Samlenotat til ECOFIN 19/6-15, fra økonomi- og indenrigsministeriet

1
Samlenotat til ERU til ECOFIN 19. juni 2015
1. Moms på vouchers
- Politisk aftale
KOM(2012) 206
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
2. Standardiserede momsangivelser
- Status
2013/0343
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
3. Direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger af
grænseoverskridende skatteafgørelser
- Status
KOM(2015) 135
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
4. Rente-/royaltydirektivet
- Politisk aftale
KOM(2011) 714
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
5. Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-
pæisk fond for strategiske investeringer
- Information fra formandskabet
KOM(2014)903, KOM(2015)10
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-
hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet
Side 3
6. Implementeringen af det styrkede banksamarbejde
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 8
7. Kapitalmarkedsunion
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 10
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsbehandler
DEPTLK
Koordineret med
Sagsnr.
2015 - 5121
Doknr.
244326
Dato
15-06-2015
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
ERU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2
8. Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og fi-
nansministrenes rapport om skatteemner under Konkurrenceev-
nepagten
- Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
9. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
10 Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015:
a: Det europæiske semester: Landeanbefalinger mv.
b: Rapport om ØMU
KOM(2015) 250-277
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Side 14
11. Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)
- Rapport til DER
KOM(2015) 99
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
12. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
- Vedtagelse
KOM(2015) 242, 243, 244, 245 og 246
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Side 27
13. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om struktu-
relle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i
kreditinstitutter i EU
- Generel indstilling
KOM(2014) 43
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 32
3
Dagsordenspunkt 5: En europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)
KOM(2014) 903, KOM(2015)10
Resumé
Formandskabet ventes på ECOFIN d. 19. juni 2015 at orientere om den foreløbige
aftale om forslaget til forordning om en europæisk strategisk investeringsfond (EFSI),
som er opnået i trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommis-
sionen primo juni 2015. ECOFIN ventes på den baggrund at endossere aftalen.
Et videre teknisk arbejde på EFSI-forordningen vil nu pågå. Endelig politisk vedtagelse
af forordningen i Rådet og i Europa-Parlamentet ventes at ske ultimo juni 2015.
Fra dansk side kan man på linje med den hidtidige danske holdning vedr. EFSI støtte
den opnåede aftale, som imødekommer nogle vigtige danske prioriteter og på centrale
områder er på linje med Rådets kompromis.
Sagen og den opnåede foreløbige aftale om EFSI er beskrevet i et prioriteret uddrag.
For en nærmere redegørelse om EU’s investeringsplan og EFSI henvises til samleno-
tater forelagt Folketingets Europaudvalg.
Baggrund og indhold
EFSI etableres som en integreret men klart adskilt del i EIB.
Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via
garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB). EFSI skal på denne måde tiltrække private
investorer, så målet om et samlet investeringsomfang på 315 mia. euro kan nås.
EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia.
euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan betales i tilfælde af, at
EU-garantien til EIB aktiveres.
Udover EFSI indebærer Kommissionens forslag også etableringen af et investerings-
rådgivningsorgan (EIAH) samt etablering af en portefølje af investeringsprojekter på
EU-niveau til generel information for investorer om projekter (’project pipeline’).
Centrale elementer i den foreløbige aftale om EFSI er beskrevet nedenfor.
Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI
Kompromiset mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EFSI indebærer, at de 8 mia.
euro til EU-garantifonden finansieres via omprioritering af tilsammen 5 mia. euro fra
EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-
faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia.
euro), jf. tabel 1.
Tabel 1
Finansieringen af EFSI (mia. euro)
Kommissionen Rådet Europa-Parlamentet Kompromis
EU-budgettets margin 2 2 8 3
Omprioritering 6 6 0 5
- heraf fra Connecting Europe-faciliteten 3,3 3,3 0 2,8
- heraf fra Horizon 2020 2,7 2,7 0 2,2
I alt til hensættelse i EU-garantifonden 8 8 8 8
4
Kompromiset er udtryk for, at Kommissionen og Rådet på den ene side og Europa-
Parlamentet på den anden side i udgangspunktet havde markant forskellige forslag til,
hvordan EFSI skulle finansieres.
Rådets kompromis fastholdt Kommissionens forslag til finansiering af EFSI. Europa-
Parlamentet ønskede på den anden side ikke, at CEF og Horizon 2020 skulle bidrage
til finansieringen af EFSI. Parlamentet foreslog ikke nogen konkret alternativ finansie-
ring, men foreslog bl.a. at anvende mulige tilgængelige midler under den flerårige
finansielle ramme 2014-20 (MFF), særligt ved anvendelse af EU-budgettets margin og
de såkaldte fleksibilitetsinstrumenter.1
Kompromiset indebærer anvendelse af yderligere 1 mia. euro af EU-budgettets mar-
gin til finansiering af EFSI, end Kommissionens og Rådets forslag lagde op til. Reduk-
tionen af omprioriteringen fra Horizon 2020 og CEF på 1 mia. euro som følge af yder-
ligere anvendelse af EU-budgettets margin fordeles ligeligt på de to programmer. Dvs.
støttemidlerne i Horizon 2020 og CEF reduceres hver med 500 mio. euro mindre end
foreslået i Kommissionens oprindelige forslag.
Kompromiset indebærer desuden en reduktion på 500 mio. euro af de midler i
CEF’en, der kan anvendes til finansielle instrumenter (jf. artikel 14 stk. 2 i CEF-
forordningen). Disse midler påtænkes i stedet anvendt som direkte støttemidler under
CEF-transport. Det indebærer, at andelen af midler i CEF’en der højest kan anvendes
til finansielle instrumenter (anvendes fx til det såkaldte projektobligationsinitiativ) redu-
ceres fra 10 til 8,4 pct. Andelen vil kunne forhøjes af Kommissionen til 10 pct. igen via
en delegeret retsakt, såfremt optaget af midler til finansielle instrumenter overstiger
6,5 pct. og en evaluering af projektobligationsinitiativet viser sig positiv.
Kommissionen ventes i forlængelse heraf at fremsætte en erklæring, hvor Kommissi-
onen bekræfter, at den ikke vil benytte muligheden for at forøge andelen af midler
under CEF’en der højest kan anvendes til finansielle instrumenter fra 10 til 20 pct. (jf.
artikel 21 stk. 4 i CEF-forordningen).
Det bemærkes, at Danmark aktuelt ikke gør anvendelse af de finansielle instrumenter
under CEF’en, men derimod søger de direkte støttemidler.
Kompromiset indebærer desuden, at forskningsprogrammerne under Horizon 2020
Marie Sklodowska-Curie, Det Europæiske Forskningsråd (European Research Coun-
cil – ERC) samt ”Spreading Excellence and Widening Participation” ikke beskæres,
som Kommissionen ellers lagde op til.
Kommissionen ventes desuden at fremsætte en erklæring om, at Kommissionen
fremadrettet i lyset af deres bidrag til finansieringen af EFSI vil analysere funktionalite-
ten af programmerne under Horizon 2020, og såfremt Kommissionen finder det pas-
sende, vil man foreslå en justering af midlerne til programmerne under Horizon 2020.
Kommissionen lægger op til, at 7,4 af de 8 mia. euro kommer til udbetaling til EU-
garantifonden i indeværende MFF-periode (2014-2020). 600 mio. euro udskydes til
efter 2020, for at sikre en overholdelse af EU-budgettets udgiftslofter.
Ledelse (governance) af EFSI
Kompromiset fastholder generelt Rådets kompromis om ledelsen af EFSI.
1
EU-budgettets margin udgøres af forskellen mellem det aftalte udgiftsniveau i de årlige budgetter og det
fastlagte udgiftsloft i den flerårige finansielle aftale (MFF). Anvendelse af margin svarer derfor til flere udgif-
ter på EU’s budget, som fører til højere EU-bidrag fra medlemslandene. De særlige fleksibilitetsinstrumenter
på EU's budget består af Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsin-
strumentet. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finansieres inden
for én eller flere lofter for udgiftsområder.
5
Kompromiset indebærer, at der oprettes en bestyrelse i EFSI (”Steering Board”). Be-
styrelsen skal fastlægge EFSI’s strategiske orientering, politikker og procedurer, risi-
koprofil mv. i overensstemmelse med forordningen.
Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.
Komitéen skal udpeges af og rapportere til bestyrelsen. Komitéen skal bl.a. godkende
brug af EU-garantien for projekter, som opfylder kriterierne herfor. Retningslinjer for
EFSI’s investeringer vil blive fastlagt i et anneks til EFSI-forordningen.
Det vil alene være Kommissionen og EIB, som skal sidde i EFSI’s bestyrelse. Med-
lemslandene og andre tredjeparter vil kunne bidrage direkte til EFSI gennem kapital-
indskud eller garantier, men dette vil ikke give plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse.
Der skal desuden udpeges en administrerende direktør, som vil varetage den daglige
ledelse af EFSI og indgå i investeringskomitéen. Kompromiset indebærer, at Europa-
Parlamentet vil skulle godkende EFSI’s administrerende direktør og vicedirektør.
Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI
Kompromiset fastholder i al væsentlighed Rådets kompromis om kriterier for udvæl-
gelse af projekter under EFSI. Kompromiset indebærer således, at EFSI skal under-
støtte projekter, som er konsistente med EU’s politikker, herunder vækst, beskæftigel-
se og samhørighed, er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksiste-
rende institutioner og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt i videst mulige omfang
søger at mobilisere privat kapital. Der vil desuden ikke være begrænsninger ift. stør-
relsen af de projekter, som kan komme i betragtning til finansiering via EFSI.
Additionalitet betyder, at EFSI skal adressere markedsfejl og suboptimale investe-
ringsbetingelser og understøtte finansieringen af projekter, som ikke kunne være gen-
nemført uden EFSI. Additionalitet indebærer også, at EFSI skal understøtte projekter,
som generelt har højere risiko end dem, som EIB normalt finansierer.
Områder hvor EFSI skal understøtte investeringer
Kompromiset indebærer, at EFSI skal understøtte investeringer inden for områderne
 Forskning, udvikling og innovation,
 Udvikling af energisektoren, i overensstemmelse med prioriteterne for EU’s
energiunion
 Udvikling af infrastruktur, udstyr og innovative teknologier inden for transport
 Udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier
 Finansiering til virksomheder, herunder særligt SMV’er
 Miljø- og ressourceeffektivitet
 Uddannelse, kultur og sundhed
Kompromiset indebærer ingen kvoter ift. sektorer eller geografi. Retningslinjerne for
EFSI’s investeringer fastslår dog, at en uforholdsmæssig stor eksponering af investe-
ringerne ift. sektorer eller geografi bør undgås.
EFSI’ levetid
Kompromiset indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe en ny
beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissionen, om hvor-
vidt EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde sted tre år efter,
at EFSI er etableret. Det er på linje med Rådets kompromis. Evalueringen af EFSI
skal se på, om målene med EFSI nås, og om det hensigtsmæssigt eller ej at bevare
en investeringsfacilitet som EFSI.
Anvendelse af EFSI
Kompromiset indebærer, at investeringer understøttet af EFSI skal foregå i EU. EFSI
kan dog også på nogle betingelser understøtte projekter, som involverer virksomheder
6
hjemmehørende i et medlemsland og strækker sig til et tredjeland omfattet af EU’s
naboskabspolitik, kandidatlande, EØS/EFTA-lande eller Overseas Countries and Ter-
ritories (OCT), fx Grønland. Sådanne projekter vil, som alle projekter under EFSI, skul-
le opfylde de relevante kriterier for at kunne finansieres via EFSI, jf. ovenfor.
Kompromiset giver derved mulighed for, at et projekt – såfremt betingelserne herfor er
opfyldte – kan finde sted uden for EU i de nævnte tredjelande.
EFSI-aftalen mellem Kommissionen og EIB
Specifikke, ikke-essentielle og afgrænsede bestemmelser vedr. EFSI skal udmøntes i
en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet med Kommissi-
onens forslag præciserer og afgrænser kompromiset i højere grad de bestemmelser,
som skal indeholdes i EFSI-aftalen.
Evaluering af effekter af EFSI
Kompromiset indebærer, at der oprettes et såkaldt ’scoreboard’ bestående af centrale
indikatorer mhp. at vurdere de makroøkonomiske konsekvenser af EFSI.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne
i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-
lemslandene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.
Fra dansk side er man enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-
mentet støtter generelt EU’s investeringsplan og etableringen af EFSI.2
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Den konkrete hensættelse af 8 mia. euro fra EU-budgettet til EU-garantifonden medfø-
rer statsfinansielle konsekvenser.
Idet Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget, svarer omprioriterin-
gerne fra EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten for
5 mia. euro. i alt til en dansk finansieringsandel på 746 mio. kr. Herudover medfører
anvendelsen af EU-budgettets margin på 3 mia. euro merudgifter for det danske EU-
bidrag på 448 mio. kr.
7,4 mia. euro af den samlede hensættelse kommer til udbetaling til EU-garantifonden i
perioden 2016-2020. Den endelige profilering af betalingerne er endnu ukendt. Udgif-
terne forventes at kunne afholdes inden for EU-budgettets udgiftslofter.
Den samlede forpligtigelse for EU-budgettet som følge af EU-garantien til EIB kan ikke
overstige 16 mia. euro. Såfremt der viser sig behov for at hensætte mere til EU-
2
http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/content/20150417STO42603/html/MEPs-vote-on-new-
fund-to-put-EU-investment-plan-into-practice.
7
garantifonden, end den konkrete hensættelse på 8 mia. euro, som foretages i ud-
gangspunktet, skal der tages stilling hertil i de årlige EU budgetforhandlinger.
Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten kan føre
til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter, som typisk modta-
ger støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette kan modsvares
af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-
drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om EU’s investeringsplan, herunder EFSI, er forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Samlenotat vedr.
Rådets kompromis om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 10. marts 2015. Samleno-
tat vedr. trilogforhandlingerne om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 12. maj 2015.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man på linje med den hidtidige danske holdning vedr. EFSI støtte
den opnåede aftale om EFSI, som imødekommer nogle vigtige danske prioriteter og
på centrale områder er på linje med Rådets kompromis. Det gælder fx, at EFSI med
det opnåede kompromis vil have et stærkt fokus på at tiltrække private investorer.
Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at
finansieringen af EFSI sker via omprioriteringer på EU-budgettet. Fra dansk side kan
man støtte kompromiset om finansieringen af EFSI, som delvist sker via omprioriterin-
ger fra Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten (CEF). Dog bemærkes, at fi-
nansieringen af EFSI, herunder via CEF og Horizon 2020, kan have en række uhen-
sigtsmæssige konsekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med stor
EU-merværdi. Kompromiset vurderes delvist at imødekomme dette.
Fra dansk side støtter man, at Rådet og Europa-Parlamentet efter en evaluering og et
evt. forslag fra Kommissionen, aktivt skal beslutte, om EFSI skal fortsætte efter juni
2020.
Andre landes holdning
Medlemslandene forventes at kunne støtte kompromiset om EFSI.
8
Dagsordenspunkt 6: Implementering af det styrkede banksamarbejde
KOM-nr. foreligger ikke.
Resumé
Kommissionen og evt. ECB ventes på ECOFIN d. 19. juni 2015 at orientere om status
for det styrkede banksamarbejde.
