Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 22.06.15 (UM id: 648146)

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2015-337 EUK 10. juni 2015
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015.
Martin Lidegaard
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 221
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-309
Center for Europa og Nordamerika Den 10. juni 2015
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015
SAMLENOTAT
1. Asien..............................................................................................................................................2
2. EU/FN-samarbejde .....................................................................................................................4
3. Energidiplomati............................................................................................................................6
4. ASEAN..........................................................................................................................................9
5. Myanmar/Burma........................................................................................................................ 11
6. EU’s strategi for Centralasien.....................................................................................................13
7. Forlængelse af Krim-relaterede sanktioner ................................................................................15
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15
UPN Alm.del Bilag 221
Offentligt
2
1. Asien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) forventes at have en overordnet, politisk og strategisk drøftelse af EU’s forhold til
Asien. Der ventes generelt fokus på 1) hvordan man kan fremme multilaterale sikkerhedsstrukturer, herunder
ASEAN, 2) hvordan det strategiske partnerskab med Kina kan tilpasses til nye udfordringer samt 3) hvordan
man bedre kan drage fordel af mulighederne for bedre interkonnektivitet i relation til infrastruktur mv. Dagsor-
denspunktet ligger i forlængelse af en overordnet politisk og økonomisk kontekst, hvor udviklingen i Asien og
ikke mindst Kinas voksende rolle i stadigt højere grad præger den internationale dagsorden, herunder ikke mindst
den økonomiske dagsorden.
2. Baggrund
EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender har foreslået en politisk og strategisk drøftelse af
relationerne til Asien, hvor ikke mindst Kina og dets betydning for udviklingen i Asien og globalt
ventes at stå centralt.
Asien er hjemsted for ca. 60 pct. af verdens befolkning, og regionens vægt i verdensøkonomien
stiger støt. Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) anslår, at Asiens andel af verdens bruttonatio-
nalprodukt kan vokse fra knap 30 pct. i dag til over 50 pct. i 2050.
Asiens vækst er en potentiel politisk ”game-changer” i internationale magtforhold. Med økono-
misk tyngde ventes politisk magt og indflydelse at følge – mest oplagt for Kina- men også for de
andre store asiatiske økonomier. De hastige forskydninger i de globale styrkeforhold skaber nye
spændinger og påvirker beslutningsprocesser og dagsordner i bl.a. FN bl.a. om menneskeret-
tighedsspørgsmål. Men forandringerne skaber også nye muligheder for samarbejde, der kan
fremme vækst og beskæftigelse i Europa, og forventninger om, at asiatiske lande i højere grad
end hidtil påtager sig et ansvar i globale spørgsmål, herunder i forhold til klima samt fred og sik-
kerhed.
EU er en central indflydelseskanal for Danmark i Asien. Det gælder ikke mindst via indgåelsen af
handelsaftaler og politiske partnerskaber med de større asiatiske lande. Danmark arbejder aktivt
for, at EU i højere grad påvirker globale og sikkerhedspolitiske dagsordener af relevans for regi-
onen.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at gennemføre en politisk og strategisk drøftelse af EU’s relationer til
Asien. Drøftelsen om Asien forventes ikke at munde ud i rådskonklusioner, men vil fokusere på
de overordnede udfordringer og behovet for en mere aktiv og samtænkt EU-politik i regionen.
Der ventes overordnet set fokus på 1) hvordan EU kan medvirke til at fremme multilaterale sik-
kerhedsstrukturer, herunder Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), 2) hvor-
dan det strategiske partnerskab med Kina kan tilpasses til nye udfordringer samt 3) hvordan man
bedre kan drage fordel af mulighederne for bedre interkonnektivitet i relation til infrastruktur
mv.
3
Der forudses en drøftelse af EU’s forhold til ASEAN samt rådskonklusioner om, hvordan EU
kan opgradere forholdet til et strategisk partnerskab.
For så vidt angår Kina forventes drøftelsen særligt at fokusere på tilpasning og udvikling af EU’s
strategiske partnerskab med Kina i lyset af EU-Kina topmødet mellem formanden for Det
Europæiske Råd Donald Tusk og premierminister Li Keqiang i Bruxelles den 29. juni. EU
arbejder på tre hovedresultater fra topmødet: 1) Igangsættelse af en juridisk dialog, 2) en fælles
erklæring om klima frem mod Paris-topmødet i december, og 3) etablering af en ”connectivity
platform”, der kan fungere som et EU-Kina-koordinationsforum og bidrage til investeringer og
samarbejdsmuligheder, samt bedre koblinger af EU’s indre transportnetværk til kinesiske
systemer. I forlængelse af sidstnævnte ventes udviklingen i Den Asiatiske Infrastruktur
Investeringsbank (AIIB) også drøftet.
Derudover forventes Myanmar/Burma og rådskonklusioner om en revideret EU-strategi
vedrørende Centralasien at indgå i drøftelserne. Endelig ventes EU’s høje repræsentant for
udenrigsanliggender at afrapportere fra EU-Japan-topmødet den 29. maj 2015.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Asien forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Tiltag til styrkelse af EU’s relationer
med regionen vurderes at være til gavn for bl.a. danske eksportvirksomheder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt EU-landene om at støtte op om en mere aktiv og sam-
tænkt EU-politik for Asien.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter aktivt op om en effektiv og samtænkt EU-indsats i forhold til Asien, der i sin
grundlæggende analyse og gennemførelse komplementerer danske prioriteter i vores bilaterale
engagement.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
EU’s strategiske forhold til Asien er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
2. EU/FN-samarbejde
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Det følger af Lissabon-traktaten, at Udenrigsrepræsentanten repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fører den politiske dialog med tredjeparter samt udtrykker Unionens hold-
ning i internationale organisationer og på internationale konferencer, herunder FN’s Generalforsamling. Gennem
de seneste år har EU arbejdet på et initiativ til at styrke og samordne EU’s og FN’s samarbejde inden for fred og
stabilitet.
Rådet ventes at vedtage EU’s prioriter for FN’s 70. Generalforsamling på rådsmødet (udenrigsanliggender) d.
22. juni 2015.
2. Baggrund
Med ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten har EU fået fuld status som juridisk person med for-
øget kapacitet til at optræde på den internationale scene, hvormed udenrigsrepræsentanten og
EU-delegationerne sikrer Unionens repræsentation ved FN i anliggender vedrørende den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-delegationerne har således overtaget den rolle, som det rote-
rende formandskab hidtil har haft.
I opfølgning på Lissabon-traktatens ikrafttræden fremlagde EU i 2010 forslag til en resolution i
FN’s Generalforsamling, som afspejlede den nye arbejdsdeling mellem EU-delegationen og de
roterende formandskaber. Generalforsamlingen vedtog resolutionen i maj 2011. Resolutionen
indebærer bl.a., at EU’s repræsentant har mulighed for at tale blandt medlemslandene under åb-
ningsdebatten i Generalforsamlingen, ligesom EU er blevet tillagt en række minimumsrettighe-
der, såsom retten til at svare, stille forslag og rejse ”points of order”.
Der er gennem de seneste år vedtaget overordnede strategiske EU prioritetspapirer for FN’s Ge-
neralforsamlinger med fokus på fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og
en styrkelse af FN. Erfaringen fra tidligere Generalforsamlinger er, at manglende fokus i nogle
tilfælde kan påvirke den reelle indflydelse i forhandlingerne. Medlemsstaterne og Kommissionen
arbejder derfor til stadighed på at fastlægge konkretiserede prioriteter for arbejdet i Generalfor-
samlingen.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på rådsmødet (udenrigsanliggender) d. 22. juni 2015 at godkende EU's fælles strate-
giske prioriteter for FN’s 70. Generalforsamling, der har tre overordnede fokusområder under
overskrifterne effektiv multilateralisme, en sikker verden og vor fælles fremtid. Inden for disse
områder vil EU og dets medlemslande især fokusere på:
 Styrkelse af multilaterale partnerskaber og FN’s effektivitet ved gennemførelse af nød-
vendige reformer;
 Freds- og sikkerhedsrelaterede evalueringer, nedrustning og terrorbekæmpelse;
5
 Post-2015 dagsordenen, udviklingsfinansiering og bæredygtig udvikling, herunder klima-
forandringer;
 Fremme af menneskerettigheder, beskyttelse af det humanitære råderum og kønsspørgs-
mål;
 Opretholdelse af et åbent, frit og sikkert cyberspace
De strategiske prioriteter vil danne grundlag for EU’s koordinerede tilgang under den 70. Gene-
ralforsamling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant’.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af EU's strategiske prioriteter for FNs 70. generalforsamling forventes ikke at have
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der kan forventes tilslutning til vedtagelsen af EU’s prioritetspapir for FN’s 70. Generalforsam-
ling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om implementeringen af Lissabon-traktatens bestemmelser ift. arbejdsde-
lingen mellem medlemslandene og Udenrigsrepræsentanten og den Fælles Udenrigstjeneste for
så vidt angår Unionens repræsentation i tredjelande og ved internationale organisationer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
3. Energidiplomati
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af EU's energidiplomati med særligt fokus på den eksterne del af EU's energipolitik.
Der er tale om en tilbagevendende drøftelse blandt udenrigsministrene, som igen er blevet højaktuel i lyset af situa-
tionen i Ukraine og arbejdet med at etablere en europæisk Energiunion. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt
i et forslag til en fælles handlingsplan for EU's energidiplomati.
2. Baggrund
EU's energidiplomati er et tilbagevendende emne på rådsmødet (udenrigsanliggender), hvor der
sættes fokus på emner, der ligger i krydsfeltet mellem EU's energipolitik, udenrigspolitik og sik-
kerhedspolitik. Emnet blev senest drøftet blandt udenrigsministrene på rådsmødet (udenrigsan-
liggender) den 17. marts 2014, som i høj grad var påvirket af krisen i Ukraine. Derudover blev
energidiplomati og Den Fælles Udenrigstjeneste fremhævet som vigtige elementer i Kommissi-
ons Strategi for Energiforsyningssikkerhed (KOM 330/14), som blev fremlagt den 28. maj 2014.
Den 25. februar 2015 fremlagde Kommissionens sin strategi og handlingsplan for Energiunio-
nen, som indeholder fem gensidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, 2) gennem-
førelse af det indre marked for energi, 3) reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4)
reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Udover at styrke
EU's interne energipolitik, har strategien også til formål at styrke koordineringen af EU's ekster-
ne energipolitik og fremme strategiske partnerskaber med EU's nabolande og øvrige partnere i
det globale energilandskab. Det Europæiske Råd tiltrådte strategien for Energiunionen på mødet
den 19.-20. marts 2015.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes der en præsentation fra Kommissionen og en generel udveksling af
synspunkter om handlingsplanen for EU's energidiplomati, som Kommissionen fremlagde den 5.
juni 2015.
Drøftelsen af EU’s energidiplomati er den fjerde af slagsen i rådet (udenrigsanliggender), hvilket
afspejler, at medlemslandene i stigende grad efterlyser, at EU i højere grad taler med én stemme
over for tredjelande i forbindelse med eksterne energispørgsmål.
Handlingsplanen fremsætter en række konkrete initiativer, hvor udenrigspolitiske instrumenter
og initiativer kan anvendes til at fremme implementeringen af Energiunionen. Handlingsplanen
bygger på eksisterende udenrigspolitisk engagement og komplementerer handlingsplanen for
EU's klimadiplomati, som EU's udenrigsministre vedtog den 18. januar 2015. Planen er opdelt i
4 konkrete indsatsområder, som EU's energidiplomati skal fokusere på:
1. Styrke EU’s strategiske retning gennem jævnlige drøftelser på højt niveau: Ved at drøfte
energispørgsmål i rådet (udenrigsanliggende) oftere, er det nemmere at opnå enighed om
7
fælles diplomatiske budskaber og handling, når der opstår situationer, hvor udenrigspoliti-
ske redskaber er nødvendige.
2. Etablere energisamarbejde- og dialog med nye producent- og transitlande: Der skal være
mere fokus på at etablere nye strategiske energipartnerskaber med eksportlande (f.eks. Al-
geriet, Azerbaijan), transitstater (f.eks. Tyrkiet, Ukraine og Mellemøsten) og nabolande
(f.eks. lande i Middelhavsregionen, Energifællesskabet og øvrige syd- og østeuropæiske
nabostater). Her skal der også være fokus på at fremme bæredygtig lovgivning og skabe
forretningsmuligheder i samarbejdslandene.
3. Støtte indsatsen for at forbedre den globale energiarkitektur og multilaterale initiativer:
Indsatsen for at styrke internationale energifora skal forbedres, herunder IEA, Energi-
chartret og IRENA.
4. Styrke fælles budskaber og energidiplomatisk kapacitet: Der skal i højere grad udarbejdes
fælles narrativer og lines-to-take for topprioriteterne for EU's energidiplomati (f.eks.
'Turkish Stream', forholdet til Kina og Euro-Mediterranean energisamarbejdet).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for , statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. En styrkelse af EU’s energidiplomati kan føre til en
mere stabil energiforsyning, reducere importafhængigheden af enkelte aktører og styrke EU’s
udenrigspolitiske manøvrerum. Samtidig kan en mere aktiv og koordineret brug af energidiplo-
matiske instrumenter fremme etableringen af Energiunionen og således bidrage til at sikre en
konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energiforsyning i fremtiden.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til at styrke EU's energidiplomati for at fremme implementeringen
af Energiunionen. Ligeledes en generel betoning af, at det indre energimarked, energieffektivise-
ringer og diversificering af energikilder og -ruter også kan være stærke udenrigspolitiske redska-
ber, der kan forbedre EU's relative konkurrenceevne, reducere energiimporten fra tredjelande og
forbedre klimaet. Der forventes et bredt ønske om at energispørgsmål i højere grad inddrages i
EU's konsultationer med tredjelande.
10. Regeringens generelle holdning
8
Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU's eksterne energi-
politik. Regeringen vil derfor arbejde for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats,
hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisationer på ener-
giområdet. I den sammenhæng er multilaterale fora nyttige værktøjer.
Regeringen er dog skeptisk over for tankerne om skabelsen af en mekanisme med henblik på
fælles gasindkøb, hvilket umiddelbart vurderes at være i strid med de overordnede bestræbelser i
EU på at gennemføre det indre energimarked. Desuden kan sådan en politisering af gasindkøb
være kontraproduktivt, idet det kan udløse et modtræk i form af tilsvarende øget politisering af
gassalget. En eventuel frivillig mekanisme bør etableres i fuld overensstemmelse med EU- og
WTO-konkurrencelovgivning. EU bør i stedet fortsatte presset på markedsaktører i retning af at
acceptere EU's indre markedsregler og WTO-regelsættet.
Regeringen vil også støtte initiativer, der kan øge diversificeringen af EU's energiforsyning ved at
udvikle de eksterne relationer med andre forsyningslande end de nuværende.
Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in
mente, mener regeringen, at energiunionen skal styrke EU's energidiplomati i lyset af de seneste
års begivenheder og den globale konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU's eksterne
energipolitik, partnerskaber og bedre koordinering af EU's eksterne energipolitik kan medvirke
til at diversificere den eksterne energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i
markedet. Fokus bør også rettes på EU's interesse i at få tredjelande til at forpligte sig til klima-
målsætninger, energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2012 (skriftlig forelæggelse),
den 19. april 2013 og den 14. marts 2014.
9
4. ASEAN
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om EU’s forhold til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer
(ASEAN), herunder hvordan forholdet kan opgraderes til et strategisk partnerskab. Rådet ventes ikke at drøfte
rådskonklusionerne på mødet.
2. Baggrund
ASEAN består af ti lande med en samlet befolkning på 600 mio.: Brunei, Cambodja, Indonesien,
Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam. ASEAN-landene udgør
samlet verdens syvende største økonomi med udsigt til at blive den fjerde største i 2050, såfremt
udviklingen fortsætter. Med over 600 millioner mennesker, verdens tredjestørste arbejdsstyrke og
en økonomi i kraftig vækst er ASEAN’s marked meget interessant. USA og Kina arbejder også
målrettet på at opprioritere de politiske og økonomiske relationer med ASEAN.
ASEAN har udviklet sig fra et rent sikkerhedsarrangement til et stadig dybere økonomisk og po-
litisk samarbejde. Der arbejdes på at etablere et økonomisk fællesskab (ASEAN Economic
Community, AEC) inklusiv et indre marked mellem de ti ASEAN-lande inden for de kommende
år, og måske allerede i 2016. Sideløbende styrkes samarbejdet på det politiske og sociokulturelle
område. ASEAN har igangsat udarbejdelsen af en langsigtet vision for ASEAN efter 2015, der
ventes endeligt endosseret under Malaysias formandskab i år.
Det er forhandlinger om frihandelsaftaler med de sydøstasiatiske lande i ASEAN, som har stor
interesse for EU. Oprindeligt havde EU indledt forhandlinger med den samlede gruppe af ASE-
AN-lande i 2007, men disse forhandlinger blev afløst af en beslutning om at indlede bilaterale
forhandlinger med de enkelte ASEAN-lande. På sigt er målet forsat at konsolidere de enkelte
aftaler i en egentlig regional frihandelsaftale.
3. Formål og indhold
Der forventes vedtaget rådskonklusioner om EU-ASEAN forholdet på mødet i rådet (udenrigs-
anliggender) d. 22. juni 2015. Rådskonklusionerne ventes at tage udgangspunkt i Den Fælles
Meddelelse vedrørende EU-ASEAN forholdet (JOIN(2015) 22 final) og opfordre til, at Kom-
missionen og den Fælles Udenrigstjeneste går videre med at udmønte meddelelsen. Rådskonklu-
sionerne ventes at lægge vægt på muligheden for at EU kan opgradere forholdet til et strategisk
partnerskab. Derudover ventes rådskonklusionerne at inkludere muligheden for indgåelse af fri-
handelsaftaler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
10
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet. Tiltag til styrkelse af EU’s relationer med
ASEAN vurderes at være til gavn for bl.a. danske eksportvirksomheder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed om rådskonklusioner om at arbejde for en opgradering af EU’s
forhold til ASEAN i form af et strategisk partnerskab.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter aktivt op om en effektiv og samtænkt EU-indsats i forhold til Asien, der i sin
grundlæggende analyse og gennemførelse komplementerer danske prioriteter i vores bilaterale
engagement.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
EU’s strategiske forhold til ASEAN er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
5. Myanmar/Burma
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om de kommende parlamentsvalg i Myanmar. EU ventes at lægge vægt
på betydningen af frie, inklusive og demokratiske valg og at understrege valgets betydning for den fortsatte demo-
kratiseringsproces i Myanmar.
2. Baggrund
Parlamentsvalget i Myanmar i november 2015 er en vigtig milepæl i landets demokratiske transi-
tion og ventes at få væsentlig betydning for den fortsatte udvikling af landet. Der er i EU-
kredsen enighed om hensigtsmæssigheden af, at Rådet udstikker sine forventninger i god tid før
valget.
Det er vurderingen i EU-kredsen, at udviklingen i Myanmars politiske og økonomiske reform-
proces fortsat er positiv, og at den har skabt synlige og positive forandringer mod mere demo-
krati og flere reformer. Den demokratiske opposition er blevet indvalgt i parlamentet, der er sket
liberaliseringer på presse- og medieområdet, der er blevet frigivet politiske fanger, og der er ind-
gået en national våbenhvile med væbnede etniske grupper.
Myanmars udfordringer er dog fortsat mange og komplekse, herunder ikke mindst i forhold til at
finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede konflikter og overgreb, som især
er rettet mod landets muslimske mindretal. Stabilisering af konflikten i Rakhine-staten og adres-
sering af de bagvedliggende årsager til flygtningekrisen i Andaman Sea er af stor betydning. Det
er vigtigt, at minoriteter og udsatte grupper får mulighed for at deltage i valget, herunder at der
findes en løsning på problematikken om udstedelse af midlertidige identitetskort.
