L 2 - svar på spm. 12 om ministeren vil kommentere artiklen "Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus" i Information den 4. juli 2015., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
UUI L2 svar på spm 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/L2/spm/12/svar/1258711/1539253.pdf
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Dato: 7. august 2015 Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-, integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr. 12 (L 2). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Spørgsmål nr. 12: ”Ministeren bedes kommentere artiklen "Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus" i Information den 4. juli 2015.” Svar: Formanden for foreningen De Danske Sprogcentre, Poul Neergaard, udtaler i artiklen, at det bliver meget svært for en stor del af de flygtninge, der kommer til Danmark, at opnå den sprogbonus, som regeringen vil indføre som del af den nye integrationsydelse. Det antages, at Poul Neergaard først og fremmest refererer til de flygtninge, der har de ringeste skolemæssige forudsætninger fra deres hjemlande, og som derfor indplaceres på Danskuddannelse 1, der afsluttes med Prøve i Dansk 1. Gruppen af kursister på Danskuddannelse 1 er meget bredt sammensat. Der kan på den ene side være tale om kursister, der kun har haft en meget kort eller ingen skole undervisning i hjemlandet, og på den anden side kursister, der har adskillige års skolegang fra hjemlandet, men hvor skriftsproget har været ikke-latinsk. Indlæringen af dansk som andetsprog vil for nyankomne flygtninge og familiesammenførte ske via både den ordinære danskuddannelse og den træning af sproget, der kan ske i dagligdagen og ved virksomhedsrettede tilbud. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2 For nogle af kursisterne på Danskuddannelse 1 vil det kræve meget undervisning og en stor indsats fra kursisten selv, hvis de skal kunne nå et dansksprogligt niveau, der gør det muligt for dem at bestå Prøve i Dansk 2. Inger Støjberg / Henrik Thomassen