Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Denne lov indeholder regler om fordelingen af finan-
sieringsansvaret mellem kommunerne og staten for udgifter
til visse offentlige ydelser.
Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den
kommunale it-understøttelse af opgørelsen og fordelingen af
finansieringsansvaret mellem kommuner og staten, samt for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger
om visse offentlige ydelser og om perioder med støttet be-
skæftigelse, perioder med selvforsørgelse m.v.
Kapitel 2
Lovens anvendelsesområde
Refusion og medfinansiering
§ 2. Kommunerne har ret til refusion af udgifterne til vis-
se offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1,
nr. 4-10, 12 og 13. Kommunerne skal medfinansiere visse
offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Ud-
betaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11.
Offentlige ydelser omfattet af loven
§ 3. Loven omfatter følgende offentlige ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e samt §
55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Særlig uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannel-
sesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpen-
geret.
4) Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
5) Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig
støtte, jf. §§ 25, 27 a og 34 i lov om aktiv socialpoli-
tik, kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 4,
i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med
uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, samt engangshjælp, jf. § 25 a i lov om ak-
tiv socialpolitik.
6) Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og
særlig støtte, jf. §§ 23, 24 og 34 i lov om aktiv social-
politik, uddannelseshjælp under forrevalidering, jf. §
47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, samt hjælp i
forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik.
7) Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed
samt refusion til arbejdsgivere efter lov om sygedag-
penge.
8) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74
f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30, stk.
3.
9) Revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller
forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne og støtte til etablering af selvstændig virk-
somhed, jf. § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 i lov
om aktiv socialpolitik.
10) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller
jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 68, 69
j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
11) Førtidspension til personer, der har fast bopæl i Dan-
mark, jf. § 16 i lov om social pension.
12) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30,
stk. 3.
13) Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf.
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
bortset fra løntilskud ved ansættelse af personer om-
fattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
Stk. 2. Loven omfatter ikke ydelser, der er omfattet af stk.
1, nr. 1, 2 og 4, der udbetales til personer, der er omfattet af
artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Lovforslag nr. L 4 Folketinget 2014-15 (2. samling)
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0029075
BE006350
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
Opholdskommune
§ 4. Kommunens ret til refusion og pligt til medfinansie-
ring af ydelserne i § 3, stk. 1, omfatter udgifter til personer,
som har kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de.
Kapitel 3
Opgørelse af finansieringsbeløbet
Satser for refusion og medfinansiering
§ 5. Refusion og medfinansiering fastsættes som en pro-
centdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i
stk. 2 og 3.
Stk. 2. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og
13, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Stk. 3. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11,
fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Stk. 4. Udgifterne til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2,
opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med
ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgø-
relsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efter-
betaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af pe-
rioder med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.
Ny opgørelse af finansieringsbeløbet
§ 6. Opgørelsen efter § 5 starter forfra, når personen efter
den første uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52
hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste
3 år.
Stk. 2. Ved selvforsørgelse forstås perioder, hvori en per-
son ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har
været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om,
hvilke ydelser og ordninger, der anses som offentlig forsør-
gelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn, jf.
stk. 2.
Fleksbidrag
§ 7. Kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten,
når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt
fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Stk. 2. Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af
det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr.
måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb, som er nævnt
i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter
fradrag af det beløb, kommunen er berettiget til i refusion.
Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.212 kr. (2015-ni-
veau). Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af
en persons lønindtægt i fleksjobbet samt af anden lønind-
tægt. Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som
ved fradrag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud,
jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og regler fastsat i medfør heraf.
Ansvar for opgørelse af refusion og medfinansiering
§ 8. Kommunerne er ansvarlige for opgørelse af refusion
og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion, jf. § 10, efter
dette kapitel.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL nærmere regler om, at det er den enkelte kom-
mune, der har ansvaret for opgørelsen af refusion og medfi-
nansiering m.v. i hver opgørelsesperiode og for digital over-
førsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social-
og Indenrigsministeriet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL regler om kommunernes og Udbetaling Dan-
marks opgaver i forbindelse med opgørelse af refusion og
medfinansiering i Ydelsesrefusion, jf. § 10.
Udbetaling fra Udbetaling Danmark
§ 9. Når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension,
opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra sta-
ten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig
andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter
bestemmelserne i § 5, stk. 3. Kommunens medfinansiering
opkræves af staten.
Kapitel 4
Etablering af Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal it-
understøttelse til brug for opgørelse af refusion og
medfinansiering
§ 10. Et af KL 100 pct. ejet aktieselskab etablerer og dri-
ver Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal it-understøt-
telse til opgørelse af kommunens refusion og medfinansie-
ring, jf. § 5, af ydelser omfattet af § 3, stk. 1, opgørelse af
perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, og opgørelse af det
særlige fleksbidrag, jf. § 7.
Stk. 2. Selskabets aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion
skal være tydeligt adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter.
Stk. 3. Selskabet handler alene efter instruks fra kommu-
nerne.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med KL fastsætte regler om, hvilke opgaver selskabet skal
udføre i forbindelse med etablering og drift af Ydelsesrefu-
sion.
2
§ 11. Alle kommuner og Udbetaling Danmark skal anven-
de Ydelsesrefusion. Opgørelsen af den enkelte kommunes
refusion og medfinansiering efter denne lov skal ske på
grundlag af en fælles opgørelsesmetode, som administreres i
Ydelsesrefusion.
Forpligtelser for kommunerne og arbejdsløshedskasserne
m.fl.
§ 12. Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndig-
heder og arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige op-
lysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og med-
finansiering. Der kan ikke kræves betaling for levering af
oplysningerne.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med vedkommende minister og KL nærmere regler om
kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders
og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger di-
gitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med vedkommende minister og KL regler om kommu-
nernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og ar-
bejdsløshedskassernes anvendelse af datakilder til brug for
levering af oplysninger til opgørelsen af refusion og medfi-
nansiering, tekniske snitflader m.v., om administration og
afregning, om regnskab og revision samt om betingelser og
dokumentation for opgørelsen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af
kommunernes refusion og medfinansiering efter denne lov.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte regler om indberetning af of-
fentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov.
§ 13. Overholder kommunen, Udbetaling Danmark, andre
myndigheder eller arbejdsløshedskassen ikke de regler, der i
medfør af § 12, stk. 2 og 3, er fastsat om levering af oplys-
ninger m.v. efter § 12, stk. 1, kan selskabet nævnt i § 10, stk.
1, iværksætte foranstaltninger til genopretning af oplysnin-
ger. Udgifterne til levering af oplysninger til genopretningen
afholdes af kommunen, Udbetaling Danmark, den pågæl-
dende myndighed eller arbejdsløshedskassen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med vedkommende minister og KL regler om kommu-
nernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og ar-
bejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt
til brug for datagenopretning.
§ 14. Kommunerne skal sikre, at oplysninger behandles
og udveksles digitalt.
Stk. 2. Den enkelte kommune er dataansvarlig efter per-
sondataloven for behandlingen af oplysninger, der i Ydel-
sesrefusion anvendes ved opgørelse af kommunens refusion
og medfinansiering, herunder for kommunens overladelse af
oplysninger til brug herfor til selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
Forpligtelser for selskabet
§ 15. Inden Ydelsesrefusion sættes i drift, skal selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler for kommunerne, jf.
§ 19, sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring
om, at Ydelsesrefusion fungerer i et it-miljø med tilfredsstil-
lende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i
systemet sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af
godkendte transaktioner og opgørelse af refusion og medfi-
nansiering i overensstemmelse med denne lov og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen
nævnt i stk. 1, og om fremsendelse af erklæringen til kom-
munen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
§ 16. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal som databehand-
ler for kommunerne, jf. § 19, sikre, at der udarbejdes en uaf-
hængig revisorerklæring om selskabets overholdelse af per-
sondataloven og regler fastsat i medfør heraf. Revisorerklæ-
ringen skal udarbejdes hvert år.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal udarbejde en år-
lig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af Ydelses-
refusion, herunder resultater af systemmæssige kontrolruti-
ner i det forløbne år.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen
nævnt i stk. 1, udarbejdelse af den årlige redegørelse nævnt i
stk. 2, og om fremsendelse af erklæringen samt redegørelsen
til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 17. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal med passende
mellemrum sende selskabets opgaver vedrørende Ydelsesre-
fusion, der kan udføres af eksterne leverandører, i udbud.
KL og beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmate-
rialet.
Stk. 2. Opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres af
selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
§ 18. Kommunen, Beskæftigelsesministeriet og Social- og
Indenrigsministeriet har fri og uhindret adgang til at modta-
ge oplysninger fra selskabet nævnt i § 10, stk. 1, om den en-
kelte kommunes refusion og medfinansiering.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal efter anmod-
ning vederlagsfrit levere oplysninger fra Ydelsesrefusion til
Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, og Social- og
Indenrigsministeriet.
§ 19. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databe-
handler for kommunerne opgaverne med opgørelse af den
enkelte kommunes refusion og medfinansiering.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal træffe de for-
nødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltnin-
ger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgø-
res, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behand-
les i strid med persondataloven og regler fastsat i medfør he-
raf. Selskabet skal på kommunernes anmodning give kom-
munerne tilstrækkelige oplysninger til, at disse kan påse, at
de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstalt-
ninger er truffet.
3
Finansiering af Ydelsesrefusion
§ 20. Udgifterne til Ydelsesrefusions etablering og drift
afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af
og indbetales til selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med KL fastsætte regler om finansiering af Ydelsesrefusion,
herunder om kommunernes bidrag til selskabet nævnt i § 10,
stk. 1.
§ 21. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, må alene benytte
kommunernes bidrag efter § 20 til de nødvendige omkost-
ninger til etablering og drift af Ydelsesrefusion med tilhø-
rende snitflader, nødvendige støttesystemer og nødvendige
tilpasninger af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-
gister.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, må ikke udbetale
udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret
på Ydelsesrefusion.
Tilsyn, regnskab og revision m.v. vedrørende selskabet
§ 22. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at sel-
skabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og de reg-
ler, der er udstedt i medfør heraf.
§ 23. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal give KL og be-
skæftigelsesministeren adgang til alle nødvendige oplysnin-
ger og dokumenter vedrørende Ydelsesrefusion.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal føre regnskaber
for aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion og lade disse re-
videre på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter
blev udført af særskilte aktieselskaber.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med KL fastsætte nærmere regler for regnskabsføring og re-
vision, jf. stk. 2.
Misligholdelse
§ 24. Overtræder selskabet nævnt i § 10, stk. 1, bestem-
melserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan
beskæftigelsesministeren give bestyrelsen eller direktøren
pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lo-
vens regler og regler udstedt i medfør heraf. Efterkommer
selskabet ikke pålægget inden for en nærmere fastsat frist,
kan beskæftigelsesministeren pålægge bestyrelsen eller di-
rektøren daglige eller ugentlige tvangsbøder.
§ 25. Tilsidesætter selskabet nævnt i § 10, stk. 1, groft el-
ler gentagne gange sine forpligtelser efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, kan beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL overtage etablering og drift af
Ydelsesrefusion eller henlægge etableringen eller driften til
en anden offentlig myndighed eller et andet privat selskab.
Stk. 2. Anvender beskæftigelsesministeren sin ret efter
stk. 1, betaler kommunerne bidrag efter § 20 til Beskæftigel-
sesministeriet, som heraf betaler selskabets eventuelle
udækkede etableringsudgifter og driftsunderskud.
Kapitel 5
Ansvar for opgørelse af refusion og medfinansiering indtil
Ydelsesrefusion er i drift
§ 26. Indtil beskæftigelsesministeren i medfør af § 29, stk.
2, fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for §§ 8, 11-14, 16,
18 og 19, opgør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring de beløb, som en kommune modtager i refusion fra sta-
ten og skal betale som medfinansiering til staten, jf. §§ 27
og 28.
§ 27. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør
de beløb, som en kommune modtager i refusion fra staten og
skal betale som medfinansiering til staten, jf. §§ 3-7 og § 29,
stk. 3.
Stk. 2. Opgørelsen af beløbene nævnt i stk. 1 foretages på
grundlag af:
1) Oplysninger om udgifter fra 4. januar 2016 til ydelser
omfattet af § 3, stk. 1, opdelt på cpr-nummer og uger
samt om udgifter til ydelser omfattet af § 29, stk. 3,
som er indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbe-
taling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
2) Oplysninger om antal uger fra 1. juli 2014, hvor den
pågældende person har modtaget ydelser omfattet af §
3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
3) Oplysninger om antal uger fra 1. juli 2014, hvor den
pågældende person har modtaget andre offentlige for-
sørgelsesydelser eller har været ansat i beskæftigelse,
hvor der er ydet støtte til løn, jf. § 6, som er indberettet
til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark, an-
dre myndigheder og arbejdsløshedskasserne.
4) De refusions- og medfinansieringsprocenter, der frem-
går af § 5.
5) Oplysninger om personer, for hvem kommunen har ret
til det særlige fleksbidrag efter § 7, herunder oplysning
om beregningsgrundlaget for personens fleksløntilskud
og om personens lønindtægt i fleksjobbet og anden løn-
indtægt, som er indberettet til styrelsen af kommunen.
Stk. 3. Hvis en oplysning om udgifter efter stk. 2, nr. 1,
ikke er indberettet opdelt på uger, opgør styrelsen en forde-
ling på uger i overensstemmelse med den opgørelse, der skal
ske efter § 5, herunder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 5.
Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af de
oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og med-
finansiering efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL regler om videregivelse af nødvendige oplys-
ninger til kommunerne, herunder oplysninger på individni-
veau, der anvendes ved opgørelsen efter stk. 2 og 3.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med KL nærmere regler om fremgangsmåden ved op-
gørelsen efter stk. 2 og 3, herunder om at regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 5, om perioder med ydelse opgjort pr.
ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder
med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omreg-
ning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selv-
forsørgelse, finder tilsvarende anvendelse.
4
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med vedkommende minister og KL nærmere regler om
kommuners, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassers pligt til indberetning af oplysninger til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for op-
gørelsen af refusion og medfinansiering efter denne bestem-
melse og § 28, herunder regler om at indberetning skal ske
digitalt, om anvendelse af datakilder, om tekniske snitflader,
om leveringsform, om leveringsfrister m.v.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med social- og indenrigsministeren og KL regler om
anvisning af statsrefusion, indbetaling af bidrag til medfi-
nansiering samt regnskabsaflæggelse og revision vedrørende
refusion og medfinansiering, der er opgjort efter stk. 2 og 3.
§ 28. Kommuner, Udbetaling Danmark, andre myndighe-
der og arbejdsløshedskasser kan efterregulere indberetninger
efter § 27 med den virkning, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering efterregulerer beløb for refusion og medfi-
nansiering, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved overgangen til opgørelse af refusion og medfi-
nansiering i Ydelsesrefusion, jf. § 29, stk. 2, kan indberet-
ninger efter § 27 efterreguleres i indtil 26 uger fra over-
gangstidspunktet. Hvis overgangen til Ydelsesrefusion sker i
løbet af et regnskabsår, genberegnes dette års refusion og
medfinansiering i Ydelsesrefusion. Efter efterregulering af
indberetninger efter 1. pkt. og genberegning efter 2. pkt. gi-
ver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kommu-
nerne meddelelse om de endelige beløb for refusion og med-
finansiering forud for overgangen til Ydelsesrefusion. Efter
denne meddelelse har en kommune ikke krav på at få ændret
beløbene, hvis der efterfølgende konstateres fejl i bereg-
ningsgrundlaget.
Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering kan i ganske særlige tilfælde korrigere beløb for
refusion og medfinansiering efter stk. 2, som der er givet
meddelelse om til en kommune, hvis der efterfølgende kon-
stateres fejl i beregningsgrundlaget.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesmi-
nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang
fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusi-
on.
Stk. 3. Loven har tillige virkning for kommunernes refusi-
on af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører
perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den
3. januar 2016, og refusion og medfinansiering af udgifter til
ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perio-
den fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar
2016. Kommunernes udgifter til ydelserne refunderes eller
medfinansieres med den procentsats efter § 5, som gælder
for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den
10. januar 2016.
§ 30. Ved opgørelsen af refusions- eller medfinansierings-
procenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgel-
se efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden
uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. §§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til
fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 3. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der ud-
betales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har få-
et tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksom-
hed i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni
2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de
pågældende den 1. juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats hos samme arbejdsgiver, eller
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 4. §§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt
den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 5. § 37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension til-
kendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension
tilkendt før 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der
den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for
en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal
kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbelø-
bet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kom-
munen har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal til-
bagebetales, indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det
drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden den 1. juli
2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 7. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor
kommunen den 4. januar 2016 eller senere efterbetaler for
en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal
kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbelø-
bet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kom-
munen har endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse
indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om
ydelser, der skulle være udbetalt for perioden den 1. juli
2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 8. Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp,
jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven,
overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt kontanthjælp
efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 9. Personer, der efter de hidtil gældende regler mod-
tager forudbetalt kontanthjælp for perioden den 1. januar til
den 31. januar 2016 har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kon-
tanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af ja-
nuar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der
skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter § 30, stk. 1
5
og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp udbetalt efter 1.
pkt.
Stk. 10. Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo ja-
nuar 2016 indgår ikke i beregningen af eller medfører fra-
drag i andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren
eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv so-
cialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klub-
tilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service.
Stk. 11. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og
2, og befordringsgodtgørelse som kommunen skal medfi-
nansiere efter § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhand-
ling med KL regler om, at medfinansiering af udbetalinger,
der vedrører perioder før 4. januar 2016, skal være opgjort
endeligt efter de hidtil gældende regler senest 30. juni 2016.
§ 31. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommuner-
ne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløs-
hedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har
pligt til at levere oplysninger til brug herfor, og om at kom-
munerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i
forbindelse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, vare-
tager som databehandler for kommunerne behandling af op-
lysninger i forbindelse med test af Ydelsesrefusion.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 32. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret bl.a. ved §
5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 722 af 25. juni
2014, § 2 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 og senest ved
lov nr. 225 af 3. marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 52 o ophæves.
2. § 52 p, stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on.«
3. § 52 p, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 1/3, arbejdsløsheds-
kassen med 1/3 og arbejdsgivere, som er omfattet af § 85 c,
stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse med 1/3 og af staten med 2/3,
når modtageren deltager i tilbud om nytteindsats og virk-
somhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p
eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
4. § 82 a ophæves.
5. § 85 c, stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, som modtager dagpenge efter denne
lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2
a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af
det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.«
6. § 85 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere beta-
les af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen
med 1/3 og arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med
1/3, jf. dog stk. 5.«
7. § 85 c, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere beta-
les af dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3,
når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse ef-
ter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.«
§ 33. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 100, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til
hjælp efter §§ 27 og 29.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 2.
2. §§ 103-103 b ophæves.
3. I § 104, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 74 h«: »til perso-
ner, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og
som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommu-
nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3«.
4. § 107, stk. 1, affattes således:
»Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifterne til
en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængel-
se af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1 eller 2, som følge af
tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af
de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når til-
knytningen føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet
til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået op-
holdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er med-
delt en ægtefælle til eller et barn af en person med op-
holdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9 c når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet
som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende
udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7 eller § 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9 e.«
§ 34. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43
af 23. januar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1.
juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 30« til: »kapitel 10«.
2. Overskriften til kapitel 24 affattes således:
»Kapitel 24
Arbejdsgiverens finansiering«
3. § 61 affattes således:
Ȥ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpen-
ge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang ar-
bejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.«
4. §§ 62 og 63 ophæves.
§ 35. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. § 75 x affattes således:
Ȥ 75 x. Staten refunderer kommunens udgifter til vejled-
ning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats
og jobrotation efter §§ 75 m og 75 o-75 q og udgifter til be-
fordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler i kapitel 23,
der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, dog således at
udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af
rådighedsbeløbet i § 118.
Stk. 2. Kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med
løntilskud efter §§ 75 m og 75 n refunderes efter reglerne i
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne.«
2. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Ȥ 4 i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i medfør af § 12,
stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 27, stk. 7 og 8, i samme lov
finder tilsvarende anvendelse på kommunernes medfinansie-
ring af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82.«
3. § 120, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
4. I § 121 ændres »65 pct.« til: »50 pct.«, og »§ 2, nr. 4« æn-
dres til: »§ 2, nr. 6«.
5. I § 122, stk. 1, ændres »Staten refunderer« til: »For flek-
sjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller tilkendelsen af
støtte til selvstændig virksomhed er sket før den 1. juli 2014,
og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kommuner-
nes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kom-
munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
refunderer staten, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3,«.
§ 36. I lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Dan-
mark, som ændret ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 12
i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 523 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 26, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved udbetaling af førtidspension tilkendt efter lov om
social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbe-
taling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne.«
§ 37. I lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. septem-
ber 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december
2014, § 2 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 529 af
29. april 2015 og § 4 i lov nr. 530 af 29. april 2015, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »lov om social pension« til:
»lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finan-
siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne« og »blev
tilkendt førtidspensionen« ændres til: »er fraflyttet tilkendel-
seskommunen«.
§ 38. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10
af 12. januar 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24.
februar 2015 og § 5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 52, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om social
pension før 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct.
og staten med 35 pct.«
2. § 52, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 39. I lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse,
foretages følgende ændring:
1. § 23, stk. 2-4, ophæves.
Kapitel 8
Territorial gyldighed
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En ny fordeling af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for visse offentlige ydelser
2.1.1. Gældende refusions- og medfinansieringsregler for forskellige offentlige ydelser
2.1.1.1. Arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1.2. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.1.1.3. Særlig uddannelsesydelse
2.1.1.4. Kontantydelse
2.1.1.5. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig støtte, kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige inte-
grationsprogram, kontanthjælp under forrevalidering, hjælp til enlige forsørgere mellem 2 uddannelser, en-
gangshjælp og supplement til brøkpension efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.6. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig støtte, uddannelseshjælp under forrevalidering, ud-
dannelseshjælp til en person, der er påbegyndt uddannelse efter et uddannelsespålæg og hjælp til enlige for-
sørgere mellem 2 uddannelser efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.7. Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgivere efter reglerne i lov om
sygedagpenge
2.1.1.8. Ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.9. Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.10. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.11. Førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension
2.1.1.12. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1.12.1. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
2.1.1.12.2. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013
eller senere
2.1.1.13. Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere
2.1.2. Reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension
2.1.3. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Refusion/medfinansiering af forsørgelsesydelser m.v.
2.2.1.1. Refusion og medfinansiering af forsørgelsesydelser
2.2.1.2. Opgørelse af perioder med selvforsørgelse
2.2.1.3. Overgangsordning for førtidspension og fleksjob
2.2.1.3.1. Personer visiteret til fleksjob m.v. før den 1. januar 2013
2.2.1.3.2. Personer visiteret til fleksjob m.v. i perioden den 1. januar 2013 til den 30. juni 2014
2.2.1.3.3. Refusion ved sygdom til personer visiteret til fleksjob m.v.
2.2.1.3.4. Mistet ret til ledighedsydelse for personer visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013 eller mellem den 1.
januar 2013 og 30. juni 2014 samt personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed før den 1. januar 2013
2.2.2. Fleksbidrag
2.2.3. Skærpelse af reglerne om mellemkommunal refusion
2.2.4. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats
2.2.5. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge
2.3. Administration af refusions- og medfinansieringsordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det gældende refusionssystem – Hjemtagning af refusion
2.3.1.2. Beskrivelse af proceduren på førtidspensionsområdet, hvor Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen
2.3.1.3. Beskrivelse af proceduren vedrørende kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
8
2.3.2.1. Etablering af en fælles kommunal it-understøttelse af opgørelse af refusion og medfinansiering samt overfør-
sel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb
2.3.2.1.1. Den fælles, kommunale it-løsning
2.3.2.1.2. Ydelsesrefusion etableres af kommunerne
2.3.2.1.3. Ydelsesrefusion finansieres af kommunerne
2.3.2.1.4. Forholdet til persondataloven
2.3.2.1.5. Tilsyn med selskabet
2.3.2.1.6. Overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion
2.3.2.2. Midlertidig administrativ ordning
2.3.2.3. Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af en række bestemmel-
ser vedrørende Ydelsesrefusion
2.4. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Etablering af Ydelsesrefusion
3.2. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere
3.3. Likviditetsforskydning
3.4. Administration
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 fremsat den
8. april 2015 af beskæftigelsesministeren. Ved genfremsæt-
telsen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er der
indsat bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de
opgaver, som selskabet, der etablerer og driver Ydelsesrefu-
sion, skal udføre samt bemyndigelse til at fastsætte regler
om indberetning til indkomstregisteret vedrørende ydelser
omfattet af lovforslaget. Derudover er der indsat en virk-
ningsregel, således at det sikres, at de nye regler for refusion
og medfinansiering af kommunernes udgifter gælder for
hele regnskabsåret 2016, og der dermed sikres en klar over-
gang mellem de hidtidige gældende refusionsregler og de
nye. Derudover er de økonomiske konsekvenser af lovfor-
slaget opdateret.
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Den 18. juni 2014 indgik Venstre, Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.
På baggrund heraf har partierne den 2. februar 2015 ind-
gået aftale om en reform af refusionssystemet og tilpasnin-
ger i udligningssystemet. Aftalen indeholder bl.a. følgende
elementer:
»Som led i den samlede beskæftigelsesreform indgår, at
forligspartierne er enige om med virkning fra 1. januar 2016
at gennemføre den af regeringen foreslåede refusionsomlæg-
ning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.
Det indgår samtidig, at forligskredsen er enig om, at om-
lægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de
byrdefordelingsmæssige forskydninger som følger af refusi-
onsomlægningen. Forligskredsen har drøftet de konkrete
elementer i en refusionsomlægning samt håndteringen af de
byrdefordelingsmæssige forskydninger ved tilpasninger i det
kommunale tilskud- og udligningssystem.
Et nyt refusionssystem
Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regel-
sæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype
og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage
fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst.
Partierne er enige om en refusionsomlægning, der indebæ-
rer et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusi-
onssatserne for den statslige refusion af kommunernes for-
sørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydel-
ser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.
En omlægning af den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styrke et kom-
munalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samti-
dig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompense-
res direkte gennem refusion og en større andel gennem ge-
nerelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større
økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at fore-
bygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en
effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at
kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som
hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job
fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
9
Der er enighed om at gennemføre en refusionsomlægning,
der indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu-
nernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på
tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra
80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra
uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt pe-
rioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referen-
ceperiode på 3 år.
– Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1.
januar 2016, indgår i den nye model på den refusions-
sats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli
2014. Dog ikke personer, som allerede er tilkendt før-
tidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende
til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en
ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på
de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revi-
sitering.
– Det etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at
understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar
2016, og reglen om mellemkommunal refusion skærpes
fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsom-
lægning.
Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at udsatte
grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejds-
markedet og ordinær uddannelse. Partierne er derfor enige
om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og over-
gang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper,
efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse. En evt. uhen-
sigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med
henblik på evt. supplerende initiativer.
Refusionsomlægningen indebærer en omfattende admini-
strativ omlægning af det nuværende system. Det vil bl.a.
være kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne
it-understøttelse. Den konkrete understøttelse og implemen-
tering vil derfor blive drøftet med KL. Aftalekredsen vil på
et senere tidspunkt få en status for den præcise indfasning af
refusionsomlægningen blandt andet med afsæt i drøftelserne
med KL.
Der er enighed om, at aftalepartierne efter lovforslagenes
vedtagelse regelmæssigt orienteres om aftalens gennemfø-
relse, herunder om arbejdet i Finansieringsudvalget, it-un-
derstøttelse m.v.
Tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udlignings-
system
Der er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal in-
debære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for
kommunerne. Derfor skal omlægningen ses i sammenhæng
med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale til-
skuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt.
Der er enighed om følgende plan for tilpasninger i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på
længere sigt:
– For det første gennemføres med virkning fra 1. januar
2016 en initial tilpasning af udligningssystemet med et
øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for
yderkommuner. Det sker ved, at udligningsniveauet i
landsudligningen øges, mens grænserne for henholdsvis
overudligningsordningen og ordningen for kommuner
med højt strukturelt underskud tilpasses.
– For det andet etableres en midlertidig kompensations-
ordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster
til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2
procent i 2017, samt et loft som yderligere begrænser de
absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20
mio. kr. i 2017. Midlerne fra det absolutte gevinst- og
tabsloft anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter lo-
vens § 16 og reserveres til særtilskud til særligt vanske-
ligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan
indebære en belastning på disse kommuners økonomiske
situation.
– For det tredje igangsættes et arbejde i Finansieringsud-
valget under Økonomi- og Indenrigsministeriet med
henblik på en permanent tilpasning af det kommunale
tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i
kraft pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvir-
ke til at gennemføre udligningsændringer, så der ikke
sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi
som følge af reformen, således at disse kan træde i kraft
fra 2018. ”
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører
omlægningen af refusionen.
Det skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil
løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer i
2020 og medføre et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perio-
den 2018-2020.
Endvidere indgik det i den politiske aftale mellem Ven-
stre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012, at
indretningen af et nyt refusionssystem skal have fokus på at
begrænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at
borgere, der er tilkendt varige ydelser som f.eks. førtidspen-
sion, flytter til andre kommuner. Herunder skal ”reglerne
om mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes,
hvis tilkendelseskommunen aktivt medvirker til, at en før-
tidspensionist flytter til en anden kommune.«
Som opfølgning på denne politiske aftale indgår det som
et element i dette lovforslag, at der samtidig med refusions-
omlægningen, der isoleret set vil kunne øge kommunernes
tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på varig offentlig
forsørgelse flytter til en anden kommune, skal ske en skær-
pelse af reglerne i retssikkerhedsloven om den mellemkom-
munale refusion for ydelser til førtidspensionister, der flytter
til en anden kommune end den, der har tilkendt førtidspensi-
on.
Forslaget om skærpelse af den mellemkommunale refusi-
on, som indebærer, at den kommune, der tilkender førtids-
pension, skal finansiere førtidspensionen i en længere perio-
de end i dag, skal gælde nytilkendelser af førtidspension fra
10
tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægnin-
gen, dvs. fra 2. februar 2015.
Endelig indeholder dette lovforslag tilpasninger i reglerne
om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som følge af omlæg-
ningen af refusions- og medfinansieringssystemet.
Et lovforslag vedrørende ovennævnte aftaler blev fremsat
i Folketinget som L 183 den 8. april 2015 og blev 2. behand-
let den 26. maj 2015. Nærværende lovforslag svarer med en-
kelte ændringer til det tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af social- og
indenrigsministeren samtidigt fremsatte Forslag til lov om
ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge
af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområ-
det), der udmønter elementerne i aftalen af 2. februar 2015
vedrørende tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og ud-
ligningssystem med hensyn til de initale tilpasninger i udlig-
ningssystemet og etableringen af en midlertidig kompensati-
onsordning i 2016 og 2017. Dette lovforslag er en genfrem-
sættelse af lovforslag L 171, som blev fremsat den 25. marts
2015 og blev 2. behandlet den 26. maj 2015.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, integrationsloven og forskellige andre love (indførelse
af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til ud-
dannelses- og kontanthjælp m.v.) foreslås indført en særlig
ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke har haft
lovligt ophold og haft fast bopæl her i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år. Hvis dette lovforslag vedtages,
vil integrationsydelsen skulle omfattes af nærværende lov-
forslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En ny fordeling af finansieringsansvaret mellem
kommunerne og staten for visse offentlige ydelser
2.1.1. Gældende refusions- og medfinansieringsregler for
forskellige offentlige ydelser
2.1.1.1 Arbejdsløshedsdagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge kan udbetales til ledige medlem-
mer af en arbejdsløshedskasse, der opfylder et beskæftigel-
seskrav på 1924 timers ordinært arbejde inden for en perio-
de på 3 år for et fuldtidsforsikret medlem. Samtidig er det et
krav, at personen har været medlem af en arbejdsløsheds-
kasse i et år. Det er endvidere et krav for udbetaling af ar-
bejdsløshedsdagpenge, at personen opfylder sin rådigheds-
forpligtelse, herunder påtager sig og søger arbejde. Dette
følger af §§ 53 og 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge administreres og udbetales af ar-
bejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af
staten.
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen bidra-
ger dog ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt
for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en
dagpengeperiode.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dag-
penge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i til-
bud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller delta-
gelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de administrativt fastsatte regler i bekendtgørelse om
kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
til forsikrede ledige, skal kommunerne dog ikke bidrage til
arbejdsløshedsdagpenge til personer, der er omfattet af arti-
kel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
2.1.1.2. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ind-
ført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår af §§
52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem
af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er opbrugt eller
ret til særlig uddannelsesydelse er ophørt, ret til et forsørgel-
sesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-for-
sørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt
af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af
arbejdsløshedskasserne, og i videst muligt omfang admini-
streres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløs-
hedsdagpenge, herunder retten til refusion fra staten for ud-
gifterne. Tilsvarende skal kommunerne også medfinansiere
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer
70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomheds-
praktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q
(ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-ind-
sats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Efter de administrativt fastsatte regler i bekendtgørelse om
kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
til forsikrede ledige, skal kommunerne dog ikke bidrage til
arbejdsløshedsdagpenge til personer, der er omfattet af arti-
kel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
2.1.1.3. Særlig uddannelsesydelse
Reglerne om særlig uddannelsesydelse blev indført ved
lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning
for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Den særlige uddannelsesydelse sikrer personer, hvis dag-
pengeret er opbrugt i 2013 ret til et forsørgelsesgrundlag i
op til 12 måneder på 60 pct. af højeste dagpengesats for ik-
11
ke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uaf-
hængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløb den 5. ja-
nuar 2015. Ordningen blev administreret af kommunerne.
