Svar på spm. nr. S 34: Hvad mener ministeren om Arbejdsskadestyrelsens afvisning af at gennemgå de sager, hvor den dømte psykiater Piet Casier har afgivet diagnoser, og vil ministeren bede Arbejdsskadestyrelsen om at gennemgå de pågældende sager bl.a. set i lyset af, at det i en række kommuners gennemgang af deres sager har vist sig, at psykiateren meget hyppigt stiller diagnosen »sygdomsefterligning«?

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
11. august 2015
J.nr. 2015-0005671
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 3. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 34, som hermed besvares:
Spørgsmål nr. S 34:
”Hvad mener ministeren om Arbejdsskadestyrelsens afvisning af at gennemgå de
sager, hvor den dømte psykiater Piet Casier har afgivet diagnoser, og vil ministeren
bede Arbejdsskadestyrelsen om at gennemgå de pågældende sager bl.a. set i lyset
af, at det i en række kommuners gennemgang af deres sager har vist sig, at psykia-
terne meget hyppigt stiller diagnosen ”sygdomsefterligning”?”
Endeligt svar:
Det er af afgørende betydning, at der er tillid til Arbejdsskadestyrelsens arbejde og
de afgørelser, som styrelsen træffer.
Arbejdsskadestyrelsen har oplyst mig om, at hvis en tilskadekommen er utryg ved
en afgørelse, som fx tidligere er truffet med inddragelse af en speciallægeerklæ-
ring, kan den pågældende altid henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen, som deref-
ter vil se på sagen igen.
Samtidig har jeg noteret mig, at sagens parter, dvs. også tilskadekomne, har haft
mulighed for at give bemærkninger eller gøre indsigelser i forhold til de akter, som
ligger i sagen, herunder oplysninger i speciallægeerklæringer, den stillede diagnose
m.v. inden Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelsen, samt at tilskadekommen siden
afgørelsen har haft mulighed for at klage og stadig kan klage over den endelige af-
gørelse til Ankestyrelsen, hvis man er uenig i sagens endelige afgørelse.
Arbejdsskadestyrelsen har derudover oplyst mig om, at der i forbindelse med sags-
behandlingen af arbejdsskadesager indgår sagsgange, der sikrer, at vurderingen af
en sag ikke alene og ukritisk baseres på en speciallægeerklæring.
Arbejdsskadestyrelsen skal altid forholde sig til de lægelige oplysninger, som sty-
relsen modtager i en given sag. Dette gælder uanset, hvem oplysningerne kommer
fra. Hvis der mangler oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen, eller
hvis der er tvivl, fx om diagnose, skadens art og omfang eller lignende, er styrelsen
forpligtet til at indhente disse oplysninger eller indhente yderligere oplysninger, der
afklarer en eventuel tvivl.
2014-15 (2. samling)
S 34 endeligt svar
Offentligt
2
Arbejdsskadestyrelsen er ikke bundet af en diagnose, der er stillet i en speciallæge-
erklæring. Styrelsen foretager en konkret og selvstændig vurdering af diagnosen i
alle sager. Dette sker ved at inddrage beskrivelsen af symptomer, sygdommens for-
løb og den belastning, som den tilskadekomne har været udsat for, og der kan evt.
indhentes nye eller supplerende oplysninger, hvis der er tvivl. Dette betyder, at en
diagnose som ’sygdomsefterligning’ i en speciallægeerklæring ikke uden videre
lægges til grund for afgørelsen i en arbejdsskadesag. I spørgsmål om diagnoser
inddrages, ikke mindst på det psykiske område, en af styrelsens egne psykiatriske
lægekonsulenter.
Vurderingen af, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade og dens eventuel-
le varige følger, sker herefter ud fra de samlede oplysninger i sagen om den tilska-
dekomnes situation, hvor lægeerklæringen aldrig står alene.
I ovennævnte vurderinger inddrages de lægefaglige konsulenter, der er tilknyttet
Arbejdsskadestyrelsen, og som alle er specialister på hvert deres område.
Arbejdsskadestyrelsen har endvidere oplyst mig om, at styrelsen ikke er bekendt
med, at fejlagtige erklæringer fra Piet Casier har haft negativ indflydelse på afgø-
relser i arbejdsskadesager. På baggrund af ovenstående har Arbejdsskadestyrelsen
derfor vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse tvivl om de endelige afgørelser i
de sager, hvori den pågældende speciallæge har medvirket.
Jeg har taget Arbejdsskadestyrelsens vurdering til efterretning, og jeg lægger i den
forbindelse vægt på, at tilskadekomne, der mener, at der er tvivl om en afgørelses
rigtighed, har mulighed for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at genvurdere sa-
gen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen