RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger {SWD(2015) 143 final}

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.7.2015
COM(2015) 345 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om
angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger
{SWD(2015) 143 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0345
Offentligt
2
1. RAPPORTENS FORMÅL
Ifølge direktivet om energimærkning (2010/30/EU)1
skal Kommissionen evaluere
effektiviteten af direktivet og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest
den 31. december 2014. Ifølge direktivet skal der også forelægges rapport om
delegationen af beføjelser senest den 19. juni 2015 og en sammenfatning af de nationale
tilsynsrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge hvert fjerde år.
I rapporten fra 20122
om revisionen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)3
blev det konkluderet, at en øjeblikkelig revision af direktivet ikke var nødvendig, men
også at specifikke aspekter, for hvilke der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger på
tidspunktet for revisionen, kunne tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med
revisionen af direktivet om energimærkning i 2014, f.eks. effektiviteten af
gennemførelsesbestemmelser og harmoniserede standarder og en tættere koordinering af
gennemførelsen af de to direktiver.
Denne rapport opfylder rapporteringskravene.
2. VURDERING AF NYTTEVIRKNING, EFFEKTIVITET, SAMMENHÆNG, EU-MERVÆRDI
OG RELEVANS
Målene for direktiverne om energimærkning og miljøvenligt design er:
 at øge produkters energieffektivitet og højne niveauet for beskyttelse af miljøet
 fri bevægelighed for energirelaterede produkter i Den Europæiske Union
 at give forbrugerne oplysninger, der giver dem mulighed for at vælge mere
effektive produkter.
En evaluering af politikken4
viser:
1. De nuværende foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og
energimærkning er effektive, idet de fører til konkrete og betydelige energi- og
omkostningsbesparelser. Efterfølgende evaluering i forbindelse med
gennemgangen af specifikke energimærkningsforanstaltninger siden 1990’erne
viste en hurtig markedsomstilling i retning af mere effektivitet inden for de fleste
energimærkede produktgrupper. Gennemførelsen af de to direktiver anslås at
spare 175 Mtoe primærenergi pr. år i 2020 (ca. 15 % af disse besparelser skyldes
energimærkningsforanstaltninger; der erindres om, at ca. halvdelen af
produktgrupperne kun er omfattet af miljøvenligt design). Dette svarer til
besparelser på 19 % i forhold til et uændret (business as usual) energiforbrug for
disse produkter. De pågældende politikker vil levere næsten halvdelen af målet
om 20 % større energieffektivitet i 2020. Afhængigheden af importeret energi vil
blive reduceret med 23 % og 37 % for henholdsvis naturgas og kul. I alt anslås de
1
EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1.
2
COM(2012) 765 final.
3
EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
4
Se evalueringsrapport fra Kommissionen (SWD(2015) 143).
3
aktuelle foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning at
spare slutbrugere af produkter 100 mia. EUR pr. år i 2020 gennem lavere
energiregninger (svarende til en besparelse på 400-500 EUR årligt pr. husstand).
2. Der er ingen hindringer for energirelaterede produkters frie bevægelighed i Den
Europæiske Unions indre marked.
3. Fordelene er større end omkostningerne, både for virksomhederne og for
samfundet som helhed. Omkostningerne, der følger af kravene og
energimærkningen, pålægges producenterne i første omgang, men vil blive
videregivet til slutbrugerne (husstande og andre virksomheder), der får fordel af
omkostningsbesparelser i form af et lavere energiforbrug, der væsentligt
overstiger købsomkostningerne. Detaljerede data for EU som helhed foreligger
ikke. For Det Forenede Kongerige er cost/benefit-forholdet blevet anslået til 3,8
for de gældende bestemmelser i 20125
.
4. Størstedelen af forbrugerne (ca. 85 %) genkender og forstår energimærkningen,
og anvender den ved deres købsbeslutninger.
5. Indførelsen af A+-klassen og højere klasser i direktivet om energimærkning fra
2010 mindskede energimærkets effektivitet til at motivere forbrugerne til at købe
mere energieffektive produkter. Den ændrede udformning, som anvender
yderligere plusser til at angive højere energieffektivitetsklasser end klasse A, er
mindre effektiv med hensyn til at motivere til køb af mere energieffektive
produkter end den oprindelige A til G-skala. Forbrugerundersøgelser viser, at den
nye mærkningsskala er forståelig for forbrugerne, men den har reduceret deres
villighed til at betale mere for mere energieffektive produkter, fordi de er mindre
motiveret af en forskel mellem energiklasse A+ og A+++ end en forskel mellem
energiklasse C og A6
. Nogle af de piktogrammer, der anvendes til at repræsentere
andre parametre på energimærket er også vanskelige at forstå, f.eks.
