Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Genindførelse af BoligJobordningen)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 540 af
29. april 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-
ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en
person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til
at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet
ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Ve-
derlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et
grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til
den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der
overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.«
2. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-
ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en
person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til
at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet
ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller
indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hverv-
giver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der inden
for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr.
(2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige ind-
komst med den del af vederlaget, der overstiger grundbelø-
bet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
3. To steder i § 8 V, stk. 2, nr. 5, ændres »31. december
2014« til: »31. december 2015«.
4. I § 8 V, stk. 4, 3. pkt., ændres »1. marts 2015« til: »1.
marts 2016«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1.
januar 2015.
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2014-15 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 15-1832372
AN011933
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Genindførelse af BoligJobordningen
3.1. Gældende ret
3.1.1. BoligJobordningen
3.1.2. Skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem
3.2. Lovforslaget
3.2.1. Genindførelse af BoligJobordningen
3.2.2. Bevarelse af skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private
hjem i 2015
3.2.3. Videreførelse af den administrative løsning
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der gav
fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet
eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. Det kan bi-
drage til vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore
håndværks- og servicevirksomheder, herunder flere praktik-
pladser, også på landet uden for byerne, og samtidig give fa-
milierne bedre råd til hjælp i en travl hverdag.
2. Lovforslagets formål og baggrund
I regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« fremgår
det, at: »Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med
tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de
regler, danskerne kendte i 2014. [Regeringen] vil også
fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015«.
Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det
Konservative Folkeparti har den 29. juni 2015 indgået Afta-
le om en BoligJobordning i 2015-2017. Følgende fremgår af
aftalen:
»Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De
Konservative er enige om en BoligJobordning i perioden
2015-2017.
I 2015 indføres en BoligJobordning tilsvarende den ord-
ning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr.
person.
I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ordnin-
gen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bære-
dygtighed og klimaindsatsen. I forlængelse heraf indføres en
todelt BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed
for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og
fradrag for håndværksydelser på 12.000 kr. pr. person. Ud-
nyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede
fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.
I den nye grønne BoligJobordning fra 2016 fjernes fra-
draget for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.
Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser, som mod-
virker sort arbejde.
En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret
form skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd, mens den todelte ordning
skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i
2016 og 2017.
Derudover afsættes der yderligere midler til ordningen for
energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier.
Ordningen vil desuden blive udvidet, så der også kan ydes
tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Tilskud-
dene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejer-
ene om energibesparende arbejder eller arbejder vedrøren-
de klimatilpasninger.
2
Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så
den samlede pulje udgør 50 mio. kr. i 2015. Derudover af-
sættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.
I 2015 finansieres ordningerne af udisponerede reserver
på finansloven for 2015. I 2016 og 2017 finansieres ordnin-
gen på finanslovene for 2016 og 2017.«
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører
en genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret
form. Med lovforslaget foreslås BoligJobordningen således
genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virkning for
arbejde udført fra den 1. januar til den 31. december 2015.
De foreslåede regler svarer til de regler, som var gældende,
da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014.
Lovforslaget vil bidrage til flere private arbejdspladser,
herunder skabe mulighed for flere praktikpladser, skabe øget
omsætning i lokalområderne og ikke mindst give familierne
en håndsrækning i en travl hverdag. Husholdningerne får så-
ledes også i 2015 hjælp til vedligeholdelse og istandsættelse
af både deres almindelige bolig og sommer- og fritidshuse
samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dag-
ligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning og
havearbejde.
Regeringen vil fremsætte lovforslag om den fremtidige
mere grønne BoligJobordning, der skal gælde i 2016 og
2017, når de nærmere rammer for den fremtidige ordning er
fastlagt i løbet af efteråret 2015.
I henhold til aftalen om den nye grønne BoligJobordning
fra 2016 fjernes fradraget for de typer af arbejde, der ikke
har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for service-
ydelser, som modvirker sort arbejde.
Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet i for-
året 2015 på baggrund af analyser foretaget af konsulentfir-
maet DAMVAD har evalueret den hidtidige anvendelse af
BoligJobordningen. Evalueringen viste bl.a., at ordningen
blev anvendt i alle dele af landet, men også at der ikke kun-
ne findes en signifikant effekt på arbejdsudbuddet, samt at
der var en vis, begrænset effekt på sort arbejde (svarende til
skønsmæssigt 1-2 pct. af det skønnede omfang af sort arbej-
de i Danmark). Der henvises i øvrigt til evalueringen for
nærmere detaljer.
3. Genindførelse af BoligJobordningen
3.1. Gældende ret
3.1.1. BoligJobordningen
Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skatte-
mæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende service-
ydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesar-
bejde på boligen.
