Svar på spm. nr. S 38: Hvilke ekstraordinære initiativer kan og vil ministeren tage for at hjælpe de 175 medarbejdere og Frederikshavn Kommune, når lysfabrikken HARMAN International (Martin) lukker i Frederikshavn for at flytte til Ungarn, og er ministeren bekendt med, om HARMAN International har modtaget støtte til at flytte produktionen?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af S 38.docx

https://www.ft.dk/samling/20142/spoergsmaal/S38/svar/1259014/1539741.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
13. august 2015
Sagsnr. 2015 - 3435
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) har den 6. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 38, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.:
”Hvilke ekstraordinære initiativer kan og vil ministeren tage for at hjælpe de 175
medarbejdere og Frederikshavn Kommune, når lysfabrikken HARMAN Internatio-
nal (Martin) lukker i Frederikshavn for at flytte til Ungarn, og er ministeren be-
kendt med, om HARMAN International har modtaget støtte til at flytte produktio-
nen?”
Endeligt svar:
Lukningen af virksomheden Martin by Harman vil have stor lokal betydning i Fre-
derikshavn. Både for de mange berørte familier og lokalsamfundet. Jeg mener der-
for også, at det er vigtigt, at vi får taget godt hånd om de berørte medarbejdere.
Arbejdsmarkedskontor Nord i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
modtaget et forvarsel om afskedigelse af større omfang fra virksomheden Martin
by Harman den 5. august 2015, samtidig med at virksomheden orientererede med-
arbejderne og pressen.
Virksomheden oplyser, at den flytter til Ungarn i løbet af de næste 5-6 måneder.
Som følge heraf forventes derfor, at 145 timelønnede og 40 funktionærer skal af-
skediges.
Sagen er således af et sådant omfang, at der vil kunne ydes støtte til de opsagte
medarbejdere efter de særlig regler i varslingsloven, og der vil kunne søges om til-
skud hertil fra den ordinære og den supplerende varslingspulje.
Det betyder, at jobcenteret i samarbejde med virksomheden kan tilbyde de varslede
opsagte medarbejdere jobsøgningskurser i op til 2 uger og opkvalificering, herun-
der efter- og videreuddannelse i op til 8 uger i opsigelsesperioden.
I opsigelsesperioden har de varslede endvidere ret til at få udarbejdet en plan for,
hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2
uger efter, at den beskæftigede har anmodet herom.
2014-15 (2. samling)
S 38 endeligt svar
Offentligt
2
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at Arbejdsmarkedskontor
Nord sammen med Jobcenter Frederikshavn og Erhvervskontoret i Frederikshavn
Kommune er i løbende dialog med virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanter.
Lars Dige Knudsen, der er administrerende direktør for Martin Professional, har i
Nordjyske Stiftstidende den 7. august oplyst, at Harman hverken har søgt eller
modtaget EU-støtte til flytningen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen