Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget
2014-15
(2.
samling)
L
3
Bilag
7
Offentligt


NO T AT
10. august 2015
J.nr. 2015-
CHHO
Høringsnotat vedrørende L 3, Forslag til Lov om æn-
dring af lov om social pension (Harmonisering af reg-
lerne om opgørelse af bopælstid for folkepension)
Lovforslaget har været sendt i høring i KL, Udbetaling Danmark, Socialcheffor-
eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Danske
Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af statsforvalt-
ningsjurister, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp og Er-
hvervsstyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar fra:
Institut for Menneskerettigheder, SOS mod Rasisme, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Etniske Minoriteter, Ældre Sagen, Anke-
styrelsen, Udbetaling Danmark, LO, Danmission (Mødestedet), Foreningen af Ud-
lændingeretsadvokater, Antiracismegruppen EL, Indvandrerrådgivningen,UNHCR,
sognepræst Anne Ehlers og Erhvervsstyrelsen.
Udbetaling Danmark og Erhvervsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at Ankestyrelsen bemærker, at lovforsla-
get kan medføre yderligere klagesager på området.
Bemærkninger til lovforslaget:
1) Forholdet til Grundloven og internationale forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i sit høringssvar, at regeringen rede-
gør nærmere for lovforslagets indhold i forhold til grundloven og Danmarks inter-
nationale forpligtelser. Institut for Menneskerettigheder finder det uklart, om lov-
forslagene vil være i strid med flygtningekonventionen, fordi der ikke foreligger
nærmere oplysninger om, i hvilket omfang andre grupper end flygtninge rammes,
og hvordan andre lande fortolker konventionen.
Dansk Flygtningehjælp henviser til, at UNHCR i december 2010 anbefalede at
lovforslag om indførsel af selvsamme optjeningsprincip blev trukket tilbage for at
sikre, at flygtninge kunne modtage de samme ydelser som den almindelige befolk-
ning. Dansk Flygtningenævn opfordrer på den baggrund til, at lovforslaget
genovervejes i relation til flygtningekonventionens bestemmelser om ligebehand-
ling og medtager vurderinger fra UNCHR i overvejelserne.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at der med lovforslaget – i
strid mod Danmarks internationale forpligtelser - vil blive indført en ny gruppe un-
dermennesker i Danmark til alvorlig skade både for de forfulgte og for Danmarks
omdømme. Samtidig anfører foreningen, at lovforslaget efter deres opfattelse stri-
der mod FN’s Flygtningekonvention.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
L 3 Bilag 7
Offentligt
2
Indvandrerrådgivningen mener, at lovforslagene (L2, L3 og L7) generelt udgør
forskelsbehandling af flygtninge og er i konflikt med Grundloven. De anfører end-
videre, at lovforslagene er diskriminerende.
UNHCR anerkender Danmarks økonomiske bidrag givet til Syrien og modtagelse
af flygtninge gennem asyl- og kvotesystemet. De beklager dog det fremsatte lov-
forslag, som har til sigte at begrænse flygtninges ret til fuld dansk folkepension.
UNHCR finder ikke, at lovforslaget er i overensstemmelse med flygtningekonven-
tionens artikel 23 og 24 om ligebehandling, idet lovforslaget gør det vanskeligere
for flygtninge end for danske statsborgere at optjene ret til pension i Danmark.
UNHCR bemærker i den forbindelse, at det følger af forarbejderne til artikel 23, at
der ikke over for flygtninge kan stilles samme krav om ophold i eller tilknytning til
modtagerstaten, som der stilles over for modtagerstatens egne borgere.
Kommentarer:
De gældende pensionsregler, som trådte i kraft den 1. januar 2015 og genindførte
reglerne fra før den 1. januar 2011, indebærer, at en flygtning, der har bopæl her i
landet, har adgang til at medregne bopælstiden i sit hjemland, hvorimod en dansk
statsborger, der vender hjem efter i en periode at have været bosat i et tredjeland,
ikke har mulighed for at medregne bopælstiden i det pågældende land ved bereg-
ning af bopælstiden efter lov om social pension.
Med lovforslaget genindføres de regler om harmonisering af opgørelse af bopæls-
tid for folkepension, der blev indført ved lov nr. 1603 af 22. december 2010 med
virkning fra 1. januar 2011.
