Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015)
Tilhører sager:
Aktører:
AN11936
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20142/lovforslag/L5/20142_L5_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015) Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af BoligJobordningen) (Lovforslag nr. L 5) Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der gav fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. Bo- ligJobordningen har været en succes. Den blev anvendt af mere end en ½ mio. danskere i alle dele af landet. Genindfø- relsen af BoligJobordningen vil bidrage til vækst og beskæf- tigelse i små og mellemstore håndværks- og servicevirksom- heder, herunder flere praktikpladser, også på landet uden for byerne, og samtidig give familierne bedre råd til hjælp i en travl hverdag. Ordningen kan også få særlig betydning i yderkommuner med mange fritidsboliger. Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti har den 29. juni 2015 indgået Afta- le om en BoligJobordning i 2015-2017. Efter aftalen indfø- res i 2015 en BoligJobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr. person. I 2016 foretages en omlægning af ordningen, så den under- støtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og kli- maindsatsen. Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører en genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret form. Med lovforslaget foreslås BoligJobordningen således genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virkning for arbejde udført fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015. De foreslåede regler svarer til de regler, der var gæl- dende, da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014. Det foreslås samtidig, at pensionister kan bevare skat- tefrihed for vederlag på op til 10.400 kr. for arbejde udført i eller i tilknytning til et privat hjem i 2015, uanset at den, der får udført arbejdet, efterfølgende indberetter fradrag efter den foreslåede genindførelse af BoligJobordningen. Genindførelsen af BoligJobordningen skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,1 mia. kr. i 2015. For hurtigst muligt at give borgerne og virksomhederne klarhed omkring de nye regler, der skal have virkning for hele 2015, fremsættes lovforslaget nu med henblik på vedta- gelse i indeværende folketingsår. Forslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Jeg skal beklage, at hørings- svarene således ikke kan foreligge på tidspunktet for lovfor- slagets 1. behandling. Høringssvarene vil blive fremsendt hurtigst muligt forud for 2. behandling af lovforslaget. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2014-15 (2. samling) AN011936