Høringsnotat, fra udlændinge-, integration- og boligministeren

Side 1 af 22
NOTAT
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-
dring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrations-
ydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp
m.v.)
1. Indledning
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 3. juli 2015
hørt en række myndigheder og organisationer over forslag til lov om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrati-
onsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, æn-
dring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) med hørings-
frist den 5. august 2015. Lovforslaget har endvidere været optaget på hø-
ringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovud-
kastet:
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet (LO/FTF), Beskæftigel-
sesrådets Ydelsesudvalg (DA og Lederne), Børne- og Kulturchefforeningen,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, De danske Sprogcentre (DDS), Dignity –
Dansk Institut mod Tortur, Datatilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark (Højskolerne), Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-
cheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Lægeforeningen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte,
Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR og Vejle
Kommune.
Herudover har følgende afgivet høringssvar uopfordret:
Anne Ehlers, Antiracismegruppen, Børnerådet, Danmarks Vejlederforening,
Esbjerg Kommune, Foreningen af udlændingeretsadvokater, Indvandrerråd-
givningen Århus, Mødestedet/Danmission, Randers Kommune, Red Barnet,
SOS mod Racisme og Sydslesvigsk Forening.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke bemærkninger til lovudka-
stet:
Advokatrådet, Udbetaling Danmark/ATP, Rigsrevisionen.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 17
Offentligt
Side 2 af 22
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke
afgivet bemærkninger til lovudkastet:
Amnesty International, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Dansk Retspolitisk
Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOA - For-
eningen af Offentlige Ansatte, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af
kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-
gen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gentofte Kommune, Gladsa-
xe Kommune, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation,
NETOP - Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Rets-
sikkerhedsfonden, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt
regeringens bemærkninger hertil. For en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder finder det først og fremmest kritisabelt, at
lovforslagene ikke indeholder de fornødne vurderinger af forholdet til grund-
loven om sikring af et eksistensminimum og om forholdet til Danmarks inter-
nationale forpligtelser. Instituttet henviser endvidere til lovbemærkningerne i
L2, hvor der blandt andet henvises til, at Højesteret ved dom af 15. februar
2012 fastslog, at en flygtning, som fik introduktionsydelse og en række en-
keltstående ydelser mv., fik den hjælp fra det offentlige, som han havde krav
på efter grundlovens § 75, stk. 2. Instituttet finder, at der ikke uden videre kan
henvises til Højesterets dom fra 2012 i vurderingen af, hvorvidt den foreslåe-
de integrationsydelse er i overensstemmelse med grundloven, Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser.
Det er umiddelbart Institut for Menneskerettigheders vurdering, at lovforsla-
get vil betyde, at flere vil leve i fattigdom. Nogle vil dog kunne supplere inte-
grationsydelsen med et dansktillæg. Lovforslaget vil ifølge instituttet i meget
høj grad ramme udlændinge hårdere end danskere.
Det anføres endvidere af Institut for Menneskerettigheder, at lovforslaget
indebærer væsentlige ændringer og en betydelig nedsættelse af de offentlige
ydelser for de berørte personer. Det er endvidere instituttets vurdering, at det
konkrete niveau af offentlige ydelser for de berørte personer er uklart, idet de
pågældende i varierende omfang tillige vil kunne være berettigede til øvrige
offentlige ydelser.
Derudover anfører instituttet, at der – efter instituttets opfattelse - må foreta-
ges nærmere beregninger af indtægterne og udgifterne for forskellige familie-
Side 3 af 22
konstellationer i forskellige boligformer, således at ydelsernes niveau sættes i
reelt forhold til beregninger af leveomkostninger.
Institut for Menneskerettigheder oplyser endeligt i høringssvaret, at analysen
”Starthjælpen virker” fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra april 2007
viser, at den daværende starthjælp fik flygtninge hurtigere i arbejde. Blandt
flygtninge og ægtefæller, der kunne modtage kontanthjælp, var 9 procent i
arbejde 16 måneder efter ankomsten til Danmark. Af dem, som kunne modta-
ge starthjælp, var 14 procent i job efter 16 måneder. Som anført at instituttet
viser analysen dog også, at indførelse af starthjælpen betød, at en langt større
gruppe forsørgede sig selv uden at være i job.
Regeringen skal bemærke, at der i lovforslaget redegøres nærmere for lov-
forslagets forhold til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention og andre konventioner i pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger. Lovforslaget indeholder således en nærmere beskrivelse af
blandt andet de forpligtelser, der følger af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 14, jf. artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsret-
ten, og FN’s Handicapkonvention.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.8, tog Høje-
steret ved dom af 15. februar 2012, jf. UfR 2012.1761 H, stilling til de regler
om introduktionsydelse og starthjælp, der blev indført ved lov nr. 361 af 6.
juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Æn-
dring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)
Eftersom den foreslåede ordning på væsentlige punkter svarer til den ordning,
der blev indført i 2002, er det regeringens opfattelse, at dommen er relevant
ved vurderingen af lovforslagets forhold til grundlovens § 75, stk. 2, og de i
dommen nævnte konventioner, uanset at retstilstanden ikke nødvendigvis i
det hele vil være identisk med den situation, som Højesteret tog stilling til.
Det er således, som anført i lovforslaget, regeringens opfattelse, at også den
nu foreslåede integrationsydelse, der er fastsat på niveau med de nugældende
SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år overstiger de dagælden-
de satser for introduktionsydelse og starthjælp, er i overensstemmelse med
grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
andre internationale forpligtelser. Særligt hvad angår vurderingen af tillægget
for bestået danskprøve, der ikke indgik i den ordning, som blev indført i
2002, skal det bemærkes, at formålet hermed blandt andet er at tilskynde ud-
lændinge til at gøre en større indsats for at integrere sig. I tilknytning hertil
foreslås endvidere en dispensationsordning for personer, der er lægeligt diag-
nosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funk-
tionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig ud-
sigt til – at kunne bestå en danskprøve.
Side 4 af 22
Regeringen er enig med instituttet i, at modtagere af integrationsydelse i vari-
erende omfang vil kunne være berettiget til øvrige offentlige ydelser. Til-
lægsydelser til integrationsydelsen vil som hovedregel være behovsbestemte.
Der kan være tale om generelle ordninger såsom boligstøtte og økonomisk
friplads i daginstitution, og der kan være tale om specielle ordninger som fx
de enkeltydelser, der udbetales efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til
eksempelvis rimeligt begrundede enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp,
sygebehandling m.v.
Nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven vil kunne få hjælp i
særlige tilfælde efter bestemmelserne i integrationslovens kapitel 6 (§§ 35-
39). Der er tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en konkret
vurdering af udlændingens behov og mulighed for selv at dække udgiften.
Det drejer sig om hjælp til dækning af enkeltudgifter, hjælp til udgifter til
sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, og hjælp til udgifter
ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos
udlændingen og hjælp til flytteudgifter.
