Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015
Betænkning og indstilling
om
folketingsvalget den 18. juni 2015
I. Indledning
1. Udskrivelse af valg
Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent
brev den 27. maj 2015 til afholdelse i hele riget torsdag den
18. juni 2015.
2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til
Prøvelse af Valgene
I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folke-
ting sammen torsdag den 2. juli 2015, og Tinget nedsatte
som foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløb-
igt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene med Pe-
ter Juel Jensen (V) som formand og Karen J. Klint som
næstformand.
Udvalget har derefter i 1 møde gennemgået det modtagne
materiale, jf. nedenfor.
II. Valget i Danmark
1. Lovgrundlaget og udvalgets materiale
Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folke-
tinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014.
Udvalget har vedrørende valget i Danmark modtaget føl-
gende materiale, som social- og indenrigsministeren i hen-
hold til valglovens § 86 skal sende til Folketinget ved dets
sammentræden:
1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstil-
lingskredsenes valgbestyrelser, jf. lovens § 74, stk. 3.
2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes forde-
ling, jf. lovens §§ 76-79. Beregningerne indeholdes i
Statistiske Efterretninger, serien Befolkning og valg,
2015:3.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. lovens
§ 76 og §§ 80-82. Opgørelsen indeholdes i et hæfte
med tabeller over resultatet af folketingsvalget. En sær-
skilt fortegnelse over de valgte kandidater er ligeledes
fremsendt.
4) Stedfortræderlisten, jf. lovens §§ 84 og 85.
2. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Social- og
Indenrigsministeriets beregninger og kandidaterne
Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende de
bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennem-
gang af stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeri-
et anledning til.
Social- og indenrigsministeren har fremsendt 32 klager
vedrørende valget.
Det bemærkes, at indenrigsområdet ved kgl. resolution af
28. juni 2015 blev overført fra det hidtidige Økonomi- og
Indenrigsministerium til det nye Social- og Indenrigsmini-
sterium. I det følgende er gennemgående benyttet den nuvæ-
rende betegnelse »Social- og Indenrigsministeriet«, også når
der henvises til embedshandlinger m.v. foretaget før den
nævnte dato.
3. Valghandlingen
Først behandles spørgsmålet om selve valghandlingen og
forskellige problemer hermed.
A. Social og indenrigsministeriets redegørelse for
gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne m.v.
Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der
er foretaget i forbindelse med den endelige opgørelse af
valget, har givet Social- og Indenrigsministeriet anledning
til nedenstående bemærkninger om stemmesedlerne (1),
valgbøgerne (2), kandidatfortegnelserne (3), de ugyldige
stemmer (4) og brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
(5). Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse
Folketinget om en falsk sms om folketingsvalget (6) og om
for sent modtagne brevstemmer (7).
1. Stemmesedlerne
De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-
formning er i henhold til § 43, stk. 4, i lov om valg til Folke-
tinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af
Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2014-15 (2. samling) OMTRYK
Rettelse af opsætningsfejl
OMTRYK
AX017714
10. april 2014, fastsat i bekendtgørelse nr. 1121 af 15. okto-
ber 2014 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg (her-
efter stemmeseddelbekendtgørelsen).
Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én ko-
lonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort an-
tal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig
lang, såfremt kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan
valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for
hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner (bekendt-
gørelsens § 10, stk. 1). I så fald skal kolonnerne adskilles fra
hinanden af fede, lodrette streger (bekendtgørelsens § 10,
stk. 2), da det er vigtigt at sikre, at de to kolonner er så
skarpt adskilt, at det tilstrækkelig tydeligt fremgår, at et
kryds sat til venstre for midterstregen er et kryds for kandi-
daten anført i venstre kolonne og ikke for kandidaten anført
i højre kolonne.
Reglerne om stemmesedlerne er i øvrigt ændret i forhold
til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget den
15. september 2011. Ændringen består i, at der er indført
krav om, at der til venstre for hvert partinavn og hvert kan-
didatnavn skal anføres en afkrydsningsrubrik (), der over
for vælgeren angiver, hvor krydset skal sættes (bekendtgø-
relsens § 4, stk. 2, § 9 og § 10, stk. 3). Tilsvarende bestem-
melser blev samtidig indført for stemmesedlerne til kommu-
nale og regionale valg samt til europaparlamentsvalg. Mini-
steriet orienterede Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse
herom den 17. oktober 2014 (UVP, alm. del – bilag 1).
Hensigten med indførelse af en afkrydsningsrubrik er at
vejlede vælgerne til at sætte krydset korrekt på stemmesed-
len i et forsøg på at nedbringe antallet af utilsigtet ugyldige
stemmesedler. Afkrydsningsrubrikken er alene vejledende. I
bekendtgørelserne om bedømmelse af stemmesedlerne til de
nævnte valg er derfor anført, at afmærkning af stemmesed-
len uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke medfører ugyl-
dighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestem-
melserne i den pågældende bekendtgørelse. Se § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om bedømmelse
af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.
Ministeriet har endvidere som noget nyt ladet fremstille et
forlæg til stemmesedlen til brug for valgbestyrelserne ved
trykning af stemmesedlerne. Forlægget har omkostningsfrit
kunnet hentes af valgbestyrelserne på ministeriets valghjem-
meside valg.oim.dk.
Valgbestyrelserne for 43 opstillingskredse har fået frem-
stillet stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner,
heraf for 11 af de 12 opstillingskredse i Københavns Stor-
kreds og for 12 af de 13 opstillingskredse i Sydjyllands Stor-
kreds.
Dermed fortsætter den tendens, som kunne observeres ef-
ter folketingsvalgene i 2007 og 2011, hvor der var en be-
tragtelig stigning i antallet af stemmesedler, hvor kandida-
ternes navne var opført i to kolonner, (henholdsvis 25 i 2007
og 26 i 2011) i forhold til folketingsvalget i 2005, hvor det
blot var en enkelt valgbestyrelse, der havde fået fremstillet
stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner. Den
store andel af stemmesedlerne, der har kandidaterne anført i
to kolonner, er utvivlsomt en følge af valgkredsreformen i
2007, der bl.a. har medført, at antallet af kandidater i de en-
kelte nye storkredse (799 kandidater i 10 storkredse) gene-
relt er øget sammenlignet med antallet af kandidater i de tid-
ligere stor- og amtskredse. (I 2005 opstillede 947 kandidater
i 17 stor- og amtskredse).
Den længste stemmeseddel var stemmesedlen for Østjyl-
lands Storkreds, 9. kreds, Skanderborg, der var 92,5 cm lang
og havde kandidaterne anført i én kolonne. I alt seks kredse
havde stemmesedler på 90 cm eller derover.
På stemmesedlerne for Københavns Omegns Storkreds, 2.
opstillingskreds, Lyngby, er kandidat for Å. Alternativet Ul-
la Sandbæk, som er nomineret i alle kredse i Københavns
Omegns Storkreds, fejlagtigt anført på stemmesedlen blandt
partiets øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge (som nr.
4), hvor hun rettelig burde være opført øverst på stemmesed-
len. Den samme type fejl findes på stemmesedlerne for
Nordjyllands Storkreds, 5. kreds, Himmerland, hvor kandi-
dat for C. Det Konservative Folkeparti Daniel Rugholm,
som er nomineret i alle kredse i Nordjyllands Storkreds, fejl-
agtigt er anført på stemmesedlen blandt partiets øvrige kan-
didater i alfabetisk rækkefølge (som nr. 4). I valgbøgerne for
de to opstillingskredse er kandidaterne anført korrekt øverst
på listen.
Lyngby-Taarbæk Kommune har efter anmodning fra Soci-
al- og Indenrigsministeriet afgivet en udtalelse af 23. juni
2015, hvori følgende er anført:
»Det er korrekt, at Ulla Sandbæk skulle have stået øverst
på kommunens stemmeseddel – det blev overset på trods af
ellers udvist stor grundighed i f. m. udarbejdelsen af stem-
mesedlen.
Hermed bekræftes således telefonisk oplysning herfra g.d.
herom, i hvilken forbindelse det tillige oplystes, at kommu-
nen dels ikke havde modtaget hverken bemærkninger eller
klager herom på nogen af valgstederne, samt at kommunen i
øvrigt ikke havde bemærket det, da valgbogen blev udarbej-
det, hvor koncentrationen vedr. rette tal pr. kandidat og ikke
rækkefølge af kandidater.«
Valgbestyrelsen for Himmerlandkredsen har efter anmod-
ning fra Social- og Indenrigsministeriet afgivet en udtalelse
af 29. juni 2015, hvori følgende er anført:
»Redegørelse for fremstilling af stemmesedler:
Umiddelbart efter at have modtaget »Fortegnelse over de
kandidater, der er opstillet til folketingsvalget den 18. juni
2015 i Nordjyllands Storkreds«, går Valgsekretariatet og
Kommunikationsafdelingen i gang med at fremstille den
stemmeseddel der skal anvendes i 5. opstillingskreds – Him-
merlandskredsen, Nordjyllands Storkreds.
Det grafiske forlæg som Økonomi- og Indenrigsministeri-
et har stillet til rådighed for opstillingskredsene blev anvendt
ved fremstillingen.
Valgsekretariatet og Kommunikationspersonalet er erfarne
og bekendt med folketingsvalgloven, vejledningen og dets
indhold.
OMTRYK
2
Trods det bliver det overset, at det af fortegnelsen frem-
går, at Daniel Rugholm på »Liste C« – er nomineret til at stå
som den første kandidat på listen i alle kredse i Nordjyllands
Storkreds.
Fejlen er meget beklageligt sket.
Det vurderes, at der har været for meget fokus på, at den
lokale kandidat i kredsen ofte står øverst.
I god tro bliver stemmesedlen overgivet til trykkeriet.
Fremtidige kontrolfunktioner:
Valgbestyrelsen ser med stor alvor på hændelsen og vil
sikre, at kontrolfunktionen både i kvalitet og kvantitet for-
bedres væsentligt.
Fremover skal udkast til stemmeseddel gennemgå følgen-
de proces:
1. stemmesedlen udfærdiges i et samarbejde mellem 2
personer 1 fra Valgsekretariatet og 1 fra Kommunikationsaf-
delingen
2. stemmesedlen og ”Fortegnelsen over de opstillede kan-
didater til folketingsvalget” overdrages til 1. kontrol af 2 nye
personer 1 fra Valgsekretariatet og 1 fra Kommunikationsaf-
delingen
3. stemmesedlen og »Fortegnelsen over de opstillede kan-
didater til folketingsvalget« overdrages til 2. kontrol af 2
nye udvalgte medarbejdere tilknyttet Valgsekretariatet.«
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds,
Vejen, og 13. kreds, Haderslev, er Mike Legarth, kandidat
for C. Det Konservative Folkeparti, og Kim Hyttel, kandidat
for Å. Alternativet, som begge er nomineret i alle kredse i
Sydjyllands Storkreds, fejlagtigt anført på stemmesedlen
blandt de to partiers øvrige kandidater i alfabetisk rækkeføl-
ge, hvor de rettelig burde være opført øverst på stemmesed-
len. For 7. kreds Vejen indebar dette, at kandidaterne var an-
ført som nr. 2 for deres partier på stemmesedlen, mens det
for 13. kreds, Haderslev, indebar, at de to kandidater var an-
ført som nr. 4 for deres partier på stemmesedlerne (øverst til
højre i stedet for øverst til venstre), idet denne kreds, hvis
stemmeseddel var i to kolonner, endvidere fejlagtigt havde
anført kandidaterne skiftevis mellem de to kolonner i stedet
for fortløbende i samme kolonne med halvdelen i hver ko-
lonne.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af
§ 5, stk. 2, i stemmeseddelbekendtgørelsen, at navnet på den
eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende opstil-
lingskreds, anføres med halvfede typer øverst og i alfabetisk
rækkefølge efter efternavn eller mellemnavn, såfremt dette
skal anføres i stedet for efternavn. Den kandidat, der er an-
meldt som partiets nominerede kandidat i opstillingskred-
sen, anføres dog først.
Reglerne om opstilling og nominering giver både mulig-
hed for, at et parti kan have forskellige kandidater nomineret
(og dermed øverst på stemmesedlen) i de forskellige opstil-
lingskredse, og at et parti (som det var tilfældet for C. Det
Konservative Folkeparti og Å. Alternativet i bl.a. Sydjyl-
lands Storkreds) kan have én kandidat nomineret i alle op-
stillingskredse i en storkreds, hvorved den samme kandidat
skal anføres først blandt partiets kandidater på stemmesed-
lerne i hele storkredsen.
Den manglende anførelse af den nominerede kandidat
først blandt partiets kandidater på stemmesedlen i Lyngby-,
Himmerland-, Vejen- og Haderslevkredsene må betegnes
som alvorlig, men har ikke i valgteknisk henseende betyd-
ning for opgørelsen af de valgte kandidater for de berørte
partier på grundlag af de afgivne personlige stemmer og par-
tistemmer. For partier, der opstiller sideordnet, sker forde-
lingen af partistemmer på baggrund af antallet af personlige
stemmer i den enkelte opstillingskreds, uafhængigt af om
kandidaten er nomineret eller ej. Der henvises i øvrigt til re-
degørelsen for valgbøgernes bemærkninger nedenfor i afsnit
2.5 (vedrørende valgbøgerne for Vejen- og Haderslevkred-
sene) samt til valgklage indgivet af Det Konservative Folke-
parti og Alternativet.
Det bemærkes, at Ulla Sandbæk blev valgt som kandidat
for Å. Alternativet, mens Mike Legarth, Daniel Rugholm og
Kim Hyttel ikke blev valgt for C. Det Konservative Folke-
parti henholdsvis Å. Alternativet.
Danmarks Statistik har oplyst følgende om, hvad der for
de tre sidstnævnte kandidaters vedkommende skulle til for at
kunne ændre på, hvem der for C. Det Konservative Folke-
parti og Å. Alternativet havde fået tildelt et tillægsmandat i
landsdelen Sjælland-Syddanmark (for Mike Legarth og Kim
Hyttel) og Midtjylland-Nordjylland (Daniel Rugholm).
For Det Konservative Folkepartis vedkommende i Sjæl-
land-Syddanmark er der tale om, at Mike Legarth, som fik
6.994 stemmer, manglede 51 stemmer for at have flere
stemmer end Brian Mikkelsen (i Sjællands Storkreds), som
fik 7.044 stemmer. Kandidaten Dan Arnløv, som i Vejen- og
Haderslevkredsene stod først blandt Det Konservative Fol-
kepartis kandidater på stemmesedlen i stedet for Mike Le-
garth, fik henholdsvis 19 og 14 personlige stemmer i de to
kredse, hvilket i alt gav henholdsvis 33 og 23 stemmer. Dan
Arnløv fik 2,7 pct. af stemmerne i gennemsnit i alle kredse-
ne i Sydjyllands Storkreds, når kredsene Vejle Nord og Syd
(hvor han har et højt stemmetal) og Vejen og Haderslev ikke
bliver medregnet. Mike Legarth skulle have haft næsten alle
Dan Arnløvs stemmer (56 stemmer) i Vejen- og Haderslev-
kredsene for at have nok stemmer (51 stemmer) til at overta-
ge tillægsmandatet fra Brian Mikkelsen.
For Alternativets vedkommende er der tale om, at Kim
Hyttel, som fik 3.648 stemmer, manglede 1.462 stemmer for
at have flere end Roger Matthisen i Fyns Storkreds med
5.109 stemmer. Kandidaten Rune Nielsen Bjerremand, som
i Vejen- og Haderslevkredsene stod først blandt Alternati-
vets kandidater på stemmesedlen i stedet for Kim Hyttel, fik
henholdsvis 52 og 39 personlige stemmer i de to kredse,
hvilket i alt gav henholdsvis 247 og 190 stemmer. Selv om
Kim Hyttel havde fået alle Rune Nielsen Bjerremands stem-
mer, ville han stadig mangle 1.270 stemmer for at kunne
overtage tillægsmandatet fra Roger Matthisen.
For Det Konservative Folkepartis vedkommende i Mid-
tjylland-Nordjylland er der tale om, at Daniel Rugholm har
fået 4.009 personlige stemmer og i alt 5.996 i Nordjyllands
OMTRYK
3
Storkreds. Naser Khader har fået 4.041 personlige stemmer
og i alt 7.374 stemmer i Østjyllands Storkreds og har her-
med fået Det Konservative Folkepartis sidste tillægsmandat
i landsdelen Midtjylland-Nordjylland. I Himmerlandkredsen
var Henrik Dalgaard fejlagtigt placeret først blandt partiets
kandidater på stemmesedlen i stedet for Daniel Rugholm.
Henrik Dalgaard fik 334 personlige stemmer og i alt 861
stemmer i Himmerlandkredsen. Hvis Daniel Rugholm havde
fået alle Henrik Dalgaards stemmer i Himmerlandkredsen,
ville han i alt have fået 6.857 stemmer, og ville ikke med
disse ekstra stemmer kunne overtage Naser Khaders tillægs-
mandat med 7.374 stemmer.
På stemmesedlerne for Fyns Storkreds, 7. kreds, Svend-
borg, er forbogstavet i en kandidats mellemnavn skrevet
med lille, idet der fejlagtigt er anført Jens Henrik w. Thule-
sen Dahl.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 6. kreds,
Varde, er den lodrette streg, der adskiller de to kolonner,
som kandidaterne er anført i, meget fed (dobbelt fed) sva-
rende til den vandrette streg, hvormed det første partifelt be-
gyndes, i stedet for den korrekte angivelse med fed.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds,
Vejen, og Østjyllands Storkreds, 11. kreds, Hedensted, var
de kandidater, der var opstillet i de nævnte kredse for parti-
er, der anvendte sideordnet opstilling, fejlagtigt anført med
almindelige typer (i stedet for den korrekte anførelse med
halvfede typer) bortset fra de respektive partiers nominerede
kandidat i kredsen, der korrekt var anført øverst på stemme-
sedlen under de respektive partinavne med halvfede typer.
I Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, gjaldt dette dog
ikke den nominerede kandidat for C. Det Konservative Fol-
keparti og Å. Alternativet, der som ovenfor beskrevet fejlag-
tigt indgik blandt de øvrige opstillede kandidater i den alfa-
betiske rækkefølge. Disse partiers kandidater var til gengæld
som de eneste sideopstillede kandidater i kredsen alle anført
korrekt med halvfede typer.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds,
Vejen, er kandidatnavnene anført med forskellig størrelse
bogstaver, således at nogle – tilsyneladende tilfældige –
kandidatnavne er anført med en lidt større skriftstørrelse end
andre og dermed bliver mere iøjnefaldende.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds,
Vejen, er der endvidere under Ø. Enhedslisten – de rød-
grønne anført »Partiliste anmeldt«. En sådan angivelse er ik-
ke i overensstemmelse med stemmeseddelbekendtgørelsen.
Stemmesedlerne må alene indeholde de oplysninger, der
kræves efter bekendtgørelsen.
Stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Ve-
jen, og for Vestjyllands Stor-kreds, 10. kreds, Holstebro,
mangler endvidere en betegnelse for opstillingskredsen. Der
er alene angivet »Sydjyllands Storkreds« henholdsvis »10.
opstillingskreds«, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at identifi-
cere den opstillingskreds, hvortil stemmesedlerne er be-
stemt, jf. § 2, stk. 1, i stemmeseddelbekendtgørelsen.
Samlet set er stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds,
7. kreds, Vejen, efter Social- og Indenrigsministeriets opfat-
telse noget mangelfulde ud fra dels antallet, dels karakteren
af de begåede fejl ved stemmesedlernes udformning.
På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds,
Fredericia, var kandidaterne for F. SF – Socialistisk Folke-
parti, der var opstillet sideordnet i kredsen, som de eneste
fejlagtigt anført med almindelige typer (i stedet for den kor-
rekte anførelse med halvfede typer) bortset fra partiets no-
minerede kandidat i kredsen, der korrekt var anført øverst på
stemmesedlen under partinavnet med halvfede typer.
På stemmesedlerne i Østjyllands Storkreds, 5. kreds,
Djurs, er alle tre kandidater uden for partierne i storkredsen
anført med fede typer, selv om ingen af de tre var opstillet i
denne opstillingskreds. Det samme gør sig gældende for
stemmesedlerne i Vestjyllands Storkreds, 8. og 9. kreds,
Herning Syd og Herning Nord, og i Nordjyllands Storkreds,
2. kreds, Hjørring, og 5. kreds, Himmerland, hvor kandida-
ten uden for partierne er anført med fed, selv om han ikke
var opstillet i disse kredse.
På stemmesedlerne for Østjyllands Storkreds, 10. kreds,
Horsens, og Nordjyllands Storkreds, 3. kreds, Brønderslev,
er der anvendt en skrifttype, der gør det svært at se forskel
på, om navnene på kandidaterne er anført med halvfede ty-
per (hvilket viser, at de pågældende er opstillet i kredsen) el-
ler almindelige typer.
På stemmesedlerne for Østjyllands Storkreds, 11, kreds,
Hedensted, var kandidat for Å. Alternativet Lena Agger fejl-
agtigt anført i den alfabetiske rækkefølge blandt partiets op-
stillede kandidater i opstillingskredsen i stedet for at være
anført til sidst efter de opstillede kandidater, da denne kandi-
dat alene var opstillet i to (andre) opstillingskredse i stor-
kredsen. Efter stemmeseddelbekendtgørelsen skal et partis
kandidater i vedkommende opstillingskreds anføres først i
alfabetisk rækkefølge og med halvfede typer, dog med den
nominerede kandidat øverst, og derefter partiets øvrige kan-
didater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge med almindeli-
ge typer.
På stemmesedlerne for Vestjyllands Storkreds, 1. kreds,
Struer, var teksten til angivelse af opstillingskredsen og vej-
ledningsteksten øverst på stemmesedlen anført med meget
små typer. Også parti- og kandidatnavne var anført med
mindre skrift end stemmesedlerne for de øvrige opstillings-
kredse, herunder de øvrige kredse i samme storkreds. Endvi-
dere var vejledningsteksten ikke udformet som angivet i
stemmeseddelbekendtgørelsen. Teksten var dog ikke forkert
eller misvisende, idet der manglede en apostrof over bogsta-
vet E i sætningen »Sæt kun ét X på stemmesedlen« og en
understregning af ordet ikke i sætningen »Du må ikke udfyl-
de rubrikken med andet end et X, da din stemmeseddel så
bliver ugyldig«.
Afkrydsningsrubrikkerne på stemmesedlerne for denne
kreds var endvidere for små til at opfylde kravene i stemme-
seddelbekendtgørelsen, idet de målte (knap) 3x3 mm. Efter
bekendtgørelsens § 9 skal afkrydsningsrubrikken have en
sådan størrelse, at der er rigelig plads til at sætte et kryds,
dog mindst 4x4 mm. Stemmesedlerne for denne kreds var
blandt de smalleste (12 cm) i landet.
OMTRYK
4
Stemmesedlerne for Vestjyllands Storkreds, 11. kreds,
Ringkøbing, indeholdt ikke navnet på den kandidat uden for
partierne, som var opstillet i storkredsen, og som derfor
skulle have været anført på stemmesedlerne for alle opstil-
lingskredse i storkredsen.
Valgbestyrelsen for Ringkøbingkredsen har i en udtalelse
herom den 25. juni 2015 udtalt følgende:
»I den fortegnelse over kandidater, der er opstillet i Vest-
jyllands Storkreds er anført en overskrift på kolonnen til
højre for kandidaterne, »opstillet i kreds« og herunder er ud
for alle kandidater skrevet »alle«. Det gælder alle på nær li-
ste Ø, hvor der er opstillet på partiliste.
Ud for Erik Sputnik i samme kolonne står »10«, svarende
til en opstilling i opstillingskreds 10 og ikke »alle« kredse.
Teksten vedrørende opstillede kandidater uden for partierne
blev ikke vurderet som relevant for de opstillingskredse, der
ikke var nævnt under kolonnen »opstillet i kreds«.
Det er en fejl, som er meget beklagelig og som Ringkø-
bing-Skjern Kommune bestræbe sig på at undgå ved fremti-
dige valg.
Kommunen vil sørge for at formidle denne viden videre til
næste folketingsvalg som et forhold, som kommunen skal
være ekstra opmærksom på.
Desuden vil der blive foretaget kvalitetssikring af stem-
mesedlen ved at lade flere medarbejdere godkende denne.
Endelig vil kommunen tjekke kandidaterne i valgbogen
med det samme denne er tilgængelig i KMD valgsystemet,
selv om det giver anledning til udfordringer med hensyn til
at nå at trykke stemmesedler og få leveret disse.«
Såfremt der i storkredsen er opstillet kandidater uden for
partierne, skal disse efter stemmeseddelbekendtgørelsens §
6 anføres nederst på stemmesedlen i et særskilt felt, i hvilket
der med fede typer anføres ordene »Uden for partierne« som
overskrift. De kandidater, der er opstillet i vedkommende
opstillingskreds, anføres øverst i alfabetisk rækkefølge med
halvfede typer, og derefter anføres med almindelige typer i
alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater uden for partier-
ne, der er opstillet i storkredsen.
Fejlen indebærer, at vælgerne i Ringkøbingkredsen på
valgdagen ikke har kunnet stemme på den pågældende kan-
didat uden for partierne, Erik Sputnik. Fejlen kan dermed
have betydning for valgresultatet. Kandidaten fik 116 stem-
mer i resten af Vestjyllands Storkreds, dvs. i de øvrige ti op-
stillingskredse, heraf 44 i Holstebrokredsen, hvor kandida-
ten var opstillet og er bosiddende, og mellem 4 og 11 stem-
mer i hver af de øvrige opstillingskredse. Danmarks Statistik
har for Social- og Indenrigsministeriet foretaget en bereg-
ning, der viser, at kandidaten skulle have haft mere end
17.908 stemmer for at opnå et kredsmandat i Vestjyllands
Storkreds.
Det bemærkes, at kandidaten uden for partierne fremgik
korrekt af valgbogen for Ringkøbingkredsen.
Der henvises i øvrigt til valgklage indgivet af Erik Sput-
nik.
På stemmesedlerne for Nordjyllands Storkreds, 5. kreds,
Himmerland, er samtlige kandidater for Ø. Enhedslisten –
de rød-grønne anført med halvfed (i lighed med kandidater-
ne for de partier, der opstiller kandidaterne sideordnet) bort-
set fra den opstillede kandidat, som er anført med fed. Den
opstillede kandidat skulle have været anført med halvfed,
mens de øvrige partier på partilisten skulle have været anført
med almindelige typer.
På stemmesedlerne for denne kreds er navnene på fem
kandidater endvidere stavet forkert. Det drejer sig om en
kandidat for B. Radikale Venstre og I. Liberal Alliance og
tre kandidater for Ø. Enhedslisten – de rød-grønne. Navnene
er alle stavet rigtigt i kredsens valgbog.
Endelig skal det generelt bemærkes, at der fortsat blandt
valgbestyrelserne synes at herske en vis variation i henseen-
de til vurderingen af, hvornår en streg er »fed« henholdsvis
»halvfed«. Disse begreber anvendes ved beskrivelsen af reg-
lerne om udformning af stemmesedler til brug ved folke-
tingsvalg, hvor de forskellige felter skal adskilles af streger i
forskellige tykkelser. Stregtykkelser, der af nogle valgbesty-
relser anvendes som halvfede streger, anvendes således af
andre valgbestyrelser til fede streger.
Ministeriet har endelig generelt bemærket, at der ved dette
valg er konstateret langt flere og mere alvorlige fejl i stem-
mesedlerne end ved folketingsvalget i 2011. De ovennævnte
fejl har – bortset fra fejlen i Vestjyllands Storkreds, 11.
kreds, Ringkøbing, hvor kandidaten uden for partierne
manglede på stemmesedlen – ingen konsekvenser for opgø-
relsen af de valgte kandidater på grundlag af de afgivne per-
sonlige stemmer og partistemmer, herunder fordeling af par-
tistemmer blandt de opstillede kandidater. Den manglende
anførelse af den nominerede kandidat først blandt partiets
kandidater på stemmesedlerne i Lyngby-, Himmerland-, Ve-
jen- og Haderslevkredsene må dog som nævnt betegnes som
alvorlig. De ovennævnte fejl vil indgå i ministeriets løbende
overvejelser om en mere hensigtsmæssig vejledning af valg-
bestyrelserne om opsætning og fremstilling af stemmesed-
lerne, herunder med henblik på at sikre mere ensartede
stemmesedler.
2. Valgbøgerne
Valgbøgerne er gennemgået af Danmarks Statistik for So-
cial- og Indenrigsministeriet. Ved gennemgangen af valgbø-
gerne er der i nogle få tilfælde konstateret forskellige sam-
mentællingsfejl m.v., der alle har kunnet berigtiges efter te-
lefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.
2.1. Indhold og udformning
Der er ikke foretaget ændringer af selve valgbogen i for-
hold til den valgbog, der blev benyttet ved folketingsvalget i
2011.
Alle valgbestyrelser benytter KMD A/S’ valgopgørelses-
system, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog
med bilag.
Alle valgbestyrelser har således via KMD A/S’ valgopgø-
relsessystem elektronisk overført de dele af selve valgbogen,
der kan overføres elektronisk, til Danmarks Statistik sam-
men med bilaget med opgørelsen pr. afstemningsområde af
OMTRYK
5
personlige stemmer og partistemmer. Valgbestyrelserne har
endvidere indsendt en papirudgave af selve valgbogen via
sikker e-post til både ministeriet og Danmarks Statistik. Det
nævnte bilag til valgbogen er alene indsendt elektronisk.
De indsendte eksemplarer af valgbøger på papir har alle
været af tilfredsstillende kvalitet bortset fra, at der for én
valgbogs vedkommende er sket en forskydning af talrækker-
ne i forhold til de respektive kolonner, som tallene burde fi-
gurere under. Forholdet skyldes en fejl i KMD’s valgsystem,
som KMD er blevet gjort opmærksom på.
Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valg-
bog er identisk med indholdet af papirvalgbogen, er det i al-
le tilfælde konstateret, at dette var tilfældet.
Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår, at
antallet af afstemningsområder/afstemningssteder siden fol-
ketingsvalget i 2011 er reduceret fra 1.450 til 1.389 eller
med 61.
2.2. Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandida-
ternes stemmetal
Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfæl-
de konstateret fejl vedrørende antal for sent modtagne brev-
stemmer. Disse fejl har i alle tilfælde kunne berigtiges efter
telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.
Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfæl-
de konstateret fejl vedrørende de anførte tal for antal stem-
meberettigede og antal vælgere afmærket på valglisten samt
så store differencer i stemmeseddelregnskabet, at regnskabet
måtte være fejlbehæftet. De nævnte fejl har i alle tilfælde
kunnet berigtiges eller forklares efter telefonisk henvendelse
til de pågældende valgbestyrelser med påfølgende indsen-
delse af rettelsesblade til de pågældende valgbøger.
Ved gennemgangen af oplysningerne i valgbøgerne om
årsagen til, at stemmesedler er erklæret ugyldige, har Dan-
marks Statistik foretaget en særlig kontrol af, hvorvidt ugyl-
dighedsgrunden Kryds ud for ordene »Uden for partierne«,
jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-
dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, alene
anvendes i de opstillingskredse, hvor denne ugyldigheds-
grund kan forekomme, dvs. i tilfælde, hvor der er opstillet to
eller flere kandidater uden for partierne i vedkommende
storkreds. Disse kredse var Københavns Storkreds (4 kandi-
dater uden for partierne), Københavns Omegns Storkreds (2
kandidater uden for partierne), Nordsjællands Storkreds (2
kandidater uden for partierne), Sjællands Storkreds (3 kandi-
dater uden for partierne), Østjyllands Storkreds (3 kandida-
ter uden for partierne), Vestjyllands Storkreds (1 kandidat
uden for partierne) og Nordjyllands Storkreds (1 kandidat
uden for partierne). Der var ikke opstillet nogen kandidater
uden for partierne i Bornholms, Fyns og Sydjyllands Stor-
kredse.
Denne kontrol viste, at nævnte ugyldighedsgrund forekom
i to opstillingskredse (Sydjyllands Storkreds, 2. kreds, Aa-
benraa, og 12. kreds, Kolding Syd) i en storkreds, hvor der
ikke var nogen kandidater uden for partierne.
Efter henvendelse til de pågældende to valgbestyrelser
blev de pågældende ugyldige stemmesedler i det ene tilfæl-
de ændret til ugyldighedsgrund 8, »Kryds uden for partifel-
terne«, jf. § 10 i bekendtgørelse om bedømmelse af stemme-
sedler afgivet til folketingsvalg, og i det andet tilfælde ænd-
ret til ugyldighedsgrund 2, »Andet mærke end kryds i stedet
for kryds«, jf. § 4 i samme bekendtgørelse. De to stemmer
var således registreret under en forkert ugyldighedsgrund,
men var fortsat ugyldige efter kontrollen.
De foretagne fordelinger af partistemmer i valgbøgerne er
kontrolleret og fundet fejlfri.
2.3. Fejl vedrørende kandidaternes stemmetal
Ved den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke
kontrolleres, hvorvidt de personlige stemmetal, der er anført
for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der ikke
er sket ombytning af personlige stemmetal el. lign. Som et
supplement til den talmæssige revision foretager Danmarks
Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revision bestående
i, at man – når den talmæssige revision er gennemført – gen-
nemgår tallene for de personlige stemmer for at vurdere, om
de forekommer rigtige ud fra kandidaternes placering på
stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds, kandida-
tens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sagens natur af
overordnet karakter og skal foretages inden for de snævre
tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.
Siden folketingsvalget i 2001 har der ved gennemgangen
af valgbøgerne været anvendt et analyseværktøj, som kan
afdække, om der er variationer i personlige stemmetal, der
er atypiske, og som derfor eventuelt kan være udtryk for, at
der er fejl vedrørende de personlige stemmer (stemmeandel-
safvigelsesindikatoren).
Ved denne kontrol blev det afdækket, at der på 11 ud af de
i alt 1.389 afstemningssteder var anledning til at undersøge,
om der for et eller flere partier kunne være sket ombytning
af personlige stemmetal inden for det pågældende parti. Det
drejer sig om følgende opstillingskredse og afstemningsste-
der:
1. Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby, Pilegården,
hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-
dater for F. SF – Socialistisk Folkeparti.
2. Bornholms Storkreds, 2. kreds, Aakirkeby, Svaneke,
hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-
dater for Ø. Enhedslisten – de rød-grønne.
3. Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved, Holme-Olstrup,
hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-
dater for A. Socialdemokratiet.
4. Sjællands Storkreds, 6. kreds, Køge, Rye, hvor der var
anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for A.
Socialdemokratiet.
5. Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, Tved, hvor der var
anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for I. Li-
beral Alliance.
6. Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, Horne, hvor der var
anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for V.
Venstre, Danmarks Liberale Parti.
OMTRYK
6
7. Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, Svanninge, hvor der
var anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti.
8. Østjyllands Storkreds, 4. kreds, Aarhus Øst, Skødstrup
Hallen, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal
for kandidater for V. Venstre, Danmarks Liberale Parti.
9. Østjyllands Storkreds, 4. kreds, Aarhus Øst, Virupsko-
len, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for
kandidater for Ø. Enhedslisten – de rød-grønne.
10. Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frederikshavn, Hør-
by, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for
kandidater for Ø. Enhedslisten – de rød-grønne.
11. Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, Skallerup,
hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-
dater for Ø. Enhedslisten – de rød-grønne.
De pågældende valgbestyrelser blev bedt om at foretage
en nærmere vurdering og/eller undersøgelse af, om der
eventuelt kunne være sket ombytning af personlige stemme-
tal.
De foretagne undersøgelser viste, at der i de tilfælde, der
er nævnt ovenfor under 3), 4) og 5), rent faktisk var sket
ombytning eller forskydninger af personlige stemmetal (ind-
tastningsfejl m.v.). I de tilfælde, der er nævnt under 1), 2),
6), 7), 8), 9), 10) og 11), var tallene efter valgbestyrelsens
vurdering/undersøgelse korrekte og kunne forklares ud fra
særlige lokale forhold.
I valgbøgerne for de opstillingskredse, hvor der blev kon-
stateret fejl, er de personlige stemmetal og eventuelt parti-
stemmetal blevet rettet, således at de korrekte tal indgår i
valgopgørelsen.
De fundne fejl har i tilfældene 3) og 4) givet anledning til,
at rækkefølgen, hvori kandidaterne er valgt, er blevet byttet
rundt mellem 1. og 2. kredsmandat for A. Socialdemokratiet
i Sjællands Storkreds.
2.4. Lodtrækninger
I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at
Social- og Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de
tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en
partistemme.
Der var i alt 30 lodtrækningstilfælde af den type fordelt på
28 valgbøger. De pågældende valgbøger er af Danmarks
Statistik berigtiget med lodtrækningens resultat. I intet til-
fælde har lodtrækningens resultat haft betydning for kandi-
datudvælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen.
Alle valgbøger indeholdt den foreskrevne markering af, at
der forelå en lodtrækningssituation.
2.5. Bemærkninger i valgbøgerne
I 70 valgbøger er der gjort bemærkninger om valgets for-
beredelse, afstemningens gennemførelse på valgdagen, om
mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i
forhold til optællingen på valgaftenen, om mulige forklarin-
ger på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet m.v.
Blandt de tilførte bemærkninger til valgbøgerne skal Social-
og Indenrigsministeriet særligt bemærke følgende:
I valgbøgerne for en række kredse, som fremgår nedenfor
(Vejle Syd, Viborg Vest, Viborg Øst, Silkeborg Nord og Sil-
keborg Syd), har vælgere kommenteret, at der blev stillet rø-
de kuglepenne eller farveblyanter til rådighed til brug for
udfyldelse af stemmesedlen i stemmerummet. Valget af røde
skriveredskaber er nogle steder blev opfattet sådan, at der lå
en partipolitisk tilkendegivelse heri.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse op-
lyst, at det fremgår af ministeriets vejledning om afholdelse
af folketingsvalg, at stemmerum skal være indrettet sådan, at
der er det nødvendige udstyr i hvert stemmerum for, at væl-
gerne kan afgive deres stemme (skriveplade og blyant eller
andet egnet skriveredskab). Det fremlagte skriveredskab be-
høver ikke være en blyant eller sort eller blå kuglepen, men
må godt have en mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommu-
nalbestyrelsen f.eks. måtte vurdere, at det vil lette stemme-
optællingen, hvis afkrydsningens farve således var mere ty-
delig.
Ministeriet har bemærket, at der heller ikke er noget til
hinder for, at der f.eks. anvendes blå forhæng på stemme-
rummene, selv om denne farve på tilsvarende vis kan hæv-
des at indeholde en partipolitisk tilkendegivelse.
I valgbøgerne for en række kredse, som fremgår nedenfor
(Helsingør, Fredensborg, Ringsted, Middelfart, Kolding
Nord, Haderslev, Skive, Viborg Vest og Holstebro), har
vælgere desuden kommenteret eller protesteret over at skul-
le oplyse deres fødselsdato til valglisteføreren. Nogle steder
har vælgere forladt afstemningsstedet uden at stemme af
denne grund.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse op-
lyst, at det siden en lovændring, der trådte i kraft 1. januar
2013 (lov nr. 1252 af 18. december 2012), har været et krav,
at vælgeren skal oplyse sin fødselsdato. Kravet indførtes for
at højne sikkerheden af identifikationen af vælgeren. Efter
folketingsvalglovens § 47, 4. pkt., skal valglisteføreren såle-
des forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-
to.
Valgbøgerne for alle ni opstillingskredse i Københavns
Kommune (Københavns Storkreds, 1.-9. kreds), indeholder
på side 4 eller 5 en bemærkning om, at der havde været ud-
fordringer med at få valgstyrerpladserne besat inden valgda-
gen, at der blev anvendt digitale valglister på alle valgsteder
uden problemer, at der var indkøbt ekstra stemmerum, at der
blev anvendt røde kuglepenne til afkrydsning af stemmesed-
lerne, og at der ingen kø var kl. 20.00.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro,
indeholder på side 5 en bemærkning om, at valgbestyrelsen
på et afstemningssted flere gange måtte bede et parti om ik-
ke at agitere i umiddelbar tilknytning til indgangen til valg-
stedets matrikel.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 5. kreds, Nørrebro,
indeholder på side 5 en bemærkning om, at stemmekasserne
på et valgsted først blev forseglet efter kl. 11.00, efter at en
gruppe valgobservatører havde konstateret fejlen. Stemme-
kasserne var på intet tidspunkt uden opsyn.
OMTRYK
7
Valgbogen for Københavns Storkreds, 6. kreds, Bispe-
bjerg, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en tilfor-
ordnet vælger blev truet af en vælger. Politiet blev inddra-
get, og den tilforordnede vælger blev tilbudt psykologhjælp.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 7. kreds, Brønshøj,
indeholder på side 5 bl.a. en bemærkning om, at en gruppe
vælgere forlod valgstedet uden at stemme, da de var util-
fredse med, at indgangen til valgstedet var flyttet på grund
af ombygning. Ændringen fremgik af valgkortet, og der var
tilforordnede vælgere ved den tidligere indgang til at guide
vælgerne.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 9. kreds, Vesterbro,
indeholder på side 5 bl.a. en bemærkning om, at en vælger
forsøgte at stemme to gange, men blev stoppet.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 10. kreds, Falko-
ner, indeholder på side 4 en bemærkning om, at to kandida-
ter til valget, hvoraf den ene også er medlem af valgbesty-
relsen, kl. 16.30 ankom til afstemningsstedet Skolen på
Duevej og ønskede at hilse på deres partis tilforordnede væl-
gere. Valgstyrerformanden tilkendegav – efter drøftelse med
andre valgstyrere – og efter en konkret vurdering, at de på-
gældende ikke havde adgang til afstemningsstedet, jf. folke-
tingsvalglovens § 50. Efter diskussion forlod de to afstem-
ningsstedet.
Valgbogen for Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby,
indeholder på side 27 en bemærkning om, at 4 åbenlyst
ugyldige brevstemmer på valgstedet Vestamager blev lagt i
en kuvert. Ved åbningen af pakkerne i fintællingslokalet
blev det konstateret, at den omtalte kuvert var bortkommet.
Valgbestyrelsen formoder, at dette er sket i forbindelse med
nedpakningen på valgstedet på valgaftenen.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds,
Lyngby, indeholder på side 4 en bemærkning om, at der ef-
ter opringning fra Social- og Indenrigsministeriet blev be-
kræftet en episode på afstemningsstedet Trongård om, at
elever på skolen, måske inspireret af opslaget »Sæt X i en af
afkrydsningsrubrikkerne til venstre for…«, over for en eller
flere vælgere i forbindelse med dennes/disses ankomst til af-
stemningsstedet havde tilråbt denne/disse med ordvalg a la
»husk at stemme til højre«.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-
mærket, at ministeriet havde modtaget en telefonisk henven-
delse fra en vælger, der oplyste, at en tilforordnet vælger
råbte efter vælgerne, at de skulle sætte kryds til højre for
parti- eller kandidatnavnet. Ministeriet orienterede telefon-
isk Lyngby-Taarbæk Kommune om dette, idet ministeriet
gjorde opmærksom på det uhensigtsmæssige heri, da af-
krydsningsrubrikken er placeret til venstre og ikke til højre
for parti- eller kandidatnavnet. Det bemærkes, at et kryds sat
til højre for parti- eller kandidatnavnet (dvs. uden for af-
krydsningsrubrikken) ikke medfører, at stemmen er ugyldig,
forudsat at stemmen ikke er ugyldig efter andre regler.
Valgbogen for denne kreds indeholder på side 4 endvidere
en bemærkning om, at en gruppe på fem personer på matrik-
len ved afstemningsstedet Lyngby Midt kortvarigt forstyrre-
de ind- og udpassage til valgstedet gennem uddeling af slik
og sedler med opfordring om at interessere sig for noget, der
benævnes »TrampolinHouse«. Gruppen blev filmet af DR.
Gruppen blev sendt væk.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 6. kreds,
Brøndby, indeholder i et bilag til valgbogen, hvortil der er
henvist på side 5, en bemærkning om, at en kandidat til
valget tiltvang sig adgang til stemmelokalet sammen med de
medarbejdere, der kom kl. 19.30 for at tælle stemmer. Hun
omdelte slik ved valgbordene og løb ud af døren.
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 7. kreds,
Taastrup, indeholder på side 4 en bemærkning om, at valg-
kort til afstemningsstedet Rønnevangshallen er udsendt med
forkert adresse. Alle vælgere har fået tilsendt brev om fej-
len, og der er annonceret i lokalavisen, på kommunens
hjemmeside og på Facebook.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Taastrup
Kommune forinden (den 9. juni 2015) havde orienteret mi-
nisteriet telefonisk om, at der var fejl i 3.200 udsendte valg-
kort. Det blev oplyst, at det ikke var muligt at udsende nye
valgkort. Ministeriet henviste i sit telefoniske svar til afsnit
4.11.1. i ministeriets vejledning om afholdelse af folketings-
valg:
»4.11.1. Særligt om fejl i valgkort
Konstaterer kommunalbestyrelsen, at der er fejl eller
mangler i et eller flere valgkort, f.eks. en angivelse af et for-
kert afstemningssted eller en forkert adresse på afstemnings-
stedet m.v., skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det er
muligt, udskrive og udsende nye valgkort med de korrekte
oplysninger til de berørte vælgere.
Opdages fejlen så tæt på valgdagen, at udsendelse af nye
valgkort ikke kan nås, så de med sikkerhed er kommet frem
til vælgerne senest dagen før valgdagen, skal kommunalbe-
styrelsen på anden måde sørge for at underrette de berørte
vælgere, f.eks. ved udsendelse af sms i det omfang, kommu-
nen råder over de pågældende vælgeres mobiltelefonnumre,
ved brev, mail eller på anden måde. Endvidere skal der læg-
ges en mere generel orientering et centralt sted på kommu-
nens hjemmeside, ligesom der skal opsættes en synlig med-
delelse på det eller de forkert oplyste afstemningssteder eller
adresser om det rette afstemningssted og/eller adresse samt
rutevejledning.«
Valgbogen for Taastrupkredsen indeholder endvidere på
side 5 og 27 bemærkninger om, at afstemningsstedet Char-
lotteskolen havde en difference på 1, at afstemningsstedet
Rønnevangshallen havde en difference på 2, og at afstem-
ningsstedet Herstedvester havde en difference på 2. Det for-
modes, at der er udleveret to stemmesedler til samme vælger
(Charlotteskolen), at to vælgere har taget stemmesedlerne
med hjem (Rønnevangshallen), og at der er to vælgere, der
har fået en stemmeseddel for meget udleveret (Herstedve-
ster).
Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 8. kreds,
Ballerup, indeholder på side 5 bemærkninger om, at der på
flere afstemningssteder var dårlige adgangsforhold for han-
dicappede (Måløv Ny Hal og Lundebjergskolen). På Lunde-
bjergskolen uddelte en person valgmateriale og blev bort-
OMTRYK
8
vist. På side 27 i valgbogen er der gjort bemærkning om, at
der på fire afstemningssteder er udleveret to stemmesedler
til en vælger i i alt syv tilfælde. To afstemningssteder mang-
lede hver en stemmeseddel i forhold til antal fremmødte
vælgere.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Hel-
singør, hvis bemærkninger er af meget summarisk form, in-
deholder på side 5 bl.a. en bemærkning om »vælger afvist –
manglede fødselsdato«.
Social- og Indenrigsministeriet har forstået bemærkningen
sådan, at vælgeren blev afvist som følge af, at vedkommen-
de ikke ville oplyse sin fødselsdato.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 2. kreds, Fre-
densborg, indeholder i et bilag til side 5 en bemærkning om,
at en borger ved afstemningsstedet Humlebæk ikke ville op-
lyse eller skrive fødselsdato eller vise legitimation. Han gik i
vrede uden at stemme.
Der henvises til ministeriets bemærkning ovenfor vedrø-
rende 1. kreds, Helsingør.
Valgbogen for Fredensborgkredsen indeholder endvidere
en bemærkning om, at en kvindelig vælger ved et valgbord
på afstemningsstedet Vallerød fik udleveret stemmeseddel
på mandens valgkort. Det menes, at hun oplyste mandens
fødselsdato og -år. Ved et andet valgbord forsøgte manden
umiddelbart efter at få udleveret stemmeseddel ved at benyt-
te konens valgkort. Dette blev opdaget, og stemmeseddel
blev ikke udleveret. Manden fik efterfølgende udleveret
stemmeseddel ved det valgbord, hvor hans kones valgkort
nu var registreret.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 4. kreds, Frede-
rikssund, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en
vælger på afstemningsstedet Møllegårdhallen var mødt sam-
men med sin mand og medbragte fuldmagt til, at manden
kunne handle på hendes vegne. Da vælgeren ikke utvetydigt
kunne udtrykke, hvad hun ønskede at afgive stemme på,
blev det besluttet, at vælgeren ikke kunne stemme, jf. folke-
tingsvalglovens § 49, stk. 4.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-
mærket, at det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, at
hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, kan til-
kendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren
ønsker at stemme.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 5. kreds, Egedal,
indeholder på side 27 en bemærkning om, at der ved fintæl-
lingen blev flyttet 100 stemmer fra C. Det Konservative Fol-
keparti til O. Dansk Folkeparti. Flytningen skyldtes, at der
var fejlplaceret en bunke med 100 stemmer.
Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Ruders-
dal, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vred væl-
ger havde overhørt en valgstyrers telefonsamtale. Valgstyre-
ren opfordrede til at stemme noget bestemt. Valgstyreren
oplyste, at samtalen var privat, og at han ikke troede, den
kunne overhøres. Valgstyrerformanden tilretteviste valgsty-
reren, som var indforstået med, at episoden ikke gentages.
Valgbogen for samme kreds indeholder desuden en be-
mærkning om, at en vælger var registreret som havende
brevstemt. Der var ingen fysisk brevstemme. Vælgeren
stemte, og den registrerede brevstemme i den digitale valgli-
ste slettedes. På side 6 (hvor bemærkningerne hørende til si-
de 5 er fortsat) er der en bemærkning om, at en vælger afvi-
stes på grund af brevstemme. Brevstemmen fandtes frem og
var underskrevet af en anden vælger. Vælgeren stemte, og
brevstemmen blev ikke i taget betragtning.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 1. kreds, Lolland, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at der ved afstem-
ningsstedet Horslunde blev fundet en stemmeseddel, som
var revet over ved sammenføjningen. Stemmesedlen blev
klistret sammen.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborg-
sund, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger
på afstemningsstedet Toreby formentlig har fået udleveret to
stemmesedler, da der manglede en stemmeseddel i første
bundt a 25 stemmesedler.
Valgbogen for denne kreds indeholder desuden en be-
mærkning om, at et ægtepar, der var tilflyttet efter 3. juni
2015, ikke var optaget på valglisten. Ægteparret var af fol-
keregistret i Guldborgsund Kommune vejledt om at møde
frem på valgstedet, da der ikke var modtaget valgkort fra
hverken fraflytningskommune eller Guldborgsund Kommu-
ne. Ægteparret blev henvist til at stemme i fraflytningskom-
munen.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning hertil op-
lyst, at vælgere, der senere end 15. -dagen før valgdagen (3.
juni 2015) er flyttet til en anden kommune eller inden for
kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt
flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidti-
dige bopæl. Dette følger af folketingsvalglovens § 18, stk. 4.
Efter lovens § 20 udsender kommunalbestyrelsen, så snart
valglisten er udarbejdet, valgkort til de vælgere, der er op-
ført på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast
opholdssted i kommunen.
Af ministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg
(vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014) fremgår det, at
kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen i overens-
stemmelse med kommunens almindelige vejledningsforplig-
telse skal udlevere eller sende skriftlig oplysning til vælgere,
der flytter senere end 15. -dagen før valget, om, at de kan
stemme enten ved at møde frem på valgdagen på afstem-
ningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at
brevstemme. Samtidig skal kommunalbestyrelsen oplyse
vælgerne om sidste frist for brevstemmeafgivning samt om,
at brevstemmen skal stiles til kommunalbestyrelsen i den
hidtidige bopælskommune.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved, in-
deholder på side 5 bl.a. en bemærkning om, at der ved af-
stemningsstedet Ll. Næstved – Herlufsholmvej havde været
flere henvendelser fra vælgere, der skulle have stemt på Ll.
Næstved Skole – Karrebækvej, på grund af utydelighed ve-
drørende stemmested.
OMTRYK
9
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 7. kreds, Greve, inde-
holder på side 4 en bemærkning om, at en vælger på valgste-
det Tjørnelyskolen konstaterede, at valgsekretariatet »åbne-
de« brevstemmer og påtalte dette over for sekretariatet.
Umiddelbart afvistes vælgeren. Vælgeren klagede herefter
til Social- og Indenrigsministeriet, der kontaktede Greve
Kommune. Greve Kommune svarede, at kommunens under-
visning og vejledninger til fulde beskriver, at brevstemmer
først må åbnes kl. 20.00. Greve Kommune kontaktede straks
den ledende valgsekretær på Tjørnelyskolen, som bekræfte-
de, at hun sprættede konvolutter op, men at brevstemmer ik-
ke var taget ud af konvolutten, hvilket kunne bevidnes af
valgstyrerformanden og en anden valgsekretær. Øvrige
valgsteder blev indskærpet, at de ikke måtte åbne brevstem-
mer før kl. 20.00.
Social- og Indenrigsministeriet har bekræftet, at ministeri-
et var i telefonisk kontakt med Greve Kommune på bag-
grund af en telefonisk henvendelse fra en vælger. Det kan
endvidere oplyses, at det i afsnittet om valgstyrernes gen-
nemgang og kontrol af de modtagne brevstemmer i ministe-
riets vejledning om afholdelse af folketingsvalg i overens-
stemmelse med reglen i folketingsvalglovens § 66, stk. 1,
sidste pkt., fremgår, at ved håndtering af en brevstemme, in-
den afstemningen er afsluttet, må konvolutten med stemme-
sedlen under ingen omstændigheder åbnes.
Reglen er et centralt led i at sikre stemmehemmeligheden
for vælgere, der brevstemmer og dermed ikke selv har mu-
lighed for at putte deres stemme i stemmekassen. Social- og
Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at der er tale
om en alvorlig overtrædelse af reglerne.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde, in-
deholder bl.a. en bemærkning om, at brandalarmen på af-
stemningsstedet Østervang gik omkring kl. 18, hvor valgste-
det blev rømmet. Der var tale om falsk alarm.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 11. kreds, Ringsted,
indeholder bl.a. en bemærkning om, at en vælger på fire af-
stemningssteder (eller to på det ene afstemningssted) må ha-
ve forladt afstemningsstedet med stemmesedlen. På et femte
afstemningssted må der fejlagtigt være blevet udleveret to
stemmesedler til en vælger. På side 5 er en bemærkning om,
at to vælgere forlod afstemningsstedet Benløse på grund af
kravet om at oplyse fødselsdato.
Social- og Indenrigsministeriet har bemærket hertil, at det
som anført siden en lovændring, der trådte i kraft 1. januar
2013, har været et krav ved folketingsvalg og kommunal- og
regionalvalg, at vælgeren skal oplyse sin fødselsdato. Kravet
indførtes for at højne sikkerheden af identifikationen af væl-
geren.
Valgbogen for Ringstedkredsen indeholder desuden på si-
de 83 en bemærkning om, at 6 stemmesedler fra afstem-
ningsstedet Bringstrup foruden kryds var påført sammentæl-
lingstal nederst på stemmesedlerne. Stemmesedlerne blev
som udgangspunkt vurderet ugyldige, jf. § 17, 1. pkt. (i be-
kendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
folketingsvalg). Efter en analogi af § 17, 2. pkt., godkendte
valgbestyrelsen stemmesedlerne, da det med tydelighed
fremgik, at særpræget var påført efterfølgende af en af de
tilforordnede.
Social- og Indenrigsministeriet har hertil bemærket, at den
i valgbogen omtalte bestemmelse er sålydende:
»§ 17. En stemmeseddel er ugyldig, såfremt den på anden
måde end nævnt i §§ 14-16 er givet et særpræg, herunder
ved afmærkning med forskellige skriftfarver, ved iturivning
eller ved afrivning af et eller flere stykker. Iturivning eller
afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket ved
stemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere. Af-
mærkning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end
det, der er fremlagt eller ophængt i stemmerummet, betrag-
tes ikke som særpræg, medmindre skriftfarven eller skrift-
tykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige
skriveredskaber.«
De i §§ 14-16 nævnte ugyldighedsgrunde omhandler an-
dre mærker foruden kryds, mere end tre kryds og tegninger,
påskrift og påklæbning.
Formålet med forbuddet mod at påføre stemmesedlen sær-
præg er at forhindre brud på stemmehemmeligheden og
stemmekøb. I det tilfælde, hvor særpræget er påført efterføl-
gende af en tilforordnet, en valgstyrer eller en valgstyrerfor-
mand, er der efter ministeriets opfattelse ikke tale om sær-
præg, jf. også den situation, der er nævnt i § 17, 2. pkt.
Valgbogen for Sjællands Storkreds, 12. kreds, Slagelse,
indeholder bl.a. en bemærkning om, at politiet måtte tilkal-
des for at holde ro og orden på et valgsted.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 1. kreds, Odense Øst, inde-
holder på side 5 en bemærkning om, at en blind mand afvis-
te at have en valgstyrer med i stemmeboksen sammen med
søn/udpeget hjælper.
Social- og Indenrigsministeriet har hertil bemærket, at
reglerne om hjælp til stemmeafgivning blev ændret i 2008
(lov nr. 1347 af 19. december 2008), således at der nu i alle
tilfælde for at yde sikkerhed mod uhensigtsmæssig påvirk-
ning af vælgeren skal medvirke en myndighedsperson (i
form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger) ud over en
personligt udpeget hjælper. Ønsker vælgeren ikke at udpege
en personligt valgt hjælper, ydes hjælpen af to valgstyrere
eller tilforordnede vælgere. Den tidligere gældende særlige
regulering af blindes og svagsynedes mulighed for hjælp
ved stemmeafgivningen, hvorefter blinde og svagsynede
havde ret til alene at lade sig bistå af en personligt valgt
hjælper i stedet for to valgstyrere eller tilforordnede vælge-
re, er ophævet.
Valgbogen for denne kreds indeholder endvidere en be-
mærkning om, at den digitale valgliste på et valgsted viste,
at der var modtaget 25 brevstemmer. Der var reelt modtaget
130. Alle brevstemmer blev gennemgået, og valglisten ænd-
ret manuelt. Fejlen blev meldt til KMD.
Valgbogen indeholder desuden en bemærkning om, at en
tilforordnet vælger måtte bede en mand om at træde væk
fra/ud af en stemmeboks, hvor hustruen afgav sin stemme.
Hustruen gik i vrede efter at have stemt.
OMTRYK
10
Endelig indeholder valgbogen for denne kreds en be-
mærkning på side 27 om, at 150 stemmer blev flyttet fra li-
ste Ø til liste Å. 3 bunker var sorteret forkert ved den fore-
løbige optælling. Endvidere blev 11 stemmer flyttet fra liste
A til liste I.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 2. kreds, Odense Vest, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at der ved et valg-
bord blev afleveret valgkampagnemateriale fra liste A.
Endvidere indeholder valgbogen en bemærkning om, at en
navngiven vælger gik længe i lokalet og blev højrøstet og
truende. Der blev ringet efter politiet, som hentede ham.
Vælgeren fik udleveret en stemmeseddel og stemte, inden
politiet tog ham med.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 3. kreds, Odense Syd, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at en borger for nylig
var flyttet fra Svendborg til Hjallese og havde fået oplyst at
kunne stemme i Odense. Borgeren var ikke på valglisten og
henvistes til at stemme i Svendborg, hvad vedkommende
dog ikke kunne nå. Borgeren blev sur.
Valgbogen indeholder desuden på side 27 en bemærkning
om, at der ved fintællingen var flyttet 50 stemmer fra O til F
og 24 brevstemmer fra I til Å.
Valgbogen for Fyns Storkreds, 5. kreds, Middelfart, inde-
holder på side 4 en bemærkning om, at to personer nægtede
at afgive stemme, da de ikke ønskede at oplyse fødselsdato
og -år. Videre fremgår det af side 5 i valgbogen, at der på
afstemningsstedet Gedsted var en kontrovers med en ældre
herre, der påstod, at han var blevet afkrævet cpr-nr. i forbin-
delse med udlevering af stemmeseddel. Stabschefen havde
efterfølgende talt med borgeren og fortalt ham, at ministeri-
ets vejledning siger, at der skal oplyses om fødselsdag og -
år, såfremt man skal have sin stemmeseddel udleveret.
Stabschefen anbefalede borgeren at afgive stemme.
Ministeriet har bekræftet, at vælgeren ikke skal oplyse sit
cpr-nr., men alene sin fødselsdato, for at få udleveret sin
stemmeseddel, jf. folketingsvalglovens § 47.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 3. kreds, Tønder,
indeholder på side 5 en bemærkning om, at rettidigt afgivne
brevstemmer for tre afstemningssteder er indtastet med for-
kert dato i KMD’s digitale valgliste og påført dato for valg-
dagen i stedet for brevstemmeafgivningsdagen. Brevstem-
merne blev taget i betragtning.
Endvidere er der i valgbogen for denne kreds en bemærk-
ning om, at der på afstemningsstedet Toftlund i umiddelbar
nærhed af afstemningsstedet var etableret en privat under-
skriftsindsamling, der influerede på vælgernes afgang til
uhindret at afgive stemme. Disse blev efter flere opfordrin-
ger flyttet væk fra adgangsvejen.
Valgbøgerne for Sydjyllands Storkreds, 4. og 5. kreds, Es-
bjerg By og Esbjerg Omegn, indeholder på side 4 en be-
mærkning om, at der den 11. juni mellem kl. 10 og 11 i
stemmerummene til brevstemmeafgivning i de tre borgerser-
vicecentre var et opslag med alle partier og kandidater. For-
an Socialdemokratiet var anført et »S« i stedet for et »A«. I
tidsrummet fra kl. 10 til kl. 11 har Esbjerg Kommune regi-
streret 120 brevstemmer. Kommunen kontaktede ministeriet
telefonisk og forelagde sagen. Kommunen fremsendte heref-
ter en redegørelse til ministeriet. Ministeriet sendte herefter
en instruks. Under fintællingen fandt valgsekretariatet 4
brevstemmer med »S«. Disse blev erklæret gyldige, jf. in-
struksen.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning hertil op-
lyst, at ministeriet den 17. juni 2015 blev kontaktet af Es-
bjerg Kommune vedrørende den beskrevne fejl. Ministeriet
sendte samme dag et brev til valgbestyrelsen i opstillings-
kredsene Esbjerg By og Esbjerg Omegn med en meddelelse
om, at en brevstemmeseddel, der alene er påført bogstavbe-
tegnelsen S, efter ministeriets opfattelse skulle regnes som
en gyldig stemme for Socialdemokratiet, medmindre den var
ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelse
om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.
Der sås her bort fra bekendtgørelsens § 20, hvorefter en
brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en
uofficiel bogstavbetegnelse (på ét bogstav, ministeriets tilfø-
jelse). Meddelelsen gjaldt alene i forhold til brevstemmer af-
givet ved folketingsvalget den 18. juni 2015 af vælgere op-
taget på valglisten i Esbjerg Kommune. Ministeriet fandt ik-
ke anledning til at foretage yderligere skridt i forhold til de 5
brevstemmer, der i Esbjerg Kommune var afgivet af vælgere
bosiddende i andre kommuner. Ministeriet lagde i den for-
bindelse afgørende vægt på det forhold, at der var tale om et
potentielt meget lavt antal ugyldige brevstemmer. Ministeri-
ets brev er vedlagt ministeriets redegørelse som bilag 1.
I valgbogen for Esbjerg Bykreds er der endvidere en be-
mærkning på side 4 om, at der på valgstedet Vitaskolen var
et it-nedbrud af en varighed på 10 minutter, hvor valghand-
lingen var hindret. Nedbruddet har ikke påvirket valghand-
lingen.
I valgbogen er der på side 5 endvidere en bemærkning
om, at (følgebrevet til) en brevstemme, der var taget i be-
tragtning, var underskrevet af en anden person end vælge-
ren. Fejlen var opstået ved brevstemmeafgivning i Frede-
rikshavn på grund af forbyttet legitimation. Ifølge aftale
med ministeriet blev brevstemmesedlen annulleret, og væl-
geren fik lov til at stemme.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet
blev kontaktet telefonisk om sagen, som efter det oplyste
skyldtes, at vælgeren og en kollega (begge chauffører) ved
en fejl havde fået forbyttet deres kørekort. Det blev oplyst
for ministeriet, at følgebrevet til brevstemmesedlen var ud-
fyldt med vælgerens navn, men underskrevet af kollegaen,
hvis underskrift kunne kontrolleres på kollegaens kørekort,
som vælgeren fortsat var i besiddelse af. Valgstyrerne var
ikke i tvivl om, at der forelå en fejl. Ministeriet rådgav på
denne baggrund som angivet i valgbogen.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 7. opstillingskreds,
Vejen, indeholder på side 4 en bemærkning om, at Social-
og Indenrigsministeriet ved middagstid på valgdagen rettede
telefonisk henvendelse for at gøre opmærksom på, at stem-
mesedlerne var fejlbehæftet, for så vidt angår rækkefølgen
af kandidaterne for liste C og liste Å. Den nominerede kan-
didat for liste C, Mike Legarth, og fra liste Å, Kim Hyttel,
var fejlagtigt opført i alfabetisk rækkefølge på stemmesed-
OMTRYK
11
len, hvilket bevirkede, at kandidaterne i stedet for at stå
øverst på stemmesedlen under partinavnet stod anført som
den anden kandidat for det pågældende parti. Fejlen blev i
samråd med det daværende ministeriet afhjulpet, ved at der
blev fremstillet et særskilt opslag ved valglokalerne til op-
hængning ved alle opslag over partier og kandidater.
Der henvises til gennemgangen af stemmesedler ovenfor
samt til valgklager fra Det Konservative Folkeparti og Alter-
nativet.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 8. opstillingskreds,
Vejle Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der
på to afstemningssteder var problemer med tilgængelighe-
den for kørestolsbrugere.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 9. opstillingskreds,
Vejle Syd, indeholder på side 4 en bemærkning om, at flere
påtalte, at farven på afstemningskuglepen og partifarve var
ens (rød). Der er endvidere en bemærkning om, at en vælger
gav sin stemmeseddel til sin ægtefælle. Ægtefællen udfyldte
begge, men blev gjort opmærksom på ulovligheden. Den
ene ville have en ombytning, den anden ønskede ikke at
stemme.
I valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds, Frederi-
cia, indeholder på side 4 en bemærkning om, at det på af-
stemningsdagen blev konstateret, at stemmesedlens typogra-
fi vedrørende liste F var forkert. Der blev på alle valgsteder
ophængt opslag, der gjorde vælgerne opmærksom på fejlen.
Der er endvidere en bemærkning om, at det på afstemnings-
stedet gymnasiet på valgaftenen blev konstateret, at 25 valg-
kort ikke var indscannet i den digitale valgliste. Med hjælp
fra KMD blev valgsystemet genåbnet, og de valgkort, der
fejlagtigt ikke var indscannet i løbet af dagen, blev herefter
indscannet, og valghandlingen blev afsluttet igen.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 11. kreds, Kolding
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at to vælgere
gik i protest fra afstemningsstedet Lunderskov, da de skulle
oplyse fødselsdag.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 12. kreds, Kolding
Syd, indeholder på side 27 en bemærkning om, at der lå 25
Dansk Folkeparti-stemmer under Kristendemokraterne, som
blev flyttet i fintællingen.
Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Hader-
slev, indeholder på side 4 en bemærkning om en telefonsam-
tale med Social- og Indenrigsministeriet kl. 14.30, hvor
valgbestyrelsen blev gjort opmærksom på, at der var fejl i
stemmesedlen vedrørende partierne Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet, hvor spidskandidaten, der er opstil-
let i alle kredse (rettelig nomineret i alle kredse), ikke frem-
gik øverst under partierne på stemmesedlen. Desuden var
rækkefølgen på kandidaterne forkert på hele stemmesedlen,
da nomineringen er opstillet vandret i stedet for lodret.
Valgbestyrelsen besluttede at udsende opslag med rettelser
til stemmesedlen til samtlige valgsteder til ophængning i
stemmerum og valglokalet. Alle valgsteder havde modtaget
opslagene i tidsrummet kl. 15-16.
Der henvises til gennemgangen af stemmesedler ovenfor
samt til valgklager fra Det Konservative Folkeparti og Alter-
nativet.
Valgbogen for denne kreds indeholder endvidere på side 5
en bemærkning om, at man på afstemningsstedet Aastrup
havde konstateret, at 3 stemmesedler var skåret forkert, så
hele liste Å ikke fremgik. Stemmesedlerne indgik i fintæl-
lingen, hvor en vælger havde sat sin stemme. Der var også 2
blanke stemmesedler uden tryk. Valgbogen indeholder des-
uden bemærkninger om, at der på to afstemningssteder var
en vælger, der ikke ønskede at opgive fødselsdato, og som
ikke stemte.
