særskilt bevilling.
Det drejer sig om projekter finansieret af transportpuljerne, jf. § 28.11.14. Transportpuljer,
samt projekter fra puljen Nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning, jf. § 28.11.71. Ge-
nerelle puljer. Derudover optages planlægningsprojekter finansieret af Infrastrukturfonden i øv-
rigt.
Igangværende puljeprojekter* og andre undersøgelser
Bemærkninger: * Puljeprojekter er finansieret af transportpuljer, jf. § 28.11.14. Transportpuljer. Den halvårlige status
for anlægsprojekter på Transportministeriets område indeholder uddybende oplysninger om projekterne.
Vejdirektoratet kan disponere mellem projekternes tildelte bevillinger.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der tillige afsat 80,0 mio. kr. (2013-pl) til en pulje til forlodsovertagelser, hvoraf 5,0 mio. kr.
afholdes på denne hovedkonto i 2013-2017 til administration, herunder til at håndtere dialog mv.
med berørte grundejere op til de berørte linjeføringer, afholde udgifter til tinglysning mv. Den
øvrige bevilling på 75,0 mio. kr. er afsat på § 28.21.20.50. Forlodsovertagelser.
Med aftalen mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014 blev der afsat
yderligere 75,3 mio. kr. (2014-pl) til puljer til forlodsovertagelser, heraf er 1,8 mio. kr. afsat på
denne hovedkonto i 2014-2017 til administration. Den øvrige bevilling er afsat på § 28.21.20.50.
Forlodsovertagelser.
32. Storstrømsbroen
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
parterne enige om, at afsætte 224,0 mio. kr. (2013-pl) til projektering mv. af en ny kombineret
vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen frem til anlægslov, som blev vedtaget i
2015. Med vedtagelse af lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af en ny Storstrømsbro og ned-
rivning af den eksisterende Storstrømsbro blev den resterende bevilling på kontoen overført til
§28.21.20. Anlæg af hovedlandevej mv.
Udgift Udførelsesperiode
Aftale om Letbane i hovedstaden, busser og cykler af 19. juni 2013 (2013-pl):
Smidiggørelse af virksomhedsordning for modulvogntog........................................... 5,0 2013-2016
Trafikaftale 2014 af 24. juni 2014 (2014-pl):
VVM Næstved-Rønnede............................................................................................... 15,0 2014-2016
Forundersøgelse af Auning omfartsvej ........................................................................ 3,0 2014-2016
52 § 28.21.10.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
I henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed markedsfører og sælger Vejdirektoratet
ydelser og produkter, hvor direktoratets særlige kompetencer og erfaringer kan være til gavn for
andre offentlige myndigheder samt for offentlige og private virksomheder. Den indtægtsdækkede
virksomhed er således en del af Vejdirektoratets sektorsamarbejde, der finansieres af brugerne,
og betyder bl.a., at der kan skabes et fælles datagrundlag og stordriftsfordele hos vejmyndighe-
derne, at trafikanterne oplever ensartede behandlinger mellem vejmyndighederne, samt at Vejdi-
rektoratets medarbejdere styrker og udvikler egne kompetencer. Dette gælder f.eks. inden for
emner som vintertjeneste, trafiksikkerhed, trafikantservice, fremkommelighed, vedligeholdelses-
planlægning for veje og bygværker, måling og dataindsamling, trafiktællinger og -prognoser,
materialeprøvning og landmåling, rådgivning vedrørende udbud mm.
Dækningsbidrag på Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Vejdirektoratets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter projekter, der bl.a. ud-
føres for andre offentlige virksomheder, EU samt det fællesnordiske forskningssamarbejde
NordFoU. Projekterne omhandler primært materialeteknologi, klima, miljø, støj samt udvikling
af informationsteknologi på vejområdet.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Vejdirektoratets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter ikke-kommercielle opgaver, der lig-
ger i naturlig forlængelse af Vejdirektoratets ordinære virksomhed. Opgaverne udføres primært
for en række andre infrastrukturforvaltere, for hvem Vejdirektoratet kan bidrage til hensigts-
mæssige løsninger, eller hvor Vejdirektoratet som følge af lovgivning skal varetage tilsyn, styring
af projekter mv.
I 2016 er følgende aktiviteter forudsat udført, idet nye opgaver kan komme til:
- Forretningsfører for Roskilde Fjord-forbindelsen (Fjordforbindelsen Frederikssund)
- Opgaver knyttet til Nordhavnstunnelen for Københavns Kommune (forberedelse, undersø-
gelse, projektering mv jf. lov nr. 156 af 18. februar 2015 om ændring af lov om en Cityring
og lov om Metroselskabet /S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S)
- Tilsynsopgaver i relation til letbaner ved Odense og Aarhus
- Mindre undersøgelser for Transportministeriets departement
28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.)
Kontoen omfatter bevillinger til anlægsprojekter i relation til motorveje, øvrige hovedlande-
veje og broer.
Endvidere kan Vejdirektoratet afholde udgifter til forlodserhvervelse af ejendomme til brug
for anlæg, hvortil der endnu ikke er givet projektbevilling, samt overtagelser af ejendomme i
henhold til § 44 (om byggelinjepålæg) eller § 45 (berørt af projekterings- eller anlægsaktiviteter),
jf. LB nr. 1520 af 27. december 2014.
På kontoen kan endvidere afholdes udgifter til kvalitetssikring af de enkelte anlægsarbejder
samt ekspropriation af arealer og ejendomme.
Endvidere afholdes udgifter til udviklingsopgaver, som kan henføres til konkrete projekter,
til hvilke der er givet bevilling, samt den overordnede faglige styring, projektering efter vedta-
gelse af anlægslov samt tilsyn med udførelsen af anlægsentreprisen.
Mio. kr. B F BO1 BO2 BO3
2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter 55,7 52,6 37,7 34,4 34,4
Direkte omkostninger 43,2 38,7 25,3 22,2 22,2
Dækningsbidrag 12,5 13,9 12,4 122 12,2
Dækningsgrad (pct.) 22,4 26,4 32,8 35,4 35,4
§ 28.21.20. 53
Udgifter til planlægning og overordnet styring, som ikke kan henføres til konkrete bevilgede
anlægsprojekter, og hvor der ikke foreligger anlægslov, afholdes på bevillingen opført på §
28.21.10.10. Almindelig virksomhed (administration mv.), § 28.21.10.25. Transportpuljer eller §
28.21.10.32. Storstrømsbroen.
Af anlægsoversigten nedenfor fremgår de igangværende anlægsprojekter. Der kan forekomme
mindre udgifter til færdiggørelsesarbejder efter et anlægsprojekt er åbnet for trafik. De samlede
anlægsudgifter til åbnede anlægsprojekter fremgår af Vejdirektoratets årsrapporter.
For anlægsprojekterne på kontoen anvendes principperne i Ny Anlægsbudgettering, jf. ori-
enterende akt. 16 af 24. november 2006. Formålet med principperne i Ny Anlægsbudgettering
er et overordnet ønske om at øge kvaliteten af de beslutningsgrundlag, der ligger til grund for
anlægsprojekterne, herunder deres anlægsoverslag.
Ny Anlægsbudgettering indebærer bl.a., at der i anlægsprojektets totaludgift (dvs. projektets
samlede bevilling) indgår to faste korrektionstillæg (reserver) på henholdsvis 10 pct. og 20 pct.
Korrektionstillægget på 10 pct. indgår i den projektbevilling, som tildeles Vejdirektoratet med
henblik på at udføre anlægsprojektet. Korrektionstillægget på 20 pct. udgør anlægsprojektets bi-
drag til den centrale reserve. Denne budgetteres på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve (An-
lægsbev.), hvor en nærmere beskrivelse af betingelserne for den centrale reserve også findes.
Korrektionstillæggene lægges til et anlægsoverslag, der består af opgørelser af de fysiske
arbejder, der indgår i projektet, sammenholdt med en forventet enhedspris for de forskellige ar-
bejder i forhold til det konkrete projekt, kompleksiteten, beliggenheden, markedssituationen mv.,
samt udgifter til arealerhvervelse, projektering, tilsyn og administration.
Ny Anlægsbudgettering indebærer foruden faste korrektionstillæg også skærpede krav ved-
rørende dokumentation af forbrug af de to korrektionstillæg/reserver, således at der for igang-
værende anlægsprojekter skabes sporbarhed i forhold til projektets oprindelige anlægsoverslag.
Med Ny Anlægsbudgettering orienteres Folketinget halvårligt om status for den igangværende
portefølje af anlægsprojekter. Det sker i forbindelse med publikationen Status for anlægsprojekter
på Transportministeriets område (Anlægsstatus), som sendes til Finansudvalget og Transportud-
valget halvårligt.
Endelig medfører Ny Anlægsbudgettering, at der for anlægsprojekter med en forventet total-
udgift på over 250,0 mio. kr. gennemføres eksterne kvalitetssikringer af beslutningsgrundlagene,
jf. § 28.11.01.22. Ekstern kvalitetssikring.
På kontoen kan oppebæres indtægter som følge af skadevoldersager. Der kan på kontoen
indtægtsføres indtægter i forbindelse med husleje- og arealindtægter fra eksproprierede huse,
grunde og arealer og tilskud fra EU.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fravi-
ges eller sup-
pleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Vejdirektoratet kan mod betaling indgå aftale med kommuner, offentlige
og private virksomheder, infrastrukturforvaltere m.fl. om konkrete an-
lægsarbejder, der indgår som en supplerende del af Vejdirektoratets egne
projekter. Indtægten herfra skal modsvare Vejdirektoratets merudgift og
skal anvendes af Vejdirektoratet til det konkrete projekt.
54 § 28.21.20.
Oversigt over anlægsarbejder
BV 2.2.16 I forlængelse af anlægsprojekter og dertil knyttede ekspropriationer kan
Vejdirektoratet oppebære indtægter fra salg af ejendomme og grunde. Salg
kan gennemføres uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejen-
domme A/S), således at afvigelser i forhold til det indbudgetterede indgår
i opgørelsen af opsparing. Indtægter fra salg af ejendomme i forbindelse
med igangværende anlægsprojekter budgetteres og regnskabsføres under
det relevante anlægsprojekt. Indtægter fra salg af ejendomme i forbindelse
med ikke-igangværende anlægsprojekter kan anvendes til færdiggørelses-
arbejder og i særlige tilfælde til byggelinjeovertagelser i henhold til lov
om offentlige veje, jf. LB nr. 1520 af 27. december 2014, §§ 44 og 45.
BV 2.8.3 Ifm. gennemførelse af projekter på § 28.21.20.10. Anlæg og forbedringer
af hovedlandeveje kan der forekomme udgifter i en kortere årrække efter
ibrugtagningstidspunktet. Projekter afsluttes som igangværende anlægs-
projekt og overføres til færdiggørelseskontoen ved udgangen af finansåret
et eller to år efter åbningsåret. Eventuelle udgifter, der afholdes senere i
tilknytning til projektet, medregnes ikke i projektets totaludgift.
BV 2.8.6 Merforbrug i forhold til bevillingen i det enkelte finansår kan umiddelbart
og uden særskilt forelæggelse overføres til efterfølgende finansår til ud-
ligning. Saldoen for det akkumulerede merforbrug i forhold til bevillingen
må ikke uden særskilt forelæggelse udgøre mere end 5 pct. af årets sam-
lede anlægsbevilling på hovedkontoen. Hensigten med ordningen er at
forbedre Vejdirektoratets grundlag for styring af anlægsprojekternes budget
og tidsplan. Ordningen giver Vejdirektoratet mulighed for i finansåret at
anvende en del af de bevillinger, der er afsat til et anlægsprojekt efter fi-
nansåret, når dette vurderes at være anlægsteknisk og økonomisk hen-
sigtsmæssigt.
Mio. kr. Seneste fore-
læggelse vedr.
projektænd-
ringer, æn-
dringer i to-
taludgift mv.
Åb-
ning-
sår
Total-
udgift
1)
Pro-
jektbe-
villing
Andel af
projekt-
bevilling
tilført
fra cen-
tral re-
serve
Holbæk - Vig 2. og 3. etape
2)
................................ Akt. 170 af
2/8 2011 2016 1.365,7 1.099,1 0,0
Funder - Låsby (Silkeborg)...................................... Lov nr. 344
af 6/5 2009 2016 6.628,2 5.593,2 0,0
Motorring 4 - Tværvej N. (Frederikssundmotorve-
jen, 2. etape) ............................................................
Lov nr. 1506
af 27/12
2010 2015 1.290,4 1.090,1 0,0
Greve S - Solrød S (Køge Bugt 1. og 2. etape) ..... Akt 83 af
25/4 2013 2018 2.429,8 2.061,8 0,0
Øverødvej - Hørsholm S (Helsingørmotorvejen 1.
etape) ........................................................................
Lov nr. 528
af 26/5 2010 2016 1.451,4 1.228,5 0,0
Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til Djurs-
land)
3)
........................................................................
Lov nr. 526
af 26/5 2010 2014 303,0 249,9 0,0
Middelfart - Nørre Aaby (Vestfyn 1. etape)
3)
......... Lov nr. 524
af 26/5 2010 2014 914,3 726,8 0,0
Nordlig omfartsvej ved Næstved............................. FFL11 2016 730,5 615,9 0,0
Udbygning af motorring 4 (Taastrup - Frederiks-
sundmotorvej)
3)
.........................................................
TB11
2014 272,4 272,4 0,0
Tilslutningsanlæg 50 v./Odense............................... TB13 2016 205,9 174,4 0,0
Holstebromotorvejen ................................................ TB13 2019 3.846,2 3.255,4 0,0
§ 28.21.20. 55
Bemærkninger: 1) Totaludgiften udgøres af projektbevillingen samt central reserve. Den centrale reserve er budgetteret
på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve. 2) Projektbevillingen er reduceret med 350 mio. kr., der er tilbageført til
Infrastrukturfonden på bevillingsafregningerne for 2013 og 2014 . Åbningsåret vedrører delprojektet Hønsinge om-
fartsvej. Hovedprojektet Holbæk-Vig 2. og 3. etape åbnede som planlagt i 2013. 3) Bevillingen er inklusiv bevilling
til forlodsovertagelser, jf. L ov nr. 133 af 21. april 2015.
3) Projektbevillingerne er forudsat nedjusteret på TB15 og yderligere nedjusteret på FFL16, således at der er tilbageført
billiggørelser på projekterne svarende til i alt 365 mio. kr. (15-pl).
Nedenstående tabel viser fordelingen af Vejdirektoratets projektbevillinger på forbrug og
opsparing ultimo 2014, bevilling i 2015 og i 2016, samt bevillingen i efterfølgende år.
Vejdirektoratets projektbevillinger
Bemærkninger: Reserver, der pt. ikke er disponeret, er budgetteret 1-2 år efter åbningsåret. 1) Projektbevillingen er
reduceret med 3 50 mio. kr., der er tilbageført til Infrastrukturfonden på bevillingsafregninge rne for 2013 og 2014 .
2) Projektbevillingerne er forudsat nedjusteret på TB15 og yderligere nedjusteret på FFL16, således at der er tilbageført
billiggørelser på projekterne svarende til i alt 365 mio. kr. (15-pl). 3 ) Tabellen viser bevilling optaget på § 28.21.20.10.
Anlæg og forbedringer af hovedlandeveje. Der er herudover afsat bevilling på § 28.21.20.50. Forlodsovertagelser, jf.
lov nr. 526 af 2 9 . april 2015 om anlæg af motorvej syd om Regstrup . Forbrug og opsparing af denne opgøres i løbet
af 2015, hvorefter bevillingerne kan sammenlægges på senere bevillingslove. 4 ) Frem til vedtagelsen af lov nr. 737
af 1 . juni 2015 om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro afholdes udgifter
til anlægsprojektet af bevilling afsat i perioden 2013-2015 på § 28.21.10.32 Storstrømsbroen. Projektbevillingen i ta-
bellen er inklusiv disse midler, mens tabellens øvrige kolonner alene vedrører bevilling afsat på § 28.21.20.10 Anlæg
og forbedringer af hovedlandeveje.
Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurs-
landsmotorvejen........................................................
ÆF15 2016 55,8 47,2 0,0
Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende
Limfjordsforbindelse ...............................................
ÆF15
2016 38,6 32,7 0,0
Rundkørselsforhold ved Viborg ............................. ÆF15 2016 23,4 19,7 0,0
Udbygning af Kalundborgmotorvejen syd om Reg-
strup3
.........................................................................
Lov nr. 526
af 29/4 2015
2019 444,9 376,5 0,0
Storstrømsbroen........................................................ Lov nr. 737
af 1/6 2015
2023 4.170,3 3.528,7 0,0
Mio. kr. Forbrug
ultimo
2014
Opspa-
ring ul-
timo
2014
B 2015 F 2016 Senere Projekt-
bevil-
ling
Holbæk - Vig 2. og 3. etape
1)
................... 956,3 152,5 1,7 -11,4 0,0 1.099,1
Funder - Låsby (Silkeborg) ........................ 2.784,3 665,6 580,0 300,0 1.263,3 5.593,2
Motorring 4 - Tværvej N. (Frederikssund-
motorvejen, 2. etape) .................................. 665,3 203,0 70,0 151,8 0,0 1.090,1
Greve S - Solrød S (Køge Bugt 1. og 2.
etape)........................................................... 916,8 221,7 282,0 80,0 561,3 2.061,8
Øverødvej - Hørsholm S (Helsingørmotor-
vejen 1. etape)............................................. 588,7 316,4 130,0 50,0 143,4 1.228,5
Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til
Djursland)
2)
.................................................. 560,3 -309,8 -1,0 0,4 0,0 249,9
Middelfart - Nørre Aaby (Vestfyn 1. etape
)
2)
237,0 622,4 -142,3 9,7 0,0 726,8
Nordlig omfartsvej ved Næstved ............... 214,2 155,8 178,0 25,0 59,7 632,7
Udbygning af motorring 4 (Taastrup - Fre-
derikssundmotorvej)
2)
................................ 31,8 190,3 4,0 46,3 0,0 272,4
Tilslutningsanlæg 50 v./Odense ................. 203,7 -141,7 70,0 36,0 6,4 174,4
Holstebromotorvejen................................... 0,0 170,5 580,0 870,0 1.634,9 3.255,4
Udbygning af strækningen i forlængelse af
Djurslandsmotorvejen ................................. 0,0 0,5 14,9 27,4 4,4 47,2
Forbedring af kapaciteten ved den eksiste-
rende Limfjordsforbindelse ....................... 0,0 0,8 11,3 20,7 -0,1 32,7
Rundkørselsforhold ved Viborg ................... 38,7 -38,7 0,9 12,7 6,1 19,7
Udbygning af Kalundborgmotorvejen syd
om Regstrup
3)
............................................. 0,0 0,0 5,9 55,5 293,8 355,2
Storstrømmen
4)
........................................... 11,0 2,0 37,3 54,5 3.323,6 3.428,4
I alt .............................................................. 7.208,1 2.211,3 1.822,7 1.728,6 7.296,8 20.267,6
56 § 28.21.20.
Bevillingen til Storstrømsbroen blev oprindeligt budgetteret under Banedanmarks § 28.63.02.70.
Anlægs- og udlånsbevillinger på finansloven for 2013, men blev flyttet til Vejdirektoratet med
finansloven for 2014. Der tages stilling til projektets tidsplan i efteråret 2015, hvilket kan medføre
et ændret afløb på finansloven.
På kontoen er desuden afsat anlægsbevilling til projekter, der pt. er under forberedelse på §
28.21.10. Vejdirektoratet. Tabellen nedenfor viser projekternes totaludgifter. Projekterne er under
forberedelse, idet beslutningsgrundlag eller anlægslov er under udarbejdelse. Når projekterne er
færdigundersøgt, kendes det endelige bevillingsbehov, og totalbevillingen vil eventuelt blive op-
dateret. Efter vedtagelse af anlægslov udskilles den centrale reserve.
Vejdirektoratets projekter under forberedelse
På kontoen kan desuden afholdes udgifter til anlægsprojekter, der udføres for 3. part, og hvor
udgifterne helt eller delvist afholdes fra andre finansieringskilder. Anlæg af en ny fjordforbindelse
ved Frederikssund er vedtaget ved lov nr. 1519 af 27. december 2014 og udføres af Vejdirekto-
ratet for en selvstændig offentlig virksomhed, som har det overordnede ansvar for projektet.
Selskabet står for finansieringen af resten af anlægsudgiften ud over et statsligt bidrag på 657,5
mio. kr. (15-pl). Med Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti om En ny Storstrømsbro, Holstebro-
motorvejen mv. af marts 2013 blev der afsat 425 mio. kr. (13-pl), heraf er 5 mio. kr. anvendt til
forberedelse af projektet på § 28.21.10 Vejdirektoratet, og med Aftale mellem regeringen (SR)
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folke-
parti om Trafikaftale 2014 af juni 2014 blev der afsat yderligere 228,3 mio. kr. (2014-priser) til
projektet. I tabellen nedenfor er angivet økonomien i anlægsprojektet:
Projekter udført for 3. part
*Den samlede udgift er inklusiv den centrale reserver, mens de øvrige kolonner er eksklusiv . ** Der er afsat yderligere
5,0 mio. kr. i statsligt bidrag på § 28.21.10 Vejdirektoratet til forberedelse af projektet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.391,9 2.977,4 2.425,3 2.155,9 2.595,4 1.226,9 1.170,1
Indtægtsbevilling ......................................... 125,6 99,9 10,0 - - - -
10. Anlæg og forbedringer af ho-
vedlandeveje
Udgift ................................................... 3.378,9 2.913,8 2.305,5 2.017,7 2.577,6 1.216,6 1.169,9
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 1,8 0,7 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 347,3 353,3 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,0 0,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,0 1,0 - - - - -
Mio. kr. Forbrug
ultimo
2014
Opspa-
ring ulti-
mo 2014
B 2015 F 2016 Senere Total-
udgift
Haderup omfartsvej 0,0 0,0 3,8 13,7 228,0 245,5
Næstved-Rønnede, 1. etape 0,0 0,0 0,0 0,0 343,6 343,6
Ribe omfartsvej 0,0 0,0 0,0 11,2 354,4 365,6
Mio. kr. Forbrug
ultimo
2014
Opspa-
ring ul-
timo
2014
B 2015 F 2016 Senere Samlet
udgift
Fjordforbindelsen Frederikssund* .............. 38,7 19,1 103,0 264,2 1.282,1 2.017,5
Heraf statsligt bidrag** 38,7 19,1 103,0 264,2 217,8 642,8
§ 28.21.20. 57
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 3.026,9 2.558,1 2.305,5 2.017,7 2.577,6 1.216,6 1.169,9
Indtægt ................................................ 125,2 97,3 10,0 - - - -
11. Salg af varer .................................. 1,7 1,8 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 107,6 99,7 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 15,9 -4,2 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... - - 10,0 - - - -
25. Regulering af afsluttede anlægs-
projekter
Indtægt ................................................ - - - - - - -
35. Forbrug af videreførsel ................. - - - - - - -
50. Forlodsovertagelser
Udgift ................................................... 10,0 37,2 46,8 37,1 17,8 10,3 0,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 1,7 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 9,4 35,5 46,8 37,1 17,8 10,3 0,2
Indtægt ................................................ 0,4 0,6 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,4 0,6 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
52. Forlodsovertagelser, Vejdirekto-
ratets togfondsprojekter
Udgift ................................................... - - 73,0 101,1 - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 73,0 101,1 - - -
70. Færdiggørelsesarbejder
Udgift ................................................... 3,0 26,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,7 7,7 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ -0,8 18,6 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 2,0 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,0 0,1 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,1 1,9 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2.420,1
I alt .................................................................................................................................. 2.420,1
Bemærkninger: Den akkumulerede opsparing på § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. er disponeret til de igangvæ-
rende anlægsprojekter .
10. Anlæg og forbedringer af hovedlandeveje
Af kontoen afholdes udgifter til anlægsprojekter i relation til motorveje, øvrige hovedlande-
veje og broer. Anlægsløn afholdes i første omgang på § 28.21.10. Vejdirektoratet, hvorefter en
udgift svarende til anlægslønnen afløftes til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægs-
bev.). Anlægslønnens fordeling på de enkelte projekter ses nedenfor.
58 § 28.21.20.10.
Anlægsløn
Bemærkninger: Beregningen af anlægsløn for 2013 og frem svarer ikke til tidligere års praksis som følge af hand-
lingsplanen for Effektiv administration mv.
50. Forlodsovertagelser
Af kontoen afholdes udgifter til i særlige tilfælde at forlodserhverve ejendomme, der er be-
liggende på kommende anlæg, hvor der er vedtaget projekteringslov eller foreligger en politisk
aftale om igangsættelse af et konkret anlægsprojekt, men hvor der endnu ikke er givet projekt-
bevilling. Af kontoen afholdes endvidere udgifter til overtagelse af ejendomme i henhold til lov
om offentlige veje § 44 (om byggelinjepålæg) eller § 45 (berørt af projekterings- eller anlægs-
aktiviteter), jf. LB nr. 1520 af 27. december 2014.
Derudover kan der af kontoen afholdes udgifter til indledende projektering af besluttede an-
lægsprojekter, hvortil der endnu ikke er givet projektbevilling, f.eks. luftfotografering, landmå-
lings- og kortmæssige opgaver mv.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der udmøntet 80,0 mio. kr. (2013-pl) til en pulje til mulige forlodsovertagelser i forbindelse med
en række vejprojekter. Heraf er 5,0 mio. kr. budgetteret på § 28.21.10.25. Transportpuljer mv.
fordelt på perioden 2013-2017. Formålet med puljen er at sikre grundejere i forhold til et muligt
salg af ejendomme mv. på en række konkrete strækninger, hvor der endnu ikke foreligger en
færdig VVM-redegørelse.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014 er der afsat
yderligere 75,2 mio. kr. til puljer til forlodsovertagelser vedr. strækningerne 3. Limfjordsforbin-
Mio. kr. Projektbe-
villing
Lønsum Lønsums-
bevilling
frem t.o.m.
2015
Årets
Lønsums-
bevilling
Rest- løn-
sums-
bevilling
Igangværende projekt
Holbæk - Vig 2. og 3. etape 1.099,1 63,6 64,3 -0,7 0,0
Funder - Låsby (Silkeborg) 5.593,2 180,7 163,7 17,0 0,0
Motorring 4 - Tværvej N. (Frederiks-
sundmotorvejen, 2. etape)
1.090,1
43,1 43,8 -0,7 0,0
Greve S - Solrød S (Køge Bugt 1. og
2. etape)
2.061,8
77,7 51,8 7,2 18,7
Øverødvej - Hørsholm S (Helsingørmo-
torvejen 1. etape)
1.228,5
42,4 43,0 -0,6 0,0
Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel
til Djursland)
249,9
11,7 11,8 -0,1 0,0
Middelfart - Nørre Aaby (Vestfyn 1.
etape)
726,8
40,0 41,0 -1,0 0,0
Nordlig omfartsvej ved Næstved 615,9 21,4 21,9 -0,5 0,0
M4 taastrup - frederikssundmotorvej 272,4 10,1 10,3 -0,2 0,0
Tilslutningsanlæg 50 v./Odense 174,4 8,0 7,8 0,2 0,0
Holstebromotorvejen 3.255,4 149,7 44,2 41,8 63,7
Forlængelse af Djurslandsmotorvejen 47,2 2,2 1,1 1,1 0,0
Forbedring af kapaciteten ved den eksi-
sterende Limfjordsforbindelse 32,7
1,5 0,8 0,7 0,0
Rundkørselsforhold ved Viborg 19,7 0,9 0,5 0,4 0,0
Udbygning af Kalundborgmotorvejen
syd om Regstrup
355,2 16,3 1,2 3,5 11,6
Storstrømsbroen 3.428,4 157,7 1,7 4,7 151,3
Anlægsprojekter under forberedelse
Haderup omfartsvej 207,7 9,6 0,7 2,0 6,9
Næstved-Rønnede, 1. etape 290,7 13,4 0 0 13,4
Ribe omfartsvej 309,3 14,2 0,0 1,1 13,1
Projekter udført for 3. part
Fjordforbindelsen Frederikssund 1.707,1 78,5 22,9 22 33,6
I alt 22.765,6 942,7 532,5 97,9 312,3
§ 28.21.20.50. 59
delse samt Udbygning af rute 26 (Aarhus-Søbyvad). Heraf er der afsat 1,8 mio. kr. på §
28.21.10.25. Transportpuljer mv. fordelt på perioden 2014-2017.
52. Forlodsovertagelser, Vejdirektoratets togfondsprojekter
Der kan af kontoen afholdes udgifter til i særlige tilfælde at forlodserhverve ejendomme, der
er beliggende på kommende anlæg, der udmøntes under Togfonden DK. Formålet med puljen er
at sikre grundejere i forhold til et muligt salg af ejendomme mv. på en række konkrete stræk-
ninger, hvor der endnu ikke foreligger en færdig VVM-redegørelse eller foreligger en politisk
aftale om igangsættelse af projekterne. Af bevillingen afholdes endvidere udgifter til administra-
tion, dialog med berørte grundejere, udgifter til tinglysning mv. På finansloven for 2015 blev der
optaget bevilling i 2015 på 73,0 mio. kr. til forlodsovertagelse af ejendomme beliggende på ak-
tuelle linjeforslag for de to projekter Ny bane over Vestfyn og Ny bro over Vejle Fjord. Der er
i 2016 afsat yderligere 101,1 mio. kr. (2016-pl) til forlodsovertagelser i 2016.
70. Færdiggørelsesarbejder
Af kontoen afholdes udgifter til færdiggørelsesarbejder, dvs. beplantning, matrikulære berig-
tigelser, garantiarbejder mv., på anlægsprojekter, som er åbnet. Disse udgifter kan forekomme i
en kortere årrække efter åbning af et anlæg. På kontoen kan desuden optages og afholdes udgifter
til gennemførelse af projektdele på åbnede anlægsprojekter, som det er fundet hensigtsmæssigt
at udskyde til senere gennemførelse.
Indtægter fra salg af ejendomme og arealer vedrørende ikke-igangværende anlægsprojekter
kan umiddelbart anvendes til dækning af udgifter forbundet med færdiggørelsesarbejder, til ud-
gifter til overtagelse af ejendomme i henhold til lov om offentlige vejes § 44 (om byggelinjepå-
læg) eller § 45 (berørt af projekterings- eller anlægsaktiviteter), jf. LB nr. 1520 af 27. december
2014, udgifter til luftfotografering, landmålingsopgaver og kortmæssige opgaver på § 28.21.20.50.
Forlodsovertagelser.
Siden 2014 har bevillingen været nulstillet. Dette skyldes, at der i forbindelse med åbning og den
regnskabsmæssige afslutning af igangværende anlægsprojekter afsættes en mindre del af pro-
jektbevillingen til færdiggørelsesaktiviteter, hvorfor der ikke er behov for en særskilt bevilling.
28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen vedrører statslig medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og
statslig medfinansiering af kommunale vejanlægsprojekter. Derudover, indeholder kontoen tilskud
til kommunale sikkerhedsinitiativer i forbindelse med trafiksikkerhedsbyer samt tilskudsfinansi-
ering til eksterne undersøgelser, analyser mv.
Særlige bevillingsbestemmlser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
60 § 28.21.23.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 294,7 314,6 40,0 12,0 118,1 64,1 43,3
10. Statslig medfinansiering af cy-
kelprojekter
Udgift ................................................... 111,9 103,7 - 12,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 111,9 103,7 - 12,0 - - -
11. Statslig medfinansiering af su-
percykelstier
Udgift ................................................... 172,3 33,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 172,3 33,1 - - - - -
20. Statslig medfinansiering af kom-
munale anlægsprojekter mv.
Udgift ................................................... - 112,1 40,0 - 118,1 64,1 43,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 112,1 40,0 - 118,1 64,1 43,3
30. Øvrige tilskudsaktiviteter
Udgift ................................................... 10,5 65,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,5 65,8 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 97,2
I alt .................................................................................................................................. 97,2
10. Statslig medfinansiering af cykelprojekter
På kontoen afholdes udgifter til statslig medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik.
De konkrete projekter udmøntes i forbindelse med de løbende transportforhandlinger. Udgifterne
finansieres af pulje til fremme af cykling under Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafik-
aftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af juni 2014, jf. § 28.11.14.
Transportpuljer. Der afsættes 1 pct. af rammen til finansiering af Vejdirektoratets lønudgifter til
administration af ordningen.
Tilskud gives som tilsagn på underkontoen.
11. Statslig medfinansiering af supercykelstier
På kontoen afholdes udgifter til medfinansiering af kommunale projekter vedrørende etable-
ring af supercykelstier. Supercykelstierne kan forbedre infrastrukturen for folk, der pendler over
længere afstande ved at sikre en hurtig og direkte cykelrute mellem bolig og arbejde/uddannelse.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten om Metro, letbane og cykler af juni 2014, blev der afsat en pulje til supercykelstier og cy-
kelparkering på i alt 180 mio. kr. (2014-pl) i 2014-2015, heraf 140 mio. kr. i 2015. Puljen ud-
møntes af forligskredsen på baggrund af indstilling fra Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Mid-
lerne er placeret på § 28.53.05.20. Pulje til supercykelstier og cykelparkering, hvorfra der er
overførselsadgang til underkontoen.
Tilskud gives som tilsagn på underkontoen.
§ 28.21.23.20. 61
20. Statslig medfinansiering af kommunale anlægsprojekter mv.
På kontoen afholdes udgifter til statslig medfinansiering af kommunale vejanlægsprojekter.
Der er afsat midler til medfinansiering af følgende projekter:
Aktivitetsoversigt
Udgifterne finansieres af puljen til Bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse, jf.
§ 28.11.14. Transportpuljer, med undtagelse af Nordlig omfartsvej ved Grenå. Kommunerne står
for udførelsen af projekterne. Den budgetterede årsfordeling af tilskuddene kan derfor blive
revideret på kommende bevillingslove, som følge af ændrede afløb.
Afløbet for såvel projektet vedrørende anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard som
projektet vedrørende Grenå omfartsvej er i 2016 ændret efter et ønske fra de respektive kom-
muner om at udskyde den statslige bevilling.
30. Øvrige tilskudsaktiviteter
På underkontoen optages finansieringsbeløb knyttet til årets trafiksikkerhedsbyer samt stats-
lige tilskud til diverse eksterne undersøgelser, analyser mv., som bliver udmøntet i forbindelse
med de transportpolitiske aftaler.
Tilskud gives som tilsagn på underkontoen.
28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (tekstanm. 100 og 121) (An-
lægsbev.)
Hovedkontoens aktiviteter omfatter dels vedligeholdelse af statens veje, broer og andre bygværker
og dels mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet. Aktiviteterne indenfor vedligeholdelse
har overordnet til formål
- At vedligeholde vejnettet, så det er muligt, at bevare vejnettets kapitalværdi (langsigtede
vedligeholdelsesopgaver).
De mindre anlægsforbedringer på kontoen har til formål:
- At begrænse vejtrafikkens ulykker og skabe større sikkerhed i trafikken.
- At skabe bedre fremkommelighed bl.a. ved at forbedre styring af trafikken og information,
herunder turistinformation, til trafikanterne samt ved at styrke effektiviteten i transportsyste-
met og samspillet mellem transportformerne.
- At forbedre forholdene og sikkerheden for cyklister.
- At begrænse trafikkens gener gennem byer og begrænse støjgenerne langs vejnettet.
- At foretage tilpasninger af det relevante vejnet i forbindelse med det landsdækkende forsøg
med modulvogntog samt for initiativer, der kan forbedre mulighederne for at transportere
vindmøller på statsvejnettet.
- At give trafikanter en god service og relevant information før, under og efter vejtransporten.
- At sikre en rationel og hurtig afvikling af trafikken ved hjælp af trafikledelse.
På finansloven for 2013 hed hovedkontoen § 28.21.30. Drift og vedligeholdelse af statsvej-
nettet, men med finansloven for 2014 blev driftsaktiviteterne udskilt sammen med vintertjenesten
til en ny hovedkonto § 28.21.31. Drift og vintertjeneste. Samtidig blev aktiviteter vedrørende
mindre anlægsprojekter tilført kontoen fra § 28.21.21. Anlæg til fremme af sikkerhed og miljø,
der med finansloven for 2014 blev nedlagt.
Bruttoudgifter, mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2016-pl 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Puljeaktiviteter - kommunale vejprojekter
Anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i År-
hus
0,0 13,9 0,0 0,0 74,3 56,3 43,3
Grenå omfartsvej 0,0 0 39,4 0,0 43,8 7,8 0,0
62 § 28.21.30.
For § 28.21.30.10. Kapitalbevarende vedligeholdelse, § 28.21.30.11. Skibsstødssikring og §
28.21.30.27. Medfinansieringspuljen gælder følgende forelæggelsesgrænser:
For § 28.21.30.25. Transportpuljer og § 28.21.30.26. Øvrige mindre anlægsprojekter gælder
følgende forelæggelsesgrænser:
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.6 Merforbrug i forhold til bevillingen i det enkelte finansår kan umiddel-
bart og uden særskilt forelæggelse overføres til efterfølgende finansår
til udligning. Saldoen for et samlet akkumuleret overskud i forhold til
bevillingen må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 20 pct. af
kontoens samlede bevilling. Saldoen for et samlet akkumuleret under-
skud i forhold til kontoens samlede bevilling må ikke uden særskilt fo-
relæggelse overstige -10 pct. af bevillingen.
BV 2.2.5 Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter.
BV 2.2.10 På kontoen kan Vejdirektoratet indgå flerårige kontrakter med henblik
på at opnå gunstige tilbudspriser.
BV 2.2.5 Vejdirektoratet kan mod betaling indgå aftale med kommuner, offentlige
og private virksomheder, infrastrukturforvaltere m.fl. om konkrete an-
lægsarbejder, der indgår som en supplerende del af Vejdirektoratets egne
projekter. Indtægten herfra skal modsvare Vejdirektoratets merudgift og
skal anvendes af Vejdirektoratet til det konkrete projekt.
BV 2.8.3 For projekter på § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter
gælder forelæggelsesgrænserne angivet i tabellen nedenfor. Der kan in-
den for den relevante bevilling afholdes udgifter til projektering og ud-
bud mv. forud for forelæggelse, herunder projekter med en totaludgift
over forelæggelsesgrænsen, jf. nedenfor. Udgifterne hertil indgår i det
samlede projekt.
Udmøntning Projektændring Nye projekter
I løbet af finans-
året
Forelæggelse for Finansud-
valget, hvis totaludgiften øges
med mere end 10 pct., dog
mindst 10,0 mio. kr.
Nye anlægsprojekter i finansåret fore-
lægges Finansudvalget ved en totaludgift
på over 60,0 mio. kr.
Udmøntning Projektændring Nye projekter
I løbet af finans-
året
Forelæggelse for Finansud-
valget, hvis totaludgiften øges
med mere end 10 pct., dog
mindst 10,0 mio. kr.
Nye anlægsprojekter i finansåret fore-
lægges Finansudvalget ved en totaludgift
på over 30,0 mio. kr.
§ 28.21.30. 63
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.356,7 938,0 910,4 872,0 618,5 541,6 522,0
Indtægtsbevilling ......................................... 89,8 7,6 - - - - -
10. Kapitalbevarende vedligeholdel-
se
Udgift ................................................... 1.062,7 650,2 646,4 610,6 586,7 541,5 521,9
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,3 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 498,8 82,4 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,0 0,1 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 562,6 567,5 646,4 610,6 586,7 541,5 521,9
Indtægt ................................................ 82,7 5,8 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 50,3 0,5 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 32,4 5,3 - - - - -
11. Skibsstødssikring
Udgift ................................................... 5,8 19,3 60,6 57,2 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,8 4,6 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 14,7 60,6 57,2 - - -
25. Transportpuljer
Udgift ................................................... 182,5 140,0 165,4 60,0 6,4 0,1 0,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 65,1 38,7 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - -0,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 8,9 4,1 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 108,4 97,6 165,4 60,0 6,4 0,1 0,1
Indtægt ................................................ 6,8 1,7 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 2,0 1,4 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 3,3 0,3 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 1,5 - - - - - -
26. Øvrige mindre anlægsprojekter
Udgift ................................................... 105,6 128,2 20,0 53,1 - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 29,3 22,9 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 76,4 105,3 20,0 53,1 - - -
Indtægt ................................................ 0,3 0,2 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,3 0,2 - - - - -
27. Medfinansieringspuljen
Udgift ................................................... - 0,3 18,0 91,1 25,4 - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - 0,1 18,0 91,1 25,4 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 641,0
I alt .................................................................................................................................. 641,0
64 § 28.21.30.10.
10. Kapitalbevarende vedligeholdelse
På underkontoen afholdes udgifter til alle opgaver ifm. vedligeholdelse af veje, broer samt
andre bygværker. Opgaverne omfatter styring og prioritering, udvikling, kvalitetsstyring og må-
ling af vejnettets tilstand og administration ifm. udbud, kontraktforhandlinger, entreprenørudgifter
samt planlægning, projektering, udførelse og tilsynet med vedligeholdelsesarbejder og mindre
driftsopgaver.
Hvad angår belægning, udgør det statslige vejnet ca. 3.800 km motorveje og øvrige veje inkl.
ramper og sideanlæg. Der foretages årligt eftersyn og databearbejdning vedrørende vejnettet, som
danner grundlaget for en årlig prioritering. Vedligeholdelsen omfatter udskiftning af nedbrudte
slidlag og bærelag.
Vedligeholdelse af bygværker omfatter ca. 2.100 broer og tunneler med længder mellem 2
m og 3 km. Størsteparten - ca. 2/3 af broarealet - udgøres af små bygværker, dvs. de mindre broer
og tunneler, der krydser statsvejnettet. De større bygværker udgør den resterende del. Der udføres
jævnligt eftersyn. Et løbende eftersyn foretages en gang årligt, mens generaleftersyn foretages ca.
hvert 5. år.
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Aktivitetsoversigten er ikke bevillingsmæssigt bindende, hvorfor den anførte udgiftsfordeling kan vari-
ere mellem årene . De interne omkostninger udgør ca. 9 pct. i de enkelte år.
Der er udarbejdet et beslutningsgrundlag for en økonomisk optimal vedligeholdelsesstrategi
med et tiårigt perspektiv fra 2010 frem mod 2019. Strategien indebærer et markant løft i vedli-
geholdelsesindsatsen på det statslige vejnet.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
parterne enige om, at afsætte i alt 1,4 mia. kr. (2013-pl) for perioden 2014- 2017 med henblik
på at fortsætte den optimale vedligeholdelsesindsats og dermed sikre den på langt sigt billigste
vedligeholdelsesindsats.
Med finansloven for 2014 blev der herudover afsat 0,6 mia. kr. (2013-pl) til vedligeholdelse
i perioden 2018-2020.
Merudgiften til vedligeholdelse finansieres ved et forventet mindreforbrug af de centrale re-
server til de store anlægsprojekter, jf. § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve. Indsatsen reduce-
res, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler.
På kontoen oppebærer Vejdirektoratet indtægter primært vedrørende skadevoldersager mv.
11. Skibsstødssikring
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
det besluttet at skibsstødssikre fire større broer for i alt 254,5 mio. kr. (2014-pl). Det drejer sig
om Limfjordsbroen, Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen. Midlerne hertil
er finansieret af et forventet mindreforbrug af anlægsprojekternes centrale reserve, jf. § 28.11.13.
Den centrale anlægsreserve.
Bruttoudgifter, mio. kr. R B F BO1 BO2 BO3
2016-pl 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Kapitalbevarende vedligehold 660,6 636,6 610,6 586,7 541,5 521,9
- Belægninger 320,6 304,6 181,8 197,5 185,4 225,2
- Små bygværker 160,0 180,3 180,4 159,6 159,6 159,6
- Store bygværker 180,0 151,7 248,4 229,6 196,5 137,1
§ 28.21.30.25. 65
25. Transportpuljer
På kontoen optages projekter finansieret af transportpuljerne, jf. § 28.11.14. Transportpuljer
samt øvrige mindre anlægsprojekter udmøntet under Infrastrukturfonden.
Bevillingen kan anvendes både til projekter vedrørende statens egne veje og til medfinansi-
ering af tilsvarende projekter på kommunale veje, når projekterne har betydning for trafikken på
statens veje.
Af bevillingen afholdes udgifter til gennemførelse af kontoens projekter samt til planlægning,
projektforberedelse, udviklingsopgaver og fælles styring, der knytter sig til prioritering, gennem-
førelse og evaluering af projekterne.
Igangværende puljeprojekter
Bemærkninger: Finansieret af transportpuljer, jf. § 28.11.14. Transportpuljer. Den halvårlige status for anlægsprojekter
på Transportministeriets område indeholder uddybende oplysninger om projekterne.
* Projektets oprindelige bevilling var 75 mio. kr. Projektbevillingen er blevet nedskrevet, herunder blev 5,0 mio. kr.
omdisponeret på FL14 som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om letbane i hovedstaden, busser og cykler af. juni 2013.
** Projektets oprindelige bevilling var 17,6 mio. kr. (2013-pl). Projektets udformni ng er ændret til at inkludere et
dynamisk ruderanlæg , hvilket har medført en forøget totaludgift til i alt 29,0 mio. kr. (2015-pl). Forøgelsen er finan-
sieret af billiggørelser fra andre projekter i pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse.
Udgift Udførelsesperiode
Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 (2009-pl)
Intelligent trafikstyring på Helsingørmotorvejen .......................................................... 68,1* 2009-2016
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af 22. oktober 2009 (2010-pl):
Kørsel i nødspor i myldretiden Værløse - Skovbrynet................................................. 27,2 2010-2017
Udvidelse af ITS systemer på Helsingørmotorvejen .................................................... 30,0 2010-2016
Aftale om HyperCard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv. af 5. maj
2011 (2011-pl):
Støjskærm ved Vejdammen (Helsingørmotorvejen) ..................................................... 26,7 2013-2016
Støjskærm ved Ubberød, Brådebæk Syd....................................................................... 7,2 2013-2016
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013
(2013-pl):
Rampekrydsombygning ved Odense SV....................................................................... 29,0** 2013-2017
Krydsombygning ved Klausdalsbrovej, ring 4, ved Ballerup....................................... 35,5 2013-2016
Fartvisere, der skal bidrage til at bekæmpe for høje hastigheder på statsvejnettet..... 6,0 2013-2019
Aftale om Letbane i hovedstaden, busser og cykler af 19. juni 2013 (2013-pl):
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd .................................................................................. 18,0 2013-2016
Aftale om Energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafiksikker-
hedsbyer af 14. november 2013 (2014-pl):
Pulje til støjisolering af boliger langs statsvejnettet ..................................................... 4,6 2014-2016
Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af
24. juni 2014 (2014-pl):
Cykelsti ved Kværndrup-Egeskov ................................................................................. 15,8 2014-2016
Cykelsti Sandvadvej....................................................................................................... 10,6 2014-2016
Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg................................................................................. 18,3 2014-2016
Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen................................................................ 5,2 2014-2016
Forebyggelse af højresvingsulykker mv........................................................................ 5,0 2014-2016
Sikre kryds...................................................................................................................... 8,6 2015-2017
Intensiveret ulykkesbekæmpelse.................................................................................... 11,3 2015-2017
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling af 26. maj 2015 (2015-pl):
Stikrydsning ved Svanninge bakker .............................................................................. 3,0 2015-2016
66 § 28.21.30.26.
26. Øvrige mindre anlægsprojekter
På kontoen afholdes en række mindre anlægsaktiviteter. Disse aktiviteter omfatter arbejder
på rundkørsler, signalombygninger, cykelstier, trafiksaneringer m.fl. samt forsøg med modul-
vogntog.
Bevillingen kan anvendes både til projekter vedrørende statens egne veje, og til finansiering
af tilsvarende projekter på kommunale veje, når projekterne har betydning for trafikken på statens
veje.
Af bevillingen afholdes udgifter til projektforberedelse, udviklingsopgaver og fælles styring,
der knytter sig til prioritering, gennemførelse og evaluering af mindre anlægsprojekter.
Modulvogntogsforsøget
I henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om fremrykning af ind-
satsen i 2010 for mere cykeltrafik og om modulvogntog af september 2010 forlænges forsøget
om modulvogntog til udgangen af 2016. Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro,
Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 afsat yderligere 20,7 mio. kr. med henblik på yderligere
udbredelse af forsøgsvejnettet til modulvogntog.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014 er
kontoen forhøjet med 75,0 mio. kr. (2014-pl) til modulvogntog, så nye strækninger kan inkluderes
i forsøget.
27. Medfinansieringspuljen
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der afsat 100,0 mio. kr. (2013-pl) til en pulje til medfinansiering af kommunale ønsker i forbin-
delse med statsvejnettet. Heraf er der afsat 5,0 mio. kr. på § 28.21.10. Vejdirektoratet til vurdering
og undersøgelser af ønskede projekter. De konkrete projekter udmøntes af forligskredsen bag
transportaftalen.
Vejdirektoratet oppebærer eventuelle indtægter på kontoen i form af kommuners medfinan-
siering af anlægsprojekter.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Trafikaftale 2014 af juni 2014 er
kontoen forøget med 50,5 mio. kr. (2014-pl) til puljen, og puljen er udmøntet til konkrete pro-
jekter.
Igangværende medfinansieringsprojekter*
* Bemærkninger: Oplyste udgifter er inklusiv udgifter til skitseprojektering og analyse, som foretages på § 28.21.10.25
. Transportpuljer mv.
Udgift Udførelsesperiode
Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af
24. juni 2014 (2014-pl):
E45 Østjyske Motorvej - sydvendte ramper ved TSA 53
..............................................
17,0 2014-2017
E45 Sønderjyske Motorvej - nyt TSA ved Ødisvej ....................................................... 29,6 2014-2017
E20 Vestmotorvejen - østvendte ramper ved TSA 33 ................................................... 18,5 2014-2017
E45 Østjyske Motorvej - ombygning af TSA 49
...........................................................
23,5 2014-2017
E20 Vestmotorvejen - østvendte ramper ved TSA 41 ................................................... 13,5 2014-2017
E45 Østjyske Motorvej - nyt TSA ved Horsens ............................................................ 33,0 2014-2017
Rute 21 Holbækmotorvejen - vestvendte ramper ved TSA 6 ....................................... 7,0 2014-2016
Rute 57 Elmevej - rundkørsel ........................................................................................ 3,3 2014-2016
§ 28.21.31. 67
28.21.31. Drift og vintertjeneste (Anlægsbev.)
Hovedkontoen omfatter aktiviteter, der vedrører driften af statsvejnettet, og har overordnet
til formål:
- At sikre trafikken afvikles sikkert og effektivt på statens veje.
- At give trafikanterne en god service og relevant information før, under og efter vejtranspor-
ten.
- At sikre en rationel og hurtig afvikling af trafikken ved hjælp af trafikledelse.
Hovedkontoen er oprettet på finansloven for 2014 og er underlagt det statslige udgiftsloft.
Aktiviteterne på kontoen lå tidligere på § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter,
men med finansloven for 2014 er driftsaktiviteterne blevet udskilt sammen med vintertjenesten.
På kontoen afholdes udgifter til alle opgaver i forbindelse med løbende drift af veje, udstyr
samt bygværker. Det omfatter såvel de udførende opgaver som den overordnede styring og pri-
oritering, udvikling og kvalitetsstyring, herunder også opgaver med fokus på naboer og trafikanter
i samarbejde med lokale aktører. Endelig omfatter hovedkontoen opgaver, som vejbestyrelses-
og vejsektormyndighed i relation til trafikantservice samt trafikledelse og trafiktællinger mv.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
BV 2.8.6 På underkonto § 28.21.31.10. Løbende drift af veje mv. og §
28.21.31.35. Drift og vedligeholdelse af Kliplev - Sønderborg (OPP) kan
merforbrug i forhold til udgiftsbevillingen i det enkelte finansår over-
føres til efterfølgende finansår til udligning. Saldoen for et samlet ak-
kumuleret underskud i forhold til kontienes samlede bevilling må ikke
uden særskilt forelæggelse overstige 5 pct. af bevillingen og under for-
udsætning af, at de almindelige regler for den forudgående udgiftskon-
trol overholdes.
BV 2.2.5 Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter.
BV 2.2.10 På kontoen kan Vejdirektoratet indgå flerårige kontrakter med henblik
på at opnå gunstige tilbudspriser.
BV 3.1.1.1 Der kan på § 28.21.31.15. Vintertjeneste afholdes udgifter ud over den
afsatte bevilling på underkontoen, såfremt merudgiften følger af vejraf-
hængige forhold. De forventede merudgifter for hele året, der skønnes
primo december, optages direkte på lov om tillægsbevilling under for-
udsætning af, at der foreligger en aftale om finansiering med Finans-
ministeriet. Merudgifter fra primo december optages direkte på det ef-
terfølgende års lov om tillægsbevilling. Der aftales finansiering af
sidstnævnte udgifter med Finansministeriet så hurtigt som muligt i det
følgende år.
BV 2.8.6 Der kan på § 28.21.31.15. Vintertjeneste oppebæres underskuddet hid-
rørende fra Vejdirektoratets vintertjeneste ved udgangen af 2013 på
323,0 mio. kr. Underskuddet skal nedbringes frem til 2018.
68 § 28.21.31.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 307,3 766,0 804,9 810,2 810,0 808,0 795,8
Indtægtsbevilling ......................................... 6,9 79,7 82,2 82,3 82,3 82,3 82,3
10. Løbende drift af veje mv.
Udgift ................................................... - 536,8 561,3 565,2 565,0 563,0 550,8
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,7 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 535,3 561,3 565,2 565,0 563,0 550,8
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,8 - - - - -
Indtægt ................................................ - 77,3 82,2 82,3 82,3 82,3 82,3
11. Salg af varer .................................. - 52,9 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - 23,9 82,2 82,3 82,3 82,3 82,3
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 0,5 - - - - -
15. Vintertjeneste
Udgift ................................................... 289,7 211,8 227,1 228,7 228,7 228,7 228,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 1,2 1,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 280,7 202,9 227,1 228,7 228,7 228,7 228,7
26. Finansielle omkostninger .............. 7,8 7,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 6,9 2,5 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 1,5 1,5 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 5,4 1,0 - - - - -
35. Drift og vedligeholdelse af Klip-
lev - Sønderborg (OPP)
Udgift ................................................... 17,6 17,4 16,5 16,3 16,3 16,3 16,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 17,6 17,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 16,5 16,3 16,3 16,3 16,3
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -32,2
I alt .................................................................................................................................. -32,2
10. Løbende drift af veje mv.
Kontoen omfatter udgifter til løbende drift af statsvejnettet. Den løbende drift omfatter sik-
kerhedsrelaterede aktiviteter (reparation af autoværn, reetablering af sikkerhedsstriber, græsslå-
ning mv.), kapitalbevarende drift (afvanding og belysning), service og æstetik (græsslåning, be-
plantningspleje, affaldshåndtering, renholdelse af rastepladser og sideanlæg mv.), lovpligtige ud-
gifter til afvandingsbidrag og strøm samt øvrig drift, som omfatter udgifter til Vejdirektoratets
Trafikinformationscenter, trafikledelse inkl. signalledelse, intelligent trafikstyring, akutberedskab,
udskiftninger af tavler, modernisering af sideanlæg mv.
Ifm. de anførte opgaver afholdes der på kontoen tillige udgifter til økonomisk/teknisk prio-
ritering, udvikling, tilstandsvurderinger, planlægning og tilsynet med driftsarbejder, databear-
bejdning vedrørende vejnettet samt administration ifm. udbud, kontraktforhandlinger, entrepre-
nørudgifter, vejregelsættet og grænsedragning mellem vejbestyrelser mv.
§ 28.21.31.10. 69
Aktivitetsoversigt
Bemærkninger: Aktivitetsoversigten er ikke bevillingsmæssigt bindende, hvorfor den anførte udgiftsfordeling kan vari-
ere mellem årene . De interne omkostninger udgør ca. 27 pct. i de enkelte år.
På kontoen oppebærer Vejdirektoratet indtægter primært som følge af skadevoldersager og
fra serviceanlæg på rastepladser.
På finansloven for 2013 blev indarbejdet resultatet af Vejdirektoratets udbud på driftsområ-
det, som er gennemført i 2012 og gælder for perioden 2013-2017. Driftsudbuddet vedrører de
anførte aktiviteter ekskl. lovpligtige udgifter til afvandingsbidrag til strøm.
15. Vintertjeneste
Vejdirektoratets vintertjeneste omfatter udgifter til planlægning, overvågning, varsling samt
glatførebekæmpelse og snerydning på statsvejene.
Der kan oppebæres indtægter som følge af lejeindtægter fra salthaller mv.
Aktivitetsoversigt
35. Drift og vedligeholdelse af Kliplev - Sønderborg (OPP)
Vejdirektoratet har indgået en Offentlig-Privat Partnerskabsaftale (OPP) med KMG - Kliplev
Motorway Group. Projektet vedrører, udover anlæg af vejstrækning mellem Kliplev og Sønder-
borg (åbnet i 2012), tillige 26 års drift af den 26 km lange firesporede motorvej. Beløbet til driften
er opgjort til i alt 403,0 mio. kr. i 2012-pl.
På kontoen afholdes Vejdirektoratets betalinger til KMG - Kliplev Motorway Group. Disse
betalinger reguleres med et årligt indeks, som kan afvige fra finanslovens indeks. Der kan derfor
opstå en forskel mellem årets betaling og bevillingen.
På kontoen afholdes tillige Vejdirektoratets udgifter til tilsyn og administration af kontrakten.
Bruttoudgifter, mio. kr. R B F BO1 BO2 BO3
2016-pl 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Løbende drift 549,2 569,6 565,2 565,0 563,0 550,8
- Sikkerhedsrelateret drift 94,9 89,8 89,1 89,1 89,1 86,8
- Kapitalbevarende drift 63,0 57,1 56,7 56,7 56,7 55,2
- Service og æstetik 135,1 163,5 161,6 161,6 161,6 157,5
- Lovgivningsmæssigt fastsat 64,0 61,9 61,5 61,5 61,5 59,9
- Øvrig drift 192,2 197,3 196,3 196,1 196,1 191,4
Bruttoudgifter, mio. kr.
2016-pl
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Vinterudgifter 216,7 230,5 228,7 228,7 228,7 228,7
- Ikke vejrafhængige udgifter 131,4 89,4 88,7 88,7 88,7 88,7
- Vejrafhængige udgifter 85,3 141,1 140,0 140,0 140,0 140,0
70 § 28.5.
Trafik
28.51. Trafikstyrelsen
Aktivitetsområdet omfatter Trafikstyrelsens driftsbevillinger samt forskellige administrative
ordninger, der varetages af Trafikstyrelsen. Desuden indeholder aktivitetsområdet konti vedrø-
rende trafikkøb.
Trafikstyrelsen er ansvarlig for følgende hovedkonti:
§ 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.)
§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.)
§ 28.51.04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
§ 28.51.05. Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S
§ 28.51.06. Jernbanenævnet (Driftsbev.)
§ 28.51.07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.)
§ 28.51.09. Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af
køretøjer
§ 28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. (Anlægsbev.)
§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Reservationsbev.)
§ 28.53.04. Ungdomskort (Reservationsbev.)
§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.)
§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning (Re-
servationsbev.)
§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.)
§ 28.56.02. Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.)
§ 28.56.03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.)
28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 112,5 89,7 105,9 90,2 86,8 82,3 80,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... -11,0 -3,7 - - - - -
Indtægt ......................................................... 256,4 290,4 269,7 281,7 282,3 282,7 283,2
Udgift ........................................................... 353,8 349,0 375,6 371,9 369,1 365,0 363,9
Årets resultat ............................................... 4,0 27,4 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 103,1 102,9 104,6 94,4 91,7 87,2 85,6
Indtægt .................................................. 9,4 5,2 2,6 1,0 1,0 1,0 1,0
12. Taksationskommissioner
Udgift .................................................... 1,0 1,1 1,3 2,9 3,8 3,8 3,8
20. Lufttrafiktjeneste Danmark
Udgift .................................................... 112,8 108,5 117,7 117,1 117,8 118,2 118,7
Indtægt .................................................. 120,3 125,5 118,6 119,6 120,2 120,6 121,1
21. Gebyrfinansieret tilsyn med civil
luftfart
Udgift .................................................... 71,8 75,1 82,4 92,8 92,1 92,1 92,1
Indtægt .................................................. 56,5 96,8 83,9 97,4 97,4 97,4 97,4
§ 28.51.01. 71
22. Gebyrfinansierede opgaver mv.
på vejområdet
Udgift .................................................... - - 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Indtægt .................................................. - - 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
23. Gebyrfinansieret posttilsyn
Udgift .................................................... 1,7 1,2 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
Indtægt .................................................. 2,8 2,2 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
24. Gebyrfinansierede opgaver mv.
med chaufføruddannelsen
Udgift .................................................... 7,4 5,9 - - - - -
Indtægt .................................................. 10,2 8,0 - - - - -
25. Gebyrfinansierede opgaver mv.
med jernbaner
Udgift .................................................... 19,4 16,6 21,5 20,0 20,0 20,0 20,0
Indtægt .................................................. 24,0 18,7 21,5 20,0 20,0 20,0 20,0
26. Tilsyn med syns- og omsyns-
virksomheder
Udgift .................................................... - - 30,6 30,6 30,6 30,6 30,6
Indtægt .................................................. - - 30,6 30,6 30,6 30,6 30,6
27. Beslutningsgrundlag ifm. forbed-
ringer af den kollektive trafik
Udgift .................................................... - 0,2 3,0 - - - -
31. Analyser, forundersøgelser mv. i
regi af Togfonden DK
Udgift .................................................... - 1,7 2,0 1,0 - - -
32. Jernbanenævnet
Udgift .................................................... 3,5 3,9 4,0 4,6 4,6 4,6 4,6
Indtægt .................................................. 4,0 4,3 4,0 4,6 4,6 4,6 4,6
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 33,1 32,0 - - - - -
Indtægt .................................................. 29,1 29,7 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 25,0
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.51.01. Trafikstyrelsen, CVR-nr. 27186386, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
28.51.04. Udlånte tjenestemænd
28.51.06. Jernbanenævnet
28.56.03. Lufthavnsdrift
Trafikstyrelsens formål er at skabe rammer for attraktiv transport på vej, bane og i luften ved
at skabe, regulere og udvikle rammevilkårene for disse transportområder. Rammevilkårene un-
derstøtter sikker og grøn transport samt vækst og mobilitet i samfundet.
Trafikstyrelsens vision er Sikkert og grønt fremad .
Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser er fastlagt i BEK nr. 17 af 14. januar 2015 med senere
ændringer om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af
72 § 28.51.01.
Trafikstyrelsens forskrifter. Lovgrundlag for Trafikstyrelsens aktiviteter fremgår af anmærknin-
gerne til kontoens underkonti.
Trafikstyrelsen kan afholde udgifter til foreninger, organisationer mv., som Trafikstyrelsen
er medlem af ud fra faglige og erhvervsmæssige interesser. Trafikstyrelsen er registreringspligtig
i henhold til momsloven med CVR 27 18 63 86. Momspligten omfatter § 28.56.03. Lufthavns-
drift.
Yderligere oplysninger om Trafikstyrelsen fås på www.trafikstyrelsen.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.2 Trafikstyrelsen kan oppebære tilskud fra EU, virksomheder, foreninger,
kommuner og andre myndigheder til medfinansiering af analyser og
projektarbejde.
BV 2.2.9 Der er overførselsadgang mellem § 28.51.01. Trafikstyrelsen og §
28.11.01. Departementet.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillingsbeløb mellem § 28.51.01. Tra-
fikstyrelsen og § 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik, § 28.53.04.
Ungdomskort og § 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. til fi-
nansiering af Trafikstyrelsens administrative udgifter ifm. ordningerne.
BV 2.3.1.2 Gebyret for udstedelses af lokomotivførerlicenser fastsættes således,
at der tilstræbes balance over en 10-årig periode
BV 2.2.9 Der er adgang til at afholde udgifter til advokatbistand til retssager,
hvor Jernbanenævnet er blevet sagsøgt. Merudgiften kan dækkes ved,
at der på forslag til lov om tillægsbevilling overføres midler fra andre
driftskonti på Transportministeriets område.
BV 2.5.1 Der kan ydes vederlag til formand og medlemmer af Jernbanenævnet.
§ 28.51.01. 73
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Almindelig virksomhed Trafikstyrelsen indsamler, analyserer og formidler viden om
kollektiv trafik samt varetager en række myndighedsopgaver
vedrørende planlægning, koordinering og regulering af den
kollektive trafik i hele landet. Derudover foretages regule-
ring af post- og jernbaneområdet. Trafikstyrelsen har ansva-
ret for udstedelse af nationale og internationale transporttil-
ladelser til gods-, taxi- og buskørsel samt tilsyn med gods-
og busvirksomheder.
Trafikstyrelsen arbejder nationalt og internationalt for at ud-
vikle og fastsætte regler for den civile luftfart. Trafikstyrel-
sen sikrer, at internationale anbefalinger, regler eller aftaler,
som Danmark har tilsluttet sig på området, følges, herunder
at sikre den nødvendige performance på en flyvesikkerheds-
mæssig og omkostningseffektiv måde.
Trafikstyrelsen udsteder regler om køretøjer, herunder om
køretøjets indretning i forhold til sikkerhed og miljø samt
om syn af køretøjer. Trafikstyrelsen behandler ansøgninger
og udsteder typegodkendelser til køretøjer.
Trafikstyrelsen indfører de relevante sikringsniveauer på det
rette tidspunkt, således at havnefaciliteterne kan forhindre,
at disse bliver brugt som mål for terror eller som adgang for
terror.
Trafikstyrelsen bidrager til en strategi for udfasning af fos-
sile brændstoffer i transportsektoren, og dermed initiativer,
der skal reducere CO2-udledningen i biltransportsektoren.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med DSB's regnskab og veteran-
banerne. Derudover foretager Trafikstyrelsen myndigheds-
godkendelse af anlægsprojekter, samt markedskontrol på
vejområdet. Desuden udfører Trafikstyrelsen sekretariatsbe-
tjening af Taksationskommissioner og Jernbanenævnet.
Taksationskommissioner Taksations- og overtaksationskommissionerne fastsætter er-
statning mv. i forbindelse med ekspropriation og andre for-
anstaltninger i henhold til vejlovgivningen og en række an-
dre love.
Lufttrafiktjeneste Danmark Lufttrafiktjeneste Danmark omfatter bl.a. etablering af en
hensigtsmæssig luftrumsstruktur og luftrumsklassifikation,
udøvelse af luftfartsinformationstjeneste, indgåelse af aftaler
med andre stater og koordinering af administration af den
del af frekvensspektret, der er tildelt luftfarten. Desuden
omfatter det økonomisk og performancemæssigt tilsyn med
lufttrafikstyringssystemet (ATM-systemet).
74 § 28.51.01.
Gebyrfinansieret tilsyn
med civil luftfart
Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart omfatter funk-
tionstilsyn og tiltrædelseskontroller, herunder tilkendegivel-
ser, forhåndsdialog vedrørende flyvesikkerhed, security og
kontrol på flyvepladser af, at der ikke udføres ulovlig flyv-
ning. Tilsynet omfatter også et økonomi- og performancetil-
syn med visse virksomheder.
Trafikstyrelsen sikrer ved funktionstilsyn og tiltrædelses-
kontroller, at alle objekter i den civile luftfart på godken-
delsestidspunktet lever op til gældende regler og krav samt
sikrer, at disse til stadighed opfylder gældende regler og
krav.
Gebyrfinansierede opgaver
mv. på vejområdet
Trafikstyrelsen udfører gebyrfinansierede opgaver mv. på
vejområdet. Trafikstyrelsen varetager gebyrfinansierede op-
gaver mv. med chaufføruddannelsen.
Direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 (uddannelsesdirektivet)
fastsætter krav om, at bus- og lastbilchauffører, der udfører
erhvervsmæssig kørsel, skal have erhvervet visse kvalifika-
tioner ud over kørekortet med henblik på øget trafiksikker-
hed, bedre trafikadfærd og større sikkerhed for erhvervs-
chauffører.
Gebyrfinansieret posttilsyn Trafikstyrelsen varetager tilsynet med Post Danmarks befor-
dringspligt og med postsektoren i Danmark.
Gebyrfinansierede opgaver
mv. med jernbaner
Gebyrfinansierede opgaver mv. vedrørende jernbaner, her-
under tilkendegivelser og forhåndsdialog, omfatter godken-
delser af rullende materiel, infrastruktur, sikkerhedsregler,
uddannelser mv. samt helbredsgodkendelser. Derudover ud-
stedelse, fornyelse og ændring af tilladelser, lokomotivfø-
rerlicenser, sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifika-
ter.
De afgiftsfinansierede opgaver omfatter Trafikstyrelsens til-
syn med jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Tilsynsopgaverne omfatter opfølgning på udstedte sikker-
hedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater, udstedte ibrug-
tagningstilladelser, uddannelser mv. samt inspektioner, hvor
der tages udgangspunkt i f.eks. en specifik hændelse.
Tilsyn med syns- og om-
synsvirksomheder
Trafikstyrelsen indkalder køretøjer til syn og omsyn, udste-
der tilladelser til virksomheder til at udføre syn og omsyn
og fører tilsyn med disse virksomheder. Trafikstyrelsen fun-
gerer desuden som klageinstans ved afgørelse truffet af disse
virksomheder.
Analyser og forundersø-
gelser mv.
Trafikstyrelsen udfører analyser, forundersøgelser mv. i regi
af Togfonden DK mv.
Jernbanenævnet Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktionerne på
jernbaneområdet. Nævnet skal bl.a. overvåge konkurrencesi-
tuationen på markederne for jernbanetransportydelser, her-
under markedet for jernbanegodstransport. Nævnet undersø-
ger både sager på eget initiativ og på baggrund af klager.
§ 28.51.01. 75
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 256,4 290,4 269,7 281,7 282,3 282,7 283,2
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 29,1 29,7 - - - - -
4. Afgifter og gebyrer ................................ 215,9 254,3 266,8 280,7 281,3 281,7 282,2
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,9 0,2 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 10,5 6,2 2,9 1,0 1,0 1,0 1,0
Bemærkninger: Afgifter og gebyrer vedrører indtægter fra opgaver på jernbanesikkerhedsområdet og Jernbanenævnet ,
luftfartsområdet og tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder for køretøjer , for udstedelse af uddannelses beviser på
chaufføruddannelsen og fra gebyrer og afgifter for opgaver på postområdet. Øvrige indtægter omfatter analyseopgaver,
sikkerhedskonference, samt salg af publikationer og kurser m.v.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 286 302 302 302 302 302 302
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 162,7 164,4 180,0 175,1 172,6 169,6 166,2
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 17,4 17,2 - - - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 145,3 147,2 180,0 175,1 172,6 169,6 166,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 14,5 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 84,5 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 99,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 24,1 20,4 58,2 80,7 78,8 76,9 75,0
+ anskaffelser .............................................. 8,7 2,8 38,8 14,0 14,1 14,0 14,1
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -3,7 0,8 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... 4,8 3,4 - - - - -
Mio. kr. (2016-pl) R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
B02
2018
BO3
2019
Udgift i alt
369,9 354,6 379,4 371,9 369,1 365,0 363,9
0. Hjælpefunktioner samt generel le-
delse og administration ................. 83,1 94,0 93,5 92,9 90,5 90,3 90,1
1. Almindelig virksomhed.................. 73,3 68,3 76,4 70,7 70,6 70,2 70,1
2. Taksationskommissioner ................ 1,0 1,0 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3
3. Lufttrafiktjeneste Danmark.......... 111,0 102,8 113,0 111,9 111,9 111,1 110,7
4. Gebyr, tilsyn med civil luftfart ...... 50,7 45,1 41,6 41,2 41,4 41,2 41,1
5. Gebyr, opgaver på vejområdet....... 7,0 4,8 4,8 4,8 4,7 4,7 4,7
6. Gebyrfinansieret posttilsyn............. 1,0 0,7 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
7. Gebyr, opgaver med jernbaner....... 13,6 10,3 13,5 13,4 13,7 13,2 13,0
8. Tilsyn med syns- og omsynsvirk... 25,6 23,0 28,5 28,2 28,5 27,5 27,4
9. Analyser mv i regi af TogfondenDK 0,0 0,6 2,0 2,0 1,0 0,0 0,0
10. Jernbanenævnet 3,6 4,0 4,0 4,6 4,6 4,6 4,6
76 § 28.51.01.
- afskrivninger ............................................. 3,9 2,9 16,3 15,9 16,0 15,9 16,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 20,4 17,7 80,7 78,8 76,9 75,0 73,1
Låneramme .................................................. - - 96,2 96,2 96,2 96,2 96,2
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 83,9 81,9 79,9 78,0 76,0
10. Almindelig virksomhed
Trafikstyrelsen udfører opgaver jf. målbeskrivelsen under almindelig virksomhed. Lov-
grundlaget for Trafikstyrelsens aktiviteter fremgår af BEK nr. 17 af 14. januar 2015 med senere
ændringer. Trafikstyrelsen udfører myndighedsgodkendelser af anlægsprojekter og afholder ud-
gifter til at løse disse opgaver. For disse opgaver fakturerer Trafikstyrelsen særskilt. Trafiksty-
relsen kan på forslag til lov om tillægsbevilling forhøje lønsumsloftet svarende til lønsumsfor-
bruget for disse opgaver.
Trafikstyrelsen administrerer BEK nr. 414 af 8. maj 2012 om sikring af havnefaciliteter med
senere ændringer, som ændret ved BEK nr. 1220 af 21. oktober 2013, og BEK nr. 896 af 9. juli
2010 om sikring af havne, som ændret ved BEK nr.796 af 13. juli 2012 - tilsammen maritim
sikring i havne. Bekendtgørelserne er udstedt med hjemmel i lov om havne, jf. LB nr. 457 af 23.
maj 2012 (havneloven).
Med Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om udmøntnin-
gen af pulje til klimatiltag af februar 2015 er der afsat 13 mio. kr. (2015-pl) til projekter i Tra-
fikstyrelsen i 2015-2017. Der er afsat 4,0 mio. kr. til Krav til det offentliges indkøb af køretøjer
og transport fordelt med 2,0 mio. kr. i 2015, 1,0 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017. Der er
afsat 6,0 mio. kr. til Erhvervsrettet indsats for grøn transport og grøn mobilitet fordelt med 2,0
mio. kr. i 2015, 2,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i 2017. Derudover er der afsat 3,0 mio. kr.
til Energirigtig transport i trafikselskaber og kommuner i 2015.
Igangværende puljeprojekter
Bemærkninger: Den halvårlige status til Folketingets Finansudvalg og Trafikudvalg for anlægsprojekter på Transport-
ministeriets område indeholder uddybende oplysninger om projekterne.
12. Taksationskommissioner
Taksationskommissioner (i alt 16) og overtaksationskommissioner (i alt 7), der er nedsat i
henhold til lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje mv, fastsætter erstatning mv. i
forbindelse med ekspropriation og andre foranstaltninger i henhold til vejlovgivningen og en
række andre love. Der kan på kontoen afholdes udgifter til vederlag til formænd og sekretærer,
jf. § 111 i ovennævnte lov, samt til regnskabsføring mv. ifm. kommissionernes virksomhed.
20. Lufttrafiktjeneste Danmark
Lufttrafiktjeneste Danmark omfatter bl.a. etablering af en hensigtsmæssig luftrumsstruktur
og luftrumsklassifikation, udøvelse af luftfartsinformationstjeneste, indgåelse af aftaler med andre
stater, samt koordinering og administration af den del af frekvensspektret, der er tildelt luftfarten.
Desuden omfatter det økonomisk og performancemæssigt tilsyn med ATM-systemet (lufttrafik-
styringssystemet).
Lufttrafiktjenesten finansieres ved afgifter på en route flyvninger i dansk luftrum (overflyv-
ninger). Afgifterne fastsættes på baggrund af en samlet dansk en route-costbase (overflyvnings-
Mio. kr. Tildelt bevilling
Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 (2009-pl)
eCall (2009-pl) 10,0
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af 22. oktober 2009 (2013-pl)
Simulator til lokomotivføreruddannelsen
Aftale om udmøntning af pulje til klimatiltag af 16. februar 2015 (2015-pl)
Krav til det offentliges indkøb af køretøjer og transport
Erhvervsrettet indsats for grøn transport og grøn mobilitet
Energirigtig transport i trafikselskaber og kommuner
12,7
4,0
6,0
3,0
§ 28.51.01.20. 77
afgifts-costbase), som indeholder omkostninger til lufttrafiktjeneste hos Naviair, DMI og Trafik-
styrelsen. Overflyvningsafgifterne bliver fastsat og opkrævet i henhold til Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luft-
fartstjenester samt "Multilateral Agreement Relating to Route Charges" indgået i EUROCON-
TROL (europæisk luftfartsikkerhedsorganisation). Omkostningerne som indgår i costbasen er re-
guleret i forhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013
om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner. Eventuelle overskud
bliver i ordningen og kan tilbageføres til ordningen via costbasen i forbindelse med den årlige
beregning af prisen for overflyvning af dansk luftrum (serviceenhedsraten).
Trafikstyrelsen modtager løbende indtægter (afgifter) fra EUROCONTROL, som opkræver
afgifterne på vegne af Danmark, svarende til Trafikstyrelsens og DMI's andel af costbasen. Tra-
fikstyrelsen afregner efterfølgende via interne statslige overførsler til DMI i forhold til aktivi-
tetsniveauet.
Kontoens nettotal er værdien af de kalkulatoriske poster og bidrag til Statens Administration.
De kalkulatoriske poster er den ikke fradragsberettigede købsmoms på området.
Trafikstyrelsen korrigerer på årets finanslov nettotallet i forhold til de endeligt opgjorte kal-
kulatoriske poster for det forudgående regnskabsår. Indtægterne er budgetteret, så de svarer til
samtlige budgetterede direkte og indirekte omkostninger samt de kalkulatoriske poster. Der gæl-
der de samme principper for fastsættelse af kontoens nettotal på § 28.51.01.21. Gebyrfinansieret
tilsyn med civil luftfart.
Trafikstyrelsen skal på underkontoen tilstræbe balance over en syvårig periode. Dog må eventu-
elle underskud på ordningen ikke videreføres ud over den femårige referenceperiode.
21. Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart
Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart omfatter funktionstilsyn og tiltrædelseskontroller,
herunder tilkendegivelser, forhåndsdialog vedrørende flyvesikkerhed, security og kontrol på fly-
vepladser af, at der ikke udføres ulovlig flyvning. Tilsynet omfatter også et økonomi- og perfor-
mancetilsyn med visse virksomheder.
Trafikstyrelsen opkræver afgifter og gebyrer for de sikkerhedsmæssige tilsyn med hjemmel i
luftfartslovens § 148 jf. LB nr. 1036 af 28. august 2013. Der forudsættes balance mellem ind-
tægter og omkostninger på området.Der vil være adskillelse mellem afgiftsområdet og gebyrom-
rådet. Over/underskud fra hhv. afgifterne og gebyrerne holdes adskilt og bliver reguleret over
særskilte opsparingskonti.
Trafikstyrelsen udbyder kurser om security og luftfartens forhold i øvrigt. Trafikstyrelsen
oppebærer indtægter i forbindelse med afholdelse af disse kurser til dækning af de direkte om-
kostninger samt et overhead til dækning af administrative udgifter mv. Disse indtægter indgår
på kontoen. Der gælder de samme principper for fastsættelse af kontoens nettotal som på §
28.51.01.20. Lufttrafiktjeneste Danmark.
22. Gebyrfinansierede opgaver mv. på vejområdet
Trafikstyrelsen kan udføre gebyrfinansierede opgaver mv. på vejområdet. Trafikstyrelsen kan
oppebære indtægter og afholde udgifter i forbindelse med administration af registre, afholdelse
af eksamen mv. til dækning af de direkte omkostninger samt et overhead til dækning af admini-
strative udgifter mv. Disse indtægter og udgifter indgår på kontoen.
Trafikstyrelsen varetager administrationen af direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om
grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der be-
nyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (uddannelsesdirektivet). Ordningen omfatter
ca. 76.000 chauffører.
Trafikstyrelsen varetager godkendelse af uddannelsescentre og uddannelser, herunder fast-
sættelse af rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af uddannelsesplaner samt udarbejdelse
og afvikling af prøver. Desuden føres tilsyn med de godkendte uddannelsessteder for at sikre, at
uddannelserne lever op til uddannelsesdirektivets krav. Endelig udfører Trafikstyrelsen generel
78 § 28.51.01.22.
administration af ordningen, herunder sikring af registrering og udstedelse af beviser til chauffø-
rerne samt behandling af klagesager og henvendelser fra chauffører og politi.
23. Gebyrfinansieret posttilsyn
Gebyrfinansieret posttilsyn omfatter Trafikstyrelsens varetagelse af den gebyrfinansierede del
af tilsynet med Post Danmarks befordringspligt og med postsektoren i Danmark, samt udstedelse
af tilladelser, jf. lov nr. 1536 af 21. december 2010 om post med senere ændringer.
Gebyrer og afgifter til finansiering af Trafikstyrelsens tilsynsopgaver på postområdet er
fastsat i BEK nr. 1307 af 17. december 2012 med senere ændringer.
Over/underskud fra hhv. afgifterne og gebyrerne holdes adskilt og bliver reguleret over sær-
skilte opsparingskonti.
24. Gebyrfinansierede opgaver mv. med chaufføruddannelsen
Gebyrfinansierede opgaver mv. med chaufføruddannelsen er med virkning fra finansloven for
2015 flyttet til § 28.51.01.22. Gebyrfinansierede opgaver mv. på vejområdet.
25. Gebyrfinansierede opgaver mv. med jernbaner
Trafikstyrelsen opkræver afgifter og gebyrer for de gebyrfinansierede opgaver mv. med
hjemmel i § 109 i lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbane.
Gebyrfinansierede opgaver mv. vedrørende jernbaner, herunder tilkendegivelser og for-
håndsdialog, omfatter godkendelser af rullende materiel, infrastruktur, sikkerhedsregler, uddan-
nelser mv. samt helbredsgodkendelser. Derudover udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelser,
lokomotivførerlicenser, sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater.
De afgiftsfinansierede opgaver omfatter Trafikstyrelsens tilsyn med jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere. Tilsynsopgaverne omfatter opfølgning på udstedte sikkerhedsgodken-
delser og sikkerhedscertifikater, udstedte ibrugtagningstilladelser, uddannelser mv. samt inspek-
tioner, hvor der tages udgangspunkt i f.eks. en specifik hændelse.
Overskud og underskud fra hhv. afgifterne og gebyrerne holdes adskilt og bliver reguleret
over særskilte opsparingskonti.
26. Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder
Underkontoen omfatter indkaldelse af køretøjer til syn og omsyn samt vejledning, godken-
delse af og tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder i henhold til lov om godkendelse og syn
af køretøjer jf. LB nr. 959 af 24. september 2012. Der forventes ca. 1.300.000 syn og ca. 230.000
omsyn årligt. Opgaven finansieres ved en afgift på syn og omsyn i henhold til lov om godkendelse
og syn af køretøjer.
27. Beslutningsgrundlag ifm. forbedringer af den kollektive trafik
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 5 mio. kr. (2014-pl) til et
beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane, heraf 3 mio. kr. på indeværende konto i 2015.
31. Analyser, forundersøgelser mv. i regi af Togfonden DK
Trafikstyrelsen foretager analyser, forundersøgelser mv. i regi af Togfonden DK mv.
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en mo-
derne jernbane - udmøntning af togfonden DK af januar 2014 afsat 1,0 mio. kr. (2014-pl) til
analyse til fremme af gods på bane i 2015 og 2,0 mio. kr. (2014-pl) til forundersøgelse af Aar-
hus-Galten-Silkeborg i 2015 og 2016.
§ 28.51.01.32. 79
32. Jernbanenævnet
Jernbanenævnet er tilsyns- og klageinstans for forhold af betydning for adgangen til jernba-
neinfrastrukturen og konkurrenceforhold på jernbaneområdet, herunder vedrørende afgifter for
benyttelse af infrastrukturen, tildeling af kapacitet samt afslag på ansøgning om uddannelse af
jernbaneteknisk personale. Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser, herunder markedet for jernbanegodstransport med henblik på at undgå
en uhensigtsmæssig udvikling på disse markeder.
Jernbanenævnets medlemmer er beskikket af transportministeren. Nævnets medlemmer skal
repræsentere jernbaneteknisk, jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og juridisk, her-
under konkurrence- og forbrugerretlig, ekspertise.
Jernbanenævnet kan opkræve afgifter i henhold til lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbane.
Jernbanenævnets driftsomkostninger afgiftsfinansieres og dækkes af de jernbanevirksomhe-
der, der befærder den danske infrastruktur, og som er omfattet af Jernbanenævnets generelle ak-
tiviteter.
Jernbanevirksomhedernes del af afgiftsomkostningerne fordeles på baggrund af, hvor mange
togkilometer på et kalenderår den enkelte virksomhed kører i forhold til det samlede antal kørte
togkm på banestrækninger (herunder passage af Øresund og Storebælt), hvor der skal betales
baneafgift.
§ 28.51.06. Jernbanenævnet er med virkning fra 2016 flyttet til § 28.51.01.32. Jernbane-
nævnet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder er med virkning fra 2015 flyttet til § 28.51.01.26.
Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder.
28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,0 9,9 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5
Indtægtsbevilling ......................................... 4,0 9,9 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 4,0 9,9 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 0,0 0,1 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,0 9,8 27,4 27,5 27,5 27,5 27,5
Indtægt ................................................ 4,0 9,9 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5
21. Andre driftsindtægter .................... 4,0 9,9 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5
4. Særlige bevillingsbestemmelser
I henhold til lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbane og BEK nr. 706 af 26. juni 2009 om
en praktikplads- og betalingsordning mv. ved uddannelse af lokomotivførere er der for jernba-
nevirksomheder, der driver offentlig servicetrafik, etableret en betalingsordning vedrørende den
praktiske del af lokomotivføreruddannelsen.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Indtægter udover de i finansloven budgetterede, kan anvendes til for-
øgelse af udgiftsbevillingen.
80 § 28.51.03.
Betalingsordningen skal skabe et incitament for jernbanevirksomheder til at uddanne loko-
motivførere. De omfattede jernbanevirksomheder betaler et bidrag til ordningen, mens det kun
er de virksomheder, der uddanner lokomotivførere, som får refusion fra ordningen.
Det er en forudsætning for ordningen, at indtægter og udgifter balancerer over en 4-årig pe-
riode. Der kan dog i de enkelte år forekomme afvigelser mellem indtægter og udgifter på grund
af en tidsmæssig forskydning i opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.
Trafikstyrelsens omkostninger til administration af betalingsordningen, herunder til løn, af-
holdes af bevillingen.
10. Almindelig virksomhed
Bidraget til ordningen fastsættes årligt af Trafikstyrelsen ud fra de forventede omkostninger
til den praktiske del af lokomotivføreruddannelsen samt Trafikstyrelsens omkostninger til admi-
nistration. Til grund herfor skal operatørerne mindst én gang årligt oplyse Trafikstyrelsen om,
hvilket uddannelsesbehov af lokomotivførere der forventes det følgende år.
Den enkelte jernbanevirksomheds bidrag til ordningen fastsættes i forhold til virksomhedens
andel af det samlede antal lokomotivførere.
Refusionen fra ordningen udbetales til virksomhederne i forhold til det antal lokomotivførere,
som de uddanner. Tilbyder virksomheden ikke sine færdiguddannede lokomotivførere ansættelse
i virksomheden i mindst 1 år efter endt uddannelse, skal virksomheden tilbagebetale halvdelen
af refusionen for de elever, som ikke er tilbudt ansættelse.
Trafikstyrelsen kan foretage en regulering i opkrævet bidrag og refusion, hvis det efterføl-
gende viser sig, at uddannelsesbehovet og omkostningerne til uddannelsen afviger fra det bud-
getterede.
28.51.04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Udgift ........................................................... -0,1 0,0 - - - - -
Årets resultat ............................................... 0,1 0,0 - - - - -
10. Tjenestemænd ved Post Dan-
mark A/S
Udgift .................................................... - - - - - - -
20. Tjenestemænd udlånt til selska-
ber mv.
Udgift .................................................... 0,0 0,0 - - - - -
30. Tjenestemænd ved Aalborg
Lufthavn
Udgift .................................................... - - - - - - -
40. Tjenestemænd ved Odense Luft-
havn
Udgift .................................................... 0,0 - - - - - -
50. Tjenestemænd ved Vagar Luft-
havn
Udgift .................................................... -0,1 - - - - - -
60. Tjenestemænd ved Københavns
Lufthavne
Udgift .................................................... - - - - - - -
§ 28.51.04. 81
70. Tjenestemænd ved de tidligere
statshavne
Udgift .................................................... - - - - - - -
Budgetteringsforudsætninger:
Hovedkontoen budgetteres i nul, idet samtlige udgifter vedrørende de udlånte tjenestemænds
ansættelsesforhold refunderes, herunder lønninger og ferieafregning og det af Finansministeriet
fastsatte pensionsbidrag mv., således at staten holdes økonomisk neutral.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 28.51.01. Trafikstyrelsen, CVR-nr. 27186386.
Overslag over årsværk, der udlånes:
10. Tjenestemænd ved Post Danmark A/S
Ved lov nr. 409 af 6. juni 2002 om Post Danmark A/S er Post Danmark omdannet til aktie-
selskab. Tjenestemænd, der ved stiftelsen af selskabet var ansat i den selvstændige virksomhed
Post Danmark, bevarer deres ansættelsesmæssige forhold til staten og er forpligtet til at gøre
tjeneste i Post Danmark A/S.
Ved lov nr. 542 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Post Danmark A/S gennemførtes
en fusion mellem det svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Ved gennemførelse af fusionen
ophørte de udlånte tjenestemænds pligt til at gøre tjeneste i Post Danmark. En række tjeneste-
mænd valgte at bringe udlånet til ophør, jf. § 28.51.05. Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark
A/S.
20. Tjenestemænd udlånt til selskaber mv.
På kontoen optages lønudgifter mv. til udlånte statstjenestemænd fra Transportministeriet til
selskaber mv., der ikke er omfattet af andre ordninger på Transportministeriets område.
30. Tjenestemænd ved Aalborg Lufthavn
Ved lov nr. 293 af 28. april 1997 om Aalborg og Odense Lufthavne og akt. 312 af 12. juni
1997 er Aalborg lufthavn overdraget til et kommunalt fællesskab. Statstjenestemænd, der ved
overdragelsen var ansat i lufthavnen, kan opretholde denne status.
40. Tjenestemænd ved Odense Lufthavn
Ved lov nr. 293 af 28. april 1997 og akt. 115 af 2. december 1997 blev Odense lufthavn
overdraget til et kommunalt fællesskab. Statstjenestemænd, der ved overdragelsen var ansat i
lufthavnen, kan opretholde denne status.
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Post Danmark A/S 57 50 50 50 50 50
Selskaber mv. 3 2 - - - -
Aalborg lufthavn 8 5 3 3 3 3
Odense lufthavn 2 2 2 2 2 2
Vagar lufthavn 5 4 4 4 3 3
Københavns lufthavne 33 32 32 32 32 32
Hanstholm Havn 2 2 2 2 2 2
82 § 28.51.04.50.
50. Tjenestemænd ved Vagar Lufthavn
På grundlag af lov nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansmini-
steriets område og lov nr. 528 af 24. juni 2005 om visse personalemæssige spørgsmål i forbin-
delse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder samt akt. 115 af 3. maj
2007 blev Vagar Lufthavn med udgangen af april 2007 overdraget til Færøernes Landsstyre.
Tjenestemandslignende ansatte, der ved overdragelsen var ansat i lufthavnen, kan opretholde
denne status.
60. Tjenestemænd ved Københavns Lufthavne
Ved lov nr. 428 af 13. juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S er Københavns lufthavns-
væsen omdannet til aktieselskab. Efter samme lov kan statstjenestemænd i lufthavnene, der fort-
sætter med at gøre tjeneste i disse uden at overgå til ansættelse i selskabet, bevare deres hidtidige
ansættelsesmæssige status som tjenestemænd.
70. Tjenestemænd ved de tidligere statshavne
Ved akt. 183 af 24. marts 2000 blev statshavnene Esbjerg Trafikhavn og Esbjerg Fiskerihavn
overdraget til Esbjerg Kommune som en kommunal selvstyrehavn. Ved akt. 114 af 13. december
2000 blev havnene i Rømø, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals, Skagen, Anholt og
Hammer Havn overdraget til lokalsamfundene som selvstyrehavne. Ved akt. 260 af 27. juni 2001
blev Frederikshavn Havn ligeledes overdraget til lokalsamfundet. Havnene har dermed overtaget
ansættelsesforholdet til havnenes overenskomstansatte personale i henhold til lov om lønmodta-
geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser.
Til de tjenestemænd, der i samme forbindelse er udlånt til havnene som kommunale selv-
styrehavne, udbetaler staten løn mv. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med
reglerne i tjenestemandslovgivningen. Havnene refunderer staten samtlige udgifter vedrørende
tjenestemændenes ansættelsesforhold, herunder lønninger mv., således at staten holdes økonomisk
neutral.
28.51.05. Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,4 1,1 - - - - -
10. Rådighedslønninger mv.
Udgift ................................................... 23,4 1,1 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 8,1 1,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 15,2 - - - - - -
10. Rådighedslønninger mv.
Udbetalingen af rådighedsløn til de fratrådte tjenestemænd er afsluttet, da den tre-årige ud-
betalingsperiode er udløbet.
§ 28.51.07. 83
28.51.07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 4,7 - - - - -
10. Veterantog
Udgift ................................................... 0,0 4,7 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 4,7 - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
10. Veterantog
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der afsat en pulje på 5 mio. kr. (2013-pl) til fremme af veterantogskørsel. Puljen administreres
af Trafikstyrelsen.
28.51.09. Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller god-
kendelse af køretøjer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 46,9 32,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
10. Administrative bøder
Indtægt ................................................ 46,9 32,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
30. Skatter og afgifter .......................... 46,9 32,9 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0
10. Administrative bøder
I medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer , jf. LB 959 af 24. september 2012, har
Trafikstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforlæg og tildele påbud om afle-
vering af nummerplader i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer. Formålet
er at nedbringe antallet af sager, hvor køretøjer udebliver fra syn. Trafikstyrelsen kan , efter der
er udsendt et rykkerbrev , udstede bøde forlæg til et køretøjs ejer eller bruger, hvis et køretøj ikke
sendes til syn. I ndtægterne på hovedkontoen tilfalder statskassen.
Skønnet for provenu er behæftet med usikkerhed .
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
84 § 28.52.
28.52. Jernbanetrafik
Aktivitetsområdet omfatter jernbanetrafik. Herunder kontrakter med jernbanevirksomheder
om indkøb af trafik udført som offentlig service, som transportministeren indgår med baggrund
i lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed mv., jf. LB nr. 1249 af 11. november 2010.
Departementet administrerer kontrakten med DSB, og kontrakterne om indkøb af jernbane-
trafik i Midt- og Vestjylland og på strækningen Helsingør-Peberholm samt tilskud til særlige ra-
batter og reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik.
Trafikstyrelsen administrerer investeringstilskud mv. til privatbanerne og Lille Nord.
28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB (Reservationsbev.)
På baggrund af Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om
Passagertogtrafik i Danmark 2015-2024 af 10. marts 2015 er der indgået 10-årige forhandlet
kontrakt med DSB for perioden 2015-2024, jf. Akt 113 af 17. april 2015
Kontraktbetalingen til DSB omfatter indkøb af togtrafik udført som offentlig service. Der kan
indgås tillægskontrakter med DSB om tiltag på jernbaneområdet inden for de i aftalen fastsatte
økonomiske rammer. Tillægskontrakter, der påvirker den samlede kontraktbetaling fra staten til
DSB-koncernen, forelægges Finansudvalget til godkendelse.
For så vidt angår strækningen Helsingør-Peberholm har Transportministeriet den 1. november
2014 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007
offentliggjort en meddelelse i EU-Tidende om, at Transportministeriet agter at lade strækningen
Helsingør-Peberholm være omfattet af Transportministeriets kontrakt med DSB. Det følger af
forordning 1370/2007, at indgåelse af en endelig aftale mellem Transportministeriet og DSB ikke
må indgås før tidligst ét år fra offentliggørelsestidspunktet af meddelelsen i EU-Tidende. Under
forudsætning af, at behandlingen af eventuelle indkomne indsigelser m.v. ikke giver anledning
til andet udfald, udfører DSB pr. 13. december 2015 betjeningen på strækningen Helsingør-Pe-
berholm.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.815,0 3.931,5 4.156,3 4.375,0 4.548,9 4.333,9 4.333,9
10. Betaling til DSB, jf. forhandlet
kontrakt
Udgift ................................................... 2.384,4 2.760,7 2.963,0 4.329,5 4.242,9 4.242,9 4.242,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2.384,4 2.760,7 2.963,0 4.329,5 4.242,9 4.242,9 4.242,9
20. Betaling til DSB S-tog A/S, jf.
forhandlet kontrakt
Udgift ................................................... 1.154,4 1.170,8 1.162,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1.154,4 1.170,8 1.162,1 - - - -
30. Forbedring af den kollektive tra-
fik
Udgift ................................................... 276,2 - 31,2 45,5 306,0 91,0 91,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 276,2 - 31,2 45,5 306,0 91,0 91,0
§ 28.52.01.10. 85
10. Betaling til DSB, jf. forhandlet kontrakt
Kontraktbetalingen til DSB sker med udgangspunkt i den 10-årige kontrakt med DSB jf. tabel
over kontraktbetaling til DSB i 2016. I forbindelse med overførslen af Hjælpevognsberedskabet
fra DSB til Banedanmark reduceres kontraktbetalingen til DSB med 16,2 mio. kr. (2015-pl) jf.
akt 84 af 20. januar 2015. I forbindelse med ændringen af infrastrukturafgifterne hæves kon-
traktbetalingen til DSB med 24,0 mio. kr.
Kontraktbetaling DSB 2016-2019
20. Betaling til DSB S-tog A/S, jf. forhandlet kontrakt
Underkontoen vedrører kontraktbetalingen til DSB S-tog A/S jf. den 10-årige kontrakt for perio-
den 2005-2014.
30. Forbedring af den kollektive trafik
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættel-
ser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 er det besluttet, at DSB
indkøber 47 dobbeltdækkervogne til betjening af den sjællandske regionaltrafik med en forventet
anskaffelsespris på 660,0 mio. kr. ekskl. finansieringsomkostninger. De samlede omkostninger
dækkes, jf. akt 68 af 5. december 2012, af puljen til investeringer i den kollektive trafik ved en
engangsbetaling til DSB på 200,0 mio. kr. i 2013 og en forhøjelse af kontraktbetalingen til DSB
på 30,0 mio. kr. årligt (2012-pl) fra 2014 svarende til DSB's omkostninger til en finansiering af
de resterende anskaffelsesudgifter ved et 20 årigt lån.
DSB kompenseres desuden for lejeomkostninger til dobbeltdækkervogne i årene 2012-2017
jf. fortrolig akt. B af 2. november 2011.
Med akt. 84 af 2. april 2014 blev der opnået tilslutning til at anskaffe yderligere 67 dobbelt-
dækkervogne til en samlet pris på 780,1 mio. kr. inkl. ekstra lejeomkostninger på 69,6 mio. kr.
samt hertil hørende finansieringsomkostninger på ca. 86 mio. kr. (2014-pl).
28.52.03. Indkøb af jernbanetrafik, Midt- og Vestjylland (Reservationsbev.)
Transportministeriet er i henhold til lov om jernbanevirksomhed mv., jf. LB nr. 1249 af 11.
november 2010 bemyndiget til at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig servi-
cetrafik i udbud.
Transportministeriet indgik, jf. akt 206 af 12. juni 2008 og akt 167 af 18. juni 2009, den 25.
marts 2009 kontrakt med Arriva Tog A/S om togbetjeningen af Midt- og Vestjylland i perioden
december 2010-2018 med mulighed for forlængelse i to år. Arriva kompenseres, jf. akt 98 af 21.
maj 2013 for visse omkostninger i forbindelse med indførelse af Rejsekortet.
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
Betaling i medfør af kontrakten..................................................................... 4332,2 4235,3 4235,3 4235,3
Regulering ift. overdragelse af hjælpevognsfunktion jf. akt. 84 af 29. januar
2015................................................................................................................. -16,4 -16,4 -16,4 -16,4
Regulering ift. ændring i infrastrukturafgifter ............................................... +24,0 +24,0 +24,0 +24,0
Regulering ift. ændrede forudsætninger for overdragelse af Grenaabanen
og strækningen Skørping-Frederikshavn til lokale parter ............................. -10,3
- - -
Kontraktbetaling.............................................................................................. 4329,5 4242,9 4242,9 4242,9
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
Køb af 46 dobbeltdækkere inkl. finansieringsomkostninger......................... 31,5 31,5 31,5 31,5
Køb af 67 dobbeltdækkere inkl. finansieringsomkostninger......................... 14,0 274,5 59,5 59,5
Samlet.............................................................................................................. 45,5 306,0 91,0 91,0
86 § 28.52.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 241,3 245,1 235,5 252,0 235,8 233,4 233,4
10. Fast vederlag til Arriva
Udgift ................................................... 197,9 205,7 206,5 224,0 209,7 207,4 207,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 197,9 205,7 206,5 224,0 209,7 207,4 207,4
20. Variabelt vederlag til Arriva
Udgift ................................................... 43,4 39,4 29,0 28,0 26,1 26,0 26,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 43,4 39,4 29,0 28,0 26,1 26,0 26,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 38,8
I alt .................................................................................................................................. 38,8
10. Fast vederlag til Arriva
På underkontoen afholdes omkostninger til den faste kontraktbetaling til Arriva, herunder
også omkostninger til kaldte trafikale optioner.
Endvidere kompenseres Arriva som følge af ændring af momsloven i overensstemmelse med
akt. 119 af 22. april 2010 samt som følge af DSB's momsregistrering af de lejemål, som Arriva,
jf. kontrakten, lejer af DSB. Behovet for momskompensation er reduceret yderligere, mens æn-
dring af infrastrukturafgifter betyder en øget udgift. Samlet set øges bevillingen fra 2016 og frem
med 18,1 mio. kr. årligt.
20. Variabelt vederlag til Arriva
Kontrakten med Arriva indeholder endvidere bestemmelser om variable vederlag.
De variable vederlag udgøres primært af en bod- / bonusordning på maksimalt 5 pct. af den
årlige kontraktbetaling afhængig af Arrivas rettidighed og kundetilfredshed. Arriva kompenseres
for udgifter til CO2- og NOx afgifter som følge af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og lov nr. 527
af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.
Endvidere afholdes der udgifter til ekstern bistand af økonomisk, regnskabsmæssig, teknisk
eller juridisk karakter.
28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm (Reservationsbev.)
Transportministeriet er i henhold til lov om jernbanevirksomhed mv., jf. LB nr. 1249 af 11.
november 2011, bemyndiget til at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig ser-
vicetrafik i udbud.
Transportministeriet har udbudt togtrafikken på strækningen Helsingør-Peberholm for perio-
den 2009-2017, jf. akt 13 af 17. august 2006. Udbuddet blev vundet af DSBFirst (nu DSB Øre-
sund), som Transportministeriet har indgået kontrakt med, jf. akt 132 af 15. maj 2008. Kontrakten
løber i perioden 11. januar 2009 til 13. december 2015 med mulighed for forlængelse til december
2017.
Den 1. november 2014 har Transportministeriet, i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007, offentliggjort en meddelelse i EU-Tidende om, at
Transportministeriet agter at lade strækningen Helsingør-Peberholm være omfattet af Transport-
ministeriets kontrakt med DSB. Det følger af forordning 1370/2007, at indgåelse af en endelig
§ 28.52.05. 87
aftale mellem Transportministeriet og DSB ikke må indgås før tidligst ét år fra offentliggørel-
sestidspunktet af meddelelsen i EU-Tidende. Under forudsætning af, at behandlingen af eventuelle
indkomne indsigelser mv. ikke giver anledning til andet udfald, udfører DSB pr. 13. december
2015 betjeningen på strækningen Helsingør-Peberholm.
På kontoen kan der i 2016 afholdes omkostninger og optages indtægter vedr. afslutning af
regnskabsåret 2015. Disse vil blive finansieret af videreførelsen på kontoen primo 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 806,2 811,9 766,3 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 617,5 634,1 622,9 - - - -
10. Togbetjening af Helsingør-Pe-
berholm
Udgift ................................................... 748,8 757,2 705,2 - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 236,0 261,9 220,7 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 16,4 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 511,9 478,9 484,5 - - - -
Indtægt ................................................ 25,4 27,7 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 25,4 27,7 - - - - -
20. Billetindtægter Øresundstrafik-
ken
Udgift ................................................... 57,4 54,7 61,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 57,4 54,7 61,1 - - - -
Indtægt ................................................ 592,1 606,4 622,9 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 592,1 606,4 622,9 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 28,0
I alt .................................................................................................................................. 28,0
10. Togbetjening af Helsingør-Peberholm
På kontoen har Transportministeriet afholdt udgifter til drift af togtrafikken på strækningen
Helsingør-Peberholm i perioden 2009-2015 jf. kontrakten mellem Transportministeriet og DSB
Øresund, herunder omkostninger til kontraktbetaling, togleje og bonus til operatøren.
20. Billetindtægter Øresundstrafikken
Kontoen vedrører billetindtægter for trafikken på strækningen Helsingør-Peberholm for pe-
rioden 2009-2015 jf. Transportministeriets kontrakt med DSB Øresund. Af indtægterne har
Transportministeriet afholdt indtægtsrelaterede omkostninger i henhold til gældende aftaler på
takstområdet.
88 § 28.52.11.
28.52.11. Tilskud til særlige rabatter (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 114,6 115,2 116,4 116,5 116,5 116,5 116,5
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 114,6 115,2 116,4 116,5 116,5 116,5 116,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 114,6 115,2 116,4 116,5 116,5 116,5 116,5
10. Almindelig virksomhed
Siden 1993 er der givet et årligt tilskud til DSB med henblik på at yde særlige rabatter på
togrejser til pensionister, førtidspensionister, unge samt personer med handicap. Fra 2007 er ud-
betaling og administration af tilskuddet overgået fra Socialministeriet til Transportministeriet, jf.
akt. 156 af 21. juni 2007. Beløbet udbetales i månedlige rater i forbindelse med Transportmini-
steriets øvrige kontraktbetaling til DSB. DSB administrerer fordelingen af tilskuddet mellem DSB
og Arriva.
Der er indgået en tillægskontrakt med DSB, hvori rabatkravene til DSB fastsættes.
28.52.12. Reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 11,2 11,3 66,3 66,5 66,5
10. Reserve til indkøb af offentlig
service-jernbanetrafik
Udgift ................................................... - - 11,2 11,3 1,2 1,4 1,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 11,2 11,3 1,2 1,4 1,4
20. Reserve til indkøb af lokalbane-
trafik
Udgift ................................................... - - - - 65,1 65,1 65,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - 65,1 65,1 65,1
10. Reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik
Kontoen vedrører reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik. Bevillingen på kon-
toen er reduceret med 10,0 mio. kr. årligt i 2017 og frem, jf. akt. 21 af 20. november 2014.
20. Reserve til indkøb af lokalbanetrafik
Der er iværksat et forsøg med at decentralisere og overdrage ansvaret for indkøb og udførelse
af regional togtrafik på strækningen Skørping-Frederikshavn fra DSB til Region Nordjylland fra
december 2016, jf. akt. 21 af 20. november 2014. Aftalen med regionen er indgået for en 5-årig
periode, men med mulighed for forlængelse i yderligere 4 år, hvis erfaringerne falder tilfreds-
stillende ud. Der skal dog i givet fald tages særskilt stilling til en sådan forlængelse fra både
statens og regionens side. Som led i overdragelsen kompenseres regionen med 65,1 mio. kr. årligt
fra 2017. Det anførte afløb er en foreløbig vurdering og kan justeres på finansloven for 2017.
§ 28.52.14. 89
28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. (Anlægsbev.)
Ifm. overdragelsen af privatbanerne til amterne i 2001 blev det aftalt, at amter med privat-
baner i perioden 2001-2015 (begge år inklusive) skal modtage investeringstilskud fra staten. HUR
modtager i samme periode investeringstilskud fra staten til toglinjen Hillerød-Helsingør (Lille
Nord).
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om struktur-
reform af juni 2004 ydes investeringstilskuddet vedrørende privatbanerne fra 2007 til regionerne.
Investeringstilskuddet til Lille Nord ydes til Region Hovedstaden.
En region, der indstiller jernbanedriften på en privatbane, skal tilbagebetale de sidste 5 års
investeringstilskud til den pågældende bane til staten, medmindre regionen kan godtgøre, at der
siden 2001 er foretaget investeringer i infrastruktur og materiel på den pågældende strækning,
der kan retfærdiggøre tilskuddet.
Ved eventuelle privatbanenedlæggelser overføres investeringstilskuddet fra den nedlagte ba-
ne, så midlerne i stedet kan anvendes som øget investeringstilskud på de øvrige baner.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 104,2 105,2 107,8 108,2 108,2 108,2 108,2
10. Investeringstilskud til privatba-
nerne
Udgift ................................................... 91,1 92,0 94,3 94,6 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 91,1 92,0 94,3 94,6 - - -
20. Investeringstilskud til Lille Nord
Udgift ................................................... 12,4 12,5 12,8 12,9 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 12,4 12,5 12,8 12,9 - - -
40. Nedsat takst for cykelmedtag-
ning
Udgift ................................................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
50. DUT-reserve
Udgift ................................................... - - - - 107,5 107,5 107,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - - 107,5 107,5 107,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... -1,0
I alt .................................................................................................................................. -1,0
10. Investeringstilskud til privatbanerne
Statens investeringstilskud til privatbanerne fordeles i 2016 som vist i nedenstående tabel.
90 § 28.52.14.10.
20. Investeringstilskud til Lille Nord
Statens investeringstilskud til toglinjen Hillerød-Helsingør (Lille Nord) udbetales til Region
Hovedstaden.
40. Nedsat takst for cykelmedtagning
I henhold til Aftale mellem den daværende SR-regering, Socialistisk Folkeparti og Enheds-
listen om anvendelse af midler fra puljen til takstnedsættelse i den kollektive trafik af december
1999, er der afsat midler til nedsættelse af taksten for cykelmedtagning.
50. DUT-reserve
Hvis der træffes beslutning om at omlægge investeringstilskuddet til bloktilskud, kan prove-
nuet for det statslige investeringstilskud tidligst fra 1. januar 2017 indgå i de almindelige over-
førsler mellem stat og region, jf. DUT.
28.52.15. Driftstilskud til Grenaabanen (Reservationsbev.)
Som følge af politisk aftale mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten om
oprettelse af et fælles anlægsselskab for Aarhus Letbane af 31. oktober 2011 yder staten et årligt
driftsbidrag på 44,9 mio. kr. (2011-priser) til Aarhus Letbane, som kompensation for driften af
Grenaabanen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 16,2 47,2 47,2 47,2
10. Driftstilskud til Grenaabanen
Udgift ................................................... - - - 16,2 47,2 47,2 47,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - - 16,2 47,2 47,2 47,2
10. Driftstilskud til Grenaabanen
Det statslige driftsbidrag til Grenaabanen udbetales fra det tidspunkt, hvor DSB ophører med
at køre tog på Grenaabanen mod, at Midttrafik forpligter sig til at køre erstatningsbusdrift på
Grenaabanens strækning indtil Aarhus Letbane åbner (forventet medio 2017).
Region (mio. kr., 2016-pl)
Region Hovedstaden 29,1
Region Sjælland 33,8
Region Syddanmark 0,9
Region Midtjylland 11,9
Region Nordjylland 18,9
I alt 94,6
§ 28.52.79. 91
28.52.79. Budgetregulering vedrørende effektivisering af DSB (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Budgetregulering vedrørende ef-
fektivisering af DSB
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
10. Budgetregulering vedrørende effektivisering af DSB
Der er optaget en budgetregulering vedrørende DSB på 300,0 mio. kr. årligt (2011-pl) fra
og med 2011, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemo-
kraterne om finansloven for 2011 af november 2010. Budgetreguleringen vil blive søgt udmøntet
ved en reduktion af kontraktbetalingen på baggrund af effektiviseringer, således at reduktionen
ikke medfører dårligere service eller højere billetpriser.
Budgetreguleringen blev i 2012 annulleret, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enheds-
listen om finansloven for 2012 af november 2011.
Budgetreguleringen blev i 2013 udmøntet ved udbetaling af ekstraordinært udbytte fra DSB,
jf. § 28.11.66. Aktieudbytte mv. og reduceret kontraktbetaling til DSB som følge af forsinkede
togleverancer, jf. § 28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB.
Budgetreguleringen blev i 2014 annulleret, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og
Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014.
Budgetreguleringen for 2015 blev annulleret, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2015.
Budgetreguleringen udgår fra og med 2016 jf. Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om passagertogtrafik i Danmark 2015-2024.
28.53. Kollektiv Trafik
Aktivitetsområdet omfatter tilskudsordninger til fremme af kollektiv trafik mv.: Takstned-
sættelse i den kollektive trafik, puljer til den kollektive trafik, rabatter til passagergrupper på
fjernbusruterne og Ungdomskort. Ordningerne administreres af Trafikstyrelsen. Dog administreres
en del af Ungdomskortet af Styrelsen for Videregående Uddannelser, og puljen til supercykelstier
administreres af Vejdirektoratet.
28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.)
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat midler til
takstnedsættelser uden for myldretiden i den kollektive trafik.
På kontoen er endvidere afsat midler til øvrige takstnedsættelser som følge af politiske aftaler
af maj 1997 og juni 1998.
92 § 28.53.01.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 214,7 246,7 446,6 449,7 449,7 465,6 465,6
10. Takstnedsættelser uden for
myldretiden i lokaltrafikken
Udgift ................................................... 81,5 112,2 310,7 312,8 312,8 328,7 328,7
45. Tilskud til erhverv ........................ 81,5 112,2 310,7 312,8 312,8 328,7 328,7
20. Hævet aldersgrænse for børns
betaling af fuld takst
Udgift ................................................... 75,2 75,9 76,7 77,2 77,2 77,2 77,2
45. Tilskud til erhverv ........................ 75,2 75,9 76,7 77,2 77,2 77,2 77,2
30. Gratisgrænse op til 12 år
Udgift ................................................... 49,3 49,8 50,3 50,7 50,7 50,7 50,7
45. Tilskud til erhverv ........................ 49,3 49,8 50,3 50,7 50,7 50,7 50,7
40. Gratis færgetransport for bebo-
ere på små øer
Udgift ................................................... 8,7 8,8 8,9 9,0 9,0 9,0 9,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 8,7 8,8 8,9 9,0 9,0 9,0 9,0
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 167,4
I alt .................................................................................................................................. 167,4
Bemærkninger: Hoverkontoens videreførelsesbeholdning på 167,4 mio. kr. vedrører Takstnedsættelser uden for myldreti-
den i lokaltrafikken.
10. Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafikken
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat 300,0 mio.
kr. (2012-pl) til takstnedsættelser uden for myldretiden, stigende til 315,0 mio. kr. (2012-pl) fra
2018, som en konsekvens af tilvæksten af kunder i Cityringen. Takstnedsættelsen gælder fra kl.
18 og hele aftenen og natten frem til kl. 7 om morgenen og igen fra kl. 11 til 13. I weekenden
og på helligdage gælder takstnedsættelsen hele døgnet.
Takstnedsættelserne svarer til en nedsættelse på ca. 20 pct. ved brug af rejsekort eller anden
rejsehjemmel, der hvor rejsekort ikke er udrullet.
20. Hævet aldersgrænse for børns betaling af fuld takst
Der betales kompensation til trafikselskaberne, for at aldersgrænsen for børns betaling af fuld
takst er udvidet fra det fyldte 12. år til det fyldte 16. år som følge af Aftale mellem den daværende
regering (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelse i den regionale og lo-
kale kollektive trafik af maj 1997.
30. Gratisgrænse op til 12 år
Der betales kompensation til trafikselskaberne for, at gratisgrænsen for børn ifølge med
voksne er sat op til 12 år som følge af Aftale mellem den daværende regering (SR), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelse i den regionale og lokale kollektive trafik af maj
1997.
§ 28.53.01.40. 93
40. Gratis færgetransport for beboere på små øer
Der betales kompensation til trafikselskaberne for gratis færgetransport for beboere på små
øer som følge af Aftale mellem den daværende regering (SR), Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten af juni 1998. Ordningen er trådt i kraft pr. 1. januar 2001, jf. udmøntningsaftale af 2.
november 2000 om takstkompensation på færgeområdet.
28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 96,8 10,9 65,8 59,2 51,6 6,1 -
10. Bedre fremkommelighed for
busser
Udgift ................................................... 52,7 -3,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 52,7 -3,3 - - - - -
20. Fremme af ordninger og projek-
ter, der øger antallet af buspas-
sagerer
Udgift ................................................... -4,7 -16,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... -4,7 -16,1 - - - - -
30. Pulje til forbedringer af kollek-
tiv trafik i yderområder
Udgift ................................................... 48,8 26,4 59,7 53,1 45,5 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 48,8 26,4 59,7 53,1 45,5 - -
40. Passagerpulsen
Udgift ................................................... - 3,9 6,1 6,1 6,1 6,1 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,9 6,1 6,1 6,1 6,1 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 35,8
I alt .................................................................................................................................. 35,8
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at anvende op til 1 pct. af bevillingen på §
28.53.02.30. Puljer til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder til
afholdelse af udgifter til administration af aktiviteter, projekter mv.,
heraf højst 2/3 som lønsum. Der er i forbindelse hermed adgang til
overførsel af bevilling til § 28.51.01. Trafikstyrelsen.
BV 2.2.11 Tilskud vedrørende § 28.53.02.30. Puljer til forbedringer af kollektiv
trafik i yderområder gives som tilsagn.
94 § 28.53.02.10.
10. Bedre fremkommelighed for busser
Der har på underkontoen tidligere været afsat midler til puljen til bedre fremkommelighed for
busser. Midlerne blev afsat med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
en grøn transportpolitik af januar 2009.
20. Fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer
Der har på underkontoen tidligere været afsat midler til puljen til fremme af ordninger og
projekter, der øger antallet af buspassagerer. Midlerne blev afsat med Aftale mellem den davæ-
rende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti om en grøn transportpolitik af januar 2009.
30. Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat en pulje på
57,0 mio. kr. (2012-pl) i hvert af årene 2013-2017 til kollektiv trafik i yderområderne. Ordningen
administreres efter reglerne i BEK nr. 117 af 2. februar 2015 med senere ændringer.
Information om puljen kan findes på www.trafikstyrelsen.dk.
40. Passagerpulsen
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 6 mio. kr. (2014-pl) i hvert
af årene 2014-2018 til Passagerpulsens sekretariat, Interessentforum, Passageragenter og Passa-
gerpanel.
Passagerpulsen har til formål at sætte fokus på passagerernes samlede rejse med den kol-
lektive trafik, skabe ny viden samt sikre, at passagerernes interesser varetages af en uafhængig
instans.
28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (tekstanm. 128) (Reser-
vationsbev.)
Der afsættes midler til at sikre, at bestemte kundegrupper kan opnå nærmere fastsatte rabatter
i fjernbusserne, jf. akt. 146 af 28. maj 2009 og akt. 160 af 24. juni 2010.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,4 19,9 26,1 26,3 26,3 16,1 16,1
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 16,4 19,9 26,1 26,3 26,3 16,1 16,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 16,4 19,9 26,1 26,3 26,3 16,1 16,1
Særlig bevillingsbestemmelse:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at afholde merudgifter, såfremt det faktiske antal bil-
letter, hvortil der ydes rabat, overstiger det budgetterede beløb. Merud-
giften kan dækkes ved, at der på forslag til lov om tillægsbevilling
overføres midler fra andre reservationsbevillinger eller driftskonti på
Transportministeriets område.
§ 28.53.03.10. 95
10. Almindelig virksomhed
Trafikstyrelsen har indgået kontrakt om offentlige tjenesteydelser med de enkelte fjernbuso-
peratører for at sikre, at børn, studerende og pensionister opnår nærmere fastsatte rabatter i
fjernbusser.
Formålet med ordningen er at sikre tilstrækkelige transportydelser til de nævnte befolk-
ningsgrupper samt generelt at styrke den kollektive transport, idet fjernbusoperatørerne leverer
et supplement til det kollektive trafiknet. Fjernbusoperatørerne modtager kompensation for de
omkostninger, der følger af at yde rabatterne.
Der er på § 28.51.01. Trafikstyrelsen afsat 0,6 mio. kr. årligt til administration af ordningen,
heraf 0,1 mio. kr. til løn.
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat 5,0 mio.
kr. (2012-pl) årligt til en fortsættelse af ordningen med rabatter for særlige grupper af passagerer
i fjernbusserne.
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om ungdomskort og fjernbusser af februar 2014 afsat 10,0 mio. kr. (2014-pl) i hvert
af årene 2014-2017 til en fortsættelse af ordningen med rabatter for særlige grupper af passagerer
i fjernbusserne.
Budgetteringen af ordningen er forbundet med usikkerhed. Information om ordningen kan
findes på www.trafikstyrelsen.dk.
28.53.04. Ungdomskort (tekstanm. 126) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 250,0 338,5 314,3 316,6 316,6 313,2 313,2
10. Hypercard
Udgift ................................................... 148,3 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 148,3 - - - - - -
20. Ungdomskort
Udgift ................................................... 101,7 338,5 314,3 316,6 316,6 313,2 313,2
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 101,7 338,5 314,3 316,6 316,6 313,2 313,2
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 30,1
I alt .................................................................................................................................. 30,1
96 § 28.53.04.
Særlige bevillingsbestemmelser:
10. Hypercard
Trafikstyrelsen har, jf. akt. 125 af 19. maj 2011, gennemført forsøgsordningen HyperCard,
som er en rabatordning til den kollektive trafik for unge på en ungdomsuddannelse.
20. Ungdomskort
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takst-
nedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat 300,0 mio.
kr. (2012-pl) til et nyt ungdomskort, som viderefører og udvider tilbuddene fra HyperCard.
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om ungdomskort og fjernbusser af februar 2014 afsat hhv. 1,6 mio. kr., 3,3 mio.
kr., 3,4 mio. kr. og 3,4 mio. kr. (2014-pl) i årene 2014-2017 til en udvidelse af ordningen, som
finansieres af overskydende midler i puljen til takstnedsættelser.
Med aftalen af februar 2014 sikres, at alle studerende, der er indskrevet på en SU-berettigende
videregående uddannelse, bliver berettiget til at købe et Ungdomskort. For yderligere information
henvises til www.trafikstyrelsen.dk.
Budgetteringen af ordningen er forbundet med usikkerhed.
28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
På kontoen indgår puljer, der er aftalt i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik,
og som ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at anvende op til 1 pct. af bevillingen på §
28.53.04.20. Ungdomskort til afholdelse af udgifter til administration
af aktiviteter, projekter mv., heraf højst 2/3 som lønsum. Der er i for-
bindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til § 28.51.01. Tra-
fikstyrelsen og § 19.11.06. Styrelsen for Videregående Uddannelser
(UDS).
BV 2.2.12 Et merforbrug i forhold til bevillingen i finansåret kan efter Finansmi-
nisteriets godkendelse videreføres til det efterfølgende finansår til ud-
ligning.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at anvende op til 1 pct. af bevillingen på §
28.53.05.10. Pulje til busfremkommelighed til afholdelse af udgifter til
administration af aktiviteter, projekter mv., heraf højst 2/3 som lønsum.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevilling fra § 28.53.05.20. Pulje til su-
percykelstier og cykelparkering til § 28.21.30. Vedligeholdelse og
mindre anlægsprojekter til finansiering af supercykelstiprojekter på det
statslige vejnet samt til § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje ved-
rørende tilskud til supercykelstier.
§ 28.53.05. 97
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 6,1 194,0 - - - -
10. Pulje til busfremkommelighed
Udgift ................................................... - - 51,1 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 51,1 - - - -
20. Pulje til supercykelstier og cy-
kelparkering
Udgift ................................................... - 6,1 142,9 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 6,1 142,9 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Pulje til busfremkommelighed
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat 50,0 mio. kr. (2014-pl) i
2015 til Pulje til busfremkommelighed. Ansøger vil skulle bidrage med minimum 50 pct. af fi-
nansieringen. Ordningen administreres efter reglerne i BEK nr. 65 af 29. januar 2015 med senere
ændringer.
Information om puljen kan findes på www.trafikstyrelsen.dk.
20. Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat en pulje til supercykelstier
og cykelparkering på 180 mio. kr. (2014-pl) i 2014-2015, heraf 140 mio. kr. i 2015.
Den statslige medfinansiering udgør 40 pct. af det samlede projektbudget, som det fremgår
af ansøgningen. Midlerne udmøntes af forligskredsen på baggrund af indstilling fra Vejdirekto-
ratet og Trafikstyrelsen. Ordningen administreres efter reglerne i BEK nr. 1076 af 3. oktober 2015
med senere ændringer.
Information om puljen kan findes på www.trafikstyrelsen.dk og www.vejdirektoratet.dk.
BV 2.2.9 Der er adgang til at anvende op til 1 pct. af bevillingen på §
28.53.05.20. Pulje til supercykelstier og cykelparkering til afholdelse
af udgifter til administration af aktiviteter, projekter mv., heraf højst
2/3 som lønsum.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
98 § 28.54.
28.54. Færgetrafik
Aktivitetsområdet omfatter kontraktbetaling for den udbudte færgebetjening af Bornholm samt
overfarterne Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg. Endvidere afholdes udgifter til statslige
forpligtelser i forlængelse af omdannelsen af statsvirksomheden BornholmsTrafikken til Born-
holmstrafikken A/S i 2005.
28.54.01. Samfundsbegrundede overfarter (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 18,7 19,4 39,2 41,5 41,1 40,5 39,7
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 18,7 19,4 39,2 41,5 41,1 40,5 39,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 18,7 19,4 39,2 41,5 41,1 40,5 39,7
Særlig bevillingsbestemmelse:
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 2,0
I alt .................................................................................................................................. 2,0
10. Almindelig virksomhed
Bevillingen vedrører statens tilskud til de samfundsbegrundede overfarter Bøjden-Fynshav
og Samsø-Kalundborg. Efter forudgående udbud har Transportministeriet indgået to kontrakter
med Danske Færger A/S om drift af overfarten Bøjden-Fynshav i perioden 1. maj 2014 til og
med 30. april 2024, og drift af overfarten Samsø-Kalundborg i perioden 1. januar 2015 til og
med 31. december 2024. Kontraktbetalingen for Bøjden-Fynshav udbetales på baggrund af til-
budsprisen i det vindende tilbud i oktober 2012 (2012-pl). Kontraktbetalingen for Samsø-Ka-
lundborg udbetales ligeledes på baggrund af tilbudsprisen i det vindende tilbud i marts 2013
(2013-pl). Kontraktbetalingen i begge kontrakter reguleres på grundlag af Finansministeriets se-
neste offentliggjorte skøn over den forventede udvikling i nettoprisindekset, som indarbejdes på
finansloven.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014 er der afsat en ramme
på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til reduktion af godstakster, herunder
bl.a. Samsø-Kalundborg. Andelen vedrørende ruten Samsø-Kalundborg for 2016-2024 udgør 2,3
mio. kr. (2015-pl.), herefter udgør andelen 2,0 mio. kr. (2015-pl.).
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at anvende op til 1 pct. af bevillingen til afholdelse af
udgifter til administration af aktiviteter, projekter mv., heraf højst 2/3 som
lønsum. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af bevilling til
§ 28.11.01. Departementet.
§ 28.54.02. 99
28.54.02. Vederlag for færgebetjening af Bornholm (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 203,3 205,2 210,4 252,8 253,2 263,1 281,1
10. Vederlag til Bornholmstrafikken
A/S, jf. udbudt kontrakt
Udgift ................................................... 203,3 205,2 210,4 252,8 253,2 263,1 281,1
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 203,3 205,2 210,4 252,8 253,2 263,1 281,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,1
I alt .................................................................................................................................. 5,1
Særlig bevillingsbestemmelse:
10. Vederlag til Bornholmstrafikken A/S, jf. udbudt kontrakt
Staten har den 13. februar 2009 indgået kontrakt med Danske Færger A/S (tidligere Nordic
Ferry Services A/S) om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm i perioden 1.
september 2011 til og med 31. august 2017. Ved tillægsaftale af 15. april 2015 blev kontrakten
forlænget med 1 år, dvs. til og med 31. august 2018. Kontraktbetalingen udbetales på baggrund
af tilbudsprisen i det vindende tilbud i april 2008 (2008-pl) og reguleres til det forventede gen-
nemsnitlige prisniveau (nettoprisindekset) i kalenderåret. I det efterfølgende kalenderår efterre-
guleres kontraktbetalingen i henhold til det faktiske gennemsnitlige prisniveau (nettoprisindekset).
Da denne opgørelse først kan foretages i efterfølgende finansår kan der oppebæres en negativ
videreførsel på kontoen. Rederiet kan desuden ifølge kontrakten pålægges bod for manglende
regularitet og lav kundetilfredshed.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014 er der afsat en ramme
på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til reduktion af godstakster, herunder
bl.a. ruterne til og fra Bornholm.
Med Aftale og tillægsaftale mellem regeringen (SR), Venstre, Danske Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Den fremtidig færgebetjening af Bornholm af den
11. december 2014 og den 26. maj 2015 er der fastsat vilkår for udbud af den fremtidige færge-
betjening af Bornholm fra 1. september 2018. Aftalerne indebærer, at IC Bornholm afvikles og
midlerne herfra bruges til færgebetjeningen af Bornholm. Midlerne vil blive indbudgetteret på
kontoen, når afviklingstidspunktet ligger fast.
Transportministeriet kan af bevillingen afholde udgifter til ekstern bistand af revisionsmæssig,
teknisk eller juridisk karakter.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.3 Et underskud, der kan relateres til kontraktfastsat prisregulering, i forhold
til bevillingen i finansåret kan videreføres til det efterfølgende finansår til
udligning. Underskuddet kan maksimalt udgøre 2,0 mio. kr. Beløb her-
udover kan efter Finansministeriets godkendelse videreføres.
100 § 28.54.03.
28.54.03. Statslige aktiver vedr. Bornholm (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2,4 2,4 3,1 3,2 3,2 3,6 3,6
Indtægtsbevilling ......................................... 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 1,5 -
10. Reserve til udestående forplig-
telser og indtægter i staten
Udgift ................................................... 2,4 2,4 3,1 3,2 3,2 3,6 3,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 2,4 3,1 3,2 3,2 3,6 3,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 2,4 - - - - - -
Indtægt ................................................ 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 1,5 -
21. Andre driftsindtægter .................... 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 1,5 -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,3
I alt .................................................................................................................................. 4,3
10. Reserve til udestående forpligtelser og indtægter i staten
Den 1. maj 2005 blev hovedparten af aktiverne og passiverne fra statsvirksomheden appor-
tindskudt i Bornholmstrafikken A/S, jf. akt. 112 af 27. april 2005. I den forbindelse forblev visse
aktiver og passiver fra statsvirksomheden i staten. Af disse resterer nu anlægslån i Rønne Havn,
og terminal- og kontorejendommen på Rønne Havn. Af bevillingen kan afholdes omkostninger
til vedligeholdelse af terminal- og kontorbygningen.
Danske Færger A/S (tidligere Bornholmstrafikken A/S) har på vegne af staten indgået forlig
vedrørende den førte retssag mod Ystad Havn. Forliget indebærer, at Danske Færger A/S skal
betale reducerede havneafgifter til Ystad havn i de kommende år. Danske Færger A/S har båret
samtlige omkostninger forbundet med at føre og afslutte sagen. De økonomiske kompensationer,
som forliget udløser, og som eventuelt kan henføres til perioden fra 2001 til 30. april 2005, deles
ligeligt mellem Bornholmstrafikken Holding A/S og staten, når resultatet af forliget er endeligt
opgjort.
28.55. Transportsektorens energiforbrug
Aktivitetsområdet omfatter forsøgs- og tilskudsordning vedrørende transportsektorens ener-
giforbrug. Ordningen administreres af Trafikstyrelsen.
28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-
udledning (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Der blev afsat i alt 284,0 mio. kr. i perioden 2009-2013 (2009-pl) til at igangsætte en række
tiltag til reduktion af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning, jf. akt. 108 af 12. marts
2009.
§ 28.55.02. 101
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 63,4 -17,1 - - - - -
10. Initiativer til nedsættelse af
transportsektorens energiforbrug
og CO2-udledning
Udgift ................................................... 63,4 -17,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,0 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 63,1 -17,1 - - - - -
10. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transport-
politik af januar 2009 er der gennemført en række CO2-initiativer under Grøn Transportvision
DK. CO2-initiativerne blev gennemført i 2010-2013 og der blev afsat midler til at teste energi-
effektive transportløsninger.
For yderligere information henvises til www.trafikstyrelsen.dk.
28.56. Luftfart
Aktivitetsområdet omfatter opgaver i relation til Naviairs lufttrafiktjeneste, tilskud til Odense
og Sønderborg lufthavne samt driften af Bornholms Lufthavn. Opgaverne varetages af Trafik-
styrelsen.
Der kan på driftsbudgetterne under aktivitetsområdet § 28.56. Luftfart afholdes udgifter til
foreninger, organisationer mv., som Trafikstyrelsen er medlem af ud fra faglige og erhvervs-
mæssige interesser.
28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 92,7 88,2 99,5 93,3 99,8 93,3 99,8
Indtægtsbevilling ......................................... 62,6 61,1 70,3 63,8 70,3 63,8 70,3
10. Afgiftsfritagne flyvninger og in-
ternal tax
Udgift ................................................... 13,2 13,2 15,7 15,8 15,8 15,8 15,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 13,2 13,2 15,7 15,8 15,8 15,8 15,8
Indtægt ................................................ 7,2 7,1 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 7,2 7,1 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
20. Flyvesikringstjeneste Grønland,
intern flyvning
Udgift ................................................... 20,4 22,3 20,8 21,0 21,0 21,0 21,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 20,4 22,3 20,8 21,0 21,0 21,0 21,0
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
102 § 28.56.01.
30. Flyvesikringstjeneste Grønland,
international flyvning
Udgift ................................................... 59,0 52,7 63,0 56,5 63,0 56,5 63,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 27,3 17,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 31,7 35,2 63,0 56,5 63,0 56,5 63,0
Indtægt ................................................ 55,3 54,0 63,0 56,5 63,0 56,5 63,0
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 55,3 54,0 63,0 56,5 63,0 56,5 63,0
Hovedkontoen indeholder Trafikstyrelsens afregning med Naviair i forhold til følgende: Af-
giftsfritagne flyvninger en route (overflyvningsafgifter), VFR-flyvninger (visuelle flyvninger),
afgiftsfritagne flyvninger TNC (indflyvning), flyvesikringstjenesten på Grønland, herunder beta-
ling af udarbejdelse af AIS (luftfartsinformationstjeneste) vedrørende området og afregningen
med DMI i forhold til luftrafikstjeneste Grønland, samt internationale flyvninger. Derudover in-
deholder kontoen internal tax fra EUROCONTROL (europæisk luftfartsikkerhedsorganisation).
Den praktiske udførelse af tjenesterne og de forpligtelser, der knytter sig hertil, udføres af
Naviair og DMI.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,8
I alt .................................................................................................................................. 6,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.2 Indtægter fra den internationale luftfartsorganisation ICAO, ud over
de i finansloven budgetterede, kan anvendes til forøgelse af udgifts-
bevillingen.
BV 2.10.2 Trafikstyrelsens betaling til Naviair for afgiftsfritagne flyvninger
vedrørende en route (overflyvning) og TNC (indflyvning)- samt
VFR-flyvninger (visuelle flyvninger) kan reguleres på forslag til lov
om tillægsbevilling i overensstemmelse med det faktiske aktivitets-
niveau. Den endelige regulering sker på efterfølgende års forslag til
lov om tillægsbevilling.
BV 2.10.2 Oppebårne indtægter fra EUROCONTROL (internal tax) kan regule-
res på forslag til lov om tillægsbevilling i overensstemmelse med det
faktiske aktivitetsniveau. Den endelige regulering sker på efterføl-
gende års forslag til lov om tillægsbevilling.
BV 2.10.2 Resultatet på § 28.56.01.30. Flyvesikringstjeneste Grønland, interna-
tional flyvning kan pga. en forsinkelse i refusionen fra ICAO være
negativt. Over tid vil der være balance mellem indtægter og udgifter.
§ 28.56.01.10. 103
10. Afgiftsfritagne flyvninger og internal tax
Underkontoen indeholder Trafikstyrelsens bevilling til afregning med Naviair ifm. de af-
giftsfritagne flyvninger vedrørende en route (overflyvning) og TNC (indflyvning) samt VFR-
flyvninger (visuelle flyvninger). Derudover indeholder underkontoen indtægterne vedrørende in-
ternal tax fra EUROCONTROL.
De skønnede udgifter til disse poster baserer sig på oplysninger dels fra Naviair, dels fra
EUROCONTROL.
20. Flyvesikringstjeneste Grønland, intern flyvning
Området vedrører lufttrafiktjeneste i grønlandsk luftrum under ca. 6 km højde (nedre luftrum
- under 19.500 fod). Danmark har ifølge internationale aftaler pligt til at drive lufttrafiktjeneste i
grønlandsk luftrum, herunder kommunikationstjeneste, mv.
Aktiviteten er ikke afgiftsbelagt, men finansieres ved bevilling.
Driftsudgifterne består af Naviairs udgifter til varetagelse af opgaverne, dvs. Naviairs direkte
udgifter tillagt overhead samt forrentning og afskrivninger på foretagne investeringer. Naviair
fremsender kvartalsvis forud regninger for disse opgaver til Trafikstyrelsen. Derudover finansieres
Naviairs udgifter til AIS (luftfartsinformationstjeneste) i forhold til Grønland og Færøerne også
af denne bevilling.
30. Flyvesikringstjeneste Grønland, international flyvning
Området vedrører lufttrafiktjeneste over ca. 6 km højde (øvre luftrum - over 19.500 fod) i
Grønland.
Trafikstyrelsen oppebærer indtægter til dækning af visse omkostninger afholdt i Grønland af
DMI og Naviair i henhold til "Agreement on the Joint Financing of certain Air Navigation Ser-
vices in Greenland". Disse aktiviteter dækkes, jf. aftalen, af refusion gennem ICAO (FN's luft-
fartsorganisation) samt af en route-afgifter for overflyvning af Nordatlanten, som opkræves
af NATS (den engelske flyvekontroltjeneste). Trafikstyrelsen modtager indtægterne fra NATS.
Trafikstyrelsen refunderer Naviairs og DMI's direkte udgifter tillagt overhead samt forrentning
og afskrivning på foretagne investeringer. Dette sker via kvartalsvise fakturaer fra Naviair og
DMI til Trafikstyrelsen. Der forudsættes balance over en højest 5-årig periode. Dette sker via en
N+2-ordning, hvor overskud/underskud i år N overføres til kalkulationsgrundlaget for år N+2.
28.56.02. Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.)
Som en del af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om struktur-
reform af juni 2004 indgik det, at staten overtager de amtslige tilskud til henholdsvis Odense og
Sønderborg Lufthavn. Det statslige tilskud er fastsat på et niveau svarende til det amtslige tilskud
i 2004.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,0 5,1 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4
10. Odense Lufthavn
Udgift ................................................... 3,5 3,5 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 3,5 3,5 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
20. Sønderborg Lufthavn
Udgift ................................................... 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 1,6 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
104 § 28.56.02.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Odense Lufthavn
Statsligt tilskud til Odense lufthavn.
20. Sønderborg Lufthavn
Statsligt tilskud til Sønderborg lufthavn.
28.56.03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 24,4 24,9 26,9 26,4 25,8 24,8 24,3
Indtægt ......................................................... 13,8 14,4 11,5 13,1 13,1 13,1 13,1
Udgift ........................................................... 34,7 35,6 38,4 39,5 38,9 37,9 37,4
Årets resultat ............................................... 3,4 3,7 - - - - -
10. Bornholms Lufthavn
Udgift .................................................... 34,7 35,6 38,4 39,5 38,9 37,9 37,4
Indtægt .................................................. 13,8 14,4 11,5 13,1 13,1 13,1 13,1
Hovedkontoen omfatter driften af statslufthavnen Bornholms Lufthavn, som er delvist bru-
gerfinansieret.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bornholms lufthavn er en statslufthavn og drives af Trafikstyrelsen. Lufthavnen drives og
dimensioneres under hensyntagen til trafikpolitiske hensyn og i overensstemmelse med gældende
nationale og internationale regler.
Trafikstyrelsen opkræver betaling på Bornholms Lufthavn med hjemmel i § 71 i lov om luftfart,
jf. LB nr. 1036 af 28. august 2013 med senere ændringer. På Bornholms lufthavn er der ind-
tægtskilder fra brugerbetaling for benyttelse af anlæg og andre hjælpemidler, men der opkræves
ikke passagerafgifter. Derudover indtægter fra kommercielle aktiviteter som f.eks. handling.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 28.51.01. Trafikstyrelsen, CVR-nr. 27186386.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Driften af Bornholms Lufthavn At Bornholms Lufthavn dimensioneres under hensyntagen til
trafikpolitiske hensyn i overensstemmelse med gældende na-
tionale og internationale normer og bestemmelser.
§ 28.56.03. 105
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 13,8 14,4 11,5 13,1 13,1 13,1 13,1
6. Øvrige indtægter .................................... 13,8 14,4 11,5 13,1 13,1 13,1 13,1
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 33 35 31 35 35 35 35
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 12,2 12,7 12,3 11,8 11,6 11,4 11,2
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 12,2 12,7 12,3 11,8 11,6 11,4 11,2
R R B F BO1 BO2 B03
Mio. kr. (2016-pl) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ...................................... 35,7 36,2 38,8 39,5 38,9 37,9 37,4
0. Hjælpefunktioner samt generel
ledelse og administration ........
0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
1. Bornholms Lufthavn ............... 35,2 35,7 38,3 39,0 38,4 37,4 36,9
106 § 28.6.
Baner
28.63. Banedanmark
Banedanmark har til opgave at drive statens jernbaneinfrastruktur på en effektiv, økonomisk
og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og dermed sikre grundlaget for en effektiv togdrift samt
at udføre anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse heraf. Banedanmark foretager til-
deling af jernbaneinfrastrukturkanaler til jernbanevirksomhederne.
Banedanmark kan endvidere påtage sig ansvaret for at koordinere projekter med flere tekniske
og økonomiske grænseflader til andre offentlige myndigheder, typisk kommuner, operatører,
Vejdirektoratet mv., svarende til moderniseringen af Nordhavn Station.
For yderligere information henvises til www.bane.dk.
Kontostruktur
§ 28.63.01. Banedanmark omfatter Banedanmarks driftsbudget, Banedanmarks vedligehol-
delsesorganisation Produktion, forberedelse af anlægsprojekter - herunder Femern Bælt - og in-
frastrukturenergi.
§ 28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter omfatter Banedanmarks rådighedspuljer, hvoraf der
afholdes investeringsudgifter.
På hovedkonto § 28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet afholdes Banedanmarks
udgifter til aktiviteter i forbindelse med drift af jernbanenettet, herunder vintertjeneste, normspe-
cificerede opgaver, beskæring af træer ved banen samt infrastrukturenergi.
På hovedkonto § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet af-
holdes udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen.
Som forvalter af statens jernbanenet opkræver Banedanmark baneafgifter af jernbanevirk-
somhederne på § 28.63.06. Baneafgifter mv. for benyttelse af infrastrukturen.
§ 28.63.07. Banedanmarks tilskudspulje omfatter udgifter til statslig medfinansiering af pro-
jekter til fremme af banetrafikken.
På hovedkonto § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen afholdes udgifter til større anlægs-
projekter til udbygning og forbedring af statens jernbanenet - heriblandt Signalprogrammet og
Ny bane København-Ringsted.
Politiske aftaler om jernbaneinfrastruktur
Bevillingerne til Banedanmarks drift, vedligeholdelse og udbygning af statens jernbanein-
frastruktur er baseret på en række politiske aftaler. Nedenstående oversigt viser hovedpunkterne
i de politiske aftaler, der har betydning for finansloven for 2016.
Aftaler om jernbaneinfrastruktur Aftalens hovedpunkter
Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af
januar 2009
Udskiftning af signalsystemer på fjernbanen og S-banen
frem til 2021.
Puljen til bedre sikkerhed ved overskæringer er forlænget
til 2020 med 36 mio. kr. årligt.
Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance om en moderne jernbane af ok-
tober 2009
Etablering af ny jernbane mellem København og Ringsted
via Køge.
Anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland (Vamdrup-Vojens).
Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance om bedre mobilitet af november
2010
Forbedrede adgangsforhold til Nordhavn Station.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
elektrificering af jernbanen mv. af februar 2012
Anlæg af nye stationer ved Gødstrup og Hillerød.
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov.
Anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland (Vamdrup-Vojens).
§ 28.63. 107
Effektiviseringsgevinster som følge af Signalprogrammet
Udrulningen af Signalprogrammet forventes at medføre besparelser i perioden 2009-2040 på
bevillingen til trafikstyring på § 28.63.01. Banedanmark, bevillingerne til vedligehold af spor,
samt sikring og fjernstyring (signaler) på § 28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet og
bevillingen på § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Be-
sparelserne indgår i finansieringen af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om
en grøn transportpolitik af januar 2009.
Effektiviseringsgevinsterne i perioden 2009-2040 forventes samlet at udgøre 3.793,4 mio. kr.
(2009-pl). Fordelingen af de forudsatte effektiviseringsgevinster på flerårige intervaller samt en
oversigt over de resterende forudsatte effektiviseringsgevinster fremgår af tabellerne nedenfor.
Forventede besparelser som følge af effektiviseringsgevinster på § 28.63.01. Banedanmark
Bemærkninger: Positivt beløb angiver effektiviseringsgevinster og negativt beløb udgifter.
Forventede effektiviseringsgevinster på § 28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet og §
28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet
Bemærkninger: Positivt beløb angiver effektiviseringsgevinster, og negativt beløb udgifter.
De forudsatte effektiviseringsgevinster realiseres hovedsageligt i perioden 2021-2040, hvor
systemet er fuldt implementeret, mens der vil være ekstraudgifter i perioden 2009-2015 på de
relevante konti. De forudsatte effektiviseringsgevinster opregnes med anlægsindekset.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg.
Godsspor til Esbjerg Havn.
Niveaufri udfletning ved Ringsted Station.
Stikbane til Aalborg Lufthavn.
Signalløsning Godstog.
Padborg Kombiterminal.
Signalløsning veterantog.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og En-
hedslisten om en moderne jernbane - udmøntning af togfon-
den DK af januar 2014 og Aftale mellem regeringen (SR),
Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om
fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj
2014
Opgraderinger på jernbanen.
Etablering af banestrækning Hovedgård-Aarhus.
Elektrificering Fredericia-Aalborg.
Elektrificering Roskilde-Kalundborg.
Elektrificering Aalborg-Frederikshavn.
Elektrificering Vejle-Struer.
Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør.
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved.
Hastighedsopgradering på øvrige regionale
banestrækninger.
Ramme til godstrafik i Nordjylland.
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Station.
Etablering af perroner på Ny Ellebjerg Station.
Etablering af ny bane til Billund.
Etablering af ekstra spor på Gødstrup Station.
Øget banekapacitet Herning-Holstebro.
Mio. kr. (løbende priser) 2009-14 2015-20 2021-40
Besparelser som følge af forudsatte effektviseringsgevinster i alt,
§ 28.63.01. Banedanmark................................................................ -4,1 17,4 925,2
Mio. kr. (løbende priser) 2009-14 2015-20 2021-40
Forudsatte effektviseringsgevinster i alt, § 28.63.04. Banedanmark
- drift af jernbanenettet og § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse
og vedligeholdelse af jernbanenettet............................................... -155,1 141,2 3.118,4
108 § 28.63.
Indhentede besparelser gennem effektivisering som følge af Signalprogrammet
Bemærkninger: Negative beløb på 3. Ændring i det fremtidige forudsatte effektiviseringspotentiale angiver, at der er
forudsat en besparelse, mens positive beløb angiver, at der er forudsat en merudgift i perioden. I årene 2009-201 5
angive s den realiserede besparelse i løbende priser.
Banedanmarks mål- og resultatplan
Med finansloven for 2014 blev der truffet beslutning om Banedanmarks rammer for fornyelse
og vedligehold i perioden 2015-2020 på baggrund af et politisk oplæg fra Banedanmark om den
økonomiske ramme til fornyelse og vedligehold af jernbanen i 2015-2020. På den baggrund
indgår Transportministeriet og Banedanmark en mål- og resultatplan om forvaltning af statens
jernbaneinfrastruktur for 2016. Mål- og resultatplanen præciserer og synliggør, sammen med
driftsdokumentet, krav og forventninger til Banedanmarks resultater og styringsmæssige udvikling
i aftaleperioden. Mål- og resultatplanen opdateres årligt.
Mio. kr. (løbende priser) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
1. Fordring vedr. forudsatte
besparelser i perioden 2009-
40, primo året
3.793,4 3.834,3 3.853,7 3.739,9 3.778,2 3.970,1 4.014,5 4.127,7
2. Prisopregning til årets priser 0,0 15,3 -119,5 29,9 158,7 35,7 84,3 41,3
3. Ændring i det fremtidige
forudsatte effektiviseringspo-
tentiale
40,9 4,1 5,6 8,4 33,2 8,7 28,9 -5,1
4. Resterende forudsatte be-
sparelser i perioden ultimo
året (1 + 2 + 3)
3.834,3 3.853,7 3.739,9 3.778,2 3.970,1 4.014,5 4. 127,7 4.163,9
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.2 Banedanmark kan afholde udgifter og oppebære indtægter i forbindelse
med branchenormalt samarbejde med andre virksomheder. Dette ved-
rører bl.a. fælles byggeprojekter med vejmyndigheder (navnlig jernba-
nebroer/-tunneller og stationsforpladser).
BV 2.2.2 Banedanmark kan afholde udgifter og oppebære indtægter ifm. aktivi-
teter, der udføres uden for Banedanmarks eget virksomhedsområde i fri
og lige konkurrence med andre, når denne virksomhed dels ligger i
naturlig forlængelse af Banedanmarks egne aktiviteter, dels kan adskil-
les regnskabsmæssigt fra Banedanmarks normale aktiviteter til egne
formål.
BV 2.2.5 Banedanmark kan oppebære tilskud fra EU, jernbanevirksomheder, in-
frastrukturforvaltere, kommuner og andre myndigheder, som kan gen-
anvendes til medfinansiering af analyser og projektarbejde, bl.a. i for-
bindelse med infrastrukturprojekter.
BV 2.2.9 Et positivt overført overskud, som kan henføres til Banedanmark Pro-
duktion, kan overføres på det efterfølgende års tillægsbevilling til §
28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
§ 28.63. 109
BV 2.2.9 Banedanmark har - ud over adgang til at overføre direkte produktions-
omkostninger i form af lønudgifter - ved akt. 77 af 29. november 2005
opnået hjemmel til at overføre indirekte produktionsomkostninger fra
Banedanmarks driftsbevilling (§ 28.63.01. Banedanmark) til projekter
mv. (§ 28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter, § 28.63.04. Banedan-
mark - drift af jernbanenettet, § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og
vedligeholdelse af jernbanenettet og § 28.63.08. Anlægsprojekter på
jernbanen). Indirekte lønomkostninger og indirekte øvrige omkostninger
vil blive fordelt efter almindeligt anerkendte fordelingsprincipper, jf.
Vejledning om fastsættelse af priser mv. i Finansministeriets Økono-
misk Administrative Vejledning.
BV 2.4.4 På forslag til lov om tillægsbevilling kan optages udgifter, der afholdes
i medfør af reglerne om statens selvforsikring, idet der dog for de en-
kelte forsikringshændelser er knyttet en selvrisiko på 3,5 mio. kr.
BV 2.4.7 Banedanmark er momsregistreret. Banedanmark kan fuldt ud afløfte
købsmoms, ligesom Banedanmark skal opkræve moms af baneafgifter.
BV 2.6.1 Banedanmark yder tilskud til Danmarks Jernbanemuseum. Aftalen er
en del af bodelingsoverenskomsten mellem Banedanmark (Banestyrel-
sen) og DSB.
BV 2.6.8 Banedanmark kan oppebære indtægter til projektering af landanlæggene
til den faste forbindelse over Femern Bælt fra Femern Bælt A/S og
EU-støtte. Indtægterne finansierer Banedanmarks udgifter til opgaven.
Indtægter og udgifter kan optages årligt direkte på forslag til lov om
tillægsbevilling.
BV 2.8.2 Banedanmark kan oppebære tilskud fra EU, jernbanevirksomheder, re-
gioner, kommuner og andre myndigheder til medfinansiering af infra-
strukturprojekter. På bevillingslove og i årsrapporter oplyses størrelsen
af de forventede og modtagne tilskud, således at de samlede omkost-
ninger til projekterne fremgår.
BV 2.8.3 I forbindelse med gennemførelse af fornyelses- og anlægsprojekter
(inkl. rådighedspuljer) kan der forekomme udgifter i en kortere årrække
efter ibrugtagningstidspunktet. Projekterne afsluttes dog altid senest det
efterfølgende finansår efter ibrugtagningsåret. Eventuelle udgifter, der
afholdes senere i tilknytning til projektet, medregnes ikke i projektets
totaludgift.
BV 2.8.3 § 28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter, § 28.63.04. Banedanmark -
drift af jernbanenettet, § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedli-
geholdelse af jernbanenettet og § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernba-
nen er omfattet af forelæggelsesreglerne i nedenstående tabel. Der kan
inden for den relevante bevilling afholdes udgifter til projektering og
udbud mv. forud for forelæggelse, herunder projekter med en totaludgift
over forelæggelsesgrænsen, jf. nedenfor. Udgifterne hertil indgår i det
samlede projekt.
110 § 28.63.
Det skal i forhold til forelæggelsesgrænserne bemærkes, at der i en række tilfælde gennem-
føres samlede udbud/samlet udførelse af flere separate projekter for bl.a. at opnå de bedst mulige
priser. I sådanne situationer er det totaludgiften for det enkelte projekt, som er afgørende for, om
der skal ske forelæggelse, og ikke den samlede udgift for alle projekterne.
Banedanmarks model for afregning af indirekte produktionsomkostninger
For at kunne henføre de faktiske omkostninger til et givent anlægs-, pulje-, fornyelses- eller
vedligeholdelsesprojekt skal ikke bare de direkte produktionsomkostninger, men også de indirekte
produktionsomkostninger medregnes, som f.eks. husleje, kontor- og personaleomkostninger mv.
Kendetegnet ved indirekte produktionsomkostninger er, at de ikke direkte kan henføres til det
enkelte produkt i modsætning til direkte produktionsomkostninger, der kan relateres direkte til
produktet som f.eks. løn og materialer. Der fordeles indirekte produktionsomkostninger på pro-
jekter for anlæg, vedligeholdelse og fornyelse samt på projekter med anlægsløn på § 28.63.01.
Banedanmark dvs. § 28.63.01.30. Forberedelse af anlægsprojekter, Grøn transportpolitik, §
28.63.01.31. Forberedelse af anlægsprojekter, Togfonden DK, § 28.63.01.32. Forberedelse af
anlægsprojekter, Kollektiv trafik samt § 28.63.01.40. Projektering af jernbaneanlæg ved Femern
Bælt. De indirekte produktionsomkostninger afregnes som en procentvis andel af lønomkostnin-
gen på det enkelte projekt.
28.63.01. Banedanmark (tekstanm. 104, 106 og 112) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 562,2 450,0 617,7 610,5 509,0 497,3 493,7
Forbrug af reserveret bevilling ................... 1,4 -23,2 - - - - -
Indtægt ......................................................... 1.291,7 1.388,9 1.133,5 1.135,0 1.135,0 1.135,0 1.135,0
Udgift ........................................................... 1.825,9 1.877,6 1.751,2 1.745,5 1.644,0 1.632,3 1.628,7
Årets resultat ............................................... 29,3 -61,9 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 766,7 767,6 854,7 828,8 822,7 814,5 799,0
Indtægt .................................................. 292,6 300,2 360,2 360,9 360,9 360,9 360,9
20. Banedanmark Produktion
Udgift .................................................... 822,0 823,3 775,3 792,9 792,9 792,9 792,9
Indtægt .................................................. 833,6 829,5 773,3 774,1 774,1 774,1 774,1
30. Forberedelse af anlægsprojekter,
Grøn transportpolitik
Udgift .................................................... 24,1 14,6 17,2 - - - -
Indtægt .................................................. - 1,4 - - - - -
31. Forberedelse af anlægsprojekter,
Togfonden DK
Udgift .................................................... - 17,6 82,8 105,4 28,4 24,9 36,8
Udmøntning Projektændring Nyt projekt Rådighedspulje
Ny finanslov Ingen forelæggelse Ingen forelæggelse Ingen forelæggelse
I løbet af finansåret Forelæggelse, hvis to-
taludgiften øges med
mere end 10 pct. - dog
mindst 10 mio. kr.
Forelæggelse ved en
totaludgift over 60
mio. kr.
