Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN11934

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20142/lovforslag/L7/20142_L7_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
    børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
    (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.)
    § 1
    I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
    børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober
    2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014,
    foretages følgende ændring:
    1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    § 2
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr.
    1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april
    2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr.
    1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
    1. § 2, stk. 3, ophæves.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
    har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
    udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne
    udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014-15 (2. samling)
    Skattemin., j.nr. 15-1973974
    AN011934
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge
    asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytil-
    komne flygtninge og udlændinge et større incitament til at
    arbejde og blive integreret i det danske samfund.
    Mange forhold har betydning for, hvor mange asylansøge-
    re der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal
    asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske
    vilkår i de enkelte lande.
    I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer
    den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse
    af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincip-
    pet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygt-
    ninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folke-
    pension.
    Dette lovforslag vedrører genindførelse af optjeningsprin-
    cippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for
    flygtninge.
    Optjeningsprincippet betyder, at ret til den fulde ydelse er
    betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelses-
    pligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse
    her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for
    den periode, udbetalingen vedrører. Genindførelse af optje-
    ningsprincippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse
    for flygtninge vil betyde, at flygtninge får en større tilknyt-
    ning til det danske samfund ved at have været her i landet i
    en længere periode, før de kan opnå ret til de fulde ydelser.
    2. Lovforslaget
    2.1. Gældende ret
    Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen og
    børnetilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december
    2010 med virkning fra den 1. januar 2012.
    Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betin-
    get af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsesplig-
    ten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i
    riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den
    periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optje-
    nes gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæfti-
    gelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50
    pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.
    Flygtninge, dvs. udlændinge, som har fået opholdstilladel-
    se i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og udlæn-
    dinge, der har fået humanitær opholdstilladelse efter udlæn-
    dingelovens § 9 b, blev med lov nr. 1398 af 23. december
    2012 generelt undtaget fra optjeningsprincippet med virk-
    ning fra den 1. januar 2013.
    Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark ef-
    ter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, er således berettiget
    til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud fra det tids-
    punkt, hvor de får meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis
    de samtidig opfylder de øvrige betingelser for ret til ydelser-
    ne.
    For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets
    forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
    ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-
    menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Sammen-
    lægningsprincippet har til formål at sikre, at personer ikke
    mister rettigheder, fordi de flytter til eller får arbejde i en an-
    den medlemsstat. I disse tilfælde skal den nye medlemsstat
    således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse
    foretage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt ef-
    ter en anden medlemsstats lovgivning.
    Ordlyden af de gældende lovbestemmelser om optjenings-
    princippet (§ 2 i børne- og ungeydelsesloven og § 5 a i bør-
    netilskudsloven) udelukker ikke i sig selv, at man iagttager
    sammenlægningsprincippet i forbindelse med anvendelsen
    af optjeningsprincippet. Det fremgår dog flere steder i be-
    mærkningerne til lovforslaget om indførelse af optjenings-
    princippet (lovforslag nr. 79 fra folketingsåret 2010/2011 (1.
    samling)), at hensigten med indførelsen af optjeningsprin-
    cippet var, at beskæftigelses- og bopælsperioder skulle være
    tilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydel-
    ser, hvis man har en reel tilknytning til Danmark.
    Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
    tegration og Sociale forhold har den 9. juli 2013 meddelt
    Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og unge-
    ydelse og børnetilskud, at der ved administrationen af optje-
    ningsprincippet i forhold til personer, der er omfattet af for-
    ordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilba-
    gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurde-
    ringen af, om disse personer har optjent ret til børne- og un-
    geydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en
    følge af, at forordninger er almengyldige og gælder umid-
    delbart i enhver medlemsstat, jf. artikel 288 i EUF-Trakta-
    ten.
    Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for
    borgere samt flygtninge og statsløse, der er eller har været
    omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der
    er omfattet af forordning nr. 883/2004.
    Regeringen ønsker generelt at sikre, at nationale velfærds-
    systemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ik-
    ke udvikler sig i retning af en social union.
    Det skal bl.a. ske ved at arbejde sammen med ligesindede
    lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser
    for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt.
    Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når
    de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børne-
    check til borgere fra andre EU-lande.
    2.2. Lovforslaget
    Det foreslås at ophæve undtagelsen for udlændinge, som
    har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
    udlændingeloven, således, at denne gruppe igen bliver om-
    fattet af optjeningsprincippet for børnetilskud, jf. børnetil-
    2
    skudslovens § 5 a, stk. 1 og 2, og for børne- og ungeydelsen,
    jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 7.
    Da formålet med forslaget bl.a. er at undgå, at asylansøge-
    re vælger at komme til Danmark på grund af udsigten til hø-
    je offentlige ydelser, foreslås det, at genindførelsen skal
    gælde for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
    mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. sep-
    tember 2015 eller senere.
