Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015

Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love
(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet
16 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.
behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-
telsen. Den 7. august 2015 sendte udlændinge-, integrations-
og boligministeren de indkomne høringssvar og den 10. au-
gust 2015 sendte ministeren et notat herom til udvalget.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr.
L 3 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af
regler om opgørelse af bopælstid for folkepension) og lov-
forslag nr. L 7 om ændring af lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og
ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til
børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge). Lov-
forslag nr. L 3 har været behandlet i Beskæftigelsesudvalget
og lovforslag nr. L 7 har været behandlet i Skatteudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
henvendelser fra:
Amnesty International,
Danes Worldwide,
Folkekirkens Flygtninge- og Indvandrehjælp på Vester-
bro og
Institut for Menneskerettigheder.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med
undtagelse af henvendelsen fra Danes Worldwide.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Institut for Menneskerettigheder og
Røde Kors.
Samrådsspørgsmål
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til mundtlig be-
svarelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
beskæftigelsesministeren og skatteministeren. Ministrene
har besvaret spørgsmålet i et fælles åbent samråd mellem
Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget og Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligudvalget den 18. august 2015. Udvalget
har anmodet ministrene om at få oversendt de talepapirer,
der lå til grund for ministrenes besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39 spørgsmål til udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren og 1 spørgsmål til henholdsvis
beskæftigelsesministeren og skatteministeren til skriftlig be-
svarelse. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har
besvaret 36 spørgsmål. Udvalget forventer svar på de rester-
ende spørgsmål inden 2. behandling.
Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling)
AX017799
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændrings-
forslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
der er behov for at stramme op i asyl- og udlændingepolitik-
ken. Nu er der et flertal i Folketinget, som ønsker at påbe-
gynde en proces hen imod en mere balanceret asyl- og ud-
lændingepolitik. DF ser frem til, at disse og andre initiativer
forhåbentlig vil få det resultat, at tilstrømningen til Danmark
nu bliver begrænset. DF finder, at ydelsesniveauet er pas-
sende, og udelukker ikke yderligere stramninger i forhold til
flygtninges adgang til velfærdsydelser. DF mener, at Dan-
mark er presset på grund af den voldsomme tilstrømning fra
ikke-vestlige lande. Der er massive integrationsproblemer,
og flere kommuner har svært ved at finde boliger til de man-
ge flygtninge. I visse tilfælde prioriteres flygtninge højere
end danske statsborgere, og det er efter partiets opfattelse
uholdbart. Dertil kommer, at tilstrømningen skaber utryghed
og er med til at ændre befolkningssammensætningen, såle-
des at Danmark afgørende ændrer karakter. Dette ønsker DF
ikke. DF har i øvrigt noteret sig, at afgørelser fra FN ikke er
retligt bindende.
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at antallet af
asylansøgere i Danmark i 2014 var det højeste i mere end 15
år, og partiet finder det afgørende, at antallet af asylansøgere
nedbringes. Mange forhold har betydning for, hvor mange
asylansøgere der kommer til Danmark, bl.a. andet det sam-
lede antal asylansøgere, der søger til Europa, asylpraksis og
økonomiske vilkår i de enkelte lande. En del af forklaringen
på den voldsomme stigning i antallet under den socialdemo-
kratisk ledede regering skal derfor findes i et generelt sti-
gende antal asylansøgere, mens en anden del af forklaringen
skal findes i, at der blev gennemført mere end 30 lempelser
af udlændingepolitikken, som gjorde det markant mere at-
traktivt at søge til Danmark som asylansøger. Nærværende
lovforslag er første led i etableringen af en ny og strammere
udlændingepolitik, der bl.a. også omfatter genindførelse af
optjeningsprincippet for ret børnepenge for flygtning og en
harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.
Integrationsydelsen vil dels gøre det mindre attraktivt at
komme til Danmark som asylansøger og dels give nytilkom-
ne udlændinge et større incitament til at arbejde, blive inte-
greret i det danske samfund og lære dansk.
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal-
let vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget tager på det
skarpeste afstand fra lovforslaget om at indføre en integra-
tionsydelse, der er markant lavere end kontanthjælp. Forsla-
get betyder, at en række mennesker, der har været ofre for
forfølgelse, krig eller undertrykkelse, og som på den bag-
grund har fået beskyttelse i Danmark, kommer til at leve i
fattigdom, indtil de eventuelt finder arbejde.
I høringssvarene til lovforslaget ligger en samstemmende
kritik fra en lang række humanitære organisationer og fra
Institut for Menneskerettigheder og FN’s Højkommissariat
for Flygtninge (UNHCR). Alle disse kritikere har regeringen
valgt at sætte sig ud over uden at forholde sig til kritikken
med argumenter.