Etableringen af en velfungerende retsstat, herunder med et kompetent og uafhængigt retsvæsen,
er fortsat en akilleshæl. Hertil kommer en revision af den nugældende forfatning, der blev vedta-
get under militærjuntaen, og som bl.a. sikrer militæret 25 pct. af pladserne i parlamentet, og ude-
lukker personer, hvis ægtefæller eller børn er udenlandske statsborgere, fra at opstille til præsi-
dentposten. Denne regel forhindrer oppositionsleder Aung San Suu Kyi i at kunne blive valgt
som præsident, der vælges af medlemmerne af parlamentet.
Der blev på rådsmødet i juli 2013 vedtaget rådskonklusioner, som fastlægger de overordnede
rammer og prioriteter for EU’s engagement i Myanmar frem mod valget i 2015.
3. Formål og indhold
Der forventes vedtaget rådskonklusioner om Myanmar/Burma. Rådskonklusionerne ventes at
fokusere på det forestående parlamentsvalg og betydningen af frie retfærdige og transparente
valg. Konklusionerne ventes særligt at lægge vægt på inklusion af minoriteter og andre udsatte
grupper.
12
Rådskonklusionerne forventes at fremhæve valgets betydning for den demokratiske transition i
landet. Den politiske dialog med forskellige grupperinger ventes hilst velkommen sammen med
en opfordring til at fortsætte arbejdet med fred og forsoning. Der ventes særligt fokus på konflik-
ten i Rakhine, herunder en opfordring til at finde en løsning på problematikken vedrørende mus-
limske mindretal, som har fået frataget deres midlertidige identitetskort.
Der forudses fortsat politisk og økonomisk støtte til valgforberedelserne i samarbejde med Uni-
on Election Comission. Den indgåede nationale våbenhvile med de etniske væbnede grupper vil
blive hilst velkommen. Våbenhvilen vurderes at få stor betydning for mulighederne for en frede-
lig gennemførelse af valget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelses-
niveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være enighed i EU-kredsen om rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark vil arbejde for, at EU forsat lægger pres på parterne i Myanmar for at sikre gennemfø-
relsen af frie og transparente valg, herunder gennem inklusion af minoriteter og andre udsatte
grupper. Det vil være vigtigt at søge at opretholde momentum i den demokratiske transitions-
proces og støtte op om den fortsatte udvikling af landet. Valget vurderes at få afgørende betyd-
ning herfor, og EU bør derfor støtte aktivt op om valgprocessen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
6. EU’s strategi for Centralasien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at godkende udkast til rådskonklusioner vedr. EU’s strategi for Centralasien.
2. Baggrund
I lyset af den stigende interesse for Centralasiens sikkerhedspolitiske, udenrigspolitiske og
energipolitiske betydning vedtog det Europæiske Råd i juni 2007 en EU-Centralasien-strategi.
Strategien sammenfatter de fælles udfordringer for regionens lande, ligesom den anerkender de
forskellige demokratiske, økonomiske og sociale vilkår og udfordringer i henholdsvis
Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Strategiens overordnede mål
har været at fremme stabilitet og sikkerhed i regionen, bidrage til økonomisk udvikling og
fattigdomsbekæmpelse samt støtte udviklingen af et tættere regionalt samarbejde mellem de fem
lande og mellem regionen og EU.
Strategiens prioritetsområder er menneskerettigheder, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og
demokratisering, ungdom og uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investeringer, energi
og transport, bæredygtig miljø og forvaltning af vandressourcer samt bekæmpelse af fælles
sikkerhedstrusler og udfordringer. Siden strategiens vedtagelse har EU oprettet kontorer i fire af
de fem lande, medens der i Turkmenistan er blevet oprettet et Liaison Office.
