Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
(Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.)
§ 1
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober
2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr.
1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april
2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr.
1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014-15 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 15-1973974
AN011934
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge
asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytil-
komne flygtninge og udlændinge et større incitament til at
arbejde og blive integreret i det danske samfund.
Mange forhold har betydning for, hvor mange asylansøge-
re der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal
asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske
vilkår i de enkelte lande.
I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer
den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse
af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincip-
pet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygt-
ninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folke-
pension.
Dette lovforslag vedrører genindførelse af optjeningsprin-
cippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for
flygtninge.
Optjeningsprincippet betyder, at ret til den fulde ydelse er
betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelses-
pligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse
her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for
den periode, udbetalingen vedrører. Genindførelse af optje-
ningsprincippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse
for flygtninge vil betyde, at flygtninge får en større tilknyt-
ning til det danske samfund ved at have været her i landet i
en længere periode, før de kan opnå ret til de fulde ydelser.
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen og
børnetilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december
2010 med virkning fra den 1. januar 2012.
Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betin-
get af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsesplig-
ten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i
riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den
periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optje-
nes gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæfti-
gelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50
pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.
Flygtninge, dvs. udlændinge, som har fået opholdstilladel-
se i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og udlæn-
dinge, der har fået humanitær opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 b, blev med lov nr. 1398 af 23. december
2012 generelt undtaget fra optjeningsprincippet med virk-
ning fra den 1. januar 2013.
Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark ef-
ter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, er således berettiget
til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud fra det tids-
punkt, hvor de får meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis
de samtidig opfylder de øvrige betingelser for ret til ydelser-
ne.
For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-
menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Sammen-
lægningsprincippet har til formål at sikre, at personer ikke
mister rettigheder, fordi de flytter til eller får arbejde i en an-
den medlemsstat. I disse tilfælde skal den nye medlemsstat
således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse
foretage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt ef-
ter en anden medlemsstats lovgivning.
Ordlyden af de gældende lovbestemmelser om optjenings-
princippet (§ 2 i børne- og ungeydelsesloven og § 5 a i bør-
netilskudsloven) udelukker ikke i sig selv, at man iagttager
sammenlægningsprincippet i forbindelse med anvendelsen
af optjeningsprincippet. Det fremgår dog flere steder i be-
mærkningerne til lovforslaget om indførelse af optjenings-
princippet (lovforslag nr. 79 fra folketingsåret 2010/2011 (1.
samling)), at hensigten med indførelsen af optjeningsprin-
cippet var, at beskæftigelses- og bopælsperioder skulle være
tilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydel-
ser, hvis man har en reel tilknytning til Danmark.
Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale forhold har den 9. juli 2013 meddelt
Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og unge-
ydelse og børnetilskud, at der ved administrationen af optje-
ningsprincippet i forhold til personer, der er omfattet af for-
ordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilba-
gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurde-
ringen af, om disse personer har optjent ret til børne- og un-
geydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en
følge af, at forordninger er almengyldige og gælder umid-
delbart i enhver medlemsstat, jf. artikel 288 i EUF-Trakta-
ten.
Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for
borgere samt flygtninge og statsløse, der er eller har været
omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der
er omfattet af forordning nr. 883/2004.
Regeringen ønsker generelt at sikre, at nationale velfærds-
systemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ik-
ke udvikler sig i retning af en social union.
Det skal bl.a. ske ved at arbejde sammen med ligesindede
lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser
for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt.
Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når
de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børne-
check til borgere fra andre EU-lande.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve undtagelsen for udlændinge, som
har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
udlændingeloven, således, at denne gruppe igen bliver om-
fattet af optjeningsprincippet for børnetilskud, jf. børnetil-
2
skudslovens § 5 a, stk. 1 og 2, og for børne- og ungeydelsen,
jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 7.