Ydelsen indgår i opgørelsen af, hvilken refusions- eller
medfinansieringsprocent kommunens ydelser til en person
skal indplaceres på ved lovens ikrafttræden.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 3, at staten refunderer 50
pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse, når per-
sonen deltager i uddannelse efter loven. I perioder, hvor per-
sonen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse,
refunderer staten 30 pct. at udgifterne til den særlige uddan-
nelsesydelse.
2.1.1.4. Kontantydelse
Efter de gældende regler om kontantydelse kan personer,
der har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge og midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse i 2015 få kontantydelse i en pe-
riode, således at de er sikret en forsørgelsesydelse i i alt 3 år,
hvis de ikke kan få andre offentlige forsørgelsesydelser, her-
under fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Det er en betin-
gelse for at få hjælpen, at personerne selv retter henvendelse
til kommunen og anmoder om tilbud om virksomhedsprak-
tik eller nytteindsats for at blive berettiget til at modtage
kontantydelse.
Størrelsen af kontantydelsen svarer til de tilsvarende sat-
ser på uddannelses- eller kontanthjælp.
Satsen er afhængig af, om personen er fyldt 30 år eller er
under 30 år, og om personen er forsørger eller ikke-forsør-
ger. For personer under 30 år er satsen på kontantydelsen
endvidere afhængig af, om personerne har en erhvervskom-
petencegivende uddannelse eller ej, har visse psykiske syg-
domme, eller om de er ude- eller hjemmeboende. For perso-
ner under 30 år, som er på barsel, kan der udbetales et bar-
selstillæg. Dette følger af §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
Det er kommunen, som udbetaler kontantydelsen til perso-
ner, der opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, her-
under barselstillæg.
Kommunen får 30 pct. i refusion fra staten af kontantydel-
sen. I perioder, hvor den pågældende deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, der har
hjemmel i lov, og som umiddelbart er rettet mod beskæfti-
gelse på arbejdsmarkedet, virksomhedspraktik eller nytte-
indsats, får kommunen 50 pct. i refusion.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til
ydelsen, er det efter de gældende regler et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er opfyldt, og
2) tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ud-
dannelse og virksomhedspraktik i gennemsnit er på mi-
nimum 25 timer om ugen, eller
3) tilbud i form af nytteindsats er i gennemsnit på 20 timer
om ugen, samt at
4) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen som ud-
gangspunkt 30 pct. i refusion for udbetalt kontantydelse.
Kommunerne skal dog som efter de gældende regler ikke
bidrage til kontantydelse til personer, der er omfattet af arti-
kel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
2.1.1.5. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig
støtte, kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige
integrationsprogram, kontanthjælp under forrevalidering,
hjælp til enlige forsørgere mellem 2 uddannelser,
engangshjælp og supplement til brøkpension efter lov om
aktiv socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i lov om aktiv socialpolitik
kan kommunen yde hjælp i form af uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven. Det er en betingelse for at være berettiget til
hjælp,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsop-
hør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulig-
hed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller fami-
liens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er kommunen, som udbetaler kontanthjælp til perso-
ner, der opfylder betingelserne for at modtage hjælpen, her-
under aktivitetstillæg eller barselstillæg. Dette gælder også
for kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige integrations-
program og under forrevalidering efter kapitel 6 i lov om ak-
tiv socialpolitik, jf. § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig kan kommunen udbetale kontanthjælp til en per-
son, der har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven
fra det tidspunkt, hvor den pågældende er påbegyndt uddan-
nelsen efter et uddannelsespålæg, og frem til det tidspunkt,
hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven.
Perioden kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds engangshjælp til
personer, der har ansøgt om kontanthjælp, indtil de har ret til
en hel måneds kontanthjælp, jf. § 25 a, stk. 1-3, i lov om ak-
tiv socialpolitik. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstids-
punktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Kommunen skal senest 14 dage før en løsladelse træffe af-
gørelse om, hvorvidt en person, der løslades fra fængsel, og
som har anmodet herom, kan få engangshjælp ved løsladel-
sen. Engangshjælpen udbetales til den pågældende på dagen
for løsladelsen. Dette følger af § 25 a, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik.
Kommunen kan yde hjælp til personer, der ikke modtager
fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af
betingelserne om optjening (brøkpension), jf. § 27 a i lov
om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan pr. måned højest udgøre
det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde
været berettiget til fuld førtidspension.
12
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik
yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en
person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode
mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem
to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af perso-
nens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov
herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig forsørger
under 30 år og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket
af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp
kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter §§ 23-25 få en særlig støtte, jf. § 34 i lov om ak-
tiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Inden
kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der
kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp,
herunder kontanthjælp, aktivitets- eller barselstillæg, særlig
støtte m.v. Dog refunderes 50 pct. for personer, der modta-
ger kontanthjælp og som deltager i tilbud efter § 32, stk. 1,
nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedsprak-
tik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af
§ 100 i lov om aktiv socialpolitik.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til
hjælp, er det efter de gældende regler et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er opfyldt,
2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om
ugen, og
3) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Kommunen udbetaler endvidere kontanthjælp, herunder
aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 25 til en person, der
er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælpen.
2.1.1.6. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg,
særlig støtte, uddannelseshjælp under forrevalidering,
uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt
uddannelse efter et uddannelsespålæg og hjælp til enlige
forsørgere mellem 2 uddannelser efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i lov om aktiv socialpolitik
kan kommunen yde hjælp i form af uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven. Der henvises til pkt. 2.1.1.5. og bemærkningerne
til lovens § 11.
Efter de gældende regler er det kommunen, som udbetaler
uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg eller barselstil-
læg til personer, der opfylder betingelserne for at modtage
uddannelseshjælp. Det gælder også for uddannelseshjælp
under forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpo-
litik. Reglerne om uddannelseshjælp trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2014 som led i kontanthjælpsreformen. Dette følger af
§§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp til en
person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbe-
gyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til det
tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter
SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.
Dette følger af § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds engangshjælp til
personer, der har ansøgt om uddannelseshjælp, indtil de har
ret til en hel måneds hjælp, herunder i forbindelse med løs-
ladelse fra fængsel, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.5.
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik
yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en
person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode
mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem
to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af perso-
nens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov
herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig forsørger
under 30 år og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket
af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp
kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter §§ 23-25 få en særlig støtte, jf. § 34 i lov om ak-
tiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ud-
dannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg eller barselstillæg
samt særlig støtte. Dog refunderes 50 pct. for personer, der
deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannel-
se) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Der henvises til pkt. 2.1.1.5. ovenfor i forhold til, hvilke
betingelser et tilbud skal opfylde for, at der kan ydes 50 pct.
refusion til kommunen.
2.1.1.7. Sygedagpenge udbetalt af kommunen som
myndighed samt refusion til arbejdsgivere efter reglerne i
lov om sygedagpenge
Efter gældende regler i sygedagpengeloven udbetaler
kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler
arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fravær i 30 ka-
13
lenderdage fra 1. fraværsdag, jf. § 6, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge.
Arbejdsgiverne, kommunerne og staten finansierer udgif-
terne til sygedagpenge, jf. kapitel 24 i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverne, både offentlige og private, afholder som
hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de første 30 kalen-
derdage (arbejdsgiverperioden), jf. § 61 i lov om sygedag-
penge. Det er en betingelse, at den sygemeldte opfylder be-
tingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, jf. §
30 i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i ar-
bejdsgiverperioden ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiver-
perioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættel-
sesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens syg-
dom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for ar-
bejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tids-
punkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle op-
høre, jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af
arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperio-
den, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende
del af denne periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har fået godkendt
en aftale efter § 56 i lov om sygedagpenge, har arbejdsgive-
ren ret til at få refusion fra kommunen med et beløb, hvis
lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i
arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter reglerne
om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
For personer, der er ansat i fleksjob, er der ingen arbejds-
giverperiode. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under syge-
fraværet, vil derfor være berettiget til at modtage refusion
fra personens kommune med et beløb, der svarer til de syge-
dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra kommunen.
En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring ef-
ter § 55 i lov om sygedagpenge. Forsikringen giver arbejds-
giveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få re-
funderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren har ret
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden.
Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra
kommunen til lønmodtageren.
Tilsvarende kan en selvstændigt erhvervsdrivende tegne
en forsikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. En selv-
stændigt erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kom-
munen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der
tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret
til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.
Udgifterne til sygedagpenge som følge af sygedagpenge-
forsikringerne finansieres i dag af staten. De selvstændige
erhvervsdrivendes og de private arbejdsgiveres præmie til
sygedagpengeforsikringerne dækker en del af udgifterne til
sygedagpenge, jf. § 45, stk. 4, og § 55, stk. stk. 3, i lov om
sygedagpenge.
Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de
første 4 uger af en fraværsperiode, jf. § 62, stk. 1, i lov om
sygedagpenge. Herefter afholder staten 50 pct. af kommu-
nens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i
lov om sygedagpenge.
Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til
sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge, afhænger af, om
der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder
30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive
perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist til-
bage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om
sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgif-
ter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt,
hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller
er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordi-
nær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om sygedagpenge.
Hvis en arbejdsgiver ikke tager en delvist uarbejdsdygtig
sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten ef-
ter de gældende regler 50 pct. af kommunens udgifter til sy-
gedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i
dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden
får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til ar-
bejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i
op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får
oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet,
jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Efter 52. sygeuge afholder kommunen efter de gældende
regler de fulde udgifter til sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i
lov om sygedagpenge.
Staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusions-
berettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. de gælden-
de regler i § 63 i lov om sygedagpenge.
I sager omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til
søfarende er det ikke kommunen, men Søfartsstyrelsen, som
udbetaler sygedagpenge under sygefravær. I disse sager har
arbejdsgiveren ligeledes en arbejdsgiverperiode på 30 kalen-
derdage, jf. § 4 i bekendtgørelsen. Staten finansierer Søfarts-
styrelsens udgifter til sygedagpenge, jf. § 17, stk. 3, i be-
kendtgørelsen. Disse udgifter er ikke omfattet af nærværen-
de lovforslag.
2.1.1.8. Ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
Kommunen udbetaler efter de gældende regler i §§ 74 og
74 a i lov om aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en per-
son, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, herunder i
perioder med sygdom og barsel. Der kan også udbetales le-
dighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse, til en
person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten
fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode, jf. § 74 e i
lov om aktiv socialpolitik. Endelig kan der i en periode på
højest 78 uger efter ansættelse i et ordinært job udbetales le-
dighedsydelse til den pågældende under ledighed, selv om
personen ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, jf.
§§ 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpoli-
tik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til le-
dighedsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse for personer, der deltager i til-
bud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
14
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til
ledighedsydelse er det efter de gældende regler et krav, at
1) kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 11,
2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 10 timer om
ugen, og
3) modtageren af ledighedsydelse deltager aktivt i tilbud-
det.
Ved tilbud kombineret med ordinær ansættelse medregnes
timerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet.
Perioder med tilbud opgøres af kommunen. Kommunen
får 30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sam-
menhængende fravær fra et tilbud.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledigheds-
ydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sam-
menlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når personen ef-
terfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden
for 18 måneder, genoptages refusionen.
2.1.1.9. Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
Efter de gældende regler i §§ 51 og 52 i lov om aktiv so-
cialpolitik udbetaler kommunen revalideringsydelse til reva-
lidenden, hvis revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt jobplan. Størrelsen på revalideringsydelsen af-
hænger af flere forhold, herunder f. eks. modtagerens alder,
om modtageren har børn, eller om modtageren har visse
nærmere bestemte psykiske lidelser.
Kommunen kan endvidere udbetale supplerende hjælp til
en revalidend, hvis den løn, den pågældende modtager, er
lavere end revalideringsydelsen. Løn og tilskud kan tilsam-
men højest udgøre et beløb, der svarer til niveauet for revali-
deringsydelse.
Efter de gældende regler i § 103 i lov om aktiv socialpoli-
tik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til reva-
lideringsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. for personer,
der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddan-
nelse) i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomheds-
praktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af en kommunes ud-
gifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etab-
lering af selvstændig virksomhed.
For at kommunen kan få 50 pct. eller 65 pct. refusion af
udgifterne til revalideringsydelse, er det efter de gældende
regler et krav, at betingelserne for tilbud i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er opfyldt, og at personen deltager ak-
tivt i tilbuddet.
En person anses for at deltage aktivt i tilbuddet, medmin-
dre personen har mere end 14 dages sammenhængende fra-
vær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden
er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en
persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpoli-
tik.
2.1.1.10. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
eller jobafklaring efter lov om aktiv socialpolitik
Kommunen udbetaler ressourceforløbsydelse til personer,
der deltager i et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb,
jf. §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Ressourcefor-
løb blev indført den 1. januar 2013 i forbindelse med refor-
men af førtidspension og fleksjob, og jobafklaringsforløb
blev indført den 1. juli 2014 i forbindelse med reformen af
sygedagpenge.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom til en
person på tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb,
kan arbejdsgiveren modtage refusion for den udbetalte løn
beregnet på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som
personen i jobafklaringsforløbet er berettiget til, jf. § 69 t i
lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i §§ 103 a og 103 b i lov om ak-
tiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens ud-
gifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Dog refunderer
staten 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbs-
ydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1,
nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedsprak-
tik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet
af et tilbud efter integrationsloven.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til
ressourceforløbsydelse, er det efter de gældende regler et
krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er opfyldt, og
2) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Perioder, hvor den pågældende har genoptaget arbejdet
delvist, tæller med i opgørelsen af, om kommunen kan få 50
pct. i refusion for ydelser til personer, der deltager i et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der henvises til
de tilsvarende regler for modtagere af sygedagpenge, jf. pkt.
2.1.1.7.
En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, medmin-
dre personen har mere end 14 dages sammenhængende fra-
vær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden
er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en
persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpoli-
tik. Perioder med tilbud opgøres af kommunen.
Kommunerne kan modtage refusion for ressourceforløbs-
ydelse til personer i et jobafklaringsforløb til og med 52. uge
regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommu-
nen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydel-
se til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra
første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle sygefravær
og ansættelsesforhold i henhold til reglerne om refusion i
lov om sygedagpenge, jf. § 103 b i lov om aktiv socialpoli-
tik.
2.1.1.11. Førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om social
pension varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrø-
rende beregning og udbetaling af førtidspension.
15
Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om social pension, at
kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til førtidspension
efter pensionslovens § 16, mens staten afholder de resteren-
de 35 pct. af udgifterne, når førtidspensionisten er bosat i
Danmark. Staten afholder den fulde udgift til førtidspension
til personer, der har fast bopæl i udlandet, jf. § 52, stk. 3, i
lov om social pension.
Udbetaling Danmark opkræver kommunens og statens an-
del af ydelsen direkte fra kommunen og staten, jf. § 26 i lov
om Udbetaling Danmark, efter de procentmæssige fordelin-
ger, der er fastsat i pensionslovgivningen.
Formidlingen af betalingen sker uden om kommunerne
ved, at Udbetaling Danmark har adgang til direkte betaling
over statens konto via StatensKoncernBetalinger (SKB), og
for den kommunale medfinansieringsandel via den enkelte
kommunes konto i Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. §
27 i lov om Udbetaling Danmark.
2.1.1.12. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1.12.1. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar
2013
Efter de gældende regler i §§ 71 og 72 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udbetaler kommunen tilskud til ar-
bejdsgivere, som har en person ansat i fleksjob, som er på-
begyndt ansættelsen før den 1. januar 2013. Tilskuddet er
afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet
beregnes af lønnen med tillæg af arbejdsgiverudgifter til ar-
bejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag f.eks. pension. Tilskuddet kan ikke over-
stige halvdelen eller totredjedele af lønnen af den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelses-
område eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvaren-
de arbejde, med tillæg af arbejdsgiverudgifter til arbejdsgi-
verbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejds-
giverbidrag. Tilskuddet kan dog højest beregnes ud fra et
beløb på 489.832 kr. (2015-niveau) på årsbasis.
Jobcenteret giver efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der
driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og
som på grund af varige og væsentlige begrænsninger i ar-
bejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i
den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget
senest den 31. december 2012.
Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte ar-
bejdsevne med halvdelen eller totredjedele af mindste over-
enskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde
for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overens-
komstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssi-
ge løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet
kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 489.832 kr. (2015-
niveau) på årsbasis.
Kommunen modtager 65 pct. i refusion for tilskud til ar-
bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende, som er visite-
ret til fleksjob eller bevilget tilskud til selvstændig virksom-
hed før den 1. januar 2013, jf. § 122, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
2.1.1.12.2. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013
eller senere
Kommunerne udbetaler fleksløntilskud til fleksjobansatte,
der er blevet ansat i et fleksjob den 1. januar 2013 eller se-
nere, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Flek-
sløntilskuddet udbetales som et supplement til lønnen fra ar-
bejdsgiveren og beregnes med udgangspunkt i et beløb, der
svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-
løb. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtæg-
ten i fleksjobbet inkl. pension, og af anden lønindtægt, indtil
lønindtægten er på 13.648 kr. (2015-niveau) og derefter med
55 pct. for den del af lønindtægten, der overstiger 13.648 kr.
(2015-niveau).
Kommunerne giver efter § 70 g i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende, som har en væsentlig og varigt ned-
sat arbejdsevne i forhold til deres selvstændige virksomhed.
Tilskuddet udgør 131.225 kr. (2015-niveau), og tilskuddet
nedsættes med 30 pct., dels af den beregnede årsindtægt i
virksomheden, dels af anden arbejdsindtægt.
Efter de gældende regler i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kom-
munes udgifter til fleksløntilskud og til tilbud om støtte i
form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt
den 1. januar 2013 eller senere.
2.1.1.13. Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere
Efter gældende regler i kapitel 12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtids-
pensionister, nyuddannede personer med handicap, ressour-
ceforløbsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og pri-
vate arbejdsgivere.
Efter reglerne i kap. 13 a, 13 c, 13 d og 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan henholdsvis selvforsørgen-
de, modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
modtagere af særlig uddannelsesydelse og kontantydelse li-
geledes få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentli-
ge og private arbejdsgivere.
Efter gældende regler udbetaler kommunen løntilskud til
offentlige og private arbejdsgivere, der ansætter en ledig
med løntilskud. Løntilskuddets størrelse varierer alt efter,
om den ledige ansættes med løntilskud hos en offentlig eller
en privat arbejdsgiver, samt efter hvilken målgruppe i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats den ledige, der ansættes i
tilbud om løntilskud, tilhører.
Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den
ansatte indgå i tilbud om ansættelse med løntilskud. Under
uddannelsen udbetaler arbejdsgiveren løn som i den øvrige
del af ansættelsen og modtager løntilskud. Arbejdsgiveren
betaler for eventuelt køb af uddannelsen.
16
For dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodta-
gere og uddannelseshjælpsmodtagere kan jobcenteret efter
gældende regler betale for køb af uddannelsen m.v., hvis ud-
dannelsesforløbet er aftalt i personens jobplan henholdsvis
uddannelsespålæg som led i tilbuddet om ansættelse med
løntilskud. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn i uddannelses-
perioden, kan arbejdsgiveren få løntilskud.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for
personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper, når ud-
gifterne angår løntilskud efter kapitel 12. Staten refunderer
65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kap. 12,
når udgifterne angår revalidender.
2.1.2. Reglerne om mellemkommunal refusion for
førtidspension
Hvis en førtidspensionist flytter til en anden kommune
end den, der har tilkendt førtidspensionen, refunderes den
aktuelle opholdskommunes udgifter til førtidspension efter
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, af pensionistens opholds-
kommune på tilkendelsestidspunktet efter de gældende reg-
ler. Retten til refusion ophører seks år efter det tidspunkt,
hvor pensionisten har fået tilkendt førtidspensionen. Er før-
tidspension tilkendt med tilbagevirkende kraft, er det dette
tidligere tidspunkt, som 6-års perioden løber fra. Flytter bor-
geren til en anden kommune efter tilkendelse af førtidspen-
sionen, er hovedreglen hermed, at førtidspensionen, når der
er forløbet 6 år fra tilkendelsen, skal udbetales af den tilflyt-
tede kommune.
Retten til refusion efter stk. 7 udskydes dog i de tilfælde,
hvor der ydes refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
2, 4 eller 5. Det gælder efter stk. 2, hvis den oprindelige op-
holdskommune har medvirket til, at pensionisten har fået
ophold i de deri nævnte boformer (botilbud for personer
med nedsat funktionsevne, forsorgshjem m.v.), og efter stk.
4, hvis pensionisten selv har valgt en af de deri nævnte bo-
former i en anden kommune. I disse tilfælde ydes der tidsu-
begrænset refusion efter stk. 2 og 4, så længe borgeren bor i
det pågældende eller et tilsvarende botilbud. Hvis borgeren
ophører med at bo i botilbuddet eller et lignende botilbud,
ophører refusionen efter stk. 2 og 4, og refusionsperioden
efter § 9 c, stk. 7, genindtræder. Perioden med refusion efter
stk. 2, 4 og 5 er dermed en slags ”død periode”, som ikke
medregnes i de 6 år, hvor der efter § 9 c, stk. 7, er ret til re-
fusion fra den kommune, som tilkendte førtidspensionen.
2.1.3. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og modta-
gere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres og
udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter
refunderet af staten.
Det følger af § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at kommunen skal bidrage til finansiering af sta-
tens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 79, stk. 1, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Finansieringsbidraget udgør, jf. § 109, stk. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, 50 pct. af udgifterne til befor-
dringsgodtgørelse.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.1. Refusion/medfinansiering af forsørgelsesydelser m.v.
2.2.1.1. Refusion/medfinansiering af forsørgelsesydelser
Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regel-
sæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype
og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage
fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst for
den enkelte borger.
En omlægning af den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter og udgifter til løntilskud efter kapitel 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal medvirke til at
styrke det kommunale fokus på resultater til gavn for den
enkelte person på offentlig forsørgelse. Omlægningen inde-
bærer derfor, at en mindre andel af kommunernes udgifter
kompenseres direkte gennem refusion og en større andel
gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer
et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til
at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennem-
føre en effektiv indsats overfor borgere på offentlig forsør-
gelse. Omlægningen skal således understøtte, at kommuner-
ne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den
enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en ind-
sats baseret på den højeste refusionsprocent.
Det foreslås at ensrette refusions/medfinansieringssyste-
met vedrørende udbetalte forsørgelsesydelser m.v. efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedag-
penge, lov om social pension (førtidspension) og lov om
kontantydelse for at understøtte den aktive beskæftigelses-
indsats.
Med ændringen bliver refusions-/medfinansieringssyste-
met mere gennemskueligt, da refusionssatserne for den
statslige refusion af kommunernes udgifter til forsørgelses-
ydelser m.v. som udgangspunkt bliver ens på tværs af ydel-
ser. Refusionssatsen og medfinansieringssatsen varierer over
tid afhængig af, hvor længe personen har modtaget offentli-
ge forsørgelsesydelser.
Det foreslås således, at refusionssatserne for den statslige
refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter og udgifter til
løntilskud aftrappes over tid således, at der ydes 80 pct. i de
første 4 uger med de omfattede ydelser, 40 pct. fra den 5. til
og med den 26. uge, 30 pct. fra den 27. til og med den 52.
uge og 20 pct. efter den 52. uge.
Samtidig foreslås det, at medfinansieringsprocenterne for
kommunerne i forhold til arbejdsløshedsdagpenge og mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse samt førtidspension, der ud-
betales af Udbetaling Danmark, øges over tid, således at
medfinansieringsprocenten er 20 pct. i de første 4 uger, 60
pct. fra den 5. til og med den 26. uge, 70 pct. fra den 27. til
og med den 52. uge og 80 pct. efter den 52. uge.
17
Det foreslås, at det nye refusions- og medfinansieringssy-
stem træder i kraft mandag den 4. januar 2016. Dermed sik-
res, at de nye regler træder i kraft med virkning for den før-
ste hele uge i 2016. For at sikre, at alle ydelser, der er omfat-
tet af lovforslaget, og som vedrører regnskabsåret 2016, om-
fattes af samme refusionsregler, foreslås det, at sygedagpen-
ge, der udbetales for uge 53/2015 og de månedsbaserede
ydelser, der udbetales for perioden fra 1.-3. januar 2016,
omfattes af de nye refusionsregler.
Det fremgår af aftalen om en omlægning af refusionssy-
stemet, at ydelser til personer, der er omfattet af refusions-
trappen, indgår på den refusionssats, der svarer til personens
anciennitet i systemet fra den 1. juli 2014.
Dette indebærer, at ydelser eller selvforsørgelse, som lig-
ger forud for lovens ikrafttræden, har betydning for indpla-
cering på refusionstrappen. Den valgte indfasning med tilba-
gevirkende kraft foreslås for at undgå uhensigtsmæssig ad-
færd i kommunerne ved, at de f.eks. tilkender en person før-
tidspension eller visiterer en person til fleksjob efter de gæl-
dende mere gunstige refusionsregler, jf. den mere lempelige
indfasningsordning for disse ydelser, der er beskrevet i pkt.
2.2.1.3.
Samtidig sikres en ensartet indplacering på refusionstrap-
pen i forhold til forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, og
at der er fokus på at understøtte, at kommunerne i højere
grad tilbyder den ledige en indsats, som hjælper den enkelte
tættere på arbejdsmarkedet og i job, da udbetaling af ydelser
til personer, som har en lille anciennitet i ydelsessystemet
genererer den højeste refusionsprocent, når den foreslåede
refusionsomlægning træder i kraft. Omlægningen foreslås -
som tidligere nævnt - gennemført samtidig med tilpasninger
i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imøde-
går de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af
refusionsomlægningen.
Håndteringen af de byrdefordelingsmæssige forskydnin-
ger på baggrund af omlægningen af refusionssystemet sker
ved tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssy-
stem. Der henvises til det af social- og indenrigsministeren
fremsatte lovforslag om ændring af lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommunerne, som omfatter en
overgangsordning og de initiale tilpasninger af udligningen i
forbindelse med refusionsomlægningen.
Det foreslås derfor, at ydelser, som er omfattet af forslaget
til den nye refusions- og medfinansieringsmodel ved lovens
ikrafttræden indplaceres på den refusions- eller medfinansie-
ringsprocent, der svarer til ancienniteten i systemet (berørte
kalenderuger personen har modtaget ydelser), regnet fra 1.
juli 2014.
Der henvises til lovforslagets §§ 5, 29 og § 30, stk. 1, 2 og
4, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.2. Opgørelse af perioder med selvforsørgelse
Ifølge forslaget starter kommunerne forfra på refusions-/
medfinansieringstrappen, når den enkelte person efter første
uge med ydelse har været selvforsørgende i nye 52 uger in-
den for en referenceperiode på 3 år.
Det er alene hele kalenderuger med selvforsørgelse, der
tæller med ved opgørelsen af, om den enkelte person har
været selvforsørgende i nye 52 uger inden for 3 år. Perioder
med selvforsørgelse, som tidligere er indgået i opgørelsen af
ret til at starte forfra på refusions-/medfinansieringstrappen,
kan ikke indgå i en ny beregning af perioder med selvforsør-
gelse.
Ved selvforsørgelse forstås, at den pågældende har været i
beskæftigelse eller ikke har modtaget offentlig forsørgelse.
Offentlig forsørgelse er bl.a. kontanthjælp, arbejdsløsheds-
dagpenge, SU samt støttet beskæftigelse f.eks. ansættelse
med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager refusion efter lov
om sygedagpenge eller barselloven, vil også være omfattet
af begrebet ”offentlig forsørgelse”, selv om personen har
modtaget løn i perioden.
Det følger af forslaget til overgangsbestemmelse i § 30,
stk. 1, at perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 indgår i
opgørelsen af refusions- og medfinansieringsprocenten. Det-
te betyder, at referenceperioden på 3 år også løber fra dette
tidspunkt, dvs. den 1. juli 2014. De hensyn, der ligger bag
forslaget om, at uger med ydelser før lovens ikrafttræden har
betydning for indplaceringen på refusions-/medfinansie-
ringstrappen, fremgår af det tidligere anførte under pkt.
2.2.1.1.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til efter forhandling med vedkommende minister
at fastsætte regler om, hvilke ydelser og ordninger, der efter
denne lov skal betragtes som offentlig forsørgelse eller be-
skæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn. Det vil i første
række dreje sig om social- og indenrigsministeren, uddan-
nelses- og forskningsministeren og erhvervs- og vækstmini-
steren.
Der henvises til lovforslagets § 6 samt bemærkningerne
hertil.
2.2.1.3. Overgangsordning for førtidspension og fleksjob
Den foreslåede indfasningsmodel indebærer, at kommu-
ner, der allerede har en stor andel af borgere, der modtager
varig offentlig forsørgelse, som f.eks. førtidspension, ikke
rammes økonomisk af forhold, som de ikke har haft mulig-
hed for at påvirke gennem ændret adfærd. Det er således
alene ved nytilkendelser af førtidspension og fleksjob fra
den 1. juli 2014 og senere, at ydelsen omfattes af den fore-
slåede refusionsomlægning.
Udgifter til førtidspension til personer, der har fået til-
kendt førtidspension før den 1. juli 2014, og til fleksløntil-
skud, tilskud til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob, til-
skud til selvstændig virksomhed eller ledighedsydelse til
personer, der er blevet visiteret til fleksjob eller har fået til-
bud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirk-
somhed på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsev-
ne før 1. juli 2014, er som udgangspunkt ikke omfattet af
forslaget til nye refusionsregler. Ydelser til disse persong-
rupper vil være omfattet af de nuværende refusionsregler i
lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
18
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder dog ikke, hvis kommunen træffer afgørelse
om, at personen ikke længere er berettiget til førtidspension,
fleksjob eller tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, og personen efterfølgende modtager en an-
den offentlig forsørgelsesydelse. Hvis personen fra 1. juli
2014 eller senere modtager en anden offentlig forsørgelses-
ydelse, som f.eks. kontanthjælp, vil ydelsen til den pågæl-
dende efter forslaget blive omfattet af de nye refusionsreg-
ler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-4, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.1.3.1. Personer visiteret til fleksjob m.v. før den 1.
januar 2013
Ydelser i form af fleksløntilskud, tilskud til arbejdsgive-
ren med en ansat i fleksjob, tilskud til selvstændig virksom-
hed eller ledighedsydelse til personer, der før den 1. januar
2013 er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i
form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund
af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, er som ud-
gangspunkt omfattet af de gældende refusionsregler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpoli-
tik.
Hvis den pågældende den 1. juli 2014 eller senere f.eks.
bliver visiteret til et ressourceforløb, eller bliver tilkendt før-
tidspension, omfattes udbetalingen af ydelser efter forslaget
af de nye refusionsregler. Dette gælder også, hvis personen
efterfølgende igen visiteres ind i fleksjobordningen eller ef-
ter en periode uden offentlig forsørgelsesydelse f.eks. får
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1 og 2, samt be-
mærkningerne hertil.
2.2.1.3.2. Personer visiteret til fleksjob m.v. i perioden den
1. januar 2013 til den 30. juni 2014
Ydelser til personer, der i perioden fra den 1. januar 2013
frem til den 30. juni 2014 er visiteret til fleksjob eller har få-
et tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksom-
hed på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne,
vil efter forslaget, som udgangspunkt være omfattet af de
gældende refusionsregler.
Dette gælder frem til det tidspunkt, hvor den pågældende
den 1. juli 2014 eller senere
– påbegynder et nyt fleksjob,
– fortsætter i et fleksjob hos samme arbejdsgiver, når
kommunen har vurderet, at pågældende fortsat er beretti-
get til et fleksjob efter 5 år (revisitation), eller
– efter 5 år får tilbud om en ny periode med støtte i form
af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed (revisitati-
on).
Ydelser til personen vil herefter være omfattet af forslaget
til de nye refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.1.3.3. Refusion ved sygdom til personer visiteret til
fleksjob m.v.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv
socialpolitik, der udbetales under sygdom efter lovens
ikrafttræden til følgende grupper
– personer, der er ansat i fleksjob før den 1. juli 2014, eller
– personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsent-
lig nedsat arbejdsevne før den 1. juli 2014,
omfattes af forslaget til de nye refusionsregler. Dette gæl-
der også for den refusion, der kan udbetales til en arbejdsgi-
ver efter reglerne i lov om sygedagpenge og lov om aktiv
socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom og der-
for modtager tilskud til den fleksjobansattes løn (fleksjob
påbegyndt før den 1. januar 2013), eller den fleksjobansatte
modtager fleksløntilskud under sygeperioden, vil kommu-
nens ret til refusion af tilskuddet til arbejdsgiveren og flek-
sløntilskuddet fortsat være omfattet af de nugældende refu-
sionsregler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
samme gælder for tilbud om støtte i form af tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende, som kommunerne udbetaler un-
der sygdomsperioden.
Sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb udbetalt i perioden den 1. juli 2014 til og med
den 3. januar 2016 tæller med i opgørelsen af, hvor på refu-
sionstrappen kommunens udgifter til den pågældendes ydel-
se i form af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb skal indplaceres.