Som en forsøgsordning blev der dog med BoligJobordnin-
gen indført en begrænset fradragsret for denne type udgifter
i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31.
december 2013. Ordningen havde oprindeligt virkning til
udgangen af 2013, men blev som led i finanslovsaftalen for
2012 afkortet med et år. Siden er ordningen ophørt, genind-
ført med tilbagevirkende kraft, udvidet med fritidsboliger og
forlænget til og med 2014. Ordningen er ophørt ved udgan-
gen af 2014, dvs. arbejdet skulle være udført senest den 31.
december 2014.
Efter ordningen kunne personer over 18 år fradrage lønud-
gifter, som de havde afholdt til hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig på op til 15.000 kr. årligt pr.
person.
Skattefradraget var udformet som et ligningsmæssigt fra-
drag, hvilket svarede til et tilskud på ca. 30 pct. af lønudgif-
terne (i en gennemsnitskommune). Det maksimale tilskud
pr. person udgjorde i 2014 således ca. 4.600 kr. årligt.
Det var ved ordningens indførelse en betingelse, at det
omhandlede arbejde var udført i en helårsbolig, hvor den
skattepligtige person havde fast bopæl. Fradraget knyttede
sig således til arbejde i eller på den bolig, hvor personen
havde folkeregisteradresse. Der var mulighed for at opnå
fradrag, uanset om man boede i ejendommen som ejer, lejer
eller andelshaver. Det var dog en forudsætning, at personer,
der boede i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, hav-
de en individuel råderet over den del af boligen, som arbej-
det blev udført på.
Lønudgifter til beboere i hjemmet kunne ikke trækkes fra.
Denne undtagelse betød bl.a., at man ikke kunne få fradrag
for løn til ægtefæller, au pair-ansatte og hjemmeboende
børn.
Der kunne ved ordningens udløb tillige opnås fradrag for
lønudgifter ved vedligeholdelse mv. af fritidsboliger, som
var omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Alle former for
fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor
ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, var om-
fattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former
for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder og
uanset, om boligen er beliggende i Danmark eller i udlandet.
Endvidere var såkaldte fleksboliger, dvs. helårsboliger, hvor
ejeren har fået lov til at anvende boligen som fritidsbolig,
omfattet. Begge ægtefæller kunne opnå fradrag efter Bolig-
Jobordningen, selv om kun den ene ægtefælle ejede fritids-
boligen. Det var en forudsætning, at ægtefællerne var gift og
samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede
arbejde udførtes.
Der kunne ikke tages fradrag for udgifter til arbejde i en
fritidsbolig udført af en person, der ejede fritidsboligen eller
af en person, der havde fast bopæl i samme helårsbolig som
ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen. Som for helårsboli-
ger var der således ikke fradrag for lønudgifter til f.eks. æg-
tefæller, hjemmeboende børn eller au pair-ansatte for arbej-
de vedrørende en fritidsbolig.
De ydelser, der kunne give fradrag efter BoligJobordnin-
gen i forhold til helårsboliger, gav som udgangspunkt også
fradrag i relation til fritidsboliger. Der var dog ikke fradrag
for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, for-
di der allerede indirekte bliver givet fradrag for sådanne
ydelser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning.
Det drejer sig om eksempelvis almindelig rengøring i form
af vask og aftørring af flader i boligen, støvsugning, gulv-
vask, opvask og tøjvask, vinduespudsning, havearbejde i
3
form af græsslåning, hækkeklipning, lugning og snerydning.
Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen i lø-
bet af året afskar ejeren fra fradrag for serviceydelser efter
BoligJobordningen i det pågældende år. En ejer af en fritids-
bolig, der udlejede fritidsboligen, kunne foretage fradrag ef-
ter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og reparations-
arbejder vedrørende fritidsboligen.
De fradragsberettigede ydelser omfattede både service-
ydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og indvendig og ud-
vendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårs-
bolig eller fritidsbolig. Listen over de fradragsberettigede
ydelser fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni
2013 om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og
istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. I bilag 1 til
dette lovforslag er listen over de fradragsberettigede ydelser
ligeledes gengivet.
De fradragsberettigede serviceydelser omfattede således
almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i
boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask
og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask
af tæpper, gardiner og persienner mv. Omfattet var også vin-
duespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (her-
under aflevering og afhentning af børn i daginstitution, sko-
le, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde
(herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring
af buske og træer og snerydning).
De omfattede ydelser vedrørende indvendig og udvendig
vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger
og fritidsboliger var bl.a. renovering, isolering og udskift-
ning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller
udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering
af ydervægge, installation af solfangere og solceller, repara-
tion eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og repara-
tion eller udskiftning af vandinstallationer og elinstallatio-
ner.
Der kunne alene fradrages udgifter til arbejdsløn inkl.
moms. Udgifter til materialer kunne således ikke fradrages.