Valgbogen for denne kreds indeholder herudover på side
27 en bemærkning om, at der under optællingen blev kon-
stateret en difference på 1 brevstemme. Der var en brev-
stemme mere end modtagne yderkuverter. Det var ikke mu-
ligt at finde fejlen, og stemmen indgik derfor i stemmeop-
tællingen.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 2. kreds, Aarhus
Vest, indeholder på side 4 en bemærkning om, at valgstedet
Borum Forsamlingshus brændte den 13. juni 2015, hvorfor
valgstedet blev flyttet til Lyngby Sognegård. Vælgerne blev
forud for valget orienteret om ændringen.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 6. kreds, Randers
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at to vælgere
forlod valglokalet uden at stemme, idet de ikke accepterede
fremgangsmåden for hjælp til stemmeafgivningen, da man
ikke ville tillade, at en tilforordnet skulle hjælpe med stem-
meafgivningen.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 7. kreds, Randers
Syd, indeholder på side 5 en bemærkning om, at 2 brevstem-
mer, som ikke kunne tages i betragtning, blev blandet sam-
men med de øvrige brevstemmer på et afstemningssted. På
et andet afstemningssted blev en vælgers brevstemme ikke
taget i betragtning, da vælgeren ved en fejl afgav stemme på
valgdagen.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 8. kreds, Favrskov,
indeholder på side 5 bl.a. bemærkninger om, at der på et af-
stemningssted blev fundet et forfalsket valgkort i en stem-
meurne. På et afstemningssted blev der foretaget en korrek-
tion af fejlagtigt registreret brevstemme. Den fremmødte
vælger afgav stemme. På et afstemningssted fik en vælger
fejlagtigt mulighed for at afgive stemme på forkert afstem-
ningssted, hvilket skyldtes delvis overensstemmelse mellem
vælgernummer og fornavn. Under valget blev det sikret, at
vælgeren ikke kunne afgive stemme på korrekt afstemnings-
sted. På et afstemningssted afgav en ophidset vælger stem-
me uden for stemmeboksen og smed stemmesedlen på valg-
bordet. Stemmesedlen blev ikke taget i betragtning.
I valgbogen er der desuden på side 6 en bemærkning om,
at en borger afleverede et forfalsket valgkort, der var fundet
på parkeringspladsen. Ministeriet blev orienteret telefonisk.
Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 10. kreds, Horsens, in-
deholder på side 4 en bemærkning om, at stemmeseddel-
regnskabet ved to afstemningssteder afviger, idet der mang-
OMTRYK
12
ler én henholdsvis to stemmesedler. Man antager, at vælger-
ne har taget stemmesedlen med ud af lokalet.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 2. kreds, Skive, in-
deholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger på et af-
stemningssted klagede over, at to tilforordnede fra A og B
lukkede en valgurne ved valgets begyndelse bag stemme-
boksen, så andre ikke kunne se, at de lukkede. Årsagen var,
at de havde svært ved at lukke. Umiddelbart forinden havde
to tilskuere påset, at urnen var tom.
Valgbogen for denne kreds indeholder endvidere en be-
mærkning om, at en vælger var gået i vrede uden at stemme,
da hun ikke ville oplyse fødselsdatoen.
Valgbogen for denne kreds indeholder endelig en be-
mærkning om, at en vælger mødte på et afstemningssted
med valgkort i original. I valgbogen (rettelig valglisten) var
markeret ”B” for brevstemme. Brevstemmen var afgivet i
Statsfængslet ved Sdr. Omme og var på kuverten påført cpr-
nummeret på den vælger, der mødte frem. Vælgeren fik
imidlertid lov til at stemme, da valgstyrerne var overbevist
om, at den vælger, der havde brevstemt, ikke var identisk
med den vælger, der stod påført brevstemmekuverten, speci-
elt da efternavnet på den vælger, der mødte frem, og den
vælger, hvis navn var påført kuverten, ikke staves identisk,
og da fødselsdatoen på følgebrevet ikke var lig cpr-numme-
ret på den vælger, der mødte frem. Brevstemmen blev ikke
taget i betragtning.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning hertil be-
mærket, at det ved gennemgangen af brevstemmerne inden
afstemningens begyndelse (eventuelt dagen inden) skal un-
dersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. En
brevstemme kan ikke komme i betragtning, hvis afsenderen
ikke er opført på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 65,
stk. 2, nr. 1. Når en brevstemme kan komme i betragtning,
sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angi-
ver, at vælgeren har afgivet brevstemme, jf. § 66, stk. 1, 1.
pkt.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg
Vest, indeholder på side 5 en bemærkning om, at flere væl-
gere kommenterede brugen af røde kuglepenne i stemme-
rummene. Tre vælgere på tre forskellige afstemningssteder
udtrykte utilfredshed med, at de skulle oplyse fødselsdato.
To af disse vælgere forlod afstemningsstedet uden at afgive
stemme.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 4. kreds, Viborg
Øst, indeholder på side 5 en bemærkning om, at flere vælge-
re kommenterede brugen af røde kuglepenne i stemmerum-
mene.
I valgbogen for denne kreds er endvidere en bemærkning
om, at en umyndiggjort vælger i Skals blev afvist, da pågæl-
dende ikke var optaget på valglisten.
Ministeriet har bemærket, at umyndiggjorte efter grundlo-
vens § 29, stk. 1, ikke har valgret til folketingsvalg.
Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 5. kreds, Silkeborg
Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger
på afstemningsstedet Fårvang råbte og brokkede sig højlydt
over at skulle afgive sit cpr-nr. til fremmede. På afstem-
ningsstedet Kjellerup blev en borger afvist på grund af man-
glende billed-id.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-
mærket, at det følger af folketingsvalglovens § 47, 4.-6. pkt.,
at valglisteføreren skal forlange, at vælgeren oplyser sin
fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give op-
lysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en
vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved
fremlæggelse af dokumentation herfor.
Det vil ikke være i overensstemmelse med loven, hvis der
kræves id af alle, der stemmer. Dokumentation for en væl-
gers identitet skal alene kræves i tilfælde, hvor der er tvivl
om den pågældende vælgers identitet. Der kan endvidere ik-
ke stilles et generelt krav om billedlegitimation, mens der
konkret vil kunne stilles krav herom, hvis der, efter at væl-
geren har fremvist legitimation uden billede, stadig er i tvivl
om vælgerens identitet.
Det fremgår ikke af valgbogen, om der var særlig anled-
ning til at bede de pågældende vælgere identificere sig.
I valgbogen for denne kreds og for Vestjyllands Storkreds,
6. kreds, Silkeborg Syd, er der endvidere en bemærkning
om, at afkrydsning med røde blyanter blev kommenteret på i
alt tre afstemningssteder.
Valgbogen for denne kreds og for Vestjyllands Storkreds,
6. kreds, Silkeborg Syd, indeholder endelig på side 83 en
bemærkning om, at valgbestyrelsen anerkender, at hvis
stemmesedlens afkrydsningsrubrik er afmærket på en sådan
måde, at afmærkningen ikke kan antages at være udtryk for
et kryds – f.eks. ved at rubrikken er helt udfyldt eller er helt
skraveret – skal stemmesedlen bedømmes som en ugyldig
stemme. Valgbestyrelsen finder imidlertid, at det er forkert,
at en helt udfyldt eller skraveret rubrik medfører, at en stem-
meseddel bliver ugyldig. Dette begrunder valgbestyrelsen
med, at der ikke er tvivl om, hvad vælgeren har villet stem-
me.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-
mærket, at det følger af folketingsvalglovens § 69, stk. 1, nr.
2, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyl-
dig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er af-
mærket med kryds.
Det fremgår af ministeriets vejledning om afholdelse af
folketingsvalg, at afmærkning af afkrydsningsrubrikkerne
imidlertid kan give anledning til nogle særlige afgræns-
ningsvanskeligheder i tilfælde, hvor rubrikken er afmærket
med et meget gnidret eller fedt kryds, f.eks. fordi det an-
vendte skriveredskab, hvis der anvendes en form for (far-
ve)blyant, sidst på afstemningsdagen kan være så nedslidt,
at det er vanskeligt at sætte et tydeligt kryds. I sådanne til-
fælde må valgbestyrelsen foretage en konkret vurdering af,
om afmærkningen er udtryk for, at vælgeren har ønsket at
sætte et kryds. Hvis afkrydsningsrubrikken er afmærket på
en sådan måde, at afmærkningen ikke kan antages at være
udtryk for et kryds – f.eks. ved at rubrikken er helt udfyldt
eller er helt skraveret – skal stemmesedlen bedømmes som
en ugyldig stemme.
OMTRYK
13
Ministeriet har i den forbindelse bemærket, at en udfyldel-
se af hele afkrydsningsrubrikken kan være udtryk for, at
vælgeren har streget krydset helt over. Hensynet bag reglen
er i den forbindelse at sikre, at et kryds, der på denne måde
streges over, ikke utilsigtet regnes som en gyldig stemme for
et parti eller en kandidat.
Det er endvidere bemærket, at der øverst på stemmesed-
lerne skal stå en vejledning til vælgerne, som bl.a. skal inde-
holde teksten: »Sæt kun ét X på stemmesedlen. Du må ikke
udfylde rubrikken med andet end et X, da din stemmeseddel
så bliver ugyldig. Du kan få byttet din stemmeseddel, hvis
du skriver forkert.«
I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds, Silke-
borg Syd, er der endelig en bemærkning om, at der kl. 13 på
et afstemningssted blev fjernet materiale fra Enhedslisten –
de rød-grønne fra forhallen. En borger havde lagt en del pje-
cer. 21 stk. pjecer »Fælles indsats« blev fjernet.
I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 7. kreds, Ikast, er
der på side 5 en bemærkning om, at det ved den foreløbige
opgørelse viste sig, at antallet af afgivne stemmer afveg med
1 mod antallet af udleverede valgkort. Det har formentlig
været tale om, at der i et enkelt tilfælde har været udleveret
to stemmesedler, der har været »klistret sammen«, til en
vælger.
I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holste-
bro, er der på side 5 en bemærkning om, at der på to afstem-
ningssteder var to hændelser, hvor en borger ikke ønskede at
oplyse fødselsdato, vise legitimation eller skrive fødselsdato
på en seddel, hvorefter borgeren gik i vrede uden at afgive
stemme.
På valgstedet i Vinderup mødte en vælger op for at stem-
me. Ifølge folkeregisteret var vælgeren bosiddende i Struer
Kommune. Vælgeren mente selv, at han havde meldt flyt-
ning et par uger før valget til Holstebro Kommune. Vælge-
ren var derfor utilfreds med ikke at kunne stemme i Vinde-
rup.
Der henvises til det ovenfor vedrørende Sjællands Stor-
kreds, 2. kreds, Guldborgsund, anførte.
I valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frede-
rikshavn, er der på side 5 en bemærkning om, at to vælgere
havde brevstemt og mødte på valgstedet Hørby, hvor de fik
udleveret stemmesedler og afgav stemme. Efterfølgende er
deres brevstemmer taget væk, og antallet af indkomne brev-
stemmer er nedskrevet fra 36 til 34. Valgstedet Skagen åb-
nede først kl. 9.05 på grund af tekniske problemer med den
digitale valgbog (rettelig den digitale valgliste).
I valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjør-
ring, er der på side 4 en bemærkning om, at en brevstemme,
der ikke burde have været taget i betragtning, ved en fejl var
nedlagt i stemmekassen og derfor måtte medtages. En væl-
ger var fejlagtigt registreret som havende afgivet brevstem-
me, men kunne dokumentere ikke at have skrevet under på
følgebrevet og fik derfor lov at afgive stemme.
I valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 3. kreds, Brøn-
derslev, er der på side 5 en bemærkning om, at en vælger
stod som at have brevstemt uden at have gjort det. Folkere-
gisteret bekræftede, at det var en fejl. Det var Brøndby
Kommune, som havde udskrevet en forkert følgeseddel til
en brevstemme. En anden vælger havde underskrevet sed-
len.
3. Kandidatfortegnelserne
Som bilag til valgbøgerne er vedlagt »Den Store Forteg-
nelse« over de opstillede kandidater i vedkommende valg-
kreds, som udarbejdes af vedkommende anmeldelsesmyn-
dighed og sendes til valgbestyrelserne til brug for fremstil-
ling af stemmesedler. Ved dette valg er der i modsætning til
ved valgene i 2001, 2005 og 2011 ingen kandidater, der har
adresse i udlandet.
4. De ugyldige stemmer
Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 41.073
ugyldige stemmesedler, heraf 29.920 blanke stemmesedler
og 11.153 andre ugyldige stemmesedler, jf. vedhæftede
oversigt (bilag 2), hvor de ugyldige stemmesedler er fordelt
på ugyldighedsgrunde opgjort for henholdsvis stemmesedler
afgivet på afstemningsstedet og brevstemmesedler.
Ugyldighedsprocenten – blanke og andre ugyldige stem-
mesedler i procent af i alt afgivne stemmesedler (3.560.060)
– blev 1,15. Ved valget i 2011 var ugyldighedsprocenten
0,96.
Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (29.920)
blev 0,84 mod 0,64 ved valget i 2011. Ugyldighedsprocen-
ten for andre ugyldige stemmesedler (antal) blev 0,31 mod
0,32 ved valget i 2011.
Af de i alt 41.073 ugyldige stemmesedler var 35.593 afgi-
vet på afstemningsstedet (27.813 blanke, 7.780 andre ugyl-
dige), mens 5.480 var ugyldige brevstemmesedler (2.107
blanke, 3.373 andre ugyldige). Målt i forhold til antal stem-
mesedler afgivet på afstemningsstedet (3.251.177) var ugyl-
dighedsprocenten for stemmesedler afgivet på afstemnings-
stedet 1,09. Målt i forhold til antal brevstemmer taget i be-
tragtning (308.883) var ugyldighedsprocenten for brevstem-
mesedler 1,77.
5. Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning
Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 2.253
rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragt-
ning. Ved 2011-valget udgjorde antallet af rettidigt modtag-
ne, ikke i betragtning tagne brevstemmer 1.927.
Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i
opgørelsen af antal afgivne stemmer og dermed heller ikke i
opgørelsen af stemmeprocenten. Ud over de rettidigt mod-
tagne brevstemmer, der ikke blev taget i betragtning, var der
ifølge valgbøgerne i alt 181 brevstemmer, der blev modtaget
på afstemningsstederne fra afstemningens begyndelse og
indtil dens slutning. Disse brevstemmer blev uåbnede hen-
lagt som ikke rettidigt modtagne og kom ikke i betragtning.
Ved valget i 2011 var det tilsvarende antal for sent modtag-
ne brevstemmer 248.
6. Falsk sms om folketingsvalget
Social- og Indenrigsministeriet blev om formiddagen på
valgdagen kontaktet telefonisk af en vælger, der oplyste at
have modtaget en sms med teksten:
OMTRYK
14
»Din kommune er udvalgt som forsøgskommune for sms
afstemning.
Besvar denne sms med: 1231 + partibogstav + evt. kandi-
datnavn.
Der kan sms-stemmes i dag mellem kl. 9 og 20.
Med venlig hilsen Inderigsministeriet«.
Ministeriet var ikke bekendt med omfanget af dette muli-
ge forsøg på at opfordre vælgere til at stemme på en måde,
der ikke er foreskrevet i valglovgivningen, men udsendte
straks – for at undgå, at nogen handlede i tillid til indholdet
af sms’en – en pressemeddelelse med oplysning om, at
sms’en var falsk og oplysningerne i sms’en forkerte. Det
blev videre oplyst i pressemeddelelsen, at man kun kan
stemme ved personligt fremmøde på det afstemningssted,
man hører til, og som fremgår af ens valgkort. Ministeriet
foretog endvidere samme dag – på valgdagen – forskellige
skridt til at afdække, hvorfra sms’en var sendt, og til at for-
hindre yderligere afsendelse af sådanne sms’er, og ministeri-
et indgav samme dag politianmeldelse til Københavns Politi
og Rigspolitiets Cyber Crime Center. Sagen er fortsat under
efterforskning. Ministeriet har ikke hørt fra eller om vælge-
re, der har besvaret sms’en, og det er ikke ministeriets ind-
tryk, at sms’en har afholdt nogen fra at stemme.
7. For sent modtagne brevstemmer
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget nogle hen-
vendelser fra forskellige myndigheder, som efter afstemnin-
gens begyndelse på valgdagen og i dagene derefter havde
modtaget brevstemmer, som af denne grund ikke kunne tag-
es i betragtning. Henvendelserne indeholdt oplysninger, der
kunne tyde på, at i hvert fald nogle af brevstemmerne mulig-
vis kunne være nået frem, hvis den myndighed, fra hvilken
brevstemmen var afgivet og afsendt, havde udvist mere om-
hu i forbindelse med afsendelse, adressering og frankering.
Social- og Indenrigsministeriet vil inddrage disse henven-
delser og problemstillinger i ministeriets løbende arbejde
med at sikre bedst mulig vejledning til de myndigheder, der
løser opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning.
8. Underretning af valgbestyrelserne
Alle valgbestyrelser får tilsendt et eksemplar af denne re-
degørelse tillige med oplysning om, at betænkning og ind-
stilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene kan ses på Fol-
ketingets hjemmeside, når valget er godkendt.
B. Valgklager m.v.
1) Fra Karin Højen Johannesen, Viby Sj., har Social- og
Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 7. juni 2015, hvori
Karin Højen Johannesen har klaget over Roskilde Kommu-
ne i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget, idet hun
den 1. juni 2015 ikke havde adgang til at brevstemme på Vi-
by Sj. Bibliotek (borgerservice), da brevstemmestedet var
udgået for kuverter. Klageren blev vejledt om, at hun kunne
tage til Roskilde, komme igen en anden dag eller stemme i
en anden kommune.
Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail
af 16. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at kommunen kan bekræfte sagsforløbet, der fandt sted,
ca. ½ time før brevstemmestedet lukkede den pågældende
dag. Kommunen har videre oplyst, at årsagen til, at brev-
stemmestedet løb tør for brevstemmemateriale, var, at usæd-
vanligt mange borgere havde brevstemt i perioden frem til
den 1. juni 2015. Fra den 2. juni 2015 om morgenen var der
igen brevstemmemateriale til stede på brevstemmestedet.
Roskilde Kommune har endelig oplyst, at der i kommunen
kunne brevstemmes til folketingsvalget på rådhuset og på tre
biblioteker, samt givet oplysning om brevstemmestedernes
åbningstider. Kommunen har beklaget det passerede.
Roskilde Kommune har ved telefonsamtale af 23. juni
2015 over for Social- og Indenrigsministeriet supplerende
oplyst, at to vælgere – dvs. én foruden klageren – gik forgæ-
ves i forhold til at afgive brevstemme på Viby Sj. Bibliotek
(borgerservice) den pågældende dag, at problemet med man-
glende brevstemmemateriale ikke opstod mere end den ene
gang, og at kommunen i lyset af hændelsen tog skridt til at
sikre, at der var reserver af brevstemmemateriale på alle
brevstemmesteder i kommunen.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Af lovens §§ 53 og 56 følger
det, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune
her i landet i løbet af de sidste 3 uger før valgdagen, dog se-
nest næstsidste hverdag før valgdagen. Af lovens § 60, stk.
2, 2. pkt., følger det bl.a., at brevstemmematerialet til enhver
tid skal findes hos kommunerne.
Enhver vælger, der kan identificere sig, har således en
lovmæssig ret til i brevstemmeperioden at brevstemme i
enhver kommune i hele landet på de steder, hvor kommunal-
bestyrelsen har bestemt, at enhver vælger kan brevstemme.
Brevstemmematerialet skal altid findes hos kommunerne,
herunder også på borgerservicecentre og lign., hvor enhver
vælger kan brevstemme. Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i Soci-
al- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29. okto-
ber 2014 om afholdelse af folketingsvalg.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og
gennemføre brevstemmeafgivningen på de steder i kommu-
nen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af
vejledningens pkt. 8.2.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at oven-
nævnte regler indebærer, at det er kommunalbestyrelsens
ansvar løbende i den periode, hvor der kan brevstemmes, at
sikre, at der på de steder i kommunen, hvor enhver vælger
kan brevstemme, f.eks. på borgerservicecentre og lign., til
stadighed er det fornødne brevstemmemateriale til rådighed.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Roskilde
Kommunes oplysninger om det konkrete hændelsesforløb
og kommunens opfølgende tiltag.
Roskilde Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og
Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Roskilde Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse.
OMTRYK
15
2) Fra Allan Dupont Kjeldsen, Randers, har Social- og In-
denrigsministeriet modtaget e-mail af 17. juni 2015, hvori
Allan Dupont Kjeldsen har klaget over, at der var kø i for-
bindelse med brevstemmeafgivning den 15. juni 2015 i bor-
gerservice i Randers Kommune. Af klagen fremgår bl.a., at
ventetiden af klageren vurderedes at være flere timer.
Randers Kommune har i anledning af klagen ved brev af
18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,
at det ved dette valg blev besluttet i borgerservice at opstille
tre stemmebokse – mod tidligere kun to – for på den måde at
give mulighed for at involvere flere medarbejdere i modta-
gelsen af brevstemmerne og sikre en mere smidig brevstem-
meafgivning. Borgerservice har modtaget brevstemmer i af-
delingens fulde åbningstid.
Åbningstiderne i borgerservice har i valgperioden været
mandag kl. 10-17, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-15 og
fredag kl. 10-13, grundlovsdag den 5. juni mellem kl. 10 og
12.
Randers Kommune har endvidere oplyst, at der herudover
kunne brevstemmes i borgerservice lørdag den 13. juni kl.
10-13. Der kunne brevstemmes i borgerservice indtil tirsdag
den 16. juni kl. 13.
Der kunne ligeledes brevstemmes på Randers Bibliotek,
Stemannsgade 2, Randers, mandag til torsdag kl. 8-19, fre-
dag kl. 8-18 og lørdag kl. 9-15. Lørdag den 13. juni kunne
der ikke brevstemmes på biblioteket, men på Underværket,
Stemannsgade 9 c, Randers, kl. 9-15. Der kunne brevstem-
mes indtil tirsdag den 16. juni kl. 13 på biblioteket.
Kommunen har videre oplyst, at det er erfaringen i borger-
service, at borgerne henvender sig i god tid inden åbnings-
tid, hvorfor der ofte er et ekstra pres på ekspeditionerne først
på dagen. Dette pres udjævnes i løbet af dagen.
Det er oplyst, at borgerservice havde opstillet et elektro-
nisk nummersystem, hvoraf fremgår, at der mandag den 15.
juni 2015 var 262 henvendelser om brevafstemning. Den
gennemsnitlige ventetid var 8 minutter – den længste vente-
tid var 27 minutter.
Af kommunens udtalelse fremgår afslutningsvis, at det så-
ledes er kommunens opfattelse, at brevafstemningen er til-
rettelagt i overensstemmelse med reglerne om brevstem-
meafgivning, og at den faktiske ventetid er inden for ram-
merne af det forsvarlige og forventelige.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Enhver vælger kan brevstem-
me i enhver kommune her i landet i løbet af de sidste 3 uger
før valgsagen, dog senest næstsidste hverdag før valgdagen,
jf. folketingsvalglovens §§ 53 og 56.
Enhver vælger, der kan identificere sig, har en lovmæssig
ret til inden for ovennævnte tidsrum at brevstemme i enhver
kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-
relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme. Dette frem-
går af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827
af 29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, pkt.
8.2.2.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og
gennemføre brevstemmeafgivning på de steder i kommunen,
hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af vej-
ledningens pkt. 8.2.
Social- og Indenrigsministeriet har ikke fastsat nærmere
regler om, hvordan afgivning af brevstemmer på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.
borgerservicecentre og lign., skal foregå.
Valglovgivningen indeholder således ikke nærmere regler
om ekspeditionen af de borgere, der henvender sig for at af-
give brevstemme på de steder, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, herunder f.eks. på borgerservicecentre, der også va-
retager andre ekspeditioner i forbindelse med borgerservice.
Dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra
erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der i praksis er
nødvendigt og muligt under hensyn til bl.a. de plads- og per-
sonalemæssige forhold på det pågældende sted for afgivelse
af brevstemme.
Med hensyn til klagen over kø ved brevstemmeafgivning
ved borgerservice i Randers Kommune har Social- og In-
denrigsministeriet noteret sig kommunens oplysninger om
bl.a. antallet af stemmebokse, som kommunen har forøget til
valget den 18. juni 2015, og ventetiderne ved borgerservice.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Randers Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste til efterretning.
3) Fra Jan Jul Christensen, Aalborg, har Social- og Inden-
rigsministeriet modtaget e-mail af 17. juni 2015, hvori Jan
Jul Christensen har klaget over, at han tirsdag den 16. juni
2015 kl. 16 ikke fik adgang til at brevstemme på Hovedbib-
lioteket, Rendsburggade 2, Aalborg. Dette skete under hen-
visning til, at brevstemmeafgivningen var afsluttet, uagtet at
det ifølge Jan Jul Christensen af kommunens hjemmeside
fremgik, at det den 16. juni 2015 var muligt at afgive brev-
stemme på Hovedbiblioteket inden for bibliotekets beman-
dede åbningstid, der er kl. 10-19.
Klageren har oplyst, at adskillige andre vælgere ligeledes
blev afvist. Det er således klagerens opfattelse, at Aalborg
Kommunes information om brevstemmeafgivning er fejlag-
tig, og at det har betydet, at borgere i kommunen ikke har
fået mulighed for at deltage i folketingsvalget.
Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
25. juni 2015 oplyst følgende over for ministeriet:
»Ifølge Aalborg Kommunes hjemmeside http://
www.aalborg.dk/politik/valg-2015/brevafstemning fremgår
det, at afstemningsmuligheden slutter den 16. juni kl. 14.30.
På næste side er informationerne endvidere kopieret ind.
Vi må dog på baggrund af denne henvendelse erkende, at
informationen KAN misforstås og for nogle vælgere virke
uklar. Man kan komme i tvivl om, at informationen om slut-
tidspunktet alene omfatter brevafstemningen i BorgerSer-
vice. Vi vil derfor til kommende valg sikre, at vi får en mere
præcis information ud om brevafstemningen og åbningsti-
OMTRYK
16
derne, på dels hjemmesiden og dels i annoncer i dagbladen-
de, således vi undgår denne situation.«
Af det udklip af Aalborg Kommunes hjemmeside, som
Aalborg Kommune har oplyst ministeriet om, fremgik føl-
gende om brevstemmeafgivning:
»Forud for valg til Folketinget den 18. juni 2015 er der
i Aalborg Kommune mulighed for at stemme pr. brev
fra torsdag den 28. maj 2015 til og med tirsdag den 16. juni
2015.
Adresser og åbningstider:
Der kan stemmes pr. brev på følgende steder i nævnte
tidsrum:
Borgerservice, Rantzausgade 6, 9000 Aalborg.
Mandag - onsdag kl. 9.30 - 14.30, torsdag kl. 9.30 - 17 og
fredag kl. 9.30 - 14.
Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015 lukket i Borgerser-
vice.
Ekstraordinære åbningstider:
Ud over almindelig åbningstid er der desuden åbent i Bor-
gerservice på følgende
tidspunkter:
Lørdag, den 30. maj 2015 kl. 10-12.
Lørdag, den 6. juni 2015 kl. 10-12.
Lørdag, den 13. juni 2015 kl. 10-13.
Sidste dag for brevafstemning er tirsdag den 16. juni kl.
9.30 -14.30
Der kan brevstemmes på følgende biblioteker i den be-
mandede åbningstid:
Hovedbiblioteket
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Mandag - torsdag 10 - 19
Fredag 10 - 18
Lørdag 10 – 14
[…]«
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
henvist til bestemmelserne om brevstemmeafgivning i folke-
tingsvalglovens § 53 og § 56.
Enhver vælger, der kan identificere sig, har ifølge bestem-
melserne en lovmæssig ret til inden for ovennævnte tidsrum
at brevstemme i enhver kommune i hele landet på de steder,
hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at vælgere kan
brevstemme. Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i Social- og Inden-
rigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om
afholdelse af folketingsvalg.
Om åbningstider for brevstemmeafgivning fremgår af
samme punkt i vejledningen følgende:
»Bestemmelsen i lovens § 56 om, at brevstemmeafgivning
her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, in-
debærer for så vidt angår brevstemmeafgivning på de steder
i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.
borgerservicecentre og lignende, at der fra og med denne
dag inden for almindelig ekspeditionstid skal være personale
til stede, der kan fungere som brevstemmemodtagere for de
vælgere, der måtte henvende sig for at brevstemme. En
kommune må således ikke holde et borgerservicecenter
åbent i kortere tid for brevstemmeafgivning end borgerser-
vicecentrets almindelige åbningstid.
Afholder kommunen brevstemmeafgivning på et sted,
hvor der foregår andre aktiviteter end ekspeditioner i forbin-
delse med borgerservice, f.eks. på et bibliotek, en uddannel-
sesinstitution eller et kulturhus m.v. (se nærmere nedenfor
under afsnit 8.2.2.1.), kan åbningstiden for brevstemmeaf-
givning og evt. andre borgerserviceekspeditioner dog godt
afvige fra den pågældende lokations almindelige åbningstid.
Kommunen bør i givet fald annoncere åbningstiderne for
brevstemmeafgivning sådanne steder synligt på stedet og på
kommunens hjemmeside samt evt. den pågældende lokati-
ons hjemmeside.
[…]
Det er forudsat i loven, at kommunen på kommunens
hjemmeside og på anden egnet måde, f.eks. ved annoncering
i lokale dagblade, skal offentliggøre, hvilken eller hvilke af-
delinger i kommunen der varetager brevstemmeafgivnings-
funktionen og disses åbningstid.«
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det
som anført i ovennævnte afsnit i vejledningen forudsat i lo-
ven, at kommunen på kommunens hjemmeside og på anden
egnet måde, f.eks. ved annoncering i lokale dagblade, skal
offentliggøre, hvilken eller hvilke afdelinger i kommunen
der varetager brevstemmeafgivningsfunktionen, og disses
åbningstid.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse følger det
af kommunalbestyrelsens ovennævnte annonceringsforplig-
telse vedrørende stederne for brevstemmeafgivning og dis-
ses åbningstider, at annoncering skal ske på en måde, så der
ikke kan opstå tvivl om, på hvilke steder og i hvilke tidsrum
det er muligt at afgive brevstemme i kommunen.
Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet
noteret sig Aalborg Kommunes tilkendegivelse om annonce-
ringen om brevstemmemulighederne ved folketingsvalget
den 18. juni 2015 og om kommunens tiltag vedrørende an-
noncering ved kommende valg.
Aalborg Kommunes udtalelse har ikke givet ministeriet
anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs- og
Socialministeriet oplyste til efterretning.
4) Fra Jørgen-Bo Henriksen har Social- og Indenrigsmini-
steriet modtaget e-mail af 15. juni 2015, hvori Jørgen-Bo
Henriksen har klaget over Køge Kommune i forbindelse
med afholdelse af folketingsvalget. Det fremgår af klagen, at
Jørgen-Bo Henriksen og hans ægtefælle den 15. juni 2015
opgav at afgive deres brevstemme på borgerservice i Køge
Kommune, da der på brevstemmestedet var opstået kø. Da
Jørgen-Bo Henriksen og hans ægtefælle havde ventet i ca.
OMTRYK
17
15 minutter og stadig kunne se, at der var 18 numre foran
dem i køen, forlod de brevstemmestedet uden at have afgi-
vet deres stemme.
Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,
at der på brevstemmestedet var to skranker til at betjene bor-
gere, som ønskede at brevstemme. Kommunen har videre
oplyst, at der erfaringsmæssigt er mange, som ønsker at
brevstemme de sidste dage i brevstemmeperioden, og at
man derfor som borger må påregne nogen ventetid i den for-
bindelse.
Køge Kommune har ved telefonsamtale af 24. juni 2015
over for Social- og Indenrigsministeriet supplerende oplyst,
at der sad én medarbejder bag hver skranke, at der ikke var
mulighed for at øge bemandingen ved brevstemmestedets
skranker, men at der var yderligere tre hjælpere til stede i lo-
kalet, hvoraf én stod i døren og visiterede de ankomne bor-
gere, således at de kom i den rigtige kø m.v.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Af lovens §§ 53 og 56 følger
det, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune
her i landet i løbet af de sidste 3 uger før valgdagen, dog se-
nest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Enhver vælger, der kan identificere sig, har således en
lovmæssig ret til inden for denne periode at brevstemme i
enhver kommune i hele landet på de steder, hvor kommunal-
bestyrelsen har bestemt, at enhver vælger kan brevstemme.
Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i Social- og Indenrigsministeri-
ets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af
folketingsvalg.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og
gennemføre brevstemmeafgivningen på de steder i kommu-
nen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af
vejledningens pkt. 8.2.
Social- og Indenrigsministeriet har ikke fastsat nærmere
regler om, hvordan afgivning af brevstemmer på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.
borgerservicecentre og lign. skal foregå.
Valglovgivningen indeholder således ikke nærmere regler
om ekspeditionen af de borgere, der henvender sig for at af-
give brevstemme på de steder, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, herunder f.eks. på borgerservicecentre.
Dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra
erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der i praksis er
nødvendigt og muligt under hensyn til bl.a. de plads- og per-
sonalemæssige forhold på det pågældende sted for afgivelse
af brevstemme.
Med hensyn til klagen over kø i forbindelse med brev-
stemmeafgivning på borgerservice i Køge Kommune har
Social- og Indenrigsministeriet noteret sig Køge Kommunes
oplysninger om bemandingen ved brevstemmestedets skran-
ker og om det yderligere antal hjælpere ved brevstemmeste-
det.
Køge Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og In-
denrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Køge Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste til efterretning.
5) Fra Brian Jessen, Odense, har Social- og Indenrigsmini-
steriet modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori Brian Jessen
har klaget over, at de skriveredskaber, som var tilgængelige
i stemmerummene på afstemningsstedet Fraugde Fritidscen-
ter i Odense Kommune, var farveblyanter i forskellige far-
ver, herunder rød og orange, hvilket efter klagers opfattelse
ikke er neutrale farver og for nogens vedkommende måske
har kunnet medvirke til, at de ubevidst satte deres kryds for-
kert.
Odense Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,
at alle blyanter i stemmerummene ifølge kommunens med-
arbejder på afstemningsstedet Fraugde Fritidscenter var røde
farveblyanter.
Odense Kommune har endvidere oplyst, at der på alle 30
afstemningssteder i Odense Kommune anvendtes røde far-
veblyanter som skriveredskab i stemmerummene, og at dette
blev valgt for at lette stemmeoptællingen på valgaftenen og
ved fintællingen.