"afbryderlogoet" på tv-energimærket og tørreevnen på energimærket for
opvaskemaskiner. 7
6. Tendensen går i retning af at købe større produkter, som er energieffektive og
derfor placeres i en god energiklasse, men som har et langt højere absolut
energiforbrug end mindre apparater af samme type.
5
Sammenlignet med et gennemsnit på 3,0 for en vifte af 17 miljøpolitikker. Forholdet inkluderer
producenternes omkostninger til fremstilling af energimærker og opfyldelse af kravene, udgifterne til
håndhævelse og de finansielle besparelser for slutbrugerne som følge af et lavere energiforbrug. Det
inkluderer ikke fordele, som er vanskelige at kvantificere såsom højere fortjenstmarginer på dyrere,
mere effektive produkter, stimulering af innovationen, bidraget til energisikkerheden og fjernelsen af
billige produkter af dårlig kvalitet fra konkurrencen gennem at skabe lige vilkår for alle. UK
Department for Environment, Food and Rural Affairs, Emerging Findings from Defra’s Regulation
Assessment First update covering 2012, februar 2015.
6
Yderligere oplysninger findes i: London Economics & Ipsos Mori, A study on the impact of the energy
label – and of potential changes to it – on consumer understanding and on purchase decisions, 2014.
http://ec.europa.eu/energy/en/studies
7
Ecofys, Evaluation of the Energy Labelling Directive and specific aspects of the Ecodesign Directive:
Background report I: Literature Review, december 2013.
4
7. En svag håndhævelse fra de nationale markedsovervågningsmyndigheders side
bidrager til manglende overholdelse og reducerer dermed de forventede
energibesparelser med skønsvis 10 %. Se også afsnit 3.
8. Foranstaltningerne for visse produkter har vist, at ambitionsniveauet er for lavt i
forhold til det teknisk og økonomisk mulige.
9. Selv om nogle foranstaltninger har været rettet mod andre miljøvirkninger end
energiforbruget i brugsfasen, er der potentiale for yderligere reduktion af
virkningerne, f.eks. når det gælder aspekter af holdbarhed, reparationsmuligheder,
genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder, genanvendt
indhold, anvendelse af prioriterede materialer og farlige stoffer.
10. Hvad effektivitet angår, er reguleringsprocessen for lang (i gennemsnit
49 måneder), hvilket sommetider medfører, at forældet teknisk og forberedende
arbejde lægges til grund for politiske beslutninger, navnlig for elektroniske
produkter i hastig udvikling.
11. De to direktiver supplerer hinanden og deres gennemførelse foregår i det store
hele på en sammenhængende måde.
12. For en række produkter er de lave energimærkeklasser tomme, fordi kravene til
miljøvenligt design har fjernet modeller med dårlige energipræstationer, og
producenterne har reageret på de teknologiske fremskridt ved at fremstille stadig
mere effektive produkter. For en række produktkategorier opstår problemet også i
de bedste energimærkeklasser. I de mest ekstreme tilfælde for vaskemaskiner,
køleskabe og opvaskemaskiner viser energimærkningen aktuelt fra A+++ til D,
men kun apparater i klasse A+++, A++ og A+ må fortsat bringes i omsætning.
Uden en fuldstændig A-G-skala til sammenligning undermineres energimærkets
relevans for forbrugerne.
13. EU-merværdi opstår ved, at de harmoniserede rammebestemmelser nedbringer
omkostningerne for producenterne og gør EU til en trendsætter inden for
internationale forskrifter og standardisering.
14. Politikken har fortsat relevans i forbindelse med EU’s mål for energieffektivitet
efter 2020. Den kan også bidrage til ressourceeffektivitet og den cirkulære
økonomi.
15. Forbrugeroplysning er stadig yderst vigtig i den digitale tidsalder. Forordningerne
om energimærkning er for nylig blevet tilpasset for også at vise energimærket på
Internettet8
.
16. For så vidt angår bidraget fra kravet om, at reklamer skal indeholde en henvisning
til energiklassen (artikel 4, litra c)), kunne virkningen ikke kvantificeres, men
evalueringen viste, at det afhjælper en informationsbrist på markedet.
