3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    L 4 - bet..pdf

    https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L4/bilag/7/1540384.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 00. august 2015
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
    udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
    [af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.
    behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 (folketings-
    året 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag blev sendt i hø-
    ring den 9. februar 2015 og den 11. marts 2015, jf. BEU
    alm. del – bilag 89 og 107 (folketingsåret 2014-15, 1. sam-
    ling). Den 3. juli 2015 genfremsendte beskæftigelsesmini-
    steren de indkomne høringssvar og notatet herom til udval-
    get.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme
    for de stillede ændringsforslag. ]
    Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovfor-
    slaget indebærer en meget drastisk reduktion af statsrefusio-
    nen til de nævnte ydelser, som lander på en refusionssats,
    der er lavere end den nuværende laveste sats. Denne model
    straffer de kommuner, som har forholdsvis mange borgere,
    som modtager de pågældende overførselsindkomster, og
    med et lokalt arbejdsmarked, der ikke vil tage imod lang-
    tidsledige eller mennesker med nedsat arbejdsevne. Sam-
    menholdt med det økonomisk pres kommunerne i forvejen
    er udsat for, vil det føre til, at de pågældende kommuner
    strammer kursen endnu mere over for disse udsatte grupper,
    således at de blot får den ydelse, der er billigst for kommu-
    nen eller slet ingen ydelse. Enhedslisten deler synspunkterne
    i LO og FTF᾽s fælles høringssvar, hvor de to hovedorganisa-
    tioner forventer, at omlægningen af refusionssatserne vil
    skabe et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at
    presse borgere helt ud af offentlig forsørgelse. Efter Enheds-
    listens opfattelse er det en tilsigtet virkning, da omlægnin-
    gen af refusionssystemet er en længe planlagt del af den tid-
    ligere og den nuværende regerings økonomiske politik, som
    går ud på, gennem en række hårdhændede social- og ar-
    bejdsmarkedsreformer, at skabe råderum for skattelettelser,
    som især komme de højtlønnede og de rige til gode.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af [udvalget:]
    Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2014-15 (2. samling)
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
    L 4 Bilag 7
    Offentligt
    Til § 8
    1) I stk. 2 ændres »Social- og Indenrigsministeriet« til:
    »Beskæftigelsesministeriet«.
    [Konsekvensændring som følge af ressortomlægning ved
    kongelig resolution af 28. juni 2015]
    Til § 18
    2) I stk. 1 ændres », Beskæftigelsesministeriet og Social-
    og Indenrigsministeriet« til: »og Beskæftigelsesministeriet«.
    [Konsekvensændring som følge af ressortomlægning ved
    kongelig resolution af 28. juni 2015]
    3) I stk. 2 ændres », Beskæftigelsesministeriet, og Social-
    og Indenrigsministeriet« til: »og Beskæftigelsesministeriet«.
    [Konsekvensændring som følge af ressortomlægning ved
    kongelig resolution af 28. juni 2015]
    Til § 27
    4) I stk. 8 udgår »social- og indenrigsministeren og«.
    [Konsekvensændring som følge af ressortomlægning ved
    kongelig resolution af 28. juni 2015]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1-4
    Ændringsforslagene skyldes ændringer i ressortfordelin-
    gen mellem Social- og Indenrigsministeriet og Beskæftigel-
    sesministeriet.
    De foreslåede ændringer er afledte konsekvenser af, at
    ressortansvaret for bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015
    om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og re-
    vision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Lige-
    stilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmi-
    nisteriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og
    Undervisningsministeriets ressortområder blev overført til
    Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med ressortomlæg-
    ningen, der fulgte af den kongelige resolution af 28. juni
    2015.
    Det betyder, at det fremover er Beskæftigelsesministeriet,
    der har overtaget Social- og Indenrigsministeriets opgaver i
    forhold til administrationen af kommunernes refusion og
    medfinansiering.
    Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af
    ressortomlægningen.
    Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Alex Ahrendtsen (DF)
    Susanne Eilersen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Jacob Jensen (V)
    Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
    Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 4
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Udkast til betænkning
    4 Orientering om tillægshøring af lovforslaget hos KL, fra beskæftigel-
    sesministeren
    5 Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
    3