Henvendelse af 17/8-15 fra Danes Wordwide

Fra: Anne Marie Dalgaard – Danes Worldwide [mailto:amd@danes.dk]
Sendt: 17. august 2015 19:14
Til: Karen Johanne Klint
Cc: Manja Sand
Emne: L2 - Integrationsydelse - berører også en lang række danskere
Prioritet: Høj
Kære Karen Klint
Vi har tidligere været i kontakt vedr. sagsbehandlingstid for indfødsret til unge danskere under 22
år. Nu kontakter jeg dig, fordi jeg er informeret om, at lovforslaget om reduceret
integrationsydelse til asylansøgere kommer til drøftelse i Integrationsudvalget 18. august og til
vedtagelse i Folketinget kort tid derefter.
Jeg har per mail den 2. juli (med reminder ultimo juli) stillet en række opklarende spørgsmål til
Integrationsministeriet [Indsat nederst i mailen af udvalgssekretæren i UUI]– men hidtil uden at
modtage svar…
Organisationen Danes Worldwide, der repræsenterer danskere bosat i udlandet, er heller ikke
blevet inviteret til at kommentere lovforslaget, selv om forslaget for nuværende omfatter
danskere, der bor eller har boet i udlandet:
Iht. lovforslaget §7: »Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at
ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år” og i § 22.
”Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse.”
Danes Worldwide læser lovforslaget, som at der er taget højde for, at mobil arbejdskraft, samt
EU/EØS-borgere ikke er omfattet af lovforslaget. Det samme gælder for Forsvarets folk på
missioner i udlandet, som ej heller vil blive omfattet af integrationsydelsen, men af de øvrige
socialretlige muligheder.
Men loven vil i sin nuværende form blive problematisk for især medfølgende danske ægtefæller til
udstationerede danskere i private virksomheder, da disse for manges vedkommende naturligvis
ikke vil kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked i perioden, hvor de bor i udlandet som
”med-udstationeret”.
Situationen for en hel del medfølgende ægtefæller er nemlig ofte den, at de (i modsætning til den
udstationerede partner) ikke kan opnå lokal arbejdstilladelse – eksempelvis i en række lande i
Mellemøsten. Og dermed bliver en del medfølgende ægtefæller tvunget til at sætte deres karriere
på hold.
Medfølgende ægtefæller vil, når de vender tilbage til Danmark, ikke kunne opfylde kravet om
ophold i Danmark i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8. Hvis/når disse ægtefæller kommer hjem
til arbejdsløshed efter en årrække som ”med-udstationerede ægtefæller”, vil de derfor blive
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 22
Offentligt
økonomisk straffet for det helt naturlige forhold at følge med sin partner til udstationering i
udlandet i en årrække.
Danes Worldwide gør opmærksom på, at der aktuelt bor ca. 250.000 danskere i udlandet og at der
heraf hvert år vender ca. 21.000 danskere hjem igen til Danmark. Danskere udgør således en af de
største ”indvandrergrupper” til Danmark. Samtidig er der en svagt faldende tendens i tallet af
danskere, der rejser ud af Danmark. Dette er overordnet set positivt i det omfang, disse danskere
opfylder det danske erhvervslivs behov for arbejdskraft. Samtidig kan det også være en uheldig
trend, da Danmark har brug for vidensmedarbejdere med international erfaring og globalt
netværk for at være med til at skabe vækst i dansk erhvervsliv. Her henvises til en undersøgelse fra
Århus universitet 2013, der konkluderer, at ”Labour mobility generates growth”(1).
Vi har ikke et præcis tal på, hvor mange danskere i udlandet, der p.t. er medfølgende ægtefæller,
men vi skønner, at ca. 3.000–4.000 blandt de hjemvendte danske statsborgere hvert år, er
medfølgende ægtefæller.