Det var desuden en betingelse, at arbejdet var udført af en
momsregistreret virksomhed i Danmark. For arbejde i form
af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt
havearbejde måtte arbejdet dog tillige være udført af en per-
son, der var fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende
indkomstår, og som var fuldt skattepligtig til Danmark. Den,
der udførte arbejdet, havde således enten et cvr-nummer el-
ler cpr-nummer.
For fritidsboliger beliggende i udlandet var det en forud-
sætning for at opnå fradrag efter BoligJobordningen, at ar-
bejdet var udført af en virksomhed, der var momsregistreret
i et EU/EØS-land. For serviceydelser (arbejde i form af ren-
gøring mv.) kunne der også opnås fradrag, hvis arbejdet var
udført af en person, der ved indkomstårets udløb var fyldt
18 år og var fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.
For fritidsboliger beliggende i et land, der ikke er medlem
af EU/EØS, kunne arbejdet også udføres af en virksomhed i
det pågældende land, der var momsregistreret eller registre-
ret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til
indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde. Var
der tale om serviceydelser, kunne arbejdet også udføres af
en person, der ved indkomstårets udløb var fyldt 18 år og
var fuldt skattepligtig i det pågældende land.
Det var endvidere en betingelse, at det pågældende land
uden for Danmark, hvor fritidsboligen er beliggende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgå-
et aftale om bistand i skattesager.
De såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bo-
pæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den
skattepligtige indkomst i Danmark, kunne tilsvarende opnå
fradrag efter BoligJobordningen, hvis arbejdet var udført af
en virksomhed, der var momsregistreret i et EU/EØS-land,
eller ved serviceydelser i form af rengøring, vinduespuds-
ning, havearbejde mv. tillige af en person, der ved ind-
komstårets udgang var fyldt 18 år og var fuldt skattepligtig i
et EU/EØS-land. En grænsegænger kunne også opnå fradrag
vedrørende en udenlandsk fritidsbolig, hvis vedkommende
ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskattelo-
ven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,
hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Dan-
mark.
Der kunne ikke tages fradrag for udgifter, der var ydet til-
skud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reg-
lerne i lov om hjemmeservice, eller andre udgifter, som er
fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
andre regler i skattelovgivningen. Det var også tilfældet for
udgifter til børnepasning, der var skattefritaget hos modtage-
ren efter ligningslovens § 7 Æ (reservebedsteforælderord-
ningen). Tilsvarende kunne pensionister, der udførte arbejde
i eller i tilknytning til private hjem, ikke anvende den skatte-
fri bundgrænse på 10.000 kr. (2010-niveau) i ligningslovens
§ 7 Å, hvis den, der havde fået udført arbejdet, tog fradrag
for arbejdet efter BoligJobordningen, jf. nærmere afsnit
3.1.2.
Det var en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige
havde betalt for det udførte arbejde via en elektronisk beta-
lingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller
posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside el-
ler kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (giro-
kort). Betaling med check eller kontanter gav således ikke
ret til fradrag.
Derudover stillede BoligJobordningen krav om, at den
skattepligtige selv skulle foretage indberetning af oplysnin-
ger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elek-
tronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.
Fradraget blev henført til det indkomstår, hvor arbejdet
blev betalt. Fradraget blev dog henført til det indkomstår,
hvor arbejdet var udført, hvis betalingen var sket inden for 2
måneder efter dette indkomstårs udløb. Der kunne ikke fore-
tages fradrag for arbejde, der blev betalt den 1. marts 2015
eller senere.
4
3.1.2. Skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i
eller i tilknytning til private hjem
Efter gældende ret er lønindtægter som udgangspunkt
skattepligtige for modtageren. Fra 1. januar 2013 er der dog
indført regler om skattefrihed for vederlag på op til 10.000
kr. (2010-niveau) årligt betalt til pensionister for arbejde ud-
ført i eller i tilknytning til private hjem.
Det skattefri vederlag kan i 2015 højst udgøre 10.400 kr.
Beløbsloftet var 10.200 kr. i 2014.
Skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører
arbejdet, opfylder alderskravet i lov om social pension til at
modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede perso-
ner mindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der
kan udløse folkepension, forhøjes gradvist for personer, der
er født den 1. januar 1954 eller senere.
Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i eller i tilknyt-
ning til private hjem, og at arbejdet ikke udføres som led i
erhvervsmæssig virksomhed.
Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som ellers nor-
malt udføres af personerne i husstanden selv. Som eksemp-
ler herpå kan nævnes indkøb, madlavning, strygning, vask,
opvask og rengøring, havearbejde og småreparationer på bo-
ligen.
Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser,
som er tilknyttet familie- og privatlivet. Som eksempler her-
på kan nævnes aflevering og afhentning af børn i dagsinsti-
tutioner og skole mv., lektiehjælp, børnepasning, hundeluft-
ning og indlevering af rensetøj.