Forelæggelse ved en to-
taludgift over 60 mio.
kr.
§ 28.63.01. 111
32. Forberedelse af anlægsprojekter,
Kollektiv trafik
Udgift .................................................... - 0,7 21,2 18,4 - - -
40. Projektering af jernbaneanlæg
ved Femern Bælt
Udgift .................................................... 151,5 241,1 - - - - -
Indtægt .................................................. 151,5 241,1 - - - - -
50. Infrastrukturenergi
Udgift .................................................... 50,3 - - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 11,3 12,6 - - - - -
Indtægt .................................................. 14,0 16,8 - - - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 35,9
Oversigt over reserverede bevillinger til gennemførelse af forundersøgelser mv.
Note: Difference mellem sum af reservationer og total skyldes afrundinger
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
28.63.01. Banedanmark, CVR-nr. 18632276.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Banedanmark har til opgave at drive statens jernbaneinfrastruktur på en effektiv, økonomisk
og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og dermed sikre grundlag for en effektiv og pålidelig
togdrift.
Banedanmark varetager administration, udvikling, drift og udbud af opgaver vedrørende sta-
tens jernbanenet. Banedanmark forestår desuden den daglige trafikstyring af statens jernbanenet,
formidler trafikinformation til passagererne, sælger kørestrøm til jernbanevirksomhederne og te-
leydelser til jernbanevirksomheder samt telekommunikationsvirksomheder. Endelig forestår divi-
Mio. kr. Underkonto
Reservation
primo 2015
Beslutningsgrundlag ny station i Gødstrup 28.63.01.30. 1,6
Opgradering Hobro Aalborg 200 km/t 28.63.01.30. 2,9
Beslutningsgrundlag ny station i Hillerød (Favrholm St.) 28.63.01.30. 1,1
Opgradering Ringsted-Odense 28.63.01.30. 5,6
VVM Aalborg Lufthavn 28.63.01.30. 2,5
Niveaufri udfletning Ringsted 28.63.01.30. 3,3
VVM-analyse af opgraderinger 28.63.01.31. 1,5
VVM-analyse elektrificering Fredericia-Aalborg 28.63.01.31. 7,1
VVM-analyse hastighedsopgradering Østerport-Helsingør 28.63.01.31. 1,5
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger 28.63.01.31. 1,0
VVM af Fly-over ved Ny Ellebjerg (ekskl. Perroner) 28.63.01.31. 0,6
VVM-analyse af Anlæg af ny bane til Billund 28.63.01.31. 1,3
Ombygning af Hillerød Station 28.63.01.32. 0,1
Beslutningsgrundlag for Ørestad St. og Glostrup St. 28.63.01.32. 1,9
Beslutningsgrundlag for Kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen 28.63.01.32. 1,9
Beslutningsgrundlag for Vendespor ved Enghave St. 28.63.01.32. 0,9
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev St. 28.63.01.32. 0,9
Reserveret bevilling i alt 35,9
112 § 28.63.01.
sionen Produktion vedligehold af infrastrukturen samt mindre fornyelsesopgaver primært inden
for sikringsområdet. Se endvidere tabel 5. Opgaver og mål.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Opgaver Mål
Trafikstyring Banedanmark varetager trafikafvikling på det statslige jernbanenet i
samarbejde med jernbanevirksomhederne. Banedanmark bidrager samti-
dig til en sikker og rettidig afvikling af jernbanetrafikken i overens-
stemmelse med de indgåede aftaler. Trafikstyringen iværksætter tillige
nødvendige tiltag, således at togtrafikken kan fortsætte/genetableres i
tilfælde af uheld eller andre påvirkninger på jernbanenettet.
Trafikplanlægning
og information
Banedanmark udarbejder de overordnede køreplaner og tildeler kapacitet
til jernbanevirksomhederne. I samarbejde med jernbanevirksomhederne
skal Banedanmark formidle relevant og rettidig trafikinformation til
jernbanevirksomhederne og til passagererne. På S-banen varetages tra-
fikinformation til passagererne af DSB S-tog.
Planlægning og
styring
Banedanmark skal planlægge og styre nyanlægsprojekter samt fornyelse
og vedligeholdelse af jernbanen, således at jernbanens tilstand og yde-
evne optimeres inden for de givne økonomiske rammer.
Banedanmark Pro-
duktion
Banedanmark Produktion gennemfører vedligeholdelse af jernbanen samt
mindre fornyelsesopgaver.
Beslutningsgrund-
lag for anlægspro-
jekter
Banedanmark varetager de indledende forberedelser af anlægsprojekter
i programfasen, herunder analyser, forundersøgelser, VVM-undersøgel-
ser og beslutningsgrundlag.
Kørestrøm Banedanmark skal i henhold til BEK nr. 543 af 16. juni 2004 levere
kørestrøm til jernbanevirksomheder, der ønsker at anvende elektrisk
trækkraft. Banedanmark skal derfor forestå indkøb og videresalg til
jernbanevirksomhederne af sikker og billig kørestrøm.
Øvrige opgaver,
herunder sikkerhed
Banedanmark skal opretholde et højt sikkerhedsniveau. Desuden skal
Banedanmark varetage administration af baneafgifter i henhold til særlig
bekendtgørelse herom. Endelig varetager Banedanmark visse kommer-
cielle aktiviteter, såsom salg af teleydelser og reklamerettigheder på
perroner mv.
Mio. kr. R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................. 1.825,9 1.676,2 1.751,2 1.745,5 1.644,0 1.632,3 1.628,7
0. Hjælpefunktioner, generel le-
delse og administration..... 44,3 232,3 49,3 47,8 47,5 47,0 46,1
1. Trafikstyring ..................... 229,7 215,8 256,2 248,2 246,5 244,0 239,5
2. Trafikplanlægning og informa-
tion .................................... 28,7 26,0 32,0 31,1 30,8 30,5 29,9
3. Planlægning og styring..... 224,6 209,5 250,3 242,8 241,0 238,6 234,0
4. Banedanmark Produktion . 833,3 752,4 775,3 792,9 792,9 792,9 792,9
5. Beslutningsgrundlag for an-
lægsprojekter..................... 175,6 17,8 121,2 123,8 28,4 24,9 36,8
6. Kørestrøm ......................... 186,3 175,7 207,6 201,4 199,9 197,9 194,1
7. Infrastrukturenergi ............ 50,3 - - - - - -
§ 28.63.01. 113
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 1.291,7 1.388,9 1.133,5 1.135,0 1.135,0 1.135,0 1.135,0
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 14,0 16,8 - - - - -
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 1.277,7 1.372,2 1.133,5 1.135,0 1.135,0 1.135,0 1.135,0
Bemærkninger: Øvrige indtægter består af Banedanmark Produktion, kørestrøm, tele mv.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 2.243 2.289 2.250 2.250 2.250 2.250 2.250
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 1.097,2 1.131,4 1.091,6 1.106,2 1.098,0 1.091,0 1.085,4
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 84,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 97,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 182,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 228,7 215,6 258,0 260,0 315,0 320,0 325,0
+ anskaffelser .............................................. 40,5 26,1 64,4 105,0 60,0 60,0 60,0
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 5,7 48,6 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0
- afhændelse af aktiver ............................... 0,8 9,6 49,0 35,0 35,0 35,0 35,0
- afskrivninger ............................................. 58,6 46,4 45,0 45,0 50,0 50,0 50,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 215,6 234,3 258,4 315,0 320,0 325,0 330,0
Låneramme .................................................. - - 379,4 379,4 379,4 379,4 379,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 68,1 83,0 84,3 85,7 87,0
10. Almindelig virksomhed
I lov nr. 686 af 27. maj 2015, fremgår det af § 9, stk. 5, at der i forbindelse med tildeling af
infrastrukturkapacitet indgås aftale med jernbanevirksomhederne om samarbejdsrelationer samt
betingelser for benyttelse af infrastrukturen mv. Aftalen kan indeholde bestemmelser om bod for
togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser.
Bodsbetalinger fra Banedanmark afholdes inden for den afsatte bevilling på § 28.63.01. Ba-
nedanmark. Bodsbestemmelser forventes at forøge Banedanmarks og jernbanevirksomhedernes
incitamenter til at sikre rettidig togdrift.
8. Øvrige opgaver, herunder sik-
kerhed................................ 53,2 46,7 59,3 57,5 57,0 56,5 55,4
114 § 28.63.01.20.
20. Banedanmark Produktion
Banedanmark Produktion er Banedanmarks vedligeholdelsesorganisation. Banedanmark Pro-
duktion udfører primært vedligeholdelse af jernbanen inden for fagene spor, strøm og sikring.
De pågældende vedligeholdelsesopgaver svarende til ca. 75 pct. af de samlede vedligeholdelses-
opgaver vil dermed blive udført af Banedanmark selv og således ikke være omfattet af Bane-
danmarks udbudspolitik. Opgaverne finansieres via en intern afregning mellem § 28.63.04. Ba-
nedanmark - drift af jernbanenettet/§ 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet og § 28.63.01. Banedanmark.
Herudover tildeles Banedanmark Produktion mindre fornyelsesopgaver inden for divisionens
kernekompetencer, herunder sikringsområdet, hvor Banedanmark Produktion vil have en særlig
rolle i forhold til at sikre funktionen af de ældre sikringsanlæg frem til, at disse er helt udskiftet
i 2021. Der vil maksimalt være tale om tildeling af fornyelsesopgaver på op til 10 pct. af Bane-
danmarks årlige fornyelsesportefølje. Disse opgaver vil ikke indgå i Banedanmarks udbudsplan.
Alle andre fornyelsesopgaver udbydes, og Banedanmark Produktion vil som hovedregel ikke af-
give kontrolbud. Banedanmark Produktion har principielt mulighed for at afgive kontrolbud med
henblik på at sikre muligheden for reel konkurrence ved alle udbud.
På finansloven for 2015 blev Banedanmarks indtægtsdækkede virksomhed integreret i §
28.63.01.20. Banedanmark Produktion.
30. Forberedelse af anlægsprojekter, Grøn transportpolitik
Omkostninger i forbindelse med forberedelse af anlægsprojekter i programfasen, herunder
analyser, forundersøgelser, VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag i medfør af Aftaler om
en grøn transportpolitik mv., afholdes på kontoen. Endvidere afholdes udgifter til udviklingspro-
jekter, som kan henføres til konkrete projekter, til hvilke der er givet en bevilling.
Forberedelsen af anlægsprojekter iværksættes på baggrund af projekteringslov eller tilsvarende
beslutning, og analyserne danner grundlag for senere beslutning om igangsætning. Der kan
overføres uforbrugt bevilling mellem analyser, undersøgelser, projekter og VVM-undersøgelser
mv. Banedanmark kan disponere frit mellem projekternes tildelte bevillinger.
Igangværende undersøgelser i medfør af Aftaler om en grøn transportpolitik mv.*
Bemærkninger:
*) Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance
31. Forberedelse af anlægsprojekter, Togfonden DK
Omkostninger i forbindelse med forberedelse af anlægsprojekter i programfasen, herunder
analyser, forundersøgelser, VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag i medfør af Aftaler om
Togfonden DK afholdes på kontoen. Endvidere afholdes udgifter til udviklingsprojekter, som kan
henføres til konkrete projekter, til hvilke der er givet en bevilling.
Forberedelsen af anlægsprojekter iværksættes på baggrund af projekteringslov eller tilsvarende
beslutning, og analyserne danner grundlag for senere beslutning om igangsætning. Der kan
overføres uforbrugt bevilling mellem analyser, undersøgelser, projekter og VVM-undersøgelser
mv. Banedanmark kan disponere frit mellem projekternes tildelte bevillinger.
Mio. kr.
Tildelt
bevilling
Aftale om en grøn transportpolitik af januar 2009 (2009-pl)
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. Hobro-Aalborg 6,0
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense 15,0
Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af februar 2012 (2012-pl)
Anlæg af ny station ved Hillerød (Favrholm Station) 1,7
Anlæg af ny station ved Gødstrup 1,5
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 (2013-pl)
Stikbane til Aalborg Lufthavn 8,0
Aftale om Trafikaftale 2014 af juni 2014 (2014-pl)
Supplerende VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ringsted station 15,0
§ 28.63.01.31. 115
Igangværende undersøgelser i medfør af Aftale om Togfonden DK
*
Bemærkninger:
*) Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten
32. Forberedelse af anlægsprojekter, Kollektiv trafik
Omkostninger i forbindelse med forberedelse af anlægsprojekter i programfasen, herunder
analyser, forundersøgelser, VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag i medfør af Aftale om
metro, letbane, nærbane og cykler afholdes på kontoen. Endvidere afholdes udgifter til udvik-
lingsprojekter, som kan henføres til konkrete projekter, til hvilke der er givet en bevilling.
Forberedelsen af anlægsprojekter iværksættes på baggrund af projekteringslov eller tilsvarende
beslutning, og analyserne danner grundlag for senere beslutning om igangsætning. Der kan
overføres uforbrugt bevilling mellem analyser, undersøgelser, projekter og VVM-undersøgelser
mv. Banedanmark kan disponere frit mellem projekternes tildelte bevillinger.
Igangværende undersøgelser i medfør af Rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbed-
ringer af den kollektive trafik*
Bemærkninger:
*) Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten
40. Projektering af jernbaneanlæg ved Femern Bælt
I henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark skal Banedanmark forestå projekteringen af de danske
jernbaneanlæg. Der kan oppebæres indtægter fra Femern Bælt A/S og EU-støtte, og der kan af-
holdes udgifter i forbindelse hermed. Femern Bælt A/S, som ejes 100 pct. af Sund og Bælt Hol-
ding A/S, vil efter aftale med transportministeren afholde alle udgifter til projekteringsarbejdet,
der ikke dækkes af EU-støtte.
Mio. kr. Tildelt
bevilling
Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 samt Aftaleom
fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj 2014 (2014-pl)
VVM-undersøgelse af opgraderinger på banen 53,9
VVM-undersøgelse af etablering af banestrækning Hovedgård-Aarhus 62,1
VVM-undersøgelse af elektrificering af banestrækningen Fredericia-Aalborg 71,0
VVM-undersøgelse af elektrificering af banestrækningen Roskilde-Kalundborg 17,0
VVM-undersøgelse af elektrificering af banestrækningen Aalborg-Frederikshavn 20,0
VVM-undersøgelse af elektrificering af banestrækningen Vejle-Struer 32,0
VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering af banestrækningen Østerport-Helsingør 3,6
VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering på øvrige regionale banestrækninger 25,9
VVM-undersøgelse af ramme til godstrafik i Nordjylland 3,6
VVM-undersøgelse af etablering af niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Station 10,0
VVM-undersøgelse af etablering af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station 5,4
VVM-undersøgelse af etablering af ny banestrækning til Billund 14,4
VVM-undersøgelse af etablering af ekstra spor på Gødstrup Station 1,8
VVM-undersøgelse af øget banekapacitet på strækningen Herning-Holstebro 1,8
Mio. kr. Tildelt
bevilling
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 (2014-pl)
Forberedelse af anlæg af ny station i Vinge 5,0
Hastighedsopgradering Ryomgaard - Grenaa 1,5
Beslutningsgrundlag for Ørestad St. og Glostrup St. 13,0
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen 15,0
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave St. 4,0
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev St. 4,0
Beslutningsgrundlag for station i Jerne (Esbjerg Øst) 1,0
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af maj 2015 (2015-pl)
Ny station ved Kalundborg Øst 1,3
Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg 0,5
116 § 28.63.01.50.
50. Infrastrukturenergi
§ 28.63.01.50. Infrastrukturenergi blev på finansloven for 2014 flyttet til § 28.63.04. Bane-
danmark - drift af jernbanenettet.
90. Indtægtsdækket virksomhed
§ 28.63.01.90. Indtægtsdækket virksomhed blev på finansloven for 2015 integreret i §
28.63.01.20. Banedanmark Produktion.
28.63.02. Banedanmark - puljeprojekter (tekstanm. 121) (Anlægsbev.)
Kontoen omfatter Banedanmarks anlægsbevillinger til rådighedspuljer til mindre infrastruk-
turinvesteringer.
Rådighedspuljer til infrastrukturinvesteringer
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.16.3 Banedanmark kan under særlige omstændigheder afhænde visse mindre
arealer og ejendomme uden offentlig udbud og forelæggelse for Fi-
nansudvalget. Afhændelse kan kun ske, når:
- Arealets beliggenhed som følge af manglende adgangsforhold medfø-
rer, at køb af arealet alene vil være aktuelt for ganske få parter, eller
hvor der er knyttet specielle købsrettigheder til arealet eller ejendom-
men.
- Indtægten med fradrag for salgsomkostninger ikke overstiger 3 mio.
kr.
- Handelsvilkårene er godkendt af SKAT eller Fødevare Erhverv, hvis
der er tale om landbrugsarealer.
- Prisfastsættelsen er sket med uvildig ejendomsmægler.
BV 2.2.16.3 Indtægter fra salg af ejendomme og grunde erhvervet ved forlodsover-
tagelse kan Banedanmark oppebære og anvende til at foretage nye for-
lodsovertagelser. I tilknytning til at forlodsovertagede ejendomme og
grunde bliver omfattet af igangsatte anlægsprojekter, flyttes bevilling
svarende til udgiften fra købet af ejendomme og grunde på førstkom-
mende bevillingslov fra det relevante anlægsprojekt til § 28.63.02.73.
Pulje til forlodsovertagelser. Endvidere budgetteres og regnskabsføres
indtægter fra salg af forlodsovertagede ejendomme og grunde ifm.
igangværende anlægsprojekter under det relevante anlægsprojekt.
Mio. kr. (2016-pl) F BO1 BO2 BO3
2016 2017 2018 2019
Miljø og arbejdsmiljø 15,4 15,4 15,4 15,5
IT 39,2 39,2 39,2 39,2
Funktionalitetsfremmende foranstaltninger 8,4 8,4 8,4 8,4
Hegnspulje 2,7 2,7 2,7 2,7
Overkørsler 58,4 58,9 59,9 -
Transportpuljeprojekter 49,2 - - -
Rådighedspuljer i alt 173,3 124,6 125,6 65,7
§ 28.63.02. 117
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 664,2 1.092,1 192,0 188,5 135,7 125,6 65,7
Indtægtsbevilling ......................................... 6,0 43,0 - - - - -
70. Rådighedspuljer
Udgift ................................................... 564,6 949,7 65,0 65,7 65,7 65,7 65,7
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... -0,1 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,8 5,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 108,3 269,4 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,0 3,2 - - - - -
50. Immaterielle anlægsaktiver ........... 4,5 3,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 451,0 669,0 65,0 65,7 65,7 65,7 65,7
Indtægt ................................................ 5,9 39,5 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,4 0,1 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 4,8 39,2 - - - - -
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform .......... 0,8 0,2 - - - - -
72. Pulje til overkørsler
Udgift ................................................... 74,8 40,6 56,7 58,4 58,9 59,9 -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,0 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,0 0,1 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 85,1 57,9 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ -10,3 -17,5 56,7 58,4 58,9 59,9 -
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 0,1 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
73. Pulje til forlodsovertagelser
Udgift ................................................... - - - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - - - - - -
74. Transportpuljeprojekter
Udgift ................................................... 20,2 63,2 31,8 49,2 - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 30,8 11,6 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 3,2 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ -10,6 48,3 31,8 49,2 - - -
Indtægt ................................................ - 3,4 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... - 3,4 - - - - -
76. Investeringstilskud, Togfonden
DK
Udgift ................................................... - - 38,5 15,2 11,1 - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 38,5 15,2 11,1 - -
78. Forbedring af den kollektive tra-
fik
Udgift ................................................... 4,6 38,5 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 0,1 0,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 4,5 16,9 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 0,0 21,5 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 401,1
I alt .................................................................................................................................. 401,1
118 § 28.63.02.70.
70. Rådighedspuljer
Miljø og arbejdsmiljø omfatter investeringer, udvikling samt vedligeholdelse af faste anlæg
og udstyr, som primært er begrundet i et ønske om forbedret miljø eller arbejdsmiljø. Desuden
omfattes investeringer i miljøforbedringer langs jernbanenettet bl.a. ved opsætning af støjskærme
og facadeisolering samt bekæmpelse af graffiti på stationer og stationsnære områder i samarbejde
med andre myndigheder eller operatørerne.
IT omfatter investeringer i og kapacitetsudvidelse af Banedanmarks edb-anlæg samt køb og
udvikling af programmer hertil. Bevillingen hertil omfatter alene infrastrukturinvesteringer i edb,
mens anskaffelser af edb, som er defineret som ikke-infrastruktur, finansieres via § 28.63.01.
Banedanmark.
Funktionalitetsfremmende foranstaltninger omfatter mindre investeringer til optimering af
infrastrukturens funktionalitet.
Hegnspuljen er etableret i forbindelse med Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om trafik for 2007 af oktober 2006. Puljen anvendes til op-
sætning, udskiftning samt fjernelsen af hegn.
72. Pulje til overkørsler
Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og lokal-
banerne. Overkørslerne nedlægges eller opgraderes af sikkerhedsmæssige årsager og er en for-
udsætning for forøgelse af hastigheden på strækningerne. Med Aftale mellem den daværende
VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-
stre og Liberal Alliance om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev
udmøntningen af puljen fremrykket, således at 72,0 mio. kr. fra perioden 2019-2020 udmøntes i
perioden 2014-2018.
73. Pulje til forlodsovertagelser
Af kontoen afholdes udgifter til i særlige tilfælde forlods at erhverve ejendomme, der er be-
liggende på kommende anlæg, hvor der er vedtaget projekteringslov eller foreligger en politisk
aftale om igangsættelse af et konkret anlægsprojekt, og hvor der endnu ikke er givet projektbe-
villing.
Forlodsovertagelse kan foretages på begæring af ejeren om at erhverve en ejendom, der
skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt omfang af et projekt, når der foreligger særlige per-
sonlige grunde. Overdragelsessummen fastsættes af de ekspropriations- og taksationsmyndighe-
der, der er nævnt i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriationer vedrø-
rende fast ejendom, jf. LB nr. 1161 af 20. november 2008.
Det samlede forbrug på kontoen fremgår løbende af Banedanmarks årsrapporter.
74. Transportpuljeprojekter
På kontoen optages projekter finansieret af transportpuljerne, jf. § 28.11.14. Transportpuljer
samt øvrige mindre anlægsprojekter udmøntet under Infrastrukturfonden.
Bevillingen kan anvendes både til projekter vedrørende statens egne projekter samt til
medfinansiering af projekter, der gennemføres af andre aktører.
Af bevillingen afholdes udgifter til gennemførelse af kontoens projekter samt planlægning,
projektforberedelse, udviklingsopgaver og fælles styring, der knytter sig til prioritering, gennem-
førelse og evaluering af projekterne.
§ 28.63.02.74. 119
Igangværende transportpuljeprojekter
*
Bemærkninger:
*) Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance
** ) Projektbevillingen blev på finansloven for 2013 reduceret som følge af en række planlagte og igangsatte effektivi-
seringer i Banedanmark.
76. Investeringstilskud, Togfonden DK
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne
jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 og Aftale mellem regeringen (SR), So-
cialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om fremrykning af investeringer mv. i
Togfonden DK af maj 2014 blev der afsat midler til en ramme til godstrafik i Nordjylland samt
en jernbanegodsterminal i Hirtshals Havn. Der blev afsat en delramme til investeringstilskud til
Nordjyske Jernbaner til kapacitetsforbedringer på Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals
(ombygning af Hirtshals Station og krydsningsspor ved Vidstrup). Endvidere blev der afsat et
investeringstilskud til Hjørring Kommune til at anlægge en jernbanegodsterminal (etablering af
rangerområde og spor) ved Hirtshals.
Tilskudsprojekter
78. Forbedring af den kollektive trafik
Der blev med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om
takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012 afsat midler
i 2013 til investeringer i infrastrukturen på sidebanerne og til en opgradering af de sikrede over-
kørsler på Vestbanen.
Mio. kr. Tildelt
bevilling
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013(2013-pl)
Padborg kombiterminal 10,5
Godsspor Esbjerg Havn 58,5
Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af februar 2012 (2012-pl)
Anlæg af ny station ved Gødstrup 16,5
Anlæg af ny station ved Hillerød 46,5
Aftale om HyperCard, busser, cykler, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv. af maj 2011 (2011-pl)
Forbedring af sikkerheden i sikrede overkørsler 25,0
Aftale om bedre mobilitet af november 2010 (2011- pl)
Genåbning af Langeskov Station 53,1
Modernisering af Nordhavn Station
**)
76,7
Ny perron i Sønderborg ved Sønderborg St. 5,0
Forbedret information på stationer om samspil mellem tog, bus og metro 20,0
Baneprojekt om støjmåling på det kørende materiel 7,3
Aftale om Trafikaftale 2014 af juni 2014 (2014-pl)
Yderligere midler til genåbning af Langeskov station 10,4
Yderligere midler til ny perron på Sønderborg station 5,0
Pulje til sikring af sikrede overkørsler med bomme 5,0
Mio. kr. Tildelt
tilskud
Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 og Aftale om
fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj 2014 (2014-pl)
Ramme til godstrafik Nordjylland, investeringstilskud til Nordjyske Jernbaner 41,0
Jernbanegodsterminal Hirtshals Havn, investeringstilskud til Hjørring Kommune 23,5
120 § 28.63.02.78.
Igangværende projekter
28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet (Anlægsbev.)
Kontoen omfatter Banedanmarks bevillinger til aktiviteter i forbindelse med drift af jernba-
nenettet og har til formål at sikre den løbende drift af jernbanenettet omfattende vintertjeneste,
normspecificerede opgaver, beskæring af træer ved banen samt infrastrukturenergi. Kontoen er
underlagt det statslige udgiftsloft.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 368,3 380,9 386,7 385,8 374,1 365,8
Indtægtsbevilling ......................................... - 2,0 - - - - -
10. Drift af jernbanenettet
Udgift ................................................... - 313,4 303,9 309,2 308,2 296,4 288,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 313,4 303,9 309,2 308,2 296,4 288,1
Indtægt ................................................ - 1,9 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 1,9 - - - - -
20. Vejrafhængige aktiviteter
Udgift ................................................... - 54,9 77,0 77,5 77,6 77,7 77,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 54,9 77,0 77,5 77,6 77,7 77,7
26. Finansielle omkostninger .............. - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ - 0,1 - - - - -
11. Salg af varer .................................. - 0,1 - - - - -
Mio. kr. Tildelt
bevilling
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af juni 2012
(2012-pl)
Pulje til hurtigere og mere rettidige tog på sidebanerne 50,0
Opgradering af de sikrede overkørsler på Vestbanen 54,0
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter.
BV 2.2.10 På kontoen kan Banedanmark indgå flerårige kontrakter med henblik
på at opnå gunstige tilbudspriser.
BV 3.1.1.1 Der kan på § 28.63.04.20. afholdes udgifter ud over den afsatte bevil-
ling på underkontoen, såfremt merudgiften følger af vejrafhængige
forhold. De forventede merudgifter for hele året, der skønnes primo
december, optages direkte på lov om tillægsbevilling under forudsæt-
ning af, at der foreligger en aftale om finansiering med Finansministe-
riet. Merudgifter fra primo december optages direkte på det efterføl-
gende års lov om tillægsbevilling. Der aftales finansiering af sidst-
nævnte udgifter med Finansministeriet så hurtigt som muligt i det føl-
gende år.
§ 28.63.04. 121
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 21,4
I alt .................................................................................................................................. 21,4
Aktivitetsoversigt
10. Drift af jernbanenettet
Spor
Omfatter bl.a. eftersyn og måling af sporkomponenter og smøring af sporskifter.
Kørestrøm
Omfatter bl.a. eftersyn af kørestrømsanlæg og omformerstationer inkl. køreledningsnettet med
master, ophæng og køretråd.
Stærkstrøm
Omfatter bl.a. eftersyn af hoved- og undertavler, nødstrømsanlæg, perron- og pladsbelysning,
togvarmeanlæg, sporskiftevarmeanlæg og elevatorer.
Sikring
Omfatter bl.a. eftersyn af sikrings- og fjernstyringsanlæg, overkørselsanlæg, sporskiftedrev,
togkontrolanlæg, sikringstekniske ydre anlæg (signaler, togdetektering mv.) samt øvrige kabe-
lanlæg (dog ikke transmissionskabler).
IT
Omfatter bl.a. eftersyn af telenettet, som omfatter radioanlæg, transmissionsnet (LAN og
WAN), telefonianlæg samt informationsanlæg.
Overkørsler, Privatbaner
Omfatter eftersyn af krydsningerne mellem privatbaner og veje.
Kombiterminaler
Omfatter eftersyn af Spor, Strøm og Forstkomponenterne på Kombiterminalerne i Høje Taa-
strup, Taulov og Padborg.
Forst
Omfatter bl.a. eftersyn af stationsafvanding og befæstede arealer, dræn, hegn og ubefæstede
arealer, herunder cyklisk vedligehold af fremføringsprofilet.
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2018
Spor 58,0 57,8 58,0 54,1
Kørestrøm 23,4 23,4 23,5 22,9
Stærkstrøm 14,3 14,4 14,4 14,0
Sikring 50,6 50,1 43,0 42,5
IT 118,0 117,4 112,3 110,6
Overkørsler, privatbaner 1,7 1,7 1,7 1,7
Kombiterminaler 2,2 2,2 2,2 2,1
Forst 41,0 41,2 41,3 40,2
Infrastrukturenergi 43,4 43,4 43,4 43,4
Vinterberedskab/ekstremt vejr 34,1 34,2 34,3 34,3
Aktiviteter i alt 386,7 385,8 374,1 365,8
122 § 28.63.04.20.
20. Vejrafhængige aktiviteter
Vinterberedskab
Banedanmark afholder omkostninger til vinterberedskab, dvs. planlægning, snerydning og
glatførebekæmpelse på perroner, stier og veje mv. Der kan i forbruget til vinterberedskab optræde
betragtelige udsving som følge af henholdsvis milde og hårde vintre. Derudover afholdes om-
kostninger til og for at modvirke ekstremt vejr omfattende bl.a. stormfald, dæmningsskred og
skybrud.
Infrastrukturenergi
Banedanmark afholder omkostninger til sporskiftevarme og perronbelysning mv. Der benyttes
i infrastrukturen primært el, men også gas og olie anvendes i et mindre omfang. Indkøb af in-
frastrukturenergi er fritaget for en række afgifter, mens der betales de fulde afgifter på den del
af energien, der benyttes til administrative forhold. Der kan i forbruget af infrastrukturenergi
optræde betragtelige udsving som følge af eksempelvis kolde vintre, der medfører et merforbrug
af varme til sporskifter.
28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Anlægs-
bev.)
På denne konto er afsat midler til gennemførelse af Banedanmarks fornyelses- og vedlige-
holdelsesaktiviteter af jernbanenettet. Banedanmark kan afholde udgifter til forundersøgelser,
projektering og udbud på kontoen. Banedanmark afholder på denne konto tillige udgifter i for-
bindelse med indkøbs- og lageraktiviteter, herunder lageropbygning til kommende projekter.
Kravene til jernbanenettets ydeevne specificeres i den kontrakt, der indgås mellem Trans-
portministeriet og Banedanmark om forvaltning af statens jernbaneinfrastruktur i 2016.
Endvidere afholdes udgifter til udviklingsprojekter, som kan henføres til konkrete projekter,
til hvilke der er givet en bevilling.
Oversigt over anlægsarbejder
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.5 Der er adgang til at afholde merudgifter som følge af merindtægter.
BV 2.8.6 Saldoen for de akkumulerede udsving på § 28.63.05. Banedanmark -
fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet må ikke uden særskilt
forelæggelse overstige 15 pct. af udsvingsområdets budgetterede brut-
toudgifter, når det er positivt, og 9 pct. af de budgetterede bruttoudgif-
ter, når det er negativt. Saldoen må ikke være negativ 4 år i træk.
BV 2.2.10 På kontoen kan Banedanmark indgå flerårige kontrakter med henblik
på at opnå gunstige tilbudspriser.
(mio. kr.) Oprindelig
totaludgift
Prisregulering
til og med
FL2016
Anden regule-
ring til og med
FL2016
FL2016 (pro-
jektbev.) i alt
Afsluttede projekter siden FL2015
Roskilde-Køge-Næstved
(akt. 132 af 5. december 2012) 239,3 4,9 - 244,2
Fredericia Syd
(akt. 133 af 8. februar 2013) 79,6 0,1 - 79,7
Ny Nørreport
§ 28.63.05. 123
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.608,9 1.939,5 2.252,6 2.133,5 1.906,1 2.286,3 2.983,0
Indtægtsbevilling ......................................... 76,3 101,5 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6
10. Fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet
Udgift ................................................... 2.608,9 1.939,5 2.252,6 2.133,5 1.906,1 2.286,3 2.983,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,1 1,3 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... 1,3 2,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1.793,0 1.269,6 876,4 858,1 860,0 875,0 868,4
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
50. Immaterielle anlægsaktiver ........... 1,1 0,6 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 813,3 665,6 1.376,2 1.275,4 1.046,1 1.411,3 2.114,6
Indtægt ................................................ 76,3 101,5 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6
11. Salg af varer .................................. 75,6 88,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,8 13,1 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6
Budgetteringen af Banedanmarks fornyelsesprojekter er baseret på en faglig vurdering af
projekternes fysiske omfang i kombination med økonomiske erfaringer fra gennemførelsen af
lignende projekter. Der forsøges i videst muligt omfang at tage højde for geografiske og udfø-
relsesmæssige forhold, som har betydning for projekternes økonomi.
Der blev på finansloven for 2014 indbudgetteret i alt 4,1 mia. kr. (2013-pl) ekstra i perioden
2015-2020 til en økonomisk optimal vedligeholdelse af jernbanen. Midlerne forudsættes finansi-
eret af uforbrugte centrale reserver ved igangværende anlægsprojekter og er optaget som budge-
tregulering på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve. Budgetreguleringen udmøntes i takt med
færdiggørelsen af anlægsprojekterne. Hvis der mod forventning ikke frigøres tilstrækkelige midler
fra den centrale reserve, udmøntes budgetreguleringen ved at reducere merbevillingen på §
28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
Efter indgåelse af aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK og aftale
om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden er der foretaget en genberegning af de optimale
tidspunkter for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen, i forhold til det indbudgetterede på fi-
nansloven for 2014. På baggrund af beregningerne er midlerne rebudgetteret på finansloven for
2016.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 540,1
I alt .................................................................................................................................. 540,1
Ved opgørelse af totaludgiften til et projekt eller en kontrakt angives Banedanmarks udgift
som bygherre. Dette kan adskille sig positivt eller negativt fra Banedanmarks udgift som entre-
prenør. Statens udgift som entreprenør opgøres efterfølgende af divisionen Banedanmark Pro-
duktion.
(FL11) 593,9 45,3 - 639,2
Fundering af Lillebæltsbroen
(akt. 91 af 5. marts 2014) 129,0 0,1 - 129,1
Igangværende projekter
Taulov-Padborg
(akt. D - Fortroligt) - - - -
Odense-Fredericia
(akt. A - Fortroligt) - - - -
124 § 28.63.05.
I nedenstående oversigt er specificeret, hvilke aktiviteter bevillingerne forudsættes anvendt
til. Banedanmark kan overføre bevillinger mellem fag inden for henholdsvis fornyelse og vedli-
geholdelse. Banedanmark kan endvidere overføre bevillinger mellem fornyelse og vedligehol-
delse. Fornyelsesaktiviteterne kan både være mindre nyanlæg og funktionalitetsudvidelser.
Banedanmark kan på hovedkontoen afholde udgifter i forbindelse med nedlæggelse eller
ændring af havnespor, jf. Havnesporsoverenskomsten af 1925 med ændringer af 1936.
Oversigt over fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter
10. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet
Spor
Omfatter bl.a. sporombygning, sporskifteudveksling, ballastrensning og udskiftning af un-
derbund.
Broer
Omfatter bl.a. spor- og vejbærende broer, tunneler og gang-/perronbroer.
Kørestrøm
Omfatter bl.a. fornyelse og vedligeholdelse af kørestrømsanlæg og omformerstationer inkl.
køreledningsnettet med master, ophæng og køretråd.
Stærkstrøm
Omfatter bl.a. fornyelse og vedligeholdelse af hoved- og undertavler, nødstrømsanlæg, per-
ron- og pladsbelysning, togvarmeanlæg, sporskiftevarmeanlæg og elevatorer.
Sikring og fjernstyring
Omfatter bl.a. sikrings- og fjernstyringsanlæg, overkørselsanlæg, sporskiftedrev, togkontrol-
anlæg, sikringstekniske ydre anlæg (signaler, togdetektering mv.) samt øvrige kabelanlæg (dog
ikke transmissionskabler).
Mio. kr. (2016-pl) 2016 2017 2018 2019
Fornyelse
Spor 702,1 627,5 816,4 1.396,3
Broer 185,2 106,8 134,9 466,4
Kørestrøm 225,8 84,2 101,4 99,1
Stærkstrøm 53,4 65,0 94,1 59,3
Sikring og fjernstyring 39,4 86,7 134,5 6,4
Tele, it og transmission 52,4 58,7 112,7 69,8
Forst 17,1 17,2 17,3 17,3
Fornyelse i alt 1.275,4 1.046,1 1.411,3 2.114,6
Vedligeholdelse
Spor 333,6 335,3 376,0 368,7
Broer 72,1 72,1 72,3 71,6
Kørestrøm 43,3 43,5 43,7 43,6
Stærkstrøm 42,5 42,6 42,8 42,8
Sikring og fjernstyring 226,9 225,8 193,3 196,1
Tele, it og transmission 8,3 9,2 14,9 13,7
Bygninger 43,3 43,4 43,5 43,4
Forst 59,5 59,5 59,9 59,9
Kastrup, Øresund 12,6 12,6 12,6 12,6
Overkørsler, Privatbaner 13,4 13,4 13,4 13,4
Kombiterminaler 2,6 2,6 2,6 2,6
Vedligeholdelse i alt 858,1 860,0 875,0 868,4
I alt fornyelse og vedligehold 2.133,5 1.906,1 2.286,3 2.983,0
§ 28.63.05.10. 125
It, tele og transmission
Omfatter bl.a. fornyelse og vedligeholdelse af telenettet, som omfatter radioanlæg, transmis-
sionsnet (LAN og WAN), telefonianlæg samt informationsanlæg.
Bygninger
Omfatter bl.a. fornyelse og vedligeholdelse af f.eks. kommandoposter, tele- og sikringshytter,
omformerstationer samt produktions- og administrationsbygninger.
Forst
Omfatter bl.a. fornyelse og vedligeholdelse af perronanlæg, stationsafvanding og befæstede
arealer, dræn, hegn og ubefæstede arealer.
Overkørsler, Privatbaner
Omfatter sikring af krydsningerne mellem privatbaner og veje.
Kombiterminaler
Ved akt. 169 af 1. juli 2011 har Banedanmark pr. 1. januar 2011 overtaget drift og vedlige-
hold af Kombiterminaler i Høje Taastrup, Taulov og Padborg. I forbindelse hermed optages et
årligt indtægtskrav på 13,2 mio. kr. (2011-pl).
28.63.06. Baneafgifter mv.
Som forvalter af statens jernbanenet opkræver Banedanmark baneafgifter (infrastrukturafgif-
ter) af jernbanevirksomhederne for benyttelse af infrastrukturen. Banedanmark varetager endvi-
dere betalingen for jernbanetrafikkens benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øre-
sund samt miljøtilskud til jernbanegodsvirksomhederne.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.162,2 1.160,0 971,8 970,8 970,8 970,8 970,8
Indtægtsbevilling ......................................... 705,1 695,3 721,7 760,7 760,7 760,7 760,7
10. Baneafgifter
Indtægt ................................................ 683,5 675,4 701,5 744,0 744,0 744,0 744,0
11. Salg af varer .................................. 683,5 675,4 701,5 744,0 744,0 744,0 744,0
20. Godstogenes togkilometerafgift
og miljøtilskuddet
Udgift ................................................... 26,7 23,0 20,2 16,7 16,7 16,7 16,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 26,7 23,0 20,2 16,7 16,7 16,7 16,7
Indtægt ................................................ 21,5 19,9 20,2 16,7 16,7 16,7 16,7
11. Salg af varer .................................. 21,5 19,9 20,2 16,7 16,7 16,7 16,7
30. Jernbanetrafikkens benyttelse af
faste forbindelser
Udgift ................................................... 1.135,5 1.137,1 951,6 954,1 954,1 954,1 954,1
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 1.135,5 1.137,1 951,6 954,1 954,1 954,1 954,1
10. Baneafgifter
Afgiftssatserne er for 2016 varslet ændret og vil blive endeligt fastlagt ved bekendtgørelse
ultimo 2015, jf. LB nr. 686 af 27. maj 2015 (jernbaneloven), om infrastrukturafgifter mv. for
statens jernbanenet. For både passagertog og godstog betales en togkilometerafgift baseret på
kørte kilometer. For passage af Storebælt og Øresund betales broafgifter. Disse afgifter betegnes
samlet infrastrukturafgifter.
126 § 28.63.06.10.
Specifikation af satser, aktivitet og budget for infrastrukturafgifter i 2016
Infrastrukturafgiftssatserne reguleres med udviklingen i det generelle pris- og lønindeks. I
ovenstående tabel er angivet de forventede satserne for 2016 der i henhold til Direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde afspejler
omkostningerne der påløber infrastrukturen. Infrastrukturafgifterne for 2016 fastlægges endeligt
i forbindelse med udstedelser af ny bekendtgørelse fra Banedanmark ultimo 2015.
Budgetteringen af infrastrukturafgifterne er behæftet med betydelig usikkerhed, idet indtægten
fra infrastrukturafgifterne afhænger af jernbanevirksomhedernes faktiske trafikomfang i året. De
budgetterede infrastrukturafgifter for 2016 er baseret på det forudsatte aktivitetsniveau på fi-
nansloven for 2015 og opdateres i forbindelse med ændringsforslaget.
Banedanmark og Trafikverket opkræver infrastrukturafgifter vedrørende anden persontrafik
end Øresundstogtrafikken og DSB's trafik mellem København og Ystad, jf. Tillægsaftale af 21.
marts 2000 til Aftale mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over
Øresund af 29. marts 1991. Provenuet af disse afgifter deles ligeligt mellem Danmark og Sverige.
Nettoforskellen udlignes årligt ved en overførsel mellem Banedanmark og Trafikverket. Beløbet
udgør erfaringsmæssigt i størrelsesordenen 5,0 mio. kr., der overføres fra Banedanmark til Tra-
fikverket.
20. Godstogenes togkilometerafgift og miljøtilskuddet
Afgiftssatserne er for 2016 varslet ændret og vil blive endeligt fastlagt ved ny bekendtgørelse
ultimo 2015, jf. LB nr. 686 af 27. maj 2015 (jernbaneloven), om infrastrukturafgifter mv. for
statens jernbanenet. Miljøtilskuddet fastlægges særskilt hvert år.
Provenuet fra godstogenes kilometer- og kapacitetsafgifter udbetales i form af et miljøtilskud,
og størrelsen af det udbetalte miljøtilskud sigter mod at svare til de afgifter, som godstrafikken
betaler for at benytte banestrækningerne ekskl. de faste forbindelser. Tilskuddet neutraliserer over
en periode afgiftsprovenuets virkning for godstrafikken som helhed, men vil ikke nødvendigvis
virke neutralt for de enkelte tog eller jernbanevirksomheder.
Specifikation af satser, aktivitet og budget for infrastrukturafgifter og miljøtilskud i 2016
Afgiftstype Forventede satser Forventet aktivitet Budget
(kr. pr. togkm/passage) (togkm/passage) (mio. kr.)
Togkilometerafgift for passa-
gertog
4,80 51.031.458 245,2
Broafgifter:
Storebælt, persontog 6.831,54 43.765 299,0
Storebælt, godstog 6.337,23 9.820 62,2
Øresund, persontog 2.143,04 56.618 121,3
Øresund, godstog 2.592,99 8.215 21,3
Overførsel til Trafikverket -5,0
I alt 744,0
Afgiftstype Forventede satser Forventet aktivitet Budget
(kr. pr togkm/passage/tonkm) (togkm/passage/tonkm) (mio. kr.)
Budget, indtægter
Togkilometerafgift,
godstog
4,80 3.484.857 16,7
Budget, udgifter
Miljøtilskud,
godstog
0,0138 1.207.588.302 16,7
§ 28.63.06.30. 127
30. Jernbanetrafikkens benyttelse af faste forbindelser
Den faste forbindelse over Storebælt
Banedanmark er i henhold til lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S
infrastrukturforvalter af jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Storebælt, mens Sund
og Bælt Holding A/S gennem A/S Storebæltsforbindelsen ejer den faste forbindelse over Store-
bælt.
A/S Storebæltsforbindelsen forestår vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernba-
nedelen af den faste forbindelse og afholder udgifterne hertil. Jernbaneforbindelsen over Storebælt
indgår som en integreret del af det danske jernbanenet.
Banedanmark betaler i henhold til § 15, stk. 1 i lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S til A/S Storebæltsforbindelsen for alle jernbanevirksomheders brug af jernba-
neforbindelsen over Storebælt. Banedanmarks årlige betaling til A/S Storebæltsforbindelsen udgør
593,5 mio. kr. (2016-pl.). Der tillægges moms i overensstemmelse med reglerne herom, hvilket
er bevillingsmæssigt neutralt for Banedanmark. I forbindelse med Aftale om en vækstpakke af
juni 2014 er Banedanmarks betaling til A/S Storebæltsforbindelsen reduceret med 200,0 mio. kr.
(2014-pl).
Den faste forbindelse over Øresund
Øresundsbro Konsortiet I/S ejer den faste forbindelse over Øresund og er infrastrukturfor-
valter på jernbanedelen. A/S Øresundsforbindelsen ejer 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet.
Banedanmark betaler i henhold til § 15, stk. 2, i lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S til Øresundsbro Konsortiet I/S for alle jernbanevirksomheders brug af jernba-
neforbindelsen over Øresund beliggende i Danmark. Banedanmarks årlige betaling til Øresunds-
bro Konsortiet udgør 254,2 mio. kr. (2016-pl). Der tillægges moms i overensstemmelse med
reglerne herom, hvilket er bevillingsmæssigt neutralt for Banedanmark.
Kastrupbanen
Banedanmark er infrastrukturforvalter på de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen), som ejes af Sund og Bælt Holding
A/S gennem A/S Øresundsforbindelsen.
Banedanmark betaler i henhold til § 15, stk. 1 i lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S til A/S Øresundsforbindelsen for alle jernbanevirksomheders brug af Kastrup-
banen og Vigerslevbanen. Banedanmarks årlige betaling til A/S Øresundsforbindelsen udgør
106,4 mio. kr. (2016-pl). Der tillægges moms i overensstemmelse med reglerne herom, hvilket
er bevillingsmæssigt neutralt for Banedanmark.
28.63.07. Banedanmarks tilskudspulje (tekstanm. 121) (Reservationsbev.)
Hovedkontoen vedrører statslig medfinansiering af projekter til fremme af banetrafikken.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10,1 3,0 34,0 5,3 5,2 5,2 -
10. Tilskud til baneprojekter
Udgift ................................................... 10,1 3,0 34,0 5,3 5,2 5,2 -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,1 3,0 34,0 5,3 5,2 5,2 -
128 § 28.63.07.
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 34,7
I alt .................................................................................................................................. 34,7
10. Tilskud til baneprojekter
Der blev med Aftale af juni 2012 mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enheds-
listen om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik afsat 14,0 mio.
kr. i 2014 (2012-pl) til statslig medfinansiering af en ombygning af Hillerød station, så der kan
etableres direkte sporforbindelse mellem Frederiksværkbanen og Lokalbanens nordlige linjer.
Signalløsning for godstog
Der blev med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts
2013 afsat en pulje på 55,0 mio. kr. (2013-pl) til en refusionsmodel med henblik på at kompensere
jernbanegodsoperatørerne for en del af deres udgifter i forbindelse med overgangen til ERTMS.
Baggrunden for puljen er, at der i Signalprogrammet ikke er afsat midler til at kompensere
jernbanegodsoperatørerne for deres udgifter til installation af det påkrævede ERTMS-ombordud-
styr. Når Signalprogrammet bliver udrullet, vil jernbanegodsbranchen skulle udskifte deres nu-
værende ATC-udstyr til nyt ERTMS-udstyr. Det er en del af udgifterne til denne udskiftning, der
kan søges om kompensation for i puljen.
28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen (Anlægsbev.)
Kontoen omfatter Banedanmarks anlægsbevillinger til større anlægsprojekter til udbygning
og forbedring af statens jernbanenet.
Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
Eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.6 Merforbrug i forhold til bevillingen i det enkelte finansår kan umid-
delbart og uden særskilt forelæggelse overføres til efterfølgende fi-
nansår til udligning. Saldoen for det akkumulerede merforbrug i forhold
til bevillingen må ikke uden særskilt forelæggelse udgøre mere end 5
pct. af årets samlede anlægsbevilling på hovedkontoen. Hensigten med
ordningen er at forbedre Banedanmarks grundlag for styring af an-
lægsprojekternes budget og tidsplan.
Ordningen giver Banedanmark mulighed for i finansåret at anvende en
del af de bevillinger, der er afsat til et anlægsprojekt efter finansåret,
når dette vurderes at være anlægsteknisk og økonomisk hensigtsmæs-
sigt.
BV 2.2.13 Banedanmark Elektrificeringsprogrammet kan foretage forudbetaling,
således at der er balance over en periode på maksimalt 3 år, mod at der
stilles krav om en forudbetalingsgaranti svarende til 100 pct. af det
forudbetalte beløb.
§ 28.63.08. 129
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.180,7 3.174,8 4.171,8 3.258,4 4.846,6 3.239,5 1.744,5
Indtægtsbevilling ......................................... 140,2 51,8 136,6 69,7 - - -
10. Aftaler om en grøn transportpo-
litik
Udgift ................................................... 2.180,7 3.174,8 3.912,6 2.931,4 4.453,5 2.992,4 1.703,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... -2,5 0,0 - - - - -
19. Fradrag for anlægsløn ................... -23,0 -0,6 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger -2.219,0 2,9 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. -0,4 0,0 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 4.425,6 3.172,5 3.912,6 2.931,4 4.453,5 2.992,4 1.703,0
Indtægt ................................................ 140,2 51,8 136,6 69,7 - - -
11. Salg af varer .................................. 22,1 11,3 - - - - -
31. Overførselsindtægter fra EU ......... 118,1 40,5 136,6 69,7 - - -
20. Øvrige projekter
Udgift ................................................... - - 161,0 69,7 114,1 156,0 -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 161,0 69,7 114,1 156,0 -
30. Aftale om Togfonden DK
Udgift ................................................... - - 63,9 234,1 212,6 91,1 41,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 63,9 234,1 212,6 91,1 41,5
31. Pulje til forlodsovertagelser
Togfonden DK
Udgift ................................................... - - 20,0 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 20,0 - - - -
40. Aftaler om kollektiv trafik
Udgift ................................................... - - 14,3 23,2 66,4 - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - 14,3 23,2 66,4 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1.874,0
I alt .................................................................................................................................. 1.874,0
Bemærkninger: Hovedkontoens videreførselsbeholdning fordeler sig med 960,3 mio . kr. på Signalprogrammet, 576,4
mio . kr. på Ny bane København- Ringsted samt 337,5 mio. kr. på anlægsprojekter i øvrigt.
BV 2.2.16.3 Indtægter fra salg af ejendomme og grunde erhvervet ved forlodsover-
tagelse kan Banedanmark oppebære og anvende til at foretage nye for-
lodsovertagelser. I tilknytning til at forlodsovertagede ejendomme og
grunde bliver omfattet af igangsatte anlægsprojekter, flyttes bevilling
svarende til udgiften fra købet af ejendomme og grunde på førstkom-
mende bevillingslov fra det relevante anlægsprojekt til § 28.63.08.31.
Pulje til forlodsovertagelser Togfonden DK. Endvidere budgetteres og
regnskabsføres indtægter fra salg af forlodsovertagede ejendomme og
grunde ifm. igangværende anlægsprojekter under det relevante anlægs-
projekt.
130 § 28.63.08.
Oversigt over anlægsarbejder
Bemærkninger: Slutåret angiver slutåret for projekterne. For Signalprogrammet gælder, at der ved de to seneste forelæggelser er givet hjemmel til at føre de
to projekter fra anden milepæl (2011 henholdsvis 2012) frem mod 2020 henholdsvis 2023. Tilskud omfatter primært TEN-T, men indeholder også tilskud fra
kommuner.
1) Den anførte totaludgift er et anlægsoverslag inkl. reserver. Projektet rebudgetteres, når der er gennemført en VVM-analyse og vedtaget en anlægslov.
2) Den anførte totaludgift er ekskl. centrale reserver, der er opført på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.
* ) Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en
grøn transportpolitik af januar 2009 .
** ) Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 samt Aftale
om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj 2014 .
*** ) Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik af marts 2012 .
Nedenstående tabel viser afløbet på Banedanmarks anlægsprojekter i F-året samt BO1-3.
Projekter kan have forbrug før F-året samt bevilling efter BO3, hvilket betyder, at summen af
bevillingerne i årene ikke nødvendigvis summer til projektudgiften.
Afløbsprofil for Banedanmarks anlægsprojekter
Mio. kr. (2016-pl) Seneste Slutår Total- Central Projekt Statslig Tilskud
forelæggelse Udgift reserve udgift udgift
En grøn transportpolitik*
Signalprogrammet - S-bane akt. J 2011 2020 - - - - -
(Fortroligt)
Signalprogrammet - Fjernbanen akt. E 2011 2023 - - - - -
(Fortroligt)
Signalprogrammet i alt
2)
19.281,2 2.977,2 16.304,0 16.259,4 44,6
København - Ringsted
2)
L527 /akt.
N 2013
2018 11.714,2 1.856,8 9.857,4 9.743,4 114,0
Aalborg Lufthavn
1)
FL2014 2019 279,3 - 279,3 279,3 -
Hastighedsopgradering Hobro-
Aalborg
1)
FL2014 2017 74,3 - 74,3 74,3 -
Lejre-Vipperød
2)
FL2011 2014 1.378,2 226,0 1.152,2 1.152,2 -
Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens
2)
FL2013 2015 700,0 119,5 580,5 533,0 47,5
Esbjerg - Lunderskov
2)
FL2013 2015 1.014,5 157,0 857,5 842,4 15,1
Øvrige projekter
Køge Nord og Næstved
2)
FL2013 2018 651,9 100,6 551,3 551,3 -
Togfonden DK**
Fredericia-Aalborg
1)
FL15 2023 4.633,7 - 4.633,7 4.633,7 -
Hastighedsopgradering Østerport-
Helsingør
1)
FL16 2017 113,4 - 113,4 113,4 -
Hastighedsopgradering Køge Nord
og Næstved
2)
FL15 2016 44,5 6,9 37,6 37,6 -
Niveaufri udfletning Ny
Ellebjerg
2)
FL16 2016 367,8 56,4 311,4 311,4 -
Bedre og billigere kollektive trafik***
Hastighedsopgradering Ryom-
gaard - Grenaa
1)
FL15 2017 54,1 - 54,1 54,1 -
Ny station i Jerne (Esbjerg Øst)
1)
FL15 2017 26,7 - 26,7 26,7 -
Ny station Kalundborg Øst
1)
FL16 2019 14,9 - 14,9 14,9 -
I alt
Mio. kr. (2016-pl) Projekt F BO1 BO2 BO3
udgift 2016 2017 2018 2019
En grøn transportpolitik*
Signalprogrammet - S-bane - - - - -
(Fortroligt)
Signalprogrammet - Fjernbanen - - - - -
(Fortroligt)
Signalprogrammet i alt
2)
16.304,0 1.610,2 2.201,5 1.881,2 1.673,8
København - Ringsted
2)
9.857,4 1.254,9 2.052,7 1.038,2 -
Aalborg Lufthavn
1)
279,3 52,1 125,0 73,0 29,2
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
1)
74,3 - 74,3 - -
Lejre-Vipperød
2)
1.152,2 3,8 - - -
Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens
2)
580,5 4,2 - - -
Esbjerg - Lunderskov
2)
857,5 6,2 - - -
§ 28.63.08. 131
1) Den anførte totaludgift er et anlægsoverslag inkl. reserver. Projektet rebudgetteres, når der er gennemført en VVM-analyse og vedtaget en anlægslov.
2) Den anførte totaludgift er ekskl. centrale reserver, der er opført på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.
* ) Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en
grøn transportpolitik af januar 2009.
** ) Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 samt Aftale
om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj 2014.
*** ) Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik af marts 2012 .
For anlægsprojekterne på hovedkontoen anvendes principperne i Ny Anlægsbudgettering, jf.
orienterende akt. 16 af 24. november 2006. Formålet med principperne er overordnet et ønske
om at øge kvaliteten af de beslutningsgrundlag, der ligger til grund for anlægsprojekterne, her-
under deres anlægsoverslag.
Ny Anlægsbudgettering indebærer bl.a., at der i anlægsprojektets totaludgift (dvs. projektets
samlede bevilling) indgår to faste korrektionstillæg (reserver) på henholdsvis 10 og 20 pct. Kor-
rektionstillægget på 10 pct. indgår i den projektbevilling, som tildeles Banedanmark med henblik
på at udføre anlægsprojektet. Korrektionstillægget på 20 pct. udgør anlægsprojektets bidrag til
den centrale reserve. Denne budgetteres på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve (Anlægsbev.),
hvor en nærmere beskrivelse af betingelserne for den centrale reserve også findes.
Ny Anlægsbudgettering indebærer foruden faste korrektionstillæg også skærpede krav ved-
rørende dokumentation af forbrug af de to korrektionstillæg/reserver, således at der for igang-
værende anlægsprojekter skabes sporbarhed i forhold til projektets oprindelige anlægsoverslag.
Med Ny Anlægsbudgettering orienteres Folketinget halvårligt om status for den igangværende
portefølje af anlægsprojekter. Det sker i forbindelse med publikationen Status for anlægsprojekter
på Transportministeriets område (Anlægsstatus), som sendes til Finansudvalget og Transportud-
valget halvårligt.
Endelig medfører Ny Anlægsbudgettering, at der for anlægsprojekter med en forventet total-
udgift på over 250,0 mio. kr. gennemføres eksterne kvalitetssikringer af beslutningsgrundlagene,
jf. § 28.11.01.22. Ekstern kvalitetssikring.
Elektrificeringsprogrammet
Elektrificeringsaktiviteterne er samlet i et program med det formål at indhente de stordrifts-
fordele, der kan opnås, når projekterne udbydes og gennemføres samlet. De økonomiske gevin-
ster, der estimeres at ligge i etableringen af et samlet program, er indarbejdet i Banedanmarks
anlægsoverslag som besparelser ved at anskaffe en ensartet teknologi og anvendelse af udbuds-
værktøjer. Etableringen af et elektrificeringsprogram medfører, at hvert enkelt projekt/strækning
vil blive påført omkostninger til dækning af fællesomkostninger, f.eks. forberedelse af udbud mv.,
hvilket tillige kan ske i perioder inden det bevillingsmæssige afløb af en strækning er
påbegyndt. Tilsvarende kan der blive tale om et element af omkostnings-forskydning mellem
strækninger, afhængig af udformningen af den endelige kontrakt bl.a. valg af teknologi og risi-
kofordeling. Denne model svarer til den anvendte for Signalprogrammet.
Banedanmarks Elektrificeringsprogram udgøres i 2016 af følgende projekter:
Øvrige projekter
Køge Nord og Næstved2)
551,3 69,7 114,1 156,0
Togfonden DK**
Fredericia-Aalborg
1)
4.633,7 152,2 - - -
Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør
1)
113,4 14,4 99,0 - -
Hastighedsopgradering Køge Nord og Næstved
2)
37,6 17,6 - - -
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg2)
311,4 49,9 113,6 91,1 41,5
Bedre og billigere kollektive trafik***
Hastighedsopgradering Ryomgaard - Grenaa
1)
54,1 12,9 41,2 - -
Ny station i Jerne (Esbjerg Øst)
1)
26,7 10,3 10,3 - -
Ny station Kalundborg Øst
1)
14,9 - 14,9 - -
I alt 3.258,4 4.846.6 3.239,5 1.744,5
132 § 28.63.08.
Banedanmarks elektrificeringsprogram
10. Aftaler om en grøn transportpolitik
Med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af
januar 2009 blev det besluttet at igangsætte en række større anlægsprojekter.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de anlægsprojekter, hvortil der er optaget bevilling i
finansåret eller i budgetoverslagsårene. Det bemærkes i øvrigt, at der to gange årligt afrapporteres
til Finans- og Transportudvalget om status for igangværende anlægsprojekter.
Der kan afholdes udgifter til udviklingsprojekter, som kan henføres til konkrete projekter,
der i øvrigt er givet en bevilling til.
Der på kontoen indbudgetteret indtægter fra EU-støtte (TEN-T-støtte). Indtægterne er bud-
getteret i henhold til, hvornår de forventes indtægtsført på projektet. I tilfælde af at indtægterne
ikke falder, eller det forskydes i forhold til forventede, påvirkes et projektets samlede forbrugs-
mulighed ikke.
Signalprogrammet
Med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik af
januar 2009 blev det besluttet at udskifte signalanlæggene på fjernbanen og S-banen.
Banedanmark fik ved fortrolig akt. J af 19. maj 2011 hjemmel til at indgå kontrakt om le-
verance af CBTC-signalsystem til S-banen og gennemføre den resterende del af S-baneprojektet.
Den 5. august 2011 blev der indgået kontrakt med Siemens om leverancen. Udrulningen af S-
banens signalsystem forventes afsluttet i 2018, og S-baneprojektet vil være tilendebragt i 2020.
Banedanmark fik ved fortrolig akt. E af 8.december 2011 hjemmel til at indgå kontrakt om
leverancer af ERTMS-signalsystem, til fjernbanen og gennemføre den resterende del af fjernba-
neprojektet. Den 31. januar 2012 blev der indgået kontrakt med Alstom om leverancer til fjern-
banen øst for Lillebælt og Thales / Balfour Beatty om fjernbanen vest for Lillebælt. På fjernbanen
forventes udrulningen afsluttet i 2021, og projektet afsluttet i 2023.
Strækningerne Roskilde-Køge-Næstved samt Langå-Aalborg-Frederikshavn forventes som
de første at overgå til overvåget prøvedrift baseret på de nye signaler i 2016.
Som led i Signalprogrammet udskiftes Banedanmarks togradiosystem med GSM-R. Talera-
diodelen af GSM-R systemet blev taget i brug den 11. februar 2013. Datatransmission vil blive
indfaset i takt med implementeringen af ERTMS på fjernbanen.
Signalprogrammet har fået tildelt 89 mio. kr. i EU-støtte (midler fra TEN-T) til udrulningen
af ERTMS baseline 3 på strækningen Langå-Frederikshavn. Heraf er i alt 44,6 mio. kr. ind-
tægtsført på projektet i 2013 og 2014.
På finansloven for 2014 overførtes 109,3 mio. kr. (2014-pl) fra Signalprogrammets budget
til § 28.52. Jernbanetrafik, hvorfra midlerne i henhold til et tillæg til DSB's trafikkontrakt vil blive
udbetalt til DSB i 2014-2020 til kompensation af DSB's udgifter til løsning af pålagte opgaver i
forbindelse med implementering af det nye signalsystem på S-banen.
I forbindelse med gennemførelsen af Signalprogrammet vil bl.a. DSB udføre en række kon-
krete mindre opgaver for Signalprogrammet. Sådanne opgaver finansieres som fremmedarbejder.
Hvis der er behov for at etablere rene administrative it-systemer, som kan henføres til Sig-
nalprogrammet, kan disse finansieres af kontoen. Disse systemer skal aktiveres under § 28.63.01.
Projekt Hoved/Underkonto
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov § 28.63.08.10.
Elektrificering af Køge Nord-Næstved § 28.63.08.20.
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved § 28.63.08.30.
Elektrificering af Ringsted-Rødby § 28.63.01.40.
Elektrificering af Ny bane København-Ringsted § 28.63.08.10.
Elektrificering af Fredericia - Aalborg § 28.63.08.30.
§ 28.63.08.10. 133
Banedanmark, og der vil i forlængelse heraf ske kompensation fra Signalprogrammet på §
28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen svarende til de samlede omkostninger inkl. afskrivninger.
Endvidere afholdes udgifter til udviklingsprojekter, som kan henføres til konkrete projekter,
der er givet bevilling til.
På finansloven for 2016 er projektet reperiodiseret, hvormed der er flyttet 100,0 mio. kr.
(2016-pl) fra 2016 til 2017 og 200,0 mio. kr. (2016-pl) fra 2016 til 2019.
Ny bane København-Ringsted
Med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en moderne jernbane af
oktober 2009 er det besluttet, at anlægge en ny bane mellem København og Ringsted. Aftalerne
er udmøntet i lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted
over Køge. Statens udgift til anlægget blev oprindeligt skønnet at udgøre ca. 10,4 mia. kr.
(2009-pl). Der er i dette beløb indregnet reserver i henhold til principperne for Ny Anlægsbud-
gettering.
I totaludgiften er indeholdt 350,0 mio. kr. (2009-pl) til overdækning af den del af banen, der
løber igennem det grønne område langs Kulbanevej i Valby. Det angivne anlægsoverslag angiver
de samlede forventede bruttoudgifter forbundet med projekter, og der er ikke modregnet eventuelt
tilskud fra EU.
I totaludgiften er endvidere indeholdt 16,0 mio. kr. (2009-pl) til etablering af en 3 meter høj
støjafskærmning på den 775 meter lange strækning langs Allingvej i Hvidovre.
Den nye jernbane planlægges ibrugtaget i 2018.
Ved fortroligt akt. N af 30. maj 2013 blev der bevilget midler til en niveaufri udfletning ved
Ringsted Station.
Projektet har i 2013 og 2014 i alt indtægtsført 114,1 mio. kr. (løbende priser) i EU-støtte
(midler fra TEN-T).
Projektbevillingen er på finansloven for 2015 reduceret med 115,0 mio. kr. (2009-pl) som
følge af en forudsat medfinansiering fra ledningsejere vedrørende omlægning af højspændings-
anlæg mv. i forbindelse med etablering af den nye bane.
På finansloven for 2016 er projektet reperiodiseret, hvormed der er flyttet 200,0 mio. kr.
(2016-pl) fra 2016 til 2017 og 200,0 mio. kr. (2016-pl) fra 2016 til 2018.
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)
Projektet om udbygningen af Nordvestbanen indgår i Aftale mellem den daværende VK-re-
gering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Liberal Alliance om en moderne jernbane af oktober 2009 med en udgift på 1,3 mia. kr. inkl.
reserver (2009-pl).
Dobbeltspor på Vamdrup-Vojens
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om elektrificering af jernbanen mv. af februar 2012 er der afsat i alt
741,3 mio. kr. (2012-pl) til etablering af dobbeltspor på strækningen Vamdrup-Vojens i Sønder-
jylland. Projektbevillingen blev på finansloven for 2013 reduceret som følge af en række planlagte
og igangsatte effektiviseringer i Banedanmark.
Projektet har i 2012, 2013 og 2014 i alt indtægtsført 47,5 mio. kr. (løbende priser) i EU-støtte
(midler fra TEN-T).
Aalborg Lufthavn
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der afsat 276,0 mio. kr. (2013-pl) til etablering af en ny stikbane til Aalborg Lufthavn. Af disse
vedrører 268,0 mio. kr. udførselsfasen, mens 8,0 mio. kr. vedrører VVM-undersøgelser. Sidst-
134 § 28.63.08.10.
nævnte er følgelig afsat under § 28.63.01.30. Forberedelse af anlægsprojekter. Forligspartierne
vil tage stilling til den nærmere udformning af projektet, når VVM-undersøgelsen foreligger.
Opgradering af banestrækningen mellem Hobro og Aalborg
Med lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen
mellem Hobro og Aalborg er der afsat 173,3 mio. kr. (2013-pl) kr. til nedlæggelse af overkørsler
og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne
forbindelse at ombygge Skørping Station.
Opgraderingen af strækningen indeholder nedlæggelse af overkørsler, der medfører en be-
sparelse for Signalprogrammet, hvorfor Signalprogrammets totalbevilling er nedskrevet tilsva-
rende. Medfinansieringen af opgraderingen udgør 4,8 mio. kr. (2014-pl).
Der er indbudgetteret et indtægtskrav på 3,0 mio. kr. (2014-pl), idet Rebild Kommune med-
finansierer projektet tilsvarende som følge af tilvalg af gangtunnel ved den nuværende overkørsel
i Skørping. Midlerne indgår som en del af finansieringen af den afsatte ramme på 173,3 mio. kr.
og er derfor forudsat genanvendt i projektet.
Projektet har med akt 106 af 26. marts 2015 fået tilført 36,7 mio. kr. ekstra ud over projektets
egen centrale reserve.
Hastighedsopgradering af banestrækningen mellem Hobro og Aalborg
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af marts 2013 blev
der afsat i alt 244,6 mio. kr. (2013-pl) til opgradering af banestrækningen Hobro-Aalborg. Den
økonomiske ramme er sammensat af et statsligt bidrag på 241,6 mio. kr. (2013-pl) samt medfi-
nansiering på 3,0 mio. kr. fra Rebild Kommune. De afsatte midler rækker til, at niveaukrydsnin-
gerne mellem vej og bane i Skørping og Ellidshøj erstattes af broer/tunneler, samt at selve ba-
nestrækningen tilpasses til en maksimal hastighed på 160 km/t. Erstatningen af niveaukrydsnin-
gerne med broer/tunneler er omfattet af en særskilt anlægslov, jf. beskrivelsen af projektet i af-
snittet om anlægsprojekter under udførelse nedenfor. Der er afsat 173,3 mio. kr. (2013-pl) til disse
arbejder, mens der er afsat 71,3 mio. kr. (2013-pl) til hastighedsopgraderingen. Hastighedsop-
graderingen forventes udført i 2017 efter udarbejdelse af fornyet VVM-undersøgelse herom,
herunder en undersøgelse af hastighedsopgradering til 200 km/t besluttet med Togfonden DK.
Udgifterne til VVM-undersøgelsen afholdes på § 28.63.01. Banedanmark.
Elektrificering mellem Esbjerg og Lunderskov
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om Elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev der afsat
1.194,0 mio. kr. (2012-pl) i 2012-2015 til at elektrificere strækningen Esbjerg-Lunderskov. Der
er med akt. 69 af 27. marts 2012 afsat midler til en VVM-analyse af projektet.
Projektet har i alt indtægtsført 15,1 mio. kr. (løbende priser) i EU-støtte (midler fra TEN-T)
i 2013 og 2014.
20. Øvrige projekter
Elektrificering mellem Køge Nord og Næstved
Der blev med Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013
af november 2012 afsat i alt 650,0 mio. kr. (2013-pl) i totalbevilling i perioden 2013-2018 til
elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge Nord og Næstved. Elektrificeringen bidrager
både til at reducere rejsetiden og til at mindske forurening fra jernbanetrafikken. I sammenhæng
med en ny banestrækning fra København over Køge til Ringsted forbedres den kollektive trans-
port mellem København og en række byer på Midt- og Sydsjælland markant. Af de afsatte midler
kan 15,0 mio. kr. anvendes til udarbejdelse af VVM-undersøgelse og projektering på fase 2-ni-
veau i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Disse omkostninger afholdes på § 28.63.01. Bane-
danmark.
§ 28.63.08.30. 135
30. Aftale om Togfonden DK
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne
jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 udmøntes størstedelen af midlerne i
Togfonden DK til investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser, som kan realisere time-
modellen, en ny forbindelse til Billund, kortere rejsetider på de fleste regionalstrækninger, en
opgradering af mulighederne for transport af jernbanegods samt elektrificering af størstedelen af
det danske jernbanenet. Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af maj 2014
fremrykket ca. 3,3 mia. kr. (2014-pl). Baggrunden for fremrykningen er, at Togfondens anlægs-
projekter er koordineret med øvrige besluttede baneprojekter og fornyelsesaktiviteterne på bane-
området.
Kontoen omfatter Banedanmarks anlægsbevillinger til elektrificeringsaktiviteter samt hastig-
hedsopgraderinger udmøntet med aftalen om Togfonden DK.
Elektrificering Fredericia - Aalborg
Med Togfonden DK elektrificeres strækningen mellem Fredericia og Aalborg. Den samlede
anlægsinvestering vurderes til i alt 4.492,0 mio. kr. (2014-pl). De afsatte midler anvendes både
til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det samlede elektrificeringsprogram samt
opbygning af projektorganisationen.
Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør
Med etableringen af Signalprogrammet, er den nødvendige signalteknik til at øge hastigheden
på strækningen Østerport-Helsingør. Hastighedsopgraderingen vil øge hastigheden fra 100-120
km/t til 120-160 km/t og vurderes til i alt 110,0 mio. kr. (2014-pl).
Hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved
Med etableringen af Signalprogrammet, er den nødvendige signalteknik til at øge hastigheden
på strækningen mellem Køge og Næstved til stede. Strækningshastigheden er i dag 120 km/t.
Den samlede anlægsinvestering for hastighedsopgraderingen til 160 km/t vurderes til i alt 44,0
mio. kr. (2014-pl). Hastighedsopgraderingen håndteres samtidig med elektrificeringen af stræk-
ningen.
Øvrige regionale opgraderinger
Øvrige regionale hastighedsopgraderinger blev igangsat i 2015 i stedet for i 2016 for at
undgå, at overkørsler opgraderes af flere omgange, både gennem overkørselsprojekt (udskiftning
af overkørsler i forbindelse med Signalprogrammet og opgradering af usikrede overkørsler) samt
gennem Togfonden DK.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Med henblik på at undgå, at godstog fra Sverige mod Ringsted skal krydse østgående pas-
sagertog på den nye bane mod Københavns Hovedbanegård, hvilket kan give anledning til for-
sinkelser, etableres en niveaufri udfletning hvor Øresundsbanen på en bro føres over den nye bane
København-Ringsted vest for Ny Ellebjerg. En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vurderes
at have betydelig trafikal værdi og vil særligt være til fordel for godstogene, men vil også være
det første element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltra-
fikken.
136 § 28.63.08.31.
31. Pulje til forlodsovertagelser Togfonden DK
Af kontoen afholdes udgifter til i særlige tilfælde forlods at erhverve ejendomme, der er be-
liggende på kommende anlæg, hvor der er vedtaget projekteringslov eller foreligger en politisk
aftale om igangsættelse af et konkret anlægsprojekt, og hvor der endnu ikke er givet projektbe-
villing. Der er i 2015 afsat 20,0 mio. kr. til en pulje til forlodsovertagelser.
Forlodsovertagelse kan foretages på begæring af ejeren om at erhverve en ejendom, der
skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt omfang af et projekt, når der foreligger særlige per-
sonlige grunde. Overdragelsessummen fastsættes af de ekspropriations- og taksationsmyndighe-
der, der er nævnt i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriationer vedrø-
rende fast ejendom, jf. LB nr. 1161 af 20. november 2008.
40. Aftaler om kollektiv trafik
Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 afsat midler til en række pro-
jekter.
Projekter i medfør af Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik*
Bemærkninger:
* ) Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten
1)
Anlægget af ny station i Vinge finder først sted, når en række byudviklingskriterier er opfyldt.
28.63.20. Togfonden DK (Anlægsbev.)
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne
jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 udmøntes størstedelen af midlerne i
Togfonden DK til massive investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser, som kan realisere
timeplanen, en ny forbindelse til Billund, kortere rejsetider på de fleste regionalstrækninger, en
opgradering af mulighederne for transport af jernbanegods samt elektrificering af størstedelen af
det danske jernbanenet. Der er med Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Enhedslisten om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK fremrykket ca.
3,3 mia. kr. (2014-pl). Baggrunden for fremrykningen er, at Togfondens anlægsprojekter er ko-
ordineret med øvrige besluttede baneprojekter og fornyelsesaktiviteterne på baneområdet.
Oversigt over disponering
Mio. kr. Tildelt
bevilling
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af juni 2014 (2014-pl)
Ny station i Vinge
1)
50,0
Hastighedsopgradering Ryomgaard - Grenaa 52,5
Ny station i Jerne (Esbjerg Øst) 26,0
Reservation til udvidelse af kombiterminal i Padborg 8,0
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik af maj 2015 (2015-pl)
Ny station ved Kalundborg Øst 14,7
Mio. kr. (2016-priser) 2014-
2015
2016 2017 2018 2019 Senere I alt
VVM, opgradering (Fredericia-Århus) 27,4 25,2 2,0 - - - 54,6
VVM, Ny bane over Vestfyn 50,0 17,3 - - - - 67,3
VVM, bro over Vejle Fjord 68,1 23,5 - - - - 91,6
VVM, Ny bane Hovedgård-Aarhus 20,9 30,2 10,1 - - 1,8 63,0
§ 28.63.20. 137
VVM, elektrif. Fredericia-Aalborg 36,6 30,2 4,3 - - - 71,1
VVM, elektrif. Roskilde-Kalundborg - 10,2 7,1 - - - 17,3
VVM, elektrif. Aalborg-Frederikshavn - - - 2,0 10,2 8,2 20,4
VVM, elektrificering Vejle-Struer - - 2,0 16,3 14,2 - 32,5
VVM, opgradering Østerport-Helsingør 3,6 - - - - - 3,6
VVM, opgradering Køge N.-Næstved 2,0 2,0
VVM, øvrige regionale opgraderinger. 2,5 1,8 2,9 6,6 12,4 - 26,2
VVM, ramme til gods i Nordjylland 0,9 2,7 - - - - 3,6
VVM, fly-over Ny Ellebjerg 10,0 - - - - - 10,0
VVM, perroner mv. på Ny Ellebjerg - - - - - 5,4 5,4
VVM, Ny bane til Billund 9,4 5,1 - - - - 14,5
Forundersøg. Aarhus-Galten-Silkeborg 3,0 1,0 - - - - 4,0
Analyse til fremme af gods på bane 2,0 - - - - - 2,0
VVM, Gødstrup St., ekstra spor - - - - - 1,8 1,8
VVM, kapacitet Herning-Holstebro - - - - - 1,8 1,8
Hastighedsopgr. Køge N.-Næstved 23,5 21,0 - - - - 44,5
Forlodsovertagelser, Banedanmark 20,0 - - - - - 20,0
Forlodsovertagelser, Vejdirektoratet 73,0 101,1 - - - - 174,1
Opstart øvrige regionale opgraderinger.. 2,0 - - - - - 2,0
Opstart elektrif. Fredericia-Aalborg 43,9 152,2 - - - - 196,1
Godstrafik i Nordjylland (tilskud) 15,0 15,2 11,1 - - - 41,3
Godsterminal, Hirtshals Havn (tilskud) 23,5 - - - - - 23,5
Fly-over ved Ny Ellebjerg 15,3 61,7 134,2 107,7 48,9 - 367,8
Hastighedsopgr. Østerport-Helsingør - 14,4 99,0 - - - 113,4
Igangsatte initiativer i alt 452,6 512,8 272,7 132,6 85,7 19,0 1.475,4
Opgraderinger - - 112,5 184,7 173,3 1.402,0 1.872,5
Ny bane over Vestfyn - - 101,0 400,1 1.000,3 3.449,6 4.951,0
Vejle Fjord - - - - 20,6 4.324,7 4.345,3
Reserve til stationspulje - - - - - 309,7 309,7
Fredericia-Aalborg1)
- - 273,4 623,6 297,1 3.243,5 4.437,6
Roskilde-Kalundborg - - 75,8 202,1 626,5 270,6 1.175,0
Aalborg-Frederikshavn - - - - - 902,7 902,7
138 § 28.63.20.
Bemærkninger: 1) Der er overført 43,9 mio. kr. i 2015 samt 152,2 mio. kr. i 2016 til opstart af projektet. Den samlede
totaludgift til elektrificering Fredericia-Aalborg udgør i alt 4.663,7 mio. kr. 2 ) Den samlede totaludgift til øvrige regi-
onale hastighedsopgraderinger udgør 1.076,0 mio. kr.
Med aftalerne disponeres knap 24 mia. kr. (2016-pl). Det uudmøntede råderum udgør knap
5,4 mia. kr. i 2016. Parterne er enige om, at man i 2024 gør status for de økonomiske forudsæt-
ninger bag aftalen om udmøntningen af Togfonden DK. I den forbindelse vil parterne også tage
stilling til disponeringen af de resterende midler i Togfonden DK.
For de besluttede initiativer skal der gennemføres VVM-analyser. Analyserne er igangsat
med akt. 74 af 27. februar 2014 og akt. 124 af 19. juni 2014, og bevillingerne er optaget på de
relevante konti på finansloven for 2015, jf. nedenstående tabel.
Eventuelle mindreforbrug ved gennemførelse af analyserne tilbageføres til Togfonden DK.
På finansloven for 2016 fremrykkes bevilling til etablering af ny bane over Vestfyn, elektri-
ficering Roskilde-Kalundborg samt opgradering af strækning Roskilde-Kalundborg. Sidstnævnte
udgør en delmængde af projektet Øvrige regionale hastighedsopgraderinger. Samlet anvendes 2,0
mio. kr. mindre i 2016, 187,9 mio. kr. mere i 2017, 508,0 mio. kr. mere i 2018 og 813,5 mio.
kr. mere i 2019.
Totaludgiften for projektet vedr. etablering af en Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er
opjusteret med 17,0 mio. kr. (2016-pl) til 367,8 mio. kr. (2016-pl), jf. lov nr. 543 af 29. april
2015, og afløbet er ændret, jf. ovenstående tabel. Merudgiften er finansieret af reserverne i Tog-
fonden DK og tilbageføres inden projektets afslutning.
Vejle-Struer - - - - - 1.516,6 1.516,6
Kørestrøm - - - - - 634,4 634,4
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg - - 8,3 51,6 51,6 - 111,5
Øvrige regionale hastighedsopgr.2)
- - 46,2 71,9 227,6 728,3 1.074,0
Ramme til godstrafik i Nordjylland - - 22,6 22,6 22,6 - 67,8
Perroner mv. på Ny Ellebjerg - - - - - 160,9 160,9
Anlæg af ny bane til Billund - - 242,5 319,8 189,9 - 752,2
Pulje til parkering - - - - - 206,4 206,4
Gødstrup St., ekstra spor - - - - - 41,2 41,2
Herning-Holstebro, øget banekapacitet - - - - - 49,3 49,3
Øget gennemsejlingshøjde Vejle Fjord - - - - - 78,4 78,4
Opjustering af Fly-over Ny Ellebjerg - - - - -17,0 - -17,0
Midler til forlodsekspropriation - - -5,0 -85,5 -103,6 - -194,1
Besluttede initiativer i alt 0,0 0,0 877,3 1.790,9 2.488,9 17.318,3 22.475,4
Hovedgård-Aarhus 3.373,2 3.373,2
Udisponerede midler 1.995,5
Reserverede midler i alt 5.368,7
Togfonden DK i alt 452,6 512,8 1.150,0 1.923,5 2.574,6 20.710,5 29.319,6
§ 28.63.20. 139
Afløbene for projekterne vedr. elektrificering Fredericia-Aalborg og opgraderinger (Frederi-
cia-Aarhus H) er ændret, hvormed der for projektet elektrificering Fredericia-Aalborg er flyttet
48,5 mio. kr. fra 2016 til 2017 og for projektet vedr. opgraderinger er flyttet 121,3 mio. kr. fra
2016 til 2018.
Igangsatte initiativer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 15,3 - 877,3 1.790,9 2.488,9
10. Togfonden DK - Reserver
Udgift ................................................... - - 15,3 - 877,3 1.790,9 2.488,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 15,3 - 877,3 1.790,9 2.488,9
10. Togfonden DK - Reserver
De budgetterede udgifter til at anlægge de besluttede initiativer er optaget som en reserve
på denne konto.
Midlerne overføres til udførelse af projektet på de relevante konti på finansloven efter gen-
nemførelse af VVM-analyse.
Kontoen er rebudgetteret og projekter er igangsat, svarende til tabellen herover. Der er på
finansloven for 2016 udmøntet midler til hastighedsopgradering Østerport-Helsingør, etablering
af niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg samt til opstartsomkostninger til projektet vedr. elektri-
ficering Fredericia-Aalborg. Dertil er der udmøntet yderligere 103,6 mio. kr. (2016-pl) i 2016 til
Vejdirektoratets pulje til forlodsovertagelser. Midlerne er finansieret af reserverne i Togfonden
DK.
Hjemmel Konto på FL16
VVM af Opgraderinger ................................................ Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Ny bane over Vestfyn...................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.64.11.31.
VVM af Vejle Fjord ....................................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.64.11.31.
VVM af Hovedgård-Aarhus ........................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Fredericia-Aalborg ........................................... Akt. 74 af 27. februar 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Roskilde-Kalundborg ....................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Aalborg-Frederikshavn..................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Vejle-Struer...................................................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør ... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Øvrige regionale hastighedsopgraderinger...... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Ramme til godstrafik i Nordjylland................ Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Fly-over ved Ny Ellebjerg (ekskl. perroner) .. Akt. 74 af 27. februar 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Perroner mv. på Ny Ellebjerg ......................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Anlæg af ny bane til Billund .......................... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Forundersøgelse Aarhus-Galten-Silkeborg...... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.51.01.31.
VVM af Analyse til fremme af gods på bane............... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.51.01.31.
VVM af Gødstrup St., ekstra spor ................................. Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
VVM af Herning-Holstebro, øget banekapacitet........... Akt. 124 af 19. juni 2014 § 28.63.01.31.
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved................. FL15 § 28.63.08.31.
/ § 28.11.13.31.
Pulje til forlodsovertagelser, Togfonden DK................. FL15 § 28.63.08.31.
Pulje til forlodsovertagelser, Togfonden DK................. FL15/FL16 § 28.21.20.52.
Forberedelse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger FL15 § 28.63.08.31.
Forberedelse af elektrificering Fredericia-Aalborg........ FL15/FL16 § 28.63.08.31.
Ramme til godstrafik i Nordjylland (investeringstilskud) FL15 § 28.63.02.76.
Jernbanegodsterminal, Hirtshals Havn (invest.tilskud).. FL15 § 28.63.02.76.
Fly-over ved Ny Ellebjerg (ekskl. perroner).................. Lov nr. 543 af 29/04/2015 § 28.63.08.31.
/ § 28.11.13.31.
Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør .................. FL16 § 28.63.08.31.
140 § 28.64.
28.64. Vejdirektoratet, baneområdet
Aktivitetsområdet omfatter Vejdirektoratets opgaveløsning indenfor jernbaneinfrastruktur.
Kontostruktur
Aktivitetsområdet indeholder hovedkontoen § 28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter,
Vejdirektoratet. Denne bevilling er omkostningsbaseret, og den har § 28.21.10. Vejdirektoratet
som virksomhedsbærende hovedkonto.
Politiske aftaler
Bevillingerne til Vejdirektoratets opgaveløsning indenfor jernbaneinfrastruktur er baseret på
aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne jernbane -
udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 og akt. 124 af 19. juni 2014. Nedenstående oversigt
viser hovedpunkterne i aftalen, der har betydning for Vejdirektoratet og finansloven for 2016.
28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - 19,0 100,0 40,8 - - -
Forbrug af reserveret bevilling ................... - -11,7 - - - - -
Udgift ........................................................... - 7,3 100,0 40,8 - - -
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
31. Forberedelse af anlægsprojekter,
togfonden
Udgift .................................................... - 7,3 100,0 40,8 - - -
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 11,7
Aftaler om jernbane-
infrastruktur
Aftalens hovedpunkter for så vidt angår Vejdirektoratet
Aftale mellem regerin-
gen (SRSF), Dansk
Folkeparti og Enhedsli-
sten om en moderne
jernbane - udmøntning
af Togfonden DK af ja-
nuar 2014
VVM-undersøgelse for ny bane over Vestfyn
VVM-undersøgelse for ny bane over Vejle Fjord
§ 28.64.11. 141
Akkumuleret reserveret bevilling specificeret på projekter over 1 mio. kr.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 28.21.10. Vejdirektoratet, CVR-nr. 60729018.
Vejdirektoratet varetager forberedelse af visse togfondsprojekter, jf. aftale mellem regeringen
(SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden
DK af januar 2014, akt. 124 af juni 2014 samt lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af
nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regio-
nalbanerne.
Yderligere oplysninger om Vejdirektoratet kan fås på www.vejdirektoratet.dk og i den årlige
publikation Statsvejnettet.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
31. Forberedelse af anlægsprojekter, togfonden
Med aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne
jernbane - udmøntning af Togfonden DK af januar 2014, var parterne enige om, at igangsætte
VVM-undersøgelser på en række anlægsinvesteringer i jernbaneinfrastruktur. Med akt 124 af juni
2014 er det besluttet, at Vejdirektoratet udarbejder VVM-undersøgelser mv. for dels en ny bane
over Vestfyn, hvor der etableres en 35 km lang højhastighedsbane langs den fynske motorvej,
og dels en ny togforbindelse over/under Vejle Fjord, hvor der etableres en ny 9 km lang højha-
stighedsbane, som forløber henover Vejle Fjord 6,5 km øst for den nuværende vejbro.
Der afholdes udgifter frem til vedtagelse af anlægslov. Der kan på kontoen indtægtsføres
indtægter i forbindelse med tilskud fra EU. Vejdirektoratet kan disponere frit mellem projekternes
tildelte bevillinger.
Projekt Mio. kr. Forventet
anvendelse
VVM-undersøgelse for ny bane over Vestfyn 5,7 2016
VVM-undersøgelse for ny bane over Vejle Fjord 6,0 2016
Planlægning og udarbejdelse
af beslutningsgrundlag for
jernbaneinfrastruktur
Vejdirektoratet varetager forberedelse af anlægsprojekter,
herunder VVM-undersøgelser.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt............................................... 0 0 101,0 40,8 0 0 0
1. Planlægning og udarbejdelse af be-
slutningsgrundlag for jernbaneinfra-
struktur ............................................ 0 0 101,0 40,8 0 0 0
142 § 28.64.11.31.
Igangværende undersøgelser i medfør af Aftale om Togfonden DK (som gennemføres af Vejdirek-
toratet)
Projekt Mio. kr.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om en moderne jernbane
- udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 (2014-pl)
VVM-undersøgelse af en ny bane over Vestfyn 67,0
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord 91,0
§ 28. 143
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer mv.
Ad tekstanmærkning nr. 15.
Tekstanmærkningen optrådte første gang på FL2006.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til afholdelse af udgifter til en række forskellige rådgiv-
ningsopgaver i forbindelse med salg af statslige virksomheder. Der er tale om juridisk, finansiel
eller regnskabsmæssig rådgivning, som er nødvendig ifm. forberedelse og gennemførelse af et
salg. Rådgiverudgifterne skal være direkte henførbare til konkret forberedelse af salg af en be-
stemt statslig virksomhed. Forud for afholdelsen af en rådgivningsudgift skal Finansministeriet
godkende, at udgiften er omfattet af tekstanmærkningen. Såfremt dette er tilfældet, kan udgiften
optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen optrådte første gang på FL1972/73 og er senest ændret på FL2002.
Tekstanmærkningen vedrører ophævelse af hjemlen i lov nr. 194 af 1958 om tilskud til of-
fentlige veje. Med tekstanmærkningen gives fortsat hjemmel til at afholde en del af udgifterne
til vedligeholdelse af de kombinerede vej- og jernbanebroer, hvor Banedanmark er overordnet
myndighed, samt til drift og vedligeholdelse af Limfjordsbroen, hvor Aalborg Kommune er
overordnet myndighed. De kombinerede vej- og jernbanebroer er Gl. Lillebæltsbroen, Stor-
strømsbroen, Masnedøbroen, Oddesundbroen og Frederik IX-bro. Vejdirektoratets udgifter til
vedligeholdelse af disse broer vedrører en forholdsmæssig andel af vedligeholdelsesudgifterne til
broens bærende dele samt broens vejdel.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkningen giver Banedanmark bevillingsmæssig hjemmel til at yde særlig betaling
til tjenestemænd, der som lærere, censorer eller lignende medvirker ved medarbejdernes uddan-
nelse. Tekstanmærkningen er senest ændret på FL1999.
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Tekstanmærkningen giver Banedanmark bevillingsmæssig hjemmel til at betale årlige erstat-
ninger til tilskadekomne ved rejse med jernbanevirksomheder eller som efterladte efter omkomne
ved jernbaneulykker. Tekstanmærkningen er senest ændret på FL1999.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen optrådte første gang på FL1997.
For at lette genplaceringen af overtallige tjenestemænd fra DSB og Banedanmark etableres
der hjemmel til, at DSB og Banedanmark til statsinstitutioner mv. kan overføre et beløb på
100.000 kr. pr. tjenestemand, der bliver genplaceret i statsinstitutioner mv. De modtagende in-
stitutioner vil kunne anvende de 100.000 kr. pr. medarbejder til omskoling, oplæring mv., her-
under anvende midlerne til lønsum i omskolingsperioden.
Ad tekstanmærkning nr. 118.
Tekstanmærkningen optrådte for første gang på FL2010, men er anført i akt. 180 af 4. sep-
tember 2007.
144 § 28.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at tjenestemandsansatte flyveledere mv., der overgår
til ansættelse på overenskomstvilkår som personlig ordning, kan bevare retten til rådighedsløn.
Retten til tjenestemandspension bevares også, jf. tekstanmærkning nr. 130 på § 36. Pen-
sionsvæsenet.
Ad tekstanmærkning nr. 121.
Tekstanmærkningen optrådte for første gang på TB2009 og er senest ændret på FL2015.
Transportministeren blev med akt. 4 af 22. oktober 2009 bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler for gennemførelse og administration af puljerne til bedre fremkommelighed for busser, til
fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer, og til mere cykeltrafik.
Tekstanmærkningen er på FL2010 udvidet med en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser
om tilbagebetaling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter.
Tekstanmærkningen omfatter tilskudsordninger og andre statslige tilskud i Transportministe-
riet.
Ad tekstanmærkning nr. 126.
Tekstanmærkningen optræder for første gang på TB2011.
Transportministeren blev med akt. 125 af 19. maj 2010 bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om betingelser for at kunne benytte HyperCard-ordningen.
Tekstanmærkningen er på finansloven for 2012 præciseret til at omfatte muligheden for af-
skæring af klageadgang.
Tekstanmærkningen er på finansloven for 2015 ændret til at omfatte Ungdomskortordningen,
som har erstattet Hypercardordningen.
Ad tekstanmærkning nr. 127.
Transportministeren bemyndiges til at opkræve provision for DSB's lån optaget med statsga-
ranti. Provisionen udgør forskellen mellem DSB's ugaranterede lånerente og DSB's statsgarante-
rede lånerente korrigeret for garantiprovision i medfør af lov nr. 1080 af 22. december 1993 om
provision af visse lån optaget med statsgaranti.
Ad tekstanmærkning nr. 128.
Tekstanmærkningen optræder første gang på FL2016
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler for
ordningens gennemførelse, herunder regler for administration af ordningen mv.
Tekst
§ 29. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
3
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 1.155,8 4.952,7 3.796,9
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 1.322,9 1.352,2 29,3
Heraf anlægsbudget ....................................................... 920,6 949,9 29,3
Indtægtsbudget ....................................................................... 627,5 0,2 627,7
Fællesudgifter ........................................................................................... 93,8 0,3
29.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 93,8 0,3
Energi ......................................................................................................... 2.679,4 760,4
29.21. Fællesudgifter .................................................................................. 352,1 740,9
29.22. Forskning og udvikling ................................................................... 63,0 -
29.23. Efterforskning og indvinding af energi m.m. ................................ - 7,0
29.24. Udnyttelse af vedvarende energi og energibesparelser ................. 650,5 12,5
29.25. Tilskud til begrænsning af kuldioxid (CO2) ................................. 1.554,9 -
29.27. International miljøstøtte .................................................................. 16,6 -
29.28. Byggeri mv. .................................................................................... 42,3 -
Meteorologi ............................................................................................... 380,7 182,8
29.31. Meteorologi ..................................................................................... 380,7 182,8
Geologisk forskning og undersøgelser ................................................... 278,6 148,3
29.41. Geologisk forskning og undersøgelser ........................................... 278,6 148,3
Bygninger .................................................................................................. 2.872,6 3.362,1
29.51. Fællesudgifter .................................................................................. 185,4 167,2
29.52. Kontorbygninger mv. ...................................................................... 840,4 948,3
29.53. Uddannelses- og forskningsbygninger ........................................... 1.846,8 2.246,6
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 2.452,8 4.232,9
Interne statslige overførsler ....................................................................... 8,9 38,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 2.339,6 170,3
Finansielle poster ....................................................................................... 1.487,0 12,7
Kapitalposter ............................................................................................... 16,8 -
Aktivitet i alt .............................................................................................. 6.305,1 4.453,9
Forbrug af videreførsel .............................................................................. -81,8 -
4 § 29.
Årets resultat .............................................................................................. - -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -3.790,3 -3.790,3
Bevilling i alt ............................................................................................. 2.433,0 663,6
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
29.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (Driftsbev.) ..................................................... 87,9 -
03. Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og sko-
ve (Reservationsbev.) .............................................................. 5,6 -
Energi
29.21. Fællesudgifter
01. Energistyrelsen (Driftsbev.) .................................................... 216,8 -
02. Energitilsynet (Driftsbev.) ...................................................... - -
03. Energiklagenævnet (Driftsbev.) .............................................. 5,9 -
04. Salg af CO2-kvoter ................................................................. 0,2 620,7
05. Indtægter ved overskridelse af CO2-udledningstilladelser .... - -
06. Salg af CO2-kreditter ............................................................. - -
07. Klimarådet (Driftsbev.) ........................................................... 9,0 -
29.22. Forskning og udvikling
01. Tilskud til energiforskning (Reservationsbev.) ...................... 63,0 -
02. Green Labs DK (Reservationsbev.) ....................................... - -
29.23. Efterforskning og indvinding af energi m.m.
01. Koncessionsafgifter mv. ......................................................... - -
02. Olierørledningsafgift mv. ........................................................ - -
03. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder .................. - 0,6
04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter ...... - -
06. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel Salt A/S .......................... - 6,4
29.24. Udnyttelse af vedvarende energi og energibesparelser
01. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske
projekter (tekstanm. 112) (Reservationsbev.) ........................ - -
06. Fremme af varmepumper (Reservationsbev.) ........................ - -
08. Forsøgsordning for elbiler (tekstanm. 104 og 108) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr (Reservationsbev.) .... - -
11. Center for Energibesparelser (Reservationsbev.) ................... - -
13. Videncenter for energibesparelser i bygninger (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
14. Infrastruktur til transport (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) 4,8 -
15. Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner (Re-
servationsbev.) ........................................................................ - -
16. Geotermi og store varmepumper (Reservationsbev.) ............ - -
§ 29. 5
17. Bølgekraftprojekter (Reservationsbev.) .................................. - -
18. Energieffektiviseringsindsats (Reservationsbev.) ................... 24,1 -
19. Vedvarende energi til proces (Reservationsbev.) .................. 415,5 -
20. Industriel kraftvarme (Lovbunden) ........................................ 77,8 -
21. Biogas (til transport og proces) (Lovbunden) ....................... 67,5 -
23. Store varmepumper til fjernvarme (tekstanm. 117) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. 27,1 -
24. National ordning for geotermi (Reservationsbev.) ................ 33,7 12,5
29.25. Tilskud til begrænsning af kuldioxid (CO2)
02. Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder
(Lovbunden) ............................................................................ - -
03. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (tekst-
anm. 116) (Reservationsbev.) ................................................. 10,2 -
05. Elproduktionstilskud (Lovbunden) ......................................... - -
08. Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksom-
heder (Lovbunden) .................................................................. 182,5 -
09. Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (Lovbunden) 402,3 -
10. Udgifter til el-PSO (Anlægsbev.) ........................................... 898,9 -
11. Reserve til yderligere PSO-lempelser mv. ............................. - -
79. Energireserve (Reservationsbev.) ........................................... 61,0 -
29.27. International miljøstøtte
01. Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kreditter (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ................................................................... - -
02. Klimastøtte til Arktis mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) 16,6 -
03. Klimaprojekter i udviklingslande (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.) ................................................................................. - -
29.28. Byggeri mv.
01. Byggeri (Reservationsbev.) .................................................... 17,2 -
02. Statens Byggeforskningsinstitut (Reservationsbev.) .............. 25,1 -
Meteorologi
29.31. Meteorologi
01. Danmarks Meteorologiske Institut (tekstanm. 2, 102 og 114)
(Driftsbev.) .............................................................................. 138,7 -
02. Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbev.) . 65,8 -
03. ICAO-aktiviteter i Grønland ................................................... - -
04. Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter ........................ - 6,6
06. ICAO-aktiviteter i Grønland (Reservationsbev.) ................... - -
Geologisk forskning og undersøgelser
29.41. Geologisk forskning og undersøgelser
01. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland - GEUS (tekstanm. 103) (Statsvirksomhed) .......... 130,3 -
6 § 29.
Bygninger
29.51. Fællesudgifter
01. Bygningsstyrelsen (Statsvirksomhed) ..................................... 16,4 -
29.52. Kontorbygninger mv.
01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.
(Statsvirksomhed) ................................................................... -111,0 -
02. Udvikling og opretning af Christianiaområdet (tekstanm. 5)
(Anlægsbev.) ........................................................................... 17,3 16,8
03. Vedligeholdelse og drift af Christianiaområdet (Driftsbev.) . -1,4 -
04. Etablering af nye arkiver til Rigsarkivet mv. som OPP-pro-
jekt (Statsvirksomhed) ............................................................ - -
05. OPP-aftaler som finansiel leasing (Statsvirksomhed) ........... 4,0 -
29.53. Uddannelses- og forskningsbygninger
01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forsk-
ningsbygninger (Statsvirksomhed) ......................................... -488,8 -
02. Bygherreforpligtelser (Reservationsbev.) ............................... 9,0 -
03. Særlige anlægsopgaver (Anlægsbev.) .................................... - -
04. Udlån vedrørende ejendomme (administreret af Statens Ad-
ministration) ............................................................................ - -
C. Tekstanmærkninger.
Dispositionsrammer mv.
Nr. 2. ad 29.31.01.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til i overensstemmelse med de af For-
skeruddannelsesrådet udarbejdede retningslinjer at lade Danmarks Meteorologiske Institut indgå
flerårige aftaler om samfinansiering af kandidatstipendier.
Nr. 5. ad 29.52.02.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til over for relevante penge- eller real-
kreditinstitutter at stille garanti for Fonden Fristaden Christianias optagelse af lån med henblik
på køb af bygninger og arealer. Der kan stilles garanti for op til 100 pct. af optagne lån.
Stk. 2. For Fonden Fristaden Christianias optagelse af lån med henblik på genopretning af
fæstningsanlæg og statsbygninger kan der stilles garanti for op til 80 pct. af optagne lån.
Stk. 3. Den samlede garantistillelse kan maksimalt udgøre 275 mio. kr., dog maksimalt 6.000
kr. pr. etagemeter for 41.006 etagemeter og 4.000 kr. pr. etagemeter for genopretning af Fredens
Ark på 7.134 etagemeter.
Materielle bestemmelser.
Nr. 101. ad 29.27.01., 29.27.02. og 29.27.03.
Klima- energi- og bygningsministeren bemyndiges til i kontrakt eller tilsagnsskrivelse at
fastlægge vilkår for tilsagn om tilskud samt for hvilken dokumentation, tilskudsmodtager skal
fremlægge for tilskuddets anvendelse. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herunder fast-
sætte bestemmelser om budgetter, kontrol og tilsyn, regnskaber, revision og rapportering vedrø-
rende tilskudsberettigede aktiviteter. Der kan stilles krav om, at tilskuddet anvises til bank eller
andet pengeinstitut.
§ 29. 7
Stk. 2. Udbetaling af tilskud er betinget af, at tilskudsmodtager fremlægger fornøden doku-
mentation for afholdelsen af de tilskudsberettigede udgifter. Det er en betingelse for udbetaling,
at projektet gennemføres i overensstemmelse med de af klima-, energi- og bygningsministeren
stillede tilsagnsvilkår.
Stk. 3. Tilsagnsmodtageren er forpligtet til at underrette klima-, energi- og bygningsministe-
ren om ethvert forhold, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud eller
for klima-, energi- og bygningsministerens kontrol med, at fastsatte vilkår overholdes.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller
delvis bortfalder, eller at et tilskud, der er udbetalt, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis an-
søgeren ikke har opfyldt vilkårene for tilsagnet eller de forhold, hvorpå tilsagnet er givet, ændres.
Nr. 102. ad 29.31.01.
Uanset overførelse pr. 1. august 1981 af Forsvarets Vejrtjeneste fra Forsvarsministeriet til
Transport- og Energiministeriet og efterfølgende til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er
civile funktionærer, der d. 31. juli 1981 var ansat i pensionsberettigende stillinger, og som stadig
er ansat i Vejrtjenesten under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, uden at ansættelsen har
været afbrudt, fortsat omfattet af lov om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret. Tilsva-
rende gælder med hensyn til overførsel pr. 1. januar 1990 af civilt personel fra Forsvarsministeriet
til DMI.
Nr. 103. ad 29.41.01.
Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der d. 31. marts 1973 var ansat i Søkortar-
kivet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Farvandsvæsenets søkortpro-
duktion, ved Kort- og Matrikelstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
og Grønland og Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, uden at ansættelsen har været
afbrudt, er omfattet af civilarbejderloven.
Stk. 2. Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der d. 31. december 1988 var ansat
på Geodætisk Institut i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under By- og Bo-
ligministeriets ressort, ved Kort- og Matrikelstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, uden at ansættel-
sen har været afbrudt, er omfattet af civilarbejderloven.
Nr. 104. ad 29.24.08.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at meddele tilsagn om støtte til forsøg
med elbiler og plug-in hybridbiler i afgrænsede flåder af køretøjer. Forsøgsordningen admini-
streres som en åben tilskudsordning, hvor alle relevante aktører kan indsende ansøgning.
Stk. 2. Klima-, energi, og bygningsministeren fastsætter kriterier for støtte, der bl.a. skal
sikre, at der sker en afprøvning og erfaringsindsamling vedrørende blandt andet tekniske, orga-
nisatoriske, økonomiske og miljømæssige aspekter ved anvendelse af elbiler og evt. plug-in hy-
bridbiler i praksis samt vedrørende forsyning med elektricitet som drivmiddel.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
ordningens gennemførelse, herunder regler for administration af ordningen. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om ansøgning og udvælgelse af til-
skudsmodtagere og om udbetaling af tilskud, herunder a conto udbetaling, kontrol, regnskab og
revision, klageadgang mv. samt tilbagebetaling af uberettigede tilskud, herunder betaling af renter.
Nr. 108. ad 29.24.08.
En person, der får stillet en elbil eller plug-in hybridbil til rådighed til privat benyttelse i en
forsøgsperiode på maksimalt seks måneder, er ikke skattepligtig af privat rådighed over den på-
gældende elbil eller plug-in hybridbil efter statsskattelovens og ligningslovens bestemmelser
herom, såfremt elbilen eller plug-in hybridbilen er stillet til rådighed som led i forsøgsordning
for elbiler, jf. BEK nr. 1142 af 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler,
8 § 29.
med senere ændringer for så vidt angår muligheden for, at der som led i forsøgsordningen også
vil kunne inddrages erfaringer med plug-in-hybrid biler.
Stk. 2. Skattefritagelsen ophører, såfremt tilskud bortfalder helt eller delvist i henhold til be-
kendtgørelsens § 10. Det sker fra tidspunktet for Energistyrelsens afgørelse herom, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Skattefritagelsen bortfalder fra tidspunktet for forsøgsperiodens start, hvis tilskuddet
bortfalder helt eller delvist i henhold til stk. 2, og elbilen/plug-in hybridbilen er stillet til rådighed
som led i et ansættelsesforhold for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig ind-
flydelse på egen aflønningsform.
Nr. 112. ad 29.24.01.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende regnskab
og revision for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Nr. 114. ad 29.31.01.
Danmarks Meteorologiske Institut kan opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for erindringsskri-
velser vedrørende inddrivelse af tilgodehavender.
Nr. 115. ad 29.24.14.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte kriterier for og meddele
tilsagn om støtte til etablering og administration af strategiske partnerskaber for el, gas og brint
til transport. Støtten omfatter herunder nødvendige omkostninger til infrastruktur, køretøjer samt
andre nødvendige projektomkostninger.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsord-
ningens gennemførelse og administration herunder regler for afgrænsning af de tilskudsberetti-
gede foranstaltninger og aktiviteter, støttemodtagere, ansøgningens form, opgørelse og beregning
af støtteberettigede omkostninger, vilkår og evt. loft for tilskud, udvælgelse og prioritering af
tilskudsmodtagere, regler om oplysningspligt og dokumentation, herunder dokumentation for ud-
gifter til det ansøgte, bortfald og tilbagebetaling af tilskud ved manglende overholdelse af vilkår,
herunder renter, tilskuddets størrelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsord-
ningens tilsyn, kontrol, regnskab, revision og klageadgang mv..
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for tilskudsordningens
ikrafttræden.
Nr. 116. ad 29.25.03.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at meddele tilsagn om tilskud til me-
rinvesteringen i forbindelse med etablering af miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsord-
ningens gennemførelse, herunder regler for administrationen af ordningen. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om afgrænsningen af tilskudsberettigede
foranstaltninger og aktiviteter, tilskudsgrundlag, tilskudsprocenter, andre vilkår for tilskud, til-
skudsberettigelse, tilskuddets størrelse og beregning, ansøgning, oplysningspligt, meddelelse,
bortfald af tilskud, udbetaling af tilskud, herunder á conto udbetaling, kontrol, regnskab og revi-
sion, klageadgang mv., tilskudsordningens ikrafttræden samt tilbagebetaling af uberettigede til-
skud, herunder betaling af renter.
Nr. 117. ad 29.24.23.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at etablere og fastsætte kriterier for
en støtteordning til pilotprojekter med henblik på at fremme storskala varmepumper i fjernvar-
meforsyningen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for støtteordningens gennemførelse og ad-
ministration, herunder regler og vilkår for ordningens etablering, funktion, struktur og nedlukning.
§ 29. 9
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for deltagelse i ordningen, herunder for an-
søgningernes form, behandling af ansøgning, betingelser for støtte, udvælgelse og prioritering af
projekter, opgørelse og beregning af støtte, om udarbejdelse af statusrapporter og videndeling,
udbetaling af støtte, regler om oplysningspligt og dokumentation, herunder dokumentation for
udgifter anmeldt til ordningen, bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse
af vilkår, herunder renter.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilsyn, kontrol
med støtteordningen, regnskab, revision og klageadgang mv.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for støtteordningens
ikrafttræden.
Anmærkninger
§ 29. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
§ 29. 13
Ministeriet varetager opgaver inden for:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets virksomhed er fastlagt i national lovgivning og i
EU-retsakter. For specifikke bestemmelser henvises til anmærkningerne til de enkelte hovedkonti.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 838,8 1.173,6 1.629,9 1.155,8 944,0 733,0 709,5
Udgift ......................................................... 4.676,1 4.921,9 5.337,3 4.952,7 4.754,3 4.596,3 4.617,5
Indtægt ....................................................... 3.837,3 3.748,3 3.707,4 3.796,9 3.810,3 3.863,3 3.908,0
Specifikation af nettotal:
Fællesudgifter ........................................... 96,1 96,2 96,3 93,5 88,7 87,4 85,9
29.11. Centralstyrelsen ............................. 96,1 96,2 96,3 93,5 88,7 87,4 85,9
Energi ........................................................ 967,7 1.316,4 1.640,6 1.224,1 1.256,6 1.180,2 1.166,1
29.21. Fællesudgifter ................................ 248,6 280,7 304,9 231,7 203,1 185,3 181,9
29.22. Forskning og udvikling ................. 402,6 382,9 385,7 63,0 57,5 57,5 57,5
29.24. Udnyttelse af vedvarende ener-
gi og energibesparelser ................. 235,1 664,1 660,4 616,8 593,1 538,4 536,2
29.25. Tilskud til begrænsning af kul-
dioxid (CO2) ................................. 96,7 6,1 230,5 253,7 344,6 344,6 344,6
29.27. International miljøstøtte ................ -59,3 -62,0 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
29.28. Byggeri mv. ................................... 43,9 44,6 42,6 42,3 41,7 37,8 29,3
Meteorologi ............................................... 162,1 170,8 186,8 197,9 205,9 207,8 205,2
29.31. Meteorologi ................................... 162,1 170,8 186,8 197,9 205,9 207,8 205,2
Geologisk forskning og undersøgelser ... 143,9 138,0 132,8 130,3 119,1 116,1 113,8
29.41. Geologisk forskning og under-
søgelser .......................................... 143,9 138,0 132,8 130,3 119,1 116,1 113,8
Bygninger .................................................. -531,0 -547,9 -426,6 -490,0 -726,3 -858,5 -861,5
29.51. Fællesudgifter ................................ 19,6 19,6 18,8 18,2 16,0 15,7 15,4
29.52. Kontorbygninger mv. .................... -217,4 -222,4 -76,7 -108,4 -136,0 -138,6 -141,1
29.53. Uddannelses- og forsknings-
bygninger ....................................... -333,3 -345,2 -368,7 -399,8 -606,3 -735,6 -735,8
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 813,9 20,2 1.044,5 1.322,9 2.067,2 2.165,2 2.257,8
Udgift ......................................................... 818,0 48,6 1.057,0 1.352,2 2.079,7 2.188,9 2.270,3
Indtægt ....................................................... 4,1 28,4 12,5 29,3 12,5 23,7 12,5
Specifikation af nettotal:
Energi ........................................................ - - 1.044,1 1.322,4 2.066,7 2.164,7 2.257,3
29.24. Udnyttelse af vedvarende ener-
gi og energibesparelser ................. - - 20,0 21,2 19,2 0,1 0,1
29.25. Tilskud til begrænsning af kul-
dioxid (CO2) ................................. - - 1.024,1 1.301,2 2.047,5 2.164,6 2.257,2
Bygninger .................................................. 813,9 20,2 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
29.52. Kontorbygninger mv. .................... 0,5 -4,6 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
29.53. Uddannelses- og forsknings-
bygninger ....................................... 813,4 24,7 - - - - -
- Klimaområdet
- Energiområdet
- Meteorologi
- Geologisk forskning og undersøgelser
- Bygninger
14 § 29.
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 566,3 370,5 534,7 627,5 849,9 898,7 1.219,7
Udgift ......................................................... 202,5 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt ....................................................... 768,8 370,5 534,9 627,7 850,1 898,9 1.219,9
Specifikation af nettotal:
Energi ........................................................ 566,3 370,5 534,7 627,5 849,9 898,7 1.219,7
29.21. Fællesudgifter ................................ 503,8 363,0 527,0 620,5 842,5 891,8 1.212,8
29.23. Efterforskning og indvinding
af energi m.m. ............................... 62,5 7,5 7,7 7,0 7,4 6,9 6,9
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet består af departementet, Energistyrelsen, GEUS,
DMI, Bygningsstyrelsen, Energiklagenævnet, Energitilsynet og Klimarådet.
Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem departementet og institutionerne er tilrettelagt således,
at ministeriet fungerer i en koncernstruktur. En række af ministeriets institutioner er kontraktsty-
rede med resultatkontrakter og direktørkontrakter. Yderligere oplysninger om Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet kan findes på www.kebmin.dk.
Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen
er omfattet af det statslige udgiftsloft:
Udgifter under delloft for driftsudgifter: 29.11.01. Departementet (Driftsbev.)
29.11.03. Monitorering og rapportering af optaget
CO2 i jorde og skove (Reservationsbev.)
29.21.01. Energistyrelsen (Driftsbev.)
29.21.02. Energitilsynet (Driftsbev.)
29.21.03. Energiklagenævnet (Driftsbev.)
29.21.07. Klimarådet (Driftsbev.)
29.22.01. Tilskud til energiforskning
(Reservationsbev.)
29.22.02. Green Labs DK (Reservationsbev.)
29.24.01. Udnyttelse af vedvarende energi og an-
dre energiøkonomiske projekter (tekst-
anm. 112) (Reservationsbev.)
29.24.06. Fremme af varmepumper
(Reservationsbev.)
29.24.08. Forsøgsordning for elbiler (tekstanm. 104
og 108) (Reservationsbev.)
29.24.10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr
(Reservationsbev.)
29.24.11. Center for Energibesparelser
(Reservationsbev.)
29.24.13. Videncenter for energibesparelser i byg-
ninger (Reservationsbev.)
29.24.14. Infrastruktur til transport (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.)
29.24.15. Etablering af partnerskabssamarbejde
med kommuner (Reservationsbev.)
29.24.16. Geotermi og store varmepumper
(Reservationsbev.)
29.24.17. Bølgekraftprojekter (Reservationsbev.)
29.24.18. Energieffektiviseringsindsats
(Reservationsbev.)
§ 29. 15
29.24.19. Vedvarende energi til proces
(Reservationsbev.)
29.24.20. Industriel kraftvarme (Lovbunden)
29.24.21. Biogas (til transport og proces)
(Lovbunden)
29.24.23. Store varmepumper til fjernvarme (tekst-
anm. 117) (Reservationsbev.)
29.25.02. Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i
visse virksomheder (Lovbunden)
29.25.03. Tilskud til energibesparelser i erhvervs-
virksomheder (tekstanm. 116)
(Reservationsbev.)
29.25.05. Elproduktionstilskud (Lovbunden)
29.25.08. Pulje til målrettet lempelse af PSO for
el-intensive virksomheder (Lovbunden)
29.25.11. Reserve til yderligere PSO-lempelser
mv.
29.25.79. Energireserve (Reservationsbev.)
29.27.01. Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kredit-
ter (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
29.27.02. Klimastøtte til Arktis mv. (tekstanm.
101) (Reservationsbev.)
29.27.03. Klimaprojekter i udviklingslande (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.)
29.28.01. Byggeri (Reservationsbev.)
29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut
(Reservationsbev.)
29.31.01. Danmarks Meteorologiske Institut (tekst-
anm. 2, 102 og 114) (Driftsbev.)
29.31.02. Tilskud til internationale organisationer
(Reservationsbev.)
29.31.03. ICAO-aktiviteter i Grønland
29.31.04. Danmarks Meteorologiske Institut, ind-
tægter
29.31.06. ICAO-aktiviteter i Grønland
(Reservationsbev.)
29.41.01. De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland - GEUS
(tekstanm. 103) (Statsvirksomhed)
29.51.01. Bygningsstyrelsen (Statsvirksomhed)
29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontor-
bygninger mv. (Statsvirksomhed)
29.52.03. Vedligeholdelse og drift af Christiania-
området (Driftsbev.)
29.52.04. Etablering af nye arkiver til Rigsarkivet
mv. som OPP-projekt (Statsvirksomhed)
29.52.05. OPP-aftaler som finansiel leasing
(Statsvirksomhed)
29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddan-
nelses- og forskningsbygninger
(Statsvirksomhed)
29.53.02. Bygherreforpligtelser (Reservationsbev.)
16 § 29.
Udgifter uden for udgiftsloft:
29.24.24. National ordning for geotermi
(Reservationsbev.)
29.25.09. Tilskud til opgradering eller rensning af
biogas (Lovbunden)
29.25.10. Udgifter til el-PSO (Anlægsbev.)
29.52.02. Udvikling og opretning af Christianiaom-
rådet (tekstanm. 5) (Anlægsbev.)
29.53.03. Særlige anlægsopgaver (Anlægsbev.)
29.53.04. Udlån vedrørende ejendomme (admini-
streret af Statens Administration)
Indtægtsbudget: 29.21.04. Salg af CO2-kvoter
29.21.05. Indtægter ved overskridelse af CO2-ud-
ledningstilladelser
29.21.06. Salg af CO2-kreditter
29.23.01. Koncessionsafgifter mv.
29.23.02. Olierørledningsafgift mv.
29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med ud-
budsrunder
29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i
Nordsøaktiviteter
29.23.06. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel Salt
A/S
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 952,0 728,6 2.039,7 1.769,4 2.262,1 2.229,5 1.977,6
Årets resultat .............................................. 157,0 81,2 - - -100,8 -230,0 -230,0
Forbrug af videreførsel .............................. -22,6 13,4 100,0 81,8 - - -
Aktivitet i alt .............................................. 1.086,4 823,3 2.139,7 1.851,2 2.161,3 1.999,5 1.747,6
Udgift ..................................................... 5.696,5 4.970,4 6.394,5 6.305,1 6.834,2 6.785,4 6.888,0
Indtægt ................................................... 4.610,1 4.147,2 4.254,8 4.453,9 4.672,9 4.785,9 5.140,4
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 2.604,0 2.491,1 2.591,0 2.452,8 2.062,6 1.867,4 1.878,3
Indtægt ................................................... 4.124,4 3.902,4 4.016,5 4.232,9 4.451,6 4.564,9 4.920,0
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 29,1 33,7 16,6 8,9 8,9 8,9 8,8
Indtægt ................................................... 52,9 54,0 44,3 38,0 38,1 38,0 38,0
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 1.677,5 1.054,1 2.396,9 2.339,6 3.155,4 3.204,0 3.286,4
Indtægt ................................................... 429,1 166,9 181,2 170,3 170,5 170,2 169,6
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 1.385,0 1.389,9 1.390,0 1.487,0 1.607,3 1.693,9 1.714,5
Indtægt ................................................... 0,1 0,1 12,8 12,7 12,7 12,8 12,8
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 1,0 1,7 - 16,8 - 11,2 -
Indtægt ................................................... 3,7 23,7 - - - - -
§ 29. 17
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. -1.520,4 -1.411,3 -1.425,5 -1.780,1 -2.389,0 -2.697,5 -3.041,7
11. Salg af varer ....................................... 3.920,3 3.618,0 3.848,6 4.079,2 4.305,8 4.422,2 4.779,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ................. 100,1 106,9 118,7 110,4 107,6 104,9 103,6
16. Husleje, leje af arealer, leasing .......... 91,0 91,5 87,9 85,3 84,9 84,3 81,8
18. Lønninger / personaleomkostninger ... 722,1 736,1 771,3 714,2 690,5 667,4 658,7
19. Fradrag for anlægsløn ......................... -2,8 -3,2 -1,4 - - - -
20. Af- og nedskrivninger ........................ 42,5 75,0 32,7 35,0 38,2 37,8 38,9
21. Andre driftsindtægter .......................... 103,9 177,5 49,2 43,3 38,2 37,8 37,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 1.750,9 1.591,8 1.700,5 1.618,3 1.249,0 1.077,9 1.098,9
28. Ekstraordinære indtægter .................... 0,0 - - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ............. 0,3 0,0 - - - - -
Interne statslige overførsler ....................... -23,8 -20,3 -27,7 -29,1 -29,2 -29,1 -29,2
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 52,9 54,0 44,3 38,0 38,1 38,0 38,0
43. Interne statslige overførsels-
udgifter ................................................ 29,1 33,7 16,6 8,9 8,9 8,9 8,8
Øvrige overførsler ...................................... 1.248,4 887,2 2.215,7 2.169,3 2.984,9 3.033,8 3.116,8
30. Skatter og afgifter ............................... 257,4 0,9 1,3 0,6 1,0 0,5 0,5
31. Overførselsindtægter fra EU .............. 16,8 14,0 20,8 22,8 23,2 23,0 22,7
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 154,9 152,0 159,1 146,9 146,3 146,7 146,4
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ...................................... -25,8 -26,2 68,5 81,4 91,2 96,4 96,5
44. Tilskud til personer ............................. 1,1 1,3 - - - - -
45. Tilskud til erhverv .............................. 657,4 1.001,0 1.227,1 882,2 840,8 767,0 764,8
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 1.044,8 78,0 1.063,0 1.314,9 2.061,2 2.178,4 2.262,9
49. Reserver og budgetregulering ............ - - 38,3 61,1 162,2 162,2 162,2
Finansielle poster ....................................... 1.384,8 1.389,7 1.377,2 1.474,3 1.594,6 1.681,1 1.701,7
25. Finansielle indtægter ........................... 0,1 0,1 12,8 12,7 12,7 12,8 12,8
26. Finansielle omkostninger .................... 1.385,0 1.389,9 1.390,0 1.487,0 1.607,3 1.693,9 1.714,5
Kapitalposter .............................................. -137,1 -116,7 -100,0 -65,0 100,8 241,2 230,0
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) .............. 1,0 1,7 - 16,8 - 11,2 -
55. Statslige udlån, afgang ....................... 3,7 23,7 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ....................................... 157,0 81,2 - - -100,8 -230,0 -230,0
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) ................ -22,6 13,4 100,0 81,8 - - -
I alt ............................................................. 952,0 728,6 2.039,7 1.769,4 2.262,1 2.229,5 1.977,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning primo 2015 ............................................ 33,8 13,2 641,5 201,0
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
18 § 29.1.
Fællesudgifter
29.11. Centralstyrelsen
Særlige bevillingsbestemmelser:
29.11.01. Departementet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 93,6 87,5 90,7 87,9 83,1 81,8 80,3
Indtægt ......................................................... 0,3 0,6 0,7 0,3 - - -
Udgift ........................................................... 96,4 91,3 91,4 88,2 83,1 81,8 80,3
Årets resultat ............................................... -2,5 -3,2 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 95,6 91,3 90,7 87,9 83,1 81,8 80,3
Indtægt .................................................. 0,3 0,6 - - - - -
40. Energipolitisk samarbejde om
energisystemer
Udgift .................................................... 0,7 - - - - - -
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... - - 0,7 0,3 - - -
Indtægt .................................................. - - 0,7 0,3 - - -
Bemærkning: Interne overførselsudgifter vedrører § 06.11.01.10. Udenrigsministeriet for udgifter til attacheer (3,1 mio.
kr. i 2016-2019 ).
3. Hovedformål og lovgrundlag
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement varetager sekretariatsbetjening af mi-
nister og koncernledelse samt opgaver vedrørende lovgivning, policyudvikling og koncernstyring
på ministeriets område. Departementet varetager således den overordnede ledelse og styring af
ministeriet og koordinerer i samarbejde med ministeriets institutioner aktiviteterne inden for hele
koncernen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet varetager policyopgaver på det nationale klima- og
energipolitiske område, herunder også koordinering af den klima- og energipolitik, der skal un-
derstøtte omlægningen af en række samfundssektorer til fossil uafhængighed, og indsatser for at
styrke Danmarks vækstpotentiale for så vidt angår grønne teknologier og løsninger. Desuden har
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvaret for Danmarks nationale forpligtelser under FN's
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hovedkon-
tiene § 29.11.01. Departementet, § 29.21.01. Energistyrelsen, § 29.21.03.
Energiklagenævnet, § 29.21.07. Klimarådet, § 29.31.01. Danmarks Me-
teorologiske Institut, § 29.41.01. GEUS og § 29.51.01. Bygningsstyrelsen.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillingsbeløb fra § 29.11.79. Reserver og
budgetregulering til samtlige konti på § 29. Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriet.
§ 29.11.01. 19
klimakonvention, Kyotoprotokollen og EU's kvotehandelssystem vedrørende reduktion af driv-
husgasudledningen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet varetager policyopgaver på det byggepolitiske om-
råde, herunder samtænkning af klima- og energihensyn med branchens generelle rammevilkår.
Departementet har ansvaret for koordinering på det internationale område, der hører under
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort, herunder EU-koordination, og for forhandlinger
inden for en række internationale konventioner og processer. I forbindelse med internationalt
samarbejde kan der ydes støtte til rejse- og opholdsudgifter for udenlandske delegationer samt til
konkrete projekter og aktiviteter knyttet til klimaarbejdet.
Klima-, energi- og bygningsministeren er på statens vegne eneejer af og fører tilsyn med
Energinet.dk, der er etableret som en selvstændig offentlig virksomhed (SOV).
Departementet betjenes af de fælles statslige administrative centre, Økonomisk Service Center
(ØSC) og Statens It (SIT).
Der kan afholdes udgifter til præmier i konkurrencesammenhæng inden for en samlet årlig
ramme på 200.000 kr.
Der kan ydes tilskud til institutioner og interesseorganisationer mv. inden for Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets område.
Der henvises endvidere til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside www.keb-
min.dk.
Virksomhedsstruktur
29.11.01. Departementet, CVR-nr. 31083869.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.3.5 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse
af bevillinger med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bi-
drag fra private eller fonde.
Opgaver Mål
Betjening af klima-, energi- og
bygningsministeren
At give klima-, energi- og bygningsministeren og Folketinget
en effektiv betjening på Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriets område. At vedligeholde og udvikle en omkost-
ningseffektiv klima-, energi- og byggepolitik. At bidrage til
at skabe grundlaget for en fremadrettet vidensbaseret klima-,
energi- og byggepolitik. At skabe sammenhæng mellem in-
ternational og national klimapolitik.
Klimapolitik At koordinere Danmarks nationale og internationale klima-
politiske arbejde.
Energipolitik At sikre, at energisektoren udvikles, så den skaber stadig
mere værdi for samfundet. Denne udvikling skal opbygge en
optimal balance mellem energiforbrugets økonomiske om-
kostninger og belastningen af miljøet og/eller sundhedsmæs-
sige risici. At koordinere Danmarks internationale arbejde på
energiområdet.
20 § 29.11.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,3 0,6 0,7 0,3 - - -
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - 0,7 0,3 - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,3 0,6 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 95 89 95 87 83 82 80
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 57,3 53,8 56,2 53,5 50,9 50,2 49,1
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... - - 0,6 0,3 - - -
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 57,3 53,8 55,6 53,2 50,9 50,2 49,1
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 2,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 33,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 36,0 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,3 0,7 0,9 0,7 0,5 0,8 0,6
+ anskaffelser .............................................. 0,8 0,7 0,6 - 0,6 - -
- afhændelse af aktiver ............................... 0,4 2,5 - - 0,1 - -
- afskrivninger ............................................. 0,0 -1,8 0,5 0,2 0,2 0,2 0,2
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,7 0,8 1,0 0,5 0,8 0,6 0,4
Låneramme .................................................. - - 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 25,0 12,5 20,0 15,0 10,0
Bemærkning: Fra 2015 og frem er 0,5 mio. kr. af lånerammen udlånt til § 29.21.07. Klimarådet .
Byggepolitik At bistå ministeren for bygninger i at udforme og gennemføre
regeringens politik for bygninger samt sikre opfølgningen
herpå. At sikre funktionelle og tidssvarende fysiske rammer
for staten og universiteterne på omkostningseffektiv vis.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt .......................................... 96,4 91,3 91,4 88,2 83,1 81,8 80,3
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration...................... 35,8 43,2 42,8 40,4 38,3 37,8 37,1
1. Klimapolitik ................................. 28,8 21,1 20,7 17,9 16,6 16,3 16,0
2. Energipolitik ................................. 29,3 24,2 24,7 22,9 21,6 21,2 20,8
3. Byggepolitik ................................. 2,5 2,8 3,2 7,0 6,6 6,5 6,4
§ 29.11.01.10. 21
10. Almindelig virksomhed
På kontoen afholdes omkostninger vedrørende løn og øvrig drift i departementet. Der afhol-
des således bl.a. udgifter til lokaleleje, ligesom der under kontoen afholdes udgifter i forbindelse
med kurser og efteruddannelse af personalet samt til afholdelse af personaledage, konferencer
mv. Udgifter vedrørende EU-rejser regnskabsføres netto under kontoen.
Fra 2014 er opgaven med at varetage Danmarks deltagelse i FN-forhandlingerne under kli-
makonventionen flyttet fra departementet til Energistyrelsen ligesom forankringen af det energi-
politiske samarbejde med udvalgte lande om energisystemer ligeledes er flyttet til Energistyrelsen.
Der er i den forbindelse overført 6,6 mio. kr. fra § 29.11.01. Departementet til § 29.21.01.
Energistyrelsen fremadrettet.
40. Energipolitisk samarbejde om energisystemer
Der er på finansloven for 2013 afsat 5,0 mio. kr. i 2013 til energipolitisk samarbejde med
udvalgte ilande om energisystemer, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om fi-
nansloven for 2013 af november 2012.
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Den tilskudsfinansierede virksomhed omfatter departementets bidrag til driften af en Low
Carbon Transition Unit (LCTU) frem til medio 2016. Enheden skal bistå udviklingslande med
at planlægge, beslutte og implementere drivhusgasreduktionsindsatser, dels i form af en tværgå-
ende og metodisk rådgivningsindsats over for udviklingslande, dels i form af konkrete energi-
sektorindsatser i udviklingslande. LCTU'en oprettes som led i udmøntning af regeringens Kli-
mapulje. Rammerne for udmøntning af Klimapuljen aftales mellem Statsministeriet, Udenrigs-
ministeriet, Finansministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
29.11.03. Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og skove (Reser-
vationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 5,5 5,6 5,6 5,6 5,6 5,6
10. Monitorering og rapportering af
optaget CO2 i jorde og skove
Udgift ................................................... - 5,5 5,6 5,6 5,6 5,6 5,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 5,5 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 5,6 5,6 5,6 5,6 5,6
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
22 § 29.11.03.10.
10. Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og skove
I forbindelse med vedtagelsen af den nationale allokeringsplan for reduktion af drivhusga-
sudledningen har Danmark besluttet at medregne optaget af CO2 i jorde og skove som led i op-
fyldelsen af Danmarks reduktionsforpligtelse. Der er derfor i perioden 2007-2012 afsat i alt 72,1
mio. kr. til at monitorere og rapportere optaget af CO2. Forpligtigelsen til at rapportere og med-
regne optaget af CO2 i jorde og skove fortsætter. Af hensyn til at overholde kravene under Ky-
oto-protokollens 2. forpligtelsesperiode 2013-2020 skal der til de årlige rapporteringer bl.a. ud-
arbejdes opdateringer af kortlægningen af skove, skovprodukter og landskaber, opdateringer af
modellerne for optag og udledning af CO2 i jorde og skove samt opbygges og videreudvikles
målemetoder og -rutiner for rapportering. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under
Aarhus Universitet (tidl. Danmarks Miljøundersøgelser) koordinerer projektet for Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet, og opgaverne løses af Institut for Miljøvidenskab og Institut for Jord-
brugsproduktion og Miljø under Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning (tidl. Skov & Landskab) under Københavns Universitet m.fl.
§ 29.2. 23
Energi
Under hovedområdet Energi hører aktivitetsområderne Fællesudgifter, Forskning og udvik-
ling, Efterforskning og indvinding af energi mm., Udnyttelse af vedvarende energi og energibe-
sparelser, Tilskud til begrænsning af kuldioxid (CO2), International miljøstøtte samt Byggeri mv.
Hovedkontiene § 29.21.04. Salg af CO2-kvoter, § 29.21.05. Indtægter ved overskridelse af
CO2-udledningstilladelser, § 29.21.06. Salg af CO2-kreditter, § 29.23.01. Koncessionsafgifter
mv., § 29.23.02. Olierørledningsafgift mv., § 29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med ud-
budsrunder, § 29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter og § 29.23.06.
Koncessionsafgift fra Akzo Nobel Salt A/S er henregnet til statens indtægtsbudget.
29.21. Fællesudgifter
Særlige bevillingsbestemmelser:
29.21.01. Energistyrelsen (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 274,2 274,8 289,9 216,8 188,3 170,6 167,5
Forbrug af reserveret bevilling ................... -16,3 11,3 - - - - -
Indtægt ......................................................... 71,7 80,9 82,5 62,0 55,0 53,9 52,6
Udgift ........................................................... 314,9 356,1 372,4 278,8 243,3 224,5 220,1
Årets resultat ............................................... 14,8 10,9 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 284,9 301,3 329,4 245,3 230,7 212,1 207,9
Indtægt .................................................. 53,9 58,4 58,8 44,6 43,5 42,6 41,5
15. Indtægter fra sanktionssystemet
ved manglende energimærkning
af bygninger mv.
Udgift .................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt .................................................. - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. BedreBolig
Udgift .................................................... 7,0 26,3 5,1 5,0 - - -
26. Lokal rådgivning vedr. energibe-
sparelser
Udgift .................................................... - - 5,0 5,0 - - -
27. Oplysning om omstilling af
energisystemet
Udgift .................................................... - - 5,0 5,0 - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hovedkon-
tiene § 29.11.01. Departementet, § 29.21.01. Energistyrelsen, § 29.21.02.
Energitilsynet, § 29.21.03. Energiklagenævnet, § 29.31.01. Danmarks
Meteorologiske Institut, § 29.41.01. GEUS og § 29.51.01. Bygningssty-
relsen.
24 § 29.21.01.
30. Permanente råd, udvalg, nævn
mv.
Udgift .................................................... - - 0,1 - - - -
40. IRENA
Udgift .................................................... 0,9 0,6 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
50. Samsø Energiakademi
Udgift .................................................... 2,5 2,5 2,5 - - - -
60. CO2-beregner
Udgift .................................................... 0,3 0,5 0,5 - - - -
70. ESCO-samarbejder
Udgift .................................................... 0,4 - - - - - -
80. Erfaringsopsamling og formid-
ling om energi
Udgift .................................................... 5,0 - - - - - -
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 12,8 21,9 9,9 9,9 9,9 9,7 9,5
Indtægt .................................................. 16,7 19,5 9,9 9,9 9,9 9,7 9,5
97. Andre tilskudsfinansierede akti-
viteter
Udgift .................................................... 1,1 3,0 13,7 7,4 1,5 1,5 1,5
Indtægt .................................................. 1,1 3,0 13,7 7,4 1,5 1,5 1,5
Bemærkning:
Interne statslige overførselsudgifter:
§ 06.11.01.10. ( 1,3 mio. kr.) Udenrigsministeriet for udgifter til attachéer.
§ 29.21.01.97. ( 0,5 mio. kr.) Andre tilskudsfinansierede aktiviteter til dækning af eventuelle tab på indtægtsførte tilskud
mv., der dækkes af Energistyrelsens almindelige virksomhed.
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 33,8
Bemærkning: Af reservationen vedrører 6,3 mio. kr. en reserve til brug ved afslutning af kommende og igangværende
projekter under EUDP-programmet, som vil blive aktiveret, når midlerne afsat til programmet reduceres. Herudover er
der reserveret 18,1 mio. kr. af den bevilling, som Energistyrelsen modtog på akt. 82 af 31. maj 2012, der bevillingsmæssigt
udmøntede Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012. Hertil kommer, at der er reserveret 2,7 mio. kr. til nedlukning
af JI/CDM-programmet over årrækken 2014-2016. Endelig er der reserveret 6,7 mio. kr. af den bevilling, som Energi-
styrelsen modtog på akt. 115 af 20. juni 2013 til initiativet BedreBolig (tidligere Grøn Boligkontrakt).
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.21.01. Energistyrelsen, CVR-nr. 59778714.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Energistyrelsen er oprettet ved lov nr. 194 af 28. april 1976 om energipolitiske foranstalt-
ninger. Energistyrelsens opgave er at rådgive klima-, energi- og bygningsministeren og at vare-
tage administrationen af klima-, energi- og byggelovgivningen. Energistyrelsen administrerer - i
medfør af LB nr. 263 af 27. april 1989, jf. BEK nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser - ministeriets lovgivning på klima-, energi- og byggeområdet. Det drejer
sig først og fremmest om lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. LB nr. 263 af 27. april 1989,
lov om varmeforsyning, jf. LB nr. 1307 af 24. november 2014, lov om elforsyning, jf. LB nr.
1329 af 25. november 2013, lov om naturgasforsyning, jf. LB nr. 1331 af 25. november 2013,
lov om fremme af vedvarende energi, jf. LB nr. 122 af 6. februar 2015, lov nr. 1095 af 28. no-
vember 2012 om CO2-kvoter med senere ændringer, lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
§ 29.21.01. 25
jf. LB nr. 960 af 13. september 2011, lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, klimapolitisk
redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger samt byggeloven, jf. LB nr. 1185 af
14. oktober 2010.
Styrelsens arbejdsområder omfatter energiforbrug og -besparelser, forsyningssystemer, efter-
forskning og indvinding af olie og gas mm., energiøkonomi, energiteknologi, rådgivning om
drivhusgasudledninger fra ikke-kvotebelagte sektorer og internationalt samarbejde på klima- og
energiområdet samt byggeområdet, herunder bygningers energiforbrug, sunde og sikre bygninger,
handel med byggevarer mv.
Energistyrelsen foretager myndighedsbehandling af sager vedrørende en række energileve-
randører og bevillingshavere. Myndighedsbehandlingen sker i henhold til LB nr. 1331 af 25.
november 2013 om naturgasforsyning, LB nr. 1329 af 25. november 2013 om elforsyning, lov
nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter, LB nr. 277 af 25. marts 2014 om etablering og
benyttelse af en olierørledning, og LB nr. 960 af 13. september 2011 om anvendelse af Danmarks
undergrund. Udgifterne til myndighedsbehandlingen refunderes af rettighedshaverne.
For at fremme varetagelsen af klima- og energihensyn administrerer Energistyrelsen en række
tilskudsordninger, bl.a. vedrørende forskning og udvikling, tilskud til overvågnings- og undersø-
gelsesaktiviteter af arktiske klimaændringer samt den i 2013 oprettede VE-procespulje.
Energistyrelsen vil indgå en resultatkontrakt for 2016 med Klima-, Energi- og Bygningsmi-
nisteriets departement. Resultatkontrakten genforhandles årligt og vil derfor kun indeholde kon-
krete resultatkrav for 2016.
Energistyrelsen kan udføre indtægtsdækket virksomhed samt tilskudsfinansierede aktiviteter.
Energistyrelsen er for så vidt angår de indtægtsdækkede aktiviteter samt for en del af andre til-
skudsfinansierede aktiviteter registreret i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift.
Yderligere oplysninger om Energistyrelsen kan findes på internettet på adressen www.ens.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.5 Der overføres midler fra tilskudsordningerne under energiområdet til
dækning af særlige driftsudgifter til administration af de berørte ord-
ninger samt projektforberedelse og evaluering, information og øvrige
initiativer, der kan fremme ordningernes formål. (Der henvises til
standardkonto 43 under tilskudsordningerne).
BV 2.3.1 Energimærkningsordning for bygningers omkostninger og gebyrind-
tægter balancerer over perioden 2009-2018. Herefter gælder en 4-årig
balanceperiode.
BV 2.2.5 På bevillingsafregningen bortfalder et beløb svarende til indtægterne
på underkonto 15.
Opgaver Mål
Energiressourcer Energistyrelsen arbejder for at optimere udnyttelsen af Danmarks na-
turgivne energiressourcer, såvel vedvarende som fossile, og for at øge
indvinding af olie og gas til gavn for statens indtægter samt fremme
udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at bidrage til en
omkostningseffektiv omstilling af energisektoren.
26 § 29.21.01.
Forsyning Energistyrelsen varetager opgaver nationalt og internationalt i relation
til el-, naturgas- og varmeforsyningsområdet, vedvarende energi og
beredskab. Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver
knyttet til systemansvar, produktion af strøm og varme, den videre
transport gennem rør og ledninger og dermed for indpasning af mar-
kant voksende mængder af vedvarende energi. Styrelsen skal sørge for,
at der etableres de rette regulerings- og markedsmæssige rammer og
virkemidler for energiforsyningsområdet, således at forsyningssikker-
heden sikres, og at energiudviklingen i Danmark sker på en sam-
fundsøkonomisk og miljømæssig forsvarlig måde.
Bygninger Energistyrelsen skal sætte rammerne for fremtidens byggeri. Det gæl-
der i forhold til energieffektivisering, hvor styrelsen sætter krav til
bygningers og apparaters energiforbrug og tilskynder til energireno-
vering, og det gælder i forhold til at sikre bygningers sundhed og
sikkerhed samt at bidrage til et effektivt og konkurrencedygtigt byg-
geri.
Klima og energiøko-
nomi
Energistyrelsen skal sikre det faglige grundlag for at kunne udvikle
og tilrettelægge en ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og ener-
gipolitik. Styrelsen skaber løbende indsigt i konsekvenserne af den
førte klima- og energipolitik, analyserer og fremstiller alternative løs-
ninger og står for udvikling af økonomiske og energifaglige modeller
og samfundsøkonomiske beregningsmetoder og analyser til brug for
blandt andet vurdering af alternative virkemidler og løbende frem-
skrivninger. Energistyrelsen tilrettelægger en bred klima- og energi-
politisk indsats, så der leves op til nuværende og kommende målsæt-
ninger mest effektivt og indtænker erhvervsøkonomiske effekter.
Erhverv Energistyrelsen skal fremme energieffektivisering og omstilling til
vedvarende energi i erhvervslivet og på transportområdet og skal støtte
udvikling af energiteknologi.
Styrelsen arbejder bredt med virkemidler i forhold til erhvervslivet -
fra tilskud til udvikling og afprøvning af nye løsninger, tilskud til
omstilling og effektivisering, over regulering og krav til information
og vejledninger. Energistyrelsen administrerer erhvervsstøtteordninger,
som er med til at understøtte konkrete omlægninger af energianven-
delse inden for erhverv og industri gennem dokumenterede projekt-
initiativer og støtter udviklingen af nye energiteknologier med henblik
på kommercialisering af resultaterne samt på udnyttelse og udvikling
af erhvervspotentialer.
Global rådgivning og
forhandling
Energistyrelsen styrker og samtænker Danmarks internationale indsat-
ser på energi- og klimaområdet. Styrelsen har ansvaret for den løbende
varetagelse og fortsatte udvikling af både forhandlings- og handlings-
sporet og varetager internationale klimaforhandlinger under UNFCCC
og i diverse forhandlingsunderstøttende fora. Målet er at konsolidere
og udbygge den danske position som foregangsland med sine brede
kompetencer inden for internationalt samarbejde og forhandling.
Hjælpefunktioner
samt generel ledelse
og administration
Energistyrelsens stabsfunktioner har ansvaret for at understøtte de
faglige centre, således at styrelsen kan løse opgaverne på en optimal
måde. Stabsfunktioner omfatter bl.a. budget, regnskab, HR og perso-
nale, IT, juridisk enhed, kommunikation og presse samt direktionsse-
kretariatet.
§ 29.21.01. 27
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkning: Vedrører ikke underkonto 15, da beløbet skal bortfaldes på bevillingsafregningen og derfor er indbudgetteret
på standardkonto 49 Reserver og budgetregulering. Energistyrelsen har gennemført en organisationsændring i 2014. Med
baggrund heri er det ikke muligt at foretage en opdeling på opgaver for 2013. For 2015 er beløbet reduceret med 19,5
mio. kr., idet ressortansvaret for lov om sikkerhed mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter fra 1. januar 2015 er ressortoverført til Arbejdstilsynet, jf. kongelig resolution af 3. november 2014.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 71,7 80,9 82,5 62,0 55,0 53,9 52,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 16,7 19,5 9,9 9,9 9,9 9,7 9,5
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... 1,1 3,0 13,7 7,4 1,5 1,5 1,5
4. Afgifter og gebyrer ................................ 50,3 52,6 56,6 42,4 41,3 40,4 39,3
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... 0,0 0,2 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 3,6 5,7 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
Bemærkning:
Interne statslige overførselsindtægter:
Beløbene er overført fra følgende konti:
§ 29.22.01.10. (1,0 mio. kr.) Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling.
§ 29.21.04.30. (0,2 mio. kr.) Salg af CO2-kvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2013-2020 samt luftfartskvoter vedrø-
rende kvotehandelsperiode 2012-2020.
Afgifter og gebyrer
Indtægten vedrører brugerbetaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning
om certificering og godkendelse af vindmøllers konstruktion og opstilling mv., jf. § 33, stk. 4, i
lov nr. 122 af 6. februar 2015 om fremme af vedvarende energi. Endvidere vedrører indtægten
Energistyrelsens myndighedsbehandling af sager vedrørende rettighedshavere på kulbrinteområdet
m.fl. i henhold til BEK nr. 1032 af 23. august 2007 om refusion af udgifter ved myndighedernes
sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter mv. Indtægten modsvares dels af Energi-
styrelsens direkte udgifter til tjenesterejser og befordring samt fremmede tjenesteydelser, og dels
af styrelsens indirekte udgifter til lønninger, kontorhold mv.
I forbindelse med myndighedsbehandling er afgifter og gebyrer blevet reguleret. Den bud-
getterede afregningssats er baseret på den forventede gennemsnitlige lønudgift for de medarbej-
dere, der deltager i udførelsen af tilsynet, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige admini-
strative omkostninger forbundet med tilsynsudøvelsen. Der er budgetteret med en foreløbig af-
regningssats på 927 kr. pr. time.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt ............................................................. - 361,7 356,3 278,7 243,2 224,4 220,0
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og admi-
nistration .................................................................. - 76,0 74,8 73,9 66,6 62,4 61,2
1. Energiressourcer .................................................. - 28,1 27,7 24,5 24,4 24,1 23,6
2. Forsyning ............................................................ - 52,4 51,6 46,2 40,5 36,4 35,8
3. Bygninger ............................................................ - 79,6 78,4 41,5 25,9 25,9 25,4
4. Erhverv ................................................................ - 56,4 55,7 43,7 41,8 31,7 31,0
5. Global rådgivning og forhandling....................... - 28,0 27,7 15,3 10,3 10,3 10,1
6. Klima og energiøkonomi..................................... - 41,2 40,5 33,6 33,7 33,7 33,0
28 § 29.21.01.
Refusion af udgifter ved myndighedsbehandling på olie- og gasområdet i 2016 (kr.)
Ligeledes vedrører indtægten forventede afgifter i forbindelse med Elreformen i henhold til
§§ 51, 51a, 78, 90 og 91a i LB nr. 1329 af 25. november 2013 om elforsyning og i henhold til
BEK nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning
og lov om fremme af vedvarende energi, herunder afgiften, som bevillingshaverne skal betale for
de med tilsynet mv. forbundne udgifter samt administrative udgifter i øvrigt. Ligeledes vedrører
indtægten forventede indtægter ved myndighedsbehandling med Gasreformen i henhold til §§ 10,
13, 24, 30, 44, 52 og 53a i LB nr. 1331 af 25. november 2013 om naturgasforsyning og i henhold
til BEK nr. 218 af 7. marts 2014 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgas-
forsyning. De samlede afgifter og tilsynsindtægter vedrørende reformerne på el- og gasområdet
forventes at andrage 17,9 mio. kr. i 2016. Endvidere forventes indtægter i henhold til §§ 9, stk.
4 og 10 i lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter og §§ 7
og 13 i LB nr. 1068 af 15. september 2010 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
til dækning af Energistyrelsens direkte udgifter til testomkostninger mv. i forbindelse med tilsynet
af energimærkningsordningerne for husholdningsprodukter. Endvidere betaler virksomheder, der
ønsker klimaprojekter, et gebyr til dækning af Energistyrelsens omkostninger, jf. lov nr. 1095 af
28. november 2012 om CO2-kvoter og BEK nr. 1410 af 16. december 2009 om gebyr for ydelser
efter lov om CO2-kvoter samt CDM- og JI-projekter og -kreditter. Også virksomheder, der er
omfattet af den europæiske CO2-kvoteordning, betaler gebyr for Energistyrelsens myndigheds-
behandling, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter og BEK nr. 1410 af 16. de-
cember 2009 om gebyr for ydelser efter lov om CO2-kvoter. Gebyrindtægterne forventes at an-
drage 8,2 mio. kr. i 2016.
I BEK nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring med senere ændringer be-
myndiges Energistyrelsen til at opkræve gebyrer til dækning af udgifter til kontrol og udarbejdelse
af bearbejdede eftersynsrapporter. Gebyrindtægten forventes at andrage 2,6 mio. kr. i 2016. En-
delig forventes der i henhold til BEK nr. 31 af 21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser
for byggevarer i kontakt med drikkevand og BEK nr. 32 af 21. januar 2013 om betaling for be-
handling af ansøgninger om godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand gebyrindtægter
fra VA-godkendelse (vand og afløb). Gebyrindtægterne forventes at andrage 2,9 mio. kr. i 2016.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 278 311 330 256 234 213 209
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 169,3 186,2 198,3 153,2 139,9 127,2 124,7
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 7,8 11,9 12,2 8,4 4,6 4,5 4,4
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 161,5 174,3 186,1 144,8 135,3 122,7 120,3
Bemærkning: En attachéstilling er stillet til rådighed for Udenrigsministeriet.
Rettighedshavere
Indirekte
udgifter
Direkte udgifter
Indtægter i alt
Tjeneste-
rejser og
befordring
Fremmede
tjeneste-
ydelser
Akzo Nobel Salt A/S ............................. 55.000 5.000 50.000 110.000
Rettighedshavere på gaslagring-, geoter-
mi- og kulbrinteområdet.........................
9.690.000 400.000 100.000 10.190.000
Olie- og gasrørledninger ........................ 500.000 0 0 500.000
I alt.......................................................... 10.245.000 405.000 150.000 10.800.000
§ 29.21.01. 29
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 3,6 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 43,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 47,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 5,9 5,0 4,5 6,7 6,0 5,5 6,2
+ anskaffelser .............................................. 0,6 4,0 2,5 1,5 1,5 2,5 1,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -1,8 -0,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... -2,8 9,1 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 2,5 -6,6 2,7 2,2 2,0 1,8 2,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 5,0 6,3 4,3 6,0 5,5 6,2 5,7
Låneramme .................................................. - - 9,9 10,8 12,3 13,7 15,1
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 43,4 55,6 44,7 45,3 37,7
Bemærkning: I 2016 er 5,0 mio. kr., i 2017 3,5 mio. kr., i 2018 2,1 mio. kr. og i 2019 0,7 mio. kr. af lånerammen udlånt
til § 29.21.02. Energitilsynet.
10. Almindelig virksomhed
Af kontoen afholdes udgifter til Energistyrelsens almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af
styrelsens hovedformål og lovgrundlag. Der kan af kontoen endvidere afholdes udgifter i forbin-
delse med konkurrencer af energifaglig art, herunder til præmier og uddeling af priser. Der kan
af kontoen ligeledes afholdes udgifter til rejse- og opholdsudgifter for udenlandske delegationer.
Der kan ydes tilskud i forbindelse med Danmarks bidrag til driften af det permanente sekre-
tariat vedrørende Det Europæiske Energicharter, projekter i det Internationale Energi Agentur
mv. Desuden kan der ydes tilskud til Dansk Standard, som udfører sekretariatsfunktionen for et
samarbejdsudvalg mellem Dansk Standard og Energistyrelsen. Udvalgets opgave er at overvåge
aktiviteterne på standardiseringsområdet med henblik på at udpege aktiviteter med energimæssig
relevans samt at prioritere arbejdsindsatsen hermed.
Til administration af initiativerne på § 29.24.20. Industriel kraftvarme og § 29.24.21. Biogas
(til transport og proces) er afsat 3,5 mio. kr. årligt.
På finansloven for 2014 er sket et generelt bevillingsløft på 3,9 mio. kr. årligt i 2014-2016,
heraf 2,6 mio. kr. lønsum.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om Danmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klimamålsætninger af
6. februar 2014 afsættes der 3,0 mio. kr. årligt til en opnormering af Energistyrelsens arbejde
med nationalt klima.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre
og Dansk Folkeparti om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 afsættes
40,0 mio. kr. i perioden 2014-2017 til oprettelse af et sekretariat for energibesparelser, der skal
fremme realiseringen af energibesparelser i private virksomheder, herunder særligt i små og
mellemstore virksomheder samt større virksomheder, der ikke er kvoteregulerede. Sekretariatet
skal understøtte, at energieffektiviseringsinitiativer i erhvervslivet, der har en væsentlig klimaef-
fekt, identificeres og videreformidles til fordel for bl.a. konkurrenceevnen i erhvervslivet. Dette
vil ske i samarbejde med brancheforeningerne og have fokus på bl.a. øget formidling af viden,
rådgivning og vejledning om energibesparelsestiltag. På forslaget til finansloven for 2016 er afsat
12,0 mio. kr. i 2016, heraf 8,0 mio. kr. i lønsum og 10,0 mio. kr. i 2017, heraf 6,7 mio. kr. i
lønsum.
Kontoen er i forbindelse med finansloven for 2015 forhøjet med 4,0 mio. kr. i 2016-2017,
heraf 3,0 mio. kr. i lønsum, som følge af etablering af et rejsehold, der kan hjælpe de decentrale
kraftvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger, jf. Aftale om Finanslo-
ven for 2015. Som led i Aftale om Finansloven for 2015 er kontoen endvidere forhøjet med 0,8
30 § 29.21.01.10.
mio. kr. i 2015-2016, heraf 0,6 mio. kr. i lønsum, som følge af administration af § 29.24.23. Store
varmepumper til fjernvarme. Endeligt følger det af Aftale om Finansloven for 2015, at der er afsat
0,3 mio. kr. i lønsum i 2016-2017 som følge af etablering af et ekspertråd vedrørende § 29.24.24.
National ordning for geotermi, jf. Aftale om Finansloven for 2015.
Der er afsat 0,2 mio. kr. årligt i 2015-2017 til administration af § 29.24.14.20. Tilskud til
el-busser, jf. Aftale mellem regeringen (SR), SF og Enhedslisten om udmøntningen af pulje til
klimatiltag af februar 2015.
15. Indtægter fra sanktionssystemet ved manglende energimærkning af bygninger mv.
I henhold til LB nr. 636 af 19. juni 2012 om fremme af energibesparelser i bygninger er
udstedt BEK nr. 262 af 15. marts 2013 om anvendelse af administrative bødeforelæg ved over-
trædelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger eller regler udstedt i medfør heraf.