Når den pågældende igen er raskmeldt, vil ydelserne, der
udbetales i forbindelse med fleksjob eller tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende, blive omfattet af og beregnet ef-
ter de nugældende refusionsregler i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Baggrunden for dette er, at personen også i
perioder, hvor der udbetales sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb, bevarer sin visitati-
on til fleksjob, og det vil derfor kun være sygedagpenge el-
ler ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, der er
udbetalt under sygdom til den pågældende, der vil være om-
fattet af de foreslåede refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.1.3.4. Mistet ret til ledighedsydelse for personer visiteret
til fleksjob før den 1. januar 2013 eller mellem den 1. januar
2013 og 30. juni 2014 samt personer, der har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed før den 1.
januar 2013
Hvis en person på ledighedsydelse, som før den 1. juli
2014 er visiteret til fleksjob, eller som før den 1. januar
2013 har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, mister retten til ledighedsydelse som følge
af en sanktion eller på grund af manglende rådighed, vil den
pågældende kunne modtage uddannelses- eller kontant-
19
hjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt, frem til den
pågældende igen er berettiget til ledighedsydelse ved at væ-
re ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder (be-
skæftigelseskrav) efter afgørelsen om manglende ret til le-
dighedsydelse.
Uddannelses- og kontanthjælpen, som udbetales den 1. ja-
nuar 2016 eller senere, vil være omfattet af de foreslåede re-
fusionsregler. Uddannelses- og kontanthjælpen udbetalt til
personen i perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 3. ja-
nuar 2016 tæller med i opgørelsen af, hvor på refusionstrap-
pen ydelsen skal indplaceres.
Når personen igen opnår ret til ledighedsydelse, gælder
forskellige refusionsregler afhængig af, hvornår personen er
visiteret til fleksjob (før 1. januar 2013 eller i perioden fra 1.
januar 2013 – 30. juni 2014).
For personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar
2013, vil kommunens udbetaling af ledighedsydelse, når den
pågældende igen får ret til ledighedsydelse, fortsat være om-
fattet af de nugældende regler i lov om aktiv socialpolitik,
også hvis den pågældende på ny bliver ansat i et fleksjob.
Baggrunden for dette er, at personen fortsat er visiteret til
fleksjob i den periode, hvor den pågældende har modtaget
uddannelses- eller kontanthjælp.
For personer, der er visiteret til fleksjob i perioden den 1.
januar 2013 til og med den 30. juni 2014, vil kommunens
udbetaling af ledighedsydelse, hvis retten til ledighedsydelse
er genoptjent inden den 1. juli 2014, være omfattet af de
gældende refusionsregler i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den fleksjobvisiterede den 1. juli 2014 eller derefter
bliver ansat i et fleksjob og på ny optjener ret til ledigheds-
ydelse, vil ledighedsydelse, fleksløntilskud ved nyt fleksjob
eller fleksløntilskud efter revisitation i samme fleksjob efter
5 år, være omfattet af de foreslåede refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.2. Fleksbidrag
Den foreslåede refusionsomlægning, hvor kommunerne
modtager ens refusion på tværs af alle ydelser, kan indebæ-
re, at kommunernes tilskyndelse til at oprette fleksjob, sær-
ligt på få timer, begrænses. Det skal ses i lyset af, at kom-
munerne i dag har en stor økonomisk tilskyndelse til at pla-
cere personer i fleksjob frem for på kontanthjælp. Det skyl-
des bl.a., at der gives 65 pct. refusion for udgifter til perso-
ner i fleksjob mod 50/30 pct. refusion for hhv. aktive og
passive kontanthjælpsmodtagere. Med den foreslåede refusi-
onsmodel vil refusionen falde til 20 pct. for mange fleksjob-
bere, da personer i fleksjob typisk vil påbegynde et fleksjob
efter en længere periode på offentlig forsørgelse. Samtidig
vil en person, der er visiteret til et fleksjob, ikke have mulig-
hed for at opfylde kravet om 52 ugers selvforsørgelse inden
for 3 år, da fleksjob er støttet beskæftigelse og dermed efter
forslaget ikke kan medregnes til opgørelsen af selvforsørgel-
se, jf. lovforslagets § 6.
Forslaget indebærer således, at fleksjob, særligt på få ti-
mer, bliver betydeligt dyrere for kommunerne end passiv
kontanthjælp, hvilket vil mindske kommunernes økonomi-
ske tilskyndelse til at visitere til og oprette disse fleksjob.
Der er således risiko for, at kommunerne, mod intentionen i
reformen af førtidspension og fleksjob, ikke længere i sam-
me omfang vil ønske at oprette fleksjob til de mest udsatte
borgere.
Der foreslås derfor indført et særligt fleksbidrag som sup-
plement til kommunernes refusion, når en person er ansat i
et fleksjob, og kommunen modtager refusion på 20 pct. af
fleksløntilskuddet. Det særlige fleksbidrag skal sikre, at
kommunerne ikke får markante merudgifter ved at oprette
fleksjob til de mest udsatte borgere samtidig med, at der tag-
es hensyn til, at fleksjobordningen ikke må blive for økono-
misk attraktiv for kommunerne, så der sker en uhensigts-
mæssig glidning fra kontanthjælp til fleksjob. Det særlige
fleksbidrag foreslås beregnet med udgangspunkt i fleksjob-
berens løn og udgør som udgangspunkt 30 pct. af det beløb,
som fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af, efter refusi-
on. Efter forslaget nedsættes bidraget med 20 pct. af lønind-
tægten i fleksjobbet og af anden lønindtægt.
Med det særlige fleksbidrag sikres det, at den kommunale
udgift til et fleksjob på få timer ligger omtrent på niveau
med udgiften til en kontanthjælpsmodtager (lidt større for
ikke-forsørgere, lidt lavere for forsørgere).
Der henvises til lovforslagets § 7 samt bemærkningerne
hertil.
2.2.3. Skærpelse af reglerne om mellemkommunal refusion
for førtidspension
Den foreslåede refusionsomlægning, hvor kommunerne
overtager en større andel af finansieringsansvaret på førtids-
pensionsområdet, vil isoleret set kunne øge kommunernes
tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på førtidspension
flytter til en anden kommune.
For at modvirke dette, foreslås reglerne for den mellem-
kommunale refusion skærpet. Efter forslaget skal den kom-
mune, der tilkender førtidspension, fremover finansiere før-
tidspensionen de første 6 år efter fraflytningstidspunktet
(mod hidtil fra tilkendelsestidspunktet), når en førtidspen-
sionist flytter fra den kommune, som tilkendte førtidspensio-
nen.
Efter forslaget vil den kommune, der tilkender førtidspen-
sion, således som udgangspunkt skulle finansiere førtidspen-
sionen i en længere periode end i dag. Forslaget skal derfor
gælde fremadrettet, således at det alene er i de tilfælde, hvor
førtidspension er tilkendt den 2. februar 2015 (datoen for
indgåelse af aftale om en refusionsreform) eller senere, at
den tilkendende kommune skal finansiere pensionen i 6 år
fra førtidspensionistens flytning fra kommunen.
Der henvises til lovforslagets § 37, nr. 1, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.4. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det foreslås, at kommunerne fortsat skal finansiere 50 pct.
af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter lov om en
20
aktiv beskæftigelsesindsats til dagpengemodtagere og mod-
tagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 82 a i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 32,
nr. 4, foreslås § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, ændret. Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
2.2.5. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
arbejdsløshedsdagpenge
Efter de gældende regler er finansieringen af ATP-bidrag
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdag-
penge som udgangspunkt afhængig af den sats, hvormed
kommunerne medfinansierer midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Satsen er afhængig af,
om - og i givet fald - hvilken aktivitet medlemmet deltager i.
Da kommunernes medfinansiering af midlertidig arbejds-
markedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge omlægges med
nærværende lovforslag, foreslås det at ændre bestemmelser-
ne om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som følge heraf og
således, at det mere direkte fremgår af bestemmelsen, hvil-
ken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bi-
draget.
Der henvises til forslagets § 32, nr. 2 og 3 samt nr. 5-7
samt bemærkningerne hertil.
2.3. Administration af refusions- og
medfinansieringsordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det gældende refusionssystem – Hjemtagning af
refusion
De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af
statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 128. april
2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse
og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigel-
sesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters
og Undervisningsministeriets ressortområder.
Kommunerne anmoder med frist en måned forud for kvar-
talets begyndelse – dog 10. november for januar kvartal –
om forskudsrefusion af statens andel af de sociale udgifter
for kvartalet. Social- og Indenrigsministeriet validerer de
indkomne forskudsanmodninger og udbetaler, efter de in-
volverede ministeriers godkendelse, statsrefusionen måneds-
vis.
Ved udbetaling til kommunerne bogføres udgiften i stats-
regnskabet af ressortministeriet.
I forbindelse med anmodning om forskudsrefusion indbe-
retter kommunerne den løbende restafregning for foregåen-
de kvartaler. Ved kvartalets første udbetaling reguleres den
løbende restafregning i udbetalingen af forskudsrefusion og
bogføres i statsregnskabet.
Efter regnskabsårets afslutning indberetter kommunerne
den foreløbige restafregning, hvor kommunerne indberetter
deres faktiske udgifter for året og herfra fratrækkes den ud-
betalte statsrefusion for året.
Med frist den 15. maj året efter indberetter kommunerne
den endelige restafregning. Den endelige restafregning på-
tegnes af kommunens revisor. Differencen mellem de indbe-
rettede faktiske udgifter og den udbetalte statsrefusion regu-
leres efter indberetningsfristen overfor kommunerne.
Kommunens revision afgiver hvert år, senest samtidig
med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens øv-
rige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens
regnskaber for ydelser og tilskud omfattet af statsrefusion.
Revisionen er en revisionsmæssig gennemgang af arbejds-
gange og procedurer samt lovligheden af kommunernes af-
gørelser, herunder anmodningerne om statsrefusion.
I revisionsberetningen redegøres for den udførte revision
samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til
bemærkninger.
Denne beretning fremsendes for hver enkelt kommune til
ressortministeriet, der foretager gennemgang heraf. Ressort-
ministeriet meddeler sin afgørelse af spørgsmål af betydning
for statsrefusion og tilskud, og yder relevant vejledning.
2.3.1.2. Beskrivelse af proceduren på
førtidspensionsområdet, hvor Udbetaling Danmark
udbetaler ydelsen
Når kommunen har tilkendt en borger førtidspension, un-
derretter kommunen Udbetaling Danmark herom via en di-
gital blanket. Udbetaling Danmark indhenter eventuelle sup-
plerende oplysninger om borgeren, f.eks. oplysninger om
samlivs- og indkomstforhold. Borgeren udfylder ansøgning
på borger.dk, og Udbetaling Danmark udbetaler førtidspen-
sionen, når borgeren har indtastet de rekvirerede oplysninger
til brug for sagsbehandlingen.
Det fremgår af § 26 i lov om Udbetaling Danmark, at Ud-
betaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og
økonomiske tilskud opkræver kommunernes og statens an-
del af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og
staten.
Samme dag som udbetalingen skal finde sted, overfører
Udbetaling Danmark fra StatensKoncernBetalinger (SKB)
førtidspensionsydelsen direkte til borgerens NemKonto. Ud-
betaling Danmark gennemfører desuden de transaktioner fra
kommunernes konti i Offentligt Betalingssystem (OBS) til
staten, der skal gennemføres i forbindelse med den kommu-
nale medfinansiering.
2.3.1.3. Beskrivelse af proceduren vedrørende kommunal
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
Kommunerne medfinansierer statens udgifter til arbejds-
løshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og be-
fordringsgodtgørelse for forsikrede ledige, jf. pkt. 2.1.1.1.,
2.1.1.2. og 2.1.3.
Beregning af den enkelte kommunes medfinansieringsbe-
løb forudsætter en samkøring af arbejdsløshedskassernes ud-
betalingsoplysninger vedrørende arbejdsløshedsdagpenge,
21
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
med oplysninger på cpr-nummer niveau om gennemførte
aktiveringsforløb i de kommunale sagsbehandlingssystemer
og i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Hver måned, når kommunernes dataleverandører har be-
regnet, hvor stort et beløb, kommunerne skal bidrage med,
skal beløbet indberettes digitalt til Social- og Indenrigsmini-
steriet. Efter validering af de fremsendte oplysninger træk-
kes de beregnede beløb fra kommunernes OBS-konti til So-
cial- og Indenrigsministeriets OBS-konto. De overførte be-
løb danner grundlag for Beskæftigelsesministeriets bogfø-
ring i statsregnskabet.
Der kan ske efterreguleringer af såvel arbejdsløshedskas-
sens som kommunens indberetninger til medfinansieringssy-
stemet. Indberetninger kan ske til og med 156 uger efter den
dagpengeuge, hvor udbetalingen fandt sted. Efterregulerin-
gerne indgår i den efterfølgende måneds opgørelse af medfi-
nansieringsbeløb.
Den årlige beretning om revisionen af kommunernes regn-
skaber af ydelser og tilskud omfattet af statsrefusion, jf. pkt.
2.3.1.1. omfatter ligeledes den kommunale medfinansiering
af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se og befordringsgodtgørelse. Revisionen påser, at kommu-
nernes medfinansiering foretages i overensstemmelse med
reglerne.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3.2.1. Etablering af en fælles kommunal it-understøttelse
af opgørelse af refusion og medfinansiering samt overførsel
af refusionskrav og medfinansieringsbeløb
Udviklingen af den tekniske løsning til it-understøttelse af
refusionssystemet (Ydelsesrefusion) er ganske kompliceret,
og det forventes, at løsningen tidligst vil være klar ultimo
2018.
Det foreslås derfor, at der etableres en midlertidig it-løs-
ning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som
kan håndtere refusionsmodellen fra lovens ikrafttræden den
4. januar 2016, og indtil Ydelsesrefusion tages i drift.
Da det præcise tidspunkt for idriftsættelse af Ydelsesrefu-
sion ikke kendes på nuværende tidspunkt, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunk-
tet for anvendelsen af Ydelsesrefusion. Indtil dette tidspunkt
opgør styrelsen kommunernes refusion og medfinansiering
efter reglerne i kapitel 2 og 3 i lovforslaget.
Der henvises til pkt. 2.3.2.2. og 2.3.2.3. nedenfor.
2.3.2.1.1. Den fælles, kommunale it-løsning
Det foreslås i §§ 10 og 11, at der etableres en fælles og
obligatorisk it-løsning (Ydelsesrefusion) for alle kommuner.
Det vil have den fordel, at der er én opgørelsesmetode og én
tællemetode for varighed af perioden på offentlig forsørgel-
se.
Ydelsesrefusion skal være baseret på digitale værktøjer,
diverse digitale systemer og registre, bl.a. indkomstregiste-
ret samt oplysninger om ydelser m.v. udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten
samt oplysninger om støttet beskæftigelse fra det fælles it-
baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ydelsesrefusion opgør således løbende kommunernes re-
fusions-/medfinansieringsprocent for de enkelte borgere.
Ydelsesrefusion skal desuden løbende kunne følge hver en-
kelt borgers selvforsørgelsessituation, således at det kan af-
læses, hvornår pågældende kan ”nulstilles” i indplaceringen
på refusionstrappen, så kommunerne igen får ret til høj refu-
sionsprocent eller lav medfinansieringsprocent, når en per-
son efter den første uge med ydelse igen har haft nye 52
ugers sammenlagt selvforsørgelse inden for en 3-årig refe-
renceperiode.
Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økono-
misystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til
Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automa-
tisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb til
Social- og Indenrigsministeriet svarende til den eksisterende
overførsel for kommunal medfinansiering af arbejdsløsheds-
dagpenge m.v., jf. pkt. 2.3.1.3. Dermed aflastes kommuner-
ne for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser
m.v. omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås en stør-
re grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige oplys-
ninger om de faktisk afholdte udgifter.
Der henvises til lovforslagets §§ 10 og 11 samt bemærk-
ningerne hertil.
2.3.2.1.2. Ydelsesrefusion etableres af kommunerne
Det foreslås, at opgaven med etablering, drift, vedligehol-
delse og videreudvikling af Ydelsesrefusion fremover sker
ét sted. Det foreslås, at Ydelsesrefusion skal ejes og drives
af et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL. Derved bliver
Ydelsesrefusion ejet af samtlige kommuner. Lov nr. 548 af
8. juni 2006 om kommunernes udførelse af opgaver for an-
dre offentlige myndigheder og kommuners og regioners del-
tagelse i selskaber finder således ikke anvendelse i forhold
til organiseringen af kommunernes ejerskab og drift af Ydel-
sesrefusion.
Selskabet får som opgave at etablere, drive, vedligeholde
og videreudvikle Ydelsesrefusion. Idet selskabet har ret til at
føre anden virksomhed ved siden af Ydelsesrefusion, er det
en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive,
vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion holdes tyde-
ligt adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter. Selskabets øvri-
ge aktiviteter skal således være klart adskilt såvel økono-
misk som opgave- og driftsmæssigt fra Ydelsesrefusion.
Kommunerne er hver især dataansvarlige for Ydelsesrefu-
sion, jf. persondatalovens § 3, nr. 4, og selskabet er databe-
handler på vegne af kommunerne, jf. persondatalovens § 3,
nr. 5.
Baggrunden for at lade Ydelsesrefusion være ejet af kom-
munerne i form af et aktieselskab ejet af KL er, at Ydelses-
refusion skal ses i forlængelse af kommunernes ansvar for
opgørelse og overførsel af refusioner og for beregning af
22
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med KL bemyndiges til at fastlægge de detaljerede krav til
opgaveløsningen ved bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 10 samt bemærkningerne
hertil.
2.3.2.1.3. Ydelsesrefusion finansieres af kommunerne
Det foreslås, at kommunerne i fællesskab skal finansiere
alle udgifter i forbindelse med etablering af Ydelsesrefusion,
den daglige drift af Ydelsesrefusion, udgifterne til vedlige-
holdelse og udgifterne til videreudvikling af Ydelsesrefusi-
on. Endvidere gælder det også udgifterne til ændringer i
Ydelsesrefusion, f.eks. som følge af ændringer i regler om
refusion og medfinansiering.
Det foreslås, at fordelingen af udgiften mellem de enkelte
kommuner fastlægges af selskabet, som foretager opgørelse
af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse. Det fore-
slås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen af udgif-
terne mellem de enkelte kommuner.
Der henvises til lovforslagets §§ 20 og 21 samt bemærk-
ningerne hertil.
2.3.2.1.4. Forholdet til persondataloven
Etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af
Ydelsesrefusion vil skulle ske under iagttagelse af personda-
taloven og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den of-
fentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Henset til omfanget af Ydelsesrefusion er det vigtigt, at
der - for alle dele af Ydelsesrefusion - tages stilling til, hvor-
dan persondatalovens krav efterleves således, at Ydelsesre-
fusion i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet til beskyt-
telse af borgernes personoplysninger og privatliv.
Kommunerne er hver især dataansvarlige for Ydelsesrefu-
sion, og selskabet er databehandler. Det betyder, at behand-
lingen af personoplysninger hos selskabet sker på vegne af
de dataansvarlige kommuner samt under iagttagelse af de
krav, som persondataloven og regler udstedt i medfør heraf -
og evt. anden lovgivning - stiller til kommunernes håndte-
ring af personoplysninger. Ydelsesrefusion handler som da-
tabehandler for kommunerne alene efter kommunernes in-
struktion.
Det forhold, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn m.v.
med selskabet, fritager ikke kommunerne for deres ansvar
som dataansvarlige.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne skulle
behandle oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 6, 7,
8 og 11.
Behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens §
6 kan i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, blandt
andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til ud-
førelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand,
til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Behandling af oplysninger, der er omfattet af persondata-
lovens § 7, kan i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr.
4, ske hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Konkret vil der
blandt andet skulle behandles oplysninger om sygedagpen-
ge, der indikerer, at personen, der modtager sygedagpenge,
er syg (helbredsmæssige forhold). Der vil dog i forhold til
f.eks. sygemeldte ikke blive behandlet oplysninger om f.eks.
diagnoser i Ydelsesrefusion, men alene om hvilke beløb og
for hvilke perioder, der er udbetalt sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse til personer med ret til jobafklaringsfor-
løb.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der for den offentli-
ge forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare for-
hold, væsentlige sociale problemer og andre rent private for-
hold end de i persondatalovens § 7, stk. 1, nævnte, medmin-
dre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens op-
gaver.
Efter praksis kan oplysninger om langvarig ledighed være
en indikation på væsentlige sociale problemer. Som led i op-
gørelsen af refusion og medfinansiering vil kommunen skul-
le opgøre, hvor længe en person har været på offentlig for-
sørgelse. Kommunen vil dermed skulle behandle oplysnin-
ger om f.eks. personer, der har været langvarigt ledige. Da
oplysningerne er nødvendige for varetagelsen af kommuner-
nes opgaver, vil denne behandling efter omstændighederne
kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8,
stk. 1.
Kommunerne kan efter persondatalovens § 11 behandle
oplysninger om personnumre med henblik på en entydig
identifikation eller som journalnummer.
Kommunerne skal sikre sig, at selskabet træffer de i per-
sondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisato-
riske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf.
persondatalovens § 42, stk. 1.
Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen
af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en
skriftlig aftale mellem parterne. Af aftalen skal fremgå, at
databehandleren alene handler efter instruks fra den dataan-
svarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, li-
geledes gælder for behandlingen ved databehandleren.
Som udgangspunkt vil en databehandleraftale skulle ind-
gås som en skriftlig aftale mellem parterne. I visse tilfælde
kan kravet om databehandleraftale opfyldes ved at fastsætte
de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument. Det
foreslås, at databehandleraftalen indsættes direkte i loven.
Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98
kommuner ikke hver især skal indgå en databehandleraftale
med selskabet. Dette svarer til den løsning, der er anvendt i
forbindelse med etableringen af Nemrefusion, jf. lov om di-
gital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og an-
modning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).
Kommunerne overlader som dataansvarlige oplysninger
til selskabet som databehandler for kommunerne.
23
Kommunerne har efter § 11 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
hjemmel til at foretage opslag i indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, for at indhente de nødvendige op-
lysninger. Endvidere har kommunerne pligt til at indhente
oplysningerne fra indkomstregisteret, såfremt de relevante
oplysninger findes dér.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne kunne
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, som
er nødvendige for administrationen af Ydelsesrefusion, her-
under opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 3, § 14, stk. 2, og
§ 19 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.5. Tilsyn med selskabet
Det fremgår af lovforslagets § 22, at beskæftigelsesmini-
steren fører tilsyn med selskabet, for så vidt angår Ydelses-
refusion. Dette fritager ikke kommunerne for deres ansvar
som dataansvarlige. Dette svarer til den løsning, der er an-
vendt i forbindelse med etableringen af Nemrefusion.
Det foreslås i § 24, at medlemmer af selskabets bestyrelse
og direktøren kan pålægges daglige eller ugentlige tvangs-
bøder af beskæftigelsesministeren, hvis selskabet overtræder
bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven. Det kræver, at der først er givet et pålæg om at bringe
forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Gør selska-
bet ikke dette inden for en fastsat frist, kan beskæftigelses-
ministeren pålægge tvangsbøder.
Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er således at
fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for selskabet. Det
er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovlighe-
den af selskabets undladelser af at udføre en foranstaltning/
handling, som det efter loven har pligt til at udføre, fremtræ-
der med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være ri-
melig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en be-
tingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være
påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.
Der henvises til lovforslagets §§ 22-25 samt bemærknin-
gerne hertil.
2.3.2.1.6. Overførsel af refusionskrav og
medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion
Det er, når Ydelsesrefusion er i drift, kommunernes ansvar
at opgøre og beregne en korrekt refusion og medfinansie-
ring, herunder at sikre en entydig kobling mellem indtægter,
udgifter og afholdt aktivitet baseret på individniveau.
Efter forslaget etableres en fælles og obligatorisk it-løs-
ning Ydelsesrefusion for alle kommunerne og Udbetaling
Danmark således, at der er én opgørelsesmetode og én tælle-
metode for varigheden af perioden på offentlig forsørgelse
m.v. Det foreslås, at systemet skal være baseret på digitale
værktøjer, diverse digitale systemer og registre samt oplys-
ninger om ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten.
Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økono-
misystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til
Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automa-
tisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb
på baggrund af faktisk afholdte udgifter til Social- og Inden-
rigsministeriet svarende til den eksisterende overførsel for
kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Dermed aflastes kommunerne for at indberette manuelt til
refusionssystemet for ydelser omfattet af forslaget til § 3,
stk. 1, og der opnås en større grad af automatik, driftssikker-
hed og tilgængelige oplysninger om de faktisk afholdte ud-
gifter.
Afregning af refusion og medfinansiering sker månedligt.
Tidspunktet for opgørelsen i måneden skal fastlægges nær-
mere, bl.a. under hensyntagen til hvornår de nødvendige og
relevante oplysninger er tilgængelige for Ydelsesrefusion.
Gennemførelsen af det foreslåede refusionssystem er gan-
ske kompliceret. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med KL får bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af refusion/medfinansie-
ring samt kommunernes, Udbetaling Danmarks og arbejds-
løshedskassernes opgaver i forbindelse med opgørelse af re-
fusion/medfinansiering, administration, afregning, regnskab,
revision og betingelserne for beregning af kommunernes re-
fusion og medfinansiering.
Det foreslås ligeledes, at selskabet hvert år skal sikre, at
der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det på-
gældende it-system fungerer i et edb-miljø med tilfredsstil-
lende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i
systemet sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af
godkendte transaktioner og beregning af refusion og medfi-
nansiering i overensstemmelse med reglerne i denne lov
med tilhørende bestemmelser.
2.3.2.2. Midlertidig administrativ ordning
Den foreslåede refusionsmodel træder i kraft den 4. januar
2016, jf. forslaget til § 29, stk. 1.
Da det som nævnt vil være en meget stor opgave at få ud-
viklet og gjort den omfattende og komplekse kommunale it-
løsning klar til dette tidspunkt efter forudgående udbud,
foreslås det, at der etableres en midlertidig overgangsløs-
ning, som skal understøtte refusionssystemet fra lovens
ikrafttræden den 4. januar 2016 og frem til it-løsningen
Ydelsesrefusion er på plads.
Det foreslås, at der i loven fastsættes overordnede regler
om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etable-
rer en overgangsordning, hvor styrelsen opgør kommunens
refusion og medfinansiering efter reglerne i lovforslagets
kapitel 2 og 3, og hvor denne opgørelse lægges til grund for
kommunens regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås
endvidere, at kommunens revision lægger opgørelsen til
grund i forbindelse med revisionen af kommunens regnskab,
herunder overførsel af refusion og medfinansiering.
Det foreslås i den forbindelse, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks,
andre offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassernes
indberetninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring, herunder regler om at indberetning skal ske digitalt,
24
datakilder, tekniske snitflader, leveringsform, leveringsfor-
mat og frister.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings an-
svar at opgøre og beregne en korrekt refusion og medfinan-
siering baseret på bl.a. individoplysninger fra kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre offentlig myndigheder og ar-
bejdsløshedskasserne.
Styrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de oplys-
ninger, der anvendes til opgørelse af refusion og medfinan-
siering i den flerårige overgangsordning. Når Ydelsesrefusi-
on tages i anvendelse overgår ansvaret for opgørelse af refu-
sion og medfinansiering efter reglerne i kapitel 2 og 3 til
kommunerne.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om, at Ydelsesrefusion kan testes på baggrund
af oplysninger fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre
myndigheder og arbejdsløshedskasser, inden ansvaret for
opgørelse af refusion og medfinansiering overgår til kom-
munerne.
Afregning af refusion og medfinansiering sker månedligt.
Tidspunktet for opgørelsen i måneden skal fastlægges nær-
mere, bl.a. under hensyntagen til hvornår de relevante oplys-
ninger er tilgængelige for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte regler om betalings- og opkrævningstidspunkt
samt regnskab og revision for refusion og medfinansierings-
bidrag.
Der henvises til lovforslagets §§ 27, 28 og 31 samt be-
mærkningerne hertil.
2.3.2.3. Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af en række
bestemmelser vedrørende Ydelsesrefusion
Som en konsekvens af, at opgørelsen af refusion og med-
finansiering i en overgangsperiode foretages af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det - for at undgå
lovkonflikt - at en række bestemmelser vedrørende Ydelses-
refusions virksomhed ikke træder i kraft pr. 4. januar 2016,
men først når Ydelsesrefusion er udviklet, testet og parat til
at overtage opgaven.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for disse bestemmelsers ikrafttræden.
Nogle bestemmelser vedrørende Ydelsesrefusion foreslås
dog at træde i kraft 4. januar 2016. Det drejer sig om be-
stemmelser, der skal sikre, at der kan oprettes et selskab, og
at it-løsningen Ydelsesrefusion – efter udbud - kan udvikles
med finansiering i form af bidrag fra kommunerne. Endvi-
dere drejer det sig om bestemmelser vedr. selskabets regn-
skab og revision samt Beskæftigelsesministeriets tilsyn med
selskabet.
Der henvises til lovforslagets §§ 26 og 29 og bemærknin-
gerne hertil.
2.4. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler modtager personer, som har modta-
get kontanthjælp uden afbrydelse fra 31. december 2002,
forudbetalt kontanthjælp. Dette følger af § 2 i lov nr. 1034
af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpo-
litik og integrationsloven.
Kommunerne hjemtager efter de gældende regler refusion
for både forudbetalt og bagudbetalt uddannelses- eller kon-
tanthjælp, således at kommunerne en måned før et kvartals
begyndelse anmoder om en forskudsrefusion af statens an-
del af de sociale udgifter for kvartalet. Efter de gældende
regler er udbetalingskadencerne i refusionssystemet i dag
tilrettelagt med udgangspunkt i forudbetalte ydelser. Derfor
udbetales refusionen til kommunerne forskudsvis. Der hen-
vises til pkt. 2.3.1.1.
Bagudbetalt kontanthjælp blev indført med virkning fra
den 1. januar 2003 og erstattede dermed det dagældende
princip, hvor kontanthjælpen blev udbetalt forud. Personer,
der modtog kontanthjælp før den 1. januar 2003, har dog be-
varet retten til forudbetalt hjælp, indtil udbetalingen har væ-
ret afbrudt i mindst 1 måned. Herefter er de omfattet af reg-
lerne om bagudbetalt hjælp.
Det skønnes, at der i januar 2016 fortsat vil være ca. 3.000
personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at den persongruppe, der fortsat er omfattet
af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, overgår til bagud-
betalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016, dvs.
samtidig med refusionsomlægningen.
Baggrunden for forslaget er, at der med den foreslåede
omlægning af refusionssystemet, forventes fastsat regler om,
at kommunerne fremover vil modtage refusion på baggrund
af de faktisk afholdte udgifter til forsørgelsesydelser umid-
delbart efter udbetalingen. Derfor vil det være en naturlig
følge, at alle ydelser, der indgår i refusionstrappen, udbeta-
les på samme tid (bagudbetaling). Hvis forudbetaling af
kontanthjælp ikke afskaffes, vil det medføre, at kommuner-
ne først vil kunne få refusion for denne gruppe kontant-
hjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har afholdt
udgiften.
Uden en særlig overgangsordning ville en ændring af ud-
betalingstidspunktet betyde, at de pågældende kontant-
hjælpsmodtagere ville få udbetalt kontanthjælp i starten af
december og igen med udgangen af januar, dvs. at de ville
skulle leve i to måneder af en måneds kontanthjælp.
Det foreslås derfor, at der i januar 2016 sker udbetaling af
kontanthjælp såvel i starten af januar måned som ved udgan-
gen af januar måned, således at ingen skal leve i to måneder
for en måneds udbetaling. Ændringen betyder ikke, at den
enkelte kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge
mellem hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække
25
leveomkostninger i januar, og udbetalingen ultimo januar
skal dække leveomkostninger i februar.
Det bemærkes, at den persongruppe, som forslaget er rele-
vant for, har modtaget uafbrudt kontanthjælp i en længere
årrække, uden at de pågældende har opfyldt kravene til at
blive visiteret til fleksjob eller til at blive tilkendt førtidspen-
sion.
Det foreslås, at udbetaling af den forudbetalte kontant-
hjælp primo januar 2016 ikke skal indgå i beregningen af el-
ler medføre fradrag i andre ydelser, der er udbetalt til kon-
tanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og
lov om social service.
Det betyder, at andre ydelser og tilskud, der udbetales til
kontanthjælpsmodtageren, beregnes på baggrund af 12 må-
nedlige udbetalinger af kontanthjælp. Den forudbetalte kon-
tanthjælp for primo januar måned 2016 skal således ikke
indgå i beregningen af f.eks. boligstøtte, friplads m.v. Det
samme vil gøre sig gældende i forhold til eventuelt fradrag i
en ægtefælles eller samlevers førtidspension eller kontant-
hjælp.
Regnskabsmæssigt er der tale om en forskydning af udgif-
ten, som alternativt ville skulle afholdes, hvis en person
modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang til social
pension (førtids- eller folkepension). Der gælder således en
særlig regel ved overgangen til førtids- eller folkepension
for de personer, der ved overgangen til disse bagudbetalte
ydelser modtager forudbetalt løn eller en forudbetalt offent-
lig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social
pension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder
fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse, til
de får udbetalt førtids- eller folkepensionen. I sådanne til-
fælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pensi-
on for den første måned for hvilken, der er ret til pension.
Det fremgår af § 64, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3,
stk. 7, i lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov
om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 8-10, samt be-
mærkningerne hertil.
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
Forslaget har ingen betydning for frikommuneforsøgene.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede refusionsmodel betyder, at alle ydelser i
udgangspunktet omfattes af samme refusionssatser. Refusio-
nen aftrappes fra 80 pct. i de første 4 uger til 20 pct. efter 1
år:
– 80 pct. i de første 4 uger.