Det er endvidere en betingelse for skattefrihed for veder-
lag til folkepensionister, at hvervgiver ikke indberetter ar-
bejdet som fradragsberettiget ydelse efter BoligJobordnin-
gen. Det skyldes, at det er et grundlæggende princip i Bolig-
Jobordningen, at der ikke skal være situationer, hvor arbejde
udført i private hjem er skattebegunstiget både på hvervgi-
verens side og udførerens side.
Hvis en hvervgiver derfor indberetter lønudgiften som et
fradrag efter BoligJobordningen, vil beløbet automatisk bli-
ve ført på selvangivelsen som skattepligtig indkomst hos
den pensionist, der har udført arbejdet. Og den pågældende
pensionist kan derefter ikke anvende skattefritagelsesbe-
stemmelsen i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, for så vidt angår
denne indtægt.
Det er det indberettede beløb efter BoligJobordningen, der
reducerer pensionistens skattefri beløbsgrænse. Hvis hverv-
giver eksempelvis kun har indberettet fradragsberettiget ar-
bejdsløn efter BoligJobordningen for 5.000 kr. for pensioni-
stens arbejde (eksempelvis fordi der også er taget fradrag for
noget andet fradragsberettiget håndværkerarbejde), kan pen-
sionisten således stadig opnå skattefrihed for andet vederlag
for arbejde udført hos samme hvervgiver, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. Har den konkrete hvervgiver i eksemplet
betalt 10.000 kr. for pensionistens arbejde, har pensionisten
således mulighed for at få 5.000 kr. skattefrit. Pensionisten
kan således udnytte den skattefri beløbsgrænse for vederlag
for arbejde i private hjem, i det omfang vederlaget ikke ind-
berettes efter BoligJobordningen.
Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensio-
nen eller andre indkomstafhængige overførselsindkomster.
3.2. Lovforslaget
3.2.1. Genindførelse af BoligJobordningen
Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med skatte-
mæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i
hjemmet i 2015. Ordningen videreføres i uændret udform-
ning – dvs. som reglerne var, da ordningen ophørte med ud-
gangen af 2014. Det gælder også de fradragsberettigede
ydelser, som er gengivet i bilag 1 til dette lovforslag.
Det maksimale fradrag er 15.000 kr. årligt pr. person. Da
fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en
skatteprocent i en gennemsnitskommune på ca. 29,6 pct.
(inkl. kirkeskat), vil skatteværdien af fradraget i 2015 være
op til ca. 4.440 kr. pr. person.
Fradraget henføres som udgangspunkt til det indkomstår,
hvor udgiften er betalt. Fradraget kan dog henføres til det
indkomstår, hvor arbejdet er udført, såfremt der er betalt for
arbejdet inden for to måneder efter det pågældende ind-
komstårs udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde,
der betales den 1. marts 2016 eller senere.
Det er som hidtil en betingelse, at den skattepligtige har
betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalings-
form, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller post-
hus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller
kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort).
Det er ligeledes en betingelse, at den skattepligtige foretager
indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyn-
dighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af BoligJobordnin-
gen under gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.
3.2.2. Bevarelse af skattefrihed for pensionisters vederlag
for arbejde i eller i tilknytning til private hjem i 2015
Da lovgivningen om videreførelse af BoligJobordningen
først vil være gennemført i løbet af 2. halvår af 2015, men
skal have virkning allerede fra den 1. januar 2015, kan der i
2015 være pensionister, der har fået udbetalt et skattefrit ve-
derlag for arbejde udført i et privat hjem efter reglerne i lig-
ningslovens § 7 Å, stk. 3, samtidig med, at hvervgiver nu
kan foretage fradrag efter BoligJobordningen med virkning
for arbejde udført i samme periode.
Da det er en betingelse for disse pensionisters skattefri-
hed, at hvervgiver ikke indberetter fradrag for det udførte ar-
bejde, bevirker genindførelsen af BoligJobordningen med
virkning fra den 1. januar 2015, at der kan være pensioni-
ster, der ikke vil opnå den forventede skattefrihed for veder-
lag for arbejde, der er udført i første halvdel af 2015.
Denne problemstilling er kun aktuel for så vidt angår ser-
viceydelserne i BoligJobordningen. Det skyldes, at reparati-
ons- og vedligeholdelsesarbejde ikke giver adgang til fra-
drag efter ordningen, hvis det udføres af personer, men kun
hvis det udføres af momsregistrerede virksomheder.
5
Det foreslås på den baggrund at sikre, at pensionister, der
har udført serviceydelser i private hjem i 2015, bevarer mu-
ligheden for skattefrihed, selv om hvervgiveren efterfølgen-
de indberetter fradrag for det udførte arbejde. Den foreslåe-
de overgangsregel gælder arbejde udført i hele 2015, da ho-
vedparten af 2015 under alle omstændigheder vil være forlø-
bet, når loven træder i kraft.