8
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 518/2014 af 5. marts 2014 om ændring af
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010, (EU) nr. 1060/2010, (EU) nr. 1061/2010,
(EU) nr. 1062/2010, (EU) nr. 626/2011, (EU) nr. 392/2012, (EU) nr. 874/2012, (EU) nr. 665/2013,
(EU) nr. 811/2013 og (EU) nr. 812/2013 for så vidt angår mærkning af energirelaterede produkter på
internettet, EUT L 147 af 17.5.2014, s. 1-28.
5
17. Kravene til offentlige indkøb (artikel 9, stk. 1) blev allerede evalueret i 2011, og
er derfor blevet fjernet fra direktivet om energimærkning og medtaget i ændret
form i direktivet om energieffektivitet9
.
18. Ud fra mediedækningen i de senere år står det klart, at fordelene ved politikken
ikke er blevet tilstrækkeligt kommunikeret.
3. SAMMENFATTENDE RAPPORT OM MARKEDSOVERVÅGNING
Medlemsstaterne har indsendt rapporter til Kommissionen i 2014 om deres
markedsovervågningsaktiviteter for 2009-2013 baseret på en model udarbejdet af
Kommissionen.
De indsendte oplysninger viser, at i 2009 og 2010 gennemførte ca. en tredjedel af
medlemsstaterne få eller ingen markedsovervågningsaktiviteter i forbindelse med
energimærkning og miljøvenligt design. Kommissionen har drøftet spørgsmålet med
medlemsstaterne, og antallet af medlemsstater med lav aktivitet er faldende.
Antallet af kontroller og antallet af kontrollerede produktmodeller er steget betydeligt i
perioden 2009-2013, efterhånden som flere og flere produktgrupper er blevet omfattet af
foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning. Antallet af
medlemsstater, som prøver produkter i laboratorier, er steget fra kun en håndfuld til
næsten halvdelen af medlemsstaterne. Selv om produktprøvning kun er én måde at
kontrollere overholdelsen, er det et vigtigt instrument, da det i sidste ende er den eneste
måde, hvorpå det kan fastslås, om et produkt opfylder mindstekravene til miljøvenligt
design og/eller angiver den korrekte energimærkeklasse. En af grundene til, at ikke alle
medlemsstater prøver produkter i laboratorier er, at det er dyrt. Det er sandsynligvis også
grunden til, at en stor andel af prøvningerne vedrører mindre apparater såsom eksterne
strømforsyninger og lyskilder og overholdelsen af krav til standbytilstand og slukket
tilstand.
Den grad af overensstemmelse, der konstateres af markedsovervågningsmyndighederne
varierer fra medlemsstat til medlemsstat, pr. produkt og pr. år. 5 % til 40 % af
produkterne udbydes til salg uden energimærke eller forkert energimærket (f.eks. ikke
vist tydeligt, forkert energimærke, angivelser på energimærket, som ikke svarer til
laboratorieprøvningen). Hvad miljøvenligt design angår, opfylder typisk 10-50 % af de
kontrollerede og/eller prøvede produkter ikke kravene. Omfanget af manglende
overensstemmelse, der konstateres af myndighederne, er dog normalt højere end det
generelle niveau for manglende overholdelse på markedet, fordi markedsovervågning er
målrettet mod varemærker og butikker med en kendt langvarig eller en formodet stor
manglende overholdelse. Samlet set skønnes den manglende efterlevelse på markedet at
være 20 %, hvilket medfører, at ca. 10 % af de forventede energibesparelser fortabes
(16 Mtoe primærenergi pr. år).
4. DELEGEREDE BEFØJELSER
Direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning er begge rammedirektiver, der
fastsætter generelle regler og principper, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage
mere detaljerede retsakter i samarbejde med medlemsstaterne. Begge direktiver fastsætter
betingelserne for Kommissionens udøvelse af denne beføjelse. I henhold til direktivet om
9
Direktiv 2012/27/EU, EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
6
energimærkning har disse retsakter form af delegerede retsakter10
, der drøftes af
medlemsstaterne i en ekspertgruppe, medens retsakterne for miljøvenligt design vedtages
som gennemførelsesforanstaltninger efter udvalgsproceduren med flertalsafgørelser af
medlemsstaterne i et forskriftsudvalg. En delegeret retsakt om energimærkning af et
bestemt produkt vedtages normalt parallelt med en gennemførelsesforanstaltning for
miljøvenligt design, som fastsætter mindstekrav til energieffektivitet for den samme
produktgruppe for at sikre en sammenhængende effekt af de to foranstaltninger.