Odense Kommune har i den forbindelse henvist til afsnit
7.1. i Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af
29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg.
Social- og Indenrigsministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til og gengivet bestemmelserne i fol-
ketingsvalglovens § 45, stk. 2, og § 48, stk. 1, om indretning
af stemmerum og stemmekasser og om stemmeafgivning i
stemmerummet ved afkrydsning på stemmesedlen.
Af ministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014
om afholdelse af folketingsvalg fremgår følgende af afsnit
7.1:
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstem-
ningen samt det nødvendige antal stemmerum og stemme-
kasser, se lovens § 45, stk. 2.
[…]
Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som
fastsat i lovens § 45, stk. 2. Der skal bl.a. være det nødven-
dige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kan afgive
deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skri-
veredskab). Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være
en blyant eller sort eller blå kuglepen, men må godt have en
mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunalbestyrelsen for
eksempel måtte vurdere, at det vil lette stemmeoptællingen,
hvis afkrydsningens farve således var mere tydelig.«
Folketingsvalgloven indeholder således ingen angivelse
af, med hvilken farve skriveredskab vælgeren skal sætte sit
kryds på stemmesedlen. Det er ikke efter valglovgivningen
et krav, at der anvendes blyanter eller kuglepenne i en be-
stemt farve (f.eks. grå, sort eller blå) i forbindelse med stem-
meafgivelsen, hvis det vurderes, at et skriveredskab i en an-
den farve, som f.eks. rød, vil lette stemmeoptællingen.
OMTRYK
18
Odense Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og In-
denrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Odense Kommune og Økonomi- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
6) Fra Per Højslet, Kjellerup, har Social- og Indenrigsmi-
nisteriet via personalejuridisk konsulent Kristine Schou, Sil-
keborg Kommune, modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori
Per Højslet har klaget over Silkeborg Kommune i forbindel-
se med afgivelse af stemme til Folketingsvalget.
Af klagen fremgår, at der på et afstemningssted i Kjelle-
rup blev samlet ind til SOS Børnebyerne. Klager finder, at
dette har et politisk budskab, som bør holdes væk fra selve
valghandlingen, og at mennesker, som er mindre bemidlede,
kan have svært ved at gå forbi, da man gerne vil hjælpe an-
dre, og at det dermed ubevidst kan komme til at koste noget
at afgive sin stemme.
Silkeborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail
af 21. juni 2015 over for Økonomi- og Indenrigsministeriet
bl.a. oplyst, at valgsekretariatet i Silkeborg Kommune har
modtaget fem ansøgninger om indsamlinger fra bl.a. SOS
Børnebyerne, og at valgsekretariatet har foretaget en vurde-
ring af, om ansøgerne opfylder de formelle betingelser for at
måtte samle ind, og om ansøgernes ønsker til indsamlings-
steder kan imødekommes.
Kommunen har videre oplyst, at formanden for Valgbe-
styrelsen, borgmester Steen Vindum, af tilrettelæggelses-
mæssige grunde på forhånd den 3. juni 2015 har godkendt, i
hvilket omfang de indkomne ansøgninger kunne godkendes,
og at Valgbestyrelsen for Vestjyllands Storkreds, 5. og 6.
opstillingskreds, i sit møde den 10. juni 2015 har taget til ef-
terretning, at bl.a. SOS Børnebyerne har fået tilladelse til
indsamlinger på valgdagen.
Silkeborg Kommune har herudover oplyst, at kommunen
har anvendt de samme afstemningssteder som tidligere, og
at kommunen på hvert af de 30 afstemningssteder har fore-
taget en gennemgang af de fysiske forhold og foretaget en
vurdering af, om og i givet fald hvor mange indsamlere der
kan være på det enkelte afstemningssted, uden at disse på
nogen måde forstyrrer valghandlingen.
På afstemningsstedet i Kjelleruphallen har kommunen
vurderet, at der i forhallen kan være indtil tre forskellige
indsamlere.
På denne baggrund og efter borgmesterens godkendelse
har Silkeborg Kommunes valgsekretariat den 3. juni 2015
meddelt tilladelse til bl.a. SOS Børnebyerne til indsamling
på bl.a. afstemningsstedet i Kjelleruphallen.
Kommunen har i øvrigt oplyst, at tilladelsen er givet under
forudsætning af, at indsamlingerne ikke på nogen måde måt-
te forstyrre valghandlingen, og at indsamlerne skulle rette
sig efter henstillinger fra formanden for valgstyrerne eller
sekretæren på stedet.
Silkeborg Kommune har herudover oplyst, at kommunen
ikke har viden om, i hvilket omfang de givne tilladelser er
blevet udnyttet.
Endvidere har kommunen oplyst, at valgstyrerne på af-
stemningsstedet i Kjelleruphallen i afstemningsbogen har
anført følgende: »Borger utilfreds med indsamling fra SOS-
Børnebyerne«.
Der er ikke anført yderligere bemærkninger vedrørende
indsamlingerne i afstemningsbogen for afstemningsstedet i
Kjelleruphallen.
Kommunen har vedlagt en række bilag, herunder SOS
Børnebyernes godkendelse til indsamling. Til illustration af
indsamlingen er desuden vedlagt to billeder af indsamleren,
som er taget af sekretæren for valgstyrerne på afstemnings-
stedet i Kjelleruphallen.
Silkeborg Kommune har endelig oplyst, at det er Silke-
borg Kommunes opfattelse, at indsamlingen i Kjelleruphal-
len er foregået fuldt betryggende og helt i overensstemmelse
med den givne tilladelse.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valgsty-
rerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de per-
soner, som forestår afstemningen, kun må opholde sig væl-
gere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne
begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordens-
mæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne
ikke udsættes for valgagitation eller anden form for hold-
ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i
umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øv-
rigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af
29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af
pkt. 7.7. følgende:
»Kommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlin-
ger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nød-
hjælp m.v.) på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder.
Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille betingel-
ser om, hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de
må stå m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden
for stemmelokalerne.
Eventuelle indsamlinger skal i øvrigt foregå således, at de
ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder
gøre det besværligt at komme ind og ud af stemmelokalerne.
Kommunalbestyrelsen vil efter ministeriets opfattelse og-
så kunne tillade salg af lotterisedler til velgørende formål
ved afstemningsstederne, når de øvrige betingelser, der gæl-
der for tilladelse af indsamlinger til velgørende formål i øv-
rigt, er opfyldt.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende
fald på hvilke betingelser der skal gives tilladelse til sådanne
indsamlinger, skal i øvrigt træffes i overensstemmelse med
almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i for-
valtningen med henblik på at sikre, at afstemningen kan
foregå uforstyrret.«
Social- og Indenrigsministeriet har videre oplyst, at valg-
lovgivningen således ikke er til hinder for, at der på afstem-
ningsstederne kan foregå indsamlinger til humanitære eller
velgørende formål. Dette spørgsmål afgøres af kommunal-
OMTRYK
19
bestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg og i over-
ensstemmelse med ovennævnte retningslinjer.
Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet
noteret sig kommunens oplysninger om, efter hvilke kriteri-
er og på hvilke vilkår tilladelserne til indsamlinger til huma-
nitære eller velgørende formål på afstemningsstederne er gi-
vet.
Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Silkeborg Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Klagen giver
udvalget anledning til generelt at fremhæve det af ministeri-
et oplyste om, at kommunalbestyrelserne skal sikre, at ind-
samlinger i tilknytning til valghandlinger foregår således, at
de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herun-
der gøre det besværligt at komme ind og ud af valglokaler-
ne. Endvidere fremhæver udvalget, som det også er oplyst af
ministeriet, at valgstyrerne i forbindelse med sådanne ind-
samlinger skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagita-
tion eller anden holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne
eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Udvalget
opfordrer Social- og Indenrigsministeriet til at være særlig
opmærksom på disse forhold i forbindelse med vejledning af
de lokale valgmyndigheder forud for kommende valg.
7) Fra Anne Sofie Klougart, Næstved, har Social- og In-
denrigsministeriet modtaget e-mail af 18. juni 2015 vedrø-
rende folketingsvalget. Anne Sofie Klougart har klaget over,
at der på afstemningsstedet på Hyllinge Skole i Næstved
Kommune var ophængt opslag i stemmerummet med fejlag-
tigt indhold. Af klagen fremgår, at man ifølge opslaget skul-
le sætte sit kryds til højre på stemmesedlen, mens det af
stemmesedlen fremgik, at krydset skulle sættes i afkryds-
ningsrubrikken til venstre på stemmesedlen. Det fremgår, at
klageren oplevede, at de valgtilforordnede ikke reagerede,
da hun påpegede dette. Efter klagerens opfattelse er dette
dårlig vejledning af vælgerne, der kan føre til, at stemme-
sedlen bliver ugyldig.
Næstved Kommune har i anledning af klagen ved e-mail
af 18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at der på det pågældende afstemningssted i stemmerum-
mene over skrivepladerne og i øjenhøjde var ophængt op-
slag med vejledning om stemmeafgivning og om ombytning
af stemmesedler, som var modtaget fra Økonomi- og Inden-
rigsministeriet. Det fremgik af disse opslag, at krydset skulle
sættes til venstre for et partinavn eller et kandidatnavn. Bag
vælgeren hang der imidlertid et opslag fra sidste valg, som
foreskrev, at vælgeren skulle sætte sit kryds til højre for et
partinavn eller et kandidatnavn.
Kommunen har videre oplyst, at valgstyrerformanden, da
Anne Sofie Klougart efter sin stemmeafgivning gjorde op-
mærksom på de forkerte opslag, med det samme reagerede
ved at foranledige, at alle stemmerum blev gennemgået for
forkerte opslag, som herefter blev fjernet. Ifølge kommu-
nens oplysninger blev Anne Sofie Klougart endvidere vej-
ledt om, at stemmesedlen ville være gyldig, uanset at kryd-
set var blevet sat til højre for et partinavn eller kandidat-
navn. Anne Sofie Klougart blev desuden tilbudt at få ombyt-
tet sin stemmeseddel, hvilket hun ikke ønskede.
Kommunen har herudover oplyst, at de øvrige 25 afstem-
ningssteder i kommunen umiddelbart efter hændelsen blev
kontaktet, med henblik på at sikre at der ikke hang gamle
opslag i stemmerummene, hvilket ikke var tilfældet.
Kommunen har i øvrigt oplyst, at kommunens valgsekre-
tariat efterfølgende har vejledt samtlige afstemningssteder
om, at opslag skal fjernes, inden stemmerummene nedtages,
og at dette samtidig er skrevet ind i kommunens vejledning
til fremtidige valg.
Social- og Indenrigsministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til og gengivet bestemmelserne i fol-
ketingsvalglovens § 69, stk. 1, om, i hvilke tilfælde en stem-
meseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig.
Efter folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., foregår
vælgerens stemmeafgivning ved, at vælgeren sætter et kryds
ved et partinavn eller et kandidatnavn.
Der er i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-
dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg fastsat
nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
folketingsvalg.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at afmærkning
af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke
medfører ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig
efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Det følger af folketingsvalglovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at
en vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig.
Ministeriet har videre oplyst, at folketingsvalgloven ikke
indeholder regler om, at der ved afstemning på valgdagen
ved folketingsvalg ved opslag i stemmelokalet eller stemme-
rummet skal gives vælgeren vejledning om vælgerens stem-
meafgivning eller om vælgerens ret til at få ombyttet sin
stemmeseddel.
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af
29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, afsnit
7.1.2., fremgår følgende:
»Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i
stemmerummene, som vejleder vælgeren om, hvordan væl-
geren skal bære sig ad med at stemme, og om, at det er mu-
ligt at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis man kommer til
at sætte krydset forkert, se lovens § 48, stk. 2.«
Ministeriet har endvidere oplyst, at det i den forbindelse
forudsættes, at sådanne opslag med vejledning til vælgeren
indeholder korrekte oplysninger.
Med henblik på at kommunalbestyrelserne kunne fremstil-
le eller lade fremstille opslag med vejledninger til stemme-
rummene, har ministeriet i forbindelse med udskrivelse af
folketingsvalget den 18. juni 2015 ved brev af 27. maj 2015
til alle kommunalbestyrelser udsendt tekster til brug herfor.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
OMTRYK
20
Udvalget tager det af Næstved Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
8) Fra Thomas Norrmann Lund, Aalborg, har Social- og
Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori
Thomas Norrmann Lund har klaget over Aalborg Kommune
i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget. Klageren
har oplyst, at han på sit afstemningssted, Mellervangskolen i
Aalborg Øst, fik besked om, at han ikke måtte bringe valg-
propaganda med til valgstedet og som følge heraf var tæt på
at blive nægtet at afgive stemme. Thomas Norrmann Lund
har oplyst, at han var iført en jakke, hvor der bagpå var bro-
deret et stort logo for Dansk Folkeparti og foran var et lille
logo på venstre bryst. Klageren har oplyst, at han føler sig
særdeles krænket over episoden.
Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
22. juni 2015 til Social- og Indenrigsministeriet oplyst, at
kommunen er rigtig ked af at erfare, at Thomas Norrmann
Lund har følt sig krænket og dårligt behandlet under valg-
handlingen på Mellervangskolen, og at det bestemt ikke har
været kommunens intention.
Kommunen har i sin udtalelse henvist til folketingsvalglo-
vens § 50, hvorefter valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke
udsættes for valgagitation eller anden form for holdnings-
mæssig påvirkning i valglokalerne.
Kommunen har endvidere henvist til pkt. 7.5 i vejledning
om afholdelse af folketingsvalg, hvoraf fremgår, at også
holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er omfattet
af ovennævnte forbud, men at valgstyrerne alene skal skride
ind, hvis manifestationerne er af påtrængende karakter. Det
fremgår endvidere, at valgstyrerne normalt ikke skal skride
ind, hvis vælgere møder op med emblemer, mærkater eller
lign.
Kommunen har bemærket, at ovennævnte kræver, at der
foretages en vurdering fra valgstyrernes side, og kommunen
har beklaget, hvis der på valgstedet er truffet en uhensigts-
mæssig beslutning.
Kommunen har endeligt oplyst, at kommunen som følge
af Thomas Norrmann Lunds klage vil se på, om kommunens
vejledninger eller instruktioner fremover kan klæde valgsty-
rerne samt den øvrige bemanding på afstemningssteder bed-
re på til at tackle situationer som den foreliggende.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 50, 3. pkt., i folketingsvalgloven, at
valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitati-
on eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valg-
lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
Af vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse
af folketingsvalg, fremgår af afsnit 7.5. følgende:
»[…] Forbuddet mod valgagitation og anden holdnings-
mæssig påvirkning af vælgeren indebærer således, at der ik-
ke må uddeles propagandamateriale eller hænges valgplaka-
ter op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de
nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil
[…]
Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig på-
virkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden
hvorpå eller personen hvorfra den holdningsmæssige påvirk-
ning finder sted. […]
Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er
omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-
styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en
vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at
stemme, bærer emblemer, mærkater eller lign. med opfor-
dringer til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt
kandidat eller har deres mobiltelefoner, smartphones, tablets
m.v. tændte, er normalt ikke i sig selv nok til, at valgstyrer-
ne skal skride ind.«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Aalborg
Kommunes oplysninger, herunder om overvejelserne om
fremadrettede tiltag i forhold til instruktion af valgstyrere
m.v. på afstemningsstederne.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse og det af kommunen oplyste om
fremadrettede tiltag i forhold til instruktion af valgstyrere
m.v.
9) Fra Eva Smidt, København, har Social- og Indenrigs-
ministeriet modtaget tre e-mails af 18. juni 2015 vedrørende
folketingsvalget. Eva Smidt har klaget over, at hun som føl-
ge af at være uden fast opholdssted blev afvist fra at afgive
stemme på et afstemningssted på Islands Brygge Skole i Kø-
benhavns Kommune, idet hun i stedet blev henvist til at af-
give sin stemme på Københavns Rådhus. Eva Smidt har
over for ministeriet oplyst, at hendes tidligere bopælskom-
mune var Københavns Kommune. Eva Smidt har videre op-
lyst, at det af kommunens hjemmeside fremgik, at såfremt
man ikke havde modtaget valgkort, skulle man møde op
med legitimation som f.eks. pas for at få lov til at stemme.
Af klagen fremgår endvidere, at Eva Smidt finder, at der
ydes en dårlig service i forbindelse med stemmeafgivning
for vælgere uden fast opholdssted.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev
af 21. juni 2015 over for Social- og Indenrigsministeriet på
baggrund af en udtalelse fra afstemningsstedets valgsekretær
oplyst, at Eva Smidt på valgdagen mødte op på afstemnings-
stedet på Islands Brygge Skole uden valgkort, og at man ved
opslag i valglisten kunne konstatere, at Eva Smidt ikke var
opført på valglisten for afstemningsområdet Islands Brygge
Skole. Man kontaktede derfor folkeregisteret i Københavns
Kommune, som oplyste, at Eva Smidt var registreret i CPR
uden bopæl eller fast opholdssted og derfor skulle møde op
på afstemningsstedet på rådhuset for at stemme. Dette blev
meddelt Eva Smidt, samtidig med at såvel valgsekretær som
valgstyrerformand over for hende beklagede dette. Kommu-
nen har videre oplyst, at det er fast praksis, at vælgere i Kø-
benhavns Kommune, der er registreret uden bopæl eller fast
opholdssted, opføres på valglisten på afstemningsstedet på
OMTRYK
21
rådhuset. Eva Smidt var derfor opført på valglisten for af-
stemningsområdet rådhuset.
Ifølge Københavns Kommune fremgår følgende af kom-
munens hjemmeside:
»Du får dit valgkort med posten i ugen op til valgdagen.
Valgkort sendes ud løbende, og du modtager derfor ikke
nødvendigvis dit valgkort samtidig med andre vælgere, hel-
ler ikke selvom I har samme adresse.
Hvis du mangler dit valgkort på valgdagen
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort på valgdagen, skal
du møde op på dit afstemningssted med gyldig legitimation.
Det er sundhedskort, kørekort, ID-kort, pas eller lignende.
Den ansvarlige på valgstedet vil sørge for at printe et erstat-
ningsvalgkort, så du kan afgive din stemme.
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort og er i tvivl om,
hvor du skal stemme på valgdagen, kan du ringe til Køben-
havns Kommune på tlf. nr. 3366 3366.«
Kommunen har endvidere oplyst, at da en vælger ikke frit
kan vælge afstemningssted, vil det alene være muligt at afgi-
ve sin stemme på valgdagen på det sted, hvor vælgeren er
optaget på valglisten. Herudover har kommunen oplyst, at
Eva Smidt – hvis hun var mødt op på rådhuset – ville have
haft mulighed for at afgive sin stemme mod fremvisning af
gyldig legitimation.
Endelig har kommunen oplyst, at Eva Smidt ikke er blevet
forhindret i at stemme, men er blevet henvist til at afgive
stemme på det afstemningssted, hvor hun var optaget på
valglisten.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at Eva Smidt
på valgdagen blev vejledt af ministeriet om muligheden for
at afgive stemme på det afstemningssted, hvor hun var opta-
get på valglisten, men at Eva Smidt over for ministeriet op-
lyste, at hun desværre ikke havde mulighed for dette.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. regi-
streret i CPR med bopæl, fast opholdssted eller under vejko-
de større end 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansøge
herom, på valglisten til folketingsvalg. De optages på valgli-
sten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR se-
nest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 3. juni
2015, jf. folketingsvalglovens § 15 sammenholdt med § 18.
Det vil sige, at også vælgere, der på 15. -dagen før valgda-
gen er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 14 i
bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkere-
gistrering m.v., optages automatisk på valglisten.
Af § 14, nr. 1, i den nævnte bekendtgørelse følger, at en
person, der opgiver sin bopæl, fra fraflytningsdagen skal re-
gistreres under vejkoder i intervallet 9900-9939 i sin hidtidi-
ge opholdskommune i perioder, hvor den pågældende intet
fast opholdssted har eller er forsvundet.
Ministeriet har videre oplyst, at den omstændighed, at en
vælger er uden fast opholdssted og dermed hjemløs, således
ikke i sig selv indebærer, at den pågældende ikke optages på
valglisten. Dette fremgår af vejledning nr. 9827 af 29. okto-
ber 2014 om afholdelse af folketingsvalg, afsnit 4.3.1.1.
Af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., fremgår, at kommu-
nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller
fast opholdssted i kommunen. Efter reglerne i folketingsval-
glovens § 20, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen alene efter
anmodning udsende valgkort til de vælgere, der intet fast
opholdssted har, men er registreret i kommunen som fraflyt-
tet den tidligere adresse.
Af pkt. 4.10. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:
»Vælgere, der er registreret under vejkoder højere end
9900, skal heller ikke have udsendt valgkort. Disse vælgere
skal dog have udleveret et valgkort, hvis de beder om det,
eller have sendt et valgkort, hvis de beder om det og samti-
dig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til, se lo-
vens § 20, 2. pkt.«
Efter folketingsvalglovens § 47, 3. pkt., udskrives et valg-
kort på afstemningsstedet, såfremt en vælger ikke har med-
bragt valgkort.
Af pkt. 7.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:
»Det er ikke nogen betingelse for at stemme, at man har
medbragt sit valgkort, se lovens § 47, 3. pkt. som gengivet
ovenfor. Personer uden fast opholdssted, som kun får til-
sendt et valgkort, hvis de anmoder om det, kan ligesom de
vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme
på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimati-
on, f.eks. kørekort, pas eller sundhedsbevis. Stemmeafgiv-
ning uden valgkort kan alene ske på det afstemningssted,
som den seneste bopælskommune anviser. Oplysning herom
fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-
nens oplysninger om, at kommunen ikke har afvist Eva
Smidt fra at stemme, men har henvist Eva Smidt til at afgive
stemme på det afstemningssted, hvor hun var optaget på
valglisten og dermed hører til.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
10) Fra Annette Brahtz har Social- og Indenrigsministeriet
modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori Annette Brahtz har
klaget over, at der på afstemningsstedet på Vibeholmskolen
i Ishøj Kommune var ophængt opslag i stemmerummet med
fejlagtigt indhold. Af klagen fremgår, at man ifølge opslaget
skulle sætte sit kryds til højre for et partinavn eller et kandi-
datnavn, mens det af stemmesedlen fremgik, at krydset skul-
le sættes i afkrydsningsrubrikken til venstre for et partinavn
eller et kandidatnavn.
Ishøj Kommune har i anledning af klagen ved brev af 22.
juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet, at
der i stemmerummene på afstemningssteder i kommunen
var ophængt opslag med fejlagtigt indhold. Kommunen har
telefonisk oplyst, at det drejer sig om fem afstemningsste-
der. Da man på afstemningsstederne opdagede, at opslagene
OMTRYK
22
i stemmerummene ikke var korrekte, blev de udskiftet og er-
stattet af en håndskrevet korrekt udgave.
Kommunen har endvidere konstateret, at stort set samtlige
afgivne stemmesedler var forsynet med kryds i afkryds-
ningsrubrikken til venstre for partinavn eller kandidatnavn.
Afslutningsvis har kommunen oplyst, at man vil sørge for
korrekte opslag i stemmerummene til næste valg.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
henvist til bestemmelserne i folketingsvalglovens § 69, stk.
1, om, i hvilke tilfælde en stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet er ugyldig.
Ministeriet har endvidere oplyst, at efter folketingsvalglo-
vens § 48, stk. 1, 2. pkt., foregår vælgerens stemmeafgiv-
ning ved, at vælgeren sætter et kryds ved et partinavn eller
et kandidatnavn.
Der er i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-
dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg fastsat
nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
folketingsvalg.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at afmærkning
af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke
medfører ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig
efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Det følger af folketingsvalglovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at
en vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig.
Folketingsvalgloven indeholder ikke regler om, at der ved
afstemning på valgdagen ved folketingsvalg ved opslag i
stemmelokalet eller stemmerummet skal gives vælgeren vej-
ledning om vælgerens stemmeafgivning eller om vælgerens
ret til at få ombyttet sin stemmeseddel.
Af vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse
af folketingsvalg, afsnit 7.1.2., fremgår følgende:
»Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i
stemmerummene, som vejleder vælgeren om, hvordan væl-
geren skal bære sig ad med at stemme, og om, at det er mu-
ligt at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis man kommer til
at sætte krydset forkert, se lovens § 48, stk. 2.«
Det forudsættes i den forbindelse, at sådanne opslag med
vejledning til vælgeren indeholder korrekte oplysninger.
Med henblik på at kommunalbestyrelserne kunne fremstil-
le eller lade fremstille opslag med vejledninger til stemme-
rummene, har ministeriet i forbindelse med udskrivelse af
folketingsvalget den 18. juni 2015 ved brev af 27. maj 2015
til alle kommunalbestyrelser udsendt tekster til brug herfor.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget bemærker, at det fremgår af Ishøj Kommunes
udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet, at kommunen
beklager, at vejledningen i stemmeboksene ikke var blevet
udskiftet. Udvalget tager det af Ishøj Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse.
11) Fra Jette B. Hansen, Aabenraa, har Social- og Inden-
rigsministeriet modtaget e-mail af 19. juni 2015, hvori Jette
B. Hansen har klaget over Aabenraa Kommune i forbindelse
med afholdelse af folketingsvalget. Jette B. Hansen har kla-
get over, at forhænget i det stemmerum i Sønderjyllandshal-
len, hvor hun afgav sin stemme, efter det oplyste var gen-
nemsigtigt, således at man kunne se, hvor langt nede på
stemmesedlen krydset blev sat. Da hun oplyste en tilforord-
net vælger herom, trak han efter det oplyste blot på skuldre-
ne. Jette B. Hansen har endvidere klaget over, at hendes æg-
tefælle to gange blev afbrudt af andre vælgere, der trak for-
hænget til side, mens han stod i stemmerummet for at afgive
sin stemme.
Aabenraa Kommune har ved brev af 23. juni 2015 udtalt
sig om begge klagepunkter over for Social- og Indenrigsmi-
nisteriet.
Aabenraa Kommune har i anledning af klagen vedrørende
gennemsigtige gardiner oplyst, at kommunen har indkøbt
nye stemmerum med tilhørende mørkegrå gardiner til samt-
lige afstemningssteder i kommunen, der blev anvendt for
første gang i forbindelse med folketingsvalget den 18. juni
2015. Kommunen har kontaktet leverandøren af stemmerum
og gardiner, der har oplyst, at gardinerne er solgt til mange
andre kommuner, og at der ikke tidligere har været klager i
den forbindelse. Leverandøren har yderligere oplyst, at der
er foretaget tests af gardinerne, hvor man i enkelte tilfælde
har kunnet skimte personen bag gardinet, men aldrig selve
stemmesedlen. Kommunen har yderligere oplyst, at det er
beklageligt, at den tilforordnede vælger undlod at henvise
klageren til valgstyrerformanden, da klageren henvendte sig
til vedkommende, og at kommunen fremover vil indskærpe
over for de tilforordnede vælgere, at en utilfreds vælger
straks skal henvises til valgstyrerformanden på det pågæl-
dende afstemningssted.
Kommunen har endvidere i anledning af klagen vedrøren-
de forstyrrelse under stemmeafgivningen oplyst, at der som
minimum stod tre tilforordnede vælgere på hver side af
stemmerummene under hele valghandlingen, at de tilforord-
nedes opgave udelukkende var at hjælpe vælgerne ind og ud
af stemmerummene og sikre, at der ikke opholdt sig flere
end én person i hvert stemmerum, og at det er beklageligt, at
en vælger på trods heraf kunne blive forstyrret under sin
stemmeafgivning. Det er dog kommunens opfattelse, at der
generelt var den fornødne bemanding til stede på afstem-
ningsstedet.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 45, stk. 2, 2. pkt., i folketingsval-
gloven, at stemmerum skal være indrettet således, at der kan
afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Af lovens § 45, stk. 4, følger det videre, at kom-
munalbestyrelsen sørger for, at der på hvert afstemningssted
er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herun-
der at valgstyrere og de tilforordnede vælgere er gjort be-
kendt med deres opgaver på valgdagen. Af lovens § 48, stk.
1, 1. pkt., følger, at stemmeafgivningen sker i stemmerum-
met, hvor kun vælgeren må være til stede. Af lovens § 30,
OMTRYK
23
stk. 1, 1. pkt., fremgår, at kommunalbestyrelsen vælger et
antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.
At der er truffet de nødvendige forberedelser til afstem-
ningen på hvert afstemningssted, indebærer bl.a., at kommu-
nalbestyrelsen skal sørge for den nødvendige bemanding på
de enkelte afstemningssteder. Det følger af pkt. 7.1. i mini-
steriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afhol-
delse af folketingsvalg.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at oven-
nævnte regler indebærer, at det er kommunalbestyrelsens
ansvar at sikre, at kommunens stemmerum er indrettet såle-
des, at vælgerne kan afgive deres stemme, uden at andre kan
se, hvad der stemmes, samt at sikre, at vælgere ikke risikerer
at blive forstyrret af andre vælgere under stemmeafgivnin-
gen. Det er de tilforordnede vælgeres opgave at sikre, at
stemmeafgivningen på denne måde kan ske i overensstem-
melse med valglovens regler, og kommunalbestyrelsens an-
svar at sikre, at de tilforordnede vælgere er gjort bekendt
med bl.a. denne opgave.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Aabenraa
Kommunes oplysninger om de nyindkøbte stemmerum og
gardiner samt bemandingen på afstemningsstedet. Ministeri-
et har yderligere noteret sig kommunens oplysninger om op-
følgende tiltag i relation til de tilforordnede vælgere.
Aabenraa Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og
Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aabenraa Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse og det af kommunen oplyste om op-
følgende tiltag vedrørende de tilforordnede vælgere.
12) Fra Julie Agerbæk Jørgensen har Social- og Indenrigs-
ministeriet modtaget mail af 18. juni 2015, hvori Julie Ager-
bæk Jørgensen har klaget over Københavns Kommune i for-
bindelse med afholdelse af folketingsvalget. Julie Agerbæk
Jørgensen er utilfreds med, at hun i forbindelse med afgiv-
ning af sin stemme på afstemningsstedet på Nyboder Skole
blev filmet, da hun trådte ud af stemmerummet, og at udgan-
gen var spærret af journalister og kamerafolk.
Klageren har oplyst, at hun ønsker at kunne afgive stem-
me uden at blive filmet til tv, og at hun er utilfreds med, at
det viderebringes til offentligheden, hvem der stemmer og
hvornår.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev
af 21. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at kommunen har indhentet en udtalelse fra valgsekre-
tæren på det pågældende afstemningssted. Det fremgår heraf
bl.a., at Nyboder Skole er afstemningssted for formanden
for partiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, og at dette nor-
malt medfører en del opmærksomhed fra pressen.
Det forlød fra repræsentanter for Venstre, at Lars Løkke
Rasmussen ville ankomme til afstemningsstedet kl. 11.30.
For at sikre en glidende afvikling af valget besluttede valg-
bestyrelsen derfor ca. kl. 10.30, hvor adskillige tv-hold,
journalister og fotografer var til stede, at pressen skulle op-
holde sig bag en barriere, der blev opsat i området bag stem-
merummene og bagved og til siden i forhold til stemmekas-
serne.
Det fremgår videre af valgsekretærens udtalelse, at adgan-
gen til selve stemmelokalet blev noget vanskeliggjort, da
Lars Løkke Rasmussen ankom til afstemningsstedet ca. kl.
12. Dette skyldtes, at presseopbuddet var endnu større end
først antaget. Det var dog til stadighed muligt for alle vælge-
re at blive betjent ved valgbordene og komme hen til et
stemmerum. Hele valgstyrelsen, adskillige valgtilforordnede
og valgsekretæren var til stede under hele forløbet for at sik-
re en problemfri afvikling af afstemningen.
Videre fremgår det af valgsekretærens udtalelse, at Lars
Løkke Rasmussen blev filmet af et større antal tv-hold og
journalister, da han kom ud af stemmerummet, og at udgan-
gen fra valgstedet i den forbindelse kortvarigt blev spærret
af presseopbuddet, som ikke respekterede barrieren. For-
manden for valgstyrerne greb hurtigt ind over for dette, og
presseopbuddet trak udenfor, hvor Lars Løkke Rasmussen
kunne blive interviewet og filmet, uden at det var til gene
for vælgere eller andre. Blokeringen af udgangen skønnes at
have varet ca. et minut.
Videre er det oplyst, at det må antages, at stort set alle
vælgere, der kom ud af et stemmerum samtidig med Lars
Løkke Rasmussen, ligeledes blev filmet samtidig med Lars
Løkke Rasmussen. Der blev dog på intet tidspunkt filmet
ind i noget stemmerum, hvorfor stemmehemmeligheden ik-
ke blev krænket.
Det er oplyst af valgsekretæren, at samtlige kameramænd
og fotografer, der kom ind i stemmelokalet, blev mødt af en-
ten valgstyrere eller valgsekretæren og blev indskærpet, at
alle optagelser skulle ske med respekt for den enkelte væl-
ger og på behørig afstand. Afslutningsvis oplyses, at det for-
ud for næste valghandling på afstemningsstedet vil blive
drøftet i valgbestyrelsen, hvordan pressen bedst håndteres
for at hindre lignende episoder. Det vil bl.a. blive overvejet,
om pressen midlertidigt skal nægtes adgang til stemmeloka-
let, hvis det skønnes, at deres tilstedeværelse hindrer en hen-
sigtsmæssig og acceptabel afvikling af valghandlingen, og i
stedet henvises til at tage opstilling på et anvist sted uden for
stemmelokalet.
Endelig beklager valgsekretariatet den ubehagelige ople-
velse, som klageren har haft.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 48, stk. 3, i folketingsvalgloven, at
når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælge-
ren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er
stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemme-
kassen i overværelse af en tilforordnet vælger.
Af lovens § 50, 1. pkt., følger, at valgstyrerne kan bestem-
me, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår
afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive
stemme.
Valgstyrerne påser efter lovens § 50, 3. pkt., at vælgerne
ikke udsættes for valgagitation eller anden form for hold-
ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i
umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øv-
OMTRYK
24
rigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger, jf. lovens § 50,
4. pkt.
Det er således valgstyrerne på vedkommende afstem-
ningssted, der som ansvarlige for afstemningen på valgda-
gen afgør, om og på hvilken måde pressen, herunder et tv-
reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.
Valgstyrerne skal sikre, at pressen ikke får adgang til
stemmelokalerne på en måde, der strider mod stemmehem-
meligheden. Pressen må derfor under ingen omstændigheder
overvære en vælgers stemmeafgivning i stemmerummet.