Orienteringen ventes især at dreje sig om status for etableringen af den fælles afvik-
lingsinstans (SRM), status for ratifikationen af den mellemstatslige aftale om den fæl-
les afviklingsfond (IGA) samt status for national implementering af direktivet om gen-
opretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD).
Der er ikke lagt op til substansdrøftelser eller nærmere beslutninger herom på ECO-
FIN.
Baggrund og indhold
Den fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) er aktiveret pr.
4. november 2014. Dette skete efter gennemførelsen af en omfattende sundhedsvur-
dering af de største kreditinstitutter i de deltagende lande.
Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt
under opbygning. Rådet har udpeget de faste medlemmer af bestyrelsen i den fælles
afviklingsinstans, og de er nu indtrådt i deres positioner. Afviklingsinstansen vil først
kunne anvende afviklingsværktøjerne og den sektorfinansierede afviklingsfond fra 1.
januar 2016. Indtil da vil afviklingsinstansen påbegynde krisehåndteringsplanlægning
for institutterne i de deltagende lande (herunder udarbejdelse af afviklingsplaner).
Etableringen af den fælles afviklingsfond forudsætter national ratifikation af den mel-
lemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) i de lande, der deltager i det
styrkede banksamarbejde. Kun få lande har imidlertid endnu ratificeret den mellem-
statslige aftale.
Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning
og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), herunder de nationale afviklings-
myndigheder, som hvert land skal etablere i medfør af direktivet, og som skal være
repræsenterede i afviklingsinstansen. Fristen for national implementering af BRRD var
1. januar 2015, men kun få lande har nået dette, herunder etableret deres nationale
afviklingsmyndigheder.
I Danmark blev de to lovforslag om implementering af BRRD vedtaget i Folketinget
den 26. marts 2015. Den nye lovgivning, som implementerer BRRD i Danmark, er
trådt i kraft den 1. juni 2015.
Kommissionen har den 28. maj 2015 anmodet 11 medlemslande om at implementere
BRRD (Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Holland, Malta,
Polen, Rumænien og Sverige).
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
9
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.
Andre landes holdning
De øvrige lande ventes generelt at tage statusorienteringen til efterretning.
10
Dagsordenspunkt 7: Kapitalmarkedsunion
Resumé
Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU, ønsker
EU-Kommissionen at etablere en kapitalmarkedsunion. Kommissionen offentliggjorde
den 18. februar 2015 en grønbog med foreløbige tanker om etablering af en kapital-
markedsunion, som omfatter samtlige 28 EU-lande. Hensigten med kapitalmarkeds-
unionen er at fremme investeringer for særligt små og mellemstore virksomheder
(SMV’er), skabe et fælles kapitalmarked og udvide anvendelsen af andre finansie-
ringskilder uden for det traditionelle banksystem i EU.
Det forventes, at ECOFIN på sit møde d. 19. juni 2015 vil vedtage konklusioner angå-
ende foreløbige prioriteter for kapitalmarkedsunionen mhp. at give nogle overordnede
retningslinjer for det videre arbejde.
Baggrund
Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion er en af hovedprioriteterne for EU-
Kommissionen og kommissæren for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og
Kapitalmarkedsunionen, Jonathan Hill, og skal ses som led i Kommissions dagsorden om
at skabe vækst og beskæftigelse, herunder ved at styrke adgangen til kapital uden for det
traditionelle banksystem.
I EU kommer ifølge Kommissionen ca. 80 pct. af virksomheders samlede finansiering i
dag fra banker, sammenlignet med ca. 20 pct. i USA, hvor virksomhederne i langt højere
grad selv udsteder værdipapirer på markederne. Det er denne skævhed, som bl.a. vil
blive forsøgt adresseret og løst med kapitalmarkedsunionen ved at styrke det indre mar-
ked for kapital i EU og fjerne uhensigtsmæssige barrierer for virksomheder i forhold til at
fremskaffe finansiering via markederne.
Kommissionen har gennemført en høring af sin grønbog med frist medio maj 2015.
Kommissionen vil med udgangspunkt i høringen fremsætte tiltag, der skal sikre etablerin-
gen af en velreguleret og integreret kapitalmarkedsunion i 2019. Kommissionen ventes
at fremlægge en handlingsplan i efteråret 2015 mhp. udvikling af kapitalmarkedsunio-
nen. Der er således tale om et langsigtet projekt med en lang række delforslag, der vil
blive fremsat over de kommende år, og som ventes behandlet efter den ordinære EU-
beslutningsprocedure.
Indhold
Grønbogens indhold
Blandt initiativer til gennemførelse på kort sigt nævner Kommissionen i sin grønbog:
 Revision af prospektdirektivet (vedr. oplysningskrav ved værdipapirudstedel-
ser) for at mindske administrative byrder for SMV’er;
 Styrkede rammer for sekuritiseringer3 af høj kvalitet;
 Fremme et europæisk marked for private placeringer uden om børser og an-
dre regulerede markeder (såkaldt ’private placement’);4
 Sammenlignelig og transparent kreditinformation om SMV’er for bl.a. at un-
derstøtte sekuritiserede lån til SMV’er;
3
En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdipapirer eller obligationer
med sikkerhed i en pulje af aktiver. Udstedelsen af disse ’puljede’ aktiver, der eksempelvis kan bestå af en
stor mængde SMV-lån, sker gennem et selskab oprettet til dette specifikke formål, som andre aktører kan
investere i, hvilket reducerer kapitalkravet for instituttet tilsvarende og giver det rum til at yde nye udlån.
4
Private placeringer er obligationer, som udstedes til en lukket kreds af investorer, og som ikke er børsnote-
rede. Obligationerne kan ses som et supplement til banklån og obligationsudstedelser noteret på børser.
11
 Fremme af langsigtede investeringer gennem EU’s investeringsplan (EFSI) og
netop vedtagne regler for langsigtede investeringsfonde (ELTIF).
Af tiltag på længere sigt nævner Kommissionen bl.a. følgende:
 Fremme af alternative lånemuligheder gennem crowdfunding5 mv. samt ven-
turekapitalfonde og sociale iværksætterfonde;
 Revision af regler for institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) for at
fremme tilskyndelsen til investeringer;
 Harmonisering af rammerne for virksomhedsobligationer;
 Større harmonisering af markedsinfrastrukturer og lovgivning om værdipapirer
 Muligheden for en øget rolle for de europæiske tilsynsmyndigheder
(ESA’erne);
 Et integreret marked for covered bonds. Initiativet vil være genstand for en
separat grønbog og høring;
 Yderligere harmonisering inden for bl.a. selskabsret, skatteregler samt regler
for konkurs og virksomhedsledelse.
I grønbogen peges ligeledes på, at et integreret marked for covered bonds (såkaldte
”dækkede obligationer”, herunder fx danske realkreditobligationer) baseret på erfarin-
ger fra allerede velfungerende markeder kan bidrage med finansiering og investerings-
muligheder. Der ventes offentliggjort en selvstændig konsultation herom i juni 2015.
For yderligere bemærkninger om indholdet henvises til grund- og nærhedsnotat om
grønbogen oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 14. april 2015.
Udkastet til rådskonklusioner
Det forventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner om kapitalmarkedsunionen mhp. at
give nogle retningslinjer for det videre arbejde. Udkastet til konklusioner siger bl.a., at
Rådet:
 Byder Kommissionens initiativ om skabelsen af en kapitalmarkedsunion vel-
kommen og støtter en skridt-for-skridt tilgang, hvor der med afsæt i grundige
analyser iværksættes både kort- og langsigtede initiativer, som kan skabe
grundlag for vækst og investeringer;
 Er enig i behovet for at diversificere europæiske virksomheders finansierings-
kilder, især SMV’ers, og er sig bevidst om behovet for at sikre betingelserne
for en sund konkurrence mellem banker, forsikringsselskaber mv. i det finan-
sielle system. Anerkender behovet for at styrke brugen af aktieudstedelser og
langsigtede investeringer i virksomheder, og i mindre grad forlade sig udeluk-
kende på gældsfinansiering;
 Finder, at kapitalmarkedsunionen vil være et supplement til bankfinansiering,
og at bankfinansiering vil vedblive at spille en nøglerolle;
 Genkalder sig vigtigheden af at sikre en robust beskyttelse af investorer og fi-
nansielle forbrugere i udviklingen af kapitalmarkedsunionen;
 Understreger, at kapitalmarkedsunionen skal omfatte alle 28 medlemslande,
hvor der tages højde for forskelle i udvikling og integration af kapitalmarkeder,
og er enig i at gevinsterne ved en kapitalmarkedsunion skal opnås i hele EU;
 Finder, at udbygning af det indre marked, fremme af langsigtede investeringer
og adgangen til finansiering bør være nogle af de primære mål med en kapi-
talmarkedsunion
For så vidt angår tiltag som skal prioriteres på kort sigt, lægger udkastet til konklusio-
ner bl.a. op til, at Rådet:
 Anerkender, at sekuritisering kan være en effektiv måde, hvorpå finansiering
kan tilvejebringes, og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at
foreslå en ramme for enkel, gennemsigtig og sammenlignelig sekuritisering
5
Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra
et stort antal privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller
potentielle kunder til virksomheden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.
12
med afsæt i eksisterende initiativer, samt områder hvor sådanne sekuritiserin-
ger evt. fortjener en særbehandling i den finansielle regulering. En eventuel
særbehandling vil ikke skulle indebære risici ift. finansiel stabilitet;
 Noterer sig Kommissionens intention om at fremkomme med pragmatiske
løsninger for at fremme alternative finansieringsformer, herunder såkaldt ven-
ture kapital og crowdfunding;
 Peger på, at let tilgængelig, pålidelig og sammenlignelig kreditinformation om
virksomheder, herunder SMV’er, er vigtigt for virksomhedernes adgang til fi-
nansiering, og at et videre arbejde på dette område bør finde sted;
 Generelt støtter det pågående arbejde med at identificere eksisterende barrie-
rer for kapitalens fri bevægelighed og at fjerne de mest skadelige af dem, og
noterer sig i den forbindelse, at en handlingsplan vil blive udarbejdet;
 Anerkender potentialet i private placeringer og såkaldte mini-bonds6 for virk-
somheder i fremme af deres adgang til finansiering, herunder for SMV’er, og
ser frem til Kommissionens analyse af gældende praksis, risici og mulige
kommende initiativer på disse områder;
 Bekræfter behovet for at skabe mere enkle prospekter, hvor der findes en
passende balance mellem tilstrækkelig investorbeskyttelse og –tillid og reduk-
tion af virksomhedernes byrder.
Hvad angår de mellem- og langsigtede indsatser, lægger udkastet til konklusioner
bl.a. op til, at Rådet
 Anerkender, at en bred vifte af tiltag vil være påkrævet, hvor der skal sikres
konsistens på tværs af sektorer, hvorfor den kumulative effekt af regulatoriske
tiltag siden krisen også skal evalueres grundigt, ligesom man skal vurdere be-
hovet for proportionale tiltag i relation til bl.a. øget likviditet og en styrkelse af
investering på tværs af grænser i værdipapirer;
 Anser, at skabelsen af en effektiv kapitalmarkedsunion, afhængigt af yderlige-
re analyse, måske også vil fordre tiltag på det erhvervs- og konkursretslige
område og have fokus på den skattemæssige behandling af aktiekapital og
gæld under hensyntagen til vigtigheden af nationale kompetencer på disse
områder.
I lyset heraf lægger udkastet til konklusioner bl.a. op til, at Rådet
 Opfordrer Kommissionen til at fremlægge en målrettet og ambitiøs handlings-
plan i september 2015 mhp. at identificere prioriteter og beslutte en foreløbig
plan for udvikling af kapitalmarkedsunionen;
 Understreger behovet for, at politiktiltag skal basere sig på løbende erfaringer
og håndtere eventuelle utilsigtede konsekvenser.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.
6
Mini-bonds er typer af obligationer udstedt af virksomheder, hvor virksomheden ikke er noteret på et regu-
leret marked, men hvor den pågældende mini-bond nogle betingelser kan optages til handel på et reguleret
marked.
13
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv kon-
sekvenser for dansk ret. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som
led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.
Statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som
led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive frem-
sat som led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.
Høring
Grønbogen har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Hø-
ringssvarene fremgår af regeringens grund- og nærhedsnotat.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog blev forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering den 14. april 2015. Regeringens hørringssvar til grønbo-
gen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. juni.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, og forventer at
kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås blandt landene.
Fra dansk side bakkes generelt op om intentionen om at fremme nye muligheder for
virksomheders adgang til finansiering gennem etablering af en kapitalmarkedsunion.
Endelig stillingtagen til de konkrete tiltag som opfølgning på grønbogen og Rådets
konklusioner må i sagens natur afvente Kommissionens handlingsplan og konkrete
forslag.
Fra dansk side støttes en revision af prospektdirektivet med det formål at lette kravene
til prospekter, således at det bliver mere attraktivt for bl.a. SMV’er at benytte sig af
finansiering via kapitalmarkederne. Det er dog vigtigt, at investorerne fortsat er til-
strækkeligt beskyttede og får de nødvendige oplysninger.
Fra dansk side støttes udviklingen af et marked i EU for sekuritiseringer af høj kvalitet
med produkter, fælles standarder og transparens, som gør risici gennemskuelige for
investorerne. Eventuel ny EU-regulering bør bygge på markedsmæssige principper,
rette markedsfejl og skal fungere på almindelige konkurrencemæssige vilkår.
For så vidt angår behovet for harmonisering inden for selskabsret, insolvens og virk-
somhedsledelse, vil eventuelle forslag fra Kommissionen skulle analyseres nærmere
inden en endelig stillingtagen. Selvom det endnu er uklart, hvori eventuelle tiltag vil
bestå, stiller man sig fra dansk side umiddelbart tvivlende over for harmoniseringsbe-
hovet på skatteområdet.
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at tilslutte udkastet til rådskonklusioner.
14
Dagsordenspunkt 10: Forberedelse af DER den 25.-26. juni 2015
A: Europæisk semester: Landeanbefalinger mv.
KOM(2015) 250-277
Resumé
Der skal på ECOFIN d. 19. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes
stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2015 samt
landeanbefalinger og anbefalinger til euroområdet som helhed. Det Europæiske Råd
skal på mødet d. 25.-26. juni 2015 tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger, hvoref-
ter de formelt vedtages på ECOFIN den 14. juli.
Baggrund og indhold
EU-landene skal under det europæiske semester hvert år senest i april fremlægge
både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt nationale reformprogram-
mer (NRP).
I stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande og
ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-
on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-
nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres
penge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-
delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af eventuelle.
henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, samt landenes fremskridt
mod deres mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).
I de nationale reformprogrammer redegør landene dels for opfølgningen på de lande-
specifikke anbefalinger fra 2014 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye
tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.
beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.
Kommissionen har den 13. maj 2015 offentliggjort udkast til Rådets landeanbefalinger
(herunder et sæt anbefalinger til euroområdet) og Rådets udtalelser om landenes
stabilitets- og konvergensprogrammer (for hhv. eurolande og ikke-eurolande). Kom-
missionen har ligeledes den 28. maj offentliggjort tekniske vurderinger af landenes
stabilitets- og konvergensprogrammer.