Der kan f.eks. ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter integra-
tionslovens § 35. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Det kan fx være udgifter i
forbindelse med skilsmisse, tyveri eller brand, men der kan fx også ydes
hjælp til etablering i forbindelse med overgangen fra asylcenter til en kom-
mune. Det kan være etableringsudgifter til indkøb af møbler, køkkenredska-
ber, gardiner mv. Der skal i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af,
hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for hjælp efter § 35.
Forslaget fra instituttet om at opstille budgetter og sammenligne disse med de
foreslåede ydelser, vil derfor ikke give et retvisende billede af den enkelte
families økonomiske situation. Det er familiens samlede økonomiske situati-
on og ikke det enkelte ydelseselement, der skal sættes i forhold til grundlo-
vens krav til eksistensminimum. Der er herudover ikke nogen officiel opgø-
relse af, hvad et ”minimumsbudget” for en husstand udgør, jf. også Ekspert-
udvalget om fattigdom, 2013.
Hvad angår den enkelte families situation forudsætter lovgivningen, at en
ansøger kan have behov for økonomisk rådgivning og hjælp til at opstille et
budget. Pligten til at yde økonomisk rådgivning påhviler kommunerne.
Kommunernes rådgivning hviler på en konkret, individuel vurdering af den
enkelte ansøgers situation.
Regeringen er enig med instituttets gengivelse af Rockwool Fondens Forsk-
ningsenheds analyse ”Starthjælpen virker” fra april 2007, hvor det blandt an-
det fremgår, at flere flygtninge hurtigere kom i arbejde som følge af indførel-
sen af introduktionsydelsen og starthjælpen i 2002.
2.2. SOS mod Racisme
Side 5 af 22
SOS mod Racisme finder, at lovforslaget er diskriminerende, at det nuværen-
de niveau for kontanthjælp ikke udgør en reel tiltrækningskraft på asylansø-
gere, og at de lave ydelser, de mange restriktioner og den diskrimination, som
følger af lovforslagene, vil øge fattigdom, klientgørelse, uselvstændighed,
uværdighed og afmagtsfølelse hos flygtningefamilier og andre familier af
dansk eller udenlandsk herkomst, inklusive børn og ældre.
SOS mod Racisme finder, at det for de fleste flygtninge vil være af stor værdi
og vil være en anerkendelse af dem som mennesker, hvis de får mulighed for
arbejde og uddannelse i Danmark fra et tidligt tidspunkt. Organisationen fin-
der, at man med positive midler bør gøre, hvad man kan, for at flygtninge så
hurtigt som muligt kommer i arbejde eller i uddannelse i Danmark.
Regeringen skal indledningsvist bemærke, at den foreslåede ordning med en
integrationsydelse baserer sig på et opholdskrav, således at kun borgere, der
opfylder opholdskravet, har ret til uddannelses- eller kontanthjælp. De borge-
re, danske såvel som udenlandske statsborgere, der ikke opfylder opholdskra-
vet, tilbydes i stedet integrationsydelse. Der henvises endvidere til det oven-
for anførte om lovforslagets forhold til grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks
internationale forpligtelser.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” af 28. juni 2015,
at regeringen som en af sine første handlinger vil fremsætte lovforslag med
henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Det er rege-
ringens vurdering, at en nedsættelse af ydelsesniveauet vil medvirke til at
gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og samtidig vil give nytil-
komne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive
integreret i det danske samfund.
2.3. Sydslesvigsk Forening
Sydslesvigsk Forening gør i sin henvendelse opmærksom på Sydslesvigs tra-
ditionelle særstatus i blandt andet den danske indfødsrets- og opholdslovgiv-
ning.
Hvad angår opholdskravet for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp,
der er betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år, opfordrer Sydslesvigsk Forening regeringen til at
sikre, at sydslesvigere og rigsdanske med en særlig tilknytning til det danske
mindretal ikke risikerer at komme i klemme, hvis de får brug for hjælp under
ophold i Danmark.
Sydslesvigsk Forening foreslår på den baggrund, at sydslesvigere, henholds-
vis rigsdanskere med tilknytning til mindretallet, ved beregning af opholdsti-
den i Danmark efter foreningens opfattelse behandles på linje med rigsdanske
borgere i kongeriget.
Side 6 af 22
Det bemærkes, at personer, der opholder sig i udlandet, uanset nationalitet,
kan blive berørt af forslaget om indførelse af et optjeningskrav for uddannel-
ses- og kontanthjælp. Det bemærkes i den forbindelse, at borgere i EU/EØS-
lande og Schweiz, som vil kunne være berettiget til hjælp til forsørgelse under
ophold i Danmark, formentlig i langt de fleste tilfælde vil falde ind under de
undtagelser, der gælder som følge af EU-retten. Der henvises til lovforslagets
afsnit 2.1.2.
2.4. Red Barnet
Red Barnet finder det bekymrende, at den foreslåede integrationsydelse og de
lange udsigter til uddannelseshjælp, der vil være den mest aktuelle alternative
ydelse for personer under 30 år, ifølge Red Barnet vil have en negativ effekt
for børn i flygtningefamilier og disse børns levevilkår og muligheder for ud-
dannelse og integration. Red Barnet finder endvidere, at niveauet svarende til
SU ikke er rimeligt, da reglerne om fradrag for arbejdsindkomster, ret til lån
osv. ikke er de samme for integrationsydelse og SU.
Red Barnet finder det desuden kritisabelt at fratage familier på integrations-
ydelse muligheden for at holde ferie sammen.
Red Barnet noterer sig endelig med tilfredshed, at regeringen med L 2 søger
at sikre overholdelse af FNs Handicapkonvention, men finder det samtidig
uforståeligt, at dette ikke også gælder FNs Børnekonvention.
For så vidt angår lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 75, stk.
2, og Danmarks internationale forpligtelser henvises generelt til kommenta-
rerne under Institut for Menneskerettigheders høringssvar, jf. høringsnotatets
afsnit 2.1.
Særligt hvad angår FNs børnekonvention bemærkes, at denne ikke som sådan
giver ret til, at barnet eller forældrene kan modtage en bestemt social ydelse.
Derimod må det i den samlede vurdering af reglernes forenelighed med FNs
børnekonvention tages i betragtning, at deltagerstaterne har en bred skøns-
margin, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske
politik. For så vidt angår spørgsmålet om forskelsbehandling, jf. FN’s børne-
konventions artikel 2, henvises til det anførte i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget pkt. 2.8, om lovforslagets forhold til Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions art. 14, jf. artikel 1 i Tillægsprotokol 1.