Det bemærkes, at hvervgiver for at kunne opnå fradrag for
arbejde udført i den nævnte periode skal opfylde de sædvan-
lige betingelser, der stilles i relation til BoligJobordningen -
herunder have betalt elektronisk og indberettet oplysninger-
ne til SKAT via TastSelv-systemet.
Der vil, når lovforslaget er vedtaget, komme nærmere in-
formation fra SKAT om, hvordan de berørte pensionister
skal forholde sig for at bevare skattefriheden af indtægt fra
servicearbejde udført i 2015.
3.2.3. Videreførelse af den administrative løsning
Ved indførelsen af BoligJobordningen valgte man en ad-
ministrativ løsning med krav om elektronisk betaling af det
udførte arbejde samt efterfølgende elektronisk indberetning
af oplysninger til SKAT via TastSelv-systemet. Denne løs-
ning vil fortsat blive anvendt ved den foreslåede genindfø-
relse af ordningen. Systemet sikrer automatisk, at fradraget
bliver ført på selvangivelsen hos køber, og at indtægten bli-
ver indberettet på årsopgørelsen hos den person, der har ud-
ført arbejdet. Hvis der er tale om en momsregistreret virk-
somhed, indgår indtægterne som en kontroloplysning i rela-
tion til stikprøvekontrol af selvangivelse og momsangivelse.
Den administrative løsning har med den fornødne forud-
gående vejledning i praksis vist sig at være relativt nem at
anvende for både borgere og skattemyndigheder og har ikke
givet anledning til systemmæssige eller praktiske problemer.
Køberne af de pågældende serviceydelser har kunnet ordne
indberetningen hjemmefra via internetadgang, hvorefter sy-
stemet automatisk har sørget for resten. For de borgere, der
ikke selv har internetadgang, har det været muligt at få
hjælp til indberetning på skattecentre og hos kommunernes
borgerservice.
Den administrative løsning sikrer også, at fradraget kun
gives, hvis den, der udfører arbejdet, har et cpr- eller cvr-
nummer, så beløbsmodtager kan identificeres og beskattes.
Herved udelukkes fradrag ved brug af uregistrerede virk-
somheder. Endelig giver de indberettede oplysninger SKAT
et kontrolspor, som kan bruges ved eksempelvis momskon-
trol.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at det umiddelbare mindreprovenu vedrøren-
de BoligJobordningen i 2014 beløb sig til ca. 1,8 mia. kr.
I lyset af, at der har været usikkerhed om genindførelsen
af ordningen, og at nærværende lovforslag fremsættes midt i
indkomståret, skønnes det, at det umiddelbare mindreprove-
nu ved genindførelsen i 2015 vil blive lidt mindre end i
2014.
Det vurderes således med nogen usikkerhed, at det umid-
delbare mindreprovenu ved ordningen i 2015 vil beløbe sig
til ca. 1,6 mia. kr. eller omkring 90 pct. af niveauet i 2014.
Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes
mindreprovenuet at udgøre ca. 1,2 mia. kr. Med afsæt i
Skatteministeriets evaluering af BoligJobordningen fra maj
2015 vurderes selvfinansieringsgraden ved ordningen at ud-
gøre omkring 10 pct. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
mindreprovenuet således til ca. 1,1 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved genindførelse af BoligJobordningen i 2015
Mio. kr. (2015-niveau) Umiddelbar virkning Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Mindreprovenu 1.600 1.210 1.090
Anm. : Der er forudsat en automatisk tilbageløbsprocent på moms og afgifter på 24,5 pct.
Som følge af den sene fremsættelse af lovforslaget og på
baggrund af erfaringerne fra de tidligere år antages det, at
den overvejende del af fradraget vil blive indberettet sent i
indkomståret eller i forbindelse med udfyldelsen af selvan-
givelsen i starten af 2016. Det vurderes derfor, at forslaget
medfører et mindreprovenu på ca. 0,4 mia. kr. i finansåret
2015, mens det resterende mindreprovenu vil fremkomme
som overskydende skat eller mindre restskat i forbindelse
med udsendelsen af årsopgørelserne for 2015 i foråret 2016.
For kommunerne og folkekirken vil forslaget medføre et
mindreprovenu på henholdsvis ca. 1.340 mio. kr. og ca. 40
mio. kr. Forslaget får dog ingen økonomiske virkninger for
kommunerne og folkekirken for indkomståret 2015, da
samtlige kommuner har anvendt det statsgaranterede ud-
skrivningsgrundlag ved budgetteringen for 2015. Der vil så-
ledes ikke skulle ske efterregulering af lovens virkning i for-
bindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrø-
rende indkomståret 2015 i 2018. Forslaget har ingen økono-
miske konsekvenser for regionerne.
BoligJobfradraget har karakter af en skatteudgift, og gen-
indførelsen af BoligJobordningen medfører en forøgelse he-
raf, svarende til forslagets umiddelbare mindreprovenu.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at genindføre BoligJobordningen uændret i
2015 skønnes at medføre engangsomkostninger til systemtil-
retninger på ca. 0,5 mio. kr.