– 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge
– 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge
– 20 pct. fra den 53. uge og frem.
Refusionstrappen foreslås nulstillet efter 1 års sammenlagt
selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Der er
således krav om, at der efter den første uge med ydelse skal
være 52 ugers selvforsørgelse inden for 156 uger, for at
ydelsen bliver nulstillet. Det bemærkes, at udgangspunktet
er, at ingen former for støttet beskæftigelse betragtes som
selvforsørgelse, herunder f.eks. løntilskud og jobrotation.
Den foreslåede refusionsomlægning medfører isoleret set,
at kommunerne vil modtage mindre i direkte statslig refusi-
on. Kommunerne kompenseres under ét fortsat for den del
af deres udgifter, som de ikke modtager statsrefusion for,
via bloktilskuddet.
Omlægningen af refusionssystemet betyder, at kommuner-
ne i 2016 vil modtage omkring 5,8 mia. (2016-pl) mindre i
direkte statslig refusion. Kommunerne kompenseres under
ét for merudgifterne som følge af refusionsomlægningen via
blok- og beskæftigelsestilskuddet. Kommunernes udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse
og løntilskud til forsikrede ledige er omfattet af beskæftigel-
sestilskuddet. Kommunernes udgifter til kontant- og uddan-
nelseshjælp, kontantydelse, ledighedsydelse, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse, løntilskud til kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere, til sygedagpengemodtagere, til
revalidender og til personer i ressourceforløb samt førtids-
pension er omfattet af budgetgarantien.
De økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne i
årene 2016-2019 fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at
de økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig
usikkerhed.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner af refusionsomlægningen. 2016-2019. Mia. kr.
(2016-pl)
2016 2017 2018 2019
Staten i alt -5,8 -6,7 -7,4 -7,8
Dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, inkl. løntilskud -1,1 -1,1 -1,0 -0,9
Kontant- og uddannelseshjælp, kontanthjælp under integra-
tion, kontantydelse mv. inkl. løntilskud
-2,6 -2,6 -2,3 -2,0
26
Sygedagpenge inkl. løntilskud -0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Ressourceforløb, inkl. løntilskud -0,2 -0,3 -0,3 -0,4
Førtidspension -0,4 -0,6 -1,0 -1,3
Fleksjob inkl. fleksbidrag -0,6 -1,3 -1,9 -2,3
Ledighedsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0
Revalidering inkl. løntilskud -0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Kommunerne i alt 5,8 6,7 7,4 7,8
Heraf budgetgaranti 3,6 4,0 4,1 4,1
Heraf beskæftigelsestilskud 1,1 1,1 1,0 0,9
Heraf DUT 1,0 1,7 2,3 2,8
I alt 0 0 0 0
Anm. : Som følge af afrundinger svarer summen af de enkelte ydelser ikke altid til i alt.
De økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen er opgjort på grundlag af 2014-data om aktiviteter og udgifter.
3.1. Etablering af en fælles it-løsning (Ydelsesrefusion)
Forslaget vil ændre på det eksisterende refusionssystem
og indebærer, at refusionssatserne for den statslige refusion
af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er
ens på tværs af ydelser, men afhænger af den tid, den enkel-
te person har modtaget offentlige ydelser.
For at kommunerne kan modtage den rette refusion, vil
det være nødvendigt, at der udvikles en fælles it-løsning -
Ydelsesrefusion - der automatisk kan beregne, hvor lang tid
hver enkelt person, der modtager ydelser, har modtaget of-
fentlig forsørgelse. Tilsvarende vil det også være nødven-
digt, at Ydelsesrefusion kan beregne den enkelte persons
grad af selvforsørgelse over en længere periode med henblik
på evt. nulstilling af refusionstælleren og deraf følgende høj
refusionssats for kommunerne.
I forlængelse af nuværende praksis og arbejdsdeling mel-
lem staten og kommunerne vil det som udgangspunkt være
en kommunal opgave at udvikle, drive og vedligeholde refu-
sionssystemet. Efter forslaget sker det i et af KL ejet aktie-
selskab.
For at kommunerne kan udvikle det kommunale refusi-
onssystem, skal staten udarbejde en såkaldt ”kogebog”,
hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og ”omsættes”
således, at de kan indgå i it-understøttelsen. Dette danner
baggrund for kravspecifikation for it-udvikling af det kom-
munale refusionssystem inkl. ”tællere”. Det forventes, at
dette udviklingsarbejde sker i perioden 2014-2015 med ef-
terfølgende vedligeholdelse i 2016. De samlede udgifter her-
til beløber sig til 3,8 mio. kr. Herefter overgår driften, vedli-
geholdelsen og videreudviklingen af ”kogebogen” til selska-
bet.
Endvidere fremgår det af pkt. 2.3.2.2., at der forventes an-
vendt en midlertidig ordning indtil Ydelsesrefusion er på
plads. Udgifterne til udvikling m.v. af den midlertidige ord-
ning forventes at udgøre 10,5 mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr.
i hvert af årene 2016-2018.
De samlede økonomiske konsekvenser som følge af udar-
bejdelse af ”kogebogen” og udvikling m.v. af den midlerti-
dige ordning fremgår af tabel 2.
I forbindelse med etableringen af det nye refusionssystem
forventes oplysninger på såvel Beskæftigelsesministeriets
område som andre ministerområder ligeledes at skulle til-
passes, så de kan indgå i systemet fra og med 2016. Behovet
for – og størrelsen af – datatilpasning undersøges og fast-
lægges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af ”koge-
bogen”.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med udarbejdelse af ”kogebog” og midlertidig ordning.
2015-2018. Mio. kr. (2015-pl)
2015 2016 2017 2018
Staten i alt 13,1 9,7 8,5 8,5
Udvikling 12,2 - - -
Drift og vedligeholdelse 0,9 9,7 8,5 8,5
Anm. : I 2015 er indregnet udgifter for arbejde udført i 2014.
3.2. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til de forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere
Med forslaget overgår gruppen af personer, der fortsat er
omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, til bagud-
betalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016. Det
skønnes, at der i januar 2016 vil være ca. 3.000 personer,
som modtager forudbetalt kontanthjælp. Forslaget indebæ-
rer, at der for denne gruppe kontanthjælpsmodtagere vil ske
27
en udbetaling af hjælp såvel primo januar som ultimo januar
2016. Ændringen betyder ikke, at den enkelte kontant-
hjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem hænderne,
da udbetalingen primo januar skal dække leveomkostninger
i januar, og udbetalingen ultimo januar skal dække leveom-
kostninger i februar. Regnskabsteknisk indebærer forslaget,
at der udbetales en ekstra måneds udbetaling af kontant-
hjælp i regnskabsåret 2016.
3.3. Likviditetsforskydning
Med forslaget vil kommunerne ikke modtage refusion for-
skudsvis, men først på baggrund af faktiske udbetalinger,
hvilket vil medføre et likviditets- og rentetab. Det bemær-
kes, at der er tale om et engangstab i forbindelse med indfas-
ning af modellen. Hertil kommer et løbende rentetab som
følge af, at kommunerne tidligere har fået den statslige refu-
sion op til en måned før, de skulle udbetale ydelserne til bor-
gerne.
Den foreslåede omlægning af refusionssystemet betyder
modsat, at kommunerne fra og med 2016 vil modtage mere i
bloktilskud fremfor i direkte statslig refusion. Da bloktil-
skuddet til kommunerne udbetales i 12-delsrater den første
bankdag i hver måned, vil kommunerne alt andet lige få en
likviditets- og rentegevinst.
For så vidt angår ændring af forudbetalt kontanthjælp til
bagudbetalt kontanthjælp, jf. pkt. 3.2., vil kommunerne op-
leve et likviditets- og rentetab i januar 2016, mens det mod-
satte vil være tilfældet for staten.
3.4. Administration
Forslaget forventes at medføre administrative lettelser for
kommunerne i form af bl.a. ophør af registrering af aktive/
passive timer på individniveau og manuel indberetning til
refusionssystemet for så vidt angår de ydelser, der indgår i
refusionstrappen.
Kommunerne vil fortsat skulle hjemtage refusion i det nu-
værende refusionssystem for driftsudgifter samt udgifter til
fleksjob og ledighedsydelse til personer, der er visiteret til
fleksjob før 1. januar 2013. Personer visiteret til fleksjob fra
den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 vil som ud-
gangspunkt være omfattet af de gældende refusionsregler,
men vil overgå til de nye refusionsregler, hvis de den 1. juli
2014 eller senere påbegynder et nyt fleksjob eller bliver re-
visiteret.
De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive for-
handlet med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag (L 183) har i
perioden fra den 9. februar 2015 til den 2. marts 2015 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet,
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Danske Re-
gioner, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgi-
verforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Centrale Handica-
pråd, Det Faglige Hus, Ernest & Young, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-
vernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen for førtidspensio-
nister, PWC, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Ud-
betaling Danmark og Ældre Sagen.
Et revideret udkast til bestemmelser om den midlertidige
ordning har endvidere været sendt i supplerende høring i pe-
rioden fra den 10. marts 2015 til den 16. marts 2015 hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
KL, Rigsrevisionen, BDO Kommunernes Revision, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Deloitte, Ernest &
Young og PWC.
Høringssvar er den 8. april 2015 fremsendt til Beskæfti-
gelsesudvalget med de kommentarer, som høringssvarerne
gav anledning til, jf. bilag 1 til L 183, 2014-2015, 1. sam-
ling.
Det nu fremsatte lovforslag er samtidig med fremsættelsen
sendt i supplerende høring hos KL.
9. Sammenfattende skema
28
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Stat:
2015: 0 mio. kr.
2016: 5.800 mio. kr.
2017: 6.700 mio. kr.
2018: 7.400 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Stat:
Ingen
Kommuner:
2015: 0 mio. kr.
2016: 5.800 mio. kr.
2017: 6.700 mio. kr.
2018: 7.400 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Stat:
2015: 13,1 mio. kr.
2016: 9,7 mio. kr.
2017: 8,5 mio. kr.
2018: 8,5 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende regler fremgår kommunernes ret til refusi-
on af udgifterne til visse offentlige forsørgelsesydelser samt
kommunernes medfinansiering af andre forsørgelsesydelser
af forskellige love. Det drejer sig om ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om kontantydelse og lov om social pension. For en
nærmere gennemgang af ydelserne henvises til bemærknin-
gerne til § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at reglerne om statens refusion af
kommunernes udgifter til visse offentlige forsørgelsesydel-
ser m.v. samt kommunernes medfinansiering af statens ud-
gifter til visse offentlige forsørgelsesydelser samles i en ny
lov.
Det foreslås i stk. 2, at der i loven fastlægges rammer for
den kommunale it-understøttelse af opgørelsen af fordelin-
gen af finansieringsansvaret mellem kommuner og staten og
for registrering, indberetning og videregivelse af oplysnin-
ger om visse offentlige forsørgelsesydelser og om perioder
med støttet beskæftigelse, perioder med selvforsørgelse m.v.
Der foreslås etableret et aktieselskab, der er 100 pct. ejet
af KL, og som skal etablere, drive. vedligeholde og udvikle
en fælles kommunal it-understøttelse, Ydelsesrefusion, jf.
kapitel 4 i dette lovforslag.
Til § 2
Efter gældende regler har kommunerne ret til refusion af
udgifter til visse offentlige forsørgelsesydelser samt pligt til
at medfinansiere andre offentlige forsørgelsesydelser.
Reglerne herom foreslås samlet i en ny lov, jf. bemærk-
ningerne til § 1, og i § 2 foreslås det fastslået, at kommuner-
ne har ret til refusion for udgifterne til visse offentlige for-
sørgelsesydelser udbetalt af kommunerne og pligt til at med-
finansiere visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt af ar-
bejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.
Det fremgår af forslaget, at kommunerne har ret til refusi-
on for ydelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13,
hvilket bl.a. omfatter udgifter til kontanthjælp, ledigheds-
ydelse, fleksløntilskud, og sygedagpenge.
Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne skal
medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension, jf. for-
slaget til § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11.
For en nærmere gennemgang af ydelserne henvises til be-
mærkningerne til forslagets § 3, stk. 1.
Ved refusion forstås situationer, hvor kommunen afholder
udgiften til den udbetalte ydelse og får dækket en del af ud-
giften af staten.
Ved medfinansiering forstås situationer, hvor kommunen
ikke afholder udgiften til den udbetalte ydelse, men indbeta-
29
ler et beløb til staten til delvis dækning af statens udgifter til
ydelsen.
Til § 3
I forslaget til § 3 fastlægges hvilke offentlige forsørgelses-
ydelser, der omfattes af det nye refusionssystem. Der er tale
om offentlige forsørgelsesydelser, hvor kommunerne kan
påvirke resultatet af den aktive beskæftigelsesindsats. For-
målet er at sikre, at der er et større økonomisk incitament
hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offent-
lig forsørgelse og til at gennemføre en aktiv indsats, der
bringer den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og ordinær
uddannelse.
Det følger af den gældende § 82 a i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finan-
sieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Fi-
nansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge.
Bidraget udgør dog kun 50 pct., når et medlem modtager ar-
bejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud efter § 32,
stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud ef-
ter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Kommunen bidrager dog ikke til finan-
sieringen af dagpenge i de første 4 uger (karensperioden).
Det følger videre af den gældende § 52 o i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., at kommunerne finansierer 70 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under del-
tagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik ef-
ter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær
uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør
bidraget dog 50 pct. af statens udgifter til midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2, at kommu-
nerne fortsat skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløs-
hedsdagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Feriedagpenge er efter forslaget ikke omfattet af refusions-
omlægningen.
Det følger af § 23, stk. 3, i lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, at staten refun-
derer 50 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse,
når personen deltager i uddannelse efter loven. I perioder,
hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i ud-
dannelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter
til den særlige uddannelsesydelse. Ordningen administreres
af kommunerne.
Særlig uddannelsesydelse er omfattet af forslaget til refu-
sionsomlægningen efter forslaget til stk. 1, nr. 3. Der er tale
om en midlertidig ydelse, som udløb den 5. januar 2015.
Sammenholdt med dette lovforslags ikrafttræden den 4. ja-
nuar 2016, vil ydelsen alene have den betydning, at en udbe-
taling indgår i opgørelsesperioden efter § 5 for udbetalinger,
der er sket i perioden fra 1. juli 2014 til den 5. januar 2015,
jf. forslaget til § 30, stk. 1. De foreslåede refusionsprocenter
i § 5 vil således ikke få betydning for kommunernes ret til
refusion for særlig uddannelsesydelse, da denne vil være ud-
løbet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det følger af de gældende regler i §§ 3-6 i lov om kontant-
ydelse, at kommunerne udbetaler kontantydelse til personer-
ne i målgruppen.
Efter den gældende § 23, stk. 2, i lov om kontantydelse,
refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til kontant-
ydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter
til kontantydelse for personer, der deltager i vejledning og
opkvalificering i form af uddannelser, der har hjemmel i lov,
som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod be-
skæftigelse på arbejdsmarkedet. Der refunderes også 50 pct.
af kommunens udgifter til kontantydelse, når personen del-
tager i virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapital 13
e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en
midlertidig ydelse, som udløber ultimo 2017.
Kontantydelse foreslås omfattet af refusionsomlægningen,
jf. forslaget til stk. 1, nr. 4.
Det følger af de gældende regler i § 100 i lov om aktiv so-
cialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunernes ud-
gifter til
1) kontanthjælp efter § 25,
2) aktivitets- eller barselstillæg til kontanthjælp efter § 25,
3) uddannelseshjælp efter § 23,
4) aktivitets- eller barselstillæg til uddannelseshjælp efter
§§ 23 og 24,
5) engangshjælp efter § 25 a,
6) uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter §
25 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor per-
sonen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et
uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller efter integrationsloven og frem til det tids-
punkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte ef-
ter SU-loven, jf. § 12, stk. 2,
7) en behovsbestemt ydelse til enlige forsørgere under 30
år, som forsørger eget barn i hjemmet, og som har er-
hvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i en pe-
riode mellem uddannelsens grund- og hovedforløb eller
mellem 2 uddannelsesforløb, eller til en enlig forsørger,
som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, fordi
den pågældende ikke opfylder betingelserne for dette i
§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag jf. § 12, stk. 3,
8) kontanthjælp som supplement til en person, der ikke
modtager fuld førtidspension, jf. § 27 a, og
9) særlig støtte efter § 34.
Staten refunderer dog 50 pct. af kommunernes udgifter til
ydelser til personer, herunder personer under revalidering el-
ler forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter §
32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virk-
somhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af kommunens udgif-
ter til hjælp efter kapitel 4 for personer, der er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationsloven.
De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlæg-
ningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 5 og 6.
30
Det følger af de gældende regler i § 62 i lov om sygedag-
penge, at staten afholder kommunens udgifter til sygedag-
penge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom.
Herefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra
5. uge til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedag-
penge.
Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til
sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge afhænger af, om
der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder
30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive
perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist til-
bage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om
sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgif-
ter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt,
hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller
er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordi-
nær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om sygedagpenge.
I bekendtgørelse nr. 1553 af 23. december 2014 om kom-
munernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledigheds-
ydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til
sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbej-
de, er fastsat nærmere regler for, hvornår betingelserne for
at få 50 pct. refusion er opfyldt.
Hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at lade en delvist uar-
bejdsdygtig sygemeldt lønmodtager vende tilbage til arbej-
det på deltid, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter
til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led
i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden
får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til ar-
bejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i
op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får
oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet,
jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Efter 52. sygeuge afholder kommunen de fulde udgifter til
sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
Staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusions-
berettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. § 63 i lov
om sygedagpenge.
Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed
samt refusion til arbejdsgiveren foreslås omfattet af refusi-
onsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 7.
Efter de gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpoli-
tik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledig-
hedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomheds-
praktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledigheds-
ydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18
måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende
har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18
måneder, genoptages refusionen.
Den nævnte ydelse foreslås omfattet af refusionsomlæg-
ningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 8.
Efter de gældende regler i § 103 i lov om aktiv socialpoli-
tik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til reva-
lideringsydelse efter § 51, stk. 2, og § 52. Dog refunderer
staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der delta-
ger i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for perso-
ner, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedsprak-
tik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til bolig-
tilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selv-
stændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlæg-
ningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 9.
Efter de gældende regler i §§ 103 a og 103 b i lov om ak-
tiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens ud-
gifter til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og
jobafklaringsforløb, jf. §§ 68, 69 j og § 69 k, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik. Dette gælder også for kommunernes ud-
gifter til refusion til arbejdsgiveren, jf. § 69 t i lov om aktiv
socialpolitik.
Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for
personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordi-
nær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer også 50 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6
a for personer, der er omfattet af et integrationsprogram ef-
ter integrationsloven, jf. § 103 a, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Efter § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes refu-
sion efter stk. 1 og 2, til ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaring til og med 52 uger regnet fra første sygedag i det ak-
tuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifter-
ne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsfor-
løb efter den 52. uge regnet fra første sygedag med sygedag-
penge i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. §
62 i lov om sygedagpenge.
De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlæg-
ningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 10.
Efter gældende regler i § 52 i lov om social pension, af-
holder kommunen 65 pct. af udgifterne til førtidspension ef-
ter lovens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct.
Det fremgår videre, at staten afholder udgiften til pension til
personer, der har bopæl i udlandet.
Førtidspension foreslås omfattet af refusionsomlægnin-
gen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 11. Det foreslås præciseret, at
det er førtidspension efter § 16 i lov om social pension, der
er omfattet af loven, og at det alene er førtidspension til per-
soner, der har fast bopæl i Danmark, der er omfattet.
For personer med fast bopæl i udlandet er det som hidtil
staten, der afholder udgiften.
31
Efter de gældende regler i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, refunderer staten 65 pct. af kommu-
nens udgifter til
1) fleksløntilskud efter § 70 f,
2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,
3) tilskud til fleksjob efter § 71 og
4) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Fleksløntilskud efter lovens § 70 f og tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, jf. § 122, stk. 1,
nr. 1 og 2, foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf.
forslaget til stk. 1, nr. 12.
Ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob efter lo-
vens § 71 eller tilbud om støtte i form af tilskud tilkendt til
en selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75 før den
1. januar 2013, er ikke omfattet af forslaget til den nye refu-
sionsordning.
Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for perso-
ner, der er omfattet af § 2 i loven.
Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud-
gifter til løntilskud efter kapitel 12 for revalidender.
Kommunens udgifter til løntilskud foreslås omfattet af re-
fusionsomlægningen med den undtagelse, at ansættelse med
løntilskud af førtidspensionister ikke er omfattet, jf. forsla-
get til stk. 1, nr. 13. Det foreslås, at løntilskud til denne
gruppe fortsat refunderes med 50 pct.
Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, at kommunerne ikke skal bidrage til
udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse til personer, der er omfattet af artikel 64
og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger –
såkaldte ”EØS-dagpenge”. Det vil sige, at arbejdsløsheds-
dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbe-
tales af en dansk arbejdsløshedskasse til en person, der bor i
et andet EØS-land eller udbetalinger til en person, der søger
arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3
måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget
til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at
kommunen ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelses-
indsatsen over for disse personer, og dermed ikke kan påvir-
ke den kommunale medfinansieringsprocent.
Det betyder, at det er staten - som efter de gældende regler
- der afholder den fulde udgift til ”EØS-dagpenge”.
Samtidig foreslås det i stk. 2, at kommunerne ikke skal bi-
drage til udgifterne til kontantydelse til personer, der er om-
fattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) 883/04 om koordinering af de sociale for-
sikringsordninger. Det vil sige, at kontantydelse, der udbeta-
les af en dansk kommune til en person, der søger arbejde i et
andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3 måneder
med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget til et nyt
refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen
ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelsesindsatsen
over for disse personer, og dermed ikke kan påvirke den
kommunale refusionsprocent. Det er således staten, der af-
holder den fulde udgift til kontantydelse i denne situation.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Til § 4
En kommunes ret til refusion efter gældende regler beror
på, at kommunen har afholdt udgiften til en given ydelse for
en borger, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, er
opholds-(og handle-)kommune for. Dette ændres ikke med
denne lov.
Efter gældende regler, jf. § 82 a, stk. 2, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., medfinansierer kommunen udgifter-
ne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse til personer, som har ophold i kommunen, jf. ka-
pitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område. En person har opholdskommune, hvor personen
har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår
af § 9, stk. 2, i retssikkerhedsloven.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons
bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkom-
mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per-
sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 10, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den funge-
rende opholdskommune ikke er personens opholdskommu-
ne, yder opholdskommunen refusion for den fungerende op-
holdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har
bestået.
I praksis er det den lediges opholdskommune om manda-
gen i a-dagpengeugen, der skal bidrage til finansieringen af
arbejdsløshedsdagpengene og midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse.
Det foreslås, at disse regler og denne praksis opretholdes
uændret.
Til § 5
Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regel-
sæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype
og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage
fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst.
Forslaget til refusionsomlægning indebærer, at der skabes
et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssat-
serne for den statslige refusion af kommunernes forsørgel-
sesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og
hvor refusionssatsen aftrappes over tid. I forslaget til § 3,
stk. 1, er fastsat, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, her-
under løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, lo-
ven omfatter.
32
Det foreslås i stk. 1, at der som noget nyt indføres regler
for en fælles opgørelse af refusions-/medfinansieringspro-
centen for ydelserne m.v. nævnt i § 3, stk. 1. Opgørelsen he-
raf beror på antallet af berørte kalenderuger, hvor der er ud-
betalt en eller flere ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk.
1, til en person. Opgørelsen foretages individuelt for hver
person, som kommunen har et ”finansieringsansvar” for, jf.
retssikkerhedslovens § 9 og forslaget til § 4 med tilhørende
bemærkninger.
Det afgørende for, om en uge skal medregnes til opgørel-
sen af refusions-/medfinansieringsprocenten, er, at der er
udbetalt ydelse m.v. for ugen. Der stilles ikke krav om, at
ydelsen dækker hele ugen. Udbetales der således f.eks. ar-
bejdsløshedsdagpenge for mandag i en given uge, medreg-
nes denne uge som en hel uge.
Er der ikke udbetalt ydelse i en uge, medregnes denne ik-
ke i opgørelsen. Det gælder uanset årsagen til, at der ikke er
sket udbetaling af ydelse. Udbetales der således f.eks. ikke
sygedagpenge i en uge på grund af sygedagpengelovens § 7,
stk. 2, om, at lønmodtagerens fravær skal være på mindst 4
timer pr. uge, så tæller den uge ikke med. Tilsvarende vil
gælde, hvis en person f.eks. på grund af frihedsberøvelse ik-
ke er berettiget til at modtage en ydelse efter § 13 i lov om
aktiv socialpolitik, eller hvis en tilkendt førtidspension ikke
udbetales efter regler i lov om social pension, f.eks. fordi
pensionen er gjort hvilende som følge af, at pensionisten har
påbegyndt arbejde. Dette vil ligeledes gælde, hvis en person
er pålagt en sanktion på grund af manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen efter § 62 i lov om arbejdsløsheds-
dagpenge m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b og 7 i lov om
aktiv socialpolitik, samt hvis en person ikke får udbetalt res-
sourceforløbsydelse på grund af fradragsreglerne i §§ 68 a
og 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver har modtaget løntilskud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller refusion efter sygedag-
pengeloven, vil perioden med tilskuddet eller refusionen
indgå i opgørelse af perioder med ydelser for den person,
som tilskuddet eller refusionen knytter sig til.
Perioder, hvor der udbetales førtidspension til en person,
der har fast bopæl i udlandet, medregnes ikke i opgørelsen,
da staten afholder den fulde udgift til personer med fast bo-
pæl i udlandet. Der er således ikke nogen kommunal medfi-
nansiering heraf.
Refusion og medfinansiering er to principielt forskellige
principper for fordelingen af finansieringsansvaret mellem
kommunerne og staten, jf. forslaget til § 2. Der er derfor be-
hov for at fastsætte regler for fastlæggelsen af refusionspro-
centen og medfinansieringsprocenten afhængig af berørte
uger med ydelse m.v.
Det foreslås i stk. 2, at refusionsprocenten for ydelser, der
er omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og
13 (uge- og månedsbaserede ydelser), fastsættes således:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Den særlige uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 3, stk. 1,
nr. 3, indgår ikke i refusionstrappen efter forslaget til stk. 2,
da denne ydelse vil være udløbet ved lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at medfinansieringsprocenten for
ydelser omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og
11 (uge- og månedsbaserede ydelser) fastsættes således:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Efter de gældende regler beregnes kommunernes medfi-
nansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse opgjort før skat, men ef-
ter fradrag af ATP-bidrag. Det foreslås i stk. 4, at dette fort-
sat skal gælde efter refusionsomlægningen i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL kan fastsætte regler om opgørelsen af pe-
rioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen
for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling
eller efterbetaling samt opgørelse af perioder med selvfor-
sørgelse, jf. § 6, stk. 2.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler
om, at for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget til § 3,
stk. 1, hvor der er sket tilbagebetaling for en periode, skal
kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbelø-
bet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i forsla-
get til § 5, stk. 2 og 3. Korrektionen sker ved, at kommunen
foretager en korrektion af de tidligere indberettede oplysnin-
ger til kommunernes ydelsessystemer.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at for ydelser
m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, hvor kommu-
nen har efterbetalt en ydelse m.v., der er omfattet af forsla-
get til § 3, stk. 1, skal kommunen korrigere refusions- eller
medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller
medfinansiering i forslaget til § 5, stk. 2 og 3.
Der vil endelig blive fastsat regler om, at kommunen skal
sikre, at den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse m.v., ind-
går i opgørelsen efter §§ 5 og 6, således at der sker en kor-
rekt fastsættelse af refusionssatsen, og således at eventuelle
perioder med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger
indenfor 3 år med henblik på, at der kan ske en korrekt gen-
indplacering på refusionstrappen.
Korrektionerne skal foretages for de uger, hvor der er ud-
betalt en ydelse med urette, som skal tilbagebetales. Det
samme vil gælde, hvis kommunerne skal efterbetale en ydel-
se, som en person var berettiget til. Der skal således foreta-
ges en efterregulering, der retter sig mod de bestemte uger,
hvor der er udbetalt ydelser med urette, eller der sker efter-
betaling af en ydelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at refusions-/medfinansieringsprocen-
ten opgjort efter § 5 finder anvendelse, indtil den enkelte
person sammenlagt har haft nye 52 hele kalenderuger med
selvforsørgelse inden for en referenceperiode på de seneste
33
3 år. Selvforsørgelsen skal således ligge efter det tidspunkt,
hvor kommunens udgifter til ydelser til en person sidst er
indplaceret på refusionstrappen efter § 5.
Dette svarer til principperne for opgørelse af beskæftigel-
seskravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter
begynder en ny opgørelse af refusions-/medfinansierings-
procenten efter reglerne i forslaget til § 5. Det betyder, at
kommunen igen får ret til en højere refusionsprocent eller en
lavere medfinansieringsprocent.
Eksempel
En person modtager kontanthjælp i mere end 54 uger (fra
den 4. januar 2016), derefter holder den pågældende fri for
egen regning i 24 uger, modtager kontanthjælp i 14 uger og
får herefter ordinært arbejde i 106 uger. Den pågældende får
herefter udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunen modtager i de første 4 uger med kontanthjælp
80 pct. i refusion, herefter fra uge 5-26 40 pct. i refusion, 30
pct. fra uge 27 til og med uge 52 og derefter 20 pct. refusion
i uge 53 og 54. Herefter har den pågældende selvforsørgelse
i 24 uger. Når den pågældende igen får udbetalt kontant-
hjælp, har kommunen ret til 20 pct. i refusion, da personen
ikke har haft 52 uger med selvforsørgelse. Når den pågæl-
dende skal have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, skal kom-
munen alene medfinansiere 20 pct. af arbejdsløshedsdag-
pengene, da personen på dette tidspunkt har haft mere end
52 ugers selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Medfi-
nansieringsprocenten aftrappes efter forslagets § 5, stk. 3.
Som følge af, at der skal være en periode med 52 hele ka-
lenderuger, opgøres de 52 uger fra første hele uge efter en
uge, hvori personen ikke har været selvforsørgende. Har en
person f.eks. selvforsørgelse i uge 1, 2 og 3, men modtager
arbejdsløshedsdagpenge for mandag og tirsdag i uge 4, og er
selvforsørgende igen fra onsdag i uge 4 og frem, vil uge 1-3
og igen fra og med uge 5 tælle med i opgørelsen af uger
med selvforsørgelse. Tilsvarende vil være tilfældet for en
person, som modtager en anden ydelse efter forslaget til § 3,
stk.1, mandag og tirsdag i uge 4.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at der ved selvforsørgel-
se forstås perioder, hvor den enkelte person, ikke har modta-
get offentlig forsørgelse eller været ansat i beskæftigelse,
hvortil der er ydet støtte til lønnen.
Det følger heraf, at perioder med ustøttet beskæftigelse
betragtes som selvforsørgelse. Det samme gælder perioder
med fri for egen regning, eller hvor pågældende er forsørget
af en ægtefælle eller samlever.
Hvis en ydelsesmodtager ikke modtager ydelse i en eller
flere hele uger på grund af manglende rådighed eller en
sanktion efter §§ 62, 63 og 63 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b eller 7 lov om aktiv
socialpolitik, vil disse perioder indgå i opgørelsen af perio-
der med selvforsørgelse. Det samme vil gøre sig gældende,
hvis en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ring eller ressourceforløb har indtægter, der medfører, at der
skal foretages fradrag i ydelsen, således at den pågældende i
en periode ikke får udbetalt i ressourceforløbsydelse, jf. §§
68 a og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Personen er dog
fortsat omfattet af reglerne for indsatsen under jobafkla-
ringsforløb eller ressourceforløb i kapitel 12 a og 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med vedkommende minister får bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser eller ordnin-
ger, der skal betragtes som offentlig forsørgelse eller be-
skæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn, jf. de neden-
nævnte eksempler.
Det vil være relevant at inddrage social- og indenrigsmini-
steren, uddannelses- og forskningsministeren og erhvervs-
og vækstministeren i den nærmere regelfastsættelse, men
der kan også være behov for at inddrage andre ministre i
forbindelse med etablering af nye ydelser og tilskudsmulig-
heder.
Støtte til løn kan ud over løntilskud efter kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder til førtidspensi-
onister (skånejob), f.eks. være løntilskud til arbejdsgivere,
der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov
om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser,
jf. § 98 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (voksen-
lærlinge), jobrotationsydelse, jf. §§ 98 a og 98 b i samme
lov og fleksløntilskud, jf. § 70 f i samme lov.
Offentlig forsørgelse er desuden kontanthjælp, arbejdsløs-
hedsdagpenge, SU, efterløn, fleksydelse, folkepension, se-
niorjob, delpension, supplerende hjælp efter § 27 a i lov om
aktiv socialpolitik til førtidspensionister, feriedagpenge og
barselsdagpenge efter barselsloven. Der er således tale om
flere forsørgelsesydelser, end de forsørgelsesydelser, der er
omfattet af refusionstrappen, jf. forslagene til §§ 3 og 5.
Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager refusion efter lov
om sygedagpenge, barselsloven eller lov om aktiv socialpo-
litik vil også være omfattet af begrebet ”offentlig forsørgel-
se”, selv om personen har modtaget løn i perioden.
Med bemyndigelsen bliver der mulighed for løbende at
fastsætte, om nye ordninger, som f.eks. skal understøtte, at
bestemte grupper kommer i beskæftigelse, skal indgå i op-
gørelsen af perioder med selvforsørgelse eller ej.