Kommissionen har sammenlignet med sidste år generelt foreslået færre og mere fo-
kuserede anbefalinger, der afspejler de mest presserende makroøkonomiske udfor-
dringer i de enkelte lande, og som kræver handling på kort sigt. Se bilag 1 for en kate-
gorisering af Kommissionens anbefalinger til de enkelte lande.
Landeanbefalingerne afspejler for 16 lande, i varierende grad, specifikke behov for
korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har vurderet, at der eksiste-
rer uforholdsmæssig store ubalancer i fem af disse lande (Bulgarien, Frankrig, Kroati-
en, Italien og Portugal). Kommissionen annoncerede i februar, at den ville vurdere
ambitionsniveauet af Frankrigs og Kroatiens politiktiltag specificeret i bl.a. de nationale
reformprogrammer og på den baggrund vurdere, om der skulle tages yderligere skridt
under makroubalanceprocedurens korrigerende arm overfor de to lande. Efter en vur-
dering af de to landes programmer har Kommissionen konkluderet, at der ikke er be-
hov for en yderligere skærpelse af makroubalanceproceduren i de to lande. Se bilag 2
for kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene.
Udkastet til rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer
indeholder bl.a. en vurdering af landenes efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten.
15
Danmarks konvergensprogram
Danmarks konvergensprogram 2015 er fremlagt 27. marts 2015 og fastlægger, på
basis af forventningerne til det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020, de overord-
nede mål og strategier for finanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og
gæld frem til 2020. Af konvergensprogrammet fremgår bl.a. at:
 Der er fremgang i dansk økonomi. Produktionen steg støt i løbet af 2014, og
det har skabt yderligere fremgang på arbejdsmarkedet, hvor den private be-
skæftigelse er vokset med 38.000 personer siden midten af 2013. Samtidig er
boligmarkedet i fremgang, og forbrugertilliden er steget til samme niveau som
i midten af 00’erne. En betydeligt styrket konkurrenceevne og stigende vækst
på de vigtigste danske eksportmarkeder danner grundlag for øget eksport.
 BNP voksede med 1 pct. i 2014, især drevet af vækst i den private sektor. Her
steg BVT (BNP fratrukket nettoafgifter) med 1,4 pct., hvis der ses bort fra rå-
stofudvikling, som trækkes ned af lave oliepriser og en faldende produktion i
Nordsøen som følge af udtømningen af de tilgængelige ressourcer.
 Fundamentet for et holdbart opsving er til stede, og væksten i BNP skønnes
at blive omkring 1,6 pct. i år og 2,0 pct. næste år. Fremgangen ventes drevet
af tiltagende privatforbrug, som understøttes af bedringen på arbejdsmarke-
det, lave renter og lave oliepriser, samt af stigende eksport i takt med frem-
gangen i den globale økonomi. Samtidig styrkes virksomhedernes konkurren-
cedygtighed også af skatte- og afgiftslettelser og andre initiativer, der forbed-
rer virksomhedernes rammevilkår, herunder som led i Vækstplan DK og
Vækstpakke 2014. Den mellemfristede fremskrivning frem til 2020 indebærer,
at væksten i gennemsnit vil udgøre godt 2 pct. om året i perioden 2017-20.
 Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er afgørende for, at Dan-
mark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i
dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af
budgetloven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækst-
pagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP. Frem-
skrivningen indebærer, at afstanden til budgetlovens grænse for det struktu-
relle underskud på ½ pct. af BNP gradvist øges frem mod målet om strukturel
balance i 2020.
 Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode –
fra den globale krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er nor-
male – kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af
økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019. Den lange periode
med normalisering af konjunkturerne skal ses i lyset af, at genopretning efter
tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager særlig lang
tid, samt at fremgangen i potentielt BNP som følge af reforminitiativer ventes
at tage til i de kommende år.
Danmarks konvergensprogram 2015 er oversendt til Folketingets Europaudvalg til
orientering.
Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram
ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om
det danske konvergensprogram med følgende indhold:
 Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af Stabilitets- og
Vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 ventes det samlede of-
fentlige underskud øget fra 1,6 pct. af BNP i 2015 – hvor det er blevet under-
støttet af betydelige ekstraordinære indtægter – til 2,6 pct. af BNP i 2016.
Herefter ventes underskuddet reduceret og nå et budget i balance i 2020.
16
 Ifølge konvergensprogrammet forventes den mellemfristede budgetmålsæt-
ning opfyldt fra 2016 og frem, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.
 Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 39,8 pct. i 2015 til
36,7 pct. i 2020.
 Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivnin-
gerne, er realistisk.
 Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo være
i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i 2015. Ud fra en
helhedsvurdering ser der dog ud til at være risiko for en vis afvigelse fra reg-
lerne vedr. den mellemfristede målsætning (MTO) i 2016, hvor væksten i de
offentlige udgifter, opgjort efter den fælles metode, overstiger udgiftsreglens
grænse med 0,3 pct. af BNP. Selv om denne afvigelse ventes at være midler-
tidig, eftersom stigningen i nettoudgifterne i 2016 påvirkes af udfasningen af
engangstiltag vedrørende beskatning af pensionsopsparinger, kan der blive
behov for yderligere tiltag i 2016.
 På baggrund af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen
til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at den
danske finanspolitik generelt vil være i overensstemmelse med bestemmel-
serne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Danmarks nationale reformprogram
Danmarks Nationale Reformprogram for 2015 gør status over opfølgningen på de
landeanbefalinger, som blev rettet til Danmark under det europæiske semester 2014.
Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens
politik. Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer sunde offentlige
finanser inden for rammerne af budgetloven. Reformer af arbejdsmarkedet og initiati-
ver på uddannelsesområdet sigter blandt andet på at forbedre beskæftigelsesmulig-
hederne for personer på kanten af arbejdsmarkedet, og på at få mere afkast af ud-
dannelsessystemet. Og en række konkrete initiativer er taget for at øge konkurrencen
i servicesektoren.
Endelig redegør programmet for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at
bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål samt for den dan-
ske strategi for grøn, økonomisk og social bæredygtighed.
Der henvises i øvrigt til Danmarks nationale reformprogram 2015 af 27. marts 2015,
der er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.
Vurdering af Danmarks nationale reformprogram
Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-
gram:
 En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er, at der sikres et udbud af til-
strækkeligt kvalificeret arbejdskraft på lang sigt. Danmark har med reformen
af beskæftigelsesindsatsen i 2014 forbedret beskæftigelsesegnetheden for
personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af
reformen er dog på et tideligt stadie, og resultaterne heraf skal overvåges nø-
je. Det vurderes samtidig, at der stadig er behov for yderligere tiltag rettet mod
de personer, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, i over-
ensstemmelse med anbefalingerne i Carsten Koch-udvalgets anden rapport.
Nogle af de vigtigste faktorer i den forbindelse synes at være uddannelsesni-
veau, begrænset arbejdsmarkedserfaring og de unges og indvandrernes bag-
grund.
 Til trods for de store udgifter til uddannelse i Danmark er uddannelsesresulta-
terne kun gennemsnitlige, navnlig blandt elever med indvandrerbaggrund.
Folkeskolereformen og reformen af erhvervsuddannelserne søger at adresse-
re denne udfordring. Disse reformer skal gennemføres fuldt ud mhp. at for-
bedre uddannelsesresultaterne.
17
 En bedre konkurrenceevne er fundamental for at styrke den økonomiske
vækst i Danmark. Produktivitetsvæksten, som er afgørende i den henseende,
har gennemgående været svag i de sidste tyve år og er blevet hæmmet af
adgangsbarrierer og en stærk regulering i de dele af servicesektoren, der er
rettet mod hjemmemarkedet. Produktivitetskommissionen har peget på byg-
ge- og anlægsbranchen samt detailsektoren som områder, hvor produktivite-
ten kunne forbedres.
 Reglerne for placering af butikker er meget strenge, og der er ikke gjort noget
for at lempe dem. Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved strenge
byggeregler og et stort antal godkendelsesordninger. I november 2014 frem-
lagde regeringen en strategi for bygge- og anlægsbranchen, der søger at for-
enkle reglerne, strømline de tekniske elementer i byggeansøgninger, indføre
internationale standarder, harmonisere de nationale standarder og reducere
den tid, det tager at udstede en byggetilladelse. Strategien mangler dog at bli-
ve omsat til konkrete tiltag.
 Der findes stadig overlappende godkendelses- og autorisationsordninger, som
i visse tilfælde også skal anvendes ved levering af tjenesteydelser over græn-
ser. De autorisationer og godkendelser, der udstedes i andre medlemsstater,
anerkendes desuden ikke altid, når en tjenesteyder ønsker at etablere virk-
somhed i Danmark.
Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark
Rådet anbefaler, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger mhp. at:
1. Undgå en afvigelse fra den mellemfristede målsætning (MTO) i 2016.
2. Øge produktiviteten, særligt i den indenlandsk orienterede servicesektor, her-
under detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og at mindske barriererne
for etablering af detailvirksomhed og tage yderligere skridt mhp. at fjerne til-
bageværende barrierer forårsaget af autorisations- og certificeringsordninger
inden for byggesektoren.
Rådets udtalelser og anbefalinger til de enkelte EU-lande og euroområdet
Belgien anbefales:
1) at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,6 pct. af BNP mod den mellemfri-
stede målsætning i hhv. 2015 og 2016; at anvende ekstraordinære indtægter
til at nedbringe den offentlige gældsrate og knytte den lovpligtige pensionsal-
der til forventet levetid; at nå til enighed om en forpligtende fordeling af fi-
nanspolitiske mål på tværs af alle statslige niveauer.
2) at gennemføre en omfattende skattereform, som udvider skattebasen, flytter
beskatningen fra arbejde til andre skattebaser og eliminerer ineffektive skatte-
udgifter;
3) at reducere negative incitamenter til arbejde, styrke adgangen til arbejdsmar-
kedet for særlige grupper og adressere manglende færdigheder og mismatch i
arbejdsstyrken;
4) at genoprette konkurrenceevnen ved i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter at sikre en lønudvikling, der følger produktiviteten.
Bulgarien anbefales:
1) at undgå en strukturel forringelse af de offentlige finanser i 2015 og sikre en
strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2016; at gennemføre tiltag for at styr-
ke skatteopkrævningen og håndtere skyggeøkonomien; at øge omkostnings-
effektiviteten i sundhedssystemet;
2) til december 2015 at have gennemført en uafhængig kvalitetskontrol af værdi-
papirer og en bottom-up stresstest af hele banksektoren i tæt samarbejde
med europæiske institutioner; at udføre en porteføljescreening i pensions- og
forsikringssektoren; at forny og styrke tilsyn med den finansielle sektor, bl.a.
18
en styrkelse af rammebetingelserne for bankafvikling og indskudsgarantier; at
sikre bedre drift i finansielle institutioner;
3) at fremme beskæftigelsen af grupper på kanten af arbejdsmarkedet; at fast-
sætte minimumslønninger og minimumssatser for sociale ydelser i samarbej-
de med sociale parter under hensyntagen til ydelsernes effekt på fattigdom
blandt arbejdere, jobskabelse og konkurrenceevne;
4) at vedtage planlagte reformeringer af skolesystemet og øge undervisningsdel-
tagelsen for de dårligst stillede børn, særligt romaer;
5) at forberede en omfattende reform af konkurslovgivning, særligt mhp. at for-
bedre mekanismerne vedr. konkurs og gældsomstrukturering.
Estland anbefales:
1) at undgå at afvige fra de mellemfristede finanspolitiske mål i 2015 og 2016;
2) at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen ved bl.a. at gennemføre planlagte re-
former på området; at styrke incitamenter til at arbejde ved tiltag rettet mod
lavtlønnede; at sikre ligeløn kønnene imellem; at sikre sociale ydelser og bør-
nepasningsordninger af høj kvalitet;
3) at øge deltagelsen i erhvervsuddannelser og sikre uddannelsessystemers ar-
bejdsmarkedsrelevans bl.a. ved at forbedre udbuddet af lærepladser; at foku-
sere den offentlige indsats inden for forskning og innovation på få specialise-
rede områder.
Finland anbefales:
1) at sikre at det uforholdsmæssigt store underskud rettidigt og holdbart bringes
under 3 pct. af BNP i tråd med Finlands kommende henstilling; at fortsætte
indsatsen for at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og styrke vækstvilkå-
rene;
2) at implementere den vedtagne pensionsreform og gradvist fjerne muligheder-
ne for tidlig tilbagetrækning; at sikre effektiv implementering af de administra-
tive reformer i regionale myndigheder og social- og sundhedssektoren mhp.
på at øge omkostningseffektivitet og kvalitetssikring;
3) at fortsætte arbejdet med at forbedre erhvervsdeltagelsen blandt unge, ældre
arbejdere og langtidsledige; at sikre, i samarbejde med sociale parter, at løn-
udviklingen følger produktiviteten;
4) At gennemføre tiltag med henblik på at øge konkurrencen i detailbranchen.
Frankrig anbefales:
1) at gennemføre tilstrækkelige finanspolitiske tiltag for at sikre en holdbar kor-
rektion af underskuddet inden henstillingens frist i 2017 ved at styrke budget-
strategien, foretage nødvendige skridt i alle år og anvende ekstraordinære
indtægter til at reducere det offentlige underskud; at specificere planlagte ud-
giftsreduktioner og tilvejebringe en uafhængig evaluering af effekten af centra-
le tiltag;
2) at styrke arbejdet med udgiftsanalyser og udpege konsolideringsmuligheder
på tværs af alle offentlige administrative niveauer; at begrænse lokale myn-
digheders administrative udgifter; at tage yderligere skridt inden marts 2016
mhp. at sikre pensionsordningers holdbarhed på lang sigt;
3) at sikre at de reducerede lønomkostninger som følge af virksomheds-
skattefradraget ifm. beskæftigelses- og konkurrenceevneforbedrende reformer
fastholdes bl.a. ved at gennemføre reformerne fuldt ud i 2016; at reformere
lønfastsættelsessystemet, i samarbejde med sociale parter, så lønninger ud-
vikler sig i tråd med produktiviteten; at sikre at udviklingen i minimumslønnin-
gerne fremmer beskæftigelse og konkurrenceevne;
4) inden udgangen af 2015 at reducere lovgivningsmæssige barrierer for virk-
somheders vækst; at fjerne restriktioner på adgang til og konkurrence i regule-
rede erhverv fra 2015, særligt i sundhedssektoren;
19
5) at simplificere og effektivisere skattesystemet særligt ved at fjerne ineffektive
skatteudgifter; at reducere produktions- og selskabsskatter mhp. at fremme
investeringer, mens forbrugsskattebasen udvides;
6) at reformere arbejdsmarkedslovgivningen mhp. at skabe incitamenter for ar-
bejdsgivere til at ansætte folk på ikke-tidsbegrænsede kontrakter; at muliggø-
re afvigelser fra de generelle arbejdstidsbestemmelser på virksomheds- og
sektorniveau; at reformere overenskomstlovgivningen inden udgangen af
2015; at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet mhp. at gøre det
økonomisk holdbart og fremme incitamenter til at vende tilbage til arbejdsmar-
kedet.