Tilsvarende gælder administrative bødeforelæg i henhold til § 24 i olieberedskabsloven (lov nr.
354 af 24. april 2012). Provenuet herfra er indbudgetteret på denne konto. Indtægten vil på den
baggrund bortfalde på de årlige bevillingsafregninger, således at indtægten tilfalder statskassen.
25. BedreBolig
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti om en Vækstplan DK af april 2013 er der igangsat initiativet Grøn boligkontrakt,
senere givet navnet BedreBolig. Hensigten med initiativet er at gøre det lettere for boligejere at
renovere deres bolig på en energirigtig måde ved at gennemføre en ordning, hvor en godkendt
BedreBolig-rådgiver skal kunne give boligejere en samlet løsning på energirenovering af deres
bolig. Der skal således gennemføres en ordning, hvor boligejeren kan henvende sig et sted og få
en samlet ydelse til realisering af en energibesparende renovering. En sådan ydelse vil kunne
indbefatte en kvalificeret og samlet rådgivning, herunder også i forhold til projektstyring i for-
bindelse med energirenoveringen.
Udmøntningen af initiativet hviler på udvikling og drift af en række instrumenter, herunder
ordningens videns- og kravgrundlag, beregningsværktøjer, standardiserede dokumenter, uddan-
nelsesforløb, hjemmeside og markedsføringsaktiviteter.
Til gennemførelsen af initiativet kan der 1) gennemføres undersøgelser om forhold af be-
tydning for energirenovering af boliger, herunder for udvikling af de ydelser, som BedreBolig-
rådgiverne skal kunne tilbyde til realisering af en energibesparende renovering, 2)
gennemføres analyser af mulighederne for at fremme finansiering af energirenovering via real-
kredit og bankvirksomhed samt 3) analyser af mulighederne for at finansiere investeringen i
energirenoveringer over energiregningen.
Initiativet udmøntes i samarbejde med andre myndigheder og eksterne parter. Energistyrelsen
kan inden for initiativets formål afholde udgifter til undersøgelser, godkendelsesordninger, digi-
tale værktøjer, informationsindsatser samt tiltag, som kan understøtte udbredelsen af ordningen
i form af tilskud og støtteordninger til BedreBolig-rådgivere, hvilket der særligt i en indfas-
ningsperiode for ordningen vil kunne være behov for. Styrelsen kan afholde udgifter til faglig
ekspertbistand, konsulentbistand og Kammeradvokaten.
26. Lokal rådgivning vedr. energibesparelser
Der er afsat 5,0 mio. kr. 2016 til at styrke lokal oplysnings-, rådgivnings- og vejlednings-
indsats vedrørende energibesparelser og lignende aktiviteter målrettet lavere energiforbrug, jf.
Aftale om Finansloven for 2015.
§ 29.21.01.27. 31
27. Oplysning om omstilling af energisystemet
Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2016 til oplysningskampagner og aktiviteter vedrørende den grønne
omstilling af energisystemet, jf. Aftale om Finansloven for 2015.
40. IRENA
IRENA (International Renewable Energy Agency) har til formål at fremme brugen af ved-
varende energi. Agenturets aktiviteter vil omfatte analyser og systematisering af viden om ved-
varende energi, politik, rådgivning til medlemslande, teknologioverførsel, kapacitetsopbygning
og finansiel rådgivning samt stimulering af forskning inden for vedvarende energi. Det danske
medlemsbidrag forventes at andrage 1,1 mio. kr. årligt.
50. Samsø Energiakademi
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 afsættes
der i perioden 2012-2015 i alt 9,5 mio. kr. til at støtte det fortsatte arbejde på Samsø med at de-
monstrere løsninger for at skabe en fossiluafhængig ø. Midlerne er anvendt med 2,0 mio. kr. i
2012 og 2,5 mio. kr. årligt i 2013-2015.
90. Indtægtsdækket virksomhed
Energistyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af ekspertise og systemer, her-
under levering af data og analyser til ind- og udland (systemeksport).
Energistyrelsen deltager desuden i rådgivningsopgaver i forbindelse med styrelsens generelle
internationale opgaver og som konsulent (underleverandør) for eksterne konsulentfirmaer.
På finansloven for 2014 er den indtægtsdækkede virksomhed forhøjet med 9,7 mio. kr., som
følge af at energimærkningsordningen for bygninger fremover placeres i Energistyrelsen, jf. akt.
92 af 16. maj 2013. Udgiften finansieres over de gebyrer, som Energistyrelsen, i BEK om gebyrer
og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. LB nr. 636 af
19. juni 2012, bemyndiges til at opkræve (BEK nr. 60 af 27. januar 2011).
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Den tilskudsfinansierede virksomhed omfatter drift af en Low Carbon Transition Unit
(LCTU) frem til medio 2016 i Energistyrelsen. Enheden skal bistå udviklingslande med at plan-
lægge, beslutte og implementere drivhusgasreduktionsindsatser, dels i form af en tværgående og
metodisk rådgivningsindsats over for udviklingslande, dels i form af konkrete energisektorind-
satser i udviklingslande. LCTU'en oprettes som led i udmøntning af regeringens Klimapulje.
Rammerne for udmøntning af Klimapuljen aftales mellem Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Finansministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Energistyrelsen varetager frem til medio 2016 en række kompetenceopbyggende og rådgi-
vende opgaver i forhold til China National Renewable Energy Centre i Beijing. Centret er en del
af den kinesiske energiadministration, og Energistyrelsens opgaver er at styrke centrets tekniske
og politiske faglighed og overføre særlige danske kompetencer og erfaringer i forhold til udbyg-
ning af vedvarende energi.
Hertil kommer f.eks. eventuelle undersøgelses-, udviklings-, og udredningsprojekter i Central-
og Østeuropa, som er helt eller delvist finansieret af Europa-Kommissionen eller andre multila-
terale donorer.
32 § 29.21.02.
29.21.02. Energitilsynet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
Udgift ........................................................... 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Energitilsynet
Udgift .................................................... 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
Indtægt .................................................. 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.21.02. Energitilsynet, CVR-nr. 33750250.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
- Lov om varmeforsyning, jf. LBK nr. 217 af 7. marts 2014 med senere ændringer
- Lov om elforsyning, jf. LBK nr. 835 af 27. juni 2013 med senere ændringer
- Lov om naturgasforsyning, jf. LBK nr. 218 af 7. marts 2014 med senere ændringer
- Lov om Energinet.dk, jf. LB nr. 1097 af 8. november 2011 med senere ændringer
Energitilsynet er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med monopolselskaberne i den danske
energisektor. Omkostningerne forbundet med udførelsen af tilsynet er fuldt ud dækket af gebyrer
opkrævet fra el-, gas- og varmeforsyningsvirksomhederne.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 Da tilsynet med energisektoren er efterspørgselsreguleret, er der givet
adgang til, at merindtægter som følge af øget aktivitet kan anvendes
til heraf afledte lønudgifter og øvrige udgifter udover de allerede bud-
getterede. De faktisk afholdte udgifter og hertil svarende indtægter vil
afhænge af aktiviteten på området.
Opgaver Mål
Tilsyn Energitilsynet arbejder for effektive, gennemsigtige energimarkeder,
så danske husholdninger og virksomheder kan få energi på rimelige
vilkår og til rimelige og gennemsigtige priser.
§ 29.21.02. 33
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
4. Afgifter og gebyrer ................................ 43,4 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
6. Øvrige indtægter .................................... - 0,0 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 49 52 57 61 60 58 58
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 28,8 29,5 33,1 36,1 35,3 33,7 33,7
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,9 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 0,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,9 0,4 4,0 3,5 8,3 6,9 5,3
+ anskaffelser .............................................. - 2,4 - - - - -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -0,2 0,6 - 6,2 0,2 - -
- afskrivninger ............................................. 0,2 0,3 0,9 1,4 1,6 1,6 1,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 0,4 3,1 3,1 8,3 6,9 5,3 3,7
Låneramme .................................................. - - 8,3 8,3 7,4 5,9 4,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 37,3 100,0 93,2 89,8 82,2
Bemærkning: I 2016 er 5,0 mio. kr., i 2017 3,5 mio. kr., i 2018 2,1 mio. kr. og i 2019 0,7 mio. kr. af lånerammen udlånt
fra § 29.21.01. Energistyrelsen.
10. Energitilsynet
Kontoen omfatter Energitilsynets almindelige driftsaktiviteter.
I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 er både indtægts- og udgiftsbevil-
lingen forhøjet med 1,3 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 og 2,9 mio. kr. i 2017 og frem.
Ændringen følger af øgede opgaver til Energistilsynet som følge af lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, jf. Lov nr. 180 af 11. juni 2014.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt 44,3 45,1 52,3 58,2 56,5 54,9 54,9
0. Generel ledelse og hjælpefunktion 5,5 5,0 6,1 6,8 6,6 6,4 6,4
1. Sagsbehandling og tilsyn 38,8 40,1 46,2 51,4 49,9 48,5 48,5
34 § 29.21.03.
29.21.03. Energiklagenævnet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 4,7 5,9 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6
Indtægt ......................................................... 0,2 0,2 - - - - -
Udgift ........................................................... 5,7 5,7 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6
Årets resultat ............................................... -0,8 0,4 - - - - -
10. Energiklagenævnet
Udgift .................................................... 5,7 5,7 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6
Indtægt .................................................. 0,2 0,2 - - - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.21.03. Energiklagenævnet, CVR-nr. 31412196.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Energiklagenævnet er en uafhængig og sagkyndig klageinstans, der træffer endelig admini-
strativ afgørelse inden for energiområdet i sager, som ved lov eller regler udstedt i medfør heraf
er henlagt til nævnet. Energiklagenævnet består af en formand, en næstformand og et antal sag-
kyndige medlemmer, der beskikkes af klima-, energi- og bygningsministeren. Klagenævnets
medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde juri-
disk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Betjeningen og administrationen af nævnet varetages
af et sekretariat, som ledes af en sekretariatschef.
Yderligere oplysninger om Energiklagenævnet kan findes på nævnets hjemmeside:
www.ekn.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.5.1. Der kan ydes vederlag til formand og medlemmer af Energiklagenæv-
net.
§ 29.21.03. 35
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 0,2 0,2 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 0,2 0,2 - - - - -
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 6 5 7 7 7 7 7
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 3,7 3,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 3,7 3,1 4,0 4,0 3,9 3,9 3,8
Opgaver Mål
Klagesagsbehandling Energiklagenævnet er klageinstans for afgørelser inden for energi-
området, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestem-
melser om klageadgang til nævnet. Det drejer sig om lov om var-
meforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energi-
besparelser i bygninger, lov om CO
2
-kvoter, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, lov om sikkerhed
mv. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter (Offshoresikkerhedslov), lov om et Energiteknologisk Ud-
viklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-pro-
grammet, lov om fremme af vedvarende energi, lov om kommunal
fjernkøling, lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(Ecodesignloven), lov om energimærkning af energirelaterede pro-
dukter, lov om Energinet.dk, lov om olieberedskab, lov om tilskud
til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsproces-
ser samt lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift
i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................................... 5,7 5,7 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6
1. Klagesagsbehandling .......................................... 5,7 5,7 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6
36 § 29.21.03.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,1 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,7 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 0,1 - 0,2 0,2 0,1 - -
+ anskaffelser .............................................. -0,4 0,1 0,1 - - - -
- afhændelse af aktiver ............................... -0,4 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 - -
Samlet gæld ultimo ..................................... - 0,1 0,2 0,1 - - -
Låneramme .................................................. - - 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 66,7 33,3 - - -
10. Energiklagenævnet
Kontoen omfatter Energiklagenævnets almindelige driftsaktiviteter.
29.21.04. Salg af CO2-kvoter
Indtægten ved salg af CO2-kvoter er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægtsbevilling ......................................... 499,4 358,5 527,2 620,7 842,7 892,0 1.213,0
20. Salg af CO2-kvoter vedrørende
kvotehandelsperiode 2008-2012
Indtægt ................................................ 81,4 - - - - - -
11. Salg af varer .................................. 81,4 - - - - - -
30. Salg af CO2-kvoter vedrørende
kvotehandelsperiode 2013-2020
samt luftfartskvoter vedrørende
kvotehandelsperiode 2012-2020
Udgift ................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Indtægt ................................................ 418,0 358,5 527,2 620,7 842,7 892,0 1.213,0
11. Salg af varer .................................. 418,0 358,5 527,2 620,7 842,7 892,0 1.213,0
20. Salg af CO2-kvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2008-2012
Med hjemmel i § 21, stk. 1 i LB nr. 1222 af 15. oktober 2010 om CO2-kvoter, solgte klima-,
energi- og bygningsministeren i 2013 kvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2008-2012. Prove-
nuet tilfaldt statskassen med fradrag af omkostninger til salget, jf. § 21, stk. 3.
§ 29.21.04.30. 37
30. Salg af CO2-kvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2013-2020 samt luftfartskvoter
vedrørende kvotehandelsperiode 2012-2020
Med hjemmel i § 18, stk. 1, i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter, som er
ændret ved lov nr. 1497 af 23. december 2014, sælger klima-, energi- og bygningsministeren både
kvoter for stationære produktionsenheder og kvoter for luftfart. Indtægterne fra auktionering af
kvoter og luftfartskvoter med fradrag af omkostninger forbundet hermed tilfalder statskassen, jf.
§ 18, stk. 2, i ovennævnte lov.
Budgetteringsforudsætninger
Ved budgettering af auktionsprovenuet er forudsat, at antallet af kvoter til auktionering
(kvoter og luftfartskvoter) i 2016 udgør 10,2 mio., og at prisen pr. kvote udgør 8,2 euro.
Budgetteringen i BO-årene er baseret på, at antallet af auktionskvoter i 2017 udgør 12,8 mio.,
i 2018 12,6 mio. og i 2019 16,1 mio. For 2017 er der forudsat en kvotepris på 8,8 euro/kvote, i
2018 9,5 euro/kvote og i 2019 10,1 euro/kvote.
Vedrørende skønnet over antallet af kvoter til auktionering skal bemærkes, at det totale antal
kvoter i EU er fastlagt i Europa-Kommissionens beslutning af 22. oktober 2010, som er ændret
ved Europa-Kommissionens afgørelse nr. 448 af 5. september 2013, efter artikel 9 og 9a i kvo-
tedirektivet (Direktiv 2003/87/EF med de efterfølgende ændringer). Den samlede kvotemængde
for stationære produktionsenheder i fællesskabet reduceres med 1,74 pct. årligt frem mod 2020.
Hvor stor en del af kvoter til stationære produktionsenheder, der bortauktioneres, afhænger af,
hvor mange der tildeles gratis, jf. kvotedirektivets artikel 10. Gratistildelingen fastlægges af de
foreløbige kvotetildelinger, der meldes ind til Europa-Kommissionen fra medlemslandene efter
kvotedirektivets artikel 11 og Europa-Kommissionens efterfølgende behandling/godkendelse her-
af.
Mængden af kvoter, der skal bortauktioneres, er på fælleskabsplan reduceret med 400 mio.
ton, 300 mio. ton og 200 mio. ton i henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Mængderne er øget med
300 mio. ton og 600 mio. ton i henholdsvis 2019 og 2020, jf. bilag IV i Europa-Kommissionens
forordning nr. 1031 af 12. november 2010, som senest er ændret ved Kommissionens forordning
nr. 176 af 25. februar 2014.
Den samlede mængde kvoter til luftfart vedrørende 3. kvoteperiode (2013-20) svarer til 95
pct. af de historiske luftfartsemissioner ganget med antal af år i perioden. Mængden af luftfarts-
kvoter, der bortauktioneres fra den 1. januar 2013, udgør oprindeligt 15 pct. af de samlede
mængde kvoter til luftfart, jf. artikel 3d, stk. 2, i kvotedirektivet. Uanset artikel 3d i kvotedirek-
tivet bortauktionerer medlemsstaterne et vist antal luftfartskvoter, som er reduceret i forhold til
reduktionen i det samlede antal udstedte luftfartskvoter, jf. artikel 1, ændringsnr. 1 vedrørende
artikel 28a, stk. 3 (i Direktiv 2003/87/EF, som senest er ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets afgørelse nr. 1359 af 17. december 2013), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 421 af 16. april 2014. Ifølge artikel 1, ændringsnr. 1 vedrørende artikel 28a, stk. 4 (i Direktiv
2003/87/EF, som senest er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1359 af 17.
december 2013), i forordningen reduceres det antal kvoter, der bortauktioneres af hver enkelt
medlemsstat i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016, uanset artikel 3d, stk.
3, i kvotedirektivet, så det svarer til medlemsstatens andel af de tilskrevne luftfartsemissioner fra
flyvninger, som ikke er omfattet af undtagelserne fastsat i artikel 28a, stk. 1, litra a) og b), i
kvotedirektivet.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet vedrører driftsudgifter i forbindelse med
kvotesalget. Der er meget foreløbigt budgetteret med, at udgifterne vil udgøre 0,2 mio. kr.
årligt.
38 § 29.21.05.
29.21.05. Indtægter ved overskridelse af CO2-udledningstilladelser
Indtægten ved eventuel manglende overholdelse af den ændrede CO
2
-kvotelov og bekendt-
gørelse nr. 1570 af 23. december 2014 om CO2-kvoter er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Indtægter ved overskridelse af
CO2-udledningstilladelser
Indtægt ................................................ - - - - - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - - - - - - -
10. Indtægter ved overskridelse af CO2-udledningstilladelser
I henhold til § 28 i den ændrede CO2-kvotelov pålægges en driftsleder eller en luftfartsope-
ratør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter, som ikke
har overholdt sin forpligtelse efter § 27 i loven, at betale en afgift til statskassen. Afgiften udgør
et beløb svarende til 100 euro for hver ton CO2, som er udledt uden returnering af kvoter. Her-
udover indeholder § 32 i den ændrede CO2-kvotelov og § 20 i CO2-kvotebekendtgørelsenen en
række bestemmelser, hvorefter der ved overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Budgetteringsforudsætninger
Der er ikke budgetteret med indtægter ved overskridelse af CO2-udledningstilladelser. Kon-
toen er oprettet til sikring af, at der kan oppebæres eventuelle indtægter.
29.21.06. Salg af CO2-kreditter
Indtægten ved salg af CO2-kreditter er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 4,4 4,5 - - - - -
10. Salg af CO2 kreditter (Indfrielse
af den grønlandske klimaforplig-
telse)
Indtægt ................................................ 4,4 4,5 - - - - -
11. Salg af varer .................................. 4,4 4,5 - - - - -
10. Salg af CO2 kreditter (Indfrielse af den grønlandske klimaforpligtelse)
Kontoen indeholdt betaling fra Grønland som følge af overførsel af kreditter til Grønland fra
det statslige JI/CDM-program til dækning af den grønlandske klimaforpligtelse.
§ 29.21.07. 39
29.21.07. Klimarådet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - 9,0 9,0 9,0 9,0 8,8
Udgift ........................................................... - - 9,0 9,0 9,0 9,0 8,8
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
10. Klimarådet
Udgift .................................................... - - 9,0 9,0 9,0 9,0 8,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.21.07. Klimarådet, CVR-nr. 36441097.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Klimarådet er oprettet ved lov nr. 716 af 25. juni 2014 og er et uafhængigt råd, der skal
fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks kli-
mapolitik. Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning til regeringen om omstillingen til
et samfund med en lav udledning af drivhusgasser. Klimarådet skal mindst én gang årligt komme
med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt
og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Klimarådet har i den forbindelse
følgende hovedopgaver:
- Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale
klimaforpligtigelser.
- Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 samt mulige virke-
midler for at opnå drivhusgasreduktioner.
- Udarbejde anbefalinger om udformningen af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler
og omstillingsveje.
- Bidrag til den offentlige debat. Rådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og arbejde høre
og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet. Det kan ske gennem konferencer, medier og lignende, som kan øge gen-
nemsigtigheden i klimapolitikken.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden anmode Klimarådet om at komme med
anbefalinger vedrørende særlige højt prioriterede problemstillinger indenfor det klimapolitiske
område.
Klimarådet består af en formand og seks medlemmer, der udpeges for en fire-årig periode.
Klimarådet er sammensat af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau
indenfor energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi, herunder bred samfundsøkonomisk-
og erhvervsøkonomisk ekspertise.
Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, herunder etablere ekspertbaserede
ad hoc-udvalg, når rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkundskab, ligesom rådet kan få
udarbejdet eksterne analyser m.v.
Klimarådet bistås af et sekretariat. Sekretariatet er underlagt Klimarådets instruktionsbefø-
jelser. Sekretariatet skal udarbejde de vurderinger og analyser m.v., som Klimarådet finder hen-
sigtsmæssige. Ud over at betjene Klimarådet i dets arbejde sørger sekretariatet for den praktiske
tilrettelæggelse af Klimarådets møder, rejser, konferencer og lign. Sekretariatet betjener således
Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed.
40 § 29.21.07.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ - - 9 10 10 10 10
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... - - 6,0 6,0 6,0 6,0 5,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... - - 6,0 6,0 6,0 6,0 5,9
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 0,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 2,1 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 2,3 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... - - - 0,5 0,3 0,1 -
- afskrivninger ............................................. - - - 0,2 0,2 0,1 -
Samlet gæld ultimo ..................................... - - - 0,3 0,1 - -
Låneramme .................................................. - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - 60,0 20,0 - -
Bemærkning: Lånerammen er udlånt fra § 29.11.01. Departementet.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hovedkon-
tiene § 29.11.01. Departementet og § 29.21.07. Klimarådet.
Mål Opgaver
Klimarådet Klimarådet er et uafhængigt råd, der skal sikre gennemsigtighed og
et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks kli-
mapolitik.
Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning til regeringen om
omstillingen til et samfund med en lav udledning af drivhusgasser.
Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til
regeringen om klimaindsatsen, så denne indrettes omkostningseffek-
tivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden anmode Klima-
rådet om at komme med anbefalinger vedrørende særlige højt priori-
terede problemstillinger indenfor det bredere klimapolitiske område.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................................... - - 9,0 9,0 9,0 9,0 8,8
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration - - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3
1. Klimarådet .......................................................... - - 8,6 8,6 8,6 8,6 8,5
§ 29.21.07.10. 41
10. Klimarådet
Kontoen omfatter Klimarådets almindelige driftsaktiviteter.
42 § 29.22.
29.22. Forskning og udvikling
29.22.01. Tilskud til energiforskning (Reservationsbev.)
Ifølge lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-
program (EUDP) kan der ydes tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter samt forsk-
ningsprojekter, der understøtter forberedelse af udvikling og demonstration.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 402,6 373,3 385,7 63,0 57,5 57,5 57,5
10. Udbygning af dansk energiforsk-
ning og -udvikling
Udgift ................................................... 360,1 364,1 375,3 52,6 52,7 52,7 52,7
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 359,1 363,1 374,3 51,6 51,7 51,7 51,7
20. Typegodkendelse og kvalitets-
sikring af vedvarende energitek-
nologier
Udgift ................................................... 4,0 3,7 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,0 3,7 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8
30. Fremme af nye energiteknologi-
er
Udgift ................................................... 33,1 5,5 5,6 5,6 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 33,1 5,5 5,6 5,6 - - -
40. Forskning, udvikling og demon-
stration inden for energieffektiv
transport
Udgift ................................................... 5,4 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 5,4 - - - - - -
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.10.5 Der kan afholdes særlige driftsudgifter til administration af tilskuds-
ordningen samt projektforberedelse og evaluering, information og øvri-
ge initiativer, der kan fremme ordningens formål.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonto under §
29.22.01. Tilskud til energiforskning til § 29.21.01. Energistyrelsen med
henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, forvaltning
af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tidsbegrænsede
opgaver.
§ 29.22.01. 43
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 18,9
I alt .................................................................................................................................. 18,9
10. Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling
Ifølge lov nr. 555 af 6. juni 2007, som er ændret ved lov nr. 1606 af 22. december 2010, om
et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) kan der ydes tilskud til
udviklings- og demonstrationsprojekter samt forskningsprojekter, der understøtter forberedelse
af udvikling og demonstration. Endvidere kan der ydes tilskud til udgifter til konkrete initiativer,
der afholdes som led i udviklingen af samarbejde mellem offentlige og private aktører, og der
kan gives tilskud til formidling. Endelig kan der betales kontingent til internationalt forsknings-
samarbejde.
Programmets hovedformål er at understøtte de energipolitiske målsætninger om forsynings-
sikkerhed, hensyn til det globale klima og miljø samt omkostningseffektivitet og samtidig fremme
de erhvervsmæssige potentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse. Endvidere er det
et formål at medvirke til at realisere målet om dansk uafhængighed af fossile brændsler.
Under EUDP kan der ydes tilskud til projekter vedrørende nye energiteknologier, især ud-
vikling og anvendelse af vedvarende energi og energieffektive løsninger. Også projekter vedrø-
rende samlede energisystemer og effektive indvindingsmetoder for olie og gas samt CO2-depo-
nering kan der gives tilskud til.
EUDP har erstattet det tidligere Energiforskningsprogram (EFP), således at den hidtidige
EFP-bevilling indgår i EUDP-bevillingen.
Centrale aktivitetsoplysninger
Bemærkning: Antal igangværende projekter er angivet frem for antal tilskudsmodtagere , da en tilskudsmodtager i en
række tilfælde kan have flere ansøgninger inde i samme ansøgningsrunde. Tilskud i alt indeholder i perioden 2011-2015
regnskabstallet opregnet til 2016-pl. I perioden 2016-2019 er angivet årets forbrug (i 2016-pl).
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet vedrører driftsudgifter til administration af
tilskudsordningen, projektforberedelse, evaluering og andre initiativer, der kan fremme ord-
ningens formål. Der er i 2016 budgetteret med, at der overføres 1,0 mio. kr. til § 29.21.01.
Energistyrelsen.
20. Typegodkendelse og kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier
Der ydes tilskud til ordninger til typegodkendelse af vindmøller og kvalitetssikring af bio-
kedler, varmepumper og solenergianlæg. Ordningerne skal være med til at fremme kvaliteten af
de vedvarende energianlæg, der er på markedet, med henblik på at sikre høj energieffektivitet og
pålidelighed, lav miljøbelastning og maksimal sikkerhed samt understøtte en fortsat kvalitetsud-
vikling af anlæggene.
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1. Antal igangværende projekter 270 240 277 310 280 221 175 124 105
2. Gns. udbetalt tilskud pr. pro-
jekt/år (1.000 kr.) 884 873 981 964 1355 1342 1247 982 597
3. Udbetalte tilskud i alt (mio.
kr.) 239 210 272 299 380 297 219 122 62
44 § 29.22.01.30.
30. Fremme af nye energiteknologier
På finansloven for 2013 blev afsat 30,0 mio. kr. i 2013 til fremme af nye energiteknologier,
heraf 25,0 mio. kr. til solceller og brint, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om
finansloven for 2013 af november 2012. Heraf blev 0,9 mio. kr. overført til § 29.21.01. Energi-
styrelsen til administration.
Kontoen er i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 5,5 mio. kr. årligt i 2014-
2016. Midlerne afsættes til solceller som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF) og En-
hedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
40. Forskning, udvikling og demonstration inden for energieffektiv transport
På finansloven for 2013 blev afsat 25,0 mio. kr. i 2013 til forskning, udvikling og demon-
stration inden for energieffektiv transport, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten
om finansloven for 2013 af november 2012. Heraf blev 10,0 mio. kr. indbudgetteret på denne
konto og 15,0 mio. kr. på § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd. Midlerne udmøntes i et
samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråd og Det Energiteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram.
29.22.02. Green Labs DK (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 9,6 - - - - -
10. Green Labs DK
Udgift ................................................... - 9,6 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 9,6 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Green Labs DK
I henhold til Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af november 2009 blev der afsat 60,0 mio. kr. i 2010, 70,0 mio. kr. i 2011 og 80,0
mio. kr. i 2012 (2010-pl) til Green Labs DK. Green Labs DK har til formål at yde statsligt tilskud
til etablering (ikke drift) af et mindre antal testfaciliteter for nye klimateknologier på strategiske
områder.
Målsætningen med initiativet er, at etableringen af strategiske testlaboratorier kan tiltrække
konkrete danske og udenlandske udviklings- og demonstrationsaktiviteter.
De konkrete faciliteter etableres i samarbejde med erhvervslivet. Der sikres samtidig sam-
menhæng med den strategiske forskningsindsats på det grønne område.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 29.23. 45
29.23. Efterforskning og indvinding af energi m.m.
29.23.01. Koncessionsafgifter mv.
Koncessionsafgifterne er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1,2 0,5 - - - - -
10. Koncessionsafgifter mv.
Indtægt ................................................ 1,2 0,5 - - - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 1,2 0,5 - - - - -
10. Koncessionsafgifter mv.
Harmoniseringen af kulbrinteskattereglerne med virkning fra 2014 betyder, at koncessions-
afgifterne ophører. Produktionsafgiften indbetales sædvanlig et år forskudt, og der budgetteres
derfor med, at indtægterne ophører fra og med 2015. Evt. efterreguleringer af for meget betalt
koncessionsafgift vil blive afholdt over denne konto.
29.23.02. Olierørledningsafgift mv.
Olierørledningsafgiften er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 238,8 -0,1 - - - - -
10. Olierørledningsafgift mv.
Indtægt ................................................ 28,2 -0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 28,2 -0,1 - - - - -
20. Dispensationsafgift
Indtægt ................................................ 210,6 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 210,6 0,0 - - - - -
10. Olierørledningsafgift mv.
Harmoniseringen af kulbrinteskattereglerne med virkning fra 2014 betyder, at olierørled-
ningsafgiften er ophørt. Der er derfor ikke budgetteret med indtægter på kontoen fra 2014 og
frem, når selskaberne kommer over på nye regler. Evt. efterreguleringer af for meget betalt olie-
rørledningsafgift vil blive afholdt over denne konto.
20. Dispensationsafgift
Harmoniseringen af kulbrinteskattereglerne med virkning fra 2014 betyder, at dispensations-
afgiften er ophørt. Der er derfor ikke budgetteret med indtægter på kontoen fra 2014 og frem,
når selskaberne kommer over på nye regler. Evt. efterreguleringer af for meget betalt dispensa-
tionsafgift vil blive afholdt over denne konto.
46 § 29.23.03.
29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder
Gebyrindtægterne er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,3 0,8 1,3 0,6 1,0 0,5 0,5
10. Gebyrindtægter i forbindelse
med udbudsrunder
Indtægt ................................................ 0,3 0,8 1,3 0,6 1,0 0,5 0,5
30. Skatter og afgifter .......................... 0,3 0,8 1,3 0,6 1,0 0,5 0,5
10. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder
I medfør af LB nr. 960 af 13. september 2011 om anvendelse af Danmarks undergrund op-
kræves betaling for indgivelse af ansøgninger om forundersøgelsestilladelser og om tilladelse til
efterforskning og indvinding af olie og gas, jf. BEK nr. 419 af 2. juni 2005 om betaling af gebyrer
i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Klima-,
energi- og bygningsministeren er bemyndiget til at opkræve et vederlag i forbindelse med med-
delelse af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer. For tilladelse til efterforskning
og indvinding af kulbrinter opkræves et vederlag på 100.000 kr.
29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter
Indtægten som følge af overskudsdeling ved statsdeltagelse i nordsøaktiviteter er opført på
indtægtsbudgettet. Overskudsdelingen bortfaldt pr. 9. juli 2012. Evt. efterreguleringer af for meget
betalt overskudsdeling vil blive afholdt over denne konto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 202,5 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 18,3 - - - - - -
20. Efterregulering af overskudsde-
ling vedrørende 2009-2012
Indtægt ................................................ 18,3 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 18,3 - - - - - -
30. Tilbagebetaling af overskudsde-
ling vedrørende 2004-2006
Udgift ................................................... 202,5 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 202,5 - - - - - -
10. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter
Overskudsdelingen er erstattet af statslig deltagelse i Dansk Undergrunds Consortium (DUC).
Statsdeltagelse bliver varetaget af Nordsøfonden.
20. Efterregulering af overskudsdeling vedrørende 2009-2012
Underkontoen vedrører eventuelle efterreguleringer til den indbetalte overskudsdeling i peri-
oden 2009-2012.
§ 29.23.04.30. 47
30. Tilbagebetaling af overskudsdeling vedrørende 2004-2006
I 2013 blev til Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. tilbagebetalt et beløb pga. for
meget indbetalt overskudsdeling i perioden 2004-2006.
29.23.06. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel Salt A/S
Koncessionsafgifterne i forbindelse med Akzo Nobel Salt A/S er opført på indtægtsbudgettet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 6,4 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
10. Koncessionsafgift fra Akzo No-
bel A/S
Indtægt ................................................ 6,4 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
11. Salg af varer .................................. 6,4 6,3 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4
10. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel A/S
Indtægten vedrører koncessionsafgift fra Akzo Nobel Salt A/S i henhold til § 11, stk. 1 og
2 i bevilling af 1. november 1963.
Budgetteringsforudsætninger
Afgiftssatsen, der reguleres hvert tredje år i overensstemmelse med udviklingen i engrospri-
sindekset, er med virkning fra 1. januar 2015 fastsat til 10,7 kr. pr. ton. Afgiftssatsen reguleres
næste gang i 1. kvartal 2018.
29.24. Udnyttelse af vedvarende energi og energibesparelser
29.24.01. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter
(tekstanm. 112) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,1 4,2 4,2 - - - -
20. Nordisk Folkecenter for Vedva-
rende Energi
Udgift ................................................... 4,1 4,2 4,2 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,1 4,2 4,2 - - - -
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
48 § 29.24.01.20.
20. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Der er på finansloven for 2012 blevet afsat 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, jf. Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten
om finansloven for 2012 af november 2011. Centerets formål er at fremme oplysning og viden-
formidling samt udviklingsopgaver i forbindelse med vedvarende energi.
29.24.06. Fremme af varmepumper (Reservationsbev.)
Kontoen indeholder alene regnskabstal, da der ikke forudsættes aktivitet på kontoen i 2016.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,4 - - - - - -
10. Fremme af varmepumper
Udgift ................................................... 0,4 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,4 - - - - - -
29.24.08. Forsøgsordning for elbiler (tekstanm. 104 og 108) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 4,9 5,0 5,1 - - - -
10. Forsøgsordning for elbiler
Udgift ................................................... 4,9 5,0 5,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 1,9 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 4,9 3,1 5,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,1
I alt .................................................................................................................................. 0,1
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 29.24.08.10. 49
10. Forsøgsordning for elbiler
I Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 videreføres ord-
ningen, der oprindeligt blev aftalt i den forrige energiaftale, i perioden 2013-2015 med 5,0 mio.
kr. pr. år, heraf er 0,1 mio. kr. årligt overført til § 29.21.01. Energistyrelsen til administration.
Midlerne anvendes til støtte til flådeejernes ekstraomkostninger i forhold til anskaffelse af
elbiler/plug-in-hybridbiler og ladestationer mv. samt konsulenthonorar til analyser, monitorering,
dokumentation og vidensopbygning.
29.24.10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr (Reservationsbev.)
Tilskudsordningen er lukket. Kontoen indeholder derfor alene regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,2 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 - - - - - -
10. Pulje til skrotningspræmie for
oliefyr
Udgift ................................................... 0,2 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
29.24.11. Center for Energibesparelser (Reservationsbev.)
Centret er lukket. Kontoen indeholder derfor alene regnskabstal.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Center for energibesparelser
Udgift ................................................... - - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 50,7
I alt .................................................................................................................................. 50,7
50 § 29.24.11.10.
10. Center for energibesparelser
Kontoen indeholder alene regnskabstal, da Center for Energibesparelser er nedlagt medio
2012. Bevillingen hidtil opført på kontoen medfinansierer Aftale mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
2012-2020 af 22. marts 2012 med 60,0 mio. kr. årligt i 2013-2015 (jf. §§ 29.21.01. Energisty-
relsen, 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler, 29.24.13. Videncenter for energibesparelser i byg-
ninger og 29.24.14. Infrastruktur til transport). Herudover kan der henvises til § 29.24.18. Ener-
gieffektiviseringsindsats, hvorfra en række af Center for Energibesparelsers indsatser videreføres.
29.24.13. Videncenter for energibesparelser i bygninger (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,0 5,0 5,2 - - - -
10. Videncenter for energibesparel-
ser i bygninger
Udgift ................................................... 5,0 5,0 5,2 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 5,0 5,0 5,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,7
I alt .................................................................................................................................. 0,7
10. Videncenter for energibesparelser i bygninger
I Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 blev det besluttet
at forlænge bevillingen til Videncenter for energibesparelser i bygninger til 2015 med 5,0 mio.
kr. pr. år. Tidligere har bevillingen været opført på § 29.24.11. Center for Energibesparelser.
29.24.14. Infrastruktur til transport (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 29.24.14. 51
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 23,5 22,7 22,9 4,8 4,8 - -
10. Infrastruktur til transport
Udgift ................................................... 23,5 22,7 22,9 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - -2,2 22,9 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 23,5 24,9 - - - - -
20. Tilskud til el-busser
Udgift ................................................... - - - 4,8 4,8 - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - - 4,8 4,8 - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Infrastruktur til transport
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 er det
vedtaget at anvende 70,0 mio. kr. i årene 2013-2015 til understøttelse af udrulningen af lade-
standere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Puljen på 70,0
mio. kr. er i aftalen fordelt på 1,0 mio. kr. i 2012 og 23,0 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015,
hvoraf 0,5 mio. kr. årligt er overført til Energistyrelsen til administration. Anvendelsen af mid-
lerne er blevet ydet til konkrete tilskud til etablering af anlæg samt nødvendige forarbejder/ana-
lyser til sikring af grundlaget for udmøntningen samt optimal nytte af midlerne.
På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler
til nye drivmidler som el og biomasse. Parterne bag energiforliget har tiltrådt strategi for fremme
af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm., som udmønter puljen på i alt 70,0
mio. kr. med 40,0 mio. kr. til el, 20,0 mio. kr. til gas til tung transport og 10,0 mio. kr. til brint.
20. Tilskud til el-busser
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ud-
møntningen af pulje til klimatiltag af februar 2015 er der afsat 4,0 mio. kr. i 2015, 5,0 mio. kr.
i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til tilskud til el-busser og plug-in hybrid-busser, heraf er 0,2 mio.
kr. årligt overført til § 29.21.01. Energistyrelsen til administration. Støtten ydes til partnerskaber,
der kan omfatte trafikselskaber, busoperatører, kommuner og regioner, som ønsker at indfase el-
busser eller plug-in hybrid-busser i rutekørsel. Indfasningen kan ske ved elektrificering af hele
busruter eller indsættelse af en eller flere el-busser eller plug-in hybrid-busser og det kan ske ved
nye udbud og indgåelse af kontrakter eller ved løbende udskiftning af dieselbusser med el-busser
eller plug-in hybrid-busser i henhold til eksisterende kontrakter.
52 § 29.24.15.
29.24.15. Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 6,5 8,6 10,0 - - - -
10. Etablering af partnerskabssamar-
bejde med kommuner
Udgift ................................................... 0,5 8,6 10,0 - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 0,5 8,6 10,0 - - - -
20. Superpulje til foregangskommu-
ner
Udgift ................................................... 6,0 - - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 6,0 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner
Puljen er oprettet i forbindelse med implementering af Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energi-
politik 2012-2020 af 22. marts 2012. Puljen er på samlet 19,0 mio. kr. og har til formål at fremme
partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og ener-
giselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og
understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats.
Puljens midler fordeles med 0,2 mio. kr. i 2012, 0,5 mio. kr. i 2013, 8,5 mio. kr. i 2014 og
9,8 mio. kr. i 2015. Puljen vil blive udmøntet som en tilskudsordning. Der kan kontraheres med
konsulenter til at løse nærmere specificerede opgaver, bl.a. i forbindelse med forberedelsen af
puljens administration i 2012 og 2013 samt til evalueringen af indsatsen i 2015.
20. Superpulje til foregangskommuner
Der blev i 2013 afsat 6,0 mio. kr. til etablering af partnerskaber mellem Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og et par kommuner, der går foran på klimaområdet, jf. Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013.
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
§ 29.24.16. 53
29.24.16. Geotermi og store varmepumper (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 8,4 6,3 10,1 - - - -
10. Geotermi og store varmepumper
Udgift ................................................... 8,4 6,3 10,1 - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,0 1,7 1,0 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 6,4 4,6 9,1 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 4,8
I alt .................................................................................................................................. 4,8
10. Geotermi og store varmepumper
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 afsættes
der en pulje på 35,0 mio. kr. i 2012-2015 til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi,
store varmepumper mv.). Heraf indbudgetteres de 33,0 mio. kr. på denne konto, mens de øvrige
midler er afsat under § 29.21.01. Energistyrelsen. Der kan kontraheres med konsulenter til at løse
nærmere specificerede opgaver, bl.a. i forbindelse med udredninger om VE-teknologiers indpas-
ning i fjernvarmesystemet, risikoafdækning af geotermi samt udarbejdelse af manualer om udfø-
relse af geotermiprojekter.
29.24.17. Bølgekraftprojekter (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
54 § 29.24.17.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 10,2 12,2 - - - -
10. Bølgekraftprojekter
Udgift ................................................... - 10,2 12,2 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - 10,2 12,2 - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,9
I alt .................................................................................................................................. 1,9
10. Bølgekraftprojekter
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 afsættes
der i alt 25,0 mio. kr. i 2014-2015 til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.
Midlerne forventes primært anvendt til udvikling af generiske metoder og teknologier, som f.eks.
forankringsmetoder, udvikling og afprøvning af elkabelforbindelser samt udvikling af nye mate-
rialer og komponenter, der støtter op om udviklingen af større demonstrationsprojekter.
1,0 mio. kr. er overført til § 29.21.01. Energistyrelsen til administration af kontoens aktivi-
teter.
29.24.18. Energieffektiviseringsindsats (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 29,5 16,3 25,1 24,1 24,1 24,1 24,1
10. Energieffektiviseringsindsats
Udgift ................................................... 29,5 16,3 25,1 24,1 24,1 24,1 24,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 29,5 16,3 25,1 24,1 24,1 24,1 24,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 5,5
I alt .................................................................................................................................. 5,5
§ 29.24.18.10. 55
10. Energieffektiviseringsindsats
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 er kam-
pagneaktiviteter i Center for Energibesparelser (Go' Energi) afviklet, hvilket indebærer, at der er
frigivet 60,0 mio. pr. år, som for perioden 2012-2015 er udmøntet på andre energieffektivise-
ringsaktiviteter (jf. §§ 29.21.01. Energistyrelsen, 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler, 29.24.13.
Videncenter for energibesparelser i bygninger og 29.24.14. Infrastruktur til transport). De reste-
rende midler fra Center for Energibesparelser er opført på denne konto, hvorfra en række ener-
gieffektiviseringsaktiviteter videreføres. Midlerne kan anvendes til fremme af energieffektivise-
ring ved generelle opgaver vedrørende markedspåvirkning mv. på tværs af alle sektorer og ener-
giarter, bortset fra transport.
Budgetteringsforudsætninger
Der afsættes en bevilling, som svarer til det forventede provenu af energieffektiviseringsbi-
draget på 0,6 øre pr. kWh. Skatteministeriets skøn fra maj 2015 er 90,0 mio. kr. i 2016, hvoraf
9,5 mio. kr. afsættes på § 29.21.01. Energistyrelsen.
De 60,0 mio. kr. årligt, som skal finansiere energiaftalen i 2013-2015, er fratrukket kontoens
bevilling. I 2016 og frem er midlerne ikke udmøntet, men placeret på § 29.25.79. Energireserve.
29.24.19. Vedvarende energi til proces (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 152,6 585,8 340,6 415,5 415,5 365,5 365,5
10. Vedvarende energi til proces
Udgift ................................................... 152,6 585,8 340,6 415,5 415,5 365,5 365,5
45. Tilskud til erhverv ........................ 152,6 585,8 340,6 415,5 415,5 365,5 365,5
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Vedvarende energi til proces
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 og i
henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksom-
heders produktionsprocesser etableres der en pulje på 250,0 mio. kr. i 2013 og 500,0 mio. kr.
årligt fra 2014 til og med 2020. Puljen skal bidrage til at erstatte fossile brændsler med vedva-
rende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverte-
ringsprojekter. Til administration af puljen er der overført 7,9 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
56 § 29.24.19.10.
§ 29.21.01. Energistyrelsen, efter at der i foråret 2014 er blevet foretaget en evaluering af admi-
nistrationsprocenten.
I henhold til Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 ned-
skrives bevillingen med 100,0 mio. kr. i 2015, og der foretages en rebudgettering af puljen, som
indebærer, at puljen nedjusteres med 100,0 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020 og forlænges
med 500,0 mio. kr. i 2021.
Kontoen blev på FL15 reduceret med 60,0 mio. kr. i 2015 og forhøjet med 12,0 mio. kr. årligt
i 2016 til 2020.
I henhold til lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af VE til procesloven kan der af puljen
ydes anlægstilskud til kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til procesformål og omstiller til
biomasse. Konvertering af kraftvarmeværker medfører afgiftstab. Forligskredsen bag Energiafta-
len 2012 har besluttet, at afgiftstabet på rumvarme frem til 2020 finansieres gennem en løbende
nedjustering af tilskudspuljen, der svarer til profilen for afgiftstabet. Afgiftstabet og finansieringen
heraf vil først blive aktuelt i takt med, at der foreligger endeligt godkendte ansøgninger for om-
stilling af kraftvarmeværker. Reduktionen i puljen gennemføres således halvårligt i hhv. finans-
lovsforslagene og ændringsforslagene i takt med Energistyrelsens endelige godkendelse af an-
søgningerne. Såfremt en konvertering ikke gennemføres, f.eks. som følge af at Europa-Kommis-
sionen ikke godkender projektet eller kraftvarmeværkerne ikke gennemfører konverteringen, til-
bageføres midlerne tilsvarende halvårligt til VE til procespuljen.
I forlængelse af solcelleaftalen fra 11. juni 2013, hvor der blev aftalt finansiering til 150
MW solceller på overgangsordningerne, foretog Energistyrelsen i 2014 en ny opgørelse over hvor
mange anlæg, der potentielt kunne komme på overgangsordningerne. Opgørelsen viste, at der var
kendskab til op mod 260 MW, som potentielt kan komme på overgangsordningerne. På den
baggrund aftalte forligskredsen, at godkendelse af anlæg på overgangsordningerne ud over 206
MW finansieres af VE til procespuljen indtil 2020. Adgangen til at komme på overgangsordnin-
gen løber frem til og med 2017, og evt. finansiering over VE til procespuljen indbudgetteres på
finanslovsforslagene, når der er registreret anlæg på overgangsordningen som overstiger 206 MW.
I henhold til aftale mellem forligspartierne om begrænsning af udgiften til den fortsatte
udbygning med solcelleanlæg af 11. juni 2013, vil udbygningen medføre et statsligt nettoprove-
nutab på 425 mio. kr., som der skal findes kompensation for. Kompensationen tilvejebringes i
første omgang gennem yderligere reduktion af nettarifferne som følge af optimeret kabelhand-
lingsplan på 145 mio. kr. Med hensyn til den resterende kompensation på 280 mio. kr. har par-
terne aftalt, at såfremt der ikke sker yderligere forsinkelse af implementeringen af energiaftalens
initiativer, tilvejebringes den resterende kompensation gennem reduktion af bevillingen til VE til
proces med 56 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020. Parterne gør status for fremdriften i imple-
menteringen af energiaftalen medio 2015.
29.24.20. Industriel kraftvarme (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 153,4 77,8 77,9 77,8 77,9
10. Industriel kraftvarme
Udgift ................................................... - - 153,4 77,8 77,9 77,8 77,9
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 153,4 77,8 77,9 77,8 77,9
§ 29.24.20.10. 57
10. Industriel kraftvarme
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 og i
henhold til lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk indføres et tilskud på 3 øre
pr. kWh i perioden 2013-2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og
gartnerier. Til administration af ordningen er der afsat 0,6 mio. kr. i 2016 og frem til § 29.21.01.
Energistyrelsen. Tilskuddet reguleres på grundlag af markedsprisen. Det i aftalen angivne beløb
på 30,0 mio. kr. er beregnet ud fra en forudsat markedspris på ca. 25 øre pr. kWh. Baseret på
en markedspris på 30 øre pr. kWh medfører det et tilskud svarende til en skønnet udgift på 12,5
mio. kr.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti om Vækstplan DK af april 2013 indføres et yderligere tilskud til industrielle
kraftvarmeværker på 4 øre pr. kWh i perioden 2014-2020. Tilskuddet reguleres på grundlag af
markedsprisen. Baseret på en markedspris på 30 øre pr. kWh medfører det yderligere tilskud en
udgift på 16,7 mio. kr.
Det er forudsat, at Europa-Kommissionens godkendelse modtages primo 2015, således at
udbetalingen af 2013 og 2014-tilskuddet udbetales i 2015, såfremt tilskuddets virkning med til-
bagevirkende kraft godkendes. Kontoen blev på finansloven for 2015 derfor forhøjet med 123,9
mio. kr. i 2015.
Det forventede støttebeløb for årene 2016-2019 er justeret på baggrund af reviderede for-
ventninger til elprisens udvikling i 2016 og frem. Der regnes med en forventet elpris på 22,5 øre
pr. kWh i perioden 2016 - 2019.
Tilskuddet er lovbundet og det samlede tilskudsbeløb varierer afhængig af spotprisen på
elektricitet. Der er således tale om et skøn, der er behæftet med stor usikkerhed.
Administrationen af ordningen, herunder udbetaling af tilskud, varetages af Energinet.dk.
29.24.21. Biogas (til transport og proces) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 44,9 67,5 70,8 71,0 68,7
10. Biogas (til transport og proces)
Udgift ................................................... - - 44,9 67,5 70,8 71,0 68,7
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 44,9 67,5 70,8 71,0 68,7
10. Biogas (til transport og proces)
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 og i
henhold til lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk indføres et nyt tilskudssystem
til biogas, hvoraf en del finansieres over finansloven i form af et grundtilskud til biogas til proces
i virksomheder og transport på netto 39 kr./GJ, et tilskud på 26 kr./GJ, som årligt reguleres i
forhold til naturgasprisen samt et tilskud på 10 kr./GJ i årene 2013-2015 og 8 kr./GJ i 2016, Til
administration af ordningen er overført 2,9 mio. kr. i 2016 og frem til § 29.21.01. Energistyrelsen.
Biogasanvendelsen til proces, transport og andet skønnes at udgøre 0,8 PJ i 2016, 0,9 PJ i
2017, 1,0 PJ i 2018 og 1,1 PJ i 2019. Med forventning om et reduceret pristillæg på 26 kr./GJ
grundet stigende naturgaspriser og aftrapning af pristillægget på 10 kr./GJ fås et tilskudsbehov
som angivet på 67,5 mio. kr. i 2016, 70,8 mio. kr. i 2017, 71,0 mio. kr. i 2018 og 68,7 mio. kr.
i 2019.
58 § 29.24.21.10.
Tilskuddet er lovbundet, og det samlede tilskudsbeløb varierer afhængig af bl.a. naturgaspri-
sen og efterspørgslen. Der er således tale om et skøn, der er behæftet med stor usikkerhed.
Administrationen af ordningen, herunder udbetaling af tilskud, varetages af Energinet.dk.
Tilskudsordningen afventer Europa-Kommissionens godkendelse. Der er budgetteret med, at
godkendelsen modtages i 2015.
29.24.23. Store varmepumper til fjernvarme (tekstanm. 117) (Reservationsbev.)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 26,7 27,1 - - -
10. Pilotprojekt vedr. varmepumper
Udgift ................................................... - - 26,7 27,1 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 26,7 27,1 - - -
10. Pilotprojekt vedr. varmepumper
Der er afsat 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,7 mio. kr. i 2016 til et pilotprojekt med henblik på
at fremme storskala varmepumper i fjernvarme, jf. Aftale om Finansloven for 2015. Til admini-
stration af ordningen er overført 0,8 mio. kr. i hvert af årene til § 29.21.01. Energistyrelsen.
29.24.24. National ordning for geotermi (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 32,5 33,7 31,7 12,6 12,6
Indtægtsbevilling ......................................... - - 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5
10. National ordning for geotermi
Udgift ................................................... - - 32,5 33,7 31,7 12,6 12,6
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 32,5 33,7 31,7 12,6 12,6
Indtægt ................................................ - - 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5
25. Finansielle indtægter .................... - - 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5
10. National ordning for geotermi
Der er afsat 20,3 mio. kr. i 2015, 21,3 mio.kr. i 2016 og 19,3 mio. kr. i 2017 med henblik
på at oprette en National ordning for geotermi, jf. Aftale om Finansloven for 2015.
Ordningen kapitalopbygges ved et statsligt indskud på 60 mio. kr., der indsluses i ordningen
i 2015-2017, samt løbende betaling fra deltagende selskaber, hvilket er estimeret til 125 mio. kr.
over en 10-årig periode i tilfælde af, at der bores 35 boringer i løbet af perioden. Præmien er
baseret på, at ordningen som udgangspunkt er selvfinansierende, men med økonomisk sikkerhed
fra staten.
Ordningen suspenderes, hvis den samlede pulje (dvs. finanslovsbevilling samt præmiebeta-
ling) opbruges, fordi boringerne går galt, og der skal udbetales dækning fra garantiordningen, idet
der således ikke vil være kapacitet til at kunne risikoafdække nye projekter. Hvis ordningen op-
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
§ 29.24.24.10. 59
bygger kapital op til 60 mio. kr., vil dette blive tilbageført til statskassen, således at statens risiko
dækkes. Eventuelle overskydende midler i ordningen tilbageføres til indskyderne. Ligeledes vil
kapital op til 60 mio. kr. ved nedlukning af ordningen tilgå statskassen.
Ordningen betyder samtidig, at projekterne skal vurderes af et nyetableret ekspertråd. Der
er overført 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017 til § 29.21.01. Energistyrelsen til ekspertrådet. Fra
2018 og frem finansieres ekspertrådet af selskabernes præmiebetaling. Ekspertrådet skal vurdere
ansøgningerne og derved sikre bedst muligt udgangspunkt for såvel gennemførelse af projekter
som ordningens drift.
29.25. Tilskud til begrænsning af kuldioxid (CO2)
29.25.02. Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder (Lovbunden)
Ordningen er ophørt. I henhold til LB nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med stort energiforbrug, gives der tilskud til
delvis dækning af energispareafgiften i visse virksomheder.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 45,6 8,4 1,0 - - - -
20. Tilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgifter i visse virk-
somheder (aftaler om energief-
fektivisering)
Udgift ................................................... 45,6 8,4 1,0 - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 45,6 8,4 1,0 - - - -
20. Tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder (aftaler om
energieffektivisering)
Ordningen er ophørt. I henhold til LB nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med stort energiforbrug, gives der tilskud til
delvis dækning af energispareafgiften i visse virksomheder.
29.25.03. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (tekstanm. 116)
(Reservationsbev.)
Ifølge LB nr. 84 af 3. februar 2000 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksom-
heder kan der gives tilskud til foranstaltninger, der medfører bedre energiudnyttelse eller energi-
besparelser i erhvervsvirksomheder.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
60 § 29.25.03.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 10,1 10,2 - - -
10. Tilskud til energibesparelser i
erhvervsvirksomheder
Udgift ................................................... - - 10,1 10,2 - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 10,1 10,2 - - -
10. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder
For at sikre lige vilkår for store kvoteomfattede virksomheder og små virksomheder, der ikke
er omfattet af kvoter, etableres en tilskudsordning, som skal sikre lige vilkår for gartnerier inden
for og uden for EU's kvotehandelssystem. Der ydes tilskud til merinvesteringer i forbindelse med
nettoudvidelse af miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier med ikke-kvoteomfattet brænd-
selsforbrug. Der er afsat 5 mio. kr. årligt 2009-2012, jf. aftale mellem den daværende VK-rege-
ring og Dansk Folkeparti om finansloven for 2009 af november 2008.
Tilskudsordningen er sat i kraft 1. januar 2010, da den afventede ikrafttrædelsen af lov nr.
528 af 17. juni 2008, lov nr. 527 af 12. juni 2009 og lov nr. 1384 af 21. december 2009.
Da tilskudsordningen har haft et begrænset afløb, udvides ordningen på to punkter jf. Aftale
om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014. For det første ved at der gives
tilskud til hele den miljø- og energirigtige væksthusudvidelse. Den hidtidige ordning giver alene
tilskud til nettoudvidelsen, hvorfor arealet af et drivhus, der rives ned, fratrækkes tilskudsgrund-
laget. For det andet udvides ordningen til også at omfatte gartnerier med kvoteomfattet brænd-
selsforbrug, herunder gartnerier, der modtager fjernvarme fra kvoteomfattede kraftvarmeværker.
På finansloven for 2015 er der afsat 10,0 mio. kr. årligt i 2015-2016 i henhold til Aftale om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014.
Tilskudsordningen skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft.
29.25.05. Elproduktionstilskud (Lovbunden)
Elproduktionstilskuddet er i 2013 blevet omlagt til pristillæg i form af et grundbeløb.
Grundbeløbet fastsættes til det højeste udbetalte elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007 og
finansieres via PSO. Kontoen indeholder derfor alene regnskabstal, da der ikke forudsættes akti-
vitet på kontoen i 2015 og frem.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 51,1 -2,4 - - - - -
10. Elproduktionstilskud
Udgift ................................................... 51,1 -2,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 51,1 -2,4 - - - - -
§ 29.25.08. 61
29.25.08. Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksomheder (Lov-
bunden)
Særlige bevillingsbestemmelser:
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 181,2 182,5 182,5 182,5 182,5
10. Pulje til målrettet lempelse af
PSO for el-intensive virksomhe-
der
Udgift ................................................... - - 181,2 182,5 182,5 182,5 182,5
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 181,2 182,5 182,5 182,5 182,5
10. Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksomheder
I henhold til Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre
og Dansk Folkeparti om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 afsættes
der 185 mio. kr. (i 2014-pl) årligt i perioden 2015-2020 til målrettet lempelse af PSO-tariffen for
el-intensive virksomheder. Tilskuddet er betinget af, at virksomhederne indgår aftale om energi-
effektivisering med Energistyrelsen. Tilskudspuljen har til formål at sikre, at el-intensive og
konkurrenceudsatte virksomheder ikke belastes af PSO-tariffen i et sådant omfang, at virksom-
hedernes konkurrenceevne svækkes mærkbart. Derudover er ordningen et virkemiddel til at
fremme energieffektivisering og CO2-reduktion i de el-intensive virksomheder.
Støttemodtagere vil være el-intensive virksomheder, hvis elforbrug er med i anneks 3 i de
nye rammebestemmelser for statsstøtte til miljø og energi. Det drejer sig om i alt 68 brancher.
Det vurderes, at i størrelsesordenen 1.700 virksomheder svarende til et elforbrug på 26.000 MWh
vil være omfattet af ordningen. En præcis tildelingsmodel for tilskudspuljen vil blive tilrettelagt
således, at små og mellemstore virksomheder vil være omfattet af ordningen, f.eks. ved at virk-
somhederne indgår i en brancheaftale, hvor brancheorganisationen står for store dele af admini-
strationen mv.
El-intensive virksomheder kan få tilskud på op til 7 øre/kWh til den del af PSO-tariffen, der
går til at støtte VE-elektricitet. Ifølge rammebestemmelserne for statsstøtte til miljø og energi er
det en forudsætning, at tilskuddet maksimalt udgør 85 pct. af den del af PSO-tariffen, der går til
at støtte VE-elektricitet. Hvis tilskuddet på 7 øre/kWh derfor udgør mere end nævnte 85 pct. re-
duceres tilskudsbeløbet.
Ansøgning af tilskud og aftaleindgåelse administreres af Energistyrelsen, mens Energinet.dk
varetager kontrol og udbetaling af tilskud.
5,6 mio. kr. af det afsatte beløb er årligt overført til § 29.21.01. Energistyrelsen til admini-
strationsomkostninger til bl.a. Energinet.dk. Der foretages en evaluering af administrationspro-
centen i foråret 2016.
Det anslåede tilskudsbeløb bygger på nævnte forudsætninger om støttemodtagere og elfor-
brug, og der er således tale om et skøn, der er behæftet med stor usikkerhed. Tilskuddet er lov-
bundet.
Tilskudsordningen skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i
kraft.
Regler der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
62 § 29.25.09.
29.25.09. Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 143,1 402,3 483,7 591,9 675,6
10. Tilskud til opgradering eller
rensning af biogas
Udgift ................................................... - - 143,1 402,3 483,7 591,9 675,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 143,1 402,3 483,7 591,9 675,6
10. Tilskud til opgradering eller rensning af biogas
Som et element i Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Ven-
stre og Dansk Folkeparti om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 af-
skaffes PSO for gas. Over kontoen afholdes udgifter til tilskud til opgradering af biogas, der til-
føres naturgasnettet, og rensning af biogas, der tilføres et bygasnet, som hidtil har været budget-
teret afholdt over gas-PSO'en.
Tilskuddet gives i henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts
2012 og i henhold til lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk indføres et nyt
tilskudssystem til biogas. Tilskuddet gives i form af et grundtilskud til biogas på 79 kr./GJ, et
tilskud på 26 kr./GJ, som årligt reguleres i forhold til naturgasprisen samt et tilskud på 10 kr./GJ
i årene 2013-2015 og 8 kr./GJ i 2016, 6 kr. /GJ i 2017, 4 kr. /GJ i 2018 og 2 kr. /GJ i 2019.
Opfølgning og tilsyn varetages af Energistyrelsen. Administration af ordningen i øvrigt,
herunder udbetaling af tilskud, varetages af Energinet.dk. Til administration af ordningen er så-
ledes overført 1,6 mio. kr. årligt til § 29.21.01. Energistyrelsen.
Biogasanvendelsen til opgradering og rensning af biogas skønnes at udgøre 3,2 PJ i 2016,
4,1 PJ i 2017, 5,3 PJ i 2018 og 6,5 PJ i 2019. Med forventning om et faldende pristillæg på 26
kr./GJ grundet stigende naturgaspriser og aftrapning af pristillægget på 10 kr./GJ fås et tilskuds-
behov som angivet på 402,3 mio. kr. i 2016, 483,7 mio. kr. i 2017 og 591,9 mio. kr. i 2018 og
675,6 mio. kr. i 2019.
Tilskuddet er lovbundet, og det samlede tilskudsbeløb varierer afhængig af bl.a. naturgaspri-
sen og efterspørgslen. Der er således tale om et skøn, der er behæftet med stor usikkerhed.
29.25.10. Udgifter til el-PSO (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 881,0 898,9 1.563,8 1.572,7 1.581,6
10. Udgifter til el-PSO
Udgift ................................................... - - 881,0 898,9 1.563,8 1.572,7 1.581,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 881,0 898,9 1.563,8 1.572,7 1.581,6
§ 29.25.10.10. 63
10. Udgifter til el-PSO
Som et element i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014 fi-
nansieres en andel af el-PSO'en over finansloven. Således nedsættes elforbrugernes PSO-betaling
for el. For 2016 afsættes 892,6 mio. kr. (i 2014-niveau) på kontoen.
Opfølgning og tilsyn varetages af Energistyrelsen. Til administration af ordningen er således
overført 0,8 mio. kr. årligt til § 29.21.01. Energistyrelsen. Administration af ordningen i øvrigt,
herunder udbetaling af tilskud, varetages af Energinet.dk og rummes inden for den eksisterende
ramme.
29.25.11. Reserve til yderligere PSO-lempelser mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - 101,1 101,1 101,1
10. Reserve til yderligere PSO-lem-
pelser mv
Udgift ................................................... - - - - 101,1 101,1 101,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 101,1 101,1 101,1
10. Reserve til yderligere PSO-lempelser mv
Som et element i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juni 2014
afsættes der en ramme på 100,0 mio. kr. årligt (i 2014-pl) fra 2017-2020 til yderligere PSO-
lempelser mv. med henblik på at lempe for energiintensive virksomheder mv. Det vil blive af-
dækket, om rammen til yderligere PSO-lempelser mv. på 0,4 mia. kr. vil kunne målrettes ener-
giintensive virksomheder. Tilskuddet vil i så fald betinges af, at virksomhederne indgår aftale om
energieffektivisering med Energistyrelsen. Puljen vil blive udmøntet til generelle lempelser af
virksomhedernes energiudgifter, såfremt det ikke er muligt at opnå EU-godkendelse af en mål-
rettet ordning.
29.25.79. Energireserve (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 38,2 61,0 61,0 61,0 61,0
10. Energireserve
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
20. Reserve til finansiering af "Vo-
res energi" mv.
Udgift ................................................... - - - 61,0 61,0 61,0 61,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 61,0 61,0 61,0 61,0
30. Pulje til klimatiltag
Udgift ................................................... - - 38,2 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 38,2 - - - -
64 § 29.25.79.10.
10. Energireserve
Energireserven er opført med henblik på finansiering af nye højt prioriterede regeringsinitia-
tiver inden for hovedområdet Energi, herunder forsknings- og udviklingsprojekter samt nye
energibesparelsesinitiativer. Dispositioner over reserven optages direkte på forslag til lov om til-
lægsbevilling, opført på hhv. lønsum og øvrig drift.
I forbindelse med finansloven for 2014 er kontoen blevet udmøntet til finansiering af højt
prioriterede initiativer.
20. Reserve til finansiering af "Vores energi" mv.
Der blev på finansloven for 2012 afsat en reserve til finansiering af initiativerne i forlængelse
af Vores energi samt mulige initiativer i en ny energiaftale. Bevillingen finansieredes af de
uforbrugte midler under § 29.24.10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr. På finansloven for
2013 er reserven udmøntet til medfinansiering af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
2012-2020 af 22. marts 2012.
I henhold til Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 er det
vedtaget at afvikle de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go' Energi. Herved fri-
gives der 60,0 mio. kr. årligt, som i 2012-2015 er udmøntet til andre energieffektiviseringsiniti-
ativer, jf. §§ 29.21.01. Energistyrelsen, 29.24.13. Videncenter for energibesparelser i bygninger,
29.24.14. Infrastruktur til transport og 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler. I 2016 og frem er
beløbet indsat på denne reserve med henblik på senere udmøntning efter aftaleparterne i henhold
til aftalen mødes i 2015 for at drøfte udmøntning af de til rådighed værende midler fra energief-
fektiviseringspakken.
30. Pulje til klimatiltag
Der blev afsat 38,2 mio. kr. i 2015, 37,0 mio. kr. i 2016 og 76,7 mio. kr. i 2017 til klimatiltag,
jf. Aftale om finansloven for 2015. Som led i Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten af
februar 2015 er midlerne udmøntet til nye tiltag med klimaeffekt.
§ 29.27. 65
29.27. International miljøstøtte
29.27.01. Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kreditter (tekstanm. 101) (Reserva-
tionsbev.)
Indsatsen under dette aktivitetsområde indgår i Danmarks internationale indsats.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -32,2 -13,4 - - - - -
20. CO2-kreditter i Østeuropa
Udgift ................................................... -32,2 -13,4 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -32,2 -13,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 13,4
I alt .................................................................................................................................. 13,4
20. CO2-kreditter i Østeuropa
Som det fremgår af den tidligere VK-regerings klimastrategi, har Danmark i medfør af Ky-
oto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU forpligtet sig til at reducere ud-
ledningen af drivhusgasser med 21 pct. i perioden 2008-2012 i forhold til basisåret 1990. Kyo-
to-protokollens fleksible mekanismer åbner mulighed for, at industrilandene kan supplere natio-
nale reduktioner med reduktionstiltag i udviklingslande og lande i Østeuropa. Reduktionen kan
så overføres til eksempelvis Danmark i form af CO2-kreditter og godskrives det internationale
klimaregnskab.
Den statslige indsats har siden 2003 skullet afprøve markedet for såkaldte indirekte erhver-
vede kreditter ved at erhverve CO2-kreditter fra forskellige udbydere og bidrage til udvikling af
markedet for såkaldte direkte erhvervede kreditter ved at engagere sig i klimaprojekter. Midlerne
vil blive disponeret i lyset af den nationale allokeringsplan, der blev fremlagt af VK-regeringen
i februar 2007.
Bevillingen er anvendt på indkøb af CO2-kreditter fra JI-projekter og understøttende aktivi-
teter i form af bl.a. identifikation og udvikling af projekter, relateret kapacitetsopbygning, god-
kendelse af projekter ved nationale myndigheder og FN samt monitorering af projekter.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.3.5 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse
af bevillinger med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bi-
drag fra private eller fonde.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
66 § 29.27.01.20.
Overskydende midler fra programmet tilbageføres.
29.27.02. Klimastøtte til Arktis mv. (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,2 16,4 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
10. Miljøstøtte til Arktis
Udgift ................................................... 16,2 16,4 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 16,2 16,4 15,5 15,6 15,6 15,6 15,6
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,0
I alt .................................................................................................................................. 0,0
10. Miljøstøtte til Arktis
Klimastøtten til Arktis udspringer af Danmarks tilslutning til den arktiske miljøbeskyttelses-
strategi (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) og den i februar 1994 fremlagte Del-
strategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø. Ordningen administreres i øvrigt
under hensyntagen til den overordnede kompetencefordeling som følge af lov om Grønlands
Selvstyre, Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 og Danmarks deltagelse i Arktisk
Råds arbejde.
Ordningen fokuserer på at følge og dokumentere klimaændringer og deres effekter i Arktis,
særligt hvad angår Grønland.
Ved administrationen af bevillingen bistås Klima-, Energi- og Bygningsministeriet af rele-
vante myndigheder og organisationer. Der kan bl.a. afholdes udgifter til:
- Monitering, udredning og dokumentation af klimaændringernes effekter i Arktis og forbedret
forståelse af samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske forhold
og processer.
- Projekter der styrker Grønlands og Færøernes grundlag for tilpasning til klimaændringer og
grundlag for tilslutning til samt implementering af internationale konventioner og aftaler på
klimaområdet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.3.5. Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse
af bevillinger med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bi-
drag fra private eller fonde.
BV 2.10.1 Der kan afholdes udgifter, herunder tilskud, til tværgående aktiviteter,
oplysningskampagner mv., information, annoncering, udbud, revision,
resultatformidling samt evaluering mv. af ordningerne.
BV2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
§ 29.27.02.10. 67
- Formidling af viden om ordningens resultater og om klimaændringer og deres effekter i
Arktis.
- Aktiviteter i forbindelse med det internationale og regionale klimasamarbejde, som f.eks.
afholdelse af konferencer og arbejdsgruppemøder i regi af Arktisk Råd.
- Honorarer, rejse- og opholdsudgifter mv. for institutioner og andre aktører, der rådgiver
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om forvaltningen af ordningen.
- Vederlag mm. i forbindelse med eksperters deltagelse i arbejdet, herunder rejse- og op-
holdsudgifter.
29.27.03. Klimaprojekter i udviklingslande (tekstanm. 101) (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -43,3 -65,0 - - - - -
10. CO2-kreditter i udviklingslande
Udgift ................................................... -43,3 -65,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ -43,3 -65,0 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 65,0
I alt .................................................................................................................................. 65,0
10. CO2-kreditter i udviklingslande
Som det fremgår af den tidligere VK-regerings klimastrategi, har Danmark i medfør af Ky-
oto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU forpligtet sig til at reducere ud-
ledningen af drivhusgasser med 21 pct. i perioden 2008-2012 i forhold til basisåret 1990. Kyo-
to-protokollens fleksible mekanismer åbner mulighed for, at industrilandene kan supplere natio-
nale reduktioner med reduktionstiltag i udviklingslandene og landene i Østeuropa. Reduktionen
kan så overføres til eksempelvis Danmark i form af CO2-kreditter og godskrives det internationale
klimaregnskab.
Den statslige indsats har siden 2003 skullet afprøve markedet for såkaldte indirekte erhver-
vede kreditter ved at erhverve CO2-kreditter fra forskellige udbydere samt bidrage til udvikling
af markedet for såkaldte direkte erhvervede kreditter ved at engagere sig i klimaprojekter. Mid-
lerne vil blive disponeret i lyset af den nationale allokeringsplan, der blev fremlagt af den da-
værende VK-regering i februar 2007.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
BV 2.10.2 Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse
af bevillinger med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bi-
drag fra private eller fonde.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
68 § 29.27.03.10.
Bevillingen er blevet anvendt på indkøb af CO2-kreditter fra CDM-projekter i udviklings-
lande uden for Østeuropa og understøttende aktiviteter i form af bl.a. identifikation og udvikling
af projekter, relateret kapacitetsopbygning, godkendelse af projekter ved nationale myndigheder
og FN samt monitorering af projekter.
Overskydende midler fra programmet tilbageføres.
29.28. Byggeri mv.
29.28.01. Byggeri (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter udgifter til standarder og markedskontrol, tilgængelighedspuljen og tilskud
til Dansk Arkitektur Center.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 13,9 17,7 17,1 17,2 17,2 17,3 9,2
20. Standarder og markedskontrol
for byggevarer
Udgift ................................................... 7,5 8,4 8,0 8,1 8,1 8,1 8,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 7,3 7,3 8,0 8,1 8,1 8,1 8,1
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,3 1,2 - - - - -
25. Tilgængelighedspulje
Udgift ................................................... 5,0 7,1 8,0 8,0 8,0 8,1 -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,1 0,2 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ 4,9 6,8 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 8,0 8,0 8,0 8,1 -
30. Center for tilgængelighed
Udgift ................................................... -0,5 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,5 - - - - - -
35. Innovation og produktivitet i
byggeriet
Udgift ................................................... -0,3 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,5 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -1,8 - - - - - -
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn på underkonto 20. Standarder og mar-
kedskontrol 25. Tilgængelighedspulje og 30. Center for tilgængelighed.
BV 2.2.11 Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes på underkonto 25. Tilgænge-
lighedspulje.
BV 2.10.5 Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen på underkonto
20 og 25 til afholdelse af udgifter i forbindelse med administration af
aktiviteterne mv., heraf højest 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende
til den faktiske udgift. Der er i forbindelse hermed adgang til overførsel
af bevillinger til § 29.21.01. Energistyrelsen.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales på underkonto 45. Tilskud til Dansk Arkitek-
tur Center - Gammel Dok.
§ 29.28.01. 69
40. PCB-handlingsplanen
Udgift ................................................... 0,8 - - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 6,2 - - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -5,3 - - - - - -
45. Tilskud til Dansk Arkitektur
Center - Gammel Dok
Udgift ................................................... 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,1 1,1 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ - - 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
50. Arkitektkonkurrence
Udgift ................................................... 0,2 1,2 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,4 1,2 - - - - -
45. Tilskud til erhverv ........................ -0,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 6,6
I alt .................................................................................................................................. 6,6
20. Standarder og markedskontrol for byggevarer
I 2011 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 om fastlæggelse
af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer i kraft. Forordningen harmoniserer
reglerne for markedsføring og salg af byggevarer, hvilket medfører, at der i henhold til forord-
ningen bl.a. udarbejdes op mod 600 produktstandarder. Vedtagelsen af nye standarder indebærer,
at de hidtidige nationale standarder for materialer og konstruktioner afløses af europæiske har-
moniserede standarder.
Der pågår endvidere løbende et arbejde med revision, oversættelse og videreudvikling af de
europæiske standarder, hvor det er vigtigt, at danske interesser varetages.
For at medvirke til at sikre et forsvarligt og tidssvarende niveau i dansk byggeri i forhold til
de væsentlige krav til byggevarernes egenskaber, som er reguleret af byggevareforordningen og
for at sikre, at den internationale handel sker på et marked præget af fri og fair konkurrence
gennemføres undersøgelser af f.eks., hvordan kommende standarder eller revisionen af eksiste-
rende standarder vil påvirke det færdige byggeri, både nybyggeri og eksisterende byggeri samt,
hvorvidt eksisterende eller nye nationale tillæg i realiteten fungerer som tekniske handelshin-
dringer.
Endelig arbejdes der for at sikre, at de byggevarer, der handles på det danske marked, over-
holder kravene i standarderne.
Af kontoen kan der afholdes udgifter til oversættelser af europæiske standarder og udgifter
til undersøgelser f.eks. af, hvordan kommende standarder vil påvirke konkrete forhold i det fær-
dige byggeri, Markedsovervågning af byggevarer følger bl.a. af EU-reglerne (byggevareforord-
ningen). Kontrollen vil blive gennemført i samarbejde med eksterne parter, og Energistyrelsen
kan i forbindelse med markedskontrollen afholde udgifter til f.eks. risikovurdering, informa-
tionsindsatser, stikprøver og dokumentkontrol. Byggevareforordningen medfører endvidere en
forpligtelse til at have et produktkontaktpunkt for byggevarer, hvor virksomheder og myndigheder
kan sikre sig fuld information om de enkelte landes normkrav.
Energistyrelsen kan afholde udgifter til faglig ekspertbistand, laboratorietest og advokater.
70 § 29.28.01.25.
25. Tilgængelighedspulje
På kontoen ydes tilskud til tilgængelighedsforbedringer i kommunale, regionale og andre of-
fentlige institutioner.
I finansloven for 2015 er kontoen forhøjet med 8,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018 til
en videreførelse af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende offentligt byggeri med
en borgerrettet servicefunktion, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015
af november 2014. Tilgængelighedspuljen skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den
eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i aktiviteter i lighed
med andre borgere. Puljen kan også medvirke til at øge tilgængeligheden på sundhedsområdet i
det omfang, projekterne lever op til puljens formål.
30. Center for tilgængelighed
På kontoen er ydet tilskud til drift af Center for tilgængelighed. Opgaven er afsluttet, og
kontoen indeholder derfor alene regnskabstal.
35. Innovation og produktivitet i byggeriet
Af kontoen er der afholdt udgifter til finansiering af sektorforskning i byggeriets omstilling
og fornyelse (udvikling) med fokus på industrielle komponenter, processer, ledelse og læring.
Herudover er der afholdt udgifter til bl.a. at styrke digitaliseringen af byggeriet og til at udvikle
brugerinformation. Endelig blev midlerne anvendt til medfinansiering af udviklingsaktiviteter,
dataindhentning, analyser mv. Opgaven er afsluttet, og kontoen indeholder derfor alene regn-
skabstal.
40. PCB-handlingsplanen
Af kontoen er der blevet afholdt udgifter til PCB-handlingsplanen, hvorunder der bl.a. skete
en kortlægning af miljøgiften PCB i danske ejendomme. Opgaven er afsluttet, og kontoen inde-
holder derfor alene regnskabstal.
45. Tilskud til Dansk Arkitektur Center - Gammel Dok
Kontoen vedrører tilskud til driften af Dansk Arkitektur Center. Centrets hovedformål er at
være et formidlings- og udviklingscenter for arkitektur og bygningskultur med henblik på at skabe
kontakt og bygge bro mellem arkitekturen og byggeriet, for at bringe disse på forkant med andre
innovative erhverv i ind- og udland. Centret skal endvidere øge interessen og forståelsen for
kvaliteten i de fysiske omgivelser. Aktiviteterne rettes derfor mod såvel fagfolk som den brede
befolkning. Centrets formål realiseres ved en række public service aktiviteter, herunder udstillin-
ger, møde- og konferenceaktiviteter, studieture, seminarer, skoletjeneste og anden informations-
virksomhed, herunder markedsføring af nye tiltag af politisk og strategisk karakter, rådgivning i
forbindelse med policymaking og strategisk udvikling af nye initiativer inden for arkitektur,
byggeri og byudvikling. Tilskuddet anvendes således i vid udstrækning til afholdelse af udgifter
af driftsmæssig karakter, hvorfor tilskuddet kan forudbetales.
Bevillingen har tidligere alene været opført på § 08.32.10. Design, men er ved kongelig re-
solution af 3. oktober 2011 blevet delt med denne konto.
50. Arkitektkonkurrence
På kontoen er afholdt udgifter til bud på fremtidens bygninger til daginstitutioner, folkeskoler
og plejeboliger. Opgaven er afsluttet, og kontoen indeholder derfor alene regnskabstal.
§ 29.28.02. 71
29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut (Reservationsbev.)
Af kontoen ydes tilskud til Statens Byggeforskningsinstitut. I 2007 gennemførtes en reform
af universitets- og sektorforskningsområdet. Dette indebar, at en række sektorforskningsinstitu-
tioner pr. 1. januar 2007 blev sammenlagt med universiteter efter § 31 i universitetsloven. Mid-
lerne til Statens Byggeforskningsinstitut bliver som følge heraf ydet som et tilskud til § 19.22.17.
Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, hvor institutionen nu er opført efter sam-
menlægningen med Aalborg Universitet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 30,0 26,9 25,5 25,1 24,5 20,5 20,1
10. Statens Byggeforskningsinstitut
Udgift ................................................... 30,0 26,9 25,5 25,1 24,5 20,5 20,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger 34,2 26,9 25,5 25,1 24,5 20,5 20,1
45. Tilskud til erhverv ........................ -4,2 - - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
10. Statens Byggeforskningsinstitut
Kontoen er i forbindelse med finansloven for 2014 blevet forhøjet med 3,5 mio. kr. årligt i
perioden 2014-2017. Bevillingen opjusteres med henblik på videreførelse af den rådgivende og
vejledende indsats på tilgængelighedsområdet på Statens Byggeforskningsinstitut, jf. Aftale mel-
lem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om udmøntning af satspuljen for 2014 af november 2013.
Bevillingen forudsættes anvendt til:
Grundlagsskabende forskning for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:
Statens Byggeforskningsinstitut skal levere grundlagsskabende forskning og tilhørende for-
midling af høj kvalitet, som myndighederne og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge
kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet, herunder tilgængelighed.
Myndighedsopgaven for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:
Statens Byggeforskningsinstitut skal levere aktuel, relevant og anvendelig rådgivning til un-
derstøtning af den offentlige administration og det politiske system inden for bygge- og bolig-
området.
Der indgås en kontrakt mellem Aalborg Universitet og Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet om løsning af ovenstående opgaver.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud kan gives som tilsagn.
BV 2.2.13 Tilskud kan forudbetales.
72 § 29.3.
Meteorologi
29.31. Meteorologi
Samtlige konti under dette aktivitetsområde hører under Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
29.31.01. Danmarks Meteorologiske Institut (tekstanm. 2, 102 og 114) (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 145,9 142,2 140,4 138,7 136,9 133,6 130,9
Indtægt ......................................................... 151,3 145,4 187,1 176,2 188,0 176,1 184,6
Udgift ........................................................... 288,7 286,3 327,5 314,9 324,9 309,7 315,5
Årets resultat ............................................... 8,5 1,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 199,7 205,3 203,2 202,3 200,6 197,0 193,1
Indtægt .................................................. 64,3 63,4 62,8 63,7 63,9 63,5 62,3
20. ICAO-aktiviteter i Grønland
Udgift .................................................... - - 30,1 18,9 31,0 19,9 31,5
Indtægt .................................................. - - 30,1 18,8 30,8 19,8 31,4
90. Indtægtsdækket virksomhed
Udgift .................................................... 62,4 56,4 65,1 65,1 65,1 65,1 63,8
Indtægt .................................................. 60,4 57,4 65,1 65,1 65,1 65,1 63,8
95. Tilskudsfinansieret forsknings-
virksomhed
Udgift .................................................... 26,6 24,6 29,1 25,6 25,2 24,7 24,1
Indtægt .................................................. 26,6 24,6 29,1 25,6 25,2 24,7 24,1
97. Tilskudsfinansieret virksomhed
Udgift .................................................... - - - 3,0 3,0 3,0 3,0
Indtægt .................................................. - - - 3,0 3,0 3,0 3,0
Bemærkning: Der er i tallene indeholdt 2,8 mio. kr. i interne statslige overførselsudgifter på § 29.31.01.90. Indtægtsdækket
virksomhed og interne statslige overførselsindtægter på § 29.31.01.10. Almindelig virksomhed. Overførslen vedrører
dækning af udgifter til dataanvendelse.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hoved-
kontiene § 29.11.01. Departementet, § 29.21.01. Energistyrelsen, §
29.21.03. Energiklagenævnet, § 29.31.01. Danmarks Meteorologiske
Institut, § 29.41.01. GEUS og § 29.51.01. Bygningsstyrelsen.
BV 2.2.9 Der er adgang til overførsel mellem hovedkonto § 29.31.01. Danmarks
Meteorologiske Institut og hovedkonto § 29.31.02. Tilskud til interna-
tionale organisationer.
§ 29.31.01. 73
DMI skaber og formidler viden om vejr, hav og klima til gavn for samfundet. DMI's varsler,
udsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for optimal planlægning i et
klima under forandring.
DMI er således national myndighed og videncenter indenfor vejr, hav og klima i Danmark
og Grønland. DMI varetager opgaven i tæt dialog og partnerskab med instituttets brugere og
samarbejdspartnere i ind og udland og med stærk fokus på, at DMI's viden skaber værdi, inno-
vation og vækst i samfundet.
DMI indgår årligt resultatkontrakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement
vedrørende DMI's faglige, økonomiske og organisatoriske forhold.
DMI kan udføre indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfi-
nansieret forskningsvirksomhed.
Yderligere oplysninger om Danmarks Meteorologiske Institut kan findes på www.dmi.dk.
Virksomhedsstruktur
29.31.01. Danmarks Meteorologiske Institut, CVR-nr. 18159104.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.5 På underkonto § 29.31.01.10. Almindelig virksomhed er der adgang til
at konvertere øvrig drift til lønsum svarende til årets faktiske forbrug
af lønsumsmidler til aflønning af meteorologer udlånt til Forsvarets
Personeltjeneste, dog maksimalt 2,5 mio. kr.
Opgaver Mål
Vejrudsigter og vars-
ler
DMI's vejrudsigter og varsler skal bidrage til at sikre menneskelige
og materielle værdier og indgår hermed i samfundets økonomiske og
miljømæssige planlægning.
Varsler fra DMI skal være relevante, korrekte og rettidige.
Udsigter skal være pålidelige, relevante og tilgængelige.
Briefinger skal være præcise og individuelt tilpassede.
Videnberedskab DMI's forskning skal være anvendelig og anerkendt.
DMI's rådgivning/information skal være brugerorienteret, tidssvarende
og relevant.
Vedligeholdelse og
drift af meteorologi-
ske basisaktiviteter
Målingerne skal være relevante, rettidige, tilgængelige og kvalitets-
sikrede.
DMI's meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske numeriske
modeller skal være tidssvarende, pålidelige og anvendelige.
Behandlingen og lagringen af data skal være tidssvarende, og data skal
være tilgængelige.
ICAO Drift af meteorologiske observationsstationer i Grønland samt ind-
samling, redigering og videredistribution af meteorologiske meldinger
i henhold til aftalen om fælles finansiering af visse luftfartstjenester i
Grønland.
74 § 29.31.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 151,3 145,4 187,1 176,2 188,0 176,1 184,6
1. Indtægtsdækket virksomhed .................. 60,4 57,4 65,1 65,1 65,1 65,1 63,8
2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 26,6 24,6 29,1 25,6 25,2 24,7 24,1
3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ... - - - 3,0 3,0 3,0 3,0
5. Skatter og afgifter samt obligatoriske
bidrag, bøder mv. ................................... - 0,0 - - - - -
6. Øvrige indtægter .................................... 64,3 63,4 92,9 82,5 94,7 83,3 93,7
Bemærkning: Øvrige indtægter omfatter blandt andet 8,0 mio. kr. kr. for salg af annonceplads på digitale platforme. Dertil
kommer Stormrådets betaling for DMI's udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling. Stormrådets betaling udgør et fast
årligt beløb på 8,2 mio. kr. (2008-pl) og dækker drift af vandstandsmålere, indsamling, transmission og kvalitetssikring
af data, meteorologisk overvågning og udsendelse af varsler samt udvikling og drift af modeller. ICAO's betaling for
DMI's drift af meteorologiske observationsstationer mv. på Grønland udgør 18,8 mio. kr. i 2016.
Interne statslige overførselsindtægter udgør 2,8 mio. kr. fra § 29.31.01.90. Indtægtsdækket virksomhed til dækning af den
indtægtsdækkede virksomheds dataanvendelse, og 33,5 mio. kr. til meteorologisk betjening af den civile luftart i Danmark.
Udgifter til denne betjening dækkes ved afgifter for afgiftspligtige flyvninger i danskkontrolleret luftrum, de såkaldte en
route-afgifter, som for den samlede flyvesikringstjeneste opkræves af Trafikstyrelsen.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 341 326 326 318 314 310 303
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 173,4 162,5 172,5 171,0 168,2 165,7 162,4
Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) .... 63,0 57,6 64,2 64,2 64,2 64,2 62,9
Lønsumsloft (mio. kr.) ............................... 110,4 104,9 108,3 106,8 104,0 101,5 99,5
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 5,2 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 11,7 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 16,9 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 66,8 51,9 49,9 68,0 104,4 120,5 120,5
+ anskaffelser .............................................. 7,6 4,8 19,3 51,9 34,4 18,9 20,2
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 1,5 1,7 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
- afhændelse af aktiver ............................... - 10,2 - - - - -
- afskrivninger ............................................. 24,0 6,7 13,2 16,9 19,7 20,3 21,6
Samlet gæld ultimo ..................................... 51,9 41,5 57,4 104,4 120,5 120,5 120,5
Mio. kr.
R R B F BO2 BO3 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt................................................. 288,7 286,3 327,5 314,9 324,9 309,7 315,5
0. Generel ledelse og hjælpefunktioner 65,1 79,6 69,4 66,8 66,4 65,5 64,2
1. Vejrudsigter og varsler................... 113,9 116,5 121,2 117,0 116,3 114,7 112,5
2. Videnberedskab .............................. 19,9 30,7 20,0 28,6 28,2 27,7 27,1
3.
Vedligeholdelse og drift af meteoro-
logiske basisaktiviteter ...................
89,8 59,5 86,8 83,6 83,0 81,9 80,3
4. ICAO............................................... - - 30,1 18,9 31,0 19,9 31,4
§ 29.31.01. 75
Låneramme .................................................. - - 120,5 120,5 120,5 120,5 120,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 47,6 86,6 100,0 100,0 100,0
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen omfatter DMI's almindelige virksomhed og omfatter DMI's opgaver som
myndighed og videnscenter i forhold til vejr, klima og hav.
DMI's geografiske ansvarsområde omfatter Danmark og Grønland.
Foruden udarbejdelsen af vejrudsigter udarbejder DMI varsler for farligt vejr, herunder
stormflodsvarsler, kuling-, storm- og overisningsvarsler for farvandsdistrikterne, varsler til luft-
farten samt havisvarsler. Derudover indgår DMI i beredskabet ved risiko for spredning af kemi-
ske, sygdomsfremkaldende eller radioaktive stoffer i atmosfæren, jf. den Nationale Beredskabs-
plan. DMI udfører endvidere i samarbejde med andre myndigheder en række andre opgaver inden
for miljø- og forureningsområderne.
DMI forsyner forsvaret med meteorologiske og oceanografiske oplysninger til brug ved
planlægning og gennemførelse af militære operationer. DMI deltager endvidere i forsvarets ope-
rationer i udlandet.
Til sikring af skibsfarten i de grønlandske farvande varetager DMI en isobservations- og is-
meldetjeneste baseret på udsendelse af haviskort, som fremstilles ved anvendelse af satellitmå-
linger samt ved helikopterbaseret isrekognocering fra DMI's iscentral i Narsarsuaq.
DMI's brugere betjenes dagligt via kommunikationskanaler som dmi.dk og DMI's app samt
gennem sociale medier og øvrige medier. DMI's hjemmeside er blandt de mest velbesøgte og den
9. mest besøgte hjemmeside i Danmark i 2014. Derudover har DMI en række dedikerede kom-
munikationskanaler til instituttets professionelle brugere som eksempelvis myndigheder og
forskningsprojekter. Finansieringen af DMI's digitale services sker delvist gennem indtægter fra
salg af annonceplads på dmi.dk og DMI's app.
Derudover oppebærer DMI indtægter under almindelig virksomhed fra den meteorologiske
betjening af den civile luftfart. Aktiviteterne er for størstedelens vedkommende fuldt ud bruger-
finansierede, idet DMI modtager en andel af de afgifter, der opkræves hos brugerne (en route-
afgifter). Organiseringen af den meteorologiske betjening af den civile luftfart undergår i disse
år forandringer som følge af implementering af Single European Sky, der har til formål at sikre
en mere effektiv og klimavenlig trafikafvikling. DMI har i 2011 indgået aftale med det svenske
meteorologiske og hydrologiske institut SMHI omkring samarbejde om betjening af det dansk-
svenske luftrum.
Det forventede personaleforbrug udgør 198 årsværk i 2016.
20. ICAO-aktiviteter i Grønland
I forbindelse med finansloven for 2015 er aktiviteten flyttet fra §§ 29.31.03. ICAO-aktiviteter
i Grønland og 29.31.06. ICAO-aktiviteter i Grønland. Investeringerne, som hidtil har været af-
holdt over § 29.31.06. ICAO-aktiviteter i Grønland, vil fremadrettet blive aktiveret, ligesom in-
vesteringsplanen er blevet opdateret, hvilket er baggrunden for, at beløbene er ændret.
Udgiften omfatter driften af meteorologiske observationsstationer i Danmarkshavn, Narsar-
suaq og Aasiaat samt indsamling, redigering og videredistribution af meteorologiske meldinger
fra de pågældende stationer i henhold til aftalen om fælles finansiering af visse luftfartstjenester
i Grønland (Agreement on the joint financing of certain air navigation services in Greenland).
Kontoen indeholder endvidere afskrivninger og renter vedrørende de anlægsaktiviteter i
Grønland, der administreres af DMI i henhold til ICAO's fællesfinansieringsaftale.
DMI's omkostninger dækkes ved refusion gennem ICAO.
Udsvingene i udgifterne mellem lige og ulige år skyldes forsyningsbesejlingen af Dan-
markshavn, der fra og med 2001 sker i ulige år.
76 § 29.31.01.90.
90. Indtægtsdækket virksomhed
DMI's indtægtsdækkede virksomhed omfatter service- og konsulentydelser til private virk-
somheder, offentlige myndigheder og internationale organisationer, der ønsker særlige oplysnin-
ger om eller speciel bearbejdning af DMI's data. Den indtægtsdækkede virksomhed er i over-
ensstemmelse med budgetvejledningens regler en naturlig udløber af instituttets almindelige
virksomhed.
Det samlede personaleforbrug forventes i 2016 at udgøre 78 årsværk.
Kontoen er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Gennem tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opbygger DMI en vidensbase indenfor
vejr-, klima- og hav, der danner grundlag for udvikling af instituttets operationelle aktiviteter.
DMI's tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed omfatter fondsfinansierede aktiviteter, ak-
tiviteter omfattet af samarbejdsaftaler samt EU-forskningsprojekter og lignende aktiviteter. Det
forventede personaleforbrug udgør 37 årsværk i 2016.
97. Tilskudsfinansieret virksomhed
Kontoen omfatter DMI's tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder EU-projekter som ikke in-
deholder forskningsaktiviteter. Det forventede personaleforbrug udgør 5 årsværk i 2016.
29.31.02. Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbev.)
Kontoen omfatter tilskud til internationale meteorologiske organisationer (WMO, ECMWF,
EUMETSAT og GEO). Danmark har tilsluttet sig disse organisationer ved tiltrædelse af interna-
tionale konventioner o.l.
Gennem aktiv deltagelse i internationalt samarbejde på såvel strategisk, udviklingsmæssigt,
som operationelt niveau styrker DMI kvaliteten og samfundsnytten af instituttets services.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 31,3 35,9 53,0 65,8 75,6 80,8 80,9
10. Den meteorologiske verdensor-
ganisation, WMO
Udgift ................................................... 2,9 2,7 2,3 3,3 3,3 3,3 3,3
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 2,9 2,7 2,3 3,3 3,3 3,3 3,3
20. Det europæiske meteorologiske
regnecenter, ECMWF
Udgift ................................................... 7,1 7,2 6,6 7,7 7,9 8,1 8,3
29. Ekstraordinære omkostninger ....... 0,3 - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 6,9 7,2 6,6 7,7 7,9 8,1 8,3
30. Den europæiske meteorologiske
satellitorganisation, EUMETSAT
Udgift ................................................... 21,3 26,0 44,0 54,7 64,3 69,3 69,2
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 21,3 26,0 44,0 54,7 64,3 69,3 69,2
50. Group on Earth Observations,
GEO
Udgift ................................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 29.31.02. 77
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 0,4
I alt .................................................................................................................................. 0,4
Bemærkning: Videreførselsbeløbet er opstået som følge dels af udskydelser af programmer i EUMETSAT og dels af va-
lutakursudsving. Beløbet påregnes anvendt inden for de samme områder.
10. Den meteorologiske verdensorganisation, WMO
Udgiften omfatter Danmarks medlemsbidrag til World Meteorological Organization, der er
en særorganisation under FN. WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale
samarbejde, som bl.a. omfatter de globale observations- og kommunikationssystemer.
20. Det europæiske meteorologiske regnecenter, ECMWF
Udgiften omfatter Danmarks medlemsbidrag til European Centre for Medium-Range Weather
Forecasts, der er en international organisation med deltagelse af en række europæiske lande.
ECMWF udvikler metoder til udarbejdelse af mellemfristede vejrudsigter (3-10 dage eller mere),
udfærdiger operationelt anvendelige mellemfristede vejrprognoser til medlemslandene, udfører
forskning og samler og lagrer meteorologiske data. Af tilskuddet kan ligeledes finansieres skat-
tekompensation til pensionerede medarbejdere i ECMWF bosiddende i Danmark.
30. Den europæiske meteorologiske satellitorganisation, EUMETSAT
Udgiften omfatter Danmarks medlemsbidrag til European Organisation for The Exploitation
of Meteorological Satellites, der er en international organisation med deltagelse af næsten alle
europæiske lande. EUMETSAT etablerer, vedligeholder og udnytter systemer af operationelle
meteorologiske og klimatologiske satellitter, der bidrager til såvel de daglige operationelle me-
teorologiske opgaver som til diverse forskningsformål.
Danmark har tilsluttet sig følgende satellitprogrammer: MTP (Meteosat Transition Pro-
gramme), MSG (Meteosat Second Generation), EPS (EUMETSAT Polar System), MTG (Mete-
osat Third Generation) og Jason (Ocean altimetry mission). Maksimaludgifterne til programmerne
er tiltrådt af Folketinget ved aktstykker. De årlige bevillinger fastsættes som summen af de bud-
getterede udgifter til de enkelte programmer. Som følge af udskydelser/forsinkelser i de nye sa-
tellitprogrammer er der en beholdning af uforbrugte midler i EUMETSAT. Danmarks andel af
disse midler udgør primo 2015 ca. 4,7 mio. kr.
Bevillingsforøgelsen fra 2015 og frem er sket med henblik på Danmarks tilslutning til satel-
litprogrammet EUMETSAT Polar System - second generation, der løber frem til 2044, jf. akt 26
af 3. november 2014.
50. Group on Earth Observations, GEO
Udgiften omfatter Danmarks frivillige bidrag til drift af GEO's internationale sekretariat. GEO
forestår implementeringen af 10-årsplanen for det globale jordobservationsprogram GEOSS
(Global Earth Observation System of Systems). Danmarks bidrag til GEOSS i øvrigt sker primært
via deltagelse i fælleseuropæiske organisationer/programmer.
78 § 29.31.03.
29.31.03. ICAO-aktiviteter i Grønland
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 26,7 17,5 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 26,4 17,3 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ................................................... 26,7 17,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 26,7 17,5 - - - - -
Indtægt ................................................ 26,4 17,3 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 26,4 17,3 - - - - -
Bemærkning: Udsvingene i udgifterne mellem lige og ulige år skyldes forsyningsbesejling af Danmarkshavn, der fra og
med 2001 sker i ulige år.
10. Almindelig virksomhed
Udgiften omfatter driften af meteorologiske observationsstationer i Danmarkshavn, Narsar-
suaq og Aasiaat samt indsamling, redigering og videredistribution af meteorologiske meldinger
fra de pågældende stationer i henhold til aftalen om fælles finansiering af visse luftfartstjenester
i Grønland (Agreement on the joint financing of certain air navigation services in Greenland).
DMI's omkostninger i den forbindelse dækkes ved refusion gennem ICAO.
I forbindelse med finansloven for 2015 er aktiviteten flyttet til § 29.31.01.20. ICAO-aktivi-
teter i Grønland.
29.31.04. Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 6,5 6,5 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6
10. Almindelig virksomhed
Indtægt ................................................ 6,5 6,5 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6
11. Salg af varer .................................. 6,5 6,5 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... - - 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6
10. Almindelig virksomhed
Kontoen omfatter indtægter for vejrudsigter og -varsler leveret over telefonnettets særtjenester
samt indtægter i forbindelse med islodsning af skibsfarten i de grønlandske farvande og genud-
chartring af DMI's til havisrekognoscering lejede helikopter i Narsarsuaq.
Endvidere omfatter kontoen indtægter fra almen meteorologisk betjening af Færøerne.
29.31.06. ICAO-aktiviteter i Grønland (Reservationsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 1,7 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1,3 1,3 - - - - -
10. ICAO-finansierede aktiviteter i
Grønland
Udgift ................................................... 1,0 1,7 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 1,0 1,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 1,3 1,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,3 1,3 - - - - -
§ 29.31.06. 79
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 1,2
I alt .................................................................................................................................. 1,2
Bemærkning: Videreførelsesbeløbet påregnes anvendt i takt med udskiftning og modernisering af eksisterende udstyr.
10. ICAO-finansierede aktiviteter i Grønland
Kontoen indeholder de anlægsudgifter og kapitalindtægter, som vedrører de anlægsaktiviteter
i Grønland, der administreres af DMI i henhold til ICAO's fællesfinansieringsaftale, jf. § 29.31.03.
ICAO-aktiviteter i Grønland.
I forbindelse med finansloven for 2015 er aktiviteten flyttet til § 29.31.01.20. ICAO-aktivi-
teter i Grønland.
80 § 29.4.
Geologisk forskning og undersøgelser
29.41. Geologisk forskning og undersøgelser
Særlige bevillingsbestemmelser:
29.41.01. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GE-
US (tekstanm. 103) (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 134,0 134,2 132,8 130,3 119,1 116,1 113,8
Forbrug af reserveret bevilling ................... 0,1 0,5 - - - - -
Indtægt ......................................................... 171,0 159,0 183,2 148,3 148,1 148,2 148,2
Udgift ........................................................... 314,9 297,0 316,0 278,6 267,2 264,3 262,0
Årets resultat ............................................... -9,8 -3,3 - - - - -
10. Driftsbudget
Udgift .................................................... 314,9 297,0 316,0 278,6 267,2 264,3 262,0
Indtægt .................................................. 171,0 159,0 183,2 148,3 148,1 148,2 148,2
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 8,4
Bemærkning: Den reserverede bevilling vedrører faglige projekter i Geocenter Danmark med forbrug på 3,6 mio. kr. i
201 5 og knap 2,4 mio. kr. årligt i 2016-2017.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.41.01. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS, CVR-nr.
55145016.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er fastlagt ved
lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
og har i henhold hertil status som selvstændig og uafhængig forskningsinstitution under Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de
geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS varetager
geologisk kortlægning og dataindsamling samt forskning, rådgivning og formidling med det for-
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hovedkon-
tiene § 29.11.01. Departementet, § 29.21.01. Energistyrelsen, § 29.21.03.
Energiklagenævnet, § 29.31.01. Danmarks Meteorologiske Institut, §
29.41.01. GEUS og § 29.51.01. Bygningsstyrelsen.
§ 29.41.01. 81
mål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for
udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder og private i miljø-, energi-, rå-
stof-, forskningsmæssige og lignende spørgsmål. Ud af den samlede bevilling er GEUS i henhold
til lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre (Selvstyreloven) forpligtet til at anvende
5,5 mio. kr. (2015-pl) til råstofrelaterede samfinansierede aktiviteter samt 30,5 mio. kr. (2015-pl)
til basale institutions- og forskningsopgaver. GEUS yder i henhold til Selvstyreloven efter aftale
mellem medlem af det daværende Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer og klima-, energi-
og bygningsministeren rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet mod betaling.
GEUS yder blandt andet bistand i forbindelse med forureningsspørgsmål, vandindvinding,
arealplanlægning, råstofefterforskning og råstofadministration i såvel Danmark som Grønland.
GEUS bistår som rådgivende organ Energistyrelsen ved administration og tilsyn i henhold til LB
nr. 960 af 13. september 2011 om anvendelse af Danmarks undergrund. GEUS' opgaver omfatter
gennemførelsen af en systematisk kortlægning og udarbejdelse af geologiske kortblade og regio-
nale oversigtskort. Hertil kommer geovidenskabelige undersøgelser omfattende blandt andet
geokemiske, geofysiske, malmgeologiske, oliegeologiske og glaciologiske undersøgelser samt
seismologi med tilhørende overvågningsopgaver.
GEUS' aktiviteter på Færøerne tilrettelægges i forståelse med Færøernes landsstyre.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion.
GEUS' overordnede formål og opgaver er fastlagt i vedtægten for GEUS.
GEUS indgår i Geocenter Danmark sammen med Institut for Geoscience ved Aarhus Uni-
versitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Geologisk Museum, begge ved
Københavns Universitet, jf. lov om GEUS, § 4, herunder statut pr. 1. juni 2008.
GEUS kan udføre indtægtsdækket virksomhed samt tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
GEUS er registreret i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift. Den indgående og
udgående moms forventes at udgøre henholdsvis 1,6 og 9,6 mio. kr. i 2016.
Yderligere oplysninger om GEUS kan findes på www.geus.dk.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Årets overførsel kan indeholde forskudsbetalinger for igangværende
kontraktforskningsopgaver.
BV 2.2.13 GEUS kan som led i anskaffelse af videnskabelige instrumenter fra ud-
landet foretage acontobetalinger.
BV 2.7.2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GE-
US, kan afholde udgifter til betaling af de gebyrer, der pålægges viden-
skabeligt personale rekrutteret fra 3. lande ved anmodning om arbejds-
og opholdstilladelse, herunder gebyr for forlængelse af arbejds- og op-
holdstilladelse og for skift i stillingskategori. Ligeledes kan De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, afholde
udgifter til gebyr for medfølgende ægtefælle og børn.
BV 2.7.2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GE-
US, kan i forbindelse med ansættelse af videnskabeligt personale, der er
rekrutteret i udlandet, afholde dokumenterede rimelige udgifter til rejse-
og flytteomkostninger mv. i forhold til den pågældende medarbejder og
i begrænset omfang dennes evt. medfølgende familie.
82 § 29.41.01.
5. Opgaver og mål
Opgaver Mål
Databanker og formidling At GEUS' datasamlinger er samfundsrelevante og af høj in-
ternational kvalitet, kan udnyttes på en lettilgængelig og
teknologisk tidssvarende måde af alle potentielle interessen-
ter, er sikrede forsvarligt for eftertiden og at informations-
sikkerheden og fortroligheden af data er sikret,
at geofaglige projekter er understøttet af relevante it-værktø-
jer og -processer, og at arkiver, prøvemagasin og it-infra-
struktur drives rationelt,
at GEUS' informationssystemer kan indgå i relevant digital
forvaltning,
at formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndig-
heder, erhvervsliv og offentlighed, samt at bidrage til en ge-
nerel forståelse og synliggørelse af de geologiske forholds
grundlæggende betydning i samfundet.
Vandressourcer At opbygge, anvende og formidle viden om de sammenhæn-
ge, der har betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af
dansk grundvand og befolkningens drikkevandsforsyning,
at tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af den
danske grundvandsressource og opbygge viden om det hy-
drologiske kredsløb, vandbalancen og klimaændringers be-
tydning,
at tilvejebringe en bedre forståelse af miljøfremmede stoffers
skæbne i vandmiljøet,
at medvirke til udviklingen af vandsektorens konkurrenceev-
ne og dansk eksport af vandløsninger,
at medvirke til, at lovgivning og forvaltning baseres på
geovidenskabelige forskningsresultater, samt
at opfylde de forpligtigelser, som GEUS har i medfør af
lovgivningen og som Fagdatacenter.
Energiråstoffer At bidrage til at opbygge, anvende og udbrede viden om de
materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning
for efterforskning og udnyttelse af undergrundens energires-
sourcer i Danmark og Grønland,
at sikre at rådgivning af danske og grønlandske myndigheder,
på alle programområdets arbejdsfelter, baseres på den nyeste
danske og internationale geovidenskabelige viden,
at bidrage til sokkelafgrænsningen i det Nordatlantiske om-
råde, samt
at overvåge og registrere jordskælv og anden seismisk akti-
vitet herunder eventuelle kernesprængninger.
Mineralske råstoffer At opbygge, anvende og udbrede viden om geologiske ma-
terialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyt-
telse og beskyttelse af mineralske råstoffer i Danmark og
Grønland,
at rådgive danske og grønlandske myndigheder herom på
grundlag af forskningsbaseret viden, samt
at skabe industriel interesse for efterforskning og udnyttelse
af de grønlandske råstoffer.
§ 29.41.01. 83
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkning: På finansloven for 2015 er regnskabstallet for 2013 fejlbehæftet. De fejlbehæftede tal er korrekset på fi-
nansloven for 2016.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 171,0 159,0 183,2 148,3 148,1 148,2 148,2
6. Øvrige indtægter .................................... 171,0 159,0 183,2 148,3 148,1 148,2 148,2
Bemærkning: Øvrige indtægter omfatter løbende betalinger for projekter med ekstern finansiering, f.eks. fra nationale og
internationale forskningsprogrammer.
Budgetteringsforudsætninger
GEUS oppebærer indtægter blandt andet fra fondsmidler, der strækker sig over flere år.
Der kan afholdes udgifter til præmier i konkurrencesammenhæng inden for en samlet årlig
ramme på 100.000 kr., og der kan årligt uddeles en geologpris på op til 25.000 kr.
Der kan afholdes udgifter til honorering af medlemmer af GEUS' bestyrelse samt udgifter til
aflønning af gæsteforskere.
Der kan i forbindelse med internationalt samarbejde afholdes udgifter til rejse- og opholds-
udgifter til udenlandske delegationer og forskere.
Der kan afholdes udgifter til bestyrelsesmøder, herunder til møder i Grønland.
GEUS afholder lønninger til ph.d.-studerende, der er indskrevet på Københavns Universitet
samt andre danske og udenlandske universiteter.
I henhold til betænkning om Geocenter, nr. 1308, december 1995 skal der årligt øremærkes
5,2 mio. kr. af den tildelte finanslovsbevilling til fælles faglige aktiviteter i Geocenterregi.
Satserne for visse af GEUS' undergrundsdata samt GEUS' geologiske kort for Danmark og
Grønland er reguleret inden for prisstigningsloftet for 2015. Prisstigningsloftet er et loft over
gebyret på disse ydelser, der er budgetteret på § 29.41.01.10. Driftsbudget. Loftet er beregnet
med udgangspunkt i prisniveauet for gebyrerne i budgettet for 2015 reguleret med det generelle
Natur og Klima At opbygge og udbrede viden om materialer, processer og
sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af
naturressourcerne i Danmark og Grønland,
at etablere viden om de danske og grønlandske landskabers
dannelse og opbygning af betydningen for landskabsforvalt-
ningen,
at overvåge afsmeltningen af Grønlands indlandsis og indgå
i forskning om de globale konsekvenser heraf, samt
at bidrage med forskningsbaseret viden til samfundet om
klimaændringer og deres effekter.
Mio. kr. R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt 314,9 297,0 316,0 278,6 267,2 264,3 262,0
0 Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration...............................
84,9 79,3 83,2 77,5 77,3 77,3 77,3
1 Databanker og formidling................. 39,5 36,0 40,8 34,2 33,0 32,1 31,9
2 Vandressourcer.................................. 44,9 45,6 42,7 40,1 37,8 37,3 36,8
3 Energiråstoffer................................... 75,6 65,1 73,2 59,5 56,9 55,6 55,1
4 Mineralske råstoffer .......................... 37,3 41,1 43,6 39,3 36,6 36,3 35,7
5 Natur og Klima ................................. 32,7 29,9 32,5 28,0 25,6 25,7 25,2
84 § 29.41.01.
pris- og lønindeks inklusiv niveaukorrektion og fratrukket en produktivitetsfaktor. I 2015 udgør
det generelle pris- og lønindeks inklusiv niveaukorrektion 1,5 pct., jf. statens pris- og lønforud-
sætninger, og produktivitetsfaktoren udgør 1,5 pct.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 345 330 340 309 306 302 299
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 178,9 178,4 182,8 166,6 165,0 162,8 161,2
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 13,3 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 13,3 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 26,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 11,7 10,6 13,4 9,7 9,8 9,8 9,8
+ anskaffelser .............................................. 2,6 2,1 4,0 3,0 3,0 3,0 3,0
- afhændelse af aktiver ............................... 4,9 14,9 - - - - -
- afskrivninger ............................................. -1,1 -11,8 4,1 2,9 3,0 3,0 3,0
Samlet gæld ultimo ..................................... 10,6 9,7 13,3 9,8 9,8 9,8 9,8
Låneramme .................................................. - - 24,9 24,9 24,9 24,9 24,9
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 53,4 39,4 39,4 39,4 39,4
10. Driftsbudget
Af kontoen afholdes udgifter til GEUS' overordnede opgaver og mål, jf. beskrivelsen af disse.
GEUS kan modtage midler fra andre offentlige myndigheder, herunder Grønlands Selvstyre, og
kan mod hel eller delvis betaling påtage sig opgaver for offentlige myndigheder og private i ind-
og udland. GEUS kan endvidere tage betaling for salg af geologiske data og kort inden for ram-
merne af gældende lovgivning herom. GEUS kan deltage i nationale og internationale forsk-
ningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende.
I 2016 er der afsat 5,3 mio. kr. som basisforskningsmidler i forbindelse med Økonomiud-
valgets udmøntning af forskningsreserven i 2014. På finansloven for 2014 er der afsat 0,7 mio.
kr. til GEUS i 2014 til 2017, som kompensation for tidligere skrænt af Grønlandsmidlerne.
På finansloven for 2014 er kontoen forhøjet med 3,5 mio. kr. årligt i 2014-2016. Midlerne
afsættes til Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer som en del af Aftale mellem re-
geringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012.
§ 29.5. 85
Bygninger
29.51. Fællesudgifter
Særlige bevillingsbestemmelser:
29.51.01. Bygningsstyrelsen (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... 26,5 17,3 18,8 16,4 16,0 15,7 15,4
Forbrug af reserveret bevilling ................... -6,5 1,7 - 1,8 - - -
Indtægt ......................................................... 149,9 166,6 190,5 167,2 165,3 162,3 162,3
Udgift ........................................................... 169,5 186,2 209,3 185,4 181,3 178,0 177,7
Årets resultat ............................................... 0,4 -0,6 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 166,1 184,7 141,8 101,7 101,2 100,9 100,6
Indtægt .................................................. 80,0 97,4 123,0 83,5 85,2 85,2 85,2
20. Administration af uddannelses-
og forskningsbygninger
Udgift .................................................... 3,4 1,5 67,5 83,7 80,1 77,1 77,1
Indtægt .................................................. 69,9 69,2 67,5 83,7 80,1 77,1 77,1
2. Reservationsoversigt
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ................................................................................... 4,8
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.4.7 Hovedkonti under § 29.5 Bygninger (dog ikke § 29.53.03. og §
29.53.04.) kan udover de i BV 2.4.7 nævnte udgifter få refunderet ud-
gifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms vedrørende administration,
drift, udlejning, bortforpagtning, vedligeholdelse samt levering af fast
ejendom af ikke momsregistrerede ejendomme. Ved helt eller delvist fi-
nansielt bidrag til projekter fra private eller fonde samt statslige, regio-
nale eller kommunale myndigheder er der ligeledes mulighed for at få
refunderet udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre driftsudgiftsbevillinger mellem hovedkon-
tiene § 29.11.01. Departementet, § 29.21.01. Energistyrelsen, § 29.21.03.
Energiklagenævnet, § 29.31.01. Danmarks Meteorologiske Institut, §
29.41.01. GEUS og § 29.51.01. Bygningsstyrelsen.
86 § 29.51.01.
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bygningsstyrelsen varetager opgaver vedrørende statens kontorbygninger, Christianiaområdet
og visse myndighedsopgaver. Derudover varetager Bygningsstyrelsen opgaver vedrørende ejer-
skabet og byggeadministrationen i relation til ejendomsporteføljen vedrørende uddannelses- og
forskningsbygninger, samt de tilhørende bygherreforpligtelser. Endelig varetager styrelsen opga-
ver vedrørende lov om offentligt byggeri.
Styrelsen består af flere statsvirksomheder, der såvel ledelsesmæssigt som organisatorisk
fungerer som én virksomhed. Alle omkostningsbaserede aktiver, gæld og låneramme vedrørende
virksomhedernes interne drift samt alle medarbejdere er regnskabsmæssigt placeret under §
29.51.01. Bygningsstyrelsen.
§ 29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. betaler et administra-
tionsbidrag til Bygningsstyrelsen efter opgørelse af forbrug for ressourcer og ydelser til vareta-
gelse af drift, vedligehold og byggeri mv. af ejendomsporteføljen.
§ 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger betaler
ligeledes et administrationsbidrag til Bygningsstyrelsen efter opgørelse af forbrug for ressourcer
og ydelser vedrørende ejendomsporteføljen, som ligger under denne konto. Som følge af Aftale
mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af november
2009, blev der defineret en særlig opgave med modernisering og teknologisk løft af laboratorie-
lokaler i relation til uddannelses- og forskningsbygningerne. I relation til byggeprojekterne gen-
nemføres endvidere opgaver jf. cirkulære nr. 9067 af 17. februar 2004 om kunstnerisk udsmyk-
ning af statsligt byggeri mv., udviklingsopgaver og gennemførelse af forsøgsbyggeri bl.a. i med-
før af lov om offentlig byggevirksomhed bl.a. finansieret af § 29.53.02. Bygherreforpligtelser.
Der udbetales tillige tilskud til Københavns Kommunitet ved København Universitets Kollegie-
samvirke af 1983 til dækning af bygnings- og brandforsikringspræmie for kollegiet Regensen, jf.
akt. 139 af 1. juni 2005.
Bygningsstyrelsens aktiviteter er bl.a. fastlagt i cirkulære nr. 9195 af 27. april 2012, jf. LB
1712 af 16. december 2010 Bekendtgørelse af lov om statens byggevirksomhed mv. som ændret
ved lov nr. 623 af 14. juni 2011.
Bygningsstyrelsen er en særlig byggeadministration, der varetager ejerskabet samt admini-
strationen af statslige ejendomme, herunder kontor-, uddannelses- og forskningsbygninger.
Bygningsstyrelsen understøtter betjeningen af klima-, energi- og bygningsministeren. Styrel-
sen varetager endvidere en række udviklingsprojekter inden for byggeområdet og repræsenterer
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i spørgsmål om statens generelle bygningspolitiske op-
gaver og udviklingslinjer.
Udover driften af ejendomsporteføljen og byggeri i forbindelse hermed kan Bygningsstyrel-
sen drive virksomhed med byggeadministrativ rådgivning, ejendomsforvaltning og lignende for
offentlige institutioner mv.
Bygningsstyrelsen har ligeledes opgaven med at indgå alle statens nye lejeaftaler til kontor-
og arkivformål til statslige lejere hos private udlejere.
Bygningsstyrelsen varetager visse myndighedsopgaver i henhold til ovenfor nævnte regel-
grundlag.
Styrelsen varetager finanslovs- og bevillingsarbejde vedrørende bygningsbevillinger og
statsvirksomhedsordningen på bygningsområdet.
Endvidere er styrelsens opgaver i relation til Christianiaområdet fastlagt i akt. 89 af 25. juni
2012 om varetagelse af statens ejerskab på Christianiaområdet. Styrelsen har endvidere til opgave
at sikre, at den indgåede aftale om salg af dele af Christiania gennemføres.
Yderligere oplysninger om Bygningsstyrelsen kan findes på www.bygst.dk.
§ 29.51.01. 87
Virksomhedsstruktur
29.51.01. Bygningsstyrelsen, CVR-nr. 58182516, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk-
somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
29.52.03. Vedligeholdelse og drift af Christianiaområdet
29.52.04. Etablering af nye arkiver til Rigsarkivet mv. som OPP-projekt
29.52.05. OPP-aftaler som finansiel leasing
5. Opgaver og mål
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.6.1 Bygningsstyrelsen kan tegne medlemskab af nationale og internatio-
nale foreninger, der virker til fremme af formål inden for ministeriets
arbejdsområde.
BV 2.6.1 Bygningsstyrelsen kan i forbindelse med internationalt samarbejde,
konferencer, møder mv. afholde de fornødne udgifter til rejse- og
opholdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige ud-
gifter, som måtte være forbundet hermed.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at overføre bevillinger og foretage udbetalinger
mellem § 29.51.01. Bygningsstyrelsen, § 29.52.01. Ejendomsvirk-
somhed vedrørende kontorbygninger mv. og § 29.53.01. Ejendoms-
virksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger i for-
bindelse med opgørelse for forbrug af ressourcer og ydelser.
Opgaver Mål
Bygningsmyndighed Bygningsstyrelsen er en særlig byggeadministration i henhold til
statsbyggeloven, som varetager udviklingsopgaver og repræsenterer
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vedrørende statens generelle
bygningspolitiske opgaver og udviklingsinitiativer.
Administrationsbidrag
for kontorbygninger og
OPP
Ordningen inden for Bygningsstyrelsen, hvor § 29.52.01 Ejendoms-
virksomhed vedrørende kontorbygninger mv. betaler § 29.51.01.
Bygningsstyrelsen efter opgørelse for ressourcer og ydelser.
Myndighedsopgaver Bygningsstyrelsen varetager visse myndighedsopgaver, bl.a. vedrø-
rende De Kgl. Bygningsinspektører samt rådgivning til ministerier
uden egen byggeadministration.
Sekretariatsfunktionen
for Christiania
Bygningsstyrelsen forestår udviklingen af Christianiaområdet i dialog
med beboere, Københavns Kommune og naboer.
Administrationsbidrag
for uddannelses- og
forskningsbygninger
Ordningen inden for Bygningsstyrelsen, hvor § 29.53.01. Ejendoms-
virksomheden vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger beta-
ler § 29.51.01. Bygningsstyrelsen efter opgørelse for ressourcer og
ydelser vedrørende administrationen af opgaveporteføljen.
88 § 29.51.01.
6. Specifikation af udgifter pr. opgaver
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 149,9 166,6 190,5 167,2 165,3 162,3 162,3
6. Øvrige indtægter .................................... 149,9 166,6 190,5 167,2 165,3 162,3 162,3
Bemærkning: Under øvrige indtægter er budgetteret indtægter, der består af administrationsbidrag for kontorbygninger,
indtægter vedrørende administration af private lejemål og administration af OPP-lejemål. Herudover er der budgetteret
indtægter, der modsvarer administrationsbidrag for uddannelses- og forskningsbygninger.
Budgetteringsforudsætninger
Der er budgetteret med udgifter til myndighedsopgaver, blandt andet til De Kgl. Bygnings-
inspektører.
§ 29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. betaler § 29.51.01. Byg-
ningsstyrelsen et administrationsbidrag efter opgørelse for ressourcer og ydelser. Tilsvarende be-
taler § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger et ad-
ministrationsbidrag til § 29.51.01. Bygningsstyrelsen efter opgørelse for ressourcer og ydelser
vedrørende administration af opgaveporteføljen.
Administrationen af Statens Ejendomsinformationssystem samt OPP-lejemål og private leje-
mål med de tilhørende indtægter og omkostninger henhører under § 29.51.01. Bygningsstyrelsen.
Der er endvidere budgetteret med administrationsbidrag og administrationsomkostninger
vedrørende private lejemål og OPP-lejemål, som Bygningsstyrelsen videreformidler til statsinsti-
tutioner, samt rådgivning i øvrigt på kontorområdet.
8. Personale
R R B F BO1 BO2 BO3
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Personale i alt (årsværk) ............................ 209 216 215 220 215 209 209
Lønninger i alt (mio. kr.) .......................... 110,4 122,2 118,4 123,8 121,3 117,9 117,9
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 172,9 178,6 210,9 185,4 181,3 178,0 177,7
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse
og administration.................................. 22,6 34,4 20,1 19,6 18,2 18,0 17,7
1. Administration af kontorbygninger og
OPP....................................................... 66,5 62,3 110,5 70,5 72,2 72,2 72,4
2. Myndighedsopgaver ............................. 7,8 8,3 6,5 8,8 8,2 8,1 8,0
3. Sekretariatsfunktionen for Christiania . 4,4 3,3 3,9 2,8 2,6 2,6 2,5
4. Administration af uddannelses- og
forskningsbygninger ............................. 71,6 70,3 68,2 83,7 80,1 77,1 77,1
5. Industriens Fonds Hus i Kina.............. - - 1,7 - - - -
§ 29.51.01. 89
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 12,7 - - - -
Reserveret egenkapital ................................ - - 1,8 - - - -
Overført overskud ....................................... - - 15,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 30,1 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 75,2 71,1 55,4 53,1 52,7 52,3 53,0
+ anskaffelser .............................................. 8,9 185,4 0,2 0,2 0,4 0,6 -
+ igangværende udviklingsprojekter .......... -7,6 0,1 1,6 2,3 2,3 2,3 2,0
- afhændelse af aktiver ............................... 1,9 - - - - - -
- afskrivninger ............................................. 3,6 5,1 6,0 2,9 3,1 2,2 2,3
Samlet gæld ultimo ..................................... 71,1 251,6 51,2 52,7 52,3 53,0 52,7
Låneramme .................................................. - - 78,4 78,4 78,4 78,4 78,4
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - 65,3 67,2 66,7 67,6 67,2
Bemærkning: Lånerammen indeholder 45,7 mio. kr. der vedrører grunden hvorpå Rigsarkivet er placeret. Der afskrives
ik ke på grunden. Lånerammen er eksklusiv værdien af OPP-kontrakterne vedrørende Rigsarkivet på 482,8 mio. kr. og
Vestre Landsret på 178,8 mio. kr., da disse har egen gæld under anden langfristet gæld og grund vedrørende Den Rus-
siske Ambassade på 8,8 mio. kr. Øvrige forhold, der vedrører OPP-kontrakter , er placeret på § 29.52.04 . Etablering af
nye arkiver til Rigsarkivet mv. som OPP-projekt og § 29.52.05. OPP-aftaler som finansiel leasing.
10. Almindelig virksomhed
Underkontoen anvendes til indtægter og udgifter vedrørende arbejde udført i relation til §
29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv., håndtering af private lejemål
samt opgaver vedrørende Christianiasekretariatet og visse myndighedsopgaver under Bygnings-
styrelsen.
Bygningsstyrelsen har i henhold til akt. 126 af 19. juni 2014 påtaget sig at administrere sta-
tens aftale med et rådgivende ingeniørfirma om rådgivning og tilsyn i forbindelse med etable-
ringen af Industriens Fonds Hus i Kina. Endvidere varetager og administrerer Bygningsstyrelsen
den danske del af formandskabet i styregruppen for byggeriet. Til finansiering heraf overførte
Uddannelses- og Forskningsministeriet i tidligere finansår i alt 6,1 mio. kr. hvoraf 1,8 mio. kr.
henstår som reserveret bevilling ultimo 2014. Finansieringen af bygningen mv. forbliver dog i
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Endvidere har Energistyrelsen i 2013 overført en bevilling på 3,9 mio. kr. hvoraf 3,0 mio.
kr. henstår som reserveret bevilling ultimo 2014 vedrørende anden aftalt fordeling af ECSO-
midlerne om udvikling af garantimodel for energibesparelser.
20. Administration af uddannelses- og forskningsbygninger
Underkontoen anvendes til selvstændig håndtering af administrationsbidraget vedrørende §
29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger og opgaver i
relation hertil under § 29.53.02. Bygherreforpligtelser.
90 § 29.52.
29.52. Kontorbygninger mv.
29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. (Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -267,6 -204,7 -75,7 -111,0 -138,7 -140,8 -142,9
Indtægt ......................................................... 941,5 901,4 784,1 820,4 820,4 820,4 820,4
Udgift ........................................................... 727,3 682,8 708,4 709,4 681,7 679,6 677,5
Årets resultat ............................................... -53,5 14,0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 727,3 682,8 683,1 683,9 681,7 679,6 677,5
Indtægt .................................................. 941,5 901,4 784,1 820,4 820,4 820,4 820,4
60. Fremrykket vedligeholdelse
samtidig med energioptimering
Udgift .................................................... - - 25,3 25,5 - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Ejendomsvirksomheden vedrørende kontorejendomme mv. varetager ejerskabet samt admi-
nistration, drift og vedligehold af statens kontorejendomme.
Alle omkostningsbaserede aktiver, gæld og låneramme samt alle medarbejdere er regn-
skabsmæssigt placeret på hovedkonto § 29.51.01. Bygningsstyrelsen. Ejendomsvirksomheden
betaler Bygningsstyrelsen for ressourcer og ydelser til varetagelse af kontorejendommene. Ejen-
domsvirksomheden betaler et administrationsbidrag for disse ydelser. Administrationsbidraget
betales efter konkret aftale. Under aftalen kan der faktureres for rådgivningsydelser på mindre
byggeprojekter udført af Bygningsstyrelsen. For kontorejendommene er der mulighed for at fi-
nansiere ny-, om- og tilbygninger inden for den statslige huslejeordnings bestemmelser.
Ejendomsvirksomheden vedrørende kontorejendomme mv. har til opgave at drive en pro-
fessionel ejendomsvirksomhed, at opfylde de statslige lokalebehov og levere et tilfredsstillende
økonomisk resultat. Ejendomsporteføljen er primo 2015 opgjort til omkring 2,1 mio. m
2
, heraf
er ca. 0,9 mio. m
2
egne lokaler. Herudover administreres og videreudlejes private lejemål på ca.
1,2 mio. m
2
. Disse er dog placeret i § 29.51.01. Bygningsstyrelsen. Ejendomsvirksomheden va-
retager den udvendige vedligeholdelse og den tekniske drift af egne kontorejendommene og bistår
kunderne med energibesparelser. Styrelsen har fået en række nye opgaver vedrørende energiop-
timering. Energieffektivisering i statens institutioner er beskrevet i Energistyrelsens cirkulære nr.
9477 af 2. juli 2014 om energieffektivisering i statens institutioner.
Ejendomsvirksomhedens aktiviteter er fastlagt i Finansministeriets cirkulære nr. 21 af 30.
marts 2010 om Slots- og Ejendomsstyrelsens virksomhed, i cirkulære nr. 9886 af 11. december
2008 om vedligeholdstilsyn af statens bygninger (vedligeholdelsescirkulæret) og cirkulære nr.
9833 af 15. december 2003 om gennemførelse af statslige byggearbejder (skemacirkulæret).
Kontorejendomsporteføljen administreres i henhold til reglerne for den statslige huslejeord-
ning, jf. akt. 331 af 4. september 2000, akt. 5 af 5. oktober 2006 og Vejledning for administration
af den statslige huslejeordning af 9. marts 2011.
Yderligere oplysninger om Bygningsstyrelsen, herunder ejendomsvirksomheden, kan findes
på www.bygst.dk.
§ 29.52.01. 91
Virksomhedsstruktur
29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv., CVR-nr. 58182516.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at udbetale tilskud vedrørende fremrykket vedligehold
samtidig med energioptimering til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger.
BV 2.2.6 og 2.7.4 I henhold til den statslige huslejeordnings regelsæt kan Bygningssty-
relsen finansiere om-, ny- og tilbygninger samt køb af ejendomme via
intern statslig lånoptagelse med tilhørende rentebetaling. Gennemførelse
af om-, ny- og tilbygning samt køb af ejendomme forudsætter, at der
er indhentet accept fra en statslig lejer om lejebetaling, således at inve-
steringen modsvares af forøgede huslejeindtægter. Der kan endvidere
lånefinansieres til genopretning af de mangler, der er konstateret ved
vurderingen af markedslejen for ejendomsporteføljen i forbindelse med
huslejeordningens ikrafttræden pr. 1. januar 2001, overtagelsen af
domstolenes ejendomme pr. 1. januar 2005, politiets ejendomme, ejen-
domme som er tilfaldet staten fra kommuner/amter i forbindelse med
de kommunale delingsforhandlinger pr. 1. januar 2007 og overdragelsen
af Rigsombuddets ejendomme i Grønland og på Færøerne. Endelig kan
der lånefinansieres frikøb af hjemfaldspligt fra Københavns Kommune.
BV 2.2.6 og 2.7.4 Der er adgang til at lånefinansiere energiinvesteringer mod betaling af
renter og afdrag i en nærmere fastsat periode, dog maximalt svarende
til aktivets funktionelle levetid. Ved fraflytning inden afdragsperioden
afslutning udbetaler lejer restgælden kontant. Den nærmere administra-
tion af ordningen fastsættes af Bygningsstyrelsen.
BV 2.2.13 I forbindelse med investeringer i ejendomme kan kontrakter og aftaler
nødvendiggøre adgangen til forudbetalinger. Endvidere kan tilskud for-
udbetales.
BV 2.2.14 I forbindelse med gennemførelsen af investeringer i ejendomme hvor
der indgår donationer eller medfinansieringer, kan virksomheden fore-
tage udlæg mod senere refusion.
BV 2.4.4 og 2.2.17 Ejendomsvirksomheden er undtaget fra ordningen om statens selvfor-
sikring og skal derfor forsikre sig hos private forsikringsselskaber mod
de risici, der almindeligvis er forbundet med at drive ejendomsvirk-
somhed.
BV 2.6.7.3 og 2.7.4 Et positivt resultat for ejendomsvirksomheden opgjort som indtægter
fratrukket udgifter (før overskudskrav) kan blive disponeret til over-
skudskrav (nettoudgiftsbevilling) og/eller konsolidering (nedbringelse
af langfristet gæld) efter den statslige huslejeordnings regelsæt, hvor
den langfristede gæld i ejendomsporteføljen over tid skal udgøre 80 pct.
af værdien af ejendomsporteføljen.
Et negativt resultat vedrørende ejendomsvirksomheden kan finansieres
ved forøgelse af den langfristede gæld.
92 § 29.52.01.
5. Opgaver og mål
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Bemærkning: Administrationsbidraget angiver den maksimale forventede ramme for overførsel til Bygningsstyrelsen.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at overføre bevillinger og foretage udbetalinger mel-
lem § 29.51.01. Bygningsstyrelsen og § 29.52.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende kontorbygninger mv. i forbindelse med afregning for for-
brug af ressourcer og ydelser.
BV 2.2.16 og 2.7.4 Ejendommene administreres efter Vejledning for administration af den
statslige huslejeordning. Vejledningen beskriver de regler, der afviger
fra de almindelige gældende regelsæt for omkostningsbaserede regn-
skaber.
Opgaver Mål
Administrationsbi-
drag
Ordningen inden for § 29.51.01. Bygningsstyrelsen, hvor § 29.52.01.
Ejendomsvirksomheden betaler Bygningsstyrelsen efter opgørelse af
forbruget af ressourcer og ydelser.
Ejendomsrelaterede
driftsudgifter
Ejendomsvirksomheden afholder udgifter til tomme lejemål, leje af
arealer, forundersøgelser, hensættelser mv. Endvidere gennemføres der
løbende markedslejevurderinger for at sikre, at huslejeopkrævningerne
er markedsrelaterede, samt at ejendomsporteføljen værdiansættes korrekt.
Renter Ejendomsvirksomheden afholder udgifter til renter vedrørende den lang-
fristede gæld for kontorejendomme.
Lejers andel af drift Der gennemføres opgaver relateret til lejers andel af drift.
Udvendigt vedlige-
hold og energiopti-
mering
Der gennemføres afhjælpende og forebyggende udvendigt vedligehold
samt energioptimering af ejendomme og rådgivning om energibesparel-
ser. Formålet er at sikre værdien af kontorejendomme og understøtte en
reduktion af energiforbruget i staten.
Fremrykket vedlige-
hold samtidig med
energioptimering
Der gennemføres fremrykket vedligehold samtidig med at der indhentes
et uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor- og univer-
sitetsbygninger.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 748,6 696,5 715,5 709,4 681,7 679,6 677,5
1. Administrationsbidrag .......................... 68,0 73,6 108,1 68,1 69,8 69,8 69,8
2. Ejendomsrelaterede driftsudgifter........ 69,1 60,1 47,7 70,0 70,0 70,0 70,0
3. Renter.................................................... 405,9 396,4 386,1 387,7 390,5 388,8 385,3
4. Lejers andel af drift.............................. 49,6 51,9 50,3 49,3 49,3 49,3 49,3
5.
Udvendigt vedligehold og energiopti-
mering................................................... 156,0 114,5 97,8 108,8 102,1 101,7 103,1
6.
Fremrykket vedligehold samtidig med
energioptimering................................... - - 25,5 25,5 - - -
§ 29.52.01. 93
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 941,5 901,4 784,1 820,4 820,4 820,4 820,4
6. Øvrige indtægter .................................... 941,5 901,4 784,1 820,4 820,4 820,4 820,4
Bemærkning: Af de budgetterede indtægter på i alt 820,4 mio. kr. kan de 760,5 mio. kr. henføres til lejeindtægter fra
udlejning af ejendomme under den statslige huslejeordning, 58,9 mio. kr. til lejers andel af drift og 1,0 mio. kr. til ge-
vinst/tab på byggesager.
Budgetteringsforudsætninger
Der er budgetteret med huslejeindtægter i overensstemmelse med den markedsvurderede
husleje samt lejers andel af drift og forventninger til huslejetab mv. Indtægterne skal dække
ejendomsvirksomhedens udgifter i forbindelse med ejerskabet til ejendommene, herunder admi-
nistration, drift og vedligeholdelse , forsikringer mv. af ejendommene, samt renter af belåning i
ejendomsporteføljen.
Den husleje, som ejendomsvirksomheden opkræver hos lejerne, pristalsreguleres årligt med
forbrugerprisindekset.
Alle indtægter og omkostninger forbundet med forberedelse eller undersøgelse af lejemål,
uanset om den endelige lokaliseringsløsning bliver et kontorlejemål, privat lejemål eller OPP-le-
jemål, afholdes af § 29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. og finan-
sieres enten af ejendomsvirksomheden eller af kunden efter nærmere aftale mellem parterne og i
henhold til den statslige huslejeordning.
Ejendomsvirksomheden køber ressourcer og ydelser i Bygningsstyrelsen efter konkret aftale.
Bygningsstyrelsen er registreret i henhold til lov om merværdiafgift.
9. Finansieringsoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Reguleret egenkapital ................................. - - 52,6 - - - -
Egenkapital i alt .......................................... - - 52,6 - - - -
Langfristet gæld primo ............................... 9.273,3 9.103,1 9.123,4 7.919,2 8.014,7 8.045,6 7.975,5
+ anskaffelser .............................................. 67,1 240,1 82,3 117,5 117,5 117,5 117,5
+ igangværende udviklingsprojekter .......... 29,0 -11,5 138,4 145,8 246,8 145,8 145,8
- afhændelse af aktiver ............................... 344,9 307,9 280,7 167,8 333,4 333,4 333,4
- afskrivninger ............................................. -78,6 -193,6 - - - - -
Samlet gæld ultimo ..................................... 9.103,1 9.217,4 9.063,4 8.014,7 8.045,6 7.975,5 7.905,4
Låneramme .................................................. - - - - - - -
Udnyttelsesgrad (i pct.) .............................. - - - - - - -
I finansieringsoversigten er vist gæld vedrørende kontorejendommene samt gæld inden for likviditetsordningen.
94 § 29.52.01.
10. Værdi af ejendomme inden for den statslige huslejeordning
Der er budgetteret med genopretning af Københavns Politigård, som overgik til den statslige
huslejeordning fra 2007.
PL-regulering (byggeomkostningsindekset) af uforbrugte midler til genopretning foretages
årligt.
11. Anlægsoversigt
Bemærkning: Tabellen viser de samlede anlægsudgifter vedrørende genopretning og modernisering af ejendomme under
den statslige huslejeordning. Totaludgiften vedrørende genopretningsmidlerne er reguleret for solgte ejendomme og af-
sluttede projekter. De resterende genopretningsmidler er indeksreguleret til finansårets forventede byggeindeks. På
realiseringstidspunktet vil det realiserede genopretningsbeløb kunne afvige fra det beløb, der indgår i budgetteringen
på finansloven. Der kan opstå afvigelser mellem de budgetterede og realiserede moderniseringsudgifter, da udgifterne
afhænger af ekstern efterspørgsel f.eks. i forbindelse med kunders ønske om ændret, mere fleksibel eller effektiv ud-
nyttelse af lokalerne. Byggesagens afløb er endelig udtryk for det forventede afløb på budgetteringstidspunktet.
10. Almindelig virksomhed
Der oppebæres indtægter fra udlejning af ejendomme til statsinstitutioner efter regelsættet
for den statslige huslejeordning og fra rådgivningsydelser mv.
Der afholdes udgifter vedrørende vedligehold, drift og administration mv. af ejendomspor-
teføljen.
60. Fremrykket vedligeholdelse samtidig med energioptimering
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance om Vækstplan DK af april 2013, afsættes der en ny bevilling på 100 mio. kr. i
perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold samtidig med, at der indhentes et uudnyttet po-
tentiale for energioptimering i statens kontor- og universitetsbygninger.
Der er ikke på forhånd taget stilling til en fordeling på enkeltprojekter eller mellem anven-
delse på ejendomsporteføljen under henholdsvis uddannelses- og forskningsbygninger eller kon-
torbygninger. En del af bevillingen er som udgangspunkt indarbejdet under denne ejendoms-
R R B F B01 B02 B03
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Værdi af ejendoms-
portefølje primo 10.406,1 10.046,9 10.273,0 10.435,0 10.530,5 10.561,4 10.491,3
+/- Opskrivning/ ned-
skrivning -82,4 293,8
+ Tilgang fra moder-
nisering og genopret-
ning samt regnskabs-
mæssige korrektioner
mv. 68,1 240,1 509,3 263,3 364,3 263,3 263,3
- Salg af ejendomme
mv. 344,9 307,9 347,3 167,8 333,4 333,4 333,4
Værdi af ejendoms-
portefølje ultimo 10.046,9 10.273,0 10.435,0 10.530,5 10.561,4 10.491,3 10.421,2
Bemærkning: Der kan opstå afvigelser mellem den budgetterede og realiserede værdi, da værdien blandt andet afhænger
af ekstern efterspørgsel efter moderniseringsprojekter, f.eks. i forbindelse med kunders ønske om ændret, mere fleksibel
eller effektiv udnyttelse af lokalerne. Ejendomsværdien revurderes hvert fjerde år. Dette foregår ved, at ca. halvdelen
af porteføljen vurderes hvert andet år, hvorfor ejendomsporteføljeværdien angivet i tabellen kan ændre sig.
Mio. kr. (2014-pl) Bevilling
Forelæggelse Slutår Total- F BO1 BO2 BO3
udgift 2016 2017 2018 2019
Opretning Københavns Politigård Akt 115 2014 2017 180,2 49,3 14,4 - -
Øvrige moderniseringssager - - - 154,0 154,0 154,0 154,0
Modernisering og genopretning i alt - - - 203,3 168,4 154,0 154,0
Tilgang til anlægsaktiver sfa. afslutte-
de byggesager - - - 145,8 246,8 145,8 145,8
§ 29.52.01.60. 95
virksomhed. Den resterende del er indarbejdet på § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende
uddannelses- og forskningsbygninger. I takt med at det konkrete behov på den enkelte ejendom
identificeres og igangsættes, kan der udbetales et tilskud til de respektive vedligeholdelsessager
under Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger.
29.52.02. Udvikling og opretning af Christianiaområdet (tekstanm. 5) (Anlægsbev.)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,0 0,1 0,4 17,3 0,5 11,7 0,5
Indtægtsbevilling ......................................... 0,4 4,7 - 16,8 - 11,2 -
10. Udgifter til udvikling og opret-
ning af Christianiaområdet
Udgift ................................................... 1,0 0,1 0,4 17,3 0,5 11,7 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 0,1 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ - - - 16,8 - 11,2 -
Indtægt ................................................ 0,4 4,7 - 16,8 - 11,2 -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,4 4,7 - 16,8 - 11,2 -
4. Særlige bevillingsbestemmelser
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 52,5
I alt .................................................................................................................................. 52,5
Bemærkning: Beholdningen forventes anvendt i senere finansår.
10. Udgifter til udvikling og opretning af Christianiaområdet
Staten og Christiania indgik i juni 2011 en rammeaftale om overdragelse af bygninger og
arealer på Christiania til en ny fond. Bygningsstyrelsens udmøntning af aftalen blev tiltrådt af
Finansudvalget i akt. 89 af 25. juni 2012.
Omkostningerne i forbindelse med udmøntningen skal finansieres gennem indtægterne fra
salg af ejendomme til Fonden Fristaden Christiania. På baggrund af, at indtægterne ved salg
forfalder i fire rater, vil uforbrugte indtægter videreføres med mulighed for forbrug i efterfølgende
finansår.
Den fredede vold og mange af de statsejede bygninger er i meget dårlig stand. Det er aftalt
med Fonden Fristaden Christiania, at fonden genopretter volden samt de statsbygninger, der for-
bliver i statens eje mod at få mulighed for nedslag i købssummen, som følge af de godkendte
genopretninger. Sidste rate forfalder i 2018, hvorfor de faktiske indtægter og omkostninger først
kan opgøres endeligt efter 2018.
Regel der fraviges el-
ler suppleres
Beskrivelse
BV 2.8.2 Udgiftsbevillingen kan på Tillægsbevillingsloven opskrives med indtæg-
ter ud over det budgetterede fra salget til finansiering af udgifterne over
årene i forbindelse med udmøntningen af aftalen, jf. akt. 89 af 25. juni
2012. På bevillingsafregningen vil der blive korrigeret for de faktiske
beløb.
96 § 29.52.02.10.
Derudover er der budgetteret med en pulje på 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af Krudthusene
på Carls og Frederiks Bastioner.
29.52.03. Vedligeholdelse og drift af Christianiaområdet (Driftsbev.)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - -0,5 -1,0 -1,4 -1,3 -1,3 -1,3
Indtægt ......................................................... 4,1 4,6 5,0 5,4 5,4 5,4 5,4
Udgift ........................................................... 0,8 0,9 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1
Årets resultat ............................................... 3,2 3,2 - - - - -
10. Brugsafgift for Christiania
Indtægt .................................................. - 0,0 - - - - -
20. Lejeindtægter for Christiania
Udgift .................................................... 0,8 0,9 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1
Indtægt .................................................. 4,1 4,6 5,0 5,4 5,4 5,4 5,4
3. Hovedformål og lovgrundlag
Bevillingen omfatter lejeindtægter fra udleje af statsbygninger og arealer til Fonden Fristaden
Christiania. Herudover omfatter bevillingen administration og udvikling af Christianiaområdet
samt udgifter til ejendomsskatter mv.
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 29.51.01. Bygningsstyrelsen, CVR-nr. 58182516.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 4,1 4,6 5,0 5,4 5,4 5,4 5,4
6. Øvrige indtægter .................................... 4,1 4,6 5,0 5,4 5,4 5,4 5,4
20. Lejeindtægter for Christiania
Fonden Fristaden Christiania lejer statsbygninger samt jorden under statsbygninger og selv-
byggerhuse, som er beliggende på det fredede fortidsminde. Indtægten anvendes til at dække
statens udgifter til administration og udvikling af Christianiaområdet samt ejendomsskatter mv.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 1,7 0,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
1. Christianiaområdet............................... 1,7 0,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0
§ 29.52.04. 97
29.52.04. Etablering af nye arkiver til Rigsarkivet mv. som OPP-projekt (Stats-
virksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - - - - -
Indtægt ......................................................... 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
Udgift ........................................................... 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
20. Regulering af aktiv og gældsfor-
pligtelse
Udgift .................................................... 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
Indtægt .................................................. 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 29.51.01. Bygningsstyrelsen, CVR-nr. 58182516.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
6. Øvrige indtægter .................................... 52,5 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
Bemærkning: De budgetterede indtægter vedrører enhedsbetaling for alle ydelser fra OPP-leverandøren.
20. Regulering af aktiv og gældsforpligtelse
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende tidligere ind-
gået 30-årig finansiel leasingaftale mellem Bygningsstyrelsen (daværende Slots- og Ejendoms-
styrelsen) og et OPP-selskab. Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg og drift mv. af
magasiner med tilhørende funktioner til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, jf. akt. 139 af
21. juni 2007.
Jf. BV 2.4.11. skal værdien af OPP-aktivet i år nul udgøres af anlægsomkostningerne og ved
kontraktperiodens udløb af en på forhånd fastsat handelspris. I den mellemliggende periode af-
skrives aktivet lineært fra ibrugtagning.
Anlægsomkostningerne til OPP-aktivet i år nul er opgjort til 496,4 mio. kr. og den på forhånd
aftalte gensidige købs- og salgsret i 2037 er sat til 436,8 mio. kr. De lineære afskrivninger er på
2,1 mio. kr. årligt.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 53,6 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
1. Udgifter til OPP-leverandør................ 53,6 52,7 53,9 54,8 54,8 54,8 54,8
98 § 29.52.05.
29.52.05. OPP-aftaler som finansiel leasing (Statsvirksomhed)
Der oprettes en særskilt konto til hvert OPP-projekt af hensyn til den regnskabsmæssige
håndtering.
Der er på Finansloven for 2016 indført en ændret regnskabspraksis som medfører asymmetri
mellem omkostninger og indtægter i de enkelte år. De faktiske løbende indbetalinger på kontoen
dækkes af de løbende udbetalinger, og der er således alene tale om et regnskabsmæssigst under-
skud som følge af den nye regnskabspraksis, men dette udlignes over den samlede kontraktspe-
riode. Dette skyldes, at indtægterne fra udlejningen i henhold til de indgåede kontrakter følger
de faktiske betalinger til leasinggiver og ikke de regnskabsmæssige omkostninger.
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... - - - 4,0 4,0 3,5 3,1
Indtægt ......................................................... - - 27,1 50,9 54,1 104,1 140,5
Udgift ........................................................... - - 27,1 54,9 58,1 107,6 143,6
Årets resultat ............................................... - - - - - - -
30. Landsarkivet for Nørrejylland i
Viborg
Udgift .................................................... - - 7,7 10,5 10,3 10,1 9,9
Indtægt .................................................. - - 7,7 8,0 8,0 8,0 8,0
31. Hovedpolitistationen i Holstebro
Udgift .................................................... - - - 19,3 19,8 19,9 20,1
Indtægt .................................................. - - - 19,3 19,4 19,6 19,7
32. Vestre Landsret i Viborg
Udgift .................................................... - - 19,4 21,0 20,9 20,8 20,6
Indtægt .................................................. - - 19,4 19,5 19,6 19,7 19,8
33. Retten i Svendborg
Udgift .................................................... - - - 4,1 7,1 7,1 7,1
Indtægt .................................................. - - - 4,1 7,1 7,1 7,1
34. Kalvebod Brygge
Udgift .................................................... - - - - - 49,7 85,9
Indtægt .................................................. - - - - - 49,7 85,9
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
Virksomhedsbærende hovedkonto: 29.51.01. Bygningsstyrelsen, CVR-nr. 58182516.
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... - - 27,1 54,9 58,1 107,6 143,6
30. Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg - - 7,7 10,5 10,3 10,1 9,9
31. Hovedpolitistationen i Holstebro ........ - - - 19,3 19,8 19,9 20,1
32. Vestre Landsret i Viborg .................... - - 19,4 21,0 20,9 20,8 20,6
33 Retten i Svendborg.............................. - - - 4,1 7,1 7,1 7,1
34 Kalvebod Brygge................................. - - - - - 49,7 85,9
§ 29.52.05. 99
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. - - 27,1 50,9 54,1 104,1 140,5
6. Øvrige indtægter .................................... - - 27,1 50,9 54,1 104,1 140,5
Bemærkning: De budgetterede indtægter vedrører enhedernes betaling for alle ydelser fra OPP-leverandøren.
30. Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende indgået 25-årig
finansiel leasingaftale (fra ibrugtagningen 1. juni 2015) mellem Bygningsstyrelsen og et OPP-
selskab. Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse, for-
syning og rengøring af magasiner til Landsarkivet for Viborg, jf. akt. 110 af den 4. juni 2014.
31. Hovedpolitistationen i Holstebro
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende indgået 25-årig
finansiel leasingaftale (fra ibrugtagningen 1. april 2016) mellem Bygningsstyrelsen og et OPP-
selskab. Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse og
forsyning af hovedpolitistationen i Holstebro, jf. akt. 111 af den 4. juni 2014.
32. Vestre Landsret i Viborg
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende indgået 25-årig
finansiel leasingaftale (fra ibrugtagningen 1. september 2014) mellem Bygningsstyrelsen og et
OPP-selskab. Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse,
forsyning og rengøring af Vestre Landsret i Viborg, jf. akt. 90 af den 31. maj 2012.
33. Retten i Svendborg
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende indgået 25-årig
finansiel leasingaftale (fra ibrugtagningen 1. september 2014) mellem Bygningsstyrelsen og et
OPP-selskab. Aftalen omfatter finansiering, projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse
og forsyning af Retten i Svendborg, jf. akt. 31 af den 18. december 2014.
34. Kalvebod Brygge
På kontoen budgetteres der med regnskabsmæssige omkostninger vedrørende indgået 20-årig
finansiel leasingaftale (fra ibrugtagningen 1. juni 2018) mellem Bygningsstyrelsen og et OPP-
selskab. Aftalen omfatter et totaløkonomisk ansvar for tilrådighedsstillelse, herunder udarbejdelse
af lokalplan, projektering, anlæg, udlejning, drift, vedligeholdelse, forsyning, rengøring, kantine-
drift (i de første 4 år efter ibrugtagning) og finansiering af en ny kontorbygning på Kalvebod
Brygge, jf. akt. 34 af den 18. december 2014.
100 § 29.53.
29.53. Uddannelses- og forskningsbygninger
29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger
(Statsvirksomhed)
1. Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ................................... -471,1 -463,6 -477,9 -488,8 -514,3 -514,3 -514,3
Forbrug af reserveret bevilling ................... - - 100,0 80,0 - - -
Indtægt ......................................................... 2.217,0 2.166,7 2.134,4 2.246,6 2.256,1 2.276,6 2.277,7
Udgift ........................................................... 1.863,3 1.806,9 1.756,5 1.837,8 1.641,0 1.532,3 1.533,4
Årets resultat ............................................... -117,4 -103,8 - - 100,8 230,0 230,0
10. Almindelig virksomhed
Udgift .................................................... 396,3 301,4 396,9 358,7 337,9 326,8 325,6
Indtægt .................................................. 2.217,0 2.166,7 2.134,4 2.246,6 2.256,1 2.276,6 2.277,7
40. Finansiering
Udgift .................................................... 956,0 980,3 994,0 1.031,6 1.145,6 1.205,5 1.207,8
50. Modernisering af laboratorielo-
kaler
Udgift .................................................... 511,0 525,2 340,3 422,0 157,5 - -
60. Fremrykket vedligeholdelse
samtidig med energioptimering
Udgift .................................................... - - 25,3 25,5 - - -
3. Hovedformål og lovgrundlag
Virksomhedsstruktur
29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger, CVR-nr.
58182516.
Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.
Ejendomsvirksomhedens ejendomsportefølje i 2015 er på ca. 2,1 mio. m
2
bruttoareal og ad-
ministreres efter 'Vejledning for administration af den statslige huslejeordning'. Det betyder bl.a.,
at udlejning af lokalerne samt køb, salg og byggeri skal varetages på et forretningsmæssigt
grundlag.
De huslejeindtægter, som ejendomsvirksomheden oppebærer fra udlejningen, skal dække
ejendomsvirksomhedens udgifter vedrørende ejendomsporteføljen, herunder udgifter til renter for
de interne statslige lån, der efter den statslige huslejeordnings regler er optaget i ejendommene.
Undtaget fra den interne statslige belåning er en mindre del af ejendomsporteføljen, som er belånt
i private realkreditinstitutioner.
Ejendomsvirksomheden kan udleje ejendomme eller dele heraf til andre offentlige institutio-
ner eller til private i det omfang det er hensigtsmæssigt at besidde ejendomme, der på længere
sigt vurderes at kunne anvendes til forsknings- og uddannelsesformål.
Ejendomsvirksomheden kan ved kontraktindgåelse om køb eller opførsel af større byggerier
betinge sig uopsigelighed for lejer i en længere periode. Ejendomsvirksomheden kan ikke opsige
statslige lejere, men kan forlange lejeforhøjelser til dækning af statens alternativomkostninger.
Udover drift af ejendomsporteføljen og byggeri i forbindelse hermed kan ejendomsvirksom-
heden drive virksomhed med byggeadministrativ rådgivning, ejendomsforvaltning og lignende for
§ 29.53.01. 101
offentlige institutioner mv. Indtægter og udgifter i forbindelse hermed føres under § 29.51.01.20.
Administration af uddannelses- og forskningsbygninger.
Yderligere oplysninger om Ejendomsvirksomheden og Bygningsstyrelsen kan findes på
www.bygst.dk.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.9 Der er adgang til at udbetale tilskud vedrørende fremrykket vedligehold
samtidig med energioptimering til § 29.52.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende kontorbygninger mv.
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn.
BV 2.2.13 I forbindelse med investeringer i ejendomme kan kontrakter og aftaler
nødvendiggøre adgangen til forudbetalinger. Endvidere kan tilskud for-
udbetales.