Da formålet med forslaget bl.a. er at undgå, at asylansøge-
re vælger at komme til Danmark på grund af udsigten til hø-
je offentlige ydelser, foreslås det, at genindførelsen skal
gælde for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. sep-
tember 2015 eller senere.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for ud-
lændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§
7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skønnes i 2015 at medføre
mindreudgifter til børnetilskud og børne- og ungeydelse på
ca. 0,5 mio. kr. efter tilbageløb. Mindreudgifterne skønnes
at blive forøget til ca. 30,6 mio. kr. i 2016, ca. 58,9 mio. kr. i
2017, ca. 29,0 mio. kr. i 2018 og ca. 23,4 i 2019. Fra 2020
skønnes årlige mindreudgifter på ca. 23,6 mio. kr. Den vari-
ge virkning skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau), jf. ta-
bel 1.
Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed, herunder af
den eksakte periodisering af mindreudgifterne. Størrelsen af
mindreudgifterne som følge af genindførelse af optjenings-
princippet for flygtninge afhænger af antallet af opholdstil-
ladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der gives op-
holdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i
2016 og derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forud-
sat, at der sker familiesammenføring til flygtninge for ca.
8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn årligt.
I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af børne-
og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016
skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn
at blive berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes
ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive
berørt. Fra og med 2018 skønnes ydelser til nye modtagere
vedrørende ca. 2.650 børn årligt at blive berørt.
Tabel 1. Mindreudgifter ved genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge m.v.
Mio. kr. (2015-niveau) 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Varig virkning
Børne- og ungeydelse
Umiddelbart provenu 0,7 39,6 76,1 37,4 30,2 30,5 31
Provenu efter tilbageløb 0,5 29,9 57,5 28,3 22,8 23,0 23
Børnetilskud
Umiddelbart provenu 0,0 1,0 1,9 0,9 0,8 0,8 1
Provenu efter tilbageløb 0,0 0,7 1,4 0,7 0,6 0,6 1
Samlet
Umiddelbart provenu 0,7 40,6 78,0 38,4 31,0 31,2 32
Provenu efter tilbageløb 0,5 30,6 58,9 29,0 23,4 23,6 24
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom-
munerne og regionerne.
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det er Udbetaling Danmark, der står for administration og
udbetaling af ydelser efter børnetilskudsloven og lov om en
børne- og ungeydelse. Det er Udbetaling Danmarks vurde-
ring, at forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for
ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven med virkning fra og med den 1. sep-
tember 2015 vil have begrænsede administrative konsekven-
ser.
Herudover indebærer forslaget ikke administrative konse-
kvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for de personer, der bliver omfattet af
optjeningsprincippet. Der er tale om et begrænset antal bor-
gere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er om-
fattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Sammenlægningsprincippet finder der-
med anvendelse for borgere samt flygtninge og statsløse, der
er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande
og Schweiz, der er omfattet af forordning nr. 883/2004.
Langt hovedparten af de personer, som kommer til Danmark
som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.
3
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da regeringen ønsker at genindføre optje-
ningsprincippet for flygtninge m.v. hurtigst muligt for at gø-
re det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark og her-
ved mindske antallet af asylansøgere.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Advokatrådet,
Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT,
Børnesagens Fællesråd, BUPL, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Børnerådet, CEVEA, CEPOS, Danmarks Arbejds-
giverforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskolefor-
ening, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske
Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Dan-
ske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers
Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirken-
de Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivnings-
center om racediskrimination, DI, Efterskoleforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team
effektiv regulering, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, FOA, Foreningen af 10. klasse skoler i Dan-
mark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, FSR – dan-
ske revisorer, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddan-
nelses- og Erhvervsvejledningen, Grønlands Hjemmestyre,
HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, KL, Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig A-kasse, Kræftens Bekæm-
pelse, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen
af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Ho-
vedorganisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Moderni-
seringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rektorkolle-
giet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-
cialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-
verforeninger, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen,
SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling
Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-
boligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Ældresa-
gen.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre mindreud-
gifter efter tilbageløb på ca. 0,5 mio. kr. i
2015, ca. 30,6 mio. kr. i 2016 og ca. 58,9
mio. kr. i 2017. Den varige virkning
skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau).