Irland anbefales:
1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden
henstillingens frist i 2015; at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP
mod det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at anvende ekstraordinære indtæg-
ter til at mindske budgetunderskuddet; at begrænse muligheden for diskretio-
nært og uden særlige betingelser at kunne ændre udgiftslofterne; at udvide
skattebasen og vurdere skatteudgifterne, herunder som følge af nedsat
moms;
2) at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet ved bl.a. at reduce-
re udgifter til medicin omfattet af patent; at indføre aktivitetsbaseret finansie-
ring i hele sundhedssystemet;
3) at øge husholdningernes arbejdsudbud og adressere risiko for børnefattigdom
ved at mindske husholdningers tilbagebetaling af ydelser ved tilbagevenden til
arbejdsmarkedet samt gennem bedre adgang til fuldtidsbørnepasning;
4) at færdiggøre en holdbar omstrukturering af boliglån med udløb inden udgan-
gen af 2015; at udvikle yderligere tiltag for SMV’er ift. adgang til kapital og
gældsomstrukturering; at sikre at et centraliseret kreditregister er i funktion in-
den 2016.
Italien anbefales:
1) at sikre en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,25 pct. af BNP mod det mel-
lemfristede mål (MTO) i 2015 og på mindst 0,1 pct. i 2016 ved at gennemføre
de nødvendige strukturelle tiltag i begge år og under hensyntagen til de tillad-
te afvigelser i forbindelse med implementering af strukturreformer; hurtigt og
grundigt at gennemføre privatiseringsprogrammet og anvende ekstraordinære
indtægter til at sikre fremskridt med nedbringelse af den offentlige gældsrate;
at implementere skattereformer særligt mhp. justering af skatteudgifter og
ejendomsværdier samt overholdelse af skattereglerne;
2) at implementere den planlagte nationale strategiske plan for havne og logistik
særligt for at fremme kombineret transport gennem bedre forbindelser; at sik-
re bedre forvaltning af EU-midler.
3) at vedtage og implementere verserende love mhp. at forbedre de institutionel-
le rammer og modernisere den offentlige administration; at sikre at vedtagne
reformer, der har til hensigt at effektivisere den civile retsproces, reducerer
sagsforløbets længde;
4) at introducere forpligtende tiltag inden udgangen af 2015 for at håndtere
svagheder i banksektoren og fremskynde reduktionen af misligholdte lån;
5) at vedtage og gennemføre lovgivning vedr. løntilskudsordninger, ændringer i
kontraktuelle forhold og styrkelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik; i samarbejde
med sociale parter at sikre effektive rammer for kontraktforhandlinger; at im-
plementere den vedtagne skolereform og udvide erhvervsorienteret tertiær
uddannelse mhp. at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden;
6) at implementere simplificeringsdagsordenen for 2015-17 for at lette admini-
strative og lovgivningsmæssige byrder; at indføre konkurrencefremmende til-
tag i alle sektorer omfattet af konkurrenceloven og eliminere øvrige barrierer;
at sikre at alle lokale offentlige servicekontrakter lever op til gældende krav in-
den udgangen af 2015.
20
Kroatien anbefales:
1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden
henstillingens frist i 2016 ved at gennemføre nødvendige tiltag i 2015 og styr-
ke budgetstrategien for 2016; at offentliggøre og implementere resultaterne af
den gennemførte gennemgang af offentlige udgifter; at forbedre udgiftskon-
trollen på centralt og lokalt niveau; at vedtage den planlagte lov vedr. finans-
politisk ansvarlighed og styrke statsrevisionens rolle; at introducere en løben-
de ejendomsbeskatning og sikre overholdelse af momsregler; at styrke kon-
trollen med den offentlige gæld særligt ved årligt at offentliggøre en gældssty-
ringsstrategi;
2) at mindske tidlig tilbagetrækning; at effektivisere pensionsudgifter ved at
stramme definitionen af vanskelige og farlige erhverv; at omkostningseffektivi-
sere sundhedsvæsenet;
3) at forbedre rammerne for lønfastsættelse i samarbejde med sociale parter og
at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet og makroøko-
nomiske betingelser; at styrke incitamentet for at arbejde for arbejdsløse per-
soner; at gennemføre reformer af systemet for sociale ydelser;
4) at reducere overlap mellem forvaltningslag; at øge transparens og troværdig-
hed i den offentlige sektor; at fremme privatisering af offentlige selskaber;
5) at reducere afgifter og fjerne uhensigtsmæssige barrierer for serviceudbydere;
at øge effektivitet og kvalitet i det juridiske system;
6) at forstærke rammerne for konkurshåndtering mhp. at omstrukturere gæld; at
styrke den finansielle sektor i lyset af et stort omfang af misligholdte lån i
fremmed valuta samt svag drift af visse institutioner.
Letland anbefales:
1) at sikre at afvigelsen fra det mellemsigtede mål (MTO) i 2015 og 2016 er be-
grænset til et omfang i overensstemmelse med det tilladte ved gennemførel-
sen af den planlagte pensionsreform;
2) at forbedre erhvervsuddannelserne, fremskynde den planlagte studiereform
og øge udbuddet af lærepladser; at sikre at den nye finansieringsmodel for vi-
deregående uddannelser belønner kvalitet; at målrette forskningsfinansiering
og fremme private investeringer i innovation;
3) at reformere socialhjælpen, sikre tilstrækkelige ydelser og øge erhvervsdelta-
gelsen; at reducere de høje indkomstskatter for lavtlønnede ved at flytte skat-
tebyrden til andre områder; at forbedre adgangen til og kvaliteten af sund-
hedssystemet og sammenkoble finansiering af hospitaler med deres ydeevne;
4) at forbedre effektiviteten i det juridiske system ved bl.a. at sikre tilstrækkelige
midler til at bekæmpe skattesvig; at forbedre lovgivning om udbud af offentlig
service.
Litauen anbefales:
1) at undgå at afvige fra de mellemfristede mål (MTO) i 2015 og at sikre at afvi-
gelsen i 2016 er begrænset til et omfang i overensstemmelse med det tilladte
ved gennemførelsen af den planlagte pensionsreform; at udvide skattebasen
og styrke skatteopkrævningen;
2) at imødekomme udfordringerne ved en mindsket befolkningsandel i den ar-
bejdsdygtige alder ved at øge arbejdsmarkedsrelevansen af udbudte uddan-
nelser, forbedre sundhedssystemet; at reducere de høje indkomstskatter for
lavtlønnede ved at flytte skattetrykket til andre områder;
3) at vedtage en reform af pensionssystemet der bl.a. adresserer udfordringer
vedr. utilstrækkelige pensionsmidler; at udvide dækningen af arbejdsløsheds-
understøttelse og øge beskæftigelsesegnetheden blandt de jobsøgende.
Luxembourg anbefales:
1) at udvide skattebasen særligt for forbrugsgoder, løbende ejendomsbeskatning
og miljøafgifter;
21
2) at eliminere forskellen mellem den lovbestemte og den effektive pensionsal-
der ved at begrænse tidlig tilbagetrækning og ved at knytte den lovpligtige
pensionsalder til den forventede levetid;
3) at reformere lønfastsættelsessystemet i samarbejde med sociale parter mhp.
at sikre, at lønninger udvikler sig i tråd med produktiviteten.
Malta anbefales:
1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at sikre en struk-
turel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015
og 2016;
2) at forbedre basale færdigheder og fortsat reducere frafaldet i grundskolen ved
at fremme den løbende faglige udvikling af lærerne;
3) at fremskynde forhøjelsen af den lovbestemte pensionsalder og knytte denne
til den forventede levetid;
4) at forbedre adgangen til finasieringsmulighederne for små virksomheder.
Nederlandene anbefales:
1) at omprioritere offentlige udgifter mhp. at fremme investeringer i forskning og
udvikling og sikre rammebetingelser, der understøtter private investeringer i
forskning og udvikling mhp. at øge vækstpotentialet;
2) at fremskynde nedtrapningen af skattefradraget for boliglån; at tilvejebringe en
mere markedsorienteret prismekanisme på lejemarkedet;
3) at reducere omfanget af bidrag til pensionssystemet for personer i de tidlige år
af arbejdslivet.
Polen anbefales:
1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at sikre en struk-
turel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015
og 2016; at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd; at begrænse anvendel-
sen af reducerede momssatser;
2) at påbegynde en udligning af forskelle på pensionsordningerne mellem land-
mænd samt minearbejdere og andre arbejdere; at oprette et system til at regi-
strere landmænds indkomst;
3) at reducere den høje anvendelse af midlertidige kontrakter på arbejdsmarke-
det;
4) at fjerne barrierer for investeringer i jernbaneprojekter.
Portugal anbefales:
1) at sikre en holdbar tilpasning af det uforholdsmæssigt store underskud inden
henstillingens frist i 2015; at opnå en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP
mod det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at styrke lovgivning mhp. at kon-
trollere offentlige udgifter; at forbedre den mellemfristede holdbarhed af pen-
sionssystemet; at sikre den finansielle holdbarhed af statsejede selskaber; at
forbedre skatteopkrævningen og effektiviteten af skatteadministrationen;
2) at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet i samarbejde
med sociale parter; at sikre at udviklingen i minimumslønningerne er konsi-
stent med målet om at fremme beskæftigelse og konkurrenceevne;
3) at forbedre offentlig arbejdsformidling særligt for ikke-registrerede unge; at
sikre effektiv aktivering af modtagere af sociale ydelser;
4) at tage tiltag mhp. at reducere virksomhedsgæld: at adressere virksomheder-
nes misligholdte låneforpligtelser overfor bankerne og at reducere virksomhe-
dernes gældsbias; forbedre effektiviteten af gældssaneringsværktøjer til leve-
dygtige virksomheder.
5) at øge gennemsigtigheden ved udbud af kontrakter i transportsektoren og i
forbindelse med offentlig-private partnerskaber på lokalt og regionalt niveau.
Rumænien anbefales:
22
1) at anvende alle nødvendige midler for at afvikle det igangværende lånepro-
gram;
2) at begrænse afvigelsen fra det mellemfristede mål (MTO) i 2015 til maksimalt
0,25 pct. af BNP og vende tilbage til det mellemfristede mål (MTO) i 2016; at
implementere skatteopkrævningsstrategien, bekæmpe ikke-registeret arbejde
og fremskynde harmoniseringen af pensionsalderen for mænd og kvinder;
3) at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik i særdeleshed mhp. beskæftigelse
af unge og langtidsledige; at sætte klare retningslinjer for fastsættelse af mi-
nimumslønninger i samarbejde med sociale parter; at introducere en mini-
mumsløn; at øge adgang til og kvalitet af undervisning og pasning af mindre
børn særligt romaer; at reducere frafald i skolerne; at forfølge den nationale
sundhedsstrategi 2014-2020 for at adressere problemer med lav tilgængelig-
hed, manglende finansiering og ineffektive ressourcer;
4) at vedtage den planlagte lov vedr. drift af statsejede selskaber.
Slovakiet anbefales:
1) at øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren blandt andet ved at for-
bedre hospitalsledelsen og styrke den primære sundhedspleje; at forbedre
skatteopkrævningen;
2) at nedbringe langtidsledighed ved at introducere aktiveringskrav, efteruddan-
nelse og opkvalificering; at øge incitamenterne for kvinder til at forblive i eller
returnere til beskæftigelse ved at forbedre udbuddet af børnepasningstilbud;
3) at forbedre uddannelsen af lærere og attraktiviteten af lærererhvervet mhp. at
dæmme op for forringelsen af uddannelsesresultater; at øge undervisnings-
deltagelsen blandt romabørn;
4) at fremme investeringer i infrastruktur ved at ensrette de administrative proce-
durer for ret til jordanvendelse og byggetilladelser; at øge konkurrencen i of-
fentlige udbud og forbedre kontrollen af offentlige indkøb.
Slovenien anbefales:
1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden
henstillingens frist i 2015 og sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. mod det
mellemfristede mål (MTO) i 2016; at vedtage og implementere en national
budgetregel; at fremme langsigtede reformer af pensionssystemet; ved ud-
gangen af 2015 at have vedtaget en sundheds- og ældreplejereform;
2) at revurdere lønfastsættelsesmekanismerne i samarbejde med sociale parter;
at højne arbejdsmarkedsparathed blandt ældre arbejdere og personer, der har
få færdigheder; at bekæmpe langtidsledighed og sørge for tilstrækkelige inci-
tamenter til at forlænge arbejdslivet;
3) at nedbringe andelen af misligholdte lån i bankerne; at forbedre bankernes
muligheder for overvågning og kontrol af kreditrisiko; at forsætte omstrukture-
ringen i banksektoren og sikre en effektiv drift af det offentlige selskab for om-
strukturering og afvikling af banker; at forbedre adgangen til finansiering for
SMV’er; at vedtage en strategi for det statslige selskab for drift af statslig virk-
somhed;
4) at sikre at de reformer, som er vedtaget mhp. at forbedre effektiviteten af den
civile retsproces, reducerer sagsforløbets længde.
Spanien anbefales:
1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden
henstillingens frist i 2016 ved at gennemføre strukturelle tiltag i 2015 og 2016;
at styrke gennemsigtighed og troværdighed ved regionale myndigheders brug
af offentlige midler; at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren
og rationalisere hospitalernes udgifter til medicin;
2) at færdiggøre reformen af sparekassesektoren bl.a. vha. lovmæssige tiltag og
færdiggøre omstrukturering og privatisering af statsejede sparekasser;
3) at fremme sammenhængen mellem lønninger og produktivitet i samarbejde
med sociale parter og under hensyntagen økonomisk udvikling på tværs af
23
regioner, sektorer og virksomheder; at forbedre kvalitet og effektivitet af vej-
ledning i forbindelse med jobsøgning bl.a. mhp. at nedbringe ungdomsar-
bejdsløshed; at strømline minimumslønninger og sociale ydelser og fremme
regional mobilitet;
4) at fjerne vækstbarrierer for virksomheder; at implementere vedtagne reformer
af regulerede erhverv; at fremskynde implementering af loven om et indre
marked i Spanien.
Storbritannien anbefales:
1) at gennemføre tilstrækkelige finanspolitiske tiltag under proceduren for ufor-
holdsmæssigt store underskud og bestræbe sig på at tilpasse underskuddet
på holdbar vis inden henstillingens frist i 2016-2017;
2) at øge boligudbuddet blandt andet ved at implementere reformer af den natio-
nale byggeplanlægningsramme;
3) at adressere kvalifikationsflaskehalse ved at øge arbejdsgivernes interesse i
at udbyde flere lærepladser; at reducere antallet af unge med begrænsede
basale færdigheder; yderligere at forbedre adgangen til prisvenlig kvalitets
fuldtidsbørnepasning.
Sverige anbefales:
1) at adressere stigningen i husholdningernes gæld ved at justere finanspolitiske
incitamenter særligt ved gradvist at begrænset skattefradraget for rentebeta-
linger på boliglån eller ved at hæve den løbende ejendomsbeskatning og ved
at øge afdragsraten på boliglån; at ensarte regler og fremme konkurrencen i
byggesektoren mhp. at afhjælpe underudbuddet af boliger.