BV 2.2.14 I forbindelse med gennemførelsen af investeringer i ejendomme hvor der
indgår donationer eller medfinansieringer, kan virksomheden foretage
udlæg mod senere refusion.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger til at gennemføre byg-
ningsvedligeholdelse på ejendomme omfattet af den statslige huslejeord-
ning.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed
vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger til lejere som kompen-
sation for kontraktligt aftalt fordeling af vedligeholdelsesansvar og leje-
betaling.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at overføre bevillinger og foretage udbetalinger mellem
§ 29.51.01. Bygningsstyrelsen og § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed ved-
rørende uddannelses- og forskningsbygninger efter opgørelse af forbruget
af ressourcer og ydelser.
BV 2.2.6 og 2.7.4 Efter den statslige huslejeordnings regelsæt kan ejendomsvirksomheden
finansiere om-, ny- og tilbygninger samt køb af ejendomme via intern
statslig lånoptagelse med tilhørende rentebetaling. Om-, ny- og tilbygning
samt køb af ejendomme forudsætter, at der er indgået en betinget lejeaf-
tale med en statslig lejer, således at investeringen modsvares af forøgede
huslejeindtægter. Der kan endvidere lånefinansieres til modernisering af
ejendomme, hvor der er konstateret funktionel forældelse.
Med virkning fra 2007 er huslejeordningen omlagt fra genudlån til statens
nye likviditetsordning.
BV 2.2.6 og 2.7.4 Der er adgang til at lånefinansiere energiinvesteringer mod betaling af
renter og afdrag i en nærmere fastsat periode, dog maximalt svarende til
aktivets funktionelle levetid. Ved fraflytning inden afdragsperioden af-
slutning udbetaler lejer restgælden kontant. Den nærmere administration
af ordningen fastsættes af Bygningsstyrelsen.
102 § 29.53.01.
5. Opgaver og mål
BV 2.6.7.3 og 2.7.4 Et positivt resultat for ejendomsvirksomheden opgjort som indtægter
fratrukket udgifter (før overskudskrav) kan blive disponeret til over-
skudskrav (nettoudgiftsbevilling) og/eller konsolidering (nedbringelse af
langfristet gæld) efter den statslige huslejeordnings regelsæt, hvor den
langfristede gæld i ejendomsporteføljen over tid skal udgøre 80 pct. af
værdien af ejendomsporteføljen.
Et negativt resultat vedrørende ejendomsvirksomheden kan finansieres
ved forøgelse af den langfristede gæld.
BV 2.7.4.1 Med henblik på hel eller delvis finansiering af byggeprojekter kan ejen-
domsvirksomheden inden for den statslige huslejeordnings regler modta-
ge indtægter og afholde udgifter for midler modtaget fra anden side, for
eksempel bidrag fra private eller fonde og bidrag fra universiteter.
BV 2.2.16 og 2.7.4 Ejendommene administreres efter 'Vejledning for administration af den
statslige huslejeordning'. Vejledningen beskriver de regler, der afviger fra
de almindelige gældende regelsæt for omkostningsbaserede regnskaber.
BV 2.2.17 Ejendomsvirksomheden er forsikret hos en privat udbyder for så vidt
angår de risici, der almindeligvis er forbundet med at drive ejendoms-
virksomhed. Den øvrige del af virksomheden er omfattet af reglerne for
statens selvforsikring.
BV 2.2.10 Der kan indgås flerårige bindende aftaler med universiteterne om gen-
nemførelse af modernisering af laboratorielokaler.
Opgaver Mål
Drift- og vedligehol-
delsesudgifter
Ejendomsvirksomheden afholder udgifter til tomme lejemål, leje af
arealer, forundersøgelser, hensættelser mv. Endvidere gennemføres der
afhjælpende og forebyggende udvendigt vedligehold samt energiopti-
mering af ejendomme og rådgivning om energibesparelser. Formålet er
at sikre værdien af universitetsejendomme.
Renter Ejendomsvirksomheden afholder udgifter til renter vedrørende den
langfristede gæld for universitetsejendomme.
Administrationsbi-
drag
Ejendomsvirksomheden betaler Bygningsstyrelsen efter opgørelse af
forbruget af ressourcer og ydelser.
Tilsagn til moderni-
sering af laboratorie-
lokaler
Der gennemføres modernisering af laboratorier i de kommende år, idet
der indgås flerårige aftaler mellem Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriet og universiteterne om gennemførelse af moderniseringsprojek-
terne.
Fremrykket vedlige-
hold samtidig med
energioptimering
Der gennemføres fremrykket vedligehold samtidig med at der indhentes
et uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor- og univer-
sitetsbygninger.
§ 29.53.01. 103
6. Specifikation af udgifter pr. opgave
Budgetteringsforudsætninger
Ejendomsvirksomheden er omfattet af omkostningsreformen. Dog er det den statslige husle-
jeordnings regelsæt, der gælder for ejendomsporteføljen.
Der er budgetteret med huslejeindtægter i overensstemmelse med den opgjorte værdi af
ejendomsporteføljen. Ejendommene er medio 2000 vurderet af et eksternt vurderingsfirma efter
reglerne for realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. Værdierne er i 2004, 2009 og
ultimo 2013 blevet genvurderet. Huslejeindtægten reguleres årligt med finanslovens pl-opregning
for forbrugerprisindekset. Indtægterne skal dække ejendomsvirksomhedens udgifter til renter af
belåning i ejendomsporteføljen, ejers vedligeholdelse, forsikringer, administration mv.
Ejendomsporteføljen omfatter ca. 1.100 lejemål, der anvendes af statslige uddannelsesinsti-
tutioner som universiteter, arkitektskoler, musikkonservatorier og andre kunstneriske uddannelser
samt forskningsbiblioteker og forskningsinstitutioner mv.
Ejendomsvirksomheden har mulighed for at integrere boliger, forskerparker og serviceerhverv
i sine områder og byggerier, når dette er relevant for universiteternes øvrige aktiviteter, jf. bl.a.
intentionerne i Tech-Trans-loven (Lov nr. 634 af 14. juni 2011). Boligfonde og forskerparker
varetager selv den efterfølgende drift, idet ejendomsvirksomheden får mulighed for at indgå le-
jemål med disse. Det forudsættes dog, at disse aktiviteter hviler i sig selv. Udlejningen på mar-
kedsmæssige vilkår må ikke medføre tab for staten ved den løbende udlejning ud over den al-
mindelige markedsrisiko for eksempel tab ved tomgang, som Ejendomsvirksomheden helt eller
delvis kan påtage sig. Serviceerhverv (f.eks. daginstitutioner, cafeer, renserier og kiosker eller
mindre dagligvarebutikker) kan i begrænset omfang integreres i universiteternes områder, hvor
disse ikke allerede forefindes i nødvendigt omfang i det omliggende område.
Overskudskravet fastsættes med udgangspunkt i ejendomsvirksomhedens resultat og behov
for konsolidering under hensyntagen til den statslige huslejeordnings finansieringsmodel, hvor
belåningsgraden i ejendomsporteføljen over tid skal udgøre ca. 80 pct. af ejendomsporteføljernes
værdi, jf. akt. 5 af 5. oktober 2006. Egenkapitalen vil således over tid udgøre ca. 20 pct. af
ejendomsporteføljens værdi.
Fra 2010 budgetteres ikke med et årets resultat for ejendomsvirksomheden, idet tidligere års
resultater fra perioden 2007-2011 og fremtidige resultater for en årrække fremover vil medgå til
finansiering af genopretningen under § 29.53.01.50. Modernisering af laboratorielokaler. Ejen-
domsvirksomheden kan fremme genopretningen ved at benytte muligheden for at forøge den
langfristede gæld i ejendomsporteføljen mod afdrag i senere år.
Bygningsstyrelsen er registreret i forhold til merværdiafgiftsloven.
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udgift i alt .................................................... 1907,8 1.820,9 1.761,8 1.837,8 1641,0 1532,3 1533,4
1. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter...... 339,4 245,9 331,7 275,0 257,8 249,7 248,5
2. Renter.................................................... 966,5 981,3 994,0 1.031,6 1.145,6 1.205,5 1.207,8
3. Administrationsbidrag .......................... 71,8 70,2 68,0 83,7 80,1 77,1 77,1
4. Tilsagn til modernisering af laboratorie-
lokaler ................................................... 530,2 523,5 342,7 422,0 157,5 - -
5. Fremrykket vedligehold ....................... - - 25,5 25,5 - - -
104 § 29.53.01.
7. Specifikation af indtægter
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Indtægter i alt .............................................. 2.217,0 2.166,7 2.134,4 2.246,6 2.256,1 2.276,6 2.277,7
6. Øvrige indtægter .................................... 2.217,0 2.166,7 2.134,4 2.246,6 2.256,1 2.276,6 2.277,7
Bemærkning: De budgetterede indtægter vedrører lejeindtægter fra udlejning af ejendomsporteføljen.
10. Huslejeordningens finansieringsoversigt
Bemærkning:
1)
Eksklusiv værdien af grunde med uudnyttede byggeret.
2)
De ikke realiserede opskrivninger er en følge af, at ejendomsvirksomheden som minimum hvert fjerde år skal foretage
en uafhængig vurdering af ejendommenes værdi. Opskrivningen annulleres i forbindelse med salg til Freja ejendomme
A/S.
Den statslige huslejeordning er fra 2007 omlagt fra genudlån til statens nye likviditetsordning.
Dermed er principperne for finansiering under huslejeordningen forenklet og tilnærmet med
principperne for finansiering af omkostningsbevillinger generelt. Der er derfor oprettet en finan-
sieringsoversigt, hvor ejendomsvirksomhedens forventede investeringer i ejendomsporteføljen
(byggekredit og langfristet gæld) er budgetteret.
Ejendomsvirksomhedens egenkapital i relation til den statslige huslejeordning er opgjort som
forskellen på værdien af ejendomsporteføljen og den langfristede gæld i ejendomsporteføljen.
Værdien af grunde med uudnyttet byggeret skønnet til 345,2 mio. kr. er ikke medtaget i opgø-
relsen af egenkapitalen, idet der ikke er optaget langfristet gæld i disse grunde.
R R B F B01 B02 B03
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Egenkapital primo.......................... 8.271,3 8.153,1 9.007,1 8.907,1 - - -
Opskrivninger................................. -0,7 957,7 - - - -
Overført overskud .......................... -117,4 -103,8 -100,0 -80,0 - - -
Egenkapital ultimo......................... 8.153,2 9.007,1 8.907,1 8.827,1
-
- -
- heraf henlæggelse/fond .............. -117,4 -103,8 -100,0 -80,0
-
- -
Langfristet gæld primo .................. 18.714,5 19.987,2 20.437,2 21.522,2 23.776,2 24.986,1 25.049,7
+anskaffelser .................................. 126,9 353,6 - - - - -
+tilgang fra byggekredit ................ 1.145,8 595,7 1.085,0 2.254,0 1.209,9 63,6 -
-afhændelser af aktiver .................. - 499,3 - - - - -
-afdrag på langfristet gæld............. - - - - - - -
Langfristet gæld ultimo ................. 19.987,2 20.437,2 21.522,2 23.776,2 24.986,1 25.049,7 25.049,7
Byggekredit primo ......................... 1.531,0 1.529,2 1.695,2 1.405,0 544,1 - -
+igangværende projekter ............... 1190,0 761,7 794,8 1.393,1 665,8 63,6 -
-afsluttede projekter ....................... 1191,8 595,7 1.085,0 2.254,0 1.209,9 63,6 -
Byggekredit ultimo ........................ 1.529,2 1.695,2 1.405,0 544,1 - - -
Samlet gæld.................................... 21.516,4 22.132,4 22.927,2 24.320,3 24.986,1 25.049,7 25.049,7
Bogført værdi for ejendommene
1)
Ikke realiserede opskrivninger
2)
..
24.691,5
2.552,4
24.282,0
3.476,8
25.367,0
3.476,8
27.407,4
3.476,8
Samlet værdi for ejendommene.... 27.243,9 27.758,8 28.843,8 30.884,2
§ 29.53.01. 105
Anlægsoversigt
Bemærkning: De anførte totaludgifter er beregnet i byggeomkostningsindeks 135,7. Totaludgifterne er inkl. renten på
5 pct. og forsikringsudgifter.
* Den anførte totaludgift er ekskl. kunstnerisk udsmykning og bidraget vedrørende Det Kgl. Bibliotek.
Efterfølgende tabel viser de afsatte rådighedspuljer og konkrete tilsagn til projekter i forbin-
delse med etablering af erstatningslokaler og genopretningsprojekter fordelt pr. universitet. Mid-
lerne stammer bl.a. fra den aftalte modernisering af laboratorielokaler, jf. Aftale mellem den da-
værende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om for-
deling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af november 2009.
Mio. kr. (2016 - pl) Bevilling
Forelæggelse Slutår Total- F BO1 BO2 BO3
Projekter: udgift 2016 2017 2018 2019
Lånefinansiering:
Københavns Universitet
Udbygning af KUA, inkl. senere etaper Akt 98 2012 2017 2.725,6 341,3 13,1 - -
Udbygning af Panum komplekset ....... Akt 45 2014 2017 477,8 282,4 2,8 - -
Copenhagen Plant Science Center....... Akt 47 2012 2017 113,2 26,3 5,1 - -
Farma.................................................... Akt 91 2013 2016 47,8 1,7 - - -
Niels Bohrs Science Center................. Akt 109 2013 2017 1.082,2 517,4 539,1 25,8 -
Skovskolen ........................................... BV2014 2016 20,4 5,7 - - -
laboratoriegenopretning på Panum...... Akt 140 2015 2018 19,1 - 1,3 17,8 -
Aarhus Universitet
Nybyggeri og ombygning Health........ Akt 10 2013 2018 512,4 105,9 103,7 19,7 -
Syddansk Universitet
Undervisningsbygninger 44................. Akt 122 2014 2016 138,8 2,7 - - -
Roskilde Universitetscenter
ESCO-projekt....................................... BV2014 2016 42,6 30,9 - - -
Aalborg Universitet
Nybyggeri til Institut for Miljø, Kemi
og Bioteknologi.................................... Akt 75 2011 2016 188,0 0,5 - - -
Nybyggeri til Byggeri og Anlæg......... Akt 129 2013 2016 221,9 61,9 - - -
Institut for Energiteknik ..................... BV2014 2017 53,7 3,5 - - -
Ny- og ombygninger af laboratorier i
Esbjerg.................................................. Akt 138 2013 2016 61,2 12,7 - - -
Medfinansiering fra modernisering
af laboratorielokaler:
Udbygning af Panum komplekset ....... Akt 45 2014 2016 672,0 - - - -
Copenhagen Plant Science Center....... Akt 47 2012 2017 138,0 - - - -
Farma.................................................... Akt 91 2013 2016 122,7 - - - -
Niels Bohrs Science Center................. Akt 109 2013 2017 510,0 - - - -
Nybyggeri og ombygning Health........ Akt 10 2013 2018 87,9 - - - -
Nybyggeri til Byggeri og Anlæg......... Akt 129 2013 2016 29,9 - - - -
Ny- og ombygninger af laboratorier i
Esbjerg.................................................. Akt 138 2013 2016 82,7 - - - -
Medfinansiering fra øvrige:
RUC ESCO-projekt ............................. BV2014 2016 33,6 21,7 - - -
Udbygning af Panum komplekset ....... Akt 45 2014 2017 603,3 - - - -
Forundersøgelse til Statens naturhisto-
riske museum ....................................... BV2014 2016 18,4 - - - -
106 § 29.53.01.
Bemærkning: Afgivne tilsagn indeksreguleres ikke.
Tilsagnsoversigt vedrørende modernisering af laboratorielokaler
Mio. kr.
Rådighedspuljer og projekter
Forelæggelse Slut
år
Total-
udgift
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Københavns Universitet
Erstatningslokaler:
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 45 2014 2013 1443,0 - - - -
Akt 46 2013
Akt 91 2013
Akt 109 2013
- Rådighedspulje ....................................... - - - - -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... 758,7 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2016 237,3 237,3 - - -
Aarhus Universitet
Erstatningslokaler
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 10 2013 2013 121,9 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2017 201,0 - 201,0 - -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 10 2013 2013 861,8 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2016 209,5 209,5 - - -
Syddansk Universitet
Erstatningslokaler
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 119 2011 155,3 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2018 82,6 - - 82,6 -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... 217,3 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2016 167,7 10,2 157,5 - -
Roskilde Universitet
Erstatningslokaler
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 84 2012 2012 115,2 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... - - - - - -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... 23,2 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2016 6,7 6,7 - - -
Aalborg Universitet
Erstatningslokaler
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 75 2011 230,3 - - - -
Akt 129 2013
Akt 138 2013
- Rådighedspulje ....................................... 2016 8,0 8,0 - - -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... 215,0 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... 2016 15,2 15,2 - - -
Danmarks Tekniske Universitet
Erstatningslokaler
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 42 2012 2013 359,7 - - - -
Akt 77 2013
- Rådighedspulje ....................................... - - - - -
Genopretninger
- Igangsat til og med 2015 ....................... Akt 38 2014 2014 299,9 - - - -
- Rådighedspulje ....................................... - - - - -
Andet
Rådighedspuljer til;
- Kunstnerisk udsmykning
1)
................... 47,6 - - - -
- 5 årssyn
2)
.............................................. 150,0 10,0 20,2 30,0 30,0
- Administration........................................ 45,6 3,9 - - -
- Reserve ................................................... 89,5 5,0 5,0 - -
Erstatningslokaler i alt.............................. 2.717,0 - 201,0 82,6 -
Genopretninger sum.................................. 3.012,1 478,8 157,5 - -
Begrænsninger i forbrug af opsparing
3)
. -56,8 - - -
Genopretninger i alt.................................. 3.012,1 422,0 157,5 - -
I alt ............................................................ 6.062,0 440,9 383,7 112,6 30,0
§ 29.53.01. 107
1) På bevillingsafregningen for 2011 er 47,5 mio. kr. af rådighedspuljen overført til den generelle konto for kunstnerisk
udsmykning under § 29.53.02.13. Kunstnerisk udsmykning.
2) Anvendes i perioden 2015-2022.
3) Hvis det er nødvendigt at forbruge mere end det afsatte, vil dette skulle ske inden for rammerne af udgiftsloftet og
under hensyntagen til den politiske aftale om renovering af laboratorielokalerne.
10. Almindelig virksomhed
Kontoen indeholder ejendomsvirksomhedens indtægter som f.eks. huslejeindtægter og drifts-
udgifter ved ejendomsporteføljen som f.eks. ejers vedligeholdelse, forsikring, udgifter til imøde-
gåelse af tab, f.eks. ved tomgang, selvrisiko ved forsikring, nedskrivning som følge af funktionel
forældelse af bygninger og afhændelse af ejendomme samt renter og afdrag for de realkreditlån,
som indestår i den eksisterende ejendomsportefølje.
Endvidere indgår udgifter til § 29.51.01. Bygningsstyrelsen vedrørende administration af
ejendomsvirksomhedens opgaveportefølje og bygherreforpligtelser.
Der kan afholdes udgifter til forureningsundersøgelser og -afhjælpning samt arkæologiske
forundersøgelser og udgravninger, som en statslig bygherre ikke kan få refunderet, jf. Muse-
umsloven (LB 1270 af 16. november 2010). Udgifterne til såvel forureningsundersøgelser og
-afhjælpning som arkæologiske forundersøgelser og udgravninger kan af hensyn til konkurrencen
med private udlejere ikke dækkes via lejeforhøjelse. Tab mv. vil fremgå af årsrapporten.
Endvidere kan der afholdes udgifter til igangsætning af nye byggeprojekter. Projektudgifterne
refunderes, når projektforslaget er godkendt/vedtaget via den statslige huslejeordnings byggekre-
dit.
Der er fra 2015 og frem indarbejdet en reduktion af bevillingen på 2,5 mio. kr. årligt som
følge af fusionsgevinsten ved dannelsen af Bygningsstyrelsen.
Kontoen blev på finansloven for 2014 reduceret på både indtægtssiden og udgiftssiden med
118,0 mio. kr. i 2014, 117,9 mio. kr. i 2015, 117,5 mio. kr. i 2016 og 117,5 mio. kr. i 2017.
Ændringerne har ingen nettoeffekt. Ændringerne følger af en justeret huslejeordning, hvor bidra-
get afskaffes til den indvendige vedligeholdelse, der opkræves sammen med huslejen (indtægten),
og det modsvarende tilskud til universiteterne (udgiften).
40. Finansiering
Der afholdes udgifter til renter af ejendomsvirksomhedens langfristede gæld og kassekredit
i relation til den statslige huslejeordning samt afdrag på den langfristede gæld.
50. Modernisering af laboratorielokaler
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af november 2009 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i 2010-2012 til det teknologiske løft
af laboratorierne, hvilket inkluderer opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhø-
rende styringssystemer til moderne forskningsstandarder. Bevillingerne er budgetteret på §
29.53.03.50. Teknologisk løft af laboratorier, og likviditeten overføres til § 29.53.01.50. Moder-
nisering af laboratorielokaler i takt med forbruget.
Samtidig igangsættes grundlæggende moderniseringer for i alt 3 mia. kr. inden for statens
huslejeordning. Udgiften hertil finansieres af ejendomsvirksomhedens overførte overskud fra
2007-2012 og fremtidige overskud under den almindelige virksomhed. Overskuddet er den
statslige huslejeordnings reserve til imødegåelse af tab, herunder til udgifter i forbindelse med
funktionel forældelse. Herudover udnyttes muligheden for at forøge den langfristede gæld mod
senere afdrag med henblik på at fremrykke moderniseringsarbejdet.
Af de i alt 6 mia. kr. (fra det teknologiske løft og den grundlæggende modernisering) for-
ventes ca. 3 mia. kr. anvendt til erstatningslokaler (nybyggeri) og ca. 3 mia. kr. til genopretning.
Projekter over 100 mio. kr. vil blive forelagt efter reglerne for anlægsprojekter på finansloven
eller ved aktstykke.
108 § 29.53.01.50.
Ved akt. 46 af 13. december 2012 orienterede Bygningsstyrelsen Finansudvalget om status
på fremdriften og konkret udmøntning af bevillingen til modernisering af universiteternes labo-
ratorielokaler.
Moderniseringen gennemføres i de kommende år, idet der indgås flerårige aftaler mellem
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og universiteterne om gennemførelse af moderniserings-
projekterne, således at der tilvejebringes den nødvendige planlægningshorisont.
60. Fremrykket vedligeholdelse samtidig med energioptimering
Som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance om Vækstplan DK af april 2013, afsættes der en ny bevilling på 100 mio. kr. i
perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold samtidig med at der indhentes et uudnyttet po-
tentiale for energioptimering i statens kontor- og universitetsbygninger.
Der er ikke på forhånd taget stilling til en fordeling på enkeltprojekter eller mellem anven-
delse på ejendomsporteføljen under henholdsvis uddannelses- og forskningsbygninger eller kon-
torbygninger. En del af bevillingen er som udgangspunkt indarbejdet under denne ejendoms-
virksomhed. Den resterende del er indarbejdet på § 29.52.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende
kontorbygninger mv. I takt med at det konkrete behov på den enkelte ejendom identificeres og
igangsættes, kan der udbetales et tilskud til de respektive vedligeholdelsessager under Ejen-
domsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.
29.53.02. Bygherreforpligtelser (Reservationsbev.)
Ejendomsvirksomhedens byggevirksomhed er som statslig bygherre omfattet af en række
forpligtelser. Af hensyn til konkurrencen med private udlejere kan udgifterne til disse forpligtelser
ikke pålægges lejen.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.11 Tilskud gives som tilsagn
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 29.53.02. Bygherreforplig-
telser til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og
forskningsbygninger.
BV 2.7.2 og 2.6.1 Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 29.53.02. Bygherreforplig-
telser til § 29.51.01. Bygningsstyrelsen til afholdelse af udgifter i for-
bindelse med udviklingsopgaver, hvor udgifternes art nødvendiggør
brug af en anden kontotype.
BV 2.8.2 Med henblik på hel eller delvis finansiering af projekter kan der mod-
tages indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne
med midler modtaget fra anden side, for eksempel bidrag fra private
eller fonde og bidrag fra universiteter.
§ 29.53.02. 109
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 20,6 14,7 9,2 9,0 8,8 8,7 8,5
Indtægtsbevilling ......................................... 0,2 - - - - - -
13. Kunstnerisk udsmykning
Udgift ................................................... 19,0 12,1 6,7 6,5 6,4 6,3 6,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 19,0 12,1 6,7 6,5 6,4 6,3 6,2
Indtægt ................................................ 0,3 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,3 - - - - - -
15. Udvikling og forsøgsbyggeri
Udgift ................................................... 1,7 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,7 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,0 - - - - - -
31. Regensen, Bygnings- og Brand-
forsikring
Udgift ................................................... - 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,2 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 31,4
I alt .................................................................................................................................. 31,4
Bemærkning: Beholdningen , der primært vedrører kunstnerisk udsmykning i forbindelse med modernisering af labora-
torielokaler , forventes anvendt i perioden 2015 til 2019.
13. Kunstnerisk udsmykning
Bevillingen anvendes i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af kunstnerisk ud-
smykning af ejendomme under Ejendomsvirksomheden. Dette sker i medfør af CIR nr. 9067 af
17. februar 2004 fra Erhvervs- og Boligstyrelsen om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri
mv.
Som følge af Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af november 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til et teknologisk løft af laboratorier og
samtidig iværksættes en grundlæggende modernisering af laboratorielokalerne for yderligere ca.
3 mia. kr. I den forbindelse blev det anslået, at der skulle anvendes en rådighedspulje på 47,5
mio. kr. til kunstnerisk udsmykning jf. cirkulæret. For at forenkle administrationen blev rådig-
hedspuljen hertil på bevillingsafregningen for 2011 overført til videreførelsen for denne konto.
15. Udvikling og forsøgsbyggeri
Bevillingen anvendes i forbindelse med udviklingsopgaver og til gennemførelse af forsøgs-
byggeri bl.a. i medfør af LB 1712 af 16. december 2010 Bekendtgørelse af lov om statens byg-
gevirksomhed mv. som ændret ved lov nr. 623 af 14. juni 2011.
Af bevillingen afholdes udgifter til udrednings-, udviklings- og oplysningsopgaver vedrørende
bygherrefunktionen, vedrørende forsøg med og udvikling af pædagogiske krav til de fysiske
rammer og vedrørende miljøforhold i forbindelse med byggeri.
110 § 29.53.02.31.
31. Regensen, Bygnings- og Brandforsikring
Bevillingen anvendes til at yde et årligt tilskud til Københavns Kommunitet ved København
Universitets Kollegiesamvirke af 1983 til dækning af bygnings- og brandforsikringspræmie for
kollegiet Regensen, jf. akt. 139 af 1. juni 2005.
29.53.03. Særlige anlægsopgaver (Anlægsbev.)
Bevillingen fra globaliseringsreserven til det teknologiske løft af laboratorier er fra 2013
overført fra § 29.53.02. Bygherreforpligtelser til denne hovedkonto.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 817,1 48,5 - - - - -
50. Teknologisk løft af laboratorier
Udgift ................................................... 817,1 48,5 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 9,8 7,1 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 807,3 41,4 - - - - -
Videreførselsoversigt:
Beholdning
Mio. kr. primo 2015
Øvrige beholdninger ....................................................................................................... 589,0
I alt .................................................................................................................................. 589,0
Bemærkning: Beholdningen, der vedrører det teknologiske løft af laboratorier, forventes anvendt i perioden 2015 til 2020.
Særlige bevillingsbestemmelser:
Regel der fraviges
eller suppleres
Beskrivelse
BV 2.2.10 Der kan indgås flerårige bindende aftaler med universiteterne om gen-
nemførelse af modernisering af laboratorielokaler.
BV 2.2.11 Tilskud vedrørende det teknologiske løft af laboratoriebygninger gives
som tilsagn.
BV 2.2.9 Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 29.53.03. Særlige anlægsop-
gaver til § 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og
forskningsbygninger.
BV 2.8.3 og 2.8.4 Udgifter til bygge- og anlægsprojekter samt ejendomskøb og -salg med
en totaludgift på 100 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets
tilslutning.
BV 2.8.2 Med henblik på hel eller delvis finansiering af projekter kan der mod-
tages indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne
med midler modtaget fra anden side, for eksempel bidrag fra private
eller fonde og bidrag fra universiteter.
§ 29.53.03.50. 111
50. Teknologisk løft af laboratorier
Bygningsstyrelsen har sammen med eksterne rådgivere undersøgt laboratorielokalestandarden
på de danske universiteter. Det samlede moderniseringsbehov for laboratorielokaler under den
statslige huslejeordning, inklusive de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, er opgjort til
ca. 6 mia. kr.
Som følge af Aftalen mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af november 2009 blev der afsat 1 mia. kr. i 2010, 1 mia. kr. i 2011 og 1 mia. kr. i
2012 til teknologisk løft af laboratorielokaler.
Af de ca. 6 mia. kr. vedrører ca. 3 mia. kr. udgifter til et teknologisk løft af laboratorierne,
hvilket inkluderer opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssy-
stemer til moderne forskningsstandarder. Projekterne gennemføres under § 29.53.01. Ejendoms-
virksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger og likviditeten overføres til §
29.53.01.50. Modernisering af laboratorielokaler i takt med forbruget.
Den beregnede huslejeværdi af de 3 mia. kr. fra globaliseringspuljen udgør ved fuld indfas-
ning ca. 225 mio. kr. årligt (2011-pl), som vil indgå i opfyldelsen af målsætningen om, at de
offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP. Midlerne indfases gradvist, jf. ne-
denstående tabel.
De resterende ca. 3 mia. kr. findes inden for rammerne af den statslige huslejeordning under
§ 29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses- og forskningsbygninger.
Moderniseringen gennemføres i de kommende år, idet der indgås flerårige bindende aftaler
mellem universiteterne og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om gennemførelse af moder-
niseringsprojekterne, således at der tilvejebringes den nødvendige planlægningshorisont.
Bevillingerne vil blive anvendt dels i forbindelse med moderniseringen af de eksisterende
laboratorielokaler, dels til erstatningslokaler (nybyggerier). Projekter over 100 mio. kr. vil blive
forelagt efter reglerne for anlægsprojekter på finansloven eller ved aktstykke.
På bevillingsafregning for 2011 er rådighedspuljen til kunstnerisk udsmykning for moderni-
sering af laboratorielokaler overført til den generelle konto for kunstnerisk udsmykning.
29.53.04. Udlån vedrørende ejendomme (administreret af Statens Administration)
På kontoen budgetteres indtægter som følge af afdrag på lån. Endvidere budgetteres udgifter
som følge af tab på udlån mv. (afskrivning af uerholdelige beløb). Vedrørende Statens Admini-
strations dispositionsrammer mv. for administration af hovedkontoen henvises til tekstanmærk-
ning på § 7 Finansministeriet nr. 102.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3,7 23,7 - - - - -
10. Ballonparken, København
Indtægt ................................................ 3,7 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 3,7 - - - - - -
20. Voldgade, Sønderborg
Indtægt ................................................ - 23,7 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - 23,7 - - - - -
Huslejeværdi af laboratorieløft
Mio. kr. 2015-pl 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Huslejeværdi af laboratorieløft 143,6 183,5 196,3 213,8 229,8 243,3
112 § 29.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Dispositionsrammer m.v.
Ad tekstanmærkning nr. 2.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 1992.
Tekstanmærkningen er opført som foregående år og vedrører DMI's adgang til at indgå flerårige
aftaler om samfinansiering af kandidatstipendier.
Ad tekstanmærkning nr. 5.
Tekstanmærkningen er optaget første gang på tillægsbevillingen for 2012 samt finansloven
for 2013. Med anmærkningen gives hjemmel til at stille garanti for Fonden Fristaden Christianias
optagelse af lån, jf. budgetvejledningen af 2014 punkt 2.2.15.
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2001 og er uændret i forhold hertil.
Tekstanmærkningen præciserer reglerne for administration af tilskud under de omhandlede konti,
herunder krav til dokumentation mv. fra tilskudsmodtagerens side.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 1983 og er senest ændret på finansloven
for 1991.
Tekstanmærkningen er opført som foregående år og vedrører pensionsretten i henhold til lov
nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel i forsvaret til civile funktionærer, som
er overført fra ansættelse i forsvaret til ansættelse i DMI i forbindelse med overførsel pr. 1. august
1981 af Forsvarets Vejrtjeneste til Transport- og Energiministeriet henholdsvis sammenlægningen
pr. 1. januar 1990 af de danske vejrtjenester.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2002 og er præciseret med reference til
civilarbejderloven. Bestemmelsen er nødvendig for, at ansættelsesvilkårene for de ansatte, som
ved oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført fra Forsvarsministeriet, ikke forringes.
En række af de omfattede medarbejdere overføres fra 2005 fra Kort- og Matrikelstyrelsen til
henholdsvis De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Miljøministe-
riets Center for Koncernforvaltning.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Tekstanmærkningen, der oprindeligt er oprettet på finansloven for 2008, har til formål at
skabe hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at meddele tilsagn om støtte til og
fastsætte kriterier for støtte til en forsøgsordning med elbiler. Med aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske
energipolitik 2012-2020 af marts 2012 er ordningen forlænget og udvidet til også at omfatte
plug-in hybridbiler.
§ 29. 113
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2010 og er med aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske
energipolitik 2012-2020 af marts 2012 udvidet til også at omfatte plug-in hybridbiler. Der er tale
om en undtagelse til bestemmelserne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16 om skattepligt
af goder, der stilles til privat rådighed af arbejdsgiveren mv. og statsskattelovens § 4 om, at alle
indtægter er skattepligtige uanset fremtrædelsesform.
Efter BEK nr. 1142 af 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler med
senere ændringer for så vidt angår muligheden for, at der som led i forsøgsordningen også vil
kunne inddrages erfaringer med plug-in-hybrid biler, gives støtten med henblik på afprøvning og
erfaringsindsamling vedrørende tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige aspekter
ved anvendelse af elbiler og evt. plug-in hybridbiler i praksis. I en række af de projekter, der er
ydet støtte til, vil flådeejerne stille elbiler og evt. plug-in hybridbiler til rådighed for enten deres
ansatte eller for private familier med henblik på at opsamle erfaringer om privat benyttelse af
elbiler/plug-in hybridbiler.
Tekstanmærkningen skal sikre, at disse personer ikke bliver skattepligtige af privat anven-
delse af elbiler eller plug-in hybridbiler, der er stillet til rådighed som led i forsøgsordningen.
Skattefritagelsen ophører, såfremt tilskuddet bortfalder helt eller delvist i henhold til be-
kendtgørelsens § 10. Det sker, hvis tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilsagn og udbe-
taling af tilskud eller under projektforløbet. Ligesom det sker, hvis vilkår for tilsagn ikke opfyl-
des, eller projektet ikke afsluttes inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilsagn. Skat-
tefritagelsen ophører fra det tidspunkt, Energistyrelsen har truffet afgørelse i medfør af bekendt-
gørelsens § 10. Hvis elbilen eller plug-in hybridbilen derimod er stillet til rådighed som led i et
ansættelsesforhold for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, bortfalder skattefritagelsen allerede fra det tidspunkt, hvor forsøget starter,
med henblik på at undgå en utilsigtet begunstigelse.
Hjemlen er oprettet som en tekstanmærkning, da der er tale om en skattefritagelse af be-
grænset varighed, som knytter sig til en midlertidig forsøgsordning, hvor bevillingen løber frem
til 2015. Skattefritagelsen vil for det enkelte projekt højst være gældende i perioden, hvor pro-
jektet skal løbe i henhold til tilskudsvilkårene.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2012.
Tekstanmærkningen har til formål at give klima-, energi- og bygningsministeren mulighed
for at fastsætte bestemmelser vedrørende regnskabs- og revisionsinstrukser for Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2013.
Tekstanmærkningen har til formål at give Danmarks Meteorologiske Institut hjemmel til at
opkræve rykkergebyrer på for erindringsskrivelser vedrørende inddrivelse af tilgodehavender.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2014.
Formålet med tekstanmærkningen er at skabe materiel hjemmel til klima-, energi- og byg-
ningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse.
Ad tekstanmærkning nr. 116.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2015.
Formålet med tekstanmærkningen er at skabe hjemmel til, at klima-, energi- og bygnings-
ministeren kan meddele tilsagn om støtte til og fastlægge kriterier for støtte til merinvesteringen
til etableringen af miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier.
114 § 29.
I medfør af tekstanmærkning nr. 107 ad § 29.25.03 på finansloven for 2009 er klima-, energi-
og bygningsministeren bemyndiget til at meddele tilsagn om tilskud til merinvesteringen i for-
bindelse med nettoudvidelse af miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier med ikke-kvote-
omfattet brændselsforbrug. Den nye tekstanmærkning erstatter den gældende tekstanmærkning.
Der var oprindelig afsat 5 mio. kr. årligt i fire år. Da tilskudsordningen har haft et meget be-
grænset afløb, foreslås ordningen udvidet på to punkter. For det første ved at der gives tilskud
til hele den miljø- og energirigtige væksthusudvidelse, hvor den hidtidige ordning alene giver
tilskud til nettoudvidelsen, hvorfor arealet af et drivhus, der rives ned, fratrækkes tilskudsgrund-
laget. For det andet udvides ordningen til også at omfatte gartnerier med kvoteomfattet brænd-
selsforbrug, herunder gartnerier, der modtager fjernvarme fra kvoteomfattede kraftvarmeværker.
Tilskudsordningen skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft. Den gældende ordning
er statsstøttegodkendt efter den generelle gruppefritagelsesforordning, hvilket også forudsættes
at ske for den foreslåede ordning.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen er oprettet på finansloven for 2015.
Formålet med tekstanmærkningen er at skabe materiel hjemmel til klima-, energi- og byg-
ningsministeren til at fastsætte nærmere regler for en støtteordning til pilotprojekter med henblik
på at fremme storskala varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Tekst
§ 35. Generelle reserver
3
§ 35. Generelle reserver
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 12.328,3 12.328,3 -
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 3.960,2 3.960,2 -
Heraf anlægsbudget ....................................................... 2.663,8 2.663,8 -
Indtægtsbudget ....................................................................... 713,2 - 713,2
Reserver mv. ............................................................................................. 16.288,5 713,2
35.11. Reserver mv. ................................................................................... 6.918,3 713,2
35.12. Momsrefusion ................................................................................. 9.370,2 -
Artsoversigt:
Øvrige overførsler ...................................................................................... 16.288,5 713,2
Aktivitet i alt .............................................................................................. 16.288,5 713,2
Bevilling i alt ............................................................................................. 16.288,5 713,2
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Reserver mv.
35.11. Reserver mv.
01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag ................................... 1.000,0 -
02. Forskningsreserve ................................................................... 1.595,5 -
04. Satsreguleringspulje ................................................................ 581,9 -
05. Reserve til aftale om psykiatrien, drift .................................. 34,9 -
08. Reserve til grøn omstilling mv. .............................................. - -
09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud
mv. ........................................................................................... 1.000,0 -
10. Fonden for Velfærdsteknologi ................................................ 153,7 -
18. Reserve til bekæmpelse af ludomani ..................................... 1,6 -
19. Reserve til lovprogram, regeringsinitiativer mv. ................... 271,0 -
20. Reserve til initiativ vedr. reduktion af kommunernes er-
hvervsrettede sagsbehandlingstider ........................................ 40,5 -
22. Reserve Statens Serum Institut ............................................... - -
4 § 35.
23. Reserve til sundhedspolitisk udspil, drift ............................... 850,9 -
24. Reserve til sundhedspolitisk udspil, anlæg ............................ 500,0 -
25. Nyt skøn for ledighed ............................................................. 88,4 -
26. Reserve til merudgifter forbundet med politiets internationa-
le operationer .......................................................................... 28,8 -
28. Reserve til det landsdækkende radiokommunikationssystem
til det samlede beredskab mv. ................................................ 15,0 -
30. Ændrede skøn mv. for statens indtægter ............................... - 713,2
34. Reserve til lavere færgetakster for godstransport til og fra
øerne ........................................................................................ 48,1 -
35. Ramme til lempelser for erhvervslivet ................................... 208,0 -
45. Reserve vedr. administrative merudgifter som følge af skat-
teaftalen ................................................................................... - -
47. Reserve til EU-bidrag ............................................................. 500,0 -
48. Reserve til eventuelle merudgifter på asylområdet ............... - -
49. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne .................. - -
50. Reserve til klimatiltag ............................................................. - -
60. Reserve vedr. gennemførelse af højrisiko it-projekter .......... - -
35.12. Momsrefusion
01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, drift ................................ 7.206,4 -
02. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, anlæg .............................. 2.163,8 -
Anmærkninger
§ 35. Generelle reserver
§ 35. 7
Paragraffens budgetter er opdelt på en række reserve- og budgetreguleringsposter, som det
på budgetlægningstidspunktet ikke er muligt at indbudgettere på de enkelte ministerområder.
Endvidere opføres en momsreserve til efterfølgende refusion af statsinstitutionernes udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 7.264,3 7.393,9 9.570,0 12.328,3 12.368,3 13.674,0 13.476,2
Udgift ......................................................... 7.264,3 7.393,9 9.570,0 12.328,3 12.368,3 13.674,0 13.476,2
Specifikation af nettotal:
Reserver mv. ............................................. 7.264,3 7.393,9 9.570,0 12.328,3 12.368,3 13.674,0 13.476,2
35.11. Reserver mv. ................................. - - 2.370,8 5.121,9 5.161,9 6.467,6 6.269,8
35.12. Momsrefusion ................................ 7.264,3 7.393,9 7.199,2 7.206,4 7.206,4 7.206,4 7.206,4
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 2.048,5 2.601,3 3.161,6 3.960,2 3.933,3 3.406,2 3.376,7
Udgift ......................................................... 2.048,5 2.601,3 3.161,6 3.960,2 3.933,3 3.406,2 3.376,7
Specifikation af nettotal:
Reserver mv. ............................................. 2.048,5 2.601,3 3.161,6 3.960,2 3.933,3 3.406,2 3.376,7
35.11. Reserver mv. ................................. - - 1.000,0 1.796,4 1.769,5 1.242,4 1.212,9
35.12. Momsrefusion ................................ 2.048,5 2.601,3 2.161,6 2.163,8 2.163,8 2.163,8 2.163,8
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... - - - 713,2 - - -
Indtægt ....................................................... - - - 713,2 - - -
Specifikation af nettotal:
Reserver mv. ............................................. - - - 713,2 - - -
35.11. Reserver mv. ................................. - - - 713,2 - - -
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 9.312,8 9.995,2 12.731,6 15.575,3 16.301,6 17.080,2 16.852,9
Aktivitet i alt .............................................. 9.312,8 9.995,2 12.731,6 15.575,3 16.301,6 17.080,2 16.852,9
Udgift ..................................................... 9.312,8 9.995,2 12.731,6 16.288,5 16.301,6 17.080,2 16.852,9
Indtægt ................................................... - - - 713,2 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 9.312,8 9.995,2 12.731,6 16.288,5 16.301,6 17.080,2 16.852,9
Indtægt ................................................... - - - 713,2 - - -
8 § 35.1.
Reserver mv.
35.11. Reserver mv.
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
10. Merudgifter ved nye bevillings-
forslag
Udgift ................................................... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Reservebeløbet for 2016-2019 er
afsat til dækning af uforudsete, aktivitetsafledte eller ekstraordinære merudgifter samt merudgifter
ved bevillingsforslag, der ved finanslovforslagets udarbejdelse endnu ikke er så gennemarbejdede,
at de kan optages på finanslovforslaget.
35.11.02. Forskningsreserve
Med henblik på at videreføre globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse mv.
blev der på finansloven for 2013 afsat en forskningsreserve. Fra reserven udmøntes midler til
prioriterede initiativer til forskning og innovation.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 1.595,5 1.188,2 2.493,5 2.493,5
10. Tværgående forskningsinitiativer
Udgift ................................................... - - - 1.229,7 639,6 1.762,0 1.762,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 1.229,7 639,6 1.762,0 1.762,0
20. Forskningsreserve i henhold til
Aftale om en reform af førtids-
pension og fleksjob
Udgift ................................................... - - - 365,8 548,6 731,5 731,5
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 365,8 548,6 731,5 731,5
10. Tværgående forskningsinitiativer
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015, og bevillingen i 2019 er derfor en
teknisk videreførsel af 2018.
20. Forskningsreserve i henhold til Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob
Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 er det aftalt at anvende pro-
venuet til medfinansiering af udgifter forbundet med uddannelses- og forskningsmålsætninger.
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015, og bevillingen i 2019 er derfor en
teknisk videreførsel af 2018.
§ 35.11.04. 9
35.11.04. Satsreguleringspulje
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 581,9 950,4 761,3 633,0
10. Satsreguleringspulje
Udgift ................................................... - - 350,0 581,9 950,4 761,3 633,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 350,0 581,9 950,4 761,3 633,0
20. Forslag til udmøntning
Udgift ................................................... - - -350,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -350,0 - - - -
10. Satsreguleringspulje
I henhold til lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent afsættes et puljebeløb
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring
af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, såfremt ændringen i årslønnen
(ekskl. pensionsbidrag mv.) to år før overstiger 2 procent. Puljebeløbet udgør en procentdel sva-
rende til tilpasningsprocenten, dog højest 0,3 procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret
til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Lønudviklingen i 2014 har
været afdæmpet, og som følge deraf udgør tilpasningsprocenten for 2016 -0,6 procent. Det inde-
bærer, at der ikke tilføres satsreguleringspuljen et puljebeløb i 2016.
Der frigives 285,0 mio. kr. i 2016 som følge af bortfald af tidligere års initiativer mv. Puljen
forhøjes med 53,4 mio. kr. årligt fra 2016. Hertil kommer en bagudrettet korrektion af satsregu-
leringspuljen på 580,1 mio. kr. Engangskorrektionen er fordelt med 143,8 mio. kr. i 2016, 145,5
mio. kr. i 2017, 145,4 mio. kr. i 2018 og 145,4 mio. kr. i 2019. Korrektionerne vedrører hoved-
sageligt en revurdering af beregningsgrundlaget for puljebeløbet vedrørende udgifter til overfør-
selsindkomster til folke- og førtidspension til pensionister bosiddende i udlandet. Endvidere for-
højes satsreguleringspuljen med i alt 99,7 mio. kr. i 2016 som følge af tilbageførsel af uforbrugte
midler.
Der tilbageføres 0,0 mio. kr. fra §15.11.08.44 vedr. initiativer for flygtninge- og indvandre-
kvinder (2008), 0,1 mio. kr. fra § 15.13.22.30 vedr. ny forskning om ADHD (2012), 0,2 mio. kr.
fra §15.13.23.40 vedr. kvalificering af indsatsten for familier med handicappede børn (2008), 1,6
mio. kr. fra §15.13.23.50 vedr. kvalitets- og vidensudvikling på handicapområdet (2007), 0,0 mio.
kr. fra §15.13.23.60 vedr. styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD mv. (2009), 0,0
mio. kr. fra §15.13.24.10 vedr. nye og nemmere veje (2006), 0,7 mio. kr. fra §15.13.25.20 vedr.
tilskud til driften af Den Nationale Tolkemyndighed (2011), 1,0 mio. kr. fra §15.13.25.30 vedr.
forsøgsprojektet på tolkeområdet (2011), 0,0 mio. kr. fra §15.13.26.10 vedr. flyt holdninger og
gør op med fordomme (2014), 0,4 mio. kr. fra §15.13.28.40 vedr. udviklingsprojekter på det fri-
villige sociale område (2012), 0,5 mio. kr. fra §15.14.12.10 vedr. udvikling af efteruddannelse
(2009), 0,0 mio. kr. fra §15.25.09.11 vedr. styrkelse af det tværfaglige samarbejde (SSP-puljen)
(2010), 0,1 mio. kr. fra §15.25.09.15 vedr. støtte til forældre til anbragte børn (2010), 3,9 mio.
kr. §15.64.08.10 vedr. styrket indsats på botilbud mv. (2008), 0,0 mio. kr. fra §15.64.18.10 vedr.
forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb (2005), 0,4 mio. kr. fra. §15.74.10.13 vedr.
Psykiatriaftale 2007-2010 (2007), 0,0 mio. kr. fra §15.74.10.90 vedr. pulje til plan for pårøren-
deinddragelse (2014), 6,5 mio. kr. fra §15.74.11.10 vedr. akutte tilbud til sindslidende (2008),
0,9 mio. kr. fra §15.74.12.20 vedr. isolerede sindslidende i egen bolig (2012), 1,0 mio. kr. fra
§15.74.14.10 vedr. den gode udskrivning (2010), 6,8 mio. kr. fra §15.74.14.40 vedr. medicinpæ-
dagogik og psykoedukation (2010), 0,2 mio. kr. fra §15.74.15.30 vedr. udvikling af bostøtte
(2011), 0,1 mio. kr. fra §15.75.10.10 vedr. rammebeløb til projekter på det børne- og familiepo-
litiske område (2003), 0,0 mio. kr. fra §15.75.10.20 vedr. tilskud til uddannelse og evaluering
10 § 35.11.04.10.
(2000), 0,1 mio. kr. fra §15.75.10.72 vedr. pulje til sommerferiehjælp (2014), 0,8 mio. kr. fra
§15.75.11.10 vedr. opkvalificering af den tidlige indsats (2008), 0,3 mio. kr. fra §15.75.11.20
vedr. etablering af kollegier for unge, enlige og sårbare mødre og pulje til ambulante tilbud
(2008), 2,3 mio. kr. fra §15.75.11.30 vedr. 24-timers kontaktgaranti med henblik på hurtig indsats
(2008), 1,9 mio. kr. fra §15.75.11.40 vedr. efterværn (2008), 0,2 mio. kr. fra §15.75.11.80 vedr.
bedste ven til sårbare børn og unge (2008), 0,1 mio. kr. fra §15.75.11.90 vedr. netværk og sam-
talegrupper (2008), 1,5 mio. kr. fra §15.75.19.10 vedr. bedre tværfaglig indsats - børn af udsatte
(2004), 0,3 mio. kr. fra §15.75.22.10 vedr. rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (2008), 1,7
mio. kr. fra §15.75.23.10. vedr. aktivitetstilbud på væresteder mv. (2008), 0,1 mio. kr. fra
§15.75.25.10 vedr. indsats mod selvmord og selvmordsforsøg (2005), 4,4 mio. kr. fra
§15.75.26.11 vedr. permanent driftstilskud til kommunale og amtskommunale aktiviteter støttet
af pulje til socialt udsatte grupper (2002), 0,0 mio. kr. fra §15.75.26.32 vedr. forstærket indsats
for voldsramte kvinder og børn på kvindekrisecentre (2007), 0,1 mio. kr. fra §15.75.26.43 vedr.
indsats over for gravide stofmisbrugere (2007), 2,7 mio. kr. fra §15.75.26.50 vedr. social indsats
over for alkoholmisbrugere (2001), 0,1 mio. kr. fra §15.75.30.10 vedr. tilskud vedrørende ældre
(1999), 0,0 mio. kr. fra §15.75.30.15 vedr. lokal integration af førtidspensionister (2010), 0,0 mio.
kr. fra §15.75.30.20 vedr. rammebeløb til udviklingsinitiativer på pensionsområdet (2009), 0,2
mio. kr. fra §15.75.30.50 vedr. pulje til iværksættelse af forsøg med oprettelse af kommunale
forebyggelses- og rådgivningscentre (2014), 1,2 mio. kr. fra §15.75.30.70 vedr. information om
initiativer på folke- og førtidspensionsområdet (2008), 0,9 mio. kr. fra §15.75.30.93 vedr. EU's
år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer (2012), 0,1 mio. kr. fra §15.75.32.10 vedr.
Med familien i centrum (2004), 0,1 mio. kr. fra §15.75.34.20 vedr. forberedende forældrekurser
(2005), 0,6 mio. kr. fra §15.75.72.10 vedr. Det Fælles Ansvar II (2007), 0,1 mio. kr. fra
§15.75.73.30 vedr. Satspuljeaftalen for 2011, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2010 (2011),
0,1 mio. kr. fra §15.75.73.50 vedr. Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der ud-
løber i 2011 (2012), 0,2 mio. kr. fra §15.75.73.51 vedr. Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til
bevillinger, der udløber i 2012 (2012), 0,2 mio. kr. fra §15.75.73.52 vedr. Satspuljeaftalen for
2013, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2012 (2013), 0,7 mio. kr. fra §15.75.73.53 vedr.
Satspuljeaftalen for 2013, driftsstøtte til bevillinger der udløber i 2013 (2013), 0,1 mio. kr. fra
§15.75.74.34 vedr. mødrehjælpen (2010), 0,2 mio. kr. fra §15.75.74.60 vedr. Satspuljeaftalen for
2011, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2011 (2011), 2,0 mio. kr. fra §15.75.74.70 vedr.
Satspuljeaftalen for 2012, overgangsstøtte til bevillinger der udløber i 2011 (2012), 0,0 mio. kr.
fra §15.75.74.71 vedr. Satspuljeaftalen for 2012, overgangsstøtte til bevillinger, der udløber i
2012 (2012), 0,1 mio. kr. fra §15.75.74.72 vedr. Satspuljeaftalen for 2013, overgangsstøtte til
bevillinger der udløber i 2012 (2013), 0,2 mio. kr. fra §15.75.75.50 vedr. afhjælpe eller forebygge
vanskeligheder for socialt udsatte grupper (2011), 0,3 mio. kr. fra §15.77.06.30 vedr. øget sam-
menhængskraft (2008), 1,1 mio. kr. fra §17.21.05.60 vedr. forebyggelse af vold i arbejdsmiljøet
(2006), 16,3 mio. kr. fra §17.46.04 mentorstøtte i resurseforløb (2013), 1,4 mio. kr. fra
§17.49.41.10 vedr. nydanske kvinders vej til beskæftigelse (2012), 0,1 mio. kr. fra §17.49.43.10
vedr. et mangfoldigt arbejdsmarked (2006), 5,1 mio. kr. fra §17.49.43.20 vedr. fastholdelse af
nydanskere på arbejdsmarkedet (2010), 3,4 mio. kr. fra §17.49.44.10 vedr. virksomhedsrettede
forsøgs- og udviklingsaktiviteter for flygtninge, indvandrere og efterkommere (2007), 0,3 mio.
kr. fra §17.49.44.20 vedr. virksomhedsrettet integration af nydanskere (2004), 2,0 mio. kr. fra
§17.49.45.20 vedr. arbejdsmarkedspolitiske initiativer for indvandrere og flygtninge (2008), 2,2
mio. kr. fra §17.49.45.30 vedr. forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt
flygtninge- og indvandrerkvinder (2007), 0,1 mio. kr. fra §17.59.11.55 vedr. Center for Livsna-
vigation (2010), 0,6 mio. kr. fra §17.59.11.60 vedr. et job til alle døve (2010), 2,2 mio. kr. fra
§17.59.14.10 styrket indsats for personer med et handicap (2009), 0,1 mio. kr. fra §19.34.01.15
vedr. Aspirantkurser (2009), 5,0 mio. kr. fra §20.77.10.10 vedr. udvidet task force enhed for to-
sprogede elever på erhvervsuddannelserne (2012), 1,9 mio. kr. fra §20.89.04.10 vedr. satspulje-
initiativer uden tilsagnsordning (2010), 1,0 mio. kr. fra §20.89.04.10 vedr. satspuljeinitiativer
uden tilsagnsordning (2010) og 8,6 mio. kr. fra §29.28.01.25 vedr. tilgængelighedspulje (2012).
§ 35.11.04.10. 11
Der er foretaget en PL-opregulering af de tilbageførte beløb.
Det skønnes, at der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2016 vil kunne ompriori-
teres 231,6 mio. kr. som følge af uforbrugte midler vedrørende tidligere år. Beløbet er indbud-
getteret på finanslovsforslaget med 77,2 mio. kr. i 2017, 77,2 mio. kr. i 2018 og 77,2 mio. kr. i
2019. Regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til denne omprioritering.
Den samlede overførsel til satsreguleringspuljen for 2016 er 581,9 mio. kr.
35.11.05. Reserve til aftale om psykiatrien, drift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 34,9 64,8 64,8 -
10. Reserve til aftale om psykiatri-
en, drift
Udgift ................................................... - - - 34,9 64,8 64,8 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 34,9 64,8 64,8 -
10. Reserve til aftale om psykiatrien, drift
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. På kontoen er der afsat en reserve,
som kan indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2016. Reserven består af 30 mio. kr. i 2016
og 60 mio. kr. i 2017 og 2018, der i lyset af evalueringen af psykologordningen kan indgå i
forhandlingerne om satspuljen for 2016, jf. Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen
for perioden 2015-2018 til psykiatrien af juni 2014. Derudover er der afsat 4,9 mio. kr. i 2016
og 4,8 mio. kr. i både 2017 og 2018 til at følge op på evalueringen med henblik på at kunne
dække en eventuel udvidelse af aldersgruppen for patienter med angstlidelser, jf. Aftale mellem
regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om satspuljen for 2015 af november 2014.
35.11.08. Reserve til grøn omstilling mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Grøn omstilling og beskæftigel-
se
Udgift ................................................... - - -55,1 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - -55,1 - - - -
20. Reserve til grøn omstilling mv.
Udgift ................................................... - - 55,1 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 55,1 - - - -
12 § 35.11.08.10.
10. Grøn omstilling og beskæftigelse
Bevillingen blev oprettet på finansloven for 2014 som led i Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre og Det Konservative Folkepart om finansloven for 2014 af november 2013, hvor der blev
afsat 200,0 mio. kr. årligt i 2014-2017 til grøn omstilling. Kontoen blev nedskrevet som led i
Aftale om finansloven for 2015.
20. Reserve til grøn omstilling mv.
Bevillingen blev oprettet på finansloven for 2014 som led i Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre og Det Konservative Folkepart om finansloven for 2014 af november 2013. Kontoen blev
nedskrevet som led i Aftale om finansloven for 2015.
35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
10. Midtvejs- og efterregulering af
det kommunale bloktilskud mv.
Udgift ................................................... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0
10. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
Der afsættes en reserve på 1.000 mio. kr. årligt i 2016-2019. Reserven udmøntes blandt andet
i tilfælde af, at der er væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler
sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, som giver behov for at neutralisere dette
i relation til den indgåede aftale.
Kommunernes beskæftigelsestilskud for 2016 vil blive midtvejsreguleret i forbindelse med
drøftelserne om kommunernes økonomi for 2017. Der foretages ligeledes en efterregulering af
beskæftigelsestilskuddet for 2015.
35.11.10. Fonden for Velfærdsteknologi
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 86,3 153,7 146,8 - -
10. Investeringer i ny teknologi
samt nye arbejds- og organisa-
tionsformer
Udgift ................................................... - - 86,3 153,7 146,8 - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 86,3 153,7 146,8 - -
10. Investeringer i ny teknologi samt nye arbejds- og organisationsformer
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Fondens overordnede formål er
at investere i initiativer i Strategi for digital velfærd, der fremmer national udbredelse af digitale
og velfærdsteknologiske løsninger, som medvirker til nytænkning og effektivisering af den of-
fentlige sektor, understøtter kvalitet og borgernes selvhjulpenhed.
§ 35.11.18. 13
35.11.18. Reserve til bekæmpelse af ludomani
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 34,5 1,6 34,5 34,5 -
10. Reserve til bekæmpelse af ludo-
mani
Udgift ................................................... - - 34,5 1,6 34,5 34,5 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 34,5 1,6 34,5 34,5 -
10. Reserve til bekæmpelse af ludomani
Som følge af den delvise liberalisering af spillemarkedet er der fra 2012 og frem afsat en
reserve på 34,5 mio. kr. årligt (32 mio. kr. 2009-pl) til bekæmpelse af ludomani, jf. Aftale mellem
den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance om delvis liberalisering af spillemarkedet af februar 2010.
Som led i Aftale om ludomani mellem regeringen (SR), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti af november 2014 er der i 2015
og 2016 overført 30,5 mio. kr. til § 16.51.53 Tilskud til forebyggelse og behandling af ludomani
samt 2,4 mio. kr. til § 09.21.02. Spillemyndigheden.
35.11.19. Reserve til lovprogram, regeringsinitiativer mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 217,3 271,0 268,0 265,0 265,0
10. Reserve til lovprogram, rege-
ringsinitiativer mv.
Udgift ................................................... - - 217,3 271,0 268,0 265,0 265,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 217,3 271,0 268,0 265,0 265,0
10. Reserve til lovprogram, regeringsinitiativer mv.
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der blev afsat en reserve til initi-
ativer i forbindelse med regeringens (SR) lovprogram for Folketingsåret 2014/2015, øvrige re-
geringsinitiativer mv. på 217,3 mio. kr. i 2015, 271,0 mio. kr. i 2016, 268,0 mio. kr. i 2017 og
265,0 mio. kr. i 2018 og 2019. Bevillingen i 2019 er en teknisk videreførsel af 2018.
14 § 35.11.20.
35.11.20. Reserve til initiativ vedr. reduktion af kommunernes erhvervsrettede
sagsbehandlingstider
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 31,2 40,5 40,5 41,8 -
10. Reserve til initiativ vedr. reduk-
tion af kommunernes erhvervs-
rettede sagsbehandling
Udgift ................................................... - - 31,2 40,5 40,5 41,8 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 31,2 40,5 40,5 41,8 -
10. Reserve til initiativ vedr. reduktion af kommunernes erhvervsrettede sagsbehandling
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der blev afsat en samlet ramme
på 154 mio. kr. til initiativet vedr. reduktion af kommunernes erhvervsrettede sagsbehandlingsti-
der, jf. Aftale om vækstpakke 2014 af juni 2014. Af den samlede ramme er der afsat 40 mio. kr.
i 2016-2018 til kommunerne med henblik på at indfri målsætningen om en samlet reduktion af
sagsbehandlingstiderne med en tredjedel. Videre blev der afsat 14,0 mio. kr. til etablering og ef-
terfølgende drift af en portal til offentliggørelse af sagsbehandlingstiderne.
35.11.22. Reserve Statens Serum Institut
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 100,0 - - - -
10. Reserve til Statens Serum Insti-
tut
Udgift ................................................... - - 100,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 100,0 - - - -
10. Reserve til Statens Serum Institut
Der blev på finansloven for 2015 afsat en reserve på 100,0 mio. kr. i 2015 til dækning af
eventuelt, midlertidigt tabte indtægter i forbindelse med den igangværende salgsproces og løbende
konsolidering af Statens Serum Instituts økonomi.
35.11.23. Reserve til sundhedspolitisk udspil, drift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 450,0 850,9 1.151,2 1.351,4 1.351,4
10. Reserve til sundhedspolitisk ud-
spil, drift
Udgift ................................................... - - 450,0 850,9 1.151,2 1.351,4 1.351,4
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 450,0 850,9 1.151,2 1.351,4 1.351,4
§ 35.11.23.10. 15
10. Reserve til sundhedspolitisk udspil, drift
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015 og vedrører regeringens (SR)
sundhedsstrategi. Der er opført 850,9 mio. kr. i 2016, 1.151,2 mio. kr. i 2017 og 1.351,4 mio.
kr. i 2018. Den tekniske videreførelse fra finansloven for 2015 betyder, at bevillingen i 2019 er
en teknisk videreførsel af 2018. Det konkrete niveau efter 2018 fastsættes med afsæt i konkrete
implementeringsaftaler for videreførte tiltag
35.11.24. Reserve til sundhedspolitisk udspil, anlæg
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 500,0 500,0 - -
10. Reserve til sundhedspolitisk ud-
spil, anlæg
Udgift ................................................... - - - 500,0 500,0 - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 500,0 500,0 - -
10. Reserve til sundhedspolitisk udspil, anlæg
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015 og vedrører regeringens (SR)
sundhedsstrategi. Der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til tilskud til etablering af
sundhedshuse samt investeringer som led i synlighedsreformen, jf. Aftale om regionernes øko-
nomi af juni 2014.
35.11.25. Nyt skøn for ledighed
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 88,4 59,0 29,5 -
10. Nyt skøn for ledighed
Udgift ................................................... - - - 88,4 59,0 29,5 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 88,4 59,0 29,5 -
10. Nyt skøn for ledighed
Som følge af et nyt ledighedsskøn for 2016 i medfør af Økonomisk Redegørelse, august, efter
færdiggørelsen af ministerparagrafferne, er der indarbejdet en positiv reserve på i alt 88,4 mio.kr.
i 2016, 59,0 mio.kr. i 2017 og 29,5 mio.kr. i 2018. Reserven dækker over forventede statslige
merudgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
16 § 35.11.26.
35.11.26. Reserve til merudgifter forbundet med politiets internationale operationer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8
20. Merudgifter forbundet med poli-
tiets internationale operationer
Udgift ................................................... - - 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8
20. Merudgifter forbundet med politiets internationale operationer
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der er afsat en reserve på 50,0
mio. kr. årligt i 2005-pl til finansiering af nettomerudgifter forbundet med politiets internationale
beredskab. I 2016 udgør reserven 59,1 mio. kr., hvoraf en basisbevilling på 30,3 mio. kr. er opført
på § 11.23.01.10. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
Reserven kan efter aftale med Finansministeriet udmøntes på § 11.23.01.10. Politiet og den
lokale anklagemyndighed mv. på lov om tillægsbevilling for 2016.
35.11.28. Reserve til det landsdækkende radiokommunikationssystem til det sam-
lede beredskab mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 22,7 15,0 - - -
10. Reserve til radiokommunika-
tionssystem
Udgift ................................................... - - 22,7 15,0 - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 22,7 15,0 - - -
10. Reserve til radiokommunikationssystem
Der afsættes en reserve på i alt 15,0 mio. kr. i 2016. I 2016 afsættes endvidere 5,0 mio. kr.
i reserve på § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.
Det fremgår af akt. 196 af 16. maj 2007, at der afsættes en reserve svarende til 10 pct. af
de samlede radioinfrastrukturomkostninger for etablering af adgang til og drift af nyt landsdæk-
kende radiokommunikationssystem, der skal dække kontraktperioden fra 2008 til 2020. Dette
svarer til en reserve på i alt 165 mio. kr.
Som følge af løbende udmøntninger resterer der i 2016 i alt 20,0 mio. kr. af reserven
(2016-pl), heraf 5,0 mio. kr. på § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede bered-
skab mv.
§ 35.11.30. 17
35.11.30. Ændrede skøn mv. for statens indtægter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - - - 713,2 - - -
10. Udbytte fra Nordsøfonden
Indtægt ................................................ - - - 713,2 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - 713,2 - - -
10. Udbytte fra Nordsøfonden
Som følge af reviderede skøn for oliepris, dollarkurs, produktionsforudsætninger mv. i medfør
af Økonomisk Redegørelse, august, er der indarbejdet en merindtægt på 713,2 mio. kr. i 2016
vedrørende udbytter fra Nordsøfonden.
35.11.34. Reserve til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 50,0 48,1 48,1 48,1 48,1
10. Reserve til lavere færgetakster
for godstransport til og fra øerne
Udgift ................................................... - - 50,0 48,1 48,1 48,1 48,1
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 50,0 48,1 48,1 48,1 48,1
10. Reserve til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der blev afsat 125 mio. kr. årligt
fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra
øerne med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene, jf. Vækstpakke 2014
af juni 2014. Der er udmøntet 76,9 mio. kr. årligt, således at der resterer 48,1 mio. kr. årligt fra
2016 og frem.
35.11.35. Ramme til lempelser for erhvervslivet
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 208,0 210,5 212,9 212,9
10. Ramme til lempelser for er-
hvervslivet
Udgift ................................................... - - - 208,0 210,5 212,9 212,9
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 208,0 210,5 212,9 212,9
10. Ramme til lempelser for erhvervslivet
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015 som følge af Aftale om vækstpakke
2014 af juni 2014, hvor der blev afsat en ramme på 200 mio. kr. årligt (2014-niveau) fra 2016
og frem med henblik på udmøntning i forlængelse af opfølgning på det af regeringen (SR) ned-
satte erhvervsbeskatningsudvalgs arbejde.
18 § 35.11.45.
35.11.45. Reserve vedr. administrative merudgifter som følge af skatteaftalen
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - 40,6 28,4 -
10. Reserve vedr. administrative me-
rudgifter som følge af skatteafta-
len
Udgift ................................................... - - - - 40,6 28,4 -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - 40,6 28,4 -
10. Reserve vedr. administrative merudgifter som følge af skatteaftalen
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der er afsat en reserve på 40,6
mio. kr. i 2017 og 28,4 mio. kr. i 2018 til administrative merudgifter, herunder it-tilretninger
mv. som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
skattereform af juni 2012.
Der er ikke afsat bevilling i 2016, idet der er udmøntet 40,6 mio. kr. på § 9. Skatteministeriet
på FFL16 til at dække administrative merudgifter som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre og Det Konservative Folkeparti om skattereform af juni 2012.
35.11.47. Reserve til EU-bidrag
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - 500,0 200,0 200,0 200,0
10. Reserve til EU-bidrag
Udgift ................................................... - - - 500,0 200,0 200,0 200,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - 500,0 200,0 200,0 200,0
10. Reserve til EU-bidrag
Der er afsat 500 mio. kr. i 2016 og 200 mio. kr. årligt i 2017-2019 til det danske EU-bidrag.
Reserven tager højde for den usikkerhed, der er forbundet med budgetteringen af det danske
EU-bidrag særligt i 2016, som blandt andet skyldes den forventede implementering af den nye
ordning for EU's egne indtægter og overgangen til en ny regnskabsstandard.
35.11.48. Reserve til eventuelle merudgifter på asylområdet
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 100,0 - - - -
10. Reserve til til drift af indkvarte-
ringssystemet på asylområdet
Udgift ................................................... - - 100,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 100,0 - - - -
§ 35.11.48.10. 19
10. Reserve til til drift af indkvarteringssystemet på asylområdet
Bevillingen blev oprettet på finansloven for 2015 til finansiering af eventuelle merudgifter
på asylområdet. Reserven er endnu ikke udmøntet og kan efter aftale med Finansministeriet ud-
møntes til asylrelaterede udgifter på § 11. Justitsministeriet på lov om tillægsbevilling for 2015
35.11.49. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 250,0 - - - -
10. Reserve til flygtningemodtagelse
i kommunerne
Udgift ................................................... - - 250,0 - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 250,0 - - - -
10. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne
Bevillingen blev oprettet på finansloven for 2015. Puljen (250 mio. kr.) blev udmøntet i 2015
med henblik på at understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse og integration
af flygtninge.
35.11.50. Reserve til klimatiltag
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - 150,0 250,0
10. Reserve til klimatiltag
Udgift ................................................... - - - - - 150,0 250,0
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - 150,0 250,0
10. Reserve til klimatiltag
Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Der er afsat en reserve på 150
mio. kr. i 2018 og 250 mio. kr. i 2019, jf. Aftale om finansloven for 2015.
35.11.60. Reserve vedr. gennemførelse af højrisiko it-projekter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
10. Højrisiko it-projekter
Udgift ................................................... - - - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - - - - - -
20 § 35.11.60.10.
10. Højrisiko it-projekter
På kontoen afsættes risikopuljer i tilknytning til større og særligt risikable statslige it-projekter
igangsat efter 1. januar 2011, der finansieres helt eller delvist med centrale midler, og hvis sam-
lede udgifter til anskaffelse og udvikling overstiger 10 mio. kr. Der kan endvidere på kontoen
afsættes risikopuljer til visse it-projekter, som er påbegyndt før 1. januar 2011. Som udgangspunkt
indbudgetteres risikopuljen på tidspunktet for gennemførelsesfasens afslutning, dvs. umiddelbart
inden ibrugtagning. Udmøntning af reserven sker efter aftale med Finansministeriet direkte på
forslag til lov om tillægsbevilling.
35.12. Momsrefusion
35.12.01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, drift
Udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms for statsinstitutioner og selvejende institutioner
under Undervisningsministeriet samt sektorforskningsinstitutionerne under Uddannelses- og
Forskningsministeriet afholdes ved træk på momsreserven og optages på statsregnskabet for 2016.
Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre konkurrencelighed mellem statslig egen-pro-
duktion og privat produktion for så vidt angår momsforhold. På regnskabet optages købsmomsen
på denne konto og ikke i den enkelte institutions bevillingsafregning.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7.264,3 7.393,9 7.199,2 7.206,4 7.206,4 7.206,4 7.206,4
10. Refusion af ikke-fradragsberetti-
get købsmoms, drift
Udgift ................................................... 7.264,3 7.393,9 7.199,2 7.206,4 7.206,4 7.206,4 7.206,4
49. Reserver og budgetregulering ....... 7.264,3 7.393,9 7.199,2 7.206,4 7.206,4 7.206,4 7.206,4
10. Refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms, drift
Driftsudgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms for statsinstitutioner og selvejende insti-
tutioner under Undervisningsministeriet samt sektorforskningsinstitutionerne under Uddannelses-
og Forskningsministeriet afholdes ved træk på denne momsreserve.
35.12.02. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, anlæg
Udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms for statsinstitutioner og selvejende institutioner
under Undervisningsministeriet samt sektorforskningsinstitutionerne under Uddannelses- og
Forskningsministeriet afholdes ved træk på momsreserven og optages på statsregnskabet for 2016.
Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre konkurrencelighed mellem statslig egen-pro-
duktion og privat produktion for så vidt angår momsforhold. På regnskabet optages købsmomsen
på denne konto og ikke i den enkelte institutions bevillingsafregning.
§ 35.12.02. 21
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.048,5 2.601,3 2.161,6 2.163,8 2.163,8 2.163,8 2.163,8
10. Refusion af ikke-fradragsberetti-
get købsmoms, anlæg
Udgift ................................................... 2.048,5 2.601,3 2.161,6 2.163,8 2.163,8 2.163,8 2.163,8
40. Statslig momsrefusionsudgift ........ 2.048,5 2.601,3 - - - - -
49. Reserver og budgetregulering ....... - - 2.161,6 2.163,8 2.163,8 2.163,8 2.163,8
10. Refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms, anlæg
Anlægsudgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms for statsinstitutioner og selvejende in-
stitutioner under Undervisningsministeriet samt sektorforskningsinstitutionerne under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet afholdes ved træk på denne momsreserve.
Tekst
§ 36. Pensionsvæsenet
3
§ 36. Pensionsvæsenet
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 1,4 1,6 0,2
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 23.247,4 26.246,0 2.998,6
Tjenestemænd i staten og folkekirken m.v. .......................................... 7.781,1 1.568,3
36.11. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101, 102, 108 og
110) ................................................................................................. 7.781,1 1.532,8
36.12. Forskellige pensionsindbetalinger .................................................. - 35,5
Ansatte med tjenestemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede
selskaber m.v. ........................................................................................... 3.642,2 402,0
36.21. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101 og 102) ............ 3.642,2 402,0
Forskellige statslige pensionsforpligtelser ............................................. 13.247,9 949,5
36.31. Folkeskolen og visse selvejende institutioner (tekstanm. 100,
101, 102 og 117) ............................................................................ 8.482,4 351,3
36.32. Statslige pensionsordninger m.v. (tekstanm. 101 og 102) ............ 4.725,9 593,7
36.33. Supplementsunderstøttelser ............................................................. 39,6 4,5
Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet ......... 78,8 78,8
36.41. Overførte pensionsopgaver (tekstanm. 127) .................................. 78,8 78,8
Indekskontrakter ...................................................................................... 1.496,0 -
36.51. Indekskontrakter .............................................................................. 1.496,0 -
Administrationsudgifter m.v. .................................................................. 1,6 0,2
36.61. Administrationsudgifter m.v. .......................................................... 1,6 0,2
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 0,5 -
Interne statslige overførsler ....................................................................... - 4,5
Øvrige overførsler ...................................................................................... 26.247,0 2.943,4
Finansielle poster ....................................................................................... 0,1 50,9
Aktivitet i alt .............................................................................................. 26.247,6 2.998,8
Bevilling i alt ............................................................................................. 26.247,6 2.998,8
4 § 36.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Tjenestemænd i staten og folkekirken m.v.
36.11. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101, 102, 108 og
110)
01. Politivæsenet og anklagemyndigheden (Lovbunden) ............ 1.266,9 574,4
02. Kriminalforsorgen (Lovbunden) ............................................. 388,0 145,3
03. Forsvaret (tekstanm. 103) (Lovbunden) ................................. 1.546,6 362,1
04. Folkekirkens præster og provster (Lovbunden) ..................... 289,6 99,2
08. Tjenestemænd i andre ministerier og styrelser mv. (tekst-
anm. 106, 107, 109 og 131) (Lovbunden) ............................. 2.401,1 317,6
10. Pensionsoverførsler (tekstanm. 114) ...................................... 1.888,9 34,2
36.12. Forskellige pensionsindbetalinger
11. Bidrag i forbindelse med tjenestefrihed (tekstanm. 116) ...... - 10,6
12. Bidrag til dækning af pensionsalderoptjening ved frivillig
fratræden og seniorordninger (tekstanm. 101) ....................... - 24,9
Ansatte med tjenestemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede selskaber m.v.
36.21. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101 og 102)
01. Post Danmark A/S (Lovbunden) ............................................ 1.812,3 125,5
02. DSB, sov. (tekstanm. 103) (Lovbunden) ............................... 1.248,3 208,9
03. Scandlines A/S (tekstanm. 112) (Lovbunden) ....................... 140,6 6,8
04. Danske Bank A/S, tidl. BG Bank A/S (tekstanm. 113) (Lov-
bunden) .................................................................................... 107,7 14,3
05. TDC A/S (tekstanm. 105) (Lovbunden) ................................ 215,6 -
06. NAVIAIR selvstændig offentlig virksomhed (tekstanm. 130)
(Lovbunden) ............................................................................ 28,0 35,2
10. Øvrige selskabsansatte m.v., med tjenestemandspensionsret
(tekstanm. 106) (Lovbunden) ................................................. 89,7 11,3
Forskellige statslige pensionsforpligtelser
36.31. Folkeskolen og visse selvejende institutioner (tekstanm. 100,
101, 102 og 117)
01. Pensionsudgifter i folkeskolen mv. (tekstanm. 111 og 118)
(Lovbunden) ............................................................................ 7.992,0 216,1
02. Københavns kommunale skolevæsen (tekstanm. 111 og 119)
(Lovbunden) ............................................................................ 357,6 -
03. Overtagne pensionsforpligtelser ved visse selvejende institu-
tioner (Lovbunden) ................................................................. 132,8 135,2
36.32. Statslige pensionsordninger m.v. (tekstanm. 101 og 102)
01. Civilarbejderloven (tekstanm. 103, 120 og 128) (Lovbunden) 761,2 50,3
10. Statsgaranterede pensionskasser (tekstanm. 100, 121 og 129)
(Lovbunden) ............................................................................ 110,3 1,2
20. Pensionsforpligtelser i Grønland og på Færøerne (Lovbun-
den) .......................................................................................... 219,4 20,1
§ 36. 5
30. Øvrige statslige pensionsordninger (tekstanm. 100, 121 og
132) (Lovbunden) ................................................................... 3.635,0 522,1
36.33. Supplementsunderstøttelser
01. Understøttelser til ikke-tjenestemænd (tekstanm. 110, 124,
125 og 126) (Lovbunden) ....................................................... 39,6 4,5
Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet
36.41. Overførte pensionsopgaver (tekstanm. 127)
01. Pensionsberegnings- og anvisningsopgaver udenfor statstje-
nestemandspensionsordningen ................................................ 78,8 78,8
Indekskontrakter
36.51. Indekskontrakter
01. Indekstillæg (Lovbunden) ....................................................... 1.496,0 -
Administrationsudgifter m.v.
36.61. Administrationsudgifter m.v.
03. Renter og retsomkostninger .................................................... 0,6 0,1
10. Afskrivning af uerholdelige pensionsbeløb (Lovbunden) ..... 1,0 0,1
C. Tekstanmærkninger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 36.11., 36.21., 36.31., 36.32.10. og 36.32.30.
Finansministeren kan bestemme, at tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension
fra staten kan udlånes til kommunale, private og statslige institutioner/virksomheder o.lign. Under
forudsætning af finansministerens godkendelse kan de udlånte tjenestemænd fortsat optjene pen-
sionsalder i tjenestemandspensionssystemet mod, at institutionen/virksomheden indbetaler et af
finansministeren fastsat pensionsdækningsbidrag til staten.
Nr. 101. ad 36.11., 36.12.12., 36.21., 36.31. og 36.32.
Som led i en seniorordning kan der ved overgang til deltid for ansatte, der er fyldt 55 år,
tillægges tjenestemænd m.fl. ret til fuld eller forhøjet pensionsalderoptjening indtil den pågæl-
dendes pensionering mod, at styrelsen indbetaler et pensionsdækningsbidrag til FL § 36. Pen-
sionsvæsenet. Tilsvarende kan det for overenskomstansatte med forsikringsmæssig pensionsord-
ning aftales, at der ydes fuld eller forhøjet pensionsbidragsbetaling. Ved frivillig fratræden for
ansatte, der kan gå på pension, kan der tillægges tjenestemænd og andre med statslig tjeneste-
mandspensionsret op til 4 års ekstraordinær forhøjet pensionsalder mod, at styrelserne til FL §
36 indbetaler de af finansministeren fastsatte beløb.
Stk. 2. Senior- og fratrædelsesordninger etableres for den enkelte ansatte efter den af finans-
ministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet indgåede aftale om senior- og fratrædelsesord-
ninger.
Stk. 3. Tjenestemænd i folkeskolen m.v. med statslig tjenestemandspensionsret, der omfattes
af senior- og fratrædelsesordninger aftalt i henhold til de kommunale aftaler, kan tillægges ret til
fuld eller forhøjet pensionsalderoptjening ved overgang til deltid og kan tillægges op til 4 års
6 § 36.
ekstraordinær pensionsalder ved fratræden, mod at vedkommende kommune til FL § 36 indbetaler
de af finansministeren fastsatte beløb.
Nr. 102. ad 36.11., 36.21., 36.31. og 36.32.
En pensioneret tjenestemand, der er valgt til borgmester eller rådmand, får sin tjeneste-
mandspension nedsat til halvdelen. En pensioneret tjenestemand har efter sin pensionering som
borgmester eller rådmand ret til sin fulde pension fra staten, forudsat
- pensionen fra staten er større end hans pension som borgmester eller rådmand og
- at hans pension som borgmester eller rådmand efter en af indenrigsministeriets udsendt be-
kendtgørelse nedsættes til halvdelen.
Stk. 2. Ved tjenestemandens død er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra
staten under tilsvarende forudsætninger.
Stk. 3. Hvis de samlede pensionsydelser herefter overstiger højeste egenpension (ægtefælle-
pension) efter lov om tjenestemandspension, skal tjenestemandspensionen, hvis den er nedsat til
halvdelen, nedsættes yderligere, således at det samlede pensionsbeløb svarer til højeste tjeneste-
mandspension.
Nr. 103. ad 36.11.03., 36.21.02. og 36.32.01.
Efter Finansministeriets bestemmelse kan civilt personel m.v. i forsvaret, jf. civilarbejderlo-
ven, der af helbredsmæssige grunde eller af anden dem utilregnelig årsag overgår eller tidligere
er overgået til en lavere lønnet stilling i pensionsmæssig henseende henføres til deres hidtidige
pensionslønramme.
Nr. 105. ad 36.21.05.
Til ansatte i Tele Danmark A/S - nu TDC A/S - som har bevaret ret til statslig tjeneste-
mandspension efter overgang til Tele Sønderjylland A/S i 1990, til Telecom A/S i 1991, til Tele
Danmark Mobil A/S i 1992, afholder staten udgifter til pension efter bestemmelserne i tjeneste-
mandspensionslovgivningen.
Betalingsforpligtelser mv. mellem staten og TDC A/S er reguleret i pensionsaftale af august 1994,
jf. akt 386 af 16.08.1994, og tvivlsspørgsmål afklares efter bestemmelserne i pensionsaftalen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer med statslig tjenestemandspensionsret vil kunne beskæf-
tiges i TDC A/S eller hermed koncernforbundne selskaber med betalingsforpligtelser efter pen-
sionsaftalen for TDC A/S.
Stk. 3. Finansministeren kan godkende, at grupper af de i stk. 1 nævnte personer, med statslig
tjenestemandspensionsret, der i forbindelse med flytning af opgaver overgår til ansættelse uden
for de med TDC A/S forbundne selskaber, kan bevare retten til statslig tjenestemandspension,
under forudsætning af, at betalingsforpligtelser mv. i henhold til pensionsaftalen med staten
fortsat påhviler TDC A/S.
Stk. 4. Ifølge pensionsaftalen blev selskabets løbende pensionsbidragsbetaling i 1994 afløst
af en éngangsbetaling på 1,21 mia. kr., hvori er indregnet et sikkerhedsbeløb på 108 mio. kr. til
afdækning af risikoen for merudgifter ved et fremtidigt fald i den gennemsnitlige afgangsalder
og skalatrinsforhøjelser ud over det beregningsmæssigt forudsatte.
Staten og TDC A/S har en genforhandlingsmulighed, hvis det - tidligst i 2004 - opgøres, at den
gennemsnitlige pensioneringsalder mv. har udviklet sig anderledes end forudsat i pensionsaftalen
i 1994.
Stk. 5. Selskabet betaler rådighedsløn/ventepenge til personer, der afskediges på grund af
arbejdsmangel el. lign.
Stk. 6. Selskabet er forpligtet til løbende at give staten de fornødne oplysninger til gennem-
førelsen af pensionsudbetalinger og at medvirke til, at administrative procedurer aftales på en
måde, der er forenelig med parternes administrative systemer.
§ 36. 7
Nr. 106. ad 36.11.08., 36.11.10.12. og 36.21.10.11.
Udgifterne til pension til tjenestemænd, der ved opgaveomlægninger fra staten er overført til
eller gør tjeneste i kommunerne m.v. eller under Færøernes Hjemmestyre, deles mellem staten
og kommunen m.v./hjemmestyret i forhold til den pensionsalder, der er optjent på omlægnings-
tidspunktet og i tiden derefter.
Stk. 2. Bestemmelsen omfatter tjenestemænd, der har været omfattet af følgende opgaveom-
lægninger:
- Landshospitalet i Sønderborg pr. 1. april 1972.
- Invalideforsikringsretten og Socialstyrelsen pr. 1. april 1976 (med lov om social bistand).
- ansatte ved særforsorgen pr. 1.januar 1980
- Post- og Telegrafvæsenet på Færøerne pr. 1. april 1976.
- folkeskoleområdet på Færøerne pr.1. januar 1988
- Færøernes Seminarium pr. 1. januar 1988.
- tjenestemandspension, herunder til embedsdyrlæger i relation til fødevareloven (LB 526 af
15/05/2014, § 62)
- kommunalreformen (pr. 1. november 2005 og pr. 1. januar 2007)
- overførsel af jobcentre til kommunerne pr. 1. august 2009.
Stk. 3. Udgifterne til pension til tjenestemænd, der i medfør af lov nr. 270 af 22/05/1986 om
udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedr. visse telekommunikationstjenester, er over-
gået til ansættelse i telefonselskaberne (nu TDC) og optaget i selskabernes pensionskasser med
ret til tjenestemandpension, deles mellem staten og vedkommende pensionskasse i forhold til den
pensionsalder, der på overgangstidspunktet var optjent i staten og den pensionsalder, som på-
gældende herefter har optjent i telefonselskabet.
Nr. 107. ad 36.11.08.
Finansministeren kan bestemme, at personer, som har eller siden 1973 har haft ansættelse
ved de danske afdelinger af Europaskolerne i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne
i tjenestemandspensionsloven med virkning fra ansættelsen og efter henføring i pensionsmæssig
henseende til en af de for tjenestemænd gældende lønrammer efter finansministerens nærmere
bestemmelse.
Stk. 2. Fra 1. januar 1995 skal den lønudbetalende myndighed under Europaskoleansættelse
med tjenestemandsaflønning indbetale pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den danske løndel
til finanslovens § 36.
Nr. 108. ad 36.11.
Ansatte i Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat i København er om-
fattet af den i tjenestemandspensionsloven hjemlede pensionsordning, således at den af minister-
rådet efter forslag af løn- og personaleudvalget fastsatte grundløn - svarende til bestemte skalatrin
-lægges til grund ved pensionsberegningen, og at der i forbindelse med ansættelse tages et ge-
nerelt pensionsforbehold i lighed med, hvad der sker ved ansættelse af tjenestemænd, jf. BK. nr.
88 af 02/10/1973 og BK nr. 51 af15/05/1986.
Nr. 109. ad 36.11.08.
Finansministeren kan bestemme, at bibliotekarer ved Folkebibliotekernes Depotbibliotek og
Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i
tjenestemandspensionsloven.
Stk. 2. De bibliotekarer, der er ansat ved depotbiblioteket ved den endelige fastlæggelse af
ansættelsesvilkårene i statslig regi, bevarer som personlig ordning hidtidige rettigheder til eventuel
rådighedsløn eller ventepenge.
8 § 36.
Nr. 110. ad 36.11. og 36.33.01.
Personale, ansat på tjenestemandslignende vilkår i fælles-nordiske institutioner i Danmark,
som er optaget på Nordisk Ministerråds budget, kan omfattes af tjenestemandspensionsloven med
ret til pension, beregnet på grundlag af den af Nordisk Ministerråd efter forslag af løn- og per-
sonaleudvalget fastsatte skalatrinsløn, under forudsætning af, at det i forbindelse med ansættelsen
helbredsbedømmes efter de regler, der gælder for tjenestemænd, jf. BK. nr. 105 af 02/11/1976.
Stk. 2. Ikke-pensionssikret personale ved disse institutioner behandles efter de til enhver tid
gældende regler om understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste.
Nr. 111. ad 36.31.01., 36.31.02. og 36.32.30.12.
Finansministeren bemyndiges til at opkræve kommunal finansiering for eventuelle pensions-
udgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere med ret til statslig tjenestemandspension og
kommunalt ansatte pædagoger (omfattet af Pensionsordningen af 1976) udover niveauet svarende
til henholdsvis statsligt skalatrin 44 og 37. For ledere i folkeskolen og Pensionsordningen af 1976
på henholdsvis skalatrin 48 og 46 eller derover afholder staten pensionsudgiften til og med deres
statslige skalatrin, opgjort på basis af registreringen pr. 1. juli 2013, og der opkræves kommunal
finansiering for eventuelle pensionsudgifter herudover. Opkrævningen vil ske på individuel basis
for pensioner anlagt fra og med 1. juli 2013.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 udstrækkes til også at omfatte regionalt ansatte lærere og pæ-
dagoger med ret til statslig tjenestemandspension med virkning fra 1. januar 2015.
Nr. 112. ad 36.21.03.
Til statstjenestemænd der er udlånt til Scandlines A/S og til tidligere statstjenestemænd, der
er overgået til Scandlines A/S med bevarelse af tjenestemandspensionsret, afholder staten udgifter
til pension efter tjenestemandspensionsloven. Scandlines A/S skal i henhold til aftale af 3. de-
cember 1997 med virkning fra 1. januar 1998 godtgøre staten sin del af udgifterne for det pr.
denne dato ansatte personale med tjenestemandspensionsret på nedenfor beskrevne måde, idet et
evt. udlån af tjenestemanden til andet selskab inden for samme koncern indebærer, at det lånende
selskab hæfter solidarisk for betalingsforpligtelsen.
Stk. 2. Selskabet indbetaler månedligt til staten 22,92 pct. af den pensionsgivende løn for det
omhandlede personale. Den månedlige bidragsbetaling dækker selskabets andel af alderspension
til personer, der pensioneres i den måned, de fylder 60 år, pension ved sygdom, herunder tilska-
dekomst, og dødsfald samt opsat pension, aktualiseret i den måned, hvor personen fylder 60 år.
Stk. 3. Ved fratrædelse i forbindelse med alderspensionering og utilregnelighedspension, af-
vigende fra 60-års-alderen, foretages der beregning af et kapitaliseret beløb, som staten skal betale
til selskabet, eller selskabet skal betale til staten, der dækker mer- hhv. mindreudgifterne i forhold
til det forudsatte med hensyn til pensionsalder og pensionsgivende løn. Ifølge aftalen beregnes
pensionsforpligtelsen som optjent henholdsvis før og efter 1. januar 1995, da DSB-Rederi A/S
blev etableret.
Stk. 4. De kapitaliserede beløb betales af staten, hhv. selskabet, den 1. i den måned, hvor den
første månedlige pension udbetales. Beregningen af det kapitaliserede beløb foretages på basis
af det forsikringstekniske grundlag G 82 M og K samt en opgørelsesrente på 3 pct.
Stk. 5. Selskabet betaler rådighedsløn/ventepenge til personer, der afskediges på grund af
arbejdsmangel eller lignende, ligesom selskabet i rådighedsløn-/ventepengeperioden indbetaler
pensionsbidrag til staten.
Stk. 6. Selskabet leverer de fornødne data til registrering af de omfattede personer. Selskabet
betaler omkostningerne herved, svarende til den betaling, der afkræves statslige styrelser. Sel-
skabet betaler samme gebyr for forelæggelse af sager for Helbredsnævnet, som gælder for ikke-
statslige myndigheder.
Stk. 7. Ved frasalg i 2006 af dele af Scandlines A/S, organiseret i Scandlines Sydfynske A/S,
til Clipper Group A/S indtrådte Clipper Group A/S (Sydfynske A/S) i Scandlines sted i forhold
til forpligtelser i pensionsaftalen af 03/12/1997. Ved fusion i 2011 af Sydfynske A/S med Danske
§ 36. 9
Færger A/S vil personer, ansat med statslig tjenestemandspensionsret, kunne bevare denne ret,
idet Danske Færger A/S er indtrådt i Sydfynske A/S' sted i forhold til forpligtelser i pensionsaf-
talen af 03/12/1997 for de til Sydfynske A/S overførte personer med ret til statslig tjeneste-
mandspension. Danske Færger A/S hæfter solidarisk med Clipper Group A/S for de betalinger,
der følger af pensionsaftalen, jf. foran stk. 2-6. (Dvs. betaling af løbende pensionsbidrag på 22,92
pct. af den pensionsgivende løn, for betaling af evt. rådighedsløn, pensionsbidrag heraf og for
betaling af evt. kapitalbeløb i tilfælde af ledelsesbesluttede afskedigelser med deraf følgende ud-
betaling af utilregnelighedspension før det 60. år). Danske Færger A/S forudsættes årligt til Fi-
nansministeriet, Moderniseringsstyrelsen at afgive en ledelseserklæring og revisorerklæring for
korrekt pensionsalderoptjening og pensionsbidragsbetaling i forhold til det ved pensionsaftalen
af 03/12/1997 forudsatte.
Stk. 8. Ved udskillelse af visse ruter i Scandlines Danmark A/S i datterselskaber vil personer
med statslig tjenestemandspensionsret, der ansættes i datterselskabet, kunne bevare denne ret, idet
datterselskabet indtræder i forpligtelserne i pensionsaftalen af 03/12/1997 mellem Staten og
Scandlines Danmark A/S' for de til datterselskabet overførte personer med ret til statslig tjene-
stemandspension. Datterselskabet hæfter solidarisk med Scandlines Danmark A/S for de betalin-
ger, der følger af pensionsaftalen, jf. foran stk. 2-6, dvs. betaling af løbende pensionsbidrag på
22,92 pct. af den pensionsgivende løn, for betaling af evt. rådighedsløn, pensionsbidrag heraf og
for betaling af evt. kapitalbeløb i tilfælde af ledelsesbesluttede afskedigelser med deraf følgende
udbetaling af utilregnelighedspension før det 60. år. Datterselskabet afgiver skriftlig erklæring
om den solidariske hæftelse over for Finansministeriet og forudsættes årligt at afgive en ledel-
seserklæring og revisorerklæring for korrekt pensionsalderoptjening og pensionsbidragsbetaling i
forhold til det ved pensionsaftalen af 03/12/1997 forudsatte til Finansministeriet via Scandlines
Danmark A/S.
Stk. 9. Finansministeren kan godkende, at de i stk. 8 omhandlede personer som personlige
ordninger kan bevare statslig tjenestemandspensionsret ved et evt. salg af et datterselskab, hvor
køberen af selskabet indtræder i datterselskabets forpligtelser efter pensionsaftalen af 03/12/1997.
Det forudsættes, at køber af datterselskabet samt Scandlines Danmark A/S hæfter solidarisk for
de betalinger, der følger af pensionsaftalen, jf. foran stk. 2-6, og at køber afgiver skriftlig erklæ-
ring om den solidariske hæftelse over for Finansministeriet. Endelig forudsættes køber årligt at
afgive en ledelseserklæring og revisorerklæring for korrekt pensionsalderoptjening og pensions-
bidragsbetaling i forhold til det ved pensionsaftalen af 03/12/1997 fastlagte til Finansministeriet
via Scandlines Danmark A/S, der således også efter et evt. salg af datterselskabet er ansvarlig for
indbetaling til staten af de løbende pensionsbidrag samt evt. kapitalbeløb.
Nr. 113. ad 36.21.04.
Til ansatte i Danske Bank A/S - som har bevaret ret til statslig tjenestemandspension efter
overgang til GiroBank A/S i 1991, til BG Bank A/S i 1995 - afholder staten udgifter til pension
efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen. BG Bank A/S nu Danske Bank A/S
- skal i henhold til aftale af 30. marts 1995 med virkning fra 1. oktober 1995 godtgøre staten sin
del af udgifterne for de pr. denne dato ansatte med ret til statslig tjenestemandspension på den i
stk. 4-10 nævnte måde.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer med statslig tjenestemandspensionsret vil kunne beskæf-
tiges i banken eller hermed koncernforbundne selskaber med betalingsforpligtigelser efter pen-
sionsaftalen for banken og vedkommende selskab. Ved overtagelse af personale fra BG Bank
A/S skal det pågældende selskab give skriftlig meddelelse herom til staten.
Stk. 3. Finansministeren kan godkende, at grupper af de i stk. 1 nævnte personer med statslig
pensionsret, der i forbindelse med flytning af opgaver, overgår til beskæftigelse udenfor de med
BG Bank A/S/Danske Bank A/S koncernforbundne selskaber, kan bevare retten til statslig tjene-
stemandspension, under forudsætning af, at betalingsforpligtelserne i henhold til pensionsaftalen
med staten fortsat påhviler banken.
Stk. 4. Banken indbetaler månedligt til staten 19,33 pct. af den pensionsgivende løn for det
omhandlede personale. Den månedlige pensionsbidragsbetaling dækker bankens andel af alders-
10 § 36.
pensioneringen til personer, der pensioneres i den måned, de fylder 62 år, pension ved sygdom,
herunder tilskadekomst og dødsfald, samt opsat pension, aktualiseret i den måned personen fylder
62 år.
Stk. 5. Ved fratrædelser i forbindelse med alderspensionering afvigende fra 62 års pensions-
alder, foretages der beregning af et kapitaliseret beløb, som banken skal betale til staten, eller
staten skal betale til banken, der dækker mer- hhv. mindreudgifterne i forhold til det forudsatte
med hensyn til pensionsalder og pensionsgivende løn.
Stk. 6. De kapitalbeløb banken skal refundere staten, som følge af de ved ledelsesbeslutninger
fremkaldte udgifter til utilregnelighedspension, opgøres for den enkelte person på basis af den
periode, hvor den pågældende tidligere tjenestemand har været beskæftiget i Giro Bank / BG
Bank A/S/ Danske Bank A/S, dvs. fra 1991 og frem.
Stk. 7. Det kapitaliserede beløb betales af banken hhv. staten den 1. i den måned, hvor den
første månedlige pension udbetales.
Stk. 8. Banken betaler rådighedsløn/ventepenge til personer, der afskediges på grund af ar-
bejdsmangel eller lignende, ligesom banken i rådighedsløn-/ventepengeperioden indbetaler pen-
sionsbidrag til staten.
Stk. 9. Banken leverer de fornødne data til registrering af de omfattede personer. Banken
betaler omkostningerne herved, svarende til den betaling, der afkræves af statslige styrelser.
Stk. 10. Banken betaler samme gebyr for forelæggelse af sager for Helbredsnævnet, som
gælder for ikke-statslige myndigheder.
Nr. 114. ad 36.11.10.11.
Finansministeren kan indgå aftaler om gensidig overførsel af beløb mellem det statslige tje-
nestemandspensionsområde, hvor statskassen hæfter for pensionsforpligtelserne, og tjeneste-
mandspensionsområder, hvor statskassen ikke hæfter for pensionen.
Stk. 2. Beløbsoverførslerne kan ske i tilfælde af individuelle overgange efter 1. juli 1969.
Nr. 115. ad 36.21.10.14.
Tidligere tjenestemænd i Københavns Lufthavns brand- og redningstjeneste, til hvem der
stilles krav om årlig helbredsundersøgelse for fortsat at kunne virke som brandmænd (røgdyk-
ning), og som har accepteret tilbud om ansættelse i aktieselskabet Københavns Lufthavne, kan,
hvis de fratræder ansættelsen i selskabet som 60-årige på grund af alder, få deres opsatte pension
forøget med det antal pensionsår, som de ville have fået tillagt ved pligtig afgang fra tjeneste-
mandsstillingen, hvis de var forblevet i denne. Ved aktualisering af en sådan forhøjet pension ved
de pågældendes 60. år indbetaler Københavns Lufthavne A/S til staten et kapitalbeløb til dækning
af den forøgede pensionsalder.
Nr. 116. ad 36.12.11.
Finansministeriet fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet de nærmere retnings-
linjer for meddelelse af tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten og fol-
kekirken, jf. tjenestemandslovens § 58, stk. 2 og 4 og tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 4.
Retningslinjerne er tillige gældende for tjenestemandslignende ansatte i staten og folkekirken samt
ved statsunderstøttede tilskudsinstitutioner, for hvilke finansministeren har kompetencen til at
aftale, eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår.
Nr. 117. ad 36.31.
Ved ansættelse som lærer m.v. ved skolevæsenet på Christiansø kan en tjenestemand i fol-
keskolen i den lukkede gruppe med statslig tjenestemandspensionsret bevare tilknytningen til den
lukkede gruppe med optjening af pensionsalder efter tjenestemandspensionsreglerne. Det er en
forudsætning herfor, at ansættelsen på Christiansø sker ved direkte overgang fra og til en tjene-
stemandsansættelse i folkeskolen, at de pågældende ikke har anden pensionsdækning under an-
sættelse på Christiansø, og at Forsvarsministeriet indbetaler 15 pct. af de pågældendes pensions-
givende løn til FL § 36. Pensionsvæsenet.
§ 36. 11
Nr. 118. ad 36.31.01.
Pensioner udbetales månedlig forud for hver måneds begyndelse.
Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at udbetalingerne finder sted indtil 6 søgnedage tidligere.
Dersom udbetalingen falder på en arbejdsfri dag, kan den ske den forudgående søgnedag.
Stk. 3. Ved dødsfald mellem udbetalingen og forfaldsdagen kan det udbetalte beløb kræves
tilbagebetalt.
Nr. 119. ad 36.31.02.
Finansministeren bemyndiges til at foretage afregning af statens tilskud til Københavns
Kommunes udgifter til lærerpensioner for folkeskolelærere m.v. ansat i Københavns kommune
før 1. april 1992, jf. § 12 i LBK 487 i 2010.
Nr. 120. ad 36.32.01.
Op til 7 navngivne medarbejdere ved Forsvarets Interne Revision, der i 2000 er overført fra
Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet, vil som en personlig ordning ved uafbrudt ansæt-
telse i Forsvarets Interne Revision fortsat være omfattet af LB 254 af 19/03/2004 om pensionering
af civilt personale mv. i forsvaret.
Nr. 121. ad 36.32.10. og 36.32.30.
Medlemmer af statsgaranterede pensionskasser/statslige pensionsordninger og deres efterladte
får pensioner efter principperne i tjenestemandspensionsloven i henhold til vedtægter m.v., således
at disse pensioner afholdes over finansloven. Tilsvarende gælder eventuelle vedtægtsbestemte
understøttelser. Ved uansøgt afsked fra en lærerstilling o.lign. på skoleområdet, hvor nyansættel-
ser fra 1. august 1995 skal ske på overenskomstvilkår og med forsikringsmæssig pensionsordning,
kan der med virkning fra denne dato ydes opsat pension fra pensionsordningen, uanset at den
pågældende ikke måtte have optjent 3 års pensionsalder.
Stk. 2. Et mindre antal tjenestemandslignende ansatte ved Kunstindustrimuseet kan som per-
sonlig ordning få ret til pension efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 3. Pensionskassen af 1925 er omdannet pr. 1. januar 2015 fra en statsgaranteret pen-
sionskasse til en statslig pensionsordning under Finansministeriet. Pensionskassens aktiver er
overført til staten, og staten har overtaget samtlige forpligtelser, der har påhvilet Pensionskassen.
Vedtægterne for Pensionskassen af 1925 er erstattet af et regulativ, der fastlægger medlemmernes
tjenestemandspensionsrettigheder, der videreføres uændret.
Nr. 123. ad 36.32.30.13., 36.32.30.15. og 36.32.30.22.
Eventuelle udgifter til efterløn, ventepenge og rådighedsløn til tidligere medlemmer af Pen-
sionskassen for tjenestemænd ved SAHVA deles mellem statskassen og vedkommende (amts)
kommune efter forholdet mellem den pr. 31. december 1979 optjente pensionsalder og den pen-
sionsalder, der optjenes i tiden herefter. For personale ved de private virksomheder under SAHVA
betales eventuelle udgifter til ventepenge og rådighedsløn fuldt ud af institutionen, mens sådanne
udgifter for ansatte ved institutionens centrale administration deles mellem statskassen, vedkom-
mende (amts)kommuner og institutioner.
Stk. 2. Som kompensation for statens pensionsbyrde for ansatte ved epileptikerafsnittets sy-
gehusfunktion og fællesfunktionerne betaler Kolonien Filadelfia løbende til statskassen 19 pct.
af de nævnte medarbejderes pensionsgivende løn, så længe de pågældende er ansat ved de om-
handlede institutionsafsnit.
Nr. 124. ad 36.33.01.
En årlig understøttelse af statskassen kan ydes til personer, der har haft længerevarende ik-
ke-pensionsberettigende ansættelse i staten. Understøttelse ydes efter regler fastsat af finansmi-
nisteren med Finansudvalgets tilslutning og udbetales ved afsked på grund af alder eller svigtende
helbred. Ægtefæller og børn efter sådant personale er ligeledes dækket. Understøttelse ved fra-
12 § 36.
træden på grund af alder ydes fra det 67. år. For personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere,
ydes understøttelsen dog fra det fyldte 65. år.
Stk. 2. Personer, som fratræder deres stilling for at overgå til efterløn, jf. LB 348 af
08/04/2014 om arbejdsløshedsforsikring mv. med senere ændringer, og som i øvrigt opfylder
betingelserne, kan tillægges en opsat understøttelse.
Stk. 3. For ansatte i Moderniseringsstyrelsen/Statens Administration medregnes eventuel an-
sættelse i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i ansættelsestiden. Det samme
gælder ikke-pensionssikret personale ansat i fælles-nordiske institutioner i Danmark, som optages
på Nordisk Ministerråds budget.
Stk. 4. Understøttelse kan endvidere ydes i tilfælde, hvor der foreligger sådanne særlige om-
stændigheder efter nærmere fastlagte retningslinjer, jf. aktstykkerne nr. 157 og 236 1983/-84
som gør det rimeligt, at der ydes understøttelse efter denne ordnings principper. Det drejer sig
om følgende typer af understøttelsessager:
- opsatte understøttelser til medarbejdere i statens tjeneste, der afskediges af anden utilregnelig
årsag end alder og helbredsforårsaget utjenestdygtighed, f.eks. i forbindelse med rationaliserin-
ger/strukturomlægninger, herunder privatisering og udlicitering.
- understøttelser til ægtefæller efter statstjenestemænd, der efter reglerne i tjenestemandspen-
sionslovgivningen ikke er berettiget til enke-/ægtefællepensionsom som følge af, at ægteskab er
indgået efter tjenestemanden er fyldt 65 år eller var pensioneret.
- pensionslignende understøttelser til enker efter personer, der ved afgang fra statstjenesten fik
tillagt sådan understøttelse.
- understøttelse til enker efter kunstnere, der oppebar en fast ydelse på finansloven.
Stk. 5. Ved oprettelse af nye pensionsordninger for eksisterende personalegrupper kan eta-
bleres en overgangsordning. Denne ordning omfatter personale, som ved pensionsordningens
etablering opfylder betingelserne for at få understøttelse efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Ordningen skal indebære, at der i en overgangsperiode kan ydes et beløb til udligning
af forskellen mellem pension og understøttelse, hvis den løbende ydelse fra pensionsordningen
er mindre end den understøttelse, som de pågældende efter understøttelsesreglerne ville have haft
ret til på afskedstidspunktet, henholdsvis dødsfaldstidspunktet for evt. ægtefælle og børneunder-
støttelser. Generel bonusregulering af pensionen modregnes ikke i udligningsbeløbet. Udlig-
ningsbeløb på under 100 kr. årligt, der aktualiseres den 1. januar 2003 og senere udbetales ikke.
Stk. 7. Personale, der ved pensionsordningernes oprettelse 1. april 1990 var fyldt 60 år, be-
varer dog retten til understøttelse ubeskåret.
Stk. 8. Ikke-tjenestemandsansat personale, som ved opgaveomlægninger er overgået til
(amts)kommuner, koncessionerede selskaber m.v. med bevarelse af understøttelsesrettigheder kan
omfattes af overgangsordningen.
Stk. 9. Den generelle regulering af understøttelser udgør 8,70 pct. pr. 1. januar 1997. Un-
derstøttelser, der var aktualiseret senest pr. 1. april 1990, er blevet reguleret i perioden 1. april
1993 til 31. marts 2005 med den generelle procentregulering, som gives til tjenestemandspen-
sioner. I perioden 1. april 2005 og indtil ordningen ophører, reguleres supplementsunderstøttel-
serne med den generelle procentregulering, som gives til tjenestemandspensioner, jf. Akt. nr. 118
af 19/04/2005.
Nr. 125. ad 36.33.01.
Udgifter til understøttelse til ikke-pensionssikret personale, der ved opgaveoplægninger fra
staten er overført eller overføres til
- kommuner m.v.,
- Grønlands Selvstyre,
- Færøernes Hjemmestyre eller
- den selvejende institution Færøernes Specialskole
§ 36. 13
deles mellem staten og kommuner m.v. i forhold til den del af understøttelsesancienniteten, der
er optjent efter dette tidspunkt. Statskassen afholder dog 3/4 af sidstnævnte udgiftsdel for perioden
1. august 1976 - 31. december 1987 for så vidt angår det til Færøernes Specialskoles overførte
personale. Det er en forudsætning, at de pågældende på overførselstidspunktet var tjenestegørende
og omfattet af statens understøttelsesordning, samt at de efter overførslen bevarer retten til un-
derstøttelse efter tilsvarende regler og satser som i staten.
Nr. 126. ad 36.33.01.
Understøttelser, som Forsvarsministeriet efter regulativ af 1. oktober 1955 om understøttelse
til redningsvæsenets personale og dettes enker har beregnet og tildelt til fhv. stationsledere, båd-
førere og bådmænd, der har været ansat under Farvandsvæsenet efter overenskomsten for fuld-
tidsbeskæftiget redningspersonale, afholdes over finanslovens § 36. Pensionsvæsenet med løbende
månedlig refusion af udgiften fra Forsvarsministeriet. Med tilsvarende refusion afholdes de af
Forsvarsministeriet fremover nyberegnede understøttelser til fhv. redningsmænd, der har været
ansat under Farvandsvæsenet efter overenskomsten for fuldtidsbeskæftiget redningspersonale.
Ordningen omfatter udgifter til nyberegnede understøttelser til det nævnte redningspersonale, der
fratræder på grund af alder, svagelighed eller anden utilregnelig årsag samt til deres efterladte -
for så vidt angår de år, hvor de har været ansat efter nævnte overenskomst. For ansættelsesår før
01/04/1990 kan der - inden for regulativets regler - beregnes en supplerende understøttelse på
grundlag af det rådighedsbeløb, pågældende oppebar de sidste 3 år før overgangen til fuldtids-
ansættelse, reguleret til aktuelt niveau.
Nr. 127. ad 36.41.
Finansministeren bemyndiges til at overtage pensionsberegnings- og - anvisningsopgaver for
statslige og kommunale myndigheder, koncessionerede selskaber og selvejende institutioner med
statslig tilskudsdækning, når disse opgaver naturligt vil kunne løses i tilknytning til varetagelsen
af anvisningsopgaven på tjenestemandspensionsområdet. Samtidig bemyndiges finansministeren
til mod 100 pct. refusion at udlægge konkrete anvisningsbeløb til pensionsmodtagere. Til dækning
af administrationsomkostningerne ved varetagelsen af de overførte opgaver indbetales der af de
overdragende myndigheder m.v. et af Finansministeriet fastlagt administrationsbidrag.
Nr. 128. ad 36.32.01.
I forbindelse med udliciteringer kan finansministeren bestemme, at personel ansat efter ci-
vilarbejderloven, jf. LB nr. 254 af 19/03/2004, kan bevare deres ret til optjening af pension efter
civilarbejderlovens bestemmelser i indtil 12 mdr. efter overgang til ansættelse i det selskab, med
hvilket udliciteringsaftalen indgås. Det er herved forudsat, at selskabet indbetaler et af finansmi-
nisteren fastsat pensionsdækningsbidrag til staten.
Nr. 129. ad 36.32.10.
Finansministeren bemyndiges til at oppebære en statsgaranteret pensionskasses formue i for-
bindelse med kassens omdannelse til statslig pensionsordning, eller når bestyrelsen måtte træffe
beslutning om overdragelse af formuen til staten.
Nr. 130. ad 36.21.06.
Flyvelederuddannede flyveledere, overflyveledere og luftfartsinspektører samt flyveleder-
aspiranter, der pr. 30. juni 2007 var tjenestemandsansat som flyveledere eller under uddannelse
til flyveledere under Transportministeriet har valgt at overgå til overenskomstansættelse i medfør
af den den 2. maj 2007 fastlagte ordning, bevarer - som personlige ordninger - ret til pension efter
de til enhver tid gældende regler i tjenestemandspensionsloven og lov om pensionering af flyve-
ledere. Ved uansøgt afsked der aktualiserer en tjenestemandspensionsforpligtelse, skal der ind-
hentes en udtalelse fra Finansministeriet om pågældendes ret til tjenestemandspension. Den en-
kelte bevarer ret til at få pensionen beregnet efter det aktuelle skalatrin i det pr. 30. juni 2007
14 § 36.
gældende skalatrinsforløb, samt efter det skalatrin, som pågældende måtte opnå i forbindelse med
eventuelt avancement.
Stk. 2. Ved avancementer uden for det pr. 30. juni 2007 gældende skalatrinsforløb forud-
sættes der indbetalt et af finansministeren fastlagt aktuarmæssigt beløb til FL § 36. Pensionsvæ-
senet til afdækning af den kapitaliserede merudgift ved avancementet.
Stk. 3. For administrative medarbejdere, operative medarbejdere, tekniske medarbejdere,
luftfartsinspektører og flyvelederassistenter i Naviair, der på grundlag af særlig aftale er overgået
fra ansættelse som tjenestemand i staten til overenskomstansættelse på særlige vilkår i Naviair
sov kan - som personlige ordninger - bevare ret til pension efter de til enhver tid gældende regler
i tjenestemandspensionsloven og beregnet efter det for den pågældende pr. 01/12/2010 gældende
skalatrinsforløb. Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for de i 1. punktum nævnte personer.
Nr. 131. ad 36.11.08.
Personer der ansættes på tjenestemandslignende vilkår som hofchef ved kronprinsens hof, og
som forud for ansættelsen er ansat i en stilling som omhandlet i tjenestemandspensionslovens §
4, stk. 1, har med virkning fra 1. januar 2011 ret til pension fra staten efter de til enhver tid
gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension. Det samme
gælder den pr. 1. august 2010 ansatte hoffourer.
Stk. 2. Staten afholder de samlede udgifter til pension, herunder pension til efterlevende æg-
tefæller og børn i henhold til lov om tjenestemandspension. Kronprinsens hof indbetaler til
statskassen et pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier og sty-
relser.
Stk. 3. Staten afholder endvidere med virkning fra 1. januar 2011 udgifter til pension til al-
lerede pensionerede hoftjenestemænd ved kronprinsens hof og efterlevende ægtefæller og børn.
Nr. 132. ad 36.32.30.
Staten har med virkning fra 01/01/2011 overtaget Danmarks Radios Pensionskasses forplig-
telser, idet pensionskassen samtidig omdannedes til en statslig pensionsordning. Med overtagel-
sesdagen som skæringsdato blev det samtidig forudsat, at kapitalværdien af de Pensionskassen
påhvilende forpligtelser skal afregnes til statskassen dels i form af straksindbetaling af Pensions-
kassens likvide formue, dels restkapitalværdien med tillæg af renter afviklet med samme årlige
beløb i årene 2011 - 2022, begyndende pr. 30/06/2011, idet betalingerne registreres på finanslo-
vens § 36.
Stk. 2. For de aktive, ansatte tjenestemænd ved DR fastsættes med overtagelsesdagen som
skæringsdato et aktuarmæssigt beregnet pensionsbidrag, som DR løbende skal indbetale til staten
for DR- tjenestemænds fremtidige optjening af tjenestemandspensionsret. Finansministeren fast-
sætter betingelserne for efterregulering ved afvigelser i forhold til det forudsatte med hensyn til
pensioneringsmønster, skalatrin mv.
Anmærkninger
§ 36. Pensionsvæsenet
§ 36. 17
Af bestemmelserne i tjenestemandspensionsloven (LB nr. 489 af 6. maj 2010 om lov om
tjenestemandspension med senere ændringer, herunder L 1365 i 2011, der indfører pensionsud-
betalingsalderen i stedet for efterlønsalderen i en række bestemmelser) fremgår, hvornår tjene-
stemænd har ret til egenpension, deres børn til børnetillæg, og tjenestemænds efterladte til efter-
indtægt af pension, ægtefællepension og børnepension mv., og hvordan pensionerne beregnes.
For tjenestemænd pensioneret før 1. juli 1969 gælder LB nr. 725 af 9. september 1993 om lov
om pensioner efter tidligere tjenestemandslove mv. med senere ændringer.
Finanslovens § 36. Pensionsvæsenet omfatter tillige udgifter til pension til ansatte i henhold
til Civilarbejderloven (lukket for nytilgang 1. januar 1999, jf. LB nr. 254 af 19. marts 2004 om
lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret), personer med pensionsret i statsgarante-
rede pensionskasser og statslige pensionsordninger samt tjenestemænd ansat i folkeskolen senest
den 31. marts 1992, jf. LB nr. 487 af 6. maj 2010 om tjenestemænd i folkeskolen mv.
I aktieselskaber mv., som tidligere har været statslige institutioner, findes dels udlånte tjene-
stemænd og dels selskabsansatte mv. med statslig tjenestemandspensionsret.
Ved Finansministeriets cirkulære nr. 210 af 11. december 2000 om anvendelse af tjeneste-
mandsansættelse i staten og folkekirken, som ændret ved cirkulære nr. 9305 af 17/06/2009 sker
nyansættelse som tjenestemand i stillinger, der er klassificerede i lønramme 37 og derover, hvis
de ikke er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, eller der er tale om
professorstillinger. Endvidere er visse stillinger ved domstolene, politi- og anklagemyndigheden,
kriminalforsorgen, forsvaret og folkekirken mv. undtaget, hvor ansættelse som tjenestemand også
kan ske under lønramme 37.
For statstjenestemænd indbetaler ansættelsesmyndigheden 15 procent af den pensionsgivende
løn i bidrag til § 36. Pensionsvæsenet, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 6980 af 21. december
1992. Ved Finansministeriets cirkulære nr. 78 af 28. juni 2005 er dette bidrag forhøjet til 20,3
pct. ved nybesættelse pr. 1. august 2005 eller senere af stillinger, klassificerede i lønramme 37
eller derover, idet visse stillinger ved domstolene, politi- og anklagemyndigheden, Kriminalfor-
sorgen, forsvaret og folkekirken mv. dog er undtaget fra denne bidragsforhøjelse.
For aktieselskaber mv. er bidragssatsen fastsat eller aftalt. For statsgaranterede pensionskas-
ser/-ordninger er der tilsvarende fastlagt 15 pct. bidragsbetaling til § 36. Pensionsvæsenet, jf. bl.a.
BK nr. 974 af 20. november 1996 om indbetaling af pensionsbidrag til staten for personale ved
tilskudsinstitutioner under Undervisningsministeriet med tjenestemandspensionsret. 15 pct.-ord-
ningen gælder dog ikke alle områder, jf. anmærkningerne til de enkelte konti nedenfor.
Der udbetales desuden supplerende understøttelser til ikke-pensionssikret tidligere personale
i statens tjeneste over § 36. Pensionsvæsenet. Endvidere afholdes statens udgifter til indekstillæg
til personer, der har oprettet indekskontrakter, jf. LB nr. 724 af 15. september 1999 i henhold til
lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, som ændret ved lov nr. 346
af 6. maj 2009
Ret til aktuel egenpension forudsætter som hovedregel, at tjenestemanden har været ansat i
en periode svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse, samt at pågældende afskediges på
grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden årsag, som ikke kan tilregnes tje-
nestemanden.
Ret til opsat pension forudsætter 3 års pensionsalder, dog 1 år for tjenestemænd, ansat 1. ja-
nuar 2012 og senere. Ret til opsat pension opnås, hvis tjenestemanden er afskediget før han opnår
10 års ansættelsestid, eller hvis han afskediges på grund af tjenesteforseelser eller fratræder efter
ansøgning inden pensionsudbetalingsalderen. Opsat pension kan udbetales fra pensionsudbeta-
lingsalderen, eller tidligere hvis hans erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder. Pen-
sionsudbetalingsalderen er som hovedregel 5 år før folkepensionsalderen. For tjenestemænd ansat
før 1. januar 2007 er pensionsudbetalingsalderen 60 år.
Ægtefællepension tilkommer en efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller egenpen-
sionist, der afgår ved døden. Tidspunktet for ægteskabets indgåelse kan betyde, at der ikke er ret
til ægtefællepension.
Til de efterladte børn af en tjenestemand eller egenpensionist ydes børnepension indtil ud-
gangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år.
18 § 36.
Udgangspunktet for fastsættelse af egenpension er tjenestemandens seneste pensionsgivende
løn og tjenestemandens optjente pensionsalder, der højst kan være 37 år. Er optjent pensionsalder
på 37 år vil pensionen udgøre 57 pct. af den pensionsgivende løn.
Hvis tjenestemanden fratræder på grund af svagelighed og kun har 1/3 erhvervsevne tilbage,
kan tjenestemanden få udbetalt en forhøjet pension, idet pensionsalderen fremregnes til 70 års-
alderen. Hvis tjenestemanden pensioneres på grund af tilskadekomst i tjenesten, udbetales altid
højeste pension på skalatrinnet.
Ægtefællepensionen fastsættes på grundlag af den afdøde ægtefælles pensionsalder. For æg-
tefællepensioner, der er påbegyndt udbetalt efter 1. januar 1994, beregnes den dog mindst efter
en pensionsalder på 15 år.
Størrelsen af børnepension og børnepensionstillæg er uafhængig af tjenestemandens løn-
mæssige indplacering og pensionsalder, dog beregnes opsat børnepension som en procentdel af
den opsatte egenpension.
Egenpension, ægtefællepension og børnepension reguleres svarende til den generelle regule-
ring af tjenestemandslønninger, jf. tjenestemandspensionslovens § 27, idet tjenestemandspension
og efterindtægt af pension med virkning fra 1. april 2005 er forhøjet med ca. 1,0 pct. ud over den
generelle regulering af lønninger.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 1,3 1,2 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Udgift ......................................................... 1,3 1,2 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Indtægt ....................................................... - - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Specifikation af nettotal:
Administrationsudgifter m.v. ................. 1,3 1,2 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
36.61. Administrationsudgifter m.v. ........ 1,3 1,2 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 22.116,5 22.849,6 22.901,5 23.247,4 23.321,1 23.388,5 23.342,0
Udgift ......................................................... 25.262,6 25.961,0 25.977,2 26.246,0 26.228,0 26.202,2 26.073,8
Indtægt ....................................................... 3.146,1 3.111,4 3.075,7 2.998,6 2.906,9 2.813,7 2.731,8
Specifikation af nettotal:
Tjenestemænd i staten og folkekirken
m.v. ............................................................ 6.023,0 6.105,7 6.074,8 6.212,8 6.263,3 6.335,4 6.376,3
36.11. Pensionsudgifter og -bidrag
(tekstanm. 100, 101, 102, 108
og 110) .......................................... 6.100,8 6.150,5 6.126,6 6.248,3 6.298,8 6.370,9 6.411,8
36.12. Forskellige pensionsindbetalin-
ger .................................................. -77,8 -44,8 -51,8 -35,5 -35,5 -35,5 -35,5
Ansatte med tjenestemandspensionsret
i aktieselskaber, koncessionerede sel-
skaber m.v. ............................................... 3.173,1 3.227,7 3.293,3 3.240,2 3.249,4 3.246,6 3.238,6
36.21. Pensionsudgifter og -bidrag
(tekstanm. 100, 101 og 102) ........ 3.173,1 3.227,7 3.293,3 3.240,2 3.249,4 3.246,6 3.238,6
Forskellige statslige pensionsforplig-
telser .......................................................... 11.279,9 11.816,4 11.937,4 12.298,4 12.371,7 12.427,6 12.403,1
36.31. Folkeskolen og visse selvejen-
de institutioner (tekstanm. 100,
101, 102 og 117) ........................... 7.438,9 7.811,3 7.884,5 8.131,1 8.163,7 8.183,8 8.146,9
36.32. Statslige pensionsordninger
m.v. (tekstanm. 101 og 102) ........ 3.794,0 3.967,7 4.008,1 4.132,2 4.172,8 4.208,5 4.220,7
36.33. Supplementsunderstøttelser ........... 47,0 37,4 44,8 35,1 35,2 35,3 35,5
§ 36. 19
Pensionsopgaver uden for statstjene-
stemandspensionsområdet ....................... -0,2 -0,1 - - - - -
36.41. Overførte pensionsopgaver
(tekstanm. 127) ............................. -0,2 -0,1 - - - - -
Indekskontrakter ..................................... 1.640,6 1.699,9 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
36.51. Indekskontrakter ............................ 1.640,6 1.699,9 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 22.117,7 22.850,7 22.902,9 23.248,8 23.322,5 23.389,9 23.343,4
Aktivitet i alt .............................................. 22.117,7 22.850,7 22.902,9 23.248,8 23.322,5 23.389,9 23.343,4
Udgift ..................................................... 25.263,8 25.962,2 25.978,8 26.247,6 26.229,6 26.203,8 26.075,4
Indtægt ................................................... 3.146,1 3.111,4 3.075,9 2.998,8 2.907,1 2.813,9 2.732,0
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 0,0 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Interne statslige overførsler:
Indtægt ................................................... 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 25.263,8 25.961,9 25.978,2 26.247,0 26.229,0 26.203,2 26.074,8
Indtægt ................................................... 3.090,9 3.048,9 2.952,3 2.943,4 2.851,7 2.758,5 2.676,6
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................... 50,8 58,2 118,9 50,9 50,9 50,9 50,9
Standardkontooversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Driftsposter ................................................. 0,0 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger ... 0,0 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Interne statslige overførsler ....................... -4,4 -4,3 -4,7 -4,5 -4,5 -4,5 -4,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ............................................. 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
Øvrige overførsler ...................................... 22.172,9 22.912,9 23.025,9 23.303,6 23.377,3 23.444,7 23.398,2
34. Øvrige overførselsindtægter ............... 3.090,9 3.048,9 2.952,3 2.943,4 2.851,7 2.758,5 2.676,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .......................................... 10.756,5 11.112,8 11.158,2 11.388,1 11.397,8 11.383,8 11.319,6
44. Tilskud til personer ............................. 13.315,2 14.154,1 14.712,5 14.748,6 14.720,8 14.708,5 14.644,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud .............................. 1.192,1 694,9 107,5 110,3 110,4 110,9 110,7
Finansielle poster ....................................... -50,8 -58,1 -118,8 -50,8 -50,8 -50,8 -50,8
25. Finansielle indtægter ........................... 50,8 58,2 118,9 50,9 50,9 50,9 50,9
26. Finansielle omkostninger .................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
I alt ............................................................. 22.117,7 22.850,7 22.902,9 23.248,8 23.322,5 23.389,9 23.343,4
20 § 36.
Tabel 1
Oversigt over registrerede antal tjenestemænd og
tjenestemandslignende ansatte opgjort januar 2015.
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB) mv.
1) Indhentede oplysninger fra de pågældende pensionskasser.
2014 2015
Tjenestemænd i staten og folkekirken m.v.
Politi- og anklagemyndighed........................................................ 11.363 11.087
Kriminalforsorgen ......................................................................... 3.596 3.440
Forsvaret........................................................................................ 8.143 7.871
Folkekirkens præster og provster ................................................. 1.768 1.655
Tjenestemænd i ministerier og styrelser ...................................... 6.912 5.522
Tjenestemænd i statslige aktieselskaber mv.
Post Danmark................................................................................ 4.357 4.008
DSB ............................................................................................... 2.780 2.582
Scandlines A/S.............................................................................. 113 107
BG Bank A/S................................................................................ 247 253
TDC A/S ....................................................................................... 347 279
NAVIAIR...................................................................................... 419 402
Øvrige selskabsansatte med tjenestemandspensionsret................ 33 31
Tjenestemænd i folkeskolen
Kommunerne og amter excl. København .................................... 9.057 6.733
Overtagne pensionsforpligtelser ved selvejende inst.
Pens.forpl. ved gymnasieskoler, VUC mv................................... 516
Pensionsforpligtelser i Grønland
Tjenestemænd ansat ved grønlandsk kom. samt selvst............... 660
Statsgaranterede pensionskasser
Pensionsfonden af 1951 1) .......................................................... 606 621
Pensionskassen af 1950 1) .......................................................... 168 170
Øvrige statslige pensionsordninger
Pensionsordningen af 1976........................................................... 320 205
Pensionsordningen for Erhvervsskoler......................................... 1.544 1.420
Pensionsordningen for højskoler, landbrugssk., mv. ................... 246 220
Pensionsordningen af 1925........................................................... 1.758 1.423
Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen............. 2.413 2.180
Civilarbejderloven......................................................................... 1.647 1.336
Apotekervæsenets Pensionsordning.............................................. 178 140
Øvrige med statslig tjenestemandspensionsret............................. 108 106
I alt................................................................................................ 58.123 52.967
§ 36. 21
Tabel 2
Oversigt over den relative aldersfordeling januar 2015 for tjenestemænd
og tjenestemandslignende ansatte, som registreret i PENSAB.
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB) mv.
Tabel 3
Samlet udgiftsfordeling på pensionsområdet.
Kilde: Det centrale pensionsanvisningssystem (SP).
Tabel 4
Fordeling af samlet udgift til egenpensioner på henholdsvis ordinær alderspension, førtidspension,
svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension og tilskadekomstpension.
Kilde: Det centrale pensionsanvisningssystem (SP).
Procentvis fordeling 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-67 år Over 67 år
Tjenestemænd i ministerier og sty-
relser mv........................................... 0,1 1,5 20,0 48,1 27,8 2,6
Tjenestemænd i de store etater........ 5,6 22,8 28,5 34,3 8,3 0,4
Tjenestemænd i statslige aktiesel-
skaber mv. ........................................ 0,0 1,0 19,9 59,7 18,9 0,5
Tjenestemænd i folkeskolen ............ 0,0 0,0 0,0 38,4 59,7 1,9
Statsgaranterede pensionskasser ...... 3,1 19,7 30,6 32,2 13,8 0,7
Øvrige statslige pensionsordninger.. 0,2 0,5 10,4 52,8 33,6 2,4
Overtagne pensions forpligtelser
(gym.skol.,VUC mv.)....................... 0,0 0,2 4,5 34,1 50,2 11,0
Samlet gennemsnit ......................... 2,7 11,3 20,1 42,4 22,3 1,2
Mio.kr. (årets priser) R 2012 R 2013 R 2014 B 2015 FFL 2016
Egenpension ........................................ 16.941,9 17.464,0 18.012,4 18.201,2 18.465,3
Ægtefællepension................................ 3.235,4 3.231,5 3.232,5 3.367,9 3.313,8
Børnepensioner mv............................. 84,7 81,1 75,8 84,5 77,7
Understøttelser, efterindtægt m.m. ..... 51,8 41,3 42,0 49,5 39,6
Pensionsoverførsler............................. 42,4 26,5 27,3 23,2 19,5
Administrationsudgifter ...................... 1,0 1,2 1,2 1,6 1,6
Overførte pensionsopgaver ................. 42,1 50,6 59,5 57,0 78,8
Overtagne p.udg. ad amter mv........... 2.021,4 2.087,2 1.947,4 1.931,0 1.869,4
Indekskontrakter.................................. 1.608,9 1.640,6 1.699,9 1.656,0 1.496,0
Øvrige udgifter.................................... 510,0 639,8 864,2 666,8 885,9
I alt...................................................... 24.539,6 25.263,8 25.962,2 26.038,8 26.247,6
Mio.kr. (årets priser) R 2012 R 2013 R 2014 B 2015 FFL 2016
Ordinær alderspension ........................ 5.211,8 5.390,5 5.607,6 5.618,2 5.748,6
Førtidspension..................................... 9.191,4 9.517,6 9.828,2 9.919,6 10.075,3
Svagelighedspension........................... 853,7 859,9 867,3 896,2 889,1
Kvalificeret svagelighedspension ....... 1.367,2 1.380,5 1.392,9 1.438,8 1.427,9
Tilskadekomstpension......................... 317,6 315,1 315,9 328,4 323,8
Øvrige egenpensioner ......................... 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5
Egenpension i alt............................... 16.941,7 17.463,6 18.012,4 18.201,2 18.465,3
22 § 36.
Tabel 5
Antal personer, der modtager pension januar 2015
med angivelse af gennemsnitlig pensionsalder for egenpensioner.
Antal
egenpen-
sioner
Gennem-
snitlig
pensions-
alder
Antallet
af ægte-
fællepen-
sioner
Antallet
af børne-
pensioner
mv
11.01.10. Politivæsenet og anklagemyndigheden........................ 5.416 33,7 1.780 496
11.02.10. Kriminalforsorgen......................................................... 2.348 27,7 643 420
11.03.10. Forsvaret ....................................................................... 7.061 30,7 2.513 538
11.04.10. Folkekirkens præster og provster................................. 1.119 30,2 530 46
11.08.04. Tjenestemænd i andre ministerier................................ 12.957 27,1 4.289 642
Tjenestemænd i stat mv............................................. 28.901 29,4 9.755 2.142
21.01.10. Post Danmark ............................................................... 13.465 26,9 3.719 814
21.02.10. Statsbanerne.................................................................. 3.916 28,5 4.041 79
21.02.20. DSB............................................................................... 3.101 30,5 352 542
21.03.10. Scandlines A/S ............................................................. 929 26,4 170 107
21.04.10. BG Bank A/S ............................................................... 751 24,5 23 146
21.05.10. TDC A/S....................................................................... 1.282 29,2 164 168
21.06.10. Naviair .......................................................................... 125 30,1 14 17
21.10.10. Combus A/S ................................................................. 436 17,7 80 6
21.10.12. W.S.Atkins Int. Ltd...................................................... 4 37,0 1 0
21.10.13. Overdragne statshavne.................................................. 1 18,0 0 0
21.10.14. Københavns Lufthavne A/S......................................... 117 27,5 14 13
21.10.16. Odense lufthavn............................................................ 5 18,2 1 0
31.01.10. Tjenestemænd i Folkeskolen........................................ 40.866 30,1 6.643 657
31.02.10. Københavns kommunale skolevæsen 1)...................... 1.793 29.5 395 36
31.03.10. Pens.forpl. ved gymnasieskoler, VUC mv. ................. 637 30,4 36 19
32.01.10. Civilarbejderloven ........................................................ 7.615 20,6 2.610 162
32.10.10. Pensionskassen af 1925................................................ 3.356 26,3 648 95
32.10.50. Pensionsordningen for højskoler, landbrugs- og hus-
holdningsskoler............................................................. 1.344 17,4 240 28
32.10.60. Pensionsfonden af 1951 ............................................... 108 27,0 38 7
32.10.70. Pensionskassen af 1950................................................ 94 27,6 32 4
32.20.10. Tjenestemænd, Grønland.............................................. 794 20,9 112 43
32.30.10. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvalt-
ning/(Moderniseringsstyrelsen) .................................... 8 31,5 10
32.30.12. Pensionsordningen af 1976 .......................................... 8.171 21,7 756 41
32.30.13. Pensionsordningen for tjenestemænd ved Samfundet
og Hjemmet for Vanføre.............................................. 24 24,6 22 0
32.30.14. Apotekervæsenets pensionsordning ............................. 917 26,5 284 3
32.30.15. Kolonien Filadelfias Pensionsordning ......................... 80 25,8 36 0
32.30.16. Kødkontrollen............................................................... 19 30,6 40 0
32.30.17. Pens. ved tilskudsberettigede museer .......................... 3 19,3 3 0
32.30.18. Det Danske Hedeselskab.............................................. 19 30,6 25 0
32.30.19. Pensionsord. v. Danmarks Radio................................. 424 27,4 154 13
32.30.21. Det Kgl. Teater............................................................. 289 29,7 58 96
32.30.22. Nationalforeningen ....................................................... 26 18,7 6 0
32.30.23. Pensionsordningen for Erhvervsskoler ........................ 5.685 23,1 1.461 119
32.10.30. Pensionsordningen for lærere i fri og efterskoler ....... 4.228 21,8 561 178
41.01.20. Pensionsanvisninger for kommuner............................. 3 28,0 0 3
Øvrige med tjenestemandspension........................... 100.635 26,4 22.749 3.396
I alt................................................................................................ 129.536 27,1 32.504 5.538
§ 36. 23
Ikke aktualiserede, opsatte pensioner januar 2015
Kilde: Det centrale pensionsanvisningssystem (SP), jan. 2015 .
1) Oplyst af Københavns Kommune, jan. 2015 .
Antal opsatte pensioner -49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65 år - I alt
4.940 5.787 7.736 5.232 636 24.331
24 § 36.1.
Tjenestemænd i staten og folkekirken m.v.
36.11. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101, 102, 108 og 110)
Ved Finansministeriets cirkulære nr. 210 af 11. december 2000, ændret ved cirkulære nr.
9305 af 17. juni 2009 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken sker
nyansættelse som tjenestemand i stillinger, der er klassificerede i lønramme 37 og derover, hvis
stillingen ikke er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten eller der er
tale om professorstillinger, jf. cirkulære nr. 9204 i 2014. Visse stillinger ved domstolene, politi-
og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, folkekirken mv., kan besættes på tjenestemandsvil-
kår også under lønramme 37.
For statstjenestemænd indbetaler ansættelsesmyndigheden 15 pct. af den pensionsgivende løn
i bidrag til § 36. Pensionsvæsenet. Ved nybesættelse af stillinger på tjenestemandsvilkår i løn-
ramme 37 eller højere pr. 1. august 2005 eller senere indbetales 20,3 pct., idet visse stillinger ved
domstolene, politi- og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, forsvaret og folkekirken mv. dog
er undtaget fra denne bidragsforhøjelse, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 78 af 28. juni 2005.
For ansatte ved Naviair sov. og DSB sov. er pensionsbidraget fastsat aktuarmæssigt, jf. i øvrigt
anmærkning til hhv. § 36.21.06. NAVIAIR selvstændig offentlig virksomhed og § 36.21.02. DSB
sov.
Pensionsudgifterne afholdes i henhold til LB nr. 489 af 6. maj 2010 om tjenestemandspension
med senere ændringer.
36.11.01. Politivæsenet og anklagemyndigheden (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.167,1 1.216,3 1.237,4 1.266,9 1.298,2 1.347,2 1.379,2
Indtægtsbevilling ......................................... 582,4 575,5 575,7 574,4 574,4 574,4 574,4
10. Pensionerede fra politiet før
31/12/2015
Udgift ................................................... 1.167,1 1.216,3 1.237,4 1.161,6 1.146,9 1.119,4 1.092,2
44. Tilskud til personer ....................... 1.167,1 1.216,3 1.237,4 1.161,6 1.146,9 1.119,4 1.092,2
Indtægt ................................................ 582,4 575,5 575,7 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 582,4 575,5 575,7 - - - -
20. Almindeligt tjenestemandsansat-
te
Udgift ................................................... - - - 22,5 31,8 46,1 55,9
44. Tilskud til personer ....................... - - - 22,5 31,8 46,1 55,9
Indtægt ................................................ - - - 98,5 98,5 98,5 98,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 98,5 98,5 98,5 98,5
30. Politikorps ansat senest
31/12/2011
Udgift ................................................... - - - 82,7 119,4 181,6 231,0
44. Tilskud til personer ....................... - - - 82,7 119,4 181,6 231,0
Indtægt ................................................ - - - 475,8 475,8 475,8 475,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 475,8 475,8 475,8 475,8
40. Tjenestemandsansatte ved Politi
og Anklagemyndighed i Grøn-
land
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
§ 36.11.01.10. 25
10. Pensionerede fra politiet før 31/12/2015
På kontoen optages pensionsudgifter til tidligere tjenestemandsansat personale, pensioneret
fra politiet før 31/12/2015 eller tidligere.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
20. Almindeligt tjenestemandsansatte
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemænd i politikorpset, der er
ansat 01/01/2012 eller senere. Der er ikke særskilte pensionsberegningsregler for denne gruppe.
På kontoen optages tillige øvrigt tjenestemandsansat personale ved politi- og anklagemyndighe-
den. Tjenestemænd i politikorpset er en åben gruppe og nyansættelse sker på tjenestemandsvilkår.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 7.075 6.973 6.868 6.827 6.726
Heraf forventet tilgang........................ 140 158 176 172 152
Heraf forventet afgang........................ 242 263 217 273 269
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 4.625 590
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 62,0 60,5
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,1 63,5
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 33,1 26,4
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 78 163 251 315
Heraf forventet tilgang........................ 78 85 88 64 63
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
26 § 36.11.01.20.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved politi og anklagemyndighed,
almindeligt tjenestemandsansatte, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
30. Politikorps ansat senest 31/12/2011
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemænd ansat i politikorpset med
særlige beregningsregler. Underkontoen omfatter polititjenestemænd, senest ansat pr. 31/12/2011,
der i pensionsmæssig henseende behandles som havende en pligtig afgangsalder på 63 år.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved politi og anklagemyndighed,
politikorps ansat før 31/12/2011, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
40. Tjenestemandsansatte ved Politi og Anklagemyndighed i Grønland
På kontoen optages indtægter og udgifter vedrørende tjenestemandsansatte ved Grønlands
politi og anklagemyndighed.
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 1.152 724
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 42,2 46,3
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 1.128 242 250 214 42
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 278 591 870 1.168
Heraf forventet tilgang........................ 278 313 279 298 292
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 8.041 1.170
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 46,0 41,7
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 5.387 1.332 1.579 864 49
§ 36.11.02. 27
36.11.02. Kriminalforsorgen (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 361,2 373,5 384,2 388,0 391,8 400,9 409,4
Indtægtsbevilling ......................................... 152,1 149,7 151,0 145,3 145,3 145,3 145,3
10. Pensionerede v. Kriminalforsor-
gen før 31/12/2015
Udgift ................................................... 361,2 373,5 384,2 368,6 364,1 357,4 351,7
44. Tilskud til personer ....................... 361,2 373,5 384,2 368,6 364,1 357,4 351,7
Indtægt ................................................ 152,1 149,7 151,0 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 152,1 149,7 151,0 - - - -
20. Almindeligt tjenestemandsansat-
te
Udgift ................................................... - - - 8,1 10,4 14,2 16,9
44. Tilskud til personer ....................... - - - 8,1 10,4 14,2 16,9
Indtægt ................................................ - - - 17,7 17,7 17,7 17,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 17,7 17,7 17,7 17,7
30. Uniformerede tjenestemænd an-
sat i Kriminalforsorgen før
01/01/2019
Udgift ................................................... - - - 11,2 17,2 29,2 40,7
44. Tilskud til personer ....................... - - - 11,2 17,2 29,2 40,7
Indtægt ................................................ - - - 127,5 127,5 127,5 127,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 127,5 127,5 127,5 127,5
40. Tjenestemandsansatte i Grønland
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Pensionerede v. Kriminalforsorgen før 31/12/2015
På kontoen optages pensionsudgifter til tidligere tjenestemandsansat personale ved Krimi-
nalforsorgen, pensioneret før 31/12/2015 eller tidligere.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 3.045 3.041 3.036 3.006 3.005
Heraf forventet tilgang........................ 97 89 64 79 85
Heraf forventet afgang........................ 101 94 94 80 100
28 § 36.11.02.10.
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
20. Almindeligt tjenestemandsansatte
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemænd i Kriminalforsorgen, samt
for uniformeret personale, der ansættes 01/01/2019 eller senere, idet disse tjenestemænd i pen-
sionsmæssig henseende behandles som tjenestemænd uden særlige beregningsregler. Nyansættelse
på tjenestemandsvilkår er fortsat åben for uniformeret personale ved Kriminalforsorgen.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Kriminalforsorgen, almindelig
tjenestemandsansatte, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
30. Uniformerede tjenestemænd ansat i Kriminalforsorgen før 01/01/2019
På kontoen optages udgifter og indtægter ved tjenestemandsansat personale i Kriminalfor-
sorgen, som er ansat eller ansættes før 01/01/2019 med særlige beregningsregler, idet denne
gruppe af ansatte har ansættelsesvilkår i pensionsmæssig henseende, som havende en pligtig af-
gangsalder på 63 år. Nyansættelse på tjenestemandsvilkår er fortsat åben for uniformeret perso-
nale ved Kriminalforsorgen.
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 1.669 603
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 60,3 56,6
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,2 63,6
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 26,2 22,3
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 38 60 83 104
Heraf forventet tilgang........................ 38 22 23 21 16
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 169 192
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 48,3 52,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 139 57 67 78 20
§ 36.11.02.30. 29
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspension ved Kriminalforsorgen, tjenestemands-
ansatte før 01/01/2019, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
40. Tjenestemandsansatte i Grønland
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemandsansat personale ved Kri-
minalforsorgen i Grønland.
36.11.03. Forsvaret (tekstanm. 103) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.491,7 1.532,9 1.518,0 1.546,6 1.549,7 1.561,6 1.571,3
Indtægtsbevilling ......................................... 387,3 377,4 382,4 362,1 362,1 362,1 362,1
10. Pensionerede før 31/12/2015
Udgift ................................................... 1.491,7 1.532,9 1.518,0 1.480,5 1.445,2 1.387,8 1.341,1
44. Tilskud til personer ....................... 1.491,7 1.532,9 1.518,0 1.480,5 1.445,2 1.387,8 1.341,1
Indtægt ................................................ 387,3 377,4 382,4 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 387,3 377,4 382,4 - - - -
20. Almindeligt tjenestemandsansat-
te under Forsvarsministeriet
Udgift ................................................... - - - 30,3 39,5 54,5 63,5
44. Tilskud til personer ....................... - - - 30,3 39,5 54,5 63,5
Indtægt ................................................ - - - 37,0 37,0 37,0 37,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 37,0 37,0 37,0 37,0
30. Militært tjenestemandsansatte
med særlige beregningsregler
Udgift ................................................... - - - 35,8 65,0 119,3 166,7
44. Tilskud til personer ....................... - - - 35,8 65,0 119,3 166,7
Indtægt ................................................ - - - 325,1 325,1 325,1 325,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 325,1 325,1 325,1 325,1
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 43 106 175 225
Heraf forventet tilgang........................ 43 63 69 80 87
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 2.044 1.038
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 44,9 42,3
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 2.235 381 296 168 2
30 § 36.11.03.10.
10. Pensionerede før 31/12/2015
På kontoen optages pensionsudgifter til tidligere tjenestemandsansat personale ved forsvaret
og i Forsvarsministeriet mv., pensioneret før 31/12/2015 eller tidligere.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
20. Almindeligt tjenestemandsansatte under Forsvarsministeriet
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemandsansat personale, som er
ansat i eller under Forsvarsministeriet uden særskilte pensionsberegningsregler.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved forsvaret, almindeligt tjeneste-
mandsansatte under Forsvarsministeriet, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 9.368 9.206 9.040 8.832 8.664
Heraf forventet tilgang........................ 237 241 239 207 221
Heraf forventet afgang........................ 399 407 447 375 421
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 6.425 284
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 60,2 59,1
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 60,6 60,5
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 29,9 28,8
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 108 213 293 371
Heraf forventet tilgang........................ 108 105 80 78 46
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 634 114
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 55,5 54,4
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 130 168 228 189 33
§ 36.11.03.30. 31
30. Militært tjenestemandsansatte med særlige beregningsregler
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende personel af officersgruppen af linjen
samt auditørpersonel i forsvaret. Endvidere personel af sergent- og konstabelgruppen af linjen
efter regler i kundgørelse for forsvaret B 5-28 og B 5-29 samt faste befalingsmænd i Bered-
skabskorpset.
Ansatte i gruppen har pligtig afgangsalder på 60 år. For personer født i perioden 01/01/1959 til
31/12/1962 gennemføres en gradvis hævning af den pligtige afgangsalder til 62 år. For personer
født 01/01/1963 eller senere er den pligtige afgangsalder 5 år før folkepensionsalderen. De pr.
01/01/2014 ansatte i de nævnte grupper kan overgå til ansættelse på tjenestemandsvilkår.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved forsvaret, militært tjeneste-
mandsansatte personel m. særlige beregningsregler, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.11.04. Folkekirkens præster og provster (Lovbunden)
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende præster og provster ved Folkekirken.
Pensionsbidrag og -udgifter vedrørende Folkekirkens biskopper optages ad § 36.11.08. Tjeneste-
mænd i andre ministerier og styrelser. Ansættelse som præst, provst eller biskop på tjeneste-
mandsvilkår er fortsat åben for nyansættelse. Folkekirkens præster, provster og biskopper har en
pligtig afgangsalder på 70 år, jf. i øvrigt LB nr. 331 af 29. marts 2014 om lov om Folkekirkens
økonomi.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 283,7 287,0 283,7 289,6 290,6 292,2 289,9
Indtægtsbevilling ......................................... 99,1 100,2 99,5 99,2 99,2 99,2 99,2
10. Pensionerede før 31/12/2015
Udgift ................................................... 283,7 287,0 283,7 258,8 251,6 238,0 224,5
44. Tilskud til personer ....................... 283,7 287,0 283,7 258,8 251,6 238,0 224,5
Indtægt ................................................ 99,1 100,2 99,5 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 99,1 100,2 99,5 - - - -
20. Folkekirkens præster og provster
Udgift ................................................... - - - 30,8 39,0 54,2 65,4
44. Tilskud til personer ....................... - - - 30,8 39,0 54,2 65,4
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 91 340 612 939
Heraf forventet tilgang........................ 91 249 272 327 292
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 6.731 392
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 47,1 46,3
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 3.982 1.601 1.468 72 0
32 § 36.11.04.
Indtægt ................................................ - - - 99,2 99,2 99,2 99,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 99,2 99,2 99,2 99,2
10. Pensionerede før 31/12/2015
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag og LB nr. 331 af 29. marts 2014 om lov om folkekirkens økonomi.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
20. Folkekirkens præster og provster
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag.
Oversigt over aldersfordelingen for registrere de aktive præster og provster i Folkekirken, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 1.552 1.495 1.452 1.412 1.356
Heraf forventet tilgang........................ 46 30 37 29 17
Heraf forventet afgang........................ 109 73 77 85 85
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 796 260
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 65,6 65,0
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 66,0 66,0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 31,7 28,5
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 138 235 303 388
Heraf forventet tilgang........................ 138 97 68 85 65
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 791 866
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 53,2 49,8
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 693 292 294 271 107
§ 36.11.08. 33
36.11.08. Tjenestemænd i andre ministerier og styrelser mv. (tekstanm. 106, 107,
109 og 131) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.334,4 2.368,4 2.325,3 2.401,1 2.385,8 2.358,7 2.330,4
Indtægtsbevilling ......................................... 399,2 364,4 331,7 317,6 291,0 263,4 242,1
04. Tjenestemænd pensioneret før
01/01/2015
Udgift ................................................... 2.334,4 2.368,4 2.325,3 2.401,1 2.385,8 2.358,7 2.330,4
44. Tilskud til personer ....................... 2.334,4 2.368,4 2.325,3 2.401,1 2.385,8 2.358,7 2.330,4
05. Statsministeriet
Indtægt ................................................ 2,5 2,4 0,6 1,9 1,8 1,6 1,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,5 2,4 0,6 1,9 1,8 1,6 1,5
06. Udenrigsministeriet
Indtægt ................................................ 19,1 17,9 15,8 14,3 13,2 12,1 11,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 19,1 17,9 15,8 14,3 13,2 12,1 11,4
07. Finansministeriet
Indtægt ................................................ 6,7 4,7 4,7 4,0 3,7 3,2 2,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,7 4,7 4,7 4,0 3,7 3,2 2,7
08. Erhvervs- og Vækstministeriet
Indtægt ................................................ 11,3 9,7 7,5 6,9 6,2 5,2 4,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 11,3 9,7 7,5 6,9 6,2 5,2 4,5
09. Skatteministeriet
Indtægt ................................................ 167,6 153,0 141,2 130,8 119,8 107,2 99,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 167,6 153,0 141,2 130,8 119,8 107,2 99,1
10. Økonomi- og Indenrigsministeri-
et
Indtægt ................................................ 6,6 6,7 5,0 4,5 4,0 3,6 3,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,6 6,7 5,0 4,5 4,0 3,6 3,1
11. Justitsministeriet
Indtægt ................................................ 62,3 59,7 57,6 58,0 54,8 50,9 48,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 62,3 59,7 57,6 58,0 54,8 50,9 48,2
14. Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter
Indtægt ................................................ 0,5 0,5 0,4 0,5 0,3 0,3 0,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,5 0,5 0,4 0,5 0,3 0,3 0,2
15. Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale for-
hold
Indtægt ................................................ 5,0 4,5 5,1 3,2 3,0 2,7 2,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 5,0 4,5 5,1 3,2 3,0 2,7 2,4
16. Ministeriet for Sundhed og Fo-
rebyggelse
Indtægt ................................................ 6,2 5,2 4,4 3,9 3,4 2,9 2,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,2 5,2 4,4 3,9 3,4 2,9 2,3
17. Beskæftigelsesministeriet
Indtægt ................................................ 6,7 5,2 4,5 4,1 3,8 3,7 3,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,7 5,2 4,5 4,1 3,8 3,7 3,0
19. Uddanelses- og Forskningsmini-
steriet
Indtægt ................................................ 2,4 2,6 2,5 5,9 4,7 3,7 3,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 2,4 2,6 2,5 5,9 4,7 3,7 3,2
34 § 36.11.08.
20. Undervisningsministeriet
Indtægt ................................................ 5,6 4,4 2,6 3,5 3,0 2,5 2,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 5,6 4,4 2,6 3,5 3,0 2,5 2,1
21. Kulturministeriet
Indtægt ................................................ 9,5 9,0 6,8 7,3 6,3 5,5 4,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 9,5 9,0 6,8 7,3 6,3 5,5 4,7
22. Kirkeministeriet samt Folkekir-
kens biskopper
Indtægt ................................................ 1,6 1,7 1,0 0,8 0,7 0,5 0,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,6 1,7 1,0 0,8 0,7 0,5 0,5
23. Miljøministeriet
Indtægt ................................................ 12,5 11,1 9,9 9,2 8,0 6,8 5,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 12,5 11,1 9,9 9,2 8,0 6,8 5,9
24. Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
Indtægt ................................................ 15,4 13,9 13,2 12,9 11,6 10,8 10,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 15,4 13,9 13,2 12,9 11,6 10,8 10,4
28. Transportministeriet
Indtægt ................................................ 53,0 48,4 46,1 43,1 40,4 38,0 35,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 53,0 48,4 46,1 43,1 40,4 38,0 35,0
29. Klima-, Energi- og Bygningsmi-
nisteriet
Indtægt ................................................ 4,3 4,0 2,8 2,8 2,3 2,2 1,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 4,3 4,0 2,8 2,8 2,3 2,2 1,9
04. Tjenestemænd pensioneret før 01/01/2015
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere 2015 , egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
Ad underkontiene 05 til 29 Pensionsbidrag, Andre ministerier og styrelser.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11.
Pensionsudgifter og -bidrag. På konto 36.11.08.05. føres endvidere de ved lov nr. 136 af 26.
april 1972 om Dronning Margrethe den Andens civilliste - senest ændret ved lov nr. 491 af
7. juni 2001 - forudsatte pensionsbidrag for visse tjenestemænd ved Hoffet. Tilsvarende føres
de ved tekstanmærkning nr. 131 forudsatte pensionsbidrag for tjenestemænd ansat ved
Kronprinsens Hof på samme konto.