Det følger af forslaget til overgangsbestemmelsen i § 30,
stk. 1, at perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 indgår i
opgørelsen af refusions- og medfinansieringsprocenten og
dermed har betydning for, hvor på refusions- eller medfi-
nansieringstrappen kommunens udgifter til ydelser til en
person indplaceres ved lovens ikrafttræden. Dette betyder, at
referenceperioden på 3 år også tidligst løber fra samme tids-
punkt, dvs. den 1. juli 2014. Selvforsørgelse forud for dette
tidspunkt kan derfor ikke indgå i opgørelsen, mens perioder
med selvforsørgelse fra den 1. juli 2014 frem til lovens
ikrafttræden indgår i opgørelsen af, hvor på refusionstrappen
ydelser til en person skal indplaceres den 4. januar 2016.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.1.2.
Til § 7
34
Det foreslås i stk. 1, at kommunen får ret til et særligt
fleksbidrag for personer ansat i fleksjob, såfremt personen
modtager fleksløntilskud, og kommunen modtager refusion
på 20 pct. af det udbetalte fleksløntilskud.
Kommunen har kun ret til det særlige fleksbidrag i de pe-
rioder, hvor personen modtager fleksløntilskud, og kommu-
nen vil således ikke have ret til det særlige fleksbidrag for
perioder, hvor der udbetales ledighedsydelse f.eks. i forbin-
delse med ferie.
Retten til det særlige fleksbidrag opnås også, selv om re-
fusionsprocenten på 20 pct. først nås efter visitationen til
fleksjobordningen. Det betyder, at hvis en person bliver visi-
teret til og ansat i et fleksjob f.eks. efter at have modtaget
sygedagpenge i 22 uger, skal den pågældende have været
ansat i fleksjobbet i 30 uger, før der kan udbetales det særli-
ge fleksbidrag til kommunen.
Det foreslås i stk. 2, at det særlige fleksbidrag beregnes pr.
måned. Det særlige fleksbidrag udgør som udgangspunkt 30
pct. af det beløb, der anvendes ved beregningen af fleksløn-
tilskud efter § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats efter kommunens refusion er fratrukket. Beløbet ef-
ter § 70 f, stk. 1, udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenge-
nes højeste beløb (17.550 kr. i 2015-niveau), jf. § 47 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det særlige fleksbidrag
kan maksimalt udgøre 4.212 kr. pr. måned (2015-niveau),
og er beregnet som 30 pct. * 80 pct. * 17.550 kr. (2015-ni-
veau), hvor beløbet på 17.550 kr. er det maksimale fleksløn-
tilskud pr. måned og procentsatsen på 80 pct. er kommunens
finansieringsandel ved fleksløntilskud, når kommunen er be-
rettiget til det særlige fleksbidrag.
Det foreslås i stk. 3, at det særlige fleksbidrag nedsættes
med 20 pct. af den samlede lønindtægt fra fleksjob og anden
beskæftigelse. Lønindtægten foreslås opgjort på samme må-
de som ved opgørelsen af fleksløntilskuddet, hvor der ved
lønindtægt forstås A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der
skal betales AM-bidrag inkl. det samlede bidrag til en pensi-
onsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Det foreslås
således, at det er den lønindtægt, der bliver lagt til grund ved
beregning af fleksløntilskuddet, der indgår i beregningen af
det særlige fleksbidrag.
Eksempel:
En person visiteres til fleksjobordningen primo måneden
efter have været på kontanthjælp i 66 uger forud for visitati-
onen.
Den første måned efter visitation modtager personen le-
dighedsydelse. Kommunen har en bruttoudgift hertil på
15.947 kr. (2015-niveau). Kommunen modtager fra staten
20 pct. af udgiften i refusion, hvorefter kommunens nettoud-
gift udgør 15.947 kr. – 3.189 kr. (20 pct. i refusion * 15.947
kr.) = 12.758 kr.
Efter den første måned ansættes den fleksjobvisterede i et
fleksjob, til en løn på 5.000 kr. inkl. pension pr. måned. I til-
læg til lønnen modtager personen et fleksløntilskud på
17.550 kr. (2015-niveau) – 30 pct. af 5.000 kr. = 16.050 kr.
Kommunen modtager 20 pct. af bruttoudgiften til fleksløn-
tilskud i refusion således, at kommunens udgift efter refusi-
on udgør 16.050 kr. – 3.321 kr. = 12.840 kr.
Kommunen modtager herudover det særlige fleksbidrag
fra staten, der som udgangspunkt udgør 30 pct. af det høje-
ste fleksløntilskud (17.550 kr.) efter refusion. Det særlige
fleksbidrag udgør således som udgangspunkt 4.212 kr. (30
pct. * 80 pct. * 17.550 kr.). Det særlige fleksbidrag nedsæt-
tes med 20 pct. af lønindtægten i fleksjobbet, og udgør her-
efter 4.212 kr. – 20 pct. af 5.000 kr. = 3.212 kr.
Kommunens samlede kommunale nettoudgift udgør heref-
ter 12.840 kr. – 3.212 kr. = 9.628 kr.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at kommunen er ansvarlig for opgø-
relse af refusion og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion
efter kapitel 3 i denne lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med §§ 10 og 11, hvor-
efter et af KL ejet selskab skal etablere og drive Ydelsesre-
fusion som en fælles, kommunal it-understøttelse til opgø-
relse af kommunens refusion og medfinansiering, m.v., og
hvorefter alle kommuner og Udbetaling Danmark skal an-
vende Ydelsesrefusion. Der henvises til bemærkningerne til
§§ 10 og 11.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter regler om, at det er den enkelte
kommune, der har ansvaret for opgørelsen af refusion og
medfinansiering i hver opgørelsesperiode og for overførsel
af refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social- og In-
denrigsministeriet.
Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der –
som efter de gældende regler om medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede reg-
ler i bekendtgørelsesform om opgørelsesmetoder m.v.
Det forudsættes, at Ydelsesrefusion indrettes således, at
der sikres entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug
for revisionen, således at det dermed vil være muligt at ef-
terprøve beregningerne på individniveau.
Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økono-
misystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til
Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automa-
tisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb til
Social- og Indenrigsministeriet.
Der er tale om overførsel af refusionskrav og medfinansie-
ringsbeløb på sumniveau. Dette svarer til den eksisterende
overførsel for kommunal medfinansiering af arbejdsløsheds-
dagpenge m.v. til Social- og Indenrigsministeriet.
Med en sådan automatisk overførsel aflastes kommunerne
for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser
m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås
en større grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige
oplysninger om de faktisk afholdte udgifter.
Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandlinger med KL fastsætter nærmere regler om
kommunernes og Udbetaling Danmarks opgaver i forbindel-
35
se med opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelses-
refusion, jf. § 10.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og bemyndi-
gelserne i de foreslåede § 12, stk. 2 og 3, fastsat regler, der
svarer til de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om
kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
(nr. 1513 af 23. december 2014) samt i bekendtgørelse om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisi-
on på visse områder indenfor Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmini-
steriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Un-
dervisningsministeriets ressortområder (nr. 552 af 28. april
2015).
Den foreslåede bemyndigelse i forhold til kommunerne og
arbejdsløshedskasserne svarer stort set til de gældende reg-
ler i § 82 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
KL og Udbetaling Danmark vil blive inddraget i forbin-
delse med fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede
bemyndigelse.
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulæ-
rer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den i § 10
nævnte fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion,
der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal der, jf. personda-
talovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til § 9
Efter gældende regler i lov om social pension, varetager
Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og
udbetaling af førtidspension.
Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark op-
kræver Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel
af ydelsen direkte fra kommunerne og staten efter de pro-
centmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, som Udbe-
taling Danmark varetager opgaver efter.
Med forslaget til § 9 foreslås der indsat en bestemmelse,
der fraviger den eksisterende procedure i forbindelse med
Udbetaling Danmarks varetagelse af betalingsformidlingen
på førtidspensions-området for så vidt angår førtidspension
tilkendt den 1. juli 2014 eller senere, som omfattes af refusi-
onsomlægningen.
Forslaget om at Udbetaling Danmark opkræver hele ud-
giften til førtidspension hos staten skyldes, at det ikke vil
være muligt for Udbetaling Danmark at opkræve kommu-
nernes og statens procentvise andel af udgiften direkte fra
kommunerne og staten på udbetalingstidspunktet, da Udbe-
taling Danmark ikke kender medfinansieringsprocenterne på
dette tidspunkt.
Som følge heraf foreslås det, at Udbetaling Danmark op-
kræver hele udgiften direkte fra staten. Staten vil efterføl-
gende opgøre og opkræve det beløb, som kommunerne skal
medfinansiere af udgiften til førtidspension. Opgørelsen vil
ske på samme tidspunkt som for de øvrige ydelser, der om-
fattes af refusionsomlægningen.
Lovforslagets § 9 har ifølge lovforslagets § 30, stk. 4,
virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller se-
nere. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.1.3. og bemærkningerne til § 30.
Til § 10
Efter gældende regler er kommunen ansvarlig for at opgø-
re kommunens medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
i en digital løsning på baggrund af oplysninger på individni-
veau fra arbejdsløshedskasserne om udbetalte arbejdsløs-
hedsdagpenge, udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
udbetalt befordringsgodtgørelse og oplysninger fra kommu-
nen og det fælles it-baserede datagrundlag om aktivering.
De gældende regler om opgørelse af medfinansiering af de
nævnte ydelser fremgår af bekendtgørelse nr. 1513 af 23.
december 2014 om kommunernes medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler ligeledes ansvarlig
for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som
kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker
ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet.
De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af stats-
refusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015
om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og re-
vision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmi-
nisteriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og
Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at et af KL 100 pct. ejet aktieselskab
skal etablere og drive Ydelsesrefusion som en fælles kom-
munal it-understøttelse til opgørelse af refusion og medfi-
nansiering, jf. § 5, af ydelser omfattet af § 3, stk. 1. Det
foreslås, at Ydelsesrefusion også skal anvendes til opgørelse
af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, og opgørelse af det
særlige fleksbidrag, jf. § 7.
Forslaget om, at det skal være en kommunal it-understøt-
telse, er begrundet i den eksisterende arbejdsdeling mellem
stat og kommuner, hvor kommunerne selv har ansvar for eg-
ne økonomisystemer – og hermed ansvar for korrekt admini-
stration og økonomiforvaltning. I forlængelse af nuværende
praksis og arbejdsdeling mellem stat og kommuner vil det
være en kommunal opgave at udvikle, drive og vedligeholde
det fremtidige refusionssystem Ydelsesrefusion på beskæfti-
gelsesområdet. Der henvises til de almindelige bemærknin-
ger pkt. 2.3.2.1.
Forslaget i stk. 2, om, at selskabet skal adskille aktiviteter
vedrørende Ydelsesrefusion fra selskabets øvrige aktiviteter
skal ses i sammenhæng med forslaget til § 21. Efter den
foreslåede § 21, stk. 1, må selskabet alene benytte kommu-
nernes bidrag efter § 20 til de nødvendige omkostninger til
etablering og drift af Ydelsesrefusion med tilhørende snitfla-
der, nødvendige støttesystemer og nødvendige tilpasninger
af indkomstregisteret.
36
Efter den foreslåede § 21, stk. 2, må selskabet ikke udbe-
tale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud ba-
seret på Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk. 3, at selskabet alene handler efter in-
struks fra kommunerne. Forslaget skal ses i sammenhæng
med persondatalovens § 41, stk. 1, hvorefter databehandle-
ren kun må handle efter instruks fra den dataansvarlige. Den
foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med be-
stemmelsen i § 19 om Ydelsesrefusion som databehandler
for kommunerne og den foreslåede fravigelse fra personda-
talovens § 42, stk. 2, vedrørende indgåelse af databehandler-
aftale, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og be-
mærkningerne til § 19.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL kan fastsætte regler om, hvilke opgaver
selskabet skal udføre i forbindelse med etablering og drift af
Ydelsesrefusion. Det er hensigten, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at selskabet
som led i etablering og drift af Ydelsesrefusion:
– Udarbejder kravspecifikation for Ydelsesrefusion samt
for alle ændringer og nye systemkomponenter, nødven-
dige støttesystemer og snitflader.
– Etablerer og varetager kontrakter og øvrige aftaler om
etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af
Ydelsesrefusion.
– Sikrer de fornødne testprocedurer, herunder prøveplaner,
forud for idriftsættelse af alle systemkomponenter.
– Etablerer administrative, systemmæssige og it-sikker-
hedsmæssige kontrolrutiner, der i videst muligt omfang
sikrer mod fejl i forbindelse med drift og brug af Ydel-
sesrefusion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 19 om Ydelsesrefusion som databehandler
for kommunerne og den foreslåede fravigelse fra personda-
talovens § 42, stk. 2, vedrørende indgåelse af databehandler-
aftale, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og be-
mærkningerne til § 19.
Til § 11
Det foreslås i § 11, at alle kommuner og Udbetaling Dan-
mark skal anvende Ydelsesrefusion, og at opgørelsen af den
enkelte kommunes refusion og medfinansiering skal ske på
grundlag af en fælles opgørelsesmetode, der administreres i
Ydelsesrefusion.
Det forudsættes, at Ydelsesrefusion skal baseres på digita-
le værktøjer, diverse digitale systemer og registre samt op-
lysninger om ydelser m.v., der er udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark andre myndigheder og arbejdsløsheds-
kasserne. Der kan herunder f.eks. være tale om anvendelse
af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister, ydelsesoplysninger fra det fælleskommunale
ydelsesindeks, og oplysninger om støttet beskæftigelse fra
det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til § 12
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har efter gælden-
der regler pligt til at levere de oplysninger, der indgår i op-
gørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørel-
se. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om kommu-
nernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23. decem-
ber 2014.
Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at be-
regne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som kommunen
udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gælden-
de regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisi-
on på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmini-
steriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Un-
dervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne, Udbetaling Dan-
mark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal le-
vere nødvendige oplysninger digitalt til brug for opgørelsen
af refusion og medfinansiering.
Der vil f.eks. være tale om, at:
– arbejdsløshedskasserne får pligt til at levere oplysninger
om arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse,
– kommunerne får pligt til at levere oplysninger om de
ydelser m.v., som kommunen udbetaler,
– Udbetaling Danmark får pligt til at levere oplysninger
om de ydelser, Udbetaling Danmark udbetaler,
– Uddannelses- og Forskningsministeriet (Styrelsen for
Videregående Uddannelse) får pligt til at levere oplys-
ninger om Statens Uddannelsesstøtte (SU), og
– Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får pligt til
at levere oplysninger om lediges m.fl. ansættelse i støtte-
de job, jobrotation, voksenlærlinge m.v.
Arbejdsløshedskasserne vil endvidere skulle levere oplys-
ninger om efterløn og feriedagpenge.
Arbejdsløshedskasserne vil også skulle levere oplysninger
om befordringsgodtgørelse til brug for opgørelse af medfi-
nansiering heraf, jf. den foreslåede affattelse af § 109, stk. 2,
2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvi-
ses til lovforslagets § 35, nr. 2.
Der kan endvidere være behov for, at andre myndigheder
end de anførte pålægges pligt til at levere oplysninger, hvis
ydelser eller løntilskudsordninger m.v. administreret af disse
myndigheder skal indgå i refusions- og medfinansieringsop-
gørelsen, herunder i forhold til opgørelsen af selvforsørgel-
se, jf. § 6.
Det foreslås videre, at der ikke kan kræves betaling for le-
vering af oplysningerne.
Det vil derfor være de enkelte kommuner, Udbetaling
Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, der
37
hver især afholder udgifterne til etablering, vedligeholdelse
og drift af levering af egne oplysninger til brug for opgørel-
sen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.
I det omfang oplysningerne i indkomstregisteret kan an-
vendes, skal disse oplysninger anvendes, jf. § 11 a, stk. 5, jf.
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL og vedkommende minister fastsætter nær-
mere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre
myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere
oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering.
Der påtænkes herunder fastsat regler om indberetning af
oplysninger til brug for opgørelse af selvforsørgelse, jf. § 6.
Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der –
som efter de gældende regler om medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede reg-
ler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger m.v.
Overladelse af oplysninger fra kommunerne og videregi-
velse af oplysninger fra Udbetaling Danmark, andre myn-
digheder og arbejdsløshedskasser til selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikker-
hedsbekendtgørelsen).
Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder
og arbejdsløshedskasserne, der skal levere oplysninger, vil
blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af nærmere
regler om pligten til at levere oplysninger til brug for opgø-
relsen af refusion og medfinansiering. Arbejdsløshedskas-
sernes Samvirke vil også blive inddraget.
Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandlinger med KL fastsætter regler om kommuner-
nes, Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassernes an-
vendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til
opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske snitfla-
der m.v., om administration og afregning, om regnskab og
revision samt om betingelser og dokumentation for opgørel-
sen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og
medfinansiering efter denne lov.
I forhold til datakilder kan det blive nødvendigt at trække
på andre oplysningstyper end ydelses-/udbetalingsoplysnin-
ger. Dette gælder bl.a. i forhold til løntilskud til offentlige
og private arbejdsgivere, hvor der ikke forventes at kunne
foretages datafangst på et niveau, der kan indgå i refusions-
trappen. For løntilskud kan der i refusionstrappen f.eks. an-
vendes et beregningsgrundlag som aftalt, gennemsnitligt an-
tal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time. Dette skyldes, at
det aftalte, gennemsnitlige antal timer pr. uge i forvejen re-
gistreres i jobcentrenes fagsystemer og dermed indgår i det
fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet.
Tilskudssatsen pr. time er ligeledes en kendt størrelse for
henholdsvis privat og offentlig ansættelse med løntilskud.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og bemyndi-
gelsen i den foreslåede § 8, stk. 3, fastsat regler, der svarer
til de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om kom-
munernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
(nr. 1513 af 23. december 2014) samt i bekendtgørelse om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisi-
on på visse områder indenfor Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmini-
steriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Un-
dervisningsministeriets ressortområder (nr. 1345 af 12. de-
cember 2014).
Den foreslåede bemyndigelse i forhold til kommunerne og
arbejdsløshedskasserne svarer stort set til de gældende reg-
ler i § 82 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med skatteministeren kan fastsætte regler om ind-
beretning af offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af
denne lov. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåe-
de bemyndigelse fastsættes regler om, at der for ydelser om-
fattet af denne lov skal indberettes en klassifikationskode for
de enkelte ydelser således, at der i videst muligt omfang kan
indhentes de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydel-
sesrefusion. Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigel-
se endvidere fastsættes regler om, at der skal ske indberet-
ning til indkomstregisteret af ikke-skattepligtige ydelser og
refusioner.
Arbejdsløshedskassernes Samvirke, arbejdsløshedskasser-
ne, KL, de respektive indberettende myndigheder og Udbe-
taling Danmark vil blive inddraget i forbindelse med fast-
sættelsen af regler i medfør af de foreslåede bemyndigelser.
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulæ-
rer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den i § 10
nævnte fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion,
der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal der, jf. personda-
talovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til § 13
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har efter gælden-
der regler pligt til at levere de oplysninger, der indgår i op-
gørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørel-
se. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om kommu-
nernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23. decem-
ber 2014.
Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at be-
regne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som kommunen
udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gælden-
de regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
38
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisi-
on på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmini-
steriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Un-
dervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, kan
iværksætte foranstaltninger til genopretning af oplysninger,
såfremt en kommune, Udbetaling Danmark, en offentlig
myndighed eller arbejdsløshedskasse ikke overholder de
regler, der er fastsat om indberetning af oplysninger m.v.,
jf.§ 12, stk. 1, og regler fastsat i medfør af forslaget til § 12,
stk. 2 og 3. Det foreslås, at udgifterne til levering af oplys-
ninger til genopretningen afholdes af den enkelte kommune,
Udbetaling Danmark, den enkelte offentlige myndighed el-
ler arbejdsløshedskassen.
Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til en korrekt op-
gørelse af refusion og medfinansiering er nødvendigt, at de
nævnte myndigheder og arbejdsløshedskasser indberetter
korrekte data inden for de frister, der fastsættes.
Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod
problemområder i registreringen af oplysninger i arbejdsløs-
hedskassens og myndighedens egne systemer og indberet-
ningen af oplysninger til Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL og vedkommende minister fastsætter nær-
mere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre
myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere
oplysninger digitalt til brug for datagenopretning.
Der påtænkes herunder fastsat regler om datakilder, leve-
ringsform, leveringsformat, leveringsfrist m.v.
Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der –
som efter de gældende regler om medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede reg-
ler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger,
m.v.
Det vil være naturligt, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, i
første omgang går i dialog med arbejdsløshedskassen eller
myndigheden for at være behjælpelig med en handlingsplan
for genopretning af oplysninger for at sikre rettidig indberet-
ning af korrekte oplysninger til Ydelsesrefusion.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne får pligt til at sikre, at
oplysninger behandles og udveksles digitalt.
Forslaget er begrundet i, at oplysningerne skal behandles
og udveksles i et format og på en måde, der muliggør, at op-
lysningerne uden manuel behandling, herunder manuel ind-
tastning i Ydelsesrefusion, kan indgå i opgørelsen af refusi-
onskrav og medfinansieringsbeløb.
Det foreslås i stk. 2, at den enkelte kommune er dataan-
svarlig efter persondataloven for behandlingen af oplysnin-
ger, der i Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af refusion
og medfinansiering, herunder for overladelse af oplysninger
til selskabet nævnt i § 10, stk. 1, til brug herfor.
Overladelse af oplysninger fra kommunerne til selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med be-
kendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvalt-
ning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Kommunerne, der skal overlade oplysninger, vil blive ind-
draget i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om
pligten til at levere oplysninger til brug for opgørelse og
medfinansiering.
Kommunerne vil med den foreslåede bestemmelse være
dataansvarlige dels for behandlingen af de oplysninger, der
anvendes ved opgørelsen af refusion og medfinansiering,
dels for behandlingen af de oplysninger, der indgår i opgø-
relsen af, hvornår en person har haft sammenlagt 52 uger
med selvforsørgelse inden for en periode på 3 år, jf. forsla-
get til § 6.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede § 19,
hvorefter selskabet nævnt i § 10, stk.1, som databehandler
for kommunerne varetager opgaverne med opgørelse af den
enkelte kommunes refusion og medfinansiering.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 19.
Udbetaling Danmark, den enkelte myndighed og arbejds-
løshedskasse er dataansvarlig for videregivelsen af oplysnin-
ger til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering og
for videregivelse af oplysninger til brug for opgørelsen af
selvforsørgelse, jf. § 6.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-
ede bestemmelser er inden for persondatalovens rammer.
Til § 15
Efter gældende regler har kommunen i forhold til opgørel-
sen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse pligt til
at sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt. Reg-
lerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1513 af 23. de-
cember 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejds-
løshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og be-
fordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at be-
regne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som kommunen
udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gælden-
de regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er
fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsre-
fusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på
visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervis-
ningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som
databehandler for kommunerne, jf. § 19, inden en digital
løsning sættes i drift, skal sikre, at der foreligger en uafhæn-
39
gig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer
i et edb-miljø med tilfredsstillende system- og datasikker-
hed, og at de interne kontroller i systemet sikrer en fuld-
stændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner
og beregning af refusion og medfinansiering i overensstem-
melse med reglerne i denne lov med tilhørende bestemmel-
ser.
Det påtænkes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, at erklæ-
ringen også skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsfor-
anstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som be-
handles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendt-
gørelsen). Det vil i praksis være en erklæring efter revisions-
standard ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selska-
bets overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendt-
gørelsen i forbindelse med opgavevaretagelsen som databe-
handler i forbindelse med Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter regler om udarbejdelse af revi-
sorerklæringen nævnt i stk. 1, og om fremsendelse af erklæ-
ringen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-
digelse blandt andet fastsættes regler om, at der skal udar-
bejdes en uafhængig revisorerklæring i forbindelse med op-
bygningen af den digitale løsning. Det er endvidere hensig-
ten, at der fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæ-
ringen og redegørelsen kan ske ved at gøre den tilgængelig
digitalt for den anførte modtagerkreds.
Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel i den fore-
slåede bemyndigelse fastsættes regler om, at det skal fremgå
af revisors beretning om revision af kommunens regnskaber,
jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
holds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortom-
råder, om revisorerklæringen er udarbejdet og om gennem-
gangen har givet anledning til bemærkninger.
Til § 16
Efter gældende regler har kommunen i forhold til opgørel-
sen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse pligt til
at sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt. Reg-
lerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1513 af 23. de-
cember 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejds-
løshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og be-
fordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at be-
regne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som kommunen
udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gælden-
de regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisi-
on på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesmini-
steriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Un-
dervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk. 1, at der skal udarbejdes en uafhængig
revisorerklæring om selskabets overholdelse af lov om be-
handling af personoplysninger og regler fastsat i medfør he-
raf som databehandler for kommunerne.
Det foreslås videre, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, hvert
år skal lade en revisorerklæring udarbejde.
Det påtænkes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, at erklæ-
ringen også skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsfor-
anstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som be-
handles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendt-
gørelsen). Det vil i praksis være en erklæring efter revisions-
standard ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selska-
bets overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendt-
gørelsen i forbindelse med opgavevaretagelsen som databe-
handler i forbindelse med Ydelsesrefusion.
Forslaget er begrundet i, at kommunerne som dataansvar-
lige har en tilsynspligt i forhold til selskabets overholdelse
af reglerne i persondataloven og bekendtgørelse nr. 528 af
15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-
valtning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Det fremgår af vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til be-
kendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behand-
les for den offentlige forvaltning, at det fremgår af person-
datalovens § 42, stk. 1, at når en dataansvarlig overlader be-
handling af oplysninger til en databehandler, skal den data-
ansvarlige sikre sig, at databehandleren kan træffe de i lo-
vens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sik-
kerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.
Det fremgår videre, at den dataansvarlige således aktivt
skal sikre, at de krævede sikkerhedsforanstaltninger over-
holdes hos databehandleren, og at det i den sammenhæng
kan være relevant at indhente en årlig revisionserklæring fra
en uafhængig tredjepart.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter
Ydelsesrefusion er blevet sat i drift, skal udarbejde en årlig
redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af Ydelsesrefu-
sion, herunder resultater af systemmæssige kontrolrutiner i
det forløbne år.
Forslaget er begrundet i, at kommunerne som dataansvar-
lige har en tilsynspligt i forhold til selskabets overholdelse
af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1. Forslaget er end-
videre begrundet i, at kommunerne har en naturlig interesse
i, at opgørelsen af refusion og medfinansiering er korrekt.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter regler om udarbejdelse af revi-
sorerklæringen nævnt i stk. 1, udarbejdelse af den årlige re-
degørelse nævnt i stk. 2, og om fremsendelse af erklæringen
40
og redegørelsen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-
digelse blandt andet fastsættes regler om, at der skal udar-
bejdes en uafhængig revisorerklæring i forbindelse med væ-
sentlige ændringer af den digitale løsning eller i kravene til
behandling af oplysninger. Det er endvidere hensigten, at
der fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæringen og
redegørelsen kan ske ved at gøre den tilgængelig digitalt for
den anførte modtagerkreds.
Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel i den fore-
slåede bemyndigelse fastsættes regler om, at det skal fremgå
af revisors beretning om revision af kommunens regnskaber,
jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
holds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortom-
råder, om revisorerklæringen er udarbejdet og om gennem-
gangen har givet anledning til bemærkninger.
Til § 17
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, der skal etablere og drive
Ydelsesrefusion, er omfattet af de EU-udbudsretlige regler
og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-
fentligt støttede kontrakter, der gælder for offentligretlige
organer.
Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk.
1, med passende mellemrun skal sende selskabets opgaver
vedrørende Ydelsesrefusion, der kan udføres af eksterne le-
verandører, i udbud.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at opgaver vedrø-
rende Ydelsesrefusion er omfattet af gældende udbudsreg-
ler, selvom selskabet nævnt i § 10, stk. 1, er 100 pct. ejet af
KL.
Udbuddet skal foregå i overensstemmelse med de danske
og fællesskabsretlige regler om tildeling af offentlige kon-
trakter, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgå-
else af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjeneste-
ydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter,
jf. bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 med senere æn-
dringer, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved ind-
gåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjene-
steydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrak-
ter. Udbud sker på selskabets regning og ansvar. Selskabet
kan ikke afgive kontrolbud.
Det foreslås videre, at KL og beskæftigelsesministeren
skal godkende udbudsmaterialet.
Dette forslag er begrundet i, at beskæftigelsesministeren
efter den foreslåede § 22 skal føre tilsyn med selskabets
overholdelse af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Forslaget er endvidere begrundet i, at det herved sikres, at
udbuddet tager højde for, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med KL, jf. lovforslagets § 25, har ret til ved
misligholdelse at henlægge Ydelsesrefusion til en anden of-
fentlig myndighed eller et privat selskab.
I det omfang selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overlader per-
sonoplysninger til sine (under)databehandlere, vil selskabet,
jf. persondatalovens § 42, skulle indgå databehandleraftaler
med disse.
Det foreslås i stk. 2, at opgaver, der er uegnede til udbud,
kan udføres af selskabet.
De foreslåede bestemmelser svarer til gældende regler om
Nemrefusion, jf. lov om digital løsning til brug for anmel-
delse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud
m.v. (Nemrefusion).
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at kommunen, Beskæftigelsesministe-
riet og Social- og Indenrigsministeriet har fri og uhindret ad-
gang til at modtage oplysninger fra selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, om den enkelte kommunes refusion og medfinansie-
ring.
Kommunerne vil som dataansvarlige for opgørelsen af re-
fusion og medfinansiering have adgang til nødvendige op-
lysninger på individniveau om egne borgere. Det gælder
dels i forhold til oplysninger, som kommunerne overlader
fra egne it-systemer til Ydelsesrefusion, oplysninger som
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløs-
hedskasserne videregiver til Ydelsesrefusion, beregnede da-
ta, oplysninger om, hvor ydelser til de enkelte personer er
placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og oplysnin-
ger om selvforsørgelse, bogføringsdata m.v., dels i forhold
til de nødvendige oplysninger, herunder på individniveau og
sumniveau til brug for tilrettelæggelsen af og styringen af
kommunernes beskæftigelsesindsats og til opfølgning på
indsatsen. Oplysningerne vil skulle behandles inden for per-
sondatalovens regler.
Den angivne modtagerkreds vil med bestemmelsen kunne
anvende oplysningerne til administrative formål og til stati-
stiske formål. Behandlingen vil skulle ske inden for reglerne
i persondataloven.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter
anmodning vederlagsfrit skal levere oplysninger fra Ydel-
sesrefusion til Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeri-
et, Social- og Indenrigsministeriet og Økonomi- og Inden-
rigsministeriet.
Videregivelsen vil skulle ske inden for reglerne i person-
dataloven.
Der kan være behov for, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1,
videregiver oplysninger om, hvor ydelser til de enkelte per-
soner er placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og
oplysninger om selvforsørgelse til det fælles it-baserede da-
tagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at oplysningerne
via det fælles datagrundlag kan videregives til de enkelte
kommuner.
Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet vil skulle bruge udtrækket i forbindelse
med analyser, statistik og policy-udvikling.
41
Oplysninger, som alene er videregivet, jf. den foreslåede
stk. 2, til statistiske og videnskabelige formål, må, jf. per-
sondatalovens § 10, stk. 2, ikke efterfølgende behandles til
andre formål.
Yderligere videregivelse fra den i stk. 2 nævnte modtager-
kreds til f.eks. arbejdsmarkedets parter til brug for statistik
og forskning kan alene ske efter forudgående tilladelse fra
Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3.
Til § 19
Selskabets opgaver vil skulle løses indenfor de rammer,
som fremgår af persondatalovens § 42, der handler om den
dataansvarliges mulighed for at overlade opgaver til en data-
behandler.
Det foreslås, at der som en undtagelse fra persondatalo-
vens § 42, stk. 2, dog ikke skal indgås en skriftlig aftale
mellem den dataansvarlige og databehandleren. Det skyldes,
at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, handler på vegne af samtli-
ge kommuner, hvor alle 98 kommuner ellers ville skulle ind-
gå enslydende databehandleraftaler for Ydelsesrefusion.
Forholdet mellem kommunerne som dataansvarlige og sel-
skabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler fremgår af
lovforslagets § 10, stk. 3, § 14, stk. 2, og §§ 15 og 16.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivets
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger) artikel 17, stk. 3, hvorefter der skal
være tale om en kontrakt eller andet retligt bindende doku-
ment.
Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som
databehandler for kommunerne varetager opgaverne med
opgørelse af den enkelte kommunes refusion og medfinan-
siering.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 14,
stk. 2, hvorefter den enkelte kommune er dataansvarlig efter
persondataloven for behandlingen af oplysninger, der i
Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af refusion og med-
finansiering. Der henvises til bemærkningerne til den fore-
slåede § 14, stk. 2.
Kommunerne overlader efter den foreslåede bestemmelse
opgaverne med opgørelse af refusion og medfinansiering til
behandling hos selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløs-
hedskasserne, der videregiver oplysninger til selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, er selv dataansvarlige for videregivel-
sen, jf. bemærkningerne til forslaget til § 14. Kommunerne
er efter forslaget til § 14, stk. 2 dataansvarlig for behandlin-
gen af oplysninger i Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerheds-
foranstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt
tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kom-
mer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt
behandles i strid med lov om behandling af personoplysnin-
ger.
Sikkerhedsreglerne fremgår af persondatalovens § 41, stk.
1-3, og er uddybet i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstalt-
ninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles
for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, vil som databehandler for
kommunerne skulle overholde disse regler.
Det foreslås videre, at selskabet på kommunernes anmod-
ning skal give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at
kommunerne kan påse, at de nævnte tekniske og organisato-
riske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
ovenævnte fravigelse fra persondatalovens § 42, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 10, stk. 3, og §
14, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til § 20
Det foreslås i stk. 1, at udgifterne til Ydelsesrefusions
etablering og drift afholdes af kommunerne i form af bidrag,
der beregnes af og indbetales til selskabet nævnt i § 10, stk.
1.
Udgifterne til vedligeholdelse og drift omfatter også ud-
gifter til løn, konsulentydelser, finansiering (markedsrente)
vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion.
Fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner
fastlægges af selskabet, som beregner kommunernes årlige
bidrag og opkræver disse.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL kan fastsætte nærmere regler om finansie-
ringen af Ydelsesrefusion.
Der vil herunder kunne fastsættes regler om fordelingen af
udgifterne mellem de enkelte kommuner.
Det vil, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 12, stk. 2
og 3, være de enkelte kommuner, Udbetaling Danmark, an-
dre myndigheder og arbejdsløshedskasser, der hver især af-
holder udgifterne til etablering, vedligeholdelse og drift af
leveringen af oplysninger til Ydelsesrefusion til brug for op-
gørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.2.1.3.
Til § 21
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at
Ydelsesrefusion etableres og drives til lavest mulige om-
kostninger for kommunerne. Bidrag til finansiering af Ydel-
sesrefusion skal ikke kunne anvendes til finansiering af
f.eks. andre it-systemer eller til udbytte eller anden udlod-
ning af overskud baseret på Ydelsesrefusion.
Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk.
1, alene må benytte de kommunale bidrag efter § 20 til de
nødvendige omkostninger til etablering og drift af Ydelses-
refusion med tilhørende snitflader, nødvendige støttesyste-
mer og nødvendige tilpasninger af indkomstregisteret, jf. lov
42
om et indkomstregister. Baggrunden for forslaget om, at der
kan finansieres tilpasninger i indkomstregisteret er, at KL
har vurderet, at det samlet set vil være billigere for kommu-
nerne at finansiere sådanne tilpasninger end at etablere snit-
flader direkte fra forskellige kommunale ydelsessystemer til
Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet ikke må udbetale udbytte
eller foretage anden udlodning af overskud baseret på Ydel-
sesrefusion.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.3.2.1.3.
Til § 22
Det foreslås at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med,
at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og de
regler, der er udstedt i medfør heraf.
Beskæftigelsesministeren fører herunder tilsyn med sel-
skabets økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med
Ydelsesrefusion og i forhold til selskabets overholdelse af
persondataloven med tilhørende bestemmelser.
Beskæftigelsesministeriet har fortsat ansvaret for at sikre
en korrekt udbetaling af statsrefusion og en tilsynsforpligtel-
se på refusionsområdet. Beskæftigelsesministeriet fører der-
for tilsyn med, at refusion og medfinansiering opgøres i
overensstemmelse med denne lov og de regler, der er ud-
stedt i medfør heraf.
Beskæftigelsesministerens tilsyn er først og fremmest ba-
seret på redegørelser og erklæringer fra selskabet eller en
uafhængig tredjepart, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
KL nærmere regler om indholdet af redegørelser og erklæ-
ringer, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, og § 16, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.2.1.5.
Til § 23
Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal
give KL og beskæftigelsesministeren adgang til alle nødven-
dige oplysninger og dokumenter vedrørende Ydelsesrefusi-
on.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 22,
hvorefter beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at sel-
skabet overholder denne lov og de regler, der er udstedt i
medfør heraf.
Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, som
behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvor-
til oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-
gerne senere behandles.
Eventuel behandling af personoplysninger i medfør af det
foreslåede stk. 1 vil skulle ske i overensstemmelse med per-
sondatalovens § 5, stk. 3, og persondatalovens øvrige regler.
Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal
føre regnskab for aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion og
lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågælden-
de aktiviteter blev udført af særskilte aktieselskaber.
Idet selskabet har ret til at udføre anden virksomhed ved
siden af Ydelsesrefusion, er det en forudsætning, at alle akti-
viteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle
Ydelsesrefusion holdes tydeligt adskilt fra selskabets øvrige
virksomhed. Samtlige direkte og indirekte omkostninger og
indtægter forbundet med Ydelsesrefusion skal opføres sær-
skilt i selskabets regnskab.
Selskabets økonomi, opgaveløsning og grænseflader mel-
lem de løsningsrelaterede opgaver og selskabets øvrige akti-
viteter skal være umiddelbart gennemsigtige.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
for selskabets regnskabsføring og revision, jf. stk. 2.
Det er således hensigten, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med KL kan fastsætte supplerende krav til regn-
skab og revision i en regnskabs- og revisionsinstruks.
Til § 24
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne give
bestyrelsen eller direktøren pålæg om at bringe forhold i
overensstemmelse med lovens regler og regler udstedt i
medfør heraf, hvis selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overtræder
bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør he-
raf.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan på-
lægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder,
hvis ikke selskabet inden for en nærmere fastsat frist herfor
efterkommer pålægget.
Anvendelse af tvangsbøder kan først ske, når beskæftigel-
sesministeren har givet selskabet et pålæg om inden for en
bestemt frist at bringe det pågældende forhold i overens-
stemmelse med lovens regler, og forholdet viser sig ikke at
være bragt i orden inden udløbet af den fastsatte frist.
Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvin-
ge opfyldelse af en handlepligt for selskabet, hvis der i sær-
lige tilfælde skulle opstå behov herfor.
Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at
overtrædelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør he-
raf fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke
må være rimelig tvivl om, at loven eller regler udstedt i
medfør heraf er tilsidesat. Hvis overtrædelsen ikke fremtræ-
der med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed,
at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må afklares ved domsto-
lene.
Tvangsbøder skal endvidere i det konkrete tilfælde være
påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra be-
skæftigelsesministerens side til at fremtvinge selskabets op-
fyldelse af den pågældende handlepligt.
Såfremt selskabet f.eks. allerede arbejder på at opfylde en
lovbestemt eller bekendtgørelsesbestemt handlepligt eller
har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes
at være tilstrækkelige, men som dog endnu ikke har haft
43
mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke være
påkrævet.
Til § 25
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL kan overtage etablering og drift af Ydel-
sesrefusion eller henlægge etablering og drift af Ydelsesre-
fusion til en anden offentlig myndighed eller privat selskab,
hvis selskabet nævnt i § 10, stk. 1, groft eller gentagne gan-
ge tilsidesætter sine forpligtelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 22
om beskæftigelsesministeriets tilsyn med selskabet og med,
at Beskæftigelsesministeriet fortsat har ansvaret for at sikre
en korrekt udbetaling af statsrefusion og en tilsynsforpligtel-
se på refusionsområdet. Der henvises til bemærkningerne til
§ 22.
Det foreslås i stk. 2, at hvis beskæftigelsesministeren ud-
nytter sin ret efter stk. 1, betaler kommunerne i stedet bidrag
efter § 20 til Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler
selskabets eventuelle udækkede etableringsudgifter og
driftsunderskud.
Beskæftigelsesministeriet vil heraf endvidere skulle betale
for den videre etablering og drift af Ydelsesrefusion til den
anden offentlige myndighed eller til det private selskab,
hvor løsningen henlægges.
Til § 26
Det foreslås i § 26, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering opgør de beløb, som kommunerne kan modtage i
refusion og skal betale i medfinansiering af de offentlige
forsørgelsesydelser, der fremgår af lovforslaget § 3, stk. 1,
frem til det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren fast-
sætter, at §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19 skal træde i kraft, og
Ydelsesrefusion dermed skal anvendes af alle kommunerne i
forbindelse med opgørelse af refusion og medfinansiering,
jf. forslaget til § 29, stk. 2.
Med forslaget til § 26 fremgår det klart, hvilke bestem-
melser af forslaget, der ikke gælder, mens den midlertidige
ordning i §§ 27 og 28 anvendes.
Bestemmelserne om den midlertidige ordning i §§ 27 og
28 vil blive foreslået ophævet ved først mulige lejlighed ef-
ter, at Ydelsesrefusion er taget i brug.
Til § 27
Den nye refusionsmodel indebærer en omfattende admini-
strativ omlægning af det nuværende system. Det vil være
kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne it-un-
derstøttelse, ligesom selskabet, jf. § 10, skal gennemføre et
udbud forud for påbegyndelse af etableringen af Ydelsesre-
fusion. Selskabet kan derfor ikke nå at etablere og idriftsætte
en funktionsdygtig digital løsning samtidig med, at loven
træder i kraft den 4. januar 2016, jf. den foreslåede § 29.
Det foreslås derfor, at der i loven fastsættes regler om, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en
overgangsordning, hvor styrelsen - baseret på data fra Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings registre - opgør
kommunernes refusion og medfinansiering efter principper-
ne i lovforslagets §§ 3-7. Det forventes, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings opgørelse skal anvendes for
årene 2016-2018.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i den på-
gældende periode både være ansvarlig for regelfastsættelse
inden for de givne bemyndigelser, for opgørelse og fastsæt-
telse af refusions- og medfinansieringsbeløb og for at føre
tilsyn med kommunernes regnskabsaflæggelse og revision.
Rigsrevisionen har som hidtil adgang til oplysninger om
statsrefusion m.v., og vil kunne efterprøve styrelsens opgø-
relse af refusions- og medfinansieringsbeløb.
Det foreslås i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering opgør de beløb, som en kommune modtager i
refusion fra staten og skal betale som medfinansiering til
staten, indtil Ydelsesrefusion er etableret og i drift.
Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis vil være sam-
menfald mellem de ydelser, der indgår i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings opgørelse efter denne bestem-
melse, og de ydelser, der vil blive undtaget efter lovens § 6,
stk. 3, når Ydelsesrefusion er etableret og i drift. Dette har
sin baggrund i, at det er forventningen, at der sideløbende
med etableringen af Ydelsesrefusion tages initiativ til at op-
bygge systemer, der kan tilvejebringe de data, som skal ind-
gå i ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af beløbene i stk. 1
foretages på grundlag af:
– Oplysninger om udgifter fra 4. januar 2016 opdelt på
cpr-nummer og uger til ydelser omfattet af lovens § 3,
stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der
skal også indgå oplysninger om udgifter til sygedagpen-
ge m.v. for uge 53/2015 og udgifter til månedlige ydel-
ser for perioden 1.-3. januar 2016, jf. virkningsreglen i
forslaget til § 29, stk. 3.
– Oplysninger om antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor
den pågældende person har modtaget ydelser omfattet af
lovens § 3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kom-
munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasser-
ne.
– Oplysninger om antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor
den pågældende person har modtaget andre offentlige
forsørgelsesydelser eller været ansat i beskæftigelse,
hvor der er ydet støtte til løn, jf. § 6, som er indberettet
til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark, andre
myndigheder og arbejdsløshedskasserne.
– De refusions- og medfinansieringsprocenter, der fremgår
af lovens § 5.
– Oplysninger om personer, for hvem kommunen har ret
til særligt fleksbidrag efter lovens § 7, herunder oplys-
ning om beregningsgrundlaget for personens fleksløntil-
skud og om personens lønindtægt i fleksjobbet og anden
lønindtægt, som er indberettet til styrelsen af kommu-
nen.
44
Da der for nogle ydelsestyper, f.eks. løntilskud, kan være
vanskeligheder for nogle kommuner og andre myndigheder
forbundet med allerede pr. 4. januar 2016 at indberette ud-
giften opdelt på uger, foreslås det i stk. 3, at styrelsen i disse
situationer kan foretage en beregnet fordeling af en udgift på
uger, jf. også nedenfor i bemærkningerne til stk. 6.
Beregningerne skal tilrettelægges og dokumenteres såle-
des, at der sikres entydige transaktionsspor og kontrolspor
til brug for revisionen og således, at det bliver muligt at ef-
terprøve beregningerne på individniveau.
Det foreslås i stk. 4, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering er dataansvarlig efter persondataloven for be-
handlingen af de oplysninger, der anvendes til opgørelse af
refusion og medfinansiering efter stk. 1-3.
Den enkelte kommune, Udbetaling Danmark, anden myn-
dighed og arbejdsløshedskasse er dataansvarlig for videregi-
velsen af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for opgørelsen af refusion og medfi-
nansiering.
Etablering og drift af den it-understøttelse, der skal funge-
re som overgangsordning, jf. stk. 1, vil skulle ske under iagt-
tagelse af persondataloven og bekendtgørelse om sikker-
hedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbe-
kendtgørelsen).
Kommunerne vil derfor i overgangsperioden ikke være
dataansvarlige for styrelsens behandling af oplysninger til
brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Når
Ydelsesrefusion er etableret og i drift, vil kommunerne blive
dataansvarlige for opgørelsen af refusion og medfinansie-
ring. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter regler om videregivelse af nød-
vendige oplysninger, herunder oplysninger på individni-
veau, til kommunerne.
Af hensyn til styring af og opfølgning på beskæftigelses-
indsatsen har kommunerne behov for adgang til nødvendige
oplysninger på individniveau (cpr-nummer niveau) og på
aggregeret niveau om egne borgere. Det gælder dels i for-
hold til kildedata fra kommunerne, Udbetaling Danmark,
andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, dels i forhold
til beregnede data, herunder oplysninger om hvor ydelser til
de enkelte personer er placeret på refusions-/medfinansie-
ringstrappen og oplysninger om selvforsørgelse, bogførings-
data m.v.
Behandlingen af oplysninger vil skulle ske inden for ram-
merne af persondataloven og bekendtgørelse om sikkerheds-
foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendt-
gørelsen).
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulæ-
rer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den mid-
lertidige ordning, der har betydning for beskyttelse af privat-
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger,
skal der, jf. persondatalovens § 57, indhentes en udtalelse
fra Datatilsynet.
Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter nærmere regler om fremgangs-
måden ved opgørelsen efter stk. 2 og 3, herunder regler om
opgørelsesperioder, opgørelsesfrekvens, omregning fra må-
ned til uger samt betydningen af tilbagebetaling eller efter-
betaling af ydelser.
Bemyndigelsen vil i forhold til beregningsmetode blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at udbetalinger af
forsørgelsesydelser m.v. indgår i opgørelsen på det tids-
punkt, hvor personen har ret til ydelsen – i modsætning til
udbetalingstidspunkt. En ydelse udbetalt i maj 2016, som
vedrører februar 2016, vil således indgå, som om ydelsen
var udbetalt i februar 2016. Det samme gælder, hvis en ydel-
se kræves tilbagebetalt. Her vil den blive fratrukket i den
uge, hvor personen alligevel ikke havde ret til ydelsen – i
modsætning til det tidpunkt, hvor ydelsen kræves tilbagebe-
talt.
Der vil således i den midlertidige ordning blive foretaget
reguleringer af allerede foretagne opgørelser, når der ind-
kommer nye eller ændrede oplysninger fra de forskellige da-
takilder, der anvendes i opgørelsen. Om efterregulering i
forbindelse med overgangen fra den midlertidige ordning til
Ydelsesrefusion henvises til bemærkningerne nedenfor til §
28, stk. 2 og 3.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om
kommuners, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassers indberetninger til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om at indbe-
retning skal ske digitalt, regler om datakilder, tekniske snit-
flader, leveringsform, leveringsformat og leveringsfrist.
Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der –
som efter de gældende regler om medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede reg-
ler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af data m.v.
Det er hensigten, at bemyndigelsen i forhold til datakilder
anvendes til at fastlægge, hvilke datakilder der skal anven-
des til de opgørelser af forsørgelsesudgifter og af uger med
selvforsørgelse, der anvendes ved fastsættelsen af refusions-
procent.
I forhold til datakilder kan det blive nødvendigt at trække
på andre oplysningstyper end ydelses-/udbetalingsoplysnin-
ger. Dette gælder bl.a. i forhold til løntilskud til offentlige
og private arbejdsgivere, hvor der ved lovens ikrafttræden
ikke forventes at kunne indhentes oplysninger på et detalje-
ringsniveau, der umiddelbart kan indgå i opgørelsen af uger
med ydelser. For løntilskud kan der i stedet f.eks. anvendes
et beregningsgrundlag i form af aftalt, gennemsnitligt antal
timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time. Der henvises også til
bemærkningerne til § 12, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med KL fastsætter regler om anvisning af statsre-
fusion, indbetaling af bidrag til finansiering samt om regn-
skabsaflæggelse og revision vedrørende refusion og medfi-
nansiering, der er beregnet efter stk. 2 og 3.
45
Det forventes, at der herunder f.eks. fastsættes regler om
betalings- og opkrævningstidspunkter, om anvendelse af
kommunens konto i Offentligt Betalingssystem (OBS), og
om at kommunens, Udbetaling Danmarks og arbejdsløs-
hedskassens revisor skal udarbejde en erklæring om rigtig-
heden af de oplysninger i kommunens, Udbetaling Dan-
marks og arbejdsløshedskassens datakilder, der indberettes
og lægges til grund for styrelsens opgørelse af refusion og
medfinansiering.
Til § 28
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne, Udbetaling Dan-
mark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne kan ef-
terregulere deres indberetninger efter § 27 med den virk-
ning, at der sker efterregulering af beløb for refusion og
medfinansiering, som tidligere er opgjort.
I stk. 2 foreslås dog, at der i forbindelse med overgangen
til Ydelsesrefusion kun kan efterreguleres i op til 26 uger ef-
ter overgangsdatoen. Baggrunden herfor er, at det vurderes
at være uhensigtsmæssigt, hvis oplysninger og it-understøt-
telse brugt til opgørelsen af refusion og medfinansiering i
den midlertidige ordning skal bevares, indtil alle behov for
efterregulering må antages at være tilgodeset eller forælde-
de.
Efter forslaget skal kommunerne – hvis overgangen til
Ydelsesrefusion sker i løbet af et regnskabsår – foretage en
genberegning i Ydelsesrefusion for dette år. Denne genbe-
regning kan resultere i en efterregulering af de af styrelsen
beregnede beløb for refusion og medfinansiering for det på-
gældende år. Der foretages ikke genberegning for tidligere,
afsluttede regnskabsår.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring herefter melder de endelige beløb for refusion og med-
finansiering, opgjort i den midlertidige ordning, ud til kom-
munerne. Efter denne udmelding har en kommune ikke krav
på at få ændret beløbene, hvis der efterfølgende konstateres
fejl i beregningsgrundlaget.
Det foreslås dog i stk. 3, at direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde kan
korrigere beløb for refusion og medfinansiering efter stk. 2,
der er meldt endeligt ud til en kommune, hvis der efterføl-
gende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Det er forud-
sat, at denne dispensationsmulighed kun anvendes, når der
foreligger helt særlige forhold, f.eks. at der er tale om beløb
af væsentlig betydning for en kommunes økonomi, og kom-
munen er uden skyld i de forhold, der bevirker, at der er fejl
i beregningsgrundlaget. Det er endvidere forudsat, at adgan-
gen til at dispensere kun anvendes, hvor det er til gunst for
en kommune.
Til § 29
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 4. januar
2016.
De ydelser, der bliver omfattet af nærværende lovforslag,
er både uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en
ugebaseret ydelse, mens kontanthjælpen er en månedsbase-
ret ydelse. Opgørelsen af refusion eller medfinansiering sker
på ugebasis, jf. forslaget til § 5. Med ikrafttrædelsestids-
punktet mandag den 4. januar 2016, sikres således, at opgø-
relsen af alle ydelser m.v. påbegyndes for den første hele
uge i 2016.
Det kan endnu ikke fastlægges endeligt, hvornår KL’s sel-
skab har etableret og idriftsat Ydelsesrefusion. Ydelsesrefu-
sion forventes at være klar ved udgangen af 2018.
Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren be-
myndiges til at fastsætte, hvornår reglerne om, hvornår kom-
munerne skal anvende Ydelsesrefusion til opgørelse af refu-
sion og medfinansiering m.v., skal træde i kraft. Det vil med
den foreslåede bemyndigelse kunne fastlægges i bekendtgø-
relsesform, hvornår Ydelsesrefusion skal tages i anvendelse
- og regler herom vil dermed kunne fastsættes administra-
tivt, når KL og KL’s selskab har en endelig tidsplan for ud-
vikling og idriftsættelse af Ydelsesrefusion. Der henvises
endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 27.
Det følger af forslaget til stk. 1, at loven har virkning for
kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til
ydelser efter forslagets § 3, stk. 1, for udbetalinger, der ve-
drører perioder efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med
den 4. januar 2016. Som det fremgår af bemærkningerne til
stk. 1, er de ydelser, der bliver omfattet af lovforslaget, både
uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugeba-
seret ydelse, mens kontanthjælp og revalideringsydelse er
månedsbaserede ydelser. Regnskabsåret for sygedagpenge
følger ikke kalenderåret, men starter for 2016 i uge 53/2015
(den 28. december 2015). Regnskabsåret for de månedsba-
serede ydelser følger kalenderåret, og starter for regnskabs-
året 2016 den 1. januar 2016.
For at undgå at kommunernes refusion og medfinansiering
for regnskabsåret 2016 skal beregnes på baggrund af for-
skellige refusionssystemer, foreslås det i stk. 3, at kommu-
nernes refusion af udgifter til sygedagpenge for uge 53/2015
og kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til
de månedsbaserede ydelser for perioden fra og med den 1.
januar 2016 til og med den 3. januar 2016 opgøres efter de
nye refusions- og medfinansieringsregler.
Det foreslås således i stk. 3, at kommunernes udgifter til
ydelser m.v. efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 7, der udbetales
for perioden fra og med den 28. december 2015 til og med
den 3. januar 2016 omfattes af de nye refusionsregler, såle-
des at kommunernes refusion for udgifterne opgøres med
den refusionsprocent, som gælder for perioden fra og med
den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016 efter ind-
placering på refusionstrappen efter forslagets § 30, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at kommunernes udgifter til de
månedsbaserede, kommunale ydelser efter forslagets § 3,
stk. 1, nr. 4 – 6 og 8 – 13, der vedrører perioden fra og med
den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016, omfattes
af de nye refusionsregler, således at kommunernes refusion
eller medfinansiering for udgifterne opgøres med den refusi-
ons- eller medfinansieringsprocent, som gælder for perioden
fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar
46
2016 efter indplacering på refusionstrappen efter forslagets
§ 30, stk. 1.
Lovforslagets regler om refusion og medfinansiering får
dermed tilbagevirkende kraft for uge 53/2015 for så vidt an-
går sygedagpenge m.v. og for perioden den 1. januar–3. ja-
nuar 2016 for så vidt angår de månedsbaserede ydelser, og
vil – afhængig af refusions- eller medfinansieringsprocenten
efter lovforslaget sammenholdt med de hidtidige refusions-
og medfinansieringsprocenter – kunne betyde en begrænset
merudgift for kommunerne for disse perioder, end efter den
generelle ikrafttrædelsesregel. Det bemærkes, at de økono-
miske forudsætninger, der ligger til grund for lovforslaget,
er baseret på en helårseffekt i 2016, hvilket tilgodeses ved
forslaget til stk. 3. Hertil kommer at kommunerne kompen-
seres under ét for forslagets samlede merudgifter inklusiv
uge 53/2015 for så vidt angår sygedagpenge m.v. samt for
perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. ja-
nuar 2016 for de månedsbaserede ydelser som følge af refu-
sionsomlægningen via bloktilskuddet.
Forslaget til stk. 3 sikrer, at de nye regler for refusion af
kommunernes udgifter gælder for hele regnskabsåret 2016,
og der sikres en klar overgang mellem de hidtidige gælden-
de refusionsregler og de nye.
For så vidt angår kommunernes medfinansiering af udgif-
ter til ydelser efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-2, gælder,
at disse opgøres ved lovens foreslåede ikrafttræden, dvs. pr.
4. januar 2016.
Til § 30
Der er behov for at fastsætte regler om, hvordan indfas-
ningen til den foreslåede refusions- og medfinansieringsmo-
del skal ske i forhold til personer, der modtager eller har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser forud for lovens
ikrafttræden.
I stk. 1, foreslås, at de ydelser, der er omfattet af § 3, stk.
1, fra den 4. januar 2016 indgår i opgørelsen efter forslaget
til § 5, stk. 2 og 3, med den refusions- og medfinansierings-
sats, der svarer til den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet
i ydelsessystemet fra aftaleindgåelsen den 1. juli 2014. Sam-
tidig indgår selvforsørgelse fra samme dato efter forslaget til
§ 6 i opgørelsen af, hvilken refusions- eller medfinansie-
ringssats kommunen kan modtage efter forslagets § 5, stk. 2
og 3.
Endelig indgår perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 i
opgørelsen af, hvorvidt kommunen er berettiget til det særli-
ge fleksbidrag, jf. forslaget til § 7.
De hensyn, der ligger bag forslaget om, at uger med ydel-
ser før lovens ikrafttræden har betydning for indplaceringen
på refusionstrappen er beskrevet i de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.1.1.
Eksempel 1
Hvis en person bliver ledig den 1. juli 2014 og modtager
arbejdsløshedsdagpenge uafbrudt, vil det medføre, at kom-
munen pr. 4. januar 2016 – hvor loven træder i kraft, skal bi-
drage med 80 pct. til medfinansiering af arbejdsløshedsdag-
pengene, idet der er udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse
i mere end 52 uger. Kommunens medfinansiering opgøres
fremadrettet efter §§ 5 og 6.
Eksempel 2
Hvis en person har været selvforsørgende fra den 1. juli
2014 og bliver ledig den 6. juli 2015 og modtager kontant-
hjælp frem til den 16. august 2015 (6 uger), og personen
igen bliver ledig og modtager kontanthjælp fra den 21. de-
cember 2015 og 2 uger frem, kan kommunen pr. 4. januar
2016 modtage 40 pct. i refusion, idet der den 4. januar 2016
er udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse i 8 uger. Kommu-
nens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.
Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil
kommunen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for perioden
1.-3. januar 2016. Der er optjent 18 uger med selvforsørgel-
se i perioden den 17. august til og med den 20. december
2015, da den første uge med ydelser er fra den 6. til og med
den 13. juli 2015.
Eksempel 3
Hvis der er udbetalt ressourceforløbsydelse til en person,
der den 1. januar 2014 bliver visiteret til et ressourceforløb
og modtager ressourceforløbsydelse frem til den 7. decem-
ber 2015, og herefter får ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver fra den 8. december 2015 til og med den
8.juni 2016, vil det pr. 4. januar 2016 medføre, at kommu-
nen kan modtage 20 pct. i refusion, idet der er udbetalt en
offentlig forsørgelsesydelse eller løntilskud i sammenlagt
mere end 52 uger fra den 1. juli 2014. Kommunens ret til re-
fusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som følge af
virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen li-
geledes modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar
2016.
Eksempel 4
Hvis der er udbetalt kontanthjælp fra den 1. juli 2014 og
10 uger frem og personen derefter er selvforsørgende frem
til den 10. januar 2016, vil kommunen modtage 80 pct. i re-
fusion, hvis den pågældende igen modtager kontanthjælp pr.
11. januar 2016. Baggrunden er, at personen har været selv-
forsørgende i mere end 52 uger. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.
Eksempel 5
En person får fra den 1. juli 2014 udbetalt kontanthjælp i
14 uger. Derefter er pågældende selvforsørgende i 54 uger,
hvorefter personen igen modtager kontanthjælp. Frem til
den 4. januar 2016 har den pågældende modtaget kontant-
hjælp i 10 uger og kommunen kan derfor modtage 40 pct. i
refusion for kontanthjælpen pr. 4. januar 2016. Kommunens
ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som føl-
ge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommu-
nen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for kontanthjælp for
perioden 1.-3. januar 2016.
De samme principper vil gøre sig gældende for andre
ydelser m.v., som er nævnt i § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 5-7 finder anvendelse for ydel-
ser udbetalt til personer, der er visiteret til fleksjob eller har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virk-
47
somhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, den 1. juli 2014 eller senere.
Det betyder, at ydelser til personer, som er visiteret til
fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig erhvervsvirksomhed før den 1. januar 2013, og
hvor der udbetales tilskud til arbejdsgiver eller den selv-
stændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 71, 72 og 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller ledighedsydelse efter § 74 a
i lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt ikke vil være
omfattet af de foreslåede refusionsregler. Kommunerne vil
således have ret til refusion for de udbetalte ydelser m.v. ef-
ter § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 104
i lov om aktiv socialpolitik.
Det samme gælder som udgangspunkt for ydelser til per-
soner, der i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30.
juni 2014 er visiteret til fleksjob, jf. §§ 70, 70 c og 70 f i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund
af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, jf. § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre de pågælden-
de den 1. juli 2014 eller senere er blevet omfattet af refusi-
onsomlægningen, jf. forslaget til stk. 3.
Kommunens ret til refusion vil ligeledes fortsat være om-
fattet af § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for
ydelser til personer i fleksjob/selvstændig virksomhed, jf. §§
70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
raskmeldes helt eller delvis efter i en periode med sygdom at
have modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge el-
ler ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter
lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder, hvis den an-
satte i fleksjobbet modtager løn under sygdom, og arbejdsgi-
veren modtager tilskud til den ansattes løn efter §§ 71 og 72
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunens ret til
refusion vil således fortsat være omfattet af § 122 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunens refusion for udbetalte sygedagpenge og res-
sourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb til en per-
son i fleksjob eller en selvstændigt erhvervsdrivende med en
varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, herunder udbetaling
af refusion til en arbejdsgiver i henhold til §§ 54-57 i lov om
sygedagpenge og § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, vil deri-
mod være omfattet af de nye regler i forslaget til § 5, stk. 2,
så længe disse ydelser udbetales, hvis udbetalingen vedrører
perioder efter lovens ikrafttræden.
Hvis kommunen efter den 1. juli 2014 eller senere træffer
afgørelse om, at en person, som er visiteret til fleksjob eller
har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat ar-
bejdsevne, ikke længere er omfattet af fleksjobordningen,
fordi den pågældende
– ikke længere opfylder betingelserne i §§ 69, 70, 70 g og
75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at perso-
nen har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne,
– bliver visiteret til et ressourceforløb efter indstilling fra
rehabiliteringsteamet, jf. § 68 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, eller
– bliver tilkendt førtidspension efter § 16 i lov om social
pension,
vil refusion til kommunen af eventuelle ydelser til perso-
nen være omfattet af forslaget til § 5. Dette gælder også,
hvis personen efterfølgende igen bliver visiteret til fleksjob
og modtager fleksløntilskud eller ledighedsydelse, jf. §§ 70 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 74 a i lov om ak-
tiv socialpolitik.
Eksempel 1
En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. ja-
nuar 2013. Personen bliver sygemeldt den 12. januar 2016
frem til og med den 27. marts 2016. Den pågældende mod-
tager løn under sygdom, og arbejdsgiveren modtager derfor
refusion til den ansattes løn fra kommunen efter sygedag-
pengelovens regler. Samtidig modtager arbejdsgiveren til-
skud til den ansattes løn i fleksjobbet.
Refusionen til arbejdsgiveren efter sygedagpengelovens
regler medfører fradrag i tilskuddet til den ansattes løn efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis sygedagpenge-
refusionen er lig med eller overstiger tilskuddet til den an-
sattes løn, udbetales der alene refusion for sygedagpenge, jf.
§ 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i
bekendtgørelse nr. 1565 af 23. december 2014 om fleksjob.
Kommunens udgifter til sygedagpengene er omfattet af de
nye refusionsregler, mens det tilskud, som kommunen har
udbetalt til arbejdsgiveren for lønudgifter til den ansatte i
fleksjob, jf. § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra
den 1. juli 2014, ikke indgår i opgørelsen af, hvor meget re-
fusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpen-
ge.
Kommunen kan i de første 4 uger modtage 80 pct. i refusi-
on for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen
modtage 40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i pe-
rioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016,
da der ikke er udbetalt ydelser efter § 3, stk. 1, til arbejdsgi-
veren på tidspunktet for den fleksjobansattes sygemelding.
Når den fleksjobansatte er raskmeldt, modtager kommunen
refusion for det udbetalte tilskud til arbejdsgiveren til den
fleksjobansattes løn på 65 pct., jf. § 122 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Hvis sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren er mindre
end det tilskud, som arbejdsgiveren modtager til den ansat-
tes løn, får arbejdsgiveren udbetalt den fulde sygedagpenge-
refusion suppleret med tilskuddet, således at det samlede be-
løb, arbejdsgiveren får udbetalt, svarer til det fulde tilskud,
som arbejdsgiveren normalt modtager. Dette følger af § 71,
stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i be-
kendtgørelse om fleksjob.
Kommunens udgifter til sygedagpengene er omfattet af de
nye refusionsregler, og det tilskud, som kommunen har ud-
betalt til arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn fra den
1. juli 2014 indgår ikke i opgørelsen af, hvor meget refusion
kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge, dvs.
at kommunen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i refusi-
on for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen
modtage 40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i pe-
48
rioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016.
Samtidig modtager kommunen 65 pct. refusion for det redu-
cerede tilskud til den fleksjobansattes løn, der udbetales til
arbejdsgiveren i denne periode, jf. § 122 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Når den fleksjobansatte er raskmeldt,
modtager kommunen refusion for det udbetalte tilskud til ar-
bejdsgiveren til den fleksjobansattes løn på 65 pct. efter de
gældende refusionsregler i § 122 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Eksempel 2
En selvstændigt erhvervsdrivende har før den 1. januar
2013 fået tilbud om støtte i form af tilskud på grund af en
varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, jf. § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Den selvstændige bliver syge-
meldt den 12. januar 2016 og frem til og med den 27. marts
2016. Den pågældende modtager dels støtte i form af tilskud
til den selvstændige virksomhed efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, dels sygedagpenge efter lov om syge-
dagpenge.