Tjekkiet anbefales:
1) at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2016; at forbedre omkost-
ningseffektiviteten og driften i sundhedssektoren;
2) at bekæmpe skattesvig, forenkle skattesystemet og implementere anti-
korruptionsstrategien; at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af offentlige
indkøbsprocedurer særligt ved at etablere et centralt register for offentlige
kontrakter;
3) at reducere den høje indkomstbeskatning af lavtlønnede ved at flytte skatten
til andre områder; fortsat øge adgangen til børnepasning til overkommelige
priser;
4) at implementere reformen for videreuddannelse; at sikre tilstrækkelig efterud-
dannelse af lærere, støtte udfordrede skoler, og øge deltagelsen af dårligt stil-
lede børn, herunder romaer.
Tyskland anbefales:
1) at anvende det finanspolitiske råderum til at fremme offentlige investeringer i
infrastruktur, uddannelse og forskning; at forbedre effektiviteten af skattesy-
stemet mhp. at fremme private investeringer; at forbedre strukturen af de fi-
nanspolitiske relationer mellem staten, delstaterne og kommunerne særligt for
at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer på alle niveauer;
2) at øge incitamentet til senere tilbagetrækning; at reducere høje indkomstskat-
ter, særligt for lavtlønnede; at revidere beskatningen af deltidsarbejde for at
lette overgangen til andre typer af beskæftigelse.
3) at tage tiltag for at fremme konkurrencen i servicesektoren, særligt i de regule-
rede erhverv; at fjerne de resterende barrierer for konkurrence på jernbane-
markederne.
Ungarn anbefales:
1) at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod det mellemfristede mål
(MTO) i 2015 og på 0,6 pct. af BNP i 2016;
2) at gennemføre tiltag mhp. at genoprette normal långivning i realøkonomien; at
mindske risikoen ved øget statsligt ejerskab i banksektoren.
24
3) at reducere konkurrenceforvridende sektorspecifik beskatning; at fjerne barrie-
rer i servicesektoren; at reducere skatten for lavtlønnede; fortsat at bekæmpe
skattesvig, reducere omkostninger forbundet ved efterlevelse af regulering og
styrke skatteopkrævningen; at øge konkurrence og gennemsigtighed i offent-
lige indkøb og fortsat at reducere korruption.
4) at omlægge ressourcer allokeret til offentlig aktivering på det private arbejds-
marked; forbedre tilstrækkelighed og dækning af sociale ydelser;
5) at øge undervisningsdeltagelsen blandt dårligt stillede grupper, særligt roma-
er, og forbedre den tilbudte støtte til disse grupper gennem målrettet under-
visning; at lette overgang mellem forskellige uddannelsestrin og arbejdsmar-
kedet og forbedre oplæringsmuligheder.
Østrig anbefales:
1) at undgå afvigelse fra de mellemfristede mål (MTO) i 2015 og 2016; at sikre
budgetneutralitet af skattereformen, der har til formål at reducere indkomst-
skattetrykket; at strømline de budgetmæssige relationer mellem de forskellige
forvaltningslag; at forbedre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet
særligt ved at harmonisere pensionsalderen for mænd og kvinder og sikre
sammenhæng mellem pensionsalderen og forventet levetid;
2) at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for ældre arbejdere og kvinder ved at for-
bedre udbuddet af børnepasning og langsigtet ældreplejeservice; at forbedre
de uddannelsesmæssige resultater blandt dårligt stillede unge;
3) at fjerne væsentlige barrierer for serviceudbydere og for etablering af visse ty-
per af virksomheder;
4) adressere de potentielle sårbarheder i den finansielle sektor i forhold til uden-
landsk eksponering og utilstrækkelig kvalitet af aktiver;
Euroområdet anbefales:
1) at gøre det til en politisk prioritet at fremme strukturreformer, der reducerer in-
tern og ekstern gæld og fremmer investeringer; løbende at vurdere reformud-
viklingen i medlemslande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer; i foråret
2016 at tage beslutning om opfølgningen på den koordinerede drøftelse om at
reducere skattekilen på arbejde og reformere servicesektoren;
2) at koordinere finanspolitikken i eurolandene så den overordnede finanspoliti-
ske position i euroområdet afspejler holdbarhedsrisici og konjunkturforhold; i
foråret 2016 at have afholdt en tematisk diskussion af kvalitetsforbedringer og
holdbarhed af offentlige finanser og af at sikre mere vækstvenlige skattesy-
stemer; at overvåge og vurdere funktionaliteten af de nyligt forstærkede natio-
nale finanspolitiske rammer;
3) at sikre færdiggørelsen af opfølgningen på ECB’s sundhedstjek af de europæ-
iske banker (Comprehensive Assessment), implementeringen af direktivet om
genopretning og afvikling af banker og fuldendelse af ratificeringen af den
mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond og gøre fonden fuldt ope-
rationel fra januar 2016; fremme markedsbaseret finansiering mhp. at forbed-
re adgangen til finansiering for SMV’er samt udvikle alternative finansierings-
kilder; at tilskynde reformer af rammerne for konkursbehandling;
4) at fortsætte arbejdet med videreudvikling af den Økonomiske og Monetære
Union og bidrage til at forbedre rammen for det økonomiske samarbejde.
ECOFIN drøfter den 19. juni rådsudtalelser og landeanbefalinger om økonomisk poli-
tik, finansielle forhold m.v. Beskæftigelsesrådet (EPSCO) drøfter den 18. juni lande-
anbefalingerne om beskæftigelse. Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig landean-
befalingerne den 25.-26. juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 14. juli.
Hjemmelsgrundlag
Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2
og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.
25
makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.
Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-
bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning
1175/2011.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har offentliggjort tre rapporter vedr. det europæiske semester.
Rapporterne omhandler hhv. den årlige vækstundersøgelse 2015, sociale og beskæf-
tigelsesmæssige aspekter i vækstundersøgelsen 2015 samt forvaltning af det indre
marked i regi af det europæiske semester. Europa-Parlamentet skal ikke høres om
landeanbefalingerne.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-
nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-
tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til
sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-
dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om landeanbefalingerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg. Øvrige sager relateret til det europæiske semester, særligt sagerne om
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslingsrapporten under makro-
ubalanceproceduren for 2015 samt rådkonklusioner vedr. Kommissionens landerap-
porter, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN hhv. den 17.
februar og den 12. Maj 2015.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-
falinger til Danmark. Fra dansk side har man ikke bedt om ændringer, men alene en
uddybning fsva. anbefalingen om styrkelse af produktiviteten.
Fra dansk side kan man tage Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefa-
linger til de øvrige EU-lande til efterretning og tilslutte sig den enighed, som måtte
kunne opnås i Rådet på dette grundlag.
26
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalel-
ser og anbefalinger til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer.
27
Dagsordenspunkt 12: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM(2015) 242, 243, 244, 245 og 246
Resumé
Forslag om ophævelse af henstillinger til Malta og Polen
Kommissionen har forud for det kommende ECOFIN fremsat forslag om ophævelse af
henstillinger for to lande, som har korrigeret deres uforholdsmæssigt store underskud.
Det drejer sig om Malta, som havde frist i 2014, og Polen, som har frist i 2015.
Forslag om tildeling af revideret henstilling til UK
Kommissionen har udarbejdet en rapport om UK’s efterlevelse af deres henstilling
med frist i budgetåret 2014-15 (1. april 2014 til 31. marts 2015). I rapporten vurderer
Kommissionen, at UK ikke har bragt det offentlige underskud under 3 pct. til fristen og
heller ikke har gennemført tilstrækkelige strukturelle finanspolitiske tiltag mhp. at ned-
bringe underskuddet. På den baggrund fremsætter Kommissionen forslag om en be-
slutning om mangel på virkningsfulde foranstaltninger, dvs. utilstrækkelig efterlevelse
af henstillingen. Samtidig fremsættes forslag om en revideret henstilling med nye
stramningskrav og frist for at bringe det offentlige underskud under grænsen på 3 pct.
af BNP i budgetåret 2016-17.
Kommissionens rapport om Finland
Kommissionen har udarbejdet en rapport om Finland, som ikke på nuværende tids-
punkt har en henstilling, men som er i fare for at overskride Stabilitets- og Vækstpag-
tens regler om uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen vil vente med yder-
ligere skridt i proceduren, til man har foretaget en vurdering af de finanspolitiske pla-
ner, som Finlands nyvalgte regering har indsendt primo juni.
Baggrund
Kommissionen har forud for det kommende ECOFIN fremsat forslag om håndtering af
de igangværende procedurer for uforholdsmæssigt store underskud for Malta, Polen
og UK. Kommissionen har desuden udarbejdet en rapport om Finland, som ikke på
nuværende tidspunkt har en henstilling, men som er i fare for at overskride Stabilitets-
og Vækstpagtens regler om uforholdsmæssigt store underskud.
Indhold
Kommissionen har stillet forslag om ophævelse af henstillingerne for Malta og Polen.
Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kan en henstilling ophæves, hvis underskuddet er
bragt holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP – dvs. at det faktiske observerede
underskud er bragt under 3 pct. af BNP til fristen, og det skønnes at forblive under
grænsen i hele prognoseperioden – og gældsreglen (som indebærer, at den del af
gælden, der overstiger 60 pct. af BNP, i gennemsnit skal nedbringes med 1/20 per år
opgjort over en periode på tre år) samtidig ventes overholdt fremadrettet.
Malta – Ophævelse af henstilling
Malta modtog i 2013 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store un-
derskud, efter at landet i 2012 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3
pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke overholdt Pagtens gældsre-
gel, som indebærer et krav om tilstrækkelig nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.
Henstillingen har frist i 2014.
Både Kommissionens forårsprognose og Maltas stabilitetsprogram peger på, at kra-
vene for ophævelse af henstillingen er opfyldt, idet underskuddet er bragt holdbart
28
under 3 pct. af BNP til fristen og gældsreglen ventes overholdt. På den baggrund har
Kommissionen fremsat forslag om at ophæve Maltas henstilling.
Tabel 1 - Kommissionens skøn for Maltas offentlige finanser
2012 2013 2014 2015 2016
Underskud (Pct. af BNP) 3,6 2,6 2,1 1,8 1,5
Struktursaldo (Pct. af BNP) -3,9 -2,6 -2,6 -2,1 -1,6
Gæld (Pct. af BNP) 67,4 69,2 68,0 67,2 65,4
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2015
Polen – Ophævelse af henstilling
Polen modtog i 2009, på baggrund af et offentligt underskud der oversteg grænsen på
3 pct. af BNP, en henstilling om at bringe det offentlige underskud holdbart under 3
pct. af BNP senest i 2012. Henstillingen er siden blevet revideret og forlænget to gan-
ge. Den nuværende reviderede henstilling fra 2014 har frist i 2015.
Polen havde et underskud på 3,2 pct. af BNP i 2014. Hvis der, i overensstemmelse
med reglerne, korrigeres for omkostninger relateret til en tidligere gennemført pensi-
onsreform, udgør underskuddet dog kun 2,8 pct. af BNP. Underskuddet ventes redu-
ceret yderligere i de kommende år. Polens underskud vurderes på den baggrund at
være bragt holdbart under 3 pct. af BNP - et år før fristen. Samtidig ventes Polens
gæld at forblive under 60 pct. af BNP, og gældsreglen er således overholdt. Polen
opfylder dermed Pagtens krav til ophævelse, og Kommissionen har derfor fremsat
forslag om at ophæve Polens henstilling.
Tabel 2 - Kommissionens skøn for Polens offentlige finanser
2014 2015 2016
Underskud (Pct. af BNP) 3,2* 2,8 2,6
Struktursaldo (Pct. af BNP) -2,7 -2,5 -2,3
Gæld (Pct. af BNP) 50,1 50,9 50,8
Anm.: *Underskuddet i 2014 udgør 2,8 pct. af BNP efter korrektion for udgifter til en pensionsreform
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2015
UK - mangel på virkningsfulde foranstaltninger og tildeling af revideret henstilling
UK modtog i 2008, på baggrund af en planlagt overskridelse af grænsen på 3 pct. af
BNP for det offentlige underskud, en henstilling om at bringe underskuddet under 3
pct. af BNP senest i budgetåret 2009-10. I 2009 konkluderede Kommissionen og Rå-
det, at UK ikke havde gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. at nedbringe underskud-
det. UK blev efterfølgende tildelt en revideret henstilling af Rådet (den nuværende)
med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i budgetåret 2014-15. Henstil-
lingen indebærer, udover kravet om at nedbringe den faktiske saldo, også krav om at
gennemføre strukturelle budgetforbedringer 1¾ pct. af BNP årligt.
De seneste tal viser, at UK havde et underskud på 5,2 pct. af BNP i budgetåret 2014-
15, og det står dermed klart, at det faktiske underskud ikke er nedbragt tilstrækkeligt til
fristen. Konjunkturerne kan have stor indvirkning på det faktiske underskuds størrelse,
og Kommissionen skal derfor, i henhold til reglerne, undersøge om UK har gennemført
de krævede strukturelle budgetforbedringer. Kommissionens analyse viser, at UK i
løbet af henstillingsperioden gennemsnitligt har forbedret struktursaldoen med 1,1 pct.
af BNP årligt7 – betydeligt mindre end henstillingens krav på 1¾ pct. af BNP - og en
samlet vurdering af UK’s finanspolitiske tiltag bekræfter, at UK ikke har leveret de
nødvendige stramninger.
7
Tallet er korrigeret for ændringer i strukturelle faktorer og stemmer derfor ikke overens med tabel 3.
29
Kommissionen har på grundlag af sin analyse fremsat forslag til Rådet om en beslut-
ning om mangel på virkningsfulde foranstaltninger. Da UK ikke er et euroland, er det
dog ikke muligt at optrappe proceduren for uforholdsmæssigt store underskud8.
Kommissionen fremsætter samtidig forslag til Rådet om tildeling af en revideret hen-
stilling, der forlænger UK’s frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med to
år til budgetåret 2016-17. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemfø-
re årlige strukturelle stramninger svarende til ½ pct. af BNP i budgetåret 2015-16 og
1,1 pct. af BNP i 2016-17. Desuden anbefales UK at hæve den offentlige pensionsal-
der og gennemføre strukturelle reformer på linje med de landespecifikke anbefalinger.
Tabel 3 – UK’s offentlige finanser under henstillingen og mål under den reviderede henstilling (markeret med gråt)
2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 2016-17
Underskud (Pct. af BNP) 10,9 9,1 7,7 7,6 5,8 5,2 4,1 2,7
Struktursaldo (Pct. af BNP) -8,0 -7,0 -5,9 -5,9 -4,6 -4,7 -4,2 -3,2
Strukturel stramning (Pct. af BNP) -2,2 1,0 1,1 0,0 1,3 -0,1 0,5 1,1
Kilde: Kommissionens arbejdspapir om UK, SWD(2015) 112
Anm.: Afrunding medfører, at nogle decimaler ikke stemmer
Finland – Kommissionens rapport
De reviderede tal for Finland for 2014 viser, at underskuddet udgjorde 3,2 pct. af BNP
(mod en tidligere forventning om 2,7 pct. af BNP) og dermed overskred Stabilitets- og
Vækstpagtens 3 pct.-grænse. Kommissionens forårsprognose, samt Finlands eget
stabilitetsprogram (begge er, grundet det finske valg, baseret på en mekanisk frem-
skrivning), peger på, at underskuddet forbliver over 3 pct. af BNP i 2015 og 2016. Der
gives som udgangspunkt ikke en henstilling, hvis underskuddet er tæt på grænsen (i
praksis vil det sige højst 3,5 pct. af BNP) og samtidig er midlertidigt (i praksis maks. ét
år). Kommissionen vurderer, at underskuddet er tæt på grænsen i alle årene, men
ikke midlertidigt, idet det strækker sig over flere år. Kommissionens vurdering er på
den baggrund, at Finland ikke overholder underskudsreglen.