Lovforslaget indebærer således, at flygtninge omfattes af de samme regler for op-
tjening af folkepension, som gælder for andre udlændinge og danskere, som har
haft ophold i andre lande. Det bemærkes, at flygtningekonventionen alene gælder
for personer omfattet af konventionens artikel 1. Det vil sige personer, der er indi-
viduelt forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en
særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.
Forud for Folketingets vedtagelse af lov nr. 1603 af 22. december 2010 blev det
vurderet, at den ordning, som nu foreslås genindført, var forenelig med Danmarks
internationale forpligtelser. Der henvises bl.a. til tillæg til høringsnotat af 25. no-
vember 2010, jf. bilag 15 til lovforslag nr. L 72 af 17. november 2010, samt til be-
svarelsen af spørgsmål nr. 9 til lovforslag nr. L 72 af 25. november 2010.
Det er bl.a. på den baggrund regeringens opfattelse, at også dette lovforslag er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention.
Det følger af flygtningekonventionens artikel 23, at de kontraherende stater med
hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal indrømme flygtninge, der lovligt
bor inden for deres område, samme behandling som deres egne statsborgere.
Efter flygtningekonventionens artikel 24, stk. 1, litra b, skal de kontraherende sta-
ter indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres område, samme behand-
3
ling som deres egne borgere i forhold, der vedrører social tryghed, herunder lov-
bestemmelser vedrørende bl.a. alderdom, jf. dog bestemmelsens litra b, nr. I og II.
Ved dom af 15. februar 2012, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761, tog Hø-
jesteret stilling til bl.a. foreneligheden mellem de dagældende regler om introduk-
tionsydelse/starthjælp og flygtningekonventions artikel 23. Højesteret fandt, at
flygtningekonventionens artikel 23 efter sin ordlyd alene omfatter direkte forskels-
behandling. Efter Højesterets opfattelse var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at
antage, at bestemmelsen skal forstås således, at den også forbyder indirekte for-
skelsbehandling, der er sagligt begrundet og proportional.
Regeringen finder på den baggrund ikke, at det af flygtningekonventionens be-
stemmelser kan udledes, at en flygtning skal ligestilles med en dansk statsborger,
der har opholdt sig her i landet hele sit liv.
Afskaffelse af adgangen for flygtninge til at medregne bopælstid i hjemlandet inde-
bærer, at beregningen af bopælstiden for flygtninge fremover vil ske på samme
grundlag som for danske statsborgere, idet alene bopælstid her i landet kan med-
regnes. Flygtninge vil således i pensionsøjemed blive behandlet på samme måde
som danske statsborgere og andre udlændinge.
Endelig bemærkes det, at flygtninges adgang til at medregne bopælstid i hjemlan-
det efter de gældende regler efter regeringens opfattelse er udtryk for en fortrins-
stilling i forhold til danske statsborgere, som rækker ud over de forpligtelser, der
følger af flygtningekonventionens artikel 24.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstem-
melse med flygtningekonventionen.
Vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bemærkes det, at kon-
ventionen ikke – som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 9 til lov-
forslag nr. L 72 af 25. november 2010 – som sådan giver en ret til at modtage pen-
sion eller andre sociale ydelser.
Det følger imidlertid af konventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. til-
lægsprotokol, at staten er forpligtet til ikke at forskelsbehandle personer i sammen-
lignelige situationer med hensyn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre for-
skelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.
Det er således afgørende for anvendelsen af konventionens artikel 14, om der er ta-
le om forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer.
For så vidt angår bedømmelsen af en eventuel klagesag om flygtninges adgang til
pension og konventionens artikel 14 gør de samme overvejelser sig gældende som
ovenfor er anført vedrørende fortolkningen af Flygtningekonventionen.
For så vidt angår grundloven bemærkes det, at grundlovens § 75, stk. 2, indebæ-
rer, at det påhviler staten at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder
sig mere end rent midlertidigt i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre.
Borgerne kan ved domstolene få prøvet, om kravet er opfyldt, jf. hertil Højesterets
dom af 15. februar 2012, jf. UfR 2012.1761 H.
4
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.2 og 2.3,
vil flygtninge, som ikke kan opnå ret til folkepension, i stedet på lige vilkår med
andre, kunne være berettiget til at modtage integrationsydelse eller kontanthjælp.
Flygtninge, der ikke længere vil kunne modtage fuld folkepension, kan endvidere
efter en konkret individuel vurdering modtage personligt tillæg efter pensionsloven,
integrationsydelse eller kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes
endvidere, at lovforslaget tilsigter at ligestille flygtninge med danske statsborgere
og andre udlændinge i forhold til optjening af ret til folkepension.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstem-
melse med grundlovens § 75, stk. 2.
2) Ligestilling af danskere og flygtninge
Ældre Sagen støtter det generelle princip om optjening af folkepension betinget af
antal bopælsår i Danmark. Men efter Ældre Sagens opfattelse kan flygtninge ikke
sidestilles med andre grupper, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 40 år,
før de når folkepensionsalderen. Flygtninge har ufrivilligt måttet forlade deres op-
rindelsesland, og de må derudover formodes ikke at kunne få pension fra det land,
de er flygtet fra. Dette er baggrunden for de gældende regler, og derfor er det efter
Ældre Sagens opfattelse ikke meningsfyldt at tale om, at optjeningsreglerne skal
”harmoniseres” for henholdsvis flygtninge og øvrige grupper, der flytter til Dan-
mark.
LO bakker op om det generelle bopælskriterium i folkepensionen, men finder det
ikke rimeligt, at flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, bliver omfat-
tet af disse regler. Mennesker, som er tvunget til at flygte fra deres hjemland, har
ikke haft samme mulighed for at opfylde bopælskriteriet som andre. LO tager der-
for principielt afstand for lovforslaget.
SOS mod Racisme anser lovforslaget for direkte diskriminerende over for flygt-
ninge, da de ikke mener, at flygtninge normalt kan have opholdt sig i 4/5 af deres
arbejdsdygtige alder i Danmark før flugten hertil og typisk ikke vil kunne få over-
ført en eventuel pensionsopsparing fra hjemlandet til Danmark. SOS mod Racisme
anfører desuden, at UNHCR tidligere har udtalt, at der med optjeningsprincippet er
tale om diskrimination af flygtninge i strid med Flygtningekonventionen. På den
baggrund mener SOS mod Racisme, at lovforslaget bør trækkes tilbage eller forka-
stes.
Dansk Flygtningehjælp mener, at lovforslaget rejser spørgsmål om indirekte dis-
krimination. Reglerne om brøkpension gælder også for danske statsborgere, og der
er dermed ikke tale om direkte diskrimination. Dansk Flygtningehjælp påpeger, at
selvom reglerne gælder for alle, må det forventes, at en ændring af den tidligere
undtagelsesregel for flygtninge vil betyde, at kun få flygtninge fremover vil have
ret til fuld folkepension. Dansk Flygtningehjælp mener således, at lovforslaget gen-
tager et brud på et mange årigt princip om at sikre flygtninge reel ligestilling på
pensionsområdet og opfordrer til, at forslaget genovervejes.
5
Dansk Socialrådgiverforening mener, at lovforslaget vil medføre en voksende
gruppe af ældre flygtninge, som vil være henvist til en pensionisttilværelse i fattig-
dom. En tilværelse de på grund af alder ofte ikke vil have mulighed for at forbedre
via arbejde, og hvor de sjældent vil have samme støttemuligheder som andre i form
af netværk i Danmark.
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) er betænkelig ved lovforslagets sociale
konsekvenser og er bekymrede for, at det, frem for at skabe ”harmonisering”, kan
medføre en opdeling, hvor flygtninge diskrimineres. REM anfører, at kravet om tre
års fast bopæl vil få alvorlige konsekvenser for flygtninge, der opnår asyl i en sen
alder. Denne gruppe vil ikke kunne få særlige ydelser som boligydelse, varmetil-
læg, helbredstillæg mv. REM anfører, at gruppen af ældre flygtninge, ikke vil have
mulighed for at tage arbejde for herved at bringe sig ud af den trængte økonomiske
situation, og at incitamentet for at motivere denne gruppe til at tage arbejde ved at
tilbyde dem lave ydelser derfor fremstår formålsløst.
Antiracismegruppen EL mener, at ophævelse af muligheden for at medregne bo-
pælstid også udenfor Danmark vil stille flygtninge ulige med den øvrige befolk-
ning. De anfører, at borgere med ophold som flygtninge, ankommet til Danmark
efter det fyldte 15. år vil få mindre end en folkepension at leve for også efter folke-
pensionsalderen, og at de er henvist til at leve resten af livet som fattige pensioni-
ster på nedreguleret pension. Antiracismegruppen EL opfordrer til, at brøkpension
afskaffes og der indføres fuld pension for alle med opholdstilladelse. De opfordrer
desuden til, at lovforslaget trækkes tilbage.
Kommentarer:
Regeringen mener, det er rimeligt, at folkepensionens størrelse hænger sammen
med, hvor længe man har boet i Danmark i optjeningstiden, det vil sige i alderen
fra det 15. år til folkepensionsalderen.
Med forslaget sker der en harmonisering af optjeningsreglerne for ret til folkepen-
sion. Det vil sige, at flygtninge omfattes af de samme regler for optjening af ret til
folkepension, som gælder for øvrige indvandrere og danskere, der har haft ophold
i andre lande.
Flygtninge, som ikke optjener ret til fuld førtidspension, vil kunne få supplerende
økonomisk hjælp,jf. kommentarer til afsnit 3.
3) Ydelser til ældre flygtninge, der ikke har optjent ret til folkepension eller
brøk-folkepension
Ældre Sagen gør opmærksom på, at den samlede ydelse til en førtidspensionist
(efter lov om social pension), der ikke har optjent ret til fuld førtidspension, ikke
kan være lavere end kontanthjælpen, mens dette ikke gælder for folkepensionister.
Ældresagen opfordrer til, at brøk-folkepensionister ikke stilles dårligere end en
person, der slet ikke er berettiget til folkepension.
Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler - hvis lovforslaget fastholdes - at flygt-
ninge, som ikke har optjent ret til folkepension får ret til særlige ydelser som bolig-
6
ydelse, varmetillæg, helbredstillæg o.lign. Rådet for Etniske Minoriteter opfordrer
desuden til, at flygtninges rettigheder synliggøres, og at der gives klare retningslin-
jer og vejledning i hvordan ekstra ydelser søges igennem kommunen.
Dansk Flygtningehjælp gør opmærksom på, at lovforslaget for nogle flygtninge
vil betyde, at de aldrig vil opnå ret til folkepension, men kun vil have ret til den fo-
reslåede integrationsydelse (de første 7 år) eller kontanthjælp og ikke have mulig-
hed for de særlige ydelser, som kan gives til pensionister. For andre flygtninge vil
lovforslaget betyde brøkpension med mulighed for supplerende ydelser efter aktiv-
loven, hvor de supplerende ydelser ydes efter konkret individuel vurdering. Dansk
Flygtningenævn opfordrer til, at lovforslaget genovervejes ud fra beregninger om
berørte flygtninges økonomiske og sociale vilkår.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at det beregnes, hvilke ydelser en
folkepensionist, som er flygtning, kan opnå, hvis dennes folkepension er reduceret
til ¾, ½ eller ¼.
Mødestedet mener, at et lavere ydelsesniveau kan skabe fattigdom og modvirke
god integration.
Kommentarer:
Hvis en flygtning kommer til landet som ung, har pågældende mulighed for at op-
tjene ret til en fuld folkepension ved at bo i landet i 40 år inden folkepensionsalde-
ren.
Kommer flygtningen til landet på et senere tidspunkt, har pågældende mulighed for
at optjene ret til en brøkpension. Jo yngre flygtningen er, når vedkommende kom-
mer til landet, jo større brøkpension er der mulighed for at optjene. Brøkpensionen
kan suppleres med personlige tillæg. Herudover har pensionisten mulighed for at
få andre ydelser og tillæg, for eksempel helbredstillæg, varmetillæg, boligydelse og
nedsat licens.
Personligt tillæg kan dels ydes til betaling af konkrete rimelige og nødvendige ud-
gifter, men kan også ydes som en løbende hjælp til forsørgelse til fx brøkpensioni-
ster. Det er kommunen, der træffer afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere
konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver
enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold –
dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale
pension, og alle andre indtægter og formue – sammenholdt med størrelsen af de
rimelige og nødvendige udgifter. I denne sammenhæng indgår en eventuel ægtefæl-
le/samlevers indtægts- og formueforhold også.
Der er ikke fastsat nogen grænse for omfanget af økonomisk hjælp, der kan ydes
som personligt tillæg. Det afhænger af den individuelle konkrete vurdering. En
modtager af brøkpension vil fx kunne blive suppleret op til fuld pension, men sup-
plementet kan også være mindre, fx hvis pensionisten har begrænsede faste udgif-
ter eller andre indtægter. Modtagere af en fuld folkepension vil også efter en kon-
kret vurdering kunne modtage personligt tillæg til at dække nødvendige og rimelige
udgifter, såfremt pensionisten ellers ikke vil være i stand til at afholde udgiften. Det
er derfor ikke muligt at redegøre nærmere for størrelsen af de personlige tillæg.
7
Kommer flygtningen til landet mindre end 3 år før folkepensionsalderen, det vil for
tiden være efter det fyldte 62. år, vil flygtningen ikke kunne få folkepension.
Flygtningen vil derimod få ret til integrationsydelse (som foreslået indført ved sam-
tidig fremsat lovforslag L2) eller kontanthjælp. Flygtninge, der ikke kan opnå ret til
folkepension, vil kunne få udbetalt integrationsydelse i 7 år efter ankomsten til lan-
det og herefter kontanthjælp med et beløb, der månedligt svarer til, hvad en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepension kan få udbetalt. Det frem-
går af § 27 i lov om aktiv socialpolitik. Disse regler gælder også for andre perso-
ner, der ikke har optjent ret til folkepension, herunder indvandrere.
Herudover kan flygtningen efter de normale regler modtage boligstøtte (boligsik-
ring) og særlig støtte i det omfang, vedkommende opfylder betingelserne. Dertil
kommer muligheden for at modtage enkeltydelser efter aktivloven - eksempelvis
hjælp til enkeltudgifter og hjælp til medicinudgifter, hvis pågældende har behov,
der dækkes af de bestemmelser.
Det bemærkes, at kommunerne har pligt til at yde helhedsorienteret vejledning om,
hvilke ydelser fx flygtninge kan være berettiget til.
4) Overgangsordning
Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at overgangsperioden frem til 1. januar
2021 ikke er tilstrækkelig til, at flygtninge reelt vil have mulighed for at spare op til
en pensionstilværelse og anbefaler derfor en forlængelse af overgangsordningen.
Rådet for Etniske Minoriteter bifalder tiltaget vedrørende en overgangsordning,
men bemærker, at der vil være stor forskel på, om den enkelte flygtning vil have
nogen reel mulighed for at tilpasse sin økonomi efter en lav folkepension.
Kommentarer:
Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. september 2015. Lovforslaget inde-
holder en overgangsbestemmelse, således at den hidtil gældende bestemmelse om
at sidestille bopæl i oprindelseslandet med bopæl i Danmark finder anvendelse for
flygtninge, der er ankommet til Danmark inden 1. september 2015, og som når fol-
kepensionsalderen før den 1. januar 2021. Overgangsordningen er således fastsat
til at gælde til 1. januar 2021 – som er samme dato, som overgangsperioden var
fastsat til i lov om harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepen-
sion, jf. lov nr. 1603 af 22. december 2010, som var gældende indtil 1. januar
2015.
Overgangsordningen for herboende flygtninge betyder, at disse personer ikke får
ændret i deres ret til folkepension med en meget kort frist. Desuden kan de herbo-
ende flygtninge, der ikke er omfattet af overgangsreglen, nå at optjene mindst 5 år
yderligere set i forhold til lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Folkepensionsalderen er
66 år den 1. januar 2021.
5) Effekten af lovforslaget
SOS mod Racisme mener, at når syrere søger asyl i Danmark, skyldes det ønsket
om at overleve, og at destinationslandet kan være ret tilfældigt. SOS mod Racisme
8
mener ikke, at regeringens antagelse om, at en reduktion af sociale ydelser vil få
flere asylansøgere til at søge til andre lande end Danmark, er godtgjort.