Hvad angår sammenligningen med SU-systemet kan det oplyses, at niveauet
for uddannelseshjælp også svarer til niveauet for SU, men at fradragsreglerne
for indtægter svarer til dem, der er i kontanthjælpssystemet. Hvor baggrunden
for at yde SU er, at alle unge sikres adgang til uddannelse, og at ingen skal
fravælge at tage en uddannelse af økonomiske grunde, udgør kontanthjælps-
systemet derimod det underste økonomiske sikkerhedsnet for personer, der
ikke på anden måde kan forsørge sig selv og ikke forsørges af andre. Mange
studerende indretter sig i deres studietid med en kombination af deltidsarbej-
Side 7 af 22
de og offentlige ydelser, mens målet for integrationsydelsesmodtagere er at
blive selvforsørgende.
Endelig skal det bemærkes, at retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere blev
indført i 2012 i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 mellem den davæ-
rende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti) og Enhedslisten. Regeringen finder ikke, at denne ret skal gælde for
modtagere af integrationsydelse.
2.5. Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker tvivl om, hvorvidt lovforslaget vil
påvirke antallet af asylansøgere og have en positiv effekt på beskæftigelsen
blandt flygtninge.
Rådet for Etniske Minoriteter har desuden anført, at det er vigtigt at være am-
bitiøs, når det handler om at sikre en beskæftigelses- og integrationsindsats på
den lange bane, og foreslår på den baggrund, at regeringen – såfremt lov-
forslaget fastholdes – sikrer nogle passende rammer, herunder et mere fleksi-
belt integrationssystem, for samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og
lokalsamfund.
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker bekymring for, at integrationsydelsen
vil svække en i forvejen sårbar gruppe menneskers muligheder for at blive
integreret i det danske samfund, herunder, at man med integrationsydelsen
risikerer at skabe fattigdom blandt modtagerne af ydelsen. Dette kan ifølge
Rådet modvirke integration og øge risikoen for sammenbrud og omsorgssvigt
i familierne, hvilket dermed vil ramme børn, der i forvejen har brug for ekstra
støtte, særligt hårdt. Rådet refererer i den forbindelse til rapporten ”Starthjæl-
pens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse” fra Rockwool
Fondens Forskningsenhed fra 2012.
Rådet for Etniske Minoriteter har den samme betragtning om SU og fradrag
for indtægter som Red Barnet, jf. afsnit 2.4.
Endelig stiller Rådet sig undrende over for, at sprogbonussen alene målrettes
personer indplaceret på danskuddannelse 2, da kursisterne ikke selv har ind-
flydelse på, hvilken danskuddannelse de indplaceres på. Rådet mener, at
sprogbonussen bør tilpasses individuelt, og at den enkelte belønnes for sin
indsats.
Regeringen har noteret sig Rådet for Etniske Minoriteters synspunkter om
tilrettelæggelsen af den fremtidige integrationsindsats. Det skal hertil bemær-
kes, at det af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” af 28. juni 2015
fremgår, at regeringen ønsker en vellykket integration, og at regeringen derfor
blandt andet vil indføre et nyt, styrket integrationsprogram med fokus på re-
sultater.
Side 8 af 22
Hvad angår integrationsydelsen, er det regeringens opfattelse, at det forholds-
vise høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv
udgør en barriere for bedre arbejdsmarkedstilknytning og en mere vellykket
integration. Regeringen henviser endvidere til, at det fremgår af Rockwool
Fondens Forskningsenheds analyse ”Starthjælpen virker” fra april 2007, at
flere flygtninge kom hurtigere i arbejde som følge af indførelsen af introduk-
tionsydelsen og starthjælpen i 2002.
Hvad angår betragtningen om SU og fradrag for indtægter, henvises til kom-
mentaren til Red Barnets høringssvar under afsnit 2.4.
For så vidt angår bemærkningerne om sprogbonus finder regeringen, at der
med kravet om en bestået Prøve i Dansk 2 og de dispensationsmuligheder, der
foreslås for handicappede mv., er fastsat et rimeligt niveau for opnåelse af
sprogbonus. Det bemærkes hertil, at udlændinge, der enten er indplaceret på
Danskuddannelse 1 eller har afsluttet en danskuddannelse med en bestået
Prøve i Dansk 1, har mulighed for at gå op til Prøve i Dansk 2 som selvstude-
rende. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve selvstuderende et gebyr
for deltagelse i en afsluttende prøve. Indlæringen af dansk som andetsprog vil
for nyankomne flygtninge og familiesammenførte ske via både den ordinære
danskuddannelse og den træning af sproget, der kan ske i dagligdagen og ved
virksomhedsrettede tilbud.
2.6. Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening giver udtryk for tilsvarende synspunkter som
SOS mod Racisme og Rådet for Etniske Minoriteter, hvad angår sammen-
hængen mellem tilgangen af asylansøgere og niveauet for offentlige ydelser.
Dansk Socialrådgiverforening oplyser endvidere, at det allerede i dag kan
betale sig at arbejde, når man er på kontanthjælp, og at det dermed ikke er
nødvendigt at sætte ydelserne ned for at opnå dette formål.
Foreningen fremhæver Rockwool Fonden Forskningsenheds undersøgelse af
starthjælpen fra 2009 ”Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og
beskæftigelse”, der blandt andet viser, at der var en tydelig beskæftigelsesef-
fekt ved at sætte ydelsesniveauet ned fra kontanthjælp til introduktionsydelse.
Foreningen anfører samtidig, at 84 procent af målgruppen dog ikke kom i
arbejde.
Dansk Socialrådgiverforening har synspunkter vedrørende integrationsydelse
og SU, som svarer til dem, som Red Barnet og Rådet for Etniske Minoriteter
giver udtryk for.
Dansk Socialrådgiverforening betragter det som en mangel, at der ikke i lov-
forslaget er gjort opmærksom på, at antallet af ansøgninger om enkeltydelser
vil stige.
Side 9 af 22
Dansk Socialrådgiverforening bemærker endelig, at mange kommuner vil få
svært ved at finde boliger, familierne kan betale med den foreslåede ydelse.
Hvad angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om sammenhængen
mellem tilgangen af asylansøgere og niveauet for offentlige ydelser henvises
til det anførte under afsnit 2.2. For så vidt angår bemærkningerne om SU,
henvises til det under afsnit 2.4. anførte.
I forhold til bemærkningerne om incitamenterne til at tage et arbejde finder
regeringen, at det for mange familier vil gavne arbejdsmarkedsdeltagelsen og
dermed integrationen, hvis incitamentet til at søge mod selvforsørgelse regu-
leres i den retning, regeringen foreslår.
For så vidt angår henvisningen til Rockwool Fondens undersøgelse, herunder
at mange efter 16 måneders ophold i landet ikke var kommet i beskæftigelse,
bemærkes, at det er regeringens ambition, at flere fremover vil komme i be-
skæftigelse ved at kombinere integrationsydelsen med andre initiativer, der
kan styrke målgruppens muligheder for at få arbejde og dermed blive selvfor-
sørgende, herunder en styrkelse af integrationsprogrammet, som regeringen
har lagt op til i sit regeringsgrundlag.