Finlands bruttogæld er steget betydeligt de seneste år og ventes at overskride græn-
sen på 60 pct. af BNP i år og næste år. Overskridelsen i 2015 kan forklares af de
ugunstige konjunkturer og gæld, der er blevet optaget for at yde finansiel assistance til
andre eurolande, i 2016 overskrides grænsen dog selv om der korrigeres for nævnte
faktorer. Kommissionens vurdering er på den baggrund, at Finland ikke overholder
gældsreglen.
Kommissionen vil vente med yderligere skridt i proceduren, til man har foretaget en
vurdering af de finanspolitiske planer, som den nye finske regering har indsendt primo
juni. ECOFIN skal derfor ikke tage stilling til en henstilling til Finland ved det kommen-
de ECOFIN.
Tabel 4 - Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser
2014 2015 2016
Underskud (Pct. af BNP) 3,2 3,3 3,2
Gæld (Pct. af BNP) 59,3 62,6 64,8
Gæld – Konjunkturkorrigeret (Pct. af BNP) 57,1 56,9 61,3
Kilde: Kommissionens rapport om Finland, COM(2015) 246
8
UK har desuden et forbehold, der undtager landet fra traktatens artikel 126(1) om, at ”medlemsstaterne
skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud”. I stedet skal UK ”bestræbe sig på at undgå et
uforholdsmæssigt stort offentligt underskud”.
30
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel
126.
For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande (herunder Malta og Finland) vedtages
disse af Rådet med kvalificeret flertal blandt eurolandene på nær det pågældende
land, jf. Traktatens artikel 136. Finanspagten indførte desuden, at beslutninger om-
handlende eurolande, som overtræder underskudsreglen, vedtages med omvendt
kvalificeret flertal (dvs. at Kommissionens forslag vedtages, medmindre et kvalificeret
flertal blandt eurolandene stemmer imod). Det land, som beslutningen vedrører, har
aldrig selv stemmeret.
Beslutninger vedr. ikke-eurolande (herunder Polen og UK) vedtages med kvalificeret
flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslutningen vedrører.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-
levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-
derstøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den
langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-
ken.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten er
løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle
sager er alle indledt og behandlet i perioden 2008-15.
Holdning
Fra dansk side lægger man generelt vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles
regler om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger,
31
således at der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som
helhed, og der forhindres en ny eskalering af gældskrisen.
Fra dansk side støtter man Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes un-
derskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutningerne for
Polen og UK).
Specifikt støttes det, at Malta og Polens henstillinger ophæves, at det vedtages, at UK
ikke har gennemført tilstrækkelige finanspolitiske tiltag mhp. nedbringelse af det ufor-
holdsmæssigt store underskud, samt at UK tildeles en revideret henstilling med frist
for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i budgetåret 2016-17.
Fra dansk side støttes det desuden, at man først træffer en endelig beslutning om
Finland, efter Kommissionen har vurderet den nyvalgte finske regerings finanspolitiske
planer.
32
Dagordenspunkt 13: Forslag til forordning om strukturelle foranstaltninger til
forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU
KOM (2014) 43
Resumé
Kommissionen fremsatte i januar 2014 forslag til forordning om strukturelle foranstaltnin-
ger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter (bankstruktur-forordningen –
Banking Structural Reform (BSR)). Forslaget har til formål at reducere de systemiske
risici, der følger af de stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle koncerner.
Kommissionens forslag omfatter de største kreditinstitutter i EU. Forslaget indebærer et
generelt forbud mod egenhandel, dvs. et forbud mod handel for egenbeholdningen uden
sammenhæng til kundeaktivitet (”proprietary trading”). Forslaget indebærer derudover
krav om adskillelse af nogle af disse kreditinstitutters andre handelsaktiviteter (andre end
egenhandel og altså ikke med relation til en kunde) fra deres kernebankforretning (dvs.
den del af instituttet som modtager indlån og foretager udlån m.v.) til en separat handels-
enhed, hvis instituttets handelsaktiviteter overstiger et givent niveau.
I løbet af forhandlingerne har forslaget markant ændret form, og formandskabets kom-
promisforslag adskiller sig således på centrale punkter fra Kommissionens forslag. Kom-
promisforslaget indebærer bl.a., at egenhandel mere klart afgrænses og ikke længere
forbydes, men alene skal adskilles til en separat handelsenhed. Kompromisforslaget
fastholder, at også andre handelsaktiviteter end egenhandel skal kunne adskilles fra de
omfattede institutters kernebankforretning til en separat handelsenhed.. Men der gives
betydeligt større diskretion til tilsynsmyndigheden i forhold til at vurdere, i hvor høj grad
handelsaktiviteterne udgør en risiko for den finansielle stabilitet og derfor skal adskilles.
Desuden udvides tilsynsbeføjelserne til andet end adskillelse af visse handelsaktiviteter
mhp. at håndtere sådanne risici, herunder beføjelser til at stille øgede kapitalkrav. Finans-
tilsynet har allerede i dag under visse betingelser, f.eks. knyttet til et kreditinstituts kom-
pleksitet eller hvis instituttet er i krise, mulighed for at kræve visse dele af et kreditinstitut
adskilt fra resten af instituttet.
På den baggrund forventes forslaget ikke at få væsentlige konsekvenser for den danske
finansielle sektor som helhed. Fra dansk side kan man støtte et kompromis i Rådet på
basis af formandskabets forslag, som vurderes i tilstrækkelig grad at imødekomme de
bekymringer, som man fra dansk side har haft vedr. Kommissionens forslag.
Rådet ventes på ECOFIN den 19. juni 2015 eller i den nærmeste fremtid at nå til enighed
om forslaget. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.
Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 14. april 2014 om Kommissionens
forslag oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 29. januar 2014 forslag til forordning om strukturelle foran-
staltninger til forbedring af robustheden af kreditinstitutter i EU (bankstruktur-
forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsom-
råde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslaget skal forhandles mellem Rådet og Europa-
Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Bankstruktur-forordningen følger op på den såkaldte Liikanen-ekspertgruppes rapport fra
november 2012. Forslaget har til formål at reducere de systemiske risici, der følger af de
33
stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle koncerner. Samtidig er forslaget
et forsøg på at sikre harmonisering i EU i lyset af, at en række EU-lande (Storbritannien,
Tyskland, Frankrig og Belgien) har taget skridt i retning af forskellige nationale versioner
af bankstrukturreformer. USA har ligeledes indført en bankstrukturreform i form af den
såkaldte Volcker Rule, der forbyder egenhandel-aktiviteter.
Formål og indhold
Kommissionens forslag omfatter de største kreditinstitutter i EU og indeholder forbud
mod at foretage handel med finansielle instrumenter for instituttets egenkapital eller
lånte penge (seniorgæld) uden relation til en kunde (egenhandel), samt regler om
adskillelse af nogle andre handelsaktiviteter (dvs. handel med finansielle instrumenter
såsom aktier, obligationer og derivater eller lign. andet end egenhandel) fra kerne-
bankforretningen (herunder indlån og kreditgivning til husholdninger og små og mel-
lemstore virksomheder) til en separat handelsenhed.
Formålet med bestemmelserne er at reducere de systemiske risici (risici for finansiel
ustabilitet m.v.), der følger af de stadig større, mere komplekse og forbundne finansielle
koncerner.
Anvendelsesområde
Ifølge Kommissionens oprindelige forslag finder reglerne anvendelse for kreditinstitut-
ter, som er etableret i EU, for EU-moderselskaber hvor et af koncernselskaberne er et
kernekreditinstitut, og for EU-filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande, der en-
ten:
 Er udpeget som globalt systemisk vigtige institutioner (G-SIFI’er), eller
 På konsolideret niveau overstiger følgende tærskler inden for 3 på hinanden
følgende år:
o Samlede aktiver (balance) på over 30 mia. euro (ca. 225 mia. kr.), eller
o Samlede handelsaktiviteter over 70 mia. euro (ca. 525 mia. kr.), eller
udgør mere end 10 pct. af de samlede aktiver.
Kommissionen anslår, at forslaget vil omfatte ca. 30 institutter i EU, herunder forventet
Danske Bank samt den svenske Nordea-koncern.
Kommissionen får kompetence til bl.a. at vedtage delegerede retsakter (bindende
tekniske standarder) vedr. den nærmere beregning af handelsaktiviteterne, herunder
hvordan aktiver og forpligtelser indgår i beregningen efter udkast til tekniske standar-
der fra den europæiske banktilsynsmyndighed (European Banking Authority - EBA).
De omfattede kreditinstitutter skal rapportere denne beregning af handelsaktiviteter på
årlig basis til tilsynsmyndighederne.
Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke grundlæggende ved anvendelsesom-
rådet som foreslået af Kommissionen. Dog indføres en undtagelse for koncerner, der
på konsolideret niveau har indskud mindre end 35 mia. euro. (ca. 260 mia. kr.) eller
under 3 pct. af instituttets samlede aktiver. Undtagelsen er indført ud fra et proportio-
nalitetshensyn.
Formandskabets forslag fastslår desuden, at Kommissionen i en revisionsklausul skal
overveje at undtage finansielle instrumenter, der benyttes som led i opbygningen af en
likviditetsreserve i henhold til LCR-kravet9, fx danske realkreditobligationer.
Forbud mod egenhandel
9
LCR-kravet, der indføres per 1. oktober 2015 og indfases gradvist, indebærer, at finansielle institutter skal
holde en vis beholdning af likvide aktiver til at modgå likviditetsrisici, således at instituttet er bedre rustet i
periode med finansiel ustabilitet. En sådan beholdning vil være placeret i handelsbogen og vil således
umiddelbart udgøre en del af et instituts handelsaktivitet.
34
I Kommissionens oprindelige forslag lægges op til et generelt forbud mod egenhandel
(”proprietary trading”) for de omfattede kreditinstitutter.
Egenhandel defineres i Kommissionens forslag som brug af instituttets egenkapital
(aktiekapital m.v.) eller lånte penge (seniorgæld) til at indgå i en handel med finansiel-
le instrumenter, fx aktier, obligationer og derivater, udelukkende med det formål at
skabe egen profit for kreditinstituttet, hvor der ikke kan siges at være sammenhæng til
aktuel eller forventet kundeaktivitet, og hvor handlen samtidig sker via afdelinger eller
individuelle handlende i det pågældende kreditinstitut, som har specialiseret sig i at
skabe fortjeneste på den måde.
Kommissionens forslag indebærer et generelt forbud mod egenhandel, selv hvis dette
måtte foregå i en separat handelsenhed, jf. nedenfor.
For at det ikke skal være muligt at omgå forbuddet mod handel for egen beholdning
foreslår Kommissionen, at de omfattede kreditinstitutter ikke må have ejerskabsinte-
resser i eller være eksponeret over for såkaldt gearede alternative investeringsfonde
(herunder hedgefonde) eller eje aktier eller besidde stemmerettigheder i virksomhe-
der, der handler for egenbeholdning. Omfattede institutter må ligeledes ikke investere i
derivater (finansielle afledte produkter), der er knyttet til gearede alternative fonde.
Formandskabets kompromisforslag ændrer Kommissionens oprindelige forslag på en
række centrale punkter.
Først og fremmest ændres forslaget således, at der ikke længere er et generelt forbud
mod egenhandel, som foreslået af Kommissionen. Kompromisforslaget indebærer
alene et krav om, at egenhandel skal udskilles til en separat handelsenhed, der er
adskilt fra kernekreditinstituttet (dvs. et institut, som modsat handelsenheden modta-
ger indlån, der er omfattet af indskydergarantiordninger, og foretager udlån).
Konsekvensen er således, at kernekreditinstitutter ikke må foretage egenhandel,
mens der ikke er noget til hinder for, at egenhandel foregår i en adskilt handelsenhed,
eftersom denne ikke tager imod indskud fra kunderne, og der derfor ikke er behov for
”indhegning”.
For at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt nogle af instituttets handelsaktiviteter
udgør egenhandel, underlægges institutterne en række rapporteringskrav. Ligeledes
oplistes en række principper, som institutterne skal leve op til, for at nogle af deres
handelsaktiviteter ikke udgør egenhandel (principperne uddybes i næste afsnit).
Kompromisforslaget udvider definitionen af egenhandel således, at det ikke længere
er en betingelse, at egenhandel sker via afdelinger eller individuelle handlende, som
har specialiseret sig i denne form for aktivitet.
Til gengæld definerer kompromisforslaget en række aktiviteter, som ikke udgør egen-
handel og derfor gerne fortsat må foretages af et kernekreditinstitut (med mindre de
ifm. vurderingen af handelsaktiviteter vurderes at udgør en risici for den finansielle
stabilitet og derfor skal adskilles fra kernekreditinstituttet, jf. nedenfor). Det drejer sig
bl.a. om:
 Market making-aktiviteter10,
 Ydelse af finansiering, risikoafdækning og investeringsservices til kunder,
 Afdækning af instituttets egne risici,
 Sund og forsigtig forvaltning af aktiverne, herunder for at leve op til EU’s likvi-
ditetskrav (LCR),
10
Market making-funktionen omfatter et kreditinstituts forpligtigelse til at understøtte den løbende likviditet i
markedet for specifikke finansielle instrumenter, fx realkreditobligations- eller statsgældsmarkeder, ved
løbende at stille både købs- og salgspriser i markedet, eller ved løbende at gennemføre købs- og salgs-
transaktioner initieret af en kunde eller i rimelig forventning om kundeaktivitet.
35
 Køb og salg af finansielle instrumenter til brug for langsigtede investerings-
formål.
Kompromisforslaget imødekommer bekymringer fra bl.a. Danmark om, at et forbud
mod egenhandel kræver, at disse aktiviteter afgrænses præcist, så det undgås, at
gavnlige aktiviteter bliver omfattet af forbuddet mod egenhandel i et kernekreditinstitut.
Derudover er det ofte meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, klart at skelne og adskille
såkaldt spekulative handelsaktiviteter fra andre handelsaktiviteter samt afgøre, hvor-
når der er tale om kundeaktivitet, eller aktiviteter afledt af kundeaktivitet. Disse propor-
tionalitetshensyn vurderes afspejlet i formandskabets kompromisforslag.
Adskillelse af nogle handelsaktiviteter fra kernekreditinstituttet
Kommissionens oprindelige forslag foreskriver, at tilsynsmyndighederne skal undersøge
de omfattede institutters handelsaktiviteter mhp. at vurdere, om visse aktiviteter skal
kræves adskilt fra den almindelige kernebankforretning (dvs. den traditionelle bankfor-
retning, der modtager indlån og foretager udlån m.v.).