Pressen må heller ikke se, hvorledes en vælger har stemt,
inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen, da
vælgeren skal folde stemmesedlen sammen på en sådan må-
de, at ingen kan se, hvilket parti eller hvilken kandidat væl-
geren har stemt på, jf. lovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uan-
set om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvad
vælgeren har stemt. Vælgeren kan altså ikke bestemme, at
andre skal se den udfyldte stemmeseddel, før den bliver lagt
i stemmeboksen.
Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang til
stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i lo-
vens § 50 mod valgagitation eller anden form for holdnings-
mæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umid-
delbar tilknytning hertil. Hvis pressen får adgang til stem-
melokalerne, skal valgstyrerne sikre, at pressen først hen-
vender sig til vælgerne, efter at disse har stemt, at vælgerne
kun afbildes/medvirker i reportagen efter eget ønske, og at
reportagen fra stemmelokalerne ikke får karakter af valgagi-
tation over for de vælgere, der er til stede i lokalet.
Valgstyrernes afgørelse af, om og i bekræftende fald på
hvilke betingelser det kan tillades, at pressen er til stede un-
der afstemningen, skal træffes i overensstemmelse med al-
mindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvalt-
ningen, med henblik på at sikre at afstemningen kan foregå
uforstyrret.
Ovenstående fremgår af afsnit 7.10. i ministeriets vejled-
ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-
tingsvalg.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse og det af kommunen oplyste om
drøftelser forud for næste valghandling om håndtering af
pressen på det pågældende valgsted. Udvalget bemærker i
forlængelse heraf, at det som led i det presseetiske ansvar
også påhviler pressen at udvise passende respekt for valg-
handlingens integritet og medvirke til, at stemmeafgivning
kan forløbe i god orden og uden unødig ulempe for de tilste-
deværende vælgere.
13) Fra Arne Duelund Nielsen, Skødstrup, har Social- og
Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 19. juni 2015, hvori
Arne Duelund Nielsen har klaget på vegne af sin far over til-
gængeligheden på et afstemningssted i Tilst, idet faderen,
der på grund af sygdom ikke kan gå på trapper, måtte opgive
at afgive sin stemme, da afstemningen foregik i et kælderlo-
kale, hvor den eneste adgangsvej var en stejl trappe.
Videre har Arne Duelund Nielsen skrevet, at kommunen
ikke på forhånd havde oplyst, at gangbesværede skulle have
brevstemt. Han har anført, at brevstemme ikke kan afgives
som personlig stemme, og at dette således ikke er et rimeligt
alternativ.
Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
23. juni 2015 til Social- og Indenrigsministeriet beklaget, at
klagerens far ikke fik afgivet sin stemme. Kommunen har
bekræftet, at der på det pågældende afstemningssted er en
del trapper ned til stemmelokalet. Det er dog tydeligt skiltet
med en indgang, der kan benyttes af gangbesværede og kø-
restolsbrugere, hvor der bl.a. er en rampe til kørestolsbruge-
re og ingen trapper.
Kommunen har videre oplyst, at der ved indgangen til af-
stemningsstedet er monteret en ringeklokke, som kan benyt-
tes, hvis man ønsker at stemme i sin bil eller oven for trap-
perne.
Derudover er der ifølge kommunen i den pågældende
valgkreds udpeget et særligt velegnet afstemningssted for
gangbesværede og kørestolsbrugere, som vælgerne efter an-
søgning kan benytte.
Kommunen har desuden nævnt muligheden for at brev-
stemme enten i eget hjem eller på rådhuset eller et lokalbib-
liotek. Kommunen har bemærket, at der godt kan brevstem-
mes på en kandidat.
Til slut har kommunen oplyst, at valgsekretariatet vil invi-
tere bl.a. gangbesværede vælgere til et dialogmøde i august
måned med henblik på yderligere optimering af adgangsfor-
holdene på afstemningsstedet.
Det fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside under
»Politik og under Valg« og under rubrikken »Hjælp til at
stemme«, at man kan skifte til et andet afstemningssted, hvis
man på grund af handicap eller manglende førlighed ønsker
det. Ligeledes indeholder kommunens hjemmeside samme
sted under rubrikken »Brevstemmer« oplysning om mulig-
heden for at brevstemme i hjemmet.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om afstemning på valgdagen fremgår af
kapitel 7 i folketingsvalgloven.
Af folketingsvalglovens § 45, stk. 2, 1. pkt., fremgår det,
at kommunalbestyrelsen skal sørge bl.a. for lokaler til af-
stemning.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemnings-
stedet, jf. folketingsvalglovens § 47, 1. pkt.
Ifølge folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 1. pkt., sker stem-
meafgivningen i stemmerummet, hvor kun vælgeren er til
stede.
Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 1, at vælgere,
der på grund af manglende førlighed, svagelighed el. lign.
ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerum-
met eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den fore-
skrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stem-
meafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempel-
OMTRYK
25
ser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives ad-
gang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for
stemmelokalet.
Efter folketingsvalglovens § 47 a kan en vælger desuden
efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet
afstemningssted i opstillingskredsen i sin bopælskommune
end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, så-
fremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælge-
rens handicap eller nedsatte førlighed.
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af
29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg fremgår
følgende af pkt. 7.1.1. :
»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler,
der skal bruges under afstemningen, skal kommunalbesty-
relsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stemmerum-
mene så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbru-
gere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«
Videre fremgår følgende af vejledningens pkt. 7.3:
»Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelig-
hed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet
eller stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den
foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp
til stemmeafgivningen. Der kan i den forbindelse ske de
nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, se
lovens § 49, stk. 1.
Retten til at forlange hjælp ved stemmeafgivningen gæl-
der alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede,
der har behov for hjælp til stemmeafgivningen. […]
[…]
Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for
at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks.
i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller
tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud
til vælgeren, når de har sikret sig vælgerens identitet efter
reglerne i lovens § 47. Når vælgeren har stemt og foldet
stemmesedlen sammen, lægger valgstyrerne eller de tilfor-
ordnede stemmesedlen ned i en transportabel stemmekasse
og bærer stemmekassen tilbage til stemmelokalet.«
Følgende fremgår af vejledningens pkt. 4.13:
»Ved en lovændring ved lov nr. 173 af 26. februar 2014 er
der givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen i vælgerens
bopælskommune efter ansøgning fra en vælger kan tillade,
at vælgeren afgiver stemme på valgdagen på et andet af-
stemningssted end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til
valglisten. Vælgeren kan kun overføres til et andet afstem-
ningssted i opstillingskredsen i vælgerens bopælskommune.
Ændringen af afstemningssted skal være begrundet i vælge-
rens handicap eller nedsatte førlighed. Er denne betingelse
opfyldt, skal kommunalbestyrelsen imødekomme vælgerens
ansøgning. Se lovens § 47 a, stk. 1.
[…]
Det er endvidere forudsat i loven, at kommunalbestyrelsen
er forpligtet til at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt
med muligheden for at afgive deres stemme på et andet af-
stemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om
med de nærmere betingelser herfor. Social- og Indenrigsmi-
nisteriet henstiller, at kommunalbestyrelsen underretter væl-
gerne herom på kommunens hjemmeside. Det kan også væ-
re hensigtsmæssigt at underrette vælgerne herom ved annon-
cering i relevante medier, men der er ikke noget krav her-
om.«
I folketingsvalglovens kapitel 8 er fastsat regler om brev-
stemmeafgivning.
Af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, følger, at vælgere,
der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil
kunne møde frem på afstemningsstedet, efter ansøgning kan
brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at
stemme i en af de institutioner, der er nævnt i lovens § 54,
stk. 2.
I § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar
2009 om brevstemmeafgivning i vælgernes hjem er fastsat
følgende:
»§ 3. Der påhviler kommunalbestyrelsen følgende opga-
ver vedrørende forberedelse og gennemførelse af brevstem-
meafgivning i vælgerens hjem:
1) Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de
stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bli-
ver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i
hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.«
Af pkt. 8.4.1.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgen-
de:
»Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlig-
hed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan
brevstemme hjemme, medmindre de har mulighed for at
stemme på en af de boliger og boformer, der er nævnt i § 1,
stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse
boformer og boliger efter lov om social service og boliglov-
givningen. Se lovens § 54, stk. 4.
[…]
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på for-
skellig måde bliver gjort bekendt med muligheden for at
brevstemme i hjemmet og de nærmere betingelser herfor, se
§ 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens
hjem. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de
stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bli-
ver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i
hjemmet og om de nærmere betingelser herfor.«
Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det er
muligt at stemme på en bestemt kandidat ved brevstemmeaf-
givning. Ministeriet har i den forbindelse henvist til folke-
tingsvalglovens § 61, stk. 2.
Ministeriet har tilføjet, at stemmemodtagerne ved brev-
stemmeafgivning i vælgerens eget hjem til folketingsvalg
skal sørge for, at vælgeren så vidt muligt har adgang til at
gøre sig bekendt med en fortegnelse over de kandidater til
valget, der er opstillet i den pågældende storkreds, hvis
brevstemmeafgivningen finder sted senere end 10 dage før
valgdagen, jf. § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 128 af 19. fe-
bruar 2009 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.
OMTRYK
26
Med hensyn til klagen over adgangsforholdene til et af-
stemningssted i Tilst har Social- og Indenrigsministeriet no-
teret sig kommunens oplysninger om adgangsforholdene for
handicappede og gangbesværede til afstemningslokalet og
mulighederne for at benytte et alternativt afstemningssted
samt kommunens oplysninger om fremadrettede tiltag ve-
drørende adgangsforholdene.
Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig det
af kommunen oplyste om et kommende dialogmøde med
bl.a. gangbesværede vælgere med henblik på optimering af
adgangsforholdene på valgstedet.
14) Fra Mari-Ann Agerbo, Birkerød, har Social- og Inden-
rigsministeriet modtaget e-mail af 20. juni 2015, hvori Mari-
Ann Agerbo på vegne af sin far, Gunner Agerbo Rasmus-
sen, Holmegaard, har klaget over Næstved Kommune i for-
bindelse med afholdelse af folketingsvalget, idet Gunner
Agerbo Rasmussen ikke fik mulighed for at brevstemme i
hjemmet.
Mari-Ann Agerbo har oplyst, at hendes far bor på pleje-
centeret Røjleparken i Næstved Kommune, og at han har ud-
trykt ønske om at stemme i hjemmet. Det er oplyst, at Mari-
Ann Agerbo den 12. juni 2015 fik oplyst af personalet, at
hendes far ikke var på listen over personer, der ønskede at
brevstemme i hjemmet, men at personalet ville kontakte
Næstved Kommune herom. Det er i den forbindelse oplyst,
at hendes far ikke var i stand til at skrive eller underskrive et
ansøgningsskema om at brevstemme i hjemmet, og at perso-
nalet var bekendt hermed. Den 19. juni 2015 fandt Mari-
Ann Agerbo ud af, at hendes far ikke havde brevstemt, og
personalet oplyste, at dette skyldtes, at de ikke havde kunnet
komme i kontakt med Næstved Kommune.
Mari-Ann Agerbo har oplyst, at hendes far har takket nej
til at blive kørt til afstemningsstedet på valgdagen, og at per-
sonalet efterfølgende har makuleret hans valgkort.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Næstved
Kommune i anledning af klagen ved e-mail af 23. juni 2015
har indhentet en redegørelse fra Center For Ældre, Distrikt
Nord, som Røjleparken hører under. Af redegørelsen frem-
går det, at Distrikt Nord den 29. maj 2015 har videresendt
materiale vedrørende anmodning om at brevstemme i hjem-
met til distriktets teamledere, der varetog opgaven med at
formidle materialet videre til de relevante borgere. Centeret
har oplyst, at i Røjleparken blev opgaven uddelegeret til
medarbejdere i de respektive plejeboliger. Medarbejderne
blev dels informeret pr. mail, dels orienteret på daglige ko-
ordineringsmøder. Medarbejdernes opgave var at afdække,
hvilke borgere der ønskede at afgive stemme i eget hjem,
hjælpe med ansøgning og sende denne til borgerservice.
Centeret har oplyst, at der skete en beklagelig misforståel-
se mellem to medarbejdere, hvilket medførte, at Gunner
Agerbo Rasmussen ikke blev hjulpet med at afsende anmod-
ning om afgivning af stemme i eget hjem.
Social- og Indenrigsministeriet har som opfølgning på
kommunens høringssvar anmodet om yderligere oplysnin-
ger, herunder om, hvilken boform Gunner Agerbo Rasmus-
sen bor i, en beskrivelse af proceduren ved brevstemmeaf-
givning, herunder hvorvidt det var nødvendigt at søge om at
brevstemme, når man bor på et plejecenter, samt oplysnin-
ger om, hvilke tiltag kommunen påtænker at iværksætte for
at forhindre noget lignende i fremtiden.
Næstved Kommune har ved brev af 24. juni 2015 til mini-
steriet supplerende oplyst, at Røjleparken er bygget af bolig-
selskabet Lejerbo i henhold til § 105 i lov om almennyttige
boliger. Næstved Kommune har visitationsretten, og der er
tale om plejeboliger.
Videre har kommunen bl.a. oplyst., at når der udskrives
valg, skriver kommunen ud til alle distrikter (herunder andre
boformer og private leverandører), hvor kommunen oplyser
om fristen for at ansøge om at stemme i hjemmet. Kommu-
nen vedlægger ansøgningsskema, som kan benyttes i den
forbindelse. Samtidig opfordrer kommunen distriktet til at
sikre, at medarbejderne, som kommer hos de respektive bor-
gere, bliver bekendt med dette. Kommunen har også oplyst,
at der, når der sendes hold ud som stemmemodtagere, altid
er ekstra materiale med, som kan benyttes, såfremt en bor-
ger ikke har fået ansøgt om at brevstemme.
Til slut har kommunen oplyst, at der fremadrettet vil blive
set på procedurerne omkring henvendelse til ældredistrikter-
ne m.v., så det bliver sikret, at den korrekte procedure ved
brevstemmeafgivning bliver fulgt. Kommunen har desuden
oplyst, at Distrikt Nord fremadrettet vil sikre overblik og do-
kumentation for opgaveløsningen ved afkrydsning på en be-
boerliste.
Social- og Indenrigsministeriet har som følge af kommu-
nens supplerende høringssvar kontaktet kommunen telefon-
isk, med henblik på om kommunen kan oplyse, i hvilken bo-
form den pågældende borger bor, da dette afgør, hvilken
procedure ved brevstemmeafgivning der skal følges. Kom-
munen har oplyst, at kommunen ikke har været tilstrækkelig
opmærksom på, at der gælder forskellige regler afhængigt af
boform, og at kommunen fremadrettet vil sikre klarhed her-
om.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Ministeriet har navnlig henvist
til bestemmelserne i lovens § 54 om brevstemmeafgivning
for vælgere, der bor eller opholder sig i bestemte typer af
boformer eller boliger, og for vælgere, der på grund af syg-
dom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på af-
stemningsstedet.
Endvidere har ministeriet henvist til den mere udførlige
regulering i bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om
brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov
om social service og boliglovgivningen og i bekendtgørelse
nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i væl-
gerens hjem, navnlig til begge bekendtgørelsers § 3 om
kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende forberedelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivningen.
OMTRYK
27
Ydermere har ministeriet henvist til pkt. 8.4.1.1. i vejled-
ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-
tingsvalg, hvor de pågældende regler er beskrevet.
Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det følger
af reglerne i folketingsvalgloven, at vælgere, der på grund af
sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, hvis vælge-
ren har søgt om at brevstemme i hjemmet. Vælgere, der bor
eller opholder sig i visse boliger eller boformer (lovens § 54,
stk. 2, nr. 1, 2, og 5), har imidlertid under alle omstændighe-
der ret til at brevstemme i boligen eller boformen, uanset om
vælgeren har søgt om det eller ej. Vælgere, der bor eller op-
holder sig i andre boformer (lovens § 54, stk. 2, nr. 3, 4 og
6), har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boligen el-
ler boformen uden at have søgt herom, medmindre kommu-
nalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning skal ske
efter reglerne for brevstemmeafgivning i hjemmet.
Det afhænger således af karakteren af vælgerens bolig el-
ler boform og af kommunalbestyrelsens eventuelle beslut-
ning herom, om vælgeren skal søge om at brevstemme i
hjemmet for at kunne brevstemme.
Det er efter valglovgivningen kommunalbestyrelsens an-
svar at sikre, at brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bo-
lig eller boform tilrettelægges i overensstemmelse med lo-
vens regler herom.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-
nens oplysninger om, at kommunen ikke har været tilstræk-
kelig opmærksom på, at der gælder forskellige regler afhæn-
gigt af boform. Ministeriet har endvidere noteret sig kom-
munens oplysninger om, at brevstemmemodtagerne sædvan-
ligvis – uanset om der har været krav om en ansøgning for at
brevstemme – har haft brevstemmemateriale med ude, som
har kunnet benyttes i tilfælde som den pågældende situation,
og at borgeren derfor burde kunne have stemt, uanset at ved-
kommende ikke havde ansøgt herom forinden.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at det iføl-
ge kommunen således beror på en misforståelse, at Gunner
Agerbo Rasmussen ikke fik brevstemt til folketingsvalget,
og at kommunen beklager dette.
Endvidere har ministeriet noteret sig kommunens oplys-
ning om kommunens fremadrettede tiltag vedrørende brev-
stemmeafgivning i visse boformer og i eget hjem.
I forhold til spørgsmålet om efterfølgende tilintetgørelse
af valgkort har ministeriet oplyst, at valglovgivningen ikke
indeholder regler om tilintetgørelse af valgkort, som ikke er
afleveret i forbindelse med vælgerens stemmeafgivning.
Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-
ning til yderligere bemærkninger.
Udvalget tager det af Næstved Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget note-
rer sig Næstved Kommunes beklagelse af den misforståelse,
som førte til, at Gunner Agerbo Rasmussen ikke fik stemt,
og det af kommunen oplyste om fremadrettede tiltag.
15) Institut for Menneskerettigheder har i brev af 11. juni
2015 på vegne af en borger i Greve klaget over, at den på-
gældende borger ikke har modtaget valgkort til folketings-
valget. Klagen er indgivet til Greve Kommune og videre-
sendt herfra til Social- og Indenrigsministeriet ved e-mail af
15. juni 2015.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at det man-
glende valgkort formentlig skyldes, at den pågældende bor-
ger er sat under værgemål efter § 6 i værgemålsloven. Der er
herved henvist til en vedlagt kopi af værgebeskikkelsen og
kopi af personbogen. Det er oplyst, at borgeren opfylder alle
andre betingelser for valgret efter folketingsvalgloven, idet
han har dansk indfødsret, har fast bopæl i Danmark og er
over 18 år gammel. Det er oplyst, at borgeren ønskede at
stemme ved folketingsvalget den 18. juni 2015.
Vedlagt brevet fra Institut for Menneskerettigheder er en
fuldmagt fra den pågældende borger til instituttet bl.a. til at
klage til kommunale og statslige myndigheder over borge-
rens manglende stemmeret. Vedlagt er endvidere en udskrift
fra en dombog, hvoraf det fremgår, at der den 23. marts
2009 er afsagt dom angående fratagelse af den pågældende
borgers retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.
Social- og Indenrigsministeriet har betragtet brevet af 11.
juni 2015 som en klage over folketingsvalget den 18. juni
2015, idet ministeriet har anført, at klager over, at en borger
ikke har valgret, efter fast praksis betragtes som valgklager.
Ved e-mail af 18. juni 2015 anmodede ministeriet Greve
Kommune om en udtalelse til brug for sagen. Kommunen
blev anmodet om at oplyse følgende:
– Om den pågældende borger var optaget på valglisten.
– Om kommunen kunne bekræfte, at der ikke var udsendt
valgkort til den pågældende borger.
– I givet fald, om kommunen kunne bekræfte, at den man-
glende optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort
alene skyldtes, at den pågældende borger er sat under
værgemål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har
valgret til folketingsvalget.
Greve Kommune har ved brev af 18. juni 2015 bekræftet
over for ministeriet, at den pågældende borger ikke var opta-
get på valglisten og derfor ikke har modtaget valgkort.
Kommunen bekræftede, at den manglende optagelse på
valglisten og den manglende udsendelse af valgkort skyld-
tes, at den pågældende borger var sat under værgemål efter
værgemålslovens § 6 og derfor ikke havde valgret til folke-
tingsvalget. Kommunen henviste til den i klagen vedhæftede
udskrift fra en dombog, som kommunen den 12. juni 2015
havde fået bekræftet af den pågældende domstol.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
over for udvalget henvist til og gengivet de bestemmelser
om valgret til Folketinget, som er fastsat i grundloven og i
folketingsvalgloven. Ministeriet har konkret henvist til
grundlovens § 29, stk. 1, og folketingsvalglovens §§ 1, 5 og
6.
Ministeriet har anført, at personer, der er under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-
vens § 6, ifølge de pågældende regler i overensstemmelse
med grundlovens § 29 ikke har valgret til Folketinget. Mini-
steriet har i den forbindelse henvist til justitsministerens svar
OMTRYK
28
af 17. marts 2014 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr.
644 (alm. del).
Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet
noteret sig kommunens oplysninger om, at baggrunden for,
at den pågældende borger ikke var optaget på valglisten og
ikke har modtaget valgkort, er, at borgeren er sat under vær-
gemål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har valgret
til Folketinget.
Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Greve Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste om folketingsvalglovens regler til
efterretning.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedsli-
sten ikke kan tilslutte sig den fortolkning af grundlovens §
29, som er lagt til grund for ministeriets udtalelse om kla-
gen. Enhedslisten er således ikke enig i, at grundlovens § 29
er til hinder for, at der gives stemmeret til folketingsvalg til
personer, som er under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6.
16) Institut for Menneskerettigheder har i brev af 16. juni
2015 på vegne af en borger på Lolland klaget over, at den
pågældende borger ikke har modtaget valgkort til folke-
tingsvalget. Klagen er indgivet til Lolland Kommune og vi-
deresendt herfra til Social- og Indenrigsministeriet ved e-
mail af 17. juni 2015.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at det man-
glende valgkort formentlig skyldes, at den pågældende bor-
ger er sat under værgemål efter § 6 i værgemålsloven. Der er
herved henvist til en vedlagt kopi af værgebeskikkelsen og
kopi af personbogen. Det er oplyst, at borgeren opfylder alle
andre betingelser for valgret efter folketingsvalgloven, idet
hun har dansk indfødsret, har fast bopæl i Danmark og er
over 18 år gammel. Det er oplyst, at borgeren ønskede at
stemme ved folketingsvalget den 18. juni 2015.
Vedlagt brevet fra Institut for Menneskerettigheder er en
fuldmagt fra den pågældende borger til instituttet bl.a. til at
klage til kommunale og statslige myndigheder over borge-
rens manglende stemmeret. Vedlagt er endvidere en udskrift
fra en dombog, hvoraf det fremgår, at der den 22. november
2012 er afsagt dom angående fratagelse af den pågældende
borgers retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.
Social- og Indenrigsministeriet har betragtet brevet af 16.
juni 2015 som en klage over folketingsvalget den 18. juni
2015, idet ministeriet har anført, at klager over, at en borger
ikke har valgret, efter fast praksis betragtes som valgklager.
Ved e-mail af 18. juni 2015 er Lolland Kommune blevet
anmodet om en udtalelse til brug for sagen. Kommunen blev
anmodet om at oplyse følgende:
– Om den pågældende borger var optaget på valglisten.
– Om kommunen kunne bekræfte, at der ikke var udsendt
valgkort til den pågældende borger.
– I givet fald, om kommunen kunne bekræfte, at den man-
glende optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort
alene skyldtes, at den pågældende borger er sat under
værgemål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har
valgret til folketingsvalget.
Lolland Kommune har ved e-mail af 18. juni 2015 be-
kræftet, at den pågældende borger ikke var optaget på valg-
listen og derfor ikke har modtaget valgkort. Kommunen har
bekræftet, at den manglende optagelse på valglisten og den
manglende udsendelse af valgkort skyldtes, at den pågæl-
dende borger var sat under værgemål efter værgemålslovens
§ 6 og derfor ikke havde valgret til folketingsvalget.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst det samme om grundlovens og folketingsvalglovens
bestemmelser om valgret til Folketinget som i anledning af
den ovenfor nævnte klage fra Institut for Menneskerettighe-
der på vegne af en anden borger i en tilsvarende situation.
Med hensyn til den foreliggende klage har Social- og In-
denrigsministeriet noteret sig kommunens oplysninger om,
at baggrunden for, at den pågældende borger ikke er optaget
på valglisten og ikke har modtaget valgkort, er, at borgeren
er sat under værgemål efter værgemålslovens § 6 og således
ikke har valgret til Folketinget.
Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Lolland Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste om folketingsvalglovens regler til
efterretning.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedsli-
sten ikke kan tilslutte sig den fortolkning af grundlovens §
29, som er lagt til grund for ministeriets udtalelse om kla-
gen. Enhedslisten er således ikke enig i, at grundlovens § 29
er til hinder for, at der gives stemmeret til folketingsvalg til
personer, som er under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6.
17) Fra Johnny Josef Toth Jønsson, Valby, har Social- og
Indenrigsministeriet den 22. juni 2015 modtaget en klage
over Københavns Kommune vedrørende afholdelse af folke-
tingsvalget. Klagen er indgivet via Københavns Kommune i
form af et telefonnotat af 18. juni 2015.
Det fremgår heraf, at Johnny Josef Toth Jønsson den 18.
juni 2015 kl. ca. 11.30 umiddelbart efter at have afgivet
stemme på afstemningsstedet Prøvehallen i Valby kontakte-
de kommunen telefonisk med en klage, idet det er klagerens
opfattelse, at man på det pågældende afstemningssted havde
flyttet stemmekassen med hans stemmeseddel ud på et gang-
areal. Stemmekassen var på dette tidspunkt kun halvt fuld.
Flytningen indebar ifølge klageren mulighed for, at stemme-
sedlen kunne være taget op af stemmekassen.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev
af 21. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at kommunen umiddelbart efter modtagelse af klagen
fra Johnny Josef Toth Jønsson kontaktede valgsekretæren på
afstemningsstedet.
Valgsekretæren talte i forlængelse heraf med de tilforord-
nede, som havde siddet ved stemmekasserne siden åbningen
af afstemningsstedet. De tilforordnede bekræftede i den for-
bindelse, at stemmekasserne på afstemningsstedet på intet
OMTRYK
29
tidspunkt var blevet flyttet. På det pågældende tidspunkt, da
klokken var omkring 11, stod de samme syv forseglede
stemmekasser fremme som ved åbningen af afstemningsste-
det klokken 9.
Det fremgår videre af kommunens udtalelse, at der i for-
hallen til afstemningsstedet stod to gamle, delvis ødelagte
og åbne stemmekasser, som var blevet rykket ud i forhallen
inden valgets begyndelse, og som var fyldt med tæpper og
ledninger. Disse to stemmekasser blev ikke på noget tids-
punkt i løbet af valgdagen anvendt til stemmesedler.
På baggrund af ovennævnte er det kommunens opfattelse,
at stemmekasserne ikke har været flyttet.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 45, stk. 2, 1, 4. og 5. pkt., i folke-
tingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for bl.a. det
fornødne antal stemmekasser, at stemmekasser skal være
indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden
at stemmekassen åbnes, og at stemmekasser skal kunne lå-
ses eller forsegles. Det følger endvidere af folketingsvalglo-
vens § 46, stk. 2, at tilforordnede vælgere inden stemmeaf-
givningens begyndelse skal vise de tilstedeværende, at stem-
mekasserne er tomme, og at kasserne straks låses eller for-
segles. Efter folketingsvalglovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1, læg-
ger vælgeren efter at have foretaget stemmeafgivningen i
stemmerummet og sammenfoldet stemmesedlen i stemme-
kassen i overværelse af en tilforordnet vælger.
Folketingsvalgloven indeholder ingen udtrykkelige be-
stemmelser om, hvorledes stemmekasserne skal være place-
ret i forhold til stemmerummene.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse følger det
imidlertid af folketingsvalglovens regler om stemmekassens
funktion, at stemmekassen, så længe der er plads til opbeva-
ring af stemmesedler, skal være placeret under opsyn af til-
forordnede vælgere på en sådan måde, at en vælger umid-
delbart efter at have foretaget sin stemmeafgivning i stem-
merummet kan lægge stemmesedlen i stemmekassen, lige-
som stemmekassen, når den er fyldt, skal være opbevaret på
en sådan måde, at det kan sikres, at ingen har adgang til
stemmekassen. Det vil ikke være i overensstemmelse med
disse regler, hvis en stemmekasse uden opsyn placeres uden
for stemmelokalet i et rum, der er frit tilgængeligt for offent-
ligheden.
Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig Køben-
havns Kommunes oplysninger om, at stemmekasserne – der
var forseglede – på det pågældende afstemningssted ikke var
blevet flyttet.
Ministeriet har videre bemærket, at de to gamle, delvis
ødelagte stemmekasser, som var placeret på et gangareal på
det pågældende afstemningssted, efter ministeriets opfattelse
kan have været egnet til at skabe utryghed blandt vælgerne
på afstemningsstedet om håndteringen af de afgivne stem-
mesedler. Ministeriet har dog i den forbindelse noteret sig
Københavns Kommunes oplysninger om, at stemmekasser-
ne ikke har været i brug.
Københavns Kommunes udtalelse har ikke givet Social-
og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-
ger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
18) Fra Karina Juul har Social- og Indenrigsministeriet via
Københavns Kommune modtaget mail af 17. juni 2015,
hvori Karina Juul har klaget over, at hun ved sin brevstem-
meafgivning på Valby Bibliotek oplevede, at personalet op-
trådte nedladende og ubehageligt. Det skete bl.a., da perso-
nalet reagerede på, at vælgeren og den person, vælgeren an-
kom sammen med til brevstemmeafgivningen, opholdt sig i
stemmerummet på samme tid. Personalet råbte i den forbin-
delse bl.a., at det ikke var tilladt at være to personer i stem-
merummet samtidig, og at vælgerne ikke måtte tale sammen
i køen til stemmerummet.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev
af 22. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at Valby Bibliotek har beklaget, hvis borgeren har følt
sig dårligt behandlet, hvilket ikke har været hensigten.
Det fremgår videre, at biblioteket flere gange gjorde op-
mærksom på, at der kun måtte være én vælger i stemmerum-
met ad gangen, og at der ikke måtte samtales, mens der blev
afgivet stemme i stemmerummene. Enkelte vælgere fulgte
ikke bibliotekets anvisninger, og personalet følte sig derfor
nødsaget til at understrege reglerne for fremgangsmåden i
forbindelse med brevstemmeafgivningen.
Det fremgår af Københavns Kommunes oplysninger, at
biblioteket beklager, hvis tonen i den forbindelse er blevet
opfattet som hård, hvilket ikke har været hensigten, og at
biblioteket fremover fortsat vil bestræbe sig på at afvikle
brevafstemningen og andre ekspeditioner på en god og or-
dentlig måde.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det om fremgangsmåden ved brevstemmeafgiv-
ning er fastsat i § 61, stk. 3, 1. pkt., i folketingsvalgloven, at
vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre
og lægger den i konvolutten.
Stemmehemmeligheden efter § 61, stk. 3, 1. pkt., skal
iagttages, uanset om det er vælgerens ønske, at andre skal
se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved
brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme, f.eks. på borgerservicecentre. Reg-
len gælder endvidere i tilfælde, hvor pårørende eller andre er
til stede i f.eks. borgerservicecentret, mens brevstemmeaf-
givningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er væl-
gerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.
Det står i ministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober
2014 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 8.2.3.2.
Det påhviler i den forbindelse stemmemodtageren at påse,
at vælgerens stemmeafgivning foretages i overensstemmelse
med lovens regler om iagttagelse af stemmehemmeligheden.
Det er videre i lovens § 61, stk. 8, fastsat, at stemmemod-
tageren påser, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke
udsættes for valgagitation eller anden form for holdnings-
OMTRYK
30
mæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstem-
meafgivningen.
Forbuddet efter lovens § 61, stk. 8, mod valgagitation el-
ler anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddel-
bar tilknytning til brevstemmeafgivningen gælder enhver
form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren uanset
mediet, hvorved den holdningsmæssige påvirkning finder
sted; uanset måden, hvorpå den holdningsmæssige påvirk-
ning finder sted; og uanset personen, hvorfra den holdnings-
mæssige påvirkning finder sted. Det fremgår af vejlednin-
gens pkt. 8.2.3.5.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
19) Fra Rolf Bjerre har Social- og Indenrigsministeriet
modtaget e-mails af 19. og 22. juni 2015 vedrørende folke-
tingsvalget den 18. juni 2015. Rolf Bjerre har anmodet om
fornyet fintælling i følgende fire opstillingskredse i Køben-
havns Storkreds: Nørrebrokredsen, Brønshøjkredsen, Sund-
byvesterkredsen og Vesterbrokredsen.
Som begrundelse for ønsket om en fornyet fintælling har
Rolf Bjerre, der var opstillet som kandidat for Alternativet i
Københavns Storkreds til folketingsvalget og blev valgt som
stedfortræder nr. 1, henvist til, at der er meget få personlige
stemmer mellem ham og den kandidat, der fik det sidste af
Alternativets to mandater i Københavns Storkreds. Endvide-
re er det Rolf Bjerres opfattelse, at der i flere opstillings-
kredse er en mere lempelig fortolkning af, hvad der anses
for at være et gyldigt kryds, end reglerne foreskriver.
Rolf Bjerre har således oplyst, at han på valgdagen på sit
afstemningssted i Nørrebrokredsen spurgte til reglerne for,
hvornår et kryds er gyldigt. Rolf Bjerre har oplyst, at han i
den forbindelse fik en mere lempelig beskrivelse af, hvad
der anses for at være et gyldigt kryds, end reglerne foreskri-
ver. Rolf Bjerre har videre oplyst, at han efterfølgende gen-
nem sit netværk har fået oplyst, at det samme har gjort sig
gældende i Brønshøjkredsen, Vesterbrokredsen og Sundby-
vesterkredsen.
Københavns Kommune har over for Social- og Indenrigs-
ministeriet ved brev af 23. juni 2015 bl.a. oplyst, at valgse-
kretariatet til brug for sagen har afgivet følgende bemærk-
ninger:
»Stemmesedlerne bedømmes efter reglerne i bekendtgø-
relsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet ved folke-
tingsvalg (bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013).
På baggrund af bekendtgørelsen har Valgsekretariatet ud-
arbejdet en detaljeret vejledning for, hvordan stemmesedler-
ne skal bedømmes, herunder en illustreret beskrivelse af,
hvornår en stemmeseddel er gyldigt afmærket, hvornår der
er tale om en partistemme, og hvornår der er tale om en per-
sonlig stemme. Vejledningen udleveres til alle, der deltager i
bedømmelsen af stemmesedler på valgaftenen og på fintæl-
lingen. Vejledningen er vedhæftet til orientering.