6
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.
Genindførelsen af BoligJobordningen vil have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Anvendelsen af BoligJobordningen for indkomstårene
2013 og 2014 viser, at omkring 90 pct. af fradragene vedrø-
rer istandsættelse og forbedringer af helårsboligen og fritids-
boligen. Der vil således navnlig blive tale om positive kon-
sekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med re-
paration og vedligeholdelse. Endvidere forventes ordningen
at have særligt positive økonomiske konsekvenser for hånd-
værksvirksomhederne i en række yderkommuner med stor
koncentration af sommerhuse.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Genindførelsen af BoligJobordningen skønnes ikke at
medføre væsentlige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen anvender et
elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system.
Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsen-
delse af dokumentation for de involverede virksomheder.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen dels anven-
der en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektro-
nisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved
føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og
indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der
udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed,
anvendes indberetningen som en kontroloplysning.
Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende
serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en
indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet
sørger for resten. Den administrative løsning er således for-
holdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke
forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation
for borgeren eller de involverede virksomheder.
For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller på-
rørende, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via penge-
institut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne
ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservice.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har positive miljømæssige konsekvenser i form
af øget energibesparende vedligeholdelse, der dog ikke kan
kvantificeres nærmere. Baggrunden for denne vurdering er
erfaringer med anvendelsen i 2013 og 2014, hvor skatte-
yderne i forbindelse med indberetningen af fradraget skulle
rubricere den udførte opgave i en af fem følgende kategori-
er: rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde,
energibesparende vedligeholdelse og øvrig vedligeholdelse.
Opgørelsen viste, at omkring 30 pct. af det udførte arbejde
blev rubriceret i kategorien energibesparende vedligeholdel-
se.
10. Forholdet til EU-retten
BoligJobordningen, der udløb ved udgangen af 2014, om-
fattede af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri
bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i den såkaldte Jäger-
sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritidsboli-
gen skulle dog være beliggende i et land, som i henhold til
aftale mv. skal udveksle skatteoplysninger med de danske
myndigheder.
Der blev efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at
arbejde på udenlandske fritidsboliger skulle udføres af virk-
somheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af per-
soner, der er skattepligtige til Danmark, idet det ville van-
skeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af
en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejds-
kraft. Af samme grund kunne grænsegængere opnå fradrag,
selv om arbejdet blev udført af en håndværker, som ikke var
momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke var
skattepligtig til Danmark.
Forslaget genindfører BoligJobordningen i uændret form
og indeholder dermed tilsvarende regler.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.: 3F, Advo-
katsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, AE Rådet, ATP, Boligselskabernes Landsforening, CE-
POS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterfor-
ening, Datatilsynet, DI, Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen
Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Feriehusudlejer-
nes Brancheforening, Finansrådet, FOA, FSR – danske revi-
sorer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, In-
geniørforeningen, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes Lands-
organisation, Ledernes Hovedorganisation, Parcelhusejernes
Landsforening, RockwoolFonden, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, Seges og Ældresagen.
7
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Forslaget skønnes i 2015 at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,6
mia. kr., ca. 1,2 mia. kr. efter tilbageløb
og ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Forslaget har ingen umiddelba-
re provenumæssige konsekvenser for
kommunerne.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Forslaget skønnes at medføre engangs-
omkostninger til systemtilretninger på
ca. 0,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har positive miljømæssige
konsekvenser, der dog ikke kan kvanti-
ficeres nærmere.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Fradraget er betinget af, at køberen af
ydelsen dels anvender en elektronisk
betalingsform, dels anvender et elektro-
nisk indberetningsmodul i SKATs Tast-
Selv-system.
Forholdet til EU-retten BoligJobordningen, der udløb ved udgangen af 2014, omfattede af hensyn til
EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i
den såkaldte Jäger-sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritidsboligen
skulle dog være beliggende i et land, som i henhold til aftale mv. skal udveksle
skatteoplysninger med de danske myndigheder.
Der blev efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at arbejde på udenlandske
fritidsboliger skulle udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark,
eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det ville vanskeliggøre mu-
lighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må
anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kunne grænsegængere opnå fradrag,
selv om arbejdet blev udført af en håndværker, som ikke var momsregistreret i
Danmark, eller af en person, der ikke var skattepligtig til Danmark.
Forslaget genindfører BoligJobordningen i uændret form og indeholder dermed til-
svarende regler.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås i § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 3, at pensionister, der i
2015 har udført arbejde for en privat hvervgiver i eller i til-
knytning til private hjem, kan modtage skattefrit vederlag
herfor efter de gældende regler i ligningslovens § 7 Å, stk.
3, uanset at hvervgiveren indberetter arbejdet som en fra-
dragsberettiget ydelse efter BoligJobordningen.
