Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

5RFNZRRO)RQGHQV)RUVNQLQJVHQKHG
$UEHMGVSDSLU
6WDUWKM OSHQVEHW\GQLQJIRUÀ\JWQLQJHV
OHYHYLONnURJEHVN IWLJHOVH
/DUV+¡MVJDDUG$QGHUVHQ
+DQV+DQVHQ
0DULH/RXLVH6FKXOW]1LHOVHQ
7RUEHQ7UDQ V
6\GGDQVN8QLYHUVLWHWVIRUODJ
2GHQVH
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 9
Offentligt
Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse
Arbejdspapir 25
Udgivet af:
© Rockwool Fondens Forskningsenhed og
Syddansk Universitetsforlag
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for
de i aftalen nævnte rammer
Adresse:
Rockwool Fondens Forskningsenhed
Sølvgade 10, 2. sal tv.
DK-1307 København K
Tlf. 33 34 48 00
Fax 33 34 48 99
E-post: forskningsenheden@rff.dk
Hjemmeside: www.rff.dk
ISBN 978-87-90199-68-5
ISSN 0909-9824
Januar 2012
Oplag: 300
Tryk: Specialtrykkeriet Viborg
Pris: 60,00 kr. inklusive 25 % moms
Indhold 3
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Del I: Levevilkår for flygtninge på starthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2. Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp . . . . . . . . . . 9
3. Hvad har man råd til, når man er på starthjælp . . . . . . . . . . . . . . 12
4. Hvor mange har kun starthjælpen at leve for? . . . . . . . . . . . . . . . 18
5. Indkomstfordeling for flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Del II: Beskæftigelse og løn for flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
6. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
7. Hvad tjener flygtninge i arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
8. Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Bilag til afsnit 2, Del I:
Beregninger af rådighedsbeløb for flygtningefamilier i 2008 . . . . . . . . . . . . . 40
Bilag til afsnit 7, Del II:
Fordeling af beskæftigede personer på stillingstype og brancher.
Starthjælpsflygtninge, kontanthjælpsflygtninge og alle beskæftigede . . . . . . 52
Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Forord 5
Forord
Rockwool Fonden har siden 1997 bevilget midler til forskning i indvandrernes
integration på det danske arbejdsmarked, et emne som har fyldt meget i den offent-
lige debat, og som der i dag er en stor dokumenteret viden om. Efterfølgende har
enheden også analyseret indvandreres og efterkommeres bosætning samt deres
stilling i det danske uddannelsessystem.
I 2007 besluttede Fondens bestyrelse så yderligere at udvide analyserne via igang-
sættelsen af et projekt, der specifikt skulle beskæftige sig med effekterne af de
betydelige ændringer af indvandrings- og integrationspolitikken, Folketinget hav-
de taget hul på omkring årtusindskiftet.
Vi ønskede at få en viden om:
Hvad betød stramningerne i reglerne for familiesammenføring for indvandrings-
mønsteret samt mønsteret for ægteskabsindgåelse blandt unge med indvandrer-
baggrund? Eksisterer den tidligere så udbredte tendens blandt disse unge til at
gifte sig tidligt og ofte med en ægtefælle fra deres forældres hjemland eksempel-
vis stadig?
Og på samme vis: Hvad betød de ændrede muligheder for arbejdskraftindvan-
dring for Danmarks rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft?
Endelig ønskede vi at få en viden om de beskæftigelsesmæssige og sociale konse-
kvenser for flygtninge af indførelsen af starthjælpen i juli 2002.
Dette arbejdspapir præsenterer i detaljer analyserne bag opklaringen af det sidste
punkt: Starthjælpens konsekvenser, idet et tidligere nyhedsbrev fra Forskningsen-
heden fremlægger alle analyserne fra projektet.
Ved udarbejdelsen af arbejdspapiret har vi nydt godt af cand.polit., ph.d. Hans
Hansens enestående kendskab til det sociale område, og cand.scient.soc. Lars
Højsgaard Andersen har ydet en meget stor indsats med tilvejebringelse og ana-
lyse af data. Cand.polit., ph.d. Marie Schultz-Nielsen har som sædvanligt ydet et
væsentligt bidrag til vores forskning i indvandrernes levevilkår i Danmark. Jeg
takker mine medforfattere for deres medvirken ved produktionen af arbejdspapi-
ret. Ligeledes skylder jeg en stor tak til cand.polit. Duy Thanh Huynh-Olesen,
som har bistået med analyser af starthjælpens beskæftigelseseffekt.
Denne udgave af notatet er baseret på en opdatering i december 2011 på det oprin-
delige notat udsendt i juni 2009. Starthjælpen er i dag afskaffet, men repræsente-
6 Forord
rede et markant socialpolitisk eksperiment, og der er derfor behov for en samlet
dokumentation af starthjælpens sociale og beskæftigelsesmæssige effekter.
Som ved enhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig vi-
denskabelig uafhængighed – også af Rockwool Fonden, der imidlertid sædvanen
tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Forskergruppen
og undertegnede skylder derfor Fondens personale, inklusive direktør Elin
Schmidt, og ikke mindre Fondens bestyrelse med Tom Kähler som formand, en
varm tak for et godt samarbejde!
København, januar 2012 Torben Tranæs
Indledning 7
1. Indledning
I sommeren 2002 vedtog Folketinget en lov om særlige sociale ydelser til perso-
ner, som flytter til Danmark (lov nr. 361 af 6.6.2002 som ændrede lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven). Personer, der er ankommet – med ankomst
menes juridisk ankomst: at personen har opnået opholdstilladelse – til Danmark
før 1. juli 2002 kan stadig modtage kontanthjælp eller en introduktionsydelse sva-
rende til den almindelige kontanthjælp. Personer, der er ankommet til Danmark
efter 1. juli 2002, kan imidlertid først modtage kontanthjælp, når de har opholdt
sig i landet i mindst syv af de seneste otte år1
, har haft ordinær beskæftigelse i et
omfang som svarer til 2 ½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 8 år, og i
øvrigt lever op til det såkaldte 300 timers krav.2
De sidste to krav er først kommet
til senere. Indtil disse krav er opfyldt, kan flygtninge og familiesammenførte hertil
modtage introduktionsydelse, så længe de er omfattet af det treårige introdukti-
onsprogram, og herefter kan de modtage starthjælp. For danske statsborgere og
personer med permanent opholdstilladelse i Danmark gælder de samme regler.
Denne gruppe er dog ikke omfattet af integrationsprogrammet og får derfor start-
hjælp direkte efter ankomsten.
Niveauet for introduktionsydelsen og starthjælpen for dem, der er ankommet efter
1. juli 2002, er det samme. Derfor omtales introduktionsydelsen til personer, der
er ankommet efter 1. juli 2002, i det følgende også som starthjælp.
I dette arbejdspapir beskrives situationen for flygtninge og familiesammenførte
hertil (for læsevenlighedens skyld omtales disse to grupper generelt som ‘flygt-
ninge’ i dette papir). Disse er nemlig hovedmålgruppen for starthjælpen, idet øv-
rige indvandrere skal være selvforsørgende for at kunne få opholdstilladelse og
derfor ikke, ved ankomsten i det mindste, vil kunne modtage nogen form for ind-
komsterstattende social ydelse, heller ikke starthjælp.3
Analyserne af flygtningenes beskæftigelse og løn- og indkomstforhold i dette ar-
bejdspapir bygger på data frem til og med udgangen af 2006, og her er det stadig
1 Kravet om syv års ophold inden for de seneste otte år gælder ikke EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælp.
2 1. juli 2009 ændredes 300 timers reglen, så kravet blev 450 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 måneder. I 2011 ændredes reglen igen, så kravet er 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.
3 Hvis indvandrere, som ikke har flygtningestatus, mister deres forsørgelsesgrundlag,
inden de har opnået permanent opholdstilladelse, skal de forlade landet og vil i den
forbindelse kun kunne modtage hjælp en kort periode. Først når de har opnået per-
manent opholdstilladelse, vil de i forbindelse med en social begivenhed, fx ledighed,
kunne modtage hjælp.
8 Indledning
meget enkelt at afgøre, hvorvidt det sociale sikkerhedsnet er kontanthjælp eller
starthjælp for en given person. Det afhænger alene af, hvornår opholdstilladelsen
er givet. For nemheds skyld vil vi kalde flygtninge, som har fået opholdstilladelse
før og efter 1. juli 2002, for hhv. kontanthjælpsflygtninge og starthjælpsflygtnin-
ge. Et ægtepar, hvor den ene kom før dette tidspunkt, og den anden efter, er stort
set stillet, som om de begge kom til landet efter 1. juli 2002, og personen, som
ankom først, vil ikke blive betragtet som en ‘kontanthjælpsflygtning’.
Nedenfor gennemgår vi først – i del I – de overordnede levevilkår for flygtninge
på starthjælp; hvor store er ydelserne, og hvilke rådighedsbeløb ender man med at
have, når skat og husleje er betalt? I 2011 blev reglerne for børnefamilieydelsen
og børnetilskuddet ændret, og nyere beregninger baseret på ændringerne kan fin-
des i bilag 1. Dernæst præsenteres beregninger af, hvor mange flygtninge som
modtager starthjælp, og hvor mange der har gjort det igennem flere år. Vi beskri-
ver den generelle indkomstsituation for flygtninge, hvor al indkomst regnes med,
og her sammenlignes starthjælpsflygtningene med kontanthjælpsflygtninge for at
se, hvor meget det betyder for indkomstfordelingen, at den første gruppe har mere
lønnet arbejde end den sidste gruppe, som til gengæld modtager højere kompen-
sation, når de ikke er i beskæftigelse.
I del II præsenterer vi så en analyse af starthjælpens beskæftigelseseffekt efter
hhv. knap halvandet år og godt 4 års ophold i landet. Vi viser også, hvilke lønnin-
ger hhv. starthjælps- og kontanthjælpsgruppen tjener, samt i hvilke brancher og
stillingskategorier de beskæftigede flygtninge er at finde.
Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp 9
Del I:
Levevilkår for flygtninge på starthjælp
En enkel måde at beskrive levevilkår på er ved at sammenligne indkomst og leve-
omkostninger. Dette gør vi både for personer på starthjælp og på kontanthjælp.
For at få en ide om, hvor mange flygtninge, som har starthjælpen som deres egent-
lige indkomstniveau, ses også på, hvor mange der gennem et helt kalenderår ingen
lønindkomst har selv, og hvor mange der heller ikke har en ægtefælle, som har
lønindkomst. De sidstnævnte får den fulde offentlige forsørgelse – starthjælp eller
en kombination af start- og kontanthjælp – mens nogle af de førstnævnte evt. får
mindre i støtte, og muligvis også lever i en familie med bedre økonomiske vilkår,
grundet ægtefællens lønindkomst.
Til levevilkår hører både indkomstniveau og -variation, og derfor beskriver vi
også, hvordan starthjælpsflygtninges årsindkomster ser ud sammenlignet med års-
indkomsterne for kontanthjælpsflygtninge.
2. Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp
I dette afsnit præsenteres en række beregninger af de rådighedsbeløb, som for-
skellige flygtningefamilier har, når skat og husleje er betalt. Starthjælp er en brut-
toydelse på lige fod med kontanthjælp.Ydelserne er på den ene side skattepligtige
og på den anden side lave nok til, at de giver anledning til et betydeligt boligtil-
skud. Endelig så modtager familier på disse ydelser også børnefamilieydelse. Bo-
lig- og børnerelaterede ydelser har stor betydning for familiernes rådighedsbeløb,
og de beregninger, som her præsenteres, vil derfor medtage begge typer ydelser.
Som boligtilskud medtages både boligsikring og det såkaldte boligtillæg, § 34 i
Lov om aktiv socialpolitik.
For at kunne beregne en families boligtilskud er man nødt til at kende ikke blot
familiens indkomst, men også dens faktiske husleje, og her kan man principielt gå
frem på to måder. Man kan se på, hvilke huslejeudgifter flygtningefamilier faktisk
har, og så derudfra beregne boligtilskuddet. Eller man kan bruge de gennemsnit-
lige eller typiske huslejeudgifter for en tilsvarende familietype i Danmark. I en
større udredning om flygtninge på starthjælp, som Center for Alternativ Sam-
fundsanalyse, CASA, udgav i 2006, brugte man den første metode og fik udarbej-
det faktiske budgetter inklusive huslejeudgifter for et betydeligt antal tilfældigt
udvalgte flygtningefamilier, se Blauenfeldt, Hansen og Johansen (2006). Fordelen
ved denne metode er, at man når frem til rådighedsbeløb, som typiske flygtninge-
familier faktisk lever for. Ulempen ved metoden er, at man risikerer at gøre rådig-
hedsbeløbet for stort i forhold til, at det skal beskrive levevilkårene i en sammen-
10 Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp
ligning med andre befolkningsgrupper. Opgørelser af ulighed og fattigdom byg-
ger altid på sådanne sammenligninger, hvorfor det er afgørende, at de
rådighedsbeløb, som skal repræsentere de forskellige indkomstgruppers levevil-
kår, er sammenlignelige. Grunden til, at metoden med faktiske huslejer risikerer
at komme frem til et for optimistisk billede af levevilkårene for familier på start-
hjælp, er, at man må formode, at kommunen helt naturligt vil henvise en flygtning
på starthjælp til en bolig, som er billigere, og dermed mindre eller dårligere, end
den bolig en familie på kontanthjælp henvises til. Det ville typisk ikke være hen-
sigtsmæssigt for starthjælpsfamilien at bruge det samme beløb i kroner og ører –
og dermed en noget større andel af indkomsten – på sin bolig. En ekstremt billig
bolig ville kunne mindske forskellen på starthjælps- og kontanthjælpsflygtninges
rådighedsbeløb betragteligt. Dette ville ikke være et udtryk for, at de to familier
har samme levevilkår, men alene et udtryk for, at starthjælpsfamiliens levevilkår,
hvad bolig angår, er meget dårligere end kontanthjælpsfamiliens. Metoden bety-
der med andre ord, at den del af tilpasningen i nedadgående retning af levevilkå-
rene, som en starthjælpsfamilie er nødt til at foretage, og som falder på boligfor-
bruget, forsvinder og ikke kommer med som en del af forskellen ved en sammen-
ligning med andre befolkningsgruppers levevilkår, hvilket den bør.
Af den grund har vi valgt den anden metode, hvor der tages udgangspunkt i typi-
ske huslejeudgifter for tilsvarende familier i Danmark, som bor til leje. Konkret er
den anvendte bruttohusleje medianlejen for den pågældende familietype i husleje-
undersøgelsen fra 1999 fremskrevet til 2008 med stigningen i forbrugerpris-in-
deksets huslejepost, hvilket svarer til fremgangsmåden i lovmodellens familiety-
pemodel.
Herved får vi, efter vores vurdering, et retvisende billede af forskellene i levevil-
kår fx mellem starthjælps- og kontanthjælpsfamilier. Ulempen ved beregningsme-
toden er, at man ikke får noget billede af, hvordan den faktiske boligsituation er
for den betragtede gruppe. Til dette formål vil man stadig skulle bruge konkrete
budgetter inklusive de afholdte boligudgifter, som det fx er kortlagt i Blauenfeldt,
Hansen og Johansen (2006).
I tabel 1 er rådighedsbeløbene for flygtninge i en række forskellige situationer
angivet. Ydelserne afhænger meget af ens familiesituation, og af, hvornår man
opnåede, og hvor længe man har haft opholdstilladelse i Danmark. For at give et
så fyldestgørende billede som muligt vil vi præsentere beregninger både for enli-
ge og for familier, som er berettiget til hhv. start- og kontanthjælp.
Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp 11
Tabel 1. Rådighedsbeløb i 2008 for flygtninge efter familie- og ydelsestype
Kroner pr. md.
Enlig flygtning
1a. Starthjælp, ægtefælle uden for EU 2.188
1b. Starthjælp, ugift 2.556
1c. Kontanthjælp 4.533
1d. Under 25 år, uden børn, på ungeydelse (første 6 mdr. / herefter) a)
2.308 / 1.738
Flygtningepar
2. Med ét barn (4 år), begge på starthjælp 8.583
3. Med ét barn (4 år), én på starthjælp, én på kontanthjælp 9.084
4a. Med ét barn (4 år), begge på kontanthjælp, begge opfylder 300 timers krav 13.536
4b. Med ét barn (4 år), begge på kontanthjælp, ingen af dem opfylder 300
timers krav
7.257
$QP5nGLJKHGVEHO¡EHUGHÀQHUHWVRPQHWWRLQGNRPVWHIWHUVNDWEROLJWLOVNXGE¡UQHWLOVNXGRJKXVOHMH
D
8QJH\GHOVHHUNRQWDQWKM OSWLOXQJH
Case 1a, 2, 3 og 4a/4b kan opfattes som en ‘historie’ eller et forløb, som en typisk
flygtningefamilie gennemlever over længere tid, selvom alle beløb er fra 2008. Vi
følger en familie bestående af to voksne og et barn på 4 år. I første fase har den
ene af de voksne fået flygtningestatus i Danmark og modtager starthjælp. Rådig-
hedsbeløbet i den situation er 2.188 kr. pr. måned som angivet i 1a i tabel 1. I an-
den fase er flygtningen blevet familiesammenført med sin ægtefælle og sit barn,
begge voksne modtager starthjælp, og moderen dertil et forsørgertillæg, dvs. case
2 med et rådighedsbeløb for hele familien på 8.583 kr. pr. måned. I tredje fase har
flygtningen fået ret til kontanthjælp, ægtefællen ‘mister’ derfor sin introduktions-
ydelse og rådighedsbeløbet stiger kun meget lidt til 9.084 kr., jf. case 3. Og ende-
lig i fase 4 bliver ægtefællen også berettiget til kontanthjælp. Det kræver imidler-
tid et vist antal timers arbejde for at bibeholde den almindelige kontanthjælps-
ydelse, nemlig 300 timers arbejde, og derfor har vi også medtaget en fase 4b, som
viser situationen for en familie, som er faldet for dette krav. Som vist i tabel 1 er
der stor forskel på familiens rådighedsbeløb afhængigt af, om 300 timers kravet er
opfyldt eller ej; hhv. 13.536 kr. og 7.257 kr. pr. måned.
I tabel 1 er også angivet rådighedsbeløb for personer i en række andre relevante
situationer. Unge under 25 år uden børn fik fx allerede før 2002 en lavere kontant-
hjælpsydelse end personer over 25 år, og derfor skete der ikke rigtig nogen økono-
misk ændring for den gruppe ved indførelsen af starthjælpen. Dette er illustreret
ved at medtage en beregning for en enlig flygtning under 25 år uden børn, som har
været i landet længe nok til ikke at være berørt af starthjælpen, jf. tabel 1, case 1d.
12 Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?
Beregningerne bag casene i tabel 1, plus relevante ekstra variationer over betyd-
ningen af børn, samlever og boligudgifter, er beskrevet i detaljer i bilag 1.
Som det fremgår af tabel 1, er rådighedsbeløbet også relativt lavere for enlige på
starthjælp, hvor det for en ugift udgør 56 procent af beløbet til en kontanthjælpsbe-
rettiget i samme situation. For en enlig, der er gift med en person uden for EU, er
forholdet nogenlunde det samme. Et par med et barn, hvor begge er på starthjælp,
har et rådighedsbeløb som udgør 63 procent af rådighedsbeløbet for en familie på
fuld kontanthjælp. Den store forskel mellem enlige og familier skyldes primært
børnefamilieydelsen, mens det, at forskellen også er relativt større, til dels skyldes,
at boligtilskuddet også afhænger af, om man har børn. Endelig skyldes den relativt
mindre forskel mellem familier på starthjælp og familier på kontanthjælp, at man
kan modtage et meget større boligtilskud, når man er på starthjælp, end når man er
på kontanthjælp, fordi boligtilskuddet også afhænger af ens indkomst.
Per 1. januar 2011 blev der indført et optjeningsprincip for børnefamilieydelsen og
børnetilskuddet. Efter reformen opnås de fulde ydelser således først efter 2 års
bopæl i Danmark; efter 6 måneder får man 25 procent af den fulde ydelse, efter 1
år får man 50 procent af den fulde ydelse og efter 1½ år får man 75 procent af den
fulde ydelse. Rådighedsbeløb uden de to nævnte ydelser er derfor også behandlet i
bilag 1.
3. Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?
Hvor langt rækker de rådighedsbeløb, som vi netop har præsenteret? En måde at
beskrive dette på er ved at sammenligne rådighedsbeløbene med forskellige bud-
getter, hvilket er gjort i tabel 2. For at illustrere hvor meget – eller hvor lidt – be-
løbet rækker til, sammenligner vi med tre forskellige budgetter. Det første kalder
vi standardbudgettet og de sidste to kalder vi minimumsbudgetter. Minimums-
budgettet er anført i en „almindelig“ version og i en „kort-sigt“-version, hvor der
ikke lægges penge til side til udskiftning af varige forbrugsgoder.
Budgetterne tager udgangspunkt i en variant af Forbrugerinformationens hushold-
ningsbudget fra 2001 udarbejdet af Finn Kenneth Hansen, jf. Hansen (2002). Her-
fra er versionen med discountpriser brugt. Det, vi kalder standardbudgettet, svarer
således til husholdningsbudgettet ved discountpriser i Hansen (2002), bortset fra,
at vi har taget udgifter til daginstitution ud for parret med barn, fordi vi antager, at
der er bevilliget fuld friplads (dette er typisk tilfældet for personer/familier på
overførselsindkomst). Budgettallene fra Hansen (2002) er så pristalsreguleret
frem til 2008 med forbrugerprisindekset. For alle de tre budgettyper, vi angiver, er
varebundtet et standardvarebundt, blot indkøbt i discountbutikker (i den udstræk-
ning det er muligt). De tre budgetter, vi bruger, er med andre ord følgende:
Hvad har man råd til, når man er på starthjælp? 13
• Standardbudget. Det samlede husholdningsbudget ved discountpriser mi-
nus udgifter til daginstitution.
• Minimumsbudget. Det samlede husholdningsbudget ved discountprisers
udgifter vedrørende mad og drikkevarer, beklædning, ‘sundhed og hygi-
ejne’, dagligvarer og varige forbrugsgoder.
• Minimumsbudget, kort-sigt. Som minimumsbudget, men uden varige for-
brugsgoder.
Det korte sigt i det tredje punkt hentyder til, at der ikke er sat penge af til opspa-
ring, så varige forbrugsgoder med mellemrum kan udskiftes. Hvis ikke man kan få
varige forbrugsgoder foræret af venner eller betalt via enkeltydelser af kommunen,
er det meget vanskeligt blot at klare sig for dette budget i en længere periode.
Forskellen på minimumsbudgetterne og standardbudgettet er, at der i minimums-
budgetterne er afsat nul kroner til poster indenfor ‘leg og fritid’ – som dækker
over læsestof, kommunikation (fx telefon), tv/radio/musik, legetøj, foreningsliv,
sport/friluftsliv, forlystelser og ferie – samt nul kroner til transport.
For parret med et barn rækker hverken starthjælpen eller fuld kontanthjælp til det
discountindkøbte standardforbrug, som andrager 17.000 kr. Men begge indtægter
kan klare budgettet, hvis leg/fritid og transport droppes. Starthjælpen dog kun lige
akkurat: her vil der være knap 600 kr. pr. måned til de 3 personers forbrug af læ-
sestof, kommunikation (fx telefon), tv/radio/musik, legetøj, foreningsliv, sport/
friluftsliv, forlystelser og ferie, cykel og offentlig transport. Familien på fuld kon-
tanthjælp vil have 6.500 kr. til disse aktiviteter. For familien på kontanthjælp, som
ikke opfylder 300 timers kravet, er situationen imidlertid dramatisk anderledes: de
har kun ca. det halve rådighedsbeløb, hvilket ikke engang rækker til minimums-
budgettet, altså det uden leg/fritid og transport. Her er kun penge til den kortsig-
tede version af dette budget, dvs. uden henlæggelser til udskiftning af varige for-
brugsgoder.
14 Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?
Tabel 2. Rådighedsbeløb pr. måned i 2008 efter forskellige budgetter
Enlig a)
Par med ét barn b)
Kr. Kr.
Efter ydelsestype
Starthjælp
(høj husleje/lav husleje)
gift c)
2.188 / 2.817
ugift 2.556 / 3.186
8.583
Kontanthjælp
(300 timers reglen opfyldt)
4.533 13.536
Kontanthjælp
(300 timers reglen ikke opfyldt)
4.533 d)
7.257
Efter budgettype
Standard 7.149 17.010
Minimum
(standard men uden leg/fritid og transport)
3.846 7.961
Minimum, kort sigt
(standard men uden leg/fritid, transport og varige forbrugsgoder)
3.118 6.844
Rådighedsbeløb før gældsinddrivelse (SKAT) 4.890 9.980
$QP,EXGJHWWHUQHHUGHUEUXJWSULVHUIUDGLVFRXQWEXWLNNHUKYRUGHWKDUY UHWPXOLJWD 
'HQHQOLJHHU
HQNYLQGHPHOOHPnUE
3DUUHWVEDUQHUnURJSDUUHWHUHQWHQEHJJHSnVWDUWKM OSHOOHUEHJJHSn
NRQWDQWKM OSF
0HG¶JLIW·PHQHVJLIWPHG JWHI OOHVRPRSKROGHUVLJXGHQIRU(8G
5nGLJKHGVEHO¡EHWHUGHW
VDPPHVRPLFHOOHQRYHQIRU WLPHUVUHJOHQHUNXQUHOHYDQWIRU JWHSDUGHUEHJJHPRGWDJHUNRQWDQWKM OS
GHQHQOLJHVUnGLJKHGVEHO¡EHUVnOHGHVXEHU¡UWDIUHJOHQ %XGJHWWDOOHQHHUHQOLOOHVPXOHK¡MHUH²RJDIVWDQGHQ
WLOUnGLJKHGVEHO¡EHQHVW¡UUH²KYLVYLLVWHGHWKDYGHVHWSnHQHQOLJPDQGRJKYLVEDUQHWKDYGHY UHW OGUH
.LOGH+DQVHQ  VDPW%HNHQGWJ¡UHOVHRPLQGGULYHOVHDIJ OGWLOGHWRIIHQWOLJH DI RJHJQH
EHUHJQLQJHU
Hvis starthjælpsfamilien skal opretholde et almindeligt boligforbrug, hvilket er en
husleje på knap 4.400 kr., så er der stort set ikke penge til transport og fritidsakti-
viteter for hverken børn eller voksne.
I stedet for at se på hvor meget af et standardbudget start- og kontanthjælpsflygt-
ningenes rådighedsbeløb vil kunne dække, kan man sammenligne familiernes rå-
dighedsbeløb med de retningslinjer for minimumsrådighedsbeløb, som staten bru-
ger, når den tilbageholder indkomst i forbindelse med inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. BEK nr. 1365 af 19.12.2008. Dvs. gæld kan kun inddrives af den del
af rådighedsbeløbet, som overstiger dette minimumsbeløb. Disse er angivet ved
budgetterne i nederste række i tabel 2. Som det fremgår, er rådighedsbeløbet for
starthjælpsfamilien ikke højt nok til, at staten vil tilbageholde indkomst i forbin-
delse med inddrivelse af offentlig gæld, og det vil det heller ikke være selv med et
markant lavere boligforbrug.
Hvad har man råd til, når man er på starthjælp? 15
Situationen for en enlig på starthjælp er sådan set værre end for en familie. Hvis
en enlig, der er gift med en person uden for EU, skal opretholde et almindeligt
boligforbrug – hvilket i denne situation vil sige en husleje på 3.100 kr. pr. måned
– så er der end ikke råd til budgettet uden et forbrug af penge på fritidsaktiviteter
og transport og hensættelser til udskiftning af varige forbrugsgoder, dvs. kort-
sigts-versionen af minimumsbudgettet. Hvis en person er i denne situation i læn-
gere tid, så er det nødvendigt at finde en betydeligt billigere bolig for overhovedet
at kunne eksistere. I praksis er boligforbruget også noget lavere end de 3.100 kr.
pr. måned, jf. Blauenfeldt, Hansen og Johansen (2006). Men lavere husleje bety-
der også lavere boligstøtte, og slår derfor ikke fuldt ud i rådighedsbeløbet. Med en
billig bolig, fx ca. 2.100 kr. pr. måned, altså 1.000 kr. billigere end den typiske,
stiger rådighedsbeløbet kun med 630 kr. til knap 2.800 kr., og der er stadig ikke
råd til hele minimums-kortsigt-budgettet, altså det helt uden transport og fritids-
forbrug og uden opsparing til udskiftning af varige forbrugsgoder, jf. tabel 2.