Institut for Menneskerettigheder anfører i sit høringssvar, at der er markant
usikkerhed forbundet med virkningerne af lovændringen i forhold til Danmarks an-
del af asylansøgere i Europa. Tilsvarende anfører Foreningen af Udlændingerets-
advokater, at der ikke er belæg for at lavere ydelser og pension skulle forhindre
flygtninge i at søge asyl i Danmark.
LO finder ikke, at regeringen har sandsynliggjort, at retten til folkepension spiller
en rolle for antallet af asylansøgere i Danmark og anfører, at det er andre forhold
end retten til folkepension, der har betydning for en vellykket integration.
Indvandrerrådgivningen mener, at lovforslaget ikke har væsentlige økonomisk
incitamenter for det danske samfund på langt sigt, men at der er tale om symbolpo-
litik.
Kommentarer:
Formålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne om optjening af ret til folke-
pension ved at fjerne en særregel, som alene gælder for flygtninge. Dermed omfat-
tes flygtninge af de samme regler for optjening af ret til folkepension, som gælder
for øvrige indvandrere og danskere, der har haft ophold i andre lande.
Ændringen af reglerne om folkepension for flygtninge skal ses i sammenhæng med
de ændringer, som regeringen samtidig har fremsat lovforslag om – indførelsen af
integrationsydelsen og genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børne- og
ungeydelse samt børnetilskud.
Der er mange forhold, som har betydning for, hvor mange asylansøgere der kom-
mer til Danmark, blandt andet det samlede antal asylansøgere der søger til Europa
og asylpraksis, men de økonomiske vilkår i de enkelte lande har også betydning.
Det er regeringens opfattelse, at de økonomiske ydelser - sammen den danske vel-
færdsstats øvrige tilbud - har betydning for, hvilke lande asylansøgere vælger at
søge til – og derfor er stramningerne samlet set et led i at gøre det mindre attrak-
tivt at søge asyl i Danmark.
6. Høringsproces
Dansk Flygtningehjælp beklager i sit høringssvar, at lovforslaget ikke er sendt i
høring inden fremsættelsen.
Kommentarer:
Det skal beklages, at lovforslaget ikke har været sendt i høring inden fremsættelsen
af lovforslaget. Regeringen ønsker hurtigst muligt at få gennemført de foreslåede
lovændringer, så de kan træde i kraft d. 1. september 2015. Det var således ikke
muligt at sende lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.
7. Menneskesyn
Antiracismegruppen opfordrer regeringen til at vedkende sig de kristne værdier
og hjælpe nødstedte på human vis, både økonomisk og menneskeligt.
9
Sognepræst Anne Ehlers anfører, at den nuværende regerings flygtningepolitik
alene har til hensigt at afstå fra det mellemmenneskelige ansvar, det er at hjælpe
folk i nød. Hun appellerer til anstændighed, medansvar, hæderlighed, moral og
medmenneskelighed.
Kommentar:
Regeringen ønsker at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incita-
ment til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
Det er således regeringens opfattelse, at det forholdsvist høje niveau for sociale
ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv udgør en barriere for bedre arbejds-
markedstilknytning og en mere vellykket integration.
Samtidig ønsker regeringen, at nytilkomne udlændinge skal have en positiv tilskyn-
delse til at integrere sig i det danske samfund. Regeringen ønsker således, at flygt-
ninge og indvandrere lærer dansk så hurtigt som muligt for dermed at forbedre
mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvad angår ydelsesniveauet henvises til kommentarer i høringsnotatets afsnit 3.


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
10. august 2015
Sagsnr. 2015 - 3055
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedr. forslag til lov om ændring
af lov om aktiv socialpolitik (Harmonisering af regler om opgørelse af bo-
pælstid for folkepension)
Vedrørende L 3 Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonise-
ring af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension).
Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til L3 Forslag til lov om ændring af lov
om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folke-
pension).
Det bemærkes, at samtlige høringssvar tidligere er sendt til udvalget, med undta-
gelse af høringssvaret fra UNHCR.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Bilag: Høringsnotat og høringssvar
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
L 3 Bilag 7
Offentligt