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 16.429 16.467 16.512 16.543 16.533
Heraf forventet tilgang........................ 824 810 765 694 645
Heraf forventet afgang........................ 786 761 738 704 735
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 7.700 4.566
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 63,2 62,6
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 64,8 64,1
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 27,7 24,9
§ 36.11.08.04. 35
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved andre ministerier og styrelser,
primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.11.10. Pensionsoverførsler
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.113,6 1.974,7 1.954,2 1.888,9 1.888,9 1.888,9 1.888,9
Indtægtsbevilling ......................................... 30,7 35,1 35,9 34,2 34,2 34,2 34,2
11. Kommuner mv. som følge af in-
dividuelle overgange af tjeneste-
mænd m.fl. (tekstanm. 114)
Udgift ................................................... 4,2 7,5 8,1 8,0 8,0 8,0 8,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 4,2 7,5 8,1 8,0 8,0 8,0 8,0
Indtægt ................................................ 1,8 2,8 0,5 3,0 3,0 3,0 3,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,8 2,8 0,5 3,0 3,0 3,0 3,0
12. Kommuner mv. som følge af
opgaveomlægninger med over-
førsel af tjenestemænd (tekst-
anm. 106)
Udgift ................................................... 22,1 19,8 13,1 11,0 11,0 11,0 11,0
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 22,1 19,8 13,1 11,0 11,0 11,0 11,0
Indtægt ................................................ - - - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - - - - -
13. Overtagne pensionsforpligtelser
fra amtskommunerne
Udgift ................................................... 2.087,2 1.947,4 1.931,0 1.869,4 1.869,4 1.869,4 1.869,4
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.087,2 1.947,4 1.931,0 1.869,4 1.869,4 1.869,4 1.869,4
21. Udbetaling af fratrædelsesgodt-
gørelse m.v.
Udgift ................................................... 0,2 - 2,0 0,5 0,5 0,5 0,5
44. Tilskud til personer ....................... 0,2 - 2,0 0,5 0,5 0,5 0,5
22. Indbetaling af udtrædelsesgodt-
gørelse m.v.
Indtægt ................................................ 13,1 19,0 15,2 20,7 20,7 20,7 20,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 13,1 19,0 15,2 20,7 20,7 20,7 20,7
31. Diverse indbetalinger
Indtægt ................................................ 15,8 13,3 20,2 10,5 10,5 10,5 10,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 15,8 13,3 20,2 10,5 10,5 10,5 10,5
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 3.022 2.514
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 56,2 53,9
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 1.177 1.250 1.411 1.365 333
36 § 36.11.10.11.
11. Kommuner mv. som følge af individuelle overgange af tjenestemænd m.fl. (tekstanm.
114)
Ved tjenestemænds individuelle overgange mellem stat og kommuner mv. overføres tidligere
optjent pensionsalder til det nye ansættelsessted, og det tidligere ansættelsessted indbetaler et
overførselsbeløb beregnet efter cirkulære om overførsel af beløb ved individuel overgang af sta-
tens tjenestemænd mv. mellem stat og kommuner mv. (cirkulære nr. 41 af 15. februar 1977 senest
ændret ved cirkulære nr. 42 af 2. marts 1979), jf. tjenestemandspensionslovens § 4,
12. Kommuner mv. som følge af opgaveomlægninger med overførsel af tjenestemænd
(tekstanm. 106)
Udbetaling til kommuner mv. som følge af opgaveomlægninger med overførsel af tjeneste-
mænd (tekstanmærkning 106) og bestemmelser om deling af udgifter til pension for overførte
tjenestemænd i lov nr. 309 af 26. juni 1975 om overførslen af Fødselsanstalten i Jylland til Århus
amtskommune, lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførsel til amtskommunerne
m.fl. love samt lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse tjenestemandsretlige og pensions-
mæssige forhold mv. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social
bistand og lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndsvageforsorgen og den øvrige sær-
forsorg.
Ved kommunalreformens iværksættelse pr. 1. januar 2007, jf. lov nr. 537 af 24/06/2005 om
regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab, indgår de tidligere amtskommuners refusionskrav for delingspensioner efter
foranstående lovgivning i regionernes refusionskrav mod staten, jf. konto 36.11.10.13. og BK nr.
965 af 14/10/2005.
Delingsbestemmelserne som følge af opgaveomlægninger i forhold til primærkommunerne
videreføres i uændret form med hjemmel i lov nr. 574 af 24. juni 2005 § 8, stk. 8 og 9.
13. Overtagne pensionsforpligtelser fra amtskommunerne
Udgifter til pensioner til tjenestemænd m.fl., der er pensioneret senest 31. december 2006 fra
myndigheder, der er nedlagt i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, herunder
fratrådt med opsat pension inden denne dato, overtages af regionerne mv. mod statslig refusion.
Tilsvarende gælder ægtefælle- og børnepensioner efter de forannævnte tjenestemænd samt ægte-
fælle- og børnepensioner, der var anlagt til udbetaling senest 31. december 2006. De nedlagte
myndigheders eventuelle udgifter til understøttelser indgår på tilsvarende vis i refusionsopgørel-
sen, jævnfør i øvrigt lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskom-
munerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og lov nr. 539 af 24.
juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen med se-
nere ændringer samt BK nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i
forbindelse med kommunalreformen. Regionerne vil som pensionsgivere indestå for samt admi-
nistrere og udbetale aktuelle og opsatte tjenestemandspensioner.
Region Hovedstaden overtager forpligtelsen som pensionsgiver for tjenestemænd fratrådt fra
HUR og samtlige tjenestemænd fratrådt fra H:S med ret til aktuel eller opsat pension, uanset om
disse sidstnævnte før fratrædelsestidspunktet var beskæftigede med opgaver, der ikke overføres
til Region Hovedstaden, jf. L 537 i 2005, kap. 6.
ad 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner. På kontoen føres udgifter til pensioner til
tjenestemænd m.fl., der er pensioneret senest 31. december 2006 fra myndigheder, der er
nedlagt i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, herunder fratrådt med
opsat pension inden denne dato. Tilsvarende gælder ægtefælle- og børnepensioner efter de
forannævnte tjenestemænd samt ægtefælle- og børnepensioner, der var anlagt til udbetaling
senest 31. december 2006. Udbetalingerne gennemføres som månedlige acontorefusioner til
regionerne mv., der forestår pensionsudbetalingerne. Under indtryk af gennemførte, faktiske
udbetalinger, dokumenteret ved revisionserklæringer, foretages der endelig efterregulering.
§ 36.11.10.13. 37
Samtidig justeres acontobetalingen for aktuelt finansår under indtryk af gennemførte beta-
linger i det således afsluttede tidligere finansår.
21. Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse m.v.
Ved fratræden uden pensionering kan en tjenestemand vælge i stedet for en opsat pension
at få en fratrædelsesgodtgørelse overført til en pensionsordning, der kan godkendes af Finansmi-
nisteriet, jf. tjenestemandspensionslovens § 25 samt BK nr. 76 af 1. februar 2006 om fratrædel-
sesgodtgørelse mv.
22. Indbetaling af udtrædelsesgodtgørelse m.v.
Beløbet fremkommer ved genindbetaling af tidligere udbetalte pensionsbidrag i forbindelse
med genansættelse i en tjenestemandsstilling samt ved indbetaling af udtrædelsesgodtgørelse for
overenskomstansatte, der ansættes i tjenestemandsstillinger og som vælger at få pensionsalderen
forhøjet, jf. tjenestemandspensionslovens § 4a, stk. 2.
31. Diverse indbetalinger
Indbetalingerne vedrører pensionsudbetalinger og bonus fra pensionsforsikringer mv., hvor
staten er indtrådt i forsikringstagerens sted. Den enkelte police er f.eks. overført til staten i hen-
hold til normeringslov som forudsætning for pensionsaldersforhøjelse på grundlag af tidligere
ansættelsesperioder udenfor staten, f.eks. i kommuner. Der er tale om ordninger efter ældre lov-
givning.
36.12. Forskellige pensionsindbetalinger
36.12.11. Bidrag i forbindelse med tjenestefrihed (tekstanm. 116)
Tjenestemænd m.fl., der har tjenestefrihed til lønnet arbejde i forhandlingsberettigede tjene-
stemandsorganisationer, kan få perioden medregnet i pensionsalderen mod indbetaling af pen-
sionsbidrag til staten.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 14,1 11,0 14,4 10,6 10,6 10,6 10,6
10. Pensionsbidrag ved tjenestefri-
hed til organisationsarbejde
Indtægt ................................................ 0,4 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,4 - 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
20. Pensionsbidrag ved tjenestefri-
hed i øvrigt
Indtægt ................................................ 13,7 11,0 14,2 10,4 10,4 10,4 10,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 13,7 11,0 14,2 10,4 10,4 10,4 10,4
10. Pensionsbidrag ved tjenestefrihed til organisationsarbejde
Pensionsbidraget udgør 15 pct. for folkeskolelærere med ret til statslig tjenestemandspension
er der indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at bidraget i forbindelse med tjene-
stefrihed til organisationsarbejde og kombinationsbeskæftigelse afløses ved modregning i det ge-
nerelle tilskud til kommuner. Kommuner, der har meddelt sådanne ansatte tjenestefrihed af de
nævnte årsager, oppebærer med virkning fra skoleåret 06/07 og fremefter i statens sted pen-
sionsbidraget fra de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer, jf. akt. 189 af 14. juni
2006.
38 § 36.12.11.20.
20. Pensionsbidrag ved tjenestefrihed i øvrigt
Beskæftigelse under tjenestefrihed i øvrigt kan også bevilges medregnet i pensionsalderen,
jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 4. For tjenestefrihed bevilget efter 1. april 1992 er
medregningen betinget af, at der løbende er indbetalt pensionsbidrag til staten på normalt 15 pct.
36.12.12. Bidrag til dækning af pensionsalderoptjening ved frivillig fratræden og
seniorordninger (tekstanm. 101)
Indbetalinger som følge af frivillig fratrædelsesordning og seniorordning.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 63,7 33,9 37,4 24,9 24,9 24,9 24,9
10. Bidrag ved frivillig fratræden
Indtægt ................................................ 57,8 29,3 30,3 19,9 19,9 19,9 19,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 57,8 29,3 30,3 19,9 19,9 19,9 19,9
20. Pensionsbidrag vedr. seniorord-
ninger
Indtægt ................................................ 5,9 4,5 7,1 5,0 5,0 5,0 5,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 5,9 4,5 7,1 5,0 5,0 5,0 5,0
10. Bidrag ved frivillig fratræden
Som led i en frivillig fratrædelsesordning kan en ansættelsesmyndighed tillægge en tjeneste-
mand, der kan gå på alderspension ekstraordinær pensionsalder efter de i reglerne fastlagte ram-
mer under forudsætning af, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et engangsbeløb, beregnet efter
reglerne i Finansministeriets cirkulære herom til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.
20. Pensionsbidrag vedr. seniorordninger
Ved seniorordning med overgang til deltid kan ansættelsesmyndigheden bevilge, at en tjene-
stemand, der er fyldt 60 år, kan bevare pensionsoptjening i forhold til fuldtidsansættelse betinget
af, at der løbende betales supplerende pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36. Pensions-
væsenet, så det samlede pensionsdækningsbidrag svarer til bidraget for en fuldtidsansat.
Ved retræteordninger med overgang til en lavere placeret stilling kan ansættelsesmyndighe-
den bevilge, at en tjenestemand, der er fyldt 55 år, kan bevare pensionsret fra den højere stilling,
betinget af, at ansættelsesmyndigheden løbende til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet betaler
pensionsdækningsbidrag, beregnet efter den pensionsgivende løn i den højere stilling.
De forannævnte ordninger er hjemlet i Finansministeriets cirkulære nr. 9394 af 29. august
2011.
§ 36.2. 39
Ansatte med tjenestemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede
selskaber m.v.
36.21. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm. 100, 101 og 102)
Pensionsudgifterne afholdes i henhold til LB nr. 489 af 6. maj 2010 om lov om tjeneste-
mandspension med senere ændringer.
For ansatte i aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv. med ret til tjenestemandspension
indbetaler selskabet et aktuarmæssigt aftalt/fastsat pensionsbidrag. Oplysning om bidragets stør-
relse gives i anmærkningerne til de respektive konti.
36.21.01. Post Danmark A/S (Lovbunden)
Post Danmark A/S er oprettet i henhold til LBK nr. 844 af 06/07/2011 om Post Danmark
A/S, med senere ændringer. Tjenestemænd, der forinden opløsningen af den offentlige virksom-
hed Post Danmark enten havde valgt overgang til overenskomstansættelse med bevarelse af retten
til tjenestemandspension, eller som fortsat ønskede at bibeholde tjenestemandsansættelsesformen,
bevarer jf. ovennævnte LBK nr. 844, §§ 9-11 fortsat retten til tjenestemandspension efter over-
gangen til Post Danmark A/S.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.802,0 1.817,4 1.853,0 1.812,3 1.814,5 1.815,2 1.808,4
Indtægtsbevilling ......................................... 190,4 163,7 129,1 125,5 116,4 106,4 98,0
10. Post Danmark A/S
Udgift ................................................... 1.802,0 1.817,4 1.853,0 1.812,3 1.814,5 1.815,2 1.808,4
44. Tilskud til personer ....................... 1.802,0 1.817,4 1.853,0 1.812,3 1.814,5 1.815,2 1.808,4
Indtægt ................................................ 190,4 163,7 129,1 125,5 116,4 106,4 98,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 190,4 163,7 129,1 125,5 116,4 106,4 98,0
10. Post Danmark A/S
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag og LBK nr. 844 af 06/07/2011 om Post Danmark A/S med senere æn-
dringer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. I henhold til § 11 stk. 3 i LBK nr. 844 af 06/07/2011 om
Post Danmark A/S med senere ændringer har Finansministeriet indgået aftale med Post
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 16.795 16.924 17.088 17.279 17.398
Heraf forventet tilgang........................ 720 771 829 730 708
Heraf forventet afgang........................ 591 607 638 611 656
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 8.618 4.291
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,5 60,6
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 62,5 62,2
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 25,1 22,2
40 § 36.21.01.10.
Danmark A/S om nedsættelse af det ved § 11 stk. 1 fastsatte pensionsbidrag på 20,0 pct. til
12,0 pct. mod indbetaling af et samlet engangsbeløb på 1,75 mia. kr. i 2002.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Post Danmark, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.21.02. DSB, sov. (tekstanm. 103) (Lovbunden)
Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) er med virkning fra 1. januar 1999 omdannet
til en selvstændig offentlig virksomhed, jf. LB nr. 1184 af 12. oktober 2010, ændret ved lov nr.
1402 af 23. december 2012, § 1 til lov om DSB.
Udgiften til tjenestemandspensioner ved DSB anlagt før 1. januar 1999 afholdes af under-
konto 10. Statsbanerne, mens udgiften til pensioner nyanlagt efter denne dato tillige med pen-
sionsbidrag opføres på underkonto 20. DSB selvstændig offentlig virksomhed.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.302,1 1.286,2 1.274,4 1.248,3 1.225,3 1.188,4 1.159,9
Indtægtsbevilling ......................................... 228,3 222,6 216,6 208,9 194,0 178,2 164,6
10. DSB-tjenestemænd pensioneret
før 01/01/1999
Udgift ................................................... 860,8 803,7 711,0 681,7 644,1 580,3 532,2
44. Tilskud til personer ....................... 860,8 803,7 711,0 681,7 644,1 580,3 532,2
20. DSB selvstændig offentlig virk-
somhed
Udgift ................................................... 441,3 482,5 563,4 566,6 581,2 608,1 627,7
44. Tilskud til personer ....................... 441,3 482,5 563,4 566,6 581,2 608,1 627,7
Indtægt ................................................ 228,3 222,6 216,6 208,9 194,0 178,2 164,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 228,3 222,6 216,6 208,9 194,0 178,2 164,6
10. DSB-tjenestemænd pensioneret før 01/01/1999
På kontoen er optaget udgifter til tjenestemandspension ved DSB nyanlagt før 1. januar 1999,
jf. i øvrigt den indledende anmærkning på § 36.21.02. DSB.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 2.496 1.513
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 55,0 54,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 717 1.118 1.383 750 41
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 7.018 6.695 6.325 5.941 5.559
Heraf forventet tilgang........................ 220 196 166 134 141
Heraf forventet afgang........................ 543 566 550 516 437
§ 36.21.02.10. 41
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
20. DSB selvstændig offentlig virksomhed
På kontoen er optaget udgifter til tjenestemandspension og indtægter fra pensionsbidrag for
tjenestemænd ansat ved DSB sov efter lov om DSB, jf. LB nr. 1184 af 12. oktober 2010, som
ændret ved LB nr. 1402 af 23. december 2012.
Ved lov om DSB er det i § 14, stk. 4 forudsat, at virksomheden for tjenestemandsansatte i
DSB betaler de af finansministeren fastsatte bidrag mv. til dækning af statens pensionsudgifter.
Pensionsbidragsprocenten er med virkning fra 1. januar 2011 forhøjet til 26,0 pct.
Ved bidragsfastsættelsen er der taget udgangspunkt i forudsætninger om slutskalatrinsind-
placeringer og opnået pensionsalder ved de fremtidige, individuelle pensioneringer. Afvigelser i
forhold til det forudsatte afdækkes ved årlige efterreguleringer mellem DSB og finanslovens §
36. Pensionsvæsenet.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.11. Pensions-
udgifter og -bidrag.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Pensionsbidraget for ansatte med tjenestemandspensionsret
ved DSB virksomheden er med henvisning til § 14 i LB nr. 1184 af 12. december 2010 om
lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB fastsat til 26,0 pct.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved DSB, selvstændig offentlig
virksomhed, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 3.031 394
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,8 60,4
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,5 0,0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 9,5 8,1
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 3.656 3.789 3.938 4.102 4.287
Heraf forventet tilgang........................ 194 229 240 263 203
Heraf forventet afgang........................ 61 80 76 78 73
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 2.384 641
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,4 57,6
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,8 62,9
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 32,3 27,5
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 2.063 522
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 54,8 52,8
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 565 715 794 453 58
42 § 36.21.03.
36.21.03. Scandlines A/S (tekstanm. 112) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 142,7 143,3 142,2 140,6 139,7 138,0 135,6
Indtægtsbevilling ......................................... 0,5 6,9 7,1 6,8 5,8 5,1 4,3
10. Selskabsansatte v. Scandlines
A/S med ret til tjenestemands-
pension
Udgift ................................................... 142,7 143,3 142,2 140,6 139,7 138,0 135,6
44. Tilskud til personer ....................... 142,7 143,3 142,2 140,6 139,7 138,0 135,6
Indtægt ................................................ 0,5 6,9 7,1 6,8 5,8 5,1 4,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,5 6,9 7,1 6,8 5,8 5,1 4,3
10. Selskabsansatte v. Scandlines A/S med ret til tjenestemandspension
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag. Bevillingen på kontoen dækker udelukkende udgifter til nyanlagte pen-
sioner efter 1. januar 1996, idet udgiften til pensioner anlagt før denne dato afholdes via konto
36.21.02.10. DSB-tjenestemænd pensioneret før 01/01/1999. Der henvises i øvrigt til Akt nr.
118 af 18/12/1997.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Pensionsbidraget for ansatte med tjenestemandspensionsret
ved Scandlines A/S er fastsat til 22,92 pct., jf. i øvrigt anmærkning til tekstanmærkning nr.
112.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Scandlines A/S, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 1.131 1.129 1.133 1.128 1.125
Heraf forventet tilgang........................ 25 37 28 37 32
Heraf forventet afgang........................ 27 33 33 40 45
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 862 37
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 64,0 54,7
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 65,5 62,0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 27,6 27,3
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 99 8
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 57,4 55,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 3 29 42 27 6
§ 36.21.04. 43
36.21.04. Danske Bank A/S, tidl. BG Bank A/S (tekstanm. 113) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 102,8 105,1 106,1 107,7 109,0 111,0 112,4
Indtægtsbevilling ......................................... 17,7 17,3 13,5 14,3 13,3 12,4 11,1
10. Ansatte i Danske Bank A/S med
ret til tjenestemandspension
Udgift ................................................... 102,8 105,1 106,1 107,7 109,0 111,0 112,4
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 102,8 105,1 106,1 107,7 109,0 111,0 112,4
Indtægt ................................................ 17,7 17,3 13,5 14,3 13,3 12,4 11,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 17,7 17,3 13,5 14,3 13,3 12,4 11,1
10. Ansatte i Danske Bank A/S med ret til tjenestemandspension
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag. Pensionsudgiften til ansatte med tjenestemandspensionsret i BG Bank
A/S, nu Danske Bank A/S afholdes endvidere i overensstemmelse med tekstanmærkning nr.
113. Der henvises til akt. 122 af 30. november 1995.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere januar 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Pensionsbidraget for ansatte med tjenestemandspensionsret
ved Danske Bank A/S er fastsat til 19,33 pct.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved BG Bank A/S, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 851 864 879 893 906
Heraf forventet tilgang........................ 21 25 27 26 26
Heraf forventet afgang........................ 8 10 13 13 14
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 192 548
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 57,9 59,7
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 62,0 62,9
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 30,4 30,9
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 63 190
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 55,1 55,0
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 50 68 77 54 4
44 § 36.21.04.10.
36.21.05. TDC A/S (tekstanm. 105) (Lovbunden)
Tidligere statstjenestemænd, overgået til ansættelse i Tele Danmark A/S, - nu TDC A/S -
bevarer og fortsætter deres pensionsoptjening i overensstemmelse med tjenestemandspensions-
reglerne - jf. § 11 i lov nr. 501 af 22. juni 1995 med senere ændringer om visse forhold på tele-
kommunikationsområdet, § 2 i oprindelig lov nr. 399 af 13. maj 1992 med senere ændringer om
visse personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S § 1 i
oprindelig lov nr. 289 af 29. april 1992 med senere ændringer om visse personalemæssige forhold
i forbindelse med overførsel af opgaver fra Telestyrelsen, Tele Sønderjylland A/S og Telecom
A/S til Tele Danmark Mobil A/S.
Retten til pensionsoptjening er bevaret i det omfang, de tidligere statstjenestemænd fortsætter
deres ansættelse hos selskabet og ikke i øvrigt har fravalgt denne ret til fordel for anden pen-
sionsordning. Jf. akt. 277 af 24. maj 2000 kan disse ansatte tillige bevare denne ret, hvis de i
forbindelse med flytning af opgaver uden for TDC A/S overgår til ansættelse i anden virksomhed
uden for koncernen, idet det er forudsat, at alle forpligtelser mv. i henhold til pensionsaftalen
fortsat påhviler TDC A/S.
Ved aftale mellem staten og Tele Danmark A/S, jf. akt. 386 af 16. august 1994 har selskabet
en gang for alle afkøbt sig pligten til at indbetale et løbende pensionsbidrag for de tidligere
statstjenestemænd, overgået til ansættelse med tjenestemandspensionsrettigheder i Tele Danmark
A/S, nu TDC A/S.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 198,8 214,7 210,3 215,6 215,5 215,1 214,5
10. Tidligere tjenestemandsansatte
ved TDC A/S
Udgift ................................................... 198,8 214,7 210,3 215,6 215,5 215,1 214,5
44. Tilskud til personer ....................... 198,8 214,7 210,3 215,6 215,5 215,1 214,5
10. Tidligere tjenestemandsansatte ved TDC A/S
På kontoen føres udgifter til nyanlagte pensioner efter aftalens ikrafttræden pr. 1. juli 1994.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015 , egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 1.506 1.518 1.524 1.532 1.535
Heraf forventet tilgang........................ 37 36 42 39 40
Heraf forventet afgang........................ 25 30 34 36 35
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 716 535
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 59,0 58,1
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 64,0 65,0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 30,6 29,2
§ 36.21.05.10. 45
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved TDC A/S, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.21.06. NAVIAIR selvstændig offentlig virksomhed (tekstanm. 130) (Lovbunden)
Ved lov nr. 529 af 26/05/2010 og BK nr. 1200 i 2010 om NAVIAIR er NAVIAIR oprettet
som en selvstændig offentlig virksomhed. Jf. akt. 199 af 16. maj 2001 er det i forbindelse med
Flyvesikringstjenestens udskillelse fra Statens Luftfartsvæsen besluttet, at der skal indbetales et
aktuarmæssigt fastlagt pensionsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet for personale med
ret til statslig tjenestemandspension ved Flyvesikringstjenesten.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 25,1 26,0 29,6 28,0 28,7 30,0 30,8
Indtægtsbevilling ......................................... 35,9 27,2 35,9 35,2 34,5 33,7 32,9
10. Pensionerede fra NAVIAIR før
01/01/2015
Udgift ................................................... 25,1 26,0 29,6 25,7 25,5 25,3 24,9
44. Tilskud til personer ....................... 25,1 26,0 29,6 25,7 25,5 25,3 24,9
Indtægt ................................................ 35,9 27,2 35,9 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 35,9 27,2 35,9 - - - -
20. Flyveledere
Udgift ................................................... - - - 0,4 0,6 1,0 1,4
44. Tilskud til personer ....................... - - - 0,4 0,6 1,0 1,4
Indtægt ................................................ - - - 22,0 21,8 21,4 21,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 22,0 21,8 21,4 21,1
30. Øvrige ansatte ved NAVIAIR
Udgift ................................................... - - - 1,9 2,6 3,7 4,5
44. Tilskud til personer ....................... - - - 1,9 2,6 3,7 4,5
Indtægt ................................................ - - - 13,2 12,7 12,3 11,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 13,2 12,7 12,3 11,8
10. Pensionerede fra NAVIAIR før 01/01/2015
På kontoen optages udgifter til pension til pensionerede før 01/01/2016 med ret til tjeneste-
mandspension.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 185 94
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 56,0 55,2
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 29 79 110 57 4
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 142 142 142 142 141
Heraf forventet tilgang........................ 1 3 2 0 6
Heraf forventet afgang........................ 1 3 2 1 7
46 § 36.21.06.10.
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedslønafskedigede).
20. Flyveledere
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende flyveledere med ret til statslig tjene-
stemandspension ved NAVIAIR. For flyveledere - der har en mulig alderspensionering fra det
fyldte 55. år - er pensionsbidraget fastsat til 27,4 pct. af den pensionsgivende løn.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemanspensionsret ved Naviair, flyveledere, primo
2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
30. Øvrige ansatte ved NAVIAIR
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende øvrige ansatte ved NAVIAIR med ret
til tjenestemandspension, idet der ikke er fastsat særskilte pensionsberegningsregler for denne
gruppe. Pensionsbidraget er fastsat til 22,3 pct. af den pensionsgivende løn.
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 96 24
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,3 57,2
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 61,4 60,0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 33,5 33,3
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 1 3 5 8
Heraf forventet tilgang........................ 1 2 2 3 2
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 158 58
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 45,7 45,2
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 144 48 24 0 0
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 9 14 21 27
Heraf forventet tilgang........................ 9 5 7 6 5
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
§ 36.21.06.30. 47
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Naviair. Øvrige ansatte med ret
til statslig tjenestemandspension, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.21.10. Øvrige selskabsansatte m.v., med tjenestemandspensionsret (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 85,6 86,2 86,9 89,7 91,3 94,2 96,3
Indtægtsbevilling ......................................... 13,0 13,6 7,0 11,3 10,6 9,5 8,4
10. Combus A/S
Udgift ................................................... 34,4 34,6 35,0 35,1 35,2 35,5 35,4
44. Tilskud til personer ....................... 34,4 34,6 35,0 35,1 35,2 35,5 35,4
11. Koncessionerede selskaber
(tekstanm. 106)
Udgift ................................................... 34,8 35,0 34,4 34,8 34,8 34,8 34,8
44. Tilskud til personer ....................... 34,8 35,0 34,4 34,8 34,8 34,8 34,8
12. W. S. Atkins International Ltd.
Udgift ................................................... 1,0 1,0 1,0 1,3 1,3 1,3 1,3
44. Tilskud til personer ....................... 1,0 1,0 1,0 1,3 1,3 1,3 1,3
Indtægt ................................................ 0,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
13. Overdragne statshavne
Udgift ................................................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2
44. Tilskud til personer ....................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2
Indtægt ................................................ 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
14. Københavns Lufthavne A/S
(tekstanm. 115)
Udgift ................................................... 14,8 15,0 15,7 15,7 15,8 16,2 16,4
44. Tilskud til personer ....................... 14,8 15,0 15,7 15,7 15,8 16,2 16,4
Indtægt ................................................ 1,8 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3 1,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,8 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3 1,1
16. Odense Lufthavn
Udgift ................................................... 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5
44. Tilskud til personer ....................... 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5
18. Udbetaling Danmark
Udgift ................................................... - - 0,1 2,2 3,6 5,8 7,7
44. Tilskud til personer ....................... - - 0,1 2,2 3,6 5,8 7,7
Indtægt ................................................ 10,0 10,9 4,4 8,7 8,1 7,1 6,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 10,0 10,9 4,4 8,7 8,1 7,1 6,2
Mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 124 62
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 50,2 48,3
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 88 38 37 20 3
48 § 36.21.10.10.
10. Combus A/S
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag. Bevillingen på kontoen dækker udelukkende udgifter til nyanlagte pen-
sioner efter 1. januar 1996, idet udgiften til pensioner anlagt før denne dato afholdes via
konto 36.21.02.10. DSB-tjenestemænd pensioneret før 01/01/1999.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
11. Koncessionerede selskaber (tekstanm. 106)
På kontoen føres udgiften til pension til tidligere statstjenestemænd pensioneret fra konces-
sionerede telefonselskabers pensionskasser, dvs. Fyns Telefons Pensionskasse, Jysk Telefons
Pensionskasse, KTAS's Pensionskasse og Postverk Føroya. Udgiften til nyanlagte pensioner for
ansatte ved Tele Danmark er efter 1. juli 1994 optaget på konto 36.21.05.10. Tidligere tjeneste-
mandsansatte ved TDC A/S.
12. W. S. Atkins International Ltd.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Jf. akt. 273 af 27. juni 2001 er Banedanmarks Rådgiv-
ningsdivision solgt til W. S. Atkins Ltd. Selskabet skal indbetale et aktuarmæssigt fastsat
pensionsbidrag på 19,1 pct. for udlånte tjenestemænd.
13. Overdragne statshavne
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Ved salg eller overdragelse af statshavne til kommuner eller
selskaber vil der for herved ansatte, udlånte tjenestemænd eller for tjenestemænd, som har
bevaret retten til tjenestemandspension mv., skulle indbetales et aktuarmæssigt fastsat pen-
sionsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Der henvises til oprindelig lov nr. 326
af 28. maj 1999 om havne og LBK nr. 457 af 23/05/2012 samt akt. 260 af 27. juni 2001.
Pensionsbidraget er fastsat til 22,9 pct. Opkrævningen af pensionsbidrag administreres af
Trafik- og Byggestyrelsen.
14. Københavns Lufthavne A/S (tekstanm. 115)
ad 44. Tilskud til personer. Der henvises til den indledende anmærkning ad § 36.21. Pensions-
udgifter og -bidrag. Bevillingen på kontoen dækker udelukkende udgifter til nyanlagte pen-
sioner efter 1. januar 1997, idet udgiften til pensioner anlagt før denne dato afholdes via
konto 36.11.08. Tjenestemænd i andre ministerier og styrelser mv. Der henvises til LBK nr.
517 af 09/06/2000 med senere ændringer om Københavns Lufthavne A/S.
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 501 507 513 523 532
Heraf forventet tilgang........................ 20 20 23 22 19
Heraf forventet afgang........................ 14 14 13 13 17
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 378 43
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 62,0 61,2
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 0 0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 11,7 8,0
§ 36.21.10.14. 49
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Pensionsbidraget for ansatte med tjenestemandspensionsret
ved Københavns Lufthavne A/S er fastsat til 21,2 pct.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Københavns Lufthavne A/S,
primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
16. Odense Lufthavn
ad 44. Tilskud til personer. I lov nr. 293 af 28. april 1997 om overdragelse af Aalborg og Odense
Lufthavne forudsættes Odense Lufthavn overdraget til det kommunale fællesskab Odense
Lufthavn. Til de tjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til ansættelse i fællesskabet udbe-
taler staten (SLV) løn mv. og afholder udgiften til pension i overensstemmelse med reglerne
i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. konto 28.51.04 Udlånte tjenestemænd.
18. Udbetaling Danmark
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Efter LBK nr. 1087af 07/10/2014 om etablering af den
selvejende institution Udbetaling Danmark er en række kommunale tjenestemænd overført
til at være ansat i Social- og Indenrigsministeriet. De er ansat på tidspunkterne for opgavernes
overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, herunder pensionsvilkår.
Med lov nr. 494 af 21. maj 2013 overførtes opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling
Danmark. De overførte tjenestemænd inkl. tjenestemænd ved Pensionsstyrelsen udlånes ved
særskilt aftale fra Social- og Indenrigsministeriet til ATP. Aftalen regulerer bl.a. vilkår for
fastsættelsen af pensionsbidrag. Statens udgifter ved tjenestemændenes fremtidige pensions-
optjening i den statslige tjenestemandspensionsordning er forudsat afdækket ved pensionsbi-
dragsbetaling fra Udbetaling Danmark, og bidraget er fastsat aktuarmæssigt til 23,5 pct. med
hjemmel i tekstanmærkning nr. 100 til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Tjenestemænd,
der er udlånt til Udbetaling Danmark, vil ved pensionering fra denne ansættelse få udbetalt
den samlede pension fra staten, idet principper for beregning, administration, refusion (pen-
sionsdeling), revision m.v. følger reglerne i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse procedu-
remæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen. Refusionsopgørelse og -betaling
mellem staten og den enkelte kommune for optjent pensionsret i løbet af den kommunale
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 135 139 142 146 153
Heraf forventet tilgang........................ 5 3 6 10 5
Heraf forventet afgang........................ 1 0 2 3 4
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 92 22
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,6 63,2
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,5 0
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 23,3 5,0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 22 10
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 59,1 52,9
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 5 5 13 5 4
50 § 36.21.10.18.
ansættelsesperiode vil således blive opgjort efter delingsreglerne i kapitel 5 i BK nr. 130 af
28. februar 2006 om beregning af tjenestemandspension og fordeling af pensionsbyrden i
forbindelse med kommunalreformen.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Udbetaling Danmark, primo
2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 24 88
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 58,3 57,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 7 24 35 43 3
§ 36.3. 51
Forskellige statslige pensionsforpligtelser
36.31. Folkeskolen og visse selvejende institutioner (tekstanm. 100, 101, 102
og 117)
36.31.01. Pensionsudgifter i folkeskolen mv. (tekstanm. 111 og 118) (Lovbunden)
Ifølge § 12 i LB nr. 487 af 6. maj 2010 om lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. afholder
staten udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, hvis ansættelse i
folkeskolen er sket senest 31. marts 1992. Pensionsberegning og -udbetaling varetages af Fi-
nansministeriet, Statens Administration.
På kontoen afholdes endvidere udgiften til pensioner til tjenestemandsansatte rektorer og
lærere ved kommunale og amtskommunale gymnasieskoler, pensioneret senest 31. december
2006.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 7.176,2 7.622,2 7.719,8 7.992,0 8.011,0 8.016,4 7.971,9
Indtægtsbevilling ......................................... 134,4 243,4 202,9 216,1 216,1 216,1 216,1
10. Pensioner til tjenestemænd i fol-
keskolen mv.
Udgift ................................................... 7.176,2 7.622,2 7.719,8 7.992,0 8.011,0 8.016,4 7.971,9
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 7.176,2 7.622,2 7.719,8 7.992,0 8.011,0 8.016,4 7.971,9
Indtægt ................................................ 134,4 243,4 202,9 216,1 216,1 216,1 216,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 134,4 243,4 202,9 216,1 216,1 216,1 216,1
10. Pensioner til tjenestemænd i folkeskolen mv.
ad 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer .
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 46.299 47.171 47.826 48.233 48.398
Heraf forventet tilgang........................ 2.317 2.176 1.996 1.783 1.649
Heraf forventet afgang........................ 1.445 1.521 1.589 1.618 1.640
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 15.978 23.702
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 62,9 62,7
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,2 62,8
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 29,9 29,4
52 § 36.31.01.10.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret i folkeskolen, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.31.02. Københavns kommunale skolevæsen (tekstanm. 111 og 119) (Lovbunden)
Ifølge § 12, stk. 5 i LBK nr. 487 af 6. maj 2010 om lov om tjenestemænd i folkeskolen mv.
afholder staten udgiften til pension til tjenestemænd og deres efterladte i Københavns Kommune,
som var ansat inden for samme undervisningsområder som angivet ovenfor ad hovedkonto
36.31.01. Pensionsudgifter i folkeskolen mv., såfremt ansættelse ved det Københavnske skole-
væsen var sket senest 31. marts 1992.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 350,2 360,8 327,6 357,6 357,6 357,6 357,6
10. Pensionsrefusion til Københavns
Kommune
Udgift ................................................... 350,2 360,8 327,6 357,6 357,6 357,6 357,6
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 350,2 360,8 327,6 357,6 357,6 357,6 357,6
10. Pensionsrefusion til Københavns Kommune
Pensionsberegning og -udbetaling varetages af Københavns Kommune, idet staten refunderer
kommunen den udlagte pension på grundlag af det pensionsniveau, der i øvrigt lægges til grund
for tidligere ansatte folkeskole-, gymnasielærere, rektorer mv. optaget ad hovedkonto 36.31.01.
Pensionsudgifter i folkeskolen mv.
I januar 2015 udbetalte Københavns Kommune knap 2.000 lærerpensioner mod statslig re-
fusion til pensionerede lærere med ret til statslig tjenestemandspension i kommunen.
36.31.03. Overtagne pensionsforpligtelser ved visse selvejende institutioner (Lov-
bunden)
I forbindelse med kommunalreformen blev (amts)kommunale gymnasier, HF-kursus, grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser, VUC mv. omdannet til selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet, og overførte tjenestemænd bevarede deres tjenestemandsansættelse jf.
§ 13 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 med senere ændringer og tilsvarende gjaldt for overførte tje-
nestemænd ved sygepleje- og radiografskoler, lærer- og pædagogseminarier og erhvervsakade-
mier, jf. LBK 936 i 2014, § 67 og § 26, stk. 7 - 9 i LBK nr. 228 af 17. marts 2006 om lov om
Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddan-
nelser m.v. med senere ændringer.
Ifølge BK nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse
med kommunalreformen overgår pensionsforpligtelsen for de tjenestemænd og deres eventuelle
efterladte, der pr. 1. januar 2007 er ansat ved selvejende institutioner til staten. Afskediges en
tjenestemand, ansat i en af disse institutioner på grund af arbejdsmangel eller uegnethed, refun-
derer den enkelte institution statskassen pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63,5 år.
Det samme gælder udgiften til førtidspension for tjenestemænd, der efter den 1. januar 2007
fratræder deres stilling som led i en frivillig fratrædelsesordning, idet den enkelte institution re-
funderer statskassen udgiften, indtil den fratrådte tilsvarende måtte nå 63,5 års-alderen.
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 2.679 4.063
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 60,6 60,0
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 4 188 2.401 3.706 443
§ 36.31.03. 53
Nogle ansatte ved VUC har bevaret deres status som tjenestemænd i folkeskolen i den luk-
kede gruppe.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 105,5 126,3 119,2 132,8 141,0 151,6 155,9
Indtægtsbevilling ......................................... 58,6 54,7 79,2 135,2 129,8 125,7 122,4
10. Pensionerede før 01/01/2015
Udgift ................................................... 105,5 126,3 119,2 110,1 109,8 108,3 106,4
44. Tilskud til personer ....................... 105,5 126,3 119,2 110,1 109,8 108,3 106,4
Indtægt ................................................ 58,6 54,7 79,2 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 58,6 54,7 79,2 - - - -
20. Statstjenestemænd udlånt til uni-
versiteter
Udgift ................................................... - - - 11,9 15,0 19,3 21,6
44. Tilskud til personer ....................... - - - 11,9 15,0 19,3 21,6
Indtægt ................................................ - - - 54,5 52,3 50,7 49,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 54,5 52,3 50,7 49,6
30. Reformoverførte institutionstje-
nestemænd
Udgift ................................................... - - - 10,8 16,2 24,0 27,9
44. Tilskud til personer ....................... - - - 10,8 16,2 24,0 27,9
Indtægt ................................................ - - - 77,2 74,0 71,6 69,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 77,2 74,0 71,6 69,5
40. VUC-ansatte med status som
folkeskoletjenestemænd
Udgift ................................................... - - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... - - - - - - -
Indtægt ................................................ - - - 3,5 3,5 3,4 3,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - - 3,5 3,5 3,4 3,3
10. Pensionerede før 01/01/2015
På kontoen optages udgifter vedrørende tjenestemænd pensionerede før 01/01/2015.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 676 678 681 682 675
Heraf forventet tilgang........................ 7 9 9 12 14
Heraf forventet afgang........................ 5 6 8 19 17
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 264 366
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 64,5 63,0
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 65,2 64,2
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 31,2 30,2
54 § 36.31.03.20.
20. Statstjenestemænd udlånt til universiteter
På kontoen optages udgifter og indtægter vedrørende tjenestemænd udlånt til universiteter.
Udlånet sker fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. LBK nr. 960 i 2014, § 45.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. På kontoen føres pensionsbidrag for tjenestemandsansat
personale ved selvejende institutioner. Bidraget indbetales af institutionerne til staten efter de
for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler vedrørende ansatte i tjenestemandsstillinger.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
30. Reformoverførte institutionstjenestemænd
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 60 95 120 137
Heraf forventet tilgang........................ 60 35 25 17 19
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 176 58
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 61,4 58,6
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 20 22 52 67 73
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 0 45 94 137 167
Heraf forventet tilgang........................ 45 49 43 30 24
Heraf forventet afgang........................ 0 0 0 0 0
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 106 163
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 60,9 59,7
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 4 19 77 143 26
§ 36.31.03.40. 55
40. VUC-ansatte med status som folkeskoletjenestemænd
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret, primo 2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.32. Statslige pensionsordninger m.v. (tekstanm. 101 og 102)
36.32.01. Civilarbejderloven (tekstanm. 103, 120 og 128) (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 785,6 788,6 762,5 761,2 752,1 735,6 720,7
Indtægtsbevilling ......................................... 70,3 61,2 59,4 50,3 46,8 43,3 39,9
10. Civilarbejderloven
Udgift ................................................... 785,6 788,6 762,5 761,2 752,1 735,6 720,7
44. Tilskud til personer ....................... 785,6 788,6 762,5 761,2 752,1 735,6 720,7
Indtægt ................................................ 70,3 61,2 59,4 50,3 46,8 43,3 39,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 70,3 61,2 59,4 50,3 46,8 43,3 39,9
10. Civilarbejderloven
ad 44. Tilskud til personer. Pensionsudgiften afholdes med hjemmel i LB nr. 254 af 19. marts
2004 om lov om pensionering af civilt personel i forsvaret. Nyansættelse med pensionsret
kan ikke ske efter 31. dec. 1998.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere primo 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 9 4
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 59,2 60,0
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 0 0 6 7 0
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 9.591 9.556 9.435 9.371 9.232
Heraf forventet tilgang........................ 429 343 356 312 324
Heraf forventet afgang........................ 464 464 420 451 449
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 3.685 3.464
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 61,9 61,4
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,2 62,1
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 20,2 19,0
56 § 36.32.01.10.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Der indbetales et pensionsbidrag på 15 pct.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret efter civilarbejderloven, primo 2015
:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
36.32.10. Statsgaranterede pensionskasser (tekstanm. 100, 121 og 129) (Lovbunden)
De statsgaranterede pensionskasser, hvor medlemmerne får pension efter principperne i tje-
nestemandspensionsloven, findes inden for statstilskudsområder, hvor statskassen har påtaget sig
at dække pensionskassernes underskud. De enkelte pensionskasser ledes af en bestyrelse. Pen-
sionskasserne har en formue, der i det væsentligste stammer fra indbetaling af medlemsbidrag
indtil 1969.
For medlemmer af Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner ind-
betales et årligt bidrag på 1,5 pct. af den pensionsgivende løn, jf. pensionskassens vedtægter,
mens der ikke indbetales pensionsbidrag for medlemmer af Pensionsfonden af 1951.
De kasser, der har selvstændig formue, afregner et eventuelt overskud efter modregning af
administrationsudgifter efter årets regnskabsafslutning til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 102,6 694,9 107,5 110,3 110,4 110,9 110,7
Indtægtsbevilling ......................................... 1,1 88,2 0,1 1,2 1,2 1,2 1,2
10. Pensionskassen af 1925
Udgift ................................................... - 577,3 - - - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... - 577,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - 87,4 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - 87,4 - - - - -
30. Efterlønskassen for lærere i fri-
skolen og efterskolen
Indtægt ................................................ - -0,5 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - -0,5 - - - - -
60. Pensionsfonden af 1951
Udgift ................................................... 83,1 97,8 89,2 88,7 88,7 88,7 88,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 83,1 97,8 89,2 88,7 88,7 88,7 88,7
70. Pensionskassen af 1950
Udgift ................................................... 19,5 19,9 18,3 21,6 21,7 22,2 22,0
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 19,5 19,9 18,3 21,6 21,7 22,2 22,0
Indtægt ................................................ 1,1 1,3 0,1 1,2 1,2 1,2 1,2
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1,1 1,3 0,1 1,2 1,2 1,2 1,2
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 782 557
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 53,6 51,9
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 417 346 335 201 40
§ 36.32.10.10. 57
10. Pensionskassen af 1925
På finansloven for 2015 blev Pensionskassen af 1925 nedlagt og omdannet til en statslig
pensionsordning under administration af Finansministeriet, Statens Administration, jf. tekstan-
mærkning nr. 121 stk. 3.
30. Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen
Efterlønskassen blev nedlagt med virkning fra 1. januar 2014.
60. Pensionsfonden af 1951
Pensionsfonden afholder pensionsudgifter til ledere og lærere m.fl. ved det danske skolevæsen
mv. i Sydslesvig. Pensionsfondens underskud dækkes af statskassen, jf. akt. 10 af 22. oktober
1969. Der kan i et vist omfang ske nyoptagelser i Pensionsfonden.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Pensionsfonden af 1 951, primo
2015:
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
70. Pensionskassen af 1950
Pensionskassen afholder pensionsudgifter til teologiske kandidater og præster ved forskellige
private kirkelige institutioner. Ved akt. 10 af 22. oktober 1969 har Finansudvalget tiltrådt, at
pensionskassen kan opnå statstilskud til dækning af underskud. Der kan i et vist omfang ske ny-
optagelser i pensionskassen.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Pensionskassen af 1950, primo
2015:
Kilde: Oplyst af Kirkeministeriet , 2015.
36.32.20. Pensionsforpligtelser i Grønland og på Færøerne (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 209,8 227,3 210,3 219,4 219,4 219,4 219,4
Indtægtsbevilling ......................................... 22,7 12,9 20,2 20,1 20,1 20,1 20,1
10. Tjenestemænd ansat under
Grønlands Selvstyre eller en
kommune i Grønland
Udgift ................................................... 185,8 204,4 187,0 196,2 196,2 196,2 196,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 185,8 204,4 187,0 196,2 196,2 196,2 196,2
44. Tilskud til personer ....................... - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 22,7 12,9 20,2 20,1 20,1 20,1 20,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 22,7 12,9 20,2 20,1 20,1 20,1 20,1
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 238 383
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 48,6 46,9
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 341 93 107 75 5
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 106 35
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 50,2 49,9
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 66 16 29 20 10
58 § 36.32.20.
30. Pensionsrefusion til Færøernes
Skolevæsen
Udgift ................................................... 24,0 22,9 23,3 23,2 23,2 23,2 23,2
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 24,0 22,9 23,3 23,2 23,2 23,2 23,2
10. Tjenestemænd ansat under Grønlands Selvstyre eller en kommune i Grønland
ad 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner. Staten beregner og afholder udgifter til
tjenestemandspension til tjenestemænd ansat ved Grønlands Selvstyre eller ved kommuner i
Grønland, jf. LB nr. 661 af 12. august 1993 med senere ændringer om lov om pension til
statens tjenestemænd mv. i Grønland.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende et pensionsbi-
drag til statskassen, jf. LB nr. 661 af 12. august 1993 med senere ændringer om lov om
pension til statens tjenestemænd mv. i Grønland. Procentsatsen for pensionsbidraget fast-
sættes af finansministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre og De Grønlandske
Kommuners Landsforening.
30. Pensionsrefusion til Færøernes Skolevæsen
Staten refunderer 80 pct. af pensionsudgifterne til tjenestemænd, der den 31. december 1987
var pensionerede fra folkeskolen på Færøerne, og for de pr. 31. december 1987 ansatte aktive
tjenestemænd, timelærere mv. refunderer staten 80 pct. af pensionsudgifterne for pensionsalder,
der var optjent indtil den 31. december 1987, jf. lov nr. 474 af 10. juni 1997 om ophævelse af
lov om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på Færøerne.
36.32.30. Øvrige statslige pensionsordninger (tekstanm. 100, 121 og 132) (Lovbun-
den)
Flere af pensionskasserne er i det væsentlige lukket for nyoptagelse fra 1. august 1995, hvor
der på en række skoleområder er fastlagt nye generelle ansættelsesregler, der betyder, at nyansatte
skal have bidragsfinansierede forsikringsmæssige pensionsordninger. Finansministeriet, Statens
Administration varetager pensionsudbetalingen til pensionerede medlemmer af pensionsordnin-
gerne.
For tjenestemandslignende personale med tjenestemandspensionsret, som er ansat inden for
Undervisningsministeriets område ved tilskudsberettigede skoler, institutioner mv., og som er
optaget i Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen, Pensionsordningen af 1925 for
de private eksamensskoler, skal den tilskudsberettigede institution løbende månedligt betale et
pensionsbidrag på 15 pct. af de ansattes pensionsgivende løn, jf. BK nr. 974 af 20. november 1996
om indbetaling af pensionsbidrag til staten for personale ved tilskudsinstitutioner under Under-
visningsministeriet med tjenestemandspensionsret i medfør af lov nr. 310 af 24. april 1996 med
senere ændringer, om ændring af forskellige pensionsbestemmelser.
Statslige pensionsordninger optaget under hovedkontoen administreres af Finansministeriet,
Statens Administration.
§ 36.32.30. 59
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.379,4 2.907,9 3.622,5 3.635,0 3.652,3 3.671,8 3.667,8
Indtægtsbevilling ......................................... 589,4 488,7 615,0 522,1 493,3 464,6 436,7
10. Hypotekbanken
Udgift ................................................... 2,8 2,6 2,3 2,2 2,1 1,9 2,0
44. Tilskud til personer ....................... 2,8 2,6 2,3 2,2 2,1 1,9 2,0
11. Pensionsordningen for Højsko-
ler, Landbrugsskoler og Hus-
holdningskoler
Udgift ................................................... 148,0 151,3 157,2 159,4 160,5 161,9 164,1
44. Tilskud til personer ....................... 148,0 151,3 157,2 159,4 160,5 161,9 164,1
Indtægt ................................................ 13,2 11,7 11,4 21,9 21,9 21,9 21,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 13,2 11,7 11,4 21,9 21,9 21,9 21,9
12. Pensionsordningen af 1976
(tekstanm. 111)
Udgift ................................................... 906,8 927,8 948,3 930,7 921,4 902,0 882,3
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 906,8 927,8 948,3 930,7 921,4 902,0 882,3
Indtægt ................................................ 0,1 1,3 8,2 2,0 2,0 2,0 2,0
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,1 1,3 8,2 2,0 2,0 2,0 2,0
13. Pensionsordningen for tjeneste-
mænd ved Samfundet og Hjem-
met for Vanføre (tekstanm. 123)
Udgift ................................................... 2,6 5,4 5,2 4,8 4,4 3,9 3,6
44. Tilskud til personer ....................... 2,6 5,4 5,2 4,8 4,4 3,9 3,6
Indtægt ................................................ 0,1 - 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,1 - 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
14. Apotekervæsenets Pensionsord-
ning
Udgift ................................................... 174,6 175,6 178,3 175,5 173,6 171,0 166,6
44. Tilskud til personer ....................... 174,6 175,6 178,3 175,5 173,6 171,0 166,6
Indtægt ................................................ 173,9 175,0 178,3 175,5 173,6 171,0 166,6
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 173,9 175,0 178,3 175,5 173,6 171,0 166,6
15. Kolonien Filadelfias pensions-
ordning (tekstanm. 123)
Udgift ................................................... 13,1 12,7 11,1 11,8 11,3 10,1 9,1
44. Tilskud til personer ....................... 13,1 12,7 11,1 11,8 11,3 10,1 9,1
Indtægt ................................................ 0,0 - 0,1 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,0 - 0,1 - - - -
16. Pensionsordning vedr. kødkon-
trollen
Udgift ................................................... 10,5 10,0 8,2 8,9 8,4 7,5 6,6
44. Tilskud til personer ....................... 10,5 10,0 8,2 8,9 8,4 7,5 6,6
17. Pensioner til tjenestemandslig-
nende ansatte ved tilskudsberet-
tigede museer
Udgift ................................................... 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,4
44. Tilskud til personer ....................... 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,4
18. Det danske Hedeselskab
Udgift ................................................... 7,0 6,3 5,2 4,6 4,2 3,6 3,2
44. Tilskud til personer ....................... 7,0 6,3 5,2 4,6 4,2 3,6 3,2
19. Pensionsordningen for tjeneste-
mandsansat personale ved DR
Udgift ................................................... 90,6 90,0 86,2 82,6 80,5 76,7 73,7
44. Tilskud til personer ....................... 90,6 90,0 86,2 82,6 80,5 76,7 73,7
Indtægt ................................................ 63,2 58,1 62,6 62,0 62,0 62,0 62,0
60 § 36.32.30.
25. Finansielle indtægter .................... 50,8 50,8 51,4 50,8 50,8 50,8 50,8
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 12,4 7,2 11,2 11,2 11,2 11,2 11,2
20. Kennedy Centeret
Indtægt ................................................ 0,6 - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 0,6 - 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
21. Pensionsordningen for visse an-
satte ved Det Kgl. Teater
Udgift ................................................... 65,7 64,9 61,7 61,2 60,2 58,4 56,8
44. Tilskud til personer ....................... 65,7 64,9 61,7 61,2 60,2 58,4 56,8
Indtægt ................................................ 6,6 6,1 5,9 4,6 4,6 4,5 4,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 6,6 6,1 5,9 4,6 4,6 4,5 4,5
22. Nationalforeningens Pensions-
ordning (tekstanm. 123)
Udgift ................................................... 2,9 2,6 2,0 1,7 1,7 1,4 1,3
44. Tilskud til personer ....................... 2,9 2,6 2,0 1,7 1,7 1,4 1,3
23. Pensionsordningen for Erhvervs-
skoler
Udgift ................................................... 864,5 894,3 942,6 944,7 954,3 965,9 966,9
44. Tilskud til personer ....................... 864,5 894,3 942,6 944,7 954,3 965,9 966,9
Indtægt ................................................ 102,5 92,5 85,1 71,2 60,5 50,4 42,9
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 102,5 92,5 85,1 71,2 60,5 50,4 42,9
24. Pensionsordningen for lærere i
friskolen og efterskolen
Udgift ................................................... 529,9 563,5 615,0 628,1 646,5 676,9 698,5
44. Tilskud til personer ....................... - 563,5 615,0 628,1 646,5 676,9 698,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 529,9 - - - - - -
Indtægt ................................................ 134,3 143,9 115,8 111,1 103,0 94,6 85,8
25. Finansielle indtægter .................... - 7,3 - - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 134,3 136,6 115,8 111,1 103,0 94,6 85,8
25. Pensionsordningen af 1925 for
private eksamensskoler
Udgift ................................................... 559,5 - 598,5 618,1 622,6 630,1 632,6
44. Tilskud til personer ....................... - - 598,5 618,1 622,6 630,1 632,6
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 559,5 - - - - - -
Indtægt ................................................ 94,9 - 147,0 73,3 65,2 57,7 50,5
25. Finansielle indtægter .................... - - 67,4 - - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 94,9 - 79,6 73,3 65,2 57,7 50,5
26. Nordisk Ministerråd
Udgift ................................................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
44. Tilskud til personer ....................... - - - 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Hypotekbanken
Pensionsudgifterne afholdes af staten, jf. akt. 449 af 1994/95. I henhold til oprindelig lov nr.
451 af 30. juni 1993 om ændring af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,
jf. oprindelig LB nr. 631 af 23. juli 1993 om lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Fi-
nansforvaltning, tilkommer der bankens tjenestemænd ansættelsesvilkår, løn og pension efter
regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende. Loven blev ophævet ved lov nr. 903
af 16. december 1998 om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
med senere ændringer. Pensionsordningen for Hypotekbankens tjenestemænd betragtes derfor
som en lukket ordning efter 1. januar 1999.
Som følge af Hypotekbankens afvikling er de ansatte tjenestemænd overgået til statslig tje-
nestemandsansættelse pr. 1. januar 1999. Pensionsudgiften for tjenestemænd, der pensioneres efter
denne dato, føres herefter på konto 36.11.08.04. Tjenestemænd pensioneret før 01/01/2015, lige-
som pensionsbidragene optages under konto 36.11.08.07. Finansministeriet.
§ 36.32.30.11. 61
11. Pensionsordningen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningskoler
Pensionsordningen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler mv. er en statslig
pensionsordning, hvor staten har den samlede pensionsforpligtelse for ordningens medlemmer,
der omfatter ledere og lærere ved de omtalte skoler.
Pensionsordningen erstatter Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Hushold-
ningsskoler mv., der er nedlagt med virkning fra 1. januar 2006. Omdannelsen har ikke medført
ændringer i medlemmernes pensionsrettigheder, jf. i øvrigt akt. 10 af 22. oktober 1969.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Pensionsordningen for Højskoler
mv., primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
12. Pensionsordningen af 1976 (tekstanm. 111)
Pensionsordningen af 1976 (P 1976) oprettedes pr. 1. april 1976 med statens overtagelse af
Børneforsorgens Pensionskasse i forbindelse med overførsel af børne- og ungdomsforsorgsområ-
det fra statsligt til kommunalt regi (jf. akt. 274 i folketingsåret 1975-76).
Efterfølgende har staten overtaget tjenestemandspensionsforpligtelserne og eventuelle under-
støttelser efter vedtægt/regulativ for medlemmer af P 1976:
- Ved private særforsorgsinstitutioner, jf. akt. 172 af 1979/80) pr. 1. januar 1980 i forbindelse
med særforsorgens overførsel til (amts)kommunalt regi (oprindelig LB nr. 257 af 8. juni 1978
om lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv.).
- Ved børneforsorgen i Grønland (Grønlands Selvstyre og grønlandske kommuner) fra 1. ja-
nuar 1980.
- Ved børneforsorgen og særforsorgen på Færøerne (Færøernes Specialskole med tilhørende
elevhjem og Fritids- og Aflastningshjemmet i Torshavn) pr. 1. januar 1988 (lov nr. 719 af
18. november 1987, (afløst af lov nr. 393 af 22. juni 1993 om tilskud til Færøernes hjem-
mestyre) og akt. 128 af 1987/88).
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 1.542 1.622 1.684 1.741 1.794
Heraf forventet tilgang........................ 125 126 120 115 111
Heraf forventet afgang........................ 45 64 63 62 50
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 809 493
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 63,3 62,9
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,3 63,6
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 13,1 13,6
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 129 91
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 57,3 55,0
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 28 54 70 56 12
62 § 36.32.30.12.
ad 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Pensionsordningen af 1976,
primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
13. Pensionsordningen for tjenestemænd ved Samfundet og Hjemmet for Vanføre (tekst-
anm. 123)
I forbindelse med overførsel af særforsorgen fra statsligt til (amts)kommunalt regi overtog
staten pr. 1. januar 1980 pensionsforpligtelserne for medlemmerne af Pensionskassen for tjene-
stemænd ved Samfundet og Hjemmet for Vanføre (SAHVA), jf. akt. 172 af 1979/80, nu Pen-
sionsordningen for tjenestemænd ved SAHVA. Overtagelsen gennemførtes efter retningslinjer,
der bl.a. indebærer, at staten skal have refusion vedr. pensioner til pensionerede fra SAHVAs
private virksomheder.
14. Apotekervæsenets Pensionsordning
Pensionsordningen er fra 1. april 1995 en lukket ordning, hvis medlemmer er bevillingsha-
vende apotekere samt farmaceutiske kandidater og eksaminander ansat før maj 1985, jf. LB nr.
855 af 4. august 2008 om lov om apoteksvirksomhed og BK nr. 192 af 23. marts 1995 om
Apotekervæsenets Pensionsordning.
For ansatte ved ikke-statslige institutioner og organisationer betales et pensionsbidrag på 15
pct. af den pensionsgivende løn på anciennitetstrin 13 efter overenskomsten mellem Finansmini-
steriet og Dansk Farmaceutforening. Desuden betaler apotekerne et pensionsbidrag i forhold til
apotekets bruttoomsætning til dækning af dele af pensionsudgifterne. Procentsatsen fastsættes
årligt af sundheds- og ældreministeren.
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 8.696 8.723 8.659 8.570 8.424
Heraf forventet tilgang........................ 257 186 163 143 103
Heraf forventet afgang........................ 230 250 252 289 250
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 1.234 6.723
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 64,0 63,3
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 64,1 62,7
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 20,0 19,7
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 26 183
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 63,5 63,0
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 0 4 17 131 57
§ 36.32.30.14. 63
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Apotekervæsenet, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
15. Kolonien Filadelfias pensionsordning (tekstanm. 123)
I forbindelse med bortfald af statens tilskud til sygehusbehandling af epileptiske patienter på
Kolonien Filadelfia pr. 1. januar 1985 overtog staten pr. samme dato pensionsforpligtelserne for
medlemmer af Kolonien Filadelfias pensionskasse.
16. Pensionsordning vedr. kødkontrollen
I forbindelse med et retsforlig indgået den 30. oktober 1996 mellem Landbrugs-og Fiskeri-
ministeriet og Danske Slagtermesters Landsforening har Kammeradvokaten konkluderet, at der
ikke kan kræves dækning hos de eksportautoriserede virksomheder af pensionsudgiften til afgåede
overdyrlæger, men alene et bidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn der modsvarer dækning
af pensionsforpligtelserne til tjenestemandslignende ansatte overdyrlæger. Pensionsbidraget for
overdyrlæger indtægtsføres herefter ad konto 36.11.08.24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri på linje med pensionsbidrag for øvrige tjenestemandsansatte ved dette ministerium,
ligesom nyanlagte pensioner ved kødkontrollen tilsvarende føres på konto 36.11.08.04. Tjeneste-
mænd i andre ministerier og styrelser mv.
17. Pensioner til tjenestemandslignende ansatte ved tilskudsberettigede museer
De pågældende museer er Kunstindustrimuséet i København, "Den gamle By", Forhistorisk
museum samt Naturhistorisk museum, alle i Århus.
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 1.134 1.164 1.180 1.177 1.176
Heraf forventet tilgang........................ 96 77 55 55 25
Heraf forventet afgang........................ 66 61 58 56 64
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 283 585
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 64,7 63,9
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 66,2 64,5
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 20,6 24,7
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 51 93
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 64,2 61,7
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 0 0 33 72 39
64 § 36.32.30.18.
18. Det danske Hedeselskab
Jf. akt. 163 af 5. marts 1982 afholder staten pensionsudgifterne til Det danske Hedeselskabs
tjenestemænd.
19. Pensionsordningen for tjenestemandsansat personale ved DR
Pr. 1. januar 2011 overtog Staten jf. tekstanm. nr. 132 og anmærkning hertil pensionsfor-
pligtelserne fra Danmarks Radios Pensionskasse, der samtidig omdannedes til en statslig pen-
sionsordning.
Det blev ved Statens overtagelse af pensionskassens forpligtelser forudsat, at DR - ved siden
af straksindbetaling af pensionskassens likvide kapital på 827,8 mio. kr. til § 36. Pensionsvæsnet
- skal indbetale et årligt fast forrentet beløb frem til og med 2022 til afdækning af allerede optjent
pensionsret pr. 31. december 2010. Det årlige kapitalbeløb er fastsat til 50,8 mio. kr.
For aktive tjenestemænd ved DR er der samtidig forudsat indbetaling af et aktuarmæssigt
fastsat pensionsbidrag på 27,7 pct. af den pensionsgivende løn for disse tjenestemænds fremad-
rettede pensionsoptjening. Pensionsordningen er samtidig lukket for nyoptag.
20. Kennedy Centeret
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. Tjenestemænd ved Kennedy Centeret er fra 1. juli 2012
overført til ansættelse som tjenestemænd i Region Hovedstaden. Tjenestemændene har ret til
statslig tjenestemandspension efter de statslige skalatrin, de blev virksomhedsoverdraget med,
og lønnen fastsættes efter de regionale aftaler, jf. lov nr. 552 af 18. juni 2012 om overførsel
af forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering Kennedy
Centret til Region Hovedstaden. Såfremt de pågældende på et senere tidspunkt måtte overgå
til en anden tjenestemandsstilling i regionen, vil de ikke længere være omfattet af overfør-
selsloven. - De vil i så fald blive egentlige regionale tjenestemænd med ret til tjeneste-
mandspension fra regionen - og den statsligt optjente pensionsalder vil skulle overføres til
Region Hovedstaden med et individuelt overførselsbeløb efter aftale herom. Pensionsbidraget
er efter lovens § 1 stk. 5 fastsat på et aktuarmæssigt grundlag til 22,4 pct. Der er ikke knyttet
efterreguleringsbestemmelser til bidraget.
21. Pensionsordningen for visse ansatte ved Det Kgl. Teater
Staten afholder pensionsordningens udgifter til pensioner, udtrædelsesgodtgørelser, overfør-
selsbeløb mv. i henhold til Finansministeriets regulativ af 30. december 1994. Ordningen er
fortsat åben for nyoptag af bl.a. balletdansere.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 368 360 349 345 341
Heraf forventet tilgang........................ 4 0 7 8 9
Heraf forventet afgang........................ 12 11 11 12 16
§ 36.32.30.21. 65
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Det Kgl. Teater, primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
22. Nationalforeningens Pensionsordning (tekstanm. 123)
Nationalforeningens pensionskasse er nedlagt pr. 1. januar 1997 og omdannet til en statslig
pensionsordning. Pensionsforpligtelsen for kassens medlemmer er sammen med formuen overgået
til staten.
23. Pensionsordningen for Erhvervsskoler
Pensionsordningen for Erhvervsskoler er en statslig pensionsordning, hvor staten har den
samlede pensionsforpligtelse for ordningens medlemmer.
Pensionsordningen for Erhvervsskoler erstatter Pensionskassen for Erhvervsskoler, der er
nedlagt med virkning fra 1. januar 1998. Omdannelsen har ikke medført ændringer i medlem-
mernes pensionsrettigheder.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn afskedigede).
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 134 144
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 48,4 50,1
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 49,4 52,1
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 23,8 21,5
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 37 43
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 40,1 40,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 60 16 4 0 0
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 6.905 7.148 7.300 7.448 7.543
Heraf forventet tilgang........................ 496 426 379 341 353
Heraf forventet afgang........................ 253 274 231 246 291
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 4.331 1.132
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 63,6 62,9
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 64,1 63,7
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 21,8 22,5
66 § 36.32.30.23.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret ved Pensionsordningen for Er-
hvervskoler , primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
24. Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen
Pensionsordningen for lærere i Friskolen og Efterskolen er en statslig pensionsordning, hvor
staten har den samlede pensionsforpligtelse for ordningens medlemmer.
Pensionsordningen erstatter Efterlønskassen, der er nedlagt med virkning fra 1. januar 2014.
Omdannelsen har ikke medført ændringer i medlemmernes pensionsrettigheder.
ad 44. Tilskud til personer.
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015 , egenpension:
1) Inkl . Sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret i Pensionsordn ingen for lærere i
friskolen mv., primo 2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
25. Pensionsordningen af 1925 for private eksamensskoler
Jf. tekstanmærkning nr. 121, stk. 3 er Pensionskassen af 1925 for ledere og lærere ved private
grundskoler og eksamensskoler nedlagt med virkning fra 1. januar 2015, idet kassen er omdannet
til en statslig pensionsordning. Medlemmernes pensionsrettigheder er ikke blevet ændret ved
omdannelsen, og staten afholder hele udgiften til medlemmernes pensioner.
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 962 467
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 59,1 57,2
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 65 233 483 523 125
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 4.762 5.068 5.319 5.587 5.821
Heraf forventet tilgang........................ 445 365 398 353 351
Heraf forventet afgang........................ 139 114 130 119 152
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 1.805 2.313
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 62,8 62,5
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,0 62,8
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 21,3 21,2
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 954 1.227
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 56,1 55,1
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 339 540 760 477 65
§ 36.32.30.25. 67
ad 44. Tilskud til personer
Oversigt over forventet antal pensionsmodtagere:
Oversigt over sammensætningen af pensionsmodtagere jan. 2015, egenpension:
1) Inkl. sygdoms- og utilregnelighedspensioneringer (inkl. evt. rådighedsløn-afskedigede).
ad 34. Øvrige overførselsindtægter.
Oversigt over aldersfordelingen for registrerede aktive med tjenestemandspensionsret i Pensionsordningen af 1925, primo
2015 :
Kilde: Det centrale register til pensionsalderberegning (PENSAB).
26. Nordisk Ministerråd
Ansatte ved Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Råds sekretariat har ret til statslig
tjenestemandspension, jf. tekstanmærkning nr. 108. Pensionsudgiften har hidtil været ført ad kt.
36.11.08.04. Tjenestemænd i andre ministerier og styrelser m.v.
2015 F-år 2017 2018 2019
Antal i alt ............................................ 3.899 4.025 4.125 4.201 4.269
Heraf forventet tilgang........................ 279 255 238 218 184
Heraf forventet afgang........................ 153 155 162 150 156
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 1.406 1.836
Gennemsnitlig pensioneringsalder, år 1)........................................................... 63,2 62,9
Gennemsnitlig pensioneringsalder ved alderspensionering, år,........................ 63,7 63,7
Gennemsnitlig optjent pensionsalder, år........................................................... 26,3 26,5
mænd kvinder
Antal i alt ........................................................................................................... 586 843
Gennemsnitlig alderssammensætning, år .......................................................... 57,7 56,5
- 49 år 50 - 54 år 55 - 59 år 60 - 64 år 65 år -
Antal i alt, aldersfordelt.......................................... 142 297 492 423 75
68 § 36.33.
36.33. Supplementsunderstøttelser
36.33.01. Understøttelser til ikke-tjenestemænd (tekstanm. 110, 124, 125 og 126)
(Lovbunden)
Understøttelsesordningen gælder ikke-pensionssikret personale i staten. Der kan ydes egen-
understøttelse til personer, der afgår fra statstjeneste som følge af alder eller helbredsforårsaget
utjenstdygtighed. Det er en betingelse, at den pågældende har haft mindst 15 års beskæftigelse i
staten mellem det 30. og 70. år.
Ægtefælleunderstøttelse kan ydes til ægtefællen efter en person, der ved sin død oppebar
egenunderstøttelse eller opfyldte betingelserne for at få tillagt en sådan. Børneunderstøttelse kan
ydes til understøttelsesberettigedes børn under 18 år.
Ordningen er under afvikling, idet stort set alle statsansatte er omfattet af en arbejdsmarked-
spensionsordning.
Procentreguleringen af understøttelser udgør pr. 1. januar 1995 6,38 pct., pr. 1. januar 1996
7,53 pct. og pr. 1. januar 1997 8,70 pct.
Understøttelser aktualiseret senest 1. april 1990 er blevet reguleret i perioden 1. april 1993
til 31. marts 2005 med den generelle procentregulering, som gives til tjenestemandspensioner. I
perioden 1. april 2005 og indtil ordningen ophører, reguleres supplementsunderstøttelserne med
den generelle procentregulering, som gives til tjenestemandspensioner, jf. Akt nr. 118 af
19/04/2005..
Udgifterne afholdes på grundlag af tekstanmærkning 124, jf. Økonomi- og budgetministeriets
cirkulære nr. 25 af 26. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-pen-
sionssikret personale i statens tjeneste.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 51,4 41,7 49,5 39,6 39,7 39,8 40,0
Indtægtsbevilling ......................................... 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
10. Understøttelser, DSB
Udgift ................................................... 4,7 4,2 5,2 3,8 3,8 3,8 3,8
44. Tilskud til personer ....................... 4,7 4,2 5,2 3,8 3,8 3,8 3,8
11. Understøttelser, Post Danmark
Udgift ................................................... 3,2 2,9 3,4 2,6 2,6 2,6 2,7
44. Tilskud til personer ....................... 3,2 2,9 3,4 2,6 2,6 2,6 2,7
12. Understøttelser, Statsskovvæse-
net
Udgift ................................................... 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8
44. Tilskud til personer ....................... 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8
13. Understøttelser, fuldtidsbesk.
redningsmænd
Udgift ................................................... 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
44. Tilskud til personer ....................... 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
Indtægt ................................................ 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ 4,4 4,3 4,7 4,5 4,5 4,5 4,5
14. Understøttelser, lokalt ansatte v.
Udenrigstjenesten
Udgift ................................................... 5,7 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 5,7 - - - - - -
15. Understøttelser, andre
Udgift ................................................... 32,6 29,5 35,3 27,9 28,0 28,1 28,2
44. Tilskud til personer ....................... 32,6 29,5 35,3 27,9 28,0 28,1 28,2
§ 36.33.01.10. 69
10. Understøttelser, DSB
Udgifter vedrørende understøttelsesordning gælder ikke-pensionssikret personale ved DSB.
11. Understøttelser, Post Danmark
Udgifter vedrørende understøttelsesordningen gælder ikke-pensionssikret personale ved Post
Danmark.
12. Understøttelser, Statsskovvæsenet
Udgifter vedrørende understøttelsesordningen gælder ikke-pensionssikret personale ved
Statsskovvæsenet.
13. Understøttelser, fuldtidsbesk. redningsmænd
Ved tekstanmærkning nr. 126 er der tilvejebragt hjemmel til udbetaling af understøttelse til
forhenværende, fuldtidsansatte redningsmænd efter Forsvarsministeriets regulativ af 1. oktober
1955 for fuldtidsbeskæftigede redningsmænd.
Understøttelserne udbetales ved fuld refusion fra konto 12.31.01.20. Understøttelsesordning,
redningsmænd.
14. Understøttelser, lokalt ansatte v. Udenrigstjenesten
Kontoen er nedlagt på FL14, idet bevillings- og regnskabsansvaret samlet er overført til
Udenrigsministeriet, jf. tekstanmærkning nr. 102 ad konto 06.11.01. Udenrigstjenesten. Med
bevillingsoverførslen samles udgifterne på området, således at Udenrigsministeriet fremadrettet
afholder såvel lønudgifter som udgifter til understøttelser til lokalt ansatte ved Udenrigstjenesten.
Overflytningen har ikke beløbsmæssige konsekvenser i forhold til modtagere af allerede anlagte
understøttelser.
15. Understøttelser, andre
Fra 1. januar 2000 føres tillige understøttelsesudgifter ved den tidligere Hypotekbank, nu
Statens Administration, under denne konto.
70 § 36.4.
Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet
36.41. Overførte pensionsopgaver (tekstanm. 127)
36.41.01. Pensionsberegnings- og anvisningsopgaver udenfor statstjenestemands-
pensionsordningen
Jf. tekstanm. 127 forudsættes Finansministeriet at kunne overtage pensionsberegnings- og
anvisningsopgaver for statslige og kommunale myndigheder, koncessionerede selskaber og selv-
ejende institutioner med statslig tilskudsdækning, når disse opgaver naturligt vil kunne løses i
tilknytning til varetagelsen af anvisningsopgaven på tjenestemandspensionsområdet. Til dækning
af administrationsomkostningerne ved varetagelsen af de overførte opgaver indbetales der af de
overdragende myndigheder mv. et af Finansministeriet fastlagt administrationsbidrag.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 50,6 59,5 57,0 78,8 78,8 78,8 78,8
Indtægtsbevilling ......................................... 50,8 59,6 57,0 78,8 78,8 78,8 78,8
20. Anvisning af pension for folke-
skolelærere uden for statstjene-
stemandspensionsordningen
Udgift ................................................... - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
44. Tilskud til personer ....................... - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Indtægt ................................................ - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
30. Anvisning af pension for Folke-
kirkens kirkefunktionærer og
stiftspersonale
Udgift ................................................... 50,6 59,5 56,5 78,3 78,3 78,3 78,3
44. Tilskud til personer ....................... 50,6 59,5 56,5 78,3 78,3 78,3 78,3
Indtægt ................................................ 50,8 59,6 56,5 78,3 78,3 78,3 78,3
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 50,8 59,6 56,5 78,3 78,3 78,3 78,3
20. Anvisning af pension for folkeskolelærere uden for statstjenestemandspensionsordningen
Kontoen vedrører anvisning af pension for folkeskolelærere udenfor tjenestemandspensions-
ordningen, men med ret til pension efter tjenestemandspensionslovens bestemmelser og den hertil
modsvarende refusion fra kommunen.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. På kontoen føres takstafregning fra kommunerne for udfø-
relsen af den overtagne administrationsopgave.
30. Anvisning af pension for Folkekirkens kirkefunktionærer og stiftspersonale
Kontoen vedrører anvisning af pension til Folkekirkens tjenestemandsansatte kirkefunktio-
nærer og stiftspersonale med ret til pension efter tjenestemandspensionslovens bestemmelser og
den hertil modsvarende refusion fra Folkekirken (Fællesfonden), idet Statens Administration efter
aftale med Kirkeministeriet varetager beregning og anvisning af tjenestemandspension til Folke-
kirkens tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og stiftspersonale.
ad 34. Øvrige overførselsindtægter. På kontoen føres refusion af pensionsudgifter og takstaf-
regning fra Folkekirken (Fællesfonden) for udførelsen af den overtagne administrationsop-
gave.
§ 36.5. 71
Indekskontrakter
36.51. Indekskontrakter
36.51.01. Indekstillæg (Lovbunden)
Til personer, der har oprettet indekskontrakter i henhold til lov nr. 724 af 15. september 1999
om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing i perioden 1957-1971, yder sta-
ten et indekstillæg, der sikrer, at købekraften af den udbetalte ydelse bevares.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.640,6 1.699,9 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
10. Indekstillæg
Udgift ................................................... 1.640,6 1.699,9 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
44. Tilskud til personer ....................... 1.640,6 1.699,9 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
10. Indekstillæg
Udbetalingerne sker fra det 67. år. Dog er der ved lov nr. 288 af 12. maj 1999, med senere
ændringer, om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og forskellige andre love som følge af nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til
65 år, givet mulighed for, at personer, der ikke er fyldt 60 år den 1. juli 1999, og som opnår ret
til folkepension som 65- årig fra år 2004, kan vælge at lade udbetalingerne begynde ved det 65.
år mod en reduktion af ydelsen og dermed også af indekstillægget.
72 § 36.6.
Administrationsudgifter m.v.
36.61. Administrationsudgifter m.v.
36.61.03. Renter og retsomkostninger
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Renter
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
25. Finansielle indtægter .................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
20. Retsomkostninger, gebyrer mv.
Udgift ................................................... 0,0 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
10. Renter
Pensionsvæsenets renteindtægter og -udgifter føres under finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.
20. Retsomkostninger, gebyrer mv.
Af kontoen afholdes udgifter til advokatbistand i forbindelse med retssager anlagt mod Fi-
nansministeriet i tjenestemandspensionssager samt advokatbistand i forbindelse med pensionsaf-
taler med aktieselskaber mv. Endelig afholdes udgifter til responsa fra Kammeradvokaten på
virksomhedsområdet for finanslovens § 36. Pensionsvæsnet
36.61.10. Afskrivning af uerholdelige pensionsbeløb (Lovbunden)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1,2 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægtsbevilling ......................................... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afskrivning af uerholdelige pen-
sionsbeløb
Udgift ................................................... 1,2 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - - -
44. Tilskud til personer ....................... 1,2 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
34. Øvrige overførselsindtægter .......... - - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
10. Afskrivning af uerholdelige pensionsbeløb
I visse tilfælde må krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension opgives, hvis den
afdøde pensionists bo er udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne. Udgifter hertil føres
på denne konto.
§ 36. 73
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Bestemmelserne i tekstanmærkningen omfatter fra FL99 og fremefter tillige de tilfælde, der
tidligere har været omfattet af tekstanmærkning nr. 68 på FL98. Tekstanmærkningen giver
hjemmel til at udlånte tjenestemænd mv. kan optjene pensionsalder mod indbetaling af pen-
sionsdækningsbidrag.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL92 og senest ændret på FL08.
Ad tekstanmærkning nr. 101.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til etablering af seniorordninger og frivillige fra-
trædelsesordninger for ældre medarbejdere i staten.
Tekstanmærkningen er optaget i henhold til akt. 244 af 16. maj 1997 og blev senest ændret
på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til beregning af pension til pensionerede tjeneste-
mænd, der er valgt til borgmester eller rådmand.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL95 på baggrund af en tidligere nomerings-
lovbestemmelse og er senest ændret på FL08.
Ad tekstanmærkning nr. 103.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at civilt ansat personel ved forsvaret kan bevare
deres hidtidige pensionslønramme, hvis de af helbredsmæssige eller andre dem utilregnelige år-
sager overgår til en lavere lønnet stilling. Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til
akt. 310 af 12. juli 1985, og blev senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 105.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at ansatte fra Tele Danmark A/S, nu TDC A/S,
der har bevaret ret til tjenestemandspension, kan bevare denne ret, hvis de i forbindelse med
flytning af opgaver uden for Tele Danmark A/S overgår til ansættelse i anden virksomhed uden
for koncernen, idet det forudsættes, at alle forpligtelser mv. i henhold til pensionsaftalen med
staten fortsat påhviler Tele Danmark A/S.
Tekstanmærkningen indeholder samtidig en samlet beskrivelse af grundlaget for den mellem
staten og Tele Danmark A/S indgåede pensionsaftale om statslig pensionsdækning efter tjeneste-
mandspensionsloven for visse ansatte i Tele Danmark A/S, hjemlet i forskellige lovbestemmelser,
jf. LB nr. 501 af 22. juni 1995 med senere ændringer om lov om visse forhold på telekommuni-
kationsområdet. Tekstanmærkningen er opført i henhold til akt. 277 af 24. maj 2000.
Ad tekstanmærkning nr. 106.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til deling af pensionsudgiften mellem stat og kom-
muner i forbindelse med udlægning af opgaver til kommunerne mv.
På FL09 er optaget som nyt stk. 3 en bestemmelse, der giver finansministeren hjemmel til
at refundere TDC's pensionskasser de pensionsandele, optjent i staten af de tjenestemænd, der
overgik til telefonselskaberne i 1986 i forbindelse med overdragelsen af teletjenester mv., jf. § 3
i lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse
74 § 36.
telekommunikationstjenester. Der var oprindeligt omkring 700 tjenestemænd, der overgik til te-
lefonselskaberne. En del heraf er blevet pensioneret med pensionsrefusion af den statslige andel
til den relevante pensionskasse i TDC-regi og der er stadig et antal aktive 'tjenestemænd' i
TDC-regi, som endnu ikke er blevet pensioneret.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL 77/78, jf. akt. 208 af 1975/76 og akt. 384
af 1975/76 og senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 107.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at ansatte ved Europaskolen kan pensionssikres
i henhold til tjenestemandspensionsloven.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 465 af 9. juni 1980.
Tekstanmærkningen er senest ændret på FL95, jf. akt. 315 af 24. juni 1994.
Ad tekstanmærkning nr. 108.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at ansatte i sekretariaterne for Nordisk Mini-
sterråd og Nordisk Råd omfattes af pensionsordningen i tjenestemandspensionsloven.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL98.
Ad tekstanmærkning nr. 109.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at bibliotekarer ved Folkebibliotekernes Depot-
bibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek i pensionsmæssig henseende behandles efter
reglerne i tjenestemandspensionsloven.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 231 af 16. maj 1986.
Ad tekstanmærkning nr. 110.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at tjenestemandslignende ansatte i fællesnordiske
institutioner kan omfattes af tjenestemandspensionsloven og af reglerne om understøttelse til ik-
ke-pensionssikret personale i statens tjeneste.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 131 af 3. februar 1986.
Ad tekstanmærkning nr. 111.
Tekstanmærkningen er ændret med nyt stk. 2. på finansloven 2015.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at der for kommunalt ansatte lærere med ret til
statslig tjenestemandspension og kommunalt ansatte pædagoger omfattet af den statslige 'Pen-
sionsordningen af 1976' med virkning fra 1. juli 2013 opkræves kommunal medfinansiering af
dele af den samlede pensionsudgift for nypensionerede i de to grupper.
For nypensionerede lærere pr. 1. juli 2013 eller senere skal kommunen afholde den del af
pensionsudgiften, som ligger ud over statsligt skalatrin 44.
For ledere i folkeskolen, dvs. personer, der pr. 1. juli 2013 var indplaceret på statsligt skala-
trin 48 eller derover, og som pensioneres på uændret skalatrin i forhold hertil, afholder staten hele
pensionsudgiften.
For ledere i folkeskolen, der pensioneres på et højere statsligt skalatrin, end de var placeret
på pr. 1. juli 2013, afholder kommunen den del af pensionsudgiften, som ligger ud over det
statslige skalatrin, de var placeret på pr. 1. juli 2013.
For nyudnævnte ledere i folkeskolen efter 1. juli 2013 afholder kommunen den del af pen-
sionsudgiften, som ligger ud over statsligt skalatrin 44.
For kommunalt ansatte pædagoger omfattet af Pensionsordningen af 1976 afholder kommu-
nen den del af pensionen, som ligger ud over det statslige skalatrin 37.
For ledere i Pensionsordningen af 1976, dvs. personer der pr. 1. juli 2013 var på statsligt
skalatrin 46 eller derover, og som pensioneres på uændret skalatrin i forhold hertil, afholder staten
hele pensionsudgiften.
§ 36. 75
For ledere i Pensionsordningen af 1976, der pensioneres på et højere statsligt skalatrin, end
de var placeret på pr. 1. juli 2013, afholder kommunen den del af pensionsudgiften, som ligger
ud over det statslige skalatrin, de var placeret på pr. 1. juli 2013.
For nyudnævnte ledere i Pensionsordningen af 1976 efter 1. juli 2013 afholder kommunen
den del af pensionsudgiften, som ligger ud over statsligt skalatrin 37.
Der gælder tilsvarende retningslinjer for medfinansiering af ægtefællepension.
Bestemmelserne i LB nr. 487 af 6. maj 2010 om lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
§ 12 stk. 4 om kommunal finansiering af pensionsudgiften til lærere frem til tjenestemandens 63,5
år berøres ikke af ovenstående bestemmelser.
Ved nyt stk. 2 søges regionalt ansatte lærere og medlemmer af den statslige Pensionsordning
af 1976 med ret til statslig tjenestemandspension omfattet af regionale medfinansieringsbestem-
melser på samme vilkår som gældende for kommunalt ansatte, som anført i stk. 1, dog først med
virkning fra 1. januar 2015.
Tekstanmærkningen blev optaget på FL14 i henhold til akt. 125 af 28. juni 2013.
Ad tekstanmærkning nr. 112.
Tekstanmærkningen er opført med en præcisering i forhold til den på FL 2000 optagne
tekstanmærkning. Præciseringen opsummerer den indgåede pensionsaftales forudsætning om, at
eventuelle mellemværende kapitaliserede pensionsbeløb mellem staten og Scandlines beregnes
med 1. januar 1995 som skæringsdato.
Tekstanmærkningen træder i stedet for hjemlen i lov nr. 143 af 1994-95 om DSB Rederi A/S,
idet loven blev ophævet ved sammenlægningen af Scandlines (tidligere DSB Rederi A/S) med
Deutsche Fahrgesellschaft Ostsee Gmbh (DFO).
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at staten kan afholde udgifter til pension efter
tjenestemandsloven for udlånte tjenestemænd og tjenestemænd, der har bevaret deres tjeneste-
mandspensionsret efter overgangen til DSB Rederi A/S og senere Scandlines AG, nu Scandlines
A/S. Tekstanmærkningen indeholder endvidere hjemmel til Scandlines A/S' indbetaling af pen-
sionsbidrag til staten.
Tekstanmærkningen indeholder endvidere hjemmel til ved frasalg af dele af Scandlines A/S,
organiseret i Scandlines Sydfynske A/S, at udlånte tjenestemænd og selskabsansatte tjenestemænd
i Scandlines-koncernen med ret til statslig tjenestemandspension vil kunne bevare ret til tjene-
stemandspension, idet Sydfynske A/S indtræder i Scandlines A/S' sted i forhold til forpligtelser
i pensionsaftalen af 3. december 1997 for de til Sydfynske A/S overførte tjenestemænd.
Clipper Group A/S og Danske Færger A/S, der herefter ejer Sydfynske A/S forudsættes at
hæfte solidarisk med Sydfynske A/S for de betalinger, der følger af pensionsaftalen for de ved
frasalget omfattede tjenestemænd.
Finansministeriet har i henhold til tekstanmærkningens bestemmelser i stk. 9 tiltrådt at
Scandlines Aps. under forudsætning om solidarisk hæftelse mellem Scandlines og First State In-
frastructure Investments (Sweden) AB for de betalinger, der følger af pensionsaftalen for de ved
frasalg af Helsingør-Hälsingborg overfarten overførte tjenestemænd til det nye rederi.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 118 af 18. december 1997 og er
senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 113.
I overensstemmelse med orienteringen i akt. 172 af 20/04/1998, som følge af den afsagte
voldgiftskendelse, blev tekstanmærkningen ændret på TB 98 for at præcisere, hvilken pligt BG
Bank A/S har til at refundere statens udgifter til pension ved ledelsesbesluttede afskedigelser
(utilregnelighedspension).
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL97, jf. akt. 122 af 30/11/1995 og beskriver
de nærmere retningslinier for udgiftsdelingen mellem staten og BG Bank A/S, nu Danske Bank
A/S og er senest ændret på FL12.
76 § 36.
Ad tekstanmærkning nr. 114.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at finansministeren kan indgå aftale om gensi-
dige beløbsoverførsler ved individuelle overgange mellem stat og kommuner mv.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 405 af 4. juni 1975.
Ad tekstanmærkning nr. 115.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at tidligere tjenestemænd i Københavns Luft-
havns brand- og redningstjeneste, som er overgået til Københavns Lufthavne A/S, kan få forhøjet
deres pensionsalder i forbindelse med fratræden mod, at Københavns Lufthavne A/S indbetaler
et kapitalbeløb til staten.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL94 som en konsekvens af lov nr. 428 af 13.
juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S, nu LBK nr. 517 af 9 juni 2000 med senere ændringer.
Ad tekstanmærkning nr. 116.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at Finansministeriet kan fastsætte nærmere ret-
ningslinier for meddelelse af tjenestefrihed til organisationsarbejde.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL 1996 og senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 117.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at lærere indenfor skolevæsenet på Christiansø
kan bevare deres status som tjenestemænd i folkeskolen.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL98.
Ad tekstanmærkning nr. 118.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i tilknytning til cirkulære af 4. januar 1965 om
udbetaling af lønninger til lærere i folkeskolen og den kommunale gymnasieskole.
Ad tekstanmærkning nr. 119.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til, at finansministeren kan afregne statens tilskud
til Københavns kommunes udgifter til lærerpensioner.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 299 af 24. marts 1977, og er
senest ændret på FL98.
Ad tekstanmærkning nr. 120.
Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at op til 7 navngivne personer ved Forsvarets Interne
Revision - som en personlig ordning ved ubrudt ansættelse i Forsvarets Interne Revision - fortsat
kan være omfattet af LB nr. 254 af 19. marts 2004 om pensionering af civilt personale i forsvaret
mv.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL97 og senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 121.
Tekstanmærkningen er senest ændret med optagelse af nyt stk. 3 på FL15.
Tekstanmærkningen er grundlaget for vedtægter/regulativer om medlemmers ret til tjeneste-
mandspension efter principperne i tjenestemandslovgivningen, jf. i øvrigt akt. 515 af 1961/62 og
akt. 10 af 1969/70. Der er endvidere hjemmel til, at lærere indenfor de statsgaranterede pen-
sionskasser/pensionsordninger, der afskediges uansøgt fra skoleområdet, kan få beregnet en opsat
pension/fratrædelsesgodtgørelse, selv om de pågældende ikke på afskedstidspunktet har opnået
den i tjenestemandspensionsloven betingede pensionsalder på 3 år.
Hjemlen har sin begrundelse i, at afskedigede lærere indenfor området ikke har mulighed for
at fortsætte deres pensionsalderoptjening ved eventuel senere ansættelse som følge af, at der ge-
nerelt er lukket for nyoptagelse indenfor de statsgaranterede pensionsordninger.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL97, men de bestemmelser der er overflyttet
til tekstanmærkningen på FL99 er oprindeligt oprettet i henhold til akt. 274 af 24. marts 1976.
§ 36. 77
Tekstanmærkningen er senest ændret på FL15, idet der her blev skabt hjemmel til omdannelse
af den statsgaranterede Pensionskasse af 1925 for ledere og lærere ved de private eksamensskoler
til en statslig pensionsordning.
Tekstanmærkningen er senest ændret på FL15.
Ad tekstanmærkning nr. 123.
Stk. 1-3 i tekstanmærkning nr. 55 på FL 1998 betragtes som omfattet af tekstanmærkning
nr. 121. jf. anmærkninger til 36.32.30.12. Pensionsordningen af 1976, 36.32.30.13. Pens.ordn. for
SAHVA, 36.32.30.15. Kolonien Filadelfias pensionsordning og 36.32.30.22. Nationalforeningens
Pensionsordning. Tekstanmærkningen omhandler pensionsbyrdefordelingen vedrørende en række
statslige pensionsordninger.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 172 af 1979/80, og senest ændret
på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 124.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til at yde understøttelse til personer med længere-
varende ikke-pensionsberettigende ansættelse i staten. Tekstanmærkningen er ændret med akt 118
af 04/05/2005. Underkonto 36.33.01.14. Understøttelser, lokalt ansatte v. Udenrigstjenesten er
med tilhørende hjemmelsbestemmelser overført til Udenrigsministeriet, jf. tekstanm. nr. 102 ad
konto 06.11.01 Udenrigstjenesten.
Tekstanmærkningen blev senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 125.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til deling af understøttelsesudgiften mellem stat og
kommune mv. i forbindelse med udlægning af opgaver til kommunerne mv.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget i henhold til akt. 209 af 9. februar 1976, og senest
ændret på FL08.
Ad tekstanmærkning nr. 126.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til udbetalingen af understøttelse til fuldtidsansatte
redningsmænd efter Forsvarsministeriets regulativ af 1. oktober 1955 for fuldtidsbeskæftigede
redningsmænd.
Forsvarsministeriet indgik i 1990 en særlig overenskomst for fuldtidsansatte stationsledere,
bådførere og bådmænd ved redningsstationerne under Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet har si-
den 1990 på visse redningsstationer ansat redningspersonale på fuld tid. Der er i dag ca. 40 per-
soner ansat efter overenskomsten for fuldtidsbeskæftiget redningspersonale i Kystredningstjene-
sten under Søværnet - som redningstjenesten nu er tilknyttet.
Forud for 1990 skete betjeningen af redningsstationerne af opsynsmænd, bådformænd, båd-
mænd og betjeningsmænd, der var ansat med et fast vederlag for at stå til rådighed for red-
ningsøvelser og 'redningsforetagender'. Disse personer, der stod til rådighed mod et mindre ve-
derlag, kunne bevilges en understøttelse som supplement til folkepensionen ved beskæftigelses-
ophør på grund af sygdom, alder samt ved dødsfald en understøttelse til de efterladte med
hjemmel efter Forsvarsministeriets regulativ af 1. oktober 1955.
Der er i dag godt 160 personer ansat som ikke-fuldtidsbeskæftiget redningspersonale. De
pågældende har typisk hvervet som ikke-fuldtidsansat redningsmand som et bierhverv. Ved fra-
træden på grund af sygdom, alder eller anden utilregnelig årsag, kan disse personer opnå en un-
derstøttelse beregnet på grundlag af deres faste årlige (rådigheds-)vederlag og øvrige bestem-
melser i forannævnte regulativ af 1. oktober 1955, der som nævnt også indeholder hjemmel til
understøttelse til de efterladte.
Da Forsvarsministeriet efter 1990 også har beregnet understøttelser efter det forannævnte
regulativ til fhv. stationsledere, bådførere og redningsmænd, der har været ansat under Far-
vandsvæsenet efter overenskomsten for fuldtidsbeskæftiget redningspersonale, er der etableret
hjemmel til afholdelse af disse udgifter.
78 § 36.
Hjemlen forudsættes at gælde for disse understøttelser, og for de af Forsvarsministeriet ny-
beregnede understøttelser, indtil Forsvarsministeriet måtte have aftalt en ordinær pensionsordning
for den pågældende personalegruppe.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL09.
Ad tekstanmærkning nr. 127.
Tekstanmærkningen indeholder hjemmel til mod refusion at overtage pensionsberegnings-
og -anvisningsopgaver for folkeskolelærere, som er ansat i perioden 1. april 1992 til 31. marts
1993 for primærkommunerne og i perioden 1. april 1992 til 30. april 1993 for amtskommunernes
vedkommende, idet disse lærere pensioneres efter tjenestemandspensionslovens regler, mens ud-
giften fuldt afholdes af kommunerne. Bemyndigelsen er udstrakt til også at omfatte pensions-
ordninger ved koncessionerede selskaber og selvejende institutioner med statslig tilskudsdækning
o.l., når opgaverne naturligt vil kunne løses i tilknytning til varetagelsen af pensionsanvisnings-
opgaven på tjenestemandspensionsområdet.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL00 og senest ændret på FL12.
Ad tekstanmærkning nr. 128.
Med tekstanmærkningen bemyndiges finansministeren til, i forbindelse med udlicitering af
statslige opgaver, at godkende en aftale med en leverandør om, at ansatte efter civilarbejderloven,
jf. LB nr. 254 af 19. marts 2004 om lov om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret (ci-
vilarbejderloven) kan bevare retten til optjening af pensionsalder i indtil 12 mdr. efter overgang
til leverandøren mod betaling af pensionsdækningsbidrag.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL05.
Ad tekstanmærkning nr. 129.
Med tekstanmærkningen bemyndiges finansministeren til, i forbindelse med statsgaranterede
pensionskassers omdannelse til statslig pensionsordning, eller i forbindelse med bestyrelserne for
disse pensionskassers beslutning herom, at overtage kassernes formue.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL07.
Ad tekstanmærkning nr. 130.
Tekstanmærkningen - jf. akt. 180 af 4 september 2007 - giver hjemmel til at tjenestemands-
ansatte flyveledere mv., der overgår til ansættelse på overenskomstvilkår som personlig ordning,
kan bevare retten til tjenestemandspension.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL08.
Ad stk. 3.
Stykket er optaget til præcisering af den ved lov nr. 529 af 26. maj 2010 om Naviair samt
den i lovforslagets bemærkninger omtalte aftale om øvrige tjenestemænds bevarelse af ret til
tjenestemandspension ved overgang til overenskomstansættelse på særlige vilkår. Der henvises i
øvrigt til de i henhold til denne lovgivning fastsatte pensionsbidrag og efterreguleringsordning.
Ad tekstanmærkning nr. 131. ad 36.11.08.
I 2001 vedtog Folketinget - jf. lov nr. 491 i 2001 - regler om statslig dækning af tjeneste-
mandspensioner for visse ansatte ved Civillisten, gældende fra 1. januar 2002. Med tekstan-
mærkningen - der retter sig mod Kronprinsens hof - sikres ensartede regler for Civillistens hof
og Kronprinsens hof henset til, at hofferne administreres under ét, og at de stigende pensions-
forpligtigelser, der i 2002 førte til en omlægning af Civillistens pensionsforpligtelser, nu også er
gældende for Kronprinsens hof.
Tekstanmærkningen er oprindeligt optaget på FL11.
§ 36. 79
Ad tekstanmærkning nr. 132.
Tekstanmærkningen er optaget på FL11 i forbindelse med omdannelse af Danmarks Radios
Pensionskasse for Tjenestemænd til en statslig pensionsordning med virkning pr. 1. januar 2011.
Pensionsordningen er lukket for nyoptag.
Det blev forudsat, at Staten ved kassens omdannelse til statslig pensionsordning skulle over-
tage kassens samlede pensionsforpligtelser med overtagelsesdagen som skæringsdato. Samtidig
forudsattes det, at Staten blev stillet udgiftsmæssigt neutralt på et aktuarmæssigt grundlag i for-
hold til pensionskassens forpligtelser.
Til sikring af denne neutralitet er det forudsat, at DR skal indbetale et beløb til Staten (fi-
nansloven § 36. Pensionsvæsenet), der dækker pensionskassens forpligtelser pr. skæringsdatoen,
opgjort med en opgørelsesrente på 2 pct. Kapitalbeløbet sammensættes dels af pensionskassens
likvide formue, opgjort pr. 01/01/2011 på 828,8 mio. kr. og dels af et restkapitalbeløb på 521,4
mio. kr., som indbetales som fast årlig ydelse baseret på en rente, der er fastlagt til 2,72 pct.
Betalingen til staten (finansloven § 36. Pensionsvæsnet) gennemføres i 12 årlige rater, begyn-
dende pr. 30. juni 2011, og med endelig afvikling pr. 30. juni 2022. Det årlige beløb er fastlagt
til 50,8 mio. kr.
Til dækning af de pr. 1. januar 2011 knap 130 aktive tjenestemænds fremadrettede pen-
sionsoptjening forudsættes DR løbende at indbetale et aktuarmæssigt fastsat pensionsbidrag til
Staten (FL § 36) på 27,7 pct., under forudsætning om fremtidigt pensioneringsmønster og for-
ventet skalatrinsudvikling frem mod pensioneringen.
Ved udsving i forhold til disse forudsætninger skal der afregnes et kapitalbeløb mellem Staten
og DR.
De nærmere forhold omkring DR's betalinger er fastlagt i aftaler mellem DR og Staten.
Tekst
§ 37. Renter
3
§ 37. Renter
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 18.754,7 24.843,2 6.088,5
Indtægtsbudget ....................................................................... -4.875,6 16.625,6 11.750,0
Renter af statsgæld .................................................................................. 22.539,6 6.088,5
37.11. Indenlandsk statsgæld ..................................................................... 20.396,4 3.518,0
37.12. Udenlandsk statsgæld ..................................................................... 2.143,2 2.570,5
Mellemværende med Nationalbanken, Hypotekbanken mv. .............. 65,0 3.227,8
37.21. Mellemværende med Danmarks Nationalbank .............................. 15,7 1.000,0
37.23. Fællesstatslige mellemværender ..................................................... 49,3 2.227,8
Fonde ......................................................................................................... 15.194,4 3.430,3
37.51. Den sociale pensionsfond ............................................................... 14.417,7 2.847,9
37.52. Danmarks Innovationsfond ............................................................. 640,9 550,8
37.54. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse ..................................... 135,8 31,6
Renter til genudlån mv. ........................................................................... 1.366,2 4.090,9
37.61. Renter af genudlån mv. .................................................................. 1.280,7 3.741,3
37.62. Provision af lån med statsgaranti ................................................... - 157,5
37.63. Renter af særlige mellemværender ................................................. 85,5 192,1
Regulering af hensættelser ...................................................................... 2.303,6 1.001,0
37.71. Regulering af hensættelser vedr. tilsagnsordninger ....................... 2.303,6 1.001,0
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 105,5 -
Interne statslige overførsler ....................................................................... 13.293,2 -
Øvrige overførsler ...................................................................................... 15,7 1.005,0
Finansielle poster ....................................................................................... 28.054,4 16.833,5
Aktivitet i alt .............................................................................................. 41.468,8 17.838,5
Bevilling i alt ............................................................................................. 41.468,8 17.838,5
4 § 37.
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Renter af statsgæld
37.11. Indenlandsk statsgæld
01. Renter ...................................................................................... 23.123,9 3.518,0
03. Øvrige driftsudgifter ............................................................... 16,7 -
04. Renter og fordelte opkøbskurstab af egne værdipapirer og
derivater ................................................................................... - -
11. Fordelte emissionskurstab ....................................................... -3.296,2 -
12. Indeksopskrivning ................................................................... 552,0 -
37.12. Udenlandsk statsgæld
01. Renter ...................................................................................... 700,3 953,6
03. Øvrige driftsudgifter ............................................................... 11,5 -
04. Renter, fordelte opkøbskurstab og realiserede valutakursre-
guleringer af egne værdipapirer og derivater ........................ - -
11. Fordelte emissionskurstab ....................................................... 5,0 -
13. Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske stats-
gæld ......................................................................................... 1.426,4 1.616,9
Mellemværende med Nationalbanken, Hypotekbanken mv.
37.21. Mellemværende med Danmarks Nationalbank
01. Renter af statens mellemværende med Danmarks National-
bank ......................................................................................... - -
02. Overskud fra Danmarks Nationalbank (tekstanm. 100) ........ 15,7 1.000,0
37.23. Fællesstatslige mellemværender
01. Fællesstatslige mellemværender ............................................. 0,5 -
02. Renter vedr. inkonverterbare realkreditlån, Statens Admini-
stration ..................................................................................... 7,7 2,8
03. SKB/OBS, pengeformidling og selvstændig likviditet .......... 41,1 2.225,0
Fonde
37.51. Den sociale pensionsfond
01. Driftsbudget ............................................................................. 14.417,7 2.847,9
37.52. Danmarks Innovationsfond
01. Driftsbudget ............................................................................. 640,9 550,8
37.54. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
01. Driftsbudget ............................................................................. 135,8 31,6
§ 37. 5
Renter til genudlån mv.
37.61. Renter af genudlån mv.
01. Renter af indenlandske genudlån ........................................... 1.221,2 3.236,8
02. Renter af udenlandske genudlån ............................................ 59,5 504,5
37.62. Provision af lån med statsgaranti
01. Garantiprovision af udlån med statsgaranti ........................... - 157,5
37.63. Renter af særlige mellemværender
01. Renter af særlige mellemværender, Statens Administration . 5,5 61,0
02. Renter af særlig mellemværende, SKAT ............................... - -
03. Renter af særlige mellemværender, Eksport Kredit Fonden . 80,0 -
04. Renter af særlige mellemværende, kreditpakke ..................... - 75,0
05. Renter af særlige mellemværender, Furesø Kommune ......... - 56,1
Regulering af hensættelser
37.71. Regulering af hensættelser vedr. tilsagnsordninger
01. Diskontering af tilsagnsordninger .......................................... 2.303,6 1.001,0
C. Tekstanmærkninger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 37.21.02.
Danmarks Nationalbank bemyndiges til at udbetale en forholdsmæssig andel af dens overskud
til Grønland. Grønlands andel af overskuddet fastsættes som en procentdel af det beløb, som til-
falder staten i henhold til lov om Danmarks Nationalbank § 19, stk. 2 og 4 svarende til forholdet
mellem folketallet i Grønland og det samlede folketal i hele riget ved slutningen af National-
bankens regnskabsår.
Anmærkninger
§ 37. Renter
§ 37. 9
§ 37. Renter omfatter renter af statsgæld, mellemværender med Danmarks Nationalbank mv.,
statens fastrenteaftaler samt renter vedrørende ordningen for selvstændig likviditet, som vedrører
renter i forbindelse med omkostningsbudgettering. § 37. Renter omfatter også driftsbudgetter for
Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
samt renter af genudlån mv. og regulering af hensættelser vedrørende afgivne tilsagnsordninger.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 22.862,0 20.888,8 21.663,0 18.754,7 - - -
Udgift ......................................................... 31.563,5 29.462,8 27.419,3 24.843,2 - - -
Indtægt ....................................................... 8.701,5 8.574,0 5.756,3 6.088,5 - - -
Specifikation af nettotal:
Renter af statsgæld .................................. 20.298,5 18.230,6 19.270,3 16.451,1 - - -
37.11. Indenlandsk statsgæld ................... 20.608,7 19.206,8 19.185,6 16.878,4 - - -
37.12. Udenlandsk statsgæld .................... -310,2 -976,3 84,7 -427,3 - - -
Regulering af hensættelser ..................... 2.563,4 2.658,2 2.392,7 2.303,6 - - -
37.71. Regulering af hensættelser
vedr. tilsagnsordninger .................. 2.563,4 2.658,2 2.392,7 2.303,6 - - -
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 752,2 -1.923,9 -3.122,5 -4.875,6 - - -
Udgift ......................................................... 18.243,4 17.438,5 17.480,8 16.625,6 - - -
Indtægt ....................................................... 18.995,7 15.514,6 14.358,3 11.750,0 - - -
Specifikation af nettotal:
Mellemværende med Nationalbanken,
Hypotekbanken mv. ................................. 3.718,2 3.471,0 3.898,3 3.162,8 - - -
37.21. Mellemværende med Dan-
marks Nationalbank ...................... 1.675,6 1.400,6 1.737,1 984,3 - - -
37.23. Fællesstatslige mellemværen-
der .................................................. 2.042,7 2.070,4 2.161,2 2.178,5 - - -
Fonde ......................................................... -10.159,7 -10.433,0 -11.249,5 -11.764,1 - - -
37.51. Den sociale pensionsfond ............. -9.942,6 -10.127,2 -10.974,6 -11.569,8 - - -
37.52. Danmarks Innovationsfond ........... 25,4 -37,4 -28,1 -90,1 - - -
37.54. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse ................................... -242,5 -268,4 -246,8 -104,2 - - -
Renter til genudlån mv. .......................... 6.149,4 3.984,4 3.217,0 2.724,7 - - -
37.61. Renter af genudlån mv. ................ 2.922,3 2.500,9 2.924,2 2.460,6 - - -
37.62. Provision af lån med statsga-
ranti ................................................ 133,8 128,9 147,0 157,5 - - -
37.63. Renter af særlige mellemvæ-
render ............................................. 3.093,4 1.354,7 145,8 106,6 - - -
Regulering af hensættelser ..................... 1.044,2 1.053,6 1.011,7 1.001,0 - - -
37.71. Regulering af hensættelser
vedr. tilsagnsordninger .................. 1.044,2 1.053,6 1.011,7 1.001,0 - - -
10 § 37.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 22.109,7 22.812,7 24.785,5 23.630,3 - - -
Aktivitet i alt .............................................. 22.109,7 22.812,7 24.785,5 23.630,3 - - -
Udgift ..................................................... 49.806,9 46.901,3 44.900,1 41.468,8 - - -
Indtægt ................................................... 27.697,2 24.088,5 20.114,6 17.838,5 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Driftsposter:
Udgift ..................................................... 653,0 31,1 492,3 105,5 - - -
Indtægt ................................................... 21,0 25,6 14,5 - - - -
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 13.131,7 13.227,1 12.981,8 13.293,2 - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 27,0 22,5 26,9 15,7 - - -
Indtægt ................................................... 1.710,5 1.428,6 1.769,6 1.005,0 - - -
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 35.995,2 33.620,7 31.399,1 28.054,4 - - -
Indtægt ................................................... 25.965,7 22.634,4 18.330,5 16.833,5 - - -
§ 37.1. 11
Renter af statsgæld
I forbindelse med indførelsen af nye principper for statsgældsområdet er periodiseringsprin-
cipperne for renteudgifterne mv. ændret, jf. akt. 203 af 14. april 1997.
Fra den 1. januar 1998 periodiseres renteudgifterne efter et optjeningsprincip. Efter de tidli-
gere gældende principper var bogføringstidspunktet sammenfaldende med betalings/terminstids-
punkterne. De nye principper skaber et mere retvisende billede af de reelle omkostninger af
statsgælden i et givet år og indebærer en tættere sammenhæng mellem omkostninger og udvik-
lingen i statsgælden.
Realiserede valutakursreguleringer indgår direkte på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet
(DAU).
37.11. Indenlandsk statsgæld
37.11.01. Renter
§ 37.11.01.10. Betalte renter og § 37.11.01.20. Periodiserede renter giver tilsammen rente-
udgifterne opgjort efter optjeningsprincippet. Indtægter i form af vedhængende renter i forbindelse
med lånoptagelse modsvares af udgifter i form af tilgang af periodiserede renter. På samme måde
modsvares udgifter af den del af renteterminsbetalingen, som vedrører låntagning i det forudgå-
ende år, af indtægter i form af nedbringelse af periodiserede renter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27.007,0 26.129,4 26.280,2 23.123,9 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 4.398,3 4.434,7 4.216,9 3.518,0 - - -
10. Betalte renter
Udgift ................................................... 24.721,9 23.637,7 23.781,0 20.594,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 24.721,9 23.637,7 23.781,0 20.594,5 - - -
Indtægt ................................................ 1.926,1 2.149,2 1.607,8 1.235,6 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.926,1 2.149,2 1.607,8 1.235,6 - - -
15. Præmier vedr. præmieobligatio-
ner
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
29. Ekstraordinære omkostninger ....... 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,8 - 14,5 - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,8 - - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. - - 14,5 - - - -
20. Periodiserede renter
Udgift ................................................... 2.285,0 2.490,1 2.499,2 2.529,4 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 2.285,0 2.490,1 2.499,2 2.529,4 - - -
Indtægt ................................................ 2.470,6 2.285,0 2.594,6 2.282,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 2.470,6 2.285,0 2.594,6 2.282,4 - - -
25. Renter af sikkerhedsstillelelse
relateret til derivater
Udgift ................................................... - 1,6 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 1,6 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,7 0,5 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,7 0,5 - - - - -
12 § 37.11.01.10.
10. Betalte renter
På denne konto afholdes udgifter i form af kuponbetalinger og indtægter i form af vedhæn-
gende renter. Staten modtager på udstedelsestidspunktet renter fra køberen for perioden siden
sidste termin mod til gengæld at betale en hel rentetermin ved den følgende termin.
15. Præmier vedr. præmieobligationer
Finansministeren besluttede den 12. januar 1998, at statens 11 udestående præmieobliga-
tionslån ikke vil blive forlænget ved udløb. Det sidste præmieobligationslån udløb i 2010.
ad 21. Andre driftsindtægter. Indtægten vedrører ikke-udbetalte forældede præmieobligationsge-
vinster.
ad 28. Ekstraordinære indtægter. Indtægten vedrører udløbne præmieobligationer. Indehaverne
af præmieobligationer har 10 år til at indløse obligationerne efter udløb.
20. Periodiserede renter
På denne konto afholdes udgifter i form af periodiserede renter, opgjort som renter fra sidste
termin i året til ultimo året. Tilsvarende indtægtsføres nedbringelsen af periodiserede renter, op-
gjort som renter fra sidste termin det forudgående år til ultimo det forudgående år.
25. Renter af sikkerhedsstillelelse relateret til derivater
På denne konto bogføres renter, der vedrører forrentningen af stillet og modtaget sikkerhed
i forbindelse med statens swaps.
37.11.03. Øvrige driftsudgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,6 15,4 16,9 16,7 - - -
10. Øvrige driftsudgifter
Udgift ................................................... 15,6 15,4 16,9 16,7 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 14,5 14,6 15,6 15,4 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,1 0,8 1,3 1,3 - - -
10. Øvrige driftsudgifter
ad 22. Andre ordinære driftsomkostninger. På denne konto afholdes udgifter til notering mv. på
Nasdaq OMX, udgifter til registrering i Værdipapircentralen mv.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Af kontoen afholdes refusion af udgiften til den gratis
depotindskrivning af statspapirer hos Statens Administration samt alle administrative udgifter
vedr. præmieobligationer. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til § 07.13.01.10.
Almindelig virksomhed.
§ 37.11.04. 13
37.11.04. Renter og fordelte opkøbskurstab af egne værdipapirer og derivater
På denne konto oppebæres indtægter fra statens beholdning af egne papirer, herunder bl.a.
derivater, og afholdes udgifter i form af kurstab i forbindelse med køb og terminering til statens
beholdning. Da det ikke er muligt at forudsige omfanget af opkøb og terminering mv. budgetteres
der ikke på kontoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 829,9 329,3 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 18,3 - - - - - -
10. Modtagne renter
Udgift ................................................... 401,4 157,5 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 401,4 157,5 - - - - -
30. Fordelte opkøbskurstab
Udgift ................................................... 428,5 171,8 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 428,5 171,8 - - - - -
40. Fordelte opkøbskurstab relateret
til derivater
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 18,3 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 18,3 - - - - - -
10. Modtagne renter
Jf. § 37.11.01.10. Betalte renter og § 37.11.01.20. Periodiserede renter.
30. Fordelte opkøbskurstab
På denne konto afholdes udgifter (indtægter), når staten opkøber egne papirer til kurs over
(under) pari. Forskellen mellem anskaffelsesværdien og den nominelle værdi fordeles efter et li-
neært princip over lånets restløbetid. Praksis i forbindelse med opkøb er, at de opkøbte papirer
straks annulleres. Kurstab i forbindelse med opkøb bliver dermed normalt udgiftsført fuldt ud i
opkøbsåret.
40. Fordelte opkøbskurstab relateret til derivater
På denne konto afholdes udgifter (indtægter) relateret til statens terminering af derivater,
herunder valutaswaps til en anden kurs end anskaffelseskursen. Derivater annulleres straks ved
terminering. Kurstab/-gevinst i forbindelse med terminering bliver udgifts-/indtægtsført fuldt ud
i termineringsåret.
37.11.11. Fordelte emissionskurstab
Når der udstedes statslån, sker det som regel til kurser forskellige fra pari (kurs 100). For-
skellen mellem udstedelseskurs og pari kaldes emissionskurstab, hvis udstedelseskursen er under
100, og emissionskursgevinst, hvis udstedelseskursen er over 100.
Emissionskurstab er en låneomkostning på linje med renteudgifter. Staten modtager ved lån-
optagelsen et provenu svarende til kursværdien, som indtægtsføres på kapitalposterne og ud-
giftsføres på kapitalposterne til nominel værdi på afdragstidspunktet. Forskellen mellem kurs-
værdi og nominel værdi er emissionskurstabet, som udgiftsføres på driftsregnskabet (§ 37. Renter)
under betegnelsen fordelte emissionskurstab. En negativ udgift under emissionskurstab er således
udtryk for en emissionskursgevinst. Emissionskurstab fordeles over lånets restløbetid efter et li-
neært princip.
14 § 37.11.11.
Emissionskurstab optages som kapitaludgift ved lånoptagelse, jf. § 42.11.01.50. Emissions-
kurstab. I takt med fordelingen af emissionskurstab på § 37. Renter nedskrives beholdningen af
emissionskurstab som kapitalindtægt på § 41.11.01. Fordelte emissionskurstab.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -2.958,2 -3.001,9 -3.318,1 -3.296,2 - - -
20. Fordelte emissionskurstab, lang-
fristet gæld
Udgift ................................................... -2.904,6 -2.983,9 -3.325,4 -3.129,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. -2.904,6 -2.983,9 -3.325,4 -3.129,9 - - -
30. Fordelte emissionskurstab, skat-
kammerbeviser
Udgift ................................................... -53,6 -17,9 7,3 -166,3 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. -53,6 -17,9 7,3 -166,3 - - -
20. Fordelte emissionskurstab, langfristet gæld
Fordelte emissionskurstab vedr. langfristet gæld.
30. Fordelte emissionskurstab, skatkammerbeviser
Fordelte emissionskurstab vedr. skatkammerbeviser.
37.11.12. Indeksopskrivning
Når der udstedes indeksobligationer sker det til indekseret værdi. Henover lånets løbetid in-
deksopskrives hovedstolen løbende med forbrugerprisindekset. Værdien af den løbende indeks-
opskrivning af hovedstolen er en låneomkostning på linje med renteudgifter.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
10. Indeksopskrivning
Udgift ................................................... 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
10. Indeksopskrivning
På denne konto bogføres den løbende indeksopskrivning af indeksobligationer.
§ 37.12. 15
37.12. Udenlandsk statsgæld
37.12.01. Renter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.460,7 1.925,1 1.352,5 700,3 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2.375,2 2.052,2 1.231,5 953,6 - - -
10. Betalte renter
Udgift ................................................... 2.144,1 1.925,1 1.230,4 651,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 2.144,1 1.925,1 1.230,4 651,0 - - -
Indtægt ................................................ 2.235,0 1.685,3 1.255,3 721,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 2.235,0 1.685,3 1.255,3 721,1 - - -
20. Periodiserede renter
Udgift ................................................... 316,6 - 122,1 49,3 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 316,6 - 122,1 49,3 - - -
Indtægt ................................................ 140,1 366,9 -23,8 232,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 140,1 366,9 -23,8 232,5 - - -
10. Betalte renter
Opgøres til afregningsvalutakursen omregnet til kroner, jf. § 37.11.01.10. Betalte renter.
20. Periodiserede renter
Opgøres til årets ultimo valutakurser omregnet til kroner, jf. § 37.11.01.20. Periodiserede
renter.
37.12.03. Øvrige driftsudgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,1 11,5 15,0 11,5 - - -
10. Øvrige driftsudgifter
Udgift ................................................... 12,1 11,5 15,0 11,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 12,1 11,5 15,0 11,5 - - -
10. Øvrige driftsudgifter
På denne konto afholdes udgifter til lånearrangører, kommissioner ved renteudbetaling, regi-
streringsafgifter og udgifter til ratingbureauer.
16 § 37.12.04.
37.12.04. Renter, fordelte opkøbskurstab og realiserede valutakursreguleringer af
egne værdipapirer og derivater
På denne konto oppebæres indtægter fra statens beholdning af egne papirer, herunder blandt
andet derivater, og afholdes udgifter i form af kurstab i forbindelse med køb til og terminering
af statens beholdning. Da det ikke er muligt at forudsige omfanget af opkøb og terminering af
kontrakter mv., budgetteres der ikke på kontoen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 0,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 467,1 933,4 - - - - -
40. Fordelte opkøbskurstab relateret
til derivater
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 467,1 933,4 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 467,1 933,4 - - - - -
40. Fordelte opkøbskurstab relateret til derivater
På denne konto afholdes udgifter (indtægter) relateret til statens terminering af derivater,
herunder valutaswaps til en anden kurs end anskaffelseskursen. Derivater annulleres straks ved
terminering. Kurstab/-gevinst i forbindelse med terminering bliver udgifts-/indtægtsført fuldt ud
i termineringsåret.
37.12.11. Fordelte emissionskurstab
Heri er også inkluderet up-front betalinger ved indgåelse af valutaswaps til afdækning af
valutakursrisiko, da sådanne up-front betalinger er at sidestille med emissionskurstab/-gevinster.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27,4 21,4 16,1 5,0 - - -
10. Fordelte emissionskurstab
Udgift ................................................... 27,4 21,4 16,1 5,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 27,4 21,4 16,1 5,0 - - -
10. Fordelte emissionskurstab
Jf. § 37.11.11. Fordelte emissionskurstab.
§ 37.12.13. 17
37.12.13. Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
10. Realiserede valutakursregulerin-
ger
Udgift ................................................... 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
Indtægt ................................................ 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
10. Realiserede valutakursreguleringer
På denne konto føres udgifter og indtægter i form af valutakursregulering efter realisations-
princippet. På afregningstidspunktet bogføres forskellen mellem lånets nominelle værdi opgjort
til valutakursen på optagelsestidspunktet henholdsvis afdragstidspunktet omregnet til kroner.
18 § 37.2.
Mellemværende med Nationalbanken, Hypotekbanken mv.
37.21. Mellemværende med Danmarks Nationalbank
37.21.01. Renter af statens mellemværende med Danmarks Nationalbank
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... - - - - - - -
10. Renter af statens mellemværen-
de med Danmarks Nationalbank
Indtægt ................................................ - - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - - - - - -
10. Renter af statens mellemværende med Danmarks Nationalbank
Statens nettotilgodehavende forrentes pr. 1. januar 2011 med foliorenten. Ifølge Traktaten om
den Europæiske Union, Artikel 104 og rådsforordningen af 13. december 1993 er det forbudt for
medlemsstaternes centralbanker at give staten mulighed for at foretage overtræk.
Med virkning fra 9. februar 2015 forrentes statens indestående i Nationalbanken i perioder
med negativ indskudsbevisrente med foliorenten på indlån op til 100 mia. kr. og med indskuds-
bevisrenten på indlån over 100 mia. kr.
37.21.02. Overskud fra Danmarks Nationalbank (tekstanm. 100)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 27,0 22,5 26,9 15,7 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.702,5 1.423,1 1.764,0 1.000,0 - - -
10. Overskud fra Danmarks Natio-
nalbank
Indtægt ................................................ 1.702,5 1.423,1 1.764,0 1.000,0 - - -
34. Øvrige overførselsindtægter .......... 1.702,5 1.423,1 1.764,0 1.000,0 - - -
20. Grønlands del af overskuddet
Udgift ................................................... 16,8 14,0 16,7 9,7 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 16,8 14,0 16,7 9,7 - - -
30. Færøernes del af overskuddet
Udgift ................................................... 10,1 8,5 10,2 6,0 - - -
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ......................... 10,1 8,5 10,2 6,0 - - -
10. Overskud fra Danmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbanks regnskab opgøres ifølge § 17 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om
Danmarks Nationalbank, således som ordentlig og forsigtig forretningsbrug tilsiger og under
hensyntagen til foretagelse af nødvendige afskrivninger og henlæggelser. Ifølge § 19 i loven til-
falder bankens overskud staten, medmindre repræsentantskabet med Den kgl. Bankkommissærs
godkendelse beslutter at henlægge en del af beløbet til sikring af banken.
Der vil år for år blive truffet beslutning om overskudsdisponeringen under hensyntagen til
bankens behov for kapital. Overførslen i 2016 vedrører resultatet for 2015.
§ 37.21.02.20. 19
20. Grønlands del af overskuddet
I henhold til tekstanmærkning nr. 100 modtager Grønland en forholdsmæssig andel af Dan-
marks Nationalbanks overskud. Grønlands andel fastsættes som en procentandel af det beløb, som
tilfalder staten i henhold til lov nr. 116 af 1936 om Danmarks Nationalbank § 19, stk. 2 og 4
svarende til forholdet mellem folketallet i Grønland og det samlede folketal i hele riget ved
slutningen af Danmarks Nationalbanks regnskabsår. Grønlands del af overskuddet svarer til ca.
1,0 pct.
30. Færøernes del af overskuddet
I henhold til lov nr. 248 af 12. april 1949 om pengesedler mv. på Færøerne skal den færøske
andel af Danmarks Nationalbanks overskud beregnes som en til forholdet mellem det færøske
seddelomløb og det samlede seddelomløb i hele riget ved slutningen af Nationalbankens regn-
skabsår svarende til en procentdel af det beløb, som tilfalder staten i henhold til lov nr. 116 af
7. april 1936 om Danmarks Nationalbank § 19, stk. 2 og 4. Færøernes del af overskuddet svarer
til ca. 0,6 pct.
20 § 37.23.
37.23. Fællesstatslige mellemværender
37.23.01. Fællesstatslige mellemværender
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,5 0,7 0,5 0,5 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 0,0 - - - - -
10. Renteindtægt af statslige penge-
institutkonti
Udgift ................................................... - 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - 0,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 0,0 - - - - -
30. Mellemværender med Kammer-
advokaten
Udgift ................................................... 0,5 0,7 0,5 0,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 0,7 0,5 0,5 - - -
10. Renteindtægt af statslige pengeinstitutkonti
På kontoen er indbudgetteret renteindtægter vedrørende indeståender i pengeinstitutter for
SKAT. Renteindtægterne vedrører konti til fællesstatslige formål.
30. Mellemværender med Kammeradvokaten
Udgiften vedrører renteudgifter og gebyrer til Kammeradvokaten som kompensation for ud-
læg for staten.
37.23.02. Renter vedr. inkonverterbare realkreditlån, Statens Administration
Statens Administration kan i henhold til lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af ind-
låsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån mv. og lov nr. 456 af 22. maj 2006 om ændring
af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån mv. indtil 31. de-
cember 2015 overtage gælden fra låntagere med inkonverterbare realkreditlån for at imødegå
indlåsningseffekter. Ordningen om imødegåelse af indlåsningseffekter har til formål at hjælpe
boligejere, landmænd og virksomheder med at indfri lån baseret på højt forrentede inkonverter-
bare obligationer i forbindelse med førtidig indfrielse. Indlåsningseffekterne er opstået som følge
af det begrænsede antal ejere og de tynde obligationsserier. Såfremt der ikke eksisterer en ord-
ning, kan det medføre, at låntager ved førtidig indfrielse må betale en merpris ved opkøb af de
pågældende inkonverterbare obligationer. Alternativt vil låntager mere eller mindre være tvunget
til at beholde lånet indtil amortiseringen af lånet er sket. Indlåsningsordningen sikrer låntager
mulighed for at indfri inkonverterbare lån til en kurs svarende til den aktuelle markedsrente.
Statens Administration overtager gælden mod at modtage et beløb fra låntager, som vil kunne
dække de overtagne forpligtelser samt omkostninger, således at ordningen i sin helhed forventes
at være udgiftsneutral for staten.
På grund af tidsmæssige forskydninger i kapitalmellemværender og forskelle i afviklings-
profiler vil der ikke i det enkelte finansår være fuldstændig balance mellem indtægter og udgifter,
og ved akt. 386 af 21. juni 1995 er der givet tilslutning til ordningens bevillings- og konterings-
mæssige konsekvenser.
Under ordningens samlede resultat pr. ultimo år opgøres fra år 1999 kursværdierne for ord-
ningens beholdning og gæld pr. 31. december. Årets resultat kan udvise en vis volatilitet, da
kursværdierne er et udtryk for markedskursen på opgørelsesdagen.
§ 37.23.02. 21
Da ordningens udnyttelse er vanskelig at forudsige på forhånd, er budgetskønnene behæftet
med betydelig usikkerhed.
Indtægter og udgifter ved køb og afhændelse af obligationer samt overtagelse og nedbringelse
af inkonverterbare lån er opført under § 40.31.01. Administration af inkonverterbare realkreditlån
mv., Statens Administration
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 12,4 10,1 10,1 7,7 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 6,3 4,3 4,5 2,8 - - -
10. Renteudgifter vedr. overtagen
gæld
Udgift ................................................... 12,0 9,5 9,6 7,2 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 12,0 9,5 9,6 7,2 - - -
20. Renteindtægter vedr. obligatio-
ner
Udgift ................................................... 0,5 0,6 0,5 0,5 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,5 0,6 0,5 0,5 - - -
Indtægt ................................................ 6,3 4,3 4,5 2,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 6,3 4,3 4,5 2,8 - - -
10. Renteudgifter vedr. overtagen gæld
Det er forudsat, at overtagelserne er jævnt fordelt over året. Heraf forudsættes løbende indfriet
en del af den overtagne gæld ved opkøb af de bagvedliggende inkonverterbare realkreditobliga-
tioner, såfremt det er muligt, at opkøbe de bagvedliggende obligationer ellers placeres provenuet
i statspapirer.
20. Renteindtægter vedr. obligationer
ad 25. Finansielle indtægter. Det er forudsat, at modtagne kontantbeløb løbende anvendes til køb
af inkonverterbare obligationer hhv. statsobligationer, og hvor det er økonomisk fordelagtigt
til køb af inkonverterbare realkreditobligationer i de respektive fondskoder, hvor der er en
nettogæld jf. § 37.23.02.10. Renteindtægter vedr. overtagen gæld. Når det er fordelagtigt
omlægges desuden tidligere opkøbte statsobligationer til relevante inkonverterbare realkredi-
tobligationer. For at minimere ordningens renterisiko, afstemmes varigheden af obligations-
beholdningen løbende, så den matcher varigheden af den overtagne gæld.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. På denne konto afholdes refusion af administra-
tionsbidrag vedrørende inkonverterbare realkreditlån, Statens Administration.
Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til § 07.13.01.10. Almindelig virksomhed.
Ordningens samlede, akkumulerede resultat pr. ultimo år.
Mio. kr. R
2007
R
2008
R
2009
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
Overskud på § 37 ................................. -82,1 -106,4 -110,8 -117,2 -118,3 -123,3 -128,9 -134,1
Overskud på § 40 ................................. 281,4 146,4 151,5 101,4 163,7 185,4 176,8 163,0
Akkumuleret overskud ......................... 199,3 40,0 40,7 -15,8 45,4 62,1 47,9 28,9
Kursværdi af obligationsbeholdning .... 358,0 544,5 471,2 180,6 117,1 87,9 61,4 40,2
Kursværdi af overtagen gæld............... 559,6 580,2 514,6 167,3 164,4 153,6 113,0 72,1
Akkumuleret resultat ............................ -2,3 4,3 -2,7 -2,5 -1,9 -3,6 -3,7 -3,0
22 § 37.23.03.
37.23.03. SKB/OBS, pengeformidling og selvstændig likviditet
Kontoen indeholder Finansministeriets renteindtægter og -udgifter ved institutionernes for-
rentning af ind- og udlån på disses konti i Statens KoncernBetalinger (SKB)/Offentligt Beta-
lingsSystem (OBS) samt Finansministeriets øvrige udgifter i forbindelse med ordningen om
selvstændig likviditet.
Fra 2007 er ordningen om selvstændig likviditet udvidet til at omfatte de fleste statslige in-
stitutioner. Samtidig er der oprettet en intern statslig langfristet gæld for institutionerne, der
modsvarer deres anlægsaktiver. Denne langfristede gæld forrentes i SKB-systemet.
Kontoen indeholder tillige Finansministeriets renteudgifter til selvejende institutioner, der er
kontoførende i SKB. Endvidere omfatter kontoen Finansministeriets renteindtægter og -udgifter
vedrørende driften af statslig ejendomsvirksomhed.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 58,4 35,3 132,7 41,1 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2.107,8 2.112,3 2.300,0 2.225,0 - - -
10. Finansministeriets renter vedrø-
rende gammel ordning om selv-
stændig likviditet
Udgift ................................................... 0,0 0,0 0,1 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,0 0,1 - - - -
15. Finansministeriets renter vedrø-
rende ny ordning om selvstæn-
dig likviditet
Udgift ................................................... 47,5 26,7 70,0 30,0 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger - - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 47,5 26,7 70,0 30,0 - - -
Indtægt ................................................ 719,4 703,0 800,0 725,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 719,4 703,0 800,0 725,0 - - -
20. Finansministeriets renter vedrø-
rende institutioner med selveje
Udgift ................................................... 0,0 -0,1 25,0 1,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 -0,1 25,0 1,0 - - -
25. Finansministeriets gebyrer og
renter vedr. Udbetaling Dan-
marks anvendelse af SKB
Udgift ................................................... 1,8 3,7 1,0 2,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,8 3,7 1,0 2,5 - - -
30. Finansministeriets renter vedrø-
rende driften af statslig ejen-
domsvirksomhed
Udgift ................................................... 0,2 - - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 1.388,1 1.406,8 1.500,0 1.500,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.388,1 1.406,8 1.500,0 1.500,0 - - -
50. Administration af ordningen
med selvstændig likviditet i
statsinstitutioner
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
55. Administration af SKB/OBS
Udgift ................................................... 4,6 4,3 4,3 4,3 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,6 4,3 4,3 4,3 - - -
Indtægt ................................................ 0,3 2,6 - - - - -
21. Andre driftsindtægter .................... 0,3 2,6 - - - - -
§ 37.23.03. 23
60. Forrentning af indeståender i
OBS
Udgift ................................................... 1,8 -1,4 30,0 1,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,8 -1,4 30,0 1,0 - - -
70. Gebyrer vedr. indeståender i
OBS
Udgift ................................................... 0,6 0,2 0,5 0,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,6 0,2 0,5 0,5 - - -
10. Finansministeriets renter vedrørende gammel ordning om selvstændig likviditet
Kontoen omfatter de institutioner, der er omfattet af den gamle ordning om selvstændig li-
kviditet. Fra finansåret 2007 er kun Forsvarskommandoen omfattet af ordningen.
15. Finansministeriets renter vedrørende ny ordning om selvstændig likviditet
Hovedelementet i ordningen om selvstændig likviditet er, at der for den enkelte institution
både oprettes en kortfristet og en langfristet intern statslig gæld i SKB-systemet. Den langfristede
gæld vil som udgangspunkt modsvare institutionens anlægsaktiver. Indtægterne der følger af
ordningen om selvstændig likviditet vedrører derfor også overvejende renterne på den langfristede
gæld i SKB-systemet. Institutionernes nettoinvesteringer vedrørende den nye ordning om selv-
stændig likviditet fremgår på § 40.41.01. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer.
20. Finansministeriets renter vedrørende institutioner med selveje
Statslige tilskudsgivere kan anvise tilskud til selvejende institutioner via konti i SKB.
For at tilskynde selvejende institutioner til, at lade midlerne henstå længst muligt i SKB-sy-
stemet, hvorved staten vil opnå en likviditetsgevinst, kan kontiene forrentes med en af Finans-
ministeriet nærmere fastsat indlånsrente.
Kontoen omfatter Finansministeriets forrentning af indestående på konti for institutioner med
selveje. De selvejende institutioners renter af indeståender i SKB-systemet tilskrives kvartalsvis
bagud.
Institutionerne kan frit disponere over indeståender på konti i SKB-systemet, men aldrig
overtrække disse.
25. Finansministeriets gebyrer og renter vedr. Udbetaling Danmarks anvendelse af SKB
Kontoen omhandler Udbetaling Danmarks anvendelse af SKB. Udgiften vedrørende dels de
gebyrer, Finansministeriet betaler til det formidlende pengeinstitut på vegne af Udbetaling Dan-
mark for anvendelse af SKB, dels de renter, Finansministeriet betaler til Udbetaling Danmarks
administrationskonto i SKB for indeståender på denne, idet kontoen forrentes af Finansministeriet
med indskudsbevisrenten.
30. Finansministeriets renter vedrørende driften af statslig ejendomsvirksomhed
Kontoen vedrører renterne fra statens ejendomsvirksomhed i relation til den statslige husle-
jeordning.
Vedrørende huslejeordningens langfristede gæld betaler ejendomsvirksomhederne en rente
på 5 pct. p.a. af den aktuelle restgæld. Fra 2007 er huslejeordningens finansieringsmodel ændret
således, at ejendomsvirksomhedernes belåningsgrad i ejendomsporteføljen nedsættes. Belånings-
graden skal over tid udgøre ca. 80 pct. af ejendomsporteføljernes værdi.
24 § 37.23.03.50.
50. Administration af ordningen med selvstændig likviditet i statsinstitutioner
Kontoen vedrører den udgift, der overføres som indtægt for Moderniseringsstyrelsen for va-
retagelse af etablering og administration af ordningen om selvstændig likviditet.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til §
07.14.01.10. Almindelig virksomhed.
55. Administration af SKB/OBS
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Udgiften vedrører dækning af Moderniseringsstyrel-
sens administrationsudgifter i forbindelse med de fælles statslige ordninger for betalingsfor-
midling. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til § 07.14.01.10. Almindelig virk-
somhed.
60. Forrentning af indeståender i OBS
Kontoen vedrører statens renteudgifter til de oprettede bankkonti for kommunerne og regio-
nerne mv. i OBS. Staten forrenter indeståender på disse konti med indskudsbevisrenten.
70. Gebyrer vedr. indeståender i OBS
Udgiften vedrører gebyrer mv. til formidlende pengeinstitut i forbindelse med betalingsaf-
vikling via OBS.
§ 37.5. 25
Fonde
37.51. Den sociale pensionsfond
Den Sociale Pensionsfonds grundkapital hidrører fra den formue, der henstod, da det særlige
folkepensionsbidrag på 2 pct. bortfaldt pr. 1. januar 1982. Efter § 1 i lov nr. 521 af 28. oktober
1981 om den sociale pensionsfond skal renterne og grundkapitalen af fondens obligationsbe-
holdning anvendes i overensstemmelse med den særlige lovgivning herom til ydelse af pen-
sionsforbedringer til personer, der har ret til social pension og delpension. Renter og grundkapital,
der ikke anvendes til pensionsforbedringer henlægges til fonden.
Fra 1986 til 1995 er der blevet overført et beløb svarende til 1,5 pct. (den såkaldte restrente)
af fondens formue. Denne overførsel er ikke og har heller ikke tidligere været tilstrækkelig til at
dække udgifterne til de anførte pensionsforbedringslove.
Principperne for de årlige overførsler blev i forbindelse med finansloven for 1996 fastsat ved
tekstanmærkning, så der fra og med 1996 sikredes fuld dækning af pensionsforbedringslovenes
reelle udgifter, idet det dog skal bemærkes, at overførslen samtidig vil betyde en overførsel af
midler fra fondens grundkapital.
Ved lov nr. 1041 af 23. december 1998 om ændring af lov om den sociale pensionsfond
(Anvendelse af den sociale pensionsfonds grundkapital) er lov nr. 521 af 28. oktober 1981 om
den sociale pensionsfond ændret, så princippet om fuld dækning nu følger direkte af loven.
Pensionsforbedringer og overførsler vedrørende 2016 kan opgøres således:
Forbedringer finansieret af Den Sociale Pensionsfond:
Forbedringerne er opgjort på denne måde:
- Med hensyn til boligydelse er udgangspunktet en forbedring på 340 mio. kr. i 1979. Reguleret
med stigningen i de faktiske udgifter til boligydelse siden 1979 er dette beløb beregnet til at
udgøre 4.143 mio. kr. i 2016, hvor den samlede offentlige udgift til boligydelse skønnes at
udgøre 10.015 mio. kr. Forslaget går udelukkende ud på at finansiere de anførte 4.143 mio.
kr. og ikke de samlede statslige udgifter.
- Hvad angår forbedringer af social pension er udgangspunktet en udgift på 884 mio. kr. i 1979.
De anførte forbedringer på 6.330 mio. kr. i 2016 udgøres af de nævnte 884 mio. kr. tillagt
stigningstakten i de samlede udgifter til social pension fra år til år.
- Varmetillæg udgør den faktiske statslige udgift fra år til år.
- Udgifter til førtidspension i 1984 er et faktisk afsat beløb på 297 mio. kr. I 1985 blev beløbet
opreguleret til 550 mio. kr., mens stigninger til og med 2016 indgår i stigningstakten i udgif-
terne til sociale pensioner fra år til år.
- Delpension er den faktiske statslige udgift fra år til år.
Mio. kr. 2016
Boligydelse 4.143,0
Forbedringer af social pension 6.330,0
Varmetillæg 218,6
Førtidspensionsreform 2.258,0
Delpension 10,5
I alt 12.960,1
Efterregulering for overførslen 2014 -206,9
Overførsel for 2016, inklusiv efterregulering for overførslen i 2014 12.753,3
Overførsel for 2016 afrundes til 12.750,0
26 § 37.51.
I opgørelsen af forbedringerne er der korrigeret for Ældrepakkens betydning samt satspuljeaf-
talerne om lempelse af ægtefælleafhængigheden og ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv
indtægt.
Der foretages en efterregulering af overførslerne, når de endelige pensionsforbedringer er op-
gjort for et givet år. Overførslen i 2014 udgjorde således 12.435,8 mio. kr. ekskl. efterregule-
ring for 2012, og de samlede forbedringer kan nu opgøres endeligt til 12.642,7 mio. kr. Som
følge heraf indsættes en efterregulering på -206,9 mio. kr. i forbindelse med overførslen for
2016.
Beregning af efterregulering for 2014 (mio. kr.)
Når de endelige udgifter til ovenstående forbedringer for 2016 er gjort op i løbet af 2017, vil
der eventuelt ske en efterregulering af det beløb, som er overført for 2016 - dvs. overførslen
for 2016 ekskl. efterregulering for overførslen for 2014. Denne regulering vil kunne indbud-
getteres på finanslovsforslaget for 2017.
37.51.01. Driftsbudget
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15.551,7 14.813,4 14.966,6 14.417,7 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 5.609,1 4.686,2 3.992,0 2.847,9 - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift ................................................... 0,2 0,2 0,2 0,2 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 0,2 0,2 0,2 - - -
20. Overførsel til § 15.88. Sociale
pensioner
Udgift ................................................... 12.410,0 12.510,0 12.290,0 12.750,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 12.410,0 12.510,0 12.290,0 12.750,0 - - -
30. Pensionsafkastbeskatning
Udgift ................................................... 623,2 - 459,5 74,9 - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... - - 459,5 74,9 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 623,2 - - - - - -
40. Modtagne renter
Udgift ................................................... 116,9 42,6 70,1 20,2 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 116,9 42,6 70,1 20,2 - - -
Indtægt ................................................ 3.903,6 3.448,2 3.401,2 2.483,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 3.903,6 3.448,2 3.401,2 2.483,4 - - -
50. Periodiserede renter
Udgift ................................................... 1.414,7 1.271,9 1.036,8 609,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1.414,7 1.271,9 1.036,8 609,9 - - -
Endelig opgørelse
2014 ekskl.
efterregulering for
2012
Overførsel 2014
ekskl.
efterregulering
for 2012
Bidrag til
efterregulering
for 2014
Boligydelse 4.064,0 4.056,0 8,0
Forbedringer af social pension 6.011,0 6.105,0 -94,0
Varmetillæg 203,8 283,1 -79,3
Førtidspensionsreform 2.144,0 2.178,0 -34,0
Delpension 13,0 20,6 -7,6
I alt 12.435,8 12.642,7 -206,9
§ 37.51.01. 27
Indtægt ................................................ 1.271,9 1.051,4 590,8 364,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.271,9 1.051,4 590,8 364,5 - - -
60. Fordelte opkøbskurstab
Udgift ................................................... 986,6 988,7 1.110,0 962,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 986,6 988,7 1.110,0 962,5 - - -
Indtægt ................................................ 433,7 186,6 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 433,7 186,6 - - - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift til drift og udvikling af fondens regnskabssystem hos Bankernes EDB Central, Ros-
kilde.
20. Overførsel til § 15.88. Sociale pensioner
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til §
15.88.01.10. Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond.
30. Pensionsafkastbeskatning
Fra 2000 blev realrenteafgiften afløst af en fast skattesats på pensionsafkast. Den Sociale
Pensionsfond (DSP) betaler pensionsafkastskat (PAL skat). PAL skatten blev tidligere opgjort a
konto medio december i indkomståret, og DSP har derfor tidligere indregnet skatten samt esti-
matet på restskatten i indkomstårets regnskab. Med virkning fra 2010 opgøres og indbetales PAL
skatten senest ultimo maj måned året efter indkomstårets udløb. DSP har derfor ændret regn-
skabspraksis, således at det fremover er det foregående indkomstårs skat, der udgiftsføres i
regnskabet. Dette betyder, at årets skat ikke længere afsættes i regnskabet.
40. Modtagne renter
Jf. § 37.11.01.10. Betalte renter.
50. Periodiserede renter
Jf. § 37.11.01.20. Periodiserede renter.
60. Fordelte opkøbskurstab
Jf. § 37.11.04.30. Fordelte opkøbskurstab.
37.52. Danmarks Innovationsfond
Kontoen er oprettet i forbindelse med etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. §
19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger og § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds se-
kretariat. Fondens formål er at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højtek-
nologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæf-
tigelse i Danmark, jf. lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond.
Fonden kan til realisering af sit formål anvende den del af afkastet af kapitalen, der optages
på de årlige finanslove. Fonden kan desuden med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel an-
vende dele af kapitalen hertil. Fondens kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale
med finansministeren. Fondens kapital anbringes i danske statsobligationer.
28 § 37.52.01.
37.52.01. Driftsbudget
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 667,4 660,6 655,6 640,9 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 692,8 623,2 627,5 550,8 - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
20. Overførsel til Danmarks Innova-
tionsfond
Udgift ................................................... 387,4 387,4 387,4 387,4 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 387,4 387,4 387,4 387,4 - - -
25. Overførsel til Danmarks Innova-
tionsfonds sekretariat
Udgift ................................................... 12,6 12,6 12,6 12,6 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 12,6 12,6 12,6 12,6 - - -
40. Modtagne renter
Udgift ................................................... 1,5 19,2 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,5 19,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 627,8 550,8 561,2 488,2 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 627,8 550,8 561,2 488,2 - - -
50. Periodiserede renter
Udgift ................................................... 82,3 63,1 72,5 63,1 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 82,3 63,1 72,5 63,1 - - -
Indtægt ................................................ 63,1 72,4 66,3 62,6 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 63,1 72,4 66,3 62,6 - - -
60. Fordelte opkøbskurstab
Udgift ................................................... 183,5 178,4 183,1 177,8 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 183,5 178,4 183,1 177,8 - - -
Indtægt ................................................ 1,9 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,9 - - - - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift til drift og udvikling af fondens regnskabssystem.
20. Overførsel til Danmarks Innovationsfond
Der henvises til anmærkninger til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 19.71.01.20 til dækning af
fondens uddelinger.
25. Overførsel til Danmarks Innovationsfonds sekretariat
Der henvises til anmærkninger til § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 19.71.02.10 Danmarks Inno-
vationsfonds sekretariat til dækning af sekretariatets udgifter.
§ 37.52.01.40. 29
40. Modtagne renter
Jf. § 37.11.01.10. Betalte renter.
50. Periodiserede renter
Jf. § 37.11.01.20. Periodiserede renter.
60. Fordelte opkøbskurstab
Jf. § 37.11.04.30. Fordelte opkøbskurstab.
30 § 37.54.
37.54. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse er oprettet med en startkapital på 3 mia. kr. som
et led i udmøntningen af aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i frem-
tiden af juni 2006.
Fondens formål er at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse
af fondens midler. Der henvises til § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
37.54.01. Driftsbudget
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 311,3 314,0 288,8 135,8 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 68,8 45,6 42,0 31,6 - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift ................................................... 0,0 0,0 - - - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
20. Overførsel til § 17.51.03. Fon-
den for Forebyggelse og Fast-
holdelse
Udgift ................................................... 282,0 290,0 265,0 124,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 282,0 290,0 265,0 124,0 - - -
25. Overførsel til § 17.51.03. Fon-
den for Forebyggelse og Fast-
holdelse
Udgift ................................................... 10,0 9,0 8,0 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 10,0 9,0 8,0 - - - -
40. Modtagne renter
Udgift ................................................... - 1,9 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. - 1,9 - - - - -
Indtægt ................................................ 62,0 40,5 38,1 28,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 62,0 40,5 38,1 28,1 - - -
50. Periodiserede renter
Udgift ................................................... 8,6 4,6 5,4 3,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 8,6 4,6 5,4 3,9 - - -
Indtægt ................................................ 4,6 5,1 3,9 3,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 4,6 5,1 3,9 3,5 - - -
60. Fordelte opkøbskurstab
Udgift ................................................... 10,7 8,5 10,4 7,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 10,7 8,5 10,4 7,9 - - -
Indtægt ................................................ 2,3 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 2,3 - - - - - -
10. Fremmede tjenesteydelser
Udgift til drift og udvikling af fondens regnskabssystem.
§ 37.54.01.20. 31
20. Overførsel til § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Der henvises til anmærkninger til § 17.51.03.10. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 17.51.03.10 til dækning af
fondens uddelinger.
25. Overførsel til § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Der henvises til anmærkninger til § 17.51.03.20. Sekretariat for Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 17.21.11.20. Sekretariat for
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til dækning af udgifterne til fondens sekretariat.
40. Modtagne renter
Jf. § 37.11.01.10. Betalte renter.
50. Periodiserede renter
Jf. § 37.11.01.20. Periodiserende renter.
60. Fordelte opkøbskurstab
Jf. § 37.11.04.30. Fordelte opkøbskurstab.
32 § 37.6.
Renter til genudlån mv.
37.61. Renter af genudlån mv.
37.61.01. Renter af indenlandske genudlån
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.304,9 1.350,6 1.147,1 1.221,2 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 3.818,4 3.485,7 3.517,0 3.236,8 - - -
05. Genudlån til Finansiel Stabilitet
Udgift ................................................... 432,4 402,7 154,2 115,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 432,4 402,7 154,2 115,0 - - -
Indtægt ................................................ 681,6 286,7 197,7 154,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 681,6 286,7 197,7 154,0 - - -
06. Genudlån til Finansiel Stabilitet,
periodiserede renter
Udgift ................................................... 73,0 45,9 24,9 19,4 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 73,0 45,9 24,9 19,4 - - -
Indtægt ................................................ 45,9 20,7 23,4 10,3 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 45,9 20,7 23,4 10,3 - - -
07. Genudlån til Finansiel Stabilitet,
gevinst ved førtidige indfrielser
Indtægt ................................................ 25,6 237,3 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 25,6 237,3 - - - - -
10. Genudlån til Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser
Udgift ................................................... 1,2 5,8 5,3 5,8 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 1,2 5,8 5,3 5,8 - - -
Indtægt ................................................ 258,8 228,9 342,8 91,3 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 258,8 228,9 342,8 91,3 - - -
13. Genudlån til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering
Indtægt ................................................ - - 0,1 0,2 - - -
25. Finansielle indtægter .................... - - 0,1 0,2 - - -
25. Genudlån til Energinet.dk
Udgift ................................................... 159,7 130,8 138,3 148,3 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 159,7 130,8 138,3 148,3 - - -
Indtægt ................................................ 506,0 449,0 481,8 490,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 506,0 449,0 481,8 490,5 - - -
26. Genudlån til Energinet.dk, perio-
diserede renter
Udgift ................................................... 64,7 56,3 60,7 61,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 64,7 56,3 60,7 61,0 - - -
Indtægt ................................................ 56,3 62,2 60,3 66,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 56,3 62,2 60,3 66,1 - - -
27. Genudlån til Energinet.dk, in-
deksopskrivning
Indtægt ................................................ 5,9 12,5 28,7 48,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 5,9 12,5 28,7 48,4 - - -
35. Genudlån til Landsbyggefonden,
Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter
Indtægt ................................................ 1,7 -1,0 - - - - -
§ 37.61.01. 33
25. Finansielle indtægter .................... 1,7 -1,0 - - - - -
36. Statslån til Landsbyggefonden,
Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter
Indtægt ................................................ -15,0 4,4 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -15,0 4,4 - - - - -
44. Genudlån til By og Havn, kurs-
gevinst ved førtidige indfrielser
Indtægt ................................................ 35,9 0,3 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 35,9 0,3 - - - - -
45. Genudlån til udviklingsselskabet
By og Havn
Udgift ................................................... 107,5 125,7 136,1 202,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 107,5 125,7 136,1 202,0 - - -
Indtægt ................................................ 332,6 317,0 357,3 400,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 332,6 317,0 357,3 400,0 - - -
46. Genudlån udviklingsselskabet
By og Havn, periodiserede ren-
ter
Udgift ................................................... 43,2 39,5 41,8 50,4 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 43,2 39,5 41,8 50,4 - - -
Indtægt ................................................ 39,5 41,8 43,7 46,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 39,5 41,8 43,7 46,9 - - -
47. Genudlån til Metroselskabet I/S
Udgift ................................................... 84,7 113,2 110,8 151,7 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 84,7 113,2 110,8 151,7 - - -
Indtægt ................................................ 142,4 199,2 235,3 296,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 142,4 199,2 235,3 296,4 - - -
48. Genudlån til Metroselskabet I/S,
periodiserede renter
Udgift ................................................... 12,3 22,9 27,1 35,8 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 12,3 22,9 27,1 35,8 - - -
Indtægt ................................................ 22,9 28,0 29,9 35,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 22,9 28,0 29,9 35,4 - - -
51. Genudlån til Statens Serums In-
stitut
Udgift ................................................... 3,5 3,5 3,5 3,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 3,5 3,5 3,5 3,5 - - -
Indtægt ................................................ 14,6 14,6 14,6 14,6 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 14,6 14,6 14,6 14,6 - - -
52. Genudlån til Statens Serums In-
stitut, periodiserede renter
Udgift ................................................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
Indtægt ................................................ 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,8 1,8 1,8 1,8 - - -
62. Genudlån via Eksport Kredit
Fonden
Udgift ................................................... 9,6 20,6 31,2 39,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 9,6 20,6 31,2 39,0 - - -
Indtægt ................................................ 265,3 313,9 365,5 346,3 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 265,3 313,9 365,5 346,3 - - -
63. Genudlån via Eksport Kredit
Fonden, periodiserede renter
Udgift ................................................... 61,2 70,0 74,2 74,3 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 61,2 70,0 74,2 74,3 - - -
Indtægt ................................................ 70,0 71,5 80,7 73,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 70,0 71,5 80,7 73,9 - - -
34 § 37.61.01.