Hvad angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om udfordringerne
med boligplacering kan det oplyses, at modtagerne få udbetalt boligstøtte og
særlig støtte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Derudover bemærker regeringen, at det følger af integrationsloven, at opga-
ven med at boligplacere flygtninge påhviler kommunerne. Regeringen har
tiltro til, at kommunerne også i fremtiden vil kunne håndtere den opgave,
ligesom det var tilfældet i tiden før 2012, hvor der blev givet flygtninge en
ydelse svarende til den nu foreslåede integrationsydelse.
2.7. LO og FTF
LO og FTF anfører, at regeringens forslag, ifølge organisationerne, vil ramme
flygtninge, indvandrere og familiesammenførte hårdt, og det er usikkert i
hvilket omfang, det vil begrænse antallet af flygtninge til Danmark.
Samtidigt bidrager den lave integrationsydelse, ifølge organisationerne, til
fattigdom snarere end til at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet,
hvilket dermed kan også kan blive til skade for integrationen ved, at udlæn-
dinge og deres børn har færre muligheder end danskere og mindre overskud
til at søge job.
Efter LO og FTFs opfattelse bør personer på integrationsydelse, som er akti-
vitetsparate, også kunne modtage aktivitetstillæg, som aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere (det vil sige de ikke-arbejdsmarkedsparate) efter gæl-
dende regler har ret til.
Side 10 af 22
Efter LO og FTFs opfattelse vil prøven i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2
være en for stor udfordring for en del af den gruppe af nytilkomne udlændin-
ge, som lovforslaget sigter mod, hvorved de reelt vil være udelukket fra at
opnå dansktillægget på 1.500 kr. LO og FTF finder det dog positivt, at der
indføres en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af
tillæg, men anbefaler, at kravet til dispensation blødes op.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regeringen ønsker at give
blandt andre nytilkomne flygtninge og indvandrere et større incitament til at
arbejde og blive integreret i det danske samfund. Regeringen finder, at de
foreslåede ændringer vil bidrage hertil. Efter regeringens opfattelse er arbejde
en afgørende forudsætning for vellykket integration.
Regeringen finder ikke, at modtagere af integrationsydelse skal være beretti-
gede til at modtage aktivitetstillæg efter regler svarende til dem, som gælder
kontanthjælpsmodtagere. Regeringen kan i stedet henvise til, at modtagere af
integrationsydelse har mulighed for at øge niveauet for hjælp ved at bestå
Prøve i Dansk 2, hvilket vil indebære en månedlig bonus på 1.500 kr.
For så vidt angår bemærkningerne om niveauet for sprogbonussen henvises til
bemærkningerne under pkt. 2.5.
2.8. Jobrådgivernes Brancheforening
Jobrådgivernes Brancheforening bemærker, at danskuddannelse ikke kan stå
alene, idet det er på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, at mål-
gruppen lærer at bruge sproget og ikke mindst lærer kulturen på danske ar-
bejdspladser og i uddannelsessystemet at kende, hvorved der dannes venska-
ber og netværk og dermed også hurtigere integration.
Danskuddannelsen bør derfor ifølge Jobrådgivernes Brancheforening kombi-
neres med et tidligt jobrettet tilbud, idet der ifølge Jobrådgivernes Branche-
forening er der erfaring for, at det kræver en særlig intensiv og individuel
indsats for at nå målet om job og uddannelse for denne målgruppe.
For så vidt angår det af Jobrådgivernes Brancheforening anførte bemærkes
det, at integrationsindsatsen efter gældende regler er kombineret med jobret-
tede tilbud og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger målrettet den
enkelte udlænding.
2.9. Vejle Kommune
Vejle Kommune har som frikommune på beskæftigelses- og ydelsesområdet
ingen bemærkninger til indførelse af integrationsydelse mv.
Vejle Kommune bemærker, at borgere på integrationsydelse vil være omfattet
af indsatsreglerne i integrationsloven og i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Vejle Kommune bemærker i forlængelse heraf, at kommunen forstår det såle-
des, at Vejle Kommune som frikommune fortsat er fritaget for kontaktforlø-
bet vedrørende integrationsydelsesmodtagere, jf. § 7 a i lov om frikommuner,
Side 11 af 22
samt fritaget for integrationslovens § 23 f vedrørende tilskud til hjælpemidler
og befordringsgodtgørelse jf. § 7 b i lov om frikommuner.
Det kan til bemærkninger fra Vejle Kommune oplyses, at med de konse-
kvensændringer, der med lovforslaget lægges op til i frikommuneloven, vil
frikommunelovens §§ 7 a og 7 b omfatte både integrationsydelses- og kon-
tanthjælpsmodtagere.
2.10. Uddannelsesforbundet
Uddannelsesforbundet udtrykker tilfredshed med, at regeringen vægter be-
tydningen af et godt dansk sprog, men stiller sig over for, at kursisterne på
danskuddannelse 1 er frataget mulighed for at modtage tillægget. Uddannel-
sesforbundet foreslår, at også kursister på danskuddannelse 1 gives mulighed
for at opnå et månedligt tillæg på 1500 kr., hvis de består danskuddannelse 1.
Uddannelsesforbundet bemærker, at dansk er et vanskeligt sprog at lære, og at
det kræver mange timers koncentreret undervisning og mulighed for at øve
sig i en konkret kontekst, fx ved en balanceret kombination af danskundervis-
ning og beskæftigelse. Uddannelsesforbundet betragter i den forbindelse ind-
førelse af integrationsydelse som en forhindring for, at asylansøgerne kan
leve på et anstændigt niveau i Danmark, da de ifølge forbundet kan blive
stressede af de økonomiske forringelser, hvilket kan forstyrre dem i deres
sprogindlæring.
For så vidt angår det af Uddannelsesforbundet anførte om, at de foreslåede
regler om integrationsydelse omfatter asylansøgere, skal det bemærkes, at de
foreslåede regler vil omfatte personer, der er meddelt opholdstilladelse i
Danmark, samt andre borgere, der ikke opfylder det foreslåede opholdskrav.
For så vidt angår Uddannelsesforbundets bemærkninger om dansktillæg hen-
vises til kommentarerne herom under afsnit 2.5.
2.11. Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Folkeoplysnings Samråd udtrykker bekymring for, om den foreslåede
integrationsydelse vil være for lav til, at flygtningene kan gøre brug af de
folkeoplysende tilbud og andre civilsamfundsaktiviteter, hvilket, efter organi-
sationens opfattelse, vil svække flygtningenes muligheder for at opbygge
kompetencer og netværk og dermed hæmme integrationen. Dansk Folkeop-
lysnings Samråd foreslår offentligt finansierede fripladser til flygtninge og
familiesammenførte på de folkeoplysende skoler og i de folkeoplysende for-
eninger.