Ved stemmeoptællingen på afstemningsstedet tælles det
op, hvor mange stemmer, der er afgivet for hvert parti og for
hver kandidat uden for partierne.
Det er valgstyrerne, der er ansvarlige for bedømmelsen af
stemmesedlerne, og de har fået en detaljeret vejledning i,
hvordan stemmesedlerne skal bedømmes. Valgstyrerne tæl-
ler imidlertid ikke stemmerne op på de enkelte kandidater,
der er opstillet for et parti, da optællingen på kandidater
først sker på fintællingen.
På fintællingen dagen efter valget kontrolleres optællingen
af stemmer fra valgaftenen, og de personlige stemmer på
hver kandidat tælles af kommunalt ansat personale. Det er
dermed ikke den samme persongruppe som på valgaftenen,
der gennemgår stemmerne på fintællingen.
Der er nedsat en specialgruppe, der bedømmer de ugyldi-
ge stemmesedler og stemmesedler, der giver anledning til
tvivl fra valgaftenen. Der foretages således en fornyet vur-
dering af de ugyldige og tvivlsomme stemmesedler fra valg-
aftenen på fintællingen.
Stemmesedler, der giver anledning til tvivl i løbet af fin-
tællingen, sorteres fra og afleveres ligeledes til bedømmel-
sesgruppen. På den måde sikres det, at stemmesedlerne be-
dømmes korrekt og ensartet.
Størstedelen af de medvirkende har stor erfaring fra tidli-
gere fintællinger, ligesom alle medvirkende bliver grundigt
instrueret i, hvordan stemmesedlerne skal bedømmes.
Bedømmelsesgruppen har inden valgdagen modtaget un-
dervisning og vejledning i bedømmelsen af de ugyldige
stemmesedler.
På den baggrund mener Valgsekretariatet ikke, at frem-
gangsmåden på fintællingen giver anledning til en fornyet
optælling.«
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
henvist til bestemmelserne i folketingsvalglovens § 48, stk.
1, og § 69, stk. 1 og 4, om stemmeafgivning ved afkryds-
ning på stemmesedlen og om tilfælde, hvor en stemmesed-
del er ugyldig.
Ministeriet har oplyst, at folketingsvalgloven ikke inde-
holder nogen definition af et kryds.
Ministeriet har videre henvist til § 1 i bekendtgørelsen om
bedømmelse af stemmesedler afgivet ved folketingsvalg.
Heraf fremgår, at der i bekendtgørelsen ved kryds forstås et
tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+).
Endvidere fremgår, at tegn, der må anses for at være afledt
af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at
vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et
kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.
I bekendtgørelsens kapitel 2 er fastsat regler om bedøm-
melse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet. Herun-
der er der i § 4 fastsat regler om stemmesedler, hvor vælge-
rens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds
m.v., i §§ 5-12 er fastsat regler om stemmesedler, der giver
anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning, og i §§
14-17 er fastsat regler om stemmesedler med særpræg.
OMTRYK
31
Ministeriet har endelig henvist til pkt. 9.3.1. i ministeriets
vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af
folketingsvalg, som omhandler spørgsmålet om bedømmelse
af stemmesedler afgivet på afstemningsdagen, herunder
hvilke typer afmærkninger der almindeligvis vil blive be-
tragtet som et kryds efter folketingsvalglovens § 48, stk. 2,
og hvilke der ikke vil.
Social- og Indenrigsministeriet har vedrørende mandatfor-
delingen oplyst, at alle kandidater for Alternativet i Køben-
havns Storkreds, hvor partiet opnåede to mandater, var op-
stillet i alle opstillingskredse i storkredsen (fuldstændig si-
deordnet opstilling). Det følger af § 73, stk. 5, 2. pkt., i fol-
ketingsvalgloven, at partistemmerne ved sideordnet opstil-
ling fordeles mellem partiets kandidater i opstillingskredsen
i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen.
På grundlag af det antal stemmer, hver kandidat har fået i
hele storkredsen, herunder de partistemmer, der er tilfaldet
kandidaten, opgøres ved sideordnet opstilling i rækkefølge
efter stemmetallenes størrelse, hvilke af partiets kandidater
der har opnået valg, jf. folketingsvalglovens §§ 80 og 81,
samt stedfortræderrækkefølgen for de kandidater, der ikke
har opnået valg, jf. § 85, stk. 2.
Ministeriet har oplyst, at den endelige opgørelse af stem-
metallene for de enkelte kandidater for Alternativet i Køben-
havns Storkreds har vist, at Carolina Magdalene Maier, der
opnåede i alt 2.143 stemmer, heraf 1.073 personlige stem-
mer, blev valgt som kandidat nr. 2 for Alternativet i Køben-
havns Storkreds, mens Rolf Bjerre, der opnåede i alt 1.996
stemmer, heraf 991 personlige stemmer, blev valgt som 1.
stedfortræder. Forskellen mellem Carolina Magdalene Maier
og Rolf Bjerres samlede stemmetal, herunder de partistem-
mer, der er tilfaldet hver af kandidaterne, er således 147
stemmer.
Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende bedøm-
melsen af stemmesedler har ikke givet Social- og Indenrigs-
ministeriet grundlag for at antage, at bedømmelsen af stem-
mesedler ikke er foretaget korrekt i opstillingskredsene Nør-
rebrokredsen, Brønshøjkredsen, Sundbyvesterkredsen og
Vesterbrokredsen i Københavns Storkreds. Ministeriet har i
den forbindelse noteret sig, at kommunen har udarbejdet en
vejledning om bedømmelse af stemmesedler.
Endvidere har ministeriets gennemgang af valgbøgerne fra
opstillingskredsene Nørrebrokredsen, Brønshøjkredsen,
Sundbyvesterkredsen og Vesterbrokredsen ikke givet grund-
lag for at antage, at de personlige stemmetal for de enkelte
kandidater for Alternativet i de nævnte opstillingskredse ik-
ke er opgjort korrekt. Ministeriet har herved henvist til rede-
gørelsen for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbø-
gerne, der er oversendt til Folketinget sammen med valgbø-
gerne og det øvrige materiale, der er nævnt i folketingsval-
glovens § 86. Ministeriet har i denne forbindelse særligt
henvist til det afsnit i redegørelsen, hvori er beskrevet kon-
trollen af de til grund for valgbøgerne liggende oplysninger
om kandidaternes personlige stemmetal opgjort for de en-
kelte afstemningsområder (afsnit 2.3).
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget fin-
der i lighed med ministeriet ikke grundlag for at antage, at
bedømmelsen af stemmesedler ikke er foretaget korrekt i de
omhandlede opstillingskredse. På den baggrund, og da der
ydermere er en ikke ubetydelig forskel mellem klagerens og
Carolina Magdalene Maiers stemmetal i storkredsen, finder
udvalget ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at det
pålægges valgbestyrelsen at iværksætte en ny fintælling i de
omhandlede opstillingskredse, eller for i øvrigt for at foreta-
ge sig yderligere.
20) Fra Annemette Bendtsen har Social- og Indenrigsmi-
nisteriet modtaget e-mail af 20. juni 2015 med bilag, hvori
Annemette Bendtsen har klaget over, at hun som en person
med dansk indfødsret med bopæl i Sverige, der også er med-
lem af Den Europæiske Union, ikke kan optages på valgli-
sten til folketingsvalg. Annemette Bendtsen har anført, at
det er i strid med hendes demokratiske rettigheder, der er
sikret under EU-traktaten. Annemette Bendtsen har i denne
forbindelse oplyst, at hun arbejder i Danmark som statstje-
nestemand. Annemette Bendtsen har videre anført, at valget
på denne baggrund bør erklæres ugyldigt.
Annemette Bendtsen har som bilag til klagen vedlagt
Valgnævnets afgørelse af 18. maj 2014, hvoraf fremgår, at
Annemette Bendtsen har fået afslag på optagelse på folke-
tingsvalglisten. Derudover har Annemette Bendtsen som bi-
lag vedlagt en anbefaling fra Europa-Kommissionen af 29.
januar 2014 vedrørende konsekvenserne ved at fratage valg-
retten fra unionsborgere, der udøver deres ret til fri bevæge-
lighed.
Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valgret
til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk. 1,
bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at
man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18
år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6
(tidligere kaldt umyndiggjort). Grundlovens § 29, stk. 1, in-
deholder herudover et krav om fast bopæl i riget som betin-
gelse for valgret til Folketinget.
De nærmere regler herom følger af § 2 i lov om valg til
Folketinget. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438
af 9. juni 2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra
det af den daværende indenrigs- og sundhedsminister og den
nuværende justitsminister nedsatte Valgretsudvalg med del-
tagelse af statsretseksperter. Valgretsudvalget havde fået til
opgave at undersøge mulighederne for, hvorledes kredsen af
personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet
har valgret til Folketinget, i videst muligt omfang kunne ud-
vides inden for rammerne af grundloven. Valgretsudvalget
afgav i oktober 2003 sin betænkning vedrørende revision af
folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold
(betænkning nr. 1432/2003).
Social- og Indenrigsministeriet har henvist til og gengivet
reglerne i folketingsvalglovens § 2 om valgret for personer,
der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for
riget, og for visse andre personer, der midlertidigt opholder
sig i udlandet.
OMTRYK
32
Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan en vælger, der
har haft bopæl i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i øv-
rigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens § 2,
kun optages på valglisten, hvis det af den daværende økono-
mi- og indenrigsminister nedsatte Valgnævn anser betingel-
serne i lovens § 2 for at være opfyldt.
Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået
oplyst, at Annemette Bendtsen i ansøgningen om optagelse
på valglisten havde oplyst, at hun udrejste den 18. november
2009. Annemette Bendtsens ansøgning om optagelse på
valglisten skulle derfor behandles af Valgnævnet.
Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at det
er en betingelse for optagelse efter denne bestemmelse, at
ansøgers tilknytning til riget kan sidestilles med de personer,
der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.
Det fremgår af Valgnævnets afgørelse, at sidestillingsbe-
stemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, ifølge
Valgnævnets praksis eksempelvis omfatter visse personer,
der forud for en lokal ansættelse i en virksomhed i udlandet
har været ansat i en dansk afdeling af virksomheden, hvor
denne afdeling har medvirket i forbindelse med lokalansæt-
telsen.
Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk.
2, nr. 6, omfatter efter Valgnævnets praksis som hovedregel
ikke personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver
eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet
uden tilknytning til en dansk virksomhed. Bestemmelsen
omfatter som udgangspunkt heller ikke ophold i udlandet på
grund af personlige årsager eller boligforhold.
Valgnævnet har ved afgørelse af 18. maj 2014 meddelt af-
slag på Annemette Bendtsens ansøgning om optagelse på
folketingsvalglisten, under henvisning til at nævnet efter en
konkret vurdering ikke har fundet, at Annemette Bendtsen
ud fra de oplysninger, hun havde anført i sin ansøgning,
kunne sidestilles med en af bestemmelserne i folketingsval-
glovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.
Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden
mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-
ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den
danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-
gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-
gets betænkning, kapitel 4.2, side 154 ff. Valgretsudvalget
konkluderede, at grundlovens krav om fast bopæl som betin-
gelse for valgret til Folketinget ikke kan anses for at være i
strid med EU-retten.
Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for Fol-
ketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-
tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings
forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet har i
den forbindelse henvist til besvarelse af 7. april 2004 på fol-
ketingsspørgsmål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den en-
delige besvarelse af 23. oktober 2008 af Kommunaludval-
gets spørgsmål nr. 160, alm. del, stillet den 3. september
2008. I begge besvarelser konkluderede Justitsministeriet, at
den danske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-
retten.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet
om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-
fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller
uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast
bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning,
afsnit 6.2.5, side 335 ff. Valgretsudvalget konkluderede, at
en sådan ordning ikke vil være forenelig med grundlovens §
29.
Social- og Indenrigsministeriet har afslutningsvis gjort op-
mærksom på, at Annemette Bendtsen og Chris von Ahnen i
forbindelse med folketingsvalget den 15. september 2011
indgav en valgklage over, at de som personer med dansk
indfødsret med arbejde i Danmark, men med fast bopæl i
Sverige, ikke kunne optages på valglisten til dette folke-
tingsvalg. Ministeriet har i den forbindelse henvist til den
betænkning og indstilling, som Udvalget til Prøvelse af
Valgene den 29. september afgav om det pågældende folke-
tingsvalg (beslutningsforslag nr. B 1, folketingsåret
2010-11, 2. samling), hvori klagen fra Annemette Bendtsen
og Chris von Ahnen blev behandlet.
Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning.
21) Fra Chris von Ahnen har Social- og Indenrigsministe-
riet modtaget e-mail af 20. juni 2015 med bilag, hvori Chris
von Ahnen har klaget over, at han som en person med dansk
indfødsret med bopæl i Sverige, der også er medlem af Den
Europæiske Union, ikke kan optages på valglisten til folke-
tingsvalg. Chris von Ahnen har anført, at det er i strid med
hans demokratiske rettigheder, der er sikret under EU-trak-
taten. Chris von Ahnen anfører videre, at valget på denne
baggrund bør erklæres ugyldigt.
Chris von Ahnen har som bilag til klagen vedlagt Valg-
nævnets afgørelse af 18. maj 2014, hvoraf fremgår, at Chris
von Ahnen har fået afslag på optagelse på folketingsvalgli-
sten. Derudover har Chris von Ahnen – i lighed med Anne-
mette Bendtsen, jf. gennemgangen af dennes klage ovenfor
– som bilag vedlagt en anbefaling fra Europa-Kommissio-
nen af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne ved at
fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres ret til
fri bevægelighed.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Chris
von Ahnens klage oplyst det samme om reglerne for valgret
til Folketinget i folketingsvalglovens § 2 som i tilknytning
til Annemette Bendtsens klage.
Om Chris von Ahnens forhold har Social- og Indenrigsmi-
nisteriet oplyst, at det fremgår af afgørelsen af 18. maj 2014
fra Valgnævnet, der var vedlagt klagen, at Chris von Ahnen
ifølge Det Centrale Personregister (CPR) udrejste den 1. no-
vember 2004, hvorfor ansøgningen om optagelse på valgli-
sten skulle behandles af Valgnævnet.
Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at det er en
betingelse for valgret, at varigheden af udlandsopholdet er
midlertidig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man ophol-
der sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folke-
OMTRYK
33
tingsvalglovens § 2, stk. 2, hvis ikke man samtidig opfylder
betingelsen om, at udlandsopholdet er midlertidigt.
For så vidt angår midlertidighedsbetingelsen, fremgår det
af afgørelsen fra Valgnævnet, at nævnet har opstillet den ret-
ningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af
de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2,
og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på
valglisten. Personer, der på ansøgningstidspunktet har op-
holdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangs-
punkt ikke blive optaget på valglisten.
Valgnævnet tog ikke i afgørelsen stilling til, hvorvidt
Chris von Ahnen opholdt sig i udlandet af en af de årsager,
der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Valgnævnet
meddelte afslag på Chris von Ahnens ansøgning om opta-
gelse på folketingsvalglisten, under henvisning til at nævnet
ikke på baggrund af de oplysninger, Chris von Ahnen havde
anført i sin ansøgning, fandt grundlag for at fravige nævnets
praksis vedrørende midlertidigt udlandsophold, og at nævnet
herefter på grund af varigheden af Chris von Ahnens ophold
i udlandet fandt, at opholdet ikke længere kunne betragtes
som midlertidigt. Nævnet henviste herved til, at Chris von
Ahnen ifølge egne oplysninger udrejste af landet den 10. no-
vember 2004 og ifølge Det Centrale Personregister (CPR)
udrejste af landet den 1. november 2004.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at midlertidig-
hedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er be-
handlet i Valgretsudvalgets betænkning nr. 1432/2003, af-
snit 5.2.8.5, side 204 ff., og afsnit 6.2.6, side 338 ff. Det da-
værende Valgretsnævn bekendtgjorde ved sin meddelelse af
2. juli 2002 sin ændring af nævnets praksis til den nuværen-
de praksis som beskrevet ovenfor. Nævnet tilkendegav i den
forbindelse, at en lavere øverste grænse for det åremål af op-
hold i udlandet, der i almindelighed kunne anses for et mid-
lertidigt udlandsophold, ville harmonere bedre med grundlo-
vens bopælskrav. De juridiske professorer i Valgretsudval-
get (Jens Peter Christensen, Henrik Zahle og Claus Haagen
Jensen) konkluderede, at en lovregel, der indebar, at ud-
landsophold i op til 12 år i almindelighed ansås for midlerti-
dige, ville give anledning til betænkeligheder af en sådan
vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, at
en sådan ordning ikke kunne anses for grundlovsmæssig.
Om forholdet til EU-retten har Social- og Indenrigsmini-
steriet udtalt sig som i forbindelse med Annemette Bendt-
sens klage.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere også i til-
knytning til klagen fra Chris von Ahnen gjort opmærksom
på dennes og Annemette Bendtsens klage over ikke at have
været optaget på valglisten til folketingsvalget den 15. sep-
tember 2011.
Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning.
22) Fra Ole Stig Dvinge Hansen, Albertslund, har Social-
og Indenrigsministeriet modtaget brev af 21. juni 2015,
hvori Ole Stig Dvinge Hansen har klaget over, at offentlig-
heden ikke fik adgang til at overvære stemmeoptællingen på
afstemningsstedet Egelundskolen i Albertslund Kommune.
Det fremgår af klagen, at Ole Stig Dvinge Hansen besøgte
to afstemningssteder i kommunen, og at man begge steder
var opmærksom på, at offentligheden skal have adgang til at
overvære stemmeoptællingen. Alligevel havde man på af-
stemningsstedet Egelundskolen lukket dørene. Klageren
blev dog lukket ind af skolepedellen. Klageren blev behand-
let høfligt, men blev placeret fjernt fra optællingsstedet. Det
blev oplyst over for klageren, at man havde låst dørene, da
afstemningen sluttede, så »uønskede elementer« ikke kunne
komme ind.
Albertslund Kommune har i anledning af klagen ved e-
mail af 29. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsmi-
nisteriet, at Ole Stig Dvinge Hansen tidligere har henvendt
sig direkte til kommunen med sin klage, og at borgmesteren
har svaret klageren. Af borgmesterens brev af 24. juni 2015,
der er vedlagt kommunens høringssvar til ministeriet, frem-
går følgende:
»Albertslund Kommune skal selvfølgelig først og frem-
mest beklage, at døren til afstemningslokalet var låst, så du
ikke umiddelbart kunne komme ind til stemmeoptællingen
efter valghandlingens afslutning.
Kommunen er bekendt med, at stemmeoptællingen er of-
fentlig, og dette fremgår også af de vejledninger, som er ud-
arbejdet til deltagerne på afstemningsstederne. Det fremgår
også af dit brev, at det har været din generelle oplevelse. I
forlængelse af din henvendelse har jeg bedt de administrati-
ve holdledere på Egelundskolen om at oplyse, hvorfor døren
var låst, når optællingen er offentlig. Jeg har fået oplyst, at
dette skyldes en fejl, som formentlig er opstået på grund af
dørenes konstruktion og uopmærksomhed på dette. Dørene
er konstrueret sådan, at de har en smæklås, der skal slås fra
med nøgle. Da afstemningsstedets medarbejdere mødte ind
om morgenen, var dørene åbnet, og blev ikke lukket i løbet
af dagen. Da afstemningen var afsluttet, var det hensigten, at
døren fortsat skulle være åben under optællingen. Men ved
en beklagelig fejl formentlig fra en af deltagerne er døren
blevet lukket i perioden mellem kl. 20.00 og din ankomst kl.
ca. 20.15. Med hensyn til din placering i lokalet har jeg fået
oplyst, at du blev placeret på en af stolene ved siden af hold-
lederbordet, som er et meget centralt sted i afstemningsloka-
let på det tidspunkt.
Du var således placeret ca. 2 m fra holdlederne, som koor-
dinerede hele opgaven, og 3 m fra selve optællingsbordet,
hvor alle deltagere på afstemningsstedet stod og talte stem-
mesedler op. På den anden side af dig blev bunkerne med de
optalte stemmesedler lagt til side inden indpakning. Det er
således min opfattelse, at du er blevet placeret stort set midt
i det hele og med den fornødne mulighed for at overvære
optællingen.«
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
henvist til folketingsvalglovens § 68, stk. 1, hvoraf det bl.a.
fremgår, at den stemmeoptælling, som foretages, når afstem-
ningen er afsluttet, er offentlig.
Ministeriet har endvidere henvist til ministeriets vejled-
ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-
tingsvalg, hvor følgende fremgår af afsnit 9.2.1:
OMTRYK
34
»Stemmeoptællingen er offentlig, se lovens § 68, stk. 1.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/loka-
lerne, hvor stemmeoptællingen foregår, afskærmes på en så-
dan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-
sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællin-
gen.«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig de oplys-
ninger, som fremgår af Albertslund Kommunes svar til kla-
geren, herunder om, at det fremgår af de vejledninger, som
er udarbejdet til deltagerne på afstemningsstederne, at stem-
meoptællingen er offentlig. Ministeriet har endvidere noteret
sig kommunens oplysninger om det passerede under stem-
meoptællingen på valgdagen den 18. juni 2015, herunder at
der var tale om en fejl, som kommunen har beklaget over for
klageren.
Albertslund Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og
Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Albertslund Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
23) Fra Freddy Ladefoged, Aalborg, har Social- og Inden-
rigsministeriet modtaget e-mail af 23. juni 2015, hvori Fred-
dy Ladefoged har klaget over, at han af Aalborg Kommune
havde fået at vide, at hans brevstemme, som han afgav den
13. juni 2015 mellem kl. 10 og kl. 13 på biblioteket på
Grøndals Torv i Aalborg, ikke kunne tages i betragtning, da
der manglede en underskrift fra den kommunale medarbej-
der, der havde taget imod brevstemmen. Freddy Ladefoged
har i klagen oplyst, at han om formiddagen den 18. juni
2015 blev gjort opmærksom herpå af kommunen, men at
han ikke havde mulighed for at møde op personligt og afgi-
ve sin stemme. Der er vedlagt et skriftligt svar fra kommu-
nen til klageren angående sagen. Heraf fremgår bl.a. følgen-
de:
»Som aftalt pr. tlf. får du her forklaring på, at din brev-
stemme ikke kan tages i betragtning. Der er i vejledningen
til folketingsvalg anført, at følgebrevet, som følger med
brevstemmen, ud over underskriften af vælgeren selv også
skal korrekt attesteres fra kommunens side. Dette har vi er-
faret ikke er sket i nogle ganske få tilfælde – deriblandt dit.
Der kan og vil desværre ske fejl, så længe vi har med men-
nesker at gøre.
Jeg kan kun beklage, hvad der er sket, og vi vil naturligvis
til kommende valg prøve at finde en procedure, der sikrer, at
dette ikke kan ske.«
Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved brev af
26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,
at kommunen den 17. juni 2015, dvs. dagen før valgdagen, i
forbindelse med åbning af yderkuverterne med brevstemmer
konstaterede, at følgebrevene i enkelte tilfælde ikke var kor-
rekt attesteret med stempel og underskrift fra kommunens
side. Kommunen kontaktede herefter ministeriet for at afkla-
re, hvorvidt disse brevstemmer kunne tages i betragtning, og
modtog i den forbindelse ved e-mail af 17. juni 2015 følgen-
de svar:
»Efter aftale fremsendes hermed skriftligt svar vedr. brev-
stemmer, hvor der på følgebrevet hverken er stempel eller
underskrift (attestation) fra den sagsbehandler i kommunen,
som har modtaget brevstemmerne. Af det brevstemmemate-
riale, som er tilvejebragt af Økonomi- og Indenrigsministeri-
et, fremgår det af følgebrevet, at brevstemmeafgivningen
skal attesteres med angivelse af dato, underskrift, stillings-
angivelse og stempel for den, som modtager brevstemmen. I
et tilfælde, hvor hele attestationen mangler, kan betingelser-
ne i folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 5, jf. § 61, stk. 3,
ikke anses for opfyldt. Dette gælder uanset, om der anven-
des et følgebrev udskrevet fra KMD A/S' valgudskrivnings-
system. Den bemærkning vedr. § 65, stk. 2, nr. 5, der frem-
går på side 87 i ministeriets vejledning om afholdelse af fol-
ketingsvalg, vedrører ikke en situation, hvor attestationen
helt mangler, men en situation, hvor alene stemplet mangler.
Ministeriet skal opfordre til, at kommunen så vidt muligt
kontakter de vælgere, der måtte være omfattet af ovenståen-
de tilfælde, og gør dem opmærksomme på, at deres brev-
stemme ikke kan tages i betragtning, og at de derfor vil have
mulighed for at møde op på deres afstemningssted på valg-
dagen den 18. juni 2015 og afgive deres stemme.«
Det fremgår af kommunens høringssvar, at kommunen på
valgdagen den 18. juni 2015 på baggrund af ministeriets op-
fordring kontaktede de berørte vælgere, som blev orienteret
om, at deres brevstemmer ikke kunne tages i betragtning,
hvorfor kommunen opfordrede dem til at stemme på deres
afstemningssted samme dag. Kommunen har oplyst, at ho-
vedparten af vælgerne havde mulighed for at møde op og
stemme, mens enkelte vælgere ikke var at træffe. Aalborg
Kommune har afslutningsvis anført, at kommunen har fulgt
ministeriets opfordring om at kontakte vælgerne, og at kom-
munen ikke mener at kunne have handlet på anden vis i de
pågældende tilfælde.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Om brevstemmematerialet
fremgår følgende af folketingsvalglovens § 60:
»Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut,
følgebrev og yderkuvert. Social- og indenrigsministeren be-
stemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og ud-
formning. Social- og indenrigsministeren tilvejebringer
brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enh-
ver tid findes hos kommunerne og på de danske repræsenta-
tioner i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart
og på danske havanlæg uden for dansk område. Social- og
indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderku-
verter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal side-
stilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af social-
og indenrigsministeren.«
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning er fastsat i
folketingsvalglovens § 61. Af § 61, stk. 3, fremgår, at »væl-
geren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og
lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følge-
brevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodta-
geren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælgeren lægger
herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i
yderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stem-
memodtageren. Vælgeren udfylder yderkuverten med sit
OMTRYK
35
navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemme-
modtageren.«
Reglerne om, hvorvidt en brevstemme kan tages i betragt-
ning, fremgår af folketingsvalglovens §§ 65 og 66. Heraf
fremgår bl.a., at »valgstyrerne gennemgår brevstemmerne,
om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes,
og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragt-
ning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og
afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,
skal medvirke mindst 2 valgstyrere. En brevstemme kan ik-
ke komme i betragtning, såfremt […] den foreskrevne frem-
gangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt
[... ].«
Det fremgår endvidere, at »når en brevstemme ikke kan
komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuver-
ten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.«
Om fremgangsmåden ved udfyldelse og afgivelse af brev-
stemmer har Social- og Indenrigsministeriet henvist til mini-
steriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afhol-
delse af folketingsvalg, pkt. 8.2.3.2.
Ministeriet har oplyst, at det således følger af folketings-
valglovens § 61, stk. 3, 2. pkt., at stemmemodtageren skal
attestere stemmeafgivningen, efter at vælgeren har udfyldt
følgebrevet og underskrevet dette i overværelse af stemme-
modtageren. Det følger endvidere af folketingsvalglovens §
65, stk. 2, nr. 5, at en brevstemme ikke kan komme i be-
tragtning, såfremt den foreskrevne fremgangsmåde ved
brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt. Det anføres
dog i folketingsvalgvejledningen, pkt. 8.7.3., at en brev-
stemme kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mang-
ler stempel på attesten, hvis der ikke er tvivl om, at brev-
stemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brev-
stemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemod-
tager, der er udpeget af Social- og Indenrigsministeriet. Som
oplyst af ministeriet over for kommunen vedrører denne be-
mærkning ikke en situation, hvor attestationen helt mangler,
men en situation, hvor alene stemplet mangler. Social- og
Indenrigsministeriet har med hensyn til klagen bekræftet, at
Aalborg Kommune som anført i kommunens høringssvar
henvendte sig til ministeriet, da man opdagede fejlen i for-
bindelse med attestationen af brevstemmer, hvorefter mini-
steriet ved e-mail af 17. juni 2015 svarede som gengivet i
høringssvaret. Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig
Aalborg Kommunes oplysninger om, at kommunen den 18.
juni 2015 kontaktede de vælgere, hvis brevstemmer som føl-
ge af de manglende attestationer ikke kunne komme i be-
tragtning, med oplysning om muligheden for at afgive stem-
me ved personligt fremmøde. Ministeriet har endvidere no-
teret sig, at Aalborg Kommune i sit skriftlige svar til klager
beklager det skete. Ministeriet har endelig noteret sig kom-
munens oplysninger til klageren om, at kommunen vil forsø-
ge at finde en procedure, der sikrer, at noget tilsvarende ikke
kan ske ved kommende valg.
Aalborg Kommunes oplysninger har ikke givet Social- og
Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Social- og In-
denrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig
kommunens beklagelse og det oplyste om tiltag, der skal
sikre, at noget tilsvarende ikke sker ved kommende valg.
24) Fra Kurt Bjørndal, formand for Det Konservative Fol-
keparti, Sydjyllands Storkreds, Esbjerg, har Social- og In-
denrigsministeriet modtaget brev af 23. juni 2015 vedrøren-
de folketingsvalget. Af klagen fremgår bl.a.:
»Klagen omfatter de stemmesedler, som blev anvendt ved
valghandlingen i Vejenkredsen og Haderslevkredsen.
Undertegnede afleverede den 1. juni 2015 den formelle
anmeldelse af vore kandidater i storkredsen til Statsforvalt-
ningen i Aabenraa. Den 2. juni 2015 modtog jeg per mail
bekræftelse fra Statsforvaltningen om, at vore anmeldelser
var modtaget. Jeg har ikke efterfølgende og frem til valget
fået henvendelse fra forvaltningen, og det har derfor været
min klare opfattelse, at det af os afleverede materiale var
korrekt.
I forbindelse med anmeldelsen af kandidater blev det des-
uden skriftligt anført, at Det Konservative Folkeparti i Stor-
kreds Sydjylland ønskede at opstille nomineret sideordnet,
således at Mike Legarth blev nomineret nr. et på listen i alle
kredse, og de øvrige kandidater blev opstillet i samme alfa-
betiske rækkefølge i alle kredse. På valgdagen den 18. juni
2015 modtog jeg midt på formiddagen henvendelse fra en
vælger i Vejenområdet, der påpegede, at Mike Legarth her
var anført som nr. to på stemmesedlen.
Vi iværksatte herefter en rundringning til alle valgkredse i
storkredsen og kunne konstatere, at der var en tilsvarende
fejl på stemmesedlen for Haderslevkredsen.
Først på eftermiddagen tog jeg kontakt med Økonomi- og
Indenrigsministeriet og påpegede fejlene. Ministeriet retur-
nerede min henvendelse senere på eftermiddagen og bekræf-
tede herunder fejlene. Man oplyste samtidig, at man hurtigst
muligt ville foranledige opsat opslag om fejlene på de berør-
te valgsteder. Efterfølgende har vi konstateret, at man i Ve-
jenkredsen såvel som i Haderslevkredsen har anført alle vo-
re kandidater i alfabetisk rækkefølge og altså ikke har nomi-
neret Mike Legarth som nummer et.
I Vejenkredsen er den alfabetiske rækkefølge defineret så-
ledes, at kandidatrækkefølgen påbegyndes øverst i spalte et
og afsluttes nederst i spalte to. I Haderslevkredsen er den al-
fabetiske rækkefølge defineret således, at kandidatrækkeføl-
gen påbegyndes øverst i spalte et og derefter forsættes
øverst i spalte to, hvorefter man går tilbage til spalte et, og
så fremdeles. Resultatet er, at de to fejlagtige stemmesedler
også afviger i forhold til hinanden.
Den 19. juni 2015 blev jeg telefonisk kontaktet af Stats-
forvaltningen, der bekræftede, at fejlene ikke var foranledi-
get af det af os afleverede materiale eller forvaltningens be-
handling heraf.
Under valgkampen har vi arbejdet ud fra et ønske om at
markedsføre Mike Legarth som spidskandidat i hele stor-
kredsen, og en meget væsentlig del af vore ressourcer har
været anvendt på at understøtte dette. Vælgerne må på den
OMTRYK
36
baggrund have haft en begrundet forventning om, at Mike
Legarth overalt – og i overensstemmelse med vores anmel-
delse – ville være at finde øverst blandt de konservative kan-
didater. Det har ikke været tilfældet i Vejen- og Haderslev-
kredsen, hvilket må formodes at have haft indflydelse på
valgresultatet.
Uagtet dette er det dog vores opfattelse, at påvirkningen af
valgresultatet næppe har været af en sådan størrelsesorden,
at dette har haft betydning for fordelingen af mandaterne i
storkredsen. På den baggrund ønsker vi i forlængelse af vo-
res klage ikke at begære afholdt omvalg i de to valgkredse.«
Kurt Bjørndal har således klaget over, at kandidaterne for
Det Konservative Folkeparti var anført i alfabetisk række-
følge på stemmesedlerne i Vejenkredsen og Haderslevkred-
sen i Sydjyllands Storkreds. Dermed var den af partiet an-
meldte nominerede kandidat i også disse kredse, Mike Le-
garth, ikke anført først på stemmesedlen. Endvidere har Kurt
Bjørndal påpeget, at der i de to opstillingskredse ikke var
anvendt samme fremgangsmåde ved fordelingen af kandida-
ternes navne i to kolonner på stemmesedlerne.
Vejen og Haderslev Kommuner har i anledning af klagen
afgivet udtalelser til brug for sagen.
Ved brev af 24. juni 2015 har Vejen Kommune bl.a. op-
lyst følgende:
ȯkonomi- og Indenrigsministeriet rettede ved middags-
tid på valgdagen telefonisk henvendelse til Vejen Kommune
for at gøre opmærksom på, at stemmesedlerne var fejlbe-
hæftede for så vidt angår rækkefølgen af kandidaterne for li-
ste C, Det Konservative Folkeparti, og liste Å, Alternativet.
Den nominerede kandidat fra liste C, Mike Legarth, var fejl-
agtigt opført i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen, hvil-
ket bevirkede, at kandidaten i stedet for at stå øverst på
stemmesedlen under partinavnet stod anført som den anden
kandidat for det pågældende parti. […]
Fejlen blev på valgdagen efter samråd med ministeriet af-
hjulpet ved, at der herefter blev fremstillet et særskilt opslag
til ophængning i alle valglokalerne i tilknytning til opslage-
ne over partier og kandidater samt i stemmerum med opslag
over partier og kandidater.