    3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    Forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for ud-
    lændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§
    7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skønnes i 2015 at medføre
    mindreudgifter til børnetilskud og børne- og ungeydelse på
    ca. 0,5 mio. kr. efter tilbageløb. Mindreudgifterne skønnes
    at blive forøget til ca. 30,6 mio. kr. i 2016, ca. 58,9 mio. kr. i
    2017, ca. 29,0 mio. kr. i 2018 og ca. 23,4 i 2019. Fra 2020
    skønnes årlige mindreudgifter på ca. 23,6 mio. kr. Den vari-
    ge virkning skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau), jf. ta-
    bel 1.
    Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed, herunder af
    den eksakte periodisering af mindreudgifterne. Størrelsen af
    mindreudgifterne som følge af genindførelse af optjenings-
    princippet for flygtninge afhænger af antallet af opholdstil-
    ladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der gives op-
    holdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i
    2016 og derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forud-
    sat, at der sker familiesammenføring til flygtninge for ca.
    8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn årligt.
    I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af børne-
    og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016
    skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn
    at blive berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes
    ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive
    berørt. Fra og med 2018 skønnes ydelser til nye modtagere
    vedrørende ca. 2.650 børn årligt at blive berørt.
    Tabel 1. Mindreudgifter ved genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge m.v.
    Mio. kr. (2015-niveau) 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Varig virkning
    Børne- og ungeydelse
    Umiddelbart provenu 0,7 39,6 76,1 37,4 30,2 30,5 31
    Provenu efter tilbageløb 0,5 29,9 57,5 28,3 22,8 23,0 23
    Børnetilskud
    Umiddelbart provenu 0,0 1,0 1,9 0,9 0,8 0,8 1
    Provenu efter tilbageløb 0,0 0,7 1,4 0,7 0,6 0,6 1
    Samlet
    Umiddelbart provenu 0,7 40,6 78,0 38,4 31,0 31,2 32
    Provenu efter tilbageløb 0,5 30,6 58,9 29,0 23,4 23,6 24
    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom-
    munerne og regionerne.
    4. Administrative konsekvenser for det offentlige
    Det er Udbetaling Danmark, der står for administration og
    udbetaling af ydelser efter børnetilskudsloven og lov om en
    børne- og ungeydelse. Det er Udbetaling Danmarks vurde-
    ring, at forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for
    ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven med virkning fra og med den 1. sep-
    tember 2015 vil have begrænsede administrative konsekven-
    ser.
    Herudover indebærer forslaget ikke administrative konse-
    kvenser for det offentlige.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
    strative konsekvenser for de personer, der bliver omfattet af
    optjeningsprincippet. Der er tale om et begrænset antal bor-
    gere.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er om-
    fattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.
    883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
    sikringsordninger. Sammenlægningsprincippet finder der-
    med anvendelse for borgere samt flygtninge og statsløse, der
    er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande
    og Schweiz, der er omfattet af forordning nr. 883/2004.
    Langt hovedparten af de personer, som kommer til Danmark
    som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.
    3
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
    sendt i høring, da regeringen ønsker at genindføre optje-
    ningsprincippet for flygtninge m.v. hurtigst muligt for at gø-
    re det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark og her-
    ved mindske antallet af asylansøgere.
    Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Advokatrådet,
    Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
    hvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT,
    Børnesagens Fællesråd, BUPL, Børne- og Kulturcheffor-
    eningen, Børnerådet, CEVEA, CEPOS, Danmarks Arbejds-
    giverforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Læ-
    rerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,
    Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskolefor-
    ening, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
    Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund,
    Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
    Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske
    Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Dan-
    ske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers
    Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirken-
    de Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerfor-
    ening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
    Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivnings-
    center om racediskrimination, DI, Efterskoleforeningen,
    Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team
    effektiv regulering, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-
    verforening, FOA, Foreningen af 10. klasse skoler i Dan-
    mark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
    socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, FSR – dan-
    ske revisorer, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddan-
    nelses- og Erhvervsvejledningen, Grønlands Hjemmestyre,
    HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, KL, Kraka, Kristelig
    Arbejdsgiverforening, Kristelig A-kasse, Kræftens Bekæm-
    pelse, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen
    af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Ho-
    vedorganisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Moderni-
    seringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rektorkolle-
    giet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne,
    Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-
    cialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-
    verforeninger, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen,
    SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling
    Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-
    boligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Ældresa-
    gen.
    10. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser
    for det offentlige
    Forslaget skønnes at medføre mindreud-
    gifter efter tilbageløb på ca. 0,5 mio. kr. i
    2015, ca. 30,6 mio. kr. i 2016 og ca. 58,9
    mio. kr. i 2017. Den varige virkning
    skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau).