Dansk Folkeoplysnings Samråd anfører – med henvisning til, at det ifølge
lovforslaget skal være muligt for personer, efter ansøgning, at opnå et tillæg
til integrationsydelsen hvis personen har ”udvist vilje til at læse dansk” og har
bestået en Prøve i Dansk 2 – at en person tilsvarende har udvist denne vilje
også ved at bestå Prøve i Dansk 1 og FVU trin 1.
Side 12 af 22
Regeringen har noteret sig Dansk Folkeoplysnings Samråds synspunkter.
Derudover kan regeringen bemærke, at bestået prøve i dansk 2 eller tilsvaren-
de vurderes at være et relevant og rimeligt niveau i forhold til opnåelse af
tillæg, idet bestået prøve i dansk 2 eller tilsvarende er det krævede niveau i
forhold til optagelse på en ungdomsuddannelse og dermed adgang til en ud-
dannelse, som forbedrer mulighederne for at blive integreret på det danske
arbejdsmarked
2.12. Børnerådet
Efter Børnerådets opfattelse vil flere flygtningefamilier blive økonomisk og
socialt marginaliseret som følge af lovforslaget, idet indførelse af en integra-
tionsydelse samt genindførelse af optjeningsprincipperne for kontanthjælp
mv. vil betyde en væsentlig lavere indkomst for flygtningefamilier, der ikke
lever op til opholdskravet.
Børnerådet savner en stillingtagen til menneskerettighederne og overholdelse
af Danmarks internationale forpligtelser samt en overvejelse om, hvordan
lovforslaget er i overensstemmelse med Flygtningekonventionens art. 23, der
forbyder forskelsbehandling mellem flygtninge med lovligt ophold og egne
statsborgere.
Det bemærkes indledningsvist, at det fortsat er regeringens opfattelse, at kon-
tanthjælpen fastholder udlændinge fra tredjelande på langvarig, offentlig for-
sørgelse, samt at formålet med den foreslåede integrationsydelse blandt andet
er at motivere flere til at komme i beskæftigelse.
Hvad angår bemærkningerne om overholdelse af Danmarks internationale
forpligtelser henvises til kommentarerne i afsnit 2.1., 2.4. og 2.33.
2.13. Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er enig i målsætningen om, at flere skal have mulig-
hed for at arbejde, men mener ikke, at de foreslåede lavere ydelser for flygt-
ninge og familiesammenførte vil have en nævneværdig positiv effekt på be-
skæftigelsen. Der er endvidere ikke efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse
evidens for, at niveauet for forsørgelsesydelser på sigt vil have nævneværdig
indflydelse på, hvor flygtninge ender med at søge asyl.
Dansk Flygtningehjælp vurderer, at lovforslaget frem for at skabe ligestilling
kan medføre en opdeling af samfundet, hvor udlændinge, herunder flygtnin-
ge, får ringere livsvilkår og muligheder end andre borgere i Danmark til skade
for integrationen.
Hvad angår effekten i forhold til beskæftigelse henvises til kommentarerne
under afsnit 2.7, mens der i forhold til effekten på antal asylansøgere henvises
til afsnit 2.2.
2.14. LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Side 13 af 22
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – finder,
at lovforslaget vil skabe flere problemer end det løser, idet det efter forenin-
gens opfattelse vil skabe omfattende fattigdom blandt de berørte enkeltperso-
ner og familier og således hæmme den enkeltes og familiernes muligheder for
at deltage og integrere sig i det danske samfund.
Foreningen tager således afstand fra lovforslaget i sin helhed, men finder det
dog positivt, at personer med en langvarig funktionsnedsættelse har mulighed
for dispensation fra bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg på 1.500 kr.
månedligt.
For så vidt angår det af LAP anførte om fattigdom henvises til kommentarer-
ne under afsnit 2.1.
2.15. De danske Sprogcentre
De danske Sprogcentre støtter generelt, at der eksisterer stærke incitamenter
til, at udlændinge følger danskuddannelserne og lærer dansk så hurtigt som
muligt med henblik på hurtig og god integration. De danske Sprogcentre fin-
der dog sammenkædningen af muligheden for dansktillæg og personens læ-
ringsforudsætninger problematisk og diskriminerende, idet en del af målgrup-
pen ikke vil have læringsmæssige forudsætninger for at opnå det pågældende
dansktillæg.
Ifølge De danske Sprogcentre er ca. 15 pct. af kursisterne indplaceret i
Danskuddannelse 1, og herefter har de ikke ret til yderligere gratis danskun-
dervisning. Opnåelse af yderligere kundskaber må dermed erhverves som
selvstuderende, hvilket De danske Sprogcentre anser som værende urealistisk.
På den baggrund ser De danske Sprogcentre hellere at aktiv deltagelse i
danskundervisning som afgørende for at opnåelse dansktillæg på 1.500 kr.
Hvad angår De danske Sprogcentres bemærkninger om opnåelse af dansktil-
læg henvises til kommentaren under afsnit 2.5.
2.16. Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Henvendelsen fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark er af teknisk karak-
ter og angår spørgsmålet om, hvorvidt personer på integrationsydelse, som er
i gang med et integrationsprogram, fremover vil være omfattet af betalingslo-
ven.
Det er foreningens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre
undtagelsen fra § 2 i bemærkningerne omkring § 11, således at det står helt
klart, at personer i introduktionsforløbet ikke er omfattet af betalingsloven.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark udtrykker endelig håb om fortsat at
kunne være en vigtig del af flygtninges integrationsprogram.
Med den foreslåede ændring i betalingsloven omfatter betalingslovens § 1,
stk. 2, nr. 2, personer, der under revalidering modtager revalideringsydelse
Side 14 af 22
eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontant-
hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring i betalingsloven vedrører så-
ledes alene personer, der er under revalidering eller forrevalidering.
2.17. Mødestedet/Danmission
Mødestedet/Danmission oplyser indledningsvist, at mødestedet er Kirkens og
Danmissions indvandrercenter på Vesterbro, som årligt har over 10.000 besøg
af indvandrere og flygtninge.
Mødestedet/Danmission ser med bekymring på nedsættelsen af ydelser til
flygtninge og indvandrere og forudser, at de nye ydelser vil skabe fattigdom
og modvirke god integration, da ydelserne ikke giver mulighed for at deltage i
lokale aktiviteter. Mødestedet/Danmission henviser til notatet fra Rockwool-
Fondens Forskningsenhed fra 2012 herom.
Det er regeringens opfattelse, at integration foregår bedst på arbejdsmarkedet
og i uddannelsessystemet, samt at størrelsen af den nugældende uddannelses-
og kontanthjælp i nogen grad fastholder målgruppen på offentlige ydelser.
For regeringen er det afgørende, at ydelserne har en størrelse, så de får mod-
tagere til at søge væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet eller
en uddannelse.
2.18. Foreningen af udlændingeretsadvokater
Foreningen af udlændingeretsadvokater finder, at forslaget klart strider mod
Danmarks internationale forpligtelser. Foreningen henviser til grundloven §
75, stk. 2, Flygtningekonventionens artikel 23 om flygtninges ret til sociale
ydelser på samme niveau som medlemsstaternes egne borgere samt forbuddet
mod forskelsbehandling i artikel 14 i EMRK sammenholdt med artikel 1 i
tillægsprotokollen. Endvidere henviser foreningen til Socialpagten og EU's
regler om fri bevægelighed.
I forhold til Højesteretsdom fra 2012, jf. UfR 2012.1761 H, bemærker For-
eningen af udlændingeretsadvokater, at den tidligere introduktionsydelse iføl-
ge foreningen havde et sagligt formål, hvorimod formålet med nærværende
lovforslag er at skræmme asylansøgere væk fra Danmark. Det kan derfor
ifølge foreningen ikke forventes, at Højesteret i en sag om integrationsydelse
vil komme frem til det samme resultat som i 2012.
Foreningen af udlændingeretsadvokater finder, at sammenligningen af inte-
grationsydelsens niveau med SU-satserne er problematisk, da de to gruppers
situation er ganske forskellig, ligesom foreningen kritiserer, at uddannelses-
hjælpsmodtagere, der også modtager hjælp på SU-niveau, kan modtage akti-
vitetstillæg, hvis de ikke inden for en overskuelig fremtid kan forventes at
kunne påbegynde en uddannelse, hvorimod denne ret ikke gælder modtagere
af integrationsydelse.
Side 15 af 22
Der henvises til det under afsnit 2.1. og afsnit 2.33 anførte hvad angår
spørgsmålet om grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, og til
afsnit 2.4. for så vidt angår bemærkningen om sammenligningen med integra-
tionsydelsens niveau med SU-satserne.
2.19. Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune efterspørger hjemmel til at lade borgeren selv betale for
sin lægeerklæring, hvis pågældende søger om dispensation fra tillæg for be-
stået Prøve i Dansk 2. Kommunen frygter, at Ankestyrelsen i en klagesag vil
træffe afgørelse om, at kommunen skal betale, idet det er kommunens ansvar,
at en sag er tilstrækkeligt oplyst.
Det bemærkes hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
ansøger selv skal anskaffe og afholde eventuelle udgifter til en lægeerklæring.
2.20. Anne Ehlers, sognepræst, Langenæskirken Aarhus
Anne Ehlers har anført, at hun er imod nedsættelsen af de sociale ydelser til
flygtninge fra kontanthjælp til integrationsydelse.
Regeringen skal hertil bemærke, at regeringen, som det også fremgår af lov-
forslagets bemærkninger, ønsker at give blandt andre nytilkomne flygtninge
og indvandrere et større incitament til at komme i beskæftigelse og blive inte-
greret i det danske samfund.
2.21. Antiracismegruppen, EL
Antiracismegruppen, EL har i dets høringssvar opstillet en tabel, hvori for-
skellene mellem integrationsydelse og SU er opført.
Antiracismegruppen, EL citerer en række udsagn, der har været i debatten om
integrationsydelsen, herunder hvad en studerende i gennemsnit har af udgifter
om måneden, om fattigdomsgrænse og lave ydelsers negative indflydelse på
integrationen. Endvidere er der er en række citater fra Ekspertudvalget om
fattigdom, 2013, Rockwool-Fondens rapport fra 2009 om starthjælpens be-
tydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, CASA-rapporten fra
2011 om flygtninge på langvarig starthjælp mv.
Hvad angår forholdet mellem SU og integrationsydelsen henvises til kom-
mentaren under afsnit 2.4. Det bemærkes, at satserne til unge, der modtager
uddannelseshjælp, også er på SU-niveau, men uden ret til lån m.v.
Hvad angår omtalen af forskningen fra blandt andre Rockwool Fondens
Forskningsenhed henvises til kommentarerne under afsnit 2.1.
2.22. Børne- og Kulturchefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at lovforslagets kerne ligger
udenfor foreningens faglige område, hvorfor foreningen ikke har bemærknin-
ger hertil. Børne- og Kulturchefforeningen påpeger dog, at det er foreningens
Side 16 af 22
erfaring, at forhold vedrørende forældrene, herunder forældrenes økonomi,
har betydning for børnene og familiernes mulighed over for børnene.
2.23. Indvandrerrådgivningen, Aarhus
Det giver efter Indvandrerrådgivningens opfattelse ikke mening, at flygtninge
skal have den samme ydelse som studerende, idet flygtninge ikke - modsat
studerende - må have en indkomst ved siden af.
Endvidere finder Indvandrerrådgivningen, at der er tale om forskelsbehand-
ling af flygtninge, der kan være i konflikt med grundloven, og at forslaget er
diskriminerende og har til formål at adskille den danske befolkning fra dem,
som kommer ude fra.
Hvad angår forholdet mellem SU og integrationsydelsen henvises til kom-
mentaren under afsnit 2.4. Det bemærkes, at satserne til unge, der modtager
uddannelseshjælp, også er på SU-niveau, samt at modtagere af uddannelses-
hjælp ikke har ret til at optage SU-lån, oppebære indtægt ved siden af m.v.
Regeringen bemærker, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en markant
lavere arbejdsmarkedstilknytning end danskere, samt at vejen til integration
efter regeringens opfattelse går gennem arbejde. Efter regeringens opfattelse
er de høje sociale ydelser i Danmark en medvirkende årsag til forskellen i
arbejdsmarkedstilknytning. Regeringen vil med nærværende lovforslag
fremme, at flere flygtninge og indvandrere fra tredjelande opnår en plads på
arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende.
Der henvises til det under afsnit 2.1. og afsnit 2.33 anførte, hvad angår
spørgsmålet om grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, og end-
videre til afsnit 2.4.
2.24. Randers Kommune
Randers Kommune bemærker, at kommunen i forvejen oplever udfordringer
med at finde tilstrækkelige permanente boliger, hvilket yderligere vanskelig-
gøres med indførelse af integrationsydelsen.
Endvidere finder Randers Kommune det problematisk, at modtagere af inte-
grationsydelse ikke som uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere har ret til
ferie.
Endelig vil den lavere ydelse efter kommunens opfattelse givetvis medføre en
strammere økonomi for ydelsesmodtagerne, og det er på den baggrund kom-
munens vurdering, at dette vil besværliggøre integrationen i samfundet og i
særdeleshed gå ud over børnene, da deltagelse i foreningsliv koster penge.
For så vidt angår muligheden for at betale en bolig, henvises til kommenta-
rerne under afsnit 2.6.
Side 17 af 22
For så vidt angår Randers Kommunes bemærkning om retten til ferie, henvi-
ses til kommentarerne under afsnit 2.4.
Hvad angår bemærkningerne om integrationsindsatsen, henvises til kommen-
taren under afsnit 2.23.
2.25. Danmarks Vejlederforening
Danmarks Vejlederforenings bemærkninger er overvejende af teknisk karak-
ter. Foreningen påpeger, at det kræver en særlig viden og ekspertise fra vejle-
dernes side at vejlede unge og voksne, som kommer direkte fra krigsområder,
eller som har været på flugt i måneder, og som ikke taler dansk.
2.26. Ankestyrelsen
Ankestyrelsens høringssvar er af teknisk karakter. Desuden efterlyses oplys-
ninger om, hvorvidt der kan ventes flere klagesager.
Det bemærkes, at Ankestyrelsens høringssvar i forhold til de tekniske be-
mærkninger har givet anledning til et ændringsforslag, hvortil der henvises.
Det bemærkes endvidere, at det fortsat er under afklaring, hvorvidt forslaget
som vedtaget vil indebære et øget antal klagesager.
2.27. DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur vil ikke udelukke, at lavere ydelser
kan have en motiverende effekt i forhold til at komme i beskæftigelse, men
instituttet understreger, at denne logik ikke kan anvendes over for traumatise-
rede flygtninge, herunder torturofre. Det er instituttets erfaring, at lavere ydel-
ser virker mod hensigten, når det gælder uarbejdsdygtige torturofre, og at de
lavere ydelser derimod vil have negative konsekvenser i forhold til trivsel og
helbred.
Instituttet udtrykker endvidere bekymring i forhold til, om målgruppen har
mulighed for at betale transportudgifter til og fra behandlingsstedet, vanske-
ligheder ved at koncentrere sig på grund af fattigdom og kompromittering af
behandlingen, fordi målgruppen ikke har råd til den medicin, der er nødven-
dig.
Det bemærkes, at indførelsen af integrationsydelsen skal ses i sammenhæng
med regeringens målsætning om, at der skal komme færre asylansøgere til
landet samt at flere bliver selvforsørgende og færre er på offentlig forsørgelse.
Der henvises i øvrigt til det under afsnit 2.1. anførte om mulighederne for
hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik samt hjælp i særlige tilfælde
efter integrationslovens kapitel 6.
2.28. Dansk Røde Kors
Dansk Røde Kors udtrykker bekymring for, at lovforslaget vil føre til et øget
antal fattige i Danmark, og at det vil få negative konsekvenser for integratio-
Side 18 af 22
nen af nytilkomne og deres deltagelse i samfundslivet. Ifølge Dansk Røde
Kors tyder intet på, at den forventede beskæftigelseseffekt af lovforslaget vil
kunne opveje disse negative konsekvenser af ydelsesnedsættelsen.
Dansk Røde Kors efterlyser en helhedsorienteret tilgang fra dansk side til det
forhold, at der ikke siden 2. Verdenskrig har været så mange flygtninge i ver-
den.
Endelig opfordrer Dansk Røde Kors regeringen til også at styrke civilsam-
fundets muligheder for at afhjælpe problemet gennem frivillig-baserede inte-
grationsprogrammer og medmenneskelige relationer.
Regeringen har noteret sig Dansk Røde Kors bemærkninger om civilsamfun-
dets rolle i integrationsarbejdet. Der henvises derudover til bemærkningerne i
afsnit 2.1.
2.29. KL
KL bemærker, at en vedtagelse af lovforslaget vil have betydelige konsekven-
ser for kommunernes integrationsopgaver, herunder opgaven at boligplacere
flygtninge, som kommunerne efter integrationsloven har en forpligtelse til.
Dette er allerede med de nuværende forsørgelsesydelser en stor udfordring.
Med loftet på 70 procent af dagpengemaksimum for integrationsydelse og
særlig støtte vil det som hovedregel ikke være muligt for kommunerne at fin-
de en permanent boligløsning. Hertil kommer, at en eventuel danskbonus ikke
kan medvirke til at dække boligudgifter de første to-tre år.
KL bemærker, at mange dermed bliver henvist til midlertidig boligplacering,
hvor der er fastsat maksimale takster for egenbetalingen, hvilket giver ekstra-
udgifter for kommunerne; udgifter, der ifølge KL ikke er taget højde for i lov-
forslaget.
KL gør endvidere opmærksom på, at fristen for CV på Jobnet bør hæves, og
at den manglende IT-understøttelse giver risiko for fejl.
Endelig tager KL et generelt forbehold i forhold til beregningerne af lov-
forslagets økonomiske konsekvenser.
For så vidt angår bemærkningerne om muligheden for at finde egnede boliger
henvises til afsnit 2.6.
Regeringen henviser derudover til, at lovforslagets økonomiske konsekvenser
skal forhandles med kommunerne efter de gældende regler.
2.30. Lægeforeningen
Lægeforeningen finder det urimeligt, at borgeren selv skal betale for sin læ-
geerklæring, når den pågældende af helbredsmæssige grunde ansøger om
dispensation for danskkravet med henblik på at kunne opnå dansk-tillægget
på 1.500 kroner om måneden.
Side 19 af 22
Foreningen påpeger, at modtagere af integrationsydelse dermed er stillet an-
derledes end andre borgere, der af helbredsmæssige grunde ansøger om en
social ydelse hos kommunen.
Desuden indeholder høringssvaret oplysning om, hvilken type lægeattester,
der skal anvendes, og en anmodning om at videregivelse af oplysninger følger
den eksisterende aftale om ”Det socialt-lægelige samarbejde” som aftalt mel-
lem KL og Lægeforeningen.
Regeringen er ikke enig med lægeforeningen for så vidt angår synspunktet
om egenbetaling for lægeerklæring.
2.31. DA og Lederne (via Beskæftigelsesrådet)
Arbejdsgiversiden finder det afgørende, at udbuddet af arbejdskraft øges de
kommende år, blandt andet ved at antallet af offentligt forsørgede bliver ned-
bragt gennem reformer af offentlige forsørgelsesordninger.
Arbejdsgiversiden i BER støtter på den baggrund initiativer, der sikrer, at det
bedre kan betale sig at forlade offentlig forsørgelse til fordel for et job.
Organisationerne har derudover nogle forslag til tekniske præciseringer i lov-
teksten, hvad angår rådighed generelt.
Ud over initiativet i indeværende forslag er der ifølge arbejdsgiversiden i
BER behov for at ændre i regelsættet omkring kommunernes integrationsind-
sats og styring, så det i højere grad sikres, at nytilkomne flygtninge kommer i
job, snarere end at de opholder sig på offentlig forsørgelse.