Ingen
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Ingen Begrænsede administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger. Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for borgere samt flygtninge
og statsløse, der er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der
er omfattet af forordning nr. 883/2004. Langt hovedparten af de personer, som kommer til
Danmark som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-
cippet for børnetilskud, der gælder for udlændinge, som har
fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i ud-
lændingeloven for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
Danmark. Dermed bliver disse personer omfattet af optje-
ningsprincippet for børnetilskud i børnetilskudslovens § 5 a,
stk. 1 og 2. Dette betyder, at de skal have haft bopæl eller
beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10
år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal
have ret til fuld ydelse. De vil optjene retten til fuld ydelse
gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til
25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år
75 pct., og efter 2 år 100 pct.
For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-
menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Borgere
samt flygtninge og statsløse, der er omfattet af forordningen
og er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-
lande og Schweiz, skal således have medregnet perioder, der
er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-land eller Schweiz lov-
givning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent
ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske
regler.
De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-
pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1435 af
23. december 2012 om optjening af ret til ydelser efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
§§ 1-8, for så vidt angår børnetilskuddet. Disse nærmere
regler vil således fremover også være fuldt ud gældende for
udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter
§§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015
eller senere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.
Da udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark
efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, anses for at få bo-
pæl her i riget, når de har fået opholdstilladelse og bliver re-
gistreret i CPR-registeret, er det fra dette tidspunkt, at optj-
eningen af ret til børnetilskud på baggrund af bopæl påbe-
gyndes.
Hvis udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, efter tilladel-
se fra udlændingestyrelsen arbejder i Danmark, mens de er
registrerede som asylansøgere, medgår dette arbejde ved
optjeningen af ret til børnetilskud ligesom for alle andre i
det omfang, det opfylder de fastsatte krav til beskæftigelse i
§§ 2-8 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om
børne- og ungeydelsen.
Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få
børnetilskud i øvrigt. Udlændinge, som har fået opholdstilla-
delse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven,
skal således fortsat opfylde de betingelser, der fremgår af
børnetilskudsloven for at få ret til børnetilskud.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-
cippet for børne- og ungeydelse, der gælder for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven. Dermed bliver disse personer omfattet
af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen i
børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Dette betyder,
at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse.
De vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6
måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Ef-
ter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år
100 pct.
De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-
pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af
13. december 2013 om børne- og ungeydelsen §§1-15, for
så vidt angår børne- og ungeydelsen. Disse nærmere regler
vil således fremover også være fuldt ud gældende for udlæn-
dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller se-
nere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.
Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få
børne- og ungeydelse i øvrigt. Udlændinge, som har fået op-
holdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændin-
geloven, skal således fortsat opfylde de betingelser, der
fremgår af børne- og ungeydelsesloven for at få ret til børne-
og ungeydelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, idet det
anførte om genindførelse af optjeningsprincippet for børne-
tilskud også gør sig gældende for genindførelse af optje-
ningsprincippet for børne- og ungeydelse.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at genindførelsen af optjeningsprin-
cippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlæn-
dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
eller 9 b i udlændingeloven, træder i kraft den 1. september
2015.
Det foreslås i stk. 2, at genindførelsen af optjeningsprin-
cippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal ske
fremadrettet. Genindførelsen vil således gælde for de udlæn-
dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
eller 9 b i udlændingeloven efter lovens ikrafttrædelse.
Udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark efter
§§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, som er gyldig inden lo-
vens ikrafttræden, berøres ikke af lovforslaget. Dette bety-
der, at de fortsat kan få fuld børne- og ungeydelse samt fuldt
børnetilskud både for børn, som de i forvejen får fuld ydelse
5
for, og for børn, som de opnår ret til ydelser for efter den 1.
september 2015.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som
ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgen-
de ændring:
§ 5 a. ---
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven.
Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt
dokumentation og beregning af perioder med bopæl og be-
skæftigelse her i riget i henhold til stk. 1 og 2.
1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4. bliver herefter stk. 3.
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382
af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i
lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23.
december 2012, foretages følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
b i udlændingeloven.
1. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne ud-
lændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
7