Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6364

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20142/lovforslag/L4/20142_L4_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015)
    Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse
    offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
    Danmark og arbejdsløshedskasserne
    (Lovforslag nr. L 4)
    Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 fremsat den
    8. april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling).
    Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen om en
    reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssy-
    stemet, som er indgået mellem Venstre, Socialdemokrater-
    ne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
    Folkeparti.
    Det foreslås, at der gennemføres en refusionsreform, som
    skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Reformen
    indebærer, at der indføres et mere enkelt og gennemskueligt
    refusionssystem, hvor satserne for den statslige refusion af
    kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens
    på tværs af ydelser og aftrappes over tid.
    Det nye refusionssystem skal understøtte, at kommunerne
    igangsætter en indsats med det klare mål at få borgeren i be-
    skæftigelse, fremfor en indsats baseret på den højeste refusi-
    onsprocent.
    Lovforslaget vil indebære, at en mindre andel af kommu-
    nernes udgifter til forsørgelsesydelser kompenseres direkte
    gennem statslig refusion og en større andel gennem generel-
    le tilskud efter objektive kriterier.
    Det foreslås, at:
    – Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu-
    nernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på
    tværs af ydelser.
    – Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4
    uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20
    pct. fra uge 53.
    – Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold
    til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidi-
    ge arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over
    tid, således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. de
    første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52
    og 80 pct. fra uge 53.
    – Der startes forfra med høj refusionssats, når en borger
    har haft 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær
    ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig for-
    sørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
    – Ydelsen til borgere, som befinder sig på offentlig forsør-
    gelse d. 4. januar 2016, indgår i den nye model på den
    refusionssats, der svarer til borgernes anciennitet i syste-
    met fra 1. juli 2014.
    – Ydelsen til personer, der er tilkendt førtidspension før
    den 1. juli 2014, indgår ikke i den foreslåede refusions-
    omlægning.
    – Ydelsen til personer, der er visiteret til fleksjob før den
    1. januar 2013, indgår ikke i den foreslåede refusions-
    model, mens ydelser til personer, der er visiteret til flek-
    sjob i perioden fra den 1. januar 2013 frem til den 30. ju-
    ni 2014, bliver omfattet, hvis personerne bliver revisite-
    ret.
    – Der etableres et særskilt fleksbidrag til kommunerne for
    at understøtte den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lo-
    vens ikrafttræden.
    – Reglen om mellemkommunal refusion for førtidspension
    skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusi-
    onsomlægning den 2. februar 2015.
    Som en del af opfølgningen på reformens virkninger er
    aftalepartierne endvidere enige om at følge udviklingen i
    henholdsvis aktiveringsomfang og overgang til beskæftigel-
    se, herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsrefor-
    mens ikrafttræden.
    Det foreslås, at opgaven med etablering, drift, vedlige-
    holdelse og videreudvikling af it-understøttelsen, Ydelsesre-
    fusion, sker i et selskab, der ejes 100 pct. af KL. Det forven-
    tes, at it-understøttelsen vil være færdig ultimo 2018.
    Indtil da foreslås det, at der i loven fastsættes overordne-
    de regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
    ring etablerer en overgangsordning, hvor styrelsen beregner
    kommunernes refusion og medfinansiering efter reglerne i
    nærværende lovforslag, og hvor denne opgørelse lægges til
    grund for kommunernes regnskabsaflæggelse for perioden.
    Det foreslås endvidere, at kommunernes revision lægger op-
    gørelserne til grund i forbindelse med revisionen af kommu-
    nernes regnskaber.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 4. januar 2016.
    Refusionsreformen indebærer en omfordeling af udgifter-
    ne til forsørgelse mellem kommunerne og staten. Lovforsla-
    get skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på ca.
    5,8 mia. kr. i 2016 og ca. 6,7 mia. i 2017. Lovforslaget med-
    Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2014-15 (2. samling)
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0029075
    BE006364
    fører tilsvarende mindreudgifter for staten. Refusionsrefor-
    men er udgiftsneutral for det offentlige under ét.
    Af hensyn til lovforslagets hastende karakter skal jeg an-
    mode om, at lovforslaget 1. behandles samme dag som
    fremsættelsen den 3. juli 2015.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    gerne hertil, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folke-
    tingets velvillige behandling.
    2