EL har under udvalgsbehandlingen stillet en lang række
spørgsmål til lovforslaget.
I svarene på spørgsmål 5 og 6 undlader regeringen –
trods EL’s udtrykkelige forespørgsel – at fremlægge viden-
skabeligt belæg for, at der skulle være en statistisk signifi-
kant sammenhæng mellem størrelsen af sociale ydelser og
asylansøgeres landevalg. EL konstaterer, at der findes vi-
denskabeligt belæg for, at der ikke er denne statistisk signi-
fikante sammenhæng, og at der er henvist til dette belæg i
spørgsmål 6.
Af svarene på spørgsmål 3, 8, 9, 10, 12, 13 og 14 frem-
går, at en stor del af de nyankomne flygtninge indplaceres
på Danskuddannelse 1, og at langt de fleste af dem ikke vil
formå at kvalificere sig til at bestå Prøve i Dansk 2 inden for
den 5-årige ret til gratis danskuddannelse. Det fremgår også,
at vejen til via FVU-systemet at bestå en danskprøve, der
kvalificerer til det såkaldte dansktillæg, vil være uoverkom-
melig for de fleste. EL konstaterer, at en meget stor del af
flygtningene fremover vil blive fastholdt på en lav ydelse
uden dansktillæg og uden reelle muligheder for nogensinde
at kvalificere sig til dansktillæg.
Af svaret på spørgsmål 15 fremgår, at det månedlige rå-
dighedsbeløb for nyankomne børnefamilier vil være mark-
ant lavere, end hvad der fremgik af det faktaark, som blev
offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside i
forbindelse med præsentationen af lovforslaget. Når indfø-
relsen af integrationsydelse kombineres med indførelse af
optjeningsprincip for børnefamilieydelser, er den samlede
virkning dramatisk for nyankomne børnefamilier. EL bekla-
ger, at regeringen ikke har ønsket redeligt at præsentere kon-
sekvenserne af sin politik, men først har fremlagt tallene på
EL's udtrykkelige anmodning.
I svaret på spørgsmål 26 skriver ministeren: »Regeringen
kan ikke efterkomme spørgerens anmodning om opstilling
af tænkte forbrugsmønstre for tænkte familier.« EL har så-
dan set forståelse for ministerens manglende vilje eller evne
til at opstille budgetter, der viser, hvordan forskellige fami-
lietyper kan leve af integrationsydelse efter den samtidige
genindførelse af optjeningsprincippet for børnefamilieydel-
ser. De ydelser, som flygtningefamilier vil have ret til efter
de nye regler, er så lave, at man ikke kan opstille realistiske
budgetter, der hænger sammen.
Samlet konstaterer EL, at indførelsen af integrationsydel-
se vil placere flygtninge i fattigdom, og at den for mange
flygtninge vil føre til det modsatte af integration, fordi de
holdes uden for samfundet og ikke har råd til at afholde de
minimale udgifter, som en normal deltagelse i det sociale liv
i Danmark koster. Eksempelvis vil børn og voksne være af-
skåret fra at betale kontingent til idrætsklubber og andre for-
eninger, ligesom børn i praksis vil være afskåret fra at delta-
ge i børnefødselsdage, fordi familiens økonomi ikke kan af-
se penge til en gave på 25 kr.
Ud over at EL er uenig i lovforslaget, er partiet fuldstæn-
dig uforstående over for, at det skulle haste så voldsomt at
gennemføre denne lovgivning, at lovbehandlingen skal finde
sted uden for Folketingets normale mødeperiode, og at lov-
2
forslaget blev fremsat, uden at et udkast forinden havde væ-
ret sendt i høring. Hvis Folketingets flertal ønsker at gen-
nemføre så vidtgående forringelser af flygtninges vilkår, bør
det som minimum ske som led i en normal lovgivningspro-
ces og ikke som hastelovgivning.
Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at parti-
et under ingen omstændigheder kan stemme for dette lovfor-
slag.
Det er regeringens påstand, at lovforslaget vil gøre det
mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og give nytilkomne
flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde
og blive integreret i det danske samfund. ALT mener ikke,
at en integrationsydelse vil fremme nogen af de to mål, re-
geringen har sat sig. Asylansøgere flygter fra noget og ikke
til noget. Stort set alle høringssvar gør opmærksom på, at
det er højst tvivlsomt, om integrationsydelsen vil afholde
asylansøgere fra at søge asyl i Danmark. CASA har i en un-
dersøgelse, »Flygtninge på langvarig starthjælp«, fra 2011
konkluderet, at »Flygtninge på langvarig starthjælp mangler
ikke arbejdsvilje. De mangler især de helbredsmæssige for-
udsætninger for at kunne arbejde«. Undersøgelsen fra CA-
SA viser også, at lave introduktions- eller integrationssatser
har vidtrækkende negative konsekvenser for de borgere, der
er henvist til ydelsen.