70. Genudlån til A/S Storebælt
Udgift ................................................... 36,3 44,8 39,6 42,6 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 36,3 44,8 39,6 42,6 - - -
Indtægt ................................................ 484,8 504,5 521,6 464,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 484,8 504,5 521,6 464,5 - - -
71. Genudlån til A/S Storebælt, pe-
riodiserede renter
Udgift ................................................... 60,3 61,5 63,5 58,6 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 60,3 61,5 63,5 58,6 - - -
Indtægt ................................................ 61,5 63,5 57,2 56,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 61,5 63,5 57,2 56,8 - - -
72. Genudlån til A/S Storebælt, In-
deksopskrivning
Indtægt ................................................ - 1,6 14,2 24,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 1,6 14,2 24,0 - - -
75. Genudlån til Danmarks Radio
Udgift ................................................... -15,3 -0,2 -0,2 -0,2 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. -15,3 -0,2 -0,2 -0,2 - - -
Indtægt ................................................ 110,7 73,9 65,1 62,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 110,7 73,9 65,1 62,9 - - -
76. Genudlån til Danmarks Radio,
periodiserede renter
Udgift ................................................... 14,1 9,5 8,3 8,1 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 14,1 9,5 8,3 8,1 - - -
Indtægt ................................................ 9,5 8,3 7,8 8,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 9,5 8,3 7,8 8,1 - - -
77. Genudlån til DR, kursgevinst
ved førtidige indfrielser
Indtægt ................................................ 169,6 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 169,6 - - - - - -
78. Genudlån til Sund og Bælt Hol-
ding A/S
Udgift ................................................... 9,7 11,8 15,0 11,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 9,7 11,8 15,0 11,5 - - -
Indtægt ................................................ 9,0 10,9 16,1 12,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 9,0 10,9 16,1 12,0 - - -
79. Genudlån til Sund og Bælt Hol-
ding A/S, periodiserede renter
Udgift ................................................... 0,9 1,4 2,0 1,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,9 1,4 2,0 1,5 - - -
Indtægt ................................................ 1,4 2,0 1,7 1,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,4 2,0 1,7 1,5 - - -
80. Genudlån til A/S Øresundsfor-
bindelsen
Udgift ................................................... 59,1 74,8 83,3 87,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 59,1 74,8 83,3 87,5 - - -
Indtægt ................................................ 365,4 399,8 423,7 384,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 365,4 399,8 423,7 384,1 - - -
81. Genudlån til A/S Øresundsfor-
bindelsen, periodiserede renter
Udgift ................................................... 46,6 51,7 54,3 50,4 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 46,6 51,7 54,3 50,4 - - -
Indtægt ................................................ 51,7 54,4 48,8 48,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 51,7 54,4 48,8 48,8 - - -
85. Femern Bælt A/S
Udgift ................................................... 19,1 29,8 41,4 27,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 19,1 29,8 41,4 27,5 - - -
Indtægt ................................................ 17,2 28,1 45,8 43,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 17,2 28,1 45,8 43,8 - - -
§ 37.61.01. 35
86. Femern Bælt A/S, periodiserede
renter
Udgift ................................................... 2,0 3,5 5,5 4,6 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 2,0 3,5 5,5 4,6 - - -
Indtægt ................................................ 3,5 5,5 5,7 5,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 3,5 5,5 5,7 5,1 - - -
92. A/S Femern Landanlæg
Udgift ................................................... 8,4 14,2 15,4 12,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 8,4 14,2 15,4 12,9 - - -
Indtægt ................................................ 9,0 14,0 18,5 23,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 9,0 14,0 18,5 23,0 - - -
93. A/S Femern Landanlæg, periodi-
serede renter
Udgift ................................................... 0,9 1,8 2,2 2,1 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,9 1,8 2,2 2,1 - - -
Indtægt ................................................ 1,8 2,1 1,7 3,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,8 2,1 1,7 3,9 - - -
95. Genudlån til Danmarks Skib-
skredit A/S
Indtægt ................................................ 24,3 21,8 19,4 16,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 24,3 21,8 19,4 16,9 - - -
96. Genudlån til Danmarks Skib-
skredit A/S, periodiserede renter
Udgift ................................................... 8,0 7,2 6,9 6,1 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 8,0 7,2 6,9 6,1 - - -
Indtægt ................................................ 7,2 6,4 6,1 5,3 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 7,2 6,4 6,1 5,3 - - -
05. Genudlån til Finansiel Stabilitet
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Finansiel Stabilitet, jf. §
40.21.08. Kapitalindskud i medfør af Kreditpakken.
06. Genudlån til Finansiel Stabilitet, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Finansiel Stabilitet, jf.
§ 40.21.08. Kapitalindskud i medfør af Kreditpakken.
07. Genudlån til Finansiel Stabilitet, gevinst ved førtidige indfrielser
Kontoen vedrører eventuelle gevinster ved førtidige indfrielser af genudlån til Finansiel Sta-
bilitet.
10. Genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannelser
ad 25. Finansielle indtægter. Der henvises til § 19.81.12.20. Forrentning af genudlån.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Kontoen dækker udgifter hos Statens Administration
til administration af studiegæld (STL og FM-lån). Beløbet overføres ved intern statslig
overførsel til § 07.13.01.10. Almindelige virksomhed.
36 § 37.61.01.13.
13. Genudlån til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
ad 25. Finansielle indtægter. Der henvises til § 17.32.04.30. Forrentning af genudlån.
25. Genudlån til Energinet.dk
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Energinet.dk, jf. § 40.21.54.
Genudlån til Energinet.dk.
26. Genudlån til Energinet.dk, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Energinet.dk, jf. §
40.21.54. Genudlån til Energinet.dk.
27. Genudlån til Energinet.dk, indeksopskrivning
Kontoen vedrører den løbende indeksopskrivning af genudlån i indeksobligationer til Ener-
ginet.dk, jf. § 40.21.54. Genudlån til Energinet.dk
35. Genudlån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Landsbyggefonden, jf. §
14.51.06.20. Renter af udlån, Statens Administration.
36. Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med statslån til Landsbyggefonden, jf. §
14.51.07.20. Renter af statslån, Statens Administration.
44. Genudlån til By og Havn, kursgevinst ved førtidige indfrielser
Kontoen vedrører kursgevinster/-tab ved førtidige indfrielser af genudlån til By og Havn, jf.
§ 40.21.51
45. Genudlån til udviklingsselskabet By og Havn
Jf. § 40.21.51. Genudlån til By og Havn. Ørestadsselskabet blev opløst 26. oktober 2007 i
forbindelse med stiftelsen af Metroselskabet I/S og udviklingsselskabet By og Havn (tidligere
Arealudviklingsselskabet I/S). Metroaktiviteterne er overtaget af Metroselskabet I/S, og arealud-
viklingsaktiviteterne er overtaget af udviklingsselskabet By og Havn, jf. lov nr. 551 af 6. juni
2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S.
46. Genudlån udviklingsselskabet By og Havn, periodiserede renter
Jf. § 40.21.51. Genudlån til By og Havn. Ørestadsselskabet blev opløst 26. oktober 2007 i
forbindelse med stiftelsen af Metroselskabet I/S og udviklingsselskabet By og Havn (tidligere
Arealudviklingsselskabet I/S). Metroaktiviteterne er overtaget af Metroselskabet I/S, og arealud-
viklingsaktiviteterne er overtaget af udviklingsselskabet By og Havn, jf. lov nr. 551 af 6. juni
2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S.
47. Genudlån til Metroselskabet I/S
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Metroselskabet I/S, jf. §
40.21.50. Genudlån til Metroselskabet I/S
§ 37.61.01.48. 37
48. Genudlån til Metroselskabet I/S, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Metroselskabet I/S, jf.
§ 40.21.50. Genudlån til Metroselskabet I/S
51. Genudlån til Statens Serums Institut
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Statens Serums Institut, jf. §
40.21.57. Genudlån til Statens Serums Institut.
52. Genudlån til Statens Serums Institut, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Statens Serums Institut,
jf. § 40.21.57. Genudlån til Statens Serums Institut.
62. Genudlån via Eksport Kredit Fonden
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Eksport Kredit Fonden, jf. §
40.21.62. Genudlån til Eksport Kredit Fonden.
63. Genudlån via Eksport Kredit Fonden, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Eksport Kredit Fonden,
jf. § 40.21.62. Genudlån til Eksport Kredit Fonden.
70. Genudlån til A/S Storebælt
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til A/S Storebælt, jf. § 40.21.52.
Genudlån til A/S Storebælt.
71. Genudlån til A/S Storebælt, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til A/S Storebælt, jf. §
40.21.52. Genudlån til A/S Storebælt.
72. Genudlån til A/S Storebælt, Indeksopskrivning
På denne konto bogføres den løbende indeksopskrivning af indeksobligationer.
75. Genudlån til Danmarks Radio
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Danmarks Radio, jf. §
40.21.05. Genudlån til Danmarks Radio.
76. Genudlån til Danmarks Radio, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Danmarks Radio, jf. §
40.21.05. Genudlån til Danmarks Radio.
77. Genudlån til DR, kursgevinst ved førtidige indfrielser
Kontoen vedrører kursgevinster/-tab ved førtidige indfrielser af genudlån til Danmarks Radio,
jf. § 40.21.05. Genudlån til Danmarks Radio.
78. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Sund og Bælt Holding A/S,
jf. § 40.21.40. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S.
38 § 37.61.01.79.
79. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Sund og Bælt Holding
A/S, jf. § 40.21.40. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S.
80. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til A/S Øresundsforbindelsen,
jf. § 40.21.53. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen.
81. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til A/S Øresundsforbin-
delsen, jf. § 40.21.53. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen.
85. Femern Bælt A/S
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til Femern Bælt A/S, jf. §
40.21.41. Genudlån til Femern Bælt A/S.
86. Femern Bælt A/S, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til Femern Bælt A/S, jf.
§ 40.21.41. Genudlån til Femern Bælt A/S.
92. A/S Femern Landanlæg
Kontoen vedrører renteindtægter i forbindelse med genudlån til A/S Femern Landanlæg, jf.
§ 40.21.42. Genudlån til A/S Femern Landanlæg.
93. A/S Femern Landanlæg, periodiserede renter
Kontoen vedrører periodiserede renter i forbindelse med genudlån til A/S Femern Landanlæg,
jf. § 40.21.42. Genudlån til A/S Femern Landanlæg.
95. Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S
Kuponrenter vedr. genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 40.21.60. Indenlandske gen-
udlån til Danmarks Skibskredit A/S.
96. Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, periodiserede renter
Periodiserede renter vedr. genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 40.21.60. Inden-
landske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.
§ 37.61.02. 39
37.61.02. Renter af udenlandske genudlån
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 123,7 114,6 149,9 59,5 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 532,5 480,4 704,2 504,5 - - -
10. Genudlån til Danmarks Skib-
skredit A/S, kuponrenter
Indtægt ................................................ 323,4 270,0 458,2 191,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 323,4 270,0 458,2 191,5 - - -
11. Genudlån til Danmarks Skib-
skredit A/S, periodiserede renter
Udgift ................................................... 90,4 73,7 140,3 59,5 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 90,4 73,7 140,3 59,5 - - -
Indtægt ................................................ 73,7 68,8 119,1 49,3 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 73,7 68,8 119,1 49,3 - - -
13. Genudlån til Danmarks Skib-
skredit A/S, realiserede valuta-
kursreguleringer
Udgift ................................................... 31,3 37,2 9,6 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 31,3 37,2 9,6 - - - -
Indtægt ................................................ 47,0 49,2 82,1 215,9 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 47,0 49,2 82,1 215,9 - - -
15. Genudlån til Island, indtægt
Indtægt ................................................ 44,8 25,6 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 44,8 25,6 - - - - -
16. Genudlån til Island, realiserede
valutakursreguleringer
Indtægt ................................................ - 3,6 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 3,6 - - - - -
17. Genudlån til Island, periodisere-
de renter
Udgift ................................................... 0,4 0,1 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,4 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 0,1 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,1 - - - - - -
25. Genudlån til Irland, renter
Indtægt ................................................ 23,0 37,9 44,8 47,8 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 23,0 37,9 44,8 47,8 - - -
27. Genudlån til Irland, periodisere-
de renter
Udgift ................................................... 1,6 3,6 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1,6 3,6 - - - - -
Indtægt ................................................ 3,6 3,1 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 3,6 3,1 - - - - -
28. Genudlån til Irland, realiserede
valutakursreguleringer
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 - - - - - -
30. Gebyrer ifm. kreditfacilitet til
SAS
Indtægt ................................................ 16,9 22,1 - - - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 16,9 22,1 - - - - -
40 § 37.61.02.10.
10. Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, kuponrenter
Kuponrenter vedr. genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 40.21.61. Udenlandske gen-
udlån til Danmarks Skibskredit A/S.
11. Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, periodiserede renter
Periodiserede renter vedr. genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 40.21.61. Uden-
landske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.
13. Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S, realiserede valutakursreguleringer
Realiserede valutakursreguleringer vedr. genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.
15. Genudlån til Island, indtægt
Beløbet stammer fra rentebetalinger vedr. genudlån til Island. Der henvises til § 40.21.03.
Genudlån til Island.
16. Genudlån til Island, realiserede valutakursreguleringer
Beløbet stammer fra realiserede valutakursreguleringer vedr. genudlån til Island. Der henvises
til § 40.21.03. Genudlån til Island.
17. Genudlån til Island, periodiserede renter
Beløbet stammer fra periodiserede rentebetalinger vedr. genudlån til Island. Der henvises til
§ 40.21.03. Genudlån til Island.
25. Genudlån til Irland, renter
Beløbet stammer fra rentebetalinger vedr. genudlån til Irland. Der henvises til § 40.21.04.
Genudlån til Irland.
27. Genudlån til Irland, periodiserede renter
Beløbet stammer fra periodiserede rentebetalinger vedr. genudlån til Irland. Der henvises til
§ 40.21.04. Genudlån til Irland, Moderniseringsstyrelsen.
28. Genudlån til Irland, realiserede valutakursreguleringer
Realiserede valutakursreguleringer vedr. genudlån til Irland.
30. Gebyrer ifm. kreditfacilitet til SAS
På denne konto bogføres de løbende gebyrbetalinger fra kreditfacilitet til SAS, jf. akt. 27 af
23. november 2012. SAS har i 2014 opsagt kreditfaciliteten.
§ 37.62. 41
37.62. Provision af lån med statsgaranti
37.62.01. Garantiprovision af udlån med statsgaranti
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 133,8 128,9 147,0 157,5 - - -
10. Garantiprovision af udlån med
statsgaranti, Statens Administra-
tion
Indtægt ................................................ 32,1 29,0 29,0 38,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 32,1 29,0 29,0 38,0 - - -
20. Garantiprovision fra genudlån af
statslån
Indtægt ................................................ 98,7 99,9 118,0 119,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 98,7 99,9 118,0 119,5 - - -
30. Gebyrer ifm. kreditfaciliteter og
genudlån
Indtægt ................................................ 3,0 - - - - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ 3,0 - - - - - -
10. Garantiprovision af udlån med statsgaranti, Statens Administration
I henhold til lov nr.1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med stats-
garanti skal helt eller delvist statsejede aktieselskaber og offentlige erhvervsdrivende fonde, der
optager lån med statsgaranti, betale en provision på 0,15 pct. Bidrag er budgetteret ud fra den
statsgaranterede restgæld, jf. statsregnskabet for 2014.
20. Garantiprovision fra genudlån af statslån
Selskaber med mulighed for at benytte statslån skal betale en provision på 0,15 pct. af låne-
omfanget, jf. § 40.21.52. Genudlån til A/S Storebælt, § 40.21.53. Genudlån til A/S Øresundsfor-
bindelsen, § 40.21.40. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S, § 40.21.41. Genudlån til Femern
Bælt A/S, § 40.21.42. Genudlån til A/S Femern Landanlæg og § 40.21.54. Genudlån til Energi-
net.dk. Bidrag er budgetteret på basis af indberetninger fra selskaberne.
42 § 37.63.
37.63. Renter af særlige mellemværender
37.63.01. Renter af særlige mellemværender, Statens Administration
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5,5 4,8 5,6 5,5 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 93,5 83,8 70,6 61,0 - - -
30. Renteindtægter mv., Statens Ad-
ministration
Udgift ................................................... 5,5 4,8 5,6 5,5 - - -
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 5,5 4,8 5,6 5,5 - - -
Indtægt ................................................ 98,2 89,6 77,3 66,1 - - -
13. Kontrolafgifter og gebyrer ............ - 0,9 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 90,2 83,2 71,7 61,1 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 7,9 5,5 5,6 5,0 - - -
40. Refinansieringsordningen for
landbruget, Statens Administra-
tion
Indtægt ................................................ -4,7 -5,8 -6,7 -5,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... -4,7 -5,8 -6,7 -5,1 - - -
30. Renteindtægter mv., Statens Administration
På kontoen budgetteres renteindtægter mv. i forbindelse med Statens Administrations vare-
tagelse af udlån for øvrige ministerier. Udlånene er foretaget inden for områderne bolig, erhverv,
skole og miljø. Renteindtægterne registreres som hovedregel samlet på denne konto.
ad 25. Finansielle indtægter. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af prognose.
ad 30. Skatter og afgifter. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af prognose.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Kontoen dækker udgifter hos Statens Administration
til administration af udlån. Beløbet overføres ved intern statslig overførsel til § 07.13.01.10.
Almindelig virksomhed.
40. Refinansieringsordningen for landbruget, Statens Administration
Renteindtægten vedrørende refinansieringen er beregnet af den særlige mellemregning mel-
lem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Finansministeriet til eliminering af den
løbende ubalance i afviklingen af de under refinansieringsordningen overtagne obligations- og
gældsforpligtelser. Fra 1. januar 2001 er renten forudsat til 6,1 pct. p.a. beregnet månedsvis ud
fra mellemregningskontoens saldo primo måneden. Der henvises i øvrigt til § 24.24.44. Refi-
nansieringsordningen for landbruget.
§ 37.63.02. 43
37.63.02. Renter af særlig mellemværende, SKAT
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 15,0 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 59,0 - - - - - -
15. Genudlån af indfriede statsga-
ranterede studielån, Finansfor-
valtning (Skatteministeriet)
Udgift ................................................... 0,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 0,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 0,2 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,2 - - - - - -
30. Renteindtægter m.v., mislighold-
te studielån, Skatteministeriet
Udgift ................................................... 15,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 15,0 - - - - - -
Indtægt ................................................ 58,9 - - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 58,9 - - - - - -
15. Genudlån af indfriede statsgaranterede studielån, Finansforvaltning (Skatteministeriet)
Konteringen er overgået til § 9.22.21 og § 19.81.12.
30. Renteindtægter m.v., misligholdte studielån, Skatteministeriet
Konteringen er overgået til § 9.22.21 og § 19.81.12.
37.63.03. Renter af særlige mellemværender, Eksport Kredit Fonden
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 165,6 111,8 97,0 80,0 - - -
35. Mellemværende med Eksport
Kredit Fonden
Udgift ................................................... 158,0 110,0 95,0 80,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 158,0 110,0 95,0 80,0 - - -
40. Mellemværende med eksportlå-
neordningen
Udgift ................................................... 7,7 1,8 2,0 - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 7,7 1,8 2,0 - - - -
35. Mellemværende med Eksport Kredit Fonden
Forrentning af statens mellemværende med Eksport Kredit Fonden, jf. § 41.21.01.34. Kort-
fristet gæld. Renten beregnes som gennemsnittet af de seneste 3 kalenderårs effektive rente på
statspapirer med en restløbetid på 5 år. Som følge af sammenlægningen af Eksport Kredit Fonden
og Eksportlåneordningen budgetteres fra og med 2016 et samlet beløb for mellemværende med
Eksport Kredit Fonden inklusiv Eksportlåneordningen.
44 § 37.63.03.40.
40. Mellemværende med eksportlåneordningen
Beløbet stammer fra rentegodtgørelse mellem staten og Eksportlåneordningen. Som følge af
sammenlægningen af Eksport Kredit Fonden og Eksportlåneordningen udgår kontoen fra og med
finansåret 2016, jf. § 37.63.03.35
37.63.04. Renter af særlige mellemværende, kreditpakke
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3.065,8 1.327,9 120,0 75,0 - - -
10. Renter af særlige mellemværen-
de, kreditpakke
Indtægt ................................................ 3.065,8 1.327,9 120,0 75,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 3.065,8 1.327,9 120,0 75,0 - - -
10. Renter af særlige mellemværende, kreditpakke
Kontoen indeholder renteindtægter fra statslige kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. §
40.21.08. Genudlån via Kreditpakken.
37.63.05. Renter af særlige mellemværender, Furesø Kommune
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 61,2 59,6 57,8 56,1 - - -
10. Renter af særlige mellemværen-
der, Furesø Kommune
Indtægt ................................................ 61,2 59,6 57,8 56,1 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 61,2 59,6 57,8 56,1 - - -
10. Renter af særlige mellemværender, Furesø Kommune
Kontoen indeholder renteindtægter på det statslige lån til Furesø Kommune, jf. § 10.21.17.
Statslån til Furesø Kommune.
§ 37.7. 45
Regulering af hensættelser
37.71. Regulering af hensættelser vedr. tilsagnsordninger
37.71.01. Diskontering af tilsagnsordninger
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.563,4 2.658,2 2.392,7 2.303,6 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.044,2 1.053,6 1.011,7 1.001,0 - - -
10. Diskonteringsudgift vedr. til-
sagnsordninger
Udgift ................................................... 2.563,4 2.658,2 2.392,7 2.303,6 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 2.563,4 2.658,2 2.392,7 2.303,6 - - -
Indtægt ................................................ 1.044,2 1.053,6 1.011,7 1.001,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.044,2 1.053,6 1.011,7 1.001,0 - - -
10. Diskonteringsudgift vedr. tilsagnsordninger
I forbindelse med omlægningen af statslige tilsagnsordninger på tilskudsområdet er en række
ordninger opgjort efter et nutidsværdiprincip, jf. akt. 212 af 12. april 2000, bilag 2.
Det gælder ordninger på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område, hvor der ydes
et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansieret af tilskudsmodtager. Ordningerne er
kendetegnet ved, at der ydes tilskud i en årrække efter, at den tilskudsberettigede aktivitet er
gennemført. Der er tale om meget lange udbetalingsforløb (op til 30 år), hvor den tidsmæssige
placering af betalingerne har væsentlig betydning for tilsagnets reelle økonomiske værdi.
For at sikre, at den bevillingsmæssige styring bliver neutral i forhold til valget mellem inve-
steringstilskud (hvor staten betaler et kapitaltilskud fra start) og ydelsestilskud (hvor tilskuds-
modtager selv finansierer hele investeringen og staten efterfølgende giver tilskud til den årlige
ydelse), hensættes der svarende til nutidsværdien af de fremtidige betalinger, der følger af til-
sagnet.
Nutidsværdiprincippet indebærer, at der årligt skal ske en forøgelse af hensættelserne for de
pågældende ordninger med "diskonteringsudgiften". En årlig forøgelse svarende til diskonteringen
er en forudsætning for, at hensættelsen kan finansiere de nominelle udbetalinger i det enkelte år.
Den budgetterede nettoudgift modsvarer en forøgelse af hensættelserne optaget på §
41.21.01.30. Hensættelser vedr. afgivne tilsagn (+=forøgelse) under § 14.
46 § 37.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Grønland og Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab. Den danske krone benyttes
således i Grønland, og Danmarks Nationalbank fremstiller særlige færøske pengesedler, hvorfor
Danmarks Nationalbank spiller en vigtig rolle for hele kongeriget Danmark. På den baggrund er
der praksis for, at Danmarks Nationalbank udbetaler en forholdsmæssig andel af sit overskud til
henholdsvis Grønland og Færørene.
Tekst
§ 38. Skatter og afgifter
3
§ 38. Skatter og afgifter
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... - - -
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler .................... 14.426,0 14.426,0 -
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 35,0 35,0 -
Indtægtsbudget ....................................................................... 624.396,5 2.600,0 626.996,5
Skatter på indkomst og formue ............................................................. 14.426,0 331.551,5
38.11. Personskatter ................................................................................... - 267.205,6
38.12. Børne- og ungeydelse ..................................................................... 14.426,0 -
38.13. Selskabsskatter mv. ......................................................................... - 42.545,0
38.14. Pensionsafkastskat ........................................................................... - 15.700,0
38.16. Tinglysningsafgift mv. .................................................................... - 6.000,0
38.19. Øvrige skatter .................................................................................. - 100,9
Told- og forbrugsafgifter ......................................................................... - 283.485,0
38.21. Merværdiafgift ................................................................................ - 192.400,0
38.22. Energiafgifter mv. ........................................................................... - 34.300,0
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer ......................................................... - 31.714,0
38.24. Miljøafgifter .................................................................................... - 8.557,0
38.27. Afgifter på spil mv. ........................................................................ - 1.710,0
38.28. Øvrige punktafgifter ....................................................................... - 14.804,0
Lønsumsafgift ........................................................................................... - 8.360,0
38.41. Lønsumsafgift ................................................................................. - 7.850,0
38.42. Afgift på arbejdsskader ................................................................... - 510,0
Renteindtægter mv. .................................................................................. 2.600,0 3.600,0
38.61. Renteindtægter mv. ......................................................................... 2.600,0 3.600,0
Overførsel til andre paragraffer ............................................................ 35,0 -
38.81. Overførsel til andre paragraffer ...................................................... 35,0 -
4 § 38.
Artsoversigt:
Interne statslige overførsler ....................................................................... 35,0 -
Øvrige overførsler ...................................................................................... 14.426,0 623.396,5
Finansielle poster ....................................................................................... 2.600,0 3.600,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 17.061,0 626.996,5
Bevilling i alt ............................................................................................. 17.061,0 626.996,5
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Skatter på indkomst og formue
38.11. Personskatter
01. Personskatter (tekstanm. 100) ................................................ - 262.736,6
11. Afgift af dødsboer og gaver ................................................... - 4.469,0
38.12. Børne- og ungeydelse
01. Børne- og ungeydelse ............................................................. 14.426,0 -
38.13. Selskabsskatter mv.
01. Indkomstskat af selskaber ....................................................... - 36.385,0
11. Kulbrinteskat ........................................................................... - 6.160,0
38.14. Pensionsafkastskat
01. Pensionsafkastskat ................................................................... - 15.700,0
38.16. Tinglysningsafgift mv.
01. Tinglysningsafgift mv. ............................................................ - 6.000,0
38.19. Øvrige skatter
71. Bøder, konfiskationer mv. (tekstanm. 104) ........................... - 100,9
Told- og forbrugsafgifter
38.21. Merværdiafgift
01. Merværdiafgift ........................................................................ - 192.400,0
38.22. Energiafgifter mv.
01. Afgifter på el, gas og kul ....................................................... - 17.500,0
03. Afgifter på olieprodukter ........................................................ - 9.400,0
05. Benzinafgifter .......................................................................... - 7.400,0
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer
01. Vægtafgift ............................................................................... - 10.870,0
03. Registreringsafgift ................................................................... - 18.840,0
05. Ansvarsforsikring .................................................................... - 1.600,0
07. Afgift af vejbenyttelse ............................................................ - 404,0
§ 38. 5
38.24. Miljøafgifter
01. Miljøafgifter ............................................................................ - 8.557,0
38.27. Afgifter på spil mv.
01. Afgifter på spil ........................................................................ - 1.710,0
38.28. Øvrige punktafgifter
01. Afgift på øl, vin og spiritus .................................................... - 3.929,0
03. Tobaksafgift ............................................................................ - 7.420,0
05. Afgifter på chokolade, konsumis og mineralvand mv. ......... - 2.750,0
06. Afgift på mættet fedt .............................................................. - -
11. Lov om forskellige forbrugsafgifter ....................................... - 410,0
21. Øvrige afgifter ......................................................................... - 125,0
71. Afskrivninger og diverse ophævede skatter og afgifter ........ - 170,0
Lønsumsafgift
38.41. Lønsumsafgift
02. Lønsumsafgift ......................................................................... - 7.850,0
38.42. Afgift på arbejdsskader
01. Afgift på arbejdsskader ........................................................... - 510,0
Renteindtægter mv.
38.61. Renteindtægter mv.
01. Renteindtægter mv. ................................................................. 2.600,0 3.600,0
Overførsel til andre paragraffer
38.81. Overførsel til andre paragraffer
04. Overførsel til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ri samt Miljøministeriet .......................................................... - -
05. Overførsel til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
Økonomi- og Indenrigsministeriet til finansiering af visse
sundhedsfremmende initiativer ............................................... 35,0 -
6 § 38.
C. Tekstanmærkninger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 38.11.01.
Skatten nedsættes for personer, som tager bopæl eller ophold her i landet alene med det for-
mål at forrette tjeneste ved PLO's repræsentationskontor, for så vidt angår det fra PLO oppebårne
vederlag for den nævnte tjeneste.
Stk. 2. For de pågældende personer nedsættes skatten af den skattepligtige indkomst med det
beløb, som forholdsmæssigt falder på vederlaget for tjeneste for PLO.
Stk. 3. Ved tekstanmærkningen fraviges bestemmelserne om skattepligt i statsskatteloven.
Nr. 104. ad 38.19.71.
Statsministeren bemyndiges til at afgive halvdelen af provenuet af bøder og konfiskations-
indtægter som følge af fiskerigrænseovertrædelser mv. i færøske farvande til den færøske lands-
kasse.
Anmærkninger
§ 38. Skatter og afgifter
§ 38. 9
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter under delloft for driftsudgifter:
Nettotal ....................................................... 667,9 185,9 185,9 - - - -
Udgift ......................................................... 667,9 185,9 185,9 - - - -
Specifikation af nettotal:
Overførsel til andre paragraffer ............ 667,9 185,9 185,9 - - - -
38.81. Overførsel til andre paragraffer .... 667,9 185,9 185,9 - - - -
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:
Nettotal ....................................................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
Udgift ......................................................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
Specifikation af nettotal:
Skatter på indkomst og formue ............. 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
38.12. Børne- og ungeydelse ................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... - 150,3 35,0 35,0 - - -
Udgift ......................................................... - 150,3 35,0 35,0 - - -
Specifikation af nettotal:
Told- og forbrugsafgifter ........................ - - - - - - -
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer ....... - - - - - - -
Overførsel til andre paragraffer ............ - 150,3 35,0 35,0 - - -
38.81. Overførsel til andre paragraffer .... - 150,3 35,0 35,0 - - -
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 658.428,1 673.623,7 676.806,3 624.396,5 - - -
Udgift ......................................................... 2.884,8 3.117,9 1.900,0 2.600,0 - - -
Indtægt ....................................................... 661.312,9 676.741,6 678.706,3 626.996,5 - - -
Specifikation af nettotal:
Skatter på indkomst og formue ............. 377.289,6 401.586,4 389.213,8 331.551,5 - - -
38.11. Personskatter ................................. 266.648,6 310.204,2 276.075,6 267.205,6 - - -
38.13. Selskabsskatter mv. ....................... 61.842,5 66.022,2 50.044,0 42.545,0 - - -
38.14. Pensionsafkastskat ......................... 44.040,0 19.981,0 57.740,0 15.700,0 - - -
38.16. Tinglysningsafgift mv. .................. 4.663,0 5.227,1 5.250,0 6.000,0 - - -
38.19. Øvrige skatter ................................ 95,4 151,8 104,2 100,9 - - -
Told- og forbrugsafgifter ........................ 272.295,8 261.636,0 278.692,5 283.485,0 - - -
38.21. Merværdiafgift .............................. 181.186,3 174.559,2 187.400,0 192.400,0 - - -
38.22. Energiafgifter mv. ......................... 35.397,7 35.182,9 36.500,0 34.300,0 - - -
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer ....... 27.782,1 28.416,7 29.399,0 31.714,0 - - -
38.24. Miljøafgifter .................................. 10.655,5 7.679,9 8.951,0 8.557,0 - - -
38.27. Afgifter på spil mv. ...................... 1.551,2 1.649,4 1.690,0 1.710,0 - - -
38.28. Øvrige punktafgifter ...................... 15.722,9 14.148,0 14.752,5 14.804,0 - - -
Lønsumsafgift ........................................... 6.868,3 7.084,8 7.800,0 8.360,0 - - -
38.41. Lønsumsafgift ................................ 6.369,4 6.707,2 7.300,0 7.850,0 - - -
38.42. Afgift på arbejdsskader ................. 498,9 377,6 500,0 510,0 - - -
Renteindtægter mv. ................................. 1.979,5 3.316,5 1.100,0 1.000,0 - - -
38.61. Renteindtægter mv. ....................... 1.979,5 3.316,5 1.100,0 1.000,0 - - -
Overførsel til andre paragraffer ............ -5,1 - - - - - -
38.81. Overførsel til andre paragraffer .... -5,1 - - - - - -
10 § 38.
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. -643.268,3 -658.800,4 -662.183,8 -609.935,5 - - -
Aktivitet i alt .............................................. -643.268,3 -658.800,4 -662.183,8 -609.935,5 - - -
Udgift ..................................................... 18.044,7 17.941,2 16.522,5 17.061,0 - - -
Indtægt ................................................... 661.312,9 676.741,6 678.706,3 626.996,5 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Interne statslige overførsler:
Udgift ..................................................... 667,9 336,2 220,9 35,0 - - -
Indtægt ................................................... -5,1 - - - - - -
Øvrige overførsler:
Udgift ..................................................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
Indtægt ................................................... 656.453,7 670.307,2 675.706,3 623.396,5 - - -
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 2.884,8 3.117,9 1.900,0 2.600,0 - - -
Indtægt ................................................... 4.864,4 6.434,3 3.000,0 3.600,0 - - -
§ 38.1. 11
Skatter på indkomst og formue
Skatteministeriet offentliggør løbende oplysninger om skatte- og afgiftsgrundlag på
www.skm.dk samt opdaterede provenuskøn som supplement til oplysningerne i anmærkningerne
til finanslovsforslaget. www.skm.dk indeholder endvidere oplysninger om de løbende indbeta-
linger af skatter og afgifter, samt oplysninger om skatteudgifter i skattelovgivningen.
38.11. Personskatter
38.11.01. Personskatter (tekstanm. 100)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 262.709,5 306.424,1 270.576,6 262.736,6 - - -
10. Indkomstskat mv. af personer
Indtægt ................................................ 495.275,1 543.173,6 508.400,0 507.400,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 495.275,1 543.173,6 508.400,0 507.400,0 - - -
11. Afskrivning, personskatter
Indtægt ................................................ -1.557,7 -1.697,0 -800,0 -1.200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -1.557,7 -1.697,0 -800,0 -1.200,0 - - -
12. Kompensation for forhøjelser af
energi- og miljøafgifter (grøn
check)
Indtægt ................................................ -5.494,6 -5.622,5 -4.100,0 -4.250,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -5.494,6 -5.622,5 -4.100,0 -4.250,0 - - -
20. Afregning til kommuner af ind-
komstskat af personer
Indtægt ................................................-224.834,0 -228.822,6 -232.320,0 -238.610,0 - - -
30. Skatter og afgifter ..........................-224.834,0 -228.822,6 -232.320,0 -238.610,0 - - -
25. Overførsler mellem Sverige og
Danmark i henhold til Øresund-
saftalen om grænsegængere
Indtægt ................................................ -676,0 -604,1 -600,0 -600,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -676,0 -604,1 -600,0 -600,0 - - -
30. Kompensationsbeløb til Grøn-
land
Indtægt ................................................ -3,3 -3,4 -3,4 -3,4 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -3,3 -3,4 -3,4 -3,4 - - -
10. Indkomstskat mv. af personer
ad 30. Skatter og afgifter.
På kontoen indgår alle personlige indkomstskatter til stat, kommune og kirke, samt ejen-
domsværdiskatten, der opkræves gennem kildeskattesystemet. De kommunale og kirkelige andele
af disse skatter afregnes på § 38.11.01.20. Afregning til kommuner af indkomst af personer. Hertil
kommer afgift ved ophævelse af pensionsordninger, udbytteskat og dødsboskat.
De personlige indkomstskatter, herunder arbejdsmarkedsbidraget, beregnes i skattesystemet
på indkomstårsbasis, mens de på statsregnskabet indtægtsføres efter et tilsvarsprincip, hvor de
enkelte skatter indtægtsføres, når de forfalder til betaling eller indbetales frivilligt. Budgetteringen
af kontoen sker med udgangspunkt i skøn for indkomstårets slutskat, og det skønnes hvor stor
en del heraf, der fremkommer som forskudsskat i løbet af året, og hvor stor en del der frem-
kommer senere gennem reguleringer af skattebetalingerne efter årets udløb.
12 § 38.11.01.10.
Indkomstskatterne på indkomstårsbasis, eller slutskatterne, er på finanslovforslaget for 2016
budgetteret på grundlag af skøn for de skattepligtige indkomster mv. i 2016 fra konjunkturvur-
deringen i Økonomisk Redegørelse, august 2015. Skønnet tager udgangspunkt i de endelige lig-
ningsoplysninger og slutskatter fra årsopgørelsen for indkomståret 2013 samt i de foreløbige op-
lysninger vedrørende indkomståret 2014. Disse oplysninger er med baggrund i konjunkturvurde-
ringen fremskrevet til 2015 og 2016. Det skønnes, at de skattepligtige indkomster stiger 2,5 pct.
fra 2013 til 2014, med 3,4 pct. fra 2014 til 2015 og med 3,5 pct. fra 2015 til 2016. I 2016 skønnes
de skattepligtige indkomster at udgøre ca. 1.129 mia. kr.
Skønnet er baseret på de gældende regler for indkomstopgørelsen, herunder de skatteæn-
dringer og indfasningsforløb, der er indeholdt i Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Fol-
keparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010, Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012, Aftale mellem rege-
ringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan af april
2013 og Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO - delaftale om Vækstpakke 2014
af juli 2014.
Fra Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi
af maj 2010 er det især suspensionen af § 20-reguleringen af beløbsgrænser i årene 2011-2013
og indførelsen af et loft på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingenter til fagforeninger fra og
med 2011, der påvirker de samlede skattepligtige indkomster.
I medfør af Aftale mellem regeringen (VK), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om
BoligJobplan - fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet af maj 2011 er der ved lov nr. 572
af 7. juni 2011 indført en ordning med skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istand-
sættelse i hjemmet. Ordningen har efter de seneste ændringer virkning i perioden fra den 1. juni
2011 til og med udgangen af 2014, jf. lov nr. 791 af 28. juni 2013.
I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er loftet for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensionsordninger nedsat til
50.000 kr., jf. lov nr. 1378 af 28. december 2011, og grænsen for finansielle aktiver ved succes-
sion nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. fra indkomståret 2012, jf. lov nr. 1380 af 28. december 2011.
I aftalen indgår endvidere afskaffelse af multimedieskatten, genindførelse af beskatningen af fri
telefon, afskaffelse af skattebegunstigelserne for medarbejderaktier og ophævelse af skattefrihe-
den for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Disse elementer har alle virkning fra og med
2012, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011.
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattere-
form af juni 2012 indeholder en række elementer, der påvirker skattegrundlaget fra og med ind-
komståret 2013. Primært påvirkes skatterne af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og topskat-
tegrænsen og fra indkomståret 2014 indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere jf. lov nr. 920 af 18. december 2012. Desuden indgår det i aftalen, at fradraget for
indskud på kapitalpensioner og supplerende engangsydelser bortfalder fra 2012, men til gengæld
bliver udbetalingerne fra ordningen skattefrie, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012. Endvidere
indeholder aftalen stramninger af reglerne for beskatningen af fri bil, arbejdsudleje og ulovlige
aktionærlån, mens afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar mv. fra 30. maj 2012 frem til
udgangen af 2013 forhøjes med 15 pct. jf. lov nr. 921 af 18. september 2012, lov nr. 926 af 18.
september 2012 og lov nr. 592 af 18. juni 2012.
I Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven
for 2014 af november 2013 indgår, at de aftalte forhøjelser af beskæftigelsesfradraget i forbin-
delse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en
§ 38.11.01.10. 13
skattereform af juni 2012 fremrykkes i perioden 2014-2017. Desuden indeholder Aftale mellem
regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014 af november
2013 en videreførelse af 2011/2012-vurderingerne til afløsning af de suspenderede 2013/2014-
vurderinger og den supplerende nedsættelse af ejendoms- og grundværdier ved "2013-vurderin-
gen" for ejerboliger med 2,5 pct., gennemført med virkning pr. 1. januar 2014 og fradrag for
selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring med virkning fra og med indkomståret 2014, jf.
lov nr. 1635 af 26. december 2013 og lov nr. 93 af 29. januar 2014.
Som led i Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke fra juni 2014 indgår en udvidelse
af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25 kommuner, jf. lov
nr.1374 af 16. december 2014.
Regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten opnåede den 3. oktober 2014 en
forståelse om at give en rabat på beskatningen af kapitalpensioner/supplerende engangsydelser
og LD-opsparinger, der udbetales rettidigt eller overføres, herunder konverteres, til en ikke-fra-
dragsberettiget ordning, jf. lov nr. 1531 af 27. december 2014.
I Aftale mellem regeringen (SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for
2015 af november 2014 forhøjes loftet over fradraget for fagforeningskontingenter fra 3.000 kr.
til 6.000 kr. fra og med indkomståret 2015, jf. lov nr. 1534 af 27. december 2014.
Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev det vedtaget at videreføre 2011-vurderingen
(ejerboliger) med yderligere 2 år, at videreføre 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) med yder-
ligere 3 år, samt at den gældende rabatordning med generel nedsættelse af ejendoms- og grund-
værdier for ejerboliger med 2,5 pct. videreføres. Den generelle rabatordning udvides til også at
omfatte en nedsættelse af grundvurderinger for andels- og lejeboliger med 2,5 pct. Der gives
desuden en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier (ejerboliger) på den la-
veste del af ejendoms- og grundværdien. Rabatten aftrappes trinvist for hhv. ejendomsværdier
over 750.000 kr. og grundværdier over 150.000 kr.
Ved ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer mm. og ved
gaveafgiftsberegning ophævede regeringen (SR) muligheden for at benytte formueskattekursen,
når unoterede aktier skal værdiansættes, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015.
På www.skm.dk findes der nærmere oplysninger om sammensætningen af den skattepligtige
indkomst og de forskellige udskrivningsgrundlag. Reglerne om indkomstopgørelsen findes især i
personskatteloven, LB nr. 382 af 8. august 2013, og i ligningsloven, LB nr. 405 af 22. april 2013.
Skatteberegningen er foretaget med udgangspunkt i de gældende skatteregler, herunder de
indfasningsforløb, der følger af Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om forårs-
pakke 2.0 af marts 2009, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010, jf. lov nr. 725 af 25. juni 2010 samt
Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform
af juni 2012.
Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 in-
debærer, at der ydes en skattefri kompensation på 1.300 kr. for alle voksne og 300 kr. pr. barn
for op til 2 børn for pakkens forhøjelser af energi- og miljøafgifterne (grøn check), jf. lov nr. 472
af 12. juni 2009. Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der
overstiger 379.900 kr. (2016-niveau). I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enheds-
listen om finansloven for 2012 af november 2011 er der fra indkomståret 2013 indført en sup-
plerende grøn check på 280 kr. årligt til personer over 18 år, hvis indkomsten ikke overstiger
14 § 38.11.01.10.
220.000 kr. (2016-niveau). Udbetalingen af kompensationsbeløbene sker gennem indkomstskat-
tesystemet i form af en nedsættelse af forskudsskatterne, enten i form af højere skattekortfradrag
og dermed mindre løbende indeholdelse af A-skat eller lavere betaling af B-skat. På finansloven
konteres indtægtsreduktionen på en særskilt konto på § 38.11.01.12 Kompensation for forhøjelser
af energi- og miljøafgifter (grøn check). På grundlag af det forventede kompensationsbeløb fra
forskudsopgørelserne bogføres der månedligt en negativ indtægt på § 38.11.01.12. Kompensation
for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check) og en tilsvarende positiv indtægt på nær-
værende konto.
Yderligere er der med baggrund i Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om
forårspakke 2.0 af marts 2009 indført en udligningsskat på store pensionsudbetalinger med virk-
ning fra 2011, jf. lov nr. 723 af 25. juni 2010. Udligningsskatten udgør 6 pct. i årene 2011-2014
og herefter nedtrappes den med 1 pct.-point årligt.
I årene 2012-2019 sker der en gradvis udfasning af sundhedsbidraget med 1 pct.-point årligt,
men til gengæld forhøjes bundskattesatsen tilsvarende. Skatteværdien af negativ kapitalindkomst
og ligningsmæssige fradrag reduceres tilsvarende. For negativ kapitalindkomst op til 50.000 kr.
fastholdes skatteværdien uændret gennem et nedslag i bundskatten. Endvidere er der en kom-
pensationsordning for personer med store fradrag, således at disse ikke kan miste mere på om-
lægningen end de får i indkomstskattelettelser i Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Fol-
keparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det
Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Skattesatsen for positiv kapitalindkomst er ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 gradvist nedsat
fra maksimalt 49,5 pct. i 2010 til maksimalt 42,0 pct. i 2014. Hertil kommer eventuel kirkeskat.
I indkomstårene 2010 til 2013 har reguleringen af en række beløbsgrænser i skattelovgivningen
været suspenderet som led i Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om forårspakke
2.0 af marts 2009 og Aftale mellem regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om genopretning af
dansk økonomi af maj 2010. Reguleringen, der følger af personskattelovens § 20, genoptages fra
og med indkomståret 2014. Reguleringstallet i personskattelovens § 20 opgøres som det foregå-
ende års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpas-
ningsprocent for det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten opgøres som forskellen mellem
den gennemsnitlige årslønsudvikling i året forud for indkomståret korrigeret for ændringer i ar-
bejdsmarkedsbidragssatsen plus 2 pct. For 2016 er tilpasningsprocenten opgjort til -0,6 pct. Be-
løbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens § 20, forhøjes hermed i 2016 med 1,4 pct.
i forhold til 2015.
I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 forhøjes topskattegrænsen i 2015 til 459.200 (2015-niveau) og i 2016
yderligere til 467.300 (2016-niveau), jf. lov nr. 920 af 18. september 2012. Med Aftale mellem
regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 nedsættes per-
sonfradraget med 900 kr. (700 kr. for personer under 18 år) fra og med 2013, og bundskattesatsen
forhøjes med 0,19 pct.-point fra 2013, jf. lov nr. 1395 af 23. december 2012. Som led i Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en
vækstplan af april 2013 nedsættes den foreløbige skat på beløb, der opspares i virksomhedsord-
ningen fra 25 pct. til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22 pct. i 2016, jf. lov nr. 792 af 28.
juni 2013.
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO - delaftale om Vækstpakke 2014
af juli 2014 indebærer løbende forhøjelse af personskatterne i perioden 2015-2020. Konkret ud-
møntes disse stramninger i en reduktion af grøn check og en forhøjelse af bundskattesatsen. I
2020 vil forhøjelsen af bundskattesatsen udgøre 0,28 pct.-point, mens grøn check vil være redu-
ceret med 425 kr. I 2015 skønnes personskatteforhøjelserne at udgøre ca. 3,9 mia. kr. Desuden
§ 38.11.01.10. 15
sikrer aftalen, at midler, der tages ud af virksomhedsordningen til privatforbrug, som tilsigtet
beskattes som personlig indkomst, hvormed utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen undgås,
jf. lov nr. 992 af 16. september 2014.
Med baggrund i Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016 af juli
2015 er det lagt til grund, at den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent i 2016 er
uændret i forhold til 2015, hvor den udgjorde 24,9 pct. Det er endvidere forudsat, at den lands-
gennemsnitlige kirkeskatteprocent er uændret og udgør 0,7 pct.
For at øge beskæftigelsen blandt seniorer, ved at give den enkelte større økonomisk tilskyn-
delse til at blive længere på arbejdsmarkedet, blev der i 2008 indført et nedslag i skatten for
personer, der arbejder fuld tid i 60-64-års-perioden. Seniornedslagsordningen, der er midlertidig,
omfatter personer født i perioden 1946-1952 og indebærer en tilbagebetaling af arbejdsmarkeds-
bidrag på op til 20.000 kr. årligt eller i alt 100.000 kr. (2008-niveau). Ordningen omfatter ikke
personer, der i alderen 57 til 59 år har haft en gennemsnitlig indkomst på over 550.000 kr.
(2008-niveau). Udbetalingen af seniornedslaget sker normalt som overskydende skat uden pro-
centtillæg.
På www.skm.dk findes yderligere oplysninger om skatteberegningen, herunder oversigter
med skattesatser og beløbsgrænser. Reglerne om skatteberegningen findes primært i personskat-
teloven LB nr. 382 af 8. august 2013 med senere ændringer.
De skønnede slutskatter er vist nedenfor.
Slutskatter fordelt på elementer og indkomstår 2012-2016. Skøn august 2015
Indkomstskatterne til staten ekskl. ejendomsværdiskatten skønnes at stige med 1,9 pct. fra
2013 til 2014, hvilket er lidt mindre end stigningen i de skattepligtige indkomster. Fra 2014 til
2015 stiger de statslige indkomstskatter med 5,5 pct., hvilket er en noget større stigning end
stigningen i de skattepligtige indkomster. Den store stigning i statsskatterne i 2015, kan i høj grad
henføres til forhøjelsen af bundskattesatsen og reduktionen af grøn check, som følge af Aftale
mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO - delaftale om Vækstpakke 2014 af juli 2014.
Desuden ophører servicefradraget (BoligJobordningen), der isoleret set øger udskrivningsgrund-
Mio. kr.
2013
Slutop-
gørelse
2014
Skøn
2015
Skøn
2016
Skøn
Indkomstskat til staten 215.100 219.200 231.250 239.550
- heraf AM-bidrag 83.750 86.600 89.100 91.700
- heraf bundskat 57.525 67.325 81.850 94.925
- heraf sundhedsbidrag 50.725 43.275 35.875 27.925
- heraf topskat 15.900 14.700 15.325 16.375
- heraf progressiv aktieindkomstskat 9.875 10.975 11.225 11.100
- heraf proportional aktieindkomstskat 2.100 1.325 1.675 1.525
- heraf særlig skat for begrænset skattepligtige 1.975 1.975 2.025 2.075
- heraf udligningskat 275 275 225 200
- heraf seniornedslag -1.275 -1.350 -1.350 -1.350
- heraf grøn check -5.525 -5.600 -4.275 -4.250
Ejendomsværdiskat 13.200 13.400 13.550 13.700
Kommunal indkomstskat 208.300 215.150 223.325 231.800
Kirkelige afgifter 6.000 6.125 6.300 6.525
Slutskatter i alt 442.600 453.875 474.425 491.575
16 § 38.11.01.10.
laget for sundhedsbidraget og de kommunale skatter, mens de løbende forhøjelser af topskatte-
grænsen og beskæftigelsesfradraget, som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og
Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 i nogen grad begrænser stigningen
i den skattepligtige indkomst.
Endelig skønnes de statslige indkomstskatter at stige med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, hvilket
stort set svarer til stigningen i de skattepligtige indkomster.
De kommunale indkomstskatter inkl. kirkelige afgifter stiger fra 2013 til 2014 med 3,3 pct.
Stigningen på ca. 3,8 pct. fra 2014 til 2015 er lidt højere end stigningen i den skattepligtige ind-
komst. I 2016 skønnes de kommunale indkomstskatter at stige med ca. 3,8 pct.
Udviklingen i ejendomsværdiskatten for ejerboliger er påvirket af, at der som led i regerin-
gens (VK) skattestop blev indført et permanent loft over ejendomsværdiskatten med virkning fra
2002, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kan overstige ejendomsvær-
diskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller af ejendomsværdien
pr. 1. januar 2002, hvis denne er mindre. Udviklingen i årene efter 2002 afspejler den samlede
virkning af bortfald af nedslag som følge af flytninger og til- og nybygninger. Desuden påvirkes
provenuet i beskeden grad af videreførelse af 2011/2012-vurderingerne, jf. lov nr. 1635 af 26.
december 2013 og lov nr. 93 af 29. januar 2014.
På www.skm.dk findes der mere detaljerede oplysninger om slutskatternes sammensætning.
Slutskatterne opkræves som nævnt gennem foreløbige, løbende skattebetalinger for lønmod-
tagere og pensionister mv. primært gennem lønindeholdelse som A-skatter og for selvstændigt
erhvervsdrivende primært som B-skatter. Den procentvise regulering af indkomstgrundlaget ved
den automatiske forskudsregistrering har indflydelse på, hvor stor en andel af slutskatterne, der
forfalder til indbetaling som A- og B-skatter i løbet af indkomståret, og hvor stor en del der
forfalder til indbetaling som restskat eller som skal udgiftsføres som overskydende skat i året efter
indkomståret. Mønstret for hvilken del af kildeskatteprovenuet, der forfalder til betaling som A-
og B-skatter, restskatter mv. kan variere en del fra år til år, blandt andet fordi den automatiske
forskudsregistrering ikke altid svarer præcis til indkomst- og fradragsudviklingen og som følge
af lovændringer.
Mønstret må desuden antages at være påvirket af forskydninger i skatteydernes indkomst-
og likviditetsforhold. Reglerne om skatteopkrævningen findes primært i kildeskatteloven LB nr.
1403 af 21. december 2012 og i opkrævningsloven LB nr. 1402 af 7. december 2010 med senere
ændringer.
Ved opkrævning af restskat over indregningsgrænsen skal der ud over restskatten betales et
variabelt procenttillæg, der beregnes som referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en
decimal med tillæg.
Frivillige indbetalinger kan foretages i løbet af indkomståret og efter indkomstårets udløb
indtil 1. juli i det efterfølgende år. Der sker forrentning af frivillige indbetalinger efter indkom-
stårets udløb fra 1. januar. Forrentningen beregnes ud fra en årlig rentesats, der er fastsat på
grundlag af referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en decimal og fradraget med 1,2
pct.-point.
Udbetalingen og udgiftsføringen af overskydende skat vil normalt finde sted i løbet af foråret
eller sommeren i året efter indkomståret. Til udbetalingen ydes der en procentgodtgørelse, der
er variabel, og som beregnes som referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en decimal
og nedsat med 5,2 pct.-point. Tillægget skal dog mindst udgøre 0,5 pct. Endvidere kan der ske
§ 38.11.01.10. 17
udbetaling af overskydende skat uden godtgørelse i henhold til kildeskattelovens § 55, såfremt
begæring er fremsat inden udgangen af det år, hvori den foreløbige skat opkræves.
På kontoen indgår tillige provenuet af øvrige personlige indkomstskatter så som udbytteskat,
dødsboskat, jf. LB nr. 333 af 2012 og afgift efter pensionsbeskatningsloven, jf. LB nr. 586 af 24.
maj 2013.
I forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti
om en skattereform af juni 2012 afskaffes fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner og sup-
plerende engangsydelser og der indføres en ny ordning uden fradrag. Samtidig er der åbnet mu-
lighed for, at eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2013 og 2014 kan
overgå til den nye ordning mod betaling af en afgift på 37,3 pct. mod normalt 40 pct. Regeringen
(SR), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten opnåede den 3. oktober 2014 en forståelse om både
at forlænge den eksisterende afgiftsrabat på 2,7 pct.-point med ét år til 2015 og at nedsætte af-
giften på udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond med 2,5 pct.-point.
Alt i alt bevirker de omtalte forhold, at budgetteringen af kildeskatteprovenuet for 2015 er
behæftet med stor usikkerhed. I nedenstående oversigt er der for de seneste finansår vist en op-
deling af det samlede kildeskatteprovenu på skattearter. Arbejdsmarkedsbidraget specificeres
vedrørende løn og pensionsbidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, mens Acon-
tobidrag vedr. selvstændig virksomhed mv. indgår som en del af B-skatterne, mens restbidrag og
overskydende bidrag indgår i henholdsvis restskat og overskydende skat.
I nedenstående oversigt er vist en opdeling af kildeskatteprovenuet 2014-2016.
Fordeling af kildeskatteprovenuet på skattearter for finansårene 2014-2016
Bemærkning: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, august 2015
og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014.
1)
Heri er indeholdt de små restskatter, der opkræves sammen med forskudsskatter. Restskatterne vedrører som alt-
overvejende hovedregel indkomståret, der ligger to år bagud for det aktuelle år.
For finansåret 2016 skønnes kildeskatteprovenuet at blive 507,4 mia. kr., hvilket er ca. 0,8
mia. kr. mindre end det aktuelle provenuskøn for finansåret 2015. Faldet dækker primært over
to modsatrettede effekter. Den særlige rabatordning for kapitalpensioner medfører væsentlig la-
vere skatteindtægter fra pensionsbeskatning i 2016 på ca. 14,5 mia. kr., mens indkomstudviklin-
Mio. kr. 2014
Regnskab
2015
Skøn
2016
Skøn
A-skat
1)
357.533 367.500 382.550
Arbejdsmarkedsbidrag, løn 72.273 73.700 75.900
Arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalin-
ger 8.900 9.000 9.100
Udbytteskat 5.493 11.000 7.500
§ 55-beløb -335 -250 -250
B-skat
1)
21.727 22.500 22.500
Frivillige indbetalinger 16.233 16.550 16.550
Restskat 7.513 7.150 7.900
Overskydende skat -24.781 -27.000 -25.000
Pensionsbeskatning 72.100 19.900 5.400
Grøn check overført fra 38.11.01.12 5.623 4.250 4.250
Andre skatter mv. 897 3.900 1.000
I alt § 38.11.01.10.30. 543.176 508.200 507.400
18 § 38.11.01.10.
gen i 2015 medfører stigende skatteindtægter fra A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag på ca. 17,3
mia. kr.
11. Afskrivning, personskatter
For 2016 skønnes udgifterne til afskrivning af uerholdelige personskatter og arbejdsmar-
kedsbidrag at udgøre 1,2 mia. kr., hvoraf ca. 0,6 mia. kr. vedrører direkte opkrævede personskatter
mv. (B-skat, restskat mv.), og ca. 0,6 mia. kr. består af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrø-
rende løn.
12. Kompensation for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check)
Fra og med 2010 ydes der en skattefri kompensation (grøn check) på 1.300 kr. til alle voksne
og 300 kr. pr. barn for op til 2 børn for forhøjelserne af energi- og miljøafgifterne i Aftale mellem
regeringen (VK) og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009, jf. lov nr. 472 af 12. juni
2009. Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger
379.900 (2016-niveau).
I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af
november 2011 er der fra 2013 indført et tillæg til grøn check på 280 kr. årligt til personer over
18 år, hvis indkomst ikke overstiger 222.000 kr. (2016-niveau).
Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO - delaftale om Vækstpakke 2014
af juli 2014 medfører en lempelse af en række afgifter. Disse afgiftslempelser finansieres blandt
andet ved en reduktion af den skattefri kompensation (grøn check) med virkning fra indkomståret
2015. Reduktionen skønnes at mindske udbetalingerne af den skattefrie kompensation (grøn
check) med ca. 1,73 mia. kr. i 2015.
Udbetalingen sker gennem en forhøjelse af skattekortfradraget og dermed mindre løbende
indeholdelse af A-skat eller gennem en nedsættelse af betalingen af B-skat.
På grundlag af det forventede kompensationsbeløb fra forskudsopgørelserne bogføres der
månedligt en negativ indtægt på kontoen og en tilsvarende positiv indtægt på § 38.11.01.10.
Indkomstskat mv. af personer. I forbindelse med slutopgørelsen i 2016 for indkomståret 2015 vil
der kunne ske reguleringer af kompensationsbeløbet. Reguleringerne forventes dog at være af en
begrænset størrelsesorden, hvorfor de ikke er medtaget i det budgetterede beløb. Den samlede
kompensation forventes at udgøre 4.250 mio. kr. i 2016.
20. Afregning til kommuner af indkomstskat af personer
Kontoen indeholder afregningen af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, som lø-
bende opkræves af staten gennem kildeskattesystemet, jf. § 38.11.01.10. Indkomstskat mv. af
personer.
Afregningen omfatter de månedlige acontorater af kommunal indkomstskat og kirkelige af-
gifter vedrørende indkomståret 2016. I 2016 afregnes tillige dødsboskat vedrørende afsluttende
ansættelser for indkomståret 2013, mens forskellen mellem acontoraterne og den endelige skat
til selvbudgetterende kommuner vedrørende indkomståret 2013 ikke afregnes, da ingen kommu-
ner i 2013 valgte selvbudgettering. Afregningen vedrørende 2013 sker i 1. kvartal 2016.
Acontoudbetalingerne til kommunerne i løbet af finansåret 2016 finder sted på grundlag af
kommunernes overslag over slutskatten for indkomståret 2016. Oplysninger om disse overslag
foreligger ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af finanslovforslaget, idet kommunerne først i
løbet af oktober 2015 skal give meddelelse om, hvor store slutskatter, der forventes for indkom-
ståret 2016. Skønnet over acontoudbetalingerne er derfor foretaget med baggrund i det udmeldte
statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Endvidere er det på baggrund af Aftale mellem regeringen
og KL om kommunernes økonomi for 2016 af juli 2015 beregningsteknisk forudsat, at den
§ 38.11.01.20. 19
landsgennemsnitlige udskrivningsprocent i 2016 er uændret i forhold til 2015, hvilket indebærer,
at den afrundede gennemsnitlige udskrivningsprocent udgør 25,6 inkl. kirkeskat. Acontoudbeta-
lingerne til kommuner og kirke i 2016 er herved budgetteret til ca. 238 mia. kr.
Forskellen mellem acontoraterne og den endelige skat til selvbudgetterende kommuner ved-
rørende indkomståret 2013, samt afregning af dødsboskat vedrørende afsluttende ansættelser for
indkomståret 2013 skønnes samlet at udgøre 0,3 mia. kr. i kommunernes favør.
I nedenstående oversigt er vist en oversigt over den samlede afregning i 2014-2016.
Opdeling af kommuneafregningen 2014-2016
Bemærkning : For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, august 2015
og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014.
25. Overførsler mellem Sverige og Danmark i henhold til Øresundsaftalen om grænsegæn-
gere
Den gældende aftale mellem Danmark og Sverige om beskatning af grænsegængere inde-
holder en provenuudvekslingsaftale vedrørende det primærkommunale skatteprovenu fra grænse-
gængere, som bor i det ene land og arbejder i det andet land, dog kun privatansatte, hvis brutto-
indkomst overstiger 150.000 kr. Aftalen har virkning fra og med indkomståret 2004. Provenu-
udvekslingen sker senest 1. oktober i året efter indkomståret.
Ændringerne i den kommunale finansiering fra 2007 indebærer, at der ikke sker efterregule-
ring for kommunerne vedrørende år forud for 2007. Samtidig tilfalder hele provenuet fra beskat-
ningen af begrænset skattepligtige personer staten fra og med 2007, jf. lov nr. 514 af 7. juni 2006
og nr. 495 af 7. juni 2006. Dette indebærer, at udgiften til overførslen til Sverige fra og med 2007
afholdes af staten.
Pr. 1. oktober 2016 sker der en provenuudveksling for indkomståret 2015 samt korrektioner
vedrørende indkomstårene 2004-2014. Netto skønnes udvekslingen at andrage ca. 600 mio. kr. i
Sveriges favør, jf. oversigten nedenfor.
Overførsler til og fra Sverige efter Øresundsaftalen 2013 - 2016
Bemærkning: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering. Økonomisk Redegørelse, august 2015
og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014.
Mio. kr.
2014
Regn-
skab
2015
Skøn
Aug. 2015
2016
Skøn
Aug. 2016
Acontoafregning af alm. indkomstskat 228.051 232.221 238.330
Øvrig afregning 772 99 276
Samlet afregning 228.823 232.319 238.607
Mio. kr.
2013
Regn-
skab
2014
Regn-
skab
2015
Skøn
Aug. 2015
2016
Skøn
Aug. 2015
Til Sverige 792 727 725,0 725,0
Fra Sverige 116 123 125,0 125,0
Nettobeløb til Sverige 676 604 600 600
20 § 38.11.01.30.
30. Kompensationsbeløb til Grønland
Ifølge Aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre af august 1990, jf. Skat-
teministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 26. november 1990 som ændret ved tillægsaftale af 31.
august 1997, har Grønland i perioden 1991-2012 trådt tilbage fra beskatning af blandt andet lø-
bende rentetilskrivninger af pensionsopsparingskonti i pengeinstitutter mv. og visse bidrag fra
arbejdsgivere til obligatoriske pensionsordninger. Endvidere har Grønland trådt tilbage fra be-
skatning af dagpenge og rejsegodtgørelser, som udbetales af den danske stat og danske kommuner
i forbindelse med udførelse af offentlige erhverv. Grønland er kompenseret for denne tilbage-
træden fra beskatning ved overførsel af et modsvarende beløb fra den danske stat. I 2012 udgjorde
det regulerede overførselsbeløb 25,7 mio. kr.
I Aftale mellem den danske regering (SRSF) og Grønlands landsstyre af februar 2012 er det
aftalt, at kompensationsbeløbet vedrørende pensionsområdet bortfalder fra og med 2013. Det er
endvidere aftalt, at kompensationsbeløbet vedrørende dagpengeområdet mv. udgør 3,3 mio. kr.
årligt. Beløbet er fastsat i 2012-niveau og reguleres i overensstemmelse med den generelle løn-
og prisstigning på finansloven. Aftalen er godkendt af Folketinget ved lov nr. 1227 af 18. de-
cember 2012.
Det afrundede regulerede kompensationsbeløb skønnes at udgøre 3,4 mio. kr. i 2016.
38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3.939,1 3.780,2 5.499,0 4.469,0 - - -
10. Afgift af dødsboer og gaver
Indtægt ................................................ 3.940,2 3.781,4 5.500,0 4.470,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 3.940,2 3.781,4 5.500,0 4.470,0 - - -
11. Afskrivninger, afgift af dødsboer
og gaver
Indtægt ................................................ -1,1 -1,2 -1,0 -1,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -1,1 -1,2 -1,0 -1,0 - - -
10. Afgift af dødsboer og gaver
Ved skifte af dødsboer betales en afgift på 15 pct. af bobeholdningen ud over et bundfradrag,
der i 2016 udgør 276.600 kr. Herudover pålægges arv til arvinger, der ikke er nære slægtninge,
en supplerende afgift på 25 pct., der bringer den samlede afgift på denne del af bobeholdningen
op på 36,25 pct. Gaver til nære slægtninge, som overstiger 61.500 kr. (2016-niveau), pålægges
ligeledes en afgift på 15 pct.
Ved ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer mm. og ved
gaveafgiftsberegning ophævede regeringen (SR) muligheden for at benytte formueskattekursen,
når unoterede aktier skal værdiansættes, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015.
Afgift af dødsboer og gaver skønnes til 4,5 mia. kr. i 2016.
11. Afskrivninger, afgift af dødsboer og gaver
Udgiften til afskrivning af uerholdelig bo- og gaveafgift skønnes i 2016 at udgøre 1 mio. kr.
§ 38.11.11.11. 21
38.12. Børne- og ungeydelse
38.12.01. Børne- og ungeydelse
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
10. Børne- og ungeydelse
Udgift ................................................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
44. Tilskud til personer ....................... 14.491,9 14.487,1 14.401,6 14.426,0 - - -
10. Børne- og ungeydelse
Bemærkning : Af tabellen fremgår antal børn, der modtager ydelsen i 4. kvartal, frem til og med 2014. For 2015 og 2016
er antallet skønnet på baggrund af befolkningsprognosen.
Til og med 2010 anvendes betegnelsen børnefamilieydelsen. Ydelsen er skattefri og udbetales
af SKAT med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen er gradueret efter barnets alder. Ydelsen ud-
betales til en af forældrene, typisk barnets mor. Babyydelsen ydes for 0-2 årige, småbørnsydelsen
for 3-6 årige og børnefamilieydelsen for de 7-17 årige.
Fra og med 2011 ændres betegnelsen fra børnefamilieydelse til børne- og ungeydelse. Ba-
byydelsen ydes for 0-2 årige, småbørnsydelsen for 3-6 årige, børneydelsen for 7-14 årige og un-
geydelsen for 15-17 årige. For de 0-14 årige udbetales ydelsen med en fjerdedel i hvert kvartal.
Ungeydelsen for de 15-17 årige udbetales med en tolvtedel hver måned, jf. lov nr. 624 af 11. juni
2010.
Reguleringen af børne- og ungeydelsen er ændret fra og med 2004. Indtil 2003 skete regu-
leringen efter personskattelovens § 20, men fra og med 2004 reguleres ydelsen med udviklingen
i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks i året 2 år forud for udbetalingsåret.
Med lov nr. 725 af 25. juni 2010 ændres børne- og ungeydelsen, således at der indføres et
loft over den samlede børne- og ungeydelse på 35.000 kr. (2011-niveau) pr. modtager, samt at
satserne nedsættes gradvist med 5 pct. frem mod 2013. I 2011 er der en kompensation på 2/3 og
i 2012 på 1/3 af tabet som følge af loftet over den samlede børne- og ungeydelse. Der indføres
samtidig en begrænsningsordning, så den maksimale reduktion af børne- og ungeydelsen er
12.000 kr. om året i 2011-2013, gradvist stigende til 30.000 kr. i 2019. Med virkning fra 2020
bortfalder begrænsningsordningen.
R R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
III. Produktion
1.Ydelsens størrelse kr.
(helårligt)
Ungeydelse 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136
Børnefamilieydelse/
Børneydelse 10.232 10.580 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136 - -
Småbørnsydelse 13.004 13.448 13.452 13.500 13.608 13.944 14.076 14.148 - -
Babyydelse 16.428 16.988 16.992 17.064 17.196 17.616 17.772 17.880 - -
2.Antal tilskud
(1.000)
Ungeydelse 206 206 201 200 197 197
Børnefamilieydelse/
Børneydelse 750 746 536 532 532 532 531 532 - -
Småbørnsydelse 262 263 264 263 262 259 250 245 - -
Babyydelse 195 194 189 183 177 173 172 173
IV. Ressourceforbrug
1.Statens udgifter i PL 2016 16.357 16.286 15.837 15.523 15.045 14.690 14.479 14.426 - -
22 § 38.12.01.10.
Med lov nr. 1382 af 28. december 2011 ophæves loftet over børne- og ungeydelsen fra 1.
januar 2012.
Med lov nr. 1609 af 22. december 2010 og med virkning fra 2012 indføres et optjenings-
princip, hvorefter man som minimum skal have haft ophold eller beskæftigelse i Danmark i 2 år
af de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at modtage fuld børne-
og ungeydelse. Ved anvendelse af optjeningsprincippet medregnes perioder, der er tilbagelagt
efter lovgivningen i andre EU/EØS-lande, jf. sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning
nr. 883/2004.
Med lov nr. 1398 af 23. december 2012 undtages flygtninge med opholdstilladelse for op-
tjeningsprincippet vedrørende børne- og ungeydelsen, ligesom bopæl og beskæftigelse i Grønland
og Færøerne sidestilles med ophold i Danmark.
Til og med 2013 er ydelsen uafhængig af familiens indkomstforhold. Med virkning fra 2014
aftrappes ydelsen med 2 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskat), der overstiger
700.000 kr. (2013-niveau), jf. lov nr. 920 af 18. september 2012. For ægtefæller beregnes ned-
sættelsen på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bund-
grænsen på 700.000 kr. Indkomstaftrapningen skønnes at reducere udbetalingerne med ca. 280
mio. kr. (2013-niveau).
Med lov nr. 1534 af 27. december 2014 sidestilles perioder med bopæl eller beskæftigelse i
Grønland eller på Færøerne med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til
optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse for så vidt angår udbetalinger i 2012. Min-
dreprovenuet herved skønnes i finansåret 2015 at udgøre 3,6 mio. kr.
38.13. Selskabsskatter mv.
38.13.01. Indkomstskat af selskaber
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 43.109,8 48.828,8 37.244,0 36.385,0 - - -
10. Indkomstskat af selskaber mv.
Indtægt ................................................ 47.899,4 54.094,7 43.500,0 43.200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 47.899,4 54.094,7 43.500,0 43.200,0 - - -
11. Afskrivning, selskabsskat mv.
Indtægt ................................................ -294,2 -275,7 -300,0 -300,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -294,2 -275,7 -300,0 -300,0 - - -
20. Afregning til kommunerne af
indkomstskat af selskaber mv.
Indtægt ................................................ -4.495,3 -4.990,2 -5.956,0 -6.515,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -4.495,3 -4.990,2 -5.956,0 -6.515,0 - - -
§ 38.13.01. 23
10. Indkomstskat af selskaber mv.
Finansårets indtægter udgøres først og fremmest af acontoskat for det aktuelle indkomstår.
Selskabernes foreløbige skat indeholdt i modtagne udbytter i året medregnes som en del af
acontoskatten.
Hertil kommer nettoresultatet af afregningen af forskellen mellem endelig indkomstskat og
acontoskat for det foregående indkomstår. Denne afregning består af indtægter i form af restskat
og restskattetillæg fra selskaber, hvis indkomstskat overstiger acontoskatten og udgifter i form
af overskydende skat og godtgørelse til selskaber, hvis indkomstskat er mindre end acontoskatten.
Endvidere indgår der indtægter og udgifter som følge af regulering af skatteansættelserne for
tidligere indkomstår. På kontoen indgår tillige skat i henhold til fondsbeskatningsloven og ind-
tægter af renteskatten på selskabers rentebetalinger til lande udenfor EU, som Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Restskattetillægget og godtgørelsen for overskydende skat fastlægges for hvert indkomstår
ud fra det aktuelle renteniveau.
I oversigten nedenfor er elementerne i selskabsskatteprovenuet vist for finansårene 2014-
2016.
Indkomstskat af selskaber fordelt på elementer og finansår 2014-2016
Bemærkning: Afrunding kan betyde, at bidragene ikke summer til de samlede skatter og afgifter mv. For B-året er
skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, august 2015 og kan derfor afvige fra
budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014 .
Budgetteringen er sket med udgangspunkt i gældende lovgivning og i et samlet skøn for
selskabernes indtjening. Medregnet i vurderingen er bl.a. Styrkelse af indsatsen mod nulskatte-
selskaber mv. fra april 2012, der medfører et højere selskabsskatteprovenu fra 2013 og frem som
følge af begrænsningen i selskabernes muligheder for fremførelse af underskud. Desuden er
medregnet provenuvirkningen af den ordning for skattekreditter for forsknings- og udviklingsak-
tiviteter, der blev indført med virkning fra og med indkomståret 2012. Endvidere er medregnet
den reduktion i provenuet fra selskabsskatten, som følger af den midlertidige lempelse af af-
skrivningsreglerne for driftsmidler (investeringsvinduet), der er en del af Aftale mellem regerin-
gen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012. Medregnet
er også den reduktion i selskabsskatteprovenuet, der følger af den gradvise nedsættelse af sel-
skabsskattesatsen fra 25 pct. i 2013 til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22,0 pct. i 2016, som
indgår i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti om en vækstplan af april 2013. Endelig er medregnet den nedsættelse af virksomhedernes
udbyttebeskatning fra 2015, som indgår i Aftale om vækstpakke 2014 af juni 2014.
Skønnet for indtægterne fra selskabsskatten er særdeles usikkert, da udviklingen i selskaber-
nes indkomstskat kan afvige en del fra udviklingen i indtjeningen, og ændrede betalingsmønstre
for acontoskatten kan medføre forskydninger i indtægterne mellem de enkelte finansår.
Mia. kr. 2014
Regnskab
2015
Skøn
Aug. 2015
2016
Skøn
Aug. 2015
Acontoskat for aktuelt indkomstår .............. 46,6 49,0 44,9
Afregning af forskel mellem endelig ind-
komstskat og acontoskat for foregående ind-
komstår .........................................................
0,4 -2,5 -2,7
Regulering af skatteansættelser for tidligere
år o.a..............................................................
7,1 1,0 1,0
Selskabsskat i alt ......................................... 54,1 47,5 43,2
24 § 38.13.01.11.
11. Afskrivning, selskabsskat mv.
Det skønnes, at udgifterne til afskrivning af uerholdelig selskabsskat mv. vil andrage 300
mio. kr. i 2015.
20. Afregning til kommunerne af indkomstskat af selskaber mv.
I 2016 får kommunerne afregnet den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet vedrørende
2013 samt reguleringer vedrørende tidligere år. Beløbet budgetteres til 6.515 mio. kr.
38.13.11. Kulbrinteskat
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 18.732,6 17.193,5 12.800,0 6.160,0 - - -
10. Skatter i henhold til kulbrinte-
skatteloven
Indtægt ................................................ 18.732,7 17.193,5 12.800,0 6.160,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 18.732,7 17.193,5 12.800,0 6.160,0 - - -
11. Afskrivning af kulbrinteskat
Indtægt ................................................ -0,1 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,1 - - - - - -
10. Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven
Skatter ifølge kulbrinteskatteloven omfatter kulbrinte- og selskabsskat af indvindingsvirk-
somhed samt skatter af tilknyttet virksomhed. Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF),
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan af april 2013 beskattes
indvindingsvirksomhed i indkomståret 2014 med selskabsskattesatsen og en tillægsselskabsskat
på 0,5 pct.-point, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I indkomståret 2015 udgør tillægssel-
skabskatten 1,5 pct.-point, mens den i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår udgør 3
pct.-point.
Selskabsskat inkl. tillægsselskabsskat af indvindingsvirksomhed budgetteres til ca. 2,4 mia.
kr. i 2016 med udgangspunkt i en forventet gennemsnitlig opnået oliepris på 63,5 USD pr. tønde
og dollarkurs på 6,82 kroner pr. USD. Dertil kommer selskabsskat mv. af tilknyttet virksomhed,
der er budgetteret til ca. 0,1 mia. kr. Kulbrinteskatten forventes at indbringe ca. 3,6 mia. kr.
Der er taget hensyn til, at grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten for eneretsbe-
villingen nedsættes med overskudsandelen, jf. § 08.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden, og at rør-
ledningsafgiften, jf. § 29.23.02. Olierørledningsafgift mv. vedrørende eneretsbevillingen bortfaldt
efter den 8. juli 2012.
Samlet budgetteres med indtægter på ca. 7,0 mia. kr. fra olie- og gasindvindingen, hvoraf de
6,2 mia. kr. indgår på nærværende konto. Skønnet er forbundet med stor usikkerhed, da provenuet
er særligt følsomt over for udviklingen i oliepris og dollarkurs. Endvidere kan den opnåede
oliepris afvige fra spotprisen i det omfang, olieselskaberne handler olien på terminskontrakter.
Budgetteringen er sket med udgangspunkt i gældende lovgivning. Herunder provenuvirknin-
gen af harmoniseringen af kulbrintebeskatningsreglerne, som trådte i kraft 1. januar 2014. Be-
skatningsreglerne for tilladelser, der før 2014 var på gamle regler, er således ændret, så de svarer
til de nye regler.
Den 9. juli 2012 ophørte overskudsdelingen, og i stedet har staten overtaget 20 pct. af akti-
verne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Yderligere deltager staten med 20 pct. i de kul-
brintetilladelser, der er tildelt efter 1. januar 2004. Statsdeltagelsen varetages af Nordsøfonden.
Fonden er kulbrinteskattepligtig efter kulbrinteskatteloven og skal derfor betale selskabsskat og
kulbrinteskat af dens overskud. Overskud efter betalte skatter og ekstraordinære afdrag på gæld
overføres til statskassen. Indtægterne fra statsdeltagelsen fordeler sig på tre poster; selskabsskat,
§ 38.13.11.10. 25
kulbrinteskat samt Nordsøfondens overskud efter betalte skatter og afdrag på gæld. Af den
skønnede selskabsskat inkl. tillægsselskabskatten for 2016 hidrører ca. 0,7 mia. kr. fra Nordsø-
fonden, mens ca. 0,8 mia. kr. af kulbrinteskatten for 2016 hidrører fra Nordsøfonden.
Skatter og afgifter fra olie- og gasindvinding fordelt på elementer og finansår 2014-2016
Bemærkning: Afrunding kan betyde, at bidragene ikke summer til de samlede skatter og afgifter mv. Skønnene for
2015 og 2016 er opdaterede skøn med udgangspunkt i registrerede indbetalinger til og med juni 2015 samt forvent-
ningen til olieprisen og dollarkursen i Økonomisk Redegørelse, august 2015 .
38.14. Pensionsafkastskat
38.14.01. Pensionsafkastskat
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 44.040,0 19.981,0 57.740,0 15.700,0 - - -
10. Pensionsafkastskat
Indtægt ................................................ 44.040,0 19.981,0 57.740,0 15.700,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 44.040,0 19.981,0 57.740,0 15.700,0 - - -
10. Pensionsafkastskat
Med virkning fra 2010 blev pensionsafkastskatten omlagt fra institut- til individniveau. Denne
omlægning indebærer, at beskatningsgrundlaget fra 2010 opgøres som det afkast, pensionsop-
spareren får tilskrevet pensionsordningen, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt
aktiv. Reglerne om pensionsafkastbeskatning findes i pensionsafkastbeskatningsloven LB nr. 170
af 22. februar 2011.
Skattegrundlaget opgøres efter et lagerprincip, og indkomstårets kursgevinster og -tab på
aktiverne indgår derfor i skattegrundlaget, hvad enten de realiseres eller ej. Hertil kommer lø-
bende afkast fx i form af renteindtægter og aktieudbytter. Formueforvaltningsomkostninger kan
fradrages i opgørelse af det skattepligtige grundlag. Langt størstedelen af pensionsafkastet bliver
i praksis beskattet, idet der dog er visse undtagelser herfra bl.a. vedrørende pensionsopsparing
foretaget før 1983.
Skattesatsen er 15,3 pct. Hvis skattegrundlaget er negativt, opgøres den negative skat heraf,
og denne fremføres til modregning i senere års positive skat.
Det enkelte års afkast af pensionsformuen varierer meget fra år til år og afhænger blandt
andet af udviklingen i aktiekurser og renter, der er bestemmende for obligationskurserne samt
Mia. kr.
2014
Regnskab
2015
Skøn
Aug. 2015
2016
Skøn
Aug. 2015
Selskabsskat inkl. tillægsselskabsskat 6,3 3,9 2,4
Kulbrinteskat 10,7 5,1 3,6
Tilknyttet virksomhed 0,2 1,3 0,1
§ 38.13.11.10 i alt 17,2 10,3 6,2
§ 29. og § 8. i alt 1,6 0,4 0,8
Samlede skatter og afgifter mv. 18,8 10,7 7,0
Budgetteringsforudsætninger
Oliepris (US dollar pr. tønde) 99,0 57,0 63,5
Dollarkurs (kroner pr. US dollar) 5,62 6,76 6,82
26 § 38.14.01.10.
afkastet på de afledte aktiver (derivater). Anvendelsen af lagerprincippet medfører, at det opgjorte
skattegrundlag tilsvarende kan udvise samme betydelige udsving fra år til år som afkastet. Skat-
teindtægterne kan derfor udvise store udsving, således at der i år med kurstab på aktier og obli-
gationer næsten ingen indtægter fremkommer, mens indtægterne i andre år kan være væsentligt
højere end det normale. Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnet for pensions-
afkastskatten.
På kontoen indgår tillige mindreprovenuet fra forrentning af negativ institutskat i forbindelse
med omtegning fra gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter, jf. lov nr. 1500 af 18.
december 2013.
Efter de nugældende regler er den endelige betalingsfrist for pensionsinstitutterne senest den
31. maj året efter indkomstårets udløb. Mens pengeinstitutordningernes betalingsfrist er senest
den 22. januar året efter indkomstårets udløb.
I 2015 skønnes provenuet fra pensionsafkastskatten at udgøre ca. 54,9 mia. kr., mens ind-
tægterne i 2016 skønnes at udgøre ca. 15,7 mia. kr.
Pensionsafkastskat fordelt på elementer og finansår 2014 - 2016
Bemærkning: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, august 2015
og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014.
38.16. Tinglysningsafgift mv.
38.16.01. Tinglysningsafgift mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 4.663,0 5.227,1 5.250,0 6.000,0 - - -
10. Tinglysningsafgift mv.
Indtægt ................................................ 4.664,1 5.227,8 5.250,0 6.000,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 4.664,1 5.227,8 5.250,0 6.000,0 - - -
11. Afskrivning, tinglysningsafgift
Indtægt ................................................ -1,0 -0,6 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -1,0 -0,6 - - - - -
10. Tinglysningsafgift mv.
På kontoen indgår provenuet fra tinglysningsafgiften og afgift på skadesforsikringer (den
tidligere stempelafgift). Langt størstedelen vedrører tinglysningsafgiften.
Tinglysningsafgiften udløses ved offentlig registrering af ejerskifte mv. og ved tinglysning
af pant i forbindelse med belåning af fast ejendom og løsøre, herunder biler, skibe og fly.
Mio. kr.
2014
Regnskab
2015
Skøn
Aug. 2015
2016
Skøn
Aug. 2015
Endelig skat vedr. foregående indkomstår ekskl.
Den Sociale Pensionsfond 19.981 54.445 15.625
Endelig skat vedr. foregående indkomstår for
Den Sociale Pensionsfond 0 455 75
I alt 19.981 54.900 15.700
§ 38.16.01.10. 27
Satserne fremgår af tabellen:
Øvrige satser kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk. De gældende bestem-
melser for tinglysningsafgiften findes i LB 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer.
Afgift på skadesforsikringer gælder for skadesforsikringsområdet, og der betales en afgift på
1,1 pct. af den løbende præmie. De gældende regler for afgift på skadesforsikringer findes i lov
nr. 551 af 18. juni 2012. Med denne lov er stempelafgiften omlagt til en løbende afgift af præ-
mien.
Det samlede provenu fra tinglysningsafgiften og afgift på skadesforsikringer skønnes til 6.000
mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, tinglysningsafgift
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.19. Øvrige skatter
38.19.71. Bøder, konfiskationer mv. (tekstanm. 104)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 95,4 151,8 104,2 100,9 - - -
10. Bøder, Skatteministeriet
Indtægt ................................................ 107,3 173,1 100,0 100,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 107,3 173,1 100,0 100,0 - - -
11. Afskrivning af bøder, Skattemi-
nisteriet
Indtægt ................................................ -13,3 -36,5 -5,0 -10,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -13,3 -36,5 -5,0 -10,0 - - -
22. Bøder, Forsvarsministeriet
Indtægt ................................................ 1,2 1,2 1,0 1,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1,2 1,2 1,0 1,0 - - -
23. Afskrivning af bøder, Forsvars-
ministeriet
Indtægt ................................................ -0,6 -0,5 -0,4 -0,4 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,6 -0,5 -0,4 -0,4 - - -
25. Bøder, Fødevareministeriet
Indtægt ................................................ 0,7 14,7 8,6 10,3 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,7 14,7 8,6 10,3 - - -
30. Konfiskationer
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
Tinglysning af ejerskiftedokument (§ 4)
- Af ejerskiftesum, minimum af ejendomsværdi for erhvervsejendomme m.v. ........................ 0,6 pct. + 1.660 kr.
- Ejendomme beliggende i udlandet ............................................................................................ 0 kr.
Tinglysning af pant i fast ejendom, løsøre og immaterielle rettigheder (§ 5)
- Af det pantsikrede beløb ........................................................................................................... 1,5 pct. + 1.660 kr.
- Høstpantebreve........................................................................................................................... 1.660 kr.
Tinglysning af ejendomsforhold (§ 6)
- Af det sikrede beløb .................................................................................................................. 1,5 pct. + 1.660 kr.
Tinglysning af andre rettigheder end ejer- og pantrettigheder (§ 7)
(eksempelvis servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser)....................................................... 1.660 kr.
28 § 38.19.71.10.
10. Bøder, Skatteministeriet
Bøder på Skatteministeriets område vedrører overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Provenuet i 2016 anslås til 100 mio. kr.
11. Afskrivning af bøder, Skatteministeriet
De samlede afskrivninger af uerholdelige bøder på Skatteministeriets område skønnes til ca.
10 mio. kr. i 2016.
22. Bøder, Forsvarsministeriet
Bøderne på Forsvarsministeriets område vedrører overtrædelser af den militære straffelov
samt andre lovovertrædelser i forbindelse med tjenesten.
Det skønnes, at bødeprovenuet vil andrage 1 mio. kr. i 2016.
23. Afskrivning af bøder, Forsvarsministeriet
På kontoen indgår afskrivninger af uerholdelige bøder på Forsvarsministeriets område. Det
skønnes, at afskrivningerne vil andrage 0,4 mio. kr. i 2016.
25. Bøder, Fødevareministeriet
På kontoen indgår bøder for lovovertrædelser på Fødevareministeriets områder.
I oversigten nedenfor er bødeprovenuet nærmere specificeret for de områder, som lovover-
trædelserne vedrører.
Det skønnes, at bødeprovenuet vil andrage ca. 10,3 mio. kr. i 2016.
Fordeling af bøder på områder for lovovertrædelser 2014 - 2016
Anm.: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, august 2015 og kan
derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2014.
30. Konfiskationer
På kontoen indgår indtægter vedrørende personnummerløse bankkonti, som inddrages til
fordel for statskassen samt godtgørelse af allerede inddragne beløb i henhold til skattekontrollo-
vens § 8 J.
Der skønnes ingen indtægter af videre omfang på kontoen i 2016.
Mio. kr. 2014
Regnskab
2015
Skøn
August 15
2016
Skøn
August 15
Veterinær-, fødevare- og fødevarelovgivnin-
gen.................................................................... 14,7 7,5 6,8
Økologi- og gødskningslovgivningen............. 0,0 0,5 0,4
Fiskerilovgivningen mv................................... 0,0 0,6 0,6
Krydsoverensstemmelseskontrol mv............... 2,5
Bøder i alt........................................................ 14,7 8,6 10,3
§ 38.2. 29
Told- og forbrugsafgifter
38.21. Merværdiafgift
38.21.01. Merværdiafgift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 181.186,3 174.559,2 187.400,0 192.400,0 - - -
10. Merværdiafgift
Indtægt ................................................ 183.164,0 176.029,4 189.200,0 194.200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 183.164,0 176.029,4 189.200,0 194.200,0 - - -
11. Afskrivning, moms
Indtægt ................................................ -1.977,7 -1.470,2 -1.800,0 -1.800,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -1.977,7 -1.470,2 -1.800,0 -1.800,0 - - -
10. Merværdiafgift
Merværdiafgiften (moms) omfatter alle varer og alle tjenesteydelser med undtagelse af de
tjenesteydelser, der er nævnt i loven (bl.a. lægelige og sociale ydelser, undervisning, bank- og
forsikringsvirksomhed samt personbefordring bortset fra turistbuskørsel).
Afgiftssatsen udgør 25 pct. af prisen uden moms. Momsen opkræves i alle momsregistrerede
led af omsætningskæden, men på grund af fradragsretten for momsen på virksomhedernes indkøb
(den indgående afgift) svarer den samlede afgiftsbelastning til 25 pct. af forbrugerprisen ekskl.
moms.
Virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. årligt er ikke pligtige til at lade sig
momsregistrere.
De momsregistrerede virksomheder opdeles i tre grupper. Små virksomheder med omsætning
under 5 mio. kr., mellemstore virksomheder med en omsætning på 5-50 mio. kr. og store virk-
somheder med en omsætning på mere end 50 mio. kr.
For de små virksomheder skal momsen angives og betales senest den 1. i den tredje måned
efter halvårets udløb (1. september og 1. marts). De mellemstore virksomheder har frist den 1. i
den tredje måned efter udløb af kvartalet (1. juni, 1. september, 1. december og 1. marts), mens
de store virksomheder, der skal anvende måneden som opgørelsesperiode, skal angive og betale
afgift senest 25 dage efter månedens udløb. Momsen vedrørende juni skal dog først betales 17.
august.
Som følge af Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli 2014 er der fo-
retaget en korrektion på momskontoen på -65 mio. kr. i 2016.
I 2015 blev der indgået forlig i en retssag om momsfritagelse af ydelser, som ATP Pension-
Service leverer til pensionskasser. Forliget indebar en tilbagebetaling til ATP i 2015. Sagen
vedrørende momsfritagelse af de pågældende ydelser omfatter andre virksomheder end ATP
PensionService. Tilbagebetalingen til disse andre selskaber forventes udbetalt i 2016. Det skøn-
nes, at tilbagebetalingerne vil medføre et mindreprovenu på momskontoen på ca. 1,3 mia. kr. i
2016.
De gældende bestemmelser om merværdiafgiften findes i LB nr. 106 af 3. januar 2013 med
senere ændringer.
Det optjente momsprovenu skønnes på baggrund af momsgrundlaget til 188,6 mia. kr. i 2015
opgjort ved nationalregnskabsprincip. Det optjente momsprovenu ventes at vokse med 3,95 pct.,
hvilket medfører et provenu på 195,8 mia. kr. i 2016 ved nationalregskabsprincip.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet til 194,2 mia. kr. i finansåret 2016.
30 § 38.21.01.10.
Budgetteringsforudsætninger mv. fremgår af nedenstående tabel.
1) Vækst i momsgrundlaget indeholder en omregning fra nationalregnskabsprincip til det angivne provenu i finansåret.
11. Afskrivning, moms
Der skønnes afskrevet restancer på 1,8 mia. kr. i 2016.
38.22. Energiafgifter mv.
38.22.01. Afgifter på el, gas og kul
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 18.891,0 18.575,6 19.800,0 17.500,0 - - -
10. Afgift af stenkul, brunkul og
koks mv.
Indtægt ................................................ 3.045,2 2.696,8 2.600,0 2.600,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 3.045,2 2.696,8 2.600,0 2.600,0 - - -
11. Afskrivning af stenkul
Indtægt ................................................ 0,0 -0,3 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 -0,3 - - - - -
20. Afgift af elektricitet
Indtægt ................................................ 10.938,3 11.668,5 12.500,0 11.200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 10.938,3 11.668,5 12.500,0 11.200,0 - - -
21. Afskrivning af afgift af el
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
40. Naturgasafgift
Indtægt ................................................ 4.907,6 4.210,6 4.700,0 3.700,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 4.907,6 4.210,6 4.700,0 3.700,0 - - -
41. Afskrivning af naturgas
Indtægt ................................................ 0,0 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 0,0 - - - - -
Optjent momsgrundlag Mia. kr.
Fra privat forbrug 420,9
Fra investeringer 124,8
Fra råstofanvendelse i erhverv 199,4
Fra offentlig sektor 9,3
I alt 754,4
Skøn over momsindtægter Mio. kr.
Optjent momsprovenu 25 pct. af 754,4 mia.
kr.
188.609
Vækst i momsgrundlaget
1
6.834
Lovgivning 2016 90
Andet -1.333
I alt 194.200
§ 38.22.01.10. 31
10. Afgift af stenkul, brunkul og koks mv.
Afgift af stenkul, brunkul og koks mv. reguleres af kulafgiftsloven.
Afgiften af kul mv. udgør 54,9 kr. pr. GJ pr. 1. januar 2016. Pr. 1. januar 2016 udgør afgiften
på procesenergi 4,5 kr. pr. GJ. Kul mv. anvendt til elfremstilling i kraft- og kraftvarmeværker
er fritaget for afgift, hvis der betales afgift af elektriciteten. Der ydes ikke godtgørelse for kul,
der anvendes til rumvarme mv. Mineralogiske og metallurgiske processer mv. er fritaget for af-
gift, mens landbrug m.fl. betaler EU's minimumsafgift på 0,15 euro pr. GJ. For affaldsvarme
udgør afgiften 45,8 kr. pr. GJ med et fast fradrag for tillægsafgiften delt med 1,20, således at
afgiften pr. 1. januar 2016 er 18,9 kr. pr. GJ affaldsvarme. Tillægsafgiften på affald anvendt som
brændsel til fremstilling af varme i anlæg udgør 31,8 kr. pr. GJ i affaldet. For kraftvarmeværkers
produktion af varme uden samtidig elproduktion udgør afgiften 59,4 kr. pr. GJ i 2016 eller 21,4
øre pr. kWh, uanset om varmen produceres på el, kul, olie eller gas.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007 indførtes indeksering af energiafgifter mv. Afgiften
på procesenergi indekseres ikke. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Loven
trådte i kraft pr. 1. januar 2008. Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekse-
ringen efter 2015 fortsætter med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016
indekseres afgift af stenkul, brunkul og koks med 0,8 pct. som følge af udviklingen i nettopri-
sindekset. I finansåret 2016 skønnes et merprovenu herved på denne konto på ca. 20 mio. kr.
De gældende bestemmelser om kulafgiften findes i LB nr. 1070 af 9. september 2014 med
senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af energi til brændsel mm.
på 2,0 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 2.600 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning af stenkul
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
20. Afgift af elektricitet
Afgift af elektricitet reguleres af elafgiftsloven.
Afgiften udgør 38,3 øre pr. kWh for elvarme og 88,5 øre pr. kWh for anden elektricitet pr.
1. januar 2016. For momsregistrerede virksomheder er der visse muligheder for delvist at få til-
bagebetalt elafgiften. Pr. 1. januar 2016 udgør afgiften på procesenergi 0,4 øre pr. kWh.
Med lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev energieffektiviseringsbidraget en del af den samlede
elafgiftssats, men vil fortsat bidrage til finansieringen af Energistyrelsen (tidligere Center for
Energibesparelser). På baggrund af Folketingets vedtagelse 11. januar 2001 fastsættes bevillingen
årligt på grundlag af en statistisk opgørelse over det forventede provenu fra energieffektivise-
ringsbidraget (0,6 øre pr. kWh). Dette provenu skønnes at udgøre ca. 90 mio. kr. i 2016.
For kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig elproduktion udgør afgiften i 2016
59,4 kr. pr. GJ eller 21,4 øre pr. kWh, uanset om varmen produceres på el, kul, olie eller gas.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007 indførtes indeksering af energiafgifter mv. Afgiften
på procesenergi indekseres ikke. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Loven
trådte i kraft pr. 1. januar 2008. Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekse-
ringen efter 2015 fortsætter med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016
indekseres afgift af elektricitet med 0,8 pct. som følge af udviklingen i nettoprisindekset. I fi-
nansåret 2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto at udgøre ca. 100 mio. kr.
Med lov nr. 578 af 4. maj 2015 tilpasses elafgiften til engrosmodellen som et led i Energi-
aftale 2012 mellem regeringen (SRSF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti. I finansåret 2016 skønnes et engangstab herved på denne konto på ca. 1.000
mio. kr.
De gældende bestemmelser om elafgiften findes i LB nr. 310 af 1. april 2011 med senere
ændringer.
32 § 38.22.01.20.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 11.200 mio. kr. i 2016.
21. Afskrivning af afgift af el
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
40. Naturgasafgift
Afgift af naturgas og bygas reguleres af gasafgiftsloven.
Afgiften udgør 217,5 øre pr. Nm3
pr. 1. januar 2016. For naturgas til motorformål udgør
satsen 300,2 øre pr. Nm
3
. Virksomheder, der er registreret efter momsloven, får tilbagebetalt af-
giften af den forbrugte gas i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms på
gassen, og gassen anvendes til procesformål. Der ydes dog ikke godtgørelse af afgiften, hvis
gassen bruges til motorformål eller til rumopvarmning mv. Naturgas anvendt til elfremstilling i
kraft- og kraftvarmeværker er fritaget for afgift, hvis der betales afgift af elektriciteten. Pr. 1.
januar 2016 udgør afgiften på procesenergi 4,5 kr. pr. GJ. Mineralogiske og metallurgiske pro-
cesser mv. er fritaget for afgift, mens landbrug m.fl. betaler EU's minimumsafgift på 0,15 euro
pr. GJ.
For kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig elproduktion udgør afgiften i 2016
59,4 kr. pr. GJ eller 21,4 øre pr. kWh, uanset om varmen produceres på el, kul, olie eller gas.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007 indførtes indeksering af energiafgifter mv. Afgiften
på procesenergi indekseres ikke. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Loven
trådte i kraft 1. januar 2008. Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen
efter 2015 fortsætter med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres
afgift af naturgas og bygas med 0,8 pct. som følge af udviklingen i nettoprisindekset. I finansåret
2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto at udgøre ca. 25 mio. kr.
De gældende bestemmelser for naturgasafgiften findes i LB nr. 312 af 1. april 2011 med
senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 3.700 mio. kr. i 2016.
41. Afskrivning af naturgas
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.22.03. Afgifter på olieprodukter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 9.266,2 9.326,4 9.400,0 9.400,0 - - -
10. Afgift af visse olieprodukter
Indtægt ................................................ 9.266,2 9.330,0 9.400,0 9.400,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 9.266,2 9.330,0 9.400,0 9.400,0 - - -
11. Afskrivning, olieprodukter
Indtægt ................................................ -0,1 -3,6 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,1 -3,6 - - - - -
§ 38.22.03.10. 33
10. Afgift af visse olieprodukter
Afgift af visse olieprodukter reguleres af mineralolieafgiftsloven.
Afgiften omfatter gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære, petroleum, smøreolie samt auto-
gas, flaskegas og karburatorvæske. For gas- og dieselolie, der anvendes til andre formål end
motorbrændstof, udgør afgiften 197,1 øre pr. liter pr. 1. januar 2016. Anvendes olieproduktet som
motorbrændstof, er afgiften generelt højere. For svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer
(svovlindhold højst 0,001 pct.), som er den mest udbredte dieselolie til motorkøretøjer, udgør
satsen 268,1 øre pr. liter pr. 1. januar 2016.
Virksomheder, der er registreret efter momsloven, får delvist godtgjort afgiften af den for-
brugte olie i samme omfang, som virksomhederne har fradragsret for moms på olie, og olien
anvendes til procesformål. Der gives ikke godtgørelse i det omfang olien anvendes til rumvar-
meformål og drift af motorer bortset fra, hvis der er tale om landbrug mv. Pr. 1. januar 2016 udgør
afgiften på procesenergi 4,5 kr. pr. GJ. Mineralogiske og metallurgiske processer mv. er fritaget
for afgift, mens landbrug m.fl. betaler EU's minimumsafgift på 0,15 euro pr. GJ. Der er afgifts-
frihed for olie til luftfart og søfart, herunder fiskeri i større fiskefartøjer. Fritaget for afgift er olie,
der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraft- og kraftvarmeværker, hvoraf der skal betales
elektricitetsafgift.
For kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig elproduktion udgør afgiften i 2016
59,4 kr. pr. GJ eller 21,4 øre pr. kWh, uanset om varmen produceres på el, kul, olie eller gas.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007 indførtes indeksering af energiafgifter mv. Afgiften
på procesenergi indekseres ikke. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Loven
trådte i kraft 1. januar 2008. Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen
efter 2015 fortsætter med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres
afgift af visse olieprodukter med 0,8 pct. som følge af udviklingen i nettoprisindekset. I finansåret
2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto at udgøre ca. 75 mio. kr.
De gældende bestemmelser om olieafgifterne findes i LB nr. 1118 af 26. september 2014
med senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indebærer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 9.400 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, olieprodukter
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.22.05. Benzinafgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 7.240,6 7.281,0 7.300,0 7.400,0 - - -
10. Afgift af benzin
Indtægt ................................................ 7.240,6 7.281,0 7.300,0 7.400,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 7.240,6 7.281,0 7.300,0 7.400,0 - - -
11. Afskrivning, benzinafgifter
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
34 § 38.22.05.10.
10. Afgift af benzin
Afgift af benzin reguleres af mineralolieafgiftsloven.
Afgiften på blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter)
udgør 417,0 øre pr. liter pr. 1. januar 2016. For blyholdig benzin er satsen 499,9 øre pr. liter pr.
1. januar 2016.
Blandinger af blyfri benzin og blyholdig benzin afgiftsberigtiges forholdsmæssigt. Salget af
den blyfri benzin udgør næsten 100 pct. af det samlede salg af benzin pga. forbud mod bly i
benzin, dog er der givet dispensation til mindre fly med stempelmotorer.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007 indførtes indeksering af energiafgifter mv. Indekse-
ringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Loven trådte i kraft 1. januar 2008. Med lov nr.
527 af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen efter 2015 fortsætter med den faktiske
udvikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres afgift af benzin med 0,8 pct. som følge
af udviklingen i nettoprisindekset. I finansåret 2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto
at udgøre ca. 60 mio. kr.
De gældende bestemmelser om benzinafgiften findes i LB nr. 1118 af 26. september 2014
med senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer et fald i forbruget af benzin mv. til køretøjer på 0,2
pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 7.400 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, benzinafgifter
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer
38.23.01. Vægtafgift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 10.885,6 10.591,9 11.070,0 10.870,0 - - -
10. Vægtafgift af motorkøretøjer
mv.
Indtægt ................................................ 10.888,5 10.626,1 11.100,0 10.900,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 10.888,5 10.626,1 11.100,0 10.900,0 - - -
11. Afskrivning, vægtafgift
Indtægt ................................................ -2,9 -34,2 -30,0 -30,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -2,9 -34,2 -30,0 -30,0 - - -
10. Vægtafgift af motorkøretøjer mv.
Personbiler indregistreret fra den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret fra den 18. marts
2009 betaler ejerafgift. Person- og varebiler indregistreret før betaler vægtafgift.
Vægtafgiften og ejerafgiften er periodiske afgifter af samtlige køretøjer, der er registrerings-
pligtige efter færdselsloven, bortset fra bl.a. rutebiler. Vægtafgiften udgør for en almindelig per-
sonbil 3.320 kr. i 2016 (801-1.100 kg egenvægt). Der gælder særlige afgiftsskalaer for vægtaf-
giften af lastvogne, busser og varevogne mv. Der opkræves tillægsafgift for varebiler, der er
indregistreret efter 3. juni 1998 og som anvendes privat.
Ejerafgiften afhænger af, hvor langt bilerne kører pr. liter benzin. For dieselbiler er der fastsat
en særskilt skala. Ejerafgiften vil for typiske benzinbiler udgøre 620-4.120 kr. i 2016.
El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift til og med 2015.
§ 38.23.01.10. 35
De aktuelle afgiftssatser kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.
De gældende bestemmelser findes i LB nr. 185 af 18. februar af 2014 (vægtafgift) og LB
nr. 40 af 16. januar 2014 (ejerafgift) med senere ændringer.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 forhøjes udligningsafgiften på dieselbiler i 2013 med knap 52 pct.
Fra 2014 til 2020 indekseres endvidere vægt-, ejer- og udligningsafgiften samt tillægsafgiften for
varebiler som anvendes privat. Indekseringen af vægt- og ejerafgiften samt tillægsafgiften sker
via diskretionære forhøjelser i 2015 og 2018. Udligningsafgiften indekseres som brændstofafgif-
terne, svarende til 1,8 pct. i 2014 og 2015 og efterfølgende med den faktiske udvikling i nettop-
risindekset. I 2016 indekseres udligningsafgiften med 0,8 pct. som følge af udviklingen i nettop-
risindekset. Forhøjelsen af udligningsafgiften og indekseringen skønnes at medføre et merprovenu
på 30 mio. kr. i 2016 på denne konto.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014 gennemføres en har-
monisering af afgifterne for taxiområdet. Dermed omlægges de løbende afgifter for OST-biler,
så alle køretøjer til erhvervsmæssig persontransport fremover er fritaget for vægt- og ejerafgift,
og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.
Ifølge budgetteringsforudsætningerne forventes der en stigning i bilbestanden på ca. 1,9 pct.
fra 2015 til 2016, hvilket er lagt til grund ved budgetteringen.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 10.900 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, vægtafgift
Der skønnes i alt afskrevet restancer på 30 mio. kr. i 2016.
38.23.03. Registreringsafgift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 14.913,8 15.864,8 16.340,0 18.840,0 - - -
10. Registreringsafgift af motorkøre-
tøjer mv.
Indtægt ................................................ 14.952,0 15.866,3 16.400,0 18.900,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 14.952,0 15.866,3 16.400,0 18.900,0 - - -
11. Afskrivning, registreringsafgift
Indtægt ................................................ -38,2 -1,5 -60,0 -60,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -38,2 -1,5 -60,0 -60,0 - - -
36 § 38.23.03.10.
10. Registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
Registreringsafgiften opkræves normalt i forbindelse med registreringen efter færdselsloven
af alle personbiler, herunder vare- og lastvogne med tilladt totalvægt op til 4 tons samt motor-
cykler. Afgiften beregnes af den afgiftspligtige værdi med følgende satser:
For personbiler gives fra 25. april 2007 et nedslag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr.
km/liter, som bilen kører mere end 16 km/liter for benzinbiler og 18 km/liter for dieselbiler. Hvis
bilen kører mindre end 16 hhv. 18 km/liter beregnes et tillæg på 1.000 kr. pr. km/liter mindre.
Fra 1. januar 2008 gælder tilsvarende regler for varebiler.
Med lov nr. 395 af 28. maj 2003 blev der indført nedslag i registreringsafgiften ved ekstra-
ordinære prisstigninger på biler. Der er senest givet nedslag i januar 2006.
El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift til og med 2015.
Øvrige satser for bl.a. brugte køretøjer samt de månedlige korrektioner af satserne for per-
sonbiler kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk. De gældende regler findes i LB
nr. 29 af 10. januar 2014 med senere ændringer.
Skalaknækket forhøjes årligt med reguleringstallet. Skalaknækket er for personbiler 82.800
kr. i 2016.
Med lov nr. 411 af 11. maj 2012 er reglerne for fastsættelse af registreringsafgiften for de-
monstrations- og leasingbiler ændret. Regelændringen understøtter, at registreringsafgiften betales
af bilens almindelige pris ved salg til bruger her i landet.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014 gennemføres en har-
monisering af afgifterne for taxiområdet. Dermed afskaffes registreringsafgiften for taxier, li-
mousiner og sygetransportbiler, så alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport er fritaget
for registreringsafgift. Samtidig afskaffes reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, så der
fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner.
I skønnet over provenuet fra registreringsafgiften er der taget udgangspunkt i salget og vær-
dien af biler i 2014. I 2014 blev der solgt ca. 188.000 personbiler. Dette skønnes i 2015 at stige
til ca. 199.000 personbiler og i 2016 til ca. 204.000 personbiler.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 18.900 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, registreringsafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 60 mio. kr. i 2016.
2016
Personbiler 105 pct. af 82.800 kr. og 180 pct. af resten
Satserne korrigeres hver måned.
Motorcykler 105 pct. af 9.400-26.100 kr. og 180 pct. af resten.
Varebiler 0 pct. af de første 17.800 kr. og 50 pct. af resten.
Kassevogne mv. over 2,5 tons 0 pct. af de første 34.100 kr. og 30 pct. af resten, dog højst
56.800 kr. for kassevogne mv. over 3,0 t.
§ 38.23.05. 37
38.23.05. Ansvarsforsikring
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1.599,7 1.579,5 1.600,0 1.600,0 - - -
10. Afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer mv.
Indtægt ................................................ 1.599,7 1.579,5 1.600,0 1.600,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1.599,7 1.579,5 1.600,0 1.600,0 - - -
10. Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv.
Afgift af ansvarsforsikringer af motorkøretøjer mv. svares af ansvarsforsikringer, der er tegnet
for de i henhold til færdselsloven registrerede motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne mv. med
følgende satser:
De gældende bestemmelser findes i LB nr. 216 af 12. marts 2007 med senere ændringer.
Ifølge budgetteringsforudsætningerne forventes en stigning i bilbestanden på ca. 2,2 pct. i
2015 og ca. 1,9 pct. i 2016, hvilket er lagt til grund ved budgetteringen.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 1.600 mio. kr. i 2016.
Turistbusser mv. 34,4 pct. af præmien.
Knallerter mv. 230 kr./år.
Øvrige køretøjer 42,9 pct. af præmien.
38 § 38.23.07.
38.23.07. Afgift af vejbenyttelse
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 383,1 380,5 389,0 404,0 - - -
10. Afgift af vejbenyttelse, danske
køretøjer
Indtægt ................................................ 268,5 262,5 270,0 270,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 268,5 262,5 270,0 270,0 - - -
11. Afskrivning, vejbenyttelsesafgift
Indtægt ................................................ -0,1 -0,5 -1,0 -1,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,1 -0,5 -1,0 -1,0 - - -
20. Overførsel af afgift af vejbenyt-
telse fra køretøjer uden for afta-
lestater til Danmark
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
Indtægt ................................................ 95,9 102,8 100,0 120,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 95,9 102,8 100,0 120,0 - - -
40. Efterregulering af overførsel af
afgift af vejbenyttelse fra køre-
tøjer uden for aftalestater til
Danmark
Udgift ................................................... - - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - - -
Indtægt ................................................ 18,8 15,7 20,0 15,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 18,8 15,7 20,0 15,0 - - -
10. Afgift af vejbenyttelse, danske køretøjer
Afgift af vejbenyttelse reguleres af vejbenyttelsesafgiftsloven, jf. lov om afgift af vejbenyt-
telse nr. 11 af 18. januar 2006 med senere ændringer.
Afgiften betales til statskassen for retten til benyttelse af vejnettet for lastbiler og lastvognstog
mv., der har en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover.
Med loven stadfæstes den såkaldte Eurovignetordning, som er en folkeretlig aftale mellem
Danmark, Sverige, Belgien, Nederlandene og Luxembourg om betingelser for tunge køretøjers
betaling for brug af vejnettet. Aftalen kan af en af deltagerstaterne opsiges med 9 måneders varsel.
Tyskland udtrådte af aftalen 1. september 2003.
Fra den 1. april 2001 er satserne differentieret efter Euro-udstødningsnormerne. Et køretøj
med højst 3 aksler skal betale 7.156 kr. årligt i afgift, hvis det ikke opfylder nogen EURO-norm.
Opfylder det EURO I er afgiften 6.336 kr., og opfylder det EURO II eller en renere norm er af-
giften 5.591 kr. For køretøjer med mindst 4 aksler er de tilsvarende satser 11.555 kr., 10.437 kr.
og 9.318 kr. i 2016. Satsen kan ændres ved ændring i kursen på euro. På kontoen opføres alene
indtægter fra danske lastbiler, herunder gebyr ved refusion af afgift og rykkergebyr.
For yderligere information henvises til Skatteministeriets hjemmeside, www.skm.dk.
De gældende bestemmelser om vejbenyttelsesafgiften findes i LB nr. 896 af 15. august 2011
med senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i vejbenyttelsen på ca. 2,2 pct. i 2015 og
ca. 1,9 pct. i 2016.
Provenuet skønnes at udgøre 270 mio. kr. i 2016.
§ 38.23.07.11. 39
11. Afskrivning, vejbenyttelsesafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 1 mio. kr. i 2016.
20. Overførsel af afgift af vejbenyttelse fra køretøjer uden for aftalestater til Danmark
Kontoen omfatter acontooverførsel af indtægter til Danmark fra salg af vejafgiftsbeviser til
lastbiler fra stater uden for aftalen med Sverige og Benelux. Afgiften administreres via it-baseret
registrering af betalt vejbenyttelsesafgift. Myndighederne i aftalestaterne har dermed direkte ad-
gang til et fælles register for at kunne kontrollere, at afgifterne er betalt.
Danmark opkræver ikke selv vejafgift for køretøjer uden for aftalestaterne, da opkrævningen
varetages fælles for aftalestaterne af virksomheden AGES. Indtægterne fordeles mellem aftale-
staterne efter en fast nøgle, hvor Danmarks andel fra 1. september 2003 er 12,29 pct. Tyskland
trådte med virkning fra denne dato ud af aftalen.
Provenuet skønnes at udgøre 120 mio. kr. i 2016.
40. Efterregulering af overførsel af afgift af vejbenyttelse fra køretøjer uden for aftalestater
til Danmark
De bogførte indtægter på kontoen er alene acontoindtægter. Efter endelig opgørelse af de
fællesopkrævede indtægter fra vejbenyttelse foretages en overførsel mellem aftalestaterne og
AGES af forskellen mellem acontoindtægterne og de endelige indtægter fraregnet drifts- og ad-
ministrationsomkostninger. Overførslen i 2016 sker på baggrund af alle aftalestaternes aconto-
indtægter for 2015.
Provenuet skønnes at udgøre 15 mio. kr. i 2016.
40 § 38.24.
38.24. Miljøafgifter
38.24.01. Miljøafgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 10.655,5 7.679,9 8.951,0 8.557,0 - - -
10. Kuldioxidafgift af visse energi-
produkter
Indtægt ................................................ 5.784,9 3.620,5 4.200,0 3.800,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 5.784,9 3.620,5 4.200,0 3.800,0 - - -
11. Afskrivning, kuldioxidafgift
Indtægt ................................................ 81,1 -0,6 -2,0 -1,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 81,1 -0,6 -2,0 -1,0 - - -
12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)
Indtægt ................................................ 875,0 742,3 850,0 850,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 875,0 742,3 850,0 850,0 - - -
13. Afskrivning, afgift af kvælsto-
foxider
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
15. Afgift af svovl
Indtægt ................................................ 52,0 40,5 50,0 50,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 52,0 40,5 50,0 50,0 - - -
16. Afskrivning, afgift af svovl
Indtægt ................................................ 0,0 -0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 -0,1 - - - - -
30. Emballageafgift
Indtægt ................................................ 1.017,5 667,1 710,0 660,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1.017,5 667,1 710,0 660,0 - - -
31. Afskrivning, emballageafgift
Indtægt ................................................ -7,8 -3,7 -2,0 -2,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -7,8 -3,7 -2,0 -2,0 - - -
35. Afgift af reklametryksager
Indtægt ................................................ - - 100,0 190,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - 100,0 190,0 - - -
36. Afskrivninger, afgift af reklame-
tryksager
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
40. Afgift vedrørende CFC
Indtægt ................................................ 81,4 72,6 80,0 80,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 81,4 72,6 80,0 80,0 - - -
41. Afskrivning, afgift vedrørende
CFC
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
43. Afgift af klorerede opløsnings-
midler mv.
Indtægt ................................................ 0,2 0,2 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,2 0,2 - - - - -
§ 38.24.01. 41
45. Afgift af bekæmpelsesmidler
Indtægt ................................................ 659,4 442,8 600,0 610,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 659,4 442,8 600,0 610,0 - - -
46. Afskrivning, afgift af bekæmpel-
sesmidler
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
50. Afgift af affald
Indtægt ................................................ 154,6 172,3 185,0 140,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 154,6 172,3 185,0 140,0 - - -
51. Afskrivning, afgift af affald
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
60. Afgift af råstoffer
Indtægt ................................................ 134,1 133,5 135,0 135,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 134,1 133,5 135,0 135,0 - - -
61. Afskrivning, afgift af råstoffer
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
65. Afgift af spildevand
Indtægt ................................................ 146,8 201,5 300,0 300,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 146,8 201,5 300,0 300,0 - - -
70. Afgift af ledningsført vand
Indtægt ................................................ 1.584,2 1.503,1 1.650,0 1.650,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1.584,2 1.503,1 1.650,0 1.650,0 - - -
71. Afskrivning, afgift af lednings-
ført vand
Indtægt ................................................ 0,0 -0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 -0,1 - - - - -
75. Afgift af nikkel/cadmium batte-
rier
Indtægt ................................................ 2,7 2,2 5,0 5,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 2,7 2,2 5,0 5,0 - - -
76. Afskrivning af afgift på nik-
kel/cadmium batterier
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
77. Afgift af pvc og phathalater
Indtægt ................................................ 18,3 18,7 20,0 20,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 18,3 18,7 20,0 20,0 - - -
79. Afskrivning, afgift af pvc og
phathalater
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - 0,0 - - - - -
80. Afgift af kvælstof
Indtægt ................................................ 22,3 15,4 20,0 20,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 22,3 15,4 20,0 20,0 - - -
81. Afskrivning afgift af kvælstof
Indtægt ................................................ 0,0 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 - - - - - -
85. Afgift af mineralsk fosfor i fo-
derfosfat
Indtægt ................................................ 48,6 51,6 50,0 50,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 48,6 51,6 50,0 50,0 - - -
42 § 38.24.01.10.
10. Kuldioxidafgift af visse energiprodukter
Afgift af udledning af kuldioxid reguleres af CO2-afgiftsloven.
CO2-afgiften udgør ca. 171,4 kr. pr. ton i 2016. Der opkræves CO2-afgift af de varer, der
er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks mv., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas. Stort
set alle fossile brændsler er omfattet af afgiften. Fritaget for CO2-afgift er brændsler til frem-
stilling af el for anlæg inkluderet i EU's kvoteordning. Yderligere er der fastsat fritagelser for
søtransport, luftfart og biobrændstoffer til transport. Desuden ydes et fast bundfradrag i afgiften
for virksomheder, der var særligt energiintensive før 2009.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007, der trådte i kraft 1. januar 2008, indførtes indekse-
ring af energiafgifter mv. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Med lov nr. 527
af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen efter 2015 fortsætter med den faktiske ud-
vikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres CO2-afgiften med 0,8 pct. som følge af
udviklingen i nettoprisindekset. Det medfører, at CO2-afgiften udgør ca. 171,4 kr. pr. ton i 2016.
I finansåret 2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto at udgøre ca. 30 mio. kr.
De gældende bestemmelser om CO2-afgiften findes i LB nr. 321 af 4. april 2011 med senere
ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 3.800 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, kuldioxidafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 1 mio. kr. i 2016.
12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)
Afgift af udledning af NOx reguleres af kvælstofoxidafgiftsloven (NOx).
Afgiften udgør 26,6 kr. pr. kg udledt NO2-ækvivalenter pr. 1. januar 2016.
Loven indeholder et bundfradrag for virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækviva-
lenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOx pr. GJ brændselsforbrug i 2006, og som
havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006. Forhøjelsen og diffe-
rentieringen af bundgrænsen er blevet statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen og trådte i kraft
1. februar 2014.
Herudover er målergrænsen for anlæg i form af stempelmotorer og turbiner nedsat etapevis
fra 30 MW effekt til 10 MW effekt med lov nr. 1532 af 27. december 2014. Udvidelse af kravet
om måling i NOx-afgiftsloven indebærer, at energiproducenter, herunder offshore-virksomheder,
i højere grad skal betale NOx-afgift af udledninger af NOx.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007, der trådte i kraft 1. januar 2008, indførtes indekse-
ring af energiafgifter mv. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Ved lov nr. 527
af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen efter 2015 fortsætter med den faktiske ud-
vikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres NOx-afgiften med 0,8 pct. som følge af
udviklingen i nettoprisindekset. I finansåret 2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto
at udgøre ca. 5 mio. kr.
De gældende bestemmelser om NOx-afgiften findes i LB nr. 1072 af 26. august 2013 med
senere ændringer.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 850 mio. kr. i 2016.
§ 38.24.01.13. 43
13. Afskrivning, afgift af kvælstofoxider
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
15. Afgift af svovl
Afgift af svovl reguleres af svovlafgiftsloven.
Afgiften på svovl i afgiftspligtige brændsler udgør 23,2 kr. pr. kg svovl pr. 1. januar 2016,
svarende til 11,6 kr. pr. kg svovldioxid (SO2) udledt til luften.
Herudover omfatter svovlafgiften også svovl i brændslerne træ, træflis, affald og andre
svovlholdige brændsler, hvis de indfyres i større fyringsanlæg. Der er ikke afgift, såfremt
brændslerne indeholder mindre end 0,05 pct. svovl, hvilket i praksis fritager benzin, let dieselolie
og de fleste gasser. Såfremt svovlet fra brændslerne bindes i andre materialer og ikke udledes til
luften, kan der gives godtgørelse på baggrund af måling af de bundne mængder. Virksomhederne
mv. kan dog anvende en fastsat standardgodtgørelse for kul. Som udgangspunkt opgøres og ind-
betales afgiften af olieselskaberne og kulimportørerne. Virksomheder mv. kan dog i visse tilfælde
få leveret brændslerne afgiftsfrit og betale afgift i takt med, at forbruget finder sted. Såfremt der
foretages måling af de til luften udledte mængder SO2, betales afgiften efter måleren, mens
brændslerne er fritaget for afgift. Der kan da heller ikke ydes godtgørelse for svovl bundet i andre
materialer. For træ, halm og affald mv. indbetales afgiften af fjernvarmeværker i forbindelse med
indfyring. Virksomhederne kan anvende standardsatser. Der er fritagelse for svovlafgiften for
brændsler til fly og skibe.
Med lov nr. 1536 af 19. december 2007, der trådte i kraft 1. januar 2008, indførtes indekse-
ring af energiafgifter mv. Indekseringen udgjorde 1,8 pct. årligt til og med 2015. Ved lov nr. 527
af 12. juni 2009 blev det vedtaget, at indekseringen efter 2015 fortsætter med den faktiske ud-
vikling i nettoprisindekset. Fra 2015 til 2016 indekseres svovlafgiften med 0,8 pct. som følge af
udviklingen i nettoprisindekset. I finansåret 2016 skønnes merprovenuet herved på denne konto
at udgøre ca. 1 mio. kr.
Loven indeholder et særligt bundfradrag i svovlafgiften for kul og jordoliekoks, hvis der er
tale om tung procesanvendelse, jf. CO2-afgiftsbestemmelserne, og brændslerne anvendes i nyere
og større ovne eller kedler mv. For fuelolie, der anvendes af virksomheder til tung proces, hvorom
der er indgået aftale med Energistyrelsen, ydes et fradrag på 0,55 pct. af varens vægt.
De gældende bestemmelser om svovlafgiften findes i LB nr. 335 af 18. marts 2015.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en stigning i forbruget af brændsel mm. på 2,0 pct.
i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 50 mio. kr. i 2016.
16. Afskrivning, afgift af svovl
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
30. Emballageafgift
Emballageafgiften består blandt andet af en volumenbaseret afgift. Afgiften er pålagt salgs-
emballager med et rumindhold på under 20 liter indeholdende visse drikkevarer, herunder spiritus,
vin, øl, mineralvand og andre kulsyreholdige varer. Satsen for spiritus og vin afhænger af, om
emballagen består af karton, laminater eller andre materialer, herunder glas, plast og metal. Sat-
serne varierer endvidere efter emballagens volumen. Transportemballager er afgiftsfri uanset
rumindhold.
De gældende bestemmelser om emballageafgift findes i LB nr. 1071 af 15. september 2014
med senere ændringer.
Afgiftssatser for den volumenbaserede emballageafgift udgør:
44 § 38.24.01.30.
Bemærkning: For kildevandsflasker gælder samme satser som for øl og sodavand.
Emballageafgiften er også pålagt pvc-folier til emballering af levnedsmidler. Satserne er
fastsat ud fra et miljøindeks. En bagatelgrænse medfører, at virksomheder ikke skal registreres
og dermed betale afgift, hvis det årlige salg ikke indebærer en emballageafgift på over 5.000 kr.
Derudover er der en vægtbaseret afgift af bæreposer af papir og plast. Afgift på bæreposer
blev indført ved lov nr. 488 af 30. juni 1993 og er senest ændret ved lov nr. 1107 af 29. december
1997. Afgift på bæreposer omfatter afgift på poser af plast eller papir med et rumindhold op til
hank på mindst 5 liter.
Endelig opkræves der en vægtbaseret afgift på engangsservice. Afgift på engangsservice blev
senest ændret ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 og blev samtidig ændret fra en værdiafgift
til en vægtafgift.
Afgiftssatserne for engangsservice, pvc-folier og bæreposer udgør:
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 660 mio. kr. i 2016.
31. Afskrivning, emballageafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 2 mio. kr. i 2016.
35. Afgift af reklametryksager
I henhold til lov nr. 1228 af 19. december 2012 om afgift af husstandsomdelte reklamer, skal
der svares afgift til statskassen af reklametryksager.
Loven indebærer, at der betales afgift af alle husstandsomdelte reklametryksager, som har
karakter af erhvervsmæssig aktivitet, og som omdeles uden betaling. Afgiften er differentieret
efter EU's miljømærke Blomsten. Afgiften udgør 2 kr. pr. kg for Blomstmærkede reklamer og 4
kr. pr. kg for ikke-mærkede.
Loven er med forbehold for lovændringer blevet statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen.
Det er teknisk forudsat, at loven kan træde i kraft 1. januar 2016.
Afgiften vurderes at kunne indbringe et provenu på 190 mio. kr. i 2016.
Af karton
og laminat
Gælder for spiritus
Andre materialer
(glas, plast, metal)
Gælder for vin
og frugtvin
Alle materialer
Gælder for øl og so-
davand
Rumindhold (cl) Øre pr. stk. Øre pr. stk. Øre pr. stk.
< 10 8 13 5
Mindst 10 højst 40 15 25 10
Over 40 højst 60 25 40 16
Over 60 højst 110 50 80 32
Over 110 højst 160 75 120 48
> 160 100 160 64
Engangsservice 19,20 kr. pr. kg
Pvc-folier til levnedsmidler 20,35 kr. pr. kg
Poser af papir mv. 10 kr. pr. kg
Poser af plast mv. 22 kr. pr. kg
§ 38.24.01.36. 45
36. Afskrivninger, afgift af reklametryksager
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
40. Afgift vedrørende CFC
Efter lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) skal der svares afgift
til statskassen af visse chlorfluorcarboner og haloner. Afgiften er 30 kr. pr. kg. Afgiften pålægges
produktion og import af råvarer samt færdigvarer. Der foretages afgiftsrefusion i forbindelse med
eksport af færdigvarer. Anvendelsen af CFC er blevet forbudt fra 1996.
Der vil dog fortsat blive bogført indtægter vedrørende salg, der sker efter dispensation.
Der svares endvidere afgift af HFC'er (hydrofluorcarboner), PFC'er (perfluorcarboner) og SF6
(svovlhexafluorid).
Afgiften for de enkelte HFC-, PFC- og SF6-stoffer er fastsat mellem 15 og 600 kr. pr. kg.
De gældende bestemmelser om CFC-afgiften findes i LB nr. 599 af 11. juni 2007 med senere
ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 80 mio. kr. i 2016.
41. Afskrivning, afgift vedrørende CFC
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
43. Afgift af klorerede opløsningsmidler mv.
Efter lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler opkræves der en afgift på 2 kr. pr.
kg af visse klorerede opløsningsmidler, tetraklorætylen, triklorætylen og diklormetan.
De gældende bestemmelser om klorerede opløsningsmidler findes i LB nr. 1252 af 6. de-
cember 2006 med senere ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 0 mio. kr. i 2016.
45. Afgift af bekæmpelsesmidler
Der svares afgift af bekæmpelsesmidler.
Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kg middel for plantebeskyttelsesmidler (pesti-
cider). Afgiften for det enkelte plantebeskyttelsesmiddel bestemmes på baggrund af midlets
sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning og aktivkoncentration. Af-
giften på biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er en værdiafgift, der pålægges en-
grosprisen.
De gældende bestemmelser om afgift af bekæmpelsesmidler findes i LB nr. 232 af 26. februar
2015.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 610 mio. kr. i 2016.
46. Afskrivning, afgift af bekæmpelsesmidler
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
50. Afgift af affald
Der skal svares afgift til statskassen af affald, der deponeres og for affald, der anvendes til
energiformål. Reglerne for afgift af affald, der anvendes til energiformål følger af kulafgiftsloven
mv.
Afgiften på affald, der deponeres, herunder også for farligt affald, udgør 475 kr. pr. ton.
De gældende bestemmelser om afgift af affald findes i LB nr. 311 af 1. april 2011 med senere
ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 140 mio. kr. i 2016.
46 § 38.24.01.51.
51. Afskrivning, afgift af affald
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
60. Afgift af råstoffer
Efter lov nr. 461 af 12. juni 2009 om afgift af affald og råstoffer skal der svares afgift til
statskassen af råstoffer, der indvindes. Satsen udgør 5 kr. pr. m3
af råstoffet.
De gældende bestemmelser om afgift af råstofmaterialer findes i LB nr. 311 af 1. april 2011
med senere ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 135 mio. kr. i 2016.
61. Afskrivning, afgift af råstoffer
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
65. Afgift af spildevand
Der betales afgift af spildevand, der udledes her i landet til søer, vandløb eller havet. End-
videre betales der afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med
henblik på nedsivning.
Afgiftssatsen i 2015 udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:
- 30 kr. pr. kg totalnitrogen,
- 165 kr. pr. kg totalfosfor og
- 16,5 kr. pr. kg organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage (BI5 (mo-
dificeret)).
For visse erhverv er der nedslag i afgiften.
De gældende bestemmelser om afgift af spildevand findes i LB nr. 938 af 27. juni 2013 med
senere ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 300 mio. kr. i 2016.
70. Afgift af ledningsført vand
Der svares afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Vand i flasker, pap mv.,
der sælges i detailhandelen, er ikke omfattet af afgiften. Afgiften udgør 5,86 kr. pr. m
3
i 2016.
Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften af det af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige vand. De momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt vandafgiften på
samme måde, som de kan få tilbagebetalt energiafgifter. Tilbagebetalingen af vandafgiften sker
over momsangivelsen. Afgiftsperioderne svarer til momslovens.
Der er indført et bidrag til drikkevandsbeskyttelse i afgiften på ledningsført vand. Med lov
nr. 538 af 29. april 2015 er bidraget til drikkevandsbeskyttelse nedsat og forlænget til 2020.
Drikkevandsbidraget udgør 39 øre pr. m
3
i 2016. I finansåret 2016 skønnes mindreprovenuet
herved på denne konto at udgøre ca. 65 mio. kr.
Den samlede betaling for ledningsført vand udgør 6,25 kr. pr. m
3
i 2016. Afgiften er sam-
mensat af en afgift pr. m
3
og drikkevandsbidraget på 39 øre pr. m
3
.
De gældende bestemmelser om afgift af ledningsført vand findes i LB nr. 962 af 27. juni 2013
med senere ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 1.650 mio. kr. i 2016.
§ 38.24.01.71. 47
71. Afskrivning, afgift af ledningsført vand
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
75. Afgift af nikkel/cadmium batterier
Efter lov om afgift af nikkel/cadmium akkumulatorer skal der svares afgift for nikkel/cad-
mium akkumulatorer. Afgiften udgør 6 kr. pr. stk. for nikkel/cadmium løse rundceller, enkelte
eller sammenbyggede knapceller eller fladpak og 36 kr. pr. pakke for sammenbyggede nik-
kel/cadmium rundceller dog mindst 6 kr. pr. celle. For brugte batterier udgør afgiften det samme
som for en tilsvarende ny, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel/cadmium akkumulator.
De gældende bestemmelser om afgift af nikkel/cadmium batterier findes i LB nr. 1251 af 6.
december 2006.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 5 mio. kr. i 2016.
76. Afskrivning af afgift på nikkel/cadmium batterier
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
77. Afgift af pvc og phathalater
Der svares afgift af visse varer, der indeholder pvc. Afgiftsgrundlaget er vægten af pvc plus
evt. phathalater, hvor afgiftssatsen er beregnet ud fra det forventede indhold af pvc og phathalater.
Der er ingen afgift på hård pvc. Afgiftssatsen svarer til 2 kr. pr. kg pvc og 7 kr. pr. kg phathalater.
De gældende bestemmelser om afgift af pvc og phathalater findes i LB nr. 253 af 19. marts
2007.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 20 mio. kr. i 2016.
79. Afskrivning, afgift af pvc og phathalater
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
80. Afgift af kvælstof
Der svares afgift af kvælstof i handelsgødning og forarbejdede organiske gødninger mv.
Jordbrugere, der skal udarbejde gødningsregnskab mv. efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris regler, er dog fritaget for afgift. Der er ligeledes fritagelse eller godtgørelse for an-
vendelse af visse kvælstofholdige varer i industrien til brug til andre formål end gødning og af-
isning. Afgiftens grundlag består således næsten udelukkende af gødning anvendt af husholdnin-
ger, ikke-momsregistrerede erhverv, det offentlige og til gødningsformål uden for det egentlige
landbrug samt af gødningsstoffer, der har egenskaber som afisningsmiddel. Afgiftssatsen udgør
5 kr. pr. kg kvælstof. Ved brug af kvælstof i lastbilers katalysatorer med det formål at reducere
lastbilers udledning af NOx, kan afgiften godtgøres. Der betales ikke afgift, hvis det totale indhold
af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.
De gældende bestemmelser om afgift af kvælstof findes i LB nr. 1034 af 22. august 2013
med senere ændringer.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 20 mio. kr. i 2016.
81. Afskrivning afgift af kvælstof
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
48 § 38.24.01.85.
85. Afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
Ifølge lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, skal der svares afgift af mineralsk fosfor
i foderfosfater samt af varer, som indeholder foderfosfat, der kan anvendes som ernæring til dyr.
Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat. Afgiften pålægges produktion
og import af foderfosfater. Samtidigt foretages afgiftsrefusion i forbindelse med eksport af fo-
derfosfaterne. Loven trådte i kraft 1. april 2005.
De gældende bestemmelser om afgiften på mineralsk fosfor i foderfosfat findes i LB nr. 1142
af 25. september 2014.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 50 mio. kr. i 2016.
38.27. Afgifter på spil mv.
38.27.01. Afgifter på spil
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 1.551,2 1.649,4 1.690,0 1.710,0 - - -
10. Afgift af spil ved væddeløb
Indtægt ................................................ 15,0 14,0 12,0 15,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 15,0 14,0 12,0 15,0 - - -
11. Afskrivning af afgift af spil og
væddeløb
Indtægt ................................................ -5,6 - -2,0 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -5,6 - -2,0 - - - -
20. Afgift af gevinster ved lotterispil
mv.
Indtægt ................................................ 259,7 248,2 265,0 280,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 259,7 248,2 265,0 280,0 - - -
40. Kasinoafgift
Indtægt ................................................ 193,9 186,2 190,0 200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 193,9 186,2 190,0 200,0 - - -
50. Afgift af spilleautomater
Indtægt ................................................ 556,2 585,7 525,0 560,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 556,2 585,7 525,0 560,0 - - -
60. Afgift af væddemål
Indtægt ................................................ 287,6 355,3 370,0 360,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 287,6 355,3 370,0 360,0 - - -
70. Afgift af online kasinospil
Indtægt ................................................ 202,2 215,4 285,0 250,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 202,2 215,4 285,0 250,0 - - -
80. Det Danske Klasselotteri A/S
Indtægt ................................................ 42,2 44,6 45,0 45,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 42,2 44,6 45,0 45,0 - - -
§ 38.27.01.10. 49
10. Afgift af spil ved væddeløb
Kontoen omfatter afgift ved heste- og hundevæddeløb, jf. lov om afgifter af spil nr. 698 af
25. juni 2010.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning skønnes
provenuet at udgøre 15 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning af afgift af spil og væddeløb
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
20. Afgift af gevinster ved lotterispil mv.
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, udgør gevinstafgiften 15 pct. af
kontante gevinster over 200 kr. og 17,5 pct. af værdien af andre gevinster over 200 kr. Afgiften
påhviler gevinster af lotteri mv.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 280 mio. kr. i 2016.
40. Kasinoafgift
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, skal indehavere af tilladelse til udbud
af spil i landbaserede kasinoer betale en afgift på 45 pct. af bruttospilleindtægten fratrukket
værdien af spillemærkerne i troncen. Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den
del af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio.
kr.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 200 mio. kr. i 2016.
50. Afgift af spilleautomater
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, og efter lov nr. 848 af 1. juli 2010
om spil betales en afgift på 41 pct. for spilleautomater. For spilleautomater opstillet i en restau-
ration betales yderligere en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperi-
oden overstiger 30.000 kr. For spilleautomater opstillet i en spillehal betales yderligere en afgift
på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. Beløbet
på 250.000 kr. tillægges 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat
derudover.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning
mv.skønnes provenuet at udgøre 560 mio. kr. i 2016.
60. Afgift af væddemål
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, betales der afgifter på væddemål, som
vedrører den liberaliserede del af markedet. Afgiften er 20 pct. af bruttospilleindtægten.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 360 mio. kr. i 2016.
70. Afgift af online kasinospil
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, betales der en afgift på 20 pct. af
bruttospilleindtægten ved spil på online kasino.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 250 mio. kr. i 2016.
50 § 38.27.01.80.
80. Det Danske Klasselotteri A/S
Efter spilleafgiftsloven, jf. lov nr. 698 af 25. juni 2010, skal der betales en afgift på 6 pct.
af indskudssummen ved spil på Klasselotteriet.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 45 mio. kr. i 2016.
38.28. Øvrige punktafgifter
38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3.790,6 3.800,0 3.953,0 3.929,0 - - -
10. Afgift af spiritus
Indtægt ................................................ 1.109,7 1.154,7 1.175,0 1.175,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1.109,7 1.154,7 1.175,0 1.175,0 - - -
11. Afskrivning, afgift på spiritus
Indtægt ................................................ -7,1 -2,3 -5,0 -2,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -7,1 -2,3 -5,0 -2,0 - - -
20. Afgift af vin
Indtægt ................................................ 1.674,7 1.684,2 1.800,0 1.775,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 1.674,7 1.684,2 1.800,0 1.775,0 - - -
21. Afskrivning, afgift af vin
Indtægt ................................................ -0,6 -2,3 -1,0 -2,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,6 -2,3 -1,0 -2,0 - - -
30. Afgift af øl
Indtægt ................................................ 980,9 934,0 950,0 950,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 980,9 934,0 950,0 950,0 - - -
31. Afskrivning, øl
Indtægt ................................................ -0,6 -2,2 -1,0 -2,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,6 -2,2 -1,0 -2,0 - - -
40. Tillægsafgift af alkoholsodavand
Indtægt ................................................ 33,6 33,8 35,0 35,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 33,6 33,8 35,0 35,0 - - -
10. Afgift af spiritus
De gældende bestemmelser om spiritusafgiften findes i LB nr. 1239 af 22. oktober 2007 med
senere ændringer. Spiritusafgiften udgør 150 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 1.175 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, afgift på spiritus
Der skønnes afskrevet restancer på 2 mio. kr. i 2016.
§ 38.28.01.20. 51
20. Afgift af vin
De gældende bestemmelser om vinafgiften findes i LB nr. 1062 af 26. august 2013 med se-
nere ændringer.
Afgift af vin og frugtvin mm. omfatter bordvin (rødvin, hvidvin og rosévin) samt mousse-
rende vin, hedvin og frugtvin.
Afgiftssatser for vin og frugtvin mm.:
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 bliver visse afgifter reguleret svarende til forhøjelser på 1,8 pct. årligt
frem til 2020, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012. Reguleringen foretages ved diskretionære
forhøjelser i 2013, 2015 og 2018. Forhøjelsen i 2015 forventes at indbringe et merprovenu på
denne konto på ca. 5 mio. kr. i 2016.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 1.775 mio. kr. i 2016.
21. Afskrivning, afgift af vin
Der skønnes afskrevet restancer på 2 mio. kr. i 2016.
30. Afgift af øl
De gældende bestemmelser om ølafgiften findes i LB nr. 1062 af 26. august 2013 med senere
ændringer.
Afgift af øl er en afgift pr. liter ren alkohol. Øl med et alkoholindhold under 2,8 pct. vol. er
fritaget for afgift. Det vil sige, at let-, hvidt- og skibsøl er fritaget for afgift.
Afgiften udgør 56,02 kr. pr liter 100 pct. alkohol pr. 1. juli 2013.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 950 mio. kr. i 2016.
31. Afskrivning, øl
Der skønnes afskrevet restancer på 2 mio. kr. i 2016.
40. Tillægsafgift af alkoholsodavand
De gældende bestemmelser om tillægsafgiften på alkoholsodavand findes i LB nr. 1062 af
26. august 2013 med senere ændringer.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 reguleres visse afgifter svarende til forhøjelser på 1,8 pct. årligt frem
til 2020, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012. Reguleringen foretages ved diskretionære forhø-
jelser i 2013, 2015 og 2018.
Tillægsafgiften på maltbaserede alkoholsodavand udgør 9,38 kr. pr. liter pr. 1. januar 2015,
mens satserne er 7,13 kr. pr. liter vinbaseret alkoholsodavand og 4,21 kr. pr. liter spiritusbaseret
alkoholsodavand.
Provenuet på denne konto er øremærket til sundhedsfremmende foranstaltninger.
Pr. 1.1.2015
Ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol........................... 5,34 kr. pr. liter
Ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol. (bordvin) .......... 11,61 kr. pr. liter
Ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. (hedvin).......... 15,55 kr. pr. liter
Tillægsafgift for mousserende vin......................................................................... 3,35 kr. pr. liter
52 § 38.28.01.40.
I lighed med foregående år overføres den del af provenuet, der vedrører de gældende regler
før august 2010, til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses § 16.21.36.20. Indbetalte tillægs-
afgifter på alkoholsodavand til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, jf. §
38.81.05.10. Overførsel til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til finansiering af visse
sundhedsfremmende initiativer. Overførslen til § 16.21.36.20. Indbetalte tillægsafgifter på alko-
holsodavand til en række konkrete sundhedsfremmende projekter udgør 5 mio. kr. i 2016. Mer-
provenuet som følge af afgiftsændringen pr. 1. august 2010, fra 2010, 2011 og efterfølgende år
overføres fra 2013 og frem til Økonomi- og Indenrigsministeriets § 10.21.03.10. Statstilskud til
sundhedsområdet og medfinansierer initiativer vedr. landsdækkende screening for tyk- og ende-
tarmskræft, jf. § 38.81.05.20. Overførsel til Økonomi- og Indenrigsministeriet til finansiering af
visse sundhedsfremmende initiativer. Overførslen til § 10.21.03.10. Statstilskud til sundhedsom-
rådet udgør 30 mio. kr. i 2016.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 35 mio. kr. i 2016.
38.28.03. Tobaksafgift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 8.412,0 7.098,8 7.370,0 7.420,0 - - -
10. Tobaksafgift
Indtægt ................................................ 8.462,7 7.140,5 7.400,0 7.450,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 8.462,7 7.140,5 7.400,0 7.450,0 - - -
11. Afskrivning, tobaksafgift
Indtægt ................................................ -50,8 -41,7 -30,0 -30,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -50,8 -41,7 -30,0 -30,0 - - -
10. Tobaksafgift
Tobaksafgiften omfatter cigaretter, groft- og finskåret røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos.
De gældende bestemmelser om tobaksafgiften findes i LB nr. 379 af 1. april 2014 med senere
ændringer.
Fra 1. januar 2014 udgør afgiften af cigaretter 118,25 øre pr. stk. plus 1 pct. af detailprisen
inkl. moms. Afgiften på groftskåret røgtobak udgør 738,50 kr. pr. kg. Afgiften på fintskåret røg-
tobak udgør 788,50 kr. pr. kg.
Med Aftale mellem regeringen (SR), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk
Folkeparti om en vækstpakke af juni 2014 blev afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos forhøjet
pr. 1. januar 2015 og der indførtes en minimumsafgift. Herudover indekseres stykafgiften pr. 1.
januar 2017 med 1,8 pct. årligt frem til 2020, og minimumsafgiften reguleres tilsvarende. Fra 1.
januar 2016 udgør afgiften 50 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen inkl. moms. Minimumsaf-
giften udgør 130 øre pr. stk. inkl. moms.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 7.450 mio. kr. i 2016.
§ 38.28.03.11. 53
11. Afskrivning, tobaksafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 30 mio. kr. i 2016
38.28.05. Afgifter på chokolade, konsumis og mineralvand mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 2.935,6 2.555,3 2.715,0 2.750,0 - - -
10. Afgift af chokolade mv.
Indtægt ................................................ 2.246,8 2.270,1 2.400,0 2.450,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 2.246,8 2.270,1 2.400,0 2.450,0 - - -
11. Afskrivning, afgift af chokolade
Indtægt ................................................ -8,1 -20,7 -5,0 -10,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -8,1 -20,7 -5,0 -10,0 - - -
20. Afgift af konsumis
Indtægt ................................................ 292,8 301,1 320,0 310,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 292,8 301,1 320,0 310,0 - - -
21. Afskrivning, afgift af konsumis
Indtægt ................................................ 0,0 -0,1 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 -0,1 - - - - -
40. Afgift af mineralvand mv.
Indtægt ................................................ 410,3 12,4 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 410,3 12,4 - - - - -
41. Afskrivning, afgift af mineral-
vand mv.
Indtægt ................................................ -6,1 -7,6 - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -6,1 -7,6 - - - - -
10. Afgift af chokolade mv.
De gældende bestemmelser om afgift af chokolade mv. findes i LB nr. 752 af 10. juni 2013.
Pr. 1. januar 2015 udgør afgiften 25,97 kr. pr. kg. for varer, hvis indhold af tilsat sukker
overstiger 0,5 g pr. 100 g. Afgiftssatsen udgør 22,08 kr. pr. kg for varer, hvis indhold af tilsat
sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 g.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 bliver visse afgifter reguleret svarende til forhøjelser på 1,8 pct. årligt
frem til 2020, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012. Reguleringen foretages ved diskretionære
forhøjelser i 2013, 2015 og 2018. Forhøjelsen i 2015 forventes at indbringe et merprovenu på
denne konto på ca. 5 mio. kr. i finansåret 2016.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 2.450 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivning, afgift af chokolade
Der skønnes afskrevet restancer på 10 mio. kr. i 2016.
54 § 38.28.05.20.
20. Afgift af konsumis
De gældende bestemmelser om afgiften af konsumis mv. findes i LB nr. 115 af 31. januar
2012 med senere ændringer.
Pr. 1. januar 2015 udgør afgiften 6,98 kr. pr. liter for varer, der indeholder mere end 0,5 g
tilsat sukker pr. 100 ml og 5,58 kr. pr. liter for varer, hvor indholdet af sukker højst udgør 0,5 g
pr. 100 ml.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 bliver visse afgifter reguleret svarende til forhøjelser på 1,8 pct. årligt
frem til 2020, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012. Reguleringen foretages ved diskretionære
forhøjelser i 2013, 2015 og 2018.
Budgetteringsforudsætningerne indikerer en vækst i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler
på 1,4 pct. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 310 mio. kr. i 2016.
21. Afskrivning, afgift af konsumis
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
40. Afgift af mineralvand mv.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initia-
tiver til øget vækst og beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK af april 2013, jf. lov nr. 789
af 28. juni 2013, blev afgiften på mineralvand halveret pr. 1. juli 2013 og afskaffet pr. 1. januar
2014.
Der er derfor ikke provenu på denne konto i 2016.
41. Afskrivning, afgift af mineralvand mv.
Der skønnes ingen afskrivninger på denne konto i 2016.
38.28.06. Afgift på mættet fedt
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 88,9 - - - - - -
10. Afgift på mættet fedt
Indtægt ................................................ 88,9 - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 88,9 - - - - - -
11. Afskrivning, afgift på mættet
fedt
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
10. Afgift på mættet fedt
I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013
af november 2012 blev afgiften af mættet fedt afskaffet, jf. lov nr. 1395 af 23. december 2012.
Der er derfor ikke provenu på denne konto i 2016.
§ 38.28.06.11. 55
11. Afskrivning, afgift på mættet fedt
Der skønnes ingen afskrivninger på denne konto i 2016.
38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 409,8 401,7 429,0 410,0 - - -
10. Afgifter i henhold til lov om
forskellige forbrugsafgifter
Indtægt ................................................ 410,1 401,8 430,0 410,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 410,1 401,8 430,0 410,0 - - -
11. Afskrivning, afgifter i henhold
til lov om forskellige forbrugsaf-
gifter
Indtægt ................................................ -0,3 -0,1 -1,0 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -0,3 -0,1 -1,0 - - - -
10. Afgifter i henhold til lov om forskellige forbrugsafgifter
De gældende bestemmelser i lov om forskellige forbrugsafgifter findes i LB nr. 56 af 29.
januar 2008 med senere ændringer.
Loven om forskellige forbrugsafgifter omfatter glødelamper mv., kaffe mv., te mv. og ciga-
retpapir mv.
Afgiftssatser for forskellige forbrugsafgifter:
Note 1: Glødelamper bortset fra autopærer.
Som en del af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om
en skattereform af juni 2012 bliver visse afgifter reguleret svarende til forhøjelser på 1,8 pct. årligt
frem til 2020, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012. Reguleringen af forbrugsafgifterne foretages
ved diskretionære forhøjelser i 2015 og 2018. Forhøjelsen i 2015 forventes at indbringe et mer-
provenu på denne konto på ca. 5 mio. kr. i finansåret 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre 410 mio. kr. i 2016.
Pr. 1.1.2015
Glødelamper mv.
Almindelige glødelamper 1) ............................................................................................. 2,60 kr. pr. stk.
Autopærer.......................................................................................................................... 3,22 kr. pr. stk.
Damplamper, herunder lysstofrør..................................................................................... 8,79 kr. pr. stk.
Sikringer til stærkstrømsanlæg (lavspændingsanlæg)...................................................... 0,59 kr. pr. stk.
Kaffe mv.
Rå kaffe ............................................................................................................................. 6,39 kr. pr. kg
Brændt kaffe...................................................................................................................... 7,67 kr. pr. kg
Kaffeekstrakter .................................................................................................................. 16,61 kr. pr. kg
Kaffeerstatninger mv......................................................................................................... 0,75 kr. pr. kg
Te mv.
Te....................................................................................................................................... 7,33 kr. pr. kg
Teekstrakter mv................................................................................................................. 18,29 kr. pr. kg
Cigaretpapir mv.
Cigaretpapir ....................................................................................................................... 0,05 kr. pr. stk.
Kardusskrå og snus ........................................................................................................... 73,85 kr. pr. kg
Anden røgfri tobak............................................................................................................ 268,44 kr. pr. kg
56 § 38.28.11.11.
11. Afskrivning, afgifter i henhold til lov om forskellige forbrugsafgifter
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.28.21. Øvrige afgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 125,4 131,5 125,0 125,0 - - -
20. Afgift af lystfartøjsforsikringer
Indtægt ................................................ 125,4 131,5 125,0 125,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 125,4 131,5 125,0 125,0 - - -
21. Afskrivning, afgift af lystfartøjs-
forsikring
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
20. Afgift af lystfartøjsforsikringer
Afgiften af lystfartøjsforsikringer reguleres af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. De gældende
bestemmelser om afgiften af lystfartøjsforsikringer findes i LB nr. 1082 af 10. november 2005
med senere ændringer.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af forsikringssummen.
På baggrund af budgetteringsforudsætningerne, de seneste regnskabstal og lovgivning skøn-
nes provenuet at udgøre 125 mio. kr. i 2016.
21. Afskrivning, afgift af lystfartøjsforsikring
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
38.28.71. Afskrivninger og diverse ophævede skatter og afgifter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... -39,3 160,7 160,5 170,0 - - -
10. Diverse afgifter
Indtægt ................................................ -22,1 174,0 180,0 200,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -22,1 174,0 180,0 200,0 - - -
11. Afskrivninger, blandede told og
afgifter
Indtægt ................................................ -17,2 -30,0 -20,0 -30,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -17,2 -30,0 -20,0 -30,0 - - -
20. Diverse ophævede skatter
Indtægt ................................................ 0,0 16,7 0,5 - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 0,0 16,7 0,5 - - - -
§ 38.28.71.10. 57
10. Diverse afgifter
På kontoen indtægtsføres provenu fra ophævede afgifter, der ikke længere indtægtsføres på
en selvstændig konto på finansloven. Der indtægtsføres endvidere told og afgifter af rejsegods,
hvor indtægterne typisk er en blanding af mindst to afgiftsarter. I det hele taget vil indtægter af
told- og forbrugsafgifter, der ikke eller kun med betydelige omkostninger kan artsopdeles eller
placeres på andre finanslovskonti, blive bogført på denne konto. Afgifter af foreløbige fastsæt-
telser indtægtsføres ligeledes på denne konto.
Provenuet skønnes at udgøre 200 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivninger, blandede told og afgifter
Kontoen omfatter afskrivninger af diverse afgifter herunder på det for 1988-1991 gældende
arbejdsmarkedsbidrag. Herudover omfatter kontoen afskrivninger på ikke artsopdelte afgifter.
Desuden indgår restancer for A-skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter fra før 1996. Efter
1996 er restancer bogført under de respektive skatter og afgifter. Restancer på punktafgifter efter
1996 for enkeltmandsselskaber indgår fortsat på denne konto.
Afskrivningerne på denne konto skønnes at udgøre 30 mio. kr. i 2016.
20. Diverse ophævede skatter
Hidtil er reguleringer af forbrugsrenteafgift, kapitaltilførelsesafgift og aktieafgift, der alle har
været ophævet i en årrække, indgået på kontoen. Fra og med 2015 indgår tillige restbeløb ved-
rørende den statslige andel af frigørelsesafgiften, der hidtil har indgået på konto § 38.19.01.10.
Frigørelsesafgift. Frigørelsesafgiften blev ophævet for ejendomme, der skifter status fra landzone
til by- eller sommerhuszone fra og med 1. januar 2004.
Der skønnes ingen indtægter i videre omfang på kontoen i 2016.
58 § 38.4.
Lønsumsafgift
38.41. Lønsumsafgift
38.41.02. Lønsumsafgift
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 6.369,4 6.707,2 7.300,0 7.850,0 - - -
10. Lønsumsafgift
Indtægt ................................................ 6.374,9 6.712,3 7.305,0 7.855,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 6.374,9 6.712,3 7.305,0 7.855,0 - - -
11. Afskrivning, lønsumsafgift
Indtægt ................................................ -5,5 -5,1 -5,0 -5,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... -5,5 -5,1 -5,0 -5,0 - - -
10. Lønsumsafgift
Med visse undtagelser skal alle virksomheder med afgiftsfri aktiviteter efter momsloven be-
tale lønsumsafgift efter følgende satser i 2016:
De gældende bestemmelser om lønsumsafgiften findes i LB nr. 1079 af 31. august 2013 med
senere ændringer.
Med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en
skattereform af juni 2012, jf. lov nr. 1255 af 18. december 2012, forhøjes lønsumsafgiften for
finansiel virksomhed gradvist frem til 2021.
Med lov nr. 792 af 28. juni 2013 er det endvidere, som en del af Aftale mellem regeringen
(SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan af april 2013,
aftalt yderligere at forhøje lønsumsafgiften for finansiel virksomhed. Afgiftsforhøjelserne sker
gradvist frem til 2020 for at kompensere for den selskabsskattelettelse, der også indgår i Aftale
mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en
vækstplan af april 2013.
Lønsumsafgiftssatsen for finansiel virksomhed forhøjes således fra 12,2 pct. i 2015 til 13,6
pct. i 2016 og vil derefter stige gradvist frem til 2021. Finansårsvirkningen som følge af forhø-
jelsen fra 12,2 pct. til 13,6 pct. skønnes til ca. 560 mio. kr. i 2016.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre ca. 7.855 mio. kr. i 2016.
Finansiel virksomhed 13,6 pct. af lønsummen
Lotterier, turistkontorer, organisationer og foreninger 6,37 pct. af lønsummen
Udgivere eller importører af aviser 3,54 pct. af værdien af avissalget.
Øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder 4,12 pct. af virksomhedens lønsum
med tillæg af overskud eller fradrag for
underskud af selvstændig virksomhed.