    Ingen
    Administrative konsekvenser
    for det offentlige
    Ingen Begrænsede administrative konsekvenser.
    Økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentet og Rå-
    dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
    ordninger. Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for borgere samt flygtninge
    og statsløse, der er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der
    er omfattet af forordning nr. 883/2004. Langt hovedparten af de personer, som kommer til
    Danmark som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.
    4
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-
    cippet for børnetilskud, der gælder for udlændinge, som har
    fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i ud-
    lændingeloven for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
    Danmark. Dermed bliver disse personer omfattet af optje-
    ningsprincippet for børnetilskud i børnetilskudslovens § 5 a,
    stk. 1 og 2. Dette betyder, at de skal have haft bopæl eller
    beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10
    år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal
    have ret til fuld ydelse. De vil optjene retten til fuld ydelse
    gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til
    25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år
    75 pct., og efter 2 år 100 pct.
    For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets
    forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
    ring af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sam-
    menlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Borgere
    samt flygtninge og statsløse, der er omfattet af forordningen
    og er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-
    lande og Schweiz, skal således have medregnet perioder, der
    er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-land eller Schweiz lov-
    givning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent
    ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske
    regler.
    De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-
    pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1435 af
    23. december 2012 om optjening af ret til ydelser efter lov
    om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
    §§ 1-8, for så vidt angår børnetilskuddet. Disse nærmere
    regler vil således fremover også være fuldt ud gældende for
    udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter
    §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015
    eller senere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.
    Da udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark
    efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, anses for at få bo-
    pæl her i riget, når de har fået opholdstilladelse og bliver re-
    gistreret i CPR-registeret, er det fra dette tidspunkt, at optj-
    eningen af ret til børnetilskud på baggrund af bopæl påbe-
    gyndes.
    Hvis udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
    mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, efter tilladel-
    se fra udlændingestyrelsen arbejder i Danmark, mens de er
    registrerede som asylansøgere, medgår dette arbejde ved
    optjeningen af ret til børnetilskud ligesom for alle andre i
    det omfang, det opfylder de fastsatte krav til beskæftigelse i
    §§ 2-8 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om
    børne- og ungeydelsen.
    Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få
    børnetilskud i øvrigt. Udlændinge, som har fået opholdstilla-
    delse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven,
    skal således fortsat opfylde de betingelser, der fremgår af
    børnetilskudsloven for at få ret til børnetilskud.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprin-
    cippet for børne- og ungeydelse, der gælder for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven. Dermed bliver disse personer omfattet
    af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen i
    børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Dette betyder,
    at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
    mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
    udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse.
    De vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6
    måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Ef-
    ter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år
    100 pct.
    De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bo-
    pæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af
    13. december 2013 om børne- og ungeydelsen §§1-15, for
    så vidt angår børne- og ungeydelsen. Disse nærmere regler
    vil således fremover også være fuldt ud gældende for udlæn-
    dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
    eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller se-
    nere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.
    Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få
    børne- og ungeydelse i øvrigt. Udlændinge, som har fået op-
    holdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændin-
    geloven, skal således fortsat opfylde de betingelser, der
    fremgår af børne- og ungeydelsesloven for at få ret til børne-
    og ungeydelse.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, idet det
    anførte om genindførelse af optjeningsprincippet for børne-
    tilskud også gør sig gældende for genindførelse af optje-
    ningsprincippet for børne- og ungeydelse.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at genindførelsen af optjeningsprin-
    cippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlæn-
    dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
    eller 9 b i udlændingeloven, træder i kraft den 1. september
    2015.
    Det foreslås i stk. 2, at genindførelsen af optjeningsprin-
    cippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-
    mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal ske
    fremadrettet. Genindførelsen vil således gælde for de udlæn-
    dinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8
    eller 9 b i udlændingeloven efter lovens ikrafttrædelse.
    Udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark efter
    §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, som er gyldig inden lo-
    vens ikrafttræden, berøres ikke af lovforslaget. Dette bety-
    der, at de fortsat kan få fuld børne- og ungeydelse samt fuldt
    børnetilskud både for børn, som de i forvejen får fuld ydelse
    5
    for, og for børn, som de opnår ret til ydelser for efter den 1.
    september 2015.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    §1
    I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
    drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som
    ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgen-
    de ændring:
    § 5 a. ---
    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven.
    Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-
    le forhold kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt
    dokumentation og beregning af perioder med bopæl og be-
    skæftigelse her i riget i henhold til stk. 1 og 2.
    1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4. bliver herefter stk. 3.
    § 2
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
    964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382
    af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i
    lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23.
    december 2012, foretages følgende ændring:
    § 2. ---
    Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge,
    som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9
    b i udlændingeloven.
    1. § 2, stk. 3, ophæves.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
    har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i
    udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne ud-
    lændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    7