Forslaget tager højde for, at genindførelsen af BoligJob-
ordningen først vil træde i kraft i andet halvår af 2015. Fra
den 1. januar 2015 og frem til lovens ikrafttræden kan der
8
være pensionister, der har udført arbejde i et privat hjem,
som vedkommende har haft en forventning om at få et skat-
tefrit vederlag for (maks. 10.400 kr. i 2015).
Det foreslås derfor at indføre en affattelse af § 7 Å, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der sikrer, at pensionister, der har
udført arbejde i 2015, kan bevare skattefriheden, selvom
hvervgiver efterfølgende, når genindførelsen af BoligJob-
ordningen er vedtaget, tager fradrag for det udførte arbejde.
Der er således tale om en begunstigende regel. Bestemmel-
sen vil, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, alene have virkning
for 2015, jf. bemærkningerne til § 2.
Den foreslåede affattelse af § 7 Å, stk. 3, i lovforslagets §
1, nr. 2, svarer til gældende regler, dvs. med betingelse om,
at det er en forudsætning for skattefrihed for pensionistens
vederlag, at hvervgiver ikke indberetter fradrag efter Bolig-
Jobordningen for det samme arbejde. Bestemmelsen skal ha-
ve virkning fra den 1. januar 2016, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 3
Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med fradrag
på op til 15.000 kr. årligt pr. person for udgifter til arbejds-
løn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbo-
lig i 2015.
Der er tale om en genindførelse af BoligJobordningen i
uændret form. Det foreslås således, at det er en betingelse
for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende
en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni
2011 til og med den 31. december 2015, og at arbejdet ve-
drørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den
22. april 2013 til og med den 31. december 2015. Ved at
forlænge periodens sluttidspunkt fra den 31. december 2014
til den 31. december 2015 er der i realiteten tale om en vide-
reførelse af BoligJobordningen med et år til udgangen af
2015.
For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser og betin-
gelserne for at opnå fradrag efter BoligJobordningen vedrø-
rende helårsboliger og fritidsboliger henvises til beskrivel-
sen af gældende regler, jf. forslagets afsnit 3.1.1.
Til nr. 4
Det foreslås som konsekvens af den foreslåede genindfø-
relse af BoligJobordningen i 2015, jf. forslagets § 1, nr. 3, at
der ikke kan foretages fradrag for lønudgifter til arbejde, der
først betales den 1. marts 2016 eller senere.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan de administrative
procedurer vedrørende ordningen, herunder indberetnings-
systemet, hurtigst muligt sættes i gang.
Det foreslås i stk. 2, at affattelsen af § 7 Å, stk. 3, der sva-
rer til den gældende affattelse af bestemmelsen, træder i
kraft den 1. januar 2016. Det indebærer, at bestemmelsen
har virkning fra den 1. januar 2016.
Det foreslås i stk. 3, at genindførelsen af BoligJobordnin-
gen får virkning for arbejde vedrørende en helårsbolig eller
en fritidsbolig udført i 2015. Genindførelsen har således
virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget
indeholder kun begunstigende bestemmelser.
Det foreslås desuden i stk. 3, at affattelsen af ligningslo-
vens § 7 Å, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter pen-
sionisten kan bevare skattefrihed for vederlag omfattet af
ligningslovens § 7 Å, stk. 3, uanset at hvervgiver foretager
fradrag efter BoligJobordningen, har virkning fra og med
den 1. januar 2015. Det sikres hermed, at pensionister, der i
2015 udfører arbejde i eller i tilknytning til et privat hjem,
kan bevare skattefriheden, uanset at hvervgiver efterfølgen-
de foretager fradrag efter BoligJobordningen for det pågæl-
dende arbejde, jf. også bemærkningerne § 1, nr. 1 og 2.
9
Bilag 1
Ydelser omfattet af fradragsordningen
A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
• Almindelig rengøring
• Vask og aftørring af flader i boligen
• Rengøring af toilet og bad
• Støvsugning, gulvvask og boning
• Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv.
• Opvask
• Tøjvask og strygning
Vinduespudsning
• Indvendig vinduespudsning
• Udvendig vinduespudsning
Børnepasning
• Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
• Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet
Almindeligt havearbejde m.v.