Den konkrete fejl opstod i forbindelse med bestilling og
trykning af stemmesedler fra modtagelse af tekstfilen fra
Statsforvaltningen til videresendelse til trykkeri og modta-
gelse af udkast til korrektur i Vejen Kommune.
I forbindelse med vores undersøgelse af fejlens opståen
kan vi først og fremmest konstatere, at vi beklageligvis ikke
har haft tilstrækkeligt kendskab til de to aktuelle partiers af-
vigende opstillingsmåde. Det har desværre ikke været tyde-
ligt nok, at placeringen af »alle« i kolonnen med »nomineret
i kreds« betød det samme som angivelsen af vores kreds nr.
7.
Da vi var i tvivl i forhold til partiernes opstillingsmetode,
tog vi kontakt til Økonomi- og Indenrigsministeriet flere
gange torsdag den 11. juni 2015 for at afklare, først og frem-
mest om det var korrekt, at Enhedslisten er kredsvis opstillet
med partiliste, og dernæst for at afklare, om rækkefølgen af
kandidaterne i Enhedslisten var korrekt forstået. Derefter
kontaktede vi på ny Økonomi- og Indenrigsministeriet for at
afklare forskellen på den sideordnede opstilling af de øvrige
partier i forhold til netop Det Konservative Folkeparti og
Alternativet og angivelsen af »alle« i kolonnen med »nomi-
neret i kreds«. Helt konkret bad vi om at få bekræftet, om
det var korrekt, at vi havde markeret alle kandidater i Det
Konservative Folkeparti og Alternativet med halvfed på
grund af angivelsen »alle«, og det fik vi bekræftet. Der spør-
ges beklageligvis ikke ind til rækkefølgen af kandidaterne.
Derudover kan vi konstatere dels en tidsmæssig forskydel-
se i forhold til modtagelsen af kandidatfortegnelsen og den
store fortegnelse over kandidater allerede om formiddagen
onsdag den 10. juni 2015, mens vi først modtog tekstfilen
udarbejdet til brug for trykning af stemmesedlerne om efter-
middagen samme dag, den 10. juni 2015. Samtidig kan vi
konstatere en forskel i layout, som gør tekstfilen mindre
overskuelig i forhold til netop denne fejl, idet der ikke var
overskrifter på de enkelte kolonner. Dette betød, at over-
skriften »nomineret i kreds« ikke fremgik af den fremsendte
tekstfil.
For at forhindre, at noget tilsvarende sker fremadrettet, vil
vi foretage yderligere kontrol af partiernes opstillingsmetode
og rækkefølgen på kandidater. Den erhvervede erfaring i
Vejen Kommune bliver beskrevet i vores interne proces for
afvikling af valg. Eksemplerne på partiernes forskellige op-
stillingsmåder vil fremgå af vores interne vejledning, og det
samme gælder eksempler på kandidaternes rækkefølge samt
markeringen med halvfed.
Endelig vil vi i vores interne proces indlægge en ekstra
kontrol af kandidaternes rækkefølge ved et opslag i KMD’s
valgopgørelsessystem, inden vi sender udkast til stemme-
sedlen til trykning, idet vores gennemgang af denne proces
har vist, at den tidsmæssige forskydning medfører, at kandi-
daternes rækkefølge er korrekt indplaceret i systemet, inden
vi modtager tekstfilen.«
Vejen Kommune har efterfølgende oplyst ved e-mail af
29. juni 2015, at den i udtalelsen omtalte tekstfil er modtaget
fra KMD A/S og ikke fra Statsforvaltningen.
Ved brev af 24. juni 2015 har Haderslev Kommune oplyst
følgende:
»Ved udarbejdelsen af stemmesedlen har Haderslev Kom-
mune ikke været opmærksom på opstillingsformen for netop
disse to partier. Vi har beklageligvis opstillet kandidaterne i
alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen – undtaget de kandi-
dater, som stillede op i vores kreds. Vi har ikke været bevid-
ste om, at de kandidater, der på fortegnelsen over kandidater
stod »alle« ud for, betød, at de stillede op som spidskandidat
i alle kredse. Spidskandidaten for Det Konservative Folke-
parti og Alternativet er derfor ikke opstillet som nr. 1 på
stemmesedlen.
Hurtigst muligt efter vi blev gjort opmærksom på fejlen,
sendte vi opslag med rettelse til stemmesedlen ud på alle
valgsteder som ophæng i valglokalet og i samtlige stemme-
rum.
Desuden er vi efterfølgende blevet gjort opmærksom på,
at vi ved opstilling af kandidater på stemmesedlen har udar-
OMTRYK
37
bejdet kandidatrækkefølgen således, at den påbegyndes
øverst i spalte et og derefter fortsætter øverst i spalte 2,
hvorefter vi er gået tilbage til spalte et og så fremdeles. Vi
burde have defineret det således, at kandidatrækkefølgen på-
begyndes øverst i spalte et og afsluttes nederst i spalte to.
Dette har vi ikke være bevidste om.
Vi beklager fejlene meget, og vi vil have særlig opmærk-
somhed på dette fremover, således at fejl ikke opstår igen.«
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om opstillingsformer til folketingsvalget
følger af §§ 38-41 i folketingsvalgloven. Af lovens § 38 føl-
ger, at kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstil-
let enten kredsvis eller sideordnet. Stemmesedlerne udarbej-
des på grundlag af de fortegnelser over de opstillede kandi-
dater, som anmeldelsesmyndigheden har udarbejdet.
Om stemmesedlernes indhold og udformning har ministe-
riet henvist til bekendtgørelse nr. 1121 af 15. oktober 2014
om stemmesedler til brug ved folketingsvalg. Bekendtgørel-
sen er gengivet i bilag 3 til ministeriets vejledning om afhol-
delse af folketingsvalg. Et bilag til bekendtgørelsen viser et
udsnit af en fiktiv stemmeseddel. I bilag 4 til vejledningen
er endvidere gengivet et udsnit af en fiktiv stemmeseddel
samt bemærkninger hertil.
Ministeriet har oplyst, at forskellige opstillingsformer,
herunder sideordnet opstilling med nominering, illustreres i
bilag 4 til vejledningen ved et udsnit af en fiktiv stemmesed-
del. Særlig om angivelse af kandidater på stemmesedlerne er
følgende beskrevet i ministeriets vejledning om afholdelse
af folketingsvalg, afsnit 6.10.1.5:
»De kandidater, der er opstillet for et parti i vedkommen-
de opstillingskreds, opstilles i alfabetisk rækkefølge, dog så-
ledes at partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen
anføres først, se afsnit 6.6. om partiernes anmeldelse af no-
minering. Under disse kandidater anføres i alfabetisk række-
følge navnene på de øvrige kandidater, der er opstillet for
partiet i storkredsen. Er der anmeldt partiliste, skal kandida-
terne dog anføres i partilistens rækkefølge, se afsnit 6.7. om
partiernes anmeldelse af partiliste. Se stemmeseddelbe-
kendtgørelsens § 5.«
Ministeriet har videre oplyst, at for så vidt angår stemme-
sedler med flere kolonner, fastsættes i stemmeseddelbe-
kendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, følgende:
»§ 10. Såfremt der til valget er opstillet et så stort antal
kandidater, at stemmesedlen efter foranstående regler vil bli-
ve uforholdsmæssig lang, kan valgbestyrelsen beslutte, at
kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i
to eller flere lodrette kolonner.
Stk. 2. Hvis det besluttes at opføre kandidaternes navne i
to eller flere kolonner, skal navnene på samtlige kandidater
fordeles ligeligt mellem kolonnerne, der skal adskilles fra
hinanden med fede, lodrette streger af samme tykkelse som
de fede streger, der adskiller hvert partifelt, jf. § 3, stk. 2, 1.
pkt. Hver enkelt kandidats navn skal anføres umiddelbart til
højre for afkrydsningsrubrikken, jf. stk. 3.«
Til illustration af stemmeseddelbekendtgørelsens bestem-
melser er der i henhold til bekendtgørelsens § 14, stk. 1, i et
bilag til bekendtgørelsen gengivet udsnit af fiktive stemme-
sedler med henholdsvis en og to kolonner, der er udformet i
henhold til bekendtgørelsens regler. Fordelingen af kandida-
terne mellem to kolonner er illustreret i bilaget. Af illustrati-
onen fremgår det, at fordelingen af kandidaterne – der i ek-
semplet på et parti med sideordnet opstilling med nomine-
ring (Venstre, Danmarks Liberale Parti) er angivet i alfab-
etisk rækkefølge efter kandidaternes efternavn – skal ske
fortløbende i samme kolonne med halvdelen i hver kolonne
og ikke skiftevis mellem de to kolonner.
Det følger af stemmeseddelbekendtgørelsens § 10, stk. 2,
at kandidaterne, hvis det besluttes at opføre kandidaternes
navne i to eller flere kolonner, skal fordeles ligeligt mellem
kolonnerne, der skal adskilles fra hinanden med fede, lodret-
te streger.
Den naturlige læseretning for en kolonne er oppefra og
ned, hvilket endvidere understøttes af de fede streger, der
skal adskille kolonnerne på stemmesedlen. En ligelig forde-
ling af kandidaterne i to kolonner må derfor forudsætnings-
vis indebære, at man inden for det enkelte partifelt først ud-
fylder første kolonne med kandidater og herefter anden ko-
lonne.
Ministeriet har endvidere, som det følger af stemmesed-
delbekendtgørelsens § 14, stk. 2, stillet et grafisk forlæg for
en stemmeseddel i henholdsvis en og to kolonner til rådig-
hed for valgbestyrelserne på ministeriets hjemmeside
valg.oim.dk. Af forlægget for stemmesedlen med to kolon-
ner fremgår den korrekte fordeling mellem kolonnerne med
angivelse af numre for kandidaterne.
Ministeriet har oplyst, at ministeriet ved brev af 27. maj
2015 til samtlige valgbestyrelser bl.a. vejledte om mulighe-
derne for at benytte sig af ovennævnte stemmeseddelforlæg.
Mike Legarth var opstillet for Det Konservative Folkepar-
ti i alle opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds og var lige-
ledes nomineret i alle opstillingskredse i storkredsen. Mike
Legarth skulle således efter ovennævnte regler i folketings-
valgloven og stemmeseddelbekendtgørelsen have været an-
ført først på stemmesedlen blandt Det Konservative Folke-
partis kandidater i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands
Storkreds, herunder i Vejen- og Haderslevkredsene.
Fejlen indebærer, at Mike Legarth på stemmesedlen i Ve-
jenkredsen i stedet var anført som kandidat nummer to for
partiet, mens han på stemmesedlen for Haderslevkredsen var
anført som kandidat nummer fire som følge af den forkerte
fordeling af kandidaterne mellem stemmesedlens to kolon-
ner.
Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete
fejl ikke beror på en fejl fra anmeldelsesmyndighedens
(Statsforvaltningens) side, og bemærket, at de fortegnelser
over de kandidater, der er opstillet i de enkelte storkredse,
og som udarbejdes af anmeldelsesmyndigheden og sendes
til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds, er de officielle
fortegnelser, som skal benyttes ved tilvejebringelse af stem-
mesedlerne.
Social- og Indenrigsministeriet har derimod konstateret, at
de skete fejl beror på en fejl fra valgbestyrelsernes side for
OMTRYK
38
Vejen- og Haderslevkredsene, hvilket også fremgår af de
pågældende valgbestyrelsers udtalelse.
Danmarks Statistik har over for ministeriet om, hvad der
skulle til for at ændre på, hvem der for Det Konservative
Folkeparti havde fået tildelt et tillægsmandat i landsdelen
Sjælland-Syddanmark, oplyst, at der for Det Konservative
Folkepartis vedkommende i Sjælland-Syddanmark er tale
om, at Mike Legarth, som fik 6.994 stemmer, manglede 51
stemmer for at have flere stemmer end Brian Mikkelsen (i
Sjællands Storkreds), som fik 7.044 stemmer. Kandidaten
Dan Arnløv, som i Vejen- og Haderslevkredsene stod først
blandt Det Konservative Folkepartis kandidater på stemme-
sedlen i stedet for Mike Legarth, fik henholdsvis 19 og 14
personlige stemmer i de to kredse, hvilket i alt gav hen-
holdsvis 33 og 23 stemmer. Dan Arnløv fik 2,7 pct. af stem-
merne i gennemsnit i alle kredsene i Sydjyllands Storkreds,
når kredsene Vejle Nord og Syd (hvor han har et højt stem-
metal) og Vejen og Haderslev ikke bliver medregnet. Mike
Legarth skulle have haft næsten alle Dan Arnløvs stemmer
(56 stemmer) i de to opstillingskredse for at have nok stem-
mer (51 stemmer) til at overtage tillægsmandatet fra Brian
Mikkelsen.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet
anser det som en alvorlig fejl, at Det Konservative Folkepar-
tis kandidater ikke var anført i den korrekte rækkefølge på
stemmesedlen i Vejenkredsen og Haderslevkredsen.
Tilsvarende anser ministeriet det som en alvorlig fejl, at
fordelingen af kandidaternes navne i to kolonner på stemme-
sedlerne for Haderslevkredsen ikke var sket korrekt.
Ministeriet har sluttelig bemærket, at ministeriet går ud
fra, at valgbestyrelserne træffer de nødvendige foranstaltnin-
ger til fremover at varetage deres opgaver i overensstemmel-
se med lovgivningen, således at en lignende fejl ikke sker
ved kommende valg. Ministeriet har i den forbindelse note-
ret sig, hvad kommunerne i deres udtalelser har oplyst om
den fremadrettede indsats for at undgå tilsvarende fejl.
Kommunernes udtalelser har ikke givet ministeriet anled-
ning til yderligere bemærkninger.
Udvalget tager det af Vejen og Haderslev Kommuner og
Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Ud-
valget finder i lighed med Social- og Indenrigsministeriet, at
det er en alvorlig fejl, at Det Konservative Folkepartis kan-
didater ikke var anført i den korrekte rækkefølge på stem-
mesedlerne i Vejenkredsen og Haderslevkredsen, og at det
ligeledes er en alvorlig fejl, at fordelingen af kandidaternes
navne i to kolonner på stemmesedlerne i Haderslevkredsen
ikke var sket korrekt. Udvalget noterer sig, at klageren ikke
har ønsket at begære afholdt omvalg i de to valgkredse. Ud-
valget noterer sig endvidere, at både Vejen Kommune og
Haderslev Kommune har oplyst, at de vil være opmærksom-
me på at sikre, at tilsvarende fejl ikke sker i fremtiden. Ud-
valget opfordrer på baggrund af sagen generelt til, at kom-
munerne i forbindelse med kommende valg udviser stor op-
mærksomhed på nøje korrekturlæsning af udkast til stemme-
sedler.
25) Fra Daniel Hauberg, kampagnechef for Alternativet,
har Social- og Indenrigsministeriet modtaget brev af 24. juni
2015 vedrørende folketingsvalget. Af klagen fremgår bl.a.
følgende:
»Klagen vedrører stemmesedler som blev anvendt i Ha-
derslevkredsen og Vejenkredsen.
Undertegnede har indleveret den formelle anmeldelse af
Alternativets kandidater i hele landet til Statsforvaltningen i
Aabenraa, herunder også Sydjyllands storkreds. Jeg har i
den forbindelse modtaget en bekræftelse af Statsforvaltnin-
gen for anmeldelsen.
I anmeldelsen for Sydjyllands storkreds er Kim Hyttel no-
mineret i alle kredse, hvilket burde placere Kim Hyttel
øverst på stemmesedlen blandt Alternativets kandidater i al-
le kredse. Alternativet er imidlertid blevet gjort opmærksom
på, at dette ikke var tilfældet for stemmesedlerne i Hader-
slevkredsen og Vejenkredsen.
Dette er ikke tilfredsstillende for Alternativet og folke-
tingskandidat Kim Hyttel. Derfor indgiver Alternativet en
formel klage over håndteringen af stemmesedlerne i Hader-
slevkredsen og Vejenkredsen i håb om, at proceduren om-
kring stemmesedler ved folketingsvalg bliver gennemgået
for mulige fejlkilder.
Alternativet ønsker ikke et omvalg, men blot at gøre op-
mærksom på fejlen, og herigennem håber vi, at Folketinget
kan undgå lignende fejl ved fremtidige valg.«
Daniel Hauberg har således klaget over, at Alternativets
kandidat Kim Hyttel, som var nomineret i alle opstillings-
kredse i Sydjyllands Storkreds, ikke var anført først blandt
Alternativets kandidater på stemmesedlerne i Vejenkredsen
og Haderslevkredsen.
Vejen og Haderslev Kommuner har i anledning af klagen
afgivet udtalelser til Social- og Indenrigsministeriet.
Ved brev af 24. juni 2015 har Vejen Kommune over for
ministeriet bl.a. oplyst følgende:
ȯkonomi- og Indenrigsministeriet rettede ved middags-
tid på valgdagen telefonisk henvendelse til Vejen Kommune
for at gøre opmærksom på, at stemmesedlerne var fejlbe-
hæftede for så vidt angår rækkefølgen af kandidaterne for li-
ste C. Det Konservative Folkeparti og liste Å. Alternativet.
[…] Den nominerede kandidat fra liste Å, Kim Hyttel var
fejlagtigt opført i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen,
hvilket bevirkede at kandidaten i stedet for at stå øverst på
stemmesedlen under partinavnet stod anført som den anden
kandidat for det pågældende parti.
Fejlen blev på valgdagen efter samråd med ministeriet af-
hjulpet ved, at der herefter blev fremstillet et særskilt opslag
til ophængning i alle valglokalerne i tilknytning til opslage-
ne over partier og kandidater samt i stemmerum med opslag
over partier og kandidater.
Den konkrete fejl opstod i forbindelse med bestilling og
trykning af stemmesedler fra modtagelse af tekstfilen fra
Statsforvaltningen til videresendelse til trykkeri og modta-
gelse af udkast til korrektur i Vejen Kommune.
OMTRYK
39
I forbindelse med vores undersøgelse af fejlens opståen
kan vi først og fremmest konstatere, at vi beklageligvis ikke
har haft tilstrækkeligt kendskab til de to aktuelle partiers af-
vigende opstillingsmåde. Det har desværre ikke været tyde-
ligt nok, at placeringen af »alle« i kolonnen med »nomineret
i kreds« betød det samme som angivelsen af vores kreds nr.
7.
Da vi var i tvivl i forhold til partiernes opstillingsmetode,
tog vi kontakt til Økonomi- og Indenrigsministeriet flere
gange torsdag den 11. juni 2015 for at afklare, først og frem-
mest om det var korrekt, at Enhedslisten er kredsvis opstillet
med partiliste, og dernæst for at afklare om rækkefølgen af
kandidaterne i Enhedslisten var korrekt forstået. Derefter
kontaktede vi på ny Økonomi- og Indenrigsministeriet for at
afklare forskellen på den sideordnede opstilling af de øvrige
partier i forhold til netop Det Konservative Folkeparti og
Alternativet og angivelsen af »alle« i kolonnen med »nomi-
neret i kreds«. Helt konkret bad vi om at få bekræftet, om
det var korrekt, at vi havde markeret alle kandidater i Det
Konservative Folkeparti og Alternativet med halvfed på
grund af angivelsen »alle«, og det fik vi bekræftet. Der spør-
ges beklageligvis ikke ind til rækkefølgen af kandidaterne.
Derudover kan vi konstatere dels en tidsmæssig forskydel-
se i forhold til modtagelsen af kandidatfortegnelsen og den
store fortegnelse over kandidater allerede om formiddagen
onsdag den 10. juni 2015, mens vi først modtog tekstfilen
udarbejdet til brug for trykning af stemmesedlerne om efter-
middagen samme dag, den 10. juni 2015. Samtidig kan vi
konstatere en forskel i layout, som gør tekstfilen mindre
overskuelig i forhold til netop denne fejl, idet der ikke var
overskrifter på de enkelte kolonner. Dette betød at overskrif-
ten »nomineret i kreds« ikke fremgik af den fremsendte
tekstfil.
For at forhindre, at noget tilsvarende sker fremadrettet vil
vi foretage yderligere kontrol af partiernes opstillingsmetode
og rækkefølgen på kandidater. Den erhvervede erfaring i
Vejen Kommune bliver beskrevet i vores interne proces for
afvikling af valg. Eksemplerne på partiernes forskellige op-
stillingsmåder vil fremgå af vores interne vejledning, og det
samme gælder eksempler på kandidaternes rækkefølge samt
markeringen med halvfed.
Endelig vil vi i vores interne proces indlægge en ekstra
kontrol af kandidaternes rækkefølge ved et opslag i KMD’s
valgopgørelsessystem, inden vi sender udkast til stemme-
sedlen til trykning, idet vores gennemgang af denne proces
har vist, at den tidsmæssige forskydning medfører, at kandi-
daternes rækkefølge er korrekt indplaceret i systemet, inden
vi modtager tekstfilen.«
Vejen Kommune har efterfølgende over for Social- og In-
denrigsministeriet ved e-mail af 29. juni 2015 oplyst, at den
i udtalelsen omtalte tekstfil er modtaget fra KMD A/S og ik-
ke fra Statsforvaltningen.
Ved brev af 24. juni 2015 har Haderslev Kommune over
for Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende:
»Ved udarbejdelsen af stemmesedlen har Haderslev kom-
mune ikke været opmærksom på opstillingsformen for netop
disse to partier. Vi har beklageligvis opstillet kandidaterne i
alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen – undtaget de kandi-
dater, som stillede op i vores kreds. Vi har ikke været bevid-
ste om, at de kandidater, der på fortegnelsen over kandidater
stod »alle« udfor, betød, at de stillede op som spidskandidat
i alle kredse. Spidskandidaten for Det Konservative Folke-
parti og Alternativet er derfor ikke opstillet som nr. 1 på
stemmesedlen.
Hurtigst muligt efter vi blev gjort opmærksom på fejlen,
sendte vi opslag med rettelse til stemmesedlen ud på alle
valgsteder som ophæng i valglokalet og i samtlige stemme-
rum.
Desuden er vi efterfølgende blevet gjort opmærksom på,
at vi ved opstilling af kandidater på stemmesedlen har udar-
bejdet kandidatrækkefølgen således, at den påbegyndes
øverst i spalte et og derefter fortsat øverst i spalte 2, hvoref-
ter vi er gået tilbage til spalte et og så fremdeles. Vi burde
have defineret det således, at kandidatrækkefølgen påbegyn-
des øverst i spalte et og afsluttes nederst i spalte to. Dette
har vi ikke være bevidste om.
Vi beklager fejlene meget, og vi vil have særlig opmærk-
somhed på dette fremover, således fejl ikke opstår igen.«
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst det samme om de gældende regler for opstillingsfor-
mer og udformning af stemmesedler og om ministeriets vej-
ledning herom som i forbindelse med klagen fra Det Kon-
servative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds, jf. ovenfor.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Kim Hyttel
var opstillet for Alternativet i alle opstillingskredse i Sydjyl-
lands Storkreds og ligeledes var nomineret i alle opstillings-
kredse i storkredsen. Social- og Indenrigsministeriet har be-
mærket, at Kim Hyttel efter de nævnte regler i folketingsval-
gloven og stemmeseddelbekendtgørelsen således skulle ha-
ve været anført først på stemmesedlen blandt Alternativets
kandidater i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands Stor-
kreds, herunder Vejen- og Haderslevkredsen.
Ministeriet har videre bemærket, at fejlen indebærer, at
Kim Hyttel på stemmesedlen i Vejenkredsen i stedet var an-
ført som kandidat nummer to for partiet, mens han på stem-
mesedlen for Haderslevkredsen var anført som kandidat
nummer fire som følge af den forkerte fordeling af kandida-
terne mellem stemmesedlens to kolonner.
Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete
fejl ikke beror på en fejl fra anmeldelsesmyndighedens
(Statsforvaltningens) side. Ministeriet har i den forbindelse
bemærket, at de fortegnelser over de kandidater, der er op-
stillet i de enkelte storkredse, og som udarbejdes af anmel-
delsesmyndigheden og sendes til valgbestyrelsen i hver op-
stillingskreds, er de officielle fortegnelser, som skal benyttes
ved tilvejebringelse af stemmesedlerne.
Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete
fejl beror på en fejl fra valgbestyrelsernes side for Vejen- og
Haderslevkredsene, hvilket også fremgår af de pågældende
valgbestyrelsers udtalelse.
Danmarks Statistik har over for ministeriet om, hvad der
skulle til for at ændre på, hvem der for Alternativet havde
OMTRYK
40
fået tildelt et tillægsmandat i landsdelen Sjælland-Syddan-
mark, oplyst, at der for Alternativets vedkommende er tale
om, at Kim Hyttel, som fik 3.648 stemmer, manglede 1.462
stemmer for at have flere end Roger Matthisen i Fyns Stor-
kreds med 5.109 stemmer. Kandidaten Rune Nielsen Bjerre-
mand, som i Vejen- og Haderslevkredsene stod først blandt
Alternativets kandidater på stemmesedlen i stedet for Kim
Hyttel, fik henholdsvis 52 og 39 personlige stemmer i de to
kredse, hvilket i alt gav henholdsvis 247 og 190 stemmer.
Selv om Kim Hyttel havde fået alle Rune Nielsen Bjerre-
mands stemmer, ville han stadig mangle 1.270 stemmer for
at kunne overtage tillægsmandatet fra Roger Matthisen.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet
anser det som en alvorlig fejl, at Alternativets kandidater ik-
ke var anført i den korrekte rækkefølge på stemmesedlen i
Vejenkredsen og Haderslevkredsen.
Tilsvarende anser ministeriet det som en alvorlig fejl, at
fordelingen af kandidaternes navne i to kolonner på stemme-
sedlerne for Haderslevkredsen ikke var sket korrekt.
Ministeriet har sluttelig bemærket, at ministeriet går ud
fra, at valgbestyrelserne træffer de nødvendige foranstaltnin-
ger til fremover at varetage deres opgaver i overensstemmel-
se med lovgivningen, således at en lignende fejl ikke sker
ved kommende valg. Ministeriet har i den forbindelse note-
ret sig, hvad kommunerne i deres udtalelser har oplyst om
den fremadrettede indsats for at undgå tilsvarende fejl.
Kommunernes udtalelser har ikke givet ministeriet anled-
ning til yderligere bemærkninger.
Udvalget tager det af Vejen og Haderslev Kommuner og
Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Ud-
valget finder i lighed med Social- og Indenrigsministeriet, at
det er en alvorlig fejl, at Alternativets kandidater ikke var
anført i den korrekte rækkefølge på stemmesedlerne i Vejen-
kredsen og Haderslevkredsen, og at det ligeledes er en al-
vorlig fejl, at fordelingen af kandidaternes navne i to kolon-
ner på stemmesedlerne i Haderslevkredsen ikke var sket
korrekt. Udvalget noterer sig, at klageren ikke har ønsket at
begære afholdt omvalg i de to valgkredse. Udvalget noterer
sig endvidere, at både Vejen Kommune og Haderslev Kom-
mune har oplyst, at de vil være opmærksomme på at sikre,
at tilsvarende fejl ikke sker i fremtiden. Udvalget opfordrer
på baggrund af sagen generelt til, at kommunerne i forbin-
delse med kommende valg udviser stor opmærksomhed på
nøje korrekturlæsning af udkast til stemmesedler.
26) Fra Margith Steensgaard, Roskilde, har Social- og In-
denrigsministeriet modtaget e-mail af 24. juni 2015 vedrø-
rende folketingsvalget den 18. juni 2015. Margith Steens-
gaard har klaget over, at hun tirsdag den 16. juni 2015 kl.
16.40 ikke fik adgang til at brevstemme på Hovedbiblioteket
i borgerservice i Roskilde Kommune under henvisning til, at
der var lukket for brevstemmeafgivning kl. 15.00. Dette ske-
te, selvom hun kl. 8.55 samme dag ved telefonisk henven-
delse til kommunen fik oplyst, at hun kunne brevstemme på
rådhuset mellem kl. 10.00 og 15.00, men også kunne brev-
stemme på hovedbiblioteket i borgerservice mellem kl.
10.00 og kl. 19.00. Margith Steensgaard bad om at tale med
en chef, der senere på dagen over for hende beklagede, at
hun havde modtaget forkerte oplysninger, men i øvrigt ikke
kunne gøre mere.
Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail
af 25. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at Roskilde Kommune kan bekræfte de sagsoplysnin-
ger, som fremgår af klagen. Ved en beklagelig fejl har kom-
munens callcenter om morgenen den 16. juni 2015 telefon-
isk overfor tre borgere oplyst, at der kunne brevstemmes på
Roskilde Bibliotek indtil kl. 19.00. Da fejlen blev opdaget
senere på formiddagen, blev der ved efterfølgende henven-
delser korrekt oplyst, at der kun kunne brevstemmes til kl.
15.00. Kommunen har videre oplyst, at det har fremgået af
kommunens hjemmeside, annonce i lokalavisen, kommu-
nens facebookprofil m.v., at der kun kunne brevstemmes
indtil kl. 15.00 den 16. juni 2015.
Kommunen har herudover oplyst, at da borgeren henvend-
te sig på biblioteket efter kl. 15.00, blev hun afvist, og det
vides ikke, om de to øvrige borgere, som henvendte sig om
morgenen til callcenteret, nåede at stemme inden kl. 15.00.
Kommunen har endelig oplyst, at kommunen beklager det
passerede.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af folketingsvalglovens § 53, at enhver
vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet, og
af § 56, at brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted
de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgne-
dag før valgdagen.
Ministeriet har videre oplyst, at det fremgår af pkt. 8.2.2. i
Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29.
oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, at enhver
vælger, der kan identificere sig, således har en lovmæssig
ret til inden for ovennævnte tidsrum at brevstemme i enhver
kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-
relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme.
Om åbningstider for brevstemmeafgivning fremgår af
samme punkt i vejledningen følgende:
»Bestemmelsen i lovens § 56 om, at brevstemmeafgivning
her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, in-
debærer for så vidt angår brevstemmeafgivning på de steder
i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.
borgerservicecentre og lignende, at der fra og med denne
dag inden for almindelig ekspeditionstid skal være personale
til stede, der kan fungere som brevstemmemodtagere for de
vælgere, der måtte henvende sig for at brevstemme. En
kommune må således ikke holde et borgerservicecenter
åbent i kortere tid for brevstemmeafgivning end borgerser-
vicecentrets almindelige åbningstid.
Afholder kommunen brevstemmeafgivning på et sted,
hvor der foregår andre aktiviteter end ekspeditioner i forbin-
delse med borgerservice, f.eks. på et bibliotek, en uddannel-
sesinstitution eller et kulturhus m.v. (se nærmere nedenfor
under afsnit 8.2.2.1.), kan åbningstiden for brevstemmeaf-
givning og evt. andre borgerserviceekspeditioner dog godt
afvige fra den pågældende lokations almindelige åbningstid.
Kommunen bør i givet fald annoncere åbningstiderne for
OMTRYK
41
brevstemmeafgivning sådanne steder synligt på stedet og på
kommunens hjemmeside samt evt. den pågældende lokati-
ons hjemmeside.
[…]
Det er forudsat i loven, at kommunen på kommunens
hjemmeside og på anden egnet måde, f.eks. ved annoncering
i lokale dagblade, skal offentliggøre, hvilken eller hvilke af-
delinger i kommunen der varetager brevstemmeafgivnings-
funktionen og disses åbningstid.«
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse skal de
oplysninger, som kommunen giver om mulighederne for at
brevstemme, herunder om, hvilke afdelinger i kommunen
der varetager brevstemmeafgivningsfunktionen og disses
åbningstid, være korrekte. Dette gælder både oplysninger,
der meddeles skriftligt, og oplysninger, der meddeles
mundtligt. Det gælder endvidere både oplysninger, der er
målrettet en bredere kreds af vælgere, og oplysninger, der
meddeles enkelte vælgere, der henvender sig til kommunen
med spørgsmål herom.
Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet
noteret sig Roskilde Kommunes beklagelse af, at der i kla-
gers og yderligere to vælgeres tilfælde telefonisk blev givet
forkerte oplysninger vedrørende tidsrummet for brevstem-
meafgivningen den 16. juni 2015, samt kommunens oplys-
ning om, at der blev givet korrekt information, da fejlen blev
opdaget senere på formiddagen.
Udvalget tager det af Roskilde Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at
Roskilde Kommune har beklaget, at der telefonisk blev gi-
vet forkerte oplysninger om tidsrummet for brevstemmeaf-
givningen.
27) Fra Erik Sputnik Vestergaard Jakobsen, Holstebro, har
Social- og Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 25. juni
2015 vedrørende folketingsvalget, hvori Erik Sputnik Ve-
stergaard Jakobsen har klaget over, at hans kandidatnavn,
Erik Sputnik, ikke fremgik af stemmesedlen i Ringkøbing-
kredsen i Vestjyllands Storkreds, og at han derfor ikke har
fået stemmer i denne kreds. Erik Sputnik har oplyst, at han
var opstillet som kandidat uden for partierne i Holstebro-
kredsen i Vestjyllands Storkreds.
Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet
inden modtagelsen af klagen fra Erik Sputnik Vestergaard
Jakobsen i forbindelse med gennemgangen af stemmesedler-
ne til folketingsvalget den 18. juni 2015 var blevet opmærk-
som på, at Erik Sputnik ikke var anført på stemmesedlen i
Ringkøbingkredsen, der er den 11. opstillingskreds i Vest-
jyllands Storkreds. Ministeriet anmodede på denne bag-
grund valgbestyrelsen i Ringkøbingkredsen om at indsende
en udtalelse herom til ministeriet.
Valgbestyrelsen for Ringkøbingkredsen har i udtalelse af
25. juni 2015 til ministeriet bl.a. udtalt følgende:
»I den fortegnelse over kandidater, der er opstillet i Vest-
jyllands Storkreds, er anført en overskrift på kolonnen til
højre for kandidaterne, »opstillet i kreds«, og herunder er ud
for alle kandidater skrevet »alle«. Det gælder alle på nær li-
ste Ø, hvor der er opstillet på partiliste.
Ud for Erik Sputnik i samme kolonne står »10«, svarende
til en opstilling i opstillingskreds 10 og ikke »alle« kredse.
Teksten vedrørende opstillede kandidater uden for partierne
blev ikke vurderet som relevant for de opstillingskredse, der
ikke var nævnt under kolonnen »opstillet i kreds«.
Det er en fejl, som er meget beklagelig, og som Ringkø-
bing-Skjern Kommune bestræber sig på at undgå ved fremti-
dige valg.