Ekspertgruppen om energimærkning blev oprettet af Kommissionen i december 201211
og erstatter forskriftsudvalget om energimærkning af energiforbrugende produkter, der
var oprettet under det oprindelige direktiv om energimærkning 92/75/EØF.
Ekspertgruppen drøftede alle energimærkningsforanstaltninger, der hidtil er vedtaget i
medfør af direktiv 2010/30/EU, for at sikre, at der sker en korrekt høring af
medlemsstaterne. Til dato er der vedtaget 12 delegerede retsakter12
om energimærkning.
Efter Kommissionens vedtagelse af de delegerede retsakter om energimærkning har
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet indtil nu gjort indsigelse mod den delegerede
retsakt inden for indsigelsesfristen på fire måneder. De delegerede retsakter er herefter
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og trådte i kraft kort tid efter.
Kommissionen er af den opfattelse, at delegationen af beføjelser med hensyn til
energimærkning bidrager effektivt til fastlæggelsen af de nødvendige nærmere regler om
energimærkning af produkter og apparater. Kommissionen mener endvidere, at det har
udøvet sine delegerede beføjelser i medfør af direktivet om energimærkning på en
korrekt måde.
5. KONKLUSIONER
På baggrund af evalueringens resultater finder Kommissionen, at en revision af direktivet
om energimærkning er hensigtsmæssig. Et lovgivningsforslag om revision af direktivet
om energimærkning ledsager denne rapport, navnlig for at behandle energimærkets
reducerede effektivitet (punkt 5 og 12 i afsnit 2) og den svage håndhævelse (punkt 5 og 7
i afsnit 2, afsnit 3).
Med hensyn til direktivet om miljøvenligt design kræves der ingen ændringer i
lovgivningen for at tage fat på de konstaterede problemer. Det er navnlig muligt at tage
miljøvirkningen af andre aspekter end energiforbruget i brugsfasen op (f.eks. holdbarhed,
genanvendelighed og reparationsmuligheder) på en mere systematisk måde under
foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design, uden at der er behov for at ændre
lovgivningsrammen.
For at få en bedre forståelse af energimærket (punkt 5 i afsnit 2), har Kommissionen til
hensigt at foretage forbrugerundersøgelser, når der udvikles produktspecifikke
energimærker, navnlig for at sikre at alle piktogrammer og energimærket som helhed er
forståelige.
10
Artikel 290 TEUF
11
Ekspertgruppekode E02854.
12
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/list_of_enegy_labelling_measures_3.pdf.
Bemærk, at der er vedtaget en yderligere foranstaltning om energimærkning, som ændrer de
eksisterende forordninger for så vidt angår visning af energimærket på Internettet.
7
For at forbedre håndhævelsen (punkt 7 i afsnit 2) har Kommissionen også til hensigt at
fremme yderligere samarbejde mellem de nationale markedsovervågningsmyndigheder
gennem grupper med sigte på administrativt samarbejde (ADCO-grupper) om
miljøvenligt design og om energimærkning og gennem særlige fælles projekter, f.eks. det
EU-finansierede projekt "EEpliant"13
.
For at løse problemet med de lange reguleringsprocesser, der er nævnt i afsnit 2
(punkt 10), har Kommissionen til hensigt at meddele udkast til delegerede forordninger
til medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i overensstemmelse med
aftalen om tekniske handelshindringer på et tidligere tidspunkt i processen, sideløbende
med høring af konsultationsforummet14
.
For elektroniske produkter bør der foretages en specifik dybtgående undersøgelse af de
udfordringer, der er forbundet med den hurtige markedsudvikling (punkt 10 i afsnit 2) og
manglen på sammenhæng mellem indkøbsprisen og energieffektivitet. Kommissionen
har planer om at foretage en sådan undersøgelse i forbindelse med den kommende
evaluering af EU’s Energy Star-program i 2016, idet også elektronisk kontorudstyr, som
ikke er omfattet af programmet, vil blive taget op.
Endelig vil Kommissionen fortsætte med at forbedre kommunikationen af
produktspecifikke foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning i
et forsøg på at øge offentlighedens kendskab til og accept af politikken.
13
http://www.prosafe.org/images/Documents/EEPLIANT/EEPPLIANT_Press_release_v2.pdf
14
I øjeblikket underrettes WTO efter høringen af andre tjenestegrene i Kommissionen. Indbydelser til
forskriftsudvalget og ekspertgruppen vedrørende energimærkning kan ikke udsendes inden udløbet af
fristen for underretning af WTO, som er på 60 dage. Processen går således i stå i tre til fire måneder på
grund af underretningen til WTO.