Handelsaktiviteter omfatter fx handel med forskellige typer af finansielle instrumenter,
herunder aktier, obligationer og derivater. Ifølge Kommissionens forslag skal tilsyns-
myndighederne i vurderingen af behovet for adskillelse i særlig grad have fokus på
aktiviteter, hvor institutterne må formodes at påtage sig et vist niveau af risici. Kom-
missionen fremhæver i denne forbindelse handel ifm. market making, sekuritisering11,
handel med værdipapirer og nogle typer af derivater12 samt långivning til venturekapi-
tal- og kapitalfonde.
Denne undersøgelse af kreditinstitutters handelsaktiviteter lægger ud over det forbud,
som Kommissionens forslag lægger op til for handelsaktiviteter, der opfattes som
egenhandel – altså handelsaktiviteter som har til formål at skabe egen profit for kredit-
instituttet uden relation til en kunde. Der er så at sige tale om en undersøgelse af de
resterende handelsaktiviteter.
Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal tilsynsmyndigheden årligt vurdere, om
de omfattede institutters handelsaktiviteter udgør en trussel mod den finansielle stabi-
litet. I den forbindelse skal tilsynsmyndigheden inddrage en række specifikke indikato-
rer i vurderingen af disse handelsaktiviteter, bl.a. den relative størrelse af handelsakti-
verne i forhold til de samlede aktiver, gearingsgraden (dvs. forholdet mellem kapital-
grundlag og aktiver), kompleksiteten af instrumenterne samt graden af forbundethed i
markedet.
Disse indikatorer og deres relative vægt i forhold til hinanden skal defineres nærmere i
delegerede retsakter, der skal vedtages af Kommissionen efter udkast fra EBA.
Hvis disse indikatorer overskrider en given tærskel (som ligeledes ifølge Kommissionens
oprindelige forslag skal fastsættes i en efterfølgende delegeret retsakt), skal tilsynsmyn-
digheden starte en procedure mhp. at kræve adskillelse af handelsaktiviteterne til en
separat handelsenhed, medmindre instituttet kan godtgøre, at aktiviteterne ikke er til fare
for den finansielle stabilitet.
Den separate handelsenhed skal ifølge Kommissionens forslag være økonomisk, juridisk
og organisatorisk uafhængig af kernekreditinstituttet og må ikke tage imod indskud, som
er dækket af indskydergarantiordninger. Kernekreditinstituttet må heller ikke besidde
kapitalandele eller stemmerettigheder i handelsenheden, selvom disse er en del af
samme koncern. Hvis der er tale om en koncern, skal der oprettes to særskilte delkon-
11
Sekuritiseringstransaktioner er transaktioner, hvor der udstedes obligationer eller andre værdipapirer med
sikkerhed i en nærmere angiven pulje af lån
12
Derivater er finansielle produkter, hvis værdi afhænger af udviklingen i et underliggende produkt (fx en
aktie eller en obligation).
36
cerner, hvoraf kun én af disse må indeholde kernekreditinstitutter, ligesom kernekreditin-
stituttet skal kunne fortsætte sine aktiviteter i tilfælde af handelsenhedens insolvens.
Der stilles separate krav til fx kapital, likviditet og rapportering for de to adskilte enheder
(kernekreditinstituttet og den separate handelsenhed). Det betyder eksempelvis, at han-
delsenheden vil skulle opbygge en tilstrækkelig selvstændig kapital til at leve op til EU’s
kapitalkravsregler.
Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal kernekreditinstituttet og EU-
moderselskabet inden for 6 måneder efter en afgørelse om adskillelse forelægge en
adskillelsesplan for tilsynsmyndigheden, der bl.a. skal indeholde en specifikation af
aktiver og aktiviteter, der vil blive adskilt fra kernekreditinstituttet samt en tidsplan for
adskillelsen.
Der stilles desuden en række skærpede krav til selskabsledelse (corporate governan-
ce), herunder at bestyrelsesmedlemmer som hovedregel ikke må være en del af den
daglige ledelse i begge selskaber.
Kompromisforslaget ændrer på en række punkter Kommissionens forslag. Kompro-
misforslaget fastholder princippet om, at tilsynsmyndighederne skal undersøge de om-
fattede institutters handelsaktiviteter mhp. at vurdere, om disse aktiviteter skal kræves
adskilt fra den almindelige kernebankforretning, men der gives betydeligt større diskre-
tion til tilsynsmyndigheden i forhold til at foretage denne vurdering.
Efter formandskabets kompromisforslag inddeles institutterne i to grupper (gruppe 1
og gruppe 2) på baggrund af omfanget af institutternes samlede handelsaktiviteter.
Institutter, hvis handelsaktiviteter over en treårig periode årligt overstiger 100 mia.
euro (ca. 750 mia. kr.), placeres i gruppe 2, men de resterende omfattede kreditinsti-
tutter placeres i gruppe 1. Ifølge Kommissionens beregninger vil ca. 12 af de 30 om-
fattede institutter blive placeret i gruppe 2.
Institutter i gruppe 1 vil i udgangspunktet alene være underlagt krav om en række
indrapporteringer om sine handelsaktiviteter af kvalitativ (fx beskrivelser af kontrolme-
kanismer og strategier vedr. risikoafdækning) og kvantitativ (fx profitmargin og trans-
aktionsomfang) karakter. Institutter i gruppe 1 vil således i udgangspunktet ikke kunne
underlægges krav om udskillelse af handelsaktiviteter (udover egenhandel) eller andre
tiltag.
Institutter i gruppe 2 underlægges de samme indrapporteringskrav plus krav om ind-
rapportering af yderligere kvantitative data (herunder daglige åbne positioner fordelt
på grupper af finansielle instrumenter, fx derivater). Med udgangspunkt i disse indrap-
porterede data skal tilsynsmyndigheden foretage en dybdegående vurdering af disse
institutters handelsaktiviteter og på denne baggrund vurdere, om aktiviteterne er ud-
tryk for overdreven risikabel adfærd i forhold til den finansielle stabilitet. Finder til-
synsmyndigheden, at det er tilfældet, kan tilsynsmyndigheden vælge at:
 Stille krav om adskillelse af handelsaktiviteterne fra kernekreditinstituttet til en
separat handelsenhed,
 Stille øgede krav til kreditinstituttets kapitalgrundlag,
 Fastsætte et af de individuelle krav, der følger af art. 104 i kapitalkravsdirekti-
vet (CRD IV), fx hyppigere rapporteringer, oplysningskrav, særlige likviditets-
krav, krav til særlige processer og arbejdsgange, krav til aflønning mv.
Både institutter i gruppe 1 og gruppe 2 vil fortsat være underlagt en undersøgelse
mhp. at afdække eventuelle egenhandel-aktiviteter, jf. ovenfor. Men indrapporterings-
kravene er mere omfattende for institutter i gruppe 2, ligesom disse institutter skal
underlægges en yderligere dybdegående vurdering af handelsaktiviteterne. Handels-
aktiviteter som vurderes at være egenhandel, vil fortsat skulle udskilles til en separat
handelsenhed, uanset om instituttet befinder sig i gruppe 1 eller 2.
37
I sin vurdering af handelsaktiviteterne skal tilsynsmyndigheden tage særligt hensyn til
den betydning, market making har for de finansielle markeders funktion og finansierin-
gen af realøkonomien i de berørte lande.
For institutter i såvel gruppe 1 som gruppe 2 er der oplistet en række principper, som
institutternes skal leve op til for at vise, at deres handelsaktiviteter ikke udgør overdre-
ven risikabel adfærd. Disse principper er de samme, som lægges til grund i vurderin-
gen af, om aktiviteter udgør egenhandel, jf. ovenfor. Det drejer sig bl.a. om at adskille
medarbejdere, som forvalter instituttets likviditet og investeringer fra de medarbejdere,
der servicerer kunderne, og om at have en langsigtet investeringsstrategi og en klar
strategi for likviditetsforvaltning.
I særlige tilfælde, hvor vurderingen af institutternes egenhandel-aktiviteter (som fore-
tages for både institutter i gruppe 1 og gruppe 2) giver anledning til at tro, at disse
handelsaktiviteter kunne udgøre overdreven risikabel adfærd, kan tilsynsmyndigheden
”flytte” et institut fra gruppe 1 til gruppe 2 for derved at gennemføre en dybdegående
vurdering af handelsaktiviteterne.
For de adskilte enheder fastholder formandskabets forslag grundlæggende, at de skal
være økonomisk, juridisk og organisatorisk uafhængige. I modsætning til Kommissio-
nens oprindelige forslag er det dog muligt for en koncern at vælge sin egen koncern-
struktur efter eventuel adskillelse af handelsenheden. Det betyder, at der er bedre
mulighed for at opretholde forskellige koncernstrukturer efter adskillelse, således at for-
skellige banktraditioner respekteres. Det skal ses i lyset af, at der i Danmark, som i resten
af Norden, er tradition for, at kernekreditinstituttet fungerer som moderselskab, mens
andre lande primært har tradition for en model, hvor et holdingselskab ejer alle dele af
koncernen, altså også kernekreditinstituttet. Dog åbnes op for, at tilsynsmyndigheden i
særligt velbegrundende tilfælde kan kræve ændringer i koncernstrukturen, hvis det
vurderes at være nødvendigt for opnå forslagets formål og proportionalitet.
EBA skal udarbejde tekniske standarder mhp. nærmere at præcisere de indrapporte-
ringskrav, institutterne underlægges og i denne henseende tage hensyn til eksisteren-
de indrapporteringskrav for at undgå overlap og minimere administrative byrder.
Formandskabets kompromisforslag imødekommer et bredt ønske i Rådet, herunder
fra dansk side, om at sikre, at adskillelse af handelsaktiviteterne udelukkende sker
efter nøje overvejelser og grundig vurdering fra tilsynsmyndighederne af de risici, som
handelsaktiviteterne måtte medføre, og ikke per automatik som følge af et givent om-
fang af handelsaktiviteter. Det skyldes, at en række handelsaktiviteter spiller en afgø-
rende rolle i det finansielle system i forhold til eksempelvis risikostyring og finansiering.
Det gælder ikke mindst market making, der spiller en central rolle i forhold til at skabe
likviditet i markederne, idet kreditinstitutterne forpligter sig til at stille løbende købs- og
salgspriser til rådighed for markedet.
Market making-aktiviteter spiller ikke mindst en vigtig rolle på det finansielle marked i
Danmark, ligesom andre små markeder, hvor kun et lille antal institutter påtager sig den
risiko, market making indebærer. Uden et vist antal market makere i fx realkreditobligati-
onsmarkedet vil likviditeten i markedet mindskes, der vil ikke være en effektiv prisfastsæt-
telse, og forskellene mellem købs- og salgspriser samt risikoen for kursudsving øges.
Konsekvensen af et ikke passende hensyn til market making er dermed en forringelse af
kurserne på f.eks. danske realkreditobligationer.
Undtagelse for statsobligationer m.v.
I Kommissionens forslag gælder forbuddet mod egenhandel ikke, hvis de finansielle
instrumenter er udstedt af medlemsstaternes regeringer (statsobligationer, skatkam-
merbeviser m.v.), visse investerings- og udviklingsbanker (herunder Den Europæiske
Investeringsbank), samt visse internationale organisationer (herunder EU og IMF).
38
Tilsvarende gælder, at disse finansielle instrumenter er undtaget fra kravet om adskil-
lelse til en handelsenhed. Kommissionen får ifølge sit forslag kompetence til i delege-
rede retsakter at undtage andre finansielle instrumenter.
Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt denne undtagelse for statsob-
ligationer m.v. Kompromisforslaget indebærer dog, at Kommissionen ifm. en revision
senere skal overveje, om en eventuel yderligere undtagelse af finansielle instrumenter
også skal gælde finansielle instrumenter, der benyttes som led i opfyldelsen af likvidi-
tetskravet, LCR, herunder fx omfatte danske realkreditobligationer.
Store eksponeringer
Forslaget indeholder særlige bestemmelser om store eksponeringer i tilfælde, hvor der
er stillet krav om etablering af en separat handelsenhed. Forslaget sondrer mellem
koncerninterne eksponeringer, dvs. overfor modparter (selskaber) i samme koncern,
og koncerneksterne eksponering, dvs. i forhold til andre finansielle modparter.
For koncerninterne eksponeringer indebærer Kommissionens oprindelige forslag, at
kernekreditinstituttets eksponering mod en enhed, der ikke tilhører samme underkon-
cern13 som kernekreditinstituttet, ikke må overstige 25 pct. af kreditinstituttets justere-
de kapitalgrundlag.14 Dette er reelt en stadfæstelse af de gældende regler på området
(kapitalkravsforordningen - CRR) - nu blot specificeret for de adskilte koncernenheder.
Dette fastholdes i formandskabets kompromisforslag med den undtagelse, at det er
muligt nationalt at vedtage strengere krav, så eksponeringer ikke må overstige 10 pct.
af instituttets justerede kapitalgrundlag, samt at der i visse akutte tilfælde er mulighed
for at undtage institutter fra eksponeringskravet.
Kernekreditinstitutters koncerneksterne eksponeringer må ifølge Kommissionens op-
rindelige forslag ligeledes ikke overstige 25 pct. af kernekreditinstituttets justerede
kapitalgrundlag (mod en enkelt finansiel enhed), ligesom de samlede koncerneksterne
eksponeringer mod andre finansielle enheder ikke må overstige 200 pct. af kernekre-
ditinstituttets justerede kapitalgrundlag. Kravene til koncerneksterne eksponeringer er i
formandskabets kompromis udgået som et generelt krav.
Endelig afskærer Kommissionens oprindelige forslag medlemsstater fra at benytte den
overgangsbestemmelse i CRR, der giver mulighed for at undtage visse typer ekspone-
ringer ved beregning af eksponeringsgrænserne. Det drejer sig bl.a. om undtagelser
for eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre-
ditobligationer, som der er praksis for i Danmark af hensyn til de danske realkreditob-
ligationer. Denne undtagelsesmulighed er ifølge Kommissionens forslag ikke mulig for
koncerneksterne eller koncerninterne eksponeringer for kreditinstitutter efter der er
sket adskillelse af handelsaktiviteter til en handelsenhed. Dette punkt er bl.a. på dansk
foranledning udgået i formandskabets kompromisforslag, hvorfor det er muligt for
Danmark at opretholde den hidtidige praksis.
Tilsynssamarbejde for grænseoverskridende koncerner
For grænseoverskridende koncerner fastsættes regler for samarbejdet mellem til-
synsmyndighederne for de enkelte dele af koncernen. Ifølge Kommissionens oprinde-
lige forslag træffes beslutningen af den konsoliderende myndighed15 for alle enheder i
koncernen. Den konsoliderende myndighed for koncernen skal dog høre tilsynsmyn-
digheden for signifikante datterselskaber om afgørelser, den skal træffe.
13
Ved underkoncern forstås her, at der som følge af kravet om adskillelse skal etableres to særskilte under-
koncerner i moderkoncernen, hvoraf kun den ene omfatter kernekreditinstituttet/institutterne. Koncerninterne
eksponeringer skal opgøres konsolideret (samlet) på underkoncern-niveau.