Kommunens udgifter til sygedagpenge er omfattet af de
nye refusionsregler, og tilskuddet som kommunen udbetaler
til den selvstændigt erhvervsdrivende fra den 1. juli 2014
indgår ikke i opgørelsen af, hvor meget refusion kommunen
kan modtage af de udbetalte sygedagpenge, dvs. at kommu-
nen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i refusion for ud-
betalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage 40
pct. af udbetalte sygedagpenge i perioden den 12. januar
2016 til og med den 27. marts 2016, da der ikke er udbetalt
ydelser omfattet af § 3, stk. 1, til den selvstændigt erhvervs-
drivende. Samtidig modtager kommunen refusion af støtten
i form af tilskud på 65 pct. efter de gældende refusionsregler
i § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Eksempel 3
Hvis en person, som er visiteret til fleksjob før den 1. ja-
nuar 2013, og som modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov
om aktiv socialpolitik, mister retten til ledighedsydelse på
grund af manglende jobsøgning, en gentagelsessanktion på
grund af afvisning af eller ophør i et fleksjob eller et tilbud,
eller på grund af manglende rådighed, jf. §§ 76, 77 a og 77 b
i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage
uddannelses- eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette
er opfyldt, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. I denne
situation er den pågældende fortsat visiteret til fleksjob, og
det er således alene retten til ledighedsydelse, der i en perio-
de er bortfaldet. Den fleksjobvisiterede kan genoptjene ret-
ten til ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i
et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, jf. § 76, stk. 2,
§ 77 a, stk. 5, og § 77 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunens refusion af udbetalt uddannelses- eller kon-
tanthjælp til den ledige fleksjobvisiterede i den periode,
hvor personen har mistet retten til ledighedsydelse, er om-
fattet af forslaget til § 5. Kommunen kan derfor modtage 80
pct. i refusion af den udbetalte hjælp i de første 4 uger, her-
efter kan der modtages 40 pct. i uge 5-26, 30 pct. i uge
27-52 og derefter 20 pct. fra og med uge 53. Hvis den på-
gældende har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i
perioden den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016 ind-
går udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp i beregningen
af, hvor på refusionstrappen ydelser indplaceres i forhold til
kommunens ret til refusion. Hvis den pågældende f.eks. har
fået kontanthjælp i en periode på 48 uger forud for den 4. ja-
nuar 2016, vil kommunen kunne modtage 30 pct. i refusion
af den udbetalte kontanthjælp pr. 4. januar 2016. Kommu-
nens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.
Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil
kommunen ligeledes modtage 30 pct. i refusion af udbetalt
kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016.
Når retten til ledighedsydelse er genoptjent, vil kommu-
nens refusion af denne ydelse følge de hidtil gældende reg-
ler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik, da personen fortsat er
visiteret til fleksjob og ikke har været ude af ordningen.
Eksempel 4
En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. ja-
nuar 2013. Personen bliver ledig og modtager ledigheds-
ydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juni
2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den pågæl-
dende mister retten til ledighedsydelse på grund af manglen-
de rådighed. Personen har deltaget i et tilbud om virksom-
hedspraktik fra den 1. november frem til den 30. november.
Den pågældende modtager herefter kontanthjælp fra den 1.
december 2014 og frem til den 31. marts 2016. Herefter bli-
ver personen ansat i et fleksjob i perioden fra den 1. april
2016 frem til den 31. august 2017, hvor den pågældende
igen bliver ledig.
I perioden fra den 1. juni 2014 til 31. oktober 2014 modta-
ger kommunen 30 pct. i refusion efter de gældende refusi-
onsregler. Herefter modtager kommunen 50 pct. i refusion,
da den fleksjobvisiterede er i et tilbud fra den 1. november
2014 til og med den 30. november 2014. Fra den 1. decem-
ber 2014 og frem til den 31. december 2015, hvor borgeren
modtager kontanthjælp, modtager kommunen henholdsvis
30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til kontanthjælp afhæn-
gig af, om den fleksjobvisiterede er i et tilbud eller ej (gæl-
dende regler).
Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts 2016 modta-
ger kommunen 20 pct. i refusion, da den pågældende har
modtaget ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, i mere
end 52 uger, jf. forslaget til lovens § 5. Som følge af virk-
ningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligele-
des modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar
2016. Fra den 1. april 2016 og frem til den 31. august 2017
vil kommunen modtage 65 pct. i refusion af udgiften til
fleksløntilskud, og fra den 1. september 2017 vil kommunen
modtage enten 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til le-
dighedsydelse alt efter, om den fleksjobvisiterede deltager i
et tilbud eller ej (gældende regler).
Eksempel 5
En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. ja-
nuar 2013. Personen bliver ledig og modtager ledigheds-
ydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juni
2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den pågæl-
dende mister retten til ledighedsydelse på grund af manglen-
49
de rådighed, jf. § 77 b i lov om aktiv socialpolitik. Personen
deltager i et tilbud om virksomhedspraktik fra den 1. no-
vember frem til den 30. november 2014. Den pågældende
modtager herefter kontanthjælp fra den 1. december 2014 og
frem til den 31. marts 2016. Herefter bliver personen ansat i
et ordinært job fra den 1. april 2016 og frem til den 1. juli
2017. Personen bliver herefter på ny visiteret til et fleksjob,
men er ledig.
I perioden fra den 1. juni 2014 til 31. oktober 2014 modta-
ger kommunen 30 pct. i refusion af udgiften til ledigheds-
ydelse efter de gældende refusionsregler i § 104 i lov om ak-
tiv socialpolitik. Herefter modtager kommunen 50 pct. i re-
fusion af udgiften til ledighedsydelse, da den fleksjobvisite-
rede er i et tilbud fra den 1. november til og med den 30. no-
vember 2014 (gældende regler). Fra den 1. december 2014
og frem til den 31. december 2015 modtager kommunen
henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til kon-
tanthjælp afhængig af, om den fleksjobvisiterede er i et til-
bud eller ej (gældende regler).
Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts 2016 modta-
ger kommunen 20 pct. i refusion af udgiften til kontant-
hjælp, da den pågældende har modtaget ydelser omfattet af
forslaget til § 3, stk. 1, i mere end 52 uger (nye regler). Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kom-
munen ligeledes modtage 20 pct. i refusion af udgiften til
kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016. Da personen
har været selvforsørgende i mere en 52 uger inden for en pe-
riode på 3 år, modtager kommunen 80 pct. i refusion af le-
dighedsydelsen fra revisitationstidspunktet den 1. juli 2017
(nye regler).
Eksempel 6
En person under 40 år er visiteret til fleksjob før den 1. ja-
nuar 2013 og modtager ledighedsydelse efter § 74 a i lov om
aktiv socialpolitik. Den 1. februar 2016 bliver den pågæl-
dende visiteret til et ressourceforløb, da kommunen mener,
at den pågældendes arbejdsevne er yderligere nedsat, såle-
des at personen ikke længere opfylder betingelserne for et
fleksjob.
Kommunen modtager henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusi-
on af udbetalt ledighedsydelse i perioden før den 1. januar
2013 og frem til den 31. januar 2016 efter § 104 i lov om
aktiv socialpolitik. Derefter modtager kommunen refusion
på 80 pct. af udgiften til ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløbet, da personer er visiteret ud af fleksjobordnin-
gen og ind i ressourceforløbsordningen, jf. forslaget til lo-
vens § 5. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet
efter §§ 5 og 6.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til stk. 3, § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3,
samt § 35, nr. 5.
Efter de gældende regler bevilger jobcenteret fleksjob for
en periode på 5 år til en person, der er visiteret til fleksjob
den 1. januar 2013 eller senere. Når den 5-årige periode ud-
løber, skal jobcenteret tage stilling til, om den pågældende
fortsat opfylder betingelserne i §§ 69 og 70 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for et nyt fleksjob. Dette følger af § 70
c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Når personen har været ansat i det samme midlertidige
fleksjob i 4½ år, skal kommunen foretage en status, hvor det
vurderes, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob, og dermed om personen ved udløbet af det før-
ste fleksjob er berettiget til et nyt 5-årigt fleksjob (revisitati-
on). Dette følger af § 70 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Personen kan fortsætte i det fleksjob, som den
pågældende er ansat i, efter revisitationen.
For personer under 40 år skal den pågældende revisiteres
til et nyt midlertidigt fleksjob, hver gang den pågældende
har været ansat i samme fleksjob i 5 år, jf. § 70 c, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For personer, der fylder 40 år eller er fyldt 40 år, skal det
første fleksjob altid være et midlertidigt fleksjob, jf. § 70 c,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved revisita-
tionen efter 5 år i samme fleksjob, skal kommunen vurdere,
om den pågældende fortsat er berettiget til et fleksjob, og i
givet fald vil den pågældende herefter få et permanent flek-
sjob, jf. lovens § 70 c, stk. 2.
Personer, der bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob,
kan modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller 3, i lov
om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne for
dette ved at stå til rådighed for et fleksjob, jf. § 74 d og §§
75-77 b i lov om aktiv socialpolitik.
For personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud
til deres selvstændige virksomhed på baggrund af, at de har
en væsentlig og varig nedsættelse af deres arbejdsevne i for-
hold til den konkrete virksomhed, som de driver, skal kom-
munen efter de gældende regler udarbejde en status efter 4½
år, hvor det vurderes, om den pågældende fortsat er beretti-
get til støtte i form af tilskud til den pågældendes selvstæn-
dige virksomhed, jf. § 70 g, stk. 1, 2 og 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen tilkender den pågæl-
dende et nyt tilbud om støtte i form af tilskud til den selv-
stændige virksomhed, udbetales der fortsat tilskud til den
selvstændige erhvervsdrivende.
Når kommunen udbetaler ydelser til personer, der før den
1. juli 2014 er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed,
er udgangspunktet, at kommunen modtager refusion efter de
hidtil gældende regler. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 33, nr. 3, og § 35, nr. 5.
Det foreslås dog i stk. 3, at ydelser efter forslagets § 3, stk.
1, nr. 8 og 12, til personer, der i perioden fra den 1. januar
2013 til den 30. juni 2014 er visiteret til et fleksjob eller har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virk-
somhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, bliver omfattet af de nye refusionsregler i § 5, hvis de
den 1. juli 2014 eller senere
– bliver ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter en periode med ledighed på
ledighedsydelse efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik,
– påbegynder et nyt fleksjob uden forudgående ledighed,
jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
50
– bliver revisiteret til et nyt midlertidigt eller permanent
fleksjob hos samme arbejdsgiver, jf. § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller
– på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
I disse situationer vil altså gælde, at ydelser udbetalt til
personen fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusi-
onsprocenten efter den foreslåede § 5, stk. 2 og § 30, stk. 1.
Eksempel 1
En person er visiteret til fleksjob i perioden den 1. januar
2013 frem til den 30. juni 2014 og modtager ledighedsydel-
se. Den 4. januar 2016 bliver personen ansat i et fleksjob.
Kommunen modtager herefter refusion beregnet på bag-
grund af reglerne i de foreslåede § 5 og § 30, stk. 1, i denne
lov, således at kommunen modtager refusion på 20 pct. pr.
4. januar 2016, da kommunen på dette tidspunkt har udbetalt
offentlige forsørgelsesydelser i mere end 52 uger regnet fra
den 1. juli 2014. Som følge af virkningsreglen i forslaget til
§ 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refu-
sion for perioden 1.-3. januar 2016.
Eksempel 2
En person er visiteret til fleksjob i perioden 1. januar 2013
til den 30. juni 2014 og ansat i et midlertidigt fleksjob. Den
1. januar 2018 bliver personen revisiteret og påbegynder en
ny periode i et midlertidigt fleksjob på 5 år. Den pågælden-
de fortsætter i sit hidtidige fleksjob. Kommunen modtager
herefter refusion beregnet på baggrund af reglerne i forsla-
get til § 5 og § 30, stk. 1, i nærværende lov, således at kom-
munen modtager refusion på 20 pct. pr. 1. januar 2018, da
personen har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i me-
re end 52 uger på dette tidspunkt regnet fra den 1. juli 2014.
Eksempel 3
En person har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed i perioden den 1. januar 2013 frem
til den 30. juni 2014. Den 1. januar 2018 træffer kommunen
afgørelse om, at den pågældende på ny får tilbud om støtte i
form af tilskud for 5 år. Kommunens refusion er fra denne
dato omfattet af forslagets §§ 5 og 30, stk. 1. Dvs. at kom-
munen pr. 1. januar 2018 modtager refusion med 20 pct., da
kommunen har udbetalt tilskud til den pågældende i mere
end 52 uger regnet fra den 1. juli 2014.
Ydelser, som ikke er nævnt ovenfor, vil være omfattet af
de hidtil gældende regler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til pkt.
2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3,
samt § 35, nr. 5.
Det indgår som et element i refusionsomlægningen, at re-
fusionsmodellen skal indfases for at imødegå, at kommuner,
der allerede har en stor andel af borgere, der modtager per-
manent offentlig forsørgelse, rammes økonomisk af forhold,
som de ikke har mulighed for at påvirke via ændret adfærd.
Indfasningen sker ved, at udgifter til førtidspension til-
kendt før den 1. juli 2014 friholdes af refusionsomlægnin-
gen. Efter forslaget er det alene nytilkendelser af førtidspen-
sion fra den 1. juli 2014 og senere, der skal være omfattet af
refusionsomlægningen. Skærpelsen af reglerne om mellem-
kommunal refusion får virkning for førtidspension tilkendt
den 2. februar 2015 eller senere.
Det foreslås derfor i stk. 4, at medfinansieringsprocenterne
i lovforslagets § 5 alene finder anvendelse for førtidspension
tilkendt den 1. juli 2014 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, at den foreslåede ændring af retssik-
kerhedslovens § 9 c, stk. 7, jf. lovforslagets § 37, hvorefter
tilkendelseskommunen skal afholde udgifterne til førtids-
pension i 6 år fra fraflytningstidspunktet, finder anvendelse
for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere.
Det foreslås i stk. 6, at for ydelser, der er omfattet af den
foreslåede § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller sene-
re skal ske tilbagebetaling af en ydelse for en periode, der
ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korri-
gere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne
om refusion eller medfinansiering gældende før den 4. janu-
ar 2016. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29,
stk. 3, vil de nye refusionsregler dog gælde for sygedagpen-
ge m.v. for uge 53/2015 og månedlige ydelser for perioden
1.-3. januar 2016.
Samtidig foreslås det i stk. 6, at kommunen skal sikre, at
den ydelse, som skal tilbagebetales, indgår i opgørelsen efter
forslagets §§ 5 og 6, hvis ydelsen vedrører perioden mellem
den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016. Der skal såle-
des ske en regulering, så refusionsprocenten fastsættes kor-
rekt, og at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i
perioden på 52 uger indenfor 3 år, således at der kan ske en
korrekt genindplacering på refusionstrappen.
Eksempel
Hvis der f.eks. er tilbagebetalt 24.450 kr. for sygedagpen-
ge udbetalt med urette efter den 1. juli 2014, fordi personen
ikke har oplyst om, at den pågældende var påbegyndt arbej-
de igen, vil det medføre, at kommunens krav om refusion
skal nedsættes. Hvis den pågældende ikke var i tilbud i pe-
rioden medfører det, at kommunen ville have ret til 30 pct. i
refusion fra staten for det udbetalte beløb, svarende til 7.335
kr. Da der imidlertid er sket en tilbagebetaling, skal kommu-
nen efterregulere sin refusion, således at der føres 7.335 kr.
tilbage til staten.
Udbetalingen af sygedagpenge svarer til sygedagpenge for
6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den pågældende
havde modtaget sygedagpenge i 30 uger, og kommunen vil-
le således være berettiget til en refusionssats på 30 pct. pr. 4.
januar 2016. Da sygedagpengene bliver tilbagebetalt, har
den pågældende i realiteten modtaget sygedagpenge i 24
uger, og kommunen vil derfor være berettiget til en refusi-
onssats på 40 pct. pr. 4. januar 2016. Som følge af virk-
ningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligele-
des være berettiget til en refusionssats på 40 pct. for udgift
til sygedagpenge i uge 53/2015.
Det foreslås i stk. 7, at for ydelser m.v., der er omfattet af
§ 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere
har efterbetalt en ydelse for en periode, der ligger forud for
51
lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- el-
ler medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller
medfinansiering gældende før den 4. januar 2016. Som følge
af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil de nye refu-
sionsregler dog gælde for sygedagpenge m.v. for uge
53/2015 og månedlige ydelser for perioden 1.-3. januar
2016.
Samtidig foreslås det i stk. 7, at kommunen skal sikre, at
den efterbetalte ydelse m.v., indgår i opgørelsen efter forsla-
gets §§ 5 og 6, hvis ydelsen vedrører perioden mellem den
1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016. Der skal således
ske en regulering, så refusionsprocenten fastsættes korrekt,
og at de uger, der er efterbetalt for, ikke længere betragtes
som perioder med selvforsørgelse, der indgår i perioden på
52 uger indenfor 3 år, jf. forslaget til § 6.
Eksempel
Hvis der f.eks. er efterbetalt 24.450 kr. i sygedagpenge ef-
ter den 1. juli 2014 som følge af en afgørelse fra Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, fordi personen var berettiget til
at få forlænget sine sygedagpenge ud over 22 uger, vil det
medføre, at kommunen har ret til refusion af dette beløb. Da
den pågældende ikke var i tilbud i perioden, medfører det, at
kommunen ville have ret til 30 pct. i refusion fra staten for
det udbetalte beløb, svarende til 7.335 kr.
Udbetalingen af sygedagpenge svarer til sygedagpenge for
6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den pågældende
havde modtaget sygedagpenge i 22 uger. Borgeren har efter-
følgende modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 2 uger. Kom-
munen ville i denne situation være berettiget til en refusi-
onssats på 40 pct. pr. 4. januar 2016, da pågældende har
modtaget ydelser i alt i 24 uger, men da sygedagpengene
bliver efterbetalt, har den pågældende i realiteten modtaget
sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge i 30 uger, og
kommunen er derfor pr. 4. januar 2016 berettiget til en refu-
sionssats på 30 pct. Som følge af virkningsreglen i forslaget
til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes være berettiget til en
refusionssats på 30 pct. for udgiften til sygedagpenge i uge
53/2015.
Bagudbetalt kontanthjælp blev indført med virkning fra
den 1. januar 2003 og erstattede dermed det dagældende
princip, hvor kontanthjælpen blev udbetalt forud. Personer,
der modtog kontanthjælp før den 1. januar 2003, har dog ef-
ter de gældende regler bevaret retten til forudbetalt hjælp,
indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Her-
efter er de omfattet af reglerne om bagudbetalt hjælp. Dette
følger af § 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om æn-
dring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Det foreslås i stk. 8, at den persongruppe, der fortsat er
omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, overgår til
bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016,
dvs. samtidig med refusionsomlægningen.
Baggrunden for forslaget er, at der med den foreslåede
omlægning af refusionssystemet forventes fastsat regler om,
at kommunerne fremover vil modtage refusion på baggrund
af de faktisk afholdte udgifter til forsørgelsesydelser umid-
delbart efter udbetalingen. Derfor vil det være en naturlig
følge, at alle ydelser, der indgår i refusionstrappen, udbeta-
les på samme tid (bagudbetaling). Hvis forudbetaling af
kontanthjælp ikke afskaffes, vil det medføre, at kommuner-
ne først vil kunne få refusion for denne gruppe kontant-
hjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har afholdt
udgiften.
Det foreslås i stk. 9, at der i januar 2016 sker udbetaling af
kontanthjælp såvel i begyndelsen af januar måned som ved
udgangen af januar måned, således at ingen af de personer,
der i dag modtager forudbetalt kontanthjælp, skal leve i to
måneder for én måneds udbetaling i forbindelse med, at ud-
betaling af kontanthjælpen ændres fra forudbetalt til bagud-
betalt. Det medfører, at alle kontanthjælpsmodtagere fra ja-
nuar måned 2016 modtager bagudbetalt kontanthjælp.
Efter gældende regler om udbetaling af kontanthjælp ville
en ændring af udbetalingstidspunktet betyde, at de pågæl-
dende kontanthjælpsmodtagere ville få udbetalt kontant-
hjælp i starten af december og først igen med udgangen af
januar. Det ville betyde, at disse personer ville skulle leve i
to måneder af en enkelt måneds kontanthjælp.
Ændringen betyder ikke, at den enkelte kontanthjælps-
modtager oplever at få flere penge mellem hænderne, da ud-
betalingen primo januar skal dække leveomkostninger i ja-
nuar, og udbetaling ultimo januar skal dække leveomkost-
ninger i februar.
Samtidig foreslås det, at der ikke sker fradrag i udbetalin-
gen af den kontanthjælp, der udbetales primo januar måned
2016 i den øvrige kontanthjælp for januar måned 2016 efter
§ 30 i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at ind-
tægter trækkes fra i hjælpen.
Regnskabsmæssigt er der tale om en forskydning af udgif-
ten, som alternativt ville skulle afholdes, hvis en person
modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang til social
pension (førtids- eller folkepension). Der gælder således en
særlig regel ved overgangen til førtids- eller folkepension
for de personer, der ved overgang til disse bagudbetalte
ydelser modtager forudbetalt løn eller en forudbetalt offent-
lig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social
pension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder
fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse til de
får udbetalt førtids- eller folkepensionen. I sådanne tilfælde
skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for
den første måned for hvilken, der er ret til pension. Det
fremgår af § 64, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 7, i
lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov om so-
cial pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag.
Det foreslås i stk. 10, at udbetaling af den forudbetalte
kontanthjælp primo 2016 ikke skal indgå i beregningen af
eller medføre fradrag i andre ydelser udbetalt til kontant-
hjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetil-
52
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om
social service.
Det betyder, at andre ydelser, der udbetales til kontant-
hjælpsmodtageren, beregnes på baggrund af 12 månedlige
udbetalinger af kontanthjælp. Den forudbetalte kontanthjælp
for primo januar måned 2016 skal således ikke indgå i be-
regningen af f.eks. boligstøtte, friplads m.v. Det samme vil
gøre sig gældende i forhold til eventuel nedsættelse i en æg-
tefælles eller samlevers førtidspension eller kontanthjælp.
Bestemmelsen indebærer, at der i forhold til indtægtsregule-
ring af f.eks. boligstøtte skal ses bort fra den forudbetalte
kontanthjælp primo januar måned i indkomstregisteret for
genberegningen for januar måned og ligeledes ved efterre-
guleringen af udbetaling af boligstøtte for 2016.
Den forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned
indgår endvidere ikke i vurderingen af, om enkeltydelser ef-
ter lov aktiv socialpolitik kan ydes.
Kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpen-
ge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgø-
relse opgøres efter gældende regler digitalt i kommunale it-
løsninger. De to ydelser skal fremover indgå i refusionstrap-
pen, og det foreslås derfor, at opgørelsen fremover sker i
den nye fælles kommunale løsning, jf. forslaget til § 10.
Dermed skal kommunernes nuværende it-understøttelse af
opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
udfases.
Det vurderes, at det vil være uhensigtsmæssigt for kom-
munerne og arbejdsløshedskasserne at opretholde den nuvæ-
rende it-understøttelse af beregning af medfinansiering og
de tilhørende dataleverancer for at kunne regulere op til 3 år
bagud i tid.
Det foreslås derfor i stk. 11, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om, at
opgørelsen af kommunernes medfinansiering af udbetalin-
ger af ydelser omfattet af forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og
befordringsgodtgørelse som kommunerne medfinansierer ef-
ter § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
vedrører perioder før 4. januar 2016, skal være opgjort ende-
ligt efter de hidtil gældende regler senest 30. juni 2016.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
at udfasningen foretages senest 30. juni 2016 således, at alle
ydelseskort vedr. ydelser udbetalt for 2015 er behandlet, ud-
betalt og indberettet til de nuværende refusionsdatabehand-
lere senest denne dato. Udfasningen indebærer, at der ikke –
som efter de gældende regler – kan ske efterregulering op til
3 år efter den periode, som en ydelse vedrører.
Til § 31
Kommunerne vil efter forslaget til § 14, stk. 2, være data-
ansvarlige for behandlingen af oplysninger i Ydelsesrefusi-
on, når reglerne herom sættes i kraft, jf. forslaget til § 29,
stk. 2. Kommunerne vil dermed i praksis blive dataansvarli-
ge for behandlingen af oplysninger, når Ydelsesrefusion
overtager opgaverne med opgørelse af refusion og medfi-
nansiering af ydelser omfattet af denne lov.
Der er behov for, at der som led i udviklingen kan gen-
nemføres test af Ydelsesrefusion, hvor der foretages bereg-
ninger på rigtige data fra kommunerne, Udbetaling Dan-
mark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne såle-
des, at det kan kontrolleres dels at snitfladerne til de nævnte
myndigheder og arbejdsløshedskasser fungerer som forud-
sat, dels at Ydelsesrefusion regner rigtigt.
Der er derfor brug for en bestemmelse om, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemfø-
res test af Ydelsesrefusion, og om at kommunerne er dataan-
svarlige for, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, behandler per-
sonoplysninger i testperioden i overensstemmelse med per-
sondataloven og regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås derfor i § 31, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelses-
refusion, og om at kommunerne, Udbetaling Danmark, an-
dre myndigheder og arbejdsløshedskasserne i forbindelse
med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysnin-
ger til brug for herfor. Det foreslås videre, at kommunerne
er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbin-
delse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager
som databehandler for kommunerne opgaverne i forbindelse
med test af Ydelsesrefusion.
Kommunerne vil med dette forslag være dataansvarlige
for behandlingen af oplysninger som led i test af Ydelsesre-
fusion samtidig med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering er dataansvarlige for opgørelse af refusion og
medfinansiering indtil Ydelsesrefusion er i drift, jf. forslaget
til § 27, stk. 4.
Når Ydelsesrefusion er sat i drift er det hensigten, at § 31
sammen med §§ 26-28 ved førstkommende lejlighed fore-
slås ophævet.
Til § 32
Til nr. 1
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse administreres og
udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter
refunderet af staten.
Det følger af § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer
70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomheds-
praktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q
(ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Som en del af beskæftigelsesreformen fra juni 2014, op-
hæves reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af
statens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
53
permanent med virkning for 2015. Der henvises til lov nr.
1486 af 23. december 2014.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles re-
fusions-/medfinansieringstrappe for en lang række forsør-
gelsesydelser – herunder den midlertidige arbejdsmarkeds-
ydelse - foreslås det, at reglerne i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. om kommunernes medfinansiering af statens
udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ophæves.
Til nr. 2
I § 52 p, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fremgår, at der indbetales et ATP-bidrag for medlemmer,
der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udgør
det dobbelte af det bidrag, der indbetales for lønmodtagere
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(3,84 kr. pr. time, der udbetales ydelse for (2015)). Der er
med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig æn-
dring af bestemmelsen, som ikke medfører ændringer i be-
stemmelsens indhold.
Til nr. 3
Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til
ATP til medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse afhængig af, hvilken procentsats kommunerne
finansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med, jf. §
52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procents-
ats, som kommunerne medfinansierer den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse med, er afhængig af, om medlemmet
deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og i givet fald tilbuddets
art.
Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, betaler medlem-
met selv en 1/3 af ATP-bidraget.
Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af den mid-
lertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct., jf. § 52 o, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medfinansieres
ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af beløbet
og af private arbejdsgivere, der er registreret efter momslo-
ven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3.
Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig gældende,
hvis medlemmet ikke deltager i tilbud efter §§ 75 m, 75 p
eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I tilfælde, hvor kommunerne medfinansierer den midlerti-
dige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct., dvs., hvor personen
deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik ef-
ter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, medfinansierer staten ATP-
bidraget med 2/3.
I dette lovforslag ændres principperne og satserne for
kommunernes medfinansiering af den midlertidige arbejds-
markedsydelse. Det vil herefter ikke længere være muligt at
fastsætte, hvem der skal medfinansiere ATP-bidrag af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse ved en henvisning til
kommunernes medfinansiering af den midlertidige arbejds-
markedsydelse.
Som følge heraf foreslås det, at det direkte kommer til at
fremgå af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, hvilken aktivitet, der
medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget
ændrer dog ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer
ATP-bidraget og i hvilke tilfælde arbejdsløshedskasserne og
private arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.
Det foreslås således, at det fremgår af § 52 p, stk. 4, at
medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3
af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud om nytte-
indsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse
efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Efter forslaget til ny affattelse af § 52 p, stk. 3, følger
det, at medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bi-
draget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget
og private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven
eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.
Til nr. 4
Arbejdsløshedsdagpenge administreres og udbetales af ar-
bejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af
staten.
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.
Efter lovens § 82 a udgør finansieringsbidraget 70 pct. af
udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. un-
der deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær ud-
dannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksom-
hedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som en del af beskæftigelsesreformen fra juni 2014, op-
hæves reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af
statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge permanent med
virkning for 2015. Der henvises til lov nr. 1486 af 23. de-
cember 2014.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles re-
fusions-/medfinansieringstrappe for en lang række forsør-
gelsesydelser – herunder arbejdsløshedsdagpenge - foreslås
det, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om
kommunernes medfinansiering af statens udgifter til ar-
bejdsløshedsdagpenge ophæves.
Til nr. 5
I § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsættes, at der indbetales et ATP-bidrag for medlemmer,
der modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter arti-
kel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, der udgør det dobbelte af det bidrag, der indbeta-
les for lønmodtagere efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (3,84 kr. pr. time, der udbetales ydel-
se for (2015). Der er med den foreslåede ændring alene tale
om en sproglig ændring af bestemmelsen, som ikke medfø-
rer ændringer i bestemmelsens indhold.
Til nr. 6 og 7
54
Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til
ATP til dagpengemodtagere som udgangspunkt afhængig af,
hvilken procentsats kommunerne medfinansierer dagpenge-
ne med, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den procentsats, som kommunerne medfinansierer dagpen-
gene med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et til-
bud eller aktiviteter under modtagelsen af dagpenge, og i gi-
vet fald tilbuddets art (vejledningsforløb, virksomhedsprak-
tik m.v.).
Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering
af dagpengene, betaler medlemmet selv en 1/3 af ATP-bi-
draget.
Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af dagpenge-
ne med 70 pct. af dagpengeudgiften, eller hvis kommunerne
er fritaget for medfinansiering, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfinansie-
res ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af be-
løbet og af private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3. Denne med-
finansiering af ATP-bidraget gør sig gældende, hvis med-
lemmet ikke er i aktivering.
Staten medfinansierer ATP-bidraget med 2/3 af bidraget,
hvis
– kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af
dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
– medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
– medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme
lovs kapitel 8 a.
I dette lovforslag ændres principperne og satserne for
kommunernes medfinansiering af dagpengene. Det vil her-
efter ikke længere være muligt at fastsætte medfinansierin-
gen af ATP-bidrag af dagpenge ved en henvisning til kom-
munernes medfinansiering af dagpengene.
Det foreslås som følge heraf, at det mere direkte fremgår
af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af dag-
penge, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering
af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke til-
fælde staten medfinansierer ATP-bidraget, og i hvilke tilfæl-
de arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere medfi-
nansierer ATP-bidraget.
Det foreslås således, at det fremgår af § 85 c, stk. 5, at
medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3
af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud efter kapi-
tel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ef-
ter forslaget til ny affattelse af § 85 c, stk. 3, følger det, at
medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget, ar-
bejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller løn-
sumsafgiftsloven, betaler 1/3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5
Til § 33
Til nr. 1
Efter de gældende regler modtager kommunen 30 pct. i re-
fusion for hjælp udbetalt efter kapitel 4 i lov om aktiv so-
cialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
(ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i
lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 50 pct. i re-
fusion, dog modtages der 65 pct. i refusion, hvis en person,
som modtager revalideringsydelse, deltager i tilbud efter ka-
pitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger
af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder også for hjælp til personer, der har nået ef-
terlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund
af betingelserne om optjening, samt hjælp til disse personers
børn under 18 år. Denne persongruppe vil som udgangs-
punkt ikke få tilbud m.v., da de har nået tilbagetrækningsal-
deren, og udgangspunktet er derfor, at kommunerne har
modtaget 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt til denne per-
songruppe.
Det gælder endvidere for hjælp efter § 29 i lov om aktiv
socialpolitik til personer, der får hjælp til boligudgifter og
forsørgelse af børn m.v., når personen er varetægtsfængslet,
indsat til afsoning m.v. Kommunen modtager 30 pct. i refu-
sion for udgifter til hjælp til denne persongruppe.
Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fæl-
les refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser –
herunder uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbs-
ydelse - foreslås det, at § 100, stk. 1-3, ophæves. Da disse
former for hjælp ikke skal indgå i den foreslåede refusions-
omlægning, foreslås der i stedet indsat en bestemmelse – §
100, stk. 1 – som vedrører kommunernes ret til refusion for
hjælp udbetalt til de nævnte persongrupper, således at der
ydes 30 pct. i statsrefusion.
Bestemmelsen svarer til de gældende regler.