EU’s Fælles Udenrigstjeneste har i løbet af foråret 2015 gennemført en revision af gennemfø-
relsen af EU’s Centralasien-strategi, som danner grundlag for rådskonklusioner herom. I udka-
stet til rådskonklusioner fremhæves det blandt andet, at EU fremover i højere grad vil lægge de
forskellige socioøkonomiske udviklinger i hvert af de fem centralasiatiske lande - samt deres re-
spektive ambitionsniveau fsva. samarbejdet med EU – til grund for fastlæggelsen af relatio-nerne
til landene. Med andre ord vil EU sigte efter en mere differentieret tilgang, hvilket de centralasia-
tiske lande også selv har efterspurgt. Derudover er udnævnelsen af Ambassadør Pe-ter Burian
som ny EU Særlig Repræsentant for Centralasien nævnt i udkastet til rådskonklusio-ner. Den nye
Særlige Repræsentant skal bl.a. sikre, at EU opretholder dialog og kommunikation – på højeste
niveau – med landene i Centralasien. Endelig nævnes afslutningen af forhandlingerne om en
”Enhanced Partnership and Cooperation Agreement” med Kazakhstan som eksempel på en po-
sitiv udvikling i EU’s relationer til regionen.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at tiltræde konklusionerne udfærdiget på grundlag af gennemgangen af EU’s
Centralasien-strategi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
14
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt at være enighed om, at det er i EU’s interesse at videreudvikle samarbejdet
med Centralasien inden for strategiens prioritetsområder. Der har blandt medlemslandene væ-ret
bred opbakning til den foreslåede fokusering af Strategiens områder, herunder en fortsat vægt-
ning af 1) retsstatsprincipper, demokrati og menneskerettigheder, 2) handel og energisam-
arbejde, 3) mere attraktivt investeringsklima og 4) samarbejde om regionale og globale sikker-
hedstrusler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner vedr. EU’s strategi for Centralasien, som udgør
den overordnede ramme for Danmarks både udenrigspolitiske og udviklingspolitiske indsats i
regionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
7. Forlængelse af Krim-relaterede sanktioner
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at vedtage en 1-års forlængelse af de restriktive økonomiske tiltag vedr. Krim, som reaktion på
Ruslands fortsatte ulovlige annektering af Krim. De restriktive tiltag indebærer bl.a. et importforbud og et investe-
ringsforbud.
2. Baggrund
Rådet forventes i henhold til bl.a. TEU artikel 29 at vedtage en forlængelse af de restriktive for-
anstaltninger relateret til Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen. Afgørelsen træffes med
enstemmighed.
3. Formål og indhold
EU vedtog d. 23. juni 2014 et forbud mod at importere varer med oprindelse fra Krim. Import-
forbuddet blev vedtaget som led i EU’s reaktioner på Ruslands ulovlige annektering af Krim-
halvøen. Importforbuddet er foreløbig gældende indtil d. 23. juni 2015.
I betragtning af Ruslands fortsatte ulovlige annektering af Krim vedtog EU d. 18. december 2014
et forbud mod at foretage direkte investeringer på Krim. EU indførte samtidig et forbud mod at
eksportere varer, teknologi og bestemte tjenesteydelser til Krim inden for transport-, telekom-
munikation-, energi-, infrastruktur- og turisme-sektorer. Disse restriktive foranstaltninger er lige-
ledes foreløbig gældende indtil d. 23. juni 2015.
EU ventes at træffe beslutning om at forlænge ovennævnte restriktive tiltag med 1 års varighed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet , miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
16
Der forventes generel enighed om at forlænge de Krim-relaterede restriktive foranstaltninger
med 1 års varighed. En Coreper-drøftelse af sagen d. 4. juni 2015 viste således generel tilslutning
til beslutningen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en forlængelse af de Krim-relaterede restriktive foranstaltninger med 1 års
varighed i lyset af Ruslands fortsatte ulovlige annektering af Krim-halvøen og Ruslands fortsatte
krænkelse af Ukraines territoriale integritet og suverænitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen vedr. forlængelse af de restriktive Krim-relaterede tiltag har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg (sagen vedrørende vedtagelse af Krim-relaterede restriktive tiltag blev
oprindeligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2014).