En ugift enlig er en anelse bedre stillet, idet de samme rådighedsbeløb for ved-
kommende er 2.556 og 3.186 kr. pr. måned med hhv. høj og lav husleje. Med den
lave husleje – et værelse eller en bolig som deles med andre – har personen altså
lige akkurat råd til kort-sigts-versionen af minimumsbudgettet.
Alle familietyper, som er på starthjælp hele tiden, er fattige i relativ forstand, fordi
deres nettoindkomst ligger under de forskellige standardgrænser for, hvornår man
betegnes som værende fattig, fx i henhold til OECD’s definition, hvor man er fat-
tig, hvis ens nettoindkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten. For
enlige flygtninge og flygtningefamilier, som ikke opfylder 300 timers reglen (se-
nest ændret til 450 timers reglen), er rådighedsbeløbet så lavt, at man nærmer sig
absolut fattigdom – specielt for enlige flygtninge er ydelsen så lav, at det ligner
absolut fattigdom, hvor det kræver ekstrem viljestyrke blot at bo og spise sund-
hedsmæssigt forsvarligt, hvis det overhovedet er muligt. For parrene med børn er
der tale om relativ fattigdom, hvor der lige præcis er råd til at bo og spise, men
altså ikke til noget som helst andet.
Spørgsmålet er så, hvor mange der faktisk er henvist til at leve af disse ydelser i
længere tid, fx et helt år? Hvis det kun er kortvarigt, og personens indkomst i øv-
rigt er betydeligt højere det meste af tiden, fx grundet lønarbejde noget af året, så
er det en anden problemstilling; en som handler om ringe social forsikring og ikke
om fattigdom. Dette vil vi se nærmere på i de næste afsnit, efter at vi har set på,
hvilke beløb starthjælpsflygtninge får i enkeltydelser.
16 Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?
3.2. Enkeltydelser til flygtninge
Når det overhovedet kan lade sig gøre, selv med et reduceret boligforbrug, at blive
etableret til at begynde med, at eksistere derefter og komme til undervisning osv., så
skyldes det, at kommunerne har mulighed for at udbetale såkaldte enkeltydelser, bl.a.
til transport til og fra undervisning, til etablering og til særlige uforudsete udgifter.
Der findes ikke en samlet opgørelse over enkeltydelser, og det er muligt at give
disse ydelser efter flere forskellige love og paragraffer. Vi har udvalgt de relevante
registreringer fra Danmarks Statistiks kontanthjælpsregister. Vi har ikke medtaget
støtte efter § 34 i Lov om aktiv social politik, fordi der her er tale om en løbende
ydelse – denne indgår i stedet i de beregnede rådighedsbeløb ovenfor. I den ud-
strækning, at der bevilges enkeltydelser efter love, som ikke er dækket af nævnte
register, som fx Lov om individuel boligstøtte, er disse ikke med i denne opgø-
relse (dette er dog mindre sandsynligt; fx vedrører boligtillæg ikke denne lov, men
i stedet, som nævnt, Lov om aktiv socialpolitik).
I de første måneder i Danmark vil flygtningene typisk modtage hjælp til etable-
ring, hvilket kan være anseelige beløb. Vi har derfor beregnet det gennemsnitlige
beløb over det år, som begynder efter at flygtningene i gennemsnit har været i
landet i et halvt år. Her vil der formentlig stadig være tale om visse etableringsre-
laterede ydelser, men enkeltydelser, der er bevilliget i de allerførste måneder i
landet, er ikke med. Igen, oplysningerne her skal forstås som supplement til de
beregnede rådighedsbeløb og angivne budgetter overfor. Disse budgetter gælder
for en periode, hvor personen er etableret, og ‘kun’ har behov for en vis opsparing
til den løbende erstatning af varige forbrugsgoder.
Enkeltydelserne er angivet i tabel 3. Her – og i alle analyserne fremefter i arbejds-
papiret – betragter vi kun de flygtninge og familiesammenførte hertil, som fik
opholdstilladelse op til 12 måneder før hhv. efter starthjælpens indførelse i juli
2002. Er man ankommet op til 12 måneder før – dvs. ankommet i perioden 1. juli
2001 til 31. juni 2002 – indgår man således i analysernes kontanthjælpsgruppe. Er
man omvendt ankommet op til 12 måneder efter – dvs. ankommet i perioden 1.
juli 2002 til 31. juni 2003 – indgår man i analysernes starthjælpsgruppe. Grunden
til denne afgræsning er, at den giver mulighed for at følge ændringer i livsvilkå-
rerne for de flygtninge, der er ankommet umiddelbart før og umiddelbart efter
starthjælpen blev indført. Det må nemlig formodes, at jo længere tid fra reform-
tidspunktet, to sammenlignede personer er ankommet til landet, des mere vil de
omstændigheder, personerne kommer til i Danmark – samt omstændigheder ved
de oprindelseslande personerne kommer fra – adskille sig fra hinanden. Ved at
begrænse analyserne til kun at se på personer, der er ankommet op til 1 år før hhv.
efter reformtidspunktet mener vi, at sammenligningen af livsvilkårerne for kon-
tanthjælps- og starthjælpsflygtninge bliver bedst.
Hvad har man råd til, når man er på starthjælp? 17
Tabel 3 viser det gennemsnitlige beløb, en flygtning i gennemsnit har modtaget
per måned på forskellige tidspunkter i forhold til vedkommendes ankomst. Belø-
bene i tabellen er anført i 2008-kroner (korrigeret for den almindelige, årlige ud-
vikling i priser og lønninger i samfundet, efter Skatteministeriets reguleringstal,
PSL § 20)4
for sammenlignelighedens skyld, om end fx personernes fjerde år (41-
52 mdr.) i Danmark i gennemsnit vil være 2005 for kontanthjælpsflygtningene og
2006 for starthjælpsflygtningene.
Efter et halvt år i landet får en starthjælpsflygtning i gennemsnit 1.300 kr. pr. må-
ned i de følgende 12 måneder. I den periode har vi registreret ydelser på 84 pro-
cent af personerne i starthjælpsgruppen (og 83 procent af personerne i kontant-
hjælpsgruppen). Hvis vi beregner den gennemsnitlige ydelse alene for dem, som
modtog enkeltydelse, så er beløbet lidt højere, nemlig 1.550 kr. pr. måned. Ydel-
serne falder med opholdstiden, både fordi færre får enkeltydelser, og fordi de,
som får enkeltydelserne, får mindre beløb. Det 4. år starthjælpsflygtningene er i
landet er det kun 44 procent som modtager enkeltydelser, og de får i gennemsnit
850 kr. pr. måned. Gennemsnitsbeløbet for hele starthjælpsgruppen er på dette
tidspunkt på 350 kr. pr. måned.
Som det også fremgår af tabel 3, gives der lavere beløb til kontanthjælpsflygtninge
end til starthjælpsflygtninge, men tilsyneladende kun de første år, de er i landet. I
det 4. år efter ankomsten er der således ikke forskel på størrelsen af de enkeltydel-
ser, der gives til kontanthjælps- hhv. starthjælpsflygtningene. Men i det 4. år i
landet er der derimod en højere andel af starthjælpsflygtningene, der er registre-
rede som modtagere af enkeltydelser.
Enkeltydelserne kan ikke umiddelbart lægges til rådighedsbeløbene: En del en-
keltydelser gives til dækning af udgifter, som ikke er med i standardbudgettet (fx
udgifter til etablering, særlig medicin og behandling). Sådanne enkeltydelser skal
søges, og ydelsen skal bevilges i hvert enkelt tilfælde.
4 Når der i resten af arbejdspapiret anføres beløb, menes reguleret efter dette tal.
18 Hvor mange har kun starthjælpen at leve for?
Tabel 3. Enkeltydelser til flygtninge
Opholdstidspunkt i forhold til 1. juli 2002
År i landet Før Efter
Pr. måned
½ - 1½ år 950 1.300 ***
4. år 350 350
Pr. måned for dem som har fået
enkeltydelser
½ - 1½ år 1.150 1.550 ***
4. år 900 850
Procentdel, der har modtaget
enkeltydelser
½ - 1½ år 83 % 84 %
4. år 39 % 44 % ***
$QP%HO¡EHQHDQJLYHUJHQQHPVQLWOLJHEHO¡ESHUSHUVRQSHUPnQHGWLOÁ\JWQLQJHRYHUnUVRPKDUInHW
RSKROGVWLOODGHOVHRSWLOPnQHGHUI¡UKKYHIWHUVWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW$QI¡UWLNURQHU)RUVNHOOHQSn
WDOOHQHHUVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHW SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX.
4. Hvor mange har kun starthjælpen at leve for?
I dette afsnit vil vi beregne en undergrænse for hvor mange, der lever af starthjælp
gennem et helt år, dvs. hvor mange som er henvist til at leve for de rådighedsbeløb
og enkeltydelser, vi har præsenteret ovenfor. Konkret vil vi indkredse hvor mange,
som ingen alternativ indkomstkilde har, og som derfor er berettiget til fuld start-
hjælp i et givet år, her 2006.
Hvis en flygtning ingen lønindkomst har haft i et kalenderår, så er der kun to alter-
native muligheder for selvstændigt underhold, nemlig ægtefælleforsørgelse eller
at personen har formue og kapitalindkomst. Det sidste er yderst sjældent og kapi-
talindkomsterne er ubetydelige: I 2006 havde 12 procent af de starthjælpsflygt-
ninge, som havde været i landet i 4 år, positiv kapitalindkomst, men beløbene var
meget små. Andelen af starthjælpsflygtningene, som havde mere end 600 kr. i
kapitalindkomst i hele 2006, var kun godt en halv procent. Så vi kan trygt igno-
rere kapitalindkomst. Vi har ingen information om formuer derudover, og flygt-
ninge kan i princippet godt have medbragt formue, som de så lever af den første
periode. Dette vil højst kunne være tilfældet i meget få tilfælde5
at dømme ud fra,
hvor mange som modtager hjælp det første år, og vi vil ikke gå nærmere ind i den
problemstilling.
Ægtefælleforsørgelse er til gengæld noget, som finder sted for flygtninge såvel
som for danskere, der ikke er forsikret mod arbejdsløshed. For personer, som er
berettiget til kontanthjælp, er reglen, at hvis den ene ægtefælle tjener mere end
familien samlet ville kunne få i kontanthjælp, så kan personen ikke få støtte. For
5 I Dansk Flygtningehjælp har man fx aldrig hørt om flygtninge, som havde store nok
formuer til, at de blev trukket i deres kontant-/starthjælp.
Hvor mange har kun starthjælpen at leve for? 19
en starthjælpsflygtning er situationen den, at vedkommende ikke kan få støtte,
hvis ægtefællens indkomst overstiger, hvad familien tilsammen ville kunne mod-
tage i starthjælp, hvilket indtræffer ved en årsindkomst på ca. 140.000 kr. Så blot
den ene har en beskeden lønindkomst, vil det betyde, at ægtefællen ikke kan få
starthjælp. Hvis fx ægtefællen er flygtning, men er kommet til landet inden juli
2002 og derfor er berettiget til kontanthjælp, så vil alene kontanthjælpen være så
høj, at den sidst ankomne stort set ingen støtte får, jf. case 3 i tabel 1.
Hvis vi ignorerer den mulighed, at nogle flygtninge har formue, så vil det være
sådan, at en enlig uden lønindkomst har modtaget enten fuld starthjælp eller fuld
kontanthjælp. Og tilsvarende for et par. Hvis begge ægtefæller ingen lønindkomst
har i et givet år, så er de begge berettiget til at modtage starthjælp/kontanthjælp
hele året; hvilken type, eller hvilken kombination, afhænger kun af, hvornår deres
opholdstilladelse er udstedt. Vi har derfor beregnet, hvor mange der personligt
ingen lønindkomst havde i 2006, og hvor mange der ikke selv havde lønindkomst,
og heller ikke havde en ægtefælle med positiv lønindkomst. Det første antal angi-
ver, hvor mange der lever af starthjælp, ægtefællens indkomst eller ingenting (alt-
så ingen offentlig ydelse). Det andet antal angiver, hvor mange som er berettiget
til den fulde offentlige forsørgelse, idet hverken dem selv eller deres ægtefælle
havde lønindkomst i 2006. Personerne i den gruppe har så rådighedsbeløb som
angivet overfor i tabel 1.
Tabel 4. Procentdel flygtninge uden lønindkomst, kun for starthjælpsflygtninge
Personen selv har
ingen lønindkomst
(procent)
Hverken personen
eller
partneren har
lønindkomst
(procent)
Antal i
alt
År
2003 85 73 2.558
2004 72 60 2.504
2005 62 49 2.490
2006 54 41 2.565
Ingen lønindkomst i længere tid
Ingen lønindkomst de første 2 år 69 56 2.504
Ingen lønindkomst de første 3 år 57 43 2.490
Ingen lønindkomst de første 4 år 48 35 2.565
$QP7DEHOOHQRPKDQGOHUÁ\JWQLQJHRYHUnUGHUHUDQNRPPHWWLO'DQPDUNLQGHQIRUGHI¡UVWHPnQHGHU
HIWHUVWDUWKM OSHQYDULQGI¡UW
20 Indkomstfordeling for flygtninge
Vi følger som nævnt den gruppe flygtninge, som kom til landet i de første 12 må-
neder efter, at starthjælpen blev indført. Som der fremgår, var 73 procent af dem
med sikkerhed berettiget til fuld starthjælp efter gennemsnitligt 1 år i landet.
Yderligere 12 procent var berettiget i den forstand, at de ingen lønindkomst havde
selv, men det havde deres partner, hvorfor de muligvis ikke har været berettiget til
den fulde offentlige forsørgelse (jf. de 85 procent, som ikke selv har haft lønind-
komst).
Efter 4 år i landet er det stadig 41 procent af gruppen, der hverken selv har haft
lønindkomst eller har en ægtefælle, der har haft lønindkomst. Således er 41 pro-
cent af gruppen med sikkerhed berettiget til fuld offentlig forsørgelse efter 4 år.
Yderligere 13 procent – dvs. i alt 54 procent af personerne – havde ikke selv no-
gen lønindkomst efter 4 år i landet.
Vi har også beregnet, hvor mange som har været berettiget til fuld offentlig forsør-
gelse i alle 4 år siden deres ankomst til landet; og det er 35 procent. Yderligere 13
procent har ikke selv haft positiv lønindkomst på noget tidspunkt i de 4 år, de har
været i landet. Men deres ægtefælles indkomstforhold betyder, at de evt. ikke har
været berettiget til fuld støtte i hele perioden.
Nu kunne det tænkes, at starthjælpsflygtninge uden lønindkomst fik dagpenge i
stedet for starthjælp. De har tydeligvis et noget større økonomisk incitament til at
forsikre sig mod ledighed end kontanthjælpsflygtninge. Og flygtninge med start-
hjælp som socialt sikkerhedsnet forsikrer sig faktisk også meget hyppigere mod
ledighed end flygtninge med kontanthjælp som sikkerhedsnet, ganske som man
ville forvente både ud fra økonomisk teori og ud fra den empiriske forskning på
området. Efter 4 år i landet er 28 procent af starthjælpsgruppen og 19 procent af
kontanthjælpsgruppen medlem af en A-kasse. Men det er først og fremmest de
beskæftigede – dem med positiv lønindkomst i løbet af året – som er forsikrede og
har mulighed for at få dagpenge i stedet for starthjælp; af dem fra starthjælpsgrup-
pen, som ingen lønindkomst har i det 4. år i landet, er det kun 5 procent, som er
medlem af en A-kasse (og det er endog muligt, at endnu færre end disse 5 procent.
har optjent retten til dagpenge).
5. Indkomstfordeling for flygtninge
Det er ikke som udgangspunkt oplagt, hvorvidt starthjælps- eller kontanthjælps-
flygtninge vil have den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst. Der er flere fra
starthjælpsgruppen, som er i beskæftigelse, som vi skal se nedenfor, men om-
vendt så er der stadig en meget stor andel af begge grupper, som lever af offentlig
forsørgelse, og her er ydelserne til kontanthjælpsflygtninge noget højere end ydel-
serne til starthjælpsflygtninge, hvilket peger i retning af, at kontanthjælpsgruppen
trods alt har den højeste gennemsnitlige indkomst.
Indkomstfordeling for flygtninge 21
I tabel 5 er den gennemsnitlige bruttoindkomst (korrigeret i forhold til
familiestørrelse)6
vist for både kontanthjælps- og starthjælpsflygtninge. Brutto-
indkomsten dækker både over offentlig forsørgelse (ekskl. børnefamilieydelse og
boligsikring) og lønindkomst, og beløbene gælder således både personer, der er
afhængige af offentlig forsørgelse og personer, der er i arbejde – samt kombinatio-
ner heraf. Den første gruppe er igen de flygtninge og familiesammenførte hertil,
som fik opholdstilladelse op til 12 måneder før starthjælpens indførelse i juli
2002, mens den anden gruppe er de, der fik opholdstilladelse op til 12 måneder
efter dette tidspunkt. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er så registreret efter
gennemsnitlig knap et års ophold, efter knap 2 år, knap 3 år og efter gennemsnitlig
knap 4 år i landet. Og så er disse indkomster omregnet til 2008-kroner, efter sam-
me princip som ovenfor ved enkeltydelserne.
Tabel 5. Flygtninges gennemsnitlig bruttoindkomst, perso-
ner ankommet før hhv. efter 2002-reformen
Før Efter
Efter 1 år
98.900
(700)
53.000
(1.000)
Efter 2 år
110.800
(900)
70.800
(1.400)
Efter 3 år
116.100
(1.100)
86.200
(1.700)
Efter 4 år
123.900
(1.200)
100.900
(1.800)
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHU
VWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW7DOOHQHLSDUHQWHVDQJLYHUVWDQGDUGIHMO'HDQI¡UWH
EHO¡EHU NYLYDOHUHGHLIRUKROGWLOIDPLOLHVW¡UUHOVHRJHUHQGYLGHUHDQI¡UWVRP
NURQHU)RUVNHOOHQSnWDOOHQHHUVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHW SURFHQW
QLYHDX SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX
Den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest for kontanthjælpsgruppen ved alle
målingerne, men forskellen indsnævres fra at være næsten dobbelt så høj efter det
første år i landet, til kun at være knap en fjerdedel højere efter 4 år i landet. Men
samtidig er der også som forventet større forskelle mellem indkomsterne for start-
hjælpsflygtningene, end der er for kontanthjælpsflygtningene. I den første gruppe
er der både relativt flere med meget små indkomster og relativt flere med høje
indkomster. Dette fremgår af indkomstfordelingerne i figur 1 og 2, hhv. forde-
lingsfunktionen og den kumulerede fordeling.
6 Korrektionen/ækvivaleringen for familiestørrelse er familiens samlede indkomst delt
med kvadratroden af antal personer i familien.
22 Indkomstfordeling for flygtninge
Figur 1. Bruttoindkomstfordeling for flygtninge efter 41-52
måneders ophold i landet
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHU
VWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW'HDQI¡UWHEHO¡EHU NYLYDOHUHGHLIRUKROGWLO
IDPLOLHVW¡UUHOVHRJHUHQGYLGHUHDQI¡UWVRPNURQHU
Figur 2. Kumuleret bruttoindkomstfordeling for flygtninge
efter 41-52 måneders ophold i landet
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHU
VWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW'HDQI¡UWHEHO¡EHU NYLYDOHUHGHLIRUKROGWLO
IDPLOLHVW¡UUHOVHRJHUHQGYLGHUHDQI¡UWVRPNURQHU
Beskæftigelseseffekten af starthjælpen 23
Del II:
Beskæftigelse og løn for flygtninge på starthjælp
I det følgende beskrives det, hvilken effekt indførelsen af starthjælpen har haft på
flygtninges, og familiesammenførte til flygtninges, beskæftigelsessituation i Dan-
mark. Vi vil også i det følgende se på, hvordan det er gået de starthjælpsflygtnin-
ge, som er kommet i beskæftigelse; til hvilken løn er dette sket? Og er de beskæf-
tiget de samme steder som beskæftigede kontanthjælpsflygtninge?
6. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen
Når det skal vurderes, hvorvidt indførelsen af starthjælpen har haft en effekt på
flygtningenes beskæftigelsesgrad, er det oplagt at sammenligne beskæftigelses-
graderne for dem, der kom til landet før og efter reformtidspunktet. Det er nemlig,
som nævnt, ankomsttidspunktet der afgør hvilken type af hjælp, man er berettiget
til. Det spørgsmål, som ønskes besvaret, er følgende: hvad må beskæftigelsesgra-
den forventes at ville have været for kontanthjælpsflygtninge, hvis de i stedet kun
havde haft muligheden for at modtage starthjælp i tilfælde af ledighed?
For at besvare spørgsmålet sammenligner vi beskæftigelsessituationen for de to
grupper. Der er dog et problem forbundet med en direkte sammenligning af de to
gruppers beskæftigelsesniveau. En direkte sammenligning forudsætter, at det ene-
ste, der adskiller kontanthjælps- og starthjælpsgruppen, er, hvilken type af hjælp,
de er berettiget til, når der vel at mærke er kontrolleret for observerbare, person-
lige karakteristika. Skulle andre relevante faktorer, som er uobserverede, vise sig
at adskille de to grupper, kan man ikke være sikker på, at en eventuel forskel i
beskæftigelsesgrader skyldes de forskellige sociale sikkerhedsnet, de to grupper
har. Her er det vigtigt at huske på – som det også blev nævnt tidligere – at jo læn-
gere tid før og efter reformtidspunktet, vi tillader de flygtninge, vi vil sammen-
ligne, at være kommet til landet, jo mere forskellige er omstændighederne for de
to grupper. Der kunne tænkes at være forskel på, om man er kommet til Danmark
i 1997, hvor ledigheden var faldende, eller i 2003, hvor den var stigende. Derfor
vil det være ideelt at følge beskæftigelsesudviklingen over den samme tidsperiode
for de flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen, og de som
fik opholdstilladelse umiddelbart efter reformen. Mængden af faktorer, der kan
adskille de to gruppers situation – ud over hvilken type af hjælp de kan modtage
– bliver dermed minimeret. Effekten af indførelsen af starthjælpen på flygtninge-
nes beskæftigelsesgrad vil så være forskellen på de to gruppers beskæftigelses-
grader på et givet tidspunkt, fx november 2006, eller over en given tidsperiode.
Ideelt set vil man altså sammenligne beskæftigelsesgraden på et givet tidspunkt,
fx i november 2006, for flygtninge, der har fået opholdstilladelse dagen før refor-
24 Beskæftigelseseffekten af starthjælpen
men trådte i kraft, med beskæftigelsesgraden på samme tidspunkt, altså fx i no-
vember 2006, for flygtninge, der har fået opholdstilladelse dagen efter reformen
trådte i kraft. Det er dog sådan, at der ikke er et tilstrækkeligt antal personer, der
har fået opholdstilladelse disse to dage til, at man kan udføre en statistisk analyse
helt så simpelt. Derfor omfatter analyserne i det følgende de flygtninge og fami-
liesammenførte hertil, som har fået opholdstilladelse inden for 12 måneder før og
12 måneder efter 1. juli 2002, hvor reformen trådte i kraft. Vi ser altså på de
samme to grupper som i den foregående del af arbejdspapiret. Tidsforskydningen
i ankomsttidspunkt elimineres så ved at beregne, hvad opholdstiden i sig selv be-
tyder for beskæftigelsen for hver gruppe, og herefter beregne den forventede be-
skæftigelsesgrad for hver gruppe efter det samme antal måneder i landet og på det
samme tidspunkt, fx november 2006. Metoden vil blive illustreret yderligere ne-
denfor.
Først bemærker vi, at flygtninge, der er ankommet før reformtidspunktet, men
som har fået sammenført deres familie efter reformtidspunktet, er ekskluderet af
analysen. Dette skyldes, at reformen, som nævnt, indebar et ydelsesloft svarende
til to gange starthjælp til ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden
på starthjælp. Hvis disse personer indgår i analysen, bliver sammenligningen mel-
lem de to grupper ikke optimal, idet der så ville indgå personer, der har fået op-
holdstilladelse før reformen, men som reelt set kun kan modtage hjælp på samme
niveau som starthjælp. Ligeledes er unge under 25 år, der ikke har børn, eksklude-
ret fra analyserne. Dette skyldes, som det også blev nævnt tidligere, at disse unge
i forvejen får en lavere ydelse, og dermed reelt set ikke berøres af starthjælpsre-
formen.
Danmarks Statistik måler arbejdsmarkedsstatus for samtlige personer i Danmark
ultimo november hvert år.7
Det er beskæftigelsestallene fra disse målinger, der er
anvendt i de følgende analyser. Mere præcist betragtes kontanthjælps- og start-
hjælpsgruppens beskæftigelsesgrader i november 2003, altså 16 måneder efter
reformtidspunktet, og i november 2006, altså 52 måneder efter reformtidspunk-
tet.8
Der analyseres kun på personer i, hvad der betragtes som den erhvervsaktive
alder mellem 18 og 59 år.9
7 Ved at anvende personernes arbejdsmarkedsstatus på samme tid et givet år, undgår
man analytiske problemer dels omkring sæsonen i arbejdsløsheden, dels problemet
med at de to grupper bliver observeret under forskellige konjunktursituationer.
8 Der er ligeledes udført rudimentære analyser for årene 2004 og 2005. Resultaterne
herfra underbygger udviklingen fra 2003 til 2006, og nævnes blot lejlighedsvist.
9 Det bemærkes, at unge under 25 år, der ikke har børn, er ekskluderede af analyserne.
Dette skyldes, at de i forvejen kun havde mulighed for at modtage en reduceret ydelse,
og derfor reelt set ikke berøres af indførelsen af starthjælpen. Når der i arbejdspapiret
her henvises til 18-59-årige flygtninge, menes således uden de unge uden børn.
Beskæftigelseseffekten af starthjælpen 25
Oplysningerne om personernes beskæftigelsessituation er kombineret med infor-
mationer om datoen for hver persons opholdstilladelse i Danmark. Dermed kan
personerne inddeles ud fra, hvor lang tid de har opholdt sig i landet. På denne
måde kan det til enhver tid vurderes, om en person er berettiget til at modtage
start- eller kontanthjælp. I november 2003 er det således personer, hvis opholdstid
i landet er mere end 16 måneder, som har kontanthjælp som deres sociale sikker-
hedsnet (opholdstilladelse før reformen). Personer, der i november 2003 har haft
opholdstilladelse i landet i 16 måneder eller mindre, har starthjælp som deres so-
ciale sikkerhedsnet (opholdstilladelse efter reformen). I november 2006 er det
personer med mindre end 52 måneders ophold, der har mulighed for at modtage
starthjælp, og personer med mere end 52 måneders ophold, der har mulighed for
at modtage kontanthjælp. På figurerne 3 og 4 er beskæftigelsesgraderne i novem-
ber i 2003 (figur 3) og 2006 (figur 4) afbildet i forhold til personernes opholdstid
i landet.
Figur 3. Beskæftigelsesgraderne i november 200310
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHUVWDUW
KM OSHQEOHYLQGI¡UW
10 I 2003 er beskæftigelsen iøjnefaldende lav blandt flygtninge med 13-14 måneders op-
hold sammenlignet med de øvrige. Det skal nævnes, at analysernes estimerede model-
ler forudsiger dette „spring“ tilfredsstillende.
26 Beskæftigelseseffekten af starthjælpen
Figur 4. Beskæftigelsesgraderne i november 2006
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHUVWDUW
KM OSHQEOHYLQGI¡UW
Som det ses af figurerne, har det antal måneder, man har opholdt sig i Danmark,
en markant betydning for ens mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet og
at være i beskæftigelse. Specielt forholdsvis kort tid efter personernes ankomst til
landet (efter 5-28 måneders ophold, jf. figur 3) ses en kraftig udvikling i begge
gruppers beskæftigelse. Her er beskæftigelsesgraden nærmest højere, hver gang
der ses på en gruppe personer, der har været en mere måned i landet. Beskæftigel-
sesgraden er på mellem ca. 5 og ca. 15 procent i 2003, alt efter om personerne har
været 5 eller 15 måneder i landet.
I 2006 har personerne i gennemsnit haft lige knap 4½ år (52 mdr.) i landet. Her ses
det, at betydningen af en ekstra måneds opholdstid ikke lader til at have den sam-
me store betydning for ens beskæftigelsesgrad som tidligere, specielt hvis man er
kommet efter starthjælpen blev indført. For de, der har mulighed for at modtage
kontanthjælp, anes dog stadig en positiv udvikling, hvilket vi vender tilbage til
sidst i dette kapitel. Niveauet for beskæftigelsesgraderne er dog overordnet steget
med opholdstiden: efter 41-64 måneder i Danmark er de analyserede flygtninges
beskæftigelsesniveau oppe på ca. 40 procent.11
11 Når beskæftigelsesgraderne betragtes i november 2004 og 2005 (dvs. efter hhv. 17-40
måneders ophold og 29-52 måneders ophold), har opholdstiden nogenlunde samme
betydning som i 2006: det generelle beskæftigelsesniveau ligger højere end i 2003,
men inden for den analyserede gruppe, har opholdstiden ikke en nær så kraftig betyd-
ning som i 2003.
Beskæftigelseseffekten af starthjælpen 27
Når opholdstiden i Danmark har en så markant betydning for beskæftigelsesgra-
den, er det nødvendigt at tage højde for denne, når beskæftigelseseffekten af start-
hjælpen skal bestemmes. Det optimale ville, som nævnt, være at sammenligne to
grupper, der i gennemsnit har været i landet i præcis lige lang tid på præcis samme
tidspunkt og i gennemsnit er ens, men hvor den ene gruppe har mulighed for at
modtage kontanthjælp, mens den anden gruppe har mulighed for at modtage start-
hjælp. Men sådanne grupper findes ikke, da det, som ligeledes nævnt, er opholds-
tiden i sig selv, der determinerer, om man har mulighed for at modtage den ene
eller den anden ydelsesform.
Hvis vi vælger tidspunktet for, hvornår vi vil observere gruppernes beskæftigelse,
til november 2003, vil den ene gruppe have haft opholdstilladelse i landet i mel-
lem 5 og 16 måneder og den anden gruppe mellem 17 og 28 måneder. Det princip,
der så er analyseret ud fra, er at benytte den betydning, opholdstiden har i novem-
ber 2003 for hver af de to grupper, til at beregne, hvad beskæftigelsesgraden ville
forventes at være (i gennemsnit) præcis efter 16 måneders ophold i landet for
begge grupper. Man forsøger altså at benytte trenden i det historiske data til at
bestemme den forventede beskæftigelsesgrad for de to grupper i november det
givne år og efter det samme antal måneder i landet – det antal måneder der er fra
reformtidspunktet og til den givne november, hvor beskæftigelsen observeres. De
forventede beskæftigelsesgrader kan så bruges til at vurdere, om der er en stati-
stisk signifikant forskel på beskæftigelsesniveauet for kontanthjælps- og start-
hjælpsflygtninge. En sådan statistisk signifikant forskel vil være at forstå som be-
skæftigelseseffekten af starthjælpen. I figur 5 er dette analyseprincip forsøgt afbil-
ledet i tilfældet 2003, hvor beskæftigelseseffekten altså estimeres ved 16 måneders
ophold i landet.
28 Beskæftigelseseffekten af starthjælpen
Figur 5. Princippet i metoden til bestemmelse af beskæftigelseseffekten af
starthjælpen efter 16 mdr. ophold
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28
Antal måneder siden opholdstilladelse
Efter Før
{
Effekt
Ovenstående figur 5 indikerer, at der eksisterer en lineær sammenhæng mellem
opholdstiden og beskæftigelsesgraden. Denne illustration er dog udelukkende
valgt for at vise princippet i analysemetoden. Både pga. reformen og forskellige
økonomiske betingelser for de forskellige perioder kan det tænkes, at opholdsti-
den har en forskellig betydning for beskæftigelsen for kontanthjælps- og start-
hjælpsgruppen. I selve analyserne er flere forskellige former – og forskellige for-
mer på hver side af reformtidspunktet – for sammenhængen undersøgt, og de for-
mer, der bedst beskriver de observerede datapunkter, er valgt.
I analyserne er der kontrolleret for en række baggrundsoplysninger: køn, alder,12
uddannelse, om man er single eller gift/i registreret partnerskab, om man er enlig
kvinde, om man har børn, samt om man er fra et af de lande, hvorfra der er kom-
met mange flygtninge (Somalia, Irak, Iran, Afghanistan og Bosnien og
Hercegovina).13
Beskrivende statistikker for de forskellige karakteristika i hhv. år
2003 og 2006 er anført i tabel 6.
12 Alder indgår i modellen både lineært og kvadratisk.
13 I et andet studie (Huynh, Schultz-Nielsen & Tranæs 2007) undersøges beskæftigel-
seseffekten i 2003 og 2004 først for personer fra samtlige (ikke-vestlige) oprindel-
seslande og derefter for personer, der ikke er fra Bosnien og Hercegovina eller Af-
ghanistan. Dette skyldes tegn på, at der er sket strukturelle ændringer i det ankomne
antal personer fra disse lande lige omkring reformtidspunktet. I nærværende analyse
er afghanerne og bosnierne inkluderede, og der tages højde for sammensætningen ved
at kontrollere for oprindelsesland.
$QP'HSHUVRQHU
GHUKDUKDIWRSKROG
L'DQPDUNL
PnQHGHUHOOHU
PLQGUHLKDU
PXOLJKHGIRUDW
PRGWDJHVWDUWKM OS
RJGHGHUKDUKDIW
RSKROGLPHUH
HQGPnQHGHUL
KDUPXOLJKHG
IRUDWPRGWDJH
NRQWDQWKM OS
'HWSXQNWGHU
V¡JHVEHVWHPWHU
PDUNHUHWPHGHQ
FLUNHO)LJXUHQVNDO
YLVHSULQFLSSHWL
DQDO\VHPHWRGHQ
RJDIVSHMOHUVnOHGHV
LNNHIDNWLVNHWDO
Efter Før
Beskæftigelseseffekten af starthjælpen 29
Tabel 6. Karakteristika ved flygtninge i 2003 og 2006 a)
2003 2006
Efter Før Efter Før
Opholdstid i november 5-16 mdr. 17-28 mdr. 41-52 mdr. 53-64 mdr.
Beskæftigelsesstatus i november
I beskæftigelse
0,122 0,131 0,407 0,364
(0,327) (0,338) (0,491) (0,481)
Ledig
0,036 0,057 0,093 0,125
(0,187) (0,233) (0,291) (0,331)
Uden for arbejdsstyrken
0,842 0,811 0,500 0,511
(0,365) (0,391) (0,500) (0,500)
Under uddannelse
0,007 0,008 0,015 0,022
(0,083) (0,090) (0,123) (0,146)
Opholdstid
10,8 23,2 46,7 59,3
(3,1) (3,4) (3,1) (3,3)
Alder
34,3 34,8 36,1 36,2
(8,3) (8,8) (8,6) (9,1)
Kvinde
0,559 0,558 0,562 0,567
(0,497) (0,500) (0,496) (0,495)
Single
0,229 0,217 0,244 0,276
(0,420) (0,412) (0,430) (0,447)
Har børn
0,643 0,716 0,750 0,733
(0,479) (0,451) (0,433) (0,443)
Højeste fuldførte uddannelse
Mindre end 9. klasse
0,822 0,562 0,637 0,521
(0,383) (0,496) (0,481) (0,500)
Folkeskolens afgangsprøve
0,060 0,147 0,150 0,189
(0,238) (0,354) (0,357) (0,391)
Gymnasial uddannelse
0,037 0,101 0,061 0,103
(0,189) (0,302) (0,239) (0,304)
Håndværksuddannelse
0,046 0,082 0,086 0,086
(0,210) (0,274) (0,281) (0,281)
Videregående uddannelse
0,035 0,108 0,066 0,101
(0,183) (0,311) (0,248) (0,301)
Oprindelsesland
Somalia
0,122 0,094 0,102 0,089
(0,327) (0,291) (0,303) (0,285)
Irak
0,354 0,336 0,361 0,326
(0,478) (0,472) (0,480) (0,469)
Iran
0,084 0,024 0,088 0,025
(0,278) (0,153) (0,283) (0,155)
Afghanistan
0,109 0,278 0,115 0,288
(0,312) (0,448) (0,319) (0,453)
Bosnien og Hercegovina
0,081 0,044 0,083 0,047
(0,272) (0,205) (0,276) (0,211)
Antal observationer b)
2.024 3.331 2.029 3.341
Ydelsesberettigelse Starthjælp Kontanthjælp Starthjælp Kontanthjælp
$QPD
7DEHOOHQRPIDWWHUÁ\JWQLQJHDQNRPPHWWLORJPHGPnQHGHUI¡UKKYHIWHUVWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW
7DOOHQHLSDUHQWHVDQJLYHUVWDQGDUGDIYLJHOVHUE
$QWDOOHWDIREVHUYDWLRQHULJUXSSHUQHHUVWHJHWHQVPXOHIUD
WLO'HWWHVN\OGHVHQQDWXUOLJLQGRJXGJDQJLGDWDVRPI¡OJHDIDOGHU
30 Beskæftigelseseffekten 2003
6.2. Beskæftigelseseffekten 2003
Når beskæftigelsesgraden efter 16 måneders ophold i Danmark – dvs. i november
2003 – estimeres med ovennævnte metode for personer, der er ankommet til og
med 12 måneder før hhv. efter starthjælpen blev indført, findes altid en statistisk
signifikant, positiv effekt af starthjælpen. Effektens størrelse afhænger noget af,
hvor mange karakteristika man kontrollerer for, hvorvidt man tager flygtninge fra
alle oprindelseslande med eller om man kun ser på undergrupper, og endelig også
noget af hvilken modellering man vælger for sammenhængen mellem opholdstid
og beskæftigelse.14
Ifølge den modellering vi har valgt, er den estimerede beskæftigelsesgrad for kon-
tanthjælpsgruppen efter 16 måneders ophold i landet på 8 procent, mens den er 14
procent for starthjælpsgruppen. Effekten efter 16 måneder i landet er dermed på 6
procentpoint, når de to grupper betragtes overordnet.15
Bemærk at vi, som tidligere nævnt, ikke her har medtaget unge under 25 år uden
børn, fordi de strengt taget ikke blev berørt af starthjælpsreformen. Hvis vi inklu-
derer denne gruppe i analysen, får vi en effekt på 5 procentpoint, hvilket også er
den effekt, vi præsenterede i 2007, da vi første gang offentliggjorde en effektmå-
ling af starthjælpen.
I 2003 er beskæftigelsesgraden for starthjælpsgruppen altså 75 procent højere end
for kontanthjælpsgruppen. Dette er en betragtelig beskæftigelseseffekt. Dog skal
denne effekt holdes op mod niveauet for effekten: beskæftigelsesgraden i både
kontanthjælps- og starthjælpsgruppen er meget lav. Effekten er således, at efter
indførelsen af starthjælpen har 6 mere ud af hver 100 flygtninge fundet beskæfti-
gelse efter 16 måneder i landet. En meget stor del af personerne i begge grupper
er således stadig afhængige af offentlig forsørgelse efter 16 måneders ophold – for
de, der er ankommet til landet efter reformen blev indført, er niveauet for denne
offentlige forsørgelse så bare reduceret.
14 I Huynh, Schultz-Nielsen & Tranæs (2007) udføres analyserne ligeledes for personer,
der har fået opholdstilladelse i op til 6 måneder før hhv. efter starthjælpen blev indført.
Effektens størrelse afhænger også af, hvorvidt man ser på denne mindre gruppe. Men
effekten af starthjælpen er dog i alle tilfælde statistisk signifikant og positiv.
15 Resultatet her stammer fra en specifikation, hvor opholdstiden modelleres kvadratisk
for både kontanthjælps- og starthjælpsgruppen (ankomst +/- 12 mdr. fra reformtids-
punktet). Hvis opholdstiden i stedet indgår kvadratisk for kontanthjælpsgruppen, men
lineært for starthjælpsgruppen, fås en effekt på 8 procentpoint. Denne specifikation
stemmer sådan set lige så godt over ens med data. Med en effekt på 6 procentpoint har
vi valgt det konservative bud.
6.3. Beskæftigelseseffekten 2006 31
6.3. Beskæftigelseseffekten 2006
Vendes blikket mod beskæftigelseseffekten af starthjælpen efter knap 4½ års op-
hold i landet (52 måneders ophold, dvs. i november 2006), findes ligeledes her en
statistisk signifikant, positiv effekt. Hvor kontanthjælpsgruppen på dette tidspunkt
estimeres til en beskæftigelsesgrad på ca. 30 procent, estimeres starthjælpsgrup-
pen til ca. 42 procent. Effekten er således på 12 procentpoint på det overordnede
niveau.16
Af tabel 7 fremgår beskæftigelseseffekten, når denne estimeres for for-
skellige undergrupper af flygtninge.
Tabel 7. Beskæftigelseseffekten efter 52 måneders ophold i Danmark (dvs. i no-
vember 2006)
52 måneders ophold (2006) Før Efter Effekt
Alle 0,30 0,42 0,12
Mænd 0,51 0,66 0,15
Kvinder 0,21 0,30 0,09
Ugifte 0,48 0,56 -
Gifte 0,23 0,38 0,15
Uden børn 0,45 0,58 0,13
Med børn 0,26 0,38 0,12
30 år eller mere 0,29 0,43 0,14
Yngre end 30 år 0,35 0,41 -
Ugifte mænd 0,61 0,73 -
Gifte mænd 0,43 0,63 0,20
Ugifte kvinder 0,36 0,43 -
Gifte kvinder 0,17 0,27 0,10
Mænd uden børn 0,49 0,66 0,17
Mænd med børn 0,52 0,66 0,14
Kvinder uden børn 0,41 0,50 -
Kvinder med børn 0,18 0,27 0,09
)RUVNHOOHQSnEHVN IWLJHOVHVQLYHDXHWIRUSHUVRQHUDIGHQJLYQHW\SHDQNRPPHWI¡UKKYHIWHUVWDUWKM OSHQEOHY
LQGI¡UWHUVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHW SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX²DQI¡UHU
DWGHULQJHQVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWHIIHNWÀQGHV
16 Resultaterne her stammer fra en specifikation, hvor opholdstiden indgår kvadratisk
for kontanthjælpsgruppen, men lineært for starthjælpsgruppen. Dette er valgt ud fra
modellens evne til at beskrive data samt for at sikre et sammenligningsgrundlag med
resultaterne ovenfor. Estimeres med andre specifikationer findes en lavere effekt, fx
på 7,2 procentpoint, når opholdstiden modelleres lineært for både kontanthjælps- og
starthjælpsgruppen, og på 8,4 procentpoint, når opholdstiden modelleres kvadratisk
for begge grupper.
32 6.3. Beskæftigelseseffekten 2006
6.4. Forventet lavere effekt fremover
Opgjort i procentpoint er effekten større i 2006 end i 2003, nemlig hhv. 12 og 6.
Men disse tal skal holdes op mod niveauet af beskæftigelse det enkelte år. Efter 16
måneders ophold (i november 2003) var 75 procent flere fra starthjælpsgruppen i
beskæftigelse i forhold til kontanthjælpsgruppen. Men efter 52 måneders ophold
(2006) er denne forskel svundet ind: starthjælpsgruppens beskæftigelsesgrad er
her ca. 30 procent højere end kontanthjælpsgruppens. Spørgsmålet er, om tilnær-
melsen vil fortsætte, og om der på længere sigt vil vedblive med at være en forskel
mellem de to gruppers beskæftigelsesniveauer. Ser vi igen på figur 4 med beskæf-
tigelsesgrader i forhold til opholdstid i landet i år 2006, tegner der sig det billede,
at opholdstiden ikke længere er lige så afgørende for starthjælpsgruppens beskæf-
tigelse, mens der anes en fortsat positiv betydning af opholdstiden for kontant-
hjælpsgruppen. De seneste måneder frem til 52 måneders ophold er beskæftigel-
sen for kontanthjælpsgruppen således steget mere end for starthjælpsgruppen.
Dette indikerer, at forskellen i procentpoint nok ikke vil blive ved at stige – men
vil snarere indsnævres. Desuden må det forventes, at forskellen vil blive yderli-
gere indsnævret eller måske helt forsvinde efter 84 måneders ophold, altså efter 7
år. Der vil mange starthjælpsmodtagere nemlig blive berettiget til kontanthjælp.
6.5.Anden selvforsørgelse
Det erklærede formål med indførelsen af starthjælpen var at få flere flygtninge
flyttet fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Ovenfor er det vist, hvordan dette
faktisk er sket: starthjælpsgruppens beskæftigelsesgrad er højere end kontant-
hjælpsgruppens, efter 52 måneders ophold i landet godt 30 procent højere. Men
nogle flygtninge forlader også offentlig forsørgelse af andre grunde, end at de har
fundet beskæftigelse.
Personer, der ikke modtager overførselsindkomst, kan betegnes som selvforsør-
gende. Langt størstedelen af de selvforsørgende er beskæftigede, og tjener således
penge selv. Men der findes ligeledes selvforsørgende personer, der er uden be-
skæftigelse – de er på „anden selvforsørgelse“. Personer falder i denne kategori
pga. lovgivningens krav om ægtefælleforsørgelse. Kravet betyder, at hvis ens æg-
tefælle tjener tilstrækkeligt meget, så kan man ikke modtage en indkomsterstat-
tende ydelse som kompensation for ledighed. Hvis fx kvinden er i job og tjener
over et vist beløb, så trækkes manden i sin ydelse, hvad enten denne er kontant- el-
ler starthjælp.
Imidlertid er der en forskel på loftet for ægtefællens indkomst, for kontanthjælps-
og starthjælpsgruppen. En gift kvinde i kontanthjælpsgruppen må simpelthen tje-
ne mere end en gift kvinde i starthjælpsgruppen, før dette har konsekvenser for
mandens overførselsindkomst. Derfor er det undersøgt, hvorvidt starthjælpsgrup-
6.3. Beskæftigelseseffekten 2006 33
pen i højere grad end kontanthjælpsgruppen er på „anden selvforsørgelse“. Resul-
taterne fremgår af figur 6 og 7.17
Som det ses af figurerne, er også andelen af personer på ‘anden selvforsørgelse’
højere for starthjælpsgruppen end for kontanthjælpsgruppen, både efter 16 og ef-
ter 52 måneders ophold i landet. På denne måde forsørger en større del af start-
hjælpsgruppen deres ægtefælle, for det indkomstbeløb, de har til rådighed. Og en
mindre del af starthjælpsgruppen modtager offentlig forsørgelse (ca. tre ud af fire
efter 16 måneders ophold og ca. halvdelen efter 52 måneders ophold). I kontant-
hjælpsgruppen modtager ca. 85 procent offentlig ydelse efter 16 måneders op-
hold, hvilket er faldet til lidt over 60 procent efter 52 måneders ophold.
Figurerne beskriver den samlede situation og ikke den isolerede effekt af start-
hjælpen, og derfor er hele flygtningegruppen med, også unge under 25 år uden
børn. Når alle således tages med, er starthjælpsgruppens beskæftigelse 5 procent-
point højere end kontanthjælpsgruppens i 2003 og 9 procentpoint højere i 2006.
Andelen af ‘øvrigt selvforsørgende’er 11 procentpoint højere i 2003 og 5 procent-
point højere i 2006, jf. tabel 6 og 7.
17 Graden af personer på anden selvforsørgelse er beregnet residualt. Dette vil sige, at det
er fundet, hvem der ikke har modtaget offentlig overførselsindkomst. Herefter er de
beskæftigede fratrukket denne gruppe, og resten (residualen) udgør således personer,
der ikke har modtaget offentlig forsørgelse, men som heller ikke er i beskæftigelse.
34 6.3. Beskæftigelseseffekten 2006
Figur 6. Fordeling af forsørgelsesgrundlag efter 16 måne-
ders ophold i landet (november 2003)
$QPWDOY UGLHUQHLÀJXUHQIRU¶I¡U·HURJSURFHQWIRUKKY
EHVN IWLJHOVH¡YULJVHOYIRUV¡UJHOVHRJNRQWDQWKM OSRJIRU¶HIWHU·KKY
RJSURFHQW
Figur 7. Fordeling af forsørgelsesgrundlag efter 52 måne-
ders ophold i landet (november 2006)
$QPWDOY UGLHUQHLÀJXUHQIRU¶I¡U·HURJSURFHQWIRUKKY
EHVN IWLJHOVH¡YULJVHOYIRUV¡UJHOVHRJNRQWDQWKM OSRJIRU¶HIWHU·KKY
RJSURFHQW
3nVWDUWKM OS
3nNRQWDQWKM OS
$QGHQ
VHOYIRUV¡UJHOVH
,EHVN IWLJHOVH
)¡U (IWHU
3nVWDUWKM OS
3nNRQWDQWKM OS
$QGHQ
VHOYIRUV¡UJHOVH
,EHVN IWLJHOVH
)¡U (IWHU
Hvad tjener flygtninge i arbejde? 35
7. Hvad tjener flygtninge i arbejde?
Som vi lige har set, er beskæftigelsen noget højere for de flygtninge, som har
starthjælp som deres sociale sikkerhedsnet i sammenligning med dem, som har
den almindelige kontanthjælp. Det er derfor interessant at undersøge, hvilke jobs
starthjælpsgruppen bestrider og til hvilke lønninger. Specielt er det interessant at
se, om det kraftigt øgede økonomiske incitament til at arbejde har fået nogen til at
acceptere lavere lønninger, end dem flygtninge almindeligvis arbejder til; altså om
starthjælpsreformen har fået disse personer til at opdyrke helt nye jobtyper og nye
arbejdsmarkeder med lavere lønninger. Dette er der imidlertid ikke noget, som
tyder på. Hvad enten vi sammenligner dem fra de to grupper, som havde beskæf-
tigelse i november de respektive år eller alle, som har positiv lønindkomst de re-
spektive år, så er billedet det samme; den gennemsnitlige årlige lønindkomst er
den samme for beskæftigede starthjælps- og kontanthjælpsflygtninge, jf. tabel
8-10.
Den første tabel (8) viser den gennemsnitlige lønindkomst for alle i de to grupper,
og her er lønindkomsten klart højest for starthjælpsflygtningene. Men som det
fremgik af forrige afsnit, er beskæftigelsesgraden også højest i denne gruppe. Ses
kun på personer, der har haft lønindkomst i løbet af det pågældende år (tabel 9)
lader det også til, at det faktisk er denne forskel i beskæftigelsesgraden, der giver
forskellen i den gennemsnitlige lønindkomst: den gennemsnitlige lønindkomst i
de to grupper for de, der har haft lønindkomst, er således stort set den samme.
Den samme pointe fremgår af tabel 10 – hvor gennemsnitslønnen fremgår for de
personer, der var i beskæftigelse i tredje uge af november det enkelte år – og af de
to kumulative lønindkomstfordelinger, som er vist i figur 8.
Tabel 8. Gennemsnitlig lønindkomst for flygtninge
Før Efter
5-16 mdr.
8.100
(600)
14.000
(1.000)
17-28 mdr.
23.000
(1.100)
38.000
(1.700)
29-40 mdr.
40.200
(1.500)
57.900
(2.100)
41-52 mdr.
54.400
(1.700)
75.600
(2.300)
$QP7DEHOOHQRPKDQGOHUnULJHÁ\JWQLQJHGHUHUDQNRPPHWRSWLO
PGUI¡UKKYHIWHUDWVWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW7DOOHQHLSDUHQWHVDQJLYHU
VWDQGDUGIHMO%HO¡EHQHHUDQI¡UWLNURQHU)RUVNHOOHQSnWDOOHQHHU
VWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHW SURFHQWQLYHDX SURFHQWQLYHDX 
SURFHQWQLYHDX
36 Hvad tjener flygtninge i arbejde?
Tabel 9. Gennemsnitlig lønindkomst for flygtninge, der
har haft lønindkomst i løbet af året
Før Efter
5-16 mdr.
82.900
(4.100)
80.600
(4.500)
17-28 mdr.
118.400
(4.100)
119.300
(3.900)
29-40 mdr.
130.100
(3.400)
134.200
(3.600)
41-52 mdr.
143.100
(3.200)
145.500
(3.400)
$QP7DEHOOHQRPKDQGOHUnULJHÁ\JWQLQJHGHUHUDQNRPPHWRSWLO
PGUI¡UKKYHIWHUDWVWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW7DOOHQHLSDUHQWHVDQJLYHU
VWDQGDUGIHMO%HO¡EHQHHUDQI¡UWLNURQHU)RUVNHOOHQSnEHO¡EHQH¶)¡U·
RJ¶(IWHU·HULNNHVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHWSURFHQWQLYHDX
Tabel 10. Gennemsnitlig lønindkomst for flygtninge, der
var i beskæftigelse i november pågældende år
Før Efter
5-16 mdr.
109.400
(5.000)
101.600
(5.500)
17-28 mdr.
142.900
(4.700)
141.700
(4.600)
29-40 mdr.
153.600
(3.900)
156.600
(4.200)
41-52 mdr.
164.500
(3.700)
164.300
(3.700)
$QP7DEHOOHQRPKDQGOHUnULJHÁ\JWQLQJHGHUHUDQNRPPHWRSWLO
PGUI¡UKKYHIWHUDWVWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW7DOOHQHLSDUHQWHVDQJLYHU
VWDQGDUGIHMO%HO¡EHQHHUDQI¡UWLNURQHU)RUVNHOOHQSnEHO¡EHQH¶)¡U·
RJ¶(IWHU·HULNNHVWDWLVWLVNVLJQLÀNDQWSnHWSURFHQWQLYHDX
Sammenfatning 37
Figur 8. Kumulerede lønindkomster for flygtninge efter
41-52 måneders ophold i landet
$QPnULJHÁ\JWQLQJHDQNRPPHWRSWLOPGUI¡UKKYHIWHU
VWDUWKM OSHQEOHYLQGI¡UW%HO¡EHQHHUDQI¡UWLNURQHU
Det billede, som tabellerne 8-10 viser, understreges, hvis vi ser på, hvilke bran-
cher de to grupper er beskæftiget indenfor, og hvilke stillingstyper de bestrider.
Her er der heller ikke store forskelle på starthjælps- og kontanthjælpsflygtninge,
hvilket fremgår af tabellerne i bilag 2.
8. Sammenfatning
Dette arbejdspapir behandler de indkomst- og beskæftigelsesmæssige konsekven-
ser for flygtninge, der er ankommet efter introduktionen af den såkaldte starthjælp
i juli 2002. Starthjælpen blev – sammen med kontanthjælpsloftet – afskaffet ved
udgangen af 2011.
I arbejdspapirets del I beregnes de rådighedsbeløb, forskellige typer af flygtninge-
husstande har efter, at skat og husleje er betalt. Dette rådighedsbeløb sættes deref-
ter i forhold til forskellige typer af standardbudgetter. Det sker med det sigte at
vurdere, hvor langt flygtningenes rådighedsbeløb rækker i forhold til almindelige
standarder og visse minimumsbudgetter for danske familier.
Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når
skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssi-
ge situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgif-
terne i et dansk standardbudget, også selvom budgettet som i arbejdspapiret tager
38 Sammenfatning
udgangspunkt i priser i discountbutikker. Mere overraskende er det måske, at for
visse familietyper, specielt enlige og familier som ikke opfylder 300 timers kra-
vet, er rådighedsbeløbet så lavt at det end ikke rækker til et minimumsbudget hvor
der intet – bogstaveligt talt nul kroner – bruges på transport og fritidsaktiviteter.
Denne overordnede konklusion kan eksemplificeres med en enlig flygtning på
starthjælp, som har en ægtefælle i et land uden for EU, der i 2008 havde et rådig-
hedsbeløb efter skat og husleje på 2.188 kr. om måneden. Denne sum dækker ikke
engang en tredjedel af udgifterne på det standardbudget, undersøgelsen her tager
udgangspunkt i, idet personen ifølge standardbudgettet skal kunne disponere over
godt 7.000 kr., hvis mad, dagligvarer, fritid, transport og udgifter til varige for-
brugsgoder skal kunne betales.
Den enlige flygtning må derfor antages at skære visse poster ud af budgettet, og
selv om alt forbrug på transport og fritid skæres væk tillige med opsparing til ud-
skiftning af varige forbrugsgoder, så rækker pengene ikke, idet budgetantagelser-
ne viser, at der under disse forudsætninger er behov for at kunne disponere over
3.118 kr. Der mangler altså ca. 1.000 kr. på budgettet for at kunne få råd til blot
mad- og dagligvareindkøb på discountbasis. Hvis huslejen på 3.100 kr. pr. måned
reduceres til 2.100 kr., så hentes der yderligere 630 kroner til forbrug om måneden
(de sidste 370 kr. af besparelsen forsvinder grundet lavere boligstøtte).
Undersøgelsen viser også, at levevilkårene for starthjælpsmodtagere i parforhold
er stramme, men dog bedre end for enlige. Et par med et barn får ikke tilstrække-
ligt med midler til at dække et standardbudget, men deres rådighedsbeløb på 8.583
kr. pr. måned er lige nok til at dække indkøb af mad og dagligvarer i de billigste
butikker, dog under forudsætning af at familien ikke bruger penge til fritid og
transport.