Stort set alle høringssvarene gør opmærksom på, at den
lave integrationsydelse vil gøre flygtninge fattige, og at det
især vil gå ud over børnene. Foreningslivet, hvor børn og
unge kan lære sproget, hvor de kan dyrke motion og få nye
venner, bliver pludselig til et fuldstændig lukket land. Men
det er ikke kun børnene, som integrationsydelsen kommer til
at forringe livet for. Det er lige så klart, at de forældre, som
føler, at de nu ikke længere kan give deres børn en ordentlig
opvækst, og som måske ikke vil have råd til medicin eller til
sund mad, må blive meget, meget bekymrede. Når man læg-
ger denne bekymring sammen med en psykisk lidelse, som
mange af flygtningene jo har, så rimer integrationsydelse ef-
ter ALT’s opfattelse på fattigdom og på social deroute. Den
lave integrationsydelse vil efter ALT’s opfattelse ikke frem-
me, men tvært imod hindre, integrationen.
ALT frygter, at det kan blive svært for kommunen at fin-
de boliger, som er tilstrækkelig billige, til at flygtninge kan
betale dem. Den samme bekymring deles af adskillige kom-
muner, som også påpeger, at boligsituationen med den lave
ydelse vil skabe ghettoer og dermed nedsat mulighed for in-
tegration. Den meget lave ydelse vil tvinge flygtninge til at
søge kommunen om supplerende ydelser og dermed fasthol-
de dem i den klientrolle, som netop er en af hovedårsagerne
til, at integrationen af flygtninge tidligere er slået så funda-
mentalt fejl.
Den kraftigste kritik er rejst af UNHCR, som påpeger, at
loven er i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
som pålægger Danmark ikke at diskriminere mellem flygt-
ninge og egne statsborgere. Det er ret usædvanligt at møde
en så heftig kritik fra netop UNHCR. Regeringen henholder
sig til en dom fra Højesteret fra 2012 vedrørende den tidli-
gere starthjælp, som på mange måder minder om integrati-
onsydelsen. Højesteret godtog med dommen fra 2012, at
starthjælpen havde som formål at styrke integrationen gen-
nem adgang til arbejdsmarkedet. Det nuværende lovforslag
vil eksplicit gøre det »mindre attraktivt at søge asyl i Dan-
mark«. ALT tvivler derfor på, at Højesteret vil komme til
den samme konklusion på de nuværende præmisser.
ALT har læst de svar, som udlændinge-, integrations- og
boligministeren har givet på den række spørgsmål, som lov-
forslaget har givet anledning til at stille, og partiet har lyttet
til de svar, udlændinge-, integrations- og boligministeren,
beskæftigelsesministeren og skatteministeren har givet i det
åbne samråd den 18. august 2015, som blev indkaldt af EL
og ALT. Ingen af ministrenes svar har imidlertid givet ALT
anledning til at ændre opfattelse af lovforslaget.
Endelig vil ALT gerne protestere over, at dette meget
kontroversielle lovforslag skulle fremsættes som hastelov-
givning, og at lovbehandlingen finder sted uden for Folke-
tingets normale mødeperiode, og uden at have været sendt i
høring forud for fremsættelsen og førstebehandlingen.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget vender sig
kraftigt imod forslaget om at indføre en særlig integrations-
ydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Regerin-
gen begrunder forslaget med at ville tiltrække færre asylan-
søgere og skabe bedre integration af herboende flygtninge.
Regeringen har dog ikke formået at sandsynliggøre, at for-
slaget vil have en sådan effekt.
Hvad antallet af asylansøgere angår, er der ingen evidens
for, at konkrete ydelsesniveauer har betydning for, hvor
asylansøgere søger hen. Regeringen har gentagne gange og
fejlagtigt henvist til en udtalelse fra EU’s grænseagentur,
Frontex, om, at velfærdsniveauet betyder noget. Men direkte
adspurgt siger agenturet, at de ikke mener ydelser i snæver
forstand, men velfærd i bred forstand, dvs. adgang til uddan-
nelse, sundhedsydelser m.m. Dette bakkes op af de danske
humanitære organisationer, der begrunder flygtningenes
valg af Danmark med respekten for menneskerettighederne,
muligheden for at man kan sende sine børn i skole, visheden
om, at man kan få lægehjælp, hvis man bliver syg osv.
RV forholder sig samtidig yderst kritisk over for selve
formålet om at tiltrække færre asylansøgere. Vi ser i disse år
nogle af de allerstørste flygtningestrømme siden anden ver-
denskrig. RV medgiver, at det er klart, at Danmark ikke kan
tage imod alle verdens flygtninge, men når flygtningestrøm-
mene på verdensplan stiger, finder partiet det helt naturligt,
at antallet af asylansøgere til Danmark også stiger. Desto
større behovet er for hjælp, desto større er ansvaret for at
yde hjælp. RV ser dette lovforslag som et udtryk for den
præcis modsatte mekanik. Desto større behovet er for hjælp,
desto mere lukker vi grænsen, og desto hårdere smækker vi
statskassen i.
Regeringen har heller ikke leveret nogen dokumentation
for, at en lavere ydelse samlet set vil føre til bedre integrati-
on af herboende flygtninge. Ifølge en analyse af Rockwool
Fonden havde den daværende og tilsvarende starthjælp en
meget begrænset beskæftigelseseffekt. Det samlede resultat
var således blot, at et flertal at flygtningene fik en hushold-
ningsøkonomi, der ikke gjorde det muligt at overholde et
helt almindeligt dansk standardbudget, heller ikke selv om
man trækker alt, hvad der hedder fritid og transport, fra. Det
eneste, vi således ved om lavere ydelser, er, at de fører til
3
fattigdom og isolation, hvilket er særdeles kontraproduktivt
for integrationen. Hertil kommer, at den lave ydelse også
rammer danskere, der har opholdt sig i udlandet i mere end
1 ud af de seneste 8 år. Det finder RV heller ikke er en rime-
lig behandling af danske statsborgere, der vender hjem efter
at have opholdt sig i udlandet f.eks. i forbindelse med arbej-
de eller uddannelse.
Endelig finder RV det dybt beklageligt, at regeringen ik-
ke lytter til de mange kritiske høringssvar, der er indkom-
met, ikke mindst fra FN’s Højkommissariat for Flygtninge
(UNHCR), der vurderer, at lovforslaget er konventionsstri-
digt, fordi det forskelsbehandler og diskriminerer flygtninge.
Det undrer især RV, da regeringen ved førstebehandlingen
af forslaget den 3. juli 2015 gav tilsagn om, at regeringen
ville overholde konventionerne.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
tilslutte sig lovforslaget om at indføre en integrationsydelse,
der er voldsomt meget lavere end kontanthjælp i Danmark. I
SF’s optik vil forslaget medføre øget fattigdom og ulighed i
Danmark, da den nye ydelse vil gøre det svært for flygtnin-
ge at kunne dække helt basale levebehov som mad, husleje,
medicin og tøj. I SF’s optik er den nye integrationsydelse
således skadelig for integrationen i Danmark. Ligeledes fin-
der SF det bekymrende, at der i flere høringssvar rejses
spørgsmål ved lovforslagets forenelighed med grundloven
og internationale konventioner. I høringssvarene til lovfor-
slaget rettes der således en samstemmende kritik fra en lang
række humanitære organisationer, Foreningen af Udlændin-
geretsadvokater og fra Institut for Menneskerettigheder og
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). SF finder
ikke, at ministeren har formået at forholde sig til kritikken
med valide argumenter.
Lovforslaget vil også have betydelige konsekvenser for
de danske kommuner. Først og fremmest er det skadeligt for
kommunerne, at flygtninge selv skal betale for Danskprøve
2, hvis de starter på Danskprøve 1. Det betyder sandsynlig-
vis, at mange flygtninge aldrig vil tage prøven på grund af
stramme privatbudgetter. Ydermere er hele lovforslaget med
til at skabe øget bureaukrati i kommunerne, og det er ikke
umiddelbart uddybet, hvordan kommunerne skal håndtere
det økonomisk. Endelig har flere kommuner udtrykt bekym-
ring om, hvorvidt det vil være muligt at finde boliger til de
mange flygtninge, når flygtninge med integrationsydelse mi-
ster så stor en del af deres levegrundlag. I SF er vi bekymre-
de for, om flygtninge kan få en bolig, de kan betale, ligesom
vi er bekymrede for den eventuelle konsekvens, at mange
flygtninge placeres i udsatte boligområder, barakbyer eller
andre billige løsninger. I SF’s optik er sådanne scenarier
skadelige for integrationen.
En del af ministerens præmis for lovforslaget har været,
at flygtninge hurtigere skal i arbejde. Der er dog ikke blevet
svaret på, hvor flygtningene skal finde jobs i en tid, hvor der
stadig er mange ledige danskere. SF stiller sig stærkt kritisk
over for præmissen om, at der er jobs til alle flygtninge.
Tværtimod lader det til, at kommunerne skal have en hjæl-
pende hånd med at få flygtninge i arbejde. Flere flygtninge
kommer også med så voldsomme traumer fra deres hjemlan-
de, at det er svært at forestille sig, at de kan fungere på det
danske arbejdsmarked.
SF tager derfor afstand fra lovforslaget, der ifølge flere
høringssvar vil medføre øget fattigdom og ulighed og mere
bureaukrati, og som sandsynligvis er et brud på internationa-
le konventioner.
I SF er vi også kritiske over for selve behandlingen af
lovforslaget, herunder at forslaget først sendes i høring i for-
bindelse med fremsættelsen, og det forhold, at et så væsent-
ligt forslag skal hastes igennem Folketinget, hvilket SF an-
ser for værende udemokratisk.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1) Nr. 10 affattes således:
»10. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, et tilbud« til: »lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller et tilbud m.v.«.«
[Sproglig korrektion]
2) I nr. 13 udgår i den indledende tekst »og 3«.
[Teknisk korrektion]
3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.««
[Teknisk korrektion]
4) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 13, stk. 13, der bliver stk. 15, ændres »ansøgeren,
ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøge-
ren eller ægtefællen«.«
[Konsekvensændring som følge af rykning af stykker i § 13]
5) Nr. 22 affattes således:
»22. I § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 13 d, stk.
1, indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse eller«.«
[Sproglig korrektion]
6) Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 34 a, 1. pkt., indsættes efter »forsørger, jf.«: »§ 22,
stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, eller«.«
[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integra-
tionsydelsen]
7) Nr. 47 affattes således:
4
»47. I § 43, stk. 1, indsættes efter »som modtager«: »integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrations-
ydelse og tillæg efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk.
4,«.«
[Sproglig korrektion]
8) Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer.
»04. I § 96 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtager«: »in-
tegrationsydelse,«.«
[Sproglig korrektion]
9) Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 109, stk. 1, nr. 3, ændres »omfattet af § 26, stk. 2«
til: »omfattet af § 26, stk. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af forslaget om beregning af
integrationsydelse til gifte og samlevende]
Til § 5
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 1, nr. 10, ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
Til § 14
11) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »kontanthjælp,«: »in-
tegrationsydelse,«, efter »aktivering af kontanthjælps-,« ind-
sættes: »integrationsydelses-,«, og efter »samt kontant-
hjælp« indsættes: », integrationsydelse«.«
[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integra-
tionsydelsen]
Til § 15
12) I stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
[Teknisk korrektion]
13) I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr.«: »02 og«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
14) I stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »lovligt ophold«: »og
har folkeregisteradresse«, og », jf. § 11, stk. 3, 1. og 2 pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 7,« udgår.
[Teknisk korrektion]
15) I stk. 5 indsættes efter »§ 7,«: »§ 9 b, § 9 c, stk. 1, når
opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familie-
mæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk.
2 eller 3,«.
[Præcisering af personkredsen for anvendelsen af lovens §
1]
16) I stk. 5 ændres »fra og med den 1. september 2015«
til: »den 1. september 2015 eller senere«.
[Præcisering af perioden]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en ren sproglig korrektion, idet der bør stå
»eller« i stedet for et komma mellem tilbud om lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og et tilbud m.v. i medfør af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion. Med korrektionen
foretages indsættelsen af nye numre i § 13, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion, hvor der indsættes
et nyt nr. 7 i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 4
Der er tale om forslag til ændring som følge af, at § 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.
§ 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik er ændret ved
lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kilde-
skatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for
samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere bo-
ligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under
30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen
bolig m.v.). Ændringen i § 13, stk. 13, om, at »samleveren,
jf. §§ 2 a og 2 b« udgår af bestemmelsen, træder først i kraft
den 1. januar 2016, når ophævelsen af den gensidige forsør-
gelsespligt for samlevende træder i kraft. Derfor skal æn-
dringen om, at § 13, stk. 13, bliver til § 13, stk. 15, foreta-
ges, ved at bestemmelsen flyttes over i lovforslaget og den
endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse i ændringsloven ophæ-
ves ved en samtidig ændring af denne lov (lov nr. 1522 af
27. december 2014) i samme lovforslag, jf. ændringsforsla-
get i § 5, nr. [10].
Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, tages der højde for, at
stk. 13 bliver stk. 15.