Samtidig skal der foretages en konsekvensændring som
følge af forslaget til nyaffattelsen af § 100, stk. 1, idet § 100,
stk. 4, nu bliver stk. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler modtager kommunen 30 pct. i re-
fusion for hjælp udbetalt efter kapitlerne 6-6 b i lov om ak-
tiv socialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter § 32, stk. 1,
nr. 2, eller kapitel 11 i lov om aktiv socialpolitik, modtager
kommunen 50 pct. i refusion, dog modtages der 65 pct. i re-
fusion, hvis en person, som modtager revalideringsydelse,
deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Dette følger af §§ 103-103 b i lov om aktiv
socialpolitik.
Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fæl-
les refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser –
herunder uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbs-
ydelse - foreslås det, at §§ 103-103 b ophæves.
Til nr. 3
Kommunen udbetaler efter de gældende regler i lov om
aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en person, der er visi-
teret til fleksjob, og som er ledig. Der kan også udbetales le-
55
dighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse til en
person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten
fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode. Endelig kan
der i en periode på højest 78 uger efter ansættelsen i et ordi-
nært job udbetales ledighedsydelse til pågældende. Dette
følger af § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov
om aktiv socialpolitik, dog 50 pct. ved deltagelse i tilbud ef-
ter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler refunderer staten 30 pct. af kom-
munens udgifter til ledighedsydelse. Dog refunderer staten
50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse for perso-
ner, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledigheds-
ydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sam-
menlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når personen ef-
terfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden
for 18 måneder, genoptages refusionen. Dette følger af §
104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.1.1.8., 2.1.1.12, og 2.2.
For personer, der modtog ledighedsydelse før den 1. juli
2014, foreslås det i § 104, stk. 1, 1. pkt., at kommunen (fort-
sat) skal modtage 30 pct. i refusion af udbetalt ledigheds-
ydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f, og 74 h i lov
om aktiv socialpolitik, så længe pågældende fortsat modta-
ger ledighedsydelse.
Hvis personen er visiteret til et fleksjob i perioden den 1.
januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver
ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil kommu-
nens ret til refusion blive omfattet af refusionstrappen i for-
slaget til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen
bliver ansat i et fleksjob og dermed omfattet af forslaget til §
30, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Hvis personen herefter bliver ledig, vil ledighedsydelsen
være omfattet af reglerne i refusionstrappen i forslaget til §
5, stk. 1 og 2.
Til nr. 4
§ 107 i lov om aktiv socialpolitik fastslår de situationer,
hvor staten afholder den fulde udgift til udlændinge, der har
fået opholdstilladelse efter bestemte regler i udlændingelo-
ven.
Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1, konsekvensændres
som følge af ændringer i udlændingeloven.
Der sker ikke med forslaget indholdsmæssige ændringer i
bestemmelsen.
Til § 34
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog
udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fra-
vær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. lovens § 30.
Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge i de før-
ste 30 kalenderdage til en ansat er betinget af, at den ansatte
opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, jf. lo-
vens § 30, stk. 2.
Efter gældende regler i § 31 i lov om sygedagpenge ophø-
rer arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i ar-
bejdsgiverperioden, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden,
hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet
aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er ar-
bejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiver-
perioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Ved op-
hør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiver-
perioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den rester-
ende del af denne periode.
Formålet med den foreslåede ændring i lovens § 6 er alene
at sikre en mere korrekt henvisning til arbejdsgiverens pligt
til at udbetale sygedagpenge ved ansattes fravær i 30 kalen-
derdage fra 1. fraværsdag, ved henvisning til lovens kapitel
10 som indeholder lovens § 30 og § 31.
Til nr. 2
Kapitel 24 i lov om sygedagpenge indeholder i dag be-
stemmelser om arbejdsgivernes, kommunernes og statens fi-
nansiering af udgifterne til sygedagpenge.
Som følge af ophævelse af reglerne i lovens §§ 62 og 63
om kommunernes refusion for udgifterne til sygedagpenge,
jf. forslaget i § 34, nr. 4, vil kapitel 24 fremover alene om-
handle arbejdsgiverens finansiering af sygedagpengene.
Derfor foreslås overskriften til kapitel 24 ændret, så dette
fremgår.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende regler, at arbejdsgiveren afholder
udgifterne til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (ar-
bejdsgiverperioden), jf. § 61 i lov om sygedagpenge, jf. dog
lovens § 62, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 62, stk. 1, at staten afholder 100
pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4
uger af en sygefraværsperiode under sygdom, jf. § 61.
En arbejdsgiver afholder således som udgangspunkt udgif-
ten til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgi-
verperioden), jf. lovens § 30. Det gælder private og offentli-
ge arbejdsgivere.
Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i ar-
bejdsgiverperioden ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiver-
perioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættel-
sesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens syg-
dom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for ar-
bejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tids-
punkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle op-
høre, jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af
arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperio-
den, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende
del af denne periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
56
En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring ef-
ter § 55 i lov om sygedagpenge. Det giver arbejdsgiveren ret
til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et
beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren har ret til syge-
dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusi-
onen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommu-
nen til lønmodtageren.
For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har fået godkendt
en aftale efter § 56 i lov om sygedagpenge, har arbejdsgive-
ren ret til at få refusion fra kommunen, hvis lønmodtageren
har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverpe-
rioden. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpen-
ge fra kommunen til lønmodtageren.
For personer ansat i fleksjob er der ingen arbejdsgiverperi-
ode. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet
vil derfor være berettiget til at modtage refusion fra perso-
nens kommune med et beløb, der svarer til de sygedagpen-
ge, som lønmodtageren har ret til fra kommunen.
I de nævnte situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har pligt
til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, eller
hvor arbejdsgiveren får refusion fra kommunen, er det ikke
arbejdsgiveren, der finansierer sygedagpengene.
I forslaget til ny affattelse af § 61 om arbejdsgiverens fi-
nansiering af udgifterne til sygedagpenge er ikke tiltænkt
ændring i forhold til gældende regler om arbejdsgiverens fi-
nansiering. Der er således alene tale om sproglig tilretning
som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af reglerne
i §§ 62 og 63 om kommunernes refusion for udgifterne til
sygedagpenge, jf. forslaget i § 34, nr. 4.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 62, stk. 1 og 2, i lov om syge-
dagpenge fremgår, at staten afholder kommunens udgifter til
sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under
sygdom, og herefter 50 pct. af kommunens udgifter fra 5.
uge til og med 8. uge.
Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til
sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge afhænger af, om
der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder
30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive
perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist til-
bage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, og 50
pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i aktive pe-
rioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt
gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i virksomheds-
rettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse, jf. lovens §
62, stk. 4 og 5.
Det fremgår af § 62, stk. 7, i loven, at hvis en arbejdsgiver
ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager
tilbage på deltid, afholder staten 50 pct. af kommunens ud-
gifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen
som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilba-
gevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbageven-
den til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af ud-
gifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kom-
munen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden
til arbejdet.
Endelig fremgår det af lovens § 62, stk. 6, at kommunen
efter 52. sygeuge afholder de fulde udgifter til sygedagpen-
ge.
Det fremgår af lovens § 63, at staten yder forskudsrefusi-
on af kommunernes refusionsberettigede udgifter efter syge-
dagpengeloven.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles re-
fusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herun-
der sygedagpenge - foreslås det, at reglerne i §§ 62 og 63 i
lov om sygedagpenge om statens refusion af kommunens
udgifter til sygedagpenge ophæves.
Til § 35
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 75 x i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten kommunens udgifter til til-
bud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q og udgifter til befor-
dringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere, i kapitel 23.
Med tilbud forstås vejledning og opkvalificering efter lo-
vens kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter lo-
vens kapitel 11, samt ansættelse med løntilskud efter lovens
kapitel 12.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles re-
fusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herun-
der løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere - fore-
slås det, at staten refunderer kommunens udgifter til tilbud
om ansættelse med løntilskud efter §§ 75 m og 75 n efter
reglerne i dette lovforslag.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 109, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, skal kommunen bidrage til finansierin-
gen af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i samme
lov, jf. § 79, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., finder tilsvarende anvendelse.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 82 a i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 32, nr. 4, foreslås
henvisningen til denne bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ændret, således at der i stedet
henvises til reglerne i den foreslåede § 4, i dette lovforslag
samt regler udstedt i medfør af forslagets § 12, stk. 2 og 3, §
13, stk. 2 og § 28, stk. 2 og 3.
Det fremgår af forslaget til § 4, at kommunens medfinan-
siering af ydelserne i forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, om-
fatter udgifter til personer, som har kommunen som op-
holdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område.
Det indebærer tilsvarende, at regler udstedt i medfør af
forslagets § 12, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for
kommunernes medfinansiering af udgifter til befordrings-
57
godtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Kommunerne skal efter i § 109, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fortsat medfinansiere 50 pct. af statens
udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere
og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12, for perso-
ner, der er omfattet af § 2 i loven, dog bortset fra revaliden-
der, hvor staten efter gældende regler refunderer 65 pct. Der
henvises til forslaget til nr. 4.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles re-
fusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herun-
der løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere - fore-
slås det, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om statens refusion af kommunens udgifter til løntilskud ef-
ter kapitel 12 ophæves.
Det bemærkes, at tilbud om ansættelse med løntilskud til
personer omfattet af § 2, nr. 6, (førtidspensionister) i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af refusions-
omlægningen. Der vil derfor fortsat være en finansieringsbe-
stemmelse med 50 pct. refusion for denne gruppe i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslag til
ændring af § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
forslaget til nr. 4, og bemærkningerne nedenfor.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud-
gifter til løntilskud efter kapitel 12 for revalidender.
Efter gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 blandt an-
det for personer omfattet af lovens § 2, nr. 6, (førtidspensio-
nister). Tilbud om ansættelse med løntilskud til førtidspensi-
onister er ikke omfattet af den foreslåede refusionsomlæg-
ning.
Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fæl-
les refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser –
herunder løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere -
foreslås det, at reglerne i § 121 om, at staten refunderer 65
pct. af en kommunes udgifter til løntilskudsansættelse af re-
validender udgår. I stedet foreslås § 121 anvendt til at fast-
sætte, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter
til løntilskudsansættelse af førtidspensionister, således at der
fortsat er en refusionsbestemmelse i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats for tilbud om ansættelse med løntilskud til
denne målgruppe, som ikke er omfattet af refusionsomlæg-
ningen.
Kommunen får således efter forslaget som i dag 50 pct.
refusion af udgifterne til ansættelse af førtidspensionister
med løntilskud.
Til nr. 5
Kommunerne udbetaler efter de gældende regler fleksløn-
tilskud til ansatte, der er ansat i et fleksjob og modtager løn
fra en arbejdsgiver den 1. januar 2013 eller derefter. Kom-
munerne giver også tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig erhvervsvirksomhed til selvstændigt erhvervs-
drivende, som har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne
i forhold til deres selvstændige virksomhed. Dette følger af
§§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til
fleksløntilskud og til tilskud til selvstændigt erhvervsdriven-
de. Dette følger af § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
For personer, der er ansat i et fleksjob eller modtager til-
bud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirk-
somhed før den 1. juli 2014, foreslås det i § 122, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen fortsat skal
modtage 65 pct. i refusion af udbetalt fleksløntilskud efter §
70 f, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,
tilskud til arbejdsgiveren, som har en person ansat i fleksjob
efter den før den 1. januar 2013 gældende fleksjobordning
efter § 71 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
§ 75, så længe den pågældende fortsat er ansat i fleksjobbet
eller modtager tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ydelser til disse personer vil således ikke være omfattet af
refusionsomlægningen.
Hvis personen er visiteret til et fleksjob den 1. januar 2013
til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver ansat i et flek-
sjob den 1. juli 2014 eller senere, vil ydelserne til disse per-
soner blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5,
stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen bliver omfattet
af § 30, stk. 3.
Hvis den pågældende bliver ledig, vil kommunens udgif-
ter til ledighedsydelse ligeledes være omfattet af refusions-
trappen i den foreslåede § 5.
For personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud
til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013
til og med den 30. juni 2014, og som fortsætter med drift af
selvstændig virksomhed, vil kommunens udgifter til tilskud-
det blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5, stk.
1 og 2, når kommunen efter 5 år tager stilling til, om pågæl-
dende fortsat er berettiget til tilbud om støtte i form af til-
skud til den selvstændige virksomhed og giver den pågæl-
dende tilbud om støtte i form af tilskud på ny, jf. § 70 g i lov
om aktiv socialpolitik.
Hvis den pågældende bliver ledig og er berettiget til en of-
fentlig forsørgelsesydelse, som fremgår af forslagets § 3,
stk. 1, vil kommunens udgifter til ydelsen være omfattet af
refusionstrappen i den foreslåede § 5.
Til § 36
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, vare-
tager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbe-
58
taling Danmark efter bl.a. lov om social pension. Det frem-
går af lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark
ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud
opkræver kommunernes og statens andel af ydelserne og til-
skuddene direkte fra kommunerne og staten efter de pro-
centmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, som Udbe-
taling Danmark varetager opgaver efter. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 9.
Som konsekvens af forslaget om at samle bestemmelserne
om fremtidige refusionssatser, opgørelsesperioder m.v. i
dette lovforslag, foreslås der indsat en henvisning i lov om
Udbetaling Danmark til den foreslåede nye bestemmelse i
lovforslagets § 9.
Det foreslås tilføjet som et nyt punktum til den gældende
bestemmelse i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at
Udbetaling Danmark ved udbetaling af førtidspension til-
kendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller sene-
re opkræver hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommu-
nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne.
Til § 37
Efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
7, er det, når der er forløbet 6 år fra tilkendelsen af førtids-
pension, som udgangspunkt den aktuelle opholdskommune,
der fremadrettet finansierer den kommunale andel af førtids-
pensionen.
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, foreslås
ændret, således at den tilkendende kommune fremover skal
finansiere udgiften til førtidspension i 6 år efter det tids-
punkt, hvor førtidspensionisten fraflytter kommunen.
Refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, 4 og 5,
vil også efter den foreslåede ændring udskyde refusionen ef-
ter stk. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
og 2.2.3.
Ændringen vedrørende begyndelsestidspunktet for den 6-
årige refusionsperiode skal alene gælde for førtidspensioni-
ster, der har fået tilkendt førtidspension den 2. februar 2015
eller senere, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 30,
stk. 5. For førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015
regnes 6 års perioden i § 9 c, stk. 7, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område som hidtil fra det
tidspunkt, hvor førtidspensionen er blevet tilkendt.
Til § 38
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om social pension afholder
kommunen 65 pct. af udgifterne til førtidspension efter lo-
vens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct. af ud-
gifterne.
Som konsekvens af, at førtidspension tilkendt den 1. juli
2014 og senere vil være omfattet af de nye refusionssatser i
forslaget til § 5, foreslås det fastsat i lov om social pension,
at det er udgifter til førtidspension tilkendt efter lov om soci-
al pension før 1. juli 2014, der afholdes af kommunen med
65 pct. og staten med 35 pct.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af, at nugældende pensions-
lovs § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., ved nr. 1 foreslås sammen-
skrevet til et nyt 2. pkt.
Til § 39
Til nr. 1
Det foreslås, at stk. 2 og 3, i § 23 i lov om kontantydelse
vedrørende statens refusion til kommunerne for udgifter til
kontantydelse ophæves i lov om kontantydelse, idet kontan-
tydelsen bliver omfattet af dette lovforslag, således at refusi-
onen for denne ydelse skal følge reglerne om refusionstrap-
pen i forslaget til § 5. Samtidig foreslås det, at stk. 4, i § 23 i
lov om kontantydelse om, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om udbetaling, administration, regn-
skab, revision og tilsyn m.v. for refusionen efter § 23, stk. 1
og 2, ophæves, da sådanne regler fremover vil blive fastsat
efter dette lovforslag.
Til § 40
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
59
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11- 14,
16, 18 og 19. Beskæftigelsesministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om overgang
fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i
Ydelsesrefusion.
Stk. 3. Loven har tillige virkning for kommu-
nernes refusion af udgifter til ydelser efter §
3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden fra og
med den 28. december 2015 til og med den 3.
januar 2016, og refusion og medfinansiering
af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 4-6
og 8-13, der vedrører perioden fra og med
den 1. januar 2016 til og med den 3. januar
2016. Kommunernes udgifter til ydelserne re-
funderes eller medfinansieres med den pro-
centsats efter § 5, som gælder for perioden fra
og med den 4. januar 2016 til og med den 10.
januar 2016.
§ 30. Ved opgørelsen af refusions- eller med-
finansieringsprocenten efter § 5 og opgørel-
sen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for
en person indgår ved lovens ikrafttræden uger
med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1.
juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. §§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til perso-
ner, der er visiteret til fleksjob eller har fået
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 3. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og
12, der udbetales til personer, der er visiteret
til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i
form af tilskud til selvstændig virksomhed i
60
perioden den 1. januar 2013 til og med den
30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning
fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1.
juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hos
samme arbejdsgiver, eller
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud
til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. §§ 5 og 9 har virkning for førtidspensi-
on tilkendt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 5. § 37, nr. 1, finder anvendelse for før-
tidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller
senere. For førtidspension tilkendt før 2. fe-
bruar 2015 finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk.
1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere
skal ske tilbagebetaling for en periode, der
ligger forud for lovens ikrafttræden, skal
kommunen korrigere refusions- eller medfi-
nansieringsbeløbet efter de hidtil gældende
regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har
endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal
tilbagebetales, indgår i opgørelserne efter §§
5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der er
udbetalt for perioden den 1. juli 2014 til den
3. januar 2016.
Stk. 7. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk.
1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller
senere efterbetaler for en periode, der ligger
forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen
korrigere refusions- eller medfinansieringsbe-
løbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog §
29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret
for, at den efterbetalte ydelse indgår i opgø-
relserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om
ydelser, der skulle være udbetalt for perioden
den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 8. Personer, der modtager forudbetalt
kontanthjælp, jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr.
1034 af 17. december 2002 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik og integrationslo-
ven, overgår fra den 4. januar 2016 til bagud-
61
betalt kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 9. Personer, der efter de hidtil gældende
regler modtager forudbetalt kontanthjælp for
perioden den 1. januar til den 31. januar 2016
har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kontanthjælp
for samme periode til udbetaling i slutningen
af januar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik. Der skal ikke foretages fradrag i
kontanthjælpen efter § 30, stk. 1 og 2, i lov
om aktiv socialpolitik for hjælp udbetalt efter
1. pkt.
Stk. 10. Udbetaling af forudbetalt kontant-
hjælp primo januar 2016 indgår ikke i bereg-
ningen af eller medfører fradrag i andre ydel-
ser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller
dennes ægtefælle eller samlever efter lov om
aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., lov om indivi-
duel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klub-
tilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag og lov om social service.
Stk. 11. For ydelser, der er omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, og befordringsgodtgørelse
som kommunen skal medfinansiere efter §
109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, fastsætter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL regler om, at med-
finansiering af udbetalinger, der vedrører pe-
rioder før 4. januar 2016, skal være opgjort
endeligt efter de hidtil gældende regler senest
30. juni 2016.
§ 31. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at der kan gennemføres test af
Ydelsesrefusion, at kommunerne, Udbetaling
Danmark, andre myndigheder og arbejdsløs-
hedskasserne i forbindelse med test af Ydel-
sesrefusion har pligt til at levere oplysninger
til brug for herfor, og om at kommunerne er
dataansvarlige for behandlingen af oplysnin-
ger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt
i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for
kommunerne behandling af oplysninger i for-
bindelse med test af Ydelsesrefusion.
62
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 32. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014,
som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 720 af 25.
juni 2014, § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, §
2 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 og se-
nest ved lov nr. 225 af 3. marts 2015, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansierin-
gen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70
pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats
og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddan-
nelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse..
Stk. 2. Kommunen skal dog ikke bidrage til finan-
sieringen af udgifter til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, der udbetales under de første 14 dages
sygdom, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3.
1. § 52 o ophæves.
§ 52 p. For medlemmer, som modtager midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. ….
Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløs-
hedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,
betaler 1/3, når kommunen ikke bidrager til finan-
sieringen, jf. § 52 o, stk. 2, eller bidrager til finan-
sieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydel-
se med 70 pct. af udgiften til den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten beta-
ler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til fi-
nansieringen af den midlertidige arbejdsmarkeds-
2. § 52 p, stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
der udgør det dobbelte af det bidrag, der er
fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.«
3. § 52 p, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 betales af modta-
geren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og ar-
bejdsgivere, som er omfattet af § 85 c, stk.
12, med 1/3, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 betales af modta-
geren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
med 1/3 og af staten med 2/3, når modtageren
deltager i tilbud om nytteindsats og virksom-
hedspraktik efter § 75 m eller uddannelse ef-
ter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.«
63
ydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt.
Stk. 5-7....
§ 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af
statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og
§ 55, stk. 1 og 2. Det gælder dog ikke udgifter til
dagpenge, der udbetales under de første 14 dages
sygdom, jf. § 62, stk. 3.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til
personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel
3 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgif-
terne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter
§ 32, stk. 1, nr. 1, § 33 a og kapitel 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50
pct. af udgifterne til dagpenge.
Stk. 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen
af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt
første 4 uger efter indplaceringen i en dagpenge-
periode, jf. §§ 53 og 54. Perioden opgøres på
grundlag af uger, hvori der er udbetalt dagpenge.
Stk. 5. Udgifterne til dagpenge opgøres før skat,
men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om administrationen af stk. 1-5, herunder
om kommunernes og arbejdsløshedskassernes op-
gaver i forbindelse hermed, samt om betingelser
og dokumentation for beregningen af kommunens
finansieringsbidrag. Ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter efter
forhandling med beskæftigelsesministeren efter
dennes forhandling med Beskæftigelsesrådet nær-
mere regler om regnskab og revision vedrørende
bidrag efter stk. 1-5.
4. § 82 a ophæves.
§ 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge
efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65
i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag,
der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. …
5. § 85 c, stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, som modtager dagpenge
efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64
eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger, indbetales
der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der udgør det dobbelte af det
64
bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
Stk. 3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere beta-
les af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløs-
hedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af
stk. 12 med 1/3,
6. § 85 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 for dagpenge-
modtagere betales af dagpengemodtageren
med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og ar-
bejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med
1/3, jf. dog stk. 5.«
1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af
dagpenge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf.
§ 82 a, stk. 3, 1. pkt., jf. dog stk. 5, eller
2) hvor kommunen ikke bidrager til finansierin-
gen af dagpenge, jf. § 82 a, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 4.
Stk. 4. …
Stk. 5. ATP-bidraget for dagpengemodtagere beta-
les af dagpengemodtageren med 1/3 og statskas-
sen med 2/3, når
7. § 85 c, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 for dagpenge-
modtagere betales af dagpengemodtageren
med 1/3 og af staten med 2/3, når dagpenge-
modtageren deltager i jobrettet uddannelse ef-
ter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller tilbud efter kapitel 10 eller 11
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
1) kommunen bidrager til finansieringen af dag-
penge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. §
82 a, stk. 3, 2. pkt.,
2) dagpengemodtageren deltager i jobrettet ud-
dannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller
3) dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 6- 22. …
§ 33. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbe-
kendtgørelse 806 af 1. juli 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 100. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog stk. 2. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, herunder
personer under revalidering eller forrevalidering
efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, som
er omfattet af et integrationsprogram efter integra-
tionsloven.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1,
herunder om, hvilken dokumentation kommunen
skal fremlægge.
1. »§ 100, stk. 1-3, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens ud-
gifter til hjælp efter §§ 27 og 29.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 2.
65
Stk. 4 Staten refunderer inden for det rådighedsbe-
løb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktivi-
teter efter § 12.
§ 103. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til revalideringsydelse efter § 51, stk. 2,
og § 52. Dog refunderer staten 50 pct. for perso-
ner, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct.
for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til boligtilskud til revalidender og forreva-
lidender med nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne samt støtte til etablering af selvstændig
virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. og 65 pct. refusion,
herunder om, hvilken dokumentation kommunen
skal fremlægge.
2. §§ 103-103 b ophæves.
§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse for personer,
der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og ka-
pitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
for personer, som er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommu-
nens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2
og 3, herunder om, hvilken dokumentation kom-
munen skal fremlægge.
§ 103 b. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 69 j og §
69 k, stk. 4, til personer i jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, jf. dog stk. 2 og 3.
66
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i
jobafklaringsforløb for de personer, der deltager i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Der ydes refusion efter stk. 1 og 2 til og
med 52. uge regnet fra den første sygedag i det ak-
tuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af
udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i
jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra den
første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansæt-
telsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommu-
nens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk.
2, herunder om, hvilken dokumentation kommu-
nen skal fremlægge.
§ 104. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og
3, § 74 e, § 74 f og § 74 h. Dog refunderer staten
50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter ka-
pitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til le-
dighedsydelse til personer, der har modtaget ledig-
hedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24
måneder. Hvis personen efterfølgende har været i
fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18
måneder, genoptages refusionen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1,
herunder om, hvilken dokumentation kommunen
skal fremlægge.
3. I § 104, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 74
h«: »til personer, der er visiteret til et fleksjob
før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgen-
de er blevet omfattet af lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs §
30, stk. 3«.
§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3
udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilla-
delse efter
4. § 107, stk. 1, affattes således:
»Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3
udgifterne til en udlænding, der har fået op-
holdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8, 1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddel-
bar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddel-
bar forlængelse af en opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som føl-
ge af tilknytning til en i Danmark fastboende
person, når denne person selv har fået op-
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1 eller 2,
som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv
67
holdstilladelse efter en af de bestemmelser, der
er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan
føres tilbage til en sådan person,
har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, el-
ler når tilknytningen føres tilbage til en
sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilla-
delsen er givet til personer over 18 år, hvis fa-
der eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilla-
delsen er givet til personer over 18 år,
hvis far eller mor har fået opholdstilladel-
se efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilla-
delsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn
af en person med opholdstilladelse, som nævnt
i nr. 2 og 3,
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilla-
delsen er meddelt en ægtefælle til eller et
barn af en person med opholdstilladelse,
som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilla-
delsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
7) udlændingelovens § 9 c når tilladelsen er
meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilla-
delsen er givet som følge af tilknytning til en
mindreårig asylsøgende udlænding, som har
fået opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilla-
delsen er givet som følge af tilknytning til
en mindreårig asylsøgende udlænding,
som har fået opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7 eller § 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller 9) udlændingelovens § 9 e.«
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2-3....
§ 34. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 43 af 23. januar 2015, som ændret
ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under
sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren syge-
dagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalender-
dage fra første fraværsdag, jf. § 30.
Stk. 2. …
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 30« til: »ka-
pitel 10«.
2. Overskriften til kapitel 24 affattes således:
Kapitel 24
Finansiering
»Kapitel 24
Arbejdsgiverens finansiering«.
§ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til syge-
dagpenge i de første 30 kalenderdage af en fravær-
speriode under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.
3. § 61 affattes således:
Ȥ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til
sygedagpenge efter kapitel 10. Det gælder
dog ikke, i det omfang arbejdsgiveren har ret
til refusion fra kommunen.«
§ 62. Staten afholder 100 pct. af kommunens ud-
gifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fra-
værsperiode under sygdom, jf. § 61.
4. §§ 62 og 63 ophæves.
68
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens ud-
gifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og
med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sy-
gefravær og ansættelsesforhold.
Stk. 3. Staten afholder 30 pct. af kommunens ud-
gifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og
med 52. uge regnet fra første sygedag i det aktuel-
le sygefravær og ansættelsesforhold, jf. dog stk. 4
og 5.
Stk. 4. Er den sygemeldte i den periode, der er
nævnt i stk. 3, vendt gradvis tilbage i arbejde, af-
holder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sy-
gedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeld-
te påbegynder arbejdet gradvist.
Stk. 5. Deltager den sygemeldte i den periode, der
er nævnt i stk. 3, i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i tilbud
efter kapitel 11 og kapitel 12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, afholder staten 50 pct. af
kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den
sygemeldte påbegynder tilbud.
Stk. 6. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne
til sygedagpenge efter 52. uge.
Stk. 7. Staten afholder 50 pct. af kommunens ud-
gifter til sygedagpenge efter § 53, stk. 2, nr. 3, i op
til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommu-
nen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbage-
venden til arbejdet.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk.
4-5.
§ 63. Staten yder forskudsrefusion af en kommu-
nes refusionsberettigede udgifter efter denne lov.
§ 35. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 75 x. Staten refunderer kommunens udgifter til
tilbud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q og udgif-
ter til befordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de
regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr.
1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud
efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådigheds-
beløbet i § 118.
1. § 75 x affattes således:
Ȥ 75 x. Staten refunderer kommunens udgif-
ter til vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik, nytteindsats og jobrotation efter
§§ 75 m og 75 o-75 q og udgifter til befor-
dringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler i
kapitel 23, der gælder for personer omfattet af
§ 2, nr. 1, dog således at udgifterne til tilbud
69
efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådig-
hedsbeløbet i § 118.
Stk. 2. Kommunens udgifter til tilbud om an-
sættelse med løntilskud efter §§ 75 m og 75 n
refunderes efter reglerne i lov om kommuner-
nes finansiering af visse offentlige ydelser ud-
betalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne.«
§ 109. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om
og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel
15 bortset fra § 82, stk. 4, til personer, der er om-
fattet af § 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunen skal bidrage til finansiering af
statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter
denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5
og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50
pct. af statens udgifter.
2. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Ȥ 4 i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-
nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne og regler udstedt i medfør af §
12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 27, stk. 7 og
8, i samme lov finder tilsvarende anvendelse
på kommunernes medfinansiering af udgifter
til befordringsgodtgørelse efter § 82.«
§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter for personer, der er omfattet af § 2, når
udgiften angår
3. § 120, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
1) løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,
2) hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118,
stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, og
3) befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til perso-
ner, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14.
§ 121. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes
udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4.
4. I § 121 ændres »65 pct.« til: »50 pct.«, og
»§ 2, nr. 4« ændres til: »§ 2, nr. 6«.
§ 122. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes
udgifter til
5. I § 122, stk. 1, ændres »Staten refunderer«
til: »For fleksjob og tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed, hvor visi-
tation til fleksjob eller tilkendelsen af støtte til
selvstændig virksomhed er sket før den 1. juli
2014, og som ikke senere er blevet omfattet
af lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
1) fleksløntilskud efter § 70 f,
2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
§ 70 g,
3) tilskud til fleksjob efter § 71 og
4) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
§ 75.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter efter § 74.
70
serne, refunderer staten, jf. den nævnte lovs §
30, stk. 3,«.
§ 36. I lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbe-
taling Danmark, som ændret ved § 1 i lov nr.
494 af 21. maj 2013, § 12 i lov nr. 552 af 2.
juni 2014 og § 1 i lov nr. 523 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
§ 26. Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af
kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver
Udbetaling Danmark kommunernes og statens an-
del af ydelserne og tilskuddene direkte fra kom-
munerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssi-
ge fordelinger, der er fastsat i de i § 1 nævnte lo-
ve.
Stk. 2-5. …
1. I § 26, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved udbetaling af førtidspension tilkendt ef-
ter lov om social pension den 1. juli 2014 el-
ler senere opkræver Udbetaling Danmark hele
udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommu-
nernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne.«
§ 37. I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1019 af 23. september 2014, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, §
2 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 2 i lov nr.
529 af 29. april 2015 og § 4 i lov nr. 530 af
29. april 2015, foretages følgende ændring:
§ 9 c. …
Stk.2-6. …
Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til førtidspen-
sion efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social
pension, refunderes af den kommune, der var pen-
sionistens opholdskommune på tilkendelsestids-
punktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensio-
nisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion ef-
ter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter
1. pkt.
Stk. 8-11. …
1. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »lov om soci-
al pension« til: »lov om social pension og § 5
i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne« og »blev tilkendt førtidspensionen«
ændres til: »er fraflyttet tilkendelseskommu-
nen«.
§ 38. I lov om social pension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som ændret
ved § 32 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og §
5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 52. Staten afholder udgifterne til pension efter §
12 og kapitel 2 a. Kommunen afholder 65 pct. af
udgifterne til pension efter § 16. Staten afholder
de resterende 35 pct. af udgifterne. Udgifter til
1. § 52, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Udgifterne til førtidspension tilkendt efter
lov om social pension før 1. juli 2014 afhol-
71
førtidspension for pensionister, der er overgået til
ret til førtidspension efter denne lov, jf. § 44, stk.
5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., afholdes af
henholdsvis staten og kommunen med den samme
forholdsmæssige procentsats, hvormed staten og
kommunen hidtil har afholdt udgifterne til den på-
gældendes grundbeløb og pensionstillæg efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
Stk. 2-3....
des af kommunen med 65 pct. og staten med
35 pct.«
2. § 52, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 39. I lov nr. 174 af 24. februar 2015 om
kontantydelse, foretages følgende ændring:
§ 23. Kommunen afholder endeligt udgifterne til
vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til ad-
ministration i øvrigt.
Stk. 2. Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til kontantydelse. Dog refunderer staten
50 pct. for personer, der deltager i tilbud om virk-
somhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13
e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder
betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 2,
herunder om, hvilken dokumentation kommunen
skal fremlægge.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-
re regler om udbetaling, administration, regnskab,
revision og tilsyn m.v. for refusionen efter stk. 1
og 2, og kan herunder bestemme, at administratio-
nen og udbetalingen til kommunerne kan vareta-
ges af en anden offentlig myndighed.
1. § 23, stk. 2-4, ophæves.
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
72