Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. august 2015
Tilhører sager:
Aktører:
AX17801
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20142/lovforslag/L4/20142_L4_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. august 2015 Forslag til Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne Kapitel 1 Lovens formål § 1. Denne lov indeholder regler om fordelingen af finan- sieringsansvaret mellem kommunerne og staten for udgifter til visse offentlige ydelser. Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den kommunale it-understøttelse af opgørelsen og fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om visse offentlige ydelser og om perioder med støttet be- skæftigelse, perioder med selvforsørgelse m.v. Kapitel 2 Lovens anvendelsesområde Refusion og medfinansiering § 2. Kommunerne har ret til refusion af udgifterne til vis- se offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13. Kommunerne skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Ud- betaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11. Offentlige ydelser omfattet af loven § 3. Loven omfatter følgende offentlige ydelser: 1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 3) Særlig uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannel- sesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpen- geret. 4) Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse. 5) Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte, jf. §§ 25, 27 a og 34 i lov om aktiv socialpoli- tik, kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so- cialpolitik, og engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik. 6) Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte, jf. §§ 23, 24 og 34 i lov om aktiv social- politik, uddannelseshjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp i for- bindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. 7) Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed og refusion til arbejdsgivere efter lov om sygedagpen- ge. 8) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30, stk. 3. 9) Revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funk- tionsevne og støtte til etablering af selvstændig virk- somhed, jf. § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 i lov om aktiv socialpolitik. 10) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 68, 69 j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik. 11) Førtidspension til personer, der har fast bopæl i Dan- mark, jf. § 16 i lov om social pension. 12) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3. 13) Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættelse af personer om- fattet af § 2, nr. 6, i samme lov. Stk. 2. Loven omfatter ikke ydelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, der udbetales til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2014-15 (2. samling) Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0029075 AX017801 (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord- ninger. Opholdskommune § 4. Kommunens ret til refusion og pligt til medfinansie- ring af ydelserne i § 3, stk. 1, omfatter udgifter til personer, som har kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ- de. Kapitel 3 Opgørelse af finansieringsbeløbet Satser for refusion og medfinansiering § 5. Refusion og medfinansiering fastsættes som en pro- centdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13, fastsættes refusionsprocenten til: 1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser. 2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. Stk. 3. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11, fastsættes medfinansieringsprocenten til: 1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser. 2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser. Stk. 4. Udgifterne til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgø- relsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efter- betaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af pe- rioder med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2. Ny opgørelse af finansieringsbeløbet § 6. Opgørelsen efter § 5 starter forfra, når personen efter den første uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Stk. 2. Ved selvforsørgelse forstås perioder, hvori en per- son ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser og ordninger der anses som offentlig forsør- gelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn, jf. stk. 2. Fleksbidrag § 7. Kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4. Stk. 2. Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb, som er nævnt i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.212 kr. (2015-ni- veau). Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt. Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf. Ansvar for opgørelse af refusion og medfinansiering § 8. Kommunerne er ansvarlige for opgørelse af refusion og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion, jf. § 10, efter dette kapitel. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL nærmere regler om, at det er den enkelte kom- mune, der har ansvaret for opgørelsen af refusion og medfi- nansiering m.v. i hver opgørelsesperiode og for digital over- førsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Beskæf- tigelsesministeriet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL regler om kommunernes og Udbetaling Dan- marks opgaver i forbindelse med opgørelse af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion, jf. § 10. Udbetaling fra Udbetaling Danmark § 9. Når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra sta- ten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere efter be- stemmelserne i § 5, stk. 3. Kommunens medfinansiering op- kræves af staten. Kapitel 4 Etablering af Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal it- understøttelse til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering § 10. Et af KL 100 pct. ejet aktieselskab etablerer og dri- ver Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal it-understøt- telse til opgørelse af kommunens refusion og medfinansie- ring, jf. § 5, af ydelser omfattet af § 3, stk. 1, opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, og opgørelse af det særlige fleksbidrag, jf. § 7. Stk. 2. Selskabets aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion skal være tydeligt adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter. Stk. 3. Selskabet handler alene efter instruks fra kommu- nerne. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om, hvilke opgaver selskabet skal udføre i forbindelse med etablering og drift af Ydelsesrefu- sion. 2 § 11. Alle kommuner og Udbetaling Danmark skal anven- de Ydelsesrefusion. Opgørelsen af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering efter denne lov skal ske på grundlag af en fælles opgørelsesmetode, som administreres i Ydelsesrefusion. Forpligtelser for kommunerne og arbejdsløshedskasserne m.fl. § 12. Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndig- heder og arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige op- lysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og med- finansiering. Der kan ikke kræves betaling for levering af oplysningerne. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger di- gitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med vedkommende minister og KL regler om kommu- nernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og ar- bejdsløshedskassernes anvendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til opgørelsen af refusion og medfi- nansiering, tekniske snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og revision og om betingelser og dokumentation for opgørelsen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og medfinansiering efter denne lov. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om indberetning af of- fentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et ind- komstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov. § 13. Overholder kommunen, Udbetaling Danmark, andre myndigheder eller arbejdsløshedskassen ikke de regler, der i medfør af § 12, stk. 2 og 3, er fastsat om levering af oplys- ninger m.v. efter § 12, stk. 1, kan selskabet nævnt i § 10, stk. 1, iværksætte foranstaltninger til genopretning af oplysnin- ger. Udgifterne til levering af oplysninger til genopretningen afholdes af kommunen, Udbetaling Danmark, den pågæl- dende myndighed eller arbejdsløshedskassen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med vedkommende minister og KL regler om kommu- nernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og ar- bejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for datagenopretning. § 14. Kommunerne skal sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt. Stk. 2. Den enkelte kommune er dataansvarlig efter per- sondataloven for behandlingen af oplysninger, der i Ydel- sesrefusion anvendes ved opgørelse af kommunens refusion og medfinansiering, herunder for kommunens overladelse af oplysninger til brug herfor til selskabet nævnt i § 10, stk. 1. Forpligtelser for selskabet § 15. Inden Ydelsesrefusion sættes i drift, skal selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler for kommunerne, jf. § 19, sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at Ydelsesrefusion fungerer i et it-miljø med tilfredsstil- lende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemet sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og opgørelse af refusion og medfi- nansiering i overensstemmelse med denne lov og regler ud- stedt i medfør heraf. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen nævnt i stk. 1 og om fremsendelse af erklæringen til kom- munen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering. § 16. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal som databehand- ler for kommunerne, jf. § 19, sikre, at der udarbejdes en uaf- hængig revisorerklæring om selskabets overholdelse af per- sondataloven og regler fastsat i medfør heraf. Revisorerklæ- ringen skal udarbejdes hvert år. Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal udarbejde en år- lig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af Ydelses- refusion, herunder resultater af systemmæssige kontrolruti- ner i det forløbne år. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen nævnt i stk. 1, om udarbejdelse af den årlige redegørelse nævnt i stk. 2 og om fremsendelse af erklæringen og redegø- relsen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. § 17. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal med passende mellemrum sende selskabets opgaver vedrørende Ydelsesre- fusion, der kan udføres af eksterne leverandører, i udbud. KL og beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmate- rialet. Stk. 2. Opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres af selskabet nævnt i § 10, stk. 1. § 18. Kommunen og Beskæftigelsesministeriet har fri og uhindret adgang til at modtage oplysninger fra selskabet nævnt i § 10, stk. 1, om den enkelte kommunes refusion og medfinansiering. Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal efter anmod- ning vederlagsfrit levere oplysninger fra Ydelsesrefusion til Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. § 19. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databe- handler for kommunerne opgaverne med opgørelse af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering. Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal træffe de for- nødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltnin- ger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgø- res, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uved- kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven og regler fastsat i medfør heraf. Selskabet skal på kommunernes anmodning give kommu- nerne tilstrækkelige oplysninger til, at disse kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltnin- ger er truffet. 