14
Opgørelsen af det justerede kapitalgrundlag foretages efter principperne i CRR, bl.a. kreditrisikoredukti-
onsteknikker og undtagelser, vedrørende eksponeringer mod en række mindre risikofyldte modparter, fx
centralregeringer, medlemsstaters regionale eller lokale myndigheder eller anerkendte børser.
15
Den konsoliderende myndighed er den kompetente tilsynsmyndighed for moderselskabet og alle koncer-
nenheder i EU, som tilhører moderselskabet.
39
Formandskabets forslag lægger generelt op til øgede beføjelser til værtslandstilsynet.
Beslutninger tages i udgangspunktet i fællesskab mellem den konsoliderede myndig-
hed og tilsynsmyndigheden for datterselskaber. I tilfælde af uenighed kan sager over-
føres til EBA, som skal udføre bindende mægling, når det drejer sig om hhv. 1) en
beslutning om at kræve adskillelse af aktiviteter, der betragtes som egenhandel, 2)
supplerende kapitalkrav eller 3) øvrige tilsynsmæssige foranstaltninger. For beslutnin-
ger om adskillelse af handelsaktiviteter til en separat handelsenhed som følge af
overdreven risikabel adfærd skal de kompetente myndigheder for henholdsvis moder-
selskabet og hvert datterselskab ifølge formandskabets forslag selv tage en individuel
beslutning i tilfælde af intern uenighed. Baggrunden herfor er, at en række lande, her-
under Danmark, har ønsket, at en beslutning med så potentielt stor betydning for de
nationale økonomier skal træffes af en national myndighed.
Forslaget fastsætter også regler for samarbejdet mellem afviklingsmyndigheden og
tilsynsmyndigheden for at sikre, at en beslutning om adskillelse ikke griber forstyrren-
de ind i afviklings- og krisehåndteringsbeslutninger i medfør af krisehåndteringsdirekti-
vet (BRRD) og omvendt. Det grundlæggende princip i Kommissionens oprindelige
forslag, som alene er blevet klargjort i kompromisforslaget, er, at tilsynsmyndigheden
tager den endelige beslutning fsva. adskillelse, men at afviklingsmyndigheden skal
høres i processen, og at der skal udveksles de nødvendige, relevante oplysninger.
Dispensation fra reglerne om adskillelse
Kommissionens oprindelige forslag giver mulighed for, at Kommissionen efter anmod-
ning fra en medlemsstat kan give dispensation til et kernekreditinstitut fra reglerne om
adskillelse af handelsaktiviteterne, hvis dette er underlagt national lovgivning før frem-
sættelse af forordningen, og hvis de nationale regler lever op til en række kriterier,
herunder har til hensigt at reducere finansiel stress eller sammenbrud og systemiske
risici, og sikrer, at kreditinstituttet er juridisk adskilt fra enheder, der er involveret i de
af forslaget omfattede handelsaktiviteter, når de tilhører samme koncern mv.
Dispensationsmuligheden er reelt rettet mod Storbritannien, der allerede har gennem-
ført nationale regler, der i nogen udstrækning ligner Kommissionens oprindelige for-
slag, og som vurderes at være de mest vidtgående nationale regler på området i EU16.
Formandskabets kompromisforslag ændrer markant på denne dispensationsbestem-
melse, bl.a. efter en kritik udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste. I forslaget er den
oprindelige artikel slettet.
I stedet lægges der op til, at forslagets formål om at håndtere systemiske risici ved at
adskille handelsaktiviteter fra kernebankforretningen kan håndteres på en af to måder.
Enten kan man følge forordningens krav (dvs. stille krav om adskillelse af egenhandel
til en separat handelsenhed og identificere og håndtere overdreven risikabel adfærd i
henhold til resten af forslaget).
Alternativt er det muligt at benytte en national option. For at leve op til denne option
skal der være indført nationale regler, der bør kræve, at kernebankforretningen place-
res i en adskilt enhed. Denne alternative, nationale option, hvor det snarere er kerne-
forretningen, der er indhegnet fra handelsaktiviteterne (frem for at handelsaktiviteterne
er indhegnet fra kernebankforretningen, som det er tilfældet i resten af forslaget) sva-
rer i høj grad til tilgangen i den britiske lovgivning på dette område.
Kompromisforslaget opstiller en række mere specificerede krav, der skal være opfyldt,
for at en medlemsstat kan benytte den nationale option, herunder at egenhandel skal
være separeret fra kernebankforretningen, samt en række specificerede minimums-
16
Bl.a. lægger de britiske bankstruktur-regler op til, at skal ske en automatisk adskillelse (uden yderligere
tilsynsmæssig diskretion) mellem kernebankforretningen fra resten af forretningen, herunder handelsaktivi-
teterne, hvis instituttets indskud overstiger en given tærskel (25 mia. GBP).
40
krav, der skal være opfyldt for at sikre juridisk, økonomisk og organisatorisk adskillel-
se. Disse krav skal sikre, at medlemsstater, der benytter den nationale option, ikke
sætter mere lempelige krav, end der gælder i forslaget.
Der stilles modsat det oprindelige forslag fra Kommissionen ikke krav om, at nationale
regler er indført før et givent tidspunkt. Dermed er det potentielt muligt for alle med-
lemslande at benytte optionen.
Kommissionen skal på baggrund af oplysninger fra en medlemsstat, der vil benytte
den nationale option, vurdere, hvis medlemsstatens nationale lovgivning eller ændrin-
ger heraf ikke lever op til de opstillede krav. Medlemsstaten skal gennemgå lovgivnin-
gen mindst hvert tredje år og skal notificere Kommissionen om resultatet heraf.
Sanktioner
Forslaget indfører pligt om, at medlemsstaterne skal sanktionere manglende overhol-
de af bestemmelserne. Hertil opstiller forslaget et system af administrative sanktioner
og tiltag, herunder muligheden for at tilsynsmyndigheden kan udstede administrative
bøder uden om domstolene. Administrative sanktioner og tiltag skal være effektive,
proportionale og afskrækkende.
Formandskabets kompromisforslag ændrer på enkelte dele af sanktionsbestemmel-
serne, herunder at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af ad-
ministrative bøder, men frit kan vælge at benytte strafferetlige sanktioner, som der er
tradition for i Danmark.
Revision og ikrafttrædelse
Rapporteringskravene gælder 24 måneder efter forordningens ikrafttræden (20 dage
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende), mens størstedelen af de
øvrige substantielle bestemmelser finder anvendelse efter 36 måneder.
Kommissionen skal jævnligt vurdere effekten af reglerne og skal inden den 1. januar
2021 fremlægge en rapport herom, samt eventuelt lovgivningsforslag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentets
økonomiudvalg (ECON) ventes ikke at afslutte sine forhandlinger før efter sommer.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Kommissionen
fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil sikre, at bankkoncerner i EU er reguleret
af fælles regler og dermed agerer på lige vilkår.
Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
i lyset af formålet om at øge den finansielle stabilitet i det indre marked.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I den gældende regulering af kreditinstitutter, som i vidt omfang har sit udgangspunkt i
EU-direktiver, findes ikke regler om strukturen i en finansiel koncern i forhold til insti-
tuttets handelsmæssige aktiviteter. For en virksomhed i krise, eller hvor strukturen
vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver, indeholder Lov om finansiel virksom-
hed (FIL) dog en særlig adgang for Finanstilsynet til at påbyde fx opdeling af de finan-
sielle virksomheder. Det gælder, hvis virksomhedens økonomiske stilling er forringet,
så investorernes interesser er udsat for fare, eller der er en væsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at den vil miste sin tilladelse.
41
Desuden er det med implementering af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD) i FIL
muligt for afviklingsmyndigheden (i dette tilfælde Finanstilsynet) at kræve ændringer i
den retlige eller operationelle struktur af et institut eller en koncern, hvis dette vurderes
at være en hindring for afvikling mhp. at sikre de kritiske funktioner samt ifm. tidlig
indgriben over for et institut, der er i risiko for at blive nødlidende.
FIL indeholder herudover regler, som på en mere indirekte måde modvirker særlige
risici ved institutters aktiviteter, idet penge- og realkreditinstitutters bestyrelse skal
sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til
risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en passende
basiskapital til at dække instituttets risici.
FIL fastsætter en generel overgrænse for store engagementer på 25 pct. af kreditinsti-
tuttets basiskapital. Desuden må en finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Fi-
nanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern
bortset fra engagementer med dattervirksomheder.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er fremsat som en forordning og vil dermed få direkte virkning i dansk ret
uden lovgivningsmæssig gennemførelse. Det må dog forventes, at der vil skulle ske
enkelte lovgivningsmæssige justeringer af FIL. Tilsvarende må det forventes, at dele-
gerede retsakter vedtaget af Kommissionen vedr. udarbejdelse af tekniske standarder
kan medføre tilpasninger af den relevante lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget ventes ikke at få nogen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Det forventes, at behovet for at gennemføre en omfattende undersøgelse af eventuel-
le danske institutter i gruppe 2 vil medføre et behov for øgede ressourcer til Finanstil-
synet. Disse vil blive finansieret via gebyrer på virksomheder under tilsyn, som det er
normal praksis for Finanstilsynet.
Kompromisforslaget forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for den danske finan-
sielle sektor som helhed. Det vurderes, at forslaget vil have visse erhvervsøkonomiske
konsekvenser for de omfattede institutter som følge af øgede indrapporteringskrav.
Det bemærkes, at Finanstilsynet i dag under visse betingelser, f.eks. knyttet til et kre-
ditinstituts kompleksitet eller hvis instituttet er i krise, har mulighed for at kræve dele af
et kreditinstitut adskilt fra resten af instituttet. I det tilfælde, hvor Finanstilsynet efter en
grundig vurdering af handelsaktiviteterne fsva. institutter i gruppe 2 (jf. ovenfor) når
frem til, at der er behov for at adskille handelsaktiviteterne i en separat enhed, vil det
desuden kunne medføre øgede finansieringsomkostninger, da handelsenheden skal
leve op til separate kapitalkrav mv. Det vil ligeledes kunne medføre omkostninger, hvis
Finanstilsynet på baggrund af denne grundige vurdering når frem til, at der er behov
for at stille krav om øget kapital eller lignende.
Det er aktuelt vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser ved for-
slaget. Det vurderes, at forslaget - afhængig af dets endelige udformning - potentielt
vil kunne forebygge en situation med finansiel ustabilitet som følge af europæiske
institutternes handelsaktiviteter og dermed direkte eller indirekte have positive sam-
fundsøkonomiske effekter. Forslaget vurderes ikke i dets nuværende form at ville ska-
de likviditeten på markedet eller unødigt svække institutternes mulighed for at udføre
gavnlige handelsaktiviteter i forhold til eksempelvis risikostyring og finansiering.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
42
Forslaget vurderes ikke at have øvrige konsekvenser.
Høring
Kommissionens forslag var i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor
med høringsfrist den 28. februar 2014. En række af høringssvarene var kritiske over-
for Kommissionens oprindelige forslag. Disse kritikpunkter vurderes, på bl.a. dansk
foranledning, imødekommet i formandskabets kompromisforslag.
For en gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 14.
april 2014.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte et kompromis i Rådet på basis af formandskabets forslag,
som vurderes i tilstrækkelig grad at imødekomme de bekymringer, som man fra dansk
side har haft vedr. Kommissionens oprindelige forslag.
Fra dansk side støttes generelt tiltag, der fremmer den finansielle stabilitet og modvir-
ker opbygning af systemiske risici. Under finanskrisen var det imidlertid ikke institut-
ternes handelsaktiviteter, der gav udfordringer i Danmark, men derimod en mangelfuld
udlånspolitik og dårligt kredithåndværk.
I visse andre lande har handelsaktiviteterne, herunder egenhandel, dog givet udfor-
dringer og det kan ikke udelukkes, at nye risici i den danske finansielle sektor kan
opstå i fremtiden.
Derfor støttes det fra dansk side, at Finanstilsynet med forslaget får en række værktø-
jer til at håndtere en situation, hvor de største kreditinstitutters handelsaktiviteter ud-
gør en risiko for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Muligheden for at foretage
adskillelse af handelsaktiviteterne bør udelukkende ske efter nøje overvejelser og
grundig vurdering fra Finanstilsynet, som kompromisforslaget foreskriver. Fra dansk
side støtter man derfor disse skønsmæssige beføjelser til de nationale tilsynsmyndighe-
der der sikrer, at et givent omfang af handelsaktiviteter ikke per automatik medfører ad-
skillelse. Finanstilsynet har allerede i dag under visse betingelser mulighed for at kræ-
ve dele af et kreditinstitut adskilt fra resten af instituttet.
En række handelsaktiviteter spiller en afgørende rolle i det finansielle system i forhold til
eksempelvis risikostyring og finansiering, herunder market making. Derfor støttes fra
dansk side, at formandskabets forslag er funderet i en risikobaseret og proportional
tilgang, som ikke indebærer unødige administrative byrder, der ikke er begrundet i
nødvendigheden af at håndtere risici fra overdreven risikabel adfærd.
Da institutternes market making-funktion er særligt vigtig for at styrke likviditeten på bl.a.
det danske marked for statsobligationer og realkreditobligationer, og dermed i sidste
ende til gavn for danske boligejere, lægger man fra dansk side vægt på, at forslaget ikke
unødigt forhindrer disse aktiviteter. Det vurderes ikke at være tilfældet i kompromisfor-
slaget.
I tilfælde hvor der skal ske adskillelse, støtter man fra dansk side, at det fortsat er muligt
at opretholde forskellige koncernstrukturer, efter at handelsenheden er adskilt, således at
forskellige banktraditioner respekteres, med mindre tilsynsmyndigheden vurderer, at der
er særligt gode grunde til at vælge en bestemt juridisk struktur.
I forhold til bestemmelserne om egenhandel er der fra dansk side opbakning til, at
kreditinstitutter ikke bør tage store, risikobetonede positioner for deres egenbehold-
ning, som risikerer at påvirke institutternes kerneforretning, herunder kundernes ind-
43
skud. Det er imidlertid vanskeligt at foretage en klar afgrænsning af, hvad der er
egenhandel, og hvad der ikke er, herunder hvornår der er tale handelsaktiviteter afledt
af kundeaktivitet frem for egentlig egenhandel. Derfor støttes fra dansk side, at et for-
bud mod egenhandel erstattes af et krav om udskillelse af egenhandel-aktiviteter til en
separat handelsenhed, som det er tilfældet i kompromisforslaget.
Fra dansk side arbejdes desuden for at sikre lige vilkår for medlemslandene i forhold til
forordningen, herunder at muligheden for at medlemslande, der nationalt allerede har
indført eller vælger at indføre tilsvarende reformer, kan fravige forordningens bestemmel-
ser, ikke skal indebære, at sådanne lande kan nyde en større grad af fleksibilitet eller
mere lempelige regler end øvrige medlemslande.
Endelig lægger man fra dansk side afgørende vægt på, at forslaget muliggør, at med-
lemsstaterne frit kan vælge mellem administrative og strafferetlige sanktioner, som det
er tilfældet i kompromisforslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-
hedsnotatet er tidligere sendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2014.


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Hermed fremsendes samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 19. juni,
som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Sagsnr.
2015 - 5121
Doknr.
244326
Dato
15-06-2014
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
ERU Alm.del Bilag 245
Offentligt