Kommunen vil sørge for at formidle denne viden videre til
næste folketingsvalg som et forhold, som kommunen skal
være ekstra opmærksom på.
Desuden vil der blive foretaget kvalitetssikring af stem-
mesedlen ved at lade flere medarbejdere godkende denne.
Endelig vil kommunen tjekke kandidaterne i valgbogen,
med det samme denne er tilgængelig i KMD valgsystemet,
selv om det giver anledning til udfordringer med hensyn til
at nå at trykke stemmesedler og få leveret disse.«
Ringkøbing-Skjern Kommune har i anledning af klagen
ved e-mail af 25. juni 2015 oplyst over for Social- og Inden-
rigsministeriet, at kommunen ikke har supplerende bemærk-
ninger til den fremsendte redegørelse fra valgbestyrelsen af
samme dato.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om stemmesedler til folketingsvalget føl-
ger af §§ 43 og 44 i folketingsvalgloven og af bekendtgørel-
se nr. 1121 af 15. oktober 2014 om stemmesedler til brug
ved folketingsvalg (stemmeseddelbekendtgørelsen).
Efter folketingsvalglovens § 43, stk. 1, 1. pkt., skal valg-
bestyrelsen tilvejebringe stemmesedler til brug ved afstem-
ningen i opstillingskredsen. Stemmesedlerne udarbejdes ef-
ter folketingsvalglovens § 43, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af
de fortegnelser over de opstillede kandidater i vedkommen-
de storkreds, som anmeldelsesmyndigheden efter folketings-
valglovens § 42, stk. 2, sender til valgbestyrelsen i hver op-
stillingskreds i storkredsen. Det følger af folketingsvalglo-
vens § 43, stk. 3, 1. og 3. pkt., at stemmesedlen skal inde-
holde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet i stor-
kredsen. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal
anføres til sidst i et særskilt felt for disse og i alfabetisk ræk-
kefølge, dog således, at de kandidater, der er opstillet i på-
gældende opstillingskreds, anføres først.
For så vidt angår selve udformningen af stemmesedlen
følger det af stemmeseddelbekendtgørelsens § 6, at såfremt
der i storkredsen er opstillet kandidater uden for partierne,
skal disse anføres nederst på stemmesedlen i et særskilt felt,
i hvilket der med fede typer anføres ordene »Uden for parti-
erne« som overskrift. De kandidater, der er opstillet i ved-
kommende opstillingskreds, anføres øverst i alfabetisk ræk-
kefølge med halvfede typer, og derefter anføres med almin-
delige typer i alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater
uden for partierne, der er opstillet i storkredsen.
Erik Sputnik var opstillet som kandidat uden for partierne
i Holstebrokredsen, der er den 10. opstillingskreds i Vestjyl-
OMTRYK
42
lands Storkreds. Erik Sputnik skulle således efter reglerne i
folketingsvalgloven og stemmeseddelbekendtgørelsen have
været anført på stemmesedlen i samtlige opstillingskredse i
Vestjyllands Storkreds, herunder Ringkøbingkredsen, der er
11. opstillingskreds.
Fejlen indebærer, at vælgerne i Ringkøbingkredsen ikke
har kunnet stemme på Erik Sputnik. Fejlen kan dermed have
betydning for valgresultatet.
Erik Sputnik fik 116 stemmer i resten af Vestjyllands
Storkreds, dvs. i de øvrige 10 opstillingskredse, heraf 44 i
Holstebrokredsen, hvor han var opstillet og er bosiddende,
og mellem 4 og 11 stemmer i hver af de øvrige opstillings-
kredse.
Danmarks Statistik har for Social- og Indenrigsministeriet
foretaget en beregning, der viser, at kandidaten skulle have
haft mere end 17.908 stemmer for at opnå et kredsmandat i
Vestjyllands Storkreds.
Social- og Indenrigsministeriet anser det som en alvorlig
fejl, at Erik Sputnik ikke var anført på stemmesedlen i Ring-
købingkredsen. Ministeriet går ud fra, at valgbestyrelsen
træffer de nødvendige foranstaltninger til fremover at vare-
tage sin opgave i overensstemmelse med lovgivningen, såle-
des at en lignende fejl ikke sker ved kommende valg. Mini-
steriet har i den forbindelse noteret sig, hvad valgbestyrelsen
i sin udtalelse har oplyst om den fremadrettede indsats for at
undgå tilsvarende fejl.
Udvalget tager det af Ringkøbing-Skjern Kommune og
Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Ud-
valget finder i lighed med Social- og Indenrigsministeriet, at
det er en alvorlig fejl, at Erik Sputnik ikke var opført på
stemmesedlerne i Ringkøbingkredsen, og udtaler sin skarpe
kritik heraf. I lyset af det oplyste om Erik Sputniks stemme-
tal i resten af Vestjyllands Storkreds og det antal stemmer,
Erik Sputnik skulle have haft for at opnå et kredsmandat i
storkredsen, finder udvalget dog ikke grundlag for at indstil-
le til Folketinget at beslutte, at der skal afholdes omvalg, el-
ler for i øvrigt at foretage sig yderligere i anledning af forlø-
bet. Udvalget forventer i lighed med Social- og Indenrigsmi-
nisteriet, at valgbestyrelsen træffer de foranstaltninger, som
er nødvendige for at sikre, at lignende fejl ikke sker ved
kommende valg. Udvalget opfordrer på baggrund af sagen
generelt til, at kommunerne i forbindelse med kommende
valg udviser stor opmærksomhed på nøje korrekturlæsning
af udkast til stemmesedler.
28) Fra Andreas Endre Zambach, Frederiksberg, har Soci-
al- og Indenrigsministeriet modtaget mail af 25. juni 2015
med bilag, hvori Andreas Endre Zambach har klaget over
Frederiksberg Kommune i forbindelse med afholdelse af
folketingsvalget. Andreas Endre Zambach er blandt andet
utilfreds med, at en for ham ukendt mand i tresserne gik hen
imod klageren og omtalte hans påklædning på en nedladen-
de måde, da han var i færd med at få sin stemmeseddel udle-
veret på sit afstemningssted på Niels Ebbesen Skolen lidt ef-
ter kl. 9 på valgdagen. Andreas Endre Zambach har anmodet
om at få identificeret, hvem der har henvendt sig til ham på
denne måde.
Frederiksberg Kommune har i anledning af klagen over
for Social- og Indenrigsministeriet ved mail af 26. juni 2015
bl.a. oplyst, at kommunen har kontaktet valgsekretæren for
afstemningsstedet, som har oplyst, at hun ikke har overværet
episoden og ikke tidligere har hørt om den.
Valgsekretæren har videre oplyst, at det ikke har været
muligt at identificere, hvem der har henvendt sig til klage-
ren. På det tidspunkt, hvor klageren har oplyst, at han mødte
frem, sad alle tilforordnede ved valgbordene eller passede
opgaven med at være tilsynsførende med stemmerum og
stemmekasser. Det kan derfor ikke være en tilforordnet, der
har tiltalt klager, men eventuelt en valgstyrer. Det vurderes
imidlertid, at der ikke var mandlige valgstyrere i tresserne til
stede i valglokalet.
Kommunen har videre blandt andet anført, at hvis det er
en deltager i valghandlingen, der har tiltalt klager, beklager
kommunen, at Andreas Endre Zambach har følt sig chikane-
ret og har haft en dårlig oplevelse, da han skulle stemme.
Afslutningsvis har kommunen tilkendegivet, at valgsekre-
tæren ved fremtidige valghandlinger vil gøre tilforordnede
og valgstyrere opmærksom på, at det er upassende at kom-
me med den type bemærkninger.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det oplyste til efterretning.
29) Fra Marlene Ambo-Rasmussen, folketingskandidat for
Venstre, har Social- og Indenrigsministeriet modtaget e-mail
af 25. juni 2015 vedrørende folketingsvalget. Marlene Am-
bo-Rasmussen har anmodet om en fornyet fintælling af de
personlige stemmer på hende og Mark Grossmann, der beg-
ge var opstillet for Venstre i Fyns Storkreds, og af parti-
stemmerne på Venstre i Fyns Storkreds.
Marlene Ambo-Rasmussen har om baggrunden for sin
klage oplyst, at hun var opstillet for Venstre i Fyns Stor-
kreds, og at hun fik flere personlige stemmer end Mark
Grossmann, der ligeledes var opstillet for Venstre i Fyns
Storkreds, men at Mark Grossmann efter tildeling af parti-
stemmer endte med samlet at have tre stemmer flere end
hende. Dette gjorde, at Mark Grossmann blev valgt som 1.
stedfortræder og Marlene Ambo-Rasmussen blev valgt som
2. stedfortræder.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
den 26. og 29. juni 2015 telefonisk kontaktet kommunerne
som sekretariat for valgbestyrelserne i de 8 opstillingskredse
i Fyns Storkreds med spørgsmål om, hvorvidt de kunne be-
kræfte, at valgbestyrelsen ikke har yderligere bemærkninger
til valgbøgerne vedrørende fintælling m.v. end de eventuelt
allerede anførte bemærkninger. Alle kommunerne har over
for ministeriet mundtligt bekræftet, at de på vegne af valg-
bestyrelserne ikke havde yderligere bemærkninger til valg-
bogen end de eventuelt anførte. De oplysninger, som mini-
steriet kunne give vedrørende den indkomne klage fra Mar-
lene Ambo-Rasmussen, gav således heller ikke anledning til
yderligere bemærkninger.
OMTRYK
43
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at alle kandida-
ter for Venstre i Fyns Storkreds, hvor partiet opnåede 3
mandater, var opstillet i alle opstillingskredse i storkredsen
(fuldstændig sideordnet opstilling).
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af
§ 73, stk. 5, 2. pkt., i folketingsvalgloven, at partistemmerne
ved sideordnet opstilling fordeles mellem partiets kandidater
i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal i
opstillingskredsen. På grundlag af det antal stemmer, hver
kandidat har fået i hele storkredsen, herunder de partistem-
mer, der er tilfaldet kandidaten, opgøres ved sideordnet op-
stilling i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse, hvilke af
partiets kandidater der har opnået valg, jf. folketingsvalglo-
vens §§ 80 og 81, samt stedfortræderrækkefølgen for de
kandidater, der ikke har opnået valg, jf. § 85, stk. 2.
Den endelige opgørelse af stemmetallene for de enkelte
kandidater for Venstre i Fyns Storkreds har vist, at Marlene
Ambo-Rasmussen, der opnåede i alt 4.348 stemmer, heraf
2.239 personlige stemmer, blev valgt som 2. stedfortræder
for Venstre i Fyns Storkreds, mens Mark Grossmann, der
opnåede i alt 4.351 stemmer, heraf 2.199 personlige stem-
mer, blev valgt som 1. stedfortræder. Forskellen mellem
Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann er således 3
stemmer. Forskellen på de personlige stemmer mellem Mar-
lene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann er 40 stemmer.
Danmarks Statistik har ved e-mail af 26. juni 2015 oplyst
over for Social- og Indenrigsministeriet, at der ikke var no-
get usædvanligt at notere ved gennemgang af stemmeforde-
lingen på afstemningsområderne i de enkelte opstillings-
kredse i Fyns Storkreds.
Danmarks Statistik har videre oplyst, at baggrunden for, at
Mark Grossmann er endt med 3 stemmer mere end Malene
Ambo-Rasmussen, der har fået 40 flere personlige stemmer
end Mark Grossmann, er, at hver partistemme i de fleste af
de opstillingskredse, hvor Mark Grossmann har fået flere
stemmer, har en højere faktor for partistemmer i forhold til
personlige stemmer end i de opstillingskredse, hvor Malene
Ambo-Rasmussen har fået flest personlige stemmer. Mark
Grossmann har fået flere personlige stemmer end Marlene
Ambo-Rasmussen i seks ud af de otte opstillingskredse i
Fyns Storkreds. Det fremgår af bilaget fra Danmarks Stati-
stik, at faktoren for partistemmer i forhold til personlige
stemmer i de kredse, hvor Mark Grossmann har fået flest
personlige stemmer, er henholdsvis 1,31 (Odense Østkred-
sen), 1,00 (Odense Vestkredsen), 1,04 (Odense Sydkred-
sen), 0,72 (Assenskredsen), 0,87 (Middelfartkredsen) og
0,84 (Nyborgkredsen). I de kredse, hvor Marlene Ambo-
Rasmussen har fået flest stemmer, er faktoren henholdsvis
0,82 (Svendborgkredsen) og 0,51 (Faaborgkredsen).
Faktoren angiver, hvor mange partistemmer kandidaterne
får for 1 personlig stemme i den enkelte opstillingskreds, det
vil sige, at hvis faktoren er 1,31, får kandidaten 1,31 parti-
stemme pr. personlig stemme.
Endvidere giver ministeriets gennemgang af valgbøgerne
fra opstillingskredsene Odense Østkredsen, Odense Vest-
kredsen, Odense Sydkredsen, Assenskredsen, Middelfart-
kredsen, Nyborgkredsen, Svendborgkredsen og Faaborg-
kredsen ikke grundlag for at antage, at de personlige stem-
metal for Marlene Ambo-Rasmussen, Mark Grossmann og
de øvrige enkelte kandidater for Venstre samt partistemmer-
ne for Venstre i de nævnte opstillingskredse ikke er opgjort
korrekt. Ministeriet har herved henvist til redegørelsen for
gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne, der
oversendes til Folketinget sammen med valgbøgerne og det
øvrige materiale, der er nævnt i folketingsvalglovens § 86.
Ministeriet har i denne forbindelse særligt henvist til det af-
snit i redegørelsen, hvori er beskrevet kontrollen af de til
grund for valgbøgerne liggende oplysninger om kandidater-
nes personlige stemmetal opgjort for de enkelte afstem-
ningsområder (afsnit 2.3.).
Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet
noteret sig, at valgbestyrelserne i opstillingskredsene i Fyns
Storkreds ikke har yderligere bemærkninger til fintællingen
m.v. end de eventuelt anførte i valgbogen. Social- og Inden-
rigsministeriet har ikke fundet forhold, der giver ministeriet
anledning til at antage, at opgørelsen af stemmerne på Mar-
lene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann, de øvrige en-
kelte kandidater fra Venstre og partistemmerne på Venstre
ikke er opgjort korrekt.
Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. Udvalget ønsker generelt at fastholde
den praksis, at den vurdering og optælling af stemmesedler-
ne, der foretages af de stedlige valgbestyrelser umiddelbart
efter valget, så vidt muligt bør lægges til grund ved opgørel-
sen af valget. Udvalget finder i lighed med ministeriet ikke
grundlag for at antage, at opgørelsen af stemmerne på Mar-
lene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann, de øvrige en-
kelte kandidater fra Venstre og partistemmerne på Venstre
ikke er opgjort korrekt. Herefter, og da klagen ikke synes at
bero på oplysninger om fejl ved bedømmelsen eller optæl-
lingen af stemmesedlerne, men kun på en formodning om, at
en fornyet optælling kunne give et andet resultat, finder ud-
valget ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at det på-
lægges de berørte valgbestyrelser at iværksætte en ny fintæl-
ling, eller for i øvrigt at foretage sig yderligere.
30) Fra Bitten Drews har Social- og Indenrigsministeriet
via Brøndby Kommune modtaget et udateret brev, hvori Bit-
ten Drews på vegne af Erich Heinrich Clausen bl.a. har kla-
get over Brøndby Kommune i forbindelse med afholdelse af
folketingsvalget. Bitten Drews har klaget over, at Erich
Heinrich Clausen, der ikke havde modtaget et valgkort, blev
afvist fra at afgive sin stemme på det afstemningssted, hvor
han mødte op sammen med Bitten Drews, idet han blev hen-
vist til et andet afstemningssted, da han var registreret som
hjemløs i kommunen.
Brøndby Kommune har i anledning af klagen ved brev af
26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,
at Erich Heinrich Clausen på valgdagen den 18. juni 2015
henvendte sig til valgsekretæren på afstemningsstedet Brøn-
den i Brøndby Kommune, idet han ikke havde modtaget et
valgkort. Erich Heinrich Clausen fremviste legitimation,
men stod ikke som optaget på valglisten for det pågældende
afstemningssted.
OMTRYK
44
Valgsekretæren tog herefter kontakt til folkeregisteret i
kommunen, som oplyste, at Erich Heinrich Clausen var regi-
streret i kommunen uden bopæl eller fast opholdssted. Alle
vælgere i Brøndby Kommune, der er uden bopæl eller fast
opholdssted, optages på valglisten for afstemningsstedet
Tjørnehøjhallen. Erich Heinrich Clausen var af den årsag ik-
ke optaget på valglisten for afstemningsområdet, som omfat-
ter afstemningsstedet Brønden, men derimod på valglisten
for afstemningsområdet, som omfatter afstemningsstedet
Tjørnehøjhallen.
Det fremgår videre, at Erich Heinrich Clausen var meget
forundret over dette, idet han oplyste at have boet på samme
adresse siden 1994. Valgsekretæren tilbød i forlængelse he-
raf at sørge for en taxa til og fra afstemningsstedet Tjørne-
højhallen, hvilket Erich Heinrich Clausen afslog ad flere
omgange. Erich Heinrich Clausen tilkendegav i den forbin-
delse, at han ville klage over forløbet.
Kommunen har videre oplyst, at folkeregisteret i kommu-
nen har oplyst, at Erich Heinrich Clausen var blevet fra-
meldt fra sin tidligere registrerede bopæl i CPR af den fami-
lie, der havde overtaget den lejlighed, som klager senest
havde haft registreret som bopæl. Frameldelsen skete på
baggrund af en lejekontrakt, og der var derfor ingen tvivl
om, at familien var de nye lejere af lejligheden. Erich Clau-
sen havde ikke selv anmeldt flytning, og folkeregisteret hav-
de derfor ikke andre muligheder på det tidspunkt end at regi-
strere ham på høj vejkode, dvs. uden bopæl eller fast op-
holdssted. Folkeregisteret skrev til Erich Heinrich Clausen
den 18. maj 2015 for at få bragt bopælsforholdet i orden.
Boligkontoret i Brøndby Kommune har ifølge udtalelsen
yderligere den 24. juni 2015 over for folkeregisteret oplyst,
at Erich Heinrich Clausen havde fået tilbudt og taget imod
en ny lejlighed. Derfor blev han dagen før afgivelsen af
kommunens udtalelse (dvs. den 25. juni 2015) registreret på
den nye adresse.
Erich Heinrich Clausen blev i den forbindelse orienteret
om, at han nu var registreret på den korrekte adresse, og at
han ved fremtidige valg skulle stemme på afstemningsstedet
Brønden, så længe han bor i Brøndby Strand.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. regi-
streret i CPR med bopæl, fast opholdssted eller under vejko-
de større end 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansøge
herom, på valglisten til folketingsvalg. De optages på valgli-
sten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR se-
nest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 3. juni
2015, jf. folketingsvalglovens § 15 sammenholdt med § 18.
Det vil sige, at også vælgere, der på 15. -dagen før valgda-
gen er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 14 i
bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkere-
gistrering m.v., optages automatisk på valglisten.
Af § 14, nr. 1, i den nævnte bekendtgørelse følger, at en
person, der opgiver sin bopæl, fra fraflytningsdagen skal re-
gistreres under vejkoder i intervallet 9900-9939 i sin hidtidi-
ge opholdskommune i perioder, hvor den pågældende intet
fast opholdssted har eller er forsvundet.
Den omstændighed, at en vælger er registreret i CPR uden
bopæl eller fast opholdssted og dermed som værende hjem-
løs, indebærer således ikke i sig selv, at den pågældende ik-
ke optages på valglisten. Dette fremgår af Social- og Inden-
rigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om
afholdelse af folketingsvalg, afsnit 4.3.1.1.
Af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., fremgår, at kommu-
nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller
fast opholdssted i kommunen. Efter reglerne i folketingsval-
glovens § 20, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen alene efter
anmodning udsende valgkort til de vælgere, der intet fast
opholdssted har, men er registreret i kommunen som fraflyt-
tet den tidligere adresse.
Af pkt. 4.10. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:
»Vælgere, der er registreret under vejkoder højere end
9900, skal heller ikke have udsendt valgkort. Disse vælgere
skal dog have udleveret et valgkort, hvis de beder om det,
eller have sendt et valgkort, hvis de beder om det og samti-
dig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til, se lo-
vens § 20, 2. pkt.«
Efter folketingsvalglovens § 47, 3. pkt., udskrives et valg-
kort på afstemningsstedet, såfremt en vælger ikke har med-
bragt valgkort.
Af pkt. 7.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:
»Det er ikke nogen betingelse for at stemme, at man har
medbragt sit valgkort, se lovens § 47, 3. pkt., som gengivet
ovenfor. Personer uden fast opholdssted, som kun får til-
sendt et valgkort, hvis de anmoder om det, kan ligesom de
vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme
på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimati-
on, f.eks. kørekort, pas eller sundhedsbevis. Stemmeafgiv-
ning uden valgkort kan alene ske på det afstemningssted,
som den seneste bopælskommune anviser. Oplysning herom
fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-
nens oplysninger om, at kommunen ikke har afvist Erich
Heinrich Clausen fra at stemme, men har henvist ham til at
afgive stemme på det afstemningssted, hvor han, idet han
var registreret i CPR uden bopæl eller fast opholdssted på
valgdagen, var optaget på valglisten og dermed hørte til.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Brøndby Kommune og Social- og
Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
31) Fra Ejvind Andersen har Social- og Indenrigsministe-
riet via Københavns Kommune modtaget mail af 19. juni
2015, hvori Ejvind Andersen har klaget over Københavns
Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget.
Ejvind Andersen er utilfreds med, at Københavns Kommune
ikke sørgede for, at de personer, der skulle hjælpe folkepen-
sionister med at afgive brevstemme på Østerbro, mødte op.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev
af 26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
OMTRYK
45
riet, at kommunens brevstemmecenter i anledning af klagen
har oplyst, at alle borgere, der ansøger om at brevstemme i
hjemmet, kontaktes telefonisk dagen før det planlagte besøg
for at gøre vælgeren opmærksom på tidspunktet for stemme-
afgivningen. På selve dagen kontaktes borgeren ca. 10 mi-
nutter, før stemmeholdet ankommer til vælgerens adresse. I
det tilfælde, at en borger alligevel ikke er hjemme, når stem-
meholdet møder op på borgerens bopæl, vil der være en op-
samlingsrunde, hvor borgeren har mulighed for at stemme.
Det fremgår videre, at på Østerbro har ca. 300 borgere af-
givet stemme i eget hjem.
Kommunen har videre anført, at det ikke har været muligt
at undersøge omstændighederne i de konkrete tilfælde, da
klagen ikke indeholder oplysninger om de konkrete vælgere,
der ikke har haft mulighed for at stemme.
Kommunen har til slut anført, at Københavns Kommune
til hver en tid bestræber sig på at sikre, at alle ansøgninger
om at stemme i eget hjem bliver imødekommet. Kommunen
finder derfor, at det er meget beklageligt, hvis der er vælge-
re, der har ventet forgæves på et stemmehold i forbindelse
med folketingsvalget.
Med henblik på bidrag til eventuelle forbedringer af pro-
cessen fremover vil Københavns Kommune endelig tage
kontakt til Ejvind Andersen.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-
pitel 8 i folketingsvalgloven. Ministeriet har navnlig henvist
til bestemmelserne i lovens § 54 om brevstemmeafgivning
for vælgere, der bor eller opholder sig i bestemte typer af
boformer eller boliger, og for vælgere, der på grund af syg-
dom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på af-
stemningsstedet.
Endvidere har ministeriet henvist til den mere udførlige
regulering i bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om
brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov
om social service og boliglovgivningen og i bekendtgørelse
nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i væl-
gerens hjem, navnlig til begge bekendtgørelsers § 3 om
kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende forberedelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivningen og til den sidst-
nævnte bekendtgørelses §§ 7-9, som indeholder bestemmel-
ser om underretning af vælgere, der opfylder betingelserne
for at stemme i hjemmet, med hensyn til tid for stemmeafgi-
velsen samt om, hvordan der skal forholdes, hvis den pågæl-
dende ikke træffes hjemme af stemmemodtagerne.
Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det følger
af reglerne i folketingsvalgloven, at vælgere, der på grund af
sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, hvis vælge-
ren har søgt om at brevstemme i hjemmet. Vælgere, der bor
eller opholder sig i visse boliger eller boformer (lovens § 54,
stk. 2, nr. 1, 2 og 5), har imidlertid under alle omstændighe-
der ret til at brevstemme i boligen eller boformen, uanset om
vælgeren har søgt om det eller ej. Vælgere, der bor eller op-
holder sig i andre boformer (lovens § 54, stk. 2, nr. 3, 4 og
6), har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boligen el-
ler boformen uden at have søgt herom, medmindre kommu-
nalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning skal ske
efter reglerne for brevstemmeafgivning i hjemmet.
Det er efter valglovgivningen kommunalbestyrelsens an-
svar at sikre, at brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bo-
lig eller boform tilrettelægges i overensstemmelse med lo-
vens regler herom.
Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelserne om
brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov
om social service og boliglovgivningen og om brevstem-
meafgivning i vælgerens hjem sørge for, at vælgerne på for-
skellig måde bliver gjort bekendt med muligheden for at
brevstemme i boligen, boformen eller hjemmet, og sørge for
forudgående underretning om afstemningen i hjemmet.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at det ikke
på grundlag af klagen har været muligt nærmere at identifi-
cere, hvilke vælgere der ikke har haft mulighed for at afgive
deres brevstemme. Ministeriet har videre noteret sig Køben-
havns Kommunes bemærkninger om kommunens generelle
procedure ved brevstemmeafgivning.
Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Social-
og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.
32) Fra Per Drustrup Larsen, Brønderslev, har Social- og
Indenrigsministeriet den 28. juni 2015 modtaget en klage
over generalkonsulatet i New York vedrørende afholdelse af
folketingsvalget. Per Drustrup Larsen er utilfreds med, at
generalkonsulatet i New York efter klagerens opfattelse ikke
gav korrekte oplysninger om, hvornår det var muligt at brev-
stemme på generalkonsulatet. Resultatet blev, at klageren
med sin ægtefælle ikke nåede at stemme til folketingsvalget.
Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail
af 30. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at generalkonsulatet i New York har oplyst, at klager
den 27. maj 2015 pr. mail kontaktede generalkonsulatet for
at forhøre sig om mulighed for at afgive brevstemme til fol-
ketingsvalget. Klageren fik den 28. maj 2015 oplyst, at der
afventedes instruktion fra Udenrigsministeriet, men at kla-
geren uafhængigt af dette kunne afgive brevstemme.
Det fremgår videre, at klager den 29. maj 2015 om morge-
nen igen kontaktede generalkonsulatet pr. mail. Generalkon-
sulatet svarede senere samme dag kl. 13, hvor det blev op-
lyst, at det ville være muligt at brevstemme inden for almin-
delig åbningstid (dvs. mandag til fredag mellem kl. 9 og 17)
frem til den 8. juni 2015, som efter generalkonsulatets vur-
dering var sidste dato, hvis brevstemmen skulle kunne mod-
tages rettidigt af rette kommune.
Klager vendte samme dags aften pr. mail tilbage til gene-
ralkonsulatet for at oplyse, at det ikke ville være muligt for
ham at afgive brevstemme i New York, idet han tidligt man-
dag den 1. juni 2015 skulle rejse til Los Angeles. Den 1. juni
2015 sendte generalkonsulatet herefter pr. mail kontaktop-
lysninger på det danske konsulat i Los Angeles til klager.
OMTRYK
46
Generalkonsulatet hørte herefter ikke mere til sagen samt
klager.
Udenrigsministeriet har den 30. juni 2015 telefonisk sup-
plerende tilkendegivet over for Social- og Indenrigsministe-
riet, at generalkonsulatet telefonisk over for Udenrigsmini-
steriet har oplyst, at generalkonsulatet ud over pr. mail man-
ge gange havde været i telefonisk kontakt med klager i dag-
ene omkring den 29. maj 2015.
Klager var under telefonsamtalerne flere gange, herunder
den 28. maj 2015, telefonisk blevet orienteret om, at han
havde mulighed for at møde op i generalkonsulatet for at af-
give sin brevstemme – også selv om generalkonsulatet ikke
havde modtaget instruktion fra Udenrigsministeriet om valg-
et.
Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen
oplyst, at det følger af § 57, stk. 2, i lov om valg til Folketin-
get, at vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme
på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation. Det
følger af lovens § 57, stk. 3, at der kan brevstemmes fra 3
måneder før valgdagen. Brevstemmer, der er afgivet mere
end 3 måneder før valgdagen i udlandet, kommer ikke i be-
tragtning.
Af lovens § 57, stk. 4, fremgår, at social- og indenrigsmi-
nisteren, når valg til Folketinget er udskrevet, sørger for, at
de danske repræsentationer i udlandet bliver underrettet her-
om.
I overensstemmelse hermed har Social- og Indenrigsmini-
steriet ved brev af 27. maj 2015 til Udenrigsministeriet bl.a.
oplyst, at valg til Folketinget afholdes torsdag den 18. juni
2015, og at vælgere, der opholder sig i udlandet, efter regle-
rne i lovens § 57 kan brevstemme til folketingsvalget på en
dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse påhviler
det de danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer
i kraft af deres funktion ved brevstemmeafgivningen på
forespørgsel at give korrekt vejledning om bl.a. tidsrummet
for brevstemmeafgivningen, åbningstider og brevstemmeaf-
givningsproceduren.
Udenrigsministeriets udtalelse har ikke givet Social- og
Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.
Udvalget tager det af generalkonsulatet, Udenrigsministe-
riet og Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterret-
ning.
4. Social- og Indenrigsministeriets beregninger og
opgørelser
Det næste, udvalget skal behandle, er spørgsmålet om
godkendelse af de af ministeriet foretagne opgørelser og be-
regninger.
Disse har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.
Det fremgår, at der ved valget er afgivet i alt 3.560.060
stemmer, heraf som tidligere nævnt 29.920 blanke og
11.153 andre ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har væ-
ret 85,89.
5. De valgte kandidater
Det sidste spørgsmål, udvalget skal behandle, er spørgs-
målet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået
valg.
Efter det for udvalget oplyste er der ikke forhold, der kan
begrunde, at de valgte kandidater ikke skulle være valgbare
til Folketinget, jf. grundlovens § 30.
III. Valget i Grønland
Udvalget har modtaget en indberetning af 18. juni 2015
fra Rigsombudsmanden i Grønland med en foreløbig opgø-
relse af valget i Grønland. Det fremgår af denne opgørelse,
at Aleqa Hammond, Siumut, og Aaja Chemnitz Larsen, In-
uit Ataqatigiit, må anses for valgt til Folketinget.
Det fremgår, at der har deltaget 5 partier. Stemmeprocen-
ten var 49,9.
Af de gyldige stemmer er 7.904 afgivet på Inuit Ataqati-
giit, 7.831 afgivet på Siumut, 1.753 på Demokraterne, 1.526
på Atassut og 962 på Naleraq.
Aleqa Hammond har fået 3.745 stemmer, og Aaja Chem-
nitz Larsen har fået 2.540 stemmer.
I en henvendelse til udvalget har Niels Lund, Solrød
Strand, gjort gældende, at Aleqa Hammond ikke er valgbar
til Folketinget, jf. grundlovens § 30. Udvalget antager, at det
forhold, som Niels Lund har henvist til i sin henvendelse, er
et ca. 20 år gammelt forhold vedrørende uretmæssigt brug af
et betalingskort, som har været omtalt i dagspressen i de se-
nere år. Udvalget finder ikke, at det, som er anført i henven-
delsen, kan føre til, at Aleqa Hammond ikke er valgbar til
Folketinget.
Udvalget benytter bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketin-
gets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer
valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om godken-
delse på grundlag af den foreløbige opgørelse. Når det ende-
lige valgmateriale foreligger, må Folketinget træffe afgørel-
se om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.
IV. Valget på Færøerne
Den 1. juli 2015 har social- og indenrigsministeren frem-
sendt valgbog m.v. vedrørende valget på Færøerne.
Det fremgår af materialet, at der har deltaget 7 partier og
været anmeldt 1 kandidat uden for partierne. Der blev afgi-
vet i alt 23.580 stemmer, heraf 23.364 gyldige, 124 blanke
og 92 andre ugyldige. Stemmeprocenten var 66,22.
Tjóðveldi fik 5.718 stemmer, Javnaðarflokkurin fik 5.670
stemmer, Sambandsflokkurin fik 5.496 stemmer, Fólkaflok-
kurin fik 4.384 stemmer, Framsókn fik 744 stemmer,
Miðflokkurin fik 605 stemmer, Sjálvstýrisflokkurin fik 400
stemmer, og kandidaten opstillet uden for partierne, Zakari-
as Wang, fik 347 stemmer.
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin opnåede hver 1 mandat.
For Tjóðveldi har Høgni Hoydal opnået det største stemme-
tal i partiet med 1.465 stemmer, og for Javnaðarflokkurin
OMTRYK
47
har Sjúrður Skaale opnået det største stemmetal i partiet
med 2.507 stemmer.
Ifølge opgørelsen er Høgni Hoydal, Tjóðveldi, og Sjúrður
Skaale, Javnaðarflokkurin, valgt til Folketinget. Valgbesty-
relsen har derfor udfærdiget valgbreve for Høgni Hoydal og
Sjúrður Skaale.
Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger
vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der
er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte
kandidaters valgbarhed.
V. Udvalgets indstillinger
Der afgives herefter følgende indstillinger:
A. Vedrørende valget i Danmark
Af udvalget:
1) Folketinget godkender det i Danmark den 18. juni 2015
afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlin-
gen), de af Social- og Indenrigsministeriet den 30. juni 2015
fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på
den omdelte særskilte fortegnelse opførte 175 kandidater
som valgte fra og med den 18. juni 2015.
B. Vedrørende valget i Grønland
Af udvalget:
2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens §
1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grøn-
land fremsendte foreløbige opgørelse om folketingsvalget i
Grønland den 18. juni 2015 Aleqa Hammond og Aaja
Chemnitz Larsen som valgte fra og med den 18. juni 2015.
C. Vedrørende valget på Færøerne
Af udvalget:
3) Folketinget godkender det på Færøerne den 18. juni 2015
afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlin-
gen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og bereg-
ning over dette valg og Høgni Hoydal og Sjúrður Skaale
som valgte fra og med den 18. juni 2015.
Bent Bøgsted (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Peter Skaarup (DF) Martin Henriksen (DF) Karin Nødgaard (DF)
Peter Juel Jensen (V) fmd. Anni Matthiesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Leif Mikkelsen (LA)
Brian Mikkelsen (KF) Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christine Antorini (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Skipper (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
OMTRYK
48