L 2 - svar på spm. 7 om ministeren enig i disse konstateringer, hvad angår den tidligere starthjælp, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
UUI L2 svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L2/spm/7/svar/1258788/1539389.pdf
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Dato: 7. august 2015 Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-, integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr. 7 (L 2). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Spørgsmål nr. 7: ”I Rockwool Fondens Forskningsenheds Arbejdspapir 25, "Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse", Rockwool Fonden 2012 (http://www.rockwoolfonden.dk/files/RFF- site/Publikations%20upload/Arbejdspapirer/Arbejdspapir%2025%20- Starthjælpens%20betydning%20for%20flygtninges%20leve- vilkår%20og%20beskæftigelse.pdf) hedder det på side 15: "Alle familietyper, som er på starthjælp hele tiden, er fattige i relativ forstand, fordi deres nettoindkomst ligger under de forskellige standardgrænser for, hvornår man betegnes som værende fattig, fx i henhold til OECD's definition, hvor man er fattig, hvis ens nettoindkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten. For enlige flygtninge og flygtningefamilier, som ikke opfylder 300 timers reglen (senest ændret til 450 timers reglen), er rådighedsbeløbet så lavt, at man nærmer sig absolut fattigdom - specielt for enlige flygtninge er ydelsen så lav, at det ligner absolut fattigdom, hvor det kræver ekstrem viljestyrke blot at bo og spise sundhedsmæssigt forsvarligt, hvis det overhovedet er muligt. For parrene med børn er der tale om relativ fattigdom, hvor der lige præcis er råd til at bo og spise, men altså ikke til noget som helst andet." Er ministeren enig i disse konstateringer, hvad angår den tidligere starthjælp, og har ministeren nogen grund til at antage, at flygtninge på den nye integrationsydelse ikke vil komme i den samme situation, hvad angår absolut og relativ fattigdom?” Svar: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og samtidig at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Det er regeringens opfattelse, at det forholdsvise høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv udgør en barriere for bedre arbejdsmarkedstilknytning og en mere vellykket integration. Herudover finder regeringen det rimeligt, at udlændinge, der kommer til Danmark og ikke har været del af eller bidraget til det danske samfund, ikke fra starten nyder godt af danske velfærdsgoder i fuldt omfang. Når det så er sagt, ønsker regeringen, at alle med lovligt ophold i Danmark tilbydes rimelige forhold. Modtagere af integrationsydelsen vil således også kunne være berettigede til at modtage visse øvrige offentlige ydelser, der typisk vil være behovsbestemte, og som vil supplere integrationsydelsen. Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 (L 2). Inger Støjberg / Henrik Thomassen