Der henvises endvidere til ændringsforslagets nr. [10]
med ændringsforslag til lovforslagets § 5 og nr. [13] med
ændringsforslag til lovforslagets § 15, stk. 2.
Til nr. 5
Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor lovforsla-
gets § 1, nr. 22, affattes uden forslag til ændring i § 96 a,
stk. 1, 1. pkt. Med rettelsen sikres, at der ikke er et »eller«
for meget i § 96 a, stk. 1, 1 pkt.
Der henvises til ændringsforslagets § 1, nr. [8], hvori der
foreslås en ændring i § 96 a, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring af § 34 a i lov om
aktiv socialpolitik som følge af forslaget til ny § 22 om ind-
førelse af en ny ydelse.
Med ændringen kommer bestemmelsen til at henvise kor-
rekt til de i lovforslaget foreslåede bestemmelser § 22, stk.
5
2, nr. 1 og stk. 3, som enlige forsørgere vil kunne modtage
integrationsydelse efter.
Til nr. 7
Der er tale om et forslag til en ren sproglig korrektion,
idet der i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, retteligt
bør stå »eller« i stedet for »og« i opremsningen af numrene i
§ 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 8
Der er tale om en ren sproglig korrektion. Det foreslås, at
ændringen i § 96, stk. 1, 1. pkt., sker med et selvstændigt
nummer. Dermed undgås det, at der kommer et »eller« for
meget ind i § 96, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring af § 109, stk. 1, nr.
3, i lov om aktiv socialpolitik som følge af forslaget om ind-
sættelse af et nyt stk. 2 i § 26 om beregning af integrations-
ydelse til gifte og samlevende, hvorved stk. 2 bliver til stk.
3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 10
Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik bliver § 13, stk. 15.
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
4.
Til nr. 11
Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner indebærer, at kommunerne under et kompenseres for ud-
viklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herun-
der kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, kontant-
ydelse, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige ud-
dannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering
m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp,
revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensa-
tionen sker ved regulering af bloktilskuddet. Det er i lovfor-
slaget foreslået at ændre i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner, således
at de kommunale udgifter til integrationsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik bliver omfattet af den kommunale bud-
getgarantiordning.
Svarende hertil foreslås det som konsekvens af indførel-
sen af integrationsydelsen, at kommunernes udgifter til akti-
vering af modtagere af integrationsydelse også bliver omfat-
tet af den kommunale budgetgaranti. Dette skal gælde for
såvel udlændinge som danskere, uanset om de er i integrati-
onsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæfti-
gelsesindsats i kontanthjælpssystemet.
Til nr. 12
Det fremgår af forslaget i § 15, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. september 2015. Af forslaget i § 15, stk. 2,
fremgår, at lovforslagets § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. ja-
nuar 2016, mens det foreslås i § 15, stk. 3, at beskæftigelses-
ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,
nr. 23.
Med ændringen er der tale om en præcisering af, at både
stk. 2 og 3 indeholder undtagelser til § 15, stk. 1.
Til nr. 13
Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.
Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, i ændringsforslag nr. 4
tages der højde for, at stk. 13 bliver stk. 15. Med forslaget til
nyt nummer i lovforslagets § 5 ophæves den endnu ikke
ikrafttrådte bestemmelse om ændring i § 13, stk. 13, i lov
om aktiv socialpolitik, som efter lovforslagets indhold bliver
§ 13, stk. 15.
Med nærværende ændringsforslag til § 15, stk. 2, sikres
korrekt ikrafttræden for ændringen om, at »samleveren, jf.
§§ 2 a og 2 b« skal udgå af bestemmelsen, når ophævelsen
af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende træder i
kraft den 1. januar 2016.
Til nr. 14
Det foreslås i lovforslaget, jf. forslaget til § 15, stk. 4, at
lovens § 1 ikke skal finde anvendelse for personer, der har
lovligt ophold her i riget før lovens ikrafttræden. Af forsla-
get til § 15, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at personkredsen, der
ikke er omfattet, er defineret, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 7.
Med ændringen foreslås det, at der ikke henvises til § 11,
stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 7, da § 11 fastsætter de betingelser,
som personkredsen, der er omfattet af lovforslaget, skal op-
fylde for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp, herunder hvordan opholdsperioden på de sammenlag-
te 7 år inden for de seneste 8 års ophold her i riget beregnes.
Personkredsen, som lovens § 1 ikke finder anvendelse på,
afgrænses ved betingelsen om lovligt ophold og folkeregi-
steradresse her i riget, før loven træder i kraft, jf. lovforsla-
gets § 15, stk. 4. Personer, der ved lovforslagets ikrafttræden
har lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget, vil så-
ledes ikke være omfattet af lovforslaget. For denne per-
songruppe finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Således vil personer, der lovligt opholder sig og har fol-
keregisteradresse her i riget på ikrafttrædelsestidspunktet,
ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lo-
vens ikrafttræden har opholdt sig i her i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år.