Når det overhovedet kan lade sig gøre at eksistere på disse vilkår, hænger det igen
sammen med, at kommunerne udbetaler såkaldte enkeltydelser, der er bundet til
konkrete situationer og behov: Til transport til og fra undervisning og aktivering,
til etablering og til særlige uforudsete udgifter.
Starthjælpen giver altså nogle stærkt begrænsende levevilkår, hvilket ifølge lovgi-
vers intentioner skulle øge de økonomiske incitamenter til at søge og få et ordi-
nært og ustøttet arbejde på det danske arbejdsmarked. Anskuet på denne måde
synes starthjælpen ifølge undersøgelsen at have indfriet sit mål: flygtninge, som
kun er berettiget til starthjælp, kommer mærkbart hurtigere i job end flygtninge
som i tilfælde af arbejdsløshed er berettiget til den højere kontanthjælp, dvs. de
flygtninge, der fik ophold i Danmark inden den 1. juli 2002.
Sammenfatning 39
Efter godt fire års ophold i Danmark er der således stor forskel på de to grupper.
Blandt dem, som kan få hjælp på normalt niveau, er ca. 30 procent i arbejde, mens
det er ca. 42 procent blandt de flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det
giver en forskel på 12 procentpoint. Analysen viser samtidig, at beskæftigelsesef-
fekten er klart mere udtalt for mænd end for kvinder.
Ikke alle flygtninge fik lavere ydelse i 2002. Unge under 25 år uden børn var nem-
lig i forvejen kun berettiget til en lav ydelse (ungeydelsen), og derfor er de holdt
ude af ovennævnte effektmåling. Hvis vi medtager alle, også de unge uden børn,
så er tallet 33 procent og 42 procent i arbejde for hhv. kontanthjælps- og start-
hjælpsgruppen. Overordnet er 9 procent flere af starthjælpsgruppen altså i arbejde
efter godt 4 år i landet.
Med påvisningen af en signifikant beskæftigelsesmæssig effekt viser analysen
samme mønster, som en tilsvarende analyse fra Rockwool Fondens Forskningsen-
hed, publiceret i 2007, viste. Også her konstateredes – på det tidspunkt efter 16
måneders ophold – en positiv beskæftigelseseffekt.
Nu kunne den højere beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge, der kun er beret-
tiget til starthjælp, være betinget af, at de pågældende fandt særligt lavtlønnet ar-
bejde i udkanten af arbejdsmarkedet, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis ville
fremme arbejdsmarkedsintegrationen på længere sigt. Undersøgelsen publiceret i
arbejdspapiret her dokumenterer imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Gennem-
snitslønnen for de flygtninge, der i 2006 havde lønindkomst, var således efter fire
år i landet ens for de to grupper.
Paralleliteten i løndannelsen modsvares af en parallelitet med hensyn til, hvilke
brancher de to grupper opnår beskæftigelses indenfor, og hvilke stillingstyper de
bestrider. Her er forskellene mellem de to grupper ifølge arbejdspapirets analyser
begrænsede.
Påpegningen af den klare beskæftigelseseffekt på kort sigt modereres dog af, at
forskellene i stigningen i beskæftigelsesfrekvensen er aftagende over tid.
40 Bilag til afsnit 2, Del I
Bilag til afsnit 2, Del I
Beregninger af rådighedsbeløb for flygtningefamilier i 2008
I det følgende dokumenteres det, hvordan rådighedsbeløbene i afsnit 2 er bereg-
net. Hvert tilfælde gennemgås for sig på den måde, at først vises selve beregnin-
gen med de anvendte tal for satser, og herefter listes de relevante informationer,
som hører til beregningerne.
Først gennemgås de 4 stationer på flygtningefamiliens vej fra asylansøger til fa-
miliesammenført i Danmark med fulde sociale rettigheder. Herefter præsenteres
beregninger for en række relevante situationer, hvor der varieres på alder, ægte-
skabelig status, børn/ingen børn og på boligudgifterne. Alle beløb er anført i
2008-priser.
En familie bestående af to voksne og et barn på 4 år
Station 1: En flygtning uden familie. En af de to voksne har fået flygtningestatus i Danmark
Type Beløb (kr.)
Bruttointroduktionsydelse 64.038
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987) 8.596
Samlet bruttoindkomst 72.634
Skat 8.980
Sociale bidrag 0
Indkomst efter skat og sociale bidrag 63.654
Husleje (brutto) 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 26.258
$QP%UXWWRKXVOHMHQHUPHGLDQOHMHQIRUGHQQHIDPLOLHW\SH HQOLJXGHQE¡UQ LKXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD
IUHPVNUHYHWWLOPHGVWLJQLQJHQLIRUEUXJHUSULVLQGHNVHWVKXVOHMHSRVWSnKHOWVDPPHPnGHVRPL
ORYPRGHOOHQVIDPLOLHW\SHPRGHO'HWHULEHUHJQLQJHQDIEROLJWLOO JJHWHIWHU† %7 RJEROLJVLNULQJHQ %6 
IRUXGVDWDWSHUVRQHQHUXGHQIRUV¡UJHUIRUSOLJWHOVHRYHUIRUE¡UQVHOYRPÁ\JWQLQJHQHUJLIWRJKDUHWEDUQ EnGH
JWHI OOHRJEDUQIRUXGV WWHVDWRSKROGHVLJXGHQIRU(8RPUnGHW 'HWUHVXOWHUHULHWEROLJWLOO J %7 Sn
NUJWHI OOHRJEDUQIRUXGV WWHVVRPQ YQWDWRSKROGHVLJXGHQIRU(8RPUnGHWKYRUIRUÁ\JWQLQJHQ
LNNHNDQPRGWDJHE¡UQHIDPLOLH\GHOVHRJIRUV¡UJHUWLOO J%ROLJWLOO JJHW %7 YLOOHY UHKYLVÁ\JWQLQJHQ
RSIDWWHVVRPIRUV¡UJHULUHODWLRQWLOE¡UQ'HWVN\OGHVHWK¡MHUHJU QVHEHO¡E HJHQEHWDOLQJ IRUIRUV¡UJHUHHQG
IRULNNHIRUV¡UJHUHLUHODWLRQWLOE¡UQ7LOJHQJ OGYLOOHEROLJVLNULQJHQ %6 Y UHSnNU
Bilag til afsnit 2, Del I 41
Station 2: En flygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Familien har nu også fået
flygtningestatus i Danmark
Type Beløb (kr.)
Bruttointroduktionsydelse 133.008
Børnefamilieydelse 12.792
Boligtilskud (BS: 29.662, BT: 0) 29.662
Samlet bruttoindkomst 175.462
Skat 19.833
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 155.579
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 102.990
$QP%UXWWRKXVOHMHQHUPHGLDQOHMHQIRUGHQQHIDPLOLHW\SH SDUPHGEDUQ LKXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD
IUHPVNUHYHWWLOPHGVWLJQLQJHQLIRUEUXJHUSULVLQGHNVHWVKXVOHMHSRVWSnKHOWVDPPHPnGHVRP
LORYPRGHOOHQVIDPLOLHW\SHPRGHO)DPLOLHQNDQLNNHInEROLJWLOO J %7  HIWHU†GDJU QVHEHO¡EHW
HJHQEHWDOLQJHQ RYHUVWLJHUQHWWRKXVOHMHQVRPHUEUXWWRKXVOHMHQPLQXVEROLJVLNULQJ %6 
Station 3. En flygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Flygtningen er nu
berettiget til kontanthjælp, ægtefællen til introduktionsydelse/starthjælp
Type Beløb (kr.)
Bruttointroduktionsydelse 146.988
Børnefamilieydelse 12.792
Boligtilskud (BS: 27.145, BT: 0) 27.145
Samlet bruttoindkomst 186.925
Skat 25.332
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 161.593
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 109.004
$QP+XVOHMHQHUGHQVDPPHVRPLHNVHPSHO'HUHULQJHQEHJU QVQLQJHUUHGXNWLRQHUHOOHUORIWHUIRU
Á\JWQLQJHQGHUPRGWDJHUNRQWDQWKM OS
42 Bilag til afsnit 2, Del I
Station 4a: En flygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Begge ægtefæller modta-
ger kontanthjælp. 300 timers regel er opfyldt
Type Beløb (kr.)
Bruttointroduktionsydelse 280.008
Børnefamilieydelse 12.792
Boligtilskud (BS: 0, BT: 0) 0
Samlet bruttoindkomst 292.800
Skat 76.804
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 970
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 215.026
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 162.437
$QP2SI\OGHOVHDIWLPHUVUHJOHQEHW\GHUDWDUEHMGVNUDYHWLQGHQIRUGHVLGVWHnUHURSI\OGW LNNH
DIVSHMOHWLGHWWLGOLJHUH¶IRUO¡E· +XVOHMHQHUGHQVDPPHVRPLHNVHPSHORJ'HUPRGWDJHVKYHUNHQ
EROLJVLNULQJ VRPHUIRUXGVDWEHUHJQHWSnNRQWDQWKM OSHQLQGHQUHGXNWLRQHQSnNUPGUIRUKYHU JWHI OOH 
HOOHUEROLJWLOO J'HUUHGXFHUHVPHGNUIRUKYHU JWHI OOHIUDVWDUWHQGDÁ\JWQLQJHQWLGOLJHUH VWDWLRQ 
KDUPRGWDJHWEHJU QVHWNRQWDQWKM OSHIWHU†VWNLDNWLYORYHQ'HUXGRYHUHUGHULQJHQEHJU QVQLQJHUHOOHU
UHGXNWLRQHUVRPI¡OJHDIORIWHU
Station 4b: En flygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). 150 og 300 timers regler
ikke opfyldt
Type Beløb (kr.)
Bruttointroduktionsydelse 133.020
Børnefamilieydelse 12.792
Boligtilskud (BS: 14.040, BT: 0) 14.040
Samlet bruttoindkomst 159.852
Skat 19.699
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 485
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 139.668
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 87.079
$QPRJWLPHUVUHJOHUQHHULNNHRSI\OGWQnULQJHQDI JWHI OOHUQHKDUKDIWDUEHMGHLIRUO¡EHW'HQHQH
JWHI OOHPLVWHUVWUDNVVLQNRQWDQWKM OS5HGXNWLRQHQPHGNUPGUSU JWHI OOHJHQQHPI¡UHVDOHQHIRU
GHQ JWHI OOHGHUPRGWDJHUNRQWDQWKM OS PHGGREEHOWVDWV +XVOHMHQHUGHQVDPPHVRPLVWDWLRQHUQHRJ
8QGHUIRUXGV WQLQJDIDWEROLJVLNULQJHQEHUHJQHVSnIXOGNRQWDQWKM OSVVDWV LQGHQUHGXNWLRQPHGJDQJH
NUSUPnQHG XGJ¡UGHQQHNUSHUPnQHG)DPLOLHQNDQLNNHPRGWDJHEROLJWLOO JQnUGHQHU¶IDOGHW·
IRUWLPHUVUHJOHQ
%ROLJVLNULQJHQUHGXFHUHVLPLGOHUWLGHIWHUPnQHGHUSnJUXQGDIORIWHWVnOHGHVDWGHQVDPOHGHEROLJVLNULQJXGJ¡U
[ NUSOXV[ ²  NULDOWNUSnnUVEDVLV'HNUHUGHWPDNVLPDOH
PnQHGOLJHWDEIRUHW JWHSDUHIWHUORIWVUHJOHUQH
Bilag til afsnit 2, Del I 43
Rådighedsbeløb for flygtninge i andre situationer
Familietype 1
Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år. Udeboende. Modtager ungeydelse
De første 6 måneder
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 71.280
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 0) 5.609
Samlet bruttoindkomst 76.889
Skat 11.803
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 65.086
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 27.690
$QP0RGWDJHUHDIXQJH\GHOVHNDQLNNHPRGWDJHEROLJWLOO J%UXWWRLQGNRPVWHIWHUVNDWVRFLDOHELGUDJRJ
EROLJXGJLIWXGJ¡UNUPGU'HQQH\GHOVHNDQW\SLVNPRGWDJHVLPnQHGHUKYRUHIWHUGHQNDQUHGXFHUHV
EUXWWRNRQWDQWKM OSHQUHGXFHUHVIUDNUPGUWLONUPGU 
Minimum ydelse efter 6 måneder
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 60.084
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 0) 5.609
Samlet bruttoindkomst 65.693
Skat 7.439
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 58.254
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 20.858
$QP%UXWWRLQGNRPVWHIWHUVNDWVRFLDOHELGUDJRJEROLJXGJLIWXGJ¡UNUPnQHG'HWHUPHGGHJLYQH
EROLJXGJLIWHUGHWODYHVWHEHO¡EGHQXQJHNDQPRGWDJHHIWHUPnQHGHUSnNRQWDQWKM OS XQJH\GHOVH 'HW
K¡MHVWHEHO¡EHUNUPnQHG

44 Bilag til afsnit 2, Del I
Familietype 2
Enlig over 25 år uden børn. Berettiget til kontanthjælp
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 110.628
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987) 8.596
Samlet bruttoindkomst 119.224
Skat 26.952
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 485
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 91.787
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 54.391
$QPEHJU QVQLQJHQLIRUKROGWLOWLGOLJHUHQHWWRLQGNRPVWJ OGHULNNHLGHWWHWLOI OGHOLJHVRPGHULNNH
HUDQGUHEHJU QVQLQJHUHOOHUORIWHUGHUUHGXFHUHUGHQVDPOHGH\GHOVH
Bilag til afsnit 2, Del I 45
Familietype 3
Enlig forsørger med 1 barn (4 år), på kontanthjælp, boligudgift som for enlig
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 146.988
Børnefamilieydelse 35.112
Boligtilskud (BS: 16.796, BT: 0) 16.796
Samlet bruttoindkomst 198.896
Skat 41.125
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 485
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 157.286
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 119.890
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HULGHWWHWLOI OGHGHQVDPPHVRPLWLOI OGHWPHGGHQHQOLJH
NRQWDQWKM OSVPRGWDJHUXGHQE¡UQJU QVHQLIRUKROGWLOWLGOLJHUHLQGNRPVW HIWHUVNDW HULNNHUHOHYDQW
GDEROLJWLOO JJHWHU'HQVDPOHGH\GHOVH EUXWWRNRQWDQWKM OSSOXVEROLJVLNULQJ OLJJHUXQGHUORIWHWIRUHQOLJH
IRUV¡UJHUHRJUHGXFHUHVGHUIRULNNHHIWHUPnQHGHU
Som familietype 3,
men med alternativ boligudgift
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 146.988
Børnefamilieydelse 35.112
Boligtilskud (BS: 26.531, BT: 0) 26.531
Samlet bruttoindkomst 208.631
Skat 41.125
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 485
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 167.021
Bruttohusleje 51.420
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 115.601
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HULGHWWHWLOI OGHEHUHJQHWXGIUDJUXSSHQV YRNVHQRJEDUQ 
PHGLDQKXVOHMHLKXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD2JVnKHUHUGHQVDPOHGH\GHOVH EUXWWRNRQWDQWKM OSSOXV
EROLJVLNULQJ XQGHUORIWHWIRUHQOLJHIRUV¡UJHUHRJUHGXFHUHVGHUIRULNNHHIWHUPnQHGHU
46 Bilag til afsnit 2, Del I
Familietype 4
Ægtepar, begge over 25 år, ingen børn, modtager kontanthjælp.