En anden international undersøgelse fra 2014 (2) viser, at den danske arbejdsstyrkes mobilitet er
forbavsende lav: Med under 50 % af arbejdsstyrken der er parat til at flytte ud for en årrække er
Danmark er i den laveste gruppe. Det globale gennemsnit er til sammenligning ca. 64 %. Dette
tilskrives, at der i Danmark er et meget stort antal familier, hvor to indtægter er nødvendige for at
opretholde familiens liv.
Hvis ægtefæller der rejser med til udstationeringsophold i udlandet fremover bliver økonomisk
endnu ringere stillet ved hjemkomst til Danmark, ser vi i Danes Worldwide en stor risiko for, at
endnu færre ægtepar/par vil tage imod tilbud om udstationering. Dette vil hverken være
hensigtsmæssigt for dansk erhvervsliv eller for Danmarks behov for dynamisk vækst.
Lovforslaget er p.t. meget lig den tidligere Starthjælp-ordning, og Beskæftigelsesministeriet
vurderede iflg. artikel (link nedenfor) om tilsvarende problematikker for hjemvendte danskere fra
udlandet, at cirka hver 4. blandt de nytilkomne personer til Danmark netop er danskere der
tidligere har boet i udlandet:
fyens.dk/indland/Danskere-ryger-paa-starthjaelp/artikel/857910
Danes Worldwide opfordrer derfor til, at lovforslaget i sin endelig form formuleres således, at der
tages hensyn til ovenstående kommentarer – altså at medfølgende ægtefæller på lige fod med
udstationerede medarbejdere opretholder mulighed for at modtage højere sociale ydelser end
den foreslåede integrationsydelse.
Kilder:
(1) Economics and Business, Århus Universitet. Eliane Choquette; Labour Mobility Generates
Growth
(22.11.2013 econ.au.dk/news-and-events/nyheder/news-item/artikel/labour-mobility-
generates-growth/
(2) Decoding Global Talent – selected key findings. (The Network)
(09.12.2014 www.bcgperspectives.com)
Opklarende spørgsmål [indsat af udvalgssekretæren i UUI:]
1) Har I tal for hvor mange danskere, der bliver omfattet af de nye regler? Er tal i medsendte artikel
stadig korrekte?
http://www.fyens.dk/indland/Danskere-ryger-paa-starthjaelp/artikel/857910
2) Hvad er årsagen til at lovforslaget også omfatter ”danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst
syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller
selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten”? (Citat fra Beskæftigelsesministeriets
pressemeddelelse af 1. juli 2015)
3) Kan danskere, der har været udstationeret i fx to sammenhængende perioder a 4 år, altså i alt 8 års
udstationering, blive omfattet af forslaget i fald de ikke har et job at vende hjem til?
4) Vil danske ægtefæller til punkt 3 nævnte personer være omfattet, hvis de har været
hjemmegående/medfølgende ægtefæller i udlandet og vender hjem efter 8 år i udlandet?
5) Vil udenlandske medfølgende ægtefæller til danske statsborger være omfattet, hvis de har boet
med deres ægtefælle mere end 8 år udenfor Danmark, og har beholdt deres oprindelige
statsborgerskab samt stammer fra lande idenfor EU?
6) Hvis ja til 3-4): Skal denne danskergruppe i givet fald deltage i og bestå Prøve i Dansk 2 for at
modtage sprogtillæg på 1.500,-kr? Pressemeddelelsen taler om ”personer”> ”Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på
1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.”
7) Kan ministeriet bekræfte, at lovforslaget også potentielt omfatter udenlandske ægtefæller til
udenlandske insourcede medarbejdere, der kommer fra lande udenfor EU-området?
8) I hvilket omfang vil egen formue (fx et sommerhus i Danmark) have betydning for at modtage
integrationsydelse?
Med venlig hilsen,
Anne Marie Dalgaard
Generalsekretær/Secretary General
+45 3332 0913 · amd@danes.dk
Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K
+45 3332 0913 · www.danes.dk · facebook