Det indebærer f.eks., at personer, der er blevet omfattet af
integrationsprogrammet forud for lovens ikrafttræden, fort-
sat vil være omfattet af de hidtidigt gældende regler om kon-
tanthjælp for denne gruppe.
Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage
til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte
regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til ud-
dannelses- eller kontanthjælp.
Efter den foreslåede § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik er retten til uddannelses- eller kontant-
hjælp efter lovens ikrafttræden betinget af, at man har haft
6
lovligt ophold i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der ved be-
regningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med
folkeregisteradresse i CPR.
Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det
Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der op-
fylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregi-
streret (bopælsregistreret) i CPR. Personer, der indrejser i ri-
get efter lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder opholds-
betingelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, men som i øvrigt opfylder betingelserne for
hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil
modtage integrationsydelse efter lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7, i
lovforslaget.
Til nr. 15
I lovforslaget som fremsat er det anført i § 15, stk. 5, at
lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens §
7, hvis kommunen overtager integrationsansvaret efter inte-
grationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015,
hvor loven træder i kraft, eller senere.
Det betyder, at disse udlændinge kan være meddelt op-
holdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først
kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når
kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændin-
gestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de
blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at der i stk. 5 også indsættes en henvisning
til udlændingelovens § 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladel-
sen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknyt-
ning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3, såle-
des at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter dis-
se bestemmelser, og som kommunen overtager ansvaret for i
medfør af integrationslovens 4, stk. 2, 1. pkt., også bliver
omfattet af de nye regler. Baggrunden for dette er, at udlæn-
dinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b (humanitært ophold), § 9 c, stk. 1 (opholdstilla-
delse af ganske særlige grunde, når opholdstilladelsen ikke
er meddelt som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede) og §
9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), er omfattet af den per-
songruppe, som kommunen i medfør af integrationslovens §
4, stk. 2, 1. pkt., overtager det økonomiske ansvar for fra
Udlændingestyrelsen.
Til nr. 16
Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor det præci-
seres, på hvilket tidspunkt ansvaret for, at udlændingen bli-
ver omfattet af lovens § 1, skal overgå til kommunen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Pia Adelsteen (DF)
Karina Adsbøl (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Roger Matthisen (ALT)
Zenia Stampe (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
7
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 2
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan
2 Henvendelse af 2/7 2015 fra Amnesty International om integrations-
ydelser
3 Godkendt tidsplan
4 Henvendelse af 8/7-15 fra Institut for Menneskerettigheder
5 Henvendelse af 4/8-15 fra Mødestedet, Folkekirkens Flygtninge- og
Indvandrerarbejde på Vesterbro
6 1. udkast til betænkning
7 Høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
8 Højesteretsafgørelse U. 2012.1761H om introduktionsydelse/ start-
hjælp
9 Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for
flygtninges levevilkår og beskæftigelse
10 Røde Kors fremsender rapporten »anbefalinger til en humanitær flygt-
ningepolitik«
11 Kopi af høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder
12 Kopi af høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater
13 Kopi af høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening
14 Kopi af høringssvar fra Røde Kors
15 2. udkast til betænkning
16 Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
17 Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
18 Supplerende høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren
19 Kopi af høringssvar fra UNHCR
20 3. udkast til betænkning
21 4. udkast til betænkning
22 Henvendelse af 17/8-15 fra Danes Worldwide
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 2
Spm.nr. Titel
1 Spm. om afgørelser fra FN's Handicapkomité ikke er bindende for
danske myndigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/7-15 fra Institut for Menne-
skerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå
3 Spm. om at redegøre for, om undervisning og prøver under FVU vil
være gratis for en person på integrationsydelse, og om en person på
integrationsydelse vil have retskrav på at gå op til trin 2-prøven som
selvstuderende uden deltagerbetaling, og om en person på integra-
8
tionsydelse i alle tilfælde over hele landet gratis vil kunne deltage i
FVU-undervisningen, til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/7-2015 fra Am-
nesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
og ministerens svar herpå
5 Spm., om ministeren kan henvise til andre tilkendegivelser fra Frontex
- herunder tilkendegivelser med henvisning til et forskningsmæssigt
belæg, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
rens svar herpå
6 Spm., om ministeren har grund til at tvivle på rigtigheden af professor
Heaven Crawleys konstatering eller på validiteten af den forskning,