300 timers regel opfyldt. Boligudgift som for par med 1 barn
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 214.272
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 3.944, BT: 0) 3.944
Samlet bruttoindkomst 218.216
Skat 51.182
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 970
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 166.064
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 113.475
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HUVRPIRUHWSDUPHGEDUQLGHWWHWLOI OGH'HUHULQJHQ
EHJU QVQLQJLIRUKROGWLOWLGOLJHUHLQGNRPVWGDEROLJWLOO JJHWHU(IWHUPnQHGHUUDPPHVORIWHWIRULNNH
IRUV¡UJHUHLUHODWLRQWLOE¡UQ'HWEHW\GHUDWEROLJVLNULQJHQVRPIRUGHI¡UVWHPnQHGHUYDUNUSUPnQHG
UHGXFHUHVWLO'HQVDPOHGH\GHOVH EUXWWRNRQWDQWKM OSSOXVEROLJVLNULQJ UHGXFHUHVPHGEROLJVLNULQJHQHIWHU
PnQHGHU
Som familietype 4,
men med alternativ boligudgift
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 214.272
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 3.331, BT: 0) 3.331
Samlet bruttoindkomst 217.603
Skat 51.182
Sociale bidrag (ATP i 6 måneder) 970
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 165.451
Bruttohusleje 44.408
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 121.043
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HULGHWWHWLOI OGHEHUHJQHWXGIUDJUXSSHQV YRNVQH PHGLDQKXVOHMH
LKXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD(IWHUPnQHGHUUDPPHVORIWHWIRULNNHIRUV¡UJHUHLUHODWLRQWLOE¡UQ'HW
EHW\GHUDWEROLJVLNULQJHQVRPGHI¡UVWHPnQHGHUYDUNUSUPnQHGUHGXFHUHVWLO'HQVDPOHGH\GHOVH
EUXWWRNRQWDQWKM OSSOXVEROLJVLNULQJ UHGXFHUHVPHGEROLJVLNULQJHQHIWHUPnQHGHU
Bilag til afsnit 2, Del I 47
Familietype 5
Ægtepar, begge over 25 år, ingen børn, modtager starthjælp.
Boligudgift som for par med 1 barn
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 118.224
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 7.888, BT: 0) 7.888
Samlet bruttoindkomst 126.112
Skat 14.120
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 111.992
Bruttohusleje 52.589
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 59.403
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HUVRPIRUHWSDUPHGEDUQLGHWWHWLOI OGH%ROLJWLOO JJHWHUGD
JU QVHEHO¡EHW HJHQEHWDOLQJHQ HUVW¡UUHHQGQHWWRKXVOHMHQ EUXWWRKXVOHMHQPLQXVEROLJVLNULQJ %6 
Som familietype 5,
men med alternativ boligudgift
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 118.224
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 6.661, BT: 0) 6.661
Samlet bruttoindkomst 124.885
Skat 14.120
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 110.765
Bruttohusleje 44.408
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 66.357
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HULGHWWHWLOI OGHEHUHJQHWXGIUDJUXSSHQV YRNVQH PHGLDQKXVOHMHL
KXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD%ROLJWLOO JJHWHUVWDGLJ
48 Bilag til afsnit 2, Del I
Familietype 6
Enlig forsørger med 1 barn (4 år), modtager starthjælp.
Boligudgift som for enlig uden børn
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 89.112
Børnefamilieydelse 35.112
Boligtilskud (BS: 16.796, BT: 0) 16.796
Samlet bruttoindkomst 141.020
Skat 18.754
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 122.266
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 84.870
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ HULGHWWHWLOI OGHGHQVDPPHVRPIRUGHQHQOLJHXGHQE¡UQ'HWHU
IRUXGVDWDWÁ\JWQLQJHQKDUY UHWVnO QJHLODQGHWDWKXQKDQNDQPRGWDJHE¡UQHWLOVNXG RUGLQ UWHNVWUDRJ
IRUXGEHWDOWQRUPDOELGUDJ 'HUHUDOWVnLNNHWDOHRPHQ¶LQLWLDOVLWXDWLRQ· RYHUJDQJIUD\GHOVHVRPDV\ODQV¡JHU
WLO\GHOVHVRPÁ\JWQLQJ PHQDWVLWXDWLRQHQVRPÁ\JWQLQJKDUYDUHWQRJOHnU)RUDWVHHIIHNWHQDIDWKDYHE¡UQ
VNDOGHUVDPPHQOLJQHVPHGWLOI OGHWXQGHU¶HQOLJPRGWDJHUVWDUWKM OS·
Som familietype 6,
men med alternativ boligudgift
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 89.112
Børnefamilieydelse 35.112
Boligtilskud (BS: 30.820, BT: 0) 30.820
Samlet bruttoindkomst 155.044
Skat 18.754
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 136.290
Bruttohusleje 51.420
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 84.870
$QP%ROLJXGJLIWHQ EUXWWRKXVOHMHQ LGHWWHWLOI OGHHUEHUHJQHWXGIUDJUXSSHQV YRNVHQEDUQ 
PHGLDQKXVOHMHLKXVOHMHXQGHUV¡JHOVHQIUD'HWHUL¡YULJWEHP UNHOVHVY UGLJWDWGHQPDUJLQDOH
KXVOHMHIRUK¡MHOVHYHGGHQG\UHUHEROLJSU FLVWG NNHVDIGHQK¡MHUHEROLJVLNULQJ,¡YULJWVRPQRWHQRYHQIRU
Bilag til afsnit 2, Del I 49
Familietype 7
Enlig, ingen børn, modtager starthjælp. „Sædvanlig“ boligudgift for enlig
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 71.280
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987) 8.596
Samlet bruttoindkomst 79.876
Skat 11.803
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 68.073
Bruttohusleje 37.396
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 30.677
$QP7LOI OGHWKHUHULNNHHQLQLWLDOVLWXDWLRQ GHUPRGWDJHVLNNHHQJDQJVKM OS 'HWWHJ¡UVLWXDWLRQHQ
IRUIDPLOLHW\SHGLUHNWHVDPPHQOLJQHOLJPHGVLWXDWLRQHQIRUIDPLOLHW\SH²PHGKHQEOLNSnDWLVROHUH
¶E¡UQHHIIHNWHQ·
Som familietype 7,
men med alternativ boligudgift (særlig lav husleje på 25.000 kr.)
Type Beløb (kr.)
Bruttokontanthjælp 71.280
Børnefamilieydelse 0
Boligtilskud (BS: 3.750, BT: 0) 3.750
Samlet bruttoindkomst 75.030
Skat 11.803
Sociale bidrag 0
Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag 63.227
Bruttohusleje 25.000
Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“) 38.227
$QP6DPPHQOLJQHWPHGWLOI OGHWRYHQIRUVnNRPSHQVHUHUGHWK¡MHUHEROLJWLOVNXG EROLJVLNULQJSOXV
EROLJWLOO J VPnDIKXVOHMHIRUK¡MHOVHQYHGDWJnIUDGHQV UOLJWODYHWLOGHQV GYDQOLJHKXVOHMHIRUHQ
HQOLJ
50 Bilag til afsnit 2, Del I
Eksempler på indvandrerfamilier
med og uden børneydelsen (jf. regelændringerne herfor 1. januar 2011)
Medens de anførte situationer for flygtningefamilierne er generelle i den forstand,
at alle flygtningefamilier får de bagvedliggende ydelser, afhængig af hvor længe
familien har været i landet, så er situationerne for indvandrerfamilier mere spe-
cielle. Ikke alle kan få de bagvedliggende ydelser.
De to første familietyper kan være indvandret fra et EU/EØS land medens den
sidste kan være en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have
været væk i 10 år eller mere.
Nedenfor forudsættes en indvandrerfamilie bestående af et ægtepar og et barn (4
år), som umiddelbart kan modtage kontanthjælp. Det svarer principielt til familie-
type 4 for flygtningefamilien ovenfor (dog forskel vedr. 500 kr. reglen) med den
væsentlige forskel, at det ikke varer 7 år for ægtefællerne at opnå ret til kontant-
hjælp.
Type Beløb (kr.)
Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse 166.776
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse 153.900
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse 92,3 procent
Det næste tilfælde er en enlig forsørger med et barn på 4 år (familietype 3 oven-
for). Familien forudsættes umiddelbart at kunne modtage kontanthjælp og alle
relevante børneydelser (børnefamilieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud samt
forskudsvist udbetalt børnebidrag). Det forudsættes at børnefamilieydelsen og de
to børnetilskud falder væk initialt som følge af optjeningsreglerne, men ikke det
forskudsvist udbetalte børnebidrag.
Type Beløb (kr.)
Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse („lav“ boligudgift) 119.892
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse („lav“ boligudgift) 97.908
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse 81,7 procent
Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse („alternativ“ boligudgift) 115.596
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse („alternativ“ boligudgift) 93.612
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse 81,0 procent
Bilag til afsnit 2, Del I 51
Det sidste eksempel er en enlig forsørger med et barn på 4 år (familietype 6). Fa-
milien forudsættes at modtage starthjælp og alle relevante børneydelser (børnefa-
milieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvist udbetalt børnebi-
drag). Det forudsættes, at børnefamilieydelsen og de to børnetilskud falder væk
initialt som følge af optjeningsreglerne, men ikke det forskudsvist udbetalte bør-
nebidrag.
Type Beløb (kr.)
Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse 84.876
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse 62.892
Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse 74,1 procent
52 Bilag til afsnit 7, Del II
Bilag til afsnit 7, Del II
Fordeling af beskæftigede personer på stillingstype og bran-
cher. Starthjælpsflygtninge, kontanthjælpsflygtninge og alle
beskæftigede
Stillingskategorier
Topledere
og
lønmod-
tager
på højeste
niveau
Lønmod-
tagere
på
mellem-
niveau
Lønmod-
tagere
på
grund-
niveau
Andre
Lønmod-
tagere
Lønmod-
tagere
uden
nærmere
angivelse I alt
2003 Starthjælp 2,6 0,0 16,2 26,7 54,5 100
Kontanthjælp 3,7 1,0 33,3 20,1 41,8 100
Arbejdsstyrken 15,2 17,1 40,4 8,3 18,9 100
2004 Starthjælp 2,6 0,6 25,3 27,7 43,7 100
Kontanthjælp 3,0 1,0 35,5 21,8 38,7 100
Arbejdsstyrken 15,8 17,5 40,8 8,6 17,3 100
2005 Starthjælp 2,4 1,5 32,5 31,3 32,3 100
Kontanthjælp 3,7 2,0 42,3 25,4 26,6 100
Arbejdsstyrken 15,6 17,8 40,1 8,8 17,7 100
2006 Starthjælp 3,0 1,4 36,3 29,4 29,9 100
Kontanthjælp 3,4 1,9 42,3 28,2 24,3 100
Arbejdsstyrken 15,7 17,6 39,3 8,8 18,6 100
$QPWDEHOOHQDQJLYHUSURFHQW
Bilag til afsnit 7, Del II 53
Branchekategorier
Landbrug,
fiskeri
og
råstofudv.
Fremstil.
El,
gas
og
varme
Bygge-
anlæg
Handel,
repara-
tion
Hotel,
Restau-
rant
Transport,
post
og
telekomm.
Finans.,
forretnings-
service
Off.
adm.,
forsvar,
etc.
Uop-
lyst
I
alt
2003
Starthjælp
6,1
22,5
0,0
2,9
12,5
15,7
3,6
26,1
10,4
0,4
100
Kontanthjælp
3,8
33,0
0,0
2,3
15,3
14,5
3,2
17,9
9,8
0,2
100
Arbejdsstyrken
3,5
15,4
0,5
6,2
15,1
2,9
6,3
13,5
36,0
0,5
100
2004
Starthjælp
2,5
24,5
0,0
3,3
14,5
14,6
4,2
23,3
12,9
0,2
100
Kontanthjælp
2,7
28,3
0,0
2,6
14,7
15,0
4,0
18,2
14,1
0,4
100
Arbejdsstyrken
3,4
14,8
0,5
6,3
15,0
3,1
6,3
14,1
36,1
0,4
100
2005
Starthjælp
2,3
23,6
0,0
2,5
13,5
14,5
4,2
22,8
16,5
0,0
100
Kontanthjælp
1,6
26,7
0,0
2,7
14,2
11,2
5,9
18,9
18,7
0,1
100
Arbejdsstyrken
3,3
14,2
0,5
6,5
15,4
3,1
6,2
14,5
35,9
0,3
100
2006
Starthjælp
1,4
22,1
0,0
3,1
11,2
12,1
6,0
25,3
18,2
0,5
100
Kontanthjælp
1,6
23,1
0,0
2,3
14,6
10,8
7,3
19,7
20,3
0,2
100
Arbejdsstyrken
3,1
14,0
0,5
6,8
15,4
3,2
6,2
15,0
35,4
0,4
100
$QPWDEHOOHQDQJLYHUSURFHQW
54 Referencer
Referencer
Blauenfeldt, Mette, Henning Hansen og Adam Johansen. 2006. Flygtninge på
starthjælp. København: CASA.
Hansen, Finn Kenneth. 2002. Hvad koster det at leve? Standardbudget for fami-
lier. København: CASA.
Huynh, Duy T., Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs. 2007. Employ-
ment Effects of Reducing Welfare to Refugees. København: Rockwool Fondens
Forskningsenhed.