Der er ifølge arbejdsgiversiden i BER blandt andet et behov for, at kommu-
nernes vurdering af nytilkomne flygtninges jobparathed bliver ændret, så ud-
gangspunktet er, at nytilkomne er jobparate. I dag vurderer kommunerne, at
kun 2,5 pct. af de nuværende kontanthjælpsmodtagere under integrationspro-
grammet er jobparate.
Regeringen er enig i, at der også er behov for ændringer i den aktive integra-
tionsindsats. Det er derfor regeringens intention også at gennemføre ændrin-
ger i integrationsprogrammet for nyankomne flygtninge og familiesammen-
førte, så indsatsen får større fokus på resultater i forhold til at komme hurtigt i
arbejde og lære dansk. Ændringer i den aktive integrationsindsats falder imid-
lertid uden for rammerne af dette lovforslag.
2.32. Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at lovforslaget resulterer i fattigdom
blandt de berørte grupper. Det gavner, efter rådets vurdering, ikke nogen eller
noget, men skaber blot yderligere marginalisering.
Side 20 af 22
Herefter refererer Rådet for Socialt Udsatte til undersøgelser, der blandt andet
viser, at mange borgere på de laveste sociale ydelser undlader at gå til tand-
læge eller undlader at købe medicin ordineret af lægen.
Med disse erfaringer in mente mener Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen
bør gennemføre mere udtømmende analyser af konsekvenserne for de menne-
sker, der nu bliver ramt af fattigdom, herunder muligheder for at modvirke de
negative konsekvenser.
Der henvises til kommentarerne under afsnit 2.1. om blandt andet adgangen
forskellige offentlige ydelser.
2.33. UNHCR
UNHCR finder det beklageligt, at det klare mål med loven er at gøre det min-
dre attraktivt at søge asyl i Danmark. Endvidere beklager UNHCR, at det kun
i begrænset omfang fremgår af lovbemærkningerne, hvorledes forslaget for-
holder sig til Danmarks internationale forpligtelser, herunder flygtningekon-
ventionen.
UNHCR bemærker, at flygtninge i de første år i Danmark vil være i en situa-
tion, hvor de sociale ydelser, de kan modtage, er betragteligt lavere end det
sædvanlige ydelsesniveau i Danmark.
UNHCR finder således ikke, at lovforslaget er i overensstemmelse med flygt-
ningekonventionens artikel 6, 23 og 24. UNHCR bemærker i den forbindelse,
at det følger af forarbejderne til artikel 23, at der ikke over for flygtninge kan
stilles samme krav om ophold i eller tilknytning til modtagerstaten, som der
stilles over for modtagerstatens egne borgere.
Lovforslaget indebærer, at enhver person, der ikke opfylder opholdskravet,
men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret til integrationsydelse. Det
bemærkes, at flygtningekonventionen alene gælder for personer omfattet af
konventionens artikel 1.
Der er redegjort nærmere for lovforslagets forhold til Danmarks internationa-
le forpligtelser i pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår blandt andet heraf, at der ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om æn-
dring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne
om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), som trådte i kraft 1. juli
2002, blev indført en ordning med introduktionsydelse og starthjælp, der på
væsentlige punkter svarer til den ordning, der foreslås indført med nærværen-
de lovforslag.
Det følger af flygtningekonventionens artikel 6, at udtrykket »under samme
forhold« skal forstås således, at en person skal opfylde alle sådanne betingel-
ser (herunder dem, der angår varigheden af og betingelserne for midlertidigt
eller fast ophold), som han skulle have opfyldt for at nyde den pågældende
Side 21 af 22
ret, såfremt han ikke havde været flygtning, undtagen for så vidt angår betin-
gelser, som efter deres natur ikke kan opfyldes af en flygtning.
Det følger af flygtningekonventionens artikel 23, at de kontraherende stater
med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal indrømme flygtninge,
der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som deres egne
statsborgere.
Efter flygtningekonventionens artikel 24, stk. 1, litra b, skal de kontraherende
stater indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres område, samme
behandling som deres egne borgere i forhold, der vedrører social tryghed,
herunder lovbestemmelser vedrørende blandt andet familieforsørgelse, jf. dog
bestemmelsens litra b, nr. 1 og 2.
Højesteret tog ved dom af 15. februar 2012, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2012,
side 1761 H, stilling til blandt andet de dagældende reglers forenelighed med
flygtningekonventions artikel 23. Højesteret fandt, at ”bestemmelsen omfatter
efter sin ordlyd alene direkte forskelsbehandling. Efter Højesterets opfattelse
er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skal forstås
således, at den også forbyder indirekte forskelsbehandling, der – som den
foreliggende – er sagligt begrundet og proportional.”
Efter regeringens opfattelse er dommen relevant ved vurderingen af lov-
forslagets forhold til flygtningekonventionen, idet det fremsatte lovforslag på
væsentlige punkter svarer til den ordning, der blev indført i 2002, uanset, at
retstilstanden ikke nødvendigvis i det hele vil være identisk med den situati-
on, som Højesteret tog stilling til.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med flygtningekonventionen.
2.34. AOF Danmark
AOF Danmark udtrykker bekymring over niveauet på integrationsydelsen og
frygter, at niveauet vil medføre mere kriminalitet i form af sort arbejde og
tyveri samt have en negativ indflydelse på asylansøgernes børn, idet deres
levevilkår bliver forringet.
AOF Danmark finder ikke, at det med et fradrag på 1-til-1 i integrationsydel-
sen for enhver arbejdsindtægt vil kunne betale sig for integrationsydelses-
modtagere at arbejde.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regeringen ønsker at give
blandt andre nytilkomne flygtninge og indvandrere et større incitament til at
arbejde og blive integreret i det danske samfund. Hvad angår effekten i for-
hold til beskæftigelse henvises til kommentarerne under afsnit 2.7.
2.35. Retspolitisk Forening
Side 22 af 22
Foreningen bemærker, at den lovgivningsmæssige proces i forhold til lov-
forslaget har været kritisabel.
I forhold til selve lovforslaget anfører foreningen, at de ringere økonomiske
vilkår, som flygtningene vil få med integrationsydelsen, kan medføre mindre
integration i det danske samfund, idet integrationsydelsesmodtagere kan få
mindre mulighed for at deltage i aktiviteter såsom foreninger, udflugter og
uddannelse. Retspolitisk Forening finder endvidere, at optjeningsperioden på
7 år indenfor 8 år er alt for lang.
Foreningen finder ikke, at Højesteretsdommen fra 2012, der er nævnt i lov-
forslagets bemærkninger, er tilstrækkelig til at sige, at lovforslaget er i fuld
overensstemmelse med grundlov og konventioner.
Hvad angår spørgsmålet om grundloven og Danmarks internationale forplig-
telser henvises til kommentaren under afsnit 2.1. Hvad angår effekten i for-
hold til beskæftigelse henvises til kommentarerne til afsnit 2.7.