3 Finansiering af Ydelsesrefusion § 20. Udgifterne til Ydelsesrefusions etablering og drift afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og indbetales til selskabet nævnt i § 10, stk. 1. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om finansiering af Ydelsesrefusion, herunder om kommunernes bidrag til selskabet nævnt i § 10, stk. 1. § 21. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, må alene benytte kommunernes bidrag efter § 20 til de nødvendige omkost- ninger til etablering og drift af Ydelsesrefusion med tilhø- rende snitflader, nødvendige støttesystemer og nødvendige tilpasninger af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre- gister. Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, må ikke udbetale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på Ydelsesrefusion. Tilsyn, regnskab og revision m.v. vedrørende selskabet § 22. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at sel- skabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og de reg- ler, der er udstedt i medfør heraf. § 23. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal give KL og be- skæftigelsesministeren adgang til alle nødvendige oplysnin- ger og dokumenter vedrørende Ydelsesrefusion. Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal føre regnskaber for aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion og lade disse re- videre på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte aktieselskaber. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte nærmere regler om regnskabsføring og re- vision, jf. stk. 2. Misligholdelse § 24. Overtræder selskabet nævnt i § 10, stk. 1, bestem- melserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan beskæftigelsesministeren give bestyrelsen eller direktøren pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lo- vens regler og regler udstedt i medfør heraf. Efterkommer selskabet ikke pålægget inden for en nærmere fastsat frist, kan beskæftigelsesministeren pålægge bestyrelsen eller di- rektøren daglige eller ugentlige tvangsbøder. § 25. Tilsidesætter selskabet nævnt i § 10, stk. 1, groft el- ler gentagne gange sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL overtage etablering og drift af Ydelsesrefusion eller henlægge etableringen eller driften til en anden offentlig myndighed eller et andet privat selskab. Stk. 2. Anvender beskæftigelsesministeren sin ret efter stk. 1, betaler kommunerne bidrag efter § 20 til Beskæftigel- sesministeriet, som heraf betaler selskabets eventuelle udækkede etableringsudgifter og driftsunderskud. Kapitel 5 Ansvar for opgørelse af refusion og medfinansiering, indtil Ydelsesrefusion er i drift § 26. Indtil beskæftigelsesministeren i medfør af § 29, stk. 2, fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19, opgør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring de beløb, som en kommune modtager i refusion fra sta- ten og skal betale som medfinansiering til staten, jf. §§ 27 og 28. § 27. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som en kommune modtager i refusion fra staten og skal betale som medfinansiering til staten, jf. §§ 3-7 og § 29, stk. 3. Stk. 2. Opgørelsen af beløbene nævnt i stk. 1 foretages på grundlag af: 1) Oplysninger om udgifter fra den 4. januar 2016 til ydel- ser omfattet af § 3, stk. 1, opdelt på cpr-nummer og uger og om udgifter til ydelser omfattet af § 29, stk. 3, som er indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbe- taling Danmark og arbejdsløshedskasserne. 2) Oplysninger om antal uger fra den 1. juli 2014, hvor den pågældende person har modtaget ydelser omfattet af § 3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kommu- nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. 3) Oplysninger om antal uger fra den 1. juli 2014, hvor den pågældende person har modtaget andre offentlige forsørgelsesydelser eller har været ansat i beskæftigel- se, hvor der er ydet støtte til løn, jf. § 6, som er indbe- rettet til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Dan- mark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne. 4) De refusions- og medfinansieringsprocenter, der frem- går af § 5. 5) Oplysninger om personer, for hvem kommunen har ret til det særlige fleksbidrag efter § 7, herunder oplysning om beregningsgrundlaget for personens fleksløntilskud og om personens lønindtægt i fleksjobbet og anden løn- indtægt, som er indberettet til styrelsen af kommunen. Stk. 3. Hvis en oplysning om udgifter efter stk. 2, nr. 1, ikke er indberettet opdelt på uger, opgør styrelsen en forde- ling på uger i overensstemmelse med den opgørelse, der skal ske efter § 5, herunder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 5. Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af de oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og med- finansiering efter stk. 2 og 3. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL regler om videregivelse af nødvendige oplys- ninger til kommunerne, herunder oplysninger på individni- veau, der anvendes ved opgørelsen efter stk. 2 og 3. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL nærmere regler om fremgangsmåden ved op- gørelsen efter stk. 2 og 3, herunder om, at regler fastsat i medfør af § 5, stk. 5, om perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omreg- ning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selv- forsørgelse finder tilsvarende anvendelse. 