L 2 - svar på spm. 31 om, hvorfor flygtninge der fremover skal modtage en ydelse (integrationsydelse) på niveau svarende til uddannelseshjælpssatser, ikke på tilsvarende vis får de samme muligheder som studerende, fra udlændinge-, integration- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 14. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 7. august 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
31 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla Sandbæk (ALT).
Spørgsmål nr. 31:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de flygtninge der fremover
skal modtage en ydelse (integrationsydelse) på niveau svarende til
uddannelseshjælpssatser, ikke på tilsvarende vis får de samme
muligheder som studerende, f.eks. mulighed for studielån, tilskud til
offentlig transport, billigere studieboliger m.v.?”
Svar
Uddannelseshjælp blev indført i forbindelse med
kontanthjælpsreformen i 2013. Ved denne reform blev kontanthjælpen
afskaffet for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. I
stedet indførtes en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU.
Uddannelseshjælpen er kombineret med en uddannelsesrettet indsats,
således at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have et
uddannelsespålæg. Uddannelseshjælpsmodtagere har ikke adgang til
studielån eller andre af de særlige fordele, der er en del af SU-
systemet.
For personer omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven gælder tilsvarende, at hvis den pågældende er
mellem 18 og 25 år og ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, skal den pågældende have et uddannelsespålæg.
Når en uddannelseshjælpsmodtager begynder en ordinær, SU-
berettigende uddannelse, overgår den pågældende fra
uddannelseshjælp til SU og omfattes dermed af samme regler som
andre på SU.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
2
Tilsvarende vil modtagere af den foreslåede integrationsydelse, som
fremover overgår til SU-systemet, være omfattet af de samme regler
som andre SU-modtagere.
For en nyankommen flygtning, som er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, suppleres
integrationsydelsen af en række andre støtte muligheder. Der kan
således ydes hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er
dokumenterede og rimelige, og som skyldes flygtningens deltagelse i
integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle
ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne, jf.
integrationslovens § 23 f. Det drejer sig bl.a. om dækning af udgifter
til transport, arbejdsredskaber, arbejdsbeklædning m.v., der er
nødvendige for deltagelse i danskuddannelse og beskæftigelsesrettede
tilbud under integrationsprogrammet.
Herudover kan kommunen i den treårige introduktionsperiode yde
hjælp i særlige tilfælde efter bestemmelserne i integrationslovens §§
35-39. Der er tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en
konkret vurdering af udlændingens behov og mulighed for selv at
dække udgiften. Vurderingen foretages som en samlet vurdering af
udlændingen og ægtefællens økonomiske situation.
Endelig er flygtninge i forhold til boligudgifter omfattet af reglerne
om boligstøtte i lov om individuel boligstøtte, ligesom der kan ydes
særlig støtte til flygtninge, som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde.
Inger Støjberg
/ Henrik Thomassen