§ 38.41.02.11. 59
11. Afskrivning, lønsumsafgift
Der skønnes afskrevet restancer på 5 mio. kr. i 2016.
38.42. Afgift på arbejdsskader
38.42.01. Afgift på arbejdsskader
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 498,9 377,6 500,0 510,0 - - -
10. Afgift på arbejdsskader
Indtægt ................................................ 498,9 377,6 500,0 510,0 - - -
30. Skatter og afgifter .......................... 498,9 377,6 500,0 510,0 - - -
11. Afskrivninger, afgift på arbejds-
skader
Indtægt ................................................ - - - - - - -
30. Skatter og afgifter .......................... - - - - - - -
10. Afgift på arbejdsskader
Der er med Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012
af november 2011 indført en afgift på arbejdsskader. Loven har virkning fra 1. januar 2013.
På baggrund af budgetteringsforudsætninger, de seneste regnskabstal og lovgivning mv.
skønnes provenuet at udgøre ca. 510 mio. kr. i 2016.
11. Afskrivninger, afgift på arbejdsskader
Der skønnes ikke afskrevet restancer i 2016.
60 § 38.6.
Renteindtægter mv.
38.61. Renteindtægter mv.
38.61.01. Renteindtægter mv.
På hovedkontoen indgår renteindtægter og renteudgifter vedrørende skatte- og afgiftsop-
krævningen.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.884,8 3.117,9 1.900,0 2.600,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 4.864,4 6.434,3 3.000,0 3.600,0 - - -
10. Renteindtægt vedr. restancer
Udgift ................................................... 0,0 0,1 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 0,0 0,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 2.160,6 4.472,8 1.800,0 2.400,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 2.160,6 4.472,8 1.800,0 2.400,0 - - -
11. Afskrivninger, restancer
Udgift ................................................... 968,2 1.391,7 1.000,0 1.200,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 968,2 1.391,7 1.000,0 1.200,0 - - -
Indtægt ................................................ -385,7 0,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -385,7 0,0 - - - - -
20. Rentegodtgørelse til personer
mv.
Udgift ................................................... 185,0 254,8 200,0 200,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 185,0 254,8 200,0 200,0 - - -
21. Forrentning ved forhøjelse af
skatteansættelser, personer
Indtægt ................................................ 277,0 349,5 300,0 300,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 277,0 349,5 300,0 300,0 - - -
30. Rentegodtgørelse til selskaber
mv.
Udgift ................................................... 1.731,5 1.471,2 700,0 1.200,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1.731,5 1.471,2 700,0 1.200,0 - - -
31. Forrentning ved forhøjelse af
skatteansættelser, selskaber mv.
Indtægt ................................................ 2.812,5 1.612,1 900,0 900,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 2.812,5 1.612,1 900,0 900,0 - - -
10. Renteindtægt vedr. restancer
På kontoen indgår renteindtægter vedrørende skatte- og afgiftsrestancer.
Morarentereglerne findes primært i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter
og afgifter (opkrævningsloven), jf. LB nr. 569 af 28. maj 2014 med senere ændringer, men tillige
også i enkeltlove. Langt størstedelen af de skatter og afgifter, som virksomhederne skal indbetale,
sker fra 1. august 2013 via deres skattekonto, hvor også tilbagebetalinger af skatter og afgifter
sker. En negativ saldo på skattekontoen forrentes på dagsbasis med månedlig rentetilskrivning.
Rentesatsen, der fastsættes på grundlag af renteforholdene i juli, august og september måned i
det foregående år, udgør i 2015 0,8 pct. pr. måned (basisrente samt tillægsprocentsats) og forud-
sættes uændret i 2016. Ved for sen indbetaling af personlige skatter forudsættes rentesatsen at
udgøre 0,5 pct. pr. måned i 2016.
Renteindtægterne skønnes til 2.400 mio. kr. i 2016.
§ 38.61.01.11. 61
11. Afskrivninger, restancer
På kontoen indgår afskrivninger af uerholdelige renteindtægter på Skatteministeriets område.
Udgiften skønnes i 2016 til 1.200 mio. kr.
20. Rentegodtgørelse til personer mv.
På kontoen indgår bl.a. udgiften til rentegodtgørelse i forbindelse med tilbagebetaling af
personskat mv. Satsen for rentegodtgørelse, der er variabel, skønnes i 2016 uændret at udgøre
0,5 pct. pr. måned.
På baggrund af udviklingen i renteindtægterne skønnes den samlede udgift på kontoen at
udgøre 200 mio. kr. i 2016.
21. Forrentning ved forhøjelse af skatteansættelser, personer
På kontoen indgår rentebeløb fra forrentning af personers restskat i forbindelse med ansæt-
telsesændringer efter 1. oktober i året efter indkomståret. Fra og med indkomståret 2013 sker der
forrentning ved ansættelsesændringer efter 1. september i året efter indkomståret. Forrentningen,
der er variabel, skønnes i 2016 uændret at udgøre 0,5 pct. pr. måned.
Med baggrund i indtægterne i de seneste år skønnes indtægten på kontoen at udgøre 300 mio.
kr. i 2016.
30. Rentegodtgørelse til selskaber mv.
På kontoen indgår bl.a. udgiften til rentegodtgørelse i forbindelse med tilbagebetaling af
selskabsskat og fondsskat. Satsen for rentegodtgørelse skønnes uændret at udgøre 0,8 pct. pr.
måned i 2016. Endvidere udgiftsføres renteudgiften i forbindelse med tilbagebetaling af bl.a.
moms og punktafgifter, hvor forrentningen sker efter rentelovens regler med Nationalbankens
udlånsrente tillagt 8 procentpoint i tillæg (8,05 pct. p.a. i 2015).
Udgifterne på kontoen skønnes at udgøre 1.200 mio. kr. i 2016.
31. Forrentning ved forhøjelse af skatteansættelser, selskaber mv.
På kontoen indgår rentebeløb fra forrentning af selskabers restskat i forbindelse med ansæt-
telsesændringer efter 1. november i året efter indkomståret. Forrentningen, der er variabel, skøn-
nes i 2016 uændret at udgøre 0,8 pct. pr. måned.
Indtægten på kontoen skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2016.
62 § 38.8.
Overførsel til andre paragraffer
38.81. Overførsel til andre paragraffer
38.81.04. Overførsel til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Mil-
jøministeriet
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 667,9 185,9 185,9 - - - -
10. Overførsel til Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri til
finansiering af promilleafgifts-
fondene mv. samt visse aktivite-
ter under Grøn Vækst
Udgift ................................................... 255,0 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 255,0 - - - - - -
20. Overførsel til forskellige aktivi-
teter under Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri
Udgift ................................................... 161,6 - - - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 161,6 - - - - - -
30. Overførsel til forskellige aktivi-
teter under Miljøministeriet
Udgift ................................................... 251,3 185,9 185,9 - - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 251,3 185,9 185,9 - - - -
Tidligere blev provenuet fra pesticidafgiften overført fra Skatteministeriet til Miljøministeriet
og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fra 2014 er overførslerne erstattet af bevillinger til Miljøministeriet og Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri.
I perioden 2012 til og med 2017 er der indført et bidrag i afgiften på ledningsført vand sva-
rende til 67 øre pr. m
3
, jf. LB nr. 962 af 18. juli 2013 samtidig med, at drikkevandsafgiften i
vandforsyningsloven er ophævet. Med lov nr. 538 af 29. april 2015 er bidraget til drikkevands-
beskyttelse nedsat og forlænget til 2020. Drikkevandsbidraget udgør 39 øre pr. m
3
i 2016. Sam-
tidig er den interne statslige overførsel fra Skatteministeriet til Miljøministeriet erstattet af bevil-
linger fra 2016. Drikkevandsbidraget er stadig øremærket arbejdet med beskyttelse af grundvan-
det.
10. Overførsel til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til finansiering af pro-
milleafgiftsfondene mv. samt visse aktiviteter under Grøn Vækst
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Tidligere blev en del af provenuet fra pesticidafgiften
overført til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Denne overførsel er fra 2014 er-
stattet af bevillinger.
§ 38.81.04.20. 63
20. Overførsel til forskellige aktiviteter under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Tidligere blev en del af provenuet fra pesticidafgiften
overført til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Denne overførsel er fra 2014 er-
stattet af bevillinger.
30. Overførsel til forskellige aktiviteter under Miljøministeriet
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Tidligere blev en del af provenuet fra pesticidafgiften
overført til Miljøministeriet. Denne overførsel er fra 2014 erstattet af bevillinger.
Tidligere blev bidraget til drikkevandsbeskyttelse overført til Miljøministeriet. Denne over-
førsel er fra 2016 erstattet af bevillinger, jf. lov nr. 538 af 29. april 2015.
40. Reservekonto
Overførslen fastsættes til 0 mio. kr. i 2016.
38.81.05. Overførsel til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og
Indenrigsministeriet til finansiering af visse sundhedsfremmende initiativer
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - 150,3 35,0 35,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -5,1 - - - - - -
10. Overførsel til Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse til fi-
nansiering af visse sundheds-
fremmende initiativer
Udgift ................................................... - 5,0 5,0 5,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 5,0 5,0 5,0 - - -
Indtægt ................................................ -5,1 - - - - - -
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ........................................ -5,1 - - - - - -
20. Overførsel til Økonomi- og In-
denrigsministeriet til finansiering
af visse sundhedsfremmende ini-
tiativer
Udgift ................................................... - 145,3 30,0 30,0 - - -
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... - 145,3 30,0 30,0 - - -
10. Overførsel til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til finansiering af visse sund-
hedsfremmende initiativer
Med lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven nr. 1392 af 20. december 2004
blev tillægsafgift på alkoholsodavand indført. Med lov nr. 626 af 11. juni 2010 ændredes til-
lægsafgiften, således at afgiftsfritagelsen for frugtvinsbaseret alkoholsodavand herunder cider
ophæves.
Indtægterne er øremærket til sundhedsfremmende foranstaltninger, og den del af provenuet,
der vedrører de gældende regler før august 2010, overføres til Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse § 16.21.36. Pulje til sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner og
styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug, jf. § 38.28.01.40. Tillægsafgift af alkoholsoda-
vand.
64 § 38.81.05.10.
I 2016 udgør overførslen 5 mio. kr.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 16.21.36.20. Indbetalte til-
lægsafgifter på alkoholsodavand.
20. Overførsel til Økonomi- og Indenrigsministeriet til finansiering af visse sundhedsfrem-
mende initiativer
Merprovenuet fra tillægsafgift på alkoholsodavand som følge af ændringen pr. 1. august 2010,
fra 2010, 2011 og efterfølgende år overføres fra 2013 og frem til Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet § 10.21.03.10. Overførslen medfinansierer initiativer vedr. landsdækkende screening for
tyk- og endetarmskræft, jf. § 38.28.01.40. Tillægsafgift af alkoholsodavand.
I 2016 udgør overførslen 30 mio. kr.
ad 43. Interne statslige overførselsudgifter. Beløbet overføres til § 10.21.03.10. Indbetalte til-
lægsafgifter på alkoholsodavand.
§ 38. 65
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen er opført som sidste år. Opført første gang på finansloven for 1995 og
senest ændret på finansloven for 2008.
Regeringen har som led i understøttelsen af den mellemøstlige fredsproces givet tilsagn om
en passende status og visse diplomatiske privilegier for et PLO-repræsentationskontor i Danmark.
Repræsentationskontoret er imidlertid ikke omfattet af Wienerkonventionen om diplomatiske
forbindelser. Medarbejdere, som kommer her til landet for at forrette tjeneste ved repræsenta-
tionskontoret, vil derfor ikke være omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 2, om skattefritagelse
for fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.fl.
Ved tekstanmærkningen nedsættes beskatningen for de personer, som tager bopæl eller op-
hold her i landet for at forrette tjeneste ved PLO's repræsentationskontor, så de ikke skal betale
den del af indkomstskatten, der vedrører vederlaget for tjeneste ved repræsentationskontoret.
Ad tekstanmærkning nr. 104.
Opført som sidste år. Opført første gang på finansloven for 1983 og videreført uændret.
Siden 1977 har Færøernes landsstyre ved Vagt- og Bjærgningstjenesten efter aftale med
rigsmyndighederne varetaget fiskeriinspektionen ved Færøerne i samarbejde med Færøernes
Kommando.
Ved aftale mellem Statsministeriet og Færøernes landsstyre, underskrevet 17. august 1981
henholdsvis 10. maj 1982, om fordeling af provenuet af visse bøder og konfiskationsindtægter
blev der opnået enighed om, at provenuet, der hidrører fra overtrædelser af gældende love og
bestemmelser om fiskeri på fiskeriterritoriet ved Færøerne, eller som hidrører fra overtrædelser
af bestemmelser udstedt i medfør af lagtingslov nr. 55 af 22. september 1978 (nu lagtingslov nr.
28 af 10. marts 1994 med senere ændringer) fordeles ligeligt mellem statskassen og Færøernes
landskasse.
Tekst
§ 40. Genudlån mv.
3
§ 40. Genudlån mv.
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 12.845,0 38.180,0 25.335,0
Genudlån af statslån ................................................................................ 32.225,0 20.408,3
40.21. Genudlån af statslån ....................................................................... 32.225,0 20.408,3
Inkonverterbare realkreditlån ................................................................ 55,0 26,7
40.31. Inkonverterbare realkreditlån .......................................................... 55,0 26,7
Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer ................... 5.900,0 4.900,0
40.41. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer ............. 5.900,0 4.900,0
Artsoversigt:
Finansielle poster ....................................................................................... - 68,6
Kapitalposter ............................................................................................... 38.180,0 25.266,4
Aktivitet i alt .............................................................................................. 38.180,0 25.335,0
Bevilling i alt ............................................................................................. 38.180,0 25.335,0
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Genudlån af statslån
40.21. Genudlån af statslån
01. Genudlån til Finansiel Stabilitet ............................................. - 4.138,0
03. Genudlån til Island (tekstanm. 100) ....................................... - -
04. Genudlån til Irland (tekstanm. 102) ....................................... - -
05. Genudlån til Danmarks Radio ................................................ - -
08. Kapitalindskud i medfør af Kreditpakken ............................. - 750,0
20. Genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannelser ......... 3.897,4 2.220,0
22. Genudlån til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering . 19,1 -
24. Mellemregning med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, refinansieringsordningen, Statens Administration .... 103,6 35,2
4 § 40.
25. Genudlån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter ..................................................................... - -
26. Statslån til Landsbyggefonden ............................................... 482,5 -
40. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S ............................... - -
41. Genudlån til Femern Bælt A/S ............................................... 3.500,0 1.250,0
42. Genudlån til A/S Femern Landanlæg .................................... 1.850,0 200,0
50. Genudlån til Metroselskabet I/S ............................................. 6.100,0 2.600,0
51. Genudlån til udviklingsselskabet By og Havn ...................... 3.300,0 3.100,0
52. Genudlån til A/S Storebælt .................................................... 924,0 1.074,0
53. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen ................................. 2.500,0 2.050,0
54. Genudlån Energinet.dk ........................................................... 4.048,4 48,4
60. Indenlandske genudlån til Danmarks Skibskreditfond .......... - 115,6
61. Udenlandske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S .......... - 1.148,5
62. Genudlån via Eksport Kredit Fonden .................................... 5.500,0 1.678,6
Inkonverterbare realkreditlån
40.31. Inkonverterbare realkreditlån
01. Administration af inkonverterbare realkreditlån mv., Statens
Administration ......................................................................... 55,0 26,7
Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer
40.41. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer
01. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer ..... 5.900,0 4.900,0
C. Tekstanmærkninger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 40.21.03.
Økonomi- og indenrigsministeren kan yde lån til Island på op til 675 mio. USD udbetalt i
rater i perioden 2009-2010
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-5, i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om bemyndigelse
til optagelse af statslån, som ændret ved § 1 i lov nr. 483 af 17. juni 2008, finder tilsvarende
anvendelse.
Nr. 102. ad 40.21.04.
Økonomi- og indenrigsministeren kan yde lån til Irland på op til 400 mio. EUR udbetalt i
en eller flere rater i perioden 2011-2013.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. LB
nr. 849 af 22. juni 2010, finder tilsvarende anvendelse.
Anmærkninger
§ 40. Genudlån mv.
§ 40. 7
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... 9.488,5 -24.240,4 17.227,6 12.845,0 - - -
Udgift ......................................................... 38.499,7 27.372,4 35.942,0 38.180,0 - - -
Indtægt ....................................................... 29.011,2 51.612,8 18.714,4 25.335,0 - - -
Specifikation af nettotal:
Genudlån af statslån ................................ 8.662,6 -25.639,7 16.997,8 11.816,7 - - -
40.21. Genudlån af statslån ...................... 8.662,6 -25.639,7 16.997,8 11.816,7 - - -
Inkonverterbare realkreditlån ............... 8,6 13,9 38,0 28,3 - - -
40.31. Inkonverterbare realkreditlån ........ 8,6 13,9 38,0 28,3 - - -
Ordningen om selvstændig likviditets
nettoinvesteringer ..................................... 817,3 1.385,5 191,8 1.000,0 - - -
40.41. Ordningen om selvstændig li-
kviditets nettoinvesteringer ........... 817,3 1.385,5 191,8 1.000,0 - - -
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. 9.488,5 -24.240,4 17.227,6 12.845,0 - - -
Aktivitet i alt .............................................. 9.488,5 -24.240,4 17.227,6 12.845,0 - - -
Udgift ..................................................... 38.499,7 27.372,4 35.942,0 38.180,0 - - -
Indtægt ................................................... 29.011,2 51.612,8 18.714,4 25.335,0 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Finansielle poster:
Indtægt ................................................... -287,5 711,4 39,3 68,6 - - -
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 38.499,7 27.372,4 35.942,0 38.180,0 - - -
Indtægt ................................................... 29.298,7 50.901,4 18.675,1 25.266,4 - - -
8 § 40.2.
Genudlån af statslån
40.21. Genudlån af statslån
40.21.01. Genudlån til Finansiel Stabilitet
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 10.941,2 - - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 10.920,0 7.534,1 1.750,0 4.138,0 - - -
10. Genudlån til Finansiel Stabilitet
Udgift ................................................... 10.941,2 - - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 10.250,0 - - - - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 691,2 - - - - - -
Indtægt ................................................ 1.600,0 7.534,1 1.750,0 4.138,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.600,0 7.534,1 1.750,0 4.138,0 - - -
20. Genudlån til Roskilde Bank A/S
Indtægt ................................................ 9.320,0 - - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 9.320,0 - - - - - -
10. Genudlån til Finansiel Stabilitet
I medfør af lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel stabilitet garanterer staten, via
genudlån til Finansiel Stabilitet, frem til og med 30. september 2010 ubetinget simple kreditorers
krav mod pengeinstitutter og filialer, som har indgået aftale med Det Private Beredskab.
20. Genudlån til Roskilde Bank A/S
I medfør af akt.162 af 9. juni 2009 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at yde ga-
ranti af statskassen til dækning af de tab, som Finansiel Stabilitet måtte lide i forbindelse med,
at selskabet fra Danmarks Nationalbank overtager og herefter afvikler Roskilde Bank A/S. Fi-
nansiel Stabilitet vil først lide tab, når Det Private Beredskab har dækket tab på 750 mio. kr.
§ 40.21.03. 9
40.21.03. Genudlån til Island (tekstanm. 100)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 0,0 -0,7 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,0 1.483,3 - - - - -
10. Genudlån til Island
Udgift ................................................... 0,0 -0,7 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,0 -0,7 - - - - -
Indtægt ................................................ - 1.483,9 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - 1.483,9 - - - - -
15. Ikke realiserede valutakursgevin-
ster
Indtægt ................................................ 0,0 -0,7 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,0 -0,7 - - - - -
10. Genudlån til Island
Med henblik på at bidrage til Islands økonomiske genopbygning har Danmark, Sverige,
Norge og Finland, bl.a. betinget af implementeringen af det program som Island har indgået med
IMF, givet koordineret tilsagn om at ville stille i alt 2,5 mia. USD til rådighed i form af mel-
lemfristede lån i tillæg til et IMF-lån på 2,1 mia. USD.
På baggrund heraf kan økonomi- og indenrigsministeren yde lån til Island på op til 675 mio.
USD udbetalt i rater i perioden 2009-2010. Renten på lånet er en fleksibel rente og er ifølge lå-
neaftalen mellem Danmark og Island fastsat til EURIBOR 3 mdr. + 275 basispoint. De øvrige
nordiske långivere har indgået tilsvarende aftaler om renten på lånet.
I 2014 blev lånet førtidigt indfriet.
15. Ikke realiserede valutakursgevinster
På kontoen budgetteres de ikke-realiserede valutakursgevinster/-tab vedrørende genudlån til
Island.
40.21.04. Genudlån til Irland (tekstanm. 102)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.492,0 -6,7 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 0,6 -6,7 - - - - -
10. Genudlån
Udgift ................................................... 1.492,0 -6,7 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 1.492,0 -6,7 - - - - -
15. Ikke-realiserede valutakursgevin-
ster
Indtægt ................................................ 0,6 -6,7 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 0,6 -6,7 - - - - -
10 § 40.21.04.10.
10. Genudlån
Det danske bilaterale lån til Irland indgår i finansieringen af det samlede internationale lå-
neprogram til Irland besluttet i november 2010 som led i det aftalte tilpasningsprogram for gen-
opretning af den irske økonomi.
På baggrund heraf kan økonomi- og indenrigsministeren yde lån til Irland på op til 400 mio.
EUR udbetalt i en eller flere rater i perioden 2011-2013.
15. Ikke-realiserede valutakursgevinster
På kontoen budgetteres de ikke-realiserede valutakursgevinster/-tab vedr. genudlån til Irland.
40.21.05. Genudlån til Danmarks Radio
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.570,0 319,0 61,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.769,7 400,0 161,0 - - - -
10. Genudlån til Danmarks Radio
Udgift ................................................... 1.570,0 319,0 61,0 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 1.570,0 319,0 61,0 - - - -
Indtægt ................................................ 1.769,7 400,0 161,0 - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.769,7 400,0 161,0 - - - -
10. Genudlån til Danmarks Radio
I henhold til akt. 41 af 8. december 2005 kan DR inden for den til enhver tid gældende ga-
rantiramme benytte sig af statslige genudlån optaget i Danmarks Nationalbank, jf. anmærkning
til tekstanmærkning nr. 1 på § 21.
40.21.08. Kapitalindskud i medfør af Kreditpakken
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 3.912,0 28.266,1 268,0 750,0 - - -
10. Kapitalindskud i medfør af Kre-
ditpakken
Indtægt ................................................ 3.912,0 28.266,1 268,0 750,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - 268,0 750,0 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 3.912,0 28.266,1 - - - - -
10. Kapitalindskud i medfør af Kreditpakken
Kreditinstitutter, der opfylder kravene i lov nr. 67 af 3. februar 2009, kunne frem til 30. juni
2009 ansøge om statsligt kapitalindskud. Den faste rente fastsættes på tidspunktet for aftaleind-
gåelse ud fra den 5-årige statslige nulkuponrente tillagt et fast og individuelt fastsat risikotillæg.
Ifølge lov 102 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter prissættes kapita-
lindskuddet for kreditinstitutterne i 5 priskategorier i et interval fra godt 9 pct. og op til knap 12
pct. i årlig rente.
§ 40.21.20. 11
40.21.20. Genudlån til Styrelsen for Videregående Uddannelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 3.452,3 3.731,6 3.922,0 3.897,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2.020,3 2.171,4 2.085,1 2.220,0 - - -
10. Genudlån
Udgift ................................................... 3.452,3 3.731,6 3.922,0 3.897,4 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 3.452,3 3.731,6 3.922,0 3.897,4 - - -
Indtægt ................................................ 2.020,3 2.171,4 2.085,1 2.220,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 2.020,3 2.171,4 2.085,1 2.220,0 - - -
10. Genudlån
ad 54. Statslige udlån, tilgang. Til finansiering af låneudbetalingerne efter LB nr. 627 af 28. juni
2001 låner Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) et tilsvarende beløb til Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
ad 55. Statslige udlån, afgang. Bevillingen omfatter bl.a. afdrag på studielån efter 1. august
1998, jf. § 19.81.11.20. Genudlån.
40.21.22. Genudlån til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - 3,2 19,1 - - -
10. Genudlån
Udgift ................................................... - - 3,2 19,1 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 3,2 19,1 - - -
10. Genudlån
ad 54 Statslige udlån, tilgang. Til finansiering af låneudbetalingerne efter Forlig om beskæfti-
gelsesindsatsen af juni 2014 mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det konser-
vative Folkeparti låner Finansministeriet (Statens Administration) et tilsvarende beløb til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
40.21.24. Mellemregning med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, re-
finansieringsordningen, Statens Administration
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 16,9 16,9 18,9 103,6 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 34,6 35,2 35,8 35,2 - - -
10. Mellemregning med Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, refinansieringsordningen
Udgift ................................................... 16,9 16,9 18,9 103,6 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 16,9 16,9 18,9 103,6 - - -
Indtægt ................................................ 34,6 35,2 35,8 35,2 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 34,6 35,2 35,8 35,2 - - -
12 § 40.21.24.10.
10. Mellemregning med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, refinansierings-
ordningen
Mellemregningen mellem Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
er etableret med henblik på en eliminering af den løbende nominelle ubalance, der er i forbindelse
med afvikling af de under refinansieringsordningen overtagne gældsforpligtelser og obligationer.
Ubalancen skyldes bl.a. at den overtagne gæld har en gennemsnitlig kortere afviklingsperiode end
de overtagne obligationer. Derudover er mellemregningen anvendt til finansiering af ekstraordi-
nære indfrielser af overtagen gæld i situationer, hvor rationel finansforvaltning tilsiger dette. Der
henvises i øvrigt til anmærkningerne under § 24.24.44. Refinansieringsordningen for landbruget
samt § 24.24.44.72. Mellemregningen med Finansministeriet, Statens Administration med tilhø-
rende aktivitetsoversigt. Udgifterne til indfrielser forventes at være relativt begrænsede, da det
ikke forventes muligt at opkøbe obligationerne. Indtægterne stammer fra salget af grønne obli-
gationer til realkreditinstitutterne.
40.21.25. Genudlån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 51,9 46,3 - - - - -
10. Genudlån, Statens Administra-
tion
Indtægt ................................................ 51,9 46,3 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 51,9 46,3 - - - - -
10. Genudlån, Statens Administration
Bevillingen omfatter udlån til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til dækning af vi-
dereudlån til Landsbyggefonden, jf. LB nr. 1000 af 9. oktober 2008 og lov nr. 490 af 12. juni
2009 og jf. § 14.51.06. Genudlån til Landsbyggefonden. Genudlånet afvikles fra og med 2010.
Genudlånet er fuldt afviklet med udgangen af 2014.
40.21.26. Statslån til Landsbyggefonden
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 513,6 4,4 811,2 482,5 - - -
10. Statslån, Statens Administration
Udgift ................................................... 513,6 4,4 811,2 482,5 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 513,6 4,4 811,2 482,5 - - -
10. Statslån, Statens Administration
Bevillingen omfatter udlån til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til dækning af vi-
dereudlån til Landsbyggefonden, jf. LB nr. 1000 af 9. oktober 2008 og lov nr. 490 af 12. juni
2009 og jf. § 14.51.07. Statslån til Landsbyggefonden. Udlån foretages kvartalsvis.
Statslånet forventes afviklet i perioden 2021-2031.
§ 40.21.40. 13
40.21.40. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 110,1 357,3 100,0 - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 350,0 100,0 - - - -
10. Genudlån til Sund og Bælt Hol-
ding A/S
Udgift ................................................... 110,1 357,3 100,0 - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 100,0 300,0 100,0 - - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 10,1 57,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - 350,0 100,0 - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - 350,0 100,0 - - - -
10. Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S
Ifølge lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark bemyndiges finansministeren til at dække selskabernes fi-
nansieringsbehov ved ydelse af statslige genudlån til selskaberne. Lånene ydes på samme vilkår,
som staten selv opnår som låntager. Fonden betaler for modtagelsen af genudlån en provision til
staten på 0,15 pct. af nominelt udestående, jf. § 37.62.01. Garantiprovision af udlån med stats-
garanti.
40.21.41. Genudlån til Femern Bælt A/S
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 323,7 1.313,2 1.400,0 3.500,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 800,0 300,0 1.250,0 - - -
10. Genudlån til Femern Bælt A/S
Udgift ................................................... 323,7 1.313,2 1.400,0 3.500,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 300,0 1.250,0 1.400,0 3.500,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 23,7 63,2 - - - - -
Indtægt ................................................ - 800,0 300,0 1.250,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - 800,0 300,0 1.250,0 - - -
10. Genudlån til Femern Bælt A/S
Det fremgår af § 4, stk. 3 i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark (lov nr. 575 af 4. maj 2015), at finansministeren bemyndiges
til at dække Femern Bælt A/S, jf. § 5, finansieringsbehov ved ydelse af statslige genudlån. Femern
Bælt A/S har til opgave at organisere og forestå forberedelsen, undersøgelsen og projekteringen
og træffe andre nødvendige dispositioner vedrørende etableringen af kyst til kyst-forbindelsen
over Femern Bælt.
14 § 40.21.42.
40.21.42. Genudlån til A/S Femern Landanlæg
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 325,6 210,1 900,0 1.850,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 100,0 100,0 300,0 200,0 - - -
10. Genudlån til A/S Femern Lan-
danlæg
Udgift ................................................... 325,6 210,1 900,0 1.850,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 300,0 200,0 900,0 1.850,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 25,6 10,1 - - - - -
Indtægt ................................................ 100,0 100,0 300,0 200,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 100,0 100,0 300,0 200,0 - - -
10. Genudlån til A/S Femern Landanlæg
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark (lov nr. 575 af 4. maj 2015), at finansministeren bemyndiges
til at dække A/S Femern Landanlæg, jf. § 5, finansieringsbehov ved ydelse af statslige genudlån.
A/S Femern Landanlæg har til opgave at organisere og forestå forberedelsen, undersøgelsen og
projekteringen og træffe andre nødvendige dispositioner vedrørende udbygning og opgradering
af de til den faste forbindelse over Femern Bælt tilhørende landanlæg.
40.21.50. Genudlån til Metroselskabet I/S
I henhold til lov nr. 551 af 6. juni 2007 blev Ørestadsselskabet opløst den 26. oktober 2007.
Metroaktiviteterne overtages af Metroselskabet I/S, og arealudviklingsaktiviteterne overtages af
udviklingsselskabet By og Havn (tidligere Arealudviklingsselskabet I/S). Gælden i Ørestadssel-
skabet videreføres i udviklingsselskabet By og Havn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.623,0 2.028,3 5.300,0 6.100,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 800,0 2.600,0 - - -
10. Genudlån til Metroselskabet I/S
Udgift ................................................... 2.623,0 2.028,3 5.300,0 6.100,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2.300,0 1.850,0 5.300,0 6.100,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 323,0 178,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 800,0 2.600,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - 800,0 2.600,0 - - -
10. Genudlån til Metroselskabet I/S
Ifølge lov nr. 551 af 6. juni 2007 bemyndiges finansministeren til at dække Metroselskabets
finansieringsbehov vedrørende finansiering af Metroselskabets aktiviteter gennem genudlån
af statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som
låntager.
§ 40.21.51. 15
40.21.51. Genudlån til udviklingsselskabet By og Havn
I henhold til lov nr. 551 af 6. juni 2007 blev Ørestadsselskabet opløst den 26. oktober 2007.
Metroaktiviteterne overtages af Metroselskabet I/S, og arealudviklingsaktiviteterne overtages af
udviklingsselskabet By og Havn (tidligere Arealudviklingsselskabet I/S). Gælden i Ørestadssel-
skabet videreføres i udviklingsselskabet By og Havn.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.750,2 1.724,9 4.725,0 3.300,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 2.200,0 1.400,0 825,0 3.100,0 - - -
10. Genudlån til udviklingsselskabet
By og Havn
Udgift ................................................... 2.750,2 1.724,9 4.725,0 3.300,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2.400,0 1.400,0 4.725,0 3.300,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 350,2 324,9 - - - - -
Indtægt ................................................ 2.200,0 1.400,0 825,0 3.100,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 2.200,0 1.400,0 825,0 3.100,0 - - -
10. Genudlån til udviklingsselskabet By og Havn
Ifølge lov nr. 551 af 6. juni 2007 bemyndiges finansministeren til at dække Udviklingssel-
skabet By & Havns finansieringsbehov vedrørende finansiering af Udviklingsselskabet By &
Havns aktiviteter gennem genudlån af statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end
dem, som staten selv kan opnå som låntager.
40.21.52. Genudlån til A/S Storebælt
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 433,3 2.631,2 3.013,5 924,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - 601,6 2.013,5 1.074,0 - - -
10. Genudlån til A/S Storebælt
Udgift ................................................... 433,3 1.084,3 3.000,0 900,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 400,0 1.000,0 3.000,0 900,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 33,3 84,3 - - - - -
Indtægt ................................................ - 600,0 2.000,0 1.050,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - 600,0 2.000,0 1.050,0 - - -
20. Genudlån til A/S Storebælt, In-
deksobligation nominel værdi
Udgift ................................................... - 1.490,0 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 1.490,0 - - - - -
30. Genudlån til A/S Storebælt, In-
deksobligationer indeksering
Udgift ................................................... - 56,8 13,5 24,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 56,8 13,5 24,0 - - -
40. Genudlån til A/S Storebælt,
Modpost til indeksering
Indtægt ................................................ - 1,6 13,5 24,0 - - -
25. Finansielle indtægter .................... - 1,6 13,5 24,0 - - -
16 § 40.21.52.10.
10. Genudlån til A/S Storebælt
Ifølge lov om Sund og Bælt Holding A/S (lov nr. 588 af 24. juni 2005) er finansministeren
bemyndiget til at dække selskabets finansieringsbehov gennem statslån, i det omfang det måtte
anses for hensigtsmæssigt. Lånene ydes på samme vilkår, som staten selv opnår som låntager.
Formålet med ordningen er at sikre selskabet adgang til billig finansiering. Da staten garanterer
fuldt ud for selskabets gæld, ændrer genudlån intet ved statens risiko. Selskabet betaler for
modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af nominelt udestående, jf. §
37.62.01. Garantiprovision af udlån med statsgaranti.
20. Genudlån til A/S Storebælt, Indeksobligation nominel værdi
På denne konto bogføres den nominelle værdi af indeksobligationer ved udstedelse og afdrag.
Lovgrundlaget er det samme som for § 40.21.52.10. Genudlån til A/S Storebælt.
30. Genudlån til A/S Storebælt, Indeksobligationer indeksering
På denne konto bogføres værdien af indekseringen (forskellen mellem den indekserede ho-
vedstol og den nominelle hovedstol på udstedelsestidspunktet og ved afdrag). Lovgrundlaget er
det samme som for § 40.21.52.10. Genudlån A/S Storebælt.
40. Genudlån til A/S Storebælt, Modpost til indeksering
Denne konto anvendes som modpost til den løbende indeksopskrivning på § 40.21.52.30.
Kontoen sikrer korrekt bogføringsstruktur, idet indeksopskrivningen ikke påvirker det samlede
omfang af genudlån.
40.21.53. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.349,0 666,6 1.600,0 2.500,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... - - 1.500,0 2.050,0 - - -
10. Genudlån til A/S Øresundsfor-
bindelsen
Udgift ................................................... 1.349,0 666,6 1.600,0 2.500,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 1.050,0 500,0 1.600,0 2.500,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 299,0 166,6 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 1.500,0 2.050,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - 1.500,0 2.050,0 - - -
10. Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen
Ifølge lov om Sund og Bælt Holding A/S (lov nr. 588 af 24. juni 2005) er finansministeren
bemyndiget til at dække selskabets finansieringsbehov gennem statslån, i det omfang det måtte
anses for hensigtsmæssigt. Lånene ydes på samme vilkår, som staten selv opnår som låntager.
Da staten garanterer fuldt ud for selskabets gæld, ændrer genudlån intet ved statens risiko. Sel-
skabet betaler for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af nominelt ude-
stående, jf. § 37.62.01. Garantiprovision af udlån med statsgaranti.
§ 40.21.54. 17
40.21.54. Genudlån Energinet.dk
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 2.028,9 3.891,9 4.028,7 4.048,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.375,9 12,5 1.143,7 48,4 - - -
10. Genudlån Energinet.dk
Udgift ................................................... -37,8 2.844,2 4.000,0 4.000,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - 2.700,0 4.000,0 4.000,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... -37,8 144,2 - - - - -
Indtægt ................................................ 1.370,0 - 1.115,0 - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.370,0 - 1.115,0 - - - -
20. Genudlån til Energinet.dk, in-
deksobligation, nominel værdi
Udgift ................................................... 2.000,0 1.000,0 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2.000,0 1.000,0 - - - - -
30. Genudlån til Energinet.dk, in-
deksobligationer, indeksering
Udgift ................................................... 66,7 47,7 28,7 48,4 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 66,7 47,7 28,7 48,4 - - -
40. Genudlån til Energinet.dk, in-
deksobligation, løbende indekse-
ring
Indtægt ................................................ 5,9 12,5 28,7 48,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 5,9 12,5 28,7 48,4 - - -
10. Genudlån Energinet.dk
Ifølge lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk er finansministeren bemyndiget
til at dække selskabets finansieringsbehov gennem statslån, i det omfang det måtte anses for
hensigtsmæssigt. Lånene ydes på samme vilkår, som staten selv opnår som låntager. Selskabet
betaler for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af nominelt udestående,
jf. § 37.62.01. Garantiprovision af udlån med statsgaranti.
20. Genudlån til Energinet.dk, indeksobligation, nominel værdi
På denne konto bogføres den nominelle værdi af indeksobligationer ved udstedelse og afdrag.
Lovgrundlaget er det samme som for § 40.21.54.10. Genudlån Energinet.dk.
30. Genudlån til Energinet.dk, indeksobligationer, indeksering
På denne konto bogføres værdien af indekseringen (forskellen mellem den indekserede ho-
vedstol og den nominelle hovedstol på udstedelsestidspunktet og ved afdrag). Lovgrundlaget er
det samme som for § 40.21.54.10. Genudlån Energinet.dk.
40. Genudlån til Energinet.dk, indeksobligation, løbende indeksering
Denne konto anvendes som modpost til den løbende indeksopskrivning på § 40.21.54.30.
Genudlån Energinet.dk. Kontoen sikrer korrekt bogføringsstruktur, idet indeksopskrivningen ikke
påvirker det samlede omfang af genudlån.
18 § 40.21.60.
40.21.60. Indenlandske genudlån til Danmarks Skibskreditfond
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 115,6 115,6 115,6 115,6 - - -
10. Genudlån Skibskreditfonden (in-
denlandsk)
Indtægt ................................................ 115,6 115,6 115,6 115,6 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 115,6 115,6 115,6 115,6 - - -
10. Genudlån Skibskreditfonden (indenlandsk)
I henhold til tekstanmærkning nr. 105 på § 8., etableret ved akt. 184 af 25. juni 2003, be-
myndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler for en rentestøtteordning
(CIRR-ordning) for skibe kontraheret på danske værfter i perioden 1. januar 2003 til 31. december
2012, herunder at ordningen kan overdrages til Danmarks Skibskredit A/S. Der kan herunder, og
inden for en maksimal ramme på op til 18 mia. kr. i perioden 1. januar 2003 til 31. december
2015 udbetales statslån til Danmarks Skibskredit A/S til videreudlån som led i CIRR-ordningen.
Det maksimale årlige udlån kan ikke overstige 8 mia. kr.
40.21.61. Udenlandske genudlån til Danmarks Skibskredit A/S
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -291,0 708,0 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 861,1 1.856,4 1.152,2 1.148,5 - - -
10. Genudlån Danmarks Skibskredit
A/S
Udgift ................................................... -291,0 708,0 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. -291,0 708,0 - - - - -
Indtægt ................................................ 1.152,1 1.148,5 1.152,2 1.148,5 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.152,1 1.148,5 1.152,2 1.148,5 - - -
15. Genudlån Danmarks Skibskredit
A/S, ikke-realiserede valutakurs-
reguleringer
Indtægt ................................................ -291,0 708,0 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -291,0 708,0 - - - - -
10. Genudlån Danmarks Skibskredit A/S
I henhold til tekstanmærkning nr. 105 på § 8., etableret ved akt. 184 af 25. juni 2003, be-
myndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler for en rentestøtteordning
(CIRR-ordning) for skibe kontraheret på danske værfter i perioden 1. januar 2003 til 31. december
2012, herunder at ordningen kan overdrages til Danmarks Skibskredit A/S. Der kan herunder, og
inden for en maksimal ramme på op til 18 mia. kr. i perioden 1. januar 2003 til 31. december
2015 udbetales statslån til Danmarks Skibskredit A/S til videreudlån som led i CIRR-ordningen.
Det maksimale årlige udlån kan ikke overstige 8 mia. kr.
§ 40.21.61.15. 19
15. Genudlån Danmarks Skibskredit A/S, ikke-realiserede valutakursreguleringer
Underkontoen vedrører årets ikke-realiserede valutakursreguleringer på udenlandske genudlån
til Danmarks Skibskredit A/S i forhold til valutakursen primo året. Der budgetteres ikke på kon-
toen.
40.21.62. Genudlån via Eksport Kredit Fonden
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.420,0 3.408,7 5.685,0 5.500,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.034,3 1.478,5 2.020,8 1.678,6 - - -
10. Genudlån via Eksport Kredit
Fonden
Udgift ................................................... 5.420,0 3.408,7 5.685,0 5.500,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 5.420,0 3.310,0 5.685,0 5.500,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... - 98,7 - - - - -
Indtægt ................................................ 1.034,3 1.478,5 2.020,8 1.678,6 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.034,3 1.478,5 2.020,8 1.678,6 - - -
10. Genudlån via Eksport Kredit Fonden
Til finansieringen af lånefaciliteten kan der trækkes på statens ordning om genudlån. Gen-
udlånet ydes af finansministeren med hjemmel i § 2 i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om
bemyndigelse til optagelse af statslån, som ændret ved § 1 i lov nr. 483 af 17. juni 2008. Det er
derudover en forudsætning for ydelsen af statslige genudlån, der ydes i danske kroner, at den
samlede lånoptagelse op til en ramme på 35,0 mia. kr. sker under hensyn til den af National-
banken udarbejdede liste over acceptable lånetyper, idet vilkårene i øvrigt vil blive nærmere aftalt
med Nationalbanken.
20 § 40.3.
Inkonverterbare realkreditlån
40.31. Inkonverterbare realkreditlån
40.31.01. Administration af inkonverterbare realkreditlån mv., Statens Admini-
stration
Statens Administration kan - i henhold til lov nr. 354 af 6. juni 1995 og lov nr. 456 af 22.
maj 2006 - indtil 31. december 2015 overtage gælden fra låntagere med inkonverterbare realkre-
ditlån for at imødegå indlåsningseffekter. Statens Administration overtager gælden mod at mod-
tage et beløb fra låntager, som vil kunne dække de overtagne forpligtelser samt omkostninger,
således at ordningen i sin helhed er udgiftsneutral for staten.
På grund af tidsmæssige forskydninger i kapitalmellemværender og forskelle i afviklings-
profiler vil der ikke være mulighed for i det enkelte finansår at opnå fuldstændig balance mellem
indtægter og udgifter. Med akt. 386 af 21. juni 1995 er der givet tilslutning til ordningens bevil-
lings- og konteringsmæssige konsekvenser.
Når det er fordelagtigt, omlægges tidligere opkøbte statsobligationer til de respektive inkon-
verterbare realkreditobligationer. Sidstnævnte foretrækkes med henblik på førtidige indfrielser af
den overtagne gæld. Det er aftalt med realkreditinstitutterne, at administrationsbidraget ved før-
tidige indfrielser nedsættes forholdsmæssigt svarende til den andel, som den indfriede gæld udgør
af den samlede gæld i fondskoden. Der tilstræbes i øvrigt en parallelitet i varigheden mellem
passiv- og aktivsiden for at opnå en meget lille renterisiko.
Vedrørende ordningens overskud samt renteindtægter og -udgifter henvises til § 37.23.02.
Renter vedrørende inkoverterbare realkreditlån, Statens Administration.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 43,2 42,5 76,5 55,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 34,6 28,7 38,5 26,7 - - -
10. Opkøb af obligationer
Udgift ................................................... - - 40,0 20,0 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - 40,0 20,0 - - -
Indtægt ................................................ 20,9 18,6 25,4 20,5 - - -
25. Finansielle indtægter .................... -4,9 -4,6 -4,6 -4,5 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 25,8 23,1 30,0 25,0 - - -
20. Overtagen gæld
Udgift ................................................... 43,2 42,5 36,5 35,0 - - -
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 43,2 42,5 36,5 35,0 - - -
Indtægt ................................................ 13,7 10,1 13,1 6,2 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,9 1,3 1,7 0,7 - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... 11,8 8,8 11,4 5,5 - - -
10. Opkøb af obligationer
Det forudsættes, at der i 2016 opkøbes obligationer svarende til ca. 20,0 mio. kr. med henblik
på førtidige indfrielser af den overtagne gæld, hvis det vurderes at være rationel finansforvaltning.
Det er aftalt med institutterne, at administrationsbidraget ved førtidige indfrielser nedsættes for-
holdsmæssigt svarende til den andel, som den indfriede gæld udgør af den samlede gæld i fond-
skoden. Der tilstræbes i øvrigt en parallelitet i varigheden mellem passiv- og aktivsiden for at
opnå en meget lille renterisiko.
§ 40.31.01.20. 21
20. Overtagen gæld
I 2016 forudsættes overtaget inkonverterbare lån svarende til et provenu på ca. 6,2 mio. kr.
Overtagelserne forudsættes fordelt jævnt over året. Ekstraordinære indfrielser og ordinære afdrag
på overtagen gæld påregnes at beløbe sig til samlet ca. 35,0 mio. kr.
22 § 40.4.
Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer
40.41. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer
40.41.01. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer
Statens institutioner kan inden for deres driftsbevillinger finansiere investeringer ved intern
statslig låntagning.
På hovedkontoen afholdes udgifter svarende til institutionernes nettoinvesteringer, dvs. for-
skellen mellem optagelse af gæld til finansiering af investeringer og afdragene på denne gæld.
De forventede nettoinvesteringer for de enkelte institutioner fremgår af finansieringsoversig-
terne (tabel 9) i anmærkningerne til de enkelte virksomhedsbærende hovedkonti.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 5.397,9 6.325,3 4.297,0 5.900,0 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 4.580,6 4.939,8 4.105,2 4.900,0 - - -
10. Institutionernes nettoinvesterin-
ger
Udgift ................................................... 2.914,5 3.504,3 2.900,0 3.400,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2.914,5 3.504,3 2.900,0 3.400,0 - - -
Indtægt ................................................ 3.043,4 3.321,2 2.800,0 3.200,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 3.043,4 3.321,2 2.800,0 3.200,0 - - -
20. Huslejeordningens nettoinveste-
ringer
Udgift ................................................... 2.483,4 2.820,9 1.397,0 2.500,0 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2.483,4 2.820,9 1.397,0 2.500,0 - - -
Indtægt ................................................ 1.537,1 1.618,6 1.305,2 1.700,0 - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. 1.537,1 1.618,6 1.305,2 1.700,0 - - -
10. Institutionernes nettoinvesteringer
På kontoen konteres nettoinvesteringerne for de institutioner, der er omfattet af omkost-
ningsbaserede bevillinger.
20. Huslejeordningens nettoinvesteringer
På kontoen konteres huslejeordningens nettoinvesteringer i ejendomsporteføljen, dvs. for-
skellen på optagelse af gæld til investeringer og afdragene på denne gæld, både for så vidt angår
huslejeordningens langfristede gæld og byggekredit.
§ 40. 23
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen er på baggrund af akt. 79 af 2009 optaget på finanslovforslaget for 2010
og indeholder hjemmel til at yde genudlån til Island på op til 675 mio. USD udbetalt i rater i
perioden 2009-2010.
Island har i samarbejde med IMF udarbejdet et program for stabilisering og genopbygning
af økonomien, der omfatter stabilisering af valutakursen, omfattende reformer af banksektoren
samt en plan for finanspolitik konsolidering. IMF-programmet blev godkendt af IMF's bestyrelse
den 19. november 2008. Som en del af IMF-aftalen vil IMF yde lån på 2,1 mia. USD til Island,
som udbetales i flere rater i perioden 2008-2010, betinget af Islands tilfredsstillende implemen-
tering af stabiliseringsprogrammet.
Med henblik på at bidrage til Islands økonomiske genopbygning har Danmark, Sverige,
Norge og Finland, betinget af IMF-programmet, givet koordineret tilsagn om at ville stille i alt
2,5 mia. USD til rådighed i form af mellemfristede lån i tillæg til et IMF-lån. De nordiske lån
svarer til de supplerende lån, som IMF vurderede nødvendige for, at det skønnede samlede fi-
nansieringsbehov i stabiliseringsprogrammet var fuldt finansieret og kunne vedtages i IMF's be-
styrelse. De nordiske lån er endvidere betinget af, at Island specificerer en mellemfristet finans-
politisk konsolideringsplan, samt at Islands internationale forpligtelser honoreres.
Danmarks bidrag ventes at udgøre godt ¼ af de samlede nordiske lån, dvs. 675 mio. USD,
svarende til ca. 3,7 mia. kr. Danmarks og de øvrige nordiske landes andel af det samlede nordiske
bidrag afspejler landenes relative andel af de nordiske landes IMF-kvoter. Renten på lånet er en
fleksibel rente og er ifølge låneaftalen mellem Danmark og Island fastsat til Euribor 3 mdr. + 275
basispoint. De øvrige nordiske långivere har indgået tilsvarende aftaler om renten på lånet.
I forbindelse med Folketingsvalget 2011 blev ressortansvaret for lånet til Island overdraget
fra Finansministeriet til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeransvaret er ajourført som
følge heraf.
Ad tekstanmærkning nr. 102.
Tekstanmærkningen er på baggrund af akt. 108 af 2011 optaget på finanslovforslaget for 2013
og indeholder hjemmel til at yde genudlån til Irland på op til 400 mio. EUR, svarende til ca. 3
mia. kr., udbetalt i rater i perioden 2011-2013.
Som en del af låneprogrammet yder IMF et lån på 19,5 mia. SDR (ca. 22,5 mia. EUR). Hertil
kommer et lånebidrag fra EU27 via lånemekanismen EFSM på 22,5 mia. EUR samt et lånebidrag
fra eurolandenes lånefacilitet EFSF på 17,7 mia. EUR. Udover det danske bilaterale lån yder også
Sverige og Storbritannien bilaterale lån på hhv. 600 mio. EUR og ca. 3,2 mia. GBP (ca. 3,8 mia.
EUR). Lånene udbetales over genopretningsprogrammets tidshorisont frem til udgangen af 2013
betinget af Irlands tilfredsstillende implementering af genopretningsprogrammet.
Fra dansk og svensk side vil der blive fastlagt en rente lig interbankmarkedsrenten Euribor
3 mdr. plus et tillæg på 1,0 procentpoint. Hertil kommer gebyrer. Det bemærkes desuden, at det
i låneaftalen er sikret, at renten på lånet ikke vil kunne blive lavere end Danmarks egne finansi-
eringsomkostninger.
Jf. akt 108 af 12. april 2011 vil det danske lån have samme stilling i prioritetsrækkefølgen
som de bilaterale lån fra Storbritannien og Sverige samt lånet fra eurolandene via EFSF, men vil
i prioritetsrækkefølgen ligge under lånene ydet af IMF og EU27-mekanismen EFSM.
24 § 40.
I forbindelse med Folketingsvalget 2011 blev ressortansvaret for lånet til Irland overdraget
fra Finansministeriet til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeransvaret er ajourført som
følge heraf.
Tekst
§ 41. Beholdnings-
bevægelser mv.
3
§ 41. Beholdningsbevægelser mv.
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Indtægtsbudget ....................................................................... 1.304,3 733,1 2.037,4
Nedskrivning af emissionskurstab ......................................................... -1.099,7 -1.567,7
41.11. Nedskrivning af emissionskurstab .................................................. -1.099,7 -1.897,9
41.12. Periodiserede renter ........................................................................ - 330,2
Beholdningsbevægelser ............................................................................ - 2.178,7
41.21. Statens beholdningsbevægelser ...................................................... - 2.178,7
41.22. Fondenes beholdningsbevægelser ................................................... - -
Valutakursreguleringer ........................................................................... 1.832,8 1.426,4
41.31. Valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld .................. 1.832,8 1.426,4
Artsoversigt:
Finansielle poster ....................................................................................... 1.616,9 1.426,4
Kapitalposter ............................................................................................... -883,8 611,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 733,1 2.037,4
Bevilling i alt ............................................................................................. 733,1 2.037,4
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Nedskrivning af emissionskurstab
41.11. Nedskrivning af emissionskurstab
01. Fordelte emissionskurstab ....................................................... -1.148,1 -2.449,9
11. Indeksopskrivning ................................................................... 48,4 552,0
41.12. Periodiserede renter
01. Periodiserede renter ................................................................ - 330,2
4 § 41.
Beholdningsbevægelser
41.21. Statens beholdningsbevægelser
01. Statens almindelige beholdningsbevægelser .......................... - 2.178,7
41.22. Fondenes beholdningsbevægelser
01. Fondenes beholdningsbevægelser ........................................... - -
Valutakursreguleringer
41.31. Valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld
01. Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske stats-
gæld ......................................................................................... 1.616,9 1.426,4
02. Valutakursreguleringer på udenlandske genudlån ................. 215,9 -
Anmærkninger
§ 41. Beholdnings-
bevægelser mv.
§ 41. 7
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbudget:
Nettotal ....................................................... 2.478,3 -8.368,4 -1.669,3 1.304,3 - - -
Udgift ......................................................... -2.425,5 -1.568,7 418,7 733,1 - - -
Indtægt ....................................................... 52,8 -9.937,2 -1.250,6 2.037,4 - - -
Specifikation af nettotal:
Nedskrivning af emissionskurstab ......... -1.703,3 -1.794,5 -1.608,9 -468,0 - - -
41.11. Nedskrivning af emissionskur-
stab ................................................ -1.891,0 -1.853,6 -2.138,7 -798,2 - - -
41.12. Periodiserede renter ...................... 187,7 59,1 529,8 330,2 - - -
Beholdningsbevægelser ............................ 4.165,3 -6.609,7 79,5 2.178,7 - - -
41.21. Statens beholdningsbevægelser .... 4.165,2 -6.609,9 79,5 2.178,7 - - -
41.22. Fondenes beholdningsbevægel-
ser .................................................. 0,1 0,2 - - - - -
Valutakursreguleringer ........................... 16,3 35,8 -139,9 -406,4 - - -
41.31. Valutakursreguleringer på den
udenlandske statsgæld ................... 16,3 35,8 -139,9 -406,4 - - -
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. -2.478,3 8.368,4 1.669,3 -1.304,3 - - -
Aktivitet i alt .............................................. -2.478,3 8.368,4 1.669,3 -1.304,3 - - -
Udgift ..................................................... -2.425,5 -1.568,7 418,7 733,1 - - -
Indtægt ................................................... 52,8 -9.937,2 -1.250,6 2.037,4 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 1.358,6 1.037,1 307,9 1.616,9 - - -
Indtægt ................................................... 1.500,0 1.228,2 240,5 1.426,4 - - -
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... -3.784,1 -2.605,8 110,8 -883,8 - - -
Indtægt ................................................... -1.447,2 -11.165,3 -1.491,1 611,0 - - -
8 § 41.1.
Nedskrivning af emissionskurstab
41.11. Nedskrivning af emissionskurstab
41.11.01. Fordelte emissionskurstab
Forskellen mellem udstedelseskurs og nominel værdi benævnes emissionskurstab (gevinst).
For så vidt angår den indenlandske og udenlandske statsgæld bogføres denne forskel for de en-
kelte finansår under § 42. Afdrag på statsgælden (netto). For så vidt angår indenlandske genudlån
bogføres denne forskel for de enkelte finansår under § 40. Genudlån mv. Emissionskurstab for
de enkelte år akkumuleres på status. Samtidig nedskrives beholdningen af emissionskurstab, idet
emissionskurstabene udgiftsføres på § 37. Renter under betegnelsen fordelte emissionskurstab.
En negativ udgift under emissionskurstab er således udtryk for en emissionskursgevinst. Emis-
sionskurstabene fordeles lineært over lånets løbetid. Som modstykke til den kalkulatoriske ud-
giftspost posteres de fordelte emissionskurstab også som en indtægt under § 41. Beholdningsbe-
vægelser mv.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... - - - -1.148,1 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -2.016,1 -2.008,8 -2.533,5 -2.449,9 - - -
10. Indenlandsk statsgæld
Udgift ................................................... - - - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - - - - -
Indtægt ................................................ -2.958,2 -3.001,9 -3.318,1 -3.296,2 - - -
57. Emmissionskurstab, afgang ........... -2.958,2 -3.001,9 -3.318,1 -3.296,2 - - -
20. Udenlandsk statsgæld
Indtægt ................................................ 27,4 21,4 16,1 5,0 - - -
57. Emmissionskurstab, afgang ........... 27,4 21,4 16,1 5,0 - - -
30. Indenlandske genudlån
Indtægt ................................................ 914,7 971,7 768,5 841,3 - - -
57. Emmissionskurstab, afgang ........... 914,7 971,7 768,5 841,3 - - -
40. Obligationer, Opkøbskurstab/ge-
vinst
Udgift ................................................... - - - -1.148,1 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - -1.148,1 - - -
10. Indenlandsk statsgæld
Beholdningen af indenlandske emissionskurstab (-gevinst) inden for finansåret udgiftføres
løbende som renteudgift (-indtægt), jf. § 37.11.11. Fordelte emissionskurstab
20. Udenlandsk statsgæld
Beholdningen af udenlandske emissionskurstab (-gevinst) inden for finansåret udgiftføres
løbende som renteudgift (-indtægt), jf. § 37.12.11. Fordelte emissionskurstab
§ 41.11.01.30. 9
30. Indenlandske genudlån
Beholdningen af emissionskurstab (-gevinst) på genudlån inden for finansåret udgiftføres lø-
bende som renteudgift (-indtægt), jf. § 37.61.01. Renter af indenlandske genudlån
40. Obligationer, Opkøbskurstab/gevinst
På denne konto registreres en modpost til de udgiftsførte opkøbskurstab, jf. §§ 37.51.01.60,
37.52.01.60 og 37.54.01.60. Idet opkøbskurstabet konteres på både § 37 og § 41, påvirker opkøbet
ikke statens nettofinansieringsbehov
41.11.11. Indeksopskrivning
Indeksobligationer opgøres til indekseret værdi, men selve værdien af den løbende indeks-
opskrivning har først likviditetseffekt når indekslånet forfalder. Denne konto er således en kal-
kulatorisk modpost til den løbende indeksopskrivning på § 37.11.12. Indeksopskrivning og §
37.61.01 Renter af indenlandske genudlån.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -130,9 -169,4 28,7 48,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... -5,9 -14,1 423,5 552,0 - - -
10. Indeksopskrivning, indenlandsk
statsgæld
Udgift ................................................... -130,9 -169,4 - - - - -
26. Finansielle omkostninger .............. -130,9 -169,4 - - - - -
Indtægt ................................................ - - 423,5 552,0 - - -
57. Emmissionskurstab, afgang ........... - - 423,5 552,0 - - -
20. Indeksopskrivning, indenlandsk
genudlån
Udgift ................................................... - - 28,7 48,4 - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 28,7 48,4 - - -
Indtægt ................................................ -5,9 -14,1 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... -5,9 -14,1 - - - - -
10. Indeksopskrivning, indenlandsk statsgæld
På denne konto modsvares den løbende indeksopskrivning relateret til indeksobligationer, jf
§ 37.11.12.10. Indeksopskrivning hermed sikres det, at indeksopskrivningen ikke har nettokasse-
effekt.
20. Indeksopskrivning, indenlandsk genudlån
På denne konto modsvares den løbende indeksopskrivning relateret til genudlån, jf. §
37.61.01.27. Hermed sikres det, at indeksopskrivningen ikke har nettokasseeffekt.
41.12. Periodiserede renter
På denne konto, som er den kalkulatoriske modpost til periodiserede renter på § 37. Renter,
bogføres nedbringelse af skyldige renter og tilgang af tilgodehavende renter som kapitaludgift,
mens tilgang af skyldige renter og nedbringelse af tilgodehavende renter bogføres som kapita-
lindtægt.
10 § 41.12.01.
41.12.01. Periodiserede renter
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 187,7 59,1 529,8 330,2 - - -
10. Indenlandsk statsgæld
Indtægt ................................................ -185,6 205,1 -95,5 246,9 - - -
61. Tilgodehavender ............................ - - -95,5 246,9 - - -
97. Anden kortfristet gæld ................... -185,6 205,1 - - - - -
20. Udenlandsk statsgæld
Indtægt ................................................ 176,4 -366,9 145,9 -183,2 - - -
97. Anden kortfristet gæld ................... 176,4 -366,9 145,9 -183,2 - - -
30. Indenlandske genudlån
Indtægt ................................................ 15,9 4,8 4,4 10,1 - - -
61. Tilgodehavender ............................ 15,9 4,8 4,4 10,1 - - -
40. Udenlandske genudlån
Indtægt ................................................ 14,9 5,4 21,3 10,2 - - -
61. Tilgodehavender ............................ 14,9 5,4 - - - - -
97. Anden kortfristet gæld ................... - - 21,3 10,2 - - -
50. Den Sociale Pensionsfond
Indtægt ................................................ 142,8 220,5 446,0 245,3 - - -
61. Tilgodehavender ............................ 142,8 220,5 446,0 245,3 - - -
60. Danmarks Innovationsfond
Indtægt ................................................ 19,3 -9,4 6,2 0,5 - - -
61. Tilgodehavender ............................ 19,3 -9,4 6,2 0,5 - - -
80. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse
Indtægt ................................................ 4,0 -0,5 1,5 0,4 - - -
61. Tilgodehavender ............................ 4,0 -0,5 1,5 0,4 - - -
10. Indenlandsk statsgæld
Kontoen er modpost til periodiserede renter på indenlandsk statsgæld, jf. § 37.11.01.20. Pe-
riodiserede renter.
20. Udenlandsk statsgæld
Kontoen er modpost til periodiserede renter på udenlandsk statsgæld, jf. § 37.12.01.20. Pe-
riodiserede renter.
30. Indenlandske genudlån
Kontoen er modpost til periodiserede renter på indenlandske genudlån, jf. § 37.61.01. Renter
af genudlån mv.
40. Udenlandske genudlån
Kontoen er modpost til periodiserede renter på udenlandske genudlån, jf. § 37.61.02.11.
Genudlån til Danmarks skibskredit A/S realiserede valutakursreguleringer.
§ 41.12.01.50. 11
50. Den Sociale Pensionsfond
Kontoen er modpost til periodiserede renter i Den Sociale Pensionsfond, jf. § 37.51.01.50.
Periodiserede renter.
60. Danmarks Innovationsfond
Kontoen er modpost til periodiserede renter i Danmarks Innovationsfond, jf. § 37.52.01.50.
Periodiserede renter.
80. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Kontoen er modpost til periodiserede renter i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf.
§ 37.54.01.50. Periodiserede renter.
12 § 41.2.
Beholdningsbevægelser
41.21. Statens beholdningsbevægelser
Når Danmarks Nationalbank opgør statens nettofinansieringsbehov, og i den forbindelse
vurderer, hvor meget der kan afdrages på statsgælden, så påvirkes denne opgørelse dels af saldoen
på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet (DAU), dels af § 40. Genudlån og dels af bevægelserne
på de beholdningskonti i statens balance, som ikke administreres af Danmarks Nationalbank.
Disse beholdningsbevægelser budgetteres og regnskabsføres på denne hovedkonto. Regn-
skabsføringen på hovedkontoen afhænger desuden af, om beholdningsbevægelserne er sket på
de områder af finansloven, som er underlagt det nye omkostningsbaserede, henholdsvis det tra-
ditionelle udgiftsbaserede, regnskabsprincip.
Hovedkontoen omfatter stort set alle beholdningsbevægelser på det omkostningsbaserede
område, dvs. både beholdningsbevægelser på kort- og langfristede aktiver og passiver. Enkelte
beholdningsbevægelser vedrørende det omkostningsbaserede område budgetteres og regnskabs-
føres dog på § 40.41.01. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer.
På det udgiftsbaserede område er en del beholdningsbevægelser i form af tilgang og afgang
på anlægsaktiver, udlån, værdipapirer og visse langfristede gældsposter allerede indregnet i
drifts-, anlægs-, og udlånsbudgettet (DAU), og disse bevægelser indgår således ikke på hoved-
konto § 41.21.01. Statens almindelige beholdningsbevægelser. Beholdningsbevægelserne på det
udgiftsbaserede område for kortfristet gæld og kortfristede aktiver, bortset fra statens konti i
Danmarks Nationalbank, indgår på hovedkonto § 41.21.01. Statens almindelige beholdningsbe-
vægelser.
Desuden er der enkelte statsinstitutioner, som regnskabsfører efter regler for de statslige
omkostningsregnskaber, men som endnu ikke er omfattet af bevillingsreformens bestemmelser
om omkostningsbevillinger, og derfor fortsat er indbudgetteret på finanslovforslaget med en ud-
giftsbaseret driftsbevilling. En del af disse institutioners regnskabsføring (f.eks. afskrivning på
anlægsaktiver) vil af hensyn til udarbejdelsen af omkostningsbaserede årsrapporter foregå på
udgifts- eller indtægtskonti, hvor den traditionelle udgiftsbaserede driftsbevilling ikke giver
hjemmel til at afholde udgifter. I statsregnskabet vil regnskabsføringen på disse konti blive ind-
regnet som en beholdningsbevægelse på § 41.21.01.21. Egenkapital.
Det er generelt ikke muligt at budgettere beholdningsbevægelserne med rimelig sikkerhed
bortset fra enkelte områder og visse større ændringer, som forventes gennemført i det pågældende
finansår. Disse områder er indbudgetteret i budgetoversigten og er beskrevet nærmere herunder.
41.21.01. Statens almindelige beholdningsbevægelser
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... -3.784,1 -2.605,8 - - - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 381,1 -9.215,8 79,5 2.178,7 - - -
11. Anlægsaktiver
Indtægt ................................................ 4.449,7 2.775,6 - - - - -
50. Immaterielle anlægsaktiver ........... 67,9 35,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ......... 4.382,8 3.031,2 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. -9,3 -272,6 - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 8,3 -18,3 - - - - -
14. Omsætningsaktiver
Udgift ................................................... -3.784,1 -2.605,8 - - - - -
60. Varebeholdninger .......................... -3.784,1 -2.605,8 - - - - -
Indtægt ................................................ 2.598,3 -12.213,5 - - - - -
61. Tilgodehavender ............................ 1.281,5 -11.569,9 - - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... 1.316,8 -643,6 - - - - -
§ 41.21.01. 13
21. Egenkapital
Indtægt ................................................ -8.161,9 -5.504,0 - - - - -
99. Adviseringer .................................. -8.161,9 -5.504,0 - - - - -
23. Reserveret bevilling
Indtægt ................................................ -243,7 -232,2 - - - - -
99. Adviseringer .................................. -243,7 -232,2 - - - - -
26. Hensættelser
Indtægt ................................................ 586,6 210,9 - - - - -
77. Hensættelser vedr. afgivne
tilsagn mv. ..................................... 586,6 210,9 - - - - -
30. Hensættelser vedr. afgivne til-
sagn (+ = forøgelse)
Indtægt ................................................ -1.475,2 263,0 -920,5 178,7 - - -
77. Hensættelser vedr. afgivne
tilsagn mv. ..................................... -1.475,2 263,0 -920,5 178,7 - - -
31. Langfristet gæld
Indtægt ................................................ 471,2 1.306,4 - - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ....................... -30,0 798,7 - - - - -
87. Donationer ..................................... 501,2 507,7 - - - - -
34. Kortfristet gæld
Indtægt ................................................ 2.156,1 4.178,2 1.000,0 2.000,0 - - -
93. Igangværende arbejder for fremmed-
regning, forpligtelser ..................... 252,6 116,9 - - - - -
94. Feriepengeforpligtelse ................... -108,2 -71,7 - - - - -
95. Gæld vedr. køb af varer og
tjenester ......................................... -4.556,6 -108,0 - - - - -
96. Periodeafgrænsningsposter,
forpligtelser ................................... 264,2 155,2 - - - - -
97. Anden kortfristet gæld ................... 6.304,2 4.085,8 1.000,0 2.000,0 - - -
40. Hensættelser vedr. afgivne stats-
forskrivninger under bistand til
udviklingslandene (+ = forøgel-
se)
Indtægt ................................................ - 0,0 - - - - -
77. Hensættelser vedr. afgivne
tilsagn mv. ..................................... - 0,0 - - - - -
11. Anlægsaktiver
Underkontoen anvendes i statsregnskabet til at vise tilgang og afgang på langfristede aktiver
(anlægsaktiver, udlån, værdipapirer) på det udgiftsbaserede område af finansloven, idet enkelte
institutioner regnskabsfører efter omkostningsbaserede principper, mens disse er opført på fi-
nansloven under udgiftsbevilling. Der budgetteres ikke på underkontoen.
14. Omsætningsaktiver
Underkontoen anvendes til at vise tilgang og afgang på kortfristede aktiver på både det om-
kostnings- og udgiftsbaserede område af finansloven. Endvidere indtægtsføres ændringer i Dan-
marks Erhvervsfonds likviditetsbehov. Der budgetteres ikke på underkontoen.
ad 61 Tilgodehavender
Tilgodehavender er endnu ikke modtagne indbetalinger for ydelser, som er leveret. Kontoen
omfatter pengeværdien af krav tilvejebragt ved salg, ved opkrævning af skatter og afgifter, ved
forudbetaling af deposita og a conto tilskud, ved refusion af tidligere afholdte udgifter mv.
14 § 41.21.01.21.
21. Egenkapital
Der er enkelte statsinstitutioner, som regnskabsfører efter regler for de statslige omkost-
ningsregnskaber, men som endnu ikke er omfattet af bevillingsreformens bestemmelser om om-
kostningsbevillinger, og derfor fortsat er indbudgetteret på finanslovforslaget med en udgiftsba-
seret driftsbevilling. En del af disse institutioners regnskabsføring (f.eks. afskrivning på anlægs-
aktiver) vil af hensyn til udarbejdelsen af omkostningsbaserede årsrapporter foregå på udgifts-
eller indtægtskonti, hvor den traditionelle udgiftsbaserede driftsbevilling ikke giver hjemmel til
at afholde udgifter. I statsregnskabet vil regnskabsføringen på disse konti blive indregnet som en
beholdningsbevægelse på § 41.21.01. 21. Egenkapital. Der budgetteres ikke på underkontoen.
23. Reserveret bevilling
Underkontoen anvendes i statsregnskabet til at vise årets ændring vedrørende reserveret be-
villing. Der budgetteres ikke på underkontoen.
26. Hensættelser
Underkontoen anvendes i statsregnskabet til at vise årets ændring vedrørende hensættelser.
Der budgetteres ikke på underkontoen.
30. Hensættelser vedr. afgivne tilsagn (+ = forøgelse)
Budget- og regnskabsprincipperne for statslige tilsagnsordninger på tilskudsområdet blev ved
akt. 212 af 10. maj 2000 ændret med virkning fra finansåret 2001, således at tilsagn udgiftsføres
ved indgåelse af en forpligtelse for staten.
Pr. 1. januar 2001 optages en hensættelse på statens status svarende til de udestående for-
pligtelser på de omfattede statslige tilsagnsordninger. Denne hensættelse vil i finansårene derefter
blive forøget med det udgiftsførte beløb i finansåret (afgivne tilsagn) og reduceret med udbeta-
lingerne i finansåret. Desuden kan der optræde en regulering for de ordninger, hvor der anvendes
et nutidsværdiprincip for bevilling og udgiftsførelse, jf. aktstykket.
Den forventede ændring i hensættelsen i 2016 fremgår af nedenstående oversigt over til-
sagnsordningerne for ministerierne.
Beløbene i oversigten dækker den del af hovedkontoen, som vedrører tilsagnsordninger, idet
en hovedkonto kan indeholde underkonti eller standardkonti, der ikke er omfattet af omlægningen
i aktstykket.
Heraf
Nye
forbrug
Regule- Udbeta- Ændring
Hovedkonto / underkonto tilsagn
af videre-
ringer linger i hensæt-
i 2016
førsel
i 2016 i 2016 telser
Staten i alt ..................................................................................... 26.476,8 - 1.302,6 27.600,7 178,7
§ 6. Udenrigsministeriet ............................................................. 10.572,5 - - 10.703,9 -131,4
6.31.79. Reserver og budgetreguleringer
(Reservationsbev.) ..................................................... -2.281,0 - - -2.281,0 -
6.32.01. Udviklingslande i Afrika (Reservationsbev.) ........... 2.502,0 - - 2.595,0 -93,0
6.32.02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika
(Reservationsbev.) ..................................................... 1.908,0 - - 1.298,0 610,0
6.32.04. Personelbistand og myndighedssamarbejde
(Reservationsbev.) ..................................................... 180,0 - - 180,0 -
6.32.05. Danidas erhvervsplatform (Reservationsbev.) .......... 275,0 - - 440,0 -165,0
6.32.08. Øvrig bistand (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ... 525,9 - - 607,2 -81,3
6.32.09. Det Arabiske Initiativ (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 48,0 - - 230,0 -182,0
6.32.11. Naboskabsprogram (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 200,0 - - 250,0 -50,0
6.33.01. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 1.103,0 - - 1.110,0 -7,0
§ 41.21.01.30. 15
6.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer
(Reservationsbev.) ..................................................... 331,0 - - 830,0 -499,0
6.35.01. Forskning og oplysning i Danmark mv. (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 383,8 - - 253,5 130,3
6.35.02. International udviklingsforskning
(Reservationsbev.) ..................................................... 121,0 - - 81,0 40,0
6.36.01. De Forenede Nationers Udviklingsprogram
(UNDP) (Reservationsbev.) ...................................... 579,1 - - 588,0 -8,9
6.36.02. De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)
(Reservationsbev.) ..................................................... 190,0 - - 190,0 -
6.36.03. HIV/AIDS, Befolknings- og sundhedsprogram-
mer (Reservationsbev.) .............................................. 672,0 - - 687,0 -15,0
6.36.06. FN's øvrige udviklingsprogrammer og diverse
multilaterale bidrag (Reservationsbev.) .................... 427,9 - - 391,9 36,0
6.37.01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.) .................. 1.085,0 - - 995,0 90,0
6.37.02. Regionale udviklingsbanker (Reservationsbev.) ....... - - - 50,0 -50,0
6.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitia-
tiver og øvrige fonde (Reservationsbev.) ................. 519,5 - - 431,3 88,2
6.39.01. Generelle bidrag til internationale humanitære
organisationer (Reservationsbev.) ............................. 610,0 - - 610,0 -
6.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og lang-
varige kriser (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..... 1.165,0 - - 1.135,0 30,0
6.41.03. Særlige eksportfremmetilskud (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 27,3 - - 32,0 -4,7
§ 7. Finansministeriet ................................................................. 2.163,5 - - 2.163,5 -
7.13.40. Regulering vedr. Udlodningsloven (Lovbunden) ..... 448,4 - - 448,4 -
7.14.18. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
(Reservationsbev.) ..................................................... 24,7 - - 24,7 -
7.18.03. Undervisningsministeriets fond til undervisning
og folkeoplysning, oplysningsforbund m.fl.
samt ungdomsformål ................................................. 25,2 - - 25,2 -
7.18.09. Kulturministeriets fond til humanitære og al-
mennyttige formål ..................................................... 55,1 - - 55,1 -
7.18.14. Kulturministeriets fond til idrætsorganisationer
mv. ............................................................................. 882,4 - - 882,4 -
7.18.15. Kulturministeriets fond til kulturelle formål mv. ..... 439,7 - - 439,7 -
7.18.16. Uddannelses- og Forskningsministeriets fond til
forskningsformål ........................................................ 6,3 - - 6,3 -
7.18.17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ................ 49,5 - - 49,5 -
7.18.18. Miljøministeriets fond til friluftsliv .......................... 57,7 - - 57,7 -
7.18.19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold ......................................................... 174,5 - - 174,5 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ......................................... 746,7 - - 792,1 -45,4
8.21.04. Forbrugerrådet Tænk (tekstanm. 101) ...................... 23,3 - - 23,3 -
8.31.05. Tilskud til standardisering mv. ................................. 25,5 - - 25,5 -
8.32.08. Iværksætteri- og innovationsinitiativer ..................... -1,8 - - 3,3 -5,1
8.32.09. Væksthusene og grønt iværksætterhus
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 4,8 -4,8
8.32.10. Design ........................................................................ - - - 20,5 -20,5
8.34.01. Markedsføring af Danmark (Reservationsbev.) ........ - - - 15,0 -15,0
8.34.02. Turismeinitiativer (tekstanm. 101) ............................ 122,4 - - 122,4 -
8.35.01. Regionaludvikling mv. (tekstanm. 107)
(Reservationsbev.) ..................................................... 577,3 - - 577,3 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter .................... 1.755,9 - 1.302,6 1.789,1 1.269,4
14.51.01. Ydelsesstøtte til almene boliger ................................ 1.241,6 - 1.314,6 1.089,6 1.466,6
14.51.02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger ................... 180,9 - 100,4 56,8 224,5
14.51.03. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknyt-
ning til ældreboliger (Lovbunden) ............................ 80,0 - -2,6 66,2 11,2
14.51.05. Finansiering af alment nybyggeri ............................. -319,3 - -694,1 -939,5 -73,9
14.51.11. Tilskud til etablering af almene boliger til sær-
ligt udsatte grupper (skæve boliger)
(Reservationsbev.) ..................................................... 13,6 - - 6,9 6,7
14.51.31. Rentesikring til almene boliger ................................. - - 19,5 12,0 7,5
16 § 41.21.01.30.
14.51.32. Rente- og afdragsbidrag til almene boliger .............. - - 0,4 79,0 -78,6
14.51.33. Ydelsessikring til visse almene boligafdelinger ....... - - 52,9 164,0 -111,1
14.51.34. Ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn før
1. januar 1994 ............................................................ - - 79,8 216,1 -136,3
14.51.35. Driftsstøtte mv. til almene boliger mv. .................... - - 0,5 4,0 -3,5
14.51.41. Rentesikring til ungdomsboliger ............................... - - 0,3 0,1 0,2
14.51.42. Rente- og afdragsbidrag til ungdomsboliger ............ - - 0,1 8,9 -8,8
14.51.43. Ydelsesstøtte til ungdomsboliger .............................. - - 62,0 64,9 -2,9
14.51.44. Ydelsesstøtte til kollektive bofællesskaber ............... - - 0,2 0,3 -0,1
14.51.45. Støtte til kollegier mv. .............................................. - - - 7,5 -7,5
14.51.50. Boligsocialt Udviklingscenter (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,8 - - 5,8 -
14.51.52. Støtte til startboliger til unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - 6,8 11,8 -5,0
14.51.54. Støtte til boliger til unge (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 9,9 - 0,5 - 10,4
14.51.56. Indsats i udsatte boligområder (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 9,9 - - 9,9 -
14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 12,9 -12,9
14.51.62. Energibesparelser i den almene boligsektor
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 2,9 - - 6,5 -3,6
14.52.01. Støtte til andelsboliger .............................................. - - 9,6 15,4 -5,8
14.52.05. Støtte til friplejeboliger ............................................. 55,9 - 22,3 17,4 60,8
14.52.06. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknyt-
ning til friplejeboliger (Lovbunden) ......................... 9,0 - - 5,4 3,6
14.52.11. Rentesikring til andelsboliger ................................... - - 0,4 2,7 -2,3
14.52.12. Rentebidrag til andelsboliger .................................... - - - 13,5 -13,5
14.52.22. Boligsparekontrakter ................................................. - - - 0,7 -0,7
14.52.62. Energibesparelser i den private boligsektor
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... - - - 12,0 -12,0
14.53.01. Byfornyelse (tekstanm. 2) (Reservationsbev.) .......... 270,9 - 112,7 321,2 62,4
14.53.02. Ydelsesstøtte til forbedringsarbejder ........................ - - 184,1 296,1 -112,0
14.53.03. Tilskud til aftalt boligforbedring og privat by-
fornyelse .................................................................... - - 8,1 12,7 -4,6
14.53.04. Rentesikring til sanering ........................................... - - 0,5 1,3 -0,8
14.53.06. Rente- og afdragsbidrag til forbedringsarbejder ...... - - 23,6 60,4 -36,8
14.53.08. Bygningsfornyelse i særligt kvarterløftsindsats
(FL2000) .................................................................... - - - 2,0 -2,0
14.53.11. Oplysning og vejledning vedrørende byfornyel-
se og boliger (tekstanm. 2) (Reservationsbev.) ........ 3,9 - - 5,1 -1,2
14.53.12. Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse
(tekstanm. 2) (Reservationsbev.) ............................... 5,7 - - 7,9 -2,2
14.71.01. Støtte til udvikling af landdistrikterne under
Landdistriktsprogrammet (Reservationsbev.) ........... 90,3 - - 44,4 45,9
14.71.02. Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fi-
skeriudviklingsprogrammet (Reservationsbev.) ........ 16,0 - - 8,3 7,7
14.71.03. Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 23,2 - - 23,2 -
14.71.04. Støtte til styrket indsats i udkantsområderne
(tekstanm. 2) (Reservationsbev.) ............................... 55,7 - - 55,7 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold ........................................................................ 496,5 - - 144,8 351,7
15.13.11. Omstillingsinitiativer mv. (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 17,3 - - 0,4 16,9
15.13.15. Frivilligt socialt arbejde (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 50,2 - - 8,8 41,4
15.13.22. Mere viden om mennesker med handicap (tekst-
anm. 111) (Reservationsbev.) ................................... - - - 0,8 -0,8
15.13.23. Rammebeløb til handicappede mv. (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 19,4 - - - 19,4
15.13.25. Den Fælles Tolkeløsning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 0,2 -0,2
15.13.26. Helhed og sammenhæng på handicapområdet
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................... 21,9 - - 0,8 21,1
§ 41.21.01.30. 17
15.13.28. Frivilligt arbejde inden for det sociale felt
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................... 32,2 - - 4,7 27,5
15.13.31. Tilbud om frivilligt arbejde som led i ungdoms-
uddannelser (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ...... 1,7 - - - 1,7
15.14.11. Efteruddannelse (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 0,8 - - - 0,8
15.14.14. Handlekraftig indsats (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 1,9 - - - 1,9
15.14.16. Forebyggelsesstrategi og inklusion (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 10,3 - - - 10,3
15.16.01. Reservation til anbringelsesreformen (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 28,1 - - 3,3 24,8
15.25.09. Centrale initiativer i forbindelse med Barnets
Reform (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............. 23,5 - - 3,1 20,4
15.25.11. Samlet indsats til beskyttelse af børn mod over-
greb mv. (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........... 10,9 - - 7,0 3,9
15.26.01. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................... 40,7 - - 16,2 24,5
15.64.10. Undervisning af døvblinde (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 1,2 - - - 1,2
15.74.10. Sociale tilbud til personer med sindslidelser
(tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ........................... 89,9 - - 32,7 57,2
15.74.12. Styrkelse af socialpsykiatrien (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 0,1 -0,1
15.75.10. Rammebeløb til projekter på det børne- og fa-
miliepolitiske område (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 0,3 -0,3
15.75.16. Center for Rusmiddelforskning (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 11,4 - - - 11,4
15.75.17. Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og
Konsekvens (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ...... 1,9 - - - 1,9
15.75.18. Forstærket indsats over for kriminelle og krimi-
nalitetstruede unge (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 12,2 - - 0,9 11,3
15.75.20. Centrale initiativer i forbindelse med styrket
indsats mod ungdomskriminalitet (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 1,7 - - - 1,7
15.75.21. Hjemløsestrategi (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 19,5 - - 0,1 19,4
15.75.23. Aktivitetstilbud på væresteder mv. (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 5,1 - - 6,3 -1,2
15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 32,8 - - 8,7 24,1
15.75.27. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og
mænd (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ............... 8,5 - - 7,8 0,7
15.75.30. Pulje til ældre- og pensionsområdet (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 3,5 -3,5
15.75.35. Initiativer for socialt udsatte grønlændere i Dan-
mark (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ................. 0,2 - - 1,8 -1,6
15.75.44. Bedre overgang til voksenlivet - en styrkelse af
efterværnsindsatsen (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 16,9 -16,9
15.75.45. Én indgang for alle børn (Reservationsbev.) ............ 5,0 - - - 5,0
15.75.75. Udviklingsinitiativer (tekstanm. 111)
(Reservationsbev.) ..................................................... 24,1 - - 12,9 11,2
15.77.01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge
(tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) .................. 2,2 - - 5,5 -3,3
15.77.02. Styrkelse af integrations- og repatrieringsindsat-
sen (tekstanm. 9 og 111) (Reservationsbev.) ........... 12,7 - - 2,0 10,7
15.77.05. Opkvalificering af kommuner mv. (tekstanm.
111) (Reservationsbev.) ............................................. 2,3 - - - 2,3
15.77.09. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangs-
ægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede
konflikter (tekstanm. 111) (Reservationsbev.) ......... 6,9 - - - 6,9
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ........................ 906,4 - - 906,4 -
18 § 41.21.01.30.
16.21.02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 42,7 - - 42,7 -
16.21.08. Partnerskaber til realisering af de nationale mål
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 30,3 - - 30,3 -
16.21.15. Hjælp til rygestop for storrygere (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 12,1 - - 12,1 -
16.21.16. En styrket indsats for mænds sundhed (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 1,7 - - 1,7 -
16.21.31. Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv
sundhed ift. udsatte grupper, etniske minoriteter
og unge (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............ 5,3 - - 5,3 -
16.21.36. Pulje til sundhedsfremmende projekter, herun-
der alkoholkampagner og styrket behandlings-
indsats mod alkoholmisbrug (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,0 - - 5,0 -
16.21.46. Forebyggelse af astma hos børn (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,7 - - 5,7 -
16.21.50. Tilskud til udvidet vejledning af astmapatienter
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 3,7 - - 3,7 -
16.21.54. Tilskud til Julemærkehjem (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 3,5 - - 3,5 -
16.21.57. Pulje til kommunale forsøgsprojekter og etable-
ring af landsdækkende familieambulatoriefunk-
tioner (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................ 0,9 - - 0,9 -
16.21.63. Behandling med lægeordineret heroin (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. 67,0 - - 67,0 -
16.21.66. Initiativer på narkotikaområdet, hvor "Køben-
havner-modellen" anvendes (Reservationsbev.) ....... 4,2 - - 4,2 -
16.21.69. Styrket indsats mod overbelægning (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. 75,0 - - 75,0 -
16.21.71. Pulje til den borgerrettede forebyggelse (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 68,5 - - 68,5 -
16.21.72. Styrkelse af forskning i sammenhæng mellem
hormonforstyrrende stoffer og reproduktion mv.
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 10,0 - - 10,0 -
16.31.03. Videreuddannelse af medicinsk personale (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 76,5 - - 76,5 -
16.33.05. Analyse- og oplysningsvirksomhed (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. 2,4 - - 2,4 -
16.33.16. Nationalt Videnscenter for Demens (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. 6,4 - - 6,4 -
16.51.10. Styrket indsats for sindslidende - Handlingsplan
for psykiatri (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..... 2,0 - - 2,0 -
16.51.17. Diverse tilskud (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 22,2 - - 22,2 -
16.51.22. Pulje til facilitering af løsninger på det præho-
spitale område mv. i udkantsområder med store
afstande (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ............ 15,5 - - 15,5 -
16.51.23. Pilotprojekt vedrørende socialt udrykningskøre-
tøj (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..................... 2,3 - - 2,3 -
16.51.24. Specialiseret behandlingstilbud målrettet fysisk
sårede veteraner (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 4,9 - - 4,9 -
16.51.25. Pulje til pilotprojekter om brugerstyrede senge i
psykiatrien (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ....... 15,9 - - 15,9 -
16.51.26. Pulje til fremme af unges mentale sundhed
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 7,1 - - 7,1 -
16.51.27. Pulje til behandling til svært overvægtige børn
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 6,1 - - 6,1 -
16.51.30. Opprioritering af psykiatrien (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 50,8 - - 50,8 -
16.51.35. Pulje til at fremme lighed i sundhed og sund-
hedsvæsenet (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ..... 5,2 - - 5,2 -
16.51.36. Bedre barselsomsorg med fokus på sårbare fa-
milier (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................ 10,1 - - 10,1 -
§ 41.21.01.30. 19
16.51.37. Pulje til initiativer, der er målrettet strategien
for styrket inddragelse af patienter og pårørende
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 5,1 - - 5,1 -
16.51.38. Patientsikker Kommune (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 7,7 - - 7,7 -
16.51.39. Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner
(tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ........................... 4,0 - - 4,0 -
16.51.40. Opfølgning på psykiatriudvalg (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 62,5 - - 62,5 -
16.51.51. Tilskud til private sygehuse mv. .............................. 7,8 - - 7,8 -
16.51.53. Tilskud til forebyggelse og behandling af ludo-
mani (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) ................. 30,4 - - 30,4 -
16.51.55. Centre for voldtægts- og voldsofre (tekstanm.
101) (Reservationsbev.) ............................................. 5,1 - - 5,1 -
16.51.56. Videnscenter for seksuelt misbrugte børn (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 2,0 - - 2,0 -
16.51.67. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og In-
stitut for Kvalitet og Akkreditering i Sundheds-
væsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i
Praksis (tekstanm. 101) (Reservationsbev.) .............. 60,7 - - 60,7 -
16.51.69. Pulje til oprettelse af hospicer (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 30,8 - - 30,8 -
16.51.80. Tilskud til det færøske sundhedsministerium til
projekt FarGen (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 2,0 - - 2,0 -
16.51.83. Løft af kvaliteten på fødeafdelingerne (tekst-
anm. 101) (Reservationsbev.) ................................... 75,1 - - 75,1 -
16.51.84. Styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af
udsatte og sårbare forældre (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 50,2 - - 50,2 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ................................................... 679,7 - - 838,2 -158,5
17.11.03. Beskæftigelsespolitisk forsøgs- og udrednings-
virksomhed mv. (tekstanm. 115) .............................. 10,7 - - 10,7 -
17.11.04. Evaluering, analyse, forskning og oplysnings-
virksomhed (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ...... 0,4 - - 0,4 -
17.21.05. Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................... 3,0 - - 3,0 -
17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfond (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 55,4 - - 55,4 -
17.22.20. Tilskud til branchearbejdsmiljøråd
(Reservationsbev.) ..................................................... 13,1 - - 13,1 -
17.46.14. Indsats ved større afskedigelser (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 21,8 - - 21,8 -
17.46.41. Uddannelsesløft (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 217,2 - - 155,0 62,2
17.46.42. Kompetenceudvikling og effektevaluering af be-
skæftigelsesindsatsen (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,6 - - 5,0 0,6
17.46.43. Styrket indsats for ledige (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 35,5 - - 40,6 -5,1
17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.) ................................... 15,1 - - 15,0 0,1
17.46.67. Flere i uddannelse og job - Indsats til kontant-
hjælpsmodtagere (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 4,5 - - 71,1 -66,6
17.46.70. Tværgående aktiviteter mellem stat, kommuner
og andre aktører (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 10,2 - - 10,2 -
17.46.71. Fagpiloter (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ......... - - - 4,0 -4,0
17.46.75. Jobrotation til særlige grupper med videregåen-
de uddannelse (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 132,4 - - 132,0 0,4
17.46.78. Implementering af rehabiliteringsteam (tekst-
anm. 115) (Reservationsbev.) ................................... 1,0 - - 5,0 -4,0
20 § 41.21.01.30.
17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 10,0 -10,0
17.49.20. Særlige indsatser for udsatte grupper og perso-
ner med handicap (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 26,1 - - 15,0 11,1
17.49.24. Jobcentre i ghettoer (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 4,5 - - 5,0 -0,5
17.49.42. Opsøgende indsats over for selvforsørgede
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................... - - - 10,0 -10,0
17.49.43. Et mangfoldigt arbejdsmarked (tekstanm. 20 og
115) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 1,0 -1,0
17.49.45. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af
indvandrere og flygtninge (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 1,0 -1,0
17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tekst-
anm. 20 og 115) (Reservationsbev.) ......................... 41,0 - - 100,0 -59,0
17.51.13. Forebyggende tværgående aktiviteter (tekstanm.
115) (Reservationsbev.) ............................................. 10,2 - - 10,2 -
17.51.14. Flere fleksjob (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ... - - - 75,4 -75,4
17.51.15. Projekter for udenlandsk arbejdskraft (tekstanm.
115) (Reservationsbev.) ............................................. 1,8 - - 2,0 -0,2
17.59.11. Arbejdsmarkedstiltag for personer med handi-
cap (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) .................... 3,1 - - 3,1 -
17.59.12. Socialøkonomiske virksomheder i beskæftigel-
sesindsatsen (tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ..... - - - 10,0 -10,0
17.59.15. Familiepakker - integrationstilbud til arbejds-
kraft-indvandrere og deres familier (tekstanm.
115) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 1,0 -1,0
17.59.16. Støtte og rådgivning for au pairs (tekstanm. 20
og 115) (Reservationsbev.) ....................................... 2,0 - - 2,0 -
17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og
personer med handicap (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 53,5 - - 40,6 12,9
17.59.25. Beskæftigelseskonsulenter i Veterancentret
(tekstanm. 115) (Reservationsbev.) ........................... 5,5 - - 3,5 2,0
17.59.31. Seniorer på arbejdsmarkedet (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 6,1 - - 6,1 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ........................... 3.401,1 - - 3.379,1 22,0
19.15.01. Obligatoriske internationale programmer (tekst-
anm. 204) (Lovbunden) ............................................. 302,4 - - 300,4 2,0
19.15.03. Internationalt forskningssamarbejde
(Reservationsbev.) ..................................................... 233,1 - - 231,4 1,7
19.17.04. Andre programaktiviteter (tekstanm. 7)
(Reservationsbev.) ..................................................... 640,0 - - 643,0 -3,0
19.17.06. Dansk e-infrastruktur Samarbejde
(Reservationsbev.) ..................................................... 46,3 - - 46,3 -
19.34.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. i forbindelse
med videregående uddannelser (tekstanm. 7 og
178) (Reservationsbev.) ............................................. 9,7 - - 5,0 4,7
19.34.07. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i forbindel-
se med åben uddannelse og efteruddannelse
(tekstanm. 7 og 178) (Reservationsbev.) .................. 7,2 - - 7,0 0,2
19.41.12. Det Frie Forskningsråd (Reservationsbev.) .............. 972,9 - - 966,5 6,4
19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur (tekstanm. 11)
(Reservationsbev.) ..................................................... 88,3 - - 85,7 2,6
19.55.05. Støtte til arktisk forskning (tekstanm. 7)
(Reservationsbev.) ..................................................... 20,3 - - 19,6 0,7
19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger (tekst-
anm. 200) (Reservationsbev.) ................................... 1.045,0 - - 1.038,6 6,4
19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat
(Reservationsbev.) ..................................................... 35,9 - - 35,6 0,3
§ 20. Undervisningsministeriet ................................................... 679,9 - - 763,5 -83,6
20.11.22. Vejledningsaktiviteter mv. (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 1,0 - - 0,8 0,2
§ 41.21.01.30. 21
20.29.07. It i folkeskolen (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 103,9 - - 88,0 15,9
20.29.08. Internationale undersøgelser i grundskolen
(tekstanm. 3) (Reservationsbev.) ............................... 4,5 - - 4,5 -
20.29.11. Fagligt løft af folkeskolen (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 159,0 - - 152,4 6,6
20.29.12. Inklusion i folkeskolen (tekstanm. 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 25,2 - - 25,2 -
20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
(tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.) .................. 90,5 - - 85,1 5,4
20.48.06. Tilskud til kapacitetsudvidelser
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 5,5 -5,5
20.48.07. Tilskud til naturfagsrenovering på gymnasier og
udbydere af 2-årigt hf (Reservationsbev.) ................ - - - 4,9 -4,9
20.72.06. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse
(tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.) .................. 1,6 - - 1,3 0,3
20.77.03. Efteruddannelse (tekstanm. 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 3,6 - - 3,6 -
20.77.07. Alternative skoleforløb (tekstanm. 3 og 144)
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,1 - - 5,1 -
20.82.02. It-ydelser til uddannelsessektoren (tekstanm. 3
og 144) (Reservationsbev.) ....................................... 0,9 - - 0,9 -
20.84.01. Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,2 - - 4,1 1,1
20.86.07. Særlige tilskud til bygningsformål med tilsagns-
ordning (Reservationsbev.) ........................................ - - - 143,8 -143,8
20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. (tekstanm. 3
og 144) (Reservationsbev.) ....................................... 146,9 - - 118,9 28,0
20.89.03. Driftslignende tilskud mv. til foreninger og or-
ganisationer mv. (tekstanm. 3, 144 og 214)
(Reservationsbev.) ..................................................... 121,9 - - 111,0 10,9
20.89.04. Satspuljeinitiativer under Undervisningsministe-
riet (tekstanm. 3 og 144) (Reservationsbev.) ........... 10,6 - - 8,4 2,2
§ 21. Kulturministeriet ................................................................ 2.200,4 - - 2.203,0 -2,6
21.11.11. Kulturstyrelsen (tekstanm. 174 og 187)
(Driftsbev.) ................................................................. 1,0 - - 1,0 -
21.11.35. Kultur i kommuner (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.) ..................................................... 45,0 - - 44,9 0,1
21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv.
(Reservationsbev.) ..................................................... 23,5 - - 23,5 -
21.21.01. Statens Kunstfond (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.) ..................................................... 309,1 - - 318,3 -9,2
21.21.14. Tilskud til billedkunstneriske formål
(Reservationsbev.) ..................................................... 5,0 - - 3,4 1,6
21.21.46. International kulturudveksling
(Reservationsbev.) ..................................................... 3,5 - - 3,5 -
21.23.11. Tilskud til teatre mv. (Reservationsbev.) ................. 356,0 - - 355,9 0,1
21.23.21. Egnsteatre og små storbyteatre
(Reservationsbev.) ..................................................... 125,5 - - 125,5 -
21.23.54. Formidling af teaterforestillinger
(Reservationsbev.) ..................................................... 74,1 - - 73,6 0,5
21.24.03. Tilskud til filmformål mv. (tekstanm. 25)
(Reservationsbev.) ..................................................... 335,1 - - 333,1 2,0
21.31.03. Tilskud til biblioteksformål mv. (tekstanm. 187)
(Reservationsbev.) ..................................................... 140,7 - - 139,7 1,0
21.31.07. Lige muligheder (Reservationsbev.) ......................... 2,2 - - 2,2 -
21.33.12. Fredede og bevaringsværdige bygninger (tekst-
anm. 187 og 193) (Reservationsbev.) ....................... 31,3 - - 29,2 2,1
21.33.37. Diverse tilskud til museer mv. (tekstanm. 192)
(Reservationsbev.) ..................................................... 21,8 - - 21,6 0,2
21.33.41. Tilskud til drift af statsanerkendte museer
(tekstanm. 14) (Reservationsbev.) ............................. 433,9 - - 437,5 -3,6
21.33.43. Tilskud til udvikling af museumsområdet mv.
(Reservationsbev.) ..................................................... 30,5 - - 30,0 0,5
22 § 41.21.01.30.
21.33.45. Forskning på statslige og statsanerkendte muse-
er (Reservationsbev.) ................................................. 5,1 - - 5,1 -
21.33.54. Tilskud til zoologiske anlæg ..................................... 37,6 - - 37,6 -
21.42.10. Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunst-
akademi ...................................................................... 2,4 - - 2,4 -
21.42.24. Forfatterskolen ........................................................... 3,0 - - 3,0 -
21.42.40. Diverse tilskud mv. (tekstanm. 206)
(Reservationsbev.) ..................................................... 8,2 - - 8,2 -
21.51.01. Folkeoplysning mv. (tekstanm. 187 og 200)
(Reservationsbev.) ..................................................... 9,2 - - 9,1 0,1
21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (tekstanm.
187) (Reservationsbev.) ............................................. 10,0 - - 10,0 -
21.81.02. Tilskud til lokal radio- og tv-produktion
(Reservationsbev.) ..................................................... 49,3 - - 47,3 2,0
21.81.16. Public Service-Puljen (Reservationsbev.) ................. 45,4 - - 45,4 -
21.81.35. Den fjerde landsdækkende FM-radiokanal
(Reservationsbev.) ..................................................... 92,0 - - 92,0 -
§ 22. Kirkeministeriet .................................................................. 18,2 - - 11,4 6,8
22.11.15. Istandsættelse af kirker mv. (tekstanm. 2)
(Anlægsbev.) .............................................................. 18,2 - - 11,4 6,8
§ 23. Miljøministeriet ................................................................... 139,3 - - 241,2 -101,9
23.22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning
(tekstanm. 107) (Reservationsbev.) ........................... 25,9 - - 25,9 -
23.22.08. Teknologipulje (Reservationsbev.) ............................ 3,0 - - 3,0 -
23.23.11. Miljømærkeordninger, formidling mv. (tekst-
anm. 106) (Reservationsbev.) ................................... - - - 12,8 -12,8
23.23.12. Ressourcestrategi (tekstanm. 106)
(Reservationsbev.) ..................................................... 11,0 - - 11,0 -
23.24.31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler
(Reservationsbev.) ..................................................... 19,1 - - 19,1 -
23.26.11. Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEFCO
(tekstanm. 4) (Reservationsbev.) ............................... - - - 5,6 -5,6
23.26.13. Miljøstøtte til Arktis mv. (tekstanm. 104)
(Reservationsbev.) ..................................................... 22,0 - - 22,0 -
23.27.05. Ordninger for reduktion af partikeludslip (tekst-
anm. 106) (Reservationsbev.) ................................... - - - 31,4 -31,4
23.27.09. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstra-
tionsprogram (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) .... - - - 52,1 -52,1
23.72.02. Landdistriksprogram og vandrammeinitiativer
mv. (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ................... 50,0 - - 50,0 -
23.72.03. Tilskud til vand- og naturindsats og grønne
partnerskaber (tekstanm. 106) (Reservationsbev.) ... 8,3 - - 8,3 -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ............ 1.460,7 - - 1.933,9 -473,2
24.21.02. Forskellige tilskud (tekstanm. 148, 151, 157,
165 og 169) (Reservationsbev.) ................................ 25,4 - - 19,0 6,4
24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne (tekstanm.
161) (Reservationsbev.) ............................................. 910,3 - - 1.216,9 -306,6
24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-med-
finansiering (tekstanm. 161) (Reservationsbev.) ...... 337,3 - - 342,7 -5,4
24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration (tekst-
anm. 154) (Reservationsbev.) ................................... 187,7 - - 355,3 -167,6
§ 28. Transportministeriet ........................................................... 65,1 - - 292,6 -227,5
28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (tekstanm. 121)
(Reservationsbev.) ..................................................... 12,0 - - 147,1 -135,1
28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (tekstanm. 121)
(Reservationsbev.) ..................................................... 53,1 - - 59,7 -6,6
28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (tekstanm.
121) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 85,8 -85,8
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .......................... 1.190,9 - - 1.438,0 -247,1
29.22.01. Tilskud til energiforskning (Reservationsbev.) ........ 62,0 - - 316,6 -254,6
§ 41.21.01.30. 23
29.24.08. Forsøgsordning for elbiler (tekstanm. 104 og
108) (Reservationsbev.) ............................................. - - - 5,0 -5,0
29.24.14. Infrastruktur til transport (tekstanm. 115)
(Reservationsbev.) ..................................................... 4,8 - - 25,1 -20,3
29.24.16. Geotermi og store varmepumper
(Reservationsbev.) ..................................................... - - - 5,0 -5,0
29.24.17. Bølgekraftprojekter (Reservationsbev.) .................... - - - 6,0 -6,0
29.24.19. Vedvarende energi til proces (Reservationsbev.) ..... 415,5 - - 273,6 141,9
29.24.23. Store varmepumper til fjernvarme (tekstanm.
117) (Reservationsbev.) ............................................. 27,1 - - 2,8 24,3
29.25.03. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksom-
heder (tekstanm. 116) (Reservationsbev.) ................ 10,2 - - 12,5 -2,3
29.25.08. Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-inten-
sive virksomheder (Lovbunden) ................................ 182,5 - - 182,5 -
29.27.02. Klimastøtte til Arktis mv. (tekstanm. 101)
(Reservationsbev.) ..................................................... 16,6 - - 16,6 -
29.28.01. Byggeri (Reservationsbev.) ....................................... 16,1 - - 16,2 -0,1
29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut
(Reservationsbev.) ..................................................... 25,1 - - 25,1 -
29.53.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende uddannelses-
og forskningsbygninger (Statsvirksomhed) ............... 422,0 - - 485,0 -63,0
29.53.02. Bygherreforpligtelser (Reservationsbev.) .................. 9,0 - - 11,0 -2,0
29.53.03. Særlige anlægsopgaver (Anlægsbev.) ....................... - - - 55,0 -55,0
31. Langfristet gæld
Underkontoen anvendes i statsregnskabet til at vise tilgang og afgang for langfristet gæld på
det omkostningsbaserede område af finansloven. Der budgetteres ikke på underkontoen.
34. Kortfristet gæld
Underkontoen anvendes til at vise tilgang og afgang på kortfristet gæld på både det omkost-
nings- og udgiftsbaserede område af finansloven. Endvidere indtægtsføres ændringer i Eksport
Kredit Fondens likviditet. På kontoen budgetteres alene på ændringer i Eksport Kredit Fondens
likviditet.
24 § 41.22.
41.22. Fondenes beholdningsbevægelser
41.22.01. Fondenes beholdningsbevægelser
Statsregnskabet indeholder foruden traditionelle statsinstitutioner også regnskabstallene for
en lille gruppe særlige fonde, bl.a. Den Sociale Pensionsfond og Tipsfondene. Disse særlige
fondes aktiver og gældsposter optræder som en særlig regnskabspost i statsregnskabets balance.
På linie med statens øvrige beholdningsbevægelser, kan der også optræde beholdningsbevægelser
i de særlige fondes aktiver og gældsposter i løbet af finansåret. Denne hovedkonto benyttes til
at vise sådanne beholdningsbevægelser.
Der budgetteres ikke på kontoen, men i statsregnskabet opgøres den konstaterede behold-
ningsbevægelse i finansåret.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 0,1 0,2 - - - - -
10. Fondenes beholdningsbevægel-
ser (+ = formindskelse af netto-
aktiver)
Indtægt ................................................ 0,1 0,2 - - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... - - - - - - -
98. Systemtekniske mellemregnings-
og afstemningskonti ....................... - - - - - - -
99. Adviseringer .................................. 0,1 0,2 - - - - -
§ 41.3. 25
Valutakursreguleringer
41.31. Valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld
Kontoen er den kalkulatoriske modpost til realiserede valutakursreguleringer på den uden-
landske statsgæld på § 37. Renter. Indtægter (udgifter) på § 37. Renter posteres således som ud-
gifter (indtægter) på § 41. Beholdningsbevægelser mv.
41.31.01. Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
10. Realiserede valutakursregulerin-
ger
Udgift ................................................... 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 1.442,6 1.153,6 307,9 1.616,9 - - -
Indtægt ................................................ 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1.474,6 1.205,0 240,5 1.426,4 - - -
10. Realiserede valutakursreguleringer
Kontoen er modpost til realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld, jf.
§ 37.12.13. Realiserede valutakursreguleringer på den udenlandske statsgæld.
41.31.02. Valutakursreguleringer på udenlandske genudlån
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 47,0 52,8 82,1 215,9 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 31,3 37,2 9,6 - - - -
10. Udenlandske genudlån
Udgift ................................................... 47,0 52,8 82,1 215,9 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 47,0 52,8 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. - - 82,1 215,9 - - -
Indtægt ................................................ 31,3 37,2 9,6 - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 31,3 37,2 - - - - -
55. Statslige udlån, afgang .................. - - 9,6 - - - -
10. Udenlandske genudlån
Kontoen er modpost til realiserede valutakursreguleringer på udenlandske genudlån, jf. §
37.61.02. Renter af udenlandske genudlån.
Tekst
§ 42. Afdrag på
statsgælden (netto)
3
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)
A. Oversigter.
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. -66.498,2 216.865,9 283.364,1
Statens nettolånoptagelse ......................................................................... 216.865,9 283.364,1
42.11. Indenlandsk statsgæld ..................................................................... 162.476,5 193.588,1
42.12. Udenlandsk statsgæld ..................................................................... 54.389,4 32.816,8
42.13. Træk på Danmarks Nationalbank ................................................... - 56.959,2
Artsoversigt:
Finansielle poster ....................................................................................... 552,0 -
Kapitalposter ............................................................................................... 216.313,9 283.364,1
Aktivitet i alt .............................................................................................. 216.865,9 283.364,1
Bevilling i alt ............................................................................................. 216.865,9 283.364,1
B. Bevillinger.
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Statens nettolånoptagelse
42.11. Indenlandsk statsgæld
01. Indenlandsk statsgæld ............................................................. 162.476,5 193.588,1
42.12. Udenlandsk statsgæld
01. Udenlandsk statsgæld ............................................................. 54.389,4 32.816,8
42.13. Træk på Danmarks Nationalbank
01. Træk på Danmarks Nationalbank (tekstanm. 100) ................ - 56.959,2
4 § 42.
C. Tekstanmærkninger.
Materielle bestemmelser.
Nr. 100. ad 42.13.01.
Finansministeren bemyndiges til at indgå aftaler om gensidig sikkerhedsstillelse i forbindelse
med statens brug af swaps, i den løbende statsgældsforvaltning. Det indebærer, at finansministe-
ren overfører et kontant beløb i danske kroner til modpartens konto, svarende til markedsværdien
af swapporteføljen, hvis denne er i modpartens favør.
Anmærkninger
§ 42. Afdrag på
statsgælden (netto)
§ 42. 7
Statsgældsafdrag, statsgældsoptagelse og træk på Danmarks Nationalbank, tidligere §§ 42-44,
er med virkning fra finansår 2001 lagt sammen i § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Omlæg-
ningen er sket ud fra et ønske om at forenkle behandlingen af afdrag og optagelse af lån på fi-
nansloven.
Nettotallet angiver nettoafdraget på statsgælden.
Flerårsbudget:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgifter uden for udgiftsloft:
Nettotal ....................................................... -1.171,7 22.583,5 -32.519,9 -66.498,2 - - -
Udgift ......................................................... 241.986,7 215.716,4 243.343,2 216.865,9 - - -
Indtægt ....................................................... 243.158,4 193.132,9 275.863,1 283.364,1 - - -
Specifikation af nettotal:
Statens nettolånoptagelse ........................ -1.171,7 22.583,5 -32.519,9 -66.498,2 - - -
42.11. Indenlandsk statsgæld ................... -14.953,5 -46.089,1 -2.435,8 -31.111,6 - - -
42.12. Udenlandsk statsgæld .................... 13.820,2 17.525,2 14.067,2 21.572,6 - - -
42.13. Træk på Danmarks National-
bank ............................................... -38,4 51.147,3 -44.151,3 -56.959,2 - - -
Artsoversigt:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Bevilling i alt ............................................. -1.171,7 22.583,5 -32.519,9 -66.498,2 - - -
Aktivitet i alt .............................................. -1.171,7 22.583,5 -32.519,9 -66.498,2 - - -
Udgift ..................................................... 241.986,7 215.716,4 243.343,2 216.865,9 - - -
Indtægt ................................................... 243.158,4 193.132,9 275.863,1 283.364,1 - - -
Specifikation af aktivitet i alt:
Finansielle poster:
Udgift ..................................................... 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
Indtægt ................................................... 285,9 -597,4 - - - - -
Kapitalposter:
Udgift ..................................................... 241.855,8 215.547,0 242.919,7 216.313,9 - - -
Indtægt ................................................... 242.872,5 193.730,3 275.863,1 283.364,1 - - -
8 § 42.1.
Statens nettolånoptagelse
42.11. Indenlandsk statsgæld
42.11.01. Indenlandsk statsgæld
Som udgangspunkt budgetteres med optagelsen af indenlandske statslån svarende til statens
indenlandske bruttofinansieringsbehov. Det indenlandske bruttofinansieringsbehov opgøres som
bruttokassen fratrukket afdrag på den udenlandske statsgæld.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 181.989,0 156.143,6 185.776,0 162.476,5 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 196.942,5 202.232,7 188.211,8 193.588,1 - - -
10. Statsobligationer
Udgift ................................................... 69.963,0 62.176,5 82.208,5 55.542,8 - - -
81. Statsgæld indland, afgang ............. 69.963,0 62.176,5 82.208,5 55.542,8 - - -
Indtægt ................................................ 65.085,0 83.800,0 69.194,1 71.425,2 - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 65.085,0 83.800,0 69.194,1 71.425,2 - - -
15. Indeksobligationer, nominel vær-
di
Indtægt ................................................ 12.555,0 11.725,0 - - - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 12.555,0 11.725,0 - - - - -
20. Sikkerhedsstillelse vedr. deriva-
ter
Indtægt ................................................ 3.596,2 207,9 -1.000,0 - - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 3.596,2 207,9 -1.000,0 - - - -
30. Kortfristede statslån
Udgift ................................................... 90.160,0 85.100,0 91.250,0 105.000,0 - - -
81. Statsgæld indland, afgang ............. 90.160,0 85.100,0 91.250,0 105.000,0 - - -
Indtægt ................................................ 77.520,0 82.600,0 91.250,0 105.000,0 - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 77.520,0 82.600,0 91.250,0 105.000,0 - - -
35. Valutaswaps
Indtægt ................................................ 1.148,1 2.638,3 1.152,2 1.148,5 - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 1.148,1 2.638,3 1.152,2 1.148,5 - - -
40. Køb og amortisation af obliga-
tion
Udgift ................................................... 13.679,7 8.877,3 - - - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 13.679,7 8.877,3 - - - - -
Indtægt ................................................ 13.679,7 8.877,3 - - - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 13.679,7 8.877,3 - - - - -
50. Emissionskurstab
Udgift ................................................... -1.213,8 -6.745,0 -5.805,8 -3.738,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... -1.213,8 -6.745,0 - - - - -
83. Statsgæld udland, afgang .............. - - -5.805,8 -3.738,0 - - -
51. Indeksobligationer, indeksering
Indtægt ................................................ 489,0 555,1 423,5 552,0 - - -
80. Statsgæld indland, tilgang ............. 489,0 555,1 423,5 552,0 - - -
52. Indeksobligationer, løbende in-
deksering
Udgift ................................................... 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
26. Finansielle omkostninger .............. 130,9 169,4 423,5 552,0 - - -
§ 42.11.01. 9
60. Den Sociale Pensionsfond
Udgift ................................................... 8.574,9 3.577,9 12.771,0 4.467,7 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 8.574,9 3.577,9 12.771,0 4.467,7 - - -
Indtægt ................................................ 18.749,9 11.708,0 22.189,5 15.038,6 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 18.749,9 11.708,0 22.189,5 15.038,6 - - -
61. Danmarks Innovationsfond
Udgift ................................................... 699,4 2.843,8 4.107,5 414,8 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... 699,4 2.843,8 4.107,5 414,8 - - -
Indtægt ................................................ 3.489,0 75,7 3.946,2 326,6 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 3.489,0 75,7 3.946,2 326,6 - - -
63. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse
Udgift ................................................... -5,1 143,8 821,3 6,3 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... -5,1 143,8 821,3 6,3 - - -
Indtægt ................................................ 630,6 45,4 1.056,3 97,2 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... 630,6 45,4 1.056,3 97,2 - - -
65. Den Sociale Pensionsfond, Op-
købskurstab/gevinst
Udgift ................................................... - - - 209,2 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - 209,2 - - -
66. Danmarks Innovationsfond, Op-
købskurstab/gevinst
Udgift ................................................... - - - 21,5 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - 21,5 - - -
67. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse, Opkøbskurstab/ge-
vinst
Udgift ................................................... - - - 0,2 - - -
58. Værdipapirer, tilgang .................... - - - 0,2 - - -
10. Statsobligationer
På denne konto bogføres optagelse og afdrag af indenlandsk langfristet gæld til nominel
værdi.
15. Indeksobligationer, nominel værdi
På denne konto bogføres den nominelle værdi af indeksobligationer ved udstedelse og afdrag.
20. Sikkerhedsstillelse vedr. derivater
På denne konto bogføres den sikkerhedsstillelse, som staten modtager fra swapmodparter og
den sikkerhedsstillelse, som staten stiller til swapmodparter.
30. Kortfristede statslån
Kortfristet gæld er lån, der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid på under et år.
35. Valutaswaps
På denne konto bogføres kronetransaktioner i forbindelse med valutaswaps fra kroner til
fremmed valuta.
På valutaswappens indgåelsestidspunkt betaler staten kroner og modtager fremmed valuta og
omvendt på udløbstidspunktet. På indgåelsestidspunktet bogføres kronebetalingen som en udgift,
nedbringelse af finansiel gæld. På udløbstidspunktet bogføres det modtagne kronebeløb som en
indtægt, forøgelse af finansiel gæld.
Valutaswappens transaktioner i fremmed valuta bogføres under optagelse og afdrag af fi-
nansiel gæld, jf. § 42.12.01.10. Langfristet gæld. Der budgetteres på kontoen, i det omfang det
er muligt at forudsige omfanget af valutaswaps.
10 § 42.11.01.40.
40. Køb og amortisation af obligation
Kontoen omfatter køb og amortisationer af statsobligationer som led i statsgældsforvaltnin-
gen. Der budgetteres ikke på kontoen, da det ikke er muligt at forudsige omfanget af køb og
amortisation af obligationer.
50. Emissionskurstab
Jf. forklaringen under § 37.11.11. Fordelte emissionskurstab.
51. Indeksobligationer, indeksering
På denne konto bogføres værdien af den initiale og løbende indeksering. Underkontoen an-
vendes tillige ved afdrag af den indekseret værdi af den indekseret gæld.
52. Indeksobligationer, løbende indeksering
Når hovedstolen for de indekserede statsobligationer løbende indeksopskrives, registreres
dette tillige som en låneomkostning. Kontoen anvendes til registrering heraf.
På underkonto § 37.11.12.10. Indeksopskrivning og § 41.11.11.10. Indeksopskrivning, in-
denlandsk statsgæld registreres låneomkostningerne i forbindelse med den løbende indeksering
på tilsvarende vis, således at låneomkostningerne indgår i DAU-saldoen.
60. Den Sociale Pensionsfond
I henhold til LB nr. 131 af 27. februar 2004 om Den Sociale Pensionsfond anbringes fondens
midler i obligationer. Der henvises til § 37.51. Den Sociale Pensionsfond.
61. Danmarks Innovationsfond
Kontoen er oprettet i forbindelse med oprettelsen af Danmarks Innovationsfond, jf. §
19.71.01. Danmarks Innovationsfonds Uddelinger og § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds
sekretariat. Vedrørende indskud i fonden henvises til § 7.15.07.10 Danmarks Innovationsfond. I
henhold til lov nr. 1459 af 22. december 2004 anbringes fondens midler i danske statsobligationer.
63. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslaget og oprettelsen af Forebyggelsesfon-
den, jf. § 17.51.03. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og § 37.54.01. Driftsindtægter.
65. Den Sociale Pensionsfond, Opkøbskurstab/gevinst
På denne konto konteres opkøbskurstab eller gevinst ved fondens køb af obligationer.
66. Danmarks Innovationsfond, Opkøbskurstab/gevinst
På denne konto konteres opkøbskurstab eller gevinst ved fondens køb af obligationer.
67. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, Opkøbskurstab/gevinst
På denne konto konteres opkøbskurstab eller gevinst ved fondens køb af obligationer.
§ 42.12. 11
42.12. Udenlandsk statsgæld
42.12.01. Udenlandsk statsgæld
Optagelsen af udenlandske statslån svarer som udgangspunkt ved budgetteringen til afdrag
på den udenlandske statsgæld. Statens udenlandske låntagning er begrundet i hensynet til opret-
holdelse af en passende valutareserve.
Ikke-realiserede valutakursreguleringer konteres alene direkte på status.
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ........................................... 59.997,7 59.572,8 57.567,2 54.389,4 - - -
Indtægtsbevilling ......................................... 46.177,4 42.047,5 43.500,0 32.816,8 - - -
10. Langfristet gæld
Udgift ................................................... 22.117,9 26.750,6 22.557,2 21.562,6 - - -
83. Statsgæld udland, afgang .............. 22.117,9 26.750,6 22.557,2 21.562,6 - - -
Indtægt ................................................ 8.283,3 8.680,7 8.500,0 - - - -
82. Statsgæld udland, tilgang .............. 8.283,3 8.680,7 8.500,0 - - - -
15. Ikke-realiserede valutakursregu-
lering på langfristet statsgæld
Indtægt ................................................ 284,6 -605,3 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 284,6 -605,3 - - - - -
30. Kortfristet gæld
Udgift ................................................... 37.864,9 32.816,8 35.000,0 32.816,8 - - -
83. Statsgæld udland, afgang .............. 37.864,9 32.816,8 35.000,0 32.816,8 - - -
Indtægt ................................................ 37.608,2 33.964,2 35.000,0 32.816,8 - - -
82. Statsgæld udland, tilgang .............. 37.608,2 33.964,2 35.000,0 32.816,8 - - -
35. Ikke-realiserede valutakursregu-
lering på kortfristet statsgæld
Indtægt ................................................ 1,3 7,9 - - - - -
25. Finansielle indtægter .................... 1,3 7,9 - - - - -
50. Emissionskurstab
Udgift ................................................... 14,9 5,3 10,0 10,0 - - -
56. Emmissionskurstab, tilgang .......... 14,9 5,3 10,0 10,0 - - -
10. Langfristet gæld
På denne konto bogføres optagelse og afdrag af udenlandsk langfristet gæld til nominel værdi
og valutakurs på henholdsvis optagelses- og afdragstidspunktet omregnet til kroner. Endvidere
bogføres ikke realiserede valutakursreguleringer af den eksisterende gæld ved års ultimo under
indtægt, forøgelse af finansiel gæld.
15. Ikke-realiserede valutakursregulering på langfristet statsgæld
Årets ikke-realiserede valutakursreguleringer på den langfristede udenlandske gæld i forhold
til valutakursen primo året. Der budgetteres ikke på kontoen.
30. Kortfristet gæld
Kortfristet gæld er defineret som lån, der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid på under
et år.
12 § 42.12.01.35.
35. Ikke-realiserede valutakursregulering på kortfristet statsgæld
Årets ikke-realiserede valutakursreguleringer på den kortfristede udenlandske gæld i forhold
til valutakursen primo året. Der budgetteres ikke på kontoen.
40. Køb og amortisation af obligationer m.v.
Kontoen omfatter køb og amortisationer af statsobligationer som led i statsgældsforvaltnin-
gen. Der budgetteres ikke på kontoen, da det ikke er muligt at forudsige omfanget af køb og
amortisation af obligationer.
50. Emissionskurstab
Emissionskurstabet udgøres af forskellen mellem låntagning til nominel værdi og låntagning
til kursværdi. Kursomregning på emissionskurstab sker til afregningskurser.
§ 42.13. 13
42.13. Træk på Danmarks Nationalbank
42.13.01. Træk på Danmarks Nationalbank (tekstanm. 100)
Budgetspecifikation:
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Indtægtsbevilling ......................................... 38,4 -51.147,3 44.151,3 56.959,2 - - -
20. Løbende konti (+ = nettotræk)
Indtægt ................................................ 7.241,3 -55.898,1 43.151,3 56.959,2 - - -
63. Likvide beholdninger ..................... 7.241,3 -55.898,1 43.151,3 56.959,2 - - -
30. Konto vedr. sikkerhedsstillelse
ifm derivater
Indtægt ................................................ -3.596,2 -207,9 1.000,0 - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... -3.596,2 -207,9 1.000,0 - - - -
60. Den Sociale Pensionsfonds kon-
to
Indtægt ................................................ -375,2 1.776,7 - - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... -375,2 1.776,7 - - - - -
61. Danmarks Innovationsfonds
konto
Indtægt ................................................ -2.834,3 2.814,8 - - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... -2.834,3 2.814,8 - - - - -
63. Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelses konto
Indtægt ................................................ -397,2 367,2 - - - - -
63. Likvide beholdninger ..................... -397,2 367,2 - - - - -
20. Løbende konti (+ = nettotræk)
Ændringer af indestående på kontoen vil blive bogført på denne konto i statsregnskabet.
30. Konto vedr. sikkerhedsstillelse ifm derivater
På denne konto bogføres ind- og udbetalinger vedrørende den sikkerhedsstillelse, som staten
modtager fra swapmodparter og den sikkerhedsstillelse, som staten stiller til swapmodparter.
14 § 42.
Anmærkninger til tekstanmærkninger
Materielle bestemmelser.
Ad tekstanmærkning nr. 100.
Tekstanmærkningen er optaget på finansloven i henhold til akt. 103 af 22. maj 2013. Tekst-
anmærkningen indeholder hjemmel til at finansministeren kan indgå aftaler om gensidig sikker-
hedsstillelse i forbindelse med anvendelse af swaps i den løbende statsgældsforvaltning.
En swap er en finansiel kontrakt mellem to parter om at bytte betalinger inden for en fastlagt
periode. De mest anvendte swaps er rente- og valutaswaps.
Indgåelse af swapaftaler med gensidig sikkerhedsstillelse medfører, at finansministeren skal
stille sikkerhed for markedsværdien af de indgåede swapaftaler, som måtte komme i modpartens
favør.
Ved at indgå swaps med gensidig sikkerhedsstillelse reduceres modparternes fundingom-
kostninger til sikkerhedsstillelse, kreditrisiko og kapitalkrav. Gensidig sikkerhedsstillelse vil der-
for medføre bedre vilkår for staten, når der indgås swapaftaler.
Tekst
§ 45. Bevillings-
paragraffen
3
§ 45. Bevillingsparagraffen
Der kan yderligere oppebæres indtægter og afholdes udgifter, som følger af nye love, der vedtages
i tiden fra 15. oktober 2015 indtil 31. december 2016, og hvis størrelse eller beregningsgrundlag
er anført i loven eller på anden måde oplyst over for Folketinget i forbindelse med lovforslagets
fremsættelse eller behandling. Sådanne indtægter og udgifter optages på forslag til lov om til-
lægsbevilling for 2016.
Oversigtstabeller
3
4
Hovedoversigt over statsbudgettet
2014
Udgifter Udgifter Udgifter
under under uden for
delloft for delloft for udgifts- Indtægter
drifts- indkomst- lofter-
Mio. kr. udgifter overførsler
§ 1. Dronningen ........................................................ 77,7
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl. ............ 26,4
§ 3. Folketinget ......................................................... 1.004,9
§ 5. Statsministeriet .................................................. 108,6
§ 6. Udenrigsministeriet ........................................... 15.597,8 141,4
§ 7. Finansministeriet ............................................... 21.692,3 1.180,5 759,7
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ......................... 1.633,1 340,5 2.055,3
§ 9. Skatteministeriet ................................................ 5.454,2 -32,1 1.329,4
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .................... 921,6 196.923,8 10,3
§ 11. Justitsministeriet ................................................ 17.595,5 360,8 1.665,0
§ 12. Forsvarsministeriet ............................................ 19.042,8 964,1
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ..... 686,2 -77,2
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold ............................................ 4.135,5 141.373,3 1.571,5
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ........ 2.597,1 2.850,3
§ 17. Beskæftigelsesministeriet .................................. 1.878,3 48.235,3 17.226,1 11.326,7
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ............ 28.388,0 20.456,5 173,5 24,4
§ 20. Undervisningsministeriet ................................... 29.859,1 25,4 -78,5 0,3
§ 21. Kulturministeriet ............................................... 6.364,8 148,8
§ 22. Kirkeministeriet ................................................. 534,9 19,8
§ 23. Miljøministeriet ................................................. 2.165,7 45,8 25,4
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri ................................................................... 2.920,9 -62,1 0,2
§ 28. Transportministeriet .......................................... 8.721,6 1,1 10.531,5 984,6
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .......... 1.173,6 20,2 370,5
§ 35. Generelle reserver ............................................. 7.393,9 2.601,3
§ 36. Pensionsvæsenet ................................................ 1,2 22.849,6
I alt .............................................................................. 178.866,8 233.302,1 235.456,7 18.693,2
§ 37. Renter ................................................................ 20.888,8 -1.923,9
§ 38. Skatter og afgifter ............................................. 185,9 14.487,1 150,3 673.623,7
I alt .............................................................................. 179.052,7 247.789,2 256.495,8 690.393,0
Udgifter Indtægter
Drifts-, anlægs- og udlånsbudget ................................ 7.055,3
§ 40. Genudlån mv. .................................................... -24.240,4
§ 41. Beholdningsbevægelser mv. ............................. -8.368,4
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) ........................... 22.583,5
Total ............................................................................. -1.656,9 -1.313,1
5
2014, 2015, 2016
2015 2016
Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter
under under uden for under under uden for
delloft for delloft for udgifts- Indtægter delloft for delloft for udgifts- Indtægter
drifts- indkomst- lofter- drifts- indkomst- lofter-
udgifter overførsler udgifter overførsler
79,0 79,5
26,8 27,0
1.026,7 1.026,2
109,9 109,3
14.897,6 160,0 14.149,6 85,0
24.499,9 2.270,5 759,2 21.837,3 -535,8 1.038,5
1.775,2 -85,2 817,4 1.333,0 -121,8 454,2
5.751,1 -33,9 1.434,4 5.756,4 -32,3 1.336,3
928,5 196.776,4 8,1 911,3 195.239,0
19.733,6 732,7 2.435,2 17.794,0 453,0 1.888,2
18.857,2 2.035,4 19.202,4 1.838,2
828,3 1.216,6 594,0 1.126,6
5.059,3 147.000,9 1.651,5 5.352,0 150.561,1 1.697,6
2.905,4 3.192,6 2.536,0 5.573,8
2.077,3 46.830,6 16.471,0 11.689,0 1.894,8 44.367,6 12.560,0 11.523,9
29.237,2 21.696,9 35,8 22,1 29.114,1 21.419,2 6,5 25,1
30.947,6 565,7 5,7 30.896,7 537,7 7,4
6.387,6 151,3 6.308,8 150,3
545,7 19,0 540,1 18,2
2.324,0 304,8 35,5 2.307,7 426,0 43,9
3.031,8 -23,1 2.874,9 1,7
8.559,4 11.171,2 967,5 8.511,2 9.503,7 971,5
1.629,9 1.044,5 534,7 1.155,8 1.322,9 627,5
9.570,0 3.161,6 12.328,3 3.960,2 713,2
1,4 22.901,5 1,4 23.247,4
189.657,9 239.728,3 240.498,2 18.863,1 185.509,1 240.586,0 233.874,9 18.707,3
21.663,0 -3.122,5 18.754,7 -4.875,6
185,9 14.401,6 35,0 676.806,3 14.426,0 35,0 624.396,5
189.843,8 254.129,9 262.196,2 692.546,9 185.509,1 255.012,0 252.664,6 638.228,2
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
-13.623,0 -54.957,5
17.227,6 12.845,0
-1.669,3 1.304,3
-32.519,9 -66.498,2
-15.292,3 -15.292,3 -53.653,2 -53.653,2
6
Oversigt over udgiftsbudgettet
Loftstyrede udgifter
Delloft for driftsudgifter
Nettotal Årets Forbrug af Bevilling
Mio. kr. resultat videreførsel
§ 1. Dronningen ........................................................
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl. ............
§ 3. Folketinget .........................................................
§ 5. Statsministeriet .................................................. 109,3 109,3
§ 6. Udenrigsministeriet ........................................... 14.149,6 14.149,6
§ 7. Finansministeriet ............................................... 21.837,3 21.837,3
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ......................... 1.333,0 1.333,0
§ 9. Skatteministeriet ................................................ 5.756,4 -33,3 5.723,1
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .................... 911,3 -4,1 907,2
§ 11. Justitsministeriet ................................................ 17.794,0 -23,5 17.770,5
§ 12. Forsvarsministeriet ............................................ 19.202,4 19.202,4
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ..... 594,0 14,9 608,9
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold ............................................ 5.352,0 5.352,0
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ........ 2.536,0 2.536,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet .................................. 1.894,8 1.894,8
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ............ 29.114,1 29.114,1
§ 20. Undervisningsministeriet ................................... 30.896,7 -80,0 30.816,7
§ 21. Kulturministeriet ............................................... 6.308,8 6.308,8
§ 22. Kirkeministeriet ................................................. 540,1 540,1
§ 23. Miljøministeriet ................................................. 2.307,7 -20,0 2.287,7
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri ................................................................... 2.874,9 2.874,9
§ 28. Transportministeriet .......................................... 8.511,2 8.511,2
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .......... 1.155,8 -81,8 1.074,0
§ 35. Generelle reserver ............................................. 12.328,3 12.328,3
§ 36. Pensionsvæsenet ................................................ 1,4 1,4
§ 37. Renter ................................................................
§ 38. Skatter og afgifter .............................................
I alt .............................................................................. 185.509,1 -18,4 -209,4 185.281,3
7
2016
Loftstyrede udgifter Uden for udgiftslofter
Delloft for indkomstoverførsler Udgifter
Nettotal Årets Forbrug af Bevilling Nettotal Årets Forbrug af Bevilling
resultat videreførsel resultat videreførsel
79,5 79,5
27,0 27,0
1.026,2 1.026,2
-535,8 -535,8
-121,8 -121,8
-32,3 -32,3
195.239,0 195.239,0
453,0 453,0
1.838,2 1.838,2
1.126,6 1.126,6
150.561,1 150.561,1 1.697,6 1.697,6
5.573,8 5.573,8
44.367,6 44.367,6 12.560,0 12.560,0
21.419,2 21.419,2 6,5 6,5
537,7 537,7 7,4 7,4
150,3 150,3
18,2 18,2
426,0 426,0
1,7 -30,6 -28,9
9.503,7 9.503,7
1.322,9 1.322,9
3.960,2 3.960,2
23.247,4 23.247,4
18.754,7 18.754,7
14.426,0 14.426,0 35,0 35,0
255.012,0 255.012,0 252.664,6 -30,6 252.634,0
8
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 109,0 2,0 0,5 -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.297,0 254,8 42,0 125,1
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.593,4 1.164,7 242,1 559,4
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.868,9 739,4 30,1 12,2
§ 9. Skatteministeriet ................................... 5.219,1 113,5 22,0 43,3
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.069,9 207,9 10,1 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 17.382,7 668,3 133,1 126,7
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 16.709,3 664,4 66,2 17,6
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 132,6 96,8 88,7 100,3
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.245,8 273,4 37,0 31,3
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.417,4 1.501,2 53,9 28,4
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.791,2 385,6 296,6 508,4
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.278,3 141,8 32,7 429,8
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1.113,0 168,6 19,2 13,4
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.602,5 968,2 66,2 56,7
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 34,9 4,1 0,6 0,1
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.550,0 1.082,9 412,2 400,2
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2.103,9 671,9 293,2 329,6
§ 28. Transportministeriet .............................. 5.392,7 3.245,7 60,6 51,5
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 2.483,9 3.528,0 33,7 54,0
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,3 - - -
I alt .................................................................. 71.395,9 15.883,0 1.940,8 2.887,8
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 185,9 -
Total ................................................................ 71.395,9 15.883,0 2.126,7 2.887,8
9
2014
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,6 0,0 - -1,5 110,1
12.886,1 108,8 89,2 1,4 823,2 30,5 15.616,8
22.241,4 1.677,1 16,7 0,1 - -53,1 21.745,4
597,9 175,8 19,2 0,1 44,5 23,5 1.609,6
318,7 -3,3 47,9 0,0 - 18,9 5.435,3
154,1 111,7 7,1 0,0 - 9,4 912,3
705,2 37,2 217,0 10,3 - -83,4 17.678,9
471,9 4,3 25,7 2,9 2.614,1 122,1 19.075,9
642,2 -13,8 4,2 - 1,7 -25,3 711,4
3.376,5 223,0 4,0 0,0 - -3,0 4.138,5
1.879,0 255,4 39,3 7,6 - 83,6 2.513,5
708,7 43,3 19,0 0,0 - 11,4 1.866,9
27.788,8 94,9 5,2 0,0 - 53,8 28.384,6
34.218,2 5.316,3 7,0 0,0 - -27,7 29.886,8
4.065,6 471,7 128,4 1,2 -0,1 2,1 6.362,8
503,4 - 0,0 0,0 - -0,4 535,3
756,9 134,6 61,3 0,4 3,9 17,4 2.148,9
9.259,9 7.753,3 18,6 0,1 - -27,3 2.948,2
5.768,3 2,5 26,4 0,0 773,3 -95,2 8.816,8
1.012,7 166,2 1.389,9 0,1 1,7 94,6 1.078,9
7.393,9 - - - - - 7.393,9
0,8 - 0,0 - - - 1,2
134.750,9 16.559,1 2.126,9 24,3 4.262,2 150,4 178.972,1
- - - - - - 185,9
134.750,9 16.559,1 2.126,9 24,3 4.262,2 150,4 179.158,0
10
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 109,4 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.332,3 289,2 - 87,6
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.708,0 1.409,5 204,1 316,5
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.892,9 757,2 32,9 37,6
§ 9. Skatteministeriet ................................... 5.466,9 114,8 16,5 33,6
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.119,9 255,5 1,3 2,0
§ 11. Justitsministeriet ................................... 19.529,3 677,3 99,8 112,7
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 18.757,7 429,0 62,8 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 183,2 88,3 33,5 38,1
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.245,9 196,7 35,1 36,8
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.470,9 1.594,9 17,6 17,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.831,7 385,0 148,6 394,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.257,2 138,6 14,0 417,4
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1.056,7 113,6 0,8 2,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.415,2 825,1 11,9 17,6
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 36,0 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.696,9 1.040,4 367,4 376,1
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2.112,4 650,5 182,8 264,8
§ 28. Transportministeriet .............................. 5.164,3 2.977,6 37,4 1,7
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 2.590,6 3.482,9 16,4 44,3
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 75.977,9 15.430,1 1.282,9 2.201,4
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 185,9 -
Total ................................................................ 75.977,9 15.430,1 1.468,8 2.201,4
11
2015
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,4 - - - 109,9
13.014,1 119,5 99,1 - - 51,6 14.897,6
24.922,2 1.622,0 13,6 0,1 0,1 - 24.499,9
1.329,6 840,8 16,2 0,3 139,5 19,3 1.755,9
368,7 3,7 54,3 3,2 - 35,8 5.715,3
155,5 95,5 6,1 1,3 - 8,9 919,6
716,4 7,9 193,9 14,9 - - 19.726,6
436,1 - 35,6 6,0 - - 18.857,2
819,1 83,4 2,3 - - -7,6 835,9
4.213,6 201,8 - - - 5,0 5.054,3
2.485,5 469,1 13,4 0,1 - - 2.905,4
928,8 78,4 8,5 0,1 3,2 7,3 2.055,5
28.610,8 84,6 5,8 - - 10,0 29.237,2
35.506,8 5.514,3 6,0 - - - 30.940,2
4.145,8 531,4 156,9 0,1 9,1 0,1 6.364,6
513,3 - - - - - 545,7
762,4 112,8 6,6 - - - 2.304,0
9.101,4 7.472,6 22,9 - 0,2 46,7 2.985,1
6.380,5 45,1 36,6 35,0 - - 8.559,4
1.340,3 179,9 1.390,0 0,3 - 100,0 1.529,9
9.570,0 - - - - - 9.570,0
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
145.322,4 17.462,9 2.068,3 61,5 152,1 277,1 189.370,6
- - - - - - 185,9
145.322,4 17.462,9 2.068,3 61,5 152,1 277,1 189.556,5
12
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 108,9 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.313,7 273,3 - 87,0
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.663,4 1.403,0 139,2 263,0
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.725,3 734,4 30,5 29,9
§ 9. Skatteministeriet ................................... 5.292,4 103,9 17,5 34,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.097,7 251,3 1,3 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 17.356,1 659,1 96,4 150,8
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 19.229,8 397,7 62,3 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 169,1 87,8 22,6 27,3
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.217,0 252,9 33,7 35,1
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.465,8 1.622,1 17,6 9,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.705,4 376,5 137,6 229,8
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.226,3 139,4 17,6 419,3
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1.088,0 155,2 1,7 2,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.522,0 900,2 10,9 16,5
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 31,8 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.571,3 1.051,3 451,6 338,6
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2.103,4 603,9 329,1 401,5
§ 28. Transportministeriet .............................. 4.789,4 2.420,4 38,0 2,3
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 2.452,3 3.589,0 8,7 38,0
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 73.129,6 15.025,4 1.416,3 2.085,2
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 73.129,6 15.025,4 1.416,3 2.085,2
13
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,3 - - - 109,3
12.267,1 114,1 99,1 - - 55,9 14.149,6
22.290,7 1.607,2 17,2 0,1 0,1 - 21.837,3
891,9 635,2 16,5 0,3 68,6 - 1.333,0
542,7 6,5 51,2 3,0 - 33,3 5.723,1
154,8 97,1 7,6 1,7 - 4,1 907,2
972,0 24,4 195,1 14,8 - - 17.770,5
289,0 - 22,0 3,0 - - 19.202,4
598,7 84,0 2,7 - - -14,9 608,9
4.540,0 150,7 - - - - 5.352,0
2.157,7 479,9 7,0 0,2 - - 2.536,0
766,7 117,0 8,6 0,2 19,1 19,1 1.894,8
28.507,7 76,0 7,2 - - 10,0 29.114,1
35.492,8 5.618,5 10,1 - - - 30.816,7
4.060,7 507,3 130,2 - 9,1 0,1 6.308,8
511,9 - - - - - 540,1
725,9 78,9 7,7 - - - 2.287,7
9.072,2 7.643,4 18,8 - 0,2 - 2.874,9
6.136,4 67,6 38,7 1,0 - - 8.511,2
1.004,7 169,7 1.487,0 0,2 - 81,8 1.074,0
12.328,3 - - - - - 12.328,3
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
143.313,4 17.477,6 2.127,1 24,6 97,1 189,4 185.281,3
- - - - - - -
143.313,4 17.477,6 2.127,1 24,6 97,1 189,4 185.281,3
14
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 108,0 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.249,1 244,2 - 85,9
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.614,3 1.372,7 139,2 243,8
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.683,6 729,9 30,5 30,0
§ 9. Skatteministeriet ................................... 5.127,0 102,1 17,5 34,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.072,1 250,2 1,3 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 15.876,5 659,1 102,8 158,8
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 18.924,4 397,7 63,8 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 164,5 85,3 21,8 26,5
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.137,8 222,3 35,8 37,2
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.404,9 1.622,1 17,6 9,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.568,8 368,8 55,3 54,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.222,4 140,8 17,6 419,3
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1.037,4 133,8 1,1 2,7
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.482,9 865,4 9,6 15,3
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 31,1 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.533,1 1.050,1 505,4 374,6
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2.042,3 592,6 353,2 439,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 4.608,4 2.413,1 38,8 3,0
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 2.062,1 3.602,5 8,7 38,1
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 69.951,2 14.856,7 1.420,0 1.973,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 69.951,2 14.856,7 1.420,0 1.973,5
15
2017
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,3 - - - 108,4
14.887,2 113,2 99,1 - - 86,2 16.705,9
24.316,7 1.607,2 22,2 0,1 0,1 19,2 23.849,5
703,7 484,2 16,3 0,3 68,6 - 1.258,3
455,1 6,4 46,1 2,9 - - 5.500,3
154,8 97,1 7,6 1,7 - 4,1 882,7
1.362,0 0,9 191,3 14,8 - - 16.699,0
173,6 - 22,0 3,0 - - 18.783,1
564,8 84,0 2,2 - - -16,2 573,7
4.674,1 140,6 - - - - 5.447,6
2.120,3 473,1 7,0 0,2 - - 2.444,5
684,3 122,0 8,7 0,3 9,6 9,6 1.771,5
29.164,5 77,0 7,5 - - 10,0 29.764,9
35.263,3 5.746,3 8,6 - - - 30.427,6
4.084,3 501,2 127,9 - 9,1 0,1 6.331,8
511,8 - - - - - 539,3
677,6 78,6 7,5 - - - 2.220,3
8.850,6 7.434,3 18,5 - 0,2 - 2.798,0
6.383,0 58,7 38,5 1,0 - - 8.592,9
1.076,2 169,5 1.607,3 0,2 - -100,8 1.044,8
12.368,3 - - - - - 12.368,3
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
148.477,7 17.194,4 2.238,7 24,6 87,6 12,2 188.113,8
- - - - - - -
148.477,7 17.194,4 2.238,7 24,6 87,6 12,2 188.113,8
16
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 106,2 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.153,7 215,1 - 85,9
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.585,8 1.355,3 139,2 243,8
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.657,3 719,0 30,5 30,0
§ 9. Skatteministeriet ................................... 4.919,3 100,3 13,5 30,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.049,5 250,2 1,3 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 15.567,1 659,1 102,8 158,8
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 18.578,0 394,7 63,8 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 162,7 83,0 21,5 26,2
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.083,1 219,7 22,0 23,4
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.384,3 1.622,1 17,6 9,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.538,8 376,8 55,3 54,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.132,7 143,6 17,6 419,3
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 984,8 117,2 1,1 2,7
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.446,0 861,4 9,3 15,0
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 30,5 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.428,9 1.047,5 571,2 418,9
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 1.999,6 580,2 397,2 505,4
§ 28. Transportministeriet .............................. 4.543,5 2.403,0 38,7 3,0
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 1.866,9 3.655,3 8,7 38,0
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 68.219,2 14.807,5 1.511,3 2.064,8
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 68.219,2 14.807,5 1.511,3 2.064,8
17
2018
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,3 - - - 106,6
14.898,5 112,3 99,1 - - 86,4 16.651,6
24.649,3 1.607,2 27,1 0,1 0,1 19,2 24.175,9
778,9 569,8 16,0 0,3 23,6 - 1.187,2
363,5 6,4 40,4 2,8 - - 5.197,2
154,8 97,1 7,1 1,7 - - 863,7
1.349,2 0,9 188,5 14,8 - - 16.374,0
132,4 - 22,0 3,0 - - 18.398,5
554,9 84,0 2,1 - - -16,6 564,6
4.378,3 137,3 - - - - 5.103,0
2.004,5 473,1 7,0 0,2 - - 2.308,1
624,3 113,3 8,8 0,4 5,7 5,7 1.682,2
27.381,5 77,0 7,7 - - 10,0 27.889,6
35.033,9 5.631,7 6,6 - - - 30.274,8
4.002,5 497,5 125,9 - 9,1 0,1 6.218,8
511,9 - - - - - 538,8
653,0 78,2 7,0 - - - 2.115,5
8.685,0 7.345,1 18,4 - 0,2 - 2.669,7
6.127,3 45,5 38,4 1,0 - - 8.295,4
1.026,8 169,7 1.693,9 0,3 - -230,0 963,0
13.674,0 - - - - - 13.674,0
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
146.986,0 17.046,2 2.316,4 24,7 38,7 -125,2 185.253,6
- - - - - - -
146.986,0 17.046,2 2.316,4 24,7 38,7 -125,2 185.253,6
18
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 5. Statsministeriet ...................................... 104,2 0,4 - -
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... 2.119,2 215,0 - 85,9
§ 7. Finansministeriet ................................... 2.559,2 1.342,4 130,7 235,3
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 1.629,2 716,7 30,5 30,0
§ 9. Skatteministeriet ................................... 4.775,4 99,8 13,5 30,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... 1.023,3 250,2 1,3 -
§ 11. Justitsministeriet ................................... 15.232,5 659,0 102,8 158,8
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 18.217,5 394,7 63,8 -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... 156,1 82,4 21,5 26,2
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ 1.021,7 218,2 20,5 21,9
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... 2.371,6 1.622,1 17,6 9,9
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 1.500,2 373,2 55,3 24,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 1.121,7 146,4 17,6 419,3
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 952,7 117,2 0,5 2,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 3.347,3 850,6 6,4 12,0
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 29,9 3,6 - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 2.353,8 1.046,2 342,9 228,4
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 1.920,1 568,3 225,0 317,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 4.469,9 2.408,5 38,8 3,0
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 1.877,8 3.700,6 8,6 38,0
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,5 - - -
I alt .................................................................. 66.783,8 14.815,5 1.097,3 1.643,3
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 66.783,8 14.815,5 1.097,3 1.643,3
19
2019
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
0,5 - 0,2 - - - 104,5
14.898,5 110,4 99,1 - - 86,4 16.619,1
24.733,7 1.607,2 31,8 0,1 0,1 19,2 24.251,3
661,2 471,7 15,9 0,3 23,6 - 1.141,7
323,2 6,4 35,8 2,8 - - 5.008,9
154,8 97,1 7,1 1,7 - - 837,5
1.335,3 0,9 186,7 14,8 - - 16.023,8
132,4 - 22,0 3,0 - - 18.038,0
558,6 59,7 2,1 - - -17,1 587,1
3.916,1 135,0 - - - - 4.583,2
1.696,2 473,1 7,0 0,2 - - 1.987,1
584,4 112,9 9,0 0,6 6,5 6,5 1.637,7
27.446,6 77,0 7,9 - - 10,0 27.941,1
34.916,9 5.631,7 6,6 - - - 30.125,6
3.870,7 349,1 125,2 - 9,1 0,1 6.146,9
511,9 - - - - - 538,2
651,5 97,9 6,2 - - - 1.981,9
8.736,3 7.490,7 18,4 - 0,2 - 2.523,1
6.142,3 8,5 38,4 1,0 - - 8.268,4
1.016,6 169,1 1.714,5 0,3 - -230,0 939,5
13.476,2 - - - - - 13.476,2
1,0 0,1 0,1 0,1 - - 1,4
145.764,9 16.898,5 2.334,0 24,9 39,5 -124,9 182.762,2
- - - - - - -
145.764,9 16.898,5 2.334,0 24,9 39,5 -124,9 182.762,2
20
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 4,5 - 12.510,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,2 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 0,0 - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... 0,0 - - 4,3
I alt .................................................................. 0,0 4,5 4,2 12.514,3
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 0,0 4,5 4,2 12.514,3
21
2014
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
433,3 72,5 - - - - 360,8
153.868,0 32,2 - 8,3 336,5 276,3 141.373,3
49.123,2 904,0 12,1 0,2 - - 48.235,3
20.882,7 426,3 0,0 - - - 20.456,5
1.095,7 1.070,3 0,0 0,0 - - 25,4
1,1 - - - - - 1,1
25.961,0 3.048,9 - 58,2 - - 22.849,6
251.365,0 5.554,1 12,2 66,6 336,5 276,3 233.302,1
14.487,1 - - - - - 14.487,1
265.852,1 5.554,1 12,2 66,6 336,5 276,3 247.789,2
22
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 12.290,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 2,9 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,7
I alt .................................................................. - 2,0 2,9 12.294,7
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 2,9 12.294,7
23
2015
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
852,9 120,2 - - - - 732,7
159.261,4 31,0 - 8,0 340,5 270,0 147.000,9
47.415,3 587,6 - - - - 46.830,6
22.118,1 421,2 - - - - 21.696,9
1.674,9 1.109,1 - 0,1 - - 565,7
- - - - - - -
25.977,2 2.952,2 - 118,8 - - 22.901,5
257.299,8 5.221,3 - 126,9 340,5 270,0 239.728,3
14.401,6 - - - - - 14.401,6
271.701,4 5.221,3 - 126,9 340,5 270,0 254.129,9
24
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 12.750,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,1 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,5
I alt .................................................................. - 2,0 4,1 12.754,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 4,1 12.754,5
25
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
540,5 87,5 - - - - 453,0
163.290,1 31,0 - 8,0 332,0 270,0 150.561,1
45.084,6 721,1 - - - - 44.367,6
21.840,0 420,8 - - - - 21.419,2
1.648,2 1.110,4 - 0,1 - - 537,7
- - - - - - -
26.246,0 2.943,3 - 50,8 - - 23.247,4
258.649,4 5.314,1 - 58,9 332,0 270,0 240.586,0
14.426,0 - - - - - 14.426,0
273.075,4 5.314,1 - 58,9 332,0 270,0 255.012,0
26
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 13.150,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,2 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,5
I alt .................................................................. - 2,0 4,2 13.154,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 4,2 13.154,5
27
2017
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
383,5 87,5 - - - - 296,0
165.019,8 31,0 - 8,0 332,0 270,0 151.890,8
43.021,5 687,1 - - - - 42.338,6
21.979,5 420,8 - - - - 21.558,7
1.627,2 1.054,4 - 0,1 - - 572,7
- - - - - - -
26.228,0 2.851,6 - 50,8 - - 23.321,1
258.259,5 5.132,4 - 58,9 332,0 270,0 239.977,9
- - - - - - -
258.259,5 5.132,4 - 58,9 332,0 270,0 239.977,9
28
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 13.180,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,2 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,5
I alt .................................................................. - 2,0 4,2 13.184,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 4,2 13.184,5
29
2018
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
383,5 87,5 - - - - 296,0
166.369,0 31,0 - 8,0 332,0 270,0 153.210,0
39.406,6 696,8 - - - - 38.714,0
21.543,1 420,8 - - - - 21.122,3
1.611,4 1.039,4 - 0,1 - - 571,9
- - - - - - -
26.202,2 2.758,4 - 50,8 - - 23.388,5
255.515,8 5.033,9 - 58,9 332,0 270,0 237.302,7
- - - - - - -
255.515,8 5.033,9 - 58,9 332,0 270,0 237.302,7
30
Oversigt over udgifter under delloft for indkomstoverførsler
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - 2,0 - 13.140,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - 4,2 -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 36. Pensionsvæsenet ................................... - - - 4,5
I alt .................................................................. - 2,0 4,2 13.144,5
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ - 2,0 4,2 13.144,5
31
2019
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
383,5 87,5 - - - - 296,0
164.236,9 31,0 - 8,0 332,0 270,0 151.117,9
38.041,8 705,1 - - - - 37.340,9
21.324,1 420,8 - - - - 20.903,3
1.598,4 1.027,5 - 0,1 - - 570,8
- - - - - - -
26.073,8 2.676,5 - 50,8 - - 23.342,0
251.658,5 4.948,4 - 58,9 332,0 270,0 233.570,9
- - - - - - -
251.658,5 4.948,4 - 58,9 332,0 270,0 233.570,9
32
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 77,7 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 26,4 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 676,5 6,6 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 5,8 111,8 95,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 33,6 - - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 1,5 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - 145,3
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ 39,1 2,0 - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... -856,2 -138,8 5,7 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - 0,5 - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ 5,1 1,6 14,6 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 4,1 3,7 - 1,6
§ 21. Kulturministeriet ................................... 105,5 5,5 - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 4,8 - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 50,5 59,6 8,8 91,1
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 0,3 0,1 76,5 102,0
§ 28. Transportministeriet .............................. 2.149,4 224,6 -0,5 -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 7,2 4,7 - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 2.329,8 281,6 201,6 339,9
§ 37. Renter .................................................... 26,1 - 0,8 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 150,3 -
Total ................................................................ 2.355,9 281,6 352,7 339,9
33
2014
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 77,7
- - - - - - 26,4
341,7 6,9 0,1 - - -3,5 1.008,3
2.220,5 2.918,1 - - 2.117,4 228,3 1.180,5
- 16,5 - 87,3 415,0 4,3 340,5
10,7 - - 9,6 0,3 35,0 -32,1
198.270,2 1.123,5 - - - 77,6 196.923,8
- - - - - - -
- - - - 1.159,5 232,5 964,1
894,1 193,8 3,4 3,4 108,5 174,3 -77,2
1.567,3 - 1,6 - 2,6 - 1.571,5
2.850,3 - - - - - 2.850,3
28.728,5 11.501,9 - - - - 17.226,1
49,0 10,3 230,3 598,5 6.969,8 6.484,9 173,5
15,3 - 0,0 0,8 27,0 118,8 -78,5
4,3 - - - 126,0 81,6 148,8
14,9 - - - - - 19,8
42,0 27,6 0,0 0,0 162,7 39,9 45,8
7,3 39,7 6,2 1,8 168,5 177,4 -62,1
633,2 79,1 0,9 - 8.100,6 48,5 10.531,5
41,4 - - - - 23,7 20,2
2.601,3 - - - - - 2.601,3
238.292,0 15.917,3 242,5 701,5 19.357,9 7.723,3 235.460,1
- - 29.435,9 8.574,0 - - 20.888,8
- - - - - - 150,3
238.292,0 15.917,3 29.678,4 9.275,5 19.357,9 7.723,3 256.499,3
34
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,0 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 26,8 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 660,5 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 65,2 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - - - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,1 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - 30,0
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 18,3 5,8 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1,9 - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... 109,6 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... 0,5 - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 51,1 19,5 0,4 71,2
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 7,5 1,0 55,7 67,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 896,4 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,4 - - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.833,8 124,9 175,0 169,1
§ 37. Renter .................................................... 30,6 14,5 1,3 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 35,0 -
Total ................................................................ 1.864,4 139,4 211,3 169,1
35
2015
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,0
- - - - - - 26,8
345,3 6,5 0,2 - 34,5 - 1.026,7
5.299,2 3.060,4 - - - 0,2 2.270,5
- 57,2 - 20,0 25,0 33,0 -85,2
40,6 - - 10,3 3,7 70,0 -33,9
197.081,7 275,3 - - - - 196.776,4
- - - - - - -
- - - - 2.048,4 13,0 2.035,4
1.609,1 379,8 - - 834,8 835,0 1.216,6
1.646,9 - 1,9 - 2,7 - 1.651,5
3.192,6 - - - - - 3.192,6
27.883,6 11.412,6 - - - - 16.471,0
135,1 9,3 216,2 680,0 7.146,4 6.786,6 35,8
3,3 - - 1,4 28,2 26,3 5,7
3,3 - - - 69,4 31,0 151,3
18,5 - - - - - 19,0
237,1 24,2 - - 150,8 19,7 304,8
17,1 89,0 8,6 1,6 210,2 192,8 -53,2
1.290,1 136,6 - - 9.193,2 58,3 11.171,2
1.056,6 - - 12,5 - - 1.044,5
3.161,6 - - - - - 3.161,6
243.021,7 15.450,9 226,9 725,8 19.747,3 8.065,9 240.468,1
- - 27.387,4 5.741,8 - - 21.663,0
- - - - - - 35,0
243.021,7 15.450,9 27.614,3 6.467,6 19.747,3 8.065,9 262.166,1
36
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,5 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 27,0 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 684,0 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 74,7 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 35,0 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,0 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - 30,0
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 20,0 5,9 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 2,6 - - 1,2
§ 21. Kulturministeriet ................................... 121,0 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 15,5 15,0 0,4 16,5
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2,0 0,1 55,4 73,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 858,1 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,5 16,8 - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.790,3 182,5 174,7 121,6
§ 37. Renter .................................................... 26,9 - 1,3 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - 35,0 -
Total ................................................................ 1.817,2 182,5 211,0 121,6
37
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,5
- - - - - - 27,0
343,8 6,4 0,2 - 11,9 - 1.026,2
2.561,0 3.119,0 - - - 0,2 -535,8
- 106,8 - 20,0 40,0 - -121,8
41,3 - - 10,3 3,7 69,0 -32,3
195.526,2 257,2 - - - - 195.239,0
- - - - - - -
- - - - 1.846,3 8,1 1.838,2
1.576,4 375,2 - - 538,1 598,6 1.126,6
1.693,0 - 1,9 - 2,7 - 1.697,6
5.573,8 - - - - - 5.573,8
23.796,2 11.236,2 - - - - 12.560,0
100,0 8,6 91,3 680,0 7.298,2 6.808,4 6,5
3,8 - - 1,8 36,7 32,7 7,4
3,3 - - - 46,1 20,1 150,3
18,2 - - - - - 18,2
197,1 - - - 245,5 1,0 426,0
9,9 141,9 8,6 1,6 274,8 162,1 -28,9
797,9 69,7 - - 7.979,3 48,3 9.503,7
1.334,9 - - 12,5 16,8 - 1.322,9
3.960,2 - - - - - 3.960,2
237.537,0 15.321,0 102,0 726,2 18.340,1 7.748,5 233.844,3
- - 24.815,0 6.088,5 - - 18.754,7
- - - - - - 35,0
237.537,0 15.321,0 24.917,0 6.814,7 18.340,1 7.748,5 252.634,0
38
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,5 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 27,0 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 683,9 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 74,7 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 26,0 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,0 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 20,0 5,9 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1,4 - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... 136,8 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 21,5 15,0 0,4 16,5
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 9,0 1,0 65,9 87,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 860,0 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,5 - - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.819,7 157,6 185,2 104,4
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 1.819,7 157,6 185,2 104,4
39
2017
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,5
- - - - - - 27,0
343,4 6,4 0,2 - 11,9 - 1.025,7
2.551,0 3.183,4 - - - 0,2 -610,2
- 106,8 - 20,0 - - -152,8
41,3 - - 10,3 3,7 68,0 -31,3
202.015,0 258,9 - - - - 201.756,1
- - - - - - -
- - - - 2.593,6 - 2.593,6
913,3 211,7 211,7 211,7 656,2 716,7 627,0
1.693,0 - 1,9 - 2,7 - 1.697,6
307,4 - - - - - 307,4
22.212,6 10.320,0 - - - - 11.892,6
100,0 8,6 362,3 760,0 7.465,6 6.903,2 270,1
3,8 - - 2,1 54,9 50,6 7,4
3,3 - - - 52,6 18,6 174,1
18,2 - - - - - 18,2
192,3 - - - 209,0 1,0 390,7
21,3 56,9 9,6 1,3 301,6 283,3 -23,0
1.758,6 - - - 9.446,8 48,3 12.003,5
2.079,2 - - 12,5 - - 2.067,2
3.933,3 - - - - - 3.933,3
238.187,0 14.152,7 585,7 1.017,9 20.798,6 8.089,9 238.053,7
- - - - - - -
- - - - - - -
238.187,0 14.152,7 585,7 1.017,9 20.798,6 8.089,9 238.053,7
40
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,5 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 27,0 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 683,6 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 74,7 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 7,0 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,0 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 20,0 5,9 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1,4 - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... 138,9 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 23,1 15,0 0,4 16,5
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 2,0 0,1 65,9 87,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 875,0 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,5 11,2 - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.831,1 148,9 185,2 104,4
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 1.831,1 148,9 185,2 104,4
41
2018
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,5
- - - - - - 27,0
343,4 6,4 0,2 - 11,9 - 1.025,4
2.575,9 3.254,7 - - - 0,2 -656,6
- 116,8 - 20,0 - - -143,8
41,3 - - 10,3 3,7 68,0 -31,3
200.972,5 260,8 - - - - 200.711,7
- - - - - - -
- - - - 2.392,2 - 2.392,2
913,3 211,7 231,7 231,7 559,5 620,0 627,0
1.693,0 - 1,9 - 2,7 - 1.697,6
- - - - - - -
20.693,9 9.767,1 - - - - 10.926,8
100,0 8,6 652,1 820,0 7.483,8 6.871,2 550,1
3,8 - - 2,7 66,5 61,6 7,4
3,3 - - - 40,1 18,2 164,1
18,2 - - - - - 18,2
142,6 - - - 162,8 1,0 296,4
20,5 34,8 12,4 1,1 393,5 383,5 -13,1
2.604,5 - - - 6.836,1 48,3 10.253,7
2.177,2 - - 12,5 11,2 - 2.165,2
3.406,2 - - - - - 3.406,2
235.709,6 13.660,9 898,3 1.098,3 17.964,0 8.072,0 233.503,7
- - - - - - -
- - - - - - -
235.709,6 13.660,9 898,3 1.098,3 17.964,0 8.072,0 233.503,7
42
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 1. Dronningen ........................................... 79,5 - - -
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ....................................................... 27,0 - - -
§ 3. Folketinget ............................................ 683,6 7,3 - -
§ 7. Finansministeriet ................................... 0,1 74,7 97,0 -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 7,0 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - - 2,0 -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 12. Forsvarsministeriet ................................ - - - -
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................... - 20,0 5,9 -
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ................ - - - -
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse ...................................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... - - - -
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - 14,0 -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... 1,4 - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... 138,9 - - -
§ 22. Kirkeministeriet .................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 0,3 15,0 51,4 54,8
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. 9,0 1,0 55,7 67,9
§ 28. Transportministeriet .............................. 868,4 13,6 - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... 0,5 - - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 1.808,7 138,6 226,0 122,7
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 1.808,7 138,6 226,0 122,7
43
2019
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
udgifter
- - - - - - 79,5
- - - - - - 27,0
343,4 6,4 0,2 - 11,9 - 1.025,4
2.604,9 3.250,7 - - - 0,2 -623,6
- 96,3 - 20,0 - - -123,3
41,3 - - 10,3 3,7 68,0 -31,3
199.467,9 262,6 - - - - 199.205,3
- - - - - - -
- - - - 2.341,8 - 2.341,8
1.016,5 235,0 248,0 248,0 421,4 481,9 706,9
1.704,4 - 1,9 - 2,7 - 1.709,0
- - - - - - -
19.212,3 9.036,7 - - - - 10.175,6
100,0 8,6 954,8 1.050,0 7.693,4 6.850,6 853,0
3,8 - - 2,7 66,5 61,6 7,4
3,3 - - - 9,2 4,2 147,2
18,2 - - - - - 18,2
24,2 4,4 - - 55,0 1,0 55,7
6,2 33,4 7,6 0,8 158,5 144,2 -10,3
2.612,8 - - - 6.141,9 48,3 9.561,2
2.269,8 - - 12,5 - - 2.257,8
3.376,7 - - - - - 3.376,7
232.805,7 12.934,1 1.212,5 1.344,3 16.906,0 7.660,0 230.759,2
- - - - - - -
- - - - - - -
232.805,7 12.934,1 1.212,5 1.344,3 16.906,0 7.660,0 230.759,2
44
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. 0,1 383,1 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 336,3 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 22,2 9,6 7,2 4,6
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... 0,0 - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 369,8 - -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 22,3 1.098,7 7,2 4,6
§ 37. Renter .................................................... 5,0 25,6 13.226,3 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 27,3 1.124,3 13.233,5 4,6
45
2014
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 125,0 - 16,4 - - 141,4
- 29,2 - 730,4 - - 759,7
- 0,1 - 1.672,2 - - 2.055,3
- 988,9 0,0 4,2 0,0 - 1.329,4
- 10,3 - - - - 10,3
1.043,8 2.708,9 - - - - 1.665,0
48,0 11.378,3 0,3 12,1 - -1,8 11.324,9
- - - 24,4 - - 24,4
1,6 1,9 - - - - 0,3
- - - - - - -
- 25,4 - - - - 25,4
- - - 0,2 - - 0,2
- 32,9 - 951,7 - - 984,6
- 0,7 - - - - 370,5
- - - - - - -
1.093,4 15.301,7 0,4 3.411,7 0,0 -1,8 18.691,4
22,5 1.428,6 4.184,7 14.060,4 - - -1.923,9
- 670.307,2 3.117,9 6.434,3 - - 673.623,7
1.115,9 687.037,5 7.303,0 23.906,4 0,0 -1,8 690.391,2
46
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 383,7 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 359,5 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - - -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 25,0 10,7 6,0 4,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 533,6 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 25,0 1.287,5 6,2 4,5
§ 37. Renter .................................................... 461,7 - 12.980,5 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 486,7 1.287,5 12.986,7 4,5
47
2015
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 150,0 - 10,0 - - 160,0
- 29,2 - 730,0 - - 759,2
- 2,4 - 431,3 - - 817,4
- 1.065,0 - 10,0 0,1 - 1.434,4
- 8,1 - - - - 8,1
795,2 3.230,4 - - - - 2.435,2
36,9 11.736,6 1,4 6,5 - - 11.689,0
- - - 22,1 - - 22,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 35,5 - - - - 35,5
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 947,5 - - 967,5
- 1,3 - - - - 534,7
- - - - - - -
834,0 16.280,4 1,8 2.157,8 0,1 - 18.863,1
26,9 1.769,6 4.011,7 12.588,7 - - -3.122,5
- 675.706,3 1.900,0 3.000,0 - - 676.806,3
860,9 693.756,3 5.913,5 17.746,5 0,1 - 692.546,9
48
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 344,3 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 315,4 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - 42,6 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 19,2 8,5 6,7 11,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 627,1 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 19,2 1.295,3 49,5 11,5
§ 37. Renter .................................................... 78,6 - 13.291,9 -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 97,8 1.295,3 13.341,4 11,5
49
2016
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 75,0 - 10,0 - - 85,0
- 27,0 - 1.011,5 - - 1.038,5
- 0,9 - 109,0 - - 454,2
- 1.017,0 - 4,0 0,1 - 1.336,3
- - - - - - -
1.009,6 2.940,4 - - - - 1.888,2
15,0 11.539,4 1,1 6,5 - - 11.523,9
- - - 25,1 - - 25,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 43,9 - - - - 43,9
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 951,5 - - 971,5
- 0,6 - - - - 627,5
- 713,2 - - - - 713,2
1.026,5 16.379,3 1,5 2.118,0 0,1 - 18.707,3
15,7 1.005,0 3.239,4 10.745,0 - - -4.875,6
- 623.396,5 2.600,0 3.600,0 - - 624.396,5
1.042,2 640.780,8 5.840,9 16.463,0 0,1 - 638.228,2
50
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 344,3 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 320,4 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - 42,6 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 19,2 8,5 6,7 11,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 849,1 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 19,2 1.522,3 49,5 11,5
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 19,2 1.522,3 49,5 11,5
51
2017
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 150,0 - 10,0 - - 160,0
- 27,0 - 1.011,5 - - 1.038,5
- 0,9 - 221,4 - - 566,6
- 1.052,0 - 4,0 0,1 - 1.376,3
- - - - - - -
1.009,6 2.938,9 - - - - 1.886,7
15,0 11.487,7 1,1 6,5 - - 11.472,2
- - - 25,1 - - 25,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 53,7 - - - - 53,7
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 951,5 - - 971,5
- 1,0 - - - - 849,9
- - - - - - -
1.026,5 15.733,1 1,5 2.230,4 0,1 - 18.400,5
- - - - - - -
- - - - - - -
1.026,5 15.733,1 1,5 2.230,4 0,1 - 18.400,5
52
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 344,3 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 325,4 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - 42,6 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 19,2 8,5 6,7 11,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 898,4 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 19,2 1.576,6 49,5 11,5
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 19,2 1.576,6 49,5 11,5
53
2018
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 75,0 - 10,0 - - 85,0
- 27,0 - 1.011,5 - - 1.038,5
- 0,9 - 1.532,4 - - 1.877,6
- 1.052,0 - 4,0 0,1 - 1.381,3
- - - - - - -
1.009,6 2.940,8 - - - - 1.888,6
15,0 11.414,6 1,1 6,5 - - 11.399,1
- - - 25,1 - - 25,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 87,8 - - - - 87,8
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 951,5 - - 971,5
- 0,5 - - - - 898,7
- - - - - - -
1.026,5 15.620,5 1,5 3.541,4 0,1 - 19.653,2
- - - - - - -
- - - - - - -
1.026,5 15.620,5 1,5 3.541,4 0,1 - 19.653,2
54
Oversigt over indtægtsbudgettet
Driftsposter Interne statslige overførsler
Mio. kr.
