L 2- svar på spm. 38 om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Kopi til: Aicha Esdam
- Kopi til: Laura Purup
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Adressat: skatteministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI - L 2 svar på spm. 38.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L2/spm/38/svar/1260014/1541098.pdf
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Dato: 21. august 2015 Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgs brev af 18. august 2015 følger hermed udlændinge-, integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr. 38 (L 2). Spørgsmål nr. 38: ”Ministrene bedes oversendes deres talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, jf. L 2 - samrådsspørgsmål A.” Svar: Hermed oversendes talepapir fra det åbne samråd den 18. august 2015, jf. L 2 – samrådsspørgsmål A. Det bemærkes, at det talte ord gælder. Inger Støjberg / Henrik Thomassen Bilag: Talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A – L 2. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
UUI - Talepapir - samrådet den 18. august - spm. A.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L2/spm/38/svar/1260014/1541099.pdf
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 www.uibm.dk uibm@uibm.dk Det talte ord gælder Lad mig starte med at sætte rammen og beskrive, hvordan virke- ligheden ser ud uden for Christiansborgs mure: I 2014 kom der knap 15.000 asylansøgere til Danmark. Det var det højeste antal i mere end 15 år. Den udvikling ønsker den nye regering at sætte en stopper for, og re- geringen har derfor i første omgang fremsat tre forslag, som på den ene side skal betyde en straks opbremsning af asyltilstrømningen, og som på den anden side skal give nytilkomne udlændinge et større in- citament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. De tre lovforslag indebærer – som bekendt – indførelse af en integra- tionsydelse, harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension og genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og bør- ne- og ungeydelse for flygtninge. Jeg vil i min besvarelse holde mig til samrådsspørgsmålet om lov- forslaget om indførelse af en integrationsydelse – L 2 – mens be- skæftigelsesministeren og skatteministeren vil tage sig af deres re- spektive lovgivningsområder. Man kan have forskellige politiske holdninger til regeringens fore- slåede løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Det står enhver frit for. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt 2 Men faktum er, at der er behov for handling her og nu, hvis vi skal kunne følge med. Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan for at bremse den massive tilgang af asylansøgere til Danmark. Og det er baggrunden for, at vi i regeringen har fremsat de tre lovforslag. Jeg er ikke blind for, at regeringens lovgivningspakke, der blandt an- det indebærer den foreslåede integrationsydelse, har givet anledning til en række kritiske høringssvar – blandt andet fra UNHCR. Her vil jeg gerne slå fast fra starten: Regeringen fremsætter naturlig- vis ikke lovforslag, der er i strid med vores forpligtelser efter interna- tionale konventioner – heller ikke vores forpligtelser efter flygtnin- gekonventionen. Det skal jeg nok uddybe senere. Men lad mig inden da kort lige ridse en række fakta op: Først og fremmest vil jeg gerne pointere, at regeringen ikke, med de lovforslag, der nu er fremsat, har ændret betingelserne for at opnå asyl. Det er stadig sådan, at folk, der søger om asyl i Danmark og lever op til betingelserne herfor, tilbydes beskyttelse og sikkerhed. Præcis som vi er forpligtet til. Og anerkendte flygtninge og deres familier tilbydes ikke kun beskyt- telse og sikkerhed. De har også adgang til en lang række velfærdsgo- der. Det gælder fx integrationsprogram, danskundervisning, skolegang for børnene, uddannelses- og jobmuligheder for de voksne samt læ- gehjælp til de syge. 3 Vi kan sagtens være vores indsats bekendt. Også selvom vi nu redu- cerer ydelserne. For det er i min optik helt fair, at nyankomne udlændinge og danske- re, der vender tilbage, ikke fra første dag i Danmark har adgang til de samme ydelser, som borgere, der har opholdt sig et helt liv i Dan- mark og bidraget til samfundet. Og vi tror på, at lavere ydelser vil til- skynde flere til at komme i arbejde. Så er der spørgsmålet om, hvorvidt integrationsydelsen er i overens- stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen. Som det blandt andet fremgår af lovforslagets almindelige bemærk- ninger, indførte den tidligere VK-regering en ordning med introduk- tionsydelse og starthjælp, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Denne ordning svarer på væsentlige punkter til den ordning, der nu foreslås indført. Højesteret tog ved dom af 15. februar 2012 blandt andet stilling til, om de dagældende regler om introduktionsydelse og starthjælp var forenelige med flygtningekonventions artikel 23, der foreskriver, at de kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og understøt- telse skal indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres områ- de, samme behandling som deres egne statsborgere. Det er den artikel, som UNHCR henviser til i deres høringssvar, og som UNHCR mener, at den foreslåede ordning strider imod. Jeg vil derfor tillade mig at læse højt fra Højesterets dom. 4 Højesteret fandt blandt andet følgende – og jeg citerer: ”Bestemmel- sen – det vil sige flygtningekonventionens artikel 23 – omfatter efter sin ordlyd alene direkte forskelsbehandling. Efter Højesterets opfat- telse er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmel- sen skal forstås således, at den også forbyder indirekte forskelsbe- handling, der – som den foreliggende – er sagligt begrundet og pro- portional.” Derudover fremgår det endvidere af højesteretsdommen – og her ci- teres også ordret: ”Et skattefinansieret velfærdssystem må nødven- digvis indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed.” Og Højesteret anfører videre: ”Det må i denne forbindelse anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige.” Efter regeringens opfattelse er dommen relevant ved vurderingen af L 2’s forhold til flygtningekonventionen, fordi den ordning, vi fore- slår, som nævnt på væsentlige punkter svarer til den ordning, der blev indført i 2002. Det gælder også, selvom retstilstanden ikke nød- vendigvis er fuldstændig identisk med den situation, som Højesteret tog stilling til i 2012. Jeg er derfor helt tryg ved, at integrationsydelsen er i overensstem- melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder også flygtningekonventionen. Så for at svare på en anden del af samrådsspørgsmålet: Regeringen er til enhver tid åben over for at lytte til nationale og internationale ak- 5 tører på udlændingeområdet. Det betyder bare ikke, at vi altid er eni- ge med dem. Jeg er også blevet bedt om at forholde mig til de øvrige kritikpunkter i høringssvarene til L 2. Her vil jeg i første omgang tillade mig at henvise til det udarbejdede høringsnotat, som udvalget modtog den 10. august 2015. I notatet forholder regeringen sig udførligt til de indkomne høringssvar, men jeg svarer naturligvis gerne på spørgs- mål herom. Derudover er jeg sikker på, at vi også vil få rig mulighed for at drøfte høringssvarene på sædvanlig vis i den videre behandling af L 2 i Folketinget. Tak for ordet.