• Græsslåning
• Hækkeklipning
• Lugning
• Beskæring af buske og træer
• Snerydning
B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger eller fritidsboliger
Boligens ydre rammer
• Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
• Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
• Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
• Reparation, maling og isolering af ydervægge
• Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
• Fornyelse eller etablering af dræn
• Radonsikring
• Installation af solfangere og solceller
• Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller
Boligens indre rammer
• Reparation eller fornyelse af køkken og bad
• Gulvarbejder
• Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer
• Installation eller forbedring af ventilation
• Installation eller forbedring af afløbsinstallationer
• Reparation eller udskiftning af vandinstallationer
• Reparation eller fornyelse af elinstallationer
• Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg
• Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
10
• Udskiftning eller reparation af fjernvarme units
• Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
• Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg
• Maler- og tapetserarbejder
11
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041
af 15. september 2014, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 540 af 29. april 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 7 Å. ---
Stk. 2. --- 1. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst medregnes ikke vederlag for arbejde for en
privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til den-
nes private hjem til en person, der opfylder alders-
kravet i lov om social pension til at kunne få folke-
pension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udfø-
res som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller
indberettes som fradragsberettiget ydelse af en pri-
vat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter
1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et
grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes
dog til den skattepligtige indkomst med den del af
vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbelø-
bet reguleres efter personskattelovens § 20.
»Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde
for en privat hvervgiver udført i eller i tilknyt-
ning til dennes private hjem til en person, der
opfylder alderskravet i lov om social pension til
at kunne få folkepension. Det er en betingelse,
at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervs-
mæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der
inden for et indkomstår overstiger et grundbe-
løb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes
dog til den skattepligtige indkomst med den del
af vederlaget, der overstiger grundbeløbet.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-
vens § 20.«
2. § 7 Å, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde
for en privat hvervgiver udført i eller i tilknyt-
ning til dennes private hjem til en person, der
opfylder alderskravet i lov om social pension til
at kunne få folkepension. Det er en betingelse,
at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervs-
mæssig virksomhed eller indberettes som fra-
dragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver
efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der
inden for et indkomstår overstiger et grundbe-
løb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes
dog til den skattepligtige indkomst med den del
af vederlaget, der overstiger grundbeløbet.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-
vens § 20.«
12
§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan fradrages udgifter, der er betalt og doku-
menteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9. Installa-
tion, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg
og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig. Installation, reparati-
on eller udskiftning af oliefyr anses ikke som
istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig.
Stk. 2. Fradraget er betinget af,
1) at den skattepligtige person ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år,
2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig,
hvor den skattepligtige person har fast bopæl på
tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet
er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skat-
tepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejen-
domsværdiskatteloven af fritidsboligen på tids-
punktet for arbejdets udførelse,
3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er
momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i
form af rengøring, vask, opvask, strygning, vindu-
espudsning, børnepasning og havearbejde tillige af
en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18
år og er fuldt skattepligtig til Danmark,
4) at den skattepligtige foretager indberetning af det
fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne
med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og
5) at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i
perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den
31. december 2014, og at arbejdet vedrørende en
fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22.
april 2013 til og med den 31. december 2014.
3. To steder i § 8 V, stk. 2, nr. 5, ændres »31.
december 2014« til: »31. december 2015«.
Stk. 3. For arbejde vedrørende en fritidsbolig fin-
der stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægte-
fællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2,
under forudsætning af at ægtefællerne var gift og
samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsbe-
rettigede arbejde blev udført.
Stk. 4. Fradraget henføres til det indkomstår, hvor
betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres
dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis
betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder ef-
ter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fra-
drag for arbejde, der betales den 1. marts 2015 eller
senere.
4. I § 8 V, stk. 4, 3. pkt. ændres »1. marts 2015«
til: »1. marts 2016«.
13
Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter kan årligt
højst udgøre 15.000 kr. pr. person.
Stk. 6. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter
til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre of-
fentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i
lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter
til børnepasning, der er skattefritaget hos modtage-
ren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter an-
dre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritids-
bolig, jf. stk. 2, nr. 2, kan heller ikke foretage fra-
drag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af
rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespuds-
ning, børnepasning og havearbejde vedrørende fri-
tidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har
udlejet fritidsboligen.
Stk. 7. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter
til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i
den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der kan hel-
ler ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i
en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritids-
boligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person, der har
fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en
af ejerne af fritidsboligen.
Stk. 8. For en fritidsbolig beliggende uden for
Danmark er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis
arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsre-
gistreret i et EU/EØS-land, eller ved arbejde i form
af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespuds-
ning, børnepasning og havearbejde tillige af en per-
son, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og
er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Er fritidsbo-
ligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betin-
gelsen i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er
udført af en virksomhed i det pågældende land og
virksomheden er momsregistreret eller registreret i
forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold
til indkomstskatter vedrørende det pågældende ar-
bejde, eller ved arbejde i form af rengøring, vask,
opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning
og havearbejde tillige af en person, der ved ind-
komstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skatte-
pligtig i det pågældende land. Det er en betingelse
efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen er
beliggende, skal udveksle oplysninger med de dan-
ske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, en anden international overenskomst el-
14
ler konvention eller en administrativt indgået aftale
om bistand i skattesager.
Stk. 9. Skatteministeren kan bestemme, at det er
en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et
særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om
dokumentation for det udførte arbejde og om kon-
trol og administration af reglerne.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar
2016.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og
med den 1. januar 2015.
15