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
§ 6. Udenrigsministeriet ............................... - - - -
§ 7. Finansministeriet ................................... - - - -
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ............. - 344,3 - -
§ 9. Skatteministeriet ................................... - 330,4 - -
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ....... - - - -
§ 11. Justitsministeriet ................................... - - 42,6 -
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ..................... 19,2 8,5 6,7 11,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ............................................................ - - - -
§ 20. Undervisningsministeriet ...................... - - - -
§ 21. Kulturministeriet ................................... - - - -
§ 23. Miljøministeriet .................................... - - - -
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri .............................................. - - - -
§ 28. Transportministeriet .............................. - - - -
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ......................................................... - 1.219,4 0,2 -
§ 35. Generelle reserver ................................. - - - -
I alt .................................................................. 19,2 1.902,6 49,5 11,5
§ 37. Renter .................................................... - - - -
§ 38. Skatter og afgifter ................................. - - - -
Total ................................................................ 19,2 1.902,6 49,5 11,5
55
2019
Øvrige overførsler Finansielle poster Kapitalposter Netto-
Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter
indtægter
- 10,0 - 10,0 - - 20,0
- 27,0 - 1.011,5 - - 1.038,5
- 0,9 - 667,3 - - 1.012,5
- 1.052,0 - 4,0 0,1 - 1.386,3
- - - - - - -
1.009,6 2.940,8 - - - - 1.888,6
15,0 11.420,8 1,1 6,5 - - 11.405,3
- - - 25,1 - - 25,1
1,9 1,9 - - - - -
- - - - - - -
- 90,2 - - - - 90,2
- - 0,4 0,4 - - -
- 20,0 - 951,5 - - 971,5
- 0,5 - - - - 1.219,7
- - - - - - -
1.026,5 15.564,1 1,5 2.676,3 0,1 - 19.057,7
- - - - - - -
- - - - - - -
1.026,5 15.564,1 1,5 2.676,3 0,1 - 19.057,7
56
Oversigt over de indbudgetterede rammebelagte lønudgifter
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019
§ 3. Folketinget ........................................................ 154,6 154,6 154,6 154,6
§ 5. Statsministeriet ................................................. 68,2 67,9 66,6 65,3
§ 6. Udenrigsministeriet .......................................... 664,6 652,0 639,2 626,4
§ 7. Finansministeriet .............................................. 442,5 433,3 424,4 417,1
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ........................ 877,9 854,5 836,7 818,5
§ 9. Skatteministeriet ............................................... 3.295,9 3.196,1 3.038,4 2.937,0
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .................. 590,8 572,5 558,3 539,3
§ 11. Justitsministeriet ............................................... 10.378,3 10.131,1 9.899,5 9.674,0
§ 12. Forsvarsministeriet ........................................... 9.677,9 9.642,0 9.449,1 9.260,1
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter .... 77,2 75,3 74,2 69,1
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold ................................................ 668,4 627,3 607,8 582,6
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ....... 324,6 320,0 307,1 301,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ................................. 714,5 641,3 610,4 591,9
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet .......... 552,0 547,9 502,3 496,6
§ 20. Undervisningsministeriet ................................. 597,0 578,8 550,1 535,9
§ 21. Kulturministeriet .............................................. 1.156,8 1.147,7 1.141,2 1.119,6
§ 22. Kirkeministeriet ................................................ 18,4 17,9 17,5 17,1
§ 23. Miljøministeriet ................................................ 635,2 614,9 599,7 570,2
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 647,0 634,4 619,2 604,6
§ 28. Transportministeriet ......................................... 675,1 596,8 582,7 550,5
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ......... 314,8 300,1 284,3 278,6
Rammebelagte lønudgifter i alt ................................. 32.531,7 31.806,4 30.963,3 30.210,0
57
Oversigt over udgifter under delloft for driftsudgifter fordelt på standardkonti
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsposter .......................................... 55.512,9 60.547,8 58.104,2 55.094,5 53.411,7 51.968,3
11. Salg af varer ................................. 10.565,7 9.722,5 9.932,0 9.825,7 9.838,5 9.854,7
13. Kontrolafgifter og gebyrer ........... 2.699,9 2.778,0 2.941,9 2.908,6 2.885,0 2.877,0
15. Vareforbrug af lagre ..................... 247,2 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 4.222,1 3.850,8 3.561,8 3.487,4 3.520,9 3.507,6
18. Lønninger / personaleomkostninger 37.753,6 38.938,3 38.104,1 36.963,8 36.090,1 35.251,4
19. Fradrag for anlægsløn .................. -993,8 -726,8 -689,1 -617,0 -611,5 -587,8
20. Af- og nedskrivninger .................. 2.089,8 1.774,6 1.743,1 1.726,5 1.654,9 1.637,0
21. Andre driftsindtægter ................... 2.555,5 2.897,4 2.134,4 2.105,4 2.077,1 2.076,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 28.072,4 32.141,0 30.409,7 28.390,5 27.564,8 26.975,6
28. Ekstraordinære indtægter ............. 62,0 32,2 17,1 17,0 6,9 7,0
29. Ekstraordinære omkostninger ...... 4,7 - - - - -
Interne statslige overførsler ................. -761,1 -732,6 -668,9 -553,5 -553,5 -546,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ....................................... 2.887,8 2.201,4 2.085,2 1.973,5 2.064,8 1.643,3
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 2.126,7 1.468,8 1.416,3 1.420,0 1.511,3 1.097,3
Øvrige overførsler ............................... 118.191,9 127.859,5 125.835,8 131.283,3 129.939,8 128.866,4
30. Skatter og afgifter ........................ 272,3 369,1 381,3 381,8 382,2 382,2
31. Overførselsindtægter fra EU ........ 7.724,3 8.589,1 8.486,8 8.103,6 8.099,4 8.142,0
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 5.348,9 5.589,8 5.617,9 5.743,9 5.710,4 5.710,4
34. Øvrige overførselsindtægter ......... 3.213,6 2.839,8 2.868,1 2.863,6 2.834,2 2.643,9
35. Forbrug af videreførsel ................ - 75,1 123,5 101,5 20,0 20,0
40. Statslig momsrefusionsudgift ....... - - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 35.009,2 37.524,8 36.119,0 38.702,6 38.734,9 38.821,8
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 2.740,9 3.835,5 4.136,4 4.361,0 4.147,8 3.564,4
44. Tilskud til personer ...................... 1.809,1 1.766,5 1.944,6 1.858,8 1.795,8 1.779,9
45. Tilskud til erhverv ........................ 10.791,1 11.707,8 10.993,6 10.695,8 10.367,7 10.580,7
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ........................ 77.006,7 80.769,1 78.913,6 78.622,0 75.677,2 74.522,9
49. Reserver og budgetregulering ...... 7.393,9 9.718,7 11.206,2 14.237,5 16.262,6 16.495,2
Finansielle poster ................................ 2.102,6 2.006,8 2.102,5 2.214,1 2.291,7 2.309,1
25. Finansielle indtægter .................... 24,3 61,5 24,6 24,6 24,7 24,9
26. Finansielle omkostninger ............. 2.126,9 2.068,3 2.127,1 2.238,7 2.316,4 2.334,0
Kapitalposter ........................................ 4.111,7 -125,0 -92,3 75,4 163,9 164,4
50. Immaterielle anlægsaktiver .......... 49,4 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ -217,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ......... 22,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
54. Statslige udlån, tilgang ................. 2,2 12,5 27,4 17,9 12,9 12,3
55. Statslige udlån, afgang ................. 54,2 61,6 74,3 100,2 99,4 100,4
58. Værdipapirer, tilgang ................... 1.640,3 138,5 68,6 68,6 23,6 23,6
59. Værdipapirer, afgang .................... 45,8 - - - - -
60. Varebeholdninger ......................... 2.787,3 - - - - -
61. Tilgodehavender ........................... 133,7 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ................................ -218,2 69,4 18,4 -97,8 -227,4 -227,9
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) .......... 112,9 142,8 85,9 4,1 - -
58
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ...................... - 3,2 10,7 5,6 2,7 2,5
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... - - - - 1,1 2,5
I alt ...................................................... 179.158,0 189.556,5 185.281,3 188.113,8 185.253,6 182.762,2
59
Oversigt over udgifter under delloft for indk.overførsler fordelt på standardkonti
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsposter .......................................... -4,5 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 - - - - -
28. Ekstraordinære indtægter ............. 4,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Interne statslige overførsler ................. -12.510,1 -12.291,8 -12.750,4 -13.150,3 -13.180,3 -13.140,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ....................................... 12.514,3 12.294,7 12.754,5 13.154,5 13.184,5 13.144,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 4,2 2,9 4,1 4,2 4,2 4,2
Øvrige overførsler ............................... 260.298,0 266.480,1 267.761,3 253.127,1 250.481,9 246.710,1
30. Skatter og afgifter ........................ 1.070,7 1.105,9 1.110,7 1.054,7 1.039,7 1.027,8
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 207,9 217,8 209,1 210,1 211,4 212,7
34. Øvrige overførselsindtægter ......... 4.275,5 3.897,6 3.994,3 3.867,6 3.782,8 3.707,9
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ - - - - - -
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 192.857,7 198.472,4 201.954,8 203.912,4 205.150,0 202.871,9
44. Tilskud til personer ...................... 71.717,0 72.430,8 70.318,9 53.798,5 50.487,4 49.390,0
45. Tilskud til erhverv ........................ 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ........................ 1.276,9 897,7 901,3 908,8 870,4 870,2
49. Reserver og budgetregulering ...... - -100,0 -100,0 -360,6 -992,4 -1.474,0
Finansielle poster ................................ -54,4 -126,9 -58,9 -58,9 -58,9 -58,9
25. Finansielle indtægter .................... 66,6 126,9 58,9 58,9 58,9 58,9
26. Finansielle omkostninger ............. 12,2 - - - - -
Kapitalposter ........................................ 60,2 70,5 62,0 62,0 62,0 62,0
54. Statslige udlån, tilgang ................. 336,5 340,5 332,0 332,0 332,0 332,0
55. Statslige udlån, afgang ................. 276,3 270,0 270,0 270,0 270,0 270,0
I alt ...................................................... 247.789,2 254.129,9 255.012,0 239.977,9 237.302,7 233.570,9
60
Oversigt over udgifter uden for udgiftsloft fordelt på standardkonti
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsposter .......................................... 2.074,3 1.725,0 1.634,7 1.662,1 1.682,2 1.670,1
11. Salg af varer ................................. 114,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
13. Kontrolafgifter og gebyrer ........... 19,7 19,5 15,0 15,0 15,0 15,0
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 45,2 41,3 41,7 41,2 41,2 41,2
18. Lønninger / personaleomkostninger 407,0 406,4 416,2 419,1 419,1 419,1
19. Fradrag for anlægsløn .................. -34,7 - - - - -
20. Af- og nedskrivninger .................. 1,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
21. Andre driftsindtægter ................... 143,5 98,1 125,2 109,3 119,6 109,3
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1.936,4 1.414,6 1.357,2 1.357,3 1.368,7 1.346,3
28. Ekstraordinære indtægter ............. 4,0 14,5 35,0 26,0 7,0 7,0
29. Ekstraordinære omkostninger ...... 0,9 - - - - -
Interne statslige overførsler ................. 12,8 42,2 89,4 80,8 80,8 103,3
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ....................................... 339,9 169,1 121,6 104,4 104,4 122,7
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 352,7 211,3 211,0 185,2 185,2 226,0
Øvrige overførsler ............................... 222.374,7 227.570,8 222.216,0 224.034,3 222.048,7 219.871,6
30. Skatter og afgifter ........................ 3.284,0 3.391,4 3.473,8 3.506,6 3.560,9 3.535,9
31. Overførselsindtægter fra EU ........ 117,4 219,7 181,0 41,0 25,1 31,7
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 12.314,7 11.432,2 11.174,8 10.278,3 9.745,3 9.038,7
34. Øvrige overførselsindtægter ......... 201,2 377,5 460,8 310,9 319,9 321,7
35. Forbrug af videreførsel ................ - 30,1 30,6 15,9 9,7 6,1
40. Statslig momsrefusionsudgift ....... 2.601,3 - - - - -
41. Overførselsudgifter til EU og
øvrige udland ................................ 2.234,7 2.308,6 2.570,2 2.560,2 2.585,1 2.614,1
42. Overførselsudgifter til kommuner
og regioner .................................... 211.377,2 209.893,6 208.878,1 209.857,0 208.284,5 206.409,1
44. Tilskud til personer ...................... 20.333,5 19.688,6 18.032,1 16.687,5 15.810,9 14.622,3
45. Tilskud til erhverv ........................ 893,0 1.645,8 1.614,3 948,2 929,1 1.032,3
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ........................ 852,4 5.149,4 2.217,0 2.981,5 2.977,0 2.923,5
49. Reserver og budgetregulering ...... - 4.335,7 4.225,3 5.152,6 5.123,0 5.204,4
Finansielle poster ................................ 20.402,9 21.146,7 18.102,3 -432,2 -200,0 -131,8
25. Finansielle indtægter .................... 9.275,5 6.467,6 6.814,7 1.017,9 1.098,3 1.344,3
26. Finansielle omkostninger ............. 29.678,4 27.614,3 24.917,0 585,7 898,3 1.212,5
Kapitalposter ........................................ 11.634,5 11.681,4 10.591,6 12.708,7 9.892,0 9.246,0
50. Immaterielle anlægsaktiver .......... 3,7 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 10.143,7 11.510,6 10.121,6 12.260,1 9.300,1 8.157,4
52. Afhændelse af anlægsaktiver
udenfor omkostningsreform ......... 622,9 130,4 70,1 97,7 94,2 76,7
54. Statslige udlån, tilgang ................. 5.337,8 5.980,0 5.707,8 5.960,4 5.862,6 5.915,0
55. Statslige udlån, afgang ................. 3.164,1 3.124,4 3.252,2 3.343,2 3.381,9 3.404,0
58. Værdipapirer, tilgang ................... 1.660,7 116,9 236,0 167,3 242,9 476,7
59. Værdipapirer, afgang .................... 16,5 38,5 5,5 5,0 4,6 4,3
60. Varebeholdninger ......................... -51,9 - - - - -
61. Tilgodehavender ........................... 38,2 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ................................ -3,5 - - - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ...................... 3.813,6 4.758,1 4.404,8 4.629,6 4.577,3 4.175,0
61
85. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, afgang ....................... 2.263,9 2.139,8 2.274,7 2.410,8 2.558,4 2.356,9
87. Donationer .................................... 71,5 14,5 15,9 14,4 14,0 -
I alt ...................................................... 256.499,3 262.166,1 252.634,0 238.053,7 233.503,7 230.759,2
62
Oversigt over indtægtsbudgettet fordelt på standardkonti
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsposter .......................................... 1.097,0 800,8 1.197,5 1.503,1 1.557,4 1.883,4
11. Salg af varer ................................. 591,8 757,0 809,8 1.031,8 1.081,1 1.402,1
13. Kontrolafgifter og gebyrer ........... 203,1 179,8 180,5 180,5 180,5 180,5
15. Vareforbrug af lagre ..................... 1,0 - - - - -
16. Husleje, leje af arealer, leasing .... 0,5 460,1 75,3 0,6 0,6 0,6
18. Lønninger / personaleomkostninger 7,7 9,7 4,5 4,4 4,4 4,4
20. Af- og nedskrivninger .................. - - - - - -
21. Andre driftsindtægter ................... 329,4 350,7 305,0 310,0 315,0 320,0
22. Andre ordinære driftsomkostninger 18,1 16,9 18,0 14,2 14,2 14,2
Interne statslige overførsler ................. -13.228,9 -12.982,2 -13.329,9 -38,0 -38,0 -38,0
33. Interne statslige overførsels-
indtægter ....................................... 4,6 4,5 11,5 11,5 11,5 11,5
43. Interne statslige overførsels-
udgifter .......................................... 13.233,5 12.986,7 13.341,4 49,5 49,5 49,5
Øvrige overførsler ............................... 685.921,6 692.895,4 639.738,6 14.706,6 14.594,0 14.537,6
30. Skatter og afgifter ........................ 682.309,3 688.313,6 636.519,8 12.397,1 12.359,5 12.368,1
32. Overførselsindtægter fra kommuner
og regioner .................................... 104,7 111,5 104,7 104,7 104,7 104,7
34. Øvrige overførselsindtægter ......... 4.623,5 5.331,2 4.156,3 3.231,3 3.156,3 3.091,3
44. Tilskud til personer ...................... 1.046,7 797,1 1.011,5 1.011,5 1.011,5 1.011,5
46. Tilskud til anden virksomhed og
investeringstilskud ........................ 69,2 63,8 30,7 15,0 15,0 15,0
Finansielle poster ................................ 16.794,5 11.765,6 10.431,6 2.228,9 3.539,9 2.674,8
25. Finansielle indtægter .................... 25.134,5 17.987,0 17.889,4 2.230,4 3.541,4 2.676,3
26. Finansielle omkostninger ............. 8.340,1 6.221,4 7.457,8 1,5 1,5 1,5
Kapitalposter ........................................ -8.561,3 -1.602,0 1.494,7 -0,1 -0,1 -0,1
50. Immaterielle anlægsaktiver .......... 35,3 - - - - -
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........ 3.031,2 - - - - -
54. Statslige udlån, tilgang ................. 0,0 110,9 264,4 0,1 0,1 0,1
55. Statslige udlån, afgang ................. -272,6 9,6 - - - -
57. Emmissionskurstab, afgang .......... -2.008,8 -2.110,0 -1.897,9 - - -
58. Værdipapirer, tilgang ................... - - -1.148,1 - - -
59. Værdipapirer, afgang .................... -18,3 - - - - -
60. Varebeholdninger ......................... -2.605,8 - - - - -
61. Tilgodehavender ........................... -11.349,0 362,6 503,2 - - -
63. Likvide beholdninger ................... -643,6 - - - - -
74. Fri egenkapital (budgettering af
årets resultat) ................................ -13,6 - - - - -
75. Reserveret bevilling (budgettering
af forbrug af årets resultat) .......... 11,7 - - - - -
77. Hensættelser vedr. afgivne
tilsagn mv. .................................... 473,9 -920,5 178,7 - - -
84. Prioritetsgæld og anden lang-
fristet gæld, tilgang ...................... 798,7 - - - - -
87. Donationer .................................... 507,7 - - - - -
93. Igangværende arbejder for fremmed-
regning, forpligtelser .................... 116,9 - - - - -
94. Feriepengeforpligtelse .................. -71,7 - - - - -
95. Gæld vedr. køb af varer og
tjenester ......................................... -108,0 - - - - -
96. Periodeafgrænsningsposter,
forpligtelser ................................... 155,2 - - - - -
63
97. Anden kortfristet gæld ................. 3.924,0 1.167,2 1.827,0 - - -
98. Systemtekniske mellemregnings-
og afstemningskonti ..................... - - - - - -
99. Adviseringer ................................. -5.736,0 - - - - -
I alt ...................................................... 682.022,8 690.877,6 639.532,5 18.400,5 19.653,2 19.057,7
64
Oversigt over videreførsel primo 2015
§ 3. Folketinget ...................................................... 90,7 - 4,4 -
§ 6. Udenrigsministeriet ........................................ 6,0 - - 104,8
§ 7. Finansministeriet ............................................ 41,1 - - 480,4
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ...................... 35,5 - - 31,8
§ 9. Skatteministeriet ............................................. - - - 107,4
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet ................. 21,5 - - 0,9
§ 11. Justitsministeriet ............................................. 287,4 - - 73,2
§ 12. Forsvarsministeriet ......................................... 1.062,8 - 2.535,1 207,6
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-
ter .................................................................... 11,1 - - 184,8
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold ................................. 47,6 - - 481,5
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ..... 86,2 0,3 - 1.807,3
§ 17. Beskæftigelsesministeriet ............................... 39,0 32,1 - 814,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ......... 128,3 - 13,3 535,6
§ 20. Undervisningsministeriet ............................... 303,2 - 141,6 3.157,4
§ 21. Kulturministeriet ............................................ 47,4 - 109,7 270,2
§ 22. Kirkeministeriet .............................................. - - 26,9 -
§ 23. Miljøministeriet .............................................. 90,4 0,5 138,4 604,9
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri ............................................................. 74,1 - 139,5 328,0
§ 28. Transportministeriet ....................................... 100,1 35,9 10.412,6 512,8
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ....... 33,8 13,2 641,5 201,0
I alt ............................................................................. 2.506,2 82,0 14.163,0 9.904,3
Mio. kr.
Drifts-
bevilling
Statsvirk-
somhed
Anlægs-
bevilling
Reserva-
tions-
bevilling
65
66
Oversigt over anlægsudgifter uden for udgiftsloft
2014 2015
Mio. kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt
§ 3. Folketinget ......................................................... 6,5
§ 11. Justitsministeriet ................................................
§ 12. Forsvarsministeriet ............................................ 1.198,6 234,5 2.048,4 13,0
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ............ 5,1 1,4
§ 20. Undervisningsministeriet ................................... 26,4 111,1 5,2 1,6
§ 21. Kulturministeriet ............................................... 231,5 75,0 179,0 24,3
§ 22. Kirkeministeriet ................................................. 19,8 19,0
§ 23. Miljøministeriet ................................................. 263,6 143,9 314,0 60,4
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri ................................................................... 198,8 204,7 223,2 203,1
§ 28. Transportministeriet .......................................... 10.283,0 303,8 10.580,2 160,2
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .......... 48,6 4,7 913,9 12,5
§ 35. Generelle reserver ............................................. 2.601,3 2.161,6
I alt .............................................................................. 14.883,1 1.079,1 16.444,5 475,1
67
2016 2017 2018 2019
Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt
1.846,3 8,1 2.593,6 2.392,2 2.341,8
6,4 1,2 5,2 5,2 5,2
167,1 15,9 189,4 14,4 179,0 14,0 148,1
18,2 18,2 18,2 18,2
330,6 17,5 295,3 17,5 189,3 17,5 116,3 60,2
282,7 246,2 247,4 225,6 221,8 206,2 182,9 170,9
8.964,0 83,3 11.399,6 13,6 9.629,9 13,6 8.731,1 13,6
949,9 29,3 1.596,0 12,5 1.597,0 23,7 1.594,7 12,5
2.663,8 2.663,8 2.163,8 2.163,8
15.229,0 401,5 19.008,5 283,6 16.396,4 275,0 15.302,1 257,2
68
Oversigt over udgiftsbudgettet
Oversigten omfatter nettoudgifter på statens udgiftsbudget. Oplysninger for 2015 svarer til finansloven for
2015, mens oplysninger for 2016-2019 er identiske med finanslovforslaget med budgetoverslag. Det be-
mærkes, at der ikke udarbejdes budgetoverslag 2016-2019 for renter af statsgæld mv.
FL FFL BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019
I alt ..................................................... 705.852,5 692.927,3 666.145,4 656.060,0 647.092,3
I alt, ekskl. renter mv. ..................... 669.567,0 659.711,6 666.145,4 656.060,0 647.092,3
Dronningen ........................................ 79,0 79,5 79,5 79,5 79,5
Medlemmer af det kongelige hus
m.fl. ..................................................... 26,8 27,0 27,0 27,0 27,0
Folketinget ......................................... 1.026,7 1.026,2 1.025,7 1.025,4 1.025,4
Udgifter ved Folketinget ..................................... 675,1 672,1 671,9 671,6 671,6
Folketingets Ombudsmand ................................. 65,1 68,1 67,8 67,8 67,8
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen .................... 209,4 208,7 208,7 208,7 208,7
Folketingets pensioner ........................................ 77,1 77,3 77,3 77,3 77,3
Statsministeriet .................................. 109,9 109,3 108,4 106,6 104,5
Udenrigsministeriet ........................... 14.897,6 14.149,6 16.705,9 16.651,6 16.619,1
Udenrigstjenesten mv. ........................................ 1.767,5 1.773,4 1.739,8 1.685,2 1.652,5
Internationale organisationer ............................ 765,7 751,1 751,1 751,1 751,1
6.21. Nordiske formål ..................................... 101,6 93,9 93,9 93,9 93,9
6.22. Øvrige internationale organisationer ..... 664,1 657,2 657,2 657,2 657,2
Bistand til udviklingslandene ............................. 12.261,2 11.546,0 14.135,9 14.136,2 14.136,4
6.31. Reserver ................................................. -396,4 -2.281,0 308,9 309,2 309,4
6.32. Bilateral bistand ..................................... 5.385,9 6.098,2 6.793,8 6.206,5 6.206,5
6.33. Bistand gennem civilsamfundsorganisa-
tioner ...................................................... 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0 1.103,0
6.34. Naturressourcer, energi og klimaforan-
dringer .................................................... 652,0 331,0 202,0 685,0 685,0
6.35. Forsknings- og oplysningsvirksomhed . 371,0 504,8 373,8 229,7 229,7
6.36. Multilateral bistand gennem FN mv. .... 1.429,1 1.869,0 1.680,0 1.961,0 1.961,0
6.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU .......... 1.941,6 2.146,0 1.899,4 1.866,8 1.866,8
6.38. Multilateral bistand til øvrige indsatser - - - - -
6.39. Humanitær bistand ................................ 1.775,0 1.775,0 1.775,0 1.775,0 1.775,0
Eksport- internationaliserings- og investerings-
fremmeindsats ..................................................... 103,2 79,1 79,1 79,1 79,1
6.41. Fællesudgifter ........................................ 103,2 79,1 79,1 79,1 79,1
69
Finansministeriet ............................... 26.770,4 21.301,5 23.239,3 23.519,3 23.627,7
Offentlig økonomi ............................................... 4.857,2 1.801,2 1.787,0 1.780,6 1.771,5
7.11. Centralstyrelsen ..................................... 273,3 268,4 264,4 258,9 253,8
7.12. Digitalisering ......................................... 389,9 309,2 296,4 286,0 272,0
7.13. Administration ....................................... 766,5 806,5 816,0 829,7 843,7
7.14. Modernisering af den offentlige sektor 320,3 310,9 304,7 300,7 296,8
7.15. Statslige selskaber ................................. 3.097,0 97,0 97,0 97,0 97,0
7.17. Statens It ................................................ 10,2 9,2 8,5 8,3 8,2
7.18. Udlodningsloven .................................... - - - - -
Grønland og Færøerne ....................................... 4.368,7 4.373,0 4.373,0 4.373,0 4.373,0
7.31. Grønland ................................................ 3.718,6 3.722,3 3.722,3 3.722,3 3.722,3
7.32. Færøerne ................................................ 650,1 650,7 650,7 650,7 650,7
Danmarks bidrag til EU's egne indtægter ......... 17.544,5 15.127,3 17.079,3 17.365,7 17.483,2
Erhvervs- og Vækstministeriet ....... 1.670,7 1.211,2 1.105,5 1.043,4 1.018,4
Fællesudgifter ..................................................... 172,9 168,0 164,2 161,1 157,6
Erhvervsregulering ............................................. 656,5 457,8 419,6 392,5 395,4
8.21. Erhvervsregulering og -registrering,
konkurrence og forbrugerbeskyttelse og
-oplysning .............................................. 648,7 452,2 414,2 387,5 390,6
8.22. Erhvervs- og sikkerhedsforhold ............ 24,5 22,3 22,1 21,7 21,5
8.23. Finansielt tilsyn ..................................... -16,7 -16,7 -16,7 -16,7 -16,7
8.25. Nordsøfonden mv. ................................. - - - - -
Erhvervsfremme .................................................. 553,4 309,1 251,1 225,1 205,6
8.31. Fællesudgifter ........................................ 83,4 56,7 56,7 56,7 56,7
8.32. Erhvervsudvikling, iværksætteri og in-
novation ................................................. 237,7 72,8 45,8 45,8 26,3
8.33. Vækstfinansiering .................................. 81,7 39,6 8,6 -7,4 -7,4
8.34. Markedsføring af Danmark ................... 133,0 122,4 122,4 112,4 112,4
8.35. Regionaludvikling .................................. 17,6 17,6 17,6 17,6 17,6
Søfart .................................................................. 287,9 276,3 270,6 264,7 259,8
Skatteministeriet ............................... 5.681,4 5.690,8 5.469,0 5.165,9 4.977,6
Fællesudgifter ..................................................... 503,0 525,4 513,5 421,0 366,4
Forvaltning ......................................................... 5.178,4 5.165,4 4.955,5 4.744,9 4.611,2
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning ................. 5.212,3 5.197,7 4.986,8 4.776,2 4.642,5
9.22. Finansforvaltning ................................... -33,9 -32,3 -31,3 -31,3 -31,3
Økonomi- og Indenrigsministeriet .. 197.696,0 196.146,2 202.638,8 201.575,4 200.042,8
Fællesudgifter ..................................................... 641,8 635,2 615,6 606,1 584,8
10.11. Centralstyrelsen ..................................... 305,4 308,9 294,9 291,2 287,6
10.13. Statsforvaltningen .................................. 336,4 326,3 320,7 314,9 297,2
Tilskud til kommuner mv. ................................... 196.791,2 195.253,9 201.771,0 200.726,6 199.220,2
10.21. Tilskud til kommuner ............................ 172.456,2 170.554,4 177.071,5 176.027,1 174.520,7
10.25. Refusion af kommunernes og regioner-
nes udgifter til merværdiafgift .............. 24.335,0 24.699,5 24.699,5 24.699,5 24.699,5
Statistik ............................................................... 263,0 257,1 252,2 242,7 237,8
70
Justitsministeriet ............................... 20.459,3 18.223,5 16.995,0 16.670,0 16.319,8
Fællesudgifter ..................................................... 587,0 736,5 1.170,9 1.151,2 1.133,9
Politiet og anklagemyndigheden mv. ................. 10.142,5 9.657,1 9.487,0 9.256,4 9.057,1
11.21. Fællesudgifter ........................................ 482,1 515,4 515,4 515,4 515,4
11.23. Politiet og anklagemyndigheden ........... 9.660,4 9.141,7 8.971,6 8.741,0 8.541,7
Kriminalforsorg .................................................. 3.144,1 3.116,2 2.544,9 2.493,8 2.442,1
Retsvæsenet ......................................................... 2.387,8 2.413,0 2.385,8 2.371,0 2.333,6
11.41. Fællesudgifter ........................................ 1.819,9 1.808,0 1.815,9 1.801,1 1.764,1
11.42. Sagsudgifter ........................................... 567,9 605,0 569,9 569,9 569,5
Udlændinge ......................................................... 4.197,9 2.300,7 1.406,4 1.397,6 1.353,1
Forsvarsministeriet ........................... 20.892,6 21.040,6 21.376,7 20.790,7 20.379,8
Fællesudgifter ..................................................... 12.160,3 11.840,4 12.228,1 11.786,9 11.563,9
12.11. Centralstyrelsen ..................................... 1.309,4 986,8 1.181,2 1.145,6 1.154,8
12.12. Personale ................................................ 1.886,6 2.002,1 1.851,3 1.714,4 1.679,6
12.13. Materiel og IT ....................................... 7.005,7 6.810,7 7.353,3 7.083,4 6.920,7
12.14. Ejendomme ............................................ 1.880,0 1.963,0 1.765,1 1.767,8 1.734,5
12.15. Regnskab ................................................ 78,6 77,8 77,2 75,7 74,3
Militært forsvar .................................................. 8.249,5 8.766,9 8.775,2 8.640,1 8.459,2
12.21. Forsvarskommandoen og materielinve-
steringer (tidligere hovedkonti til udløb) - - - - -
12.23. Værnsfælles Forsvarskommando med
tilhørende myndigheder og områder ..... 6.681,0 7.077,7 7.070,2 6.940,5 6.799,4
12.24. Hjemmeværnet ....................................... 510,1 489,8 489,8 480,0 470,2
12.25. Forsvarets Efterretningstjeneste ............ 675,5 827,7 874,7 886,1 856,1
12.29. Særlige udgifter vedr. NATO ............... 382,9 371,7 340,5 333,5 333,5
Redningsberedskab ............................................. 482,8 433,3 373,4 363,7 356,7
Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter ................................................ 2.052,5 1.735,5 1.200,7 1.191,6 1.294,0
Fællesudgifter ..................................................... 112,5 100,1 97,4 96,0 89,2
Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og bolig-
områder .............................................................. 1.692,6 1.535,8 1.003,7 996,0 1.077,4
14.51. Alment boligbyggeri .............................. 1.279,5 1.164,9 648,6 640,9 722,1
14.52. Privat boligbyggeri ................................ 124,9 68,7 52,9 52,9 52,9
14.53. Byfornyelse ............................................ 288,2 302,2 302,2 302,2 302,4
14.54. Hensættelser vedrørende alment bolig-
byggeri ................................................... - - - - -
14.55. Hensættelse vedrørende privat bolig-
byggeri ................................................... - - - - -
14.56. Hensættelser vedrørende byfornyelse ... - - - - -
Indsatser vedrørende byer .................................. - - - - -
Indsatser vedrørende landdistrikter ................... 247,4 99,6 99,6 99,6 127,4
71
Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forhold ........... 153.706,7 157.610,7 159.036,0 160.010,6 157.410,1
Fællesudgifter ..................................................... 2.993,4 3.032,8 2.844,9 2.526,6 2.194,4
15.11. Centralstyrelsen ..................................... 1.029,2 1.025,2 866,1 604,9 275,6
15.13. Forsknings- og forsøgsvirksomhed mv. 257,8 276,7 247,9 190,8 187,9
15.14. Uddannelse ............................................ 13,3 13,4 13,4 13,4 13,4
15.15. Den centrale refusionsordning .............. 1.658,2 1.682,3 1.682,3 1.682,3 1.682,3
15.16. Reservation til anbringelsesreformen .... 28,7 28,9 28,9 28,9 28,9
15.19. Christiansø ............................................. 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3
Børn .................................................................... 3.354,7 3.444,6 3.438,6 3.425,9 3.418,8
15.21. Børnetilskud ........................................... 2.432,5 2.472,5 2.479,5 2.487,8 2.486,9
15.23. Andre ydelser til børn ........................... 562,6 566,0 562,5 559,7 557,4
15.25. Udvikling af dagtilbud .......................... 307,4 295,5 288,9 289,3 285,4
15.26. Forebyggelsesinitiativer ......................... 52,2 110,6 107,7 89,1 89,1
Individuel boligstøtte .......................................... 9.604,7 9.943,7 10.001,1 9.970,6 9.941,3
Social .................................................................. 1.718,4 1.894,4 2.032,9 1.871,5 1.575,7
15.41. Anden kontanthjælp .............................. 195,9 195,8 195,4 195,4 195,4
15.43. Hjælp til flygtninge (tekstanm. 114) .... 503,8 757,7 899,0 737,9 444,4
15.44. Udgifter i forbindelse med børns pleje
(tekstanm. 114) ...................................... 903,0 825,3 822,2 819,7 817,4
15.45. Udgifter til pleje af personer med bety-
deligt og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne (tekstanm. 114) ...... 113,6 113,4 114,1 116,3 116,3
15.47. Efterlevelseshjælp .................................. 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2
Bistand og pleje for handicappede .................... 46,0 39,2 38,9 38,6 38,3
Integration og øvrige bistandsordninger ........... 3.388,2 3.695,7 3.885,5 3.632,3 3.184,1
15.72. Forsorgshjem ......................................... 574,6 590,8 604,7 617,1 627,0
15.73. Tilskud til hel eller delvis dækning af
rejseudgifter til, fra og i Grønland ....... 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6
15.74. Bistand til ikke-indlagte psykiatriske
patienter ................................................. 110,6 94,5 89,7 52,8 52,8
15.75. Særligt udsatte grupper ......................... 1.726,1 1.548,1 1.493,5 1.451,8 1.407,4
15.76. Indsats vedr. integration på arbejdsmar-
kedet ....................................................... - - - - -
15.77. Øvrige integrationsinitiativer mv. ......... 64,6 35,6 32,0 22,7 16,5
15.78. Integrationsindsats og repatriering ........ 911,8 1.426,1 1.665,0 1.487,3 1.079,8
Sociale pensioner ................................................ 132.601,3 135.560,3 136.794,1 138.545,1 137.057,5
15.81. Folkepension (tekstanm. 114) ............... 123.041,6 127.485,4 130.044,7 132.591,1 131.249,6
15.85. Personlige tillæg til pensionister (tekst-
anm. 114) ............................................... 873,0 863,5 868,2 873,2 868,0
15.88. Overførsel fra Den Sociale Pensions-
fond ........................................................ -12.290,0 -12.750,0 -13.150,0 -13.180,0 -13.140,0
15.89. Førtidspension ........................................ 20.976,7 19.961,4 19.031,2 18.260,8 18.079,9
72
Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse .................................................... 6.098,0 8.109,8 2.751,9 2.308,1 1.987,1
Fællesudgifter ..................................................... 866,4 546,7 530,2 522,3 487,2
16.11. Centralstyrelsen ..................................... 866,4 546,7 530,2 522,3 487,2
Forebyggelse ...................................................... 310,2 331,6 356,0 306,7 127,7
Uddannelse og forskning .................................... 402,3 385,0 339,4 324,7 314,8
16.31. Uddannelse ............................................ 86,2 76,5 76,5 76,5 76,5
16.33. Forskning, forsøg og analysevirksom-
hed .......................................................... 37,7 34,7 35,6 33,3 27,7
16.35. Forskning og forebyggelse af smitsom-
me sygdomme mv. ................................ 278,4 273,8 227,3 214,9 210,6
Den primære sundhedstjeneste ........................... 355,8 360,0 360,3 360,3 360,3
16.43. Sygesikring ............................................ 355,8 360,0 360,3 360,3 360,3
16.45. Apotekervæsen ...................................... - - - - -
Sygehuse mv. ....................................................... 2.507,9 2.667,5 1.166,0 794,1 697,1
Tilskud til kommuner mv. ................................... 1.655,4 3.819,0 - - -
16.91. Tilskud til kommuner ............................ 1.655,4 3.819,0 - - -
Beskæftigelsesministeriet ................. 65.357,1 58.822,4 56.002,7 51.323,0 49.154,2
Fællesudgifter ..................................................... 764,4 139,8 6,8 -802,3 -965,5
17.11. Centralstyrelsen ..................................... 217,3 207,7 204,1 200,5 197,0
17.19. Øvrige fællesudgifter ............................. 547,1 -67,9 -197,3 -1.002,8 -1.162,5
Arbejdsmiljø ........................................................ 866,6 810,6 763,1 698,1 656,5
17.21. Arbejdsmiljø .......................................... 583,1 542,4 525,3 486,1 467,2
17.23. Arbejdsskader og erstatninger ............... 283,5 268,2 237,8 212,0 189,3
Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse ................. 30.948,0 29.083,0 29.374,0 29.260,4 28.575,0
17.31. Fællesudgifter ........................................ 421,3 353,4 373,2 385,5 388,9
17.32. Arbejdsløshedsdagpenge ....................... 7.790,1 6.404,5 5.976,9 5.654,6 5.200,0
17.35. Kontanthjælp, revalidering mv. ............ 6.592,9 5.532,0 5.548,4 5.563,3 5.455,1
17.37. Dagpenge ved barsel ............................. 9.811,6 10.109,1 10.319,7 10.657,8 11.109,5
17.38. Dagpenge ved sygdom .......................... 4.121,8 4.060,9 4.096,1 4.232,0 4.272,7
17.39. Integrationsområdet ............................... 2.210,3 2.623,1 3.059,7 2.767,2 2.148,8
Arbejdsmarkedsservice ....................................... 6.038,4 5.180,7 4.946,2 4.854,5 4.807,5
17.41. Fællesudgifter ........................................ 313,6 307,9 300,7 294,1 288,5
17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats .................. 5.688,5 4.460,3 4.262,8 4.200,5 4.186,4
17.47. Løntilskud .............................................. - 373,3 343,5 320,7 298,4
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 36,3 39,2 39,2 39,2 34,2
Fastholdelse og international rekruttering ........ 26.739,7 23.608,3 20.912,6 17.312,3 16.080,7
17.51. Fællesudgifter ........................................ 105,7 29,3 18,9 8,7 8,7
17.54. Revalidering og løntilskud mv. ............. 1.730,2 927,8 930,7 841,2 756,2
17.55. Efterløn .................................................. 16.390,5 14.799,4 12.721,0 9.780,2 8.916,5
17.56. Fleksjob .................................................. 8.399,5 7.743,2 7.170,6 6.629,3 6.352,4
17.59. Særlige forebyggende indsatser ............ 113,8 108,6 71,4 52,9 46,9
73
Uddannelses- og Forskningsministeri-
et ......................................................... 50.969,9 50.539,8 51.593,7 49.562,0 49.697,4
Fællesudgifter ..................................................... 1.751,2 1.630,1 1.957,1 1.477,6 1.502,7
19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157) .. 470,0 447,7 438,9 479,1 513,7
19.15. Internationalt forskningssamarbejde
(tekstanm. 157) ...................................... 572,9 537,9 874,2 503,3 503,7
19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm.
157) ........................................................ 708,3 644,5 644,0 495,2 485,3
Videregående uddannelser og forskning ............ 24.407,2 25.123,6 25.476,8 24.181,6 24.244,2
19.22. Universiteter (tekstanm. 161) ................ 17.082,7 17.497,4 17.377,3 16.428,8 16.118,9
19.23. Særlige tilskud, universitetsområdet
(tekstanm. 157) ...................................... 153,9 149,4 461,8 450,8 788,4
19.25. Erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser samt maritime ud-
dannelser (tekstanm. 8, 109, 153, 161,
179, 184, 185, 197 og 206) .................. 5.675,0 5.737,8 5.762,2 5.638,7 5.548,4
19.26. Åben uddannelse og øvrig efter- og vi-
dereuddannelse (tekstanm. 8, 184 og
206) ........................................................ 325,0 310,3 300,9 290,5 285,2
19.27. Tilskud til erhvervsakademier, profes-
sionshøjskoler mv. (tekstanm. 109, 153,
161, 179, 181, 184 og 185) .................. 740,1 995,9 1.139,9 949,8 1.080,4
19.28. De videregående kunstneriske uddan-
nelser ...................................................... 430,5 432,8 434,7 423,0 422,9
Tværgående aktiviteter og udvikling på uddan-
nelsesområdet ..................................................... 245,5 238,5 236,5 221,0 218,9
19.32. Særlige tilskud (tekstanm. 157) ............ 44,0 43,8 43,3 42,3 41,9
19.34. Udvikling af erhvervsrettede uddannel-
ser og institutioner (tekstanm. 109, 179,
184 og 185) ........................................... 67,8 64,4 64,3 51,3 51,2
19.35. Tværgående bevillinger (tekstanm. 184) 133,7 130,3 128,9 127,4 125,8
Forskningsråd og forskeruddannelse ................. 1.250,2 1.061,2 1.040,8 991,8 972,0
19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157) ..... 1.250,2 1.061,2 1.040,8 991,8 972,0
19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157) - - - - -
Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157) ............ 163,7 164,7 162,9 154,2 151,1
19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg 72,5 71,0 69,6 68,2 66,8
19.55. Særlige forskningsinstitutioner .............. 19,3 20,3 20,0 16,4 16,1
19.57. Uddannelses- og Forskningsministeriets
It ............................................................. 71,9 73,4 73,3 69,6 68,2
Strategisk forskning, innovation og teknologi-
udvikling ............................................................. 1.191,0 653,3 645,5 616,3 604,1
19.71. Danmarks Innovationsfond (tekstanm.
7) ............................................................ 1.191,0 653,3 645,5 616,3 604,1
Støtteordninger ................................................... 21.961,1 21.668,4 22.074,1 21.919,5 22.004,4
19.81. Statens uddannelsesstøtte ...................... 21.169,5 20.863,0 21.257,1 21.140,6 21.225,5
19.82. Støtte til befordring ............................... 376,7 412,4 422,0 383,1 383,1
19.83. Forskellige støtteordninger .................... 226,0 240,3 242,3 243,1 243,1
19.84. Støtteordninger for voksne .................... 188,9 152,7 152,7 152,7 152,7
74
Undervisningsministeriet ................. 31.511,6 31.361,8 31.007,7 30.854,1 30.703,8
Administration mv. ............................................. 374,3 919,9 955,5 1.377,2 1.824,7
20.11. Centralstyrelsen ..................................... 374,3 919,9 955,5 1.377,2 1.824,7
Grundskolen ........................................................ 2.731,0 2.605,3 2.542,1 2.505,9 2.468,1
20.21. Folkeskolen mv. .................................... - - - - -
20.22. Frie grundskoler og efterskoler ............. 2.406,6 2.377,8 2.341,6 2.335,2 2.298,4
20.29. Initiativer på grundskoleområdet .......... 324,4 227,5 200,5 170,7 169,7
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (tekst-
anm. 182 og 205) ............................................... 8.005,9 7.798,2 7.777,7 7.657,5 7.560,3
20.31. Erhvervsuddannelser .............................. 7.225,6 7.082,3 7.025,9 6.909,6 6.814,5
20.32. Fodterapeutuddannelsen ........................ 20,8 20,3 20,3 20,5 20,8
20.34. Adgangsgivende kurser mv. .................. 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
20.35. Lokomotivføreruddannelsen .................. 4,6 4,5 6,1 8,2 10,1
20.36. Fiskeriuddannelsen ................................ 5,2 4,6 4,4 4,4 4,4
20.38. Tilskud mv. til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse (tekstanm. 200) 748,8 685,8 720,3 714,1 709,8
Gymnasiale uddannelser (tekstanm. 182 og
205) ..................................................................... 12.164,9 12.022,1 11.740,2 11.534,9 11.253,2
20.41. Erhvervsgymnasiale uddannelser .......... 2.838,7 2.911,1 2.922,0 2.888,6 2.810,8
20.42. Offentlige gymnasier og hf-kurser ........ 8.410,4 8.186,2 7.898,4 7.735,8 7.541,9
20.43. Private gymnasier, studenterkurser og
hf-kurser ................................................. 409,0 412,8 405,2 395,9 385,9
20.48. Tilskud mv. til institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser (tekstanm. 200) 506,8 512,0 514,6 514,6 514,6
Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse
og Kombineret Ungdomsuddannelse mv. ........... 928,9 910,3 962,4 949,7 931,0
20.51. Produktionsskoler .................................. 812,8 682,3 668,7 656,0 642,1
20.52. Erhvervsgrunduddannelse ...................... 52,5 53,1 53,1 53,1 53,1
20.53. Kombineret Ungdomsuddannelse ......... 63,6 174,9 240,6 240,6 235,8
Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videre-
uddannelse (tekstanm. 182 og 205) ................... 4.294,9 4.148,0 4.030,2 3.854,6 3.715,7
20.71. Frie fagskoler ......................................... 98,0 98,5 90,2 88,3 86,4
20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse ....................................................... 1.039,0 998,6 984,5 865,0 786,8
20.74. Almene voksenuddannelser ................... 2.674,4 2.586,5 2.496,6 2.448,9 2.399,8
20.75. Enkeltfag mv. ........................................ 113,7 98,8 96,9 94,9 93,0
20.76. Andre efter- og videreuddannelser ....... 259,1 253,9 249,2 246,4 241,4
20.77. Integration mv. ...................................... 6,8 8,8 9,9 8,2 5,4
20.78. Tilskud mv. til institutioner for almene
voksenuddannelser (tekstanm. 200) ...... 103,9 102,9 102,9 102,9 102,9
Tværgående og internationale aktiviteter (tekst-
anm. 205) ............................................................ 1.511,6 1.456,2 1.462,2 1.436,6 1.413,1
20.81. Evaluering mv. ...................................... 33,6 32,7 32,1 31,6 31,0
20.82. Informations- og kommunikationstek-
nologi ..................................................... 259,8 259,1 253,1 255,9 251,1
20.83. Introduktionskurser og brobygning til
ungdomsuddannelser ............................. 241,4 206,2 202,2 198,2 191,3
20.84. International virksomhed ....................... 505,8 509,0 508,9 508,8 508,7
20.85. Ejendomsadministration ........................ 3,6 5,2 5,2 5,2 5,2
20.86. Tværgående bevillinger til lån, institu-
tionsudvikling og bygninger ................. 25,3 25,6 25,6 15,5 15,5
20.87. Prøver og eksamen mv. ......................... 80,3 74,7 61,3 56,8 55,0
20.89. Forsøg og udvikling mv. ....................... 361,8 343,7 373,8 364,6 355,3
Støtteordninger mv. (tekstanm. 205) .................. 1.500,1 1.501,8 1.537,4 1.537,7 1.537,7
20.92. Støtte til befordring ............................... 219,4 226,3 226,3 226,3 226,3
20.93. Støtteordninger for voksne .................... 76,6 62,3 100,1 100,4 100,4
20.98. Forskellige støtteordninger .................... 1.204,1 1.213,2 1.211,0 1.211,0 1.211,0
75
Kulturministeriet .............................. 6.515,9 6.459,1 6.505,9 6.382,9 6.294,1
Fællesudgifter ..................................................... 756,6 762,7 821,5 747,8 746,8
Skabende og udøvende virksomhed .................... 2.462,8 2.440,0 2.432,4 2.425,1 2.399,3
21.21. Støtte til kunstnere, forfattere mv. ........ 684,9 693,5 693,4 689,4 689,2
21.22. Musik ..................................................... 275,5 274,7 273,5 272,4 267,3
21.23. Scenekunst ............................................. 1.102,3 1.071,4 1.065,8 1.064,2 1.046,3
21.24. Film ........................................................ 400,1 400,4 399,7 399,1 396,5
Bevaring og formidling af kulturarven .............. 1.912,2 1.898,8 1.905,4 1.872,8 1.817,3
21.31. Biblioteker (tekstanm. 186) ................... 724,1 720,5 715,2 711,7 705,2
21.32. Arkiver mv. ........................................... 236,2 240,8 253,8 242,0 226,2
21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygnin-
ger mv. ................................................... 951,9 937,5 936,4 919,1 885,9
Videregående uddannelse (tekstanm. 186) ........ 425,2 425,1 421,7 421,7 421,2
21.41. Uddannelsesinstitutioner mv. ................ 418,1 423,6 421,7 421,7 421,2
21.42. Andre uddannelsesaktiviteter ................ 7,1 1,5 - - -
Folkeoplysning .................................................... 680,8 657,2 653,5 652,6 652,2
21.51. Fællesudgifter ........................................ 81,0 58,3 53,1 52,2 51,8
21.57. Folkehøjskoler ....................................... 599,8 598,9 600,4 600,4 600,4
Idræts- og fritidsfaciliteter ................................. 7,5 7,5 7,5 3,0 -
Slotte og Kulturejendomme ................................ 270,4 267,4 263,5 259,5 256,9
Radio og tv ......................................................... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Kirkeministeriet ................................ 564,7 558,3 557,5 557,0 556,4
Fællesudgifter ..................................................... 77,8 72,8 72,1 71,5 70,9
Folkekirken ......................................................... 486,9 485,5 485,4 485,5 485,5
Miljøministeriet ................................. 2.608,8 2.713,7 2.611,0 2.411,9 2.037,6
Fællesudgifter ..................................................... 150,1 152,0 155,9 153,0 150,1
Miljøbeskyttelse .................................................. 735,8 666,9 597,7 468,0 420,7
23.21. Miljøstyrelsen, fællesudgifter ................ 362,5 314,4 307,0 271,9 264,9
23.22. Jordforurening ........................................ 31,1 31,9 31,9 31,9 31,9
23.23. Indsamlingsordninger, miljømærkeord-
ninger mv. .............................................. 76,4 79,5 64,2 19,4 19,4
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget ........ 40,9 39,7 39,7 39,7 38,1
23.26. International miljøstøtte ........................ 26,7 26,7 26,7 31,7 31,7
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger ................. 198,2 174,7 128,2 73,4 34,7
Miljøundersøgelser ............................................. 123,4 121,2 113,4 111,3 109,0
Kyster og havne .................................................. 268,3 267,9 228,1 197,8 108,2
Natur mv. ............................................................ 920,0 1.082,3 1.091,7 1.081,6 979,8
23.71. Fællesudgifter ........................................ 675,5 832,4 800,0 788,9 739,0
23.72. Naturforvaltning mv. ............................. 244,5 249,9 291,7 292,7 240,8
23.73. Privat skovbrug mv. .............................. - - - - -
Den Danske Naturfond ....................................... 135,0 140,0 140,0 125,0 -
Kort og geodata .................................................. 276,2 283,4 284,2 275,2 269,8
76
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri ........................................... 2.931,9 2.846,0 2.775,0 2.656,6 2.512,8
Fællesudgifter ..................................................... 151,7 151,1 148,5 139,7 143,5
Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold mv. ....... 1.446,7 1.424,5 1.369,3 1.279,4 1.189,0
24.21. Fællesudgifter inden for jordbrugs- og
fiskeriområdet mv. (tekstanm. 1) .......... 823,4 871,2 833,2 796,6 777,2
24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer
inden for jordbrugs- og forarbejdnings-
området .................................................. 282,6 224,0 221,0 164,1 91,9
24.24. Driftsstøtte i jordbruget ......................... 273,8 262,4 257,2 260,8 262,0
24.26. Erhvervsfremme inden for fiskerisekto-
ren .......................................................... 66,9 66,9 57,9 57,9 57,9
Fødevarer, husdyrforhold og forskning ............. 1.322,5 1.259,4 1.246,2 1.226,5 1.169,3
24.32. Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm.
1) ............................................................ 504,8 495,3 488,0 481,7 436,7
24.33. Forskning og udvikling inden for føde-
vareområdet ........................................... 820,8 767,2 761,3 747,9 735,7
24.37. Fiskeriforhold ........................................ -3,1 -3,1 -3,1 -3,1 -3,1
EUs garantifond ................................................. 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
Transportministeriet ......................... 19.730,6 18.014,9 20.596,4 18.549,1 17.829,6
Fællesudgifter ..................................................... 1.234,7 1.080,5 1.013,5 1.074,8 636,9
28.11. Centralstyrelsen ..................................... 1.203,7 1.045,8 984,5 1.049,5 612,2
28.12. Tilsyn og kommissioner ........................ 31,0 34,7 29,0 25,3 24,7
Veje ..................................................................... 4.396,4 4.006,1 4.310,8 2.804,5 2.689,7
Trafik .................................................................. 6.235,3 6.177,8 6.409,9 6.154,4 6.164,9
28.51. Trafikstyrelsen ....................................... 105,9 90,2 86,8 82,3 80,7
28.52. Jernbanetrafik ........................................ 4.770,6 4.879,2 5.122,9 4.905,7 4.905,7
28.53. Kollektiv Trafik ..................................... 1.046,8 851,8 844,2 801,0 794,9
28.54. Færgetrafik ............................................. 250,5 295,3 295,3 305,7 324,4
28.55. Transportsektorens energiforbrug ......... - - - - -
28.56. Luftfart ................................................... 61,5 61,3 60,7 59,7 59,2
Baner .................................................................. 7.864,2 6.750,5 8.862,2 8.515,4 8.338,1
28.63. Banedanmark ......................................... 7.764,2 6.709,7 8.862,2 8.515,4 8.338,1
28.64. Vejdirektoratet, baneområdet ................ 100,0 40,8 - - -
Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet ....................................................... 2.574,4 2.396,9 3.112,0 3.128,2 3.197,3
Fællesudgifter ..................................................... 96,3 93,5 88,7 87,4 85,9
Energi ................................................................. 2.684,7 2.546,5 3.323,3 3.344,9 3.423,4
29.21. Fællesudgifter ........................................ 304,9 231,7 203,1 185,3 181,9
29.22. Forskning og udvikling ......................... 385,7 63,0 57,5 57,5 57,5
29.24. Udnyttelse af vedvarende energi og
energibesparelser ................................... 680,4 638,0 612,3 538,5 536,3
29.25. Tilskud til begrænsning af kuldioxid
(CO2) ..................................................... 1.254,6 1.554,9 2.392,1 2.509,2 2.601,8
29.27. International miljøstøtte ........................ 16,5 16,6 16,6 16,6 16,6
29.28. Byggeri mv. ........................................... 42,6 42,3 41,7 37,8 29,3
Meteorologi ........................................................ 186,8 197,9 205,9 207,8 205,2
Geologisk forskning og undersøgelser ............... 132,8 130,3 119,1 116,1 113,8
77
Bygninger ............................................................ -526,2 -571,3 -625,0 -628,0 -631,0
29.51. Fællesudgifter ........................................ 18,8 16,4 16,0 15,7 15,4
29.52. Kontorbygninger mv. ............................ -76,3 -107,9 -135,5 -138,1 -140,6
29.53. Uddannelses- og forskningsbygninger .. -468,7 -479,8 -505,5 -505,6 -505,8
Generelle reserver ............................. 12.731,6 16.288,5 16.301,6 17.080,2 16.852,9
Pensionsvæsenet ................................ 22.902,9 23.248,8 23.322,5 23.389,9 23.343,4
Tjenestemænd i staten og folkekirken m.v. ........ 6.074,8 6.212,8 6.263,3 6.335,4 6.376,3
36.11. Pensionsudgifter og -bidrag (tekstanm.
100, 101, 102, 108 og 110) .................. 6.126,6 6.248,3 6.298,8 6.370,9 6.411,8
36.12. Forskellige pensionsindbetalinger ......... -51,8 -35,5 -35,5 -35,5 -35,5
Ansatte med tjenestemandspensionsret i aktie-
selskaber, koncessionerede selskaber m.v. ........ 3.293,3 3.240,2 3.249,4 3.246,6 3.238,6
Forskellige statslige pensionsforpligtelser ......... 11.937,4 12.298,4 12.371,7 12.427,6 12.403,1
36.31. Folkeskolen og visse selvejende institu-
tioner (tekstanm. 100, 101, 102 og 117) 7.884,5 8.131,1 8.163,7 8.183,8 8.146,9
36.32. Statslige pensionsordninger m.v. (tekst-
anm. 101 og 102) .................................. 4.008,1 4.132,2 4.172,8 4.208,5 4.220,7
36.33. Supplementsunderstøttelser ................... 44,8 35,1 35,2 35,3 35,5
Pensionsopgaver uden for statstjenestemands-
pensionsområdet ................................................. - - - - -
Indekskontrakter ................................................. 1.596,0 1.496,0 1.436,7 1.378,9 1.324,0
Administrationsudgifter m.v. .............................. 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Renter ................................................. 21.663,0 18.754,7 - - -
Renter af statsgæld ............................................. 19.270,3 16.451,1 - - -
37.11. Indenlandsk statsgæld ............................ 19.185,6 16.878,4 - - -
37.12. Udenlandsk statsgæld ............................ 84,7 -427,3 - - -
Regulering af hensættelser ................................. 2.392,7 2.303,6 - - -
Skatter og afgifter ............................. 14.622,5 14.461,0 - - -
Skatter på indkomst og formue .......................... 14.401,6 14.426,0 - - -
38.12. Børne- og ungeydelse ............................ 14.401,6 14.426,0 - - -
Told- og forbrugsafgifter .................................... - - - - -
38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer ................ - - - - -
Overførsel til andre paragraffer ........................ 220,9 35,0 - - -
Om finanslovforslagets
opbygning
Om finanslovforslagets opbygning 81
Indledning
Regeringen skal i henhold til grundlovens § 45, stk. 1, fremsætte forslag til finanslov for det
kommende finansår senest fire måneder før finansårets begyndelse. Da finansåret følger kalen-
deråret, skal forslaget fremsættes inden udgangen af august.
På grund af folketingsvalgets afholdelsestidspunkt har det ikke været praktisk muligt at udarbejde
et finanslovforslag, som afspejler regeringens politiske prioriteringer og økonomiske politik. Re-
geringen fremsætter derfor et teknisk finanslovforslag, som indeholder bevillingsmæssige æn-
dringer af aktivitetsbestemt og teknisk karakter i forhold til finansloven for 2015 (BO1), men
uden at de bevillingsmæssige konsekvenser af regeringens prioriteter er indarbejdet. Regeringen
genfremsætter et fuldt finanslovforslag med regeringens politiske prioriteringer for Folketinget i
den første uge af oktober.
Finanslovforslaget består af tekst og anmærkninger. Anmærkningerne er specifikationer og be-
mærkninger til de enkelte konti på de såkaldte ministerparagraffer og fællesparagraffer (dvs. re-
server, skatter, renter mv.). Endvidere indgår en række oversigter, en kortfattet beskrivelse af
budget- og bevillingssystemet, en opslagsvejledning samt ordforklaringer.
I tilknytning til finanslovforslaget udgives Budgetoversigt 2, der bl.a. indeholder en nærmere
gennemgang af finanslovforslagets udgiftspolitiske baggrund og af de aktuelle skøn for statens
indtægter og de samlede statsfinanser samt en finanslovspjece og pressemateriale, der beskriver
hovedindholdet i finanslovforslaget for 2016. Endvidere udgives i tilknytning til finanslovforsla-
get Økonomisk Redegørelse, august 2015.
For årets finanslovforslag og regeringens økonomiske politik henvises til www.fm.dk. Arkiv over
tidligere års finanslovforslag mv. findes på www.oes-cs.dk/bevillingslove/.
For en samlet beskrivelse af retningslinjerne for opstilling af finanslovforslaget og Finansmini-
steriets regelsæt i øvrigt henvises til Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning,
der kan findes på www.oav.dk.
1. Statens budgetlægning
1.1. Budgetlov og udgiftslofter
Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspoli-
tiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt, herunder særligt fi-
nanspagtens artikel 3, der bestemmer, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige fi-
nanser skal være i balance eller udvise et overskud. Dette kan anses for overholdt, hvis den årlige
strukturelle offentlige saldo udviser et underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP.
Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012), hvorved
der er indført en ny grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem. Der er også med
budgetloven indført en korrektionsmekanisme, hvorefter finansministeren hvert år i august måned
i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget skal foretage en opgørelse af den struktu-
relle saldo for det følgende finansår.
For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance er der indført et nyt udgiftspolitisk sty-
ringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner (budgetlovens kapitel
82 Statens budgetlægning
3). Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Det
statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloft for indkomstoverførsler
(budgetlovens § 9).
Det statslige delloft for driftsudgifter fastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter,
udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Herunder er bl.a. om-
fattet tilskud til drift af selvejende institutioner.
Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke driftsudgifter fx til kongehuset og Folketinget,
lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen samt udgifter til bloktilskud
til kommuner og regioner.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler fastsætter en øvre grænse for de statslige udgifter i
finansåret til indkomstoverførsler m.v., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med be-
skæftigelsesindsatsen.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelaterede ind-
komstoverførsler m.v., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modta-
gere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler
1.2. Rammesystemet
Budgetlægningsprocessen begynder ved, at regeringen på grundlag af de overordnede målsæt-
ninger om den offentlige udgiftspolitik og udgiftslofterne fastlægger de samlede rammer for sta-
tens udgifter i de kommende finansår. De samlede rammer skal være i overensstemmelse med
det vedtagne statslige udgiftsloft. Derfor er der en entydig sammenhæng mellem rammerne og
de to statslige dellofter. Drifts- og budgetteringsrammen omfatter således de hovedkonti, der er
omfattet af det statslige udgiftsloft. Overførsels- og anlægsbudgettet skal omfatte konti, der er
uden for udgiftsloftet. Indtægtsbudgettet er ligeledes uden for udgiftsloftet, jf. tabel 1.1.
Tabel 1.1 Sammenhæng mellem rammer og udgiftslofter
Tilsvarende fastlægges målsætninger for kommunernes og regionernes udgifter, jf. afsnit 1.3
Det statslige udgiftsbudget omfatter de ministerfordelte udgifter, hvilket vil sige drifts-, anlægs-
og overførselsudgifter på ministerområderne samt udgifter til kongehuset, Folketinget, pensions-
væsenet og generelle reserver.
Inden for ministerområdet foretager ressortministeriet en fordeling af rammerne på styrelser og
institutioner mv., der efterfølgende har til opgave at udarbejde et budget inden for den tildelte
ramme. Det endelige finanslovforslag bygges herefter op ved en samling af de enkelte delbidrag.
Delloftet for driftsudgifter
Delloftet for indkomstover-
førsler
Udenfor udgiftsloftet
Driftsrammen
Budgetteringsramme 1, 2 og
4
Budgetteringsramme 3 Overførselsbudgettet
Anlægsbudgettet
Indtægtsbudgettet
Statens budgetlægning 83
De forskellige udgiftsrammer og udgiftsbudgetter
Hvert ministerområde kan være inddelt i fire forskellige overordnede rammer og budgetter - en
driftsramme, en budgetteringsramme, en overførselsramme og et anlægsbudget. Driftsrammen
indeholder et lønsumsloft, der således er en delramme af driftsrammen.
Driftsrammen omfatter de statslige nettoudgifter til lønninger og øvrige driftsudgifter, f.eks. køb
af varer og tjenesteydelser, vedligeholdelse, afskrivninger og skatter mv. Herudover omfatter
driftsrammen driftsindtægter. Alle udgifter under driftsrammen er underlagt statslig loftsstyring.
I det omfang ministerierne forventer, at nye initiativer vil føre til nye udgifter for staten eller have
kommunaløkonomiske konsekvenser, skal der inden for driftsrammen afsættes reserver til at
dække disse udgifter. Efter overgangen til omkostningsbevillinger skal investeringer i anlægsak-
tiver lånefinansieres, mens driftsbevillingen kun påvirkes af de afledte omkostninger i form af
afskrivninger og renter. Låneoptagelsen sker inden for en låneramme, der sætter et loft for den
gæld, som de enkelte institutioner kan have.
Lønsumsloftet er en del af driftsrammen og omfatter de statslige udgifter til lønninger, vederlag
mv. i de statslige institutioner, der er opført som driftsbevillinger. Lønsumsloftet sætter en øvre
grænse for, hvor store udgifter der i finansårets løb kan afholdes på de områder, der er omfattet
af det pågældende loft, herunder udgifter som følge af nye love og aktstykker mv. Lønsumsloftet
kan kun udnyttes fuldt ud, såfremt der hermed ikke vil ske en overskridelse af driftsrammen.
Endvidere gælder, at et evt. merforbrug i forhold til årets lønsumsloft altid skal kunne inddækkes
af tidligere års akkumulerede mindreforbrug under lønsumsloftet.
Budgetteringsrammen omfatter tilskudsordninger mv. inden for det rammestyrede område. Det
er det (netto) udgiftsbeløb, der er afsat på finansloven, som udgør rammen for omfanget af ud-
gifter, der må bruges til disse tilskud. Derudover omfatter budgetteringsrammen (budgetterings-
ramme 3) de ikke-ledighedsrelaterede lovbundne bevillinger på indkomstoverførselsområdet, dvs.
lovbundne udgifter, der ikke er rammestyrede og dermed afhænger af eksempelvis udviklingen i
demografiske forhold, adfærd mv. Hele budgetteringsrammen er underlagt statslig loftsstyring
hhv. det statslige delloft for drift og det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Overførselsrammen omfatter de øvrige bevillinger på udgiftsbudgettet, som ikke er underlagt
statslig loftsstyring, og ikke indgår i anlægsbudgettet. Dette gælder bl.a. renteudgifter, udgifter
til Kongehuset og Folketinget, bloktilskud til kommuner og regioner, lovbundne driftsudgifter ved
aktivering samt de ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, herunder arbejdsløshedsdagpenge,
løntilskud og kontanthjælp.
Anlægsbudgettet omfatter de statslige udgifter til større anlægsprojekter og investeringer for så
vidt angår infrastruktur, forsvar og national ejendom. Det samlede omfang for de offentlige in-
vesteringer - de statslige, kommunale, regionale og øvrige investeringer - afstemmes år for år
såvel under hensyn til konjunktursituationen som ud fra omfanget af prioriterede rentable pro-
jekter inden for rammerne af de overordnede finanspolitiske målsætninger. Mens der f.eks. for
driftsudgifterne udmeldes en ramme for hvert ministerium, er praksis for anlægsprojekter, at der
tages stilling fra projekt til projekt.
Da reguleringen af tilskuddene til kommunerne og regionerne først forelægges for Folketingets
Finansudvalg i juni måned - efter forhandling med de kommunale og regionale parter - må de
kommunal- og regionaløkonomiske konsekvenser normalt indbudgetteres som reserve- eller
budgetreguleringskonti på de enkelte ministerområder. En del af finanslovens budgetregulerings-
og reservekonti udgøres af sådanne budgetteknisk begrundede konti.
84 Statens budgetlægning
1.3. Gældende udgiftslofter på finanslovforslaget for 2016
Det fremgår af budgetlovens § 7, stk. 1, at finansministeren på forslaget til finanslov medtager
en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende
finansår og de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende
finansår.
Finansministeren lægger i henhold til budgetlovens § 7, stk. 2, de nævnte udgiftslofter til grund
for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og re-
gioner om disses økonomi mv.
Udgiftslofterne ligger som udgangspunkt fast for en 4-årig periode. Der er imidlertid mulighed
for administrativt at foretage korrektioner af de gældende lofter. Muligheden for korrektioner af
de gældende udgiftslofter er reguleret i lov nr. 547 af 18. juni 2012 om budgetloven, og lov nr.
892 af 4. juli 2013 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
2014-2017. I henhold til budgetlovens § 8 kan der administrativt foretages justeringer fx som
følge af politiske omprioriteringer mellem sektorer, ny lovgivning og tekniske korrektioner.
Herudover er det i lov om udgiftslofter § 5, stk. 1 fastsat, at finansministeren administrativt kan
foretage en omfordeling mellem de to statslige dellofter, hvis dette er begrundet i permanente
ændringer i fordelingen af udgifter mellem de to dellofter. I det følgende beskrives korrektionerne
af de gældende udgiftslofter på finanslovforslaget for 2016 samt fastlæggelsen af udgiftslofter for
2019.
I forbindelse med genfremsættelsen af finanslovforslaget vil der ligeledes fremgå en oversigt over
udgiftslofter, som gælder for det genfremsatte finanslovforslag, hvor eventuelle administrative
korrektioner mv. som følge af det genfremsatte finanslovforslag vil fremgå, samt udgiftslofter for
2019, der følger af det genfremsatte forslag til lov om udgiftslofter for 2019.
Administrative korrektioner af gældende udgiftslofter
I forhold til de gældende udgiftslofter på finansloven for 2015 foretages på finanslovforslaget for
2016 som forudsat en række justeringer i henhold til budgetloven og lov om udgiftslofter.
De samlede korrektioner fremgår af nedenstående tabel og uddybes i det følgende. Yderligere
dokumentation for korrektionerne kan endvidere findes på fm.dk.
Statens budgetlægning 85
Bemærkning: Det bemærkes, at summerne pga. af afrunding i nogle tilfælde ikke stemmer til totalerne
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 1
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 1 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Fi-
nansudvalg i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke om fastsættelse af statens bloktil-
skud til kommuner og regioner mv. foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på politiske omprioriteringer, der ligger
udover de i budgetlovens § 8 stk. 2-4 hjemlede justeringer begrundet i ny lovgivning og juste-
ringer af mere teknisk karakter.
I forbindelse med finanslovforslaget er der i henhold til akt 147 af 10. juli 2015 (det kommunale
bloktilskudsaktstykke) sket en omprioritering fra det statslige delloft for driftsudgifter på i alt 506
mio. kr. årligt i 2016-2018 til det kommunale udgiftsloft.
Tabel 1.2. Korrektion af udgiftslofter på FFL16
2016 2017 2018
Delloft for driftsudgifter (mia.kr. 2015-pl) 191,6 195,8 199,3
Korrektioner af delloft for driftsudgifter i alt (mio.kr.) 594 615 1.233
Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer i kommune- og re-
gionsaftaler, jf. budgetlovens § 8. stk. 1
-506 -506 -506
Korrektioner som følge af ændringer i de ledighedsrelaterede udgifter, jf. budget-
lovens § 8, stk. 2
0 0 424
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8, stk.4 1.107 1.128 1.146
Korrektion vedrørende omfordeling mellem statslige dellofter, jf. lov om udgifts-
lofter § 5
-7 -7 169
Delloft for driftsudgifter afrundet (mia. kr., 2016-pl) 192,2 196,4 200,5
Delloft for indkomstoverførsler (mia.kr., 2015-pl) 258,2 259,0 256,3
Korrektioner af delloft for indkomstoverførsler i alt (mio.kr.) -144 -592 -836
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8, stk.4 -151 -599 -842
Korrektion vedrørende omfordeling mellem statslige dellofter, jf. lov om udgifts-
lofter § 5
7 7 7
Delloft for indkomstoverførsler afrundet (mia.kr., 2016-pl) 258,0 258,4 255,5
Kommunalt udgiftsloft (mia.kr., 2015-pl) 234,7 234,7 234,7
Administrative korrektioner af det kommunale udgiftsloft (mio. kr.) 2.702 2.702 2.702
Korrektioner som følge ændret prioritering mellem sektorer i kommune- og regi-
onsaftaler, jf. budgetlovens § 8. stk. 1
506 506 506
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8, stk.4 2.196 2.196 2.196
Kommunalt udgiftsloft afrundet (mia. kr., 2016-pl) 237,4 237,4 237,4
Regionalt delloft for sundhed (mia. kr., 2015-pl) 104,7 104,7 104,7
Administrative korrektioner af regionalt delloft for sundhedsområdet (mio.
kr.)
798 798 798
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. § budgetlovens 8, stk.4 798 798 798
Regionalt delloft for sundhedsområdet afrundet (mia. kr., 2016-pl) 105,5 105,5 105,5
Regionalt delloft for regionale udviklingsopgaver (mia. kr., 2015-pl) 3,0 3,0 3,0
Administrative korrektioner af regionalt delloft for udviklingsopgaver (mio.
kr.)
36 36 36
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. § budgetlovens 8, stk.4 36 36 36
Regionalt delloft for regionale udviklingsopgaver afrundet (mia. kr.,
2016-pl)
3,0 3,0 3,0
86 Statens budgetlægning
Eventuelle omprioriteringer mellem det statslige delloft for driftsudgifter og de regionale ud-
giftslofter som følge af den kommende regionsaftale vil blive foretaget i forbindelse med det
genfremsatte finanslovforslag.
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 2
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 2 kan finansministeren administrativt foretage en forhøjelse
eller reduktion af de gældende udgiftslofter, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører
en reduktion eller forøgelse af de ledighedsrelaterede udgifter. I forbindelse med finanslovfor-
slaget er delloftet for driftsudgifter opjusteret svarende til de forventede mindreudgifter på det
ledighedsrelaterede område som følge af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger
i udligningssystemet mellem regeringen (SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti af februar 2015.
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 4
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 4 kan finansministeren administrativt foretage en ændring i
de gældende udgiftslofter, i det omfang det er begrundet i en ændret udgifts- og opgavefordeling
mellem kommuner, stat og regioner eller en ændring af den bindende statslige regulering af
kommuners og regioners økonomi (Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- og lønreguleringer
eller lignende tekniske korrektioner.
Korrektioner som følge af ændret udgifts- og opgavefordeling mellem sektorer
Der er på finanslovforslaget indarbejdet korrektioner af de gældende lofter som følge af ændret
opgavefordeling mellem stat og kommuner, jf. akt 147 af 10. juli 2015 (det kommunale bloktil-
skudsaktstykke). Korrektionen omfatter udover de direkte virkninger af lov- og cirkulærepro-
grammet også virkninger af skæv DUT mv., som følge af variationer i udgifterne mellem årene
i forhold til loftskorrektionen på forslag til finanslov for 2015. Korrektionerne som følge af lov-
og cirkulæreprogrammet og skæv DUT mv. indebærer en opjustering af det statslige delloft for
driftsudgifter med 149 mio. kr. årligt i 2016-2018 og en nedjustering af det statslige delloft for
indkomstoverførsler på 1.045 mio. kr. årligt i 2016-2018. Det kommunale udgiftsloft er opjusteret
med 77 mio. kr. årligt i 2016- 2018.
I henhold til akt 147 af 10. juli 2015 (det kommunale bloktilskudsaktstykke) er der sket omfor-
deling fra det statslige delloft for indkomstoverførsler på 1.765 mio. kr. i 2016 til det kommunale
bloktilskud. Det statslige delloft for indkomstoverførsler er endvidere nedjusteret med 2.222 mio.
kr. i 2017 og 2.437 mio. kr. i 2018 som følge af den forventede omfordeling fra stat til kommuner.
Omfordelingen fra det statslige delloft for indkomstoverførsler til kommunerne i 2016-2018 følger
af Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet mellem regeringen
(SR), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti af februar 2015.
Korrektioner som følge af ændret udgifts- og opgavefordeling (herunder virkninger som følge af
lov- og cirkulæreprogrammet og skæv DUT mv.) mellem stat og regioner vil blive foretaget i
forbindelse med det genfremsatte finanslovforslag, når der er indgået aftale om regionernes øko-
nomi.
Pl-regulering af udgiftslofter
Der er på finanslovforslaget foretaget en opregning af de gældende udgiftslofter til 2016-pl. I
opregningen er der korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger vedr. 2015. Opregnings-
faktoren for de enkelte lofter fremgår af nedenstående tabel 1.3.
Statens budgetlægning 87
Tabel 1. 3 Pl-regulering af udgiftslofter
Korrektioner i henhold til lov om fastsættelse af udgiftslofter § 5, stk. 1
I henhold til lov om udgiftslofter § 5, stk. 1 kan finansministeren administrativt foretage en om-
fordeling mellem de to statslige dellofter, hvis dette er begrundet i permanente ændringer i for-
delingen af udgifter mellem de to dellofter. I forbindelse med førstegangsfastsættelsen af det
statslige delloft for indkomstoverførsler for 2018 blev det lagt til grund, at udgifterne til de
loftsstyrede indkomstoverførsler ville være 120 mio. kr. lavere end hidtil som følge af Aftale om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet mellem regeringen (SR), Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti af februar 2015. Delloft for driftsudgifter
blev imidlertid ikke opjusteret i denne forbindelse, da de konkrete mindreudgifter ikke var ind-
budgetteret på FFL15. Med finanslovforslaget er mindreudgifterne forbundet med refusionsom-
lægningen indbudgetteret. Det statslige delloft for driftsudgifter er som følge heraf opjusteret
svarende til de indbudgetterede mindreudgifter under delloftet for indkomstoverførsler samt
virkningen af tilbageløb.
Endvidere er der foretaget en korrektion som følge af indbudgettering af Statens Uddannelses-
støtte til sergentelever som følge af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af november 2012.
Fastlæggelse af udgiftslofter for 2019
I overensstemmelse med budgetlovens § 6 er der sammen med finanslovforslaget for 2016 fremsat
et lovforslag om udgiftslofter i stat, kommuner og regioner i 2019.
Udgiftslofterne for 2019 fremgår af nedenstående tabel 1.4.
Tabel 1.4 Udgiftslofter for 201 9
Udgiftslofterne for 2019 er fastsat i overensstemmelse med en opdateret teknisk mellemfristet
2020-fremskrivning, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, august 2015. Udgiftslofterne i
2019 er i overensstemmelse med budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP.
Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2019 følger samme overordnede principper som ved fastsæt-
telsen af udgiftslofter for 2018 og førstegangsfastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-2017. I
forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne i 2019 er hele den offentlige forbrugsvækst pla-
ceret under det statslige delloft for driftsudgifter. I forbindelse med det årlige bloktilskudsakt-
stykke er der mulighed for at omprioritere mellem henholdsvis det statslige og det kommunale
Opregningsfaktor (pct.)
Statsligt delloft for driftsudgifter 0,50
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 1,03
Kommunalt udgiftsloft 0,9
Regionalt delloft for sundhedsområdet 0,8
Regionalt delloft for regionale udviklingsopgaver 1,2
Mia. kr., 2016-pl 2019
Statsligt delloft for driftsudgifter 201,9
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 252,1
Kommunalt udgiftsloft 237,4
Regionalt delloft for sundhedsområdet 105,5
Regionalt delloft for regionale udviklingsopgaver 3,0
88 Statens budgetlægning
og regionale driftsloft. Yderligere dokumentation for loftfastsættelsen kan findes på Finansmini-
steriets hjemmeside (www.fm.dk).
1.4. Samordning af statens, kommunernes og regionernes udgifter
Regeringens tilrettelæggelse af udgiftspolitikken sker med sigte på såvel statens som kommu-
nernes og regionernes udgifter. Derfor er der med budgetloven indført særskilte udgiftslofter for
kommuner og regioner.
Det gælder, at de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner skal ligge inden for hhv. det
kommunale og de regionale udgiftslofter. Økonomiaftalerne omfatter henstillinger om udgifternes
og skatternes størrelse samt andre initiativer, der søges gennemført af hensyn til udviklingen i
den kommunale og regionale sektor.
Økonomiaftalerne indgås mellem regeringen og KL henholdsvis Danske Regioner og bliver nor-
malt indgået i juni måned, således at de kan danne grundlag for regionernes budgetter, som skal
være fastlagt senest den 1. oktober samt de kommunale budgetter, der skal vedtages senest den
15. oktober.
Som følge af folketingsvalget 2015 er økonomiforhandlingerne vedrørende 2016 mellem rege-
ringen og henholdsvis KL og Danske Regioner og Finansudvalgets efterfølgende godkendelse af
bloktilskudsaktstykket blevet udskudt. Det indebærer, at forudsætningerne for det tekniske fi-
nanslovforslag for 2016 ikke omfatter de fulde konsekvenser af økonomiaftalerne vedrørende
2016.
Det Udvidede Totalbalanceprincip
Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at kommuner og regioner kompenseres for
de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og
kommunerne og regionerne og for ændringer staten foretager i regelgrundlaget for eksisterende
kommunale og regionale opgaver.
Staten skal således kompensere kommuner og regioner for de udgifter, der er forbundet med nye
opgaver som følge af blandt andet ny lovgivning (love, bekendtgørelser, cirkulærer, mv.). Det
sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne
bliver pålagt eller frataget opgaver.
Den enkelte ressortminister har samme udgiftspolitiske ansvar for regelændringers kommunal-
og regionaløkonomiske konsekvenser som for de statslige udgifter.
Kompensationsbeløbet finansieres af det pågældende ministerområdes rammer på samme måde
som ved initiativer med statslige merudgifter. I praksis vil dette ske ved, at de generelle tilskud
til kommunerne eller regionerne forhøjes med den beregnede merudgift mod en tilsvarende ned-
sættelse af ministerområdets rammer.
Dette kompensationsprincip gælder begge veje. Såfremt en minister gennemfører regelændringer,
som giver kommunerne eller regionerne besparelser, vil ministerområdets rammer som udgangs-
punkt blive forhøjet mod en tilsvarende reduktion af de generelle tilskud til kommunerne eller
regionerne.
Til brug for en samlet opgørelse over de bindende statslige regelændringer udarbejdes der løbende
et kommunalt og regionalt lov- og cirkulæreprogram med en oversigt over de regelændringer, som
Statens budgetlægning 89
regeringen gennemfører i løbet af folketingssamlingen, og som kan have betydning for udgifterne
til kommunernes og regioners opgavevaretagelse.
En gang om året i forbindelse med folketingssamlingens afslutning i juni måned opgøres den
samlede kompensation for love mv. tiltrådt i den indeværende samling, og de generelle tilskud
reguleres for de gennemførte regelændringer mv. med modgående justeringer af ministeriernes
rammer.
1.5. Retningslinjer for budgetlægningen
Budgetudarbejdelsen i staten kan karakteriseres som en rammebudgettering, hvor de enkelte mi-
nisterier har en betydelig frihed til at foretage en omfordeling af ministeriets ressourcer inden for
de fastsatte udgiftsrammer, jf. afsnit 1.2.
Der gælder en række generelle retningslinjer og principper, som indgår ved rammefastsættelsen
og/eller skal lægges til grund ved budgetlægningen.
Aktivitetsforudsætninger
Det er en almindelig forudsætning for statens budgetlægning, at udgifter og indtægter skal bud-
getteres så realistisk som muligt. I de fleste tilfælde må der foretages et skøn over den forventede
aktivitet.
På det lovbundne område har en række faktorer betydning ved vurderingen af udgiftsbehovet.
Det drejer sig bl.a. om konjunkturer, demografisk udvikling, indkomstafhængighed mv. Hertil
kommer forhold som eksempelvis restafregninger vedrørende tidligere år.
På driftsområdet må der på tilsvarende måde foretages en vurdering af aktiviteten i lyset af be-
hovs- eller efterspørgselsprægede forhold.
Generelt gælder, at budgetforslaget skal indpasses under de fastsatte udgiftsrammer, jf. afsnit 1.2.
Der må derfor i fornødent omfang foretages en omprioritering inden for hvert ministerområdes
rammer. Det kan betyde, at aktiviteten på nogle områder må indskrænkes i forhold til hidtidige
forventninger, at dækningsgrader må reduceres, og at ydelses- eller standardniveau må nedsættes.
Det er en forudsætning for rammesystemet, at ministeriernes ledelse sørger for at afpasse aktivi-
teten efter de fastlagte rammer, og at der i forbindelse hermed udarbejdes de fornødne ændringer
til virksomhedsplaner, forslag til ændringer af love eller andre retningslinjer mv.
Konteringsprincipper
Udgifter og indtægter konteres særskilt i budgetspecifikationerne/budgetoversigterne i finanslo-
vens anmærkninger (bruttokonteringsprincippet). Det gælder også i de tilfælde, hvor der gives
nettobevillinger.
Drifts- og anlægsudgifterne budgetteres som hovedregel uden ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Det skal sikre en konkurrencemæssig ligestilling med private producenter, når statsinstitutioner
skal vælge mellem henholdsvis privat leverandør eller egen produktion. De forventede udgifter
til ikke-fradragsberettiget købsmoms budgetteres efterfølgende som en særlig momsreserve under
§ 35. Generelle reserver.
90 Statens budgetlægning
Vedrørende pensionsbidrag afhænger fremgangsmåden af ansættelsesformen. For overenskomst-
ansat personale indgår pensionsbidraget i den budgetterede lønsum. For tjenestemandsansat per-
sonale yder ministerierne et bidrag til finansieringen af statens udgifter til tjenestemandspensioner
til § 36.
Effektivisering og omprioritering
Det er en forudsætning for budgetteringen, at aktiviteter skal gennemføres med de lavest mulige
omkostninger, uden at hensynet til opgavernes forsvarlige løsning tilsidesættes.
I de senere år er der iværksat en række initiativer med henblik på at effektivisere den statslige
indkøbspolitik. Initiativerne - f.eks. øget anvendelse af forpligtende fælles indkøbsaftaler mv. -
skal føre til en effektiviseringsgevinst af indkøbet af varer, tjenester og materiel.
Den statslige økonomistyring er i disse år præget af en udvikling, der sigter mod en større grad
af resultatorientering. Fokuseringen på resultater skal både sikre en effektiv udnyttelse af de
økonomiske ressourcer og skabe muligheder for løbende omprioriteringer af den statslige opga-
vevaretagelse.
Samtidig er det vigtigt, at Folketinget og andre myndigheder får pålidelige og relevante infor-
mationer om, hvilke resultater der opnås.
Statens budgetlægning 91
Pris- og lønforudsætninger
Finanslovforslagets pris- og lønforudsætninger for 2016 er fastlagt med udgangspunkt i Økono-
misk Redegørelse, maj 2015.
Ved udarbejdelse af finanslovforslaget for 2016 er der anvendt de generelle pris- og lønforud-
sætninger, jf. tabel 1.5.1.
Pris- og lønopregningen består af to elementer:
1) En niveaukorrektion som følge af nye skøn over udviklingen fra 2014 til 2015.
2) Et skøn for udviklingen fra 2015 til 2016.
Tabel 5. Pris- og lønforudsætninger for 2016
Ved budgetteringen af en række overførselsindkomster, blandt andet pension, er der som en
budgetteringsforudsætning anvendt et skøn for satsreguleringsprocenten for 2016 på 1,4 pct.
Satsreguleringsprocenten anvendes generelt til regulering af overførselsindkomsterne og bereg-
nes efter bestemmelserne i Finansministeriets bekendtgørelse. Endvidere er en række overfør-
selsindkomster som led i Aftale om skattereform juni 2012 reguleret med satsreguleringspro-
centen fratrukket 0,3 apct.-point i 2016.
Overgang til omkostningsbevillinger
Driftsbevillinger og statsvirksomhedsbevillinger er fra 2007 baseret på et omkostningsbaseret
princip, mens de resterende bevillinger fortsat er baseret på et udgiftsbaseret princip.
Omkostningsprincippet medfører en ændret periodisering af økonomiske hændelser for driftsbe-
villinger og statsvirksomhedsbevillinger. Bevillingen skal her dække de statslige virksomheders
ressourceforbrug målt ved deres omkostninger. I praksis betyder det, at drifts- og statsvirksom-
hedsbevillinger skal dække omkostninger til afskrivninger på anlægsaktiver og renteomkostnin-
ger, mens anskaffelser af aktiver finansieres ved intern statslig låntagning, der fremgår af finan-
sieringsoversigten.
Det bemærkes, at investeringer i infrastruktur (veje, broer, jernbaner mv.), i nationalejendom
(slotte, haver, mindesmærker mv. af særlig kulturel værdi) samt bevillinger til forsvaret er placeret
på anlægsbevillinger, således at disse bevillingstyper fortsat tager afsæt i principperne for ud-
giftsbaserede bevillinger.
Niveau-
korrektion
Skøn for 2016 Samlet
opregning
Statsligt lønindeks......................... -1,0 0,7 0,3
Forbrugerprisindeks ...................... -0,8 1,5 0,7
Nettoprisindeks.............................. -0,6 1,6 1,0
Anlægsindeks ................................ 0,0 1,0 1,0
Vejanlægsindeks............................ -2,5 1,0 -1,5
Generelt pris- og lønindeks .......... -0,9 1,0 0,1
92 Bevillingssystemet
2. Bevillingssystemet
2.1. Folketingets behandling af finanslovforslaget
Regeringen skal i henhold til grundlovens § 45, stk. 1, fremsætte finanslovforslaget for det
kommende finansår senest fire måneder før finansårets begyndelse. Efter Folketingets forret-
ningsordens § 10, stk. 2, kan forslag til finanslov fremsættes skriftligt af regeringen uden for
Tingets mødeperiode. Denne skriftlige fremsættelse foretages af finansministeren på regeringens
vegne inden udgangen af august måned, og forslaget henvises herefter af Folketingets formand
til Finansudvalget.
Finanslovforslaget behandles første gang i Folketinget ved en 1. behandling i begyndelsen af
september måned, dvs. umiddelbart efter fremsættelsen. Folketinget indkaldes særligt til dette
møde.
Forslaget bortfalder ved folketingsårets slutning og genfremsættes i begyndelsen af det nye fol-
ketingsår i oktober måned.
Finanslovforslaget er herefter som andre lovforslag genstand for tre behandlinger i Folketinget
med mellemliggende udvalgsbehandling. Regeringens ændringsforslag fremsættes af to omgange:
almindelige og konjunkturbetingede ændringsforslag.
Regeringens ændringsforslag til finanslovforslaget fremsættes af finansministeren. Ændringsfor-
slagene fremsættes for Folketinget i Finansudvalgets tillægsbetænkning over finanslovforslaget
og indgår i 3. behandling af finanslovforslaget.
Regeringens ændringsforslag fremsættes omkring midten af november. Der stilles normalt ikke
af regeringen ændringsforslag til fremsatte ændringsforslag. Ønsker regeringen at ændre et
fremsat ændringsforslag, tilbagekaldes dette og et nyt fremsættes.
Ud over de almindelige ændringsforslag stiller finansministeren ultimo november regeringens
konjunkturbetingede ændringsforslag. Disse konjunkturbetingede ændringsforslag, der stilles uden
for tillægsbetænkningen, vedrører bl.a. ajourførte skøn over større indtægts- og udgiftsposter
(f.eks. skatter, afgifter, lovbundne udgifter) på grundlag af de senest foreliggende oplysninger.
Endelig afstemning om finanslovforslaget ved 3. behandling finder sted medio december.
2.2. Bevillingsreglerne
Grundloven indeholder få, helt overordnede regler om bevillingssystemet. Af § 46, stk. 2, frem-
går, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en
af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. § 46, stk. 1, fastslår,
at skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget
af Folketinget.
Budgetloven og lov om udgiftslofter udgør de overordnede rammer for udgiftspolitikken, mens
bevillinger i de enkelte år fastsættes i finansloven. I Budgetvejledningen findes de konkrete regler
for statsadministrationens disponering over bevillinger.
Budgetvejledningen omfatter således regler for bl.a. fastsættelse af gebyrer, lønudgifter, refusion
af købsmoms, it-projekter og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Budgetvejledning 2014
er udsendt med Finansministeriets cirkulære nr. 9802 af 10. december 2013.
Bevillingssystemet 93
Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillingerne på
finansloven gives. For den enkelte bevilling på finansloven kan der i anmærkningerne i særlige
tilfælde være angivet disponeringsforudsætninger, der er specielle for den pågældende bevilling,
og som afviger fra budgetvejledningens almindeligt gældende regler. Disse særlige bestemmelser
er samlet i en boks under overskriften Særlige bevillingsbestemmelser . Herudover kan der for
de enkelte statslige institutioner af vedkommende minister være fastsat rådighedsindskrænkninger
med hensyn til institutionernes bevillingsanvendelse.
Bevillingsbegrebet
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til at afholde udgifter eller modtage indtægter i
finansåret, dvs. til at disponere med udgifts- og indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperio-
den.
Ved udarbejdelsen af statens budget anvendes omkostningsprincippet som periodiseringsregel for
driftsbevillinger og statsvirksomheder og retserhvervelsesprincippet som periodiseringsregel for
øvrige bevillingstyper.
Bevillings- og regnskabsprincippet for driftsbevillinger og statsvirksomheder følger et omkost-
ningsprincip, hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægter indregnes, når
de er optjent (dvs. arbejdet er udført). For varer og ydelser sker registreringen ved leveringen eller
arbejdets udførelse, for aktiver registreres forbruget i takt med afskrivningerne, og for forpligtel-
ser, der ikke vedrører levering af varer og ydelser, registreres en hensættelse eller kortfristet
gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet. En indtægt anses for modtaget, når en
leverance fra staten af varer eller ydelser har fundet sted, og staten har erhvervet sig en juridisk
ret til at modtage betaling for den leverede vare eller ydelse.
Bevillings- og regnskabsprincipper for øvrige bevillingstyper følger hovedsageligt et udgiftsprin-
cip. Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare eller ydelse er leveret, et arbejde er udført,
eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om tilskud eller lignende (retserhvervelsesprin-
cippet). Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret, eller en tilskudsfinansieret akti-
vitet er gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter, der ikke
vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes, så snart beløbet kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet.
For tilsagn om tilskud og udlån anses en udgift for afholdt, når staten meddeler et bindende tilsagn
og derved påtager sig en forpligtelse, uanset om udbetalingen vil ske i indeværende eller et senere
finansår.
De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finansmi-
nisteriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
94 Bevillingssystemet
Bevillingstyper
Budgetvejledningens disponeringsregler er knyttet til følgende syv bevillingstyper:
- Driftsbevilling
- Statsvirksomhed
- Anlægsbevilling
- Lovbunden bevilling
- Reservationsbevilling
- Statsfinansieret selvejende institution
- Anden bevilling
I en parentes efter hovedkontobetegnelsen i finanslovtekstens afsnit "B. Bevillinger" angives
hvilken bevillingstype, bevillingen er henført til. Er intet anført, henregnes bevillingen til bevil-
lingstypen Anden bevilling.
Driftsbevilling
Driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved statslig driftsvirk-
somhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed forbundne udgifter, køb
af tjenesteydelser og drift af bygninger. Mindre tilskud med nær tilknytning til driften kan optages
under driftsbevillingen.
Driftsbevillingen er en nettobevilling, således at det bevillingsmæssigt styrende er driftsbevillin-
gens nettotal (driftsudgifter fratrukket driftsindtægter). Det betyder, at merindtægter i forhold til
det budgetterede giver adgang til at afholde merudgifter. Nettoprincippet indebærer, at statslige
driftsinstitutioner opføres på finansloven med et nettoudgiftsbeløb.
Udgifterne under driftsbevillingen er en ramme i disponeringsmæssig henseende, og fordelingen
på standardkonti er som udgangspunkt ikke bindende. Dog gælder det, at medens der kan over-
flyttes beløb fra standardkonti for løn til de øvrige driftsstandardkonti, kan der ikke flyttes den
anden vej.
Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling. Adgangen til at disponere over den uforbrugte
bevilling, der videreføres, afhænger af, om den uforbrugte bevilling skyldes ikke færdiggjorte
opgaver - i så fald skal den uforbrugte bevilling reserveres hertil - eller om der har været et
mindreforbrug på løsningen af en opgave - i så fald skal den uforbrugte bevilling overføres til
egenkapitalen som overskud. Det er tilladt for driftsbevillinger at have et underskud i enkelte år,
dog må saldoen for det overførte overskud ikke være negativ fire år i træk, og en negativ saldo
må ikke overstige den regulerede egenkapital (startkapital), jf. Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.7.3.
Der gælder særregler for enkelte dispositioner under en driftsbevilling. Dette gælder fx it-pro-
jekter, huslejekontrakter, repræsentationsudgifter og leasingarrangementer. De nærmere regler
herom findes i Budgetvejledning 2014. Der gælder endvidere særlige regler for forelæggelse for
Finansudvalget inden iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver, herunder også it-projekter,
jf. Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.11 og pkt. 2.2.18.
Den statslige stillingskontrol indebærer, at Finansministeriet skal godkende oprettelsen af stillin-
ger i lønramme 37 og derover eller i gruppe 1-4 hvis omfattet af Rammeaftale om kontraktan-
sættelse af chefer i staten, jf. Budgetvejledning 2014, pkt. 2.5.3. Øvrige stillinger kan frit oprettes
af ministerierne, forudsat lønudgifterne kan afholdes inden for det på finansloven forudsatte løn-
sumsloft.
Bevillingssystemet 95
For hver driftsbevilling vises en personaleoversigt, hvori der orienteres om personaleforbruget
under hovedkontoen for de tre forudgående år, finansåret samt de tre budgetoverslagsår.
På en hovedkonto kan en mere forretningspræget del af driftsaktiviteten være udskilt som ind-
tægtsdækket virksomhed, og budgettet for den indtægtsdækkede virksomhed er da opført på en
særlig underkonto i anmærkningerne til den pågældende hovedkonto.
For de indtægtsdækkede aktiviteter gælder i visse henseender en friere bevillingsmæssig stilling,
end hvad der er gældende for den ordinære virksomhed.
På finanslovforslaget budgetteres den indtægtsdækkede virksomhed i balance, således at udgiften
angiver det forventede aktivitetsniveau.
De nærmere regler om indtægtsdækket virksomhed findes i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.8.
For institutioner, der udfører ikke-kommercielle aktiviteter, men er helt eller delvist finansieret
af tilskud, gaver eller lignende, gælder reglerne om tilskudsfinansierede aktiviteter, jf. Budget-
vejledning 2014, pkt. 2.6.9. Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter
svarende til årets indtægter fra de nævnte finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidli-
gere år.
Forskningsinstitutioner kan på bevillingslovene opnå tilslutning til at drive tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed. Reglerne herom, der fremgår af Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.10., er
nært beslægtede med reglerne om tilskudsfinansierede aktiviteter. Den væsentligste afvigelse fra
reglerne om tilskudsfinansierede aktiviteter er reglen om overhead på 44 pct., der fremgår af
Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.10.3
Statsvirksomhed
Bevillingstypen anvendes, hvor der ønskes mulighed for en mere fleksibel tilpasning af aktivite-
ten, end det er muligt under en driftsbevilling, f.eks. hvor virksomheden har et forretningsmæssigt
præg, og hvor der som følge heraf er et ønske om at give virksomhedens ledelse en øget frihed
til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold.
Som noget særligt fastsættes der ikke lønsumsloft for statsvirksomhederne. De nærmere regler
er angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.7.
Anlægsbevilling
Anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af bygninger og anlæg,
der ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres indenfor en statslig virksomheds låneramme på en
driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed. Anlægsbevilling anvendes også til
vedligeholdelsesarbejder samt driften af de bygninger og anlæg, der er erhvervet eller opført un-
der anlægsbevillingen. Endvidere kan der ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge-
og anlægsprojekter.
Bevillingstypen anvendes først og fremmest på infrastrukturområdet og forsvaret, idet anlægsud-
gifter vedrørende institutionernes almindelige drift afholdes af de givne drifts- og statsvirksom-
hedsbevillinger. Bevillingstypen anvendes ligeledes for større anlægs- og byggearbejder på na-
tional ejendom dog ikke til drift og vedligeholdelse, som i stedet afholdes over institutionens al-
mindelige driftsbevilling.
96 Bevillingssystemet
Anlægsprojekter opført ipå finanslovforslaget kan først igangsættes efter ikrafttrædelsen af fi-
nansloven. Nye projekter skal forelægges for Finansudvalget, hvis de ikke har været opført på
en bevillingslov, og projektets totaludgifter overstiger 15 mio. kr. For de statslige ejendomsvirk-
somheder er forelæggelsesgrænsen dog 60 mio. kr.
Der kan også ipå finanslovforslaget være afsat en del af anlægsbevillingen til en rådighedspulje,
dvs. en pulje til typisk mindre projekter, inden for et nærmere angivet formål, hvor de konkrete
projekter endnu ikke er besluttet. Der vil i anmærkningerne til finanslovforslaget skulle vises en
opdeling af bevillingen i projekter og rådighedspuljer.
Lovbunden bevilling
Lovbunden bevilling anvendes for bevillingsskøn, dvs. hvor bevillingsafholdelsen ikke er styret
af finansloven, men er styret af en underliggende materiel lovgivning. Lovbunden bevilling an-
vendes navnlig på tilskudsområdet, hvor tilskudsmodtageren ifølge lovgivningen har erhvervet
ret til et bestemt tilskudsbeløb, og hvor tilskuddets størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat
ved lov. Der er ikke adgang til at videreføre ikke forbrugte bevillinger. De nærmere regler er
angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.9.
Reservationsbevilling
Reservationsbevilling anvendes, hvor der ønskes adgang til at videreføre uforbrugte tilskuds- og
puljemidler til efterfølgende finansår, jf. Budgetvejledning 2014, pkt. 2.10.
Med reservationsbevillingen gives der således allerede på finansloven adgang til, at uforbrugte
beløb kan videreføres mellem finansår. Der kan ikke afholdes lønudgifter under en reservations-
bevilling. De nærmere regler er angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.10.
Statsfinansieret selvejende institution
Statsfinansieret selvejende institution anvendes til at yde aktivitetsafhængige (taxameter) tilskud,
resultatafhængige tilskud og ikke-aktivitetsafhængige tilskud til hel eller delvis dækning af driften
af statsfinansierede selvejende institutioner.
Der kan ikke videreføres uforbrugt bevilling på en hovedkonto omfattet af denne bevillingstype
eller afholdes lønudgifter af bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution. De nær-
mere regler er angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.11.
Regler for statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagne tilskud, herunder
forelæggelsesgrænser, er angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.11.5.
Anden bevilling
Anden bevilling anvendes i øvrige tilfælde, hvor bevillingsformålet søges tilgodeset gennem
ydelse af tilskud, udlån mv. eller gennem opkrævning af indtægter, der ikke er naturligt knyttet
til drifts- og anlægsvirksomhed. Generelt anvendes denne bevillingstype, hvor øvrige bevillings-
typer ikke er hensigtsmæssige. Der kan ikke afholdes lønudgifter under anden bevilling. De
nærmere regler er angivet i Budgetvejledning 2014, pkt. 2.12.
Opslagsvejledning 97
3. Opslagsvejledning
3.1. Finanslovforslagets opbygning
Statens budget vedtages og stadfæstes i lovform - som en finanslov. Derfor fremsættes regerin-
gens budgetforslag som et forslag til finanslov. I lighed med andre lovforslag er det opdelt i pa-
ragraffer og består af selve forslaget - kaldet teksten - og tilknyttede bemærkninger, der for de
enkelte paragraffers vedkommende kaldes anmærkninger.
Hvert ministeriums budget er samlet på en såkaldt ministerområdeparagraf. Visse budgetposter
er dog udskilt og samlet på fællesparagrafferne §§ 35-42. Paragrafferne underopdeles i overens-
stemmelse med kontoplanen, jf. afsnit 3.4.
Finanslovforslagets tekst afsluttes med § 45. - bevillingsparagraffen - der vedrører indtægter og
udgifter i medfør af ny lovgivning.
Hver paragraf indledes med teksten, som består af de beløb, der søges bevilget samt eventuelle
tekstanmærkninger (dvs. særlige disponeringsbemyndigelser mv.). Efter teksten følger anmærk-
ninger til hver paragraf.
Anmærkningerne indeholder oplysninger om baggrunden, formålet og forudsætningerne for de
søgte beløb, herunder detaljeret budgetspecifikation, oplysninger om personaleforbrug og aktivi-
tetsoplysninger.
Har man behov for detaljerede oplysninger om et bestemt bevillingsforslag, kan disse findes ved
opslag i bindene, der er opbygget i paragraf- og kontorækkefølge.
Finanslovforslaget er også tilgængeligt på internetadressen www.fm.dk. Der er etableret forskel-
lige søgefaciliteter og bl.a. oprettet links til en lang række institutioners hjemmesider.
For en samlet beskrivelse af retningslinjerne for opstilling og udarbejdelse af finanslovforslaget
og Finansministeriets regelsæt i øvrigt henvises til Finansministeriets Økonomisk Administrative
Vejledning, der kan findes på internetadressen www.oav.dk.
I det følgende gennemgås finanslovforslagets opbygning. Da materialet i vidt omfang består af
en række oversigter og tabelmæssige opstillinger, lægges hovedvægten på beskrivelsen af disse.
3.2. Finanslovforslagets tekst
Finanslovforslagets tekst indledes med en hovedoversigt over statsbudgettet. Den giver et overblik
over statens samlede udgifter og indtægter samt stillingen på statsbudgettets forskellige saldi.
Det skal bemærkes, at der kan være afvigelser mellem hovedoversigten og bevillingerne i B-
stykket for de enkelte ministerparagraffer. Det skyldes, at der tilstræbes en realøkonomisk opgø-
relse af statens indtægter og udgifter i hovedoversigten uden indregning af de bevillingstekniske
begreber årets resultat, forbrug af reserveret bevilling og forbrug af videreførsel.
For hver paragraf er der i hovedoversigten anført beløb for udgifter under delloftet for driftsud-
gifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft og/eller indtægtsbudgettet. For-
skellen mellem de samlede udgifter og indtægter viser over- eller underskuddet på statens drifts-
budget (driftssaldoen).
98 Opslagsvejledning
Statens anlægsudgifter og -indtægter fremgår af oversigtstabellerne.
Saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget - også kaldet DAU-saldoen - fremkommer
som summen af driftssaldoen og anlægssaldoen.
Afgrænsningen mellem driftsudgifts-, indtægts- og anlægsbudgettet er kort beskrevet nedenfor:
Driftsudgiftsbudgettet omfatter driftsudgifter, tilskud og udlån (dog ikke udlån til anlægsaktivi-
teter) mv. Endvidere indgår almindelige driftsindtægter, som f.eks. indtægter fra salg af ydelser,
brugerbetalinger og andre indtægter knyttet til driften af de pågældende udgiftsområder. Drifts-
udgiftsbudgettet er udgangspunktet for den udgiftspolitiske styring, og nettoudgifter på driftsud-
giftsbudgettet svarer til summen af ministeriernes driftsramme og overførselsbudget, jf. afsnit 1.2.
Indtægtsbudgettet omfatter skatter, afgifter, obligatoriske bidrag og visse andre (typisk større)
indtægtsposter, der er af en sådan karakter, at de bør holdes adskilt fra udgiftsstyringen. Hoved-
princippet er, at indtægter som efter internationale definitioner indregnes i skattetrykket, placeres
på indtægtsbudgettet.
Anlægsbudgettet omfatter statslige anlægsudgifter til investeringer inden for infrastruktur, natio-
nalejendom samt visse investeringer på forsvarsområdet. Anlægsudgifter omfatter byggeri, køb
af ejendomme mv. samt investeringstilskud og udlån i det omfang de vedrører offentlige an-
lægsaktiviteter på disse områder. Endvidere placeres indtægter ved salg af statslige ejendomme
på anlægsbudgettet, hvis det vedrører ovennævnte områder.
Drejer det sig derimod om investeringer knyttet til driften af de enkelte statsinstitutioner, lånefi-
nansieres investeringsudgifterne, mens de afledte omkostninger i form af afskrivninger og renter
fremgår af driftsbudgettet.
Efter hovedoversigten følger teksten til de enkelte paragraffer. Den er for hver paragraf opdelt i
tre afsnit:
Tekstanmærkningerne inddeles i følgende to grupper:
- Dispositionsrammer mv., der nummereres fra nr. 1 til 99.
- Materielle bestemmelser, der nummereres fra nr. 100.
Kategorien dispositionsrammer vedrører tekstanmærkninger, der giver hjemmel til at disponere
over en bevillingsramme, mens materielle bestemmelser vedrører egentlig lovgivning på finans-
loven.
A. Oversigter, der giver et overblik over henholdsvis de samlede bevillingsforslag og budgettets
realøkonomiske sammensætning.
B. Bevillinger, der viser de bevillingsforslag, hvorom Folketinget skal stemme.
C. Tekstanmærkninger, der indeholder dispositionsrammer, eventuelle særlige dispositionsbefø-
jelser eller supplerende lovbestemmelser.
Opslagsvejledning 99
Tabel 3.2.1. Eksempel på tekstens oversigter (§ 9. Skatteministeriet)
A. Oversigter
Realøkonomisk oversigt:
Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt
Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 5.756,4 5.903,8 147,4
Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. -32,3 47,0 79,3
Indtægtsbudget ....................................................................... 1.336,3 0,1 1.336,4
Fællesudgifter ........................................................................................... 548,1 29,1
9.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 548,1 29,1
Forvaltning ................................................................................................ 5.402,8 1.534,0
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning ........................................................... 5.355,7 1.149,7
9.22. Finansforvaltning ............................................................................ 47,1 384,3
Artsoversigt:
Driftsposter ................................................................................................. 5.292,4 419,3
Interne statslige overførsler ....................................................................... 19,5 34,0
Øvrige overførsler ...................................................................................... 584,0 1.023,5
Finansielle poster ....................................................................................... 51,2 17,3
Kapitalposter ............................................................................................... 3,8 69,0
Aktivitet i alt .............................................................................................. 5.950,9 1.563,1
Forbrug af videreførsel .............................................................................. - -
Årets resultat .............................................................................................. -33,3 -
Nettostyrede aktiviteter .............................................................................. -124,7 -124,7
Bevilling i alt ............................................................................................. 5.792,9 1.438,4
Afsnittet indledes med en bevillingsoversigt. Den viser i oversigtsform, hvilke beløb der i alt
stilles forslag om til forskellige formål.
For hvert aktivitetsområde - f.eks. "X.11. Centralstyrelsen" - er vist summen af de fremsatte be-
villingsforslag, jf. nedenfor.
I bevillingsoversigtens hoved er vist de nettotal for såvel de loftstyrede udgifter som udgifter og
indtægter uden for udgiftslofterne, som også vises i hovedoversigten over statsbudgettet, jf.
ovenfor. I de indledende bemærkninger til hver paragraf i anmærkningerne (jf. afsnit 3.3. neden-
for) er nærmere specificeret, hvilke konti der er loftstyrede, herunder hvilket delloft, de i så fald
henhører under.
100 Opslagsvejledning
Tabel 3.2.2. Eksempel på opstilling af tekstens bevillingsforslag (§ 9. Skatteministeriet)
B. Bevillinger
Udgift Indtægt
——— Mio. kr. ———
Fællesudgifter
9.11. Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 1 og 101) (Driftsbev.) .................. 213,7 -
02. Skatteankestyrelsen (Driftsbev.) ............................................. 237,2 -
21. Klagegebyr .............................................................................. - 2,4
51. Retssager mv. .......................................................................... 97,2 22,7
61. Renter ...................................................................................... - 4,0
Forvaltning
9.21. Skatte- og afgiftsforvaltning
01. SKAT (tekstanm. 1, 101, 105 og 106) (Driftsbev.) .............. 4.721,0 -
02. Spillemyndigheden (tekstanm. 1) (Driftsbev.) ....................... 6,3 -
03. Gebyrer, retsafgifter mv. (tekstanm. 105) .............................. - 1.025,0
05. Godtgørelser mv. (Lovbunden) .............................................. 188,4 -
10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige for-
eninger (tekstanm. 107) (Reservationsbev.) ........................... 160,9 -
20. Fordeling af midler i stedet for udlodning fra spillehaller
(tekstanm. 108) (Reservationsbev.) ........................................ 80,5 -
79. Reserver og budgetregulering ................................................. 40,6 -
9.22. Finansforvaltning
15. Personlige fordringer .............................................................. 0,1 305,0
21. Overtagne studielånsfordringer (tekstanm. 2) (Lovbunden) .. 47,0 79,3
25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservations-
bev.) ......................................................................................... - -
Hvert beløb er et bevillingsforslag. Hvert udgiftsområde (f.eks. "X.11. Centralstyrelsen") er un-
deropdelt i et antal hovedkonti, f.eks. "X.11.01. Departementet (Driftsbev.)".
Hver linje vedrører en bestemt hovedkonto og indeholder 5 typer af oplysninger, jf.
Hovedkontonummeret benyttes bl.a. ved opslag i anmærkningerne, der er opbygget i kontor-
ækkefølge.
Hovedkontobetegnelsen angiver bevillingsformålet. Kender man ikke kontonummeret, kan man
ved hjælp af søgefaciliteterne i den elektroniske version af finanslovforslaget på internetadressen
Tabel 3.2.3. Eksempel på hovedkonto i teksten
X.11 Centralstyrelsen
01. Departementet (tekstanm. 101) (Driftsbev.) 110,0
Hovedkonto-
nummer
Hovedkonto- be-
tegnelse
Henvisning til
tekstanmærkninger
Bevillingstype Bevillingsforslag
(beløb)
Opslagsvejledning 101
www.oes-cs.dk finde den relevante kontobetegnelse og dermed også det kontonummer, der skal
bruges ved opslag.
Henvisning til tekstanmærkninger angiver, at der i tekstens afsnit C indgår en tekstanmærkning,
der knytter sig til den pågældende hovedkonto.
Bevillingstypen henviser til de dispositionsregler, der gælder for den pågældende hovedkonto, jf.
afsnit 2.2.
Bevillingsforslag angiver de beløb (i mio. kr. med én decimal), som søges bevilget. For hver
hovedkonto kan der være et udgifts- og/eller et indtægtsbevillingsforslag. For hovedkonti af be-
villingstypen "Driftsbevilling" eller "Statsvirksomhed" kan der dog kun være ét bevillingsforslag
(nettobevillingen). Det skyldes, at disse bevillingstyper er nettostyrede, jf. afsnit 2.2.
3.3. Finanslovforslagets anmærkninger
For hver paragraf efterfølges teksten af anmærkningerne - dvs. den detaljerede beskrivelse af
formål, budgetteringsforudsætninger mv.
Anmærkningerne til hver paragraf indledes med en sammenfattende beskrivelse af ministeriets
opgaver og udgifter.
Nøgleoplysninger sammenfattes i en række tabeller, hvoraf de to første - flerårsbudget og arts-
oversigt - i det væsentlige svarer til tekstens bevillings- og artsoversigt, jf. afsnit 3.2., men om-
fatter syv finansår. Endvidere vil der være en oversigt over de konti, der er omfattet af hen-
holdsvis delloftet for driftsudgifter eller delloftet for indkomstoverførsler samt de udgifter og
indtægter, der ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft, herunder anlægsudgifter.
I anmærkningerne gives generelt udgiftsoplysninger vedrørende syv finansår, nemlig de seneste
to regnskaber (R), indeværende års vedtagne budget (B), forslaget til finanslov (F) samt budgettet
for tre budgetoverslagsår (BO). Forslaget til finanslov angives med "F", mens der for de øvrige
år angives årstal, jf. tabel 3.3.1.
Tabel 3.3.1. Anmærkningernes tidsserier vedrørende udgifter
Beløbene for F-året og BO-årene er angivet i F-årets forventede prisniveau. Beløbene for de tre
forudgående år er identiske med dem, der er opført på henholdsvis de seneste to regnskaber og
finansloven for indeværende år. De er derfor i sagens natur i de pågældende års prisniveauer.
Derfor skal man ved sammenligning mellem henholdsvis R- og B- samt F- og BO-beløbene være
opmærksom på, at de er opgjort i forskelligt prisniveau.
På det udgiftsstyrede område (dvs. anlægsbevilling, lovbunden bevilling, selvejebevilling, reser-
vationsbevilling og anden bevilling) opføres en budgetspecifikation som vist i tabel 3.3.2.
Tabel 3.3.2. Eksempel på budgetspecifikation på det udgiftsstyrede område.
2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Årets regnskab Årets regnskab Budget ifølge
årets finanslov
Forslag til fi-
nanslov
Budgetoverslag
102 Opslagsvejledning
I budgetspecifikationens hoved er der i F-kolonnen angivet de udgifts- og indtægtsbevillinger,
der søges i finanslovforslagets tekst.
Budgetspecifikationen giver en specifikation af, hvorledes de bevilgede beløb tænkes anvendt på
under- og standardkonti i overensstemmelse med statens kontoplan. Denne specifikation er som
udgangspunkt ikke bindende ved bevillingsanvendelsen, blot den samlede bevilling overholdes.
På det omkostningsstyrede område (dvs. driftsbevillinger og statsvirksomheder) opføres en bud-
getoversigt, jf. tabel 3.3.3.
Tabel 3.3.3. Eksempel på budgetoversigt på det omkostningsstyrede område.
Hvis kontoen ikke omfattes af omkostningsreformen, opføres en budgetspecifikation med en
nettoudgiftsbevilling, som vist i tabel 3.3.4. Det er dog kun ganske få steder, hvor driftsbevillinger
ikke er omfattet af omkostningsreformen.
Tabel 3.3.4. Eksempel på en driftsbevilling, som ikke er omfattet af omkostningsreformen.
Budgetspecifikation
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Udgiftsbevilling ...................................... 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
Indtægtsbevilling .................................... 13,3 11,9 24,2 32,7 50,9 62,5 62,5
10. Lån til institutionsformål
Udgift................................................ 21,3 20,0 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
51. Statslige udlån, tilgang ............. 21,3 20 28,2 36,7 54,9 66,5 66,5
Indtægt ........................................... 13,3 11,9 24,2 32,7 50,9 62,5 62,5
25.Finansielle indtægter ................... 0,9 0,8 1,4 1,8 2,1 2,7 2,7
55. Statslige udlån, afgang ............... 12,4 11,1 22,8 30,9 48,8 59,8 59,8
Budgetoversigt
R R B F BO1 BO2 BO3
Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ............................. 2,8 3,7 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Indtægt ................................................... - 0 - - - - -
Udgift..................................................... 2,9 3,6 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Årets resultat.......................................... -0,1 0,1 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Udgift ............................................... 2,9 3,6 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1
Indtægt ............................................. - 0 - - - - -
Budgetspecifikation
Mio. kr. 2013 2014 2015 F 2017 2018 2019
Nettoudgiftsbevilling ......................... 4,9 5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Udgift ................................................. 4,9 5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Indtægt ............................................... 0 0 - - - - -
10. Almindelig virksomhed
Nettoudgift .................................... 4,9 5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Udgift............................................ 4,9 5 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
18. Lønninger / personaleomkost-
ninger ............................................ 2,5
2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4
22. Andre ordinære driftsomkost-
ninger 0,6
0,9 1 1 1 1 1
44. Tilskud til personer................. 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Opslagsvejledning 103
På det nettostyrede område (drifts- og statsvirksomhedsbevillinger) opføres der i modsætning til
det bruttostyrede område et nettobevillingstal i budgetoversigtens hoved. Nettobevillingstallet
svarer til det bevillingstal, der vises ud for hovedkontoen i finanslovens tekst.
Af hensyn til en beskrivelse af den samlede aktivitet på hovedkontoen vises i budgetoversigten
umiddelbart efter nettobevillingstallet en opgørelse af de samlede udgifter og indtægter på ho-
vedkontoen.
Hvor en bevilling er opført som en rammebevilling, er budgetoversigten alene af orienterende
karakter. Driftsbevilling og statsvirksomhed er opført som rammebevillinger. Dog gælder der for
driftsbevilling følgende undtagelser:
Øvrige bevillinger kan disponeres som rammebevillinger, hvor dette følger af bevillingens formål.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2., til Budgetvejledning 2014 samt Finansministeriets Økonomisk
Administrative Vejledning.
For de udgiftsstyrede områder vises en videreførselsoversigt for bevillinger, hvor der er adgang
til videreførsel. For de omkostningsstyrede områder vises en reservationsoversigt, der bl.a. giver
Folketinget indsigt i omfanget af institutionens udskudte eller uløste opgaver fra tidligere år, samt
hvordan institutionen planlægger at løse disse opgaver. Oversigten angiver størrelsen af institu-
tionens akkumulerede reserverede bevilling opgjort på hovedkontoniveau.
Tabel 3.3.5. Eksempel på reservationsoversigt
Oversigten over hovedformål og lovgrundlag vises for både de udgiftsbaserede og omkostnings-
baserede bevillingstyper. For de omkostningsbaserede bevillingstyper vises imidlertid en virk-
somhedsstruktur, hvor den virksomhedsbærende hovedkonto fremgår med oplysninger om evt.
tilknyttede hovedkonti, jf. tabel 3.3.6.
Tabel 3.3.6. Eksempel på virksomhedsstruktur
Indtægt......................................... 0 0 - - - - -
11. Salg af varer ........................... 0 0 - - - - -
- Et akkumuleret overskud giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud over det, der følger
af bestemmelsen om lønsumsloft, jf. Budgetvejledning 2014, pkt. 2.6.5.
- Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter er selvstændige resultatområ-
der, hvorfor der ikke kan ske overførsel til og fra øvrige underkonti. Et overskud under ind-
tægtsdækket virksomhed kan dog anvendes under den øvrige almindelige virksomhed.
Reservationsoversigt
Mio. kr.
Beholdning
primo 2015
Akkumuleret reserveret bevilling ............................................................................ 1,3
Virksomhedsstruktur
07.11.01. Departementet, CVR-nr. 10108330, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-
dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:
07.11.02 Effektivisering af offentlige institutioner
07.11.08 DREAM-gruppen.
104 Opslagsvejledning
Der kan i anmærkningerne til de enkelte bevillinger være fastsat særlige bevillingsbestemmelser,
der supplerer eller fraviger bestemmelserne i de almindelige bevillingsbestemmelser i Budget-
vejledning 2014 mv. Hvis der er driftsbevillinger, der er undtaget fra omkostningsreformen,
hvilket f.eks. er tilfældet på Forsvarsministeriets område, vil dette fremgå af de særlige bevil-
lingsbestemmelser.
De omkostningsbaserede bevillinger indeholder endvidere en tabel med mål for de opgaver, der
ønskes løst, jf. tabel 3.3.7. Opgaverne stemmer overens med specifikationen af udgifter i tabel
3.3.8.
Tabel 3.3.7. Eksempel på oversigt over opgaver og mål
Specifikationen af udgifter viser fordelingen af udgifter på opgaverne, jf. tabel 3.3.8. Oversigten
skaber en direkte kobling mellem finanslovens anmærkninger og resultatstyringen, hvor beskri-
velsen af opgaverne som hovedregel er hentet fra.
Tabel 3.3.8. Eksempel på specifikation af udgifter på opgaver
Specifikation af udgifter på opgaver
Specifikationen af indtægter viser indtægter opdelt på indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfi-
nansierede forskningsaktiviteter, andre tilskudsfinansierede aktiviteter, afgifter og gebyrer, skatter
og afgifter samt obligatoriske bidrag, bøder mv. og øvrige indtægter, jf. tabel 3.3.9.
Opgaver og mål
Opgaver Mål
Lovgivning, politik og
samfundsøkonomi
At give skatteministeren og regeringen det bedst mulige beslutnings-
grundlag for at kunne gennemføre en sund økonomisk politik. At bistå
med forberedelse og gennemføre lovgivning på Skatteministeriets om-
råde. At udarbejde bekendtgørelser og juridiske vejledninger samt vur-
dere generelle lovfortolkningsspørgsmål. At følge lovenes virkninger
med henblik på eventuelle justeringer. På overordnet niveau at sikre
det internationale samarbejde inden for ministerområdet.
Koncernstyring og ud-
vikling
At varetage de overordnede koncernstyrings- og controlleropgaver,
herunder at koordinere de overordnede planlægnings- og budgetfunk-
tioner på ministerområdet. At anvende ministeriets ressourcer bedst
muligt, herunder at sikre en målrettet ledelses-, organisations- og
kompetenceudvikling. At varetage tværministerielle digitaliseringsop-
gaver.
Intern revision At gennemføre revision af regnskaber og forvaltning på Skatteministe-
riets område på baggrund af en revisionsaftale indgået mellem skatte-
ministeren og Rigsrevisionen (rigsrevisor) i henhold til Rigsrevisorlo-
vens § 9, samt en aftale indgået med EU-Kommissionen vedrørende
revision af toldindtægter.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Udgift i alt ............................................... 63,3 53,5 51 48,7 48,3 47,9 47,5
0. Hjælpefunktioner samt generel ledel-
se og administration........................ 21,5 16,6 16 15,1 15 14,8 14,7
1. Forskning og analyse...................... 33,9 30 28,5 27,3 27 26,8 26,6
2. Dokumentation og information ...... 7,9 6,9 6,5 6,3 6,3 6,2 6,2
Opslagsvejledning 105
Tabel 3.3.9. Eksempel på specifikation af indtægter
Specifikation af indtægter
På det udgiftsbaserede område vises et personaleoplysningsskema, mens en personaleoversigt
vises for det omkostningsbaserede område, jf. tabel 3.3.10. Personaleoversigten viser det samlede
antal årsværk samt forbrug af lønninger i alt under hovedkontoen. Endvidere angives evt. et
lønsumsloft. En eventuel difference mellem lønninger i alt og lønsumsloft kan skyldes indtægts-
dækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.
Tabel 3.3.10. Eksempel på personaleoversigtsskema
Personale
Finansieringsoversigten viser for de omkostningsbaserede bevillinger oplysninger om egenkapital,
låneramme samt finansieringen af institutionernes aktiver. Finansieringsoversigten vises for den
virksomhedsbærende hovedkonto og de tilknyttede hovedkonti, jf. tabel 3.3.11.
Tabel 3.3.11. Eksempel på finansieringsoversigt
Finansieringsoversigt
Egenkapitalen vises opdelt i reguleret egenkapital og overført overskud.
Under den langfristede gæld vises tilgangen i form af anskaffelser finansieret direkte inden for
den langfristede gæld samt ændringen i igangværende udviklingsprojekter. Afgangen vises opdelt
på afhændelse af aktiver og afskrivninger.
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Indtægter i alt ........................................ 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
4. Afgifter og gebyrer ........................
- 0 - - - - -
6. Øvrige indtægter ............................. 5,8 6,4 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Personale i alt (årsværk) ........................ 166 176 172 179 176 172 169
Lønninger i alt (mio. kr.)....................... 116,9 117,8 129,6 126,9 124,4 121,9 119,5
Lønsumsloft (mio. kr.) ........................... 116,9 117,8 129,6 126,9 124,4 121,9 119,5
Mio. kr.
R
2013
R
2014
B
2015
F
2016
BO1
2017
BO2
2018
BO3
2019
Reguleret egenkapital ................................ - - 176,8 - - - -
Overført overskud...................................... - - - - - - -
Egenkapital i alt......................................... - - 176,8 - - - -
Langfristet gæld primo .............................. 5 3,8 4,3 2,6 4,3 3,1 2,3
+ anskaffelser............................................. 0,5 0,5 1 3 - - -
+ igangværende udviklingsprojekter......... - -0,2 - - - - -
- afhændelse af aktiver .............................. 0,6 0,6 - - - - -
- afskrivninger............................................ 1 1,1 1,1 1,3 1,2 0,8 0,8
Samlet gæld ultimo.................................... 3,8 2,3 4,2 4,3 3,1 2,3 1,5
Låneramme................................................. - - 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5
Udnyttelsesgrad (i pct.) ............................. - - 31,1 31,9 23 17 11,1
106 Opslagsvejledning
Udnyttelsesgraden afspejler den samlede langfristede gæld set i forhold til lånerammen. Gælden
på institutionernes kassekredit indgår ikke i beregningen af udnyttelsen af lånerammen.
3.4. Finanslovens kontoplan
Finanslovforslagets tekst er opdelt i paragraffer, hvor hvert ministerområde har sin egen paragraf.
Dertil kommer en række fællesparagraffer.
Inden for hvert ministerområde (paragraf) er de enkelte bevillingsforslag identificeret ved 6-cif-
rede kontonumre, kaldet hovedkonti. I anmærkningerne er for hver hovedkonto vist en underop-
deling på yderligere fire cifre i budgetspecifikationen for de udgiftsbaserede bevillinger, mens
der er yderligere to cifre i budgetoversigten for de omkostningsbaserede bevillinger.
Der anvendes således en 10-cifret kontoplan i finansloven. Dens opbygning gennemgås nærmere
i det følgende:
Ministerområde eller fællesparagraf. Paragrafinddelingen bygger på det hovedprincip, at alle
udgifter og indtægter vedrørende et ministerområde samles på én paragraf. Hovedundtagelserne
er tjenestemandspensioner samt visse andre poster, der budgetteres på fællesparagrafferne.
Hoved- og aktivitetsområder er en underopdeling af det enkelte ministerområde i offentlige ud-
giftsområder. Den er udformet under hensyn til det pågældende ministeriums samlede ressort,
herunder kommunale udgiftsområder.
Inddelingen i hoved- og aktivitetsområder tager sigte på:
- At samle bevillinger til beslægtede formål inden for hvert ministerområde
- At fremhæve de væsentligste formål og udgiftsordninger
- At vise sammenhængen mellem statslige, kommunale og regionale udgiftsområder.
Hovedkonti benyttes i finanslovforslagets tekst ved afgrænsning af de enkelte bevillinger. Indde-
lingen i hovedkonti bygger på en afvejning af formål, administrativ hensigtsmæssighed og be-
villingsmæssige hensyn.
Underkonti benyttes i anmærkningernes budgetspecifikation eller budgetoversigten til angivelse
af underformål eller delaktiviteter. Inddelingen er på enkelte punkter standardiseret. Det gælder
først og fremmest indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre
tilskudsfinansierede aktiviteter, der af kontrolhensyn altid skal konteres på bestemte underkonti.
Standardkonti er en tværgående og standardiseret opdeling af statens samlede udgifter og ind-
tægter. Standardkontiene er grupperet efter de samme fem hovedoverskrifter, der strukturerer
statsinstitutionernes driftsregnskaber:
1. Driftsposter
2. Interne statslige overførsler
Ciffer Benævnelse:
1.-2. Ministerområde eller fællesparagraf
3.-4. Hoved- og aktivitetsområder
5.-6. Hovedkonti
7.-8. Underkonti
9.-10. Standardkonti
Opslagsvejledning 107
3. Øvrige overførsler
4. Finansielle poster
5. Kapitalposter
De enkelte ministeriers budgetter sammenfattes ved hjælp af disse hovedoverskrifter i den indle-
dende artsoversigt. I budgetoversigten til de udgiftsbaserede hovedkonti vises de mere detaljerede
standardkonti. Eksempelvis underopdeles Driftsposter bl.a. på følgende standardkonti:
11. Salg af varer
12. Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser
13. Kontrolafgifter og gebyrer
15. Vareforbrug af lagre
16. Husleje, leje af arealer, leasing
18. Lønninger/personaleomkostninger
Anvendelsen af standardkonti skal bl.a. tjene økonomisk-statistiske hensyn. Konti, der er om-
kostningsbaserede, fremgår ikke på standardkontoniveau på finansloven, men kun til og med
underkontoniveau.
4. Ordforklaringer
Anden bevilling. Bevillingstype, der blandt andet anvendes til tilskudsordninger. Uforbrugte dele
af bevillingen kan ikke videreføres til efterfølgende år.
Anlægsbevilling. Bevillingstype, der anvendes i forbindelse med statslig anlægsvirksomhed ved-
rørende infrastruktur og national ejendom. Anlægsudgifter på driftsområdet afholdes af den på-
gældende institutions drifts- eller statsvirksomhedsbevilling.
Betinget bevilling. Finanslovbevilling, hvis udnyttelse forudsætter en særskilt godkendelse fra
Finansudvalget.
Bevilling. Bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller
modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de forudsætninger, hvorunder be-
villingen er givet.
Bevillingstyper. Reglerne for disponering over bevillinger er knyttet til seks bevillingstyper, der
angives i finanslovforslagets tekst: Driftsbevilling, anlægsbevilling, lovbunden bevilling, stats-
virksomhed, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution samt - hvis en af de fo-
regående typer ikke er angivet - anden bevilling. Disponeringsreglerne er nærmere beskrevet i
afsnit 2.2. Bevillingsreglerne.
Bruttobevilling. Bruttobevilling gives som særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modta-
gelse af indtægter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvisning
til merindtægter i forhold til den givne indtægtsbevilling. Bevilling under bevillingstyperne
driftsbevilling og statsvirksomhed gives som nettobevilling, mens bevilling under de øvrige be-
villingstyper gives som bruttobevilling.
Budgetloven. Budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012) implementerer Finanspagtens artikel 3,
hvorved der er indført en ny grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem. Det inde-
bærer, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller
udvise et overskud. Kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på ni-
veau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og
med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.
108 Ordforklaringer
Budgetoverslag. Foreløbige, ikke-bindende angivelser af bevillinger for de tre år, der følger efter
det år, finanslovforslaget vedrører.
Budgetreguleringskonto. En endnu ikke udmøntet besparelse eller anden mindreudgift, der af
tekniske grunde ikke kan fordeles på de berørte konti. Budgetreguleringskonti nulstilles/udmøntes
på tillægsbevillingslovforslaget.
Budgetoversigt. Budgetopstilling for hver hovedkonto i anmærkningerne til de omkostningsba-
serede bevillinger, dvs. driftsbevillinger og statsvirksomhed. Budgetoversigten angiver, hvordan
en bevilling agtes anvendt på eventuelle underformål.
Budgetspecifikation. Budgetopstilling for hver hovedkonto i anmærkningerne til de udgiftsbase-
rede bevillinger, dvs. bevillinger at typen anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbe-
villing, statsfinansieret selvejende institution og anden bevilling. Budgetspecifikationen angiver
hvordan en bevilling agtes anvendt på eventuelt underformål og udgiftsarter.
Budgetteringsramme. Omfatter det såkaldte bevillingsstyrede tilskudsområde, der hovedsageligt
består af ikke-lovbundne tilskudsordninger, samt de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler
og visse lovbundne driftsudgifter i beskæftigelsesindsatsen..
DAU-budgettet. Statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget. Ministerområdeparagrafferne mv. (fi-
nanslovens §§ 1-36) med tillæg af renter (§ 37) samt skatter og afgifter (§ 38).
Delloft for driftsudgifter. Det statslige delloft for driftsudgifter fastsætter en øvre grænse for de
statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i fi-
nansåret. Se også afsnit 1.1. Budgetlov og udgiftslofter samt budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni
2012).
Delloft for indkomstoverførsler. Det statslige delloft for indkomstoverførsler fastsætter en øvre
grænse for de statslige udgifter til indkomstoverførsler mv. Se også afsnit 1.1. Budgetlov og ud-
giftslofter samt budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012).
Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Kompensationsprincip, hvorefter der kompenseres for
kommunale eller regionale merudgifter eller besparelser som følge af nye bindende statslige
regler. Kommunerne og regionerne sikres således mod udgiftsovervæltninger ved regelændringer
uden medfølgende finansiering.
Driftsbevilling. Bevillingstype, der anvendes i forbindelse med statsinstitutioner, der udfører al-
mindelig statslig driftsvirksomhed.
Driftsramme. Omfatter samtlige driftsudgifter inden for et ministerområde.
Finansieringsoversigt. Oversigt i anmærkningerne til omkostningsbaserede bevillinger af typen
driftsbevilling og statsvirksomhed. Finansieringsoversigten viser egenkapitalens størrelse og
sammensætning, den samlede langfristede gæld samt låneramme.
Ikke-fradragsberettiget købsmoms. Statsinstitutionernes udgifter budgetteres på finansloven uden
medtagelse af institutionernes udgifter til moms ved køb af varer og tjenesteydelser. Til dækning
af institutionernes udgifter til købsmoms er der afsat en momsreserve under § 35. Generelle re-
server.
Indtægtsdækket virksomhed. Visse statsinstitutioners forretningsmæssige aktiviteter på særlige
områder, der styres efter et nettoprincip. Disse aktiviteter holdes adskilt fra statsinstitutionernes
Ordforklaringer 109
almindelige virksomhed og er i øvrigt underkastet et regelsæt, der bl.a. skal hindre konkurrence-
forvridning over for private virksomheder.
Købsmoms. Se Ikke-fradragsberettiget købsmoms .
Lovbunden bevilling. Bevilling, hvis beløbsmæssige størrelse ikke styres af finansloven, men af
materiel lovgivning ved siden af finansloven.
Lønsumsloft. Under omkostningsbaserede bevillinger af typen driftsbevilling fastsættes et løn-
sumsloft, som sætter en overgrænse for, hvor store udgifter der må budgetteres med til løn, ve-
derlag og overarbejde mv. Endvidere gælder, at evt. merforbrug i forhold til årets lønsumsloft
altid skal kunne inddækkes af tidligere års akkumulerede mindreforbrug under lønsumsloftet.
Låneramme. Under omkostningsbaserede bevillinger af typerne driftsbevilling og statsvirksom-
hed fastsættes en låneramme med henblik på investeringer i anlægsaktiver, som kan lånefinansi-
eres. Lånerammen sætter et loft for virksomhedens langfristede gæld.
Moms. Se Ikke-fradragsberettiget købsmoms .
Nettobevilling. For nettobevilling gives bevilling til nettoudgifter, dvs. forskellen mellem udgifter
og indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merindtægter og tilsvarende
reduceres svarende til mindreindtægter. Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og
statsvirksomhed gives som nettobevilling, mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives
som bruttobevilling.
Opregning. Den omregning af beløb, der under hensyn til pris- og lønudviklingen foretages af
rammer/beløb fra et finansårsgennemsnit til næste års gennemsnit.
Omkostningsbevilling. Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed gives i udgangs-
punktet efter omkostningsprincipper, hvilket indebærer, at udgiften anses for afholdt, når en vare
eller en anden ressource forbruges. Bevillinger skal således dække forbrug af varer og ydelser,
afskrivninger på anlægsaktiver og fremtidige forpligtelser.
Opsparing. Se Videreførsel .
Overførselsrammen. Omfatter visse tilskud og indkomstoverførsler inden for et ministerområde.
Overførsler. Fællesbetegnelse for tilskud, subsidier, refusioner mv., dvs. betalinger uden real
modydelse.
Personaleoplysningsskema. Angiver alt personale under en hovedkonto omregnet til årsværk.
Rammebevilling. Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at dispo-
nere inden for bevillingen i overensstemmelse med hovedkontoens formål. Den angivne specifi-
kation på underkonti og eventuelle standardkonti er således ikke bindende.
Reservationsbevilling. Bevillingstype, der giver adgang til at videreføre uforbrugte dele af en
bevilling til senere finansår.
Reservationsoversigt. Oversigt over de dele af bevillinger fra tidligere år, der er reserveret til
udskudte og uløste opgaver. Bruges i forbindelse med omkostningsbaserede bevillinger af typerne
driftsbevilling og statsvirksomhed.
110 Ordforklaringer
Rådighedspulje. Del af en anlægsbevilling, hvor alene bevillingsformålet og ikke de enkelte ar-
bejder/foranstaltninger er anført.
Selvforsikring. Staten tegner som udgangspunkt ikke forsikringer. Statsinstitutioners skadesud-
gifter og erstatninger skal med det normalt forekommende udgiftsniveau kunne dækkes inden for
de ordinære bevillinger.
Statsvirksomhed. Bevillingstype, der anvendes i forbindelse med statsinstitutioner, der som hel-
hed har et forretningsmæssigt præg og styres efter et nettoprincip, således at aktiviteten kan til-
passes markedsmæssige forhold.
Statsfinansieret selvejende institution. Bevillingstype, der anvendes til at yde aktivitetsafhængige
(taxameter) tilskud, resultatafhængige tilskud og ikke-aktivitetsafhængige tilskud til hel eller
delvis dækning af driften af statsfinansierede selvejende institutioner.
Supplementsperiode. Den periode af ca. 1 1/2 måneds varighed, i hvilken der i begyndelsen af
et finansår kan foretages betaling af gæld og oppebæres tilgodehavender, der dispositionsmæssigt
(levering, forfald) vedrører det tidligere finansår.
Særlige bevillingsbestemmelser. Disponeringsforudsætninger, der er specielle for den pågældende
bevilling, hvorunder de er opført, og som afviger fra Budgetvejledningens almindeligt gældende
regler.
Tekstanmærkning. Lovbestemmelser i finanslovforslagets tekst, der fastlægger særlige disposi-
tionsrammer mv. Ved tekstanmærkning kan der også gives supplerende konkrete bestemmelser
til gældende love.
Tilsagn. Ved tilsagn om tilskud forstås normalt, at staten indgår en retligt bindende forpligtelse
om at yde tilskud, hvor (en del af) udbetalingerne falder i et senere finansår.
Tilskudsfinansierede aktiviteter. Ikke-kommercielle aktiviteter, der er en naturlig udløber af den
ordinære virksomhed og finansieres af indtægter fra f.eks fonde, gaver eller lignende, og hvor
der er adgang til at afholde udgifter svarende til disse udefra kommende midler. Der kan fra in-
stitutionens almindelige virksomhed ske medfinansiering af projekter.
Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Ikke-kommercielle forskningsaktiviteter, der er en
naturlig udløber af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter fra f.eks fonde, gaver
eller lignende, og hvor der er adgang til at afholde udgifter svarende til disse udefrakommende
midler. Der kan fra institutionens almindelige virksomhed ske medfinansiering af projekter.
Udgiftsbevilling. Bevillinger af typen anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling
og anden bevilling gives efter udgiftsprincipper, hvilket indebærer, at en udgift eller indtægt re-
gistreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende (retserhvervelsesprin-
cippet). Det indebærer for varer og ydelser, at udgifter dertil anses for afholdt ved leveringen.
Udgiftsloft. Udgiftspolitisk styringssystem, som er indført med budgetloven, hvorefter der er
fastsat udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de
årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Se også afsnit 1.1. Budgetlov og udgiftslofter.
Videreførsel. Adgangen til ud over årets bevillinger at anvende midler, der hidrører fra tidligere
finansårs bevillinger. Videreførselsadgange findes i forbindelse med anlægsbevillinger, ved re-
servationsbevillinger samt for over- eller underskud på nettostyrede områder (driftsbevilling og
statsvirksomhed).
Ordforklaringer 111
Videreførselsoversigter. I tilknytning til budgetspecifikationen skal der vises en oversigt over
størrelsen af videreførte beløb primo B-året for udgiftsbaserede bevillinger, hvor der er videre-
førselsadgang. For omkostningsbaserede bevillinger af typerne driftsbevilling og statsvirksomhed
henvises til finansieringsoversigt.
Årsrapport. Samlet årsrapportering om bevillingsanvendelse samt faglige og økonomiske resul-
tater, der udarbejdes af statsinstitutioner som led i regnskabsaflæggelsen.
Årsværk. Den arbejdsmængde, der svarer til den for en personalekategori fastsatte/aftalte ar-
bejdstid. Med en ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer et årsværk til 1.924 bevillingslønstimer.