4 Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommuners, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers pligt til indberetning af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for op- gørelsen af refusion og medfinansiering efter denne bestem- melse og § 28, herunder regler om, at indberetning skal ske digitalt, om anvendelse af datakilder, om tekniske snitflader, om leveringsform, om leveringsfrister m.v. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med KL regler om anvisning af statsrefusion, indbeta- ling af bidrag til medfinansiering samt regnskabsaflæggelse og revision vedrørende refusion og medfinansiering, der er opgjort efter stk. 2 og 3. § 28. Kommuner, Udbetaling Danmark, andre myndighe- der og arbejdsløshedskasser kan efterregulere indberetninger efter § 27 med den virkning, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efterregulerer beløb for refusion og medfi- nansiering, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved overgangen til opgørelse af refusion og medfi- nansiering i Ydelsesrefusion, jf. § 29, stk. 2, kan indberet- ninger efter § 27 efterreguleres i indtil 26 uger fra over- gangstidspunktet. Hvis overgangen til Ydelsesrefusion sker i løbet af et regnskabsår, genberegnes dette års refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion. Efter efterregulering af indberetninger efter 1. pkt. og genberegning efter 2. pkt. gi- ver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kommu- nerne meddelelse om de endelige beløb for refusion og med- finansiering forud for overgangen til Ydelsesrefusion. Efter denne meddelelse har en kommune ikke krav på at få ændret beløbene, hvis der efterfølgende konstateres fejl i bereg- ningsgrundlaget. Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering kan i ganske særlige tilfælde korrigere beløb for refusion og medfinansiering efter stk. 2, som der er givet meddelelse om til en kommune, hvis der efterfølgende kon- stateres fejl i beregningsgrundlaget. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. § 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesmi- nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefu- sion. Stk. 3. Loven har tillige virkning for kommunernes refu- sion af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perio- den fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes udgifter til ydelserne refunderes eller medfinansieres med den procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016. § 30. Ved opgørelsen af refusions- eller medfinansierings- procenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgel- se efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. §§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere. Stk. 3. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der ud- betales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har få- et tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksom- hed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere 1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats, 2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller 3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn- dig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæfti- gelsesindsats. Stk. 4. §§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere. Stk. 5. § 37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension til- kendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbelø- bet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kom- munen har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal til- bagebetales, indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016. Stk. 7. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbelø- bet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kom- munen har endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016. Stk. 8. Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 9. Personer, der efter de hidtil gældende regler mod- tager forudbetalt kontanthjælp for perioden fra den 1. januar til den 31. januar 2016, har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kon- tanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af ja- nuar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter § 30, stk. 1 5 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp udbetalt efter 1. pkt. Stk. 10. Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo ja- nuar 2016 indgår ikke i beregningen af eller medfører fra- drag i andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv so- cialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellem- ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klub- tilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og for- skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service. Stk. 11. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og befordringsgodtgørelse, som kommunen skal medfi- nansiere efter § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses- indsats, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhand- ling med KL regler om, at medfinansiering af udbetalinger, der vedrører perioder før den 4. januar 2016, skal være op- gjort endeligt efter de hidtil gældende regler senest den 30. juni 2016. § 31. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommuner- ne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløs- hedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug herfor, og at kommu- nerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, vare- tager som databehandler for kommunerne behandling af op- lysninger i forbindelse med test af Ydelsesrefusion. Kapitel 7 Ændringer i anden lovgivning § 32. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, foretages følgende æn- dringer: 1. § 52 o ophæves. 2. § 52 p, stk. 1, affattes således: »For medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmar- kedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarke- dets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs- pension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion.« 3. § 52 p, stk. 3 og 4, affattes således: »Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 1/3, af arbejdsløs- hedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af § 85 c, stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af mid- lertidig arbejdsmarkedsydelse med 1/3 og af staten med 2/3, når modtageren deltager i tilbud om nytteindsats og virk- somhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.« 4. § 82 a ophæves. 5. § 85 c, stk. 1, affattes således: »For medlemmer, som modtager dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi- nering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds- markedets Tillægspension.« 6. § 85 c, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere beta- les af dagpengemodtageren med 1/3, af arbejdsløshedskas- sen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 5.« 7. § 85 c, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere beta- les af dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse ef- ter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats.« § 33. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: 1. § 100, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: »Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.« Stk. 4 bliver herefter stk. 2. 2. §§ 103-103 b ophæves. 3. I § 104, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 74 h«: »til perso- ner, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommu- nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas- serne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3«. 4. § 107, stk. 1, affattes således: »Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifterne til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 og 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængel- se af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når til- knytningen føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået op- holdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6 6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er med- delt en ægtefælle til eller et barn af en person med op- holdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlæn- dingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) udlændingelovens § 9 e.« § 34. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 30« til: »kapitel 10«. 2. Overskriften til kapitel 24 affattes således: »Kapitel 24 Arbejdsgiverens finansiering«. 3. § 61 affattes således: »§ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpen- ge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang ar- bejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.« 4. §§ 62 og 63 ophæves. § 35. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, foretages følgende æn- dringer: 1. § 75 x affattes således: »§ 75 x. Staten refunderer kommunens udgifter til vejled- ning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og jobrotation efter §§ 75 m og 75 o-75 q og udgifter til be- fordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler i kapitel 23, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, dog således, at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet i § 118. Stk. 2. Kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter §§ 75 m og 75 n refunderes efter reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds- løshedskasserne.« 2. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »§ 4 i lov om kommunernes finansiering af visse offentli- ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 27, stk. 7 og 8, i samme lov finder tilsvarende anvendelse på kommunernes medfinansie- ring af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82.« 3. § 120, stk. 1, nr. 1, ophæves. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2. 4. I § 121 ændres »65 pct.« til: »50 pct.«, og »§ 2, nr. 4« æn- dres til: »§ 2, nr. 6«. 5. I § 122, stk. 1, ændres »Staten refunderer« til: »For fleks- job og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virk- somhed, hvor visitation til fleksjob eller tilkendelsen af støt- te til selvstændig virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu- nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, re- funderer staten, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3,«. § 36. I lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Dan- mark, som ændret ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 12 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 523 af 29. april 2015, foretages følgende ændring: 1. I § 26, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ved udbetaling af førtidspension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbe- taling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe- talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs- hedskasserne.« § 37. I lov om retssikkerhed og administration på det so- ciale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. septem- ber 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 529 af 29. april 2015 og § 4 i lov nr. 530 af 29. april 2015, foreta- ges følgende ændring: 1. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »lov om social pension« til: »lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finan- siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne«, og »blev tilkendt førtidspensionen« ændres til: »er fraflyttet tilkendel- seskommunen«. § 38. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og § 5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer: 1. § 52, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om social pension før den 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og af staten med 35 pct.« 2. § 52, stk. 1, 3. pkt., ophæves. § 39. I lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse foretages følgende ændring: 1. § 23, stk. 2-4, ophæves. Kapitel 8 Territorial gyldighed § 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 7