der ligger til grund for de videnskabelige artikler af migrationsforsker-
ne E. R. Thielemann og E. Neumayer, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om ministeren er enig i konstateringer, hvad angår den tidligere
starthjælp, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-
sterens svar herpå
8 Spm., om ministeren vil redegøre, for, hvor mange nyankomne flygt-
ninge der indplaceredes på henholdsvis danskuddannelsernes niveau
1, 2 og 3, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-
sterens svar herpå
9 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor mange flygtninge der år
for år er blevet placeret på danskniveau 1, til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm., om ministeren kan bekræfte, at en flygtning, der har afsluttet
danskforløb 1 og bestået prøve i dansk 1, selv vil skulle finansiere un-
dervisning og prøve i dansk 2, til udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm., om ministeren kan henvise til eksempler, da prøve i dansk 2 var
en betingelse for opnåelse af permanent opholdstilladelse, til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm., om ministeren vil kommentere artiklen »Sprogcentre: Svært for
flygtninge at få sprogbonus« i Information den 4. juli 2015, til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm. om, hvor stor en del af de flygtninge, der har bestået prøve i
dansk 1, der vil være kvalificerede til at blive optaget på og bestå et
FVU-forløb på trin 2, til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud, der er
målrettet og egnet til relativt nytilkomne flygtninge, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om en opstilling over konsekvenserne af integrationsydelsen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå
16 Spm. om en lægeerklæring, der dokumenterer PTSD, udløser en dis-
pensation, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-
sterens svar herpå
9
17 Spm. om overslag over lovforslagets økonomiske konsekvenser med
hensyn til ekstra sagsbehandlingstid, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan det fremsatte lovforslag
stemmer overens med denne udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå
19 Spm., om ministeren kan bekræfte, at højesteretsdommen af 15. fe-
bruar 2012, »starthjælpsdommen«, vedrører en konkret flygtningefa-
milies forhold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå
20 Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets forhold til flygt-
ningekonventionens artikel 23, til udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm., om regeringen har planer om at indlede en dialog med UNHCR,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå
22 Spm., om ministeren kan give eksempler på boliger, hvor en flygtning
eller en flygtningefamilie vil være i stand til at betale den krævede
husleje, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
rens svar herpå
23 Spm. om, hvor en kommune skal boligplacere flygtninge, til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om anvisning af nytilkomne flygtninge til en bolig, til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om finansiering af hotelindkvartering til nyankomne flygtninge,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå
26 Spm., om ministeren vil opstille et månedligt budget for otte familie-
typer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå
27 Spm., om ministeren vil give eksempler på behov, der henholdsvis fal-
der inden for og uden for disse definitioner, til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå
28 Spm. om en opgørelse over, hvor mange danske statsborgere der ikke
kunne forsørge sig selv, til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, og ministerens svar herpå
29 Spm. om, hvilket omfang modtagere af integrationsydelse kan få dæk-
ket nødvendige udgifter, ud over hvad integrationsydelsen giver mu-
lighed for at betale, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
og ministerens svar herpå
30 Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/8-15 fra Mødestedet, Fol-
kekirkens Flygtninge- og Indvandrerarbejde på Vesterbro, til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm. om, hvorfor flygtninge, der fremover skal modtage en ydelse på
niveau svarende til uddannelseshjælpssatser, ikke får de samme mu-
ligheder som studerende, til udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, og ministerens svar herpå
10
32 Spm. om, hvorfor regeringen i forslaget har valgt at sammenligne
flygtninge med studerende, til udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
33 Spm. om, hvilke funktionsnedsættelser der kan begrunde en dispensa-
tion fra kravet om bestået danskprøve for at opnå det foreslåede
dansktillæg til integrationsydelsen, til udlændinge-, integration- og bo-
ligministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm., om forslaget vil medføre en diskriminering af flygtninge med
fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, til udlændinge-, integrati-
on- og boligministeren, og ministerens svar herpå
35 Spm. om beregningerne i faktaark »Betydning af ny integrationsydel-
se for rådighedsbeløb for forskellige familietyper«, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
36 Spm. om oversendelse af en »sammenlignende oversigt«, der er rund-
delt ved et møde i SCIFA i september 2014, til udlændinge-, integra-
tions- og boligministeren, og ministerens svar herpå
37 Spm., om ministerens svar på spørgsmål 31 er redeligt og i overens-
stemmelse med god parlamentarisk skik, når hun i svaret på spørgs-
målet henviser til, at der kan ydes særlig støtte til flygtninge med høje
boligudgifter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi-
nisterens svar herpå
38 Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren
og skatteministeren
39 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/8-15 fra Danes Worldwide,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren
11